Skip to main content

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats


'******« 4JJJ3 




L>1 



AARBØGER 




FOR 



NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTOME. 

UDGIVNE AF 

DET KONGELIGE 
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1900. 

II. RÆKKE. 

15. BIND. 



KJØBENHAVN. 

I C0MMIS8I0N I DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL, 

THIELES BOGTRYKKERI. 



tf /*J14 



Dl 
\Cjoo-(9ot 



INDHOLD AF AARGANGEN 

1900. 



Side 

Sophus Bugge: Ølands Runeindskrifter 1 

A. Fabricius: Korstoge fra Norden til den spanske Halvø 16 

Nye Fund og Iagttagelser vedrørende Jernalderen: 

Chr. Blinkenberg: Romerske Bronzekar med Fabrikmærke... 51 

— Romerske Bronzestatuetter 65 

P. Købke: Et Museumsfund vedrørende Guldhornet fra 1639.. 83 

C.Jørgensen: Denar- Fundet fra Robbedale 92 

— Romerske Guldmedailloner 103 

Hans A. Kjær: Nogle Vaaben fra den ældre Jernalder 112 

— Fund af Smedeværktøi i Grave 126 

Sophus Muller: Bronzebælter fra førromersk Tid 130 

— En fremmed Halsring af Guld fra førromersk Tid 141 

— Et bornholmsk Lerkar af klassisk Form 144 

— Et Fund fra Overgangen mellem den forromerske og den 

romerske Tid 14$ 

— Jydske Lerkar med klassiske Enkeltheder 154 

— Fremmede Lerkar fra romersk Tid 162 

— Dyreknogler fra Ligbaalet 166 

— Astragal, Naalegjemme, Ornamentstempel, fra den romerske 

™ 183 

— En Støbeform til »Thorshamre« 189 

— Drikkehornsbeslag fra Oldtidens Slutning 196 

— Oldtidens Plov 203 

— Vognaag til Trækdyr 223 



Side 



Sophus Muller: Bidselstænger af Hjortetak 235 

— Halvkredsvolden ved Danevirke 

Thomas Thomsen: Vævede Stoffer fra Jernalderen 257 

Alexander Bugge: Nordisk Sprog og nordisk Nationalitet i Irland. 279 

I Texten er der indtrykt følgende Afbildninger: 

S 7- Runestenen ved Karlevi. 

S 53 og 55: En Kam og et Spænde fra den romerske Tid. 
s' 67 75 og 78: Romerske Statuetter, den første tegnet af Kunstneren 
° Karl Lange, de sidste phototypisk gjengivne i Pacht & 
Crones Etablissement. 
S. 86 flg.: En Efterligning af Guldhornet fra 1639. 
S. 96 flg-, 100, 104: Romerske Mønter og Medailloner. 
S. 112-127: Vaaben og Smederedskaber fra Jernalderen. 
S. 131 flg- og 140: To Bronzebælter og en Halsring af Guld. 
S. 144-164: Kar af Bronze og Ler, fra den romerske Tid. 
S. 171 og 173: Gravpladsen ved Fraugde. 
S 183-188: Forskjellige Oldsager fra den romerske Tid. 
S. 190 flg. og S. 196-201: En Støbeform og et Drikkehornsbeslag fra 

Vikingetiden. 
S. 205 flg-, 212, 217 flg., 220: En Plov og Fremstillinger af Plove. 

S. 220 zinkographisk ved Pacht & Crone. 
S. 223—29 og 235—39: Vognaag og Bidsler. 

S. 245: Joh. Mejers Kort over Danevirke, zinkographisk ved Pacht & 
Crone. 
Hvor intet andet er anført, ere Afbildningerne tegnede og chemi- 
typerede af Prof. Magnus Petersen eller zinkographisk gjengivne i 
F. Hendriksens Etablissement. 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

AF 

SOPHUS BUGGE. 

Med Glæde hilser jeg det netop udgivne første Hefte af 
den længe forberedte Udgave af »Sveriges Runinskrifter 
utgifna af k. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien 
genom Hans Hildebrand«. Dette første Hefte (88 Sider) i 
Kvartformat indeholder »Olands Runinskrifter 1—27 
granskade och tolkade af Sven Soderberg med etsningar 
af Robert Haglund« (17 Plancher). 

Jeg tillader mig at udtale for dette Hefte, som værdig 
begynder Samlingen, en ærbødig Tak til Rigsantikvar Hilde- 
brand og til Docent Soderberg. Maatte en værdig Fortsættelse 
raskt folge! 

Gjengivelsen af Mindesmærkerne og Undersøgelsen af 
det faktiske er i forste Hefte overalt (saavidt jeg uden at 
have seet Originalerne kan domme) omhyggelig og paalidelig. 
Den antikvariske, filologiske og sproglige Behandling er lige- 
ledes særdeles fortjenstlig. Den til hvert Mindesmærke ho- 
rende Tekst begynder med en Litteratur-Fortegnelse. Jeg be- 
der mine Bemærkninger i det folgende betragtede som et 
Vidnesbyrd om, med hvilken Interesse jeg har gjennemlæst 
Heftet. 

Det forste Mindesmærke, som behandles, er Karlevi- 
Stenen, der i enhver Henseende er det mærkeligste og 
vigtigste af alle Olands Runemindesmærker. Mange af de 
andre i forste Hefte optagne Runeindskrifter kan desværre 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 1 



2 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

kun meddeles efter ældre mangelfulde Tegninger, da Mindes- 
mærkerne er tabte, siden disse Tegninger blev tagne. 

Af Karlevi-Indskriftens rette Forstaaelse har Docent 
Soderberg allerede tidligere indlagt sig stor Fortjeneste. Her 
faar vi nu Mindesmærket grundig undersogt og klart be- 
lyst fra alle Sider. Det henfores vistnok med rette til Slut- 
ningen af 10de Aarhundred. 

I Runeindskriften siges Stenen at være sat til Minde om 
en dansk Hovding Sibbe Fuldarsson (siba hin • fruf)a • 
sun • fultars ■ ). Denne Mand kjendes ellers ikke. Medens 
hans eget Navn er et, baade i Danmark og i England, ofte 
forekommende dansk Navn, er Faderens Navn ellers ikke 
paavist i noget nordisk Skrift. Men ved Worcester i Eng- 
land forekommer c. 1000 Fulder Dat. Fuldre (jfr. Searle, 
Onomasticon) som Mandsnavn, og dette er sandsynlig dansk. 
Jeg gjengiver derfor fultars ved Fuldars, ikke ved Foldars. 
ForsteDel af Karlevi-Indskriften (A) indeholder en Strofe 
i drottkvætt. Denne er af Soderberg fuldstændig tolket. Men 
den ovrige Del af Indskriften er mod Slutningen uforklaret 
og paa Stenen ufuldstændig. Indskrift B lyder i Transskription 
saaledes : 

+ sta[in • sa] • uas • satr • aiftir • siba • 
[hin •] fruj)a • sun • fultars • in • hans • 
• li£i • sati • at • u • tausaif) — 

Alle har taget dette for Prosa. Men jeg tror, at Ind- 
skriftens Slutning viser, at vi her har kunstlose allittererende 
Linjer i fornyrSislag : 

stæinn sd vas sattr ■ 
æftir Sibba hinn frofta, 
sun Fuldars, 
en h$ns Udi satti. 

I Linje 2 har man udtalt: æftir Sibbann fréåa. Vi har 
her tostavelses Optakt som i Runverser 132: undir pæmma 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 



stene; jfr. Runv. S. 370. Linjen sun Fuldars er metrisk at 
sammenstille med Linjen stæinn sdssi Runv. 66, jfr. S. 383. 
Fuldars har mulig været udtalt med Bitone paa anden Sta- 
velse. Linjen en hq,ns Udi satti horer til Typen C 2 (Run- 
verser 378) med tostavelses Indgangssænkning; jfr. Run- 
verser S. 377. Allitterationen hviler her paa anden betonede 
Stavelse, ligesom i Runverser 47: sum bali risti. 

atu-, d. e. at øy, maa betyde .»ved Øen« (Soderberg) 
eller »henimod Øen«. Men da kan disse to Ord ikke hore 
til den forudgaaende Sætning, som baade Soderberg og jeg 
selv tidligere har antaget; thi Stenen blev ikke sat »ved 
Øen«, men »paa Øen«, at øy maa derfor hore til en ny 
Sætning eller et nyt Sætningsled. Sidste Ord har Soderberg 
læst tausaiK men ikke kunnet forklare det. Derefter mangler 
hoist omkring 15 Runer. Da Ordadskillelse er gjennemfort 
i Indskriften, maa tausai]) være et eneste sammensat Ord 
(skrevet uden Adskillelse af Ledene ligesom rukstarkr og 
tanmarku). Forste Rune i Ordet er neppe 1 og et sammensat 
laus-æiå vilde her ingen Mening give. Efter Runerne kunde 
tausaij) være dauz-æiå; men heller ikke dette giver nogen 
Mening. Derfor maa, saavidt jeg skjonner, sait> være sidste 
Led. Jeg formoder nu, at Indskriften skal udfyldes saaledes: 

tausaij) 
[hajium • aikir • kuij)r] 

at øy dauåsæiå 
[h^num ægir kueårj. 

»Ved Øen kvæder Havet for ham en Dodssang«. 
Vi har da her det samme Billede som i Ynglingatals 
Vers om Yngvar 

ok austrnarr 
JS>fri sænskum 

Gymis Ijéd 
at gamni kuedr. 

V 



4 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

Man kunde her gjærne skrive som Navn Øy, d.e. Øland, 
hvis Indbyggere kaldtes oldn. Eynir (insula Eynorum Hist. 
Norw. ed. Storm 120 L. 8), glsv. Øningiar. 

tausaij?, udtalt daufsjsæiå, er ved Assimilation opstaaet 
af daud-sæid. Saaledes skrives i svenske Indskrifter stadig 
kus som Genetiv af gud. Jfr. Noreen Aschwed. gramm. S. 
224 f. Med Brugen af Ordet seidr »Tryllesang« her kan 
sammenlignes det, at islandske Skalde anvender seidr (lige- 
som det synonyme galdr) i poetiske Udtryk for »Kamp«: 
sveråa seidr, vigra seidr. 

Udfyldningen [hqyium ægir kuedr] skal kun illustrere 
Meningen; i det enkelte kan Udfyldningen naturligvis ikke 
være sikker. Mindre sandsynligt forekommer mig: ægir of 
(eller um) kuedr el. lign. Mange Runeindskrifter har, ligesom 
denne, 6 Verslinjer i fornyroislag (Runverser S. 392). 

Jeg slutter mig nu til Soderbergs Mening, at vi 
paa Stenen har norsk Digtning, ikke dansk eller svensk. 
Nærmere bor den bestemmes som vestnorsk Digtning. 
I den drottkvedne Strofe har den norske Skald, tor vi 
tro, villet prise sin dode Hovding i det Versemaal, som han 
fandt ham værdigst. Men naar der herefter folger enklere 
Verslinjer i fornyr5islag, opfatter jeg dette saaledes. Det 
maatte niidvendig siges, for hvem og af hvem Mindestenen 
reistes. Dette blev af den norske Skald, som fik det Op- 
drag at forfatte Runeindskriften, udtrykt i kunstlose Vers i 
fornyroislag af samme Art som de Vers, man læste paa ost- 
nordiske Mindestene. Han valgte her denne Form, fordi de 
fleste af den dode Hovdings Hirdmænd sandsynligvis var 
danske og kun med Vanskelighed forstod den drottkvedne 
Strofe. Dog har Skalden til Slutning, som tausaif) synes at 
vise, brugt et Udtryk og et Billede, som er mere eiendom- 
meligt for den norrone Digtning. 

Karlevi- Strofen i drottkvætt har tilfælles med Digtet 
Grimnismål det sjældne poetiske Ord j^rmungrund, som vistnok 
er en Efterligning af angelsaks, eormengrund og som ellers 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 



kun findes i sen Tid hos Sturla. Da Karlevi-Strofen tillige 
har Odinsnavnet Vidurr og Valkyrjenavnet pruår tilfælles 
med Grimnismål, antager jeg, at Forfatteren af Karlevi- 
strofen (c. 980) har kjendt Digtet Grimnismål, som er for- 
fattet efter F. Jonsson c. 900 — 925 og efter min Mening af 
en Nordmand fra Haalogaland i Britannien. Den vestnorske 
Skald, som har digtet Karlevi-Strofen, har altsaa sandsynlig 
været paa Vikingetog baade i Britannien og med en dansk 
Hovding i Østersoen. 

Medens Karlevi-Stenens Digtning er norsk, stemmer 
derimod Runeindskriftens ydre Anbringelse paa Stenen over- 
ens med danske, ikke med norske Mindesmærkers Eiendom- 
melighed. 

Soderberg S. 29 (jfr. S. 31) har Uret, naar han siger, 
at man ingen norske Indskrifter har fra Tiden mellem c. 900 
og den senere Del af Ilte Aarh., og naar han formoder, at 
den norske Runerister paa Karlevi-Stenen har iagttaget dansk 
Skik, fordi Skikken at reise Runestene paa denne Tid var 
aflagt i Norge. Jeg kunde nævne adskillige norske Indskrifter 
fra det nævnte Tidsrum. 

Naar Runeskriften paa Karlevi-Stenen er anbragt i pa- 
rallele Rader, som læses bustrofedon, saa stemmer denne Sten 
deri overens med Glavendrup-Stenen paa Fyn, som Wim- 
mer sætter til c. 900. Jeg har allerede for gjort opmærksom 
paa, at Karlevi-Indskriftens Form for m (?), som er kjendt fra 
Danmark og Sverige, aldrig er funden i en norsk Indskrift. 
Jeg antager derfor ikke med Soderberg S. 34, at en Nord- 
mand har indhugget Indskriften paa Karlevi-Stenen eller at 
en Nordmand har tegnet Indskriften paa Stenen, for en 
anden Mand indhug den. Jeg formoder derimod, at en dansk 
Mand har bestemt Mindesmærkets ydre Udstyr, og at han 
har anbragt Runeindskriften paa Stenen, efter at den norske 
Skald mulig havde indridset det Digt, som vi læser paa 
Stenen, i en anden Gjenstand, f. Eks. i et Trækjevle. 

Til den forste Karlevi-Strofe bemærker jeg endnu: Vi 



6 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

finder her Sokongenavnet Yndill (i Gen. untils) af Vindill, 
Sideform til Vandill. Efter min Formodning er Sokongen 
Vandill bleven skabt af norske Skalde som Eponym til det 
angelsaksiske Navn for Middelhavet Wendelsæ, d. e. den van- 
daliske So. Men da Navnet paa det danske Landskab Ven- 
dill havde Sideformen Vindill, kaldte man ogsaa Sokongen 
tildels Vindill, Yndill. 

I et poetisk Udtryk som dolga pruår blev dolga vistnok 
forstaaet som Gen. pi. af dolg (délg) neutr. »> Strid« (neppe 
af dolgr m. Fiende). Men dolga i slige Udtryk har sand- 
synlig sin Oprindelse fra ags. dolg neutr. »Saar«. Om draugr, 
som endnu ikke er fuldstændig klaret, skal jeg her ei ud- 
tale mig. 



Foruden Runeindskriften findes paa Karlevi-Stenen en 
anden Indskrift, som bestaar af latinske Majuskler. Den er 
indhugget i to parallele Rader paa Stenens Vestside; se 
hosstaaende Tegning. Alle dens Bogstaver er kraftig ind- 
huggede paa den slette Flade. I Raden til hoire læser 
man: — — — NI NON I med et Halvkors efter. Foran 
forste N ser man et kort Brudstykke af en Streg; Indskrif- 
tens Begyndelse er altsaa tabt ved den Skade, som Stenen 
her har lidt. 

I Raden til venstre læses EU med et lidet Kors efter. 
Ogsaa foran E kan flere Bogstaver være tabte. Soderberg 
siger S. 37: »Hvad denna inskrift kan betyda, kanner jag 
icke. Den fans på stenen 1634 (se Rhezelii teckning . . . ) ; 
af bokståfvernas form formoder jag, att den blifvit inhuggen 
redan under en tidig del af medeltiden « . 

Naar man kommer til at tænke over denne Indskrifts 
Betydning, ligger det nær at sporge: Kan dette være en la- 
tinsk Indskrift, som er indhugget i den tidlige Middelalder af 
en svensk eller dansk eller nordtysk Mand? Men hertil synes 
man at maatte svare nei, thi under en saadan Forudsætning 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 



vilde NI NO NI blive uforstaaeligt, og derimod synes en Ord- 
Udgang EH bestemt at tale l . 

Jeg vender mig derfor andensteds hen for at finde nogen 
Veiledning. Man véd, at Karlevi-Stenen har været reist 
mellem to Gravhauger, som har været forsynede med Fod- 
kjæder. Nu nævnes i Runeindskriften kun én dod Mand og 




Karlevi-Stenen, efter Sven Soderberg, 
Olands Runinskrifter 2 . 

én Gravhaug. Efter Runeindskriften maa man antage, at 
den danske Hovding Sibbe Fuldars Son har været begravet 
i den ene Gravhaug. Den Mand. som er bleven begravet i 
den anden Gravhang, har, som Soderberg S. 18 bemærker, 
uden Tvivl hort til Sibbes Folge og fundet sin Dod ved 
samme Tilfælde som han. 



1 For Jesus skrev man vistnok I S S, men aldrig EH. 

2 Gjengivet med Riksantiqvar Hans Hildebrands og Docent 
Sven Sederbergs godhedsfulde Tilladelse. 



8 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

Men hvis en Mand af Sibbes Folge er bleven begravet 
sammen med sin Hovding i en Gravhaug ved Siden af Sib- 
bes Mindesten og hans Gravhaug, saa venter man, at ogsaa 
denne Sibbes Mand har faaet en Mindeindskrift, som har 
nævnt hans Navn. I Runeindskriften nævnes han ikke. Men 
da nu Stenen ogsaa har en anden Indskrift, den med latinske 
Bogstaver, der ligesom Runeindskrifterne er indhugget i Stenens 
oprindelige glatte Overflade, og da der ikke er Spor til, at der 
her har staaet nogen anden Mindesten, saa er der stærke 
Grunde for at antage, at den med latinske Bogstaver skrevne 
Indskrift paa Karlevi-Stenen er Mindeindskriften over den 
Mand, som har været begravet i den anden Gravhaug ved 
Siden af Sibbes, og at Indskriften nævner denne Mands 
Navn. Dette gjendrives, som jeg i det folgende skal vise, ikke 
derved, at Indskriften er skreven med latinske Bogstaver. 

De latinske Bogstavers Former paa Karlevi-Stenen taler 
heller ikke imod, at Indskriften kan være saa gammel som 
Runeindskriften. At de to Linjer ender med et Kors, passer 
godt til den Antagelse, at det er en Gravskrift. 

Den Omstændighed, at Karlevi-Stenen har været reist 
langt fra menneskelige Boliger paa den ode Strand, men i 
370 Skridts Afstand fra Vandet, bringer os heller ikke nær- 
mest til at tænke paa, at den latinske Indskrift tilfældig 
skulde være kommen senere til paa Stenen. 

Hvis nu den latinske Indskrift, som jeg har tænkt mig, 
er en Gravskrift over en kristen Mand, som har været i 
Sibbe Fuldarssons Folge og er bleven begravet samtidig med 
ham, saa er det klart, at denne Mand ikke kan have været 
en Nordbo. Dette fremgaar deraf, at Indskriften med latinske 
Bogstaver skriver Ord, som ikke er latinske Gjengivelser af 
nordiske Navne og ikke latinske Appellativer. Af hvilken 
Nationalitet har da denne ikke nordiske kristne her begra- 
vede Mand været? En Veiledning til at finde dette har 
vi maaské deri, at det er en vestnorsk Skald, som har digtet 
den drottkvedne Strofe om Hovdingen Sibbe, og deri at 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. i) 

denne Skald, som det synes, har kjendt det norske Digt 
Grimnismål, som visselig har været digtet i Britannien, snarest 
i det nordlige England. Det er derfor ikke usandsynligt 
(om end langtfra sikkert), at den vestnorske Skald har sluttet 
sig til den danske Høvding i Britannien. 

Da den med latinske Bogstaver skrevne Indskrift paa 
Karlevi-Stenen, efter alle Kjendemærker at domme, heller 
ikke kan være en Mindeindskrift over en Angelsakser, saa 
er jeg bleven ledet til at tænke paa den Mulighed, at den 
kan være en Mindeindskrift over en Mand af celtisk 1 Natio- 
nalitet (og da kanske snarest en Skotlænder). Hertil passer 
godt allerede den Omstændighed, at Indskriften er anbragt i 
parallele rette Rader, som gaar ovenfra nedad paa Fladen 
af den oventil noget afrundede Sten. 

Fremdeles passer, saavidt jeg skjonner, Formerne af 
de latinske Bogstaver paa Karlevi-Stenen godt til denne 
Antagelse. Af Bogstavformerne afviger den afrundede Form 
af e mest fra den gammelromerske Skrift. Denne Form af 
e er sædvanlig i kristelige Indskrifter i Britannien i den tid- 
lige Middelalder. Paa Karlevi-Stenen er o lidt mindre end 
de andre Bogstaver; ogsaa dette forekommer i britanniske 
Indskrifter fra den tidlige Middelalder. Paa Karlevi-Stenen 
har i en kort Tværstreg oventil og nedentil; dette findes 
ligeledes i Britannien 2 . Begge Gange, i forekommer paa Karlevi- 
Stenen, er denne Bogstav lidt hoiere end de andre Bogstaver; 
i Nr. 1 hos Hiibner Inser. Christ. (fra Cornwall) er i to 
Gange forholdsvis hoi og har en svag Udvidelse paa tværs 
oventil og en Gang nedentil. Efter de to Rader paa Karlevi- 
Stenen er der et enkelt Kors ; ligesaa efter den ene Rad i 
Indskriften Nr. 172 hos Hiibner. 

Alt dette afgjor dog intet. 

1 Under dette Udtryk indbefatter jeg her ogsaå Pikter, uden 
at rille udtale nogen Mening om, hvorvidt Pikternes op- 
rindelige Sprog har været celtisk eller ikke. 

2 F. Eks. Hiibner Inscr. Brit. Christ. Nr. 145, 197, 200, 



10 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

Men undersoger vi saa videre fra samme Synspunkt 
Karlevi-Stenens latinske Indskrifts Indhold, da falder der 
efter mit Skjon niere Lys over dette. Den sædvanlige Ud- 
tryksmaade i kristelige britanniske Mindeindskrifter fra den 
tidlige Middelalder er den, at den dodes Navn sættes i Ge- 
netiv fulgt af fili (eller fil., f. o. s. v. ) med Faderens Navn i 
Genetiv; f. Eks. Neprani fili C onbevi Hubner Nr. 27. Nu læses 
i Linjen til hoire paa Karlevi-Stenen NINONI, og dette har 
jo, hvad enten det er et fuldstændigt Ord eller ikke, fuld- 
stændig Præget af den latinske Genetiv af et Personnavn. 
Saaledes forekommer i britanniske Mindeindskrifter Vendoni 
Hubner Nr. 11, 49; Fanoni Nr. 24; Catuoconi Nr. 94. 

Ninoni klinger, hvis vi tager dette som et fuldstændigt 
Navn, bestemt celtisk. Allerede paa Fastlandet findes celtiske 
Navne paa Nin- : Ninnus, Navnet paa en celtisk Fyrste, 
og JSinoa paa en merovingisk Mynt. Her vedkommer det os 
kun, at vi i Britannien finder en Række af Mandsnavne paa 
Nin-. Et oftere forekommende irsk Navn er Ninnid, som 
undertiden latiniseres til Nennius. I Oengus's irske Kalender 
nævnes p. CXVI Digteren Nine, som p. CLXXXI kaldes 
Ninnine. I flere Martyrologier nævnes to Mænd af Navnet 
Ninnio (Gen. ISinnen Stok es). Et kymrisk Navn er Nyn- 
nyaw, Nynyaw 1 . Som Navn paa en Historiker latiniseres 
dette til Nennius, Ninnius, Ninius, hvilket i et irsk Haand- 
skrift endog er blevet forvansket til Nemonus. Paa Irsk 
kaldes Historikeren Nenn. Samme kymriske Navn Nymjaw 
bar Sydpikternes Apostel. Beda kalder ham Nynia; men 
hans Navn latiniseres senere sædvanlig til Ninianus, Ninnia- 
nus. En latiniseret Form af et af disse Navne Nynyaw (Ni- 
nianus), Ninnio eller Nine eller af en Kjæleform, som har været 
dannet af et af disse Navne, har vi vistnok i Genetiven 
Ninoni paa Karlevi-Stenen 2 . 

1 Jfr. Zimmer Nennius Redivivus S. 130 f. ; The Irish Version 
of Historia Britonum p. 6, 25. 

2 Afledningsendelserne skifter ofte i latiniserede Former af 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 11 

Det, som mangler foran Ninoni, kan ikke udfyldes. Det 
har snarest været en anden Genetiv, som har indeholdt en 
anden Benævnelse eller Betegnelse af den Afdode; det har 
neppe været tumulus eller et dermed synonymt Ord. 

Bogstaverne — EH i Linjen til venstre synes nu ikke 
længere uforklarlige. Jeg soger deri Slutningen af Navnet 
paa den afdodes {Ninoni) Fader. Ogsaa denne Ord-Udgang 
— eh synes at passe godt til den Formodning, at vi i de 
latinske Bogstaver paa Karlevi-Stenen har Levninger af en 
her c. 980 indridset Mindeindskrift over en celtisk Mand, 
kanske en Skotlænder. I nogle kristelige Indskrifter i Bri- 
tannien har det efter filius folgende Fadersnavn ikke faaet 
latinsk Endelse, f. Eks. Eliseg filius Guilloauc (Hubner p. 
XI). I den af Skene udgivne latinske Redaktion af den 
piktiske Kronike, som er forfattet mellem 977 og 995, bi- 
beholder det efter filius stillede Fadersnavn sin ikke-latinske 
Form uden Tilfoielse af latinsk Genetivendelse; f. Eks. Ciniod 
filius Wredcch; Talorg filius Muircholaich ; Taran filius Enti- 
fidich (Skene Chronicles of the Picts p. 7). 

I angelsaksiske meget gamle Haandskrifter betegnes i 
Udlyd den Konsonant ved ch, som senere betegnes ved h, 
f. Eks. tdch = I6h. I Indlyd mellem to Vokaler betegnes i 
ags. Haandskrifter samme Lyd ved hh, ch, h: hreohhe, hreo- 
che, hreohe. Ogsaa hos celtiske Folk i Britannien findes h, 
hh, ch som Betegnelse for samme Konsonant. En irsk Ind- 
skrift fra Inchagoile Island i Lough Corrib, Galway (Christ. 
Inscript. in the Irish Lang. II pi. VI), som er flere hundred 
Aar ældre end Karlevi- Indskriften, lyder: lie Lugnacdon 
macci Menueh, hvor Menueh er Genetiv af et Mandsnavn, for 
-ech. Og paa den anden Side skrev man endnu c. 1200 i 
Upper-Tweeddale i skotske Navne Mihhel for Michel. Derfor 
kan paa Karlevi-Stenen -eh, foran hvilke Bogstaver der synes 



Personnavnene i Britannien. Samme Mand kaldes Nectonius 
og Nectanius; Nynia og Ninianus; Finnio og Finnianus. 



12 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

at mangle ikke lidet, være Udgangen af et skotsk Faders- 
navn = -ech, styret i Genetiv af et forudgaaende nu tabt 
ftli) jfr. filius Wredech. 

Om fili har været skrevet forkortet paa Stenen eller 
helt ud, afgjor jeg ikke; det kan i britanniske Indskrifter 
ogsaa undertiden være udeladt (Hiibner p. XII). 

Efter det her udviklede skulde de to med latinske Ma- 
juskler skrevne Rader paa Karlevi-Stenen være en Gravskrift 
over en kristen celtisk Mand fra Britannien, snarest fra det 
ostlige Skotland. Jeg indser, at denne Formodning er dristig; 
men da den synes at gjore Rede for Indskriftens Eiendom- 
meligheder, vover jeg at fastholde den, saalænge som en for- 
skjellig Tolkning ikke har forklaret Indskriftens Eien domme- 
ligheder paa en tilfredsstillende Maade. 

Hvis min Tolkning er rigtig, saa har der sandsynligvis 
i den danske Hovding Sibbe Fuldarssons Folge fra England 
været foruden danske Mænd ogsaa en begavet vestnorsk Digter. 
Han har, sandsynlig blandt Nordmænd i Britannien, tilegnet 
sig Ævne til at digte i det kunstige Versemaal drottkvætt. 
Han har sandsynlig i samme Kreds ogsaa lært at kjende 
noget af den ældre mythiske Digtning. I samme Folge var 
da desuden mindst to Mænd af celtisk Nationalitet, snarest 
fra det ostlige Skotland. Disse Mænd forstod, hvad enten 
de var Geistlige eller ikke, noget Latin. De celtiske Mænd 
var ligesom den danske Hovding ialfald af Navnet kristne, 
men baade den danske Hovding og den ene Celter blev paa 
hedensk -nordisk Vis af Hovdingens Folge lagt i Gravhaug. 

Naar disse Mænd med saa forskjellige Forudsætninger 
længe har seilet sammen, fra de britiske til de danske og 
svenske Farvande, som Fæller paa samme Skib eller i samme 
Flaade, saa er dette et i Sandhed for Kulturhistorien betyd- 
ningsfuldt og interessant Forhold, der vistnok har havt mange 
Sidestykker i Livet. Vi faar herigjennem Indblik i nogle af 
de Forbindelser, hvorigjennem i det nordvestlige Europa den 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 13 

ene Nationalitet har paavirket den anden i Vikingetogenes 
mægtig bevægede Tidsalder. 



Den mærkeligste af de i forste Hefte af »Olands Run- 
inskrifter« udgivne Runeindskrifter, næst Karlevi- Stenens, 
er Nr. 10, den vanskelige Indskrift paa Alflosa-Stenen, som 
nu er forsvunden, men hvoraf der haves ældre Tegninger af 
Rhezelius og i Bautil 1064. 

Denne Sten skal have havt folgende Indskrift: 

eixnunr : auk : kuna[r] — — — jmiR : iuku : kirJDti : f)isn : 
eftiR : kinu : fatran 

Rhezelius's Tegning har iuku, dog saaledes, at Toppen 
af første Rune i dette Ord mangler. Rhezelius har taget denne 
Rune for 1. kirj)ii : ])isn er sandsynlig Feil for kirJ3u : ]risa. 
Naar Soderberg S. 55 formoder, at Ordet efter JDaiR har 
været kubl, kanske skrevet med grafisk Omsætning, saa kan 
jeg ikke slutte mig til denne Formodning. Imod den taler: 
1) Selv om man læser Iuku, saa kan ikke deraf ved grafisk 
Omsætning fremkomme kubl. 2) I de to umiddelbart efter- 
følgende Ord findes ikke grafisk Omsætning. 3) iuku kan 
betyde hug, ligesom i Lilj. 206, 366, og svare til den ofte 
forekommende Entalsform iuk. 4) Ordstillingen kubl kirj)u 
JDisa vilde i en prosaisk Indskrift være paafaldende. Soder- 
berg sammenligner Lilj. 675; men her kan 

kuml kiar[)i J)atsi 
kitil slakR 

have været ment som poetisk formet. Lilj. 675 (Runverser 
45) begynder med to Verspar, og derpaa kan som Vers folge : 

auk arker (eller iarker) Jpau 

litu ial raisa 

Jrisa at siktruk 

sun sen. 



14 ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 

Men om end iuku paa Alflosa-Stenen, som jeg tror, be- 
tyder »hug«, saa finder jeg det dog meget betænkeligt at 
forstaa iuku kirjm som »hug (og) gjorde« og at opfatte 
frisa som Akkus. pi. neutr. og som Objekt uden Substantiv. 
Thi til en saadan Udtryksmaade finder jeg intet Sidestykke 
i svenske Indskrifter. Jeg foreslaar derfor at tage kir])u som 
Substantiv og Objekt for iuku. kirjm, udtalt giråu, forstaar 
jeg da som Akkus. af giråa »Gjord, Baand«, som er bevaret 
i norsk Dial. gyrda fjure o. s. vj f. (der regelret har yr, 
jur af ir foran 5). *gi?'åa er afledet af gjqrå, som stydja af 
stod, hyrna af horn o. s. v.; se Hellqvist, Arkiv VII 43 ff. 
giråu betegner efter denne Formodning paa Alflosa-Stenen 
Runeslyngningen (med Runerne), der danner ligesom en Gjord 
eller et Baand. Ligesaa siger vi »Runebaand«, og om Rune- 
slyngningen findes i gamle svenske Vers Udtrykket strengr 
Runverser 139, i Flertal tengr Runverser 47. 

De to sidste Ord kinu : fatran er meget vanskelige. 
kinu kunde vistnok i og for sig opfattes som kuinu, saaledes 
som Dr. A. Bugge foreslaar (jfr. siku = suiku og kuina^ 
Runverser 12). Men fatran giver neppe, naar dette læses 
ligetil, nogen Mening. Jeg har derfor her formodet grafisk 
Omstilling og har stottet saadan Omstilling ved mange Eks- 
empler. 

Jeg tor ikke tilraade at tage fatran som Omstilling for 
franta og at forstaa kinu : franta som isl. konu frænda. 
Tidligere har jeg i kinu : fatran formodet Omstilling for kuna : 
tirfan, og Soderberg har tiltraadt denne Formodning. 

Men jeg holder det nu for sandsynligt, at Ordene skal 
forstaaes som grafisk Omsætning for kuna frinta d. e. Gunna 
frenda. Et tilsvarende Udtryk findes ofte: itiR ion freta 
sin Dyb. 244; uftiR kata freta sin Lilj. 1185 (efter Nor- 
denskjolds Læsning); Lilj. 1337 (Ant. tskr. f. Sver. II 134); 
Lilj. 1629; Lilj. 746; paa den danske Tirsted-Sten. frita er 
skrevet Runverser 105. Pronomenet »>sin« mangler ofte. 

Soderberg formoder, at der efter kunar har fulgt auk 



ØLANDS RUNEINDSKRIFTER. 



15 



samt Navnet paa en tredje Broder. Men ved min ovenfor givne 
Tolkning af kir{m har jeg forudsat, at Indskriften er poetisk. 
Jeg udfylder derfor efter kuna[r] snarere [ : brtij)r : ] og for- 
staar hele Indskriften saaledes: 

Eimunnr auk Gunnarr 
[bréårj pæiR iuggu 

girdu pissa 
eflis Qtunna frenda. 

Med Hensyn til Allitterationen Eimunnr med iuggu (uag- 
tet den oprindeligere Form er hiuggu) jfr. Runverser 5, Run- 
verser 29, Runverser ] 10. 

Nr. 5 Borgby gjengives i fonetisk Transskription: Aldi 
auk Kæti[ll pæiR létu ræisa pensa] stæin æftiR Kdla, fadur 
sinn. 

Baade i Svensk, Dansk og Norsk kan et Mandsnavn 
Kati med kort Vokal paavises. Jeg foretrækker her Kata for 
Kåta, fordi Faderen Kati kunde vælge for sin Søn Navnet 
Kætill af den Grund, at dette kunde opfattes som Deminutiv 
af Kati. 

Kortnavnet eller Kjælenavnet Aldi svarer formelt til 
oldtysk Aldo, Alto, angelsaks. Ealda. 

I 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 



AF 

A. FABRICIUS. 



Nordboernes korstoge, der berøre den spanske halvø, 
kunne, skønt de egentlig havde et ganske andet formål, nem- 
lig det hellige land, dog ved deres krigerske færd betragtes 
som en slags fortsættelse af vikingetogene eller Normanner- 
togene. Disses ophør er ikke så let at bestemme, som deres 
begyndelse (844). Dozy lader dem vare lige indtil midten af 
12 årh., idet han regner en del af de nordiske korstoge med l ? 
men der er åbenbart en standsning ved det sidste anfald 
under biskop Cresconius o. 1050, altså efter 200 års forløb. 
Da indtræder et fredeligere forhold med hjælpetropper og 
nedsættelser på enkelte steder. 

Da korstogenes tid begyndte, var den vestre vej, Vestr- 
vegr, tilsøs over Nordsøen langs med Frankrigs og Spaniens 
kyster bekvemmere for Nordboerne til det hellige land end 
den lange vej til lands gennem Evropa. Den lokkede des- 
uden ved udsigten til krigsbedrifter og et rigt bytte på de 
mauriske kyster. Dog gjorde man ingenlunde altid nøje for- 
skel på de vantro og de kristne, så at også disse bleve hjem- 
søgte. Det er derfor næppe med urette, at Historia Compo- 
stellana kalder alle disse korsfarere sørøvere. De glemte, 
at Galicien var et kristent land, men huskede, at deres for- 
fædre havde huseret der som vikinger, og vare tilbøjelige til 
at træde i deres fodspor. 

1097. Rimeligvis har der været Nordboere på den flåde, 
som Guinemer (Vimar), vassal af greven af Boulogne, 



1 Recherches II p. 316. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 17 

under det første store korstog samlede ved kysterne af Nord- 
søen 1 og gennem Gibraltarstrædet førte til Tarsus for at 
hjælpe korsfarerne, da der nævnes folk fra Tyla (Thule) 
iblandt deltagerne, ja endog Danske (Dani). Da de under- 
vejs siges at have brandskattet og plyndret alle de lande og 
kyster, de kom til, have rimeligvis Spanien og Portugal ikke 
sluppet fri, skønt det ikke udtrykkelig omtales. 

Ligeledes fortæller Albert af Achen om en ny flådes 
ankomst til Jaffa i foråret 1106 2 af Englændere, til hvem 
folk »fra de Danskes kongerige«, Flandern og Antverpen 
havde sluttet sig, som vare komne over det uhyre hav fra 
»de Danskes fjærne land«, altså ad samme vej. 

1103. Tre år i forvejen var det første selvstændige kors- 
tog udgået fra Norden, nemlig lendermanden Sk ofte Ag- 
mundsøns af den mægtige Arnungaæt 3 . Skofte, der boede 
på den lille ø Giskø ved Søndmøre, var en søstersøn af 
Harald Hårdråde og søskendebarn af Magnus Barfod. På 
grund af en strid med denne konge om noget danefæ, som 
de begge tilegnede sig, forlod Skofte, der med sin slægt tro- 
fast havde tjent kong Magnus og i denne sag synes at have 
havt retten på sin side 4 , i avgust 1102 Norge tilligemed sine 
tre ældste sønner, Finn, Agmund og Thor d og fem vel ud- 
rustede skibe. De overvintrede i Flandern og sejlede næste 
vår 1103 vesten om Frankrig og gennem Njorvasund til Ita- 
lien. Skofte døde i Rom, og ingen af hans sønner kom til- 
bage til Norge; den sidste, Thord, døde på Sicilien. »Folk 
sige, tilføjer sagaen, at Skofte er den første Nordmand, der 
har sejlet gennem Njorvasund, og blev denne hans rejse såre 
berømmelig« 5 . Man har endog villet forklare oprindelsen af 

1 Albert af Achen 1. VI c 55, Bongars p. 200: Ex Flandria, 
Antverpia, Tyla, Frisia; Orderic Vital t. IV p. 70: »De 
Anglia et aliis insulis Oceani« 

2 1. X, c. 1—4. 

3 Dens stamtavle findes i Fagrskinna k. 215. 

4 Magnus s sagaBerfætta k. 33 i Fornmanna sogur VII, 64. 

5 Fornmanna s. VII p. 66: hat er sogn manna at Skopti 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 2 



18 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

navnet Njorvasund som en opkaldelse af det lille sund Njorfa- 
sund mellem Nyrfi, Nørvø og fastlandet, en halv norsk mil 
fra Giskø 1 . Det er dog ganske usandsynligt, at der ikke 
skulde have været Nordmænd blandt de mange nordiske 
vikinger, der i 9. og 10. århundrede på normannertogene vare 
komne gennem Gibraltarstrædet, og meningen kan således vel 
kun være, at Skotte har været den første norske kors- 
farer, der sejlede gennem strædet på et korstog, der var 
udgået umiddelbart fra Norge selv 2 . 

1108 — 1109. Flere af Skoftes ledsagere kom tilbage til 
Norge, dels fra Palæstina, dels fra Konstantinopel, og deres 
fortællinger bidroge meget til at vække lysten hos den unge 
kong Sigurd, Magnus Barfods søn, og hele det norske folk 
til stordåd. Jerusalem var nylig blevet erobret på det første 
store korstog 1099, og den danske kong Erik Ejegod havde 
på sin rejse været genstand for de største æresbevisninger. 
Alt dette måtte opflamme en ung ærgærrig fyrste, der vel 
også var greben af den religiøse begejstring, korstogene havde 
fremkaldt. Da han ved faderens død kun var 13 år gammel, 
måtte han afvente en modnere alder for at kunne lede et 
så stort tog, der desuden krævede de største forberedelser 
og udrustninger. De varede i henved fire år, fra vinteren 
1104 til sommeren 1107, og dette tog, der var et virkeligt 
korstog med det hellige land til mål, kom til at fordunkle 
alle andre korstoge fra Norden, forevigede den unge konge 
med tilnavnet Jo rs al af ar og gjorde hans navn vidt og 
bredt berømt. Det er også fuldstændigt omtalt, ikke blot i 
de norske sagaer 3 , men også hos fremmede forfattere 4 . 



hafi Nordmanna fyrstr siglt Njorvasund, ok var5 su for hin 
frægjasta. 

1 A. Munch, hist. geogr. beskrivelse af Norges middelalder s. 94. 

2 Munch I, 3 s. 538. 

3 Heimskringla, Sigurd Jorsalafars s., Fagrskinna, Morkinskinna. 

4 Vilhelm af Malmesbury, Albert af Achen, Vilhelm af Tyrus, 
Foucher af Chartres, Orderik Vital o. a., hvorimod de by- 
zantinske kilder, t. e. Anna Gomnena, intet fortælle, måske 
på grund af en vis ringeagt for de barbariske folk. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 19 

Endelig drog den 17årige Sigurd om efteråret 1107 bort 
fra Bergen med 60 store, velbyggede, udrustede og forsynede 
skibe og 10000 udsøgte og prøvede krigere. Han sejlede lige 
over til England, hvor han blev overmåde venligt og gæstfrit 
modtagen af Vilhelm Erobrers søn, kong Henrik I, ved hvis 
glimrende hof han tilbragte hele vinteren. Vilhelm af Malmes- 
bury så ham her og udtaler sin beundring for hans kraft og 
tapperhed. 1 Henrik tilbød ham sin hjælp med alt, hvad han 
behøvede til sin lange færd, og Sigurd skænkede med rund 
hånd gaver til flere kirker i England. 

I våren 1108 fortsattes rejsen langs med Frankrigs 
kyster, men forsinkedes ved storme, og et af skibene forgik 
i de farlige strømhvirvler på skærene ved Alderney eller 
Aurigny 2 . Efter at have været i land flere steder i Frankrig 
kom Sigurd først om efteråret til Galicien, »den hellige 
Jakobs land«, og landede vistnok ved Ferrol, hvor pilegrim- 
mene plejede at gå i land. Da han ønskede at overvintre 
her, kom han overens med greven eller statholderen om, at 
han skulde holde et torv, hvor Nordmændene for betaling 
kunde forsyne sig med fødemidler, imod at de opførte sig 
vel imod indbyggerne. Men henimod julen slap forsyningen 
op, thi Galicien var ligesom i vore dage »et ufrugtbart land 
og fattigt på levnedsmidler« 3 ; det var tillige den gang øde- 
lagt ved lenskrige og Maurernes hærgninger. Som en følge 
af at torvet blev tomt og overenskomsten brudt, lede Nord- 
mændene nød og bleve nødte til at tage selv. Da kongen 
opfordrede dem til en rask og hæderfuld bedrift, svarede de 
med bifaldsråb og gik uden videre pludselig løs på grevens 
egen borg. Da denne kun havde en svag besætning, lykkedes 



V, k. 160, udg. af Savile p. 639: »primo ævi erat processu, 

fortissimis conferendus « . Sml. Anglo-Saxon chronicle ad. a. 

1108 I, p. 358, II p. 210. 

Munch I, 3 s. 571. 

Heimskringla, Sigurd Jorsal.s saga k. 4, Orknøyinga saga 

p. 278. 

2* 



20 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

overrumplingen. Greven selv undslap ved flugten, men Sigurd 
gjorde stort bytte, både af levnedsmidler og andet gods, der 
blev bragt om bord på skibene 1 . 

Det var nu ikke rådeligt at blive her længere. Tidligt 
om våren 1109 sejlede han langs med kysten af det nu- 
værende Portugal og mødte en stor maurisk flåde af rofar- 
tøjer eller galejer, der vare meget store og besatte med tre 
rækker rorkarle. De flakkede om på søen og dreve sørøveri. 
Skønt de så farlige ud at give sig i kast med, angreb Sigurd 
dem dog, thi, sagde han, nu kunde folk på den kant få at 
se, hvorledes Nordmændene forstode at slås. Han entrede og 
ryddede otte galejer, dræbte hver mand og tog de kostbare 
ladninger; de andre flygtede efter stort mandefald. Det var 
hans første slag med hedenske mænd, siger sagaen, der kalder 
Mahomedanerne hedninger. Siden landede han ved Sintre, 
nu Cintra nordvest for Lissabon. Den var allerede 1093 til- 
ligemed Lissabon og Santarem bleven erobret fra Maurerne, 
men var året i forvejen 1108 igen falden i deres vold, og de 
foretoge herfra ødelæggende plyndringstog mod de kristne 2 . 
Som korsfarer anså Sigurd sig selvfølgelig forpligtet til at 
hjælpe de kristne mod de vantro. Han angreb og indtog 
kastellet og lod alle de fangne Maurer dræbe, da de ikke 
vilde modtage hans tilbud om at beholde livet mod at lade 
sig døbe. Således var det korsfarerskik. Ved denne våben- 
dåd, siger krøniken, »erhvervede han sig hele kristenhedens 



1 Fagrskinna k. 242 lader mange mænd blive dræbte og 
mange blive tagne til fange, som siden blive udløste, hvilket 
ikke ret stemmer med, at der kun var få folk i borgen. At 
denne var Compostella, som man har antaget, har den om- 
stændighed imod sig, at den udførlige Historia Compostellana 
slet ikke omtaler det. Se Dozy, Recherches II, 324. Fagr- 
skinna betragter k. 243 Jakobs land som et andet land end 
Spanien: »At næsta våri eptir byrja5i Sigur5r konungr ferd 
sina vestr til Spanialands« . 

2 Hercolano, historia de Portugal I p. 195, der i øvrigt slet 
ikke omtaler Sigurds tog. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 21 

taknemlighed.« Det var dog kun slottet, ikke byen Cintra, 
han indtog, da den først næste år blev erobret af grev Henrik 
af Burgund, den første regent i Portugal som vassal af sin 
svigerfader kong Alfons 6. af Kastilien siden 1096. Hans 
erobring af staden er sandsynligvis bleven lettet ved Sigurds 
indtagelse af kastellet. 

Derpå drog han til Lissabon, »en stor borg i Spanien, 
der er halv kristen og halv hedensk«; den danner grænsen 
mellem »det hedenske og det kristne Spanien (Spånn hinn 
heiåniogSpånn hinn kristn i), så at »alt, hvad der ligger 
på den anden side, er hedensk«. Den »guldførende« (aurifer) 
Tågus, oldn. Tog, nu Tajo eller Tejo, dannede altså græn- 
sen. Også her vandt han sejr og tog stort bytte, men staden 
selv vandt han ikke, som nogle sagaer fortælle, thi den sam- 
tidige skald, Halldor Skvaldre, der har besunget toget og 
sikkert selv var øjenvidne, taler kun om den tredie sejr 
ved »borgen« o: byen Lissabon. Byen selv blev først ind- 
tagen 1147 af Henriks søn Alfons Erobreren. Han kan altså 
kun have vundet en sejr og erobret et kastel uden for byen l . 

Langs med vestkysten af det »hedenske« Spanien sejlede 
Sigurd videre og kom til Alk as sa eller Alkassi, som blev 
plyndret og ødelagt. Her foregik ting, hvorover »de hedenske 
kvinder måtte græde blod« ; alt, hvad der ikke reddede sig 
ved flugten, blev nedhugget 2 . Sigurd øvede sig således ret i 

1 Fagrskinnak. 243: »ok vaun hann borgina« nemlig byen 
Lissabon. 

2 Her kan ikke med Thorlacius i fortalen til Heimskringla t. 
III, s. XXI være tale om Alcazar på vestkysten af Fez, eller 
med Schøning og Werlauff om Algeziras i Andalusien , men 
måske om Aljesur på vestkysten af Algarbe tæt nord for 
Cap. St. Vincent, hvis beliggenhed mellem Lissabon og Njor- 
vasund er meget passende. Bedst er navneligheden med 
Alcazar do Sal, men den ligger 6 mile fra havet oppe 
ved floden Sado, hvor Sigurd næppe synes at kunne have 
vovet sig op, hvilket dog med grund antages af Dozy II, 
324 og Schløzer, nordische Geschichte s. 542 som det 
sandsynligste; ligeledes af Riant, Skandinavernes korstoge 



22 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

kristelig korsfarerfærd til kamp med Saracenerne og forøgede 
den rædsel, der fra tidligere tid herskede hos disse for de 
frygtelige Madjus. 

Nu gik toget gennem Njorvasund, hvor han atter sejrede 
over en stor maurisk sørøvernåde, der angreb ham, og derfra 
langs med Serkland eller Saracenerlandet. Dette betyder 
vistnok det sydlige Spanien eller Andalusien, der ligeså godt 
kunde kaldes Serkland som det nordlige Afrika eller Marokko, 
hvor Sigurd ikke har gjort landgang. Han styrede mod nord- 
ost til øen F or ment er a. Her havde sørøvere af Blåmænd 
(negere) og Saracener deres tilhold i en hule i et meget stejlt 
bjærg. 1 Foran hulen havde de opført et brystværn af sten, 
og ved en tværmur havde de delt hulen i to rum, hvoraf 
det inderste vistnok brugtes til gemmested for deres bytte. 
Forgæves søgte Nordmændene at komme op ad den stejle 
sti til dette næsten utilgængelige sted, da de fordreves af 
Maurernes pile og stenkast. De hånedes ved disses råb og 
skrig og deres fremvisen af kostbare tøjer og ting af sølv og 
guld, som de svang ud over muren for at udæske og tirre 
dem. Sigurd fandt da på råd. Han lod to barker eller 
skibsbåde fylde med væbnede mænd og med stærke skibstove 
hidse ned fra bjærgtoppen lige over hulen. Fra bådene sendtes 
en regn af sten og pile ned over hulens forsvarere, så at de 
måtte trække sig tilbage ind i det indre af hulen. Sigurd og 
hans mænd trængte nu op ad stien til denne, brøde hul på 
muren, og da hedningerne forsvarede sig tappert i den indre 
hule, lod Sigurd et stort bål af grønt træ antænde ved ind- 
gangen, så at de fleste kvaltes af røgen, og resten, der søgte 
at komme ud, faldt for Nordmændenes sværd. Ikke en eneste 



p. 250. Sado, hvis munding danner en bugt, var dengang 
sejlbar lige op til staden Alcazar. Imidlertid kan det arabiske 
al kasr, borgen, fæstningen, være blevet taget af Nord- 
mændene som et egennavn, uagtet det kun i almindelighed 
betyder en borg* i denne egn (Munch I, 3 p. 574 note). 
Diodor fra Sicilien I p. 264 omtaler disse huler, der be- 
boedes af øens indbyggere. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 23 

undslap. »På hele toget gjorde man ingensteds et så stort 
bytte som der.« Derpå hærgedes Iviza og Minorka, ja 
endog Majorka, Mallorka, hvorpå toget fortsattes til Sicilien 
og det hellige land. 

At Mallorka hjemsøgtes, omtales ikke i de nordiske sa- 
gaer, men af Conquista de Ultramar 1 og hos Vilhelm af Mal- 
mesbury 2 , der tilføjer, at Sigurd efterlod disse øer til grev 
Vilhelm 5. af Montpellier, der 1114 gjorde et tog der- 
over for at underkaste sig dem; men allerede 1117 faldt de 
igen i Arabernes vold ved forræderi af Genueserne, hvem 
man havde betroet øernes forsvar. 

Efter et længere ophold hos hertug Roger på Sicilien, 
kong Balduin af Jerusalem og kejser Alexius i Konstantinopel, 
der alle viste ham den største ære, kom Sigurd tilbage til 
Norge i juli 1111. Den glans, hans tog havde kastet over 
ham, fordunkledes ved hans senere lidet berømmelige liv, 
men det er dog vist nok en afspejling af samme, når den 
upålidelige Alberik af Trois-Fontaines, munk i abbediet Neuf- 
moutiers ved Huy, lader en norsk konge være blandt de 
korsfarere, der indtoge Lissabon 23. oktober 1147 3 . Fablen 
er fra ham 1597 gået over i en portugisisk krønike 4 , og 
derfra igen kommen til Norden. Ingen konge fra Norge eller 
i det hele fra Norden kan have været tilstede og deltaget i 
Alfons Erobrerens angreb på Lissabon, og de folk fra Nor- 
den, der undertiden omtales som Normanner på den tid i 
Portugal, have åbenbart været fra Normandiet 5 . 

1153. De borgerkrige, der i det næste hundredår efter 
Sigurd Jorsalafars død sønderslede Norge og splittede dets 
kraft, gjorde det også umuligt for norske konger at følge 

1 1. III, c. 113. 

2 V, 630. 

3 p. 316 ed. Leibnitz . . . mentio istius expeditionis Christia- 
norum et regis Norvegiæ qui erat cum eis. 

4 Bernardus de Brito, Monarchia Lusitanica X, c 26, t III, 
f. 167. 

5 Hercolano, hist. de Portugal I, p. 336. 



24 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

Sigurds eksempel og tænke på noget korstog, selv om de 
havde følt lyst dertil. Derimod blev der i dette århundrede 
et andet udgangspunkt i Norden for korsfarere, nemlig Or kn- 
oerne. Disse Ijærne øer, hvis næsten uafhængige jarler 
stammede fra Møre, og hvor de djærveste og mest forvovne 
søkrigere samlede sig for at kunne føre det gamle ubundne 
liv uden tvang af enevælde, blev et passende og naturligt 
udgangspunkt for søtoge, korsfarter og pilegrimsrejser i da- 
tidens ånd. Man har også fundet et bevis derfor i de mærke- 
lige runeindskrifter, der i juli 1861 opdagedes på væg- 
gene i et gravkammer i gravhøjen på MaesHowe ved søen 
Harray i sognet Sanvick på øen Mainland. Den åbnedes 
af dr. James Farrer fra Edinburg, der har beskrevet den til- 
ligemed Georges Petrie fra Kirkwall og Gibb fra Aberdeen 1 . 
De omtrent 935 runer, der dannede 32 indskrifter, viste, at 
højen var opkastet over en kvinde Lodbrok af hendes sønner 
og var bleven opbrudt af korsbrødrene, der havde håbet at 
finde skatte deri. Runerne på en af de større stene vare 
omgivne af slyngelinier og en fantastisk dyrefigur, der vidnede 
om en vis kunstfærdighed og et længere ophold på øerne af 
dem, der havde udført dette runeværk. Det mærkeligste er, 
at der to gange i runeindskriften fandtes ordet Jorsala- 
raenn eller Jorsalfarar, et ord, der hidtil aldrig har været 
fundet i nogen runeindskrift 2 . 

De toge, der udgik fra Orknøerne 1118 — 1120 af den 
voldsomme jarl Hakon Paalssøn og siden o. 1130 af den 
lige så ustyrlige som snilde og tapre Sigurd Slembe, 
Magnus Barfods søn, begge nærmest for at udsone mord, og 
på hvilke de begge besøgte den hellige grav og badede sig i 
Jordans hellige vande, ere gåede forbi Spaniens og Portugals 



1 Proceedings of the society of Antiquaries of Scotland V, 247 
— 279 ved John Stuart, og II, 70, udførlig beskr. og kom- 
menteret af Munch, Samlede Afhandl. IV, 516 fgl. 

2 Riant s. 328. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 25 

kyster og vel næppe sporløst forbi disse, der netop på den 
tid bleve særligt hjemsøgte af fremmede sørøvere 1 . 

Bedre besked ved man om det tredie og største korstog, 
der udgik fra Orknøerne 1153, nemlig jarl Ragnvalds. 
Han hed egentlig Kale Kolssøn, men da han 1129 af 
Sigurd Jorsalafar var bleven forlenet med en del af Orkn- 
øerne, antog han hint på øerne yndede navn tilligemed jarle- 
titlen. Dog kom han først senere 1137 i virkelig besiddelse 
af dem. Han var en søstersøn af den af Hakon Paalssøn 
1115 myrdede jarl på disse øer, Magnus den hellige, og ud- 
mærkede sig såvel ved sit anselige, tiltalende ydre, som ved 
sin færdighed i legemsøvelser og i skaldekunst. Kun tretten 
år gammel digtede han sit første vers, som vi endnu have, 
og han ansaas siden som en mester i digtekunsten. Da han 
om sommeren 1150 opholdt sig i Bergen hos kong Inge, kom 
en anset lendermand, Eindride unge, der længe havde 
tjent blandt Væringerne, hjem fra Konstantinopel. Han kunde 
fortælle mange ting, ikke blot om Væringernes bedrifter og 
det andet korstog, hvortil han havde været øjenvidne, da 
han havde set korshæren ved konstantinopel, men også om 
Østerland og det hellige land. Man hørte gærne på ham, 
skønt han ingenlunde var fri for overdrivelser og forfængelig 
pral, og Ragnvald jarl var blandt hans tilhørere. Da sagde 
Eindride en dag til jarlen: »Det er forunderligt, jarl, at du 
ikke selv tænker på at gøre et tog til det hellige land, men 
lader dig nøje med at høre andre fortælle derom. En så anset 
og fortjent mand som du vilde alle vegne, hvor du kom, til- 
lige med dit følge blive modtagen med den største ære«. De 
tilstedeværende stemte i med, og Erling O r m s s ø n fra Stødle 
lovede at ville ledsage Ragnvald, hvis han vilde anføre toget. 
Denne Erling var den senere i de norske borgerkrige så be- 
kendte Erling Skakke eller den skæve, så kaldet af et svært 



1 Orknøyinga saga, Siguroar saga Slembidjåkns, Fornmanna 
sogur VII. 



26 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

sår i halsen, som han siden på dette tog i Middelhavet fik 
ved at entre en saracensk dromund, og hvoraf han kom til 
at bære hovedet skævt. Jarlen gav da omsider efter, og 
mange gæve mænd sluttede sig til ham, navnlig af Hørda- 
kåreætten, som Ragnvalds svoger Jon Peterssøn af den 
mægtige familie fra Aurland i Sogn, der var kong Inges 
hushovmester, Aslak Erlandssøn til Hernø, en af de rige- 
ste lensmænd på Hørdaland, som havde hjulpet Ragnvald 
Jarl til at blive indsat som jarl på Orknøerne, Guttorm 
Mykjekall og m. a. Med Erling fulgte hans skald Thor- 
bjørn den sorte og hans styrmand Audun den rød- 
hårede. Eindride Unge skulde på grund af sin rejseerfaring 
være vejviser på toget. 

Ragnvald Jarl, der skulde være overanfører, bestemte 
to år til forberedelser. I den tid vilde han sidde hjemme 
på Orknøerne og i ro samle penge, skibe og mandskab. Er- 
ling og hans søn skulde blive tilbage i Norge og have til- 
syn med bygningen af skibene. Intet af disse, med undtagelse 
af jarlens, måtte være større end 30 rum, for at der ikke 
skulde blive misundelse eller strid om forrang mellem del- 
tagerne. Jarlens derimod, som hans svoger Jon Fot lod bygge 
til ham, måtte udstyres så prægtigt som muligt. 

Da jarlen om efteråret sejlede hjem, led han skibbrud 
på Hjaltlands klippekyst, men kom dog til sidst i god be- 
hold til Orknøerne. Her samlede han de fornemste mænd til 
et julegæstebud og opfordrede dem til at følge ham. Den 
gamle biskop Villiam, der kunde gøre god nytte som tolk, 
da han havde studeret i Paris, var straks villig dertil uagtet 
sin høje alder. Han var biskop på Orknøerne i 58 år (1110 
— 1168) og havde tidligere været jarlens fjende, men var nu 
bleven hans ven. Mange andre ansete mænd på øerne fulgte 
hans eksempel og toge korset. 

Tidligt om våren 1152 vendte Ragnvald jarl tilbage til 
Norge. I Bergen traf han Erling, Aslak og sin svoger Jon 
Fot; det prægtige skib, denne havde ladet bygge til ham 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 27 

med forgyldte forstavn splader og fløje, ankom straks efter; 
ligeledes Guttorm, men vejviseren Eindride lod længe vente 
på sig. Vel kom han i sommerens løb ofte ind til byen fra 
sin bopæl i nærheden og sagde hver gang, at han blev færdig 
i næste uge, men den ene uge gik efter den anden, og som- 
meren henløb, uden at det blev til noget. Jarlens mænd 
knurrede, og mange mente, at man ikke længere skulde vente 
på ham, da man nok kunde undvære ham. Endelig meldte 
Erling, at han var færdig, og jarlen gav da henimod efter- 
året befaling til at afsejle med første gunstige vind. Da de 
vare komne uden for øerne ved Bergen i rum sø, så de to 
store skibe komme bag efter, der snart indhentede dem. Det 
ene var et prægtigt drageskib med forgyldte for- og bag- 
stavne, prydet med guld, pragtfuldt udsmykkede master og 
glimrende farver over vandgangen. Det var Eindrides, og 
de andre harmedes over, at han ikke havde holdt den trufne 
aftale, at ingen måtte have udsmykket skib uden jarlen. Men 
Eindride, der selvklog og overmodig sejlede foran, forliste 
med sit prægtige skib påHjaltlands kyster med meget gods; 
skibet søndersloges, og han kom vel derfra med livet og det 
andet skib, men måtte tilbringe vinteren på Hj altland, 
medens Ragnvald jarl med sine skibe kom i god behold til 
Or knoerne og overvintrede der, da det var så langt ud på 
året. Under den lange vinter havde jarlen den største nød 
med at jævne de stridigheder, der opstode mellem de indfødte 
og de selvrådige, til dels tøjlesløse og urolige fremmede. 

Endelig frembrød våren 1153, og Ragnvald holdt thing 
på Rossø, på hvilket han meddelte folket sin beslutning 
om at drage til det hellige land, og til styrer i sin fravær- 
else indsatte sin frænde og medjarl Harald Maddadhs- 
søn, en velvoksen og forstandig yngling, der endnu ikke 
havde fyldt sit tyvende år. 

Dog kunde man foreløbig ikke begynde korstoget, da 
man måtte vente på det skib, som Eindride havde sendt bud 
efter til Norge. Det blev da ud på sommeren 1153, inden 



28 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

man kunde afsejle med 15 større skibe og et antal mindre, 
der ikke angives, med en besætning af omtrent 2000 mand 1 . 
Toget gik til en havn paa Frankrigs nordkyst, som saga- 
erne kalde Nervoen 2 , og hvor Ragnvald fattede kærlighed 
til den skønne og talentfulde grevinde Ermengarde. Dog 
brød han atter op og kom 20. december til G al i c i en, hvor 
han besluttede at tilbringe julen. Det gik ham her ligesom 
Sigurd Jorsalafar; i det ufrugtbare land var det vanskeligt 
at skaffe levnetsmidler. Dog lovede indbyggerne at forsyne 
dem dermed lige ind til fasten, dersom de vilde skille dem af 
med en fremmed høvding Godfred (Gu5ifreyr), der besad 
stadens kastel og misbrugte sin magt til at undertrykke og 
udsuge dem. Nordmændene skulde da have alt det bytte, 
de gjorde i kastellet. Jarlen samlede sine mænd, der vare 
tilfredse med udsigten til det rige bytte, og spurgte den snilde 
Erling om hans mening om angrebsmåden. Han rådede til 
at anvende et krigspuds, der ikke var ukendt af vikinger. 
Hver Nordmand skulde hente tre knipper ved fra skoven, 
dynge dem op om kastellets mure og stikke ild på dem; 
den stærke hede vilde da bringe murene til at revne og 
styrte ned. Man opdyngede veddet, men biskop Villiam 
forbød at begynde noget angreb, før julefesten var forbi. Den 
kloge Godfred brugte denne frist; forklædt som betler sneg 
han sig midt ind i fjendens lejr og morede jarlen ved sin 
tale i det vælske sprog. Snart mærkede han, at der ikke 
var enighed blandt Nordmændene, og at han ikke skulde 
henvende sig til den ridderlige jarl, men til den falske og 
egennyttige Eindride, dersom han skulde redde sig ved be- 
stikkelse. Han henvendte sig da hemmelig til denne, udgav 



Herom, såvel som om tidsregningen se Munch, det norske 
folks historie I, 3 s. 832—833, note. Toget fortælles om- 
stændeligt hos ham efter Orknøyinga saga s. 278 fgl., Fornm. 
s. VII, Snorre og Flateyarbok. 

Riant s. 348 antager det for Amiens, Dozy, Recherches II 
p. 329 ganske usandsynligt for Narbonne. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 29 

sig for en udsending fra Godfred og bød ham store skatte, 
dersom han vilde hjælpe ham til at undslippe. Eindride gik 
ind derpå, Den 3. januar 1154 antændtes veddet, og jarlen 
stormede med sine Orknøinger fra syd, Erling og Aslak fra 
vest, Jon og Guttorm fra øst og Eindride fra nord. For- 
gæves hældte forsvarerne smeltet bly og brændende svovl 
ned på angriberne, der ved en pileregn drev dem bort fra 
murene, som styrtede ned på flere steder. Da jarlen havde 
afkølet stenene ved at gyde vand på dem, trængte han 
uimodståelig frem gennem åbningerne under trompetskrald 
og krigssange. Ved hans side kæmpede hans unge stifsøn 
Sigmund Angel med den største tapperhed og var en af de 
første, der trængte ind i kastellet; de opmuntrede hinanden 
med lystige kvad. Af forsvarerne bleve mange dræbte; de 
øvrige overgave sig, og der gjordes stort bytte, dog ikke af 
egentlige kostbarheder: men Godfred selv fandtes ikke. Han 
var sporløs forsvunden; og mistanken vendte sig snart mod 
Eindride, der let kunde have hjulpet ham bort, da en stærk 
søndenvind havde ført røgen hen over det sted, hvor han 
stod. Mistanken blev snart bekræftet, da Eindride med seks 
skibe forlod de andre, da de vare komne ind i Middelhavet, 
og styrede til Marseille (Marselju), som man mente, for at 
sætte Godfred i land. 

Efter fasten fortsattes toget fra Galicien langs med 
Portugals kyster. Alfons Erobrer havde da nylig indtaget 
Lissabon 23. oktober 1147 ved hjælp af en korstogsflåde fra 
Tyskland, England og Frankrig, måske og fra Norden 1 . Han 
hvervede nu tropper for at fuldføre Portugals erobring 2 , og 
en flåde under grev Thierry af Flandern kom ham til hjælp 
1157, men han kunde dog ikke indtage Alcazar do Sal førend 
ved et nyt angreb 24. juni 1158, uagtet de mange skibe, 



1 Epist. Crucesignati Anglici: »Iterum normanni et 
anglici et qui cum eis erant«. 

2 Johan af Hagulstadt a. 1151 hos Twysden p. 278. 



30 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

der vare komne fra Norden for at hjælpe ham 1 . Også Ragn- 
vald hærgede de mauriske kyster. Sagaen fortæller, at han 
forgæves stormede en by, der ikke navngives, og at de be- 
lejrede, der gjorde udfald, bleve drevne tilbage med stort 
tab, men at jarlen drog videre uden at gøre yderligere forsøg 
på at erobre den. Det kan godt have været Alcazar, hvis 
to forgæves belejringer Portugiserne henføre til årene mellem 
1148 og 1157. Der fortælles intet videre om hans færd på 
disse kyster, end at han blev overfalden af en hård storm, 
så at han måtte ligge tre dage for anker og nær havde lidt 
skibbrud, inden han kom ind gennem Njorvasund eller Gi- 
braltarstrædet og kunde fortsætte rejsen til det hellige land, 
hvor han badede i Jordan 10. avgust 1154. Han vendte 
først 1155 tilbage til lands over Konstantinopel og Rom. 

Forræderen Eindride Unge fik siden sin fortjente løn, da 
han uforsigtigt vendte tilbage til Norge og faldt i hænderne 
på Erling Skakkes mænd, der lode ham dræbe 26. febr. 1163. 
Ragnvald jarl blev dræbt 21. avgust 1164 ved et lumsk 
overfald på Katanes i Skotland, men mindet om hans be- 
drifter og hans ypperlige skaldedigte døde ikke med ham, og 
hans berømmelse stod ikke langt tilbage for Sigurd Jorsala- 
fars. Der skete jærtegn ved hans grav, og han anerkendtes 
for helgen af Coelestin 3. 1192. — Dozy 2 regner dette tog 
for det sidste af Madjus. Siden fik man for meget at gøre 
hjemme på Ørknøerne til at kunne gå på lange og vidtløftige 
rejser. Ørknøyingasaga indeholder en god historisk fortælling 3 . 

1189. Medens norske fyrster og høvdinger ere ivrige i 
at gøre korstog, se vi ingen dansk anføre et sådant, skønt 
mange Danske have deltaget i dem, der udgik andensteds 



1 Chron. Gothorum i Monum. Portugalliæ 1, 15: »Jam 
quidem prius obsederat eam per duas veces, adjutus multitu- 
dine navium quæ advenerant de partibus Aquilonis«. Sml. 
Herculano, hist. de Portugal I, p. 412 — 413. 

2 II. 334. 

3 N. M. Petersen, Annaler for nord. oldk. 1861 s. 227. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 



31 



fra. Det er en senere opdigtelse, at Erik Lam skulde have 
været med på toget 1147 1 . Da ramtes hele kristenheden som 
af et lynslag ved sørgebudskabet om Jerusalems erobring 
af den tapre Saladin 2. oktober 1187. Da pave Gregor 8.s 
indtrængende opfordring kom til Knud 6. på rigsmødet i 
Odense ved juletid 1187 2 , gjorde den overraskende nyhed 
et så dybt indtryk, at kongen selv brød ud i tårer og suk, 
og stormændene stode bestyrtede og bedrøvede. Da trådte 
Asbjørn Snare frem og holdt en mærkelig krafttale, hvori 
han mindede om de Danskes fordums stordåd i fremmede 
lande og opfordrede til at lade indbyrdes strid og borger- 
krige fare og bruge kraften til ædlere kampe. De som på 
grund af legemssvaghed ikke kunde deltage i toget, kunde 
hjælpe de andre med penge, for at de engang kunde få del 
i lønnen. 

Også hans broder den store biskop Absalon talte med 
sin vældige myndighed, og femten ansete stormænd trådte 
sammen for at berede toget. Der skete opråb både i og 
uden for kirkerne, og mange toge korset, deriblandt en slægt- 
ning af kongehuset, der ikke navngives 3 , men vel må have 



1 Vedel Simonsen, nordiske valfarter og korstog til det 
hellige land s. 98 og 99; efter Alberiks ovennævnte første 
ytring om »rex Norvegiæ qui erat cum eis«, hvorved der da 
snarere måtte tænkes på kong Eysten af Norge, der dog 
lige så lidt var med. 

2 Munch I, 4, s. 223, note 2 viser urigtigheden af Suhms 
antagelse (VIII, 153), at rigsmødet ' først holdtes 1188; thi 
Gregor 8. døde 17. decbr. 1187, og Knud 6. var i julen 1188 
i Roskilde, hvor han slog hertug Valdemar (Sejr) til ridder 
2. juledag. Desuden syntes man før slet intet at have hørt 
om ulykken, da An o ny men fra Norge, Kålund, årb. 1896 
s. 79 ff., de profectione Danorum in terram sanctam, Ser. R. 
Dan., V, 347, siger, at efterretningen kom helt uventet : 
insolita rerum magnarum novitate«. 

3 Itiner. Ri c ar di regis 1. I, c. 31 p. 74, ed. Stubb : »nepos 
regis Danorum«. Nepos kan i middelalderens latin betyde 
sønnesøn, dattersøn eller brodersøn, søstersøn. 



32 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

været en fjærnere slægtning af kongehuset. Tiden var fuld 
af rystende begivenheder; ildevarslende jærtegn vakte rædsel, 
og man troede, at verdens undergang var nær 1 . Man ængstede 
sig især for år 1200 som det, hvori Guds vrede over menne- 
skenes forbrydelser og fordærvelse især skulde åbenbares. 

Af de femten stormænd, der edeligt havde forbundet sig 
til at gøre korstoget, holdt dog kun de fem deres løfte, sam- 
ledes ved Hals og droge 1191 afsted fra Kongshelle tillige- 
med en del Nordmænd under den ansete Ulf af Lauvnes 2 . 
Men da dette tog slet ikke kom til at berøre Spaniens ky- 
ster, vende vi os til et andet, der var en følge af den samme 
bevægelse, men kom tidligere i stand. 

Allerede i decbr. 1188 kunde pave Clemens 3., der havde 
udgivet en slags lov for korstoget 3 , opmuntre den græske 
kejser Isaac Angelus ved de Danskes eksempel, der tillige 
med Friserne »havde udrustet 50 skibe« 4 . Der tales også 
om »Nordmænd, Goter og de øvrige beboere af de øer, der 
ligge mellem norden og vesten, krigerske folk, høje af vækst, 
foragtende døden, bevæbnede med økser og sejlende på runde 
skibe, der kaldes snekker« 5 . Med dem forenede sig tidlig på 
foråret 1189 en del skibe fra de nordtyske stæder under 
Ludvig af Thyringen, så at de bleve ti til tolvtusind mand 
stærke, og de kom 15. marts til Sandwich i England, en 
samlingsplads for korsfarere 6 . Her stødte også mange engelske 

1 Ser. Rer. Dan. V, 344: »mund i fine vergente ad occasum«. 

2 Anonymus i Ser. Rer. Dan. V, Munch I, 4, s. 222 fg. 

3 Decret. ap. Baron., Ann. Eccles. XIX p. 590. 

4 Ep. dementis III ad Is aacuro, Reussner, epist. Turcicæ, 
Francf. 1598, 4°, p. 16: »Frisones quoque et Danos L tri- 
remes et XII Flandrenses instruxisse«. 

5 Bernardus Thesaurariu s, sml. : Vinisauf II, 28, men 
vore egne kilder nævne ikke dette tog. 

6 Anonymi narratio de itinere navali, de eventibus deque rebus 
a peregrinis Hierosolymam petentibus MCLXXXIX fortiter 
gestis p. 5, en krønike, der 1839 blev genfunden af ridder 
Constanzo Gassera; udg. af da Sylva Lopez, Lissabon 1844 
p. 11 — li. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 33 

skibe til dem, og efter ti dages sejlads 1 landede de ved 
Ferrol i Galicien 2 . Herfra droge de efter korsfarerskik op 
til Sant Jag o for at forrette deres andagt ved apostlens 
grav; men indbyggerne, der mindedes Normannernes ødelæg- 
gelser og fandt deres store tal mistænkeligt, kastede sten på 
dem, især da det rygte udbredte sig, at de fremmede vare 
komne for at røve Jakobs hoved. Striden truede med at 
koste mange menneskeliv, hvorfor korsfarerne efter at have 
mistet nogle folk skyndte sig med at indskibe sig. 

I de første dage af juni kom deres flåde ind i Tejo til 
Lissabon, hvor kong Sancho(1185 — 1211) med tilnavnet 
o Poblador straks tænkte på at få deres hjælp mod Mau- 
rerne i Algarbe, der endnu ikke var underlagt Portugal og 
var opfyldt med blomstrende byer. Han lod flere skibe støde 
til dem for at vise dem vej og tilsvor dem tillige med tre 
af sine biskopper, at de måtte få alt byttet, når han blot 
beholdt de erobrede byer, navnlig hovedstaden Sil ves i Al- 
garbe, en af de anseligste stæder i hele det musulmanske 
Spanien, bekendt under navnet S i Ibis i Romertiden. Ved 
indløbet til bugten ved Silves lå den stærke fæstning Al bur 
eller Alvor, der nylig var anlagt for at beskytte de betyde- 
lige plantninger i den i de senere år opdyrkede omegn. Be- 
boerne i egnen, der ikke havde fået tid til at nå op til 
Silves, havde kastet sig ind i Alvor, som korsfarerne først 
besluttede at indtage. Det lykkedes dem også i den første 
storm, og alle indbyggerne, 5600, bleve uden barmhjærtighed 
nedhuggede; et rigt bytte toges, og byen forvandledes til 
ruindynger. Egnen blev atter øde, som den kort før havde 
været, thi navnet Alvor betyder »øde land, hede*. 

Silves var meget stærkt befæstet med høje mure og 



1 Efter Suhm VIII, 491 fra 18. til 28. maj. 

2 Om dette tog se foruden Anonymus den anden hovedkilde 
Annales Colon. Maxi mi i Ser. Rer. Germ. XVII p. 794 
— 79G; Ann. Stadenses smst. XVI p. 351, Hercolano, 
hist. de Portugal II, 27 fg. 

Aarb. f. nord. Oldk. o? Hist. 1900. 3 



34 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

tårne, der stode tæt ved hverandre, og havde vistnok en be- 
folkning af 20 til 30000 mennesker. Det første angreb 21. juli 
mislykkedes, og der kæmpedes med største heltemod af Mau- 
rerne, som tilintetgjorde fjendens forsøg med krigsmaskiner 
og underjordiske miner; men da korsfarerne havde taget 
og tilstoppet byens vandforsyning, tvang den ulidelige tørst, 
der krævede mange ofre, dem omsider til overgivelse 3. sept. 
Kong Sancho, der under belejringen 29. juli var kommen til 
med sin hær, ønskede at fri byen for plyndring ved at til- 
byde korsfarerne 20000 guldstykker (morabitiner) som erstat- 
ning; men de vilde ikke modtage hans tilbud, trængte om 
natten ind i staden, lukkede portene, for at ingen skulde 
slippe ud, og anrettede et grueligt blodbad, så at kun fjerde- 
parten af indbyggerne skulle være blevne i live. Sancho var 
så forbitret, at han tænkte på at drive dem ud med magt. 
Endelig trak de sig 7. septb. tilbage til deres skibe, hvor de 
delte det umådelige bytte ligeligt. Efter disse grusomheder, 
ægte korsfarerbedrifter i tidens ånd, fortsatte de deres rejse, 
misfornøjede med Sancho og Portugiserne, som de bebrejdede 
ikke at have kæmpet eller arbejdet med dem, men at have 
narret dem for hvad der tilkom dem. De skulle endnu have 
plyndret Cadiz 27. sept. og flere mauriske byer på Spaniens 
kyster, måske endog i Afrika, inden de kom til Messina for 
at samles med de andre korsfarere 1 . 



1 Hercolano II, 31—48. Riant p. 386 — 387 fortæller om 
erobringen af Alvor, men slet intet om hovedbegivenheden, 
belejringen og erobringen af Silves , som Hercolano har så 
fuldstændigt, skønt han siden p. 413 under år 1197 omtaler 
den som »de engelsk-flanderske korsfareres stolte erobring 
fra 1189«. S. 101 nævner han urigtigt både Alvors og Silves' 
erobring som foregået 1187 ! Hercolano lader deres erobring 
ske ved to forskellige flåder af korsfarere ! 

Det er kun lidet sandsynligt, hvad Vedel Simonsen, 
Valfarter s. 114 note 4 efter Hvitfeld (fol. I, s. 150) anfører, 
at Knud 6. efter tilskyndelse af pavens udsendinge selv 
skulde have sendt en flåde til det hellige land, Sml. Alb. 
Krantzius Metrop. 1. VII, c. 13. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 35 

1197. Der hengik næppe ti år, inden de Danske atter 
deltoge i et nyt korstog 1197 tilligemed Lybekkere, Bremere 
og Frisere 1 . Mange tyske fyrster havde taget korset på rigs- 
dagen i Worms i novbr. 1195 efter pave Coelestin 3. s hyppige 
opfordringer, deriblandt den holstenske grev Adolf 3. af 
Schaumburg, der nu anden gang blev korsfarer. Nordboerne, 
der vilde drage søvejen, tøvede længst af alle og vilde have 
tøvet endnu længere, dersom ikke den pavelige legat Fid an- 
ti u s, kardinalpresbyter af St. Marcellus, der var kommen til 
Norden for at forlige kong Sverre af Norge med hans gejst- 
lighed, havde befalet dem at bryde op. Under anførsel af 
ærkebiskop Hartvig af Bremen og hertugen af Brabant 
sejlede de til Spanien i 44 skibe 2 . I Lissabon bleve de 
modtagne med stor ære og gæstfrihed af biskop Sueir o (Se- 
verius) 3 . Derpå droge de ned til Algarbe for igen at 
erobre Sil ves, der straks efter erobringen 1189 var falden 
i Maurernes hænder, der af al kraft anstrængte sig for at 
vinde den tilbage. Den kristne befalingsmand Rodrigo 
Sanchez havde vel udholdt den første belejring, men under 
den anden var den 1191 bleven erobret af Abu Abdallah, 
anfører for den marokkanske kejser Yakub Almansors hær 
og søn af høvdingen Ach Chelbi, der 1189 havde måttet 
overgive den til de dansk-frisiske korsfarere. Nu blev den 
stakkels by, der netop var begyndt at rejse sig igen og troede 
sig midt i den dybeste fred, pludselig erobret med storm af 
de dansk-bremiske korsfarere og i bund og grund ødelagt; 
thi »de frygtede for, siger den samtidige krønikeskriver Roger 
af Hoveden, at dersom de overgave den til kongen af Portugal, 
skulde han miste den på ny ligesom første gang« 4 . De droge 



1 Suhm VIII, 382 fg., Vedel Simonsen s. 125. 

2 Krantz, Saxonia p. 179, Arnold Lubec. V, c. 1 p. 431- 
432. 

3 Ann. Staden se s, Ser. Rer. Germ. t. XVII p. 353, Krantz 
p. 179. 

4 ed. Savile p. 774. Hercolano II, 80. 

?* 



36 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

derpå gennem strædet til det hellige land og vendte vistnok 
senere tilbage til Norden over Venedig. I det mindste tog 
ærkebiskop Hartvig af Bremen denne vej, om hvem der for- 
tælles, at han medbragte den hellige Annas relikvier, svær- 
det, hvormed Peter afhug Malchus's øre og en mængde kost- 
barheder fra plyndringen af Silves 1 . 

1210. At ingen nordiske krigere i 13. årh. personlig 
stillede sig i spidsen for noget korstog, skønt iveren derfor 
endnu var glødende, har sin naturlige grund i, at de hjemme 
vare optagne, de Svenske af korstoge mod Finnerne, de 
Danske mod Venderne i Pommern og Esterne øst for øster- 
søen, og de Norske af uophørlige tronstridigheder og borger- 
krige. Dog droge mange fornemme afsted. Således omtrent 1210 
fra Norge Magnus Erlingssøns svigersønner Peter Steyper 
og Reidar Sendemand, med deres hustruer Ingeborg 
og Kristine, der begge tilligemed Peter døde i Østerland, 
hvorimod Reidar gik i tjeneste hos kejser Henrik af Flandern 
blandt Væringerne i Konstantinopel, hvor han døde o. 1214. 
Toget har fulgt søvejen, men den fuldstændigere beretning, 
Utfararsaga, som Peder Claussøn af Undal i 17. årh. har 
havt og benyttet, er nu tabt 2 . 

1217. Med den mægtige og energiske pave Innocens 3. 
vågnede der ny iver, da hans hovedbestræbelse, især fra 1213, 
var at fremkalde et stort almindeligt korstog af hele kristen- 
heden for endelig at befri de hellige steder. I flere skrivelser 
lagde han kongerne, gejstligheden og alle troende kristne i 
Norden alvorligt og indtrængende på sinde at komme Palæstina 
til hjælp 3 . Gribende skildrer han de kristnes lidelser i Øster- 
land, men nærer det håb, at året 666, der i Åbenbaringen 
13, 18 forudsagdes som enden på dyrets herredømme, nær- 
mede sig enden, hvilket han udlægger om tilintetgørelsen af 



1 Ann C ol on. Max. i Ser. Rer. German. XVII p. 805. 

2 Fornm. SogurVIII, 302 og IX, 193, Ann. Isl. 1211—14, 
Munch I, 4, 544. 

3 Dipl. Svec. 145—149. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 37 

den falske profet Mahomeds og Islams vælde. Han lover 
alle dem, der personlig deltoge i toget, fuld syndsforladelse 
og udstrækker den endog til dem, der på egen bekostning 
sende andre i deres sted, og til de personer, som de sende. 
Selv skænkede han 30000 pund og 3000 mark sølv, og des- 
uden med kardinalerne tiendedelen af deres indtægter, medens 
de øvrige gejstlige skulde udrede en tyvendedel. I det mindste 
i fire år skulde der herske en almindelig fred over hele 
kristenheden. Korsfarernes ejendomme stilledes under den 
hellige stols beskyttelse, og al ågergæld blev hævet for dem. 
Alle høje gejstlige skulde møde på det store Lateranconcil 
i Rom, der holdtes i novbr. 1215, og Innocens vilde ikke 
lade ærkebiskop i Lund, Anders Sunesøns undskyldninger 
gælde med den lange og farlige rejse og de usikre veje. Vel 
døde paven kort efter 16. juli 1216, men hans eftermand 
Honorius 3. drev sagen med samme iver. Korset prædikedes 
overalt i Norden med overordentlig virkning, og der skete 
store forberedelser til dette tog, der kaldes »det store« 1 . 

Så snart den ædle kong Inge Bårdssøn i Norge 
havde modtaget pave Innocens' brev, lod han, skønt han 
selv ved sygelighed var hindret i personlig at deltage i toget, 
med iver og stor bekostning udruste skibe. Pave Honorius 
roser ham stærkt derfor i et brev af 6. marts 1217, hvori 
han stiller hans rige under den apostolske beskyttelse, men 
dette brev er først kommet til Norge efter Inges død 23. april 2 . 
Også en del Danske, deriblandt en vis Niels Grevesøn (af 
Halland?), deltoge i toget. Men størst synes bevægelsen at 
have været i Norge, hvorfra Sigurd Kongsfrænde, en søstersøn 
af kong Sverre og kong Inges befalingsmand i Viken, rimeligvis 
drog over Danmark og sluttede sig til de tyske korsfarere. 
Derimod toge de andre søvejen under de ansete høvdinger, 
Roar Kongsfrænde, en søn af Sverres halvsøster, og 

1 Islendzkir annalar, ny udg. 1888, ad 1216, S. R. Dan. III p. 80: 
» Jorsalaferd hit mikla«. 

2 Dipl. Norveg. I, 4. 



38 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

E ri end Thorbergssøn af Arnunge og Møreætten, en 
brodersøn af ærkebiskop Eysten. Roar havde kunnet gøre 
fording på tronen, men havde trofast støttet kong Inge Bårds- 
søn, hvis vigtigste rådgiver han havde været. Han førte vist- 
nok det skib, som Inge selv havde ladet udruste; Erlend 
derimod det, som bymændene i Trondhjem havde leveret på 
egen bekostning 1 . 

Desværre er den oprindelige fortælling om de nordiske 
korsfareres bedrifter tabt, og vi have kun en oversættelse af 
den bekendte oversætter af Snorre, Peder Claussøn fra 17. 
århundrede; men der findes heldigvis to beretninger af øjen- 
vidner, den ene i Em o, abbed af Verums krønike 2 og den 
anden kun i udtog i Cølns store årbøger. 3 

En stor flåde på 200 skibe, især fra byerne ved Rhinen, 
som Worms, Mannheim o. a., samlede sig ved VI aar din g en 
ved Rhinens nordlige udløb, som den forlod 28. maj 1217 
for at styre til Dartmouth havn, der ligger skjult imellem 
bjærge på Englands sydkyst 4 . Her stødte anførerne greverne 
Vilhelm af Holland og Jørgen af Wied til dem og 100 hol- 
landske og frisiske skibe, rimeligvis også de norske under 
Roar og Erland, så at flåden omtrent udgjorde 350 skibe, 
da de 4. juni brøde op fra Dartmouth. To dage efter løb de 
ind på rheden ved St. Matthæus i Bretagne, efter at de nær 
vare strandede på skærene ved greven af Wieds udygtighed, 
hvorfor overanførselen fratoges ham. Endelig landede de 17. 
juni i havnen ved Ferrol (Phare), der skildres som en rig 
stad i Galicien med en bugtet havn og et højt tårn, der er 



1 Munch I, 4 s. 593. 

2 Matthæus, Veteris ævi analecta t. II, p. 27 — 32 og Hugo, 
Sacræ antiquitatis monumenta t. I, 445 — 449. 

3 Annales Colonienses maximi Ser. Rer. Germ. t. XVII p. 829 
— 832; originalen i Leyden i Fonds de Vossius nr. 35 fol. 
Han kaldes Anonymus Rhenanus og er trykt i Portugalliæ 
Scriptores I. 

4 Hugo p. 445: »ubi portus inter duos montes altos sinuoso 
nos collegit amplexu«. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 39 

»opført af Julius Cæsar«! 1 Herfra droge de som sædvanlig 
lige op til apostlens grav i St. Jag o, men da de derpå vare 
vendte tilbage til Ferrol, bleve de i ni dage hindrede i at af- 
sejle af storm og uvejr. 

Da de endelig vare komne afsted, bleve de atter over- 
faldne af voldsomme storme og mistede mange skibe. Tre 
gange måtte greven af Holland lægge ind, først i bugten ved 
Coba vest for Braga og lidt nord for Villa Covado, derpå 
ved Oporto, hvor han mistede nogle skibe på sandbanken i 
Douros munding, og til sidst i bugten ved Siler e (Silleiro), 
hvorfra korsfarerne besøgte det nærliggende cistercienserkloster 
Alcobaza (Alcubar). Også greven af Wied måtte søge 
ind i en havn, der ikke er angivet. Omtrent en trediedel af 
alle skibene var gået tabt. Endelig kom de 10. juli til 
Lissabon 2 , og her vilde de vente på de adsplittede skibe, 
der vare i behold. Af denne by ved »den guldførende Tågus« 
giver den anonyme forfatter en mærkelig skildring. Skibene 
bleve udbedrede og forsynede med levnetsmidler, og indbyg- 
gerne viste korsfarerne megen velvilje, da de ligesom tidligere 
vilde drage fordel af deres uventede ankomst til hjælp mod 
Maurerne. Man trængte så meget mere til denne hjælp, som 
der den gang efter Sancho l.s død var strid mellem hans 
børn om arven, så at det endog kom til borgerkrig 3 . 

Flere af stormændene, som biskop Suerio (Severius) 
af Lissabon, biskoppen afEvora, don Martin af Palmella 
(4 mile sydost for Lissabon i retningen af Setubal), der til- 
lige var overbefalingsmand for St. Jakobs milits, og priorerne 
for hospitals- og tempelordenen søgte at overtale korsfarerne 
til at blive. For at opflamme dem fortalte de skrækkelige 
ting om de grusomheder, som den mauriske besætning i Al- 



1 Emo p. 27. 

2 Efter at have brugt seks uger til rejsen fra Vlaardingen. 
som man ellers plejer at tilbagelægge i fjorten dage (Herco- 
lano II, p. 196). 

3 Hercolano II, 199. 



40 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

cazar do Sal havde øvet mod de kristne i egnen. Denne 
stad lå ved Sado, der ved sit udløb dannede en stor bugt, 
så at skibe kunde sejle op dertil. Maurerne havde erobret 
den fra St. Jakobs milits og havde gjort den til en stærk 
fæstning og et tilflugtssted for deres sørøvere. Det var jo her 
allerede muligt at forherlige Kristi navn ved tapre bedrifter 
mod de vantro. Greven af Holland, der var en ven af 
Sanchos søn, grev Ferdinand af Flandern, ved hvis side han 
havde kæmpet i slaget ved Bouvines 1214, var tilligemed 
greven af Wied tilbøjelig til at blive, men mange, især Fri- 
serne, vare derimod og erklærede ved abbeden af Verden, at 
de vilde følge pavens forbud mod at gøre noget unødvendigt 
ophold undervejs. Med henved hundrede skibe sejlede de 
27. juli afsted fra Lissabon til Middelhavet og det hellige 
land. Vistnok fulgte Roar med dem, da en enkelt kodeks 
tilføjer, at Roar »kom til Akre på den aftalte dag«, men 
Erlend må være bleven hos greverne, da han ikke nåede sine 
landsmænd før ved Damiette 1 . 

Der nævnes hos Emo en mængde steder, de kom forbi. 
Forbjærget St. Vincent, byerne Sagres, Almadra, Al- 
vor, Silves, Albufeira og endelig Sta Maria de Hai- 
run eller Pharun, nu Faro, en fæstning med mure så brede, 
at to ryttere kunde ride henad dem ved siden af hinanden. 
Korsfarerne, der på grund af et blikstille måtte ligge her, 
benyttede dette ophold til at overrumple staden. Da en 
Maurer klatrede ned af muren ved hjælp af et tov, blev en 
Friser ham var; han dræbte ham, kom ved det samme tov 
op på muren, plantede sit korsbanner på et højt tårn og 
ilede ned for at åbne en af portene, hvorigennem hans 
kammerater styrtede ind, nedhuggede indbyggerne og plynd- 
rede staden, som de først forlode næste dag efter at have 
lagt den i aske. 

»Denne ødelæggelse vakte en sådan rædsel i hele egnen, 



1 Munch, 1, 4, s. 595 note 1. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 41 

at ingen længere troede sig sikker i fæstningerne« K Derpå 
sejlede de forbi Kez al a 2 , O di am a (maurisk: Odiana o: floden 
Guadiana), Ayamonte på den østlige side af Guadianas 
munding (Harmund), Sta Eulalia ikke langt derfra på 
Andalusiens sandede strandbred 3 , og kom 1. avgust til slottet 
Ro de te (Rota), der fristede samme skæbne som Hairun. 
En maurisk hær kom slottet for sent til hjælp og blev hugget 
sønder og sammen efter en hel dags blodig kamp. Derpå 
blev Cadiz, der var befæstet med høje tårne, 4. avgust 
taget med storm, udplyndret og ødelagt. Omegnens rigdom 
og frugtbarhed, dens frugt- og vinhaver, som korsfarerne 
ubarmhjærtigt fældede og ødelagde, og stadens pragt og her- 
lighed skildres med levende farver af den unævnte frisiske 
krønikeskriver. Blandt andet ødelagde og jævnede de med 
jorden en moske, der var prydet med de kostbareste stoffer 
og med udskårne træarbejder, som de toge med sig for at 
smykke deres skibe dermed. 

Da de nu vilde til at sejle ind i Middelhavet, bleve de 
hjemsøgte af deres gamle fjende, en voldsom storm, der i fire 
dage »kastede dem op mod himlen og ned i afgrunden«. 
Endelig kom de på den femte dag, 19. avgust, ind gennem 
Gibraltarstrædet, som den unævnte kalder Ostrica, forbi 
Kasr Masmuda (Mutemuda) i Afrika og Tarif a (Ceteriph) 
i Evropa, derpå forbi Ceuta (Cepta) og Malaga, »hvor 
Evropa og Afrika tydeligt ses til venstre og til højre med 
bjærge, der rage op mod himlen«. De fik nu Iviza i sigte 
og kom den ottende dag i land i Tortosa, hvor de ud- 
hvilede sig i nogle dage efter deres hårde anstrengelser. Der 



1 Em o s. 29, Hugo 448: »ut nullus in suis præsidiis speraret 
salutem«. 

2 Cecella, kastel; Hist. C ompost. 1. I, p. 103 nævner som 
mauriske sørøvere i Galicien Hispalenses, Saltenses, Castel- 
1 en ses, Salvienses (læs SilvieDses), Lisbonenses. Maurerne 
kaldte den Hisn Kastala. 

3 Emo s. 29; Arenam Sanctæ Eulaliæ cum Hispali mag-na 
transeunt ad lævam, 



42 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

havde været stor mangel om bord både på fødemidler og 
drikke; især havde de lidt af tørst i en så forfærdelig grad, 
at de måtte drikke saltvand og opsuge bærmen i øl- og vin- 
karrene. Nu glædede de sig over at kunne stille deres tørst 
ved Ebros ferske vand. Fra Tortosa sejlede de 22. avgust 
forbi Barcellona og løb ind i havnen ved San Feliu de 
Guixols (Sant Felicien, San Felice de Guihol) på Katalo- 
niens kyst ved Cabo de San Pau sydost for Gerona, hvor 
de samledes med en del af de andre, ved stormen adsplittede 
skibe, der vare ankomne der før dem. De fortsatte nu deres 
rejse langs med kysterne af Frankrig og Italien, men måtte 
overvintre i dette land og ankom først til Akre 25. april 1218. 
Imidlertid vare greverne af Holland og Wied 30. juli 1217 
løbne ind i mundingen af Sado for at belejre Alcazar do 
Sal, der lå i en frugtbar og veldyrket egn og havde over- 
flødighed af vildt og fisk 1 . Da kejser Yakub 1191 havde 
erobret Algarbe tilbage fra de kristne, havde han ødelagt 
egnen nord for Sado og omdannet Alcazar til en meget stærk 
grænsefæstning med 25 tårne og dobbelte mure af 18 fods 
bredde. Maurerne kaldte den »Algarbes nøgle«, de kristne 
»alles fængsel«. Kommandanten var den tapre Abu Ab- 
d all ah, vizir Ach-Chelbis søn, der idelig hærgede de krist- 
nes land og havde forpligtet sig til årlig at sende sin herre, 
kejseren af Marokko, hundrede kristne fanger 2 . Fæstningen 
var anset for uindtagelig, og korsfarernes første forsøg mis- 
lykkedes. De fældede figen- og oliventræerne i nabolaget og 
slæbte dem hen til fæstningsgravene for at fylde dem, men 
emiren lod stikke ild derpå om natten. To dage efter, 3. avgust, 
ankom den portugisiske hær under anførsel af biskopperne af 
Lissabon og Evora, kommandøren af Palmella og abbeden 
af Alcobaza; den var just ikke talrig, men bestod af udsøgte 

1 Anonym. Rhenanus fol. 3, t. col. 1., hos Voss. 

2 Suerii Gosvini carmen de expugnatione Salaciæ i Monura. 
Portug. hist. I, 102 — 104: »Castrensesque suo regi dant quo- 
libet anno centum christicolas«. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 43 

og glimrende krigere, St. Jakobs riddere og udvalgte adelige. 
Byen blev nu indesluttet fra alle sider, men forsvarede sig 
med den største tapperhed. Forgæves anvendte man krigs- 
maskiner og murbrækkere, hvoraf de fleste bleve opbrændte. 
Ved underminering nedstyrtede et af ydertårnene 24. avgust, 
men den indre mur blev stående, og meget blod blev uden 
nytte udgydt i kampen. 

Abu Abdallah havde straks, da korsfarerne ankom, 
sendt bud om hjælp til de mauriske statholdere i Andalusien, 
og dersom man tør tro en arabisk forfatter 1 , havde deres 
overherre Yakub Almansor i Marokko selv givet dem ordre 
dertil. Det gjaldt om at holde den vigtige stad, hvorpå be- 
siddelsen af hele provinsen beroede. Den 9. septbr. ankom 
statholderen fra Badajoz med tropperne fra Algarbe, emiren 
fra Sevilla, Cid Abu Ali, høvdingerne fra Jaen og Jerez med 
rytteriet fra Cordoba og shejkerne afSidonia, Ecija og Car- 
mona med en hær på 14,000 ryttere og 40,000 fodfolk og 
opsloge deres telte i ryggen af belejrerne. Anonymen anslår 
endog den vældige hær til 100,000 mand. 

Ængstelse betog korsfarerne; men på samme tid mod- 
toge de velkomne forstærkninger af 32 skibe, dels portugisiske 
fra Lissabon, dels frisiske, der ved storm vare blevne skilte 
fra hovedflåden og nu atter havde samlet sig. Desuden kom 
10. septbr., hvad de især trængte til, vel kun et lidet, men 
udvalgt rytteri af stortempel- og hospitaliterriddere under 
tempelherrernes stormester Pedro af Alvitiz (nu Aviz i 
Alentejo ved den lille flod Ervedal på Campo de Benavide). 
I morgengry 11. septbr. udspejdede de 300 ryttere, der i for- 
vejen vare i den kristne hær, fjendens lejr og fandt den af 
uhyre udstrækning. Da de bleve forfulgte og måtte vige for 
den store overmagt, ilede de nys ankomne 500 ryttere dem til 
hjælp, og kampen blev nu almindelig. Det var den hellige 
Proti og Hyacinti festdag, og det manglede ikke på jærtegn 



Abd-el halim p. 267. 



44 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

og syner. Man så — ligesom ved Ourique 1139, Alfons 
Erobrers så fabelagtigt udsmykkede sejr — et glimrende kors 
på himlen 1 og hvidklædte riddere med lueforgyldte skjolde. 
Herved opflammedes selvfølgelig de kristnes mod, og Tempel- 
herrerne, Hospitaliterne og San Jagoridderne kappedes om 
at kæmpe med den største tapperhed. Især fremhæves Pedro 
af Alvitiz og Martin af Palmellas ubetvingelige mod, og deres 
ordensbrødre fulgte deres eksempel. Martin, der »var lille 
af legeme, men løve af hjærte, svang ordensfanen med den 
højre hånd og holdt skjoldet ved den venstre side; og idet 
han sænkede hovedet lidt, gav han sin ganger af den skarpe 
spore og styrtede midt ind i fjendens rækker 2 . Allerede ved 
at forfølge spejderne var det talrige mauriske rytteri kommet 
i uorden og kæmpede i forvirringen indbyrdes; mange ned- 
trampedes af hestenes fødder eller druknede i Sado, og aftenen 
så de vantros skarer sprede sig i vild flugt. De kristne for- 
fulgte dem ti mile, og blodbadet varede på tredie dag. De 
faldne, blandt hvilke walierne eller statholderne af Jaen og 
Cordoba fandtes, angives af nogle til 40,000, af andre til 
30,000 3 ; kun Annales Colon. 4 lader sig nøje med 14,000, 
foruden en mængde fanger, der foregave under slaget at 
have set en himmelsk hær i skyerne, hvis glans deres øjne 
ikke havde kunnet udholde 5 . En uhyre mængde kameler, 
heste og kostbarheder gjordes til bytte i den fjendtlige lejr. 
Også en maurisk flåde på 30 skibe, der skulde under- 
støtte statholderne, tog ved efterretningen om det skete flugten 
i stor uorden, blev adsplittet af storm og gik til grunde. 

1 Cæsar af Heisterbach VIII, 66. 

2 Ann. Colon. p. 830: »parvus corpore, corde leo, vexillum 
dextra vibrans clypeumque sinistro lateri adaptans, galeato 
vertice parumper demisso, cornipedera acuto calcare pungens, 
ruiture gentis medium prorupit in agmen«. 

3 Gosvini carmen: ter milliadena. 

4 p. 831. 

5 Reinerii annales ad ann. angiver kun de kristnes tab til 
'200! mand, hvilket også minder om slaget ved Ourique. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 45 

Men udfaldet af kampen, der gjorde et lignende indtryk i 
Andalusien som slaget ved Navas de Tolosa 1 , formåede ikke 
at rokke Abu Abdallahs standhaftighed. Overmodige af sejren 
forsøgte de kristne en storm, men de bleve knuste ved ned- 
styrtede bjælker og stene eller forbrændte ved kunstig ild. 
Da korsfarerne under greven af Wieds anførsel ikke kunde 
tage byen med storm, skønt Saxer, Vestfaler og Rhinlændere 
kappedes om at vise den største uforfærd ethed 2 , måtte de 
fortsætte belejringen med de tidligere anvendte og kendte mid- 
ler, ved tårne, murbrækkere og miner, mod hvilke de be- 
lejrede anlagde kontraminer. Ved bål, der antændtes op 
imod murene, søgte man at få disse til at revne, og mur- 
brækkerne fuldendte da værket. Et undergravet tårn ned- 
styrtede 21. oktbr., og den tapre Abu-Abdallah, der truedes 
af to uhyre store trætårne og to maskiner til at udslynge 
stene, som belejrerne havde ført tæt hen til muren, måtte 
da overgive sig på nåde og unåde. Korsfarerne viste denne 
gang ikke så stor grusomhed som tidligere. De delte det 
rige bytte og indbyggerne mellem sig; dog skænkede de så 
mange friheden, som der fandtes kristne fanger i staden. 
Resten, omtrent 2000 mænd, kvinder og børn, blev solgt 
som slaver. Abu Abdallah og hans nærmeste skatfede sig 
friheden ved at lade sig døbe; men straks efter toge de flug- 
ten og -vendte tilbage til deres gamle vildfarende tro« 3 . 
Nogle år efter fandt han en mindre hæderlig død i borger- 
krigene. 

Denne hårde belejring havde varet fra begyndelsen af 
avgust til slutningen af oktober 1218. De portugisiske præ- 

1 Abd-el halim p. 267. 

2 Riant p. 456 note 4 vil i håndskriftet af Anonymus Rhen. 
i stedet for det utydelige »Nussenses«, folk fra Nuys, Neuss 
ved Rhinen, læse »Nursenses« , Nordmænd på grund af det 
følgende: »quibus clipei sub alba cruce rosei« ; men hvorfra 
havde disse på røde skjolde det hvide kors, der først fore- 
kommer året efter på Valdemar Sejrs tog til Estland? 
Gosvinus, Anon. Rhen. 



46 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

later og greven af Holland skreve straks til pave Honorius 
for at meddele ham det heldige udfald, undskylde korsfarer- 
nes ophold i Portugal og anmode ham om at tillade dem at 
blive der endnu et år, da kongerne af Leon og Navarra 
havde begyndt krig med Maurerne, og der så var udsigt til, 
at de vantro kunde blive helt uddrevne af halvøen. Tillige 
bade de om, at der måtte indrømmes krigerne i denne kamp 
den samme syndsforladelse, som om de strede i det hellige 
land, selv om de ved sygdom vare hindrede i at deltage i 
kampen, og desuden den tyvendedel af den kirkelige afgift, 
der erlagdes i de spanske kongeriger til korstoget 1 . 

Efter at have overgivet Alcazar do Sal til dens tidligere 
herrer, ridderne af St. Jakob, vendte korsfarerne straks efter 
allehelgens dag tilbage til Lissabon, hvor de tilbragte vinteren 
i fryd og gammen og et overdådigt liv. De gejstlige, der 
fulgte med toget, havde stor glæde af at høre ordet for- 
kyndt af en meget dannet theolog 2 . Mærkeligt er det, at der 
hverken under belejringen af Alcazar eller vinteropholdet i 
Lissabon høres det mindste om kong Alfons 2. De portugi- 
siske historieskrivere have villet undskylde hans fraværelse 
med sygdom, men Hercolano 3 har ved en mængde samtidige 
dokumenter vist, at han har opholdt sig fjærnt fra krigs- 
skuepladsen i det nordlige Portugal, »mere ivrig for at be- 
fæste sin egen magt i landet, end for at forøge sit eget navns 
hæder i kamp med Maurerne, som de andre fyrster i det 
kristne Spanien«. 

Henimod slutningen af vinteren kom pavens svar af 
13. januar, der indeholdt et bestemt afslag og pålagde kors- 
farerne ufortøvet at drage til det hellige land. Med ikkun 
36 skibe sejlede de da 31. marts 1218 fra Lissabon. Greven 
af Wied anførte de tolv skibe som fortrop; greven af Holland, 



1 Epist. Comitum et Episcoporum ad Honorium III i Ray 
naldi ann. eccles. ad. a. 1217, t. I p. 265 fg. 

2 Anon. Rhen. : »limatissimi theologi«. 

3 II, 210 fg. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 47 

der førte et blus som kommandosignal, fulgte efter med resten. 
Begyndelsen af rejsen var ikke heldig, da de forfulgtes af 
deres gamle fjende stormen. Endnu fer de vare komne ind 
i Middelhavet, mistede greven af Holland seks skibe, hvoraf 
kun besætningen på de to med møje reddedes. Efter at have 
anløbet havnen ved Cadiz, kom han 5. april gennem. Gibraltar- 
strædet, der angives at være tre mile bredt, og 15. april til 
øen Bipøronte nær ved Minorka 1 . Her mødte han nogle 
handelsskibe, fra hvilke han fik lodser, og ankom 22. april til 
Sicilien 2 og 23. maj til Akre. Greven af Wied var derimod 
mindre heldig. Påskenat 15. april måtte han udholde en 
svær storm, der adsplittede hans skibe til alle kanter. Nogle 
søgte ind til Marseille, andre til Genua, Pisa eller Messina, 
så at de først efterhånden kom til Akre; de fleste nåede 
endog ikke korsfarerne førend ved Damiette, som disse i be- 
gyndelsen af juni vare dragne ned at belejre under anførsel 
af kongen af Jerusalem 3 . Blandt disse var Erlend Thor- 
bergssøn, der vistnok er død i Østerland, da han ikke 
senere omtales. Ro ar, der med de andre synes at være 
kommen hjem til Norge i efteråret 1218, nævnes siden 1235 
som kong Hakon den gamles afsending til kejser Frederik 2 4 . 
Om dem begge vidnes, »at de havde udført deres færd vel« 5 . 
Det vilde have frembudt særlig interesse, om nogen af dem 
eller deres ledsagere havde efterladt en skildring af deres 
færd og liv i Syden og Østerland og deres personlige indtryk 
og opfattelser af forholdene der. 

Dette korstog 1217 — 18 var det sidste, hvori Norge 



1 Riant p. 459 gætter på Columbretes, der dog ligger for 
langt fra Minorka; måske snarere den lille ø Isla de los 
porros (Tosseøen) tæt nord- for Minorka. 

2 Anon. Rhen standser her sin fortælling. 

3 Raynald, grevernes brev til Honorius III, »tertia festa ante 
Pentecostem (29. maj) primi . . . applicuerunt Damiatæ«. 

4 Munch I, 4 s. 596. 

5 Håkon Håkonars. s., k. 80 i Fornm. s. IX p, 270: »Ok 
sysludu hvårirtveggiu vel f)eirri ferd«. 



48 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

deltog. Uagtet de store og kostbare udrustninger og tab af 
menneskeliv udrettedes der dog intet uden ødelæggelse af 
enkelte byer. Værst var det gået ud over de arme stæder 
i Algarbe som Alcazer 1109, 1153 og 1217, Silves 1189 og 
1197, Alvor 1189, Faro 1217. 

1227. Imidlertid vedbleve paverne bestandig på ny at op- 
fordre fyrsterne og folkene til at gøre korstoge, og fyrsterne 
lovede det undertiden, men opfyldte ikke deres løfter. Be- 
gejstringen for det hellige land havde tabt sig på grund af 
de frugtesløse opofrelser på de mange toge. Det var endnu 
medens den utrættelige Honorius 3. var pave, at Valdemar 
Sejr og hans søn, den unge Valdemar, under fangenskabet i 
Schwerin 1224 ved siden af andre vilkår for deres frihed 
forpligtede sig til »inden to års forløb at drage bort til det 
hellige land med en flåde, bestående mindst af hundrede 
svære skibe, til ikke på overrejsen at opholde sig mere end 
vinteren over i Spanien (Portugal?), og til, så snart de først 
vare komne til Palæstina, at ville der i et helt år kæmpe 
mod Saracenerne, hvorimod de i andet fald havde at betale 
kongen af Jerusalems repræsentanter i Lybek en sum at 
25,000 mark til hjælp for de hellige steder« 1 . Men kejser 
Frederik 2., der var kongen imod, nægtede at anerkende 
denne overenskomst, hvorfor der blev sluttet en ny af 17. 
novbr. 1225, hvori vilkårene om toget til det hellige land, 
hvorpå Valdemar skulde have været overanfører, bleve ude- 
ladte, og hele toget faldt følgelig bort 2 . 

Det var pavens legat i Tyskland, kardinal Conrad, 
biskop af Porta og stormester for den tyske orden, der især 
havde virket for at få optaget i overenskomsten bestemmel- 
sen om Valdemars deltagelse i et korstog, hvilket han allerede 
før sit fangenskab havde lovet Honorius 3. at ville gøre med 
i det mindste hundrede riddere. Forbudet mod det lange 



1 Diplom. Arn. Magn. I, p. 289. 

2 Smst. p. 293. 



KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 49 

ophold i Spanien havde sikkert sin grund i de gjorte er- 
faringer, især fra det forrige korstog 1217 — 1218. 

Imidlertid havde dog mange Danske trods kongens fangen- 
skab lyttet til pave Honorius' opfordring af 28. februar 1224 
til den ansete biskop af Roskilde Peder Jakobsson (1215 
— 25) — en søn af Jakob Sunesøn — om at prædike den 
hellige krig i hele ærkebispedømmet Lund 1 . Paven tilstod 
de danske korsfarere under deres fraværelse St. Peters be- 
skyttelse af deres ejendomme, tillod de gejstlige i tre år at 
pantsætte de kirkelige indtægter og at afløse kirkeban, kirke- 
straffe og bøder mod løfte om at drage til det hellige land. 
Mange toge korset, udrustede en flåde, og biskop Peder Ja- 
kobsson, af en navnkundig slægt, vilde uagtet de vanskelige 
forhold i hjemmet selv stille sig i spidsen for toget, men 
han blev undervejs af uvejret kastet ind på Flanderns kyst, 
strandede ved Scheldens munding ved havnen Dam, overfaldtes 
af sygdom og døde 18. maj 1225 »i sin helligheds duft«. Han 
blev begraven i koret i Cistercienserklostret Ter Doest eller 
Thosan ved landsbyen Xisseweghe nær Brygge, hvor hans lig- 
sten dog ikke mere ses 2 . 

Hans fætter, kong Valdemars marsk Johan Ebbesøn, 
svoger til den svenske kong Sverker 2., synes nu at være 
bleven anfører. Han solgte før sin afrejse sit gods i Kirke - 
rup ved Roskilde til Ebbelholt kloster for at få penge til 
rejsen 3 . Korsfarerne droge først afsted i foråret 1227, fandt 
stor tilslutning i Nordtyskland og England, hvor efter Roger 
af Wendo ver 4 40,000, efter Matthæus af Paris endog 60,000 
havde taget korset, og må have sejlet uden om Portugals og 



1 Skandinav. Literaturselskabs skrifterXXIp.il — 14. 

2 Vedel Simonsen p. 136. Suhm IX, 503. A. S. Bol- 
land, 8. jan., I p. 458. Kornerup, om biskop Peder 
Jakobssons skibbrud og død, Årbøger for nord. Oldk. 1878 
s. 311 fg. 

3 Ser. Rer. Danic. VI, 153. 

4 t. IV, s. 444—448. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 4 



50 KORSTOGE FRA NORDEN TIL DEN SPANSKE HALVØ. 

Spaniens kyster, da de i slutningen af juli nåede Brindisi 
i Italien, hvor kejser Frederik 2. selv overtog befalingen. 
Der omtales ingen berøring med de spanske og portugisiske 
kyster, så at færden denne gang må være løbet fredeligt af. 
Da kejser Frederik som bekendt tilkøbte sig adgangen til 
Jerusalem af Saracenerne, kom det ikke til krigersk dåd. 

Marsk Johan Ebbesøn forblev i Palæstina, hvor han 
døde i Akre 1232 1 , men hans ledsagere ere rimeligvis vendte 
tilbage 1228 og have overvintret i Portugal, hvor de have 
truffet biskop Gunner af Viborg, der var sendt herned for 
at afslutte ægteskabet mellem den unge Valdemar og Alfons 
2.s datter Eleonora. Hende have de da vistnok ført med 
sig til Danmark, hvor brylluppet stod i Ribe 24. juni 1229 2 . 

Hermed ophøre de egentlige korstoge, der vare udgåede 
fra Norden og have berørt Spaniens og Portugals kyster. 
Vel genlyder det hellige krigsråb endnu ofte i Norden, og 
fyrster som hertug Skule 1226 og kong Hakon den 
gamle selv 1237 — og denne gentagne gange lige til sin 
død 1262 — lode, som om de vilde gøre korstoge, men deres 
løfter, der ikke vare oprigtigt mente og kun givne for poli- 
tiske formåls skyld, bleve aldrig opfyldte. Den kloge Hakon 
indså fuldt vel det skadelige i at bringe så store ofre uden 
noget egentligt udbytte og det farlige for en fyrste i at være 
så længe borte fra sit rige. 

De Svenskes deltagelse spores så godt som ikke i disse 
toge, da de vare optagne af kampe med de hedenske Finner, 
men desto mere i pilegrimsrejserne eller valfarterne, der kunne 
siges at afløse og fortsætte korstogene. 



1 Ser. Rer. Dan. I, 183; II 168. 

2 Vita Gunneri, Ser. Rer. Dan. V, 578. 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE 
JERNALDEREN. 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 



Det nordiske oldtidsstudium har alt forlængst draget de 
hovedresultater, som kan vindes ved betragtning af de romer- 
ske oldsager, særlig bronzekar, der i stort antal foreligger 
i en række danske fund fra den ældre jærnalder. Man har 
vidst at værdsætte dem som vidnesbyrd om Nordboernes tid- 
lige beroring med romersk handel og kultur og som et fast 
udgangspunkt i vor forhistoriske oldtids tidsdeling 1 . Nye fund 
kan ikke ventes væsentlig at ændre det vundne billede af den 
»romerske« periode i Danmarks jærnalder; men nye træk vil 
efterhånden kunne tilfojes, og den underbygning, hvorpå tids- 
bestemmelsen for hint afsnit hviler, kan endnu modtage ny 
støtte. Ethvert anseeligt fund af romerske oldsager i for- 
bindelse med danske må således endnu siges at tilfore den 
nordiske archæologi værdifuldt materiale og er des mere vel- 
komment, jo sikrere og skarpere en datering det tilsteder. 

Et gravfund af den nævnte art fremdroges i foråret 1898 
i Odense, da der i den nordlige udkant af byen, på GI. An- 
nasholms grund, gravedes kloak til et nyt gadeanlæg. De 
oplysninger, der i det folgende gives om gravform og fund- 
forhold, grunder sig i det væsentlige på godhedsfulde med- 
delelser fra landinspektor A. N. Andersen, medlem af det 
konsortium, der ejede grunden og foretog gadeanlæget. Det 
skyldes ejernes velvilje, at fundet umiddelbart efter dets op- 



1 Se navnlig Engelhardt, Aarb. 1871, 432; 1877, 347; Sophus 
Muller, Aarb. 1874, 335; Neergaard, Aarb. 1892, 244; Oscar 
Montelius, Svenska fornminnes forening ens Udskrift IX, 195 tf., 
og den sammenfattende behandling hos Sophus Muller, Vor 
Oldtid s. 475 tf. 

4* 



52 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

tagelse oversendtes til studium og behandling i National- 
museet. 

Ved det nævnte jordarbejde traf man på en stenlægning, 
der viste sig at omslutte en grav med ubrændt lig. Graven 
var omsat med storre, utilhugne sten, der vendte en nogen- 
lunde jævn flade ind mod gravrummet. Dettes længde var, 
som det oftere er iagttaget ved grave fra samme tid, meget 
betydelig, nemlig 2 m 50, bredden c. m 80; længderetningen 
var SV — NØ. Gravrummets ender var jævnt afrundede. 
Dækket bestod ikke af flade fliser, men ligesom siderne af 
storre, utilhugne sten, der angives ved begge gravens ender 
at have været anbragte således, at de dannede en art hvæl- 
ving. Om dækkets form over midten kunde intet iagttages, 
da denne del af stenlægningen blev forst odelagt ved kloak- 
arbejdet. Gravens bund lå i en dybde af c. l m 50 under 
jordoverfladen. Ligesom næsten alle fynske grave fra romersk 
jærn alder var også denne anlagt under flad mark, uden at 
man har opfort nogen hoj derover. 

Skelettet, hvoraf betydelige levninger var bevarede, lå 
på ryggen med hovedet i SV. Ud for issen fandtes en ben- 
kam (nr. 1); nær ved hovedet optoges desuden en kniv 
(nr. 2) og et brudstykke af en sax af bronze (nr. 3). Om- 
trent ved bæltestedet lå et spænde (nr. 4). I gravens nord- 
ostlige ende, neden for fodderne, var hensat tre bronzekasse- 
roller; de to mindste (nr. 5 — 6) lå med randen nedad, den 
storste (nr. 7) stod på sin bund. 

Efter hele sin art må fundet siges at være typisk for 
den romerske jærnalder. Liget har utvivlsomt været nedlagt 
fuldt påklædt i graven ; derfor fandtes spændet, der har hort 
til et livbælte, på sin naturlige plads ved legemets midte. Man 
har ikke medgivet den dode våben og værktoj — om det er 
en mand eller en kvinde, der er stedet til hvile i graven, 
lader sig derfor i dette tilfælde ikke bestemme med fuld sik- 
kerhed; mands- og kvindegrave kan i det hele vanskelig ad- 
skilles i de forste århundreder e. Chr. Skeletdelene, der mulig 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 



53 



kunde have hjulpet til en afgorelse, blev ikke opbevarede og 
indsendte til Museet. — Gravgodset består alene af et par 
toiletteredskaber (kam, kniv og sax), nedlagte ved hovedet, 
og et sæt af kar, der som regel findes i storre eller mindre 
tal i datidens grave 1 . Gravskikkene i den romerske periode 
frembyder et meget broget billede og er ret forskellige i de 
forskellige egne af landet. På Fyn er ligbrænding fremher- 
skende; men der kendtes dog alt tidligere en række af grave 
med ubrændt lig. 

I det folgende meddeles en kort beskrivelse af de alle- 




rede ovenfor anforte oldsager, hvorefter bronzekarrene og 
deres indskrifter skal nærmere omtales. 

1. Kammen (fig. 1), der har en længde af m 08, er af 
samme grundform, som foreligger i en række andre gravfund, 
navnlig fra 3. — 4. årh. e. Chr. I den periode, hvortil Odense- 
fundet horer — 1. årh. e. Chr., som det nedenfor nærmere skal 
påvises — , forekommer dette stykke sjældnere, men kendes 
dog fra et antal sikre exempler. Hidtil enestående er det 
ejendommelige ornament. Der haves næppe andre samtidige 
eller ældre danske arbejder af ben eller lignende materiale 
med en så dybt indskåren dekoration. Sædvanlig har man 



1 En oversigt over denne skiks udbredelse og en tydning af 
den er givet af Sophus Muller i Vor Oldtid, s. 489 flf. 



54 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

prydet kammens ovre, halvrunde parti med forskellige let 
indridsede liniemotiver, hvoriblandt små cirkelslag, der også 
findes på det her afbildede stykke, horer til de hyppigst 
forekommende. Ligesom arbejdsmåden viser også selve orna- 
mentet ud over det nordiske område: man vil her forgæves 
soge et sidestykke til de to spidse blade, som udfylder den 
buede udskæring. Plantedekoration forekommer overhovedet 
ikke som hjemligt motiv i nordiske arbejder fra forhistorisk 
tid. Kun i enkelte tilfælde, der ikke står i indre forbindelse, 
findes bladværk på nordiske oldsager; hvor det findes, er det 
bestandig som lån på forste eller anden hånd fra romersk 
kunst. Overforte til de nordiske folk har motiver af denne 
art ikke haft levedygtighed eller sat sig varige spor i det 
hjemlige arbejde. Der kan således ikke være tvivl om, at 
benkammen i Odensefundet enten er et syd fra indfort stykke 
eller efterligning af et sådant. Langstrakte, spidse blade af 
lignende art som her forekommer i den sydlandske ornamen- 
tik i forskellige forbindelser, fra den tidlige archaiske kunst- 
periode indtil den romerske kejsertid; et noje tilsvarende 
romersk forbillede for benkammens dekoration er mig dog 
ikke bekendt. 

2. Kniven har en længde af m 135; der mangler kun 
et ubetydeligt stykke af spidsen. Som andre småknive, der 
jævnlig findes i gravene, har denne utvivlsomt hort til den 
dodes personlige udstyr og rimeligvis tjent til toilettebrug; 
herfor taler også materialet (bronze), der kun findes anvendt 
til små knive og saxe, derimod ikke til egentligt værktoj. 

3. Af saxen, der ligeledes var af bronze, er kun bevaret 
et ubetydeligt stykke af bojlen, m 03 langt. 

4. Spændet (fig. 2), hvis storste bredde er m 05, er af 
sjælden form. Der foreligger hidtil kun eet tilsvarende stykke, 
fra en grav på Moen 1 , ligeledes af bronze. På spændet fra 



1 Afbildet Aarb. 1892, 278 fig. 39. 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 55 

Odense er der tre profilerede fremspring, belagte med fine 
tværriflede solvbånd. 

5 — 7. Bronzekarrene er af den i danske fund alminde- 
ligst forekommende form, der sædvanlig går under navnet 
»kasserolle« 1 . De er ualmindelig vel bevarede; intet andet 
dansk gravfund har hidtil ydet så fuldstændigt og godt et 
sæt af lignende kar. Det storste af dem er m 106 h., for- 
oven m 17 br. ; de to mindste er på det nærmeste af samme 
storrelse, m 071 h., foroven m 123— m 127 br. 

Om denne karforms anvendelse foreligger vel ingen fuldt 
sikre oplysninger; men man har med megen sandsynlighed 
antaget, at den har været benyttet ved måltidet, til anretning 
og fordeling af drikke. Den hele 
række af sådanne kar (nogle og 
tredive), der foreligger i fund fra 
Danmark, lader sig ligesom karrene 
i Odensefundet efter storreisen dele 
i to grupper, »mindre« og »storre«. 
De forste, hvis hojde gennemgående 
er c. m 05— m 07, findes ofte par- 
vis 2 , de storre, hvis hojde kan vexle 

fra c. m 09 til m 14, derimod altid enten enkeltvis eller 
sammen med et mindre kar. 

De to »mindre« kar i Odensefundet har indvendig en 
belægning af et hvidt metal, som ofte forekommer ikke blot 
på kar af samme art, men også på andre romerske bronze- 
sager: skeer, fibulaer, relieffer og figurer. Hensigten hermed 
kan vel i nogle tilfælde have været den at frembringe et 
solvlignende udseende; ved genstande, som tjente til daglig 
brug, og da navnlig ved karrene, hvor belægningen findes 




1 Formen afbildet: Annaler 1849 pi. 4, 2; Aarb. 1874, 354 
fig. 9; Sophus Muller, Jernalderen nr. 191. 

2 Således i fund fra Odense St. Knuds landsogn (museums- 
nummer 14709), Vellinge på Fyn (C 128), Mondbjerg ved Hor- 
sens (C 162), Hobroegnen (C 6327). 



56 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

indvendig, har formålet dog vel nærmest været det rent prak- 
tiske at beskytte bronzen mod at blive irret. At metalbelæg- 
ningen har egnet sig fortræffelig hertil, fremgår allerede af, 
at flere af kasserollerne endnu den dag idag har bevaret den 
rene, næsten spejlblanke overflade. Forsog på at bestemme 
det hvidlige metals kemiske sammensætning, foretagne i pro- 
fessor Steins laboratorium, forte ikke til noget sikkert resultat, 
på grund af belægningens overordentlig ringe tykkelse; det 
afskrabede metal viste sig at indeholde kobber, tin og bly; 
men da de samme stoffer forekom i selve bronzen, kunde det 
ikke afgores, om belægningen består af tin alene eller en 
legering af tin og bly 1 . 

I det her behandlede fund er det storre kar, i modsæt- 
ning til de to andre, ikke fortinnet. En tilsvarende forskel 
viser sig imidlertid ikke i de andre danske fund. Fortinningen 
findes hyppigere, end den mangler; men det sidste er tilfældet 
både ved nogle af de mindre og af de storre kar. Antagelig 
har nogle af de romerske fabrikker plejet at fortinne karrene, 
andre ikke; alle kar med samme fabrikstempel, som foreligger i 
danske fund, stemmer i denne henseende indbyrdes overens. 

Indvendig i karrene findes inddrejede vandrette kredse 2 , 
således som det ofte er bemærket på kasseroller af samme 
art både i danske og udenlandske fund. Om betydningen af 
disse kredse har der været nogen uenighed ; almindeligst synes 
de dog at være opfattede som målsangivelser, der kunde stå 



Af den anforte grund tor der næppe bygges meget på en 
ældre analyse af belægningsmetallet, der går ud på, at det 
indeholdt tin and lead, in nearly equal proportions (Procee- 
dings of the society of antiquaries of Scotland IV, 601). 
På det stOrste kar fire kredse med en indbyrdes afstand af 
henholdsvis m 032, m 036 og m 028 , den nederste kreds 
umiddelbart over bunden. På det ene af de mindre kar findes 
kun to kredse, den ene tæt under randen, den anden m 012 
lavere; på det andet kar tre kredse, afstand m 037 og 
m 024, den nederste kreds tæt over bunden. 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 



57 



i forbindelse med karrenes bestemmelse. For at afgore sporgs- 
målet om, hvorvidt karrene i det hele har kunnet være brugte 
til udmåling, har jeg foretaget rumfangsbestemmelser af de 
kar i Nationalmuseet, der var så vel bevarede, at de egnede 
sig til en sådan undersogelse, ialt 4 af de storre og 4 af de 
mindre. Disse sidste svarede alle godt til det romerske mål 
for flydende varer: sextarius — 2 heminae = 12 cyathi = 
0.546 liter. To af dem rummede nemlig på det nærmeste 
hver 1 hemina, de to andre, karrene fra Odensefundet, hver 
det dobbelte, 1 sextarius. Det ene af disse kar deltes ved 
det inddrejede mærke i 2 heminae; det andet rummede indtil 
det nedre mærke 10 cyathi = 5 A af hele karrets indhold. De 
storre kasseroller viste ikke så simple forhold. Dog synes 
det utvivlsomt, at de inddrejede mærker må opfattes som 
målsangivelser, idet de afsatte rumfang flere gange svarede 
til det samme multiplum (10, 14 og 16) af en cyathus. Hvilken 
betydning just disse mål kan have haft i det daglige liv, lader 
sig dog ikke oplyse. — At de mindre kasseroller er afpassede 
efter det sædvanlige romerske rummål, tor anses for ganske 
sikkert. Foruden de fire, hvis indhold kunde direkte måles, 
findes nemlig i Nationalmuseet 6 andre, hvis dimensioner svarer 
noje til de kar, som rummer en hemina, og to, som efter 
deres storrelse må antages at have indeholdt en sextarius. 
Nedenstående skema giver en oversigt over de vundne be- 
stemmelser. 



Museums- 
nummer. 


Findested. 




9481 


Rumperup 


co 


14709 \ 


Odense 


X 


14709 / 


landsogn 


CO 


C 128 \ 
C 128 / 


Vellinge 


CO 
CO 


C 5400 


Strøby 


X 


C 6327 \ 
C 6327 / 


Hobroegnen 


CO 
CO 



Rumfang. 



6 cyathi = 1 hemina. 



58 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Findested. Rumfang. 



Museums- 
nummer. 



-5 ° 



C/J CO 



8049 Uglerup oo \ 

C 4399 Stangerup cv> \ 12 cyathi = t sextarius . 

" ) X 

/ Odense 

C 4398 Stangerup x 10 + 16 + 14 cyattø. 

C 7467 (Ukendt) x 10+ 14 + 16 + 16 cyatfn. 

C 7766 Skelskøregnen x 10+ 14 cya^i 

» Odense x 8 + 14 + 12cyafM 



X betyder, at rumfanget er direkte udmålt, oo at det alene er be- 
stemt på grundlag af en slutning fra karrets dimensioner. Flere tal for- 
bundne ved + angiver rumfanget fra karrets bund til det forste mærke 
på dets side, fra dette til det andet o. s. fr. 

Alle tre kar i Odensefundet har romersk fabrikantstempel. 
Også i denne henseende er fundet enestående i Danmark. 
Det er forste gang, at to forskellige fabrikmærker foreligger 
i samme fund, hvorved der er givet mulighed for en skarpere 
tidsbestemmelse, end der kan vindes paa grundlag af et en- 
keltvis forekommende mærke. — De to mindre kar bærer 
samme stempel, der er gengivet i hosstående faksimile: 



1-2. 



Det er det almindeligst forekommende fabrikantnavn på 
romerske bronzekar. I tidligere danske fund foreligger det i 
folgende former: 

3. m 1 1 1 a o l i m 

Mus. nr. 15121, gravfund fra Kallo; jfr. Engelhardt, 
Nydam Mosefund, s. 52. 

4. PtCIPI'POLIBItF 

Mus. nr. C 162, gravfund fra Mondbjerg ved Horsens; 
gengivet i faksimile hos Sophus Muller, Vor Oldtid, s. 477. 

5. n .CIPl-POLiiJi 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 



59 



Mus. nr. C 2770, markfund fra Sverkildstrup, Stro her- 
red, Sjælland. Sidste bogstav synes snarere at være Y end 
I (jfr. nr. 6). 

6. '.CIPI-POLIBY 

Mus. nr. C 4399, gravfund fra Stangerup, Falster: Aarb. 
1892, 281; Vejledning i den danske Samling (1899), skab 
220 nr. 46. 

Uden for Danmark kendes kar med samme navn fra 
Ungarn, Tyskland og England (se den af O. Montelius, Sven- 
ska f ornminnes foreningens tidskrift Y&, 196 anforte litteratur 1 ), 
fra Herculaneum og Pompeji (9 exemplarer, Corp. inscr. Lat. 
X, 2, 8071, 36 a — i) og andre steder i Italien (Corp. inscr. 
Lat. XV, 2, 1, 7074; Mowat, Bull. épigr. de la Gaule III, 266). 

Navnets form vexler noget i de forskellige stempler. 
Mulig har dette givet anledning til, at det stundom er gen- 
givet urigtigt i nyere archæologiske arbejder. I virkeligheden 
kan der ikke være nogen tvivl om, at dets fulde og korrekte 
form er Publius Cipius Polybius. Som andre fabrikantnavne 
forekommer det dels i nominativ, således i nr. 4, som det frem- 
går af det tilfojede F o: fecit, dels i genitiv (således opfattes 
rettest nr. 1 — 3 og 5 — 6). Stemplets vexlende former finder for 
en del deres naturlige forklaring i almindelig skrivemåde i lig- 
nende indskrifter fra den ældre romerske kejsertid: ofte ude- 
lades således nominativendelsen -us, I skrives hyppig i stedet for 
det græske Y, der endnu ikke er trængt ret igennem o. s. v. At 
der i sidste stavelse i nr. 5 — 6 findes Y i stedet for I 2 , beror 
på en unojagtighed, der ikke er ualmindelig i stempler (jfr. 
nr. 7 — 8 nedenfor) og især synes at forekomme, hvor stem- 
pelskæreren havde at gore med navne af græsk oprindelse, 

1 Efter godhedsfuld meddelelse fra Dr. Oscar Almgren findes 
endvidere i museet i Budapest et håndtag med indskriften 
C I P I • P O fra Brigetium, i Agram et lignende stykke med 
PCIPIPOLIBI fra Scitarjevo (i nærheden af Agram). 

2 Ligeså på en kasserolle, der er funden i Tiberen : Corp. inscr. 
Lat. XV, 2, 1 7074. 



60 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

(som netop Polybius , hvis skrivemåde i den tidlige kejsertid 
endnu ikke ret havde fæstnet sig 1 . 

P. Cipius Polybius er ikke den eneste af sin slægt, der 
har forfærdiget bronzekar. En række andre kar er signerede 
af fabrikanter, som efter det faste romerske navnesystem tor 
antages at have stået i nært forhold til ham som slægtninge 
eller frigivne, således: P. Cipius Hymnus (Pompeji: Corp. inscr. 
Lat. X, 2, 8071, 35), A. Cipius Hilaris (Pompeji : Corp. inscr. 
Lat. X, 2, 8071, 34 c; et kar i British Museum, Archæologia 
39, 509), P. Cipius Isocrysus (Sissek i Kroatien, efter med- 
delelse fra Dr. Almgren), P. Cipius Nicomachus (Herculaneum : 
Corp. inscr. Lal. X, 2, 8072, 13; Laibach i Østerrig: sstds. 
III, 6017, 9), . . . Cipius Princeps (Frankrig : Mowat, Bull. épigr. 
de la Gaule III, 266, 8), Cipius Saturinus (Pompeji eller Her- 
culaneum: Corp. inscr. Lat. X, 2, 8071, 37), L. Cipius Tan- 
talus (omegnen af Dijon: Mowat, /. c, 267,9). Da der fore- 
ligger en så anseelig række af kar stemplede med navne på 
P. Cipius Polybius'es slægtninge, er der ringe sandsynlighed 
for, at hans eget navn, hvad man har tænkt sig muligheden 
af, skulde være brugt traditionelt gennem et længere tidsrum 
af samme fabrik. Alle kar, som bærer dette stempel, tor 
anses for forfærdigede i een mands levetid. 

Til bestemmelse af denne afgiver, hvad der allerede fra 
mange sider er blevet fremhævet, fundene fra Herculaneum 
og Pompeji et sikkert holdepunkt, idet de her fremdragne kar 
i intet tilfælde kan være yngre end år 79 e. Chr. På den 
anden side må tages i betænkning, at bronzekasserollerne, så 
fortræffelige håndværks arbejder de end er, var daglige brugs- 
genstande og for det romerske publikum ikke repræsenterede 
store værdier. Det forholder sig ikke med dem som med 
sølvkarrene fra de samme byer, der for en del var gamle og 

1 Således skreves da, som allerede anfort, hyppig endnu I for 
Y; ligeledes gengaves græsk 0, ( t> og X endnu jævnlig efter 
ældre latinsk skrivebrug ved T, P og C i stedet for ved TH, 
PH og CH. 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRKE. 61 

just på grund af deres alder og fine kunst hojt skattede ar- 
bejder. Man tor derfor med temmelig sikkerhed henfore Po- 
lybius'es virksomhed til tiden c. 50 — 75 e. Chr. Et endnu 
sikrere udgangspunkt for en tidsbestemmelse mente Mowat 1 
at have fundet i en afvigende form af stemplet på et kar fra 
England, idet dette skulde indeholde det af kejser Claudius 
indforte tegn for y-lyden; efter angivelsen om skrivemåden 2 
stemmer det pågældende tegn imidlertid ikke nojagtigt overens 
med hint, og man tor sikkert intet bygge herpå. 

Det store kar i Odensefundet bærer hosstående stempel 



7. WBRmfflm 



I en mindre fuldkommen og velbevaret skikkelse: 

8. LPHAPROD 

findes samme stempel på et kar, der horer til et gravfund 
fra Rumperup, Holbæk amt, mus. nr. 9481 (jfr. Engelhardt, 
Nydam Mosefund s. 49, 20; Vejledning i den danske Samling 
(1899), skab 220, 49). Navnets fulde og rette form er Lu- 
cius Ansius Epaphroditus. Aspirationen H er af stempelskæ- 
reren urigtigt anbragt ved det forste P i stedet for ved det 
andet, et fænomen, der som foran berort ikke er ualminde- 
ligt i den latinske gengivelse af et græsk navn ('EnacpgodiTog). 
Samme eller lignende unøjagtighed (HEPAPHRODI) 
forekommer i andre stempler, der har været benyttede af 
samme fabrikant. Hans arbejder er ad oldtidens handelsveje 
forte lige så viden om som de foran omtalte. Kar signerede 
af Epaphroditus er fundne i Pompeji og Herculaneum (7 exem- 
plarer: Corp. inscr. Lat. X, 2, 8071, 28 a-d. 29 a-b. 30 3 ), 



1 Bull. épigr. de la Gaule III, 266. 

2 Archæologia 41, 325. 

3 Læses af udgiveren ANSIEPICAPR, der foreslås op- 
fattet som Epicarpi; sandsynligere er det dog, at de som 
utydelige betegnede bogstaver IC er en fejllæsning for H. 



62 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

andre steder i Italien (? Undset, Bull. delV inst. 1883, 237), 
Sissek i Kroatien (museet i Agram, efter meddelelse fra Dr. 
Almgren), Frankrig (Nimes : Mowat, Bull. épigr. de la Gaule 
III, 263, 3 * Corp. inscr. Lal. XII, 5698, 3 1 ; Évaux (Creuse): 
Mowat, /. c, 263, 4), Storbritannien (Dumfries i Skotland: 
Archæologia XI, 105 pi. 8 = Corp. inscr. Lat VII, 1294; et 
andet exemplar i British Museum : Archæologia XXXIX, 509), 
Sverige (Helsingland: Undset, /. c, 237, 20). 

Ligesom Polybius horer også Epaphroditus til en slægt, 
hvoraf flere gav sig af med fabrikation af bronzekar: L. Ansius 
Diodorus (Pompeji: Corp. inscr. Lat. X, 2, 8071, 27; Grand 
(Vosges) i Frankrig: Mowat, Bull. épigr. de la Gaule III, 
263, 2) og Ansius Phoebus (Pompeji: Corp. inscr. Lat. X, 2, 
8071, 31). Om Epaphroditus'es levetid gælder det samme 
som om Polybiuses, idet også hans arbejder, som anfort, i 
adskillige exemplarer er fundne i de byer, som gik til grunde 
år 79 e. Chr. At begges værksted er at soge i Italien, frem- 
går formentlig klart af karrenes findesteder: en export fra 
Italien til Romerrigets grænseprovinser og endnu fjærnere 
egne er i 1. årh. e. Chr. fuldt forståelig, den modsatte vej 
derimod sikkert utænkelig. 

Da nu arbejder af disse to fabrikanter også her i Nor- 
den foreligger i samme fund og således også her har været 
i brug ganske samtidig, turde heri ligge en borgen for, at 
bronzekarrene på deres vej til norden ikke har været under- 
givne mange og tilfældige omtumlinger, men er forte hertil 
ved regelmæssig handel og i forholdsvis kort tid. Der kan 
med andre ord ikke være tvivl om, at vi tor drage græn- 
serne for en kronologisk bestemmelse af Odensefundet ret 
snævert og henfore det til tiden 50 — 100 år e. Chr. 



Tilnavnet læses af udgiverne som EPHAGATVS, der 
skulde være en unøjagtig skrivemåde for JEpagathus : da 
imidlertid kun de forste fire bogstaver angives som fuldt 
sikre, er der overvejende sandsynlighed for, at stemplet 
indeholder navnet JEphaproditus, 



ROMERSKE BRONZEKAR MED FABRIKMÆRK9. 



63 



Til slutning skal kort anfores de stempler, der findes på 
andre kasseroller fra Danmark 1 ; med undtagelse af nr. 11 
og 12 har karrene ganske samme form som de i det fore- 
gående behandlede. 

9. G I C I C A T I 

Mus. nr. C 128, gravfund fra Vellinge, Fyn. 

10. s I C I C / 

Mus. nr. C 128, samme fund som nr. 9. 

11. DISAVCVSl^ 

Mus. nr. 5235, håndtag af et kar som Sophus Muller, 
Jernalderen nr. 193, gravfund fra Norrebroby, Fyn (Vejled- 
ning i den danske Samling (1899), skab 221 nr. 66). Faksi- 
mile af indskriften: Annaler for nord. Oldk. og Historie 1849, 
394 pi. 4, 4; Worsaae, Nordiske Oldsager nr. SOS. Det sidste 
bogstav er F (fecit). Navnet, der har et ikke-romersk (kel- 
tisk?) præg 2 , er mulig fortil ufuldstændigt. I stemplet er 
A og V sammenbundne. 

12. N I G E L L I O • F 

Mus. nr. 18895, kasserolle af en sjældnere forekommende 
form (som de, der er afbildede hos Keller, Romische Ansiede- 
lungen in der Ostschweiz pi. 4, 10 og Archæologia XXVIII, 
436 pi. 25), gravfund fra Ringe, Fyn (Vejledning i den danske 
Samling (1899), skab 221 nr. 62). Formen er i danske fund 
repræsenteret ved to andre exemplarer, C 239 fra Norre Vis- 
sing i Aarhus amt og C 7419 fra Skafterup, Sjælland (Vej- 



1 Jfr. tidligere oversigter af Engelhardt, Aarb. 1871, 432 og 
Undset, Bull. delV inst. 1883, 235 ff. (optrykt hos Mowat, 
Bull. epigr. de la Gaule IV, 33 f. og Archiv filr Anthropo- 
logie 15. bd., suppl. s. 150) 

2 Det samme er tilfældet med enkelte andre fabrikantnavne, der 
forekommer på kasseroller, som Boduogenus (Corp. inscr. 
Lat. VII, 1292). 



64 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ledning, skab 220 nr. 44). Indskriften læses i en bue på den 
runde skive ved håndtagets ende og lyder Nigellio ffecit); 
en tilsvarende indskrift på et kar fra Annemasse i Savoyen 
tydes, sandsynligvis mindre rigtigt, Nigelli of(ficina): Corp. 
inscr. Lat XII, 5658, 8. 



13. 



o: Maturus ffecit), mus. nr. C 6398, ukendt findested 

(sandsynligvis Jylland). Indskriften er anbragt paa samme 
måde som nr. 12. 

14. P I C V S 7 

o : Piens (eller mulig Ricus) ffecit), mus. nr. C 2000, grav- 
fund fra Himlingoje, Sjælland: Aarb. 1877, 390 ff. 

Chr. Blinkenberg. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 



Siden Engelhardt i dette tidsskrift udgav de romerske og 
halvromerske bronzestatuetter, som var fundne i Danmark 1 , 
er tre nye komne til. Ligesom de tidligere er disse frem- 
dragne enkeltvis i mark og mose uden forbindelse med andre 
sager. De nye fund yder intet bidrag til losningen af det 
hovedsporgsmål, der for det nordiske oldtidsstudium må knytte 
sig til denne oldsaggruppe-: det er endnu lige så lidt for- 
ståeligt som forhen, hvad betydning de romerske småfigurer 
har haft for de nordiske folk. Man har formodet, at Nord- 
boerne i dem har set billeder af deres egne guder, og en 
sådan opfattelse kan vel stottes ved mange både fjærnere 
og nærmere analogier. Men et udsyn over de fundne figurer 
synes bestemt at tale herimod. Traf den nævnte formodning 
det rette, var de fremmede figurer indforte for at tjene som 
billeder af hjemlige guder, da var det vel at vente, at bestemte 
typer og fremstillinger vilde vende tilbage atter og atter i de 
danske fund. Den handel, som i de forste århundreder af 
vor tidsregning dreves med romerske varer inden for og uden 
for Romerrigets grænser, forstod i dette punkt meget vel at 
rette sig efter eftersporgselen hos de fremmede folkestammer. 
Det er således nogle få bestemte former af bronzekar, der 
foreligger i de danske fund — utvivlsomt fordi de svarede 
til bestemte hjemlige formål; derimod mangler andre ganske. 
I Danmark er ikke fundet romerske lamper eller fingerringe 
med gemmer — utvivlsomt fordi man ikke havde brug for 
disse ting eller ikke satte pris derpå. Blandt de i Gallien 
og Rhinegnene fundne romerske bronzefigurer er Mercurius- 
statuetterne uforholdsmæssig talrige, hvad der finder sin rette 
forklaring i, at de svarede mere eller mindre fuldkomment til 

1 Aarb. 1871, 432 ff. med pi. 1—8. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 5 



66 nye fund og iagttagelser vedrørende jernalderen. 

hjemlige gudeforestillinger i disse egne. Et tilsvarende for- 
hold viser sig ikke i rækken af de danske bronzefigurer; 
tværtimod har hvert nyt fund bragt en ny type. Visse frem- 
stillinger har ikke været mere sogte end andre. t)et synes 
da, at Nordboerne, hvis hjemlige kunst væsentlig indskrænkede 
sig til dekoration og i ringe grad gav sig af med fremstilling 
af menneskeskikkelsen, i de romerske bronzestatuetter kun 
har set ejendommelige og tiltalende småbilleder. Har der 
været lagt en dybere betydning i dem, lader den sig i hvert 
fald nu ikke opfatte. I de folgende bemærkninger om de tre 
hidtil uudgivne bronzefigurer fra Danmark skal da kun soges 
belyst, hvilke forestillinger de udtrykte for de folk, hvorfra 
de var udgået, og i hvilket forhold de står til kendte arbejder 
af græsk og romersk kunst 1 . 

1. Lynsvingende Juppiter. 

Den s. 67 afbildede statuette (mus. nr. C 3662) er funden 
på matr. nr. 4 b af Radstrup i Marslev sogn på Fyn og 1880 
indsendt til museet; efter al sandsynlighed har den ligget i 
ringe dybde under overfladen, da der på findestedet kun 
havde været udfort sædvanligt markarbejde. I sin nuværende 
stand har statuetten en hojde af m 115. Oprindelig var 

1 Mærkeligt er det, at mange af de romerske statuetter er 
fundne på Fyn. Herfra stammer alle tre i det folgende be- 
handlede figurer og fire af de tidligere udgivne. Findeste- 
derne for de andre (Langeland 1, Sjælland 2, det sydostlige 
Jylland 1, det nordostlige Slesvig 1) synes at gruppere sig 
om Fyn som centrum ; i det nordlige og vestlig-e Jylland er 
hidtil ikke fremdraget noget arbejde af denne art. Også af 
andre romerske oldsager har Fyn ydet forholdsvis mange, 
deriblandt de to eneste spejle, som hidtil er fundne i Dan- 
mark. Øen synes således at have spillet en fremtrædende 
rolle i de forste århundreder af vor tidsregning, ligesom det 
sydostlige Sjælland et par århundreder senere. Det påpegede 
forhold kan i hvert fald give en antydning af, i hvilken ret- 
ning een af hovedforbindelserne med de romerske kulturlande 
må soges. 



ROMERSKE RRONZESTATUETTER. 



67 



den lidt hojere, idet begge fodderne nu mangler. Fremdeles 
mangler venstre hånd med det attribut, den har holdt. 
Figurens overflade, der nu er ujævn med mork, brunlig 
patina, er bleven noget angreben af luft og vand; den har 
yderligere lidt en del ved afpudsning eller affiling: på 




Fig. 1. Juppiter. 



alle brudfladerne, på begge benene, hojre arm og enkelte 
andre steder. 

I kunstnerisk henseende er statuetten lidet tiltalende. 
Legemets muskulatur er groft og plumpt gengivet; navnlig 
er ryggen og ledemodene overfladisk behandlede, ligeledes 
hovedets hårmasse. De nævnte mangler har bronzefiguren til 
fælles med mange romerske arbejder af lignende art, der 
ligesom denne viser ringe kunstnerisk evne. Heri ligger dog 
intet, som kunde tyde på en sen oprindelse, og figuren 



68 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



bærer overhovedet ikke den romerske forfaldstids stilpræg. 
Så vidt den ringe udforelse tilsteder et skon, skulde den 
snarest henfores til 2. årh. e. Chr. 

Trods den kunstneriske ufuldkommenhed er det dog 
kendeligt, at et godt forbillede ligger til grund for fremstil- 
lingen. Der er kraft og liv i figurens holdning. Det er 
himlens mægtigste gud, Juppiter, der er fremstillet, som han 
tænktes at storme frem, knusende enhver modstand. I den 
loftede hojre hånd svinger han tordenkilen 1 ; den udstrakte 
venstre hånd har båret hans hellige fugl, ornen, der findes 
bevaret på en del af de nedenfor an forte beslægtede fi- 
gurer. De to attributter stod for Grækernes og Romernes 
forestillinger i nær forbindelse med hinanden; ofte afbildes 
derfor ornen med tordenkilen i kloerne 2 , og en romersk 
forfatter lader den bringe de udslyngede lyn tilbage til Jup- 
piter 3 . 

Således som guden her er gengivet, afbildedes han sæd- 
vanlig i kampen med Giganterne og beslægtede væsener. 
Kompositionen er fra forst af utvivlsomt blevet til i frem- 
stillingerne (i relief eller maleri) af sagnene herom. Men alle- 
rede den archaiske kunst benyttede det samme motiv til 
enkeltfigurer. Skont der ikke er bevaret en eneste storre 
statue af denne art, viser en række montbilleder dog, at så- 
danne har været til; man har med sandsynlighed antaget, at 
den statue af den ithomæiske Zeus, som skyldtes den argi- 
viske billedhugger Hagelaidas (c. 500 f. Chr.), forestillede 
Zeus i denne skikkelse: nogen, i fremadskridende bevægelse, 
med tordenkilen i hojre og ornen på venstre hånd 4 . Omtrent 

1 Den er gengivet i en konventionel, ofte genkommende form 
med tre korte og een længere, snoet spids til hver side. 
Denne form synes især almindelig i den hellenistiske tid ; et 
klart og smukt exempel foreligger i alterfrisen fra Per- 
gamon. 

2 Saledes på frisen fra Pergamon. 

3 Manil. Astron. V, v. 490 og 502. 

4 Se Collignon, Histoire de la sculpture grecque I, 318. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 



69 



til samme tid kan motivet folges tilbage i bevarede bronze- 
figurer. Ældst af disse er antagelig en statuette, der angives 
at stamme fra Olympia og er signeret af en peloponnesisk 
kunstner Hybristas 1 ; den går mulig tilbage til slutningen af 
6. årh. f. Chr. Nær beslægtede indbyrdes er tre andre små- 
figurer fra Olympia, der sandsynligvis gengiver eet og samme 
forbillede 2 . I Zeushelligdommen ved Dodone er den samme 
type repræsenteret ved en statuette, der henfores til 3. — 2. årh. 
f. Chr 3 . 

Den romerske kunst, som i stort omfang kopierede og 
efterlignede ældre græske forbilleder, har også jævnlig optaget 
og benyttet det her behandlede motiv. I Antiksamlingen i 
Kjobenhavn findes en statuette, der stammer fra slutningen 
af den republikanske tid eller begyndelsen af kejsertiden 4 ; 
en figur fra Xanten tor efter findestedet ligeledes henfores til 
Romertiden 5 , og sandsynligheden taler for, at de fleste gen- 
tagelser af samme type, som findes i forskellige samlinger 6 , 
ikke går tilbage til den forromerske periode. Fra kejsertiden 

1 Froehner, Collection Tyszkiewicz pi. 21 (auktionskataloget 
pi. 14) ; Wernicke, Bom. Mittheil. IV 1889, 168 ff. — Ved en 
forunderlig miskendelse af den torre og skematiske figurstil 
henfører Froehner statuetten til 7. årh. f. Chr. Det glemmes 
ofte, at der i den archaiske tid lige så vel som senere sam- 
tidig frembragtes bedre og ringere arbejder. 

2 Olympia IV pi. 7 — 8, nr. 43 — 45; skizzer af figurerne hos 
Reinach, Repertoire de la statuaire grecque et romaine II, 1, 
G — 7. 2,-1. — En lignende statuette, hvis findested ikke 
kendes sikkert, er udgivet af C. A. Hutton, Annual of the 
britisk school 1896—7, s. 149 tf., pi. 10, 1. 

s Carapanos, Dodone pi. 12, 4, s. 184. Reinach, l. c, II, 1, 5. 

4 Nr. 3451, fra Albacina ved Gubbio. 

5 Bonner Jahrb. 64, 72, 13. 

6 Gådechens, Die Antiken zu Arolsen nr. 21 — 22. Walters, Cata- 
logue of the bronzes in the British Museum, nr. 927. Sal. 
Reinach, l. c, II, 2, 2. 779, 1 og 3 o. a. — En del figurer 
af denne art skal være moderne (således den, der findes i 
Berlin : Friederich s II nr. 1865) ; jeg kender dem ikke af 
selvsyn, og spørgsmålet er uden betydning for denne under- 
søgelse: Furtwångler, Meisterwerke 369 anm. 3. 



70 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

stammer endelig, som udtalt, den her afbildede, på Fyn 
fundne statuette. 

Ved en sammenligning mellem denne og de ældre græske 
fremstillinger ses det let, at grundmotivet vel er bevaret, men 
at det dog i enkeltheder har undergået ikke ringe ændring: 
hele figurens holdning er bleven voldsommere, den fremad- 
skridende bevægelse stærkere. Det hojre ben træder længere 
tilbage, det venstre er stærkere bojet; hojre arm er mere 
anspændt, albuen bojet i en spids vinkel. Overkroppen har 
en stærkere drejning til venstre. Det kraftigt byggede bryst 
minder mere om de hellenistiske end om de archaiske Zeus- 
billeder. Endelig er hovedets form en ganske anden end i 
disse. Det er vel behandlet med ringe kunstnerisk forståelse, 
idet issen er ganske glat, og det svære forhår og nakkehår, 
der er gengivet skematisk som rækker af store perler, tager 
sig ud som et lost påhæng; men det er dog let at se, at 
den type, der er sogt udtrykt, er den samme, som moder os 
i en række Juppiterbilleder fra den romerske kejsertid (re- 
præsenteret f. ex. ved busten fra Otricoli i Vatikanet). Fra 
de ældre græske Zeus-fremstil linger skiller de sig især ved 
det langt fyldigere hår, der helt dækker ørene, og det buskede 
skæg 1 . 

Alle de påpegede ændringer af det gamle motiv står i 
noje samklang med hinanden: det er et senere moment i 
kasterens bevægelse, der er valgt, en stilling, hvor alle muskler 
er stærkere spændte og hele legemet i voldsommere bevægelse. 
Men dette er ikke tilfældigt. Den hellenistiske kunst gen- 
gav med forkærlighed stærkt bevægede stillinger og voldsom 
kraftanspændelse 2 . Brystets kraftige bygning og hovedets 



1 Den foran nævnte figur fra Albacina slutter sig nær til den 
ældre græske fremstilling i hele legemets holdning og byg- 
ning; kun hovedet bærer den yngre tids stilpræg. De andre 
figurer, som kan antages at tilhore Romertiden, synes, så 
vidt de er offentliggjorte, at stemme hermed. 

2 Jfr. Zeusgruppen i alterfrisen fra Pergamon. 



UOMEHSKE BRONZESTATUETTER. 



71 



rige hårfylde er som alt nævnt træk, der peger hen til 
samme tid. 

Figuren viser således en gennemgribende omarbejdelse af 
den gamle græske fremstilling af den lynsvingende Zeus. Det 
er lidet rimeligt, at denne konsekvente og vel betænkte æn- 
dring af den gamle type skulde være foretaget af forfærdigeren 
af bronzestatuetten eller andre bronzestobere af samme rang. 
Langt naturligere er det at antage, at den skyldes en virkelig 
kunstner, og at den lille figur er en efterligning af et nu tabt, 
betydeligt skulpturarbejde fra den hellenistiske tid Trods sit 
ringe kunstværd og trods den tarvelige udforelse får statu- 
etten fra Fyn en vis interesse for kunstens historie som 
vidnesbyrd om et gammelt motivs omarbejdelse i en nyere 
tids ånd. 

2. Lar. 

Medens betragtningen af den foran beskrevne figur måtte 
fores tilbage til den archaiske kunstperiode, er det et motiv 
af romersk oprindelse, der foreligger i den s. 75 afbildede statu- 
ette. Den er, som nedenfor nærmere skal påvises, et billede 
af husguden Lar, der næppe nogensteds savnedes i de små 
private kapeller i Romernes huse. Billeder af Larerne var 
derfor spredte i tusindvis over hele det store verdensrige; 
det er således ganske naturligt, at et exemplar deraf ikke 
fattes i den lille række romerske statuetter, som er kommen 
for dagen her i Danmark. 

Figuren (mus. nr. C 3916) er funden i overflademulden 
(kun c. m 15— m 20 dybt) på matr. nr. 6 af Marslev på 
Fyn, i samme sogn, hvorfra Juppiterstatuetten hidrorer; af- 
standen mellem de to findesteder angives til noget under 
2 x /2 km. Statuettens hojde er m 165. Ligesom mange af de 
romerske bronzefigurer af tilsvarende storrelse er den hulstobt; 
ved stobningen er efterladt en firsidet åbning på klædningens 
underside, bag benene, et sted, som ved figurens normale op- 
stilling ikke var synligt, i det hele er statuetten vel bevaret. 



72 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Dog mangler de attributter, hænderne har holdt, og overfladen 
er delvis noget medtaget og ujævn, især på bagsiden og på 
benene. Patinaen er gron. 

Figurens udforelse er god og omhyggelig, men ikke særlig 
fin. Med omhu og sikkerhed er klædningens foldekast gen- 
givet. Ringere dygtighed viser sig i behandlingen af de nogne 
dele af legemet; særlig er hænderne plumpt og groft formede, 
hvad der vel har sin grund i, at de for en del dækkedes af 
de nu tabte attributter. Sandsynligvis stammer statuetten fra 
selve Italien; i det fjærne findested ligger intet, som kunde 
tale herimod 1 , og ligesom fremstillingen er også figurstilen 
fuldt og helt romersk og bærer intet spor af påvirkning fra 
de barbariske folk. Figuren tor med sikkerhed henfores til 
1. eller begyndelsen af 2. årh. e. Chr. 

Den ungdommelige skikkelse er fremstillet roligt stående, 
således at legemets vægt hviler på venstre ben, medens hojre 
fod kun let berorer jorden. Klædningen består af en opkiltet 
tunica, der når til lidt over knæene, og en let kappe, som 
dækker venstre skulder og overarm; både på forsiden og på 
ryggen er den stukken gennem bæltet; neden for dette falder 
dens ene ende som en svær, symmetrisk foldet tojmasse ned 
foran tunicaen. På denne ses såvel fortil som bagtil to c. m 002 
brede, parallele striber, som uden hensyn til klædets foldekast 
går omtrent lodret fra o verst til nederst; de er dannede af 
metalindlægning (vistnok rent kobber), der ved sin rodlige 
farve skilte sig fra den bronzelegering, hvoraf figuren er stobt. 
Gennem litteraturen er tunicaen med den smalle, purpur- 
farvede stribe (clavus angustus) noksom bekendt; den synes 
bl. a. at have været almindelig festdragt 2 . Der kendes også 
en række billedlige fremstillinger af denne klædning, både i 



1 Jfr. bemærkningerne om bronzekarrenes herkomst s. 62. 

2 Se Marquardt-Mau, Das Privatleben der Romer s. 545 ff. og 
Heuzeys artikel clavus i Daremberg-Saglio, Dictionnaire des 
antiquites. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 



73 



maleri 1 og skulptur. I bronzearbejder gengives striberne ofte 
som her ved indlægning, i kobber 2 , solv 3 eller emaille 4 . — 
Til figurens dragt horer endelig korte stovler 5 , som dækker 
fod og smalben, men lader tæerne frie, og en krans, som 
omgiver det rige, fortil stærkt lokkede hår, og hvorfra to 
lange bånd falder ned på skuldrene. 

Hænderne er nu tomme; men det skonnes dog med fuld 
sikkerhed af deres holdning, hvad de har båret: den hojre 
en flad skål, den venstre et overflødighedshorn. Disse attri- 
butter er forovrigt endnu bevarede i nogle af de nedenfor 
anforte gentagelser af samme statuette-type. 

I flere retninger afviger den hyppigst forekommende frem- 
stilling af Larerne 6 fra den her behandlede figur. Husguden 
bærer som oftest alene tunica, krans og sko, ingen over- 
klædning. Han gengives i dansende bevægelse. Den ene 
hånd lofter et rhyton hojt i vejret, den anden er sænket og 
holder en flad skål, for at opfange vinen, der må tænkes i 

1 Vægmaleri, Pompeji : Annali dell'inst. 1872, 47 pi. D (æsel- 
driver; violette striber). — På de Graf'ske portrætter fra 
El-Fajum er den stribede tunica meget almindelig, både hos 
mænd og kvinder: striberne kan her have meget forskellig 
farve : sort (ofte med guldrand), violet, purpurrød, gylden. 

2 Bronzestatue af en camillus i det kapitolinske museum : Helbig, 
Fiihrer durch die ofjfentlichen Sammlungen klassischer Alter - 
thiimer in Rom nr. 601, afbildet f. ex. Baumeister, Denk- 
maler des klassischen Alterthums II, fig. 1305 ; Larstatuette 
i Wien : v. Sacken , Die antiken Bronzen des k. k. Miinz- 
und Antikencabinettes s. 83 pi. 25, 3. 

3 Babelon et Blanchet, Bronzes antiques de la bibliothéque na- 
tionale nr. 743 (Lar) ; uudgiven buste af en ung mand i An- 
tiksamlingen i Kjøbenhavn. 

4 Babelon et Blanchet nr. 740 (Lar) ; figurens bagside , hvor 
clavus også ses, afbildet Daremberg-Saglio, art. clavus fig. 
1629. 

5 Med huden af et rovdyrs hoved og forpoter foroven. 

6 Se navnlig artiklen hares i Roschers Lexikon der Mytho- 
logie; Sal. Reinach, Bronzes figures de la G-aule romaine 
s. 134 f . ; samme, Repertoire de la statuaire grecque et 
romaine II, 493 ff. 



74 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

en fin stråle at stå ud fra drikkehornets spids. Med den 
græsk-romerske kunsts udprægede sans for harmoni og af- 
sluttethed kunde det med vished siges, at disse stærkt og 
ensidigt bevægede figurer var bestemte til symmetrisk, parvis 
opstilling. Og at dette virkelig var tilfældet, fremgår af bil- 
leder på lamper, af relieffer og vægmalerier, som dels gen- 
giver de små huskapeller (lararia), dels friere kompositioner 
af religios art, hvori Larerne indgår som hoved- eller biper- 
soner. Midtpunktet i gruppen er ofte, især i gengivelser af 
larariet, et billede af Genius 1 . 

I modsætning hertil er den her foreliggende type utvivl- 
somt tænkt som enkelt-figur. Statuetten danner i sig et af- 
sluttet hele og kræver ikke at opstilles sammen med et til- 
svarende sidestykke. En række replikker i forskellige museer 
viser, at også denne type har haft en ikke ringe udbredelse 2 . 
Det er værd at lægge mærke til, at de attributter, Laren i 
denne fremstilling holder i hænderne, er de samme, som 
Genius plejer at bære, og at ligeledes overklædningen horer 
til Genius's sædvanlige udstyr. Det kunde herefter synes, at 
denne Lartype er opstået ved en art sammensmeltning af 
larariets tre figurer til een. Noget usandsynligt er der næppe 
i en sådan antagelse, og et praktisk hensyn til nemhed og 
billighed kan meget vel have gjort sig gældende ved disse 
småfigurer, som væsentlig" tilvirkedes for at tjene det store 
publikums religiose behov. Hvad enten den fremsatte antag- 

1 Helbig, Wandgemålde der vom Vesuv verschutteten Stådte 
Campaniens, nr. 46 ff. og 67 ff. Archæologia LV, s. 306 
(lararium i Vettiernes hus). De-Marchi, II culto privato di 
Roma antica I, pi. 2 (lararium: på bagvæggen malede bil- 
leder af de to Larer og Genius ; i forgrunden står tilhojre 
og til venstre to bronzestatuetter forestillende Larerne). 

2 Let tilgængelige afbildninger af sådanne figurer findes f. ex. 
i Roschers Lexikon der Mythologie, art. Lares fig. 4 (statu- 
ette i Dresden, overflødighedshorn og skål bevarede) ; Babe- 
lon et Blanchet, l. c, nr. 746 — 747; Reinach, Repertoire II, 
498 tf. — Klart og bestemt er de to Lartyper adskilte al- 
lerede af Friederichs, Berlins antike Bildiverke II, 438 ff. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 



75 



el se træffer det rette eller ej, er det i hvert fald sikkert, at 
denne sjældnere forekommende lartype tillige er den yngste 
og forudsætter den anden. Statuetten fra Fyn er, som alle- 




Fig. 2. Lar. 

rede foran fremhævet, fremstillet roligt stående; tiltrods her- 
for bolger tunicaen forneden stærkt tilbage. Dette træk gen- 
findes i de andre figurer af samme art (se s. 74 anm. 2). Det er 



76 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

fuldt forståeligt, hvor guden er fremstillet i rask bevægelse; 
her kan det kun forklares ved en uforstået overforelse af et 
tilvant motiv. 

Men herved modbevises tillige den opfattelse, der i nyeste 
tid er gjort gældende af Wissowa 1 : at den type, der er re- 
præsenteret bl. a. ved statuetten fra Fyn, skulde give en 
mere oprindelig fremstilling af Lar end den anden, mere 
gængse. Denne afledede type kan ikke yde os nogen fore- 
stilling om billederne af den gammelromerske Lar familiaris 
i den republikanske tid. 

3. Gallisk gud. 

Mærkeligst både ved sin stil og sin fremstilling er den 
sidst tilkomne bronzestatuette, en m 165 hqj, hulstobt figur, 
der opgives at være funden i Arreskov mose på Fyn og 1898 
erhvervedes af Nationalmuseet. At figuren har henligget i en 
torvemose, fremgår tydeligt af dens ydre: den har den fra 
mosefundne bronzesager vel kendte brunlige patina, og bron- 
zen er nærmest under overfladen ved torvevandets indflydelse 
forvandlet til en sprod, grålig masse, der let afstodes. Derfra 
hidrorer de skrammer, der ses i afbildningen s. 78, og som 
skyldes beskadigelser, figuren har lidt under eller kort efter 
optagelsen. 

Det er ved forste blik klart, at statuetten er værk af 
en kunst, som stod under stærk påvirkning af den græsk- 
romerske og fulgte dens forbilleder. Den ungdommelige skik- 
kelses bygning er harmonisk og naturlig 2 . Legemets vægt 
bæres af hojre ben, medens venstre fod kun med tåspidsen 
berorer jorden, en stilling, der er vel kendt fra en lang række 
arbejder af klassisk kunst. Motivet er gennemfort med god 
forståelse: hojre hofteparti træder lidt ud til siden, og over- 



1 I Roschers Lexikon der Mythologie. 

2 Figuren lider kun af een påfaldende proportionsfejl, at venstre 
arm er for kort. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 77 

kroppen har en tilsvarende let sidebojning, der gengiver le- 
gemets naturlige holdning i den nævnte stilling. Også armenes 
og hovedets bevægelse genfindes i mange græsk-romerske ar- 
bejder af beslægtet art. Endelig vidner klædningens folde- 
kast med de dels lodrette, dels brudte, skrå og buede linier 
om noje fortrolighed med den klassiske plastik. Figuren er 
i hele sin ydre fremtræden så fjærn som vel muligt fra pri- 
mitiv, barbarisk kunst. 

I enkeltheder er der dog så mange og noje sammen- 
hængende afvigelser fra den klassiske figurstil, at statuettens 
oprindelse ikke kan soges inden for den græsk -romerske kul- 
turs gamle område. At den er et omhyggeligt arbejde, ud- 
fort med så stor kyndighed og dygtighed, som dens ophavs- 
mand rådede over, synes ikke at være tvivl underkastet; den 
lider ikke af de skodesloshedsfejl som mange af den romerske 
kejsertids godtkobs bronzefigurer. Det er derfor vel værd i 
det enkelte at undersoge afvigelserne fra gode romerske ar- 
bejder: de viser os, hvor kunstnerens evne glippede, og tagne 
tilsammen bestemmer de statuettens stilpræg. Der åbnes her- 
ved en mulighed for gennem sammenligning med beslægtede 
arbejder at bestemme, hvor figurens hjemsted er at soge. 
Flere steder i det store Romerriges grænseegne opstod der i 
kejsertiden en kunst, der sogte at arbejde i den romerskes 
ånd, men ved sin ufuldkommenhed i mange retninger fik sit 
eget præg. 

Påfaldende er for det forste den svigtende evne i mode- 
leringen af de nogne dele af legemet. Benene er således vel 
i det hele rigtigt og naturligt formede, men der savnes en- 
hver detail; end ikke lægmuskler og skinneben er antydede, 
enkeltheder, der ikke vilde savnes i en romersk bronzefigur 
af tilsvarende omhyggeligt arbejde. Halsen viser den samme 
flove runding. Klædningen er behandlet som en unaturligt svær 
og plump masse. Derfor fremkommer et altfor hojt relief, 
hvor dele af klædet ligger over hinanden (som overst på 
brystet, hvor kappen dækker tunicaen) eller over nogne le- 



78 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



genisdele (således tæt oven for knæene, hvor tunicaen ender). 
Foldekastet er vel, som foran udtalt, væsentlig en efterlig- 
ning efter gode romerske monstre; men det skorter på skarp- 




Fig. 3. Gallisk gud. 

hed og nojagtighed i det enkelte. Særlig fremtrædende er 
mangelen på præcis formgivning, hvor armene skiller sig fra 
legemets masse. Alle de påpegede mangler er dog sådanne, 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 79 

som kan findes i enhver kunst, der kun arbejdede på grund- 
lag af en efterligning af klassiske værker. 

Pålideligere og fyldigere oplysning kan ventes af en un- 
dersøgelse af hovedets formgivning. Her træder kunststilen 
som oftest klarest frem, her frembyder sig tillige det storste 
sammenligningsmateriale, idet ikke blot fuldstændige figurer, 
men tillige buster og hoveder kan benyttes til jævnforelse 
med den danske statuette. Her er nu forst og fremmest an- 
sigtets udtryksloshed iøjnefaldende. Det skyldes vel især den 
fuldstændig svigtende evne til gengivelse af hovedets blode, 
muskuløse partier, en mangel, der er analog med den foran 
fremhævede ufuldkomne gengivelse af de nogne legemsdele. 
Kinderne danner således en jævnt rundet masse uden mindste 
antydning af muskulatur. Øjnene er store, fremstående, stærkt 
hvælvede 1 ; øjenlågene dannes af små, altfor regelmæssigt for- 
mede buer, der træder frem i lavt relief. Det fyldige forhår, 
der dækker begge Oren, er delt i knudeformede partier med 
line tværstriber — en ejendommelig efterligning af den rom- 
erske kunst behandling af hårets lokkefylde. Den del af 
panden, som ikke dækkes af håret, har foroven form af en 
regelmæssig trekant. Endelig er hovedets dybde i forhold til 
dets bredde noget for lille og afstanden mellem mund og 
hage for stor, som det sikkert skønnes, uagtet denne del af 
figuren har lidt nogen overlast. 

Disse træk genfindes eet for eet i en ret betydelig række 
gallo-romerske arbejder: figurer og hoveder, der stammer fra 
Gallien og tilhorer de forste århundreder, efter at landet var 
blevet romersk provins og gennemtrængt af romersk kultur. 
Overensstemmelsen er så stærk og så gennemgående, at den 
her behandlede figur med vished tor siges at være et gallisk 
arbejde fra den ældre kejsertid, der i oldtiden er fort til 
Danmark 2 . En lille række arbejder fra samme tid og sted 

1 Pupillerne angives, som også i romerske bronzefigurer, ved 
små fordybninger i Ojeæblet. 

2 Da stOrste delen af sammenligningsmaterialet er samlet i Sal. 



80 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

forelå alt tidligere i danske fund 1 . Af disse viser navnlig en 
figur fra Koldingegnen 2 ikke ringe lighed med den nylig 
fundne statuette i behandlingen af hovedet; kun står denne 
figur den gode romerske kunst endnu fjærnere. Om Danmarks 
forbindelse med Gallien og påvirkning af gallo-romersk kunst 
foreligger endelig et fyldigt vidnesbyrd i det store solvkar fra 
Gundestrup. 

En sikker bestemmelse af figurens stil og dermed af dens 
oprindelse var nodvendig, for at der med udbytte kan soges 
givet en tydning af dens fremstilling. Den stående ynglinge- 
skikkelse er klædt i en tunica med lange ærmer, omgjordet 
med en snor eller smal rem, der fortil er knyttet i knude. 
En kappe, der er sammenheftet på venstre skulder, dækker 
det overste af brystet og hele ryggen, idet den falder ned 
indtil knæene. Fodderne bærer sko af sædvanlig romersk form; 
håret er omgivet med en krans (eller et diadem), hvis overflade 
er noget afstodt. Den loftede venstre hånd har stottet sig 
til en hoj stav, der kunde være et spyd, et scepter el. lign. ; 
den hoj re, der er sænket, har båret et nu tabt attribut, som 
har hvilet i håndfladen og været fastholdt af tommelfingeren ; 
en nærmere bestemmelse deraf er næppe mulig. 

Iblandt de galliske arbejder fra kejsertiden findes der 
vel ikke nogen ganske tilsvarende figur. Men statuetten stem- 
mer i væsentlige punkter overens med en række billeder af 
en gallisk guddom, antagelig den samme, som Cæsar tillægger 
det romerske navn Dispater, og som efter Druidernes lære 



Reinachs skrift Bronzes figurés de la Gaule romaine, vil det 
være tilstrækkeligt her at henvise dertil. Som arbejder, hvori 
den gallo-romerske figurstil træder særlig klart frem, skal 
fremhæves en række buster fra Compiégne (Reinach nr. 217 ff.), 
Evreux (nr. 223) og Amiens (nr. 225). Med hensyn til hår- 
behandlingen på baghovedet kan henvises til mandsbusten 
Reinach nr. 226 og- statuen fra Sommerécourt (Revue arche'- 
ologique 1884, II, pi. 10). 

1 Se Nordiske Fortidsminder 2. h., s. 59. 

2 Aarb. 1871, 450 pi. 8. 



ROMERSKE BRONZESTATUETTER. 81 

skulde være det galliske folks stamfader 1 . De mange bronze- 
figurer, som gengiver denne skikkelse, er vel i enkeltheder 
noget forskellige; men den indbyrdes lighed er dog så over- 
vejende, at der ikke kan være tvivl om, at de danner en 
noje sammenhorende række. Som en ny variant af samme 
fremstilling må utvivlsomt statuetten fra Arreskov opfattes. 
Klædningen, hvortil der ikke kan anfores nogen analogi fra 
græske eller romerske gudebilleder, genfindes i flere af de 
galliske figurer. Karakteristisk for disse er forst og frem- 
mest den korte, langærmede kjortel, der fortil kan være åben 
eller lukket, og den smalle rem eller snor om livet. Flere af 
de galliske statuetter bærer fremdeles en kappe, der ganske 
svarer til den foreliggende figurs. Også i legemets holdning 
stemmer de noje overens med denne. Den galliske gud af- 
bildes stående, med venstre hånd stottet til en hammerformet 
kolle med langt skaft og med et lille, krukkeformet kar i 
hojre hånd. Kollen er ved bronzefigurerne gået tabt undtagen 
i et enkelt tilfælde; men de mange beslægtede relieffremstil- 
linger tilsteder ikke nogen tvivl om, at den har været gudens 
fornemste og regelmæssige attribut. Der er således al sand- 
synlighed for, at den lange stav, hvortil den danske figur 
har stottet venstre hånd, ligeledes har været en langskaftet 
kolle. Derimod synes hojre hånd ikke at have båret et kar 
af ganske samme art, som de galliske statuetter holder ; den 
er noget mere sænket, og det tabte attribut kunde snarere 
synes at have været en offerskål. 

Vigtigere end denne ringe og tilmed ikke fuldt sikre 
uoverensstemmelse er det, at figuren fra Arreskov er ung- 
dommelig, skæglos, medens de beslægtede galliske gudebilleder 
alle har fyldigt skæg, og deres ansigtstype minder om de 
græsk-romerske fremstillinger af Juppiter og Serapis. En lige 



1 Med hensyn til denne guddom henvises til Sal. Reinachs om- 
hyggelige behandling, anf. skrift s. 137 ff., hvor alt væsent- 
ligt materiale til forståelse af fremstillingen er samlet og den 
ældre litteratur om emnet citeret. 



82 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

så stærk afvigelse fra den gængse type forekommer dog også 
i andre tilfælde. Således fremstilledes Romernes Juppiter og 
Aesculapius stundom skæglose, og inden for selve den galliske 
gudeverden findes en lignende vexel i gengivelserne af den 
såkaldte Cernunnos 1 . Dette forhold berettiger altså ikke til 
at skille den danske statuette fra de beslægtede galliske og 
opfatte den som billede af en anden guddom. Afvigelsen fra 
den almindelige type kan have haft sin grund i folkelige fore- 
stillinger, i lokale sagn eller endelig blot i en kunstnerisk 
påvirkning fra græsk-italiske gudebilleder; til en bestem- 
melse heraf savnes ethvert middel 2 . 

Chr. Blinkenrerg. 



1 Se de af Reinach, Repertoire de la statuaire grecque et ro- 
maine II, 24 — 25 sammenstillede figurer, endvidere altrene fra 
Vendoeuvres (Revue arche'ologique 1882, I, pi. IX) og Reims 
{Rev. arch. 1880, II, pi. XI) og billedet på solvkarret fra 
Gundestrup (Nordiske Fortidsminder 2. h., pi. 9). 

2 En skæglos guddom med kolle i venstre hånd og et utyde- 
ligt attribut i hojre er afbildet i et relief fra Nolay (Rei- 
nach, Bronzes, s. 171 ; Flouest, Deux steles de laraire, pi. 11) ; 
arbejdet er så slet udfort, at det ikke ses, om figuren er 
mandlig eller kvindelig. 



ET MUSEUMSFUND VEDKOMMENDE GULDHORNET 
FRA 1639 K 

Det var et trist Tab for den nordiske Oldtidsvidenskab 
saa at sige før dens egentlige Vorden, at de store slesvigske 
Guldhorn i Aaret 1802 bleve stjaalne fra det kgl. Kunst- 
kammer og omsmeltede før Tyvens Paagribelse. Ved den 
lignende Skæbne, som i Aarhundredets sidste Halvdel, endog 
to Gange, ramte den »gothiske Guldskat« i Bukarests Museum, 
havde man dog det Held i Uheldet at redde noget væsentligt 
— foruden en smuk Skaal ogsaa de Stykker af den store 
Halsring, hvorpaa Runeindskriften stod. 

I vore Dage vilde et Tab som Guldhornenes for saa 
vidt være mindre føleligt, som man ad fotografisk eller kunst- 
nerisk Vej vilde have fuldstændige og nøjagtige Gengivelser af 
det tabte i Behold. Men de Kobberstik og Træsnit efter begge 
Horn, der ere os efterladte, kunne maaske kaldes ret hæder- 
lige, maalte med deres egen Tids Maal, men tilfredsstille ingen- 
lunde Nutidens Krav til tro Nøjagtighed; allerede Ole Worm, 
hvis Afbildning af det 1639 fundne Horn er den først offent- 
liggjorte, klager over, at hans Tegning ikke er tilstrækkelig 
fulgt af Træskæreren. 

Et yderligere Uheld er det som bekendt, at de Gibs- 
afstøbninger af begge Horn, der ved Kunstkammerforvalter 
Lorenz Spenglers Foranstaltning vare tagne af Medaillør 
Gianelli nogle Aar før Tyveriet, ogsaa maa anses for tabte. 

1 Af Litteratur er særligt benyttet : I. R. Paullis Skrift om 
Guldhornet fra 1734, udkommet s. A. ; P. E. Mullers Pris- 
skrift, 1806; Werlauflfs Afhandling i Annaler f. nord. Oldk. 
og Hist, 1853; Rafns i Annalerne 1855 ; Werlauff: Erindringer 
om Guldhornstyveriet, 1858. Desuden er benyttet: de ældre 
Afbildninger og af Nationalmuseets Arkiv: Worsaaes Op- 
tegnelser og Korrespondancen 1897 — 99. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 6 



84 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Det ene Sæt Afstøbninger, der var bestemt som Gave til en 
romersk Kunstelsker og Samler, Kardinal Stefano Borgia, 
var afsendt med et Skib, der strandede ved Korsikas Kyst, 
og saaledes strax gaaet til Grunde. 

P. E. Muller taler nu vel kun om ét Sæt Afstøbninger 1 ; 
men det tør dog anses for sikkert, at der er taget t o. Konfe- 
rensraad C. J. Thomsen, paa hvis Avtoritet denne Antagelse 
beror 2 , var vel, da Guldhornene bleve stjaalne, kun 13 — 14 Aar 
gammel, men havde i meget ung Alder varm Interesse for 
Oldsager og har som moden Mand kunnet skafte sig Vished 
for, at der har været to Sæt. 

Man har da ogsaa fra vor Side tre Gange i dette Aar- 
hundrede — desværre vel sent — gjort Forsøg paa at op- 
spore det Sæt Afstøbninger, der efter Thomsens Mening var 
sendt til den tyske Arkæolog C. A. Bottiger og muligt endnu 
kunde være bevaret efter dennes Død 1835. Første Gang 
skete dette i 1846, uvist efter hvis Initiativ; i August og 



1 »afformet for en Del Aar siden« , — regnet fra 1806; Muller 
S. 121. Hans Notits er optaget af Rafn (S. 354) og af 
Werlauff (Erindringer om Guldhornstyveriet S. 19 Note 23). 
— Bemærkningen om Guldhornene i Wilses »Reiseiagttagel- 
ser«, 1779, III 190: »I andre Landes Kunstkamre, f. Ex. i 
Dresden, findes deres Modeller«, er sikkert værdiløs; ogsaa 
andetsteds viser denne Forf. ringe Iagttagelsesevne paa lig- 
nende Omraade. 

2 Zeitschrift fiir Museologie und Antiquitåtenkunde, 1881 Nr. 2 
S. 9 — 10 (Afskrift i Nationalmuseets Arkiv): »Nun wurden 
zwar von diesen Hornern, wahrscheinlich zwischen den Jahren 
1790 und 1800, ein Paar Gypsabgiisse hergestellt . . . Man 
weiss, dass der dån. Medailleur P. L. Gianelli (-}- 1808) deren 
je zwei angefertigt hat. Das eine Paar fiir Kardinal Borgia 
. . . . ; das andere Paar dagegen, welches nach der Versiche- 
rung des verstorbenen Konferenzrathes Thomsen an den be- 
riihmten Archåologen Hofrath Carl Aug. Bottiger, wahr- 
scheinlich nach Weimar, geschickt worden war, ist dermalen 
verschollen«. — Denne Tidsskriftartikel var skrevet af Brø- 
drene I. og A. Erbstein i Dresden, af hvilke den ene endnu 
lever og er Direktør for »Griines Gewolbe«. 



ET MUSEUMSFUND VEDKOMMENDE GULDHORNET FRA 1639. 85 

Septbr. d. A. opholdt Thomsen sig i Tyskland paa Hjem- 
rejsen fra Italien — om det skulde være ham, der har fore- 
taget Efterforskningen. Anden Gang i Aaret 1881 * ved 
Kammerherre Worsaae som Museumsdirektør; det var om- 
kring dette Aar, at Worsaae var stærkt opfyldt af at ud- 
forme sin Hypothese om Guldhornsbillederne. I den bevarede 
Disposition til et større Arbejde om dette Ærane skriver han: 
»Afstøbninger: — Italien, Tyskland; forgæves Forsøg paa i 
Tyskland at finde en Afstøbning i Weimar, Dresden, Erlan- 
gen og Nurnberg«. Endelig har Museumsdirektør Sophus 
Muller tredie Gang rørt ved Sagen, brevvexlet i 1899 derom 
med Bestyrelsen for Museum Albertinum i Dresden, men — 
trods den Interesse for at udfinde et Spor, der vistes af 
Museets Direktør, Prof. G. Treu, og en af dets Embeds- 
mænd, Dr. P. Hermann, — uden Udbytte. Det maa da nu 



1 Den ny sanførte Artikel i det tyske Tidsskrifts Aarg. 1881 
fortsætter: 

»Nachforschungen nach den im Besitze Bottigers ge- 
wesenen Abgiissen . . . schon 1846 von dånischen Gelehrten 
und j e t z t auf Wunsch der koniglichen Gesellschaft fiir nor- 
dische Alterthumskunde zu Kopenhagen von uns hier in 
Dresden, wo Hofrath Bottiger vom Jahre 1804 bis zu sei- 

nem Tode lebte und wirkte haben leider keinen Erfolg 

gehabt. Dennoch braucht die Hoffnung diese Abgiisse wieder 
aufzufinden . . . noch nicht gånzlich aufgegeben zu werden, 
bevor nicht alle Recherchen nach dem Verbleibe der in Bot- 
tigers Besitze gewesenen Kunst- und Alterthumsgegenstånde 
erschopft sind«. Det meddeles her fremdeles, at Bottiger 
før sin Ankomst til Dresden levede i Weimar, og at hans 
Søn, der var Professor i Erlangen, arvede en Del af hans 
Samlinger; endvidere, at efter Sønnens Død i 1862 selve Ar- 
tiklens Forfattere, Brødrene Erbstein, gennemsaa disse Efter- 
ladenskaber for at udtage Stykker deiaf til »Germanisches 
Museum« i Nurnberg, men uden da at vide noget om eller 
at træffe paa de omtalte Afstøbninger. Dog, sige de, kan 
muligt »manches fiir werthlos gehaltene oder defekt gewor- 
dene Stiick, in Kisten verpackt, bei Seite gesteilt gewesen 
und damals unsichtbar geblieben sein«. 

6* 



86 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



Fig 1. Elfenbenshornet i 
St. Petersborg. 



erklæres for saa godt som haab- 
løst at søge at bringe disse Af- 
støbninger til Veje. 

Men Stødet til den sidste Efter- 
forskning blev givet ved et mærke- 
ligt Fund. Fra Direktøren for » Mu- 
seum fur Volkerkunde« i Berlin, 
Dr. A. Voss, blev vor Museums- 
bestyrelse i Slutningen af 1896 un- 
derrettet om, at han i Eremitage- 
Samlingen i St. Petersborg havde 
set et stort Elfenbenshorn, der til- 
syneladende var en Kopi af 
Guldhornet fra 1639. Dette 
viste sig fuldkommen rigtigt, og 
Direktøren for den arkæologiske 
Afdeling af Eremitage-Samlingen, 
den senere afdøde Kammerherre 
W. Bock, sendte med megen Vel- 
villie i Løbet af Aaret 1897 Foto- 
grafier og en Gibsafstøbning af El- 
fenbenshornet hertil. Dette Horn 
var for faa Aar siden kommet til 
det russiske Museum ved Erhver- 
velsen af en stor Privatsamling, 
den Basilewsky'ske. Hvor og naar 
dennes Ejer havde købt Hornet, 
kunde man ikke erfare, overhovedet 
ikke faa andet oplyst, end at det 
i Basilewsky-Kataloget var beteg- 
net som »art scandinave(?)«. 

Selvfølgeligt véd man da heller 
intet om, paa hvilken Tid Elfen- 
benshornet er forfærdiget, men er 
i saa Henseende henvist til usikre 



ET MUSEUMSFUND VEDKOMMENDE GULDHORNET FRA 1639. 



87 



Gisninger. Nærmest turde man 
vel tænke, at det er forar- 
bejdet allerede i det 17. Aar- 
hundrede, der havde saa stor 
Forkærlighed for Elfenbensud- 
skæringer. Elfenbenets brunede 
Farve og nogle Revner ved 
Hornets Munding — om begge 
Dele er der Meddelelse fra kyn- 
dige — vilde stemme godt med 
et Par Aarhundreders Ælde. 
Maaske er der ogsaa i enkelte 
af Kopiens Gengivelser af Men- 
neskelegemet, f. Ex. i den knæ- 
lende En-face-Figur i øverste 
Rings 2den Række, nogen Paa- 
virkning af Baroktidens Stil at 
spore. En litterær Optegnelse 
kunde endelig synes at pege 
paa et bestemt Tidspunkt. Bi- 
skop Jens Bircherod fortæller i 
sin Dagbog 1 , at han — ved 
Slutningen af sin Professortid 
— d. 30te Jan. 16 93 saa' 
Guldhornet i et privat Hus, 
»hos Kongens Kunstdrejer 
iHelsingørsgade«, hvor han 
og to andre Honoratiores drak 
af Hornet og »imidlertid obser- 
verede grant alle dets Figurer 
og Emblemata«. 

Ifølge Werlauff, som anfører 
Citatet, var denne kongelige 



Fig. 2. 4de til 7de Rim 
Elfenbenshornet. 



af 



1 Udg. red C. Molbech. S. 258 



(50 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Kunstdrejer den ældre Grodtschilling, der overflyttede og 
ordnede Kunstkamrets Samlinger. Utvivlsomt maa Bircherod 
dog mene den yngre (mellemste) Bendix Grodtschilling, da 
Faderen var død allerede i Marts 1690; Sønnen, der dog 
ikke var særligt Kunstdrejer, men Kunstmaler, boede i 
Faderens Hus i Helsingørsgade og havde arvet Embedet som 
Kunstkammerforvalter. Hvis Grodtschilling har havt Guld- 
hornet hos sig for at lade det skære i Elfenben, vilde Wer- 
lauffs Forargelse over, at han laante Hornet hjem »til For- 
herligelse af sit Symposions altsaa være uberettiget. 

Elfenbenskopien er omtrent 1 Alen 8 Tommer lang, 
men udelader den ved Mundingen fremragende Del af Guld- 
hornets »faste Kærne« 1 . Kopien har ikke cirkelrundt Gen- 
nemsnit, men er noget fladtrykt, og den lidt bølgende 
Overflade synes at følge Elefanttandens naturlige Form. 
Under de 7 billedprydede Ringe er der ikke som paa Ori- 
ginalen 6 2 , men kun 4 figurløse Ringe, temmelig lange og 
slanke, og Hornet løber for neden spidst ud — vistnok atter, 
fordi Forfærdigeren har fulgt Elfenbenets Form. De enkelte 
Ringes ophøjede Rande, der paa alle Afbildninger af Guld- 
hornet ere tegnede som glatte, dobbelte Rundstave, se paa 
Kopien anderledes ud: den øverste Rand bestaar her af 3 
parallele Baand, ornerede med indridsede Krydslinier og 
Zigzaglinier, — de øvrige Rande dannes af stærkt fremhævede, 
dobbelte Tovflætninger, der ere snoede mod hinanden. 

Hornets mange Menneskefigurer ere muligt lidt sværere 3 



1 Guldhornets Længde angives til 1 Alen 9 Tommer. 

2 Saaledes f. Ex. paa P. E. Mullers Af b. ; i Texten S. 5 n. 
staar der 5, medens nogle Linier forud Ringenes samlede 
Antal angives til 11, begge Dele øjensynligt ved en Iokurie 
(7 + 5 =-. 12, 7 + 6 = 13). 

3 Hos Stephens ere de dog, efter de ældre Billeder at dømme, 
for slanke. — Der synes at have været nogen Forskel paa 
Figurernes Udarbejdelse mellem de to Guldhorn ; P. E. Muller 
S. 39 om begge: »Kaste vi nu Øjnene paa de anbragte Fi- 
gurer , bemærke vi strax Arbejdets ringe Kunstværd, — de 



ET MUSEUMSFOND VEDKOMMENDE GULDHORNET FRA 1639. 89 

end Originalens, men i hvert Fald forskønnede: Forfærdige- 
rens Haand har aabenbart været øvet i at afbilde det menne- 
skelige Legeme. Ogsaa Dyrbillederne, f. Ex. Rytterens Hest 
i 2den Ring, have mere Lighed med virkelige Dyr, end en 
barbarisk Kunst, hjemlig eller fremmed, vilde kunne give; — 
nogle hjortelignende Dyr (i 2den, 4de og 6te Ring) have 
næsten Elegance. Menneskefigurerne ere paa Elfenbenskopien 
gennemgaaende af bildede med Kønsdele, hvad der strider mod 
P. E. Mullers bestemte Udtalelse 1 , medens han erklærer, at 
»paa Dyrfigurerne [o: det sidst fundne Horns] findes Køns- 
delene omhyggeligt antydede«; — at Muller her ikke skulde 
have Ret, vilde være højst usandsynligt, da hans Skrift ud- 
kom saa faa Aar efter, at han og mange endnu levende 
havde set Guldhornene. 

Selv om den Gisning nu er altfor vovet, at Elfenbens- 
kopien er forfærdiget i Grodtschillings Hjem 2 , maa den dog 
vistnok snarere være udført efter selve Originalen end 
efter en Afbildning. I sidste Fald vilde Kopien næppe være 
saa god, som den dog er: at aftegne en buet cylindrisk 
Genstand med talrige Reliefbilleder er ikke let, men den 



fortegnede Menneske- og Dyrgestalter røbe de dannende 
Kunsters Barndom«; men S. 95 om Guldhornet fra 1639: 
»Uagtet Arbejdet heller ikke paa dette har noget Kunstværd, 
vise dog Figurernes rigtigere Omrids, at de tegnende Kunster 
havde gjort nogen Fremgang« ; han anser af denne Grund, 
der jo ikke har nogen Gyldighed for vor Tids Videnskab, 
dette Horn for det yngste. 

1 S. 61 og 95. 

2 Med stor Beredvillighed har Arkivassistent J. Estrup gennem- 
set de kongelige Regnskaber fra Aarene omkring 1693 for 
om muligt at finde et Spor af Elfenbenshornet, men Haabet 
derom var kun ringe og Eftersynet forgæves; 14 /3 1695 har 
den kgl. Kasse udbetalt den tidt benyttede » Gotfried Kunst- 
dreier« 150 Rdl. »for en Elfenbensbægere« , hvorved dog sik- 
kert ikke kan menes et Horn, og en bedre passende Op- 
tegnelse fandtes ikke. En svag Mulighed er der dog for, at 
engang et tilfældigt litterært Fund kunde angive Tidspunktet 
for Elfenben shornets Udarbejdelse. 



90 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

omvendte Proces er endnu vanskeligere 1 . Og medens de 
forskellige Afbildninger, der ere os efterladte, gengive Figu- 
rernes Pladser paa langs af Hornet næsten kongruent, er 
denne Længdeordning lidt forskudt paa Elfenbenskopien; det 
kunde tyde paa, at Forfærdigeren har udskaaret Ringene en 
for en og derved taget mere Hensyn til Tværfølgen af Figu- 
rerne end til Længdefølgen. 

Muligt kan der da — trods den Frihed, hvormed Ko- 
pien er udført — hentes en ringe Oplysning fra den m. H. t. 
omtvistede Detailler. Mellem 1ste Rings øvre og nedre Figur- 
række ses 6 »Rosetter« ligesom paa P. E. Mullers Afbild- 
ning, medens Stephens efter Worm har 7. 3dje Ring gen- 
giver Billedet af »Offeret«: Manden, der ligger paa tværs af 
den staaende Mand med Kniven, saaledes, at den førstes Legeme 
er udbuet over den »ofrendes«, — atter overensstemmende 
med Muller, medens Werlauff, støttet paa I. R. Paul lis Ud- 
talelse, anser dette for unøjagtigt. Paa 7de Ring har Elfen- 
benshornet over og under de to firkantede Smaaplader tyde- 
lige Menneske- eller Dyreknogler — ikke »Stave«, som 
Muller, paavirket af Sorterups Kritik af de tidligere Af- 
bildninger, vilde se; og de firkantede Plader ere her adskilte 
ved et Mellemrum og ikke lagte over hinanden, saaledes som 
Muller, følgende Sorterup, har ladet dem aftegne. 

Ved andre Enkeltheder er det aabenbart Elfenbenskopien, 
der afviger fra Originalen. De mange Trekanter 2 og begge 
»Kors« paa 6te Ring har Kopien fremstillet i Relief, medens 
de efter Worms Ord, der maa staa til Troende, vare helt 
gennembrudte, ikke blot indridsede. Og 7de Rings lodrette 



Den Afbildning, som i Figurernes Karakteristik nærmest 
ligner Kopien, er Hamburgeren Wischmanns forholdsvis lille 
Kobberstik i Provst Arnkiels : Cimbrisch Heydenthum, 1702 ; 
men enkelte af de indridsede Slanger, som findes paa Ko- 
pien, mangle paa dette Stik. 

Deres Tal er 15 paa de fleste ældre Afbildninger, hvilket 
sagtens er rigtigt; Kopien har kun 12. 



ET MUSEUMSFUND VEDKOMMENDE GULDHORNET FRA 1639. 91 

Række af Trekanter eller — som hos Muller, der slutter sig 
til Sorterups Udsagn, — Ovaler er helt udeladt paa Kopien. 

Ligeledes har dens Forfærdiger, maaske af Mangel paa 
Plads, udeladt et enkelt Relief billede (»Hunden« under »Spej- 
let« paa 5te Ring) og af de indridsede Ornamenter: Zigzag- 
bræmmerne foroven paa hver Ring samt en enkelt af Slange- 
figurerne. 

Men ogsaa Randene over de enkelte Ringe have, 
som allerede nævnt, en anden Form paa Elfenbenskopien end 
paa de tegnede Gengivelser. Og paafaldende nok vise Af- 
bildningerne af det 17 34 fundne Guldhorn i dette Punkt 
afgjort Lighed med Kopien; baade Tovflætninger og Baand 
med Krydslinier findes her som »Rande«, om end i anden 
Rækkefølge end paa Elfenbenshornet. 

Har da Forfærdigeren af dette nøje fulgt Originalen i 
denne Detail, men alle Tegnere gengivet den unøjagtigt? Eller 
har han frit komponeret den i en tilfældig Overensstemmelse 
med det andet Guldhorn? Eller har han — hvis Kopien er 
yngre end 1734 — valgt det andet Horns »Rande« som 
bedre passende til Relief billedernes Stil? — Desværre maa 
man efter al Sandsynlighed her som saa tidt gentage Ordet: 
Ignorabimus. 

P. Købke. 



DENAR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 



Gennem Finansministeriet indsendtes fra Bornholms Amt 
til den kgl. Mønt- og Medaillesamling under 19. April og 
16. Maj 1893 et Fund af romerske Denarer væsentlig fra 
Antoninernes Tid, først 253 derefter 2 Mønter — ialt 255 
med følgende Oplysninger 1 . 

»Mønterne vare fundne tilligemed Bund og Brudstykker 
af en Urne af Arbejdsmand Arvid Andersen af Rønne ved 
Opgravning af en Rullesten i Robbedale paa Rønne Udmark, 
de to senere indsendte paa samme Sted«. [Mønts. F. P. 636]. 

Mønterne vare alle stærkt slidte, hvilket vanskeliggjorde 
Bestemmelsen af dem. Dog er det lykkedes at bestemme med 
Sikkerhed saa godt som alle Mønterne; ved Siden af Num- 
rene nedenfor er ved hver Mønt givet Henvisning til C. Ramus 
[R.], Catalogus numorum veterum Musei Regis Daniæ, pars 
II moneta Romanorum (Kbhvn. 1816) og til H. Cohen [Coh.J, 
Médailles impériales, 2den Udg. 1880 ff. Forsaavidt Mønten 
ikke er beskreven i Ramus's Fortegnelse men siden er til- 
kommen i den kgl. Møntsamling, er dette bemærket med 
Tilføjelse af dens nuværende Nummer i Samlingen. 

Ogsaa udover Fundets numismatiske Betydning har det 
Interesse ved at berøre almindeligere Spørgsmaal, som dog 
her blot kan antydes. En Mønt af de nedenfor beskrevne 
(M. Aurelius Nr. 40) har en fuldstændig barbariseret Ind- 
skrift paa begge Sider og kan derfor ikke være udgaaet fra 
den romerske Mønt. Barbariske Efterligninger af romerske 
Mønter forekomme ikke sjælden, men det er ualmindeligt, at 
man som ved denne kan paavise ganske nøje den enkelte 
romerske Mønt, som har været dens Forbillede, i Reglen er 



1 Se Aarb. 1894 (P. Hauberg) S. 331 Nr. 32. 



DENAR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 



93 



det kun rent i Almindelighed at man kan pege hen i Ret- 
ning mod Forbilledet for de barbariske Efterligninger. Typen 
selv paa Mønten er ikke barbariseret i nogen væsentlig Grad, 
saa vidt man af dens slidte Tilstand kan dømme. 

Et andet Spørgsmaal af almindeligere Interesse, som staar 
i Forbindelse med Fundene af antike Mønter i Norden i det 
hele taget, vil jeg her ogsaa kun berøre. Det er klart, at 
Mønterne, som bragtes her til Norden, tillige gennem deres 
Billeder maatte give Nordboerne en Forestilling, i mer eller 
mindre uklar Form, om antik Gudetro og antik Tænkemaade, 
et Moment som vel er værdt at agte paa ved Undersøgelsen 
af nordisk Gudelære og dens historiske Udvikling. 

Efter den endelige Bestemmelse af Fundets Mønter for- 
deler Indholdet sig saaledes under de enkelte Resenter. 



Vespasianus (divus) .... 1 

Trajanus 11 

Hadrianus 20 

L. Aelius Caesar 1 

Antoninus Pius 49 

— divus 7 

Faustina den Ældre .... 1 

— — diva 18 
Marcus Aurelius 69 

— divus . . 3 



Faustina d. Yngre 15 

— — diva . 4 

L. Verus 7 

Lucilla 3 

Commodus 43 

Clodius Albinus 1 

Septimius Severus 1 

Julia Domna 1 

255 



Vespasianus (divus). 

1. Efter Vespasians Død (f 
79 efter Chr. F.). Ramus 
260 (Cohen 2 144). 

Trajanus. 

1. Aar 101— 102. Coh. 239 
(Mønts. 71 b). 



2. Aar 104-110. R. 111 
(Coh. 63). 

3. R. 135 (Coh. 136) (Aar 
105). 

4. R. 121 (Coh. 76). 

5. R. 150 (Coh. 481). 

6. R. 147 (Coh. 462). 



94 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



7. Aar 112—117. R. 309 
(Coh. 404). 

8. R. 311 (Coh. 558). 

9. R. 355 (Coh. 150) [3 
Expl., de to uden Ægiden]. 

Hadrianus. 

1. Aar 118. R. 41 (Coh. 1027) 
[Omskriften utydelig.] 
Aar 119—127. 

2. R. 60 (Coh. 353). 

3. R. 64. 

4. R. 91 (Coh. 358) [2Expl.] 

5. R. 78 (Coh. 335). 

6. R. 145 (Coh. 600). 

7. R. 157 (Coh. 903). 

8. R. 183 (Coh. 1143). 

9. R. 186 (Coh. 1162). 

10. R. 193 (Coh. 1094). 

11. R. 210 (Coh. 1103 men 
uden Hjælm under Foden). 

12. R. 220 (Coh. 1174) [2 
Expl., lidt forskellige.] 

13. R. 253 (Coh. 1327). 

Efter Aar 128. 

14. R. 442 (Coh. 717). 

15. R. 513 (Coh. 1328). 

16. R. 503 (Coh. 1312). 

17. R. 539 (Coh. 1455). 

18. R. 545 (Coh. 1481, dog 

med bekranset Hoved). 



L. Aelius Caesar 

(adopteret af Hadrian Aar 135 

el. 136, død 138.) 

I. R. 3 (Coh. 10). 

Antoninus Pius. 

1. Aar 139. R. 18 (Coh. 88). 

2. Aar 140— 143. R. 63 (Coh. 
33). 

3. R. 94 (Coh. 399). 

4. R. 133 (Coh. 588). 

5. Aar 145—147. R. 188 
(Coh. 228). 

6. R. 190 (Coh. 251). 

7. R. 191 (Coh. 344) [3 
Expl., de to med utyde- 
ligt Consulatstal.] 

8. R. 193 (Coh. 345) [2 
Expl.] 

9. R. 205 (Coh. 490). 
10. R. 232 (Coh. 945). 

II. Aar 149. R. 254 (Coh. 
281) [5 Expl., deraf 3 
med utydeligt Tribunats- 
tal.] 

12. R. 256 (Coh. 263) [Tri- 
bunatstallet utydeligt.] 

13. R. 258 (Coh. 252). 

14. Aar 151. R. 285 (Coh. 
825) [2 Expl.] 

15. Coh. 582 1 (Ny for Mønt- 
saml.) [3 Expl.] 



1 Gudinden paa Bagsiden af Mønten bærer ikke Overflødigheds- 
horn, som — vistnok ved en Fejltagelse — er angivet hos 
Cohen. 



DENAR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 



95 



16. Aar 152. R. 289 (Coh. 
196)[4Expl., deraf 1 med 
utydeligt Tribunatstal.] 

17. Coh. 288 (Mønts. 291 A). 

18. Coh. 267 (Mønts. 291 a) 
[Tribunatstallet utydeligt.) 

19. Coh. 617 (Mønts. 291 bb). 

20. Aar 153. R. 298 (Coh. 
197). 

21. R. 300 (Coh. 270) [Va- 
rierer noget fra Mønts. s 
Expl.] 

22. Aar 156. R. 341 (Coh. 
985). 

23. Aar 157. R. 349 (Coh. 
1023) [2 Expl.] 

24. R. 353 (Coh. 1016) [2 
Expl., det ene maaske R. 
365 = Coh. 1039.] 

25. Aar 159. R. 376 (Coh. 
804) [2 Expl.] 

26. R. 387 (Coh. 740) [2 
Expl., Tribunatstallet uty- 
deligt.] 

27. R. 390 (cf. Coh. 1113) [3 
Expl., paa det ene er Tri- 
bunatstallet utydeligt] 

28. Aar 160. R. 403 (Coh. 
374). 

29. Coh. 383 (Mønts. 405 a). 

30. R. 411 (cf. Coh. 696) 



[Gudindens Sæde er en 
Thronstol, ikke et Pan- 
ser, som paa Mønten hos 
Cohen.] 

Efter Døden (f 161). 

31. R. 431 (Coh. 164). 

32. Coh. 353 (Mønts. 450 A). 

33. R. 437 tf. (Coh. 154 ff.) 
[5 Expl., til Dels forskel- 
lige.] 

Faustina den Ældre. 

1. Aar f 138—141. Coh. 151 

(Ny for Mønts.). 

Efter Faustinas Død (f 141). 

2. R. 18 (Coh. 6). 

3. R. 21 (Coh. 34 var.) [2 
Expl., det ene uden Slør]. 

4. R. 29 (Coh. 32) [2 Expl.] 

5. R. 47 (Coh. 41). 

6. R. 65 (Coh. 96) [Om- 
skriften utydelig.] 

7. R. 68 (Coh! 78) [2 Expl.]. 

8. R. 84 (Coh. 116). 

9. R. 97 (forskellig fra Coh. 
124, som er = R. 100). 

10. R. 107 (Coh. 136). 

11. R. 137 (Coh. 237). 

12. R. 124 (Coh. 175). [4 
Expl.]. 



Særlig Omtale fortjener følgende Denar fra Faustina den 
Ældre, som ikke før fandtes i Møntsamlingen, og som i det 
hele er en Sjældenhed: 




Fig. 1. Denar fra Faustina d. Ældre. 
(Bagside og Forside.) 



96 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

13. Coh. 262 [Ny for Mønts.]. Tribunen iler en Mand 

DIVA AVG , FAVSTINA frem for . at tage Vare paa 

Kejserindens Brystbillede 
til h. med Klædning men 
uden Slør. Bagside: Paa en 
Tribune sidder forrest en 
Person, bag denne staar 
en Kvinde. Begge læne sig 
fremad mod et Barn, som 
rækkes op imod dem af 
en Mand, der staar neden- en anden lille Pige PVEL- 

for Tribunen; ved Siden af LAE FAVSTINIANAE. 

Indskriften paa Bagsiden (puellae Faustinianae) sigter til 
en af Kejseren til Ære for hans Hustru oprettet Stiftelse, som 
bar dette Navn. »Puellas alimentarias in honorem Faustinae 
Faustinianas constituit« beretter Jul. Capitolinus i sin Biografi 
af Antoninus Pius (Kap. 8). Vi kende allerede fra de fore- 
gaaende Kejsere 1 denne Indretning med alimentarii pueri et 
puellae: Børn af fattige Forældre, som af kejserlige Stiftelser 
fik maanedlige Gaver (alimenta) af Korn eller Penge til 
deres Underhold. Det var i den ældre Tid ikke Anstalter 
som vore Vaisenhuse eller Børnehjem, der væsentlig tilhøre 
Tiden efter Christendommens Indførelse, men de af Kejserne 
givne Kapitaler blev anbragte mod særlig god Sikkerhed i 
Grundejendom baade privat og kommunal til ret billig Rente; 
af disse Renter blev der da udredet de bestemte Gaver af 
Korn eller Penge, og i hver Kommune blev Sagen ledet af 
en kommunal Embedsmand. Enkelthederne derved ere kendte 
af Indskrifter. Hensigten med det hele antydes af og til, det 
var for at gøre Ægteskaber mulige for de fattige Borgere og 
derved give Befolkningen den fornødne Tilgang ad naturlig 
Vej, en Opgave som allerede Augustus søgte at naa ved 



Marquardt, rom. Staatsverwaltung II, 138 Anni. 6. 




DEN AR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 97 

forskellige Begunstigelser for Fædre med en talrig Familie og 
lign.; for Trajans Vedkommende nævnes det i en Indskrift 
udtrykkeligt, at hans Gavmildhed havde en saadan Hensigt 
(qua aeternitati Italiae suae prospexit), Italiens Fremtid og 
evige Bestaaen. I Rom lod Trajan 5000 Børn forsørge ved 
at optage dem mellem Nyderne af Kornuddelingerne, og Fau- 
stinas Stiftelse havde sikkert en lignende Hensigt og virkede 
paa samme Maade, puellae Fausti- 
nianae fik Korn (ikke Penge), efter 
hvad vi véd af en Indskrift. 

Paa det ene af de Reliefer, som 
ere fundne paa Forum Romanum 
og som oprindelig smykkede Taler- 
tribunen (Rostra) der, er — efter 
den vistnok sikre Forklaring — frem- 
stillet Bekendtgørelsen af Trajans 

Stiftelse for de fattige Børn; man Fi §- 2 - Ba ssiden af 

rr . ... „. .. samme Denar, forstørret, 

ser Kejseren sidde paa en Tribune 

og foran ham staar Italia med to Børn paa samme Maade, 
som det er fremstillet paa Mønter fra Trajan med Indskriften 
alim(enta) Ital(iae). Dette leder os hen til det Spørgsmaal, 
som Denaren fra Faustina giver Anledning til. Hvem er den 
Person, der sidder paa Tribunen paa Møntens Bagside? Da 
vort Exemplar af Mønten er saa slidt, har jeg ved Godhed 
afHr. F. Babelon, Directeur for Møntkabinettet i Paris, faaet 
et Aftryk af det der bevarede Exemplar af Denaren. Det er 
dette, som vil ses afbildet paa Fig 1., og for yderligere Tyde- 
ligheds Skyld er Møntens Bagside givet i forstørret Maale- 
stok (Fig. 2). Den almindelige Tydning af Personen, der 
sidder forrest og læner sig fremad mod Barnet, er at det 
forestiller Kejseren. Man vil imidlertid allerede af de her 
givne Billeder vistnok tydelig kunne se, at det er en kvindelig 
Figur, og der er ingen Tvivl om, at det er Faustina selv, 
der uddeler sine milde Gaver til Børnene; det Kejserinden 
holder i Haanden, ser ud til at være et Blad Papir eller en 



98 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Tavle (Tessera), der tjente til Legitimation for den, der paa 
Barnets Vegne skulde modtage Kornuddelingen. Den Kvinde, 
som staar bag Kejserinden, synes med sin Haand at pege 
paa denne Tavle, hvis Indhold var afgørende for den mødte 
Ansøger. Haarets Sammenbinding i en Knude, Skikkelsens 
bløde Bøjning, Klædning, Brystet, alt viser, at den siddende 
Skikkelse maa være en Kvinde. (Saaledes ogsaa A. von Sallet, 
Miinzen u. Medaillen, 1898, S. 86). Grunden til, at man har 
betegnet det som Kejseren, er vel den, at Forsiden af Mønten 
bærer Indskriften DIVA og derved viser, at Mønten er slaaet 
efter Faustinas Død, der indtraadte tidlig i Kejserens Regerings- 
tid (tertio anno imperii sui Faustinam uxorem perdidit siges om 
Kejseren i Jul. Capitolinus's Biogr. af Antoninus Pius Kap. 6). 
Men der kan ikke være noget til Hinder for, at Kejseren ogsaa 
efter Faustinas Død kunde lade hende fremstille paa en Mønt i 
Færd med at øve sin kærlige Handling ligesom i levende 
Live og til Minde derom. Det kan saaledes efter min Me- 
ning anses for sikkert, at Faustina selv er fremstillet paa 
Møntens Bagside. Jeg har her ikke taget Hensyn til Guld- 
mønten, som skal have en lignende Fremstilling (Coh. 261), 
med flere Personer paa Bagsidens Billede, da jeg ikke har 
Adgang til noget Originalexemplar deraf, og da der siges at 
existere moderne Forfalskninger af denne Guldmønt. 

Marcus Aurelius. 5. Aar 152. R. 70 (Coh. 647 
Som Thronfølger (Caesar). var.). 

1. Aar 145-146. R. 23 (Coh. 6. Aar 157. R. 98 (Coh. 
105 cf. 110). 721). 

2. R. 25 (Coh. 103). 7. Aar 159. Coh. 740 [Tri- 

3. Aar 147. R. 45 (Coh. bunatstallet utydeligt]. 

600). 8. Coh. 746 J (Mønts. 109 a). 

4. Aar 149. R. 63 (Coh. Som Kejser. 

618) [Tribunatstallet uty- 9. Aar 161. R. 119 (Coh. 
deligt]. 30). 



1 Omskriften paa Forsiden er AVRELIVS CAES AVG Pli F, 



DENAR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 



99 



10. R. 132 (Coh. 508) [2 
Expl.]. 

11. Aar 162. R. 133 (Coh. 
35). 

12. R. 137 (Coh. 33). 

13. R. 142 (Coh. 519). 

14. Aar 163. R. 148 (Coh. 42). 

15. R. 150 (Coh. 525). 

16. Aar 164. R. 154 (Coh. 7). 

17. R. 157 (Coh. 468) [2 
Expl., det ene utydeligt]. 

18. Aar 165. Coh. 485 var. 
(Ny for Mønts., cf. R. 187) 
[Kejserens Hoved med 
Laurbærkrans, uden Klæd- 
ning]. 

19. R. 174 (Coh. 476) [2 
Expl.]. 

20. Aar 166. R. 188 (Coh. 
437). 

21. R. 189 (Coh. 463). 

22. R. 194 (Coh. 435). 

23. R. 195 (Coh. 878) [2 
Expl.]. 

24. Aar 167. R. 202 (Coh. 
881) [2 Expl.]. 

25. Aar 168. R. 215 (Coh. 
208). 

26. Coh. 901 (Ny for Mønts.) 
[2 Expl., det ene utydeligt]. 

27. Aar 169. Coh. 906 (Ny 
for Mønts.). 



28. R. 232 (Coh. 543) [2 
Expl.]. 

29. Aar 170. R. 242 (Coh. 
546) [2 Expl.]. 

30. Aar 171. R. 249 (Coh. 
133) [2 Expl.]. 

31. Coh. 126, men med Om- 
skrift IMP M ANTONI- 
NVS AVG TR P XXV 
(Mønts. 256 A). 

32. Samme (Coh. 126) uden 
IMP. 

33. Aar 172. R. 278 (Coh. 
257) [3 Expl. lidt for- 
skellige]. 

34. R. 281 (Coh. 280). 

35. Aar 173. R. 297 (Coh. 
292) [2 Expl., det ene 
utydeligt]. 

36. Aar 174. Coh. 340 (Ny 
for Mønts.) [2 Expl.]. 

37. Aar 175. Coh. 417 (Ny 
for Mønts.). 

38. Coh. 355 (Ny for Mønts.). 

39. Coh. 916 (cf. 926) [Bag- 
sidens Omskrift ulæselig]. 

40. Aar 176. R. 351 (Coh. 
938, men uden P P). Kej- 
serens Hoved paa For- 
siden med Laurbærkrans; 
paa Bagsiden Retfærdig- 
hedens Gudinde (Aequi- 



ikke — som af Cohen ved en Fejltagelse angivet 
samme som paa hans Nr. 740. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 7 



den 



100 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



tas) med Vægtskaal og 
Overflødighedshorn. Om- 
skriften paa begge Sider 
er barbariseret, Typerne 
derimod fuldstændig ken- 




42. R. 356 (cf. Coh. 438). 

43. Aar 177. R. 379 (Coh. 
948) [4 Expl., deraf 1 
utydeligt]. 

44. Aar 178. Coh. 954 (Mønts. 
391 a) [2 Expl.]. 

45. Aar 170. R. 395 
(Coh. 970)[3Exem- 
plarer]. 

46. Coh. 968 (Mønts. 
396 a). 

47. Aar 180. R. 401 
(Coh. 972) [4 Expl., deraf 
2 utydelige]. 

Efter M. Aurelius's Død 
(CONSECRATIO). 

48. R. 407 (Coh. 80). 

49. R. 408 (Coh. 83). 

50. R. 414 (Coh. 84). 



Fig. 3. 

Mønten afbildes her 
(Fig. 3). Den sædvanlige 
(ikke barbariserede) Om- 
skrift er: paa Forsiden 
M ANTONINVS AVG 
GERM SARM og paa 
Bagsiden TR P XXX 1MP 
VIII COS III. 
41. Coh. 937 (men uden P P) 
Mønts. 353 b). 

Disse Consecrationsmønter, ligesom de ved andre Kejsere 
i dette Fund forekommende, høre utvivlsomt hjemme i denne 
Tid og ere ikke af de senere fra Trebonians eller Gallie- 
nus's Tid (cf. Eckhel, Doctr. num. vet. VIII p. 465, 469 ff.). 
Første Gang Mønter med denne Indskrift forekomme — fra 
samme Tid som de Regenter, hvis Billeder de bære — er 
ved Plotina, Marciana og Matidia paa Trajans Tid. 



Faustina den Yngre. 

1. Coh. 33 (Ny for Mønts.). 

2. R. 39 (Coh. 95). 

3. R. 45 (Coh. 99) [2 Expl.]. 



4. Coh. 107 (Mønts. 51 a). 

5. R. 52 (Coh. 111). 

6. R. 59 (Coh. 120) [4 
Expl., deraf 1 utydeligt]. 



DENAR-FUNDET FRA ROBBEDALE. 



101 



7. R. 76 (uden Diadem) Coh. 
144). 

8. Coh. 139 var. (uden Paa- 
fuglen) (Mønts. 77 aa). 

9. Coh. 190 (Mønts. 98 a). 

10. R. 134 (Coh. 226) [uty- 
delig]. 

11. R. 148 (Coh. 286). 
Efter Faustinas Død. 

12. Coh. 6 (Mønts. 157 A). 

13. R. 159 (Coh. 75). 

14. R. 163 (Coh. 73). 

15. R. 170 (Coh. 71). 

L. Verus. 

1. Aar 161. R. 6 (Coh. 144). 

2. Aar 164. Coh. 229 (Mønts. 
31 a). 

3. Aar 163. R. 56 (Coh. 273). 

4. Aar 166. R. 66 (Coh. 125) 
[2 Expl.]. 

5. Aar 167. R. 71 (Coh. 297). 

6. Aar 168. TL.88(Coh.3l$). 

Lucilla. 

1. R. 28 (Coh. 36). 

2. Coh. 60 (Ny for Mønts.). 

3. R. 66 (Coh. 89). [Paa 
Møntsamlingens Exemplar 
staar EVN VS i Stedet for 
VENVS]. 

Commodus. 

1. Aar 178. R. 26 (Coh. 762) 
[Omskriften utydelig]. 

2. Aar 179. R. 34 (Coh. 775). 
3. Coh. 776 [Tallet for Im- 



peratorværdigheden uty- 
deligt]. 

4. Aar 180. R. 48 var. (Coh. 
786var.) med [LJAVREL 
COM MOD VS AVG (Ny 
for Mønts.). 

5. Aar 181. R. 60 (Coh. 307). 

6. R. 66 (Coh. 804). 

7. R. 69 (Coh. 803). 

8. Coh. 806 (Mønts. 70 a) 
[2 Expl.]. 

9. Aar 182. R. 78 (Coh. 311). 

10. R. 83 (Coh. 833). 

11. Aar 183. Coh. 859, men 
med M COMMODVS AN- 
TONJNVS AVG (Ny for 
Mønts.) [R. 99 har IMP 
VI] [2 Expl.]. 

12. R. 98 (Coh. 878, men 
med MCOMMOD VS AN- 
TON AVG PIVS). [Bag- 
sidens Omskrift utydelig]. 

13. Coh. 879 (men med M 
COMMODVS ANTON 
AVG PIVS). (Ny for 
Mønts.). 

14. Aar 184. R. 111 (Coh. 
424 men med M COM- 
MODVS ANTON AVG 
PIVS). 

15. R. 115 (Coh. 445). 

16. R. 119 (Coh. 466), men 
med IMP VE [dog er Bag- 
sidens Omskrift utydelig]. 

17. Aarl85. R. 136 (Coh. 476). 



102 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



18. Coh. 147(cf.R.152)[Tri- 
bunatstallet utydeligt]. 

19. Aar 186. R. 146 (Coh. 
114) [Bagsidens Omskrift 
utydelig]. 

20. R. 172 (Coh. 486). 

21. Aar 186-189. Coh. 398 
(Mønts. 161 a). 

22. R. 179 (Coh. 647). 

23. Aar 187. R. 189 (Coh. 34). 

24. R. 206 (Coh. 646). 

25. R. 209 (Coh. 966). 

26. R. 211 (Coh. 1001) [Bag- 
sid en s Omskrift utydelig]. 
[2 Expl.]. 

27. Aar 188. R. 217 (Coh. 
538) [2 Expl.]. 

28. Aar 189. R. 241 (Coh. 146). 

29. Aar 190-191. Coh. 172 
(Mønts. 254 A). 

30. Aar 191. R. 270 (Coh. 24) 
[2 Expl.]. 

31. R. 277 (Coh. 127). 

32. R. 290 (Coh. 655). 



33. ^r^2.R.315(Coh.574). 

34. R. 312 og 313 (Coh. 288 
med eller udenStjærnepaa 
Bagsiden) [2 Expl., det 
ene utydeligt]. 

35. R. 322 (Coh. 586) [Bag- 
sidens Omskrift utydelig]. 

36. Coh. 325 (Mønts. 313 a). 

37. R. 328 (Coh. 568). 

Clodius Albinus. 
(Albinus's Mønter forekomme 
sjældnere). 
Aar 193-197. 
1. R. 5 (Coh. 61) med D 
CLOD SEPT [ALBIN 
C AES]. 

Septimius Severus. 
1. Aar 194. R. 71. (Coh. 
386). 

Julia Domna. 

1. Aar 187 eller et af de 
nærmest følgende. R. 4 
(Coh. 194). 



C. Jørgensen. 



ROMERSKE GULDMEDAILLONER. 



Fra Museet i Odense indsendtes under 8. Juni 1893 
gennem afdøde Etatsraad Lotze til den kgl. Mønt- og Medaille- 
samling den nedenfor (Fig. 1) afbildede Guldmedaillon fra 
Kejser Constantius den 2den som indleveret af Dyrlæge Jensen 
i Kværndrup. 

Det meddeltes, at hans ganske unge Søn, Jens Peder 
Jensen af Kværndrup, havde fundet Medaillonen »i en lille 
Kratskov nord for Trunderup By, Kværndrup Sogn, lige i 
Overkanten under nogle Hasselbuske. Der fandtes intet som 
helst ellers trods omhyggeligt Eftersyn ; hvorvidt der er fundet 
noget tidligere der, erklærede Faderen ikke at vide, men 
meddelte dog, at en Mark lige i Nærheden bar Navnet 
Guldager«. [Mønts. F. P. 639]. 

Denne Medaillon har betydelig Interesse, ikke blot fordi 
den er den største romerske Guldmønt, der hidtil er fundet 
her i Landet, men ogsaa fordi den giver nye historiske Op- 
lysninger. Jeg meddeler her en Beskrivelse af Mønten, tydet 
paa den Maade, som Fremstillingen derpaa i Forening med 
Medailloner fra samme Tid gør indlysende. 

FL IVL CONSTANTIVS NOB C Hans Brystbillede 
til h. med Laurbærkrans, Panser og Feltherrekappe (paluda- 
mentum). Ansigtstrækkene fuldstændig ungdommelige. 

Bagside: Constantin den Store staaende med Panser og 
Feltherrekappe, i venstre Haand en omvendt Lanse, hans 
Hoved er bart og bekranses af en Victoria bagfra, med h. Haand 
griber han om en knælende Kvindes Haandled, hun er ved en 
særlig Hovedprydelse (Polos) betegnet som en fremmed, og 
repræsenterer sit Folk, som underkaster sig Kejseren ; en 
Kriger med Hjælm og Skjold bag hende anbefaler hende til 
Kejserens Naade og holder med sin højre Haand om 



104 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

hendes Hoved. PIETAS AVGVSTI NOSTRI og i Afsnittet 
forneden TR. 

Tværmaal 36 Mm., Vægt 20,02 Gr. 

Der findes et Exemplar af samme Medaillon i Cabinet 
des Médailles i Paris (Coh. 2 VII p. 463, Nr. 151), hvoraf 
en Afstøbning velvilligst er oversendt mig fra Directeuren 
Hr. E. Babelon. Paa det franske Exemplar sidder endnu den 
Øsken, hvori den har været baaret, og som er anbragt saa- 
ledes, at den skjuler Bogstaverne TR forneden paa Bagsiden. 




Fig 1. Guldmedaillon fra Constantius II. 

Vort Exemplar har ogsaa været forsynet med Øsken, som 
nu er borte men hvoraf tydelige Spor kan ses. Det franske 
Exemplar er langt mere slidt end vort, der er særdeles godt 
conserveret. Vægten af det franske Exemplar angives til 
20,50 Gr. med Øskenen. 

Om Anvendelsen af de romerske Medailloner er man 
efter Haanden kommen til større Kundskab 1 ; i den ældre 
Kejsertid spiller Medailloner af Bronce Hovedrollen, men i 
tredje og fjerde Aarhundrede bliver Guld- og Sølvmedailloner 
det overvejende. Holder vi os til det fjerde Aarhundrede, 
som den beskrevne Guldmedaillon tilhører, saa er det oplyst 
ved en Afhandling af Otto Seeck (Zeitschr. f. Numismatik XXI, 
1898, S. 17 ff.). at det var Skik, at fornemme Romere, naar 



1 "F Kenner, der romische Medaillon. Num. Zeitschr. (Wien) 
XIX Bd. 1887 S. 1—173. 



ROMERSKE GULDMEDAILLONER. 105 

de fejrede en Familiefest eller anden Hædersdag, plejede at 
give Husets Venner, som blev indbudte, kostbare Foræringer, 
og ikke blot dem, der personlig kom til Festen; men man 
sendte ogsaa for at vise en fornem Ven Opmærksomhed den 
sædvanlige Foræring til ham sammen med Meddelelsen om 
Festen. Det er især af Symmachus's Breve, at vi se dette For- 
hold klart. Med et Brev fra ham i Anledning af hans Tiltræ- 
delse af Consulatet følger en Guldsolidus, som det fremgaar 
af Brevets Indhold; ved en anden Lejlighed, nemlig hans 
Søns Bryllup, tales der i Brevene om en Gave af to Solidi. 
En saadan Gave i rede Penge kaldtes den Gang sportula. 
Andre Foræringer nævnes hyppig nemlig Elfenbens Skrive- 
tavler (Diptycha) og en Sølvkurv, tit af betydelig Vægt, 
(Apophoretum). Ogsaa Sølvmønter brugtes som en besked- 
nere Foræring, og en Lov fra 384, som satte Grænser for 
disse forskellige Arter af Gaver, bestemmer, at de Sølv- 
mønter, som private Folk uddelte, ikke maatte veje over 
1 /6o Pund. Men Mønter af den Art høre ikke til den al- 
mindelige Curantmønt og maa betragtes som Medailloner 
eller Medailler, om man vil kalde dem saadan; af den Art 
Sølvmedailler har vi ikke faa tilbage; men de vare ikke 
slaaede af private, men som al Mønt af ædelt Metal var 
det i Kejserens Navn, at de udkom. Skikken var altsaa saa 
almindelig, at man, for at imødekomme den, officielt satte saa- 
danne Medailloner i Omløb. 

Men først og fremmest var det naturligvis til Kejserens 
eget Brug at slige Skuepenge bleve slaaede. Den Mængde 
Guld- og Sølvmedailloner, som er bevarede, har Kejserne 
ladet slaa for at bruge dem til Sportulae ved festlige Lej- 
ligheder under deres Regering. Medaillonerne staa i et be- 
stemt Forhold til Curantmønten. Guldmedaillonerne svare 
saaledes i Vægt hyppigst til to Solidi, ligesom den Sportula, 
som Symmachus oftest nævner i sine Breve, er to Solidi. 
Men næsten lige saa hyppigt findes Medailloner til Vægt af 
172 Solidus. Desuden haves Stykker af langt højere Vægt 



106 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

efter en vis bestemt Skala, brugte som Foræring til de mest 
begunstigede. Saaledes findes blandt Constantin den Stores 
Guldmedailloner en Række til en Vægt af 4 x /2 eller af 3 
Solidi med Billedet af Kejseren i Senatordragt paa Bagsiden 
og Indskriften SENATVS og en anden Række svarende til 
IV2 Solidus med Billedet af en Rytter (Ridder) og Indskrift 
EQV1S (i St. for eques) ROMANVS. Der er næppe Tvivl 
om, at de første har været uddelte af Kejseren til Sena- 
torer (de til 4 x /2 Solidi vistnok til consulares), de sidste til 
romerske Riddere (Seeck, S. 23 og 323). 

Ved de sidstnævnte Medailloner bekræftes saaledes i høj 
Grad Antagelsen, som her er fremsat efter O. Seeck, om at 
de kejserlige Guldmedailloner vare bestemte til Sportulae ved 
glædelige Begivenheder i Kejserfamilien. Og dette vil faa 
yderligere Støtte, naar der i Fremstillingen paa disse Medail- 
loner findes Hentydninger til Lejligheden, som har fremkaldt 
dem. Saadanne Hentydninger kan virkelig paavises, ganske 
vist ikke altid, thi der er visse konventionelle Fremstillinger 
paa Bagsiden af mange Medailloner, som ingen Ting siger 
om Lejligheden, men i andre Tilfælde er det anderledes, og 
det kan da med Rette siges, at disse Medailloner bliver 
historiske Mindesmærker af høj Betydning (Seeck). 

Den ofte nævnte tyske Historikers Fortjeneste er det da 
ogsaa i nævnte Afhandling at have sammenstillet Medailloner 
— i Reglen med en bestemt opadgaaende Vægtskala fra IV2 
eller 2 Solidi og højere op — , som ved de Personer eller 
Scener, der er fremstillede paa Bagsiderne, ved Indskrifter, 
Prægested o. s. v. lade sig henføre til bestemte Begivenheder. 
Bestemmelsen lettes yderligere i denne Periode, hvorom vi 
her tale, ved at vi har flere Kejsere samtidig, mellem hvis 
Medailloner der tit er en paaviselig Sammenhæng, nemlig 
Constantin den Store og hans Sønner. Sammenholdte med 
de historiske Efterretninger, som ellers ere overleverede, fast- 
slaa Medaillonerne undertiden en Begivenhed chronologisk 
med en uanet Nøjagtighed. 



ROMERSKE GULDMEDAILLONER. 107 

Den Gruppe af Festmønter, som for vor Guldmedaillon 
faar Betydning, er sammenstillet af Seeck Side 35 fF. i 
nævnte Afhandling. Disse Medailloner ere dels fra Constan- 
tin den Store dels fra Constantin II og tale et tydeligt Sprog ; 
det er Sejre over fremmede Folkeslag der sigtes til baade i 
en Indskrift som denne: DEBELLATORI GENTIVM BAR- 
BARARVM, og i Fremstillingerne, hvor en romersk Helt 
sætter Foden paa en lille knælende besejret Fjende 1 . Hvad 
det er for Fjender, lærer ogsaa Indskrifterne, en Gang GOTHIA, 
oftere SARMATIA. Constantin den Store havde tidlig sendt 
sine Sønner i Krig, Crispus allerede før han var 14 Aar; 
hans Henrettelse falder i de første Dage af 326. Senere 
finde vi den yngre Søn Constantin II (som Caesar) nævnt 
i en Indskrift fra 331 og allerede betegnet med Tilnavnet 
Alamannicus (uden at Faderen eller Broderen Constantius II 
bar dette Tilnavn), han maa altsaa 13 Aar gammel have 
vundet (faaet Æren for) en Sejr ved Rhinen. Femten Aar 
gammel fører han Krig ved Donau, og det er den, hvortil 
der paa denne Række Medailloner sigtes. Constantin den 
Store begav sig den Gang (Foraar 332) til Marcianopolis for 
at være i Nærheden af Krigsskuepladsen. Gotherne var trængt 
ind i Sarmaternes Land, og disse havde bedet Kejseren om 
Hjælp. Den unge Constantin II gik da over Donau og slog 
Fjenden den 20. April, hvorved overordentlig mange Gother 
omkom. Han gav dem Fred og modtog Gisler af dem, der- 
iblandt Kong Ariarichs Søn. Men imidlertid havde Sarma- 
terne vist sig som Forrædere, og der maatte da føres Krig 
med dem, som ogsaa endtes lykkeligt. 

Paa den Guldmedaillon i Berlin (fra Constantin den 
Store), hvor Indskriften debellatori yentium barbararum findes, 
afbildes paa Bagsiden den unge Constantin II i Rustning 
med Hjælm og Skjold i Færd med at føre den lille gothiske 

1 Saaledes paa en Solidus fra Constantin II i den kgl. Mønt- 
og Medaillesamling-, hos Ramus S. 265 Nr. 60 afbildet og 
rigtigere beskreven end hos Coh. 2 VII, 381 Nr. 140. 



108 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Kongesøn hen til Constantin den Store, der staar i Felt- 
herreklædning men uden Vaaben og uden Hjælm og rækker 
sin Haand ud mod den lille Dreng i barbarisk Klædning, 
der føres til ham som Gissel (Seeck, Ztschr, f. Num. XXI 
Tvl. II, 8). 

Betragte vi nu vor Guldmedaillon, saa lyder Forsidens Ind- 
skrift (Flavius Julius Constantius Nobilissimus Caesar) paa at 
Constantius II endnu er Caesar; den kan altsaa ikke være 
slaaet efter Constantin den Stores Død. Da nu Constantius 
kort før Faderens Død (337) blev sendt til Orienten imod 
Perserne, kan han ikke have vundet Sejre der endnu som 
Caesar, og Felttoget imod Perserne var i det hele ikke rigt 
paa Sejre. Da det endvidere ikke er rimeligt, at Broderens 
(Constantin II's) Bedrift, som er den, vi ellers kan paavise, 
skulde være fremstillet paa Constantius's Medaillon, særlig 
paa et saa stort og anseeligt Stykke som dette, der svarer 
til 4 x /2 Solidi, saa nærer jeg ingen Tvivl om, at den paa 
Bagsiden fremstillede Krigshelt, der anbefaler eller overgiver 
den besejrede Nations Repræsentant til Kejserens Menneske- 
kærlighed eller Barmhjærtighed (PIETAS), er Constantius II, 
med andre Ord , at han ogsaa har deltaget i Krigen ved 
Donau (Seeck har allerede formodet noget lignende S. 35 
uden at tage Hensyn til vor Medaillon); og dette bestyrkes i 
høj Grad ved en Indskrift, som er fundet og som sættes til 
Tiden 338 — 340, hvori Constantius paa den Tid betegnes med 
Tilnavnene Sarmaticus Persiens. Antagelsen om, at dette Til- 
navn Sarmaticus kun kunde skrive sig fra, at Constantius 
ogsaa havde udmærket sig ved Donau, faar efter min Me- 
ning saaledes sin afgørende Bekræftelse ved den her omtalte 
Medaillon l . Alle de Medailloner, som vedrøre denne Krigs 



1 Hvis man da ikke vil antage en anden Krig med Sarma- 
terne i de nærmeste Aar efter den for nævnte, og at Con- 
stantius i den skulde have vundet Berømmelse ; men om en 
saadan Krig berettes ellers intet, og hvad der fortælles om 
de tidligere afgørende Sejrvindinger tyder ikke paa noget 
saadant. 



ROMERSKE GULDMEDAILLONER. 109 

Begivenheder, ere prægede i Trier, hvortil nu ogsaa vor 
Medaillon slutter sig, der bærer den for dette Prægested fast- 
slaaede Signatur TR. Seeck har allerede gjort opmærksom 
paa Betydningen af denne Omstændighed (S. 38), der synes 
paafaldende, naar Sejrene vare vundne i Donauegnene; men 
han slutter vistnok med Rette deraf, at Sejrsfesten er fejret 
i den galliske Del af Riget, hvor Constantin II havde været 
før Krigen og hvortil han vendte tilbage, og vi kan tilføje, 
hvor ogsaa Constantius (en Tid) havde afløst Broderen under 
Krigen. Om Brødrenes fælles Virksomhed i denne Krig kan 
man maaske ogsaa finde et Vidnesbyrd i de to Bronce- 
medailloner (Coh. 312 og 315) fra Constantius II, hvor Bag- 
siden viser en Feltherre med Laurbærkrans og omvendt Lanse, 
staaende ved et Sejrstegn (Trophæ), ved hvis Fod en fangen 
Kvinde sørgende sidder; Omskriften lyder VIRTVS CAESS 
(de to Cæsarers Tapperhed i Krig). 

Ligesom der ved den af Seeck sammenstillede Række 
af Medailloner, der vedrøre Krigen ved Donau, var dels 
nogle med den unge Constantin Il's Billede paa Forsiden 
dels nogle med Constantin den Stores, saaledes deler ogsaa 
Constantius II med sin Fader Æren for sine Bedrifter, idet 
der findes Medailloner (og en Solidus) med samme Bagside 
som vor men med Constantin den Stores Billede og Indskrift 
paa Forsiden (Froehner, les médaillons de l'empire romain, 
Paris 1878, p. 286, = Cohen, méd. impér. 2 VII p. 274 Nr. 
392 og 393). 



I Forbindelse med Ovenstaaende gives her Meddelelse 
om en romersk Guldmedaillon, som opbevares i National- 
museets danske Samling (forhistoriske Del) funden 1768 ved 
Faxe (Præstø Amt) 1 [Museumsnr. 8511]. 



1 Se V. Boye, Fort. over de Gjenstande i det Kgl. Mus. f. nord. 
Olds., der ere forarbejdede af ædle Metaller. I. S. 52 Nr. 287. 



110 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Exemplaret er desværre meget stærkt medtaget ved Slid 
og anden Overlast. Det er forsynet med en Øsken (af ly- 
sere Metal end Mønten) og vejer med denne 18,4 Gr. Tvær- 
maalet er 34 Mm., men Randen er banket noget sammen. 

Uagtet dens kummerlige Tilstand lader Medaillen sig 
bestemme. Den tilhører Kejser Valentinian I og bærer paa 
Forsiden hans Brystbillede og Omskriften [D NJVALENTINIi- 
ANVS P F AV[G], paa Bagsiden sidder Constantinopolis 
fremstillet som Gudinde paa en prægtig Throne; i den frem- 
strakte Haand holder hun en Verdenskugle, hvorpaa en svæ- 
vende Victoria staar, og Stadgudinden selv træder med den 
ene Fod paa en Skibsstavn, hvorved Constantinopels Figur i 
Reglen adskilles fra Stadgudinden Rom, i hvis Billede hun 
ellers er skabt. Omskriften paa Bagsiden er GLORIA RO- 
MANORVM og i Afsnittet for neden ANTOB, hvorved 
Prægestedet er angivet som Antiochia. 

Der anføres hos Cohen 2 VIII, p. 87, Nr. 6 et Exemplar 
af samme Medaille i Grev Tyskiewicz's Besiddelse til en 
Vægt af 19,20 Gr. Paa Bagsiden har dette Exemplar for- 
uden Billedet og Omskriften ogsaa Christusmonogrammet, 
som paa det danske Exemplar paa Grund af den udslidte 
Overflade ikke kan skelnes. 

Man kunde maaske undre sig over, at denne Medaillon 
er præget i Antiochia, skønt Valentinian I var Hersker i den 
vestlige Del af Romerriget. Dog kan dette let forklares. 
Valentinian blev valgt til Kejser, medens han var i Orienten, 
og begav sig derfra til Constantinopel, hvor han delte Mag- 
ten med sin Broder Valens og overgav denne den østlige 
Del af Riget. Det var altsaa naturligt, at han, endnu medens 
han var i Asien, lod præge de Mønter og Medailler, som 
han ved Regeringstiltrædelsen havde Brug for; og det fore- 
kommer mig rimeligt at antage, at Medaillen med Constanti- 
nopels Billede paa Bagsiden netop har været bestemt til Ud- 
deling i Hovedstaden af dette Navn, naar han holdt sit Indtog 
der. Af Mønterne fra hans Regering er der en Række Solidi, 



ROMERSKE GULDMEDAILLONER. 111 

hvis Bagside bærer Indskriften RESTITVTOR REI PVBLI- 
CAE og et Billede af Kejseren staaende, med Victoria paa 
Verdenskuglen i den ene Haand og et Banner (ofte med 
Christusmonogrammet derpaa) i den anden (Coh. 2 n. 28); 
disse Mønter ere for en stor Del slaaede i Antiochia og 
maa derfor rimeligvis ogsaa henføres til Begyndelsen af Kej- 
serens Regering 1 . Endelig findes en Guldmedaillon fra Va- 
lentinian I med GLORIA REI PVBLICAE og Kejseren 
staaende som paa de nævnte Mønter (Collection Montagu, 
Monnaies d'or romaines et byz. Paris 1896, Nr. 914 Tvl. 
XXXII). Den er ogsaa præget i Antiochia; dens Vægt er 
13,3 Gr., og den kunde altsaa benyttes som en mindre Gave 
end den Medaillon, som vi ovenfor have beskrevet, og maaske 
ved samme Lejlighed. 

En lignende Bagside som paa den her beskrevne Me- 
daillon i Nationalmuseet fra Valentinian I, findes paa en 
Medaillon 2 af samme Vægt fra Constantius II og paa en 
Medaillon fra Constans (Coh: 2 80). Den smukke Afbildning 
i Katalogen over Montagus Samling (pi. XXX, 879) af Me- 
daillonen fra Constantius II vil bedst kunne give en Fore- 
stilling om, hvordan vor Medaille har set ud. 

C. Jørgensen. 



En saadan (med Øsken) er funden red Haderslev 1841, en 
anden (uden Øsken eller Hul) i Lunde Præstegaard 1850, 
hvorhen den dog let kunde have fundet Vej i nyere Tid 
paa Grund af det for en Præst interessante Christusmono- 
gram. 

Coh. 2 133 med SMANT og 19,32 Gr. vægtig; et andet Ex- 
emplar Collect. Montagu Nr. 879 med SIRM og Vægt af 
21,21 Gr. med ØskeDen. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



Naar undtages Bornholm, der paa Grund af sin isolerede 
geografiske Beliggenhed stedse til en vis Grad har indtaget 
en Særstilling, indeholde de danske Gravfund fra den romerske 
Periode og Folkevandringstiden kun undtagelsesvis Vaaben, 

og endnu sjældnere ere disse i 
nogenlunde velbevaret Stand. Vel 
findes der i de store fyenske og 
jydske Mosefund talrige Vidnesbyrd 
om Tidens Væbning; men da der 
i hvert af dem optræder forskellige 
Vaabentyper, og der desuden med 
Hensyn til Opfattelsen af Enkelt- 
heder i Fundene endnu hersker 
nogen Tvivl, er det ønskeligt, at 
der fremkommer Supplementer fra 
andre Sider og da navnlig fra Grav- 
fund af en saadan Karakter, at 
der ikke kan være Tvivl om deres 
Tidsbestemmelse. Der er nu i de 
senere Aar til Nationalmuseet ind- 
kommet en Række Vaaben fra 
begge de ovennævnte Tidsrum; Flertallet af dem stammer 
fra karakteristiske, vel oplyste Gravfund, og Stykkerne frem- 
byde derhos ved deres Form og Udstyrelse ikke ringe Interesse. 
To af disse nye Stykker ere eneggede Jærnsværd, begge 
fra Jylland. Det ene af dem er fundet i Stokholm, Vebbe- 
strup Sogn, ca. 8,5 Km. Nord for Hobro 1 . Sværdets Fæste 
er vist i Fig. 1 ; det har en flad Grebtunge, som opadtil og 




Fig. 1. V« 



1 Det indkom til Museet i 1898 som Gave fra Justitsraad, Apo- 
teker Hansen i Hobro. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



113 



nedadtil er stærkt udvidet og har en fremstaaende Kant; paa 
begge Sider har Fæstet været beklædt med Plader, som det 
synes af Ben, og som have været fastholdte af Bronzenagler; 
de fleste af disse have smaa, runde og flade ^^^_ 
Hoveder; de to yderste ved Fæstets øverste ( ^W 
Ende ere derimod forholdsvis brede og tynde 1 . 
Klingen er paa flere Steder overbrudt; dens 
Form er lidet kendelig; dog ses det, at Egsiden 
opad mod Fæstet har haft en Udvidelse 2 . Ryg- 
gen har været lige eller mulig svagt udbuet; 
paa Klingen ses Rester af en Træskede. Fæ- 
stet er 0,135 M. 1., Klingens Længde har for- 
mentlig været mindst 0,3 — 0,4 M. Sværdet er 
fundet i en Høj sammen med en lille, tyk- 
vægget Lerkop (Mus. Nr. C. 9296—97). 

Medens Sværdet fra Stokholm snarest sy- 
nes at maatte henføres til Begyndelsen af den 
romerske Jærn alder, er den i Fig. 2 afbildede 
svære Jærnk niv betydelig yngre og af eii Form, 
som mere nærmer sig til den fra Viemosefundet 
kendte Type. Den er fundet ved Haag i Thors- 
ager Sogn, Nord for Kalø Vig. Fæstet har en 
flad Grebtunge, beklædt med Træplader, som 
fastholdes ved Bronzenagler med flade, runde 
Hoveder; opadtil afsluttes det med en flad, 
simpelt ornamenteret Bronzeplade af aflang 
Form; nedadtil synes det at have været om- 
givet af en flad Bronzering, hvoraf dog kun 
smaa Fragmenter ere bevarede. Klingen er 
smal og spids; baade Ryg og Eg ere mod 
Spidsen svagt buede, saaledes at Odden ligger omtrent i 
Klingens Midtlinie. Hele Stykket er kun 0,315 M, 1., hvoraf 
Fæstet alene udgør 0,128 M.; der kan saaledes være Tvivl 

1 Dette ses kun til Bels i Fig. 1. 

2 Jvf. Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, Fig. 68, S. 71. 



Fig. 2. 



114 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

om, hvorvidt det virkelig er et Vaaben eller kun en usæd- 
vanlig svær Kniv. Den er funden sammen med en lille Rage- 
kniv af Jærn 1 og et Sæt af Lerkar af de i jydske Gravfund 
fra den romerske Periode almindelige Former, nemlig et stort 
Fad (S. M. 172 — 74), en stor, ornamenteret Krukke med 
Øre (S. M. 143 — 44), en mindre Krukke med snæver Mun- 
ding (S. M. 144), et ornamenteret Bæger (S. M. 169— 70), 
2 mindre Kopper (S. M. 161) og 2 aabne Skaale, den ene 
med mæanderlignende Ornamenter, den anden med flade 
Hanke ved Mundingen. Disse Oldsager fandtes i en stensat 
Kiste med Længderetning Ø.-V. ; dens Længde var 1,9 M., 
dens Bredde 1,25 M. og Dybden 1,1 M. ; forneden var den 
sat af større Koltringer, oven paa hvilke der var stablet 
større og mindre Sten; Dæksten iagttoges ikke. Samtlige 
Oldsager fandtes paa Gravbunden, Lerkarrene i en Række 
langs den søndre Side, den store Kniv ved Østenden med 
Fæstet mod Nord, Eggen i Øst, og Ragekniven umiddelbart 
ovenpaa den. Skeletrester fandtes ikke. (Mus. Nr. C. 8693 
—702.) 

Det er ikke ualmindeligt, at der i jydske Gravfund af 
lignende Karakter som det fra Haag forekommer større og 
mindre Jærnknive; de ere dog næsten altid simple og af lidet 
ejendommelig Form. De ovenfor beskrevne Stykker, Sværdet 
fra Stokholm og Kniven fra Haag skille sig ved deres hver 
for sig karakteristiske og udprægede Former ret stærkt fra 
hele den øvrige Række. 

Fra et Fund ved Raadved, Hansted Sogn, ca. 6 Km. 
nordvest for Horsens, stammer den Fig. 3, S. 115 afbildede 
Skjoldbule med tilhørende Skjoldhaandtag. Medens Haag- 
graven synes at have været anlagt under flad Mark, dækkedes 
Grav anlægget her af en lille Høj. Midt under dens Bund, 
godt 1 M. lavere end den omgivende Markflade, fandtes en 
stensat, aflang, firsidet Grav med Længderetning N. til 0. — S. 

1 S. Miiller, Ordning af Danmarks Oldsager, Jærnalderen, Nr. 122 
(I det følgende citeret: S. M.). 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



115 



til V., 1,9 M. 1. og 1,3 M. bred; dens Sider vare satte af 
ikke meget store Sten, der vare opstablede over hinanden, 
og det hele var dækket af en større Hob af Smaasten. I 
Graven laa en Skjoldbule af Jærn med tilsvarende Haandtag, 
Brudstykker af Skjoldets Kantning, en Ragekniv af Jærn, 
Fragmenter af en Saks, ligeledes af Jærn, og af en lille 
Bronzenaal, samt endvidere 2 Lerkar, nemlig et stort Fad 




Fig. 3. 7s. 

(S. M. 173) og en aaben, grovt ornamenteret Skaal med 
fladt Greb ved Mundingen. Lerkarrene fandtes i Gravens 
sydøstre Hjørne, Jærnkniven i det nordøstre; Skjoldbulen laa 
omtrent midt i Graven. (Mus. Nr. C. 8068—70.) 

Som det ses af Fig. 3 er Skjoldbulen af en Form, del- 
er almindelig i den romerske Periode. Den har forneden et 
lodret, cylindrisk Parti og opadtil en fremskydende Spids. 
Kraven har haft en smal Kantning af Sølvblik. Skjold- 
sømmene ere af en ejendommelig, sjældnere forekommende 
Form, omtrent som et Fingerbøl; de ere af Bronze, men 
have et tyndt Overtræk af Sølv; ialt er der bevaret 9. Bulen 
er noget forbukket, men det skyldes formentlig kun Trykket 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 8 



116 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

af de overliggende Sten; dens Højde er 0,125 M., dens Bredde 
0,142 M.; til den er fastrustet Dele af Skjoldbrædtet samt et 
Fragment af den ovennævnte Bronzenaal. 

Haandtaget er af Bronze med Sølvbelægning paa de 
fremspringende Kamme og paa Endestykkerne. Midtpartiet er 
0,12 M. 1.; hele Stykket har en Længde af 0,225 M. Til 
Skjoldbrædtet har det været fastgjort ved Bronzenagler med 
fingerbølformede, sølvbelagte Hoveder, ligesom de i Skjoldbulens 
Krave mindst 2 af dem, formentlig de 2 yderste 1 , have 
haft en Art Slutstykke, en fint drejet Knap af Bronze; 
der foreligger dog nu kun et enkelt saadant Stykke. 

Haandtag af denne smukke og ejendommelige Form 
forelaa tidligere i et mindre Antal jydske, fyenske og born- 
holmske Fund; alle vare de dog simplere og desuden alle 
stærkt fragmenterede 2 . Lignende Stykker, som dog i Enkelt- 
hederne mere eller mindre afvige fra det ved Raadved op- 
tagne, kendes fra en Del nordeuropæiske Fund 3 . De i Udlandet 
fundne Stykker tilhøre den ældre Del af den romerske Peri-. 
ode, og de danske Fund synes ligeledes at være forholdsvis 
gamle, idet Skjoldhaandtagene af den nævnte Form i Jylland 
og Fyen kun ere fundne sammen med Oldsager, der tilhøre 
den ældre romerske Jærnalder 4 ; ligeledes mangle de ejen- 
dommelige store Naglehoveder fuldstændig i de ældste Mose- 

1 Jvf. Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, Fig. 85. 

2 Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, Fig. 85, jvf. 
S. Muller, Jærnalderen, Nr. 75, 

3 Montelius, Sveriges Forntid, 293; Rygh, Norske Oldsager 223, 
Archæologicky Vyzkiim, pise Dr. J. L. Pie. Praze, 1897, 
PI XXIII, 4 og XXXVII, 8 (2 Stykker fra Bøhmen), Undset, 
Jærnalderens Begyndelse S. 207 o. a. St. 

4 Ved Lundshof ved Horsens sammen med Bøjlenaale af Form, 
Muller, Jærnalderen 95; ved Bjergelide ved Horsens sammen 
med en »kræmmerhusformet« Skjoldbule. Lignende Forhold 
gentage sig i Fundene fra Nørre Vissing (ved Skanderborg) 
og Svanninge (Fyen). Se Aarb. f. n. O. og H. 1881, S. 165 
os; 169, samt Annaler f. n. Oldk. 1860. S. 46 f. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



117 



fund, der vel tilhøre Folkevandringstiden, men dog have be- 
varet adskillige Ting fra de nærmest foregaaen de Tider. 

Det mærkeligste af de i de senere Aar fremkomne Vaaben 
er dog vistnok det i Fig. 5, S. 119 afbildede Sværd, hvis Form 
synes at maatte forstaaes ud fra romerske Forbilleder. Det 
er fundet i en Høj ved Mollerup, Hammer Sogn, omtrent 
26 Km. Vest for Horsens, som i 1896 undersøgtes af National- 
museet. 

Ved Undersøgelsens Begyndelse var Højen kun 0,65 M. h.; 




6fcl.V | c 



lO iO 70 OJ SO +0 .10 iO 



Fig. 4. Plan af Graven ved Mellerup. 



den var overpløjet og Overfladen noget forstyrret. Højen dæk- 
kede over en Grav, der var anlagt under dens Midte, saa- 
ledes at Bunden laa 1,32 M. under den omgivende Mark- 
flade. I Højde med Højbunden var Graven kendelig som en 
elliptisk Grube, fyldt med lysegraat Blysand; midt i den 
fandtes Resterne af en aflang, firsidet Trækiste (jvf. Fig. 4), 
hvis Bund og Sider tydelig iagttoges, medens noget Laag 
ikke kunde paavises. Træet var, som sædvanlig under lig- 
nende Forhold, ved Jordlagenes Tryk sammenpresset til en 
sort, fedtet Masse, hvis Struktur kun i Nærheden af Old- 
sagerne var nogenlunde velbevaret. Bundbrædtet tegnede sig 
som en 2,7 M. lang Flade med Retning Ø.-V. Kistens Sider 
stode lodret; mod N., 0. og V. forløb de temmelig lige, me- 



118 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

dens den søndre Side var trykket noget ud og ind. Side- 
brædterne stode 0,15 M. indenfor Bundbrædtets yderste 
Kant, saaledes at Kistens Længde blev 2,4 M., dens Bredde 
1,3 M. Den største Højde, der maaltes paa Siderne, var 
0,16 M. Kisten har dog vel oprindelig været i det mindste 
noget dybere. Inde i den iagttoges paa 2 Steder Rester af 
skraatliggende Brædder, der mulig kunde opfattes som stærkt 
nedtrykkede Dele af et Laag. Helt udenfor Kisterummet laa 
et Par mindre Sten. 

I Graven fandtes et Par ubetydelige Rester af ubrændte 
Ben, samt en Del Oldsager. (Mus. Nr. C. 8285-99.) I den 
vestre Ende, nær Sidebrædtet, som paa dette Sted var stærkt 
indbøjet, laa et Jærnsværd (Fig. 4 Nr. 1) med Fæstet mod 
Vest; umiddelbart syd for Sværdet stod et Hankekar af Ler 
(Fig. 4 Nr. 2, Formen som S. M. 172 — 74); i Kistens sydvestre 
Hjørne stod et stort, mæanderprydet Lerkar (Fig. 4 Nr. 3, som 
S. M. 143 — 44, jvf. 290); det var knust og Skaarene delvis 
spredte ind over den tilgrændsende Del af Kisten ; paa Bund- 
brædtet, men som det syntes udenfor Sidebrædtet, laa Skaarene 
af 3 knuste Lerkar (Fig. 4 Nr. 4), nemlig et bægerformet (om- 
trent som S. M. 150 u. Øre), et skaalformet (S. M. 172 — 74) 
samt et stærkt fragmenteret mindre Kar (omtrent som S. M. 143 
— 44). Mellem den sidstnævnte Gruppe af Lerkar og Sværdet 
laa ovenpaa Sidebrædtet en Hammer og Smedetang af Jærn 
(Fig. 4 Nr. 5): Hammerhovedet vendte mod Vest, Næbbet 
mod Nord 1 . Øst for Hammeren og ligeledes ovenpaa Side- 
brædtet laa nogle tynde Jærnstænger, 0,06 — 0,22 M. lange, 
dels af rundt, dels af firsidet Gennemsnit. Endelig fandtes 
i Kistens østre Ende 2 Fingerringe (Fig. 4, Nr. 6 og 7), den 
ene af Bronze, den anden af Sølv (begge af Form S. M. 91). 
Alle de hidtil nævnte Genstande bleve optagne ved Under- 
søgelsen og deres Plads nøje betegnet. Desuden indleveredes 
flere Prøver af Træ fra Kistebunden; en af dem indeholdt 

1 Nærmere om disse Stykker, se S. 126. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



119 



nogle Brudstykker af et Remspænde 
af Bronze (S. M. 393); blandt de 
andre Prøver fandtes nogle smaa og 
ubestemmelige Bronzefragmenter, de 
fire af en tynd Plade, det femte 
maaske af et Remspænde. 

Da de to Fingerringe fandtes i 
Kistens østre Ende, har Skelettets 
Hoved formentlig vendt mod Øst. 
Af Tøj fandtes kun et Par smaa 
Fragmenter, der sade paa Sværdets 
Skede og vare gennemtrængte af 
Jærnrust; de hidrørte sikkert fra 
et og samme Stykke Tøj, der har 
været af firskaftet Vævning og me- 
get fintraadet. 

I sit Anlæg frembyder Graven i det 
hele Lighed med de almindelige oLer- 
kargrave« fra den romerske Periode. 
Dog ligger den noget dybere end al- 
mindeligt, og det er ligeledes usæd- 
vanligt, at den døde her har været 
nedlagt i en Trækiste; Flertallet af 
disse Grave ere stensatte Kister. 

Sværdet er vist i Fig. 5. Det er 
tveægget og har Grebspids. Fæstet 
er 0,14 M. 1. og afsluttes opadtil 
med en flad, rhombisk Bronzeknap. 
Ved denne og ligeledes paa Partiet 
nærmest Klingen ses betydelige Re- 
ster af en hvidgraa Masse, der for- 
mentlig repræsenterer 2 Knapper, [en 
rund foroven og en halvkuglefor- 
met ved Overgangen til Klingen. 
Paa Fæstets Midtparti ses nogle Re- 







Fig. 5. Vi 



120 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ster af den Beklædning, der har omgivet Grebspidsen 
(Træ?). Klingen er nu 0,275 M. 1. og foroven 0,045 M. 
bred; dens nederste Del er afbrudt og mangler, dog maa 
det efter samtlige foreliggende Forhold antages, at det 
manglende Stykke ikke kan være ret stort. Klingen om- 
gives helt af en Skede, som synes at bestaa af Læder, 
udforet med Træ. Læderet er nu helt gennemtrængt af 
Rust, saaledes at det ligner Jærnblik. Paa Skedens øverste 
Parti er anbragt to Tværbaand med Ringe, hvortil der op- 
efter slutter sig en tynd, ornamenteret Plade af gennembrudt 
Arbejde, alt af Bronze; mellem Tværbaandene ses 3 smalle 
Bronzeskinner. Af Ringene, der maa opfattes som Bæreringe, 
ere nu kun to bevarede; begge synes stærkt slidte. Dybe 
Mærker af Slid ses ogsaa i begge Ender af Tværbaandene 
og tyde paa, at der oprindelig i hver Side har været 2 Bære- 
ringe, som formentlig enten umiddelbart eller ved korte Remme 
have""været bragte i Forbindelse med Livbæltet. I Folke- 
vandringstiden benyttede man i Almindelighed ikke saadanne 
Bæreringe, men en paa Skedens Forside anbragt Bøjle, hvor- 
igennem Remmen førtes; dette er saaledes Reglen i de ældste 
Mosefund. I den romerske Jærnalder synes dog Anvendelsen 
af Tværbaand med Bæreringe ikke at have været ganske ukendt. 
Et Tværbaand af samme Form som Møllerupsværdets fore- 
ligger saaledes i et Fund fra Bjærgelide 1 ; lignende Karakter 
have de smalle Jærnbaand til Sværdskeder, som kendes 
fra flere bornholmske Fund 2 , og mulig have ogsaa to 
smalle Guldbaand i Fundet fra Spjellerup, Præstø Amt, haft 
samme Bestemmelse 3 . Møllerupsværdet stemmer iøvrigt i 



1 Afb. Aarb. 1881. S. 114 Fig. 3. 

2 Se t. Eks. Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager S. 71 
Fig. 68. 

3 Jvf. iøvrigt ogsaa Beslagene til nogle eneggede Sværd i Vie- 
mosefundet, Engelhardt, PL 7, Fig. 27 og 29. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



121 



Form nærmest overens med en lille Række af 
korte, forholdsvis brede Klinger i Viemosefun- 
det 1 . 

Sværdet er utvivlsomt af romersk Form. 
Som bekendt foreligger der kun yderst faa Fund 
af romerske Sværd selv fra sikker romersk 
Grund 2 . Der kendes dog en lille Række, som 
i Hovedtrækkene ligne Møllerupvaabenet, navn- 
lig ved at være udstyrede med de samme Tvær- 
baand og Bæreringe. To Sværd ere fundne i 
Pompeji 3 , et tredje stammer utvivlsomt fra 
Kejser Tiberius Tid 4 ; dette sidste er fundet i 
Rhinen, og fra de samme Egne haves endnu 
nogle faa hele Stykker, foruden adskillige Frag- 
menter 5 . De af disse Sværd, som med nogen 
Sikkerhed kunne dateres, stamme saaledes fra 
det første A århundrede efter Christus 6 . Imidler- 
tid vise Fremstillinger paa Trajansøjlens Reli- 



1 Jvf. Engelhardt, Viemosefundet PI. 6 Fig. 14 

—15. 

2 Forf. af Artiklen Waffen i Baumeisters Denk- 
måler des klass. Alterthums anfører saaledes 
ikke et eneste romersk Sværd fra italisk Grund. 

3 Jvf. Overbeck, Pompeji, Fig. 247. 

4 Det saakaldte »Tiberius' Sværd« i British Mu- 
seum, der paa Skedens Forside bærer en Me- 
daillon med T.s Billede ; det er afbildet mang- 
foldige Gange, bl. a. Lindenschmidt, Tracht u. 
Bewaffnung des rom. Heeres, PL XI. 

5 Se bl. a, Zeitschr. des Vereins zur Erfor- 
schung derRhein. Gesch. u. Alterthumer, Bd. III. 
Fragmenter af romerske Sværd ere fundne 
langt længere mod 0., t. Eks. i Bøhmen. 

6 Forsaavidt Afbildningerne i Smith, Collectanea 
antiqua ere paalidelige, ere lignende Sværd 
ogsaa afbildede i Relieffer paa Triumfbuen i 
i Orange. 




Fig. 6. 



122 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

effer 1 og paa adskillige Gravsten 2 jævnlig romerske Soldater 
udstyrede med saadanne Vaaben, og Formen synes paa ro- 
mersk Grund at være bleven bevaret i det mindste et godt 
Stykke ind i det andet Aarhundrede e. Chr. Paa de nævnte 
Afbildninger ses det ikke sjælden, at Soldaten foruden det 
almindelige Sværd tillige bærer en kort Dolk, der i det 
væsentlige er udstyret som Sværdet. Det ligger nærmest at 
antage, at Vaabenet fra Mellerup ikke er Langsværdet (gla- 
dius) men Dolken (pugio). 

Møllerupgraven tilhører formentlig Slutningen af den 
romerske Periode, snarest Slutningen af det andet eller Be- 
gyndelsen af det tredje Aarh. e. Chr. dog, at det ikke er 
udelukket, at Sværdet kan være noget ældre, idet et godt 
Vaaben var en Kostbarhed, som meget vel kan tænkes at 
være nedarvet fra Fader til Søn eller gennem endnu flere 
Slægtled. 

Til Folkevandringstiden høre endelig de i Figur 6 og 7 viste 
Stykker. Sværdet Fig. 6, S. 121 er fundet sammen med Dele 
af Randbeslaget af et Skjold i Udkanten af Jordhøj ningen om 
en Jættestue ved Brandsby, Hjadstrup Sogn, ca. 16 Km. N. 
til V. for Odense. Det er tveægget og har en flad Greb- 
spids, hvis yderste Ende er afbrudt. Rester af Grebets Be- 
klædning, der synes at have været af Træ, ere endnu be- 
varede. En oval Bronzeplade, der nu sidder umiddelbart ved 
Klingen, har formodentlig afsluttet Fæstet nedefter. Klingen 
er 0,74 M. 1. og nær Fæstet 0,049 M. br. Den dækkes næsten 
helt af Resterne af Skeden, som har været af Træ, og er 
forsynet med forskellige Beslag af tyndt Bronzeblik. Mund- 
stykket er af en Form, der bl. a. kendes fra Thorsbjerg 
Mosefund 3 . Randbeslaget dannes af forskellige, til hinanden 



1 Froehner. Colonne Trajane, passim. 

2 Lindenschmidt, Tracht und Bewaffnung. Tavle II og VI. Bau- 
meister, Denkmåler des klass. Alterthums S. 2051, Fig. 2264, 
S. 2053 Fig. 2266. 

3 Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund PL 10 Fig. 30—32. 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 



123 



sluttende mindre Stykker. Dopskoen er af en Type, som i 
stort Antal optræder i Thorsbjerg- og navnlig Viemosefundet, 
og det samme gælder Rembøjlen, der over Remlejet bærer 
et skematisk tegnet Fuglehoved, udført i højt Relief. Det er 
ikke sikkert at Bøjlen nu sidder helt paa sin rigtige Plads; 





Fig. 7. 2 / 3 . 



forneden er den afbrudt. Fra Dopskoen udgaar et Midt- 
beslag, der i Formen er beslægtet med Rembøjlen; det skyder 
sig et lille Stykke ind under Dopskoens forreste Plade og 
efter visse Ejendommeligheder i Patinaen maa det siges, at 
det utvivlsomt sidder paa sin oprindelige Plads. Opadtil er 
det afbrudt; løst foreligger et Fragment af Størrelse som det 
sidstnævnte; mulig høre begge til Rembøjlen, saaledes at det 



124 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

hele har dannet et sammenhængende Beslag, der dækkede 
det meste af Skedens Forside 1 . (Mus. Nr. C .7733— 34.) 

Det i Fig. 7, S. 123 afbildede Stykke, en Knap af et Sværd- 
fæste, har Nationalmuseet i 1899 modtaget som Gave fra 
Jægermester Schiøller til Margaard; det er for adskillige Aar 
siden fundet i Viemosen. Nogle faa Stykker af samme Form 
forelaa i Forvejen i Museet. Et af dem er afbildet (Viemose- 
fundet PI. 19 Fig. 5.) af Engelhardt, der formodede, at det maatte 
hidrøre fra et Sværd, med hvis Grebspids det havde været for- 
bundet ved en Nitnagle. Rigtigheden af denne Formodning 
er bleven bekræftet ved, at tre fuldstændige Sværd med saa- 
danne Haandtag senere ere fremkomne i Vesttyskland 2 . 
Det foreliggende Stykke er noget sværere end de andre, 
(0,133 M. 1., Ringen 0,06 M. br. 0,028 M. t.), men ud- 
mærker sig iøvrigt navnlig ved at være forsynet med en i 
det hele særdeles velbevaret Indlægning af en gullig Metal- 
komposition 3 . Den samme Teknik er anvendt paa nogle 
mindre velbevarede Dopsko og Rembøjler i Viemosefundet 4 
og et enkelt Stykke fra Nydam, samt paa nogle i Tyskland 
fundne Genstande 5 . Alle disse Stykker vise saa betydelig 



Bestemte Analogier ere ikke Forf. bekendte. Snarest skulde 
der henvises til Afbildninger af romerske Sværd, der synes 
udstyrede paa lignende Maade, se t. Eks. Lindenschmidt 1. c. 
PL V, 2. 

Et af dem er afbildet i Westdeutsche Zeitschr. f. Gesch. u. 
Kunst XV, PI. 21, 13 (i Museet i Trier), jvf. Museographie 
S. 378, Anmærkningen. 

Overfladen er guldlignende, men Kompositionen indeholder lidet 
eller intet Guld og synes væsentlig at bestaa af Kobber med 
Tilsætning af andre Metaller. 

Engelhardt, Viemose Fund PL 7, Fig. 35—37 og 10, Fig. 87 
— 89 samt en senere fremkommen Sværdknap. 
En Dopsko fra Reichersdorff, afb. Lindenschmidt, Alterthii- 
mer unserer heidn. Vorzeit IV, 38 ; en lignende fra Rhinen ved 
Mainz, Westdeutsche Zeitschr. f. Gesch. u. Kunst XII, (Museo- 
graphie) Tavle VII, Fig. 10, o. fl. Samme Teknik er bl. a. ogsaa 
anvendt paa Dopskoen af et Sværd, fundet i en romersk 



NOGLE VAABEN FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 125 

indbyrdes Overensstemmelse, t. Eks. i Maaden, hvorpaa Blad- 
rankerne ere tegnede, Inddelingen i firsidede Felter m. m., at 
de maaske ere udgaaede fra samme Fabrik. De ere utvivl- 
somt af romersk Arbejde, men der er hidtil næppe frem- 
kommet noget Stykke fra Italien, ligesaalidt som Fabrikations- 
stedet nærmere kan angives. 

Hans A. Kjær. 



Grav red Køln, Lindenschmidt, 1. c. IV, 57. Alle de nævnte 
Dopsko ere af Former, som ere almindelige i Viemosefundet. 



FUND AF SMEDEVÆRKTØJ I GRAVE. 



Det er foran (S. 118) meddelt, at der i en Grav ved 
Mollerup, Hammer Sogn, foruden andre Oldsager tillige blev 
fundet en Hammer og Tang af Jærn; omtrent samtidig ind- 
kom til Nationalmuseet fra samme Egn et ganske lignende 
Gravfund, der indeholdt en Tang. I Forvejen forelaa enkelte 

lignende, delvis dog mindre 
vel oplyste Fund. Da der el- 
lers, bortset fra nogle Naale, 
der maaske have været Sy- 
redskaber, i Gravene aldrig 
findes Værktøj, og de oven- 
nævnte Fund i det væsentlige 
ere ensartede og samtidige, 
synes der her at foreligge 
Vidnesbyrd om en bestemt 
og ejendommelig Gravskik. 
Hammeren og Tangen fra Mollerup ere viste i Fig. 1 — 2. 
Hammerhovedet har Næb og Bane; det er 0,095 M. 1., ved Skaft- 
hullet 0,023 M. tykt og bredt. Skaftets Længde var oprindelig 
ca. 0,25 M., men største Delen af Træet smuldrede bort ved Op- 
tagelsen, saaledes at nu kun et 3 — 4 Cm. langt Stykke nærmest 
Hovedet er bevaret. Tangen er meget spinkel; dens hele Længde 
er 0,28 M., og den har omtrent samme Form som den ene 
af de i Viemosefundet opbevarede 1 . Hammer og Tang vare 
omhyggelig tilrettelagte over hinanden, saaledes at Tangens 
Haandtag rørte ved Hammerhovedet. Ved Hammeren fandtes 
som tidligere nævnt nogle tynde Jærnstænger af forskellig 
Længde, hvis Bestemmelse er uvis. At Værktøjet ikke er 




Engelhardt, Viemose Fund PI. 18 Fig. 3. 



FUND AF SMEDEVÆRKTØJ I GRAVE. 



127 



glemt eller tilfældig efterladt, synes efter den omhyggelige 
Tilrettelæggelse at dømme utvivlsomt; vel laa Sagerne oven- 
paa det ene af Trækistens Sidebrædter, men der synes dog 
ikke i dette Forhold alene at være tilstrækkelig Anledning 
til ikke at opfatte dem som 
Gravgods ligesaavel som 
de øvrige Oldsager. 

Det andet Fund stam- 
mer fra Nortvig, Nørre 
Snede Sogn, ca. 24 Km. V. 
til N. for Horsens. Det 
bestaar af 3 hele Lerkar, 
nemlig et stort Fad (S. Mul- 
ler, Jærnalderen Nr. 172 
— 74), et rundbuget Kar 
med Øre (S. M. 154) og en 
flad Skaal med Øre, Skaar 
af mindst 3 andre Lerkar, 
samt følgende Jærnsager: 
En halvrund Ragekniv, en 
smal, enegget Kniv med 
Grebtunge (0,22 M. 1.), en 
svær, enegget Kniv, hvoraf 
nu kun et Fragment er 
til Stede, et ubestemmeligt 
Jærnstykke, samt en Tang, 
hvis Form ses afFig.3. Den 
er betydelig sværere end Tangen fra Mollerup ; det ene Haand- 
tag er afsluttet i en flad, rund Knap og paa det sidder en 
løs Klampe, der kan bringes til med en Krog at gribe om 
det andet Haandtag og saaledes holde Tangen lukket. Hele 
Stykket er 0,22 M. 1. Om Fundet kan kun oplyses, at det 
stammer fra en Grav i en Høj. (Mus. Nr. C. 8753—61). 

En tredje Tang er for adskillige Aar siden indsendt til 
Museet sammen med nogle Stumper af en Skjoldbule, for- 




Fig, 2 



Fig. 3. 



128 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

mentlig af ældre Jærnalders Form, og opgaves at være fundet 
i en Høj ved Them, ca. 8 Km. Syd for Silkeborg. Tangen 
ligner nærmest den fra Nortvig, men har lige, tæt sammen- 
sluttende Læber og er betydelig større, mindst 0,3 M. 1. ; den 
er stærkt forrustet og fragmenteret. 

Alle de hidtil omtalte Fund ere komne fra Vrads Her- 
red; de 2 stamme utvivlsomt, det tredje rimeligvis fra den 
romerske Jærnalder. Hertil slutte sig endnu nogle ældre Fund. 
Et Hammerhoved er optaget paa Gravpladsen ved Kannike- 
gaard paa Bornholm 1 . Et under usikre Forhold optaget og 
ikke tilstrækkelig oplyst Fund fra Nymølle, Nexø Strandmark, 
hvori dog foreligger Oldsager fra den romerske Jærnalder, 
indeholdt baade Hammer og Tang 2 , og mulig kan hertil hen- 
regnes endnu et Par jydske Fund 3 . Hertil kommer, at Fund 
af lignende Karakter ikke ere helt ukendte andensteds, om 
de end synes meget faatallige og vistnok alle ere fra romersk 
eller halvromersk Grund. Fra en stor Gravplads ved Beckum 
i Westfalen hidrører et Fund, vistnok fra det femte Aarh. 
e. Chr., indeholdende bl. a. Vaaben, Lerkar, en romersk 
Vægt, Hammer og Tang, samt ukendelige Jærnfragmenter. 
Hammeren er stærk slidt 4 . En Tang fandtes i en romersk 
Grav ved Muhlbach 5 , og en lignende synes ogsaa at være 



1 Afbildet, Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager S. 99 
Fig. 204. 

2 Vedel 1. c. S. 365. 

3 Det ses af Museets Protokoller, at der i 1810 fra Egtved, 
Jerlev Herred, er indsendt en Tang og et Lerlaag, der op- 
gaves at være fundne i en Høj (Mus. Nr. 396), og senere 
fra Kousted, Nørhald Herred, en 7" lang Jærntang (Mus. 
Nr. 9671.). 

4 Zeitschr. fiir raterlåndische Gesch. u. Alterthumskunde, Mini- 
ster 1865. S. 337 f. Knivtangen er 1'. 3" 9'" 1., Hammer- 
hovedet 5" 9'" 1. 

5 W. Harster, Das romische Urnenfeld in Muhlbach, West- 
deustche Zeitschr. f. Gesch. u. Kunst IV. S. 283, jvf. Museo- 
graphie S. 214. 



FUND AF SMEDEVÆRKTØJ I GRAVE. 129 

fundet i en engelsk Grav 1 ; de nævnte Eksempler kunne for- 
mentlig suppleres; alle Stykker. ere af lignende Størrelse og 
Former som de danske. Fra Sverrig kendes en lille Række 
Fund, som dog synes at tilhøre en noget senere Tid 2 ; i 
Norges yngre Jærnalder høre Hammer og Tang, med eller 
uden Ambolt, til de jævnlig forekommende Oldsager. 

Formerne af det Smedeværktøj, der er optaget af Grave 
fra den romerske Periode, ere ikke synderlig forskellige fra 
dem, der kendes fra de danske Værkstedsfund fra Vikinge- 
tiden 3 , eller fra dem, der bruges den Dag i Dag. Det er 
Ejerens Værktøj, der har fulgt ham i Graven. Det er næppe 
helt tilfældigt, at det just er Smeden, der hædres paa denne 
Maade; i den senere Oldtid var han som bekendt den mest 
ansete af alle Haandværkere, og dette har utvivlsomt haft 
sin Rod i langt ældre Forhold 4 . 

Hans A. Kjær. 



1 Liger, La ferronerie ancienne, II S. 151 — 2 »découverte en 
Angleterre dans le cimetiére a ustrinum de Littington pres 
de Royston«. En Ambolt er optaget af en romersk Grav 
ved Bibracte. Bulliot, Fouilles de Bibracte, Rev. arch., Vol 
20—21. 

2 Montelius, Sveriges Forntid, 478—80. En Tang(?) fandtes i 
en af Vendelgravene, Antikv. Tidsskr. for Sverige, Bd. 8, S. 7. 

3 Annaler f. n. Oldk. 1860 S. 200 ff. 

4 En Ligsten fra Sens (Agedincum, Senonernes gamle Hoved- 
stad) med Relief af en Smed med sit Værktøj er (slet) af- 
bildet, Smith, Coll. antiqua V, S. 167, PI. XIX. 



BRONZEBÆLTER FRA FØRROMERSK TID. 



En stor Mængde Smaastykker af Bronze indsendtes samlet 
fra Jylland, dels aflange Plader, dels Led af sværere Kjæder 
og Rækker af sammenfeiede, fine Ringe, samt flere Hænge- 
prydelser og nogle Slutplader med Krog. For største Delen 
vare disse Sager stærkt medtagne baade ved Slid i Oldtiden, 
ved Metallets Opløsning og ved slet Behandling, da Fundet 
optoges. Alt var ifølge de senere fra paalidelig Side mod- 
tagne Oplysninger optaget i 1899 paa et hidtil udyrket, sidt 
Sted, der jævnlig stod under Vand, en lille Mose under Gaard- 
lodden Matr. Nr. 1 c af Sønder Skjoldborg, Skjoldborg Sogn, 
Thisted Amt. Sagerne laa ganske tæt sammen, over mindre 
end 1 O Alen, og kun i ringe Dybde, Va— 1 Fod under Over- 
fladen, idet de bleve trufne ved den første Pløining paa Stedet. 
De laa i Mosejord, der her kun havde en Dybde af c. 1 Alen. 

Allerede i 1834 blev der, i en Mose paa Mors, fundet nogle 
Brudstykker af tilsvarende Art, som afbildedes i Aarbøgerne 
for 1881 S. 101, men uden at der dengang kunde ytres noget 
om Formen eller Bestemmelsen af den Gjenstand, hvortil 
disse faa Fragmenter havde hørt. Det nye Fund byder bedre 
Forhold. Skjøndt ogsaa det er høist ufuldstændigt, idet meget 
maa være overseet ved Optagelsen, og trods den Usikkerhed, 
som Sagernes daarlige Tilstand bereder, synes det klart, at 
Brudstykkerne have hørt til to ensdannede Bælter, det ene 
noget sværere (Fig. 1), det andet spinklere (Fig. 2). De 
have en ikke ringe Interesse, idet Formen er hidtil ukjendt og 
tilmed hidrører fra et endnu dunkelt Afsnit af Oldtiden. Kun 
for en Del støtter dog Sammenstillingen af de mange Brud- 
stykker sig paa sikker Iagttagelse vedrørende deres Form 
og indbyrdes Forhold; flere Steder kan der kun gisnes om 
den oprindelige Forbindelse. At denne dog i det væsentlige 



g- Vi 




Fig. 1. 



132 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



maa være funden, synes at bekræftes deraf, at samtlige Frag- 
menter kunne forenes til to ensartede Bælter, hvori sikkert 
nok meget mangler, men intet er paa urette Sted eller 
overflødigt. 

Mest er der bevaret af det noget sværere Bælte, som 



a.v s 




Fis. 2. 



er afbildet under Fig. 1. Øverst sees i 1 /s Størrelse nogle af 
de Stykker, som have dannet selve Livringen med dens 
Lukke fortil, a. Midten i Billedet indtages af en Kjæde med 
Hængeprydelser ved Enden, b, ligeledes i Vs Størrelse; denne 
Kjæde var fastgjort ved Lukket og hængte, naar Bæltet var 
anlagt, ned over Underlivet. Til begge Sider i Figuren sees 
forskjellige Enkeltheder i større Maalestok. 

De aflange, ret svært støbte Plader, som antages at have 



BRONZEBÆLTER FRA FORROMERSK TID. 



133 



dannet Livringen, ere, dog kun meget fragmentarisk, bevarede 
i et Antal af 6, hvilket giver en samlet Længde af c. 0,42 M. 
Form og Størrelse er ens ved dem alle. De ere buede efter 
Længden , c, stærkere end dette skulde synes at passe til 
deres Bestemmelse, idet de, forenede i Række, ikke have 
kunnet med deres hele indre Krumning slutte ind til Krop 
eller Klædning. Flade paa Bagsiden hæve de sig fortil i 
høie, tynde Kanter, ved hvis Grund der løber et riflet Baand. 
Ved den ene Ende findes et smalt Rør, ved den anden to 
Øskener. Disse Partier passe sammen og have dannet et be- 
vægeligt Hængsel. At fremdeles alle disse Bronzeplader have 
været forenede til et fortsat, bøieligt Baand, er ikke Tvivl 
undergivet. Det Legeme, som forbandt Rør og Øskener, er 
dog ikke bevaret, hverken ved dette eller ved det andet 
Bælte; det maa have været en Træpind, om ikke Leddene 
vare sammenholdte ved et Læderbaand eller lign. 

Lukket i Bæltet, a, har formentlig været dannet af to 
ikke "buede Bronzestykker, der begge kun foreligge i eet Exem- 
plar. Det ene er aflangt, med gjennembrudt Mønster og af- 
sluttet i to modstillede Øskener og til den anden Side i en 
Krog, der dannes af et Fuglehoved med bredt, fladt Næb, cl. 
Paa Øinenes Plads findes Fordybninger til Optagelse af en 
nu udfaldet Masse. Det andet Stykke bestaaer af en sikkert 
baade ved Slid og ved Metallets Opløsning stærkt medtagen 
Ring, saaledes at den nu er ufuldstændig, og et med Ringen 
sammenstøbt Rør. Krog og Ring passe sammen i Størrelse; 
de danne et godt og naturligt Lukke. Paa den anden Side 
passe Øskenerne ved det første Stykke og Røret ved det 
sidste ganske til Hængselpartierne ved de aflange Plader. At 
Forbindelsen har været som angivet i Afbildningen, «, er 
mere end sandsynligt. 

Den under b afbildede Kjæde er sammensat af særdeles 
nydelig ornamenterede Ringe og trinde Mellemstykker, e, begge 
Dele svære og solide. At Kjæden, som den er fremstillet 
under 6, er fuldstændig, kan sikkert antages, idet den ned- 

9* 



134 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

adtil er afsluttet ved en Tværplade og opadtil ender i en 
næsten gjennemslidt Ring. Længden af dette nedhængende 
Parti i Bæltet skulde saaledes have været 0,26 M.; ved det 
i 1881 publicerede Stykke er Længden 0,18 M. Nogen Usik- 
kerhed er der dog ogsaa paa dette Punkt. Den øverste, 
slidte Ring er nemlig overbrudt, saaledes at dens Anbringelse 
paa dette Sted ikke er fuldt sikker, og to af de andre Ringe 
frembyde en Aabning stor nok til, at de svære Mellemstykker 
kunne passere; Ledforbindelsen er saaledes usikker, og noget 
kunde være gaaet tabt. Den lille Aabning i Ringene hidrører 
fra den Maade, hvorpaa de ere forfærdigede. De ere nemlig 
gjorte af en Stang, der er rundt sammenbøiet, dog saaledes, 
at Enderne ikke møde hinanden; der er her udskaaret to 
smalle Tappe, e, og Ringene ere blevne lukkede ved, at 
der omkring og mellem disse Tappe tilstøbtes et lille sær- 
skilt Parti. Dette er affaldet ved 3 af Kjædens Ringe, men 
bevaret ved 2. Det stærke Slid paa den øverste Ring viser, 
at den har baaret den løsthængende Kjædes Vægt. At den 
fremdeles var indleddet ved et af de to Stykker, som dan- 
nede Livringens Lukke, kan sikkert antages. Saaledes er og- 
saa Hængekjæden anbragt ved det tidligere fremdragne Stykke, 
som dette sees af Afbildningen i Aarbøger for 1881; men 
at denne Forbindelse fandtes ved Fundets Optagelse, er rigtig- 
nok ikke ganske sikkert. 

Nedadtil afsluttes Hængekjæden af en Tværplade med 
tre runde Huller; i eet af disse hænger en Kjæde dannet 
af Smaaringe. Et i Fundet særskilt foreliggende Stykke, f, 
har to tilsvarende Plader forenede ved et trindt Parti, der 
ganske ligner Midtpartiet paa de svære Led i Hængekjæden; 
i to af Hullerne paa disse Plader hænger en Række Smaa- 
ringe, den længste paa 7 Led. Fremdeles indeholder Fundet 
tre ensdannede Hængeplader, g, ornamenterede paa begge 
Sider og forneden afsluttede med omhyggelig udformede 
Dyrehoveder; ved et af disse Stykker hænger en Kjæde med 



BRONZEBÆLTER FRA FØRROMERSK TID. 



135 



8 Smaaringe. Endelig findes en Del kortere Stykker og en- 
kelte Led af lignende, fine Kjæder. 

At alt dette har hørt sammen, er utvivlsomt, og Styk- 
kerne have da vistnok været forbundne, omtrent som de ere 
sammenstillede i Afbildningen. Kun er det usikkert, hvor 
lange de af Smaaringe dannede Mellempartier have været. 
Det længste Fragment maaler 0,055 M., og at slutte efter 
de øvrige Brudstykkers samlede Længde raaa dette vistnok 
omtrent have været Kjædepartiernes oprindelige Maal; ved 
Stykket fra 1834 hænger en 0,07 M. lang Kjæde. Samtlige 
Smaaringe i disse Kjæder, baade ved det ældre Stykke og 
ved de ny fremdragne, ere paa ensartet Maade dannede af 
Bronzebaand, hvis Ender ere skraat afskaarne, saaledes at 
de nøie passe sammen. 

Fra samtlige de Brudstykker, der lade sig forene i det 
alt beskrevne Bælte, skille de øvrige sig ved den gjennem- 
gaaende mindre Størrelse, ved at Ledforbindelserne ere smal- 
lere og ved visse Forskjelligheder i Form og Behandling. 
Mellem disse Stykker gjenfindes dernæst mere eller mindre af 
alle de samme Partier, som forekom hist, hvad der vil sees 
af Fig. 2, der gjengiver alle Brudstykkerne med Undtagelse 
af de ganske fragmenterede Plader fra Livringen. Denne er 
fremstillet øverst i Billedet, med Lukket vendende fremad; 
i Midten derunder sees en ringe Del af Kjæden og nederst 
Hængeprydelserne. Til begge Sider findes forskjellige En- 
keltheder i større Maal. Der er givet saa gode Holdepunkter 
for Adskillelsen mellem de til hvert Bælte henhørende Styk- 
ker, at Muligheden for en Forvexling eller Sammenblanding 
synes at være udelukket. 

Af de aflange, buede Plader, d, hvis Bagside viser en Punkt- 
linie indenfor et ophøiet Parti, findes 9 velbevarede og Brud- 
stykker af mindst 3 andre. Lægges hertil Længden af Lukket, 
maale alle disse Stykker tilsammen c. 0,77 M. Vel er dette 
ikke tilstrækkeligt til at naa om Kroppen; men ret meget 
mangler dog ikke i, at denne Del af Bæltet er fuldstændig. 



136 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN 

Lukket dannes af to aflange, ikke buede Plader, som 
vise et eiendommeligt, gjennembrudt Mønster. At den lille 
runde Midtskive mangler i eet af Felterne, er oprindeligt; 
der sees ingen Brudflade. Ved Hængselpartierne, to Øskener 
ved den ene og et Rør ved den anden, vise disse Plader sig 
at høre sammen med de buede Bronzestykker. Den ene har 
fremdeles en Krog dannet af et Fuglehoved med bredt, fladt 
Næb, e; det er temmelig stærkt beskadiget, og Gruber til 
Øinene synes der ikke at have været. Det andet Stykke 
ender i en lille, gjennemslidt Ring. Heri har der formentlig 
hængt en af de foreliggende, noget større Ringe, eller en an- 
den lignende, for at optage Krogen og saaledes lukke Bæltet. 

Af Hængekjæden er der kun bevaret en enkelt Ring og 
eet Mellemstykke, b, begge meget stærkt slidte og yderligere 
medtagne ved Metallets Opløsning. Dernæst findes af det 
nedadtil afsluttende Parti kun to Hængeprydelser, ens paa 
begge Sider; ved den ene af dem hænger en Række af 7 
fine Ringe, ved den anden kun 2. Af denne Del af Bæltet 
er saaledes meget gaaet tabt. 

Som det foren Del kun er ved Hjælp af Gisninger, at de 
mange Brudstykker kunne føies sammen til Helheder, og som 
disse atter maa suppleres med tabte Partier for at blive fuld- 
stændige, saaledes kan den videre Forstaaelse af disse Bronze- 
prydelser, med Hensyn til Oprindelse, Tid og Hjemstavn, kun 
naaes gjennem Gisninger og ved at udfylde manglende Par- 
tier. Der findes nemlig, saavidt det vides, intet hverken 
mellem danske eller fremmede Fund, som afgjort og umiddel- 
bart viser, hvorledes og hvornaar denne Form blev til, og 
hvor den havde hjemme. Dette vil dog næppe være tvivl- 
somt, naar alle de Sammenhæng og Forhold samles, som 
herved frembyde sig, endog man alene holder sig til det mere 
iøinefaldende og nærmest liggende. 

Først kan det da siges, at dette Bronzearbeide, der er 
optaget i dansk Jord, efter dets hele Art og Præg ikke 
skjønnes at kunne tilhøre anden Tid end den førromerske 



BRONZEBÆLTER FRA FØRROMERSK TID. 137 

eller mulig den første romerske. Og hvis virkelig Arbeidets 
Stil, dette Ord taget i videste Forstand, bestemt og klart 
udtaler dette, da veier det mere end mangfoldige Enkeltheder. 
Men vistnok vil ingen, som seer sig om mellem samtlige 
nordiske Fund, kunne finde et tilsvarende Stilpræg andetsteds 
end ved de Sager, der betegnes som den hjemlige Mosefunds- 
Gruppe fra den førromerske Tid 1 , eller dog ved de nærmest 
herved staaende Sager fra den romerske Tid. Der findes saa- 
ledes dobbeltprægede Stykker, førromerske med et vist ro- 
mersk Tilsnit, og just af denne Art synes de her foreliggende 
Sager at være 2 . 

Men skulde der derefter anføres tidsbestemmende Enkelt- 
heder, da maatte der peges paa: den svære, solide Behand- 
ling af Bronzen — den noget kluntede Form — Ornamen- 
ternes sikre, men knappe Art — Ledforbindelsen ved Hæng- 
sel og den rækkevise Anordning af Smykkeplader — Anven- 
delsen af gjennembrudte Mønstre — Dyrehovedernes Form og 
Præg — de fremstaaende Øine, eller Indlægningen i Øinene 
med Glas, eller en anden Masse, som let udfalder — Bælte- 
lukket med Krog i Stedet for som senere med Spændetorn — 
og andet lignende. Og dog vilde man forgjæves blandt Alt 
dette lede efter endog kun et enkelt Træk, der frembød en 
saa nøie og saa fyldig Lighed, at den kunde betragtes som 
egentlig bindende og bestemmende. Det er kun Enkelthedernes 
hele Sum eller Stilen, som angiver, at Bronzebælterne hid- 
røre fra Tiden omkring Chr. F. 

Repræsenterede af 3 Exemplarer fra Danmark og stem- 

1 Miiller, Vor Oldtid, S. 465. 

2 Et mere bestemt romersk Præg har dog hverken det i 1834 
fundne Stykke eller det under Fig. 1 afbildede. Mønstre dan- 
nede af Linier, der boie rundt sammen eller fra hinanden, 
og hvis Ender ere mere eller mindre indrullede, forekomme 
allerede i den græske og etruriske Ornamentik og endog i 
Bronzealderen. Ved Bæltet Fig. 2 er derimod dette samme 
Motiv omformet paa en Maade, der stærkt minder om ro- 
mersk Ornamentik, 



138 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

niende vel i Charakteren med de samtidige Sager, men i 
denne Form vistnok ukjendte fra Udlandet maa disse Bælter 
antages at være hjemlige Arbejder. Ogsaa den hele Form- 
dannelse i de aflange Plader, hvoraf selve Livringen er sam- 
mensat, turde være oprindelig nordisk. For Hængekjæden har 
der derimod været fremmede Forbilleder, og ogsaa Lukket 
staaer vistnok i Forhold til fremmede Former. Sydpaa indtil 
Donauegnene forekomme nemlig af og til Bronzebælter, dan- 
nede helt igjennem af Ringe, der forbindes ved trinde Mel- 
lemstykker, og lukkede ved en Krog, der kan være formet 
som et Dyrehoved 1 . De frembyde en saa væsentlig Lighed 
med de danske Bælter, naar bortsees fra det af Plader dan- 
nede Parti, at det med Sikkerhed kan antages, at der her 
er foregaaet et Laan fra denne fremmede Form. Den til- 
hører de nærmeste Aarhundreder f. Chr. Længere tilbage i 
Tiden kan Formen ikke følges; men dette er mulig ogsaa 
dens første Tid. Livbælter af Bronze lukkede med Krog 
hørte dengang ret hjemme hos de forskjellige Folk nord for 
Alperne og formedes paa høist afvexlende Maade. Det har 
da ligget meget nær at danne et Bælte af en Kjæde, i hvis 
Ringe Krogen kunde gribe ind som Lukke. Knappedes Bæltet 
fastere, kom en Del af Kjæden til at hænge frit ned. Heri 
fandt man Behag, som det samme har været yndet ogsaa senere 
hos flere Folk til forskjellig Tid. Motivet blev fastholdt, videre 
udviklet og sluttelig overført til de iøvrigt anderledes sam- 
mensatte nordiske Bælter. 



1 Se navnlig: Ingvald Undset, Jernalderens Begyndelse, Re- 
gister, S. 463, Bæltehager med Kjæder. A. B. Meyer, Gu- 
rina, Dresden 1885, S. 58 og PI. XII. Katalog d. bayerisclien 
Nationalmuseums, IV, 1892, Tab. XV. Photographisches Album, 
Berlin, VI, Tab. 24. Lindenschmit, Alterthumer, II, VI, 1, 5. 
Dictionnaire archéol. de la Gaule, II, Paris 1878, PL (Chaines 
d'épées). Morel, La Champagne souterraine, 1877, PI. 16. 
Max von Chlingensperg-Berg, Das Graberfeld von Reiehen- 
hall, 1890, S. 131, PL XXXIII. M. Wosinsky, Das pråhisto- 
rische Schanzwerk von Lengyel, Budapest 1888, PL XXXV. 
Revue archéologique, Paris 1877, 34, S. 44 og PL XIV. 



BRONZEBÆLTER FRA FØRROMERSK TID. 



139 



Formen er da oprindelig fremmed, men i den her fore- 
liggende Udvikling nordisk, og Omdannelsen har været meget 
indgribende. Saaledes er det ogsaa gaaet med de øvrige 
Former i den hjemlige Mosefunds-Gruppe fra førromersk Tid. 
For de flestes Vedkommende er det endnu vanskeligt eller 
umuligt at paavise de Mellemled, som føre til den fremmede 
Grundform, omendskjøndt det ikke er uklart, at Oprindelsen 
er at søge udenfor Landet. Kun Stykke for Stykke ere denne 
Gruppes Bestanddele blevne samlede i Løbet af mange Aar, 
og endnu er det langt fra, at den danner et sammenhængende 
Hele. 

S-s M-r. 



EN FREMMED HALSRING AF GULD FRA 
FØRROMERSK TID. 



Den store Halsring af Guld, som her er afbildet i halv 
Størrelse, hører til de anseeligste og smukkeste Stykker i 
Nationalmuseet. Vægten er 42 Lod C. V., Metalværdien sættes 




Fig. 1 



til 1328 Kr. Den fandtes 1872 i Dronninglund Sogn, Hjør- 
ring Amt, midtveis mellem de to Vandløb Asaa og Gjeraa, 
der begge flyde østpaa til Kattegat, og en Fjerdingvei indenfor 
Havkysten. Ringen blev opgravet i en Tørvemose. Den laa 
3 Fod dybt paa den faste Bund under Tørven, dækket af det 



EN FREMMED HALSRING AF GULD FRA FØRROMERSK TID. 141 

Lag, der her som saa mange andre Steder efterhaanden er 
groet op over Efterladenskaberne fra Oldtiden. Andet vidstes 
hidtil ikke at melde om dette Stykke. Afvigende i Form fra 
alle andre i Norden fundne Smykkeringe, baade af ædelt og 
uædelt Metal, kunde den ikke bestemmes med Hensyn til 
Tid og Oprindelse. Den er derfor hidtil hverken bleven af- 
bildet eller omtalt. 

Det eiendommelige ved Ringen ligger i de to store, hule 
Endeknopper med deres stærkt hvælvede, glatte Afslutning, 
hvorunder et tragtformet Parti. I begge de glatte Flader 
findes et ret stort Hul, og ved Siden af det ene af disse 
viser sig en lille, ved Enden bredere Tap, der øiensynlig har 
været bestemt til at gribe ind i det modstaaende Hul for 
saaledes at holde Endeknopperne nær sammen. Det tragt- 
formede Parti er ornamenteret med riflet Guldtraad, navnlig 
anbragt i koncentriske Halvbuer ; mellem disse findes rækkevis 
ordnede Perler, der ere forbundne to og to ved et s-formet 
Baand. Dette er dog saa fint udført, at det næppe kan 
opfattes tydelig uden Forstørrelse. Hele Ringbøilen har intet 
eiendommeligt; det er en trind, massiv Stang, der er ganske 
raat tilspidset i det yderste Parti, som griber ind i de hule, 
tilloddede Endeknopper. 

To Guldringe af lignende Form og Størrelse fandtes 1876 
ved Sméla ikke langt fra Dnieper-Floden syd forKjew 1 . Lig- 
heden er saa nøie, at der ikke kan være Tvivl om det ganske 
nære Slægtskab. De samme Endeknopper med hvælvede, 
glatte Afslutningsplader, hvori Hul og en lille Krog, det 
samme, kun noget længere, kegleformede Parti, ornamenteret 
med Guldtraad, vel noget forskjelligt i Mønstret, men dog 
frembydende de s-formede Forbindelser mellem to og to større 
Korn. Ringbøilen er derimod afvigende, snoet ved den ene 



1 Se Greve Alexis Bobrinskis Værk, St. Petersborg 1874, 4°, 
om »Udgravninger af Hoie og tilfældige Fund i Omegnen af 
Sméla«, PL 21. Arkivsekretær Grove har velvillig meddelt 
Indholdet af dette russiske Skrift. 



142 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

af Ringene, flettet ved den anden. Sammen med disse to 
Halsringe fandtes flere andre Guldsager, der vel ikke kunne 
bestemt dateres, men dog sikkert maa være noget ældre end 
Chr. F. 

Af tilsvarende Størrelse og i det Hele kun lidet afvi- 
gende er en Halsring af Guld 1 , der tilligemed en Maske af 
Guld til Dækning af Ligets Ansigt og en Guldfingerring blev 
optaget 1842- i en af de talrige Gravhøie, der betegne Plad- 
sen for det græske Olbia ikke langt fra Dnieperens Udløb i 
det sorte Hav. At dette Fund maa henføres til de sidste 
Aarhundreder f. Chr. F., turde være utvivlsomt. Ringbøileu 
ender ogsaa her i tragtformede Partier, der ere ornamenterede 
med s-bøiet Guldtraad, og de afsluttes af den glatte, hvæl- 
vede Plade. Om Lukket har været det samme som ved 
de andre Ringe, er tvivlsomt; Ringbøilen er dannet af sam- 
mensnoede Traade. Nogen Tidsforskjel kan der vel, efter 
Forskellighederne mellem den danske og de russiske Ringe 
og atter mellem disse indbyrdes, være mellem de 4 her om- 
talte Stykker; men Slægtskabet er i hvert Fald meget nært. 
Den i Danmark fundne Ring maa sikkert efter alle Forhold 
antages at være hidbragt fra det sydlige Rusland og at til- 
høre de sidste Aarhundreder f. Chr. F. eller mulig Tiden 
nærmest efter. En særlig Interesse har dette, fordi der kun 
haves ganske faa Guldsager fra denne Tid og intet af større 
Værdi. 

Væsentlig støttes den givne Bestemmelse ved, at den 
samme Form, den store Halsring med hule, kegleformede 
Endeknopper, der undertiden hægtes sammen ved en liden 
Krog anbragt paa den ene Knop og gribende ind i et Hul 
paa den anden , kjendes fra forskjellige Steder i Rusland, 
Linand, Estland, Lithauen og Østpreussen 2 . Ringene ere her 



1 Alexis Ouvaroff, Recherches sur les Antiquités de la Russie 
méridionale, St. Pétersbourg 1855, S. 116 og Atlas PI. XIV. 

2 Rich. Hausmann, Grabfunde aus Estland, Reval 1896, S. 51, 
PL IV, 15. Sitzungsberichte d. kurlandischen Gesellschaft 1892, 



EN FREMMED HALSR1NG AF GULD FRA FØRROMERSK TID. 



143 



stedse af Bronze, og de naa noget længere ned i Tiden, til 
de første Aarhundreder eft. Chr. F., hvad der er forstaaeligt 
ved disse øiensynlig senere Efterligninger. Formen kan saa- 
ledes følges over hele Landbæltet mellem det sorte Hav og 
Østersøen. Til Danmark er kun det ene meget kostbare 
Stykke naaet, trolig gjennem Tildragelser af ualmindelig Art. 
Hvis den oven foretagne Sammenstilling ikke gav, som 
det synes, gode Grunde for at henføre den her omhandlede 
Guldring til det græsk-skytiske Omraade i Sydrusland, vilde 
det ingenlunde ligge fjærnt at henvise den til det galliske 
Vesteuropa, Gallernes Torqvis findes under Former, der 
ikke ere meget afvigende. Endog den lille Krog til Lukke 
mellem Ringens Endepartier sees ved en stor, massiv Armring 
af Guld funden i Frankrig ved Villers Cotteret og opbevaret i 
Musée Cluny. At der kan paavises Ligheder ogsaa til denne 
Side, kan dog ikke undre. De galliske og de skytiske Hals- 
ringe fra de nærmeste Aarhundreder f. Chr. F. kunne meget 
vel have fælles Oprindelse fra en Grundform optagen fra 
den klassiske Kultur. Ogsaa vestfra er Kjendskabet til denne 
vidt udbredte Ringform naaet til Danmark ; den sees i de 
mærkelige Fremstillinger paa Sølvkarret fra Gundestrup og 
paa Bronzekjedlen fra Rynkeby, men er iøvrigt næsten ukjendt 
i de danske Fund 1 . 

S-s M-r. 



S. 78. Photographiscb.es Album d. Ausstellung zu Berlin 1880, 
1, PI. 13 og Katalog d. Ausstellung, S. 402. Schriften d. 
physik.-okonom. Gesellschaft, Konigsberg, 37 (1896) S. 122, 
PL II, 25: 32 (1891) S. 8 og, 10 (1869) PI. 3. I. R. Aspelin, 
Antiquités du Nord Finno-Ougrien, S. 332 flg. fl. St. I. Undset, 
Jernalderens Begyndelse, PI. 16, 9. 
1 Nordiske Fortidsminder, I. S. 54. 



ET BORNHOLMSK LERKAR AF KLASSISK FORM. 



Et Lerkar fra Bornholm, der er af saa fremmed og klas- 
sisk en Form, at det meget vel kunde være fundet i Italien, 
er et tiltrækkende Stykke. Det turde give Sikkerhed for 
de personlige Forbindelser mellem Norden og Syden, som 
mangt et Træk i de nordiske Oldsager synes at melde om, 

og som man dog sædvan- 
lig ugjærne troer paa, naar 
Talen er om den fjærnere 
Oldtid, 

Karret er her gjengivet 
i halv Størrelse. Den bredt 
udrundede Side er opadtil 
lige afskaaren, saaledes at 
der dannes en 0,06 M. bred 
Munding uden nogen For- 
tykning af Kanten. Foden 
er lukket baade mod Kar- 
rets Indre og nedenfra og 
er saaledes vistnok massiv; Underfladen maaler0,05 M. Laa- 
get har en 0,008 M. fremspringende Fals, der slutter ganske 
nøie i Mundingen. Dets Overflade skraaner jævnt opad i 
Fortsættelse af Beholderens Side, men udvider sig derefter 
til en bred, oventil flad Knop. 

Meget nøiagtig og regelmæssig formet, er Karret dog ikke 
dannet paa mekanisk dreiet Skive. Væggen er temmelig tyk, 
og navnlig frembyder de let indtrykkede Linier, der løbe 
rundt om Bug og Fod, og Kredsene paa Laagets flade Knop, 
skjøndt de ere omhyggelig udførte, saadanne mindre Unøi- 
agtigheder, som komme ved Frihaandsarbeide. 

Lermassen er ret fin og ensartet, og yderst har der været 
et tyndt, meget fintkornet Dæklag, der var jævnt og vel næ- 




Mus. Nr. C 8743. Vz. 



ET BORNHOLMSK LERKAR AF KLASSISK FORM. 145 

sten glat afstrøget. Dette Lag er dog nu kun bevaret i mindre 
Pletter og i de fordybede Linier, medens det iøvrigt er af- 
skallet, saaledes at den noget ru og revnede Lermasse træder 
frem. En yderligere, dog kun ubetydelig Afsmuldring er fore- 
gaaet ved Laagets og Fodens Kanter. Farven er mørk graa- 
lig, hvor Overfladen er bedst bevaret; de øvrige Partier ere noget 
lysere. Føies hertil, at Karret synes kun at være let brændt, 
vil det af alle anførte Enkeltheder fremgaa, at det med Hen- 
syn til Overflade og Forarbeidning ikke skiller sig kjendelig 
fra de bedste blandt de talrig foreliggende bornholmske Ler- 
kar fra de ældre Brandpletter 1 . 

I Formen fj æraer det sig derimod stærkt fra samtlige 
paa denne og i det øvrige Skandinavien fundne Lervarer. 
Dette dog ikke ved Enkelthederne tagne hver for sig. Den 
romerske Tid i Danmark frembyder en saa rig Afvexling af 
Former, og Keramiken er saa gjennemsprængt med klassiske 
Elementer, at det ikke er paafaldende, at lignende Enkelt- 
heder træffes ved andre Kar. Der haves smaa, kugleformede 
Beholdere, men da uden Fod og Laag 2 ; ved anderledes for- 
mede Kar kan der findes en Fod som her 3 ; et Laag med 
Fals er truffet ved enkelte Stykker, men da uden Knop, og 
andre fremvise denne, men ingen Fals 4 . Som Helhed, ved 
den Maade, hvorpaa Enkelthederne her ere samlede, skiller 
dette Kar sig derimod fra alle andre. 

Nogen nærmere Tidsbestemmelse give Fundforholdene 
ikke. Der vides kun, at Karret er optaget i en Brandplet 
ved Egebygaard i Aaker Sogn. Fra Gravpladser i Holsten, 
der gaa tilbage til den førromerske Tid, foreligge dog en- 
kelte nærbeslægtede Stykker 5 , og at det bornholmske Kar 



1 E. Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, 1886, S. 105. 

2 Muller, Ordning o. s. v., Jernalderen, 167. 

3 Engelhardt, Vimose-Fundet, PL 16, 14. 

4 Muller, anf. St. 49 a og 146. 

5 J. Mestorf, Vorgeschichtliche Alterthumer, Hamburg 1885, 
PI. 36, 387. Prof. J. Mestorf har godhedsfuldt meddelt, at 



146 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

har samme Ælde eller i det seneste hidrører fra romersk Tid, 
kan skjønnes, naar Blikket vendes mod Syden. 

Her vil det strax sees, at Formen har hjemme i den 
antike Verden; men gj ælder det nøiere at angive Grænserne 
for Tid og Udbredelse, da ville atter Enkelthederne een for 
een ikke bringe nogen Vished. At sætte en særskilt Fod 
midt under Karrets Bund, den være massiv eller hul, er et 
Kulturtræk, der ikke viser sig nogetsteds nord for Alperne 
uden som et Laan fra Syden — i Danmark kun i den ro- 
merske Tid og i Folkevandringstiden, og dertil meget sjælden. 
Men dette gaaer i Grækenland tilbage til det 2. Aartusinde 
f. Chr. og bevaredes senere bestandig 1 . Laag med Knop, der 
afsluttes i en rund Skive, træffes almindelig ved de ældste 
italiske Kar og endnu i romersk Tid 2 . Smaa rundt udbugede 
Beholdere ere i Italien saa almindelige, at det vil være van- 
skeligt at angive en Tid, da de ikke anvendtes. 

Sees derimod paa Helheden, paa Forbindelsen af alle 
Enkelthederne — Udlinie, Fod, Laag og Tværbaand, da vil 
der næppe være Tvivl om, at der frembyder sig en nøie Til- 
knytning til den Fundgruppe i Norditalien, der fyldigst er 
fremkommen paa den store Gravplads ved Este. Navnlig 
blandt Karrene fra de sidste Aarhundreder f. Chr. gjenfindes 
den lille, kugleformede Beholder, dertil den nedad udvidede 
Fod, Laaget med Fals og flad Knap og Inddelingen af Over- 
fladen i Tværbaand af samme Bredde. Fremdeles er Leret 
formetuden Dreieskive; det er kun let brændt og har en lys, 
graalig Farve 3 . 



enkelte Kar og Laag foreligge fra Gravpladserne ved Docken- 

huden og Tinsdal i Holsten (se J. Mestorf, Urnenfriedhdfe, 

Hamburg 1886), samt i et nyt Fund fra Seedorf red Beversee, 

i Hannover. 

Chr. Blinkenberg i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896. 

F. Ex. Monument! dall' Instituto, 1874, X, 10 c. Mitthei- 

lungen der anthropolog-ischen Gesellschaft in Wien, 1888, PI. II. 

Notizie degli scavi di antichita, Roma 1882, PI. 8; 1888, PI. 15. 



ET BORNHOLMSK LERKAR AF KLASSISK FORM. 147 

Saa stor er Ligheden dog ingenlunde, at det behøver at 
overveies, om det bornholmske Kar kan være indført; det 
staaer jo desuden, som alt nævnt, omgivet af andre Lervarer, 
der ere af tilsvarende Arbeide, baade ligesaa godt og ikke 
mindre tydelig præget af klassisk Smag, kun at dette ved 
de nydelige, ribbede Skaale 1 og andre Smaakar fra Bornholm 
er mindre let beviseligt med det Samlingsstof, som endnu 
staaer til Raadighed. Fremdeles kan der ikke tænkes paa, at 
Lerkarret er dannet efter et indført Forbillede i Metal; thi 
saadanne haves hverken fra Italien eller fra Norden. Til- 
bage staaer da kun den Mulighed, at Kjendskabet til Ler- 
karrets Form og Lysten som Evnen til at fremstille den er 
overført fra Italien til Norden; men dette kan alene være 
sket gjennem personlige Forbindelser. 

Saa paafaldende bliver dette Forhold dog ikke, naar 
det mindes, at andre Former for Lerkar i ligesaa uforandret 
Skikkelse fra de samme norditalienske Egne ere naaede ind- 
til England 2 . Der som her kan der til Forstaaelse af de op- 
tagne klassiske Former i førromersk Tid ikke tænkes paa 
Import eller paa Efterligning af indførte Sager, men først og 
fremmest paa personligt Samkvem. 

S-s M-r. 



1 E. Vedel anf. St. 

2 A. John Evans, i Archæologia, London, LII, S. 344. 



Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 10 



ET FUND FRA OVERGANGEN MELLEM DEN FØR- 
ROMERSKE OG DEN ROMERSKE TID. 



Et i 1897 ved Hoby paa Lolland fremdraget Fund har 
en egen Betydning, idet det indeholder to Stykker, der hen- 
høre under forskjellige, paa hinanden følgende Kulturperioder, 
den førromerske og den romerske. Det hidrører saaledes just 
fra Overgangen mellem de to Tidsafsnit og oplyser da om, 
hvad der senest var i Brug i den ældre Tid og, hvad der 
først kom frem i den yngre. 

Det ene af de her fundne Stykker, den omstaaende afbil- 
dede Bronzespand, er tilmed af en Form, der hidtil ikke er 
truffen i Norden, og som, forsaavidt den overhovedet er frem- 
kommen andetsteds, maa være særdeles sjælden, idet den 
ikke vides at være indført i Literaturen; den maatte dog 
sikkert ved sit smukke Præg og gode Arbeide have tildraget 
sig Opmærksomheden. 

Karrets hele Side, den lave Hals, det bredere, afrundede 
Parti nærmest derunder og den noget indskraanende Underdel, 
er dannet i eet Stykke. Indvendig sees Hammerslagene meget 
tydelig, og tillige spores det her gjennem en Stribe fra Mun- 
dingsranden indtil Bunden, hvor Metalpladen er sammenføiet, 
Udvendig dækker just et af Hankbeslagene over dette Sted, 
og nedenfor findes en Belægning af tyk Rust. Den samme 
tykke Skorpe sees ogsaa andre Steder, og desuden er Me- 
tallet delvis bristet i den øvre Runding, hvor ogsaa mindre 
Stykker ere afbrudte. For største Delen er dog Karret vel 
bevaret og har pletvis en blank og kun ganske tynd, brunlig 
Patina, gjennem hvilken den skinnende, meget lyse Bronze 
træder frem hist og her; Karret har været nedsat blank 
afpudset. Metallet er gjennem hele Siden ligelig tyndt ud- 
hamret; øverst findes derimod en Forstærkning, der ligger 



ET FUND FRA DEN FØRROMERSKE OG DEN ROMERSKE TID. 149 




som et smalt, udadtil hvælvet Baand omkring Mundingen. 
Høiden er 0,215 M., Bredden foroven 0,15 M., forneden 
0,125 M. 

Bunden er noget sværere og sees at være gjort for sig 

10* 



150 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

og loddet til. Baade spores Sammenføiningen udvendig, og 
indenfor ligger Lodningsmassen i en tyk Stribe rundtom i 
Vinkelen mellem Bund og Side. Paa Underfladen findes 
Kredse af fordybede Linier med mellemliggende, svagt op- 
høiede og udhulede Baand. De skjønnes at være inddreiede, 
og i Midten findes et fordybet Punkt; dog ere Kredsene ikke 
ganske koncentriske. Bunden er noget hvælvet, vel ikke be- 
tydelig, men dog saa meget, at den ikke har kunnet danne 
den Flade, hvorpaa Karret hvilede. Paa tre Steder, med 
indbyrdes lige store Afstande, sees da ogsaa ved Yderkanten 
Rester af en blank, sølvlignende Lodning, der har fastholdt 
Fødder. Disse have været lave, massive Klodser, som lig- 
nende kjendes fra mange andre Kar 1 , c. 0,035 M. brede, ud- 
adtil følgende Bundens Runding og indadtil udfligede, dels 
af Skjønhedshensyn, dels for at formindske Tyngden. I Af- 
bildningen ere saadanne Fødder tilsatte. De manglede vistnok 
ikke, da Karret blev anbragt paa det Sted, hvor det optoges. 
Lodningsmassen har vel løsnet sig i Tidens Løb, og de smaa 
Metalstykker ere undgaaede Finderens Opmærksomhed. 

Ogsaa begge Hankbeslagene fandtes løsnede fra Karret; 
tydelige Rester af den blanke Lodning angive dog Stederne, 
hvor de have været anbragte, saaledes som dette sees i Af- 
bildningen. Beslagene ere støbte og meget tykke, navnlig i 
det Parti, som slutter ind til Karrets Hals, og i Ringen, som 
rager op over Mundingsranden. Den nedre, mindre svære 
Del har nogen Lighed med et Blad; Ribben gjennem Midten 
er dog meget fremtrædende og forlænget nedadtil, med Flige 
udgaaende til begge Sider. 

I Beslagenes Ringe hænger en Bærehank, der er afslut- 
tet i ret tydelig udformede Svanehoveder. Hanken er flad paa 
begge Sider, saaledes at den havde et godt Leie mod Mun- 
dingsranden; den er en Del afslidt indvendig i Ombøiningerne, 



Sophus Muller, Ordning af Danmarks Oldsager, Jernalderen 187. 



ET FUND FRA DEN FØRROMERSKE OG DEN ROMERSKE TID. 151 

og ved Ringene sees et tilsvarende Slid. Karret har saaledes 
været brugt i længere Tid. 

Ved hele Formen og navnlig ved de lave, indadtil ud- 
skaarne Fødder slutter Karret sig ret nær til de ogsaa i 
Norden ikke sjælden forekommende, romerske Bronzespande, 
hvis Hankbeslag ere prydede med en oftest kvindelig Maske 
mellem to Dyrehoveder 1 . Disse Spandes Tid er forsaavidt 
sikker nok, som de foreligge i Fundene fra Herculanum og 
Pompeii; men efter det høist forskjellige, snart skjønne, snart 
tarvelige Arbeide, maa denne Form dog være anvendt gjen- 
nem lange Tider. En sikrere Bestemmelse for Hoby-Karret 
kan hentes fra et stort bøhmisk Fund 2 , der indeholder et 
Par Brudstykker af Hankbeslag, der paa det nøieste, i Rin- 
genes Form, med Knoppen foroven og Sidefligene, med Hen- 
syn til den svære Stang derunder og ved det bladformede 
Parti, ligne de tilsvarende Dele af Beslagene paa Karret fra 
Hoby. De maa være fra samme Tid. Fundet fra Holubice 
indeholder fremdeles en Mængde smukke romerske Sager, 
samt fuldstændige Beslag til to Drikkehorn og to baandfor- 
mede Bøilenaale, ganske af de i Norden fra den romerske 
Periode vel bekjendte Former 3 . Herefter skulde Hoby-Karret 
henføres til dette Tidsafsnit. 

Men indenfor dette Tidsrum, som havde en Varighed at 
et Par Aarhundreder, maa det føres muligst langt tilbage, 
til Begyndelsen af d. 1. Aarh. eft. Chr.; dette fremgaaer 
utvivlsomt af en Sammenligning med en Række af 6 ganske 
ensartede Bronzespande, der ere trufne spredt i Nord- og 
Mellemtydskland, samt i Bøhmen 4 . De ligne ganske Hoby- 



1 Sidst anf. St. og Festschrift des Vereins von Alterthumsfreunden 
im Rheinlande, Bonn 1891, 23. 

2 Mittheilungen d. K. K. Central-Commission, Wien 1884, N. F. X, 
S. LXXXVII. 

3 Muller, anf. St. 94 og 178. 

4 Ingvald Undset, Jernalderens Begyndelse. 1881, S. 202, 250. 
Correspondenz-Blatt der deutschcn Gesellschaft fur Anthropo- 



152 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Karret i Form og Størrelse, ligesom med Hensyn til Bære- 
hank, Fødder, den anvendte Lodningsmasse og ogsaa til 
Hankbeslagenes øvre Parti. Nedadtil ere derimod Beslagene 
ved disse Kar afvigende, idet de dele sig i to udfligede Arme, 
vistnok mere eller mindre slet udførte Delphiner. 

Det tilsvarende Parti af Beslagene paa Spanden fra 
Hoby er øiensynlig mindre oprindeligt; det er uden egentlig 
Mening og maa være fremkommet ved Omdannelse af noget 
andet og ældre. Sandsynligvis repræsentere de 6 omtalte 
Kar dette tidligere Stadium. Efterat Delphin-Motivet var op- 
brugt og forvansket, er den simplere og nok saa praktiske 
Bladform traadt i Stedet. Disse i Tydskland fremdragne 
Spande ere nu undertiden trufne i Forbindelse med førromerske, 
men ikke med romerske Sager. Saaledes drages Hoby-Karret 
nær hen til Begyndelsen af den romerske Tid i Norden. 

Det bliver da forstaaeligt, at det andet ved Hoby op- 
tagne Stykke er af førromersk Form. Det er et 0,09 M. langt 
Brudstykke af en Sværdskede, dannet af to tynde Jernplader, 
der sammenholdes ved Kantbaand og med smalle Baand 
imellem disse tværs over Skeden. Nøie tilsvarende ere Ske- 
derne til de andetsteds, fra Østerrig og Frankrig til Eng- 
land og Skandinavien, fremdragne Sværd, der antages at hid- 
røre fra den sidste førromerske Tid 1 . 

Hoby-Fundet som Helhed maa da sættes ved Skjellet 
mellem de to Tidspunkter, til Tiden omkring Chr. F. Det 



logie, Ethnologie und Urgeschichte, Munchen 1885, XVI, 160. 
Katalog der Ausstellung pråhist. u. anthropol. Funde Deutsch- 
lands, Berlin 1880, 325 Nr. 114. Estorff, Heidnische Alter- 
thiimer von Uelzen. Hannover 1846 (Titelafbildning). I. H. 
Muller, Vor- und fruhgeschichtliche Alterthumer der Prorinz 
Hannover, 1893, 119. J. L. Pie, Archæologicky vyzkum, Praze 
1897, 68. Schlesiens Vorzeit in Bild u. Schrift, Breslau 1897, 
VII, 436. Anger, Die Gråberfelder zu Rondsen 1890. Zeit- 
schrift fiir Ethnologie, Berlin 1885, XVII, 7. 
1 Correspondenz-Blatt o. s. v anf. St. Svenska fornminnesfor- 
eningens tidsskrift, IX, 173. 



ET FUND FRA DEN FØRROMERSKE OG DEN ROMERSKE TID. 153 

staaer ved Indledningen til den store romerske Import i Nor- 
den, der bragte Spandene med Hoveder ved Hankbeslagene 
og de dem stadig ledsagende Bronzekasseroller. Nogen syn- 
derlig Tidstbrskjel kan der dog ikke have været, som dette 
fremgaaer af, at det ganske samtidige bøhmiske Fund inde- 
holder de Drikkehorn og Bøilenaale, der i Norden stadig 
findes sammen med de senere Spande og Kasseroller. 

Som det kjendes fra mange andre Fund, er dette Kar, 
der i Syden tjente til husligt Brug, blevet anvendt som 
Gravkar i Norden. Hoby-Spanden fandtes fyldt med brændte 
Ben. Ved disse laa det omtalte Brudstykke af det Vaaben, 
der havde fulgt den Døde paa Baalet. Mulig har Karret 
indeholdt mere 1 ; det fandtes tilfældig, ved Grusgravning paa 
en Mark ved Hoby, Gloslunde Sogn, Lollands Sønder Herred, 
staaende c. 1 Alen dybt. 

S-s M-r. 



1 Finderen angiver bestemt, at der var Laag paa Karret med 
en Art Hank (Skjoldbule?), og at dette er bortkommet ved 
Indsendelsen. Fundet afsendtes ved et Bud til Stiftsmuseet 
i Maribo og blev herfra velvillig overgivet til Nationalmuseet. 



JYDSKE LERKAR MED KLASSISKE ENKELTHEDER. 



Det er allerede blevet paavist, hvorledes Indflydelserne 
fra den klassiske Verden førte Pottemageriet i Danmark et 
mægtigt Skridt fremad. Samtidig med at romerske Metal- 
sager i det første Aarhundrede eft. Chr. vise sig i Fundene, 
faa Lervarerne som Helhed et hidtil ukjendt Kulturpræg, og 
tillige har en og anden Enkelthed kunnet udpeges som et 




Fig. 1. Vs- 

sikkert Laan fra romersk Grund 1 . Hertil kan der, under 
den bestandig fortsatte Tilvæxt af Stoffet, føies nye Træk, vig- 
tige til ret Forstaaelse af den mærkelige og dybtgaaende ro- 
merske Paavirkning, der naaede endog det ringeste Stof, 
Leret, og den dertil knyttede, mest stedbundne Industri. 

Naar Lerskaalen i den romerske Tid, men aldrig forud, 
har en vandret anbragt Hank, og dette ligesaa almindelig, 
som det lodret stillede Øre træffes forud, i Bronzealderen, og 
den lille, fremspringende Knop til en Bæresnor atter tidligere, 
i Stenalderen, da kunde det vel formodes, at dette Træk 
var optaget fra den romerske Verden. Men Beviset for denne 
Forbindelse gav først den her som Fig. 1 afbildede Skaal, 



1 Muller, Vor Oldtid S. 485, 517. 



JYDSKE LERKAR MED KLASSISKE ENKELTHEDER. 



155 



hvis Hanke i alle Enkeltheder ere som ved romerske Kar — 
og da tillige af almindelig klassisk Form, idet de ganske 
saaledes findes i Grækenland allerede i d. 2. Aartusinde 
f. Chr. F. og senere aldrig ganske gik af Brug 1 . Maaden 
hvorpaa Hanken er formet og buet, idet den som et særskilt 
Led er føiet til Mundingsranden, efterlader ingen Tvivl om, 




Fig. 2. 



at der her er en umiddelbar, bevidst og forstaaet Efterlig- 
ning af den klassiske Form. 

Karret er med flere andre optaget i en Høi paa Balle 
Mark i Todbjerg Sogn, Randers Amt 2 . Det er det eneste 
Stykke, hvis Hankeparti nøie slutter sig til den romerske 
Form. Men en talrig Række Skaale viser den samme Hank 
med de Forandringer, den efterhaanden modtog under Anven- 
delsen i Norden (Fig. 2). Den fik mere eller mindre Form af en 



1 F. Ex. Monumenti dalT Instituto, X, PL 10 c. Perrot et Chi- 
piez, Histoire de l'Art, VII, S. 169. K. Koenen, Gefåss- 
kunde, Bonn 1895, PI. 14. 

2 Mus. Nr. C 7246. 



156 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

fladt udskydende Plade, hvis udskaarne Kant snart fjærnede 
sig langt fra Forbilledet; ofte rykkedes den ned paa Karrets 
Side; Hullet blev efterhaanden mindre og faldt sluttelig bort. 
I denne sidste Skikkelse, der træffes under mange Variationer, 



Fig. 3. Vt. 

er Grebet dog mulig snarere en Efterligning af et andet romersk 
Hankparti, den fladt udstaaende, ofte skjønt formede og de- 
korerede Plade, der ikke sjælden møder ved de romerske 
Metalkar 1 fra d. 1. Aarh. eft. Chr. Intet af alle disse Hank- 
partier paa de jydske Lerkar er nordisk i sin første Oprindelse. 




Ligesaa gammelt som at forme den vandrette Karhank var 
det i Grækenland at danne en aaben Rende ved Mundingen 
til at hælde af. Det fik tidlig Udbredelse i hele den klas- 
siske Verden og bevaredes derefter til den seneste romerske 



1 F. Ex. Th. Schreiber ndfr. anf. St. 329. 



JYDSKE LERKAR MED KLASSISKE ENKELTHEDER. 157 

Tid — som til vore Dage, og som det bestandig vil bevares, 
idet det, ligesom de andre her omhandlede Enkeltheder, hører 
til de Opfindelser, hvorfor Menneskeheden for bestandig vil 
staa i Gjæld til den ældste Kultur i Syden og Østen. Barba- 
rerne nord for Alperne have derimod intetsteds selvstændig 
givet Karret denne Skjænketud. Den viser sig først med Ind- 
flydelserne sydfra, og navnlig i Norden er dette klart, idet 
der blandt alle Kander, Fade og Skaale af Ler fra Danmarks 
Oldtid kun findes to Stykker, der frembyde denne Enkelthed. 
Det ene af dem, Fig. 3, er en kredsrund Skaal, med to mod- 
stillede Udløb ved Randen og med en lille Hank midt imellem dem 
til den ene Side; der vides kun om den, at den er funden paa 
Fløistrup Mark, Hørning Sogn i Randers Amt 1 . Det andet, 
Fig. 4, der er af noget oval Form, har et bredere og dybere 
udhulet Fremspring og modstillet dette en lille, vandret an- 
bragt Hank; det er fremdraget i en Gravhøi ved Veilby i 
Randers Sønder Herred 2 . 

Det under Fig. 5 afbildede Kar er af samme, i den 
romerske Tid saa almindelig forekommende Form som de 
foran omtalte Stykker: en aaben Skaal med lille, flad Bund 
og svagt udbuet Side. Men ved Mundingsranden findes 
to modstillede, uens formede Fremspring. Vare de begge be- 
stemte til at tjene som Greb, vilde de være ens; der skulde 
vanskelig findes Undtagelser fra denne Regel, der fremgaaer 
af Menneskets Sands for Symmetri. At dernæst det ene af 
dem, den flade, rundt afskaarne Plade, er et Slags Greb 
skjønnes af, at det har et Hul bestemt til Optagelse af en 
Snor, hvorved Karret ophængtes. Det andet, en Del tyk- 
kere Fremspring er derimod af eiendommelig Form, lige af- 
skaaret for Enden, med runde Indskjæringer fra begge Sider 
og med en bestemt angiven Rende gjennem Midten. Dette 
i det Enkelte omhyggelig udformede Led maa have havt en 
særlig Bestemmelse. Mulig er det en Rende til at hælde af; 



1 Aarhus, Mus. 5128 b. 2 Nat, Mus. 8825. 



158 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

men lidet praktisk er den da indrettet, og den brede Afslut- 
ning forklares ikke herved. Karret hidrører ligesom de i det 




Fig. 5. 




Fig. 6. V«. 

foregaaende omhandlede Stykker fra den romerske Tid; det 
er optaget i en charakteristisk jydsk Lerkargrav, ved Haag 
i Thorsager Sogn, Randers Amt, sammen med 7 andre Kar, 



JYDSKE LERKAR MED KLASSISKE ENKELTHEDER. 



159 



Krakker, Fade og Skaale, samt en større og en mindre Jern- 
kniv 1 . Det maa da undersøges, om det eiendommelige Frem- 
spring skulde være afledt af en romersk Form som saa- 
meget andet i denne Periode. 




Fig. 7. Vi. 

Der findes dog, saavidt vides, kun et enkelt Stykke fra 
klassisk Grund, det her som Fig. 6 afbildede Sølvkar, fundet i 
Pompeii og opbevaret i Antiquarium iMunchen 2 , med hvilket 




Fig. 8. Vi. 

vort Kar har en væsentlig Lighed. Form og Størrelse er om- 
trent den samme; det flade Greb svarer til den smukke 
Hank paa Sølvkarret, prydet med et Kvindehoved, og det 

1 Mus. Nr. C 8693. 

2 Th. Schreiber, Die alexandrinische Toreutik, i Abhandlungen 
d. philol. hist. Classe d. kdnigl. såchischen Gesellschaft d. 
Wissenschaften, 14, Leipzig 1894, S. 333. Den her meddelte 
Afbildning skyldes Prof. A. Furtwanglers Godhed. 



160 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

modstaaende Fremspring er ret overensstemmende i Enkelt- 
hederne; endelig hidrøre Karrene omtrent fra samme Tid. 
Ligheden er vistnok saa stor, at det vel kunde tillades at 
antage, at den jydske Lerskaal er dannet efter et romersk 
Kar af denne Art. 

Og dog ledes Tanken snarere i anden Retning. Der findes 
en ikke ringe Lighed mellem Fremspringet paa Lerskaalen 
og Forpartiet paa den romerske Lampe, som dette var dan- 
net i det 1. Aarhundrede eft. Chr. L Vel er Lampen lukket 
oventil, med et Hul til Vægen; der findes en fladbuet eller 
stumpvinklet Afslutning fortil og dertil anden Ulighed; men 
Formen i det Hele, med de runde Indskjæringer fra begge 
Sider, frembyder dog nok saa megen virkelig Lighed som 
Sølvkarret. 

Hertil kommer, at Fremspringet paa Lerkarret er 
vel egnet ti) at danne et Leie for Vægen, og at der fore- 
ligger enkelte andre Kar, der synes at være formede som 
Lamper. Dette gjælder navnlig om den lille under Fig. 7 
afbildede, trekantede Skaal. Med en Række andre Lerkar af 
de i den romerske Tid sædvanlig forekommende Former er 
den opgravet i Slettemose ved Jerup By, Elling Sogn i 
Jyllands Horns Herred 2 . Det under Fig. 8 gjengivne Lerkar, 
af noget aflang Form, har ved Mundingsranden to modstaa- 
ende, fladt udhulede Fremspring, der ikke ret vel ere an- 
vendelige enten som Greb eller som Tud, hvorimod de synes 
passende til Støtteplade for Spidsen af Vægen; der skulde 
altsaa her have været to Blus. Dette Kar er fundet sammen 
med en Del andre paa en Gravplads ved Thorsager, Randers 
Amt 3 . Et andet ganske lignende foreligger fra Viborg Eg- 
nen 4 . Og angive virkelig disse Kar, at Lampen er kommen 
i Brug i den romerske Tid, da har jo ethvert af de smaa, 
ofte eiendoinmelig formede Kar, som forekomme i Lerkar- 



1 F. Ex. Bonner Jahrbiicher, 1897, 101, S. 4. 

2 Mus. Nr. C 3706, 3 Aarhus Mus. 4050. 4 National Mus. C 1295. 



JYDSKE LERKAR MED KLASSISKE ENKELTHEDER. 161 

fundene, kunnet have samme Bestemmelse. At Skaalen er 
aaben og ikke lukket opadtil, stiller ingen Vanskelighed. Den 
aabne Skaal, kun med en lille særskilt Udvidelse til Vægens 
Spids, blev anvendt i Oldtiden paa klassisk Grund som rundt 
om i Europa indtil ned imod vor Tid — og som endnu af 
Eskimoerne l . 

Alle de her særlig omtalte Kar, der hidtil ikke have 
været afbildede eller nævnte, foreligge kun i et enkelt 
eller i et Par Exemplarer og ere for en Del først fremkomne 
i de senere Aar. De hidrøre fra en ret kort Periode og fra 
de særegne Udstyr, som fremdrages i de jydske Lerkargrave, 
hvis Undersøgelse egentlig først nu er paabegyndt. Sikkert 
nok danner da, hvad der endnu foreligger, kun en Slags 
Prøve paa, hvad der engang var til og paa, hvad der mulig 
fremtidig vil findes. Men tillige staaer vistnok Fundenes Spar- 
somhed og i hvert Fald den stærke, baade stedlige og krono- 
logiske Begrænsning i nøie Forbindelse med, at alle de an- 
førte Enkeltheder ere Laan fra fremmed Grund. De svandt 
da ligesaa hurtig, som de modtoges; de fik ikke en videre 
Udbredelse og bevaredes ikke i de paafølgende Tider. Skulde 
noget udtales om, hvorledes de fremmede Træk bleve over- 
førte paa de danske Lervarer, da maatte der vel siges, at 
det, som fremsat med Hensyn til lignende Forhold 2 , er skeet 
ved enkelte bereiste Mænd. De klassiske Elementer se ud, 
som vare de gjengivne efter Hukommelsen af den, der hos 
Romerne havde kjendt og brugt saadanne Sager, maaske 
medvirket ved deres Forarbeidning. g -»*_ 



C. Tsountas and I. Irving Manatt, The Mycenæan age, Lon- 
don 1897, 79. Francesco Coppi, Monografia della Terramara 
di Gorzano, Modena 1871, PL V, 8. Revue archéologique, 
Paris 1889, XIII, 173; 1899, XXXV, 302, 312. — Proceedings 
of the Society of Antiquaries of Scotland , Edinburgh 1888, 
X, 70. Mittheilungen d. K. oesterreich. Centralcommission, 
Wien, VI. S. XLII. — Report of the U. S. National Museum, 
Washington 1898, S. 1027. 
Nordiske Portidsminder, 3, S. 60 og foran S. 147. 



FREMMEDE LERKAR FRA ROMERSK TID. 

Blandt de danske Oldsager er der fundet mangt et 
Stykke, tilført ved Handel og andet Samkvem fra fjærnt- 
eller nærboende Folk; herimellem dog kun et eneste Lerkar, 
en romersk Skaal, der ved Farve og billedlig Fremstilling 
staaer langt over de danske Lervarer. Der kunde nemlig, 
ialfald hos de nærmere boende Folk, hverken hentes bedre 




Mus. Nr. C 9042. Fra Troelstrup. Vs. 

Frembringelser af denne Art end de hjemlige, ei heller vare 
de saa særegne, at de lettelig kunne gjenkjendes. Anderledes 
var det kun paa et enkelt Tidspunkt, i den romerske Periode. 
De oftest dybt sorte og blanke Lerkar med Ornamenter, 
jævnlig i mæanderagtig Tegning, der ere dannede paa en egen 
Maade, ved let indtrykkede Punktrækker udførte med et sam- 
mensat Instrument, en Kam eller et Tandhjul, ere baade af 
fortrinlig Art og skille sig fra alle andre. Disse Lerkar 1 fore- 



1 Ingrald Undset, Jernalderens Begyndelse i Nordeuropa, Kri- 
stiania 1881. Chr. Hostmann, Der Urnenfriedhof bei Dar- 
zau, Braunschweig 1874. A. Voss u. G. Stimming. Vorge- 
schichtliche Alterthumer aus d. Mark Brandenburg, Berlin 



FREMMEDE LERKAR FRA ROMERSK TID. 163 

komme i Nordtydskland kun paa begge Sider af Elben — tal- 
rig i Meklenburg og Hannover, ganske enkeltvis i Lauen- 
burg og Holsten — og sydpaa ligeledes kun i Elbegnene, 
men med alle Eiendommeligheder i Farve, Form og Orna- 
menter endnu i Bøhmen. Den fine Behandling af Leret og 
dettes Farvning og Ornamenteringen ved Punktlinier er op- 
rindelig udgaaet fra Etrurien, før Midten af Aartusindet f. Chr. 1 , 
og er derefter langsomt udbredt fra Folk til Folk. Den 
nøie Overensstemmelse mellem de sorte, punktornamenterede 
Lerkar langs Elbveien, fra Bøhmen og nordpaa, hvor de 
overalt findes med Sager fra ganske samme Tid, Begyndelsen 
af den romerske Periode, maa dog ogsaa tyde paa, at selve 
Lervarerne, ialfald for en stor Del, ere spredte fra visse 
Produktionssteder. 

Medens der tidligere overhovedet intet kjendtes af denne 
Art fra Norden, er der i 1897 fremdraget to saadanne gan- 
ske ensartede og lige store Kar, det ene af dem vist foran- 
staaende i halv Størrelse. Samme Form træffes ofte ved 
de fremmede punkterede Lerkar : den aabne Skaal, hvis Side 
trækker sig meget stærkt sammen mod den smalle Bund. 
Væggen er meget tynd og Overfladen glat, dybt sort og blank, 
med Ornamenter, der ere dannede af dobbelte Punktlinier, 
let indtrykkede med et dobbelttandet Hjul. P>a de tilsva- 
rende, fremmede Kar er Mønstret vel bekjendt: et Bælte af 
nedadvendende Spidser, fra hvilke der med visse Mellemrum 
løber parvis sammenstillede Linier ned til Bunden. 

Karrene hidrøre fra en Høi af anseelig Størrelse, 3,75 M. 
høi, paa Troelstrup Mark i Tørring Sogn, Aarhus Amt. Dy- 
best i Høiens Midte, paa den oprindelige Jordflade, fandtes 
en Grav fra Stenalderens Slutning, derover en Bronzealders 
Grav, og atter derover, i en Høide af 2,10 M. over Bunden, 



1887, Abtheil. V, PI. 10 — 15. J. L. Pie, Archæologicky vyzkura, 
Prag 1897. Julius Naue, Die Hiigelgråber zwischen Ammer- 
u. Staffelsee, Stuttgart 1887. 
1 F. Ex. Jules Martha, L'art étrusque, Paris 1889, S., 463. 

Aarb. f. nord. Oldk. og: Hist. 1900. 11 



164 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



afdækkedes dels de to sorte Kar, dels to lave Skaale af al- 
mindelig Jydsk Art, med brunlig Overflade og i det Hele rin- 
gere. De stode alle ganske tæt sammen, de grovere, jydske Kar 
ubeskadigede, de finere fremmede derimod stærkt itubrudte; 
et af dem vendte Bunden opad, og under det laa en Finger- 
ring af Guld. Ved Sammensætningen af Brudstykkerne har 




Mus. Nr. C 8347. Fra Errindlev. l / t . 

det vist sig, at nogle smaa Partier mangle; de maa være 
oversete ved Optagelsen. Karrene ere sikkert blevne ned- 
lagte som Gravgods; men Rester af Knogler fandtes ikke, 
og Gravens Omrids kunde ikke følges i den ensartede Høi- 
fyld. I ringe Afstand, men noget høiere og vistnok hørende 
til en anden Grav, fandtes endnu to Guldfingerringe og en 
Endedop af Bronze til et Drikkehorn. Atter høiere, tæt 
under Toppen, stode to Lerkar af sædvanlig Jydsk Art, der 
have hørt til en særskilt Grav. 

At de to fremmed udseende Lerkar, der her fremkom 
blandt lutter velbekjendte danske Oldsager, kunne hidrøre fra 



FREMMEDE LERKAR FRA ROMERSK TID. 165 

en hjemlig Industri, af hvilken der tilfældigvis hidtil ikke er 
truffet noget andet Spor, er ikke umuligt. Beviset herfor vil 
da Fremtiden bringe, idet der fremdrages lignende Lervarer 
i større Antal. Men i hvert Fald er da Technik og Orna- 
menteringsmaade indført, og tillige anvendt ganske uforandret, 
hvad der ikke pleier at være Tilfældet. Sandsynligere er det 
dog, efter Alt foreliggende, at selve Karrene ere indførte, 
enten under mere tilfældige Forhold, eller fordi de vare frem- 
mede og finere end, hvad man havde i Jylland. 

Et Kar af ikke meget afvigende Form, kun noget større 
og prydet med de samme eiendommelige Punktlinier, er i 
1896 optaget paa en Gravplads ganske nær Lollands sydlige 
Kyst, ved Errindlev, Fuglse Herred. Farven er ved denne 
Skaal lys brunlig, som dette ogsaa ofte er Tilfældet med de 
tilsvarende nordtydske Kar. Det ved disse jævnlig forekom- 
mende Mønster af vinkelbøiede Linier strækker sig om Karrets 
Bug, og herfra løber der som sædvanlig Linier ned til Bun- 
den. Det er et regelmæssigt, godt formet og ret tyndvægget 
Kar; men Punktlinierne ere, som det sees af omstaaende 
Afbildning, ikke nøiagtig udførte. Hjulet har kun havt en 
lille Række Tænder, og det er ofte løbet skjævt og ud af 
Mønstret. Utvivlsomt er ogsaa dette i det østlige Danmark 
ganske enestaaende Kar indført, men da ikke fordi det havde 
noget egentligt Fortrin fremfor de samtidige Lerkar i Norden. 
Det kan være ført over Vandet, fra den nære Kyst mod Syd, 
enten gjennem Samkvem ad Søvejen, eller fordi der paa dette 
Sted er foregaaet en Overflytning. Visse dog endnu kun usik- 
kert bestemmelige Eiendommeligheder ved de øvrige Lerkar 
fra Errindlev-Gravpladsen kunne tyde herpaa. 

S-s M-r. 



11" 



DYREKNOGLER FRA LICxBAALET. 



Om Gravofferet hos de hedensk-barbariske Folk i Europa 
har man gjennem Aarhundreder alene kunnet ty til de gamle 
Forfatteres Beretninger; de ere trolig blevne gjentagne Slægt 
efter Slægt. Lidet frisk er da denne Kilde nu; baade uklar 
og kun draabevis flydende har den altid været. Først vor 
Tid blev der givet en bedre Udvei til sikker Viden: i de 
fyldige og uforstyrrede Gravindhold fra Oldtiden — kun at 
der herved kræves Zoologens Kyndighed. Dyrelevningerne 
fra Ligbaalet ligge velforvarede i Urnen, blot at nogen 
mægter at bestemme dem. 

Hermed maa det dog have sin Vanskelighed, som man 
hidtil ikke har overvundet, ialfald ikke i større Omfang. Det 
sees saaledes vel, at Urneindholdene fra N. F. B. Sehesteds 
Udgravning i 1878 — 81 paa Broholm-Gravpladsen, fra den 
romerske Periode og Folkevandringstiden, have været under- 
søgte af Jap. Steenstrup 1 ; men dette førte ikke til en nær- 
mere Bestemmelse af Dyreknoglerne. Kun angaves det, at 
saadanne fandtes i 13 Grave, og at blandt disse Fund 1 
indeholdt Fugleknogler og 9 Knogler af en lille Drøvtygger. 
Mere fuldstændige Bestemmelser, givne af Herluf Winge efter 
Undersøgelsen af alt det Stof af denne Art fra Jernalderen, 
der for Tiden foreligger i Nationalmuseet, meddeles her for 
første Gang. S-s M-r. 

Af de forebragte 164 Prøver af Knogle-Indhold af 
Urner fra Jernalders-Grave er der kun 26, der for- 
uden brændte Menneske-Ben afgjort indeholde brændte Knogler 
af Dyr. I adskillige andre af Prøverne findes Knoglestykker, 



1 N. F. B. Sehested, Archæologiske Undersøgelser, Kjøbenhavn 
1884, Forordet og Registret. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 167 

der maaske ere af Dyr, men som i deres yderst medtagne 
Tilstand ikke lade sig bestemme. Om en Del af Prøverne 
kan det siges sikkert, at de ikke indeholde andet end Men- 
neske-Knogler; om Dyr have været med paa Baalet, eller 
ej, maa derimod henstaa som ganske uvist; det kan bero 
paa Tilfælde, at Dyre-Knogler ikke ere medkomne i den 
Haandfuld Knoglestumper, der er gjemt i Urnen, skjønt Dyr 
have været brændte sammen med Liget. — De Dyre-Arter, 
af hvilke Knogler ere fundne, ere: Høne eller Hane, (Gallus 
ferrugineus), Bjørn (Ursus arctus) og Faar (Ovis aries) (eller 
maaske Ged, Capra hircus). Af Hønse-Knoglerne er der nogle, 
deriblandt et Stykke af en Mellemfod med stor Spore, hvis 
Bestemmelse er ganske utvivlsom ; i deres indskrumpne, rev- 
nede og forvredne Tilstand kunne andre af dem være mindre 
lette at svare for; dog er der ingen af dem, der viser 
større Overensstemmelse med andre Hønsefugle, som Urfug- 
lene o. a. ; alle stemme godt med vore tamme Høns. Bjør- 
nens Art er ogsaa utvivlsom; der er ingen Grund til at 
tænke paa Isbjørn; dertil er Kloleddet for spinkelt. De Knog- 
ler, der ere henførte til Faaret, ere derimod neppe til at 
skjelne sikkert fra Knogler af Geden, med Undtagelse af en 
nedre Ende af en Mellemfod (C. 8575); ogsaa om Raadyret 
(Cervus capreolus) kunde der i enkelte Tilfælde være Spørgs- 
maal; men intet særligt taler derfor. — Almindeligst, ganske 
overvejende, ere Faare- (eller Gede-) Knoglerne, der oftest ere af 
fuldvoxne Dyr. — Af Hønen er der i et Par Tilfælde (o: i to 
af de tre foreliggende), af Faaret oftere fundet saa mange 
Knogler af Skelettet samlede, at man tør skjønne, at hele 
Dyret har været brændt. Af Bjørnen er der derimod ikke 
fundet andet end et Kloled 1 (uden Mærker af Snit eller 
Indfatning, i Modsætning til et Kloled af. Havørn fundet 



1 Bjørnekloled foreligge ogsaa i andre Urnefund i Nationalmuseet, 
om hvilke der dog ikke haves nogensomhelst Oplysning 
(C. 9093—4). 



168 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

paa en Jernalders -Boplads ved Vejleby, Lolland), vistnok 
fordi kun Bjørnens Hud, med Kløerne, har været med paa 
Baalet, tjenende enten som Klædning (smlgn. Ordet Ber- 
serk) eller som Leje (se dog Fortællingen om den lithauiske 
Fyrste, hvis Lig, Aar 1341, blev brændt; paa Baalet kastede 
man Kløer af Los og Bjørn: Hehn, Kulturpflanzen, etc, 6. Aufl., 
p. 522). — Kun i tre af Prøverne (C. 8622—27, 9232, 
9139 — 40) har der været Knogler af mere end et enkelt 
Dyr, bortset fra Bjørnen. Hvad der fandtes af Dyre-Knogler, 
var i det enkelte følgende: 

1. Faar, Stykker af øvre Ender af højre og venstre 
Albueben. C. 8374. 

2. Faar?, Stykker af 2 Ribben. C. 8397. 

3. Faar, Stump af nedre Ende af Overarm, Stump af 
øvre Ende af Albueben, Stykke af Midten og af nedre Ende 
af venstre Skinneben, venstre Rulleben, Stump af nedre Ende 
af Mellemhaand eller Mellemfod. C. 8409. 

4. Faar?, Stump af et Ribben. C. 8434. 

5. Faar, nedre Ende af et Skinneben. C. 8452. 

6. Faar , nedre Ende af Skulderblad, Midtstykke af Spole- 
ben, lidt af øvre Ende af Skinneben, Midtstykke af Mellemfod 
og flere andre Benfliser. C. 8463. 

7. Faar, Stykke af nedre Ende af etSkinneben, ungt, Stykke 
af et Finger- eller Taaled, Stump af en Rørknogle. C. 8551. 

8. Faar, en Haandrodsknogle (Capitatum), Stykker af 
For- og Bagsiden af en Mellemhaand, Stykke af nedre Ende 
af Mellemhaand eller Mellemfod, Stump af nedre Ende af et 
Laarben, en Fodrodsknogle (Naviculare-Cuboideum), Stykke 
af Midten af en Mellemfod. C. 8575. 

9. Faar, Stumper af øvre Ende af højre og venstre 
Mellemhaand, Stump af nedre Ende af en Mellemhaand eller 
Mellemfod, Stump af et Hælben, Stykke af et Finger- eller 
Taaled. C. 8579. 

10. Stump af en Fugle-Knogle. Faar, Stump af Midten 
af Spoleben, Stump af nedre Ende af Laarben, Stykke af 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 



169 



en Fodrodsknogle (Naviculare-Cuboideum), et Par Stumper af 
Midten af Mellemfod, Stump af nedre Ende af Mellemhaand 
eller Mellemfod, flere Knoglefliser. C. 8622. 

11. Faar, Stump af Midten af et Spoleben, Stykke af 
et Finger- eller Taaled, nogle Benfliser. C. 8628. 

12. Faar, Stykke af Tindingben (Petrosum), nedre Ende 
af Mellemhaand, begge Dele af ungt Dyr. C. 8634. 

13. Faar, Stumper af et Par Ribben, nedre Ende af 
Overarm, Stump af nedre Ende af Spoleben, Stykke af Bæk- 
kenben, Stump af nedre Ende af Laarben, nedre Ende af 
Lægben, Stykker af Rulleben og Hælben. C. 9226. 

14. Faar, Stykker af nedre Ender af 2 venstre og et 
højre Skulderblad, Stump af nedre Ende af en Overarm, 
Stump af øvre Ende af et Spoleben, Stykker af nedre Ender 
af 2 højre og et venstre Spoleben, Stump af øvre Ende af 
et Albueben, en Haandrodsknogle (Scaphoideum), Stump af 
et Bækkenben, et Laarbens-Hoved, Stump af øvre Ende af 
et Skinneben, Stykke af en Fodrodsknogle (Naviculare-Cu- 
boideum), nogle Bensplinter. C. 9232. 

15. Faar, Stump af øvre Ende af et Skinneben. C 9234. 

16. Faar, Stykke af nedre Ende af Overarm, nogle 
Bensplinter. C. 9238. 

17. Faar, Knæskal. C. 9241. 

18. Faar, Stykker af Midten af højre og venstre Spole- 
ben, Stump af øvre Ende af et Albueben ; Stump af et Rib- 
ben, maaske af Faar. C 9244. 

19. Faar, nedre Ende af Skulderblad, Midtstykke og 
nedre Ende af Spoleben. C. 9247. 

20. Faar, nedre Ende af Skulderblad, Stykker af nedre 
Ende af Overarm, Laarbens-Hoved og Stump af nedre Ende 
af et Laarben, Stykke af øvre og af nedre Ende af et Skinne- 
ben, Stykker af 2 uens Rulleben, Stump af nedre Ende af 
en Mellemhaand eller Mellemfod; Stykket af Mellemfoden er 
af et ganske ungt Dyr, ligeledes maaske det ene Rulleben, 
alt det øvrige af et fuldvoxent Dyr. C. 9139. 



170 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

21. Faar, Stump af den ydre Øregang af et Tromme- 
ben, Stykker af øvre Ende, af Midten og af nedre Ende af 
Spoleben, nedre Ende af venstre Skinneben og nedre Ende 
af venstre Lægben , venstre Rulleben og Stykke af en venstre 
Fodrodsknogle (Naviculare-Cuboideum), nogle Bensplinter. 
C. 9141. 

22. Faar, Stykke af Midten af Spoleben. C. 8793. 

23. Faar, tre Stykker af et Laarben, Ledhoved, noget 
af Midtstykke og lidt af nedre Ende. C. 6187. 

24. Høne, nedre Ende af Skinneben. C. 8151. 

25. Høne, Stykker af Hovedskal, Bækkenhvirvler, Laar- 
ben og Skinneben. Bjørn, et Kloled. C. 6645. 

26. Hane, nedre Ende af Ravnenæbsben, Midtstykke af 
Albueben, Midtstykke af Laarben, Stykke af Mellemfod med 
stor Spore, nogle Knoglestumper. C. 8705. 

Herluf Winge. 

Til den zoologiske Bestemmelse af Dyreknoglerne slutter 
sig den efterfølgende archæologiske Bestemmelse fra alle de 
Sider, hvor der enten allerede nu eller dog fremtidig, ved 
en Forøgelse af Stoffet, vil kunne findes sikre Angivelser. 
Der skal oplyses om Fundenes Tid og deres hele Proveniens, 
om de Forhold, hvorunder Dyreknoglerne have faaet Plads 
mellem Resterne af det menneskelige Legeme, og navnlig om, 
hvilken Bestemmelse Dyrene egentlig havde ved Ligfærden. 

De 12 første Fund hidrøre fra en Gravplads paa 
Fraugde Bymark i Aasum Herred, øst for Odense 1 . Der er 
her undersøgt henved 80 Grave, og mange andre vides forud 
at være uagtsomt aabnede og saaledes, at intet nærmere fore- 
ligger om deres Indhold. Alt hvad der her er fremdraget, 
hidrører fra Folkevandringstiden, og samtlige Oldsager have 
deres tilsvarende i andre Fund, navnlig blandt de paa Grav- 



Undersøgt for Nationalmuseet 1896 — 97 af G. V. Blom og 
Carl Neergaard; tidligere omtalt i Aarb. f. nord. Oldkynd. 
1897, S. 193. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 



171 



pladsen ved Broholm i Sydfyen fremdragne Sager, i Fundet 
fra den ikke fjærntliggende Vimose og i Udstyret af mange 
sjællandske Skeletgrave. Sammenlignet med dette sidste 
tyder Gravgodset fra Fraugde ikke paa, at der her boede en 
særlig velhavende Befolkning. Der er i disse Grave hverken 
fundet Sølv eller Guld, ei heller Glaskar, der sikkert hørte 
til Tidens Kostbarheder. Dog var man rigelig forsynet med 




Fig. 1. 

alle de Smaasager af Bronze og Jern, som dengang tjente 
til Pynt eller henhørte til det personlige Udstyr; det var da 
heller ikke nogen fattig Befolkning. Adskillige fuldstændige 
Yaabenudstyr vise ogsaa, at der her levede mere betydelige 
Folk. De her anvendte Gravskikke vare da sikkert de, som 
fulgtes af den almindelige, velstaaende Befolkning i disse Egne. 
Det var en naturlig, svag Høining i det flade Terrain, 
som var benyttet til Hvileplads for de Døde. Gravene laa i 
ringe Dybde, og enkelte saa høit, at Ploven har kunnet naa 
og beskadige dem. Omgivende eller dækkende Stenlag fandtes 
ikke. Gravskikken var iøvrigt meget vexlende. Der blev 
truffet en Del ubrændte Lig, dernæst enkelte grubeformede 



172 NYK FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Fordybninger, i hvilke Baalresterne vare nedlagte frit, uden 
at være indesluttede i et Lerkar — altsaa »Brandpletter«, 
fremdeles større Gravkar indeholdende brændte Ben, »Urners 
og endelig saadanne i Forbindelse med Brandpletter, hvilket 
sidste, kun sjælden trufne Forhold ikke er uden Betydning 
for Opfattelsen af de nærmere Enkeltheder ved Gravlæg- 
gelsen. Dyreknoglerne hidrøre dog udelukkende fra Urner. 
I foranstaaende Billede sees tre saadanne Grave fuldt afdæk- 
kede og med indbyrdes Afstand af 3 og 5 M. Bagved ligger 
den undersøgte Del af Pladsen, foran den endnu urørte 
Markflade. Om de 12 Grave, fra hvilke der er paavist 
Dyreknogler, foreligge følgende videre Oplysninger. 

1. Kun Bunden af Urnen, hvori en ringe Mængde Knog- 
ler, var bevaret, idet Graven var bleven forstyret ved Mark- 
arbejdet. 

2. Urnen stod paa Bunden af en grubeformet Fordyb- 
ning, foroven 0,90 M. bred, 0,50 M. dyb og fyldt med kul- 
blandet Jord. Heri fandtes nogle smaa Potteskaar og et 
lille, ubestemmeligt Stykke Bronze. Over Urnens Munding 
laa Dele af et middelstort, ornamenteret Hankekar, og umid- 
delbart herved fandtes et andet lignende Kar og en lille Kop 
med Hank, begge fuldstændig bevarede, omend sikkert ikke 
uberørte af Ligbaalet. Imellem Knoglerne laa nogle smaa 
Bronzefragmenter ganske som det udenfor Urnen fundne 
Stykke. 

3. Urnen var fyldt med stærkt jordblandede Knogler. 
Op til dens Bug og med Mundingen ind imod den laa et 
forbrændt og ufuldstændigt Hankekar. Mellem Knoglerne 
fandtes en Jernkam (S. M. 1 276), en lille Jernnagle, ganske 
som de der findes foroven i Benkammene, hvor de have 
sammenholdt Yderpladerne (274 — 5), en Bøilenaal af Bronze 
(252), lidt sammensmeltet, hvidligt og gulligt Glas, vistnok 

1 Saaledes henvises i det følgende til : Sophus Muller, Ordning 
af Danmarks Oldsager, Jernalderen. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 173 

af Perler, en Del Fragmenter af et Remspænde af Jern 1 , samt 
nogle smaa Brudstykker af et Lerkar. 

4. Urnen indeholdt kun Knogler og Jord, hvorved et 
lille, forbrændt Potteskaar. 

5. Mellem Knoglerne fandtes nogle Bronzebeslag til 




Fig. 2. 

Grebet af en større Kniv (S. M. 121), Spiralvindingen og 
en Del af Tornen til en Bøilenaal af Bronze (som 245 — 52), 
en Del smaa Brudstykker af en Benkam med Jernnagler 
(274 — 5), en forbrændt, lang Glasperle (212), lidt smeltet, 
blaaligt Glas, sikkert af en Perle, samt en lille Jernring, 
hængende i en Øsken, der ved en Nagle har været fastgjort 
til en Rem el. lign. 2 . 

6. Mellem Knoglerne laa en Bøilenaal af Bronze (nær- 
mest S. M. 250), til hvilken der var fastrustet et Remspænde 



1 Som Sehested anf. St, PL XX, 3. 

2 Som Sehested, Fortidsminder og Oldsager, PI. XXXIV, 54 ni. 



174 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

af Jern (107); fremdeles et lille, ubestemmeligt Stykke 
Bronze. 

7. I en Dybde under Overfladen af 0,17 M. tegnede 
der sig i den gulgraa Sandjord en kredsrund, 0,50 M. bred 
Plet med mørk, noget kulblandet Jord, fortsat grubeformet 
til en Dybde af 0,43 M. Paa Bunden stod en stor Urne. I 
denne fandtes mellem de brændte Knogler en Jernsyl (S. M. 
456), nogle smaa Stykker af en Benkam (274 — 5) og et 
lille, ubestemmeligt Bronzefragment. Tæt over Urnen, i den 
mørke Jord, laa andre smaa Stykker Bronze og enkelte 
brændte Ben. 

8. Urnen var fyldt med brændte Knogler og Jord, hvor- 
imellem Spiralvindingen og det nærmest tilstødende Parti af 
Bøilen af to spinkle Jern-Bøilenaale. Nogle brændte Ben 
fandtes udenfor Urnen, og tæt op til den, som dette sees 
af foranstaaende Billede, stede to noget mindre, ornamenterede 
Lerkar. Begge indeholdt Jord og smaa Stykker brændte 
Ben; idet ene fandtes desuden foroven en halvsmeltet Glas- 
perle og dybere nede nogle smaa Stykker af en Benkam. 

9. Oveni Urnen og trykket stærkt ned i den laa som 
Laag et stærkt forbrændt Hankekar med Bunden opad. Et 
lignende Lerkar fandtes udenfor Urnen, tæt op til den og 
omvæltet paa Siden. Mellem Urnens Indhold af brændte 
Ben fandtes to Bøilenaale af Bronze (nærmest S. M. 246 — 7), 
en Jernnøgle (134), en lang, smal Jernkniv 1 , et lille Stykke 
af en Benkam med Jernnagle (274 — 5), nogle sammensmeltede 
Millefiori-Perler og nogle Jernbaand til et Træskrin. 

10. Urnen var omgiven af en større Plet mørk Jord. 
En fast Masse af brændte Ben fyldte dens nederste Halvdel, 
og herimellem laa 9 Skaar af mindst to Kar, to smaa Styk- 
ker af en Benkam (S. M. 274 — 5), et lille Stykke af en 
Pincet af Jern (273), samt 11 mere eller mindre smeltede 
Glasperler. Paa Bunden af Urnen laa en Tensten af Ler. 



1 Som Sehested, Archæologiske Undersøgelser, PI. XIV, 1 d. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 175 

1 1. Urnen indeholdt kun brændte Knogler. 

12. Foroven i Urnen og lidt under Mundingen laa et 
Hankekar i omvendt Stilling, med Bunden opad. Allerede 
herunder viste sig brændte Ben og smeltet Bronze. I Kar- 
rets nederste Halvdel og hvilende paa dets Bund laa en 
stor Klump sammenbøiede Jernsager indstukne mellem hver- 
andre og rustede sammen , og herimellem brændte Ben og 
smeltet Bronze. Det er et fuldstændigt Vaabenudstyr, som 
her er nedlagt, men stærkt forbrændt, søndret og forbøiet 
for at faa Plads i Karret: et langt, sammenrullet Sværd 
(S. M. 360 Ag.), Dopskoen til Skeden (nærmest 369) og 
Rembøilen (375 — 6), en helt sammenbøiet Spydspids, flere 
Stykker af en spids Skjoldbule (349 — 50), samt Haandtaget 
til Skjoldet (347) og to Sporer af forskjellig Størrelse (440). 
Hertil kommer endnu en fuldstændig forbøiet Jernsax (128) 
og to smaa Knive. Af sammensmeltet Bronze fandtes en 
ikke ringe Mængde; bestemmeligt var kun et Stykke af 
Randen af et Kar og nogle Dele af store Bæreringe. Det 
maa Alt have hørt til et stort, romersk Kar. 

Af denne Redegjørelse for de 12 Grave, fra hvilke der 
foreligger Dyreknogler, vil det ret tydelig fremgaa baade, 
hvorledes disse Knogler ere komne mellem det øvrige Grav- 
indhold, og hvilken Del de efter alle Forhold maa udgjøre 
heraf. Yderligere Oplysninger i samme Retning give de 
øvrige Grave paa denne Plads. 

Der var gravet en lille, grubeformet Fordybning, hvori 
Urnen nedsattes. I dette Kar blev sædvanlig Alt nedlagt, hvad 
der var optaget paa Baalpladsen. Undertiden blev dette dog 
mere, end Urnen kunde rumme, og det blev da fyldt i 
Hullet omkring den. Saaledes fremkom Forbindelsen af Brand- 
plet og Urne. De enten hele eller søndrede Lerkar fra Lig- 
baalet vare dernæst oftest for store til at faa Plads i Urnen; 
de lagdes derfor ved Siden af den eller anvendtes til Dække 
over Mundingen. Egentlig var der kun een Urne, eet Lerkar, 
hvori Knogler og Gravgods samledes; men Baalresterne kunde 



176 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ogsaa fyldes i andre Kar, der havde hørt til Udstyret paa 
Baalet. Med Undtagelse af selve Urnen har Alt været i 
Ilden; intet er tilføiet senere. 

Naar Baalet var slnkt, og Resterne samledes, toges først 
alle de større Stykker, der faldt mest i Øinene, baade Knog- 
ler og de vigtigere Gjenstande; disse kom nederst i Karret. 
Derefter er der taget haandfuldvis ganske smaa Ben, Smuld 
og Stumper af de medgivne Gjenstande og ogsaa Aske og 
Jord fra Baalstedet, Et og andet vigtigere Stykke kom først 
nu frem og fik saaledes Plads høiere i Karret. Foroven synes 
Indholdet vel oftest at bestaa af Jord, der iøvrigt ogsaa 
fylder Mellemrummene dybere nede; men Karret er dog, om 
ikke altid, saa dog ofte blevet fyldt indtil Randen, hvad der 
sees af, at Knoglestykker og Oldsager kunne findes helt 
foroven. 

Vistnok har man søgt at faa de større og bedre Gjen- 
stande samlede til Urnen; men nogen særlig Vægt blev der 
ikke lagt herpaa. Beslaget til Knivskaftet medtoges, men 
ikke Bladet; nogle Dele af et Kar eller et Smykke, men ikke 
alle. Fremdeles blev der ikke gjort sønderlig Forskjel; 
Potteskaarene opsamledes ikke mindre end Vaaben og Smyk- 
ker. Vanskeligt har det været at faa Alt med, idet Sagerne 
vare i høi Grad medtagne af Ilden. Mindst angrebne ere 
sædvanlig Lerkarrene; men Jernet er krummet og sprunget, 
Bronzen og Glasset smeltet, og Knoglerne ere fuldstændig 
brændte, sædvanlig ogsaa skilte i Smaastykker. Naar Smuld 
og Jord er fraskilt, indeholde faa Urner c. 0,15 Kub. M. 
Knogler, de fleste kun halvt saa meget og mange langt 
mindre, indtil een eller et Par Haandfulde. 

Under saadanne Forhold ere Dyreknoglerne fra Ligbaalet 
komne med i Urnen. Ganske vist kan dette være skeet, 
uden at man har villet det, idet man ikke saa godt som 
Nutidens Zoolog har forstaaet at adskille- de forskjellige smaa 
Knogler. Dog skulde det snarere antages, naar der sees paa 
det øvrige Urneindhold, paa de ubetydelige Smaasager, der 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 177 

ligge spredt imellem Menneskebenene, at man ingenlunde har 
villet undgaa Knoglerne af de Dyr, der havde hørt til den 
Dødes Udstyr paa Baalet. Menneskets Knogler ere jo ikke 
blevne skilte fra eller regnede for bedre end Potteskaarene. 
Dyreknoglerne ere vistnok medtagne forsætlig iflæng med det 
øvrige. At de dernæst ikke foreligge i større Antal, kan ikke 
undre efter alle de anførte Forhold. Naar der blandt ialt 
49 Urneindhold fra Fraugde er 12, som frembyde Faare- 
knogler, da maa dette snarest regnes for meget, og der 
synes ikke at være noget til Hinder for at antage, at det 
i denne Egn har været en almindelig, eller endog en ufra- 
vigelig fulgt Skik, at et helt Faar eller dog Stykker af det 
havde Plads paa Menneskets Gravbaal. Dette er skeet, som 
det sees af foranstaaende Beretning, baade hvor der var 
meget Gravgods, og hvor der var lidet eller intet, og ingen 
Forskjel gjorde det, om det var en Kvinde (Nr. 10) eller en 
Krigsmand (Nr. 12), som gravlagdes. 

De under 13—19 opførte Dyreknogler hidrøre fra en 
Gravplads paa Leirskov Mark i Anst Herred, Ribe Amt 1 . Der 
er her afdækket 10 Urner, der stode enten ganske nær hin- 
anden eller med nogen indbyrdes Afstand, indtil 7 M. De 
fandtes i ringe Dybde, nogle endog næsten i Jordfladen, saa- 
ledes at de vare blevne mere eller mindre stærkt beskadigede 
ved Markarbeidet. Ved nogle var kun den allernederste 
Del bevaret, ved flere dog omtrent Halvdelen, og Indholdet 
af Knogler og Oldsager var da uforstyrret, omend blandet 
med nedtrængt Jord. I og ved den knuste Overdel af Kar- 
jene saaes kun Jord. Gravpladsen er fra den romerske Tid. 
Baade den store, krukkeformede Urne og de mindre Lerkar 
have den tykke Mundingsrand, som er eiendommelig for de 
jydske Lerkar fra denne Tid. Herhen peger ogsaa Grav- 
godset, der udelukkende dannes af den lange Kniv, Spyd- 
spidsen og Ragekniven, enten kun et af disse Stykker, eller 



1 Undersøgt af G. V. Blom 1898. 



178 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

to af dem i Forening. Kun i een af Gravene, der var næ- 
sten fuldstændig forstyrret, fandtes intet. Om de Grave 
hvori Dyreknoglerne fandtes, kan følgende oplyses. 

13. Knoglerne, der fyldte den nederste Halvdel af Urnen, 
vare foroven dækkede af Kul. Omtrent midt i Benlaget 
laa en Kniv i vandret Stilling. Til Indholdet af denne Grav 
høre fremdeles nogle Skaar af et mindre Lerkar. 

14. Kun Urnens Bund var bevaret med de deri liggende 
Knogler. 

15. Omtrent midt i Karret fandtes en Kniv i vandret 
Leie og lige over den en Ragekniv. 

16. En Kniv laa vandret omtrent midt i Karret og for- 
oven, mulig anvendt som Dække, en Del Brudstykker af 
et mindre, stærkt forbrændt Lerkar. 

17. Graven var forstyrret ved Markarbeide. Der fand- 
tes kun nogle Lerkarskaar, Knogler, en fuldstændig Kniv og 
Brudstykker af en anden. 

18. Den fuldstændig knuste Urne indeholdt foruden 
Knoglerne nogle Brudstykker af en Kniv, en Spydspids og 
af et lille, udglødet Lerkar. 

1 9. Omtrent midt i Karret fandtes en Kniv i vandret Leie. 
Til denne Grav høre endnu nogle Skaar af et mindre Lerkar. 

Med det her anførte stemme Forholdene i de øvrige 
Grave. Kniven ligger stedse paa et bestemt Sted, ikke vedBun- 
den af Karret, men omtrent midt i Benmassen. Ved de fleste 
Urner er der Skaar af et mindre Lerkar, der oftere sees at 
være forbrændt. Fra 8 Grave ere de brændte Knogler be- 
varede, og i 7 af disse Fund er der paavist Faareknogler. 
Disses Tilstedeværelse kan saaledes betegnes som et almindeligt 
Forhold og som Regel for denne Gravplads' Vedkommende. 

Dyreknoglerne 20 og 21 høre til Indholdet af to Urner, 
der ere fremdragne tæt under Jordfladen paa Bredstrup Mark 
i Elbo Herred, VeileAmt 1 . Lerkarrenes Form henviser dette 



Undersøgt 1898 af Carl Fredstrup. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 179 

Fund til den romerske Periode. Det turde være ganske 
samtidigt med det sidst omtalte Leirskov-Fund, hvad de 
øvrige her fundne Sager vistnok ogsaa angive. 

20. Urnen indeholdt foroven Jord og derunder stærkt 
jordblandede, baalbrændte Knogler. Temmelig høit imellem 
disse, omtrent midt i Karret, fandtes den i det følgende 
Afsnit omtalte, lange Bronzenaal indesluttet i et Foderal be- 
staaende af en Faareknogle, begge Dele stærkt medtagne at Ild. 

21. Indholdet af Knogler og Jord var som ved det 
foregaaende Kar. Ligeledes midt i Urnen laa en Jernkniv 
og Brudstykker af en lang Naal, som den sidst omtalte, 
men af Jern. 

I en tredie sammesteds optagen Urne fandtes en Jern- 
kniv og en særdeles fint og nydelig tildannet Bennaal med 
lille, rundt og hvælvet Hoved 1 , begge atter liggende omtrent 
midt i Karret. Der synes virkelig ved det iøvrigt saa spar- 
somme Udstyr i alle disse Urner fra Leirskov og Bredstrup 
at være iagttaget en betænksom Placering af Oldsagerne, 
som havde det sin Betydning, at de laa netop midt i 
Knoglemassen. Men overfor en saadan Paapassenhed med 
Hensyn til Gravkarrets Indhold kan det ikke ret vel antages, 
at Dyreknoglerne, der i nogle af disse Urner ere tilstede i 
ikke ringe Antal, skulde være uagtsomt medtagne, og naar 
de dernæst findes i 2 af de 3 ved Bredstrup optagne Urner, 
da tør vel dette opfattes som tydende paa en Regel, omend 
Sikkerheden her er ringere end ved Leirskov-Fundet, hvor 
Gravenes Antal er større. 

De to sidst opførte Fund af Faareknogler, 22 — 23, hid- 
røre fra enkeltvis og tilfældig trufne Grave, hvis Indhold er 
tilsendt Museet. Saaledes have de væsentlig kun Betydning 
ved deres Tid og ved Stedet, hvorfra de hidrøre, idet herved 
Grænserne for de andetsteds gjorte Iagttagelser noget sikres 
og udvides. 



1 Som Sehested, Fortidsminder og Oldsager, XXXV, s. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 12 



180 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

22. Fra Emmerlev, Høier Herred, Slesvig. Urnen synes 
at hidrøre fra Slutningen af den romerske Tid. Den stod 
c. 0,60 M. under Markfladen og indeholdt foruden Knoglerne 
kun nogle Jernfragmenter. 

23. Fra Eskelund i Brørup Sogn, Ribe Amt. Urnen 
er af typisk Form fra romersk Tid 1 . Den opgravedes paa 
flad Mark c. 0,60 M. dybt; foruden Knoglerne indeholdt den 
3 Bøilenaale af Bronze som S. M. 95, stærkt medtagne af Ild. 

De tre Fund af Hane eller Høne, 24 — 26, hidrøre alle 
fra Folkevandringstiden, og vistnok fra denne Periodes Slut- 
ning. Skjøndt fremkomne ved paalidelige Undersøgelser have 
disse Fund mindre Vægt, idet der kun er en enkelt Iagt- 
tagelse fra hvert Sted; paa den anden Side er det af Betyd- 
ning at træffe det samme Dyr i Urnen baade nordlig og 
sydlig paa Halvøen og det ganske samtidig. 

Det under 24 opførte Fund hidrører fra en Gruppe Høie 
ved Janum i Øster Svenstrup Sogn, Hjørring Amt 2 . Herfra 
foreligge de i 16 Grave optagne Knoglesamlinger, hvis Ind- 
hold ingenlunde er mindre fyldigt end sædvanlig, og dog er 
der herimellem kun paavist en eneste Dyreknogle og denne 
af Høne. Ogsaa i andre Retninger frembyder denne nordligst 
paa Halvøen beliggende Gravplads særegne Forhold, dog at 
Oldsagerne, der fremkom i ikke ringe Antal, vare af vel- 
bekjendt Art fra Folkevandringstiden. Graven var her dækket 
af en ganske lav Høi, under hvilken der fandtes en Urne 
med brændte Ben, der var omgiven af et stort, tyndt Lag 
Rester fra Ligbaalet, fornemlig Kul med enkelte Benstumper 
og forbrændte Dele af den Dødes Udstyr; eller der fandtes 
ikke nogen Urne, og samtlige Levninger fra Baalet vare 
spredte i et større Lag over Bunden af en Udgravning under 
Høiens Bund. Den eneste her fundne Dyreknogle hører til 
Indholdet af et saadant Lag, hvori der desuden var spredt 



1 Afbildet Fig. 144 i Muller, Ordning o. s. v. Jernalderen. 

2 Undersøgt 1896 af Carl Neergaard. 



DYREKNOGLER FRA LIGBAALET. 181 

nogle Glasperler, noget smeltet Bronze og Skaar af et fint 
og ornamenteret Hankekar (af Form som S. M. 298). 

Fundet 25 hidrører fra en betydelig Gravhøi paa Voer- 
bjerg Banke i Underup Sogn, Skanderborg Amt 1 , der hævede 
sig c. 4,50 M., og som frembød flere ualmindelige Forhold. 
En omfalden Bautasten henlaa under Lyngdækket paa Top- 
pen af Høien. Det saaes, at der i Midten har været reist 
en tyk Stang, der stod lodret op gjennem Høien, hvilket var 
kjendeligt, dels af det Hul, der var efterladt efter Forraad- 
nelsen, dels af de herved fundne Trærester. Kun fra to 
andre Gravhøie foreligge tilsvarende Iagttagelser 2 . Frem- 
deles dannedes Høiens Indre af en mægtig Stenkjærne, under 
hvis Midte der fandtes en i Jordfladen nedgravet Urne fra 
Folkevandringstiden. Knoglerne fyldte c. 3 /* af Karret, som 
iøvrigt næsten var frit for nedfalden Jord. P2t Bæltebeslag 
af Sølv og Dele af en Benkam fandtes imellem de brændte Ben. 

Knoglerne af Hane. Nr. 26, ere fra en Urne, der afdæk- 
kedes i en lav Høi ved Hundshoved, Nørre Snede Sogn, 
Aarhus Amt 3 . Lerkarret er smukt ornamenteret og af ud- 
præget Form fra Folkevandringstiden (som S. M. 298). Over 
Mundingen dækkede Bunden af et Lerkar; Indholdet var 
kun Knogler. 

Det er da ialt ikke nogen stor Række af Iagt- 
tagelser, som endnu foreligge vedrørende Dyreknogler fra 
Ligbaalet. Men heller ikke er Tallet af de Urneindhold, som 
havdes til Undersøgelse, ret stort, godt halvandet Hundrede, 
og kun for en ganske ringe Del gaaende tilbage til Tiden 
før 1892, da Museets mere omfattende Undersøgelser paa- 
begyndtes. Et større Udbytte, udover det, at der er fundet 
en ny og god Vei til et hidtil lukket Omraade, kan sikkert 

1 Undersøgt 1889—90 af A. Reeh og G. V. Smith. 

2 Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877 S. 391 og det følgende Fund 
fra Hundshoved, Mus. Nr. C 8705. 

3 Undersøgelse 1896 ved G. Sarauw. 



182 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ikke ventes heraf; og dog synes visse almindelige Forhold 
alt nu at træde frem eller dog at kunne spores. 

Det er Faaret, hvis Knogler fornemlig, i 23 Tilfælde, 
ere fundne indblandede i Baalresterne, og for tre Funds Ved- 
kommende, sikkert de yngste i hele Rækken, Knogler af 
Høne eller Hane. Dette er meget oplysende med Hensyn 
til den langt overveiende Betydning, som Faaret i Sammen- 
ligning med Hest, Ko og Svin havde for Befolkningen, eller 
ialfald havde ved Ligfærden. Dog falder dette vistnok gan- 
ske sammen, idet Faaret næppe fik Plads paa Ligbaalet som 
et Offerdyr, dræbt og brændt ifølge hellig Skik, men derimod 
som det sædvanlige Maddyr, der hørte til den Anretning, der 
beredtes den Døde. At dette Maaltid dannede Ligfærdens 
Form og Indhold, er allerede tidligere paavist efter den frem- 
trædende Plads, som Kar til Mad og Drikke, samt Dyrelev- 
ninger indtage i store Fundgrupper fra de Tider, hvorom Ta- 
len her er. Faar og Høns maa antages at have hørt til 
den Opdækning, som stod omkring den Døde paa Ligbaalet, 
og som Madrester ere deres Knogler komne blandt Menne- 
skebenene. 

Det er i den romerske Periode og Folkevandringstiden, 
at Mad- og Drikkekar forekomme i Fundene, og just fra 
disse Tider ere samtlige foran omhandlede Fund. Der har 
dog ogsaa foreligget en Del Undersøgelsesstof fra den ældste 
Jernalder, saaledes navnlig en Snes Fund fra Gravpladserne 
ved Aarre og Gunderup 1 ; men intet af disse har indeholdt 
Dyreknogler. Skulde dette Forhold fremtidig vise sig ufor- 
andret, da vilde dette have Betydning som Vidnesbyrd om 
den Vexlen i Forestillingerne om Døden og om Livet efter 
dette, som gjentagende kan erkj endes i Løbet af Oldtiden. 
I Stedet for Ofringen af Dyr, som utvivlsomt er foregaaet i 
ældre Tider 2 , kan Gravmaaltidet være traadt i den romerske 

Periode og Folkevandringstiden. 

S-s M-r. 



Aarb. f. nord. Oldkynd. 1894. 2 Muller, Vor Oldtid. S. 374. 



ASTRA GAL, NAALEGJEMME, ORNAMENTSTEMPEL, 
FRA DEN ROMERSKE TID. 




Et og andet nyt kan føies til de ikke faa alt fremdragne 
Træk, som vise, hvorledes Sydens Brug og Skik i den ro- 
merske Tid bleve optagne i Norden. Saaledes er der i en 
jydsk Grav blevet fundet et Sæt Astragaler. Som velbe- 
kjendt blev denne eiendommelige lille Knogle fra Faarets 
Fod, Rullebenet, Astragalus, — ofte ogsaa 
efterformet i forskjellige Stoffer, — alminde- 
lig anvendt hos Grækerne og Romerne 
til Spil og Leg for Voxne og Børn. Der 
kastedes som med Tærninger med et Sæt 
af disse Knogler, idet de 4 mere plane ~. 1 t . 
Sider havde hver sin Betydning 1 . Sæd- 
vanlig anvendtes kun 4 eller 5; enkelte Gange er der dog 
i Grave fundet langt flere, indtil 100 2 . 

Et Antal af 22 af disse ensartede Knogler, af hvilke 
een er afbildet hosstaaende, er optaget i en Grav paa Skjelle- 
rup Mark, Onsild Herred, Randers Amt 3 . Ifølge Herluf 
Winge ere 11 fra høire og 11 fra venstre Side; flere af 
dem, men ikke alle, høre parvis sammen. Det var en baade 
i Form og Udstyr meget charakteristisk Lerkargrav fra ro- 
mersk Tid 4 , hvori dette Spillesæt var nedlagt. Mandslang, 
med stensatte Sider og dækket af Sten var den kun be- 



1 Report of the U. S, National Museum, Washington 1898, S. 826. 
L. Becq de Fouquiéres, Les jeux des Anciens , Paris 1869, 
S. 325. 

2 J. Boehlau, Aus jonischen u. italischen Nekropolen, Leipzig 
1898, S. 21. 

3 Mus. Nr. C 9013. 

4 Muller, Vor Oldtid, S. 496. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 13 



184 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

skyttet af en lav Jordhøining. I et af Hjørnerne stod, som 
det saa ofte er Tilfældet, et stort Fad, og en Række af 
Lerskaale, Bægre og Kopper var opstillet ved den ene 
Langside. Her laa ogsaa, omtrent ved Midten, en halv- 
rund Ragekniv af sædvanlig Form 1 , to almindelige, enæggede 
Jernknive og alle Rullebenene, samlede i en Hob. Efter deres 
Plads maa disse Smaasager antages at have 
ligget ved Mandens Hofte eller Liv; Skelet- 
rester fandtes ikke. Om Rullebenenes An- 
vendelse til Spil og om dettes Optagelse fra 
Romerne kan der efter alle Forhold næppe 
tvivles. Romerske Tærninger og Spillebrikker 
træffes i samtidige Grave i Norden, og intet 
tyder paa, at slige Spil skulde tidligere være 
fremkomne hos Barbarerne. 

Til Italien fører ogsaa det her afbildede 
Naalegjemme. Det er, efter HerlufWinges 
Bestemmelse, dannet af et Mellemfodsben af 
Faar, idet den øvre, flade Ledende er rundt 
udskaaren, ind til Knoglens indre Hulhed; 
heri ligger en spinkel Bronzenaal med af- 
langt Øie. Hullet var sikkert lukket med en 
Prop. Som dette Stykke her er gjengivet, 
kun at Naalen er trukken noget frem, fandtes 
det liggende mellem de brændte Ben i et stort 

Gravkar fra den romerske Tid 2 , der ved Si- 
Fig. 2. Vi. 

den af flere samtidige Grave blev afdækket 

under flad Mark ved Bredstrup, Elbo Herred i Veile Amt. 
Naalehuset har været paa Ligbaalet og er saaledes krum- 
met og revnet; Naalens Hoved er halvsmeltet, og hele dens 
nedre Ende mangler. 



1 Miiller, Ordning, Jernalderen, 125. 

2 Mus. Nr. C 9140. Lignende : Muller, Jernalderen, 150. 



ASTRAGAL, NAALEGJEMME, ORNAMENTSTEMPEL. 



185 



Det kan ikke ventes, at et saa spinkelt og skrøbeligt 
Redskab, der har været udsat for Ilden ved Baalfærden, og 
som senere længe har rustet i Jorden, ret ofte skulde frem- 
drages i saa god en Stand, at det sikkert kan 
gjenkjendes. Et tilsvarende, i visse Retninger 
fuldstændigere Stykke er dog tidligere fundet i 
en ganske samtidig Grav paa Bornholm 1 . Denne 
Knogle har sin fulde Længde, 0,125 M., og den 
indeslutter to fine, lange Naale, af Jern og 
Bronze. Ogsaa dette Stykke bestaaer af et 
Mellemfodsben af Faar. 

Ved et andet, her under Fig. 3 gjengivet 
Exemplar er derimod Knoglen afbrudt fra begge 
Ender og kun et lille Midtparti bevaret, tilstræk- 
keligt dog til, at Bestemmelsen: Mellemfod af . 
Faar har kunnet gives med Sikkerhed; ved Siden 
heraf er den øvre Ende af Naalen, der i dette 
Tilfælde er af Jern, bedre bevaret end ved alle 
de øvrige Stykker og egentlig ganske uskadt. 
Henimod Spidsen er Naalen afbrudt tæt udenfor 
Knoglestykket; Længden har mindst været som 
ved det bornholmske Stykke. Tilligemed nogle 
Lerkar af almindelig trufne Former fra den ro- 
merske Periode er dette Stykke opgravet paa 
Ramten Hede, Ørum Sogn i Randers Amt 2 . 

Atter i et romersk Fund fra Slesvig fore- 
ligger en lignende Knogle, sandsynligvis af Faar 3 , 
hvori en lang Jernnaal, og endelig kjendes Knogle- 
hylsteret, indeholdende en lang, spinkel Bronzenaal 
med aflangt Øie, fra Gravpladsen ved S. Lucia 

i Norditalien. Det er her Faarets Skinneben, 

Fig. 3. Vi. 



1 Beskrevet og afbildet af E. Vedel, i Aarb. f. nord. Oldkynd. 
1872, S. 45, PI. 4. 

2 Mus. Nr. C 7434. 

3 Ifølge velvillig Meddelelse af Prof. J. Mestorf ; se Umenfried- 
hofe, S. 86 og Tab. VIL 

13* 



186 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



som er benyttet 1 . At bruge den lange og lige Faareknogle 
til Naalehus er sikkert sammen med selve Naalen blevet til- 
ført Norden. Det omtalte italienske Stykke kan ikke bestemt 
tidsættes; dog gaaer det tilbage hinsides Chr. F. I Norden, 
baade paa Bornholm, i Jylland og i Slesvig, er 
denne Form ikke ældre end den romerske Tid. 

Hvad den lange og saa omhyggelig bevarede 
Naal har været anvendt til, skal ikke afgjøres. 
Mulig har den blot været etSyredskab; ogsaa de 
almindelige, korte Synaale opbevaredes i et Knogle- 
gjemme 2 , hvad der vel ikke ofte er iagttaget, men 
dog i saa langt fra hinanden fjærnede Egne, at 
det maa antages at have været ret almindeligt. 
Bestemmelsen for de her omhandlede Naale kan 
dog have været en anden. Allerede tidligere 
kj endtes flere Fund af Naale opbevarede i Fode- 
ral, der ikke kunne betragtes som Syredskaber 3 , 
og hertil slutter sig et nyt og meget eiendomme- 
ligt Fund. 

I en Mose under Sanderumgaard 4 paa Fyen 
opgravedes en smuk Bøilenaal af Bronze fra den 
første efterromerske Tid 5 , samt tre Bronzerør, af 
hvilke eet her er afbildet, Alt liggende tæt sam- 
men, de tre Rør jævnsides. De ere paa ensartet Maade dan- 
nede af en tynd, sammenbøiet Bronzeplade, med Længde- 



Vi. 



Carlo Marchesetti, Scavi nella necropoli di S. Lucia, Triest 1893. 

PI. 23 og S. 169. 

Tischler, Ostpreussische Gråberfelder, 111,1879, S. 249. L. Lin- 

denschmit, Handbuch, S. 421. 

E. Vedel, Bornholms Oldtidsminder og Oldsager, 1886, S. 133. 

Muller, Ordning o. s. v., Jernalderen, 278 — 79. 

Museet skylder Kammerherre S. H. G. Vinds Velvillie dette 

Fund. 

Nærmest som Muller, Ordning o. s. v. Jernalderen 516, men med 

kortere Spiralviuding og uden Forlængelse af Bøilen bagtil 

(Mus. Nr. C 9523). 



ASTRAGAL, NAALEGJEMME, ORNAMENTSTEMPEL. 187 

kanterne forenede ved Lodning 1 . Da Finderen vilde rense 
Rørene indvendig og derfor stak et Straa ind fra den ene Ende, 
skod der sig en tynd Bronzenaal ud af de to af dem 2 . Det var 
ganske ensdannede, spinkle og trinde 
Naale, den ene afbildet foran, Fig. 4, 
af samme Længde som Røret og meget 
spidse, navnlig i den ene Ende. At an- 
give Bestemmelsen for disse ligesom for 
de andre foreliggende Naale med meget 
fin Spids og indesluttede i Foderal er 
vel ikke muligt. Dog kan man ikke 
undlade at mindes, at Tatovering i Old- 
tiden var vidt udbredt hos Folkene i 
Europa og flere Steder blev bevaret til 
en sen Tid 8 . 

Til de Enkeltheder ved de jydske 
Lerkar, der fra den romerske Tid i Nor- 
den kunne følges sydpaa indtil Italien, 
hvor de have en langt høiere Ælde 4 , 
hører det lille runde, i Leret indtryk- 
kede Felt, hvori et Kryds eller en 
Stjerne 5 . Dette Ornament viser sig i 
Norden ikke før den romerske Tid og 




Fis. 5 



1 Ganske lignende Foderaler kjendes an- Mus. Nr. C 9505. 
detsteds fra , men uden at der rides 

noget om deres Indhold : Sitzungsberichte d. Berliner Gesellschaft 
f. Anthropologie etc. 1872, S. 181. Niederlausitzer Mittheilungen, 
Guben, IV, S. 31 og 82. O. Rygh, Norske Oldsager, 175. 

2 Før Fundets Indsendelse til Museet gik een af Naalene tabt. 
Ved det tredie Ror bemærkedes intet, hvad der dog ikke 
udelukker, at ogsaa dette kan have indeholdt en Naal. 

3 Muller, Vor Oldtid, S. 237. 4 Muller, Vor Oldtid, S. 491. 
5 F. Ex. G. Gozzadini, Intorno agli scavi presso Bologna, Bologna 

1877, S. 16. G. Conestabile, Due dischi in bronzo, Torino 1874, 
PL 3. J. M. Kemble, Horæ ferales, London 1863, PI. 30. Julius 
Naue, Die Hiigelgråber zwischen Ammer- und Staffelsee, Stutt- 
gart 1887, PI. 49—50. 



188 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

forsvinder med den. At den her afbildede Raadyrtak, Fig. 5, 
er et Redskab til Udførelsen af saadanne Ornamenter, 
kan ikke betvivles. Takken er afskaaren indenfor Roden, 
en Sidegren, som stod i Veien for Benyttelsen, er fjærnet og 
Arret glattet, en anden er knækket nær Spidsen, mulig ved 
Brug, og endelig er den længst fremskydende Spids lige og glat 
afskaaren, hvorefter der i den lille, runde Flade er indskaaret 






Kig. 6. Aftryk af Fig. 7. Indtrykket 

Raadyrtaks Ornament- Ornamentpaa Lerkarret 

stemplet. Vi. Mus. Nr. C 1292. Vi. 

et Kryds. Denne Flade giver Indtryk, der paa det nøieste 
svare til det indtrykkede Ornament paa Lerkarrene, som 
dette sees af de her photographisk gjengivne Rosetter, dels 
udførte med Raadyrtakken, Fig. 6, dels hentede fra et jydsk 
Lerkar, Fig. 7. Ligheden er saa stor, at der virkelig 
her synes at foreligge et saa sjældent Stykke som Stemplet 
til Lerkar-Ornamenter, hvad der hidtil ikke kj endtes fra 
Norden. Dog maa det vække Betænkelighed, at dette Stykke 
er optaget paa Møen, medens den tilsvarende Ornamentik 
endnu kun er truffen paa jydske Lerkar; det fandtes, ved 
Kloakgravning i Stege, i et Kulturlag, der indeholdt talrige 
Knogler. Forholdene henpege snarest til Middelalderen. 
Der haves nu virkelig ogsaa fra den sene Middelalder og 
Renaissancetiden en Del Lervarer, Lysestager o. a., med ind- 
trykkede Ornamenter; men hvad der opbevares af denne Art 
i Museerne, viser en betydelig Forskjel, baade i Stemplets 
Form, Størrelse og Tegning. Umuligt er det dog ikke, at 
nye Fund kunne vise, at det her omhandlede Stykke hen- 
hører til en senere, historisk Tid. 

S-s M-k. 



EN STØBEFORM TIL »THORSHAMRE«. 



Ihvorvel det efter alt foreliggende maa betragtes som 
fuldt sikkert, at de ofte omtalte smaa hammerformede Hænge- 
prydelser af Sølv fra Vikingetiden 1 ere »Thorshamre« og 
forestille Mjølnir, kan det dog ikke nægtes, at de frembyde 
visse Forhold, der kunne give Anledning til Tvivl. De kjendes 
ikke fra Grave, men alene fra Sølvfundene, der ikke blot 
indeholde langveis fra tilført Mønt, men ogsaa andre fremmede 
Værdisager, og alle de paagjældende Fund ere fra en sildig 
Tid, Slutningen af d. 10. og Begyndelsen af d. 11. Aarh. Den 
Formodning maatte da naturlig fremkomme, at disse Sølv- 
prydelser ikke ere af nordisk Arbeide, og at deres særegne 
Form har en anden Betydning end almindelig antaget, mulig 
endog en kristelig Betydning, idet den kunde gjengive det 
saakaldte Antonius-Kors, hvis Hovedarm ikke er forlænget 
op over Tværarmen. Saaledes var det heldigt, om det 
kunde godtgjøres, at Thorshamrene ere forarbejdede i Norden, 
hvorved Sandsynligheden for, at den givne Bestemmelse er 
rigtig, væsentlig vilde forøges. 

Afgjørende i saa Henseende er det omstaaende afbildede 
Stykke, der er fundet ved Strandbredden paa den lille Eg- 
holm i Store Belt, ud for Skjelskør. Det er en Støbeform 
af Sten, og midt paa den ene Side er der udskaaret en 
Form til Thorshamre. Dette er umiskj endeligt: Hovedet og 
Skaftet have den Længde og Bredde, som træffes ved Hænge- 
prydelserne; der kjendes Stykker, hvis Tykkelse svarer til 
Formens Dybde, og Hovedets større Bredde ved Midten, 
ligesom Udvidelsen opadtil, der afsluttes under en stump 
Vinkel, ere velbekjendte Træk. — Disse sidste Enkeltheder 



1 Sophus Muller, Ordning af Danmarks Oldsager, Jernalderen 651 



190 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ere dog ikke komne tydelig frem i den photographiske Gjen- 
givelse. 

Paa samme Side af Stenen er der langs Kanterne ud- 
skaaret fire aflange Fordybninger af noget forskjellig Længde 
og paa den modstaaende Flade (se S. 191) tre andre Fordyb- 
ninger, blandt hvilke een meget større og een ganske lille. De 
have alle været bestemte til Støbning af Sølvbarrer; saadanne 
foreligge i stort Antal i Fundene, snart hele, snart ogsaa 




overskaarne, som de behøvedes ved Afveiningen af større og 
mindre Beløb. Formen viser, hvorledes man dannede disse 
Sølvstykker af forskjellig Værdi, der benyttedes som et Slags 
Mønt, og det skjønnes tillige af den dels ganske lille, dels 
meget store Forskjel, der er i Udskjæringens Størrelse, at 
Betalingsstykkerne ikke støbtes med et bestemt indbyrdes 
Vægtforhold. Man vilde kun have baade smaa og store 
Stykker, der kunde passes sammen paa forskjellig Maade 
ved Afveining. 

Det er en blød Vægsten, hvori Formerne ere udskaarne, 
den samme Stenart, der allerede i Bronzealderen blev an- 
vendt til Støbeformer. Den træffes vel i Danmark som 



EN STØBEFORM TIL »THORSHAMRE« . 191 

Marksten, men kun tilfældig og saa sjælden, at det er lidet 
sandsynligt, at man til de i Oldtidens ældre og yngre Tids- 
rum benyttede Støbeformer har kunnet nøies med dette 
indenlandske Materiale. Stenen er sikkert oftest indført fra 
den skandinaviske Halvø; men Tilskjæringen er bleven ud- 
ført her i Landet. Oplysende i saa Henseende ere flere 
endnu ikke publicerede Stykker af Yægsten fra Bronzealderen. 
De ere udvendig tildannede som Støbeformer, men den 




C. 73. 

egentlige, fordybede Form er endnu ikke udskaaren i dem; 
hint er vistnok foretaget paa Stedet, hvorfra Materialet ud- 
førtes, — dette skulde gjøres af Metalstøberen selv, naar han 
havde forskaffet sig den fremmede Sten, der ved Blødhed, 
Finhed og Ensartethed var vel egnet til Former. 

Det her omhandlede Stykke frembyder en egen blank 
Afglatning over hele Udsiden, utvivlsomt hidrørende fra Slid 
ved en ofte gjentagen Benyttelse. Stenens Tykkelse er 
c. 0,02 M., Bredden c. 0,07 og 0,09 M. Den ene Side er svagt 
indbuet, den anden noget hvælvet; hvis Stenen havde været 
bestemt til at slutte mod en anden Form, saaledes at Ud- 
skjæringerne lukkedes, vilde Siderne have været lige tildannede. 



192 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Der er saaledes bleven støbt i de aabne Udskjæringer, snart 
paa den ene, snart paa den anden Side. 

Maa det end efter dette Stykkes Fremkomst betragtes 
som afgjort, at de smaa hammerformede Hængesmykker ere 
gjorte i Norden, kunde det dog endnu ønskes oplyst til 
Støtte for den givne Bestemmelse som Thorshamre, hvorfra 
Mjølnir havde denne Form, der sikkert er meget paafaldende. 
Tordengudens Hammer var først og fremmest et Vaaben til 
Kamp. Den skulde da antages at være formet som et 
Vaaben; men fra ingen Del af Nordens Oldtid kjendes der 
et Vaaben af denne Form. Derimod er »Thorshamren« 
dannet ganske som en Smedehammer. Dette fremgaaer af 
samtidige Klippeudhugninger i Sverige x : Sigurd Fafnes- 
bane sidder ved Ilden for at stege Dragens Hjerte, og Regin 
Smeds Værktøi ligger omkring ham, Blæsebælgen, Smede- 
tangen, Ambolten og dertil Hamren med kort Skaft og 
bredt Hoved, lige afskaaret for Enderne og med en trekantet 
Udvidelse foroven til Støtte for Skaftet. Ganske saaledes er 
Formen ved Sølvhamrene. Naar Vikingen saa paa den 
Hammer, der hængte paa hans Bryst, maa han have tænkt, 
at den lignede en Smedehammer. Men hvorledes faldt man 
paa at give Thor et saadant Vaaben til Kamp mod Jætterne? 
Han var jo ikke Smedenes Gud. 

Dette Spørgsmaal er nylig besvaret saaledes, at det 
skulde være selve Ordet hamarr, der havde givet Gudens 
Attribut dets Form 2 . I længst svundne Tider, i Stenalderen, 
havde Tordenguden været væbnet med en Stenøxe, og hamarr 
betød dengang: Sten. Senere brugte man vel kun Øxer af 
Metal; men den gamle Betegnelse blev fastholdt, og nu havde 
hamarr en ny Betydning: Smedehammer. Thors Vaaben skulde 
da være formet efter Ordets Betydning. 

1 Kgl. Vitterhets Historie och Antiquitets Akademiens Handlinger, 
XXVI, Ny Foljd VI, PI. I. 

2 Oscar Montelius, Solgudens yxa och Tors hammare, i Svenska 
Fornminnesforeningens tidskrift, X, 277. 



EN STØBEFORM TIL »• THORSHAMKE« . 



193 



Der er dog et Forhold, som afgjort tyder paa, at 
Sammenhængen maa være en anden: ogsaa andre Folk, hvis 
Sprog ikke indeholdt Ordet hamarr, have givet Tordenguden 
et ganske lignende Vaaben. Fra Frankrig, fra Rhinegnene 
og fra Siebenburgen kjendes en stor Række Billeder 1 af en 
Gud, der er væbnet med en Hammer eller en Kølle af 
lignende Form som den nordiske Thorshammer, med tykt 
og bredt Tværhoved, lige langt til begge Sider af Skaftet 
og bredt afskaaret for Enderne. Af og til er Skaftet kort 
ligesom ved Thorshamren, og Guden holder sit Emblem 
løftet i Haanden eller sænket, som man fører en Hammer. 
Oftest er dog Skaftet blevet forlænget til en Stav eller et 
Scepter, hvad der kan være laant fra de romerske Gude- 
billeder, efter hvilke Barbarerne delvis formede deres na- 
tionale Guder. Thorshamren var i de første Aarhundreder 
eft. Chr. et almindeligt Gudeattribut hos de tidligere barba- 
riske Folk i Romerrigets Grænselande og spores allerede i 
ældre Tider. Paa en gallisk Mønt fra Tiden før den romerske 
Erobring seer man Hamren udslynget af den kjørende 
Gud 2 . Grundlaget for Vaabnets Form maa da være et 
andet end et Ords Betydning. 

I Norden kjendes Thorshamren med Sikkerhed først fra 
d. 10. Aarh. Forud herfor, i Sten- og Bronzealderen, gjengav 
Tordengudens Værge de virkelig anvendte Vaabenformer, og 
i den ældre Jernalder sees Thorshamre intetsteds, hverken 
paa Sølvkjedlen fra Gundestrup, paa Guldhornene eller paa 
Guldbracteaterne, hvor dog Guderne ere fremstillede. Ham- 



1 Bulletin des Antiquaires de France, 1888, 134; 1889, 249; 1891. 
83 og 93; 1892, 140. Revue archéologique, Paris 1879, 1, 
S. 376; 1884, 2, PI. 8; 1885, 1, S. 7; 1890, 1, S. 153. An- 
zeiger fur Schweizerische Alterthumskunde 1872 — 75, S. 634. 
Salomon Reinach, Antiquités Nationales, Bronzes, S. 137. 
Gazette archéologique, Paris, XII, 178 og 306. Musée archéo- 
logique, Paris, II, 5. 

2 H. de la Tour, Atlas de Monnaies Gauloises, Paris 1892, 
PI. 20, Nr. 6931. 



194 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

ren skulde da antages ikke at være oprindelig nordisk, men 
at være et, tidligst i Folkevandringstiden, fra sydligere boende, 
germanske Folk optaget Gudeattribut. 

Men ogsaa hos de germanske og keltiske Folk maa 
Dobbeltkøllen findes at være et mærkeligt Gudevaaben, og 
man har søgt at efterspore dets Oprindelse og ældste Form. 
Der er da mindet om, at Smedehamren var Hephaistos' faste 
Attribut. Men imellem den Tordengud, som i den første 
romerske Tid, undertiden ledsaget af Underverdenens tre- 
hovedede Hund, saa ofte træffes mellem de billedlige Frem- 
stillinger nord for Alperne, og Smedenes Gud hos de klassiske 
Folk kan der ikke være nogen nærmere Forbindelse; selve 
Gudeforestillingerne ere indbyrdes altfor forskjellige. Lig- 
heden mellem Gudeattributerne maa antages at være til- 
fældig og uden Betydning for Spørgsmaalet om Thorshamrens 
Tilblivelse. 

Oprindelige, men længst udviskede Berøringer har der 
vel været mellem Tordenguden hos Barbarerne og de æld- 
gamle, men endnu i den romerske Tid dyrkede Tordenguder 
i Syden og Orienten, der ere væbnede med en Dobbeltøxe, 
et virkeligt Vaaben til Kamp, der anvendtes i Bronzealderen 
og i den ældste Jernalder. Men atter gjennem en Slags 
Misforstaaelse at aflede Hamren fra denne Dobbeltøxe — 
begge af omtrent samme Form, naar de sees fra Siden, — 
vilde ikke være heldigt. Der var nemlig ikke for Barbarerne 
nogen Grund til at foretage denne Omdannelse. Hamren 
vilde som Gudevaaben være ligesaa uforstaaelig som Dobbelt- 
øxen. 

Snarest maa det antages, at Hamren gjengiver et 
virkeligt, ældgammelt Vaaben, en Dobbeltkølle af Træ. Hos 
de klassiske Folk synes Mindet om et saadant Vaaben at 
være bevaret. I et enkelt Vasebillede sees Dike svingende 
en saadan Kølle mod Adikia l . Det kunde maaske ogsaa 



1 Roscher, Lexikon d. griech. u. rom. Mythologie, Dike. 



EN STØBEFORM TIL »THORSHAMRE« . 195 

anføres, at Theseus, naar han overvælder Prokrustes, fører 

denne Kølle, vel selve den grumme Voldsmands Vaaben, som 

han har bemægtiget sig 1 . Endelig er der den etruriske 

Charon, der har Dobbeltkøllen som fast Attribut. Man 

vilde ikke have udstyret Guder og Mennesker med en saadan 

Kølle, dersom det ikke var overleveret, at dette Vaaben 

engang var blevet anvendt. Dette turde være det første 

Grundlag for det Vaaben, som føres af Hammerguden hos 

de tidligere barbariske Folk paa Romerrigets Grund, og som 

derefter, sent i Tiden, blev lagt i den nordiske Tordenguds 

Haand. 

S-s M-r. 



F. Ex. Millingen, Peintures de rases grecs, Rome 1873, PI. 9 
og* 10. Ved disse Fremstillinger kunde der dog være tænkt 
paa Smedehamren, idet Navnet Prokrustes hentyder til Smed- 
ning. Naar Palikerne føre en lignende Hammer, er dermed 
utvivlsomt ment Smedehamre (f. Ex. Welcker, Alte Denk- 
måler, Gottingen 1851, 201). 



DRIKKEHORNSBESLAG FRA OLDTIDENS SLUTNING. 



Det er 20 Aar siden, at den nordisk-irske Ornamentik, 
som den foreligger i Fundet fra Jellinge og en lille Række 
samtidige Fund, blev behandlet efter Væsen, Tid og Op- 
rindelse \ og først nu kan der til det ældre, begrænsede 
Materiale føies et ret charakteristisk ornamenteret Stykke: 




Mundingsringen fra en af dens bredere Sider, photographisk 
gjengiven Vi. Mus. Nr. G 9487. 

det her afbildede, forgyldte Bronzebeslag til et Drikkehorn. 
Med saa lange Mellemrum og i det Hele saa sparsomt frem- 
komme Minderne om denne i Danmark under særegne historiske 
Forhold udviklede Kunststil, at dette nye Fund maa mod- 
tages med al Opmærksomhed. 

Sex rækkevis ordnede Fuglefigurer, delvis gribende ind 
over hinanden, dække hele Beslagets Flade, fra den afrundede 
Kantning foroven til Baandslyngningen langs den udfligede 
Underkant. Det er Fugle af velbekjendt, nordisk-irsk Form og 
Snit; om Arten skulde bestemmes, maatte de vel kaldes Ørne. 



1 Aarb. f. nord. Oldk. 1880, 295. 



DR1KKEH0RNSBESLAG FHA OLDTIDENS SLUTNING. 197 

Overnæbet skyder ud over Undernæbet og bøier ned om 
det; ved to af Hovederne sees et lille Indsnit foroven i Næbet, 
til Betegnelse af Næseboret. Øjet er stort og bredt lindse- 
f orm et; Tilspidsningen mod begge Ender sees overalt tydelig. 
Fra Hovedets Bagside udgaaer den for disse Ornament- 
dyr ejendommelige Nakketop, lier udtunget til et trefliget, 
romansk Blad i den Form, hvorunder det undertiden træffes 
i denne Stil, Afknappet til en enkelt, kort Flig — en lille 
Rest af dette oprindelig fremmede, men i sin Afstumpning 
fuldt nordiske Motiv — sees Bladet fremdeles bagtil ved 



r 





Afstøbning i Gibs, nøjagtig eftergaaet og suppleret med 
Hensyn til de manglende Dele. Vi. 

Benet, hvor dette skiller sig fra Kroppen, ved den underste 
Vingefjers sidste Sving og tillige ved Baandslyngningen langs 
Beslagets Underkant. Konsekvent er det dog ikke anvendt 
paa alle disse Steder, men kun hvor der under den noget 
unøiagtige Tegning var fremkommet et vel bredt Parti, der 
trængte til at deles og fyldes. 

Halsens Udlinie fortil gaaer umiddelbart over i Brystet 
og fortsættes i et Ben, der er strakt lige bagud, som dette 
kjendes fra samtidige Fuglebilleder. Sandsynligt er det, at 
kun den smalle Plads og tillige Ønsket om saavidt muligt 
at udfylde hele Rummet — hvad der hører Stilen til — har 
foranlediget denne Stilling af Benet. Vistnok har man dog 



198 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

herved ogsaa tænkt at vise Fuglen i Flugt. Foden har to 
store, krumme Tæer, uden Kløer, enten lige lange, eller den 
forreste længst — Alt, som dette kj endes fra andre Billeder. 
Saaledes ogsaa den store Spiral, der er indlagt i Kroppen 
indenfor Benet, til Betegnelse af Laaret og Ledforbindelsen. 

Bagtil fortsættes Halsen af en dyb Bue, der tegner 
Fuglens Ryg og Forkanten af Vingen. I denne findes to 
lange, smalle Fjer. Den øverste gaaer under den efterfølgende 
Fugls Hals, over Halen paa den Fugl, hvortil den selv hører, 
og atter et Stykke ind over den anden Fugls Krop. Mere 
virker dog den underste Fjer til at frembringe den Forening 
og Sammenslyngning af Dyrefigurerne, som stadig søgtes op- 
naaet. Den ligger over den efterfølgende Fugls Hals, under 
Halen, derpaa under Kroppen for sluttelig stærkt forlænget 
at bøie tilbage over Halsen, under sit eget tidligere Sving 
og endelig over den første Fjers Spids. Hvor den bøier til- 
bage, breder den sig i et udfliget Parti, som omfattes af 
Tæerne. Herved opnaaedes baade, at Pladsen blev fyldt, 
og at Figurernes enkelte Led forenedes: Fuglen griber i 
sin egen Vinge. Paa et enkelt Sted mangler dog denne 
Forbindelse; den blev øiensynlig opgiven, fordi Pladsen ved 
unøiagtig Beregning var bleven for stor, saaledes at Ud- 
videlsen paa Vingefjeren vilde blive bredere, end det kunde 
tillades, og uskjøn. Kun ved to efter hinanden stillede Fugle 
have Fjerene inderst en Del Tværstreger til nærmere Be- 
tegnelse af Fanen; Arbejderen er vel bleven kjed af disse 
Enkeltheder og har derfor undladt at gjennemføre dem ved 
de øvrige Dyr. 

Kroppen tilspidses bagtil og afsluttes i en stor, vifte- 
formet Hale, som ogsaa kjendes fra andre Billeder. Den 
har 4 mere eller mindre dybt indskaarne Fjer, og i det Hele 
noget forskjellige i Tegningen. 

Som det hører sig til, er der Dobbeltlinier baade ved 
Omkredsen af Kroppen og i Laarspiralen, ligesom der ved 
denne, tværs over Benet og ved Foden sees de sædvanlige, 



DRIKKEIIORNSBESLAG FRA OLDTIDENS SLUTNING. 



199 



smaa Tværbaand. Hist og her mangle dog disse Enkeltheder. 
I det Hele er Arbejdet ikke udført med den Nøiagtighed, 
som præger flere andre samtidige Metalsager. Pladsen er 
ikke bleven rigtig beregnet, saa at nogle af Fuglene ere for 
langstrakte; forskjellige Enkeltheder ere temmelig vaklende 
behandlede; Et og Andet har ikke det rette og sikre Snit, 
som hører Stilen til. Billedrækken kan vel saaledes ikke 
henregnes til det Bedste, som haves fra Vikingetiden, men 
er dog gjort med baade dygtig og øvet Haand. 

Tegningen staaer med kraftige, dybe Linier, der ere ind- 
skaarne med et spidst Redskab. Ved nøiere Paasyn bemærkes 
det, at Linierne have takkede Rande, med Mærker af de 
enkelte, ganske nær efter hinanden gjorte Indsnit. Der er 
skaaret ned gjennem den forud guldbelagte Plade, saaledes 
at Tegningen oprindelig ligesom nu har staaet mørkt mod 
det blanke Guld. For at fremhæve Billederne er Grunden 
omkring dem tæt dækket med indslagne Smaakredse. Inde 
i Figuren er der med det samme Jern anbragt en enkelt 
lille Kreds næsten overalt, hvor en Linie afbrydes frit i 
Fladen, saaledes ved den Streg, der skiller Over- og Under- 
næb, ved Enden af Indskjæringerne i Nakketoppen, hvor 
Vingefjerene begynde og ved Fjerlinierne i Halen, ved de 
smaa Tværstreger i Vingen o. s. v. Disse Smaakredse gjøre 
sig saa lidt gjældende, at man ikke forstaaer, hvorfor den 
Arbejder, der iøvrigt ikke var særlig omhyggelig, har gjort 
sig den Ulejlighed at anbringe dem overalt. Mulig ere de 
indslagne til en Begyndelse, før Linierne bleve trukne, for 
at de skulde tjene til Støtte under Udførelsen af Billedet. 

Alle de anførte, tildels meget fine Enkeltheder ere 
overalt fuldt synlige for det blotte Øie. Det fremgaaer heraf, 
hvor friskt og godt bevaret Metallets Overflade er. For en 
stor Del skyldes dette Guldbelægningen. Over større Partier 
er dog den meget tynde P'orgyldning affalden, idet den vist- 
nok har løsnet sig ved Bronzens Oxydering; øverst ved selve 
Mundingsranden synes derimod Guldet snarere at være bort- 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 14 



200 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

slidt. Paa alle disse Steder har Bronzen nu, efterat den 
grønne Ir er fjærnet ved Rensning, en mat, mørk brunlig 
Overflade. 

Beslaget dannes af en ret svær Plade, dog noget tyndere 
langs begge Kanter, hvor der da ogsaa er afbrudt mindre 
Stykker. Nogen Beskadigelse sees ligeledes, hvor Pladen var 
samlet, væsentlig hidrørende fra, at Forbindelsen er bristet. 
De lige afskaarne Ender have gaaet ubetydelig over hinanden 
og sammenholdtes ved Nitter. 

Øverst ved Mundingen er Metalpladen rundt ombøiet 
udadtil, og under den saaledes dannede rørformede Ring er 
der paaloddet en riflet Bronzetraad. Forneden er Beslaget 
udtunget efter det udgraverede Baandornament, der strækker 
sig hen under Fuglefigurerne, for en Del umiddelbart be- 
rørende dem. Ved de ensartet gjentagne, fremspringende 
Partier sees den bekjendte irske Slyngning l . Her er der dog 
tilføiet et særskilt Element, et lille Baand, der løber buet 
over Roden af Midtfligen og hænger med sine Ender ned paa 
begge Sider af den. 

I den midterste af de tre, hver for sig rundt afskaarne 
Flige sidder en spinkel Nagle med fremtrædende, rundt Hoved. 
Beslaget blev ved disse Nagler fastholdt til Hornet. Af 
dette findes intet bevaret; men de korte Nagler, som have 
naaet helt igjennem Hornmassen, vise, at Drikkehornet har 
været stærkt udhulet, saaledes at dets Væg kun har havt 
en Tykkelse af c. 0,002 M. Fremdeles angiver en tydelig 
Linie i Bronzeoxyden paa Metalringens Bagside, at Hornet 
kun har naaet halvt op i Beslaget; dette har skudt frem 
over Hornet som en Ring. Foroven er Bredden i modsat 
Retning 0,088 og 0,075 M.. forneden 0,08 og 0,07 M. 
Metallet har saaledes nøie sluttet sig til Hornet, følgende 
dets tiltagende Bredde. Den noget ovale Form er mulig 
ikke oprindelig. 

1 Aarb. f. nord. Oldkynd. 1880, 306. 



DRIKKEHORNSBESLAG FRA OLDTIDENS SLUTNING. 201 

Foruden Mundingsbeslaget fremdroges den her afbildede, 
runde Bronzeplade, af samme Tykkelse, ligeledes forgyldt 
paa Udsiden og med Ornamenter, der ere indskaarne paa 
samme Maade. De 4 fra Randen fremstaaende Flige svare 
ganske til Mundingsringens udskydende Partier og have hver 
en Nagle af samme Art som hist. Endelig er Pladen bøiet 
over Midten, omtrent saa meget som Mundingsbeslaget runder 
sig. Det kan da med Sikkerhed antages, at ogsaa den lille 



Sidebeslaget photographisk gjengivet efter Originalen og efter en 
restaureret Gibsafstøbning. Vi. 

Plade har hørt til Drikkehornet, og at den har været anbragt 
paa dets Side ikke fjærnt fra Mundingen. 

Om den rundt opdrevne Bule i Pladens Midte er der 
udskaaret et Baand med 8 symmetrisk anbragte, udadvendende 
Løkker, gjennem hvilke der løber et særskilt, kredslagt 
Baand. Det første har delvis dobbelte Udlinier, og langs 
med Pladens Rand. sees de ofte forekommende, smaa Tvær- 
baand; Grunden er fyldt med indslagne Smaakredse. De 
trefligede Fremspring ere her vistnok tænkte som en umiddelbar 
Fortsættelse af selve Baandløkkerne, der skyde sig ud gjennem 
en lille, særskilt Ring. 

S-s. M-r. 
14* 



202 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Det var ved Jordarbejderne til Aarhus nye Theater 
paa Bispetorvet, at de omtalte Gjenstande bleve fundne. 
Hele Grunden under Theatret var gravet ud til Kælder, og 
i den forsænkede Plan blev der gravet Render til Funda- 
menterne, gj en nem snitlig 2 Fod dybe, ned til fast Sandbund. 
I den opkastede Fyld fra en af disse Render blev Mund- 
stykket fundet af en Arbejder og bragt op paa Tegnestuen, 
hvor jeg fik det fat. Da det var gaaet op for mig, at det 
maatte være en Del af et gammelt Drikkehorn fra Oldtiden, 
lod jeg omhyggeligt al den nærmest liggende Fyld nøje 
iijennemsøge, og efter et Par Dages Arbejde fandtes den 
lille Plade med Bulen paa Midten. 

Det maatte strax være øjensynligt, at Pladen havde 
siddet paa det samme Drikkehorn, hvilket ogsaa den buede 
Form i to modsatte Retninger tydede paa. 

En yderligere Gravning i Nærheden af Fundstedet gav 
intet Resultat. 

Stedet er 120 Alen syd for Domkirkens Kor, og Tiden 
Mai Maaned 1898. 

Gjenstandene maa have ligget paa Sandbunden eller i 
det nærmest liggende Jordlag. 

Sandbunden er her 4 Fod over daglig Vande og Torvets 
Plan 15 Fod o. d. V. Det mellemliggende jordblandede 
Kulturlag paa 11 Fod var fyldt med megen Ragelse af Ben, 
Potteskaar og Bygningsaffald med Brokker af Mur- og 
Tagsten og Fundamenter fra Middelalderen. 

H. Kampmann. 



OLDTIDENS PLOV. 

Det er allerede en Aarrække siden, at der, i 1884, blev 
tilsendt Nationalmuseet en mærkelig, gammel Plov. Den an- 
toges at hidrøre fra Oldtiden og fik sin Plads i Jernalderens 
sidste Afdeling. Saamange Aar ere dog gaaede, uden at 
Ploven er bleven omtalt og afbildet; ikke fordi den jo ikke 
bestandig er bleven betragtet med stor Interesse, men fordi 
det var saare vanskeligt at sige stort mere om den, end hvad 
det første Syn gav. Navnlig var det betænkeligt at udtale 
noget nærmere om Tiden, fra hvilken den kunde hidrøre, og 
dette var det dog, som først og fremmest maatte søges op- 
lyst; Tidsættelsen er det, som giver Fortidslevningerne deres 
egentlige Betydning. Imidlertid bør dette Stykke, hvilken 
Tvivl det end kan frembyde, ikke bestandig forblive i sin 
Usikkerhed; det maa engang forsøges, om der kan anvises 
det en noget bestemtere Plads i vor Archæologi. Hvad der 
herved mangler, og hvad der feiles, derpaa vil der blive 
bødet fra anden Side, enten snart eller fremtidig. 

Til en Begyndelse maa det tilstaaes, at Ploven, som den 
er afbildet S. 205, efter Photographi, ikke er fuldstændig 
fri for Tvivlsmaal med Hensyn til Bygning og Form. Det var 
en ung Mand, som traf paa den i en Tørvemose ved Døstrup, 
i Hindsted Herred, og som derefter »med ualmindelig For- 
sigtighed og Taalmodighed udgravede den«, saaledes som det 
hedder i den til Museet om Fundet indsendte Beretning. 

Denne hidrører fra Eieren af Døstrup Mølle og er sær- 
deles omhyggelig og intelligent affattet. »Findestedet«, hedder 
det, »er en smal Tørvemose, ca. 130 Alen bred, liggende 
mellem temmelig brat opstigende Bakker. Ploven laa c. 30 Al. 
fra Land, i en Dybte af c. 2 1 /* Al. under den oprindelige 
Overflade, men kun c. V« Al. under den Dybde, hvortil Tørve- 



204 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

gravningen tidligere er naaet. Mosen er meget dyb, for- 
mentlig mindst 8 Al.« »Ploven er skjør og brudt paa flere 
Steder«, skrives der fremdeles, »men dog fuldstændig, idet 
alle Stykkerne ere fundne og stillede sammen.« En net ud-, 
ført Tegning medfulgte, som viser Plovens Dele sammen- 
stillede ganske som i den her S. 205 meddelte Afbildning. 
Forsaavidt er Sagen i Orden. Men skulde der næres 
Tvivl om Betydningen af det anførte, skriftlige Vidnesbyrd, 
da maatte det tilstaaes, at der er eet Sted, hvor Brudene 
ikke slutte saa nøie sammen, at der jo kunde mangle et 
mindre Stykke, nemlig nedenfor Styrets Midte, hvor der i Af- 
bildningerne 1 og 2 sees et Brud. Dette er, som det nedenfor 
skal berøres, et Punkt af Betydning. Ogsaa kunde det øverste 
Parti af Styret dreies om, hvad der giver en ganske anden 
Form; men Haandfanget vilde da komme til at sidde altfor 
lavt. Der er næppe nogen Anledning til at tvivle om, at Ploven 
som Helhed er rigtig opstillet. At ringe Betydning er det, 
at Haandgrebet i den indsendte Tegning, ligesom ogsaa i den 
her meddelte, photographiske Afbildning, er anbragt med den 
stærkest indbuede Side vendende opad, medens det vistnok 
vilde have været mere praktisk, om det var stillet omvendt. 
Grebet er løst og passer i begge Stillinger lige godt i Taphullet. 

Afbildningen inaa da antages rigtig at gjengive Ploven 
med dens eiendommelige Form og Bygning. Størrelsen er 
noget under V20; mellem Yderenderne til begge Sider maales 
i lige Linie 3,40 M. 

To særskilte, store Træstykker, Aasen og Styret med 
Plovhovedet, danne hele Redskabet. 

Det første Parti er firsidet tildannet gjennem hele Længden, 
lige afskaaret ved Spidsen og fuldstændig jævnt afrundet om 
den modsatte, tykkere Ende. Bøiningen hidrører ikke fra 
Tilhugning; der er benyttet et krumt voxet Stykke Træ. Ved 
Midten ere Sidefladerne 0,10 M. brede, medens der i modsat 
Retning maales 0,05 M. Det bageste, svære Parti i Aasen har 
en Bredde og en Tykkelse af c. 0,13 M. Nær den forreste Ende 



OLDTIDENS PLOV. 



205 



findes et firkantet Hul, hvori 
der er indtappet en bagud 
vendende Krog, der er 0,43 M. 
lang, maalt indvendig i Vinkelen. 
Den er udskaaren af en kroget 
Gren; Tappen slutter nøie i et 
firkantet Hul og har, just hvor 
den rager frem under Stangen, 
en firkantet 0,01 M. bred Ud- 
skjæring til en Pløk, som fæst- 
nede den. 

Styret er ført igjennem et 
firkantet 0,14M. langt og 0,05 M. 
bredt Hul i Aasens bageste, 
svære Parti; det fylder Hullets 
Bredde, men ikke dets Længde, 
idet der er efterladt en Aabning 
paa c. 0,05—0,06 M. Haand- 
grebet er firkantet indtappet og 
har, ligesom den omtalte Krog, 
hvor det rager frem, et firkantet 
Hul til en Pløk. Styret fort- 
sættes af Plovhovedet, der har 
ganske samme Bredde som den 
tilstødende Del af Aasen; under- 
neden er det jævnt afrandet, 
opadtil har det en indskaaren 
Rende, 0,05-0,06 M. bred, 
0,02 M. dyb og med flad Bund, 
der løber jævnt over i Styrets 
noget smallere Overkant. 

Den 0,90 M.lange Stang, som 
Afbildningen Fig. 2 c. 1 /io viser 
stukken gjennem Hullet i Aasen 
og liggende ned gjennem Renden 



206 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERiNALDEREN. 

i Plovhovedet, er ogsaa saaledes anbragt i den foran om- 
talte, fra Finderen meddelte Tegning. Den kun 0,03x0,04 M. 
tyk og fylder saaledes hverken Hullet eller Renden. Dernæst 
er den noget buet, hvilket ikke hidrører fra, at Træet har 
kastet sig; det sees tydelig paa Løbet af Aarerne i Træet, 
at den buede Form er fremkommen ved Tilskjæring. Under- 
neden er Stangen helt igjennem flad, og gjennem største Delen 
af Længden er den firkantet, hvorimod den opadtil, nærmest 
begge de tilspidsede Ender, er jævnt afrundet. Alle disse 
Enkeltheder angive formentlig, hvorledes denne Stang har 



Fig. 2. 

været anvendt. Den har ligget ned ad den indbuede Flade, 
som dannes af Styrets Overkant og af Renden i Plovhovedet, 
og det at den var buet i modsat Retning, har bidraget til at 
holde den fast i denne Stilling, idet Træets Elasticitet ud- 
øvede et Tryk nedad; nu har imidlertid den oprindelig 
smidige Stang tabt sin Elasticitet og kan saaledes ikke 
bringes i rette Leie. Yderligere fastholdt maa Stangen der- 
næst have været ved en ovenover inddreven Kile; dette kan 
vel sluttes deraf, at Hullet i Aasen, som foran nævnt, er 
for stort til, hvad der nu fylder det. Ogsaa kunde det jo 
tænkes, at man ved i dette Hul at anbringe Kiler af passende 
Størrelse over eller under Styret har stillet Ploven høiere 
eller lavere, efter som den forskjellige Jordbund krævede det. 



OLDTIDENS PLOV. 



207 



I hvert Fald er Stangen at opfatte som en Forstærkning 
eller en Slidflade paa Plovhovedet. Afrundingen af dens Ender 
raaa være fremkommen ved Slid, idet begge Spidser afvexlende 
have været vendte nedad. Utvivlsomt ere ogsaa Plovhovedets 
jævnt afrundede Underflade og Aasens runde Afslutning 
stærkt slidte. Næsten hele den øvrige Overflade viser der- 
imod ret friske og skarpe Mærker af en Tilskjæring eller 
Tilhugning med korte og brede Snit. 

Det Træk, som førte Ploven fremad, har alene virket 
mod den ved Aasenden anbragte Krog. Nogen Indretning 
til Hammel og Skagler findes nemlig ikke. Hellerikke er 
der noget, som tyder paa, at Aasen har hvilet paa en For- 
stilling med Hjul, hvortil da Trækket kunde være knyttet, 
idet Dyrene havde Plads helt foran. Aasens Længde passer 
godt til, at Oxerne gik med Aastræet mellem sig, saaledes 
at dets Spids var fastgjort til et Aag. 

Hvor høit og hvor skraat Aasen da laa, er det vanskeligt 
at afgjøre med Sikkerhed; dog turde det fremgaa af mange 
Enkeltheder, at Stillingen har været omtrent som angivet 
ved Afbildningen Side 205, hvorefter Aasendens Underkant 
vilde have en Høide af c. 1 M. over Jordfladen. Saaledes 
komme nemlig' for det første Underfladerne i Plovhovedet og 
i den tykke Aasende til at ligge nogenlunde i Flugt og hori- 
zontalt; de have da kunnet virke sammen, næsten som et 
langt, sluttet Løb 1 . Dernæst har Hovedets Overflade en 
passende, svag Skraaning; med en steilere Stilling vilde 
Fladen have givet altfor stor Modstand. Endvidere frem- 



1 Herpaa synes der at maatte lægges Vægt, og dermed er Aasens 
Skraaning opad til et Aag bestemt angivet. Lægges Aasen 
derimod vandret, i den Stilling, den havde ved det gamle, her i 
Landet brugte Pløieredskab : Krogen, naar denne droges ved et 
Bugaag under Dyrenes Krop, bliver det svære Bagparti loftet 
helt op fra Jordfladen. — Prof. v. Landbohøiskolen V. Maar 
har godhedsfuldt meddelt Oplysninger om Bugaaget og dets 
Anvendelse. 



208 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

byder det tykke Aasparti bagtil en bred Skraaflade, just 
tilpas til, at Plovmanden kunde sætte en Fod paa den for 
at retstille Ploven eller forøge Trykket; dette har sikkert 
ofte været nødvendigt ved dette store uhaandterlige Redskab, 
og et og andet tyder paa, at Fortidens Plove vare beregnede 
paa, at Mandens Fod saaledes af og til skulde hjælpe med 1 . 
Fremdeles staaer Haandgrebet under den antagne Stilling af 
Ploven saaledes, at en middelhøi Mand med udstrakt Arm 
just kan fatte om det — c. 0,75 M. over Jordlinien. Og 
sluttelig kan der mindes om, at Aasendens Høide af 1 M. 
over Jordfladen ret vel svarer til Trækdyrenes Høide over 
Ryggen, naar der ikke tænkes paa Stenalderens eller paa de 
nyere Tiders store Kvæg, men paa de Oxer, som havdes i 
den senere Oldtid og i Middelalderen. Aaget har næppe 
behøvet at være synderlig buet, forat Trykket af Oxemes 
Bringe mod et Stavtøi har kunnet gjennem Aaget virke mod 
Aaskrogen — og mangler der, som foran berørt, blot et 
lille Stykke af Styret, vil den lange Aasstang have peget 
kjendelig høiere. 

Den nøiere Betragtning af dette store og svære Mark- 
redskab, forfærdiget udelukkende af Træ, simpelt og ube- 
hjælpsomt i sin Bygning, men ved Siden heraf dog godt og 
omhyggelig formet, vil sikkert have efterladt det Indtryk, at 
det hidrører fra en meget fjærn Tid. Føies hertil, at Plov- 
hovedet ikke er dækket af Jern? og at hellerikke et saadant 
bredt omsluttende Plovskjær af Jern, der var almindelig i 
Brug ved Oldtidens Slutning, som dette vides fra norske 
Fund 2 , kan have været anbragt paa vor Plov, og mindes 
det fremdeles, at Ploven er opgravet dybt i en Mose, som 
Sager fra den fjærne Oldtid ofte findes, da vil man sikkert 
ikke være utilbøielig til at henføre Ploven til en tidligere Del af 
Oldtiden, den ældre Jernalder eller mulig endog Bronzealderen. 

1 Se ndfr. .anf. Skrift af Jahn. Plovmanden sees at sætte Foden 
paa Plovens bagtil udskydende Parti. 

2 O. Kygh, Norske Oldsager, 383. 



OLDTIDENS PLOV. 



209 



Nogen Betænkelighed herved kan ikke vækkes af Træets 
forholdsvis gode Bevaringstilstand; det er, skjøndt det har 
bevaret sin Form, og sk] ondt Yderfladen er uforandret, dog 
særdeles skjørt og mørt i flere af Delene og skiller sig ikke 
kjendelig fra de bedst bevarede Træsager fra Oldtiden, der 
ere fremdragne i Moser og Gravhøie. Af Træsorten kan der 
intet sluttes med Hensyn til Plovens Ælde. Ifølge den i 
Nationalmuseet foretagne Bestemmelse ere Styret, Grebet og 
den slanke, tilspidsede Stang af Løn, Aasen og Krogen der- 
imod af Birk eller El. 

Ønskeligt vilde det dog være, om det kunde bestemtere 
paavises, at Ploven hidrører fra Oldtiden, eller at i alt Fald 
dens Form og Konstruktion gaaer saa langt tilbage, og det 
maatte da forsøges, om der ved en Sammenligning med andre 
ældre og yngre Plove kunde tilveiebringes et Vidnesbyrd i 
saa Henseende. Paa Forhaand er det dog klart, at der 
herved ikke kan tænkes paa en Undersøgelse, hvorved det 
tilsigtes ad Sammenligningens Vei at tilveiebringe et egentligt 
Bevis. Hertil mangler det fornødne Stof. Først er nemlig 
Kundskaben om Ploven i Fortiden, ligesaavel i Udlandet 
som i Norden, temmelig ringe, naar man gaaer tilbage til 
noget fjærnere Tider. De først sent paabegyndte Samlinger 
af Landbrugsredskaber yde i saa Henseende ikke noget 
synderligt Supplement til, hvad der vides ad literær Vei og 
fra gamle Fremstillinger, og ligeledes pege kun ganske enkelte 
Fund tilbage til de fjærnere Tider K Dernæst er det foreliggende, 
sparsomme Stof ikke let at vurdere og at benytte, idet det 
efter sin Art kan være stærkt lokalt præget, og dette paa 
vidt forskjellig Maade, snart staaende langt fremme i Ud- 
viklingen, snart efterladt paa et tidligt Stadium. Et Redskab 
som Ploven egner sig kun daarlig for archæologisk Under- 
søgelse. Fremdeles har Plovens Historie vel i et Aarhundrede 



1 Mårkische Forschungen, Berlin 1865, IX, S. 323. F. Liger, 
La Ferronnerie, Paris 1873, II, S. 94. Tidsangivelserne for 
disse Plove ere dog vistnok meget tvivlsomme. 



210 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

været Gjenstand for meget Studium, saaledes at der til- 
syneladende fra mange Sider er blevet samlet et rigt 
Sammenligningsstof 1 . Men dette har strax den Mangel, at 
der om de i vort Land og i det øvrige Norden anvendte 
Pløieredskaber kun er optegnet lidt. Dernæst er det ikke 
uklart, at den paagjældende Literatur, bortseet fra de nyeste, 
særdeles dygtige Arbejder, er lidet tilfredsstillende, navnlig 
fordi der bestandig næsten alene gjentages det samme, for 
en Del upaalidelige Stof 2 og de samme unøiagtige Afbild- 



Mongez, Sur les instrumens d'agriculture des andens, i Mémoires 
de l'lnstitut de France, Classe d'hist. et de littér. Paris 1815, II, 
S. 616. I. C. Ginzrot, Die Wågen u. Fahrwerke der Griechen u. 
Romer etc, Miinchen 1817. I. C. Loudon, Encyclopådie d. Land- 
wirthschaft. Weimar 1827, I, fl. St. K. H. Rau, Geschichte des 
Pfluges, Heidelberg 1845. L. Rau, Ueber die Zochen u. Be- 
trachtungen iiber die Entstehung der Pfliige uberhaupt , i 
Annalen d. Landwirthschaft, Berlin 1861, 37, S. 327. F. Liger, 
La Ferronnerie, Paris 1875, II, S. 94. Richard Braungart, Die 
Ackerbaugeråthe, Heidelberg 1881. L. v. Rau, Geschichte des 
Pflugs, i Correspondenz -Blatt d. deutschen Gesellschaft fur 
Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte, Miinchen 1882, XIII, 
S. 134. August Meitzen, Wanderungen, Anbau u. Agrarrecht 
der Volker Europas, Berlin 1895, I, S. 272. I. Peisker, Zur 
Socialgeschichte Bohmens, i Zeitschrift fur Social- u. Wirth- 
schaftsgeschichte, Weimar 1897, V. Hertil komme Artikler 
i Dictionnærer og en Del Skrifter, der ikke have været til- 
gjængelige. 

Endnu det allernyeste vedrørende Skrift af Prof. Dr. R. Braun- 
gart i Baiern og publiceret i et af Tvdsklands første viden- 
skabelige Tidskrifter : Archiv fur Arthropologie, Braunschweig 
1900, Band XXVI, indeholder saa slemme Forsyndelser, som 
kun sjælden træffes i Literaturen. Et velbekjendt angelsaxisk 
Manuscript, der citeres som »Bibi. Cotton. Tiber B5«, gjøres 
til et Haandskrift fra Tibers Tid , og heraf drages vigtige 
Slutninger (S. 1014 og 1020). Det mere end mistænkelige 
Plovbillede, der saa ofte — ogsaa i Daremberg og Saglios 
Dictionnaire — er blevet gjengivet som Exempel paa en græsk 
Plov, fra Magnesia i Lilleasien, antages endnu af Braungart 
for antikt og hidrørende fra "Insel Magnesia'« (S. 1038). Se 
fremdeles ndfr. S. 216 Anm. 



OLDTIDENS PLOV. 



211 



ninger, som findes allerede i de første Behandlinger. Endelig 
have vel mange syslet med Plovens Historie, men ingen 
hidtil ret magtet at opfatte Stoffet i dets indre Sammenhæng 
— idetmindste saavidt dette vides; thi til de øvrige Vanske- 
ligheder kommer ogsaa den, at Behandlingen af dette Æmne 
er spredt ad mange Veie, saaledes at det maa antages, at 
meget, trods al anvendt Umage, er undgaaet Opmærksomheden. 
Saaledes er det i Virkeligheden ikke noget stort Stof, der 
staaer til Raadighed, og det er ikke egnet til egentlig viden- 
skabelig Behandling. Men dog kan det ikke ret vel undgaaes 
at forsøge, hvorvidt det kan benyttes til Bestemmelsen af 
vor Plov. I det følgende er dette Forsøg gjort, dog uden 
at herved noget af det alt indsamlede Stof er gjentaget. 
Der er kun givet en kort Redegjørelse, oplyst ved enkelte 
hidtil ikke kjendte Exempler og under Fremhævelse af de 
Hovedpunkter, der synes at have gjort sig gjældende i Plovens 
Udviklingshistorie. Saaledes byder der sig en Opfattelse af 
den hele Sammenhæng fra den fjærneste Oldtid indtil vore Dage. 
Betragtes først de os nærmest liggende ældre Tider, og 
Aarhundrederne tilbage til Middelalderens Begyndelse, da er 
det klart, at den her omhandlede Plov er grundforskjellig fra 
de Markredskaber, der almindelig anvendtes i de omgivende 
Lande, England, Frankrig og Tydskland, til hvilke Udvik- 
lingen i Danmark saa ofte støttede sig. Det var den store, 
komplicerede Hjulplov 1 , eller naar Hjul ikke vare tilføiede, 



1 En Plov forspændt med 4 Oxer i et angelsaxisk Calendarium 
fra sidste Halvdel af 10. Aarh. , ved Januar Maaned. Det 
findes i Brit. Mus., Bibi. Cott. Tiber B 5. Billedet er gjen- 
givet i Joseph Strutt, Manners, Customs etc. London 1774, 
PI. 10. Se J. O. Westwood , Fac-Similes of Miniatures and 
Ornaments, London 1868, S. 113. — Samme Billede gjentaget 
i et angelsaxisk Calendarium fra første Halvdel af 11. Aarh. 
Bibi. Cott. Julius A 6; se J. O. Westwood anf. St. Det er 
gjengivet i Henry Shaw, Dresses and Decorations, London 
1858. — En Pløiescene i det bekjendte Bayeux-Tapet ; 
Borden nær Billedrækkens Begyndelse. — En mærkelig og 



212 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

saa dog Plove, der iovrigt vare af samme Form og Indret- 
ning. Selve Plovlegemet var oftest firkantet, idet der fortil 
^ findes en Sule: en Forbindelse mellem Plov- 

V — r hovedet og Aasen; der var fremdeles et langt, 

lige Løb, med bredt Jern ved Plovhovedet, og 
foran dette en Kniv. Som Exempel maa tjene den her efter 
et fransk Haandskrift fra d. 12. Aarh. gjengivne Plov l , 




Ganske saaledes sees Ploven fremstillet i et angelsaxisk 
Haandskrift fra d. 10. Aarh., og ikke væsentlig anderledes 



hidtil ikke omtalt Fremstilling af en Hjulplov fra den tidlige 
Middelalder sees i et af Felterne paa Bronzedørene til Kirken 
S. Zeno i Verona. Velvillig meddelt af Kunstmaler G. V. Blom. 
— En Plov forspændt med 2 Oxer i et fransk Haandskrift fra 
12. Aarh. I Bibi. National, N. N. Latin 15674. Se Bibliothéque 
de l'école des Chartes, XXXI, Paris 1871, S. 20. — Alwin 
Schultz, Deutsches Leben im XIV. u. XV. Jahrhundert, Grosse 
Ausgabe, Wien 1892, Fig. 215: Plov med to Oxer, fra et 
tydsk Calendarium, Passau 1445. — A. Essenwein, Mittel- 
alterliches Hausbuch, Frankfurt a. M. 1887, PL 11 a, Pløie- 
scene; tydsk Haandskrift fra 15. Aarh. — Se fremdeles: 
Peisker anf. St. A. Thaer, Grundsåtze der rationellen Land- 
wirthschaft, Berlin 1837, III, S. 33. O. Henne am Rhyn, Kultur- 
geschichte d. deutschen Volkes , Berlin 1897, I, S. 462 — 3, 
Pløiescene med to Oxer under Aag fra Slutningen af 15. Aarh. 
Paul Lacroix, Moeurs , usages et costumes au Moyen-åge, 
Paris 1871, S. 19. Kulturhistorischer Bilderatlas, II, Leipzig 
1883, PL 48. 
Se foranstaaende Anm. 



OLDTIDENS PLOV. 213 

vare de senere Hjulplove, der endelig bleve fortrængte i første 
Halvdel af d. 19. Aarh. Et mærkeligere Exempel paa 
Fastholden af gammel Form gives ikke. 

Da denne Plov anvendtes tidlig baade i England ogiTydsk- 
land, maa den sikkert gaa tilbage til Tiden før Angelsaxernes 
Udvandring fra Fastlandet og da enten i begge Lande være 
optagen fra Romerne eller være af germansk Oprindelse. Et 
dog noget dunkelt Sted hos Plinius angiver, at man den- 
gang nylig i Norditalien havde begyndt at udstyre Plove 
med Hjul l . I hvert Fald kan Brugen af Hjulploven i Romer- 
riget ikke gaa tilbage over Keisertiden. Den kom i Middel- 
alderen i fast Anvendelse i de her nævnte Lande og ind- 
førtes ogsaa mange Steder i det østligere Europa. 

Ogsaa i Sverige og i Danmark havdes tilsvarende Plove 
med det firkantede Plovlegeme, hvortil hørte Sule og Kniv, 
og med eller uden Hjul 2 . De sees i Billeder fra Middel- 
alderen og fra senere Tider, og mange saadanne Plove findes 
bevarede i de nordiske Museer. Med alt dette for Øie 
skulde det siges, at den her omhandlede jydske Plov ikke 
hører hjemme i Middelalderen eller senere Tider. 

Saa let er Sagen dog ikke afgjort. Der kjendes fra 
Tydskland og Frankrig ogsaa gamle Plove af anden Art, 
for en Del naaende ned til d. 19. Aarh., og 
mellem disse adskillige, der ligne vor Plov ret 
meget, idet Grundformen væsentlig er den 



1 Peisker, S. 17. Meitzen, S. 273. M. Much, i Mittheil. d. anthro- 
pologischen Gesellsch. in Wien, 1879, VIII, S. 256. 

2 I. Magnus -Pet er s en, Kalkmalerier i danske Kirker, PI. 33. 
— T. Westermann, Landmandsbogen, I, S. 167. — Møller- 
Holst, Landbrugsordbog: Plov. — Tidskrift for Landøkonomi, 
udg. af I. C. la Cour, 1869, III, S. 378. — Hans Hildebrand, 
Sveriges Medeltid, I, S. 185. — P. v. Møller, Svenska Jord- 
brukets Historie, Stockholm 1881, S. 132. — Carl Linnæi, 
Skanska resa, Stockholm 1751, S. 258. — Andr. Rerch, 
Methodus investigandi origines gentium ope instrument, 
rural., i Nova acta reg. societatis scientiarum Upsaliensis, 
Upsaliæ, I, S. 32. — Olaus Magni, Historia, Basileæ, S. 512. 



214 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

sammme. Dog findes der ikke nogen videre Lighed i Udstyr 
og Enkeltheder K At dette i hvert Fald er en ældre Form, 
lokalt bevaret udover sin Tid, kan vistnok sluttes af For- 
holdene i det østligere Europa og i Asien. Her anvendtes 
atter den samme Grundform, oftest dog ved Siden af Ploven 
med det firkantede Legeme. Det kan ikke være andet end, 
at dette sidste, den middelalderlige Form, er en yngre, hint 
derimod en ældre Konstruktion , der i alle Lande lidt efter 
lidt er bleven trængt tilbage. 

Ogsaa i Norden har Forholdet været saaledes. Alt 
hvad der indtil vor Tid er blevet bevaret af Plove og nu 
findes samlet i Museerne, altsaa hvad der hidrører fra den 
nærmere Fortid, høist et Par Aarhundreder tilbage, har det 
firkantede Legeme med Sule; men fra gamle Afbildninger 
vides det, at der tidligere har været anvendt en simplere 
Form, uden Sule og lignende vor Plov. 

Mindst 60 gamle Plove ere blevne besete i forskjellige 
Samlinger 2 , og de ere alle fundne at være af den sædvan- 
lige middelalderlige og firkantede Form. Mangler ogsaa 
Sulen en enkelt Gang, saa viser den øvrige Form og andre 
Enkeltheder, at dette er en Tilfældighed. Alle disse gamle 
Redskaber have i den firkantede Grundform et fælles Tids- 
mærke, løvrigt ere Enkelthederne meget foranderlige. Skjæret 
og Kniven findes eller mangle. Muldfjæl træffes ved de 
fleste, men kan erstattes ved skraat udstaaende Pinde eller 
mangler ganske. Aasen kan være meget lang som ved vor 
Plov eller kort og da oftest bestemt til at bæres af en For- 
stilling med Hjul, eller der træder, ved de svenske Plove, 
i Stedet herfor en lang, nedadvendt Krog, der, slæbende hen 
over Jorden, holdt Aasen oppe. Det var de tarveligere ud- 



1 Peisker, fl. St. Thaer, anf. St. S. 44. Rau, anf. St. og iøvrigt 
de S. 210 anførte Skrifter. 

2 Den kgl. Landbohøiskoles Redskabssamling. Landbrugsmuseet 
i Lyngby. De danske Provindsmuseer. Kulturhistoriska 
Museet i Lund. Nordiska Museet i Stockholm. 



OLDTIDENS PLOV. 



215 



styrede Redskaber, uden Hjul, Kniv og Muldfjæl og dertil 
smaa 1 , der ned imod vor Tid betegnedes som »Kroge«, men 
ogsaa disse havde den firkantede Bygning. 

Derimod findes der enkelte Fremstillinger af Plove fra 
d. 15. og 16. Aarh., som vise den simplere og ældre Kon- 
struktion med kun to Hovedelementer, Aasen og Styret 2 . 
Saadanne, meget lignende den her omhandlede Plov, have 
altsaa langt ned i den historiske Tid været anvendte i Norden 
ligesom i andre Lande, og det kunde da tænkes, at Døstrup- 
Ploven er et Stykke af denne Art, f. Ex. fra den tidligere 
Middelalder. Men eet Træk er der, og det vistnok et meget 
væsenligt, der ikke synes at kunne forliges med denne Op- 
fattelse, det nemlig, at de fra Afbildninger kj endte gamle 
Plove trækkes ved Hammel, medens denne mangler ved vor 
Plov. Og saameget vil der i hvert Fald være vundet ved 
Sammenstillinger med de gamle Pløieredskaber fra andre 
Lande og fra Norden, at det skjønnes, at vor Plov er af en 
ældgammel Konstruktion, der fra Middelalderen af blev efter- 
haanden fortrængt af det firkantet dannede Plovlegeme. At 
hin Konstruktion tillige er den ældste, som kjendes, vil findes, 



1 Christian Olufsen, Lærebog i den danske Landoeconomi, 1814, 
S. 171. O. Kaikar, Ordbog: Krog. Tidsskrift f. Landøkonomi 
1869, III, S. 379. Møller-Holst, Landbrugsordbog : Krog. Hans 
Hildebrand, Sveriges Medeltid, S. 184. CarlLinnæi, Skanska resa, 
Stockholm 1751, S. 391. Gosta Grotenfelt, Det primitiya jord- 
brukets metoder i Finland, Helsingfors 1899, S. 330. Se ogsaa 
Svenska fornminnesforeningens tidskrift, IX, S. 19. 

2 Et Billede fra et svensk Haandskrift, c. Midten af 15. Aarh., 
er gjengivet i Hans Hildebrand, Sveriges Medeltid, I, S. 184. 
Krogen kjøres med een Hest og er udstyret med Hammel. 
Et lignende Redskab sees i Olaus Magni, Historia, Romæ 1555, 
S. 431 (Liber XIII, cap. IV) ; her findes ogsaa Hammel. — 
P. v. Møller, anf. St. S. 133. — G. O. Hyltén- Cavallius, 
Wårend oeh Wirdarne, Stockholm 1868, S. 111. — GOsta 
Grotenfelt, Det primitiva jordbrukets metoder i Finland, Hel- 
singfors 1899, S. 102, 328. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 15 



216 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

naar Blikket vendes endnu længere tilbage, ud over Middel- 
alderen. 

Afvigende herfra og ingenlunde primitiv er dog den 
almindelig paa det græsk-italiske Omraade anvendte Plov 1 . 



1 Ant. Zannoni, Gli scavi della Certosa di Bologna, 1884, PI. 35. 
Ch. Lenormant et J. de Witte, Elite des monuments céramo- 
graphiques , Paris 1858, III, PI. 64. Bulletin de correspon- 
dance Hellénique, 1893, XVII, S. 80, PI. I. Jahn, Uber 
Darstellung des Handwerks und Handelsverkehrs auf Vasen- 
bildern , i Ber. uber die Verhandl. d. konigl. såchsischen 
Gesellsch. d. Wissensch., Leipzig 1867, XIX. Se fremdeles 
S. 210 anf. Skrifter. 

At mange af de Afbildninger af Plove, som angives at 
være hentede fra den klassiske Oldtid, ingenlunde have denne 
Oprindelse, eller dog ere saa unøiagtig gjengivne, at der 
ganske maa sees bort fra dem, behøver ikke at bemærkes; 
se herom Peisker anf. St. S. 47 og 63. Et af disse Billeder 
har megen Lighed med Ploven fra Døstrup Mose. Sammen 
med et andet findes det næsten overalt, hvor Plovens Historie 
behandles, med den Angivelse, at Billederne hidrøre fra et 
gammelt Haandskrift af Hesiod, og at de saaledes vise Formen 
for den antike Plov. Hvad dette er for et Haandskrift, 
kan dog ikke oplyses. Billederne fremkomme i en Udgave 
af Hesiodus, Venetiis 1537, S. 113, i Conradi Gesneri, De 
Quadrupedibus, 1551, S. 81, derefter i Danielis Heinsii, Hesiodi 
qvæ exstant, 1603, S. 310, og i andre ældre Udgaver af 
Hesiod , hvorfra de ere gaaede over til Mongez , Rau o. A. 
se S. 210, for endnu at nævnes i Daremberg et Saglio, 
Dictionnaire. For det første have disse Billeder dog næppe 
oprindelig hørt hjemme i et Haandskrift af Hesiods Op. et 
dies, idet de, hvor de først forekomme, ere omgivne af mange 
andre Billeder af Redskaber, der hverken nævnes af Hesiod 
eller i Skolierne til Op. et dies. Dernæst ere idetmindste 
enkelte af disse ledsagende Billeder af middelalderlig eller 
senere Form (saaledes navnlig en Øxe). Den hele Række 
af Figurer er vistnok ikke ældre end d. 15. Aarh. , og de 
maa formentlig være overførte til Hesiods Opera fra et andet 
Skrift, hvor de have skullet forklare de græske Betegnelser 
for forskjellige Redskaber. Det Billede, der saa meget minder 
om vor Plov , maa sikkert gjengive en middelalderlig eller 
endnu yngre Form. 



OLDTIDENS PLOV. 217 

Det er en egen Kulturform, saa stærkt mindende om det 
middelalderlige, firkantede Skema, at det ikke er vanskeligt 
at se, at dette oprindelig er hentet fra romersk 
Grund. Det vigtigste Parti, det lange, lige \S* 
Løb bag det med Jern beklædte Hoved, er • ■ 
ganske overensstemmende. Væsentlig afvigende er dog det 
lige opstaaende Styr med dets Haandgreb. 

Som Exempel paa denne græsk-romerske Plov gjengives 
her en af de ældste og en af de yngste Fremstillinger. Den 
lille Gruppe i Bronze, Fig. 4, som viser Bonden bag den af 




Fig. 4. 2 / 3 . 

Oxer trukne Plov, opbevares i Nationalmuseets Antiksamling. 
Om dens Herkomst haves ingen Angivelse; utvivlsomt er 
det et italisk, mulig etrurisk Stykke, der tilhører Tiden hin- 
sides Midten af Aartusindet f. Chr. F. For ret tydelig at vise 
Ploven ere Figurerne kun gjengivne i Omrids. Formningen er 
plump og raa, og Bronzen er kun lidet overarbeidet efter 
Støbningen. Noget Plovjern er ikke angivet. Den Saminen- 
føining, der sees tværs over Aasen, kunde muligvis alene hidrøre 
fra Modellens Formning, men skal dog vistnok snarere angive, 
at Aastræet var gjort af to Stykker. Aaget er ikke tydelig 
udarbeidet i Enkelthederne, ligesom det hellerikke skiller sig 
bestemt fra Oxens Horn, med hvilke det er støbt sammen. 
Til den ene Side er Aaget afbrudt, og den her stillede Oxe 

15* 



218 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

mangler; ved den anden er et Forben afbrudt. Pløiemanden 
har den venstre Haand hvilende paa Styret; den høire Arm 
er bøiet bag om Ryggen. Der kj endes enkelte lignende Grupper 1 . 
Fig. 5 viser en Plov af ganske tilsvarende Bygning, men 
fra Keisertiden, dog næppe senere end det 2. Aarh. efter Chr. 
Billedet er hentet fra en tyndtdreven 
Bronzeplade, der er tæt dækket med 
symbolske og religiøse Fremstillinger 
grupperede omkring et Billede af en 
orientalsk Guddom. Dette mærkelige 
Stykke er erhvervet til Nationalmuseet 
Plovbilledet stemmer i alt væsentligt med 
der er i Løbet af de mange Aarhundreder 
ikke foregaaet nogen kjendelig Forandring 2 . Langjernet er 
endnu ikke tilføiet; dog kom dette i Anvendelse i den romerske 
Tid og gik derefter over til Middelalderen. Saaledes staaer 




Fig. 5. Vi. 

ved Kjøb i Italien, 
den olditaliske Plov 



1 Kemble, Horse ferales, PI. 33 (Jfr. Salomon Reinach i l'An- 
thropologie, Paris, VII, S. 177 og Moriz Hoernes, i Mitthei- 
lungen d. pråhist. Commission, Wien, 1897, I, 4, S. 233. 

2 Den under Fig. 6 gjengivne Plov er hentet fra en lille, sent 
etrurisk Askekiste i Nationalmuseet, et af de mange og vel- 
bekjendte Stykker af denne Art, der have en billedlig Frem- 




Fig. 6. 

stilling, hvori en Heros sees svingende en Plov som Vaaben. 
Sædvanlig antages det (efter Winckelmann, Monumenti an- 
tichi inediti, Roma, I, S. 105), at denne Plov gjengiver en 
ældgammel Form uden Styr. Dog viser den sikkert kun 
den sædvanlige græsk-italiske Form, blot at Styret er fjærnet, 
naturligvis for at det ikke skulde hindre under Plovens An- 
vendelse som Vaaben. At Ploven jo altid var forsynet med 
Haandtag, naar den brugtes, kan næppe betvivles. 



OLDTIDENS PLOV. 219 

det vistnok ogsaa med Sulen og med Hamlen; noget sikkert 
kan ikke siges, om disse Elementer ere enten af sent romersk 
eller af middelalderlig Oprindelse. 

Men ved Siden af denne Grækernes og Romernes al- 
mindelige Plov træftes af og til andre l , der mere eller 
mindre nøie slutte sig til det primitive Skema. Ogsaa her 
synes da, ligesom hos Folkene nord for Alperne, en ældre 
Form at have holdt sig ved Siden af den mere udviklede; 
og at dette er den oprindelige, først opfundne Plov, synes at 
fremgaa af, at denne Form brugtes i det gamle Ægypten, 
det i Tiden fjærnest liggende Punkt, hvortil Ploven kan 
følges tilbage 2 . 

I d. 2. Aartusinde f. Chr. F. var Grundformen som ved 
vor Plov, med kun to Elementer, det ene Aasen, det andet 
Styret, som var indleddet ved Enden af Aasen og fortsattes 
i det skraatliggende Plovhoved; dog gjør det en Forskjel, 
at Vinklen mellem Aas og Hoved er styrket ved et Reb, 
og at Styret er tvedelt 3 . I den ældre Tid synes Hovedet 
ikke at have været forsynet med Metal 4 . Overhovedet er 
et større og omsluttende Plovjern, som saadanne kjendes 
fra romersk Grund, vistnok af en forholdvis sen Oprindelse, 



1 Se de S. 210 anf. Skrifter. 

2 Om Ploven i Assyrien og Babylonien vides meget lidt ; se A. H. 
Layard, Nineveh and itu remains, London 1849, II, S. 422 ; 
George Rawlinson, The five great monarchies, London 1879, I, 
S. 567. 

3 F. Ex. Lepsius, Denkmåler, V og VI. Rosellini, II, Monumenti 
civili, PI. 82. Archæological survey of Egypt, ed. F. L. Griffith, 
Beni Hasan, London 1893, I, PI. 11, 29; II, PI. 17; El Bersheh, 
1895, II, PI. 8; 1894, I, PI. 31. 

4 Wilkinson, Manners and Customs, Sec. Ser. I, S. 40 og 45. 
Description de l'Egypte, Antiquités-Mémoires, Paris 1822, S. 108. 
Berliner Museet har dog nylig erhvervet en Plov med Skjære. 
der efter Formen henføres til det Nye Rige. Den kan her- 
efter være fra c. Aar 1000. Konigliche Museen zu Berlin, 
Verzeichnis d. ægyptischen Alterthumer, 1899, S. 224. 



220 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

mulig fra efterhomerisk Tid, og Mangelen heraf ved vor 
Plov maa da være af Betydning l . 

Der er en stor Lighed mellem denne Plov i Ægypten 
fra d. 2. Aartusinde og den samtidig anvendte Jordhakke; 







Fig. 7. 



den er kun en saadan Hakke forsynet med Plovstyr, og 
man pleier heraf at slutte, at Pløieredskabet oprindelig var 
en omdannet Jordhakke 2 . Dette kan dog næppe være saa, 
idet de langt ældre Pløiescener fra det gamle Rige (5. Dynasti) 3 



1 Det brede, trekantede Skjære, som ofte sees paa de til vor 
Tid bevarede gamle Plove, er væsentlig som det i Middel- 
alderen anvendte Plovjern. Dette var allerede ved Oldtidens 
Slutning almindeligt i Norden (O. Rygh, Norske Oldsager 383), 
og det er den samme Form, som kjendes fra romersk Tid 
(F. Liger, La Ferronnerie, Paris 1875, II, 93). Ældre, sikkert 
daterede Plovjern kjendes næppe. Hverken Homer eller Hesiod 
nævner Plovjernet, medens den første dog oftere taler om Ploven 
og den sidste udførlig behandler dens Tildannelse (Op. et dies 
427—36, 467—9). 

2 F. Ex. F. Chabas, Etudes sur l'antiquité historique, Paris 1873, 
S. 69. Description de l'Egypte, Antiquités-Mémoires, Paris 1822, 
VI, S. 106 ; - Planches, 1820, I, PI. 68 flg. 

3 F. Ex. Lepsius, Denkmåler, III, PI. 43, 51, 56. 



OLDTIDENS PLOV. 



221 



vise et Redskab, der ikke ligner en Hakke. Det har et 
stort, buet Element, svarende til Bagpartiet i vor Plov, med 
et bredt, kiledannet Hoved, der umiddelbart fortsættes i et 
tvedelt Styr; ved Hovedet er der i Stedet for en Aas af 
Træ fæstet et Reb eller en Stang, hvori Oxerne trække. I 
denne Skikkelse synes Ploven at være opfunden, flere Aar- 
tusinder f. Chr. F. 

At Ploven i sin primitive Form, bestaaende af kun to 
Led, allerede tidlig er bleven anvendt i Norden, turde frem- 
gaa af de svenske Klippebilleder fra Bronzealderen (Fig. 7) 1 . 



Dette Billede har hidtil kun været afbildet i meget lille 
Maalestok. Ovenstaaende gjengives det noget større , efter 
en fortræffelig Gibsafstøbning, som Helleristningernes fortjente 
Gransker, L. Baltzer, i sin Tid har skjænket Nationalmuseet. 
I det originale Billede har Plovmanden en Høide af 0,35 M. 
Et tydeligt Photographi har dog ikke kunnet udføres efter 
Gibset, hvorfor Billedet er blevet let opmålet med Lervand. 
Men Fig. 7 er saaledes ikke et uberørt Billede efter Naturen ; 
det er en opfattet og tydet Gjengivelse. Selve Ploven efter- 
lader imidlertid kun liden Tvivl. Det sees, at Styret gaaer 
gjennem Aasen ligesom ved Døstrup-Ploven. Manden griber 
om Styrets Ende. Aasen bærer en stor Krog ligesom ved 
Træploven. Mindre sikkert er det derimod, at Aasens op- 
adbøjede Forende er rigtig opfattet. For Mandens Arme kan 
der ikke gjøres Rede; den ene synes at være strakt opad. 
Tvivlsomt er det fremdeles, om den i Helleristningerne sæd- 
vanlige Betegnelse af Mandens Kjøn ogsaa findes her. De 
to Dyr ere fuldkommen sikre med Hensyn til Krop, Ben, 
Hale og Betegnelsen af Kjønnet. Om de fire svagt buede 
Linier fortil rigtig ere opfattede som Oxernes Horn, er der- 
imod tvivlsomt. Som det hele Billede her er gjengivet, har 
det imidlertid vist sig for 3 Iagttagere, der have undersøgt 
det sammen (Dr. phil. Chr. Blinkenberg, Konservator Rosen- 
berg og Dr. phil. Sophus Muller). En Undersøgelse paa selve 
Klippefladen burde dog foretages, under Sammenligning med 
3 andre, mindre tydelige Billeder af Plove, der alle findes i 
L. Baltzers Glyphes des rochers, Gothembourg 1881 (PI. 27 — 29, 
Nr. 6, øverst tilvenstre, og PI. 55 — 56, Nr. 4, øverst tilvenstre 
og i Midten tilhøire). Ved disse 3 Plove synes der at være 
en Forbindelse mellem Plovhovedet og Aasen ligesom ved de 
gamle ægyptiske Plove. 



222 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Den her omhandlede jydske Plov er ganske af samme Art, og 
omkring i Europa skulde da, efter hvad der foran er fremsat, 
denne gamle Form i væsentlig uforandret Skikkelse være be- 
varet indtil ned imod vore Dage, i Asien indtil Nutiden 1 . 

Ad Sammenligningens Vei at føre et egenligt Bevis for 
vor Plovs høie Ælde er saaledes vistnok umuligt; kun 
Formens Oprindelighed er uomtvistelig. Enkelthederne vise 
ingen bestemt Tilknytning til Ploven fra historisk Tid, og 
Fundforholdene synes at vise tilbage til Oldtiden. 

Overfor denne primitive, men endnu ikke ganske for- 
trængte Form staaer Kulturformen, den tidlige græske Form, 
der forbedredes i den romerske Tid og derefter omdannedes 
i Middelalderen for i sin sidste Skikkelse i d. 18. og 
19. Aarh. at danne Grundlaget for de nu brugte Plove. 
Dette Redskabs Udviklingshistorie viser saaledes en mærkelig 
Vedhængen ved det Oprindelige ved Siden af en bestandig 
fremadskridende Udvikling. 

Overfor disse to jævnsides løbende Rækker kan man 
ikke undlade at tillægge det Betydning, at der findes to 
gamle Betegnelser for Pløieredskabet, Arl og Plov 2 . Den 
første gaaer tilbage til det nordiske Oldsprog og har en vid 
Udbredelse blandt de ariske Sprog — det er endog forsøgt 
at føre den tilbage til den ægyptiske Oldtid. Det sidste 
Ord træder først frem i den tidlige Middelalder og fore- 
kommer indenfor snævrere Grænser. Dette svarer fuldstændig 
til Resultatet af den archæologiske Undersøgelse. 
S-s M-r. 

1 I flere Museer opbevares moderne Plove fra Indien og fra 
forskjellige Egne af Forasien, som have en ganske mærkelig 
Lighed i Enkelthederne med Ploven fra Døstrup. 

2 F. Ex. O. Schrader, Sprachvergleichung und Urgeschichte, Jena 
1890, S. 410 og 418. M. Much, i Mittheilungen d. anthropolo- 
gischen Gesellschaft in Wien 1879, VIII, S. 256. Peisker, 
anf. St. S. 40. Meitzen, anf. St. S. 282. Victor Hehn, Kultur- 
pflanzen u. Hausthiere, 6 Aufl., Berlin 1894, S. 541. 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 



Over hele det oldklassiske Omraade, fra 
Assyrien og Ægypten til det romerske Vesten, 
var Aaget et nødvendigt Led af Kjøretøiet. Det 
var nemlig Aag og Stang, der trak Vognen, og 
ikke Hammel og Skagler. Først sent, vistnok ikke 
forud for den romerske Keisertid, spores der en 
begyndende Forandring heri 1 ; men endnu i vore 
Dage er det sikkert allerældste og mest primitive 
Middel til at overføre Trækdyrets Kraft til Vognen 
ikke ganske fjærnet. At det da ogsaa er blevet 
anvendt af de barbariske Befolkninger i Europa 
og i Danmarks Oldtid, kunde paa Forhaand an- 
tages; men tillige foreligger der Vidnesbyrd herom: 
fire i de væsentligste Dele velbevarede Aag fra 
jydske Moser. 

Afbildningen Fig. 1 viser et af disse Stykker 
i knap V12 Størrelse (Mus. Nr. C 5740). Det er en 
solid Træstang, ved Midten c. 0,06 X 0,08 M. tyk, 
overalt tilskaaren og glattet, og som det vil sees, 
udformet regelmæssig og nøiagtig i sine enkelte 
Dele. Hele Midtpartiet er trindt tildannet. Der 
findes her en opstaaende, c. 0,02 M. tyk Kam, 
hvori en oval, c. 0,05 M. lang Udskjæring; de 



1 Endnu paa Trajansøilen (Froehner, La Colonne 
Trajane, Paris 1872, PI, 18, 83 og fl. St.) og paa 
Marc Aurel-Søilen (E. Petersen, Die Marcus - 
Såule, Munchen 1896) sees mange Forspand med 
Aag og uden Trækliner. Forskjellige andre 
romerske Frem stillinger vise dog Trækstænger 
(Ginzrot, det S. 210 anf St. PI. X— XI). 



224 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

fra begge Sider fremskydende Flige ere dog beskadigede, 
næppe ganske fuldstændige og usikkert restaurerede. Fra 
Midten aftager Tykkelsen noget henimod de eiendommelig 
formede yderste Partier. Disse ere nedadtil ganske flade, 
opadtil derimod hvælvede fra begge Sider til en Ryg hen 
gjennem Længden. Gjennemsnittet er saaledes her tresidet, 
med een lige og to udbuede Sider. Ved begge Ender af dette 
Parti og med en indbyrdes Afstand af 0,25 M. er der ført 
to runde Huller tværs gennem Træet, saaledes at de ligge 
omtrent i modsat Retning af Gjennembrydningen i Midt- 
kammen. Ved den ene Ende er dog Træstykket afbrudt 
just gjennem det yderste af disse smalle Huller. 

At dette Stykke er et Aag, kan efter dets hele Form 
og efter Enkelthederne ikke betvivles. I Hullerne nær 
begge Ender har den Rem eller det Stavtei været anbragt, 
der laa om Trækdyrets Hals, saaledes som dette bruges ved 
Aag baade fra gammel og ny Tid; mangfoldige Billeder fra 
den klassiske Oldtid vise denne Indretning, intet dog tyde- 
ligere end de assyriske og ægyptiske Reliefbilleder 1 . Med sin 
Længde af oprindelig c. 1,40 M. var Træstykket tilstrækkelig 
langt til at naa hen over to Trækdyr, og Afstanden mellem 
de Huller, der bare Stavtøiet, var stor nok til en Hests eller 
en Oxes Hals; det vides tilmed, at disse Dyr i den senere 
Oldtid vare meget smaa. Endelig synes Træet svært nok 
til at føre Kjøretøiet fremad uden Bistand af Trækliner. 

Aaget er opgravet i Havdals Mose ved Finderup, Nør- 
lyng Herred i Viborg Amt, liggende et Par Alen under 
Overfladen og omtrent midt i Tørvelaget. Umiddelbart ved 



1 Se Afbildninger i de ovenfor S. 210 anførte Skrifter. Frem- 
deles navnlig: P. E. Botta, Monument de Ninive, Paris 1849, 
I — II, PI. 17 og 20. A. H. Layard, Monuments of Nineveh, 
Second Series, London 1853, PI. 22 og 36. Rossellini, I 
Monumenti dell' Egipto, I, PL 46, 58, 96; II, PI. 63, 122. 
Lepsius, Denkmaler, VI. Konigliche Museen zu Berlin, 
Verzeichnis der ægyptischen Alterthiimer, 1899, S. 224. 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 225 

Siden af det optoges fire ensdannede, aflange Træstykker, 
af hvilke dog kun to ere bevarede i deres hele Længde 
(Fig. 2 — 3). Størrelsen er noget forskjellig, 0,25 og 0,28 M. 
Alle Stykkerne ere firsidede, dog med fuldstændig afrundede 
Kanter navnlig gjennem hele Midten, og noget bredere paa 
den ene Led. Ved Enderne findes et rundt og et aflangt Hul 
med stærke Slidmærker indvendig ved den ydre Del af 
Randen. Der maa i disse Aabninger have været anbragt 
Baand, der have sluttet nær til Træet, 
men dog saaledes, at de kunde bevæge 
sig og slide; det sees, at de have 
virket udad og til Siden. Sandsynlig- 
vis have disse Træstykker hørt sammen 
med Aaget og dannet det Stavtøi, som 
maa antages at have været ophængt 
i Gj ennemboringerne nær Aagets En der l . 
Gjennem de mindre Huller have de 
formentlig været fastbundne til Aaget; 
i de aflange Udskjæringer er der blevet 
anbragt en bred Rem foran om Dyrets 
Hals, naar det var stillet under Aaget p ig 2—3. 

og blev forspændt. Finderen mente 

at have seet Rester af Læderbaand baade i et af de yderste 
Huller i Aaget og i et af de mindre Træstykkers Huller. 

Af de tre andre foreliggende Aag 2 er det Fig. 6 — 7 af- 
bildede fra Knudsbøl Mose i Jordrup Sogn, Ribe Amt, Fig. 4 
fra en Mose i Sevel Sogn, Ringkjøbing Amt, og Fig. 5 fra 
samme Amt, Deibjerg Sogn, hvor dette Stykke opgravedes i et 
lille Mosedrag, der kun er 300 Al. fjærnet fra det Sted, hvor de 




1 Ved Aag fra nyere Tid (f. Ex. i Kulturhistoriska Museet, 
Lund) findes ganske tilsvarende Træstykker. Om lignende 
Stykker fra Oldtiden, se Oscar Montelius, La Civilisation 
primitive en Italie, Stockholm 1895, Texte S. 100, PI. 13. 

2 Mus. Nr. C 9639, C 6226, C 7976. 



226 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

to mærkelige, bronzebeslagne Vogne ere fremdragne. Aaget 
laa paa Sandbunden, under det her c. 1 M. dybe Tørvelag. 

Disse tre Træstykker skille sig noget fra det først om- 
talte, men saavidt skjønnes kun saaledes, at Forskjellen just 
bekræfter den fremsatte Tydning; kan det ogsaa ved hint 
være tvivlsomt, hvorledes en og anden Enkelthed skal op- 
fattes, da frembyde de tilsvarende Partier ved disse ingen 
Vanskelighed, og saaledes omvendt. Meget forøges tillige 




Fig. 4. 

Værdien af disse tre Stykker derved, at de ere indbyrdes 
overensstemmende. Det har saaledes kun været nødvendigt 
at afbilde det ene fuldstændigt (Fig. 5) og dertil at føie 
Midten og en af Enderne af det andet (Fig 6 — 7), samt 
Midtpartiet af det tredie (Fig. 4). 

Ved begge Enderne ere de tre Aag paa ensartet Maade 
særdeles omhyggelig og zirlig formede, og dertil ret tyndt og 
spinkelt udskaarne. Opadtil vise sig to retvinklede Knæ; 
nedadtil danner Stangen en flad Bue, hvorved der langs 
den ene Side løber en fremtrædende, forneden flad Kam 
(Fig. 5 og 7). Denne er ved sin hele Form vel egnet til 
at hvile paa Dyrets Hals, hvor den ved sin bredere Flade 
har skullet lette og fordele Aagets Tryk. Hermed er Op- 
fattelsen af disse Stykker fuldt sikret, navnlig med Hensyn 
til deres Stilling og Anbringelsesmaade: Kammen i Midten 
saavelsom de ombøiede Ender ved det første Aag og de 
retvinklede Knæ ved de nu omhandlede have vendt opad. 
Kun ved et af disse Stykker (Fig. 6 — 7) findes der, under 
det inderste Knæ, en Gjennemboring til Anbringelsen af 
Dyrets Halstøi, hvorved Vognen blev trukken; dette maa da 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 



227 



ellers have været tilbundet, og tydelige Mærker 
af Baandene sees paa eet af Aagene nederst i 
Vinklen indenfor Knæene. Størrelsen af disse 
tre Aag er noget forskjellig; de maale mellem 
de inderste Knæ: 0,90, 1,03 og 1,11 M. Den 
hele Længde er ved Fig. 5: 1,80 M. Fig, 4 er 
afbrudt yderst ved begge Ender. Fig. 6 — 7 
foreligger vel fuldstændig, men er en Del for- 
andret og krummet ved Indtørring. 

En særlig Opmærksomhed kræver Midtpartiet, 
der ved disse tre Stykker, ligesom ved det først 
beskrevne Aag, har en høi og ret tynd Kam, 
hvori en oval Udskjæring aabner sig ud gjennem 
Kammens Rand; men ved de to af Stykkerne 
kunde det muligvis drages i Tvivl, at det nærmest 
tilstødende Parti er ganske ubeskadiget, saaledes 
at den Formodning kunde opstaa, at Udskjæringen 
oprindelig ikke har været aaben, men tværtimod 
lukket udadtil, og altsaa dannende et sluttet, 
rundt Hul. Den rigtige Opfattelse af dette Parti 
er dog sikret ved Stykket Fig. 6, der er fuld- 
stændig ubeskadiget. Det sees, at Udskjæringen er 
og oprindelig har været aaben ud gjennem Kam- 
mens Rand, og at der har været et Mellemrum 
mellem de to fra begge Sider fremskydende, for 
Enden lige afskaarne Flige. Træets Sammen- 
trækning ved Indtørring har dog kjendeli^ for- 
mindsket dette Mellemrum, medens det oprindelig 
maa have været tilstrækkelig stort til at lade en 
Rem passere. Naar det nu erindres, at det baade 
i Oldtiden og jævnlig i senere Tider har været 
Brug at fastbinde Aaget til Vognstangen, ligger 
det nær at antage, at Udskjæringen kan have 
tjent til at optage og fastholde den hertil anvendte 
Rem. Saaledes hindredes Baandene i at glide 



228 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

paa Aaget, ligesom selve dette hindredes i at glide paa 
Vognstangen ved en paa denne anbragt Tap eller Krog. Det 
vilde nu have været upraktisk at stikke Remmen ved Enden 
ind gjennem et Hul, medens den bekvemt, naar den førtes 
krydsvis frem og tilbage omkring Vognstangen kunde hver 
Gang lægges gjennem den smalle Aabning ned i den ovale 
Udvidelse. Ved to af Aagene (Fig. 4 og 6) sees da ogsaa 
indvendig i Udskjæringen et stærkt Slid forneden og navnlig 
til begge Sider, midt for Enden af det aflange Hul, som 




Fig. 6-7. 



dette Slid maatte fremkomme, naar Baand eller Remme idelig 
skurede og sled paa disse Steder. Fremdeles findes der ved 
det Fig. 4 afbildede Stykke en bred Afskjæring i Stangen 
just under Hullet, og et lignende bredt Leie for det Baand, 
som fastgiorde Aaget til Vognstangen, sees omend mindre 
tydelig paa alle de andre Aag. 

Ikke usandsynligt har den ovale Udskjæring dog tillige 
havt en anden Bestemmelse. Der er, som alt nævnt, et 
særlig dybt Slid midt for begge Ender af Hullet, og dette 
Slid falder noget skraat udad til den ene Side af Aaget. 
Fra Tilbindings-Remmen synes dette ikke ret vel at kunne 
hidrøre, idet denne især maa have afgivet Slid nedad, og i 
hvert Fald lige stærkt baade forud og bagud paa Aaget. 
Mulig er da Forholdet det, at Aaget vel, enten een Gang 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 229 

for alle, eller først naar der blev forspændt, blev fastbundet paa 
ovenangivne Maade, men at de dybe Slidmærker ved Hullets 
Ender ere afsatte af andre og mere bevægelige Remme. 
Ogsaa Tøilerne kunne have været førte gjennem den ovale 
Udskjæring; dens Aabning opadtil gav tilstrækkelig Plads til, 
at de kunde bringes derind, medens Hullet paa den anden 
Side var saameget lukket, at de ikke let under Kjørslen kunde 
slippe ud. De vilde just afgive et Slid ved begge Ender af 
Hullet og faldende mere skraat forud mod Dyrets Hoved, 




M-P- 



Fig. 8. 

hvor de skraanede ud fra hinanden, end bagud, hvor de 
samlede løb hen til Vognstyrerens Haand. Midten af Aaget 
med Vognstang, Tilbindingsrem og Tøiler maa da have seet 
ud omtrent som angivet i Fig. 8. 

Som i vore Dage blev der allerede i den fjærneste 
Oldtid, i Ægypten og i Assyrien, ved lignende særlige Ind- 
retninger paa Aagtøiet sørget for, at Tømmerne ikke skulde 
komme i Uorden, og hellerikke i den archaisk-græske Tid 
hang Linerne frit, men vare alle strax bagved Hestens Hals 
trukne sammen til det Sted nær Vognstangens Ende l , hvor 



1 Noget lignende træffes ogsaa red Nutidens Aag , se f. Ex. 
R. Braungart, i Archiv f. Anthropologie, Braunschweig 1900, 
XXVI. At den sammesteds meddelte ethnographiske Inddeling 
af Aag-Formerne er temmelig værdiløs, vil let bemærkes. 



230 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Aaget var anbragt. Der maa her have været et Led, hvori- 
gjennem alle Tømmerne vare førte som et samlet Bundt. 
Ikke sjælden sees det tydelig, at de løbe gjennem en Ring 
eller en Bøile 1 , eller mulig gjennem flere fremstaaende 
Stropper 2 . Derimod er det formentlig først i senere Frem- 
stillinger, at det sees, at Tøilerne fra hver enkelt Hest have 
deres egen Ring 3 , ligesom ved Nutidens Hestetøi hver 
Tøile løber gjennem sin Ring. For en moderne Betragtning 
synes det vel meget ubehjælpsomt saaledes at føre alle fire 
Liner gjennem et enkelt Hul; men dette kan have hængt 
sammen med, at der kjørtes paa anden Maade end nutildags, 
og at det slet ikke fordredes, at Tømmerne skulde kunne be- 
væges hver for sig. At dette var saa, fremgaaer klarlig af en 
anden Enkelthed i de samme oldgræske Fremstillinger, idet 
mærkeligt nok Tømmerne omtrent midt imellem Aaget og Vognen 
stadig ere fast sammenbundne i en stor Knude 4 . De kunde 
saaledes kun bevæges i samlet Bundt, og det maa have 
været Pidsken og ikke Tøilerne, som dreiede Hestene tilhøire 
og tilvenstre 5 . Til, i Lighed med hvad der var Brug i den 
fjærne græske Oldtid, at samle alle Tøilerne ved Aaget synes 
den ovale Udskjæring i de her omhandlede Aag at have 
været vel egnet. Hullet har ikke været for lille; dette kan 
siges, da det fra de velbevarede Metalbeslag til Mankestolene 
fra Vikingetiden vides, hvad der i saa Henseende fordredes 
i Norden 6 . Der er ved disse Stykker fra Oldtidens Slutning 
indført en Deling, saaledes at hver Hests Tøiler have havt 



1 Monumenti dall instituto, I, Tav. 34; IV, Tav. 54; VIII, Tav. 9. 
Otto Benndorf , Griechische und sicilische Vasenbilder, PI. 53. 
Otto Benndorf, Wiener Vorlegeblåtter, 1889, PL I, II i d; 
1890, PI. I. 

2 Monumenti dall instituto, VI, Tav. 10. Deutsches archæol. 
Institut, Antike Denkmåler, II, PI. 24, 4: XI, PI. 10, 4. 

3 Daremberg et Saglio, Dictionnaire, jugum, Fig. 4150. 

4 F. Ex. Wiener Vorlegeblåtter 1889, PI. I, PI. V 4 c. 

5 En anden Forklaring heraf gives i Jahreshefte d. osterrei- 
chischen Archæologischen Institutes, 1899, II, S. 200. 

6 Sophus Muller, Ordning o. s. v., Jernalderen, 625. 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 231 

deres Hul, og dette er knap halvt saa stort som Gjennem- 
brydningen i Træ-Aagenes Midte, der har skullet optage begge 
Hestenes Tøiler. At det desuden var smalle og fine Tømmer, 
der brugtes i den nordiske Oldtid, vides fra Kjøretømmerne 
i Thorsbjerg-Fundet 1 . 

Det er da Aag til to Trækdyr, som her foreligge, vel 
værd at skjænke Opmærksomheden, saafremt de virkelig ere 
fra Oldtiden, idet de vilde være næsten det eneste, der er 
bevaret af denne Art. Men at føre et egentligt Bevis for, at 
de hidrøre fra Oldtiden og ikke fra senere Tider, er umuligt. 
Træsorten, hvoraf de ere gjorte, — for først at nævne dette 
— giver ingen sikker Oplysning. Den i Nationalmuseet ved 
G. Sarauw udførte Undersøgelse har kun vist, at alle Aagene 
ere af Løvtræ, snarest Hæssel, El eller Ahorn. Udelukket 
er Eeg, Ask og Elm, og vistnok ogsaa Bøg. Havde det 
blot med Sikkerhed kunnet siges, at samtlige 4 Stokke ikke 
ere af Bøgetræ, da vilde dette jo have været af ikke ringe 
Vægt for Henføringen af Aagene til fjærne Tider. Flere 
Løvtræers Ved afvige imidlertid meget lidt fra hverandre i 
anatomisk Bygning, saaledes at en fuldt sikker Bestemmelse 
er forbunden med stor Vanskelighed, naar Træet er stærkt 
destrueret. Hvad dernæst Formen angaaer, da foreligger der 
hverken fra den historiske eller fra den forhistoriske Oldtid 
noget, som afgjort beviser, og fra Middelalderen ligesaa 
lidt, som modbeviser Aagenes høie Ælde. Man faaer da 
nøies med, at der intet kjendes, som paa nogen Maade gjør 
det sandsynligt, at de skulde hidrøre fra en senere Tid — 
Alt, hvad der har kunnet benyttes til Sammenligning, er 
enten lidet oplysende eller viser anden Form og Indretning 2 . 



1 Conr. Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund, PL 16. 

I Danmark har der ikke kunnet opspørges noget Aag. 
Museerne i Lund og Stockholm eie en Del gamle Aag, dels 
Nakke- dels Bugaag, dels en Forening af begge disse Red- 
skaber. De ere dog alle plumpe og uden nærmere Berøring 
med de her omhandlede Stykker. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 16 



232 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Paa den anden Side findes der en Del, som taler for, at 
Aagene hidrøre fra Oldtiden og da vel snarest den tidligere 
Jernalder, om ikke Bronzealderen. 

Noget betyder dog altid Træets stærkt medtagne Til- 
stand og Findestedet dybt i Moser. Den smukke Form og 
den omhyggelige Tildannelse peger tilbage til en Tid, da 
Aaget var et fornemt Redskab. De tilskaarne Endepartier 
ere ikke uden Stilcharakter og minde om Formgivningen i 
den efterromerske Tid; den flade Bue mellem retvinklede 
Hjørner sees ofte baade i og udenfor Norden ved Bælte- 
beslag og Bøilenaale fra dette Tidsafsnit, men træffes næppe 
andetsteds indenfor Nordens Oldtid. Det peger tilbage i 
Tiden, at der, som dette vides fra talrige Fund i alle de 
nordiske Lande, blev mod Oldtidens Slutning i Stedet for 
dette lange, lige Aag anvendt et ganske andet og mere ud- 
viklet Element, den saakaldte Mankestol *. Nævnes maa 
det ogsaa, at der i Havdals Mose, hvor Aaget Fig. 1 blev 
opgravet, fandtes paa forskjellige Steder, og ogsaa ganske 
nær ved Aaget og i samme Dybde som dette, Skaar af flere 
Lerkar, der maa henføres til en tidlig Del af Jernalderen. 

Den langt gjennem Tiderne strakte Række af Data 
fra klassisk Grund giver ingen nærmere Tidsbestemmelse for 
vore Aag 2 og ligesaalidt de forhistoriske Fund i det øvrige 
Europa. I Schweiz er der dog fremdraget et Aag af meget 



Sophus Muller, Ordning o. s. v., Jernalderen, 625. 
Da den af den fortjente Forsker W. Helbig i Das homerische 
Epos, Leipzig 1887, S. 125, forsøgte Rekonstruktion af det 
homeriske Aag frembyder en paafaldende, omend ganske til- 
fældig Lighed med de her omhandlede nordiske Aag, og da 
dette kunde forlede til feilagtige Slutninger, kan det ikke und- 
gaaes her at advare mod at fæste Lid til det Billede af et 
Aag, som Prof. Helbig bringer. Det er formentlig af en lige- 
saa umulig Konstruktion som det tidligere i Journal of Hellenic 
Studies, London 1884, V, S. 189 optegnede Aag. Jahreshefte d. 
østerreichischen archæologischen Institutes, 1899, II, S. 137, 
har bragt den rette Forstaaelse af det antike Aag. 



VOGNAAG TIL TRÆKDYR. 233 

lignende Form \ i en af Norditaliens Terramarer et Stavtræ 
som de Fig. 2 — 3 afbildede 2 ; dette er Alt, hvad der kan 
anføres af bevarede Oldtidsaag fra Europa. 

Men iøvrigt vides det vel, at Vognaag vare i Brug, at 
de anbragtes ved en Tap i Vognstangen, og at Kjøretøiet 
bevægedes ved Dyrets Stavtøi og ikke ved Trækliner. Det 
lidet, som foreligger herom fra Danmark, har allerede tidligere 
været omtalt 3 . Ved de i de svenske Helleristninger fra 
Bronzealderen ret hyppig forekommende Vogne sees Aag 
eller Stavtøi — hvilken af Delene, der menes, er det vanskeligt 
at afgjøre — dertil ogsaa Tømmerne, men aldrig Trækliner. 
Hellerikke disse, men vel Aag og Tømmer ere tydelig an- 
givne ved forskjellige Fremstillinger af Kjøretøier fra Øst- 
preussen, Ungarn og Alpelandene 4 . 

Alle disse Billeder vilde, om det krævedes, bevise, at 
ikke blot Oxen, men ogsaa Hesten gik under Aag i den for- 
historiske Tid; men at de her omhandlede Aag, snarere end 
at have tjent ved et Forspand for Plov eller Lastvogn, have 
hørt til Hestetøi ved Reise- eller endog ved Stridsvogne, 
skal ikke paastaaes. Dog kunde deres slanke og zirlige 
Form vel tyde herpaa, og i hvert Fald vilde de almindelige 
Forhold tillade at antage det. Fra svenske Billeder i Sten 5 
vides det, at den nordiske Bronzealder havde den oldklassiske 
tohjulede Stridsvogn, der engang i Syden dannede Hoved- 
vaabnet og afgjorde Kampens Skjæbne, ligesom til senere 



1 Victor Gross, Les Protohelvétes, Berlin 1883, S. 19. Jfr. 
Robert Munro, The Lake-Dwellings of Europe, 1890, S. 499. 

2 Se foran S. 225 Anm. 1. 

3 Nordiske Fortidsminder, 3. Hefte, S. 77. 

4 Nord. Fortidsminder anf. St. S. 78 Anm. Se ogsaa Mittheil. 
d. anthropol. Gesellsch. in Wien , Sitzungsber. 1891 , PL 9. 
1894, S. 60. F. v. Hochstetter, Die neuesten Gråberfunde von 
Watsch u. St. Margarethen, Wien 1883, PI. I. 

5 L. Baltzer, Glyphes des rochers, Gothembourg 1881, PL 20 
øverst. Oscar Montelius, Les temps préhistoriques en Suede, 
Paris 1895, S. 104. 

16* 



234 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Tider Hestfolket, Panseret eller Kanonen. Den samme 
Stridsvogn var endnu et Par Aarhundreder f. Chr. F. i Brug 
i Frankrig, hvor Rester af disse Vogne ere fundne i mange 
Gravhøie. Endnu paa Cæsars Tid kjørte Britterne i Kamp, 
og det berettes udtrykkelig, at Forspandet løb under Aag l . 
At Stridsvognen mindst ligesaa længe er bleven anvendt i det 
ogsaa afsides liggende Danmark, er det vistnok tilladt at 
antage, og mulig staa de her omhandlede Aag just i For- 
bindelse med denne Oldtidens eiendommelige Krigsbrug. 

S-s M-r. 

1 Cæsar, De bello Gallico, IV, 33. Ogsaa i Irland synes Strids- 
vognen at have været anvendt; se Revue archéologique, Paris 
1877, 34, S. 133. 



BIDSELSTÆNGER AF HJORTETAK. 



Hvad der dreier sig om Hesten som Husdyr i Oldtiden 
har altid i lige Grad vakt Interesse og frembudt Vanskelig- 
heder. Saaledes staaer det ogsaa med de to her afbildede 
Bidselstænger af Hjortetak, fremdragne i 1899 i en Mose 
i Emb Sogn, Hjørring Amt. De ere de eneste af denne Form, 
som endnu ere fremkomne i Dan- 
mark *. Hvorledes kan dette være 
Tilfældet med en saa almindelig 
Brugsgjenstand som Bidslet? 

Det har nemlig ikke været en 
enkelt Mands Indfald at udstyre 
Hestens Hovedtøi med disse Stæn- 
ger. Formen er velbekjendt, idet 
ikke faa lignende ere fundne spredt 
i Tydskland, adskillige endog paa 
det nøieste tilsvarende i Schweiz, 
andre af samme Art i Italien og 
nogle saa fjærnt som i Kaukasus- 
egnene 2 . Ad sædvanlig Vej syd- 
fra maa saaledes denne Form være 
kommen til Norden. Men denkjendes 
fra endnu langt fjærnere Steder. 



I Museet i Lund opbevares en en- pig. 1. Mus. Nr. C 9637. Vi. 
kelt, væsentlig tilsvarende Bidsel- 
stang. Et noget lignende Stykke findes i Aarhus - Museet. 
Literaturen findes anført: Sophus Muller, Ordning o. s. v. 
Bronzealderen, 161 og Jernalderen, 445. Fremdeles : J. George 
et G. Chauvet, Cachette d'objets en bronze, Angouléme 1895, 
S. 133. Schliemann, Ilios, London 1880, S. 605. Oscar Montelius, 
La Civilisation primitive en Italie, Stockholm 1895, fl. St. Ar- 
chæologia, London 1894, 54, S. 109. M. Much, Kunsthistorischer 
Atlas, Wien 1889, fl. St. 



236 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Talrige assyriske Relieffremstillinger fra Paladset i Khor- 
sabad, opført i Slutningen af d. 8. Aarh. før Chr. , vise 
Heste, baade for Vogn og benyttede som Ridedyr, der ere 
udstyrede med en halvrund Bidselstang, ikke sjælden krummet 
paa samme Maade og af samme Størrelse som de her 
afbildede, og med et Hovedtøj, hvori alle Enkelthederne ere 
angivne 1 . Reglen er, at der fra Stangen udgaaer tre Baand, 
der samles strax bagved og fortsættes i et enkelt Baand op 
bag Ørerne; dog findes der ogsaa Exempler paa, at Stangen 
kun bærer to Baand. Tøilen er knyttet enten til Stangens 
Midte eller udgaaer fra det nederste 
Hul; heri kan der ogsaa findes en 
særskilt lille Ring, hvori Tøilen er 
fæstet. Det er væsentlig disse Billeder, 
som angive, hvorledes vore Bidsel- 
stænger have været anbragte, som 
dette er vist i hosstaaende Skizze, 
Fig. 2. Selve Mundbidet har været 
dannet af en Rem; kun ved et enkelt 
Stykke fra Schweiz er dette Parti 
Flg - 2 - af Træ. De to Bidselstænger ere 

stærkt slidte i alle Hullerne, navnlig dog — hvad der sees 
af Afbildningen Fig. 1 — i Midthullet, som dette naturligt er 
fulgt af, at Remmene her virkede stærkest. løvrigt ere begge 
Stængerne blankt afslidte helt over; de maa længe have været 
i Brug. 

Som Slidet viser, at de to Hjortetaksstænger have 
været anbragte, saaledes ligger det halvrunde Bidsel paa 
Hestehovedet i Sargons Palads i Khorsabad, og saaledes sees 
det ikke mindre hyppig paa Monumenter fra Kouioundjik, 
der hidrøre fra hans Søn og Efterfølger 2 ; dog findes her 




1 P. E. Botta, Monument de Niniye, Paris 1849. I— II, PI. 21, 
39, 59, 63, 73, 76, 77, 135, 136. 

2 A. H. Layard, Monuments of Nineveh. Second Series, London 
1853, fl. St. Place, Ninive et l'Assyrie, Paris 1867, III, PI. 50, 



BIDSELSTÆNGER AF HJORTETAK. 



237 



ofte kun to sammenløbende Baand. Den halvrunde Stang 
er altsaa sikkert knyttet til Tiden omkring 700 og er vel 
fremkommen allerede tidligere. Men oprindelig er den ikke. 
I d. 10. Aarh. havde Bidselstangen i Assyrien en ganske 
anden Form, som dette sees af Reliefbillederne fra Nord- 
vest-Paladset i Nimroud x ; den bestaaer her stedse af en 
bred, aflang firkantet Plade, noget indkneben ved Midten. 
Og gaaer man tilbage til endnu ældre, ægyptiske Monu- 
menter, fra d. 2. Aartusinde før Chr. F., da viser Hestens 
Hovedtøi aldrig nogen Stang; det dannes af Remme med 
en knapformet Forbindelse. Det ældste, som vides om 
denne Sag, er altsaa, at Hovedtøiet var samlet som en 
Grime; Stangen viser sig først i Assyrien i d. 10. Aarh. og 
har i d. 8. Aarh. den samme halvrunde Form som det her 
omhandlede Hjortetaksbidsel. 

Naar denne samme Form nu er den allerældste, som 
kj endes fra Grækenland, — naar dens Fremtræden her om- 
trent falder sammen med Tiden for Anvendelsen i Orienten, 
— naar fremdeles den assyriske Indflydelse just til denne 
Tid havde en indgribende Betydning for Grækenland og 
Italien, da maa det antages, at Formen er indført til Europa 
fra Assyrien. Forud maa Hesten have baaret et Hovedtøi 
af lignende Art som Grimen i Ægypten. Denne sees 
endnu, med al ønskelig Tydelighed i Enkelthederne, paa 
græske Vasebilleder 2 fra Tiden for den første orientalske 
Indflydelse, d. 8. Aarh., medens den halvrunde Bidselstang 
har faaet en fast Plads ved Hestens Hovedtøi i de noget 
senere Vasebilleder, fra d. 7. og 6. Aarh. 3 . Ved de ældste 



51, 53, 59, 61. Jvfr. A. H, Layard, Nineveh and its remains, 
London 1849, II. S. 354 og Monuments of Nineveh, London 
1849. PI. 80. 

1 A. H. Layard, Monuments of Nineveh, London 1849, PI. 10 — 
14, 18, 21— 23, 26—28, 31, 

2 Alexander Conze, Melische Thongefåsse, Leipzig, PL II og IV. 

3 F. Ex. Longpérier, Musée Napoleon III, PI. 72. Monumenti 
dall' Instituto, IV, PI. 54—55. 



238 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

billedlige Fremstillinger fra Grækenland, tilbage til Aar 1000 
og endnu tidligere, ere Enkelthederne i Hestens Hovedtøi 
ikke gjengivne. Et andet Omraade, hvor Forbindelsen mellem 
den orientalske Indflydelse og det halvrunde Bidsel kan 
sikkert paavises, er det nordøstlige Italien og de nærmest 
tilstødende Alpelande. De ikke faa Bronzekar, der efter- 
haanden ere fremdragne her, vise talrige Billeder af Heste 
med tydelig angivet Hovedtøi og herved den halvrunde 
Stang, der ganske er formet som de her omhandlede, tykkere 
nedad og tilspidset opefter 1 . 

Dette eneste fuldstændige Bidsel af denne Form, som 
foreligger fra Norden, skulde da være et Minde om den 
sidste og yderste Virkning af Indflydelsen fra Orienten, og 
hvor disse Stykker af Ben eller nærstaaende Former af Bronze 
træffes i Italien, Schweiz og ellers i Europa, skulde de tidligst 
være fra d. 8. Aarh. Denne Bidselform bliver saaledes en 
vigtig Tidsbestemmer. Mange af de Fund, hvori den optræder, 
antages vel i Almindelighed for at være en Del ældre; men 
nøiere betragtet synes intet bestemt at tale imod den her 
angivne Datering. 

Hvad der foreligger fra Danmark stemmer vel hermed. 
Bortseet fra et enkelt Bidseltøi af anden Form fra Bronze- 
alderens sidste Tid 2 , haves der i danske Fund kun to Par 
Bidselstænger, det ene af Bronze, det andet, smukt orna- 
menteret, af Hjortetak, og begge omend afvigende i Enkelt- 
hederne fra det her omhandlede Par, saa dog af lignende 
buet Form og af samme Indretning s . De kunne begge med 
temmelig Sikkerhed henføres til det første Afsnit af den 
yngre Bronzealder — skulde der nævnes et Aarstal, maatte 
dette nærmest blive d. 7. Aarh. Forud, i Danmarks ældre 
Bronzealder, da Hesten allerede spillede en vigtig Rolle, maa 

1 Se foran S. 232, Anm. 4. 

2 Muller, Ordning o. s. v. Bronzealderen, 395. 

3 A. P. Madsen, Afbildninger af danske Oldsager, Bronzealderen, 
Kjøbenhavn 1872, PI. 40. 



BIDSELSTÆNGER AF HJORTETAK. 239 

der da, som i den ældste Tid i Orienten, have været anvendt 
en Grime, og ogsaa senere har den fremmede Indretning 
med Stænger ikke været almindelig, hvad 
der vel tør sluttes af Fundenes Sparsomhed. 
Formen er dog bleven fuldt optagen i 
Norden og er, omend i forandret Skikkelse, 
bleven bevaret meget længe. Der er vel 
nemlig god Grund til at henføre det her be- 
skrevne Par Stænger til en fjærn Tid, den 
yngre Bronzealder, idet Formen paa det 
noieste stemmer med de tidligste fra Ud- 
landet kjendte Stykker. Men der foreligger 
en Række Hjortetaksstykker, vel af lignende 
Form, men saa tarvelig tildannede og saa 
ubehjælpsomt indrettede, at man tidligere 
ikke har kunnet erkjende dem som Bidsel- 
stænger l . Et af disse Stykker hører til et 
sikkert Jernalders Fund. Et nyt Stykke af 
samme Art er fremkommet paa den store, i 
de senere Aar undersøgte Boplads fra den 
ældre Jernalder ved Veileby paa Lolland. 
Som den hosstaaende Afbildning, Fig. 3, 
viser, har det i Stedet for Gjennemboringerne 

ns. O "72. 

kun to lidet dybe Indskjæringer til Remmene. 
I denne tarvelige Skikkelse bevaredes indtil d. 4. — 5. Aarh. 
eft. Chr. F. den oprindelig fra Assyrien udgaaede, smukke 
og velberegnede Form. S-s M-r. 





Miiller, anf. St. 445. 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 

Foredrag i det Kgl. nord. Oldskriftselskab, den 20. November 1900 1 . 



Høitærede Vice-Præsident og Selskab! 

Den lille Meddelelse, jeg har at forebringe, om nogle 
nye Iagttagelser vedrørende et hidtil vanskelig forstaaeligt 
Led af de samlede Voldanlæg ved Danevirke, vil kunne 
gives i faa Ord. Tillige ønskede jeg dog at vise den fulde 
Betydning af, hvad der nylig er fremkommet, og jeg maa da 
til en Begyndelse fremstille, hvorledes Sagen foreligger. Dette 
kan paa Grund af visse Forhold ikke gjøres ganske kort. 

Den ældre Forskning, om hvis Fortjenester jeg ikke be- 
høver at minde, overgav vor Tid omtrent følgende Opfattelse 
af de forskjellige Hovedled i Jordværkerne ved Danevirke. 

Den lange, sammenhængende Vold fra Sliens inderste Vig 
til de første Vandløb mod Vest er Thyras Danevirke. Dette 
er ubestrideligt og antaget af Alle. 

Den lavere og kortere Vold mod Syd, Kovirket, skulde 
være ældre og opført af Kong Gøtrik kort efter 800. Man 
er saadan bleven enig herom. Det antages almindelig, og 
jeg vil ugjærne vække Tvivl, naar det ikke er ganske nød- 
vendigt. 



1 Hvad der er anført i Anmærkningerne , berørtes ikke i det 
mundlige Foredrag. For de i denne Artikel nævnte Fakta 
henvises i Almindelighed til de bekjendte, nyere Skrifter: 
J. J. A.Worsaae, Danevirke, 1848. P. G. Thorsen, Stadsretter, 
1855. Chr. C. Lorenzen, i Annaler f. nord. Oldkynd. 1859. 
A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Historie, 1871, og Den 
nordiske Kirkes Grundlæggelse , 1874 — 76. A. Sach , Ge- 
schichte der Stadt Schleswig, 1875. Ludv. F. A. Wimmer, 
De danske Runemindesmærker, 1895. Sophus Muller, Vor 
Oldtid, 1897. Johannes Steenstrup, Danmarks Sydgrænse, 1900. 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 241 

Om tre andre Led kunde der derimod tidligere ikke 
fremsættes noget fyldestgjørende: den store Halvkredsvold 
ved Hadeby Nor — den voldkrandsede Banke, hvis nederste 
Fod berører denne Vold, — og Margretevolden, der strækker 
sig mellem Thyras Virke og Halvkredsvolden. Der blev om 
disse Værker, der ligge saa paafaldende midt imellem de 
to Langvolde, fremsat en og anden Formodning, dog uden 
at deres Bestemmelse derved sikredes. 

Det første Skridt til en Forstaaelse af disse Partier 
gjorde A. D. Jørgensen ved rigtig at se, at Margretevolden 
er et senere, »i Middelalderen«, tilføiet Led, bestemt til at 
dække Vinklen mellem Halvkredsvolden og Thyras Vold og 
sikre dette svage Punkt. Denne smukke Paavisning har 
staaet ubestridt i 30 Aar. Det maa betragtes som fuld- 
stændig sikkert, at dette Voldstykke er senere indføiet, selv 
om der vel fremdeles kan tales om, hvornaar dette er skeet. 

Hermed blev tillige Grundlaget givet for Opfattelsen af 
de to sidste ubestemmelige Led, Halvkredsvolden og den til- 
stødende, befæstede Banke, der nu saaes, før Margrete- 
voldens Opførelse, at have ligget isolerede, uden Forbindelse 
enten med Kograven eller med Thyras Virke. Det var nu 
let at se, at de to Værker udgjøre et selvstændigt og sam- 
menhørende Hele: at den buede Vold har været Værn for 
en Byplads, medens den befæstede Høide var den dertil 
hørende Borgplads. 

Dette kunde dog endnu ikke fremsættes; thi hvad for 
en By og Borg skulde dette vel have været? Oplysning 
herom bragte først Prof. Wimmers i saa mange Retninger 
betydningsfulde Undersøgelser over de 4 Runestene, der hid- 
røre fra det nærmeste Terrain omkring Halvkredsvolden. 
De to af dem nævne Byens Navn, de to fortælle om en 
egen, mod Gorm og Thyra fjendlig stillet Herskerslægt der 
paa Stedet. Her laa altsaa Hedeby, og her boede Danmarks 
Fjender baade ved Begyndelsen og ved Slutningen af det 
10. Aarh. Saaledes blev Alt forstaaeligt : Runestenenes Plads 



242 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

i Nærheden af Volden, det hele Anlæg med By og Borg, 
dets Adskillelse fra og Modsætning til Thyras Vold, det at 
der i ringe Afstand foran en Befæstningslinie ligger en ikke 
mindre stærk Fæstning, det at Thyra undlod at drage sin 
Vold herhen, hvad alle Forhold ellers maatte anbefale, og 
hvad der senere bødedes paa, ved Opførelsen af Margrete- 
volden. 

Denne Opfattelse har jeg havt den Ære for nogle Aar 
siden nærmere at begrunde i dette Selskab, og jeg har tillige 
fremsat den skriftlig. Jeg kunde da strax vende mig til at 
meddele, hvad der er fremkommet af Nyt til Sagens videre 
Belysning, dersom ikke en fremragende Historiker, Prof. Jo- 
hannes Steenstrup, som ogsaa er Medlem af dette Selskab, 
i Universitetsskriftet fra dette Foraar havde fremført og ud- 
førlig begrundet en fuldstændig Afvisning af den hele, nys 
udviklede Opfattelse. 

Dette kom mig ikke ganske uventet. Prof. Steenstrups 
nylig givne Skildring af Danmarks Oldtid, der indleder det 
monumentale Værk »Danmarks Riges Historie«, har efter 
mit Skjøn tilstrækkelig godtgjort, at han paa flere Maader 
staaer den archæologiske Forskning temmelig fjærnt. Til disse 
lette og afmaalte Ord kan jeg indskrænke mig, idet Prof. 
Steenstrups Arbeide allerede er blevet behandlet med væg- 
tigere Ord og dertil indgaaende af Seminarieforstander Martin 
Kristensen 1 . Denne kyndige og dygtige Talsmand for vor for- 
historiske Archæologi, der viste sig vor fælles lærde Modstander 
fuldkommen voxen, fritog mig for et Forsvar overfor det tid- 



I Tidskriftet »Vor Ungdom«, 1899 S. 127. Herved maa det 
ogsaa nævnes, at Distriktslæge W. Dreyer i »Nordens Oldtid« 
(i Tidskriftet »Frem«) har taget bestemt til Gjenmæle imod 
de af Prof. Joh. Steenstrup fremsatte Anskuelser. Hellerikke 
i den videre Kreds af Fagmænd synes man saaledes nu at 
ville tillade, at der paany etableres et lignende Forhold til 
den forhistoriske Archæologi som det, Etatsraad Jap. Steen- 
strup længe indtog (se Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890, S. 297). 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 



243 



ligere Arbeide. Derimod kan jeg desværre ikke lade det nye 
Skrift upaaagtet, der direkte griber ind i, hvad jeg her har 
at meddele. Jeg maa imødegaa de »alvorlige Indvendinger 
mod den hele Slutningsrække«, der af Prof. Steenstrup ere 
fremførte som Grundlag for den Udtalelse, at mine »Betragt- 
ninger næppe holde Stik«. 

Først maa jeg dog bemærke, at jeg alene tager mig af 
de Indvendinger, der gjælde den archæologiske Behandling 
af Monumenterne, men ikke af, hvad der er rettet mod Prof. 
Wimmers Forskning. Med en vis Forvexling af Personerne, 
synes det mig nemlig, at den høitærede Forfatter holder sig 
til mig for flere af de Enkeltheder, der tydelig nok af mig 
vare betegnede som modtagne fra Prof. Wimmer 1 . For at 
forkorte Sagen lader jeg alle disse Enkeltheder fare; de ere 
nemlig ikke nødvendige for mine Undersøgelser. Det hele 
Apparat, jeg behøver, som Laan fra Prof. Wimmers Studier, 
er kun, hvad jeg allerede har nævnt, nemlig: at den Plads, 
som er Gjenstand for vor Betragtning, var Sæde for Gorms 
og Thyras Fjender, og at Sven Tveskjæg der paa Stedet 
beleirede Hedeby. Saaledes indskrænkes Indvendingerne meget 
betydelig, til kun to Punkter, som det ikke vil blive vidt- 
løftigt at behandle. 

Det første er Runestenenes Plads og deres stedlige For- 
hold til Halvkredsvolden, hvoraf jeg mente, det maatte sluttes, 
at de hørte sammen. Denne Forbindelse mellem Runestenene 
og Bypladsen søger Prof. Steenstrup at opløse ved at gjøre 
gj ældende, at Stenenes Plads alene er bestemt »ved de store 
Landeveie«, som løb her, »Veien over Selk Nor, Oxeveien 
gjennem Bustrup ned til Kurvirke og Selk, samt selve den 



Om de af mig fra Prof. Wimmer laante Enkeltheder hedder 
det i en Anmærkning og med Petit: »Prof. Wimmer bruger 
efter min Opfattelse for vide Udtryk« . . .; men i Textens 
Corpus: »Dermed bortfalder al den Bestyrkelse, som Ud- 
sagnene i de historiske Kilder kunde gire Dr. Sophus Mullers 
Tolkning af selve Voldene«. 



244 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



store Landevei mellem Slesvig og Rendsborg«. ... »Man har 
jo Erfaring fra mange forhistoriske Tider for, at Gravmæler 
lagdes ... ved Veie, hvor mange færdedes«. 

Som Prof. Steenstrup gj engiver dette optegnet paa et 
Kort, seer det særdeles tiltalende ud. Men i Virkeligheden 
er Sagen ganske anderledes. Hvad den første Vei angaaer, 
»over Selk Nor«, saa have ganske vist en Del nyere Kort 
paa dette Sted en ringe Markvei, der ender i Engen ved en 
Overkjørsel mellem Hadeby og Selk Nor; men, saavidt vides, 
findes den ikke afsat paa noget Kort før 1800 \ og paa det 
ældste og bedste Kort, haandtegnet af Johannes Mejer 1641, 
sees den ikke 2 . Hvad der skulde kunne fremkalde Formod- 



1 Kortene fra Udskiftningstiden, som ikke opbevares i Dan- 
mark, har jeg dog ikke havt Leilighed til at benytte. Om 
den omhandlede Vei findes paa disse Kort eller ikke, har 
dog ingen sønderlig Betydning, da det jo vides, at der ved 
Slutningen af d. 18. Aarh. ialfald kunde kjøres her. 

2 Dette interessante Blad , som findes i St. Kgl. Bibliothek, 
GI. Kgl. Saml. 714 Fol., har hidtil ikke været inddraget i 
Discussionen om Halvkredsvolden, skjøndt det sikkert i visse 
Punkter er det paalideligste af alle de gamle Kort og dertil 
det ældste. Kortet er omstaaende delvis gjengivet i Origi- 
nalens Størrelse. Det synes tilforladeligt med Hensyn til 
de Enkeltheder, som her omhandles, hvorved tillige maa be- 
mærkes, at Forstaaelsen væsentlig lettes ved en omhyggelig 
rød og grøn Farvepaalægning, som ikke har kunnet gives i 
den her meddelte Kopi. Man gjenfinder Halvkredsvolden, 
Oldenburg, med dens Vandløb og nord herfor den befæstede 
Banke, vestigia d. Margraffe Sloss, dernæst Margrete volden, 
opus Danorum, Veiene fra Slesvig til Hadeby, Rendsburg 
og Eckernforde o. s. v. Sammenstødet mellem Margretevolden 
og Halvkredsvolden, just ved Vandløbet, er rigtig gjengivet. 
Indbyrdes forskjellige Signaturer ere omhyggelig" gjennem- 
førte for Vold, Vei og Hegn. En enkelt Linie angiver Grænsen 
for det dyrkede Areal omkring Bustorp og Wedelspang. Uden- 
for findes Skov, baade nord for Halvkredsvolden indtil Hadeby 
Kirke, udenfor Volden og delvis ind over den, og ligeledes 
øst for Vedelspang ud til Noret. Flere af disse Enkeltheder 
ere ikke uden Betydning for Opfattelsen af de ældre For- 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 



245 



ningen om, at dette engang har været »en stor Landevei«, 
er det hellerikke let at se. Det er en af disse Gjenveie, der 



hold. Det sees ogsaa, at der ligesom nutildags har gaaet en 
Vei fra Vedelspang til Halvkredsvolden. 




Af særlig Interesse er den tydelige Angivelse af en ydre 
Vold omkring Halvkredsvolden, strækkende sig buet i omtrent 
samme Afstand fra den og betegnet foroven som Alte Schantzen, 
nedenfor som Alte wall. Denne Vold maa oprindelig have været 
meget lav , idet den nu kun er ganske svagt kjendelig paa en- 
kelte Steder. Mulig har den beskyttet en Udvidelse af eller et 



246 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

kun have Betydning for selve Egnen, og dertil er den næsten 
ufarbar. I 1799 hedder det, at man ad denne Vei kan 



ydre Tilbehør til den By, der laa indenfor Halvkreds volden. 
Nok saa tiltalende er det dog vistnok at antage den for 
en Beleiringsvold , opkastet for at indeslutte Byen. Den 
kunde jo hidrøre fra Sven Tveskjægs Beleiring; de to Rune- 
stene havde deres Plads udenfor den. Mod denne Opfattelse 
kunde dog indvendes , at Kortet i Danske Atlas fra 1757, 
som delvis har denne Ydervold , tillige viser to Volde ud- 
gaaende mod Syd fra Halvkredsvolden, og den ene af dem 
stødende sammen med Ydervolden. Dette synes at støtte 
den først angivne Forklaring. Fremdeles har Kortet i An- 
naler f. nord. Oldkynd. fra 1859 en lignende Forbindelses- 
vold , men i Stedet for den anden en Vei. At der ligger 
noget til Grund for disse Angivelser fra d. 18. og 19. Aarh., 
kan ikke betvivles. Kortet fra 1757 er delvis et Original- 
kort og foi tjener Tiltro. Ved Siden af er det dog stærkt 
paavirket af Danckwerths Kort S. 112 , der viser Dane- 
virke og Slesvig »wie es Anno 1154 gewesen« og dette 
forringer dets Værd ; men de her omhandlede Enkeltheder 
ere ikke tagne fra Danckwerth. Ogsaa Kortet fra 1859 er 
et Originalkort, om det end just i dette Punkt, som Texten 
viser, er paavirket af Kortet 1757. Sikkert er det dog, at 
der paa de Steder, hvor de to anførte Kort angive Vei eller 
Vold, maa have været Høininger at se, men ganske ube- 
tydelige — og ikke anseeligere i 1641 , siden de ikke af 
Mejer ere blevne opfattede som Volde. De have da mulig 
aldrig været det, men derimod Veie. Der findes andetsteds 
i Landet lignende lave Høininger, der syntes at maatte op- 
fattes paa denne Maade. 

Efterat ovenstaaende var nedskrevet har P. Lauridsen, 
hvem man skylder det smukke og interessante Skrift »Karto- 
grafen Johannes Mejer«, Kjøbenhavn 1888, velvillig gjort 
opmærksom paa andre, samtidige Kort af Joh. Mejer over 
Danevirke og Slesvig, opbevarede i Rigsarkivet, Gottorp 77. 
De ere ikke saa pyntelig udførte som Bladene i det Kgl. 
Bibliothek; men til Gjengjæld ere de for en Del større, og 
tillige meddeler eet af dem (10) nogle flere Enkeltheder. 
Disse noget varierede Gjengivelser af samme Kort fra samme 
Haand forøge ikke lidet Tilliden til Indholdet. En væsentlig 
Oplysning giver Kortet 10 med Hensyn til det ovenberørte 
Spørgsmaal , om det er Veie eller Volde , som udgaa fra 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 247 

slippe over Noret til Vogns og til Hest, og ved Midten af 
det 19. Aarh. lyder det, at Vadestedet saa godt som aldrig 
benyttes og kun ved ualmindeligt Lavvande 1 . 

Den anden af Prof. Steenstrup nævnte Vei, gjennem 
Bustrup til Selk, findes vel paa ældre Kort; men naar den 
belægges med det ærværdige Navn »Oxeveien«, er dette sikkert 
uden lovlig Hjemmel. Dernæst kan det baade om denne og 
om den sidstnævnte Vei, »selve den store Landevei imellem 
Slesvig og Rendsborg«, vistnok siges med al Sikkerhed, at 
de ikke fandtes i Oldtiden. Et Blik paa Kortet vil vise dette 2 . 
Havde nemlig disse Veie kunnet føre udenom Danevirkes østlige 
Fløi, saa vilde den hele Befæstning have været ganske uden 
Betydning. Saaledes have alle Andre opfattet disse Forhold 3 , 
og det vides jo desuden, at de gamle Veie fra Syd til Nord, 
»Oxeveien«, gik igjennem selve Danevirke længere Vest paa, 
ved »Kalegat« 4 . Herom behøves vistnok ikke flere Ord. 
Prof. Steenstrup har for at bortforklare Betydningen af Rune- 
stenenes Plads opereret med Veie, der ere to eller flere Aar- 
hundreder yngre end den Tid, hvorom Talen er. Stenenes 
Plads, i Kreds omkring Volden, maa fremdeles betragtes som 
værende af Betydning. Give Indskrifterne Navnet paa en By, 



Halvkreds vol den mod Syd, henimod Vedelspang. Det viser 
nemlig her tre Veie, der fortsættes tværs igjennem Halv- 
kredsvolden og videre nordpaa til Hadeby Kirke ; det er alt- 
saa gamle Kirkeveje sydfra. Baade Danske Atlas og An- 
naler f. nord. Oldkynd. have følgelig urigtig opfattet Vei- 
sporene som Volde. Saaledes bortfalder den Indvending, der 
fra denne Side kunde reises mod den fremsatte Tydning af 
Ydervolden som en Beleiringsvold. 

1 Annaler f. nord. Oldk. 1859 S. 132 og 205. 

2 Se f. Ex. Annaler f. nord. Oldkynd. 1859. 

3 Annaler f. nord. Oldkynd. 1859 S. 99 Anm. : »Thi paa Thyras 
Tid, var der naturligvis ikke Tale om nogen Dæmning eller 
Vei over Slien til Slesvig ved Maageøen eller ved det et 
Par Aarhundreder senere anlagte Gottorp«. 

4 Her findes Navnet »Oxeveien« ogsaa paa det sidste preus- 
siske Maalebordskort. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 17 



248 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

da raaa det være den By, ved hvilken Stenene ere reiste; 
tale de om en Herskerslægt, da har denne dog vistnok raadet 
for samme Stad. At antage, at det Hedeby, hvorom Stenene 
melde, har ligget andetsteds, paa det nuværende Slesvigs 
Plads, fører desuden til ganske urimelige Forhold. Man be- 
tænke blot, at i saa Fald maatte de Stridsmænd, som »sade 
om Hedeby«, for at stede deres Faldne til Jorde, være reiste 
den lange Vei vesten om Sliens inderste Lavninger og atter 
gjennem Danevirkes Kaiegat være dragne med Ligene mod 
Øst til Halvkredsvolden, eller de maatte være seilede over 
Fjorden for inde i Landet at opsøge denne Plads foran 
Volden. Og hvilket underligt Tilfælde, at ogsaa Gnupas 
og Sønnen Sigtryggs Gravminder ere blevne reiste foran 
samme afsides liggende Vold. 

Den anden Indvending er, at Halvkredsvolden og den 
voldkronede Banke slet ikke kunne betragtes som en By 
med sin Borg. Her troer jeg nu dog, at Historikeren har 
havt noget vanskelig ved at dømme. Den givne Bestem- 
melse grunder i det hele Anlægs Lighed med andre Anlæg, 
der vides at have været By og Borg; men ved saadan 
Sammenligning har Fagmanden visse Fordele fremfor den, 
der ikke kan støtte sig til et erfarent Skjøn. Prof. Steen- 
strup er saaledes utvivlsomt bleven lidt vel fordringsfuld med 
Hensyn til Lighed og har ikke seet, at Forskjelle i det 
givne Terrain og i andre foreliggende Forhold maa tillade 
en vis Bevægelighed. At nu i dette Tilfælde Forskellig- 
hederne ikke ere saa store, at Ligheden brister, vil man 
utvivlsomt finde ved Betragtningen af de Enkeltheder, der 
efter Prof. Steenstrups Mening volde Vanskelighed. 

Det findes, at Sammenligningen med det gamle Birka 
ikke er heldig, fordi denne navnkundige Handelsby kun 
dækkede en Trediedel af det Areal, der omsluttes af Halv- 
kredsvolden. Tværtimod finder jeg, at det, at denne Plads 
er saameget større, gjør det end mere sandsynligt, at den 
rummede en By, det ligesaa navnkundige Hedeby, og end 



HALVKREDS VOLDEN VED DANEVIRKE. 249 

mere urimeligt, at den kun skulde have været et Militær- 
anlæg. 

At Borghøiden hverken ved Birka eller ved Hedeby 
ligger umiddelbart i Ringvolden, kan hellerikke vække be- 
rettiget Anstød. Paa mangt et Sted laa Middelalderens By og 
Borg i lignende Afstand fra hinanden. Vore svenske Kolle- 
gaer have ikke tøvet med at erkjende Høiden ved Birka som 
en Borgplads, og sikkert vil Ingen, der har et noget videre 
Kjendskab til den ældre Middelalders befæstede Pladser, være 
i Tvivl om, at baade Birka og Hedeby have bestaaet af By 
og Borg. At tale om, at den befæstede Høide har været et 
Tilflugtsted for Omegnens Bønder 1 , savner virkelig al Grund. 
Man indrømmede ikke dengang Bonden den fornemste Plads; 
men Høiden afgav efter Datidens Krigsbrug den bedste For- 
svarsstilling. Dog al Tale om, hvorvidt den befæstede Høide, 
der endnu sees ved Birka, var en Borgplads eller ikke, maa 
ophøre, naar det erindres, at en samtidig Skribent beretter, 
at der umiddelbart ved (juxta) Byen (vicus) Birka var en 
Borg (civitasj, hvortil man trak sig tilbage ved det sidste 
Forsvar 2 . 

Afseet fra denne Hentydning til Bønderne, der dog 
mulig alene skal gjælde Birka, er der intet, som tyder 
paa, at Prof. Steenstrup vil paatage sig at angive, hvilken 
Rolle da Borghøiden ved Hedeby har spillet, hvilken Betyd- 
ning den har havt i det samlede Anlæg. Mulig er dette en 
Forglemmelse, ligesom Borghøiden er glemt paa det Kort, 



Prof. Steenstrup synes at have faaet dette ved at oversætte 
Ordet »Bauernburg«, idet han henviser til en lille Publikation 
med denne Titel. Men »Bauernburg« er kun en folkelig Be- 
tegnelse for gamle Befæstninger, af omtrent samme viden- 
skabelige Værdi som »Schwedenschanzen« . 
S. Ansgarii vita, cap. XVI. Dr. Sofus Larsen har velvillig 
bekræftet, at denne Forstaaelse af Stedet er rigtig. A. D. 
Jørgensen (Den nordiske Kirke) har opfattet det paa sanmie 
Maade ; Prof. Steenstrup derimod anderledes (Venderne og 
de Danske, 1900, S. 28). 

17* 



250 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

der ledsager Prof. Steenstrups Afhandling; der findes intet 
Spor af den. Men i hvert Fald er det i saadanne Materier, 
hvor det gjælder at forklare en Helhed, særdeles betænkeligt 
at udelade et enkelt Led 1 . Dette viser sig da ogsaa her. 
Halvkredsvolden præpareres ud af Helheden og forklares som 
en Retraitestilling for den danske Hær, der var opstillet ved 
Kovirket. Men saa melder Borghøiden sig strax. Den maa 
ved sin umiddelbare Nærhed have havt Betydning for Re- 
traitestillingen og have hørt til den. Ingen Stridsmagt vil i 
den ældre Middelalder have indrettet sig indenfor Halvkreds- 
volden og samtidig rolig have overgivet Borghøiden til Fjen- 
den, ligesaa lidt som det omvendte kan tænkes. Men saa 
danne disse to Led jo netop en Helhed, hvad Prof. Steen- 
strup ikke vil anerkjende. Deres Uadskillelighed er et Hoved- 
punkt i min Argumentation. 

Men overhovedet kan Halvkredsvolden ikke sættes i For- 
bindelse med Kovirket og ligesaa lidt med Danevirkevolden. 
Dette sidste vilde da være ganske umuligt, idet Hæren ikke 
kunde have sin Basis foran Linien, i det af Fjenden besatte 
Terrain, og det første maa opgives ved en nøiere Under- 
søgelse af selve Voldene. Optegnet paa Papiret, hvor jo 
Historikeren søger sit Stof, seer vel Sagen ikke ganske 
urimelig ud; men selve Monumenterne, som Archæologen be- 
tragter, modsætte sig det bestemt. Kograven er et lavt og 
uanseeligt Værk, Halvkredsvolden naaer den tredobbelte 
Høide. Kovirket dannes af en Grav og en Vold, samlet 
af den optagne Jord. Halvkredsvolden har ligesom Volden 
om Birka ingen foranliggende Grav, men er dannet af Jord, 
der er tagen fra hele den tilstødende Flade. Saa forskjellige 
Principer have raadet for disse Anlæg, at de ikke kunne 
antages dannede samtidig og af de samme Mænd. 



Og dertil væsentlig at udvide et andet, hvilket Prof. Steen- 
strup har gjort ved at give et Kort, hvorpaa Markveien ved 
Vedelspang har ganske samme Udseende som Chausséen til 
Rendsburg. 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 251 

Var det dernæst saa, at Kovirket er fra en langt senere 
Tid og ingenlunde hidrører fra Gøtrik — i hvert Fald for- 
tjener dette at overlægges, — da maatte Forklaringen af 
Halvkredsvolden som en Retraitestilling ganske opgives. Men 
hvorom alting er: kunde man virkelig tænke sig den ud- 
strakte Plads indenfor den mægtige Halvkredsvold bestemt 
til Retraitestilling, til Depot- eller Flaadestation, hvortil intet 
Sidestykke kunde opvises fra Oldtiden? Og er det ikke sand- 
synligere, at denne Plads, som maaler c. 48 Tdr. Land, 
medens det ældste Slesvig (Altstadt) kun dækkede 26 og Birka 
14 Tdr. Land 1 , har været en virkelig By? 2 

Hermed ere formentlig de Indvendinger tilstrækkelig 
imødegaaede, der kunne betegnes som »alvorlige« 3 , og jeg 



1 De to første Beregninger skylder jeg Kaptam A. Norgaards 
Velvillie. 

2 Til Sammenligning tjener, at Dybden af Pladsen indenfor 
Halvkredsvolden er omtrent ligesaa stor (550 M.) som Dybden 
af Christianshavn, fra Knippelsbro til Amagerport. Afstanden 
mellem Voldens Ender er c. 600 M. , omtrent som fra den 
gamle Vesterport i Kjøbenhavn til Helliggeist Kirke. 

3 Forat dog intet skal siges forsømt , berøres endnu følgende 
Punkter. Jeg antog, at Tilstedeværelsen af den fjendtlige 
By ved Hadeby Nor har foranlediget, at Danevirke kom til 
at udgaa fra Slien , længere mod Nord. Prof. Steenstrup 
giver helt andre Grunde , hvorfor man opgav Kurvirket og 
trak Værnet tilbage til Sliens inderste Vig. Thyra har 
frygtet for, at »Hæren kunde være udsat for at omgaaes 
ved, at Fjenden satte over det smalle Nor«. Overfor denne 
Ytring ligger det nær at minde om, at ogsaa Slien er meget 
smal , og at et Par Hundrede Alen næppe har havt meget 
at sige for en Fjende, der overhovedet formaaede at sætte 
over Vandet. 

Prof. Steenstrup søger at begrunde sin Opfattelse af, 
at Halvkredsvolden dannede en Retraitestilling, ved at hen- 
vise til Danevirkes Østervold, hvor der siges at have været 
et lignende Anlæg. Dette kun ganske usikkert kjendte og 
ikke bevarede Værk maa dog helst lades ude af Betragtning; 
det har blandt andet den Skavank, at det vender den aabne 
Side mod Fjenden. 



252 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

kan vende mig til Prof. Steenstrups afsluttende Parti, som 
han øiensynlig tillægger megen Vægt. For at modbevise, at 
det ældste Hedeby, saaledes som jeg antager, laa ved 
Hadeby Nor, gjør han gjældende, at det ældste Slesvig 
laa ved Slien. Herfor bringer han »et ret afgj ørende Bevis«. 

Dette hentes fra en oftere omtalt Beretning om Byen 
Slesvig, der, omend ikke uden Tvivl, føres tilbage til d. 10. 
Aarh. Den er gaaet gjennem flere Hænder. Mundlig skal 
den være kommen fra en arabisk Reisende i d. 10. Aarh. 
til en Forfatter id. 11. Aarh. og fra denne, hvis Skrift er 
tabt, atter til en Geograph i d. 13. Aarh. At der kan 
hentes et afgjørende Bevis fra en saaledes foreliggende Be- 
retning, synes tvivlsomt, naar det Hele dreier sig om den 
Meddelelse, at Slesvig »i sit Indre har Ferskvandskilder« *, 
Dog dette faaer nu være. 

Men dette formentlige Vidnesbyrd for det ældste Slesvigs 



For at svække den Betydning, som Runestenene have 
ved deres Plads , fremhæver Prof. Steenstrup , at ingen af 
Vedelspang-Stenene er funden paa det Sted, hvor den reistes. 
Dette Forhold er imidlertid ganske betydningsløst, naar der 
ikke er Tvivl om deres oprindelige Plads. Og saaledes 
er det jo. »Gnupas Vi« (Wimmer), hvorpaa den ene af 
Stenene reistes, var »i Nærheden« (Wimmer og Steenstrup) 
af det Sted' ved Selk Nor, hvor Stenen fandtes. Nærmere 
Bestemmelse af Stedet behøves ikke for de Slutninger, som 
jeg drager af Stenens Plads. Men »begge Stene have« 
dernæst, som Indskrifterne vise, »hørt til et« (og det samme) 
»stort Gravminde« (Wimmer); ogsaa den anden Stens Plads 
kjendes da med tilstrækkelig Bestemthed. At den er frem- 
dragen i Grunden ved Gottorp Slot bliver uden Betydning. 
Det ligger nær at tænke, at man fra Sliens Kyster har ført 
Sten til Slottet paa Baad. Den ene af de to store Sten, 
som fra det samlede Mindesmærke bragtes ned til Kysten, 
er kommen til Bestemmelsesstedet; den anden har faaet et 
Brud ved »Uheld eller Uforsigtighed ved Flytningen« (Wimmer) 
og er bleven liggende. 

Georg Jacob, Studien aus arabischen Geographen, Hefte I — IV, 
Berlin 1891—92. 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 253 

Beliggenhed nord for Slien synes ganske at maatte bortfalde, 
naar det bemærkes, at der, tværtimod hvad Prof. Steenstrup 
udtaler, ikke synes at være noget Bevis eller blot nogen 
Sandsynlighed for, at Slesvigs Altstadt har havt saadanne 
Kilder. Efter hvad der vides, laa det ældste Slesvig paa 
en lille Holm eller Høining ved Kysten, omgivet af Enge og 
Lavninger. Den hævede sig kun lidt over Sliens Vande — 
ved Domkirken kun 8 Fod, og Grunden for Bygningerne 
maatte sikres ved Pæleværk og Risfletninger. Paa en saa- 
dan lille Holm pleier der ikke at være Kilder, og herom vides 
heller intet. Ved Byens Udkant laa derimod en Dam, hvis 
Afløb dannede en Del af Omkredsen. Ved Slutningen af 
d. 13. Aarh. vides det dernæst, at Byen var udvidet mod 
Nord, saaledes at to andre Damme berørtes. Prof. Steen- 
strup fører denne Udvidelse fra d. 13. Aarh. tilbage til 
»Godfreds og Thyras Tid o, men uden at angive Grunde og 
ganske i Modstrid med Lokalforskerne (Lorenzen og Sach), 
der sætte den langt senere. Men i hvert Fald gjøres der 
herved kun Udveie for »Damme«, og Prof. Steenstrup har 
forvisset sig om, at den arabiske Geograph siger »Kilder«. 
Disse finder nu Professoren i en Beretning fra d. 17. Aarh. 
om Forholdene i den dengang langt større By med dens 
kunstige Vandledninger 1 . Herfra kan man sikkerlig ikke 
slutte 7 Aarhundreder tilbage i Tiden. Vilde man endelig 
gjøre noget ud af den arabiske Beretning, saa maatte det 
langt snarere siges, at den taler om Runestenenes Hedeby: 
midt i Halvkredsvolden ligger endnu en vandrig Dam, som 
har havt sit Afløb i en Sænkning tværs igjennem Bypladsen 
indtil Noret. Dette Bækkeløb har Prof. Steenstrup vel be- 



1 Der tales endog udtrykkelig om saadanne kunstige Led- 
ninger, hvorigjennem Vandet føres ind i Byen. Det af 
Prof. Steenstrup benyttede Sted synes saaledes snarest at 
bevise det modsatte af, hvad Professoren har villet finde i 
det. Se Nicolaus Helvaderus, Beschreibung der Stadt Schleswig 
1603, 3. Cap. 



254 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

mærket, men mener, atter uden at angive Grunde, at det 
ikke kan tages i Betragtning. 

Endnu et Vidnesbyrd bringer Prof. Steenstrup for det 
ældste Slesvigs Beliggenhed paa den nuværende Bys Plads, 
det samme som forud har været anført af Andre. Den Kirke, 
som Ansgar ved Midten af d. 9. Aarh. byggede »in portu 
qvodam Sleaswic vocato«, var indviet til Maria. Fremdeles 
vides det, at der allerede i d. 12. Aarh. fandtes en Maria- 
Kirke i Slesvig, dog uden at det berettes, at det var Ans- 
gars Kirke. Af den blotte Tilstedeværelse af en Mariakirke 
i denne By mener man nu at kunne slutte, at det var Ans- 
gars Kirke, og deraf sluttes atter, at Slesvig i d. 9. Aarh. 
laa paa dette Sted. Men hvilken større By i Middelalderen 
havde ikke en Kirke til Guds Moders Ære? Og dersom 
Byen tidligere havde ligget andetsteds og der havde havt 
en Mariakirke, vilde en Bygning med samme Indvielse vel 
have reist sig paa den nye Byplads. 

Dog herom skal intetsomhelst udtales. Lad Mariakirken 
i Slesvig være Ansgars Kirke;, lad den nysomtalte arabiske 
Beretning gjælde et Slesvig paa den nuværende Plads; lad 
dette have ligget her fra de ældste Tider. Herom siger den 
archæologiske Undersøgelse af Danevirke-Monumenterne intet; 
den hævder kun, at Hedeby i d. 10. Aarh. laa indenfor 
Haivkredsvolden, og at Til tedeværelsen af denne faste Plads 
har havt sin Betydning ved Anlæget af Danevirke. 

Forestillingen om, at de to Navne betegne forskjellige, 
senere forenede Byer, eller samme By paa forskjellige Pladser, 
gaaer tilbage til d. 16. Aarh. og bevaredes indtil J. J. A. 
Worsaae, som endog med den ham egne sikre Sands for 
archæologiske Forhold har antydet, at Haivkredsvolden var 
en Byplads 1 . Først i Halvtredserne fremsatte P.G.Thorsen 
den senere af Alle fastholdte Opfattelse, at »Slesvig« og 
»Hedeby« ere Dobbeltnavne for samme Stad. Videre Under- 



I »Danevirke«. Kjøbenhavn 1848, S. 31. 



HALVKREDSVOLDEN VED DANEVIRKE. 255 

søgelser herom tilhøre Historikeren. Sikkert nok ere de 
skriftlige Kilder hverken talrige eller vanskelige at overse; 
men den, som sysler med de sikre og paalidelige archæolo- 
giske Monumenter, kan ikke ønske at begive sig ud paa den 
gyngende Grund, der breder sig om de faa Holdepunkter, 
som den skriftlige Overlevering byder. 

Den nøiere Betragtning af Prof. Steenstrups Kritik synes 
altsaa ikke at rokke Resultatet af den archæologiske Under- 
søgelse: at det indtil videre kan antages, at Halvkredsvolden 
var Hedeby. Men hermed behøver man ikke at nøies. Har 
der nemlig ligget en By indenfor Volden, og er den blevet 
forstyrret paa voldelig Maade og afbrændt, da maa der være 
efterladt et Vidnesbyrd derom i Jorden. Paa en saadan 
Plads maa der findes et kulblaniet Kulturlag, og dette maa 
indeholde Efterladenskaber fra Bebyggelsen. Fra at foretage 
en Undersøgelse paa dette Sted var jeg dog udelukket. 
Andre have imidlertid gjort det, og det er til den lille Med- 
delelse herom, at jeg har stilet ad den desværre lange Vei 
gjennem Prof. Steenstrups Undersøgelser. 

I dette Efteraar blev jeg godhedsfuldt underrettet om, 
at Direktøren for Museet i Kiel, yjr Kollega i dette Selskab, 
Frk. Professor J. Mestorf, ved den dygtige og erfarne Archæolog 
Dr. Splieth, havde ladet foretage Udgravninger indenfor Halv- 
kredsvolden, hvis Resultater fuldstændig bekræftede det af 
mig tidligere fremsatte. Dagen efter kom jeg til Kiel og havde 
ved mine archæologiske Kollegaers Venlighed al Leilighed til 
at undersøge, hvad der var fremkommet, ligesom det blev mig 
tilladt at offentliggjøre en Meddelelse derom 1 . 

Der er gravet paa en Snes Steder, regelmæssig fordelte 
over hele Pladsen indenfor Halvkredsvolden, og overalt er 
der truffet et c. 1 M. tykt, mørkt Kulturlag, hvori en Del Kul- 
levninger samt talrige Dyreknogler. Nogle Steder fandtes Lag 



1 For en senere skriftlig Meddelelse om Fundet skylder jeg 
Dr. Splieth en erkjendtlig Tak. 



256 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

af halvt glødet Ler, og hyppig forekom brændte Stykker af 
Lerklining fra Boliger. For Spørgsmaalet om en varig Bo- 
sættelse paa denne Plads er det navnlig af Vigtighed, at 
Strækningen indenfor Volden iagttoges at være udvidet mod 
Noret, ud over den oprindelige Bred, ved en Fundamentering 
med Pæle. Af Oldsager er der optaget en Del Glasperler, 
hvis Tid dog ikke kan nøie bestemmes, adskillige Skaar af 
Lerkar, som saadanne kjendes fra Vikingetiden, samt 3 Ten- 
stene af en særegen, konisk Form, der med al Sikkerhed 
kan henføres til 9. — 10. Aarh. Hertil komme nogle store 
Kar af Vægsten af samme Art som de, der ret almindelig 
træffes i Sverige og Norge mod Oldtidens Slutning, medens 
de endnu ikke ere fremdragne i Danmark. 

Fundet er ganske, som det maatte ventes paa en Plads, 
hvor der ved Slutningen af Oldtiden har ligget en stor By, 
der er ødelagt ved Ild. Kulturlagets Tykkelse og Udstræk- 
ning synes at udelukke Muligheden af, at her kun skulde 
have været en Militærstation. Ogsaa paa den tilstødende 
Borgplads er der foretaget Eftergravninger, idet flere af de 
der liggende Gravhøie ere blevne aabnede. De herved iagt- 
tagne Forhold stemme ganske med, hvad der kjendes navnlig 
fra Gravene i Sverige, der hidrøre fra Oldtidens Slutning. 
Endelig er der paa Borgen fundet to ovale Bronzespænder 
og i dens Nærhed et Hængesmykke af Guld fra samme Tid. 

Efter disse nye Fund synes der ikke at kunne være 
Tvivl om, at Bypladsen og Borgen ere det ældste Hedeby. 
Det er gaaet her, som ved Birka og Jomsborg. De skriftlige 
Kilder førte bestandig paa Vildspor, indtil de archæologiske 
Monumenter afgjorde Sagen. 

Sophus Muller. 



€1 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 

Af de i Nationalmuseet opbevarede Klædningsdele og 
andre Tøjrester fra forhistorisk Tid er en Del alt tidligere 
bleven underkastet en mikroskopisk Undersøgelse 1 . Denne, 
der udførtes paa Stoffer fra den ældre Bronzealders Egekiste- 
fund, gav et i flere Henseender saa smukt Resultat, at der 
var Grund nok til at forsøge samme Fremgangsmaade over- 
for andre Dele af det foreliggende Materiale. I den Anled- 
ning henvendte Museet sig til Prof. Steins Laboratorium med 
Anmodning om Undersøgelse af et større Antal Tøjprøver 
fra Jernalderen , hvilken udførtes i Laboratoriet af cand. 
Bille Gram. 

Det foreliggende Materiale udgør ialt 69 Prøver fra 
44 Fund. Den overvejende Del af disse Fund hidrører fra 
Grave, af hvilke dog flere høre til samme Gravplads. De 
ældste Stofrester stamme fra romersk Jernalder, nemlig 
13 Prøver fra 11 Fund i Jylland og paa Bornholm. For 
Folkevandringstidens Vedkommende ere Fundene mere for- 
delte, idet 27 undersøgte Tøjdele fra denne Periode falde paa 
12 Fund fra Slesvig, Jylland, Sjælland, Falster og Bornholm. 
Derimod hidrøre 16 Præparater fra efterromersk Tid , ud- 
tagne af 13 Fund, naar undtages eet, hvis Findested er 
ukendt, alle fra Bornholm. Endelig er der fra 8 Vikinge- 
tidsfund, fordelte over Jylland, Fyen, Sjælland og Bornholm, 
foretaget 13 Stofanalyser. 

Stærkest repræsenteret er Bornholm som Findested for 
21 af de 44 Fund. Naar denne Landsdel har kunnet levere 
et efter dens Størrelse saa stærkt overvejende Kontingent, 
skyldes dette Kammerherre E. Vedels mangeaarige, utrætte- 



1 Aarbøger f. nord Oldkyndighed og Historie 1891, 97 ff. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 18 



258 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

lige Arbejde for Øens Undersøgelse. Hvor stor Overvægten 
for Bornholms Vedkommende er, ses klart, naar det anføres, 
at samtlige andre Øer ere repræsenterede ved ialt kun 6 Fund. 
Nedenstaaende Fortegnelse vil give en Oversigt over det 
undersøgte Materiale og Resultatet af den mikroskopiske 
Undersøgelse, ordnet topografisk indenfor hver af de 4 Tids- 
perioder i Jernalderen, over hvilke Fundene ere fordelte. 

Romersk Jernalder. 

Ribe Amt. 1. Brokjær. Flere Stykker Tøj af regelmæssig 
firskaftet Vævning, indtil 30 Cm. 1., 13 Cm. br. 1 

Udelukkende brun 2 Faareuld. 

Tøjet, der hidrører fra et Gravpladsfund, synes at have 
været svøbt om de brændte Ben, der, efter Gravgodset at 
dømme, maa have tilhørt Liget af en Mand. Jfr. Aarb. f. 
nord. Oldkynd. 1881, 160-61. Mus. Nr. C 3290. 

Vejle Amt. 2. Gammelby. 4 smaa Tøjstykker, 1,5 — 2 Cm. 
store, nemlig: a) 2 af grovere og b) 2 af finere Vævning. I 
begge Tilfælde er Vævningen regelmæssig firskaftet. 

a bestod af Faareuld og faa Hjortehaar. Traadene paa 
den ene Led vare udelukkende hvid, paa den anden Led sort 
og nogen hvid Uld. b var brun Faareuld. 

Fundet hidrører fra en Grav i Høj. Gravgodset, der 
foruden Lerkar og 3 Jernknive indeholdt Ragekniv og Sporer, 
betegner Graven som Mandsgrav. Tøjet laa under Sporerne. 
Mus. Nr. C 7997—98. 

Ringkjøbing Amt. 3. Tornebuskehøj ved Hammerum. Flere 
Stykker Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning, indtil 25 Cm. 1., 

1 Længde- og Breddemaal ere i det følgende angivne uden Hensyn 
til Vævningsretningen , idet det i de allerfleste Tilfælde er 
umuligt at angive , hvilken af de 2 Traadretninger der har 
været Kæde og hvilken Islæt. 

2 Farveangivelserne betegne saavel her som i det følgende Uldens 
naturlige Farvetone, ikke en kunstig frembragt Farve. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 259 

9 Cm. br. I Tøjet er indvævet en 1 Cm. bred, lys Stribe af 
en anden Vævning end selve Stoffet. 

Tøjet selv var brun Faareuld, den lyse Stribe skyldes 
hvid Faareuld. Ved Behandling med Kloroform for at fjærne 
den ved Præparationen tilsatte Kautjukfernis fremkom ved 
begge Prøver en dyb blaa Farve, der dog fandtes at hidrøre, 
ikke fra en kunstig Farvning, men fra Indvirkning af Kobber- 
salt (muldsur Forbindelse). 

Tøjet er fra en Grav, der efter Gravgodset er bestemt 
som Kvindegrav. Det var svøbt om de brændte Ben. Jfr. Aarb. 
f. nord. Oldkynd. 1881, 170-71 samt 116. Mus. Nr. C 2827. 

Aarhus Amt. 4. Mollerup. Et 4 Cm. 1., indtil 2 Cm. br. 
Stykke Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning samt et Par 
endnu mindre Stykker, alle fastrustede paa et Sværd. 

Faareuld. Haarene vare stærkt angrebne og Farven 
ubestemmelig. 

Højfund; iflg. Gravgodset Mandsgrav. Jfr. Aarb. f. nord. 
Oldkynd. 1900, 117 ff. Mus. Nr. C 8285. 

5. Nortvig. En 5 Cm. 1., 2,5 Cm. br. sammenfiltret 
Klump Tøj af løs, regelmæssig firskaftet Vævning, samt et 
udfoldet Stykke af samme Tøj. 

Brun Faareuld. Haarene vare meget stærkt angrebne. 

Gravfund fra Høj. Ligets Køn ubestemt. Mus. Nr. C 9410. 

Viborg Amt. 6. Bollergaarde. Et Nøgle Garn 1,2-2,2 Cm. stort. 

Hvid Faareuld, i hvilken dog fandtes enkelte brune Haar. 

Fra Grav paa Urnegravplads. Ligets Køn ubestemt. 
Jfr. Den danske Samling: Etiketter: Jyske Gravfund Nr. 23. 
Mus. Nr. C 3534. 

Hjørring Amt. 7. Slettemosen ved Jerup. 2 Stykker Tøj 
af regelmæssig firskaftet Vævning, indtil 9 Cm. 1., 6 Cm. br. 
I begge Stykker findes en 0,8 Cm. bred Stribe, i hvilken 
Traadene i den ene Retning mangle. 

Hvid Faareuld, hvori fandtes ganske enkelte Hjortehaar. 

18* 



260 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Grav under fladt Jordsmon. Ligets Køn ubestemt. Tøjet 
skal have ligget i et Lerkar. Jfr. Den danske Saml. Etik. 
Jyske Gravfund Nr. 27. 

Thisted Amt. 8. Ørding. Et Stykke forrustet Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning, viklet om en Spydspids af Jern. 

Faareuld. Haarene ere meget stærkt angrebne og Farven 
ubestemmelig. 

Grav i Høj; iflg. Gravgodset Mandsgrav. Jfr. Aarb. f. 
nord. Oldkynd. 1875, 31 1 . Mus. Nr. C 1623. 

Bornholms Amt. 9. Dyndalen Grav 9. 3 smaa Stykker 
Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning, indtil 2 Cm. store. 

Hvid Faareuld. 

Grav paa Gravplads; iflg. Gravgodset bestemt som Kvinde- 
grav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift til Bornholms Oldtidsminder 
og Oldsager, Kbh. 1887, 130 samt 33. Tøjet fandtes i For- 
bindelse med en Bøjlenaal. Mus. Nr. C 6624. 

10. Stenbæk Grav 4. Et 2 Cm. 1., 0,5 Cm. br. Stykke 
Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning. 

Brun Faareuld. 

Grav paa Gravplads. Jfr. E. Vedel: Efterskrift 130 
samt 33. Tøjet laa ved en Hængedop. Mus. Nr. C 6634. 

11. Bornholm. (Nærmere Findested ukendt). Et 5 Cm. 1., 
1 Cm. br. Stykke Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning. 

Hvid Faareuld. 

Tøjet er fundet i en Grav med ubrændt Lig sammen med 
en Bøjlenaal af Form som E. Vedel: Bornholms Oldtidsminder 
og Oldsager, Kbh. 1886, Fig. 126—29*. 



1 Tøjet formodes her efter Skøn at være Lærred. 

2 Fundbeskrivelsen skyldes Bornholms Museum, hvor Tøjet op- 
bevares under Nr. 1036. Det har ved Museets Velvilje været 
indsendt til Undersøgelse. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 261 

Folkevandringstiden. 

Slesvig. 12. Thorsbjerg. Flere forskellige Tøjstykker, 
nemlig: 

a) Et 35 Cm. 1., c. 15 Cm. br. Stykke Tøj af regelmæssig 
firskaftet Vævning; ved den ene Kant er det udstyret med 
9—10 Cm. 1. Fryndser. Mus. Nr. 24820. 

Brun Faareuld. Haarene vare for største Delen af fin 
Beskaffenhed; dog fandtes nogle grove. 

b) Et 9 Cm. 1., indtil 40 Cm. br. Stykke Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning; ved den ene Kant danne Traadene 
c. 1 Cm. lange Løkker. Mus. Nr. 24821. 

Brun og for største Delen fin Faareuld; dog fandtes nogle 
grove Haar. 

c) Et 11 Cm. 1., 7,5 Cm. br. Stykke Tøj af en særlig smuk 
og fast, mønstret Vævning i Lighed med Engelhardt: Thors- 
bjerg Mosefund PI. 2, Fig. 5. Mus. Nr. 24822. 

Brun Faareuld. 

d) Et indtil 44 Cm. 1., 26 Cm. br. Stykke Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning; ved den ene Kant findes en smal 
Bort og 5 Cm. 1. Fryndser. Mus. Nr. 24823. 

Brun, grov Faareuld med et ringe Indhold af hvide Haar. 

e) Et 26 Cm. 1., 25 Cm. br. Stykke Tøj af regelmæssig 
firskaftet Vævning, sammensyet med en grov Traad og sømmet 
ved den ene Kant. Mus. Nr. 24824. 

Tøjet bestod af hvid Faareuld; Traaden, hvormed det 
var syet, var ligeledes Faareuld, men meget mørk og grov. 

f) Et 16 Cm. 1., 4—6 Cm. br. Stykke Tøj af tæt, regel- 
mæssig firskaftet Vævning. Uden Mus. Nr. 

Hvid Faareuld af fin Beskaffenhed, dog med faa grove Haar. 

12 a-f høre til det bekendte store Mosefund fra Thors- 
bjerg, hvoraf Hovedmængden, deriblandt ogsaa de større 
Klædningsdele, nu opbevares i Museet i Kiel. Jfr. C. Engel- 
hardt: Thorsbjerg Mosefund. Kbh. 1863. 



262 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Ribe Amt. 13. Sneumgaard. Et Stykke Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning, liggende paa et c. 10 Cm. 1.. 
6 Cm. br. Stykke Træ; desuden flere mindre Tøjrester. 

Blanding af hvid og brun Faareuld. 

Tøjet, der laa ved en Fibula, stammer fra en af 5 Grave 
(kedelformede Fordybninser) med brændt Lig. Jfr. Aarb. f. 
nord. Oldkynd. 1873, 315 ff.; 1875, 34. Mus. Nr. C 1438. 

Hjørring Amt. 14. Donbæk. 3 Tøjstykker, nemlig: 

a. Et c. 35 Cm. 1., 25 Cm. br. Stykke Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning med Vævesøm ved den ene Kant. 
b. Et andet Tøjstykke af samme Vævning og omtrent af 
samme Størrelse som foregaaende. Muligt have disse 2 
Stykker hørt til samme Tøj. 

a — b. Udelukkende Faareuld. Haarene vise delvis en 
ret fremskreden Destruktion. Medens de bedst bevarede ses 
at være hvide, lader det sig ikke med Sikkerhed afgøre, om 
der blandt de mere destruerede findes oprindelig brune Haar, 
i hvilke Farvestoffet er destrueret. 

c. Flere sammenhørende Stykker Tøj, c. 7,5 Cm. br. 
med en samlet Længde af 16 — 20 Cm. Tøjet er vævet paa 
en særlig Maade i mønstret Vævning, smukt og fast udført 
af fin Traad. Dette Stof, der sikkert har dannet Bort paa 
det foregaaende, har sin fulde oprindelige Bredde, idet der 
ved den ene Kant ses en Søm, ved den modsatte Spor af 
Tøj af firskaftet Vævning. 

Udelukkende hvid Faareuld. Haarene ere for største 
Delen vel bevarede. I det yderste Lag (o: Kæden) er Ulden 
meget fin, i det indre (Islætten) lidt grovere. 

Grav i Høj. Ligets Køn usikkert. Jfr. Aarb. f. nord. 
Oldkynd. 1892, 305-06. Mus. Nr. C 5798. 

15. Hjørring Præstegaards Mark. 6 stærkt forrevne 
Tøjstykker af regelmæssig firskaftet Vævning, indtil 15 Cm. 
store. 

Hvid Faareuld. Haarene vare for største Delen vel be- 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 



263 



varede; den blaagrønne Farve, som nogle Haar vise, skyldes 
formentlig Jern. 

Fundet, der bl. a. indeholder Fragmenter af Bronzekar 
og flere Guld- og Sølvsmykker, er fremdraget ved Pløjning 
over en delvis afgravet Høj. Mus. Nr. C 2181. 

Præstø Amt. 16. Egebjerg Grav 9. 2 ganske smaa Stykker 
vævet Tøj. 

Udelukkende Faareuld. Der er paavist saavel hvid som 
brun Uld; men Hovedmængden af Haarene viste en De- 
struktion af Farvestoffet, der maa tilskrives Berøring med 
Bronze, og der er ogsaa ad kemisk Vej paavist Kobber. 

Tøjet, der stammer fra en Gravplads, laa i en Grav 
sammen med mindre Bronzefragmenter og faa brændte Ben. 
Mus. Nr. C 7931. 

17. Himlingøje. Flere mindre Tøjrester, nemlig: 

a. Et 2,9 Cm. 1., 2,3 Cm. br. Stykke Tøj af regelmæssig 
firskaftet Vævning, fastsiddende paa et Stykke Bronze. 

Ved Bronzens Indvirkning er Tøjet blevet særdeles skørt. 
Efter foreløbig Behandling med Syre og Alkali fandtes, at 
det var tilvirket af Uld. Hovedmængden var Faareuld, dog 
fandtes faa Dækhaar med tynd Horncylinder og stor Marv, 
hvilke hidrøre fra Ged eller Hjort. 

b. Et Par smaa Stykker Tøj, det største c. 2 Cm. stort.. 
Vævningen kan ikke tydelig iagttages. 

Traadene paa den ene Led bestode af Faareuld, paa 
den anden Led af Hør. Ulden var stærkt medtagen, medens 
Hørren var vel bevaret. 

16 a — b stamme fra en Mandsgrav under flad Mark, 
udstyret med rigt Gravgods, tildels af fremmed Arbejde. 
Jfr. Den danske Saml. Etik., Gravfund fra Sjælland Nr. 44. 
Mus. Nr. C 7672—84. 

Maribo Amt. 18. Corselitze paa Falster. Flere, tildels 
større Tøjstykker, nemlig: 



264 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

a. En stærkt forreven Kappe, dannet af et 1,30 M. ]., 
1,50 M. br. Tejstykke af regelmæssig firskaftet Vævning. 
Ved de korte Sider og den ene Langside har været lagt en 
c. 1 Cm. bred Søm; ved den anden Langside findes en smal 
Bort af et andet Mønster end Stoffets. 

Faareuld; for største Delen brun, dog fandtes tillige et 
ringe Antal hvide Haar. 

b. Et uregelmæssigt Stykke lysebrunt Tøj med Søm ved 
den ene Side. Det er indtil 55 Cm. 1., indtil 45 Cm. br. og 
af regelmæssig firskaftet Vævning. 

Faareuld, for største Delen hvid. Desuden fandtes faa 
Hjortehaar. 

c. Et 1,25 Cm. 1., 25—30 Cm. br. Tøjstykke af toskaftet 
Vævning; det har Vævesøm ved Siderne og en Søm for den 
ene Ende, medens den anden er afreven. 

Hvid Faareuld. 

Yderligere foreligger et 95 Cm. 1. Stykke, aabenbart af 
samme Stof. Det har ligeledes Søm ved 3 Sider, endvidere 
findes ved den ene Ende Rester af Fryndser. 

d. Et c. 70 Cm. 1. Stykke af en 0,5 Cm. br. Lidse af 
særlig Vævning, 6 Traadrækker, der danne et Skraamønster. 

Faareuld. Haarene vare for største Delen hvide; de 
vare vel bevarede og Traadene af usædvanlig Styrke. 

e. 6 Længdetraade, c. 50 Cm. 1., antagelig af en lig- 
nende Lidse. 

Hvid Faareuld. 

18 a — e hidrøre fra et Kvindelig, der optoges af en Mose 
i Forbindelse med 7 Glasperler og en Bøjlenaal. Jfr. Anti- 
kvarisk Tidsskrift 1843, 21. Mus. Nr. 7325. 

Bornholms Amt. 19. Kannikegaard Grav 187. a. Et 6 Cm. 1., 

indtil 4 Cm. br., dobbelt sammenlagt Stykke Tøj af toskaftet 
Vævning med b. en paasyet Bort af anden, særdeles fin Væv- 
ning. Desuden flere mindre Stykker. 

Baade Tøj og Bort bestode af hvid Faareuld. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 265 

Grav paa Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som 
Kvindegrav. Tojet var fasthæftet til en Bøjlenaal. Jfr. E.Vedel : 
Bornholm 338 samt 135. Mus. Nr. C 952. 

20. Kannikegaard Grav 321. 

a. Nogle smaa Stykker Tøj af regelmæssig firskaftet 
Vævning, indtil 1,7 Cm. store. 

Faareuld. Traadene paa den ene Led ere brun, paa 
den anden Led hvid Uld. 

b. Et 3,2 Cm. 1., 2,3 Cm. br. Stykke fast og fint Stof 
af en særlig Vævning i Lighed med Fund 14 c. 

Hvid Faareuld. Haarene vare temmelig stærkt angrebne. 

20 a — b laa svøbte om 2 Bronzearmringe i en Grav paa 
samme Gravplads som foregaaende. Ligets Køn ubestemt. 
Jfr. E.Vedel: Bornholm 344 samt 136. Mus. Nr. C 1144. 

21. Heslegaard Grav 10. Et 4 Cm. 1., 2 Cm. br. Stykke 
Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning, besat med en Række 
Sølvprydelser. 

Hvid Faareuld. 

Fra en ødelagt Grav paa Gravplads. Jfr. E. Vedel: 
Efterskrift til Bornholm 131, hvor Tøjet antages for Læder, 
samt 33. Mus. Nr. C 7520. 

22. Heslegaard Grav 11. a. Et 1,7 Cm. 1., 1,4 Cm.br. 
Stykke Tøj af regelmæssig firskaftet Vævning, b. Et ganske 
lille sammenkrøllet Stykke Snor. 

Begge bestode af hvid Faareuld. 

Grav paa samme Gravplads som foregaaende. Iflg. Grav- 
godset bestemt som Kvindegrav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift 
til Bornholm 131 samt 33. Mus. Nr. C 7521. 

23. Risehøj i Østermarie Sogn. 3 Stykker Tøj af regel- 
mæssig firskaftet Vævning, indtil 9 Cm. 1., 6 Cm. br. 

Brun Faareuld. 

Grav i Høj. Iflg. Gravgodset Mandsgrav. Den synes 
at staa ved Overgangen til efterromersk Tid. Jfr. E. Vedel: 
Bornholm 366 samt 142-43. Mus. Nr. C 4856. 



266 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



Efterromersk Tid. 

24. Ukendt Findested. Et 2,2 Cm. 1., 1,4 Cm. br. Stykke 
flere Gange sammenlagt Tøj af fin Traad og ualmindelig 
Vævning. Det er gennemboret af 2 Bronzenagler. 

Hvid Faareuld. 

Tøjet er fundet sammen med en større og en mindre 
Bøjlenaal af Form som Sophus Muller: Ordning af Danmarks 
Oldsager II. 548, samt et ringformet Bronzespænde med Naal 1 . 

Bornholms Amt. 25. Saltuna Grav 3. Forskellige smaa 
Tøjrester nemlig: 

a. 3 smaa Tøj stykker af regelmæssig firskaftet Vævning, 
indtil 3 Cm. 1., 1 Cm. br. 

Hvid Faareuld af fin Beskaffenhed. 

b. Et 0,7 Cm. 1., 0,5 Cm. br. Stykke Tøj af toskaftet 
Vævning, gennemtrukket af Bronzeoxyd. 

Ligeledes hvid Faareuld af fin Beskaffenhed. Haarene 
vare stærkt angrebne. 

25 a-b hidrøre fra Grav paa en mindre Gravplads. Iflg. 
Gravgodset bestemt som Kvindegrav. Fundet synes at staa 
ved Overgangen fra Folkevandringstiden. Jfr. E. Vedel : Efter- 
skrift til Bornholm 149 samt 70 og 76. Mus. Nr. C 5993. 

26. Bækkegaard Grav 24. Et 3,3 Cm. 1., 2 Cm. br. 
Stykke Tøj, fuldstændig gennemtrukket med Rust. Usæd- 
vanlig Vævning, i hvilken Mønstret fremtræder som pa- 
rallele ophøjede Striber. 

Hør. 

Grav fra en større Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt 
som Kvindegrav. Jfr. E.Vedel: Bornholm 378-79 samt 173. 
Mus. Nr. C 2351. 

27. Bækkegaard Grav 50. Et c. 5 Cm. 1., 2,4 Cm. br. 



1 Ovenanførte Oplysninger skyldes Odense Museum, til hvis Sam- 
ling Fundet hører, og som beredvilligt har udlaant National- 
museet Tøj stykket til Undersøgelse. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 267 

Stykke dobbelt sammenlagt Tøj af toskaftet Vævning, siddende 
paa den udvendige Side af et skaalformet Spænde. 

Hør. 

Grav fra samme Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som 
Kvindegrav. Jfr. E.Vedel: Bornholm 379 og 173. Mus. Nr. C 2390. 

28. Bækkegaard (antagelig Grav 63). Et c. 2,5 Cm. 
stort Stykke vævet Tøj. 

Hør. Taverne ere vel bevarede. 

Fra samme Gravplads. Mus. Nr. C 2583. Jfr. Mus. Nr. 
C 2530 samt E. Vedel: Efterskrift til Bornholm 84. 

29. Bøgebjerget. Et 2 Cm. 1., 1 Cm. br. Stykke Tøj 
af regelmæssig firskaftet Vævning, siddende indvendig paa en 
Bronzenaal; desuden et mindre Stykke af samme Stof. 

Hvid Faareuld af fin Beskaffenhed. 
Iflg. Gravgodset bestemt som Kvindegrav. Jfr. E. Vedel: 
Bornholm 371 og 172. Mus. Nr. C 3124. 

30. Sandegaard (Melsted Grav 22). Rester af Tøj af 
ubestemmelig Vævning, fastrustede paa Indersiden af en næb- 
formet Bøjlen aal. 

Hvid Faareuld. Der fandtes nogle grove Haar med 
rigelig Marv. 

Graven er iflg. Gravgodset bestemt som Kvindegrav. 
Jfr. E. Vedel: Bornholm 376 Nr. 22 og 172. Mus. Nr. C 5289. 

31. Lousgaard Grav 10. Flere forskellige Tøjrester, 
nemlig: 

a. Et c. 2 Cm. stort Stykke fint vævet Tøj, siddende 
paa Bagsiden af et pladeformet Spænde. Mus. Nr. C 5596. 

Hvid Faareuld. 

b. Et sammenkrøllet Stykke Tøj af fin Traad, mindst 
10 Cm. 1., 7 Cm. br., samt nogle mindre Stykker. Vævningen 
synes at være regelmæssig firskaftet, uden at det dog med 
Sikkerhed tør afgøres. 

Hvid Faareuld. 

c. En c. 5 Cm. stor Klump, bestaaende af talrige mindre 
Stykker Snor. 



268 



NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 



Temmelig grov, hvid Faareuld. Paa flere Steder iagt- 
toges en grønlig Farve, der antagelig skyldes Jern. b-c laa 
i en Haandledsring. Mus. Nr. C 5602. 

31 a-c hidrøre fra en Grav paa en større Gravplads. 
Iflg. Gravgodset bestemt som Kvindegrav. Jfr. E. Vedel: 
Efterskrift til Bornholm 145 og 69. 

32. Lousgaard Grav 40. En Klump sammenfiltret Tøj 
af tilsyneladende toskaftet Vævning, dækkende det meste af 
Indersiden af et knapformet Spænde. 

Hvid Faareuld. 

Grav paa samme Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt 
som Kvindegrav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift til Bornholm 147 
og 69. Mus. Nr. C 5689. 

33. Lousgaard Grav 9. Et c. 2,5 Cm. 1., 2 Cm. br. 
Stykke Tøj af en ikke almindelig Vævning. 

Hvid Faareuld. 

Samme Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som Kvinde- 
grav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift til Bornholm 145 og 69. 
Mus. Nr. C 5907—16. 

34. Lousgaard Grav 11. En Klump Tøj af toskaftet 
Vævning, c. 6 Cm. 1., indtil 2,5 Cm. br., siddende indvendig 
paa et skaalformet Spænde. 

Hør. Nogle af Taverne vare stærkt destruerede; hist 
og her fandtes Bastceller, paa hvilke der kunde iagttages 
en ulige stærkt fremskreden Destruktion af Væggen; paa 
Steder var kun Cuticula tilbage. 

Samme Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som Kvinde- 
grav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift til Bornholm 145 og 69. 
Mus. Nr. C 5603. 

35. Lousgaard Grav 12. Ubetydelige Tøjrester paa Bag- 
siden af 2 skaalformede Spænder. 

Hør. Tøjet var stærkt inkrusteret med Jernilte, der delvis 
er fjernet ved Behandling med Saltsyre. Samme Gravplads. 
Iflg. Gravgodset bestemt som Kvindegrav. Jfr. E. Vedel : 
Efterskrift til Bornholm 145 og 69. Mus. Nr. C 5608. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 



269 



36. Lousgaaard Grav 47. Et c. 6 Cm. 1., 3 Cm. br. 
Stykke Tøj at' toskaftet Vævning samt flere mindre Stykker, 
hvoriblandt 2 tykke Løkker. 

Hør. 

Samme Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som Kvinde- 
grav. Jfr. E. Vedel: Efterskrift til Bornholm 148 og 69. 
Mus. Nr. C 5706—11. 

Vikingetiden. 

Vejle Amt. 37. Jellinge. Et c. 10 Cm. 1., 4 Cm. br. 
Stykke rødt Tøj af toskaftet Vævning; dog danne de to Traad- 
systemer en noget skæv Vinkel til hinanden. 

Udelukkende Silke. Tøjet er farvet. Ved Syrer frem- 
kommer en mere rød, ved Alkalier en violet Farve; der er 
saaledes anvendt et Plantefarvestof. 

Fra den nordre af Kongehøjene. Jfr. J. Kornerup: 
Kongehøjene i Jellinge. Kbh. 1875. 

Randers Amt. 38. Hvilehøj ved Randers. Flere forskellige 
Tøjrester, nemlig: 

a. Flere indtil 10 Cm. 1. Brudstykker af en c. 3 Cm. br. 
mønstret Bort af særlig Vævning; ved Borten hænge Rester 
af en Skindbræmme. b. Flere Stykker Tøj af toskaftet 
Vævning med indsyet Mønster; det største 11 Cm. 1., 5 Cm. br. 
c. Faa indtil 7 Cm. store Stykker Tøj af toskaftet Vævning. 

Samtlige Tøjstykker bestode af hvid, grov Faareuld; 
Traaden i det indsyede Mønster (b) var ligeledes hvid Faare- 
uld. Bræmmens Haar vare Bæverhaar. 

Kvindegrav i Høj. Jfr. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1881, 
177 ff. Mus. Nr. C 4280. 

39. Fløjstrup. Flere forskellige Tøjrester, nemlig: 

a. Et c. 1,5 Cm. stort, dobbelt sammenlagt Stykke Tøj 
af toskaftet Vævning, hængende fast ved en Træpind. 

Hvid Faareuld af fin Beskaffenhed. 

b. Et 6 Cm. 1., 5 Cm. br. Stykke* Tøj af firskaftet 
Vævning samt flere mindre Stykker. 



270 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Hvid Faareuld af finere og grovere Haar. Tøjet viste 
sig stærkt angrebet af Svamp, af hvilken der paavistes mørke- 
brune Mycelier og Sporer. 

c. Et 1,5 Cm. langt Stykke af en 0,5 Cm. br. Bort af 
fine Traade, hvis Vævning ikke med Sikkerhed kunde be- 
stemmes. Den sad paa det under b omtalte Tøj, paa hvilket 
den synes paasyet. 

Silke. Traadene vare skøre; den lyse brunlige Farve 
skyldes antagelig Humusstoffer. 

39 a-c stammer fra Grav i Høj; Gravgodset bestod af 
3 Bronzespænder, hvoraf 2 skaalformede , en Jernkniv, en 
Tenvægt og en Lerskaal. Mus. Nr. C 9266. 

Viborg Amt. 40. Mammen. Et delvis polstret Armbaand af 
Tøj, c. 3 Cm. br., c. 8 Cm. i Diam. Ved Indsyning er det 
efter Bredden delt i 3 parallele Ringe, af hvilke de 2 ere 
udpolstrede; den tredje, der er mønstret, er ikke udfyldt 1 . 

Yderlaget var Silke; Fylden bestod af Faareuld, dels 
grovere, dels finere Haar og saavel hvid som brun Uld. 

Mandsgrav i Høj. Jfr. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1869, 203 ff. 
Mus. Nr. C 139. 

Odense Amt. 41. Søllested. Et c. 15 Cm. stort, noget 
forkrøllet Stykke Tøj af toskaftet Vævning. 

Udelukkende Hør. Tøjet var paa flere Steder dækket 
af en grønlig Skorpe (Kobber); efter Udvaskning med for- 
tyndet Saltsyre viste Traadene sig fuldstændig hvide. Taverne 
vare meget destruerede, men ikke i højere Grad, end at Be- 
stemmelsen med Sikkerhed kunde foretages. 

Grav i Høj ; blandt Gravgodset fandtes Hestetøj. Jfr. 
Den danske Saml. Etik.: Gravfund Nr. 11. Mus. Nr. 25594. 



1 Undersøgelsen af dette Stof foretoges væsentligst i Haab om, 
at det skulde lykkes at bestemme Farvestoffet. Da dette 
viste sig ugørligt, inddroges de øvrige Tøjstykker fra dette 
Fund , der delvis øjensynligt bestaa af Silke , ikke under 
denne Undersøgelse. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 271 

Sorø Amt. 42. Holsted. Et 3,5 Cm 1., indtil 1,5 Cm. br. 
Stykke Tøj af en særlig Vævning. 

Hvid Faareuld af ret grov Beskaffenhed. 

Tøjet har dækket en Jernøxe, paa hvilken ligeledes 
ses større Rester, saavel af dette Stof som af et andet, finere. 
(Indkommen Aar 1900). 

43. Slotsbjergby. Et c. 6 Cm 1., c. 2 Cm. br. Stykke 
guldindvirket Tøj, stærkt medtaget. 

Silke, antagelig kunstig farvet. 

De nærmere Fundomstændigheder ere ukendte. Mus. Nr. 
C 9166. 

Bornholms Amt. 44. Bøgebjerget Grav 1. Et 2 Cm. 1., 
1 Cm. br. Stykke dobbelt sammenlagt Tøj af firskaftet Vævning. 

Hvid Faareuld. 

Grav paa Gravplads. Iflg. Gravgodset bestemt som 
Kvindegrav. Jfr. E. Vedel: Bornholm 389 og 185. Mus. Nr. 
C 3020. 



Beskrivelsen af Materialet i ovenstaaende Fortegnelse vil, 
sammenholdt med den tilsvarende Liste over de undersøgte 
Stoffer fra Bronzealderens Egekister, ved første Blik berede 
en Skuffelse. Det er ikke her som ved de tidligere Stof- 
rester store og tildels velbevarede Klædningsdele, der kunne 
give fyldige Oplysninger om Datidens Dragt. Naar undtages 
Corselitzefundet (Nr. 18), hvis Betydning forringes ved ukyndig 
Optagelse, ere de øvrige Tøjstykker kun smaa og ude af 
Stand til at give Vink angaaende Klædedragtens Form. 

Anderledes stiller Sagen sig, naar man indskrænker Spørgs- 
maalet til Stoffets Art og Farve. Her have de bevarede 
Rester trods deres Lidenhed været tilstrækkelige til, at Svaret 
kunde gives, for Stoffets Vedkommende i alle, for Farvens i 
de allerfleste Tilfælde. 

Skønt der ligger henved et Aartusende mellem Egekiste- 



272 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

gravene og den romerske Jernalder, ses det anvendte Raa- 
materiale stadig at være det samme, Faareulden, medens 
der med Uldens Farve er sket en Forandring. De undersøgte 
Bronzealdersdragter viste sig alle at være forarbejdede af 
Uld af mørke Faar, og den hvide Uld paavistes over- 
hovedet kun i eet enkelt Tilfælde, et Tæppe fra Trenhøj- 
fundet. I den romerske Jernalder optræder derimod den hvide 
Uld jævnsides med den mørke. Af 9 Prøver, i hvilke 
Farven kunde bestemmes, ere de 4 hvid Uld (Fund 6, 7, 
9, 11); i den ene af disse (6) var dog indblandet enkelte 
brune Haar. Endvidere viste et Stof (Nr. 2) hvid Uld i den 
ene Retning og overvejende sort i den anden; endelig fandtes 
i et brunt Stof (Nr. 3) indvævet en smal, hvid Stribe. 

Gaar man fra den romerske Jernalder længere frem i 
Tiden, tyder det foreliggende Materiale paa en tiltagende Brug 
af den hvide Uld. Af 25 farvebestemte Uldstoffer fra Folke- 
vandringstiden ere saaledes 13 ren hvid Uld (Nr. 12 e-f; 
14; 15; 18 b, c, e; 19 a-b; 20 b; 21; 22 a-b). Endvidere 
ere 2 antagelig hvid Uld (14 a-b), 1 overvejende hvid (18d) 
og 2 blandet hvid og brun Uld (13 og 16). Endelig fore- 
findes som i foregaaende Periode et Stykke med brun Uld 
i den ene Retning, hvid i den anden (20). Brun Uld findes 
derimod kun i 7 Prøver, hvoraf de 4 vare ren brun Uld 
(12a-c; 23), de 3 blandet med faa hvide Haar (12 d; 18 c 
og e). 

1 disse Tøjer fremtræder Sammenstillingen af de 2 Farver 
ikke blot i samme Stof, men ogsaa i Klædningens forskellige 
Dele; saaledes er i Corselitzefundet (18) Kappen (a) brun, 
medens de øvrige Tøj stykker ere hvide eller overvejende hvide; 
saaledes den lange Strimmel (c), der utvivlsomt har været 
et Bælte, og den smalle Lidse (d). I Donbækfundet (14) har 
det hvide, smukt vævede Tøj (c), etter alt at dømme, dannet 
Bort paa det brune Stof. 

Endnu bestemtere peger Materialet fra de 2 sidste Pe- 
rioder indenfor Oldtiden paa den hvide Ulds tiltagende An- 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 273 

vendelse. Fra efterromersk Tid foreligge saaledes 10 Rester af 
uldent Stof, alle af hvid Uld (24; 25 a-b; 29; 30; 31 a-c; 32; 
33), og fra Vikingetiden 7, ligeledes alle hvide (38 a-c; 39 a-b; 
42; 44). Kun til Polstringen af Silkearmbaandet fra Mammen 
(40), hvor Ulden ikke var beregnet paa at ses, har man an- 
vendt ganske usorteret Uld, hvid og brun, grov og fin. 

Hvorvidt zoologiske Forhold have været medvirkende 
Aarsag til Forandringen af Uldens Farve, faar staa hen; 
men det foreliggende synes ikke at give Anledning til at 
tro, at Forholdet er hidført ved en Aftagen af de mørke 
Faar. Der er langt mere, der tyder paa, at det er en Smags- 
retning, der ligger til Grund, naar man ser, hvorledes den 
hvide Farve først trænger ind som Striber og Borter for til 
Slut at være eneherskende, medens den brune Uld kun op- 
træder som Polstringsmateriale. 

Ved Undersøgelsen af Egekistefundenes Tøjer viste der 
sig et ganske mærkeligt Forhold, idet Ulden fandtes blandet 
i større eller mindre Grad med Hjortehaar. Denne Ind- 
blanding var saa gennemgaaende, at af 37 Prøver kun 4 
vare ren Uld, og disse tilhørte kun 2, tilmed mindre Klæd- 
ningsdele, Kvindens Haarnet og en Mandshue. Hjortehaarene 
ere i sig selv intet praktisk Raastof til dette Brug og deres 
Anvendelse kan sikkert kun skyldes Trangen til, naar Faare- 
holdet var ringe, at spare paa Ulden. Det var da at vente, 
at dette Forhold vilde forsvinde med den tiltagende Faare- 
avl, og dette bekræftes ogsaa af dette foreliggende Mate- 
riale. Fra romersk Jernalder forekommer i 1 Stof (2) faa 
Hjortehaar, i et andet (7) ganske enkelte; fra Folkevan- 
dringstiden findes i en Prøve (18 b) faa Hjortehaar, i en 
anden (17 a) faa Haar af Ged eller Hjort. Derimod er 
ingen saadan Indblanding paavist i Fund fra de 2 senere 
Perioder. Tilfældene ere saa faa og Mængden af Hjorte- 
haar saa ringe, at der muligt vil kunne tvivles om, hvorvidt 
Tilsætningen er sket forsætlig; men skyldes den et Tilfælde, 
er Blandingen i hvert Fald indkommen i selve Ulden, idet 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 19 



274 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

der af cand. Bille Gram bestemt hævdedes, at Haarene vare 
indspundne i Traaden. 

Naar det for den romerske Jernalder kunde udtales, 
at Ulden endnu var eneraadende, gælder dette ikke overfor 
de senere Tidsafsnit, i hvilke ogsaa andre Stoffer tages i An- 
vendelse. 

Den tidligst optrædende Medbejler til Ulden er Hørren. 
Den er funden ialt i 8 af de undersøgte Prøver. Tidligst 
forefindes den i et enkelt Fund fra Folkevandringstiden (17 b). 
Hovedmængden, 6 Tøjstykker, høre til efterromersk Tid og 
stamme alle fra 2 større Gravpladser paa Bornholm, 3 fra 
Bækkegaard (26-28), 3 andre fra Lousgaard (34-36). Ende- 
lig fandtes et Stof fra Vikingetiden fra Fyen at være Hør (44). 

Ser man nærmere paa det førstnævnte af disse Fund, 
Himlingøjefundet, ses det at stamme fra en Grav, hvis Grav- 
gods er særdeles rigt og væsentligst af indført Arbejde. 
Det er da ikke udelukket, at ogsaa Hørren har været en uden- 
landsk Sjældenhed, en Antagelse, der synes at støttes af 
den ejendommelige Maade, hvorpaa man, vel af Sparsomme- 
lighedshensyn, har anvendt den, som et Hvergarn, halvt af 
Uld. Dette enkeltstaaende Fund indenfor en hel Tidsperiode 
vejer saaledes ikke stærkt til Oplysning om Hørrens mere al- 
mindelige Fremtræden her i Landet 1 . 

Naar for efterromersk Tids Vedkommende Hørren kun 
er paavist i bornholmske Fund, hjemler dette ikke Slutninger 
angaaende en Lokalejendommelighed; Fundene fra det øvrige 
Danmark ere for denne Periode kun faatallige, og blandt 
det foreliggende Materiale findes kun 1 ikke bornholmsk 
Stofrest. Betragtes de bornholmske Hørstoffer nærmere, 
ses det, at de 3 fra Bækkegaard udgøre hele det fra denne 
Gravplads undersøgte Materiale, medens der fra Lousgaard 



1 Vil man tage Enkelttilfælde i Betragtning, kan man føre 
Hørren tilbage til den yngre Kronzealders sidste Periode, hvor 
den er paavist i et Gravfund fra Voldtofte paa Fyen. Jfr. 
Den danske Saml. Etik., Gravfund Nr. 66. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 275 

foruden de 3 Hørprøver er undersøgt 3 Rester af uldne 
Stoffer. Da der ialt kun er undersøgt 12 Tøjprøver fra 
Bornholm fra denne Periode, udgør Hørren altsaa Halvdelen 
af det saralede Materiale. 

Vel er Stofmængden for ringe til at drage videregaaende 
Slutninger, men det vil dog maaske ikke være uden Betyd- 
ning at lægge Mærke til Hørrens Forhold til Gravgodset. 
I alle 3 Fund fra Lousgaard forekommer saaledes Hørren 
i Grave med skaalformede Spænder, hvis Ornamentik bærer 
irsk Præg. Ved Bækkegaard fandtes i 2 Tilfælde samme For- 
bindelse mellem Hør og Spænder 1 , hvorimod i det tredje 
Graven indeholdt 2 næbformede Bøjlenaale (26). I de 6 Fund 
med Uldstoffer fra denne Periode forekomme derimod ikke 
skaalformede Spænder. Desværre ere Exemplerne saa faa, 
at Tilfældighedernes Spil ikke er udelukket, men det kan paa 
den anden Side ikke nægtes, at her er et bestemt Sammen- 
spil, der muligt ved en Forøgelse af Materialet vil kunne 
føre til en Tidsbestemmelse for Hørrens varigere Indførelse 
her i Landet. 

For Udlandets Vedkommende har Dr. G. Buschan fore- 
taget lignende Undersøgelser af Stoffet i henved 80 Prøver 
fra forskellige Landes Oldtid og Middelalder, dog uden at 
indlade sig paa en Bestemmelse af den oprindelige Farve. 
Hans Resultat angaaende Hørren gaar ud paa, at den syd 
paa i Evropa allerede optræder i Stenalderen, i Pælebygnings- 
fund fra Laibach, Bielersøen og Robenhausen; i det nordlige 
Tyskland har han derimod kun fundet den i 3 Tilfælde i 
Oldtiden, at hvilke det ældste, fra Corjeiten i Østpreussen, 
sættes til Begyndelsen af 4de Aarh. e. Chr. 2 

I Oldtidens sidste Tidsafsnit, Vikingetiden, optræder 



1 Jfr. Fortegnelsen over skaalformede Spænder i E. Vedel; 
Efterskrift til Bornholm 84-85. 

2 Mittheilungen d. Niederlausitzer Gesellschaft f. Anthropol. 
u. Urgeschichte 1889, 328 ff. Archiv f. Anthropologie, 
Bd. XVIII, 235 ff. 

19* 



276 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

endnu et nyt Stof, Silken. Den forekommer kun i 4 Fund 
i det foreliggende Materiale (37, 39, 40, 43), af hvilke det 
sidstnævntes Tidsbestemmelse endda paa Grund af mangel- 
fulde Fundoplysninger er usikker, og der er Mulighed for, 
at det ikke hidrører fra Oldtiden. Af de 3 tiloversblevne 
stamme de to fra saa enestaaende Grave som Kongehøjen i 
Jellinge og den store Høj ved Mammen; i det tredje Fund, 
fra Fløjstrup, er Silken kun repræsenteret ved en smal 
Bort. Det er naturligt, at dette Stof, der maatte hentes 
fra fjærne Egne, kun har været anvendt til særlige Pragt- 
stykker og ikke kunde faa Betydning for Befolkningens 
Flertal. 

Mærkeligt er det, at det kun overfor det udenlandske 
Produkt, Silken, er lykkedes at paavise en kunstig Farvning 
(37, 43). Ved Silketøjet fra Jellinge kan Farvestoffet an- 
gives som en Plantefarve, ved det andet Stykke Silketøj, 
fra Slotsbjergby, kan kun udtales, at det antagelig er farvet, 
uden at Farvestoffets Art kan konstateres. 

At man her i Norden har anvendt kunstig Farvning 
allerede i langt ældre Tid, synes dog utvivlsomt; saaledes ses 
i Livbæltet fra Borum Eshøj tydelige Farvenuancer, uden at 
dette ad Analysens Vei kunde paavises 1 , og om den ene af 
Kapperne fra Thorsbjerg udtales, at »den har bevaret sin 
grønne Farve i Bunden, medens Borten var gul og mørkegrøn« 2 . 
Det skyldes saaledes sikkert kun Tidens og Omgivelsernes 
destruerende Indflydelse, naar den kunstige Farvning ikke i 
fiere Tilfælde kan paavises. 

Det ligger ganske vist udenfor denne Undersøgelses 
Ramme at give en detailleret Skildring af Datidens Væve- 
teknik, men det synes dog naturligt i denne Sammenhæng 
at kaste et Blik paa dens faa og simple Hovedtræk. 1 
Modsætning til den ældre Bronzealder, hvor Stoffernes Væv- 



1 Sophus Muller i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1891, 121. 

2 C. Engelhardt: Thorsbjerg Mosefund, S. 18. 



VÆVEDE STOFFER FRA JERNALDEREN. 



277 



ning udelukkende var den simple toskaftede, møder os strax 
i den romerske Jernalder en ny Vævningsart, den regel- 
mæssig firskaftede. Medens i den toskaftede Vævning Islætten 
skiftevis føres over og under 1 Kædetraad, gaar den her skiftevis 
over og under 2 Kædetraade. I hver ny Række rykkes 1 Traad 
frem; naar saaledes i første Række Kædetraad 1-2, 5-6, 
9-10 osv. ligge øverst, bliver det i anden Række Traad 2-3, 6-7, 
10-11 osv. Der frembringes herved et simpelt, tiltalende Skraa- 
mønster, uden at Tøjets Holdbarhed lider i kendelig Grad. 

Dette Mønster har tiltalt Øjet saa stærkt, at det i den 
følgende Tid optræder langt hyppigere end den toskaftede 
Vævning; saaledes ere samtlige Tøjprøver fra romersk Jern- 
alder vævede paa denne Maade. 

Andre end disse 2 Vævningsarter ere ikke paaviste i 
større Stoffer, hvorimod der til Borter og indvævede Striber 
er anvendt forskellige andre, tildels endog ret kunstfærdige 
og komplicerede Vævningsmaader. 

I Oldtidens Slutning fremtræder foruden tilvævede og 
paasyede Borter en ny Dekorationsmaade, Syningen af Mønstre 
i selve Stoffet. Saadanne findes i Hvilehøjfundet (38 b) samt 
blandt de ikke undersøgte Stoffer fra Mammenfundet. For 
det førstes Vedkommende viste det sig, at baade Stof og 
Mønster vare gjorte af hvid Uld. 

Det er endelig ikke uden Interesse, at Kædens og Islættens 
Traade meget hyppigt ere tvundne i modsat Retning. Traa- 
denes Snoningsretning spiller ogsaa i moderne Væveteknik 
en betydelig Rolle og øver sin Indflydelse saavel paa Mønstrets 
Skarphed som paa Stoffets Fasthed og Udseende i det hele 1 . 
At denne Opfindelse paa Vævekunstens Omraade allerede 
var gjort i Bronzealderen, har Frk. Prof. J. Mestorf Æren 
af at have paavist 2 . 



1 Jfr. C. Stommel: Das Ganze der Weberei. Braunschweig 1876, 
1). 217 ff. 

2 Zeitschr. d. Gesellschaft f. die Geschichte v. Schlesw.- Hol- 
stein u. Lauenb. Bd. VI. Antikvarische Miscellen 195 ff. 



278 NYE FUND OG IAGTTAGELSER VEDRØRENDE JERNALDEREN. 

Naar man til Slut ser tilbage paa, hvad Materialet har 
ydet, er det ganske vist ikke store Resultater, der er naaet. 
Om Dragtens Form og Snit kan ud fra det foreliggende 
intet udtales, men Stoffet har dog været tilstrækkeligt til at 
belyse visse Smaatræk, som man ad anden Vej ikke vilde 
kunne opnaa Kendskab til, og der er Sandsynlighed for, at 
et øget Materiale af denne Art vil kunne yde værdifuldere 
Bidrag. 

Thomas Thomsen. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET 
I IRLAND. 



ALEXANDER BUGGE. 



At undersøge, naar og i hvilket omfang blandingen og 
sammensmeltningen mellem Irer og Nordboer foregik, og hvor- 
længe nordisk sprog og nordisk nationalitet holdt sig i Irland, 
har betydning af flere grunde. Hvis man kan paavise, at 
Irer og Nordboer alt i det 10de ja endog i det 9de aar- 
hundred indgik forbindelser og begyndte at smelte sammen, 
og at Irerne alt saa tidlig lærte at forstaa nordisk sprog, 
og omvendt Nordboerne irsk sprog, saa vil det tale til støtte 
for den paastand, som flere lærde har fremsat, at Nord- 
boernes og især Nordmændenes og Islændingernes kultur i 
vikingetiden har modtaget stærk og varig paavirkning fra Ir- 
land. De, som ikke tror paa denne kulturstrømning, har 
paastaaet, at Nordboerne i Irland ialfald før Clontarfslagets 
tid ikke har skjønt saa meget irsk, at der kan være tale 
om nogen indflydelse fra irsk kultur. Mr. Faraday siger 
f. eks. : »We are surely justified in concluding that real mix- 
ture of the two races (o: Irer og Nordboer) did not become 
general until the beginning of the 12th century, 200 years 
after the settlement of Iceland was completed. This tells 
against the theory that the early raiders who spent a short 
time in the island and then passed on to settle further west, 

obtained even a fair knowledge of the Gaelic speeeh 

There is no trace in Iceland of a strong Irish influence« 1 . 



1 Faraday, Irish Influence on Icelandic Literature , i Memoirs 
and Proceedings of the Manchester Literary and Philosophical 
Society, 1899—1900, Vol. 44, Part I. 



280 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Kan man bevise, at slige paastande er urigtige, saa vil man 
ogsaa ha godtgjort, at en kulturpaavirkning fra Irland idet- 
mindste kan ha fundet sted. Og jeg tror, man kan bevise, 
at gjensidig paavirkning og begyndende sammensmeltning alt 
meget tidlig maa ha gaaet for sig. 

1 begyndelsen, da Nordboerne kom til Irland og havde 
taget fast vintersæde der, hærjede de rundt om i landet. 
Omkr. 840 — 845 finder vi dem midt i landet ved Lough 
Ree og Clonmacnois, i nord i Donegal og Ulster, ved Ar- 
magh og Lough Neagh f. eks., og i syd ved egnene om de 
nuværende byer Limerick, Cork og Waterford. Rundt om 
anlagde de skanser og fæstningsværker 1 . Hele Irland var, 
kan man slutte, alt omtr. 850 kommet i berøring med Nord- 
boerne. Vikingerne gjorde vistnok i begyndelsen ikke stort andet 
end at plyndre og røve; dog søgte allerede Turgeis (Thorgisl) 
at grunde et stort og paa hedensk vis organiseret nordisk rige 
i Dublin, og der maa allerede nu være kommet nogen for- 
bindelse istand mellem Nordboerne og Irerne. Thi naar 
Nordboerne drog paa vikingetog til fremmede lande, førte de 
faa kvinder med sig. Kvinder var derfor noget af det, de 
fremfor alt røvede paa sine tog. Det fremhæves udtrykkelig 
flere gange i aarbøgerne, at vikingerne gjorde et rigt bytte 
af kvinder. Ogsaa fra andre kanter ved vi, at vikingerne 
var meget kvindekjære og levede i flerkoneri. Det kan ikke 
være tvivlsomt, at Nordboerne ligefra den tid, de først kom 
til Irland, maa være kommet i forbindelse med en mængde 
irske kvinder, som de for kortere eller længere tid har levet 
sammen med, og som har født dem børn. 

Allerede tidlig blev ogsaa Irerne paa sin side paavirkede 
af Nordboerne. Vi ser i Irland det mærkelige skuespil, som 
knapt har sit sidestykke i historien, at de paa mange maader 
høit kultiverede Irer forlader sin kristendom, opgiver sin 
hjemlige kultur og antager Nordboernes tro og sæder. Jeg 



1 Jfr. Steenstrup, Normannerne, II, s. 107 ft*. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 



281 



sigter til de saakaldte Gall-Gaedhel (Fremmed-Gæler) 1 . 
Annalfragmenterne fortæller om dem, at »de var folk, som 
havde opgivet sin daab, og de blev almindelig kaldt Nord- 
mænd (Normannach)', for de- var fostret af dem, og om end 
de oprindelige Nordmænd var grumme mod kirkerne, saa var 
dog disse langt værre, hvor i Erin de end pleiede at være«. 
Disse Gall-Gaedhel spiller især en rolle mellem aarene 847 
og 858, da de synes at være blit ganske oprevne. Selve 
ordet Gall-Gaedhel, »Fremmed-Gaeler, Fremmed-Irer«, be- 
tegner egentlig Irer, som -har gjort sig til fremmede, er gaat 
over til de fremmede, d. e. vikingerne. Men ordet gik snart 
over til at betegne den nordisk-irske blandingsbefolkning, som 
vikingetogene havde skabt. Dette er ogsaa professor Zimmers 

forklaring af ordet: »Gall-Gaedhel , d. h. Norweger, 

Kinder von Norwegern und Irinnen, Iren die sich angeschlossen 
hatten!« 2 Gall-Gaedhels fører, som blev dræbt i Munster i 
857, bærer ogsaa et nordisk navn, Caittil Finn, d. e. Ketil 
Hvite 3 . Han maa altsaa ha været en Nordbo (tilnavnet 
Finn tyder muligens paa, at han var Nordmand), og han var 
visselig ikke den eneste af nordisk æt blant Freinmed-Irerne. 
Det er ogsaa værd at lægge mærke til, at Gall-Gaedhel 
senere i irske aarbogsoptegnelser og sagnfortællinger blev et 
navn paa indbyggerne af Hebriderne 4 , og at Nordboerne 
kaldte landskabet Galloway i Skotland Gaddgedlar b , hvilket 
tydeligvis er en nordisk gjengivelse af det irske Gall-Gaedhel. 
Nu ved vi af endnu eksisterende stedsnavne og klannavne 
saavel som af de historiske forhold, at indbyggerne paa He- 
briderne og i Galloway netop var en slig nordisk-keltisk 
blandingsbefolkning. Og paa øen Man findes der, som be- 



1 Om disse se nærmere Steenstrup, Normannerne, II, s. 126 ft\ 

2 Zimmer i »Gottingische gelehrte Anzeigen«, 1891, s. 183 
(anmeldelse af Acta Sanctorum Hiberniae). 

3 Cogadh, s. 23; Ult. 856; Chron. Scot. 857. 

4 Se f. eks. F. M. 1154. Silva Gadelica, ed. O'Grady, s. 232 (263). 

5 Flateyjarbok, II, s. 411. Jfr. Steenstrup, Normannerne, II, s. 128, 



282 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

kjendt, en mængde runeindskrifter i nordisk sprog. Men de 
personer, til hvis minde disse indskrifter er hugne, bærer ofte 
keltiske navne. Paa enkelte runekors fra Man er der endog 
ridset ind indskrifter med den irske Oghamskrift. Vi maa 
af dette ha lov til at slutte tilbage, at Gall-Gaedhel i det 
9de aarhundred ogsaa var et sligt blandingsfolk af Irer og 
Nordboer. At Gall-Gaelhel skildres som vildere og grum- 
mere end Nordboerne selv, er naturligt. Thi vi ser rundt 
om paa jorden, at bastarder af meget forskjelligartede folke- 
slag jævnlig i begyndelsen fortrinsvis arver forældrenes slette 
egenskaber. 

Omkring 850 maa altsaa Irer og Nordboer allerede ha 
begyndt gjensidig at paavirke hinanden og delvis at smelte 
sammen. Ja muligens endog tidligere. I aaret 835 drog 
der til Skotland for at hjælpe Dalriaderne en irsk høvding 
fra Oirghialla i Ulster ved navn Gofraidh mac Feargusa 1 . 
Han er vistnok den samme som den Gofraidh mac Feargusa, 
der i 851 døde som høvding over Innsi-Gall, d. e. Hebriderne 2 . 
Navnet Gofraidh kan ikke være andet end det nordiske God- 
fred, Gudrød (Goåfrødr). Godfred søn af Fergus har da 
selv været en slags »Fremmed-Irer«, eller ialfald en mand, 
som ved slægtskab eller paa anden maade stod i forbindelse 
med Nordboerne. Derpaa tyder det kanske ogsaa, at han 
døde som herre over Suderøerne. Thi her grundede Nord- 
boerne faste nybygder tidligere end i Irland. Denne Godfred 
Fergussøn er ialfald det ældste eksempel, vi har paa en Irer 
med et nordisk navn. 

Lidt efter midten af det 9de aarhundred hører vi for 
første gang om ægteskaber mellem nordiske konger eller 
høvdinger og irske kongedøtre. Dublinerkongen Olav Hvite, 
der af Irerne kaldtes Amhlaibh Conung, og som kom til Ir- 
land i 853, var gift med en datter af Aedh Finnliath, den 
senere overkonge over Erin (869 — 879) 3 . Sandsynligvis var 



1 F. M., a. 835. 2 F. M., a. 851. 3 Three Fragm., s. 151. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 283 

han ogsaa gift med en datter af Pikternes konge Cinaedh 
Mac Ailpin, som døde 858 1 . Olav Hvites og Aedh Finn- 
liaths samtidige var Cearbhall (oldn. Kjarvalr), konge af 
Ossory. Han nævnes ofte i de islandske slægtrækker, hvor 
det fortælles, at flere af hans døtre var gifte med norske 
vikinger. Hans datter Fridgerd var gift med Thorer Hima 
og hans anden datter Rafarta med Øivind Austmand. Des- 
uden fortælles det, at landnaamsmanden Askell Hnokkan var 
søn af Dufthak, søn af Dufnial, søn af kong Kjarval 2 . Det 
fortælles ogsaa, at Orknøjarlen Sigurd Lodvessøns mor var 
datter af kong Kjarval. Dette sidste er vistnok en feil- 
tagelse. Men det er ialfald sandsynligt, at Ossorykongen 
Cearbhall virkelig har staaet i svogerskabsforbindelse med 
nordiske vikingehøvdinger. Ogsaa Erins overkonge Mael- 
sechlainns datter Muirgel var vistnok gift med eller stod i 
elskovsforhold til en af Nordboernes høvdinger i Dublin 3 . 

Blant de landnaamsmænd, som kom til Island mellem 
870 og 900, er der, som bekjendt, en stor procent, som 
siges at være kommet fra de Britiske Øer, især fra Suder- 
øerne og Irland. Blant disse er der igjen mange, som bærer 
irske navne f. eks. Bekan, Helgi bjdla, Oldfr feilan, Askell hnok- 
kan, Kaiman og hans bror Kylan, eller som har irske mødre og 
slægtninge. Flere af landnaamsmændene var ogsaa kristne, og 
om en, Ørlyg, søn af Hrapp Bjørnssøn, fortælles det, at han 
var opfostret af den hellige biskop Patrik paa Suderøerne, 
og at han og hans efterkommere dyrkede den hellige Co- 
luniba 4 . Det er klart, at en flerhed af de nybyggere, som 



1 Three Fragm., s. 173. Steenstrup (Normannerne, II, s. 121) 
mener, at dette maatte være en feil af annalbrudstykkerne. 
Man forklarer det lettere ved at sige, at Olav Hvite — som 
næsten alle vikingehøvdinger — havde flere hustruer. 

2 Landnåma III k. 10 og 12, V k. 8. 

3 Chron. Scot., a. 883: Morss mie Auisle o Otir mac Eirgni, 
ocus 6 Muirgil ingen Maoilsechlainn [»Auisles (d. e. Audgisls) 
søn dræbt af Ottar, søn af Jernknæ og af Muirgel, datter 
af Maelsechlainn«], A. U. 882. 4 Landnåma J, k. 12. 



284 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

kom til Island fra Irland og Suderøerne, ikke alene har 
havt besiddelser i disse egne, men at de ogsaa er kommet i 
nærmere berøring med den indfødte keltiske befolkning. 

Ogsaa paa anden maade end gjennem ægteskab be- 
gynder i anden halvdel af 9de aarh. Irerne og Nordboerne 
at nærme sig til hinanden. Erins overkonge Maelsechlainn 
indbød i 854 Olav Hvite til sin kongebolig og holdt et stort 
gjæstebud for ham 1 . Baade Cearbhall og Aedh Finnliath 
foretog flere gange krigstog i forening med Nordboerne 2 . Ja 
Cearbhall tog endog i sin tjeneste de Daner, som i 853 
havde maattet vige for Nordmændene under Olav Hvite 3 . 
Ved denne tid begynder vi ogsaa for første gang i de irske 
aarbøger at støde paa Nordboer med irske navne. Det 
mærkeligste af disse er Glun-iaran (Jernknæ). En mand af 
dette navn omtales i 895 som Dublinernes anfører 4 . Dette 
navn forekommer aldrig tidligere i de irske aarbøger, og kan 
efter hele sin natur ikke være noget oprindeligt personnavn, 
men maa være et tilnavn. Glun-iaran svarer paa oldnordisk 
til Jårn-kné (Jernknæ). Nu er det at mærke, at den ene 
af Nordmændenes to halvkonger i 851 kaldes Jargna 5 (d. e. 
Jåmkné). Efterkommere af denne Jargna var ogsaa senere 
høvdinger i Dublin. I 883 nævnes en Oittir mac Jargna 
eller Jergni 6 (d. e. Ottar søn af Jernknæ) og i 886 en Eloir 
(rimeligvis et irsk navn) mac Jargni 1 . Endelig omtales i 
896 Gluntradhna (sikkert et irsk navn), søn af Gluniaran, 
som en af Dublinmændenes høvdinger 8 . Alle disse høvdinger 
maa tydeligvis være slægtninge, efterkommere af den Jargna, 
som faldt i 851. Vi har altsaa her baade den irske form 
Glun-iaran og den tilsvarende oldnorske Jdrnkné brugt som 
navn paa samme person eller ialfald paa to mænd, hvoraf 



1 Three Fragm., s. 127. 2 Steenstrup, Normannerne, II, s. 119 if. 

3 Three Fragm., s. 132ff. 4 F. M., a. 890. Ult., a. 894. 

5 Three Fragm., s. 119, 123. 

6 Chron. Scot., a. 883; Three Fragm., s. 223; Ult. 882. 

7 Ult. a. 885; F. M., a. 885; Chron. Scot. 886. 8 F. M., a. 891. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 



285 



den ene har været opkaldt efter den anden. Senere for- 
svinder navnet Jdrnkné, men Gluniaran holdt sig som navn 
i den Dublinske kongeæt og bredte sig derfra i det Ilte 
aarh. til irske fyrsteslægter. Dette dobbeltnavn viser, at 
Irerne har forstaaet betydningen af Jårnkné, og i alle til- 
fælde, at Nordboerne har forstaaet betydningen d& Glun-iaran\ 
ellers kunde vi ikke ha en Gliintradhna søn af Gluniaran. 
Selve navnet er rimeligvis først brugt af Irerne og derpaa 
oversat og optaget af Nordboerne. Thi foruden Gluniaran 
har vi i irsk Glundubh (Sortknæ) og lignende navne paa Gliin. 

I løbet af det 10de aarhundred blir forbindelsen mellem 
Nordboerne og Irerne endnu intimere. Mange Nordboer i 
Irland bærer irske navne; der er mange giftermaal mellem 
de to folk, og mange Nordboer lader sig døbe af Irlændere 
og bekjender sig til den irske kristendom. Nordboerne i Ir- 
land maa allerede tidlig i dette aarhundred ha været udsatte 
for en stærk paavirkning fra Irerne. Da Nordboer fra Dublin 
og danske vikinger i aaret 909 beleirede byen Chester, var 
der, fortæller Aarbogsbrudstykkerne, en mængde Irer i deres 
hær: »Lochlannerne (o: Nordmændene), som dengang var 
hedninger, havde mangen en irsk fostersøn«. Irerne var 
mere venner af Lochlannerne end af Danerne. De var vil- 
lige til at forraade Danerne, men var tro mod Lochlannerne 1 . 
Paa den tid, da Nordmændene beleirede Chester, var de 
midlertidig fordrevne fra Irland, og Dublin var i Irernes 
vold. Naar deres hær alligevel kunde indeholde en stor irsk 
kontingent, saa viser det, at Nordmændene i Irland selv 
endnu mindre levede ganske for sig selv, fuldstændig af- 
sondret fra Irerne. 

I begyndelsen af det 10de aarhundred har vi ogsaa det 
første sikre eksempel paa, at en Nordbo er opkaldt efter en 
Irlænder. En af Nordboernes anførere i 921 var Uath- 
m har an 2 , søn af Baard Jarl, som omkring 870 havde styret 



Three Fragm., s. 233—235. 2 F. M., a. 919. 



286 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

i Dublin. Uathmharan er et ikke hyppig forekommende irsk 
navn. En mand af dette navn døde i 871 som herre over 
Ui-Fiachrach-Aidhne i Galloway (F. M.). En anden Uath- 
mharan, som blev dræbt i 892, var høvding over Ui-Failghe 
i Leinster (F. M.). En tredje Uathmharan døde i 920, som 
herre over Luighne i Meath (F. M.). Disse tre høvdinger er 
de eneste af dette navn, som forekommer i aarbøgerne. 
Baards søn Uathmharan maa da rimeligvis paa mødrene side 
nedstamme fra en af dem. Selv var han ogsaa gift med en 
irsk kvinde, datter af Domhnall 1 ; hans børn var visselig 
halvt irske, halvt norske. 

Senere i det 10de aarhundred og indtil Clontarfslaget i 
1014 finder irske navne og tilnavne mere og mere udbredelse 
blant Nordboerne. I Limerick herskede der saaledes 933 — 937 
en høvding ved navn Amhlaibh Ceanncairech (Olav med det 
skabede hoved) 2 . Omtrent samtidig kom ogsaa, fortæller 
Cogadh Gaedhel, til Limerick Ivar, sønnesøn af Ivar, og 
hans tre sønner Dubhcenn (Sorthoved), Cuallaidh (Vildhund) 
og Aralt (Harald) 3 . Da to af sønnernes navne er irske, men 
den enes nordisk, saa er det sandsynligt, at de virkelig har 
baaret sine irske navne. Cuallaidh, som betyder »Vild- 
hund«, det vil sige »ulv«, er ogsaa i hele sin karakter irsk. 
Nordboerne kaldte aldrig en ulv »vildhund«. Dubhcenn 
svarer derimod til oldn. Svarthofud, og er muligens en over- 
sættelse af dette navn. Ogsaa i Dublinerkongernes æt be- 
gynder irske navne at bli almindelige. Dublinerkongen God- 
fred, som døde i 934, havde — ifølge Todd — sønnen 
Lachtin, der blev dræbt i 974 4 . Lachtin er ialfald et irsk 
navn. Den navnkundige dublinerkonge Olav Kvaaran (953 
— 981) var gift med en søster af den skotske konge Con- 
stantin III og dels med den irske Gormlaith, som var datter 



F. M., a. 931 : ria Siochfhraidh mac Uathmhardin . i. mac inghine 
Domhnaill. 2 F. M. 931, 933, 934. 3 Cogadh, s. 49, 103. 
Cogadh, s. 287 (Todds tillæg). 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 287 

af Leinsterkongen Murchadh og senere ægtede kong Brian 
Boru. Olav kaldes baade i nordiske og i irske kilder med 
det irske tilnavn Cuardn (Kvdrann d. e. en liden sko). Flere 
af Olavs børn bærer ogsaa irske navne: Gliiniaran, som blev 
dræbt 989, Dubhgall (den Sorte Fremmede), som faldt ved 
Clontarf 1014 \ og datteren Maelmaire (Marias Tjener), som 
var gift med Erins overkonge Maelsechlainn og døde 1021 
(F. M.). Olav Kvaarans søn, Sigtryg Silkeskjæg, var ogsaa, 
som bekjendt, gift med en irsk kvinde, en datter af sin store 
modstander Brian Boru. Til Dublinerkongernes æt hørte 
rimeligvis ogsaa en høvding Camman, som nævnes i 960 og 
var søn af Olav, søn af Godfred 2 . Ogsaa i Waterford har 
kongeætten irske navne. Kong Ivar af Waterford havde tre 
sønner ved navn: Gilla-Padraigh (Patriks Tjener, f 983) 3 , 
Donndubhan (f 996) 4 og Dubhcenn; den sidste havde igjen 
sønnerne Goislilin Galt og Amond (Aamund), som begge faldt 
i slaget ved Clontarf 5 . Ogsaa en høvding, som Brian i 
979 fordrev fra "Waterford, har irsk navn, nemlig Domhnall 
mac Faelan 6 . Han maa ha været en hiberniseret Nordbo 
eller en Irer, som har sluttet sig til Nordboerne. 

Men det var ikke bare i kongeslægterne, at de irske 
navne vandt indpas. Ogsaa ellers i de fornemme slægter, 
og vel ligeledes til folkets bredere lag bredte de sig. 1 957 
døde der en høvding, om hvem vi tllers intet hører, ved 
navn Niall L/a hEruilb (Njaal sønnesøn af Herulv; F. M., 
Ult.). Denne mands eget navn er irsk; men bedstefaderens 
er nordisk. Han har sandsynligvis været en Nordbo, hvis 
slægt har nedsat sig blant Irerne og er bleven halvt irsk. 
Blant de fornemme Dublinermænd, som faldt i slaget ved 
Tara 980, var Conamhail søn af Gilla Arri 1 (begge navne er 
irske). Og blant de nordiske høvdinger, som faldt ved Glen- 

1 Cogadh, s. 165, 207. 2 Ult. 960. 

3 Tig. 983; F. M. 982; ChroD. Scot. 981. 

4 Tig. 996; F. M. 995; Chron. Scot. 994. 5 Cogadh, s. 209. 
6 Cogadh, s. 107. 7 F. M. 878. 



288 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

mama i aar 1000, nævnes Cuilen mac Echtighern (begge 
navne er irske) og Artalach (et irsk navn), søn af Sitric 
(Sigtryg) 1 . I Clontarfslaget 1014 bar ogsaa flere af Nord- 
boernes høvdinger irske navne: Conmael, en halvbroder af 
vikingehøvdingen Broder 2 , Olav Kvaarans før nævnte søn 
Dubkgall, og hans sønnesøn Gilla-Ciardn søn af Glun-iaran 3 , 
samt Donnchad, sønnesøn af Erulb^. 

Vi kan af det foregaaende slutte, at forbindelsen mellem 
Nordboer og Irer i det 10de aarhundred, især efter 950, blev 
stedse livligere og livligere. Nordboer giftede sig med irske 
kvinder, og omvendt Irer med nordiske; konger og høvdinger 
gav sine børn irske navne. Nordboerne opgav, især efter de 
ulykkelige kampe ved Tara og Glenmama, baade sit haab 
om at erobre Irland og sin isolation. De er efter disse slag 
kun at regne for faktorer i den almindelige irske politik, 
hvis midtpunkter var Brian og hans slægt i Munster og 
Maelsechlainn og hans efterkommere i Tara. Dette havde 
vigtige følger for Nordboerne i Irland. Fra anden halvdel 
af det 10de aarhundred træffer vi hyppigere og hyppigere 
nordiske høvdinger, som staar i irske kongers tjeneste. 
Mathgamhain og hans bror Brian Boru havde fordrevet 
Nordboerne fra Limerick. Men disse vendte tilbage i 969, 
erobrede Limericks havn og dræbte, fortælles det, Beoian 
Litill b , som tydelig styrede byen under Mathgamhain. Beoian 
er et ægte irsk navn, men som ogsaa ellers brugtes af Nord- 
boer (f. eks. landnaamsmanden Helgi Bjdla). Litill er der- 
imod utvivlsomt nordisk, »liden«. Beoian Litill maa ha 
været en nordisk høvding, som havde gaaet i Mathgamhains 
og hans brors tjeneste. Senere tjente ogsaa medlemmer 
af Waterfordkongernes æt hos Brian. I 1012 dræbtes saa- 
ledes en af Brians hirdmænd (fer grada do Brian), ved navn 



1 Tig. a. 1000. Han var muligens søn af Sigtryg Silkeskjæg. 

2 Cogadh, s. 165. 3 Cogadh, s. 1G5. 
4 Cogadh, s. 207. 5 Cogadh, s. 85. 



289 

Osli (Audgisl), søn af Dubhcenn, søn af Ivar 1 . Han var 
vistnok søn af den før nævnte Dubhcenn, konge i Water- 
ford. Ifølge Njaals Saga (k. 1156) gik Broders fælle Uspak 
før Clontarfslaget i Brians tjeneste og kjæmpede mod Nord- 
boerne. Dog skildres han i sagaen netop i modsætning til 
Broder som en ædel og gudfrygtig mand. Baade Beoian 
Litill og Osli saa vel som de før nævnte høvdinger Domh- 
nall mac Faelan og Niall Ua hEruilb har visselig været 
halvt Irlændere, halvt Nordboer, folk, hvis nationalitet det 
maa ha været næsten umuligt at fastslaa. 

Denne stadig voksende forbindelse mellem Irer og Nord- 
boer maatte naturligvis faa betydning for begge folks kultur. 
Først og fremst viser dette sig i, at kristendommen efter 
midten af det 10de aarhundred vinder større og større ud- 
bredelse blant Nordboerne i Irland. Naturligvis er det ogsaa 
her konge- og høvdingeslægterne, som gaar i spidsen. Olav 
Kvaaran var døbt i England og det fortælles, at han tog 
angelsaksiske munke med sig til Irland 2 . Hans børns og 
børnebørns navne tyder derimod paa nærmere forbindelse 
med den irske kirke, nemlig datteren Maelmaire og sønne- 
sønnen Gilla-ciaran. — Gi/la og mael betyder »tjener«. 
Sammen med en helgens navn danner de de almindeligste 
irske personnavne. — Naar en Nordbo i det 10de aarh. 
bærer et saadant med Gi/la- eller Mael- sammensat navn, 
saa viser det, at vedkommende maa være kristen og oplært 
i den kristne tro af Irlændere. Ogsaa i Waterfordkonge- 
ætten har vi i det 10de aarhundred lignende navne, nemlig 
Gilla-Padraigh, som faldt i 983. Blant fornemme kristne 
mænd i Dublin kan mærkes den før nævnte Gilla-Arri, hvis 
søn faldt allerede i 980. Han maa da vel selv ha levet 
omkr. 950 og være døbt allerede i første halvdel af det 
10de aarhundred. I det hele maa man antage, at kristen- 
dommen efter midten af det 10de aarhundred begyndte at 

1 Cogadh, s. 147. 2 Vogt, Dublin, s. 329. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1900. 20 



290 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

vinde almindelig udbredelse blant Nordboerne i Irland. Inis- 
fallens Annaler (Codex Dubliniensis) fortæller endog for aar 
948: »Nordboerne i Dublin antager troen og døbes paa denne 
tid« 1 . Dog maa man ikke stole for trygt paa Inisfallen-aar- 
bøgerne. Vigtigere er det, hvad alle Aarbøger er enige om, 
at Olav Kvaaran efter det ulykkelige slag ved Tara drog 
paa pilgrimstog til den hellige Columbas ø Iona, »hvor han 
døde (981) efter bod og et godt liv« (d. e. i munkekutten) 2 . 
De irske aarbøger siger intet om, at han, hvad man ellers 
skulde tro, var den første nordiske konge eller høvding, som 
valfartede til Iona. De fremstiller det tværtimod som en 
dagligdags begivenhed. Det hændte jo ogsaa meget hyppig, 
at irske høvdinger efter et stormfuldt liv endte sine dage i 
munkekutten i bøn og faste. 

Ikke mange aar efter slaget ved Tara — i 994 — bort- 
førte kong Maelsechlainn Thors hellige ring fra Dublin (F. M.), 
og i aar 1000 efter slaget ved Glenmama ødelagde Brian 
Thors hellige lund udenfor Dublin 3 . Hermed var alle ydre 
spor af Nordboernes hedenskab forsvundet. Nordboerne var 
sikkerlig endnu længe opfyldt af tanken paa Valhals straa- 
lende gudeverden. Kristendom og asatro kunde saa godt 
trives side om side i en vikingehjerne. Det ser vi bedst paa 
øen Man, hvor kristne mænd endnu i slutningen af det Ilte 
aarhundred reiste kristne kors over sine afdøde frænder og 
smykkede dem, ikke med billeder fra Bibelen, men med 
fremstilling af æsers og sagnheltes liv. Men fra aar 1000 
og ialfald før 1014 maa kristendommen regnes for Nord- 
boernes almindelige religion i Irland. 

Fra tiden omkring Clontarfslaget findes der en skildring 
af Dublin, der viser os denne by som fuldstændig kristen. 
Mac Liag er en af de berømteste irske Digtere fra gammel 
tid. Han levede ved Brian Borus hof og blev af ham ud- 



1 Jfr. Vogt. s. 328. 2 F. M., a. 979, o. s. v. 
3 Cogadh, s. 116. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 291 

nævnt til ard-ollamh over Erin 1 . Mac Liag levede endnu 
paa Clontarfslagets tid, om han end ikke selv deltog i kampen, 
og blev dybt grebet af sin herre og velgjører kong Brians 
fald. En af dem, som blev dræbt i kampen, var ogsaa 
Tadhg O'Kelly, konge over Ui Maine, hvem kong Maelsech- 
lainn forgjæves havde søgt at faa til at svigte Brian. Men 
Tadhg vilde ikke være forræder og kjæmpede som en af de 
tapreste paa Brians side. 

Over denne Tadhg O'Kelly har Mac Liag skrevet et 
mindedigt, som er bevaret i det gamle haandskrift »Book of 
Ui Maine«, der er sammenskrevet omkr. 1350 — 1372 og nu 
opbevares i British Museum. Den flittige samler Eugéne 
O'Curry, fra hvem jeg har hentet disse oplysninger, har 
oversat begyndelsen af digtet i sin bog »Manners and Cu- 
stoms of the Ancient Irish« (II, s. 125). Den lyder saaledes: 

»Heavily, — yet lightly, — I have come to Dublin, 

To the Court of Amlaibh 2 of the golden shields; 

From Dublin of the swords and the graves, 

Swiftly, yet slowly, shall be my departure. 

O men of Dublin of the bells! 

Including abbots and bishops, 

Raise not the earth over Tadhg, 

Until I have bestowed upon him a last look. 

Ye sons of Harold 3 ! ye reddeners of spears! 

Ye remmants of Lochlann's 4 heroic bands! 

Ui Maine's chief is of no foreign growth, 

Or a remnant af an ignoble spurious race.« 

Indholdet viser tydelig, at digtet maa være skrevet lige 
efter Clontarfslaget. Digteren har ilet til Dublin for at kaste 



1 Hyde, Literary History of Ireland, s. 430 tf. 

2 d. e. Olav Kvaaran? 

3 Hvem denne Harald (Aralt) er, vover jeg ikke at sige; muligens 
er det den Aralt søn af Amhlaibh (d. e. Olav Kvaaran), som 
blev dræbt i 999 (A. U. 998). 

4 O'Curry oversætter Lochlann med »Denmark«. 

20* 



292 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

et sidste blik paa den faldne , helt Tadhg. Virkningerne af 
slaget, bl. a. for kristendommen i Dublin, kan saaledes endnu 
ikke ha faat tid til at vise sig, og dog skildres Dublin som 
en kristen by: »O mænd i klokkernes Dublin, indbefattet 
abbeder og biskoper!« (a lucht Atha Cliath na dog eidir abaidh 
is easbog). — Udtrykket »abbeder og biskoper« synes at pege 
hen paa den irske kirke. — Der synes ikke at være nogen 
grund til at tvivle paa digtets ægthed. Vi har altsaa her 
et samtidigt vidnesbyrd om, at Dublin allerede før 1014 var 
at regne for en kristen by. 

Et andet spørgsmaal er: Hvor dybt var Nordboerne ved 
denne tid trængt ind i irsk kultur? Jeg skal ikke her be- 
handle spørgsmaalet om irsk paavirkning paa nordisk kultur 
i sine enkeltheder. Jeg skal bare pege paa en del faktiske 
forhold. Jeg har før nævnt, at naar Nordboer bærer navne 
sammensat med Gilla- og Mael-, saa viser dette, at ved- 
kommende er døbt og oplært i kristendommen af Irlændere. 
Olav Kvaarans valfart til Iona viser ogsaa kjendskab til 
og ærbødighed for irsk kristendom. Vigtigere er det dog, at 
man allerede før Clontarfslagets tid kan paavise geistlige af 
nordisk herkomst i Irland. I 1012 døde Connmhach Ua Tomh- 
rair (d. e. sønnesøn af Thorer), præst i Clonmacnois 1 . Han 
maa visselig, det viser bedstefaderens navn, være af nordisk 
herkomst. 

Det ser endog ud, som om Nordboer allerede i første 
halvdel af Ilte aarhundrede studerede i Clonmacnois og ved 
andre irske munkeskoler. Chronicum Scotorum nævner ved 
aar 1024 et sted i Clonmacnois, som kaldes Garda-an-bninbh 
(Svinets gaard). Senere omtaler den samme krønike og lige- 
ledes de Fire Mesteres Annaler ved aar 1150 et andet sted 
i Clonmacnois ved navn Garda-na-gamhnaighe (Melkekoens 
gaard). Ordet garda forekommer bare to andre steder i den 
ældre irske litteratur. Kong Maelsechlainn fik i 989 af vi- 



1 F. M. 1011. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 



293 



kingerne i Dublin en skat bestaaende af Ȏn unse guld af 
hver gaard« (uince dir gacha garda) 1 . I det gamle skrift 
Lebar-na-Cert (»Rettighedernes bog«) findes der et digt om 
den hellige Patrik, som omvender vikingerne i Dublin. Her 
fortælles der, at der til Patrik blev givet en skat: »tre unser 
blev paalagt i skat i vikingernes gaarde« (angardaib nan 
Gaill) 2 . Begge steder er ordet garda brugt om vikingerne i 
Dublin. Zimmer har gjort opmærksom paa, at garda ikke 
er andet end oldn. gardr. Da ordet ellers ikke findes i irsk, 
kan Irerne ikke ha opfattet det som hjemligt. Det maa snarere 
siges at være en irsk gjengivelse af et nordisk ord. Dette viser, 
at Garda, som stedsnavn, maa betegne et sted, hvor Nord- 
boer har boet. Nu ved vi, at Nordboerne efter Turgeis's 
tid — med undtagelse af kortvarige plyndringer — aldrig 
har været herrer i Clonmacnois 8 . De Nordboer, som har 
været i Clonmacnois, maa ha boet der paa fredelig vis. Det 
er bekjendt, at Clonmacnois næst efter Armagh var Erins 
fornemste helligdom. Clonmacnois var ogsaa et af de ældste 
og navnkundigste lærdomssæder i Irland. Skolen der var 
grundlagt af den hellige Ciaran omkr. aar 544. St. Ciarans 
kloster voksede snart op til at bli en hel by, hvor studenter 
samledes fra nær og fjærn. Høiskolen i Clonmacnois havde 
ogsaa en fordel fremfor alle andre lærdomssæder i Irland. 
Den tilhørte ingen enkelt stamme. Den fik sine abbeder og 
lærere fra de forskjellige stammer i Erin. Den blev derved 
et virkeligt universitet 4 . Hvad under da, om Nordboer ogsaa 
har besøgt denne Irlands mest kosmopolitiske høiskole! 

Man har ogsaa eksempler paa, at andre fremmede stude- 



Scot, 987, F. M. 988. 

Book of Rights, ed. O'Donavan , s. 228. Zimmer, Keltische 

Beitråge, III, s. 58 f. 

Clonmacnois ligger midt i Irland , lige syd for Lough Ree 

og byen Athlone. 

Douglas Hyde, Literary History of Ireland, s. 204 ff. 



294 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

rede i Clonmacnois, saaledes Angelsakseren Alcuin 1 . Og ved 
skolen i Lismore studerede baade Angelsakser, Tyskere og 
mænd fra Frankrig 2 . 

Hvad er da rimeligere, end at Garda-an-bainbh og 
Garda-na-gamhnaighe i Clonmacnois betegner steder, hvor 
Nordiske pilgrimme og studerende i Clonmacnois har boet? 
Disse to stedsnavne viser, synes jeg, at Nordboer har stu- 
deret i Clonmacnois, og det allerede i første halvdel af Ilte 
aarhundred; thi Garda-an-bainbh omtales jo alt ved aar 
1024. Men dette forer os videre; det forklarer en hidtil 
næsten uforstaaelig gammel fortælling, som Zimmer har be- 
nyttet i sine »Keltische Beitråge« (III, s. 100 ff.). Haand- 
skriftet, hvori den findes (Land MS. 610), er fra det 15de 
aarhundred og indeholder mange meget gamle ting 3 . Jeg 
gj engiver her fortællingen efter Zimmers oversættelse: 

»Rumund [mac Colmain, d. e. kong Loegaires søn af Nialls 
slægt, Irlands kongelige skald] han gjorde dette digt, og laid 
luascach er metrets navn.« Derpaa fortælles det, at Rumund 
under en hungersnød valfartede til Rathan. Men indbyggerne 
vilde ikke lade ham komme ind i byen, før han i et digt 
havde fortalt, hvor mange bretter der var i kapellet i Rathans 
kirke. Dette gjorde han efter guddommelig inspiration. Der- 
paa følger umiddelbart efter en ganske forskjellig fortælling, 
som af en eller anden grund er blit knyttet til Rumund: 
Han gjorde derpaa et digt for de fremmede i Dublin (do 
Gallaibh Atha Cliath), og de fremmede sagde, at de ikke 
vilde give ham løn for hans digt. Da gjorde han sit navn- 
kundige vers og sagde: »Hvis nogen mig digterløn nægter, 
saa gjerne for mig; .... jeg vil gjøre det, saa at han selv 
fælder sin egen dom.« Og det var den dom, han fældede: 
en penning (pingind) for hver lavættet fremmed og to pen- 



1 Hyde, s. 206. 2 Hyde, s. 222. 

3 D'Arbois de Jubainville , Catalogue de la littérature épique 
d'Irlande, XXXVII. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 



295 



ninger for hver høiættet fremmed 1 . Og der fandtes ingen 
fremmed, som ikke gav to penninger; thi det blev ikke 
anset for sømmeligt, at nogen blev kaldt en lavættet 
fremmed. De fremmede sagde da til ham, at han skulde 
prise havet; for de vilde se, om han havde leveret origi- 
nalpoesi. Han priste da havet og sagde i drukkenskab: 
»Der er en stor storm paa Lers marker« (en kjenning for 
havet). Han tog sin løn med sig til Cell Belaig i Magh 
Constantin; thi denne kirke (Cell Belaig) var en af Ua 
Suanaidhs kirker, og Magh Constantin hed det altsammen. 
Thi hver mark, som Constantin havde pløiet, tilhørte den 
hellige Mochuda, og marken er opkaldt efter Constantin. 
Dette sted (Cell Belaig) var dengang saaledes: Der var 
syv gader af fremmede ( VII straitde do Gallaib) , og paa 
grund af størrelsen gav Rumann en tredjedel af sin løn til 
kirken og en tredjedel til skolen; en tredjedel tog han med 
sig hjem til Rathan 2 . Der døde han, og blev jordet i samme 
grav som Ua Suanaidh, paa grund af den ære, som han nød 
hos Gud og mennesker. 

Zimmer har vist, at vi her har to fortællinger, som op- 
rindelig ikke har havt noget med hinanden at gjøre. Den 
ene angaar den berømte digter Ruman mac Colmain, der 
døde 742. Men Ruman var et ikke ualmindeligt irsk navn. 
Der har da rimeligvis senere levet en anden digter af samme 
navn. Eller ogsaa er, som Zimmer mener, Ruman et æres- 
navn paa digtere og lærde (Bomanus, Romeren). Ialfald er 
det sikkert, at to mænd her er sammenblandede, nemlig Ru- 
man mac Colmain og en anden digter med samme navn 
eller tilnavn, som levede ved aar 1000. Denne sidste Ru- 
man er det, som har fremsagt sit kvad for de fremmede i 
Dublin og i drukkenskab kvædet om stormen paa Lers 



1 Han fik med andre ord selydømme , ret til at dømme i sin 
egen sag (sjalfdæmi). 

2 Alle disse steder laa ikke langt fra Dublin. 



296 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

marker. Hele denne fortælling passer i sin karakter slet 
ikke til den for sin hellighed berømte Ruman mac Colmain. 
Zimmer har endvidere paavist, at den sidste fortælling 
handler om vikingerne i Dublin. Derpaa peger ikke bare 
betegnelsen Gall Atha Cliath, men ogsaa det nordiske laan- 
ord pingin (penningr) 1 . Og tørst og fremst det, at Ruman 
faar lov til at dømme i sin egen sag, det gammelnordiske 
sjalfdoemi. De aristokratiske vikinger foretrækker at give to 
penninger fremfor at kaldes lavættet. Og var det ikke natur- 
ligt, at vikingerne, fortidens bedste sjøfarere, kunde finde paa 
at fordre, at Ruman skulde kvæde om havet? Hornene har 
gaaet rundt i hallen; Ruman er alt blit drukken, og saa 
kvæder han freidig om havet. 

Alt dette passer ypperlig til hvad vi ellers ved om livet 
ved vikingekongernes hird. Zimmer mener, at fortællingen 
stammer fra omkr. aar 1000 eller fra begyndelsen af det 
Ilte aarhundred. Men hvordan skal man kunne forklare 
sig, at der tales om syv gader af fremmede i Cell Belaig? 
Hvad jeg før har meddelt om Nordboer i Clonmacnois viser, 
at der alt ved aar 1000 fandtes Nordboer, som blev oplært 
til præster og studerede ved irske munkeskoler. Og naar 
det var saa i Clonmacnois, hvorfor da ikke ogsaa i det ved 
Dublin nærliggende Cell Belaig? At der var syv gader, hvor 
de fremmede (d. e. Nordboerne) boede, er vel en overdrivelse. 
Men at der ved aar 1000 fandtes Nordboer i Cell Belaig, er 
i og for sig ingen umulighed. Dette, at man tør stole paa 
den usandsynligste del af fortællingen om Ruman, giver paa 
den anden side hele fortællingen et større sandsynlighedens 
præg. Vi tør tro, at den giver os et sanddru billede af livet 
i Dublin ved begyndelsen af det Ilte aarhundred. Vi tør tro, 
at irske skalde ved aar 1000 optraadte ved Dublinerkongens 



1 Om Zimmer ogsaa har ret i sin formodning, at straid , pi. 
straitde (gade) er kommet til irsk fra latin med oldn. stræti 
som mellemled, det er vel mere tvivlsomt. 



NORDTSK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 297 

hird. Men dette forudsætter igjen, at kundskab i irsk sprog 
og kjendskab til irsk kultur ved aar 1000 var almindelig i 
Dublin, ialfald blant de høierestaaende Nordboer. 

Resultatet af den foregaaende undersøgelse er: Omkring 
aar 1000 var ægteskaber mellem Nordboer og Irer meget 
hyppige. Mange børn af nordiske fædre bar irske navne og 
forstod visselig baade nordisk og irsk. Kristendommen var 
almindelig udbredt blant Nordboerne i Irland. Dublins 
konger valfartede til Erins helligdomme. Mænd af nordisk 
æt var præster og Nordboer studerede ved de irske munke- 
skoler i Clonmacnois og Cell Belaig. Irske skalde optraadte 
ved Dublinerkongens hird og fremsagde sine irske kvad, som 
blev forstaaet af de norsk- og dansk-talende vikinger. Vi- 
kingerne levede ikke, som mange tror, afstængt fra de ind- 
fødte i de fremmede lande, hvor de grundede nybygder. De 
sad ikke bare i gudehovet og gabede over sine blotgryder. 
De blandede sig tværtimod med de fremmede folk, indgik 
ægteskaber med deres kvinder, tog tjeneste hos deres høv- 
dinger og søgte at optage i sig det bedste, det levedygtigste 
af deres kultur. 

Mange lærde mener, som før nævnt, at der ikke kan 
være tale om nogen paavirkning enten fra Nordboerne paa 
Irerne, eller omvendt fra Irerne paa Nordboerne under vi- 
kingetiden. Mr. Craigie siger f. eks. 1 : »Despite the close 
connection between the invaders with the natives which ex- 
isted at various times and piaces (e. g. the reign of Olaf 
Kvaran at Dublin), the general mass of the people on both 
sides could have known but little of each another. From 
the followers of Brian who knew no Norse, and only met 
the strangers on the field of battle, one could expect little 
knowledge of their names and history, while the adventurer 
from Orkney or Iceland would know just as little about the 
personality of the fierce warriors, who resisted his attempts 



1 Zeitschrift fur Celtische Philologie, I, s. 439 f. 



298 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

to plunder. If we consider the tone of works like the »War 
of the Gaedhil with the Gaill«, it will not surprise us, that 
the Irish historians shew so little real acquaintance with the 
men who were constantly with them for more than two cen- 
turies. If, on the other hånd, we consider the scanty tradi- 
tions on which Ari and others must have worked, we shall 
not expect Very exhaustive details regarding the Norsemen 
in Ireland 

The general tone of our historical material may 

well make us doubt, whether the Irish and the Norsemen 
ever understood each another to any appreciable extent.« 

Intet er mere uhistorisk end den anskuelse, som Mr. 
Craigie gjør sig til tolk for. At to folk i mere end to 
hundrede aar skulde kunne bo side om side i et land som 
Irland, der ved havet var adskilt fra andre lande og dan- 
nede — saa at sige — en verden for sig, det synes utroligt. 
Jeg har i det foregaaende søgt at vise, at der ved aar 1000 
maa ha været en intim forbindelse mellem Irer og Nordboer. 
Det er heller ikke saa, som Mr. Craigie paastaar, at det 
gamle skrift Cogadh Gaedhel viser lidet kjendskab til nor- 
diske forhold. Dets forfatter maa endog, som min far pro- 
fessor S. Bugge søger at vise 1 , ha øst af nordiske kilder. 
Og hvad kjendskab har forfatteren f. eks. til Irlændernes 
forhold i det nordlige Irland? Vi maa huske, at Cogadh 
Gaedhel ikke er en Irlands, men bare en Brian Borus hi- 
storie. Det, som ikke vedkommer Brian, omtaler forfatteren 
ikke. Ja det eneste, som igrunden skildres udførlig i Cogadh 
Gaedhel, er Brians tidligste bedrifter og fremfor alt Clontarf- 
slaget i 1014. Naar det gjælder dette, véd forfatteren f. eks. 
at fortælle, hvad Sigtryg Silkeskjæg talte med sin hustru 
om oppe paa Dublins mure, og hvad Broder sagde til sin 
ledsager, før han dræbte Brian. Alle Nordboernes anførere 
opregnes, osv. , 



1 Tillæg til Norsk Historisk Tidsskrift, 1901. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Krøniker, som skildrer begivenheder, der ligger hundrede 
til halvandet hundrede aar forud i tiden for Clontarfslaget, 
viser endog nøie kjendskab til nordiske forhold. De gamle 
og meget paalidelige aarbogsbrudstykker (Three Fragments) 
véd at fortælle detaljer om Nordmændenes og Danskernes 
beleiring af Chester i 909 (s. 227 ff.) og om Lodbrokssønnernes 
tog til Spanien og Afrika (s. 159 ff.). Forfatteren af dette 
skrift paastaar endog, at han har nøie kjendskab til Olav 
Hvites tog til Norge i 871, og hvad der hændte paa dette 
tog (s. 195). 

Det er vistnok saa, at de islandske sagaskrivere taler 
lidet om Irland. Men de taler heller ikke meget om for- 
holdene i England eller i Skotland og paa Suderøerne, og 
dem maa de dog ha kjendt. Og hvor mager er ikke f. eks. 
skildringen af Magnus Barfods Vesterhavstog ? Og derom 
maa der dog ha gaaet frasagn i Norden. Der har visselig 
baade paa Island og især i Norge været fortalt mangt og 
meget om Nordboernes kampe i Irland, fortællinger, som nu 
forlængst er tabte, ja som kanske aldrig har været ned- 
skrevne. Fortællingen om Briansslaget i Njaalssaga viser 
ialfald tilbage til en selvstændig islandsk tradition om denne 
Nordboernes største kamp i Irland. Og »Darradssangeni' 
som ogsaa er bevaret i Njaalssaga, viser hen til en anden 
tradition om Briansslaget, en tradition, som over Orknøerne 
eller Caithness er vandret fra Irland til Island. Man siger, der 
er faa irske laanord i oldnorsk og islandsk. Ved nærmere 
undersøgelse kan der vistnok findes flere. Desuden maa 
man, som min far professor Sophus Bugge fremhæver, huske 
paa, at vi ikke kjender noget til Nordboernes sprog i Irland. 
Det er vel ikke tvivlsomt, at Nordboerne der og paa Suder- 
øerne brugte en mængde keltiske laanord. Disse gik naturligvis 
hurtig af brug blant de Nordboer, som fra Irland og Suder- 
øerne udvandrede til Island. Paa lignende maade ser vi, at 
de fleste af de landnaamsmænd, som selv bærer keltiske 
navne, giver sine børn nordiske navne. Kjallak havde søn- 



300 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

nerne Helge, Eiliv, Asbjørn, Bjørn, Thorstein, Thorbjørn og 
Gissnr 1 , og Konal havde sønnen Karle 2 . Forbindelsen mellem 
Island og Irland ophørte heller ikke ganske, om vi end hører 
lidet derom. Olav Paa, hvis mor var en irsk kongedatter, be- 
søgte saaledes Irland og kunde selv tale irsk som en indfødt. 
Islandske skalde, som Gunnlaug Ormstunge, besøgte Dubliner- 
kongens hird, og islandske kjøbmænd seilede ofte til de irske 
havnestæder, f. eks. Hrafn Hlymreksfari (Limericksfarer) 3 og 
Thorodd fra Medalfellsstrand og Gudleif fra Straumsfjord, 
som begge pleiede at seile paa Dublin 4 . I aar 1000 kom 
der ind til Snæfellsnes paa Island et skib fra Dublin med 
en besætning af irske og suderøiske mænd, men faa norske. 
En kristen Suderøing var i 980 ombord paa Herjulv den 
gamles skib, som seilede til Grønland og underveis oplevede 
det forfærdelige sjøskjælv (hafgerdingar). Til minde om dette 
forfattede han Hafgeråingadråpa. I dette digt omskriver han 
Gud med kjenningen munka reynir (munkenes prøver) 5 . 
Man maa af dette slutte, at forfatteren er kommet i for- 
bindelse med keltisk kristendom og klosterliv. Han har 
visselig faat sin opdragelse eller kanske været munk paa 
Columbas hellige ø Iona. Vi véd jo, at irske munke med 
forkjærlighed søgte til havets fjærneste øer, og at de før 
Nordmændene var kommet til Færøerne og Island. Dette 
var kanske grunden til at han fulgte med til Grønland. Is- 
lændinger deltog ogsaa, som bekjendt, i Brianslaget og 
kjæmpede under Orknøjarlen Sigurd Lodvessøns mærke. Men 
efter denne tid synes forbindelsen mellem Island og Irland 
at være ophørt. 

Clontarfslaget i 1014 danner i den almindelige bevist- 
hed en mærkepæl i Nordboernes historie i Irland. Man 
mener, at dette slag bragte kristendommen til at seire blant 
Nordboerne i Vesten. Som jeg før har nævnt, maa kristen- 



1 Landnåma, II k. 19. 2 Landnåma, II k. 1. 

? Landnåma, II k. 22. 4 Eyrbyggjasaga, k. 29 og 64. 



5 Landnåma, II k. 14. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 301 

dommen alt ved aar 1000 ha været almindelig udbredt i 
Dublin og de andre nordiske byer i Irland. Men efter 
Clontarfslaget forsvandt vistnok hedenskabets sidste rester. 
Og først efter denne tid kan vi tale om kristendommen som 
Nordboernes statsreligion i Irland. Nu bygger de kirker og 
organiserer kristendommen. Før havde de været mere in- 
differente og ladet hver mand blive salig i sin tro. Vigtigere 
er det dog, at Nordboerne i Irland fra nu af bliver overladt 
ganske til sig selv, uden hjælp udenfra. Lige før Clontarf- 
slaget er det sidste gang, at fremmede vikinger fra England, 
fra Normandie, fra Danmark og fra Norge lander ved Ir- 
lands kyster. Med Man og Hebriderne vedblev der frem- 
deles at være en livlig forbindelse, og delvis ogsaa med 
Orknøerne. Men bare tre gange efter aar 1014 hører vi om 
forbindelse mellem Nordboerne i Irland og moderlandet Norge. 
Første gang var, da Harald Haardraade gjorde sit Englands 
tog. De næsten samtidige og meget paalidelige Tigernachs 
Annaler fortæller ved 1058 1 : »En flaade (ført) af kongen af 
Norges søn, sammen med de fremmede fra Orknøerne, He- 
briderne og Dublin for at bemægtige sig Englands kongerige, 
men Gud tillod det ikke.« [Longes la mac rig Lochland, 
co nGallaib indsi Orcc 7 Indsi Gall 7 Atha Clialh, do gabail 
rigl Saxan, acht nocof deonaig Dia sin,]. Anden gang var, 
da Magnus Barfod foretog sit store Vesterhavstog, og tredje 
gang, da Haakon Haakonssøn paa sit Skotlandstog fik bud 
fra Irerne, om han vilde hjælpe dem mod Englænderne. 
Ellers var der ingen forbindelse, og Nordboerne i Irland var 
praktisk talt henvist til sig selv. Følgen af dette er først 
og fremst, at de nordiske riger i Irland fra nu af ophører at 
spille en dominerende rolle i Irland. Selve Dublinerriget er 
snart uafhængigt, snart staar det under irske konger eller 



1 Annals of Tigernach, ed. by Whitley Stokes, i Revue Celti- 
que, XVII s. 309. Det her omtalte tog er dog snarest for- 
skjeliigt fra Harald Haardraades tog i 1066. Se Munch, 
Norske Folks Hist. 2den del, s. 267 f. 



302 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 



under irsk overhøihed. Den første af disse var Leinster- 
kongen Diarmid Mac Maelnambo, som i 1052 vandt magten 
i Dublin. Diarmid var dog rimeligvis i slægt med de tid- 
ligere Dublinerkonder; han havde bl. a. en søn ved navn 
Ghiniaran (Jernknæ), som foran nævnt, et almindeligt navn 
i den Dublinske kongeæt. Begge faldt i 1072 (F. M.). Efter 
Diarmids død fik Dublin igjen en konge af nordisk æt, nem- 
lig Godfred søn af Ragnvald. Men han blev fordrevet og 
døde alt i 1075 (Loch Cé). Saa fik Munsterkongen Toirdel- 
bach O'Brian magten (Tig.); men han blev alt i 1078 for- 
drevet af deu Manske konge Godfred Meranach eller, som 
han ogsaa kaldes, Godfred Crovan (F. M.). Godfred Mera- 
nach blev siden (i 1094) fordrevet af Munsterkongen Muir- 
ceartach, Erins overkonge (F. M.). Dublin blev nu et lydrige 
under Munster, men fik sin egen underkonge i Diarmid Mac 
Enna, konge af Leinster, som døde i 1117 (Scot.). Muircear- 
tach selv døde i 1119 (F. M.). 

I 1125 kom Dublin paany under Leinsterkongen som 
lydrige under Erins overkonge Toirdelbach mac Ruaidhri 
(Tig.). Aaret efter indsatte Toirdelbach sin egen søn som 
konge i Dublin (Tig.). Snart efter fik dog Dublin igjen sine 
konger af nordisk æt, og disse styrede, indtil Englænderne i 
1170 erobrede byen. Dog søgte Leinster stadig at bevare 
en slags overhøihed. Ogsaa i Waterford herskede der hyppig 
irske konger. 1037 dræbtes saaledes Cumumhan h. Raband, 
konge af Waterford (Tig.). Seksti aar senere var Munster- 
kongen Muirceartach herre over Waterford 1 , og Waterford 
synes efter den tid at ha været en vasalstat under Munster- 
riget. Dog styredes byen ogsaa senere af nordiske høvdinger. I 
1130 nævnes saaledes Amhlaibh af Waterford (Chron. Scot.), og 
Giraldus Cambrensis omtaler ogsaa nordiske høvdinger i byen 
ved Englændernes erobring 2 . Limericks historie kj ender vi 
lidet til; men ogsaa denne by havde visselig ofte irske fyrster. 



Ussher, Sylloge, s. 87. I Expugnatio Hiberniæ, I k. 16. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 303 

Giraldus taler saaledes om »Duvenaldus rex Limericensis« l . 
Paa den anden side kunde det ogsaa hænde, at mænd af 
nordisk æt blev høvdinger over irske stammer, hvis told- 
inspektør Vogt har ret i sin formodning, at Olav Kvaarans 
søn Duggals søn var konge over Syd-Bregia 2 . 

Følgen af denne nære politiske forbindelse mellem de 
nordiske og de irske riger i Irland var naturligvis et nærmere 
socialt samkvem ogsaa mellem de to folk indbyrdes. Mærke- 
ligt er det især, hvormange Irer det er som begynder at bære 
nordiske navne. Af navne, som især bliver almindelige blant 
Irerne, kan nævnes: Amhlaibh (Olav), Sitric (Sigtryg), Imhar 
(Ivar) og Raghnall (Ragnvald). Dernæst kommer Goffraigh 
(Gudrød), og de paa Hebriderne almindelige navne Somhairle 
(Sumarlide), Ladhmann (Lagman) og Maghnus. At opregne 
alle de Irlændere, som i tiden mellem 1014 og Englændernes 
erobring bærer nordiske navne, vilde blive for vidløftigt. 
Jeg skal blot nævne enkelte: Sitric Hua Flandacan, af stam- 
men Ui Mane omtales 1034 (Tig.). I 1049 nævnes Imhar 
h'Ua Beice, konge over Ui Meath (Loch Cé). I 1074 nævnes 
Raghnall Ua Madadhain, tronarving til Oilech (Loch Cé). 
I 1103 nævnes Raghnall Ua h'Ocan, lovgiver for stammen 
Telcha Oec (Loch Cé). Især fra begyndelsen af det 12te 
aarhundred blir, som ogsaa Mr. Faraday fremhæver, nordiske 
navne mere og mere almindelige blant Irerne, »occurring on 
nearly every page of the Annals«. Faraday siger: »From 
1180 to the end of the Annals of Ulster (200 years) the 
Ui Conchobuii (O'Conor) were never without a Maghnus or 
Mac Maghnusa. During the same period, the chief of Muintir 
Eolais was always a Raghnall or Mac Raghnaill, and Mac 
Raghnaill became the surname of the family. Among the 
Ua Raghallaigh (O'Reilly), Goffraigh and Maghnus are fre- 
quent; the female name Raghnailt (d. e. oldnorsk Ragnhildr) 



1 Expugnatio. I k. 31, 

2 Vogt, Dublin, s. 260; jfr. Inisfallen I 995. 



306 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

selv af nordisk herkomst, søn af Ragnvald Ivarssøn fra 
Waterford 1 . Ogsaa udenfor kongeslægterne bredte irske navne 
sig. Blant de Dublinmænd, som faldt i 1103, var Beolian 
armunn 2 (Bjolan aarmand, F. M.). En fornem mand i 
Waterford, som faldt i 1134, hed mac Gilla Muire maic 
Gilla Guit [d. e. søn af Gilla Maire, søn af Gilla Gott, Tig.]. 
En Nordbo fra Limerick, som i 1130 stjal kostbarheder fra 
domkirken i Clonmacnois, hed Gilla Comhyhain (F. M.). En 
anden Limeri eksmand, som blev dræbt i 1171, hed Foirne 
mac Giollacaindigh (F. M.). 

Trods denne sterke irske indflydelse vedblev dog Nord- 
boerne i Irland lige ned til Englændernes erobring at bevare 
sit sprog og sin nationalitet. At de den hele tid følte 
sig som Nordboer, viser sig kanske bedst i deres op- 
position mod den irske kirke og den styrke, hvormed de — 
især i slutningen af det Ilte og begyndelsen af det 12te 
aarhundred — sluttede sig til den angelsaksiske kirke og 
anerkjendte erkebiskopen af Canterbury som sit religiøse 
overhoved. Jeg kan ikke skjønne andet end at dette maa 
ha sin grund i raceforskj ellen mellem Irer og Nordboer. 
Nordboerne følte sig nærmere i slægt med Angelsakserne end 
med Irerne. Da Dublinerkirken blev ordnet, sad jo desuden 
Knut den Stores æt paa Englands trone, og senere blev med 
William Erobreren Normannerne herrer i England. Ogsaa 
maa man huske, at Dublins første kristne konge, Olav 
Kvaaran, var døbt i England af erkebiskopen af Canterbury. 
Forøvrigt henviser jeg, hvad dette interessante spørgsmaal 
angaar, til professor G. Stokes i hans »Ireland and the Celtic 
Church« (Lecture XVI). 



1 Vogt, Dublin, s. 260. 

2 Irsk armunn svarer til oldn. årmabr, ikke til hermabr (oldn. 
her- bliver til er-, f. eks. Merulfr = Erulbh). Men aarmanden 
maa blant Nordboerne i Irland ha havt en mere anset stil- 
ling end i Norge; »aarmand« maa ha betegnet noget saa- 
dant som guvernør. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 307 

At Nordboerne i Irland endnu i 1170 følte sig som 
Nordboer — eller rettere som Nordmænd — , det viser ogsaa 
Englændernes erobring af Dublin. 

Da Dublin i 1170 var indtaget, flygtede kongen, Aaskell, 
ud af landet. Aaret efter kom han tilbage med en stor 
flaade og hjælpetropper fra Eir (= oldn. eyjar, Suderøerne?), 
Man og Norwiche (Norge) \ eller som Giraldus Cambrensis 
siger cum ISorwagiensibus el insulanis 2 . Hans fornemste kamp- 
fælle var Johan le Devé (»Johannes pe Wode, Johannes hisanus). 
I de irske aarbøger siges det, at han var en Nordmand fra 
Innsi-hOrc (Orknøerne). Det normanniske digt om erobringen 
kalder ham nevø af kongen af Norwiche (d. e. Norge). Dubliner- 
kongen Aaskell har altsaa været paa Orknøerne eller muligens 
endog i Norge for at faa hjælp til Nordboernes sidste store 
kamp i Irland. Dette vilde han ikke have gjort, havde han 
ikke betragtet sig selv som en Nordbo og været betragtet som 
saadan af sine stammefrænder i hjemlandet. Vi kan ogsaa 
se, at Giraldus Cambrensis, som kom til Irland sammen 
med de engelske erobrere, betragtede indbyggerne af Dublin 
og Waterford (Ostmanni) som en egen nation, forskjellig fra 
Irerne. Han fortæller saaledes, at da Jarlen Strongbow i 
1174 gjorde et tog til Munster, fik han hjælp af Dublins 
Østmænd, som sendte 400 rustede krigere 3 . Samme aar 
gjorde Østmændene i Waterford opstand og nedsablede den 
engelske besætning i byen og i Ragnvalds taarn (turris 
Raghnaldi) 4 . 

Men ikke nok med at Østmændene i Irland endnu om- 
kring 1170 følte sig som et eget folkefærd, forskjelligt fra 
baade Irer og Engelskmænd, de maa ogsaa ha bevaret sit 
nordiske sprog. Der findes ingen skriftlige mindesmærker fra 



1 Poem of the Conquest, s. 108. 

2 Expugnatio Hiberniæ. liber I c. XXI. 

3 Expugnatio, 1. II, c. II. 

4 Expugnatio, 1. II, c. III. 

21< 



308 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Nordboerne i Irland. Men man kan, som min far professor 
Sophus Bugge ogsaa mener, slutte det af flere irske stedsnavne. 
Byen Waterford i det sydlige Irland var en gammel 
nordisk koloni, hvor der endnu i slutningen af det 13de aar- 
hundrede boede Østmænd. Denne by kaldes den dag idag 
af Irerne ikke Waterford, men Port-Lairge. Nordboerne 
derimod kaldte byen for Veårafjorår 1 . Af dette navn maa 
Englændernes Waterford være en omændring. Den nær- 
liggende by Wexford var ogsaa en gammel nordisk by. De 
Fire Mesteres Aarbøger taler saaledes for aaret 1137 om 
»de Fremmede fra Dublin og Wexford«. Og Giraldus om- 
taler ogsaa byen paa en saadan maade, at man kan skjønne, 
den var befolket af Østmænd. Men ogsaa denne by har paa 
irsk et ganske forskjelligt navn, nemlig Loch-Garman. I 
engelsk-latinske skrifter og brevskaber fra omkr. 1200 kaldes 
byen aldrig Loch Garman, men altid Weisefordia, Weseford. 
Dette viser tilbage paa en nordisk form (Veisufjordr?), som 
har været Nordboernes navn paa byen. Forbjerget Howth 
ved indløbet til Dublin kaldes i brevskaber fra tiden kort 
efter Englændernes erobring Hof da, Houete, Houeth, hvilket 
som Worsaae alt har paavist, er det nordiske »hof ud« eller 
»hoved« 2 . Paa irsk kaldes derimod forbjerget Ben Edair. 
Øen Inishpatrick i grevskabet Dublin udleder sit navn af 
det irske Inis-Padraicc, »Patriks 0«. I engelsk-latinske akt- 
stykker fra 13de og 14de aarhundred kaldes den derimod 
Holmpatrik, Holme Patrick, Holpatrik 8 . Dette navn kommer, 
ligesom Holm Patrick (nu Peel) paa Øen Man, af oldn. 
holmr, holme 4 . Nordboerne har ligefrem oversat Inis-Padraicc 



1 Kråkumål, str. 16. 2 Danske og Nordmænd, s. 403 f. 

8 King's Council in Ireland, 16 Richard II (udg. i Roll's Series), 

s. 306. Historical and Municipal Documents of Ireland, 

s. 165, 175. 
4 At det heder Holm-Patrik og ikke Patriksholmr, viser irsk 

paavirkning, og er en analogidannelse efter irske navne, 

hvor det styrende ord staar først i modsætning til nordisk 

(jfr. Ghiniaran og Jernknæ). 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 309 

med Holm-Patrik. Til grevskabet Dublin hører ogsaa øen 
Irelands Eye, d. e. »Irlands Øie«. Denne øs oprindelige 
irske navn var Inis-Ereann, som forklares »Eires ø« 1 . Dette 
navn forstod Nordboerne som »Irlands 0«, og følgelig kaldte 
de øen Irlands Ey. Da Englænderne kom til Irland, hørte 
de Nordboerne bruge dette navn. Men de misforstod det 
nordiske ey (ø) og opfattede det som det engelske i lyd nær- 
liggende eye (øie). Saaledes er »Eires 0« gjennem to folke- 
etymologier blevet til »Irlands Øie« (paa latin Oculus Hi- 
berniæ). I nærheden af Dublin, et stykke længere oppe 
ved Liffey ligger et sted, som endnu kaldes med det nordiske 
navn Leixlip, d. e. oldnorsk laxhlaup, et sted hvor laksen 
hopper 2 . Giraldus Cambrensis omtaler dette sted i sin Topo- 
graphia Hiberniae (Dist. II, c. XLI og XLII). Han fortæller, 
at der baade i en elv i det sydlige Munster og i elven Liffey 
er en klippe, som laksene pleier at hoppe over. (Similis hujus 
in Avenliphensi fluvio non procul a Dublinia saltus reperitur.) 
Ogsaa i latinske brevskaber fra 13de aarhundred kaldes stedet 
Saltus Salmonis 3 . Vi kan af dette navn slutte, at Giraldus 
Cambrensis i Dublin har hørt navnet Laxhlaup, og at Øst- 
mændene i Dublin endnu ved den tid havde bevaret saa meget 
kjendskab til nordisk sprog, at de forstod ordets betydning. 
Foruden de foran omtalte navne kan mærkes navnene paa tre 
af de irske provinser: Ulster, Munster og Leinster. Paa irsk 
kaldes de: Ulaidh, Mumhain og Laighin. De engelske navne 
kan, som min far prof. Bugge peger paa for mig, ikke ud- 
ledes af de irske. Nu kaldes Ulster i de islandske sagaer 



Joyce, Irish names of Piaces, 4 ed., s. 108. 
Hist. and Mim. Dec, s. 535 og 340 

-Up er vistnok en senere omdannelse af hlaup, i tilknytning 
til ags. leap , me. lepe. Ordet kan ikke være af engelsk 
oprindelse. I Irland har man ogsaa Laxweir, paa Man Laxey 
osv. Desuden kan man ikke tænke sig, at Englænderne i 
samme øieblik , som de kom til Irland , begyndte ligesom 
Adam at gi alle steder navn. Alle forfattere er desuden 
enige om at Leixlip er af nordisk oprindelse. 



310 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Ulaztir, d. e. Ulads tir (den irske Gen. pi. Uladh med den 
nordiske genitivsendelse s og det irske Ur, land, egn). Heraf 
maa det engelske Ulster udledes. Og paa samme maade 
er vistnok Leinster og Munster dannede. Englænderne har 
med andre ord optaget Nordboernes navne paa tre af de store 
hoveddele af Irland. 

Af disse navne kan man drage flere slutninger. Øst- 
mændene har, da Englænderne kom til Irland, havt sine 
egne navne paa en mængde byer og steder, navne, som var 
forskjellige fra de, som Irerne brugte. De har brugt ordene: 
fjorår, ey, holmr og hofuå. De har forstaaet betydningen af 
Laxhlaup, og de har havt den nordiske genitivsendelse -s. 
I mangel af skriftlige mindesmærker synes jeg ikke, man kan 
forlange bedre vidnesbyrd om at et sprog virkelig har været 
talt paa en given tid. 

Vi tør saaledes slutte, at der endnu i 1171 levede nor- 
disk sprog og nordisk nationalitet i Irland. Men et andet 
spørgsmaal er det: Hvor længe derefter vedblev Nordboerne 
i Irland at bestaa som et eget folk og at tale sit eget sprog? 
Efter Englændernes erobring tik Nordboerne eller Østmændene 
(Ostmanni), som de kaldtes, sin egen bydel at bo i. Denne 
kaldes for Dublins vedkommende i de ældste dokumenter 
Ostmanneby (d. e. Austmannabyr, 1192) 1 . Dette navn holdt 
sig helt ned til 1488, da bydelen endnu kaldes Ostmaneby 2 . 
Samtidig blev den af Englænderne kaldt Ostmantown (nu 
Oxmantowri). Dog synes Østmændene ogsaa at ha faat lov 
til at leve udenfor sine afgrændsede kvarterer. I fortegnelsen 
over de fri borgere i Dublin omkr. 1200 og senere forekommer 
der saaledes mange nordiske navne 3 . I det hele synes Eng- 
lænderne at ha betragtet Østmændene halvt som sine lands- 
mænd. De gav dem ret til at dømmes efter engelske love 



1 Chartulary of S. Mary, I 267. 2 S. Mary, II p. XXHI. 
3 Hist. and Mun. Doc. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 311 

og gjorde dem til engelske borgere 1 . Følgen var ogsaa, at 
Østmændene i byerne temmelig hurtig begyndte at føle sig 
halvt som Englændere. Dog kan vi se, at Østmændene i 
Irland mere end hundrede aar efter Englændernes erobring 
endnu blev betragtet som en egen nation. Og rimeligvis var 
det først langt ind i det 14de aarhundred at Nordboerne i 
Irland smeltede helt sammen med den øvrige befolkning. 
I middelalderen foregik al folkeblanding senere end i vore 
dage. Man havde ikke, som i vore dage, trang til at russi- 
ficere eller germanisere, men lod folk tale det sprog, de selv havde 
lyst til. Paa den anden side var ogsaa virkelig nationalfølelse 
langt sjeldnere end i vore dage. Men Nordboerne havde 
paa grund af sin raceforskjel lige fra begyndelsen af staaet 
i et skarpt modsætningsforhold til Irerne. Følgen var, at de 
ganske anderledes end Nordboerne i England og Normandie 
kom til at bevare sin nationalitet og føle sig som Nordboer. 
Og denne følelse bevarede de ogsaa, kan man se, længe efter 
Englændernes erobring, uagtet de samtidig var den engelske 
konges tro undersaatter. 

For at belyse Nordboernes senere historie i Irland skal 
jeg først fremlægge de offentlige aktstykker, som nævner Øst- 
mændene. Derpaa skal jeg lidt nærmere tale om de nordiske 
personnavne, som vi har fra senere tid i Irland, og endelig 
søge at vise, hvad man kan slutte om nordisk sprog i Ir- 
land efter Englændernes erobring. 

I 1201 var der endnu, kan man se, mange Nordboer i 
Limerick. Da der i dette aar skulde anstilles undersøgelse 
angaaende de kirker og det gods, som tilhørte bispesædet i 
Limerick, blev der afkrævet edeligt udsagn af 12 Englændere, 
12 Østmænd og 12 Irlændere 2 . Samtidig hører vi ogsaa tale 



1 Worsaae, s. 444. Calendars of Documents relating to Ireland, 
III s. 305. 

2 Jac. Waræus, De Hibernia et Antiquitatibus ejus, s. 149: Re- 
cognitio facta (anno dom. 1201) per sacramentum 12 Anglorum, 



312 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET 1 INLAND. 

om »the cantred of the Ostmen« (Østmændenes hundrede) i 
Limerick 1 ; det har rimeligvis svaret til Østmændenes By 
udenfor Dublin. 

Forresten smeltede, skulde jeg tro, Nordboerne i Lime- 
rick mere sammen med Irlænderne end med Englænderne. 
Limerick laa udenfor den engelske konges egentlige magt- 
omraade og havde endnu længe sine egne fyrster. Men disse 
var Irlændere. Saaledes nævnes i 1210 Mariadac, konge af 
Limerick 2 . Men hvor længe Østmændene holdt sig i Lime- 
rick, har vi nu desværre ingen midler til at fastsætte. 

Længst bevarede Nordboerne sin nationalitet paa Øst- 
kysten af Irland, i byerne Waterford og Dublin. 

I 1215 fik Irlands justiciarius befaling til at anstille en 
undersøgelse hos »Englænderne og Østmændene« i Dublin, 
om den Hellige Treenigheds kloster i Dublin og dettes prior 
fra gammel tid af havde ret til at ha en baad paa Anna 
Liffey 3 . Gjennem hele det 13de aarhundred bærer ogsaa en 
mængde af Dublins borgere nordiske navne og flere af dem 
kalder sig ogsaa udtrykkelig for Østmænd, f. eks.: Turkillus 
Ostmannus og Arfinus Mac Ardor (d. e. Arnfin søn af Arn- 
thor) Ostmannus, der begge maa ha levet omkr. 1240 — 1250. 
Begge disse synes at ha været ansete og formuende mænd. 
De udsteder gavebreve og sætter sit segl som vidner. Men 
der omtales ogsaa i det 13de aarhundred Østmænd af lav 
byrd. Omkr. 1264 nævnes der i Dublin fire Østmænd, som 
alle blir straffet paa grund af forbrydelser, især tyverier; 
deres navne er Hodo Macfoyde Ostman*, Macduel de Rath- 
michel, qui fuit Estmane 5 , samt Gylmhel Maclotan, Estman, 
og dennes bror Galgekil 6 . 



12 Ostmannorum , et 12 Hibernensium de ecclesiis et ceteris 
pertinentiis, ad Limericensem ecclesiam pertinentibus. Recog- 
nitio ea habetur in Regesto Decani Limericensis. 

1 Calendars of Documents rel. to Ireland, I n. 146, 147, 165. 

2 Cai of Doc. rel. to Ireland, I n. 404. 3 Cai. I n. 641. 
4 Mun. 149. 5 Mun. 147. 6 Mun. 143. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 313 

Endog medlemmer af den gamle Dublinske kongeæt 
nævnes efter Englændernes erobring. Jarl Strongbow skjæn- 
ker i et gavebrev fra omkr. 1180 en del jordegods til Maria- 
klostret ved Dublin. Dette siges før at ha tilhørt Sigerith 
(Sigrid) Mac Turkil og Torphin Mac Turkil*. Og i et gave- 
brev fra omtrent samme tid bortskjænkes et stykke jord, que 
fuit Hamundi MacturkiV 1 . Allerede udgiveren af Mariaklost- 
erets brevskaber, Sir John Gilbert, gjør opmærksom paa, 
at disse personer vistnok har været i slægt med Dublins 
sidste konge Askeli Mac Turkil 3 . Det ser ud, som om 
Englænderne efter erobringen har konfiskeret kongeslægtens- 
eiendomme. 

Fra senere tid end 1264 findes ingen dokumenter an- 
gaaende Østmændene i Dublin. Dog kan man ikke tvivle 
paa, at de bevarede sin nationalitet ligesaa længe der som i 
Waterford. 

Om Østmændene i Waterford hører vi flere gange ned 
gjennem det 13de aarhundred. Den 28de september 1234 
tager den engelske konge Østmændene i Waterford i sin be- 
skyttelse med deres varer og kjøbmandskab 4 . I 1283 om- 
tales »indbyggerne i Østmændenes landsby nær Waterford«; 
de gav aarlig 7 sh. til kronen for at faa kaldsret 5 . 1 samme 
aar (1283) fornyer Edward den første kong Henrik den 
andens bestemmelse om at Waterfords Oustmanni skal nyde 
engelsk ret 6 . Dette Henrik den andens fribrev er sandsyn- 
ligvis udstedt kort efter erobringen af Waterford. Vi ser 
heraf, at Østmændene i Irland lige fra begyndelsen af har 
sluttet sig nær til Englænderne, samtidig med at de stand- 
haftig har hævdet sin egen nationalitet. At Østmændene i 
Waterford virkelig nød engelske borgerrettigheder, ser vi 
ogsaa af følgende mærkelige aktstykke: Den 23de april 1290 



1 Mary I 85. 2 Mary I 131. 3 Mary I, s. XVIII. 
4 Cai. of doc. rel. to Ireland I n. 2198. 5 Cai. II s. 426. 
6 Worsaae, Minder, s. 433 og 444. Worsaaes Custumanni er 
feilskrift for Oustmanni, jfr. dokumentet af 1311. 



314 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

beder Philip Mac Gothmond, »Østmand og Englænder i Water- 
ford by«, den engelske konge om hjælp mod visse folk, som 
er skinsyge paa ham og begjærlige efter hans gods i Irland. 
De søger at vise, at Philip og andre af hans stamme (of 
his race), til et antal af nær 400, er Irlændere. Men alle 
af Philips slægt er Englændere og Østmænd, ikke Irlændere, 
som det fremgaar af aabne breve fra Waterfords øvrighed 
og borgerskab. Saasom det er kongens pligt at hindre, at 
han fra at være Englænder og Østmand gjøres til Irlænder, 
og saasom det er nyttigt for kongen, at der er flere Eng- 
lændere end Irlændere, beder Philip om breve og frihed til 
at nyde Englændernes rettigheder i Irland. Det fremhæves 
særlig, at Philip og hans forfædre altid har været den en- 
gelske konges tro undersaatter. Dette andragende indvilges 1 . 
Endnu i 1292 er der tale om Østmændene (Eustmanni) 
i Waterford. Man kan se, at de fremdeles drev handel og 
skibsfart paa fremmede lande. Ved Mikkelsmessetider 1292 
maa de nemlig betale fem mark i bøder for at faa sin be- 
slaglagte vin udleveret. Det har vistnok været enten Bordeaux- 
vin eller spansk vin, som der her er tale om. Man kan 
endog følge en fornem Østmandsslægt i Waterford fra be- 
gyndelsen af det 12te og ned til begyndelsen af det 14de 
aarhundred, I 1134 døde, ifølge Chronicum Scotorum, mac 
Gille Maire mie Allgoirt [d. e. søn af Grille Maire (Marias 
tjener) søn af Allgort] 2 . Han kaldes »den bedste af de 
fremmede, som var i Erin«. Han maa ha været en meget 
fornem mand, og har muligens tilhørt kongeætten i Water- 
ford. Thi aarbøgerne fortæller, at han faldt sammen med 



Cai. III s. 305. 

Chron. Scot., a. 1130, s. 335. Han kaldes i fortsættelsen af 
Tigernachs Annaler (ed. by Whitley Stokes, Revue Celtique 
XVIII s. 151) »søn af Gilla-Maire, søn af Gilla Gott«. All- 
gort er vel et oldnorsk tilnavn allgott. Ann. of Clonmacnois 
(p,) 33) nævner ogsaa en Allgot blant de navnkundigste 
nordiske høvdinger i Irland. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 315 

Amhlaibh af Port-Lairge (d. e. Olav af Waterford), vistnok 
Waterfords konge. Da Englænderne i 1170 erobrede Water- 
ford, fortæller aarbøgerne, at de fangede Mac Gilla Muire, 
armand an diiine (d. e. fæstningens aarmand, befalingsmand) l . 
Da Gilla-Maire og Gilla-Muire bare er forskjellige skrivemaader 
for samme ord, saa er det, synes mig, utvivlsomt, at Water- 
ford-høvdingen Mac Gilla-Muire, som blev fanget i 1170, 
har været en efterkommer af den Mac Gilla-Muire, som 
faldt i 1130. Mac Gilla-Muire har da været slægtens navn. 
Familienavne dannede med Mac og Ua forekommer alt i det 
10de aarhundred i Irland. Trods sit irske navn kunde 
slægten Mac Gilla-Muire godt være nordisk. Alt i det 10de 
aarhundred nævnes en kongesøn fra Waterford ved navn 
Gilla-Patraic. Slægten Mac Gilla-Muire holdt sig ogsaa under 
Englændernes herredømme som en fornem æt, hovedet for 
Østmændene i Waterford. Omkr. 1225 nævnes som vidne i 
et gavebrev til Maria -klosteret ved Dublin en Turkil sun 
Gillemory 2 . Som jeg senere skal søge at vise, er det nordiske 
sun her traadt istedenfor det irske mac. Gillemory er ikke 
andet end en engelsk skrivemaade for Gilla-Muire. Det er 
da sandsynligt, at Turkil sun Gillemori har tilhørt Waterford- 
slægten Mac Gilla-Muire. Men slægten levede endnu længere. 
Edward den første nævner i sit fribrev for Østmændene i 
Waterford af 1283 særlig: Gillecrist Makgillemory , William 
Makgillemory og Johannes Makgillemory. Disse tre mænd er 
efterkommere af den gamle slægt Mac Gilla-Muire og, som 
det fremgaar af fribrevet, hoveder for Østmændene i Water- 
ford. Som jeg senere skal vise, eksisterede slægten endnu 
i begyndelsen af det 14de aarhundred. Vi har da her eks- 
empel paa en nordisk slægt i Irland, som i halvandet hundrede 



Four Masters, a. 1170, s. 1177. Annals of Tigernach, ed. by 
Whitley Stokes, Revue Celtique, Vol. XVIII s. 278. Han er 
vistnok samme person, som den nedenfor nævnte Ragnvald 
Macgillemory, der kaldes Waterfords herre. 
Mary, I 246. 



316 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

aar efter Englændernes erobring har bevaret ikke alene sin 
nordiske nationalitet, men ogsaa sin anseelse og indflydelse. 
Endog udenfor byerne levede der endnu i det 13de aar- 
hundred Østmænd. Som borger i Dublin nævnes flere gange 
omkr. 1225 en Turstinus de Balimore 1 (nu Ballymore i grev- 
skabet Wicklow paa grænsen af Kildare). Og omkring femti 
aar senere omtales — ogsaa i Dublin — en mand fra samme 
sted, Turstanus de Balimore 2 . Ja endog saa sent som i 1290 
ansøgte Maurits Macotere, som boede »ved verdens ende 
i Irland«, om tilladelse til at nyde Engelske borgerrettig- 
heder i Irland, saaledes som han og hans forfædre før havde 
gjort 3 . Ansøgerens navn er nordisk (Macotere d. e. Ottars 
søn) med det irske mac stillet foran for at betegne familie- 
navnet. Hele ansøgningen minder om Philip Mac Gothmonds 
omtrent samtidige skrivelse. Det synes klart, at Maurits 
Macotere ogsaa har været en Østmand, der som alle andre 
Nordboer i Irland nød engelske borgerrettigheder. Men 
Engelskmænd, som var gridske efter hans gods, har søgt at 
faa ham gjort til Irlænder for saa at kunne bemægtige sig 
hans eiendom, ligesom de søgte at gjøre med Philip Mac 
Gothmonds. Jeg skulde tro, at Maurits Macotere har boet 
i det sydvestlige Irland, i grevskabet Kerry, som passende 
kunde kaldes »Verdens ende«. En mand af samme familie- 
navn, Reginald Macotere, omtales i 1253 i Cashel. Han 
kaldes en aagerkarl, og kronen lægger af den grund beslag 
paa hans eiendom og kvæg 4 . Denne Reginald Macotere har 
vistnok ogsaa været en Østmand. Reginald, som den engelske 
fortegnelse over irske aktstykker kalder ham, maa ligesom 
det latinske Reginaldus være en oversættelse af det nordiske 
Ragnvald 5 . Ragnvald Macotere har sandsynligvis tilhørt 
samme slægt som Maurits Macotere. Derimod kan han 



1 S. Mary, I s. 222. 2 Mun„ s. 466. 
3 Cai. III s. 306. 4 Cai. II n. 959. 

5 Ragnvalds Taarn i Waterford kaldes nu almindelig »Regi- 
nald's Tower«. Giraldus, V s. 255 anm. 4. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 317 

næppe ha boet paa samme sted som denne. Thi Cashel, 
som ligger midt i det sydlige Irland i nordvest for Waterford , 
kunde vanskelig kaldes »verdens ende«. Ragnvald Macotere 
har sandsynligvis tilhørt en Waterfordslægt, som har havt eien- 
domme oppe i Cashel og derfra muligens har udbredt sig videre. 

Endnu i begyndelsen af det 14de aarhundrede udgjorde 
Nordboerne i Irland en egen nationalitet og følte sig frem- 
deles som Østmænd. Oplysning herom faar vi i et hidtil 
utrykt dokument af 25de febr. 1311, som rigsarkivaren i 
Dublin, James Mills Esq., med udsøgt velvilje har overladt 
mig en afskrift af. Aktstykkets indhold er følgende: 

En Englænder, Robertus le Waleys, har dræbt en mand 
i Waterford ved navn Johannes, søn af Yvor Macgillemory. 
Drabsmanden siger til sit forsvar, at den dræbte var Ir- 
lænder og følgelig ingen fri mand (purus Hibernicus et non 
de libero sanguine). Herimod nedlægger paa det offentliges 
vegne Johannes, søn af Johannes, søn af Robert le Poer, 
indsigelse. Han meddeler, at den dræbte og hans forfædre 
af tilnavnet Macgillemory lige fra den tid, da Henrik 2 
kom til Irland (1171), og indtil denne dag har staaet under 
engelske love og nydt engelske borgerrettigheder (legem Angli- 
corum in Hibernia usque ad hunc diem haberej. Som bevis 
for dette fremlægges Edward l's før nævnte fribrev til Øst- 
mændene i Waterford af 1282. Det oplyses ogsaa, at med- 
lemmer af familien Macgillemory ligesom andre engelske 
borgere har siddet i juryer og fungeret som dommere, og at 
et medlem af slægten, William Macgillemory, er en af kron- 
vasallerne i grevskabet Waterford. 

Derpaa følger et yderst interessant vidneprov angaaende 
familien Macgillemorys tidligere historie. Det bringer adskil- 
lige nye oplysninger om Englændernes erobring af Irland og 
giver os ogsaa et indblik i Østmændenes liv paa den tid. 
Jeg skal derfor gjengive hovedindholdet. Da Henrik 2 kom 
til Irland, boede der i Waterford en rig og meget mægtig 
mand (magnas, dives homo et valde potens) ved navn Ragn- 



318 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

vald (Reginaldus) Macgillemory, hersker over Waterford og 
omliggende distrikt 1 . Hans bolig laa nede ved havnen i 
nærheden af Ragnvaldstaarnet (Renaudescastel). Da nu Hen- 
rik 2 med sin flaade landede udenfor Waterford, lod Ragn- 
vald spænde to vældige jærnlænker over havnen for paa 
denne maade at hindre Englænderne i at komme ind i 
Waterford. Dette nyttede dog ikke noget; Englænderne kom 
alligevel ind i byen, og Ragnvald Macgillemory og hans til- 
hængere blev fanget og hængt som oprørere. Resten af ind- 
byggerne i Waterford blev ført ud af byen, og kongen an- 
viste dem en grund udenfor murene, hvor de reiste en by, 
som endnu i 1311 kaldtes Østmændenes By (villa Oustman- 
norum Waterford). 

En af slægten Macgillemory ved navn Geraldus havde i 
modsætning til sine slægtninge hele tiden vist sig tro mod 
Henrik 2. — Han boede, fortæller vidnerne, »i et taarn, 
som nu er meget gammelt og faldefærdigt, ligeoverfor Præ- 
dikebrødrenes kirke i Waterford«. — Ham gav kongen lov 
til fremdeles at bo i Waterford. Da Østmændene senere (i 
1174) søgte at nedsable den engelske befolkning i Water- 
ford 2 , stod Gerald Macgillemory ogsaa trofast paa Eng- 
lændernes side og kjæmpede mod sine egne landsmænd. 
Som løn for dette gav Henrik 2 Gerald Macgillemory og 
andre Østmænd af hans slægt i Waterford (tam sibi quam 
aliis de parentela sua Oustmannis Waterford) lov til at nyde 
samme forrettigheder som engelske borgere i Irland. 

Den i dette aktstykke meddelte fremstilling af Henrik 2's 
ankomst til Waterford kj endes ellers ikke med hensyn til enkelt- 
hederne. Men det er at mærke, at vidnerne i sin fremstil- 
ling er historisk unøiagtige. Ragnvald Macgillemory blev ikke 
fanget i 1171, da Henrik 2 kom til Waterford (18de okt.) 3 , 



1 Der tales i aktstykket om hans dominium og han kaldes 
selv dominus parcium illarum. 

2 Jfr. Giraldus Cambrensis, Expugnatio Hibernica, L. II c. III. 

3 Giraldus, Expugnatio L. I c. XXX. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 319 

men et aar tidligere, da Englænderne under jarl Strongbow 
for første gang landede udenfor byen (aug. 1170) 1 . De meget 
paalidelige Tigernachs annaler (fortsættelsen) og ligesaa Ulster- 
annalerne fortæller, som jeg før har nævnt, at Englænderne 
ved denne leilighed fangede Mac Gilla Muire, fæstningens 
aarmand. Giraldus Cambrensis fortæller, at man i Ragnvalds- 
taarnet fangede de to Sigtrygger, og efterat vaabnene var 
nedlagt, fangede man ligeledes Ragnvald og Maelsechlan 
O'Felan (fyrste af Desies). Sammenholder vi dette med 
vidneprovene i vort aktstykke, kan det ikke være tvivlsomt, 
at annalernes Mac Gilla Muire og Giraldus's Ragnvald er 
samme person og identiske med Ragnvald Macgillemory. De 
enkeltheder, som fortælles om denne høvdings tilfangetagelse, 
er der derimod, synes jeg, ingen grund til at tvivle paa. 
Man faar gjennem dem et lidet indblik i livet i Østmændenes 
byer. De havde, kan man se, et aristokratisk styre. Høv- 
dingerne boede i befæstede huse eller taarne, hvorfra de vel 
beherskede hver sin bydel. 

Slutningen af aktstykket, som desværre er delvis øde- 
lagt, taler om slægten Macgillemorys herkomst. Det siges, 
at den længe før Englændernes erobring var kommet til Ir- 
land fra Devonshire (venerunt in Hiberniam diu ante conque- 
stum quem predictus dominus Henricus fdius Imperatricis fedt 
in Hibernia). Landskabet Devonshire strækker sig, som be- 
kjendt, op til Bristolkanalen. Men i Bristol og Cardiff var 
der endnu i begyndelsen af det 13de aarhundrede en nordisk 
koloni, kanske mest kjøbmænd fra Dublin og Waterford, 
som havde nedsat sig der 2 . Byen Swansea maa ogsaa, det 
viser navnet (opr. Sweinesea), være grundlagt af Nordboer. 
Det ligger da nær at slutte, at der ogsaa paa sydsiden af 
Bristolkanalen har været nordiske kolonier, og at det var 
fra en af disse, slægten Macgillemory stammede. 

1 Expugnatio L. I c. XVI. 

2 Jfr. A. Bugge, Contributions to the Histoiy of the Norsemen 
in Ireland III. (Videnskabsselskabets Skrifter, Kristiania 1900). 



320 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Dette mærkelige aktstykke viser, synes mig, at Øst- 
mændene i Irland endnu ved begyndelsen af det 14de aar- 
hundrede ikke havde opgivet sin nationalitet, og at baade de 
selv og Englænderne forstod, at de var forskjellige fra Ir- 
lænderne. 

Endnu i det 17de aarhundrede nævnte man i Irland 
slægter, som var af nordisk oprindelse. Clonmacnois-anna- 
lerne, som blev oversat paa engelsk i 1627, siger saaledes 
(p. 258): »The ffamilies of Dalamares, Ledwitches, ffraynes 
and Cabyes are of the remnant of the Dånes that remaine 
in this Kingdome.« 

Efter hvad jeg i det foregaaende har udviklet, maa man 
slutte, at Nordboerne endnu i begyndelsen af det 14de aar- 
hundred bevarede sin nationalitet og følte sig som Østmænd 
i modsætning til Englændere og Irer. Men deraf følger ikke, 
at de ligesaa længe talte sit eget nordiske sprog. Netop i 
vore dage ser vi jo bedst i selve Irland, hvorledes de dan- 
nede klasser alle taler engelsk, men alligevel føler sig som 
fuldblods Irlændere. Jeg skulde tro, at det gik paa samme 
maade i middelalderen, og at nordisk sprog forsvandt en stund, 
om end ikke længe, før Østmændene ophørte at føle sig som 
Nordboer. 

Allerede før Englændernes erobring havde Nordboerne 
begyndt paa irsk vis at danne slægtnavne med Mac foran. 
I 1166 nævnes saaledes en G. Macgunnar (d. e. Gunnars søn). 
Han undertegner et gavebrev fra kong Diarmid til Alle- 
helgensklosteret ved Dublin og synes at ha været en Dubliner- 
geistlig. Senere — i det 13de aarhundred — bærer folk, 
som udtrykkelig kaldes Østmænd, hybride, halvt nordiske, 
halvt irske slægtsnavne som: Mac Ard or (d. e. søn af 
Arnthor), Mac lo t an (d. e. søn af Lodin), Mac Goth- 
mond (d. e. søn af Gudmund), Macotere (d. e. søn af 
Ottar), eller helt irske navne som Mac Foyde, Macduel, 
Mac Gillemory. Der er endog, som jeg siden skal tale 
om, eksempel paa, at det nordiske sun bruges i samme be- 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 321 

tydning som det irske mac til at danne familienavne. Et 
medlem af slægten Mac Gillemory kalder sig saaledes omkr. 
1225 Turkil sun Gillemory 1 . 

Forholdsvis faa Østmænd synes derimod i det 13de aar- 
hundred at ha baaret irske fornavne. Jeg ved kun at nævne 
et par eksempler, nemlig Macrad og Madgauen (Math- 
gamhan), som nævnes i et gavebrev fra 1225 sammen med 
flere Nordboer og selv synes at ha været Østmænd, samt 
Østmændene Gillecrist Macgillemory og Gylmhel (d. e. 
Gille Michael?) Maclotan 2 . Engelske fornavne blir derimod 
i det 13de aarhundred almindelige, ligesom den engelske ind- 
flydelse mere og mere synes at fortrænge den irske. Øst- 
mændene bærer navne som Hodo Macfoyde, Mauricius 
Macotere, Philip Mac Gothmond, William Mak- 
gillemory, Johannes Makgillemory. — Alle disse er 
mænd fra anden halvdel af 13de aarh. — Vi ser ogsaa, at 
Østmænd med nordiske navne giver sine børn engelske navne. 
Turkil Ostmannus har saaledes børnene Alanus 3 og Wer- 
burga 4 , og Arfin Mac Ardor har sønnen Walterus 5 , foruden 
en søn med det nordiske navn Wale 6 . I første halvdel af 
13de aarhundred synes nordiske navne endnu at være det 
almindelige. Men i anden halvdel af aarhundredet fortrænges 
de mere og mere af engelske navne eller ogsaa opstaar der 
hybride, engelsk-nordiske navne som Rogerus Olof 7 , Ricardus 
Olof 8 , Walterus Oluf 9 , Ricardus Ulkel 10 , Thomas Ulf 11 osv. 
Dog holder ogsaa nordiske navne sig ned gjennem hele aar- 
hundredet, ja endnu meget længere. Men det blir, som nævnt, 
mere og mere almindeligt, at Østmændene bærer engelske 
navne. 

Deraf at personnavnene er nordiske, kan man dog ikke 



1 Mary 1 246. 2 Mun. 143. 3 Mary I 227. 4 Mary I 477. 

5 Mary I 507. 6 Mary I 208, 209, 225, 832, 234. 

7 O. Sanct, 48 (1300). 8 Mary I 427 o. f. (ca. 1280). 

9 O. Sanct. 29 (ca. 1240). 10 Mun. 138 (1256). 

11 Mun. 85 (ca. 1225). 

Aarb. f. nord Oldk o? Hist. 1900. 22 



322 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

med sikkerhed slutte, at sproget ogsaa har været det. Mere 
afgj ørende er kanske maaden, hvorpaa navnene skrives. Man 
vil da lægge mærke til, at omkr. 1200 bruges endnu den 
nordiske diftong ei. I de Dublinske borgerruller fra omkr. 
1200 forekommer flere mænd med navnet Torstein, Turstein. 
Desuden findes ogsaa Swein og Aistein. Senere blir formerne 
Turstinus og Turstanus de almindelige. Dog nævnes i 1225 
en Turstein 1 og endnu i 1305 en Robertus Tursteyn 2 . Af 
andre personnavne kan mærkes Thorbjørn, som omkr. 1200 
skrives Turbeorn 3 . Dette viser, at navnet har været udtalt 
med J-lyd, bjorn. En saadan udtale, der bestemt viser hen 
til nominativsformen bjorn, kan næppe ha holdt sig, efter at 
nordisk sprog var ophørt at tales. 

Interessantere end selve navne er dog, synes mig, de 
tilnavne, som flere personer har. Omkr. 1200 nævnes i 
Dublin Ricardus bonde og en filius bonde*, Rodbertus Lital- 
prud 5 , Torsten utlag 6 . I 1213 nævnes Rogerus langhals in 
villa Ostmannorum 1 . Omkr. 1200 nævnes Thomas Ulf s , og 
omkr. 1244 forekommer Turkil, søn af Willelmus Wiking 9 . 
Alle disse navne er bestemt nordiske: bonde, litalprud (litil- 
pruår), ulf og wiking. Man kunde sige, at utlag var engelsk. 
Men omkr. 1300 forekommer en Rogerus Oullaw, som er 
Johanniterprior og følgelig Englænder. Dette viser, at Outlaw 
er den engelske form, men utlag den nordiske. Disse til- 
navne er ikke alene i sin oprindelse nordiske; men de kan 
vanskelig, synes mig, ha været brugt uden til en tid, hvor 
der taltes nordisk sprog. Man skulde altsaa af tilnavnene 
kunne slutte, at der endnu i første halvdel af 13de aar- 
hundred taltes nordisk sprog i Dublin. 

De faa og spredte oplysninger, som vi ellers gjennem 
de latinske dokumenter kan faa om sproget, synes ogsaa at 

1 Mary I 231. 2 Mun. 529. 3 Mun. 8, Elias fil. Turbeom. 

4 Mun. 28 og 33. 5 Mun. 10. 6 Mun. 6. 7 Mun. 475. 

8 Mun. 85 (jfr. Ricardus Ulf, ca. 1200; Mun. 28). 

9 Mary, I 234, 504. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 323 

vise, at der i første halvdel af 13de aarhundred blev talt 
nordisk sprog i Irland. Nordboerne i Irland kaldte, som før 
nævnt, sig selv Austmenn. I engelsk -latinske dokumenter 
forsvandt diftongen, og den almindelige form blev Ostmanni. 
Dog forekommer ved siden heraf formen Oustmanni. Øst- 
mændene i Dublin fik, som bekjendt, efter Englændernes 
erobring sin egen bydel at bo i; denne Østmændenes By 
kaldes Villa Oslmannorum. Østmændene selv vilde, hvis de 
efter 1170 endnu talte nordisk, kalde den Austmannabyr. 
Nu forekommer i to aktstykker fra 1192 og 1200 formen 
Houstmanebi 1 . Denne form viser med nødvendighed tilbage 
til det nordiske Austmannabyr. Det kan ogsaa mærkes, at 
»Østmændenes Bro« (Pons Ostmannorumj af Englænderne 
oversættes med »the Easterlings Bridge« 2 . Dette viser, at 
de har lært at forstaa betydningen af ordet Austmenn. Da 
Østmændenes By, som sagt, først opstod efter 1170, kan 
man heraf med sikkerhed slutte, at der endnu omkr. 1200 
blev talt nordisk sprog i Dublin. 

Fra omkr. 1225 findes der et gavebrev til Maria-klo- 
steret ved Dublin. Dette er undertegnet af: Polin sun Du- 
noch, Turkil sun Gillemory, Turkil maritus Doter og Helge 
sun David 3 . Turkil, Helge og Doter (Dottir) er jo ganske 
nordiske navne; Turkil sun Gillemory maa ha hørt til den 
fornemme Østmandslægt Mac Gillemory. Dette viser, at sun 
ikke kan være det engelske son, desuden forekommer det 
engelske ord aldrig brugt paa denne maade; sun maa være 
det oldnordiske sunr, som i navne almindelig forekommer 
uden nominativsmærke r. Da Turkil sun Gillemory, som nævnt, 
synes at ha tilhørt Østmandssl ægten Mac Gillemory, viser 
det, at sun her er traadt istedenfor det irske mac. Om dette 
ogsaa er tilfældet med andre navne, véd jeg ikke. Men naar 
sun saaledes forekommer, saa viser det i alle tilfælde, at 



1 Mun. 52 og 57. 2 Vogt, Dublin, 223. 

3 Mary I, 246. 

22* 



324 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET 1 IRLAND. 

der paa den tid, gavebrevet udstedtes, endnu taltes nordisk 
sprog i Dublin. 

Om der ogsaa i anden halvdel af 13de aarhundrede og 
senere blev talt nordisk sprog i Irland, det er det nu umuligt 
med sikkerhed at afgjøre. Jeg skal fremhæve, hvad som 
kunde pege i den retning. Østmændene i Waterford kaldes 
endnu i 1292 Eustmanni 1 , og i 1311 Oustmanni, hvilke former 
begge svarer til nordisk Austmenn. Og endnu langt ind i det 
14de aarhundred kaldes Østmændenes by i Dublin Villa Ousi- 
mannorum 2 . Ogsaa es'-diftongen bevaredes. I 1305 nævnes, 
som før omtalt, en Robertus Tursteyn. Dublins havn, hvor 
skibene lagde til, hed Steinen (Steinn). I det normanniske 
digt om Englændernes erobring kaldes stedet le Stein, Sleine*. 
Endnu i 1267 kaldes det term de Steijn; term, que vocatur 
Steyn*. Men i 1315 kaldes det Stanes, og dette blir siden 
den almindelige form. Dette viser kanske, at man endnu i 
1267 talte nordisk i Dublin. Lige udenfor Dublin laa den 
haug, hvor Østmændene holdt ting. Dette sted kaldes i la- 
tinske dokumenter fra det 13de aarhundred almindelig Teg- 
gemuta, Tegymuta (d. e. pingmdt), eller ved folkelig om- 
ændring Thingmonth. Herefter fik, ifølge Worsaae, det om- 
liggende sogn navnet »Sanct Andreas de Thengmote«. Ved 
siden af denne almindelige form forekommer en eneste gang, 
lidt efter 1250, formen Tengum fin suburbio Dublin, in pa- 
rochia Sancti Andree Apostoli, in Tengum) 5 . Denne form viser 
tilbage til oldn. dat. pi. pingum. Den synes, netop fordi 
den bare forekommer en eneste gang, at vise, ikke bare, at 
stedsnavne paa -um endnu brugtes, men ogsaa at man omkr. 
1250 ellers brugte dativ flertal paa -um. Man kan ind- 
vende, med eksempler fra Norge for øie, at stedsnavne paa -um 
findes, hvor -um er forsvundet som dativ -endelse. Men 
Tengum er intet fastslaaet stedsnavn i dette ords egentlige 



1 Cai. III s. 503. 2 Mary I 8 og 18. 3 Vogt, 216 f. 
4 Mun. 207, 489, 492. 5 Mun. 465. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 325 

betydning. Østmændene kaldte i dagligtale tinghaugen 
pingmdt, ikke d pingum. 

Til slutning kan mærkes en del stedsnavne med endelsen 
-gård. Husene i Dublin blev af Nordboerne kaldte gardr; 
hvilket i irske skrifter fra omkr. aar 1000 gjengives med 
garda, gardaibh (dat. pi.). Fra det 13de aarhundred har 
vi bevaret en del stedsnavne med denne endelse Fissegard 
(omkr. 1200) 1 , Taæsagard (1256) 2 og Apilgard (1316) 3 . De 
har sandsynligvis været bygaarde i Dublin. Jeg tør ikke 
benægte, at slige navne kunde bruges, efter at sproget var 
uddød. Men de synes ialfald at vise hen paa en overgangs- 
tilstand. 

Resultatet af den foregaaende udvikling er: Nordboerne 
i Irland bevarede sin nationalitet helt ind i det 14de aar- 
hundred. Sproget forsvandt noget tidligere. Dog synes der 
lige ned til midten af det 13de aarhundred at ha været talt 
nordisk sprog i Irland. Den anden halvdel af det 13de aar- 
hundred danner en overgangstilstand. Det sprog, som Øst- 
mændene da talte, var sandsynligvis en blanding af nordisk 
og engelsk, isprængt med en mængde irske ord. 

Mit maal med denne afhandling har været at vise, at 
der alt i det 10de aarhundred var saa megen forbindelse 
mellem Nordboerne og Irerne, at en gjensidig paavirkning 
kan ha fundet sted, og sikkerlig ogsaa har gjort det. Med 
andre ord, at det er sandsynligt, at irsk kultur i vikinge- 
tiden har paavirket Nordboerne i Irland og paa Hebriderne, 
og at den derfra har bredt sin indflydelse til Island og 
videre til Norge, Sverige og Danmark. Dernæst har jeg søgt 
at vise, at denne nybygd i det fjærne Vesten langt fra hjem- 
landet maa ha eiet en mærkværdig livskraft. Trods det 
stadige og intime samkvem med Irlænderne formaaede den 
nordiske befolkning at bevare sin nationalitet, sin politiske 



1 Mim. 26. 2 Mim. 138. 3 Mary II 358. 



326 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

selvstændighed og sit nordiske sprog i mere end tre hundrede 
aar, fra Turgeis's dage og helt ned til Englændernes erobring 
i 1170. Og selv efter den tid vedligeholdt Nordboerne i 
Dublin ogWaterford i mere end halvandet hundrede aar sin 
folkeeiendommelighed og følte sig som Nordboer, og i næsten 
hundrede aar efter erobringen vedblev de at tale sit fra 
fædrene nedarvede nordiske sprog. Endnu ved aar 1300 
kan vi tale om Nordboer i Irland. 

Til slutning vil jeg ikke undlade at frembære min bedste 
tak til professor dr. Alf Torp, som har havt den godhed at 
gjennemse mit manuskript og give mig mange vigtige oplys- 
ninger især om skrivemaaden af irske navne, til min far, 
professor Sophus Bugge, som ogsaa har gjennemseet min af- 
handling, til rigsarkivaren i Dublin, James Mills P^sq., og til 
Hubert Hall Esq., Public Record Office London, som har 
bragt mig i forbindelse med Mr. Mills. 

Følgende forkortelser forekommer hyppig i denne af- 
handling: 
Cai. = Calendars of Documents relating to Ireland, udg. af 

Sweetman, vol. I — III. 
Chron. Scot. = Chronicum Scotorum, udg. af William Hen- 

nessy, London 1866 (Roll's Series). 
Cogadh = Cogadh Gaedhel re Gallaibh (The War of the 

Gaedhil with the Gaill), udg. af dr. Todd, London 1867 

(Roll's Series). 
Expugnatio = Expugnatio Hiberniæ, i Giraldi Cambrensis 

Opera, vol. V, London 1867 (Roll's Series). 
F. M. = The Annals of the Four Masters of Ireland I— VII, 

udg. af O'Donovan (Dublin 1851). 
lnisfallen = Annales Inisfalenses, udg. af O'Conor, Rerum 

Hibernicarum Scriptores, vol. II. 
Keltische Beitråge = H. Zimmer, Keltische Beitråge I — III, i 

Zeitschrift fur deutsche Altertumskunde. 
Loch Cé = The Annals of Loch Cé, udg. af Hennessy, London 

1871 (Roll's Series). 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 327 

Mary = Chartul aries of St. Mary 's Abbey, Dublin I — II, 

London 1884 (Roll's Series). 
Minder = J. Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene 

i England, Skotland og Irland. 
Mun. = Historical and Municipal Documents of Ireland, 1172 

— 1320, London 1870 (Roll's Series). 
Normannerne = J. Steenstrup, Normannerne, I — IV. 
O. Sanct. — Registrum Prioratus Omnium Sanctorum, iuxta 

Dublin (udg. af Irish Archæological Society). 
Three Fragm. = Three Fragments, udg. af O'Donovan, Dublin 

1860. 
Tig. — The Annals of Tigernach, udg. af Whitley Stokes, 

Revue Celtique, vol. XVII— XVIII, og af O'Conor, 

Rerum Hibernicarum script., vol. III. 
Ult. — Annales Ultonienses, udg. af O'Conor, Rerum Hiber- 

nicorum script., vol. IV; og fuldstændig i Roll's Series 

af Mr. Hennessy og Dr. B. Mac Carthy, I — III. 
Vogt = L. J. Vogt, Dublin som norsk By, Kristiania 1896. 



Public Record Office, Dublin. Extract from Justiciary 
Roll, 3—7 Edward II mem. 18. 

1311, 25 februar. Waterford. 

Adhuc de Placitis de Corona et deliberacione Gaolae 
apud Waterford coram Johanne Wogan Justiciario Hiberniae 
die Jovis in crastino sancti Matthiae Apostoli anno regni 
Regis Edwardi filii Regis Edwardi, quarto. 

Robertus le Waleys sectatus de morte Johannis filii 
Yvor Macgillemory feloniter per ipsum Robertum interfecti 
etc. venit et bene cognovit quod predictum Johannem inter- 
fecit, Dicit tamen quod per ejus interfectionem feloniam com- 
mittere non potuit quia dicit quod predictus Johannes fuit 
purus Hibernicus et non de libero sanguine etc. Et cum 



328 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

dominus predicti Johannis cujus Hibernicus idem Johannes 
f'uit die quo interfectus fuit solocionem pro ipso Johanne 
Hibernico suo sic interfecto petere voluerit ipse Robertus 
paratus erit ad respondendum de solucione predicta prout ju- 
sticia suadebit. 

Et super hoc venit quidani Johannes filius Johannis filii 
Roberti le Poer, et dicit pro domino Rege quod predictus 
Johannes filius Yvor M c Gillemory et antecessores sui de 
cognomine ipsius Johannis filii Yvor Macgillemory a tempore 
quo dominus Henricus Rex filius Imperatricis quondam do- 
minus Hiberniae tritavus domini Regis nunc fuit in Hibernia 
antecessores de cognomine predicti Johannis filii Yvor Mac- 
gillemory legem Anglicorum in Hibernia usque ad hunc diem 
habere, et secundum ipsam legem judicari et deduci debent et 
solent. Et unde dicit quod predictus dominus Henricus Rex 
per cartam suam a tempore primi conquestus Hiberniae liber- 
tatem predictam omnibus de cognomine de Macgillemoryes dedit 
et concessit quamquidem cartam Dominus Edwardus quondam 
Rex Angliae pater domini Regis nunc per literas suas pa- 
tentes ratificavit et confirmavit. Et profert literas predicti 
domini Edwardi regis patris domini Regis nunc de confirma- 
cione predicta que hoc testantur in hec verba. 

[Nu følger Edward l's stadfæstelsebrev af 5te okt. 1283, 
trykt hos Worsaae, Minder s. 444. Isteden for Worsaaes 
Custumanni har dette haandskrift Oustmanni, hvilket er det 
rigtige.] 

Unde predictus Johannes filius Johannis filius Roberti le 
Poer petit pro domino Rege quod procedatur ad judicium versus 
predictum Robertum le Waleys pro morte predicti Johannis 
filii Ivor Macgillemory qui est de stirpe predictorum Gillecrist 
Macgillemory Willelmi et Johannis Macgillemory quos pre- 
dictus dominus Edwardus Rex pater domini Regis nunc lege 
Anglicorum in partibus Hibernie uti et per hujusmodi legem 
deduci concessit prout in predictis litteris patentibus plenius 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 329 

continetur 1 . Et Justiciarius hic etc. plenius volens certiorari 
pro quali predictus Johannes filius Yvor Macgillemory habe- 
batur dum vixit et utrum ipse et antecessores sui a tempore 
confectionis cartarum predictarum poni consueverant in ju- 
ratis et assisis sicut et ceteri Anglici de partibus Hibernie 
necne, processit ad inquirendum super premissis plenius veri- 
tatem per Juratores subscriptos videlicet Johannem le Bu- 
tiller Johannem filium Warini milites Adam le Poer juni- 
orem Henricum de Whitfeld Reymundum le Tailleur Johannem 
de Barry Thomam le Poer de Boryn Bartholomeum de Kerdif 
Philippum filium Johannis de Norragh Henricum Ruddeberd 
Johannem Barun de Porthallok Willelmum Savage Matheum 
Belescot Thomam de Norhampton et Galfridum filium David 
qui jurati dicunt super sacramentum suum quod a tempore 
quo predictus dominus Henricus Rex filius Imperatricis primo 
venit in Hiberniam pro conquestu faciendo fait quidam magnas 
nomine Reginaldus Macgillemory qui fuit dives homo et valde 
potens in comitatu isto et fuit manens apud Renaudescastel 
prope portum de Waterford ubi modo est antiqua mota de- 
serta et ipse Reginaldus audiens de adventu predicti domini 
Henrici Regis filii Imperatricis etc. in Hiberniam pro con- 
questu faciendo etc. et quod idem dominus Henricus Rex ordi- 
navit applicare cum exercitu et navigio suo in portu Water- 
ford et in dominio ipsius Reginaldi Macgillemory, idem Regi- 
naldus condere fecit tres magnas cathenas ferreas, quamlibet 
earum de tanta longitudine quanta tune fuit latitudo portus 
Waterford inter predictam motam que vocatur Renaudecastel 
ex parte Weyseford et terram de Dunbrothy ex opposito que 
est in libertate Waterford, et predictas tres cathenas portare 
fecit ultra portum predictum et quamlibet cathenarum illarum 
ex utraque parte portus tendere fecit et firmare, intendens per 
ingenia illa impedire predictum dominum Henricum Regem 
magnum et exercitum suum ne ibidem possent applicare. Et 



1 Jfr. fribrevet af 1283. 



330 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

cathenis illis non obst(an) 1 tibus predictus dominus Henricus 
Rex cum navigio et exercitu suo ibidem applicuit, et cito 
postea idem dominus Henricus Rex cepit predictum Regi- 
naldum Macgillemory dominum parcium illarum qui cathenas 
illas construxit et ipsum et omnes suos adherentes in comi- 
tiva sua inventos ducere fecit ad villam Waterford, qui 
omnes cito postea per judicium Curiæ ipsius domini Henrici 
Regis pro eorum rebellione tracti fuerunt et suspensi. Et 
omnes alii quos idem dominus Henricus Rex manentes in- 
venit in predicta villa Waterford per ipsum dominum Henri- 
cum Regem expulsi fuerunt extra eandem villam excepto uno 
solo fideli homine de cognomine des Macgillemoryes qui vo- 
cabatur Geraldus Macgillemory qui semper fideliter se gessit 
ad pacem ipsius domini Regis et qui fait manens in quadam 
Turri que modo est valde antiqua et diruta ex opposito ec- 
clesie fratrum predicatorum infra muros ville Waterford. Et 
idem dominus Henricus Rex assignavit certa loca extra muros 
ville predicte singulis eorum quos sic expulsit a villa pre- 
dicta ad faciendum ibidem mansiones suas. Et ipsi sic ex- 
pulsi construxerunt quamdam villam ibidem que modo vocatur 
villa Oustmannorum Waterford et infra muros ville predicte a 
qua ipsi sic expulsi fuerunt feoffavit de tenementis ipsorum 
sic expulsorum diversos homines de comitiva sua et diversas 
libertates eis concessit. Et pro magna fidelitate quam pre- 
dictus dominus Henricus Rex invenit cum predicto Geraldo 
Macgillemory qui fuit manens in predicta Turri infra muros 
predicte ville Waterford non expulsit ipsum Geraldum Mac- 
gillemory set concessit ei vitam et membra et quod ipse et 
sui manere possent in villam predictam sicut prius manserunt. 
Et postea per lapsum temporis post reditum predicti Henrici 
Regis . . 2 contigit quod burgenses predicti ville de Water- 
ford et uxores et alii de familia eorum quodam die . . exie- 



1 ( ) er borte i orig., men udfyldt af udg. 

2 . . betegner, at noget er borte i orig. 



NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 331 

runt muros ville predicte causa ludendi in campis et omnes 
de predicta villa Oustmannorum (expul)si ut predictum est 
inierunt consilium ut burgenses ville predicte et suos inter- 
ficerent et consilium illud (effece)runt in actum et interfecerunt 
die illo omnes burgenses ville predicte quos extra muros in- 
venerunt et eorum uxores ceperunt et cum ipsis duxerunt ob 
quod orta fuit guerra inter ipsos de villa Oustmannorum 
Waterford qui predictos burgenses sic interfecerunt et illos 
qui residui fuerunt infra muros ville predic(te) (ob) occisionem 
predictam et duravit guerra et dissensio illa per magnum 
tempus. Et predictus Geraldus Macgille(mory) qui fuit ma- 
nens in predicta Turri infra muros ville predicte fideliter et 
viriliter per se et suos custod(ivit Turrim) predictam et eam de- 
fendidit tam contra omnes predictos Oustmannos primo ex- 
pulsos ut predictum est etc. d(e) qui bus aliqui fuerunt pa- 
rentes ipsius Geraldi quam contra quoscunque alios qui fu(erunt) 
ex parte predictorum Oustmannorum usque ad iteratum ad- 
ventum domini Henrici regis in Hiberniam. Et quando d(omi- 
nus) Henricus Rex in adventu * suo apud Waterford audivit 
de magna fidelitate predicti Geraldi Macgillemor(y) qualiter 
bene se gessit in defensione ville predicte tam contra Oust- 
mannos qui fuerunt de parentela et (stirpe) ipsius Geraldi Mac- 
gillemory quam contra omnes alios Oustmannos primo ex- 
pulsos etc. ut predictum est, id(em) dominus Henricus Rex 
ad instanciam et rogatum ipsius Geraldi Macgillemory con- 
cessit tam sibi quam aliis de parentela sua Oustmannis 
Waterford quod ipsi a tempore illo legem Anglicorum in 
Hibernia haberent et secundum ipsam legem judicati et de- 
ducti fuissent. Requisiti si predictus Johannes filius Yvor 
Macgillemory quem predictus Robertus le Waleys interfecit 
sic de stirpe predicti Geraldi Macgillemory cui predictus do- 
minus Rex l(iber)tates predictas concessit, dicunt quod sic. 
Requisiti si predictus Johannes, filius Yvor Macgillemory 
s(ive) al(iquis) antecessorum suorum post cartam et confirma- 
cionem predictas poni consueverunt in juratis et assisis sicut 



332 NORDISK SPROG OG NORDISK NATIONALITET I IRLAND. 

Anglici etc. dicunt quod quidam Willielmus Macgillemory con- 
sanguineus predicti Johannis est liber ten(ens istius) comitatus 
et tenet omnes terras suas de domino Rege in capite in eodem 
comitatu faciendo . . comitatu Waterford de comitatu in 
comitatum. Et tam predictus Johannes quam predictus Wil- 
lielmus hactenus poni consueverunt in juratis et assisis sicut 
et ceteri Anglici comitatus etc. Requisiti si aliquis de stirpe 
et cognomine predictis hactenus interfectus fuit et ille qui 
ipsum interfecit captus et in curia domini Regis de morte 
illa arenatus, dicunt quod quidam Robertus filius Batyn le 
Poer tempore domini Edwardi quondam Regis Anglie patris 
domini Regis nunc interfecit quendam Gillecrist Macgillemory 
et de morte illa arenatus fuit in curia domini Edwardi Regis 

primi quod clericus fuit et quod non . . ordinis qui 

tune fuit . . . jurati etc. quod . . Macgillemory . . . jurati etc. 
coram vicecomite Waterford . . . comitatu isto et similiter ad 

dicendum quia predictus Robertus le Waleys in 

inquis . . . interfecit ut predictum est. Requisiti a qua . . . 
Macgillemory primo venerunt et utrum . . . Hibernie in . . . 
hactenus (dicunt) quod . . venerunt de Devonia in Hiberniam 
diu ante conquestum quem predictus dominus Henricus filius 
Imperatricis fecit in Hibernia etc. Ideo predictus Robertus 
le Waleys recommitatur Gaole pro judicio suo exspectando etc. 
a die Pasche in XV dies ubicunque etc. Et datus est ei dies 
de judicio suo audiendo coram etc. Postea de gratia etc. pre- 
dictus Robertus le Waleys dimittitur per manucapcionem. Et 
de ejus manucapcione patet in Rotulo de manucapcione de 
hoc termino etc 1 . 



1 Aktstykket er aftrykt ordret efter den afskrift, som rigs- 
arkivar James Mills i Dublin har sendt mig, og med bi- 
behold af dens eiendommeligheder, f. eks. snart ae, snart e. 



< 




AARBØGER 



FOR 



NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE. 



UDGIVNE AF 





DET KONGELIGE 






NORD] 


SKE OLDSKRIFT 


-SELSKAB. 




< 




1901. 


7.7.5 


1 






II. RÆKKE. 


tf" J 








16. BIND. 


^^(\ 


X 





KJØBENHAVN. 

I COMMISSION I DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL. 

THIELES BOGTRYKKERI. 



u^ 



INDHOLD AF AARGANGEN 

1901. 



Side 

Ivar Hertzsprung: Et Par sønderjydske Træskærerarbejder fra 

det 13. Århundrede 1 

Hans Kjær: To nye Mosefund fra Jærnalderen. (Fund fra Kamp- 
steder) 26 

Jakob Jakobsen: Shetlandsøernes Stednavne 55 

Kr. Kålund: Om håndskrifterne af Sturlunga Saga og dennes 

enkelte bestanddele 259 

J. B. Løffler: Fremstillinger af Legemets Forkrænkelighed paa 

vore Gravstene fra det 16.— 18. Aarhundrede 301 

Sofus Larsen: Et Par Bemærkninger til Roskildekrøniken 307 

I Texten er der indtrykt følgende Afbildninger: 

S. 1—6: Dele af Altertavlen i Hyrup Kirke, ved Flensborg. 

S. 9: Runer, indskaarne paa Hyrup Altertavle. 

S. 11—16: Dele af Altertavlen i Nørre Haksted Kirke, ved Flensborg. 

S. 31—36: Oldsager i Fundet fra Illemose, Fyen. 

S. 44—52: Oldsager i Mosefundet fra Krogsbølle, Fyen. 

Afbildningerne S. 9, 31—52 ere tegnede og chemityperede af Prof. 
Magnus Petersen, de øvrige ere Zinkographier efter Photographi, ved 
Pacht & Crone. 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER 
FRA DET 13. ÅRHUNDREDE. 

AF 

IVAR HERTZSPRUNG. 



I to landsbykirker i Flensborgegnen, Hyrup og Nørre 
Haksted, er skibets østlige væg bleven smykket på en sær- 
egen måde, idet man langs henunder loftet har anbragt en 
række træskårne relieffer, fremstillende Kristi lidelseshistorie. 
Af disse værker, der hidtil kun kortelig ere omtalte i littera- 
turen 1 , skal i det følgende gives en beskrivelse i tilslutning 
til fotografiske gengivelser og dertil knyttes en arkæologisk 
undersøgelse af deres alder og hjemstavn 2 . 

I Hyrup kirke, godt en milsvej sydøst for Flensborg, 
sad disse relieffer indtil 1892 endnu på deres oprindelige 
plads; men ved en i dette år foretagen »restauration« blev 
denne kirkens ejendommeligste og ærværdigste prydelse tagen 
ned, ved oversavning delt i tre dele og anbragt i skibets 
vestende på den sydlige og vestlige væg, for største delen 
inde under et pulpitur 3 . Indfatningen om reliefferne består 



1 Trap : Slesvig II. 480 ; R. Haupt : Die Bau- und Kunstdenk- 
måler der Provinz Schleswig-Holstein I (Kiel 1887), s. 311, 290; 
Matthåi: Zur Kenntnis der mittelalterlichen Schnitzaltåre Schles- 
wig-Holsteins (Leipzig 1898) passim; prof. Haupt i Beilage zur 
(Miinchener) Allgemeinen Zeitung 1899 nr. 271 (27. nov.). 

2 I Hyrup og Norre-Haksted var jeg første gang i aug. 1898, 
anden gang i okt. 1899: i N.-H. var jeg atter i aug. 1900. 

3 Den tidligere tilstand kender jeg dels af det nævnte værk 
af Haupt, dels af et par ældre fotografier, som professor Haupt 
har vist mig den velvilje at sende mig, samt af et par fotografier, 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. \ 



2 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ARH. 

af søjler, der bære tredelte rundbuer, mellem hvilke rummet 
udfyldes af reliefornamenter; derimod ere såvel de planker, 
der dannede bagklædning, som de fire bjælker, hvoraf rammen 
bestod, bortkomne ved flytningen. De bevarede dele have 
følgende dimensioner: samlet længde 6,35 m. (til sammen- 
ligning tjener, at skibets bredde er 6,92 m.), fra midte til 
midte af søjle 0,88 å 0,925 m., højde 1,02 å 1,03 m. 1 , relief- 
højde omtr. 9 cm. — Alt er egetræ (undt. nogle ny tilsatte 
smådele, se ndfr.). 

Oprindelig må i hvert fald reliefscenerne have været 
malede; det kan således sluttes deraf, at skæg flere gange 
kun er gengivet ved noget fremstående på kinden uden an- 
givelse af hår (Kristus i opstandelsesscenen, en af røverne 
og en af bødlerne). Det ses da også på de nævnte ældre 
fotografier, at de før 1892 havde flere farver (ornamenterne 
ses ufarvede eller ensfarvede); nu ere kun yderst få, svage 
farvespor fundne 2 , og det er endda tvivlsomt, om disse, der 
ikke have kridtgrund, hidrøre fra den oprindelige farvegivning. 



som arkitekt John Dich har taget af »opstandelsen« og »kvin- 
derne« tilligemed to af søjlerne og to af ornamentstykkerne, medens 
kirken var under reparation og skjæringerne henlå på loftet, og 
som han ligeledes velvilligst har overladt mig. Det ses af prof. 
H.s fot., at rammen bæres af to, for enden afrundede, flade, kant- 
stillede plankeender , der ere indstukne i muren (desuden ses på 
midten en senere tilsat jærnstang, hvis ene ende er fastgjort til 
loftsbjælken, medens den anden er bøjet under underbjælken). 

1 Haupt angiver højden til 1,1 m., hvilket vistnok må være 
en trykfejl for 1,2 m., hvortil den oprindelige samlede højde be- 
regnes ved hjælp af prof. H.s fot. og mine mål; længden angiver 
Haupt til 6 m. 

2 Rødt mellem læberne på den forreste kriger ved »tilfange- 
tagelsen« og på fanen ved »opstandelsen«, højrødt i udyrets gane og 
på søjlen længst til højre, gråt på Kristi kjortel ved »opstandelsen« ; 
desuden på flere steder hvid farve, men om denne savner jeg speci- 
ficerede notitser, da det nemlig ved mit besøg blev mig fortalt af 
præsten, at skjæringerne indtil 1892 vare hvidmalede, hvilket de 
skulde være blevet for omtr. 40 år siden (her foreligger vistnok en 
forvexling med Nørre Haksted, se ndfr.). 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDEK FRA DET 13. ÅRH. 



3 



Skjæringerne fremtræde nu med »spejl« i træet, især for orna- 
mentstykkernes vedkommende. På mange steder i reliefferne 
ses små runde trænagler, som dels synes at være anbragte 
for at fastholde dem til bagklædningen, dels måske kun ud- 
fylde huller, der ere borede for at hindre træet i at revne. 
I tilslutning til hosstående gengivelser af mine fotografier 
hidsættes en kort beskrivelse af hver enkelt af de syv frem- 
stillinger med angivelse af alle nye smådele. Deres nuværende 
rækkefølge, hvori de her nævnes, er den samme som fer 1892, 
hvilket fortjener at omtales, da scenerne efter »gravlæggelsen« 
kunne tænkes ordnede på forskellig måde. 





Fig. 1. 



Fig. 2. 



Tilfangetagelsen (fig. 1). Judas vil kysse Kristus, 
der strax gribes om armen af en kriger; bag Kristus kommer 
apostlen Peter og hugger efter det højre øre på den intet- 
anende Malchus, der vender ryggen til de andre, medens 
han bøjer sig forover og i hænderne holder en lang kølle 
nedadvendt; til højre for denne gruppe står en enkelt figur, 
en kriger med et spyd rettet mod Peter. — Forskellige dele 
af denne scene ere løst skårne og påsatte, således den enligt- 
stående krigers sværd, spyd og hjælm (hjælmen var før 1892 
fejlagtig sat på Peters hoved). Klingen på Peters sværd er 
af fyrretræ og hidrører fra den nyeste tid (den ses ikke på 
prof. H.s fot.). 

1* 



4 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ARH. 

Hudstrygelsen (fig. 2). Den tornekronede Kristus er 
ved hænderne bunden til en pæl; ved hver side står en bnddel, 
som svinger et køllelignende ris. — I denne fremstilling hid- 
rører fra den nyeste tid: den ene fodspids af bøddelen til 
højre (og tilhørende del af fodstykket), samme figurs rudi- 




Fis. 3. 



mentære hænder med riset ligesom størstedelen af den anden 
bøddels ris. 

Nedtagelsen (fig. 3). Kristi højre arm er gjort fri og 
holdes ømt af Maria, medens hans legeme støttes af en mand 
(Josef fra Ariinathæa); imidlertid er en anden, som ligger på 
korset, ifærd med ved hjælp af en tang at udtage naglen af 
dsn venstre hånd, medens en tredje (Nikodemus) på samme 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ARH. 5 

måde søger at frigøre fødderne. Under korsets venstre arm 
står Johannes sørgende. Til hver side ses på et kors, der 
ligesom Kristi har T-form, en røver med bagbundne hænder, 
kun ophængt i armene; på skinnebenene er mærker af slagene, 
der have ramt dem. 




Fig. 4. 



Gravlæggelsen (fig. 4). I den åbne sarkofag sænke 
to jøder (Josef og Nikodemus) Kristi lig; til siderne stå 
Maria og Johannes sørgende. 

Opstandelsen (fig. 5). Kristus har rejst sig og træder 
ud af graven, idet han sætter den venstre fod og korsstaven 
med fanen på en af de tre sovende krigere; i højre hånd 
holder han et skriftbånd. Som en selvstændig fremstilling 



b ET PAR SØNDERJYDSKE TKÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ARH. 

ses til højre herfor Gudfader svævende i en sky, holdende 
et skriftbånd, og under ham en engel. — Klingen på sværdet 

til hejre hidrører fra den nyeste 
tid (arkitekt Dichs ovennævnte 
fotografi fra 1892 viser en lige, 
tveegget klinge), hvorimod såvel 
klingen tilvenstre som et ind- 
fældet stykke i en af krigernes 
ben snarest må anses for op- 
rindelige enkeltheder. 

Kvinderne ved graven 

(fig. 6). Engelen har sat sig på 

den tomme grav; han holder i 

højre hånd et palmeblad (?), og 

med venstre peger han ned i kisten, da de tre kvinder nærme 

sig; den forreste bøjer sig lidt forover og løfter på ligklædet, 

der ligger over kanten af graven; de bære alle salvegemmer, 




Fis. 5. 





'is. 6. 



Fig. 7. 



-den bageste (der er skåret i et træstykke for sig) tillige et 
røgelsekar. — Ny er den yderste del af Engelens venstre 
vinge. Den midterste kvindefigurs højre side er skåret i to 
stykker, der ere tappede fast på det øvrige. 

Underverdenen (fig. 7). Kristus står foran Helvedes 
gab, træder på djævelen og støder sejrsfanens stang i udyret; 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ARH. 7 

han griber om håndleddet på en nøgen mand (Adam), der 
står forrest i gabet og fatter en kvinde (Eva) om håndleddet; 
desuden ses bag dem tre hoveder. Endelig ser man atter 
bag Kristus Adam og Eva, der træde ud af en port 1 . — 
Ny er fanen. 

Såvel mænd som kvinder bære gennemgående en lang 
kjortel med halvvide, for håndleddene snævre ærmer, om 
livet et bælte eller en rem (Malchus og bødlerne have kortere 
kjortel). Over kjortelen bære engelen og kvinderne på bægge 
skuldre en kåbe, der for engelens vedkommende sammen- 
holdes af et lille bånd med en rund knap på midten; apost- 
lene have en kappe, der lader højre arm fri. Kvindernes 
hoved dækkes af et blødt klæde, flere af mændene bære den 
ejendommelige, spidse jødehat. 

Som korsfæstet er Kristi eneste klædningsstykke et klæde 
om lænderne, bundet i en knude ved højre hofte og så langt, 
at venstre knæ er dækket. Både her og ved hudstrygeisen 
er Kristus tornekronet. 

Særlig opmærksomhed fortjene de rustede krigere, som 
vi finde i to af scenerne, fordi deres udstyr hjælper til en 
tidsfæsteise af værket. Vogterne ved Kristi grav bære brynje 
med hætte over hovedet og handsker i fortsættelse af ærmerne; 
underbenene dækkes sandsynligvis af brynjehoser; lige neden- 
for knæerne ses to smalle tværbånd, der vistnok må være den 
nederste, snævre del af korte buxer. De have hvælvede tre- 
sidede skjolde, forneden spidst tilløbende, foroven lige afskårne 2 , 
men dog med afrundede hjørner; deres længde er omtrent som 
fra skulder til midt på låret; de to af krigerne (ved den tredje 
er det udeladt af mangel på plads) holde sværd med rund 
knap, kort fæste, kort, lige parerstang og krumme, eeneggede 
klinger. Ved »tilfangetagelsen« ere de to krigere klædte på en 
lidt anden måde end de tre nys omtalte; hos dem kommer 



1 Det er næppe rimeligt, at der skulde være ment andre end 
de nævnte personer. 

2 De to ere urigtigt perspektivisk tegnede. 



8 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

nemlig kjortelen til syne nedenfor ringbrynjen og dækker 
knæerne; det sværd, som den ene bærer i skede ved venstre 
side, er ikke af form som de forannævnte, men af almindelig 
type, lige og tveegget (på Peters sværd er klingen ny); den 
samme kriger bærer en løst påsat • kedelhat« (kun ufuld- 
stændig bevaret). 

Indfatningens søjler have trapezkapitæl med afrundede 
hjørner, en firkantet dækplade foroven, en ring forneden; 
skaftet er kun trek vart-run dt; foden er formet ganske som 
kapitælet, kun med de tre led i den omvendte orden. Hver 
søjle er skåren i et stykke, der fortsætter sig bag om orna- 
mentstykkerne helt op til disses øverste rand, fastholdt af 
jærnsøm, der synes oprindelige. Buerne med de mellem- 
liggende ornamenter og en rundstav med hule snoninger 
langs overkanten 1 , ere udskårne i flade træstykker af omtr. 
1,7 cm.s tykkelse på den måde, at de buehalvdele, der bæres 
af samme søjle, med alt det mellemliggende, ere skårne i ét 
stykke. Over midten af hver bue (altså hvor to stykker 
træ støde sammen) er påsat en sexbladet, lidt fremspringende 
roset, fastholdt ved et jærnsøm; dens tværmål er omtr. 12,5 cm.; 
de fem af rosetterne ere kun delvis bevarede. På professor 



1 Sådanne hule snoninger findes f. ex. på to små hjørnesøjler 
på den ene af stolperne fra Velling kirke (Nationalmuseet nr. D 2718 ; 
på afb. i Å. f. n. O. 1894. 392, ses disse snoninger ikke). Lignende 
hule snoninger findes f. ex. på gesimsplankerne fra Vrigstad kirke 
i Småland (afb. Svenska Konstminnen H. 5, Stockholm 1888, pi. 4 
og derefter delvis Å. f. n. O. 1894. 386), på et tidlig-gotisk ciborium, 
som Høy en har set i Tvilum kirke (Høyens notitsbøger i National- 
museet, nr. 9 side 25), et par glaserede tegl fra Vitskøl klosterkirke 
(nævnt J. B. Løffler: Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke, Kbh. 1900, 
side 13); også i sten forekomme de, f. ex. på døbefonten i Bjersjo 
kirke i Skåne (se Wimmer : Døbefonten i Åkirkeby kirke. Kbh. 1887, 
pi. III fig. VI og VII) , en portalsøjle i Skjern kirke , Middelsom 
herred, Viborg amt (tegn. af M. Borch i Nat. Mus.), søjlebaserne 
under tårnet i Fjenneslevlille kirke (J. B. Løffler: Sorø Akademis 
Landsbykirker, Kbh. 1896, fig. 2, side 16), en portalsøjle på »den 
gyldne port« i Freiberg domkirke i Sachsen. 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 9 

Haupts fotografier ses, at underplanken i rammen har haft 
lignende rosetter indskårne under hver sejle og under midten 
af hvert relief. 

Ornamenterne 1 mellem buerne vise i gennembrudt relief 
symmetrisk ordnede, indbyrdes forbundne, romanske akanthus- 
blade, delsen face-stillede (palmettelignende), dels profilstillede; 
kun sjældent er et blad ført hen under et andet 2 ; i hvert 
felt er ordningen ændret. Hvert af ornamentstykkerne er ved 
buernes toppunkter mærket med 
temmelig dybt og groft indskårne | / 
romertal fra I til VII (det kan 
desto værre ikke afgøresved hjælp 
af de ældre fot., om disse tal 
have været der før 1892). Hvor 
to buer mødes over en søjle er 
indskåret (langt svagere end ro- 
mertallene) i rækkefølge en af de første runer i futharken og 
på den tilsvarende abakus den samme rune (r mangler bægge 
steder, vel fordi man her anså en nummerering for overflødig) 3 . 




1 Af ornamentstykket, længst til venstre findes papirsaftryk, 
og gibsafstøbning derefter, i Nationalmuseet. 

2 Disse bladformer forekomme vel ganske jævnligt i sten- 
skulptur i Danmark som i udlandet, men de vi sysle med, ere 
dels samlede på ejendommelig måde for at danne fyldemønster, 
dels bære de præget af at være træskårne; lignende træskårne 
ere naturligvis fåtallige, da slige sager jo ere sjældne fra en så 
tidlig tid; jeg kan nævne, at de findes på en romansk alterbords- 
forside i Egvad kirke ved Åbenrå (af b. Haupt anf. v. I. fig. 37 — 38 ; 
fot. i Nat. Mus.), samt på den ene gavl af det tidlig-gotiske alter 
i Slesvig Domkirke. I Norge synes de at indtage en beskeden 
plads ; lignende blade , men i betydelig plumpere sammenstilling, 
ligesom selve bladene synes mere råt udførte med huljærn, findes 
på portalen fra Tuddals kirke ; denne kaldes af Dietrichson (De 
norske stavkirker, Kria. og Kbh. 1892, s. 423, fig. 295) »vor middel- 
alderske træskjærerkunsts dybeste forfald omkring 1370«. 

3 Aftryk af disse runer i plastilina og derefter gjorte gibs- 
afstøboinger findes i Nationalmuseet ; fig. 7 er af professor Magnus- 
Petersen tegnet efter disse samt blyantsgnidebilleder. 



10 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

Et arbejde af ganske lignende art som det ovenfor be- 
skrevne findes i Nørre Haksted kirke, et par mil sydvest 
for Flensborg og kun få mil fra Hyrup 1 . Her sidde passions- 
reliefferne endnu på deres oprindelige plads over korbuen. 
Under tredelte buer, hver indesluttet i en rundbue og båren af 
søjler, ses her 4 scener til hver side for et midtrum af omtrent 
0,47 m.s bredde (altså 1 scene mere end i Hyrup); på midten 
er fastgjort et lille krucifix; rammen dannes af fire egebjælker 
(10 X 14 cm.), der ere således sammenføjede, at de vandrette 
bjælker med en kam ere stukne igennem de lodrette og fast- 
holdte af en rund træpløk; bagklædningen dannes af lodret- 
stillede planker (omtr. 24 cm. brede, et par cm. tykke), der 
foroven og forneden ere indstukne i en not i de vandrette 
bjælker 2 og indbyrdes således forbundne, at hver af dem 
med sin ene, tyndere side er indstukken i en not (omtr. 2 cm. 
dyb og 0,7 cm. bred) i naboplankens tykkere side. Det hele 
bæres af fire store murhager af jærn; den sydligste er dog 
nu sprængt, da bjælken her har slået sig så stærkt, at den 
er sunken næsten 13 cm. Søjlerne ere indstukne i de vand- 
rette bjælker; iøvrigt sammenholdes de mindre dele ved store 
jærnnagler (reliefferne til bagklædningen, buestykkerne i falsen 
i overbjælken). 

Målene ere: fuld længde 6,71 m. (skibets bredde 6,87 m.), 
højde 1,25 m., fra midte til midte af søjle omtrent 0,75 m. 
Reliefferne ere skårne i egeblokke af mål omtrent 0,55 X 0,84 
X0,12 m.; forskellige smådele ere løst skårne. 

At reliefferne oprindelig have været malede, må anses 
for utvivlsomt; herpå tyder det også, at f. ex. Kristi skæg i 



1 Haupt anf. værk I. 290. 

2 På midten af den underste bjælke er bagsiden af noten 
skåret bort i en længde af omtr. 0,42 m. uden at det ses, hvorfor 
det er sket. Langs ned ad midten bagpå rammen og bagklæd- 
ningen er fastslået et brædt af 9,5 cm s bredde, 2 cm.s tykkelse, 
afsavet forneden ; det ses forneden, hvor det er fæstet med en af 
de gamle jærnnagler. Om udskjæringerne på midten i forsiden af 
de vandrette bjælker se s. 15. 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 11 

den første scene kun er udskåret som noget fremstående på 
kinder og hage uden angivelse af hår (o: på ganske lignende 
måde som ved nogle af figurerne i Hyrup). De nuværende 
farver skyldes en moderne overmaling, der skal være fore- 
tagen mellem 1848 og 64; sandsynligvis er det endnu muligt 
at fremdrage rester af den oprindelige farvegivning, da der 
på enkelte steder, hvor jeg forsøgte en afskrabning, viste sig 
ældre farver 1 . 



lir II 


■1 : *'*p% 
A il 


flr' ^Bl i ■ ^B 





Fig. 8. 

Som allerede nævnt ere fremstillingerne af lidelseshistorien 
her otte i tal, nemlig de samme som i Hyrup og desuden 
»domfældelsen«; rækkefølgen er dog noget afvigende, idet 
»kvinderne ved graven« går forud for »opstandelsen«, hvortil 
grunden må søges deri, at påskeberetningen i evangelierne ind- 
ledes med kvindernes besøg. 

Tilfangetagelsen (tig. 8 i). Judas kommer bagfra og 



1 På søjlekapitælet mellem »hudstrygeisen« og »nedtagelsen« 
sporedes flere lag: hvid, lysgrøn, mørkgrøn, rødbrun på tyk, lys 
undermaling; på Marias arme fandtes kødfarve (her er ved sammen- 
føjningerne af figurens enkelte dele anvendt lærredsklude, hvorpå 
farven er malet) ; på buerne umiddelbart til højre for midtrummet 
fandt jeg igen den rødbrune farve, på fladerne mellem dem en lys, 
stærk grøn farve. En mørk, næsten højrød farve ses på under- 
siden af det fremspringende fodstykke under »gravlæggelsen«, i 
»underverdenens« vinduer og på den midterste del af underbjælkens 
bagside samt på det her anbragte lodrette brædt. 



12 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

vil kysse Kristus, hvis venstre hånd allerede gribes af en 
ubevæbnet mand, der truende løfter sin højre; Peter, der står 
længst til venstre, har lige afhugget øret på Malchus; denne 
knæler foran Frelseren, som læger hans sår; bag Judas ses- 
endnu en mand. — Ny er den nederste del af Peters ærme. 
Domfældelsen (fig. 8 2). Kristus føres af to vogtere 
(bag den ene en mand med en kølle) frem for Pilatus, der 
sidder til højre. — Nyt er brædtet foran fodstykket. 




Fig. 9. 



Hudstrygeisen (fig. 8 3). Kristus, der er bunden ved 
armene til en søjle, hudflettes af to bødler; han bærer ikke 
tornekrone; risene ere borte. 

Nedtagelsen af korset (fig. 8 4) er fremstillet så over- 
ensstemmende med, hvad vi ovenfor så i Hyrup, at det er 
rimeligt kun at påpege afvigelserne: røverne ere udeladte 
(thi pladsen er smallere), Kristi kors har sædvanlig form, 
og bag hver korsarm ses en mand, der har udtaget, eller er 
ifærd med at udtage, en nagle (den første af disse holder en 
hammer). — Ny er indskriftpladen på øvre korsarm. 

Gravlæggelsen (fig. 9 2). Josef og Nikodemus lægge 
Kristi lig i den åbne sarkofag, hvis låg holdes af en person 
midt i baggrunden; bag J. og N. ses Maria og Johannes. 

Kvinderne ved graven (fig. 9 3). Engelen, der sidder 
længst til højre, peger ned i graven for at vise de tre kvinder, 
at den er tom; i højre hånd holder han et skriftbånd; lig- 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSK JÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 13 

klædet ligger på kanten af graven. Kvinderne stå bag denne; 
den forreste synes tomhændet, den sidste bærer et salvegemme, 
den mellemstes arme ses ikke. 

Opstandelsen (fig. 9 4). Kristus stiger ud af graven, 
hvis låg ses bag ham; han løfter den højre hånd velsignende 
•og holder i venstre sejrsfanen (hvis øvre del mangler). Foran 
graven de sædvanlige tre krigere, af hvilke den ene synes at 
vågne. Bag Kristi hoved korsglorie. 

Underverdenen (fig. 10). Adam og Eva træde ud af 
Underverdenens port mod Kristus, der sætter sin højre fod på 
djævelen, og med sin højre hånd må have 
grebet Adams arm; i den venstre holder 
han sejrsfanen. I den bygning, der fore- 
stiller Underverdenen, ses to vinduer og 
i hvert af dem et hovede. 

Nogle enkeltheder i dragterne have 
interesse, særlig af hensyn til spørgsmålet 
om arbejdets alder. 

Ved hudfletteisen og nedtagelsen 
bærer Kristus om lænderne et klæde, pj gt 10. 

bundet i knude ved den ene side, og 
ved den modsatte så langt, at det dækker knæet, medens det 
under knuden er så kort, at dets underkant danner en meget 
skrå linje. 

Kvinderne have forskellige hovedklæder; Marias er blødt 
■og falder ned på skuldrene; af de tre kvinder ved graven 
bærer den ene det på samme måde, den anden har et stift 
bånd om hovedet og et stift bind under hagen, medens den 
tredje har både de stive bind og et blødt klæde, der over 
bindet hænger fra issen ned på skulderen. 

Pilatus og en af vogterne bære en lavpullet hat med 
opadbøjet skygge, hvori indsnit fraoven. 

Krigerne ved graven ere således rustede: brynje og 
brynjehætte, der har en firkantet krave ned på brystet, hvilket 
sædvanlig kun ses, når krigeren bærer våbenkjortel over 




14 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. Arh. 

brynjen; det synes derfor sandsynligt, at de også her bære 
en sådan. Hver holder et skjold, der er tresidet, foroven ret- 
linjet med skarpe hjørner; længden er omtrent som fra skulder 
til næppe midt på låret. Af sværd er kun bevaret knappen 
hos krigeren længst til højre; ligeledes er af Peters sværd 
(i den første scene) kun bevaret den runde knap og den 
korte, lige parerstang, medens klingen, der har været skåren 
for sig, også her er borte. Endelig have to af krigerne hver 
en hjælm, en rund hue med en smal, nedadbøjet rand. 

Om rammen og bagklædningen er talt ovenfor; her skal 
om de indrammende dele kun tilføjes, at der imellem buerne 
ingen udskårne ornamenter findes, og at søjlerne ere som de 
i Hyrup, kun at plinth og abakus her have hulet profil med 
en rundstav i midten. 

Det lille krucifix (se fig. 9 i), som nu er anbragt på 
midten, imellem » nedtagelsen« og »gravlæggelsen«, er på en 
temmelig plump måde fastgjort ved en træklods på under- 
bjælken. Ved første øjekast synes det dog at passe ret godt her; 
men ser man nøjere til, opdager man typiske forskelligheder 
mellem denne Kristusfigur og den i nedtagelsesscenen. Midt- 
figuren har større tornekrone med store pigge, om lænderne et 
kort klæde med en snip hængende ned til hver side; på brystet 
ses ejendommelige tværfolder, underlivet er indfaldent; korset 
selv har fremspringende knopper på siderne af armene; be- 
handlingen af hår og skæg er en anden, og håret hænger ikke 
ned på skuldrene; i det hele er det mere pillent udført. 
Prof. Haupt antager dette krucifix skåret »gegen« 1400 x og 
tager næppe meget fejl i denne datering; mulig kunde man 
i det stærkt udviklede bryst se et træk fra en lidt senere tid. 

En nærmere undersøgelse af midtpartiet gør det højst 



1 Anf. værk I. 290. En ganske lignende lille figur henligger 
upåagtet i et skab i Kliplev kirke (mellem Åbenrå og Flensborg) ; 
den mangler nu bægge arme og en stor del af benene ; en meget 
lignende, men arkaiserende, i Husby kirke (nabosogn til Hyrup) 
har Haupt omtalt og afbildet anf. v. I. 314, fig. 443. 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 15 

sandsynligt, at det legemsstore krucifix, der nu hænger 
på skibets nordvæg, oprindelig har haft sin plads her. Vi finde 
nemlig i overbjælkens forside en udskjæring, et par cm. dyb 
og 26,5 cm. bred, og i underbjælken en ganske lignende, 
28,5 cm. bred 1 ; denne bredde svarer til korsenderne på det 
store kors, af hvilke det dog ikke har været mig muligt at 
få målt den øverste 2 . Korsets øvre arm er oversavet og 
har ikke sin oprindelige længde. Det er næppe til at afgøre, 
i hvilken højde det skal tænkes anbragt. Højden over gulvet 
frembyder i hvert fald ingen vanskelighed; anbringes nemlig 
krucifixet således, at dets tværarme netop gå fri af under- 
bjælken 3 , bliver der fra korsets nederste ende omtr. 1,7 m. 
til gulvet. Herfra må ganske vist trækkes omtr. 10 cm. til 
en bjælke, hvori krucifixet ved en tap, af hvilken lidt endnu 
er bevaret, har været fastgjort; men da kirkens nuværende 
gulv ligger omtr. i niveau med det omgivende jordsmon, har 
det sandsynligvis oprindelig ligget noget lavere. Det er rime- 
ligt, at dette krucifix har haft sidefigurer; mulig kan man 
søge et minde herom i to rektangulære huller (17 — 18 cm. 
lange, 5 cm. brede, 6 — 7 cm. dybe), der i en afstand af 
0,6 og 0,77 m. fra den store midtfordybning, ere indhugne i 
den nedadvendende side af underbjælken, idet man her kunde 
tænke anbragt støtter for slige figurer. Det lille, ovenfor 
omtalte, oversavede brædt midt bag på rammen kan måske 
have haft nogen betydning til støtte for korset. 

1 Desuden er her i indskjæringens overkant en fals på 2x2,5 cm., 
dog på midten i en længde af 8 cm. lidt dybere; hvortil denne 
fals har tjent, kan jeg ikke sige. 

2 Ved den ene side af den omtalte udskjæring i overplanken 
sidder endnu en lille jærnkrog, der springer 4,5 cm. frem foran 
bundfladen ; dette mål svarer noje til korsendernes tykkelse. 

3 Hvis krucifixet har været således anbragt, må dets ovre 
korsarm antages at have været længere end de to vandrette ; men 
dette er heller ikke urimeligt, vi finde det nemlig således f. ex. 
på det ældre krucifix (fra 13. årh.) i Sorø kirke , afb. Danske 
Mindesmærker I (Kbh. 1877) Tavle XLIII og på et par emaillerede 
krucifixer i Nationalmuseet (Limogesarbejder fra 13. årh.). 



16 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

Selve krucifixet (bredde o. 1,88 m., højde nu 2,11 m.) 
svarer i stil ret nøje til reliefferne, men frembyder forøvrigt 
den mærkelighed, at Kristus, skønt efter den senere middel- 
alders skik fremstillet som den lidende, dog bærer krone, en om- 
stændighed, der netop synes at stemme udmærket med korsets 
anbringelse som triumfkors, efter nedtagelsesscenen. Kristi 




Fig. 11. 



hoved er let sænket mod højre, armene lidt bøjede, kroppen 
svajet mod højre, højre fod lagt over venstre; lændeklædet 
har knude ved højre side og dækker venstre knæ. På korsets 
arme er langs midten en hvælvet stamme, udfra hvilken 
svære, volutagtige blade skyde frem til bægge sider; på kors- 
enderne har sagtens evangelistsymbolerne (ligesom nu) været 
malede. Det hele er nu overmalet. — 

En udsmykning af skibets østlige væg var i middelalderen 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 17 

så at sige nødvendig 1 . Men noget ganske tilsvarende til de 
to omtalte reliefrækker, hvis forbilleder sikkert må søges i de 
store kirkers lectorier, hvor reliefscener ikke ere usædvanlige, 
er, så vidt vides, ikke kendt 2 . Dog findes i den frisiske 
egn af Sønderjylland i flere kirker tidlig-gotiske rækker af ud- 
skårne apostelfigurer med Kristus som midtfigur 3 (en enkelt 
sådan række i Hyrups nabokirke Husby); lignende malede 
apostelrækker kendes fra flere danske kirker 4 . 

En tidsfæsteise af de beskrevne værker skulde, om muligt, 
helst foretages ved hjælp af samtidige, daterede mindesmærker 
fra samme hjemstavn, men i så henseende viser det sig, at 
vi ere ret hjælpeløst stillede. Heldigvis have vi da i krigernes 
udstyr et middel til en nogenlunde skarp fastsættelse af tiden 
uden hensyn til hjemstedet. Allerede ringbrynjen med hætte, 
handsker og hoser, men uden tilsætning af særskilte små 
plader for skulder, albu eller knæ, giver aldersgrænserne 
o. 1170 — o. 1300. En nærmere tidsbestemmelse fås ved hjælp 
af skjoldene, idet deres størrelse henviser til tiden mellem 
o. 1200 og o. 1270 5 , og det således, at skjoldene i Hyrup, 
der have runde hjørner, snarest tilhøre tiden før 1250, 
skjoldene i Nørre Haksted, med deres skarpe hjørner, snarest 
tiden derefter 6 . Også en anden enkelthed peger på en ganske 



1 Mangfoldige steder har her været ophængt et krucifix, ofte 
med sidefigurer. 

2 Der opbevares i Nationalmuseet, uden nummer, et i egetræ 
udskåret relief, fremstillende kvinderne ved graven ; det minder om 
de tilsvarende i Hyrup og Nørre Haksted, men dimensionerne ere 
noget mindre ; dets hjemsted kendes ikke. 

3 Haupts anf. værk, registret, III. 150. 

4 F. ex. Førslev kirke (Øster Flakkebjærg h.) og Gyrstinge k. 
(Alsted h.). Malede passionsscener findes f. ex. i Lille Solt, nabo- 
kirke til Hyrup, og Dybbøl kirker (sidstnævnte kun brudstk.), 
men fra langt senere tid. 

5 Jfr. Demay : Le costume au moyen åge d'aprés les sceaux. 
(Paris 1880) s. 142. 

6 Danske segl vise fra 1251 , og næsten uden undtagelse 
senere, skjolde med skarpe hjørner (se Henry Petersen : Danske 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. 2 



18 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSK JÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

lignende tidsforskel; den kjortel, der i Hyrup ses nedenfor 
ringbrynjen, findes nemlig næppe efter 1250, medens våben- 
kjortelen, som krigerne i Nørre Haksted vistnok bære (se 
ovfr. s. 14), først blev almindelig ved denne tid. 

Lære således disse våbenformer, at skjæringerne stamme 
fra det 13. århundredes midte, og at de i Hyrup sandsynligvis 
ere lidt ældre end de i Nørre Haksted, så er der andre enkelt- 
heder, som stundom antages at tilhøre en senere tid eller 
ere sjældne, og som derfor kræve en nøjere undersøgelse. 

Krigerne ved graven, på relieffet i Hyrup, bære korte, 
snævre benklæder, der vistnok må være de i Kongespejlet 
omtalte brynjebroge 1 ; følgende exempler på fremstillinger fra 
13. årh., hvor lignende ses, kunne nævnes: en figur på 
Helligtrekongersskrinet i Kølns domkirke (o. 1200) 2 ; den 
hellige Elisabeths psalter, skrevet før 1217, sandsynligvis 
efter 1211 3 ; et psalter fra begyndelsen af 13. årh. 4 , nær 
beslægtet med nysnævnte; et i hvalrostand skåret relief, 
fremstillende Kristi opstandelse (Nat. Mus. nr. 5075), som 
kan henføres til tiden omkr. år 1200, snarest begyndelsen af 
13. årh.; en miniatur i en bibel, der er skreven i Hamborg 
1255 5 ; alterbordsforsiden fra Løgumkloster (se s. 25) 6 . 

adelige Sigiller fra det XIII. og XIV. Aarhundrede, Kbh. 1897, 
pi. 2 flg.) ; i svenske segl findes det 1237 (måske et o. 1225) og 
gennemgående fra 1254 (se B. E. Hildebrand: Svenska sigiller från 
medeltiden, Sth. 1862 og 67, især 3dje serien). 

1 Jfr. Blom i Å. f. n. O. 1867, s. 77 (Kongespejlet kap. 38). 

2 Afb. Schulz : Das hOfische Leben zur Zeit der Minnesinger, 
II. 83 ; på denne afbildning synes de korte buxer at bestå af 
ringe, hvilket ikke er tilfældet med afstøbninger, som jeg har set. 

Afb. Haseloff: Eine thiiringisch-såchsische Malerschule des 
13. Jahrhunderts (Studien zur deutschen Kunstgeschichte , H. 9; 
Strassburg 1897), fig. 61. 

4 Haseloff, fig. 85. 5 Kgl.Bibl.,Gl.kgl. Saml. Fol. 4,bd.IIIf.°lv . 

6 Her synes buxerne at dannes af brynjeringe ligesom på 
Hertug Henrik IV. 's gravmæle i Korskirken i Breslau (han døde 
1290) (afstøbning i Germ. Mus. i Niirnberg) og i et evangeliehånd- 
skrift i Bamberg (omkr. 1200) (se Hefner-Alteneck : Trachten, Kunst- 
werke und Geråthschaften, 2. Aufl. pi. 99 A 1881). 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 19 

Hvis de eeneggede, krumme sværdklinger, som vi have 
set i Hyrup, ere oprindelige, vise også de en sjælden form; 
til de exempler, som oberst Blom har nævnt 1 (altermaleri 
fra Xedstryens kirke i museet i Bergen 2 , o. 1300, afb. hos 
Blom; glasmalerier i St. Denis 3 , 12. årh.), ved forf. kun at 
føje enkelte: det norske altermaleri med Hellig Olafs historie 
i Nat. Mus. 4 (nr. 10363, 14. årh.), et håndskrift fra 13. årh., 
i Hannover 5 , en miniatur fra o. 1300, i Bryssel 6 , et i elfen- 
ben rigt udskåret skrin fra 14. årh., tilhørende museet St. 
Raymond i Toulouse, udstillet i Paris på Verdensudstillingen 
1900, et af reliefferne (barnemordet) på korstolene i Roskilde 
domkirke 7 (dat. 1423); fra 13— 14. årh. kunde nævnes enkelte 
exempler på eeneggede sværd med lige klinge. 

Endelig er der hjælmene (destoværre kan det være tvivl- 
somt, om den i Hyrup er oprindelig); de må antages at svare 
til den kedelhat, der i Jydske Lov (III. 3) 1241 foreskrives 
for hver havnebonde; på franske segl forekomme sådanne 
hjælme fra 1228 8 . 

Af de øvrige enkeltheder i dragterne kunne vi til en 
tidsfæsteise kun benytte kvindernes hovedsæt, hvis former ere 
ejendommelige for det 13. årh. 

Ved en jævnførelse af selve fremstillingerne indbyrdes og 

1 Å. f. n. O. 1867, s. 98. 

2 Se Bergens Museums årbog 1892, hvor stor planche. 

3 Afb. Montfaucon: Monuments de la monarchie francaise. 
bd. 1. (Paris 1729) pi. LIV ; formen synes mig dog ikke ganske sikker. 

4 Afb. Ingv. Undset: Norske oldsager i fremmede museer. 
(Kria. 1878) planche (ang. stykkets historie se Undset: Mere om 
de norske oldsager i Københavns oldnordiske museum, Kria. 1891, 
s. 13) og derefter L. Daae : Norges Helgener (Kria. 1879) pi. I. 

5 Afb. Max Jåhns: Entwickelungsgeschichte der alten Trutz- 
waffen (Berlin 1899) Taf. XXIV. 8, jfr. s. 239. 

6 Lacroix: Sciences et lettres ... (Paris 1877) fig. 153. 

7 I. B. Løffler og Jul. Lange: Reliefferne over Korstolene i 
Roskilde Domkirke, Kbh. 1880, nr. 26. 

8 Demay anf. v., s. 136, hvor også anføres 1122 Nevelon, mare- 
chal de France; skal der ikke læses 1222? 

2* 



20 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

med andre mindesmærker viser det sig, at den forskel, som 
kan iagttages imellem de to rækker, vel ikke er ganske 
ringe, men at overensstemmelserne ere betydningsfulde; det 
må i denne sammenhæng også bemærkes, at størrelsesfor- 
holdene ikke have været uden indflydelse på grupperingen 
(scenerne i Hyrup ere forholdsvis bredere end i Nørre Hak- 
sted), og at vi have at gøre med kunstnere, der, efter middel- 
alderens målestok, arbejde med ikke ringe selvstændighed. 

Hvad de udenlandske mindesmærker angår, kan en sådan 
ikonografisk undersøgelse kun for Tysklands 1 og Frankrigs 2 
vedkommende blive nogenlunde udtømmende* da der her gives 
ret fyldige litterære hjælpemidler. På dansk grund er næsten 
intet at finde 3 . 

Tage vi fremstillingerne for os i deres egen rækkefølge, 
finde vi, at der for tilfangetagelsen ikke synes at have 
været nogen fast gyldig tradition; afvigelserne mellem de to 
fremstillinger, som vi betragte, kunne vi derfor ikke tillægge 
nogen vægt 4 . — Domfældelsen ses kun sjældent, sjældnest, 
synes det, i Tyskland. — Hudflettelsen er gængs således 
som de to, vi have set. — Nedtagelsen af korset hører 
atter til de mindre hyppige scener i fremstillinger af Kristi 
lidelseshistorie. I hovedtrækkene er figurernes anordning den 



1 Haseloffs anf. værk; jfr. Otte: Handbuch der christlichen 
Kunstarchåologie des deutschen Mittelalters , 5te udg. (Leipzig 
1883—85) I. 533 tf. (Nat. Mus.s bibl.). Kraus : Geschichte der 
christlichen Kunst. II. 1. (Freiburg i Br. 1897) kap. 19 (s. 263—457). 

2 Male: L'art religieux du XIIl e siécle en France (Paris 1898). 

3 Malerierne i korsgangen ved Slesvig domkirke, der vel til- 
høre slutn. af det 13. årh.: de ere stærkt restaurerede; jfr. Haupt, 
anf. v. II. 311 f., fig. 1214—1215, Hotzen i Zeitschrift fur bildende 
Kunst XI. 1. (1899) s. 11 flg. ; foto rafler i Nationalmuseet. 

4 Fremstillinger af »Judaskysset« synes almindeligere i Frank- 
rig og England end i Tyskland; for Englands vedkommende 
støtter jeg mig hér til: de Gray Birch & Jenner: Early dra wings 
and illuminations. An introduction to the study of illustrated manu- 
scripts; with a dictionary of subjects in the British Museum 
(London 1879) (Kgl. Bibi.). 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 21 

almindelige; dog er det ret usædvanligt, som i Hyrup, også at 
se de korsfæstede røvere 1 (den onde røver traditionelt til 
venstre for Kristus). Enkeltheder i stillingerne og navnlig et 
så ejendommeligt træk, som de små figurer (een eller to), der 
ses på korsarmene 2 , knytte de to arbejder, som sysselsætte 
os, nøje til hinanden. At vi i Hyrup ikke finde nogen frem- 
stilling af Kristus crucifixus, må forbavse; men det er dog 
ingenlunde uden sidestykke, at »nedtagelsen« træder i steden 
for »den korsfæstede«; det kunde jo forresten også tænkes, 
at der i Hyrup, på lignende måde som i Nørre Haksted, har 
været et krucifix anbragt midt for triumfbuen 3 . 

Skønt speciallitteraturen om krucifix fremstillinger ikke 
er lidet omfattende, findes der ikke nogen fyldestgørende skil- 
dring af det 13. århundredes krucifixtyper. Fra forskellige 
steder kan der dog samles analogier til de enkeltheder, som 
karakterisere det store krucifix i Nørre Hak sted kirke. Den 
samme legemsstilling genfinde vi i den bekendte Wechsel- 
burger-krucifixgruppe fra tiden henimod det 13. årh.s midte 4 . 
Der er allerede gjort opmærksom på den ejendommelighed, 
at Kristus bærer krone; dette genfinde vi omtr. 1240 på et 



1 Et exempel fra 12. årh.s anden halvdel i Hortus deliciarum ; 
ed. Straub. (Strassburg 1879—99) pi. XXXVIII (Kgl. Bibi.). 

2 Jeg har intetsteds genfundet disse figurer, men stundom 
engle over korsarmene 

3 Måske have vi et minde derom i det krucifix, som er afb. 
i Haupts anf. værk I. fig. 438, og som nu er anbragt ovenover alter- 
tavlen (så at jeg destoværre ikke har kunnet fotografere det) : 
prof. Haupt antager dette krucifix for at være fra 14. årh. efter 
ældre typus, og sammenligner det med et krucifix i Humtrup ved 
Tønder (priv. medd. ; jfr. a. v. I. 665 og fig. 1646). 

4 Flere afb. efter fotografi i Bau- und Kunstdenkmåler des 
Kgr. Sachsens, Hefte XIV (Dresden 1890) (Nat. Mus. bibl.) og 
herefter en gengivelse i Jul. Lange : Menneskefiguren i Kunstens 
Historie (Kbh. 1899), s. 205; afb. efter tegning med tilhørende om- 
givelser Kraus a. v. s. 222. Jfr. Bezold i Mitteilungen aus dem 
Germanischen Nationalmuseum 1899. 



22 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

krucifix i Liebfrauenkirche i Trier 1 . Når Kristus, som i et 
par af vore scener, bærer tornekrone, er det et træk. der 
er nyt for denne tid; det ældste exempel turde det oven- 
nævnte krucifix i Wechselburg være 2 . At korset prydes af 
en stamme med bladknopper genfindes f. ex. på et krucifix 
i Ondlose kirke ved Holbæk 3 og et andet i Nybøl kirke i 
Sundeved 4 ; stærkere udviklede blade, der noget minde om 
dem, hvoraf ornamenterne i Hyrup ere sammensatte, ses 
på et krucifix i Ørslev kirke ved Vordingborg 5 ; alle disse 
exempler kunne henføres til det 13. årh. 

For gravlæggelsen synes der ikke at have været et fast 
skema; grundtrækkene ere dog de samme i vore to relieffer, 
selv om i Hyrup grupperingen er bredere og den ene figur, 
der vilde skæmme midtgruppens fine linjer, udeladt. — Frem- 
stillingen at Gudfader, ledsaget af en engel, som tilskuer ved 
opstandelsen, har jeg kun fundet i Hyrup; iøvrigt afvige 
vore to relieffer ikke fra den i 13. årh. gængse type 6 . 

Om kvinderne ved graven er kun at sige, at også 
her har den forskellige bredde voldt nogen ændring i ordningen; 
iøvrigt ere bægge reliefferne af en ganske sædvanlig type. 

Mærkeligere er forskellen imellem de to scener, der vise 

1 Stockbauer : Kunstgeschichte des Kreuzes (Schaffhausenl870) 
s. 293; afb. aus'm Weerth : Kunstdenkmåler des christlichen Mittel- 
alters in den Rheinlanden Bd. III s. 92, Taf LIX fig. 2. (Kgl. Bibi.). 
Kraus, av. II. 1. 324. 

2 Otte a. v. II. 538 anm. 1, nævner som ældste exempel: i 
Tyskland den malmstøbte døbefont fra 1279 i Wiirzburg, i Italien 
1248 i den hig. Sylvesters kapel i Rom: Kraus, a. v. II. 1. 324 
nævner også døbefonten i Wiirzburg som ældste exempel ; på denne 
font har tornekronen, ligesom i vore ex., ingen synlige torne (afb. 
Hefner-Alteneck : a. v. pi. 134). 

3 Tegn. af J. Kornerup i Nat. Mus. ; ifølge prof. K.'s beret- 
ning findes et lignende i Nørre-Jernløse Kirke. 

4 Afb. Haupt a. v. II. 415. 5 Fotografi i Nat, Mus. 

6 I de franske glasmalerier (Male a. v. 254) ses over graven 
to engle ; Kristus bærer korsstav (Male siger udtrykkeligt s. 295, 
at i 14. årh. sættes en fane på korsstaven; i hvert fald såvel i 
tyske som i engelske miniaturer findes den dog tidligere). 



ET PAR SØNDEPJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 23 

os Kristus ved Underverdenen. Bortset fra figurerne af 
Adam og Eva, der gå ud af en port bag Kristus (et træk, 
der ellers er mig ganske ubekendt, men som ialfald til dels 
skyldes rummets bredde), er der jo en karakteristisk forskel på 
de to fremstillinger af Underverdenen, medens Kristusfigurerne 
stemme ret nøje overens; vi have i Hyrup i udyrets gab et 
træk, der med bestemthed peger andet steds hen end til 
Tyskland, hvor det kun kendes i en sammenhørende række 
af miniaturer 1 , der intet slægtskab have med vore relieffer; 
i Frankrig er det sædvanligt 2 ; dog finder man også her 
Underverdenen fremstillet som en bygning, på lignende måde 
som i Nørre Haksted, om end vist som et rædselsfuldt op- 
holdssted ved flammer, der slikke frem af vinduerne (et 
træk, som jo i Nørre Haksted kan have været malet 3 ); et 
exempel på en forening af bægge dele, borgen og helvedes- 
gabet, findes i en miniatur, som Didron afbilder 4 . 

Ligesom vi ved denne ikonografiske undersøgelse have 
fundet ikke få nye, selvstændige træk, således mærke vi, 
trods alle de mangler, der fra en tidligere tids traditionelle 
kunst hæfte ved disse arbejder, at de tilhøre en vårtid i 
kunstens historie. På en enkelt undtagelse nær (opstandelsen 
i Hyrup, hvor dog noget kan mangle) er grupperingen i bægge 
reliefrækkerne udmærket 5 og kunstneren har i figurernes åsyn 
og indbyrdes sammenspil vidst at udtrykke sjælens rørelser; 
se f. ex., hvorledes han (i Hyrup) gør forskel på den gode 



1 Se Haseloff a. v. 159 ff. 

2 Male a. v. 295; f. ex. glasmaleri i Bourges, afb. Cahier & 
Martin : Vitraux peints de Saint-Etienne de Bourges. (Paris 1842 — 44, 
folio) II, pi. III (Kgl Bibi.). 

3 Glasmaleri i kath. i le Mans , afb. Hucher : Calques des 
vitraux peints de la cathédrale du Mans. (Paris 1864, folio) pi. 8 
(Kunstindustrimuseets bibl.). 

4 Didron : Iconographie chrétienne. Histoire de Dieu. (Paris 
1843) p. 394. 

5 I Nørre Haksted er i opstandelsesscenen korsglorien an- 
bragt lovlig højt, vistnok for at fylde bedre i rummet. 



24 ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 

og den onde røver, og hvor fint den milde, ømme vemod ved 
gravlæggelsen er givet (i Hyrup, hvor selve Kristusfiguren er 
mindre heldig) 1 . 

Den ikonografiske sammenligning fører os også til svaret 
på det spørgsmål: hvor og af hvem ere disse værker skårne? 
På flere punkter er der fundet træk, der pege hen på fransk 
kunst — fra Tyskland er de ikke — ■ uden at der dog er et så 
gennemgående slægtskab, at det kan antages, at de direkte 
stamme fra Frankrig. Vi have altså her. i to sønderjydske 
kirker, to betydelige, næsten samtidige, indbyrdes stærkt be- 
slægtede arbejder og på det ene en nummerering med runer 2 ; 
det er da rimeligt, at søge deres hjemstavn i selve den egn, 
hvor de findes, og vi må således i reliefferne i Hyrup og 
Nørre Haksted se kunstværker fra det 13. århundredes midte, 
udførte i Danmark under fransk påvirkning. 

Og på forhånd urimelig er denne antagelse ikke; i vore 
kalkmalerier have vi jo vidnesbyrd om en udstrakt kunstne- 
risk virksomhed her i landet i middelalderens forskellige 
perioder — omend måske mindst i 13. århundrede — lige- 
som vi i vore drevne altre, ialfald til dels, tør se hjemlige 
arbejder fra tiden omkring år 1200. 

Heller ikke må det forbavse at finde kunstnerisk på- 
virkning fra Frankrig her hos os; for det 12. århundrede 
skal kun nævnes Vitskøl klosterkirke; fra de« følgende tid 
ere vidnesbyrdene talrigere. Som bekendt må forbilledet for 
Roskilde domkirkes kor søges i nordfransk arkitektur; i mange 



1 Dette relief kan sammenlignes med det samtidige tympanon 
over sydportalen på Notre-Dame i Paris, hvor den hellige Stefans 
historie er vist; afb. Klassischer Skulpturen s chatz (udg. 1897 — 1900 
af forlaget F. Bruckmann i Miinchen) nr. 182. 

2 Jeg vover ikke her at medtage ornamenterne i Hyrup blandt 
de træk, der tyde på dansk oprindelse, omend jeg skulde tro, at de 
fortjente det, men hertil strækker mit kendskab til sammenlignings- 
materialet i udlandet ikke til. — Jeg er ikke blind for den mu- 
lighed, at runerne kunde skyldes en mand, som hentede arbejderne 
i udlandet ; denne antagelse synes mig dog lidet rimelig. 



ET PAR SØNDERJYDSKE TRÆSKJÆRERARBEJDER FRA DET 13. ÅRH. 25 

af vore kirker fandtes franske em ail arbejder, og i den mærke- 
lige malede alterbordsforside fra Løgumkloster (Nat. Mus. 
nr. 161 1 8) x besidde vi et værk, der — selv om det skyldes 
en ualmindeligt selvstændig kunstner, som dristig bryder tradi- 
tionens skranker og endogså vover sig til en, ellers ganske 
ukendt, fremstilling af den folkelige fortælling om St. Stefans 
jærtegn for Herodes 2 — dog viser så stærk påvirkning af 
den samtidige franske kunst, at mesteren må være om ikke 
fransk-født, så dog fransk-lært 3 . Et umiskendeligt vidnes- 
byrd om, at just Løgumkloster har haft forbindelser med 
Frankrig, findes deri, at dets dødebog nævner ikke alene 
kong Ludvig den hellige, men både hans forældre og et par 
mindre kendte franske adelspersoner 4 . Det nævnte værk til- 
hører vel tiden 1260 — 70 og kan således næppe antages direkte 
at have haft betydning for de relieffer, vi her sysle med, men 
giver dog et fingerpeg i samme retning. 



1 Det tilhørende alterskab, som endnu findes i Løgumkloster 
kirke, restaureret, som det synes, med megen skånsomhed, kan 
jeg ikke medtage i denne sammenhæng, da jeg ingen nøje under- 
søgelse har foretaget af det. Se Haupt a. y. II. 589, med fig. 1547 
og lystrykt planche. 

2 Jfr. Danmarks gamle Folkeviser udg. af Svend Grundtvig, 
bd. II (Kbh. 1856) nr. 96 med S. G. s bemærkn. og tillæg til disse 
i bd. III (1862) s. 880 ff. (især s. 885 . 

3 Denne antagelse kunde synes dristig, da det, som er over- 
leveret os af fransk maleri fra denne tid udover miniaturer og 
vægmalerier, er yderst lidt ; jeg kan destoværre ikke her gøre 
rede for de grunde, hvortil jeg støtter mig, men nævner dog en 
lille enkelthed : det ejendommelige ornament mellem de tredelte buer, 
svarer typisk ganske til en dekoration i Sainte-Chapelle i Paris, afb. 
pi. 7 fig. 4 i Decloux og Doury: Histoire archéol., déscript. et gra- 
phique de la Ste-Chap. du Paris (Paris 1865. fol.) (Kunstindustri- 
museets Bibi.) ; fra Frankrig breder dette bladværk sig til engelske 
og østrigske glasmalerier i tiden omkring 1300. 

4 SRD IV. 575ff. : comitissa Blesensis (id. jul.), Robertus comes 
et filius ejus (id. nov.). 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 
(FUND FRA KAMPSTEDER.) 

AF 

HANS KJÆR. 



I Aaret 1881 indsendte Dr. Henry Petersen til National- 
museet en forhugget Skjoldbule af Bronze og en Jærnspyd- 
spids og oplyste om dem, at de vare fundne sammen ved 
Tørvegravning i Illemosen i det østlige Fyen. Andre Old- 
sager af lignende Art havde de paagældende Findere af- 
hændet til en privat Mand i Odense. Ogsaa i de følgende 
Aar vedblev der nu og da fra Mosen at fremkomme enkelte 
Oldsager, der indsendtes dels til Nationalmuseet, dels til 
Museet i Odense. Fra Finderne kom der desuden gentagne 
Gange Meddelelser om, at de sammen med Oldsagerne havde 
fundet Knokler af Mennesker og Dyr, navnlig Heste. Indtil 1893 
var der i det hele til Nationalmuseet indsendt 1 Sværd, Dele 
af 6 Skjoldbuler, hvoraf de 3 af Bronze, 1 Skjoldhaandtag og 
et Beslag til Skjoldbrædtet, ligeledes af Bronze, samt 6 Spyd- 
spidser 1 . Et lignende Antal Stykker, nemlig 6 Skjoldbuler 
(den ene af v Bronze), 3 Spydspidser og et ubestemmeligt 
Jærnfragment, vare indkomne til Odense-Museet 2 . Oldsagerne 
vare stedse fundne paa Mosens Bund eller umiddelbart over 
denne, i den underste Del af Tørvelaget. De fandtes kun paa 
et bestemt Strøg og de fleste vare fremkomne paa en mindre 



1 Mus. Nr. C. 4732— 33, 4780—82, 5373, 5552—60. 

2 Odense Mus. Nr. 4050, 4184. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



27 



Strækning nær den østre Udkant. Foranlediget ved disse 
gentagne Fund lod Nationalmuseet derefter i 1893 foretage 
en nærmere Undersøgelse af Findestedet 1 . 

Illemosen ligger ca. 2 Mil øst for Odense By, godt 1 Mil 
sydvest for Kjerteminde. Den er et særskilt, mindre Mose- 
drag, der danner den nordøstlige Afslutning af en ca. l /i Mil 
lang Række af Moser, der begynder omtrent ved Lavinds- 
gaard i Aasum Herred, 
og hvis Afløb er Gelsaa, 
som løber tæt forbi Ille- 
mosen og falder ud i 
Odense Fjord. Illemosen 
ligger i Rynkeby Sogn, 
Bjerge Herred, paa 
Grænsen af Hundslev 
og Rynkeby Marker, 
men dog væsentlig paa 
den førstnævnte Bys 
Jord. Endnu i Mands 
Minde har den været 
overgroet med Krat og 
først i de seneste halv- 
hundrede Aar er Tørve- 
skæringen ret begyndt. 
Hele Arealet er kun 
ca. 12 Tdr. Land (ca. 

65,000 □ M.); midt i Mosen findes nu en ca. 250 M. 
lang og henimod 100 M. bred Sø med blankt Vand, frem- 
kommen ved Tørvens Opskæring; den skal paa de fleste 
Steder kun være godt 1 Alen dyb. Noget naturligt Afløb 
findes ikke, men en Del af Vandet afledes gennem en Rende 




~?^ ^:J^t^^~^ y Rynkeby 
-*/** Mark 






100 o /CO 2CØMet 

Fig.l. Illemose; Situation. PaaKortet er ind- 
lagt 2 af Generalstabens 5 Fods Højdecurver. 



1 Til Stede ved Undersøgelsen vare Directeurerne Dr. Sophus 
Muller og Dr. Henry Petersen, Kapitain A. P. Madsen og In- 
specteur C.Neergaard. Ved Forberedelserne til Undersøgelsen mod- 
toges velvillig Bistand af Skolebestyrer Rasmussen. Odense. 



28 TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

til Gelsaa. Rundt om Mosen hæver Terrænet sig lidt efter 
lidt i flade, næsten umærkeligt stigende Skraaninger. 

De indsendte Oldsager vare væsentlig fundne paa en 
ca. 16 M. 1. og 4 M. br. Strækning nær Mosens østre Udkant, 
paa Lodderne Matr. Nr. 4u og 4 c af Hundslev. Museets Under- 
søgelse foretoges derfor paa de samme Lodder og omfattede 
det endnu urørte Tørvelag mellem Søen og det faste Land, 
i det hele over en Strækning af ca. 31 Meters Længde i 
Retning Nordnordøst — Sydsydvest, i Bredden vekslende fra 
1,5 — 8,o Meter. En smal Bænk langs Søen og nogle faa 
Mellembænke kunde ikke undersøges paa Grund af ind- 
strømmende Vand. Det Tørvelag, der saaledes gennem- 
gravedes, havde kun en Tykkelse af 0,6 — l,i Meter. Sin 
største Mægtighed havde det ud mod' Vandkanten og imod 
Syd, idet Bunden under Tørven hævede sig, efterhaanden 
som man bevægede sig mod Nord langs Søbredden eller 
indad mod det faste Land mod Øst. Ved Midten af det 
undersøgte Areal laa Bunden tæt ude ved Søen kun 0,24 M. 
lavere end Vandspejlet. Længere sydpaa i Mosen er Tørvelaget 
derimod betydelig dybere. De gennemgravede Lag havde paa 
de forskellige Steder en noget vekslende Karakter. Medens 
Jorden ved Udgravningens nordre Ende kun var lidet tørve- 
holdig og nærmest lignede god Muldjord, var den længere 
sydpaa af mere moseagtig Beskaffenhed; dog egnede den sig 
paa de fleste Steder kun daarligt til Tørveskær. Bundlaget 
under Mulden og Tørven bestod af Grus og Sand. 

I de øvre Lag optoges hist og her nogle Dyreben, alle 
utvivlsomt af yngre og tilfældig Oprindelse og saaledes uden 
Interesse. Paa selve Sandbunden eller i den underste Del 
af Tørvelaget laa derimod en Del Oldsager, samt Knokler 
af Mennesker og Dyr, gennemgaaende i en Dybde af ca. 0,75 M. 
under Mosens Overflade. I det hele fremdroges af Oldsager 
1 Skjoldbule af Bronze, 3 Jærnspydspidser og 1 Benpil, 
4 Segle, 1 Mejsel og 2 Knive af Jærn, samt et Par Stumper 
af Lansestager og et Par Knivskafter af Træ. Hertil kom 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



29 



endnu en Del større og mindre, bearbejdede Træstykker 1 . 
Disse Sager laa i det hele ligelig fordelte over Pladsen; dog 
var der et Par større, bare Pletter, hvor Oldsagerne helt 
manglede. Nogen ordnet Henlæggelse kunde ikke spores 
nogetsteds. Den ene Spydspids laa saaledes mod Nord, den 
anden midt i Terrænet, og af Seglene laa 2 i Udgravningens 
søndre Del med en indbyrdes Afstand af ca. 2 Meter, en 
tredje omtrent i dens Midte og den fjerde 4 Meter længere 
mod Nord. Kun et enkelt Sted i den søndre Ende fandtes 
2 Stykker umiddelbart sammen, idet en Segl laa ovenpaa 
en Jærnkniv. Det synes dog, at Vaabnene have ligget for- 
holdsvis langt ude fra Mosens Kant, Redskaberne nærmere 
ved det faste Land, og Iagttagelserne fra Undersøgelsen vinde 
en vis Betydning ved, at de tidligere Fund, der alle vare 
fremkomne længere ude, ikke indeholdt andre Sager end 
Vaaben. Alle Stykkerne laa, som det maatte ventes, nogen- 
lunde vandret. 

Som Supplement til Hovedundersøgelsen foretoges med 
Ketchere i Løbet af et Par Dage en Gennemsøgning af Dynd- 
laget paa den nærmeste Del af Søens Bund. Resultatet var 
ringe; det eneste, der fremkom, var en Spydspids, en lille, 
udskaaren Hest af Træ og et Par Knokler 2 . 

Hovedmængden af Illemosefundet saaledes som det nu 



1 Mus. Nr. C. 7180—203. 

2 Mindre Gravninger foretoges ligeledes paa det Sted, hvor 
Egnens Folk vilde vide , at det bekendte store Bronzekar i sin 
Tid var fundet (Afb. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1881, S. 103). Stedet 
ligger betydelig længere mod Syd, paa Matr. Nr. 12 e af Rynkeby, 
men kunde iøvrigt ikke længere angives med fuld Sikkerhed. Paa 
to Steder lagdes mindre Prøvegravninger, der begge blev uden Re- 
sultat. I opkastet Jord fandtes senere en lille, ubestemt formet 
Spydspids af Jærn med Rester af Stagen. — Endelig skal for 
Fuldstændigheds Skyld bemærkes, at Nationalmuseet besidder en 
Økse fra Vikingetiden, om hvilken det er meddelt, at den stammer 
fra Illemosen (C. 6895). Siden Undersøgelsen i 1893 er der ikke 
fremkommet Oldsager. Fundet forelagdes i Old skriftselskabet den 
27. Marts 1894 af Dr. Sophus Muller. 



30 TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

foreligger samlet i Museerne, udgøres af Vaaben. Mær- 
kelig nok er der kun bevaret et eneste Sværd; dog 
vides det, at der tidligere er fundet endnu mindst eet, som 
ikke længere existerer. Det bevarede Sværd er, som det ses 
af hosfejede Fig. 2, af den fra Viemosefundet velbekendte 
tveeggede Form med smal Klinge og en Grebspids, som ender 
i en profileret Bronzeknap. Sammen med det er indsendt 2 
smalle Blyringe, der kunne have tjent til at fastholde Grebets 
ydre Beklædning. Klingen, der naar en Længde af 0,67 M., 
er bøjet paa to Steder og derhos i Eggene ikke lidet med- 
tagen, mest ved Oprustning. Om dens fremmede Herkomst 
vidne de 2 romerske Fabrikationsstempler, der ere anbragte 
hvert paa sin Side, opad mod Fæstet. Det ene er af den al- 
mindelige aflange Form. Tydeligt læses Bogstaverne COLA, 
hvorefter der følger en skraat stillet Palmegren. Stemplet er 
indslaaet skraat og skødesløst, saaledes at de sidste Bogstaver 
staa dybere i Metallet end de forreste. Mulig staar der foran de 
nævnte endnu mindst et Bogstav, der dog kun svagt kan skelnes. 
Bogstaverne angive rimeligvis Fabrikantens Navn, mulig kun 
dets sidste Del; det kendes ikke fra noget andet i Norden eller 
Tyskland fundet Sværd, skønt der foreligger et ikke ganske 
ringe Antal til Sammenligning 1 . Ogsaa Palmegrenen synes 
ikke tidligere at være funden paa nogen Sværdklinge, skønt 
den ellers var et ret yndet Mærke 2 . Det andet af Stemplerne 



1 Danmark: Viemosefundet, 5 Stykker (Engelhardt, Viemose- 
fund PI. 6, Fig. 7, 8 og 12, Teksten S 15). Nydam Mosefund 
(Engelhardt, PL VII og Teksten S. 23): paa to af Sværdene i 
dette Fund ses det samme Navn: paa det ene RICVS . paa det 
andet RICCIM(anibus). 

Norge. Rygh, Norske Oldsager, Nr. 187; Norske Aarsbe 
retninger, 1873, S. 133; 1870, S. 135. 

Sverige. Montelius, Sveriges forntid, 508 — 11; Svenska fornm. 
feren, tidsskr. h. 13, S. 42. 

Tyskland, m. m. Et Sværd i Museet i Bonn (S AB INI) 
Bonn. Jahrb. XXV, S. 110, Tavle IV. 1, cf. Lindenschmidt, Alter- 
thumer unserer heidn. Vorzeit I, 8, Tavle VI, 4; fra Reichersdorff, 
Kreis Guben (NATAL1SM), Verh. der Berliner Ges. f. Anthropologie, 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



31 



paa Illemosesværdet er af rund Form. Det indeholder mindst 
10 Bogstaver, men de fleste ere lidet kendelige, idet Jærnets 
oprindelige Overflade delvis er afsprungen. Der synes at 
kunne skelnes Tegnene MAC1ROMIC, men Tyd- 
ningen er meget usikker og giver ingen Mening. 
Stemplet har en Bredde af 0,ois M., med en Bog- 
stavhøjde af knap 3 Mm. Ogsaa dette Mærke 
har en vis Interesse, idet det synes at være første 
Gang, at et rundt Stempel med Bogstaver er 
fundet paa en Sværdklinge. De ere iøvrigt heller 
ikke almindelige paa 

Fig. 2 b. Vi. 



andre romerske Indu- 
strigenstande 3 . 

Af Spydspidser 
foreligger i det hele 12. 
De fem af dem ere som 
Fig. 4 — 5 af den fra Vie- 
mosefundet bekendte 
udprægede og anseelige 
Form, 0,27 — 0,36 M. 1., 
med et bredt Blad, i 
hvis Midte der løber 
en skarpt fremtræden- 
de Midtribbe eller en 




Fig. 2 a. V4. 



1889, S. 343. Andre, hvis 
Ordlyd ikke foreligger, 
kendes fra Rhinen ved 
Mainz, fraLuchauerKreis 
og Vechten i Nederlan- 
dene. 

2 Afvekslende med en Stjærne og med Christi Monogram ses 
den saaledes paa et Fund af Guldbarrer fra Comitatet Håromzék 
i Siebenburgen , Archæol. epigr. Mitt. aus Oesterreich XII, 1888. 
Sml. C. I. L. XV, 2, 1, Nr. 5413, 7192 o. m. a. St. I Katakombe- 
indskrifter forekomme de nævnte Tegn afvekslende med Ordet f eliciter. 

3 Se dog t. Eks. C. I. L. XV, 2, 1 Nr. 7207. 



32 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



svagere Rygning, og med slank Dølle. Paa to af dem ses 

Indlægninger af gult og hvidt Meta), dels i Form af concen- 

triske Cirkler, dels rundePunk- 
ter i Kres- og Pyramideord- 
ning; i et af Stykkerne har Bla- 
dets Midtparti desuden en ejen- 
dommelig ru Overflade, der vist- 
nok er frembragt ved Gravering. 
Flertallet af Bladene ere mere 
eller mindre bøjede, dog næppe 
mere, end at det kunde være 
sket i Kamp. Smaa Stumper 
af Spydstagerne ere bevarede 
i 3 af Dellerne. De øvrige 
7 Spydspidser ere alle mindre 
og have Modhager, samt lang 
Dølle af rund eller tolvsidet 
Form (Fig. 6—8). Længden 
varierer fra 0,n til 0,22 M. 
Et enkelt Stykke (Fig. 8) har 
paa Modhagerne baaret Ind- 
lægninger i Lighed med de 
ovennævnte. I det hele ere de 
alle vel bevarede, dog mangler 
én Spydspids den ene Modhage, 
og en anden har Bladet op- 
rullet i Spiralform. Kun 2 Styk- 
ker have bevaret den Nagle, 
der fastholdt Stagen. Uden 
Forbindelse med nogen Spyd- 
spids er optaget 2 større Stage- 
det andet 0,53 M. langt, begge 

skraat afhuggede for den ene Ende. 

Af Pilespidser findes kun en enkelt; den er af Ben 

og har samme Form som det hos Sophus Muller, Jærnalderen 




Fig. 4-5. Vs. 
fragmenter, det ene 0,e 



M. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



33 



Nr. 435 afbildede Stykke, dog med 2 lige brede og én smal- 
lere Side. Uden Forbindelse med den er optaget en kortere 
Stump af en Pilestage. 

Skjoldbulerne foreligge i et 
ret betydeligt Antal, i det hele 5 
af Bronze og ca. 10 af Jærn, alle af 
vel kendte Former. Størst Interesse 
frembyde de førstnævnte, af hvilke 2 
ere afbildede ved Fig. 9 — 10. De ere i 
nær Slægt med Viemosefundets tal- 
rige Jærnskjoldbuler med fremstaaende 
Pig og kendtes iøvrigt i Forvejen, om 
end kun stærkt fragmenterede, saavel 
fra dette Fund som fra Thorsbjerg 1 , 
ligesom lignende foreligge fra Grav- 
fund 2 . Det øverste Parti er af sværere 
Metalblik end det øvrige og har været 
lukket med en rund Plade, der nu 
kun er bevaret paa en af Bulerne. 




1 Jvf. Engelhardt, Viemosefund PL 5, 
Fig. 12. Thorsbjerg Mosefund PI. 18, Fig. 18 
(omvendt tegnet), jvf. ogsaa PI. 8, Fig. 18, 
der synes at være af samme Form; i Na- 
tionalmuseet opbevares desuden en for- 
hugget Overdel af Sølv. 

2 Fra Eldrup, Aarhus Amt ; fra Aasø 
Præstø Amt (Ann. f. nord. Oldk. 1868 S. 130 
og Engelhardts Fundfortegnelse i Nydam- 
værket). En tredje haves i et Fund, der Fig- 6—8. 1 lz. 
samlet er indkommet til Museet fra en 

Antikvitetshandler, og som tillige indeholder Haandtag og Dele af 
Randbeslag til et Skjold, Knap og Dop sko af 1 Sværd, m. m., alt af 
Viemoseformer (Mus. Nr. C. 2834 — 41). Mere afvigende er Skjoldbulen 
fra Vigerslev (Annaler 1860, S. 45). Dr. Ose. Almgreen, Stockholm 
har velvillig meddelt, at et Stykke som de fra Illemosen er fundet 
ved Fjels , Endre S., Gotland, sammen med 1 tveægget Sværd, 
2 Spydspidser og 1 Kniv (Stockholms Mus. Nr. 4077; jvf. Montelius, 
Jernålderns Kronologi, S. 266.) 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. 3 



34 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



Forneden have de alle haft en smal Kantning, der vel nu er 
affalden, men af hvilken der ses tydelige Spor. Tre af Bulerne ere 
væsentlig hele, og der foreligger større Fragmenter af endnu 2. 
Alle ere de stærkt medtagne af Hug og Stød, saaledes at Højden 
og Bredden kun omtrentlig kunne angives til 0,u — 0,i5 M. 
Det bedst bevarede Stykke er det i Fig. 9 viste; ogsaa det 
har dog adskillige Skrammer og er endogsaa blevet gennem- 
boret af et Spydstik fra den indvendige Side. Toppen er 




Fig. 9—10. Vs 



næsten helt skilt fra Underdelen. Ogsaa det i Fig. 10 viste 
bærer Mærker af mange Hug. Paa et tredje er Toppen afreven og 
det er desuden ramt af 1 svært og 2 lettere Spydstik, samt 6 — 7 
Sværdhug, der næsten ganske have ødelagt den oprindelige 
Form. Alle Nagler mangle. En af Bulerne er repareret i 
Oldtiden. — De fleste af Jærnskjoldbulerne ere stærkt frag- 
menterede, mest dog som Følge af Oprustning. De synes alle 
at have været af simpel hvælvet Form og temmelig lave. 
Her som ved Bronzebulerne mangle samtlige Skjoldsøm. Et 
profileret Topstykke 1 til en Skjoldbule foreligger særskilt. 



1 Omtrent som Engelhardt,Viemose Fund, PI. 5 Fig. 7, men lavere. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



35 



Et Skjoldhaandtag, det eneste bevarede, er for- 
arbejdet af tyndt Bronzeblik og af ganske almindelig Form 1 . 
Oversiden er ramt af 3 Sværdhug. — To 
ens formede, tynde Bronzebaand, ligeledes 
vel kendte fra andre Fund 2 , have været an- 
vendte som Beslag paa Skjoldbrædtet, fast- 
holdte ved talrige smaa, nu for største Delen 
manglende Bronzesøm med hvælvede Hoveder; 
det ene, der er vist ved Fig. 11, er oprullet i 
Spiral. Selve Skjoldbrædterne mangle næsten 
ganske. Hele Fundet indeholder kun et eneste ubetydeligt 
Fragment, der optoges særskilt; ved Bulerne ses end ikke 
det mindste Brudstykke. 

Foruden Vaabnene fandtes nogle Redskaber, først 
og fremmest 4 Seglblade af Jærn (Fig. 12) alle omtrent 




Fig. il. Vs. 





Fig. 12. V*. 



af samme Størrelse (0,25 — 0,30 M. Længde). Tre ere slidte 
og opskærpede, hvorimod det fjærde (det afbildede) synes at 
være næsten nyt og ubrugt. Ved Fig. 14 er fremdeles vist en 
Jærnmejsel med velbevaret Træskaft. Saavel den som 
Seglene ere af kendte Viemoseformer. Større Interesse frem- 
byder Jærnkniven Fig. 13, hvis fuldstændig bevarede Træ- 



1 Engelhardt, 1. c. PI. 5, Fig. 13. 

2 Se t. Eks. Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund, PI. 8, Fig. 29 — 31. 

s* 



36 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



skaft er af betydelig større Længde, end man skulde vente 
(0,i6 M.). Odden er afbrudt. En anden J ær n kniv er af 
lignende Form, men betydelig større, idet Bladet naar en 

Længde af 0,i9 M. ; Grebspidsens 
Beklædning mangler nu. Løst er 
optaget et Par Træskafter til Knive 
ell. lign. Endelig blev, som ovenfor 
nævnt, med en Ketcher opfisket 
en lille, tarvelig udskaaren Hest 
af Træ, mulig et Stykke Lege- 
tøj ; Hovedet og noget af Benene 
mangler. 

Træsager, Menneskeben 
og Dyreknokler foreligge kun 
fra Museets Undersøgelse. Af større 
Trægenstande optoges et aflangt 
Redskab med rundt Skaft og langt, 
smalt Blad, der mulig kunde have 
samme Bestemmelse som nogle lig- 
nende Stykker i Viemosefundet, om 
hvilke den Formodning er fremsat, 
at de have været benyttede som 
Skuffeler til Indsættelse af Brød 
i Ovnen 1 . Bladets Længde er 
0,55 M.; Skaftet er fragmenteret. 
Andre simple Træstykker kunde 
mulig tænkes at hidrøre fra Hytter 
eller lignende. Dette gælder" saaledes en 2,5 M. lang og 
0,i3 M. tyk, firsidet tildannet Stang, der henimod den ene 
Ende har en Udskæring til Sammenføjning med et lignende 
Træstykke, samt nogle lignende, men kortere Stænger. Nogle 
Træstykker vare tilspidsede og delvis sværtede af Ild. Længden 
veksler mellem 0,66 og 1,60 M., Tværmaalet mellem 0,o*5 og 



Fig. 13-14. 



1 Se Sophus Muller, Vor Oldtid, S. 556. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 37 

0,1 M. Endelig optoges ogsaa nogle mindre, lidet tilhuggede 
og ubestemt formede Træstumper. 

Menneskebenene repræsentere udelukkende voksne 
Folk, i det hele mindst 11 Individer, dog foreligger der kun 
Dele af hvert enkelt Skelet. Ingen af dem synes at stamme 
fra særlig gamle Folk og der findes intet tydeligt Tegn til, 
at noget af dem skulde hidrøre fra Kvinder. Paa ingen af 
Knoklerne ses nogen Beskadigelse saalidt som noget tydeligt 
Spor af Hunde- eller Rovdyrgnav 1 . 

Benene laa uden nogen Orden, spredte imellem hver- 
andre over den største Del af Terrænet. Intetsteds synes to 
sammenhørende Knokler at have ligget i naturlig Stilling til 
hinanden. To ellers fuldstændige Kranier manglede Under- 
kæberne, og skønt der optoges ikke mindre end 6 saadanne, 
synes ingen af dem at passe til Overkæberne. Der vil næppe 
af hele Antallet af Ben kunne udsøges alle Knoklerne til et 
eneste Skelet. Alle laa de paa Grusbunden eller kun faa 
Tommer over den og de ere utvivlsomt samtidige med de 
øvrige Oldsager. — Menneskeben ere næsten ukendte i de store 
Mosefund; kun i Viemosen optoges et ringe Antal. 

Blandt Dyrebenene tildrager et næsten fuldstændigt 
Hesteskelet sig særlig Opmærksomhed. Det stammer fra 
en ca. 4 Aar gammel Plag, kun ca. 1,20 M. h., og af samme 
ejendommelige lille Race, som kendes fra Nydamfundet og 
andre Jærnaldersfund. Knoklerne laa alle samlede henimod 
Udgravningens søndre Ende og i taalelig god, naturlig Orden. 



1 Professor, Dr. J. H. Chiewitz har velvillig" foretaget en 
Undersøgelse af Menneskebenene. lait optoges følgende Knokler: 
Kranier, 2 væsentlig hele; Stykker af 3 — 4 andre. Under- 
kæber, 6. Nøgleben, 3 højre, 1 venstre. Skulderblade, 
2h., 2v. Hofteben, 1 h , 2 v. Laarben , 7 h , 6 v. Skinne- 
ben, 5 h., 5 v. Lægben, 6 h., 4 v. Overarmsben, 11 h., 9 v. 
(12 af dem have kunnet sammenlægges parvis). Albuben, 2 h., 
3 v. Spoleben. 2 h., 1 v. Nogle Hvirvler, Ribben, Mellemhaands- 
ben, m. m. Et Lægben har været overbrudt mellem de 2 øverste 
Tredjedele, men er fuldstændig helet med temmelig rigeligt Cailus. 



OO TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

Saaledes fandtes de 2 Halvdele af Underkæben liggende vandret 
ovenpaa hinanden og ved Siden af dem Hovedskallen, hvis 
Tænder vendte opad. De to Skulderblade laa bagved Hovedet; 
Bagben, Bækkenben og en Del af Ribbenene fandtes samlede 
i en lille Gruppe. Dog var der ogsaa hist og her Spor af 
nogen Forstyrrelse, t. Eks. laa de 2 Overarmsben hvert paa 
sin Side af Hovedet med en indbyrdes Afstand af 1,25 M. 
Tværs over Skelettet laa en lang, tilspidset Træstang. Frem- 
deles optoges der spredte Knokler af endnu mindst 3 Heste, 
alle af samme Race som den oven omtalte, samt forskellige 
andre Ben, næsten udelukkende af Tamdyr 1 . Alle Dyre- 
benene laa i det hele i samme Dybde som Vaaben og Red- 
skaber. Mulig kunde dog enkelte af dem tilfældig være kommen 
til at ligge sammen med de øvrige Genstande. 

Som det foran gentagne Gange er berørt, er Fundet fra 
Illemosen ganske samtidigt med det fra Viemosen; der er i 
Oldsagernes Former næsten intet, som ikke i Forvejen kendes 
fra dette Fund. Spydspidser og Skjoldbuler, saavel som de 
fleste Redskaber vise den nøjeste Overensstemmelse. Ille- 
mosefundets største Interesse ligger, som det allerede tidligere 
fra anden Side er udtalt 2 , paa andre Kanter. Det er af en 
helt anden Art end de øvrige, store Mosefund. Allerede i 
dets Sammensætning er der et og andet paafaldende Træk. 
Vel er Forholdet mellem Skjoldbulernes og Spydspidsernes 



1 Bestemmelsen af Dyrebenene er velvillig foretaget af Vice- 
inspektør H.Winge. lait optoges følgende : Okse. nogle Knokler 
af mindst 2, meget smaa. Fa ar, Knokler af For- og Baglem af 
mindst 2 ganske unge; desuden enkelte andre Dele. Svin, 2 for- 
skellige Skulderblade og et Stykke af en Overarm. Hund, et 
næsten helt Hoved af en stor Hund, og et Stykke Underkæbe af 
en lignende: et Albuben. Havørn, nedre Ende af et Skinneben. 
— Mange af Knoklerne ere beskadigede , men vist næsten ude- 
lukkende ved Rulning i Vand og paa lignende Maade. 

2 Sophus Muller, Vor Oldtid S. 559 ; jvf. Referaterne af Mullers 
Foredrag i Oldskriftselskabet, Berlingske Tidende 28 /s 1894 Aften, 
Nationaltidende s. D. Morgen. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



39 



Antal nogenlunde som det maatte ventes, men til de 15 Buler 
svarer kun et eneste Skjoldhaandtag; ogsaa er det mærkeligt, 
at der kun er fundet et (eller 2) Sværd og Antallet af Red- 
skaberne synes temmelig stort i Forhold til Vaabnene. Men 
fremdeles laa Oldsagerne, som ovenfor nævnt, overmaade 
spredt, jævnlig med 3—4 Metres Mellemrum; til Sammen- 
ligning erindres om, at Viemosens ca. 3,500 Stykker laa 
samlede paa en Strækning af mindre end 1,000 □ Meter. 
I Illemosen kan fremdeles en ordnet Henlæggelse overhovedet 
ikke spores, og om at Sagerne skulde være nedlagte som 
Offer ell. lign., synes der ikke at kunne være Tale. Langt 
snarere tyde alle Forhold paa, at Stedet er en gammel 
Kampplads. Paa et saadant Sted kan man netop vente 
at finde alle Haande Ting henkastede imellem hverandre, og 
heller ikke Tilstedeværelsen af Menneskeskeletter og Dyreben 
er overraskende. Endogsaa af et Baal kan man uden Vanske- 
lighed erkende Resterne i et 2 — 4" tykt Lag af stærkt kul- 
blandet Jord, der fandtes paa Mosens Bund henimod den søndre 
Ende af det undersøgte Terræn, ikke langt fra Hesteskelettet; 
det var et Par Fod i Tværmaal og gjorde saavel ved sin 
Form som ved sin Sammensætning Indtryk af virkelig at 
være Rest af et Baal. Men har der paa Stedet kunnet 
brænde Baal, maa det i Oldtiden have været tørt Land, 
omend rimeligvis nær Kanten af en Sø eller mulig allerede 
tilgroet Mose. I det hele minde Forholdene ved Illemosen 
ikke lidet om Tacitus's Skildring af Valpladsen i Teuto- 
burgerskoven, saaledes som den saa ud, da Germanicus be- 
søgte den nogle Aar efter Slaget, kun at Forholdene her 
ganske vist vare ulige større. »Midt paa Sletten laa hvid- 
nende Menneskeben, spredte eller samlede i Hobe, eftersom 
de havde flygtet eller gjort Modstand. Ved Siden af laa itu- 
brudte Vaaben og Lemmer af Heste« etc. 1 . Der kan dog, 
forudsat at det egentlige Aasted for Begivenheden ved Ille- 



Annales I, 61 ; jvf. Ammianus Marcellinus 31, 7, 16. 



40 TO NYE MOSEEUND FRA JÆRNALDEREN. 

mosen virkelig er det undersøgte, efter Fundets relative 
Lidenhed at dømme ikke ret vel være Tale om, at der her 
er foregaaet en større Kamp; snarere er det vel en Forpost- 
fægtning eller lignende mindre Skærmydsel; en halv Snes 
Mand ere faldne og deres Lig, deres Ridedyr, Vaaben og 
hvad der iøvrigt laa paa Stedet har faaet Lov at blive lig- 
gende; i hvert Fald er der ikke foregaaet nogen egentlig Af- 
søgning af Pladsen, saalidt som man har vist de faldne den 
Ære at begrave dem. Alle væsentlige Forhold i Ulemosefundet 
synes åt stemme med denne Opfattelse, kun synes enkelte Ting 
senere forbukkede. Ogsaa Tilstedeværelsen af spredte Tam- 
dyrknokler bliver saaledes forstaaelig 1 . 

Stedet har altsaa ligget aabent og tørt paa den Tid, da 
Kampen foregik, og rimeligvis ogsaa nogen Tid derefter. Paa 
et eller andet senere Tidspunkt er Vandstanden imidlertid 
stegen, sagtens ved at et Afløb er blevet tilstoppet eller paa 
lignende Maade. Mulig kunde det ogsaa ske alene ved Mosens 
Tilgroning. Hele Stigningen behøver ikke at have været mere 
end ca. 2 Fod. Herved ere alle de paa Pladsen henliggende 
Sager, mellem hvilke mulig i Forvejen vilde Dyr havde hu- 
seret, efterhaanden blevne vanddækkede. En Del af Dyre- 
knoklerne have en fra Flertallet noget forskellig Overflade 
og Farve, hvilket kunde tyde paa, at Stigningen er foregaaet 
lidt efter lidt, ligesom ogsaa nogle ere sandrullede, maaske 
ved Bølgeslaget ved Søens Bred. At en saadan Stigning af 
Vandet maa være foregaaet, fremgik af Undersøgelsen af en 
Tørveprøve, 0,85 M. 1., som gik fra Mosens Overflade til dens 
Bund, og som optoges ved det samme Sted, hvor Kullaget 
var iagttaget 2 . Pillens 2 øverste^ Tredjedele bestod af ren 
Tørv, som af organiske Levninger navnlig indeholdt Grenmos 



1 Noget paafaldende er den næsten fuldstændige Mangel af 
Spydstager, Skjoldbrædter og Tøjrester. Mulig maa Forklaringen 
søges i, at disse let forgængelige Genstande gik til Grunde, for- 
inden Pladsen dækkedes af Tørvelag. 

2 Velvillig undersøgt af Frøkontrolbestyrer O.Rostrup. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 41 

(Hypnumj samt Græsblade og Stængler, formodentlig af Tagrør. 
Disse Organismer ere Vandplanter og Tørvemassen maa følge- 
lig være dannet i Vand. Pillens nederste Tredjedel var stærkt 
blandet med Grus og Sand. De indblandede organiske Dele 
vare kun faa og saa dekomponerede, at de unddroge sig Be- 
stemmelse. At Laget forneden var stærkt grusblandet, for- 
klares naturlig ved Beliggenheden ved den gamle Søbred. 

I væsentlige Punkter nær beslægtet med Ulemosefundet, 
men forskelligt fra det i Tid, er et Fund, fremkommet fra 
en Mose mellem Landsbyerne Krogsbølle og Gundestrup paa 
Fyen. Allerede i 1883 indkom til Nationalmuseet de første 
Oldsager fra dette Sted, idet der fra Kjøbmand P. Christiansen, 
Odense, modtoges en Spydspids af Jærn og 4 Benspidser, som 
vare fundne »i en Mose lige ved Landevejen i Gundestrup«. 
1 1893 fremkom saa fra samme Findested, som ved den i 
Mellemtiden udførte antikvariske Undersøgelse af den paa- 
gældende Egn var bleven besigtiget og kortlagt, nogle lig- 
nende Genstande, som gennem en Opkjøber kom til Museet 
i Odense. I Erkendelse af Sagens Betydning skete der straks 
herfra Indberetning til Nationalmuseet, der, efter at en Prøve- 
gravning 1 havde givet et tilfredsstillende Resultat, samme Aar 
foretog en mere omfattende Undersøgelse 2 . 

Findestedets Beliggenhed frembyder visse særlige Forhold. 
I det nordøstlige Fyen, nord for Odense Fjord, adskilles en 
større Strækning, hvorpaa bl. a. Einsiedelsborg ligger, ved et 
smalt Eng- og Mosedrag fra det øvrige Land. Dette Eng- 
drag strækker sig i omtrent lige Linie fra den brede, lav- 
vandede Fjord, der kaldes Næraa Strand, indtil den nu ind- 
dæmmede Egense Fjord, der fordum var en Vig af Odense 
Fjord, og det danner trods sin temmelig ringe Bredde en 



1 Efter Nationalmuseets Opfordring velvillig udført af Apoteker 
de Neergaard og Skolebestyrer H. Rasmussen, Odense. 

2 Ved Museumsinspecteur C. Neergaard. 



42 TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

betydelig Hindring for Færdselen. I Krogsbølle Sogn gaar 
det tæt sønden og vesten om Kirkebyen; nord for denne 
udskydes saa en Gren mod Øst, saaledes at Krogsbølle 
By kommer til at ligge isoleret paa en Art Halvø. I Lav- 
ningen syd for Byen flyder et lille Vandløb, der danner 
Skellet mod Gundestrup Bymark, og som paa begge Sider 
omgives af Mosestrækninger, hvis største Bredde ikke over- 
stiger 125 M., medens Tørvelagets største Tykkelse er ca. 
1,5 M. Tværs over Dalen løber her Landevejen fra Norup 
over Gundestrup til N. Næraa. Denne Vej er i ny Tid bleven 
flyttet, idet den indtil 1830 passerede Lavningen paa et Sted, 
der ligger ca. 40 M. længere mod Nord. Den gamle Vej 
havde Beboerne i de senere Aar begyndt at opbryde, og ved 
dette Arbejde havde man fundet de ovenomtalte til Museerne 
indsendte Oldsager. 

Om selve Vejen var der fremkommet Oplysninger, som 
gjorde det sandsynligt, at i alt Fald dens lavere Dele maatte 
hidrøre fra Oldtiden. Det meste af den var nu allerede opbrudt 
før Museets Undersøgelse. Kun et kortere Stykke, der strakte 
sig i Øst og Vest paa begge Sider af Bækken, var endnu 
urørt, og paa det rettedes følgelig Opmærksomheden. Der 
foretoges Gravninger, dels paa selve Vejen, dels udover dens 
Kanter til begge Sider, mod Syd dog kun i ringe Udstræk- 
ning, da der ingen Oldsager fremkom. Det undersøgte Vej- 
stykke havde i det hele en Længde af ca. 30 M. Det 
paa Nordsiden gennemgravede Terræn vekslede i Bredde fra 
2—4 M. og havde ialt en Udstrækning af ca. 125 □ M. 
Der fremkom Oldsager dels øst, dels vest for Bækken, men 
som nævnt kun paa Vejens Nordside. 

Vejen var, som det fremgik af Undersøgelsen, suppleret 
med mundtlige Meddelelser fra Arbejderne om tidligere op- 
brudte Partier, over hele Mosens Bredde bygget meget solidt, 
væsentlig af større og mindre Sten i vekslende Lag. Ved 
Bækken laa nederst et Lag af svære Sten, derover et Grus- 
lag, saa et nyt Lag svære Sten og øverst selve Vejbanen, 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



43 




'fOOO. 



der dannedes af Grus og 
Smaasten. Hist og her 
iagttoges under Stenene 
Rester af Greneværk. Ar- 
bejderne vidste ogsaa at 
fortælle om nedrammede 
Pæle, hvorpaa Stenene 
skulde have hvilet, men 
af saadanne fandtes ved 
Undersøgelsen intet Spor. 
Vejens Sider vare udad- 
skraanende, satte af svære 
Sten. Ind mellem disse 
sad et Par af Spydspid- 
serne, 50 og 60 Cm. under 
Jordoverfladen. Det er 
da sandsynligt, at Vejen 
eller i hvert Fald dens 
lavere Del virkelig hid- 
rører fra Oldtiden. Bred- 
den var foroven ca. 5 M. 
Stenlagets Tykkelse veks- 
lede noget, idet den var 
størst nær Bækken (1,25 

Skravering. Oldsagerne, nem- 
lig et enegget og et tveegget 
Sværd. 9 Spydspidser af Jærn, 
8 af Ben, 1 Jærnfragment, 1 
Trækølle, 2 Fragmenter af en 
Vognakse og 1 Stykke af et 
Knivskaft, ere indtegnede med 
deres virkelige Form og paa 
deres rette Plads, men iøvrigt 



Fig. 15. Plan over Oldsagernes Beliggenhed signaturmæssigt. To af Spyd- 

paa en Del af det undersøgte Areal, øst for spidserne sade i Vejkanten; 

Bækken. Det udgravede Parti, der delvis 6 vare nedstukne lodret eller 

strakte sig ind over Vejen, har vandret dog med Spidsen nedefter. 



44 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 




M.), mindre indad mod Mosens Kanter, hvor ogsaa 
Bygningen i det hele var simplere. Vejbanen laa 
overalt i Højde med Mosens Overflade. 

Ved Udgravningen fremkom 4 Jærnsværd, 
ca. 16 Spydspidser af Jærn og 14 Benspidser, samt 
et Jærnfragment og endvidere nogle Træsager. Paa 
Stedet købtes af en Arbejder 2 Stykker, en Jærn- 
spydspids og en tildannet Vildsvinetand. De tid- 
ligere til Museerne indsendte Stykker ere: 3 Sværd, 
9 Jærnspydspidser, 5 Benspidser og et tildannet 
Stykke af Hjortetak. Desuden vides der at være 
fundet nogle Benspidser, som ere 
komne i privat Eje 1 . Alle Sagerne 
maa ifølge de modtagne Oplysninger 
antages fremkomne ved Opbrydningen 
af den gamle Vej. 

Ogsaa i dette Fund udgøres saa- 
ledes Hovedmængden af Sagerne af 
Vaaben. Af de 7 Sværd vare 5 en- 
eggede, 2 tveeggede (Fig. 16 — 17). 
Alle de førstnævnte ere smaa; den 
eneste Klinge, der er bevaret i sin 
Helhed, er kun 0,5 M. 1., og synderlig 
længere kan ingen af de andre have 
været. Klingens Bredde veksler fra 
0,036 — 0,042 M.; paa de bedst be- 
varede ses langs Ryggen en dog 
kun svagt kendelig Fure. Greb- 



Fig. 16-17. l u. 



1 En Del af de ved Udgravningen 
fundne Genstande indgik i Museet i 
Odense, der nu i det hele opbevarer: Et 
tveegget og 3 eneggede Sværd. 12 Spyd- 
spidser af Jærn, 8 Benstykker, en Jærn- 
kniv og et Jærnfragment. Fundet er i 
Nationalmuseets Protokol indført under 
Nr.C5014, 7763—64 og 7853—87. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 45 

tungen er bred og flad, men temmelig kort. Fæstets Be- 
klædning har været fastholdt af 1 — 2 Nagler, der nu ere 
udfaldne. Ved Overgangen mellem Greb og Klinge ses paa 
2 Stykker en smal Jærnring, der slutter nøje til Sværdet og 
er saa snæver, at Klingen ikke kan føres igennem den. Den 
kan da ikke have dannet Mundingen af Skeden, men snarere 
Grebets Afslutning nedefter. Af de 2 tveeggede Sværd er det 
ene, som vist ved Fig. 16, af den bl. a. fra Nydamfundet vel- 
kendte Form. Det andet Sværd er stærkt oprustet og øde- 
lagt. Det kan dog ses, at Klingen har haft en Bredde af 
ca. 0,054 M. og at Grebtungen er formet som paa de en- 
eggede Sværd, ligesom Fæstet ogsaa her afsluttes med en 
Jærnring. 

Alle Sværdene ere i en mærkelig stærkt medtagen Stand. 
Næsten alle mangle større eller mindre Partier af Od og 
Grebtunge. Det eneste, der foreligger i sin Helhed, er over- 
brudt ved Midten (Fig. 16). Et andet er ved Midten bøjet 
i en ret Vinkel og et tredje helt sammenbukket. Et Par af 
dem, navnlig det ene af de tveeggede, bære derhos Mærker 
efter svære Hug. 

Nærmest til Vaabnene maa ogsaa henregnes et større, 
enegget Jærnblad med Grebspids, af lignende Form som 
Sværdene; det er nu 0,26 (opr. ca. 0,2s) M. langt. Fremdeles 
er optaget en simpel, enegget Kniv, 0,i95 M. 1., og et Stykke 
af et firsidet Knivskaft af Træ. 

Af Fundets Jærnspydspidser ere 23 hele, og der 
foreligger Brudstykker af endnu 2 (Fig. 18 — 23). De ere 
alle smaa; de mindste naa kun en Længde af 0,07 M., og selv 
den største af dem alle, der er 0,i75 M. 1., er mindre end 
almindeligt. Næsten alle Spydbladene ere af samme Form, 
med den største Bredde nær Døllen og med en Midtryg, der 
paa nogle er afrundet, men for det meste skarpt fremtrædende. 
Døllen er paafaldende kort. Det eneste Stykke, der afviger 
fra denne almindelige Form, er det i Fig. 21 viste, en kort, fir- 
sidet Pig, der frembyder nogen Lighed med enkelte Odde i 



46 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 




Nydam- og Kragehulfundene 1 . Gennemgaaende ere Spydene 
bedre bevarede end de foran omtalte Sværd. Af Beskadigelser 
findes kun faa. Et Par af Bladene ere 
mere eller mindre bøjede ved Spidsen, 
2 ere krummede og paa et enkelt mangler 
det yderste af Odden. Forrustningen har 
derimod medtaget dem i noget forskellig 
Grad. Nogle have bevaret omtrent hele 
den oprindelige Overflade, medens en- 
kelte ere næsten ganske oprustede. I de 
fleste af Dellerne ses endnu kortere eller 
længere overbrudte Stumper af Stagen, 
Fig. 18-19. Vi. indtil 0jl5 M i ( Fig> 22—23), og der er 

derhos bevaret 17 løse Fragmenter, 0,03 — 0,i7 M. lange, samt 

et Brudstykke af en Pilestage. 

Større Interesse knytter der sig dog til de ejendommelige 
Ben od de, der i Fundet optræde i for- 
holdsvis stort Antal, ialt 19, og hvoraf 
Prøver ere viste ved Fig. 24 — 28. Formen 
er ikke ny; en Del lignende var tid- 
ligere andensteds fra indkomne til Mu- 
seet. Ligesom disse ældre Stykker ere 
de for største Delen dannede af Faarets 
højre eller venstre Skinneben 2 , som i den 
ene Ende er tilspidset ved en lang, skraa 
Overskæring, medens til den modsatte 
Ende kun selve Ledhovedet og det nær- 
meste Stykke af Benet er bortfjærnet, 
oftest ved et lige, stundom ved et skraat 
Snit, saaledes at der dannedes en Dølle. 
Indvendig er der af og til foretaget 
Fig. 20— 21. Vs. nogen Afglatning. Tolv Stykker have 




1 Jvf. Engelhardt, Nydam Mosefund, PI. XI, Fig. 44. 

2 Denne og de følgende zoologiske Bestemmelser skyldes Vice- 
inspector H.Winges velvillige Bistand. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



47 



Naglehuller i Lighed med Spydspidser. Paa et af dem er 
kun det ene Hul fuldt færdigt, medens det andet er halvt 
gennemboret fra den indvendige Side. Man har altsaa fore- 
trukket at udbore begge Naglehuller fra samme Side; at ogsaa 
andre Stykker ere behandlede paa lig- 
nende Maade fremgaar af, at nogle af 
Hullerne i den ene Side ere uforholds- 
mæssig store. Naglerne have tjent til 
Fastholdelse af Stagen, og det er saa 
heldigt, at Stumper, indtil 0,2 M. lange, 
ere bevarede i et Par Spidser. Sand- 
synligvis have de alle, ogsaa de der 
mangle Naglehuller, paa samme Maade 
været skæftede. Længden veksler mellem 
0,084—0,175 M. De fleste Stykker ere 
hele og velbevarede, ligesom Spydspid-" 
serne af Jærn. Dog er eet revnet helt 
igennem og et Par beskadigede vedDøllen, 
medens 5 have en mere eller mindre med- 
tagen Od. 

Skønt som foran berørt, et Antal 
lignende Benspidser i Forvejen forelaa i 
Museet, har der været nogen Tvivl om 
deres Anvendelse. Da de nu i dette 
Fund optræde i ikke ringe Antal og 
samtidig ogsaa andensteds fra ere fremkomne i Forbindelse 
med andre Oldsager, synes der at være nogen Anledning til 
at undersøge Spørgsmaalet i sin Helhed. Disse Benspidser 
findes ikke sjælden i Moser, snart enkeltvis, snart 2 eller flere 
sammen. Enkelte Steder synes de at have ligget samlede i 
større Antal. Saaledes indeholder et Fund fra Moderup- 
gaard, Særslev Sogn paa Fyen, nu 15 Stykker, og det blev 
i sin Tid meddelt Museet, at disse kun udgjorde en ringe Del 
af det hele Fund, der skal have talt over 300. Lignende Forhold 
synes at have været til Stede ved Dræby Fed (Nordfyn); ved 




Fig. 22-23. V 3 . 



48 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



Indsendelsen af en enkelt Benspids, der var fundet dybt nede 
i Mudderet, meddelte nemlig Museets Hjemmelsmand, at en 
Mængde lignende vare fundne sammesteds, men bortkastede 1 . 







Fig.24— 26. Vs. 



Fig. 27. Va 



Sammen med andre Oldsager 
ere Benspidser optagne paa 2 Jærn- 
aldersbopladser. Paa og ved den høje 
Bakkeknude »Borrebjerg« paa Sejerø, 
vest for Sejerby, er ved en af Na- 
tionalmuseet foretaget Undersøgelse fundet for- 
skellige Bopladser. Ved Bankens Fod laa et 
tykt Kulturlag af mørkfarvet Jord, indtil ca. 
1,5 M. dybt. Løst i Laget fandtes en Mængde 
Dyreben og Lerkarskaar, samt 2 Benspidser og 
en Jærnspydspids. Desuden dækkede Laget bl. a. 
over 3 — 4 flade Stenhobe af uregelmæssig Form, Fig- 28. Vs. 
om hvis Betydning og rette Forstaaelse der endnu 
hersker Tvivl. Paa og ved disse Hobe laa foruden Lerkar- 
skaar og Ben tillige Benspidser og Jærnspydspidser, de først- 
nævnte i langt overvejende Antal, ialt 24. De allerfleste ere 



1 Et Stykke sammesteds fra findes i Museet i Odense. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 49 

behandlede som de fra Krogsbølle, dog ere 4 ornamenterede 
med saadanne simple, indridsede Prydelser, som ogsaa kendes 
fra andre Bensager, Halvcirkler, Cirkler med Centrum, an- 
bragte i en eller flere Rækker, o. 1. Af særlig Interesse er 
Bevaringstilstanden: Kun fem ere hele, alle de øvrige mere 
eller mindre beskadigede ved Odden eller endog helt splintrede. 
Paa en lignende Boplads, beliggende ved Vejleby paa Lol- 
land, optoges der sammen med Ben og Lerkarskaar samt 
forskellige bortkastede eller tabte Sager, tillige 5 Benspidser, 
hvoraf kun de 2 ere fuldstændige. Selvfølgelig have Rester 
af Træstager ikke kunnet bevares paa Bopladserne; derimod 
ses en Bennagle i et af Stykkerne fra Borrebjerg. 

Da Benspidserne have været skæftede i Lighed med 
Spydspidserne af Jærn, ligger det nærmest at tro, at de 
have været anvendte paa samme Maade, og de nye Fund, 
navnlig de fra Borrebjerg og Krogsbølle, pege snarest i denne 
Retning. De optages Side om Side med Jærnspidser, ved 
Krogsbølle i omtrent samme Mængde som disse, paa Sejerø 
i 5 å 6 Gange saa stort Antal, og de kunne fremdeles være 
ornamenterede. Beskadigelserne ere ligeledes ensartede og 
forefindes i samme Omfang. Alt dette tyder snarest paa, at 
Benoddene virkelig ere Spydspidser. Man kunde vel tænke 
sig, at de havde været brugte som Dopsko til Spyd, og 
Muligheden af, at de kunde anvendes paa denne Maade, 
skal ikke bestemt benægtes. Det er dog kun lidet sand- 
synligt. JærndopskO ere i danske Fund overmaade sjældne. 
I Gravene ere de hidtil ikke iagttagne, og kun i Viemose- 
fundet har man ment at kunne betegne en kort Række af 
spidse Jærnbeslag som Dopsko. 

Alle Forhold ret betragtede forstaas Formen bedst som 
Spydspids. Saaledes bliver det ogsaa forstaaeligt , at den 
enkelte Steder kan forekomme i stor Mængde. Dog kunde 
samtlige Forhold og navnlig dette, at den ikke kendes fra 
nogen Grav, tyde paa, at man ikke satte ganske samme 
Pris paa den som paa en Jærnspids. Det har vel været 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901 4 



50 TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

lettere, billige Stykker, der navnlig i Mangel af bedre brugtes 
paa Jagten, men som ogsaa have kunnet anvendes som Kamp- 
vaaben. Det kan da ikke undre, at de kun ganske und- 
tagelsesvis forekomme blandt Mosefundenes Vaaben, medens 
ødelagte og itubrudte Stykker findes paa Bopladserne. De, 
der ere fundne spredte i Moserne, ere tabte ligesom de Spyd- 
spidser af Jærn, der undertiden findes paa lignende Maade. 
Fundene fra Moderupgaard og Dræby Fed kunde maaske 
forklares som Ofringer i Lighed med andre Nedlæggelser af 
ensartede Genstande 1 . Formen synes væsentlig at høre hjemme 
i det østlige Danmark 2 . Lignende kendes ogsaa fra mellem- 
europæiske Fund 3 . 

Foruden Vaabnene indeholder Krogsbøllefundet endnu 
nogle forskelligartede Genstande. Et mindre Jærnfragment 
har mulig hørt til en Krampe ell. lign. I Fig. 29 er 
gengivet en Tand, der hidrører fra et stort og meget 



1 Se ogsaa Aarb. 1898 S. 152. 

2 Følgende opbevares i Nationalmuseet : 

Sjælland og omliggende Øer: Sejerø, 24 Stk. ; Gandløse Ore, 

1 Stk. (f. sammen med flere lignende) ; 4 enkelt fundne Stykker. 

Lolland-Falster: Vejleby, 5; 1 enkeltfundet Stykke. 
Fyen: Krogsbølle, 19 Stk., Moderupgaard, 15 Stk. (13 Spole- 
ben af Faar, 1 Skinneben af Raadyr, 1 Krondyr(?)tak) ; Viemose, 

2 Stk. , Tryggelev Præstegaardsmose . Langeland , 2 Stk. , 4 en- 
kelte Stykker. 

Jylland, Randers Amt, 1 Stk., Sjørring Volde. 1 Stk. For 
8 Stk. kendes Findestedet ikke, dog ere 2 vistnok fra Møen. 

Udenfor Nationalmuseet kendes endvidere : 

Sjælland: 1 Stk. i en nu opløst Privatsamling , 1 paa Knab- 
strup. Smlgn. ogsaa Aarb. 1871, S. 66. 

Fyen: 6 spredt fundne i Museet i Odense; 1 i Dr. Linne- 
manns Samling, Horsens. 

To Benspidser i Provinsmuseerne i Aalborg og Randers ere 
uden Oplysninger; den ene er købt af en københavnsk Antikvitets- 
handler. I Museet i Lund findes et Stykke fra Skaane. 

3 Se Photogr. Album der pråhist. u. antrop Section, Berlin 
1880. Section IV, Tavle 8; Katalog S. 84 o. flg. (Pælebygning i 
Soldiner See, Neumark.). Ogsaa et Stykke fra Bøhmen, afb. Ar- 
chaeologicky Vyzkum, PI. VII Fig. 13, er af lignende Art. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



51 



gammelt Vildsvin. Ved Rodenden er hele det hule Parti, 
omtrent en Tredjedel af Tandens oprindelige Størrelse, blevet 
bortfjærnet. Ogsaa Spidsen er tilskaaren. Næsten hele 
Tandens oprindelige Overflade er afsleben, saaledes at kun 
lidt af Emaillen og den store, naturlige Slidflade staa tilbage. 
Længden er nu 0,135 M. Ved Rodenden er 
Tanden gennemboret. Den har været baaret 
som Smykke eller maaske som Amulet. Et 
paa omtrent samme Maade behandlet Stykke 
foreligger i Viemosefundet, og lignende kendes 
fra nogle mellemeuropæiske Gravfund fra 
Jærnalderen 1 . Til en Bidsel s tang hører 
mulig et noget krummet, tilskaaret Stykke, 
dannet af en Krondyrtak, 11,8 Cm. 1. Over- 
fladen er tilskaaren i Facetter, saaledes at 
næsten hele den naturlige Overflade er for- 
svunden. I Rodenden ses en Indboring, der 
staar i Forbindelse med en Gennemboring 
paa tværs. Stykket er ornamenteret med 
Smaacirkler og indridsede Streger, dog ikke 
paa den indvendige, hule Side. En svær 
Trækølle er afbildet ved Fig. 30. Skaftet 
fastholdtes af smaa, flade Trækiler. Hovedet 
er kun raat tildannet, medens Skaftet, som nu ikke er fuld- 
stændigt, er omhyggelig afglattet. Køllen er i sin Form ikke 
synderlig forskellig fra en moderne Tøjrekølle. Den frem- 
droges imidlertid i samme Dybde som de nederste af Old- 
sagerne, 70 Cm. under Overfladen, og maa følgelig være 
samtidig med dem. Seks lignende, men mindre Køller fandtes 




Fig. 29. Vi. 



1 Se t. Eks. Westdeutsche Zeitschrift f. Gesch. u. Kunst XIV, 
PL 22, 11 (Trier); Katalog des bayr. Nationalmus. IV, S. 72 og 
Taf XXVII, Fig. 4 (paa Brystet af et Skelet); Lindenschmidt, 
Das germanische Todtenlager bei Selzen, Gray 8, S. 14. — Jvf. 
Verh. d. gelehrt. estn. Ges. Dorpat, VI, T. V, Fig. 16. L. Mayer, 
Katalog d. kgl. Staatssammlung Stuttgart. I, 1883, Nr. 626, 1251 o. fl. 

4* 



52 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



i Thorsbjerg Mose, to af en noget anden Form i Nydam. Af 
uvis Alder ere derimod forskellige andre tildannede Træsager, 
hvoraf nogle synes at være Fragmenter af Vognaksler 1 . 

Fordelingen af de Oldsager, der fremkom ved Museets Under- 
søgelse, de eneste, hvorom detaillerede Oplysninger haves, frem- 

gaar delvis af Planen 
Fig. 15, S. 43, hvor- 
paa dog alle mindre 
Træsager ikke ere 
opførte. Oldsagerne 
laa nogenlunde jævnt 
fordelte over heleTer- 
rænet paa Vejens 
Nordside, paa begge 
Sider af Bækken i 
Mosens Midte. Nogen 
Orden syntes ikke at 
kunne spores. Af 
Sværdene laa saa- 
ledes de 2 øst, de 
2 vest for Bækken 
(0,70 M. dybt). Jærn- 
og Benspidserne laa 
mellem hverandre 
uden Forskel. Over- 
alt laa Sagerne i den 
faste Tørvemasse, 
men nær Bunden, de 
fleste vandret og i en Dybde af 0,55—0,75 M. Ganske en- 
kelte Stykker laa højere; mod Nordvest laa nogle paa selve 
Bunden, der bestod af Sand og Ler. Af særlig Betydning for 
Forstaaelsen af Fundet er Iagttagelsen af, at 4 Jærnspyd- 
spidser og 3 Benodde stode lodret nedstukne i Tørvemassen. 




1 En Del lidet eller slet ikke bearbejdede Træstykker, samt 
nogle Dyreben, der optoges i de øvre Tørvelag, ere uden Interesse. 



TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 



53 



Det er foran nævnt, at 2 Spydspidser stode inde imel- 
lem Stenene i Vejens Side, og at dens Anlæggelse følgelig 
synes at gaa tilbage til Oldtiden. Som Regel kan det ikke 
ventes, at Oldtidsveje med større Sikkerhed kunne paavises. 
Oldtidens Veje have sikkert for det meste kun kunnet være 
Kørespor af lignende primitiv Art som de jydske Hedevej e 
i Nutiden. Paa flad Mark vil man for det meste kun kunne 
paavise dem paa indirekte Maade, saaledes som det nylig er 
sket over en større Strækning i Jylland 1 . Kun hvor man 
som ved Krogsbølle skulde overvinde en Terrænforhindring, 
hvor et Vandløb og et Eng- eller Mosedrag skulde passeres, 
kan man vente, at tydelige Vejanlæg skulle kunne findes 2 . 
Men naar det er saa, at Anlæggelsen af Vejen over Krogs- 
bølle Mose gaar tilbage til Oldtiden, synes Forklaringen af 
Fundet at være ret simpel. 

Der har paa dette Sted, hvor Mosen nemmest kunde 
passeres, staaet en mindre Kamp, der er indledet paa 
nogen Afstand med Kastespydene, hvorefter Afgørelsen er 
fremkommen ved en Nærkamp med Sværdet. Rimeligvis ere 
her som ved Illemosen Oldsagerne blevne liggende paa den 
Plads, hvorpaa de i Kampen vare faldne. En Henlæggelse 
af den Art, som kendes fra de store Mosefund, har enten slet 
ikke fundet Sted eller kun i ringe Omfang. Det ret store 
Antal af Oldsager kunde dog mulig tyde paa, at hvad der 



1 Se Ugebladet »Frem«, 17. og 24 Dec. 1899. 

2 Et Anlæg, der mulig gaar tilbage til Oldtiden, findes ved 
Onsild Aa, 4 Km. sydvest for Hobro (Omtalt af Dr. Sophus Muller, 
»Frem« 17. og 24. Dec. 1899). Lignende stensatte Overgangssteder 
ere gentagne Gange paatrufne (t. Eks. paa begge Sider af Være- 
bro Aa, paa Jyllinge og- Svedstrup Bymarker, Sjælland) uden at 
der med Sandsynlighed kunde oplyses noget om Anlægets Ælde. 
Sml. Conwentz : Die Moorbriicken im Thai der Sorge, auf der Grenze 
zwischen Ost- u. Westpreussen, Danzig 1897 (dannede af et eller 
flere Lag af solide Planker). C. Schuchardt, Romisch-germanische 
Forschung in Nordwestdeutschland, S. 5 (Neue Jahrbucher fur das 
klass. Alterthum, 1900). 



54 TO NYE MOSEFUND FRA JÆRNALDEREN. 

efter Kampen laa paa Vejen er udkastet i Engen, ved Siden 
af det, der under selve Kampen var kommen derud. Af 
ganske samme Art, men fra noget senere Tid, er iøvrigt 
ogsaa det i Nationalmuseet opbevarede Fund fra Sjørring 
Volde i Thy. Ogsaa her laa Oldsagerne spredte langs Kanterne 
af en gammel stensat Vej, kun at denne her førte ud til den 
befæstede Borg 1 . 

Fundet fra Krogsbølle Mose frembyder derimod nogen 
Vanskelighed med Hensyn til Tidsbestemmelsen. De en- 
eggede Sværd ere hverken af de Former, som kendes fra 
Viemosen, eller dem, som foreligge i Vikingetidens Fund. 
Størst Lighed synes de at frembyde med de kortere og 
længere Sværd, som kendes fra den efterromerske Periodes 
Grave fra Bornholm, men som hidtil kun enkeltvis og i 
spredte Fund ere fremkomne i det øvrige Danmark. Ben- 
spidserne egne sig ikke til Brug ved kronologisk Bestemmelse. 
I Jærnspydspidsernes Form synes der at være et vist Slægt- 
skab med Kragehulfundet; da nu tillige det ene af de" tve- 
eggede Sværd er af en fra de yngre Mosefund velkendt Form, 
synes der Grund til at antage, at Krogsbøllefundet ligesom 
det fra Kragehul staar paa Overgangen mellem Folkevan- 
dringstiden og den efterromerske Periode, men at det er lidt 
yngre. Det maa saaledes snarest antages at hidrøre fra første 
Halvdel af det 6te Aarhundrede efter Christus. 



Beretning i Nationalmuseets Arkiv. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 1 

AF 

JAKOB JAKOBSEN. 



A. Almindelig indledning. 

Efter at Shetlandsøerne i og tildels før vikingetiden havde 
modtaget befolkning fra Norge — efter det i dialekten endnu 
bevarede norrøne ordforråd at dømme: særlig fra det syd- 
vestlige Norge — kom den shetlandske dialekt naturligt til 
ligesom færøsk og islandsk at gennemgå en egen udvikling, 
der fjærnede den noget mere fra de i snævrere forstand vest- 
norske dialekter. At shetlandsk dog i højere grad, end til- 
fældet var med færøsk og islandsk, bevarede en nøje sammen- 
hæng med modersproget, vil let kunne forstås på grund af 



1 For at kunne behandle og forklare stednavne på en til- 
fredsstillende måde udkræves der — ved siden af den nødvendige 
hensyntagen til ældre navneformer, som findes i diplomer — ind- 
gående lokal kendskab, kendskab til hver enkelt behandlet loka- 
litets naturforhold og beskaffenhed, da ellers opstillede forklaringer 
og afledninger let komme til at svæve i luften. Ved den nær- 
mere behandling af det på min rejse i 1893 — 95 indsamlede store 
shetlandske stednavnestof, hvoraf den foreliggende afhandling 
indeholder et omhyggeligt valgt uddrag, følte jeg på grund af 
mangelfuld kendskab til adskillige af de lokaliteter, hvis navne 
det vilde være af betydning at få opklarede , nødvendigheden af 
at søge yderligere oplysninger gennem korrespondance med venner, 
bosiddende på Shetlandsøerne. På den måde er det lykkedes mig 
at få mange oplysninger, der kunde hjælpe til udredning af ad- 
skilligt , som tidligere var mig dunkelt (jeg tænker her ganske 
særlig på forholdet mellem nordisk og keltisk). Jeg bringer 
mine shetlandske venner min bedste tak for den redebonhed, hvor- 
med de have ydet mig de ønskede oplysninger, som det ofte har 
kostet stor umage at tilvejebringe , og ganske særlig retter jeg 
denne tak til hr. William Ratter, Lerwick, som fra først til sidst 
har fulgt dette arbejde med største interesse. 



56 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Shetlands beliggenhed så meget nærmere ved den norske 
kyst, hvilket muliggjorde et nøjere samkvem mellem disse 
øer og moderlandet, et igennem århundreder også efter pant- 
sættelsen til Skotland fortsat samkvem, inderligere end det, 
som der i længden kunde være tale om for Færøernes og 
Islands vedkommende på grund af disse landsdeles fjærnere 
beliggenhed fra Norge. Af det, som endnu er bevaret af 
shetlandsk »Norn« (forkortning af »Norrøna«, med hvilket 
navn Shetlands, Orknøernes og Caithness' gamle dialekter 
betegnedes), kan det også ses, at hvor norsk på den ene side 
og færøsk eller islandsk på den anden udvise større forskel- 
ligheder, der står som oftest shetlandsk (d. v. s. shetlandsk 
Norn) med hensyn til ordbetydninger de norske (vestnorske) 
dialekter nærmere end både færøsk og islandsk gøre det. 
I mange tilfælde udviser dog shetlandsk Norn en nøjere sam- 
menhæng med færøsk eller islandsk. Efter Shetlands pant- 
sættelse til Skotland i 1469 kom øernes dialekt snart under 
en stærkere påvirkning end tidligere fra det sidstnævnte lands 
side. Dog er det først i det 17de århundrede, at Norn- 
dialektens opløsning begynder, og i løbet af det 18de århun- 
drede fortsættes denne opløsning yderligere, så at dialekten 
ved århundredets slutning næppe mere kan kaldes Norn, idet 
dens grammatiske bygning og størstedelen af det almindelige 
dagligdags ordforråd er blevet lavskotsk. Senere fortsættes 
naturligvis opløsningen yderligere, dog ikke hurtigere, end at 
det lykkedes denne afhandlings forfatter på en to-årig rejse 
forholdsvis så sent som 1893 — 95 at indsamle c. en halv 
snes tusinde (for en stor del dog forældede) ord af norrøn 
oprindelse. Hele dette spørgsmål findes nærmere udviklet i 
indledningen til »Det norrøne sprog på Shetland« ved nær- 
værende afhandlings forfatter. 

Medens selve Norn-dialekten som sådan nu er uigenkal- 
delig uddød, er derimod den aldeles overvejende del af øer- 
nes stednavneforråd norrønt, d. v. s. i norrøn dialekt — 
en del oprindeligt norrøne navne eller navnesammensætningsled 



SHETLAN1 )Si ) KM XES STEDNAVNE. 



57 



ere, som siden skal påvises, blevne oversatte (om jeg så må 
sige) til lavskotsk. Forholdsvis få keltiske navne kunne med 
bestemthed påvises; men disse ere tilstrækkelige til at godt- 
gøre, at der ved nordmændenes ankomst til Shetlandsøerne 
har været keltisk befolkning bosat på disse. Dette spørgsmål 
er af så meget større interesse, som tilstedeværelsen af kel- 
tiske stednavne på Shetland hidtil er bleven dels benægtet, 
dels ladet ganske uænset 1 . Blandt disse keltiske navne er 
der nogle (piktiske), som have en særlig interesse, fordi de 
kun ere bevarede som sønavne i fiskernes tabusprog, idet 
vedkommende steder tjente disse som landmærker under op- 
søgelsen af fiskemedene. En del i nyere tid opståede navne 
ere i lavskotsk dialekt, og fra den allernyeste tid haves nogle 
navne (husnavne) i engelsk sprog. 

Shetland har i ældre tid været tæt befolket efter mangfol- 
digheden af norrøne stednavne at dømme, og en del af disse, 
særlig de med »vin«, græsgang, og »heimr«, bosted, sammen- 
satte tilligemed de mange bevarede elvenavne tyde på ældgam- 
mel kolonisation. Hver nok så lille høj, pynt, klippe, dalsænk- 
ning, kløft, bæk, stykke ager eller eng m. m. har sit eget navn, og 
disse navne ere med forholdsvis få undtagelser overleverede i 
Norn-dialekt. Den lille ø Fetlar, som ikke når en kvadratmil i 
omkreds, indeholder omtrent to tusinde stednavne, og øernes 
samlede stednavnetal overstiger sikkert halvt hundrede tusinde. 
Det daglige tilsyn med kreaturerne i udmarken: får, kør, heste, 
svin, gæs, som græssede ganske frit og ofte måtte opsøges over 
lange strækninger, affødte og vedligeholdt en mængde steds- 
betegnelser for udmarkernes vedkommende. Og da en landsbys 
udmarksgræsgange og agerstykker tidligere så godt som alle gik 
på omgang: ombyttedes imellem landsbyens indbyggere (en form 
for fælleseje), var en særskilt betegnelse for hvert enkelt af disse 
stykker næsten en nødvendighed. Dette jordombytningssystem, 
som alm. kaldes med et lavskotsk ord »run-rig«, undertiden 



1 Den her fremsatte bemærkning rammer tildels mig selv, 
idet jeg i min skitse »The dialect and place-names of Shetland« 
(Lerwick 1897) har udtrykt mig tvivlende om tilstedeværelsen af 
keltiske stednavne på øerne. Dog har jeg ladet spørgsmålet 
åbent for om muligt senere at kunne underkaste det en fornyet 
undersøgelse. 



58 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

med et ældre ord: rigga rendal (af keltisk oprindelse), er nu 
næsten ganske bortfaldet overalt på øerne 1 ; dog leve endnu en 
mængde navne på sådanne små ager- og engstykker, idet navnlig 
ældre folk på øerne kende eller bruge dem. I løbet af et par 
slægtled vil imidlertid de fleste herhen hørende navne sikkert 
være forsvundne. Det oprindelige »run-rig« system var altså et 
regelbundet ombytningssystem ; men da det efterhånden blev 
fundet upraktisk, forsvandt i indeværende århundrede fællesska- 
bet og ombytningen, og navnet »run-rig« blev da overført på 
det system, ifølge hvilket de forskellige landforpagtere 2 have 
deres lodder liggende i spredte småstykker og ikke samlet. Men 
også dette system er nu tildels forældet. 

Flere steder på øerne ere gamle stednavne nu uddøde eller 
døende af en anden grund, nemlig den affolkning, som fandt 
sted for nogen tid tilbage, ved at en mængde beboelseslodder 
af jordegods^jere bleve udlagte til græsgange (fåregræsgange). I 
denne anledning måtte en mængde familjer forlade deres hjem- 
stavn. Den på østsiden af Fetlar beliggende landsby Grøtin, et 
af de tidligst bebyggede steder på Shetland (efter en gammel 
Fetlar-tradition : det tidligst bebyggede) og indeholdende en 
mængde interessante gamle stednavne, blev ved denne lejlighed 
lagt helt øde 8 . 

Inden jeg går over til at behandle hovedmassen af de 
shetlandske stednavne, nemlig Norn-navnene, skal jeg omtale 
de lavskotske navne. Disse ere selvfølgelig af yngre dato og 
kunne undertiden, hvor formerne falde sammen, være van- 
skelige at adskille fra de endnu yngre skriftsprogsengelske 
navne. I adskillige tilfælde ere de lavskotske navne kun at 
betragte som oversættelser eller tillempninger af ældre nor- 



1 Hr. Robert Cogle, Conningsburgh, oplyser mig om, at det 
gamle ombytningssystem endnu ikke er helt uddødt i sognet 
Conningsburgh, såsom det findes i landsbyen Okrekwæi (»Okra- 
quoy«) i Nord -Conningsburgh og et par steder i Syd-Connings- 
burgh ; men det er dog kun engstykkerne og ikke agerruderne, 
som hvert år gå på omgang. 

2 Shetland har ikke nogen selvstændig bondestand. Jorden 
ejes af store jordegodsejere (navnlig skotske) , hvis forpagtere 
Shetlænderne ere. 

3 En fyldig liste over stednavne på Fetlar, deriblandt en 
del til Grøtin hørende navne, er bleven mig meddelt af hr Lau- 
rence William son, Midyell. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



59 



røne, navnlig ved usammensatte navne eller simplere toleddede 
sammensætninger; og disse oversættelser (tillempninger) må 
være foretagne på et tidspunkt, hvor de i vedkommende navne 
indeholdte norrøne ord vare ved at blive fortrængte i tale- 
sproget af de tilsvarende lavskotske (engelske). Det flere 
steder forekommende Djubidal [d%ubi-] , on. *djupi dalr, findes 
undertiden i engelsk (lavskotsk) form: »Deepdale«. Haida- 
nes (Kwidanes), on. *hvita nes, findes også i formen »White- 
ness«. Til et navn som Swartasjøn [-s,øn], on. *svarta tjgrn 
[tjorn, f, lille indsø], svarer det andre steder forekommende 
»Black Loch« (U), »Black Water« (N). Til det temmelig 
almindelige Gorsend(e) — særlig: Gorsend(e)gjo — svarer på 
enkelte steder »Dyke-end (Dyke-end-g/o^«; on. *gar5s-endi 
(*gards-enda-gjå), se »gar5r« i den alfabetiske liste over 
norrøne ord i shetlandske stednavne; lavskotsk » dyk e«, gærde, 
»de Hill o' de Waters« (Y s ) står sandsynl. for et ældre 
* Vatnahul eller * Vatnabrekk, on. *vatnaholl, -brekka; jfr. navne 
som Vatshul (Skaw, Wh): *vatns-holl, og Vatnabrekk (Br): 
*vatna-brekka. På østsiden af Whalfirth voe i Yell er der 
en landtunge ved navn »de Cryin'-tewijr«. Dette er en over- 
sættelse af et ældre *»kalladar-tangi« ; jfr. on. »kalladarberg, 
-land, -nes«, steder, hvorfra man råber over til den anden 
side af et sund, en fjord eller en å for at blive færget over. 
*»kalla5ar-tangi« genfindes i »de Kallateng« [kålatæti] (W, 
overfor Vaila), og formen *»kallanartangi« (jfr. on. kallanar- 
berg) haves i navnet Kalnatmg (De, ved »Sulem voe«). Jfr. 
Kailines under »nes«. Wolvul [wglvol] (Clumlie, Du), on. 
*alf-holl, kaldes også »Bokis' brae« (shetl. boki, huldremand 
eller huldrekone; lavskotsk »bra, brae«, bakke, høj). »Wood« 
i »Woodwick« (U v ) er rimeligvis kun en engelsk tillempning 
fra et ældre »vi5r« (on.): *vi5-vik; sammenhold hermed 
det på Orknøerne forekommende navn »Woodwick«, som 
efter P. A. Munch tidligere findes skrevet »Weidwick«; på 
Færøerne (Viderø) findes som stednavn »Vi5vik« [vivgik]. 
»Heatherdale« [hedwdelj (Y n ), der opfattes som kommende af 



60 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

eng. »heather«, lyng, og skrives derefter, er sikkert kun til- 
syneladende engelsk; den ældre form er sandsynl. *»hei5ar- 
dalr« (on. hei5r, f, hede, hedestrækning). 

Ordet dal, dal (on. dalr) er i stednavne (usammensat 
eller som andet led) ofte blevet til del [del], lavskotsk og 
engelsk »dale«. Således: »Dale« og »Dale burn« på græn- 
sen mellem Walls og Sandness (Vestsiden); men sammesteds: 
»Dalsa water« som navn på en indsø (opr. *dals-vatn). 
»Hill o' Dale« (De), ældre: *dals-fell. Ordet hul (on. »holl«, 
s, høj) er som andet led i sammensatte stednavne i flere til- 
fælde blevet ombyttet med lavskotsk »knowe« (eng. »knoll«, 
lille høj), på samme måde -fel (on. »fell« , fjæld) og det 
ovennævnte -hul med eng. »hill«, -o, -wo (on. »å«, å) med 
lavskotsk »burn«, -teg (on. »teigr«, afdelt jordstykke) med 
lavskotsk »rig« (i navne på agerruder). Ordet »hill« bliver 
i stednavne enten bibeholdt som andet led eller sat foran, 
forbundet med det oprindeligt første led ved præpositionen 
»o'« (of), f. eks. »Crookseter [Krukster] Hill« og »Hill o' 
Crookseter« (De), vatn, vatten (on. »vatn«, vand, indsø) er 
som andet led i indsønavne oftest blevet oversat til »water« 
eller ombyttet med det i lavskotsk fra keltisk optagne »loch« ; 
undertiden er »v« i »vatn« blot blevet til »w«: Wat(n). 
Ordene »loch« og »water« stå undertiden også for et oprin- 
deligt sjon, sjøn [§pn, §øn], on. tjgrn, betegnende en mindre 
indsø eller større vandpyt 1 . 

Yderligere eksempler på denne sprogvekslen haves i 
navne, indeholdende: bakka (on. »bakki«, stejl kyst), som andet 
led vekslende med »banks«, borga-, hurra (borra)- (som 
første led), on. borg, vekslende med »brough« (lavskotsk), 
hulm- , hulms- el. hulma- (som første led), on. holmr, veks- 
lende med »holm« (udt. horn). For det nu mere almindelige 
»firth« findes undertiden fjord [fjord] (on. »fjorår«, fjord). 

1 Eksempler på de her og i det nærmest følgende meddelte 
ords brug i stednavne rille findes i den alfabetiske hovedliste 
over norrøne ord i shetlandske stednavne. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



61 



I fjældnavne veksle formerne kamb, komb(a) med »kame« 
[kern] (on. »kambr«, lavskotsk »kaim«, kam, takket fjæld- 
ryg), vord og virdek med »wart« (on. »var5a« el. »var5i«, 
eng. »ward«, vagttårn), gota [qota], goda [qoda] , got [got, got] 
(on. »gata« , vej) veksle undertiden med »gate«, der altså 
kun i form, ikke i betydning, er lig eng. »gate«, hevdi, hevda 
[on. »hof5i«, forbjærg] veksler med »head«. — Bre-m\res ( CJ S ) 
står for ældre *Bremørs: *brei5-m\rar, pi. Oftest er det i 
norrøne sammensætninger andet led, som er blevet angliseret; 
men undertiden er forholdet omvendt, især med de navne, 
som begynde med adjektivet »grænn« (grøn), f. eks. »Green- 
mw« (C) for *Grønmu: *grænn mor; Green-^wa (Fe), men 
Grøntu (W): *græna {nifa; Greeu-stakk på enkelte steder for 
det andre steder forekommende Grønastakk, Gronastakk (Grøni-, 
Groni-): *græni stakkr (høj græsbevokset klippe i søen). Som 
ønavn: »Green-a« [grina, grine] — det andensteds forekom- 
mende Grøni af on. *»græn-øy«. Stedsadjekti verne, kompa- 
rativerne øver [on. »øfri«, øvre] og neder [on. »ne5ri«, nedre] 
veksle i stednavne med »upper« og »lower«, f. eks. Øver og 
Neder Sund [sondj , to bygdedele, sammenfattede under navnet 
Sund (ved Lerwick, M) — nu oftest kaldte: Upper og Lower 
Sund, skrevet »Sound«. 

Af særlig karakteristiske lavskotske ord og navne, som 
også forekomme i shetlandske stednavne, kunne nævnes: 

a) »faulds«, plur., stykke land, som gødes på den måde, 
at får og kvæg holdes i fold derpå. Hertil: de Falds o' Fjel 
(Haroldswick, U n ), de Falds o' Ru (U b ), de Falds (Swarist'er, 
Y . Glousta, Ai — på det sidste sted som gårdnavn). Ordets 
betydning er gået tabt på Shetland. 

b) »links«, plur., en elvs snoninger; flad sandbanke ved 
kysten. Den sidste betydning har ordet i shetlandske stednavne, 
»de Links« (Burrafirth, U. Sumburgh, Du). 

Af meget mindre interesse end de lavskotske navne ere så- 
danne ganske nye engelske navne (husnavne) som: Belmont 
(U), Greenmeadow (Ai), Greenside (U b ), Hillside (De. Ollaberry, 
Nm), Roadside (St), Seafield (Y m ), Shoreside (St) o. fl. 

Et par navne synes at være af hollandsk oprindelse, nemlig : 
1) Dokka [doka], en lille bugt på vestsiden af øen Bressay lige 



62 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

overfor Lerwick, og 2) Skibadokk (Lerwick, og flere steder); 
gamra el-hol land sk dokke, havn. Hollænderne dreve tidligere et 
meget udstrakt sildefiskeri under Shetland, og Lerwick havn eller 
rettere det indelukkede sund mellem Lerwick og øen Bressay 
var da deres hovedhavn. 

Jeg går nu over til en nærmere behandling af stednavnene i 
Norn, som danne denne afhandlings kærne. Efter et lille over- 
gangsafsnit om de Norn-navne, som indeholde minder om tidli- 
gere (keltisk) befolkning på øerne, følger så et afsluttende ka- 
pitel om øernes keltiske stednavne. 



B. Norrøne stednavne på Shetland. 

I. Indledende bemærkninger. 

Skønt de fleste af Norn-navnene på grund af sprogfor- 
andringen nu ere uforståelige for befolkningen i dens helhed, 
er der dog mange i disse navne forekommende ord, hvis be- 
tydning, navnlig fordi vedkommende ord anvendes gentagne 
gange om steder af en bestemt naturbeskaffenhed, er let gen- 
nemskuelig og af befolkningen også forstås som den ældre 
betegnelse for det, som man nu i daglig tale alm. benævner 
med et lavskotsk (engelsk) ord. 

En større høj kaldes i omgangssproget »ahill«, en mindre 
høj: »a knowe« (eng. knoll). Når der derimod er tale om 
bestemte høje på bestemte steder, bruges alm. ordene hjog 
(on. haugr) og hul (on. holl). Det første af disse to ord 
har, skønt ikke så almindeligt i stednavne som det sidste, 
mere karakteren af fællesnavn, idet det gærne bruges med 
foransat bestemt artikel, ofte med tilføjelse af præpositionen 
•>o'« (of) og så egnens eller bygdens navn, hvor vedkom- 
mende høj (høje) findes. Således f. eks. »de mukkel and de 
piri Hjog (U b ): den store og den lille høj, de Hjogs o' Taft 
(De), eller med den gamle bestemte artikel bevaret med til- 
føjelse af det engelske pluralis- »s«: hjogins, f. eks. de Hjogins 
o' Velli (Fe h ). På samme måde som med hjog går det med 
en mængde andre i stednavnene forekommende ord. »Bakke« 
hedder således i omgangssproget alm. »brae« (lavskotsk); 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 63 

derimod under omtale af bestemte bakker f. eks.: de brekk 
(Brekk) o' Kloden (Fe h ), de Brek, de Brekkens [*brekkurnar] 
o. s. v. [on. brekka]. Ordet berg (berreg, berri), on. berg, 
bjærg, klippe, er meget almindeligt i stednavne, hyppigst som 
andet led i navne langs med kysten, så betydningen af ordet 
berg er nogenlunde klar for den shetlandske almue til trods 
for, at ordet i det daglige omgangssprog alm. kun forekom- 
mer i et par sammensætninger (halvt eller helt tilsløret) og 
i et par talemåder (sé N. Spr. s. 30). På samme måde for- 
holder det sig med ord som dal [dalr], dal, f(j)el [fell], 
fjæld, (større) høj, gord [garor], gård, gærde, hevda, hevdi 
[hgt*5i], forbjærg, kul [kiila], rund høj, li [hli5], li, fjældside, 
mul [muli], bredt afrundet forbjærg el. næs, mør, møri [myrr], 
mose, nip og nup [gnipa, gniipr], brat eller ludende forbjærg, 
røni (røn) [hraun], stenet strækning (højde), vell, vellin [vel-] 
[vollr], slette, o. fl. Listen kunde naturligvis forlænges; jeg 
har her kun meddelt nogle af de almindeligste ord som ek- 
sempler. Den hyppige brug af den engelske bestemte artikel 
foran navnene med tilføjelse af præpositionen »of« og nær- 
mere lokalitetsbetegnelse bevirker, at selv ved ord, som efter 
at være uddøde i omgangssproget kun forholdsvis sjælden 
forekomme som stednavne, stå vedkommende ord alligevel 
på en måde levende for bevidstheden og føles halvt som 
fællesnavne, betegnende netop sådanne naturformationer, som 
de stå som navne for. Ekss. de Bgrd o 1 Bressay: høj frem- 
springende pynt (on. »bar5«, fremspringende rand el. kant); 
de Bergens o' Lunna (L); de Gerdins o' Twatt (Ai) (on. 
»ger5i«, indgærdet jordstykke); de Hevdin o' Waddersta (De); 
de Klepps o' Kollaster (Sa): høje (on. »kleppr«, klump); 
de Kul o' Fladabister (C); de Ledi o' Hardwel (De): højde- 
punkt (on. »leiti«, synsvidde, højdepunkt, som stænger for 
udsigten); de Lis o' Skola (Y n ), de Liens o' Fjel (Fe); de 
Mul o' Shannerwick (Du); de Nip o' Burrafirth (U); de 
Rogg o' Kirkabister (Br) : højderyg (on. hryggr); de Røni o' 
Crawtoon (Sa); de Vellins o' Ør (Eshaness, Nm). 



64 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Udmarken benævnes alm. »ootfield« eller »scattald«. 
On. »hagi« findes dog bevaret i adskillige navne på udmarks- 
græsgange, som: de Hoga o' Lunabister (Du), de Hogen o' 
Fogrigarth (Ai), o' Stapness (W). 



Det i de shetlandske stednavne forekommende norrøne ord- 
forråd kan efter sit forhold til det i det daglige omgangssprog 
bevarede inddeles i følgende grupper, hvis grænser i øvrigt ere 
meget flydende: 

a) Ord, som endnu ere bevarede i talesproget over hele 
landet eller størstedelen deraf, undertiden i betydninger, som af- 
vige noget fra de i stednavnene forekommende. 

b) Ord, som vel høre hjemme i omgangssproget, men ere 
i snævrere forstand lokale, begrænsede til enkelte landsdele, 
bygder eller øer. 

c) Ord, som til en vis grad kunne betegnes som uddøde, 
idet de ikke mere bruges eller kendes af de yngre slægtled, 
medens på den anden side ældre folk enten almindelig eller i 
visse egne mindes vedkommende ord brugt i daglig tale. 

d) Ord, der som selvstændige ere ganske uddøde af tale- 
sproget og (bortset fra enkelte sammensætninger) kun findes i 
stednavne, men alligevel stå på grænsen af fællesnavne og mange 
steder forstås af almuen på grund af deres mere eller mindre hyppige 
tilknytning til steder af den eller den ensartede naturbeskaffen- 
hed, og fordi de ofte nævnes med foransat bestemt artikel. 

e) En mængde kun i stednavne forekommende ord, hvis 
betydning nutildags ikke længer forstås hverken af den yngre 
eller den ældre del af befolkningen. 

Jeg skal her meddele en række ord som eksempler på det 
ovenfor udviklede forhold. Disse ord ville siden blive genoptagne 
og nærmere behandlede i en alfabetisk liste over de i shetland- 
ske stednavne forekommende oldnordiske ord. 

Gruppe a. Hertil høre ord som: ba [on. boåi], brekk 
[brekka], bøl [bol], fles [fles], gil [gil], gjo [gjå], grind [grind], 
hella, helja [hella] (i dagl. tale alm.: heljek, udt. h^k), heljer 
[hellir], hub(s) [hopr, hop], klett [klettr], nes [nes], røni [hraun], 
ronek [no. ron, run], sand [sandr], skord [skard], skerri [sker], 
slag(a) , slog, stakk [stakkr], sten [steinn], sund [sund], 
teng [tangi], tu(g) [t>ufa], tun [tun], vadel [vaåill] , vo [vågr], 
wik [vik]. 

Gruppe b. bog, boga, bogi [bogi], deld, djeld [deild], dø 
[dy], fid, fitsj [fid, ftt§] [fit], fors [fors], gljur [g]ur] og glover 
[glovdr] [gljufr og *glyfra], hwi el. hwæi [hwai] , kwi el. kwæi 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



65 



[kwåi] [kvi], je, jæ [eid], rib, rib [no. rip] (på grænsen mellem 
a og b), stett [stétt], taft, topt [topt, tupt], vord [varda]. 

Gruppe c. berg [berg], dal [dalr], hjog [haugr], hul [holl], 
hoga, hogen [hagi], holl [kollr], kopp [koppr], li [hlfd]. 

Ord som berg og hoga kunne også tildels siges at falde 
ind under den foregående gruppe (b), forså vidt som de på en- 
kelte steder endnu ikke ere helt forsvundne af talesproget i 
deres oprindelige anvendelse. På den anden side står det under 
b nævnte deld, djeld på grænsen af c. 

Betydningen af det i stednavne både enkelt og sammensat 
ofte forekommende seter [setr og sætr] er nu vistnok ganske 
glemt på de fleste steder. Dog er ordet endnu halvt fælles- 
navn i det nordlige Unst, betegnende udmarksgræsgang for kvæg 
[sætr] og opfattes som stednavn i denne betydning. 

Gruppe d. botn, bolten [botn], -fel [fell], flada, floda 
(flota) [flata], flot, flet [flgtr], gord, gart (-gert) [garår] (findes 
endnu i nogle sammensætninger i omgangssproget), gerdi [geråi], 
grod, grud, grød, grøt [grjot], hols, hwols [hals], hamar, hamar 
[hamarr], hevda, hevdi [hgfdi], kamb, komb(a) [kambr], kin 
[kinn], klobb [klubba], minn, minni [minni, mynni], mør, møri 
[myrr], nip [gm'pa], nup [gnupr], slett(a), sklett(a) [slétta], stab, 
stap [stapi], teg (teg, tjeg) [teigr], tonga, tongi [tunga], vatn, 
vatlen [vatn], vell, vellin [v^m] [vpjlr], velt(a), veltek [velta]. 

Gruppe e. Hertil høre en mængde ord af forskellig art. Af 
almindelige oldnordiske ord, som forekomme temmelig hyppigt i 
shetlandske stednavne, uden at deres betydning længer forstås, 
kan særlig fremhæves ed (ed) [eid] og ham [hp-fn] (som første 
sammensætningsled : hamna-, hamni-). Endvidere f. eks. (h)ord 
[urfl] og winja-, winjer- (vin, vinja-) (alm. som første led) [vin]. 
-o [å] forekommer ubetonet som andet sammensætningsled i 
navne på åer og bække, uden at det opfattes som noget selvstæn- 
digt ord, og på samme måde forholder det sig med endelsen 
-e, -a (skrevet forskelligt: -a, -ay, -ey) i navne på øer. -a, -e 
ere fordunklede former af *ø [øy]. Heller ikke som første led: 
ø- eller usammensat: øja forstås dette ord [øy, øyja] mere. 

Da det i mange tilfælde vil være vanskeligt at henføre et 
ord bestemt til den ene eller den anden af de nævnte grupper, 
er det kun de vigtigste eksempler, som her ere meddelte. 

I lydlig henseende er der for flere af de ords vedkommende, 
der forekomme både i stednavne og i daglig tale, i mange til- 
fælde forskel mellem de i stednavnene og de i talesproget fore- 
kommende former. Gennemgående ere stednavneformerne de 
ældste. Som de vigtigste eksempler kunne anføres: 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. 5 



66 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

i stednavne: i talesproget: 

bod, bo/), bo (bo) samt ba = bq [booi] 
bol, bol, bul, buli samt bøl = bøl [bol] 

. \ fgrøt [grjot] i »miU-grøt« (på 
grød, grgd, grud samt grøt |=| y Ungt . miu . gr1id) ■" 

hols [ho'ls, ho'ls, M'ls] samt) f 7 . . 

At*oz» ffcøoto, «»&>; /vw^M*^*' ^ * ; [ als] ! ** a,0te ' 

WZs o.s.v.] J [ bane " 

, , | ikrø [*kro]. Stednevneformen 

kro, kru samt krø |=| "^ kan Qgså udgå fra .^ 

nøst, nost [nost, npstj = nost fnostj ,noust [noust] [naust] 

\ faøJ (dels = on. pollr, dels = 
poll [pol, på}] samt pøl |=| eng pool) 

sker, sker samt skerri = skerri [sker] 

£orø<7^ tonga, tong samt førø</ = tøm? [tangi] 

topt [topt, tåpt, tgpt] samt taft = taft [topt] 

føa, tu (-tu) = tug (for Huek) [[)ufa] 

ør, øW f-ør, -øri) samt er = er [øyrr] 

Hertil kan føjes f. eks. hella, helja [heja] [hella], der i 
stednavne alm. bevarer endelsen »-a«, men i talesproget alm. 
mister den og får tilføjet -ek [dk] i steden (lavskotsk diminutiv- 
endelse: -ack, -ick, ock): heljek [heføk]. 

Tvelyden ou [ou] i noust er sikkert ikke oprindelig, men 
må skyldes indflydelse fra lavskotsk. »to gjoU, at hyle, tude 
[on. gaula] er den ældre shetlandske form for det nutildags mere 
almindelige »to gowl« (lavskotsk), nød og not [not] [on. »naut«, 
nød, kvæg] betegner en meget fed eller dum person; nout 
[nout] derimod, der på enkelte steder, f. eks. Unst, forekommer 
i betydning »kvæg«, må være lavskotsk »nowt«, da dette ord 
af ældre folk kan mindes indkommet samtidig med indførselen 
af skotsk kvæg til Shetland. 

Da de fleste shetlandske stednavnes betydning nu er 
bleven enten delvis elier fuldstændig fordunklet for befolk- 
ningen på grund af sprogforandringen, er det en simpel følge 
heraf, at tautologier forekomme i mængde, idet ganske al- 
mindelig et sted betegnes på den måde, at der til det gamle 
Norn-navn er føjet et karakteriserende engelsk (lavskotsk) 
fællesnavn, oftest sat i spidsen og da forbundet med det 
ældre navn ved hjælp af præpositionen »of«, men undertiden 
tilføjet bagefter som en art sidste sammensætningsled. I 
reglen står i dette tilfælde Norn-navnet fra først af usam- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



67 



mensat, men undertiden som sidste sammensætningsled. Ek- 
sempelvis anføres: 

de burn o' For so (Nm), Lakso-burn (L) [-o: on. »å«, å, 
elv], de bight o' Boga (NRoe) [on. bogi = »bugr«, bugt], 
de breast o' de Brong (Fe) [on. »bringa«, bryst], de hill o' 
Hof el, Hufel (L) [*ho(hå)-fell ; on. »fell«, fjæld]. de mires o' 
Fena (Ti) [on. »fen«, sump, morads], de meadow o' Fitsjin 
[fitpn] (De) [on. »fit« , engslette ved vand], de Fjalsgord- 
dyke (nu alm. udtalt: »Fjalsker-åyke«, men den ældre former 
Fjalsgord) (U n ) [*fjalls-gar5r; on. »gar5r«, sko. »dyke«, gærde], 
de hole o' Gadi eller de GW*-hole (Papa St) [on. »gat«, 
hul, åbning], de »gate« o' Got (Ti) [on. »gata«, vej], de 
holes o' de Gravins [on. »grgf«, hulning], de horn o' Honni 
[hpTijtJ (Sa) [on. »horn«, horn; spidstoppet højde], de knowe 
o' Klodi (C) [no. »klot« , klump, ?tue; sko. »knowe«, lille 
høj]; jfr. »de brekk o' Kloden« (Fe h ), hvor det mere almin- 
delige shetlandske ord brekk [brekka] står som forklaring af 
det sjældnere Mod-, de mooth o' de Minn [main] (= Swart- 
baks Minn, Ai) [on. »minni, mynni«, munding], de point o' 
de Odd [åd,] (C) [on. »oddr, oddi«, landtunge, odde], de 
horse o' Eussa [rosa] (Sa), klippeformation [on. »hryssa«, 
hoppe]; »horse« her for »mare«. Swnasti-g&te (WBurrafirth, 
Ai) [svinstigr el. -stigr; on. »stigr, stigr« , sti, vej]; »gate« 
forklarer her sti. de Ta^-point (Papa ved Burra) [on. »tangi«, 
landtunge, pynt], de Junsteg-rig (Raga, Y h ) [*(J6ns?)-teigr; 
on. »teigr«, lavsko. »rig«, agerrude]. de »wade« o' Holeva 
(U b ) [*holu-va5; on. »va5«, vadested], de loch o' Sandvatn 
(Br. Fo) [*sand-vatn; on. »vatn«, indsø]; jfr. »Loch Watten« 
(Caithness, Skotland) og »Watten Loch« (Egilsay, Orknøerne). 
Musa Isle, de Isle o' Musa [muse, musa] (Sandw, SSh) 
[*mos-øy; on. »øy«, ø]. 

Hertil slutte sig navne som f. eks.: de Head o' Hevdi- 
gert (Y m ) [horøi— *hof5agar5r] , de »Pøl« o' Polsgjo (Fe) 
[pollr — *pollsgjå], de Wart o' Virdali (Quarf, SShetl.) [varda — 
*vgr5uhli5], de Loch o' Waili (U) [vatn — *vatnhli5], hvor 



68 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

»Head«, »Pøl«, »Wart« og »Loch« stå i steden for de ældre 
navne Hevdi, Pol (forlængelse af Poll), Vir da og Vatn, der i 
dette tilfælde ere gåede tabt som selvstændige navne og kun 
bevarede som første led i nogle af dem dannede sammen- 
sætninger. 

Til navnet Rovi (pynt nord for Lerwick, M) er der ved 
fordunkling af ordets betydning [on. »rofa« , hale] tilføjet 
»head«, så at stedet nu alm. heder: Rovi Head. 

Af gammelnorske stednavnedannende ord er der, som man 
let kan tænke sig, mange, der savnes i shetlandsk, navnlig af 
de mere sporadisk optrædende. Jeg skal af sådanne ord her 
kun omtale nogle af de i Norge almindeligst forekommende. 
Noget påfaldende synes det, at »buå« og »bu« ikke kunne på- 
vises som andet sammensætningsled i gård- eller bygdenavne på 
Shetland; som første sammensætningsled findes »bu« i nogle 
navne, medens intet sikkert eksempel haves på forekomst af 
ordet »buå« (derimod findes på Unst nogle eksempler på kel- 
tisk »both, bothan« i samme betydning). Heller ikke har jeg 
fundet noget sikkert eksempel på forekomst af ord som: »knauss, 
knpttr« (fjæld- og højnavne), laoa (hlada)«, lade 1 , »må«, ryddet 
sted, o. s. v. On. »bekkr«, bæk, og on. »porp«, klynge af gårde, 
kunne på Shetland kun påvises i et par enkelte navne, og on. 
»pveit« (shetl. twatt), »tved« (udskilt jordstykke o. 1.) findes kun 
i Walls og Aithsting (på vestsiden af Mainland) i nogle få gårdnavne. 

I de allerfleste tilfælde er det på grund af manglende hjælpe- 
midler umuligt nøjere at bestemme de shetlandske Norn-sted- 
navnes alder. Meget gamle ere sikkert de fleste af dem, som 
indeholde ordet »kvern«, kværn, mølle. I shetlandske stednavne 
betegner dette ord altid »mølle, vandmølle«, i hvilken betydning 
det i norsk (og vel også shetlandsk) talesprog efterhånden af- 
løstes af »mylna«, mølle, så at »kvern« fik den mere ind- 
skrænkede betydning »håndkværn«. Kun et enkelt eksempel 
har jeg optegnet på forekomst af »mylna« i et shetlandsk sted- 
navn, hvorimod »kvern« er ganske almindelig udbredt over 
alle øerne. 

Af ganske særlig interesse ere de med »heimr«, bosted, 
og »vin«, græsgang, sammensatte navne. Navnedannelse ved 
hjælp af disse ord tilhører, som påvist af professor O. Rygh, 

1 I talesproget forekommer dette ord i sammensætninger som 
»taati-Zøcfø« [taati = potato], »peat-Zøtfø« (U) ; sé N. Spr. s. 56. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 69 

perioden før vikingetiden. På Færøerne findes ingen navne 
med »heimr« og på Island kun nogle få. Navne, indehol- 
dende det allerede i oldnordisk forældede »vin«, findes der- 
imod hverken på Island eller Færøerne. Prof. O. Ry gh (Norske 
Gaardnavne, Indledning s. 86 — 87) hævder bestemt, at man 
allerede før vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne 
navne med »vin«. Fra de sydligere norske kolonilande i vesten 
ere ganske vist heller ingen hertil hørende navne endnu blevne 
påviste; men en nærmere undersøgelse af de shetlandske sted- 
navne godtgør, at både »heim« -gruppen og »vin« -gruppen, 
navnlig den sidste, findes repræsenterede. Efter den talrig- 
hed at dømme, hvormed »vin »-navnene optræde overalt på 
Shetland, må man antage, at disse øers i Orkneyinga Saga 
omtalte bebyggelse på kong Harald Hårfagers tid kun har 
været en efterkolonisation, og at øerne i virkeligheden have 
været bebyggede c. 700 eller henved et par århundreder før 
efterkolonisationen på Harald Hårfagers tid (sé nærmere ar- 
tiklen »vin« i den alfabetiske hovedliste over norrøne ord i 
shetlandske stednavne). 

Af stednavnedannende norrøne ord, som synes karakteri- 
stiske for Shetland i modsætning til moderlandet Norge, kan 
fremhæves: 1) ?klodi i navne på høje og bakker (?da. »klode«, 
no. og sv. klot = klump), 2) koddi, kodda i navne på fladt af- 
rundede pynter eller høje og tillige om rundagtige sænkninger 
(betegner måske egl. noget poseformet; on. »koddi«, hovedpude), 
og 3) trumba, tromba som navn på pynter, landtunger (on. 
»trumba«, hult rør, trompet). Disse ordstammer findes ikke 
omtalte hos O. Rygh (N. G.) som forekommende i norske sted- 
navne, men ere forholdsvis almindelige i shetlandske. Sandsyn- 
ligvis foreligger her keltisk indflydelse; sé nærmere afsnit G. 

Et forsøg på påvisning af særlig sammenhæng mellem Shet- 
landsøernes og en enkelt bestemt norsk egns stednavne vilde savne 
fast grundlag, så længe ikke det norske stednavnestof er blevet be- 
handlet i sin helhed. Det af afdøde professor Olaf Rygh påbe- 
gyndte banebrydende arbejde »Norske Gaardnavne«, hvortil nær- 
værende afhandling i flere henseender støtter sig, er endnu ikke 
så vidt fremskredet, at nogen dom tør fældes på dette punkt. 

Af mænd, som tidligere have beskæftiget sig med de 
shetlandske stednavne, fortjener P. A. Munch at fremhæves. 



70 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Han har i »Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie«, 
sjette bind, samt Annaler for nordisk Oldkyndighed 1846, 
1852 og 1857 fremdraget et stort navnestof, samlet fra en 
mængde spredte breve og diplomer. Med hensyn til opstil- 
lingen af grundformer for shetlandske stednavne har dette 
materiale oftere vist sig at kunne yde god vejledning, og 
Munchs navn vil derfor ofte findes citeret i det følgende. 
Derimod bør de hos Munch selv meddelte grundformer op- 
tages med nogen forsigtighed, da de ofte synes at være kon- 
struerede. »Houbie, Howbie«, = Hubi, på Fetlar kan således 
næppe være »Haugbyr« , da både navnets udtale og stedets 
naturforhold tale herimod; »haugr« hedder i shetlandsk hjog, 
og da bygden ligger ved en lille grund bugt, som benævnes 
hub, afleder jeg navnet af »hopr« (lille bugt): *i hopi. 
»Howland« på flere steder, hvor det må være det nuværende 
Huland, Huland, kan ikke være »Hofland«, som Munch an- 
tager, men vel et oprindeligt *»ho(hå)-land« ; sammensæt- 
ningen »Hofland« findes på Shetland i formen Hoveland. 



Følgende inddeling er lagt til grund ved den nærmere 
behandling af det norrøne shetlandske stednavnestof: 

1. Hovedmassen af de i navnestoffet indeholdte ord, be- 
tegnende naturformationer, naturbeskaffenhed, indhegninger 
o. 1. behandles i en liste, ordnet alfabetisk efter de i spidsen 
stillede oldnordiske ord (Kap. II). 

2. Som en art tillæg: 

a) Lidt om gårdnavne. Bygninger, bygningsrum (Kap. III). 

b) En del benævnelser af særlig art på forskellige natur- 
formationer samt de med overtroen forbundne navne (Kap. IV). 

c) Særlige navne på små jordstykker (Kap. V). 

d) Navne hentydende til plantevækst eller afbrænding 
af land (Kap. VI). 

e) Behandling af fiske-, fugle- og dyrenavne som første 
led i stednavne (Kap. VII). 

f) Personnavne som første led i stednavne (Kap. VIII). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 71 

g) Gamle norske elvenavne på Shetland (Kap. IX). 

h) Navne på fiskepladser og disses landmærker. Fiskernes 
stednavnetabu (Kap. X). 

i) Norrøne navne, som indeholde minder om tidligere 
(keltisk) befolkning på Shetland (Kap. XI). 



II. Stednavnedannende ord, 

der betegne naturforhold af forskellig art, naturformationer 
og naturbeskaffenhed, ordnede alfabetisk efter de i spidsen 
stillede oldnordiske ord eller, hvor en oldnordisk form savnes, 
da undertiden et tilsvarende norsk ord eller ord hentede fra 
andre nordiske dialekter. I listen er medtaget sådanne ord, 
der betegne indhegninger af forskellig art samt »bosted«. 

On. å, f, å, elv. — Shetl. o (wo) i stednavne. I om- 
gangssproget findes ordet kun som første led i et par sammen- 
sætninger: ovedek [ove'ddk] (Y n ), ådæmning, mølledæmning, 
*åveita (»å-leder«), og det nedenfor nærmere omtalte orli, worli. 

— Som andet sammensætningsled i stednavne: de bum o' 
Bretto (Tingwall, M), Bretto [bræito] burn (Sandwick, Syd 
Shetl. Nm n - y ) de Sheens o' Bretto [bræito] (Flad., Conn.): 
*bratt-å. Ang. »Sheen« sé on. tjgrn i det følgende, de burn o' 
Forso [få'rso] (Collafirth, Nm) : *fors-å; i navnet »Fors burn« 
(N) er -o bortfaldet og erstattet med sko. burn. (de burn o') 
Hogro (Conn.). Lakso (L), Laksa (for Lakso) burn (Y): 
*lax-å. — Som første sammensætningsled i f. eks. de Obred 
(Lund, U) og de Obreds (Sandwick, U), navne på agerstrimler 
langsmed en åbred. 

Genitiv singularisformen »år« af »å« antager i shetlandsk 
formerne or [or], or og wor [wgr] : Orbister (Nm): *år-bol- 
stadr (eller -biista3r). Ordel (U b ), Wordel (Otterswick, Y e ): 
*år-dalr. Worgert (Colvidale, U): *år-gar5r. Orgil (L): *år- 
gil, sé i det flgd. »gil«. Orli (Conn. I Nm alm. i omgangs- 
sproget i denne form), Worli (alm. i omgangssproget) : *år- 
hlid, »å-led«, åbning forneden i et stengærde, hvorigennem 



72 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

en elv rinder. Woros [wgrpsj, alm. skrevet »Wirrus (Wur- 
rus)«, de TToros-banks (de Hametoon, Fo), sted ved kysten, 
hvor åen »de Hametoon burn« danner en munding: on. år- 
oss (å-munding). Ang. »banks« sé artiklen »bakki« i det 
flgd. Orwik (Nm. Vidlin, L. MRoe), Orruk (Lenin, L. U b ), 
Woririk (Ai e ): *år-vik. Ang. navnene Orems, Orens sé i det 
flgd. »heimr«. — Genitiv pluralis »å« med tilføjet pleonastisk 
r 1 findes i Miljenor [melencfr] (Buster, Y h ), navn på et stykke 
agerland imellem to bække: *millum-å. — Med tilføjet be- 
stemt artikel og i genitiv singularis form forekommer o, wo 
i W onaswartadal (Ona-), navn på en elvedal i Burrafirth, U: 
*årinnar svgrtu dalr. På dannelsen af formen Wonaswarta- 
har i dette tilfælde sandsynl. selve åens navn i akkusativ- 
form (*ånna svprtu) haft indflydelse. 

I en skreven fortegnelse fra 1667 over udmarksgrænseskel- 
lene på øen Yell (Scattald-marches of Yell, 4. April 1667) om- 
tales »Markamudiswo« som en å, der danner grænseskel mellem 
Sandwicks og Reafirths udmarker: *markamots-å. Endvidere: 
»Maedadalls Woe« (med tilføjelsen: burn from west) : *matdals-å; 
sé *mat (mærke, grænse) i det flgd. » Vigadallswo « — forklaret: 
,burn from west running into the burn of Airsdale' [o: Aris- 
dale]: *vfkardals-å. Ordet »wo« er nu forsvundet i disse navne 
og erstattet med »burn«. Maedadalls Woe fører nu navnet: 
Lind burn. — I en skreven fortegnelse fra 1731 over udmarks- 
grænseskellene på øen Unst (Scattald-marches of Unst) findes 
omtalt »Leus voe« o: nuværende Ljusvo [jusvo], stykke af »de 
burn o' Watli« ; vo her mulig for wo. Jfr. dog »vågr«. 

On. akr, m, ager. — Shetl. oker, oger (oge-) i stednavne 
og tillige i nogle få sammensætninger i omgangssproget (sé 
N. Spr., s. 21). — de Okers [o e kdrs] (Virki, Du), navn på et 
stykke agerland. Okr en [okran, okdrdn] (Nm v ), sandsynligvis 
et ældre: å gkrum; »å Økrun« findes som bygdenavn på 
Suderø, Færøerne. — de Vanoger [vano'gdr] (Klodister, Nm), 
navn på et lavtliggende og fugtigt stykke agerland: *vatn- 
akr. — Oger holm (Ai). Ogenes (U s_v ), Okernes (Hoswick, 



1 Opfattelsen af r her som pleonastisk støttes bl. a. derved, 
at det findes alm. tilføjet i gen. plur. i færøsk, f. eks. til husar (hiisa). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 73 

Du): *akr-nes; med hensyn til formen oge jfr. det på Foula 
brugte ord ogemøld, agermuld. Okerswol f-wplj (Cullivoe, 
Y n ), navn på en fra gammel tid opdyrket lille høj : *akrs- 
holl; ang. -wol for -hul sé »holl«. Okrekwæi [okrdkwåi] (Conn. 
W): *akra-kvi. 

de Ekrens [ækrdns] (Sulom, Nm), navn på et stykke 
agerland, udgår snarere fra den afledede form »ekra« (on.), 
oppløjet, dyrket land, end fra »akr«. 

On. all, m, stribe, dyb rende m. m. — Hertil: de Ols 
(Ham, Fo), agerstrimler, de Gronels (W), plur., stykke græs- 
land: *græn-ålar. de Longel [låridl] (N s ) og de Longels (U v ), 
agerstrimler : *lang-ålar. 

On. *alm£rk (no. aalmark, f) og almenningr, m, 
alminding. — De heraf kommende shetlandske stednavne be- 
tegne altid »græsgang i fællig«. 

1) *»almgrk« haves i to navne fra Unst: de Olmarks 
[ålmdrks] (U mo ) og de Aismarks (U c ), steder, som nu ere 
indlagte til agerland, men erindres af ældre folk at have 
været fælles indmarksgræsgange i tidligere tid. 

Almindeligere end *»almgrk« er: 2) »almenningr« — 
shetl. wolmen, wolemen [wol-, woh-] m. m., kun i stednavne, 
de Wolmen (Aith, Conn. Papa St.) — nu agerland, men tid- 
ligere fælles (indmarks-) græsgang, de Wolmeni (WSw, Y). 
Wolamena scattald (Y sv ) , udmarksgræsgang, kaldes i den 
side 72 under »å« nævnte fortegnelse af 1667 fraYell: »Holl- 
mennishoga« o: *almennings hagi. de Wolmens (Fo), plur. 
» Wolemens brunt« (høj i Shannerwick, Du); »brunt« (=burnt) 
hentyder her sikkert til jordens afbrænding i det øjemed at 
gøre den skikket til dyrkning 1 . I den side 72 under »å« 
nævnte fortegnelse fra 1731 over udmarksgrænseskellene på 
øen Unst findes omtalt »Wolmemning« eller »Houlmamenga«, 
et stykke udmarksgræsgang i den sydvestlige del af øen 



1 Flere af denne art navne ville blive omtalte siden i et 
særligt afsnit (Kap. VI). 



74 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

mellem Snabrough og Lund. Ordet må være et »almenningr«. 
»Houlmamenga« er da en yderligere forvanskning af et »01- 
memning (= Wolmemning), idet »nn« i »-menningr« er blevet 
påvirket af det foregående »m« og assimileret dermed: nn > 
mn ~> m. Med hensyn til forslag af h jfr. det i det umiddel- 
bart foregående omtalte »Hollmennishoga« = TFøfømerøascattald. 

On. andnes, n, fremstikkende næs, genfindes i shet- 
landsk Anes (Conn.) og Aneshwæi (Y m ): *andnes-kvi — begge 
med forlænget a: anes. Med kort a: Anes (Swinister, De). 

On. angr, m, fjord, bugt (i norske stednavne). — Hertil 
må henføres »de Angri [anri] Head« , højt og fremstikkende 
forbjærg på øen Grøni (Skerries) ved fjordindløbet »deNorth- 
East Mooth« mellem denne ø og den vestenfor liggende ø 
Brure; på den anden (østlige) side er et indløb mellem Grøni 
og den lille ø »de Bond« tilligemed nogle skær. Navnet 
»Angri Head« må være et oprindeligt *»angr- el. *angra- 
hofoi« ; at almuen forklarer navnet som »det grumme (vrede) 
forbjærg« [eng. »angry«, vred], er næsten en selvfølge. 

On. ås s, m, ås, højderyg. — Shetl. os [os], wos [wos] 
i nogle få navne, de Wos (Seter, NRoe). de Ristoses: de 
øter og de hemer Ristos (U n ), navn på to jævnsides løbende 
højderygge: *rust-åss (ytri og heimari); sé »rust«. Windos 
(Y m ): *vind-åss; »a Vindasi« i diplom af 13. okt. 1405 (D. 
N. I, 2); »o Vendosse« : 26. nov. 1452 (Munch) [*å vind- 
asi]. Ved en let forklarlig misforståelse skrives navnet nu 
»Windhouse«. — de Osis (mukkel and little Osi) (Nm v ), to 
skær; jfr. »ryggr (hryggr)« som skærnavn. 

On. bak, n, og bakr, m, ryg; (i stednavne) jordryg, 
højderyg. — de Bag (U n ). — Kaldbak [kqlbdk] (U), Koldlak 
[kqlbdk] (De): *kaldbak(r), »koldryg«; jfr. no. og fær. Kaldbak, 
isl. Kaldbakur, samt no. Kaldakinn (»den kolde fjældside«). (de) 
Hwalbak er navn på nogle strandklipper, én i Soond ved Ler- 
wick , M , en anden ved Scalloway (skærklippe) , en tredje ved 
Baltasound, U; de kaldes således på grund af en vis lighed med 
en hvalryg. 

On. bakki, m, stejl bred. — Shetl. bakka, bakk, alm. 
i stednavne, næsten altid betegnende: (brat) kyst. — Usam- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



75 



mensat: Bakka (De. W), henholdsvis gård- og bygdenavn. 
Bakken swarta (Clousta, Ai), navn på et forbjærg: *bakkinn 
svarti. — Som andet sammensætningsled: Dunabakka (C): 
*dunubakki (således vistnok kaldet på grund af brændingens 
drøn, on. duna). Lerabakk (Fo), gårdnavn: *leir-bakki. 
Nipa (Niba, Nivå) -bakk (Y s ): *gnipu-bakki; sé »gnipa«. 
Sundebakk (Ti, M), brat kyststrækning ved sundet mellem 
Trondra og Mainland: *sundbakki; også kaldet: de Sundi- 
banks. Angliseret »banks« f. eks. i »de Kalli [kali] -banks« 
(W): *kalla5ar-bakki, sé s. 59 (Kallateng). — Som første 
sammensætningsled: de Bakkadjeld (Fe b), de Bakkadelds 
(WI, Skerries): *bakka-deild. Bakkafel (MRoe) : *bakka- 
fell. Bakkigert (Lamhoga, Fe): *bakka-gardr. Bakk-hus (Sa. 
Y n ): *bakka-hiis. Bakkanali hill (Y n ) : *bakkanna (h)lid. Med 
vokalforandring a > o : Bokkena [bokdna] hjoga, højdestrækning 
langsmed Whalfirth bugten, Raga, Y h : *bakkanna haugr el. 
bakkarnir hggu (hggr, adj., høj). Med hensyn til pluralisformen 
kan jævnføres den i omgangssproget alm. brugte angliserede form 
»banks« (høj kyst), endvidere forekomsten af plur.-formen 
»bakkar, (å, undir) bøkkun« i færøske stednavne. 

Undertiden findes bakka, bakk brugt i mere almindelig 
betydning (bakke, skrænt), som : Swartabakk (C), Bakna styres 
(Fo), navn på en opdyrket skråning: sandsynl. en plur.-form 
af »bakkinn stori« ; med hensyn til endelsen -es i stuves jfr. 
plur. -s i Bedigamblins, hvorom sé nedenfor under »beit«. 

On. bar5, n, brem, kant, rand; findes i nogle shet- 
landske stednavne, betegnende en fremspringende fjældkant 
eller pynt. — de Bqrd, sydspidsen af øen Bressay, ludende 
forbjærg (vestsiden af »de Bard« kaldes Barsli: *bar5s-hli5). 
de Bord o' Musa (Sandwick, Du), øen Mousas østpynt. de 
Berdins, plur. (Fe ), fremspringende kystparti, de Bordek, 
Berdek [borddk, bdrddk] (NRoe) klippepynt 1 . 



1 Endelsen -ek i shetlandske ord og navne er egl. en dimi- 
nutivendelse (lavskotsk: -ack, -ick, -ock), men har som oftest 



76 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. *beåja, no. bedja, f, liggested for (mindre) dyr. Hertil 
sandsynl. Bena grona [grgna] (Unyafirth, Ai), navn på en græs- 
groet plet i en lyngdækket fjældside: *be6jan græna. 

On. beit, f, og beiti, n, græsning, græsgang. Hertil 
navnene: de Bedins (Stenness, Esh., Nm v , opdyrket jordstykke 
[bedins]. Stennestwat, W, gård [bedins]). de Bediens (Skel- 
bery, L, opdyrket jordstykke. Tegen, De, gård). Bedins og 
Bediens udgå fra den bestemte pluralisform af beit el. beiti. 
de Bedis (Levenwick, Du), gårdnavn. de Bedigamblins (Ha- 
metoon, Fo): *beitirnar el. beitin gpmlu. I dette navn er den 
gamle bestemte substantivforms pluralisendelse bleven over- 
ført fra substantivet til adjektivet, fordi begge ord efterhån- 
den ere smeltede sammen til ét, med adjektivet som sidste 
sammensætningsled, og siden er yderligere engelsk plur. -s 
blevet tilføjet. 

On. bekkr, m, bæk, å. — Hertil Lomabekk (St). Jfr. 
no. »Lombækken« som elvenavn (N. G. III), måske af fugle- 
navnet »lomr«. Sé nærmere kap. IX (elvenavne). løvrigt 
forekommer »bekkr« meget sjælden i shetlandske stednavne 
(jfr. s. 68). 

On. beiti, n, bælte, findes i betydning »landstrimmel« i 
f. eks. de Snibelts [snibæ'lts] (U w ), navn på nogle agerstrimler: 
*snio-belti (on. snid, n, snit, skråsnit; (skråt) afskåret stykke). 

On. berg, n, klippe, klippegrund. — Shetl. berg, berreg, 
berri [bærg, bærdg, bæri] i stednavne, dels betegnende klippe- 
grund i al almindelighed, dels og særlig høj og brat klippe- 
kyst. I omgangssproget findes berg endnu bevaret i et par 
enkelte udtryk (sé N. Spr. s. 30). Usammensat: de Berg o' 
Vinstrik (U w ). de Bergins, plur. (Lunna, L. W). de Berreks 
(Laxo, L). de Berri (Brinnister, Ai. Burravoe, Y s ). Berri 
(Ti), gård ved en klippehøj, kaldet »de hill o' Berri«. — 
Som andet sammensætningsled er ordet meget almindeligt: 
Brattaberg [brafabærg] (Haroldswick, U n ), Brettiberg [brsp-J 



mistet diminutivbetydDingen. Den er overordenlig hyppig i shet- 
landsk (svarer undertiden til on. -ingr, -ungr). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 77 

(Papil ness, Y n ): *bratta berg (om stejl klippekyst). Duna- 
berg (Clousta, Ai), Dunaberreg (Seter, Ai): *dunuberg (af on. 
»duna«, drøn; her om brændingens drøn — sé Dunabakka under 
»bakki«). Fuglaber g ffogla-J (Lunna ness, L). Huberg, Ho- 
berg (Vidlin, L): *h 6 (ha) -berg (hor, hår, adj., høj), de 
Hongaberregs [håqga-] (Wd, M), indhulet og foroven ud- 
hængende bjærgvæg (kyst): *hang(anda)-berg; jfr. on. han- 
gandi, m (Fritzner). Kleberg [klebærg] (Fe n ), Klebergswik 
[klebdrswik] (U); ordet klebergsten [klebdrsten] betegner i 
omgangssproget en blød art sten, klæbersten, fedtsten. I di- 
plom af 4. marts 1360 (Sandvik o: Sandwick, Unst), D. N. 1 
III, 1, s. 250, nævnes »j Klebergj« på Unst. de Ledberri 
[læ^bæri] (De v , overfor MRoe), de Lodberris [lådbæris], plur. 
(Lerwick, M): on. hlaåberg: flad klippe ved søen, hvor far- 
tøjer kunne lægge til og indtage ladning. Logaberg (Fo): 
*låga berg (lagr, adj., lav). Muklaberg [moklabærg] (Fo) : 
*mikla berg (mikill, adj., stor). Ramnaberg (Ai. Wh), Ramna- 
berreg (Scalloway, Ti) : *(h)rafna-berg (hrafn, m, ravn). Sandi- 
berreg (Ringans Isle, Ireland, Du): *sand-berg. Skelberri 
(Nm. L. Du), gårdnavn: *skal-berg (no. skalberg: bjærgart, 
som let lader sig smuldre og kløve i skiver). Vallaberg [våja-] 
(Woodwick, U): *vallar-berg; sé »vgllr«. — Som første Sam- 
mensætningsled forekommer »berg« i f . eks. : Bergfel [bæ'rfel] 
(Sa), de Bergfell [bærfåj,\ berfåtf (Isle of WB, Ai. de Heg 
o' WB, Ai), fjældside, skrånende ned imod en brat bjærg- 
væg: *berg-fell. de Bergsakwæis [bæ'rsakwais] (Aith, C): 
*bergs-kvi, sé »kvi«. Bergloft [bærhft] (Sa), stærkt indhulet 
og foroven fremludende bjærgvæg (dannende en art loft): 
*berg-loft; jfr. fær. loft = klippeloft. de Berrarønis (Sa): 
*berg-(h)raun; sé »raun«. — En i shetlandske stednavne 
oftere forekommende sammensætning af »berg« er *bergsåt, 
*bergsæti, betegnende en klippe ved stranden, hvorfra fiskeri 
med medestang drives (i det følgende for nemheds skyld 



Diplomatarium Norvegicum. 



78 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

kaldt: » medeklippe «). Således: Bergsodi [bærso'di, berso'di] 
(Ennisfirth ness, Nm. Gluss Isle, Nm), de Bergsodins, plur. 
(Ødaness, Bardister, Nm). Krabbabergsodi el. -sode, Tokkaberg- 
sodi el. -sode [krab'a- , tok'absrso'di, sqdd] (Skaw, U n ). de 
Bergset (Papil ness, Y n , Balta Isle, U), de Bergset o' Hgna- 
hjog, de B. o' de River (U), de Bergsets (Hoxter, Wh) [bæ'rsdd, 
bæ'rsdds]. de Bergsa [bæ'rsa] (Sa) står for Bergset. Sådanne 
»medeklipper« kaldes nu på Shetland alm. » craig-seats « 
(lavskotsk »craig« = engelsk »crag«, klippe). 

»Medeklippe« betegnes også ved ord (navne) som 1) Sje- 
berg, Sjaberg fyebsr, s,gbdrj (Sjebergs-, Sjgbergsh(w)ols) (Fe), 
Sjaberg (Snaraness, Ai), der enten kan være on. setberg, n, 
sædeformet klippe, eller = fær. »seioaberg« (medeklippe, klippe, 
hvorfra man fisker småsej), 2) Sotraberg [sqtrabærg] (U b . Ha- 
roldswick, U n ): *såtar-berg, sé ovf. »såt (bergsåt)«. 

On. bjarg, n, bjærg, klippe. — Shetl. bjorg [bjgrg] i 
nogle navne på klippepartier, klippeskrænter, de Bjorg (01- 
nesfirth ness, Nm), de Bjorgs (NRoe). de Bjorgens (Ha- 
mister, Wh). de Ramnabjorgs (NRoe): *(h)rafna-bjorgin. 

On. blad, n, noget bladformet. — Shetl. Ug eller i angli- 
seret form »blade« [udt. bUd, bléd , blædj om en bladformet 
landtunge. Ørablg (Housay, Skerries): *øyrar-blao; sé »øyrr«. 
de »Blade« o' de Er (C): opr. et *øyrar-blao" ligesom det fore- 
gående navn. de »Blade« o' Fiblister (Nm), de »Blade« o' 
Heljer (Nm). 

On. * ble Ur, m, plet (isl. blettur). — Shetl. Blett [(bUt) 
blæt] betegner i stednavne en græsgroet plet i en lyngstrækning. 
I omgangssproget haves : a green blett (en græsplet) og »a mouldy 
blett * (en plet muldjord). — de Biets o' Brednatong (Fo). Blettena 
[blætdna, blåfona] grøna (Y h ) Blekna grøna (Y n ): *blettirnir 
grænu. Gronablett [grgnablæt] (Quarf, SShetl.): *græni blettr. 

On. blik, n, (glans) noget, som blinker, er blegt eller 
hvidt. Hertil må vistnok henføres : de Bliks plur. [bleks] (Houll, 
Wh) , stykke indmark. Blegena hwida (Y ra ) , stykke indmark. 
»Blegena« kunde dog også komme af on. bleikja, f, i lignende 
betydning som »blik« (jfr. no. bleikja (Ross), hvid plet): *blikin 
el. bleikjurnar hvitu. 

On. booi, m, grundbrud, blindt skær. — Shetl. bod 
(boih), bo, bg i stednavne. I omgangssproget har ordet delt 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 79 

sig i to, idet ba (alm.) betyder: blindt skær, medens bod 
[bod] (NØ) betyder: søens bryden på et blindt skær, høj 
bølge. — de Bod (Balta Isle, U). de Bods, plur. (Fl. NRoe, 
mellem øerne Isle of Fedeland og Grøni). de Bo [bo] (Fo). 
de bight o' Both [bop] (Ai). Gamleba (Isle of Fedeland, 
NRoe): *gamli bo5i. Litlabq (Gloup, Y n ): *litli bo5i. Bqber- 
reg [Papa St.]: *bo5a-berg. Babergstonga [bgbarstoqga] (U v ): 
*bo5abergs-tangi. 

On. bo gi, m, bue. Herfra udgå nogle shetlandske sted- 
navne, som betegne en krumning, noget bueformet, hyppigst: 
lille (hav-)bugt, rund vig. I den sidste betydning findes i 
oldnordisk formen »bugr«. — de Boga (Du. Fe), de bight o' 
Boga (NRoe), de Bogi (C), de Bog (Y n [bog]. Ireland, Du 
[boy]), de Ørabog (WSw, Y): *øyrar-bogi — navne på små 
bugter, søindskæringer. I Conningsburgh bruges bogi som 
fællesnavn i den sidstnævnte betydning. — de Boga (Fe), 
navn på et bueformet stykke agerland. 

On. bol, n, bol, leje, (liggeplads). — Shetl. bol, bul, 
buli, bøl i stednavne, alm. betegnende liggeplads for dyr; i 
omgangssproget nu altid i formen bøl. — Bola hill (Y h ). 
Bul (Kollaster, U w ). de Buli (Fladabister, C [buli], høj el. 
side af en høj 1 . Levenwick, Du, gårdnavn), de Gamlabuls 
el. Gamlibøls (Tumlin, Ai) : *ggmlu bol. de Husbols (S Noons- 
broch, Ai), stykke indmark: *hus-bol. 

Hyppigst optræder »bol« som andet led ubetonet i navnene 
Kubel [kubol] : *kubol, liggeplads for køer, og Søbel [søbdl] 
el. Sobel, Sjobel [sobdl, s,obøl] : *sau5bol, liggeplads for får. I 
singularis tilføjes ved disse navne kun sjælden den bestemte 
artikel, i pluralis derimod altid. Kubel (Wh. Bjoster, Br. 
Burrafirth, U. Du), de Kubels (St. Øja, Nm), indmarksstykker. 
Søbel (ved Loch of Cliff, U), navn på en høj, Søbel el. Sobel 
(U s ), en høj, de Søbel (Neder Soond ved Lerwick, M), Sobel 



1 også kaldet »de Sooth Klepp; sé »kleppr«. 



80 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(Symbister ness, Wh), en skrænt, Sjobel feobdl] (Fo), de Sjo- 
bels (NRoe). 

On. bolstad r, m, bosted, gård. Som oftest er det vel 
dette ord, der ligger til grund for det shetlandske -bister 
[bistBr], sjældnere -busta [bosta], i gård- og bygdenavne, lige- 
som tilfældet er med norsk »-bost, -bust«. Dog tør man 
vel i enkelte tilfælde forudsætte on. »bustaSr« som grundform, 
skønt dette efter professor O. Rygh er sjældent i sammenlig- 
ning med »bolstaår« i norske stednavne. De i ældre doku- 
menter forekommende navneformer yde i dette tilfælde ingen 
vejledning for de shetlandske navnes vedkommende. — Mukle- 
busta [mokUbosta] (Sa): no. Myklebost, ældre form »Mikla- 
bolsta5r (-sta5ir)«. Litlebusta (Sa) er da i analogi hermed 
et »Litlabolsta5r (-sta5ir)«. Derimod hører gårdnavnet Busta 
[bøste] i Delting ikke herhen, da det i et ældre dokument 
(en skattefortegnelse fra 1600) findes skrevet »Byrstada« og 
altså må være et gammelt »byjarstaåir« (sé »bær, byr«). 
Langt almindeligere end »-busta« er formen n-bister«: Evra- 
bister (Wd. Wd): *øfrabolsta5r, no. Øvrebost. Fladabister 
(C): *flatabolsta5r. Heglabister (Wd): sandsynl. et ældre 
*Helgabolsta5r (jfr. det i Bjorgynjar Kalfskinn omtalte Helga- 
bolstaår). Keldabister (Br): *keldubolsta5r. Kirkabister (N. 
Vidlin, L. Br): *kirkjubolsta5r. Lumbister (Y). Lunabister 
(Du). 

I ældre breve og dokumenter findes ifølge P.A.Munch: 
»Brattabuster« (N), nuværende Brettabister: *brattabolsta5r. 
»Breabuster« (NRoe), nuværende Brebister: *brei5abolsta5r. 
»Crabuster« (Nm). »Crocebustare« , »Crosbister« (U w . Fe) 
= Krossbister: *krossbolsta5r. »Houssebuster« (N), nuvæ- 
rende Husabister: *husabolsta5r. »Kebusta« (Ti), nuv. Ke- 
bister. »Kirkabuster« (sé ovf.) — i brev af 1575 nævnes et 
»Kirkebostad« og i brev af 1586: »Kirckebusted«. »Nesbusterc 
(Whiteness, M), nuv. Nesbister: *nesbolsta3r. »Sumbuster«, 
nuv. Simbister (»Symbister«), og »Usbister, Usbuster« , nuv. 
Isbister — sé nærmere om »gårdnavne« i kap. III. »Utra- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 81 

buster« (L), nuv. Utrabister: *ytrabolsta5r. »Wadbuster« 
(Ti), nu. Wadbister; »Wad-« kan efter formen være enten 
»va5« eller »vatn«. 

On. borg, f, borg. — borg- [borg-] og burra- [bora-, 
bpra-J i shetlandske stednavne hentyde alm. til gamle pik- 
tiske borge, som have stået på vedkommende steder. — de 
Borgadelds (Scousburgh, Du) : *borgar-deild. Borgegio (Burra- 
firth, U): *borgar-gjå. de Borgaskerris (Burravoe, Y s ) : borgar- 
sker. Bor gateng (WSw, Y): *borgar-tangi. de broch o' 
Borgen [borgen] (Gluss, Nm) : *borgin (bestemt form). — Burra- 
firth [borafsrt] (U), West og East Burrafirth (Ai): *borgar- 
fjpr5r. En »Haralldr i Borgarfirdi« nævnes i dipl. af 1299 
(D. N. I, 1). Burraland (Sandw, Du) : *borgar-land. Burra- 
ness [boranes] (De. Y 8 ): *borgar-nes. Burravoe [boravo] : 
*borgar-vågr. Burrawik (U ): *borgar-vik. de stakk o' de 
Borri el. »Brough« (Fo): *borgar-stakkr. 

Usammensat og som andet sammensætningsled heder 
ordet gærne »brough« (udtalt broch med guttural-lyd), f. eks. 
»Brough« (N s . Br. Wh. Fe); »Footabrough« [futabråx] (W): 
i diplom af 1355 (D. N. III, 1, s. 234) kaldt »Fotaborgh«; 
Gossabrough (Y); Snabrough (Fe). For »brough« skrives 
undertiden »burgh«, f. eks. »Scousburgh« (Du), »Sumburgh« 
(Du); endvidere: »Cullingsburgh« (Br) = Culbinsbrough, udt. 
Kolbenisbroch [kolbemsbråx] og nu alm. Kollisbroch [kohsbråx], 
et ældre *Kolbeins-borg (ang. et gammelt Culdee-sæde på 
dette sted se artiklen »Kil« i afsnit C: Keltiske stednavne 
på Shetland). Formen »brough« er lavskotsk (»brugh, brogh, 
brough« hos Jamieson). 

On. botn, m, bund; den inderste lukkede del af en 
dal (on. dalsbotn) eller det inderste af en fjord, bugt (on. 
fjar5ar-, vågsbotn). — Shetl. botten, boiten, bodden i stednavne, 
betegnende dels det inderste parti af en bugt, dels (oftere) 
en lille rund dal; undertiden, ligesom færøsk »botnur« , en 
imod havet åben halvrund dal. — de Botten [boten] (Ai), de 
Bottens [botms] (Sa. Reawick, St), dale. de Boiten [boitdn] , 

Aarb. f. nord. Oldk. o% Hist. 1901. Q 



82 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

dal (C), lille bugt og dal (i »de Nov«, Klebergswick Hill, U). 
de Boltens (Y*)i de Boddens (U w ), dale. Gardabotten (Colvi- 
dale, U): *gar5a-botn; Gerdabotten [gerdabåpn] (Sandwick, 
U): *ger5a-botn (sé »ger5i«). de Hwibodden [hwibodfdn] (U w ): 
*kvi-botn (sé »kvi«). Voboiten (Skaw, U n ) = on. vågsbotn. 

Undertiden har den lavskotske form »boddum« [Jamie- 
son: boddum = hollow, valley] fortrængt den ældre (nordiske) 
form, f. eks. »Boddom« (Du), de »Boddom« o' Horøn [*hå- 
(h)raun] (Ai). 

No. »bradd (brodd, bredd)« , rand, bred (åbred) gen- 
findes i navnet: de Obreds (sé under »å«). 

On. braut, f, opbrudt vej; brat bakke (brauta, f). — 
I lignende betydninger forekommer formen brød undertiden, 
skønt sjælden, i shetlandske stednavne, f. eks. de Brøds o' 
Kalsta (NRoe), klippestrækning langs stranden. 

On. brekka, f, bakke. — Dette ord forekommer i shet- 
landske stednavne i mange forskellige former: brek, breg,brak, 
brok, brog m. fl. (alm. med kort, undertiden med lang vokal). 
— de Brekk [bræk] (Ti), de Brek [brek] (Whiteness. Soond, 
N s ). Brekken [brækdn] (Y n ), gård- og bygdenavn. de Brek- 
kens (Bardister, Nm. Fo) o : *brekkurnar. de Brechens [bræxens] 
(Watsness, W). de Berribreks (U b ): *bergbrekkur. Bratte- 
brekk [bråpbrek] (Helja, Nm v ): *bratta brekka. Kallibrekk 
[kali-] (Wd , på østsiden af Wd-voe) : *kalla5ar-brekka, sé 
s. 59 (Kallateng) . de Bøbrekks (Ness of Hamar, Nm v ): *rau8u 
brekkur. Sturabrekk (C): *stora brekka. Vatnabrekk (Br): 
*vatn(a)-brekka. de Brekkiwals (Gunnista, Br.): *brekku- 
vellir. Brekknaskord (W): *brekkna-skar5. — de Breggins 
[bregens] (Lunnister, Nm. MRoe) o: *brekkurnar. Brattibregg 
[-breg] (NRoe) — sé ovf. Braltebrekk. de Hulbreggs [bregs] 
(Unyafirth, A\): *hol-brekkur. Røbregg (mellem Nibon og 
Sulom, Nm v ) — sé ovf. Bøbrekks. de Vardibregg (Nm), de 
Verdibregg (NRoe): *var5a- el. vgråu-brekka. de Bregga- 
lands (Sulem, Nm. Sandvoe, Nm): *brekku-land. de Bregga- 
tegs (North Grluss, Nm): *brekku-teigar. — Brakkali (Colvi- 



SHETLANDSØERKES STEDNAVNE. 



83 



dale, U): *brekku-(h)li5. Brakkatun (nu kaldet »de Bosts«) 
(Ai): *brekku-tun. de Braknahuls (Y n ), skrænt, op fra 
hvilken hæve sig nogle små høje: *brekkna-holar. Braknastøl 
(Haroldswick,U n ), svagt hældende græsmark: *brekkna-stg5ull. 

— de Langbrokkens [lanbråkdns] (Papa St.) : *langbrekkurnar. 

— de knowe o' Brogga [brggaj (Y b ). de Broggs (Aithslee, Fe 
[brogsj. Seter, Ai [brogs]). de Broggens [brogens] o' Torfhus 
(Y n ); jfr. Brekkens, Breggens. de Kwibrogg [-brog] (Fo): 
*kvi-brekka. de Ramnibroggs (NRoe): *(h)rafna-brekkur. de 
Sandibroggs (Sa): *sand-brekkur. Broggalog [broga]og, -log] 
(Fo), en fugtig af vand gennemrislet græsskrænt: *brekku- 
lækr (sé »lækr«). Brognavatna [brog'navåfna] (Fe): *brekkna- 
vatn. — Med forlænget vokal: de Brogi o' Brebister, o' Burra- 
voe, o' Flugert, o' Hulen (NRoe), navne paa bakker, skrænter; 
de Brogis (MRoe), to små høje. 

Med hensyn til formen brogg (brokk) jfr. no. brokka, brokke, 
der forekommer i Raabyggelaget og det vestlige Agder i stedet 
for »brekka«. Ang. overgangen kk > g sé de i N. Spr. s. 140 
(§ 38 a) anførte eksempler , og ang. forlængelse af oprindelig 
kort vokal sé i det foregående: »andnes«, og i det følgende: 
»lggg«. — I omgangssproget forekommer brogg i betydning 
»bakke, tue, større jordklump«, og i pluralisform (broggs) be- 
tegnende en opbrudt, av revner og småkløfter gennemskåret 
jordbund. Med hensyn til betydningsud viklingen af brogg sml. 
holter (under »holt«) og hordin (under »urå«). 

On. brenna, f, afbrænding; betegner i stednavne et 
lyng- eller skovgroet stykke land, som er blevet afbrændt til 
opdyrkning. Hertil stednavnene: de Brenja [bre^a] (Flada- 
bister, C), de Brenjens [brenpns] (W). 

On. bringa, f, bringe, bryst; i stednavne om skrå- 
ninger, høje og fjælde efter deres form. — Shetl. bringa [bringa] 
og mere alm. brong, bronga, brongi [brori, broriga, -gi] betegner 
i stednavne en lille (brystformet) høj eller bakke. Ekss.: 
Lingabringa (Collafirth, Nm), navn på en lynggroet bakke: 
*lyng-bringa. de breast o' de Brong (Fogrifel, Fe), de 
Bronga (Draganess, L. Fe n . U v ); uden artikel: Bronga (Hills- 

6* 



84 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

wick, Nm), gårdnavn. de Brongi (Sa). de Brongis (Gerdi, 
Br), agerland. 

On. brjost, n, bryst. I stednavne i lignende betydning 
som »bringa«. — Shetl. brøs(t) i nogle få navne, (de face 
o') de Brøstins, plur. (Fo). de Kirkabrøst (Fo): *kirkju- 
brjost. Skelderbrøs (Vadsgil, C), også kaldet Skelderhul [skæl- 
d9rol] , lille klippehøj: *skjaldar-brjost (skjaldar-holl), sé 
»skjgldr«. Velterbrøs (Vadsgirt, C), høj på et opdyrket stykke 
mark: *velt(ar?)-brjost; jfr. fær. velta, f, stykke jord, som 
er bearbejdet med håndspåde. 

On. broddr, m, brod, spids. — I nogle få shetl. sted 
navne, som: de Broddins [brådms, bråidvns] (Stenness, Esha 
ness, Nm v ) , navn på nogle rev, som ved ebbe komme op 
vandskorpen; de Broddins [brodms, brådms] (Eshaness, Nm y ) 
stykke stejl kyst, som rager op i flere spidser: *broddarnir. 

On. brun, f, bryn, skarp kant, skrænt. — de Brun o' 
Seter (NRoe), o' Shannerwick (Du), de Brunis (Br), navn 
på en højderyg. 

On. brunnr, m, (brønd) kilde, sted hvorfra man henter 
vand eller hvor man vander kvæget. — Shethl. brunn fbron] 
i en del stednavne. Hela- el. Jelabrunn [hela-, je]a-, jela- 
bron] (U s ), navn på en kilde med lægende vand : enten *heili- 
brunnr (jfr. on. heilivågr, lægende vædske) eller »heilagr 
brunnr«. Kellabrunn [kålabron] (Velji, Fe h ): *keldubrunnr. 
Lqgabrunn (W'Sw, Y), Lqgerbrunn (Fe f ), navne på kilder, 
hvorfra man fra gammel tid af har hentet vaskevand: *lagar- 
brunnr (on. lggr, m, vædske; også bl. a. om vand med hen- 
syn til dets anvendelse). Smqlabrunn (Velji, Fe h ): *smala- 
brunnr, brønd el. kilde til vanding af småkvæg (on. smali). 

On. b li, n, bo, gård, beboet jordbrug; en gårds kvæg- 
besætning. — Shetl. bu eller med forkortet vokal bu, bo (som 
første sammensætningsled i stednavne), bu findes også i om- 
gangssproget i et par sammensætninger. — Buster (Y h ), navn 
på en lille bygd inde i landet: *bii-setr el. -sætr? de Bu- 
tegs, plur. (Papa Stour): *bii-teigar. de Buvelti (Stenness, 
Nm): *bii-velta, sé »velta«. Ofte kan det være vanskeligt 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 85 

at afgøre, hvilken af ordets betydninger er den til grund 
liggende. Betydningen »kvæg« synes at ligge til grund i 
navne som: Bunes (U b . FI): *bu-nes, og de Buskord (Nm v ): 
*bii-skar5, sé »skar5«. — Sammensætningen »bugar5r«, avls- 
gård, findes oftere i formen boger [bogdr] som første led i 
shetlandske stednavne, navne på små opdyrkede jordstykker, 
endende på deld (on. deild), flet, flot [flat, flot] (on. flotr) og 
teg (on. teigr): de Bogersdelds (Heglabister, Wd. Unyafirth, 
Ai); de Bogersflet(s) (Sound ved Lerwick. U v ); de Bogerstegs 
(WSw,Y. Hamnavoe, Y s ). Ang. mulig forekomst af »bii- 
sta5r« for »bolstaår« sé dette sidste ord. 

On. bust (burst), f, børste, stivt hår; tagryg, mønning. 
I shetlandske stednavne Bust, Bost betegnende tind, spids klippe, 
stejlt kystparti, som rager op i en spids eller danner en møn- 
ning. Ekss.: de Bost [bost, b$st] (North Head, Balta Isle, U), 
toppet klippeparti, de Busts [bosts] (Aid, Ai), nu navn på et 
opdyrket brat stykke land, som ligger tæt op til en skarprygget 
kyststrækning, de banks o' de Bustins [bostens] (Fe), kyst- 
strækning med en mængde små tinder; sammesteds er »de Bust 
hiil«. Sinnabust [smabdst] (Sandwick, Du), stejlt kystparti: 
*sinu-bust (Shetl. sinna, gammelt sejgt græs, som gror imellem 
klipperne ved kysten; on. sina, f, vissent græs). 

On. bær (byr), m, gård. — Usammensat: Bø (= Sooth 
Eksnabø) (Du), bygd. Eksnabø (Du), bygd: *øxnabær; op- 
rindelig vel en oksegræsgang (on. øxn = yxn, plur. af hen- 
holdsvis oxi og uxi, okse), og -bø står da her i samme be- 
tydning som færøsk »bøur«, hjemmemark. — Nogle bygder, 
som i fiskernes tabu-sprog, når disse vare på søen, bleve 
nævnte Bø, ville blive omtalte senere i det afsnit, hvor dette 
æmne (fiskernes stednavne-tabu) behandles. — Som andet 
sammensætningsled antager ordet formen -bi [bi, bi] , ubeto- 
net eller med bitone. Kjorkabi [fyo'rka-] (U w . Wd), også 
Kjorkapi (U w ): *kirkju-bær. Melbi [mælbi] (Sa): me5al-bær; 
i brev af 24. nov. 1509 kaldt »Medalbæ« (»i Medalbæ a 
Sandnese«), D. N. 6. Norbi [nårbi] (Sa) : *nor5r-bær. Toptebi 
[tgpt9-, tdptebi] (Fe): *topta-bær. Voksterbi (Ai): *våg-setr 
med yderligere senere tilføjet »bær«. Øtstabi (Isle of Sten- 



86 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

ness, NnT): *ytsti bær. Alle de her nævnte navne på -bi 
ere gårdnavne med undtagelse af Øtstabi. — de Evrabigords 
og de Midbigords (Sulem, Nm) ere navne på to stykker ager- 
land: *øfrabyjar-gar5r og *mi5byjar-gar5r. — Bj oster [bjostdi] 
(Br), sandsynl. *bjårstadr el. -setr (af »byr, bær«) ligesom 
no. »Bjastad« (N. G. II, s. 29). 

On. *bæti, n, af bot, f (norsk »bot« bl. a. = et lille 
stykke af en ager). — Shetl. bødi, bøt som andet sammen- 
sætningsled i navne på agerruder (i De n også i omgangs- 
sproget: a bødi, helst om græsland). — de Barkabødi (Broch, 
De ). Keldrabødi (Seter, NRoe). Kollabødi (Ai): *koll(a)- 
bæti; gammelt navn for det nuværende »Sooth £§«, gård, 
liggende ved foden af en rundtoppet høj (on. kollr), kaldet 
»de Broch o' Hulen« (sé »holl«). de Konisbødis, plur. (Seter, 
Sandwick, Du): *konungs-bæti; opr. kongsgods. — de Gatni- 
bøts (Broch, Wh): *gatna-bæti (sé »gata«). de Skallibøts 
(Isbister, Wh). — »Culter's Buddie« (Gulberwick, M). 

On. *bgkkr? Færøsk »bøkkur« [bo* kor] , m, tue, jordklump ; 
sé »moldbokkur« (Færøsk Anthologi II); også i stednavne. — 
Hertil høre mulig nogle få shetlandske stednavne: de Bekk, (Nor- 
wick, U), en lille udhvælving i en jævn li; »under de Bekk« 
kaldes en hulning eller sænkning under det nævnte fremspring, 
hvor man kan søge ly. Bekka hill (St), rund hvælvet høj. de 
Bekkins (Bjelagord, Fe), stykke agerland, de Bekklands (Bjoster, 
Br), agerland med tuer og små høje imellem; navnet kan ikke 
komme af »bekkr« , bæk, da der ikke er spor til nogen bæk 
på stedet. — Bekkwæi fbekwåi] (Norwick, U. Harolds wick, U) 
er tvivlsomt og kunde lige så godt afledes af »bekkr«, da en 
bæk i begge tilfælde løber forbi det nævnte sted [*bokk- eller 
*bekk-kvi]. Ellers synes ordet »bekkr« at være sjældent i shet- 
landske stednavne. 

On. dalr, m, dal. — Shetl. dal [dal] og angliseret »dale«. 
Formen dal findes, bortset fra en enkelt sammensætning, kun 
i stednavne (hyppigst på øen Unst), medens »dale« tillige 
tilhører omgangssproget. — de Dal (Fo). Dalin grøna (Nor- 
wick, U n ): *dalrinn græni. Djubadal [d$ubadål] (Burrafirth, 
U), de Djubidals [d$ubidåls] (U n ), Tjubidel føubidd] (Y): 
*djupi dalr; i Sandness og Sandwick (Du) findes dette navn 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 87 

angliseret til »Deep Dale«. Skuggadal, Skuggi- [skoga-, skogi-J 
(U n ): *skugga-dalr (on. »skuggi«, skygge). Suler dal [suldrdål] 
(Burrafirth, U), navn på en solrig dal: *solar-dalr. Tonga- 
dal (U): *tungu- el. *tangar-dalr. Troljadal [trgladal] (Ni- 
bon, Nm): *troHa-dalr. — »Dale« [del] (Ti. N. De. Sa. U). 
Som andet led udtales »dale« kort: del [del], f. eks. Bonidel 
(L); Dunadel (De); Foradel (L); Kolvidel (U): *kalfa-dalr 
(»j Kalfadali«: dipl. af 4. marts 1360, D. N. III, 1); Kwita- 
del (Nm s ): *hviti dalr; Laksdel (for: Lakso-del) (C); Or del, 
Wordel — sé under »å«. de Smodels (Burrafirth, U), små 
dalstrøg: *smådalir; Virdadel (Br): *var5a- el. *vgr5u-dalr. 
— Som første led findes dal i f. eks. de Daldeldins (Fe f ), 
sé »deild«; D aiseter (Y): *dal-setr; Dalstiggi [dal'stig'i] (Br): 
*dalstigr, sé »stigr«; de Daltegs [då'ltegs] (Fe f ), sé »teigr«. 

de Bollens [dohns] (Fe v ), dalsænkning, dybt dalparti, kan 
afledes enten af »dalr« eller måske snarere af et dermed be- 
slægtet ord som »dæl«, f, fordybning, lille dal. 

Usammensat findes dal [dal] ganske almindeligt som navn 
på agerruder, jævne stykker ager- el. græsland (de Bal, de Dals), 
men glider her sammen med keltisk »dal«, stykke land, mark. 
Sé nærmere slutningsafsnittet om keltiske stednavne på Shetland. 

On. deild, f, del, afdelt stykke. — Shetl. deld, djeld 
(djeld) alm. som sidste sammensætningsled i stednavne i be- 
tydning: jordstykke, agerrude (jfr. færøsk »deild«, stykke 
jord); sjældnere usammensat. På Unst bruges endnu ud- 
trykket »a djeld o' girs«, et stykke græsmark. — de Deld 
[deld] og de Delds [då^ds] (Lunnister, Nm), de Djelds (Colvi- 
dale, U). — de Bredjeld (Fe f ), de Bredeids (Houll, NRoe): 
*breio-deild. de Brattadelds (Heglabister, Wd), de Brettidelds 
(Br): *br§ttu deildir. de Daldeldins [dal'dæl'dms, -detøms] 
(Fe f ): *dal-deildirnar. de Gorstidelds (Stenness, Nm v ): *gar5- 
stad-deildir. Hagdjcld (Haroldswick , U n ): *hag-deild. de 
Huladeld [-de'U] (East Quarf, M s ): *hola-deild. de Kudelds 
(Sulem, Nm): *kii-deildir. de Møradelds (Aithseter, C): 
*myrar-deildir. de Rønadelds (Houll, NRoe) : *(h)raun-deildir. 
de Stakkadelds (Fo): *stakka-deildir (»stakk« her sandsynl. 



88 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

i betydning »høstak«, de Tundelds (Nisthus, Isbister, Wh. 
Hagrister, Nm): *tun-deildir. 

No. »deka«, lille sænkning i landskabet. Hertil eller snarere 
til en afledning af on. »deigr«, adj., blød, høre sandsynl. nav- 
nene : de Degi (Gunnister, U), sump, og de Degidjeld (U w ), lavtlig- 
gende fugtigt stykke grund. Jfr. kap. IX og norsk elvenavn 
*Deiga (N. G. III). 

On. d ep i 11, m, vandsamling, pyt. Hertil nogle få navne, 
de Depel [dep$l] (Haroldswick, U n ). Debels-water (Fe f ). Winja 
depla [werya depla] (Fe), sé »vin«. 

On. dra ngr, m, spids klippe. — de Drongs [dråqs] (Nm v ), 
to høje klipper (stakks , sé »stakkr») i bugten »St. Magnus' 
Bay«, de Drengi (Nm v ), den yderste spids af forbjærget »de 
Lang Head«. Drongifel (St): *dranga-fell ; Drongiteng (St): 
*dranga-tangi. Dronga [dråqga] (FI), klippepynt. 

On. dy, n, dynd. — Hertil: de Dø (Øst Burrafirth, Ai), 
gårdnavn. de Døens [døms] (Neder Soond ved Lerwick, M). 
de Dodelds (Unyafirth, Ai), sumpet ager- og græsland: *dy- 
deildir. Komsdø (Mires o' Hubi, Fe). — Stinken døa (doia) 
[stefrikdn døa, doia] (Funnie, Fe), sump, indeholdende en kilde. 

On. dys, f, dysse, sammenkastet stenhob. — dos [dos] 
betegner i nogle få shetlandske stednavne en rundagtig høj. 
de Dos (Wh). (de Loch o') de Dos (Nm v ). I Syd Shet- 
land betegner i omgangssproget »a dos [dos] o' corn«, en 
lille kornstak. 

On. dgkk, f, fordybning i landskabet. — Hertil sandsyn- 
ligvis Doggaljog [dogajog] (G), navn på en sump. Angående 
andet sammensætningsled sé »lækr«. Overgang kk > g sé N. 
Spr. s. 140— 41 § 38 a. Jfr. no. Doggetorp af *Dokku{)orp (N. G. I). 

On. efja, f, dyndet grund. Hertil: de Vats o' Evi (Grøtin, 
Fe): *efju-vptain. Jfr. »vatn«. 

On. egg, f, æg, skarp højderyg. — de Egg [eg] (Shan- 
nerwick, Du), fjæld- og gårdnavn. de Egg (Fo), parti af 
forbjærget »deiVwp«. de Nose o' Egg (Y h ). de Eggins (Y ), 
strandkant: *eggjarnar. Eggafel (Nm n_v ): *eggjar-fell. 

On. ei3, n, landhals, landtange. — Shetl. 1) ed, e, e 
(kun i stednavne); 2) je, jæ. — Ed, skrevet »Aith« (Ai. C. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



89 



Br. Wh. Fe), bygdenavne. En »Juar bondi a Eidi« [Aiths- 
ting] nævnes i diplom af 1299 (D. N. I, 1). nEffirih* [efert] 
(St), bygdenavn: *ei5-fJ2r9r (egl. navn på den fjord eller 
bugt, som nu kaldes »Bixter voe« og ved hvis inderste del 
»Effirth« ligger). Edseter [estdr] (C): *ei5-setr. Edsnes [esnes] 
(C): *ei5s-nes. Edsting [esten, estdn] , sognet » Aithsting«, M. 
— Som andet sammensætningsled findes »eid« forkortet til 
(e) e eller helt forsvundet i navnene Bre og Meves grind. 
Bre, skrevet »Brae« , er navn på en bygd, liggende på en 
landhals i det nordlige Delting og har intet at gøre med 
skotsk »brae«, bakke. Den tidligere, nu forældede, udtale 
var (efter ældre folks sigende der på stedet) Bre-e (Bre-e) 
i to stavelser, hvilket viser, at den oprindelige form har 
været *brei9-ei5 (den brede landhals) i modsætning til den i 
umiddelbar nærhed (i vestlig retning) liggende meget smalle 
landhals, som nu kaldes Meves grind o: *mæf-ei5s grind, 
men hvis tidligere navn va,r*Meved o: *»mæf-eio«, den smalle 
landhals; on. mær (mæf-) er sideform til »mjor, mjår«, smal. 
Meves grind er den smalleste landhals på Shetland, dannende 
grænsen mellem Delting og Northmavine. — I brev af 26. 
august 1403 (SNF. VII) findes formen »Mæfeid« i forbindelsen 
»firer nordhan Mæfeid«, 15. april 1412: »for nordan Mawed« ; 
i brev af 11. august 1512 forekommer »Norden Mæveid«, af 
hvilken form det nuværende sognenavn »Northmavine« [nå'rt- 
mevdnj er fremgået. I brev af 11. sept. 1490, Bergen (skiftet 
efter junker Hans Sigurdssøn af Tingwalda sokn) 1 kaldes 
det nuværende Northmavine for »Maweds otting« (sml. »Voga- 
fiordwngh«, o: Walls, under »vågr«). 

Formerne je, jæ bruges i en noget forskellig betydning 
fra de i det foregående nævnte formers, nemlig: en revle 
eller langstrakt banke i søen, som ligger (eller tidligere har 
ligget) tør ved ebbe, spec. en sådan banke, som ved ebbe 



1 D. N. VIII, nr. 426. Meddelt af P. A. Munch i Annaler for 
nordisk Oldkyndighed 1846 som anhang til »Geografiske Bemærk- 
ninger til et Stykke af den yngre Edda«. 



90 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



danner en art forbindelsesvej imellem to steder. Også i old- 
nordisk har »ei5« været brugt i betydning »forbindelsesvej«, 
hvilket fremgår af ordets anvendelse i norsk. Ekss. : de Je 
Uh j&] °' Klugen (eller: o' Huni) (U) — danner forbindet 
sesvej imellem bygden Klugen (syd for Baltasound, U) og 
den lille ø Huni. de Je [je, jæj o' Øja (Nm v ) — danner 
forbindelsesvej imellem bygden Uya [Øja] og den lige over- 
for liggende Isle of Uya. På øen Yell (Y m , Y n ) bruges ordet 
je, jæ endnu som fællesnavn. 

On. eng, f, eng. — de Ørarengs (Colvidale, U), eng- 
græsgang ved en strandbred : *øyrar-engjar; jfr. »Oyrareingir« 
på Færøerne (Kollefjord, Strømø). Engamor [ænamor, -mør] 
(West Burrafirth, Ai): *engja(r)-myrr. ? Enger morvain [ængdr- 
morvatn] (Sandwick sogn, Syd Shetland) : ?*engjarmyrar vatn. 
Dette sidste navn er tvivlsomt, da stedet i en optegnelse efter 
R. Cogle (Conningsburgh) kaldes »Englamorvatn« og, hvis 
denne form er rigtig, da må afledes af mandsnavnet »Engli« 
(sé kap. VIII: »Personnavne«), de Engamosdelds [endmpsdelds] 
(Bakka, De): *engja(r)-mos-deildir. de Engatongs (Sandwick, 
Wh), nogle agerruder, som grænse op til en gammel eng (eng- 
græsgang): *engjar-(tungur el.) -tengr (sé tonga, tong, kap. V). 
de Engatus [engatus] (Y) : *engjar-|)ufur. 

On. enni, n, pande. — I shetlandske stednavne ligesom i 
færøske findes dette ord brugt i betydning: pandelignende na- 
turformation, brat fremspring, brat skråning. — de Enni [en,t] 
(Skaw, U n ), brat kystparti, de Enni [em] (Sandwick sogn, Syd 
Shetland), gårdnavn. de Edni [ædm] (Fo), opdyrket brat stykke 
land. de Ennins [eryms] (Sulem, Nm. Footabrough, W), bratte 
stykker agerland: *enni-n, plur. Ennifel fciyifel] (Y e ) : *enni-fell. 
de Enni-knowe (Gatfirth, N), lille høj, hvis ene side danner et 
»enni«. 

On. *esja, f (norsk »esja« , dels en art klæbersten, dels 
en hårdere stenart, som let lader sig kløve i fliser. A). — Her- 
til Esjanes [svanes] (Nm v ) , hvis geologiske særkende efter Tu- 
dor (The Orkneys and Shetland) er vulkansk sten, lava: *esju- 
nes. Esja [es,a] ' , Esja Head, Esje [es,d] gjo (Papa Stour). 

On. fell (fjall), n, fjæld. — Usammensat er dette ord 
kun bevaret i nogle enkelte bygdenavne. Der findes således 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



91 



på Shetland tre bygder ved navn Fjel 1 : 1) ved den sydlige 
fod af fjældet »Rønis hill«, Nm; 2) på øen Fetlar; 3) del 
af landsbyen Haroldswick, U n ); oprindelig form: *undir felli 
el. fjalli. Felli [fejt] (Y n ), gård, beliggende på en høj: *å 
felli; Fjelli [fjel%] (Skaw, U n ), gårdnavn: *å el. undir felli. 
Bygden Velli [vetø (Fe), som ligger på en fjældskråning, må 
oprindelig have hedet »undir felli« og ikke »å velli« (ang. 
v for f i fremlyd sé »Det norrøne sprog på Shetland s. 134). 
— Som andet sammensætningsled forekommer ordet meget 
hyppigt, oftest i formen -fel. Blofel (Y h ; Y s [bjojel]): *blå- 
fell. Hamrafél (C), Hamrifel (Hoswick, Du): *hamra-fell. 
Hufel (Hof el) (Grimista ved Lerwick, M.— C— L): *ho(hå)- 
fell (hor, adj., høj). Husafel [ho§a-, hosi-J (U n ): *hiisa-fell. 
Kodla- el. Kodlifel (Fo): *koll(a)-fell. Krossifel [krg%efél] 
(U): *kross-fell. Kultersfel [ko'ltdrs-] (C). Muklaf el [mokla-] 
(MRoe): *mikla fell. Skrefel (Quarf, Syd Shetl. U b ), fjælde, 
hvor skred har fundet sted: *skri5u-fell. Swinifel (MRoe): 
*svin-fell. Tuf el (Quarf, Syd Shetl.): *biifu-fell. Twarifel 
(Du): *J)ver-fell (strækker sig tværs over den inderste del af 
en dal, nord for »de Wart o' Scousburgh«). Valafel [våla- 
felj (U): *val-fell. — Undertiden er »fell« som andet led 
betonet og udtales da/a/: Bergfell (sé »berg«), Hwifell fhwi'fål,'] 
(Haroldswick, U n ): *kvi-fell (sé »kvi«), Trutnefell (U v ) — sé 
afsnittet om sønavnene. — Den udvidede form *felli (al- 
mindelig i færøske fjældnavne) findes i f. eks. Halafelli og 
Tunefelli (begge på Papa Stour) : henholdsvis *hala-fell(i) og 
*tiin-fell(i). — Som første led findes »fell« i f. eks. de Fella- 
burns(De s ): *fell-(åir). de Fellamurs [f*la-, fs^-J (Y e ): *fell- 
mor?sé»mor«. de Fellarønis (L), tre klippehøje: *fell-(h)raun. 
de Felsen(d) — sé sønavneafsnittet. — Den brudte form 
»fjall« optræder sjældnere. Således: de Fjalsa-mires (Fe): 
*fjalls-(myrar). de Fjalsgord-dyke [fja'lsfør-], levninger af 



1 Forlængelse af oprindelig kort vokal er ikke sjælden 
shetlandsk Norn. 



92 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

et gammelt gærde mellem Haroldswick og Norwick, U n : *fjalls- 
gar5r. de Fjalsestegs, -deks (Velji, Fe): *fjalls-teigar. 

Styret af præpositionen »millam«, mellem, findes »fell, 
fjall« i gen. plur. i navnene: Mellen fjella [mehn fjda, mepn 
fjslaj (Y h ), Mella [mela] fjela (Fe): *millum fella el. fjalla. 

On. fen, n, morads, genfindes i navnene: Fen (N n ), de 
mires o' Fma (Ti). 

On. fit, f, (lav) fugtig græsmark, engslette. — I shetlandske 
stednavne forekommer dette ord i formerne fid (fit, f(j)ed), 
fitsj (vidsj), alm. betegnende en eng, som strækker sig langs 
med en vandsamling (elv, indsø), frugtbar engslette. — de 
Fid [fid(s)] (Burrafirth, U). Fidda fftdaj (Lerabakk, Fo). 
de Fiddins [fidens] (U w ). de Fedis (Lunnister, Nm). Fitsj 
[fit%] (Ti), de meadow o' Fitsjin [fit§in] (De), de Fitsjes, 
plur. [fitsps] (Hoswick, Du), de Fitsjins [fits,ms] (Fe. Colla- 
firth, Nm. Catfirth, N), bestemt pluralisform: *fitjarnar. de 
Vidsji [vid$i] (MRoe). — Som andet sammensætningsled: de 
Kjorkafits [fro 1 ? kafetsj (Bakka, De. Uya, Nm): *kirkju-fitjar. 
de Sofid [so'fid'J (Voe, De): (sau5?)-fit. — Som første led: 
Fjedhul (Fladabister , C), stykke fugtig eng ved foden af en 
lille høj: *fit-holl, oprindelig navn på selve højen. 

On. fjara, f, ebbe; forstrand. — Ordet findes i betyd- 
ning »ebbe« i et par navne: de Fjorastens [fjpra-J (Nm v ), 
nogle skær mellem Eshanesskysten og »the Door-holm«, som 
komme til syne ved ebbe: *fjoru-steinar. Fjorawik [fjorawik] 
(Lunna ness, L): *fjoru-vik. 

On. fjgr5r, m, fjord, havbugt. — I shetlandske fjord- 
navne er den ældre form af ordet alm. bleven fortrængt af 
det engelske »firth« [shetl. fe'rtyfd'rt], f. eks. Burrafirth (Ai. U), 
Catfirth (N), Collafirth (Nm. De), Laxfirth (Ti), Olnafirth 
(De), Reafirth (Y m ), Urafirth [ørafe'rt] (Nm), Whalefirth 
[hwålfe'rt] (Y). Dog forekommer endnu ordet fjord [fjord] 
som navn på enkelte større havbugter, de Fjord [fjord]: 
1) bugten imellem Levenwick, Shannerwick, Hoswick og Cumle- 
wick Ness i Dunrossness, 2) Conningsburgh-bugten (begrænset 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 93 

af Helliness i nord og Mousa i syd), 3) bugten mellem Uya 
og »de Li o' Seter« (øst for Sandvoe), NRoe. Ang. Fjord, 
Fjard som navn på fiskegrunde sé fiskeri- og søn avneafsnittet. 
— Som første led forekommer »fjprSr« i navnet »de Fjarde- 
pall [fjarddpal, -påilj , højslette nord fra Collafirth, Nm: 
*fjard ar-pal Ir. 

On. flata, flpt, f, og flat i, m, flade, flad strækning. — 
Shetl, flada, floda (flota) flod [kort vokal] i stednavne. — 
de Flada (NRoe). de Floda [floda] (C. Brough, Wh). de 
Floda [floda] .Fedeland, NRoe), langstrakt flad høj. de Er 
[er] o' Flota [flota] (Br), navn på en strandbred: *flptu-øyrr. 
de Flodin [flodm] o' Nort Videt (Fi-dale) (Fo). de Flodins, 
plur. [flodins] (Glippapund, Y n . Fe. Skelberry, L. West Houl- 
land, St). I navnet »de Fletenagerdis« (TJ W ) er første led sand- 
synl. gen. plur. af »flata« : *flatna-gerdi. Som navn på flade 
klipper eller skær forekommer: de Fladek (Haroldswick, U n . 
Burravoe, Y s ). de Flods [flods] (Wirwick, Fo). — I navnet: 
de Flodali [fipdali] (Gunnister, Nm) kan første led enten 
være substantivet »flata« o. s. v. eller adj. flatr. Derimod 
indeholdes sikkert adjektivet i navnet Fladaland (de Flada- 
lands: Spool, Haroldswick, U n ). 

On. flotr, m (= flata o. s. v.) , fær. »fløttur«, m, 
agerrude, strimmel ager- eller græsland. — Shetl. flot, flet, 
flat m. m. i navne på agerruder. — de Flet [flæt] o' Aith 
(C), de Flets [flæts] (Skolian og Virki, Du), de Flots [flots, 
fldts] (Hoswick, Du. Vidlin, L. Still, U s . Fo). de Fietins: 
WSw, Y [flotens], Fe f [flotms , flåpns]. de Fiats [flaits] 
(Cullivoe, Y n ). de Fiatens [flaitens] (Strand, Fe). De to 
sidstnævnte stednavne kunde dog mulig udgå fra flata el. flgt 
el. flati. — Som andet sammensætningsled bliver »flotr« alm. 
til flet [flat], de Brunsflets (Burrafirth, U) : *brunns-fletir. de 
Gorsiflet (Gord, Du) : *gards-flgtr. de Grøstaflet [flæt] (Raga, 
Y h ): *gr2fstu-flotr (jfr.no. »grofsta«, agerrude, som man op- 
graver eller opspader i sammenhæng. Ross), de Joknaflets 
(Sa): *øxna- fletir. de Konisflet (Tresta, Fe): *konungs-fl£tr 



94 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(oprindelig altså kongsgods). de Longaflets [h^afldts] (Kjork- 
hul, Quarf): *lgngu fietir. de Ramflets o' Taft (Fe f ). de 
Stakkaflets (Lunna, L. Houbie, Fe): *stakka-fletir (af »stakkr«, 
høstak), de Suderflets (Kjorkhul, Quarf): *su8r-fletir. — 
Sjælden som første sammensætningsled: Flattafud [flåfafod, 
flap-] (Ruster, Fe) : *flattar-fotr ? de Flettegs [fletdgs] (Raga, 
Y h ): sandsynl. *flat-teigar. 

On. flek, n, stykke jord, mark; no. flekk, n, lille mark- 
flade. — Shetl. flekk [fisk, flæk] i en del stednavne. Flekk (Du. 
Fo). Fivaflekk (U b ), sumpstrækning op fra landtungen »deFiva«. 
»Bounds Gorflak« (Houlland and Braken, Y n ; efter »Notes and 
Queries« i The Shetland News, 6. januar 1894): *gard-flek. 
Grøtflekk (Fo) : *grjot-flek. de Sandflekk-rig (Papa Stour) : *sand- 
flek. Skadaflekk (Ødaness, Bardister, Nm), en ved flodtid over- 
skyllet landstrækning imellem indsøen »de loch o' Skadaflekk" 
og havet. — Ordet »flek« forekommer også som navn på fiske- 
grunde, forhøjninger i havbunden (sé nærmere fiskeri- og sø- 
navneafsnittet). 

On. fles, f, flad klippestrækning; skær, flad klippe i 
søen. — de Fies (Bixter voe, Ai), de Fies [flæs] (U w ), lave 
flade strandklipper. Fles-\>omt (Snaraness, Sa°), flad klippe- 
pynt. — Skær, søklipper: de Fies [fl^s] (Skaw, U n ). de 
Flesjins ffles,ens] (Uyasound, U s ), bestemt plur.-form: *fles- 
jarnar. de Maraflesjins [mqraflæs,ens] (Wh n ). 

On. flug (no. flog), n, brat fjældside; »flogberg«, brat ubesti- 
geligt bjærg. — Hertil vel: de Flog [flåx] (N), højt og brat forbjærg. 
Flogoergsgerdi [flobdrsgerdi] (nord for Woodwick, U v ): *flog- 
bergs-geroi. de Flogali (Sandwick, SShetl.), brat li: *flog-(h)lfo. 
— Fra en form »flag« (no. »flag«, n, bjærgvæg) udgår vel 
navnet »de Flagi« (Norwick, U n ), brat øverste del af en høj. 

On. fold, f, slette, findes i navnet Foldigio (Lunna ness, 
L), en klippekløft, havindskæring, bag hvilken strækker sig 
en større slette: *foldar-gjå. Hertil mulig også »de Fold?, 
Feld« [fdld] (Hermanness, Burrafirth, U), en jævn grøn skrå- 
ning ned til søen under en klippekam; forskelligt i udtale 
fra det med i/*/-lyd og uden mouillering af 1 udtalte engel- 
ske »field«. 

On. for, f, fure, rende, grøft. Findes i shetlandsk, 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 95 

især i sammensætningen *forar-leng5, i navne på agerruder, 
de Fors [fors] (Skolian and Virki, Du), de Twarfors [twa'r- 
fwrtj (Seter, NRoe): *{) ver-for ar. de Forelends [for 9 len(d)s, 
fordlens] (Fe f . Bruray, Skerries), de Foralends, Forelands 
(U w og U mo ); jfr. no. »forarlengd«, rude i en ager. Formerne 
med »»land« ere vel opståede derved, at betydningen af »len(g)d 
er gået tabt. Ordet er da faldet sammen med -Und, ube- 
tonet form af land som andet sammensætningsled. 

On. forad, n, uvejsomt sted, sump, morads. Hertil: de 
Forads [foreds, fordds] (Sa), navn på en sumpstrækning. Tvivl- 
somt er navnet Fora-da\e (L) — sé nærmere kap. IX: Elve- 
navne. 

On. fors, m, fos, vandfald. — Shetl. fors [fo ( rs, få ( rs] 
i stednavne. — de Fors (FL), de Fors-hum (N. Ai), Forso 
— sé »å«. (åe) Forsin [fo'rsen] (C. Shannerwick, Du): *fors- 
inn. de burn o' Forsin (Maywick, Sandwick sogn, Du). 

No. ford, m, vej over en sump. Hertil snarere end til 
engelsk »»ford« (vadested) bliver at henføre gårdnavnet Seler førd 
[s9hrførd] (Sa); sumpet jordbund sammesteds. 

On. fotr, fod. Hertil måske Kubafut, -fot [kubafot] (Fe f ): 
*kupu-iotr; måske også Flattafud, sé »flgtr«. Ang. Fud som 
agerrudenavn sé »foda« kap. V. 

On. gafl, m, gavl, endevæg. - Orknagabel [å< rknagåbol] 
(IT), fremspringende stejlt kystparti. Ang. første led sé nær- 
mere under de keltiske stednavne (afsnit G). 

On. gap, n, gab, åbning. — I shetlandsk forekommer en 
afledet form gaba som stednavn (særlig i Nm), betegnende »hule 
grotte". Gaba (Hillswick ness, Nm), de Gaba (Hamar ness! 
Nm), de Gqbas, plur. (Isle of Gluss, Nm). 

On. gar5r, m, gærde; indgærdet jordstykke; gård. — 
Shetl. gart, gord, -gert m. m. i stednavne. Navne på jord- 
stykker: Gart [ga'rt, 9 å'rt] (Ti), de Garts [ga'rts] (Norwick, 
U n ), indhegnet kvæggræsgang. de Garts [ga'rts, ga'rts] 
(Broch, Br. Gulberwick, M. NNoonsburgh, Ai. Hoswick, Du. 
Quendale, Du. SV). de Garths [gitres] (Aithsness, Ai). 
Gærth [go^rpj og »de Gerts o' Scatness« (Du) kan være 
enten »garor« eller den afledede form »gerai«; ang. over- 
gangen a>e spec. foran r, sé N. Spr. s. 117. Gord (C. 



96 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Du s ), gårdnavn. de Gords (Kjorkhul, Quarf), agerland. Milja 
[mela] gorda (U), udmarksgrænseskel imellem gårdene Hoga- 
land og Braknegert, U. Et lignende navn findes på Fetlar. 
— Som andet sammensætningsled: a) gord (gord). Bjelagord 
(Fe), gårdnavn. Framgord [fran-] (Colvidale, U. Sandwick, 
U), gårdnavn: *framgaror (»fram« her i betydning »længst 
ude, nærmest ved søen«; jfr. udtrykket: to geng fram, at gå 
ud på havet til fiskeri) ; Frammagord (Uyasound, U s ). Gamla- 
gord (græsland: Fe f . gårdnavn: Y b ): *gamli gar5r. Muklegord 
[mokh-J (Fe), bygdedel: *mikli garor. Sodragord [spddra-] 
(Stenness, Nm v ): *sy5ri gardr, og Vestrigord (Still, U s ): 
*vestari gar5r, ere begge navne på opdyrket land. Ang. 
Evrabi- og Midbigords sé »bær«, b) Mere almindeligt end 
-gord er -gert [gert, gd'rt], alm. skrevet »garth«. De herhen 
hørende navne ere som oftest gårdnavne. Kun nogle få ek- 
sempler skulle her nævnes : Bordigert (De). Evrigert (Papa St.) : 
*øfri gar5r. Ef stigert (Y h ): *øfsti garor. Fogrigert [fogn- 
gd'rt] (Ai) : *fagri garår. Hwennigert [hwemgd'rt] (U w ) : *kvern- 
garQr; sé »kvern« kap. III. Kjorkigert (Hoswick, Du), Korki- 
gert (Voe, De), K(w)orkigert (W) [k(j)g ( rke- , k(w)o ( rkegért, 
-gd'rt] : *kirkjugar5r el. -gerdi. de Hwolgerts [hwglgdrts] eller 
Kwolgerts [kwolgd'rts] (Lunnister, Nm), agerland: *kålgar5ar. 
Linggert (Du): *lyng-gar5r. Muklegert [moklegd'rt] (Grøtin, 
Fe), Mokelgert (Gulberwick, M): *mikli gar5r; gårdnavne, de 
Nedrigerts (Y h ), græsgang: *ne5ru gar5ar. de Toptigerts 
[tøpte-, topte-J (Firth, De) : *topta-gar5ar. — Som første led : 
gor- (ger-). Gorhul [gorhuV] (Fedeland, NRoe): *gar5-holl. 
de Gorteg(s) [gå'rteg(s)] (Fe f . Papil, Haroldswick, U n ) : *gar5- 
teigr (-teigar). de Gorsiflet — sé »flptr«. Hyppigst findes 
»gar5r« som første led i sammensætningerne »gar5sendi« 
(sted, hvor et gærde ender) og »gar5sta5r« (sted, hvor et 
gammelt gærde har stået eller hvor der ses levninger af et 
gammelt gærde), a) gar5sendi. Gorsende [go'rsæn'dd] (Huxter, 
Wh), navn på en strandklippe, medeklippe. Gorsend [g/rs-end'J 
Fladabister, C). Gorsendberg [gå'rsdnbærg] (Skaw , U n ): 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 97 

*gar5senda-berg. Gorsendegio [go'rs'en'ddgio, -ændd-] (U w , Sa°. 
C), Gorsendgio [gå'rsdngjo] (Y n ): *gar5senda-gjå. Til alle de 
her nævnte steder ved kysten har der i gammel tid ført et 
gærde, b) gar5sta5r. de Gorste [go'rste] o' Bjelagord (Fe). 
Stura Gorste (Neder Soond ved Lerwick, M): *stori gard- 
sta5r. Gorsten(a) stura (Strand, Fe): *gar5sta5rinn stori. 
de Gorstedelds (Stenness, Nm v ): *gar5sta5-deildir. de Gerste 
[gcefrste] (Øver Soond ved Lerwick, M). Forøvrigt bruges i 
den nordlige del af Shetland formen gorste og i Dunrossness 
gerste som fællesnavn. 

On. gata, f, vej, sti. — I shetlandske stednavne i for- 
skellige former. — Got (Du), Got fgotj (Laxfirth, Ti [de 
gate o' Got]. C), gårdnavne: *i ggtu (alm. som gårdnavn i 
Norge: Gate, Gutu; jfr. fær. »i Gøtu«, Østerø). — Som andet 
led: Bregoda , -gøda [breQoda, -qløda] (Fe h ). *brei5-gata, og 
Sturagoda, -gøda [sturaqloda, qløda] (Fe f ) : *stora gata — op- 
dyrkede stykker land, agerstrimler. Klettgot [khtgot] (Hos- 
wick, Du): *klett-gata. de Midgødins (Y), to små bøje tæt 
ved vejen mellem Mid-Yell og West Sandwick : *mi5-ggtur- 
nar. Stakkagota [stakatfota] (Ai), navn på en sti, ad hvilken 
tørv transporteres fra tørvestakkene ned til husene i Brin- 
nister: *stakka-gata. — Som første led: de Goda- el. Gødateg 
[$oda-, gøda-] (Strand, Fe): *ggtu-teigr. Godateng [godatæq] 
(Ai), landtunge, tværs over hvis hals der går en sti : *ggtu-tangi. 

I omgangssproget bruges altid den angliserede form »gate« 
[get, giet]. Denne form findes også undertiden i stednavne. Så- 
ledes: de Get-rigs (Huster, Ai). Bastevoget [bastdvofct] (Oddsta, 
Fe) : *baAstofu-gata. For det ovenfor nævnte Sturagoda o. s. v. 
siges også Sturaget. 

On. ger5i, n, indgærdet jordstykke. — Alm. i shet- 
landske stednavne i formen gerdi, gerdi. de Gerdi (Ballista, 
U b . Haroldswick, U\ Fogrigarth, Ai. Papa St.). Gerdi (Y m ), 
gårdnavn. de mokel and de piri (store og lille) Gerdi (Velji, 
Fe h ). de Nort and de Sooth Gerdi [gærdi] (Aithsness, Ai). 
Ofte i pluralis med bevaret bestemt artikel : de Gerdin (Sa°), 
de Gerdins (Wh), de Gerdins o' Aith, o' Klusta, o' Twatt 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. 7 



98 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(Ai). de Gærdins [gardens] o' Goteren (sé »heimr«) (Fo) 
kan indeholde enten »gar5r« eller »ger5i«. Om andre til- 
fælde, hvor forveksling kan finde sted mellem disse ord, 
sé »gar5r«. — de Fletenagerdis, sé »flata«. de Nor dager di 
[nordagerdi] (Skae, Nm): *nor5r-gerfti. de Utgerdis [utgerdis] 
(Strand, Fe): *utger5i. — Gerdabotten, sé »botn«. de Ger- 
dabrods (Fe f ). Med bortfaldet »5« findes »ger5i« i navnet 
Geratun fåeratun] (Haroldswick, U n ). 

On. gil, n, kløft, smal dal. — Shetl. gil [gil] i sted- 
navne. I daglig tale: gil, gili, gilek. Alm. — Ekss.: de Gi- 
lins, plur. [gtlms, $dms] (Fo): *gilin. Gilena grona [gihna 
grona] (Maywick, Du): *gilin grænn. Brettegil [brstegil] (Voe, 
De): *brattagil. Fuglegil [foghgil] (Haroldswick, U n ): *fugla- 
gil. Naver sgil (FI): *nafars-gil. Sturigil (Tresta, Ai): *stora 
gil. Gilarøni (MRoe): *gil (el. gilja) -(h)raun. de Gilategs 
fåila-] (Tresta, Fe): *gil-teigar. 

On. gin, n, gab, kløft, findes i f. eks. Ginaskord [$ma- 
skord] (Uya, Nm) og »de Gingjos« [gm-gjos] (Y°): *gin-gjår, pi. 

On. gjå, f, kløft. — Shetl. gjo, gjo, klippekløft, smal 
indskæring i kysten, hvor søen går ind. Alm. både i daglig 
tale og i stednavne, navnlig som andet sammensætningsled i 
navne på sådanne kløfter langsmed kysten. Ekss.: Blogjo 
(Du. C. Br): *blå-gjå. Bregjo (Roe, Nm) : *breio-gjå. Brette- 
gjo (U\ Lunna ness, L): *bratta gjå. Gulgjo (Br): *gul-gjå 
(på grund af klippernes gullige farve). Joksnagjo (Helliness 
head, C): *øxna-gjå. Klettgjo (Fo n ): *klett-gjå. Bamnagjo 
(U s . Y h . Sandwick sogn v , Syd Shetl.) : *(h)rafna-gjå. Tronge- 
gjo [trorpgjo] (Du): *J)rgngva gjå. — Gjomaga [qldmq'ga] 
(Sandwick sogn v , Syd Shetl.), navn på en åben bugtlignende 
kløft (havindskæring): *gjå-magi. Gjonhedler (Fo) og Gjona- 
klett (Fo) synes at forudsætte et *gjånna-hellir og *gjånna- 
klettr; sml. fær. »Gjåanoyri« for »Gjåana-oyri« [*gjånna-øyrr] 
(Nordstrømø). 

On. gjota, f, langagtig hulning, fordybning. — Hertil: de 
Gjudas (de Brenna, Fladabister, G). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 99 

On. gljiifr, n, kløft; no. glyvra [*glyfra], f, lille bjærg- 
kløft. — Shetl. gljur [glur] (Fo) og glover [glovdr] (C) fore- 
kommer både som fællesnavn og som stednavn, de Gljur o' 
Lorafel, de Gljurs o' Soberli, o' de Sandtu (Fo); a mirki 
gljur (Fo), en dyb mørk kløft, hule. de Glover (flere steder 
i C). Gloversberg [gigvers-, ghvdrsbærg] (C), de Glofrahwæis 
[glofrahwdis] (Fe f ). — Formen gljur må være udgået fra on. 
gljiifr, hvorimod i al fald glofra- synes at være den afledede 
form *glyfra (no. glyvra, gluvra). 

On. *gloppa, *gluppa, f, hule, kløft, brat fordybning. 
— Hertil: Glup [glop] (Y n ), bygdenavn; kaldes »Gloppa« i brev 
af 11. august 1512 (D. N. III, 1056). Glop [glop] (Aithseter, 
G), de holes o' Glup [glop] (Snaraness, Sa). de Gloppek 
[glgpek], navn på en sti (hulvej) imellem Danhoull [dqnhul, 
danwdl] og »de Wast Hoose«, Ai. 

On. gnipa, f, og gniipr, m, højt, stejlt med overdelen 
fremover hængende tjæld; høj bjærgtop med stejl forside. 
Fær. nipa, niipur. No. nipa, nup. — Shetl. nip [udtalt med 
ren i-lyd: nip], nib m. m. og nup [med u-lyd] (nop), nub i 
stednavne. — a) de Nip (Eshaness, Nm v . N n . Bruray, Sker- 
ries), de Nip o' Burrafirth (U), o' Norbi (Sa). Øtra and 
hemra Nip (Wh): *ytra, heimra gnipa. de Nort and de 
West Nips (Y n ). de Nipek (St. Ringan's Isle, Du), de Ni- 
bek (Br). de Nibs (Wh). Hjoganip (Lambhoga, Fe) : sandsynl. : 
*h£ga gnipa (»hpgr«, adj., høj). Valanib (Nm v ): *val(a)- 
gnipa. Nipabak, Nibabak, Nivabak (Otterswick, Y e ): *gnipu- 
bakki. Nipnafel (Fe): *gnipna-fell. — b) de Nup (Fo. Burra- 
firth, U). de Nups (Sholmister, N). de hill o' Nub (Y v ). 
Hostanup [håstanup , -nop] (Noness Head, Sandwick, SSh): 
*hæsti gniipr (»hæstr«, sup. af »hår«, adj., høj). Bønop [rø- 
nop] (Voe, De): *rau5i gniipr. de Nupshoråins [nupshordms] 
(Fo): *gniips-ur5irnar. 

No. »gopel«, m, dyndmasse (R). — Hertil vel navnet Sela- 
gob [ggb] (Golvidale, U), navn på en dyndet strækning. 

On. g or, m, søle, dynd. — Hertil ordet vatsgar [vats'gar] , 
søle, og sikkert også stednavnet »de Vatsgers« [vdts,gdrs] (NRoe), 
en dyndet strækning. 

7* 



100 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. grind, f, led, lukke for led i et gærde. — Shetl. 
grind [grind] både som fællesnavn (alm.) og som stednavn; 
betegner i navne steder, i hvis umiddelbare nærhed der har 
været sådanne gærdeled. — Gamlagrind (Kaldbak, U. Y n ): 
*gamla grind. Møragrind (Haroldswick, U n ): *myrar-grind. 
Swinastigrind (West Burrafirth, Ai): *svinstigar-grind; dette 
sted kaldes nu også »&/;masfr'-gate«. Grinderhul [gråryddrol] 
(Burrafirth, U): *grindar-holl. de øver and neder Grindamør 
(Seter, Ai) : *(øfra, ne5ra) grindar-myrr. de Grindategs (Efsti- 
garth, Y h ): *grindar-teigar. Grindavelta (Quarf ): *grindar- 
velta; sé »velta«. 

On. grjot, n, sten, stenet jordbund. — I shetlandske 
stednavne i formerne grod, grud, grød, grøt m. fl., alm. be- 
tegnende stenet grund, klippegrund, i nogle tilfælde: land, 
som er blevet ryddet for sten og opdyrket. I daglig tale 
bruges ordet i sammensætningen »m\\\-grøt (mi\\-grud)«, en 
stenart, hvoraf møllestene laves. — de Grods (Virs, Norwick, 
U n . Sooth Voxter, C), opdyrket land. de Grud (U v ), stejlt 
kystklippeparti, de Gruds (Tumlin, Ai), gårdnavn. de Grød 
(Sumbister ness, Wh). de Grøds (Fo), stenet parti af fjæl- 
det »de Kame«, de Grøt o' Stavaness (N), stenet strand- 
bred. Grødi el. Grøti (Gunnister, Nm), opdyrket stykke 
land; denne form kunde, da -n undertiden bortfalder i en- 
delsen -in, også udgå fra on. *grytingr (sé nedenfor), de Lalli- 
grøds (Houbie, Fe), opdyrket land. Tennagrøt (U). de Grød- 
delds (Papa St.) : *grjot-deildir. Grodhul [grqdwdl] (N) : *grjot- 
holl. Grotpund [grotpond] (Voe, Du): *grjot-pund (sé »pund«, 
afsnit C). Grøthwi fgrøtwij (W): *grjot-kvi. Grøtnes (Fe): 
*grjot-nes. — Grød bruges også i særlig betydning: en klippe- 
strækning, som i form af en lav hals eller tange forbinder 
et mindre stykke land med et større, de Grød o' Grøni 
(Skerries), imellem øen Grøni og holmen »de Calf o' Grøni«. 
de Grød o' de holm (Skerries), imellem »de West Isle« og 
»Bessis holm«, de Grød o' Mjones (West Isle, Skerries), 
således kaldet af Lunnastingfiskerne — af mænd fra Skerries 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



101 



derimod: de Stig o' Mjones. Den samme betydning inde- 
holdes også i »de Grodins« (Fe), to skærklipper, som ved 
lave klippehalse ere forbundne med øen (Fetlar). 

Afledet af »grjot« er »*grytingr«, en stenet strækning. 
Denne afledede form findes f. eks. i navnene: Grøtin (St. Fe), 
de Grødins (Øver Soond). I brev af 19. maj 1307 (D. N. I, 1, 
s. 97 f) nævnes en lagrettesmand »Nikulas a Grytinge«. 

No. »grumina«, f, hule, brat fordybning. — Hertil f. eks. : 
de Grummens [gromdns] (Y h ): *grummurnar. 

On. grunnr, m, grund; sé afsnittet om »fiskepladser« 
(Kap. X). 

On. grgf, f, grav, hulning, fordybning. — Shetl. gref, 
grev, grav m. m. i stednavne. — de Gref [græf] (Burrafirth, 
U). de Greva (Sa); denne form synes at forudsætte et op- 
rindeligt »*grafa«, f; jfr. no. »grova« (Ross), de Grev-rigs (Gun- 
nister, Br). de Gravens (Fo), de holes o' de Gravins (Burra- 
voe, NRoe), de Grevens (Fe), de Grevens (Haroldswick, U n ). 
de Kolgref, -grev (Hascusay), hvoraf %K. Soond (mellem H 
og Fe) : on. »kolgrpf«, fordybning til kulbrænding; shetl. kolgref 
(Y), skødesløst opspadet jordstykke, de Gravadjelds (Toft, Y n ): 
*grafar-deildir. Gravali (Buster, Y h ) : *grafar-(h)lid. Grevimør 
(Du), sumpstrækning: *grafar-myrr. — Formen grev er sand- 
synl. opstået under påvirkning af engelsk »grave«. 

On. »*græn(a)« findes i nogle shetlandske stednavne i be- 
tydning »grøn plet, græsflade« (jfr. fær. „grøna" i stednavne og sv. 
»gron«, f, = gronska. Rietz). de Grons (Skaw, U n ), græspletter 
imellem kystklipperne, de Grønins (Unyafirth, Ai). de Gronins 
[gronins] (Quheyfirth, Nm). En angliseret form haves i »de 
Nort' Greens« (Heglabister, Wd). 

On. hagi, m, græsgang. — Shetl. hoga (hog) , hag- i 
stednavne, hag- findes kun som første sammensætningsled; 
usammensat og som andet led heder ordet hoga (hog). Som 
usammensat findes ordet også med bevaret bestemt artikel: 
hogen (især på vestsiden), de Hoga (Y e . Roe, Nm), de Hoga 
o' Lunabister (Scousburgh, Du), de Hoga [hoya] o' Burra- 
land (Sandwick, Du), de Hogen o' Fogrigarth (Ai), o' Green- 



102 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

land, o' Stapness (W). Lambhoga [larwoga] (Fe): *lamb- 
hagi. de Ordihog [grdihog] (Fitful, Du), græsgang i de Ords 
[ords]: *ur5a-hagi; sé »ur5«. — Som første led: Hogalancl 
(Nm. Whiteness. East Burra): *haga-land. Hogali (Y m ), de 
Hogali ground (de West Cliffs, C): *haga-(h)li5. Hogapund 
(Huston, Haroldswick, U n ) : *haga-(pund) ; sé »pund«, afsnit C. 
Hagd(j)eld (U), gårdnavn, udmarksgrænseskel imellem Balta- 
sound og Haroldswick : *hag-deild. Sammesteds er Hagsmark- 
gio [haksmdrgjo] , omsat form af *Hagmarksgio: *hagmarks- 
gjå. de Hagmark (U n ), udmarksgrænseskel mellem Norwick 
og Skaw: *hag-mark. 

On. ha lir, m, sten, klippe. — Shetl. hall [hal], som sted- 
navn: klippeafsats; passer vel i betydning, men ikke i form, 
til on. »hjalli«. de Hall o' Blofel (Ness of Islesburgh, Nm), 
de Hall o' Hubi (Fe), de Hall o' de Sooth Wick (Uya, Nm). 

— a hall [hal] betegner i omgangssproget (Nm) et fremsprin- 
gende klippestykke i en fjældvæg. 

On. hals, m, hals; landryg. — I shetlandske stednavne 
betegner hols, hwols m. m. en smal højderyg, særlig en sænk- 
ning i en større højderyg, en fra en større højde fremsprin- 
gende lavere. — de Hols [ho'ls] (i Noss Hill, Noss ved Bressay). 
de Hols [ho'ls] o' Lirastak (Burrafirth, U). de Holses, plur. 
[ho'lsds] (C), de Holsins [ho'lsins] (Norwick, U n . Westa- 
firth, Y n ): *halsarnir. de Hwols (i »de Hill o' Wart«, Sand- 
wick, Du [hwoHs]. Sa [kwpHs]. Fo [w&ls]). de Hwolsins 
[hwo'lsms] (U), sydenden af fjældet (højderyggen) Vålafel: 
*halsarnir. de Skarhwols [skarhwo'ls] (L), brat sænkning 
ved enden af fjældkammen »de Kame«: *skar5-hals. Sje- 
bergshols (-hwols) (Fe) — sé under »berg (s. 78)«. Skjorna- 
hwols [sfyornawo'ls] (Fo); sé »Skor« i afsnit C. Hicolsigjo 
[hwoHsi-] (L): *hals-gjå. 

On. hamarr, m, »hammer«, (stejl) klippe, bjærgvæg. 

— I shetlandske stednavne hamar, hqmar, alm. betegnende: 
klippestrækning eller klippeparti i en fjældside eller bakke; 
undertiden: stejl bjærgvæg. — de mukkel Hamar (Br): *mikli 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 103 

hamarr. de Hamar o' Klonger (Fe). Hamar (Nm), gård- 
navn, de Hamars (Fe. WSw, Y). Homren [homzrdn] (U w ), 
gårdnavn: *undir hamrum, de Romrens [hamrens, homdrens] 
(Fo): *hamrarnir. — Bratthgmar (Clousta, Ai): *bratt-hamarr. 
Nusthamar [nost-J (U b ): *naust-hamarr. de Valhqmars [val-, 
våil-J (Woodwick, U v ) : *val-hamrar. — Hamarsberg (Fe), stejl 
bjærgvæg. Hamarsland (Ti) : *hamars-land. Hamr af el, Ham- 
rifel (WSw, Y. Uya, Nm. C. Hoswick, Du): *hamra-fell. 
Hamravelta [hamdravelta] (Fe): *hamra-velta ; sé »velta«. 

Hyppigt forekommer hamar i sammensætningen lahamar, 
lehamar, lamar (kun i stednavne), af on. »*hla5hamarr« = 
hlaSberg, hla5hella: (flad) strandklippe, hvor en båd kan 
lægge til og lade eller losse. Lahamar (Haroldswick, U n . 
Ai, overfor Unyafirth). Lehamar (Korston, Du). Lamar (Voe, 
Du. WBurra. Marister, Wh). Lgmarsgjo (Fe s ). 

Sv. dial. »har« (Rietz: har 2, n = stengrund, klippegrund 
med opstikkende stene). Beslægtet hermed er sikkert shetl. 
harel i navnet »de Koppasker-harels« (Fl), betegnende knudre; 
og ujævn klippegrund, de Harels (Fe f ). 

On. haugr, m, høj. — Shetl. hjog (i stednavne), de 
Hjog (Fe), de mukkel and de piri Hjog (U, mellem Balta- 
sound og Haroldswick) o: den store og den lille høj. de 
Hjogs o' Quheyfirth (Hwefirf) (Nm), o' Taft (De), de Hjo- 
gins o' Velji (Fe): *haugarnir. Hjogen (Br. Quheyfirth, Nm), 
gårdnavne: sandsynl. *å haugum. de Hjogaflets (Sulem, Nm), 
agerland: *haug-fletir (sé »flgtr«). Hjogaland (Tron dra. Burra 
Isle): *haug(a)-land. de mukkel and de piri Hjogali (Velji, 
Fe): *haug(a)-(h)li5. Hjoganes (Y s . Y n ): *hauga-nes. de 
Hjogarønis (Olnesfirth ness, Nm): *haug(a)-(h)raun. — de 
Hjogels [hjogdls] (Vidlin, L. Skelberry, L), små høje, som 
hæve sig op fra et højdedrag: *haug-holl? jfr. de Hjogel o' de 
Mur (Uya, Nm n ), de Hjogels (Y s ). hjog- kunde her også 
forklares som tillægsordet »*hggr«, der forekommer i shet- 
landske stednavne ved siden af detalmindeligere »hor (hår)«, høj. 

On. hauss, m, hovedskal; (i stednavne) rundagtig fjæld- 
knat. — de Høs (Sa), navn på en afrundet klippepynt. 



104 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. hégeitill, m, hvid kvarts. — Hertil: 1) de hemer 
and uter Egitel, Igitel [e'git'dl, i'git'dl, også : hem'drdgit'dl, ut'drd- 
gtfdlj (WSw, Y): *heimari, ytri hégeitill, 2) de Igitel (Y n ) — 
navne på klippepartier, hvid kvarts; sandsynlig også (efter gis- 
ning af dr. Kr. Kålund) 3) de Haget [hagdl] , Hagla hwida (U), 
hvid kvartssten, dannende grænseskel imellem Northdale og Burra- 
firth. Angående de i talesproget forekommende former af ordet 
(hfiggdti) (h)jiggel, hjuggel) sé N. Spr. 136, §32. 

On. heiQr, f, hede. — Hertil: Hederdal, skrevet »Hea- 
therdale« (Y n ): *hei5ar-dalr. — Sandsynligvis høre også nogle 
navne med hjq hertil, idet en senere udviklet brydning af e 
til ja ofte findes i shetlandsk, hvor et sådant e svarer til on. 
e, é, æ eller ei. Formen he (hje) var jo den, man skulde 
vente i shetlandsk. Ang. den her nævnte brydning sé nær- 
mere N. Spr. 131 § 26. Jfr. endvidere: Sjeberg og Sjaberg, 
sé »berg« (s. 78); Sjaklet for *Seklet eller *Sjeklet, sé »sær«. 
— de Hjas (Quarf, SSh), mosdækket del af et højdedrag, 
de Hjgens, Hjans (Nm), stor, mosdækket strækning; sandsynl.: 
*hei5arnar. Hjabakka (Fladabister, C), navn på en tørve- 
mose: *hei5(?)-bakki. Hjafel (Y n ): *heiS(?)-fell. Hjarwol 
[-wgl] (Ai) synes at være et » *hei 5 ar-hol 1« ; det er nu navn 
på et hus, liggende ved foden af den høj, som oprindelig har 
haft dette navn (jfr. on. hei5arbrekka). 

On. heimr, m, hjem, bosted; som stednavn alm. i plu- 
ralisform: -heimar. Findes i en del shetlandske stednavne 
(gård- og bygdenavne og et par benævnelser på opdyrket 
land) som sidste sammensætningsled, afkortet til -em, -en, 
kun i et enkelt navn bevaret i formen -hem. Singularisfor- 
men er nu den gængse ligesom i norske »heim« -navne (plu- 
ralisformen findes bevaret i navnet »de Orems, Orens«; sé 
nedf.). De med dette ord sammensatte navne høre til de 
allerældste (efter prof. O. Rygh synes dannelsen af »heim«- 
navne i alt væsentligt at være ophørt ved vikingetidens be- 
gyndelse). Navne med »heimr«, som ere så almindelige i 
Norge, kunne ikke påvises på Færøerne; ganske få findes på 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 105 

Island; men flere kunne påvises på Shetland. »heimr« er 
ikke påvist i sammensætning med personnavne. 

Kaldhem, skrevet »Cauldhame« , på to steder (Trondra 
Isle. Lochend, NRoe), gårdnavn: *Kald-heimr (-heimar) l . 
Jfr. det mere afslebne norske »Kalleim (Kaldeim), Kalium« 
(N. G. I, s. 64). — de Orems, tildels også Orens [ordms, -dns] 
(Spiggie, Du), stykke græsmark ved en å, de Orens (Nm), 
gård, liggende imellem to elve: *År-heimar; on. »årheimr«, 
bosted ved en å; som stednavn i pluralisform: Årheimar. — 
Brunt Stuttem, Stottem [bro'nt stotom] (South Noonsbrough, 
Ai), stykke opdyrket land; sandsynl. et oprindeligt *Stutt- 
heimr (af adj. »stuttr«, kort). »Støttum«, ældre »Stutteim, 
Stuttum« (af opr. »Stuttheimr«) forekommer nogle gange som 
gårdnavn i Norge lige så vel som det tilsvarende »Langeimr« 
(N. G. I, s. 392). »Brunt« i det shetlandske navn betegner 
i dette som i andre tilfælde, hvor det findes sat foran et 
navn: land, som er blevet ryddet og gjort skikket til dyrk- 
ning ved afbrænding (sé nærmere kap. VI). — Sudem, Sodem 
[suddm, nu alm.: sodem], skrevet »Sodom« (Wh s ), gårdnavn; 
sandsynl.: *su5(r)-heimr (-heimar), »sydligt bosted«. Det 
ældre Sudem, Sodem, som ikke lå nøjagtigt på det sted, hvor 
det nuværende Sodem ligger, var den sydligste af de tre i 
Hamisterdalen i det sydlige Whalsey liggende gårde: Hami- 
ster, Skibberhul og Sudem, Sodem. Udtalen Sodem, som nu 
er den gængse, er sandsynligvis opstået under den herskende 
tro, at stedet er blevet opkaldt efter bibelens »Sodoma«. 
Det kunde synes underligt, at »r« i »su5r«, der ellers alm. 
findes bevaret i gamle hermed sammensatte navne, er for- 
svundet i Sudem. I Norge findes »*Su5r-heimr« nu alm. i 
formen »Sørum«, og på Shetland findes formen soder [soder] 
(tildels sør) oftere i sammensætningen Soderhus (på Unst: 
Sørhus) af »*su5r-hus«. Men hos Fritzner anføres flere til— 



1 Navnet Kaldhem i NRoe (Lochend) er forældet; stedet 
kaldes nu »de Moors«. 



106 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

fælde, hvor »su5« og ikke »su5r« findes som første sammen- 
sætningsled uden nogen synlig foranledning til bortkastelse af 
r, således bl. a. netop »su5heimr«. Shetl. »sooth-« som 
første sammensætningsled kan også i flere tilfælde være ud- 
gået fra et oprindeligt »su5«. — Sul em [suhm, -om], skrevet 
»Sulom« (Nm), bygdenavn: *sol-heimr (-heimar) (af »sol«, 
f, sol). I Norge findes denne sammensætning oftere som 
gårdnavn (»Soleim«) og træffes tillige på Island (»Solheimar«, 
plur.). Suletn er et af de solrigeste og frugtbareste steder 
på Shetland. 

Overgang fra -em til -en i sidste led (heimr) findes f. eks. 
i navnet Digeren [digdrdn] , gård i Norwick, JJ n . I en nu 
uforståelig halvt engelsk (lavskotsk) og halvt norrøn vise- 
stump fra Unst, omhandlende Mooness-borgens brand i det 
17. århundrede 1 nævnes en person ved navn »Haki o' Dik- 
ker em [dikBrdm] . Dette Dikker em (U) må være det nuvæ- 
rende Digeren (U) og viser altså udlyden -m i »heim« be- 
varet på det tidspunkt, da visen blev affattet. Digeren (Dik- 
kerem) er sikkert samme navn som no. »Degrum« af »*Digr- 
heimr« (N. G. II, s. 213); on. »digr«, adj., 1) tyk, fyldig, 
2) = »mikill«: stor; jfr. shetl. Digrateng (W): *digri tangi 
(»den store landodde«). 

Da der findes et ikke ubetydeligt antal gamle norske 
elvenavne bevarede på Shetland enten som selvstændige eller 
som første led i sammensætninger (sé nærmere kap. IX), og 
da elvenavne ikke sjælden findes sammensatte med »heimr« i 
moderlandet, kan det ikke undre at træffe sådanne sammen- 
sætninger også på Shetland. Som et temmelig sikkert ek- 
sempel på denne gruppe af navne kan fremhæves gårdnavnet 
Snekkerotn [snækerdm, -om] (de Herra, L), sandsynl.: *Snek- 
kjar-heimr. Gården ligger tæt ved en å. Ang. *Snekk- som 
elvenavn sé kap. IX. — Et andet sandsynligt eksempel er 



1 »The burning of Mooness castle« — meddelt mig af hr. 
John Irvine, Lerwick. Mooness ligger i den sydøstlige del af 
Unst, 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 107 

gårdnavnet Goteren [gotvrdn] , skrevet »Guttern, Guttorn« (de 
Hametoon, Fo), nu navn på to huse. Den ældre udtale er 
Goterem [gotørdwj og hos George Low (»Tour thro' Orkney and 
Schetland«, skreven 1774, først udgiven 1879 i Kirkwall ved 
Joseph Anderson) findes dette sted omtalt og skrevet »Gut- 
torm« 1 . -em, -m, kan i dette tilfælde næppe være andet end 
levning af et gammelt »heimr«. De to huse, som bære det 
omtalte navn, ligge tæt ved åen »de Hametoon burn« i den- 
nes øvre løb (det ovenfor Goteren noget nærmere ved åen 
liggende hus Stjol er af ganske ny dato; sé artiklen »stg5ull« 
i det flgd.), og forskelligt tyder på, at Goteren hører til de 
ældste gårdnavne på Foula 2 . Den formodning kan da op- 
stilles, at vi her have et oprindeligt »*Gautarheimr« (Gau- 
tar, gen. af Gaut, f). Til dette elvenavn (Gaut af »gjota«, 
v., at gyde) findes flere sikre spor i Norge (NG. III, s. 234) 8 . 
Ang. lydudviklingen »au« > o i shetlandsk sé N.Spr. s. 128 §21. 
Mere tvivlsomt på grund af manglende ældre former 
er navnet Sjorten [s/afrim], skrevet »Shurton« (Gulberwick, M. 
Whiteness, M). Der er to huse af dette navn i bygden Gulber- 



1 Det var »William Henry of Guttorm«, der i 1774 foresagde 
Low det eneste bevarede norrøne kvad på Shetland (Hildinak vadet). 

2 Jeg vil i denne sammenhæng gøre opmærksom pa navnet 
»de Sweltu [swd'ltu] o' Goteren«, et stykke brat kyst (fugle- 
bjærge). Hver gård på Foula ejede i tidligere tid sit stykke af 
kysten med fuglebjærgene af hensyn til den store betydning, som 
fangsten af søfugle og indsamlingen af deres æg havde for be- 
folkningen. Men af navne langsmed kysten er det kun det oven- 
nævnte (de Sweltu o' G.), hvori jeg har kunnet genfinde et minde 
om denne gamle kystinddeling. Intet andet gårdnavn på Foula 
findes bevaret i en sådan forbindelse. 

3 Fra selve Shetland har jeg ellers ikke noget sikkert ek- 
sempel på forekomsten af det her omtalte elvenavn. Bygdenavnet 
Gotsjer [gotspr, sandsynlig for *got§t9r], skrevet »Gutcher«, kunde, 
da stedet ligger ved en ikke ubetydelig å, nok tænkes at være 
et oprindeligt »*Gautarsetr el. -stadr, men kunde lige så vel 
tænkes at udgå fra et personnavn som »Gauti« el. »Gutti«. De 
fleste af de shetlandske elvenavne forekomme på grund af landets 
lidenhed kun en enkelt gang eller kunne i al fald ikke påvises 
at forekomme oftere. 



108 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

wick (syd for »Sound« ved Lerwick): »Norf Sjorten« og »Sooth 
Sj. « , liggende et godt stykke vej fra hinanden. Ovenover 
»Norf Sj.« noget inde i landet hæver sig et betydeligt højde- 
drag, kaldet »Sjorten Hill«. Selve skrænten kaldes »de Brae o' 
Sjorten«, medens toppen af højdedraget kaldes »de Wart o' 
/S)'.« (sé »varda«). Sydvest herfor er en lille indsø, kaldet »de Loch 
o' Wick « , og fra denne rinder en å ned, som gennemstrøm- 
mer bygden Gulberwick. I sognet Whiteness genfindes Sjorten 
som gårdnavn, og gården ligger midt imellem den smalle bugt 
Stromness Voe og den betydelige indsø Strom Loch, ikke i 
umiddelbar nærhed af nogen af dem, på en bred imod syd til- 
spidset landtunge. Navnet er sikkert gammelt både i Gulber- 
wick og i Whiteness, og gængse afledninger som »Short-toon« 
eller »Shore-toon« (sé »tun«), hvis første led er engelsk, eller 
»*Sj6fartun« (af on. »sjor« , sø), ere dels af den førstnævnte 
grund, dels på grund af navnets mangedobbelte forekomst i 
Gulberwick sogn meget usandsynlige. Intet af stederne ligger 
heller i nogen umiddelbar nærhed af søen. Man kunde vel 
f. eks. tænke på et »*Saur-tun« i lighed med no. »Saurbyr« 
(af on. »saurr«, dynd), men dels passer en sådan afledning i 
sig selv dårligt til stedernes naturforhold, dels vilde den nævnte 
sammensætning næppe findes så hyppigt gentagen på et og 
samme sted under de ovenfor nævnte forhold. Dette samme 
gælder andre forklaringer. Ganske vist hedder personnavnet 
»Sigurd« i shetlandsk nu Sjurd(i), der i sammensætning kunde 
tænkes afkortet til Sjor-, men det er tvivlsomt, om formen med 
sj kan være meget gammel. Efter shetlandske lydregler beva- 
res ellers altid g-lyden imellem to vokaler. Meget tyder på, at 
det slet ikke er noget »tun« -navn, som her foreligger, men at 
t i Sjorten hører til første sammensætningsled. Af mulige for- 
klaringer af dette navn forekommer en afledning af stammen 
»Hjart-« mig den sandsynligste. Den findes som første sam- 
mensætningsled i adskillige norske stednavne (Hjart-aas, -dal, 
-heim, -holm, -tjern o. fl.), hvor der kan være tale om afledning 
af on. hjarta, n, hjærte (mulig i henhold til stedets form eller 
sigtende til noget centralt) eller undertiden af en elvenavnstamme 
»Hjart« (sé N. G. I, s. 63). En lydudvikling *Hjart > Sjort feå'rt] 
vilde være ganske regelmæssig i shetlandsk ; jfr. sjolmet [s,ålmdt] 
af on. »*hjalmottr« , adj. , hjelmet (om en sort ko med hvidt 
hoved), Sjetland [s,ætland] , »Shetland« , af »Hjaltland« , o. s. v. 
(sé N. Spr. s. 136). Da »Sooth Sjorten, Norf Sj. og Sj. Hill« 
i Gulberwick alle ligge nord for den å, som gennemstrømmer 
bygden, medens gården »Wick« (sikkert en af de ældste i Gul- 
berwick, sé artiklen »vik«), ligger søndenfor, er det ikke usand- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



109 



synligt, at navnet Sjorten oprindelig kan have betegnet den nord for 
åen liggende del af bygden. Dette vilde da også tjene til for- 
klaring af, hvorfor fjældskrænten og det øverste af højdedraget 
kaldes »Brae, Hill og Wart o' Sjorten« og ikke, som man skulde 
have ventet: »Brae, Hill og Wart o' Gulberwick« (el. »Wick»; 
jfr. indsønavnet). Sjorten kunde i så fald med nogen sand- 
synlighed forklares som et gammelt »*Hjart-heimr«, hvor første 
led kunde være den nævnte elvenavnstamme (med hensyn til 
Sjorten i Whiteness måtte en anden forklaring anvendes, da her 
ingen å findes). »Heim« -navne findes i Norden oftere som navne 
på bygder eller større strækninger, distrikter, og hvad særlig 
»Hjartheimr« angår, omtales dette hos O. Rygh (N. G. I, s. 63) 
som forekommende på to steder: som gårdnavn (»Hjertum«) i 
Smaalenene i Norge, og som gammelt sognenavn (»Hjarteimr«) 
på gammel norsk grund i Sverige (i Bohuslen ved Gotaelven) 1 . 
På overgangen -em > -en (af »heimr«) i shetlandsk er der i det 
umiddelbart foregående meddelt eksempler (de Orens , Digeren, 
Goteren), og den gamle dativendelse »-um« findes altid i for- 
men -en [-dn] i de tilfælde, hvor den er bevaret. 

På »heim« -navne, bevarede som første led i sammensæt- 
ninger, haves et par sandsynlige eksempler, begge fra øen Fetlar. 
Widembrekk el. -bregg [weddm-] (Fe ) synes at være et oprin- 
deligt »*Vi5heima-brekka«. Widembrekk er navn på en større 
bakkeskrænt og tillige sammenfattende navn for nogle få her 
liggende huse (deriblandt Bjelagord på toppen af bakken). 
»*Vi5heimr, *Vi5heimar« findes som gårdnavn i Norge (Ve- 
dem, Vedum, Veum: N. G. I og IV), og hvad angår første 
led »vidr« (skov), da er der i shetlandske stednavne flere 
hentydninger til skovvækst (sé nærmere kap. VI). Njirm 
(Njerm) nja [ryerfajm yi,a] er et stykke grund i Funnie ness 
(Fe ) med spor til gammel opdyrkning. Skulde ikke Njirm 



1 Med hensyn til formodningen , at Sjorten oprindelig har 
været navn på den nord for åen liggende del af Gulberwick kan 
jævnføres bygden Collafirth i Northmavine. Den større, syd for 
åen »ifør-water bum« liggende del af denne bygd kaldtes tid- 
ligere Binarvi (el. Minarvi) [bmar'vi (mmar'vi)] , medens den 
anden mindre og højereliggende del nord for åen kaldtes »de 
Fjardepall« (sé s. 93 under •■ fjo-rår«). Disse navne bruges ikke 
mere. Jfr. også det lille afsnit om uddøde distriktsnavne ved slut- 
ningen af indeværende kapitel. 



110 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(Njerm) her være et gammelt »Njar5(ar)-heimr« ? En sådan 
afledning forekommer, da stedet er højt beliggende, i al fald 
sandsynligere end en afledning af »NiSrheimr«, hvor »ni5r« 
(ned, nede) jo antyder lav beliggenhed. Norske gårdnavne 
som »Nærum, Nereim, Nærem« påvises af O. Rygh at inde- 
holde gudenavnet »NjprSr« ; opr.: *Njar5(ar)heimar« (sé N. 
G. I, s. 342 : Nærum). Betydningen af njg (i Njirm nja) er 
usikker. En del gamle, nu uddøde, sagn vare tidligere knyt- 
tede til stedet Njirm njq. 

På grund af den stærke afkortning af ordet »heimr«, og 
navnlig fordi -m så hyppigt går over til -n, vil det, når ikke til- 
fældig ældre skriftformer findes, være yderst vanskeligt at påvise 
flere »heim« -navne på Shetland, selvom man nok tør antage 
tilstedeværelsen af flere. Det oftere forekommende Melens (Medlens), 
Mellens kan således være enten et »*meåal-heimar« eller plur. 
af »*meåal-land« eller (når formen Medlens, Fe, undtages) be- 
stemt plur. af »melr« (sand), de Melens: Wh, gårdnavn i White- 
ness, Wd, er enten *medal-heimar el. -l$nd (-landir). 

On. hel la, f, helle, flad klippe eller klippegrund. — I 
shetlandske stednavne Hella [hsla] , Helja [hela] ' , Hellek [he- 
hk], Heljek [heføk] ; i daglig tale heljek [heldk] (alm.), en flad 
sten. - Hella (Ness of Soond, M). Helja (U w . Nm v ). de 
Hellek (Voe, Du). Gamla Heljek (Fe ): *gamla hella. Hel- 
jena gro (grø) (Y n ): *hellan grå. — Bergshella [bersel'a] 
(Soond ved Lerwick, M): *bergs-hella. de Kohbaheljas [kpba-J 
(Fe): *kobba-hellur (on. kobbi = kopr, sælhund). Lørhelja 
(Bonidale, L): *lyr-hella (on. »lyrr«, lyr, en torskeart), d.v. s. 
en strandklippe, medeklippe, hvorfra ovennævnte torskeart 
fiskes, de Nunheljens (Nm v ): *non-hellurnar; gammelt dags- 
mærke, solmærke (on. non, n, tiden ved kl. 3 om eftermid- 
dagen). Presthelja (C) : *prest-hella. — Hellines (U) : *hellu- 
nes. de Heljatus (Efstigarth, Y h ): *hellu-[>ufur. (de krø o') 
Helnahwi (Klebergswick, U): *hellunnar- el. *hellna-kvi. Hel- 
jenaklakk (Fe f ), navn på en fiskegrund: *hellunnar- el. *hellna- 
klakkr. — På Foula findes formen hedl- i navnet »de Hedla- 
kliv, Hedlikliv [hædla-, hædhkliv] : *hellu-klif; men den mouil- 
lerede form i Heljeberg [hddbærg] : *hellu-berg. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



111 



On. heil ir, m, klippehule. — Shetl. heljer [heftr], klippe- 
hule, i talesproget og i stednavne. Dunheljer (U w . Papa St.): 
*dyn-hellir (»dynr« betegner her søens larm). Hondsheljer [ho^d^- 
heldr] (FJ) : *hunds-hellir (sted til drukning af hundehvalpe), de 
Ripheljer (FI). Heljersnes (Lambhoga, Fe): *hellis-nes. — På 
Foula forekommer i stednavne formen hedler: Gjorihedler, sé 
»gjå«. Røhedler: *rauo-hellir. 

On. hjalli, m, fjældafsats , genfindes i navnet »de Sjail« 
[§åil] (Norwick, U n ), terrasse i en brat fjældside, hvis nederste 
del op til afsatsen kaldes »de Broitalis« [brgita-] o: *brgttu 
(h)lifiir, og den øverste del: de Magi (sé s. 94). 

On. hjalmr, m, 1) hjælm, 2) stabel, stak. Fra dette ord 
i betydning 2 må højnavnet Sjolmek feålnidk] udgå: de Sjol- 
mek(s) , de hill o' Sjolmeks (PSt). Derimod kunde Sjolmister 
(N) måske indeholde mandsnavnet »Hjalmr« ; sé kap. VIII (Per- 
sonnavne). 

On. hof, n, indhegnet plads, gård; hedensk tempel. 
Hyppigst i den sidstnævnte betydning. — Hertil et par gård- 
navne: Hov (Br. Snaravoe, U), hvor ordet sandsynligvis blot 
betyder »gård«; jfr. fær. »i Ho vi« (Sudere). Hof (Burrafirth, 
U), stykke agerland. Derimod er sammensætningen Hovland 
[hovdland] (Kolbenstaft, Fe) måske snarere at opfatte i be- 
tydning: land, tilhørende et (hedensk) tempel. Jfr. N. G., 
Indledning ss. 55 — 56. 

On. hola, f, hule, fordybning. — Hola [hola] (Firth, 
De), gårdnavn. Hola (Gerdi, Haroldswick, U n ), lav fugtig 
grund. Holokopp [holokop] (Norwick, U n ): *holu-koppr, sé 
»koppr«. 

On. holl, m, højde, høj. — Shetl. fad [hal], meget almin- 
deligt i stednavne. — Hul (NRoe. Wh), Hulen (U w . Sand- 
wick, Du), gårdnavne, de Hulens (Hagrister, Nm. NRoe. 
Unyafirth, Ai. West Isle, Skerries): *holarnir. Hulnen (U w ), 
navn på en bygdedel, beliggende på skrænten af en høj; 
sandsynl. : *å hol(u)num. Hulen brenda (Norwick, U n [brænda, 
brårydaj. Burrafirth, U [brå^da] : *hollinn brendi. Hulen 
hjoga (Gluss, Nm), sandsynl: *hollinn hpgi; jfr. Hjogel 
under »haugr« s. 103. Hulna hwessa (Taft, Burrafirth, U): 
*hollinn hvassi. Hulen kwida (Fladabister, C): *hollinn hviti 



112 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(således kaldet på grund af sit hvide mosdække). Hulen 
rundi (Ness of Islesburgh, Nm v ), en rundagtig høj. Hul 
skarpa, Hulen skarpa (Wå), gårdnavn: *hollinn skarpi (»skarpr« 
her = tør, med tyndt jordlag). Hulen stura (Noonsbrough, 
Ai. Sandwick, Du [stura el. sturij): *hollinn stori. Hulna 
stura (Northdale, Fe), flere høje: *holarnir storu. Hulen faira 
flogga [faira flpgaj (Nibon, Nm v ). Hulen terva røni (Nm v ): 
[-(h)raun]. Hulna (Hulena) hula (Y n ), den største af to 
høje, som under ét kaldes »de Hulins«: *holna holl. Milja 
[mela] Hula (Norwick, U n ): *millum hola. — Engahul (Klo- 
dister, Nm) : *engjar-holl. Bossahul (Burrafirth, U) : *(h)rossa- 
holl. Som andet sammensætningsled bliver hul alm. afkortet 
til -(w)ul, -(w)ol, [-(w)*)^ -(w)gl, -dl] : Bratthul [bratol, bråitwgl] 
(Y): *bratt-holl. Grodwol = Grod(h)ul (N s ): *grjot-h611. 
Kjorkhul [kjo'rkol] (Quarf, SShetl.): *kirkju-holl. Kwirhul 
[kwirdl] (W), Kwirhuls-w&ter [kwirdls-] , skrevet »Quirls water«, 
(Ti), de Hwirhul [hwirdl] (Soond ved Lerwick, M): *kviar- 
holl; sé »kvi«. Lirhul og Lirwol [wglj (Norwick, U n ): 
*(h)liaar-holl. Skibhul [s pbøl] (U b , gårdnavn. W): *skip-holl 
(høj, hvorfra man spejder efter skibe eller både). Stenshul 
[sten§wol, -udi] (Wd), gårdnavn: *steins-holl. Sturhul [sturdl] 
(N): *stor-holl. Swarthul og Swartwol (Br. Y): *svart-holl. 
— En oftere forekommende sammensætning er *alfholl (alfe- 
høj, elverhøj): Wolvhul, Wolwul [wolvdl, wglwgl] (1) Tegen, 
De; også kaldet »de W. knowe«. 2) Wd [wohwgl]). Wolhul 
[wglol] (Fladabister, C). Wolver(s)hul [wglvdr(s)ol] (Y m ); 
med hensyn til formen Wolver(s) sml. fær. ålvarhus for ålva- 
hus, alfebolig. Både oprindeligt »å« og det af »a« i forbin- 
delser som »alf, alk, als« udviklede »å« bliver i shetlandsk 
alm. til o, wo; eksempler herpå findes meddelte i N. Spr. 
s. 118. — Som første sammensætningsled: de Hulali (Kol- 
benstaft, Fe) : *hola-(h)li5. de Hidnaten (Fe f ), strimmel ager- 
land: *holanna-teinn. de Hol(e)røns [hohrøns, hohrøns] (Fo- 
grigarth, Ai), to klippehøje: *hol(a)-(h)raun. 

On. holmr, m, holm. — I shetlandsk i daglig tale alm. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



113 



i den angliserede form »holm«, udtalt horn, og således også 
som sidste sammensætningsled; som første led alm. hulm- og 
med bortfaldet m: hul-. — Hulmkoddi [hulkodi] , pynt på nord- 
siden af »de Holm o' West Sandwick« (Yell): *holm-kuddi 
el. -koddi. de Hulmsnof [huls-, holsnof], sé »*(h)nufr«. de 
Hulsund (mellem Yell [Y m ] og Kay holm), Hulsund [huV- 
spnd] (Fe): *holmsund. I Conningsburgh betegner »a hul- 
sund« et sund mellem holme og skær eller mellem en holm 
og det lige over for liggende fastland. Hulma-w&ter (St), 
indsø med nogle holme: *holma-(vatn). de Hulmalis (St), 
fjældskrænt ned til Hulma-w a,ter : *holma-(h)li5ir. Hulmasjøn 
[-§øn] (Ness of Hamar, Nm), lille indsø med nogle holme: 
*holma-tjgrn. — Brattholm [braljom] , Fladholm [fladgm] , Nøst- 
holm [nøstom], (Russeter, Fe v ) : *brattholmr, *flatholmr, *naust- 
holmr. »Skor holm« [skprøm] (Whalsay Sound). » Wether 
holm« [wådørpm] (De ). 

On. holt, n, stenet bakke. — Shetl. holt, hulter, holter 
i en del stednavne, navne på stenede bakker eller høje; 
hulter, holter som regel i pluralisform. I daglig tale alm.: a 
hulter [ho'ltdr] , et klippestykke, en stor sten; tildels også: en 
dynge at store sten. — de Holt [hå'lt] (W). de Holtaskord 
[lio'ltaskord] (Valafel, U): *holta-skar5. de Holters (mellem 
Brae og Voe, De [ho'ltors , ho'ltørs]. WSw, Y [ho'ltdrs]. 
Strand, Fe [ho'ltdrs]). de Hulters [ho'ltdrs] o' de Dale (L), 
det sydlige hjørne af højen »de Klobb o' Tronaster«, inde- 
holdende store revner og kløfter. 

On. hopr, m, (hop, n), lille (indelukket) bugt. — 
Shetl. hub som stednavn og tildels også som fællesnavn, de 
Hub (Voe, Du), de Hub o' Lunnister (Nm), de Hubs, plur. 
(Hamnavoe, Papa St.). Hubi (Fe), bygdenavn: *i hopi. 

On. horn, n, horn; hjørne. Betegner i stednavne dels: 
en spidstoppet højde, dels: hjørne. — Honnastakk [horyastak] 
(U n ) , de hemer and øter Honnastakk [hondastak] (Burrafirth, 
U), spidse skærklipper: *horn-stakkr, (heimri, ytri). (de Horn 
o') Honni, sé s. 67. de Honni [håni] (Papa St.), bakke, de 
Horn (o' Papa) (Papa St.), en fra en stejl kyst udstikkende spids 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. « 



114 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(horn er en nyere angliseret form, da lydforbindelsen »rn« i 
on. ellers ikke er bevaret som sådan i shetlandsk Norn, men 
er gået over til n (nn), ry), de easter and de wester Hond 
[hpryd] (Huston, Haroldswick, U n ), to stykker land i hjørnerne 
af indmarken. 

En afledning af »horn« (on. hyrna, f, eller hyrni, n) er 
»de Ønd« [øryd] (Y m ), navn på et hus, beliggende i et hjørne 
af indmarken. Ordet ønd [øryd] bruges på Fetlar som fælles- 
navn i betydning »hjørne«. Formen ønd står for *øn (jfr. ovf. 
Hond og Hondastakk = Honnastakk). 

On. hus, n, hus. — Longhus flonosj (Fe), gårdnavn: 
*lang-hus. — Husifel (Haroldswick, U n ), fjæld, på hvis skrænt 
bygdedelen Fjel ligger: *husa-fell. Huston for Hustun (Ha- 
roldswick, U u ), bygdedel: *mis-tun. Husawik (Hascosay ved 
Yell): *husa-vik. — Bygdenavnet Stennes (Esh, Nm v ) er ikke 
»stein-nes«, men en forvanskning af »*stein-hus«. Navnet 
findes skrevet »Stanehouss«. i skatteregister fra 1600, hvor 
stedet nævnes blandt gårdene i Nm. — Ang. »hus« i gård- 
navne sé nærmere kap. III. 

On. hvammr, m, lille dal. — Shetl. hwam (på vest- 
siden: kwam) som fællesnavn og som stednavn, de Hwam 
(Fe f ). Hwam (Quendal, Du), gårdnavn: *i hvammi. de 
Hwamstegs (Fe f ): *hvamms-teigar. Hwammarøni (NRoe): 
*hvamm(a)-(h)raun. 

On. hvarf, n, krumning; hjørne, krog; sted hvorom man 
gør et stærkt sving, sted med afsides (skjult) beliggenhed [i sted- 
navne]. — Hertil bygdenavnet Kwarf , skrevet »Quarff« (Syd 
Shetland), et lavt liggende, af fjælde omgivet sted: *i hvarfi. 
Kwarvsdal [kwa'rsdsl], skrevet »Quarsdale« (ved Tresta, Ai): 
*hvarfs-dalr. 

On. hæd, hæd, f, højde. — Hertil må henføres den i nogle 
shetlandske stednavne forekommende pluralisform kodens, hoi- 
dins (uden i-omlyd). de Hodens [hoddns (Indøns)] o' de Kwols, 
de H. o' de Ness (Sa), navne på højdestrækninger, højt liggende 
græsgange: *hals-hæoirnar, *nes-hæoirnar. de Hoidins [hoidins] 
(Soond ved Lerwick, M), det øverste parti af en høj. de Hod- 
djins [hodf^ins] o' Råga (Y h ), navn på en langstrakt højde, sy- 
nes at forudsætte en grundform på -gå; jfr. no. og fær. hogd, f 
= hæd. På Yell forekommer udtrykket »de hoidins o' de hill«, 
brugt om den øverste del af en større høj eller højde. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 115 

On. hg t'9 i, m, forbjærg. — Shetl. hevdi, hevda (hefda, 
hevd) i stednavne, de Hevda [hevda, hævda] (Fe. NnT. Fla- 
dabister, C. Sooth Voxter, C). Wester Hevdi, de run Hevdi 
[hævdi] (Fo). de Hevdin o' Wadderste, de H. o' de Ness 
(De): *hpfåi-nn. Hohevd(a) (Hamnavoe, Eshaness, Nm v ): 
♦hå-hprøi. Lambahefda (Y, mellem Reafirth og Otterswick): 
*lamba-hgfoi. Sturhevda (Lunna ness, L). Velthevda (Isle 
of Fedeland, NRoe), har i ældre tid været opdyrket: *velt- 
hoffii; sé »velta«. Hevdigert (Y m ): *hof5a-gar5r. 

On. hoj'n, f, havn. — Shetl. ham (for hamn), i sam- 
mensætninger som første led: hamna-. Kun i stednavne. — 
Ham (Br. Fo. Skaw, U n ). Hamnavo (Y s . Eshaness, Nm v . 
Papa St.): *hafnar-vågr. Hamister (Wh): *hafn-setr. 

On. iåa, f, strømhvirvel. — Hertil navnene »de I [i] o' 
de Ander [aiyd9r]« med »de stakk o' de 7« [i] (Uya, Nm) og 
Inastakk [ina-J (Nm v ): *iona-stakkr — søklipper, ved hvilke 
strømhvirvler findes. Også »de Ilnaskerris« (Nortness, PSt), 
skær, synes at høre hertil; første led sandsynl. af et »*idla« — 
jfr. no. »ile« = ida (Aasen). Til »*iåla« bliver sandsynl. også 
at henføre holmenavnet »Il [il, il] -holm« (Fe n ). 

On. fla, f, kilde. — i7a-water (Nm), indsø. 

On. jadarr, m, kant, rand. I Norge ofte som stednavn 
(strækning langsmed højdedrag o. I.). — de Jerins (Eshaness, 
Nm v ), navn på en højderyg: *jadrarnir. 

On. jord, f, jord. — Hertil vel: Jarwol af *Jarhul (Livi- 
ster, Wh), lille høj med dyb jord: *jard-holl. Jar-, jor-, jår- 
i shetlandske stednavne kan i reglen forklares på forskellig 
måde (bl. a. af det ovenfor nævnte »jaoarr«). 

On. kambr, m, kam, takket fjældryg. — Shetl. kam(b), 
komba, kom(b) i stednavne. Nu dog almindeligst i den lav- 
skotske form »kame«. — de Hill o' Kamb (Y m ), fjæld; 
Kamb (Y m ), gårdnavn. Komba [komba] (Fo), fjæld, nu alm. 
kaldet »de Kame«, (de stane o') Komba (Hill of Hellister, 
Wd). Mukla and Litla Kom [kom] (Papa St.): *mikli, litli 
kambr. de Komens (NRoe): *kambarnir. Som andet led: 
Berrishulakomba (Y) : *bergshola-kambr. Brattikom [brå^ekom] 
(Aithslee, Fe): *bratti kambr. Felakomb (Y n ): *fell-kambr. 

8* 



116 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Hestakam (Nip of Burrafirth, U): *hesta-kambr. Rongakom 
[rån(g)akom] (Skaw, U n ). — Som første led: Komsfel (Y h ): 
*kambs-fell. — West-, Mid- og East-kame (M, på grænsen 
af N og Wd), Hu-kame (L): *h6(hå)-kambr. 

No. »kamp«, m, (kampesten, gråsten) findes efter O. Rygh 
som fjældnavn. — Hertil hører vel »de Kompes (Du ), navn på 
en kystskrænt, klippeskrænt. 

On. keiia, f, smalt sund, smal vig. — de Kela (Sa), far- 
vandet imellem »the Holm of Melby« og det lige overfor lig- 
gende fastland. 

On. kel da, f, kilde; vandpyt, sump. — Kelda [kælda] 
(Øri, Fe), en vandsamling. Smorkelda fsmor-, smørkål'daj 
(Fe f ), kilde, hvori fra gammel tid nykærnet smør er blevet 
udvasket: *smjpr-kelda. Kellabronn — sé »brunnr«. 

On. ker, n, kar; i isl. tillige: sump, morads (Bjørn Hal- 
dorsen). — Ordet findes i nogle få shetlandske stednavne, hvor 
det må betegne »fordybning, hule«, mulig også »sump«. — de 
Selker [såtøfr] (Burrafirth, U), navn på en hule i strandkanten, 
hvor sæler søge ind: *sel-ker. Kerboiten (Islesburgh, Nm): *ker- 
botn, sé »botn«. Kerpodl [kerpodl, kerpddl] (Fo): *ker-pollr. 

On. kfll, m, smal, dybt indtrængende vig. — Hertil »de 
Kilsn [kils] , plur. (FI), nogle snævre sunde, begrænsede på den 
ene side af øens kyst, på den anden side af revler og skær. 
Kilswik [ki'lswik] (Grøtin, Fe): *kfls-vfk. 

On. kinn, f, kind, brat skrænt eller hælding. Forekom- 
mer i shetlandske stednavne [kin, km] oftest anvendt om 
kystpartier. — Kin (Bruray, Skerries), de Kin (Ness of Soond 
ved Lerwick, M. Skelberry, L. Fladabister, C. Sa ). de Kin 
o' Fjel (Fe), o' Søret (Wh). de Kins o' Katanes (L). de 
øter and inner Kinjens [kiryens] (Fe f ): *kinnarnar. Kinahelja 
f-hslaj (Fe): *kinnar-hella. — På »Vestsiden« findes formen 
kidn fkidnj: de craig o' Kidn (Sa); de side o' Sudra [sodra] 
Kidn (Fo): *sy5ra kinn. 

On. kjalki, m, kæve, kæveben; fær. kjålki, m, kind. 
— Shetl. kjolk(a) [kjå'lk(a)] , sjældnere kolk, kwolk, hwolk, i 
stednavne i lignende betydning som det oven omtalte »kinn«, 
nemlig: brat skrænt, fremspring (klippeparti, kystparti). — 
Kjolka (Ti. Olnesfirth voe, De), de Burrawol-kjolk (Fo): 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 117 

*borgholl(?)-kjalki. de Likjolk (Fe): *(h)li5-kjalki. Kjolkefel 
(St): *kjalka-fell. de Nort and de Sooth Kwolk (Hwolk) 
[kwo'lk, kwd'lk, (hw-)] (Isle of Nibon, Nm v ), to bratte skrænter. 
Med hensyn til formen kwolk, hwolk sml. hwolkekast = kjolke- 
kast, N. Spr. s. 31. 

On. klakkr, m, klat, klump; isl. klakkur, m, opstående 
klippe (Bjørn Haldorsen); fær. klakkur, m (og tildels no. 
klakk, m [Ross]), klippe, bjærgknold. I no. og tær. betegner 
ordet alm. en grund i søen, en fiskebanke. — l shetlandsk 
betegner klakk alm. en fiskebanke, både i omgangssproget og 
i navne på sådanne banker. Dog findes ordet også a) som 
fjældnavn: de Klakk o' de Hwæis (N s ), og b) som navn på 
en fremspringende pynt: de Klakk (Little Ham, Fo). 

On. klauf, f, (trang) kløft. I samme betydning: klofa, 
f, og klofi, m. — Shetl. kløv, klov [klov] i stednavne; den 
første form udgår fra »klauf« , den anden fra hvilkensomhelst 
af de nævnte grundformer, de Kløv (Hawksness, N. G), de 
Kløvs (Glumlie, Du), de Skorkløv (G): *skar6-klauf. de Klov 
[klov] (Burravoe, Y s ). de Øeklov [ø(d)klov] , navn på en kløft 
i den lille ø Egilsay (Nm v ): *øyjar-klauf el. -klofa, -klofi. 

On. kleif, f, brat bakke eller bjærgside, fjældside, ad 
hvilken der går en vej. — Shetl. klev, klevi i stednavne, de 
Kiev (Hoswick, Du. De. U: gård under den bratteste del af 
fjældet Vålafel). de Kiev o' Mangister, o' Olnesfirth (Nm v ). de 
Klevi (Fo. Unyafirth, Ai. Tresta, Fe), de Kievs (Quarf, SShetl.). 
de Klevins (Burravoe, Y s . Westafirth, Y n ): *kleifarnar. 

On. kleppr, m, klump, fjældknat. — i shetlandske sted- 
navne findes klepp [klæp] flere gange som navn på høje, un- 
dertiden fjældknatter. de Klepp, fremstående parti af forbjærget 
Fitful head, Du. de Klepps o' Kollaster (Sa), høje (modsat: de 
Legins o' Kollaster). de Nort and Sooth Klepp (Fladabister, 
G), høje (ved foden af disse er „de inap^a-meadow"). Klapp- 
hul [klap(h)ol, klapwpl] (G), egl. navn på en høj, men nu 
gårdnavn: *klapp-holl. Formerne med »a« (Klapphul, Klappa- 
meadow) gå dog snarere tilbage til et oprindeligt *klgpp (*klpppr) 
end til »kleppr«; jfr. hos Fritzner: kloppurnes = »klepparnes, 
kleppu(r)nes« , fjældknat, som stikker ud i vandet. Også »de 
Nort and Sooth Klepp« i Fladabister bliver da snarest at hen- 
føre til formen med »9«, da »iHa^a-rneadow« har navn efter 
disse høje. 



118 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. klettr, m, klint, klippe, fjældknat. — Shetl. klett 
i stednavne og som fællesnavn. Alm. — Klett (Wh), bygde- 
navn. Kletta (Ai), klippehøj ; med hensyn til formen jfr. no. 
klitta, f = klett. Klettin rø [klæten rø] (Hillswick, Nm v ), 
gårdnavn: *undir klettinum rauda (»under den røde klint«), 
de K letters [klætdrs] (Noss ved Bressay): *»klettar« med til- 
føjet engelsk plur. -s. de Kletts o' Sjina [%ina] hwita (FI), 
en række klipper, hvide i solskinnet: opr. vel *hvitaskins- 
klettar. de Klettins, fiskebanke ved MRoe: *klettarnir. En 
i grammatisk henseende mærkelig form er Kletterne [klætdrns] 
(WSw, Y): *klettarnir. — Lungklett [lotiklæt] (Ai ), klippe 
på en lynggroet hede: *lyng-klettr; sé nærmere »lyng«. 
Sturaklett (Br), klippe i søen. de Kletnadelds (de Biggins, 
Papa St): *klettanna-deildir. 

On. klif, n, = kleif; fær. kliv, f, brink. — Hertil: de Kli- 
vens [klivdns] (NRoe v ), højt, brat klippeparti, de Hedlikliv [-kliv] 
(Fo): *hellu-klif. Om Kliv af »klyf« sé nedenfor: klyf. 

On. kl 6, f, klo, betegner i norske stednavne noget frem- 
springende, krummet og spidst. — Hertil: forbjærgnavnet »Klu 
[k\u] Head« (NnT, ved det sydlige indløb til Bønis vo). Klo- 
hul [klowdl] , (Fladabister, G), høj ; sandsynl. : *kl6-holl. Klunes 
(Swinister, De): *klo-nes. Klusta (Ai), bygd på et imellem to 
bugter fremspringende næs: ?*klo-staår (-staoir). 

On. klubba, f, klubbe, kølle, no. klubb, m (klubba, 
f), klump, bjærgknold. — Shetl. klobb [klob] , en enkelt gang 
klobba [kigbaj, i stednavne, og betegnende »bjærgknold«. — 
Klobba (Nm v ). de Klobb o' Busta (Sa ), o' Collafirth (De), 
o' Mula (De. Olnesfirth, Nm), o' Swinin, o' Tronaster (L). 
de Klobbs (W), gårdnavn. de Klobbins [klobens] (Fe), navn 
på nogle strandklipper: *klubbarnir el. *klubburnar. 

Isl. »kluka« , f, liden stak eller dynge (Bjørn Haldorsen), 
fær. klukur, m, bundt (lille stabel) hø. — Fra *kliik- i betyd- 
ning »stabel« synes at udgå Klukistakk (Foraness, Du v ), navn 
på en søklippe. Hertil vel også Klugen (Fe . U ), henholdsvis 
gård- og bygdenavn (Klugen på Fe. er nu nedlagt). Jfr. »Kluke« 
(ældre: »Kluka«) samt »Kluken« som gårdnavn i Norge (Rygh, 
N.G. 111, 83). 

On. *klumpr, m. No. og da. »klump«. Forekommer i 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



119 



norske stednavne i betydning »fjældknat« o. 1. — I nogle shet- 
landske stednavne findes klump, klumper [klo'mp(dr)] i betyd- 
ning »klippestykke, bjærgknold«. de Klump (Mousa, SShetl.). 
de Klump o' de Broch-tø^ (Golvidale, U). de Klumpers (Fla- 
dabister, G. W): *klumparnir. »de Klumpers« i Walls er navn 
på en høj, ved hvis fod gården »de Klobbs« (sé ovf. »klubba«) 
ligger. Også dette sidste navn må oprindelig have betegnet 
selve højen. 

On. klyf, f, kløv, kløvsadel (»klyfberi«), tvedelt hestelæs, 
må oprindelig have haft en mere udstrakt betydning: kløft, 
noget kløftet (jfr. klauf o. s. v.). — Hertil og ikke til »klif« bliver 
at henføre navnet de »de Kliv« [kliv] (U), betegnende a) et 
kløftet klippestykke, b) et kystparti, indeholdende en kløft. Kun 
som stednavn. 

No. »knabb«, m, knold, bjærgknold; jfr. »nabbr« (on.) — 
Hertil: de Knabb (Lerwick, M). 

On. knappr, m, knap, knop, rund top (jfr. no. knapp). 
Findes i norske stednavne, betegnende »fjældtop« o. 1. — 
Shetl. knapp, knappi i nogle navne på høje: de Knapps (Sa. 
Taft, Ai). de Knappis [knapis , kfnapis, hnapis] (Ti), de 
Knappis o' Stabaness (MRoe). — de Snapp (Fe), sydspidsen 
af »Funnie ness«, forbjærg. Ang. overgang af on. hn, kn 
til sn i shetlandsk sé N. Spr. s. 136. 

On. knjiikr, m, højt og stejlt fjæld af rundagtig form. 

— Shetl. snjug, snjugi [sn,ug, sryugi] i nogle fjældnavne. de 

Snjug (Fo). de Snjugi (U v ). de Snjugi o' Catfirth (N). de 

Snjugins (Wh), to høje: *knjiikarnir. de Snjugi eller: de 

Bergfinssnjug [bæ'rfensiyug] (De): *Bergfinns-knjiikr. »Stoori- 

snook« (Gardaness, De ): *stori knjiikr. de Snjugakodd(i) — 

sé »koddi, kuddi«. Sidste led njuk fyok] i højnavnet »de 

knowe o' Hermenjuk (Sa) er sandsynligvis også »knjiikr«. 

On. kny kil 1, m, lille knude; fær. knykil fknits,ilj, m, 
klump, lille klint eller fremstikkende klippe. — Hertil hører sand- 
synl. shetl. snikkel [snikdl] , snukkel [snokdl] , snokkel [snokøl], 
snjukkel [siyokdl] i en del navne på høje eller fjældtoppe. — de 
Snukkel, Snokkel (Quarf , SShetl), 1) toppen af fjældet Skræfel, 
2) parti af fjældet »de Sooth Hill«, de Snjukkel (NRoe), syd- 
enden af »de X?« (lien), de Snukkels (G. Snaraness, Sa), de 
Snjukkels (Fe), navne på høje. de Nia Snikkels (Wh), høje. 



120 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. kod di el. *kuddi. Dette ord, der ofte forekom- 
mer som stednavn på Shetland i formerne koddi, kodda, be- 
tegner der dels en afrundet pynt eller høj, dels en bassin- 
eller poseformet fordybning. Ordet synes at være det samme 
som on. koddi, m, hovedpude, og betegner da oprindelig 
noget sækformet, poseformet (on. »koddi«, shetl. kodd, hoved- 
pude). Da koddi, kodda er så almindeligt i shetlandske sted- 
navne, synes det noget påfaldende, at ordet ellers ikke er 
blevet påvist i nordiske stednavne i nogen af de ovenanførte 
betydninger. En overgang fra »11« til »dd«, som finder sted 
i visse sydvestnorske dialekter, er fremmed for shetlandsk, 
og en afledning af »kollr« er derfor udelukket. Ang. sand- 
synlig indflydelse fra keltisk »ceide [keddy]«, afrundet høj, 
sé afsnit C. — de Kodda fkodaj (Mousa), navn på en høj. 
de hole o' Kodda [kgdaj (Bruse holm ved Wh), en art sø- 
bassin, omgivet af en halvkres af skær på den ene side og 
det faste land på den anden. Flukodda [flukoda] (Marister, 
Wh), en lille halvcirkelformet bugt, omgivet af lave klipper, 
som ved flodtid tildels stå under vand: *fl65-koddi (-kuddi). 
Lambakodda [lamakoda, -kgdaj (Lambhoga, Fe), afrundet 
pynt: *lambakoddi (-kuddi). Longnakodda [lårinakoda] (Fo), 
strandklippe, hvor lomvier pleje (plejede) at sidde (shetl. 
longwi = on. langve, SE, isl. langvigi, fær. lomvigi: lomvie, 
en art alke, søfugl). Runkakoddi [ro^kakodi] (Bigga Isle 
ved De), afstumpet klippepynt. Snjugakoddi (-kodd) [sryuga- 
kodi, -kod] (U), en lille poseformet sænkning i fj ældet Krossi- 
fel nord for Baltasound: *knjiik(a)-koddi (-kuddi). — Oftest 
forekommer koddi, kodda i sammensætningen *J)æfakoddi el. 
-kuddi: afrundet strandklippe, pynt eller søbassin, hvor vadmel 
tidligere blev udspændt, for at det kunde blive valket ved 
søens vekslende ebbe og flod (on. J)æfa, v., at valke): Tøfa- 
koddi, Tefakodda [-kodi, kodaj (C), Tøvakoddi (Ness of En- 
nisfirth, Nm. Colvidale, U); Tevakodda (Quarf . Br. Vidlin, 
L. Nibon, Nm v ); Devakoddi (Gletness, N). de Tøvakoddis, 
plur. (Bay- of Brough, Y n ). — *»Hundakoddi el. -kuddi« 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 121 

betegner steder , hvor hundehvalpe sædvanlig ere blevne 
druknede: Hundikoddi [hondikodi] , 1) klippepynt og lille bassin 
ved Stennes, Nm v , 2) pynt ved Mavisgrind på Delting-siden, 
3) hulning, hvori en å løber ned, Y s . Hundakodda [hgnda- 
kodaj (Nibon, Nm v ), nu overført som navn på et stykke 
agerland, der går ned til strandbredden. — Koddifel [kodi- 
fel] (Whiteness), afrundet høj: *kodda- el. *kudda-fell. 

On. kék, f, no. og isl. »kok«, n, svælg; fær. »koka«, f, 
den indvendige hulhed i den bageste del af ryggen på et krea- 
tur. — de Kok [kok] (Haroldswick , U n ), snæver hulning i en 
klippe. Kogigjo (Ness of Papil, Y n ), de Kogigjos (Fe v ) : ? *kok(u)- 
gjå. Kogasund [fyogasond] ', snævert sund (Sa): *kok(u)-sund. 
— Formerne med o udgå i henhold til shetlandske lydregler 
snarere fra »kok, koka« end fra »kok« ; derimod kan Kok, ud- 
talt med kort lukket o, udgå fra den ene eller den anden form. 

On. ko lir, m, kulle, hoved, afrundet top. — Shetl. 
koll [hol, ko] (kål), ^9h ^h koil m. m.] og kodl i stednavne, 
navne på rundagtige høje, og tillige i et par sammensæt- 
ninger i omgangssproget (f. eks. he&å-koil, koll- el. &øt7-top, 
koll- el. koil- »ta,te« (Nm): visk (halmvisk), som lægges over 
toppen af en hø- eller kornstak for at beskytte den; sko. 
»tate«=on. f)åttr. — de Koljen [ko]dn] (Vaila ved Walls): 
*koll(r)-inn. de Kodl [kod(d)l, koføl] o' de Nup (Fo): et 
oprindeligt *gnups-kollr. — Hyppigst som første sammensæt- 
ningsled: Kollefel [kåpfel] (Sa), Kodlifel [kådlefel] (Fo): 
*koll-fell. Kolla-ftrih [kolafert] (Nm): *kolla-fjgrSr; jfr. 
»Kodlafjør5ur« på Strømø (Færøerne). Kolnes [kolnesj (L): 
*koll-nes. Kollerøn (Ai [koførøn] '. Nibon, Nm v [koldron]), to 
runde klippehøje: *koll-(h)raun. Kollaster (Sa. Clousta, Ai): 
?*kolla-setr. Kollevc [koftvo] , skrevet »Cullivoe«, (Y n . Papa 
Sk): *kolla-vågr. I brev af 19. maj 1307 (D. N. I, 1) om- 
tales en »Biorg husfræyia j Kollavaghe«, og bag på brevet 
findes (efter P. A. Munch) skrevet med en yngre hånd: 
»breff om Kollewog i Jælæ i Hetland« — altså = Cullivoe i 
Nordyell. — Kollmonga [ko\- el. koil'mofi' ga] (Quarf, SShetl.): 
*kollr »Manga« el. munka (?munka-kollr). Kælenavnet (til- 



122 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

»Mangi« (= Magnus) omtales af O. Rygb, N. Gr. I, s. 376, 
som båret af en Orknøing i det 12te århundrede. 

On. koppr, m, 1) kop, kar; fordybning, hulhed; 2) 
halvkugleformig forhøjning. — I shetlandske stednavne kopp 
[kop, kop] som oftest om en hulning, rundagtig sænkning i 
landskabet, men også undertiden om en rundagtig forhøjning. 
I adskillige tilfælde er det for øvrigt ikke muligt at afgøre, 
om det er »koppr« eller *kopa (no. kopa, f, liden hulning. 
Ross) med sideform »kop (koop)«, som ligger til grund for 
et shetlandsk kop(p). Undertiden synes *»kiipa« (noget skål- 
formet; jfr. isl. kiipa, no. kiipa, f, skål, rundt kar) at være 
den oprindelige form. — de Kopp (Wd, gårdnavn. Øver Soond 
ved Lerwick, M). de Kopp o' de Garts (Hoswick, Du), de 
Kopps (Shannerwick, Du. Sa. Fo: de Kopps o' Edersjen, sé 
»tjgrn«). Koppa el. Kopa [kopa] (Br. Lunna, L); denne 
form går snarest tilbage til et *kopa. de Kwup [kwop] - dellin 
(delvin') (Sa), en lille rund høj med fladagtig top (fra ældre 
tid opdyrket); lydforbindelsen wu i dette tilfælde lidt uregel- 
mæssig og viser snarest tilbage til et oprindeligt »li« (jfr. 
no. »kup [kuup]«, pukkel. Ross). Koppena [kopona] kør 
(Nm v ), lille dalsænkning, hvor køerne ligge (nær ved indsøen 
»Zør-water«): *kyr-kopparnir; jfr. nedf. Kukopp. de Berg- 
kop(p) el. -kup [bæ'rkop] (Broch, Wh), fordybning i en klippe: 
*berg-koppr, *-kopa el. *-kupa. Holokopp [holokop] (Nor- 
wick, U n ): *holu-koppr. de Kukopp (de Biggins, Papa St.), 
lille dal: *kii-koppr. de Rossikaps (for: -kopps) [rppkaps] 
(Fitful, Du), hestegræsgang: *(h)rossa-koppar. de Smokopps 
[smokops, -kops] (C v ), nogle små runde høje med fladagtig top; 
jfr. on. »småkoppr« i modsat betydning: lille kar, lille for- 
dybning. — de Koppadelds (Semblister, St): *kopp-deildir. 
Koppif el [kopifel] (Ai), fjæld med indhulet side: *kopp-fell. 
de Koppahwæis [kopahwåis] (Sulem, Nm): *kopp-kviar. de 
Koppa-rigs (Tangwick, Eshaness, Nm v . Houster, Ai). Koppister 
(Y 8 ), ældre form »Copasettar« : *kopp(a)-setr. — Koppawik 
(Sa v ) : *koppa-vik. — de Kuppek [kopok] o' de Wart (Scous- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 123 

burgh, Du), hulning i fjældets side. de Kupens (1) Fo [ku- 
p»ns]. 2) Wd. Catfirth, N [kopdns]) , fjælde, i hvis sider 
findes bvælvformede hulninger; i dette tilfælde sikkert at af- 
lede af det ovennævnte *»kupa«; jfr. shetl. »to kup [kup]«, 
at danne en hulning, at hænge ud over med toppen, f. eks. 
om et fjæld. 

On. kot, n, hytte. I Norge som gårdnavn (Kotar). — Kot 
[kot] (Wd), gammelt gårdnavn: *i koti (kotum). de Stenikots 
[stenikdts] (Swinister, De), gårdnavn. — Oftest bruges dog ordet 
kot i stednavne om et lille opdyrket og afgrøftet stykke land og 
kan da lige så godt udgå fra engelsk »cote«, indhegning, f. eks.: 
de Kots [kptsj (Houster, Ai), de Kots [kats] o' Kollaster (Sa), 
de Kots [kots] o' Smalabrunn (Velyi, Fe h ). de Pundekot (Sa). 
Hertil vel også »de Kats« (Vatnigirt, U s ), opdyrket stykke land. 
Ang. overgangen o > a sé N. Spr. s. 121. 

On. krå, f, sé *kro. 

On. krikr og kriki, m, bøjning, bugt; vrå. — I nogle få 
shetlandske stednavne, betegnende noget smalt og strubeformet. 
de Krig (Fo), snæver dal. de Kriga [knga] (MRoe), smal 
lille bugt. 

On. kringla, f, kres, ring. — 1 shetlandske stednavne 
med omsat »r« og »1« : Klingr a, Klinger, betegnende noget 
rundt, kresformet. — Klingra [klinra] (Skelberry, L), en høj. 
Klinger [klirpr] (Roe Sound), en rund klippe, de Klingr as 
[khtigras] (WSw, Y), agerruder. Klingregjo [klin.™-] (Sand- 
wick, Du. Papa St.), Klingersgjo [klindrs-] (FI): *kringlu-gjå. 
Klingerhul [kliqdrol, -dl] (de Mool, N) : ?*kringlu-holl. Klingre- 
sjon [klirirdSjOn] (Wh), navn på et kær: *kringlu-tjorn. Klingra- 
stakk (Burrafirth, U), rund fritstående klippe: *kringlu-stakkr. 

On. krå og *kro, f, krog, vrå; isl. kro (lambakro), f, 
fold (lammefo)d). — I shetlandske stednavne kro (on. krå, 
tildels måske *kro) og kru (on. kro), alm. betegnende »fåre- 
fold«. I daglig tale nu altid krø. — de Kro (i the West 
Cliffs, C), grøn skrænt med en fårefold. de little Kro (Neder 
Soond). Kru Ketren (Fo): *kro Katrinar? de Kruens (Fe. 
Eshaness, Nnr): *krornar. Fulikru (Sandwick, Du), gård- 
navn; sandsynl.: *fola-kro (foli, m, føl). Krgfel (Y h ): *krå 
(kro)-fell. Krugjo (WBurra): *kro-gjå. Kroteng (Eshaness, 
Nm v ): *krå-tangi. Zro-water (Y): *krå-(vatn). Krorhul 



124 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

[krorel] (Ørister, Fe): *krår(kror)-h611. — Hvor *» kro« fore- 
kommer i gen. plur. i bestemt form (kronna), bliver det 
vanskeligt at skelne fra »knina« (sé dette), som også fore- 
kommer i shetlandske stednavne. Kronafel (Y) synes på 
grund af vokallyden o at udgå fra »krå (krånna-)«. 

On. krokr, m, krog, krumning; hjørne. — Kruk [kruk] 
(Lerabakk, Fo), agerrude. de Kruk [kruk] o' Haverswala 
(Quarf , SShetl.), en elvkrumning, de Kroks [kroks] (Gord, 
Du), de Krukelands (Houlland, U): *kr6k-lgnd. ?Kroga 
(Lunnister, Nm), gårdnavn. Hwarakruk [kruk] (Fe), krum- 
ning i et gærde og det af denne krumning omsluttede stykke 
land: sandsynl. *kvar5a-krokr (fær. kvar5i, no. kvarde, m, 
kant, bræmme, linning). Krukster (De), skrevet »Crooksetter«, 
i skattefortegnelse af 1600 kaldet »Crogasettar« , forklares 
måske snarest af mandsnavnet »Krokr«. 

On. kro s s, m, kors. Betegner vel i shetlandske sted- 
navne (som i norske) oftest et i tidligere tid på eller ved 
stedet anbragt kors, f. eks. til de forbigåendes forrettelse af 
andagt. For øvrigt synes sådanne kors at have været an- 
bragte i meget forskellige anledninger (sé N. G., Indledning 
s. 62). — de Kross [kros] (U w ). Krossbister, sé »bolsta5r«. 
de Krossdelds [krgs,delds] (Fe) : *kross-deildir. Krossifel [kro%i- 
fel] (U): *kross-fell. Krossgjo (Wick of Klebergswick, U n ), 
Krossigjo (Sandwick, Du): *kross-gjå. de Krossalands (»toon« 
o' Klaphoul, C): *kross(a)-lgnd. Krossanes (U w ): *kross- 
nes. de Krossteg(s) [krgsteg(s)] (Snaravoe, IL Tresta, Fe. 
Fladabister, C): *kross-teigar. 

On. *krubba, f, no. krubba, krybbe; fær. krubba, afdelt 
rum, f. eks. torvkrubba, gemmested for tørv. — Shetl. krdbb 
[krgb] alm. som fællesnavn i betydning: »lille indhegning, sær- 
lig til små kålplanter ", og undertiden i stednavne. — de Hwoli- 
krobb [hwghkrgb, hwdli-] (Clumlie, Du), agerrude; sandsynl.: 
*kål-krubba; ang. hwol for kwol sé »kål« under plantenavnene 
(kap. VI) og Hwolgerts under »garår«. de Selkikrobb (Unya- 
firth, Ai), sted ved stranden, indsnævring mellem klipperne, 
hvor sælhunde søge i land (shetl. selki, sælhund): *sel-krubba. 
Krobba [krgba]-sund, snævert sund imellem Aithsting (Mainland) 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 125 

og øen Vementry. Shetl. krobbet [krgbdt] , adj., betyder: snæver, 
trang (no. krabben, krubbutt). 

On. kruna, f, krone, krans; isse. Forekommer i Norge 
som fjæld- og gårdnavn (N. G. I, s. 128). — Shetl. krun be- 
tegner som stednavn : a) en kresformet top af en høj , b) en 
høj med en sådan top. — de Krun o' Gatfirth (N), høj. de 
Krunens o' Kollaster (Sa ), høje: *krunurnar. de Krun (o' de 
Øra) (U n ), toppen af højen »de Øra« [on. øyra]. de Krun o' 
Winjerhul (U w ), toppen af højen Winjerhul (se »vin«). 

No. »kubbe«, m, isl. kubbi og kubbr, m, klods, blok; sv. 
kobb og kubbe, m, mindre klippe, som ikke overskylles af van- 
det. — Hertil: de Kubbi [kobi] o' Skeld (Fo), firkantet klippe 
i søen. 

On. kiila, f, hævelse, knude, rund klump (kugle). 
Findes som stednavn i Norge, i navne på højder. — Shetl. 
kul, kula betegner en afrundet højde, høj (kun som stednavn). 
— Kula (NRoe, Nm), de Kul (Nm v ), de Kul o' Soond (ved 
Lerwick, M), de Kul o' Fladabister (C), de Kuli bas (Da- 
le's Voe, Ti), blinde skær. 

On. ku ml, n, mærke, gravmæle, dysse; isl. kuml, n, 
høj. — Shetl. kummel, kumbel m. m. i stednavne har vel be- 
tydningen »gravminde, gravhøj«, ligesom i oldsproget. — de 
Kummel (MRoe [komdl] . Vests., mellem Sa og W: de stany 
K. [komdl]). de Kumbel [kombdl] o' Harrier (Fo). de Kum- 
lek [komhk] (Sandwick, Du), de Kumlin [komlin, ftomhn] 
(Lunna ness, L): *kumlin. de Kumbels [kombsls] (Harolds- 
wick, U. U w ). de Kumlens [komlens] (Eshaness, Nm T ): 
*kumlin. Bonjekummel [bpyydkomdl] (Fe): *barna-kuml? også 
kaldet »(de Li o') Kumla [komla]. de Kummel-rigs (Hou- 
ster, Ai). Kummelwik (Du) : *kuml(a)-vik. Kumlakin [komla- 
kinj (Fe v ): *kumla-kinn. 

On. kvi, f, fold, indhegning for kvæg. — Shetl. kwi, 
kwæi (navnlig på vestsiden og i Conn.), hwi, hwæi (NØ. Øst- 
siden. Du) o. s. v. i stednavne. — Kwi (C), gårdnavn. de 
Kwis (Lorafel, Fo). de Kwiens (Tumlin, Ai): *kviarnar. 
Hwien (Y ), to gårde; sandsynl.: *i kvium. de Hweis, Hwæis 
(U mo [hwæis]. Haroldswick, U n [hweis, hwæis o' Vals gert] . Fe f 
[hwæis, hwdis]. Mere alm.: hwdis [Kolbenstaft, Fe; Vidlin, 



126 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

L; Houll, Wh; Taft, Ai; N (de hwais o' Catfirth); Soond 
ved Lerwick, M]). de Kwæis [kwdis] (Wd. C). Evrahwæi 
[evrahwai] (Y m ): *øfra kvi. Fogrekwæi [fogrekwdi] (Snara- 
ness, Sa e ): *fagra kvi. Grøtkwi [grøtwij (W): *grjot-kvi. 
de krø o' Helnahwi (Klebergswick, U): *hellna-kvi (-kviar 
*kro). Hulshwi (Houll, NRoe): *hols-kvi. Kulfahvæi [ko'lfa- 
hwåi] (Haroldswick , U n ): *kalfa-kvi. Nordrahwæi [nordra- 
hwåi] (Y m ) : *nyrdra kvi. Okrekwæi [okrekwdi] (W. C), skrevet 
»Okraquoy« : *akra-kvi. Sondrehwæi [sondrdhwæi] (Uyasound, 
U s ) : ?*sunnara kvi. Wathwi [watwi] (Haroldswick, U n ) : *vatn- 
kvi. Vatshwi [vatsvi] (Br), Vatshwæi (Colvidale, U): *vatns- 
kvi. Vestkwi [væskwi] (W): *vest(r)-kvi. — de Hwilands 
[hwilen(d)s, -hn(d)s] (Skolian and Virki, Du). Hwines (L 
fhmnesj. WIsle, Skerries [hwaines]). 

I det nordlige Unst bruges endnu tildels pluralisformen 
hweis (de hweis o' a toonship) som fællesnavn i betydning »kvæg- 
græsgang«. 

On. kg s, f, dynge. — Shetl. kus [kos, kus] (alm.) og 
kjos [kjgSf %os] (NØ) i omgangssproget i betydning: dynge, 
sammenkastet hob (særlig en af stene tildækket dynge små- 
sej, som ligge til de begynde at gå i gæring). I stednavne 
findes kus, kjos undertiden brugt som navn på høje og klip- 
per, helst rundagtige. — de Kus (Sa), strandklippe, de Nort 
and de Sooth Kus (Lambaness, Norwick, U n ), to klipper i 
søen. de Kus o' Buster (Y h ), en høj. Kus-knowe (Sooth 
Noonsbrough, Ai), en høj. de Kusens o' Dimons [dimsns] 
(Y h ), to klipper; ang. Dimons sé afsnit C (keltiske navne), 
de Kjos o' Nip (East Isle, Skerries), møddingformet lille høj. 
Sturakjos eller Kusena [kosdna] stura (Windoos, Y m ), en høj, 
ved hvis fod der er en dyb hulning, kaldet »de hole o' K. 
st.« : *stora kgs, *kpsin stora. 

On. kgstr, m, dynge (= kgs). — de Kostins [tyostins] 
el. Køstins [fyøshns] (Bonidale, L), klumpformet høj. Ang. 
»kgstr« i stednavne sé i øvrigt sønavneafsnittet (kap. X). 

On. køyta (keyta), f, sump. — Hertil: Kjoda [fyoda] 
(G), Køda [løda] (Y s ) og »de Keda [føda] (Wh). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 127 

On. land, n, land. — I shetlandske stednavne alm. som 
andet sammensætningsled, ofte med svækket vokallyd: land 
> lend; undertiden : [latyd]. — Hyppigst findes land i navne 
på stykker af indmarken, agerland, og da i de allerfleste 
tilfælde i pluralis, de Bakkalands f-len(d)sj (»toon« o' Seter, 
Br. Mid Noonsbrough, Ai) : *bakka-lgnd. de Blolands (Hoobie, 
Fe. Tresta, Fe): *blå-lond. Fis (e)balland [fz^balårydj (Burra- 
firth, U); første led sandsynl. no. fisball, m, fyrsvamp. Kluste- 
land [klostalåiydj (Burrafirth, U) : *klaustr-land (opr. kloster- 
gods), de Langlands [larjlqnds] (Fo. Mid Noonsbrough, Ai), 
de Longaland [lorigalend, londland, -lend] og Longalands (Fe f . 
Hoobie, Fe. Sulem, Nm. Neder Soond ved Lerwick, M): 
*langa land, *lpngu lgnd. »de Medlands [medhns] -dellins« 
(Hoobie, Fe): *me9al-land. de Ondelands (Hagrister, Nm 
[oTijddlands] . Klodister, Nm [o^ddlands]) : *undir-lgnd (sigtende 
til lav beliggenhed), de Skjolands (Hagrister, Nm): *skjå- 
lond. de Stredlands (North Gluss, Nm): *stræti-l£nd. de 
Tunlands (Houll, NRoe. Velji, Fe h ): *tiin-lond. de V oda- 
lands (North Gluss, Nm): *våtu lgnd (sigtende til lav fugtig 
beliggenhed). — Ved plur. -lands kan dog som i norske sted- 
navne også antages en grundform »landir«, f. Det er muligt, 
at -land, -lend undertiden går tilbage til en afledning »lenda«, 
f, eller »lendi«, n; dette forhold kan ikke nærmere udredes. 

I mere udstrakt betydning, om større landstrækninger, 
og da altid i singularis-form, findes land i sammensætninger 
som: Fedeland (den nordligste del af NRoe, Nm), frugtbar 
græsgang; fær. feitilendi, n, fed frodig græsgang. Hamars- 
land (Ti): *hamars-land. Hogaland og Hjogaland, sé hen- 
holdsvis »hagi« og »haugr«. Huland (Holand) [huland (ho- 
land), huhnd (hohnd)] (Ti. Ai. St. U w ): *ho(hå)-land (sig- 
tende til høj beliggenhed). »Ireland« (Du); ældre form: 
»Iruland«. Vatsland (Ti): *vatns-land. 

On. låtr, n, leje, liggested (»sel-låtr«, liggested for 
sælhunde). Findes i Norge bevaret i stednavne langs kysten, 
betegnende steder, hvor sælen jævnlig går på land; jfr. fær. 



128 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

låtur, n, opholds- og ynglested for sælhunden. — de Loder 
(W. Fe), klippestrækninger langs kysten. de Loder (ved 
halvøen Gluss Isle, Nm), skær, som ligger tørt ved ebbe og 
er overskyllet ved flod. de Fiskaloders (Ness of Islesburgh, 
Nm v ), skær tæt ved land: *fiska-låtr. de Lotrens (Laxfirth 
voe, Ti. Fedeland, NRoe): *låtrin (bestemt plur.). 

On. laup (hlaup), n, løb; skred (jordskred). — Vanlup 
[lop] (Du), vandfald: *vatn-laup. Lophelli [lop'hel'i] (Uya- 
sound, U s ), brat stykke af indmarken, hvor et jordskred har 
fundet sted: *laup-helli (*helli af »hall-«; on. hallr, m, no. hall, 
n, hælding, skråplan, bakke). 

On. *laut, f, fordybning, lille dal (no. og isl. laut); stræk- 
ning, græsmark (no. laut 2. Aasen); sv. lot, f, græsgang (Rietz 
s. 396). Om ordels brug i norske stednavne sé N. G. II, s. 312 
(Lauten). — Hertil synes følgende shetlandske navne at høre: 
Lødi (WBurra), lille bar flad strækning, gennemskåren af en 
vej. Løt, Mukkel Løt, Pundaløt [løt] (Firth, De), gårdnavne, 
de Stendaløds, plur. (Sandwick, Wh), lille opdyrket stykke land. 
de Loudis [låudis] (Du), gårdnavn. Lod [lod] (Du), gårdnavn, 
kan udgå enten fra on. *»laut« eller fra on. »(h)lutr«, m, lod, 
del. For de andre navnes vedkommende bliver en afledning 
af «(h)lutr« mindre sandsynlig, da on. »u« ellers ikke går over 
til ø i shetlandsk (jfr. N. Spr. s. 122, § 9). 

On. *lein (*hlein), f, skråning, hælding (no. lein). — de 
Easter and Wester Lenins, Læinins [lai-] (Underhoull , U w ), 
svagt skrånende stykker af indmarken. 

On. leir, n, ler, dynd. — Lerabakk (Fo), gårdnavn: 
*leir-bakki. »Lerwick« [lærwik] (M. Y h ): *leir-vik. 

On. leiti, n, synsvidde, udsigtspunkt eller højdepunkt, 
som stænger for udsigten. — Shetl. ledi i en del navne på 
højdedrag, høje, undertiden pynter. — de Ledi: a) navn på 
en høj (Lunnister, Nm), b) pynt,, odde (Swinin, L). de 
Ledi (Ai), gårdnavn. de Ledi o' Hardwel (ved Brae, De), 
del af et højdedrag, omdrejningssted; enten *har5hols- eller 
har5avallar-leiti (jfr. »å Har5avolli« som stednavn på Fær- 
øerne, FA I, s. 338). de Ledi o' Soderhus [sgddros] (Suster, 
De): *su5rhus-leiti. de Lediens (WSw, Y): *»leitin«, be- 
stemt plur. -form. Hertil sikkert også »Ledis-ho\m« (Du), 
skrevet »Lady's Holm«. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 129 

On. Ii5 (hli5), f, li, fjældskråning. — Shetl. U, som 
andet led: -li, i stednavne (alm.). de Li (U n ). Lien (Hills- 
wick, Nm): *»H5in« eller *»undir li5um«. Lina bretta [bræitaj 
(Hill of Nipabakk, Y s ): *li5in bratta. de Lis (Seter, NRoe). 
de Ljs o' Skola (Y n ): *skåla-H5ir. de Liens (Sandwick, U): 
*li5irnar. de Brottalis [broitalis] (Norwick, U n ): *brpttu 
H5ir. Fuglali [foglali] (Y h ) *fugla-H5. de Galtalis [gå^talis] 
(U mo ) *galta-li5ir. Hallali [halali] (Du [= de Wart o' 
Scousburgh]. Quarf ); første led enten af stammen »hall-«, 
betegnende hældning, eller af mandsnavnet »Halli«. de Hestalis 
[hæstalis] (Burrafirth, U) : *hesta-li5ir. Lambali (Ai) : *lamba- 
115. Prestali (Ai): *prest(a)-li5. Sobergli [sobdrli] (Fo), li 
med god fåregræsgang, østsiden af et fjæld, hvis vestside 
danner en brat klippevæg ud imod havet: *sau5berg-li5 (on. 
sauQr, m, får). Ørali (Vatsie, Y): *øyrar-li5. — Som første 
led i forskellige former (li og genitiv lida eller lir: Lifel 
(WSw, Y): *H5-fell. de Likjolk, sé »kjalki«. de Lidadal 
[Uda-] (U n ), dal under »de IÅ* : *lidar-dalr. de Lida-mires 
(de Bjelins, Fe): li5ar-(myrar). de Lirend(s), de knowe o' 
de Lirend (C), enden af fjældet »de Virdek«: *li5ar-endi. 
IArhul, sé »holl«. de Lirteg (Fe f ): *li5ar-teigr. 

On. ljori, m, lysåbning i tagryggen på et hus. — Shetl. 
Hora , *lura (Fo. NØ), Hore, lure (G) med bortfalden mouil- 
lering af l mindes brugt som fællesnavn i ovennævnte betyd- 
ning; på Foula betegner (betegnede) lura tillige »daggry, dagens 
første solstråler«. — lora findes i et par stednavne i betydning 
»åbning«. Stenlora (for Lorasten 1 ) (Sandwick v , Du) høj skær- 
klippe med en åbning tværs igennem midten: *ljéra-steinn. Lora- 
fel (Fo), fjæld, fra hvis top der tidligere gik en lang smal åb- 
ning ned: *ljora-fell; denne åbning er nu for længst tilstoppet. 

On. Ion, 1) i no. = strømløst sted i en å, udvidelse i en 
bæk eller vandpyt (Ion , f) , 2) i isl. = sted hvor der er smult 
vand (Ion, n). — de Luneks (Fe), kilde (Ion 1). Lunigjo [juni-] 
(Brindister, Ai), strandkløft (gjå), og »Luni holm« (N) (Ion 2). 

On. lopt, n, loft, hvælving. — Bergloft, sé »berg«. 



1 Et par lignende omsætninger findes omtalte andensteds i 
denne afhandling. 

Aarb. f. nord. Oldk. o? Hist. 1901. 9 



130 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. ludr, m, stok, stang. — Shetl. luder betegner (lige- 
som on. luor) i omgangssproget særlig »møllebænk« ; ordet fin- 
des i nogle få stednavne, hvor den oprindelige betydning må 
være »noget stok- eller stangformet«. de Luders (Quarf , SSh), 
klippehøj. Longaluder [låriga-, lonaluddr] , de teng o' L. (Skaw, 
U n ), pynt, landtunge: *langi ludr; teng af on. tangi (landtunge). 
Ongerste luder [åffgarste' luddrj (Burrafirth , U), klippe i søen. 

I Norge findes »luor« (tildels i flertal: ludrar) som sted- 
navn, anvendt blandt andet om fjældtoppe (sé N. G. I, s. 386 
under »Holstad«). 

On. lykja, lykkja, f, indhegnet jordstykke. — Hertil et 
par navne på småjorder: Løkka (Fladabister, G), de Gerdaløk 
[•hk] (Borgbrekk, Y n ), sandsynl. : *garoa- el. geroi-lyk(k)ja. 

On. lægd, f, lavt liggende sted, fordybning i landskabet. 
— Shetl. leg [Ug] m. m. i nogle stednavne, de Leg (U w ), 
sumpstrækning ved foden af en høj, kaldet »de Muraskju«. de 
Nort' and Sooth Leg (MRoe), lavninger i en dal. de Legins 
[Ugms] o' Kollaster (Sa), lav flad strækning under »de Klepps 
o' K.« (sé »kleppr«), hører mulig også hertil og er i så fald 
samme ord som det i det nordlige Unst både i omgangssproget 
og som stednavn forekommende legins [legins] i betydning: 
lavt liggende fugtig grund. I enkelte tilfælde bliver dog leg(ins) 
snarere at aflede af »logg« (sé dette) eller keltisk »lag (lagan)«. 

On. lækr, m, bæk. — Shetl. Ijog [log] alm. som fæl- 
lesnavn i betydning: a) lille dybt liggende, stille rindende 
bæk, b) en lille fugtig græsstrækning (gennemrislet af en 
bæk). I stednavne: Ijog [log] og tildels Ijog [log], løg med 
kort vokal. — Ljogena [logdna] el. Løgena grøna (Y h ): *læ- 
kirnir green u. Sturaljog (Tresta, Ai) : *stori lækr. Jfr. Dogga- 
Ijog, Kjodaljog under henholdsvis »dokk« og »køyta«. 

On. løgg, f, lugg, bundfals; no. »logg«, f, (lugg) bl. a. 
også: nederste del af en skråt liggende plan, især af en ager 
(Aasen) — efter Ross særlig : den nederste mere vandrette eller 
terrasselignende del af en skrå ager. — Hertil kan vel i det 
mindste i nogle tilfælde henføres shetl. logg [log, log, log, log] 
samt laggin [lagm] , med forlænget vokal: lagin, og leggin [U- 
gin, legm]. Formen logg findes kun som stednavn, men i om- 
gangssproget forekommer undertiden udtrykket »de laggin el. 
lagin o' de hill« brugt om det lavere parti (foden) af en jævnt 
skrånende høj eller om en terrasse i en sådan høj [lavskotsk 
»lagene, laggen, leggin« (Jamieson), bundfals i tønde eller træ- 
kar]. leggin(s) betyder i omgangssproget dels bundfals i tønde, 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 131 

balje, kar (de leggin el. leggins o 1 a barrel, o' a tub), dels fo- 
den af en høj eller bakke (de leggin o' de hill : Nm). — Som 
stednavn bruges alm. pluralisformerne: lag(g)ins, leggins, hvor- 
med undertiden betegnes a) en terrasse i eller foden af et skrå- 
plan (bakke, høj), b) en bakke eller høj, indeholdende en ter- 
rasse eller med en terrasse ved sin fod. Med »logg« i betyd- 
ning »terrasse« kan sammenholdes engelsk »ledge«, som er 
etymologisk det samme ord og betegner »hylde, kant, liste«. 
Dog findes logg, leggin(s), lagin(s) i shetlandske stednavne flere 
gange brugt i flæng om lavninger (hulninger) og høje (småhøje) 
tilsammentagne og falder således ganske sammen med keltisk 
»lag, lagan«. Der er sikkert her en vekselvirkning mellem kel- 
tisk og nordisk, så meget mere som ordet »logg« ellers ikke 
synes at være stednavnedannende i Norden. Skønt de shet- 
landske stednavneformer lag(g)in(s), leggins falde sammen med 
de omtalte lavskotske ordformer »lagene, laggen, leggin«, er 
dette slet ikke bevis på nyere oprindelse. En oldnordisk grund- 
form (bestemt pluralisform) *»laggarnar« vilde i shetlandsk ganske 
regelmæssigt blive til lag(g)ens, lag(g)ins el. leg(g)ins; der er i 
denne afhandling meddelt talrige eksempler på, at oldnordiske 
bestemte pluralisformer ere bevarede i shetlandske stednavne 
med tilføjet engelsk pluralismærke »s« i den afslebne form -ens 
el. -ins. — de Logg []og , jog] (Isbister, NRoe), navn dels på 
terrasse i en li, dels på selve lien. de Logg [log] (C), 1) foden 
af fjældet Hufel, 2) den lavere nordlige ende af fjældet »de 
Snukkel hill« ; i dette sidste tilfælde kunde man dog også tænke 
på en grundform *»låg« — jfr. fær. låg, f, lavning (FSÆ) — 
eller fær. lågd = lægd. de Lagin (Ai, mellem Houster og Twatt), 
terrasse i en li. de Leggins o' Vidlin (L), foden af fjældet »de 
West Hill«. Der kunde meddeles flere eksempler, men de ere 
mere eller mindre tvivlsomme. For forformernes vedkommende 
kunde man i nogle tilfælde tænke på en afledning af det før 
nævnte *»låg« eller fær. »lågd«, for fo^-formernes vedkommende 
i nogle tilfælde på »lægo«, sé foran s. 130. Sé endvidere ar- 
tiklen Lagin i afsnit G. 

On. mark og merki, n, mærke, grænseskel. — Hertil 
f. eks. Markamut [mafrkamut] (Y n ) — on. markamot : grænse- 
skel (sted, hvor grænser mødes). Merknaskord [mtérkna-] 
(Ollaberry, Nm), kløft, dannende grænseskel: *markanna- el. 
*merkjanna-skar5. 

On. mat, n, vurdering, taksering. Ordet har sikkert også 
været brugt i betydning »mål, mærke; grænse, grænseskel«. 

9* 



132 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Jfr. fær. meta, v. , 1) måle, anslå en mållængde, 2) vurdere, 
taksere. I daglig tale bruges på Shetland formen met [mæt] i 
sammensætningerne hagmet , udmarksgrænseskel , og- metsten 
[mæfsten'J, grænsesten. Som stednavn: de Hagmet [hag'mæt'J 
(Fe). I nogle shetlandske stednavne, begyndende med mat, mad, 
må dette antages at udgå fra ovennævnte »mat« i betydning 
»mærke, grænseskel«. — Mathul [måt(h)ul] (U n ), høj, som 
danner et udmarksgrænseskel: *mat-holl. de Madhuls [mqdwgls, 
-wdls] (Gatfirth, N): *mat-holar. Mgtriv [matriv] (Br), kløft 
(gammelt grænseskel): *mat-rifa. Jfr. »Maedadalls Woe« s. 72 
(under »å«), gammelt grænseskel 1 . 

On. melr, m, sandbanke, lerbanke. — Hertil f. eks. 
Mel (Colvidale, U. C), gårdnavn. de Mels (Du. Swarister, 
Y°), de Melins o' Sandwick (Nm v ): *melirnir, de Mela-x\gs 
(Sandvoe, Nm), altsammen opdyrkede stykker land med sand- 
holdig jordbund. Melser (C): *mels-øyrr. 

I flere tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt mel-, me- 
lens, melins er et oprindeligt »melr« eller et med »meoal« som 
første led sammensat ord, f. eks. de Melens, Melins (på flere 
steder); sé »heimr« og »land«. 

On. mor, m, sand- eller grusslette; i samme betydning 
no. »mo«; isl. mor (og fær. mogvur), m, tørvejord. — de 
Mui (U b ), lille jordstrækning under vand ved flod og tør ved 
ebbe, langs bygden Baltasounds strandbred. Munes (U b . FI): 
*mo-nes (»mor« her at opfatte i betydning »tørvejord«). 
Muvik (Lambhoga, Fe): *mo-vik. Musa, sé »øy«. 

Ang. mu, mø i nogle navne på fiskepladser sé kap. X. 

On. *mor, f(?). Beslægtet dels med det foregående 
»mor« (no. »mo«), dels med østnorsk og svensk »mor«, f, 
skovland, samt angelsaksisk »mor«, engelsk »moor«, hede- 
strækning, er shetl. mur (mor) (med radikalt r) i navne på 
mose- eller lyngdækkede højdedrag, fjældvidder. De hertil 
hørende navne findes særlig på Yell og i Northmavine. — 



x ) Skulde ikke nogle af de med »mat« begyndende norske 
stednavne, der af O. Rygh forklares som kommende af »matr« 
(mad) , kunne forklares i lighed med oven anførte shetlandske 
»mat« -navne? Sé N. G. III, 224 (under »Matrand«). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



133 



de Fella- el. Fellimur [fela-, fe]i-] (Y ): *fell-[mor] ; jfr. no. 
».Fjeldmora« (N. G. III, 311). de Heljamur [hsja-] (Uya, 

Nm), de Koljamur [kola-J eller »de Koljede [koftdd] Mur« 
(Uya, Nm): *koll(a)-[mor] , *kollotta [mor], de Midmurin 
(Y°): *mi5-[morin]. Tuena Mur (Nm v mellem Heljer og 
Tingen) : *{mfna(nna)- el. *tonna-[mor] ; sé »Jmfa« og »to«, de 
Vesta Mur (Nm v ): *vest(r)-[mor]. — Morfel (Y n ): *[mor-]fell. 

On. mosi, m, forekommer i betydning »mose« i navnet 
Mosabregg (Uya, Nm), bakke, som hæver sig op fra kanten af 
en mose: *mosa-brekka. I betydning »mos« forekommer ordet 
derimod i navnet Mosafel [mos,afel, mop-] (U s ), mosgroet (del 
af en) høj: *mosa-fell. Mosifel [mosafel] (Wh). 

On. mot, n, mødested. — Hertil: Dglamut [-mot] eller 
Dalamunt [-mo'nt] (Y n ): *dala-mot. Jfr. Markamut under »mark«. 

On. *mugg-. No. mugga og sv. mugg, f, fugtighed; no. 
muggen, adj., fugtig (on. mugga, f, tågeregn). — Til denne 
stamme må henføres en del shetlandske med mugg- eller mog- 
begyndende navne og sandsyn] . også nogle med mog- til første 
led, alle betegnende fugtige og sumpede strækninger, små fug- 
tige dalsænkninger, f. eks. de Muggi [mogi] (Fo). de Muggis 
(Boddom, Du. Skollan og Virki, Du), de Mogapøl [mogapdl] 
og »de Mogins« (NRoe); shetl. pøl = eng. »pool«. Mogapøl 
(Quheyfirth, Nm), gårdnavn. Et navn som »de Muggidelds« 
[mogedslds] (Clumlie , Du) er tvivlsomt , da første led her lige 
så godt kan være genitiv »Mgggu« af kvindenavnet »Magga« 
(Margrét), altså mulig: Mgggu-deildir (jfr. navnet Maggateg o: 
Mgggu-teigr, på Fetlar). 

On. miili, m, 1) mule (på dyr); 2) (i stednavne) af- 
rundet fjældmasse, særlig næs, forbjærg. — Shetl. mul [mul, 
mol] eller mula, mula, alm. i navne på afrundede forbjærge 
og næs. de Mul o' Eswick (N). de Mul o' Lund (U w ), også 
kaldet Blqmul, Blumul o: *blå-muli. de Mul (Shannerwick, 
Du), næs- og gårdnavn. (de Klobb o') Mula (Olnesfirth, 
Nm). Mula (Norwick, U n ), »mule« -formet højdedrag imellem 
to dalsænkninger. 

On. mynni, minni, n, mundiug, åbning, hvori en å 
eller en fjord udmunder; no. mynne (minne). — Hertil shetl. 
minni og minn i en del navne, hvor ordet betegner »bugt« 
eller fjordåbning, sundåbning«, de Minni [meryi, marytj = »åe 



134 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Mooth o' Funni« (Fe f ), lille bugt. de Minni o' Aid (Aith- 
ness, Br), lille bugt. Kleverminn [klevørmøn] (Fo): *kleberg- 
mynni; »kiever« = kleber g både som fællesnavn og stednavn; 
sé Kleberg under »berg«. de Skoraminn= »de Skor soond« 
(Br), sundet imellem øen Bressay og holmen »de Skor Head«. 
Swartbaks Minn [swarbaks main] = de Mooth o' de Minn 
[main], indløb imellem øerne Muckle Roe og Vementry, Ai: 
*svartbaks mynni, således kaldt efter forbjærget » Swartbaks 
Head« (Vementry): *svartbaks hpffli (on. svartbakr, m, svart- 
bagmåge). Vog Minn, indløbet til »Gunnister voe«, Nm v : 
*våg-mynni. 

On. myrr, f, myr, mose. — Shetl. mør, mør, samt uden 
omlyd: mur, mur (mor, mor) i stednavne. Mør (Hillswick, 
Nm), gårdnavn. Møren, Moren [mørøn, morøn, mprnj (Esha- 
ness, NnT), gårdnavn: *å eller i myrini. de Møren (Y): 
♦m^rrin. de Mørs (Sulem, Nm), de Murs el. Mors (Lora- 
fel, Fo). de Mørins (Gunnister, Nm): *myrarnar. de Mu- 
rens [mordns] o' Hul (Sa): *hols-myrarnar. Mørena grøna 
(Y h ): *myrrin græna (egl. akkusativ-formen: myrina grænu). 
Mørna kwida (Fo): *myrrin hvita (myrina hvitu). — Som 
andet led: Blomørna [b]o-] (Ai): *blå-myrrin. Grindamør, 
sé »grind«. Kwidamør (De): *hvita myrr. de Russamørs 
[rosa-] (Sulem, Nm) : *(h)rossa myrr. Sokkamur [soka-] (Mø- 
rister, St); i omgangssproget betyder sukkimør, sokkimør en 
dyb mose eller sump (no. søkkjemyr). — Som første led: 
de Møradelds (Aithseter, C), de Mordeids (Taft, Ai) : *myrar- 
deildir. Møragrind (Haroldswick , U n ): *myrar - grind, de 
Mørispel(s), sé Speldimøri under »spjald«. Mur ådal (Lunna 
ness, L): *myrar-dalr. de Mørnabrods (Northdale, Fe): 
*myrarinnar- el. *myranna-(brotar ? sé afsnit C), de Murna- 
tegs [morna-] (U mo ): *myrarinnar- el. *myranna-teigar. 

On. mgl, f, bl. a. banke af småsten, rullesten, langs en 
strandbred. — Denne betydning har ordet i nogle shetlandske 
stednavne: de Nort and de Sooth Mols, plur. [mols, møls] 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 135 

WIsle, Skerries): *malar. de Mol [mdl] (Nordaness, Du): 
strandkløft (gjå). Maligjo (Br): *malar-gjå. 

On. mork, f, mark som vægtenhed og pengeenhed; fær. 
mork, dels a) vægtenhed (et halvt pund), dels b) værdi- 
enhed, en vis jordværdi: stykke jord, varierende i omfang 
fra under 10 000 til over 20 000 □ alen. I betydning b 
bliver fær. »mork« at opfatte i stednavne: navne på jord- 
stykker, jordejendomme, og i samme betydning bliver shetl. 
mark at forstå i navne på dele af indmarken, agerruder. I 
omgangssproget bruges endnu ordet mark eller merk (a m. 
o' land) almindeligere end det for nylig indførte engelske 
jordemål »acre«. En shetlandsk mark inddeltes tidligere 
(endnu i mands minde) i otte ørs (shetl. ør ■— on. øyrir, m, 
1 /s mgrk). — Ekss. : de Julamark (Colvidale, U): *jola-mgrk. 
Haskosismark, Kemelsmark (Campbell's -?), Skottamark [skpfa-J: 
*Skota-mgrk, Vogsmark: *vågs-mork — alle i Y h (Haskosis- 
mark kan have tilhørt øen Hascosay ud for Mid Yell voe 
og have fået navn efter denne ø). »de Makems (Malcolm's) 
marks« og »de Ragamarks« (Housay Isle, Skerries), de 
Mark i' de Malthuls [må^tolsj (Klodister, Nm), agerrude. de 
Mark (Aithsness, Ai), gårdnavn. For øvrigt er shetl. mark 
langtfra så almindeligt i stednavne som fær. »mork«. 

Undertiden synes mark rettere at kunne henføres til et an- 
det ord, nemlig on. mgrk, f, skovmark, og bliver da at opfatte 
i betydning »landstrækning, hedestrækning« , f. eks. »de Mark 
o' Marafel«, strækning på grænsen af Weisdale og Delting 
sogne (M): *mara-fells mgrk (on. marr, m, hest). 

On. nabbr og *nabbi, m, fremstående knold, (de Head 
o') de Nabb (Fo), forbjærg, de Nabb (U n . W), de Nabba 
(Papa St.), fremspringende klippestykker, strandklipper. 

On. nafarr, m, naver, bor. Ordet findes i Norge an- 
vendt som fjældnavn. — de Grind o' de Naver (Eshaness, Nm v ), 
en høj og smal klippemasse, der rager skarpt frem af en brat 
kyst, som af brændingen er bleven udhulet på begge sider af 
denne mur; foroven rage to klippespidser op, dannende en art 
port: *nafars-grind. de Naveris (NRoe), to skær (overskyllede 
ved flod). I kløftnavnet Naver sgil (FI): *»nafars-gil«, betegner 
»nafarr« vel snarest lang og smal form. 



136 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. nakki (hnakki), m, baghoved, nakke; i Norge alm. 
som fjældnavn. Fær. nakkur, m, knoldagtig fjæld, forbjærg. — 
Hertil: Nakka skerri, navn på en skærklippe øst for Whalsay, 
og sandsynl. også Nekkavord (Wh): *nakka-varoa. Ordet er 
sjældent i shetlandske stednavne. 

On. *nebb og nef, n, næse, næb; fremstående spids. — 
Nebbifél (Fo), fjæld ved kysten med en vandret fremstående 
spids, de Nev (U), pynt på nordsiden af Swinaness. Nevamilja- 
stakk [nevame]a-] (Norwick , U n ) , søklippe imellem to pynter : 
*nefjamillum stakkr. 

On. nes, n, næs. — Shetl. nes, i daglig tale alm. med 
kort vokallyd [nes (næs)], men i et par næsnavne usammen- 
sat med langt e, som: de Nes (Soond ved Lerwick, M), 
yderste pynt af Trebister Ness. de Nesjen [nespn] , den nord- 
ligste del af Delting (M): *nesin, plur. Oftest forekommer 
ordet som andet sammensætningsled og da udtalt nes (næs). 
Braganes (Ai. W). Brimnes (Ti): *brim-nes (on. brim, n, 
brænding). Foranes (De. Ti. St. Du): on. fornes, fremstik- 
kende næs. Hwidanes (i Lunna Ness, L) : *hvita nes. Kalli- 
nes [kårnes] (Trondra. W): *kallaoar-nes, sé s. 59 (Kalla- 
teng). Mjones (De. Skerries): *mjåfa nes (on. mjår, mjor, 
adj., smal). Nones (Eshaness, Nm. L. Sandwick, Du). Bønes 
(Sa. Hillswick, Nm): *rau5a nes. Saltnes (St. De v . Y n . Fe), 
Saltsnes (W): *salt(s)-nes; i stednavne langsmed den norske 
kyst haves minde om den tidligere brugelige saltkogning af 
søvand. Stromnes (Whiteness sogn, M) : *straum-nes. — Da 
næssene almindelig anvendtes til græsgang for kreaturer, findes 
ofte husdyrnavne som første led: Hestanes (Fe): *hesta-nes 
Lambanes (Norwick, U n ): *lamba-nes; Maranes (Wh. W) 
*mara-nes (on. mårr, m, hest). Bussanes [rosanss] (St) 
*(h)rossa-nes. Swinanes (U b ): *svina-nes. 

On. *nipa, *niipr (fær. nipa, niipur, shetl. nip, nup) 
— sé »gm'pa« og »gniipr«. 

On. *nufr (hniifr), m; no. nuv, m, top; fær. nugva, f, 
top, forbjærg 1 . — Hertil et par forbjærgnavne : de Banuf, -nof 

1 Jfr. med hensyn til overgangen f >> gv: on. hiifa > fær. 
hiigva (hue); on. stiifr ^> fær. stugvur (stump) o. s. v. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 137 

(Fe ): *booa-nufr; jfr. Banufseskodda (Fe ), hvor genitivformen 
nufs(es) [nofs(ds)] begrunder en afledning af *»(h)nufr« og ikke 
af»nof«,f. Endvidere: Blonuf,-nof [-nof, -npfj (Fe ): *blå-niifr. 
de Hulmsnof [huls-, holsnof] , det højeste kystparti i Skaw holm 
(U n ) : *holms-nufr. Ordet forveksles let med nof = nov af •> ngf « , 
sé dette. 

On. ngf, f, nav; hjørne af en laftbygning. No. »nov« 
i stednavne om fjældhj ørner, der i formation kunne minde 
om sådanne laftbygningshjørner; fær. nov [nødv] , f, udstående 
forbjærg. — Shetl. nov [nov, mere alm. : mv] (og nav) i navne 
på fremstående forbjærge, høje pynter, de Nov (Klebergs- 
wick Hill, U. Tresta, Ai. Fitful, Du. Unyarie Isle. Samphray). 
»de Head o' de Nov« eller »de Point o' de Nov« (Fo). de 
Nov og Navigjo (Uya, Nm): *nof og *nafar-gjå. 

On. nos, f, næse ; fremstående klippespids. — Shetl. nos, 
udtalt ligesom engelsk »nose« , men er dog som stednavn vist- 
nok ældre end dette, de Nos o' Egg (Y h ): *eggjar-no-s. de 
Skarfsnos (Fo), klippepynt: *skarfs-ngs (første led er lidt tvivl- 
somt, enten *»skarf« , nøgen klippe, eller fuglenavnet »skarfr« 
— sé nærmere »skarv«), de Nasaflots [fldts] (Fjel, Fe): *nasa- 
fletir, sé »flotr«. Noss [nås], 1) forbjærg, Du v , 2) lille høj ø 
øst for Bressay. Øen Noss nævnes imellem ønavnene i Snorra 
Edda (nø f s) og findes anført i formen »nws« i skiftet efter Hans 
Sigurdssøn af 1490. 

On. 6 5 al, n, odel, odelsj ord. -- Shetl. udel (alm.), ødel 
(U tildels) som fællesnavn. I nogle få stednavne: udel eller 
med bortfaldet »5«: ual-, wal- (som første led). — Udelstaft 
(De), gårdnavn, bygdenavn; i skattefortegnelse af 1600 kal- 
det »Outhallistoft« : *65als-topt. Stedet kaldes af almuen 
alm. Walsta, hvilket navn ikke har noget med »stadr« at 
gøre, men må være en anden og gammel form af det nys- 
nævnte Udelstaft. Lydudviklingen er da følgende: 1) u'\als\- 
taft (med bortfaldet o og hovedtone på første stavelse) > 2) 
u\als' taft (med hovedtone på anden stavelse) 1 > 3) walsta(ft). 



1 Flere analogier haves i shetlandsk på et sådant forhold, 
hvor hovedtonen i et ord fra første stavelse er gået over på an- 
den. Sé N. Spr. s. 144, § 41 (Betoning). 



138 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Til en afslibning som taft > ta haves forskellige sidestykker. 
— Udesland (Y b ), gammelt odelsgods, for * Udels-: *65als- 
land (»Udes-« er her altså forskelligt fra et andet som sted- 
navn (gårdnavn) optrædende Udes = Udhus o: *iithus). 

On. oddr, m, spids, od; no. odd og odde, isl. og fær. 
oddi, m, odde, landtunge. — Formen *oddi haves i navnet 
»de Oddi« [å l d,i] (forbjærg, spidsen af Funni ness, Fe), egl. 
sønavn for »de Snapp« (sé »knappr«). Enten fra »oddr« 
eller *»oddi« udgår »de Odd« [å*4, åid] (C), også kaldet 
Sturapont (sé »pynt«). Derimod er bygdenavnet Oddsta [od- 
ste] (Fe) vistnok snarere at udlede af mandsnavnet »Oddr«. 

No. »one« , m, stykke (begrænset rude eller strimmel) af 
en skov; »von«, f, smalt engstykke ; sv. dial.: »von, ån«, f, og 
»åne«, m, smal agerrude eller engstrimmel. — Shetl. on [ån, 
åry, on] (NØ), on [ån, åryj eller wgn (Fo) betegner i omgangs- 
sproget et stykke af en agerrude (on. teigr). Tillige som sted- 
navn: »de Wons« (Fo), navn på en agerrude. På enkelte an- 
dre steder findes ordet kun bevaret som stednavn, f. eks. »de 
On« [ory, din] (Brough, Br), agerrude, og »de Ons« [drys] o' 
Gord (G), agerruder, engstrimler, tilhørende huset Gord. — Det 
er sandsynligvis det samme ord, der i lignende betydning som 
»teigr« undertiden genfindes i færøske stednavne, f. eks.: f 
Ånun, i Ånunun 1 (Bordø). 

On. oss, m, vandudløb, åmunding. — I sognet Connings- 
burgh forekommer dette ord i sammensætningen »ossa-mooth« 
[os,a-] , brugt som fællesnavn og tillige som stednavn. Anden- 
stedsfra har jeg intet sikkert eksempel på dette ords fore- 
komst i stednavne med undtagelse af navnet Woros (Fo) — 
sé nærmere under »å« s. 72. 

On. pallr, m, trin, forhøjning, bænk, terrasse; fær. 
pallur (padlur), fremspringende bjærgafsats. — Shetl. pall 
[pal] (Fe), klippeafsats. I stednavne oftest i denne betyd- 
ning, f. eks. de Pallens [palens] (Grøni = Grunay Isle, Sker- 
ries), afsatser i en bjærgvæg ud imod søen. de Sopall [so-pal] 
(Uya, Nm), »medeklippe«; sandsynl. : *så-pallr (to so, v., om 



1 kan ikke komme af »å« (å, elv), som sædvanlig antaget. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 139 

fiskerne: udkaste halvkogte tyggede albueskæl for ved den af 
disse frembragte fedtglans på vandfladen at hidlokke fisken), 
de Pall [paj] o' Ør (Eshaness, Nm v ), lav klippestrækning, 
som skyder ud i søen: *øyrar-pallr. Pallaberg [pajabærg] 
(U s ), bjærgvæg, indeholdende flere afsatser: *palla-berg. — 
På Foula findes formen padl (padel): de Padels, nogle klippe- 
afsatser. — I betydning »højdedrag, højslette« findes pall i 
navnet »de Fjardepall« [-paj, -pdil] (Collafirth, Nm): *fjar5ar- 
pallr (sé »fjpr5r«). 

No. »pik«, m, pig, spids, spids bjærgtop. — Hertil: Pikka- 
teng (Haroldswick, U n ), navn på en landtunge. 

On. pollr, m, lille rundagtig vig eller bugt; i no. (poll) 

tillige om en lille pøl (R); isl. pollr, m, vandhule, vandstade, 

sump (B. H.). — I betydning »dam, vandpyt« findes ordet 

i stednavne som: »de Honnipøls« [hotyipdls] (Fogrigarth, Ai) 

og »de hole o' de Honnibøl [hpryiføl] (Quarf), udvidelse i en 

elv; sandsynl.: *hunda-pollr (efter drukning af hundehvalpe 

på sådanne steder), de Saltapøl [sa'ltapøl] (Haroldswick, U n ) : 

*salt-pollr (saltholdig dam); jfr. Sultnes under »nes« s. 136. 

I samme betydning som on. »pollr« forekommer shetl. poll i 

følgende navne: Pollaberg [polabærg] (C): *polla-berg. de 

Pollastakk [po]a-] (Huni Isle, U ): *poll-stakkr. de Poller 

[pofir] (Housay Isle, Skerries): enten »pollr« med bevaret 

nominativ -r eller »poll-øyrr« , da der ved bugtens inderste 

del findes en grusstrandbred (øyrr). — På Foula som andet 

led i formen podl (pedl) [pod(d)l, pdd(d)l] : Selapodl [selapgdl, 

selapddl] : *sela-pollr. Kerpodl, Ker- [-podl, -p&dl] : *ker- 

pollr, sé »ker«. Undertiden forekommer formen pøl i samme 

betydning som poll, f. eks. »de Pøl o' Polsgjo« (Fe v ); pol er 

her en forlængelse af poll. — I daglig tale er pøl = eng. 

»pool« og vistnok kun en shetlandsk udtaleform af dette ord 

(jfr. flør, gød o. s. v. = floor, good o. s. v.). — Med tilføjet 

bestemt artikel: -in forekommer pøl i navnet Pølin Skgga — 

Pøl Skaka (Seter, Ai) sumpet stykke indmark og er her 



140 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

sikkert udgået fra »pollr«. — Om poll, pøl i navne på fiske- 
pladser sé nærmere kap. X. 

No. og da. »pynt«, noget som stikker frem. — Hertil sna- 
rere end til engelsk »point« , hører ifølge sin sammensætning 
navnet Sturapont [-po'iyt] 1 (C), et andet navn på landtungen 
»de Odd« (sé ovf.). — Hertil bliver også at henføre Punten 
[po'ntdn] (Seter, Ai), navn på en klippehøj. 

On. rak, f, vej, gangsti for kreaturer; no. raak (isl. »rak«, 
sv. råk), f, tillige: stribe, fure, åre i et bjærg; fær. »rok«, klippe- 
afsats. — I betydning »stribe« forekommer shetl. rog både som 
fællesnavn og som stednavn. — de Rog (Brough, Fe), gullig- 
farvet klipperyg. de Rogs , plur. (Norwick, U n ), to langstrakte 
klipperygge. De nævnte steder ere landmærker for fiskemed, 
sé kap. X. 

On. rani, m, snude, tryne, spids. — Råna (Y ), navn på 
en smal pynt. 

On. rås, f, 1) løb; 2) vej, gangsti; spec. 3) vandløb (vatn- 
rås). — Vatsaros (Wh n . Fo), vandløb, åløb; de burn o' Vatste- 
ros (FI), å; Vatsaros (C), de Vatsaros (Y h ), vej, gangsti langs 
med vand: *vatns-rås. 

On. raudi, m, myrmalm. — Hertil gårdnavnet Roda [roda] 
(Soond ved Lerwick, M), hvor jordbunden indeholder dette mineral. 

On. raun (hraun), n, stendynge, stengrund. — Shetl. 
røni (røn) ; -røn i stednavne, betegnende »stengrund, stenet 
strækning (bakke, høj, højdedrag)«. I omgangssproget be- 
tyder røni dels (alm.) »stenhob, stendynge« (a r. o' stanes), 
dels »en stor sten« (L), undertiden »en stenet bakke«. — 
de Røn (Fe), de Røni o' Crawtoon (Sa). Røni fogra (NRoe); 
*raunit fagra. de Rønis o' Jftr&a-water (L). de Rønina (Ai. 
Skaw, Wh): *raunin, bestemt plur. de Fellarønis (De): 
*fell-raun. de Hjogarønis (Olnesfirth ness, Nm) : *haug(a)-raun. 
Krogarøni (MRoe): *kråku-raun. de Longarøni [låvi(g)a-] 
(Busta, De : også Langarøni [laria-]. NRoe), Langrøni (Olnes- 
firth ness, Nm): *langa raun, *lang-raun. — Ofte afkortet 
til røn [(røn), rdnj som andet led: Bollerøn [bdldrdn (-røn)] 
(Ai). Hurøn (Horøn) [-røn] (Twatt, Ai. Unyafirth, Ai): 



1 Sidste led ellers udtalt ligesom eng. »point« efter shet- 
landsk udtale. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 141 

*ho(hå)-raun (hor, hår, adj., høj). Hol(e)røn [hohrdn] (Fogri- 
garth, Ai) : *hol(a)-raun. de Hwidarøns el. Kwidarøns, også 
»-rønis« (Nm): *hvita raun. Kollerøn, sé »kollr«. — Som 
første led: de Rønadelds (Houll, NRoe): *raun - deildir. 
Bønawul for *Rønhul (MRoe): *raun-holl. Rønavirt, Rønafirt 
(Busta, De): *raun(a)-varda el. -var5i. Hertil også »Rønis 
hill« (Roe, Nm), Shetlands højeste fjæld, hævende sig op fra 
et stenet højdedrag, hvis gamle, tildels forældede navn er 
»de Rønis« (på generalstabskortet : Roonies), hvilket viser, 
at den almindelig antagne afledning og skrivemåde »Roeness 
hill« er fejlagtig; der findes intet »Roeness« i nærheden. 
Fjældets ældre navn må have været *Rønisfel (på Timothy 
Ponts kort over Shetland, udg. ved Blaeuw, Amsterdam, 1646, 
findes navnet skrevet »Renisfelt hill«): *rauns-fell. 

On. rétt, f, og réttr, m, fold (kvægfold, fårefold). — 
På Unst er ordet rett [ret] tildels bevaret i betydning »heste- 
fold, indhegning for heste«, og i Nm i sammensætningen 
»re^a-dyke« (N. Spr. s. 50), hvor rett betyder »fårefold«; 
ellers kun i stednavne. — de Flør o' Gamlarett (Fo): *gamla 
rétt. Sørett [sørU, søretj (Skaw, Wh. L): *saud-rétt (»fåre- 
fold«), de Rettins (Fo), sted med (levninger af) gamle fåre- 
folde: *réttarnar. Rettatong (Marister, Wh); *réttar-tangi. 

No. »ribbe«, m, bjærgryg, ås- eller fjældkant; jordryg. — 
de Ribb o' de Gilek (Fo). de Ribbek [rtbskj (U mo ), en klippe- 
ryg, en strækning hvidlige klipper langs kysten, de Ribbins 
(N), bestemt plur. , navn på en større høj. — Det forholdsvis 
sjældne »ribbe« forveksles i shetlandske stednavne let med det 
almindeligere »rip« (sé dette). Ang. ordets forekomst i navne 
på fiskepladser sé kap. X. 

On. rif, n, rev, langstrakt grund i søen, — de Riv [riv] 
(Ireland, Du. Trebister ness, Sound, M. Aith voe, Br. Fo, 
udfor »de Hegri o' Stremnes«). de Rivi (W). de Riveks (Ni- 
bon, Nm v ). de Rif [rvf] (mellem MRoe og M). de Hevda- 
riv (ud for forbjærget »Wester Hevdi«, Fo): *hgf5a-rif. 

On. rita, f, revne, sprække, kløft. — Riva (FI), de 
Riva (Hamar ness, Nm v ), Riva [nva] (Ollaberry, Nm), de 



142 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

gjo o' Riva [riva] (Sandwick v , Du): *rifu-gjå. de Rifek [rifdk] 
(Fo). Bergsetriva [bæ'rsødriva] (U w ): *bergsåt-rifa. Katriv 
[■riv] (Nm v ): *katta-rifa. Rivnateng [rivnatæn] (Draganess, 
L), landtunge med flere småkløfter: *rifna-tangi. 

On. ri mi, m, langstrakt forhøjning, jordryg, bjærgryg. 
— Hertil shetl. remi [remi] og mulig rimma [rima] i sted- 
navne. — de Remis o' Vélji, o' Digeren, o' Virs (Norwick, 
U n ), bratte stykker indmark. — Rimma betegner egl. blot » en 
landstrimmel« og synes i denne betydning at være udgået 
fra on. rim, f, stang, spile, skønt den shetlandske ordform 
bedre passer til »rimi« (med rimma af »rimi« sml. hoga af 
»hagi«, hevda af »hofdi« o. s. v. Sé N. Spr. s. 101 § 3). 
Rimma (Y h ), Tagrimma eller Tekrimma [tækrima] (smal dal 
op igennem »de Bjorgs« , NRoe): steder i udmarken, hvor 
lyng skæres til tagtækning (shetl. tekk = lyng til tagtækning), 
de Rimma (Taft, Fe f ), engstrimmel, de Rimmas (Voe, Du), 
agerruder. 

On. ringr (hringr), m, ring, kreds; i adskillige gamle 
norske stednavne. — Hertil: de øtra Ring [ny], de Midring, 
de Hemring [hemrwi] (Korston, Du), agerruder; *ytri, *mio-, 
*heim-ringr. de Ringas fringasj (Quarf, SShetl.), england. 

No. »rip«, n, stribe. — Shetl. rib (rip) og rib [rib], stribe, 
kant, strimmel, som fællesnavn (tildels) og som stednavn i navne 
på agerruder, jordstrimler, de Ribs (Tresta, Fe), de Rips (U w ). 
de Langrib [laririb] (Snaravoe, U w ), de Longaribs [låfiga-] (Burra- 
firth, U. Y m ) : *langa (lpngu) rip. Spelmanna(n)rib eller -rib [spel- 
måry'arib, sp elman" dnrib, spåj'm9narib] (Fe f ): *spélmanna(nna)- 
rip (»spillemændenes stykke«), de Øraribs (Kolbenstaft , Fe): 
*øyr ar-rip. 

No. »ripel«, (afledning af »rip«), m, strimmel. — Hertil: 
de Ripels [ripdls] , a) kyststrækning ved Hubi (Fe), b) ager- 
ruder, Fjel (Fe). 

No. »ris«, n, forhøjning, højdekam. — Ris (Quarf, SSh), lille 
høj; nu gårdnavn. 

On. rjodr, n, åbent rum i en skov, grønning, græsplet. 
Hertil rø i nogle få shetlandske stednavne, særlig betegnende: 
græsplet på en lynghede. Holnerø [hol'nørø] (Fe), grøn lav- 
ning, omgiven af en mængde små høje på alle sider; efter 
beskrivelsen snarest at opfatte som et *holanna-rj65r (af 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



143 



»holl«, høj). Lingerø [hygdrø] (Aith, Ai), en grønning midt 
på en lynghede: *lyng-rj6dr. Winjerø [wiiy'arø] (Y n ): *vinjar- 
rj65r, sé nærmere »vin«. 

On. rofa, f, dyrehale. — Hertil: »Rovi Head«, navn på 
en pynt nord for Lerwick (M). Som fællesnavn: rovek = 
hale, spec. kohale. 

No. »ron«, f (Lister), »raan« (Jæderen), mellemstrøm, 
smal vandstrøm imellem to indsøer eller damme; også: en 
banke af sten imellem to vande, — on. run. — Shetl. ronek 
[rondk, rondk] som fællesnavn = afløbsrende, spec. fra en ko- 
stald. I stednavne : rona, ronek [rona, rondk] — mellemstrøm, 
rende, smalt sund, spec. a) mellem en større og en mindre 0, 
b) mellem en og en holm el. større skærklippe, de Rona, 
sund mellem Aithsting (M) og øen Papa Little. de Ronek 
(Sa), rende mellem et skær og kysten, de Ronek o' Skeld, 
de R. o' Waskwel (Fo), render, smalle sunde imellem to 
skærklipper og kysten, de Ronek o' Vadsgil (Fitful, Du). 

No. »rust« — sé kap. VI. 

On. ryggr (hryggr), m, ryg; i stednavne: højderyg. 

— Shetl. rigg [rig] som fællesnavn = »back«. I stednavne 
rigg (rigger, riggin) samt uden omlyd: rugg, rogg [rog, rgg] , 
i navne på højderygge og klipper, de Rigg (Sa), klippe, de 
Riggin [rigm] o' Seter (Fe), højderyg. Hwinarigger (Fe), 
stykke opdyrket land nær ved »de Hwæis o' Øn« : *kvianna- 
r ygg r > sé »kvi«. — de Rugg [rog] (L), høj. de Rogg [rgg] 
o' Kirkabister (Br), højderyg. Roggen [rggdn], det højeste 
kystparti i Trebister ness, Soond ved Lerwick, M. de Ruggs 
o' Broch, de Ørarugg [*øyrar-ryggr] (Y n ), klipper, skær. 

On. *røyrr (*hrøyrr), m, stenrøs, stendynge (bevaret i 
sv. »rør«, n; kan eftervises i oldnorsk, sé Rygh, N. G. I, 340). 

— Hertil må henføres navnene på tre klippenøje: »de Nort and 
Sooth Røren« og »de Digna Røren« (Nibon, Nm v ). 

On. sandr, m, sand. — Shetl. sand som fællesnavn. I 
stednavne sand (san), sand [såiyd (sari,)]. Sand (St), bygde- 
navn : *å sandi. de Sanjens [stiens] (Skae, Nm) : *sandarnir. 



144 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Milja [meld] sanda (Isle of Uya, Nm v ): *millum sanda. 
Bekasand (Du), de Sandibroggs f-brogsj (Sa) : *sand-brekkur, 
sé »brekka«. Sandfel fsåiydfelj (Burrafirth, U): *sand-fell. 
Sandnes [sanes] (Vests.), sogn: *sand-nes. Sandwik (U. Wh. 
Du): *sand-vik. Sandsting [sa'nsten] (Vests.), sogn: *sands-J)ing. 
On. setr, n, bosted, opholdssted, og on. sætr, n, sæ- 
ter, sted i udmark eller fjæld, hvor kvæget holdes på græs- 
gang om sommeren. — Shetl. seter i stednavne (gårdnavne, 
bygdenavne) svarer dels til »setr«, dels til »sætr«, men i 
hvert enkelt tilfælde at bestemme, hvilket af disse to ord 
det er, som ligger til grund, lader sig næppe gøre. Hvor et 
personnavn er første led, bliver seter vel i reglen at opfatte 
som »setr«, bosted — hvor husdyrnavne er første led, der- 
imod som »sætr«. I det nordlige Unst forstås seter endnu i 
betydning »sommergræsgang for kvæg i udmarken«. Under- 
tiden forekommer af »sætr« en form uden omlyd i shetlandsk: 
soder som første sammensætningsled (soders-, sodes-), svarende 
til et *»saatr«. — Usammensat forekommer Seter som gård- 
navn flere steder, f. eks. Y h ; Ti; Br; Isle of Noss; NRoe; 
Ai; Sandwick, Du. de Seter o' Ennisfirth (Nm). Nord for 
gårdene »North, Mid og Sooth Garth« imellem Scalloway og 
Grista (Ti) og længere inde i landet ligge gårdene »North, 
Mid og Sooth Seter« (her sandsynl. = »sætr«). Bakkaseter 
(Du): *bakka-setr. Bergfinsseter [bæ ( rfensetdr] , ældre form: 
»Barfensettar« (De): *Bergfinns-setr. Gjoseter (Du): *gjå- 
setr. Hestinseter (Sa) : sandsynl. *»Øysteins-setr« ; sé kap. 
VIII: »Personnavne«. Som oftest afkortes »seter« som an- 
det sammensætningsled til »-ster«: Bjoster (Br). Bragaster, 
Bragister (P St), i dipl. fra 1299 (D. N. I, 1) nævnt »Breka 
sætr«. Bruster (W, nær ved »the Bridge of Walls«): *bniar- 
setr. En »Halfdan a Bruar sætri« nævnes i dipl. fra 1299. 
Hellister (Wd): *hellu-setr. Ruster (Aith, Ai): sandsynl. 
*ho(hå)-setr (jfr. no. »Hoset« N. G. IV). Klodister, »Cloda- 
settar« (Nm). Kollaster (Ai. U v ) og Kulster [ko'lster] (skr. 
»Culster«) (De) : *koll(a)-setr el. *Kol(l)s (Kalfs) -setr (sé 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



145 



kap.VIII). Konister(Y), »Congnesaatther « (1586), »Kuning- 
setter« , synes efter de ældre bevarede former at være et 
*»konungs-sætr« og altså opr. kongsgods. 

Levister [levistdr] , skr . »Livister« (Wh), ældre form »Leva- 
settar« : *Leifs- el. Leifa-setr. Marister (Wh): *mara-sætr (on. 
marr, m, hest). Mørister, »Morasettar« (Wh): *myrar-setr. 
Skarvister (W): *skarfa-setr; »a Skarwasætre« i diplom af 
14. april 1355 (D. N. III); sé »skarv«. Smnister (Nm. De. Ti. 
W. Sandwick, Du), »Swynasetter«. Søster, »Sorsettar« (De). 
Tronaster, Tronister, »Tronasettar« (L): *|)råndar-setr«. Vat- 
ster (Y): *vatn-setr. Voxter [vokstdr] ', »Voxsettar« (De): 
*våg-setr. — »Nwtasæther for nordhan Mawid«: *nauta-sætr 
(nævnt i skiftebrev af 1490 efter junker Hans Sigurdssøn) 
må være det nuværende Neddister [nedistdr] (Hillswick ness, 
Nm), medens Nisseter [nistdr] (Gluss, Nm) må være det i 
skatteregister fra 1600 nævnte »Nestasettar« : *ne5sta setr 
el. sætr. Andet sammensætningsled »-bister« indeholder der- 
imod ikke ordene »setr, sætr«, men er en forkortet form af 
»bolstadr«. 

Flere eksempler haves på en shetlandsk form soder 
(*saatr) af »sætr« med opgivelse af i-omlyden. Bortfald af i-om- 
lyd er et almindeligt fænomen i shetlandsk Norn; sé de i 
»N. Spr.« s. 130, §25 meddelte eksempler. Sode(r)sdal (W): 
*sætrs-dalr. Sodersfel (U n ) : *sætrs-fell. Sodersgjo (Fe) : *sætrs- 
gjå. Sodershul (ved Søster o: Suseter, De): *sætrs-holl. (de 
Loch o') Sotersta (St): *sætr-sta5r. Sodesbig [soddsbig] er et 
gammelt sønavn for gården »de toon o' Seter« (Westafirth, 
Y n ) og tillige navn på en række fiskegrunde, hvortil fiskerne 
have det nævnte »Seter« som det ene landmærke. Sodes- står 
her for Soders-, og Soder og Seter må være det samme navn; 
Sodesbig = *sætrs-byg5 ; »tun o' Seter« =-= *sætrs-tiin. I nogle 
tilfælde kan der ved navne, begyndende med Sodes- (med 
bortfaldet r) være mulighed for forveksling med (genitiv af) 
ordet »sau5r«, får. 

On. sig, n, synken, gliden nedad m. m.; fær. »sig«, n, 

Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1901. IQ 



146 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

nedfart ved line i et fuglebjærg, stejlt bjærgparti ved kysten 
(fuglebjærg), som kun kan befares med line. — Hertil shetl. Sig, 
Siga [sig, siga] som navn på nogle kystpartier, de mukkel and 
de little Siga (Fo). de Siga-for-tgg (Fo). de Sigs [stgs] Burra- 
firth, U). 

On. sjår, sjor, m, sø. — Shetl. sjo, sju [s,o, §u] i om- 
gangssproget i nogle sammensætninger. • Også som første led 
i nogle stednavne, de Sjodelds feodslds] (Fo) gård tæt ved 
stranden: *sjo-deildir. de Sjoklett feoklet] (Bigton, Ireland, 
Du), klippe i søen tæt ved land: *sjo-klettr. Da eng. »ch« 
i shetl. dialekt udtales lig eng. »sh«, opfattes navnet som 
»chocolate« , i hvilken anledning et sagn er opstået om et 
skib, ladet med chokolade, som skulde være strandet på 
dette sted og på denne måde have givet anledning til navnet. 

On. skagi, m, fremstikkende landodde. — de Skag, 

1) nordlig pynt på øen »Isle of West Burrafirth« (Ai), 

2) pynt vest for Hoxter (Sa). Skegi [sftegi] (Haroldswick, 
U n ), landodde. Angliseret form: »Skaw« (U n . Wh n ), land- 
odde, gårdnavn. 

On. sk ål i, m, stue, hus. — Som gårdnavne: Skola (Y n . 
W), Skolla [skola] (U b ), Skollan (Du): *i skålanum el. i skå- 
lum, Longaskol [lorigaskøl] (Twatt, Ai), Longaskwola [låriga- 
swpla, -swdla] (C): *langi skåli. — Skqlawik (W): *skåla- 
vik. — Som bygdenavn Skallowa, skr. »Scalloway« (M): *skåla- 
vågr. — Sé nærmere kap. III. 

On. skal li, m, pande, hovedskal; i stednavne om en 
tør eller stenet forhøjning. — I den sidstnævnte betydning 
forekommer ordet også i shetlandske stednavne, de Skallis 
[skfyis] (Taft, Ai). de Skadladelds (Fo): *skalla-deildir. de 
Skallibrekk [skahbrcek] (Brough, Br): *skalla-brekka. de 
Skalla [skåja] -knowe (Y n ). de Skalli [skfyi] -hills (W). 

On. s kar 5, n, skår, kløft. — Shetl. skord alm. både 
som fællesnavn og stednavn i betydning »fordybning i en 
højderyg (fjældryg) el. mellem to fjældtoppe«. Som første 
sammensætningsled undertiden skar-, skor-, de Skord o' Skallowa 
(Ti): *skålavågs-skard. Mannaskord (Nm n ): *manna-skar5, 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 147 

sandsynl. betegnende alfarvej; navnet opfattes nu som »Man 

o' Skord« og findes på generalstabskortet skrevet »Man o' 

Scord«. Vatnaskord (C v ): *vatna-skarft. de Skarhwols [skar- 

hwd'ls] (L), enden af fjældet »de Kame«: *skar5-hals. de 

Skorkløv [skorkløv] (C): *skar5-klauf. 

No. »skarv«, n, nøgen stengrund, nøgen klippe; forveksles 
som første led i stednavne let med fuglenavnet »skarfr«. — de 
Skarf (Eshaness, Nm v ), gårdnavn. de Skarvs (Hjoganes, Y), 
klippepynt. Skarvister (W): *skarfa-setr, sé s. 145. 

On. skei5, n, bane til kapløb eller kapridning, m. m. 
— Hertil gårdnavnet Ske, skr. »Skae« (Roe, Nm. U b ) [s%e]. 

On. sker, n, opstående klippe; skær, søklippe. — Shetl. 
skerri [skært] alm. både som fællesnavn og i stednavne i be- 
tydning »skær«; som første led i stednavne oftere i den op- 
rindelige form sker [sker, sker, s%er,slcær]. — de Skerris = de 
Utskerris, nogle øer øst for Whalsay : *iit-sker. Brorien skerri 
(Y s ): *bræ5ranna sker (»brødreskæret«). Skiptaskerri (Fe v ) ; 
on. skipti, n, skifte, deling; Skipta- betegner her »grænseskel«. 
Skerberg [skerbsr] (West Cliffs, C): *sker-berg. Skerhelja 
[skerhel'aj (Y n ), flad strandklippe, som stikker ud i søen: 
*sker-hella (no. »skjerhella« , flad sten med skarpe kanter). 
Sker hwessa [sfyer hwæssa] (Haroldswick, U n ): *sker hvassa. 
de Skersunds [skærsonds, skæ'rsdns] (Sa): *sker-sund. Milja 
Skera [mtja sfyera] (U e ): *millum skerja. 

On. *skerpa (no. »skjerpa«), f, skarphed, hårdhed; adj. 
»skarpr« , hård, skrumpen, tør m. m. — Ordet forekommer i 
shetlandske stednavne, hvor det betegner hård og tør jordbund. 
Skerpo [skæ'rpo] (Klugen, U), gårdnavn: *i skerpu. Skerpigert 
[sktérpigert] (Fe), gårdnavn, Skarpigert (Soond ved Lerwick, 
M), stykke indmark: *skerpu-garor. Skerpanes [skæ'rpanes] 
(Sandwick, Du): *skerpu-nes. Jfr. Hul(-m) skarp a under »holl«. 
Oftere i navne på agerruder, hvorom nærmere i kap. V. 

On. skjå, no. »skjaa«, f, skur, tørringshus. — Shetl. 
skjo særlig om en stenhytte til vindtørring af kød og fisk; 
alm. som fællesnavn. — Arnaskjo (U w ): *Arna-skjå. de 
Skjolands (Hagrister, Nm): *skjå-lgnd. 

On. skjpjdr — sé kap. V (navne på jordstykker). 

10* 



148 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. skor, f, indsnit, fure; revne i fjældvæg. No. »skor«, 
f, afsats i fjældside (fær. »skor«, f, græsgroet afsats). — I samme 
betydning som fær. »skor« findes »de Skord« 1 (West Cliffs, G), 
de Oviskor (Br), og mulig flere navne. »Skor« forveksles let 
med »skarå« i shetlandske stednavne, men er ellers langt sjæld- 
nere end dette. 

On. skrida, f, skred. — Shetl. skri, skre, skrø i nogle 
stednavne i betydning »fjældskred« eller som navn på fjælde, 
højder, hvor sådanne skred have fundet sted. de Skrien o' de 
Blien (Y n ) 2 : *skrioan. Skrefel (U. Quarf, SShetl.): *skriåu-fell. 
de run Skrø (Fo). Litlaskrø og Sturaskrø (Sandwick v , Du): 
*litla, stora skrida. 

[On. skuggi, m, skygge; i stednavne betegnende skygge- 
fuld beliggenhed. — Skuggabrekk [skogabræk] (Wh): *skugga- 
brekka. Skuggadql, Skuggidal [skoga-, skogi-J (U n ), skyggefuld 
dal: *skugga-dalr.] 

On. skiiti, m, ludende fjæld, bjærgvæg, som hælder ud 
over en hule. — de Skuda (Br. Fedeland, NRoe). Skutaberri 
(Snaraness, Sa ): *skiita-berg. Skudasund (Uyasound, U s ): 
*skiita-sund. 

No. »slade«, m, svag skråning; »sladberg«, svagt hældende 
nøgen bjærgflade. — Shetl. slider, sleder, sloder, sluder (med 
radikalt r) findes i nogle stednavne langs kysten i samme be- 
tydning som »sladberg« , med hvis første led de shetlandske 
former må være beslægtede. Slid(e)ra [slidra, slidwa] (Sa, på 
flere steder, de Slederins [sleddrins, shddrens] (Sa). de Slide- 
reks [sledørdks] (N). de Sloder, Sluder (Skaw, U n ). de Slode- 
rins, Sluderins (i »de Nien«, Ai). I det nordlige Unst er ordet 
sloder, sluder fællesnavn og betegner en svagt hældende klippe, 
hvis yderste ud i søen stikkende del står under vand. 

No. »slage«? (»slaagaa«), sv. slaga, shetl. slag og slog, 
(fugtig) jordfordybning. — de Slaga (De ), de Slagen (Tresta, 
Ai. Twatt, Ai), små dalsænkninger med bække, de Slog (Fo), 
gårdnavn. de Kreg o' Slog [sloy] (Ireland, Sandwick, Du), de 
Slogins (U w ). Formerne med o kunne dog lige så vel høre til 
no. »sloka«, f, lang fordybning, rendeagtig hulning. 

Til det nysnævnte »sloka« hører Sloka [sloka], de Vedek 
o' S. (Hoswick, Du), sé »veit(a)«. 



1 d her uregelmæssigt, måske påvirkning fra det mere al- 
mindelige skord = skard. 

2 Med Blien sammenhold fær. »Blæing« [bleing] (Sumbø, 
Suderø) som benævnelse på et stykke udmark. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 149 

On. slétta, f, slette, sletteland. — Shetl. sletta , slett 
[slst(a) , slæt(a)] og sklett fsklet- , sklæt-J i stednavne. Sletta, 
de bight o' S. (Katanes, L). de Sletten eller Skietten (Skaw, 
U n ): *sléttan. Skietten (Haroldswick, U n ). de Skiettens (Esha- 
ness, Nm v ): *slétturnar. de Skletti-åeWins (Gunnister, Br), 
agerland. 

On. smuga, *smoga, f, trang åbning, smuthul. No. 
»smog«, n, »smoga«, f, også = smal gang eller vej. — I den 
sidste betydning findes shetl. smoga [smoga, smoga] (Fe) som 
fællesnavn: vej mellem to gærder. I stednavne har smoga, 
smog, smog, (smjog) snart den ene, snart den anden af de 
nævnte betydninger. I navne på jordstykker, agerruder er 
det vel betydningen »gang, vej«, som ligger til grund, de 
Smog (Head o' Klett, Wh), strandkløft (gjå). de Smogs (C), 
smuthuller, de Smogas (Grimster, Quarf), agerruder, de 
Smogins [smogms] (Y n ), stykke indmark. de Durasmogins 
[-smogms] (Gloup, Y n ), vej ad hvilken får drives: *dura- 
smogurnar. de Kattismjogs (C), småkløfter (opr. tilholdssted 
for vilde katte): *katta-smogur. de Pettasmog [petasmog, 
peti-J (Burrafirth, U): *Pétta-smoga (»Piktesmøgen«) — sé 
nærmere kap. XI, overgangen til afsnit C (Keltiske sted- 
navne). 

On. snælda, f, tén, håndtén. — Dette ord forekommer 
undertiden i shetlandske stednavne som betegnelse for høje og 
slanke, frit stående klipper, spec. søklipper (stakks). de Snoida 
[snålda] (Papa St); formen snoida forudsætter et *»snaalda« 
med bortfalden i-omlyd. de Snoldis [snojdis] (Hillswick ness, 
Nm). Også eng. »spindle« (håndtén) forekommer nogle gange 
som navn på sådanne klipper (»de Spindle«, Hillswick ness) og 
er sandsynl. indkommet i steden for et ældre *snolda på et 
tidspunkt, da det engelske ord »spindle« var ved at fortrænge 
det gamle norrøne ord som fællesnavn. 

On. sngs, f, fjældknat, fremstikkende del af et fjæld. — 
de Snøs (Nm T ) — kunde også udgå fra »knauss« (s. 68). 

On. speld — sé kap. V (navne på jordstykker). 

On. spordr, m, hale. — de Spord [spord] o' Onjer-holm 
[orydrdm], lav klippepynt. de Hellaspor [h^aspgr] (Nm v ), flad 
klippepynt: *hellu-sporår. 



150 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

On. spgng — sé kap. V (navne på jordstykker). 

On. sta5r, m, sted; bosted. Som sidste led i gård- 
navne alm. i pluralis : staåir. — Shetl. sta [sta, stej som an- 
det led i gård- og bygdenavne. I sammenligning med nav- 
nene på -seter (-ster) ere ellers de på -sta i mindretal. Dog 
er, som det vil fremgå af de sidst i rækken anførte eksem- 
pler, -ster undertiden ikke oprindeligt, men trådt i stedet for 
et ældre -sta. — Asta (Ti). Ballista [bdl%sta, ældre form: 
bå}iste] (U b ): BollastaSir (nævnt i Magnus den helliges saga 
som liggende på Unst). Basta (Y b ): mulig *Bessa-sta5ir; 
jfr. »Bessigarth« (Ti). Busta (Sa), sé »bolsta5r«. Bøsta [bø- 
sta, ældre form: bøstej (De), sé »bær«. Grimista (ved Ler- 
wick, M): *Grims-sta5ir. Grista (Ti), sandsynl. on. »gri5a- 
sta5r«, fredhelligt sted (ligger tæt ved indsøen »de Loch o' 
Tingwall« med den holm, hvor dommerne havde deres sæde 
under tingforhandlingerne i oldtiden). Gunnista [goryiste] (Br) : 
♦Gunnars- eller *Gunnhildar-sta5ir. Kager sta (Whiteness, 
M); jfr. Hagrister (Nm) under »setr«. Hover sta [hovdrste] 
(Br), sandsynl.: *Hafrs-sta5ir. Kalsta, ældre: »Kaldsta« 
(Roe, Nm): *kald-sta5ir. Klusta [kluste, klustaj (Ai), lig- 
gende på et mellem to bugter fremspringende næs, bred odde: 
*klo-sta5ir? (on. klo, f, klo, betegner også overført: frem- 
springende næs eller odde; sé Rygh, N. G., Indledning, s. 29). 
Oddsta [odsta , -stej (Fe): *Odds-sta5ir. Ongersta [origdrste] 
(Haroldswick, U n ). Pundsta (C): *pund-sta5ir (sé »pund« i 
afsnit C). Ringasta [rii%aste, -sta] (Du): *Hrings-sta9ir? Skatsta 
(De), i skattefortegnelse af 1600 nævnt »Scattesta«. Sotersta 
(St), sé »setr, sætr«. Tresta (Ai. Fe); ældre form: »Trusta« 
[Balfour]. Ulsta(Y s ): *tflfssta5ir? sé kap. VIII: »Personnavne«. 

Skønt -ster alm. er en afkortning af seter, går det 
i flere tilfælde tilbage til et »sta5r (staQir)«. Således er 
-bister en sammentrækning af »bolstaftr« (sé dette). »Kirke- 
bostad, Kirckebusted« (1586) ere ældre former af det nuvæ- 
rende Kirkabister. I ældre dokumenter nævnes efter Munch: 
»Skeldesta, Skellesta« i Nesting, hvilket må være det nuvæ- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 151 

rende Skellister; ang. første led sé kap. VIII (Personnavne). 
Endvidere nævnes »Brindista« (Gulberwick), »Elvista« (W), 
»Flamesta« (N), »Kebusta« (Ti), de nuværende: Brinnister, 
Elvister, Flamaster el. Flamister, Kebister (Flamesta og Skelde- 
sta i skattefortegnelse fra 1600). 

Usammensat forekommer »stadr« en enkelt gang: de Sta 
(Wh), navn på en klippehøj. Sml. anvendelsen af »staår« i 
norske stednavne om fremspring i jordsmonnet (N. G., Indled- 
ning). I gårdnavnene Stabister (Ti), Stobister (Wh), kan første 
led være enten »staår« eller »stafr«. 

On. stafr, m, stav, stok. 1 Norge som fjældnavn og 
navn på langt fremstikkende halvøer og næs. — Anvendt på 
den sidste måde forekommer ordet også i nogle shetlandske 
stednavne. Stavernes (N): *stafa-nes; jfr. no. Stavenes, Stavnes. 
Stgvsgjo (Nm v . Y n ): *stafs-gjå. Stqvspund (Fe). 

On. stakkr, m, stak, stabel. Ordet forekommer i 
Norge som fjældnavn. Fær. stakknr, m, høj klippe i søen. 
— Shetl. stakk, høj klippe i søen, alm. som fællesnavn og 
tillige i stednavne, navnlig som andet sammensætningsled. — 
Stakhen gro (Norwick, U n ): *stakkrinn gråi. Stakken groiti 
[groiU] (Norwick, U n ), høj søklippe, som ved en lav klippe- 
hals er forbundet med det faste land: *stakkrinn i grjoti? 
Ang. »grjot« i betydning »klippehals« i nogle shetlandske 
stednavne sé »grjot« s. 100. Stakken sjukka [%oka] (ud for 
l'onga,TJ v ): *stakkrinn J)ykkvi el. jjjukkvi, »den tykke klippe«. 
Milja stakki [md]a stakl] (Trebister ness, Soond ved Lerwick, 
M) : *millum stakka. — Blostakk (Hillswick ness, Nm v ) : blå- 
stakkr. Grostakk (flere steder): *grå-stakkr. Gronastakk (Esha- 
ness, Nm v ), Gronistakk (St), søklipper med græsgroet top: 
*græni stakkr. Hustak (N) : *ho(hå)-stakkr ; ang. hu = hg jfr. 
Kuf el (Hof el) under »fell«. Kwitastakk (Nibon, NnT. Esha- 
ness, Nm v ) : *hviti stakkr. de Ramnastakks (Fedeland, NRoe) : 
*(h)rafna-stakkar. 

Også i betydning »spids fjældtop« forekommer »stakkr« 
en enkelt gang på Shetland; således: Stakkaberg (Fe): 
*stakk(a)-berg. 

On. s tap i, m, højt og stejlt fjæld, især af kegleform 



152 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(Fritzner). Fær. stapi, m, enligt stående klippe. — stab, stab, 
stap i shetlandske stednavne betegner en frit stående klippe 
el. høj, oftest søklippe. Staba (Burrafirth, U). de Stab 
[stab] (Fo v . Roe v , Nm), søklipper. de Stabins (Egilsay, 
Nm v ), søklipper: *staparnir. de Gamlastaps (Y n ), høj: *ggmlu 
stapar. Stabanes (MRoe), Stapnes (W): *stapa-nes; jfr. »de 
Knappis o' Stabanes« ander »knappr«. 

On. staup, n, fordybning; kar. No. »staup« bl. a. = hul 
i en vej; staupa« , f, dybt spor. — Hertil: »de Støbins« (Nor- 
wick, U n ), en af kvæg optrampet vej. 

On. staurr, m, »stør«, stang, pæl. I Norge bl. a. som 
fjældnavn. — Hertil: »de Stør« (Fladabister, C), søklippe. 

On. steinn, m, sten. — Shetl sten i stednavne har i 
reglen betydningen »klippe, stor jordfast sten«, undertiden: »sø- 
klippe« (synonymt med »stakkr« og »stapi«). — de bodlet [bodht] 
Sten (Fo): *boU6tti steinn (on. bgllottr, adj., rund). Brattasten 
(Sa ) : *bratti steinn. Grosten (på mange steder) : *grå-steinn ; 
de klipper (landklipper), som føre dette navn, anses allevegne 
for at være bolig for huldrefolk. Hwidasten (Virdafel, U b ): *hviti 
steinn. Sturasten (Soond ved Lerwick, M): *stori steinn. de 
Stendelds [stendelds] (Mel, G): *stein-deildir. de Stenaveljen 
[■velan] (G), stykke mark, som støder op til en stor jordfast 
klippe: *stein-vgllrinn. — Milja Stena [m%la stena, styena] (Gerr- 
wick, U n ): *millum steina. 

On. stétt, f, spor, trin, stene lagte til at træde på. No. 
stett, f, lille trappe. — stett i shetlandske stednavne betegner en 
brat sti med små afsatser i en stejl bjærgvæg (i Y n som fælles- 
navn: de stett o' de gjo [gjå]). — de Stettins o' Grøtin (Fe): 
*stéttirnar. Listett (Sa): *(h)li'6-stétt. de Stgrastett (ved Fogri- 
garth, Ai). de Stringastetts el. Stringerstetts [stnna- , strirpr-] 
(Fe ). 

On. stifla, f, dæmning. — stivla [sttvlaj i shetlandske 
stednavne betegner sådanne steder, hvor der i gammel tid har 
været opdæmmet for vand, spec. vandmølledæmninger. Stivla 
(Woodwick, U v ), de Stivla (Fe°). de Stivla o' itør-water (Roe, 
Nm). Stivler (Y m ), gårdnavn: *stiflur, plur. Vatstivla (Y h ), sted 
hvor vandet i indsøen » Vendr(a)-w åler« løber ud i en å: *vatn- 
stifla. de Stivlateg (Fe f ): *stiflu-teigr. 

On. stigr el. stigr, m, sti (fodsti, vej). — de ill Stig 
(Tresta, Fe), strandkløft (gjå) med en brat sti. de burn o' de 
Stig [stiy] (West Cliffs, mellem Quarf og G). Dalstigi f-shgij 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



153 



(Br). Dilkastig [di'lkasteg] el. Dilkasti (West Cliffs, G) : *dilka- 
stigr; on. dilkr, m, dielam. 

On. stilli, n, indhegning, indelukke. — Still [stil] (U s . 
Fe), gårdnavn. de Stilli [stili] o' Nibon (Nm v ), stykke indmark. 

On. stofa, f, stue, hus.— Som gårdnavn: »Ha' [hall] 
o' Stova« (Du), Stov (Hoswick, Du. Gård, C. Haroldswick, 
U n ). Sé nærmere kap. III. 

On. stokkr, m, stok. I Norge undertiden som fjældnavn. 
— Hertil : (de) Stokken [stokdn] , de hill o' Stokken (N), navn på 
en høj. 

On. stoll, m, stol. — Hertil nogle navne på strandklipper, 
hvorfra der drives fiskeri med medestang de Støl o' Grimster 
(Y n ), o' Oganes, o' de Tins (U w ). de Nort and Sooth Stol 
(Isle of Stennes, Eshaness, Nm v ). de Stuts, plur. (Sa°). — Stol, 
stut ere ældre former, støl derimod nyere (ang. shetl. ø = eng. 
»do« sé foran s. 139 under »pollr«). 

On. strengr, m, streng, strimmel. — Shetl string [stririJ 
alm. i navne på agerstrimler, agerruder; i formen tillempet efter 
eng. »string«. — de String, Strings (Br. Koobel, Scousburgh, 
Du. Skelberry, L. Firth, De. Hagrister, Nm. Tangwick, Esha- 
ness, Nm v . WSw, Y). 

On. stræti, n, vej. — Shetl. stred i nogle navne på jord- 
stykker, agerruder (forklaringen bliver den samme som ved smog, 
smog; sé »smuga«). de Streds (Hagrister, Nm), de Streds o' 
Brekken (Y n ). — En form strodi uden omlyd findes i omgangs- 
sproget (NØ) i betydning »vej mellem to gærder«. 

On. strpnd, f, strand. — Strand (Ti. Fe), gårdnavn. 
de Strandadelds [stråiyadelds] (Taft, Ai): *strandar-deildir. 
de Strandategs [stranategs] (Fo): *strandar-teigar. 

On. stubbr, stubbi, m, stub, stump. — Stubbateng 
[stobatæri] (Snaranes, Sa), pynt ved foden af en firkantet, af- 
stumpet høj: *stubba-tangi. Højen kaldes nu Sobel [*sano-bol], 
men det oprindelige navn synes at have været »stubbi«. 

On. stufr, m, stump. — Hertil shetl. stu, (stug) som navn 
på afstumpede pynter, forbjærge eller landtunger, undertiden 
også på høje af afstumpet udseende. Nort and Sooth Stu (Esha- 
ness, Nm v ). de Stus, plur. (Valler, G), pynt. de Stus o' Grev- 
land (Y h ), næs, landodde. de Stug o' Fedeland (NRoe, pynt. 
de Stu (Symbister, Wh), høj. Formen stug bliver vel i lighed 
med tug af *tu-ek = tu (on. |)ufa) at forklare som et *stu-ek; 
■ek: diminutivendelse (sko. -ack, -ick, -ock). 

On. *stulpi = stolpi, m, stolpe, søjle. — Hertil bliver 



154 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

at henføre: de Stulp [stu'lp] (Y n ), høj klippe i søen (stakk). 
de Stulps [stu'lps] (West Cliffs, mellem Quarf og C), lodret 
stykke bjærg væg ud imod søen; indover fra »de Stulps« er en 
dal, kaldet Stulpadal [stuHpadalJ : *stulpa-dalr. 

No. »stup«, n, stejl brink eller klippe; on. stupa, v., stå i 
vejret. — Hertil sandsynl. : »de Stupek [stupdk] (Fe), navn på 
en lille høj. 

On. sto5ull, m, malkeplads for kvæg. — de (mukkel, 
easter, waster) Stødet (Huston, Haroldswick, U n ), stykker af 
indmarken. — Mere alm. med bortfaldet »5«: de Støl o' 
Geratun (Haroldswick, U n ). de Støls (Uya, Nm v . Skelberry, 
L. Y m ). de Stjol (Fo), nu gårdnavn. Braknastøl (U h ), sé 
»brekka«. de Walstøls o' Refirth (Y m ), sandsynl.: *vall- 
stg5ull. 

On. stgng, f, stang. I Norge findes »Stang« som navn 
på halvøer og øer og alm. som næsnavn i sammensætningen 
»Stangnes«. — Fra Shetland haves: 8tonger-ho\m [stårigdrom] 
som navn på en holm ud for Nesting : *stangar-holmr, og Stonga- 
nes [stoqganes] = de ness o' Gullivoe, Y n : *stang-nes. 

On. siila, f, søjle, støtte, stolpe. — Hertil: de Sulek, 
spidsen af »de ness o' Gossabrough« (Y s " e ), de Sulek (NRoe), 
skærklippe. Sula stakk (Y n ), søklippe, kan enten komme af det 
her nævnte »sula« eller af fuglenavnet »sula« (havsule). 

On. sund, n, sund. — Shetl. sund [sund, sondj, alm. 
både som fællesnavn og i stednavne (sundnavne). Hulmsund 
[hulsund, hulsoryd] , sé »holmr«. de Sunds [sonds] (Fo). Sunde- 
bakk = de Sundi-b&nks (Ti, ved Sundet mellem Trondra og 
M): *sund-bakki. — Sund [sondj (øver og neder), gammel 
bygd syd for Lerwick (M), liggende noget afsides ved ind- 
løbet til »Bressay Sound« : *i (el. å) sundi. 

En 1-afledning af »sund« forekommer i navnet »de Sundet 
[soryddlj o' de Loch« , en snæver arm af indsøen »de Loch o' 
Cliff« (U). 

On. svao, no. »svad«,n,bar klippegrund.— ^a(Fo). Swe(\J). 

No. »svarv« , m, bue, halvcirkel, bugt. — de Swarf (Y s ), 
den inderste del af Burravoe bugten; Nort' og Sooth Swarf 
(Mousa), to små bugter. Navnet kunde også udgå fra ordet 
»hvarf« (sé s. 114); j'fr. on. »vikhvarf«, lille bugt. 

On. sær, m, sø. — Sebrekk (Stenness, Nm T ): *sæ-brekka. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 155 

Seheljer [sekster] (Sound ved Lerwick, M): *sæ-hellir. Sja- 
klett [§aklæt] (søklippe mellem Wetherholm og Lunnasting): 
*sæ-klettr; jfr. Sjoklett s. 146. de Sjaversten feavsrsten] (Uya, 
Nm v ), søklippe : *sæfar-steinn. Jfr. »sjår, sjor«, s. 146. Formen 
sja- må udgå fra on. »sæ-«, da on. »sjå-« vilde give shetl. sjo-. 
Sjaskerri [§a-] kan være enten *sæ-sker el. måske snarere 
*sei5a-sker (af fiskenavnet »sei5r«, m, sej). Med hensyn til 
lydudviklingen e <Cja (se < s,g) sé artiklen »hei5r« s. 104. 

On. *søyla (no. søyla, fær. *soyla), f, søle, dynd. — Hertil 
sandsynl.: '»de Søladelds« feøladelds] (Brough, Br) : *søylu-deildir, 
sé » deild « . 

On. tå, f, tå. — Shetl. to og tæ, te (lavskotsk »tae« — eng. 
»toe«, tå) som navn på små lave pynter eller landtunger, un- 
dertiden også betegnende en opstående klippe. — de øter and 
inner To (Haroldswick , U n ), lave pynter, de Tæ o' de Siede- 
rins (Sa), pynt, »medeklippe«, de To (Swinanes, U), opstående 
klippe, også kaldet »de Kokk«. 

On. tå. n, vej eller plads; gsv. »ta« og »tæ« (Rydqvist 
2, 135); sv. diall. »tå (tå, te)«, indgærdet vej eller jord- 
stykke (Rietz770); da. diall. »for-te« = fortaag (hvoraf »for- 
tov«) — jfr. no. »taag«, »taie«, kvægfold, omgærdet rum. — 
Hertil må vel henføres navnet »de Tæ« (U w ), højt liggende 
sted i udmarken (ovenfor Kollaster ved foden af dalen »de 
GU o' Skord« i fj ældet Valafel); stedet, som er af rund form, 
kan ses at have været opdyrket i gammel tid, og der er lev- 
ninger af et ringformet gærde, kaldet »de Tæ-dyke«, som har 
omsluttet stedet. 

On. tangi, m, landtunge, odde. — Shetl. teng [ten, tæq] 
alm. som fællesnavn og som sidste led i navne på landtunger; 
usammensat og som sidste led i navne også alm. tongi (tjongi), 
tonga, tong [tårigi, t(j)origi, -ga, tåfi, toq], men kan i disse for- 
mer undertiden være vanskeligt at skelne fra »tunga« (sé 
dette). Dog kan »tunga« ikke med sikkerhed påvises i shet- 
landske navne på landtunger. — de Tongi o' de Krossmels 
(Fe), de narrow and de bred Tongi (Fo). Tjongi longi 
(Unyafirth, Ai): *tangi(nn) langi. Babergstonga , sé »bo5i«. 
Fiskateng (U w ), de Fiskiteng (Papa St.) og Fiskatong (Wh°), 



156 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

» medeklipper « : *fiska-tangi. Fløtong (U") og Fløatong (U°, 
nær Mooness); med hensyn til første led jfr. no. »fløda«, f, 
skær som overskylles af søen i flodtid. Gronateng (Snara- 
ness, Sa. W) og Grønitong (NRoe): *græni tangi. Hestateng 
(East Burrafirth, Ai) og Hestitong (Mousa): *hesta-tangi. 
Longatonga (U°, nær Mooness. Fe v . Koppister, Y s ): *langi 
tangi; jfr. ovf. Tjongi longi. Easter and wester Nestonga 
(WSw, Y): *nes-tangi. Nustateng [nostatæn] (Y b ): *nausta- 
tangi. Skarvatong (Quarf , SShetl. Fo) og Skarvateng (East 
Burrafirth, Ai); første led kan indeholde enten no. »skarv«, 
nøgen stengrund, eller fuglenavnet »skarfr«, m, ålekrage. 

On. teigr, m, afdelt stykke opdyrket jord, stykke ager. 
— Shetl. teg (tjeg), teg [Ug], tjeg [feg] , undertiden dek [dekj 
(og da forvekslet med sko. »dyke«, som har samme udtale), 
alm. som andet led i navne på agerruder. — Tegen (De), 
bygdenavn: *å teigum. Tegena grona [gro7i,a] (Kolbenstaft, 
Fe): *teigarnir grunnu el. grænu. de Bentjegs [ben'fegs'J 
(Sooth Noonsbrough, Ai), sandsynl. : *beinu teigar (on. beinn, 
adj., lige, retløbende). de Butegs (PapaSt.): *bu-teigar. de 
Buger (d) stegs , sé »bu (biigar5r)«. G or te g , sé »gar5r«. de 
Jøltegs (de Biggins , Papa St.), stykke land, hvor man fra 
gammel tid af har spillet fodbold ved juletid: *jola-teigar. 
de Krossteg(s) [krps,teg(s)J (Snaravoe, U v . Tresta, Fe): *kross- 
teigar. de Lappideks for *Lappitegs (Sooth Voxter, C), de 
Mognestegs [månndstegs] (Fo) : *Magnusar-teigar. de Mørategs, 
Møradeks (Stove, Hoswick, Du): *myrar-teigar. »Robbi's« teg 
(Sulem, Nm), de Skindrategs (Sulem, Nm): *skinnara-teigar 
(on. skinnari, m, garver), de Taritegs (Lunnister, Nm) : *{>ara- 
teigar (agerland, gødet med søtang, on. J)ari). de Tunteg(s) 
(Y m . Y h . Fe f ): *tun-teigar. Vies teg (Ruster, Fe v ): *6lafs 
teigr. de Vatjeg [-$eg] (Quarf , SShetl.): *va9-teigr. 

Stutteg, Stotteg (Stuttegs, Stottegs) er en så almindelig fore- 
kommende sammensætning, at en optælling af lokaliteter, 
hvor navnet findes, i dette tilfælde vilde være unødvendig. 
De forskellige udtaleformer ere: stoteg, stoteg, stp^eg, stoiteg. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 157 

Da der i flere tilfælde foreligger oplysning om, at de således 

nævnte agerruder ere korte i sammenligning med de øvrige, 

bliver en afledning *»stutt-teigr« (on. stuttr, adj., kort) den 

sandsynligste \ 

Sjældnere findes »teigr« som første led, f. eks. Tegena- 

vall [te* gdnavaj'] (Y m ): *teiganna-vgllr. Samme navn er »de 

Tegnivaldjes« [Ugmvåjdgds] , plur. (Kirkabister, N). 

On. teinn, m, tén, stang, synes at være indeholdt som 
andet led i nogle få navne på agerstrimler, som: de Hulnaten 
(Fe f ): ?*holanna-teinn. de Lanjesten [Lavasten] (Fe f ). de Selva- 
tens [svi" vatens'] (Semblister, St); første led sandsynl. et person- 
navn (Sølvi; jfr. fær. Solvi. FA. I, 449, 1). 

On. tindr, m, spids, takke; tinde, fjældtop. — (de Nos 
o') de Tind [t e ind, Und] (Fe ), pynt, som ender i en højt 
opstående spids, de Head o' de Tind [Und] (FI). de Tinds 
ftHns] (U), skarpe spidse skær. 

On. t j g r n , f, lille indsø. — Shetl. sjøn (sjon) [s,øn, -spn (s,pn)] 
som fællesnavn og i navne på små indsøer, vandpytter eller 
sumpe (tidligere indsøer). I omgangssproget bruges også for- 
merne sjen, sjin feen, s,m], betydende dels a) en lille indsø, 
dels og mere alm. : b) en sump. På vestsiden af Shetland 
findes ordet i formen sjødn (sjodn) feødn (s,odn)]. — Lumisjøn, 
-sjon [-spri] (WSw, Y. Lunna ness, L. St): måske *»16ma- 
tjorn«, af fuglenavnet »lomr« (lom). — de Smosjøns [smo- 
spns] (N): *små-tjarnir. de Swartasjøns f-s,øns, -spns] (WSw, Y): 
*svortu-tjarnir. Almindeligt er ordet »nykr«, nøk, som første 
sammensætningsled til »tjorn«: Njogersjøn [tyogdr%øn] og -sjon 
[-s,on] (Nm, på to steder), Njugersjen [nyugdrs^en] (C), Njogel- 
sjon fyogdls,pn] (Papa St.) : *nykar-tjgrn. — de Sjødn [§ødn] 
o' Grisitu (W). — Eder sjen (Fo), sé kap. VII (æ5r). 

On. to, f, grønning, græsplet, indeholdes sandsynligvis i 
navnet Tona grona [grgna] (jordstykke i Soond ved Lerwick, 



1 Det til »stuttr« svarende adjektiv »skammr« (kort) fore- 
kommer også i nogle navne, f. eks. Skammidel (Sa): *skammi- 
dalr, Skammagert (Wh) : *skammi-garår. 



158 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

M): *toin græna (tona grænu)? Dog er her, som i flere andre 
tilfælde, forveksling med »|)ufa« mulig. 

On. torf, n, tørv, indeholdes sandsynl. i næsnavnet Tor- 
nes [tornes] (Hillswick ness, Nm v ). Derimod er første led i 
fjeldnavnet Torrifel [tgrtfel] (Fe) snarest on. »torfa«, f, grøn- 
svær, da navnet i en gammel fortegnelse over øen Fetlars ud- 
marksgrænseskel findes skrevet »Turvafield«. 

On. tru mb a, f, hult rør; trompet. — Hermed bliver 
vel at sætte i forbindelse shetl. trumba [tromba], mere alm.: 
tromba [tromba, tromba], der oftere forekommer som stednavn 
i navne på strandklipper, pynter, landtunger. Tromba [tromba] 
(Hillswick ness, Nm T . Uya, Nm v . Fedeland, NRoe. Otters- 
wick, Y ). de Trombas [trombas] (Fladabister, C), to pyn- 
ter, de point o' de Tromba [tromba] (Hoswick, Du), de 
Trumba [tromba] o' Grisskerri (Ness of Ireland, Sw v , Du) 
= de Holm o' Grisskerri. de Trombi [trgmbi] el. de Trum- 
mek [tromok] o' de holm o' Tressaness (Fe), de Trombek 
[trgmbdk], sønavn for en pynt, ellers kaldet »de Nev* (sé 
s. 136), på nordsiden af Swinaness (mellem Baltasound og 
Haroldswick, U). Da der i al fald ved nogle af disse steder 
findes klippehuler og hersker stærkt brændingsdrøn, har mulig 
den hule lyd spillet en rolle ved navnenes tilblivelse. Denne 
forklaring strækker dog ikke altid til. Ang. mulig ind- 
flydelse fra keltisk — kymrisk (valisisk) trum, landryg — 
sé afsnit C. 

On. topt og tupt, f, tomt, grund. I shetlandske sted- 
navne i formerne topt (sjælden tupt), taft (toft), (top, tap). — 
Toft [taft] (Y n ), Taft (Fe f ), gårdnavne, de Tafts (Fe, på 
flere steder. Br). Toften [tåftm] (Fe), gårdnavn: *i toptum. 
de Toptins [tgptens] (Papa St.), de Taftens (U w . Fe f ): *topt- 
irnar. de Brusatop(t)s [brusatdp(t)s , brøsa-] (C): *Brusa- 
toptir (første led kan være enten det gamle nordiske mands- 
navn »Briisi« eller sko. »Bruce«). Kolbenstaft (Fe): *Kolbeins- 
topt. Udelstaf t, Walsta (De), sé »65al« s. 137. Toptebi, sé 
»bær«. Toptifel [tdptefel] (Wh): *topta-fell. de Toptigerts 
[tdptdgerts] (Firth, De), gårdnavn: *topta-gar5ar. de Topte- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



159 



lands [tdptdlands] (Shannerwick, Du): *topta-lpnd. de Tupta- 
tegs [topta-] (Huland, U): *tupta-teigar. Taftitun (FI): 
*topta-tun. 

de tafts o' a hoose (U) = tomt, ruiner af et hus. 

On. tun, n, indhegnet jordstykke, gårdsplads. — Shetl. 
tun (tun) som fællesnavn: det til et hus hørende opdyr- 
kede stykke jord. — de øver and neder Tun (Gord i Levenwick, 
Du), Easter-, Mid- og Wester-to (Stov, Haroldswick, U n ), 
navne på jordstykker. Bigtun [bigton] (Du v ), sandsynl.: 
*bygg-tiin, Korstun [kå'rstori] (Du s ): *kross-tiin, Hustun 
[huston, huston] (Haroldswick, U n ): *hiis-tun — gårdnavne. 
Lamtun (Sa), Lamatun (Fo): *lamb(a)-tiin. Langtun [Ian- 
tun] (Gulberwick, M), gårdnavn : *i langatiini. Litlatun (Sulem, 
Nm), agerrude): *litla tun. — de Tundelds, de Tunlands, de 
Tuntegs, sé »deild, land, teigr«. 

On. porp, n, gård. — Hertil gårdnavnet Everthrop [ewr- 
prdpj (W): *øfra |)orp, samt navnet Mandrup (de green o' 
M.) (Sandwick, Du): *manna-f)orp el. *Manna-J)orp (af mands- 
navnet »Manni« ; jfr.da. »Manderup«). Woltr op [wd'ltr op] , eller 
med bortkastet p : Woltro (Sandwick, Du) ; første led er usikkert. 

On. |)rep, n, afsats. — I et par shetlandske stednavne 
trip, betegnende afsats i brat terræn, de Trips [treps] (nord 
for fjorden Rønis vo, Nm). Triphul [trepwol, -wdl] (N) : *|)rep-h611. 

On. {>ufa, f, tue. — Tua (Papa St. L, ved Dury voe). 
Tuen (Klebergswick Hill, U n ). Tuan stura (Fladabister, C): 
*Jnifan stora. de Tuens (Trebister ness, Soond, M): *{mfur- 
nar. Qreen-tua og Grøntu, sé s. 61. Høtu (Y h ): *høy-Jmfa 
(høy, n, hø). Litlatu [htla-] (på fjældet Saksavord, U n ): *litla 
tnifa, og Muklatu [mokla-] (på Klebergswick Hill, U n ): *mikla 
J)ufa. Longatu (W. Sand, St. Y m ) : *langa Jnifa? I adskil- 
lige tilfælde er forveksling med »to« (sé s. 157) mulig. 

I daglig tale bruges alm. formen tug (for *tu-ek; -ek: 
diminutivendelsen) i betydning »tue«, og denne form findes 
også som stednavn: de Tug (L, ved Dury voe), de Tugs o' 
Toptefel (Wh). 



160 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



On. J)veit, f, »tved«, udskilt stykke jord m. m., fore- 
kommer i formen twatt i nogle få shetlandske gårdnavne, alle 
på »Vestsiden«. Twatt (Ai). Brunatwatt [*»bruna-J)veit«, 
hvor »bruni« må sigte til jordens afbrænding], Foratwatt, 
Germatwatt [*Geirmundar-]3veit, sé kap. VIII], Stennestwatt 
[*steinhiis-J)veit? jfr. Stennes under »mis«] — alle i Walls. 

[On. umbod, n, overdragelse, fuldmagt. — Shetl. ombosland 
[gmboslgnd] (PSt) = kongsgods, stalsgods. — Som gårdnavn: 
Ombuih, Ombod [ombop, ombgdj (U c )]. 

On. up s, f, 1) klippevæg (egl. vistnok den øverste skrå 
kant af en sådan), 2) tagskæg; fær. »ups (uks)«, skrænt 
ned til kanten af en bjærgvæg. — de Ofsins [ofsens, ofyens] 
eller Hefsens [hæfs,ens] (Fo v ), skrænt, som fører ned til en 
stejl bjærgvæg: *upsarnar. Ofshul [ofsolj (U b ): *ups-holl. — 
Shetl. ofsaheljek [ofsaheftk, ofsa-J betegner i omgangssproget 
en flad sten langsmed tagskægget på et hus: *upsar-hella. 

On. ur 5, f, ur, stenhob, navnlig dannet ved fjældskred. 
— Shetl. »a hordin [hordin]« i omgangssproget: 1) et klippe- 
stykke (Fo), 2) en stor svært bygget kvinde. I stednavne 
ord (sjælden urd), hord alm. i betydning »ur« (dels i singu- 
laris-, dels i pluralisform), undertiden om en enkelt klippe- 
blok, de Ord [ord] (Br. North Isle, N). de Bord [hord] 
(Lerwick, M), klippeblok, de Ords [ords] (NRoe. Fitful, 
Du); ved »de Ords« i Fitful er »de Ordi-hog« , sé »hagi« 
s. 102. de Hord [hord] o' Brunshamarsland (N). de Hords 
[hgrds] (Ai. Fo). de Fadlurdins [fadlordms] (Hamnafel, 
Fo) : *fall-ur Sarnar. de Skrodd Hordins [skrgd hprdms] (Fo) : 
*skruddu ur5arnar (»de nedstyrtede klippeblokke«). Hordebakk 
[hgrdabak] (Papa St.): *ur5a(r)-bakki. Hordifel [hordifel] 
(Nm\ Ai): *uraa(r)-fell. 

On. va5, n, vadested. — de Fa o' Fogra, Midva [*mi5- 
va5], Oppeva [gpdva] [*uppi-va5] (Sandwick, Du), de Vgflots 
[vaflats] (Sandwick, Du): *va5-fletir (flgtr). Vamør [vamer] 
(Du), de Vqmørs [vqmsrs] o' Lamtun (Sa) : *va5-myrr (-myrar). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 161 

de Vat(j)eg fvafegj (Kjorkhul, Quarf) : *vao-teigr. de Wade o' 
Holeva (U b ), sé s. 67. På enkelte steder (spec. Syd Shet- 
land) bruges va endnu som fællesnavn. 

On. va5ill, m, grundt sted i vand. — Shetl. vadel 
[vaddlj og undertiden wadel [wad9l] spec. om den inderste 
og grundeste del af en lille bugt; tildels som fællesnavn (de 
vadel o' de hub, sé »hopr«). de Vadel o' Catfirth (N). de 
Vadels o' Unyafirth (Ai). de Wadel (Riskness, W). 

I lignende betydning som vadel findes den sammentrukne 
form val, f. eks.: de Val o' Hanigert (U b ), grundt sted ved 
mundingen af en indsø. — Valnes (N), ved »de Vadel o' Cat- 
firth« : *va5il(s)-nes. 

On. vågr, m, vig, bugt. Meget almindeligt som andet 
sammensætningsled i navne på bugter og som fællesnavn i 
formen vo. Basta vo (vo) (Y), Dale's vo (De), Grøtin vo 
(St), Hamnavo, sé »hgfn«, Rønis vo (Nm v ), Sulem vo (Nm ). 
Som første led i f. eks. Vog [vog] -minn, Vog-skerri (Gun- 
nister voe, Nm v ): *våg-minni (-mynni), -sker. Vokster [vok- 
ster] (Ai. De) for *Vogseter: *våg-setr. 

Formen wa af »vågr« findes i bygdenavnet Skallowa 
[skalpwa, ældre form: skålgwa] for *Skolawa på vestsiden af 
Mainland lige overfor Lerwick: *»skåla-vågr«, urigtigt skrevet 
»Scalloway«, samt i bygde- og sognenavnet Was fwdzj (Vests., 
M), urigtigt skrevet »Walls«, da »11« er stumt i forbindelsen 
»all« i lavskotsk dialekt. At dette sidste navn er et oprin- 
deligt »vågar« fremgår af, at det i diplom af 1509 (Medal- 
bæ a Sandnese), D. N. VI, kaldes »i voghum« og i det før 
(s. 89) nævnte skiftebrev efter Hans Sigurdssøn: »voga- 
fiordwngh« o: *våga-fjor5ungr — sml. »Maweds otting« (= 
Northmavine , sé »ei9« s. 89), hvoraf fremgår landets ind- 
deling i fjerdinger og ottinger. Benævnelsen »våga-fj 6r5ungr« 
for det shetlandske »Walls« godtgør, at dette navn tidligere 
har omfattet en større landstrækning end nu, hele den så- 
kaldte »Vestside«. Oprindelig har »Vågar« sikkert betegnet 

Aarb. f nord. Oldk. og Hist. 1901. H 



162 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

alle de bugter, der sydfra skære sig ind imellem Sandsting 
og det nuværende Walls 1 . 

On. vangr, m, grønning, græsgroet slette. Til dette ord 
eller en afledning deraf [vengi] må henføres »de Veng [ven] 
(Br), græsslette. 

On. var 5a, f, varde, stendynge til mærke, f. eks. på 
toppen af et fjæld. — Shetl. (vard), vord, vord; vird, (virda, 
virdek); wart; i navne på fjældtoppe og større høje. — Fugla- 
vord (W): *fugla-var5a. Husavord, Husenvord [*husa-var5a, 
*hiisanna-var5a], ældre navn for »de Wart o' Norwick« (U n ). 
Ang. vord (de Vordi, de Vordins) som sønavn sé kap. X. — 
de Vardibregg (Nm), sé »brekka« s. 82. de Vordeld [vord- 
eld, vorfyld] (U s . Fe), to høje (fjælde) med ruiner af gamle 
vagttårne; sandsynl. : on. »vardhald«, vagthold. Vordeld bliver 
nu alm. af den yngre generation kaldt »Vord hill«. — de 
Wart o' Bressay, o' Bruland (W), o' Klett (Wh), o' Otters- 
wick (Y), o' Scousburgh (Du), Vis(e)ter Wart (Sandwick, Du), 
de Berriwart o' Skaw (U n ): *berg-var5a. — vird [vird, verdj : 
de Virda (L), de Virdek (U n ), nordpynten af »Hill ness«. de 
Virdins o' Hamar (Nm v ): *hamars-vgr5urnar. Vesta Virdin 
el. Vesta Virda (Sulem, Nm): *vest(r)-var5a. de Skarfs- 
oirdins, sé *»skarf« s. 147. Virdali (Gulberwick) : *vr>r5u- 
(h)li5. Fmfo-water (Fe). Ofte går vird som andet sammen- 
sætningsled over til firt [fi'rt, fe 1 ri] og kan derfor, hvor 
lokalkendskab savnes, forveksles med firt = »firth«: Gambla- 
vird og Gamblafirt (*Gamlavord) (Wh) , de Midsvird, -firt 
[rmd%-] (Wh): *middags-var3a , og »de Nunsvird, -firt (Wh. 
Nibon, Nm v ) : *nons-var5a — høje, brugte som dagsmærker, 
solmærker (jfr. de Nunheljens under »hella« s. 110). de Musa- 
virds, -firts (Sa): ?*mos-vgrdur (af »mor« ?). 

On. vatn, n, vand; indsø. — Shetl. vatn, vat-, van- og 
wat- i stednavne, alm. betegnende »indsø«, de Vats o' Evi 



1 Med hensyn til udviklingen »Vågar« >> Wqs sml. »Walls« 
blandt Orknøerne , Orkneyingasagas »Vågaland«. »Vågar« er 
endnu det almindelige færøske navn for øen »Vågø« (Færøerne). 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 163 

(Grøtin, Fe), sé »efja« s. 88. Engermorvatn el. Englamor- 
vatn, sé »eng« s. 90, Sandvatn [sand' vatn' el. -vatøn] (Br. 
Fo): *sand-vatn; angliseret: Sand-wsiter (Wd). Almindeligere 
er ordet som første led: Vatnabrekk (Br): *vatn(a)-brekka. 
Vatnabru (W): *vatn(a)-brii. Vatnagert (U 8 ), gård, belig- 
gende mellem to indsøer: *vatna-gar5r. Vatnaskord (C): 
*vatna-skar5. Vatsar os, sé »rås« s. 140. Vanlup [-lop] (Du), 
de Vanlups (Y h ), vandfald: *vatn-(h)laup. Wathwi (Harolds- 
wick, U n ): *vatn-kvi. (de Loch o') Watli (U): *vatn-(h)li5. 

Som andet led hyppigst »water«. Borga [borga] -water 
(Vests.), Fugla-v?a.ter (Lunna ness, L), Helga-wsAer (Hillswick, 
Nm v ), indsø med lægende vand (ifølge folketroen), gammelt val- 
fartssted: *helga-vatn (af adj. »heilagr«, hellig). Hulma-vfdXev 
(St), sé »holmr«, Kør- water [on. »kyr«, ko] (Nm v ). i?re-water 
[*breida vatn] og Longa-w&ter [*langa vatn] (Nibon, Nm v ). de 
Litla-w&iers (Ness o' Hamar, Nm v ). Niker a [ndkvra] -water 
(Wh) og Nikkis- water (Ai): *nykar-vatn (af »nykr«, nøk); jfr. 
»tjgrn«. — Hyppig er også anvendelsen af ordet »loch«: de 
Loch o' Cliff (U), de Loch o' Girlsta (Ti), »de Loch o' Ting- 
wall« eller »Tingwall Loch« o. s. v. 

I »de Loch o' Lungatsa hwamm« må -atsa være en af- 
stumpning af *vatsa [*vatns-]; hwamm sé »hvammr« s. 114. 

On. veit(a), f, grøft til afledning af vand. — de mires 
o' Ved (Y). de Vedek-rig (Bjelagord, Fe), de Vedek o' Sloka 
(Hoswick, Du). I omgangssproget betegner vedek, vedek, vjedek 
nu alm.: en lille bæk. 

On. *velta, f; no. »velta« , omvæltet jord, oppløjet 
jordstrimmel i en fure; fær. »velta«, stykke jord som er 
blevet bearbejdet med spade. — Shetl. velta, velti, veltek og 
vélt (sjælden welt) [ve'lt-, væ'lt-, undertiden: v^]t-] , alm. i 
navne på agerruder, navnlig som andet led. de Veltins [vsjtms] 
(Rgga, Y b ): *velturnar. de Buvelti (Stenness, Nm v ): *bii- 
velta. de Dandivelts (Tangwick, Esh. , Nm v ). de Diswelts 
(Shannerwick, Du). Grindavelta, sé »grind«, de Hamravelta 
el. -veltis [-v^ltis] (Aith, Fe): *hamra-velta. de Hwivelts 
(Y m ): *kvi-veltur. de Limveltek (Sandwick, Du). Longavelta 
[låfiavætlta] (sammesteds): *langa velta. de Sandvelti (Fo): 

11* 



164 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

*sand-velta. de Skellavelti [sksjav^lti] (Sulem, Nm) : ? *skjaldar- 
velta. de Vavelt (Fo) : *va5-velta. — Som første led i : Veltigert 
(Ness o' Collaster, Sa°) : *veltu-gar5r, og Velthevda (Isle o' Fede- 
land, NRoe): *velt(u)-hgf5i. — I » Veltakodna kwida« (Lerabakk, 
Fo) og Velta [v^lta] mata (Fladabister, C) synes en omsæt- 
ning af ordene at have fundet sted: *hvitakorn-velta, *mat- 
velta, i hvilket sidste navn »matr« (ligesom no. mat) må 
betyde »korn«. 

On. ver, n, sted, hvor fiske eller fugle yngle. — de Ver 
(U w . U ), søklipper. 

On. vik, f, vig, lille bugt. — Shetl. (angliseret) : wik 
[wik] som fællesnavn; som andet sammensætningsled i sted- 
navne undertiden vik [vik], men mere almindelig wik, under- 
tiden afkortet til -uk, -ek. Fiskavik (Burrafirth, U): *fiska- 
vik. Muvik (Lambhoga, Fe) : *mo-vik. Valavik (sammesteds). 
— Brewik (Esh., Nm v ): *brei5-vik. Fulawik (Ness, De): 
*fugla-vik. Norwik (U n ): *nor5r-vik. »Reawick« [rewik] 
(St). Sandwik (SSh. Wh. U): *sand-vik. Tromik (Du ): 
*tros-vik, af on. tros, n, affald, kvas (jfr. no. »Trosvik« om 
vige, hvor kvas findes; N. G. I). — Foruk, Forek [for ok, 
fordk] (Papa St) = *Forwik. Hwalek [hwahk] (WBurra) for 
*Rwalwik: *hval-vik. Lerruk [lær ok] (Y h ) = *Lerwik [*leir- 
vik] ; derimod Lerwik (M), Shetlands hovedstad. Orruk [årok] 
(U b ) = *Orwik [*år-vik]. Tanuk [tanok] = Tanwik: »Tang- 
wick« (Esh., Nm v ). — Som første led sandsynl. i: de Viga 
[viga] -burn, -gjo o. s. v. (North Li o' Seter, NRoe) : *vikar-(å), 
-gjå (da den her nævnte å falder ud i en vig, tør man vel 
næppe tænke på elvenavnet »Vigg« i denne forbindelse). — 
Usammensat findes »Wick« [wik] som gammelt gårdnavn i 
Gulberwick (Lerwick sogn, M); gården »Wick« ligger i tem- 
melig betydelig afstand fra søen. 

On. vin (gen. vinjar), f, græsgang, eng (enggræsgang). 
Dette i det os bekendte oldnordisk allerede forældede ord er 
kun bevaret i et par sammensætninger (vinjarspann, vinjar- 
toddi). Det findes i en mængde norske stednavne, hørende 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



165 



til de allerældste. — På Shetland forekommer ordet ofte i 
stednavne og i så godt som alle egne af landet, hyppigst, 
synes det, som første sammensætningsled og kun en enkelt 
gang usammensat. Som andet sammensætningsled er det 
næppe meget hyppigt, men i øvrigt på grund af sin udviskede 
form meget vanskeligt at genkende. Da ordet »vin« som 
stednavnedannende må betragtes som uddødt allerede før vi- 
kingetiden (sé foran s. 68-69), er dets forholdsvis hyppige fore- 
komst på Shetland af særlig interesse. Det kan i shetlandske 
navne ikke let forveksles med hwenja [hwena] (= kwenja) af 
»kvern«, da »h (k)« i dette ord ikke falder bort. Alle de 
i det efterfølgende som eksempler på »vin« nævnte shetland- 
ske navne ere (eller have været) græsgange. — v-lyden er 
bevaret i f. eks. : 1) »de Vin [vin] -field« (C); 2) »de Vinja- 
lok(s)« [vt7yahk(s)J , også kaldet »de Winiljogs« [winilogs] 
(Lunnister, Nm), sandsynl.: *vinjar-lækr; jfr. nedf. Winjaljog; 
3) Vinjari [vir^ari], undertiden også Finjari [fiTyan] (Klett, Wh), 
navn på en del af en li (gammel græsgang); med hensyn til 
andet led jfr. nedf. Winjarø. Almindelig er v-lyden her som 
i så mange andre shetlandske Norn-ord gået over til w: (de 
loch o') Winja depla [win^a deplaj (Fe), sumpet enggræsgang: 
*vinjar-depill (sé »depill«). Winigert [mnigért] (Skelberry, 
L): *vinjar-gar3r; de Winigerts (Firth, De), de Win fmn 
el. w e inj -hamars, de Easter and Waster Winhamar f-hamarj 
(Foradale, L), to klippepartier lige overfor hinanden, hvert 
på sin side af dalen (lierne benyttes til græsgang). Winjer- 
(h)ul (Scatness, Du. Fe), de Winjer(h)ul-r\gs (Elsle, Skerries), 
de Krun o' Winjer(h)ul (U w ), de Winjer(h)uls (Seter, West 
Yell) [alle udtalte: windrol(s), wwiproXs)] , høje, benyttede til 
kreaturgræsning eller ved hvis fod der findes gode græsgange 
(enge): *vinjar-holl; man kunde dog ved Winjerul i enkelte 
tilfælde tænke på *vinjar-våll«, sé nedf. Winjawels. Winja- 
hwæi [mtyahwæi] (Evrigert, Haroldswick, U n ), græsgang med 
en gammel kvægfold: *vinjar-kvi; jfr. »Vinquoy« (Eday, 
Orknøerne). Winjaljog [wi^alog] (Seter, NRoe. Ollaberry, 



166 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Nm. N): *vinjar-lækr. Winjanes [wiiyanes] (Sa v . Sulem, Nm. 
Samphray Isle. Uya Isle, U s ), næs, benyttede til kreatur- 
græsning: *vinjar-nes. Winjanip (Winanip) [wityanip , wma-J 
(N n . Heljer, syd for »Rønis voe« , Nm), forbjærge, ind over 
fra hvilke findes gode græsgange: *vinjar-gnipa. Winjapund 
[wi7i,apond] (Fe): *vinjar-pund (sé »pund« i afsnit C), (de 
bum o') Winjarø [wi^'arø'] (Y n ): *»vinjar-rj65r« , egl. be- 
tegnende et stykke græsgang på en hede- eller lyngslette eller 
mellem klipper. Samme ord er sandsynl. Winjari [win,ari] 
(Fe ) og det ovenfor omtalte Vinjari. de Winjasjons, Wini- 
sjons [wi7i,as,ons , wtm-J (Y n ): *vinjar-tjarnir (sé »tjgrn«). 
Winjatonga [mryatoriga] (Aith, Fe), landtunge ved foden af 
en græsgang: *vinjar-tangi. de Winjawels (Winawels) [wzrya- 
wdls (mna-)J, udstrakt græsgang, li, imellem bygden Bul og 
»de Liens«, NRoe (Nm); sansynl.: *vinjar-vålir. Sammen- 
sætningen »vinjarvåll« forekommer oftere som stednavn i 
Norge (N. GL, Indledning, s. 85); »våll« (no. vaal) synes at 
betegne jord, som er ryddet ved brænding. Jfr. mulig »Windy- 
walls« (Westray, Orknøerne). — Som andet sammensætnings- 
led er »vin« vanskeligt at påvise på grund af sin sammen- 
trukne form, i hvilken ordet kan falde sammen med den be- 
stemte artikel -in, -en, med dativ pluralisendelsen -en f-ønj 
[-nm] eller med -in, -en af »-ingr (-ungr)« m. m. Det synes 
indeholdt i Smerrin [smdrdn], de &-rigs (Midbrekk, Y n ), navn 
på et frugtbart stykke indmark, sandsynl.: *smjgr-vin, samt 
Smernadal [smdrnadel] (Nm): *smJ9rvinjar(?)-dalr. Jfr. sam- 
mensætninger som »de Smerr [srmr] -meadow« (Quarf, SSh), 
der oprindelig må have heddet *»smjgr-eng« eller *»smjor- 
vin«, og »de Smerwel [snidrwdl] -park« (Wh), sandsynl.: 
*smjgr-vo ; llr — begge navne på græsgange; jfr. de Smorli 
[smgrlij (Wd), sandsynl. : *smjgr-(h)li5. Smer(r) [on. »smjor« 
el. »smær« , n, smør] betegner her frugtbarhed, god græs- 
ning, i lighed med det også i norske stednavne som første 
led forekommende »smør« (N. G., Indledning, s. 39). I om- 
gangssproget findes ordet endnu bevaret på Foula i formen 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



167 



smer [smør] ', smør. Endvidere findes »vin« temmelig sikkert 
indeholdt i »Lema [Uvna] -meadow« (Quarf, SShetl.), navn 
på en engslette, en flad eng af firkantet form, som ifølge 
gammel lokal tradition i tidligere tider almindelig benyttedes 
til lege, særlig fodboldspil; sandsynl.: *»leik-vin« (leik-vinjar-), 
engslette til udøvelse af lege og sport — hvilket ord fore- 
kommer meget hyppigt som stednavn i det sydlige Norge 
(N. G., Indl. s. 65) K Ang. Lekveljens af »leik-vgllr« sé »vgllr«. 

Andre sandsynlige »vin« -navne ere følgende: de mukkel 
and de piri Temna [tdmna] (Firth, De), to stærkt skrånende 
stykker græs- og agerland. Navnet synes at være det samme 
som no. »Temmen« (gårdnavn. N. G. III, s. 166), »a J)æmbini« 
af et oprindeligt *»J)gmb-vin« , hvor »J)gmb« egl. må betegne 
noget udspændt (jfr. on. J)gmb, f, buestræng). »JDgmb« nævnes 
i Snorra Edda II som ønavn (nuværende »Tomma«), og det er 
mulig det samme ord, der genfindes som første led i shetl. 
»de Tommalands« (Kaldbak, U), et skrånende stykke land. At 
det er »J)gmb«, som indeholdes i navnet Temna og betegner 
skrå beliggenhed, bestyrkes ved den omstændighed, at der findes 
andre ord, som, egenlig betegnende noget udspændt, anvendes 
om stærkt skrånende land, f. eks. Stremba [stræmba] (Burra- 
firth, U), et stærkt skrånende jordstykke (jfr. no. og fær. »stremba«, 
v., at spænde, anspænde sig o. 1.; isl. strembinn, adj. stram). — 
Hjon (ved Vasseter, FI), en højtliggende flade, som tidligere be- 
nyttedes til græsgang, kunde vel være samme navn som no. 
*»Hæn« (oftere forekommende), sammentrækning af *»hå-vin«, 
hvor »ha« efter omstændighederne kan opfattes forskelligt. For 
det shetlandske navns vedkommende vilde det, ifald sammen- 
stillingen er rigtig, være naturligst at tænke på adjektivet »hår«, 
høj. Med hensyn til vokallyden i Hjon kan bemærkes, at i-om- 
lyden hyppigt bortfalder i shetlandsk (N. Spr. s. 130 § 25). — 
de brae(s) o' Skaden [skaddn] (FI), ooter and inner Sk., to 
langstrakte bakker, græsgange. Dette navn er sandsynl. det 
samme som det i Norge ganske almindelige *»Sko5in« af et 
oprindeligt *»Skaå-vin«, hvor stammen »skad« er uforklaret (N. 
G. IV, s. 108: Skaaden). Jfr. Skadapkk s. 94. 

On. virki, n, befæstning. — Virki (Lund, U w . Du). I Dun- 
rossness som gårdnavn. 

On. vi ti, m, tegn, mærke; signal, bavn (til antændelse i 



1 Skikken, hvoraf Zewia-meadow fik navn, må altså antages 
at have holdt sig i over et årtusinde, langt ned imod vor egen tid. 



168 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

krigstid). I stednavne særlig om bjærgtoppe, hvor man fordum 
holdt vagt i krigstider. — Viti [viti] Head (Balta Isle, U b ), for- 
bjærg. Vidifel stur [vidi-J (Hillswick ness, Nm v ), fjæld: *vita- 
fell stora; on. »vitafjall«, fjæld, hvorpå der holdes »viti«. 

On. vpjlr, m, mark, græsgroet slette. — Shetl. vell- 
[ve\- , val-], undertiden val, wal; kun i stednavne, navne på 
jordstykker, sletteland, de Vell [vel] (Strand, Fe). Velli 
[ve]i] (Buster, Y h ). de Vellen el. Vallen [vd]dn, våjdn, våihn] 
(Firth's ness, De), de Vellens [vejens] (Haroldswick, U n . 
Dale, U. Y n . Fe f ): *vellirnir. de Velleks el. Valleks [våtyks] 
(Hamnavoe, Y s ). de Veldjes [våjdps] (Husabister, N). de 
Brekkiwals (Gunnista, Br): *brekku - vellir. de Stenavellen 
[stenavej'm] (C), stykke mark med en stor jordfast sten ved 
den øverste ende: *stein-vgllrinn. 

På Fetlar forekommer »vollr« oftere som stednavn: de 
Vellin [vejen] o' Frakkaster, de Vellins [vejens] o' Aith, de 
Ponvellens [-vejens] (Hubi) samt de Lekvellens [lekvej'ens] (Fo- 
grifel): *leik-vellirnir (on. leikvgllr, m, legeplads). — Der findes 
foruden det sidst nævnte også nogle andre stednavne, der sand- 
synligvis hentyde til boldspil, som har været drevet på vedkom- 
mende steder; »de Snatwol [snatwdl, -wol] -rigs« (W), navn 
på nogle agerruder og engstrimler, udgår således snarest fra 
et gammelt *»knattvgllr« (af »kngttr«, m, bold) 1 . Efter O. 
Rygh (N. G., Indledn., s. 61) forekommer dette navn på tre 
steder vest for Kristianiafj orden. Sandsynlig forekomst af 
sammensætningen »leikvin« på Shetland er omtalt under »vin« 
s. 167. Om flere steder, som nu føre navnet Vellens, for- 
tælles, at de tidligere have været benyttede til udøvelse af 
fodboldlege. — Ang. Tegenavall el. Tegnivaldjes, sé »teigr«. — 
Som første led haves »vgllr« i: de Vall [vaj] -hgmars (Nor- 
wick, U n ): *vall-hamrar, de Walstøls o' Refirth (Y m ): *vall- 
stgSlar, sé »stp^ull«. Vallernes [våjdmes] (Nibon, Nm v ): 
*vallar-nes. 

On. v 9 r , f, brygge, indgærdet landingssted. — Hertil hører 



1 Ang. overgangen »kn« Z> sn i shetlandsk sé s. 119. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 169 

vel »de Vor [mr] o' de Broughholm« (U w ) en (piktisk) under- 
vandsstenbro, som fra Westing (Unst) fører ud til den nævnte 
holm. Sundet imellem holmen og landet kaldes »de Varasund: 
*varar-sund. 

On. gxl, f, 1) aksel, skulder; 2) fjældknude. I shet- 
landske stednavne akkél, okkel, jokkel i betydning knold, 
knoldagtig højde, fjældknude. — de Akkels (Fedeland, NRoe), 
to små høje ved kysten: *axlar(-nar); måske egl. sønavn, 
da disse høje tjene fiskerne til landmærker, de Jokkel [jokdl] 
o' de Kuml (MRoe) = de Nose o' de K.: fremspring i en 
høj. I Conningsburgh bruges jokkel [jokdl] også som fælles- 
navn i betydning »fjældknude, fjældhjørne«. I det vestlige 
Northmavine findes ordet i formen okkel [åkdl] som andet 
led i nogle navne på mindre jordstykker, benævnte efter 
knoldagtige forhøjninger : de Kusiokkel (Tangwick, Esh., Nm v ) ; 
med hensyn til første led sé »kgs« s. 126. de Stensokkel 
(Gunnister, Nm v ) : *steins -oxl. de Vallarokkel [vålaråkdl] 
(sammesteds) : *vallar-oxl. — Undertiden forekommer en form 
hjokl i samme betydning som jokkel: de Point o' Hjokla [hjåkla] 
(Br); de Hjoklins [hjokhnsj (U w ), to skarpe hjørner eller 
bugtninger i kystlinjen. Som fællesnavn findes hjokkel brugt 
om et hjørne i bunden af en flettet kurv (kessi, kessji [ktyi], 
no. kjessa). 

On. øy, f, ø. Almindeligt som andet sammensætnings- 
led i ønavne, men findes også i navne på halvøer, og an- 
tager i shetlandsk gerne den afkortede form -e } -a, under- 
tiden -i, skrevet »-a, -ay, -ey<« (udtaleformerne med -e ere 
gennemgående ældre end de med -a). Undertiden er endel- 
sen helt bortfaldet. Af ældre skriftformer findes »-øy«, »-ø«, 
»-ey« samt (noget yngre) »-aw« og »-oo«. 

Balta [ba'lte] (lille ø ud for bygden Baltasound, U) : *Balt(a)-øy ; 
mandsnavnet »Balti« nævnes i Håkon Håkonsens saga som fore- 
kommende på Shetland. Efter sundet mellem Balta og Unst 
(Baltasund) har bygden Baltasund på Unst fået sit navn. — 
Bigga [hige, btga] (Yell Sound) kan være enten *bygå-øy eller 
*bygg-øy. — Bressa [bræsa, bræsej, skrevet »Bressay« (ud for 
Lerwick, M ) kaldes »brwsøy« i skiftebrevet efter junker Hans 



170 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Sigurdssøn, sé s. 89). Formen »brwsøy« forudsætter et op- 
rindeligt *»Brus(a)-øy« af mandsnavnet »Brusi«. — Bruri [brure] 
(Skerries): måske *brodur-øy (jfr. »Brother Isle« i Yell Sound); 
kunde ellers efter formen være et *bruar-øy. — East og West 
Burra [bom, bore] (vest for Scalloway, M v ): *borga(r)-øy ; kan 
ifølge sin beliggenhed ikke være Munchs »Barrey« lige så lidt 
som »Barreyjarfjprdr« (H. Håkonsens saga) kan være Scalloway - 
bugten. »Barreyjarfjc^r« i sagaen må være farvandet omkring 
»Fair Isle« (sandsynligvis mellem Fair Isle og Shetland). — Egilsa 
[egelse] (sydvestl. Nm), ældre skriftform (efter Munch): »Eaglesh- 
aw«; opr. sandsynl.: *Egils-øy. — Fella [fela] (mellem Wh 
og Skerries), lille ø eller holm, der hæver sig op til en bety- 
delig højde: *fell-øy. — »Gluss [glos] Isle« (Nm ), navn på en 
lille halvø, må vel være den i skiftet efter Hans Sigurdssøn (s. 89) 
nævnte »glwmsø« , altså et oprindeligt *»Glums-øy« af mands- 
navnet »Glumr« (det sammesteds nævnte »borger i glwmsø« 
synes at være det nuværende Borgen i bygden Gluss). — Grøni 
[grøni], skr. »Gruney (Gruna)«, navn på flere småøer: 1) Fede- 
land, NRoe. Ai. 2) Sund Grøni [*sund grænøy] og Haf Grøni 
[*haf grænøy], henholdsvis inderst (vest) og yderst (øst) i sundet 
mellem Unst og Fetlar. »Hafgreney« nævnes i brev af 4. marts 
1360 (D. N. III, 1, s. 250). »Grønøy«: ældre skriftform efter 
Munch. — Hascosay [haskosej (ud for Y m ) : *Hafskogsøy (Munch) ; 
»Hafskodzøy« (15. årh.) og »Haftskogzøy« (16. årh.) i Munke- 
livs klosters brevbog (D. N. XII, s. 163 — 64). — Havra [hevdra, 
hevdra] , navn på tre småøer (SShetl. v ): « North H.« i bugten 
»the Deeps«, »Sooth JT.« og »Little IT.« vest for Sandwick, 
Du. — sandsynl. af on. »hafr«, gedebuk; derimod ere nogle med 
genitivformen Havers- begyndende navne snarere at opfatte som 
kommende af mandsnavnet »Hafr«. — »Huney« [hune, -i] (U ); 
*Huna-øy« (af mandsnavnet »Huni«). — Husa [huse, -i] Isle, 
»Housay« (Skerries): *husa-øy. — Kolsa [kolse] (Du v ), »Gols- 
ay« : *Kols-øy (af mandsnavnet »Kolr«). — Lamba [lambe, 
lamba] (Yell Sound): *lamb(a)-øy. — Langå [lar^e, laqa] (ud 
for Scalloway): *lang-øy. — Linga [line, livia], skr. »Lingey« 
og »Linga«, navn på flere småøer; 1) Y n_0 . Ai. De . 2) East 
Linga (øst for Wh), West L. og Little L. (vest for Wh): 
*lyng-øy. En form »Liungøy« findes i diplom fra 1485 (7. aug. 
1485, Bergen: »i Liungøyo i Hwalsøyo«, hvormed sikkert menes 
den største af de under 2 nævnte øer, nemlig: West Linga. — 
Musa [muse, musaj (Sandwick, Syd Shetl.): M6s-øy; »Mosey« 
og »Moseyjarborg« (the brough o' Musa) omtales i Egils saga 
og Orkneyinga saga. — Orfasay [o ( rfase] (Y s ) ; sandsynl.: *»ør- 
firis-øy« ; isl. ørfiri, n, (ørfjara, f), forstærkning af »fjara« (ebbe), 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 



171 



og »ørfirisey«, lille ø, som ved ebbe er forbundet med et fast- 
land eller en større ø ved et rev, der i flodtiden står under vand 
(G. Vigf.). Ang. ordet som ønavn på Island sé Gleasby og Vig- 
fusson samt Kr. Kålund, Historisk-topografisk beskrivelse af Is- 
land. — Papa [papa] : Papøy (i diplomer, hvor navnet sigter til 
øen Papa Stur). Papa Stur, skr. »PapaStour« (Vests.): Papøy 
*stora. »Papa Little« (ud for Aith voe, Ai). Papa (ud for 
Scalloway). — Samfra [sa'mfre, sa'ui-] , skr. »Samphray«, i det 
sydlige indløb til Yell Sound: *Sandfrfoar-øy ? i dipl. af 11. aug. 
1512 (D. N. III) nævnes øen »Sandffryaroo« (bagpå samtidigt: 
»Vm Sanffrydarey«); af et kvindenavn »Sandfrffir« ? — Trondra 
[trondre, tråndre, -a] : *I*råndar-øy (af mandsnavnet »Pråndr«). — 
»Uynarey« [orydri] (Yell Sound). — Vela [vela], skr. »Vaila« (W) 
i skiftet efter Hans Sigurdssøn nævnt »Valøy«. — »Vementry« 
[vementre, -tn] (Ai): *Vémundar-øy (af mandsnavnet »Vémundr«). 
— »Whalsay« [hwalse, -aj: *Hvals-øy, sé kap. VIII. — I bug- 
ten »the Deeps« (M), begrænset af Tingwall og Whiteness i 
øst og nord, af Sandsting i vest og nord, ligge en mængde 
småøer og holme. Eksempelvis kan nævnes Flota [flote, flota] : 
*flat-øy (»flad-ø«), i modsætning til den tæt syd for denne ø 
liggende »Hoy« [hoi, håij: *hå-øy (»høj-ø«); jfr. »Hoy« blandt 
Orknøerne, der i Orkneyinga saga kaldes »Håey«. — Med Flota 
jfr. Flada, en af »de Ramnastakks« (NRoe, Nm): *flat-øy? 
I »the Deeps« findes endvidere: »Hildasay [hilddse] , sandsyn] . 
*Hildis-øy (jfr. »Hildisey« på Island); Oksna, »Oxna« [oksne, 
oksna] : *øxna-øy; Sanda stur og »Sanda little« [sande, sandaj: 
*Sandøy stora og li'tla. 

Fula, »Foula«, er den vestligste og mest isolerede af Shet- 
landsøerne. Dens navn synes ved første øjekast at indeholde 
»øy« som andet sammensætningsled i lighed med de foran om- 
talte ønavne. Men i skiftet efter Hans Sigurdssøn kaldes øen 
blot »fogl« (»i fogle«, hvor -e må være dativendelsen, da »øy« 
i dette dokument almindelig skrives fuldt ud: »øy«, og en en- 
kelt gang: »ø«). Herom bemærker P.A.Munch: »Paa Norges 
Kyster have flere langt ud mod Havet liggende Klippe-Øer Navnet 
»Fuglen«, navnlig den høje, saakaldte »Nord-Fuglen« udenfor 
Arnøen mellem Tromsø og Hammerfest«. Øerne ere sandsyn- 
ligvis (som M. også bemærker) blevne sammenlignede med svøm- 
mende fugle 1 . 

I navnene »North Roe«, »Muckle Roe« og »Little Roe«, 



1 Low (i sit s. 107 nævnte værk) anfører følgende gamle 
navne for »Foula«: Fug-la og Uttrie. Det sidste er sandsynl. 
et ældre: *ytra øy (» yderøen«) ; jfr. »Ytterøen, Ytterøerne« (Norge). 



172 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

hvor »Roe« udtales rø, er endelsen »ø« (af »øy») bleven opslugt 
af vokalen i første sammensætningsled: *Raud-øy (»rød-ø«) r> 
*i?ø-ø> Rø. »North Roe« er den nordligste del af Northmavine 
sogn (M n ) og egenlig navn på halvøen nord for landhalsen 
Burravoe i øst og Sandvoe i vest. Uegenlig bruges navnet 
»North Roe« nu om hele halvøen nord for Collafirth og »Rø- 
nis voe«, hvilken landsdel tidligere sandsynligvis blot har heddet 
*Rø [*rau6-øy]. Mukkel Rø [*rauåøy mikla] og »Little ifø« ere 
navne på to øer, den første vest for Delting (M), den anden i 
Yell Sound. Mukkel Rø findes på Timothy Ponts kort over Shet- 
land (sé s. 141) skrevet »Ruøy stour« [*raudøy stora], hvor 
»Ruøy« danner en overgangsform mellem *»Rauåøy« og*»ifø-ø«. 
Navnet »rauoøy« hidrører fra de røde granitklipper, som ere 
karakteristiske for alle disse tre steder. 

I diplom fra 1307 (D. N. I, 1) nævnes Unst, Yell og Fetlar 
tilsammen: »nordr æyiar« [*norår-øyjar] ; det nuværende navn 
er »de Nort' Isles«. 

Som første led findes »øy« i: Øefel [ø(d)fel] (Isle of Ni- 
bon, Nm y ): *øyjar-fell; Øeklov [ø(d)klov] (Egilsay, Nm v ), kløft 
igennem øen : *øyjar-klauf el. -klof(i). Ø(e)stakk (Isle of Nibon) : 
*øyjar-stakkr. Ø(e)wk (Egilsay): *øyjar-vik. 

Den udvidede form af »øy« : »øyja« findes i ø- og bygde- 
navnet Øja, skr. »Uya, Uyea«. Der er en lille ø af dette navn 
nær ved sydkysten af Unst, og en bygd i det nordvestlige North- 
mavine (*Roe), liggende lige overfor en lille ø, kaldet »Isle of 
Øja (Uyea)«, tæt ved kysten, »øy, øyja« har i det gamle sprog 
også haft betydningen »flad frodig strækning langsmed vand«, 
og i denne betydning bliver bygdenavnet Øja (Nm) at opfatte. 
I diplom af 4. marts 1360 (Sandvik o: Sandwick, Unst) (D. N. 
III, 1) nævnes øen Øja ved Unst »Eyia« [Eyiu, i Eyio]. Be- 
folkningen i det sydlige Unst bruger endnu udtrykket »to go to 
the Isle« i betydning: at tage til Øja. Sundet mellem Øja og 
Unst heder Øjasund (ældre udtaleform) eller Øesund [ødsond, 
øsond] ' , hvorefter den således benævnte bygd i U s har sit navn. 
Tre andre sunde føre navnet Øjasund: 1) mellem bygden Øja 
og »Isle of Øja« i Nm v , 2) mellem småøerne Onjare (»Uynar- 
ey«) og Bigga i Yell Sound, 3) mellem den østlige del af øen 
Vementry og Aithsting (M). Ved dette sund ligger på Aiths- 
tingsiden bygden Øjasund. 

On. øyra (eyra), n, øre. — de Øra (U n ), høj med en 
cirkelformet top. 

On. øyrir (eyrir), m, »øre«, 1 /s »mprk« (sé dette ord 
s. 135). — Shetl. ør mindes endnu som jordemål: 1 /s mark, 
merk. Hertil nogle stednavne: de Ør (Isle of Noss), stykke 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 173 

agerland. de Ørs (Nisthus, Isbister, Wh), de nine Ørs (Hestins- 
garth, Du), agerruder, de Ørs (W), gårdnavn. Ørsland (Ti). 
På »Vestsiden« betegner ordet ørsland omfanget eller om- 
kresen af den til et hus hørende jordejendom; on. »øyris- 
land (eyrisland) « , sandsynl. jord, som giver en øre i landskyld. 
I Dunrossness betegner ørs (plur.) små stykker fremmed ejendom 
(agerruder) i de en gård tilhørende jorder. 

On. øyrr (eyrr), f, flad sand- eller grusbanke, som 
stikker ud i vandet. Shetl. er for *ør som fællesnavn. I 
stednavne findes dog formerne ør og ør, navnlig som første 
sammensætningsled; eri for *øri undertiden som andet led. 
— ør (Eshaness, Nm v ). Littlør [lithr] , Muklør [mokhr] og 
Vadlør [vadhr] (W): *litla øyrr, *mikla øyrr, *va5il-øyrr. 
Hertil sandsynl. også Vassa (N), bygd, nævnt »Vass-er« i 
skattefortegnelsen fra 1600: *vatns-øyrr. — Hwaleri [hwgl"9rr] 
(Y n ): *hval-øyrr. Skiberi [skib"drf] (Uyasound, U s ): *skip- 
øyrr. Som første led i f. eks. de Ørabog, sé s. 79, de Ørar- 
engs, sé »eng« s. 90, Øra-firth , skr. »Urafirth« (Nm v ): 
*øyrar-fjgr5r, de Ørigerts (Northdale, Fe): *øyrar-gardar, 
Ørigjo (U n ): *øyrar-gjå, Ørali (Vatsi, Y): *øyrar-(h)H5, de 
Ørasund (Y n ): *øyrar-sund. — Ørenhelja [ø'rdnel'a] (Burra- 
firth, U), flad klippestrækning langsmed en grusstrandbred; 
*øyrarinnar-hella. 

Af navnene på de sogne, hvori hovedøen »Mainland« 
[mfnland] [on. meginland, n, hovedland] er inddelt, ende 
omtrent halvdelen på -Ung [on. fing, n, ting, tingkres; på 
Island også=»sokn«, sogn]. Delting [dæflten] : *dala-|3ing; 
»i dalatingom« (nævnt i skiftebrevet efter Hans Sigurdssøn 
af 1490). Edsting [esten] , skr. »Aithsting« : *ei5s-J)ing. Lunnas- 
ting [lonasten] : *lund-ei(5s-[)ing; »i luneidestingom« (i oven- 
nævnte skiftebrev). Nesting [næsten] : *nes-J)ing; »næsting« i 
skiftebrevet. Sandsting [safnsten] : *sands-{)ing; hovedbygden 
Sand, hvorefter sognet har navn, findes nævnt i diplom af 
14. april 1355 (D. N. III, 1): a sande [å sandi]. Som 
første led haves »{ring« i sognenavnet Tingwall [hriwdl, Un- 



174 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

wdl] : *»{)ing-vgllr«, hvor øernes hovedting i gamle dage blev 
holdt på en holm i indsøen »deLoch o' TingwalU* ved Scallo- 
way; sognet nævnes »a Jringa velle« i diplom af 19. maj 
1307 (D. N. I, 1). Af andre sognenavne er »Northmavine« 
omtalt s. 89 under »ei5« og »Walls« s. 161 under »vågr«. 
Sandnes [sanssj findes omtalt i diplom fra 1509 (i Medalbæ 
a Sandnese, sé »bær« s. 85). »Dunrossness« [donrås'nes] : 
*»dynrastar-nes« , det sydligste sogn på Mainland, har sit 
navn efter den i Orkneyinga saga omtalte stærke strøm 
»dynrgst« (»den dønende strøm«), der løber forbi dets syd- 
østlige spids, Sumburgh Head. Strømmen kaldes nu »Sum- 
burgh Roost« [sombro rost]. »Gulberwick« sogn vil findes 
omtalt under »Personnavne«, »Weisdale« sogn under »Elve- 
navne«. »Conningsburgh« (G. sogn) [kom(n)sbgr] synes at 
forudsætte et *»konungs-borg«. 

Et par gamle, nu forsvundne, tingnavne nævnes i nogle af 
de ældste diplomer Shetland vedrørende: 1) » Thveitathing « i to 
latinske diplomer af henholdsvis 1. september 1321 og 6. april 
1322 (Nidaros), og 2) »Raudarthing« i latinsk diplom af l.sept. 
1321 (Nidaros). »Thveitathing« [*{)veita-J)ing] synes at betegne 
»Vestsiden« (M), omfattende Walls og Aithsting, hvor alle de 
gårde, som bære navnet Twatt [*J)veit] findes; sé »pveit« s. 160. 
»Raudarthing« synes at betegne den nordlige del af Northmavine 
(M), som tidligere må have været kaldt *Rø, da den nordligste 
del af denne landstrækning nævnes »North Roe« [nåfrt røj. 

On. hera5, n, beboet landsdel, bygd, herred, findes på 
Shetland bevaret som stednavn på tre steder, i navne på 
bygder, bebyggede landstrækninger: de Herra (Y. Fe. L) 1 . 
»de Herra« påYell deles i »de Inherra« [*inn-herad] øst for 
Whalfirth Voe og »de Utherra« [*ut-hera5] vest for Whalfirth 
Voe. Samme navn (Herra) har tidligere også været tillagt en 
del af Tingwall sogn (M). 1 brev af 1525, meddelt af Gilbert 
Goudie i »Proceedings of theSociety of Antiquaries ofScotland«, 



1 En ældre kone på Fetlar meddelte mig under mit ophold 
på denne ø, at efter gammel lokal tradition var øen tidligere ind- 
delt i tre mindre distrikter, hvert med sit eget ting, og det nu- 
værende »Herra« var et af disse distrikter. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 175 

april 10, 1882, omtales »Litillogartht within the Harray« og 
»Hamyrisland within the Harray«. Der nævnes ganske vist 
intet om, hvor dette »Harray« er, men da både Litlegert og 
Hamarsland endnu findes som gårdnavne i Tingwall, må det 
antages, at der i brevet sigtes til dette sogn, så meget mere 
som en høj i Tingwall endnu kaldes »Heresli [heresli] hill«, 
skrevet »Herrislee«, opr. *hera5s-(h)li5, og altså ved sit navn 
bærer vidne om, at en del af det nuværende Tingwall tidli- 
gere har været nævnt »hera5« (de Herra). 

Navnene på de nordlige Shetlandsøer : Unst [o'nst], Yell 
[jel, jæl] og Fetlar [fætlar] ere af ganske dunkel oprindelse. 
Ifølge en fortegnelse over øers og fjordes navne i »Skalda« er 
hankønsformen »Jali« det oprindelige navn på det nuværende 
»Yell Sound« 1 , hvorimod hunkønsformen »Jala« er selve øens 
(Yells) navn. De nordlige Shetlandsøers navne findes meddelte 
i ønavnelisten i den yngre Edda og have der formerne: ø^rmst, 
iala, fætilø c r. 

Med hensyn til selve landets navn: »Shetland» fyætland] , 
on. »Hjaltland«, kan det bemærkes, at den nuværende form 
»Shetland« efter Munch allerede findes så tidlig som 1289 i 
et latinsk diplom. I latinsk diplom af 1312 (D. N. no. 114) 
findes formen »Syettelandia«. Dog kan en sådan form ikke 
have været den eneherskende på så tidligt et tidspunkt. 
Senere træffes nemlig former med Hi- og tildels med bevaret 
1: »Hiatland« (1362 og 1369), »Hietland« (1387) og »Hiælt- 
landh« (Bergen 1512). Formen »Hjeltland« findes efter 
Munch flere gange i optegnelser fra det 15. og 16. århun- 
drede. I de norske Codices af Farmanna-loven hedder landet 
»Hiatland, Heatland«. 

Hvad angår oprindelsen til navnet »Hjaltland«, da 
bliver forklaringen af on. hjalt, n (hjalte, tværstykke på et 
sværds håndtag) den sandsynligste. Der er ingen grund til 
at tænke på mandsn avnet »Hjalti« , der ikke engang med 



1 Til fjordnavnet »Jali« findes der også spor i Norge (*Jolund, 
Jeløen), som fremhævet af Munch og O. Rygh. 



176 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

sikkerhed kan påvises i moderlandet Norge (man kunde i 
tilfælde af en sammensætning med dette navn have ventet 
at træffe formen »Hjaltaland« i sagaerne for »Hjaltland«, men 
den findes ikke); et lands opkaldelse ved nybyggere efter en 
enkelt mand vilde også savne analogi. Derimod findes det 
ovennævnte »hjalt« i nogle få norske stednavne, sandsynlig- 
vis betegnende en vis lighed i naturformationerne med et 
hjalte: »Hialtnes, Hioltin og *Hjaltarfr« (N. G. IV, s, 38). 
»Hioltin« er en sammensætning med »vin« [*Hjalt-vin], og 
da ordet »vin« ikke findes sammensat med personnavne, er 
en afledning af mandsnavnet »Hjalti« af denne grund util- 
stedelig ved dette navn. Ordet »hjalt« kan også vel oprin- 
delig have haft en videre anvendelse end den i literaturen 
overleverede og betegnet »tværstykke« o. 1. i større alminde- 
lighed, ikke blot »sværdhjalte«. For Shetlands (Hjaltlands) 
vedkommende vil der ved hj altet eller tværstykket da være 
at forstå det store stykke land, kaldet »the Westside«, som 
skyder ud på tværs i vestlig retning fra hovedøen »the 
Mainland« (det egentlige Shetland), medens hele den del af 
øen, som ligger søndenfor, danner et langt smalt blad, der 
nok kunde sammenlignes med en sværdklinge, hvilket yder- 
ligere støtter afledningen »hjalt«. Jfr. anvendelsen af ordet 
»bla5« i stednavne (s. 78). 



III. Lidt om gårdnavne. Bygninger, bygningsrum. 

a) Om dannelse af gårdnavne ved hjælp af stedsadverbier og stedsadjektiver, 
tildels i forening med præpositioner, 

De som hovedled (andet led) i sammensatte gård- og 
bygdenavne på Shetland hyppigst optrædende ord ere: »gar5r«, 
»setr«, »staSr«, »bolstadr«, sjældnere: »bær«, »tun« og »topt, 
tupt«; »heimr« kan med sikkerhed kun påvises i et mindre 
antal navne. I gårdnavne alene optræder også »hus« temme- 
lig hyppigt, dernæst »skåli« og »stofa«. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 177 

Alle disse ord ere omtalte hvert på sit sted i det fore- 
gående. Her skal kun meddeles eksempler på deres anven- 
delse i forbindelse med stedsadverbier (stedsadjektiver) og 
præpositioner. Af styrende præpositioner findes der nu med 
en enkelt undtagelse ikke længere spor — mærk gård(bygde)- 
navnet Onderhul [onddr(h)ul] (U w ), hvor præpositionen er 
smeltet sammen med det af den styrede ord: *undir holi 1 . 
Men i diplom fra 1299 (uden dags datum) nævnes »upi i 
husi« som hjemmehørende på Papa Stour: det nuværende 
Ophus [op(h)os]. I analogi hermed bliver det andre steder 
forekommende Ophus [op(h)os, op(h)os] (U b . Basta, Y. Aiths- 
ness, Ai. Swinister, De) [opgs] ligeledes at forklare af et 
oprindeligt »uppi i husi«. På Færøerne bruges endnu alm. 
styrende præpositioner med foransatte stedsadverbier i gård- 
navne, som: (nidri, uppi o.s.v.) i stovu, (frammi, inni o.s.v.) 
i husi m. fl. — Shetl. Oppeskola [opdskåla] (Firth, De): *uppi 
i skala. Oppestova [opøstova, -stdva] (Uya, Nm) : *uppi i stofu. 
Innestova [erydstova, -stdva] (Uya, Nm. Koppister, Y s ): *inni 
i stofu. Innhus [e^os] (Uya, Nm. Swinister, De): *inni i 
husi. Udhus (Basta, Y b [ud(h)osJ. Mossbank, De [ud(h)os]. 
Burraness, De [udds]): *iiti i husi — hvor »uti« betegner be- 
liggenhed ud imod søen. Udeskola (Uteskola) [uddskola (utd- 
skola)] (Koppister, Y s ): *uti i skala. Framhus [framos] (Fo): 
*fram-hus el. *frammi i husi (»fram, frammi o her i lignende 
betydning som »uti« : nærmest ved søen). Frammeskola [framd- 
skola, -sola, -swala] (Uya, Nm): *fram-skåli el. *frammi i 
skala. Frammagqrd (Uyasound, U s ): *frammi i gar5i. Tunen 
frammi (Klebergswick, U n ): *f tuninu frammi (ved søen). 

»mi5r« og »me5al-«, betegnende en mellemstilling, findes 
f. eks. i følgende gårdnavne: Midhus [mid(h)os] (Swinister, 
De), Mjus (Haroldswick, U n ): *mi5-hus, *i mi5husi, Midskola 
[midskola] (Basta, Y b ) : *mi5-skåli; Melbi: me5al-bær, sés. 91. 



1 Hos Balfour nævnes en »Thomas in Underfeald« (Nm) 
'undir fjalli (felli) « , det nuværende Fjel, sé s. 91. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901. 12 



178 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

Ofte findes i gårdnavne som første led adjektiver i 
højere grad, dannede af stedsadverbier som »upp, niSr, inn, 
lit« (her bliver det næppe nødvendigt at forudsætte nogen 
bortfalden styrende præposition). Indereswola [mddrd-, enddrd- 
swdla] (Uya, Nm): *innari skåli. «Upper-$&øZ (for ældre 
*Øverskol), Nederskol [skol] (Cliff, Burrafirth, U): *øfri, ne5ri 
skåli. Jfr. Evrabister, Utrabister, Evrigert, øver og neder Tun 
under »bolsta5r«, »gar5r« og »tun«. — Sjældnere forekomme 
de tilsvarende superlativer, f. eks. Nisthus [nistos] (Wh): 
*»ne5sta mis« eller »ne5st i hiisi« (»Neistehouss« i skatte- 
liste fra 1600). Ef stigert, sé »gar5r«. Øtstabi, sé »bær«. 

Adverbier (og tildels også deraf dannede adjektiver i 
højere grad) , som betegne beliggenhed efter de forskel- 
lige verdenshjørner, ere også almindelige som første led i 
gårdnavne. Northus [nå'rtos] (Haroldswick , U n ), Norderhus 
[norddros] (Sandwick, U. Grøtin, Fe. Hametoon, Fo): *nor5r- 
hiis, *nor5r i hiisi (formen Norder- kunde dog også udgå fra 
en komparativform: *nyr5ra-, *nor5ara-). Sørhus [sørosj 
(Haroldswick, U n ), Soderhus [sgddros] (Fe f . Suseter, De. 
WBurra. Papa St.): *su3r-hus, *su5r i hiisi. (Soder- mu- 
lig også = *syora). Sudem, Sodem, sé »heimr« s. 105. 
Westhus [wast(h)os] (Hoswick, Du): *vestr-hus. »Vesterhous« 
(Nm), i skatteliste fra 1600. Easter-, Mid- og Wester-£«rø, 
sé »tun« s. 159. Simbister [simbistdr] (Wh s ), skr. »Sym- 
bister«, i skattefortegnelse fra 1600: »Sumbuster«, og Sim- 
bister, »Symbister« (Øst Burra 8 ) må begge efter beliggen- 
heden være et oprindeligt *sunn-bolsta5r — *su5r-bolsta5r 
(sydligt bosted). Isbister [aizbistdr] (NRoe, Nm. Wh) i skatte- 
fortegnelse fra 1600 skrevet »Usbister« (Nm), »Usbuster« 
(Wh). Oprindelig form sandsynl.: *»austr-bolsta5r« (bosted 
mod øst), hvilket passer med begge steders beliggenhed. 
Overgang fra opr. »au« til »u« findes i shetlandsk så tidlig 
som i slutningen af det 13. århundrede. I diplom fra 1299 
(uden dags datum) ang. Papa Stour findes udtrykket »ustan 
or Norige« (ustan = »austan«, østfra). — Ang. kompara- 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 179 

tiverne sodra [*sy5ri] og vestri [*vestari] i Sodragord, Vestri- 
gord sé »gar5r« l . 

b) Navne, indeholdende ord, som betegne forskellige arter af bygninger eller 
bygningsrnm. 

No. »ark«, f, lille udbygning (on. grk, f, kasse, kiste): 
de Ark (Uyasound, U s ), gårdnavn. — On. brii, f, bro: Vatna- 
bru (ved Korkegert, W), bro over et stykke elv imellem to 
indsøer: *vatna-bni. Ellers hedder »bro« i shetlandsk »brigg« 
(lavskotsk) både som fællesnavn og stednavn. — On. bur, n, 
forrådshus: de Bursdelds [*biirs - deildir] (de Biggins, Papa 
St). — On. bæn(a)hus, n, bedehus: Bonhus [boiyps] (Klusta, 
Ai), gårdnavn. — de Hoids [holds] (Swinister, De), gård- 
navn; hold er også fællesnavn (sønavn, brugt af fiskerne) i 
betydning »hytte, fiskerbod«; sandsynl. lån fra nedertysk. — 
On. kamarr, m, kammer, privet. Hertil Kamar (Neder 
Sound, M), agerrude; de Kamarteg (Stentaft, Fe): *kamar- 
teigr. — On. kirkja, f, kirke; alm. som første sammensæt- 
ningsled. Kjorkabi, sé »bær«, de Kjorkidelds (Aith, Ai 
[fyo'rki-]. Papa St. [fyo'rko-, fyø'rki-]): *kirkju-deildir. Kjorki- 
gert (Hoswick, Du [tyo'rkigert] . Wd [ko'rki-]): *kirkju-gardr. 
Kjorkhul (Quarf, SSh. Fe f tøo'rkol]. U b [ko'rkul]): *kirkju- 
holl. de Kjorkalis [tyo'rkalis] (Fe f ): *kirkju-(h)H5ir. Kjorka- 
seter [kp'rka-] (Ti): *kirkju-setr. Kjorka [fyo'rka] -water 
(MRoe): *kirkju-(vatn). Alle disse med »kirkja« sammen- 
satte navne betegne enten, at der har stået en kirke på ste- 
det, eller at stedet har tilhørt en kirke. — On. kofi, m, 
kammer: Kova (Whiteness, Wd), gårdnavn. — On. kot, n, 
hytte: Kot [kot] (Wd), gårdnavn (i Norge som gårdnavn: 
Kotar). — On. kvern, f, kværn, mølle. I shetlandske sted- 
navne hwen (hwein) og kwen som første led i betydning »mølle« 



1 Superlativformer af »austr, vestr, norår, suår« har jeg ikke 
eksempler på i gårdnavne ; derimod findes f. eks. Nurstadal [no'r- 
stadsl] (Y b ) : *nyråsti (nordasti) dalr. — En form øster af »austr » 
findes i navnet Østerli (Gunnister, Nm v ) : * austr- (h) lift. 

12* 



180 SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 

(vandmølle). På eller ved alle de i det følgende nævnte 
steder er der åer, hvor der endnu (alm.) findes, dels tidligere 
fandtes møller. de Hweinbregg [hwunbreg] (Gloup, Y n ): 
*kvern-brekka. Kwendal [kwændal] (Du): *kvern(å)-dalr. 
de Kwenjara [kweiyara-J -bum (Fladabister, C): *kvernar-å. 
Sammesteds findes »de Kwenjabitis« [kwerya-] , et jordstykke 
langsmed den nævnte å. de Hwenigerts [hwe^igerts] (Y m ): 
*kvern(å)-gar5ar. (de bum o') Hwenjerhul [hwe^drol] (U w ), 
høj ved en mølleå: *kvernår-holl. de Kwenjawols (for: -huls) 
[kweryawols, -wdls] (Nm v ): *kverna- el. kvernår-holar. Hwenjali 
[hweyyali] (N), li med mølleå: *kverna- el. kvernår-(h)H5. 
Samme navn er »de Hwenjalis« [hweryalis] (Fe f ). Kwenister 
(Fo. Ai ): *kvernå-setr (el. -sætr). Hwena-w ater (Collafirth, 
Nm): *kvernå-(vatn). de Hweintoptens [-tdptens] (Y ), de Kweni- 
taps (Sa): *kvern(å) -toptir(nar). — On. mylna, f, mølle. 
Hertil: Milnagjo (Norwick, U n ): *mylnu-gjå: strandkløft ved 
foden af en dal, hvorigennem løber en mølleå. Dalens navn er 
Milladala [mel'adå-la] : *mylnu-dalr. Langt almindeligere end 
»mylna« i gamle shetlandske stednavne er det ovennævnte 
»kvern«. — On. smi5ja, f, smedje: de Smidja(s) [smid$a(s)] 
(U w ), agerruder; de Smis (Y b ); de Smitaps (U mo ): *smi5ju- 
toptir. — On. svgl, f (kun forekommende i plur.-formen: 
svalar, svalir), sval, svalegang. Hertil gårdnavnene Swel 
(Snaravoe, U w ), Swala (Quarf ) samt »Stoven swala« (Flada- 
bister, C), omsætning af et oprindeligt *»svalastofa« ; jfr.no. 
»Svalestuen« (egl. »hus med svalegang«) som gårdnavn. 

Nogle forældede gårdnavne: 

*Brakkatun (Ai) — nu kaldet: de Busts. *Isbister [åiz-J 
ved *Skeva (De v ) — nu kaldet : Norderhus. *Kaldhem (Lochend, 
NRoe) — nu kaldet: »de Moors«. *Kollabødi [kola-J (Ai) — 
nu kaldet: Sooth Li. *Nordji [nord$i] (Fe f ) — nu kaldet: 
Gamlagert [*gamli garor]. Onghul [oriwol , -wdl] (East Burra- 
firth, Ai) — nu kaldet: »Slide« (ved kysten under en bakke). 
*Skeva (De v ) — nu kaldet: »Newhoose fnjuhusj. * Strand (Y w ), 
bygd — nu kaldet: West Yell. 



SHETLANDSØERNES STEDNAVNE. 181 

IV. En del benævnelser af særlig art på forskel- 
lige naturformationer samt de med overtroen for- 
bundne navne. 

a) Steder med stærk brænding (eller fosselarm). 

de Bomba [bombaj (Wh), klippehule, hvor brændingen gør 
stærk larm; on. bumba, f, tromme. Hertil også Bombegjo 
[bombe-] (Papa St.). — de hole o' Bonga [bofiga] (Golvidale, 
U), klippehule; on. bang, n, støj, larm, shetl. bonga (Y h ), ban- 
ken (N. Spr. s. 130 §24). — de Brenjeks [breaks] (Skaw, U n ), 
stykke farvand med flere blinde skær og stærk brænding; af 
stammen i »brenna« , at brænde (jfr. da. »brænding«). — de 
Brimfuster [bnm'fos'tør] (Ramnagjo, U s ), klippeparti med stærk 
brænding; on. brim, n, brænding, og shetl. fuster, bølgeskum 
(no. »fusa«, v., fuse, strømme voldsomt. Ross). Hertil også: »de 
Fustra« [fustra] (U w ), navn på et blindt skær med stærk bræn- 
ding. — de Bruler (Shannerwick, Du), hulning, hvori vandfaldet 
»de For sin« falder. Navnet betyder »brøleren« (shetl. »to 
brul, brol«, sideformer til »to brøl«, at brøle). — de Galbrul 
[gålbrol] (U w ) , klippe med stærk brænding;