(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Maal og minne"

HANDBOUND 
AT THE 



UNIVERSITY OF 
TORONTO PRESS 



MAAL OG MINNE 



NORSKE STUDIER 



ss^'1 



UTGIT AV BYMAALS-LAGET 

VED 

MAGNUS OLSEN 



1911 



KRISTIANIA. BYMAALS-LAGETS FORLAG 




VD 



a 



ht) 



II 



DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI — 1911 



Aargang 1911 av «Maal og minne» utgjøres av: Festskrift til 
H, F, Feilberg fra nordiske sprog- og folkemivdeforskere på 80 års 
dagen den 6. august 1911. Udgivet af Svenska landsmålen, Maal og 
minne (Bymaalslaget, Kristiania), Universifetsjuhilæets danske samfund 
(Danske studier), hvortil tidsskriftet har bidraget med følgende av- 
handlinger : 

Side 

Norske høstskikke. Av Kristian Bugge 161 

Saltet i tro og overtro. Av S. Eitrem 176 

Litt om torsdagen i nordisk folketro. Av Reidar Th. 

Christiansen • 183 

Jøtnarne og joli. Av Knut Liestøl 192 

Folketro om gravhauger. Av Haakon Schetelig .... 206 

Skjemtevise fraa 1700-tale. Av Rikard Berge 213 

Hvad hetyder oprindelig ordet skald? Av Magnus Olsen 221 
Spørsmaalet om Vinland. Av Alexander Bugge . . . . 226 
Middelalderens visionsdigtning. Av Hjalmar Falk og 

Moltke Moe 421 





'M Jfr^^j^. 




^^i^ 




FESTSKRIFT 



TIL 



H. F. FEILBERG 

FRA NORDISKE 
SPROG- OG FOLKEMINDEFORSKERE 

» 

PÅ 80 ÅRS DAGEN 
DEN 6. AUGUST 1911 



UDGIVET AF 

SVENSKA LANDSMÅLEN 

MAAL OG MINNE (BYMAALSLAGET, KRISTIANIA) 

UNIVERSITETSJUBILÆETS DANSKE SAMFUND 

(DANSKE STUDIER) 



STOCKHOLM 

P.A.NORSTEDT & SONER 



KØBENHAVN 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 

1911 



KRISTIANIA 

BTMAALS- LAGETS 
FORLAG 



Kære Feilberg. 

Nordiske forskere bringer dig hilsen og tak på din 
SO års fødselsdag, du den ældste og i mange hen- 
seender udmærkede i vort lag. Meget har vi at takke 
dig for. I et halvt århundrede har du virket. Du har 
banet vej for et nordisk folkestudium , der mere noje 
og lydhørt end nogensinde tidligere indfangede ud- 
trykkene for folkets sjælelige liv i dets tale og daglige 
færd. Du har ud fra denne personlige forståelse af 
almuens tankesæt banet dig vej dybere og dybere ind 
i folkeoverleveringernes mængde, hentet nye tanker ude- 
fra til Nordens forskning, plojet hele Nordens lileratur 
og håndskrifter som ingen anden., og i et utrolig virk- 
somt liv dynget kendsgerning på kendsgerning for at 
finde alt sammen der hørte sammen og lægge den 
brede grund for fremtidig forskning. Dit arbejdsfelt 
spænder fra den sjælfulde fremstilling i »Fra Heden « 
og » Dansk Bondeliv« til stofrige af handlinger og til 
det lærdomsværk, der for os og kommende slægter er 
et uudtommeligt skatkammer af viden. 

Din livsbane har allerede været lang. Dit forste 
boglige arbejde er skrevet, forend mange af os blev 
fødte; og dog har vi været vidne til din åndelige vækst. 

tVi har sel dine små tidsskriftaf handling er vokse op 



/// folkehære bøger, har set din » Jyske Ordbog <^ brede 
sin faun mere og mere, indtil den rammede en hel 
bogverden af menneskehedens overleveringer i alle vore 
lande og endnu langt videre omkring. Vi har set dig, 
i en alder hvor mange andre lægger deres pen hen, 
samle dine kræfter om din storste opgave og opklare 
julemorkets sælsomme londom. Uden ydre kald fulgte 
du den trang, som stille og ydmygt fyldte din sjæt, 
til at forstå menneskelivet som det levedes i de jævne 
hytter, og deraf at hente din personlige styrke ved at 
die slægtens store moderbryst og føle dig hjemme i 
menneskelivets sorger og dets længsler. Vi føler dit liv 
som levet for og med os; barndomsminderne fra Vester- 
Vested har du gjort levende for os; vi har set din færd 
på Darums marker og strand; vi kender vel det lær- 
domshjem, som du har skabt i Askov, og som så gav- 
mildt åbnede sine dore for hver der søgte hjælp, og 
hvorfra viden i rig mængde strøedes ud. Det er vort, 
dette rige indtryk, og det vil bevares af kommende 
slægter af forskere som et for os alle fælles barndoms- 
minde. 

Endnu sidder du i vor kres. Den samme noje-r 
seende flid, der har bygget sten på sten i den lange 
årrække, virker endnu utrættelig for at lægge vej for 
kommende slægters arbejde. Til dit lærdomshus bringer 
vi en gave, et lille bind af handlinger, » Festskrift til 
H. F. Feilberg på 80 års dagen «, som skal sige dig så 
personlig og håndgribelig som muligt, at hvor du har 
arbejdet skal der ikke blive øde; vi — og vi taler på 
endnu fleres vegne end der her har været plads til i 



dette knippe — skat arbejde videre frem og med noget 
af samme utrættede flid forske os nærmere og nærmere 
ind mod det menneskehedens hjærtestag , hvortit du 
har lyttet 

Til denne gave knytter vi ikke blot vor varme tak, 
men også det ønske, at den sot som synker så strå- 
lende i hav ved dit barndomshjems strand, at den også 
vil lyse klar og kærlig over dine oldingeår, velsignende 
dit virke, og varmende mildt for dig og dine kære. 

Erik Bråte, Gustaf Ceder schiold. Gideon Danell. 

Louise Hagberg. N. E. Hammarstedt. Axel Kock. 

Ernst Lagus. Sven Lampa. Hjalmar Lindroth. 

Oskar Lundberg. J. A. Lundell. L. Fr. Låffler. Erik Modin, 

J. Nordlander. Tobias Norlind. Adolf Noreen. 

Joran Sahlgren. Richard Steffen. C. W. v. Sydow. 

Antti Aarne. H. Bergroth. Kaarle Krohn. Gabriel Nikander. 

Rikard Berge. Alexander Bugge. Kristian Bugge. 
Reidar Th. Christiansen. Samson Eitrem. Hjalmar Falk, 
Knut Liestøl Moltke Moe. Magnus Olsen. 'v^ 

Haakon Schetelig. 

Valdemar Bennike. Poul Bjerge. Chr. Blinkenberg. 
Johs. Brøndum-Nielsen. Georg Christensen. Verner Dahlerup. 

F. Dyrlund. H. Gråner Nielsen. Otto Jespersen. 
C. Klitgaard. Evald Tang Kristensen. Marius Kristensen. 

C. M. C. Kvolsgaard. Edv. Lehmann. Axel Olrik. 

Jørgen Olrik. Bernhard Olsen. William Thalbitzer. 

Hjalmar Thuren. Henrik Ussing. 

Jakob Jakobsen. Jonas Jonasson. 



Yngre kamrater pd den skandinaviska folklivsforskningens arhets- 
fdlt framhåra hårmed till sin vordade Nestor en hjartlig halsning på 
80-års-dagen. 

Huru anspråkslos Ni an ar, ock huru frammande for all per- 
sonlig åregirighet, maste Ni med gladje och stolthet se tillhaka på ett 
sdllsynt langt och innehållsrikt livsvdrk i den danska folkkyrkans ock 
i den skandinaviska vetenskapens tjånst, till den fosterlandska ock 
sant manskliga odlingens f romma. Om, Er galler visserligen det gamla 
romarordet, att intet månskligt år for Era intressen frammande. Oss 
ligger det nårmast att tacka Er for allt vad ni gjort for att vidga 
och fordjupa kdnnedomen om vårt folkliv, ock denna tacksamhet 
delas av de folk, vilkas dagliga liv ock fddernedrvda minnen Ni med 
innerlig forståelse beskrivit ock samlat, med vittfamnande vetande belyst. 

Vår lyckonskan ock vårt tack gdller emellertid icke blott den 
mångsidiga ock djupt skådande forskaren, som haft så mycket att 
låra oss ock vidgat våra vyer^ utan lika mycket mdnniskan ock ka- 
rakidren, riddaren utan fruktan ock tadel, det ddla sinnet, det varma 
hjdrtelaget, den alltid hjdlpande vdnnen. 

Sårskilt lyckonska vi Er till avslutningen av den jylldndska ord- 
boken, ett vark lika hedrande for sin mdstare, som rikt på lårdom 
for oss, ett oforgångligt minnesmdrke som till sena sldkten skall båra 
kunskap om den jylldndska allmogen i alla sidor av dess kultur — 
ock om sin forfattare. 

Må denna bok, som nu lagges i Era hdnder, huru obetydliga 
våra bidrag vart for sig an kunna synas, infor Er, så langt skan- 
dinavisk tunga går ock dven for andra folk båra vittne om huru 
hogt vi — ock med oss hundraden av våra landsmdn — skatta Ert 
arbete ock Er sjdlv. 



Arheidsfæller i Danmark, Sverige og Norge har sat hverandre 
stevne på Deres 80-årsdag. 

Meget har vi ikke at hære frem. Men i hver enkelt av de små 
avhandlinger ligger en taknemlig hilsen og hyldest til lagets ær- 
vær dige ældste. Og tilsammen skal de si Dem: Vi ser op til den 
sjeldne forening av nøkternt granskersyn og forstående hjertelag; vi 
går i skole hos Deres skarpe sans for det små, den „andacht zum 
unbedeutenden^ , som alene mægter at føre ind til kjernen; vi bøier 
os for den kyske hånd, som „varlig skyver grenene til side og løfter 
bladene op, for ikke at forstyrre^ ; vi beundrer blikket som skuer 
ind i henfarne slegters sjæleliv, og forstår at følge dets stille, sta- 
dige, ubevisste utfoldelse. Og derfor samler vor hilsen sig i en varm, 
ærbødig takk, en takk for lysende foredømme, for varsom, indgående 
forskning, for en hjælpsomhet, som er blit til ordsprog, for den rene, 
høie luft om en ædel personlighet. 



For SVENSKA LANDSMÅLEN: 

J. A. Ltindell. 

For BYM A ALSLAGET, KRISTIANIA, og MAAL OG MINNE: 

Hjalmar Falk. Karl Aubert. Amund B. Larsen. Moltke Moe. 

I. Befsdal. Magnus Olsen. 

For UNIVERSITETS- JUBILÆ ETS DANSKE SAMFUND 
og DANSKE STUDIER: 

Ludv. Wimmer. Verner Dahlerup. Vilhelm Andersen. Kr. Erslev. 

Otto Jespersen. Kr. Nyrop. Axel Olrik. 

Dines Andersen. Marius Kristensen. 



Heilan hidja, hdri pulur, 

— haldinn Mimis brunna valdur, — 

pig ad Urum Aski sitja 

isa pjådir — Berg hinn freda. 

Pakkir skyldar pér skal gjalda, 

pjdda sål og jåzku målin 

hezt pli skildir, hættir gildi 

boka-hréåurs Nordur-pjéda. 

Valtyr Gudmundsson. 



Kiitos Tanskan tietdjålle, 
Taikasauvan tuntijalle, 
Aartehen osottajalle, 
Kullan ilmi kaivajalle! 
Kiitos oivasta opista, 
Esimerkistå jalosta ! 
Kiitos Suomenkin saloilta, 
Kiitos Pohjankin periltd. 



Tack till Danmarks adle visman, 
Som har onskekvisten vunnity 
Som har vag till skatten funnit 
Ock som framgrdvt gomda guidet. 
Tack for all din gode Idrdom — 
For ditt adla foredome, 
Tack också från Finlands skogår, 
Ock från Nordens fjårran grånser. 

Kaarle Krohn. 



Skandinavisk folkkunskap. 

En inledande orientering 
av J. A. LUNDELL, Uppsala. 



Vår vetenskaps tidigaste forfattarenamu på nordisk botten 

— det ar Sakse riinemastaren ock Snorre Sturleson, darnast 
komma Olaus Magni ock Anders Vedel. Naturligtvis aro de 
icke fristående foreteelser, utau bora ses i sammanhang med sin 
omgivning- ock sin tid, men de synas over sin omgivning som 
biirget i landskapet. 

Sverges politiska storhetstid, 1600-talet, ar en tid av viildiga 
ansatser ock ideer aven på det andliga arbetets område: in- 
striiktionen for vår forste riksantikvarie (1630) talar aven om 
vllrdet av gamla traditioner, som skola upptecknas; Olof Rudbeoks 
jiittevark, Atlantikan — som i vår tid åter konqmit till heders 

— ar låstad med fornsagner, hamtade ur folkets mim. Om ett 
starkt folkvetenskapligt intresse vittna de av danska kansliet for 
0. WoRMS rakning infordrade prastrelationerna från 1600-talets 
slut, som tyvarr delvis iinnu slumra i arkiven; avenså P. Claus- 
søNS ock Ar. Berntsens arbeten ock Debes' »Færoa reserata» 
samt P. Syvs ock Grubbs ordspråkssamlingar. 

Man kunde vanta sig, att nyttans ock den fransk-klassiska 
bildningens århundrade — det ar på germansk botten, under 1700- 
talet, som Fredrik den store med suverjint forakt yttrar sig om 
sådant »uselt skrap» som Nibelungenlied — icke skulle hava något 
sinne for historiska studier i det hela, anuu mindre håg att 
studera folklivet. Så energiskt tranga sig emellertid folklivets 
foreteelser — nu i mera utpraglad motsats till de hogre standens 
franskt-internationella ock praktiskt-naturvetenskapliga bildning 

— på den vakne betraktaren, att 1700-talet ger oss vårt forstå 
dialektlexikon av Ihre ock Sverge får sin forste betydande dialekt- 

Ib— 111091 Fiistskrift till H. F. Feilberg. 



10 J-A. LtJNDELI 

forskare i Sven Hof, att Linnes resor, jamte naturalhistoriska 
iakttagelser ock praktiskt-ekonomiska ron — som ar deras egent- 
liga syfte — aro rikligen spackade med anteckningar aven om 
folkets vardagsliv ock sagner, att i Sverge den akademiska 
disputationslitteraturen borjar tåga hand aven om folklivet (Ull- 
GRUND, Nåsman, Moman), ock den topografiska litteraturen riktas 
med sådana huvudvark som dem Strom ock Wille, Eggert 
Olafsen, HtJLPHERS, Lenæus, Grau, Fernow, Salvius, Radloff, 
Broocman, M. G. Crælius, Wallin, Gaslander, Åhstrand o. a. 
lemnat. 

Den nyromantiska stromningen inom litteratur, konst ock 
vetenskap — en stromning som efter nyttans ock forståndets 
excesser vånde folkens blickar åter mot dem sjålva, till .det egna 
ock dess historiska forutsåttningar — gav aggelse till att studera 
folkets-allmogens liv som nationens kårna, som traditionens 
barare, forntid i nutid. Denna nationellt-arkeologiska stromning 
har sin våsentliga andel i uppkomsten av sådana nya veten- 
skaper som historisk språkvetenskap (Rask, Bopp, J. Grimm), 
råttshistoria (Savigny), litteraturhistoria (hos oss Hammarskold 
ock Atterbom), konsthistoria o. s, v. 

Mitt i den romantiska stromningen i dess tidigaste skede 
stå i Sverge Gotiska forbundet med Iduna, A. A. Afzelius ock 
Raaf med sina samlingar av ballader, sagner ock folktro, i 
Danmark Blicher ock H. Ch. Andersen (visserligen di re kt foga 
påvårkade). Folkminnena aro ånnu en del av fornkunskapen, 
liksom Sven Nilssons ock C. J. Thomsens tre-period-system. Ro- 
mantiker var aven gamle Grundtvig (ock genom honom går samma 
allmanna lynne foryngrat over till sonen Svend Grundtvig). 
Det ar i det hela samma syn på den egna forntiden ock dess 
nationella varde soni i Tyskland på hithorande områden signeras 
av broderna Grimm, v. Arnim ock Bretano, i Ost-Europa yppar 
sig som slavisk-nationell renåssans (i t. ex. den Rumjantsovska 
kretsen i Ryssland, med Dobrovsky, Bom. museet etc. i Bomen). 
Under nyromantiskt inflytande, vandrande i det hela samma vågar, 
stå senare i Sverige G. 0. Hyltén-Cavallius, broderna Save, 
Djurklou ock Rydqvist, en mångd fortjånstfulla landskaps- 
beskrivningar ock de svenska provinsiella »fornminnesforenin- 
garna>> - alltjamt med folkmål ock folklore, arkeologi ock lokal- 
historia 1 ett sammanhang; i Norge Ivar Aasen, Asbjornsen, 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 11 

JoRGEN Moe ock Eilert Sundt. Norges nya litteratur lir cii mogcn 
frukt av samma nationella renilssaiis. Ett praktiskt resultat av 
nyromantiken — eller kanske ett opraktiskt — ar det nynorska 
;!>Iandsmålet». I Danmark bygga senare på samma grund, men efter 
moderna planer, Sven Grundtvig med sitt folkvisevark — planen 
år en adertonårig ynglings stordåd — ock Lyngby, medan tysk- 
dansk in- ock utrikes-politik framkallar en rad uppteckningar ock 
undersokningar rorande Sydjyllands invånare, som falla aven inom 
vårt område. På denna omtvistade mark ock i detta sammanhang 
borjade aven Hagerups kapellan i Solt sitt markliga livsvårk. 

Den samtid, i vilken modern språkforskning moter modern 
religions- ock sagoforskning, år ånnu ej 50 år gammal: den 
tid som karakteriseras av den fysiologisk-psykologiska språk- 
vetenskap, i vilken dialektstudiet ingår som våsentligt moment, 
den tid som har sina tongivande lårare i Bastian, Tylor, Lang 
ock K. Krohn, i Axel Olrik en bland sina mast begåvade ock 
mast på djupet gående forskare, som efter Svend Grundtvigs 
foredome i H. F. Feilberg forenar den mångsidige ock energiske 
samlaren med vetenskaplig metodik ock vittfamnande kombination; 
den tid varunder i Sverge Artur Hazblius med eldhug ock stål- 
vilja skapar Nordiska museet ock som under Olriks ledning ger 
oss ett litterårt institut for hithorande studier i »Dansk folke- 
mindesamling». 

Nu år — åtminstone i Skandinavien — den forhistoriska 
arkeologien en sårskild vetenskap, folklivet ett sårskilt studium, 
som t. 0. m. får lårostolar vid universiteten. 

Ett sårskilt studium — en ny vetenskap, som redan haller 
på att dela sig i flere. Knappt hinna under våra ogon for- 
historisk arkeologi, medeltidsforskning ock andra discipliner skilja 
sig från folkkunskapen (i den betydelse detta ord hår fattas), 
forrån vi, under den fortsatta differentieringsprocessen, redan inom 
detta mera begrånsade område finna materialet for kolossalt, 
metoder ock reala anknytningspunkter for åmnets olika sidor 
alldeles for heterogena for att kunna omspånnas av en vetenskap. 

Feilberg år vål den ende som ånnu med sina kunskaper ock 
intressen ock med vetenskapliga grepp råcker till for både språk, 
materiell kultur, sed, tro ock folkdiktning. Bland samlare år 
E. T. Kristensen en av de mångsidigaste (på samma gang rent 
kvantitativt m nnders^n). Flere (men ej på låp^t p^r alla) oin^ 



12 J. A. LUNDELL 

råden behiirska som samlare ock forskare Svend Grundtvig, som 
forskare M. Moe, Olkik, K. Krohn, som samlare Kamp, Eva Wig- 
STROM, Bondeson, Joh. Skar, Jon Årnason, Hajimershaimb o, a. 
Ett kollektivarbete, som striicker sig over hela området (ock langt 
dariitover) ar det som svenska litteratursållskapet i Finland utfor, 
inom en gransmark, med en arbetsintensitet som kampånde kul- 
turer ock sjalvbevarelsedriften framkalla. De uppteckningar ock 
samlingar, sallskapet åstadkommit, ock vilkas publikation snart 
skall borja, aro ett sannskyldigt »monumentum ære perennius» av 
svenskbet ostanhavs. Med heder bor i det sammanhanget aven 
namnas nylåndska avdelningen (Nyland I — VI). De svenska lands- 
målsforeningarna (i Sverige ock Finland) ock likaså de dialekt- 
topografiska undersokningarna (avslutade for Uppland, Vastergot- 
land. Varmland; langt komna i Sddermanland, Ostergotland ock 
Skåne) ha jamte språkmaterial ock i sammanhang med detta sam- 
manfort ock i uppteckning raddat mycket av folkets tro, vetande 
ock diktning. Folklivets alla sidor — med mer eller mindre mar- 
kerad overvikt åt olika sidor — omspånna facktidskrifterna: den 
svenska landsmålstidskriften, Nordiska museets »Fatabur» (ock tidi- 
gare :>Meddelanden»), Lundamuseets nyss återuppståndna »Kultur- 
historiska meddelanden:£>, »Norvegia», »Maal og minne», medan så- 
val det finlandsk-svenska litteratursallskapets »Skrifter» som »Uni- 
versitets-jubilæets danske samfund» i sina publikationer (Dania, 
Danske studier o. a.) gå ånnu vidare. 

Vid sidan av de tidigare uppkomna svenska fornminnés- 
foreningarna — av vilka några fortfarande utveckla en synner- 
ligen fortjanstfull vårksamhet — ha på sista tiden tillkommit en 
hel rad dauska lokala historiska samfund med liknande uppgifter. 



Vad ar foremålet for vår vetenskap? 

Vi tro oss numera veta, att åtminstone från ock med den 
yngre stenåldern ett ock samma folk, indoeuropeiskt, germanskt, 
bott ock byggt i Skandinavien (ock norra Tyskland). Våra for- 
fader ha efter hand lårt kanna ock anvanda brons, jam ock 
andra metaller; deras gravskick har vaxlat, mycket annat har 
utan tvivel också andrats, i stort varit underkastat utvecklingens 
allmånna lag. Naringsliv, seder ock bruk, tro ock diktning ha 
^^kerligen, liksoin d^r^g tal, efter hmå forandrats. Men m;y^cket 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 13 

gammalt lever kvar, stundom halvgldmt, omtytt, bredvid det nya. 
Redan under den yngre stenåldern brukades jorden, hollos hiis- 
djur, trodde man på ett annat liv som fortsattning av detta. 
Våra forfaders liv under ock efter den tiden kan icke ha varit 
vasen ti i gt olika det, som ånnu i våra dagar leves, under primi- 
tiva kulturformer, i Afrika, på Polynesiens oar, av Amerikas in- 
dianer. Annu i borjan av 1800-talet levde i frisk tradition hos vår 
allmoge religiosa forestallningar ock kultelement, många till var- 
dagslivet horande seder ock bruk, i saga, sang ock toner mycket, 
som hade sin upprinnelse från dessa urtider. Sarafardsel med 
frammande folk ock kulturer genom formedling av utvandrade 
goter ock andra frandefolk samt vikingatidens långfarder bragte 
från fjarran oster, från soder ock vaster mycket nytt i fråga om det 
materiella livets inrattning (bl. a. metallernas bruk), i fråga om 
sed, tro ock vetande liksom i fråga om nojen. Så kom kristen- 
domen med en hel varld av nya forestallningar med ock utan 
kyrklig sanktion, i kristendomens sallskap osterlandets hemliga 
vetenskaper ock dess maktmedel over andevarlden. Vikingar, 
korsfarare ock exempelpredikan spridde osterns sagoskatter 
over Europa (bland likartat inheraskt gods, som nog också fanns). 
Antika, keltiska, romanska ock germanska oden, allmanna ock 
enskilda, spriddes i sagans eller romanens form, på vårs ock 
prosa over Europa. Klostren bragte oss soderns kulturvaxter 
ock hemligheter; hantverk ock handel uppblomstrade i stader, 
till vasentlig del under inflytande soderifrån. Det ar Skandina- 
viens medeltid, med en i mycket ny kultur — annu i det hela 
gemensam for alla. 

Naturligtvis funnos alltid rika ock fattiga, maktiga ock 
svaga, det var aldrig någon »rudis indigestaque moles», det var 
ordnat samhalle — vi skonja de allmannaste dragen av dess 
organisation genom sten-, brons- ock jiirnålder ock medeltid. 
Men kulturen var annu i det hela for alla gemensam, 
homogen. 

Från ock med den nyare tidens borjan varsna vi åter en 
klyvning, ock klyftan blir med tiden nastan till en avgrund, som 
skiljer två parallella kulturer: en primitiv ock medeltidskristlig 
hos allmogen, som står kvar vid det gamla, vid traditionen, ock 
en europeisk overklasskultur, vårs yttre ock inre liv tar nya 
former. Pen ftirsta nya kulturvågen ar den klassiskt-humanis- 



j4 J. A. LUNDELL 

tiska renassansen ock de nya forestallningar, som de stora geo- 
grafiska upptackterna fostra — allt detta behover i Skandinavien 
två århuiidraden for att tranga igenpm; så kommer den franska 
klassicismen ock den darpå foljande rationalismen, så de nya 
vetenskaperna, som efterhand åter omforma tankesatten: kemi, 
geologi, arkeologi, språkvetenskap, religionshistoria o. s. v. o. s. v. 
En motsvarande skillnad framtrader i det yttre, materiella livet. 
Två kulturer leva i nyare tid bredvid varandra eller rattare den 
ena ovanfor den andra; den ovre nares av sig sjalv eller ut- 
ifrån, från detta ovre lager sjunka efterhand avlagda kultur- 
element ner bland allmogen, t. ex. riddartidens ballader, re- 
nessansens folkbocker, folkdrakterna. Troels Lund har i fjorton 
band givit en teckning — så saker ock omfattande, som kallorna 
medgiva — av 16:de århundradet, varunder de två kulturerna 
borja gå åtskils. 

I trehundrafamtio år — gransepokerna, overgångarna ta dess- 
utom sina hundra år — har Europa två kulturer. Under 1800- 
talet flyta de åter samman: det ar forst nya agrariska ord- 
ningar, stavnsbåndets losning i Danmark, enskifte ock laga skifte 
i Sverige, så folkskolan, tidningarna, ångbåtar ock jarnvagar, 
så den modema fabriksindustrien (i stallet for hemslojd ock 
hantvark), som fylla bildningsklyftan (medan en ny klyfta upp- 
står efter andra linjer). 

Vår vetenskaps foremål ar nu narmast allmogens, den stora 
massans kultur, dess yttre ock inre liv, sådant det gestaltat sig 
i sin åtskillnad från den modema europeiskt-internationella kul- 
turen under »nyare tid», om vi darmed forstå tiden fr. o. m. 
renassansen intill omkring mitten av 1800-salet. 

Men detta separata allmogeliv har sina rotter i foregående 
tider, i primitivt-mansklig ock medeltidskristlig kultur; det maste 
darfor studeras ock kan begripas blott i sammanhang med dessa 
historiska forutsattningar. Det maste studeras i samband med 
motsvarande relikter hos de narmaste frandefolken av germansk 
ock indoeuropeisk stam, ock med lemningar av samma aldre 
kulturformer, som på lånevagen spritt sig till lapska, finska ock 
slaviska grannar. Till belysning av hos oss funna relikter från 
aldre kulturskeden maste vi slutligen draga in i vårt studium 
motsvarande partier av annu levande primitiva kulturer från 
vavldens alla fyra horn, 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 15 

Vår vetenskap foreter en viss analogi — men icke mer — 
med t. ex. klassisk filologi i betydelsen av: vetenskapen om de 
klassiska folkens hela inre ock yttre liv (med sins emellan samman- 
hangande partier av språkvetenskap, antikviteter, litteratur- ock 
konsthistoria o. s. v). 

Det ar for rasten visst icke blott allmogen som ar den 
trogne bararen av dessa relikter (»survivals») från tidigare kultur- 
stadier. Det finns forst ock framst — naturligtvis — i mannisko- 
livet inga skarpt uppdragna granser: det finnes stora mellan- 
grupper, som blott ofullstandigt tillegnat sig den nyare tidens so- 
ciala ock vetenskapliga kultur. Ock aven bland de »hogre» klas- 
serna ar ingenting vanligare, iln att man ser spoken, låter spå sig 
ock tror på drommar, ar radd for 13-talet o. s. v., o. s. v. Barn 
bruka ju ilnnu så urgamla våpen som slunga ock pilbåge. Det 
for alla gemensamma språket ar fullt med antikverade talesått 
sådana som himlavalvet (firmamentet), nyckelpiga o. s. v. Det ar 
icke haller min mening, att skandinavisk folkkunskap blott stu- 
derar rasterna av ett forflutet, eller att den skulle forlora sitt fore- 
mål, i ock med det att modem kultur sprides till alla. Vår veten- 
skap skall omfatta det hela, gammalt ock nytt i sitt aktuella sam- 
manhang; ock folkets massa, dels som sådan, dels i sina efter 
hemort, sysselsattning o. s. v. begransade grupper, skall alltid er- 
bjuda ett tacksamt foremål for historiska ock geografiska, 
materialistiska ock psykologiska studier. 

Vår vetenskap har mellertid till sitt egentliga foremål ett 
visst parti av nordgermanisk kultur: allmogen under nyare 
tid. Men studiet av dessa relikter lar oss kanna aldre, mer 
eller mindre primitiva kulturformer, som icke aro åtkomliga for 
direkta iakttagelser ock studier. Den forhistoriska arkeologien 
lar oss kanna vårt folks aldre oden genom studium av raster 
av deras materiella kultur, lar oss på grund av detta material 
huvudsakligen kanna deras materiella kultur. Vad engelsmiinnen 
kalla »folklore» ger oss, i de av allmogen annu bevarade minnena 
från en gangen urtids andliga kultur, i sed, tro, dikt o. s. v., 
en motsvarande kunskap om våra forfaders andliga liv. 

Skandinavisk folkkunskap ar ett till ett visst tidsskede ock 
ett visst folk begransat utsnitt ur den allmanna eller europeiska 
kulturhistorien (egentligen ar naturligtvis all historia kultur- 
historia). Men den ar också ett utsnitt ur den allmanna etno- 



2g J. A. LUNDELL 

logien, som studerar folken dels var for sig, dels i deras 
kultiireila, historiska ock geografiska sammanhang. Mn en viss 
sida sedd ett styeke folkpsykologi. 



Så ter sig den nya vetenskapen i så att saga vertikal, 
kronologisk, evolutionshistorisk genomskarning. Som vi ovan 
antytt, har den emellertid i horisontalplanet redan fått sådana 
dimensioner, att dess provinser var for sig utgora valdiga om- 
råden med de mast skiftande kommunikationer sins emellan ock 
med andra forskningsfalt, så val åt sidorna som på djupet. Sakrast 
få vi ett begrepp om vad vår vetenskap ar genom att tåga en 
oversikt av dess olika del ar. 

1. Forst torde då bora stallas de naturliga ock historiska 
forutsattningarna for den materiella ock andliga kulturen: 
ras- ock stamlara ock i sammanhang dårmed bebyggelsen, 
utbredningen. Harmed åro vi inne på vad tyskarna kalla »ur- 
historia» (den senaste encyklopediska framstallniugen av iimnet har 
HoERNES lemnat) ock maste lita aven till den forhistoriska arkeo- 
logiens jalp (for våra lander till Montelius, S. Muller, Gustaf- 
son). Till vår vetenskap hor alltså den fysiska (somatiska) 
antropologien, manniskan som ren naturvarelse. De mast anlitade 
raskaraktererna aro huvudskålens form, hår ock ogonfarg. Kranio- 
logiens grundlaggare ar svensken Anders Retzius; for senare 
hithorande undersokningar ha vi foretradesvis att tacka svenskarna 
Gust. Retzius ock Furst, norrmannen Arbo ock Hansen, Wester- 
LUND i Finland samt Danmarks »Antropologiske komité». Vi ha 
som bekant två kranietyper, i lokalt vaxlande forekomst ock 
blandningsforhållanden. For bebyggelsehistorien ha aven de senare 
årens ortnamnsundersokningar: 0. Rygh, Steenstrup, den svenska 
ortnamnskommittén, Saxéns ock andras undersokningar i Fin- 
land givit nya hållpunkter. Vilket gagn vi for igankannande 
av aldre folkenheter i Skandinavien kuntaa ha av dialektala språk- 
grenser, av bosattnings- ock hustyper o. a., ar annu foga utrett. 

2. Folkmålen skilja sig vanligen från socken till socken, 
ock vaxla i storre socknar t. o. m. efter by ar. I den topogra- 
fiska undersokning, som i Sverge igångsatts genom Erdmann 
ock Lundell, utforas grammatiska skisser socken vis. Syftet 
med undersokningen ar en språkkarta eller ett antal språkkartor. 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 17 

Målen ordna sig naturligt i grupper, som karakteriseras av 
likartad utveckling i ett flertal avseenden. Den forstå stora 
grupperingen av skandinaviska folkmål i gotlandska, nord-, 
vast-, central- ock sydskandinaviska gjordes 1881 av Lundell. 
Den basta oversikten av ett storre område ar Hultmans »ost- 
svenska dialekter». Av de norska målen har Am. Larsen givit 
en orienterande oversikt, medan Ross monogratiskt gått Over hela 
faitet. Det danska kartvårket av M. Kristensen ock Bennike lik- 
nar mera det Wenkerska kartvårket, varpa i Tyskland arbetas. 

Folkmålen utjamnas efter hand under inflytande av littera- 
turspråken. Om 50 år torde i Danmark ock i Sverge ej mycket 
vara kvar av aldre språkskick. Den narmaste omsorgen skulle 
egentligen vara att »ta upp» så mycket sammanhangande tåxter 
som mojligt, halst naturligtvis med fonograf eller grammofon 
(vi ha en osterrikare att tacka for de forstå mera omfattande 
grammofonreproduktionerna av skandinaviskt folkmål). Massor 
av tåxter tagna på mera primitivt satt ligga visserligen otryckta, 
men mycket mera behoves. For alla språkliga uppteckningar 
ock studier behoves noggrannare Ijudbeteckning, ån de praktiska 
alfabeten bjuda. De tre lånderna ha var sitt dialektalfabet. Den 
masta anvånduingen har det svenska vunnit (aven i Finland). 

Sverge år rikast på utforliga monografier av enstaka mål 
ock mindre grupper. Den narmaste uppgiften torde i ovrigt nu 
bliva att fortsåtta den topografiska undersokningen samt på 
grundval av dennas data ock annat material landskaps vis 
grammatiskt ock lexikaliskt registrera det nuvarande tillståndet. 
En sammanfattande ordbok i samma stil som Aasens ock Ross' 
år i Sverge rått lange ej att tanka på. Danmark har ett huvud- 
vårk i Feilbergs jutska ordbok, ett monument lika hedrande 
for folk ock forfattare, vartill få lander aga något motstycke. - 

Feilbergs ordbok år, som jag vid ett annat tillfålle fram- 
hållit, en sannskyldig encyklopedi for kunskapen om den jutska 
allmogen i alla sidor av dess tillvaro. I sjålva vårket ger oss 
språket i material ock form en mycket fullståndig bild av folkets 
ock olika folkgruppers yttre ock in re liv. Vissa sidor av fraseo- 
logien bilda ett mycket givande material for folkpsykologiska 
studier (i den vågen år hittils mycket litet gjort). Till belys- 
ning av ordens konstruktion ock betydelse tjåna »f raser» av alla 
slag, aven ordspråk, ordståv, gåtor o. d. Av sårskilt stilistiskt- 

2—111091 Fdstskrift till H. F. Feilberg. 



18 J. A. LUNDELL 

psykologiskt intresse aro naturligtvis bildliga talesatt, jamforelser, 
okvaden o. s. v., likaså skallsord, svordomar, oknamn ock vardags- 
namn, som i stor utstrackning ersatta kyrkobokeas officiella 
namn (en stor samling av personliga vardagsnamn ar under 
tryckning i landsmålstidskriften). Till språk ock botanik referera 
sig vaxtnamn, till språk ock zoologi folkets namn på djur. 

Utom de lokala folkmålen upptecknar ock studerar man 
klasspråk: olika sociala gruppers ock yrkens språk: jord- 
brukets ordforråd, snickares ock skomakares språk; — slang- 
språk (som med tiden stiger upp i litteraturen), vandrande 
kramares, sigenarspråk ock tjuvspråk (den storsta samlingen 
»hemliga språk» ar pastor Palms, gjord under hans tjanstgoring 
som fångelsepredikant). Studiet av ortnamnen bringar i dagen 
eljest forlorat språkgods ock kastar Ijus over bebyggelsehistorien. 
Folkmålen ha i detta arbete till sarskild uppgift att korrigera 
med eller utan avsikt fordårvade ock missledande skriftformer. 

Till språkkunskapen (speciellt namnforskningen) sluta sig 
bomårkena (storst froken Rutbergs samling). 

Hela det ovriga materialet kan fordelas under rubrikerna 
materiell ock andlig kultur. Men under vardera rubriken rymmes 
så mycket, att det racker till for mer an en vetenskap. 

3. For kannedom om folkets materiella kultur (ock bildan de 
kon st) ha vi det våldiga Nordiska museet i Stockholm, be 
tydande samlingar i Helsingfors, Lund, Kristiania ock Kopen 
hamn, mer eller mindre innehållsrika provinsmuseer litet var 
stades. Men allmogens jakt ock fiske ha annu icke blivit fore 
mål for några utredande historiska eller topografiska studier 
(utom i Finland). Vad vi vilja veta om åkerbruket (ock bo r 
skapsskotseln) maste till vasentlig del sokas i Meitzens, 
v. Inama-Sterneggs ock Rhamms tyska ar beten. Blott Danmark 
har gjort något vasentligt for jordbrukets historia, bl. a. genom 
Poul Bjergbs publikation av »Vider og vedtægter». Den gamh 
bondetrådgården — for vilken vi nog ha att tacka munka 
ock nunnor — har annu ingen studerat. Rorande allmogeni 
foda i Sverge har Fackskolan for huslig ekonomi i Uppsah 
genom sina elever insamlat rikhaltiga upplysningar, som snart! 
torde komma i tryck. 

Vad vi veta om allmogens byggnadstyper (om det enskild^ 
huset ock om husens placering på tomten) ha vi dansken Mej 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 19 

• 

BORG (ock till någon del Eilert Sundt) att tacka for. Ett storre 
svenskt arbete om boden av intendenten Nilsson ar under tryck- 
ning. Inom tyskt språkområde åro husstudier drivna i stort om- 
fang (mark bl. a. de tyska arkitekt- ock ingenjorsfdreningarnas 
omfattande systematiska undersdkningar). Om Norges båttyper 
veta vi något (genom Sundt). Folkets konst i tra (snideri) ock 
metall år foga studerad utom Norge. Den textila kon sten, 
sarskilt vavnaderna, ha vi aven i Sverge studerat, ock den har 
fått en slags renåssans inom overklassen. De svenska folk- 
dråkterna har Wistrand studerat. Till hantvårkens historia har 
Danmark lemnat vardefulla bidrag, detta land har på om- 
rådet en fdrsta-rangs-forskare i C. Nyrop. For kånnedom om 
handel ock samfårdsel (marknader, gårdfarihandel) i aldre folk- 
liga former år mycket litet gjort. 

Vid alla studier over materiell kultur (ock bildande konst) 
spela teckning ock farg en sådan roll, att ett stort bildmaterial 
(jamte museet) bebdves. Kameran gdr utmårkta tjånster jamte 
måttband ock rutpapper. 

Till den materiella kulturen sluta sig stora partier av sed, 
tro ock vetande (jakt- ock fiske-skrock, agrariska sedvånjor ock 
kultelement, veterinår husmedicin o. s. v.). Fdremålen kunna 
vi fdrvara i museerna, men handgreppen, sedvånjorna, tro ock 
vetande maste råddas ur folklig tradition, innan det blir fdr 
sent. — Till jåmfdrelse med aldre (medeltida) fdrhållanden ha 
vi landskapslagarna, Weinholds ock H. Hildebrands samlande 
framstållningar samt M. Heynes »Deutsche hausaltertumer». 

4. Inom den andliga kulturen bilda folkets sed, tro ock 
vetande ett sammanhångande område. 

I seden (folkets etlk) sammanfalla fdr den primitiva 
månniskan rått, seder ock bruk, moral. Vad som år sed år rått 
(råttsedvånjor); vad som år sed år sedligt, osed år osedlig. 
Oskrivna råttssedvånjor (sedvaneratt) leva ånnu i våra dagar 
med aktivt liv på slavisk botten (se t. ex. Bogisic's stora sam- 
ling av sydslaviska råttssedvånjor) — i Skandinavien kodifieras 
dessa sedvånjor redan under medeltiden i skrift (landskapslagarna). 
t Mellertid finnas aven bland vår allmoge råttsuppfattningar, som 
I leke ha stod i gallande lag, t. ex. rdrande skogsbygge ock jakt, 
{; rdrande edgång. Råttssatser ock sedebud kristallisera ofta ut sig 
[]* i vårsform, en mångd hithdrande satser finnas bland ordspråken. 



2Q J. A. LUNDELL 

Seder ock bruk hora dels till det dagliga livet (t. ex. 
umgangesvanor), det sexuella livet ock renligheten (som E. Sundt 
studerat), dels folja de årets lopp ock årstidernas vaxling, dels 
referera de sig till* manniskolivets stora epoker: fodelse, man- 
barhet, giftermål, dod. Mycket av dessa seder ock bruk ar ur- 
sprungligen kulthandliugar, ibland forkladda, ibland ombildade 
till oigankannlighet med férlust av sin ursprungliga mening, 
ej sallan nu utan all mening. Det masta kan inordnas i de 
ovan angivna två eller tre serierna. I årsloppet inga aven en 
mangd till åkerbruket horande sedvanjor. Annat refererar sig 
till vissa slag av ingarning, av hantverk, av husdjursskotsel 
0. s. v. ock kan framstallas for sig eller i sammanhang med 
dessa arbetens tekniska sida; kan i alla handelser ej studeras 
annat an i sammanhang med denna. 

Folktro (vidskepelse, skrock) ar relikter av primitiv religion 
(animism ock dodskult) eller av katolsk kristendom. For en 
primitiv uppfattning ter sig allt i naturen som person, besjalat. 
Sjalv fysiskt svag ser manniskan i gynnande eller skadliga natur- 
foreteelser overmaktiga vasen (gudar), foremål for fruktan ock 
dyrkan; kanner sig i forbindelse med ock beroende av osynliga 
makter: detta ar religion i inskrankt mening. Till de hemlig- 
hetsfulla makterna, skyddande valvilliga eller farliga, hora aven 
de bortgångnas andar: de bliva också foremål for dyrkan, ock 
detta ar också ett slags religion. Denna ar alltså antingen 
metafysisk eller psykologisk. Att i forestallningar ock kult- 
handlingar (resp. vidskepelse) skilja mellan dessa bada områden 
år emellertid svart, ofta omojligt. På skandinavisk botten kan 
man dock i regel skilja mellan naturvåsen ock månniskosjål 
(till den psykologiska avdelningen hora t. ex. varsel, gengångare, 
mara, varulv, tomte). Sågnerna om jåttar, troll, dvargar åro 
mojligen minnen av frammande folk, som i grå urtid bott i landet 
jamte våra forfader. Till den praktiska sidan (kulten) hora 
haxeri, låsningar — som formodligen ofta gå tillbaka ånda till 
Egypten ock Babylonien. I något sammanhang med kristen 
religion står allt vad som ror djåvulen, de kristna hogtiderna, 
visioner av himmel ock hålvete o. dyl. Det forstå — ock f. n. 
kanske det viktigaste — år att uppteckna, samla ock så vitt mojligt 
lagga till ratta — d. v. s. fOra ihop likartat — till bekvåm- 
lighet for analysen. Den levande traditionen år ånnu mycket 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 21 

rik, ett kolossalt material ar redaii bargat i tryck av en mangd 
olika samlare (relativt mia st tryckt i Norge). 

I fortvivlan over omojligheten att bringa någon s*åker ord- 
ning i detta kaos kan man t. v. stanna vid en alfabetisk ordning 
efter stickord; ehuru man visserligen aven då råkar illa ut: 
traditionen ar i upplosning, samma forestailningar, samma han- 
delser refereras till olika subjekt, låna drag av varandra o. s. v. 

Naturligtvis bor aven den vetenskapliga undersokningen drivas 
på — vi ha tyvarr få varkliga fackman. Vi ha dock av skan- 
dinaviska forskare sådana som Alfr. Lehmann, E. Lehmann, 
Feilberg, K. Nyrop, Westermarck undersokningar med material 
från alla folk ock lander. 

Vikingatidens mytologi ar val till god del en konstprodukt, 
som aldrig varit de stora massornas egendom; de mytiska fore- 
stailningar, som i ny are tid upptecknats ur muntlig tradition, 
ha genomlevat aven vikingatiden. 

Folktrons praktiska sida ar mantik ock magi (spådom, 
drommar, haxeri). I bredd med kloka ock haxor stå dels pras- 
terna (i synherhet de som studerat i Vittenberg), dels lappar ock 
finnar. Att, som många vilja, få fram en bestamd skillnad mellan 
kult ock magi torde vara svart. Huskurer ock signerier ar 
allmogens praktiska medicin. Vår storsta samling av signerier- 
ha vi att tacka en norsk biskop for. 

Folkets primitiva eller traditionella vetande (ock tro) ror till 
stor del samma åmnen, som aro foremål for europeisk- vasterlandsk 
vetenskap. Om metafysik ock psykologi ar redan talat. Bota- 
nik ock zoologi representeras av folkliga forestailningar om 
vaxter ock djur (jag erinrar om Rollands bada stora arbeten; 
i Sverge har dr Modin omfattande samlingar); meteorologien 
representeras av vaderleksmarkena (i Sverge samlade av Hilde- 
brandsson). Vi finna allt som oftast, att folkets vetande ar 
till vasentliga delar identisk med medeltidens vetenskap (vi åter- 
finna den i medeltida encyklopedier ock handbocker sådana som 
Lucidarius ock Physiologus, bestiarier, ortabocker ock stenbocker). 
Geografien motsvaras av folkliga forestailningar om fram- 
mande lander ock folk ock av olika landskaps ock socknars 
karakteristik av varandra i fråga om språk ock lynne. Hit hora 
naturligtvis ortsagnerna. Historien representeras av historiska 
sagner från grå urtid (jattar, dvargar o. s. v.) fram till nutiden. 



m^ 



22 J. A. LUNDELL 

ock hit hora! alla slakt- ock farailjetraditioner ock minnen om 
enskilda personer, varpa annu Norge synes vara sarskilt rikt 
(jfr den islandska slaktsagan). 

Historien har i alla tider stått poesien uåra. Det ligger en 
djupare mening i grekernas uppfattning av historiens genius 
som en av de nio muserna. 

I samlingar foras sagn erna ofta tillsammans med sagorna 
— de hora dock åt olika hall. Man kan ej skilja mellan den 
så att saga dogmatiska ock den episka sidan av samma fore- 
stallningskomplex. Alla spokhistorier, sagner om mara o. dyl. 
hora till uppfattningen av manniskosjålen ock livet efter detta. 
Alla sagner ora skogsnyva, huldra o. s. v., om nack ock strom- 
karl hora tillsammans med tron på dessa vasen. Sagnen ar 
alltid djupt allvar, det ar tro eller vetande, den ar sann. Sagau 
åter ar (åtminstone i nutida uppfattning) en konstprodukt, det 
år romanen ock novellen i folklivet, det ar »skonlitteratur>. 
Denna grundvåsentliga skillnad mellan sagen ock saga hindrar 
naturligtvis icke, att identiska element ratt ofta kunna åter- 
finnas i bada. 

Till de historiska sagnerna sluta sig nårmare an till någon 
annan del av vårt åmne ordståven: de åro fragment av en 
•historisk eller personlig situation, eller embryon till sagner. 
Dårmed nekas icke, att ordståv ock ordspråk ha många be- 
roringspunkter, liksom bagge ha beroringspunkter med de stående 
talesåtten, som hora ordboken till. 

Den medeltida jåltésagan med keltiskt, romanskt ock 
germanskt inslag, med sina minnen från folkvandringstiden, 
sitt nedslag hos Saxo ock i den islandska litteraturen år i munt- 
lig tradition glomd, så vitt dess åmnen icke upptagits i de från 
en senare tid stammande balladerna. Jåltésagan utgor sålunda 
ingen integrerande del av skandinavisk folkkunskap, i den mening 
vi hår ta ordet, den år for oss blott en sida av medeltiden, dår vi i 
det hela maste soka de historiska forutsåttningarna till så mycket 
i folkets tradition. I nutida skandinavisk folktro ha vi ingenting 
kvar av det bildningsstadium, som åt ryssar ock serber bevarat 
bylinor ock »jåltesånger», åt iinnar ock ester Kalevala- ock Kale- 
vipoeg-dikterna. 

Till tro ock vetenskap hora ursprungligen både gåtor ock 
ordspråk, ehuru i modern tid de forrå mast tjåna till for- 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 23 

stroelse ock de senare som stilblommor. Ordspråken aro narmast 
att anse som filosofi, folkets teoretiska ock praktiska filosofi. 
En del av gångna generationers livserfarenhet ock levnadsvisdom 
finns i dem koncentrerad eller utkristalliserad. 

Att ordna dem lexikaliskt efter begynnelseordet ar en dålig 
utvag, emedan samma ordspråk kan borja på mer an ett satt. 
Att ordna dem i ett slags filosofiskt system ger rum for mycket 
godtycke. Ett forslag till sådan ordning finnes i Gommes »hand- 
book» (efter ryssen Snegirev), Låttast ar vål att ordna dem 
efter stickord, så som t. ex. E. T. Kristensen gjort. Sverige har 
ånnu ingen central samling jåmforlig med Maus eller Kristen- 
sens eller ens med Aasens. 

5. Den sista stora provinsen år folkdiktningen, visserligen 
liksom ett par av de andra så omfattande, med så heterogena meto- 
der ock med krav på så mångsidiga anlag hos sina odlare, att den 
icke kan om spannas av en forskarebegåvning ock en mans flit. 
Hit hora utom gåtorna: sagan, visan, dramat, leken ock musiken. 

Gåtorna åro ursprungligen hemlig visdom, esoteriskt vetande. 
Som sådana iipptråda de i den poetiska eddan (Vaf|)ru6nismål, 
Alvissmål), i Hervara- ock Volsungasagorna o. s. v. Den storsta 
samlingen av gåtor ha vi från Island, av Jon Arnason. Man 
kan ordna dem alfabetiskt efter losningen. Men det finns en 
stor grupp mera utforda. gåthistorier, som icke kunna placeras 
i något alfabet, utan bilda en grupp for sig. 

Om skillnaden mellan saga ock sågen år forut talat. Denna 
skillnad utesluter som sagt icke, att de forete en massa gemen- 
samma element. Hela tankegangen år densamma, emedan bada 
tillhora en primitiv kultur. Sagan forutsåtter ett primitivt sam- 
hålle, dåri kungar, prinsar ock prinsessor ha samma sociala 
stållning som ånnu bland t. ex. bantu- ock negerfolk. Deras 
uppfattning av natur- ock månniskoliv, den låtthet varmed djur 
ock månniskor våxla skepnad ock deras egenskaper fly ta samman, 
håxkonster utan någon aning om naturens regelbundna lopp, 
sådant den modema månniskan fattar det, allt detta år karak- 
teristiskt for den primitiva månniskan. Principiellt forsåtter 
oss folksagan tillbaka till kulturstadier, som våra forfader fdr- 
modligen redan passerat, når de for fyratusen år sedan forst 
lårde kanna bruket av metaller. Endast ett par hithorande 
grupper, skåmtsagor ock anekdoter, stå på modern standpunkt. 



24 J. A. LUNDELL 

Vi kunna namligen inom folkets muntligt traderade prosa- 
dikt m-skilja flere olika grupper: undersagor, skamtsagor ock 
anekdoter med så att saga enbart eller huvudsakligen estetiskt 
underhållande syfte, fabler ock den kristna eller kristnade le- 
genden med sedelarande eller uppbyggligt syfte. Teorier ha 
avlost varandra rorande sagornas ursprung ock historia. Grimm 
trodde snarast, att de horde till det gemensamma ur-ariska 
arvet ock såg i dem raster av den indoeuropeiska folkstammens 
ålsta gemensamma kultur. Benfey ock hans efterfoljare har- 
ledde dem från indisk-buddhistiska kallor ock ville visa, att 
de från Indien på litterara ock muntliga vagar vandrat från 
folk till folk. Den »antropologiska» skolan — inom detta om- 
råde bast representerad av Kaarle Krohn — tar saken mera 
nyktert, på samma gang mindre enkelt: sagor vandra visser- 
ligen, ock i deras historia kombineras på oandligt vaxlande satt 
i dem ingående element. Men sagorna aro icke uppståndna hos 
ett folk eller i ett land, sagor ha kunnat uppstå ock ha upp- 
stått 5verallt; deras likhet beror visserligen delvis på historiskt 
samband (migration), men delvis också på att manniskoanden 
overallt ar sig lik ock under likartade forutsattningar autoktont- 
spontant framtrader i likartade yttringar, i tro, sed ock saga. 
Varje sagomotiv ock varje kom bi nation av sådan a motiv maste 
undersokas for sig, topograiiskt-kronologiskt ock psykologiskt. 
Ett flertal sådana specialundersokningar åro gjorda isynnerhet 
av finlandare (K. Krohn o. a.) ock danskar. 

Den rent litterara undersokningen har framfor allt att f ol ja 
de stora osterlandska sagosamlingarnas spridning (den indiska 
»furstespegeln» ock andra indiska samlingar — »Tusen ock en 
natt») genom osterlandska ock europeiska litteraturer under 
medeltiden. Bredvid dessa litteraturer ha formodligen krigiska 
ock fredliga forbindelser (handel ock pilgrimer), isynnerhet 
efter korstågen, bidragit till deras spridning. Till spridningen 
ha också prasterna bidragit genom »exemplen» i sina predik- 
ningar: flere medeltida sagosamlingar aro sarskilt gjorda hand- 
bocker till deras tjånst. Av djurfabler har Europa en urgammal 
samling, som går under Esopos' halft mytiska namn. Fabeln har 
i modem tid blivit en litterar genre (sarskilt beromda som fabel- 
diktare ar Lafontaine ock Krylov). Fromma legender aro 
samlade i medeltidens uppbyggelsebocker. En del nu vitt spridda 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 25 

skamtsagner ock anekdoter återfinuas i renassansens samlingar 
av »facetiæ» o. dyl. En del sagomotiv återfinnas i bild i medel- 
tida kyrkomålningar ock bokminiatyrer. 

Man har sokt redncera de olika sagovarianterna till vissa 
typer, det forstå forsoket i denna riktning gjordes av v. Hahn. 
Efter honom gavs en sådan tabulatur av Baring-Gould, som 
återfinnes i det engel ska folklore-sallskapets folklore-handbok. 
På skandinavisk botten hade Svend Grundtvigs sagoregister, 
nu i utdrag publicerat, samma syfte. Senast ha Aarne ock Hack- 
man i FF Commun. givit utforliga forteckningar over folksagorna, 
så mycket mera vålkomna som de i Finland (på svenskt ock 
finskt språk) gjorda sagouppteckningarna torde vara de rik- 
haltigaste som finnas. 

Folkbockerna aro till vasentlig del renassanslitteratur, som i 
sin ordning delvis återger senantikens romaner. Annu på 1600- 
talet horde Kejsar Oktavianus, Griselda, Riddar Finke o. dyl. — 
enligt vad Stjernhielms »Herkules» visar — till den forname sprat- 
tens litteratur. Vi kunna folja samma litteraturvågs gang från 
Tyskland over Danmark till Skandinavien, over Polen till Ryss- 
land. Sådan uppbyggelselitteratur som Jesu Barndoms-bok 
ock Sibylle spådom ha sitt ursprung i forn-kristlig, extra-kano- 
nisk litteratur (apokryfer). Huvudvarken aro hos oss Nyerups 
ock Backstroms forteckningar ock omtryck (i Tyskland aro 
folkbockerna samlade av Simrock). Det vore på tiden, att någon 
litteraturhistoriker åter toge upp ock med moderna jalpmedel 
undersokte våra folkbocker, som under två århundraden jamte 
bibel, psalmbok ock almanack samt visorna »tryckta i år» ut- 
gjort »folkets> bokskatt. 

De mast ursprungliga alstren av folkdiktning i bunden form, 
visor, aro arbetsvisor (behandlade av Bucher i hans kultur- 
historiskt hogst intressanta »Arbeit u. rhythmus» ock efter honom 
av Cederschiold); vallåtar (i Sverge samlade av R. Dybeck, i 
Norge av Lindeman); barnvisor ock barnrim av olika slag, 
som sjungas for barn ock av barn (i stora samlingar av Nord- 
lander ock E. T. Kristensen, tyvarr blott taxt, utan melodier). 
Dårnast komma »låtar», små (fyrradiga) lyriska dikter, i Sverige 
på satt ock vis upptackta av R. Steffen, annu levande i Norge 
ock på Island som stav, hiisgångar, vikivakar o. s. v., narmast 
att jåmfora med tyska schnadahupfl ock spanska coplas. 



26 J. A. LUNDELL 

' En val begransad grupp for sig utgora balladerna. Om 
också deras ursprung ar att soka i Frankrikes medeltida »carole», ha 
de haft sin egentliga rika blomstring i England ock Skandinavien. 
Balladerna, epos med dans, ord ock toner i intim forening, bilda 
ett av de mast karakteristiska dragen i den skandinaviska me- 
deltidens, 13-15 århundradenas sociala liv. Fr. o. m. 1500-talet 
reduceras de till blott litteratur, sjunka efter hand ner till 
allmogen, utan att någonsin fullt acklimatiseras, då språket ju 
alltjamt ger dem en frammande farg. Markligt ar, att de 
annu fortleva i sin ursprungliga art som dans + ord + melodi 
på Faroarna. Innehållet år som bekant håmtat från olika hall: 
urtidsmyter, folkvandringstidens jåltesagor, samtida historia. Den 
allmånna varldsbild, inom vilken handelserna spela, år delvis 
samma primitiva månsklighet som folksagans, delvis naturligtvis 
fårgad av kristna forestållningar ock riddarvåsen. Kombinationen 
dans + ord + melodi år uråldrig. Om vi gå ånnu ett steg 
långre tillbaka, då religionen ånnu ej skilt ut sig som sår- 
skild livsfaktor, stå vi mitt i den mast primitiva kultur, som den 
historiska etnografien når: zulukaffern »dansar» vad vi skulle 
kalla en trossats eller kulthandling, ock dans betyder hår: dans 
+ ord + toner + tro. Grundtvigs folkvisevårk (fortsatt av A. Ol- 
rik) år ett i sitt slag enastående vetenskapligt storverk (Child år 
Grundtvigs lårjunge). Ett annat danskt storvårk, varav blott 
mindre prov ånnu varit synliga i tryck, men som — att domma 
av dessa prov — lovar rik frukt for vetenskapen, år E. v. d. 
Heckes stora, om oåndligt tålamod ock vetenskaplig entusiasm 
vittnande registervårk. For en sammanfattande framstållning 
av den skandinaviska balladens karakter ha vi Steenstrup att 
tacka. 

Balladen år till sitt vasen epos. Bredvid densamma finnas 
aven yngre visor av beråttande innehåll, ock sådana till- 
vårkas ån i dag, når ett oerhort brott, en stor olycka 1. dyl. 
griper folkets intresse ock såtter dess fantasi i rorelse. Folket har 
också en betydande skatt av ly ri ska visor, kårleksvisor, sjomans- 
visor 0. dyl., samt skåmt av olika slag från olika tider med 
mycket olika poetisk valdr. Visorna, såvål ballader som yngre 
beråttande visor ock lyriska visor, ha spritts bland allmogen 
dels genom muntlig tradition, dels genom en massa skillings- 
tryck. 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 27 

Av folklig dramatik finnes i Skandinavien endast element 
— begynnelser eller raster — dels gamla års faster (»rida maj 
i by> 0. dyl.), dels religiosa skådespel av kristen upprinnelse 
(t. ex. stjarngossarna), dels dramatiska sånglekar (se nedan), dels 
slutligen skamtsamma samtal (»vittnesmål», »karingsnack» o. dyl.). 
I Tyskland lever som bekant det kristliga skådespelet (i samma 
genre som medeltidens »mysterier») annu i 19:de årh. vid fullt 
liv (mast bekant ar passionsspelet i Oberammergau). 

Lekarna aro av många slag; huvudarterna aro: sånglekar, 
vanligen upptagna i vissamlingar, ord ock toner i forening med 
dans eller andra rorelser, otta med dramatisk aktion; sådana 
som satta de lekandes f yndighet på prov; sådana som inne- 
båra tavlan i styrka eller vighet. Barn ock ungdom ha del- 
vis olika lekar. Bland dem som lekas av bada konen tillsammans 
finnes en mangd friarelekar. Till lekarna hora råkneramsor ock 
pantlosningar. Många lekar ha uråldriga anor ock gå till- 
baka till mera primitiva kulturfbrhållanden. De raera centrala 
samlingarna aro hopbragta av Davidsson, Støylen ock Lampa. 
Feilberg hår samlat all varldens varianter av bro-leken ock sokt 
utreda dess ursprung. 

Till lekarna hor också folkdansen — långdanser (som den 
ovan omtalade Fåro-dansen), cirkeldanser eller i turer (de senare 
gå utan grans over i lekarna). 

Så ha vi folkets melodier, som dels sjungas till folkvisor 
ock sånglekar, dels spelas. Det mast spridda instrumentet ar 
fiolen. Fiolen var i Sverge en tid på retur, uttrangdes av det 
ganska omusikaliska handklaveret, men haller nu åter på att 
komma till heders, tack vare bl. a. de spelmanstavlingar som 
anordnats under senare år i olika landskap. De styvaste spel- 
mannen har val Norge haft (t. ex. »Myllarguten»). Blott inom 
ett inskrankt område (Uppland) brukas nyckelharpan. For 
Svrigt ar aven klarinetten i bruk. 

Berggrebns samling var for sin tid ett betydande arbete, 
uppburet av både sakkunskap ock karlek till folkets melodier 
liksom Lindemans, Dybecks o. a. samlingar. Nu pågår i alla 
skandinaviska lander ett intensivt samlingsarbete efter strangare 
vetenskapliga principer (i Finnland under ledning av 0. Anders- 
son, i Norge av Elling, i Danmark ock på Faroarna av Thuren). 
I Sverge aro de mast bmfattande uppteckuingarua gjorda av 



2g . J. A. LUNDELL 

Nils AnderssOxn^, K. P. Leffler, Fredin, Øvergaard, ock ar- 
betet ledes nu genom en kommission tillsatt av forstå svenska 
motet for folkkunskap. I Danmark har Laub sokt reproducera folk- 
melodierna i deras ursprungliga gestalt. Folkets melodier gå del- 
vis i tonarter aldre an dem konstmusiken nu anvander (gregor., 
pentatonisk skala), ock det vanliga (vetenskapligt sett ratt otymp- 
liga) notsystemet har icke resurser for deras exakta återgivande.. 
På sista tiden har man begynt ta upp dem med fonograf eller 
grammofon. Endast med jalp av dylik mekanisk registrering 
ar det tankbart att ge också musikforskaren ock eftervarlden en 
rått forestållning om spe 1 satte t. 



Når Thoms 1846 forst framkastade tarmen folklore, forstod 
han dårmed 4hat department of the study of antiquities and 
archæology, which embraces everything relating to ancient ob- 
servances and customs, to the notions, beliefs, traditions, super- 
stitions, and prejudices of the common people>. Ock i Gommes, 
av den engelska >Folklore Society» 1890 utgivna »Handbook of 
folklore> definieras vetenskapen som »the comparison and Identi- 
fication of the survivals of archaic beliefs, customs and traditions 
in moder n ages». Våsentligen likartad år Monseurs definition 
(1892). Av ovan upptagna partier saknas alltså antropologien, 
språket ock den materiella kulturens tekniska sidor, varemot 
dithorande seder ock bruk, folktro ock vetande inbegripas. Cox' 
»Introduction to folklore» (Lond. 1895) egnar mycket liten upp- 
mårksamhet åt den avdelning, vi ovan rubricerat som folkdikt- 
ning. For jåmforelses skull, till upplysning om hum veten- 
skapen uppfattas ock indelas av olika forskare, skall hår åter- 
givas dispositionen i några arbeten av allmånt innehåll: 

Hyltén-Cavallius, Wårend o. wirdarne 1863—68: 

land ock folk; hednakult; hednatro; nåringsfåDg; slojder ock handel; 
boningar ock husgeråd; klådedråkt, våpen ock eraycken; stamforfattning; 
råttstillstånd ; f olkseder. 

Gomme, The handbook of folklore 1890: 

superstitions connected with great natural objects [barg, grottor, sjoar, 
kållor, floder, aska o. s. v.]; superstitions respecting trees and plants; 
superstitions connected with the animal world; goblindom [jåttar, troll, 
tomte, epoken, skogsnyva, våUar, vitror, mara, lyktgubbar, djavulen etc.]; 
witchcraft; leechcraft; magic and divination; beliefs relating to another 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 29 

life; superBtiticns generally [ror. tattare, rott hår, olika yrken, kropps- 
delar, drakt, luobler, bostad, kyrkogården, jarn, silver, spott o. s. v.]; 
festival customs; ceremonial customs [fodelse, giftermål, dod]; games; 
local customs; folktales, hero tales, drolls; creation, deluge, fire, and 
doom myths; ballads and songs; place legends and traditions; jingles, 
nursery rhymes, riddles &c. ; proverbs; nicknames, place rhymes &c. 

MoNSEUR, Le folklore walloD [1892]: 
étres merveilleux; animaux; agriculture; plantes; médecine populaire; 
moeura et coutiimes; contes et fables; astronomie et météorologie popu- 
laires ; chansons ; sorcellerie, magie, divination ; enfantines et jeux ; blason 
[ramsor ora ock på namn]; coutumes diverses; calendier. 

Feilberg, Dansk bondeliv 1889—99; 

min vesteregn; bygninger; arbejder; livet inden døre; handel; lidt fra 
fællesskabets tid; toldgrænse og smugleri, bissekræmmere og markeder; 
fester; fra familielivet (f amiliegilder) ; folkesynd og folkesorg [drycken- 
skap, nattfrieri m. m.]; almuens nedarvede aandelige eje (overtro, læge- 
kunst); folkets uskrevne litteratur. 

E. M. Meyer, Deutsche volkskunde 1898: 

dorf und flur; das haus; korperbeschaffenheit und tracht; sitte und 
brauch; die volkssprache und die mundarten; die volksdichtung ; sage 
und marchen. 

E. H. Meyer, Badisches volksleben 1900: 
geburt, taufe und kindheit; die jugend; Hebe und hochzeit; das håusliche 
leben; bei der arbeit; zur festzeit; das verhåltnis der bauern zu kirche 
und staat; krankheit und tod. 

R. Andree, BrauDschweiger volkskunde, 2 aufl., 1901: 
geogr. abrisB des gebietes; vorgeschichte; f riihgeschichte ; anthropologie ; 
die niederdeutsche sprache in Braunschweig; ortsnamen; flurnamen und 
forstorte; siedelungen und bevolkerungsdichtigkeit; dorf er und hauser; 
bauer, hirten und gesinde; flachs und spinnstube; geråt in hof und 
haus; bauernkleidung und schmuck; geburt, hochzeit und tod; jahr und 
feste; geisterwelt u. mythische erscheinungen ; aberglauben, wetterregeln 
und volksmedizin; volksdichtung und spiele. 

WuTTKE, Sachsische volkskunde, 2 auli., 1903: 
die grundlagen des volkslebens (land, vorgeschichtliche zeit, germanische 
bewohner vor der slawenzeit, verlauf u. formen der besiedelung, anfånge 
des stådtewesens); die bevolkerung (stand u. wachstum, bevolkerungs- 
gliederung, verbrechen und selbstraord)^ aus dem geistigen leben des 
volkes (volksdichtung, mundart, sitten u. gebråuche im kreislauf des 
jahres, aberglaube u. volksmythen) ; das kiinstlerische wollen des volkes 
(dorfkirche, haus und hof, wohnung, kleinkunst, volkstracht). 

ViSTED, Vor gamle bondekultur [1909]: 

de væsentligste kulturfrembringelser (bygningsskik, dragt, kunst og 
haandverk, visedigtning, eventyrf ortælling) ; aaret og dets fester (tids- 
regning og primstaven, festdage og festskikker, selskabelighed og gilder, 



30 J- A. LUNDELL 

diikkekar); livets store begivenheder (fødsel, frieri og bryllup, død og 
likfærd). 

Då skandinavisk folkkunskap ar en del av den allmanna 
etnologien, bora ovanstående indelningar jamforas med etno- 
logernas. Jag excerperar darfdr har några viktigare vark: 

E. B. Tylor, Anthropology 1895: 

man, ancient and modem; man and other animals; races of mankind; 
language; writing; arts of life [redskap ock våpen, kvarn, jakt ock fiske, 
åkerbruk ock boskapsskotsel, boståder, drakt, textilarbeten, fartyg, fodans 
beredning, andra slojder, handel m. m.]; arts of pleasure [poesi, musik, 
dans, skulptur, målning, lekar]; science; the spirit- world ; history and 
mythology; society. 

F. Ratzel, Volkerkunde, 2 aufl.. 1885—88: 

Stellung der naturvolker in der menschheit; wesen, entstehung und aus- 
breiting der kultur; sprache; religion; erfinden und entdecken; ackerban 
und viehzucht; kleidung und schmuck; wohnståtten; familie und ge- 
sellschaft; staat. 

H. ScHURTz, Urgeschichte der kultur 1900: 

Grundlagen der kultur. Gesellschaf t: anfånge der gesellschaft, 
soziale schichtungen, anfånge des staates, sitte u. brauch. Wirtschaft: 
aufgaben u. anfånge, wirtschaftsf ormen, kulturpflanzen u. haustiere, ge- 
werbe u. handel. Materielle kultur: benutzung u. beherrschung d. 
naturkråfte, technik, waifen, werkzeuge u. geråte, schmuck u. kleidung, 
bauwerke, verkehrsmittel. Geistige kultur: sprache, kunst, religion, 
rechtspflege, anfånge d. wissenschaft. 

N. Charuzin, Etnografija, Pbg. 1901—05: 

Materiell kultur: månniskan i paleolitisk ock neolitisk tid; våpen fore 
bekantskapen med metaller; elden; våxtfoda, jakt ock fiske; fodans 
beredning; krukmakeri; bosåttning, husdjur, jordbruk; bostad; drakt; 
forflyttning; våpen; prydnader; konst. Familj ock stam. FJgen- 
domen ock det primitiva samhållet. Tro: totemism; fetischism; 
forestållningar om sjålen; dyrkan av den synliga naturens foreteelser ock 
foremål; iden om ett hogre vasen; henoteism ock dualism; tron på 
sjålens fortvaro efter doden, ock forestållningar dårom; dodskult; dyrkan 
av forfåderna; offer; schamanism. 

M. HoERNES, Natur- und urgeschichte des menschen 1909: 

Grundlagen d. kultur. Die Sorge ura nahrung: die wirtschaftsf ormen 
u, die tragweite ihrer bedeutung. Die Sorge um ruhe u. sicher- 
heit: feuer u. kiiche, obdach u. siedelung. Die kiinstlichen organe: 
werkzeug u. waffe^ kleidung u. schmuck. Der Zusammenschluss: 
familie u. staat, sitte u. recht, verkehr u. handel. Mitteilung u. dar- 
stellung, geistige beruhigungsmittel: sprache, schrift u. kunst, 
religion u. wissenschaft. 



SKANDINAVISK FOLKKUNSKAP 31 

Vetenskapsmannen behover icke vår jalp: antingen reder 
han sig sjalv (med jalp av facklitteraturen) eller duger han 
icke. Samlaren — ock vår vetenskap behover många flitiga 
ock samvetsgranna samlare — finner ledning i handbocker av 
GoxMME, Cox, Kaindl (Die volkskunde, Leipz. u. Wien 1903). 
Frågosamlingar finnas i Gommes handbok samt sarskilt utgivna 
av Sébillot, Gittée, 0. Jireczbk, av landsmålsforeningarna, 
av svenska litteratursallskapet i Finland, av Antropologiska sall- 
skapet i Wien, av dansk folkemindesamling o. a. Forstå motet 
for svensk folkkunskap i Stockholm 1909 uppdrog åt en kom- 
mitté att åstadkomma en for svenska forhållanden avsedd hand- 
ledning. 

Vid all uppteckning bor man halla sig så nara folkets tal- 
språk som mojligt. Tre satt aro att valja mellan: 1) man återgiver 
folkmålet, med folkmålets uttal, bojning, ordval ock fraser så nog- 
grant som mojligt med jalp av sarskilt dialektalfabet; 2) man 
återgiver folkmålets uttal i grova drag, med begagnande av de 
vanliga bokstaverna i vissa fixerade betydelser (mojligen med 
några tillagg, t. ex. i det svenska »grova> alfabetet J* c g w o); 
3) man overfor talet till vanligt litteraturspråk med bibehål- 
lande såvitt mojligt av ord ock konstruktion. Foremål ock 
handgrepp avtecknas eller fotograferas, ock skala bifogas. All 
uppteckning maste goras med den yttersta noggrannhet, med an - 
givande av personlig kalla (eller åtminstone ort), datum ock 
upptecknare. Till den enklaste arbetsmetodik hor att anteckna 
varje bruk, saga o. s. v. på sarskilt blad ock skrivet blott på 
ena sidan. 

Viktigast ar naturligtvis att uppteckna efter muntlig tradi- 
tion, emedan de gamle do ock med dem vad de ha inombords. 
Men aven arkiv- ock litteraturkannare ha i vår vetenskaps 
tjanst betydande uppgifter: att samla, ordna ock for forskaren 
gora tillgangliga alla dessa millioner notiser av folkvetenskap- 
ligt innehåll, som finnas gomda i handskrifter ock litteratur 
av olika slag utom det egentliga facket, bl. a. i tidning a r. 

Det ar redan påpekat, att plagseder rorande åkerbruk an- 
sluta sig såvål till åkerbrukets teknik som till »etiken», att ort- 
namnen tjana till upplysning såval i språkligt avseende som 
rorande bebyggelsen. Det år nåstan regel, att samma material 
kan studeras ur olika synpunkter. Forestållningar ock sågner 



32 J. A. LUNDELL 

om bjorn hora till jakten ock till folkets zoologi, ett barnrim 
hor till barnets liv, men kan också innehålla minnen från plag- 
seder, som i grå forntid varit de vuxnes egendom. - Vanligt år 
ju aven annars, att samma material behandlat från olika syn- 
punkter tillhor olika vetenskaper. 

Vetenskapen har visserligen sitt eget syfte, har som bidrag 
till de skandinaviska frandefolkens historia ock psykologi, ett 
vårdefullt bidrag till allsidig sjalvkannedom. Vår vetenskap har 
emellertid aven en mera direkt bety deise for livet. Ovan har 
påpekats, hurusom nyromantiken från egen forntid ock från 
folklivet håmtade nåring for sitt fornyelsearbete i litteratur ock 
konst. Norges modema litteratur ock konst ar maktigt påvarkad 
av den anda, som levde i Wergeland, i Asbjørnsen, i Asmund 
Vinje, i Bj. Bjørnson; ock Griegs musik står i nåra samband 
med ock beroende av norsk folkmusik. Inom den samtida 
vitterheten spelar i alla lander den lokala folklivsskildringen 
en mycket viktig roll, uppburen i Norge av sådana forfattare 
som Per Sivle, Vetle Vislie, Anders Hovden o. a., i Sverge av 
Pelle Molin, W. Hulphers, Aug. Bondeson, 0. Hansson ock 
(med mindre konstnårliga anspråk) Henrik Wranér, i Danmark 
av Anton Nielsen, Aakjær, Johannes V. Jensen o. s. v. I vilket 
beroende konstlitteraturen står av folkliga motiv, visar alla folks 
ock tiders litteraturhistoria. Den lokala folklivsskildringen er- 
bjuder slutligen den naturligaste vågen att rikta litteraturspråket 
genom upptagande av ord ur folkmålens rikedom med deras ofta 
fina nyansering, deras humor ock fyndighet. Ock for den sociala 
freden ligger det mycken vikt på att de styrande, regeringens 
ock forvaltningens organ, liksom »overklassen» overhuvud, lår 
sig forstå de stora massornas tankegang ock forestållningar, 
som trots alla folkskolor ock tidningar dock i mycket maste 
vara ock visar sig vara beroende av aldre traditioner. 

Oversikter av vår vetenskaps skandinaviska litteratur finnas i Pauls 
bekanta »Grundris8 d. germ. philologie» av MoGK ock Lundell. En bi- 
bliografi for tiden 1850—1908 år under tryckning i den svenska lands- 
målstidskriften. Men vi ha icke for Skandinavien någonting motsva- 
rande Pypins instruktiva »Ryska etnografiens historia». 



OM BANDEN OG SVÆRGEN. 

lAGTTAGELSER OM EDERNES SPROGLÆRE 

AF 

OTTO JESPERSEN. 



Feilbergs ordbog er som bekendt en grumme fornojelig bog, 
hvoraf man kan lære mange mærkelige ting på de mest 
forskellige områder. Også den der vil studere, hvordan folk 
bærer sig ad med at bande og sværge, eller hvad overtro der 
knytter sig til eder, vil kunne høste rig belæring af denne for- 
underlig mangfoldige bog; han behøver blot at slå op under 
ordet «ed** og gå alle de artikler igennem, hvortil der her mod 
slutningen henvises, og han vil da ha fået et interessant kursus 
i en side af vort folks sprogbehandling, som han intet andet 
sted vil kunne få således samlet og tilrettelagt. Og alle disse 
eder er nok et studium værd, selvom mange maske vil regne 
dette æmne med blandt de lojerlige snurrepiberier , som kun 
folk med altfor rigelig fritid kan tænkes at gi sig af med. 

Den sprogforsker der vil vide noget om forholdet mellem 
bevidst og ubevidst omdannelse i sprogenes udvikling, vil finde 
meget materiale i ederne med de mange omdannelser af guds, 
satans og djævelens navne, der tilsyneladende trodser alle regler; 
den folklorist der ønsker at trænge ind i læren om navneover- 
tro og navnetabu, kan ikke gå ederne forbi — men det er ikke 
disse sider jeg her vil fordybe mig i: meget dærom findes alle- 
rede i en gammel fortræffelig af handling af Kristoffer Nyrop om 
„ Navnets magt"; også i „ Ordenes liv" kommer han ind på sligt, 
og jeg vil ikke gå min gode ven i bedene. Jeg vil her væsent- 

Festskrift til H. F. Feilberg. 3 



g^ OTTO JESPERSEN 

ligt holde mig til den rent grammattiske side af sagen, hvor jeg 
har gjort nogle småiagttagelser, som visstnok ikke for er frem- 
dragne og som maske i nogen grad kan interessere den forsker 
med det lune smil i det venlige oje, som dette bind skal hædre. 

Eder aflægger mangfoldige vidnesbyrd om, hvor tankeløst 
folk bruger deres modersmål. De der bander hyppigt eller altid, 
gor sig vel næsten aldrig klart, livad deres eder betyder; det 
eneste de ønsker, er ved anvendelsen af disse kraftord at gore 
deres tale mere ettertrykkelig — maske også at vække mere 
tillid til sandheden og rigtigheden eller oprigtigheden af det de 
siger. Om dette sidste formål ret ofte opnåes, kan vel være 
tvivlsomt; men om tankeløsheden kan der ikke være nogen tvivl. 
Vi kan dærfor ved eder komme helt ud i det meningsløse, 
hvorpå Wessels „Gid fanden tåge fanden!" (Levins udg. s. 154) 
kan være et typisk exempel. Eller „Naa gud lonne vor herre 
for det!'' (Hostrup, Genb. III. 6). Bekendt er den formentlige 
gendrivelse af fritænkeriet , der ligger i sætningen: „Hvis der 
ingen gud var, ja så gud hjælpe os allesammen!" hvor allerede 
ordstillingen viser at vi har med en fastgroet formel at gore, 
da vi ellers har verbet forst efter så; „gud hjælpe os" betyder 
ikke nogetsomhelst andet end „det ser (eller såe) galt ud" og 
forestillingen om gud eller hjælp er helt afbleget. En variant af 
samme tankeløshed lindes hos Goldschmidt (Hjemløs 2. 746): 
„De er maaskee en af disse blegnæser, der „troe" ; men der er, 
gud straffe mig, ingen gud!" Og en noget hgnende „ tanke" har 
Henrik Pontoppidan afluret virkeligheden, når han (Landsby- 
billeder 145) lar en degnetale slutte således: „ Dersom dette er 
død, da gud fri os fra liv! Men er det liv, da gud fri os 
fra død!" 

Jeg har også engang truffet eden „Ved den lede gud", der 
ojensynligt i sin meningsløshed er en sammenblanding af „den 
levende gud" og „den lede satan". 

Ederne trodser tit al den grammattiske analyse, vi moj- 
sommeligt fik indøvet i skolen, således ^gu' min salighed er vi 
nervøse" (Drachmann, Forskrevet 1. 162). Og jeg skal intet for- 
søg gore på at bestemme, hvad stilling i sætningen fanden har i 
„hvad fanden mener du?", eller om nåde i „gud nåde dig" er et 



OM BANDEN OG SVÆRGEN. 35 

substantiv (navneord) eller et ellers ukendt verbum ^ Det må 
andre om at rede ud fra hinanden. Når man sir „Gud nåde 
dig!" mener man jo forresten slet ikke noget ønske om guds 
nåde for vedkommende, selvom dette har været den oprindelige 
betydning; snarere vil man sige: „der er ingen nåde for di^". 

Man kan foje fanden, satan, djævelen, pokker til et sporge- 
ord: hvem fanden skulde ha troet det? | hvad satan mener 
han? I hvor djæ veien blir hun af? | hvordan pokker sidder du 
og fedter i det? Således også i almen-relativ tyd, hyppigt med 
et så efter: du kan sporge hvem fanden du vil | hvad satan 
han så gor, altid kommer han galt fra det | hvor pokker du så 
går hen, kommer du til ulejlighed | du må for mig bære dig ad, 
hvordan fanden du vil. Men denne sprogbrug er forskeUige 
indskrænkninger underkastet, der strengt overholdes, selvom det 
kan være vanskeligt at gi grunde for dem. At man ikke kan 
sige „ Hvorledes satan skal jeg bære mig ad?" eller „ Hvilken 
pokker mener du?" kunde synes let begrundeligt ved at ordene 
hvorledes og hvilken ikke bruges meget i den daglige talestil, 
hvor eder overhodet anvendes; men dette forklarer ikke de føl- 
gende ejendommeligheder. Man kan ikke sige „Hvad nytte satan 
er det til?" eller „Hvad for et bord fanden skal jeg ta?" — 
bandeordet kan altså ikke fojes til, undtagen når det kommer 
umiddelbart efter det egentlige sporgeord. Her må man sige 
„Hvad nytte er det til, for satan?" og „Hvad for et bord skal 
jeg ta, for fanden?" Men uagtet man kan sige „ Hvorfor pokker 
kommer han ikke?" kan man ikke foje et bandeord til de andre 
sammensæt med hvor-, altså ikke «Hvorom satan taler I?" men 
^Hvorom taler I, for satan?" (eller „Hvad satan taler I om?") 
— ikke «Hvorpå djævelen tænker du?" men «Hvorpå tænker 
du, for djævelen?" (eller «Hvad djævelen tænker du på?") og 
ligeså med hvorfra, hvortil, hvorunder osv. Medens man van- 
skeligt kan sporge «Når satan kommer toget dog?" er der ikke 
noget i vejen for med den ubestemte betydning at sige «Det er 
mig ligegyldigt, når satan det kommer". 

^ På tysk har jeg fundet skrivemåden med stort bogstav Gott Gnade 
dir! altså Gnade opfattet som substantiv, skOrit ordbøgerne opfører gnaden 
som verbum. 

3* 



36 OTTO JESPERSEN 

Andre ejendommeligheder. Man skulde tro det var lige- 
gyldigt, enten man sa „gud veed" eller „det veed gud«, men 
faktisk betyder det ene det stik modsatte af det andet; det 
forste bruges om det usikre (det gud alene veed, men vi andre 
ikke), det andet om det til overflod sikre: Regner det? Ja, gud 
veed I ja det veed gud det gor (sml. ja det ve(d) gud det g6r)i. 
Med andre ord: „gud veed om..." men „det veed gud, at . . ." 
Og den samme forsket gores i forbindelse med guds viden mel- 
lem de to småverber må og skal, der dog skulde synes at be- 
tegne det samme: „Gud må vide, om han er dum" (uvisshed) 
— „gud skal vide, han er dum" (visshed). Ligeså: „Er han 
dum?" „Ja det må vorherre vide (om han er)". „Ja, det skal 
Vorherre vide (han er)". 

Man skulde også tro, at gud, herregud og vorherre i aller- 
snævreste forstand var enstydige, men det er de slet ikke i 
edernes underlige verden. Som udråb betegner herregud! med- 
lidenhed (Herregud hvor man er et barn. Vedel, Stavnsbaand 33), 
gud! dærimod forbavselse, tit glad overraskelse: „ Herregud hvor 
han dog er lille !'^ | «Gud, hvor han er stor!" — Medens vor- 
herre ikke kan bruges på nogen af de anførte måder som ud- 
råb, kommer Jesus, især i formen jøsses, hyppigt til anvendelse 
i udråb, dog uden at betyde ganske det samme som noget af 
de to nævnte udråb; det kan betegne beundring, men angir dog 
vel hyppigst ubehag, ærgrelse, angst, som i „ Herre Jøsses, sagde 
Sem til sig selv, blot der nu ikke skeer en ulykke!" (Goldschm. 
Hjeml. 2.822). Sml. o%^k jøsses kors! 

Gud og vorherre er heller ikke det samme, når ordet etter- 
følges af bevare' s (bevare os!) — Vorherre bevare' s er omtrent 
det samme som „gud fri os", „lad os endelig være fri (blive 
forskånet) for det", sml. „ Vorherre bevares! Guvernante, det er 
det værste jeg ved" (E. Brandes, Overmagt 31). Gu(d) bev are' s 
dærimod er omtrent = „for mig ingen allarm", „jeg har intet 

1 Et par forfattersteder : Gud wed, jeg war sorgefuld (Jammersm. 68) 
I Men jeg elsker Deres datter, himlen veed . . . ja, ved gud, himlen veed 
det! (Goldschm. Hjeml. 1. 143). I begge betegnes visshed (forsikring), men 
den ovenfor givne adskillelse har dog gyldighed for nutidens almindelige 
talesprog. 



OM BANDEN OG SVÆRGEN. 37 

imod det": Må man ryge her? Ja, gu(d) bevare's. Omvendt: Må 
man ryge her? Næ vorherre bevare's^. Gud og vorherre for- 
holder sig ligefrem her som positiv og negativ elektricitet. 

I forbindelsen gu(d) bevares y og i andre lignende, er det lige- 
gyldigt om man udtaler slutlyden i gud; men står ordet alene, 
forandrer det helt karakter, om man tar 5 med eller ikke. Vi 
kan jævnlig høre en sådan samtale som: „Hun er meget syg." 
«Gud (udtalt guå\ er hun syg?" „Gu er hun syg." I forste til- 
fælde er gud et forbavselsesudråb , og ordstillingen er hun er 
sporgeordstillingen ; i det andet er gu et biord, og ordstillingen 
er hun heroer på, at dette biord er sat forrest, ligesom i „ Visst 
er hun syg". Tonefaldet i de to sætninger er også helt for- 
skelligt, stemmende med den almindelige forskel imellem for- 
undrede sporsmål og bestemt bekræftende påstande. 

Biordet gu må opfattes som en variant af sgu {sku, som 
det også sommetider skrives), men er forskelligt fra det ved ikke 
at kunne stilles noget andet sted end forrest i sætningen — en 
plads som sgu selv aldrig kan indtage. Se fx Bang, Ludvigs- 
bakken 333 „frk. Brandt har s'gu altid kager i lommen ... Jo, 
gu' er der kager." Sgu er opstået af sågu i denne forbindelses 
hyppigste form, hvor den har tryk på sidste stavelse; i en anden 
form, der kun tindes umiddelbart foran stærk stavelse, har 
det tryk på forste stavelse (rytmetryk, se Fonetik s. 573): ^sogu 
^egdy ^sogu ^aldri osv.^ Af sågu er sikkert gu opstået ved en i 
sprogenes historie ret hyppig teelse, som imidlertid aldrig er 
blevet systematisk undersøgt; jeg kan ikke finde noget heldigere 
navn end forantien eller prosiopese. Den talende vil begynde 
at sige noget, men selvom han får gjort de til begyndelseslydene 
nødvendige bevægelser oppe i munden, høres de ikke, fordi han 

* En mig ubekendt vai-iant finder jeg i Pontoppidan, Landsbybill. 186: 
^Og stort begyndte det da, med æden og drikken og majgrene og skyden og 
spekulationer, saa Vor-Herre maatte bevare sig." Omtrent = så vorherre 
måtte sig forbarme. I denne sidste sætning er den gamle ordstilling be- 
varet på trods af almindelig sprogbrug. 

- På norsk, men ikke på dansk, har man en hyppig ed jagu (inde i 
en sætning), der nu ved efterligning af norske forfattere begynder at vise 
sig i danske bøger. Formen ,A, du havde jo gu tåget hende alligevel" 
(Niels Møller, Koglerier 95) kender jeg ikke fra dansk talesprog. 



og OTTO JESPERSEN 

forst får stemmebåndene (og udåndingen) i gang lidt senere. 
Når sligt gentager sig oftere uden at forstyrre forståelsen, hvad 
det netop tit kan ved sådanne i og for sig intetsigende fyldeord 
som eder, kan i næste omgang den således afsnuppede form 
blive den egentlige i begyndelsen af et udsagn og altså bruges, 
uden at de til den oprindelige begyndelse hørende artikulationer 
frembringes. (Sml. må'rn for godmorgen, tysk bitte for ich bitte, 
eng. would he did for God (eller /) would he did, osv.). 

Fuldstændigt parallelt med sågu i dets to trykformer og de 
to kortere former sgu og gu har vi nu en anden ed, opstået af 
„så mænd veed«, nemlig inde i en sætning såmæn, almindelig 
med tryk på sidste so^mæn\ men med tryk på forste foran stærk 
stavelse: „han er ^som^n 'ikke færdig | han blir ^somm 'aldrig 
færdig% endvidere smæn' eller sm9n, der dog langtfra er så 
hyppig som de andre former eller som det tilsvarende sgu, og 
endelig foran i sætningen mæn\ Alle disse føles ikke som så 
slemme bekræftelser som sågu osv., ja kan maske knap længer 
kaldes eder, sml. Chr. Winther, Digte gamle og nye, 7. udg. 162: 
„B[an glemte rent den fæle banden, Jo mæn, dertil blev han 
for peen. Han turde neppe sige fanden". 

Jeg har endnu ett exempel på eder, som man skulde tro 
kunde bruges i flæng, men som faktisk anvendes forskelligt, 
nemlig pinedød og død og pine. Ved begge er der naturligvis 
fra forst af tænkt på Jesu lidelse og død, og man hører da også 
tit Guds død og pine (i litteraturen fx Goldschmidt, Hjeml. 1. 
168), men aldrig guds pinedød istedenfor pinedød. Dette sidste 
står sikkert for pine og død, som det også skrives af Gold- 
schmidt, anf. v. 127; med hensyn til det lydlige sammenhgne 
man — sans comparaison, som man sir, når eens sammenlig- 
ninger vel synes een træffende, men man dog af een eller anden 
grund vil gore en undskyldning for dem — smorrebrød for smor 
og brød og øUebrød f or øl og brød. Medens nu død og pine al- 
mindeligst er et udråb, der står foran sætningen, er pinedød et 
biord, som sættes inde i den: „Død og pine, nu regner det 
igen". „Nu regner det pinedød igen". Sml. også det anførte 
sted hos Goldschmidt: „han skal gjøre cour, han skal pine og 
død gjøre cour", hvor man nu vilde sige „han skal pinedød 



OM BANDEN OG SVÆRGEN. 39 

gore kur". Begge forbindelser er ved den hyppige brug som 
bekræftelser blevne i den grad profanerede, at ingen præst nu- 
tildags turde vove at tale om Kristi død og pine, således som 
man kunde i gamle dage, se Chr. Pedersen 4. 479 „den dyre- 
bare siel, som vor herre haffuer told [tålt] død og pine faare", 
sml. også Bredal, Bornesp. 5 „For sin søns skyld: pine oe død''. 

Til edernes sproglære hører også, hvad jeg har gjort op- 
mærksom på i min Fonetik s. 563 og 564, at ederne frembyder 
ejendommelige trykforhold, nemlig enhedstryk i gud %jælpe mig, 
gud ^veed, gud ^give, fanden Ha mig osv., medens ellers subjektet 
i tilsvarende sætninger har st ær kt tryk, også i hvem fanden, hvad 
^pokker; endelig har vi også et interessant grammattisk forhold, 
når et bandeord bruges som erstatning for en nægtelse som i 
„han gor fanden (gor han)" — men dette sidste må jeg op- 
sætte at behandle til en anden st orre sammenhæng, da det her 
vilde blive for vidtløftigt. 

Ederne er og navnlig har været mangfoldige; en frodig 
sprogskabende evne har kastet sig over dem og frembragt ma- 
leriske udtryk i mange forskelHge forhold. Konnenes forhold til 
bandeordene har været og er forskelligt; kvinderne har fore- 
trukket de mere uskyldige ord, eller dem de troede var uskyl- 
digere, som når man har glemt at skayn er et gammelt navn 
for satan. En yndet ungpigeed i alt fald for et par år siden 
var „saft suse mig". Jakob Knudsen skriver i Sind s. 63: 
„Dæmen, en lille nordjydsk ed; bruges ogsaa af mennesker, der 
ellers ikke bander, f. ex. pæne, unge piger". Ordet er sikkert 
lig dennemand (se Feilberg), der er en eufemisme for djævelen. 
Også individuelt er der stor forsket på menneskenes made at 
bande på; medens nogle bruger mange forskellige eder, nojes 
andre altid med den samme vending, som Johannes V. Jensen 
rigtigt har iagttaget, se Himmerlandshist. 1. 3: „Det kunde og- 
saa høres paa hans eder, at han var et ungt blod, han bandte 
overdaadigt og rigt, var ikke som de andre falden tilbage paa 
en enkelt, stereotyp gudsbespottelse". 

Når nutildags folk bander mindre og mindre, går der 
unægtelig som på andre områder noget malerisk tabt som følge 



40 OTTO JESPERSEN : OM BANDEN OG SVÆRGEN. 

af den stigende kulturs udviskende og udlignende tendens, der 
sætter pæn ensformighed istedenfor meget vildt, utæmmet, løs- 
sluppent, ejendommeligt — men jeg skal ikke fortabe mig hver- 
ken i umoralske beklagelser herover eller i moralsk glæde over 
det som et etisk - religiøst fremskridt: jeg skriver ikke for at 
gribe ind i præsten H. F. Feilbergs gamle gerning, men for at 
hylde sprogmanden og almueforskeren Henning Frederik 
Feilberg. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 

ET STYKKE UVIDENSKABELIG BOTANIK 

AF 

MARIUS KRISTENSEN. 



Efterhånden som den videnskabelige naturhistorie bliver mere 
og mere kendt gennem skoleundervisning, og samtidig de 
folkeligt overleverede navne glemmes, fordi born nu ikke længer 
lærer planter og dyr at kende ved samtale med deres forældre 
og andre voksne standsfeller, synes man også mere og mere 
at ringeagte de navnegivningsregler, som de gamle har fulgt. 
„ Videnskabelige" er de jo ikke, hvis man ved „videnskab" for- 
står systematik grundet på mikroskopisk iagttagelse. Men det 
gamle ord, at menigmand iagttager rigtigt, selv om han maske 
fortolker urigtigt, hvad han har iagttaget, skal også nok her 
vise sig at sæde. 

Men det er lige ved, at „videnskaben" har kyst selvtilliden 
ud af folk på dette punkt. Vi tor jo snart ikke bruge et navn 
som sælhund eller hvalfisk, fordi vi så ved, at en eller 
anden videnskabehg skoleduks straks skal belære os om, at de 
ikke er fisk eller hunde. Tak, det ved vi! Og så længe han 
selv taler om flyvende hunde og pungulve og marekatte 
og marsvin (endda i to vidt forskellige betydninger), har 
„videnskabsmanden" egentlig grumme lidt moralsk ret til at 
korrekse os. 

Men han gor det — eller hun, for der er jo også viden- 
skabskvinder til. For nogle år siden måtte således Valdemar 
Rørdam ydmygt bede fru Ingeborg Raunkjær om forladelse, 
fordi han havde talt om de tornede pile i et strandkrat. „Der 



42 MARIUS KRISTENSEN 

er ingen pile, der har torne% lød videnskabens uimodsigelige 
afgorelse. Imidlertid havde Valdemar Rørdam ret^. Men over- 
for ,videnskaben« turde han ikke værge sin folkelige udtryks- 

måde. 

Det er den udelukkende på ikke mikroskopiske slægtsmærker 
hyggede folkelige plantelære, vi i det følgende skal gore lidt 
nærmere bekendtskab med. Hermed skal ikke være sagt, at de 
folkelige plantenavne ikke fræmbyder andre sproglige sider, som 
var værdige til en undersøgelse. I andet hæfte af Univers. Jub. 
d. Samfunds .Blandinger (1, 103) har prof. F. Didrichsen behandlet 
et kapittel af plantenavnenes orddannelseslære. Der er næppe 
noget stof af samme omfang, der byder en så broget samling 
af folkeetymologier, som de folkelige plantenavne udviser. Og 
der kunde skrives kulturhistoriske afhandlinger på grundlag af 
disse navne, bl. a. en meget morsom men grumme lidt anstæn- 
dig om den katolske præstestands onde ry for usædelighed. 

Men, som sagt, for denne gang må vi holde os til, hvad 
jeg vil kalde «folkelige planteslægter" (genera plantarum 
popularia), og at der er sådanne udprægede slægter, som går 
stærkt på tværs af de botaniske, vil formodentlig være klart for 
enhvær, der har hørt en dame (naturligvis uden videnskabelig- 
botanisk uddannelse) sige om en tykbladet potteplante: „Ja, om 
det er en Mesembryanthemum eller en Sempervivum, det ved jeg 
ikke; men det er ialfald sådan en slags kaktus." Den selv- 
følgelighed, hvormed hun regner tykbladede potteplanter til 
kaktusslægten, er afgorende. 

Det følgende er kun eksempler. Antallet kunde let have 
været fordoblet, men jeg tror ikke det vilde have givet mere til 
forståelsen. Indenfor de enkelte „ slægter" mangler sikkert også 
nogle arter (dog aldrig med min gode vilje); jeg har ment, at 
det til denne undersøgelse var nok at holde sig tilJenssen-Tusch : 
Nord. plantenavne, som jeg henviser til, hvis nogen ønsker nær- 
mere oplysninger om enkeltheder. Nogle få tilfojelser har jeg 
dog tåget fra Feilbergs ordbog, som indeholder et overmåde rigt 
stof af plantenavne. 

2. Man kan ikke tale om en folkelig planteslægt i ethvært 

^ Se nedenfor s. 44. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 43 

tilfælde, hvor en række planter har navn tilfælles. Rose er så 
almindeligt, at det vist helst må opfattes som lige så betyd- 
ningsløst som blomme eller blomst, og mig er det ialfald 
ikke lykkedes at fihde anden lighed mellem de talrige (jeg har 
noteret omtr. 30) arter kål, end at bladene er en ret fræm- 
trædende del af planten. 

(Men selv om forholdsvis færre arter bærer samme navn, 
behøver de ikke at danne en slægt. Navnet kan skyldes så 
nærliggende grunde, der passer på dem alle, at man ikke kan 
sige, at de dærfor føles som beslægtede. Et godt eksempel er 
fuglefrø. Hos københavnske fuglehandlere er det frugten af 
Phalaris Canariensis, og når dennes frø spirer og gror op på 
byggepladser o. lign., får græsset vel samme navn. På Sjælland 
og Falster er det navnet på agerkål (Brassica campestris é Si- 
v napis arvensis), hvis frø efter kornrensningen kastes ud i gården 
og naturligvis opsamles af fuglene. I Norge bruges navnet om 
vejskedeknæ (Polygonum aviculare), sikkert uden nogen tanke 
om, at der er slægtskab mellem denne plante og de to (tre) 
andre, der bærer samme folkelige navn på helt andre stedert 

Selv om plantenavne også indenfor samme område har 
nærstående navne, behøver dette ikke at tale om folkebotanisk 
slægtskab imellem disse planter. Således bærer forskelKge arter 
af slægterne Epilohium, Euphorbia, Hypochæris, Leontodon, Or- 
nithogahim og Chelidonium i storre dele af Norden navne, der 
S ender på -mælk(e) o. Hgn., uden at dette siger mere end den 
kendsgerning, at de alle har mælkesaft. 

Ja end ikke ret stærkt geografisk sammenhængende navne 
behøver at vidne om slægtskabsfornæmmelse. Gammelmænd 
betyder i forskellige dele af Jylland røllike (Achillea Millefolium), 
blåmunke (Knautia), alm. brandbæger (Senecio vulg.), torske- 
mund (Linaria) og Schorzonera humilis. Det må være plan- 
ternes tarvehge og uanselige udvortes, der har ledet tanken hen 
på en gammel mand, men det er ganske tvivlsomt, om der 
fører vej fra den ene af dem til den anden. 

^ Undertiden synes navnene at være oversættelser af tilfældig beslæg- 
tede latinske navne, som hvært for sig beror på primær lighed, således 
hanekam for kamgræs (Cynosurus cristatus) og skjaller (Rhinanthus Crista 
galli), ^Slægten" hanekam skal vi senere komme tilbage til. 



44 MARIUS KRISTENSEN 

Betydelig mere usikkert er det med hundetunge. For 
Cynoglossum officinale er navnet vel ligefræm oversættelse, og 
at der er både Iblkeligt og systematisk slægtskab mellem denne 
og pigfrø (Echinospermum Lappula) og slangehoved (Echium 
vulgare), kan der ikke være tvivl om. At der folkeligt kan 
drages en slægtslinie fra disse til bulme (Hyoscyamus), tor jeg 
ikke nægte, men gåsefod (Blitum Bonus Henricus), vejbred 
(Plantago lanceolata), vandaks (Potamogeton sp.) og løvetand 
(Leontodon Taraxacum) kan jeg ikke bringe selv i folkelig slægt 
med de grundlæggende „ arter"; her har vi sikkert selvstændig 
opnævnelse af hvær enkelt på grund af bladenes lighed med en 
virkelig hunds tunge. 

3. Hvor vi har at gore med hvad jeg kalder en «folkelig 
planteslægt", vil der altid være meget tydelige fælles mærker. 
Disse kan falde sammen med botaniske, så at „slægten" kom- 
mer til at omfatte også botanisk nærbeslægtede arter. 

Dette gælder således den falsterske slægt hovmod, som 
omfatter busknellike (Dianthus barhatus), eng-pragtstjærne (Lych- 
nis Flos cuculi) og Agrostemma (Lychnis) coronaria, planter, som 
både i farve, bygning og almindeligt udseende står hinanden 
meget nær. 

Ganske det samme gælder den dansk-svenske slægt ber- 
tram, omfattende nyserøllike (Achillea Ptarmica) og matrem 
(Chrysanthemum Parthenium). 

Men i reglen er den folkelige slægtsopfattelse mere vid. 
Stor almindelig lighed, især i frugtbærende tilstand, både i hold- 
ning, bladform og frugternes farve og storrelse berettiger i Norge, 
Dalarne og Jylland henførelsen af tørst (Rhamnus Frangula) til 
slægten hæg, sammen med Prunus Padus. 

Slægten pil omfatter foruden Salix ganske naturligt også 
en del popler (dog ikke bævreasp, Populus tremula, som fra 
gammel tid har en særstilling); overgangene mellem de botaniske 
slægter er jo ganske jævne både med hensyn til alm. holdning 
og til bladformer. Men netop det almindelige udseende drager 
også tidse (Hippophae rhamnoides) til samme slægt, og den hedder 
da også pil på Møn og Falster. Valdemar Rørdams tørnede pile 
er altså hjemlige nok. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 45 

Den store slægt lyng kan kendetegnes som halvbuskagtige 
planter med mere eller mindre bevaret løvdragt året om. Med 
denne begrænsning omfatter den naturligt foruden Calluna og 
klokkelyng (Erica tetralix) også vild rosmarin (Andromeda), 
Azalea procumbens, melbær (Arctostaphylos), buksbom (Buxiis 
sempervivus) , blåbær (Vaccinium Myrtillus), rævling (Empetrum 
nigrum) og maske rypelyng (Dryas octopetala) og Bubus arcticus 
hører til samme gruppe, men disse polarplanters karakter kender 
jeg ikke. Også bittersød (Solanum Dulcamara) har ialfald nogle 
ejendommeligheder, der knytter den sammen med de andre, og 
når krageklo (Ononis) i Skåne kaldes Ijungpinnar, betyder 
navnet sikkert, at denne plante, hvis halvbuskpræg ellers hen- 
fører den til slægten, i modsætning til de andre står nøgen om 
vinteren. Det hallandske Ijungsnoren for Pulsatilla vernalis 
er vel blot en stedsangivelse, men atter her må jeg give tabt 
på grund af utilstrækkelig viden. Vi skal for øvrigt senere vende 
tiibage til denne slægt igen. 

Midtpunktet for slægten arve, der også er bygget over al- 
mindelig lighed i dragt og vokseform, er efter alle de nordiske 
sprogs vidnesbyrd fuglegræs (Cerastium sp. & Stellaria media) 
sammen med Anagallis, som ikke synes at forekomme i Norge 
og på Nordhavsøerne. Disse tre arter af slægten har så stor 
almindelig lighed (de skøre, liggende stængler, de små rundede 
blade, de små blomster), at man på ingen made kan skille dem 
eller antage, at nogen af dem har forrang for de andre. Fra 
de hvidblomstrede arter er vejen nu meget kort til sandarve 
(Arenaria) som også overalt regnes til slægten, til firling (Sa- 
gina, Danm. og Norge) og Spergula (Danm., Sver.). Ganske nær 
står også buk arve (Asperula odorata, Syddanm.), som folkeligt 
set har et ualmindelig talende navn, der angiver både plantens 
almindelige præg og dens stærke duft^. Vandportulak (Peplis 
PorUila, Danm.) er også fuldtud af samme præg som grund- 
formerne, og ligeså knudearve (Centunculus minimus, Norge). 

^ Da navnet og planten i så hoj grad dækker hinanden, er Jeg ikke i 
tvivl om, at navnet og planten også oprindelig hører sammen, og at Harpe- 
strængs oversættelse : Fumaria, bukaruæ er en af de mange løse for- 
danskninger hos denne ellers hæderlige oversætter. 



46 MARIUS KRISTENSEN 

De tykbladede former af Arenaria fører så igen videre til lem- 
mike (Veronica Beccabunga) og vandarve (Montia); fra Anagallis 
og Centunculus er slægtskab nok kendeligt til de ellers så af- 
vigende fredløsarter (Lysimachia nemorum é vulgaris). Og ende- 
lig slutter hyrdetaske (Capsella Bursa pastoris) sig ret nær til 
de spæde hvidblomstrede arter. Yderst har vi andemad (Lemna^ 
Ringkb.), hvor kun bladformen og spædheden kan danne binde- 
led. — Selv om forholdene her altså er langt mere sammensatte 
end ved de foregående slægter, forekommer sammenhængen mig 
dog fuldtud sikker og sporlig. 

Et udpræget eksempel på en slægt (i modsætning til de 
under 2 behandlede ydre navnesammentræf) danner henved. 
*Som egenskabsbetegnelse passer navnet næppe på andre af 
slægten end Euonymus europæa, men hele slægten består af 
bær- eller stenfrugtbærende halvtræer: kristtjorn (Hex Aqui- 
folium)^ kopatter (Lonicera Xylosteum)^ kornel (Cornus sangvinea) 
og kvalkved (Viburnum Opulus). Kun på Island er et halvtræ 
af anden frugttype, en pil (Salix arbuscula) overført til slægten. 

4. Ofte er det imidlertid ikke plantens almene udseende, 
der danner kendemærket på slægten, men fræmtrædende egen- 
heder ved en enkelt del af den. Således kan det for det første 
være blomsten (i folkelig forstand, o: omfattende tætte blom- 
sterstande). 

Hvor ligheden med den opnævnte genstand er så slående 
som ved blåklokke^ eller fingerbjærg (-bøl)^ kan man 
være i tvivl om, hvorvidt det er uafhængig opnævnelse eller 
slægtsdannelse. Men i mange andre tilfælde er slægtsforholdet 
klart nok. 

Som eksempler på blandede forhold skal vi tåge b låm and 
og hanekam. 

B låm and synes uden slægtskab at være navn for slange- 
hoved (Echium, Ringkb.), stemorsblomst (Viola tricolor) og for 
en lille slægt: kovnhXom^i (Centaurea Cyanum) — mmi\.e(KnaU' 
tia arvemis); at de to sidste hører nær sammen, kan der ikke 
være tvivl om. De danner også på anden made navneslægt. 

^ Campanula sp., Gentiana pneumonanthe, Pulsatilla sp., Aquilegia, 
Aconitum. « Campanula sp., Digitalis purpurea, Gentiana F 



I 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 47 

Hanekam (jfr. ovenfor s. 43 note ^) omfatter ialfald de tre 
meget lige arter skjaller (Bhinanthus), hanekro (Galeopsis Tetrahit) 
og kællingtand (Lotus corniculatus). Selv om disse hører til tre 
forskellige botaniske familier, kan ingen nægte ligheden mellem 
deres blomster, som unægtelig vilde være endnu storre, hvis vi 
kunde antage, at Vid. Selsk. Ordbog har forvekslet Galeopsis 
Tetrahit med en af de gulblomstrende arter. At også Primula 
officinalis gennem Lotus står i virkeligt slægtskab med disse, 
skal vi senere få yderligere bevis for. 

5. Hvor opnævnelsen skyldes frugten, er det samme til- 
fældet. Umiddelbar opnævnelse uden grund til at antage slægt- 
skab har vi ved blåbær^ og skærmplantenavnene på -klo 
eller -keks (bjorne-, hunde- o. 1.)^; dog vil jeg ikke nægte 
muligheden af, at hundekeks, som over hele Norden betegner 
Anthriscus sylvestris, efter at man har glemt den oprindelige 
betydning, på Bornholm kan være overført til Torilis Anthriscus 
på grund af slægtlighed. 

En slægt er dærimod sikkert hundebær, som omfatter 
planter med giftige, blå, iojnefaldende bærfrugter, næmlig drue- 
munke (Actæa spicata), valsk roe (Bryonia alba) og bittersød 
(Solanum Bulcamara). Hertil slutter sig den vist helt uskade- 
lige mosebølle (Vaccinium uliginosum), som har ringere anseelse 
end det ægte blåbær (V. Myrtillus) og ikke bliver brugt videre 
til menneskeføde. 

Selv om burre rimeligvis også fra først af er en almen- 
forståelig egenskabsbetegnelse (spids og stiv), er der ingen tvivl 
om, at navnet nu er en slægtsbetegnelse med hovedudgangs- 
punkt fra Lappa. Nærmest i den oprindelige betydning er det 
dog maske at tåge som navn på nåletræskogler (Sver.). Men 
ellers er det udelukkende knyttet til planter, hvis frugter (eller 
frugtstande) hæfter sig fast ved modhager^ som snerre (Galium 
Aparine, Ringkb.), krebsklo (Stratiotes aloides, Uppld.), Agri- 
monia Eupatoria (Vestsver.) og brådfrø (Xanthium strumarium). 

6. Hvor slægtsmærket er bladene, gælder. atter det samme. 

^ Ruhus plicatus og Vaccinium sp. 

^ Heracleum sylvestris, Anthriscus sylvestris, Torilis AnthriscuSj Co- 
nium maculatum. 



48 MARIUS KRISTENSEN 

Som eksempel på uafhængig opnævnelse kan henvises til hunde- 
tunge ovenfor (s. 12). Delvis kan hertil også regnes heste- ^ 
hov: Tussilago Petasites é Farfara, åkande (Nymphæa og Nu- 
phar) og kabbeleje (Caltha palustris^ V.-Norge) ; men mellem de 
to sidstnævnte „ arter '^ er der dog muligvis slægtskab (lighed i 
blad og (gennem Nuphar) i blomst). 

En smuk og stor slægt er den dansk-skånske slægt flæg^; 
det er overalt de sværddannede blade, der er sammenholds- 
punktet, og dette gælder særlig de centrale arter: kalmus 
(Acorus CalamusJ, Iris sp. og pindsvinsknop (Sparganium). 
Meget nær op til disse slutter sig i bladformen dunhammer 
(Typha, Østjyll.) og bladtag (Phragmites, Jyll., Fyn). Lige i 
fortsættelsen af denne ligger igen bredbladede arter af græsser 
og halvgræsser som star (Carex sp., Angel), rørgræs (Digraphis 
arundinacea), sødgræs (Glyceria spectabilis) og kogleaks (Scirpus 
sp.). De småbladede arter af disse botaniske slægter hører ikke 
til den folkelige slægt flæg. (En helt uvedkommende selvstæn- 
dig dannelse udenfor det sproglige område for denne slægt er 
det isl. flækja fuglevikke (Vida Cracca), som vist gælder den 
flade, sværdformige bælg, ikke bladene.) 

7. Endog en så udvendig egenskab som voksestedet kan 
være det, der holder slægten sammen. 

Indenfor slægten gejl er der nært slægtskab i alle hen- 
seender mellem gyvel (Sarothamnus) og visse (Genista), men 
når slægten også omfatter lyng (Calluna vulgaris, Sjæll., Fyn) 
og grå bynke (Artemisia campestris, Jyll-)i ^^ det vist væsent- 
lig være disses voksen på torre og magre jorder, der er sam- 
menholdspunktet. 

Dette gælder vel også, når man i Jylland til slægten lyng, 
som ovenfor er omtalt (s. 13), også regner de to lavarter fåre- 
lyj^g (Cladina rangiferina) og sort lyng (Cornicularia aculeata), 
der danner en iojnefaldende del af hedevegetationen. 

8. Vi har allerede, således ved slægterne arve og flæg, 

set eksempler på, at en folkelig planteslægt ikke er afgræn- 

set, men fortoner sig til en eller flere sider. Endnu et skridt 

i denne retning er det, når fortoningen går så vidt, at slægtens 

^ Væsentlig ensartede hermed er pæk (vestjysk) og mæg; se Feilbergs 
ordbog. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER, 49 

væsentlige kendemærker aldeles mangler, så kun en slægtsmær- 
kerne ret uvedkommende lighed med en af slægtens arter dan- 
ner tilknytningspunktet. Vi skal nu se nogle eksempler på en 
sådan yderligere fortoning. 

Dersom denne art er hovedarten, stiller forholdet sig dog 
noget anderledes. Skont det naturligvis må være bestemte egen- 
skaber der former slægtsbegrebet , kunde dog i og for sig en 
anden af hovedarten s egenskaber godt have været valgt, og dette 
er faktisk oftere tilfældet. 

Således med slægten nellike. For de flestes vedkommende 
er det den slanke vækst, de smalle, tilsluttende blade, den rankt 
bårne brede blomst, der udmærker Dianthus, som man har at 
holde sig til. Dette gælder ikke blot klinte (Agrostemma sp.J, 
pragtstjærne (Lychnis sp.), tjæreblomst (Melandrium) og limurt 
(Silene rupestris), men lige så vel kornblomst (Centaurea Cyanum^ 
Mors) og guldstjærne (Gagea lutea, Haderslev). Dærimod er det 
den nellikeduft^, den giver, når den sættes på øl, der har givet 
navn til nellikeroden (Geum urbanum). 

Det er i god overensstemmelse med den etymologi af ordet 
nælde, som Torp giver i Ficks Worterbuch* III s. 291, når de 
egenskaber, der knytter den store slægt nælde sammen, så 
godt som udelukkende er holdning og bladform. Dersom navnet 
virkelig betyder knytteæmne el. lign., er den grundlæggende egen- 
skab jo netop det hampeagtige og ikke det giftigt brændende. 
I holdning og bladform stemmer Urtica mere eller mindre noje 
med den lange række rublade, læbe- og maskeblomster, som 
kaldes næl der (mest med tilfojelsen blind, døv eller død), 
næmlig oksetunge (Anchusa officinalis é arvensis), tandbæger 
(Ballota ruderalis), hanekro (GaleopsisJ, iyeisind(LamiumJ, hjærte- 
span (Leonurus Cardiaca), Marrubium, galtetand (Stachys syl- 
vatica) og brunrod (Scrophularia nodosa). Men de sårende egen- 
skaber ved slægtens egentlige navnegiver medfører, at ikke blot 
de røde gopler kan få nældenavnet, men også kransnål (Chara) 
både i Sverige og Ty regnes til nælderne, skont den har et 
ganske afvigende udseende. 

^ Rimeligvis endda duft som kryddernelliker, altså slægten ganfeke 
uvedkommende. 

Festskrift til H. F. Feilberg. 4 



50 • MARIUS KRISTENSEN 

Slægten torn holdes naturligvis væsentlig sammen ved den 
egenskab, at de pågældende planter bærer spidse nåle på stæng- 
lerne. Den omfatter især buske og halvtræer, som Berberis, 
hvidtjorn (Cratægus), tidse (Hippophaé), kristtjorn (Hex), slåen 
(Prunus spinosa), Rosa sp., klynger (Rubus sp.), stikkelsbær 
(Ribes Grossularia) , alle med bær^; skovabild (Pyrus Malus) 
står i alm. holdning disse nær. Hos mandstro (Eryngium) og 
krageklo (Ononis) har vi kun tornene, hværken bær eller den 
træagtige holdning. — Men da hovedmassen har det busk-(halv- 
træ-)agtige i forbindelse med bær, kan ganske tornløse planter 
af lignende vækst- og frugtform, som vrietorn (Rhamnus), mål- 
bær (Arctostaphylos), ribs (Ribes rubrum é nigrum) og gedeblad 
(Lonicera periclymenum) også kaldes torne. 

Den norsk- (islandsk-) svenske slægt fivel (fibla) holdes 
sammen ved den fælles egenskab, at frøene har en lang og 
iojnefaldende fnok. Den består af en mængde kurvblomster : 
guldblomme (Arnica montana), høgeskæg (Crepis tectorum), høge- 
urt (Hieracium sp.), kongepen (Hypochæris), løvetand (Leontodon 
sp.), Scorzonera humilis, følfod (Tussilago Farfara), brandbæger 
(Senecio Jacobæa), alle med brede gule kurve, men desuden af 
bakkestjærne (Erigeron alpinus), kæruld (Eriophorum) og nelli- 
kerod (Geum rivaUp. Den store mængde gulblomstrede arter i 
slægten forklarer, at man i nogen del af Norge har kaldt kab- 
beleje (Caltha palustris) k of i vel, skont denne ikke har fnok. 

9. Findes sideegenskaben kun hos mindre fræmtrædende 
arter af slægten, er overførelsen endnu mere påfaldende. 

Slægten skræppe holdes sammen af de brede, uindskårne 
blade og omfatter de to halvslægter: burre (Lappa) og hestehov 
(Tussilago Petasites)^ på den ene og rødknæ (Rumex sp., dog 
ikke acetosa og acetosella) og peberrod (Nasturtium Armoriaca, 
Slesv.) på den anden side. Bægge er fælles dansk-svenske. Men 

1 I folkelig betydning, omfattende stenfrugter og kødrige flerfoldsfrugter. 

^ Hvorledes det forholder sig med, at nogle padderokker (Eqvisetum 
arvense <& sylvaticum) i Søndmør kaldes hestefivel, er mig ikke klart. 

» At navnet i Norge tillægges T. Farfara, betyder ikke meget, da selve 
navnet skræppe ikke er hjemligt på norsk område. Det isl. hir9isskreppa 
(Capsella Bursa pastoris) er en uvedkommende oversættelse af plantens 
latinske navn. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 51 

brådfrø (Xanthium strumarium) mangler aldeles dette kende- 
mærke og kan kun være kommen med ved tilknytning til Lappa, 
idet den er en udpræget bur re (se ovenfor s. 15). 

Slægten ti ds el har sit midtpunkt i de botaniske slægter 
Carduus, bakketidsel (Carlina vulg ar is) , tidselkugle (EchinopsJ, 
æselsfoder (Onopordon)'^, kartebold (Dipsacus) og mandstro (Eryn- 
gium). Alle disse har stor almindelig lighed, spidse torne på 
bladene (og stængelvingerne), kurve eller hoveder med piggede 
dækblade, ejendommelig matte farver. Til slægten regnes under- 
tiden — selvfølgelig på grund af bladtornene — kristtjorn (Hex), 
skont den savner de øvrige kendetegn. Fra de svagere udpræ- 
gede arter af Carduus (som oleraceus) er vejen til svinedild 
(Sonchus) og Picris hieracioides meget kort, ja selv krumhals 
(Anchusa arvensis, Ty) kan vel virkelig regnes med til slægten. 
Men når på Sjælland løvetand (Leontodon Taraxacum) kaldes 
skørtidsel, kan dette kun være uvedkommende tilknytning til 
den i dragt nærstående Sonchus. 

10. Da der på den i stykke 8 omtalte made er mulighed 
for at lægge to helt forskellige egenskaber hos hovedarten til 
grund for slægtsdannelsen, kan det ske, at der i virkeligheden 
om den samme hovedart dannes to forskellige, hinanden uved- 
kommende slægter. 

Der er således to slægter fiol, udgående fra de to fræm- 
trædende egenskaber ved hovedarten Viola odorata, dens blå 
blomst^ og dens duft. 

Til den første slægt fiol hører foruden Viola sp. alpefiol 
(Cydamen), vandrøUike (Hottonia palustris) og brudelys (Buto- 
mus umbellatus). Trods farvevanskeligheder tror jeg disse hører 
til samme side^. Ligeså fiolenblå (Scilla) på Samsø. 

Til den anden slægt hører aldeles afgjort natfiol (Hesperis 
sp.), gøgelilje (Platanthera) og gyldenlak (Cheiranthus Cheiri) så 
vel som fiolrod (Rhizoma Iridis). 

^ Formodentlig også Serratula alpina, men jeg kender ikke denne 
norske plante. 

^ Muligvis undertiden i forbindelse med bladformen. 

^ Muligvis hører til denne slægt også, trods sin hojrøde farve, den 
falsterske spidsfiol (Agrostemma coronaria). 

4* 



52 MARIUS KRISTENSEN 

Ligeledes er der to slægter lilje, den ene bygget på hold- 
ning og blomster- og bladform, den anden på blomstens skære 
farve. Imidlertid er skellet her knapt så skarpt, idet en del 
arter hører med til bægge slægter. 

Dette gælder, foruden Liliiim candidum, også edderkopurt 
(Anthericum Liliago), vibeæg (Fritillaria Meleagris), hvidblomme 
(Leucojum)^ gæk (Galanthus nivalis) og pinselilje (Narcissus 
poeticus). 

Til den første klasse hører desuden Lilium bulbiferum & 
Martagon^ kejserkrone (Fritillaria imperialis), Iris sp. og sikkert 
også klinte (Agrostemma Githago, Nårke). 

Til den anden hører snarest liljekonval (Convallaria majalis), 
vintergron (Pyrola rotundifolia, Danm.) og stenbræk (Saxifraga 
Cotyledon^l^orgé)^, gedeblad (Lonicera Periclymenum^ Sver. )^, og 
aldeles afgjort nøkkerose (Nymphæa alba, Sver.) og melet ko- 
driver (Primula farinosa, Sver.). 

11. Også brugen kan danne slægtsmærke^. Således er det 
eneste, der forener den norske slægt kong, at de pågældende 
planter bruges til at sætte på øl eller anden drik. lalfald kan 
jeg ikke linde nogen anden forbindelse mellem vild merian (Ori- 
ganum vulgare) og bukkeblad (Menyanthes trifoliata), guldblomme 
(Arnica montana) og Hypericon qvadrangulatum, som også bærer 
kong-navnet. 

Hvor både brugen og ydre kendetegn lægges til grund for 
slægtdannelse, opstår der da også to eller flere ensbenævnte 
slægter. Dette er tilfældet med pors og humle. 

Slægten pors (post) med Myrica Gale som udgangsform, 
omfatter efter den almindelige holdning og voksested også ros- 
marin (Ledum palustre & Andromeda polifolia)^ dværgbirk (Bé- 
tula nana, Søndmør) og — maske gennem rosmarin — tusind- 
gylden (Erythræa Centaurium). 

Men som ølbevarer tager pors med sig i samme slægtsbe- 
nævnelse et par af kong-slægten: Origanum vulgare og Hype- 
ricon perforatum. 

^ Disse tre har dog også i holdning nogen lighed med grundformen. 

' Har nogen lighed med Lilium i blomstens form. 

« Sml. CEngelskjøn: Sopp, et glemt ord (Maal og minne 1909, 85). 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 53 

Myrica og Andromeda formodes at have utojdræbende egen- 
skaber, og dette må vist være vejen til, at Inula puUcaria i 
Bleking har fået navnet brudgumspors. Nogen anden lighed 
mellem den og de øvrige porsarter kan jeg ikke finde. 

Også humle er tredelt. Ligheden med Humulus Lupulus 
kan bestå i lignende blomsterhoved, brug som ølbevarende urt 
og vækstmåde. 

De to første finder vi forenede hos Origanum vulgare, men 
ellers må hvær egenskab for sig bære slægten. Der er da ma- 
ske grund til at tro, at den plante, Harpestræng tænker på, når 
han oversætter Betonica med iorthhumblæ, ikke er meget 
forskellig fra hans kun ung (Origanum). 

Den hovedagtige blomsterstand samler foruden Origanum, 
(og Betonica officinalis, der er så sjælden, at den næppe har 
noget folkeligt navn), Brunella vulgaris, Glechoma heder acea 
(Danm.), Mentha arvensis, Thy mus Serpyllum (Sver.) og humle- 
kløver (Trifolium agrarium, Smal.). 

Brugen til ølbevarer samler Origanum^ Ensian (Gentiana 
campestris)y røllike (Achillea Millefolium, lige fra Island til Fin- 
land), Hypericon sp. (Danm., Sver.) og pors (Myrica). 

Endelig har vækstformen i Midtdanmark (fra Mols til Fal- 
ster) givet Convolvolus arvensis navne som drag-, rede- eller 
jordhumle^ 

12. Det kan ske, at to, oprindelig ikke blot forskellige men 
også forskelligt benævnte, slægter på grund af lydudviklingen 
får samme navn. Her vil man naturligvis forgæves søge fælles- 
mærker eller endog blot forbindelse gennem en enkelt fællesart. 

Således forholder det sig med havtorn, hvor ældre hav- 
thorn (omfattende Hippophae rhamnoides og Eryngium mari- 
timum) og haghthorn (omfattende Cratægus Oxyacanthus og 
rimeligvis Ulex europæus, Bornh.) er faldet sammen, naturligvis 
uden at danne en virkelig slægt. 

Ligeledes beror det på en folkebotanikken uvedkommende 
indflydelse, når Ribes rubrum i en del af Als er kommet til at 
hedde h 6 n s b æ r. De andre honsebær — Cornus sp., Lonicera 

^ I Vid. Selsk. Ordb. angives, atjordhumle også kan betegne Fumaria, 
men formodentlig er her sket en misforståelse. 



54 MABIUS KRISTENSEN 

sp., skovstjærne (Trientalis europæaj — er allesammen unyttige 
til menneskeføde. Overførelsen af ribs til denne gruppe skyldes 
forvanskning af håns bær, Alsingerformen for hans bær, en 
fordanskning af det tyske Johannisbeere. 

Formodentlig foreligger der også en sammenblanding af to 
oprindelig forskellige navne ved den store danske slægt galde-, 
galle- el. galnebær. Imidlertid er lighederne mellem arterne 
så store, at den nu må regnes for en slægt. Alle arterne har 
ubrugelige „bær«, og de fleste har eller formodes at have giftige 
egenskaber^. 

13. En god målestok for det folkelige slægtsbegrebs styrke 
kan det være, om planter har mere end ét navn fælles, især af 
sådanne navne, der ikke er alt for talende om håndgribelige 
egenskaber ved dem. 

Jeg har for (st. 4 slutn.) hævdet, at der er virkeligt folke- 
ligt slægtskab mellem Primula officinalis og Lotus corniculatus. 
Dette fræmgår efter min mening med fuld tydelighed, når vi 
sammenligner navnerækkerne: 

Primula off. Lotus cornic. 

Kællingtand Småland, Sjæll., Bornh. Sver., Danm. 

(Norge?). 
Hanekam Skåne, Danm. Solør, Bornh., Sjæll. 

Marienogle V.-Gotl., Telem., Jyll. Hardanger. 

Intet af disse navne er i den forstand selvindlysende, at 
man uvilkårligt vilde vælge det til den pågældénde plante, og 
de er efter al sandsynlighed gået fra den ene til den anden, jeg 
formoder de to første fra Lotus til Primula, det tredje omvendt. 

Muligvis kan ganske upassende navne på denne made føres 
over mellem planter, der på grund af et helt andet lighedspunkt 
har navne-slægtskab. Spergula og Cuscuta er fælles om navnet 
skurv i Sydsverige og Norge, og navnet passer godt på dem, 
ti noget nøgent og lurvet ukrudt er de. Cuscuta hører til de 
urter, der nævnes -binde el. -bin del, fordi de slynger sig op 
ad andre planter (linbinda, -bænde, Småland, Norge); men 

^ Jeg har noteret Actæa spicata, Atropa Belladotma, Bryonia, Lonicera 
Xylosteum, Lycium vulgare, Solanum Dulcamara, Viburnum, Sorbus Aucu- 
paria og Bhamnus Catharticus. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 65 

når vi også finder linbænde som navn for spergel i Halland 
og Norge kan delte vist ikke være andet end et meningsløst 
overflyttet synonym til skurv. 

14. Lad os nu på en enkelt slægt se, hvorledes de i det 
foregående enkeltvis behandlede træk kan samarbejde. Jeg 
vælger slægten løg. 

I god overensstemmelse med, hvad vi kan vænte, betyder 
selve det underjordiske løg så at sige intet for slægtsbegrebet^ 
Det er de lettest sanselige egenskaber ved væksten, der har 
formet grupperne. 

Hele bygningen hos Allium med den runde, rødagtige 
blomsterstand, ofte forbundet med bladroset helt nede ved roden 
som hos purløg (Allium Schoenoprasum) , finder vi hos engelsk- 
græs (Armeria, Smålen.), Pyrola rotundifolia, trehage (Triglochin)^ 
og husløg (Sem,perviv'um tectorum); fra denne sidste er navnet 
vist overført til Ajuga pyramidalis (Småland) , som også gror 
på tåge. Uden bladroset ved jorden har vi den rødagtige blom- 
sterstand hos Sedum album é Telephium (St. Hans-urt). 

Løgbladets form synes at have været det afgorende for op- 
nævnelsen af vandaks (Potamogeton sp.) og bændeltang (Zostera 
maritima). 

Løglugten knytter pengeurt (Thlaspi arvense) og løgsurt 
(Teucrium Scordimn) sammen med Allium. 

Hvorfor Euphorbia i Snåsen (Norge) kaldes agerløg, ved 
jeg ikke; muMgvis kan frugterne siges at ligne løgknopperne i 
nogle Allium-airiers blomsterstande. 

. Dærimod beror kabbeloj (Caltha palustris) på folkeety- 
mologisk omdannelse uden botanisk grundlag, og når Convol- 
volus arvensis på Sjælland og Falster undertiden kaldes rede- 
eller reveløg, må det ligeledes være en forvanskning af reve- 
■løv (sml. sv. reva, ranke). 

15. Tre slægt er har alle deres hovedart i Trifolium sp., 
ni. våppling (Sver.), kløver (især Danm.) og smære (fælles- 
nord.). Det væsentlige kendemærke på dem alle er det delte 
blad. 

1 Kun guldstjærne (Gagea lutea) synes til dels at gore en undtagelse. 
^ Ingen lighed med hensyn til blomsterstanden. 



56 MARIUS KRISTENSEN 

Renest er våp pling, som kun synes at omfatte urter med 
tredelte blade: blåsimmer (Anemone Hepatica), bukkeblad (Me- 
nyanthes), surkløver (Oxalis) og Trifolium. 

Kløver omfatter de samme, og desuden af planter med 
tredelte blade kragefod (Comarum palustre^ Skåne), Medicago 
sp. (dog ikke lucerne), Melilotus og kløvertræ (guldregn, Cy- 
tisus Lahurnum, Als, Sundeved). Men desuden bæres navnet 
af nogle tangarter, stor strandkløver (Fucus saccharinus) og 
kløvertang (Fucus vesiculosus, Falster). 

Ved det åbenbart oprindeligste slægtsnavn smære er tre- 
bladsbestemmelsen langt mindre fast, ialfald udenfor Danmark. 
Det islandske navn på firblad /Pam qvadrifoUa) : fjogra- 
laufa-småri udgår dog vel herfra, men når i Norge tuemos 
(Bryum cæspiticium) og ærepris (Veronica officinalis) kaldes 
smære, er det åbenbart plantens almindelige udseende, der har 
været det afgorende. 

16. Foruden det udbytte, en undersøgelse som den fore- 
gående giver til forståelse af de almindelige love for betydnings- 
forskydninger (metaforer og metonymier), har den sin sær- 
lige værdi for bestemmelsen af plantenavnes betydning i ældre 
usystematiske tider. Under arbejdet med Harpestræng har jeg 
gang på gang måttet vænne mig af med at tænke nutids- 
botanisk for at kunne ane, hvad det er for planter, der har 
været ment. 

Axel Olrik har i anledning af Sakses Amledsagn vist\ hvor 
frugtbar en sådan folkelig artsbestemmelse kan være for for- 
ståelsen af sagntræk. Jeg er fuldtud enig med ham i at be- 
stemme hanekam som RhinanthuSy medens jeg er tilbojelig til, 
trods den langt storre udbredelse for Tussilago, at anse heste- 
hov som en gammel og ægte betegnelse for Caltha palustris, 
selv om navnet nu kun bruges om denne i Søndfjord og Sønd- 
mør, og at det er denne engplante, Amled tænker på, ikke føl- 
fod (og end mindre Tussilago Petasites, som næppe er nogen 
helt hjemlig plante). 

Blandt de udmærkede egenskaber, Feilbergs store jyske 
ordbog har, er det ikke den mindst værdifulde, at forfatteren 

^ Sakses Oldhist. II, 160. 



FOLKELIGE PLANTESLÆGTER. 57 

har været så meget naturkyndig og så omhyggelig for at få 
påUdelige bestemmelser, at hans oplysninger om folkelige natur- 
historiske navne på så mange punkter betyder en virkelig for- 
øgelse af vor viden om folkelig navnegivning. 

Som et bidrag til af betaling på den taknæmmelighedsgæld, 
vi står i til ham også for dette, vilde jeg gærne have oven- 
stående betragtet. 



v 



TORDENVÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 

AF 

CHR. BLINKENBERG. 



Troen på tordenstenens oprindelse fra himmelen og vidunder- 
lige kraft er vel i de fleste egne af vort land svunden for 
et slægtled siden, men kan dog hist og her træffes fuldt levende 
den dag idag. Endnu i efteråret 1910 hændte det en ven af 
mig under et besog i egnen lidt nord for Brorup i det sydlige 
Jylland, at en yngre kone tilbod ham en del tordenstene (for- 
stenede sopindsvin) til kobs; kun en enkelt onskede hun selv at 
beholde, „for at tordenen ikke skulde slå ned". 

I et skrift, der udkom 1909 ^ har jeg sogt ad forskellige 
veje at vise, at forestillingerne om tordenstenen , som ved sit 
fald fra himmelen til jorden frembringer lyn og torden, går 
tilbage til menneskehedens barndom , til fjærn , forhistorisk 
tid. I Sydens gamle kulturlande træffes allerede i oldtiden, 
både i de skriftlige overleveringer og i fundene, træk, der 
kun bliver fuldt forståelige, når de opfattes som udslag af tor- 
denstenstroen. Det er da at vente, at den også har efterladt 
sig spor i vore oldtidsfund. I det nævnte skrift kunde der af 
flere grunde kun i korthed henvises til muligheden deraf. Der 
er siden fremkommet nyt stof^, som giver anledning til at gå 

1 Tordenvåbenet i kultus og folketro, Tillges forlag, Kjobenhavn, — i 
det folgende anfort under betegnelsen Tvb. 

- For henvisninger hertil og andre oplysninger, som er benyttede i det 
folgende, skylder jeg mine kolleger ved Nationalmuseet megen tak. Om 
fundene i Kleier Museet og i Bergens Museum har Kustos Rothmann og 
Konservator Haakon Schetelig med stSrste venlighed sendt mig meddelelser. 



TORDENVÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 59 

nærmere ind på sporgsmålet , og der er sandsynlighed for, at 
vore oldtidsfund efterhånden vil bringe mere for dagen, som må 
tydes i samme retning. Oldtidsforskningen og folkemindestudiet 
vil således på dette punkt gensidig kunne stotte hinanden. 

En vanskelighed frembyder sig, som strax skal omtales. 
Alle de stene, der i forskellige egne af Danmark gælder for 
tordenstene — flintredskaber fra stenalderen, forstenede sopind- 
svin (echiniter), vættelys (belemniter) — forekommer så ofte 
liggende på marken, at de let tilfældig kan være indblandede i 
fylden i gravhoje og i jordlaget på de forhistoriske bopladser. 
En noje iagttagelse af fundforholdene er derfor nodvendig, når 
fejltagelser skal undgås. Oldsagsfund fra ældre tid, da der ikke 
stilledes så store fordringer til nojagtigheden , kan derfor som 
regel ikke benyttes. Vi må regne med, at de „ tordenstene **, 
man i ældre tid har optaget sammen med gravfundne oldsager, 
kan skyldes tilfældig indblanding, naar fundforholdene ikke er 
noje og sikkert oplyste i alle enkeltheder ^ Og selv når der 
foreligger sten alders redskaber i sikre og gode fund fra senere 
afsnit af oldtiden, må forklaringen dog stundom soges i en an- 
den retning. Flintdolkene træffes ofte i den ældre bronzealders 
grave og antoges tidligere ret almindelig for amuletter el. lign. 
Denne opfattelse kan endnu findes i V. Boyes værk om bronze- 
alderens egekister (1896), men er nu med rette opgivet. Flint- 
bladet træffes ofte butslidt og i forbindelse med stykker af svovl- 
kis: det har tjent som ildsten, og svovlkisen har svaret til 
stålet i vore fædres fyrtoj^. At slå ild med flint og svovlkis 
var allerede almindeligt i den yngre stenalder; dette fyrtoj 
brugtes hele bronzealderen igennem og ned i den ældre jærn- 
alder. At det var i brug endnu i de forste århundreder af vor 
tidsregning, ses af enkelte gravfund fra den romerske periode, 
hvor det forekommer dels ved brændt^, dels ved ubrændt lig*. 
Som oftest anvendtes en særlig tildannet ildsten af flint ^, en 

1 Se Tvb. s. 72 nr. 47. ^ ge Sophus Muller, Bronzealderen (1891) 
nr. 46; G. Sarauw, Le feu et son emploi dans le Nord deTEurope (Gand 1907). 

2 Museumsnr. G 10603 : Harnebjerg, Langeland. 
* C8005: Romdrup, sydøst for Ålborg. 

5 Sophus Muller, Stenalderen nr. 197. 



gO CHR. BLINKENBERG 

tyk flække med buthugget rand; men i al fald efter stenalderens 
ophor brugtes på samme made også jævnlig flintdolkene , som 
oldtidens folk jo lige så hyppig som vi kunde finde liggende på 
marken. Denne praktiske anvendelse af nogle af de gamle 
stenalders redskaber taler ikke for, at man skulde have knyttet 
særlige forestillinger til dem, men udelukker selvfolgelig heller 
ikke, at andre (navnlig oxerne) kan have været ansete for tor- 
denstene. 

1 bronzealders grave med brændt lig har man nogle gange 
truffet flintpilespidser, ildskornede, liggende mellem de brændte 
benstumper. Stundom er de optagne sammen med våben og 
andre sager, som viser, at graven tilhorer den ældre bronze- 
alders sidste afsnit^ (5, periode efter den nu gennemforte ind- 
deling^); fra samme tidsrum stammer da formentlig et par fund, 
i hvilke pilespidserne foreligger alene sammen med ildstene^, 
som ikke afgiver en nærmere tidsbestemmelse. Mens bronze- 
sagerne, som det næsten altid er tilfældet, er nedlagte ubrændte 
i graven, har både pilespidserne* og ildstenene fulgt den dode 
på bålet. De er da ikke egentligt gravgods, men har hort til 
det rent personlige udstyr — ligesom f. ex. bennålen , der sam- 
menholdt kappen, og som ofte træffes brændt mellem resterne 
fra ligbålet. 

Om ildstenene er der talt ovenfor. Pilespidserne kan, efter 
hvad der vides, ikke have tjent til praktisk brug i slutningen 
af den ældre bronzealder og må da snarest have været amu- 
letter, den dode har båret. Men hvilken betydning man har 
tillagt dem, vides ikke. At de skulde have været ansete for 
tordenstene, kunde vel stottes ved mange analogier fra andre 

^ Gravfund fra Gfittrup i Haderslev amt (Museumsnr. 25915), fra Har- 
ring sogn i Thisted amt (B 3869) og fra Sporuplund 1 Århus amt (B 7099 a). 

2 Aarb. f. nord. Oldkynd. 1908 s. 88; Vejledning til Nationalmuseels danske 
Samling (1909) nr. 135—141. 

8 Med en flintdolk (B 1359) : hOj på Smorup præstegårds mark, Ålborg 
amt; 4 pilespidser fundne sammen med en sædvanlig ildsten (nr. 27268): 
h6j ved Rammediget nær Lemvig, jfr. Antiqvarisk Tidsskrift 1861 s. 11. 

* Med en enkelt undtagelse, det nævnte fund fraHarring. Beretningen 
herom siger, at pilespidsen lå for sig, adskilt fra de brændte ben og grav- 
godset, i den omhyggelig hyggede og tæt lukkede stenkistes vestre ende. 



i 




TORDEN VÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 61 

lande, især Italien^; men her i Norden synes en sådan tro 
ikke at have knyttet sig til dem. Mærkeligt er det, at flint- 
pilespidserne i Mecklenburgs ældre bronzealder, som har megen 
tilknytning til Danmarks, almindehg træffes i gravene^; de op- 
fattes af de archæologer, der har behandlet disse fund, som 
virkelig brugte våben — om med rette, tor jeg ikke afgore, da 
jeg ikke ken der fundene af selvsyn. 

Skont det af andre grunde er sandsynligt, at flintredskaber 
fra stenalderen allerede i den forhistoriske lid i Danmark har 
været ansete for tordenstene, har oldtidsfundene således endnu 
ikke givet noget sikkert bevis herfor^. Anderledes 
står det med echiniterne (de forstenede sopindsvin). 
Det har længe været kendt, at de bares som amu- 
letter i den ældre jærnalder (1.— 2. årh. e. Chr.). 
Et bronzekar, der har tjent som askeurne i en grav 
ved Broholm på Fyn, indeholdt bl. a. en echinit 
tillige med rester af et bronzebånd med osken, p. ^ 
hvori den har været båret ^. Et fuldstændigt stykke «/s storreise. 
af samme art er fundet lost i jorden af gårdejer 
Rasmus Jorgensen, Brejninge (Lolland), og i 1909 af finderen 
skænket til Nationalmuseet^; det er gengivet i hosstående fig. 1. 
Der forekommer vel andre forsteninger, stykker af svovlkis o. a., 
bårne som amuletter i den romerske periode og i folkevandrings- 
tiden^. Om de har gældt for tordenstene, får stå hen. Men 
hvad echiniterne angår, haves andre vidnesbyrd, der taler i hoj 
grad derfor. For det forste det, at de indtil den dag idag 

1 Tvb. s. 30 og s. 89 nr. 85 b. 

^ En oversigt over materialet findes hos Beltz, Die vorgeschichtlichen 
Altertumer des Grossherzogtums Mecklenburg-Schwerin s. 218 ff. , sammen- 
holdt med s. 203 ff. 

^ Jfr. det tvivlsomme fund s. 64 anm. 1. 

* F. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm s. 161 fif. 
pl. 35 fig. r og u. — Et lignende fund fra samme tid kendes fra egnen ved 
Eckernforde; det opbevares i museet i Kiel (nr. 11812). Efter oply^ninger, 
somKustos Rothmann godhedsfuldt har givet mig, indeholdt gravurnen for- 
uden de brændte ben og forskellige oldsager en echinit og en raslesten. 
^ Museumsnr. G 14172. 

^ Se Sophus Muller, Jernalderen nr. 233; Sitzungsberichte der Alter- 
tumsgesellschaft Prussia fiir 1900—1904, 22. Heft (1909) s. 78 ff. 



^2 CHR. BLINKENBERG 

regnedes. for tordenstene i store dele af Danmark, og at man 
af den grund også bar dem på sig som personligt beskyttelses- 
middel^ På lignende made anvendtes tordenstenen i mange 
andre lande, og overalt i Norden var billedet af tordengudens 
våben i Vikingetiden en almindelig brugt amulet. Men hertil 
kommer, at echiniten kan eftervises i andre danske oldtidsfund, 
og i et par tilfælde ligger det lige for at tyde den som torden- 
sten. Disse fund skal her anfores efter deres aldersfolge. 

I en gravkiste fra stenalderen på Alstedgårds mark (Ølsted 
sogn, SSØ for Frederiksværk) fandtes ved Nation almuseets un- 
dersogelse i 1908 en echinit^; den lå på selve gravens bund, i 
hojde med en stenoxe og dybere end flere af skeletdelene. Der 
er således ingen rimelighed for at antage den for tilfældig ind- 
kommen i den tildækkede og omhyggelig undersogte grav. 

I en hoj i Sonder Omme sogn (Vejle amt), som National- 
museet lod undersoge i 1909, åbnedes en grav fra slutningen af 
den ældre bronzealder. Graven havde indeholdt en egekiste, 
hvori de brændte ben havde været nedlagte; over kisten var 
der efter skik og brug ophobet en værnende stendynge. Da 
denne forsigtig afdækkedes, fandtes en echinit^ nojagtig i midten 
over den indsynkning, som var fremkommen ved egekistens op- 
losning. I hosstående billede af graven (fig. 2) ses den som en 
lille sten lidt lysere end de andre. Man kan vanskelig antage 
andet, end at den har været lagt her, over stendyngens midte, 
som et yderligere værn for gravfreden. — En hoj på oen Sild 
{Knopkenhoogh i Keitum sogn), der 1905 udgravedes af Kustos 
Rothmann ved Kieler Museet, dækkede bl. a. over en Hile sten- 
kiste (c. 1.30 X 0.50 stor) fra den ældre bronzealder; heri lå 
ved de brændte ben: en bojlenål og en armring af bronze, en 
bennål, et stykke bark, hensmuldrede tojstumper, et brudstykke 
af en ravperle og en echinit. Den sidste må, som i flere oven- 
nævnte fund, antages for en amulet, den dode har fået med i 
graven. 

^ Tvb. s. 69 ff. nr. 37, 41, 42. 

> Museumsnr. A 24294. Redegdrelse for fundet i Aarb. f. nord. Oldkynd. 
1910 3.180—186; på grundplanen over graven s. 181 er echinitens leje an- 
givet ved x 5. » B 9296. 



TORDEN VÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 



63 



Fra den yngre bronzealder skal anfores de endnu ikke af- 
sluttede undersogelser af en storre boplads ved Voldtofte (Flem- 
lose sogn, Fyn), som Nation almuseet påbegyndte i 1909. I af- 




Fig.2. 

faldslaget, der mest indeholdt potteskår og dyreben, optoges i 
1910 med et par meters afstand to noget beskadigede echiniter. 
De kan have været til stede i de hytter, hvorfra affaldslaget 
stammede, på samme made som tordenstenene i så mange 
bondehuse i nyere tid. Men da affaldslaget dækkede en stor 



64 CHR. BLINKENBERG 

strækning, kan det jo nok tænkes, at de tilfældig har ligget på 
stedets Dette gælder derimod ikke om et andet fund af lig- 
nende art fra en kun lidt yngre tidsalder. I Kraghede i Borg- 
lum herred (Vendsyssel) afdækkedes ved en omhyggelig under- 
sogelse, som Nationalmuseet lod foretage i 1907, rester af et 
hus fra begyndelsen af jærnalderen, tiden forud for Christi 
fodsel. Det var en ailang bygning 2, hvis ydervægge dannedes 
af greneværk, stukket ned i jorden og tættet med lerklining. 
Huset er gået til grunde ved brand; den forbrændte lerklining 
og træresterne er styrtede ned, og lerkliningen er i tidens lob 
for en del oplost til et let kendeligt lag rodt pulver. Heri 
fandtes i den vestlige del af bygningen to echiniter og en lille 
glat sort flintesten. Disse tre stykker lå tæt sammen mellem to 
inderstolper, på et sted, der omtrent kan have ligget under 
husets vestgavl. De lå i selve det brændte lag og var skornede 
og beskadigede af ild: de må da have siddet under husets tag, 
aldeles som tordenstenene har været anbragte i bondehusene op 
til vor tid^. Der er ingen rimelighed for at opfatte dem på 
nogen anden made ; fundforholdene taler her altfor tydeligt. Den 
ene echinit har sin naturlige overflade; de to andre stene er 
derimod glatslidte. Professor N. V. Ussing, der godhedsfuldt har 
undersogt dem for mig, udtalte, at stenene sandsynhg har 
været strandslidte , men at den blanke, sorte flade næppe kan 
være fremkommen ved nogen naturvirksomhed. Det har da 
formodentlig været stene, som længe har været i menneskers 
eje; de kan til tider have været bårne som amuletter, eller de 
kan have været genstand for hyppig kultus (salvning o. a). Til 
alt dette har vi analogier nok fra nyere tider; mange steder 
har det været skik, at tordenstenene gik i arv som kostbarheder 
fra slægt til slægt. - 

Det vil være lærerigt herefter at betragte de norske fund af 

^ I 1909 fandtes en flintoxe og ægenden af en anden. De har ikke 
været bragte som redskaber på den tid, afifaldslaget tilhOrer; men ligesom 
echiniterne har de enten henhgget på stedet fra ældretid, eller også må de 
antages for tordenstene fra boligerne. 

» Jfr. Vejledning til Nationalmuseets danske Samling (1909) nr. 218. 

» Tvb. s. 99 nr. 105. 



J TORDEN VÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 65 

echiniter. Dr. Reusch^ anforer tre sådanne, som efter hans op- 
fattelse skal stamme fra et forsvundet lag fra kridttiden i Norge. 
Hertil fojer W. G. Brogger^ to enkeltfund, hvoraf det ene fra en 
mose. To andre enkeltfundne stykker tindes i Bergens Museum ^. 
Brogger hævder, at Reusch's theori om den forsvundne kridttids- 
formation er uholdbar, at alle de nævnte echiniter må være 
bragte til det sted, hvor de er fundne, ved mennesker, og at de 
oprindelig stammer fra Danmark. Hvad grunden har været til, 
at de er blevne indforte i Norge, er efter det foregående ikke 
tvivlsomt, og med hensyn til tidsfæstelsen giver et gravfund fra 
Hoprekstad i Sogn* al onskelig oplysning, selv om det er mu- 
ligt, at man også tidligere kan have indfort de hojt skattede 
stene i Norge. Det nævnte grav.fund stammer fra Vikingetiden. 
I forbindelse med en mængde oldsager af forskellig art optoges 
en echinit^; dens ene side er farvet af rust, som tilfældet er 
med stene, der i jorden har ligget i beroring med jærnsager. 
Skont gravfundet ikke er optaget af en kyndig mand, er der 
således ingen tvivl om, at echiniten horer med til gravgodset. 

Den række fund, her er anfort, spænder over mere end 
2000 år af vor forhistoriske oldtid, og ingen af hovedperioderne 
mangler i den lange kæde. At vi her har udslag af de samme 
forestillinger, som folketroen har bevaret til vore dage, vilde det 
være orkeslost at betvivle. Ej heller er det uden sidestykke 
andensteds. Landalmuen i Italien lader den dag idag af for- 
historiske flintpilespidser , der her gælder for tordenstene, for- 
færdige amuletter mage til dem, Etruskerne brugte 500 år f. Chr., 
og som ved de nyeste undersogelser er påviste i italiske grav- 
fund, der rækker tilbage til c. 1000 år f. Chr.: en påviselig sam- 
menhæng i samme folketro, der spænder over et lignende tids- 
rum som den danske. 



1 Naturen 1902 s. 137. 

' Strandliniens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige Norge 
(1905) s. 71 f. 

^ Bergens Museums Aarbog 1909 nr. 14 s. 50 — 51. 

* I Bergens Museum, se Aarsberetning fra foreningen til norske for- 
tidsmindesmerkers bevaring 1887 s. 119 ff. 

« Anf. sted, s. 124, p 2. 
Festskrift til H. F. Feilberg. 5 



66 



CHR. BLINKENBERG 



Skont det kun er de danske oldtidsfund, denne undersogelse 
tager sigte på, vil der dog være anledning til endnu at anfore en 
parallel fra vort nærmeste naboland mod syd. På en gravplads ved 
Bordesholm, syd for Kiel, undersogt ved Splieth i årene 1897—99, 
fremdroges et stort antal urner fra de forste århundreder e. Chr., 
som foruden tidens sædvanlige gravgods indeholdt en naturlig 
flintesten, fingerformel og fmgerstor. Med velvillig tilladelse fra 
Museet i Kiel, hvor fundene opbevares, 
afbildes her to typiske stykker. Nr. 10547 
(flg. 3), der er 102 mm lang, lå i en urne 
sammen med to syle og et brudstykke af 
en halvmåneformet kniv; nr. 10560 (fig. 4), 
hvis længde er 83 mm, optoges med en 
kniv af lignende form og en anden, lige 
kniv. Slenene minder om vættelys (be- 
lemniter), hvis sædvanlige tyske navn er 
„fmgersteine*', og har utvivlsomt for folke- 
troen haft samme betydning som disse. 
Men i det nordtyske kystland gælder be- 
lemniterne den dag idag for tordenstene^ 
De mærkelige Bordesholmer stene skal da 
åbenbart tydes som udslag af en lokal 
skik, der har rådet i det ostlige Holsten 
i en del af den ældre jærnalder, og som 
har medfort, at man hyppigere og regel- 
mæssigere, end det andensteds var tilfældet, har lagt en torden- 
sten i gravurnen. Her fmder vi den samme sammenhæng mel- 
lem oldtids og nutids forestillinger om tordenstenen, som i Dan- 
mark viser sig ved echiniterne. 

Men nu tordenguden med sin hammer, som vi kender fra 
vikingetiden? Ham har man jo ment at kunne spore tilbage lige 
til stenalderen. Såvidt skonnes, er det dog med urette. Man 
har anfort den hellighed, stenalders folket utvivlsomt har tillagt 
oxen, og navnlig de små efterligninger af oxer, hvoraf der haves 
en del enkeltfundne stykker, mens de kun en sjælden gang er 
trufne i gravfund. Men alle mellemled mangler, og oxens reli- 
^ Tvb. s. 79 anfores optegnelser fra Riigen, Pommern og Mecklenburg. 




Fig. 3-4. 

2/3 storrelse. 



TORDENVABENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 



67 



giose betydning i stenalderen skal 
snarere forklares ad anden vej 
end som tordengudens attributt 
Der er overhovedet intet, som 
tyder på, at oldtidsfolket her- 
hjemme i en så tidlig tid skulde 
have tilbedt en personlig torden- 
gud. En sådan har man villet 
se i en bekendt, ofte omtalt 
lille bronzefigur i Nationalmuseet 
{fig. 5)^. Hvor den stammer fra, 
er ukendt. Det vides ikke en- 
gang med sikkerhed, om den 
er funden i Danmark ; men efter 
iigurstilen er det rimeligt , at 
den horer hjemme i den nord- 
europæiske bronzealder. Som 
billedet viser, har fodstykket 
båret to figurer, hvoraf kun den 
ene er tilbage. De kan have 
været ens; men der er heller 
intet i vejen for, at de kan have 
Tæret forskellige. Figurens hojre 
arm mangler. I den gamle pro- 
tokolnotits (se Antiqvar. Anna- 
ler, anf. sted) hedder det, at en 
lignende figur har været i Timms 
samling, kobt efter P. F. Suhm^ 
,hvor den her manglende Arm 
fandtes udstrakt, holdende en 
[stor Hammer". Det er det eneste grundlag for at antage, at 
len bevarede figur har haft en hammer (eller oxe) i hånden. 

' Tvb. s. 41-42. 2 Nr. DGGGXL; Antiqvariske Annaler IV (1827) s. 254; 
[lEngelhardt, Aarb. f. nord. Oldkynd. 1871 s. 453 fig. 3 (hvorfra vor afbildninger 
|lånt) ; Worsaae, Danish arts s. 109 fig. 144; Montelius. Les temps préhistoriques 
[«n Suéde s. 126 fig. 178; Hornes, Urgeschichte der bildenden Kunst s. 469 
ffig. 146—147, o. fl. st. 

' Mulig er det den figur, der i auktionskataloget over Suhms samling, 

5* 




Fig. 5. Naturlig størrelse. 



gg CHR. BLTNKENBERG 

Betyder ligheden noget, har figurerne virkelig været ens i stil 
og storrelse, så må statuetten fra Timms samling vel have været 
selve den figur, der mangler på fodstykket. At antage, at der 
på omtrent samme tid skulde være fremkommet to ens figurer 
af en sådan sjældenhed uafhængige af hinanden, er ganske 
urimeligt. Fodstykket må så have båret to ved siden af hin- 
anden knælende figurer med en hammer eller oxe i den ene 
^^^j^^^^^^^ hånd. Men hvorledes man heri 

\ ^"^Sffif^^SH^^W miniaturoxerne fra stenalderen, da 
^^^4mSm^^ er der endnu et lille træk, som må 
Fig. 6. 2/8 storreise. omtales, fordi man også har villet 

tillægge det betydning for opfattel- 
sen. I den række af sådanne oxer, som findes i Nationalmuseet, 
er der et lille ufuldstændigt stykke ^ 63 mm 1., som gengives i 
fig. 6. Det slutter sig nærmest til den sjælden forekommende 
form nr. 84 i Sophus Mullers Ordning af Danmarks Oldsager, 
Stenalderen. Hvor den lille oxe er funden, vides ikke: mulig er 
den ikke fra Danmark, da typen, som den gengiver, mere horer 
hjemme på svensk grund. Til de rande og kanter, som findes 
på de virkelig brugte oxer af denne art, svarer på den lille 
efterligning ophojede bånd eller lister. I mellemrummene mellem 
disse er der på hver side i lavt relief udarbejdet 3 figurer af 
form som et liggende S. En stridsoxe til virkelig brug eller 
i al fald af sædvanlig storreise, funden i Mecklenburg, bærer 
det samme ornament to gange fremstillet på oversiden. Af 
udgiveren^ antoges det for et billede af lynet. Worsaae^, 
som har behandlet den samme figur, vilde ligeledes lægge en 
symbolsk betydning deri, idet han nærmest var tilbojelig til at 
opfatte den som en «solslange". En senere forfatter har sam- 
menstillet den med ornamenter på sager fra Kaukasusegnene og 

forfattet af J. J. Weber (Kbh. 1800), s. 88 nr. 225 b opføres som „et støbt 
Billede af Guden Thor". 

1 Museumsnr. D 632. ^ Qlshausen i Zeitschr. f. Ethnologie 1886 s. 288. 

» The industrial arts of Denmark s. 68ff. og s. 116. 



TORDENVABENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 69 

idre stedert Hvor co-tegnet forekommer på genstande, der 

lar stået i forbindelse med kultus 2, er det muligt, at det kan 

lave haft en eller anden særlig betydning; men at det skulde 

)restille lynet, er der intet, som tyder på. I andre tilfælde er 

let slet og ret ornament. Det kan derfor ikke tjene som bevis 

for, at den afbildede oxe skulde have været opfattet som tor- 

denvåben. Og imod en sådan tydning af miniaturoxerne strider 

i det hele, at de gengiver de skiftende tiders våbenform og ikk^, 

som man i så fald måtte have ventet, en enkelt eller nogle 

få hieratisk fastholdte typer. 

Forsogene på at fore Thor og hans hammer tilbage til en 
ældgammel tid finder således ingen stotte i danske oldsager og 
fund. Vi må nojes med at henvise til, hvad der tidligere er 
udtalt herom: at denne forestilling om tordenguden utvivlsomt 
er afledet af ideer, udviklede hos de forasiatiske kulturfolk, at 
man ikke nojere kan bestemme, når hammerguden har vundet 
borgerret på dansk grund, men at intet taler for, at det skulde 
være sket i de forste to hovedafsnit af vor forhistoriske oldtid, 
sten- og bronzealderen ^. 

Mærkeligt er det ved forste ojekast, så ringe udbredelse 
den græsk-romerske tordenguds våben, Juppiters såkaldte „tor- 
denkile"*, fik uden for den klassiske kulturs område. Dets 
billede fandtes ofte på våben og andre sager af romersk op- 
rindelse og bragtes med dem så vidt, som den romerske handel 
nåede, lejlighedsvis også til vore forfædre^. Men hos de gotisk- 
germanske folk havde dette stærkt sammensatte tordenvåben 
ingen tilknytning til hjemlige forestillinger; hos dem levede tor- 
denstenstroen, der langt lettere lod sig forlige med hammer- 
gudens våben. Hvor man stiftede bekendtskab med det græsk- 

1 Wilke i Zeitschr. f. Ethnologie 1904 s.87f. fig. 116. 

2 F. ex. et kvindeidol fra Thrakien: Hornes, Urgeschichte der bild. 
Kunst pl. 3 fig. 1 — 3; hornet fraWismar: Worsaae, anf. skrift s. 67. 

3 Tvb. s. 59 ff. 

* Når græsk keraunos, lat. f ulm en fra gammel tid oversættes på 
dansk ved tordenkile, skont det er så fjærnt som muligt fra kileform, er 
det let at se, hvad grunden er hertil. 

^ Bronzehjælm : Engelhardt, Thorsbjerg Mosefund pl. 5 fig. 1 ; smykke- 
plader på bælteknapper : Engelhardt, Vimose fundet s. 19 pl. 12 fig. 28. 



CHR. BLINKENBERG 



P. 

i' 

fl 
f 



romerske lynbillede, synes det kun at være blevet op- 
fattet som et mærke, om hvis hellighed man vel havde 
en anelse, men hvis egenthge betydning forblev ukendt. 
Kun enkelte gange tindes det etterlignet, og det ufuld- 
komment, sammen med andre tegn og mærker, der 
var lånegods fra de gamle kulturlande. På en spyd- 
spids af jærn fra Muncheberg (Brandenburg) med 
runeindskriften R an in ga er tiguren indlagt i solv, 
tillige med hagekors, triskele og en halvmåne^. Fra 
Danmark kendes ingen andre genstande med en efter- 
ligning af det græsk-romerske lynbillede end en pile- 
spids af ben i Vimose-fundet^, på hvilken Museums- 
direktør Sophus Muller har henledt min opmærksom- 
hed (flg. 7). En sammenligning med den nys nævnte 
spydspids efterlader ingen tvivl om, hvorfra figuren 
j 1^ , som er indridset her tillige med et hage- 
kors, har sin oprindelse. Selve anbringelsen på et 
våben skyldes sikkert også tradition. Den græsk- 
romerske «tordenkile" anbragtes ikke sjælden på an- 
grebsvåben (navnlig slyngestene): de skulde ramme 
fjenden uventet, hurtigt og dræbende som lynet, og 
lynbilledet skulde bidrage sit dertil^. På græsk grund 
synes denne idé at forekomme allerede i så fjærn en 
tid som den mykeniske periode (2. årtusinde f. Chr.). 
Den bekendte sværdklinge af bronze fra Th era i Na- 
tionalmuseet* bærer på begge sider en række i guid 
indlagte oxebilleder, som jeg mener at måtte tyde på 
denne måde^ Et blot ornament er de ikke, da en 

1 Wimmer, Die Runenschrift s. 61 ; Henning, Die deutschen 
Runendenkmåler pl. 1 fig. 2; Zeitschr. f. Ethnologie 1886 (292) 
o. fl. steder. 

2 Engelhardt s. 23 fig. 24 (Denne afbildning er tillige med 
fig. 5 af det kgl. nordiske Oldskriftselskab velvilligst overladt til 
benyttelse). 

8 Jfr. feltherrenavnene Hamilkar Barkas, Ptolemaios Kerau- 
nos, Bajazid Ildirim. 

^ Aarb. f. nord. Oldkynd. 1879 pl. 1 ; Perrot, Histoire de l'art 
antique VI fig. 550. 

^ Om oxen som den mykeniske tids tordenvåben se Tvb. s.22fif. 



Fig. 7. 



TORDENVÅBENET I DANSKE OLDTIDSFUND. 71 

oxeornamentik af denne art ellers ikke kendes. Selve gentagel- 
sen forstærker virkningen: det prægtige hovdingesværd skal 
ramme fjenden med lyn, lyn, lyn. . .^ 

En sammenhæng med græsk-romerske forestillinger er der 
altså vel i mærket på pilespidsen fra Vimose, men fjærn, på 
anden eller tredje hånd, og næppe længer klar og forståelig for 
den, hvis hånd indridsede tegnet. Herpå tyder i al fald, at 
linieforbindelser, der synes at gå tilbage til samme figur, i end 
mere oplost form fmdes på andre bensager i samme fund 2.. 

^ Jfr. Iliaden 14, 386; sammenligningen her gælder ikke, eller ikke 
alene, malmets glans. 

"" Engelhardt, Vimose Fundet pl. 2 fig. 17, 18, 24. 



TORSVISEN PÅ FÆRØERNE. 

AF 

H. GRUNER NIELSEN. 



Det har hidtil undgået opmærksomheden , at vi besidder et 
direkte vidnesbyrd om; at Torsvisen har været sunget på 
Færøerne. Pastor H. Schrøter, Suderø, meddeler nemlig i et brev 
29—9—1820 til biskop P.E. Muller følgende (AM 972 A): 

„En Viise om Locke der hendtede Thors Hammer fra Trolden 
har været brugt; nogle faa Vers har ieg hørt, de ligne meget 
den Svenske Viise, som findes i den [o: Rask's] Angelsaxiske 
Gramatik Pag. 29 og er saa oversadte : 

[1.] Thore kom af Skoven hiem, 
træt var han af Færde; 
Trold havde laget Hammeren hen, 
han vidste sig intet at giøre. 
Thorer tæmmer sin Fole med gode Stunder. 

Nemlig ,uj Touma' forståes her ikke ,i Tømme', men ,langsomt' 
eller med Taalmodighed ; Toumstunder: Tid nok til det. 

[2.] „Hør du Loke underlige, 
Leie Tienner min: 
vil du fare til Snude-Trolden 
og hente mig Hammeren hiem." 

Laju drongur egentlig ,Kammerjunker' forstaaes ikke her som 
leege Broder; ,drangjir muinir' ere endnu den honetteste Maade 
man tiltaler sine Tiennere med, og at benævne dem saa, naar 
man taler om dem med andre, som et Beviis paa, at man an- 
seer dem som dygtige Karle; at benævne dem ,huuskadle' ansees 
som et Udtryk af Misfornøielse med Tiennesten eller Mistroe 



TORS VISEN PÅ FÆRØERNE. 73 

til deres Dygtighed. — Trodlatrant, Trolde-Snuden, saa ud- 
tales det her. 

Jeg har ellers hørt, at der skal være en gammel Kone endnu 
levende, som formodes at have lært den; er det saa, skal ieg 
ogsaa afskrive den." 

Det er uheldigt, at Schrøter ikke gengiver teksten helt på 
færøsk. Men støttet på hans enkelte oplysninger og på de andre 
nordiske tekster, kan vi omtrent bestemme den færøske ordlyd; 
den har vel omtrent været således^: 

1, Torir kom af skogvinum heim, 
troyttur var hann af feråi; 
troll hev(ii tikid burt hamarin, 
hann visti sær einki at gera. 

Torir temur fola sin i toma. 

2. „Hoyr tii Lokki løgin (løajin) 
leigudrongur min: 

Vilt tu fara til Trollatrant 

ok heinta mær hamarin heim." 

Det ses let, at den færøske form er nærmest beslægtet med 
norsk og svensk. V. 1 står norsk nærmest; fælles med svensk 
er dog ordet færd i linje 2. Færøsk v. 2 er desværre ikke be- 
varet i den norske opskrift; men færøsk og svensk stemmer her 
næsten ganske overens, selv hvor vi mindst skulde vente det; 
særlig må nævnes løøjin 4= Loye og trant 4= tram. 

Vi kan altså fastslå, at der har eksisteret en selvstændig 
færøsk form af Torsvisen, og at den har indtaget et slags mellem- 
stadium i forhold til den af os kendte norske og svenske form. — 

^ V. 1 norsk: Torekall kom av skogje heim | trøytte va han å moe | 
tjuvan ha støle burt hamarn hass | han viste 'kje, kveim dæ gjole; svensk: 
Torkar sitter i sina såte | rimmar af sin fård | Trolltram har min guid hammar 
stulit, det var en usel fård; dansk-: Det var Tord af Hafsgård | rider over 
de gronne enge | tabte han sin hammer af guid og borte var han længe. — 
V. 2 mgl. i norsk; svensk: Hor du Locke Loye (Lewe) | legodrången min j 
du skall flyga all land omkring | och leta upp hammaren min; dansk A: Det 
var Tord af Hafsgård | taler til broder sin | Du skalt fare til Nørrefjeld | og 
lyse efter hammer min. — Omkvæd, norsk: Torekall tøyme no folen sin mæ 
toumå; svensk: Torer tåmjer falen sin i tomme; dansk A: Så vinder man 
sverken. 



74 H. GRUNER NIELSEN 

Inden vi går videre i undersøgelsen, må vi medtage et ret 
mærkeligt spor af den færøske Torsvise, som Dr. A. Olrik har 
henledt min opmærksomhed på. Et vers i «Seyaarima" (FK. 
nr. 87) har i „Sandøbogen« følgende form: 

Aftur sendi hann oxalegg 
koyrir nu fast å gest; 
Glåmur ,grimiligjold, 
letur ei longur fresta. 

Grimiligjold^ synes her at være opfattet som et tilnavn til 
jætten Glåmur, men giver iøvrigt ingen mening i sammenhængen. 
Grimiligjold er åbenbart lånt fra Torsvisen og er det samme som 
Gremmeligål i den norske Torsvise v. 2. Ordet betyder der den 
gård, hvor jætten Gremmil bor; det forekommer ikke i den 
svenske opskrift^. 

Skont de her fremdragne færøske visestumper i sig selv synes 
ret ubetydelige, frembyder de dog tilstrækkelige holdepunkter, til 
at man ud fra dem kan få en begrundet formodning om den 
færøske viseforms oprindelse. Der er nemlig det mærkelige, at 
de åbenbare urigtigheder i den færøske tekst næppe er tilfældige 
ordforvanskninger, men finder forklaring som misforståelser af 
den fremmede dialekt, hvorfra visen forst er overført til færøsk 
grund. 

Gand. mag. Leiv Heggstad har herom meddelt mig føl- 
gende: 

Omkvædet hedder i færøsk: Torir temur fola sin i toma, 
og Schrøter oversætter i toma (uj Touma) med „ langsomt" eller 
„med tålmodighed". Således forstået giver omkvædet i sig selv 
mening. Alligevel er denne færøske form næppe oprindelig, da 
den står alene overfor norsk og svensk, hvor de to sidste ord i 
omkvædet lyder „med (i) tømme**; jf. det islandske omkvæd: 
Riddarinn keyrir folann sinn med vendi. Formen „i toma" 
for „i tomi", som det burde have heddet, er også mistænkehg. 

^ Ordet forekommer kun i denne opskrift; det er skrevet med lille be- 
gyndelsesbogstav. 

2 Påfaldende er det til Gremmil knyttede i. L. Heggstad formoder at 
Gremmeligaal er at oplose som Gremmel i gaard, hvor da ,i gaard" staar 
som et fast tillæg; jfr. norske udtryk som Olav sud i gard o. 1. 



TORSVISEN PÅ FÆRØERNE. 75 

Man kunde derfor formode, at færøsk uj touma er overført fra 
en østnorsk sprogform; ti i det norske østland er tom (efter 
Åsen) den sædvanlige form for taum, en tømme. Den færøske 
opfattelse af ordet tom som ensbetydende med „god tid", kan 
da maske bero på en misforståelse af betydningen af det øst- 
landske tom. Det færøske omkvæd vil da få samme mening 
som det svenske, nemlig: Tor tæmmer sin fole i tømmer (i 
tauma), d. e. lærer den at lystre tømmerne. 

En anden ting, der maske kunde tyde på, at den færøske 
Torsvise er kommet fra Østnorge, er det dårlige rim min co heim ; 
ti i østlandsk sprogform vilde min c\3 him give udmærket rim. 

Dersom Grimiligjold i Sey5arima er identisk med Gremme- 
ligål i den norske Torsvise, peger det også i samme retning, 
idet den østnorske udtale af gål med tykt 1 let kunde misforstås 
af en færing og have givet anledning til en form „gjold". 

Færøsk trodlatrant, troldesnude, genfindes ikke i den norske 
viseform, men har sit tilsvarende i den svenske vises troUtram. 
Derfor behøver vi dog ikke at antage svensk indvirkning på 
færøsk, da både tram og trant fmdes i norske dialekter. 

Meget synes at tyde på, at den færøske viseform ikke er 
bleven til på selve Færøerne, men er indvandret fra det norske 
østland, her i den snævrere betydning af egnen omkring og nord 
for Kristianiafjord. Det bliver altså fra egne, der ligger Sverrig 
nær; og hermed stemmer det også meget godt, at den færøske 
og svenske form af visen undertiden har berøringspunkter med 
hinanden. Særlig påfaldende er jo ligheden i Lokes efternavn 
Loye 4= løajin. — 

— Vi har hidtil mest dvælet ved urigtighederne i den færøske 
tekst. På et enkelt punkt kan dog maske færøsk give vejledning 
til bestemmelse af visens urform. V. 1 har i norsk rimordene 
moe CV) gjole, der ikke giver helt godt rim. I svensk er rimet 
ødelagt, det hedder her fård oo fård. Mon vi ikke ud fra det 
færøske fer5i co gera har lov til at formode, at visens urform 
har haft rimene fer5i co ger5i (f. eks. treyttr var hann af fer5i .... 
hann vissti ekki hverr |)at ger5i^)? 

Når Torsvisens forekomst på Færøerne således står fast, vil 
^ eller: hann vissti sær eingar atger6ir? (L.Heggstad). 



76 H. GRUNER NIELSEN : TORSVISEN PÅ FÆRØERNE. 

det være naturligt at søge yderligere spor af den i træk eller 
udtryk, som andre færøske viser kan have optaget fra den. 
Sey5ariraas „grimmiligjold" er forud omtalt. Sophus Bugge og 
Moltke Moe har i „ Tors visen" i sin norske form (Kria. 1897) 
fremdraget ord og udtryk fra trykte færøske tekster, hvori Tors- 
visen kan spores. Ved gennemgang af de mange utrykte færøske 
tekster vil disse sidestykker yderligere kunne forøges. I Gongu- 
Rolvs kvæ5i er det dog kun opskrift A, der er påvirket af Tors- 
visens ædevers. Stærkere er disses in dfly deise på „Torbjorn Bekil" 
og „Angankåri« (FK 98 og 34). Men den nærmere redegorelse 
for dette forhold vilde kræve en undersøgelse af både Torsvisens 
og Genselinsvisens former, hvortil her ikke er lejlighed. 




Kresdans i Grønland (Sydgrønland?) ved midten af det 19de århundrede, efter tegning af en 

indfødt Grønlænder, litograferet og trykt i Godthåb omkr. 1860 til den grønlandske sagn- 

samling „Kalad]it Okaluktualliait". 



DANS I GRØNLAND 

t 
AF 

WILLIAM THALBITZER og HJALMAR THUREN. 



Den første omtale af dansende Eskimoer forekommer i be- 
retningen om opdageren Martin Frobishers besøg på syd- 
østkysten af Baffmsøen i 1577 (ligeoverfor Grønlands sydspids). 
Efter at der er berettet, hvorledes ekspeditionens kommandører 
har været i land og forsigtigt nærmet sig de indfødte, fortælles 
der således: 

„ After our generalls comming away from them, they mustered 
themselves in our sight uppon the toppe of a hill, to the number 
of twentie in a rancke, all holdyng bandes over theyr heads, and 
dauncing, with greate noyse and songs togither, wee supposed 
they made thys daunce and shew for us to understand, that we 
might take vew of theyr whole companyes and force, meaninge 
belike, that we should doe the same. And thus they continued 
uppon the hyll toppes untyll nighte**^. 

^ The three voyages of Martin Frobisher. 2nd voyage s. 149 (Hakluyt 
Society, London 1867). 



78 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

Den næste beretning kommer 100 år senere. Fra Danells 
tredie rejse til Grønland i 1654 var der ført 4 Grønlændere til 
Danmark; man havde fanget dem ved at lokke dem ombord på 
skibet. Disse — tre kvinder og en mand — blev bragt til 
Flensborg, hvor Frederik den tredje dengang opholdt sig på 
grund af pesten i kongeriget. For at more kongen lod man 
disse ^vilde" optræde i en ballet: 

„ Als zu Flensburg fur I. Kon. May. ein Ballet gespielet v^orden, 
haben diese Grunlånderinne eine eigene Entrée gehabt, da sie 
sich nach ihrer art gar wol zu schicken gewust. Und hat mans 
ihnen so seltzam nicht vorgemachet, sie habens konnen nachthun. 
Wenn sie sonst nach ihrer Landes art dantzen, krummen sie sich 
als ein Fidelboge, hupffen nach der Seiten hin und her, und 
schlagen die Hånde, dasz flache in die hohe gekehret, wechsels 
weise uber ein ander. Ob sie nun wol solche und andere Dinge 
gerne nachthun, wollen sie doch nicht gerne an das Sprache 
lernen, konnen doch alles, was man ihnen vorsaget, verstendlich 
nachreden"^. 

Den nationale dansemåde, hvortil Olearius her sigter, blev 
først langt senere nærmere beskrevet. I Vestgrønland omtales 
den især af det 18de århundredes missionærer, der jævnlig så 
den udført og ivrede imod dette hedenskab. Enkelte af de senere 
forfattere (i oplysningsperioden) tog den dog i forsvar, men den 
forsvandt i løbet af dette første missionsårhundrede på den 
danske del af Vestkysten. I Østgrønland, ved Ammassalik, holdt 
den sig derimod livskraftig indtil slutningen af forrige århundrede. 
— Hans Egede beskriver den grønlandske dans ved Holstens- 
borg i 1722 på følgende made: „ Deres Leeg bestod der udi, at 
de syngede, og derhos spillede paa en liden Tromme, brugende 
pudseerlige Gebærder, rystede med Hovedet, vriede og bøjede 
Ryggen og Lemmerne hid og did. Den Leeg gik rundt, saa at, 
naar een holdt op, begyndte en anden igien, og det vårede ind- 
til Morgenen." En anden gang, ved Godthåb 1726, gør han 
følgende optegnelse: «Den 25de [May] anstillede ovenmeldte 
Grønlænder en Leeg og Lystighed iblant med dem med Syngen 

^ Adam Olearius: Vermehrte Newe Beschreibung der Muscowitischen 
und Persischeti Reyse. Schleswig 1656 (S. 175). 



DANS I GRØNLAND. 



79 



og Dantsen, hvor da min Collega med flere andre foer derhen, 
for at see paa den. Saadan Leeg bestaaer der udi, at to staaer 
lige for hinanden med en liden Tromme udi Haanden, paa hvil- 
ken de spiller een om den anden, og synger imod hinanden, og 
hvad da den ene kand have at forekaste den anden, det frem- 
fører han i saadan en Vise. Kand Contra -Parten ikke svare 
ham derpaa, eller igiendrive ham, da maa han med Skamme 
vige af, og bliver beleet af alle dem som høre derpaa. Den ene 




Kresdans i Grønland på Hans Egedes tid (af ^Grønlands Perlustration" 1741), 

af dem som her certerede med hinanden, var meget kiæftig, saa 
hans Contra-Part maatte give tabt, hvorfore der opstod en 
anden, at forsøge sin Konst paa ham, men han maatte ligeledes 
gaae bort med Skamme" ^ 

Den nøjagtigste beskrivelse af grønlandsk eskimodans tindes 
i G. Holms „Ethnologisk Skizze af Angmagsalikerne*'^, iagttaget 
under overvintringen i 1883—84. Deraf blot følgende uddrag: 
„Foredrageren (Sangeren) staaer foran Indgangen midt paa Gulvet, 
noget skrævende og i lidt bøjede Knæ. Er det en Mand, som 
synger, staaer han ikke fast paa Stedet, men bøjer sig mere 
eller mindre i Knæerne i Takt til Sangen, og gjør af og til et 
Skridt frem eller tilbage eller vender sig halvt om. Af og til 

^ Hans Egede: Relation ang. den grønl. Missions Begyndelse og Fort- 
sættelse. København 1738 (S. 123 og 198). 

- G. Holm: Den østgrønlandske Expedition 1883—85 (Meddelelser om 
Grønland, 9de og 10de bind, 1888) S. 154-156. 



80 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

vrides Overkroppen i mange Slags Bevægelser. Trommen holdes 
frit ud for Brystet i venstre Haand, og med Trommestokken i 
højre Haand slaaer han tre smaa Slag ad Gangen paa Randen 
af Trommen ligeovenfor Haandtaget. Sangeren staaer med halvt 
tillukkede Øjne og med en stillestaaende Grimace paa Ansigtet, 
der dog af og til afbrydes ved at fnyse eller le. — Er det et 
Fruentimmer, som synger, staaer hun urokkelig fast paa Fød- 
derne, men bevæger stadig Hofterne i en ottetaldannende Figur. 
Samtidig, men i den halve Takt af Sangen, slaaes Trommen af- 
vexlende tilhøjre og tilvenstre. Trommen holdes i næsten ud- 
strakt Arm og nedefter, idet den hviler paa højre Forarm. 
Hovedet holdes foroverbøjet eller lige op. Øjnene ere halvt til- 
lukkede, og paa Ansigtet er der et stillestaaende Smil." 

Endnu skal jeg tilføje et par skildringer af trommedans og sang, 
forfattede i Vestgrønland i det 18de århundrede — karakteristiske ved 
at de tar den nationale kunst i forsvar. Disse forfattere, købmand 
Dalager og missionær H. E. Glahn, står i modsætning til det 20de år- 
hundredes mere snævertsynede missionærer på Grønlændernes side. 
Dalager fortæller først, at trommesangeren længe før han rejser af- 
sted indøver sin stridssang med kvinderne i det hus, hvor han bor. 
,Naar han nu skal agere mod sin Gontrapart, følge disse Fruentimre 
alleene med for at kunde accompagnere Sangen med det sædvanlige 
amna aj a". Dalager vil vel ikke nægte, at disse store Forsamlinger 
kan gi anledning til usædelighed, men han forsvarer ivrigt denne 
rettergang, „ hvorved de give deres Meeninger tilkiende ved skiemt- 
somme Indfald, uden nogen vredagtig Passion, under Spil og Dans. 
. . . Endelig maa man considerere, at saasom Luften og Leve-Maaden 
producerer Melancholie og Døsighed udi Legemet, hvilket at opmuntre 
ved Syn og Betragtninger der ikke gives Leylighed til i Grønland: saa 
kand disse Spil og Danse, hvorudi Indbyggerne finde stor Sinds- 
Recreation, ikke være saa meget at laste". „0g er det af saadan 
Raison, man har søgt at forsvare Ball og Assembleer i vore Lande, 
hvorvel med mindre Føye, eftersom der vel fmdes noget andet, hvor- 
ved Sindet kand opmuntres, uden man havde fornøden at freqventere 
Danse-Stuer". „Maaskee man her vil giøre mig en Indvending, og 
sige: at udi Grønland fmdes da vel ogsaa de Ting, hvorudi Indbyg- 
gerne efter deres grove Gout kand finde Fornøyelse. — Dertil svarer 
jeg Ja: men beder derhos om gunstigst Pardon, for at tillegge føl- 
gende Remarque: I vore Lande danser man alleene af Vellyst; men 
i Grønland i Rette sættes Feyl og decideres betydelige Tvistigheder. 
Og sandelig, hvis man saaledes med lige Nytte og lige Hensigt dan- 



DANS I GRØNLAND. 81 

sede hos os, skulde man i en Hastighed see hver anden Moralist og 
Advokat at forvandles til en Danse-Mester" ^. 

1 sine ^Anmærkninger over de tre første Bøger af D. Grantzes 
Historie om Grønland" (1771) kommer præsten Hans Egede Glahn 
ind på Grønlændernes forlystelser og trommesange. Han er den første, 
der omtaler forskellige arter af sange i deres traditioner. Han skeiner 
først mellem „ Sange ved overtroiske Højtideligheder" og de øvrige 
arter, som han regner for ganske uskyldige. Til de sidste hører også 
en del danse-sange, der udkræver „ Fordreyninger af Kroppen", dels 
„de egentlige Stridssange", i hvilke de „ under en Hoh Krumspring 
og Sang sige deres Modstandere paa en lystig Maade Sandheden", 
dels blot lignende sange „ikke saa meget for at afgiøre deres Stridig- 
heder som for at fornøye sig". „En Huusfader med sin Tromme 
fornøyer om de lange Vinteraftener sine Huusfolk". „At synge en 
Sang om Fangsten og de dertil henhørende Ting kan lignes ved 
en Art Heltedigter, hvilke altid ere agtede nyttige, saasom Ungdommen 
derved opmuntres til Dyd og Flittighed". — „Åi synge visse Sange 
for Børn, hvori Dyr forestilles ligesom at stride mod hinanden med 
Sang, kan ey synes lastværdigt for dem, der kiende deres Indhold 
osv." (S. 273—277). 

„Hvad angaaer den Dands, som følger med de fleste af de op- 
regnede Sange, da kan vi ikke faae i vor Hoved, at der i sig selv er 
noget ont i at hoppe af et Been paa et andet, og derved giøre sig 
en god og i dette haarde Land nyttig Bevægelse ... og kan der ey 
siges noget paa deres Dands, Hoppen og Gebærder" (alle disse Argu- 
mentationer er rettede imod de måhriske Brødres, særlig Grantz's, 
snævre fordømmelse af Grønlændernes „ hedenske" og nationale skikke). 

Også sanglegene omtaler Glahn, omend mindre indgående (s. 275); 
han er tilbøjelig til at henregne dem til „en Art af en høytidelig 
Religions Øvelse" (s. 276) — ganske samme resultat, som i vor tid 
en fransk etnolog er kommet til angående Østgrønlændernes „lampe- 
slukningslege" og hgnende fester^. 

Hvordan Grønlænderne i den evropæiserede del af Grønland 
nu til dags danser og synger, vil kunne ses af følgende uddrag 
(mere eller mindre ordrette) af mine dagbøger fra en rejse der- 
ovre i 1900—1901. 1 det år boede jeg til forskellige tider og i 
forskellige egne hos de indfødte og levede deres liv med dem. 

^ Lars Dalager: Grønlandske Relationer: Indeholdende Grønlændernes 
Liv og Levnet, deres Skikke og Vedtægter, samt Temperament og Supersti- 
tioner etc. København 1752 (S. 51—54). 

2 M. Mauss (et Beuchat) : Essai sur les variations saisonniéres des so- 
ciétés Eskimos. Année sociologique 1904—05 (S. 100 og 113—114). 

Festskrift til H. F. Feilberg. 6 



82 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

Jeg så dem ved de danske handelspladser som ved deres egne 
små fanger- og fiskerlejer. 

Overalt består hovedforlystelsen i dans, om vinteren inde i 
skolen eller i et af handelens tjærede træhuse, i bødkerværk- 
stedet eller i et af oplagsskurene , om sommeren under åben 
himmel på en flad klippe. Den sommerlige friluftsdans er uden- 
tvivl den gladeste og festligste. I reglen er der en dansesten 
ved hver boplads, og kun en; for de grønlandske stenforma- 
tioner er vilde og uregelmæssige, og man må ofte søge længe 
for at finde et fladt sted så stort som et stuegulv. På disse 
velkendte dansesten har dansen formodentlig gennem mange 
slægtled gået sin gang i de arktiske lyse nætter; de er blank- 
slidte af kamiksålerne. Man ser sporene i form af en glat rund- 
kres, der ligger så nær ude mod randen af stengulvet, som flad- 
ningen tillader. 

Inde i Grønlændernes hytter danses der nu kun sjældent 
og kun om vinteren (om sommeren flytter man ud i telt). Jeg 
var med dertil nogle få steder, ved Kingittoq syd for Jakobs- 
havn, hvor der var fire eller fem par ad gangen ude på gulvet 
i grønlænderhytten, dansende til violinspil; og ved Niaqornars- 
suk i Aulåtsiwikfjorden syd for Egedesminde, hvor der kun var 
plads til to par, mens far og søn spillede violin og harmonika 
sammen. Både i Umanakfjorden og i Egedesminde var jeg med 
til dans efter ariston (herofon, på grønlandsk moreersit „en 
slibesten"), et sørgeligt nedbrydende instrument for den særegne 
nationale stil, som sammenstødet mellem oprindeligt og nyt 
efterhånden havde afsat i de nygrønlandske sang- og danse- 
former. 

Af navnene på de vestgrønlandske danse vil det hurtigt 
være klart, at det meste deraf er evropæiske danseformer, der 
er indførte i Grønland. De fleste ligner vore bondedanse; dertil 
kommer de gængse runddanse (vals osv.), som vel hører til de 
senest indførte. Hist og her kan man maske gribe ældre træk 
ud, eller ialtfald påfund, der hører landets egne børn til. 

Men ellers ligger det nær at tænke på skibsfolkene , der 
hver sommer går i land for at more sig i de lyse nætter — nu 
som i de første besøgeres tid i det 17de århundrede. Først var 



DANS I GRØNLAND. 83 

det jo Hollænderne, så de danske, der handlede med de ind- 
fødte og kastede anker hver sommer i fjordenes naturlige havne-. 
Disse fremmede mænd med skæg i ansigtet og tøjklæder har 
virket uimodståeligt og bedårende på de unge niviarsiaqer 
(ugifte piger); de har — om ikke straks, så efterhånden — 
ganske stukket de gammeldags indfødte kavalerer ud. Den tort 
har mangen brav kajakmand eller storfanger maattet døje uden 
at kny, at den fremmede matros i skibstiden løb af med hans 
udkårne. I skibstiden er gammel skik og brug ganske ophævet 
og en ny skik træder isteden; utallige øjebliksforbindelser har 
været knyttet i de 200 år, siden Grønland blev genopdaget af 
den civiliserede race, som med de hollandske hvalfangere atter 
kom til landet. Usikkert er det dog, om de fremmede danse 
lige så tidligt kom ind i landet. Det er lidet troligt; der måtte 
sikkert henga et slægtled eller mere, inden skikken at danse på 
evropæisk fik indpas. 

Det synes mindre sandsynligt, at det er selve matroserne 
fra de anløbende skibe, der oprindelig har indført vore danse 
derovre. Grønlænderne har snarere først lært denne skik, da 
landet i Frederik IVs tid blev koloniseret og danske håndværkere 
og handelsbetjente stiftede familie derovre, altså efter Hans Egedes 
tid (efter 1721). Gennem blandingsafkommet, gennem de blan- 
dede familier er de fremmede skikke sivet ind i danse og lege 
sammen med kristne lærdomme og andre evropæiske kultur- 
værdier. Lærerne har for dansens vedkommende været de al- 
muesfolk her hjemmefra, der fik pladser derovre og blev i landet. 

Spørsmålet er nu, om der har eksisteret nogle overgangs- 
former mellem den oprindelige eskimoiske dansemåde og de nye 
danse. Jeg tror, at et og andet træk af denne art skinner 
igennem i de følgende iagttagelser og notitser angående Grøn- 
lændernes nuværende «danse", d. v. s. runddanse, kresdanse og 

^ Angående Hollændernes besøg i landet skriver Glahn i „Anmærk- 
ninger over Grantz" (1771) s. 339: „... man skal ikke kunne fremviise et 
eeneste Exempel, at nogen Skipper, siden Grønland blev tabt, har lagt Vinter- 
Leye der i Landet, førend efter Aaret 1721. De Hollandske Hvalfangere 
kom den Gang, ligesom de endnu giøre, til Landet i April og May Maaneder. 
De forlode det igien i Junio." 

6* 



84 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

danselege. De to steder, hvorfra jeg kan meddele en række 
dansenavne — og synderlig mere end navnene kan jeg desværre 
ikke yde, da mine optegnelser af denne art var uforberedte og 
tilfældige -— , ligger omkring 50 mil fra hinanden. Mine op- 
tegnelser er kun stikprøver, men de bærer tydeligt vidne om, 
at en mængde gammeldags danse lever endnu på Vestkysten; 
der vilde uden tvivl vise sig mange flere end disse, om man 
fik samlet oplysninger om dem alle. Den sidste del af rækken, 
no. 25—52, optegnede jeg først, nemlig i Qeqertarsuåttiaq, et 
leje lidt syd for Kangaittiaq (68 <^ 18' n. br.) i Egedesminde di- 
strikt, i Januar 1901. De første numre 1—24 optegnede jeg i 
Ilhlorsuit (7P15'n. br.) på „Ubekendt Eyland" i Umanakfjorden, 
i April samme år. Naturligvis hører det med til det fuldstæn- 
dige billede, at jeg anfører alle de danse, man viste mig eller 
omtalte, altså også de moderne runddanse (vals osv.). — For 
en stor del af forklaringerne er jeg kolonibestyrer Johan Peter- 
sen, der har levet det meste af sit Uv dels i Vestgrønland, dels 
på Østkysten, tak skyldig. 

Danse 1900—1901 fra Ilhlorsuit, Umanakfjord, 

1. arfineq pi^asut ^otte", kendt vistnok overalt på Vestkysten^; 
fire par stiller sig korsvis overfor hinanden. Mand og kvinde danser 
først reeltrin vendt imod hinanden uden at flytte sig, derpå med ryggen 
mod hinanden, vendt imod kvinde og mand af naboparrene. Derefter 
bevæger de sig alle med samme art dansetrin i sigsag forbi hverandre 
kresen rundt, hver tilbage til sin plads. Her tre gange rundt med 
hinanden på stedet, og så hånd i hånd hele kresen en eller to gange 
rundt i en sluttet kæde. 

2. sar-ioq «smeden" eller parL- ekavifoq „i sigsag forbi 
hinanden", vistnok en art sekstur. Ligeledes meget udbredt. 

3. to-lia-rtoq udføres under sang med ordene: 

to'lia to'lia tut*oqa*q 

artseramik(?) arfeqa-q. 
to -lia er enten et navn eller et meningsløst ord; tut-oqa-q „han 
har fanget et rensdyr", arfeqa-q „har fanget en hval". Ved første 
hnje stamper man tre gange i gulvet, ved anden klapper man tre 
gange i hænderne. 

^ ,En modificeret Reel, arfenik-pingasut : 8 o: de ottes Dans, er Liv- 
dansen fra Upernivik til Gap Farvel" (A. Bertelsen: Om Fødslerne i Grøn- 
land etc. S. 30). 



I 



DANS I GRØNLAND. 85 

4. ta*tsertoq (eller ta'tsertut) „de som trækker overtøjet af 
sig (?) " . Her står mænd og kvinder hver i sin række overfor hin- 
anden. Først danser rækkerne tre gange frem og tilbage mod hin- 
anden, derpå tinder der parvis runddans sted, og endelig mødes ræk- 
kerne igen og de mødende klapper hænderne (håndfladerne) imod 
hinanden. 

5. pulåsaq(el. pulåsartoq) ,,de som putter eller kryber under" 
nemlig under det modgående pars arme, som holder hinanden i 
hænderne. 

6. pi^asu^ortartoq ^de som blir til tre" — og 

7. sisamausoq „fire-dansen". 

8. mali^uartoq ,den hvor man følger i hælene på hinanden" 
(altså vel en kresdans). 

9. ka'witors*uaq „den store omdrejning", ligesom nr. 3 led- 
saget af (eller ialtfald knyttet til) et tolinjet vers: 

o"masa*p qulisiu'ta' 

inequnap un'a'wia. 
Første linje „Oomasaaq's gryde", anden 1.: „Inequnaq's harpunskaft", 
altså deling mellem mand og kvinde, en linje for hver. Jvfr. nr, 4. 

10. ka*we'na*n'ak „ stadig kun omdrejning", navnet for vals. 

11. na'»?isartoq„ springe-legen " (en almindelig grønlandsk børne- 
leg, hvor man springer fra sten til sten), navnet på hopsa. 

12. tiL*ikita"q „den hvori man rokker fra den ene side til 
den anden", navnet på mazurka. 

13. mi^ulertsortartoq „den hvor man klæber noget på noget 
andet med fingeren", navnet på fingerpolka. 

14. ilorqasoq, navnet på dansen „ Kongens have". 

15. a'rqia^uit ,de små venner", navnet på „ Fisher 's horn- 
pipe". 

16. pis'isa*q „den hvor man stadig hopper", navnet på „ Ham- 
burger". 

17. titartoq „den som slår en streg, afridser en lige linje". 

18. is'UL*otaraluarama arnerna^'iL*at qim"ip is'io"kut 
ke*ma7^a anarama „endskønt jeg rystede mig(?), gjorde det ikke 
ondt i rumpen, hvor en hund havde bidt mig, da jeg forrettede min 
nødtørft". Betegnelse for (eller sangord til) Wienerkvadrille. 

19. qite"naq ^uafbrudt dans", en art reel med sangordene: 
tåt"atak"uk i^in"erusiviLO^ paole'ko sak*ilo (delvis menings- 
løst). 

20. a;^0', med sangordene: te-torre-na^^uaq piku^iuna*r- 
para kisiama a;^ortorFim"ik a/ortorFim*ik a;fO* „en eneste 
lille kop er mig ikke længer nok, men en spølkum, en spølkum, en 
spøl- ! " 

^ „sæt dig hellere ned". 



gg WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

21. tij^orqa-itoq med sangordene: Su-saTsuaq ke*tio-p 
ana-narsuaq una^uvi anaTiarsuaq e-pap ana-narsuaq qi- 
terL-eqa^i sakersua marti morti sakersua (delvis uforståeligt) 
^den store Susanne, Gideon osv., hans svigermor, Martin Mortens store 
svigermor". 

22. ke- ar ner a „den made han siger kee på*' med sangordene: 
asiko* asiko* ke*. ^ke'" ser ganske ud som det ord eller den 
lokkelyd, der bruges ved en art sælfangst ude på vinterisen. 

23. uvisiåk-a-k (også sisamaneq) „den der er ivrig efter at 
blive forlovet (jf. nr. 31). 

24. uj^iåosoq „barberdansen''. Dette er en udbredt danseleg, 
som jeg hørte om ved Umanak og så udført sydpå ved Egedesminde. 
Også Joh. Petersen erindrer den fra sin ungdom, da han boede i Vest- 
grønland, og beskriver den således: en mand sidder på en stol og 
skal barberes; barberen kommer ind dansende, men forstyrres under 
sit arbejde bestandig af en anden, der danser rundt om ham. De er 
vistnok udklædte; barberen synger noget. — Af min dagbog fra Egedes- 
minde (^^2 1901) skal jeg uddrage følgende: ^Fastelavnsmandag slår 
Grønlænderne katten af tønden lige neden under mine vinduer, og 
Evropæerne står og ser derpå. Om aftenen har de fået lov [af kolo- 
nibestyreren] til at danse til kl. 10 oppe i skolen. Det blir ikke til 
noget med dansen, før de får en violin derop; også en herofon og en 
harmonika får de hentet og gir sig i lag med arbejdet. Bl. a. udfører 
de en gængs pantomime, barberdansen ... en meget komisk, men 
mindre fin dans, der ender med, at pjerrot kommer til at skære halsen 
over på den, som han er ifærd med at barbere, hvorefter harlekin 
indblæser ham hvets ånde gennem hans rumpe". — Betegnelserne 
pjerrot og harlekin var vist min egen tilsætning og hører ikke hjemme 
i sammenhængen. 

Danse 1900 — 1901 fra Qeqertarsuåtsiaq, Egedesminde syddistrikt. 

25. pi^^aso-soq „en (den dans), der er tre" (jfr. nr. 6). 

26. qititsiartartoq „en der danser lidt". 

27. qafalik „ den der bærer en vandtønde (kaldes i Holstens- 
borg for it'arosuk). 

28. span-e marL*uk qerL-ULO^o „den der løfter (bærer) to 
spande (en i hver arm)". 

29. erqua-pnulorsue, „Erqua-q's store rumpe(r)". 

30. na^uarqåi^e „den leddeløse", „som ikke har ledemod". 

31. uwisiåk-a-k jfr. no. 23. 

32. ila-«2uarkasik uersia-nilo „ den slemme Ilaj/uaq og hendes 
nye mand". 

__ 33. q a q a w a k „ den (dans) der hopper af glæde (som et barn) " (?). 



DANS I GRØNLAND. 87 

34. aj^alito^uaq „den der nikker ja med hodet" (?). 

35. ke-ali?^uaq iitorqasa-tiaq „den halvgamle lille Kealik\ 

36. qileroa „hans ar". 

37. ka* to -ta- „den til at hale op med" (enten hale op af 
våndet, eller hale bukserne op?). 

38. nukarLeruna te*^alikaseqin*ersoq ajo^ito*mut te*- 
^alikaserqin-ersoq ,,mon den yngste (af os søskende) begynder 
at spille kæreste med Ajo^^ito*?" (formodentlig dansens sangord). 

39. salame-rsuaq kiwi^atsequ^alaartoq (med stadig mere 
ynkelig røst:) kiwi^aqim-at kiwi^ati^ilara „den store Salome, 
som ellers ber om at få sine bukser smøget ned: da hun går med 
bukserne om hælene, kunde jeg dog få hende (eller ham) til at smøge 
dem ned!" (I Holstensborg kaldes denne dans av^i^aja-toq). 

40. arnarniaL-e „gå på fangst efter kvinder!" 

41. qujanaq uwi??a toqusoq ki^umut niwiarsia-^uli- 
sa^ama tuluwaqaqaq „gudskelov at min mand er død; nu skal 
jeg igen blive ung pige — tuluaqaqaq" (det sidste er en art omkvæd 
af en lystig vise, hvoraf tulua betegner ravnen og qaqaq dens skrig, 
sammenlign vort hopsasa el. hgn.). 

42. kumik — eller takala kumik upatiarse (kumik „en 
lus"; upatiarse kan betyde: „tag for jer af retterne", men kunde 
også være navnet Obedias). 

43. umiåtsia^uaq tulåt'iparput ati^uaw^tin-ut tulåt*i- 
p-arput po-^uaroq arqutseriarsiuk (vi lægger til land med den 
lille båd tæt nedenfor vort hus; bring den lille sæk herned, hører l!" 

44. piniarnia^o-p piniu'ti^ue kia^-arso-p tam*artip-al 
,der siges, at den vældige sydost har blæst fangerens små fangstred- 
skaber bort". 

45. uperna-panoq qatitseqi^isa umiarsuit nunalip'at 
inukasim*ik uiniå^ila^a ajorsa^riartorniå^ila^a „lad os 
samle os til foråret, når skibet kommer, men jeg vil ikke ha en Grøn- 
lænder til mand, jeg vil ikke udsætte mig for nød". 

46. ka*sipap kaporqusuane matsertsime tunuanut tor- 
qorsimav^^a „ Kasper har gemt sin store nål bag i sin bukselinning". 

47. napima uniariartorut kalij^uaroq a'ta'rqa'q (tildels 
uforståelig) „der siges, at Kale-lille har fået en svartside". 

48. pine-noq sorsoriartarpa qarsa-p qiperqup ka-t,ari- 
artarpa- „der siges, at Pine plejer at angribe, Qarsaq plejer at strejfe 
(i forbifarten), Qiperoq plejer at hamre på". 

49. aL'arqatse (?). 

50. aR-o (?, maske = a;^o no. 20). 

51. marmarma-it. 

52. aja-juL-o takaL'o puaL'o (?). 

53. pe-stala-t„ fastelavn " (?), grønlandsk udtale af det danske ord. 



gg WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

Hvorfra stammer den skik at ha sanglignende fortællinger 
til betegnelse af dansene? Vi har tydeligt nok at gøre med 
danselege ved de fleste af disse navne-beskrivelser. Er de op- 
rindeligt eskimoiske? er de muligvis opståede under evropæisk 
påvirkning af de eskimoiske, halvt religiøse danselege, som G. 
Holm fandt ved Ammassalik i Østgrønland endnu i 1880'erne 
og som kendes fra Baffinsland og Alaska? Eller er det kun til- 
fældigt, at der er en almindelig lighed med uajertoq- og tiwaleq- 
rollerne i arten af indholdet for enkeltes vedkommende? Blandt 
disse vil jeg især fremhæve no. 22 og 23 (jf. 31), 46 og 47, der 
godt kunde være gamle uajertoqlege, og no. 30, 33, 34, 37, 40, 
der kunde minde om Østgrønlændernes tiwaleq-roUer. Hvad der 
gør spørsmålet vanskeligt, er mangelen på nærmere oplysninger 
om Vestgrønlændernes danselege i ældre tid. At der er optaget 
mange træk af evropæisk liv i de nævnte danselege , er ind- 
lysende. Foruden de evropæiske personnavne er der tale om 
tekopper, spølkummer, spande, barbering, fastelavn, men navn- 
lig synes mig påfundene ikke helt ægte eskimoiske i f. eks. 18, 
19, 20, 24, 38, 41, 45, 48. En del af disse forskelligheder kunde 
maske skyldes stedsforskellen (ligesom en dialektforskel), vest- 
grønlandsk istedenfor østgrønlandsk. laltfald vilde det jo kun 
være naturligt, at der er opstået nye danselege også i den lange 
tid, da hedenskabets skikke endnu ikke var fortrængte af den 
sejrende evropæerkultur. Det træk, hvormed barberdansen ender, 
kunde i og for sig være eskimoisk, skønt resten af legen må 
være af fremmed oprindelse. Eskimoerne kender ikke til skikken 
at barbere sig eller lade sig barbere. Også den vestgrønlandske 
fastelavnsskik, at to eller flere unge mænd i udklædning, med 
sodpletter på kinderne, går omkring i husene for at synge og 
tigge (mi ta- r tut), har ialtfald sodpletterne tilfælles med Am- 
massaliks uajertoqlegere. 

Indtrykket af denne sammensmeltning af oprindeligt eski- 
moisk og indført evropæisk blir særlig levende ved iagttagelsen 
af den ejendommelige kædedans („balliaredans"), som jeg i 1901 
fik lejlighed til at se udført ved bopladsen Umanåtsiaq i den 
store Umanakfjord. Det er vistnok det sidste sted, hvor den 
har holdt sig til vore dage, og jeg vilde maske ikke engang være 



DANS I GRØNLAND. 89 

blevet opmærksom derpå, hvis ikke underbestyrer Jens Fleischer 
ved det nærhggende handelssted Ikerasak under mit besøg hos 
ham i foråret 1901 havde omtalt, at beboerne der endnu kendte 
til at udføre baUiaredans. For at få en sådan at se, aftalte vi 
at mødes derinde den 24. Maj. 

Dagen før denne slædede jeg over isen fra kolonien Umanaq til 
øen i fjordens indre, hvor Umanåtsiaq ligger. Også derovre havde jeg 
tidligere på vinteren bot nogle dage, og jeg kendte beboerne som fat- 
tige, venlige mennesker. Der ligger 5 eller 6 lave jordhytter på en 
klippeskrænt på øens sydvestlige side. I øst rejser det stejle, grotesk 
formede Umanåtsiakfjæld sig som en ensom kæmpe over øens små- 
klipper. Under bopladsen strakte fjordens stivnede, snehvide flade sig, 
omrandet af de fjærne, høje fjælde mod syd og nord. Man ser fra 
fjæren fangstmændenes veje til sæternes åndehiiller eller til de åbne 
revner i isen, smalte snestier, der vifteformigt i tre eller fire grene 
spreder sig udover fladen. Den ældste af beboerne, Petersuaq, bød 
mig ind i sin „ lille elendige hytte", hvor jeg tilbragte natten. Næste 
dag ankom hr. Fleischer inde fra sit udsted. Opmuntrede ved løftet 
om en snaps blev fangerne hjemme den dag og gav alle møde på en 
lille lerslette tæt ovenfor bopladsen. Jeg lånte dem en lille grønlandsk 
tromme, som jeg allerede tidligere havde fået mig lavet ude på Ube- 
kendt Eyland ved bopladsen Ilhlorsuit. Det var en moderne, ret elendig 
efterligning af den slags troldtrommer, som ifølge tradtionen fortidens 
angakokker og trommesangere i denne fjord engang havde brugt. Her 
skal jeg citere min dagbogsoptegnelse om dansen (i Maj 1901)^: 

„Hvad der nu skete, regner jeg til mine mærkehgste oplevelser 
blandt dette folk. En kvinde tog trommen og stillede sig op midt i 
kresen af alle de andre, som tog hinanden i hænderne. Hun løfter 
trommen og begynder at synge, mens hun med højre hånd slår 
trommestikken mod trommens trærand, nedenfra (altså ikke mod selve 
skindet), to hurtige slag ad gangen. Samtidig begynder kresen udenom 
hende at gå rundt fra højre til venstre og synge. Kvinderne i kresen 
synger a-ja og teksten, mændene dels teksten, dels et hult drønende 

hoi-hå (f "^ f f , omtrent tonerne f— e på violinens d-stræng)^, taktfast 
efter sangen og efter trommeslagene og marsjen omkring. Disse vilde 

^ Jvf. artiklen „ Eskimoisk Digtekunst" i Tilskueren 1903. — Senere har 
en østerrigsk læge, dr. R. Trebitsch, haft lejlighed til at besøge Umanak- 
fjorden og se de indfødtes gammeldags kresdans på det samme sted. Hans 
beskrivelse føjer dog intet nyt til den tidligere („Bei den Eskimos in West- 
gronland . . . im Jahre 1906", Berlin 1910, S. 85—86). 
2 Moderato s/^ j .y ^"j j j .7 ^^-^ «^ I j .7 ^-^j ^ I etc. hoi eller hoin [hhoin] 
hoi hå hoi hå hoi hå 



90 WILLIAM THALBETZER OG HJALMAR THUREN 

råb fra mændene blandede sig uhyggeligt eller råt harmonisk med 
kvindernes høje skingrende sang, hvilken vel højst bevæger sig over 
4—5 toner. 

I nogen afstand, borte i fjældene, måtte det lyde som ren trolde- 
musik, maske på sin vis dog smuk, men sær. Nærved gjorde den et 
mærkelig barbarisk og dyrisk indtryk, både sangen eller hylene, hvad 
man vil kalde det, og selve trommesangerens adfærd. Han eller hun 
(inde i kresens midte) står i uafladelig bevægelse, med lukkede øjne 
og syngende mund og ofte skærende ansigt — snart løftende og snart 
sænkende trommen, mens pinden stadig banker imod den. Samtidig 
står han (eller hun) og vrider overkroppen og vrikker med bagdelen. 
At ha denne rolle i kresens midte — stridssangerens rolle, da disse 
smædesange i gamle hedenske dage brug tes for alvor — er meget 
trættende, og de færreste kunde da også holde det ud længer end 
fem, seks minutter. 

Også jeg var med til at ta de andre i hænderne og gå rundt og 
råbe: hoi-håå! Det skal råbes med en hul klang, der ligner den, som 
trommen frembringer." -^ j,i 

Der kan næppe tænkes mere forskelllge danseformer end 
den eskimoiske trommedans, der væsentlig består i vridninger 
af overkroppen, og de europæiske runddanse og turdanse. Det 
er derfor ejendommeligt, at disse sidste så let har vundet ind- 
gang hos Eskimoerne og danses med den storste lidenskab hele 
Vestgronland over. 

Tydehgt nok er det danske selskabs- og folkedanse, der 
hgger til grund for adskiUige af de danse, Vestgronlænderne har 
tilegnet sig. Vi møder her kvadriller, hvori fire par står parvis 
overfor hinanden, og langdanse, i hvilke parrene er opstillede 
på to rækker mod hinanden — to danseformer, der i 18de og 
begyndelsen af 19de årh. spillede en stor rolle i de europæiske 
selskabssale og fra byerne trængte ud blandt landbefolkningen. 
I Danmark dansedes indtil for få årtier siden sådanne kvadriller 
(f. eks. kontrasejr, kontra-otte, berlinerkontra, sekstur, totur) og 
langdanse (f. eks. stadsturen, Herman Bos, de fire hjorner) i vore 
landsbyer. I reglen er det en bydans, der er gjort enklere eller 
ændret ved sammenblanding med ældre, ofte stedlige danse- 
figurer. Det er derfor oftest vanskeligt at afgore, fra hvilken 
bestemt kunstdans den enkelte folkedans stammer. 

Gennem kolonister og søfolk er de moderne runddanse og 



DANS I GRØNLAND. 91 

gammeldags folkedanse kommet til Gronland. Eskimoerne har 
ændret mange af disse danse saa stærkt, at man ofte ikke kan 
besfemme, hvilken europæisk dans der Ugger til grund. 

I W. Thalbitzers fortegnelse er de to forstnævnte danse 
kvadriller. Arfineq pingasut, «ottedansen", synes at være Vest- 
gronlændernes yndlingsdans. I ethvert fald omtales den hyppig 
af gronlandsfarere. I følge Thalbitzers skildring minder den ikke 
så lidt om „les langiers". Det er dog næppe denne moderne 
dans, der danner grundlaget, men en af de folkelige kvadriller, 
der ofte benytter de i den eskimoiske dans forekommende be- 
vægelser. Navnet ^arfineq pingasut" betegner blot, at dansen 
udføres af 8 personer. Den har intet at skaffe med de danske 
danse „ottetalsdans" og „ottetur". 

Nr. 2 i Thalbitzers oversigt, hvis ene navn er „i sigsag forbi 
hinanden", er vel sagtens også en kvadrille med den navnlig 
fra sekstur kendte sigsagbevægelse kredsen rundt. 

En „langdans" har vi i nr. 4. Rækkerne, der mødes med 
hænderne mod hinanden, er et træk, vi bl. a. kender fra de 
danske langdanse „ Herman Bos" og «fransk reel". 

En rækkedans, hvori antagelig mændene står på den ene 
og kvinderne på den anden side, træffer vi i dansen „de som 
kry ber ind under". Vi kender allesammen denne bevægen sig 
gennem to rækkers armporte fra polonæsen og „væve vadmel". 
Denne danseleg har kolonisterne i Gronland sikkert ofte moret 
•sig med i ældre tid, og Gronlænderne har da muligvis også her 
ladet sig noje med at udføre et af danselegens mest karakteri- 
stiske træk. Dog forekommer der i Danmark en dans som den 
eskimoiske. I en dans på Avernakø stiller man sig i to rækker 
og danner armbuer, det yderste par løber under buerne og stiller 
sig op bag det bågeste par, andet par løber igennem og så 
fremdeles^. Kuriøst nok kaldes Avernakødansen „kryb i ly", en 
titel, der minder om den gronlandske. Om der er nogen sam- 
menhæng mellem de to danse, får stå hen. 

Langdansen nr. 3, hvori man stampet tre gange i gulvet og 
klapper tre gange i hænderne, er muligvis en udløber af klap- 
finale. Endelig danser Eskimoerne den danske langdans „fange- 

^ Meddelt mig af stud. polyt. V. Hertel. 



92 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

dansen", under hvilken et af parrene danser et slags „tagfat« 
mellem og udenfor rækkerne^ 

Thalbitzers nr. 6 er rimeligvis den samme, som i andre' di- 
strikter kaldes „pi^asut« o: ^tre". To kvinder står med an- 
sigterne mod hinanden; der er et par alens afstand mellem dem. 
En mand stiller sig mellem kvinderne, og nu begynder en lystig 
„reel", under hvilken danseren figurerer snart med den ene, 
snart med den anden af sine damer. Det hænder, at danseren 
er så dygtig, at han samtidig kan danse og besorge violin- 
akkompagnementet^. Denne dans er åbenbart den samme som 
den danske „tre mands reel". 

En lignende dans er nr. 7 „firedansen«. Her stiller to mænd 
sig mellem de to kvinder, og parrene skifter da på forskellig 
made. Dansen stammer fra den danske «firetur". 

Af pardanse nævnes i Thalbitzers fortegnelse: vals, hopsa, 
mazurka, fingerpolka, hornpipe, Hamburg skotsk — der jo alle 
har fået eskimoiske navne. 

De øvrige danse lader sig ikke bestemme på grundlag af 
titlerne, der tit har en ganske tilfældig oprindelse. Fhv. koloni- 
bestyrer H. Beyer har f. eks. meddelt mig, at en dans, som Eski- 
moerne dansede til melodien „nu for de danske studenter vi", 
kom til at hedde „ Beyers ejendom", fordi han havde udtrykt 
sin glæde over at træffe denne melodi. Og i en bestemt periode 
blev fingerpolka i visse kolonier kaldt „kaptajnens ejendom", 
fordi en kendt dansk kaptajn havde den vane at true spøgende 
med pegefingeren — en bevægelse, der som bekendt forekommer 
i fingerpolka. 

Ofte sigter dansetitlen til en visetekst, som synges under 
dansen. I Danmark brugte man endnu i begyndelsen af 19de 
årh. at synge lyriske småvers til pardanse — især til de så- 
kaldte «polske". Gronlænderne har dog næppe optaget denne 
skik fra Europæerne. Den oprindelige eskimoiske dans ledsagedes 
jo af sang, og uden tvivl er denne skik hyppigt bibeholdt, efterat 
Gronlænderne har lært europæiske danse at kende — bl. a. af 
den grund, at det ikke altid lod sig gore at skaffe instrumental- 

^ Meddelt mig af Hr. Herman Beyer, tidl. kolonibestyrer i Gronland. 
' Lgl. 



DANS I GRØNLAND. 93 

musik til dansen. Hyppig overføres danske sange til grønlandsk. 
Thalbitzer angiver f. eks. en dansesang, der begynder således: 
„gudskelov, at min mand er død; nu skal jeg igen blive ung 
pige!" — det er vel sagtens den kendte danske vise: „gudske- 
lov, min mand er død, og jeg er blevet enke!* 

„Barberd ansen", der er så yndet i Gronland, hvor de op- 
trædende i reglen lonnes med en flaske brændevin , stammer 
fra Danmark. 

Ifølge en overlevering fra Ryslinge^ udførtes barberdansen 
således i forrige århundredes begyndelse: barberen kommer ri- 
dende ind på to karle; han er væbnet med en kæp, der fore- 
stiller barberkniven. - En karl er udklædt som barberens ma- 
damme. Mens barberen rager en karl i takt efter musiken, 
skiftes de øvrige karle til at danse med hans madam. 

En skildring fra Sydfalster^ ligner mere den grønlandske 
form: den rejseklædte barber skaffer sig kunder og sender bud 
efter sine s vende. Den, der skal barberes, sætter sig på en stol 
midt i stuen. Barberen og hans svende indsæber kunden, mens 
de danser omkring ham og synger en lystig vise; under selve 
barberingen bliver halsen skåret over på kunden. Der føres 
proces i anledning af ulykkestilfældet o. s. v. 

Vi savner i disse optegnelser det af Thalbitzer meddelte 
træk om den dødes genoplivelse. Dette findes imidlertid i en 
endnu utrykt skildring af et fastelavnsoptog i Vordingborg for 
50 — 60 år siden ^. Blandt optogets mange mærkelige figurer er 
der en doktor og en barber. Barberen danser barberdansen, 
rager en håndværkssvend og skærer halsen over på ham. Så 
kommer doktoren med sit pusteror og blæser den døde i bag- 
delen; håndværksvenden lever op og danser rundt med doktoren. 

Den forestilling, der ligger til grund for slutningsscenen — 
nemlig at sjælen farer ud gennem anus — er ældgammel og 
træffes almindeligt hos primitive folk, også hos Eskimoerne, som 
Thalbitzer meddeler. 

Den pantomimiske barberdans stammer sandsynligvis fra de 

» Skattegraveren 188811, s. 69 f. 

2 Skattegraveren 18861, s. 5 ff. 

8 Medd. af J. Fugl, Vordingborg. DFS. 1906, 43: 495. 



94 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

middelalderlige håndværkeroptog. Jeg har truffet på en beslægtet 
fransk dans, der dog snarere må betegnes som en „frisørdans". 
Denne dans, der kaldtes „de skurvede hoveders dans", omtales 
i 18de årh. som slutdansen i en procession, der fandt sted i Aix 
og skal være blevet indstiftet 1462 af Renatus, konge af Neapel 
og Sicilien og greve af Provence. Dansen blev udført af 4 
drenge; de tre var adstyrede med en kam, en borste og en 
saks og dansede omkring en fjerde, mens de kæmmede, borstede 
og klippede hans uredte parykk 

Ingen af de nævnte gronlandske danse frembyder dog den 
interesse som den kredsdans, W. Thalbitzer var ojenvidne til, 
mens han opholdt sig i Umanakdistriktet. 

En lignende kædedans fmdes afbildet i Hans Egedes skildring 
af Gronland 1741. Ved afsnittet om „Gronlændernes Leege og 
Lystigheder, item Poesie"^ er indfojet et kobberstik, hvorpå der 
nederst er fremstillet et bruderov og en trommekamp, og for- 
oven en dans eller leg, hvori femten Eskimoer af begge kon står 
bag hinanden, hver enkelt med begge hænder om livet på for- 
manden. Billedets midte optages af en kædedans. Kredsen danner 
en cirkel. I dansen deltager i alt 22 personer, hvoraf mindst 6 
er kvinder — to figurers klædedragt lader sig nemlig ikke be- 
stemme. Figurerne i baggrunden er der mest bevægelse i; det 
forekommer mig, at en del af dem viser, at kredsen bevæger 
sig til venstre. Disse figurer holder armene helt udstrakt, hvil- 
ket mulig kan være tegn på stærk fart. Kæden er ikke lukket, 
da en af Eskimoerne til hojre på billedet er fremstillet med 
venstre arm ned langs siden. 

1 den samling gronlandske fortællinger , der udkom 1861 
under titlen „Kalad]it Okalluktualliait", forestiller billedbilag nr. 
12 en kredsdans. Tegningen er lidt ubehændigt udført, men 
røber megen iagttagelsesevne. I dansen deltager 25 personer, 
der holder hinanden i hænderne. Af de dansende er 11 kvinder, 
14 mænd. Ordningen i kæden synes tilfældig; to steder står to 

^ G. F. FlOgel, Geschichte des Groteskkomischen (Liegnitz u. Leipzig 
1788) s. 176. 

2 Hans Egede, Det gamle Gronlands nye Perlustration eller Naturel- 
Historie (Kbh. 1741), s. 84— 93. 



I w DANS 1 GRØNLAND. 95 

Ivinder sammen, et sted to mænd, to steder 3 mænd. Aldeles 
itvivlsomt danses mod venstre. Tegneren lader de dansende 
sætte venstre ben fremefter, og de vender ansigterne mod ven- 
stre, med undtagelse af de dansende i forgrunden til venstre — 
vel sagtens fordi tegneren ikke vil lade disse figurers hoveder 
blive set fra nakken. De dansende synes at bevæge sig i gang, 
da ingen løfter benene fra jorden. Armene holdes dels i hojde 
med hofterne, dels oppe i skulderhojde. 

Da der på ingen af billederne ses musikinstrumenter, må 
man gå ud fra, at der er sunget til dansen ligesom i den foran, 
Thalbitzer beskriver. Dog må bemærkes, at de to billeder ikke 
har nogen forsanger i midten af kredsen. 

Desværre fortæller Hans Egede intet om den afbildede kæde- 
dans. Derimod omtaler han en kredsdans af kvinder alene: 
„Qvinde-Kionnet, nemlig Pigerne, have og for dem seif en Leeg, 
som er mest liig en Dantz, hvor da den ene holder den anden 
i Haanden, og slaer tilsammen en Kredtz, løber saa omkring 
frem og tilbage med hinanden, sjunger Vi iser og haver adskillige 
Motioner og Beveegelser" ^. 

Kædedans kendes ikke udenfor Vestgronland — hverken hos 
Smith-Sound-Eskimoerne eller i Østgronland. 

Det er vel tvivlsomt, om Eskimokulturen i Gronland kan 
opvise andre danseformer end den så ofte beskrevne, hvori en 
enkelt mand eller kvinde, væbnet med tromme og under sang 
svinger overkroppen frem og tilbage. Dr. A. Bertelsen omtaler 
ganske vist en phallosdans, der minder om negrenes seksuelt 
farvede dansetyper^; men om denne grønlandske form har sin 
rod i en gammel overlevering eller er en tilfældig opfindelse af 
en eskimo i vøre dage, lader sig ikke afgore. 
I At Gronlænderne i længst svunden tid har kendt danse, 

hvori flere deltog samtidig, er dog ikke helt udelukket. Som 

1 Stds. s. 93. 

^ „Foruden den europæiske Dans kan man — saaledes i Juletiden ved 
flere af de nordgronlandske Kolonier — se en Dans imellem to maskerede 
Individer, hvoraf den ene konstant er udrustet med en mægtig Phallos, lige- 
som Dansens Clou er en grotesk Etterligning af Konsakten" (A. Bertelsen: 
Om Fødslerne i Gronland og de seksuelle Forhold, Bibliotek for Læger 8. R. 
VIII, 1907, S. 30). 



96 WILLIAM THALBITZER OG HJALMAR THUREN 

Thalbitzer citerer, nævner Frobisher i 1577 en eskimoisk gmppe- 
dans, han så på Baffinsøen, og den franske missionær Emile 
Petitot beskriver en række — tildels pantomimiske — gruppe- 
danse hos Centraleskimoerne ^ Navnlig disse sidste minder meget 
om Indianernes danse, og det kunde tænkes, at de danse, Fro- 
bisher og Petitot omtaler, skyldes yngre påvirkning fra nord- 
amerikanske Indianerstammer. 

Ét er imidlertid vist — at ingen af de nævnte gruppedanse 
har mindste forbindelse med kædedansen i Vestgronland. I det 
hele tåget er det grumme sjældent, man hos primitive folk ser 
kredsdanse, hvor de udførende holder hinanden i hænderne. 
Oftest står hver enkelt for sig i rækken eller kredsen, så at han 
kan bevæge sig frit i dansen, der for det meste består i heftige 
armbevægelser, vilde spring og sætten sig på hug. 

Alt tyder således på, at kredsdansen i Vestgronland er en 
etterligning af en fremmed danseform — og der kan da kun 
være tale om europæisk indflydelse. 

Denne kædedans er ikke indført hos Eskimoerne efler den 
anden kolonisation , eftersom Hans Egede opfattede den som 
ægte eskimoisk. Og iøvrigt dansede de danske kolonister i 18de 
århundrede ikke kædedans undtagen i sanglege — og efter- 
ligning af en sangleg er den vestgronlandske kredsdans af- 
gjort ikke. 

Når kædedansen var udbredt hos Eskimoerne ved den anden 
kolonisation, og er den — hvad sandsynhgheden taler for — en 
indført danseform, kan der kun tænkes en påvirkning fra Nord- 
boerne, der opholdt sig i Vestgronland fra c. år 1000 til c. 
1400. 

I 12te til 14de århundrede var kædedansen den mest yndede 
selskabelige underholdning i Europa. I Norden, hvor dansen 
blev ledsaget af episke viser, dyrkes den med særlig iver. Der 
er næppe tvivl om, at de nordiske nybyggere i Gronland har 
sunget hjemlandets viser og danset den så beundrede kædedans, 
når de samledes i festligt lag. Endnu den dag i dag kan der 
på Færøerne ikke tænkes en selskabelig sammenkomst uden 

^ E. Petitot, Les grands Esquimaux (Paris 1887), s. 152 ff. 



DANS I GRØNLAND. 97 



L 

I^Lordisk middelalder^. 

WK Dansede Nordboerne i Gronland hyppigt deres yndlingsdans, 
I^Rå ligger det nær at antage, at Eskimoerne efterlignede den — 
p ganske som de i vor tid har tilegnet sig vals og hopsa. Og det 
er jo også hovedtrækkene i den middelalderlige kædedans, vi 
træffer i den af Thalbitzer beskrevne form: deltagernes stilling 
hånd i hånd, bevægelsen til venstre, forsangerne og koret. I 
den nordiske form synes forsangerne i reglen at have plads i 
selve dansekæden — eller hvis den var åben, i spidsen af denne. 
Dette kan antages at være tilfældet i de gronlandske kædedanse, 
vore billeder viser. Thalbitzer har derimod set forsangeren stå 
midt i kredsen, hvilket også har været kendt i den middelalder- 
lige dans i Europa-. 

Da Eskimoerne overtog kædedansen fra Nordboerne, var det 
naturligt, at de bibeholdt deres ejendommelige syngemåde, og 
det kan derfor ikke undre, at de forsangere, Thalbitzer omtaler, 
slog på tromme og sang eskimoiske viser i gammel stil, mens 
koret svarede med det gængse omkvæd: aja-ja. 

Ud fra det materiale, der for ojeblikket står til rådighed 
vedrorende den vestgronlandske kredsdans, mener jeg ikke, man 
kan komme til andet resultat end, at den har sit udspring fra 
den nordiske folkevisedans, og at Eskimoerne har lært den af 
middelalderens kolonister. ^ jy. ji^ 

^ Ang. kædedans i Norden jfr. Hjalmar Thuren, Folkesangen paa Fær- 
øerne (Kbh. 1908) og sa., Tanz und Tanzgesang im nordischen Miltelalter 
nach der dånischen Balladendichtung, Ztsclir. d. internalionalen Musikgesell- 
schaft IX, 6, 7 (1908). 

^ Det hedder om munken Irings dans: „choraula in medio preambulus 
ibat, pedibus plaudebat, ore jubilabat" — cit. F. Bohme, Gesch. des Tanzes 
in Deutschland (Leipzig 1886) I, s. 20. 



Festskrift til H. F. Feilberg. 



»AVNEBAG«. 

FORKLARING TIL EN GAADE I AMLE D-S AGNET. 
AF 

JØRGEN OLRIK. 



Der torekommer som bekendt i Amledsagnet , saaledes som 
dette genfortælles hos Sakse, det Træk, at Fenges Raad- 
givere har hans Brodersøn Amled mistænkt for at han ej er 
virkelig afsindig, men med Forsæt tér sig som en Taabe; og for 
at faa ham til at røbe sig raader de Fenge til i Løn at lade 
ham møde en ung Kvinde paa sin Vej, der kunde lokke ham 
til Elskov; „ti denne Drift var altfor stærk til at kunne dølges 
under Snildheds Dække, og hvis han kun lod som om han var 
gal, vilde han fluks nytte Lejligheden og give efter for den lok- 
kende Lyst"^. 

Det listige Raad sættes i Værk, og Fenge lader Amled føre 
langt ud i Skoven for at han der kan blive fristet til Elskov. 
Men Amleds Fostbroder, som er med blandt dem der skal hjælpe 
til ved Planens Udførelse, mener ham det vel og er fast bestemt 
paa at advare ham mod at røbe det mindste Spor af sædvanlig 
Menneskeforstand og navnlig mod at tåge Møen i Favn i de 
andres Paasyn. Alt gaar nu efter Aftale: da de er kommet ind 
i Skovens Tykning, lader Amleds Følgesvende ham ene, og lidt 
efter kommer Kvinden ham som ved et Tilfælde i Møde. Han 
vilde ogsaa have grebet hende, hvis ikke hans Fostbroder havde 
advaret ham, vel ikke ved Ord, men ved et Tegn. Han tog 
nemlig et Stråa op fra Jorden og bandt det ved Halen af en 
Bremse der nelop kom flyvende; og dernæst jog han den hen 
ad den Kant hvor han vidste at Amled var. Denne var ikke 

^ Sakse ed. Muller-Velschow S. 139. 



FORKLARING TIL EN GAADE I AMLED -SAGNET. 99 

sen til at fatte Meningen deraf; han slåp straks sit Tag i Kvinden 
og førte hende langt af Led til en fjærn og vildsom Mose, og 
først her fik han sin Vilje med hende og tog tillige det Løfte af 
hende ej at røbe det til nogen. — Siden, da Amled var kommen 
tilbage til Kongsgaarden , vilde hans Fostbroder lade ham vide 
hvem det var han skyldte sin Frelse, og sagde derfor, at han 
nyhg havde vist ham et stort Vennestykke; og Amled svarede: 
„Ja jeg saa jo nok at der kom noget flyvende med et Stråa 
bagi!" De andre slog en Skoggerlatter op over dette taabelige 
Svar, men Amleds Ven glædede sig over hans Snillet 

Hvad er nu Meningen med det Tegn som Amleds Ven giver 
ham, og hvori ligger dets advarende Betydning? Udgiverens 
Note hjælper os kun hdet; han taler om at Meningen maaske 
har været at tilkendegive, at selv paa et saa øde og afsides Sted 
kunde Menneskesnille og Menneskerænker fmde sig en Tumle- 
plads, og henstiller tillige den Mulighed, at Bremsen skulde hen- 
lede Amleds Opmærksomhed paa at han burde tøjle Lystens 
Bremse. Men slige Almindeligheder og Vidtløftigheder stemmer 
saare lidet med Oldtidens og Folkesagnets Aand, der tværtimod 
kræver en positiv Betydning af det enkelte Træk; der er her 
Tale om et Tegn, et Billedsprog, der kan og skal tydes paa en 
ganske bestemt og nærliggende Maade. Tegnet bestaar af to 
Dele: et Stråa, og en Bremse i hvis Bag det er fæstet; men at 
det i og for sig ved Tydningen ikke er Bremsen som det kommer 
an paa, viser Amleds Svar til Vennen: „Jeg saa jo nok at der 
kom noget flyvende med et Stråa bagi" ; Bremsen nævnes ikke. 
Spørgsmaalet er altsaa, om man fra Oldsproget kender Ordene 
Stråa og Bag i en eller anden nøje Forbindelse, og naar Spørgs- 
maalet stilles saaledes, kan Svaret ikke være tvivlsomt: Vennens 
Tegn er en Billedgaade, en Rebus, der betyder Ordet agnbak^ 
Avne-Bag, kendt fra Valdemars sællandske Lov 3, 13 som Navn 
paa den Tyv der om Natten stjæler Korn af Negene paa Marken 
og røber sig selv ved den Avne der hænger fast i hans Bag^. 

^ Sakse S. 141—42. 

' Denne Forklaring af Øgenavnet forekommer mig nemlig sandsynligere 
end den af Kalkar fremsatte: at det kommer af at Tyven fik det stjaalne 
Kornneg bundet paa Ryggen (jfr. Jydske Lov, 2 87); dette sidste var jo Til- 

7* 



100 JØRGEN OLRIK : FORKLARING TIL EN GAADE I AMLED-SAGNET. 

Meningen med Advarslen er altsaa omtrent denne: Vær nu ikke 
saa dum at bære dig ad ligesom Korntyven, Avnebagen, der 
mod sin Vilje røber sig selv; vogt dig at det ikke skal gaa dig 
saa ilde som ham ! — Hvor godt en saadan Tydning passer med 
Amledsagnets øvrige Vrimmel af Ordspil, Gaader og Sandsagn 
gemte i mørk Tale, er det overflødigt at paapege. Derimod 
skylder jeg til Slut at gøre opmærksom paa, at en tidligere 
Oversætter af Sakse har haft Øje for denne Løsning; ti det er 
utvivlsomt dette som har foresvævet Fr. Winkel-Horn, da han i sin 
Oversættelse anvendte Ordene Avne og Bag i denne Sammenhæng. 

— Det var derfor med en vis Følelse af Tilfredsstillelse over 
at have fundet en Forgænger og Meningsfælle, at jeg ved at 
slaa Stedet efter i hans Oversættelse fandt den af mig udfundne 
Tydning bekræftet. 

Spørges der om Betydningen af det vundne Resultat, saa 
hgger den vel ikke blot deri at et hidtil uforstaaet Sted er tolket; 
det er tillige af en vis rets- og kulturhistorisk Værd at faa et 
saa ejendommeligt Ord og Begreb som agnbak flyttet fra Middel- 
alderen op i Oldtiden; ti at Sagnet om Amleds Faderhævn gaar 
tilbage til en graa Old, kan der næppe være nogen Tvivl om, 
saa stærkt som det er gennemsyret af ram Hævnlyst i ægte og 
oprindelig Oldtidsform. 

fældet med alle Tyvekoster, men agnbak er aabenbart et Øgenavn for en 
særskilt og særlig ringeagtet Klasse af Tyve, der retslig set er ringere stillet 
end andre og i Modsætning til disse kan bindes for et nok saa ringe Tyveri, 
selv om det sljaalne er af mindre Værd end fem Penninge; dette passer bedst 
med at Øgenavnet indeholder en Hentydning til den ejendommelige Maade 
hvorved Tyven røber sig selv. 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER 
OG »FOLKEVISERNE<c 

AP 

GEORG CHRISTENSEN. 



Takket være P. Severinsens og Nutzhorns overordentlig grun- 
dige undersøgelser over reformationstidens salmedigtning 
vil denne forhåbentlig inden altfor længe kunne ligge klart be- 
lyst i sin ydre historie. 

Om salmernes æstetiske værd og betydning udtaler de to 
forfattere sig kun lejlighedsvis. Det er jo også almindelig er- 
kendt, at den er meget ringe. De allerfleste af vore reforma- 
tionssalmer er desuden oversættelser fra Tysk, og bag de tyske 
forbilleder ligger endda oftest latinske hymner eller parafraser 
af Davids salmer. 

Maske af denne grund har alle de ældste salmer et meget* 
lidet personligt præg. Maske også — og mere — fordi de er 
beregnede kun til menighedsbrug og indrettede efter gudstjene- 
stens behov. Vore ældste salmesamlinger er messeboger, der 
følger „tiderne" og de kirkelige fester. I fortsættelse af latinsk 
kirkesang er hovedstykkerne lovsange eller bøn- og anråbelses- 
salmer. 

Hvad der ret snart kom til herudover, og som ikke havde 
sin bestemte plads i gudstjenesten, men kunde bruges ved lej- 
lighed, har for det meste belærende hensigt og skal befæste den 
nye tro. De 10 bud, Fadervor, trosbekendelsen osv. tinder vi 
meget tidligt sat på vers — eller de almindeligste trossandheder 
i meget tørre rim, ved hvilke «åndelige viser" man da ikke for- 
sømmer at bemærke, at de er „i den hellige skrifft vel be- 
grundnede". 



102 GEORG CHRISTENSEN 

Luther selv havde oprindelig kun ønsket en rimet gengivelse 
af Davids salmer, der vel i enkelte udtryk, men ikke i tanke- 
gangen måtte vige af fra originalene End ikke i det ydre skulde 
salmen fremtræde som et individuelt følelsesudtryk, men netop 
være menighedssang — „vi", ikke Jeg«. Kun i „Aus tiefer 
not" og „Nun freut euch, lieben Christen gmein" bruger Luther 
selv „ich". Men efter Spittas undersøgelser er disse salmer også 
fra en tidligere tid, 1516 — 17, og rent lyriske udtryk for Luthers 
eget stærkt bevægede sjæleliv i disse år. Da han 1523 vil bruge 
den sidstnævnte til menighedssang, sætter han et første vers 
til, hvor det da også hedder „wir" i modsætning til hele den 
øvrige salme. 

Imidlertid — det individualistiske element, der oprindelig lå 
i Lutherdommen, men som konfessionelt så hurtig indskrænkes 
og tæmmes, det skaffer sig mere og mere luft i salmesangen. 
Udover gudstjenestens behov og rammer gives der de store al- 
min delige Irossandheder en speciellere anvendelse — under krig 
og pest, som morgen- og aftenbønner, eller „it gratias att siunge 
effter maaltid". Og der raærkes et personligere udgangspunkt i 
de stadig hyppigere trøstesalmer eller bods- og vækkelsessalmer 
med deres klager over verdens svig og ondskab. Overfor den 
første tids frejdige og tillidsfulde kamp mod papismen, føles det 
'nu som fjenden var i ens egen lejr, som falske venner eller 
sløve sind. 

Stadig væk er salmen dog vendt udåd — bekendende, 
bedende, manende, vækkende, agiterende om man vil. Hele 
tidens standpunkt har vi meget klart i Hans Thomissøns fortale 
fra 1569, hvor han til slut samler sine grunde til udgivelsen af 
en salmebog: 

1) Till at ære, loffue oe prise Gud met saadanne Gudelige loff- 
sange. 

2) Till att lære, forfremme oe beuare hermet Guds ord iblant 
eder. Fordi Rim oe Sang læris snart met lyst oe kunde best ihu- 
kommis. Om obenbare predicken end blefif forbøden, om alle gode 
Euangeliske bøger bleffue brende oe sønderreffne, dog kand den for- 
stand som ved gudelige Viser er indgrod i hiertet ieke saa snart 
bortryekis. 

^ Se brev aflrykt hos Nutzhorn, Den danske menigheds salmesang s. 9. 



I 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE " . 103 

3) Till att opvecke eder selff till større penitentze, Gudelighed oe 
flittighed i bønnen. 

4) Till att fordriffae sorrig aff et sorrigfult hierte oe bekomme 
ret Aandelig Glæde oe trøst i liffs oe døds nød. 

5) Till att beklende Gud obenbarlige for alle Mennisker, for 
Engler oe Dieffaele. 

6) Till att opuecke eders Børn oe Ungefolck til at ocsaa kiende 
oe prise Gud. 

7) Till att locke Guds hellige Engler til eder oe til att bortdriffue 
de onde Aander, Dieffuele fra eder, naar I sjunge Gudfryctelige aff it 
trofast hierte. 

8) Till att forhindre oe afflægge dermet hine slemme papistiske 
Sang, Boleviser oe andre forfengelige, Wgudelige, Wnyttige oe for- 
argelige Viser, som nu (diss være) alleuegne brugis aff letfærdige Men- 
nisker huilcke Gud visselig straffe vil. 

Summa, til at forfremme Jesu Ghristi Rige, huilcket hermet 
alleniste søgis. 

Der er god luthersk tankegang heri. Udadtil gælder det 
lærens bekendelse, udbredelse og befæstelse — indadtil at for- 
jage sorgen og de onde engle. Luther kendte begge dele og 
også Frau Musicas hjælpende kraft. MelanchoHa følte han som 
en synd, „sie ist das brot des teufels". Der er energi, aktivt 
kampmod og fortrøstning i hele standpunktet. 

Et ganske anderledes åndspræg møder os derimod i Hans 
Christensen Sthens salmer. Han kender de samme veje til frelse 
og trøst som reformationstiden ; men han lægger ikke vægten 
på at vise os dem. Kampen, viljen, troens glade forvisning 
finder ikke nye udtryk hos ham. Men syndsfølelsen , hjertets 
angst og sjælens længsel finder i dansk litteratur deres første 
tolk i ham. Hans udgangspunkt er ikke trangen til forkyndelse, 
men til fordybelse i en mere personlig følt stemning, end den 
vi kan læse ud af de allerfleste tidligere reformationssalmer. 

Sthens to små samlinger, Haandbogen (fra 1578) og Vandre- 
bogen (tidhgst fra 1591) er ikke bestemt til gudstjenestebrug 
(skønt de indeholder flere kirkesalmer), men snarere til husan- 
dagt eller ved enkeltmands opbyggelse (f. eks. på rejser, hvoraf 
den sidstes navn). 

Han begynder egentlig der, hvor Hans Thomissøn slåp, med 
fortalens punkt 8, fordrivelsen af de ugudelige og forargelige 



IQ4 GEORG CHRISTENSEN 

sange og viser. Thomissøn selv havde kristelig forandret flere 
digte fra papismens tid, ikke blot for at fordrive ugudeligheden, 
men vel også af pietet eller, som Hans Tavsen siger i sin salme- 
bog „at hver må se, at der haver været fromme Kristne midt 
udi den blindhed og vildfarelse, som vi våre udi«i. 1 modsæt- 
ning til H. Tausen, der helst holdt på de gamle kirkemelodier 
for at bevare noget af den katolske liturgis værdighed og pragt, 
har H. Thomissøn desuden også efter tysk eksempel hist og her 
anvendt verdslige melodier. 

Dette bliver reglen hos H. Christensen Sthen. Han fører 
kampen mod boleviserne, dels ved at tåge deres kendte melodier, 
dels også ved en kristelig forvendelse af deres indhold. 

I Tyskland havde allerede Hans Sachs et par gange i 
20'erne tåget optakten fra en kendt vise og blot indsat f. eks. 
„ Jesus" i stedet for „ Rosina". En anden begyndelse: Annelin, 
du hist myn, wyl ich leue, bliver til: Jesulin, du bist myn osv. 
Navnlig de mest kendte gamle erotiske småsange bliver brugt: 
„Es steht ein lind in jenem tal" omsættes: Es steht ein lind im 
himmelreich. Eller man begynder — som alle kender — : Ein 
blumen auf der heide, men fortsætter så: es mag v7ol Jesus sein. 

Sthen har en fri bearbejdelse af en sådan tysk vise, hvis 
begyndelse «Susanna, wilt du mit" er blevet til: Du siindrin, 
wilt du mit. Af den smukke mailied „Herzlich thut mich er- 
freuen die frolich summerzeit" er det meste af første vers gået 
over i den kristelige omdigtning af Joh. Walther, som Sthen 
oversætter: Hjertelig monne mig glæde den deyhge sommerstid. 

Hvor vidt disse sange har kunnet fortrænge de letfærdige 
viser, kan vi ikke sige. At de har haft nogen magt dertil ses 
f. eks. deraf, at en flyvebladsvise fra det følgende århundrede 
„Den hedenske kongedatter i blomsterhaven" som melodi an- 
giver Sthens salme: Jeg ved et evigt Himmerig, men ikke den 
ældre vise, han har brugt (efter tysk) : Der står et slot i Østerrig. 

Selv om vi må antage, at de tyske viser, Sthen henviser 
til, må have været kendte herhjemme, måtte det dog ligge endnu 
nærmere at benytte kendte melodier til danske viser. Når Sthen 
gør det, er der ofte ikke anden forbindelse end melodien. Den 

^ Severinsen: Reformationstidens Salmedigtning, s. 101. 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE * . 105 

ilmindelige „0 lønlig sorrig hvad est du tung" — en ung piges 
længselsklage — bruger han f. eks. til en bodssalme (0 men- 
Iniske, tænk på dine vilkår), „Den ditmarske frydevise" : Vellan, 
vellan udi Guds naffn (Vedel LIII) bliver anvendt til „0m Ecte- 
[skabs stat vi sjunge vil", og „Jeg tjente mig udi Greffvens 

raard" (DgF. 425) giver tone til aftensangen: „Den Ijuse dag 
tor gan gen er". 

1 sidste tilfælde er der dog en forbindelse mellem den verds- 
lige og den aandelige vise, udover melodien, nemlig omkvædet, 
for så vidt man da, hvad vel nok er muligt, kan tænke sig en 
tråd fra folkevisens: Glæder hun sig, så fryder jeg mig — over 
til Sthens: Glæde os Gud i Himmerig. 

Mere udvortes er forholdet derimod ved «Himmeriges rige 
lignes må ved en mægtig konge for alle", der ligefrem kalder 
sig „en ny vise" og „siungis som den gamle vise: Der var en 
konning i Danmark". Denne, der maa være Vedels XXVII og 
DgF. 141, har til omkvæd: I rider ej, mens Sthen har: Gud 
giffue os fred. 

2 andre salmer „En arm synderis klagemaal" og „En klage- 
lig oe dog trøstelig sang oe vise for en person, der er svag oe 
til alders kommen er" har vel ikke rnere egentlig folkevisestil 
end de før nævnte, udover den førstes optakt: Jeg stod mig op 
en morgenstund, der er lig med melodikilden. Men de har begge 
en intim forbindelse mellem selve salmens og omkvædets stem- 
ningsindhold, således at den stadige gentagelse — i god folke- 
visestil — ikke virker som en indbankning af en grundtanke, 
men som en forstærkelse af grundstemningen og følgende den i 
dens ændring. Den første „Jeg stod mig op en morgenstund* 
har begyndelse fælles med DgF. 437, men kan ikke have melodi 
fra den, da hin er 2-linjet, denne 4-linjet. Omkvædet „ Sorgen 
var i min hu for synderne mine" skifter mod slutningen: 
„Glæden var i min hu ved Ghrist alene". 

Den anden, der i tanke og til dels* udtryk er nær beslægtet 
med denne, begynder: „Hvem skal jeg klage mit sorrigfuld mod* 
og har mellemkvæde „ Herre Gud trøste dem som er bange" og 
slutningskvæde „Ti at sorrigen hun tvinger så mange*. Den 
visebegyndelse Sthen citerer til melodi angi velse: „Jeg var mig 



105 GEORG CHRISTENSEN 

saa lidet et barn" lindes i 7 forskellige viser. Af disse har DgF. 
464 dobbeltkvæde, og det sidste lyder: „For elskog fanger man 
sorrig". DgF. 272 har omkvæd: „Men sorrig felder mannge stolt 
jomfru i sin feirste". Den tungsindige stemningsvirkning her er 
ret nær ved Sthens omkvæd, så man maske nok kan tænke, at 
den gamle vises har lydt i hans øren, da han digtede sit eget. 
Da to af de folkeviser, Sthen henviser til, findes hos Vedel, 
og han ikke har benyttet folkevisemelodier i Haandbogen, men 
først i Vandrebogen, der tidligst kan være kommet i 1591 samme 
år som Vedels viser, kunde man formode, at det var dem, der 
havde givet ham ideen til en saadan benyttelse. Vi ved, at de 
gjorde indtryk på ham^ Men da Vedel ikke aftrykker melo- 
dierne, må han dog have kendt dem andetstedsfra. Snarere kan 
vi gå ud fra, at Sthen har hørt til den type vi træffer nogen 
af omkring århundredskiftet : Vedel, Lyschander, Hegelund, Juste- 
sen Ranch, som har en bevidst kærhghed til den lidt ældre 
danske digtning. Vi ser, hvorledes Sthen kan anvende dens 
fyndsprog og flette dens poetiske billeder og vendinger ind i sin 
egen poesi og inspireres deraf. Således begynder han med klang 
og tone fra Dagvisen: 

Den mørcke nat forgangen er, 

oe dagen rinder op saa vide, 

solen hun skinner ofver marck oe kiær, 

de fugle de siunge saa blide; 

Gud giffve oss lycke oe gode raad, 

sin naades lius oss til sende. 

De to sidste linjer gentages så som omkvæd. 

Imidlertid maa man ikke betragte Sthen som en mand, der 
litterært vilde forny folkevisen. Han har slet ikke noget af de 
gamle visers fortællestil, selv hvor der var anledning nok (f. eks. 
Himmeriges rige lignes må) eller deres indirekte psykologi, men 
netop den dvælen i stemningen og udmaling deraf, som er ka- 
rakteristisk for de yngre viser. Det følger af selve den brug, 
han gør af melodierne, at han må gå ud fra viser, som stadig 
var almindehg kendte. Og det er ikke dem, Vedel kalder kæmpe- 
viser, men sådanne samtidige viser, hvis rent lyriske og stærkt 

^ Se Brandt, Salmedigteren Sthen, s. 66. 



! 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE'' . 107 

mbjektive, elegiske præg, så vel som de direkte slutningshen- 
rendelser („den, som har digtet denne vise...") røber mere 
'slægtskab med tysk volkslied og skillingsvise end med vore vir- 
kelige folkeviser — enten de så har omkvæd eller ej. Derfor 
kan man ikke sige, Sthen genføder folke visetonen. Men dens 
efterklang lyder, også fra hans salmer. 

Et skridt videre i kampen mod boleviserne, end Hans Tho- 
missøn sikkert havde tænkt sig, kunde man gå ved simpelthen 
at gi ve det erotiske indhold en religiøs adresse. 1571 udkom i 
Frankfurt en hel samling: Gassenhauer, Reuter- und Berglied- 
lein, christlich, moraliter und sitthch verendert von Heinrich 
Knausten. Da Sthen bliver angrebet for sin benyttelse af let- 
færdige viser, forsvarer han sig med at henvise til denne Knaust. 
Han har ikke direkte tåget noget fra ham, men en samtidig 
christlich verendert kærlighqdsvise af Hermann Wepse i Liibeck 
har han oversåt. 

Den tyske verdslige tekst fra 1544 (s. 103 hos Uhland: 
Volksheder) lyder: 

Ich armes meidlein klag mich ser, 
wie will mir nur geschehen! 
dass ich den allerliebsten mein 
so lang nit hab gesehen, 
der mir vil weil und zeit vertreibt, 
sonst keiner auf diser erden ; 
wann ich gedenk wie es im get, 
mein herz in grossem trauren stet, 
ich kann nit frolich werden. 

Ach reicher Ghrist, gib mir das gliick: 
wo er reit in dem lande, 
bewar im seinen graden leib 
vor leid und auch vor schande! 
des will ich immer danken gott 
allzeit und alle stunde; 
wann ich gedenk dass im wol get, 
mein herz in grossen frenden stet, 
kein lieber soll mir werden. 

Er zog mit meinem willen nit hin, 
doch war sein herz mein ejgen. 



jQg GEORG CHRISTENSEN 

vil guts ich mich zu im versich, 
trew dienst will im erzeigen, 
kein falsch hat er an mir erkent, 
an meinem ganzen leibe; 
noch ist der knab so wol gemut, 
fur in nåm ich nits keisers gut, 
vergiss mein nit in trewen! 

Sthens oversættelse, der nøje følger den tyske omdigtning 
(aftrykt hos Wackernagel IV 1089), lyder (Brandt og Helweg 256) : 

Jeg arme synder maa vel klage mig, 

hvor skal jeg mig adbære? 

Thi den retvise Gud i Himmerig 

for min synd mig vred monne være. 

Det driffver bort vist all glæde oe lyst, 

oe giør mig i hiertet bange, 

naar jeg tencker paa, hvor det vil gaa, 

mit hierte i fryct oe sorrig monne slaa, 

mine synder ere store oe mange. 

rige Gud, giff mig din naade, 

hvor jeg i landet monne fare, 

min siæl oe liff, min ære i alle maade 

fra skam oe last bevare: 

saa vil jeg altid tacke dig, 

baade nat oe dag oe allen stunde, 

naar jeg tencker paa, hvor det vil gaa, 

mit hierte i fryd oe glæde monne slaa, 

min sorrig er da forsvunden. 

Effter din villie, herre, føre mig, 

lad mig din egen være, 

alt got forser jeg mig til dig, 

jeg vil dig tacke oe ære: 

Ingen svig hos dig man finde kand, 

du est trofast for alle, 

dit hellige ord er mig saa kiært, 

at keyserens gods er intet værd, 

paa dit ord vil jeg bygge. 

Som man ser, er det nærmest en ufri oversættelse fra erotik 
til religiøsitet. Et lignende, men knap så tvungent forhold gør 
sig gældende ved den første af de danske kristelig forandrede viser: 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE * . 109 

Sommerssens tiid yeg prysse wyll 

for lust och møgen glede, 

et blomster grønt ær møget skønt, 

ther wed saa lignes myn kyere. 

Hynnes bogstaff staar skreffuit y ABC, 

thet monne nu saa were, 

hund ær bode houesck och dydelig, 

hynd fulger tucht och ære. 

leg wylle, myn kyeryst war myg saa nær, 

att yeg motte mett hynne tale, 

stor lengels och sorrig ieg for hynne bær, 

hund kan myg best hussuale. 

Wor thet nu aff Gud forsætt 

att wy tyll samen motte kumme, 

ieg worder ey. huem thet ær lefft heller leit, 

hoss hynne sa wylle yeg bhffue. 

Manggen haffuer acht syn[!] annens løcke, 

hand kand hynd ycke fange. 

Thet lygnes alt wed ett dorhgt stycke, 

huem thet kand rett forstande, 

dy giøre och deris lempe der tyll 

mett theris falske tunge 

att skylle thet adt, som giernne samen wylle were, 

thet kand thennum lidet fromme. 

Eya, huad yeg befynne kand 

att thet ær angest och quyde, 

att kommhe hend y ett fremmede land 

och epther synd kyerist att byde. 

Thet ær naturlig och wersens loff, 

som y gammel tiid noch fynnes, 

att mange haffuer hynd anden kyer, 

thet same stander myg y myth hiartæ nær. 

Naar klafferen tyll min kyeryste kommer, 

syn ord kand hund well ware. 

Hun hører hannem vd och achther well paa, 

hund wedh hannum well att suare. 

Wiste hand hynnes tancker och hyertens grund, 

syn wmagh hand y fordrag hade. 

Sa faa hand laster y allen stundt 

och dy, dermet to tunger taler aff end mund^. 
1 Hjertebogen fra o. 1550 nr. XV (Thotts samling. 1510 4to); tidligere 
af trykt i Skaar, Norsk salmehistorie 1.272; her efter håndskriftet ; Ihz gengives 
ved thet. 



110 



GEORG CHRISTENSEN 



Sthens „oversættelse« (Br. og H. nr. U3) viser på flere 
steder en trykkende afhængighed af denne original. 2det vers 
kan være et eksempel til sammenligning: 

Jeg vil oe altid være hannem nær 

oe altid om hannem tale, 

hans salige ord er mig saa kiær, 

de kunde mig best husvale. 

Naar Gud det skieker, oe det saa sker, 

at jeg til hannem skal fare, 

mit sind sig glæder, mit hierte leer, 

min siæl vil hand bevare. 

I sidste vers er klafferen ret naturligt blevet til fristeren. 

En endnu nøjere tilslutning til den verdslige tekst byder dog 
den kristelige forandring af „Et trofast hjærte" : 

Sthen (Br. o. H. 244) : 



Et trofast hiertte af all min agt 

skall dig tilrede vere. 

Du haver det forskyldt af all din agt, 

du est min hierttens kiere. 

Det teer sig vel seif, hvem hinanden 

under vel, 
stor lengsel, du slaar mig slet 

udihiell, 
ieg kand iehe fra dig vere. 

Dend kierlighed forinden det bryst 
haver os tilsammen bundet, 
nu kommer den klaffer med sit svig 
hand siger, hand haver vundet. 
Du agt og ey hans falske vey, 
ver stadig udi sinde og sig du ney, 
lad mig troskab befmde. 

Ustadig da giør du mig til sinde 

vilt du dig fra mig vende, 

som ieg hafde aldrig kiend til dig, 

saa vilt du mig for-sende 

o verdsens tvang og hierttens mod- 

gang 
baade dag og natt, thi tiden giøris 

mig lang, 
hvem skal mig glæden sende! 



Et trofast hierte, o Herre min, 

skal dig tilrede være, 

du mig forløste, at jeg er din, 

diss bør dig pris oe ære, 

det lærer sig selff, du under oss 

vel, 
paa kaarsset for oss sloest du 

ihiel, 
vore synder vilt du bære. 

Den kierlighed du haffver til mig 
haffver os tilsammen bundet, 
nu kommer den dieffvel met sin svig, 
hand siger, hand vil haffve vundet. 
Du est dog ey den falske vey, 
jeg veed det vist, du sviger mig ey, 
lad mig din hjelp befmde. 

Elendig herre, da giør du mig, 
om du vilt fra mig skilles, 
men jeg forlader mig paa dig, 
mit hiertis angest maatte stilles, 
hjertens tvang oe stor verdsens 

modgang, 
baade nat og dag giøris mig saa 

lang, 
de acte min glæde at spilde. 



i 



HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE " . 111 

(Foruden disse 3 vers har Sthen 2 til, der i tone godt kunde 
'ligne en afstamning fra en saadan kærlighedsklage. Men nogen 
original kendes ikke. De 3 første fmdes i grev Holsteins hånd- 
^skrift (nr. 9) iblandt afskrifter af en ældre samling, der hed 
Biskoppens kæmpeviser". I den svenske Harald Olufsons Vis- 
^bock fra ca. 1540—70 (Schiick och Noreen, Visbocker 1 12) findes 
de samme 3 vers meget nær lig ovenstående danske, men i et 
par enkeltheder endnu nærmere Sthen ^. 

En tredje beslægtet vise om verdens svig og falske venner, 
„Jeg gik mig ud i rosens lund, jeg agted de dyr at bede"^ 
nævner Sthen ikke som kristelig forandret. I DFS., Kæmpe- 
visens Efterklang B. 27, Grundtvigs Bidrag IX. 8, linder vi den 
ganske vist, men den er der først optegnet midt i forrige år- 
hundrede efter nogle gamle løse blade, en bonde på Køgeegnen 
ejede. Teksten her er ganske identisk med Sthens og sikkert 
stammende fra ham. Hvis visen helt er hans original, er den 
ualmindelig godt i verdshg visestil, navnhg optakten og dyre- 
og blomstersymbolikken. 

Hvo reff med reffve skall fange, 
hand skal sig vel anse, 
thi klaffer i verden ere mange. — — — 
eller : 

Ackeley er vel en smucker urt 
hun haffver dog ingen luet, 
saa er der mangen, der ved vel purt 
sine ord at farve smukt. — — — 

Det er en stil, vi maske bedst kender fra Vedels tildigtninger til 
folkeviserne; men den hører egentlig ikke hjemme der. Den kan 
findes i rimkrøniken og er i det hele karakteristisk for en væ- 
sentlig side af 15. — 16. årh.'s danske og tyske Htteratur med 
dens trohjertige og personligt følte almindeUge sandheder af lidt 
pessimistisk natur. Navnlig hører klager over falskhed og skændig 
klaffer nødvendig med til denne periodes erotiske digtning. Den 
besynger aldrig besiddelsens eller erobringens glæde, men kun 
adskillelsens savn. Følelsen af ensomhed og angst borte fra den 
elskede, bønnen om trofasthed og længsel efter at være ham 
1 De er aftrykt i Dansk Kirketidende 1886. 



112 HANS CHRISTENSEN STHENS SALMER OG „ FOLKEVISERNE * . 

eller hende nær, det er hele erotiken i disse viser. Og her i 
denne passive, elegiske, lidet modulerede kærlighedslængsel har 
vi en grundstemning, der var beslægtet med en væsentlig side 
af Christensen Sthens religiøse følelse. Og derfor kan han bruge 
viserne til salmer. 

Han kender angsten for ensomheden og sjælens længsel efter 
at føle sig ett med Gud — sådan som han har udtrykt det i 
en af sine skønneste salmer: 

Nu vil jeg være, 
Jesu kære, 

hvor du mig heldst vilt hafifve. 
Jeg lucker dig ind 
i mit hierte og sind, 
Herre min, 
^ med all din naade oe gaffue. 

Denne gliden fra den jordiske til den himmelske kærlighed 
havde jo allerede middelalderen kendt, hvor den undertiden — 
i Mariaviser f. eks. — kan synes os smagløs, undertiden også 
betegne et gennembrud af den religiøse følelse. Dette er i hvert 
fald tilfældet hos Sthen. Der mærkes i hans salmer et inder- 
ligere og personligere, mere erfaret udgangspunkt end hos de 
tidligere danske salmedigtere. 

I det følgende århundrede får vi erotik og religiøsitet igen 
forenet, da Daphnismelodierne bliver til salmemelodier og Bor- 
dings omkvæd: Thi mig er af hjertet vee for min skønnest 
Galathé bliver til: Thi mig er af hjertet vee, for mig Herren ej 
vil se. 

Inderligere, mere mystisk klinger sammenblandingen endelig 
i pietismens salmer, men hermed er vi inde på et helt nyt 
kapitel af den religiøse følelses historie. 



BO INGESENS ALUÆR. 

ET TOLKNINGSFORSØG TIL VALDEMARS JORDEBOG. 

AF 

VERNER DAHLERUP. 



Kong Valdemars jordebog«^ er som bekendt for så vidt skreven 
på latin, som især de stadig tilbagevendende angivelser af 
skatteydelsernes storrelse er latinske: Samsø soluit annuatim V 
marcas tritici odsl. Latinske er fremdeles nogle få af de al- 
mindeligste personnavne : petrus, nicolaus (men også : pætevj nigles) 
og navnene på de storste landsdele: iucia, feonia^ selandia (men 
også: Syaland), lalandia (og: laland)^ scania; hele det store 
flertal af egennavne gives derimod i ren dansk form. Det hjem- 
lige indtryk, som en dansk nutidslæser får ved alle disse danske 
egennavne, bliver endnu stærkere, når han ser den vrimmel af 
danske fællesnavne, som jordebogen lader slippe ind mellem de 
latinske ord. Jordebogens forfatter eller afskriver følger god 
middelalderlig skik ved at ty til dansken overalt, hvor latinen 
kunde volde affatter eller læser besvær; altså fx. der tales om 
skatter som arngiald, garcætegiald, wintærstudh odsl., det hedder 
quærsætæ mæn, diskæswenæ, kunnunglef m. m. Men især i ølisten 
synes forfatter eller skriver at have glemt det oprindelige forsæt 
at skrive latin. Om den første ø hedder det „ibi sunt cerui . 
ursi et apri", om den næste „ cerui", om den tredje „ cerui . 
dame*, men derefter får vi næsten lutter danske ord: Mort^ da, 
ra, haræ, hors, cuning (kanin), lijm (kalk). 

På tre steder giver jordebogen sammenhængende stykker 

^ Liber census Daniæ. Kong Valdemar den andens jordebog, udg. og 
oplyst af 0. Nielsen, København 1873. 

Festskrift til H. F. Feilberg. 8 



114 VERNER DAHLERUP 

helt Og holdent på dansk. Alle disse tre småstykker vedkommer 
det østligste Danmark og handler om grænser: det ene (udg. 
s. 59 — 60) beskriver rigsgrænsen (landæmærkæ) mellem Halland 
og Sverige, de to andre handler om markskel i Skåne. Af disse 
sidste nævner det ene (udg. s. 40—41) de bække, moser, søer osv., 
der dannede skellet mellem bondejorden (den fra gammel tid 
opdyrkede jord) i Væmmenhøgs herred og kronens jord (den 
jord, som oprindelig har ligget i udyrket tilstand), det andet 
handler ligeledes om skei, hvorved krongods skiltes fra anden 
jord i Skåne, og der omtales et mageskifte mellem kongen og 
abbeden for det bekendtepræmonstratenserkloster Øved kloster 
(ved Vomsøen, Færs herred). 

Da stykket frembyder mange vanskeligheder, skal jeg aftrykke 
det fuldstændigt for at knytte nogle bemærkninger til det ^ : 

Yæv^hæræth. Seruicium Illlor noctium uel hta marcas. 
defectus 

o 

Køptæ abbat Joon af øwit for swa gooh iordh sum N 

twa mare gulzs i garstangæ. oe war scøøt i hælsyngbi^rgh I 

northæn capell swa til fyur mærki. Synnæn i thæn ta 

wægh ær synnæn liggær skinfælz mosæ. Wæstæn 
i stæn kyældæn. Northæn i næstæ almænnis ^ wægh. 
Østæn af byoghlingæ bothæstath oe i ytræ ^ wæthil 
østæn æbbæ gardh. Hwat sum thær ær yuyr takæt 
thet ær kunnunglef mæth boui jngy suns aluær. 

Meningen med første hnje er klar nok: „Færs herred (yder 
til kongen) 4 nætters gæsteri eller (d. e. «subsidiært") 50 mark". 
Det følgende oversættes af O.Nielsen (udg. s. 119): „Abbed 
Jon af Øvit købte 2 % gulds jord i Garstangæ, og det var 
skødet i Helsingborg norden for kapellet". Mod denne over- 
sættelse må indvendes, at „ køptæ . . for swa gooh iord" ikke 
kan betegne det, han købte; ligesom i nuværende dansk må 
det ord, der styres ai f or, betegne prisen, der gives, ikke det, 

"■ Et faksimile findes i Palæografisk Atlas. Dansk afdeling. 1903. tab. X. 
^ Rettelse ved æ; mulig bor der læses e. 
^ y er her skrevet med gennemstreget u. 



BO INGESENS ALUÆR. 115 



Ider erh verves ^ ; her må altså objektet (betegnelsen for, hvad 
det var, abbed Jon købte) mangle, og dette har skriveren også 
lagt mærke til, og han har antydet det ved ordet defectus. At 
det er et stykke jord, abbeden har købt, fremgår dog tilstræk- 
kelig af det følgende, og at sælgeren har været kongen, kan 
man slutte af, at stykket er tåget af den såkaldte hovedliste, 
som indeholder oplysninger om afgifter til kongen fra de for- 
skellige herreder. Kalder vi nu det unævnte jordstykke for 
, «x-jorden", får vi følgende oversættelse til begyndelsen: „[x-jor- 
den] blev købt af abbed Jon fra Øved for jord af værdi 2 mark 
guid 2 i Gårdstange^", i friere gengivelse kan det udtrykkes så- 
ledes: „Ved et mageskifte (med kongen) blev x-jorden overdraget 
til abbed Jon fra Øved mod et jordstykke i Gårdstange af værdi 
to mark guid (hvilket sidste altså blev kongens ejendom*)". 

Der fortsættes så: „og (x-jorden) blev skødet i Helsingborg 
nord for kapellet således til fire mærker" d. e. „og ved den for- 
mehge ejendomsoverdragelse, som fandt sted nord for kapellet i 
Helsingborg, blev x-jordens grænser mod alle fire verdenshjørner 
bestemte således **. Udtrykket mærki betyder her markgrænse, 
markskel, jf. ad 4 camporum limites dictos markeskyæl^ og 
jnnen alle fire markce mot%. Grænserne for x-jorden angives 
derpå, idet der bruges udtrykkene: synnæn, wæstæn, northæn^ 
østæn (den solrette vej), altså egl. (grænsen regnes ell. jorden 
blev tilskødet) syd fra, vest fra osv., svarende til: skellet ligger 
mod syd, vest, nord, øst. Man kan altså oversætte: „ (skellet) er 

^ Jf. Sæl man sin iord for rætæ pænning. Jy. 1. 1.40. Oftere bruges 
konstruktioner som : køpæs lor}) mæl) gul. Sk. 1. 2. 2. Også på fsv. kan ved 
verbet kopa prisen betegnes ved mæp eller for (se Soderwalls ordbok). 

^ Jf. siaghs mark, sua go})æ sum tua mark silfs. Sk. 1. 5. 14. (arf) swa 
goth sum mare silf. Er. sj. 1. l.so. — Om guldvurdering af jord se Steen- 
strup, Studier over Kong Valdemars Jordebog. (1874), 56 ff. Erslev, Val- 
demarernes Storhedstid. (1898), 41. P.Lauridsen i Aarb. f. nord. Oldk. 
1903, 1. — Stavemåden gooh for gooth svarer til frih for frith. V. sj. 1. 2. i. 

3 Det nuværende Gårdstånga, et sogn i Frosta herred, bekendt ved sine 
runestene, se Wimmer, De danske runemindesmærker. III. 

*■ I jordebogen s. 48 opføres Garstangh under overskriften : Hec perti- 
nent in scania ad kunnunglef. 

^ Repertorium diplomaticum ved Erslev mfl. II. 66. 

« Annaler for nordisk Oldkyndighed. 1846. 322. 

8* 



IIQ VERNER DAHLERUP 

mod syd i den vej, som ligger syd for^ Skindfeldsmose^, mod 
vest i Stenkilden, mod nord i den nærmeste landevej^ mod 
øst (strækkende sig) fra Bjuglinge bodested* til den ydre vejle 
(vadested) øst for Ebbes gård (eller: Ebbegård).« 

Hvor ligger nu alle disse steder: Skindfeldsmose, Stenkilden, 
Bjuglinge bodested og Ebbes gård? På forhånd skulde man 
vente, at de lå enten i Færs herred (ligesom Øved kloster) eller 
i Froste herred (ligesom Gårdstange); men begge steder søger 
man dem forgæves, som det vil fremgå af følgende udtalelse, 
som hr. landsarkivar dr. Lauritz Weibull i Lund har været så 
venlig at sende mig: „Jag har nu på ort och stalle forsåkrat 
mig om, att det i Gårdstånga eller dess omnejd icke finns någon 
plats, som kan identificeras med det av oss omtalade stallet i 
Valdemars jordebok: icke ett enda av ortnamnen återfinnes, 
och någon mosse har hela socknen ej att uppvisa. Jag har 
dessutom rådfort mig med en person, som har Fårs hårads 
geografi fullt klar: enligt hans mening finnas de i jordeboken 
omnåmda platserna icke heller dår". 

Bemærkningen om Øved klosters mageskifte med kongen er 
da vel kommen til at stå på et urigtigt sted i jordebogen, og det 
har skriveren^ været opmærksom på, og han har ved sit „nota" 
i randen tilkendegivet, at bemærkningen ikke vedkommer Færs 
herred. Men i hvilken del af Skåne x-jorden skal søges, oplyser 

^ synnæn er altså her brugt som præposition ligesom i northæn capell 
og i det velkendte udtryk sunnæn a, syd for (Konge)åen. 

^ Navnet minder om norske navne på jordstykker som færskinn, bukk- 
skinn, kalf skinn (i Trondhjem); fra Falster kendes Skindlæppemosen, F. L. 
Grundtvig: Livet i Klokkergaarden. 1908. 103. 

^ Almindeligere end almænnis wægh er almænnings wægh, Sk. 1. ved 
Schlyter s.452. 

* bothestath betyder: en plads, hvor der er opført hytter til midler- 
tidigt brug for hyrder, fiskere, handlende, krigere (^lejrplads") m. m.; se 
Kal kars ordbog. I skånske stednavne er bothestath nu forsvensket til Bdt- 
stad. (F al km an: Ortnamnen i Skåne. 1877. 113). 

^ At det er den samme mand — Johannes iutæ — , som har skrevet 
hovedhåndskriftet af de sjællandske love (AM. 455. 12 mo), er påvist af Kå- 
lun d i fortalen til Palæogr. atlas. C. Weeke har (Arkiv f. nord. filol. XXI. 197.) 
påvist, at Jens Jyde i året 1298 levede i Sorø kloster; jf. Marius Kristensen, 
Fremmedordene i æ. da. skriftsprog. 4. 



BO INGESENS ALUÆR. 117 

jordebogen ikke. Man kunde mulig tænke sig, at den bortskødede 
jord lå i nærheden af det sted, hvor skødningen fandt sted, 
altså i omegnen af Helsingborg; men heller ikke den formod- 
ning er sikker. 

Ordene „Hwat sum thær ær yuyr takæt thet ær kunnung- 
lef oversætt er 0. Nielsen: „Hvad der ligger udenfor dette er 
konunglev", og samme tolkning tindes i G. Lunds „ ordforråd" 
(under „takæ"). Men der anføres ikke og kunde sikkert heller 
ikke anføres noget til støtte for denne gen gi vel se af yuyr takæt. 
For at få en rimelig mening ud af yuyr takæt, må man tænke 
sig, hvorledes stykket er blevet til, huske på, at det står i en 
text, som i øvrigt for den storste dels vedkommende skal være 
latinsk. Og at kilden til dette stykke har været et latinsk 
aktstykke, kan der ikke tvivles om: de ældste danske diplomer 
er fra slutningen af 14. årh. Det ældste daterede og ægte di- 
plom på dansk (Molb. og Petersen nr. 2) er en lille erklæring, 
hvorved en panthaver (Jens Due) overdrager sine panterettig- 
heder i gården Brøndum til Jens Lykke, udstedt år 1371. Heri 
hedder det bl. a.: „Jek Jessæ Duæ vplather thet bref met allæ 
ræthe, som mik forstandit war foræ then gaardh som Brun- 
dwm hether, af Andærs Glooph". Her giver ordet forstandit 
ingen mening, for man oversætter det til latin: for-standit = 
prae-statum ; mlat. praestare betyder (se Diefenbachs glossarium) 
ligesom \id\, prestare, iv. pr eter: låne, overdrage til midler- 
tidigt brug, altså netop den mening, som måtte ventes, når 
talen er om overdragelse af en panteret. 

Prøver vi nu på lignende made at oversætte yuyr takit 
til middelalderligt latin, bUver resultatet: supercaptum, hvilket, 
ifølge venlig meddelelse af hr. professor dr. M. G. Gertz, be- 
tyder: „ tåget med urette" eller med andre ord „ tilegnet ved 
overgreb, uden hjemmel". Jeg tror altså, at ordene Hwat 
sum thær ær yuyr takæt gengiver en tabt originals latinske ord: 
quod ibi supercaptum est; på dansk kan det gengives ved: 
„hvad der er tilegnet med urette dér, det er krongods" eller i 
friere gengivelse: „men al jord i nærheden af x-jorden, som 
falder uden for de nævnte grænser, og til hvis besiddelse ingen 
kan påvise lovlig hjemmel, det er alt sammen kronens ejendom". 



113 VERNER DAHLERUP . 

Tilbage står nu kun ordene mæth boui jngy suns aluær. 
Både Bovi og Ingi er navne, som bl. a. findes på danske rune- 
stene (se Wimmer: Runemind. IV); om Bove oplyser Wimmer, 
at det fmdes i stednavnet Borup, og at B6vi og Båi er faldet 
sammen i personnavnet Bo (nu sjældent, jfr. dog Boesen). Ordets 
oprindelige betydning må have været den samme som i navnet 
Svend, nemlig dreng (jf. ty. bube)\ om dets senere betydning i 
dansk se DSt. 1907. 176 og Aarb. f. nord. Oldk. 1907. 296. 

En hovedvanskelighed er endnu ordet aluær. Det er blevet 
opfattet på mange forskellige måder. I SRD. VII. 592 over- 
sættes det: „juxta sententiam (sic interpretor aluær, quæ proprie 
significat gravitatem) Bovonis Ingii filii\ og denne oversættelse 
godkendes af Brandt (Glda. læsebog s. 42): „efter B. I. Dom« 
og af 0. Nielsen (udg. s. 119): „efter Bove Ingesons alvorlige 
udsagn". A.D.Jørgensen (Aarbøger for nord. Oldk. 1876. 88) 
og efter ham G. Lund (Det ældste danske skriftsprogs ordforråd. 
Tillæg.) gengiver alvær ved „ål-ver" d. e. sted, hvor der drives 
ålefangst. Ingen af disse opfattelser behøver man dog at gendrive. 
Derimod har Joh. Steenstrup (Studier ov. K. Vald. Jordeb. 389) 
gjort ordet til genstand for en udførligere behandling. Efter at 
have nævnt den mulighed, at aluær kunde være det samme som 
svensk alvar (hvorom mere senere), foretrækker han dog en 
anden tolkning, nemlig: „ Aluær er vist Flertalsform af et dansk 
Ord ^alv", hvilket jeg uagtet al Eftersøgning ikkun har fundet 
i et eneste Aktstykke". Det dokument, hvortil Steenstrup sigter, 
er et pantebrev af 1. novb. 1346, trykt bl. a. i Erslevs Reper- 
torium I. 346: „Si . . propriam suam alodiam dictam aalf in 
una curia habere voluerit" d. e. hvis (pantehaveren) vil have 
sin egen ydelsesfri ejendom, kaldet aalf, på den ene gård. — 
Steenstrup mener, at alv betyder „ret inden for en andens ejen- 
dom", hvad Kalk ar også antager for muligt (se Ordbog til ældre 
da. Sprog I. tillæg s. 13). Bevisende for Steenstrups opfattelse 
kan dokumentet fra 1346 dog ikke være, da tolkningen af det 
frembyder flere vanskeligheder i, og i Valdemars jordebog vilde 
man som flertal af alv næppe have aluær men *aluæ. 

^ Prof. Gertz, som også i dette tilfælde har ydet mig hjælp, antager, 
at stedet skal tolkes på følgende made: ^alodium (eller -a) er jo den Ejen- 



BO INGESENS ALUÆR. 119 

En i alle måder tilfredsstillende mening får man derimod, 
når man forklarer aluær ved hjælp af det af Steenstrup nævnte 
svenske ord alfvar (alvar). I følge Sv. Akademiens ordbok er 
ordet som oftest af intetkon, sjældnere af hankon, det accentueres 
som oftest som usammensat ord med accent 2; betydningen er: 
„trakt (på Oland 1. Gotland), dår (den af kalksten bestående) 
alfven ligger (alldeles 1. nåstan) i dagen"; ordet er beslægtet 
med (dannet ved sammensætning eller afledning af) sv. alf^ m. 
som betyder: „(af kalksten, krosstensgrus, sand, lera o. d. be- 
stående) lager nårmast under matjorden". En klar forestilling 
om Al varet på Oland får man ved hjælp af Selma Lagerlofs 
bekendte bog: Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige. I, 
kap. XII (Den stora fjårilen) fx. ved følgende ord: „ån i dag 
finns det inte så mycken våxtlighet på Alvaret, att berget blir 
riktigt skylt, utan det lyser fram både hår och dår. Och ingen kan 
tanka på att ploja och så håroppe, dår jordskorpan år så tunn". 

Den betydning, jeg søger i jordebogens aluær, er derfor: 
„hedestrækning, hvor der under et tyndt lag muld findes et 
hårdt jordlag". For at erfare om min tolkning var mulig af 
geologiske grunde, har jeg forelagt den for hr. statsgeolog dr. Karl 
Gronwall, som venligst har svaret mig, at der er flere steder 
i Skåne, som meget godt kunde kaldes Alvar; hele det mel- 
lemste Skåne danner alvar-lignende hedestrækninger. 

Jeg tror derfor, at jeg med sikkerhed kan oversætte slutningen 
af det her omtalte stykke i jordebogen : „ ... det er krongods tillige 
med (så vel som) Bo Ingesens hedestrækning". Det kunde mulig 
synes at være en modsigelse, at den hede, som kaldes Bo In- 
gesens, opføres som kronens ejendom. Men „Bo Ingesens 

dom, som en Mand har uden at være pligtig til at svare enten personlige 
eller reelle Ydelser deraf til sin Lensherre eller Landsfyrsten. Benedictus 
Bille (som omtales i brevet) har formodentlig af Landsfyrsten faaet tilstaaet 
et vist Maal Land som alodium; det er da naturligt, at dette alodium 
har Plads paa den Jordejendom, han selv i det hele tåget besidder som sin 
egen Ejendom; her synes han jo dog ogsaa at kunne anbringe en større eller 
mindre Del af sit alodium paa Ejendom, som kun er kommen i hans Be- 
siddelse ved Pantsættelse". Om aalf siger prof. Ge r tz, at det „vist maa være 
en Fordanskning (eller Forvanskning) af det franske allæuf, som er en For- 
franskning af alodium (=alodia)*. 



VERNER DAHLERUP : BO INGESENS ALUÆR. 

aluær" kan være et navn lige som „Stigh Røthæs bek" (Jorde- 
bog, udg. s. 41), den kan fx. være opkaldt efter en af kongens 
bryder, hvem kongen havde overladt brugsretten af den, som 
han ofte gjorde med heder og andre øde strækninger^ Mange 
andre muligheder kan naturligvis opstilles; men det sikre er, at 
Bo Ingesens hedestrækning har været kongens og har ligget i 
nærheden af, men dog uden for grænserne af den jord, som 
kongen i Helsingborg havde overdraget Øved kloster. 

Selve ordet alvær findes næppe som dansk på andre steder 
end her. Derimod findes alv, hvoraf det er dannet, som et vel- 
kendt dansk ord i formen al eller, som det ofte staves, Ahl. 
Slægtskabet mellem sv. alf (alv) og da. al (Ahl) har også været 
indset af forfatterne til den nyere tids etymologiske ordbøger 
fx. Falk og Torp. Vel indvender E. Jessen (Dansk etymologisk 
Ordbog 1893), at .Udtalen (langt a) staaer imod (cf. Hal(v), 
Kal(v), Gul(v), Søl(v), El(v)efolk)«. Men hvor al er et folkeligt 
ord, udtales ordet netop med kort a, hvad der — selvfølgelig — 
er tydelig oplyst i hovedværket om jyske almuesmål: H. F. Feil- 
bergs Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål. 

^ Steenstrup: Studier over K. Vald. Jordebog. 335. 



KÆRESTEGAVER. 

AF 

BERNHARD OLSEN. 



Kærestegaver danner sin egen Afdeling paa Dansk Folkemu- 
seum. Den bestaar for vort Lands Vedkommende udeluk- 
kende af Genstande skaarne i Træ og bestemte for unge Piger 
eller Hustruer under deres Gerning i Huset og omfatter omtrent 
alle Redskaber, som Kvinder tog i Haand, dog ikke dem til Mad- 
lavning. Denne har ikke spillet Rolle blandt kvindelige Fuldkom- 
menheder, men mest de, der viste sig under Hørrets Beredning, 
ved Vævning og ved Linnedets Syning og Renholdelse. De be- 
kendteste er Manglefjælen (hallandsk Rullekævlen) med Stokken, 
Holtet (jysk Mangletrillen) Banketærsklerne, Æsker, Kasser, Bakker 
Væveredskaber, Spjæld o. s. v. og mange har en kunstnerisk 
Udsmykning ofte af høj Rang selv hvor Tingene ikke stammer 
fra faglærte Snittere. 

Det var Følehorn, Kendinger kalder Svensken dem, som 
den bejlende Karl rakte ud for at fornemme om der var nogen 
Sandsynlighed for et intimt Forhold til den elskede Pige. Blev 
Gaven vel modtagen var der grundet Haab om Resten. 

Denne Form for Elskovsgaver var i Brug saa langt som 
den nordtyske Tunge rækker fra Holland, særlig Frisland mod 
Øst og saalangt mod Syd som Schwaben og Hessen; over hele 
Danmark, Island, Norge og Sverige. Ved Holland stanser den 
brat og kendes ikke i flamsk Belglen, men er endnu at finde 
i Bretagne og i Yorkshire. 

Spørger man om disse Kærestegavers Fremkomst i Tiden 
faar man ikke Besked fra de bevarede Stykker. Nationalmuseet 
ejer en bornholmsk Manglefjæl med Aarstal 1590. I Hamborgs 
Kunstindustrimuseum en anden fra 1587. Men de har en endnu 



122 BERNHARD OLSEN 

ærværdigere Alder. I As you like it af Shakespeare siger Touch- 
stone / remember the kissmg af her hatlet. At disse Fjæle var 
i Kvindehænder og et folkeligt Angrebsvaaben^ i 16de Aarhun- 
drede viser meget længere tilbage hvad Alder angaar og hen til 
at Manglefjælen kan lede sin Afstamning ud fra Banketærsklen. 
Denne brugtes til at slaa Luden ud af Vasketøjet og det er jo 
ogsaa rimeligt, at det Redskab hvormed man tvætter Tøjet bliver 
til før det, hvormed man glatter det. 

At Manglefjælen er Ætlingen fremgaar af de ældste Eksem- 
plarers Form. De islandske trafakeflir er smaa, under 60 Cm. 
i Længden (Fjælene op mod 70) og de forløber sig mod begge 
Ender i Haandgreb medens Fjælene ovenpaa har et Haandtag, 
formet som en Hest eller et mere fantastisk Væsen. Fjælene fra 
Yorhshire har de førstes Form og bruges baade ved Vask og 
Mangling. Samme Former og Brug tindes endnu i det Trond- 
hjemske. 

Paa en norsk Fjæl staar „1744 den 20. November skar jeg 
ud denne Fiel. Det var i den Tid jeg Anne Hansdatter feste" 
og her har vi altsaa en utvivlsom Kærestegave saaledes som 
Ungkarle i 18de og ind i 19de Aarhundrede valgte dem for at 
tolke sine Følelser med Tolleknivens Hjelp, og for at vinde sin 
Fæstemøs Kærlighed efter den formelle Trolovning. Penne var 
jo ikke de Unges Værk men ordnet af Forældre og Paarørende 
og uden at de blev spurgte; først naar den var overstaaet fik 
de Unge Ordet indbyrdes. 

Den unge Bondepiges Kærestegave var ogsaa et Haandar- 
bejde. Ofte en broderet Mandsskjorte, hendes første Værk efter 
at hun var udlært i Hvidsøm. Paa Lyø viste en Hustru mig en 
saadan fin Skjorte. „Det var min Gave til Manden. I den stod 
han Brudgom. Den skal kan ligge Lig i«. „ Manden" stod hos 
og grinede fornøjet ved Udsigten. 

Betragter man disse Manglefjæle fra de ældste til de yngste, 
falder de i tre bestemte Afdelinger. De ældste fra 17de Aar- 
hundrede er udførte af faglærte Kunsthaandværkere i højt Relief 

^ I ^Barselstuen" er det med en Mangelstok at den hellige Birgitte faar 
sine Prygl, og senere har jyske Kvinder mangen Gang værget sig mod Tatere 
med dette Haandvaaben. 



KÆRESTEGAVER 123 

med kraftig fremtrædende Ornamenter og gode figurlige Frem-' 
stillinger. De stammer fra en Tid, da Snedkere ogsaa var Bil- 
ledskærere og -^a Relieffet var fremme paa Bohave og Bygnings- 
dele. De vandrende «Snitkere" dukkede op allevegne i Byer 
og paa Land. Deres mange Arbejder i Kirkerne bragte dem 
rundt og de boede hos Bønderne. I en Gaard paa Samsø be- 
vares endnu en Manglefjæl fra den Tid Altertavlen i Kirken 
blev skaaren og sat op. Billedsnitteren boede der mens hans 
Arbejde stod paa og han skar Fjælen, et smukt Stykke i Fi- 
gurrelief, til Husmoderen som Tak for god Forplejning. Det 
var forhaabenlig en Vennegave. 

Reliefsmagen skabte saa gode Forbilleder, at den kom til 
at virke ind i 1 8de Aarhundrede ogsaa paa selvlærte Snittere. 
Der træffes langt hen i Tiden stadig ophævede Planteornamenter 
og Figurer, men de er blevne fladere og Haanden er ikke saa 
sikker hverken i Tegning eller Relief. Det faglærte Sving er i 
Tilbagegang og det saakaldte Kærvsnit, der optraadte i 17de 
Aarhundrede breder sig mere og mere og dets lette jUdførelse 
skabte blandt de forelskede Ungersvende en Mængde Dilettanter. 
Vi er nu i Kærestegavernes sidste Tidsrum før Manglefjælene 
aflivedes af de nu brugelige Ruller, Kasser med tunge Stene i. 
De hed oprindelig „Manglekasser" til Minde om deres Forgængere. 

Vore Bønder, som før 1878 var de Eneste, der gemte 
paa Kærestegaverne , tog Forskellen mellem Relief og Kærvsnit* 
i Agt. Det første kaldte de ^udskaaret* ; det sidste „udgravet". 

Dette Kærvsnit er udførligt paa en Træflade med en Passer 
og en Tollekniv som Værktøj og bestaar derfor væsentlig af 
geometriske Linier og Mønstre. De er som et Tankespil, i deres 
Sammenstilling ofte sindrigt overraskende. Figurerne er æld- 
gamle og spores tilbage i den primitiveste Dekorationskunst, 
langt længere end den gotiske Stil hvori man har søgt For- 
billederne. 

Det er et Spørgsmaal om dette store Tal af Kærestegaver 
kan betragtes som en personlig Meddelelsesform mellem Elskeren 
og hans Tilbedte, et Middel, som brugtes før Skrivefærdighed 
var trængt igennem. Man har ment, at i det attende og nittende 
Aarhundrede skulde dette Kærvsnit være noget saadant, men 



124 BERNHARD OLSEN 

'det er neppe Tilfældet helt igennem. Vor Landalmues Næve- 
nyttighed gik just ikke ad Træsnitningens Veje og sandsynligt 
er det, at der ud af det store Behov skabtes enkelte fremmelige 
Snittere, der hjalp de mange Forlibte enten for at tjene Penge 
eller for at tjene Vennen. Saaledes ved man, at det gik til i 
Sverige. Der udvikledes en Husflid og Kærestegaverne var en 
Handelsvare. Saaledes særlig i Vestergøtland, der førte formelig 
Eksport. Somme Steder var det Klokkerne, der drev Snitteri. 
I Smaaland levede ved 1750 en Klokker Ehrenberg, der var 
stor Leverandør og altsaa ogsaa hjalp til ved at bane Vej for 
Bryllup og senere høj tidelige, kirkelige Handlinger. 

I Norge var det samme Tilfældet og her stod Snittefærdig- 
heden paa saa højt Standpunkt, at den er gaaet Almuen i Blodet 
og man staar over for virkelig folkelig Kunst. 

Kærestegaverne bærer ofte Indskrifter, Aarstal, Stedets og 
Kvindens Navn, men i vort Land er det sjeldnere end det kunde 
ønskes, at de taler et personligt Sprog. Sentenser og gudelige 
Sprog er der flere af. Dog er Stemningsudbrud ikke helt sjældne. 
Paa en Fjæl fra Døjret, Randers Amt læses: 

IMEN DU LEFVER OG LIDER VEL 

DA HAR DU WENER MA(N)GE. 

NAAR SO(R)IG OG ARMOD TRE(N)GER DIG 

DA SIDER DU ENE BANGE. 

Mindre hypokondert lyder det paa et Mangletræ fra Gundsø- 
magle med et nøgent Par Figurer over blomstrende Potteplanter: 

VI KAN PAA ROSER GAA. 

Paa en Fjæl fra Skovshoved staar 

OM DV DOTERN BED(E) VIL SE TIL HOR MODEREN GOD 
SER VD. 1633. 

hvilket kan tyde paa at Giveren først vil føle sig for hos Moderen. 
Mere snaksomme er Indskrifterne paa slesvigske, særlig fri- 
siske Kærestegaver og de ligner deri saavel som i Stilen sine 
hollandske Forbilleder. Ofte kan de rumme helt massive Kompli- 
menter som f. Ex. paa et holstensk Alenmaal fra 1744: 



KÆRESTEGAVER 1 25 

DIESE ELLE IST FEIN BUNT. 

MEIN LIBGEN HAT ZWEI BRtJSZTTE. 

DIE WÅGEN FtJNF PUNT 

UND NOGH EIN LOTLE(IN) 

DAS MÅGHTEN WOHL AARAGE^ BRtJSZTTE SEIN. 

Paa en Fjæl fra Før: 

WASKE WIT, MANGELE GLADT 

VFT GI KRIGET DAT MANGELBVRDT VOR JVW GAT. 

Et Ordspil paa en Fjæl fra Nybøl: 

WER GOTT FtFRGHTET DEN MANGELT NIGHT. 

Den længste Indskrift, som findes paa Dansk Folkemuseum 
staar paa en Manglefjæl fra Rømø: 

OM NOGEN SPØR HWEM EYER DEN 
DU SWARE SKAL OG SIGE 
DEN UNDERSKREVNE DEN TILHØR 
SOM ARWE SKAL GUDS RIGE 
THOE HVID OG MONGEL SLEDT 
OG GIØR EN HVER MAND SKIEL OG REDT. 
1788 

Dansk Folkemuseum ejer en Læst, skaaret i Kærvsnit. Den 
er ikke som forhen antaget til at stoppe Strømper paa, men til 
at sy Klædehoser over. Det var nemlig Kvindegerning at sy, 
saale og lappe disse Hoser. En lignende Læst bærer nemlig sin 
Indskrift paa gammeldags Hollandsk: 

DE DER TROT MOT KOSE LAPN 
ET DOT ET KLIN HOT VERKLAPN 

hvilket kan udlægges: 

Den der frier maa Hoser lappe 
Det monne det lille Træ udplappre. 

Det var altsaa et Tegn paa Forelskelse, at man bødede 
sine hullede Hoser. Vi har det Ord „at gaa paa Frierfødder*, 
der mulig kan føres hen til samme Omhu for Personen. 

^ arg: uhermdssig stark (Sachs) altsaa lig dansk ^forskrækkelige". 



126 BERNHARD OLSEN 

I „den politiske Kandestøber" erfarer man, at Jomfruen er 
i Færd med at saale sine Hoser. Hun venter jo ogsaa paa sin 
Antonius. 

Museet ejer ogsaa en kostelig skaaren Manglefjæl af Hans 
Gudewerdt den yngre. Det er en Fæstensgave at dømme fra 
to forenede Hænder, skaarne paa den. Foruden af Haandslaget 
bindes de sammen ved en Lænke. Lænken har en Laas, men 
Laasen har et Nøglehul og der er altsaa reserveret Nøgle eller 
Dirk om saadanne skulde ønskes i Fremtiden. 

Tanken om at de udskaarne Kærestegaver skulde erstatte 
manglende Skrivefærdighed bliver stærkt modgaaet af de islandske. 
Der har været et Utal af dem paa Øen at dømme efter de 
Masser, som tindes paa vore og paa Stockholms Museer. Alle 
er de dækkede af Indskrifter, saa lange at de fylder Fladerne 
og danner et skønt og virkningsfuldt Smykke. At dette boglærde 
skrivende, literært dannede og digtelystne Folk skulde vrage det 
skrevne Ord og vælge det skaarne for Nemheds Skyld er usand- 
synligt. Der, som hos os, har det „udgravede" havt mere Vægt 
og Fynd og den nyttige og brugelige Gaves Værd. 

Boglærdommen breder sig i snørklede Tirader og Vers. Det 
er som hører man svundne Tiders højtidelige Ordpragt, naar 
der paa en Stol paa Dansk Folkemuseum er skaaret en Velkomst 
Hilsen, som oversåt lyder: 

VELKOMMEN MED GUD HÆDERVÆRDIGE FRU MA- 
DAMME. SÆT EDER I SÆDET. HER ER ÆRESBEVISNING 
BEREDT I ALLE MAADER. 

1788. 

Paa Manglefjæle: 

VELSIGNET VÆRE RINGENES STRAND (o: Kvinden) 
BAADE LEVENDE OG AFLEDEN. HERREN, JESUS HØJRE 
HAAND SENDE DIG FRED. 

1755. 

FORSTANDIG LADER DEN FAGRE OG VENNESÆLE 
KVINDE SIG LYSTE AT MANGLE DETTE LINNED. 

1704. 



KÆRESTE^AVER 127 

Paa et Skrin: 

THORGERD JONSDATTER. DETTE SKRIN EJER JEG 
MED RETTE OG ER KOMMEN VEL TIL DET. HARMENS 
SUND (Sorgen) FJERNE SIG. HERRENS HAAND AFBØDE 
FARER OG GIVE GULDRINGENS STRAND ALLE STUNDER 
GLÆDELIGE BAADE FOR SJÆL OG LEGEME. 

Alt dette er meget sirligt udpønset, formet og metrisk filet, 

men der er paa disse Brugsting ikke saa kort og fyndigt et 

Ord for Arbejdets Lyst at finde, som paa en Banketærskel fra 

Rømø: 

GRIW AN OG SLAA. 

De kulturhistoriske Museer samler .flittigt paa kunstfærdige 
Kærestegaver. De kunstindustrielle Museer er ikke saa ivrige 
efter dem og dog burde de have en Hædersplads midt i deres 
Sale, fordi de viser en Vej for alt sundt Kunsthaandværk. De 
lærer, at det ikke alene er paa Gen stande, der ikke er til prak- 
tisk Nytte, men mere Paradestykker og Nipsting til at stilles op, 
at Kunst skal øves, men at man kan adle selv de tarveligste 
Ting — og paa dem skal et Folks Kultur kendes — der har 
beholdt den primitive Form, og gennem den Betingelsen tor at 
de kan anvendes i daglig Gerning uden at deres Brugbarhed 
forringes. Det er en af de stærkeste menneskelige Følelser, der 
har højnet det raa Værktøj og været Aarsag til at Kærestegaver 
er Hge saa gamle som Kærligheden selv. En slesvigsk Mangle- 
fjæl siger: 

LUST UND LIEBE ZUM DINGE 

MAGHET ALLE MUHE UND ARBEIT GERINGE. 



OVERSIGT OVER DE DANSKE LANDSKABSMÅL 

FREMSTILLET I ^NOGLER" TIL AT SLÅ OP EFTER 

AF 

VALDEMAR BENNIKE. 



Den oversigt over vore landskabsmål, her gives, er bygget på de 
oplysninger om vore sprogfremtoningers geografiske forekomst, 
der foreligger i de „Kort over de danske folkemål", som jeg sammen 
med dr. Marius Kristensen i Askov i en årrække har udgivet og næppe 
endnu er helt færdig med. 

I overensstemmelse med den fremgangsmåde, RoBtrup bruger i 
sin Flora til at fmde blomster efter, er her en del af de vigtigste 
drag i vore landskabsmåls bygning givet i form af „nogler'', ved hvis 
hjælp man kan slå op og udfinde, i hvilken af de 111 inddelinger, 
medfølgende kort angiver, en hvilken som helst person, der taler land- 
skabsmål, hører hjemme. Jeg har således i en årrække benyttet samme 
oversigt (kun . med dobbelt så mange underafdelinger, som her frem- 
stilles) til at bestemme hjemstederne for den i alm. temmelig umiddel- 
bare ungdom, som år efter år samles på Vallekilde hojskole. Og 
apparatet, der har vist sig meget brugbart i så henseende, har just 
derved stadfæstet rigtigheden af de oplysninger, der er forelagt offen- 
ligheden gennem kortene over vore folkemål. 

At jeg ikke har kunnet få alle grundtræk med i en oversigt, 
bygget på denne made, hvor meget jeg end har bestræbt mig derfor 
samtidig med, at jeg har søgt at udelade de mindre væsenlige træk, 
vil let indses. Når en Hnie på kortet på samme tid er udtryk for 
grænseskellet mellem flere tydelige lydlove, har jeg både af plads- 
hensyn og andre hensyn i alm. fundet det upraktisk at tåge mere end 
den ene af disse love i betragtning i mit system. Og når udtalen af 
et ord som „ikke, af, fra" eller „born" i den grad er blevet et 
schibbolet for et vist, afgrænset målområde^ som tilfældet er, har jeg 
på den anden side ikke altid kunnet undgå at tåge det med, selv om 
det ikke stod som udtryk for nogen betydeligere lydlov. 

Jeg må tilfoje, at for hvert år, der går, og vore landskabsmåls 
særpræg mere og mere udviskes, vil et sporge-apparat som nærværende 



DE DANSKE LANDSKABSMÅL. 



129 



Selvfølgelig miste noget af sin brugbarhed. Men endnu kan det an- 
rendes med held på hojskolen — særlig for Jydskens vedkommende 
og brugen af det bidrager til at vække de unges sprogsans, idet 
le ser, at det, man i skolerne har villet indbilde dem, kun var for- 




jasket rigsmål, går efter aldeles bestemte love, hvis grænselinier lader 
sig afsætte nojagtig på kortet. 

De små tal i midterspalten henviser til tillægget, soni indeholder 
prøver på ord, svarende til de bogstavforbindelser, som nævnes i nøglerne. 

Lydstavningen er i øvrigt den i Feilbergs jydske ordbog brugte. 
a. ligger midtimellem a og å. 

Festskrift til H. F. Feilberg. 9 



130 



VALDEMAR BENNIKE 



Ordet Jeg" udtales med j-lyd. «jf-lyden fattes. . Øst-Dansk 1 

Ordet Jeg" udtales a eller æ. q-\yåen findes. Jydsk 34 



ØST-DANSK. 



1 . d i efterlyd / udtales 5 

(= gl. t) I er stumt 

2 I a er en alm: tonløs endelse . . 

' I e er den alm: tonløse endeselvlyd 

o ( Målet har stød 

I Målet fattes stød 

£^ I ug udtales ov; y udt: øy ... . 

\ ug udtales u, øw; j udt: y. . 

5. ag(=gl: ak) udt: | ^"^ 

Ka 

6. ang udt: | ^^ eller ^,t^; 

U^ 

7. Ordet „ikke" udt: [ ^^^* 

I idd» 

8. øl, Or, ut udt: / ^^^ ^^^ 2/^ 

9. Langt ø, 6j, ud udt: ( 2/» ^J^ 

Kø, åj, 

10. ang udt: 

11. Ordet ,af« udt: 

12. Ordet .af udt: 

13. Langt u har 

14. agt udt: 

15. Or udt: 



(ol, 

I øl, or, ut . . 



yd 
ud 






{ 



aw 

aw 

su» 

{ren w-lyd . . 
i/M;-agtig . . . 

f au>t 

KCLJt 

{or . 
ær 

16. Ordet .ikke" udt: | ^^^^ 

, I iddd 

{^ji 

I awt 



17. agt udt: 

18. vr udt: 

19. rn udt: 



[fr 
\vr 



rn 
n . 
r . 



2 
3 
3 
4,42 
4,42 
5 
5 
6 



Sjælland med flere øer 
Fyn med sydlige øer . 

Bornholm 

Sjælland med flere øer 
Sjælland og Sejerø . . . 
Vordb-Præstø. Øer . . . 

Sejerø 

Sjælland 

Nord- og Øst-Sjælland . 
SV-Sjæll. og Odsherred 

Øst-Sjælland 

NV- og Midt-Sjælland . 

Nord-Sjælland 

Hornsherr:-Præstø bugt 
Frederiksborg amt . . . 
Kbhvn-Rosk: amter ... 

Roskilde amt 

Københavns amt 

Nord for Køge å . . . . 

Præstø amt 

Midt-Sjælland 

Lammetjords-egnene . . 
Kallundb: og Odsherred 
Sorø-Præstø amter . . . 
Arts og Løve herreder 
Nordlige Odsherred. . . 
Slagelse-Sorø-Næstved . 

Sydvest-kysten 

Vrdb-Præstø. Småøer . 
V-Møen og Syd-Falster . 

Amager 

Agersø-Omø. Vrdb-Pr: . 

Agersø-Omø 

Vrdbg-Præstø 

Fanefjord på Møen . . . 

Sydligste Falster 

De sydHge øer 

Fyn, Tåsinge, Turø . . 
Øst-Møen 



DE DANSKE LANDSKABSMAL. 



131 



20. old(= gl:ald)udt: 

21. agt udt: 

22. Or udt: 

23. ag udt: 

24. ag(= gl: ak) udt: 

25. g(j) udt: 

26. ug og y udt: 

27. Langt e, alt, 
^slagter" udt: 

28. ag og ang udt: 

29. øb og øv udt: 

30. Oj i 2stavelses-ord 
udt: 

31. ang udt: 

32. et i endelser udt: 

33. Langt å, ,vel" udt: 



34. Kendeordet er 



35. k(j) og gCJ) udt. 

36. Kendeordet har 



(al 

{ul 

[ål 

f akt el. awt . 

ycijt 

(ær 

I or 

/« 

\ aw 

( aw 

\a 

f SU 

I j. Stød fattes 

{åw el: ow, tj 
ew, kj . , . . 
19, ajlt, 

slawcbr . 
aj, alt, 
slajdsr . 
f aw, qw, iL^w 

l«, (kJ 

i iw 

I ew, øw.. . . 
i oj 

u 

(^: 

y<\j 

f er 

\e 

/ U9, væl . . . 
I åw, val . . . 



JYDSK. 

( efterhængt 

{ foransat. 2 kon. 

I foransat. 1 kon . 

ØST-JYDSK. 
(io% djeX.j . 16,24 

l^Og^ 16,24 

kon 25 

kon 25 



14 
14 
14 
10 
10 
11 
11 

5 

5 

5 

5 

16 

16 

4,17 

4,17 

18,19 

18,19 
5,6 
5,6 



37. v 



y. 



foran æ^ 
udt. 



e, 1, 






Fynske øgruppe 24 

Sjællandske øgruppe . . 21 
Ærø og Syd-Langeland . j 24 

Lolland i 22 

Falster 19 

Øst-LoUand I 21 

Vest-Lolland : 23 

Maribo-Nakskov 22 

Norreherred 23 

Langel.,Avernakø,Drejø 24 
Ærø, Lyø og Strynø . . : 25 

Fyn i alm: 27 

Svendb:-egn og øer . . I 26 

Svendborg-egnen | 27 

Tåsinge og Turø 26 



Øst-Fynsk 



Vest-Fynsk 

Sydøst-Fyn 

Nordøst-Fyn 

Hindsholm 

Mellen) -Fynsk 

Mellem-Østfynsk 

Midt-Fynsk 

Vends-Båg herreder . . 
Skovby-Skam-Lunde do. 

Vends herred 

Båg herred 

Vest f. Odense fjord og å 
Bogense-egnen 



31 
28 
29 
31 
30 
30 
29 
32 
33 
35 
34 



Øst-Jydsk 35 

Syd-Jydsk 92 

Vest-Jydsk 63 



Vensyssel 

Øvrige Øst- Jylland . . 
Nord- Vensyssel .... 
Sydvest- Vensyssel . . 

Læsø 

Nord- og Øst-Vens:. 

9* 



36 
39 
37 
39 
36 
38 



132 



VALDEMAR BENNIKE 



38. ga)udt: K(}):::::: 

Iåri 
^^ 
on 
an 

40. v foran æ, e, i, I ^ 

y'^ "^*^ ir:::::::: 

41. y, 0, 6 udt: | *' ^^ ^- • • • 

42. vr udt: If^ 

I or 

43. Det ubest: kendeord / f ^"«f •'6° 

I har to kon . 

44. I ord med kk, pp, ( stød 

tt fmdes \ intet stød . . 

45. I ord med kk, pp, i stød 

tt el: rke findes \ intet stød . . 

46. Endelsen et udt: | ^^ 

\et 

47. I ord med kk, pp, ( stød 

tt el: rke findes \ intet stød . . 

48. ende, ænde udt: | ^-^^ 

{æn 

49. I ord med kk, pp, f stød 

tt el: rke findes \ intet stød . . 

50. (j)ærn udt: /^'^^ 

I i9n 

51. a foran mp, nk og flangt å.. . , 
nt udt: \ kort a 

52. „fjærde, gærde, i med å 

ært, stjært" udt: \ med a . . . . 

53. (ir udt: / «^ 

I ar 

54. ,budt, skudt*' o: U 

lign: fort: tilf: har lo 

55. d i efterlyd (= gl: /J (eller q). . 
t) udt: \d 

56. v foran æ, e, i, f w 

y, udt: \v 

57. d i forlyd i små- ( ^ 

ord udt: ) d eller d . . 



26 
26 

27 
27 
12 
12 I 



28,29 
28,29 

30 

30 I 
28,29| 
28.291 

43 ! 

43 

44 

44 



Mellem-Vensyssel 

Nord-Vensyssel 

Randers-Limfj: 

N-Samsø 

Egenlige Øst-Jylland . . 

Djursland 

N-Himmerl:, Hanh: . . . 

N-Samsø 

S-Himmerl:-Randers . . 

Nord-Samsø 

Himmerland-Hanh. . . . 

Hanherrederne 

Nordi: Himmerland. . . 
Vester Hanherred .... 

Øster Hanherred 

Hannæs 

Øst for Bygholms Vejle 

Den vestlige del 

Den østlige del 

Hobro-Mariager 

Randers's opland .... 
Sydvest-Himmerland . . 
Mariager fjord-Rugeø . . 
Syd f. Mariager Qord . . 

Nord for samme 

Vest for Randers .... 
Randers fjord egnene . . 

Mariagers opland 

Nordøstl: Rugsø herred. 
Sydvestl: Rugsø herred. 
Nord f. Randers fjord. . 
Øst for \ Brabrand- 
Vest for /Randers-linien 
Djurslands naboegn. . . 

Arhus-R ånders 

Århus amt i alm: .... 
Hovlberg-Gjern herr: . . 
Århus-Skanderborg . . . 

Håds herred 

Øst-Djursland og Samsø 

Vest-Djursland 

Udenkærs Norreherred. 
Sønder- og Mols herr:. 
S-Samsø 



DE DANSKE LANDSK ABSM AL. 



133 



59. 
60. 
61. 

62. 



„fjærde,gærde,ært,r med a. . . . 
stjært" o: lign: adt: \ med å. . . . 

f ær 

\ ar 

/ ænt el: æntes 

{it 



6r udt: 
Ordet „ikke 
y, 0, udt: 



udt: 



f i, e, æ 



fA?i9s,Ran9s, 
åw, 0, uod . 



af, på, våd" udt: 



Ajs, Rajs, g, 
epg, wod . . 



VEST-JYDSK. 



63. agt udt: I 

64. rn udt: | 

65. v foran æ, e, i, y ( 
og udt: \ 

>6. Ordet Jeg" hedder | 

67. Medlydsforbindelser i 
kræver \ 

68. d iefterlyd(=gl:t)r 
udt: \ 

69. old (gi: ald) har | 

70. kk, sk, st, ff kræ- / 
ver forudgående \ 

71. „bOrn, hørte" | 

hedder I 

72. kk, sk, st, ff kræv- / 
er forudgående I 

73. Endelsen et udt 



I 

74 . Kort-a-klassens datid i 
har selvlyden \ 

75. æst udt: I 

76. ag (gl: ak) udt: med < 

77. ju udt: i 



Syd-Samsø og Anholt. 
Sønder- og Mols herred 

Anholt 

Syd-Samsø 

Sønderherred-Ebeltoft . 



Mols-Helgenæs 



Mols 

Helgenæs 



ajt el: at, . 


10 


awt 


10 


r 


13 


n 


13 


w 


26 


v 


26 


æ 


. . . 1 


a 




stød 


32 


ikke stød . . 


32 


d 


1 


r 


1 


lang selvlyd. 


14 


kort selvlyd. 


14 


lang selvlyd. 


33 


kort selvlyd. 


33 


&6>, høt. . . 




bar, hør. . . 




lang selvlyd. 


33 


kort selvlyd. 


33 


ed eller er. 


22 


et 


22 


å og 0. . . . 


34 


a 


34 


æjst 


40 


æst 


40 


a 


5 


å 


5 


yw 


41 


> 


41 



Nord forl Kolding-Ring- 
Syd for / købing linien. 

Vestljordsk 

Skive fjord-Kolding, Fur 
Mors, Ty, Harboøre . . . 
Syd for Lim fjorden . . . 

Ty og Harboøre 

Mors 

Syd-Ty og Harboøre . . 

Nord-Ty 

Store Ty 

Tyholm, Harboøre . . . 

Harboøre 

Tyholm 

Norre herred på Mors. 
Sønder herred på Mors . 

Såiling 

Storå-Lim fjorden 

Vest for Holstebro .... 

Øst for Holstebro 

Nord for Vib:-Stavning. 
Syd for Viborg-Stavning 

Skjem ås øvreløb 

Viborg-Kolding 

Viborg-Silkeborg 

Ikast-Horsens-Kolding . 
Vestl. Middelsom herred 
Lysgård-Hids herreder . 
Ikast-Horsens-Vejle . . . 
Vest for Vejle 



59 
60 
66 
65 
61 
61 
62 
63 



0-Lisbjærg herred .... | 59 

Sønderhald herred ... i 58 



64 
85 
65 
73 
66 
71 
67 
70 
68 
67 
68 
69 
75 
69 
70 
71 
72 
72 
74 
73 
78 
74 
88 
75 
76 
77 
84 
85 
86 
87 



134 



VALDEMAR BENNIKE 



78. V foran æ, e, i, y, i w 

udt: \v 

79. Kort-a-klassens datid f a 

har selvlyden \ d og o. . . . 

80. Ordet ,bOni« udt: | ^^^ 

81. ag (= gl. ak) udt: (a 

med \d 



82. kk, sk, st, ff kræver / lang selvlyd. 
forudgående \ kort selvlyd. 

83. Ordene „ sagde" og / såj^ låj . . . 
«lagde** udt: \ så, lå 

84. Ordet ,b6rn« udt: | Jf ^ 

I bon 

85. hj og hv udt: l¥ogh«,.. 
^ ° [j Og W el V. 

86. Ordet Jra" udt: {ff^ 

I frå 

87. Endelsen et udt: | ^^ 

{et 

88. Kort-a-klassens datid / å og o. . . . 
har selvlyden \ a 

89. diefterlyd(=gl:t)|d 

udt: \r 

90. Ordene „ synge, / indskudt ^' . 
dynge, lyng" udt: I uden j. . . . 

91. Ordet Jeg" hedder / ^ 

Kæ 



26 



33 



Fur 



Nordøst for Storå. . . . 

Syd for Storå 

i Øst for Holstebro .... 
Øst f. Skive-Storås kUde 

Viborg-egnen 

Karup å-egnen 

Ulvborg herred 

Hammerum herred . . . 
Stadil-Ulvborg-egnen . . 
Sydvest for Holstebro. 
Sydøst for Holstebro . . 
Om Storås kilder .... 
Sydvestl. Norrejylland . 
Sønderjylland m.m. 
Nord for Varde å. 
Syd for Varde å. . 
Ringkøbing-egnen . 
Skjern-Varde-egnen 
Varde-Randbøl .... 
Egtved-Lejrskov . . . 
Nord for Kongeå . 
Syd for Kongeå . . 
Fanøj Esbjærg-egnen . . 
Askov-Bramminge . 
Nord for Gjælds å 
Syd for Gjælds å . 



SYD-JYDSK. 



92. hj og hv udt 

93. v foran a, å 



i hj og hw . . 

\j og v 

i w. or udt: ar 



I v. or udt: or 
f med q. . . . 
\ med k. . . . 



v foran a, å, o, u 
udt: 

94. Ordene „æg, væg, 
skæg" udt: 

95. Kort-a-klassens datid/ a 

har selvlyden X å og o. , . . 

96. I udtalen fore- i stød 

kommer \ aldrig stød . 

97. Oj udt: [^J 

yy 



98. Ordet Jeg" hedder /"^ 



35 
11,36 
11,36; 



Sydøstl: Norrejylland . 

Sønderjylland 

Nord for Vejle fjord. 
Syd for Vejle fjord. . 
Vor herred 



Bjerge-Hatting herreder 
Østlige Sønderjylland . . 
Vestlige Sønderjylland . 
Kristiansfeldt-egnen . . . 
Sydøstl: Sønderjylland . 
Haderslev-Åbenrå .... 
Sundeved og Als .... 

Haderslev-egnen 

Lojt halvøen 



DE DANSKE LANDSKABSMAL. 



135 



105. ov udt: 



Xfrå 
i aw 
\ åw 



99. De lange selvlyd \ e, ø, o, å. . %\s> 

e, 0, o, å udt: \ i, y, u, o. . 37, 23 

100. I udtalen fore- ( stød 3 

kommer I aldrig stød . 3 

101. Ordet Jeg" hedder I ^■•' 

102. æs udt: (^ I ^ 

Væs I 38 

103. De lange selvlyd \ e, å, ø. . . . \ 18 
e, å, udt: \ i, o, y . . . . 23,8 

104. Ordet ^fra" udt: ^ ^^'^ 



Sundeved il03 

Als 104 

Vamdrup-Tønder 101 

Åbenrå-Husum 103 

Vamdrup-Bevtoft 105 

Bevtoft-Tønder 102 



Løgumkloster-egnen . . . 

Hojer-egnen 

Mellem-Sønderjylland , . 
Angel og „ Trekanten" . 

Åbenrå-Tønder 

Flensborg-Husum .... 
Angel 



39 1 Fjolde-trekanten 



106 
107 

104 
105 
108 
109 
110 
111 



NOGLE ORDPRØVER 

HVORI DE OVENNÆVNTE BOGSTAVFORBINDELSER FINDES. 

1. fad, mad, rod, klud, nødder, eddike. 

2. kone, rose, hare, skrive, læse. 

3. SØ, bord, lam, hus, bog, stud. 

4. en dug, uge, bruge, muge, sluge. 

5. båge, kage, rage, tilbage, smage. 

6. lang, stang, engang, pranger, mangletræ. 

7. smor, smore, torv; mølle, øl; sut, glut, putte, smutte. 

8. SØ, løs, køer; hoj, droj, oje; ud, rude, knudret. 

9. mus, mur, sul, stue. 

10. tag dig i agt, tragt, magte, langagtig, slagter. 

11. dor, tor, for. 

12. vred, vride, vrag, (at rode). 

13. korn, garn, jærn, barn, skarn, gærne. 

14. kold, et sold, skolde, solgte. 

15. .Fortids tillægsformer : budt, brudt, skudt, fortrudt, frussen. 

16. gore, gæs, gærde, gærne, gemme. 

17. tjære, tjæne, tojr, en tyr, høtyv. 

18. se, ske, sten^ reb, ler, mener. 

19. alt, salt, malt, pjalter, alter. 

20. døv, købe, støbe, købmand, København. 

21. doje, droje, oje, hoje, bojle, fornoje. 

22. huset, måned; takket, broget; levet, snakket. 

23. ål, nål, stå, lås, får, sår, grå. 

24. kedel, købe, køre, kæbe, kærne, kys. 

25. en præst, præsten, manden, katten, pigen, koen. 

26. vende, vej, vise, vind, vælling. 



136 VALDEMAR BENNIKE ! DE DANSKE LANDSKABSMAL. 

27. gryn, syl, gryde, sø, øre, born, dor. 

28. drikke, krukke, loppe, trappe, sætte, datter. 

29. kirke, lærke, stærke, storke, harke, sparke, agurker. 

30. sende, vende, ende, tænde, spænde, brændt. 

31. du, dig, den, dem, der, da o. fl: midt i en sætning: ,Jeg så ikke, 
det var dig, der kom." „Er du vågen?" 

32. En stemt medlyd efterfulgt af en ustemt og derefter tonløst e: 
hjælpe, malke, blanke, lampe, røgter. 

33. kakkelovn, træsko, fisker, æske, øster, vrist, kaffe, straffet. 

34. Datiderne af de stærkt bojede udsagnsords forste klasse: bandt, 
fandt, spandt, slåp, dråk, traf, stak. 

35. hjem, hjælpe, hjærne, hvem, hvalp, hvid. 

36. vand, vaske, valle, vanter, vågen, voks, vold. 

37. fod, stol, bord, hoser. 

38. græs, næse, et hæs, mæslinger, at blæse, en bl æse (o: blære). 

39. skov, plov, skovl, ovn. 

40. heste, næsten, præster, vester, bedste. 

41. jul, hjul, skjul. 

42. by, ny, sy, syl, dyne, fryse. 

43. gærne, kærne, stjærne, hjærne. 

44. svamp, lampe, blank, skank, kant, pant. 



I 



HVORFRA STAMMER DET UDLYDENDE S 
I DANSK (I)MEDENS, fIJMENS? 

AF 

JOHS. BRØNDUM-NIELSEN. 



I Arkiv f. nord. fil. VII s. 178 skriver prof. Axel Kock i en 
undersøgelse om „isl. d mepan, fsv. mæpæns" følgende: 

Schlyter och Collin åro i sin upplaga av Våstgotalagen s. 299 
noten 22 av den meningen, att det i VGL. IV, 15, 5 motande 
mæåhæns utgor en mindre noggrann skrivning i st. f. mædhæn 
hans, och samma åsikt fasthåller Schlyter i sin ordbok^. Det år 
dock tydligt, att på detta stalle (-e- glæddus wæstgdtær af hanum 
mæåhæns liffdaghær waru) mæåhæns år identiskt med da. konj. 
medens „ under det att". Man behover nåmligen icke något pro- 
nomen framfor liffdaghær, och ej haller våntar man i denna 
urkund, att detta subst, skulle stå i beståmd form (jmf. i samma 
stycke: Stænkil konongær han ælskæåhi wæstgotæ). Da. medens 
(fsv. mæåhæns) torde, såsom redan av andra ^ insetts, utgora en 
forening av mæpan med relativpartikeln es (jmf. isl. mepan er 
«under det atf*).» 

At man ikke på nærværende sted skulde vente den bestemte 
artikel, er utvivlsomt; men hermed hører også — hvad jeg håber 
i det følgende at skulle vise — det rigtige i prof. Axel Kocks 

^ Ligeledes i det specielle glossar til 1. bind (s. 467 b). 

2 Forklaringen er allerede fremsat af Rydqvist (SSL V 131—32), der 
dog anerkender rettelsen af mæåhæns til mædhæn hans. 

3 Denne forklaring gentages af prof. Kock Ark. XV 322 og XXV 113— 14. 



138 JOHS. BRØNDUM-NIELSEN 

forklaring op. Det stykke i VGL, det her drejer sig om, lyder 
i sin helhed således: 

Fæmti [se. konongær sum cristin war] war. Stænkil ko- 
nongær. han ælskædhi wæstgotæ. vm fram allæ ^e mæn .i. 
hans riki waru. oe han war go9hær skyttæri oe starkær. swa 
sum æn stanSæ hans skotmark .i. hfwini. Gallær eth konongsten. 
Annar stanQær wi5 kcnongs liSstolppæ. I>ridhi .a. stanzbyærghi. 
oe .e. glæddus wæstgotær af hanum mæ5hæns liffdaghær waru. 

Sammenligner man nu slutningen heraf med begyndelsen: 
han ælskæåhi ivæstgotæ vm fram allæ pe mæn .i. hans riki waru, 
vil man vist indromme, at man i analogi med hans riki også 
kunde vente hans foran liffdaghær-, ja man vil maske endogså 
mene, at denne tilfojelse er absolut nødvendig- Men selv om 
man antager dette, kunde konjunktionens form endelig godt være 
-æns-, en skrivefejl mædhæns for mæåhæns hans vilde jo være 
fuldt forståelig. Det bliver da nu opgaven at undersøge, om 
ordet på denne tid (og på dette sted) kunde have formen på s, 
opstået af es (= isl. er). Og for at afgore dette bliver det nød- 
vendigt at se på de former, hvori disse to ord {medan og es) 
optræder til forskellige tider. 

1 de moderne rigssprog tindes s-formerne (medens osv.) kun 
i dansk. Og i folkemålene er forekomsten endnu mere begrænset. 
Ivar Aasen nævner medan som konjunktion („ medens, så længe 
som") og som adverbium („ imidlertid") og anfører formerne 
meda, mada, maadaa, mean, mæan, men, mæ — altså ingen 
former på s. På samme made Hans Ross (Norsk Ordbog s. 507). 
For de svenske folkemåls vedkommende anfører Rietz (s. 429 a) 
manns, manns, menns, men kun som adverbium („doek, ånda, 
man" = mnt. man). Et noget storre antal exempler finder man 
i de danske dialekter; men en fuldstændig angivelse af formerne 
i de forskellige egne af landet kan ikke leveres, da kilderne er 
så mangelfulde. I bornholmsk findes i alt fald^ formen uden s 
(i bet. „medens"); J. G. S. Espersens Bornholmsk Ordbog har 
imidlertid i sin sprogprøve s. [154:155] v. 7^ formen mæns 

^ Jfr. hs. Q (o: Stockh.-hs. D 4), der har denne læsemåde. 

2 If. mundtlig meddelelse af mag. art. P. K. Thorsen. 



HVORFRA STAMMER DET UDLYDENDE S I DANSK (i)mEDENS, (i)mENS? 139 

„ medens", hvorimod selve ordbogen ikke omtaler ordet, men 
kun (s. 230 — 31) anfører mænn som adverbium („kun") og som 
sideordnende konjunktion („men*). Hvis sprogprøven er rigtig, 
har bornholmsk altså bægge former. Således er forholdet også 
i sællandsk (formen uden s forekommer i Dania IX s. 48^^, sprog- 
prøven i S. P. Nielsens Sproget i Tågeby). I fynsk kender jeg 
kun formen mæn; dog fmdes her vistnok også en form med s 
(jfr. Morten Korch: Fyensk Humør, Århus 1898, s. 5P, 53^ osv., 
mens jeg houser et osv.). For jyskens vedkommende anfører 
Feilbergs ordbog mæns (konj., „ medens") fra Århus-egnen (ved 
siden af mæn) og imæns o. 1. (1. konj., 2. adv.) fra Vensyssel 
(v. s. a. imæn)^ Søvind og Helium, men ellers former uden s. 

Man ser altså, at formerne på s ikke udelukkende tilhører 
det litterære (danske) sprog, men er virkelig levende folkehge 
ordformer — vistnok nogenlunde jævnt blandede med formerne 
uden s^. 

Men hvordan forholder det sig nu med det ældre sprog? 
I islandsk er som bekendt medan adverbium (sjælden konjunk- 
tion, se Fritzner) og medan er kun konjunktion. Nojagtig det 
samme gælder ved på : på er og pegar : pegar er, medens dærimod 
i østnordisk det oprindelige adverbium på (og pegar) stadig til- 
Hge bruges som konjunktion, altså uden nogen relativpartikel*. 
Således hedder det fx. i runesproget pq drængjan såtu mn Hédaby 
(Hedeby-stenen, osv., se Wimmer DDR, ordsaml. s. XXV) eller 
på iæk war gør (den svenske Saleby-sten II). Ligeledes er 
paghær, thæghær osv. i lovene både adverbium og konjunktion. 

I analogi med dette skulde man altså netop vente, at man 
i østnordisk også brugte medan både som adverbium og kon- 
junktion. Og således er forholdet just også, så langt tilbage 
man kan kontrollere det. På runestene finder man ikke ordet 
medan^^ men i stedet dærfor den ligetydige sideform med som 
konjunktion udenrelativpartikel (den danske Sjørup-st., den 



^ På Sejrø findes dog kun formen mens (if. mag. art. P. K. Thorsen). 

^ Her danner dog gutnisk en undtagelse, idet adv. hedder pa og konj. 
pa en (se Pippings Gutalag och Gutasaga, ordbog). 

^ map : an på Sjørup-st. kunde dog maske læses mædæn , medens", se 
DDR I 2 s. 97. 



140 •'OHS. BRØNDUM-NIELSEN 

svenske Nobbele-st. osv.). De svenske og danske love har mæpæn 
(> mæn), mæthæn osv., men — når man ser bort fra VGL IV, 
15, 5 — ingen former med relativpartikel bagefter^ Og således 
også i den følgende tid. Soderwalls ordbog har ingen exempler 
på en til medens svarende form, og i dansk dukker 5-formen 
forst op omkring ved 1550. Det ældste exempel, jeg kender, er 
fra Karen Brahes foliohåndskrift (DgF IV s. 55, omkvædet: I 
fører saa weell worre runer j y meddens wy ey maa); endvidere 
kan nævnes fx. DgF I s. 38 ff. (o : den hvenske krønike, fra efter 
1600); her betyder det overalt „men« (autem) undtagen s. 43^0, 
hvor det betyder „eftersom". 

Resultatet af denne undersøgelse er da, at formen medens 
er meget ung i dansk (c. 1550), og at den i den forste tid ikke 
er begrænset til betydningen medan er, men også kan svare til 
isl. en. 

Nu ser man let, at der ikke kan være tale om, at dette -s, 
der forst dukker op c. 1550, skulde kunne være det oldnordiske 
relative es. Dette ord tindes ganske vist i østnordisk — endogså 
som den enerådende form på de ældre danske runestene — , men 
bliver allerede i det yngre runesprog fuldstændig fortrængt af er 
(jfr.Wimmer DDRIi s. LXI; Sjøring-st. og Århus-st. II, c. 1000, 
betegner overgangen, se DDR II s. 184 og I 2 s. 132 — 33; m, h. t. 
svensk se Noreen Altschv^edische grammatik § 512). Når der i 
dansk ligger en 500 — 600 år mellem at det relative es forsvinder 
og at s-formen medens forst fremtræder, er det dog vel absolut 
udelukket, at der kan være nogen forbindelse mellem dem. Tids- 
rummet kan umuligt ud fyldes af den ene form mæåhæns i VGL ; 
selve den omstændighed ^ at dette exempel kommer til at stå 
ganske ene i et halvt årtusinde, turde være tilstrækkeligt vidnes- 
byrd om, at det er en skrivefejl. 

Det bliver da altså nødvendigt at søge en anden forklaring 
på s i medens, og denne ligger i virkeligheden såre nær, idet man 
allerede i dansk middelalderssprog ^ havde tilsvarende dobbelt- 
former i et andet ord, nemlig eUe(rJ : elle(r)s, der udgår fra old- 

^ Selv gutnisk, der som for nævnt har pa en som konj., bruger kun 
mipan både som konj. og adv. 

* Også i svensk, se Noreen Altsch^red. gr. § 471,6. 



HVORFRA STAMMER DET UDLYDENDE S I DANSK (i)mEDENS, (^i)mENS? 141 

sprogets adv. ella(r) < elliga(r). Og ligesom ved medens er der 
(her en tid adskillig vaklen i brugen: selv om s-formen fortrinsvis 
bruges som adverbium, kan ordet både som adverbium og som 
konjunktion have bægge former. Udviklingen af ellers har da 
været følgende: det oprindelige adverbium ella(r) har spaltet sig 
i to betydninger (1. adverbium, 2. sideordnende konjunktion) og 
— i begyndelsen — fortrinsvis i det ene tilfælde fået tilfojet et 
s\ derved er så opstået to forskellige ord: eller som konjunktion 
og ellers som adverbium. 

Og en ret nojagtig parallel hertil har vi da i meden(s). Her 
må det imidlertid forst fremhæves, at det danske sprog i det 
14. årh. ^ får den nye sideordnende konjunktion men (fra mnt. 
men, man). Da det nordiske meåan omtrent på samme tid var 
blevet sammentrukket til men, måtte det tyske ord nødvendigvis 
blive sammenblandet med det enslydende danske 2. Man kan 
dærfor også udtrykke denne udvikhng således, at det danske men 
(i skrift ofte meden osv.) foruden at være adverbium („imens") 
og underordnende konjunktion („ medens" osv.) nu — under på- 
virkning fra tysk — også bliver sideordnende konjunktion (i 
bet. „autem"). 

Prøver man dærefter at konstruere formerne af dette ord 
parallelt med eller(s), får man, at s-formen navnlig skulde bruges 
som adverbium (nuvær. da. imens) ^ men formen uden s som 
sideordnende konjunktion (nuvær. da. men — ^autem"); endelig 
kommer så hertil den tredje brug, som underordnende konjunk- 
tion; da den i betydning står nærmest ved (tids-)adverbiet, er 
det rimeligt, at den får samme form som dette (nuvær. da. mens, 
imens, i skrift også medens^ imedens)^. 

Det s, man altså finder her såvel i ellers som i (i)me(de)ns, 
er da ikke andet end det adverbielle s, som forekommer i da. 
kuns (gldags og dial. = »kun"), sv. iåns (< i apan-s), alenas, 

^ Jfr. Mar. Kristensen Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog 
s. 2 note 1. 

^ Man finder altså fx. i Dipl. Chr. I s. 216*: wor nadiige herre tvill i 
engen made giffue sig til friidh meth Sueriges rige, medhen føre kriigh 
(fra 1469). 

^ Dærimod beholder adv. men (el. man) i bet. ^kun" sin tyske form. 



142 



JOHS. BRØNDQM-NlELSEN 



hwærgins osv. (se Noreen Altschwed. gr. § 471, e), og dette adver- 
biums-s skylder sikkert væsentlig genitivsadverbierne sin oprin- 
delse (Noreen 1. c. § 470, i, a: annars staz, morgons, kvælz osv.), 
selv om det også kan være blevet støttet fra andre sider, fx. 
fra præs. ptc. på -s {ridendes, hlæsendes osv.), hvor s-formen 
igen kan være enten medium (jfr. „ride sig under ø") eller passiv 
(«blæsendes" = „som blæses"). 

Denne forklaring stemmer såvel med formernes opståen som 
med deres udbredelse og anvendelse. 



LIKINDI: LIGN, LÆJN 

AF 

F. DYRLUND 



Intetkonsordet læjn i den særlige betydning af nedsættende tilnavn — 
svarende til det almindeligere ^ojenavn" (øge-) og sjældnere „vee- 
navn" (Christine Reimer i Nordfynsk bondeliv I 103 nd. jf. A. Fa- 
bricius i Drejø sogns beskriv, s. 105) af opr. vedernavn, — kender jeg 
kun fra Sydsæland og fra „ Heden" i det østlige Mellemsæland. Blandt 
de skriftlige meddelelser til Molbechs Dial.-leksikon (jf. dette s. 343), 
nu i Ny kngl. saml. 812 e i 4, findes en ordliste af senere biskop 
Tage Miiller fra Køng sogn, hvor han havde været præst fra 1810 
til 30; deri læses: lein, et — et øgenavn^. 1854 hørte jeg i Glim 
sogn, i den nordlige udkant af Heden, sige om en vis mand, at han 
var „slem te' å gé (at give) folk læjn'^ (udtalt med kort stødtonet æ). 
Hvad mer er: Peder Syv, der var bondefødt i nabosognet, har i sin 
håndskrevne ordbog (i universitetsbiblioteket, derfra afskrevet i Røst- 
gårds hvide eksemplar): „ giver en et lign d. e. navn efter noget". 
At Syvs skrivemåde er rigtig efter oprindelsen, er så meget sikrere, 
som Bornholmerne har bevaret et tilsvarende udsagnsord, nu udt. 
legna eller lina, med betydning „skælde en ud, idet man ligner ham 
ved et og andet" (Skougård s. 394, Espersen s. 205). Dog har ordet 
vist også i Syvs tid været udtalt med æj-, ti i sin Gronlands krønneke 
(1608) har Lyskander, som dengang en snes år havde været præst i 
Herfølge, altså ved en anden udkant af Heden, det hele 4 gange, 
skrevet legn med rim på tegn og egn. For resten forekommer det 
hos ham med to begrebsafskygninger, hvis sammenhæng indbyrdes og 
med den ovenanførte er let at gennemskue (lighed med — navngivelse 
efter; efterabelse — vrængenavn). De tre steder, hvor talen er om, 
hvorledes Gronlænderne og søfolkene på togterne derop gjorde sig 
forstålige for hinanden, må «legn" forklares som: antydninger af visse 
tanker eller hentydninger til bestemte genstande ved miner og lader 

^ „Et lejn er let at få, men svært at blive af med" (Da. navneskik 39, 
fra Lyderslev i Stævns 1896). 



144 F. DYRLUND. LIKINDI : LIGN, LÆJN 

(grimaser): „de gave hinanden adskillige legn og snakked og tåled 
med fagter og tegn** o. s. v. (bl. N 1 v jf. Q4); ,sjun og nikken og 
anden slig legn" (T 1 r); det fjærde sted tales om ,,livor landet havde 
sin skik og legn efter vores danske steder og egn" og derfor fik til- 
lagt danske navne. Her er forbindelsen mig velbekendt af ældre Sæ- 
lænderes talesæd: „de li'ner etter ham"; „di ligner etter (h)enandre". 

Vel er det kun fra Fyn (jf. Mlb. Dl. s. 323 nd), jeg kender ud- 
talen læjne for ligne (= læj for lig); men at den tidligere har været 
gængs på sine steder i Sæland, tor jeg slutte af vort læjn; sml. iléjl 
(alligevel) fra Ringstedegnen og jf. bl. a. „ seine" (signe) fra det nord- 
østlige Sæland, af Junge 1798 s. 239 f. urigtig henført til det oldn. 
^sei'"»". Om min opfattelse af dette æj (nogle steder ej) som udrun- 
det fra almuesmålenes brede i (i med et let efterslag af j), der ud- 
trængte et følgende q (gh), henvises til min „Udsigt'' s. 40 f. med 
anm. 92. 

Ifølge Lucidarius (Brandts udg. s. 29 f.) er englene og mennesket 
skabt, hine „i lyghen", dette „i lign" efter Gud (i Guds lignelse ell. 
billede). Skont, i modsætning til f. e. ^løsn" (lausn) gløsen", formen 
med ^e" maske er den ældste (jf. nedenfor), tor vi trøstig læse bægge 
former som lighn. Når P. Palladius i sin visitatsbog (Sv. Grundtvigs 
udg. s. 91), hvor talen er om de mange skarns born, tilfojer: „som 
vi jo se ligen til daglige", forklares ordet her af udgiveren som be- 
stemt form af en lige; det er imidlertid flertal af vort lign: side- 
stykker („til", eksempler på), „ daglige" er biord {e = opr. a). 

Med da. lign stemmer likn i middelalderens Svensk (Soderv^all) ; 
i Vestnordisk haves derimod intet ik. likn, men i stedet derfor et 
likindi (og likandi), og, alt vel overvejet, lader det sig, i det mindste 
for Danskens vedkommende, påvise, at netop denne form (jf. „likjende" 
hos Asen) har været fællesnordisk , idet den hgger til grund for vort 
lign. I Lucidarius (Br. s. 16) nævnes nemlig efter hinanden: „i mantz 
lygynnæ", „i korss lyghennæ" og „i brøtz lyghen" . Medens der ved 
disse mærkelige blandingsformer, allerede af hensyn til forbindelsen, 
ikke kan tænkes på et hunkonsord i bestemt hf. , ligger oprindelsen 
fra likindi kendelig for dagen: „y" betyder helt igennem i, der dog 
i midterstavelsen var blevet „e"; k var, som så ofte, blevet j,gh" \ nd 
var svækket til „nn" ; endelsens „og" stod på vanlig vis for opr. e; 
men i talen bortfaldt endelyden til sidst ganske, hvornæst „e" i 
lighen efterhånden skrumpede ind til en utydelig halvlyd eller rent 
forsvandt. Lign blev så atter, som ovenfor omtalt, nogle steder 
til læjn. 

Et sidestykke til overgangen likindi— lign, læjn foreligger i ud- 
viklingen fra leikandi (næppe opr. hu) leikjende (Åsen) gennem ad- 
skillige mellemformer (se navnlig Feilberg II 494 b sml. Rietz 389 b) 
helt ned til det sælandske læjne (i et t6jr). 



PAA HANNÆS I 1860'ERNE. 

HVAD EN BONDEDRENG HAVDE LEJLIGHED TIL AT LÆRE. 

AF 
G. M. G. KVOLSGAARD. 



For de ældre af den nulevende Slægt ligger den Fristelse 
nær at misunde Nutidens Børn, naar man tænker paa, 
hvad der gøres for at lægge alt til Rette for dem. Særlig skarp 
træder Modsætningen frem mellem forrige Tiders Bønderbørn 
og saa Børnene fra velstillede Hjem i de større Byer, især dog 
i Hovedstaden i vore Dage. Man synes, at den lette Adgang 
til at se og høre, at læse og lære maatte kunne gøre Vidundere 
ud af Børnene. Men alligevel — ved at tænke nærmere efter 
vil man dog indse, at selv i Landets mest afsides Egne kunde 
en Dreng i en ganske almindelig lille Bondegaard for et halvt 
Hundrede Aar siden finde Udviklingsbetingelser i Mængde, hvis 
han bare forstod at udnytte dem. Saadanne gode Betingelser har 
ogsaa jeg haft som Barn, og man faar saa tilgive mig, om det 
etterfølgende for meget kommer til at ligne et Stykke Selv- 
biografi. 

Vi lærte for det første at bestille noget. En Purk behøvede 
ikke at være ret stor, før han kunde hjælpe de voksne i deres 
travle Syslen med Landvæsen, Husholdning og Husflid. Alle- 
rede i en Alder af omtrent seks Aar kunde han om Sommeren 
flytte Høveder og Faar, hente Køerne hjem o. s. v., og han 
maatte løbe. „Der er ingenting grimmere end at se en Dreng 
gaa og slæbe Benene efter sig; nej, løb, saa kan du hvile dig, 
naar du kommer hjem," blev der sagt. Men jo større Drengen 

Festskrift til H. F. Feilberg. 10 



146 ^' M. C. KVOLSGAARD 

blev, des værre blev det; saa maatte han selv istandsætte Tøj- 
rene, ride med Hestene, køre, harve, maaske pløje og i sin 
„ Fritid" grave eller luge i Haven, rive paa Mark og i Eng, 
trille Tørv ud og senere hjælpe til med at rejse og stakke dem, 
i en snæver Vending malke og ellers i det hele hjælpe Kvind- 
folkene. — At han til andre Tider kunde drive rundt i Egnen, 
at han daglig havde Naturen for Øje: Hav og Fjord, Bakker 
og Dale, Mark og Eng, Hede og Klit, og at denne Natur trods 
Fattigdommen paa Trævækst kunde gribe ham ved sin Skønhed, 
det myldrende Liv af Fugle ude ved Søerne, den højtidsfulde 
Stilhed en Morgenstund, naar Taagen dækkede alt det lave Land, 
mens Solen skinnede klart paa Bakkerne — alt dette følger vel 
af sig selv, ligesom at Tordenvejr og de frygtelige Storme satte 
deres Mærker i hans Sind. 

Vinteren er dog heller ingen Dvaletid. Purken maa nu 
hjælpe til med Arbejdet i Lade og Stald, Kohus og Faaresti og 
faar uvilkaarlig „Hesteforstand", eller han maa hjælpe til inde: 
karte, spole, væve Strømpebaand, lave Hægter, Faare- og Heste- 
grimer, Halm- og Riskurve, Børster, Koste, Reb (Hælsimer), 
slaa Snørebaand og beslaa Træsko — eller han kan i alt Fald 
se til og hjælpe til med dette, og hvad der ellers udrettes i 
Huset: Slagtning, Bagning, Brygning, Lysestøbning, Mjødblan- 
ding o. s. v. , ligesom da ogsaa enhver Dreng i et ordentligt 
gammeldags Hjem lærte at strikke og stoppe sine egne Strømper 
og lappe sit eget Tøj, saa han ikke skulde staa hjælpeløs, naar 
han kom ud i Verden. Men saa var der da ogsaa Fornøjelser 
om Vinteren, ikke blot ude ved Fuglefangst eller ved Skøjterne 
og Kælken, hvem der havde en, men ogsaa inde, især om Af- 
tenen, naar man lærte at danse, at spille Kort og forskellige 
Slags Tavl eller øve sig i anden Leg. 

Og det var ikke blot Husets egne Folk og egne Virksom- 
heder, man kunde lære noget af hjemme ; men naar noget skulde 
laves af Haandværkere, kom de gerne hjem til os, ikke alene 
Stenkløver og Brøndgraver, Murer, Tømrer, Tækker og Maler, 
men ogsaa Bødker, Skrædder, Skomager, Sadelmager, Urmager 
og Klinker. Saa maatte en Dreng sy for Tækker og undertiden 
ogsaa gaa de andre til Haande, men havde i alt Fald den ønske- 



PAA HANNÆS I 1860ERNE 147 

ligste Lejlighed til at se paa deres Arbejde og mærkværdige 
Redskaber og lære lidt baade af det ene og det andet. Og i 
Nabolaget eller dog Egnen var der Virksomheder nok at iagttage 
og virkende Personer, som var godmodige nok til at lade en 
videbegærlig Dreng staa hos dem og at give ham Oplysninger 
om deres Fag, ikke blot naar han tråk Blæsebælgen for Smeden, 
men ogsaa naar han drev Tiden hen hos vor Snedker, Rokke- 
drejer, Møller? Bager, Farver og Presser, i Stampemøllen eller 
ved Teglværket, en enkelt Gang paa Brændevinsbrænderiet i 
Fjerritslev eller Apoteket i Kjettrup. Især i Kroen var der tidt 
noget at se og høre: Bjørne (NB. virkelig brune Dyr), Kameler, 
en Lirespiller med en Marekat, en Kæmpe, der kunde skjule en 
Specie med sin Tommelfinger, en Dværg, der kaldte sig «Ad- 
miral Julius Piccolomini" og sang Viser paa flere Sprog, samt 
en virkelig Kineser, der kunde snakke Tysk og gøre de mærk- 
værdigste Taskenspillerkunster. Der blev bygget en ny Mølle 
i Byen, og vi Drenge fulgte jo Arbejdet med spændt Opmærk- 
somhed, lige fra de første pommerske Bjælker kørtes hjem, og 
til Møllen stod færdig. En anden Gang strandede der et Skib, 
som senere blev trukket op paa Land, repareret, tiltaklet og sat 
ud igen; det var noget mere at se paa end den Smule Baade- 
byggeri, vi ellers kunde træffe at se. Saa var der Forunder- 
søgelser i Gang m. H. t. en Havn ved Sandnæshage og en Kanal 
derfra til Limfjorden ved Løgstør, og senere kom Arbejdet paa 
Bygholms Vejles Udtørring, altid noget for Drengene uhyre 
interessant. Og ellers var der da Fiskeriet i Sø og Fjord og 
Hav, Redningsbaaden paa Stranden, Skibsforlis paa «Bragerne*, 
de jævnlige Rigsdagsvalg ved Kroen og de aarlige Markeder 
ved Øsløs og Skræm. Hestemarkedet brød vi os vel ikke meget 
om, Kram- og Ølboderne neppe heller; men saa var der da 
Galanteriboder og Karuseller, Kunstberidere, Bajadser, Tasken- 
spillere, Bugtalere, Menageri med Hyæner, Vaskebjørne, Kvæler- 
slanger o. s. v., og vi havde jo længe sparet paa vore faa Skil- 
linger for at kunne faa Raad til at komme ind og se «Komedie* 
paa Markedet. Lejlighedsvis kunde vi komme «ned" i Han- 
herred og se Svinkløv eller Plantagerne ved Aagaard og Kokke- 
dal og selve denne mærkværdige Gaard med Svaner i Voldgraven, 

10* 



148 C. M. C. KVOLSGAARD 

med Taarn og Spir, Billedskærerarbejde o. a., eller man kom til 
Thisled og saa Gader og Torve, Havnen med Skibe og frem- 
mede Søfolk, Plantagen med Buster af Amtmand Faye og tre 
Konger, ja meget mere, der kunde sætte en Drengs Tanker i 
Gang, Grundlovsfesterne derude f. Eks. 

Stærkest Indtryk paa os gjorde dog det mærkværdige Aar, 
der begyndte med, at Degnen græd i Skolen ved Budskabet om 
Frederik den Syvendes Død, og fortsatte med, at Pigerne indbød 
de indkaldte Sø- og Landkrigere til Dans hos mine Plejefor- 
ældre (i det følgende kaldt Far og Mor). I en af de Viser, 
man sang ved den Lejlighed, hed det: 

„0g skal vi alle 
end dø og falde, 
den tyske Praler skal ikke have Sejr," 

og endnu klinger den anden Vise for mig: 

„De laante os Hus, da de andre sagde Nej. 
Lad Violinen klinge tre Dage udi Træk." 

Saa kom Soldaternes alvorsfulde Afsked og derefter den 
strenge Vinter. En Degn i Vesløs, Holm hed han, var bleven 
afskediget, fordi han blev sindssyg; da han kom sig, hutlede 
han sig igennem ved at gaa omkring med en Perspektivkasse, 
og vi Børn sad netop en Snefogsdag i Februar 1864 og glædede 
os ved at se paa hans mange Billeder, da Far kom hjem fra 
Kroen, hvor den altid ædruelige Mand i den Tid var en daghg 
Gæst, fordi man der fik de nyeste Efterretninger. „ Dannevirke 
er væk!" stønnede han, og saa sagde han vist ikke mere den 
Dag, men Perspektivkassen havde med det samme tabt al Til- 
trækning. I Foraarstiden havde vi flere Gange Dragoner i 
Kvarter, og en Dag våndede to Eskadroner deres Heste hos os; 
Mor havde brygget Dagen før, men alt det gode 01 og al den 
Mælk, vi havde, gik i Dragonernes Feltflasker; selv sad hun og 
skar Paalæg, mens nogle Dragoner lavede Smørrebrød til Kam- 
meraterne, saa længe der var Smør og Paalæg i Huset; næste 
Dag kunde hun saa brygge igen. Til andre Tider kom der 
Artilleri fra Mors over Hannæs paa Vej til Vendsyssel, eller vi 
kunde se Dragonerne holde Øvelser paa Tømmerby Mark, se 



PAA HANNÆS I 1860ERNE 149 

Ingeniører anlægge Batterier paa Kærup Holme, og selv om vi 
aldrig saa Infanteri og kun en enkelt Gang et Par Tyskere ved 
Bjergets Mølle (der var for øvrigt flere tyske Officerer ved Bol- 
bjerg og inde i en Gaard, hvor de forlangte og fik Mad; Kon- 
gen af Danmark skulde betale, sagde de), saa var der alligevel 
saa meget for os Børn at se paa og tale om; saa fik Skolen være 
det, den var. „Aa, Degn, se!" sagde en lille Pige en Dag, Dra- 
gonerne kom, og alle Børnene stormede ud. Degnen bagetter. 

I dette Hjem, hvor pietistisk-hernhutiskfarvet Gudsfrygt 
havde raadet i flere Slægtled, og hvor den inderligste Kristen- 
dom daglig gav sig Udslag, kom der mange med Interesse for 
Religionssager baade af Egnens Folk og andre: Pietister som 
„Skemanden" fra Holstebrokanten, Missionær Petræus fra Ghri- 
stiansfeld. Baptister fra Vendsyssel med deres kønne Smaa- 
skrifter, Spurgeons Prædikener og en Salmebog, «Honning- 
Blomsten" af en Væver Peder Sørensen fra Sjælland, saa en 
Fyr, der udgav sig for at være Kolportør Nielsen fra Vend- 
syssel, ikke at tale om vore egne Mormoner, som gjorde sig den 
Ulejlighed at oplyse mig om deres Lærdomme fra „ Mormons 
Bog" og Bladet „Skandinaviens Stjerne" o. s. v. En Dag om- 
trent 1860 kom en Hanherredsmand ind paa Vejen fra Thy; 
Mor og han var enige om det sørgelige i de mange Sekter, og 
han fortalte, at nu var der nok opstaaet en ny Sekt, der des- 
værre havde en af vore egne Præster til Ophavsmand, en Pastor 
Grundtvig i København; det var meget sørgeligt. Faa Aar efter, 
da Peter Rønne var bleven Præst i Thorup, blev den samme 
Mand en af Egnens første Grundtvigianere. 

I det overmaade gæstfrie Hjem kom der Folk af alle Slags: 
Prøester og Degne, Læger og Dyrlæger, Herredsfogden og Strand- 
kontrolløren , Kræmmere , Søfolk o. s. v. Far havde selv været 
Dragon i Randers i halvandet Aar, derefter gjort alle tre Felt- 
tog med, og naar saa Krigskammeraterne kom i Besøg, blev 
der for os Børn noget at høre paa, mens Soldaterminderne op- 
friskedes, ligeledes naar Søfolkene fortalte om Togterne eller om 
de fremmede Lande, eller naar Svenske Karl dramatisk skildrede 
Slaget ved Helsingborg og haanede Danskerne, der flygtede for 
Stenbocks gamle Gubber og Kællinger. Saa kom der ogsaa en 



150 C. M, C. KVOLSGAARD 

døvstum Skrædder fra Såiling og lærte os Fingersproget , saa 
den skøjeragtige norske Knappestøber, saa den begavede Danne- 
brogsmand, der ved Nytaarstid gik med «Stjernen" og lærte os 
ni Vers af „Dejlig er den Himmel blaa" , saa den gemytlige 
Veteran fra Napoleonskrigene, der lærte mig lidt Plattysk og at 
tælle paa Fransk — til 39. Ja, og saa kom der Tiggere i Sne- 
sevis, kun en enkelt Tater som „Lapmands Kælling", der slæbte 
sig ved Krykker ind i Gaarden, hostede og jamrede sig og bad 
om en Skefuld Kartoffelsuppe , d. v. s. et Glas Brændevin, men 
som ude paa Vejen tog Krykkerne under Armen — men ellers 
brave Folk som det sølle Skrog fra Sydthy, der spillede paa en 
Lirekasse med mange mekaniske Figurer paa, eller et gammelt 
Ægtepar fra Vendsyssel, en Enke fra Thisted, Snedkerkonen fra 
Fjerritslev, der spaaede os i Kort og lærte mig, desværre til 
ingen Nytle, at stille løbske Heste, Blod og Ild. 

Og alle disse fremmede havde noget at fortælle , baade 
Eventyr, der undertiden var saa sjofle, at de ikke kan ned- 
skrives, og Sagn eller underlige Selvoplevelser , ofte noget, vi 
kaldte Overtro. Naar saaledes en af Bymændene fortalte, at en 
Nat, han var ude at ride, kom der en uhyre stor sort Rytter 
og holdt sig ved Siden af ham, hvad enten han red stille eller i 
Trav, men at der, hvor Vejen drejer ved en Bro, blev den sorte 
Rytter borte, for «Skitteri* kan ikke komme over rindende 
Vand — saa tænkte vi jo nok, om ikke Rytteren havde været 
hans egen Skygge, og jeg har ham mistænkt for at mene det 
samme. Men hvad skulde man sige om en bekendt Rigmand, 
som der gik sære Sagn om? Nogle fortalte, at han engang 
sad i Arrest, men da i Arrestforvarerens Dagligstue, for han var 
jo rig. En Karl, der havde ligget i hans Gæstekammer en Nat, 
fortalte, at han havde set Manden komme hjem om Natten og 
standse lidt ved Østerhuset, hvor en sort Fugl flagrede bort fra 
ham, om det nu var den Slemme, der havde fulgt ham hjem? 
Men om Natten raslede det med Penge i et Skab i Storstuen. 
Det var da vist Løgn, mente vi, eller Karlen havde drømt det, 
men hvem kan vide? Der gik jo Spøgeri saa mange Steder, 
efter hvad Folk sagde, baade i Søndergaard og ved Højbjerg 
og Hole Bakke; ingen vidste, hvad det var. Saadan laa en 



PAA HANNÆS F 1860ERNE 151 

Gæst flere Nætter i Storstuens Himmelseng paa en af Gaardene 
og hørte, hvordan noget gav sig til at lyde paa Hushjørnet, som 
om et Høved stod og gned sig op derimod, og bagefter lød det, 
som om nogen slæbte med en Sæk skråas over Storstuegulvet ; 
han var slet ikke bange, men en Nat vilde han undersøge, om 
der ogsaa var noget at se, og tog derfor det tunge Sengeom- 
hæng, der hang i Messingringe paa en Jernstang, op til sig paa 
Puden; da det saa som sædvanligt gav sig til at gnide mod 
Hushjørnet, flyttede han Hovedet længere ud, men i det samme 
gav det sig til at skraale lige ved hans Hoved, og saa kom der 
et Skrald, der gjorde ham saa bange, at han vistnok daanede; 
bagefter gik det op for ham, at det var Sengeomhænget , der 
var gledet ned, men han fik ikke mere opdaget om Spøgeriet. 

Nogle unge Folk kom en Aften fra Skadhauge, da de i 
Roelsgaard Bakke saa et Blus, der luede meget højt op og saa 
straks blev borte; man ved ikke, hvad det var. En anden 
Aften i Tresserne gik et Ægtepar paa Vejen hen imod den nær- 
meste Gaard, som laa et Stykke henne; paa een Gang blev det 
meget mørkt, og stakket efter saa de, at Gaarden brændte; de 
kunde se Luerne fra Stuehusets Tag slaa ned i Gaarden, og de 
skyndte sig da at komme derhen, men før de naaede til Gaar- 
den, var Synet forbi. Folk siger, at saadan noget er Varsel for, 
at Gaarden skal brænde, men det er ikke sket endnu; derimod 
gik en Mand for mange Aar siden gennem Damskær ved Natte- 
tid og saa da Dalsgaard brænde, og nu for en halv Snes Aar 
siden brændte Gaarden ved Lynnedslag. 

Ja, hvad skulde en sølle Dreng tro om saadan noget? Deg- 
nen mente jo nok, at det var lutter dum Overtro, men andre 
fortalte for vist og sandt, at baade den og den havde mødt 
Ligskarer, ja og Niels, som aldrig løj med sin gode Vilje og heller 
ikke havde nogen løbsk Fantasi, hørte selv en Nat, da han 
imod Sædvane var oppe, at Hønsene skreg i Hønsehuset, og 
bedst som han tænkte. Ilderen var inde hos dem, hørte han 
nogen trække hans Heste ud af Stalden, men før han kunde 
komme til at se efter, rumsterede det paa Loftet med Skæppe- 
maalet, og bagefter larmede det med nogle Fjælle i Gaarden; 
nogle Dage efter blev hans Ven Jens dræbt af Lynet, og Niels 



152 G. M. C. KVOLSGAARD 

kom til at give Fjæl til hans Kiste, Korn og Høns til Begravelses- 
gildet og kørte selv med Liget. 

Men Husets Folk og de fremmede havde ogsaa andet end 
Krøniker at byde paa, især Sang, vel mest Salmer, f. Eks. de 
dengang nye: „Hvor salig er den lille Flok", der havde seks 
Vers, „Saa vil vi nu sige hverandre Farvel", „En kærlig Afsked 
vil jeg tåge", „Uforsagt! Vær paa Vagt" o. m. fl.; men der blev 
ogsaa sunget en Mængde Viser, baade de almindelig udbredte: 
„En stjerneklar Aften i Roligheds Lund" , „Jeg spadserede en 
Aften min ensomme Gang" og en lokal Vise som „Der gives i 
Verden Bekymring og Møje" , efter Sigende digtet af den en- 
armede Degns Datter i Vust. Saa var der Soldaterviser, Sø- 
mandsviser som: „Jeg har sejlet i Vester og Øster", Erik Bøghs 
Viser o. fl. Af Folkeviser hørtes kun et Par: „Bpnden og Kra- 
gen" og „Rige Hr. Palle"; nogle halvgamle Viser for Bønder: 
„ Maren var en Bondepige" , „Jeg er saa fro, jeg er saa glad", 
og „ Ingen Hunger plager mig", stod i en Sangbog fra omkring 
1850 sammen med andre lige saa poesiløse. Og saa var der et 
Par lokale Nidviser: 

„ Christen Jakobsen er da saa pæn en Mand: 
Tyve og Keltringer huser han. 

— Kender I ham saa? 

Christen Jakobsen er da saa pæn en Mand: 
lyve og stjæle det gør han. 

— Kender I ham saa?" 

„Mads Fjet! Mads Fjet!" Saa hedte det 

alt udi Nordens Lande, 

og over Søen hedder det: 

„Han bruger sin Forstande. 

Han spytter paa sin Kæp for Tøst, 

han ser til den og su'er. 

En Skilling er hans Øjnes Lyst,' 

den kan ham rigtig kue." 

Præsten og Degnen, som i Begyndelsen af Tresserne fik 
oprettet en Skytteforening sammen, og som i Regelen var med 
ved Bøndernes Gilder, brugte disse LejHgheder til at fortælle 
pænere Historier, Indholdet af passende Litteraturværker o. d.. 



PAA HANNÆS I 1860ERNE 



153 



Præstefruen ligesaa; og Bønderfolk flokkedes taknemmeligt lyt- 
tende om dem, vi Børn naturligvis ogsaa. Tillige indførte de 
nye Sange, f. Eks. Spaavisen : „Her I samles, alle favre Piger", 
eller bibelske Sange som: „Min fjortende Vaar knap jeg skued", 
„Til Johannes Jesus træder" , „I Nazareth der var saa smukt", 
— eller In gem anns «Eline hun gaar i sin Faders Borg" og 
Holsts „Naar mit Øje er lukt". — Med den grundtvigske Bevæ- 
gelse sidst i Tresserne fulgte saa en rigere Salmesang og mere 
Sans for Fædrelandssange og sligt. 

Der var dog ogsaa Almuesfolk med sund og god litterær 
Sans. Gamle Christen Hansen fremsagde saaledes bl. a. Inge- 
manns „Paa Sjølunds fagre Sletter" udenad fra Ende til anden, 
og Peder i Sønder-Fuglsang lærte sin Karl store Stykker af 
„E Bindstouw" udenad, nogle af Asbjørnsens Eventyr og andet, 
som han bagefter lærte os. Vi fik da heller ikke det Indtryk, 
at Sange var noget, som var blevet til af sig selv langt henne 
og for længe siden; mange af dem blev til saa godt som lige 
for vore Øjne. Degnen skrev jo Ligsange, der blev prentet og 
hængt op i Glas og Ramme i mange Hjem, maaske ved Siden 
af en «Ghristelig Husvelsignelse", et „ Himmelbrev" eller sammen 
med de faa Billeder: et Sted Frederik VII og Carl XV, et andet 
Sted efter 1864 Kongefamilien og Slaget ved Helgoland, ellers 
mest Silhouetter og lignende, senere Daguerreotypier og Foto- 
grafier. Og hvert Aar kom jo „Bitte Ole" med sin Tejne fuld 
af nye Sange, som han havde digtet og nu gik og solgte. An- 
ders Hansen havde digtet en Ny taarssalme , og baade den og 
den havde givet ulykkelig Kærhghed Udtryk i Sange, der var 
almindehg kendte; men især var der da den Thomas Nielsen, 
som Ludvig Bøgeskov har skildret saa smukt i „Højskolebladet" 
1901 S. 1013 ff. , og hvis Rimbreve og Sange endnu gemmes i 
trofast Minde paa Hannæs^, hvor han var Vikar i Tømmerby 



^ F. Eks. ^Kvædelæsvisen": 

Vor Husbond, kom herud! 
Vor Husbond, kom herud! 
Du skal ha første Bud, 
ja, du skal ha første Bud. 
Vi sælger ej for Guid, 
som kun gør Pungen fuld, 
men Livets Lyst og Munterhed er mere 
værd end Guid. 



Men lov os Steg og Kage 
og Drikke god dertil 
og som i gamle Dage 
en Dans med muntert Spil, 
saa slutter vi Akkord 
og kører glade bort. 
Hurra! Hurra! Hurra! 



154 C, M. C. KVOLSGAATD 

Skole, mens Læreren, P. G. Myrup, var Folketingsmand. Th. 
Nielsen var Egnens store Digter, Forbilledet for mange smaa. 
Alt dette og meget, meget mere kunde man lære uden at 
kende et Bogstav, men dette maatte man jo ogsaa til. Den 
sædvanlige ABC med en Hane i det store A og med Fadervor 
som første Øvelsesstykke brugte de fleste Børn; desuden havde 
vi hjemme et sandt Vidunder af Kedelighed, nemlig „Fuldstæn- 
digt Aftryk af den indbyrdes Undervisningsmetodes Tabeller, 
Læseskolen Nr. 1," som Titelen vist lød. Nej, saa havde en- 
kelte en anderledes morsom Bog med en chokoladefarvet Abe i 
kaalgrønne Omgivelser og med Vers nedenunder: 

„En Abekat blandt Dyrene 
mest findes lig et Menneske". 

Lykkelige Børn, der havde saa morsom en Bog! syntes jeg. 
— Saa kom Luthers Katekismus i Mynsters Oversættelse ; vi 
havde ogsaa den gamle af Palladius derhjemme; den var meget 
tykkere og indeholdt bl. a. en Anvisning til åt skrifte; senere 
hen var det morsomt nok at læse i den, men den skulde heller 
ikke læres udenad saadan som den lille og som H. L Birchs 
«Bibelske Historie ... for Børn, især paa Landet, som have 
ringe Evne og liden Skolegang", eller som Balles Lærebog, end- 
ogsaa de frygtelig lange Anmærkninger i ottende Kapitel; ende- 
lig 1863 fik vi Balslevs meget mindre og lettere. 

I Skolen læste de mindre Børn i Børresens Læsebog, de 
større i P. Hjorts „Den danske Børneven", en for sin Tid for- 
trinlig Bog, som vi næsten lærte udenad, og naar vi kom i 
Skole andre Dage end de pligtige, havde vi Lov til at læse i 
C. F. Wegeners „ Liden Krønike om Kong Frederik og den danske 
Bonde", Berlins „ Læsebog i Naturlæren", Nachtegalls og laGours 
Gymnastikbøger samt Grundtvigs Snorre og Saxo ; af denne sidste 
var det især Stærkodder-Sagnene, som tiltalte os, og nogle af Ver- 
sene lærte vi udenad. I Regnetimerne brugtes først „ Indbyrdes 
Undervisningsmetodes Tabeller", derefter Gramers Regnebog, 
dog ikke længere end til Vekselregning ; saa fik vi Ghr. Hansens 
3. Del og arbejdede os igennem den, indtil vi henimod Slut- 
ningen kom til Decimalbrøk, som vor Lærer ikke forstod, for 



PAA HANNÆS I 1860ERNE 155 

det havde de ikke lært paa Snedsted Seminarium, sagde han. 
Ved en anden Lejlighed sagde han, at han var en Stymper i 
Geografi; men naar han havde vist os et Land paa Kortet, 
paapeget dets Grænser og vigtigste Byer, gav han os en Skil- 
dring af Livet der, f. Eks. Gemsejagten i Alperne, og et Stykke 
af Landets Historie, f. Eks. Svejtsernes Frihedskamp, saa nogen 
rigtig Stymper var han vist alligevel ikke; for Resten anbe- 
falede han os Leonhards Geografi med Kort og Rimestads Dan- 
markshistorie, som nogle af os købte og læste. Sproglære 
gav han os meget af, fortalte os f. Eks. , at „Gerningsordene" 
havde tre Tider: Fortid, Nutid og Fremtid. „Ja," sagde han, 
„ Fortiden deles egentlig igen i tre Tider, der kaldes: Imper- 
fektum, Perfektum og Pluskvamperfektum ; de har ogsaa danske 
Navne: den ufuldkomment forbigangne Fortid, den fuldkomment 
forbigangne Fortid og den • mer end fuldkomment forbigangne 
Fortid, men det behøver I nu ikke at huske" — og saa huskede 
vi det naturligvis. Alligevel var det os en Fryd, da Præsten 
ved en Eksamen lærte os at kalde dem: Datid, Førnutid og 
Førdatid. (Han skaffede os ogsaa «Folkelæsnings" først ud- 
komne Røger at læse i, ligesom Distriktslægen laante et Par af 
os de følgende.) Egentlig Gymnastik- og Sangundervisning 
var der ikke, men en og anden havde lært en Melodi hjemme, 
som han saa lærte de andre, somme Tider Teksten med, f. Eks. 
Visen „l Faaborg paa Lazarettet". I Skrivetimerne kunde 
enkelte faa Lov til at tegne efter de faa Rilleder, der fandtes 
i Skolens Bøger, ligesom det en Tid var Mode mellem os at 
tegne og male hjemme. Desuden fik vi en Del Øvelse i Skrift- 
læsning, Diktat- og Stilskrivning (Fortællinger og Breve). 
Hver Skoledag begyndte og endte med en Andagt paa den 
Maade, at Læreren læste et Vers af „ Evangelisk Salmebog" og 
sang det næste Vers sammen med os, og det blev til Andagt, 
fordi han selv var med deri, og fordi vi med alle Sognets Folk 
saa beundrende op til den Mand, der altid gav os det bedste, 
han vidste, f. Eks. Indholdet af hver god ny Bog, han læste. 

Lejlighedsvis besøgte jeg et Par fremmede Skoler og otte 
fremmede Kirker, ikke at tale om vor egen Kirke, der var 
fyldt hver Søndag; men jeg ved alligevel ikke ret, om Kirken 



156 G. M. C. KVOLSGAARD 

gav mig andet end Stemnings- og Følelsesindtryk ; noget andet 
blev Konfirmationsforberedelsen , der ikke blot gav os mærk- 
værdig god Bibel- og Kristendomskundskab, men paa mange af 
os havde en Inflydelse, der ikke er forbi endnu. 

I mit Hjem var der gudelige Bøger nok at læse, og de blev 
flittig brugt til Husandagt, ikke blot to forskellige Kvartudgaver 
af Bibelen, men ogsaa en Postil; Dr. Heinrich Miillers „Aande- 
ligt Hjertespejl" og samme Forfatters «Aandelige Hviletimer", 
Andagtsbøger af V. A. Wexels og P. 0. Boisen, Pontoppidans 
«Forklaring" , «Menneskets Hjertespejl" med gyselige Billeder i, 
Fr. Boyes «Liden Skatkiste" med et Skriftsprog og et Vers til 
hver Dag i Aaret, «Kristi Barndomsbog", en Aargang af J. Vic- 
tor Blochs «Kristeligt Folkeblad", hvoraf særlig Birkedals Rejse- 
betragtninger tiltalte mig, og saa senere «Gudelige Smaaskrifter" 
samt «Dansk Missionsblad" og «Den indre Missions Tidende", 
endelig Hans Jacobsen Hvalsøes «De bedendes aandelige Kæde", 
hvoraf man særlig brugte Morgenrimet: «Tak være dig, treenig 
Gud", og Aftenrimet: «Nu længes fluks min matte Krop", der 
endte saaledes: 

«Sæt dine Engle til en Vagt, 
saa har jeg Naade fundet, 
saa spytter jeg ad Satans Magt, 
saa er han overvundet." 

Det var dette Rim, den gamle Kromand i «Bilidt" fremsagde 
hver Aften. 

Hos Slægt og Venner laante vi desuden baade Luthers, 
Brochmands og Birkedals Postiller, Kegelius's «De Tolf Aande- 
Uge Betænkninger" , «Augustin i sine Bekendelser", Josefus's 
Bog om Jødernes Krig med Romerne og Halvard Gunnarssøns 
«Aandelig Spørgsmaalsbog" ; den kaldtes «Præstepinen", og man 
fortalte, at den, som kunde denne Bog udenad, kunde blive 
Præst. Endnu kan nævnes «Den unge Piges hellige Timer" og 
Fr. Ahlefelds «Menneskehvet" m. fl. 

Særhg var der dog mange Salmebøger, ikke blot Kingos, 
Pontoppidans, Guldbergs og den evangehske med forskellige 
Tillæg samt senere Roskildesalmebogen , men ogsaa ældre som 



PAA HANNÆS I 1860ERNE 157 

P. Dass: „Aandelig Tidsfordriv eller Bibelsk Visebog", Samuel 
Olsen Brun: „Den siungende Tids-Fordrif Eller Korsets Frugt", 
Iver Brink: „En Christens Tanke-Tøyle" , Jesper Rasmussen 
Rachløvs „Taareperse", Brorsons „ Troens rare Klenodie", en 
hernhutisk Salmebog o. s. v. og nyere som Peter Hjorts „ Gamle 
og nye Psalmer", „Pi]grimsharpen" o. fl., hvoraf dog nogle var 
laant Gods. 

Vi holdt ingen Aviser hjemme, ikke engang „Thisted Amts 
Avis", som Folk ellers holdt, for dels sagde Far, at han ikke 
rigtig forstod det alt sammen, og dels var det nødvendigt at 
spare, hvor der kunde spares, og da han saa døde 1866, blev 
Ka arene ikke bedre. Heller ikke paa verdslige Bøger var Hjem- 
met rigt: et Par gamle Læsebøger uden Titelblad, men med be- 
lærende Indhold, i Grunden vist gode, saa I. L. Rohmanns „A1- 
mue vennen" og en „ Anders Johansens Liv og Levnet", der skil- 
drede en ideal Bonde, desuden et Par af Trykkefrihedsselskabets 
Folkeskrifter, Abildgaards Dyrlægebog, Holbergs Danmarks Riges 
Historie, 2. Tome , en Slags bibelhistorisk Roman , som kaldtes 
„Assenaths Bog" og en anden slibrig gammel Roman: „Tristan 
og Indiane" — og enkelte andre. Men man kunde jo laane, 
og i Skolen var der Rester af et Sognebibliotek , hvoraf jeg 
bl. a. laante Janus Balthazar Krarups „Den landøkonomiske 
Skoleven" og nogle Aarsberetninger fra Landhusholdnings- 
selskabet; deri fandtes dog altid Fortælling om de Mænd, som 
havde gjort sig værdige til Selskabets Sølvbægere. Nej, saa var 
det bedre hos Privatfolk. En Husmand i Nabolaget havde en 
hel Samling Billedalmanakker, der førte mig ind i nyere Litte- 
ratur, særlig vel Skolelærerlitteraturen , og andre Naboer havde 
Grimms Eventyr, Bøger om Uglspil, Skytten Bryde, Holger Danske, 
Sybilles Spaadom, Henrik Smids Lægebog, „Den kloge Kones Bog", 
Drømmebøger, Spaabøger o. desl. fra Jul. Strandbergs Forlag. 
Men der var da ogsaa „Knytlingesaga", Barfods „ Fortællinger af 
Fædrelandets Historie", Flors Haandbog, J. V. Marckmanns om 
Benjamin Franklin og en om Tycho Brahe. Der var en Selv- 
biografi i to Bind af den norske Mestertyv Gjest Baardsen Sogn- 
dalsfjern, og vor Nabokone havde en Sang om ham med lige 
saa mange otteliniede Vers, som der var Bogstaver i hans Navn; 



158 C. M. C. KVOLSGAARD: PAA HANNÆS i 1860ERNE 

den gav sig ogsaa ud for at være forfattet af ham og var „ pry- 
det** med et Billede af ham som lænket Fange. En Gaardmand 
en Fjerdingvej borte havde efter Sigende en dejlig Bog, Campes 
«Robinson Grusoe" , og da jeg tidligere havde læst en mindre 
Bog om Robinson, maatte jeg ogsaa have fat i denne; men 
aldrig har jeg læst noget Værk, der har henrevet mig som den. 
Somme fortalte ogsaa, at en Mand, der boede noget længere 
borte, havde en Bog, der var endnu bedre, nemlig „ Onkel Toms 
Hytte" , men den havde jeg alligevel ikke Mod til at forlange 
til Laans. Derimod hørte jeg vor Købmand og nogle andre 
tale om en Roman, der hed „Galejslaven Rocambole", og en 
anden af Eugene Sue, der hed „Paris's Mysterier", men især en 
af Alex. Dumas; den hed „ Greven af Monte Ghristo", og den 
laante jeg saa hos Købmanden, men blev øjeblikkelig gennet 
tilbage med den; jeg skulde ikke bruge min Tid til den Slags, 
sagde Mor, og mange Gange siden har jeg i mit stille Sind 
takket hende derfor. 

Da jeg saa endelig sidst i Tresserne sammen med et lille 
Rejseselskab fra Vendsyssel og Hanherred gæstede Galtrup Høj- 
skole og Østerjølby Friskole paa Mors, gik der ligesom en ny 
Verden op for mig. En af mine Rejsefæller fortalte om „Gjønge- 
høvdingen", og paa Mors læste jeg de første af H. G. Andersens 
vidunderlige Eventyr; senere fulgte Ingemanns „ Valdemar Sejr" 
og flere. 

Men alt i alt var det i Grunden ikke saa hdt, saadan en 
Bondedreng dengang havde Lejlighed til at se og høre, at læse 
og lære, og velhavende Bønders Børn havde vel sagtens Ad- 
gang til endnu meget mere. Saa bliver der næppe megen 
Grund til at misunde Nutidens Drenge i By og paa Land, men 
nok Grund for mig til med Tak at mindes mine Plejeforældre 
og de mange andre, der dengang og siden har hjulpet mig frem 
som mine Forbilleder og Vejledere. 



THY DEGNE- OG JORDEMODEROST. 

VED 

G. KLITGAARD. 



Det er nok Thy Jordemoderost" var en Udtalelse, som man 
ofte hørte for en 25 — 30 Aar siden, naar en særlig god 
og fed Ost kom paa Bordet; eller ogsaa kunde det lyde „Det 
er nok en Thy Degneost". 

Det var naturligvis ikke altid bogstavelig ment, der var jo 
andre gode Oste end Thy Degne- og Jordemoderost, men disse 
sidste havde i Tidens Løb vundet et saadant Ry rundt om i 
Landet, at det for Husmoderen var en Ære, naar hendes Ost 
kunde komme i Klasse med dem. 

Saa kom Andelsmejeriernes Oprettelse i SOerne, og dermed 
var det forbi med de gode hjemmelavede Sødmælksoste. 

Naar det særlig var Degne- og Jordemoderosten fra Thy, 
der vandt Berømmelse, var det vist begrundet i, at Ydelsen af 
Mælk til Degn og Jordemødre skete i større Omfang og fortsattes 
længere ned i Tiden i Thy end i de fleste andre Egne. 

Efterse vi de gamle Præste- og Degnindberetninger — f. Ex. 
de af Wulff udgivne Indberetninger om Beskaffenheden af Sogne- 
kaldene i Aalborg Stift 1690, erfare vi, at der da overalt i Stiftet 
ydedes Sankt Hans Offer (St. Hansrente), der bestod af Ost, 
som Bønderne lavede; men saavel Præsterne som Degnene i 
Vendsyssel klagede over, at der nu ikke blev ydet nær saa meget 
som forhen, Ostene vare baade faa og smaa, »vage" og „onde"; 
i Thy gaves der meget mere i St. Hansrente. 

Denne Erlæggelse af Smaaredsel (Nannest) til Præst og Degn 
vedblev jo, til den 1861 ved Lov blev afløst af en Byg- eller 
Pengeydelse, der for Skolelærernes Vedkommende betaltes gjen- 



160 c. klitgaaad: thy degne- og jordemoderost 

nem Kommunekassen, men Degnene (Skolelærerne) var jo al- 
mindeligvis meget daarligt stillede i økonomisk Henseende, og 
trods Afløsningen vedblev Befolkningen derfor mange Steder at 
yde dem et St. Hans Offer; dog bestod det nu ikke mere som i 
ældre Tid af Ost, men derimod af Sødmælk, saa kunde Degnene 
selv lave Ost, saa store eller smaa, gode eller daarlige som de 
selv ønskede. I Vendsyssel synes denne frivillige Ydelse kun at 
have vundet ringe Udbredelse, hvorimod Thyboerne vare saa 
gavmilde, at der her var Degne, som kunde lave 200—300 Pund 
Ost af den givne Mælk. 

Men nu Jordemødrene? — ja, var Ofret til dem en moder- 
niseret Form af tidligere Tiders Ofringer til Frugtbarhedens Gud- 
inde? St. Hansskikkene bunde jo langt nede i den graa Old. 

Naar man naaede St. Hansdag, bekjendtgjordes der gjennem 
Skolebørnene eller ved Kirkestævne, at paa den eller den Dag 
vilde Læreren eller Jordemoderen tåge imod Mælk, og den leve- 
redes saa af Beboerne i en centralt beliggende Gaard, hvor man 
laante Hus til at lave Ostene med det samme, eller Modtageren 
kjørte rundt til Distriktets Landsbyer og tog imod Mælken, som 
fyldtes paa store Tønder, hvorefter Ostetillavningen foregik hjemme. 
Ved Leveringen trakteredes Overbringeren gjærne. f. Ex. med 
Mjød og Smaakager, som ogsaa medførtes, naar Mælken ind- 
samledes pr. Vogn. 

Ostene lavedes i Størrelser fra 16 til 40 Pund; de krævede 
en omhyggelig Pasning under Lagringen, og revnede de, brugte 
man at overhælde dem med Rom og at tætte Sprækkerne med 
Smør. Naar de saa vare „ modne", afhændedes de ved Mikkels- 
dagstid tii Kjøbmændene i Thisted, men ogsaa fra Hotellerne 
rundt om i Landet indløb der Bestillinger særlig paa overvintrede 
Ost, og mange private Familier vare Aftagere. Prisen var c. 1850 
1 Mark pr. Pund, ved 1860 24 Sk., og først i 80erne betaltes 
almindeligvis 1 Krone pr. Pund. Men nu er Degne- og Jorde- 
moderosten en saga blott, som faar de gamle Ostekjendere til 
at mimre med Munden. 



NORSKE HØSTSKIKKE. 

Av Kristian Bugge. 

«Jeg ser væsentlig vor slægts arbeide 
med «Folkeminderne» som samlende og 
ordnende, og fremtiden som den, der skal 
bringe tydningen og forstaaelsen» (H. F. 
Feilberg i brev av ^Vs 1909). 

De følgende oplysninger om norske høstskikke gjør ikke for- 
dring paa at være noget nttømniende arbeide. Det vilde 
ha været ønskelig at kunne levere en samlet oversigt over norsk 
tradition, knyttet til høsttiden ; men da det kan trække længe ut, 
før vi faar en saadan, vover jeg at fremlægge hvad jeg har sam- 
let, i det haab at det allikevel kan være til nogen nytte. For 
en menneskealder siden samlet P. C. Asbjørnsen og Sophus 
Bugge efter anmodning av W. Mannhardt, og det var avtalen 
at det hele materiale efter benyttelsen skulde gaa tilbake til Norge. 
Men efter Mannhardts død er hans samlinger kommet paa vild- 
spor, og en nordmand som for et par aar tilbake ønsket at stu- 
dere de nævnte optegnelser i Berlin, kunde ingen besked faa. 
Nedenfor vil enkelte træk av hvad Asbjørnsen og S. Bugge op- 
tegnet, bli meddelt efter Mannhardts verker, altid med angivelse 
av kilde. 



I. HØSTOFFERET. 

Paa en gaard i Kveile, Hedrum (Jarlsberg) holdt de paa med 
høiaannen. En ung gut som var med la merke til at gamle- 
karen lot litt høi ligge efter paa marken, da det sidste las var 

11 — Maal og minne. 1911. 



-IQ2 - Kristian Bugge. 

færdig og skulde kjøres ind. Gntten gik bort og raket det sam- 
men og la fanget paa lasset; men gamlingen rev det ned igjen 
med riven og sa: «En maa da la no'e ligge att til Vorherre 
au.« (C. 1860). 

I Sandeherred, Jarlsberg, erindres endnn den skik at la litt 
høi ligge igjen paa marken, naar det sidste las kjøres ind. Det 
gjøres foråt det skal bli meget høi til næste aar. (1906). 

En gaardbruker i Tjølling, Jarlsberg, meddeler at en gammel 
kone, som i hans guttedage hjalp til med høiaannen, ikke likte 
at de raket altfor vel efter, naar de kjørte ind det sidste las. 
Hun angav som grund herfor at det som laa igjen skulde «berg- 
kjerringa» ha. (C. 1870). 

I Gran, Hadeland, heter det at en skulde la det sidste « etter- 
taket» ligge igjen [paa marken, foråt det kunde bli godt høiaar 
næste gang. (1909). 

Samme skik har ogsaa været praktisert i Øiestad, Nedenes, 
i |Eker, Buskerud, i Hallingdal, i Østre Aker og i Ramnes, 
Jarlsberg. 

Specielt kan nævnes at i Tjølling, hvor jeg paa flere gaarde 
søkte oplysninger om høiofferet, var skikken kjendt overalt. 
Det het dog at de ikke gjorde det nu længer ; men for en 30 — 
40 aar tilbake hadde de gamle brukt «ikkje aa la riva gaa etter 
sidste høilasset». 

I Vannelven og Ørsten, Søndmøre, pleiet de i gamle dage 
— for c. 50 aar siden, og maaske senere, — at la noget græs 
staa igjen paa marken om høsten. Det oplyses intet om grun- 
den, men det har rimeligvis været for at faa meget høi næste aar. 
Hvad offer av korn angaar, forsikrer de allerfleste at de 
intet kj ender hertil; de [søker tvertimot altid at «pille med sig 
mest mulig». Efter hvad enkelte meddelere tror at vite, har det 
dog været skik ogsaa at la endel kornaks ligge igjen, saaledes i 
Aker, i Øiestad og i Ramnes. En ældre mand, som er opvokset 
i Ramnes, fortalte at det var anset som utilbørlig og som det 
største kniperi at plukke altfor vel op paa marken, naar komet 
skulde kjøres ind. Men andre fra samme bygd vilde intet kjende 
til dette. 

Det synes derfor at være det sikreste at holde sig kun til 
offeret [av høi, som blev bragt for at faa rikelig høst næste 
aar, eller ogsaa, fordi «Vorherre» eller «bergkjerringa» skulde ha 
det (Jarlsberg). Men der er antagelig ingen grund til at tvile 



Norske høstskikke. Ig3 

paa at man ogsaa i Norge, som i andre germanske lande, engang 
har kjendt et offer av korn.^ 

I Tyskland bringes kornofferet til Woden (Odin). W. Golther 
siger herom i sin «Handbuch der germanischen Mythologie», s. 
290: «Der Wode (Odin) hat Einflnss auf Ackerbau und Gedeihen 
der Frucht. In Mecklenbnrg liess man einige Åhren stehen, 
die znr Garbe znsammengebnnden wurden. Die Schnitter traten 
im Kreis darum nnd riefen: «Wode, Wode, hole deinem Rosse 
nn Voder!»» Mens det i Mecklenbnrg er Odin som skal fore 
sin hest med kornet, var det i Tjølling bergkjerringen, som vel 
skulde ha høiet til sine kjør. 

I Skaane, Blekinge og Smaaland efterlot ogsaa slaattefolkene 
litt korn paa åkeren til Odins hester, og paa flere steder i Dan- 
mark bringes offeret til «Goens» hest. «Noget efterlades paa 
Marken som Offer til et Væsen, som har i sin Magt at skaffe 
Trivsel til Sæden i det kommende Aar» (Axel Olrik i «Danske 
Studier», 1904, s. 35). 

Hvorvidt den vestfoldske «bergkjerring» i denne forbindelse 
er oprindelig, eller om hun har avløst en anden høiere magt, er 
jo ikke saa let at avgjøre. Men det kan i Vestfold like saa godt 
ha været Frøy, der har mottat et høstoffer som Odin, til hvem 
man efter Ynglingasaga 8 skulde blote ved vinterdag for at faa 
godt aar. Og forøvrig er bergkjerringen av betydelig større ælde 
end baade Odin og Frøy.^ 

I det sydlige Norge var det for en del aar tilbake endnu 
skik at la et eple eller to hænge igjen paa træet om høsten. 
Hos en familie paa Hedemarken blev saaledes altid dette over- 
holdt, likesaa i Larvik. Paa Falster i Danmark lot man de sidste 
epler hænge igjen til Goi. (D. Studier, 1904, s. 35). 

2. DET SIDSTE KOENBAAND. 

Naar det var kommet saalangt at den sidste akerlap skulde 
skjæres, eller det sidste engstykke slaaes, forestod et vigtig ar- 
beide for ældre tiders slaattefolk. Vore forfædre tænkte sig at 
der i sæden bodde et væsen som de av hensyn til sin egen sik- 
kerhet var nødt til at behandle med en viss forsigtighet. Dette 

^ I eventyret om gutten som gik til nordenvinden for at kræve betaling 
for melet, tør vi maaske se en paralel til det nordtyske offer av mel til vin- 
den, som er behjælpelig med at tørre sæden. 

^ Se «Tillæg», no. 1. 



2g4 f Kristian Bugge. 

væsen har faat navn av kornaand eller græsaand, og efter- 
hvert som høstarbeidet skred frem paa aker og eng, blev aan- 
dens rike mindre og mindre, indtil det tilslut kun bestod av de 
sidste gjenværende stråa eller aks. 

Det synes som om det har været en kollektiv -aand, som 
hersket over den hele aker eller eng paa hver gaard, ikke en for 
hvert stråa eller aks. Men aanden likte øiensynlig ikke at drives 
væk, og frygten for at krænke den kom tilsyne paa forskjellig vis. 
Hændte derfor et eller andet uheld under slaatten eller skuren, 
blev dette tilskrevet aandens uvilje og vrede over at bli drevet væk. 

Naar en paa Gurskø, Søndre Søndmøre, under skuren skar 
sig i fingeren, sa han: «No mista e skuragrauten». Menin- 
gen hermed synes at være: Der har engang været den regel at 
den som under skuren skar sig i fingeren — og derved tydelig 
for alle og enhver hadde været saa uheldig at paadra sig korn- 
aandens had — skulde faa straffen yderligere skjærpet ved ikke 
at faa sin del av det belovede festmaaltid, naar kornet var bragt 
i hus. Kanhænde den anden tænkte sig at kornaanden hørte 
den uheldige mands utrop og var tilfreds med straff eutmaalingen, 
hvorfor de uten at frygte for videre ulemper med tryghet kunde 
ta fat paa sit arbeide igjen. ^ 

Den første dag under skuren har en let for at bli stiv i 
ryggen. Ogsaa dette onde har andetsteds været tilskrevet den 
vrede kornaand. 

1 Ramnes, Jarlsberg, kaldes denne stivhet i ryggen for skule- 
broka (uttalt med «tykt» 1 = skurdebroka). Uttrykket er dun- 
kelt og vanskelig at forklare. «Broka» er ogsaa navn paa de to 
nederste kornbaand paa stauren, fordi de danner som en bukse 
(brok) med to sprikende ben. «Skulebrok> kj endes ogsaa paa 
andre kanter av landet, saaledes paa Hadeland, hvor de for at 
bli kvit stivheten (i hof terne) løper fort nedover en brat bakke, 
r Ramnes hørte jeg ikke om noget saadant middel. Ross op- 
fører i sin ordbok: «Skurdbrok, f. Stivhed over Lænd og Laar 
efter Meierarbeide ; Nordre Gudbrandsdalen». Efter samme for- 
fatter brukes i Øst-Telemarken «skulebuksur» f. pl. om samme onde. 
Efter de norske uttryk at dømme synes det saaledes som om 
stivheten i ryg, lænder og laar, paadrat under kornskuren, er 
sammenlignet med et onde som paaføres en av en (altfor trang 
eller ubekvem) bukse. Det heter jo ogsaa, naar en er kommet 

^ Se «Tillæg», no. 2. 



Norske høstskikke. Ig5 

i en vanskelig stilling: «Ja, nu er dn kommet i et par bukser!» 
eller: «Jeg vilde nødig være i dine bukser». Og naar en under 
'skuren har klaget over stivhet, har vel de andre sagt: «Ja, du 
har paa dig skurdebuksen nu!» Der er derfor neppe anledning 
til, paa grundlag av de ovenfor anførte uttryk, at skrive denne 
stivhet under komskuren paa den fornærmede kornaands regning. 
Men det er mulig at folk har set anderledes paa dette i gamle 
dage, og at de da i «skulebroka» har set en hevnende indgripen 
SLY kornaanden, saaledes som de har gjort det andetsteds. Naar 
de estiske høstfolk paa øen Mon tror at den som skjærer de 
første aks vil faa ondt i ryggen, har dette — efter Frazer, The 
Golden Bough, II, s. "Zlb — sandsynligvis sin grund i den tro 
at kornaanden tænkes at bli sint for det første saar. I Trans- 
sylvanien pleier de saksiske høstfolk at ombinde hoften med de 
første aks, som de har skaaret. Her anvendes kornaanden til at 
helbrede eller at beskytte, men i sin oprindelige planteform, ikke 
i skikkelse av en gjet eller kat. (The G. Bough, II, 275). Korn- 
aanden kan nemlig ogsaa anta skikkelse av et dyr, vel fordi 
dyrene i ældre tider lettere end nu kunde komme ind i åkeren, 
hvor høstfolkene i dem trodde at se den snart hjemløse kornaand. 
«Før kornskuren er slut, blir i nærheten av Grenoble (Frank- 
rig) en levende gjet prydet med blomster og baand og faar lov 
til at løpe omkring paa åkeren. Høstfolkene jager og forsøker 
at fange den. Naar de har faat fat i gjeten, holder bondekonen 
den fast, mens manden hugger hodet av den. Gjetens kjøt spises 
i høstgildet; men et stykke av det nedlægges hermetisk og op- 
bevares til næste høst, da en ny gjet dræpes. Saa spiser alle 
høstfolkene av kjøttet. Samme dag forarbeides gjeteskindet til 
en kappe, som bonden der arbeider sammen med sine folk altid 
maa bære ved høsttid, hvis regn eller daarlig veir sætter ind. 
Men hvis en høstkarl faar ondt i ryggen, gir bonden 
ham gjeteskindet at bære».^ Grunden hertil synes at være 
den, bemerker Frazer, at ryggeondet, som er paaført av korn- 
aanden, ogsaa kan helbredes av den. Naar en høstkarl andet- 
steds er sa aret under skuren, brukes en kat som kornaandens 
repræsentant til at slikke saaret.^ (Ogsaa i Norge optrær korn- 
aanden og græsaanden, som vi senere skal se, i skikkelse av gjet 
og kat, foruten som hare.) 

^ Mannhardt, Antike Wald- und Feldkulte, s. 166. 
* Frazer, The Golden Bough, II, s. 276. 



2gg ^ Kristian Bugge. 

I norsk folketro, hvor trollkjerringer faar skyld for saa 
meget og mangt, er det ikke mere end ventelig at de ogsaa til- 
skrives den verk som en kan paadra sig under slaatten og skuren. 

Naar en skjærer kornet, hænder det ofte at en «f org rip er sig» 
o : at venstre haandled og tildels haandbaken hovner op, idet en griper 
over aksene. Som middel herimot brukes paa Hadeland at binde 
hosebaandet om det ophovnede sted. Paa andre steder tyr de til kraf- 
tigere midler. J. Th. Storåker fortæiler fra Lister og Mandal («Folke- 
vennen», 1862, s. 462): «Et probat middel mot jøiren (o: verk i 
haandledene) skal følgende være: (Den som har verken) søker 
et halmstråa, hvorpaa der findes 3 led. Derpaa gaar han (sam- 
men med to andre) ind i et hus, hvor der findes 3 dører paa 
rad. Nu gaar de til den første dør og lægger halmstraaet tvers 
over dørsvillen. De to andre holder straaet i hver sin ende, 
medens den tredje hugger halmstraaet i det ene led med en tin- 
tallerken. Den som hugger siger da: «Naa hogg eg jøira!» 
Den anden svarer: «Jøira æ hoggen». Likedan gjør de ved de 
to andre dører, saa at halmstraaet blir hugget over i alle tre 
led. Den syke vil nu snart bli god». 

Samme kur bruktes i Hardanger mot vred. ^ Og fra Nord- 
møre fortæiler Gliickstad:^ «Hadde en ved arbeide overanstrengt 
sin haand, saa het det: «Dæ e ræna», og midlet var at hente 
en klok mand, som med en stor økse hugget over dørstokken, 
mens en anden spurte hvad han gjorde, hvortil han svarte: 
«Eg høgg ræna, eg».» Efter Aasen betegner saavel rena, f, som 
gjø, f, eller gøyr, m, smerte og hævelse i haandleddet eller haand- 
baken, som enten kommer av vridning eller f orstrækkelse, eller 
ogsaa av haardt arbeide. Og ifølge Eoss (artikel «gygr») bru- 
kes jøgr eller jyr overført paa ethvert svært hunvæsen. Siden 
halmstraaet spiller en rolle ved helbredelsen, tør vi vel gaa ut 
fra at verken kommer av «forgripelse» under kornskuren, og 
meningen med avstraffelsen synes at være at ondet vil ophøre, 
saasnart gygren inde i halmstraaet er dræpt. Ondet maa vike, 
naar dets aarsak er tat væk. 

Denne forklaring bestyrkes ved en beretning fra Setesdalen:^ 
«Det høvde stundom naar dei skar, at der kom trutne i uvleden 
(haandledet) paa vinstre hondi — den hondi dei greip med. Daa 

^ Bang, Hexeformularer og mag. Opskrifter, no. 31 og 32. 
^ Suridalens og Øksendaleus Beskriv., s. 98. 
' Joh.s Skar, Bygdeliv, s. 136. 



Norske høstskikke. 1^7 

hadde dei so løglegt eit ordtøkje: «Du hev gripe gygri», 
sa dei.» 

Det er her tydeligvis gygren som spiller den fornærmede 
kornaand, der jo kan anta de forskjelligste skikkelser og de mest 
vekslende navne. «Somme av disse navn er haanlige, og sine 
steder frygtet man endog for sidste neg. I England het det 
piken, men efter solnedgang heksen, svarende til vort hvede- 
trolden og boghvede-ræden, og det er aabenbart at det sidste 
neg kunde huse noget slemt, som man skulde vogte sig for».^ 

Som vi har set, har man god grund til at frygte for korn- 
aandens hevn, længe før man skjærer og binder det sidste korn- 
baand. Men end mere forsigtig gjaldt det at være, naar det 
allersidste skulde slaaes og skjæres. Aandens vrede tænktes 
aabenbart at stige i potenseret grad, eftersom den blev jaget fra 
sted til sted. 

Som før nævnt, optrær korn- og græsaanden i Norge i mange 
skikkelser, baade som menneske og dyr. Naar de paa Gurskø, 
Søndre Søndmøre, under kornskuren fik øie paa et dyr i åkeren, 
f. eks. en åkerriks, en rotte eller mus, søkte de at jage det bort 
i det sidste hjørne av åkeren. Og naar dette hjørne blev skaa- 
ret, dannet de en mandgard for at fange eller faa livet av dyret. 
Fandt de intet, var skuffelsen meget stor. 

Det er maaske i dette tilfælde ikke saa sikkert at vi har 
med kornaanden at gjøre. Rotter og mus er farlige skadedyr, 
som det nok kunde være umaken værd at tyne, selv om de ikke 
for anledningen spillet kornaander. (Sammenlign dog nedenfor 
« potetesmusen » .) 

Almindeligst gjaldt det at jage aanden væk. Kunde de paa 
én gaard bli tidlig færdig med slaatten eller skuren, var de vel 
bjerget, for da reiste aanden til næste gaard. Men der hvor de 
blev sidst færdig, maatte de finde sig i at huse den vinteren 
over. Og det kunde naturligvis medføre sine ulemper at ha en 
saa farlig gjest i huset. 

I Indre Søndmøre kapskar de derfor for at bli kvit skure- 
k al len. Paa den gaard hvor de blev sidst færdige med skuren, 
var de pligtige til at føde skurekallen til næste høst (Valdalen). 

Naar de paa ga arden Øie i Hjørendfjord, Søndniøre, er fær- 
dige med skuren, siger de : «No e skurakaillin reist, no reiste 

^ Bernh. Olsen, Det sidste Neg, i Danmarks Folkeminder, no. 6, s. 9. 



158 Kristian Bugge. 

han te Norong (som er nærmeste gaard, hvor de har mindre sol, 
og hvor de derfor blir senere færdige). Og naar de har gjort 
tærskingen fra sig, siger de likeledes: «No e stødekaillin 
reist te Norong».^ 

I Bonddalen i samme herred kapskar de ogsaa hver paa sin 
gaard. Paa gaarden Eide pleiet de at si: «No e skurakaillin 
reist te Heimigar'en (en større gaard i nærheten, hvor de holdt 
længere paa med skuren). 

Den som i Veø, Romsdalen, blev sidst færdig med slaatten 
og skuren, fik «slaattakaillen» og «skurakaillen». Naar en var 
sent ute med slaatten, hjalp de andre ham, og til tak gjorde han 
da duna(d) for hjælperne. Trakteringen bestod i rømmegrøt. 
Naar hver enkelt var færdig med slaatten, koktes slaattagraut 
(rømmegrøt), i almindelighet den første søndag efterat de hadde 
slaat av, eller ogsaa naar de kom hjem fra sæteren. Da trak- 
tertes med sæterhelggraut. 

Om skurekallen oplyser W. Mannhardt (Die Korndamonen, 
s. 25) : «In Norwegen redet man vom Skurekail (= danisch 
Skjærekarl), d. i. Schnittermann, einem Geiste, der unsichtbar 
im Acker haust und dort das ganze Jahr von des Bauern Korn 
speist. In der letzten Garbe wird er gefangen und eine Puppe 
in menschlicher Gestalt verfertigt, die seinen Nåmen tragt.» 
Fremdeles fortæller Mannhardt (Myth. Forsch. s. 31), at man i 
Eomsdalen og andre dele av Norge, naar slaatten er over, siger 
at den gamle høimanden (sml. ovenfer «slaattakaillen») er blit 
dræpt. 

I Ørsten, Søndmøre, siger de, naar den sidste akerlap er 
skaaret: «No he me gjort ende paa kallin». Alle som er med 
at skjære kappes om at faa være med at gjøre ende paa kallen. 
Men tiltrods for alle anstrengelser for at faa den dræpt, kunde 
det allikevel tænkes at den var gjemt i det sidste kornbaand, 
og at den saaledes fulgte med ind i huset. Naar de derfor senere 
gik igang med at tærske, var det om at gjøre at slippe fri for 
stødekallen, som tænktes at bo i de sidste kornbaand i staalet. 
Hvis en granne kom til, mens de under tærskingen holdt paa 
med det sidste av kornet, sa han: «Aa, di e komne so laangt, 
at di held paa med kallin, di!» 

Men før tærskingen tok sin begjndelse, søkte de at overføre 
kallen paa grannegaardene. De lavet da til en figur ved at 

^ Se «Tillæg», no. 3. 



Norske høstskikke. 169 

stappe korn i en bukse, og denne søkte de at smugle ind hos 
'naboen. Meddeleren erindrer at en grannekone engang kom ind 
paa gaarden, angivelig den hensigt at slaa av en passiar. Men 
da hnn gik, saa hun sit snit til at sætte efter sig en skurekall; 
derav blev det «laatt og løgje». Det var bevis for at de paa 
hendes gaard «hadde truska f raa seg». Det gjaldt da at faa 
luret kallen videre til næste granne, som endnu ikke hadde tær- 
sket. Og hvis det lykkedes, blev skammen ved at ha faat den 
ikke fuldt saa stor. 

Det het at de «hadde gjort ende paa kallin», naar det sidste 
paa åkeren var skaaret. Andetstedsfra vet vi at dette blev gjort 
paa en særdeles drastisk maate, og engang i tiden i al sin for- 
færdelige virkelighet. Naar saaledes en fremmed kom ind paa 
åkeren eller nær den, blev han grepet, indhyllet i de eller det 
sidste neg og slaat ihjel efter først at være overstænket med 
eller neddykket i vand — en symbolsk handling som tok sigte 
paa at dræpe den gamle kornaand, foråt den nye kunde opstaa 
næste aar i forynget skikkelse. En avdæmpet levning av denne 
barbariske skik, som naturfolkene ansaa for nødvendig for grø- 
dens fortsatte trivsel, er vistnok den skik som Mannhardt for- 
tæller om fra Solør: Den som kom ind paa marken (åkeren), 
det være sig husbonden eller en fremmed, blev bundet i et neg 
og maatte betale løsepenge for at slippe fri. ^ Noget lignende 
har, efter hvad Mannhardt oplyser, været praktisert over hele 
Tyskland: Naar en fremmed traf til at komme nær høstfolkene, 
grep disse fat i ham og bandt ham med kornstængler, indtil han 
betalte en bod. 

I sammenhæng med disse skikke staar vistnok hvad der for- 
tælles fra Nordland: Naar en gut stod og slog (græs), og en 
jente kom bort til ham, tok han litt græs paa Ijaaen og kastet 
paa hende. Hun maatte da løse sig ut med nogen knapper eller 
nøster med garn, osv. Det hun løste sig med kaldtes «gripes-ve».^ 
Ross opfører: «gripes-ve, gave hvormed en kvinde utløser sig, 
naar hun er blit «gripen», o: naar det har lykkes en karl under 
Slaatten at kaste græs paa hende med Ijaaen. Nesne i Helge- 
land: Grepes-ve». Dette ord synes at kunne være en forvansk- 

^ w. Mannhardt, Myth. Forsch., s. 36. 

^ Meddelt mundtlig av biskop A. Chr. Bang (fra Dønnes, Nordland). Se 
ogsaa A. Chr. Bang, Erindringer, 1909, s. 42. 



j^YQ Kristian Bugge. 

ning av -^gripins-fé, «gods (fé) som erlægges naar en er grepet 
(gripinn). ^ 

Mangfoldige andre eksempler, som er anført av Mannhardt 
og Frazer, viser hvorledes det vel egentlig har været den person 
som skar de sidste aks som er blit ofret, og har det engang 
været tilfældet ogsaa i Norge, er det forklarlig at der endnu 
hersker en rædsel for at bli den sidste til at skjære. 

Men skikken kan vanskelig ha været den samme overalt. 
Paa nogen steder har de holdt kornaanden for at være et dyr, 
som det gjaldt at bli kvit, og som de maatte passe sig for, paa 
andre steder derimot gjorde de den til en person. Og disse for- 
skjellige synsmaater har vel været frugten av paralelle, ikke sam- 
tidige utviklinger paa et og samme sted. 

Vi finder ogsaa at kornaanden har været behandlet med stor 
agtelse og forsigtighet, som et væsen det gjaldt at verne og frede 
om, øiensynlig for at det hemmelighetsfulde liv som bor i kor- 
net kunde bevares til næste aar. Denne tankegang synes os 
rimeligere og i hvert fald langt mere human. 

I Indherred (Trondhjems stift), i bygderne Skogn, Værdalen 
og Leksviken, tænkte de sig kornaanden som en hare, skurharen 
(«skolhaaraan»). Naar de holdt paa at skjære den sidste aker- 
lap, laget de en hare av halmen og kastet den bort i det sidste 
stykke. Saa blev der en kappestrid for at fange den, hvorpaa 
«skolhaaraan» blev baaret hjem til gaarden i triumf. Meddeleren 
fortæller ikke hvad der saa blev gjort med den, men rimeligvis 
blev den tat vare paa og gjemt vinteren over eller til julen. 

«I nogen landsbyer (nær Bruck i Steiermark) blir «korn- 
moderen» ved skurens avslutning av to gutter baaret paa toppen 
av en høi stang. De gaar bakefter en pike som bærer en krans 
(laget av de sidste neg) til bondegaarden, hvor manden tar imot 
kransen og hænger den op i huset, mens «korn-moderen» an- 
bringes oppe paa stangen, og i høstgildet danser de rundt hende. 
I julen blir halmen i kransen lagt i krybben, foråt kvæget skal 
trives». (W. Mannhardt, Myth. Forsch., s. 317). 

Ogsaa i Norge f aar kjørne julekvelden en ekstraforpleining 
av korn, men det forlyder rigtignok intet længer. om hvorvidt 

^ [Eller *gripins-ve(i, d. e. det pant (ved n.), hvormed den, som var «gre- 
pet», maatte løse sig? Mot en saadan forklaring taler neppe avgjørende, at 
ordet efter Ross nu uttales med lukket e. — M. 0.1 



Norske høstskikke. 171 



BH overensstemmelse med den steiermarkske skik nævnes: 
IH Paa Gurskø, Søndmøre, kaldtes de to sidste kornbaand, som 
I^Bvar igjen efter tærskingen, for «stødekallin». Den som hadde 
H tærsket det sidste baand (de to altsaa undtat), maatte ind og faa 
IB ^^^ ^^ godt maaltid, bestaaende av melkeringe og potetesball. 
■H Men stødekallen blev gjemt til julekvelden og da hængt 
p" op til fuglene, hvor den hang saalænge der var korn igjen. 

Er dette rigtig, hvad jeg forøvrig ikke har faat bekræftet 
av flere, blev altsaa her «kallen» gjemt, likesom kransen i Steier- 
mark, og vel ogsaa «haren» i Indherred. 

Vi har før hørt hvorledes de paa Gurskø søkte at finde det 
dyr som antokes at ha gjemt sig inde [i åkeren. Den samme 
iver vistes ogsaa, efterat kornet var hængt op paa hesj erne, som 
gjerne bestaar av 4 stænger med et taug nederst, som kaldes 
«røven». Naar det sidste neg blev tat av «røven», søkte de 
ogsaa for enhver pris at finde det dyr, som formodedes at være 
gjemt der. Det er jo ikke utelukket at denne iver ogsaa her 
har gjældt særlig rotter og mus. Men naar de paa samme sted 
tærsket, var det om at gjøre at faa tak i «stødekallen» eller 
«stødekjerringa», som tænktes at sitte inde i «stødebandet». De 
tærsket da løs paa dette av alle livsens kræfter. — I Borgund 
ved Aalesund beholder den som tærsker sidst «stødekjøysa». 

Det sidste av kornet som skulde drøftes, kaldes «dro sen». 
Paa Gurskø blev der, naar de var kommet til drosen, i al hem- 
melighet stukket nogen epler ned i den, og disse skulde tilfalde 
den som fandt dem.^ 

I motsætning til hvad ovenfor Jer berettet om skurharen i 
Indherred, fortæller Mannhardt (Myth. Forsch., s. 29; Die Korn- 
damonen, s. 5; sml. Frazer, The G. Bough, II, s. 270) at «i 
Norge maa den mand som siges at ha dræpt haren gi «hareblod» 
i form av brændevin til sine kamerater ved kornskuren». Det 
nævnes ikke i hvilken bygd i Norge dette var skik, men det var 
muligens ogsaa i Trøndelagen. Den som skar det sidste paa 
åkeren og derved «dræpte haren», skulde altsaa sone dette ved 
at betale en bod, saaledes som vi har hørt var tilfældet med de 
personer der hadde skaaret sig i fingeren under skuren. 

Endelig har kornaanden i Norge været tænkt som en gjet 
eller buk. Efter Mannhardt (Antike Wald- und Feldkulte, s. 161) 

^ Se «Tillæg», no. 4. 



]|^Y2 Kristian Bugge. 

har i Ofoten hver høstkarl sin tildelte lod at skjære. Naar en 
som skjærer midt paa åkeren ikke er færdig med sit stykke, 
efterat de andre har faat sit arbeide fra haanden, siger de om 
ham: «Han blir tilbake paa øen». Og hvis efternøleren er en 
mand, efterligner de det skrik hvormed de roper paa en gjete- 
buk; hvis det er en kvinde, det skrik hvormed de roper paa 
en gjet. 

Græsaanden har været tænkt som kat paa Søndmøre, 
hvor de kapslaar for at slippe at faa «slaattekjøysa», hvilket an- 
sees for at være en stor skam. «Slaattekjøysa» synes endnu at 
være kjendt over hele Nordre Søndmøre, hvorimot «slaattekallen» 
kjendes paa Søndre Søndmøre (Yolden og Ørsten), likesom i 
Eomsdalen (sml. ovenfor). En meddeler fra Ørsten fortæller 
saaledes at de der og i Volden kappedes om at bli først færdig 
med Slaatten, særlig i ældre tider, da der var «teigbyte». Den 
som blev sidst færdig fik slaattekallen, hvilket ansaaes for en 
stor skam. I Indre Holmedal (Søndfjord) har kor nåanden 
været tænkt som kat : Naar det led paa slutten med tærskingen, 
og der bare var nogen faa «bundel» igjen, maatte fremmede og 
enhver som ikke tærsket vogte sig for at komme ind paa laaven, 
da «løkatten» var farlig.^ 

Den som i Borgund ved Aalesund blev sidst med at ta op 
poteterne, fik beholde «potetesmusa». 

Det kan ogsaa nævnes at «i Norge siges «ærtemor» at sitte 
mellem ærterne». (Mannhardt, Myth. Forsch., s. 297). 

Til slutning skal jeg anføre nogen faa uttryk som vidner 
om de samme skikke vi ovenfor har hørt om. 

Ogsaa i Jarlsberg og Larviks amt maa de engang ha tænkt 
sig kornaanden som en (gammel) mand og en (gammel) kone. 
Der som andetsteds kapskar de for at bli først færdig. Men 
den som blev sidst færdig, skulde gifte sig med en enkemand, 
hvis det var en kvinde, eller med en enke, hvis det var en 
mand. (Tjølling.) Hermed kan sammenlignes hvad Frazer efter 
Mannhardt anfører fra Tyskland (The G. B. II, 174): «Hyp- 
pigere kaldes det sidste neg den gamle mand eller den gamle 
kone. I Tyskland blir det hyppig formet og klædt som en 
kvinde, og den person som skjærer det eller binder det, siges at 
faa den gamle kone». 

I Hedrum (Jarlsberg) heter det, at den som tar det sidste 
^ Se «Tillæg», no. 5, 6 og 7. 



Norske høstskikke. 173 

[kornbaand paa marken skal bli paa gaarden til næste aar. Samme 
Tittryk kjendes ogsaa i Sandeherred, Dette synes at tyde paa, 
at den som skar det sidste neg selv har været opfattet som 
'kornaand. 

Ovenfor er nævnt at de paa Søndmøre pleier at si, naar de 
under skuren skjærer sig i fingeren: «No mista e skuragrauten!» 

E Søndre Jarlsberg (Nøtterø, Sandeherred) sa for en 20 — 30 
aar siden den person som tok det sidste kornbaand, naar det 
blev skaaret eller bundet: «Naa fik (tok) jeg gryta!» Meningen 
med utropet er vel at vedkommende til straf for sin formastelse 
— at bemægtige sig eller fordrive kornaanden — ikke faar andel 
i slaattegrøten, men faar finde sig i at skrape gryten, likesom 
det siges til den, som kommer sidst i laget: «Du faar skrape 
gryten » . 

En gaardbruker fra Vaage i Gudbrandsdalen meddeler at 
naar det sidste stykke paa sæteren var slaat («bufaardaakje»), 
spistes rømmegrøten (bufaargrauten). De slog altid det samme 
stykke eng sidst, idet de først slog rundt huset. ^ 

Aasen opfører doTch^ f. hulning, fordypning; lavt punkt som 
omgi ves av bakker og skraaninger; oldn. ddJch. «Bufaardaakk» 
(bufardokk) betyr da den fordypning som slaaes like før de reiser 
fra sæteren, og græsset i denne fordypning blev, ifølge med- 
deleren, altid slaat sidst, utenat han dog visste at angi nogen- 
somhelst rimelig grund herfor. Det var skikken, sa han, og den 
blev altid fulgt. Med henblik paa det som ovenfor er berettet 
om norske høstskikke, kunde det synes nærliggende at tro at 
naar de paa sæteren altid slog en viss fordypning sidst, rimelig- 
vis den mest fremtrædende hulning, da var det fordi græsaanden, 
«slaattekjøysa» eller «slaattekallen», eller hvem det nu har været, 
engang tænktes at ha søkt sin tilflugt i denne forsænkning. 

Fra Lister og Mandals amt fortæller Joh. Th. Storåker («Folke- 
vennen», 1862, s. 449), at naar man skjærer korn, maa et kornbaand 
aldrig bindes utenfor åkeren, for da vil man ikke faa noget godt av 
det». Denne tro hænger vel sammen med den opfatning, at åkeren i 
motsætning til engen er «vigd» av staalet i plogen. Bekjendt er det 
træk i norske sagn, hvor den person som forfølges skarpt av under- 
jordiske faar det raad at ride over det oppløiede og ikke paa den 
haarde græsvoll («ri det a're (arde) og ikkkj vodlen har(d)e»). 

^ Se «Tillæg», no. 8. 



^Y4 Kristian Bugge. 



TILLÆG. 



No. 1. Til s. 163. «Slaattakaillin» liker ikke at de slaar av 
græsset paa stuetaket. En gammel kone i Vannelven sa at hun 
nok visste at slaattekallen ikke vilde de skulde være saa nøie; men 
hun syntes allikevel ikke at det gik an det aar at la græsset staa 
paa taket, og derfor slog hun det. — Det er endnu almindelig 
ikke at røre græsset paa stuens torvtak. Det synes som om dette 
kan opf åttes som et offer til græsaanden. 

No. 2. Til s. 164. Naar en mand i Valdalen, Søndmøre, under 
bryningen av IJaaen skjærer sig i fingeren, siger de andre: «No 
skar du fraa de slaattagrauten. » 

No. 3. Til s. 168. I Norddalen, Søndmøre, stod de op midt 
paa natten for at bli først færdige med skuren, saa de slåp at faa 
skurekallen og føde ham om vinteren. Det hændte at de i sin iver 
rykket kornet op med roten, saa jordklumperne blev hængende med. 

(Meddelersken tilføiet at efter hendes mening var skurekallen i 
gamle dage en fattigman d, som gik omkring fra gaard til gaard og 
fik lov til at plukke de gjenstaaende aks. Der hvor han kom sidst, 
var de pligtige at føde ham hele vinteren over; derfor var det om 
at gjøre at faa væk de sidste aks snarest mulig!). 

No. 4. Til s. 171. Naar de under tærskingen var kommet 
til det sidste lag av kornet «stø(d)a», skulde tærskerne, som før 
altid brukte «sliel», ind og ha «støl(de)beten». De blev da traktert 
med det bedste huset formaadde. (Harham, Søndmøre). 

No. 5. Til s. 172. Naar ungerne holdt for meget leven og 
støi under slaatten oppe i lierne, hvor de smaa kunde leke gjemsel 
bak stenene, sa slaattefolkene for at skræmme dem: «Pas dokke, 
no kjem slaattakaillin aa tek dokke.» (Ørsten, Søndmøre). 

No. 6. Til s. 172. Paa Lepsø, Harham, stod de i «teigbytets» 
dage op kl. 3 om morgenen for at bli færdige med slaatten, saa 
de kunde slippe at faa slaattekjøysa. Den som blev sidst færdig 
kunde nemlig resikere at faa slaattekjøysa hængt utenpaa 
stuevæggen. Dette ansaaes for en saa alvorlig fornærmelse at 
det ikke var mere end saavidt naboerne vaaget sig til at hænge op 
slaattekjøysa, som var en utstoppet kvindelig figur. 
— Likesaa blev en mandlig figur, skurekallen, ophængt paa stue- 
væggen hos dem som blev sidst med skuren. 

No. 7. Til s. 172. Naar de paa en gaard var færdige med 
slaatten, gik alle som hadde været med, mænd og kvinder, hen til 
et høitliggende sted ute paa jordet, hvor de skrek og hujet saa 
sterkt de kunde, saa det kunde høres vidt og bredt. (Hiterdal, 
Telemarken). 



Norske høstskikke. 175 

Denne skik synes at hænge sammen med hvad der fortælles 
fra Devonshire, England, hvor høstfolkene for snart 100 aar siden 
fra høitliggende steder i kor istemte høie rop, efterat skuren var 
slut. «Som de sang i Devonshire endnu i 1826, blev i oldtiden 
sunget om høsten i Ægypten og hele Vestasien. Hellenske reisende 
fortæller om de langtrukne veklager, som lød over markerne mot 
korn- eller vinhøstens slutning; men regelbundne sange hørte de 
aldrig. Det var som i England sædens død der sørgedes over, og 
glædesutbruddet i haabet om dens gjenfødelse berettes der ogsaa om.» 
(B. Olsen, o. a., side 17). 

No. 8. Til s. 173. «Um morgenen tidleg var han paa myri 
og slo. Med retten skulde han slege tunet fyrst; so gjorde 
alle folk. Men han fekk seg ikkje til. Det drog ikkje til noko.» 
(H. Sæland, Bureising, Kr. a 1909, s. 71). 

Skal tunet slaaes først for hurtigst mulig at faa græsaanden 
bort fra husene? 



SALTET I TRO OG OVERTRO. 

Av S. Eitrem. 

1, Ifølge Feilberg, Jydske Ordbog Art. Salt, har det været 
en almindelig skik at gnide smaabørn ind med salt^. I 
virkeligheten later det til, at denne maate at sikre børnenes 
trivsel paa har været likesaa gammel som almindelig utbredt. 
Den dag idag træffer man skikken igjen i Palæstina, Syrien, 
Persien, Lilleasien (Isanrien, Armenien, Georgien), Bulgarien, 
Eusland og paa germansk omraade^. Mongolerne kjender ogsaa 
hertil. I Indien (Konkan) svinger man hver aften salt og vand 
om barnets ansigt, til det er seks maaneder gammelt^. Men 
skikken er ikke alene begrænset til det nyfødte barn; hos esterne 
kaster moren tre ganger salt bak sig før fødslen (Grimm D. M. 
III* 488).* Og med dyrene har man endelig gaat frem paa lig- 
nende maate : man strør salt paa ryggen eller panden av den 
nyfødte kalv (Wuttke 443) og paa baken av koen som skal føde. ^ 
Samme lustrale kraft har saltet saavel ved bryllup som ved be- 
gravelse (se Samter a. S.) — d. v. s. netop ved de tre hoved- 
punkter i den menneskelige eksistens, da mennesket i sin over- 
gangstilstand er som svakest, aanderne som sterkest. En sidste 

^ Forf. henviser til Troels Lund VIII 56, Faye, Norsk mag. for lægev., 
3. række XV 768 ff. og endelig EzecMel 16,4. 

^ Samter, Gehurt, Hochzeit und Tod (1911) 152; O. v. Hovorka og A. 
Kronfeld, Vergleich. Volksmedizin I 372. 

^ Campbell, Indian Antiquary 26,10. 

* Efter Bang, Norske hekseformularer side 870 har ogsaa voksne folk i 
Norge brukt at smøre sig med salt, som man har «læst i», cf. nr. 754 (med 
muld). 

^ I Skotland efter Campbell a. S. 13,37. 



Saltet i tro og overtro. 177 

[kraftig nydannelse er endelig bruken av saltet i den kristelige 

jdaab, som jo ogsaa er en ny fødsel. ^ 

Det er lærerikt at forfølge en saa ærværdig skik op i den 

[antike tid. Om de gamle ægyptere hører vi, at de gned sig ind 
med palmevin, salt og røkelse mot besættelse. Og de gamle 
grækere kj endte samme fremgangsmaate mot deliranter. Derom 
oplyser scholiasten til Aristoph. Skyerne v. 1237: «De gale 

^(eller, som det lieter i en senere parallel overlevering, de drukne) 

[pleier vi at gni godt ind med salt og olje — det hjælper.» Den 
gamle forgjældede borger hos Aristophanes synes dette er den 
rette kur, som skal anvendes paa kreditoren med alt hans dumme 
tøv. Vender vi os til antik medicin, træffer vi hos Dioskur. V c. 
126 forskjellige slags bruk av salt, som vel delvis tør sættes 

[i forbindelse med den samme overtro : gnidd ind sammen med 

lolje virker det gavnlig mot træthet, er ogsaa godt mot slange- 
bit, ørepine, trøske i munden, ^ forvridninger o. a. Scholiasten 
til anførte Aristophanes-sted oplyser ogsaa om, at man gned 

dnd lerkar og lærsækker med salt «for at de skulde holde sig 
bedre.» Gik de istykker, var det naturligvis en «dæmon», som 

i hadde drevet sit spil. Derfor maatte man sikre sig itide. 

2. Salt mot det onde øie. Efter Campbell, Indian 
Antiquary 26,9, eksisterer den bruk blandt Gujaråthinduerne at 
svinge salt og sennepskorn tre ganger om hodet paa det lille 
barn og saa kaste det paa varmen — «mot det onde blik,» som 
det heter. ^ I Syrien, heter det, blir salt o. a. ved bondebryl- 
lupper strødd over hoderne paa de tilstedeværende, «for at av- 
vende det onde blik.» Noget lignende fortælles om bryllups- 
skikker i Palæstina. * Her tænker ogsaa Samter paa en gave 
til dæmonene og samtidig paa et middel til at faa dem bort. 
At disse to betragtningsmaater paa det nøieste hænger sammen, 
at den lustrale bruk er en direkte ætling av salt som offergave, 
og at saltet har skiftet karakter med opfatningen av selve de 

' KroU, Arch. fiir Rel.wiss. VIII Supl. 32. 

^ Her kan man vel gjeniinde overtro, da brændte saltkorn anvendes i for- 
bindelse med bygmel, d. v. s. netop salt + byg, som vi gjenfinder i de ind 
ledende græske og romerske offerceremonier (det heter hos Diosk. a. S. «mot 
trøske og oprevet tandkjøt).» 

^ Cfr. noget lignende for det moderne Palæstinas vedkommende: Einszler, 
Zeitschr. d. d. Palåstinavereins XII 213 (efter Gruppe, Gr. Myth. 893,6). 

* Samter a. S. S. 172 f. 
12 — Maal og minne. 1911. 



-|r-Q - S. Eitrem. 

aaiider, det blev ofret til, tror jeg nærmere at kunne præcisere 
i det følgende. Ifølge Grimm D. Myth. * III 460, strør man i Harz 
tre smaa hauger med salt mellem hornene paa kvæget, naar det 
drives ut om vaaren, «mot det onde øie.» Paa dette sted vil 
jeg gjøre opmerksom paa en overtroisk skik blandt de galiziske 
jøder, som anvender 3 gange glødende kul, vand og salt for at 
ophæve virkningen av det onde øie.^ — og paa den rolle, som 
saltet spiller i antik tid, hvor det gjælder at helbrede øiensyg- 
domme. Saaledes faar vi i veterinærboken, som vi kunde fristes 
til at kalde den, Geoponika XIV 17,1, høre, at saltet brukes 
sammen med honning mot hvit stær (cf. XVI 6,1 sammesteds); 
dermed stemmer Cato hos Priscian 5 p. 659 (album in oculo 
bo vis). Likesaa anbefaler Diosk. Y c. 126 det mot svulster i 
øiet. Man kunde vel her ogsaa tænke sig, at der ligger prak- 
tisk læge viden skabelig erfaring til grund; men den tanke, at 
overtro spiller ind, blir dog i denne sammenhæng overveiende 
sandsynligere. ^ 

Saltet brukes forresten i Norge til at stryke paa hestens 
tænder eller i kj ørenes mund (Bang, Kr. Bugge). Det skal vel 
ogsaa her fordrive det onde, d. v. s. de onde. Ganske paa 
samme vis kan man endnu smøre tjære og salt paa syke kjørs 
tunge («lægges paa en strømpe og strykes over, under og paa 
siden av tungen,» i Tjølling efter Kr. Bugge). ^ Denne skik 
maa ha sin lange forhistorie. Ved Aphrodites fest paa Delos 
blev gudindens alter smurt med tjære, og salt blev indkøpt ved 
samme anledning, utvilsomt likeledes som lustralt middel og an- 
vendt paa lignende maate (Bull. hellen. 27,71). Og athenerne 
smurte tjære paa dørpostene ved Dionysosf esten om vaaren og 
ved barnefødsel.* Tjære og salt har gjensidig styrket hinandens 
lustrale kraft. Avgjørende for begges forbindelse er en op- 
skrift hos grækerne, bevaret i Geopon. XV 8 : held flytende har- 
piks og salt ut for at verne huset mot trolddom ^. 

^ Schiffer, Urquell IV 210 (Zeitschr. f. Volksk. XV 142). 

^ Har uttrykket «salt i sure (d. v. s. «rindende» efter Falk og Torp Et. 
Ordb.) øine» noget med den overtro som knytter sig til det onde øie, at gjøre? 

^ Smlg. Hekseform. nr. 229, 231, 737; nr. 1080: kreaturerne korses med 
tjære paa panden og ryggen om vaaren. 

^ Smlgn. Hermes und die Toten 21 f., Samter 156. 

^ Jeg gaar ikke her nærmere ind paa salt som gives kjørene mot syg- 
dommer (cf. ogsaa tsalt i melk», hos Feilberg og i Norge), men vil dog anføre 
Cato com landbruket» c. 70, hvor det heter: «gi kjørene tre korn salt, tre korn 
røkelse o. a. mot sygdom», cf. c. 73. 



Saltet i tro og overtro. 179 

3. «I Kjøbenhavn hensættes salt av den som flytter ut av 
en leilighed til den som flytter ind» (Feilberg a. S.). Jeg tror^ 
vi her rører ved nerven i saltets magiske betydning: saltet er 
en offergave til aanderne. I dette tilfælde er det de lokale 
dæmoner som raader grunden, og som man maa staa sig godt 
med, hvis man vil bo trygt. Skikken maa sees i sammenhæng 
med andre tilsvarende: I Rhin-egnen («im Bergischen») strør 
bonden salt, aske, korn og urter under grundmuren til det nye 
hus, ^ i Eifel-distriktet strør man salt brønden, som man netop 
har gravet op, ^ i den kristne kirke har man ved kirkeindvielsen 
hat salt, aske og vand paa hjørnene av alteret o. s. v. Nærmere 
den kjøbenhavnske skik kommer en oplysning om skotsk bruk^^ 
men forklaringen faar vi først av en tilsvarende skik hos wal- 
lonerne : før de flytter ind i et nyt hus, strør de salt i værelsets 
fire hjørner, særlig naar de tror, det spøker.* Og ser vi nær- 
mere paa det rike materiale, som det, Samter i nævnte arbeide 
har fremlagt, fremgaar det tydelig, at saltet anvendes med for- 
kjærlighet paa de steder aanderne liker: paa korsvei, dørtærskel 
(i Japan ved begravelser)^, i sko, i skjulte gjemmer, ja vi kan 
godt ta med baade mund og øren, begge yndede opholdssteder 
for avindssyke usynlige. ^ Vi kan ogsaa føie til baade alter (hos 
de gamle) og peis. 

4. At saltet ogsaa i Norge ikke er ukjendt som offergave^ 
fremgaar av den paa adskillige steder iagttagne bruk, at kaste 
en klype salt paa varmen, naar man nører op under gryten. 
Overlærer Kr. Bugge, som har gjort mig opmerksom herpaa, 
kan av sine omhyggelige samlinger stedfæste denne bruk for 
Aker, Opdal, Hadeland, Tjølling, Brunlanes. Den forklaring, 
man har lagt sig tilrette, er, «at det ikke skal bli farlig med 
varmen.» Man er da meget naturlig efterhaanden kommet til 
den opfatning, at salt bringer ilden til at flamme op, naar man 
strør det paa varmen (likeledes oplysning av Kr. Bugge) eller «at 

^ Montanus, Vol ksf este 18 fcitert efter Zeitschr. f. Volksk. XV 146). 

^ Sammest. s. 141. 

^ Tuchmann, Mélusine VII 235, eiteret hos Samter s. 161, A. 8. 

■* Efter Samters eitat s. 154,6. 

^ «Strør raan salt paa dørtrin, kommer en heks ikke over,» Feilberg a. S., 
viser nøiagtig samme opfatning, naar man istedenfor heksen sætter den døde 
eller den onde aand. 

^ Cf r. Hermes und die Toten s. 21, 47 f. 



180 



S, Eitrem. 



kjøttet blir mørt,^ som det heter i Hekseform. nr. 646 (optegnet 
ca. 1800, Jeløen). Det, man har kastet salt paa, faar man der- 
ved magt over (derav vel uttrykket om at fange en fugl ved at 
strø salt paa halen, i Feilberg a. S., at gi kjørne salt om jule- 
kvelden for at holde dem tilgaards [Kr. Bugge] o. a.^) Likesaa 
oprindelig ser den skik ut at kaste en klype salt op i pipen for 
at slukke skorstensvarmen (efter Kr. Bugge i Tjølling) — dette 
maa dog vel være en levning av saltet som offer, likesaavist 
som asken er det, som man efter Hekseforai. nr. 1014 kaster 
op i pipen, før man flytter avgaarde («mot hjemve!»)^. Salt, 
som slippes tre gange gjennem skorstenspipen (Hekseform. nr. 
880), er særlig kraftig, fordi det er særlig viet, cf. det salt, man 
har gaat med rundt alteret, smst. nr. 660. At grækerne og 
romerne kastet korn og salt paa alterilden, passer nøiagtig ind 
i denne sammenhæng, hvad jeg skal søke at eftervise utførlig i 
anden sammenhæng. — Ogsaa jøderne kaster den dag idag salt 
paa varmen mot onde aander. ^ 

5. Aanderne er særlig virksomme paa aarets korteste og 
længste dag. Om julekvelden spaar man av salt (Hekseform. 
nr. 933 c), lægger man salt paa peisen for at skræmme bort 
trollkjærringer (i Tjølling efter Kr. Bugge) o. a. «Salt strøes 
om huset Valborg-^ og St. Hansnat for at verge mot hekser» 
(Feilberg a. S.). 

Særlig ved død og begravelse maa man være forberedt 
paa at møte saltet i sin «lustrale» bruk. ^ I det gamle Ægypten 
brukte man salt direkte som konserverende, til indbalsamering ; ^ 
i Indien lægger man endnu i visse egne den døde paa salto.s.v. 
Hos romerne har saltet mere utpræget karakteren av offer. Vi 
møter det paa alles jælef esten, den 21de februar: «aanderne 
kræver ikke meget ... en taksten omgit med blomsterkranser, 
korn (fruges) og lidt salt, strødd paa graven, kaker i vin og 
løse violer» (Fast. II 537 ff. ed. Peter, smlgn. Lyd. de mens. IV 27). 
Salt anvendtes fremdeles, naar hjemmet blev renset efter begra- 
velse (cf. den kjøbenhavnske bruk, ovf. nr. 3, efter flytning), «brændt 

«Strør man salt paa sittende heks, kan hun ikke reise sig,» Feilberg a. S. 
^ Offer til ilden smst. nr. 1268 a. 
^ Chambers, Book of Days 446, Campbell a. S. 11. 
■* Smlgn. Hekseform. nr. 744. 
'" Se særlig Samter s. 152,4; Wuttke § 733. 

V. Hehn, Das Salz 13; derfor var det kanske prestene forbudt. 



Saltet i tro og overtro. 131 

grovmalet mel i forbindelse med salt» (Ovid Fast, II 23), og" 
denne bruk maa sees i sammenhæng med den nys nævnte — i 
virkeligheten falder de sammen : alles jælesf esten er likesom gene- 
ralnævneren, hvori alle de enkelte begravelser gaar op. ^ Saltet 
var egentlig velkomment for de døde, sekuDdært blev det op- 
fattet som avvergende, fordi aanderne derved blev bragt til ro 
og fjernet sig. En tysk skik, som Wuttke § 737 beretter om, kom- 
mer nt paa det samme: «i Vogtland og Lausitz gjør man i lik- 
stuen, naar liket bæres ut, tre smaahauger med salt, feier dem 
ut og kaster søppel og lime ut paa kirkegaarden eller marken 
— saa «kommer ikke den døde igjen.» Altsaa: manden blir 
rolig der hvor saltet er. Salthopen betegner likefrem ens død, 
naar aanderne har rørt den, saa i varselskikken om julekveld, 
Norske hekseform. nr. 933 c. 

«Salt og brød er godt mot røskatter,» heter det hos græ- 
kerne, Geopon. XIII 3,1. Disse behandles som egte «sjæledyr», 
som man blir kvit paa samme vis som aanderne. ^ 

6. «At spilde salt volder slagsmaal, varsler utroskap hos 
kjæresten, fattigdom o. a. — det er synd at spilde salt,» Feil- 
berg a. S. ^ Dette hænger sammen med en skik, som brukes i 
Nord-England og som kanske ogsaa gir os forklaringen: det salt 
man mister, skal man straks kaste over venstre skulder for at 
undgaa ulykke. * Venstre side, som den svakere, ^ later det til, 
aanderne har særlig lyst paa (smlgn. at ofre fra høire til venstre 
o. a. i det gamle Indien og Grækenland): derfor bærer man salt 
under venstre arm (Norske hekseform. nr. 376), i venstre sko 
(nr. 375), paa venstre fot (nr. 901, 979, 1021) o. s. v. Kanske 
derfor forklaringen for den omtalte overtro ligger deri, at saltet 
hitkalder aanderne, hvis ubehagelige nærvær man alene frir sig for 
ved at ofre dem saltet paa regulær vis. Man kommer uvilkaar- 
lig til at tænke paa den sterke exorcismus, som maa til for at 
præparere saltet i dets kirkelige bruk (der henvises i ritualet til 
Eeg. IV 2,21 f.). 

^ Hos romerne er mel og salt ogsaa blit fast offer for penaterne (Hor. 
Carm. III 23,19), Janus o. a. (smlgn. ogsaa Ov. Fast. I 637). 

2 Cf. Hermes ete. 30 ff. 

2 Wuttke § 291 og 293. Feilberg citerer ogsaa Folklore Journ. I 218 
fra det moderne Grækenland. 

* Henderson, Folk-Lore 121, smlgn. Hekseform. 1019 ff (kaste baklængs). 

^ Likesaa er ryggen vergeløs og yndet av aanderne, som ser, men ikke vil sees. 



2^2 S. -Eitrem: Saltet i tro og overtro. 

7. Endelig- fortjener en gammelgermansk skik at nævnes, 
nemlig at lægge salt ved siden av de barn, som blev sat ut. 
Dette har man opfattet som et ved sjmbol uttrykt ønske om at 
barnet maatte bli ilive, idet den som fandt det, gav det noget 
derav at smake. ^ Det er vanskelig at fri sig for den opfat- 
ning, at utsættelsen her, som hos romerne og grækerne, blev op- 
fattet som en symbolsk begravelse. ^ Saltet kan her følgelig ikke 
forklares anderledes end som ved begravelser: den døde be- 
skyttes, aanderne stilles tilfreds, blir ialfald gjort uskadelige — 
alt til gavn og beroligelse for de levende. 

^ Smlgn. v. Hovorka og Kronfeld a. S. I 873. 
^ Smlgn. Hermes und die Toten 60 ff. 



LITT OM TORSDAGEN I NORDISK FOLKETRO. 

Av Reidar Th. Christiansen. 

De store merkedage i aaret, tidsskifter og festdage har altid 
i folkets tro været omgit av mange eiendommelige skikke 
med dertil hørende traditioner. Men ogsaa de enkelte ukens dage 
er blit forlenet med sin særegne karakter. Dagvælgeriet — den 
tro at dagene selv utøver en bestemmende indflydelse paa det 
arbeide som da gjøres, er et meget utbredt fænomen. Vurderin- 
gen av dagene er ikke lik overalt i verden, da den nemlig ikke 
er noget rent vilkaarlig, men bunder i visse forhold. Den vil 
gjerne engang ha været uttryk for større, mere omfattende tanker 
og meninger, men mens disse er svundne, vil skik og bruk ha 
fastholdt deres spor nedover i tiden, omend svakere og svakere 
jo længer man kommer fra det oprindelige. 

Hos de nordiske folk er det særlig torsdag som blandt ukens 
dage indtar en særegen plads. Den rangerer her ofte likt med 
søndagen, der som helligdag altid vil indta en særegen stil- 
ling. Der foreligger i nordisk tradition et rikt materiale, som 
belyser dette forhold. En sammenstilling av disse træk har man 
i den indholdsrike artikel «Torsdag» i hefte 34 av H. F. Feil- 
bergs: Bidrag til en ordbog over de jydske almuesmaal. 

I de rikholdige Storakers samlinger, som desværre endnu ikke 
er trykt, men ligger i manuskript paa universitetsbiblioteket i 
Kristiania, findes ogsaa en hel række træk, som belyser denne 
torsdagens eiendommelige stilling. En fremstilling av disse i 
sammenhæng med træk av det fra de nordiske lande tidligere 
kj endte stof, hvortil Feilbergs ypperlige sammenstilling gav en 
bekvem adgang, syntes da at maatte kunne ha sin interesse, selv om 
den ikke kan gjøre noget krav paa fuldstændighet. 



"I^g^ Eeidar Th. Christiansen. 

• 

Man sjnes inden disse overleveringer at kunne sondre mel- 
len) forskjellige lag; dels er det betragtningsmaaten av selve 
torsdagen, dels er det skikke som knytter sig til den. 

Mest utbredt møter man den betragtning at torsdag er den 
rette dag for utøvelsen av al trolddom og hemmelige kunster. 
Denne tro er kjendt fra alle de nordiske lande. Fra Danmark 
beretter H. F. Feilberg^: «Naar man vil søge raad mod syg- 
domme og alt ondt, er der visse tider, hvor alle midler er kraf- 
tigere end ellers, saaledes om torsdagen». Fra Sverige meddeler 
Hyltén Cavallius^: «Alla lasningar och signerier mot forgering, 
trolldom och andra onda inflytelser hafva varit ofvade på torsdags- 
qvallen». Ogsaa i Norge findes paa mange kanter den samme 
tankegang. Det er torsdagskvelden en skal fremmumle signerier, 
heter det fra Hedemarken^. I formularer er derfor meget ofte tors- 
dagen, specielt torsdagsaften, nævnt som det rette tidspunkt til at 
anvende dem, saaledes er i Bangs samlinger torsdagen nævnt i de 
fleste formler som skal brukes for at finde ut en tyv, eller faa stjaalet 
gods tilbake*; likesom det ogsaa er en torsdagskveld en skal 
mane frem d jævelen ^. Noget tilsvarende findes ogsaa i danske 
tryllef ormularer ^. Fra Sverige berettes det samme : « Gack ut 
en torsdagsqvall . . . », begynder en signeformel hos Hyltén Ca- 
vallius '. Skal man indgaa forbund med den onde, skal man 
gaa ut en torsdagsaften paa en korsvei*; og skal en signing mot 
rotter og mus virke, maa den læses paa en torsdag^. Endnu 
kraftigere blir naturligvis formler som anvendes paa aarets hellige 
torsdage, skjærtorsdag eller himmelfartsdagen ^^. For alt som har 
med troldskap at gjøre er torsdag den rette dagen. Da faar en 
Svarteboken, heter det fra Valdres. Yil en skaffe sig en huldre- 
hat, heter det andenstedsfra, saa skal en paa torsdagkvelden 
gaa til et sted hvor en vet der er underjordiske, og si: «La mig 
faa den gamle bedstefarshatten din» ; man maa ha med et lam 

^ H, F. Feilberg: Dansk Bondeliv. II pag. 166. — ^ Hyltén Ca- 
vallius: Warend och Wirdarne I § 43. (Se ogsaa II tillæg til § 43). — 
^ Det norske materiale er, hvor intet andet er anført, hentet fra Storakers sam- 
linger. — ■* Se A. Chr. Bang: Norske hekseformularer og magiske op- 
skrifter. Gruppe 4—6. Nr. 1381 a.b.c, 1382, 1383, 1385, 1391, 1392 e, 1394 
a.b, 1396 a.b, 1399, 1401, 1403 b. — ° Sammesteds nr. 1448, 1454, 1455. — 
Se f. eks. i Lorentz ens samling av signeformler i Samlinger til jydsk 
historie og topografi IV, nr. 6, 8, 9, 19, 56, 66, 82—84, 112, 113. — ' H. Ca- 
vall.: W. o. W. I 421. — » Sammesteds I 219. ^ Sammesteds I 424. — '° Se 
f. eks. E. T. Kristensen: Jydske Folkeminder VI 341. 



Litt om torsdagen i nordisk folketro. 185 

eller en sort kat at gi isteden ^. Det er ogsaa torsdagsaften en 
skal gaa til nøkken for at lære at spille av ham, heter det fra 
Sætersdalen ^. Det er da en skal sætte nt mat til nissen^, og 
det er gjerne da de underjordiske feirer bryllup Og fester *. — 
I det hele er det gjerne torsdag at trold er ute. Særlig finder 
dette sted i en hel række av eventyr, hvor troldene gjerne viser 
sig f'paa torsdagskvelden. Da henter hvitbjørnen sin brud ^, trol- 
det kongsdatteren. Da er bjergmanden ute, da kaster svane- 
jomfruen for en kort stund sin fugleham og kan fanges ^. 

Det ligger paa samme linje naar ogsaa den evne at være 
synsk, og at være beskyttet mot troldskap er knyttet til tors- 
dagen. Saaledes har det sin betydning at være født paa en 
torsdag. Ingen kan f aa bugt med den der er født paa en søndag 
eller torsdag, heter det fra Lister. Det er vel samme betragt- 
ningsmaate som ligger til grund, naar det andensteds heter 
it søndagsbørn og torsdagsbørn er fri for al troldskap. Ganske 
paa samme vis heter det fra Sverige, at torsdagsbørn fremfor 
alle andre har evnen til at se «gastar och gengångare», likesom 
de ogsaa, kan «forgora drakar som ligga på medel» ^. Merkelig 
nok heter det fra Danmark at barn som er født paa en torsdag 
ikke skal leve længe^. 

AUeslags tegn og varsler faar ogsaa en særlig betydning, 
naar de indtræffer paa en torsdag. Drømme fra torsdagsnatten 
er sandspaadde (fra Valdres); at drømme tre torsdagsnætter om 
en pike betyr, at hun skal bli ens kone ^. Yil en se sin tilkom- 
mende, skal en sætte sig ved et vindu i nederste etage 3 tors- 
dagskvelder i rad og spise 3 sild og 2 poteter hver gang. Fra 
Senjen heter det, at hvis man tre torsdagskvelder efter hverandre 
gaar ind til et lik, saa kan man «se tyven». Fra Sverige heter 
det at en kan finde ut troldkjærringer, hvis man en torsdags- 
aften brænder 9 slags ved paa en korsvei, hvor intet lik har 
faret. Hvis en smed, heter det likeledes, tre torsdagskvelder 
naken smir en kniv, saa kan han med den finde ut om der 

^ Se ogsaa Asbjørnsen: Norske huldreeventyr og folkesagn 105. — 
' Lignende fra Sverige : Afzelius: Svenska Sagohåfd. 172. — ^ Asbjørnsen 
N. H. o. F. 77, 79. Faye: Norske folkesagns 43, 63. — *Faye s. 21. — 
^ Asbjørnsen og Moe: Norske folkeeventyr (1896) II s. 48. — " Hofberg: 
Svenska folksågner 160. — ^ H. C a vall. : W. o. W. I § 43 og pag. 306. Se ogsaa E. 
Wigstrom: Folkdiktning etc. uptecknad i Skåne I 230. — *E.T. Kristensen: 
J. Folkem. VI 254. — ® Om torsdagsdrømme se Kristensen: Danske sagn 
VI 97, 20, 28 og E. Wigstrom II 275. 



Igg Eeidar Th. Christiansen. 

er troldskap i smørret. Er det saa, da vil der nemlig vise sig 
blod, naar en stikker denne kniven i smørret ^ Det kan jo sjnes 
merkelig at torsdagen foruten at være den dag, da de magiske 
kræffcer er mest virksomme, ogsaa er mest virksom, naar men- 
neskene vil beskytte sig mot dem ; men det synes at forholde sig 
saa at torsdagen øker menneskenes kraft, gjør dem til herrer 
over de magiske kræfter baade til at bruke dem og til at be- 
skytte sig mot dem. Det er samme tankegang naar det heter 
at det er paa torsdag en skal løse det som er bundet av trold- 
skap. Det er da man skal ringe med kirkeklokker for at fri ut 
dem som er bergtat ^, og det er da en kan bli kvit de byttinger 
troldene har prakket paa en. Paa torsdag, heter det fra Dan- 
mark, kan en bli kvit byttinger, hvis man tre torsdagsmorgener 
i træk har feiet dem langs stuegulvet^. Lignende tro kj endes og- 
saa fra Norge *. Det er ogsaa torsdagskvelden at de nedgravne 
skatte lettest lar sig bringe frem ^. 

Hvis en altsaa gir sig av med de magiske kræfter, vil 
bruke dem eller verge sig mot dem, er torsdagen den rette dag. 
Men dette vil jo altid bli ved mere specielle anledninger. Et 
andet lag av forestillinger og skikke viser at torsdag indtar en 
særstilling ogsaa i det daglige liv; idet den nemlig ind virker 
paa de almindelige gjøremaal og bestemmer hvad der skal gjøres 
og ikke gjøres. Nogen konsekvens i disse anskuelser findes vel 
neppe, dog har de overveiende en negativ karakter o : de bestem- 
mer hvad der ikke skal gjøres. Der findes nok endel meddelel- 
ser, som gaar i motsat retning, at torsdag er en «heldig» dag; 
saaledes naar det fra Gausdal heter, at torsdag er den dag det 
er bedst at holde bryllup paa^. Som oftest er det dog ander- 
ledes. Intet vigtig maa foretages paa denne dag. Man maa ikke 
holde bryllup (Id, Asker, Gudbrandsd., Buskerud, Nordmøre, Man- 
dal) ; heller ikke barnedaab (Id), da det ellers vil gaa barnet ilde. 
Man maa ikke flytte i ny tjeneste torsdag, for da gaar det galt 
(Mandal). Likedan heter det fra Sverige : «Halles flyttegilde på 
måndag eller thorsdag, så blir den nya tomten icke lycklig» '. 
' H. Cavall.: W. o. W. II Tillæg XVIII. — ^ Se ogsaa: E. Wigstroni 
I 234. Asbjørnsen N. H. o. F. III 164, 189. — « E. T. Kristensen: 
J. Folkem. VIII p. 24. — ^Asbjørnsen: N. H. o. F. II 164. — ^Sammesteds 
I 142, 143, 144. Kristensen: D. Sagn II 137, III 474. — « Sammenlign 
hermed naar det fra Danmark heter, at torsdag skal frieren komme og hente 
piken. Grundtvig: Gl. D. Minder II 107. — ^ H. Cavallius: W. o. W. 
I. 306. 



Litt om torsdagen i nordisk folketro. 187 

[eller ikke bør man, meddeles fra Sverige, paa torsdag begynde 

led «byggen och andra stora foretag» — likesom det den dag er 
iheldig at tænde paa kulmiler ^ — Intet bør heller sælges paa 
*n torsdag -. Man bør heller ikke slippe ut kjørene paa en tors- 

bg, siges det i Aamot i Østerdalen. Det samme meddeles fra 
jarvikskanten, idet det dog her motiveres med at denne dag er 
cjøddag; vilddyrene er da for slemme med buskapen ^. 

Torsdag bør man ikke klippe sine negler, heter det fra Sve- 
ige *, dem bør man efter folks mening paa flere steder i Norge 

Jalten f. eks.) i det hele nødig klippe om kvelden. Fra Man- 
lalskanten heter det: 

« Kveldskaarne negler og nordkjæmmet haar 
faar ei ro i kjerkegaard». 

Baade fra Sverige og Norge kj endes den tro at det er sær- 
ig galt om torsdagen at drive paa med noget arbeide, der er 
forbundet med en omdreiende bevægelse'\ Dette gjælder særlig 
torsdag aften. Da maa der ikke spindes, efterat kjørene er stelt 
(Hallingd., Gudbrandsd., Søndhordl.), eller efterat kveldsmaten er 
spist (Nordmøre, Strinden). Man vilde begaa en stor synd om 
man gjorde det. Storåker fortæller om en kone i Solør som en 
torsdagsaften vaaget sig til at sætte sig paa laavebroen og spinde. 
Da kom der en stor natteravn flyvende og satte sig til at «spinde» 
like ved hende. Konen trodde det var trold eller varsel, sluttet 
at spinde og turde aldrig mere gjøre det om torsdagskvelden. 
Fra et andet sted berettes at en kone som hadde spundet tors- 
dagskvelden, blev nødt til at se paa at rokken hendes gik av sig 
selv hele natten efterpaa. Værre gik det et andet sted. En pike 
hadde ofte været saa letsindig at spinde paa torsdagskvelden. 
Efter sin død kom hun en nat til sin yngre søster og sa, idet 
hun rakte frem sin ene haand: 

«Her ser du hvad jeg har vundet 

for hver torsdagskveld jeg har spundet». 

Men den haand hun rakte frem, var blodig. Fra andre steder 
heter det at hun la en blodig finger paa ruten. H. Caval- 

^ Smst. — ^ E. Wigstrom: II 145. — ^ Vel en reminiscens fra katolsk 
tid. Torsdagen set i motsætning til fredagen, den næste dag, der jo er faste- 
dag. — * E. Wigstrom: I 126. — ^ H. Cavall.: W. o. W. I § 43. Se 
ogsaa E. Wigstrom I 127. Nicolaissen: Sagn og Eventyr fra Nordland 
I 80, III 14. 



jgg Reidar Th. Christianson. 

lins meddeler den samme historie fra Sverige. Ogsaa her kom- 
mer piken igjen, viser frem sin blodige haand, idet hnn siger: 
«Se hvad jag vann, for det jag torsdagskvallen spann» \ Man maii 
ikke spinde torsdag, heter det endvidere fra Sverige, for da faar 
troldkjærrin gene magt over linet, likesom da ogsaa sauene paa 
gaarden vil faa «kringsjukan»^ Det som er spundet paa en tors- 
dagskveld, er det litet gagn ved. Det heter da ogsaa fra flere 
steder at de baand hvormed Kristus var bundet, var spundet en 
torsdagskveld (Valdres, Søndhordland, Værdalen, Søndfjord)^. Det 
heter ogsaa undertiden at alt omdreiende arbeide er forbudt. 
Borer man med en naver paa en torsdag, heter det fra Sverige, 
og en ko gaar over spaanene, da faar den en sygdom i klovene, 
og kjører man med en vogn over åkrene paa en torsdag, saa vil 
sæden bli ødelagt av mark*. 

Endel av disse bestemmelser om hvad der ikke maa gjøres 
en torsdag, gjælder som nævnt søndag og delvis ogsaa lørdag, 
som paa grund av sin sammenhæng med helligdagen fik endel 
av dennes karakter. At nu paa den anden side disse træk gjæl- 
der torsdagen, synes at forutsætte at denne dag ogsaa engang 
har hat karakter av helligdag. Dagen torsdag var jo Tors dag 
og har da vel engang staat i en speciel forbindelse med ham, 
været viet til ham. Spor av et slikt forhold findes i alle de nor- 
diske lande, spor, som da synes mere eller mindre klart at ha 
sammenhæng med en fordums helligholdelse av dagen. Tor var 
vel en av de mest populære gudeskikkelser i tro og kultus, de 
mange person- og stedsnavne som er dannet ved sammensætning 
med Tors navn viser dette. Tor var verner for livet og dets 
goder baade i hjemmet og i bygden. Han var «menneskelivets 
Véurr, den gud, der skjærmer livet og vaager over dets uforstyr- 
rede lykke» ^. 

Spor av en slik helligholdelse lar sig paavise. 

^ H. Cavall. : W. o. W. II. Till. til § 43. Den samme historie berettes 
ogsaa fra Danmark; men her er det paa lørdag aften piken har spundet. 
Her siger g j engan gersk en : 

«Se syster min hvad jeg dog vandt 
fordi jeg løverdags aften spandt». 
Se E. T. Kristensen: J. Folkem. VIII 393. 
H. Cavall. I § 43. — ^ Det klinger som en spiritualiserende omtydning 
av dette naar det undertiden heter at Judas spandt rænker mot Kristus en 
torsdagsaften (Søndmøre, Søndfjord). — * H. Cav all. II. Tillæg til § 43. — ^ Henry 
Petersen: Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold pag. 66. 



litt om torsdagen i nordisk folketro. 189 

Hammond omtaler i sin missionshistorie et visitasmøte i 
Finmarken, hvor endel mænd fra bygden blev utspurt om for- 
holdene der paa stedet, særlig om der i det distrikt fandtes noget 
trolddom eller slikt. De svarer da «att efter nøieste ransagelse 
(var) aldrig andet befundet, end at sligt djæ veiens væsen var bort- 
kastet, som og den overtro at helligholde torsdagen» ^ Anden- 
steds fra faar man ogsaa høre om denne skik deroppe i Fin- 
marken, hos lapperne, hvis gud Hora- Galles svarte til nordmæn- 
denes Tor. Han, mente de, skulde gi dem lykke paa jagt og 
bevare dem og deres rensdyr mot ulv og bjørn, «hvor udover de 
med stoer Ifrighed holder endnu, den Dag i Dag, er Thors-Dagen 
hellig, og vil ikke gjøre visse Gierninger paa den Dag, 
ligesom mand veed a!"' den Superstition endnu fuldkommelig re- 
gierer hos mange gemeene og eenfoldige Folk baade i Dan- 
mark og Norge, ja vel ogsaa udj Tyskland og anden steds, at 
der er visse Gierninger de tager sig med Fliid vare for ikke at 
skall giøre om Torsdagen . . .»^. I samme forbindelse berettes 
om en lap som hadde hat en samtale med Hora-Galles, hvori 
denne paa det sterkeste hadde beklaget sig over at hans dag ikke 
længer blev helligholdt. 

Fra Hardanger beretter Haukenæs om endel meninger og 
skikke som synes at vise gammel sammenhæng med Tor, som 
den beskyttende. Det gjælder her et mystisk væsen som kaldes 
«Garvoren». Det var almindelig at hver større gaard hadde 
sin. Ingen fik nogengang den ære at se ham ; men man var 
allikevel overbevist om at han var til. Han hadde størst andel 
i gaardens velstand og trivsel, og derfor maatte han ogsaa være 
godt stelt. Paa loftet maatte der altid staa en opreid seng til 
ham, som ingen maatte ligge i. Forsøkte nogen det, gik det 
dem galt. Hver torsdagskveld maatte mandfolkene holde sig fra 
alt arbeide og iagtta den høitideligste taushet, for ellers kunde 
man utsætte sig for at Garvoren rømte sin vei og det vilde være 
et stort tap. Fra Kvinherred beretter samme forfatter at ingen 
maatte forstyrre Garvoren med at spinde torsdagskvelden. Endnu 
bruker gamle kjærringer at sætte rokken sin paa et aaklæ foråt 
den ikke skal larme ^. 

^ Hammond: Missionshistorie Cap. VI § 11. — ^ Kildeskrifter til den 
lappiske Mythologi ved J. Qvigstad (Det kgl. norske Videnskabers Selskabs 
Skrifter 1903 No. 1) pag. 7—8. — ^ Th. S. Haukenæs: Natur, Folkeliv og 
Folketro i Hardanger VI pag. 233, 209. 



j^QQ Eeidar Th. Christiansen. 

f 

I Sverige synes sporene i skik og bruk at være klarere, idet 

traditionen her delvis er knyttet til Tors navn. Endvidere frem- 
trær her klart den tro at guderne paa helligaftenen traadte i 
forbindelse med sine dyrkere. Det er ikke altid specielt Tor, 
men snart en anden gnd som nævnes, og snart har spøkelser og 
trold indtat de gamle guders plads, men under alt dette synes 
der at være en levning av troen paa gudernes virksomme nærvær 
paa torsdagskvelden. Der skal man «halla Thorshalg» om tors- 
dagen, da skal stuen være feiet, og mat og drikke være sat frem 
paa bordet ^ Da kan det nemlig hænde, at guderne er ute. 
Derfor bør alt arbeide være slut, og rokken sat paa bordet. Er 
den forhaanden, saa spinder Thoregud og Erigge paa den om 
natten. Hvis ikke stuen er feiet, saa gaar det galt, da maa Frigge 
besørge det selv. Ogsaa Odin besøker bønderne om torsdagsaften 
og gir dem penger. I 1632 blev en mand dømt, fordi han den 
kveld hadde indladt sig med Odin. Rudback beretter om disse 
besøk: Der skulde lages istand en stue, hvor bordet var dæk- 
ket, og hvor Odin kunde faa være uforstyrret. En som hadde 
kiket paa ham, kunde fortælle at han hadde lange horn. Ja, 
Cavallius kan berette om to rike bønder i Westbo herred, som 
Odin endnu i vor tid besøkte om torsdagskvelden. 

Tor var ogsaa beskytter av samfundets liv. Et spor av dette 
synes at foreligge i den forbindelse der var mellem hans dag og 
tingene. Altinget skulde vies en torsdag. Gulatinget skulde 
begynde en torsdag. Henry Petersen har anstillet undersøkel- 
ser for Danmarks vedkommende, og viser hvor ofte torsdagen 
har været tingdag. For Sjællands vedkommende var av 24 ting 
de 15 paa en torsdag, paa Laaland av 3 ting de to paa tors- 
dag o. s. v.^ 

Torsdagens særstilling er altsaa en følge av at dagen en- 
gang var helliget guden Tor, hvad der ogsaa fremhæves i de 
fleste av de citerede verker. Nærmere eller fjernere staar da de 
traditioner som knytter sig til dagen, i forhold til dette. I Sve- 
rige er endnu leilighetsvis guderne ute og færdes; men sporene 
gaar videre ut, idet kristendommen har skjøvet det hele over 
i et andet plan. Det gamle tænkesæt er der dog som en undei'- 
grund, der gir sig uttryk i skik og bruk. Det blev ikke længer 
guderne man fik forbindelse med, men deres arvtagere, alslags 

' H. C av all.: W. o. W. I § 43, II Tillæg, hvorfra de følgende træk er hen- 
tet. — 2 Se Henry Petersens ovenfor nævnte bok pag. 66, 69. 



Litt om torsdagen i nordisk folketro. 



191 



[•old og skrømt. Deres dag var vel ikke længer almindelig" 
lelg, men tilbake staar at det dog er visse ting, som ikke da 
)ør gjøres. 

Torsdagen delte skjæbne med de andre dage, da den indtok 
;in plads i dagvælgeriets system ; men den særlige plads den fik, 
jkjlder den sin sammenhæng med længst forsvandne tiders stem- 
ninger og tanker. 



JØTNARNE OG JOLI. 

Av Knut Liestøl. 

For oss stend joli som ein gledefest ; til den knyter det seg 
minnet nm Ijose hugnadsstunder. Det ser dif or underleg ut 
at mest all den ovtru som knyter seg til joli, hev ein myrk og 
uhugleg daam. I sitt store verk «Jul» hev H. F. Feilberg 
skildra alle dei y vern atur lege magter som er aa vange i joli. 
Ute i det løyndomsfulle jolemyrkret ferdast det aander og alle 
slag vette og skaper uhygge og fælska ikring seg. Joli er i den 
norske ovtrui ikkje ei gledetid, men ei rædsletid. Grunnen til 
dette er at det i joli hev gjenge inn ein dødsfest, ein fest for 
dei avlidne, som sjølve var til stades og aat og drakk til liks med 
dei andre i sin gamle heim. 

I all den yrande mengdi av vette som er ute og ferdast i 
joli, er det eitt slag som den vanlege norrøne folke tru i ikkje for- 
tel noko vidare nm i samanheng med joli. Det er jøtnarne 
og trolli. Feilberg segjer: «Saa er det jætterne, disse uhyre 
store skikkelser^ plumpe og uformelige, men dog godmodige tillige. 
I det store sammenspil mellem mennesker og mørkets skikkelser 
ved juletid har de kun liden plads». Um trolli (som ein elles 
ikkje alltid kann halda ut f raa jøtnarne) segjer han : «de er 
kun lidet fremtrædende hvor det gjælder julemørkets gru» 
(Jul II 56). 

Dette vert underlegt naar ein tenkjer etter kor mykje den 
norrøne folkeætti hev havt aa fortel ja um jøtnar og troll, og 
kor djupt fyrestellingi um deim hev site i folks hug ned gjenom 
tidi. Me skal dif or sjåa nærare paa dei dømi me røyneleg 
hev paa at joli og jolemyrkret er sette såman med jøtnarne og 



Jøtnarne og joli. 193 

jøtun verdi. Me skal daa fyrst taka dei dømi som Feilberg nem- 

ler og sidan koma med nokre som ikkje er medtekne i Feil- 

>ergs bok. 

Feilberg segjer: «Fra sagatiden er der beretning om at 

jættekvinden færdes i julemørket og gjør ondt. Saa holder jætte- 
ffolket forresten deres gilder i den samme tid som kristne men- 
'nesker. Paa den ensomme ø i Vanern udbrød j ætten i sømæn- 

ienes paahør : 

«I Hogsåter Gall 

i Kroppe fjåll 

dår har jag spisat mang Julaftes-quåll». 

Undertiden er mennesker tilstede, men det forekommer mig 
at jættefolket i det store og hele passer sig selv og ikke gjør 
forsøg paa at forstyrre menneskers jnleglæde». I merknaderne 
side 334 nemner daa Feilberg ein 1 5 — 20 døme paa dette ; dei 
er tekne or folkesegner og fornaldarsogor, or |)ættir og tillegg i 
fornaldarsoge-stilen til ættesogor. 

Or fornaldarsogorne kann ein attaat dei dømi Feilberg hev, 
nemna Egils saga ok Asmundar (Fas. III 371). Egil og Aasmund 
leitar etter kongsdøtterne. Dei gjer avtale um leitingi i joli og 
fer so til Jøtunheimar. 

Mange islendske eventyr (og nokre segner) fortel um troll og 
jøtnar som er ute i joli og tek menneskje med seg til fjelli. 
Ein vil finna mange døme i Arnasons Islenzkar |)j65sogur og 
æfintyri : 

Par bjo gygur ein i helli i gljtifrinu ok nam htin burtu å 
hverri jolanott efnilegasta manninn i Laugardalnum (Isl. |)j. 
I 151). 

Kongur haf5i ått fimm dætur. En tvær seinustu jolanætur- 
nar hof5u tvær |)eira horfi5 sin hvora nott (Isl. J)j. II 472). 

Sjåa ogso Isl. |)j. I 154, 160, 197, 200, 208, II 384. 

Med fornaldarsogorne heng det såman mange norske og fær- 
øyske folkevisor, og so nokre svenske og danske folkeviser som 
er komne f raa dei norrøne landi. I desse visorne vil ein ofte 
finna at jøtnarne er ute i joli, og ikkje berre det, men ogso at 
joli er den tidi, daa kjemporne dreg ut til trolleheimen og stri- 
der med jøtnarne. 

13 — Maal og minne. 1911. 



-iQ^ Knut Liestøl. 

Den norske visa um kappen Illugjen fortel : 

Liti var ho Hilleliti, 

kom burt ei jolenott ; 

de va den gamle gyvremoiri 

ho stal henne burt so skjott. 

I visa um Aasmund Frægdegjævar fortel gjgri : 

De va kji ifjor, i fyrre fjoren 
uti sankt Olavs velde, 
daa eg sille livi av kongjen taka 
so seint um ein joleftas kvelli. 

Hemingen kjem til gygri nm jolekvelden : 

Eg helsar deg gamle gyvramor, 
mæ nasann du rører i bronno. 
Du laaner meg hus i denne nott 
so seint um joleftans kvello. 

Rolv Gangar kjem til trolleheimen ei jolenatt (Landstad: 
Norske folkeviser s. 43). 

Av samanhengen og av parallelvers i andre visor kann ein 
skyna at det er i joli at Steinfinn Fefinnsson er ute og leitar 
etter sine «sy stane tvo — dei æ upp-aa Skomeheiar». 

Like eins i dei færøyske trollvisorne : Kappin Illugi hev : 

Uti sigldu fimtan skip 
eina jola nott, 
gotu ei tann el din sokt, 
i5 lugabi hjå flagSum hått. 

Brusa- jokils kvæ5i som fortel um striden me6 ry sen Bruse, 
byr jar so : 

TaS var um eina jola ti5 
hundar foru i bond, 
har kom gongukall gangandi, 
bar hokju undir hond. 

«Gongukallen» f ær Asbjørn til aa vaaga seg mot Bruse, og 
vers 7 seg jer: 

Asbjorn letur sær bussu smi5a 
væna og so friSa, 
kvittar nor8 vi5 Herjalond, 
hesi jolini li5a. 



Jøtnarne og joli. 19^ 

I Ormar Torolvsons kvæde er det i joli at dei dreg mot den 
grimme rysen Dollur (Færøske kvæder IT s. 3() if.). 
I Gongu Rolvs kvæde bjggjer dei 

ein feigan knorr 

månaS fyri jol 

Og i joletidi er det daa at Rolv kjem til risarne. 

I fleire visor er ikkje joli nemnt beintfram, men jøtname er 
serleg knytte til myrketidi paa aaret. T. d. i dei færøyske Hil- 
mars {)ættir A : 

(xeviS lj68 og Iy8i5 å, 

so taki eg til or6a : 

Hilmar nevni eg kongin tann, 

ih ræ5ur for Botni nor5ur 



Hilmar skundar sini fer5, 
segl vant hann i topp, 
si(g)ldi so a su5urland 
tå dokku vetrarnott 



eller som i parallel verset : tå hogu vetrar ti6. 

Ser ein nærare paa desse dømi, so vil ein finna at dei ikkje 
stend som døme paa ei fast og aalmenn folketru og at berre faa 
av deim er henta fraa folke se gni. Dei er mest allesaman henta 
or den friåre f olkediktingi, fraa folkevisa, eventyr og forn- 
aldarsaga, d. v. s. det slag av folkedikting som hev fenge si 
faste kunstform. Som me sidan skal sjåa er det einliterær såman 
heng millom desse forteljingarne. Dinæst vil me finna at desse 
sogorne serleg høyrer dei norrøne landi til. Og endeleg at dei 
hev sitt upphav i den seinare millomalderen mest alle såman. 

Vender me oss mot dei eldre forteljingarne me hev unt 
jøtnar og troll, so vil me finna at det ingen serskild saman- 
heng er millom deim og joli eller jolemyrkret. Forteljin- 
garne i den eldre og den yngre edda og i dei eldste sogorne 
veit inkje aa melda nm slikt. 

Den heidne diktingi saag ingen serleg samanheng millom 
joli og jøtnarne. Men den kristne tidi hev ei lang rekkja med 
diktingar um dette emnet. Korleis kunde dei daa i den kristne 
tidi skapa ei ny dikting um eit sovore emne? Korleis kunde 
ein fest som var til minne um at frelsaren vart fødd, verta den 
tid daa menneski hadde samkvæme med jøtunverdi, med dei 
vonde magterne i den gamle gudetrui ? 



■1 og Knut Liestøl. 

f 

Ein hovudgrunn synest aa vera at det i folketrui hev 
runne fleire slag vette såman og laant drag av ein- 
annan. I den heidne tidi var det fast tru at dei avlidne var 
ute i den myrkaste tidi paa aaret. I dei gamle sogorne hev me 
fleire forteljingar um korleis dei avlidne gjeng heimatt i joli. 
Tanken um serskilde bustader for dei avlidne var ofte uklaar, 
og fleire meiningar synest aa ha havt raaderom. Det var fleire 
lag i folketrui: f raa trui paa at dei daude budde i haugen eller 
i fjellet og til trui paa at dei var i Valhall eller hjaa Hel. Men 
daa kristendomen vart innførd kom han med ei klaarare utforma 
læra um livet etter dauden. Han vilde ikkje kjennast ved noko 
anna enn at sjælerne var i himmeriket eller helheimen. I millom- 
alderen var tanken sterkare vend mot livet paa hi sida gravi 
enn no, og fortel jingarne um korleis dei avlidne hadde det var 
umstendelege med mange skarpt utforma og konkrete drag. Me 
treng berre minna um den store visionsliteraturen som blømde 
upp i Vest-Europa etter aar 1000 og som i Norig hev skapt eit 
slikt storverk som Draumkvæde. 

Soleis miste trui paa at dei daude for ikring i jolemyrkret 
det fotfeste ho hadde i ein religion som folk ope vilde ved- 
kjenna seg, og ho vart trengd mykje attende, daa visst hjaa dei 
som for med aa setja såman fornaldarsogor og dikta folkevisor. 
Det var folk millom dei fremste i landet, lendermenn og syssel- 
menn. Folke visorne sjølve viser ofte at diktaren av dei maa ha 
kjent den og dea fonningi av den ogden gamalnorske soga. 

Trui paa at dei avlidne ferdast ikring i joli seig meir att- 
ende, og dei avlidne kunde daa lettare verta samanblanda med 
andre vette i ovtrui. Men alt fraa den eldste tidi er jøtnarne 
og dei avlidne knytte såman. I Skirnesmaal er Jotunheimen 
skildra som ein daudeheim. 

«Kvaare er du feig 
eller framfaren alt?» 

spør hjuringen Skirne, daa han kjem til Gymesgarden. Daude- 
heim og tusseheim flyt såman i Fjølsvinnsmaal. Det er trulegt 
at jøtnarne sjølve upphavleg var likdæmonar og soleis beintfram 
etter si gjerning knytte til daudingverdi. (Sjåa Schøning: Døds- 
riger i nordisk Hedentro. Studier fra Sprog- og Oldtidsforsk- 
ning 13). Nettupp i den folkediktingi det her er tale um: for- 
teljingarne i fornaldarsogor, folkevisor og (helst islendske) eventyr 



Jøtnarne og joli. 197 

Tim samkvæme med jøtunverdi er det me hev det draget at jøt- 
narne et folk, og at dei kjem jolekvelden og tek deim med seg 
til helleren eller til jotunheimen. Det er i dei norrøne landi 
der desse forteljingarne er kjende, at me enno hev folkesegner 
um jøtnar som et folk. 

Baade dei avlidne og jøtnarne heldt til i berg. Trui paa at 
jøtnarne held til i berget er det vanlegaste enno og hev vore 
det vanlegaste so langt attende som me veit um. Dei var berg- 
buar, bergrisar. Um trui paa at dei avlidne gjekk inn i fjellet 
hev me fleire vitnemaal fraa den norrøne literaturen. Etter- 
komarane av Aud den grunnrike trudde at dei etter dauden 
skulde gaa inn i Krossholar. I Eyrbyggja trur Torolvs ætt at 
dei skal gaa inn i Helgafell. Landnaama fortel at Seltore og 
det heidne skyldfolket hans for inn i torisbJQrg. Njaala fortel 
at trollmannen Svan gjekk inn i Kallakshom o. s. b. (Sjåa 
Maurer Bekehrung I 94 II 89). 

Dei daude ferdast ute berre i myrkret. Naar hanen gjel 
maa dei søkja attende til sin rettelege bustad. Vegen til Hel 
ber «ni5r ok nor5r». TroUi og jøtnarne toler heller ikke Ijoset 
etter den vanlege folketrui. Um dei vert «daga uppe», gjeng 
dei i stein. I den sein are millomalderen tenkte dei seg at jøt- 
narne heldt til langt mot nord i «Hafsbotnar», i «Trollebotn» 
«der ingja soli skin», eller paa Skumeheii «ved heimsens ende». 

Trui paa at dei avlidne i sume høve gjekk heimatt heldt 
seg, men det var ikkje lenger det vanlege, det som folketrui 
gjekk ut fraa ; det vart det sporadiske, det einstaka, sovore som 
det gjerne knytte seg segner til. Dei som her i livet hadde gjort 
noko gale gjekk heimatt, so dei kunde faa retta paa det. Like 
eins dei som var tekne av dage med vald og svik. Me kann 
sjåa skiftet i trui so greidt i dei skiftande meiningar som folk 
hev havt um oskoreii. Fyrst var det ein sjæleher med ein førar 
som henta sjælerne til daudeheimen. Men no hev den trui kome 
upp at i oskoreii er det berre slike som ikkje hev gjort mykje 
godt nok til aa koma til himmeriket og ikkje vondt nok til aa 
koma til helheimen. Det er berre undantaki som er med. — I 
kvart einskilt høve maa det daa ei motivering til. For kvar 
gong me høyrer um at ein avliden gjeng heimatt maa der vera 
serskilde fyresetnader til aa tyda dette underlege. I den form 
som forteljingarne um aa ganga heimatt soleis fekk under kri- 
stendomen laag det frø til episk dikting. 



198 



Knut Liestøl. 



Attergangarar og folk som jøtnarne hadde teke til seg, fekk 
sjølve noko av jøtunlaget. Dei vart troUslege, kjempelege og 
vanskapte; dei vart overlag sterke og faarlege t. d. Glaam i 
Grettissaga. Som Maurer (Bekehr. Il 85, 97) hev peika paa, 
vert dei som er drepne av vonde vette, vonde sjølve og f reis tar 
:aa gjera menneski mein. Liksom jøtnarne kann desse atter- 
•gangarane verta drepne og maa soleis beintfram reiknast til 
meinvette og ikkje til aander. Skildringarne av strid med atter- 
gangarar og haugbuar lik jest i mangt og my kje paa skildringi 
av strid med jøtnar i hellerar. 

Men paa hi sida maatte denne samanblandingi med dei av- 
lidne ogso f øra til ei samanblanding med huldrefolket, som 
«jølv ikkje er anna enn sjælerne av dei avlidne. 1 den norrøne 
folketrui hev bergfolk, huldrefolk og jøtnar runne mykje såman. 
Dei heldt alle til i berg, og for folketrui maatte det i lengdi 
vera vandt aa halda dei ulike slag berg-folk ut ifraa einannan. 
Soleis hev jøtnarne ofte fenge dei same eigenskapar som huldre- 
folket. Landstad fortel: «At jutulerne, der forståa at gjøre sig 
baade folkelige og vakre, beile til unge piger er en overtro, 
hvoraf der endnu hænger en smule tilbage. En 90-aarig nu af- 
død kvinde har alvorlig forfcalt mig, at hun i sin ungdom havde 
været i dette tilfælde. Hun var svært fristet af ham, sagde 
hun ; men da hun fik gjort sig et kors af arvesølv, saadant som 
havde gaaet i arv i niende led, og bar dette paa sit bryst, blev 
hun ham omsider kvit.» Dette er ein merknad til visa «Jutulen 
belar til stolt Øli». Der vert det fortalt at jutulen kann den 
kunsti aa slaa guUhorpa: 

Men eg kann guUhorpa baa' stille og slaa, 
du gleast i hjarta du høyre derpaa. 

Men jutul er han likevel: 

Aa jutulen ha heimatt dei milinn ti 
dei stiga han i stigji tri. 

Eit gamlestev segjer : 

Der kom eit troll utor Storenuten 
de trilla so vent i honni, 
de bryggja øli av briskeberi 
som bøndanne gjere av konni. 

(Landstad 411). 



Jøtnarne og joli. 199 

Jutuldotteri vert samanblanda med alvegjenta: 

Eg for villt i veuskogjen 
kringum ein elvestein, 
jutuldotteri narra meg 
eg fann inkji vegjen heim. 

(Landstad 394). 



mf Eit troll eller ein jøtul er ofte førar for jolesveinarne, som 

I upphavleg var sjælerne til dei avlidne; dei kom og* vitja sin 
gamle heim i joli. T. d. i ei forteljing fraa Aaseral. Paa gar- 
den Hankodd kom det kvar jolekveld eit digert troll ; det hadde 
eit stort fylgje med seg, aat upp all jolematen og drakk upp alt 
joleølet. 

Soleis kom jøtnarne baade ved sitt npphav og si seinare ut- 
vikling til aa blandast i hop med andre vette og såman med 
deim aa ferd ast ute i joli. Dei sidorne av jøtun-naturi som 
maatte styrk j ast ved denne samanblandingi var nettupp dei men- 
neskjelege. Dei vart mindre av natur-personifikationar, og kunde 
difor lettare gaa inn i ei episk dikting som handlande personår. 
Og her kunde det nye paa ein merkeleg maate knyta seg til 
det gamle. 

Fraa den eldste tid me hev literære minnesmerke og til vaar 
tid, hev det gjenge jamsides tvo skilde uppfatningar av jøt- 
narne: ei folke leg og ei meir li ter ær. Sjølvsagt er dei 
ikkje strengt skilde fraa einannan men gjeng såman slikt at den 
literære framsyning! stundom laaner meir og stundom mindre 
av den folkelege uppfatningi av jøtnarne. 

I den meir folkelege er jøtnarne naturbundne. (I denne 
samanhengen talar me berre um bergrisarne som er dei van- 
legaste). Dei høyrer heime i det eller det fjellet, stundom er 
dei tenkte som fjellet sjølv. Dei stend einstaka, kvar for seg, 
og tanken um at dei skulde vera som eit serskilt folk er ikkje 
klaart utforma. — Men i gudekvadi i Edda møter me eit anna 
syn paa jøtnarne. Dei er som eit folk for seg sjølv, med sin 
konge, sine gardar, borger og haller, sine hestar og naut og 
baatar. Dei hev fagre døtter og er ikkje toskute, men «fr65ir» 
og «hundvisir». Dei bur i eit land mot nord-aust eller aust, 
J9tunheimar, og ligg mest jamt i strid med gudarne. Me hev 
ogso forteljingar um korleis gudarne kunde faa elskhug til jøtun- 
døtterne (Frøy og Gerd), korleis jøtnarne hadde hug til aasyn- 



200 



Knut Liestøl. 



jorne (Frø ja og Trym), og korleis jøtundøtterne var glade i 
gudarne (Skade og Balder). 

Til denne diktaruppfatningi av jøtnarne er det at den nye 
kristne jøtundiktingi knyter seg. Ho fortel nm kongar og kongs- 
gardar og store haller hjaa jøtnarne. Ho fortel nm folk som vert 
uppfostra hjaa jøtnarne og nm elskhug millom jøtnar og menneskje. 
Jøtunverdi vert so heilt stilt i samhøve med manne- verdi, at 
jøtnarne held jolelag jamvel. (Barbar saga Dumbssonar, Gests 
saga Bår5arsonar, Arm anns saga o. fl.) Men samstundes heng 
det, som fyrr sagt, att slike utgamle drag som at jøtnarne er 
menneskje-etarar. 

Yed det at den kristne diktingi kunde knyta seg til den 
jøtuntypen som var den vanlege i den gamle diktingi f ær me i 
den norske og den færøyske f olkediktingi den sterke 
samanhengen med den gamle heidne diktingi. Men 
der var i dei norrøne landi fleire andre ting som hjelpte til aa 
halda samanhengen uppe millom den diktingi som høy rer mest 
heime i den heidne tidi, eller iminsto bygg jer paa heidne motiv, 
og den som gjeng ut f raa kristen tru. 

Det som var det drivande i det store heimsdramaet i den 
gamle mytologien var striden millom gudar og jøtnar. Denne 
striden var eit serleg umtykt emne for dei heidne skaldarne. Tor 
var den som varde manneætti mot jøtnarne, so det ikkje vart 
so mange av dei at Midgard øyddest. — Ogso paa heilt kristen 
grunn finn me hjaa germanarane ei dikting som skildrar striden 
millom dei gode og dei vonde magterne. Kristus og Satan er 
store herførarar som møtest med herarne sine og strider med 
vanlege jordiske vaapn. — I dei norrøne landi hadde dei ei 
uvanleg rik heiden dikting um gudar og jøtnar. Der var, ogso 
etter at kristendomen var innførd, den heidne traditionen meir 
livande enn andre stader og samanhengen med det gamle ubroten. 
I brjotingstidi millom heidenskap og kristendom finn me daa i 
dei norrøne landi ein hug til aa setja det gamle og det nye upp 
imot einannan. Det fall av seg sjølv, og kor lett dei kunde 
laga segner av slikt ser me av det som vert fortalt um Tang- 
brand og Torunn skaldkona. «Høyrt hev eg», sa gamle Torunn, 
«at Tor baud Krist til holmgang, men Krist torde ikkje stridast 
med han.» «Høyrt hev eg,» svara Tangbrand, «at Tor var ikkje 
anna enn mold og oska, um ikkje Gud vilde at han livde.» — 
Eolketrui gjorde alle vette som høyrde heime i den gamle gude- 



Jøtnarne og joli. 201 

læra, til myrkemagter, som ikkje tolde Ijoden av kyrkjeklokkorne 
leller kunde koma innaat ein kross. Det var som det stend i 
len færøyske folkevisa Grim ur i fjallinum: 

Tå græt Grimur i fjallinum, 
« Fagrasta rosin-bloma ! 
eg kann ongar kirkjur siggja 
ei nakrar heilagdomar.» 

I den friåre diktingi finn me, som Olrik hev vist, fleire 
*døme paa ei religiøs problemdikting, meir eller mindre paa kri- 
sten grunn (Haddings saga, Orvarodds saga, Torkel Adelfars 
saga). 

Den nye kristne diktingi i dei norrøne landi skapte seg ei 
ny motsetning til aa skapa dramatisk spaning. Det var korkje 
motsetning! millom dei gode og vonde magterne i heidenskapen 
eller motsetningi millom gode og vonde magter i kristendomen. 
Det var ei motsetning millom det gamle og det nye. Den 
gamle motsetningi millom gudar og jøtnar vart lagd yver paa 
ein ny grunn som ei motsetning millom jøtnarne og dei 
store maalsmennerne for kristendomen. 

Dei striderne som Tor hadde med jøtnarne var vidgjetne. 
Han for «i austrveg at ber ja trgll». Han hjelpte andre og, naar 
dei var ute for jøtnarne: «En er æsirnir sa })at til viss at J)ar 
var bergrisi kominn .... k^lluSu |)eir a Por ok jafnskjott kom 
hann» og drap rysen. Jamvel so seint som i folkevisetidi finn 
me at dei bed Tor nm hjelp mot jøtnarne: 

De var kappen Illugjen 

han var kji hot guten eine. 

Han yn skjer seg Tor med tungum hamre, 

han gjore dei alle feige. 

Under kristendomen var det serleg Olav den heilage og Olav 
Tryggvason som førde striden mot troll og jøtnar. Det er vel 
kjent at Olav den heilage i mangt er arvtakar etter Tor^. Seg- 
nerne nm korleis han stridde med troUi var kjende vide ikring. 
Me hev ogso bilæte av dei (maalarstykket i Floda kyrkja i Soder- 
manland; Daae: Norges helgener, planche II b). Liksom Tor 
kunde Olav den heilage hjelpa andre naar dei var i strid med 
jøtnar. Me finn Olav knytt til ei mengd med segner, soleis at 
naar kjempa retteleg er i vande, ropar han paa kong Olav som 

^ 6lavur kongur her jar hann mot trollum. (Færøiske kvæder s. 120). 



9Q2 Knut Liestøl. 

f 

daa kjem og hjelper. Ein heil flokk med [^ættir fortel nm kjem- 
por som vart um vende til kristendomen, nettupp av di dei i stri- 
den med ein jotun skjna at dei ikkje kunde greida seg utan 
hjelp fraa høgare magter. Dei bed daa anten den kristne gud 
eller den heilage kong Olav um hjelp. Like eins er det i fleire 
færøyske folkevisor. (Flateyj årbok I 259, Færøske Kvæder nr. 
11 og 12. Cfr. Olrik: Sakses oldhistorie II 134). Det er mer- 
kande i denne samanhengen at Olav den heilage hjelpte i stri- 
den mot haugbuar og åtte r gangar ar. Naar han kom med sitt 
straalande Ijos, miste daudingen jamt magti. 

Maalsmennerne for kristendomen fekk ein plass i den kristne 
diktingi som gudarne hadde havt i den gamle. Difor finn me at dei 
gamle gudarne som er avsette fraa si magt prøver aa koma dei 
kristne kongarne til livs — paa same maaten som jøtnarne vil 
det. Odin kjem til kong Olav og vil lokka han. Men «konungr 
settist {)å upp ok tok til ti5ab6kar er var i sænginni, ok ætla6i 
at slå i h^fuSit Gesti (o: Odin) (Olafs saga hins helga, Flat. II 
134). — Olafs saga Tryggvasonar (Flat. I 398) fortel um eit 
troll som vilde drepa kongen, medan han sov. «En konungr 
vakna5i skjott ok laust i hQfu5 mer sva mikit h^gg meb bok at 
hausinn lamdisk mJQk. Fly 5a ek {)a5an sem skjotast. Ber ek æ 
si5an hallt hofu5 ok ver5r mer aldri verklaust,» segjer trollet. 
I visa um Aasmund Frægdegjæva fortel Skomegyvri «um daa ho, 
ville li vi av kungjen taka, so seint um ein joleftas kvelli». 

Fram so kom den vigslekallen, 
so vel eg han mone kjenne ; 
han slo meg med skråa i skallen 
eg æ kji heilbrigda enno. 

Dei slo meg mæ skråa i skallen, 
de tottest eg inkji lie; 
dei skvette etter meg vigsalvatten, 
eg kjenner enno de svier, 

Cfr. Flat. I 417, Fms. III 196, Fas. III 471. 

I surne islendske eventyr er det so sterk motsetning millom 
jøtnarne og menneski at dei ikkje kann koma innaat einannan 
utan dei brenner seg (Årnason Isl. |)j. I 194, II 153, I 175). 

I det at Olav den heilage vart arvtakar etter Tor ligg det 
daa ein ny grunn til at jøtnarne beinvegs kunde koma til aa 
vera med i ei kristen dikting. 



Jøtnarne og joli. 203 

Ein annan ting som hjelp te til aa halda uppe samanheiigen 
[med det gamle i forteljingarne um strid med jøtnar, var Bjarme- 
andsferderne. J^tunheimar laag lengst mot nord og aust. 
Bjarmeland vart samnamn paa alle dei landi som laag lengst mot 
[nordaust ved Kvitehavet. Heile farvatnet her ved Nordishavet 
vart TroUebotn, og alle eventyr med troll og jøtnar flutte dei 
daa dit. Røjnelege drag f raa Bjarmelandsferderne vov seg inn 
i heiltupp eventyrlege forteljingar og umvendt. Der langt mot 
nord var det ved vintertid ævelegt myrker, og her er daa atter 
ein ny grunn for samanknytingi av jolemyrkret og jøtnarne. 

Ein kann soleis fylgja den indre framvokstren i skildringi 
av jøtnarne og sjåa den innverknad som møtet med kristen- 
domen hadde. Men ogso i det ytre, i den literære utforming 
som desse forteljingarne fekk, kan ein finna samanheng. Ein 
gaar snart at alle desse forteljingarne hev visse episke drag 
som kjem att meir eller mindre tidt, og gjer at desse 
sogorne vert noko for seg sjølv og framsyningar av ein krins 
av tankar som serleg høyrer den norrøne folkeætti til. Desse 
dragi er so likt utforma at det maa vera 1 i t e r æ r samanheng 
millom deim, og ikkje berre ein samanheng som hev sin grunn 
i ei sams folketru. Ein kann løysa alle desse forteljingarne 
upp i episke drag og laga parallelsamlingar av deim. Det vilde 
verta for langt aa visa dette nærare her. Men ingen som hev 
lese forteljingarne um samkvæme millom jøtnar og menneskje 
kann anna enn ha lagt merke til den forunderlege einskapen 
der er i utformingi av dei same situationarne t. d. i skildringi av 
striden med jøtnarne og i skildringi av jøtnarne sjølve. Ei einskild 
vidgjeti segn kann setja merke etter seg i mange seinare. T. d. 
forteljingi um Tor i Geirrødsgarden, som hev verka paa fleire av 
forteljingarne um strid med gygrar. Og forteljingarne um Grettes 
strid med attergangarar og jøtnar hev sett merke i mange ny- 
islendske forteljingar um liknande emne. Det er vel kjent at 
mange av dei norske og færøyske folkevisorne hev samanheng med 
fornaldarsogor. Oftast er fornaldarsoga grunnlaget for folkevisa, 
men det kann ogso vera umvendt og samanhengen kann vera 
beinvegs eller gjenom fleire millomleder. Ei soga kann vera lappa 
såman av literære laan fraa eldre sogor t. d. Hauk Haabroks 
soga (sjåa Helland: Finmarkens amt 2 sida 661). 

Ein kann ogso sjåa korleis skildringarne vert meir stereo- 
type di lenger det lid. Og ein kann sjåa korleis eventyr- 



2Q4 Knut Liestøl. 

f 

dr a gi f ær meir og meir magt ettersom den literære mytologiske læra 

fraa vikingtid! seig meir i bakgrunnen. Noko anna som verka med 
her, var det at naar desse forteljingarne gjekk yver fraa prosaform til 
folkeviseform, so maatte mange side-personar i forteljingi og mange 
side- drag og side-motiv skjotast ut og heile gangen i forteljiugi 
gjerast meir einfeld. Det aalmenne vart ofte sett inn i staden for det 
specielle. Ein kann sjåa dette skiftet i t. d. den maaten dei moti- 
verar ferdi til jøtunlandet paa. Ketil høing fer paa fisking 
langt mot nord og raakar jøtnar. Grim lodinkinn er ogso paa 
fisking og veiding (i Gand vik). Men der raakar han festarmøyi 
si, som var komi i jøtunvald. Orvarodd fer med brørne sine til 
Bj armeland, slæst med jøtnar og vinn rikdomar. Men i visa 
um Steinfinn Fefinnsson er det Steinfinn som «ette sine systane 
leitar». Han drep bergetrolli og finn att systerne. — I lUuga 
saga Gri5arf6stra hev Illugi vore med paa vikingferd, dei kjem 
ut i storm og driv nord i Gand vik og finn der ei forskapt 
kongsdotter. Men i visa um Illugi fer dei ut og leitar etter 
den burtkomne kongsdotten. — I «inntak ur sogu|)ætti af Asmundi 
flag5agæfu» skal Aasmund krevja skatt av trollet })orger5r Hol- 
datroll. Denne forteljingi (Isl. {)j. I 171) er etter ei rima, og 
denne att er truleg etter ei burtkomi soga um daa kong Olav 
kristna Norig. Men i visa um Aasmund Frægd egj æva er det 
kongen som segjer til Aasmund: 

«du sko nor i Trollebotten 
aa hente heim dottri til meg.» 

Ein ser korleis eventyrdraget um den burtstolne kongsdotten 
trengjer seg inn, og ein kann nemna fleire døme paa det same. 

Den literære samanhengen er daa og eit prov for at der 
maa vera ein indre samanheng i tru, soleis som me fyrr hev 
halde fram. 

Dette som her er sagt kastar Ijos yver den tankekrinsen 
som dei norske og færøyske troll- eller eventyr-visorne hev 
runne upp or og forklaarar den sterke samanhengen med den 
gamle norrøne diktingi. Trollvisorne er resultatet av ei saman- 
blanding av gamall og ny tru. Ei samanblanding som drog den 
gamle heidne, mytologiske jøtuntypen yver i ei kristeleg jøtun- 
dikting, samstundes med at jøtnarne vart haldne for myrke- 
magter og sette upp imot maalsmennerne for kristentrui. Og 
dette vart den grøderike jordbotnen for ny episk vokster. 



IJøtnarne og joli. 205 

Det er truiegt at desse folkevisorne og sogorne var eit slag 
joledikting. Me veit baade f raa Norig og Færøyarne at dei 
serleg i joli kvad mykje med folkevisor. Enno er det paa Fær- 
øyarne mest med folkevisedans i joli. All folkedikting hev ein 
hug til aa staa i samhøve med det nærverande so innhaldet 
liksom kann verta meir livande og faa meir stemning. I joli 
naar det var festlegt, Ijost og varmt i halli, daa maatte tanken 
ved sjølve kontrasten verta vend mot myrkret ute som bar so 
mykje løyndomsfullt i sin famn. Daa kunde sogemannen og 
visekvedaren faa folk med, naar han let kjempa draga ut i 
dette myrkret og gjera manndomsverk i striden mot myrke- 
magterne. 



FOLKETRO OM GRAVHAUGER. 

Av Haakon Schetelig. 

De hedenske forestillinger om graven var ganske andre end vore. 
Graven var ikke som for de kristne, bare den jord hvori det 
forkrænkelige legeme skulde bli til støv, mens sjælen som den 
væsentlige del av mennesket blev holdt i forvaring andensteds. 
Helt til slutten av hedningetiden i Norge blev den primitive op- 
fatning bevaret — slik som den var arvet fra fjerne tider — at 
graven var den avdødes bolig hvor han levet et skyggeliv videre, 
avstængt fra de levende. Andre forestillinger kunde nok spille 
ind; likbrænding og skibsgraver f. eks. er oprindelig utgaat fra 
en mere sjælelig opfatning av døden; men de kom hos os bare til 
at tilføre gravskikken nye, og tildels indbyrdes stridende former, 
uten at rokke grundforholdet. Det omhyggelige og fyldige utstyr 
av graven, som netop i vikingetiden faar sit rikeste utslag, og de 
vakre anselige gravhauger staar som minde om hvor sterk denne 
tro hersket helt til kristendommens f uldstændige seir. Gravhau- 
gens omraade var den dødes domæne, som gaarden var de levendes, 
og det var ikke en gravfred paa termin eller aaremaal, men en. 
stedsevarende heftelse. Hele anlægget var beregnet paa at vare 
bestandig. 

Gammel tro sitter fast. Det er denne opfatning a^ gravens 
fred, oprindelig værget av frygten for gjengjældelse hvis den blev 
krænket, som har bevaret utallige gravhauger uskadt helt ned i 
vor tid. Eespekten for haugene er endda den dag idag meget 
sterk overalt hvor en gaard fremdeles tilhører gammel, hjemme- 
hørende æt. I min ti aars praksis som arkeolog ved Bergens 
Museum — hvor jeg blir tilkaldt over det meste av Vestlandet 



Folketro om gravhauger. 207 

praktisk talt hver gang et gammelt mindesmerke forstyrres eller 
trues med ødelæggelse — har det næsten aldrig hændt mig at 
ophavsmanden hører slik hjemme paa gaarden. Det er regel- 
mæssig en tilflyttet mand eller av nylig tilflyttet slegt, oftere en 
hjemvendt amerikaner, som har lysten til at gaa løs paa de he- 
denske mindesmerker. Den gamle respekt sitter i som slegtsarv, 
skjønt det er sjelden nok i vor tid at finde en klar forestilling 
om hvad gravhaugene egentlig er, uten hos mere oplyste folk som 
vet det av læsning. 

Naturligvis kan det forekomme at overleveringen om den haug- 
lagte har holdt sig sikker. Konservator A. Lorange fortæller det 
i forbindelse med sin paabegyndte, men aldrig fuldførte under- 
søkelse av Raknehaugen i Ullensaker (Fortidsforeningens aarsbe- 
retning 1869, s. 110). Før han begyndte at grave, kunde folkene 
si ham «at i haugen ligger en konge mellem to hvite hester i et 
stenkammer, og over kammeret er lagt tømmervælte paa tømmer- 
vælte » ; det viste sig ganske rigtig at haugen for en stor del 
bestod av tømmervælte paa tømmervælte, og den ene hesten blev 
ogsaa fundet. Kongen selv i stenkammeret har vi endda til gode, 
da gravnigen maatte stanses ufuldendt. — En bonde i Etne for- 
talte mig engang naivt om fundet i en gravhaug han hadde været 
med paa at rydde ved et veiarbeide; det faldt omtrent slik: 
Ja, de visste naa om det folkene paa gaarden, at i haugen var 
en krukke, en fingerring og et armbaand. Krukken og fingerrin- 
gen fandt vi ; armbaand et søkte vi meget efter, men det kom 
ikke frem. Fundet er heldigvis bevaret ; det er fra den romerske 
periode av jernalderen. Men slike nøiagtige forhaands opgaver 
over indholdet av en gravhaug er meget sjeldne. Som oftest 
sporer vi bare de vake, almindelige sagn om skjulte skatter eller 
om underjordiske, eller bare en ganske ubestemt følelse av noget 
overnaturlig og uhyggelig som knytter sig til stedet. 

Jeg saa dette gansk typisk engang paa Kvinge i Masfjorden, 
hvor bonden hadde git sig til at jevne en lav høining i en potet- 
åker, hadde truffet paa eu dyp stenrøis og endelig aapnet en stor 
gravkiste fra folkevandringstiden (5te aarh). Jeg kom til for at 
undersøke graven og saavidt jeg kunde faa ut, hadde ingen paa 
stedet nogensinde hørt tale om at det var en grav. Konen som 
var av den gamle slegt paa gaarden (manden var fra et andet 
distrikt og hadde giftet sig ind) var meget forbauset ved den 
uventete opdagelse; nu forklarte hun sig straks hvorfor de altid 



2Qg Haakon Schetelig. 

hadde været litt fælne naar de skulde ta poteter paa dette styk- 
ket i mørkningen om høstkvældene. 

At det brænder Ijs over haugene er jo bekjendt nok, som 
forresten ogsaa andensteds hvor skatter og kostbarheter er gjemt 
i jorden. Jeg fik i sommer nøiagtige opgaver over dette fænomen 
paa Hæve i Dyrvedalen (Voss). Over en vakker gravhaug (som 
viste sig at dække over en forlængst plyndret grav fra 6te aarh.) 
saa man tidligere i mørke kvelder en violetfarvet lysning eller 
flamme. Ingen av de nulevende hadde selv set det, selv ikke den 
gamle kaarmand paa gaarden. Derimot hadde flere navngivne, 
ældre folk, som var døde for faa aar siden, kunnet fortælle at i 
deres ungdom var det saa, og at de selv hadde set det. Et ud- 
merket eksempel paa hvordan tidspunktet for vidunderets ophør 
stadig flyttes ned i tiden for hvert slegtled av de gamle som gaar 
i graven, 

Likesaa utbredt er troen paa at gravhaugene gjemmer store 
kostbarheter, og saa fast at det ikke sjelden maa tas hensyn til 
den ved utskiftninger og lignende retslige avgjørelser. Alle som 
har nogen erfaringer i disse ting, vet hvor ugrundet det er at 
gjøre sig denslags forventninger ved gravhaugene. Det er en stor 
sjeldenhet at fin de saa meget som en fingerring av guid og saker 
av nævneværdig metalverdi forekommer praktisk talt aldrig i he- 
denske graver, like saa litet som i vor tid, og av samme grund. 
Man vilde ikke unødig friste til gravrov, og sin formue kunde 
man sikre sig ogsaa ved at gjemme den andensteds end i graven. 
I samtiden visste man jo ganske nøiagtig hvad det blev lagt i 
gravene, og det var naturligvis derav ogsaa ting som kunde friste 
til plyndring, gode vaaben f. eks. Dette maa være den oprinde- 
lige bakgrund, som senere er omdigtet i alle de skattesagn grav- 
haugene nu er gjenstand for. 

Det fortælles overalt om en stor kobberkjedel med penger, 
som enten fremdeles staar gjemt i haugen, eller som en omstrei- 
fende person har visst at faa tak paa og komme væk med. Paa 
Vestlandet er det altid en austmand som for forbi, grov i haugen 
og kom uset bort med rigdommen ; paa Østlandet er det gjerne 
en svenske. I begge tilfælde pleier han siden at kjøpe gaard og 
bli en stor mand i sin hjembygd. Paa de forskjelligste steder har 
jeg hørt denne skattehistorie gjentat aldeles ens, og altid er 
det hændt engang i fars eller i bestefars tid. 

Men er forestillingene som oftest forvanskete og uklare, kan 



Folketro om gravhauger, 209 

let allikevel hænde at det findes tydelige utslag av den glemte 

•o. Gravhaugen var viet til den døde, og følgelig var det hellig 

i,lt det som vokste paa hangen, det maatte ikke nyttes her som 

i,ndre steder. Dette er jo den første og vigtigste følge av den 

ledenske opfatning av gravfreden, og det er ogsaa det som har 

loldt sig bedst. Det spiller kanske ogsaa ind, at alt som vokste 

>aa haugen paa en maate blev en del av den døde som hvilte i 

(raven, fik liv og kraft fra ham. Slindebjerken er jo det kjendte 

>g klassiske eksempel paa det hellige træ over «kjæmpens grav» 

fsom foresten i dette tilfælde viste sig at være en mand fra det 

^de aarh. e. Kr.). Likesaa typisk er et træk som jeg har hørt 

Era Iveland i Sætersdalen (meddelt mig av min bror, amanuensis 

l^akob Schetelig). Yed gaarden er en furu paa en haug og der 

laa aldrig sankes kvist eller ved. En ny tjenestejente, som ikke 

kjendte gaardens skik, hadde en dag gjort det, men maatte bære 

hver kvist tilbake under furuen. 

Oftere er det kanske at respekten ikke bare gjælder et en- 
kelt træ, men hele haugen, alt som vokser paa den. Paa Helg- 
eim i Jølster har jeg set en gravhaug med gjærde omkring langs 
foten, og grunden var, blev det sagt da jeg spurte, at fæ skulde 
ikke gaa eller beite paa haugen. Helt op til vor tid kan denne 
tro ha likefrem religiøs styrke. Paa Bygstad i Søndfjord var en 
svær og vakker haug fra vikingetiden som før holdtes i største 
agt. Aldrig blev der en kvist skaaret eller græsset slaat. Hau- 
gen skal ogsaa ha været meget vakker dengang, med prægtige høie 
trær. De sidste av slegten paa gaarden, barnløse folk, solgte den 
for en menneskealder siden til fremmedfolk, men manden tok det 
løfte av den nye at haugen skulde holdes som før og ikke røres. 
Den nye eieren holdt det en tid; men engang i et bryllup, just 
i slaattetiden, hadde naboene tærget ham slik med overtro at 
han gik like hjem lyse sommernatten og slog høiet paa haugen 
som andensteds. Den gamle manden, nu kaarmand paa gaarden, 
spaadde al ulykke efter slikt verk. Han døde kort efter. Den 
nye fristet da med at hugge en stor selje i kanten av haugen. 
Den gamle konen som stod i tunet og saa det, blev rystet saa 
hun faldt besvim et der hun stod. Jeg har hele beretningen fra 
sønnen av den nye manden paa gaarden. 

Maleren Nicolai Astrup har fortalt mig følgende fra Jølster, 
fra for ikke saa mange aar siden. Paa Kjøsnes er en svær haug 
hvor træerne endda f aar staa. Eieren som fremdeles respek- 

14 — Maal og minne. 1911. 



91 Q Haakon Schetelig. 

terer den gamle tro, var engang ogsaa blit spottet for dette 
og prøvde sig til at hugge et træ; men samme dag faldt en 
av kuene hans utfor i fjeldet. Han bestemte sig allikevel til 
at prøve om det skulde være et tilfældig sammentræf; men efter 
næste træ han hugg paa haugen, mistet han en ku til. Han for- 
talte selv historien til hr. Astrup og søkte raad: «Tror du jeg 
kunde friste plante?» 

Jeg skal endelig gjengi en ældre beretning som vi har i 
Michael Seehuus' beskrivelse av Nordfjord fra ca. 1770 (trykt av 
D. Trap i Bergens hist. for. skrifter YIII. Bergen 1902). Paa 
gaarden Møklebust (Eid pgd.) ligger en høi. Den er ganske flat 
paa toppen, næsten trekantet, steil paa alle sider, 50 alen høi, 
600 skridt lang, bred 400. Den bestaar alene av jord og har flat 
mark rundt omkring sig. Bøndene mistror den for underjordiske 
eller bergfolk som de norske kalder huldrer. Jeg tænker at her 
har været et høiti delig offersted i den gamle hedenske alder, ti 
St. Hans nat samles her en hop mennesker som efter forfædrenes 
skik holder sig lystig med spil og dans. Da brændes her gamle 
baater og tjæretønder, hvilken ild av bøndene kaldes brising 
eller briselauge. Naar deres baater og tjæretønder er utbrændt, 
løper folkene efter mangen dans omkring ilden likesom i triumf 
derfra med huien og skriken. Det øvrige av natten anvendes til 
dans og svir. Haugen holdes saa hellig for huldrens skyld, at 
man ikke maa hugge noget av de smaa aske- eller rogntrær som 
vokser der. 

Frygten for at grave i" haugene har sittet likesaa dypt som 
respekten for det som vokser paa dem. For en menneskealder 
siden hadde sikkert alle arkeologer erfaringer i den retning. 
Stiftamtmand Christie blev negtet at grave i haugene paa Haug- 
land i Uskedalen, for «dengang var man likesaa ængstelig for at 
røre gravhaugene som for at skade vættetræerne.» Saa sent som 
i 1895 kunde professor O. Rygh ikke opnaa eiernes samtykke 
til at undersøke haugene paa Grindeim i Etne «fordi dengang var 
vi endda rædde om haugene vore» som en av bøndene sa mig 
9 aar senere. Jeg har selv bare en eneste gang oplevet noget 
lignende. Yi grov i Tussehaugen paa Eitje i Gloppen (det viste 
sig forresten ved undersøkelsen at haugen hadde været plyndret 
engang langt tilbake i tiden); gaardeieren var en yngre mand og 
hadde ikke nogen betænkelighet. Men under arbeidet kom gamle 
besta, og spaadde al ulykke over gaarden efter dette arbeide. 



Folketro om gravhauger. 21 1 

[un var aabenbart den eneste av de niilevende som hadde be- 
raret følelsen for dette hensyn. Hun visste at tussen som bodde 
haugen, var gaardens bedste støtte og hun hadde i sin tid 
[jendt folk som endda hadde set ham. 

Her er et nyt træk. Erindringen om dem som bor i haugene, 
►et er, som jeg har sagt, meget sjelden at denne tradition frem- 
leies er klar og eksakt, at man endda vet at haugen ved gaarden 
jr et menneskes grav. Er haugbuen ikke aldeles glemt, saa er 
lan ialfald oftest omdigtet til et overnaturlig væsen av andre 
former. Paa Fitje var det blit tussen; andensteds har jeg hørt 
^arvoren eller tunvoren. Men det er tydelig nok de uklare minder 
Tom at de avdøde medlemmer av slegten blev paa gaarden som 
hjælpere og beskyttere for de levende. Og det er ikke altid de 
nøier sig med det passive hensyn at haugen er fredet; vi kan 
endda finde spor av ofringer paa gravene. Saa var det jo ved 
Slindebjerken. Paa Viken i Valle, Sætersdalen, var en haug som 
kaldtes Tussehaugen, og her blev i tidligere tid en hane slagtet paa 
haugen hver St. Hans. (Meddelt mig av fru Janna Kielland Lund). 
Men i sjelden grad klart og bevisst kommer tanken frem i 
et tilfælde fra Kolve i Eaundalen (Voss), som dr. A. W. Brøgger har 
fortalt mig. Ved utgravningen (1909) av en nu temmelig utjevnet 
haug som viste sig at dække over en gravkiste fra folkevandrings- 
tiden, fortalte manden paa gaarden at det var garvoren som 
bodde i haugen, og at han pleiet at faa et slagt hver gang nogen 
paa gaarden døde. Paa dr. Brøggers spørsmaal om det var meget 
længe siden, svarte han omtrent saa : aa, vi slagtet naa en kvie 
til ham da min far døde. Det var en mand i 40-aarsalderen som 
fortalte dette i fuldt alvor. 

Det jeg hittil har nævnt er tydelig nok en direkte fortsæt- 
telse av de hedenske forestillinger om graven, det svake gjenskin 
av den gamle ærefrygt eller rædsel som engang omgav de dødes 
gravminder. Mere uklart er det hvorfor saa ofte St. Hansbaal 
og andre fester er knyttet til haugene. Vi har set at dette er 
det væsentlige Michael Seehuus har at fortælle om haugen paa 
Myklebostad. Paa Trondehaugen (Fitje i Gloppen) pleiet man at 
brænde St. Hans baalet og ved utgravningen (1903) viste det sig 
at det øverste lag av haugen var tykke kullag efter disse baaL 
Det samme gjentar sig andre steder. Jeg vet ikke hvilken for- 
bindelse det i og for sig skulde være mellem dødskultus og St. 
Hans fest. 



212 Haakon Schetelig: Folketro om gravhauger. 

f 

Nogen nærmere omgang mellem menneskene og haugbuen har 
jeg aldrig hørt om. Naar de paa Skagen i Indre Holmedal for- 
tæller om en liten gut som engang var inde i en stor rund haug 
paa gaarden (forresten muligens ikke en gravhaug) og der fik 
melk at drikke og god behandling, er det vel snarest almindelige 
forestillinger om underjordiske, uten særlig forbindelse med grav- 
haugene. Traditionen flyter ut og mister det særpræg som knyt- 
tet forbindelsen direkte med de hedenske gravformer. 



f I 



SKJEMTEVISE FRAA 1700 TALE. 

Av Rikard Berge. 

isa som her kjem er funni etter desse sogumennane : A. 

Kvedar fraa Rude, Vinje. B. Anne Øyvaagslid, Yinje. C. 
[argit Tveiten, Grungedal. D. Kvedar fraa Vinje (han kunde 
men vilde ikkje ut med ho; gav nokre upplysningar um ho, 
) ein kunde skyna den han kunde var d. s. s. A). 

1. Naar me kaam 'k6n paa Kotjønn-myrane, 
daa blei vaar beste herre f6rstyra. 

I De Tolde me ha' ingjo tromme. 

2. Naar me kaam 'k6n aat Gronneva, 
daa lei de alt imot solegla. 

3. Aa daa me kaam aa H6ugeminni, 
viir bruri heim-att ti papa sinni. 

4. A a ha' me kji havt den snille presten, 
ha' me konn' venta eit slag paa kjeften. 

6. Aa ha' kji Torbjør Norstogun' v6ri, 

so ha' me maatt' fari mæ s61tom skrovi. 

6. Men daa me kaam paa Grongedølmogo, 
daa sparde me inkji hestehovo. 

7. Daa me saag Russ- aa Kjilarnuten, 
daa blei me adde so gla' i hugjen. 

8. — 

daa turka seg bruri mæ beltekluten. 
De v61de me ha' ingjo tromme. 

Visa er, som ein ser, ikkje funni utan-um Vinje prestegjeld 
Telemarki. Ho er ikkje fuUnadn heil, men hev truleg heller 
ikkje vori mykje lenger, i hægdi eit par vers. Ein legg merke 
til at ho er funni berre paa dei stadar emne for., visa er ^ henta 
ifraa, i Kostveit-grendi, Smørklepp-grendi og Grungedal (i Vinje); 
ho kann daa truleg ikkje hava komi vidt ut-yvi. 

Uppskrift A vantar v. 1 og 8, B v. 4, 6, 7; C hev berre v. 3. V. 1, 
1. 1 »Rotjønnmyrane>, retta^ fraa »Rotjønns-myrane»; i bygdemaale no utan s 



214- Rikard Berge. 

f 
(jfr. v. 6, 1. 1, der A hadde »Grougedøls mogo», i bygdemaale no utan gen. og dat. 
ogmed a: »Grongedalmogane»). V. 2, 1. 1, A ^Daa me kaam ti Gronneva». 1. 2, A »lei 
de ut». V. 8, 1. 1, A »ti Hougemlnn' » . C »Ja, naar me kaam ti». 1. 2, A »daa 
vill' bruri heim-att ti papa sin» B Hi mama sine». V. 6, 1. 1. B »Naar 
me kaam 'kon paa Grongemogan'». 1. 2, B «ikkje [truleg «inkji»] paa heste 
hovan'». V. 7, 1. 1 «Russ», kunde au skrivast «Ruds«. V. 8, 1. 1 gløymd 
er 1. 2 eit avbrigd av v. 7, 1. 2? Etterkvæde likt hjaa alle. 

Maale i visa hev ikkje faae formir som er avlagde i bygde- 
maale no. Berre einstaka formir er framande, t. d. «vaar» (v. 
1, 1. 2), bygdemaal "okkos», her «koss». Same 1. «forstyra» 
{= danskt «forstyrret», og i same meining: tullut, halvgalin), 
enno bruka av eldre folk («Eg meinar du æ forstyra»); men jam- 
sides denne er fraa bøkar innkomi i talemaale den danske formi 
«forstyrra» (med stutt sjølvljod i midstavingi, imot lang i fyrre). 
At orde finst til rimord her, visar daa visst at de hev ikkje so 
litin alder i bygdemaale. V. 3, 1. 1, B «aa Hougeminni», i 
bygdem. no med præp «ti» (A, C), «mæ», «paa». Præp. «aa» 
er no allstad i Telemarki umbytt med «paa» ell. »uppaa». 1. 2 
«sinni» ell. «sini», dat. sg. fem., avlagt no (jfr. v. 3, 1. 2, A), 
men finst i folkevisune t. d. Bugge, GnF 6,32. V. 5, 1. 1 »Nor- 
stogun», for versemaale avstytt fraa «Norstogune», dat. sg. fem., 
1. 2 «soitom», dat. sg. n. (yviført fraa m., eit høve ein tidt finn 
i visur, (jfr. Bugge, G-nF 1, 6 og 7 B, 6), v. 6 «mogo», «hovo», 
dat. pl. m. (jfr. yngre formir i B: «mogan», «hovan» [for rime, 
i bygdem. «høvan'»]) og v. 7, 1. 1 «Kjilarnuten» gen. sg. (no 
«Kjilsnuten») er alle såman eldelege formir som er avlagde i bygde- 
maale, noko ein au ser av avbrigdi. Dativ og dei andre gamle 
f or mine var i talemaale i Telemarki ikkje i fullt bruk lenger enn 
til ikring 1800, um ein reiknar folk yvi hovud. Einstødingar 
som bruka heile de gamle formverke, kjenner me til livde so 
seint som 1850 — 60; men 1850 kann ein tolleg visst segja maale 
var modernisera, og alt 1820 — 30 var mykje nytt komi inn. Visa 
hera maa difor vera fraa ei tid daa alle gamle formir var i aalment 
bruk; for maaltone, ordleiding og alt er so naturlegt og reint 
at de maa vera skori beint ut-or daglegtala. 

Den som kjenner landelægje og skikkine i bygdi, og held 
dette ihop med innhalde i visa, vil kunne fylgje gangen i hen- 
dingi: Me er i eit brudlaup. De er sumarstidir; for brurferd! 
rid. Truleg kjem dei fraa Totag eller Kostveit-grendi (Vinje); 
dei rid Rotjørn-myrane (ved garden Rot j ørn, einbølt gard utan- 
før Kostveit), kjem i kveldingi til Grunnevad (eit vad yvi aai 



Skjemtevise f raa 1700 tale. 



215 



iBord for Bøgrend, Vinje; der gjekk den gamle vegen), og maa 
dif or hava ridi Kostveit-heidi. Dei vigjer med Vinje kyrkje, og 
der hev presten venta lengi. Fraa kyrkja rid ferdi npp Vinje- 
bygdi; paa Smørklepp (grend ^72 mil npp for kyrkja) kviler dei 
hjaa Torbjørg Nordstoga (Nordstoga var i den tid gjestgjevar- 
gard), og de maa lide langt paa kvelden eller nærare vera notti 
naar ferdi rid resten av vegen, upp til Grungedal; der ligg 
«Ruds- og Kilarnuten» ovan-for ytre Grungebygdi. Den som 
skal skyna grunnen til denne vegen, maa au kjenne brudlaups- 
skikken: Brudgomen med fylgje reid fyrste dagen til bruregarden; 
andre dagen reid ferdi fraa brur eh eimen til kyrkje aa vigje, og 
fraa kyrkja til brudgomheimen, og so tok sjølve brudlaupe til 
(jfr. Wille, Beskr. over Sillejords Præstegield s. 256 fr.). Etter 
dette, so skildrar visa vigjingsdagen, v. 1 — 3 ridingi fra brure- 
heimen, v. 5 — 8 fraa kyrkja til brudgomheimen. 

Av de som er sagt, vil ein skyna at visa er ei historisk 
bygdevise; de ser ein baade av innhald og nomn, og de sa kve- 
darane au. Ein som hadde dikta upp sogo, hadde ikkje bruka so 
heilt igjenom egte historiske og geografiske nomn; han hadde au 
truleg maala breidare, medan diktaren her hev havt so stort 
soguemne at de galdt um aa klembe de ihop i f aae vers ; de hev 
gjort visa springande, men attaat fyndig og knapp. 

Naar visa er historisk, so er de spursmaal um kven ho er 
um, kva tid hendingl gjekk til, og av dette kva tid ho er dikta. 
Dei historiske personane me møter i visa, er «vaar beste herre», 
bruri og far hennar, presten, Torbjørg Nordstogune (eller Nord- 
stoga). Av desse er berre den seinste namnnemnd, og dette 
namne er de som hjelper oss paa vegen. 

Kva tid livde daa Torbjørg Nordstoga? Av de som er sagt 
um maalformi, maa visa vera dikta fyri 1800. Naar der skulde 
vera gjestgjevarstad paa Nordstoga, som ein kvedar sa (D), so 
svarar de godt til visa (v. 5). I fjøllbygdane so avsides som 
hera, var ingin skikkeleg skipnad med gjestgjevarstadar fyrr i 
1700 tale (etter forordning av ^Vi2 1648 og logi av Kristian 
5te III, 11, 2). At visa skulde vera fraa 1700 tale er vel ikkje 
her-med prova; men jamfører ein ho med dei andre bygde- 
visur fraa denne tid (sjåa t. d. Landst., N. F. 113, 115, 116), 
so er ho skyld deim baade i form og innhald, og byggjer 
ein paa tanken at ho høyrer denne tidi til, so svarar alle histo- 
riske nomn og høve so vel at de gjer oss fullvisse. — Etter dette 



21Q Kikard Berge. 

maa me daa leite* etter ei Torbjørg paa Nordstoga i 1700 tale, og 
de høver berre paa ei einaste. Ve 1768 gifter Alv Ivarsson Nord- 
stoga seg med Torbjørg Sigurdsdtr. Midsæ, Vinje (f. 1733 ell. 
34). Dei bev 3 bom med dei er paa Nordstoga (1769, 1770, 
1773), er 1774 paa Bekkjhus (tett ved Nordstoga), men 1778 paa 
Nordstoga att; Torbjørg døjr paa Uppstoga (Grungedal) 1800, 
66 aar gl. Etter dette skulde brudlaupe hera stande millom 1768 
og 1800, helst i dei fyrste aari. 

Kven var daa brurepare? Yisa segjer oss at bruri maatte 
vera fraa Raudland eller ein gard tett-med Totagvatne, brud- 
gomen fraa Grungedal. Ein kvedar (A) trudde bruri skulde vera 
fraa Berge paa Raudland eller Rotjørn i Vinje; men me veit at 
ingi gjente gifte seg til Grungedal fraa desse gardane i aare- 
maale 1700 — 1800. Brudgomen var fraa Grungedal, sa alle kve- 
darar, fraa Kile sa den mest paalitelege (C). Visa segjer, at daa 
dei saag «Russ- aa Kjilarnuten», vart dei glade; kvifor? Jau, 
daa saag dei heim. Kile ligg ut-i enden paa Grungedal og er 
av dei fyrste gardane ein ser til. Me kann dif or trygt lite paa, 
at brudgomen hadde noko med Kile aa gjera. Av Kils-mennar 
som stod brudgomar i 1700 tale kjenner me 8 (1 — 8) fyri 1768. 
Den som ikkje vil halde seg til aaremaale Torbjørg er paa Nord- 
stoga, kann daa sjåa paa desse; men de visar seg at dei alle 
maa vrakast; anten høver ikkje aarstidi dei held brudlaup i, 
eller so bustad av bruri og brurevegen, ell. au av andre grunnar. 
Den einaste her kann vera tale um er 

7. Hallvord Ivarsson K. * Vt 1760 Gyrid Aslaksdtr. Raudland, Raudl. 
Høver godt med visa baade i aarstid, veg (dei rodde truleg yvi Totag og for Kos- 
tveit-heidi), gardsnamn (Raudland Ijodlikt med Rotjørn); og naar fraasegni blan- 
dar Berge inn, so kann me nemne, at bruri het etter langgodmor si, Gyrid 
Aasmundsdtr. Berge. 

Men eg tykkjer ikkje me kann gange utan-um de greide 
aaremaale som bustaden av Torbjørg Nordstoga gjev oss, og 
dif or held eg de for avgjort at ein lyt leite etter 1768. Daa 
finn me desse: 

9. Asle Kjetilsson K. * ^V? 1770 Hæge Aamundsdtr. ell. Aanundsdtr. (I 
kyrkjeboki tykkjest stande de fyrste, men desse tvo nomni vert tidt umbytte 
eller misskrivne der.) Er de Aamundsdtr. maa ho vera dotter til Aamund 
Haraldsson og f. 1750. Er de Aanundsdtr., er ho dotter til Aanund Rovshus, 
Raudland og f. 1746. Uppatt-kailing av born gjev au heller liti greide, daa 
morfaren aldri er uppkalla. Borni: Gunnar (1770) etter morfar av mannen; 
Ingebjørg (1773) ukj.; Olav (1776) anten 1) etter far til kjeringi av Aam. Haralds- 



Skjemtevise f raa 1700 tale. 



217 



)n eller ein bror som f ung (1740), eller 2) etter far eller avlidne sønir av 
la. Kovshus; Kjetil (1779) etter far til mannen; Anne (1782) anten 1) etter 
tjeringi eller avlidne døtrar av Aam. Haraldsson, eller 2) etter ei Anne i Rovs- 
lus-ætti (der var de namne); Anne (1785) etter fyrre Annai som f (?); Aasne 

[1788) etter systrar til mannen som f smaae; Gunnar (1789) etter broren (?); 
LRsne (1793) etter systeri, — Imot at brudlaupe stod paa Kile talar dette: 
Jrudgomen er son til Kjetil Løk (f paa Løk i Bøgrend 1782, 74 aar), f. paa 
)k, han og alle systkini. Faren matte daa bu der 1770; likevel dreg brur- 

lÉerdi til Grungedal, og Asle bur paa Lislestog (nære Kile) med same han er 
Ift og ut etter (1770—1782). 1785 til han døyr (1802) er han paa Kile. (Ein 
laa ikkje blande ihop Kjetil Sigurdsson Lislestog med Kjetil Løk. Dei hev 
►rn samstundes, og ein kunde tru at Asle Kjetilsson Lislestog var son til 
[jetil Lisletog; men han er son til Kj. Løk.) 

10. Olav Bjørnsson K. * ^Vi2 1774 Sissel Olavsdtr. Tveito, Vinje. 

11. Olav Hallvordsson K. * ^°/ii 1V75 Torunn Olavsdtr. (Vaamartveit). 

12. Hallvord Haraldsson K. * ^Vt 1778 Gunnhild Jonsdtr. Midtveit (ell. 
tismyr). 

13. Jon Haraldsson K. * ^'/t 1790 Margit Olavsdtr. Raantveit, Raudl. 
[jfr. Berge, Storegut s. 50). Her høver aarstidi; men deira ferd for heller 

Mdand-heidi enn Kostveit-heidi. 

Av desse fell 10 — 13 burt for skuld vegen og bustaden, 

LO — 11 ogso for aarstidi. Att stend daa 9 som høver godt i alle 

laatar ; de gjev nok fleire vandskar enn 7 ; men de som talar 

Eor de brurpare er: tidi (Torbjørg sit daa paa Nordstoga og er 

)aa sitt beste), aarstidi, vegen, gardsnamne (Rovshus Ijodlikt med 

[Eotjørn) og at enkja etter Asle vert uppførd for Hæge Aanun ds- 

lotter Kile daa ho døyr (1836, 89 aar, som svarar godt til føde- 

ire 1746, men ikkje til 1750). Her ligg hovudprove for at 

)rurefaren het Aanund og at bruri var f raa Rovshus. Brudlaupe 

laa hava stadi paa Lislestog, som truleg brudgomen aatte eller 

leigde; sogumennane hev daa yviført Kils-namne paa brudlaupe 

hr di dei mintest brurfolki buande paa Kile seinst. 

«Den snilde presten» maatte vera Peder Steensen, prest i 
[Yinje 1751 — 1776. Han hadde ord for aa vera ein medgjørleg 
[mann, medan ettermannen Monrad var strid og havgirug (Faye, 
/hristianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie s. 406), og prestane 
1600 tale, hr. Ole Nilsen (1639—1675) og Jakob Morland 
1676 — 1685) sonær endaa verre (jfr. Qvisling, Øvre Telemarkens 
dstorie i det 17de aarh. s. 93 fr.). Prestane 1700—1750 var 
rei lika, og dette tykkjest vera eit prov meir for at visa er f raa 
.700 tale (ikkje 1600 tale). 

So er de daa spursmaale um kva «vaar beste herre» var for 
[ein. At han var ein som var med i lage, maa vera greidt. 



91 Q Rikard Berge. 

Presten kunde de ikkje vera; han hev venta med Vinje. Brud- 
^omen eller far til bruri kjem ein til tenkje paa. Men kvi skulde 
dei berå eit slikt namn? De er framandt for bygdemaale i visa, 
oo- den er heiltupp maalrein andrestad. Namne maa ikkje vera 
bruka i aalvor; de maa an ten vera bruka i skjemt eller til sneiduv 
(vednamn), og de høver vel ikkje paa nokon av dei nemnde. For 
visa er ei skjemtevise. De ser ein best av de skjemtesame 
etterkvæde og heile tonen i ho. Kvi gjekk alt so bakvendt i 
brudlaupe? «De valde dei hadde ingi trumbe». Men kvi hadde 
dei ingi trumbe? «Vaar beste herre» vart forstyra. «Vaar beste 
herre» kann ikkje vera nokon annan enn trumbeslagaren. Dette 
er den einaste tyding som gjev meining i etterkvæde, og ikkje 
nok med de; men de gjev so framifraa meining at me med di 
fær grunn i heile visa. Men kvi ber trumbeslageren de ved- 
namne? Fyrr me kann svara paa" de, maa me nemne litt um 
trumba i log. Ho var paa denne tid i fullt bruk i brudlaup, 
og hev vori bruka i Telemarks-brudlaup like til 1870 aari. Dei 
bruka ho fyri ferdi, trumba maten ut-or eldhuse, brurine ut-or ' 
lofte, o. L (Wille, Sillejord s. 257 fr.), og eit brudlaup utan 
trumbe vart reikna for baade smaalegt og snortelegt (jfr. etter- 
kvæde). Tamburen var ein av dei vigtigaste umbodsmennar i 
lage (jfr. «vaar beste herre»), og var alltid fyrstemann i flokk og 
ferd, de ein au kann sjåa paa gamle bondebilæte av brudlaups- 
ferdir f raa 1700 tale. Trumbune hev aldri vori arbeidde i 
bygdane, og dei som var, kom med hermennane, som hadde 
trumba med seg heim, likso vel som vaapn og herklæde. At 
trumba vart yviførd fraa feltbruk til festbruk er ein ting som 
laag fælt nære, anten tanken kom fraa tamburen, som hadde sett 
de i byen eller Utlande (Troels Lund, Dagl. liv i Norden ^ XI, 
s. 23 fr.), eller fraa bygdefolke. Fyri 1628 daa Noreg fekk si 
eigi her, kann de ikkje vera tale um trumbe-bruk i bygdane, 
og daa de nye alltid trong ei 20 — 30 aar til aa arbeide seg inn, 
kann ein trygt segja at trumba fyrst vart aalmenn i Telemarki 
etter 1650. Ut av dette kann me skyna vednamne «vaar beste 
herre». Trumbeslagaren var fyrstemann i brudlaupsferdi. De 
er au svært nære de rette, naar me segjer at hermannen var fælt 
gild og stor paa de naar han kom heim-att. Daa skrytte han 
baade av noko og inkje, daa blenkte han med uniform og fine 
fagtir, kanskje han au braut paa maale og hadde lært eitpar fine 
tyske eller danske ord, alt i alt: daa trudde han han var «herre- 



Skjemtevise f raa 1700 tale. 



219 



mann», den fyrste i bygdi. Karane ynskte seg likso gilde som 
han, og gjentune hekk etter honom. I eit paabod nm herman- 
nen i «landmilitien» helter de ogso, at han skal «agtes og æres 
ndi alle samkvemme fremfor de andre unge karle, og altid have 
det øverste sæde og gang over dem» (forordn, av ^V2 1705, § 23). 
So de var raad til verte stor paa de. Kanskje han her i lage 
hev visa storlæti vel mykje, og at de er de diktaren skjemtar 
med? Er trumbeslagaren av «Holstein-karane» (dei som 1762 
laag i Holstein), so kunde han i 1770 vera paa sitt sprøytnaste, 
og ingi herfolk var fælare til skruvle enn dei (jfr. Berge, Store- 
[gut s. 60). Men kvi var han forstyra? Av drykk, sut, sinne? 
Var de drykken, so vil de vel segja, at daa ferdi kom paa B,o- 
tjørn-myrane, var han so full og galin at han ikkje orka eller 
vilde trumbe. Dette hev gjevi diktaren tanken til visa, og paa 
dette hende kviler ho. Men drakk han seg full berre for han 
fvar ein fyllebasse, eller laag der noko djupare under? Kvi vilde 
bruri heim-att til papa sin, og kvi turka ho seg med belte- 
kluten^? Kvedaren (B) visste ikkje anten de var taarir eller 
sveitte ho turka. Ferdi kom fram nottestidir, so ein skulde heller 
tru bruri fraus enn sveitta. Bruri var ung (24 aar, ho var f. 
1746), glad i far sin, mest kanskje for ho hadde stjukmor (mor 
hennar døydde 1760; ^V? 1761 gifter Aanund Eovshus seg att). 
Held ein dette ihop med at tamburen vart forstyra, so kunde 
ein tenkje at Hæge kanskje hadde vil ja havt honom, og at ho 
var truga til aa taka brudgomen. Men de kunde au vera for 
ho var nøydd til aa taka han Asle; for ho var framleg (fyrste 
barne f. 1770). At bruri gret, kunde ein kulturhistoriskt tyde 
at ho fylgde den gamle skikken i brudlaupi. Daa skulde ho 
laga seg til graate rett som de var, i visse høve (sjåa Wille, 
Sillejord s. 258 fr.), og dette høyrde so visst til skikken som at 
vigjingi høyrde til. At dei alle vart glade i hugen naar dei 
saag Grungedal, maa difor snaudt førast yvi paa bruri; i de 
ordelage gøymer seg atter ein gamal skikk, den at dei skulde 
; skrike og huve naar dei kom til brudgomgarden (Wille s. 260). 
Etter dette skulde daa visa vera ei historisk skjemtevise, helst 



^ Belteklut m. (ikkje i norske ordbøkar), av belte n. (gin. belti n. 
og klut m. (gin. klutr m.) (jfr. beltispuss, beltissproti o. fl.), ein utsauma, 
rektangulær linduk, paa lag ^U aln lang og 1 V2 kvartel breid. B. var 2 ; dei 
smette ein paa kvaare sida innunder sylvbelte til bruri, so dei hekk ned, 
noko til stas, noko til turkaklut. (Sjåa ogso Wille, Sillejord s. 258). 



220 Eikard Berge: Skjemtevise fraa 1700 tale. 

f 
med emne fraa 1770. Ho er visst dikta same aare au, med alt 
var i friskt minne, og av ein som var med i brudlaupe og saag 
og høyrde alt som til gjekk. Av de gode kjennskapen til bygde- 
maale maa ein trn at diktaren hev vori ein bygdemann. Av 
maatehalde og reinleiken i skjemtetonen maa ein tru han hev 
vori ein fint dana bonde, og daa de var ei skjemtevise han dikta, 
so hev han visseleg fylgt skikken i den tid: dikta visa og kvedi 
ho fram i samme renne, d. v. s. i brudlaupe (jfr. Yaags-visa, 
«Syn og segn» VIII, s. 291). Ho ber merke av braaddikting, 
og daa visst skjemte- og nidvisur vart framkvedne med same 
dei vart dikta, liksom stevi. Grjeng me difor ut ifraa at visa 
er dikta 1770, so gjev de oss ei meining um korleis og kva tid 
yvigangen var fraa folkevisa til bygdevisa i Noreg. Stevi um 
Orm Aasland (uprenta), Asgeir Heggtveit (jfr. n. hist. tidskr. 2 
R. III, s. 168—69; Daae, N. Bygdes. P, s. 152—53; Fedra- 
heimen Vs 1886, 34; Fremskridt Va 1891, 29) og Hergjus 
Kvaalsodd (Berge, Norskt bondeliv s. 1 — 3, jfr. s. 53) er alle 
fraa 1600 tale, visa um Vilborg paa Kveste (Landst. N. F. 113; 
Berge, Norsk visefugg s. 34 — 36) fraa 1760 aari, visa hera fraa 
1770, visa um Storegut (Landst. 115; Berge, Storegut s. 35, jfr. 
s. 80 — 81 og s. 86) fraa 1790 aari, og desse stevrekkjune 
og visune er typiske yvigangsformir fraa folkedikting til 
bygdedikting. Dei hev sitt dæme fraa folkediktingi, stevi 
minner um dei eldre gamleste v og kjempe visune, visune hev 
tvilina vers som folkevisa, og visa hera hev au etterkvæde. 
Medan alle desse i innhald er sogubundne og stadfeste til Tele- 
marki, og difor er bygdevisur, so ber dei merke av aa vera 
fødde av den egte folkediktingi. Der kvelver seg ei hægre, rei- 
nare luft yvi deim enn yvi dei yngre bygdevisune, helst for dei 
er tilvortne i ei tid daa folkevisekvedingi var i full bløming. 
For aa nemne ein einaste ting med visa her: Av etterkvæde til 
ho ser me at diktaren (og med honom aalmugen) hev meint at 
stevstomnane (millom- og etterkvædi) i folkevisune inneheld grunn- 
emne i visa dei stend til, at dei difor organisk høyrde til visa. 
Difor hev diktaren her lati etterkvæde stadi likso organiskt til 
si vise. Me ser av dette koss folke livde i og med folkediktingi, 
koss ho alltid skaut nye rynningar, og visa her er av dei mest 
typiske dømi paa yvigangsformine fraa folkevise til bygdevise. I 
Noreg femner denne yvigangstidi aaremaale 1600 — 1800. 



HVAD BETYDER OPRINDELIG ORDET SKALD? 

Av Magnus Olsen. 

Vender man sig til de etymologiske ordbøker for at faa vite, 
hvad ordet skald, gammelnorsk shåld n., oprindelig be- 
tyder, vil man se, at disse ingen ordentlig besked kan gi. Der 
er nok fremsat forskjellige forklaringer av dette ord. Saaledes 
«har man stillet ordet til verbet s kjelde, idet man henviser til 
den gamle nidvisedigtning, der danner motstykket til lovkvæderne». 
Der er ogsaa en anden forklaring ^, hvorefter «shåld n. oprindelig 
har betegnet «digtning» og er opstaat av ^skåpla-, av roten "^ske 
med suffikset -tlo ; sml. oldirsk scél n. «fortælling» (av ''^scetlo)». 
Men mot begge opfatninger kan der gjøres vegtige indvendinger ; 
mot den første taler ifølge Falk og Torp- ordets lange vokal, 
mot den sidste konsonantforbindelsen sJc- istedenfor, som man 
skulde vente, skv-. 

Man bør vel derfor slaa ind paa en anden vei for at naa 
til en sproglig forklaring av dette i kulturhistorisk henseende 
særdeles interessante ord, som er særeget for nordisk. 

Der kan neppe være tvil om, at -Id i skåld er avlednings- 
endelse likesom t. eks. i nynorsk havald n., væversylle, oldn. 
folald n., fole, hrugald n., noget som «ruer», falder i øinene ved 
sit omfang, herald n., kar ^. Denne endelse uttrykker fra først 
av middel eller redskap. 



^ Fremsat av E. Lid én, Beitrage zur Geschichte der deutschen Sprache 
XV (1891) s. 507 f., hvor ældre forklaringer er citert. 

^ Etymologisk ordbog II s. 168 (gjentat i den tyske bearbeidelse II s. 980, 
jfr. s. 1640). 

' Jfr. A. Torp, Gamalnorsk ordavleiding § 37 (i Hægstad og Torp, 
Gamalnorsk ordbok). 



222 Magnus Olsen. 

Den lange vokal i ordstammen behøver ikke at være op- 
rindelig e, som Lidén har antat, men kan likesaa godt bero paa 
en sammendragning av -awa- eller -awi- (jfr. t. eks. får adj., 
gotisk fmvai [flertal], og stråba = gotisk strawida, Noreen Alt- 
islandische Gramm. ^ § 77, 2). Det er saaledes tillatt at opstille 
som grundform enten *sJcawa-lda- eller ^-shawi-lda- (ældre -dia-). 

Spørsmaalet blir nu, om der i germansk eksisterer en stamme 
""shaiva- eller ^sTcaivi- med passende betydning, hvorav sMld kan 
være avledet paa samme maate som t. eks. herald (stamme 
*]cazalda-) av her (stamme ^^haza-). 

I gotisk findes et sammensat adjektiv us-shawai (nom. flt. 
hank j øn) «besindig, nøktern», hvortil er dannet verbet usshawjan 
«bringe til besindelse». Adjektivstammen er "^shawa- og har 
sandsynlig oprindelig betydet «som merker, gir agt», da den 
bl. a. er nær beslegtet med tysk schauen «at skue» (gammel- 
høitysk scouwon, gammelsaksisk shawon) ^. 

Det synes mig at være en ialfald fra formens side særdeles 
tiltalende forklaring at opfatte shåld (av "^shawalda-) som en av- 
ledning av den nævnte germanske stamme ^shawa- «som merker, 
gir agt». Grundbetydningen av shdld har da været: noget, hvor- 
igjennem man merker eller iagttar. Hvortil har nu denne be- 
nævnelse egentlig hensyn ? 

Det er en velkjendt sak, at paa et mere primitivt standpunkt 
falder digterens og prestens virksomhet gjerne sammen. De 
hellige formler, som er et væsentlig led i gudsdyrkelsen, og de 
ord, hvormed varsler tydes og gudernes vilje forkyndes, er efter 
sin natur hævet over dagligtalen ; inden presternes kreds har 
derfor naturlig den strengere indsigt i den bundne stils love for- 
trinsvis kunnet nedarves. Der er saaledes paa forhaand en 
mulighet for, at ordet skald egentlig er en gammel benævnelse 
paa prest. Ved den forklaring av ordets form, som er git i det 
foregaaende («som merker eller iagttar»), turde denne mulighet 
ha faat nogen sandsynlighet for sig; man maatte da ved shåld 
først og fremst tænke paa den side ved den prestelige virk- 
somhet, som har været rettet mot iagttagelsen av gudernes vilje 
gjennem varsler, dels saadanne, som av sig selv indfinder sig i 
naturen, dels saadanne, som direkte fremkaldes ved hellige hand- 
linger, foretagne i dette bestemte øiemed. 

^ Se t. eks. Fick, Vergleichendes Worterbuch, III. bearb. von Torp und 
Falk, s. 465. — Om beslegtede ord utenfor germansk skal tales mere i det følgende. 



Hvad betyder oprindelig ordet skald? 223 

La os derfor gaa ut fra, at shåld fra først av har betegnet 
JD mand, som sat inde med overnaturlig viden, som kunde sætte 
}ig i forbindelse med de høie magter og tolke deres vilje for 
[folket. Og la os saa prøve denne opfathing paa de beretninger 
ivi har om forhistorisk gudstjeneste blandt germanerne. Vi vil 
ta for os den eneste virkelige skildring, vi har av en nordisk 
prests virksomhet i forhistorisk tid, og se, om en benævnelse 
skåld, d. e. han som merker, gir agt, kan passe paa ham. 
Denne skildring findes i Tacitus's bekjendte beretning om 
igudinden Nerthus^s dyrkelse hos 7 smaa konfødererede folkestammer 
i det gamle Danmark (Germania kap. 40): 

«Disse folk . . . dyrker i fællesskap Nerthus, det vil si den 
moderlige jord, og de mener, at hun blander sig ind i menneskenes 
færden omkring til folkene. Paa en ø i havet findes der en ube- 
smittet lund, og i denne er indviet en vogn, som dækkes med et 
teppe. Presten er den eneste, som har lov til at berøre den. Han 
merker, naar gudinden er tilstede i dette hemmelige gjemme, og 
naar hun kjører avsted paa sin vogn, som trækkes av kjør, ledsager 
han hende under dyp ærefrygt.» Derpaa fortælles om gudindens 
glade optog, som ender med, at «presten bringer hende tilbake til 
det hellige sted. » 

Hvad der her er anført, er tilstrækkelig til at overbevise os 
om, at en saadan Nerthus-prest udmerket godt kunde være 
blit kaldt «skald»; det siges jo udtrykkelig om ham, at han 
merker (intelligit) , naar jordgudinden (d. e. den vaarlige vegeta- 
tionsdæmon) har indfundet sig. Der er, som jeg tror, anført 
gode grunde for, at Nerthus's prest fortrinsvis har merket gud- 
indens komme ute i naturen, naar de første vaarplanter begyndte 
at spire frem (jfr. MM. 1909 s. 24 ff.). 

Men dermed er det ikke git, at Nerthus's prest virkelig har 
været kaldt «skald», og endnu mindre, at denne benævnelse op- 
rindelig har tilkommet ham. De klassiske forfattere beretter fra 
den germanske oldtid ogsaa om kvinder, som forutsa gudernes 
vilje, og ved hvilke det ikke kan sees, at de har hat nogen speciel 
forbindelse med den nævnte guds kultus. Mest bekjendt er 
brukterernes prestinde Veleda, som gav orakelsvar fra et høit 
taarn (Tacitus, Hist. IV 61. 65, Germ. 8). Det er vel derfor 
rimeligst at anta, at '^sJcawadla- har været en fællesbetegnelse 
for alle de personer, som hos de gamle nordboere gav agt paa 
gudernes vilje og forkyndte den i en over dagligtalen hævet fore- 



904. Magnus Olsen. 

i 

dragsart, de første spirer til den senere høit utviklede norrøne 
shåldskapr. 

Denne antagelse ligger ogsaa nær paa grund av ordets kjøn. 
Skåld er intetkjøn og har derved bekvemt kunnet anvendes baade 
om prester og prestinder (jfr. bruken av ham om sveinn og mær, 
hross om hestr og merr, o. s. v.). Egentlig betegnet det jo kun : 
det, hvorigjennem man merker (gudernes vilje). 

Den omstændighet, at ordet i historisk tid kun kj endes fra 
nordisk, utelukker ikke, at det engang kan ha været brukt av 
sydligere germanske folk. Det kan meget vel efter sit betydnings- 
indhold være at stille paa linje med det anførte prestindenavn 
Veleda. Og da dette egentlig synes' at være et keltisk ord \ 
væsentlig det samme som det irske fili (gen. filed, stamme '''velet-), 
digter, vismand, — beslegtet bl. a. med kymrisk gwelet, se, be- 
tragte, mens Veleda staar temmelig isoleret i germansk ^ — , ér 
der en mulighet for, at "^shawadla- kan være dannet i aarhun- 
drederne før vor tidsregnings begyndelse, da keltisk kultur- 
indflydelse ogsaa ellers gjorde sig gjældende paa mange 
maater ^. 

Men vel saa sandsynlig turde det være, at ordet shåld 
C^shatiadla-), selv om dets oprindelse ikke falder allerede i fælles- 
germansk eller førgermansk tid, dog ialfald har sine reale forut- 
sætninger i en tænkemaate, som er direkte nedarvet fra den 
indogermanske urtid. Efter den forklaring, som her er git, har 
ordet nemlig nære slegtninger utenfor germansk, ved hvilke man 
kan iagtta den samme betydningsovergang fra «at merke (iagtta 
gudernes vilje)» til «at digte». I gammelindisk findes et ord 
havi-, der brukes som adjektiv i betydningen «vis, klok, for- 
standig» og som substantiv om offerprester og om digtere, 
i særdeleshet kunstdigtere. Vi maa tænke os, at en saadan indisk 
kavi-, som baade var offerprest og digter, er bleven fortrinsvis 
benævnt efter sin uttydning av varsler, som toges under ofring. 
Paa lignende maate kan en offerprest hos de gamle grækere 



^ Da denne Veleda, som nævnt, forkyndte gudernes vilje fra et taarn, 
tør man her minde om, at ogsaa et keltisk ord for «taarn» (gallisk celicnon) er 
optat i germansk (gotisk kelikn), rigtignok uten < lydforskyvning» og følgelig 
vistnok at betragte som et yngre laan end Veleda. 

^ Fick, Vergl. Worterbuch^ II. bearb. von Stokes und Bezzenberger, 
8. 276 f., III s. 401. — Oldn. vglva hører neppe hit. 

^ Jfr. bl. a. C. Marstrander's sammenstillinger i «Ériu» V s. 204 ff. 



Hvad betyder oprindelig ordet skald? 



225 



:aldes ^vo-<3x6oq, egentlig en, som iagttar (-c5x6oc;, av "^showo-s, 
germ. '^ ska w a) brandofferet (^voq n.) ^. 
Disse beslegtede ord utenfor germansk er vel egnet til at 
bøtte den her foreslaaede opfatning av oldn. sJcåld. Til denne 
[ørtes vi ved en formel analyse av ordet, og den oprindelige 
)etjdning, hvortil denne analyse lukket op, viste sig at staa i 
[uld overensstemmelse med mere primitive tiders kulturtilstande 
>g tænkemaate. Nu kommer saa endelig hertil det gammel- 
idiske ord, som viser, at den forbindelse av prest og digter, som 
maatte forutsætte for oldn. sJcåld, virkelig er tilstede ved et 
I ær beslegtet ord utenfor germansk. 



^ Likesom i indisk har man ogsaa i græsk og latin former av roten 
■\skou-, *ske\i- uten s-: gr. xoéco, føle, merke, lat. caveo, vogte sig, ta sig i agt. 
Hr. det her foran s. 2 anm. 1 citerte. 



15 — Maal og minne. 1911. 



SPØRSMAALET OM VINLAND. 

Av Alexander Bugge. 

De efterfølgende sider er skrevet som indlæg i det ordskifte 
som blev holdt sidst høst i anledning av professor Fridtjof 
Nansens nye teorier om Vinland og opdagelsen av Nordamerika. 
Følgen er at de henviser mere til professor Nansens og professor 
Moltke Moes mundtlige foredrag ^ end til Nansens trykte bok 
«Nord i taakeheimen». Jeg har senere gjennemgaat mit manu- 
skript og ændret en del her og der, og professor Moe har vist 
mig den store velvilje at gjennemgaa det med mig, hvorfor jeg 
bringer ham min oprigtige tak; men jeg er allikevel ræd for at 
mit indlæg ikke i alle deler er, som det vilde ha været, om jeg 
hadde hat Nansens bok liggende foran mig fra først av, eller om 
jeg nu hadde hat tid til at ta hele spørsmaalet op igjen til 
undersøkelse. 

Professor Nansen har fortjenesten av at være den første som 
efter Gustav Storms grundlæggende «Studier over Yinlands- 
reiseme» (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1887) paany har 
tat hele spørsmaalet om Vinlandsreiserne op til undersøkelse 
og drøftelse. Hjulpet av prof. Moes enestaaende viden om 
sagn og middelalderlig litteratur har Nansen utvilsomt fortje- 
nesten av i fortællingerne om Vinlandsfærderne at ha skilt ut 
en hel del stof, som er digt og eventyr, ikke historie. Han har 
vist, at selv den ældre formning, som lindes i Eiriks saga Rau5a, 
ikke, som Gustav Storm mente, er fuldt at stole paa. Men 
tvilene og kritikken overskygger det positive. Min hovedindvending 
er, at baade Nansen og Moltke Moe ser spørsmaalet om Vinlands- 

^ [Oversigt over Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Kristiania 1910 s. 48 ff.J 



Spørsmaalet om Vinland, 227 

reiserne sagnhistorisk. Efter min mening maa vi se paa det 
historisk. Vi maa naturligvis undersøke hvad værd de forskjel- 
lige kilder har. Men en historiker vilde vel først undersøke de 
ældste kilder og søke at finde ut hvad positivt disse saavelsom 
de yngre kilder indeholder. Vi maa først og fremst søke at løse 
spørsmaalene : Er nordmændene kommet til kysten av Nord- 
amerika? naar er de kommet dit? hvor langt syd er de kommet? 
og hvem var fører for færden eller færderne? Først naar vi har 
faat svar paa disse spørsmaal, kan vi undersøke de opdigtede 
træk, som findes i fortællingerne om Vinlandsfærderne. Nansens 
og Moes undersøkelser, med deres overmaade interessante paavis- 
ning av irske skippersagns indvandring til Norge og Island, tilhører 
saaledes efter min mening mere literaturhistorien end historien. 

Men la os allikevel gaa den omvendte vei og først under- 
søke de digteriske og eventyrlige træk i fortællingerne om Vin- 
landsfærderne. 

Det er da bedst at lægge prof. Moes aandfulde foredrag til 
grund. Alle fandt visselig hans utsigt over sagndann eisen høist 
interessant og vækkende. Derimot kan jeg ikke være fuldt enig med 
prof. Moe i hans opf atning av forholdet mellem saga og sagn og even- 
tyr. Spørsmaalet om hvor meget uhistorisk stof — digt og eventyr — 
der er i sagaerne, kan lettest løses, hvis vi lægger kongesagaerne 
til grund for undersøkelser. Ti for de fleste kongers historie 
har vi skaldekvad og ofte andre samtidige optegnelser ved hjælp 
av hvilke vi kan kontrollere sagaerne. Vi ser da at disse op- 
digtede træk findes i alle sagaer like ned til sagaen om Sigurd 
Jorsalfarer og hans brødre. De trænger sig dog ikke vilkaarlig 
ind i sagaerne, men efter faste love. Der hvor den mundtlige 
overlevering intet har visst eller kunnet vite, har sagafortællerne 
og traditionen digtet i overensstemmelse med de almindelige 
episke love. Men paa andre punkter er det ofte merkværdig 
hvor godt sagaerne mindes de virkelige hændelser; jeg kan nævne 
Olav den helliges saga som et godt eksempel paa dette. Jeg 
kj ender ikke noget sted i sagaerne fra Harald Haarf ågres saga 
av hvor eventyrdigtningen helt har kvalt den historiske kjerne. 
Selv i eventyrene om j ætten Dovre, som fostret Harald Haar- 
fagre og voldte Halvdan Svartes død, er der historiske enkelt- 
heter, nemlig uvenskapet mellem far og søn, som ogsaa kommer 
igjen i «Grimnesmaal». Paa samme maate maa ogsaa fortæl- 
lingen om Vinland ha et historisk utgangspunkt. Det maa ha 



6>2g Alexander Bugge. 

været en virkelig begivenhet, som eventjrdigtningen kunde slynge 
sig op rundt. 

Likedan er det med de mænd, som siges at ha opdaget 
Vinland. Først nævnes i Flatey bokens Grænlendinga{)åttr Bjarne 
Herjulvsson som skal ha set det nye land paa avstand, men ikke 
undersøkt det. Bjarne selv er efter al sandsynlighet en historisk 
person, en søn av den Herjulv, som var en av de første land- 
namsmænd paa Grønland (Landnåma II k. 14). Men hvormeget 
sandt der er i fortællingen om hans færd, er det umulig nu at 
sige. Gustav Storm har jo vist at Grænlendinga{)attr inde- 
holder en hel del uhistoriske træk og mener at den i det hele 
er mindre at stole paa end Eiriks saga Eau5a. Denne opfatning 
deler ogsaa prof. Finnur Jonsson. Det er dog værd at merke at 
Grænlendinga{)åttr findes i Flateyboken, som er skrevet paa 
Nordlandet; men der (ved Skagafjorden) bodde ogsaa Torfinn 
Karlsevne. Desuten er der i Grænlendingajattr endel træk, som 
synes ægte, f. eks. fortællingen om hvor høit solen stod i Vinland. 
Jeg tror da, som prof. Moe mundtlig har meddelt mig at han 
ogsaa gjør, at Grænlendinga{)åttr kanske i flere stykker repræsen- 
terer gammel, mundtlig overlevering og saaledes ikke helt bør kastes 
vrak paa ved siden av den ældre, mere lærde Eiriks saga Eau5a. 

De to navne, som fortællingen om Vinlandsfærderne især 
knytter sig til, er Leiv den hepne og Torfinn Karlsevne. Om 
denne sidste uttaler Nansen sig ikke nærmere. Leiv Eiriksson synes 
han nærmest at anse for en sagnfigur. Til støtte anfører han 
(«Nord i taakeheimen», s. 252): «Personnavnene i Eirik Raude's 
saga er end videre paafaldende. Med undtagelse av Eirik selv, 
hans kone Tjodhild og sønnen Leiv, og nogen andre navne i 
første delen som næsten i sin helhet er tat fra Landnåma bok, 
er omtrent alle navne, som tilhører denne saga, forbundet med 
hedenske gudenavne, særlig Tor-^. Hvad paafaldende det er i 
dette, da navne sammensat med Tor var de aller almindeligste i 
vikingetiden i Norge og paa Island, skjønner jeg ikke. S. 252 
anm. 2 siger Nansen: «Desuten nævnes det en træl Gardi, men 
som træl kunde han vel ikke faa et gudenavn». Det er dog at 
merke, at navnet i et andet haandskrift skrives Gardr, som var 
almindelig i Norge, men ikke paa Island. Ogsaa Gardi kj endes 
fra Norge. Dette stakkars trælenavn er derfor i mine øine et 
godt vidnesbyrd om at navnene i Eiriks saga Rau5a er historiske. 
At Leiv den hepne er en historisk person er, synes jeg, omtrent 



Spørsmaalet om Vinland. 229 

ilikesaa sikkert som at Haakon Ladejarl eller Olav Trygvason 
har levet; det tror dog visst ogsaa Nansen. Naturligvis kan 
det indvendes, at som den der førte kristendommen til Grøn- 
land og første gang seilet frem og tilbake fra Norge til Grøn- 
land kan det være tillagt Leiv bedrifter, som han ikke har 
utført. Men hvad underlig er det i sig selv i at Leiv, da 
han første gang skulde seile hjem fra Norge, er kommet 
ut av kursen og har landet ved kysten av Nordamerika? Og 
desuten hvad grund skulde vel islændingerne ha til at fortælle 
om at en grønlænding hadde fundet Vinland, hvis det ikke var 
en gammel tradition om dette? Fortællingen om Leivs Vinlands- 
færd findes i Kristnisaga og hos Snorre. Det er ikke let at av- 
gjøre om avsnittet i Kristnisaga, hvor dette fortælles, stammer 
fra Are eller fra Gunnlaug Munk. Men ialfald gaar tradit ionen 
tilbake til tidlig i 12. aarh. Leivs tilnavn, den hepne, vidner 
i mine øine ikke om noget overnaturlig. Det samme tilnavn 
blev ogsaa baaret av en islænding i 10. aarh. Hggni inn heppni, 
fra hvem den bekj endte læge Ravn Sveinbjømsson nedstammet i 
6te led (Biskupasogur I 639). Mindes kan ogsaa om tilnavnet 
sælingr, som er baaret av to fuldt historiske mænd paa Island 
(Landnåma, IV k. 1). Det tør dog hænde, at dette tilnavn ikke 
betyr «den lykkelige», men «den som sitter i lykkelige kaar» 
og at det derfor ikke kan brukes. 

laKald kan der neppe reises tvil mot Karlsevnes Vinlands- 
færd. Karlsevne var oldefar til to biskoper og tipoldefar til én 
biskop paa Island i 12. aarh. Men i saa faa ætled glemte ingen 
islænding navnene paa sine forfædre, og det er utænkelig at 
man skulde kunne tillægge en biskops oldefar eller tipoldefar 
bedrifter, som han ikke virkelig hadde utført. Desuten hvem er 
vel først kommet til Amerika, hvis det ikke er Leiv eller Karlsevne? 
Opdagelsen maa dog være foregaat længe før 1347 da Markland 
nævnes i de islandske annaler, ja, som siden skal vises, før 
midten av det 11. aarhundred. 

Saa kommer et spørsmaal, som prof. Nansen og prof. Moe 
tillægger en saa stor betydning, nemlig spørsmaalet om laan fra 
irske skippersagn og reiseeventyr og indirekte fra klassiske for- 
tællinger om de lykkelige øer. Men er nu likheten meil em Vin- 
land og de irske drueøer saa stor? I de islandske sagaer er 
Vinland reisens maal, og det er (som i virkeligheten) et stort 
land, ikke en ø ; nordmændene gjæster bare kysterne. I de irske 



OQQ Alexander Bugge. 

f 

fortællinger er øerne med druerne bare et moment underveis; 

det er ino-en som drar ut for at finde insula uvarum. Brandan 

seiler ut for at finde «det forjættede land», «livets land». Des- 

uten er det bare smaa øer, som irerne kommer til. Nordmæn- 

dene kom derimot til store lande, HellMland, M^Lrkland og Vin- 

land (ikke Ymey). 

Og nu selve spørsmaalet om de lykkelige øer. Er det 
saa sikkert at det der bare er laan? Slike forestillinger 
findes jo hele jorden over: hos indianerne paa vestkysten av 
Amerika, hos polynesierne, hos ægypterne og hos kineserne. Til 
skildringen av disse lykkelige øer hører overalt (ihke mindst i de 
irske folkesagn) ikke bare mat og vin i overflod, men ogsaa 
skjønne k vinder. — Skrælingernes kvinder skildres derimot ikke 
som tillokkende. — Derfor tror jeg nok at skildringen av Vin- 
land kan ha laant træk fra de lykkelige øer (at ha paavist dette 
er prof. Nansens store fortjeneste). Men skrælingerne forstyrrer 
i mine øine illusjonen og gjør at jeg ikke i Vinland kan se det 
lykkeland. Man kan indvende, at der findes to slags lykkeøer, 
de kristne, som tilhører legenden og er fulde av hellige eneboere, 
og de oprindelige hedenske hvor de skjønne kvinder hører hjemme. 
Men prof. Moe mener jo ogsaa at det er paa folkemunde, gjen- 
nem sjømænd, at disse sagn er kommet til Island, og da vilde 
det være utrolig om disse sjømænd skulde ha været saa for- 
skjellige fra sjøfolk hele jorden over, at de ikke ogsaa hadde 
fortalt litt om vakre jenter. Desuten er, efter hvad prof. Moe 
oplyser, de irske fortællinger om lykkelande med skjønne kvinder, 
ialfald naadd til Færøerne. 

Jeg tror nok at Nansen har ret i at fortællingen om Vin- 
land rimeligvis har laant træk fra fortællinger om de lykkelige 
oer (insulae fortunatae). Selve navnet Vinland er dog neppe 
laant. Navigatio S. Brandani, hvor insula uvarum nævnes, er først 
blit til omkr. 1050 og alle er vel enige om at Vinland er ældre. 
I den ældre fortælling om Maelduins reise nævnes nok en ø, hvor 
de reisende drikker sig drukne. Men jeg kan ikke skjønne at det 
er nogen likhet mellem fortællingen herom og de ældste skildringer 
av Vinland. I'ortællingen lyder i H. Zimmers oversættelse (Zeitschr. 
f. deutsches Altertum XXXIII, s. 168 f.): «lange zeit wurden sie 
darauf auf den wogen umhergetrieben, bis sie eine baumbesetzte 
insel fanden, die baume waren ahnlich der weide oder hasel; 
wunderbare friichte waren darauf in grøssen schalen. sie pfliickten 



i 



Spørsmaalet om Vimand. 231 

,einen kleinen apfel von ihnen darauf und das loos wurde von 

ihnen geworfen, wer die frucht priifen soUte, die der apfel hatte. 

las loos fiel dem Maeldnin zn. er driickte einen teil von ihm in 

iein gefass und trank und fiel in tiefen schlaf von der stunde 

[bis zur ersten stunde des andern morgens; nicht wusste man, 

'ob er lebend oder tot sei, und der rote schaum war um seine 

lippen, bis er am andern morgen erwachte. er sagte zu ihnen : 

«sammelt die frucht, denn ihre vortrefflichkeit ist gross», sie 

sammeln darauf und mischen wasser darunter, um die trunkenheit 

fund den schlaf zu massigen». Jeg er enig i at fortællingen om 

fTyrker i Grænlendinga|)åttr (Flat. I, 540) kan være paavirket 

i av fortællingen om Maelduin. Men mellem de nøgterne fortæl- 

ilinger om Vinland og denne fantastiske fortælling er der ingen 

likhet. Det kan saaledes ikke føres noget bevis for at den fra 

Isidor stammende fortælling om Insulae Fortunatae alt ved aar 

1000 var kjendt i Norge og paa Island, endsige paa Grønland. 

Efter min mening er navnet Vinland et godt, hjemligt navn, og 

snarest et reklamenavn. Det fortælles jo uttrykkelig, at Eirik 

Røde kaldte det land, han hadde fundet, for Grønland, foråt folk 

skulde faa lyst til at fare dit, naar landet hadde et godt navn. 

De første av Islands opdagere priste ogsaa meget det land, de 

hadde fundet, og sa at det dryppet smør av hvert stråa der. 

Paa samme maate kan vel de nordmænd, som kom til Nord- 

amerika ha reklamert med de druer, som de fandt der, selv om 

de var noksaa sure. Sammensætninger med vin- var heller ikke 

saa sjeldne i vikingetiden, jfr. viney i Brage gamles Ragnars- 

dråpa str. 13, hvor, som prof. Moe oplyser for mig, metret synes 

at tilsige lang ^, og å horni vinhjarga i Haraldskvæ^i str. 2; 

viney paa det første sted betyr vel «den rike frugtbare ø», mens 

vinbjgrg er et ordspil med horn i betydningen 1) fremstikkende 

pynt, 2) drikkehorn. 

Desuten ser det ut som om det store indsig av irsk sagn, 
saga og eventyr til Norge og Island først kom, efterat vikinge- 
tiden i Irland var endt med Clontarf slaget i 1014 og begge folk 
levet fredelig side om side. I Eddakvadene er der jo faa spor 
av irsk paavirkning. Fortællingen om Tors færd til Utgarde- 
Loke var neppe færdigdannet før i den begyndende sagafortællings 
tid, altsaa i 11. aarh., selv om enkelte træk er meget ældre. 
De irske drag som findes i sagaerne tilhører rimeligvis ogsaa 
tiden efter aar 1000. Det er med andre ord usandsynlig at irske 



232 Alexander Bugge. 

« 

Og derigjennem klassiske fortællinger om lykkeøer, vinøer og 
drueøer har været kjendt i Norge eller paa Island, endsige paa 
Grønland, før efter aar 1000. En anden sak er, at fortællinger 
om disse lykkelande har paavirket de senere fortællinger om 
Vinland og Vinlandsreiserne. I det hele er der, selv i fortæl- 
lingen om lykkeøerne, ofte en historisk bakgrund. Saaledes blev 
i de romerske fortællinger om Insulce Fortunatæ ældgamle fore- 
stillinger sammensmeltet med skildringer av de Kanariske øer. 
I de kinesiske riksannaler nævnes ofte landet Fusang. Dette var, 
kan man se, egentlig Japan, som i kinesernes fantasi blev omdannet 
til et jordisk paradis (Internat. Archiv f. Ethnographie lY, 225). 
Hele dette spørsmaal om laan fra fortællinger om lykkeøer 
kommer dog efter min mening først i anden række. Det maa 
først avgjøres hvad vegt vi bør lægge paa de steder hvor Vinland 
tidligst nævnes. Vi har da først Adam av Bremen, som omkr. 
1070 gjæstet Svein Estridssons hof i Danmark. Adams ord 
lyder (1. IV c. 38): «Han (o: Svein Estridsson) fortalte desuten 
om en anden ø, som er fundet av mange i dette ocean, og som 
kaldes Vinland, fordi der av sig selv og uten at plantes vokser 
vinranker, som frembringer den bedste vin. Ti at det der ogsaa 
er overflod paa usaadde kornfrugter har vi erfaret, ikke som 
nogen fabelagtig meningsytring, men ved paalitlig fortælling av 
andre dansker. Efter denne ø findes der intet beboelig i dette 
ocean, men alt er dækket av ntaalelig is og umaadelig mørke». 
Mester Adams ord er holdt saa almindelig at man av dem efter min 
mening intet sikkert kan slutte om det er laant fra Isidor eller 
om de er originale hos ham. ^ Og selv om ordene skulde være 
laant fra Isidor, saa kunde det vel hænde, at Adam har brugt 
den navngjetne forfatters, som alle trodde paa, istedenfor ulærde 
nordboers ord. Vigtigere er det at avgjøre om Vinland er gammel 
dum overtro, som Adam har bragt til nordboerne, eller god 
geografisk kj endskap til de nordlige lande, som han har bragt 
mot syd. Vi maa da især lægge merke til hvor Adam sætter 
Vinland. Han nævner i sin skildring av Nordens øer først Island, 
saa Grønland, som han siger ligger «i bunden av oceanet imot 
Sveriges eller de Eiphæiske fjelde». Dernæst nævner han Haa- 
logaland, som ligger nærmere Norge ^, og tilslut Vinland, som 

^ Isidors ord er gjengit i «Nord i taakeheimen» 262, jfr. 289. 
I skolie 162, som rimeligvis stammer fra Adam selv, heter det: «Andre 
siger at Halagland er den ytterste del av Nordmannie (Norge)». 



i 



Spørsmaalet om Vinland. 233 

jfter hans skildring- ligger ytterst ute i verdenshavet og længst 
lot nord. Adams ord synes at vise at han har tænkt sig Vin- 
land nord for eller hinsides Island og Grønland. Efter at ha 
fjengit Svein Estridssons ord om Winland, til hvilket ord som 
forklaring i de fleste haandskrifter tilføies: id est terra vini, 
Portsætter han : Post quam insulam, ait, terra non invenitur habi- 
\tabilis in illo occeano, sed omnia quae ultra sunt glade intolerahili 
w ealigine immensa plena sunt. Cuius rei Marcianus ita meminit: 
i^ Ultra Thilen», inquiens, <.<navigatione unius diei mare concretum 
^t». Men her langt i nord vilde Adam ikke ha lagt Vinland 
ivis han hadde tænkt paa de irske drueøer. Vinlands beliggen- 
let i Adam av Bremens skildring viser at kundskapen om dette 
land er kommet fra norrøne mænd. Adams hjemmelsmænd har 
hørt, at man for at komme til Vinland først maatte seile op mot 
den evige is. Derav jkommer den motsætning som Adam selv 
ikke magter at forklare, at det varme Vinland ligger længst mot 
nord av alle lande. Adams skildring er netop paa grund av dens 
feil det bedste vidnesbyrd om at det er norrøne mænd som har 
fundet Vinland. — Det samme viser ogsaa runeindskriften fra 
Hønen, som, hvis avskriften er rigtig, fortæller om et tog til 
iser og ubygder for at finde Vinland. Det er heller ikke let at 
komme fra de islandske annalers nøgterne beretning om den 
grønlandske biskop Eirik Upsi^. Han kom til Grønland i 1112. 
Han var der i 9 aar og drog saa ut for at lete efter Vinland 
(I. Å. 1121: Eirihr hyscup leitadi Vinlands). Biskop Eirik har 
altsaa paa Grønland hørt om Vinland og er draget ut for at 
kristne det eller for at finde bedre boliger. Eirik kan ikke være 
draget ut for at lete efter et irsk fabelland. Dette viser likeledes, 
at grønlændinger, og i det hele norrøne mænd, er de første som 
har fortalt om Vinland. 

I tid næst efter Adam kommer Are Frode, som i sin Is- 
lendingabok fortæller om Grønland og siger: « Der f andt de spor 
av mennesker, baade øst og vest i landet, brudstykker av skind- 
baater og stenvaaben, saa en av det kan skjønne at den slags 
folk har faret der, som har bygget Vinland og som grønlændin- 
gerne kalder Skrælinger (peir fundu par manna vistir. hæpi austr 
oh vestr i landi, oh Jceiplahrot oJc steinsmipi^ pat es af pvi må sJcilja, 

^ Vistnok er annalerne først skrevet i anden halvdel av 13. aarh. Men 
de maa dog grunde sig paa langt ældre meddelelser. Og bispenavne er jo 
noget av det som overleveringen bedst har bevaret. 



234 Alexander Bugge. 

f 

at par hafpi pessJconar pjd6 farit, es Vinland hefir hyggt, oe 
Græniendingar kalla Scrælinga). Men det var, da han (o: Eirik 
Eaude) tok til at bygge landet, 14 vintre eller 15 før kristen- 
dommen kom hit til Island, efter hvad en mand som selv hadde 
fulgt Eirik Eaude ut, fortalte til Torkel Gellesson paa Grønland». 
— Oplysningerne om Grønland stammer altsaa fra Ares farbror 
Torkel. Prof. Moe mener, at det bare er stykket om tidsreg- 
ningen, som stammer fra Torkel; de andre oplysninger deri- 
mot, mener han, maa være Ares eget tillæg. Dette er, synes 
jeg, litet trolig. Kundskapen om Vinland maa stamme enten 
fra Torkel, som var paa Grønland omkr. 1050, eller fra Torfinn 
Karlsevne. Torkel Gellesson talte siden med islandske mænd, 
som hadde gjæstet Orlmøjarlen Torfinn Sigurdsson (f 1064). 
Disse fortalte, at de av jarlen hadde hørt om Are Maarsson og 
Hvitramannaland eller Irland it miJcla. Det siges uttrykkelig 
(Landn. II k. 22), kundskapen om dette fabelland er kommet fra 
Irland, fra byen Limerick, som ogsaa drev adskillig skibsfart 
paa det mauriske Spanien. — Dette forklarer den merkelige lik- 
het med Edrisi, som prof. Nansen har gjort opmerksom paa. — 
Torkel Gellesson fik altsaa med faa aars mellemrum høre om to 
frugtbare lande, som skulde ligge langt ute i havet. Han, 
likesom de fleste andre, skjønte ikke at det ene var et huldreland, 
men det andet et virkelig land, og maatte da naturlig komme 
til at sidestille begge. Are Frode fulgte selvfølgelig sin hjem- 
melsmand. Derav kommer det at det i Landnåmabok siges at 
Hvitramannaland ligger vest i havet nær Vinland det gode og 
at det er H dogers seilads fra Irland. Siden fortsattes denne 
sammensmeltning og fortællingen om det nyopdagede land i 
Amerika laante flere og flere træk fra fortællingen om de irske 
huldrelande langt ute i havet. Nu først var det at Vinland fik 
tilnavnet det gode. Tilnavnet «det gode» har Vinland først i 
Landnåmabok og Kristnisaga, men ikke i de ældste kilder : Adam 
av Bremen, Hønenindskriften og Islendingabok. 

Desuten er jo ogsaa prof. Nansen enig i at der i sagaen 
om Eirik Eaude er flere ægte træk som viser at nordmæn- 
dene har været i Nordamerika og er stødt sammen med de 
indfødte der. 

Til disse hører fortællingen om at Skrælingerne ikke kjendte 
bruken av jern og om deres byttehandel, at de solgte skind og 
gav likesaa meget for fingerbrede strimler som for større stykker. 



Spørsmaalet om Vinland. 



235 



[Rimeligvis er der ogsaa i fortællingen om kampen med Skræ- 
lingerne ægte træk. Det heter (k. 11): pat sjå peir Karlsefni 
}Jc Snorri, at peir færbu tipp å stgngum, Skrælingarnir, hngtt 
hnikinn ok hlån at lit, oJc flo upp å land yfir lidit oh Ut illiliga 
\vid, par er nidr Jcom. Prof. Nansen mente, at netop denne skil- 
dring var uhistorisk, at det var den saakaldte herhrestr^ en slags 
krudteksplosion, som først nævnes i slutten av 13. aarh. Men 
det er litet sandsynlig, at sagaskriveren saa frækt skulde opta 
[ting, som han netop hadde hørt om. Jeg er enig med hr. P. P. 
[iverslie, naar han (Kvartalsskrift udg. av det norske Selskab i 
lAmerika, 6te Aargang, s. 6) sammenstiller det med den ameri- 
kanske etnolog Schoolcrafts fortælling om at Algonquinindianerne 
i Ny-England i krig brugte et kastevaaben, som de kaldte «Dæ- 
monens hode». Det var en stor, rund sten, som var sydd ind 
1 en fersk hud og fæstet til en stang. Idet huden tørket, sluttet 
den sig tæt rundt stenen, og da blev den bemalt med fan- 
tastiske figurer i forskjellige farver. Den blev baaret av flere 
krigere, hvis hverv det var at haandtere den i kampen. Naar 
den blev kastet mot en baat eller kano, var den istand til at 
sænke den. Naar den pludselig blev slynget mot en flok mænd, 
frembragte den bestyrtelse og død. 

Skildringerne av Skrælingerne synes ogsaa at passe godt 
paa de indfødte i Nordamerika: «peir våru svartir (variant 
småir) menn oh illiligir, ole Ult hp/du peir hår å hqfdi ; eygbir våru 
peir miglc oh hreidir i hinnunum. Slik skildres ikke huldrefolk. 
Prof. Torp sammenstiller («Nord i taakeheimen» s. 299) Shrælingr 
med det tyske schrdhelein (grundform shrdhiling), som dog bare 
findes i Pfalz og ikke er en gammel levning, men er særutvik- 
ling. Dette ord er avledning av '^' shrah (jfr. oldn. shrå) «tør». 
Prof. Hjalmar Falk mener at det ikke er nogen grund til ikke 
som før at avlede Shrælingr av adj. shral. Paa grund av sit 
iitseende, levesæt og hedenskap er Skrælingerne blit sammen- 
blandet med vætter og huldrefolk, paa samme maate som vore 
forfædre tilla finnerne en hel del overnaturlige egenskaper; 
i ætten Svase (ell. Svade) gjøres jo endog til en finn. I det hele 
taler sagaernes skildring av finnerne, synes jeg, avgjort mot for- 
klaringen av Skrælingerne som et vætte- eller huldrefolk. 

Et ægte træk maa det ogsaa være naar sagaerne skjelner 
mellem tre lande, som ligger i nærheten av hverandre: Helle- 
land, Markland og Vinland, et koldt ubebodd land længst mot 



236 Alexai^er Bugge: Spørsmaalet om Vinland. 

nord, et skogbevokset land i midten og et varmere længer 
syd. Dette har intet tilsvarende i de irske skippersagaer og 
passer for godt til de virkelige forhold til at det kan ha været 
opdigtet. 

Min mening er at sagaernes fortælling om norrøne mænds 
opdagelse av Nordamerika i hovedsaken maa staa til troende, at 
opdagerne har truffet sammen med de indfødte og at de er 
kommet saa langt syd at de har set vilde druer (rimeligvis søn- 
denfor Nova Scotia). 



Om finlåndsk-svenska 
apiko-gingivaler. 

Av H. Bergroth, Helsingfors. 



For ett ratt egendomligt forbiseende har en hel grupp svens- 
ka tandljud varit utsatt: (de foretrådesvis sydsvenska) apiko- 
giugivalerna. 

Svenska landsmålsalfabetet skiljer endast mellan interden- 
taler, postdentaler (Noreens dorso-gingivaler), supradentaler(apiko- 
alveolarer), dentipalataler (dorso-alveolarer) ock kakuminaler 
(apiko-kaknminaler). Ock Noreen, som skapat tarmen apiko- 
gingival, uppger^, att »riksspråket icke med såkerhet åger något 
hithorande Ijud». 

Dåremot redogora sydsvenskarne Lyttkens ock Wulff i sin 
stora Ijudlåra utforligt for apiko-gingivalerna, av dem benåmnda 
»bakre tandljud» till skillnad från å ena sidan »fråmre tandljud» 
(= dorso-gingivaler), å den andra »overtandljud» (= apiko- 
alveolarer). Men då de, med orått, forklara apiko-ging. d, n, 1 
for allmånsvenska, ha de bli vit missuppfattade av uppsvenska 
forskare. Så foreståller sig tydligen Noreen, att han ock 
Lyttkens- Wulff hava olika uppfattning om samma Ijud d, 
n, 1, medan i sjalva vårket den uppsvenske ock de sydsvenska 
forskarne tanka på ock beskriva helt olika Ijud: den forre hsv. 
dorso-gingivalt d, n, 1, de senare åter sydsv. apiko-gingivalt 
d, n, 1. 

Det nu skildrade forhållandet har ju redan tidigare påpekats 
av JoRAN Sahlgren,^ i en uppsats »0m svenska apiko-gingivaler» 

1) Vårt språk I, s. 418. 

^) Som dock gor gallande, att apiko-ging. 1 år tåml. allmånt i Sverige. 

16—111091 Fåstshrift till H. F. Feilberg. 



238 • H. BERGKOTH 

i Sv. landsm. 1907, s. 13 ff. Att amnet har ånyo upptages, beror 
på två omstaiidigheter: dels att Sahlgren lemnat en del av det 
svenska språkområdet — det svenska Finland — obeaktad, dels 
(ock i synnerhet) att hans fullt motiverade forslag ora inforandet- 
av ett sarskilt beteckningssatt for apiko-gingivalerna annu icke 
realiserats. 

De sydsvenska dentalerna, sådana Lyttkens ock Wulff 
beskriva dem i tanke att de samtliga aro allmansvenska, overens- 
stamma fullkomligt med de finlandska. 

I forbigående må med några ord beroras dorso-gingivalerna 
t ock s. Det forrå Ijudet bildas enligt Lyttkens- Wulff så, att 
tungspetsens overstå del tryckes hårt mot ovre framtandernas 
[nedre] kant (Ljudl. s. 285); enligt Pipping (i Nystav. IV, s. 
121) ar det finl. t-ljudet postdentalt eller interdentalt; vid 
energiskt uttal prassas tungans framstå del mellan ovre ock nedre 
framtandernai. Vid s ar enligt Lyttkens- Wulff (s. 250) tung- 
spetsen »stodd mot nedre framtanderna», medan Pipping (s. 121) 
finner, att finl. s bildas med tungspetsen »riktad mot nedre fram- 
tandernas bas». 

Vi overgå till apiko-gingivalerna, d, n, 1. Dessa bildas en- 
ligt Lyttkens- Wulff på foljande satt: 

d: tungspetsens overstå del ansattes mot ovre framtandernas 
bas ock yttersta delen av tandvallen (tandkottet) (s. 212); 

n: tungan ansattes med spetsen mot ovre framtandernas 
baser (s. 183); 

1: tungspetsen ansattes mot ovre framtandernas baser ock 
tandkott (s. 151). 

Harmed jamfore man nu Pipping (a. st. s. 121): d-ljudet 
[i finl.] maste betecknas som supradentalt. — Likval intraffar 
det ej sallan, att overstå delen av en eller annan framtand 

kommer i latt beroring med tungan. Ock vidare (s. 122): 

1 overensstammer med d ock n med hånsyn till artikulations- 
stallet. 

Pipping, vårs ovan anforda uppgifter kunna bestyrkas av 
varje bildad finlandare (icke ålanding) med normalt uttal, hanfor 



^) Jfr harmed Noreens uppgift (Vårt språk I, s. 419), att vid 
dorso-gingivalerna, således aven vid t, tungspetsen ligger »mot ovre 
framtandernas insida ock rot»; alltså hogre an vid sydsv. o. finl. t? 



OM FINL.-SV, APIKO-GINGIVALER 239 

såluiida finl. d, n, 1 till supradentalerna, ehuru ttied en liten 
reservation. Han framhåller bestamt den vasentliga skillnaden 
mellan namnda Ijud ock de postdentala t ock s. 

På ett intressant satt bekraftas dessa nppgifter av iakttagelser, 
som for omkr. 70 år sedan gjorts av en finlandsk autodidakt på 
fonetikens område. I Frans v. Knorrings lilla skrift om »Språk- 
Ijuden» (Språkforskningar I), Sthm 1844, finner man niimligen 
en plansch forestallande en del kousonantljuds artikulations- 
stallen i munhålan; vi se har tungan ansatt vid t mot ovre fram- 
tanderna, vid n, 1, d ovan dessa (n något lagre an 1 ock d; jfr 
Lyttkens-Wulffs uppgifter ovan!), samt slutligen vid r annu ett 
stycke hogre upp, mot gommen. 

Vad betraffar karakteren av d, n, 1 i de finlandsk-svenska 
bygdemalen, ar det natiirligtvis vanskligare att på forskningens 
nuvarande standpunkt avgiva ett generellt omdome. Dock torde 
aven bar det apiko-gingivala bildningssattet vara regel; dorso- 
gingivaler har jag for min del iaktta git blott på Åland (fasta 
A. ock Kumlinge). 

I en av de forstå finlandska dialektavhandlingar, dår det 
Lundellska landsmålsalfabetet kommit till anvåndning, Hagfors' 
monografi over Gamlakarleby -målet (Sv. Landsm. XII, 2), yttrar 
forf. (s. 11) om målets dentaler: »Av postdentalerna år endast t 
typiskt postdentalt bildat. De ovriga uttalas med tungspetsen 
mot grånspunkten mellan framtånderna ock tandkottet. De stå 
sålunda på grånsen mot supradentalerna, ja kunde kanske med 
lika stort skål kallas supradentaler.» Ock om d sager han (s. 
12), att det stådse år supradentalt, ock tillagger: »ett sådant d- 
Ijud torde vara vanligt icke endast i gkb., utan overallt i fin- 
landsk svenska — åtminstone i det bildade samtalsspråket». 

Mot Hagfors opponerar sig Hultman i Finl. bidrag, s. 126, 
noten; men oppositionen galler icke Hagfors' beskrivning av 
gkb. -målets dentaler, utan hans uppfattning att målets 1, n, s 
vore avvikande från de allmånsvenska postdentalerna. Aven 
Hultman anser sålunda, att finl. d, n, I bildas »med tung- 
spetsen vid grånsen mellan ovre framtånderna ock deras tandkott»; 
men han finner detta bildningssått vara allmånsvenskt ock sto- 
der sig dårvid på Lyttkens-Wulffs ovan anforda, det sydsvenska 
uttalet angivande beskrivningar samt Schwartz-Noreens språk- 
låra av 1881, som (s. 7) uppger, att rspr. d, 1, n, s, t bildas »med 



240 • H. BERGROTH 

tungans spets(!) mot ovre tandkottet». Hultman forklarar, att 
Hagfors påtag-ligen vilseletts av benaraningen postdeiitaler; i 
sjalva vårket ar det val så, att Hultman vilseletts av Lyttkens- 
WuLFFS ock ScHWARTz-NoREENS missvisande uppgifter om det 
allmansvenska uttalet. 

Den apiko-gingivala karakteren av de finlåndska bygde- 
målens d fastslås slutligen, omedvetet, av Vendell, då han i sin 
ordbok over de ostsvenska dialekterna, s. XX, yttrar: »d år vål 
i allmånhet postdentalt snarare ån supradentalt, stående nåra 
gransen mellan dessa bada konsonantklasser.» Att Ven- 
dell sårskilt beror d, beror på att han onskar bestrida Hagfors' 
uppgift om dess supradentala karakter. Finl. 1 ock n hånfor han 
till de konsonantljud, som »ej ge anledning till några speciella 
anraårkningar», vilket vål får tolkas cum grano salis så, att han 
anser artikulationsstållet for 1, n vara detsamma som for d. 

Finl. d (men icke n, l)'l)er6res aven av Noreen i »Vårt 
språk» (I, s. 421). Han finner det vara ett mellanljud mellan d ock 
^\ »det bildas något långre fram ån ^ ock i foljd dårav icke 
rent apikalt som (^, utan våsentligen dorsalt som rf». Att Noreen 
icke hånfort finl. d till apiko-gingivalerna, får vål då antagas 
bero på att han fattar det som »våsentligen dorsalt». Uppfatt- 
ningarna om dess karakter i detta avseende kunna emellertid 
vara delade. Ock då Noreen s. 423 sager sig producera 1 apiko- 
gingivalt, frestas man att undra, om då ej detta noreenska 1, 
som vål bildas något långre fram ån I, i foljd dårav icke år rent 
apikalt som /, utan våsentligen dorsalt som 1. Men huru hårmed 
ån må forhalla sig, så maste man vål medgiva prof. Noreen, 
såsom upphovsman till tarmen apiko-gingival, rått att protestera 
mot anvåndandet av denna tarm om Ijud, som han finner icke 
vara rent apikala. Måhånda kunde finl.-sydsv. d, n, 1 då be- 
nåmnas predorso-gingivaler. ' Huvudsaken år, att de genom 
sårskilt namn ock sårskild beteckning hallas åtskilda från de 
egentliga dorso-gingivalerna, från vilka de tydligt avvika. 

Då Noreen (V. spr. I, s. 421) sager, att det akustiska intrycket 
av finl. d påminner minst lika mycket om- (dorso-gingivalt) d 
som om (^, så motes han, skulle jag tro, av en enhållig gensaga 
från finlåndskt hall. Skillnaden mellan apiko-alveolart (supra- 
dentalt) ^ ock finl. d framstår ej for ett fonetiskt otrånat ora; 
men det finnes bland laici många som, utan att dårpå sårskilt 



OM FINL.-SV. APIKO-GINGIVALER 241 

iippmarksammas, iakttagit differensen mellan uppsvenskt dorso- 
gingivalt d ock finl. d; en av dessa lekman har t. o. m. i tryck 
påpekat skillnaden : R. F. v. Willebrand i Finsk Tidskrift 1898, 
I, s. 343. Bor då icke filologen finna det otillstandigt, att en så 
uppenbar differens i våra dagar icke ens i »noggrann> fonetisk 
transskription på något satt utmarkes? 

Då apiko-gingivalerna intaga en stallning mellan apiko- 
alveolarer ock dorso-gingivaler, måhanda narmare de forrå, så 
vore* val den lampligaste beteckningen for dem apiko-alveolar- 
tecknen utan »knopp». 

Ar det fallet, att vid finl. (o, sydsv.) t tungspetsen ansattes 
något langre fram i munnen au vid uppsvenskt (jfr Lyttkens- 
WuLFF s. 285, PiPPiNG s. 121 med Noreen s. 419 o. not 3), så 
kunde det forrå Ijudet («marginalt» t) utm*årkas med en cedilj 
under bokstaven. Ett sådant t-tecken har ju redan konstruerats 
av LuNDELL for J. Thurmans rakning; det begagnas av denne 
i haus avhandling om Pargas-målet (Sv. landsm. XV. 4), den 
enda finlåndska dialektmonografi dar den stora skillnaden i av- 
seende å artikulationsstalle mellan t ock d, n, 1 framhaves 
grafiskt. 

Vi finge då foljande serier av dental-tecken: 
Marginala dorso-gingivaler: ^ [^s?] 

Dorso-gingivaler, i egentlig mening: t s d n I 
Apiko-gingivaler (event. predorso- 

gingivaler): f s d n I 

Apiko-alveolarer: t ^ i V, I 



Tilltal ock hålsningar 

hos våstgrotaallmogen. 

Av Sven Lampa, Uppsala. 



Mycket har jag icke kunnat samla rorande detta amne, till 
en del beroende dårpå att en aldre tids uttryck harfor voro 
ganska få ock stereotypa. De egentliga tilltalsorden voro en- 
dast två, du ock I. Det forrå anvande man till sina bekanta, 
om man namligen var jamnårig eller aldre, samt till lagre stå- 
ende personer, dåribland tjanarna. I riktades till aldre ock for- 
namligare personer ock i allmanliet till alla obekanta. Han ock 
ho såsom tilltal till frammande triingde så småningom in ock 
ansågs vara finare. Det riksspråkliga Ni kanns allmogen icke 
vid — ja det ar for de flasta niistan en styggelse. Man har i 
sin dialekt ett ord ni med dålig klang (»gora något på ni^, 
d. v. s. nid), ock denna tycks smitta av sig. En prast, som kallade 
sina socknebor Ni, betraktades med mycken undran, så att 
t. 0. m. en fundersam bonde till lionom stallde frågan: »iar 
Akselins moet?» (d. v. s. anvander Afzelius (N)i mycket?). 

Barn kallade sina foriildrar far ock mor, tjanarna likaså 
sitt husbondefolk. En aldre allmogeperson, vare sig anforvant 
eller icke, hedrades av en yngre genom tilltalet murbro (sållan 
farbro) eller muster (aldrig faster): Johånnes-murbro, Britta- 
muster. En mera aktad danneman benamndes garna fader 
(Bångt), sarskilt av hogre stående; hans hustru fick — jamte 
mor (Stina) — aven heta cåramor, som blev en bestamd titel 
for bondhustrurna, icke blott ett tilltalsord. Husbonn (uttalat 
huspon), han sj alver {jéHor), vå'nn-far (eller endast vann) voro 
de intimare benamningarna på bonden, det sista i motsåttning 
till granngardens darrafar (eller dorres, d. v. s. 'deras'). 



TILLTAL OCK HALSNINGAR HOS VASTG5taALLM0GEN 243 

Från 1700-talet finnas några uppgifter om allmogens satt 
att tilltala hogre stående personer (i ett par broUopsskrifter, som 
visserligen iiro forfattade av lart folk, men fullkomligt i »all- 
mogestil»). Till en greve ock lagman (1745): 

Um orsakt jag bess er, Walborne Herr nå — 
Men frumme ers nå! i sum lagsletna a. 

Till prostbarrskapet (jamte brudfoljet) riktas foljande (1739): 

Glis fre å Salutem, Har wordige Far,^ 
Gu da. Herr Prostinna! å hela brii-skar! 

»Gudsfred» (gusfré) ar forstås bondens halsning, »salutem» 
har den skollarde skickat med till prostens ara ock fornojelse. 
Når man sade: 3>Vordige far, harr prost», så kom aven haus 
fru att få det vordnadsfulla »harr» med: »harr prostinna»; 
någon gang fick t. o. m. prastdottern heta »harr mamsall». Man 
kan marka den mellanstallning, som ordet intar i foljande hals- 
ning (1739): 

Nå likgått Gu sign Er, Herr Bårmastar Fru — 
Fråga kan bli, vart »harr» har narmast ar att fora. Benamningen 
fader (vordige far) tillkom på 1700-talet prasten — d. v. s. 
prosten eller eorkharrn; kaplanen fick håUa till godo med sitt 
namn, med prasten, pastern, kappela eller vad som halst — 
men overgick från att vara en aretitel till en mera fortrolig be- 
namning, vanligen prostfar eller prastefar (1777). Då borg- 
mastaren i brollopsskr. 1739 tilltalas: »kara Bårmastar Far», 
så ar nog detta av mera intim natur, an vad den varklige 
bonden kunde tillåta sig. — Huru langt 1700-talets utlandska 
(franska) titlar trangt in bland folket, ar ej latt att saga. »Mam- 
sall» var val den som egentligen upptogs; kanske var aven dess 
manliga motsvarighet på god vag. Man icke blott kande titeln 
(1745): 

Di granne mussjora med mjolet i hår't — 
utan anvande den ock i tilltal ock halsning (1739): 

Dra ej swarta båser, min go har munser^ — 

Er skål, Har Munser, å Er sollkappe ma!^ 



^) Annan version: salutam Ehrs wohlige Far! 

^) D. v. 8. bår ej avarta strumper, var ej svartsjuk. 

^) Er silverbågare också. 



244 SVEN LAMPA 

f 

Det ar brudguramen-borgmastaren som genomgående kallas 
>Har MuDser», under det bruden-prastdottern kallas »Jåmfru», 
»Prost Jåmfrua». Att titeln »frokeii» var reserverad for de allra 
fornamaste, visste man nog: 

Då å' la den Frokna ell Grefvinna dar — 
men hållre anvånde man sakert benamningar sådana som 
»graifvatos» (1745) o. d. 



Nåstan alla de aldre hålsningarna hade en religios karakter, 
Gu(d)s fre(d) ha vi redan sett exempel på. Vidare kan anforas: 
Guds fred hopen all (1773), halsning till en storre folksamling. 
Såsom svar på ett bjudet »farvål» anvåndes: Jålper Gud (1773), 
d. v. s. jålpe Er Gud. Gu(d) vål(e)s var en vanlig lyckonskan, 
anvånd i olika stållningar: 

Gu wåls Er, som seta we skål å we wagg (1739) 
Gu våhls er i tor vara gohjårtadt an (1745) 
Ja manna Gu wåhles, dån tåcken kan bli (1739) 
Gu våhlis den daka sånn fåstersvån får (1745). 
Formen for denna onskan hade troligen från borjan varit; 
»Gud vardes hågna el. signa Er». Det gamla uttrycket Gu båre 
uss har en mera klagande prågel. Hof har foljande uttryck: 
Guss lå, Gu sonner (1772), som han oversåtter: »gratias ago, 
Deus te fortunet, tibi salutem largiatur». Guss lå forklaras^ 
genom foljande rim i brollopsskr. 1739: 

Fahr wåhl nu go Harra, Guslån sku I ha,^ 
For bukfolla, gille å rus I me ga. 

Gusslån kan ånnu någon gang horas i rent materiell be- 
ty deise (foda, matvaror): fms-dæ ne gu§lan a fa? Vidare: tnta 
ne gu§lan i betydelsen 'inte ett grand, ingenting alis'. 

Av det aldre Gu(d) sign(e) er har blivit gu-so nner (gu- 
sonne), den vanligaste av våstgotaallmogens hålsningar i aldre 
tid, anvånd for nåstan alla omståndigheter, men isynnerhet så- 
som svarshålsning. En annan form ty eks ha varit på våg att 
trånga in: sinn gått eller syn gott (1739), men kåndes vål 
alltid såsom rått fråmmande. 

■^) Jfr vad Hof sager dårom i sin ordforteckning. 
^) Annan version: Guslån su I ha. 



I 



TILLTAL OCK HALSNINGAR HOS VASTGOTAALLMOGEN 245 



Hogtidlig ock fnlltonig ar den gamla onskan till natten: 
Gud give oss nu en god natt (1773). Eljest hade ju redan 
tidigt halsningarna, som lampades efter dagens tider, smalt ihop 
till helt korta uttryck med ett gu- fore: 

Gu da, Herr Prostinna! å hela bru-skar! 

Nar man så i ovrigt hade gu-sonner, gu-vals o. s. v,, låg 

ara till hands att fatta aven detta gu- såsom ordet Gud. Jfr 

r den vastgotska traditionen om »Sissa grå» foljande passus: 

uda, sa boen. Mjiikarste tjanare, sa Skam, for se han kan ente 

amna Guss namn.» Emellertid var hålsningen gudå ej bland de 

anligaste; ty man foljde noga dagens olika tider: gu-moran, 

gu-medda, gu-åttendarn (eftermiddagen), gu-kvallen. Dessa voro 

de vedertagna uttrycken. Sade man t. ex. gu-aftan for gu- 

kvållen, var det tydligt, att man ville vara finare (t. o. m. kanske 

om man gjorde sådana mindre andringar som gu-kvåll, gu-morn, 

gu-åftendan). Mark, att allt detta galler den centrala vast- 

gotskans ock sarskilt slattbomålets former. På mera utåt be- 

lagna hall funnos andra skiftningar i formerna; har ock dar 

var kanske forleden gu- obekant, eller undveks till forman for 

go- (Kinds hd), såsom ju alltid fakultativt kunde ske. — Ville 

man visa sig riktigt statlig, sade man: se gu-dagen; stundom 

kunde åter horas ett indifferent dagen. Gu-natt anvandes som 

avskedsbalsning vid kvallen, gu-natt i da sarskilt ora man am- 

uade komma igån nasta dag. Gu-natt må uss var ledigt, något 

nonchalant; gu-natt, sov sum du har borjat skamtsamt, ibland 

retsamt. A^jjoss kandes såsom nytt, modernt ock foljaktligen 

mycket fint; åjjo mera ovanligt. Farval var ej mycket i bruk 

— liksom dess motsats vålkommen kandes det vara något konst- 
lat (ett omtyckt noje i folkskolan var att halsa lararen i korus 
med far i vårt i stallet for det foreskrivna farvål). Den all- 
manna hålsningen, narhalst man gick, var: takk — takk nu 

— å takk nu då. 

I allmanhet tackades forst ock sist, nar man traffades ock 
skildes. Takk, takk — många takker — takk å många takker 

— takk å tusan takker. Takkar så moe var fint, takkar 
mjukast finfint. Vidare: Takk for sist — for senaste — for 
då sista — for hårnåst. Takk for i da — takk så moe for 
måk — takk å heder for samvara. Ibland broderades uttrycken 



246 SVEN LAMPA 

nt: Stor takk å heder for gammel sist. Hédelians (d. v. s. 
hederligens), takk. Heder å Bångt, ur det utforligare heder 
å Bångt, (sa) gamle takk (ordstav grundat på en missag- 
iiing). 

Tack sa du ha, 

gott sa du få, 

ont sa daj allri truta 

var vanligen en skamtsam tacksagelse, sallan malitios, helt 
annan i tonen an foljande ordstav: »Tack, I darramor, for våra 
barn ha vort te erat å gjort besvar å ingenting fått.» — På allt 
detta svarades: Takk sjolv — takk I (Påar) — takk I kara 
allihop — takk sa du ha. Varse go — hoU te goe. Då va 
ente takka på' då (forkortat: ente takka på' eller takka på' 
då) — då orkar inga takker té. 

Efter de forstå halsniugsorden skulle man naturligtvis fråga 
om den kommandes halsotillstånd: Hur lever va^a (d. v. s. 
varlden) må ere, i era buska? Hur står då te hemma, må 
dåk? (må halsa å cåléken? skamtsanit, sarskilt till yngre). Hur 
står då te gujelov (forutsattes tydligen, att det år gott\ Varpa 
svarades: Åjo (så mån) da stråvar — hå då slåpar å går — 
då knållar å' — å då kråker — då trasslar må-t. Hå guje- 
lov for halsa. Ja stråvar min da må flask å rubbro (d. v. s. 
rågbrod), skåmtsamt. Ville man visa sig riktigt rolig eller 
kanske ock avspisa en onodigt frågande, fanns en vårs att tillgå 
(Gårdhem, Vane hd): 

Du fragår, her ja mår — 
i da sum igår: 
flaska ve mett lår, 
råssum ja går, 
tar ja mak en tår. 

Trådde man in i allmogestugan, lades garna till hålsnings- 
ordet ett hårinne el. dyl.: Gusonner hårinne — gu åttendam 
i danna stova — guda inne allihopa — se go medda alle- 
samman. Efter tacksågelserna ock hålsosporsmålen bjods den 
kommande tåga plats: Såt framm en stol ot Hake (uppmaning 
till hustrun) — får du såta dåk? (forutsattes, att han har 
bråttom) — set, A ndrias — set framm I — stig framm båtter. 
Set ner på våra banka, vi har ente fått upp noka holler ån 



TILLTAL OCK HALSNINGAR HOS VASTGOTAALLMOGEN 247 

(skamtsamt). Var gasten ringa ock blygsam, hette det: I ha 
la ente trang te stanna ve dora (så som endast tiggaren). 
For sådant fall fanns ett rimmat svar att tillgå: 

Likgott var ja setter, nm bara ifre, 

(jak) batter på kasten, an kasten på me^ — 

detta rim anvant redan i brollopsskr. 1739, eller ursprungligen 
liamtat darur. 

Fore avskedet bjods supen: Vi får la fagna (till en »battre») 
— ta framm lite å fagna må (uppmaning till hustrun) — ta 
framm flaska å supesglas (tillsiigelse till tjanarinnan). Nu sa I 
ha er en sup, anna I går (till en fattigare). Lindrigt und- 
vikande svar: Sa ja kåmma te besvar — da å anna skammlit . . . 
Varden: Seså, ta nu supen ... jar då — ta-n . . då går gott. 
Ta ere ena jolpåra å bita i — ta lite soker å bit i. Harsk- 
ningar, tacksagelser ock handslag. Var det' flera, kunde man 
få bora: Skålarne, mina gubba. Av den hos HoF namnda »for- 
mula bibentium» gu tor (som han snarast vill fatta såsom »Gud 
Thor») finnes nu endast minnet kvar. 1 senare tid har supen 
med tilltugg av en brodbit eller en jolpåra (potatis) ofta ersatts 
av kunjagaren med sin sockerbit eller an mer, dar kvinnorege- 
mentet tagit overhand, av kaffe med dupp. Vårdinnan: Då å 
så lite å dålit — då å anna skammlit. Ta lite te kafifet — 
ta utå då lena brot. Duppa utå alla (sju) slaja — varse go 
lagg (såj) i å duppa. 



Av mera s*årskilda vålgångshalsningar forekommer icke 
mycket, på sin hojd vid något viktigare forehavande ett lokka 
te. Någon gang kan det horas i formen te lokka, som gor ett 
ålderdomligare intryck. Kikligast forekommo naturligtvis dessa 
lyckonskningar vid brollopen. Ock i brollopsskr. 1739 moter: 

Te låcka! te låcka! Ja seger inte mer.^ 
An vidare: 

Nå Gu gje Er locka, Herr Brugum å Bru 
At wåhl lefwa samma bå Harn å Has Fru — 



^) D. v. s. hållre jag på kvasten, åa kvasten dansande på mig. 
^) Formen låcka år sårdeles egendomlig.^ 



248 - SVEN LAMPA 

varefter foljer hela raden av brollopsdiktarnas vanliga valonsk- 
iiiDgar for brudparet. 

En nyårsonskan framferdes på foljande satt (Långjum, 
Laske hd): 

Gott nutt år, • 

lauge leva å val må, 

Guss valsegnelse i var vrå. 

Nar julolet dracks, utbragtes vardens skål (Langjum): 

Vern ska den skålen ha 

ma lustit mod? 

Tre klonkar i ra 

ska Jonas ha, 

vår vard (el. v*ån) så god. 

Kom man in på ett stalle, dar en vav sattes upp, halsade 
man genom att lyfta foten så hogt som mojligt från golvet ock 
saga (Langjum): 

Så hogt skal, 

fort å val 

upp i da å ner i mara. 

I Marks harad sokte man genom an mer speciella uttrycks- 
medel suggerera fram ett lyckligt forlopp av vavandet. Gumman, 
som kom in, strackte upp armarna, ock från hannes mun Ijod 
»bonen»: 

Så hogt skal, 

å så hogt skal, 

å da ska gå bå fort å val. 

Ja har vort i Långare, 

å ja har vort i Brajare 

å i Terackesland. 

Långared, Bredared: socknar i Ålvsborgs lån. 

Sedan maste v*ål vaven bli både lang ock bred ock tillracklig. 



Kållor. 



Bruare-Skreft (Nils Northraan ock Stina Fågreus) 1739. 
Brollopsdikt (L. K. ock H. Ch. Am. Dong) 1745. 
Hof, Dialectus vestrogothica 1772. 



TILLTAL OCK HALSNINGAR HOS VASTGOTAALLMOGEN 249 

Våstgotaord från 1700-talet (i Sv. Landsm. 1909). 
Samtal på våstgotamål (1830-talet — i Sv. Landsm. 1906). 
Sundblad, Gammaldags seder och bruk (avser tiden omkr. 1840). 
Våstgota landsmålsforenings samlingar från 1870- ock 1880-talen. 
Egna anteckningar : bruk i Laske hårad omkr. 1850; d:o i Vartofta 
hårad från senare delen av 1800-talet. 



Sagan om de dumma kåringarna. 

^ Ett prov på central ostgotadialekt, 

meddelat av Gideon Danell, Goteborg. 



Nedanstående saga, som har anfores såsom språkprov från 
ett av våra mindre kanda dialektområder! — dess intresse som 
sagovariant ar meddelaren ej i ti Hf alle att bedomma — berattades 
for mig sommaren 1898 av »kara mor» Anna Karolina Olofsson 
i Vasterlosa Lillgård, Vasterlosa socken av Vifolka harad (fodd 
1856 inom socknen). Sagan bade berattats for banne i barn- 
domen. 

Vasterlosa socken ligger på sjalva gransen mellan ostgot- 
skans e- ock å-måls-områden: -a synes hos de sista generatio- 
nerna ha allt mera ersatt det aldre -a (-æ) i andelser, i den 
mån namligen som ej bådadera fått vika for det riksspråkliga 
uttalet med -a. I har auforda språkprov ar -9 genomgående. 
Ljudet har ratt framtradande 6-klang; torde for ovrigt kunna 
karakteriseras som »mid, mixed, wide». 

a ock a ligga jamforelsevis nara varandra, bada aro mera 
»slutna» an i vanligt uppsvenskt riksspråkstal; avvikelsen ar 
storst i fråga om a. a upptrader (nastan) endast som langt, a 
endast som kort. 

Med 8 betecknar jag det »orena» å-ljud, som vanligen mot- 
svarar rspr. korta oppnå å-ljud, fastan ljudet i ifrågavarande 
dialekt ej kan utan vidare jamnstallas med det »breda» 6-ljud, 
som vanligen avses darmed. Ljudet ar i sjalva varket mycket 
skiftande inom dialekten,. narmar sig hos många individer rent 
av till a (som i norra Ostergotland ock Narke), men bevarar 
dock vanligen något av 6-klang (landsmålsalfabetets æ eller 
mojligen a?); ett mera normalt ^-uttal ar emellertid nog det 
allra vanligaste inom dialekten, men det synes åtminstone hos 
många bero på en slags medveten uppsnyggning av det mera 



DE DUMMA KARINGARNA 251 

uppseendevackande a- eller æ-uttalet. Detta senare tyckes sar- 
skilt garna stanna kvar i stallningeu framfor r ock n; t. ex. 
giiméra (-a-) godmorgon, né.fi (-å-) norr, sm {-a-) sod, fénstdr (-d-). 

æ uttalas mycket »brett»; man kanner sig stundom frestad 
att skriva d i stallet. Någon konsekvent fordelning mellan æ 
ock a har jag emellertid ej kunnat konstatera. 

Betraffande g-, Iz ock ^ har jag ej sarhållit fram re ock bakre 
artikulation. 

De sekundara r-supradentalerna i dialekten, ^, ^, §, ^, har 
Jag ej haller kunnat konsekvent skilja från de sekundara Ijud, 
vartill ^' ger upphov; t. ex. (s. 252) en gamd^lhpd en gammal 
tupp, (s. 253) imria molnen. — Supradentalt 1 (1) kan i dialekten 
e\j sarhållas från vanligt dentalt Z; t. ex. (s. 252) ^celuMa tjar- 
lukten. 

Ur formlaran må med hansyn till taxten harnedan namnas 
foljande: 

Adjektivens gamla r-former i mask. sing. (nom.), vilka i 
målet representeras av former på -gr (efter lang vokal aven 
cnsamt -r: grår, nyr) anvandas nu, jamte de r-losa formerna, 
promiscue i mask. ock fem. sing. Ex. (s. 252) da val o kéddr ; 
(s. 254) åkdti va sp^øå a såd; daremot korrekt: (s. 252) en 
tukstég9 (stoa) spkéstor; (s. 253) du (femin.) ha da alrt vdt 
ænd dum. 

Varben efter l:sta svaga konjugationen ('kalla') ha i impf. 
dels former med, dels former utan -da, tillagt till infinitiven 
(på -a, resp. -a). De langre ock kortare formerna vaxla fullt 
regellost, som latt framgår redan av detta foga omfattande 
språkprov. 

I supinum av starka varb vaxlar andelsen -gt med -«; t. ex. 
luinidt (s. 253) ~ hurrn ut (s. 253). Former med -d utan -t har 
jag ej siikert iakttagit. 

Adjektiven på -en ha -ot i neutr. sg.; t. ex. ypdt oppet; lik- 
som aven neutrala substantiv i best. sing., t. ex", tåhdt taket, 
dlkdt diket. 



dt dunid fcer'gdra, 

dce va et fåttt fé^k, ssm hadd e kå. a da skiih dt le te 

stan a sæl' jo dæn, a da to^ros mta guma lætd guhon ga, ceng 

i da jik o fé^rv. a sa to ho mé-sæj en tup9, a sa sa gtihan 

ét na, at o skuh ha hunra kikståhr før kona a én fø^lupan. 

a sa jik o a kékno fø^§æ féJrv pa végon a så: -^hunra før 



252 GIDEON DANELL 

liona a én fø^lnpdm. mæn sa Mm o te a vænd hakfråm Xfå-t, 
sa dæ hH ^hnnra fø^fupdn a én før kona». 

ina ho kam te stan, metd ho en slaktdrd. a han fragd, 
va ho vih hå før kona. y>hunra fø^lupdn a én før kona^, 
sa guma. 

jaa, én kikståhr før kona dce vih slaktdYi jé, i>a næ^^u 
kamd^le stan, fa^clu nog hunra kikståhr fø^lup^m, så an. 

mæn nær o sa kam te stan, sa va dæ l^dn ssm vih jé 
hunra kikståhr før en gamø^lupg. 

da tæ^td o: »ja fa^læ ga tehåkd^le slåktdvi %jæn. han ssm 
to kona, fa^læ ta tupdu tné:». 

nær o da kam te slåktøri, sa hjø han in na a traktéra na 
kedit, a sa §ærd han na, a sa trih han na % en fjærhøg. a 
nær o da vakng, sa vlstd ho mtd, æntdr o va e mænska hæhr 
en fégdJr. mæn sa så ho ve sæ fæJrv: »æ ja en fégaJr, sa fæhr 
mtd hun, a mtd slikdr kåJrva mæ». 

nær o da kam hém, da Jældd hun pa na, mæn kaJrva di 
sllkd mtd på na, fø ^ ^i ^ændd ^ælukta — sa da vå ho et ungr 
likdvælr. • 

sa sto dæ en takst égd spkéstdr ijæmtd Idgari, a dæ^§pet9^ 
ho ép da a skuh f^ygd. sa nær o kam æng sp pa takasdn, 
sa hhrp ho flrakss mæ vl^ara a skule té a f^ygd. da kam kåri 
ut mæ hysa a siktd pa na. da val o kédor a skrek: »d(æ) æ 
jå, d(æ) æ jå!-» — ^æ dæ du», sa han, >sa ga da nér a jø 
kedd fø^^æl» 

nær o da kam né,^^a hadd ho mtd, fø^^æn krona ho fik 
før kona, dæn hadd slåktdri tat ifra na. da hire kåri on, a 
så, at an skuh ga ifra na a mtd kamd tehåks, fékæn an koktd 
tré dnrd llkd dumd ^ær^dr. 

a han ga sæ ivæj. 

nær an hadd gat en då, sa kam an te et nyhykt stæh, a 
dær va e gumg, ssm spra^ ut a in mæ et késdJr, a helt ot 
soJrféna a kastd fsykg^ øvdr a spra^ in mæ-t. 

wa Jø ^ ^u, mo?'» ^ ^a kåri. 

■^ja skuh hærd zn solra-», sa ho, ^fø^^ær ja hbdd i mi garnVd 
stuvd, dær fen soka, mæn hær mtd. sm nagan hund jæ^rpd mæ 
mæ dæ, sa skuh an fa hunra kikståhr.-» 



^) spetd sv. v. 1 = stiga, kliva, klåttra. 



UE DUMMA KARINGARNA. 253 



Iiifår ja e yks!» sa guJjdn, a h&g sp et fénstdr, a sa fik an 
nr a Mkstahr, a jilc vlddrd. 
neer an add gåt en dåkslé, kam han te et stceh, ssm an 
J 1iø(l9 sant skrik a vcesdn utfør, nær an kam in, sa ftk an sf, 
ut guhdn sat pa en sto^r, a guma skuh ta pa-n e ny fold, mæn 
o Jiadd gl^åmt a kHp)t nan ypm'g før huvdt, æno ho skuh slé 
^é^ria. 

yva jø w ^M, mo^?^ ^ §a kåri. 
»a, ja skuh ta pa far fola.-» 

^jaa», sa guhdn, »dæn ssm kunø lærd yia nat åndt vis te ta 
p)a fola, sa skuh ja jærid je-n hunra Mkståhr». 

i>far ja e saks!» sa giibdn, khptd hél' a ftk hunra ktkståhr. 

knær an da hadd gat en dåkslé tjæn, kam an te en hongal', 
hustra dér hadd vat jift tre gå^dr, a cda hæms mæn hadd 
t pær. a dæn fh^ld a dæn slstd dmn tyktd ho tntd sa brå 
^m, mæn dæn mæh§ld dæn trodd ho hadd kumdt te hlmdl'kikd. 
>->guda, 7nor», hælsddd guhdn, nær an kam in. ho hælsddd 
a fragddd: »var æ i ifra?» 
»fra h\'^ak{kdT>, sa han. 

M§^, w. a guma, >æ ^ fra himdHikd?» — høcld vlhd. -^da 
^ændr i læ tjæn andrd-pær, sah man mm. hur har han dt 
nu fø ^ lin?:» 

m, han hå^l han ssm ja, far ga gaJra imæla a tråskd». 
wa hehøvdr han dæ?p sa ho, -^hån ssm ha^§a mykd hær, 
<ietd^^æ. kund i ta mæ e^Utd?^ så o. 

»jærid^, sa guhdn. a di læstd pa et fuU las, to vd^ a hæst 
i stdht, Wrær a måt a ålt mhplit. 

a guhdn han aktd. nær an add kumi ut pa vægdn, sa fik 
hæms tredjd kå ^ §i sin hæst a vd^. a da sprang an in a 
fragddd, val ^ ^ skuh ta væjdn. 

»a», sa ho, »dæ va en kår hær ifra hlmdV^ikdt, a han så, 
at andrd-pæ,^§ali man mm, hadd-t sa daHt dærspd, a sa fiktd 
ja honsm litd». 

>,dti ha da alri våt ænd dumi>, sa han. a sa to an en 
: Jiést a vd^ a aktd ætd^^æn fh^p. 

næ w (læn fs^ld fik si homn, sa pøcjd han in i en skag; 
: -stældd fusdn breve et træ a sprag fram emot boyidn. -^tltd!» 
I skrek an, »dæna spMan méria akd ^ (^æ en fus!» 

11— li 1091 Fåstskrift till H. F. Feilberg. 



254 



GIDEON DANELL 



ivå^?»^,sa hon, ^ja sir i^dU. 

»lég er hær ve trét a tUd ép, sa sir t-t!» 

han jtk a lå sæ a titgdd. a gubdn han sat sce ép a åJdj, 
to' håd hæsta a has fusa a ahtd hém. 

dce f8§l9 han ftk si, nær an ham hém, sa fih an st, at åkdri 
va ffj)fø(i a såd. før mem^dn va dén, at ^ i shuh salt kona 
a f&pt sé, te sa. a da fragddo han giima: wa ha du sat?» 

-A, dæ kam en nhrlæm^y, sa ho, ^a hå te fa sætd in en sæk 
mæ salt t få^lmi, a dén to ja», så o, »a sådd. fø ^ ^æn något 
sår, han någdt får. a håra nu var hæ/ta je ^ ké^m, så o, ^sa 
væksd w riog sdltdt», så o. 



Om grånsen mellan 

central- ock sydskandinaviska mål. 

Av J. A. LUNDELL, Uppsala. 



I. 

Till de markligaste språkgranserna på skandinaviskt område 
hora å ena sidan deu, som skiljer Norges vastlandsmål från ostra 
Norge, norra ock mellersta Sverge, å andra sidan den, som i Halland 
ock Småland skiljer sydskandinaviska mål från mellersta ock norra 
Sverge. Hur den senare gransen går, år icke i detalj kant., I 
stort sett går den i Halland i Åtradalen mellan Faurås ock År- 
stads hårader, for i Småland Kronobargs lån soderut, men går 
kilformigt langt upp i Jonkopings lån; inom Kalmar lån hora 
blott Sodra More ock sydligaste delen av Norra More till den 
sodra gruppen. 

Vad vi veta om Halland ha vi huvudsakligen Moller ock 
Bondeson att tacka for; vår kånnedom om Småland ock sodra 
Kalmar lån beror hittils på Gadd (Ostra hårad). Linder (S. More), 
systrarna Lundell-Zetterquist (N. More) samt en del språkprov 
i Sv. landsm. IL 9: »Från sodra Sverge» 1883 (for norra Kalmar 
lån beror vår kånnedom om malen också på språkprov av Svensén. 
Weis ock Grundtvig). Ett mindre parti (Mo ock Tveta) har 
B. Karlgren belyst genom sina sågner Sv. Lm. B. 2 (1908) ock 
en uppsats i Sv. Lm. 1909. Slutligen finnas några upplysningar 
dels i LuNDELLs »Landsmålsalfabetet» (1879), dels i Swennings 
avhandling om æi i sydsvenska mål (Sv. Lm. B. 4, 1909—10). 

I syfte att nårmare låra kanna denna grans utsånde jag 
i maj 1911 en del frågor dels till pråster inom det område, dår 
gransen antogs gå fram, dels till lårj ungar i Jonkopings h. allm. 
lårovårk (genom v. lektor Aug. Akerlindh) ock Våxjo folk- 
skolelårareseminarium (genom rektor C. 0. Arcadius). En del 
upplysningar har jag kunnat håmta ur Smålåndgka landsmålsfore- 
ningens samt ostra Smålands ock Olands landsmålsforenings 
otryckta samlingar. Jag har sålunda material, mer eller mindre 
fullståndigt ock pålitligt, från foljande socknar: 



256 § J-A. LUN DELL 

i F auras har.: Morup, Vinbarg (samt meåre hall. Åtradaleiis 
bygdemål» = Ljungby-Vinbarg); 

i Årstads: Skrea (samt Vessige = »nedre ball. Atradalens bygde- 
mål») ock Gallared; 

i Tonnersjo: Torup; 

i Sunnerbo: Markaryd, Odensjo, Barga, Ryssby; 

i Albo: Aringsås, Moheda; 

i Kinnevalds: S. Urshult, Kalvsvik; 

i Kon ga: Elmeboda, Vackelsång, Ljuder, Nobbeled, 0. Torsås, 
Hovmantorp; 

i Uppvidinge: Notteback, Aseda; 

i Norrvidinge: Asa; 

i Ostra: Nashult, Navelsjo, Backseda, Alseda; 

i Yastra: Ramkvilla, Jalmseryd, Froderyd, Svennarum; 

i Ost bo: Rydaholm, Karda, Aker, Tofteryd; 

i Vast bo: Bolmso, S. Unnaryd, Femsjo, Gryteryd, Burseryd, 
Anderstorp ; 

i Mo: Bottnaryd, Angerdshestra, Stengårdshnlt, Åsenhoga, N. 
Unnaryd; 

i Tveta: Månsarp, Oggestorp, Nassjo, Hakarp; 

i Vista: Skarstad, Visingso; 

i N. Vedbo: Balaryd; 

i S. Vedbo: Horeda, Sol barga; 

i Aspelands: Virserum, Tveta, Lonnbarga; 

i Hand bo r ds: Fliseryd; 

i N. More: Aby, Backebo, Forlosa, Klackebarga, Dorby; 

i S. More: Madesjo, Ljungby, Torsås. 



A. Skorrande k — tungspets-r. 

Skorr. æ overallt ha nordligast Klackebarga — Forlosa^ — 
Backebo — Virserum^ — Alseda^— S. Bjorkd^ (Nashult, Backs- 
eda, Navelsjo — Aseda, Notteback^ — Hovmantorp, 0. Torsås^, 
Nobbeled, Vackelsång, Ljuder, Elmeboda^), Horeda (Jalmseryd, 

^) »I allmanhet skorrande.» 

^) For Fliseryd (langt osterut i Handbords h.) anger en meddelare 
skorrande k, en tungspets-r. 

^) r uttalas i Ostra h. »med ett något skorrande Ijud» enligt Gadd. 

*) »Skorr. k vanligast; norrut år tungspets-r* vanligast». 

^) »I nordligaste delen av socknen, dår Ostra-hårads-dialekten trangt 
in med inflyttande, kan man få hora ett ock annat rullande r». 

^) »Snarare skorrande an rullande». 

'^) »Ibland aldre personer finnas aven de som tala tungspets -r>. 
s>I forbind, pr, br, tr, dr, kr, gr våxla r ock /i». 



GKANSEN MELLAN CENTRAL- OCK SYDSKAND. MAL 257 

Froderyd^— Kalvsvik, Urshnlt— Aringsås), Månsarp (Åker, Tofte- 
ryd, Karda, Rydaholm), Åsenhoga, Anderstorp, Burseryd 
(Gryteryd, Bolmso, S. Uniiaryd^, Femsjo, Odensjo, Markaryd, 
Barga, Ryssby), Torup, A sige, Skrea^ (Harplinge, Tronninge, 
Veinge, Tjarby). 

Blott tuiigspets-r har sydligast Å by (Ålem, Doderhult). 

Tungspets-r ock tungrots-A, vaxlande el'ter gotaregel ha syd- 
ligast Solbårga (Balaryd), Nassjo, Oggestorp^ (Hakarp^, 
Skarstad?^), Bottnaryd, Angerdshestra, Steugårdshult, Ore- 
ryd, N. Unnaryd, Vessige, Vinbarg (Alvshog, Ljungby). 

Av intresse vore att veta, vilket r som brukas i de mellanliggande 
socknarna Kråksmåla, Fagerhult, Hogsby, Jåreda — Ålghult — Karlstorp, 
Okna, Skede — Hessleby, Bello, Edsbult, Målby, Hult — Almesåkra, 
Malmbåck, Odestuga — Barnarp, Sandseryd — Mulseryd, Bondstorp, Valdshult, 
Kålleryd, Hestra — Båreryd, Våthult, Bosebo, Sandvik, Fårgaryd — Lid- 
hult, Vrå — Kinuared, Drångsered, Krogsered, Gunnarp, Gållared, Askome, 
Abild, Arstad, Stafsinge. 

Inom det ovan namiida r-området forekommer aven r, så 
enligt uppgift i Torsås i S. More (n?). Ram k villa i Vastra h., Asa i 
Norrvidinge, Moheda i Albo, i Vislanda hos aldre personer, i 
Elmeboda (se ovan), i Månsarp »individue]lt» r; i Ryssby, Breda- 
ryd, Långaryd /laip ock raip 'rep'. Tydligen har skorrande 
(tungrots-) k forst under 1800-talet ryekt in over ock tagit i be- 
sittning Småland. Som bekant finnes vibrerat tungspets-r annu 
i norra Skåne (Bjare, N. o. S. Åsbo, V. o. 0. Goinge, Villands, 
Gards), ehuru overallt på indragningsstat. 

B. »Tjockt. 1. 

Blott vanligt (postdentalt) I uppgives forekomma i Klacke- 
barga, Åseda (Alseda? Notteback^ Hovmantorp, 0. Torsås,^ 



^) Enligt en meddelare skorrande i Svennarum, enligt en annan 
»båda delarne, mast skorrande». 

^) Enligt tre meddelare skorrande, enligt en rullande r. 

^) Enligt annan uppgift har Skrea gotaregel. 

*) En meddelare angiver blott skorr. r. 

^) Uppgif terna oklara, tyda dock på gotaregel. 

^) Enligt en meddelare skorrande, enligt en annan »vanligen 
rullande». 

^) Enligt annan uppgift skall Jr finnas i Notteback. 

^) Att »tjockt 1» enligt uppgift skulle finnas i Nobbeled, forefaller 
otroligt. 



258 9 J- ^- LUNDELL 

Vackelsång:, Ljuder, Elmeboda),Ramkvilla, Froderyd, Svenn a- 
rum^ (Jalraseryd, Asa,^ Aringsås, Kalvsvik, Urshult), Hakarp^ 
Månsarp, AngerdshestraS N. Unnaryd^ (Stengårdsluilt), 
Åsenhoga (Åker, Tofteryd^ Rydaholm), Anderstorp, Burseryd 
(Gryteryd, S. Unnaryd^, Femsjo, Odensjo, Barga, Ryssby, Marka- 
ryd, Gallared, Torup), Vessige, Ljungby, Morup (Vinbarg, i 
Faurås har.). 

»Tjockt 1», ^' — sv. 1 forekommer sydligast i For lo sa^ (^by, 
Ålem), Biickebo, Virserum (Fliseryd), Nashult,^ Backseda, 
Navelsjo, Bjorko, Horeda, Nassjo (Solbarga, Balaryd), 
Oggestorp (Skarstad), Bottnaryd (ock delvis Mulseryd^) samt 
Himle har. 

Som synes, år uttalet av 1 i en massa socknar okånt, ock grånsen 
kan på stora strackor ej ens tillnårmelsevis uppdragas. Underråttelser 
behovas om Kristvalla, Kråksmåla, Fagerhult — Lemnhult, Korsbårga, 
Lannaskede — Solbarga, Båckaby, Skeppsta, Vallsjo, Sandsjo, Hylle- 
tofta, Bringetofta, Almesåkra, Malmbåck, Odestnga — Forserum, Barnarp, 
Eogbårga, Ljungarum, Sandseryd — Valdshult, Oreryd, Kålleryd, Hestra — 
Båreryd, Våthult, Bosebo, Sandvik — Gunnarp, Krogsered, Gallared — Fage- 
red, Ullared, Kallsjo, Svartrå — Tvååker, Spannarp, Rolfstorp. 

C. Finalt n: fliekan, mjolken, tåken, innan o. dyl. — 
mjolka, taka o. s. v. 

-n kvarstår i Klackebarga ock Madesjo: mjolkan, Ljuder 
ock Hovmantorp: mjolken (Elmeboda, Vackelsång, Nobbeled, 
0. Torsås — alla med -en). Asa: mjolkan, takan, Moheda ock 
Rydaholm: mjolken, tåken (Aringsås: mjolken, taka, Kalvs- 
vik: kwiena, aringena, boinen, Urshult: mjolken, tåken). 
Bol m so: grabbena, mjolken, tåken, S. Unnaryd: grabbena, 
mjolkan,^ tåken, Femsjo: Jaran, vaggan, hornan (Barga o. 

■^) Enligt aunan uppgift skulle ^ forekomma i Svennarum. 

^) Att l~ enligt uppgift skulle finnas i Moheda, forefaller otroligt. 

^) Så enligt tre uppgifter. 

^) »Sporadiska V horas i v. Ang. ock v. Unnaryd». 
) Att ?' enligt uppgift skulle finnas i Karda ock Bolmso, år icke 
troligt. 

^) Tjockt Tf finns dock blott i en del av socknen. 

^) Enligt en uppgift skulle V icke forekomma, enligt annan upp- 
gift »åtminstone delvis i Nashult». 

^) »Gransen går genom Mulseryd.» 

^) Enligt en meddelare mjOlken. 



gransen mellan central- ock sydskand. mål 259 

Odensjo: mjolken, tåken, Ryssby: mjolken, takena, Markaryd: 
mjolken, tågen), Torup: mjolken, tåken, Vessige ock Ljungby: 
kwinnan, bogen, husen, rigena (Vinbarg: gomman, mjålken 
tågen, Skrea: Jåri^gen, tågen i). 

Sådana former som Kalvsviks ock Bolmso kwiena, åringena, 
utgångiia ur fornspråkets best. ack. sing., hora egentligen icke 
hit. De ifrågavarande malens n-karakter ar i alla fall given 
genom mjolken, boinen, tåken. 

-n faller i Forlosa^ (Aby, Alem), Backe bo (Virserum, 
Fliseryd), Åseda, Notteback, Ramkvilla (Nashult, Navelsjo, 
Backseda, Alseda, Bjorko, Horeda, Solbarga, Balaryd), Frode- 
ryd, Jalmseryd (Svennarum, Nassjo, Oggestorp, Månsarp, 
Hakarp, Skarstad), Karda^? (Åker o. Tofteryd^PByarum, Angerds- 
hestra, Åsenhoga), Anderstorp,Gryteryd(Burseryd), Gallared, 
Morup. 

For att kunna skarpare draga upp gransen behova vi sålunda upp- 
lysningar från Forlosa ock Kristvalla i N. More, Kråksinåla i Handbords 
h., Algutsboda, Hållcbarga, Ekebarga, Alghult, Lenhovda, Hårråkra, 
Dådesjo, Granbiilt, Sjosås, Drev, Hornaryd i Uppvidinge, Hemmesjo 
ock Furuby i Konga, Gårdsby, Rottne, Tjureda, Tolg, Bårg ock Orm- 
barga i Norrvidinge, Slåtthog, Aueboda ock MisteLås i Albo, Gållaryd, Tånno, 
Voxtorp ock Hanger i (3stbo, Kulltorp, Våthult, Villstad, Refteled, Bre- 
daryd, Forsheda, Dannas, Torskinge, Kållerstad, As, Långaryd, Fårgaryd, 
Hestra ock Sandvik i Våstbo, Gunnarp, Krogsered, Drångsered, Askorne 
i Arstads, Okome ock Sibbarp i Faurås hår. 

D. Best. plur. mask. ock fem.: håsta(r)na — hasta, 
nåtte(r)na, flikke(r)na 0. dyl. — nåttera, flekkera. 

Typerna håsta(r)na, nåtte(r)na forekomma, så vitt kant lir, 
nordligast i Klackebarga, Madesjo, Notteback^ (Hovman- 
torp-O.-Torsås-Nobbeled^-Vackelsång: dåkono, nåttono, Ljuder 
ock Elmeboda dåkona, nåttona). Asa o. Moheda: gråbbe(r)na, 
nåtte(r)na, Rydaholm: flekkånå, nåttånå (Aringsås: gråbbånna, 
nåttenna, Kalvsvik o. Urshult: dekono, sakono), Karda ock 



^) Dårjåmte uppgives mjolka. 

^) Vissa byar (våsterut) ha gumman, mjolkan, tåken. 

^) For Karda uppgivas: gumman, keen, mjolka, taka; for Aker 
ock Tofteryd gumman, men koa, mjolka, taka. 

^) Den ene meddelaren har piera, kora, nåttera bredvid håstana; 
enligt den andre finns nåttera blott på gransen mot Jonkopings lån. 

^) For Nobbeled angives dekorna. 



260 J- A' LUNDELL 

Anderstorp ock Gryteryd^: grabbena, nattena (Bolmso o. 
S. Unnaryd d:o, Ferasjo: tannerna, Barga: gråbbånå, nåttånå, 
Odensjo o. Kyssby o. Markaryd: nåtte(r)na2), Torup-Vessige- 
Ljuiigby: kwinnerna, bogerna (Vinbiirg ock Skrea: dåge(r)na, 
nåtterna). 

hasta, nåttera aro sydligast kanda fråD Forlosa^(Aby. Alem), 
Backe bo (Virserum, Fliseryd), Åse da (Nåshult, Backseda, 
Navelsjo, Alseda/ Bjorko, Horeda, Solbarga, Balaryd), Ram- 
kvilla, Froderyd, Jålmseryd, Tofteryd (Svennarum, Nassjo, 
Oggestorp, Månsarp, Hakarp^, Skarstad), Åker^ (Byarum), Åsen- 
hoga (ock det ovriga Mo h.,) samt »Himle o. en del av Faurås har.». 

For att få denna grånslinje behova vi upplysningar från Forlosa, 
Kristvalla, Algutsboda, Hållebarga, Ålghiilt, Ekebårga, Hårråkra, Len- 
hovda, Granhult, Hornaryd ock Drev i Uppvidinge, Solbarga, Backaby, 
Nydala, Vrigstad i Våstra hår., Bårg i Norrvidinge, Arieboda, Slåtthog, 
Mistelås i Albo, Gållaryd, Fryeled, Hagshult, Kåvsjo i Ostbo h., KuU- 
torp, Gnosjo, Båreryd, Våthult, Bosebo, Villstad, Sandvik, Hestra i Våstbo, 
Drångsered, Krogsered, Gunnarp, Gållared i Arstad, Fagered, Kållsjo, 
Ullared, Svartrå, Okome, Koinge, Dagsås, Sibbarp i Faurås, Tvååker ock 
Spannarp i Himle hår. 

E. Till de sydskandinaviska malens, både sveuskas ock 
danskas, karakteristik hor, att g i vissa stallningar overgått 
till w, som eventuellt senare bli vit v: hawe 'hage' o. s. v. I 
vissa mål har det i stallet givit j : haje o. s. v. 

Dessa overgangar finnas, så vitt tillgangliga upplysningar 
ge vid handen, inom foljande områden: 

g (-> w) faller efter vissa vokaler, annars -> j: S. More: 
fr åa, Ijua, stua — taj. 

g -> 3 i Fliseryd, Tveta, Virserum, Lonneb*årga, Backebo,. 
Forlosa, Åby, Klackebarga, Dorby (Kalmar lan utom S. More) 

g -> j i hela Ostra harad. 

g -> j uti Horeda — Balaryd— Nassjo — Ramkvilla, Froderyd 
—Jålmseryd = delar av S. o. N. Vedbo, Tveta o. Vastra h. 

^) Burseryd hastana, men tOsera, nåttera. 

-) ock gråbborna? Odensjo grabbena. 

^) 1 vissa byar håstana, nåtterna o. dyl. 

^) Meddelaren har aven gråbborna, korna — sannolikt orått. 

^) En meddelare (av 3) har håstana, kanske beroende på inflytande 
från Jonkoping. 

^) Meddelaren har håstana, som vål år osåkert. 



GRAXSEX MELLAX CENTRAL- OCK SYDSKAXD. MAL 261 

g -> j: Åseda, Notteback (hela Uppvidinge?) — Asa (Norr- 
viding-e?) — Ljnder, Hovmantorp, 0. Torsås, Nobbeled, Vackelsång 
(d. v. s. hela KoDga). 

g -> w (hawe, frawa): Solbarga — Oggestorp — Steiigårdshult, 
Aseiihoga (aven sav = såg) — Sveunarum (hajen ock hawen?), 
Åker\ Rydaholni— Aiiderstorp, Burseryd, Gryteryd, S. Unnaryd, 
Bolmso (d. v. s. hela Vastbo). 

g -> w (v?) i Kalvsvik ock Urshult (hela Kinnevalds h.?). 

g -> j (hajen): Moheda o, Aringsås (Al bo h.?). 

g -> v (w?): Barga o, Ryssby (Markaryd håen) i Sunnerbo. 

g kvarstår (hage, skog) i Hakarp^ ock Skarstad — Månsarp 
— Angerdshestra, Unnaryd ock Bottnaryd. 

Enligt tillgangliga uppgifter skulle w ock j vara geografiskt 
blandade: Aringsås ock Moheda, Svenuarum, Tofteryd med haje 
ini ett hawe-område, som begransas i norr ock vaster av Ogges- 
torp, Stengårdshult, Åsenhoga, Anderstorp, Burseryd, Barga, 
Ryssby, Markaryd, i oster av Svenuarum, Rydaholm, Kalvsvik ock 
Urshult. g -> w tillhor sålunda sannolikt ursprungligen Kinne- 
valds, Albo ock Sunnerbo samt Vastbo ock Ostbo med angrån- 
sande delar av Mo, Tveta ock Vastra har. Gransen mellan w 
ock j går nu mojligen i norr ock soder genora Tveta ock Vastra 
har., så att till j-området hora S. Vedbo (ock någon del av 
N. Vedbo), Ostra har., Norrvidinge, Uppvidinge, Konga ock 
Kalmar lan (med tidigare w efter u i S. More). 

Det vore naturligtvis onskvart att få narmare upplysning 
dels om gransen mellan w ock j (hawe — haje), dels om bada 
områdenas yttergranser. Vad w-overgången angår, galler den 
icke g efter framre vokaler: det heter aven inom w-området 
t. ex. pia (= pi ja ^ piga), våjen o. s. v. 

I Halland skall enligt uppgifter från Halmstads har., nedre 
Atradalen (Vessige — Ljungby), Torup ock n. Halland rspr. g 
motsvaras av j efter framre vokal, av w-v efter bakre: hoj hog, 
blyier blyg — mauen mågen, skau skog (ock med forlust av 
w: ua oga, smo smog o. s. v.). Foreteelsen går sålunda utan- 
for de sydskand, malens egentliga område ock stracker sig anda 
upp i Bohuslan. Inom Vastergotland har från flera trakter an- 
tecknats ett ^ i den stallning, dar v. Varend ock Halland ha 



^) For Tofteryd uppgives hajen. ^) Enligt en meddelare haven. 



262 J- ^' LUNDELL 

w-v : / ar det aldre stadium, nr vilket w maste forklaras; aven 
j i t. ex. våj, såj ar snarast att forklara nr y. 

F. Inom ett brett balte från oster till vaster kvarstår i 

sodra Sverge ånnu w i st. f. rspris yngre v efter borjande 

kons.: twåtta (cwåtta, kwåtta o. s. v.), kwåll, swålta (1. Jwålta), 

wa 'hvad', wem 'hvem' o. s. v. 
Ljudet finnes an gi vet: 

for S. More i Torsås: tswinna tvinna, »annorstades i skogs- 
bygden alldeles som kvinna», 

från Konga i 0. Torsås : Jvalde, Nobbeled : J*alde, kvåttade, Vackel- 
sång: Jalde, Elmeboda: JVara, J*or 'svor' (men Hovmantorp 
ock Ljnder tv- sv-), 

från Kinnevalds har. i Kalvsvik: kwiena, cwau två, Jwygga 
'skynda', i Urshnlt: Jåljde, Jålt, JVaam 'svarm', kwåll, 
cvjråtta, wita, 

från Albo hilr. i Aringsås: kvåttade, Jvålde (men från Moheda 
blott tv- SV-), 

från Sunnerbo hår. angives blott for Markarjd (långst i soder) 
cvåttade, J*vålde, som tyda på w. Då emellertid w (sw, 
kw, hw) finnes både vasterut i Halland, norrut i de bada 
andra »bona» samt vaster om dem i Alvsborgsmålet (Kind 
ock Mark), lår det vål finnas aven i Sunnerbo. 

från Våstbo hår. i Anderstorp: cwåttade, Jwålja, Jwalde ock 
Jålja, Jalde, Burseryd: cåttade-Jåttade, Jalde, Jålt, Gryteryd: 
Jwalde, Gåtta, Femsjo: Jwånn, kwekk, wekken, S. Unnaryd: 
tswåttade-cvåttade-cåttade, Jalde, Bolmso: twåttade, Jalde 
»med i J-ljudet inmångt w-ljud» [= »starkt labiliserat»], så- 
lunda i socknar runt omkring håradet, 

från Ostbo hår. i Karda: twåttade, i Rydaholm : Jalde Jålt, som 
nog forutsåtter Jwalde etc. -^ men långre norrut år ifrån 
Åker ock Tofteryd blott antecknat tv- sv-, 

från Mo hårad i Angerdshestra, Stengårdshult, Unnaryd, Åsen- 
hoga: kwenna, Jwår o. s. v., sålunda i hela håradet utom 
långst i nv. i Bottnaryd, 

for Tveta hår. i Nåssjo, Oggestorp^ ock Månsarp: kwåll, twaren, 
Jwåt — men for Hakarp uppgiva 3 olika meddelare tvåttade, 
svåljde, 

^) En meddelare har tvåttade. 



GRANSEN MELLAN CENTRAL- OCK SYDSKAND. MÅL. 263 

for N. Vedbo i Balaryd (sodra delen av haradet): Jwånn, Jwin, 
for S. Vedbo i Solbarga (i no. delen av haradet): Jwånn Sven, 

kwekk — men icke Horeda? 
Slutligen heter det i Hallands nedre Åtradal swålta, kwåll, 

kwo^igen 'tvungen', wa 'hvad', o. s. v., i Fjare, Viske, Himle, 

Faurås waranda, kwån 'kvarn', i Skrea twåttade, Jvalde, 

Jvalt »med svagt v», i Vinbarg swålde, kwåttade, i Tonnersjo 

ock Hok eau 'två'. 

Med tv sv utan vidare skrives tvåttade, svåljde i upp- 
gi f terna f rån 
N. More (B*åckebo, Forlosa, darraed stamma tryckta taxter från 

Klackebarga, Dorby ock Aby), 
Hand bords har, (Fliseryd), 
Aspelands har. (Virserum, darmed stamma tryckta taxter från 

Tveta ock Lonnebarga), 
Ostra harad (5 socknar i olika delar av har., darmed stammer 

Gadd) ock Våstra har. (4 socknar), 
Vista harad (Skarstad); 

vidare i sydost 
i Uppvidinge, åtminstone i de nordligaste socknarna Åsheda 

ock Notteback (soderut?), 
i Norrvidinge, att domma av uppgifter for Asa s:n. 

Utbredningen av kw år således i det stora hela kongruent 
med g -> w. Att narmare begransa området ar icke mojligt 
med nu tillgangliga upplysningar. Vi se mellertid, att kw- etc. 
tillkommer: S. More, Konga, Kinnevalds, Albo, Sunnerbo, Vastbo, 
Ostbo, Mo, samt ett synbarligen sammanhångande balte Månsarp 
—Oggestorp— Balaryd— Nassjo (Tveta, N. ock S. Vedbo har.). 
Det vore anmarkningsvart, om det varkligen ar frammande for 
Vastra har. ock Norrvidinge. g -> w har antecknats for samma 
barader utom Konga samt inom de fyra nordligaste haraderna 
blott i Oggestorp (Tveta). 

G. Diftongering av é ock å forekommer i S. Sverge i ett 
stort sammanhångande balte, som å ena sidan icke når den syd- 
vastskånska målgruppen, icke haller no. Småland, å andra sidan 
i Halland ock Våstergotland går langt utanfor de sydskandi- 
naviska malens annars konstitutiva drag. é-diftongeringen (till 
ei, ai, ai, oi, a m. m.) lir undersokt av Swenning. Jag nojer mig 



264 t ^' '^- LUNDELL 

f. 11. med att huvudsakligen efter honom angiva nordostgransen 
i Småland: 

Torsås, Gullabo, Vissefjarda, Elmeboda, Hemmesjo, Furuby, 
Soraby, Tåniid, Voxtorp, Fryeled, Åsenhoga, Oreryd, Unnaryd; 
d. v. s. inom gransen falla (helt eller delvis) S. More, KoDga, 
Norrvidinge, Kinnevalds, Albo ock Siinuerbo i Kronobargs lan, 
Ostbo, Vastbo ock Mo i Jonkopings lan, d. v. s. samma harader 
som ha kw- etc. med tillagg av Norrvidinge har. 

H. Diftongeringen av å (till au 1. dyl.) finns enligt de 
upplysningar, som f. n. stå mig till buds (stå, romålad), 
inom S. Mores skogsbygd (Torsås), 
inom Konga i Elmeboda, Ljuder, Vackelsång, Nobbeled, 0. Torsås, 

Hovmantorp, 
inom Kinnevalds i Urshult ock Kalvsvik, 
inom Norrvidinge i Asa\ 
inom Albo i Aringsås (Moheda stå?), 

inom Sunnerbo i Markaryd (Odensjo, Ryssby ock Barga stå?) 
inom Vastra har. i Jalmseryd (langst soderut), 
inom Ostbo har. i Karda, 
inom Vastbo har. i S. Unnaryd o. Bolmso (ståu), Femsjo (gaur, 

staugg), Burseryd (stau), i Gryteryd »med svag diftong», 
inom Mo har. overallt utom i Bottnaryd (langst i nv.), 
inom Tveta har. i Månsarp. 

Jamforas dessa uppgifter med grans 3n for é-diftongerna 
forefaller det, som om de bada områdena i Småland vore i det 
narmaste kongruenta (blott i Vastra har. ock Tveta går au 
utanfSr ei, så vitt man raknar efter harad). 

For en del andra frågor har jag for litet material, så t. ex. 
for nn -> gg (igg in, bugge bonde). Finalt -t ock -ade gå 
langt utanfor ovriga grauser utefter hela nordfronten. 



Min avsikt vore att efterhand komplettera den nu lemnade 
preliminara oversikten. Jag vore tacksam, om liisare av denna 
lilla avhandling ville i brev till mig korrigera vad som mojligen 
ar oriktigt ock komplettera mitt material genom upplysningar 
øm socknar, om vilka jag nu ingenting vet. 

^^) For Nottebåck i Uppvidinge anger en meddelare stau = stå, 
for Aseda aDgives blott stå. 



Ett gammalt svenskt skållsord 

Av Hjalmar Lindroth, Lund. 



Overskriften lovar ju inte något vaekert. Kanske vågar 
jag dock tro, att amnet ej saknar tilldragningsformåga for den 
som visat sig aga så vaket ora for just »skældsordenes lyrik». 

I aldre Vastgotalagens Retlosæ B. 5: 5 forekommer foljande 
passus: j^ættæ aru vkvæf)ins or|) kono. lak sa at f)U reet a 
quiggrindu losharæj). ok i trols ham J)a alt var iamrift nat ok 
dagher. kallar hanæ kunna firigæræ kono ællær. ko. J)æt ær. 
vkuaj)ins ord. kallær kono hortutu. J)æt ær vkuajins ord. 

Det ar ordet hortutu jag vill uppta till behandling. 

CoLLiN-ScHLYTER, vilkas upplaga nyss foljts vid citeringen, 
anmarka i den speciella glossaren, att man måhanda bor låsa 
hortucu, ock såsom agnad att stodja denna mojlighet framhålles 
den yngre Vastgotalagens (B 58) form på motsvarande stalle, 
namligen hortughu. Det vill synas, sages det, som om åt- 
minstone dess skrivare last ^ hortucu. 

Nu synes det mig dock klart, att en skrivare inte utan 
vidare skriver gh, om han last c. Vi maste soka finna en for- 
klaring till en sådan skrivning. Ren felskrivning for o eller k 
kan det inte garna vara tal om i detta fall, vare sig i just 
denna handskrift eller på någon tidigare punkt i den skriftliga 
traditionen. Ock då har formen i alla handelser sitt varde. 
Besinna vi så, att en form med gh omkr. 1350 inte borde vara 
sardeles forvånande i fråga om mindre betonad stavelse som 



^) Om just i B 59 (huvudkodex av VgL I) eller i någon speciell 
forlaga, framgår inte av formuleringen. 



266 HJALMAR LINDROTH 

tidigare haft k ^ blir det onekligen frestande att tro på hortuku 
såsom den ursprungliga ock ratta formen. Så gott som sjalv- 
klart vore ju detta, om det rent av kunde fastslås, att den aldre 
kodexen (B 59) varkligen har c (= k). 

Detta seuare torde emellertid inte lata sig gora. Tvartom 
tror jag mig efter noggrann granskning av originalet ock jam- 
forelse med andra såval c som t — såsom allmant kant varandra 
ofta ytterst lika — kunna saga, att det efter all sann olikhet 
varkligen står hortutu. Men darmed ar saken inte avgjord. 
Också B 59 har haft sin forlaga. I den — eller i dess mojliga 
forlaga — kan ju ha stått c, som genom fellåsning återgivits 
med t. Att det kan ha skett just i B 59, blir sarskilt troligt 
av fol j ande skal. 

Att k ock c vaxla i handskriften i fråga, har naturligtvis 
for lange sedan beaktats, ock man har också gjort vissa iakt- 
tagelser rorande de forbindelser, i vilka c foretradesvis upptrå- 
der (se Kock Stud. of v. fornsv. Ijudl. s. 59 f.). Men man tycks 
inte ha beaktat, ått overhuvud bruket av c ar ytterligt sparsamt 
utom i den forstå balken. Forhållandet mellan c ock k f rån 
lagens borjan ock allt intill Retlosabalkens fåmte kapitel, dar 
vår passus forekommer, staller sig på foljande satt^: KB 111 c, 
20 ch, 176 k (varvid, som i det foljande, kk raknats som enkelt 
k), 6 ck; Md 8 c, 5 ch, 224 k; SB intet c, 55 k; VS 6 c, 38 k; 
BB 6 c, 75 k; 3c (varvid ett cc raknats som enk^t c), 27 
k, 1 ck; AB 7 c, 264 k, 1 ck; GB 6 c, 143 k; EB 1—4 2 c, 
56 k. Forhållandet c: k i KB blir an mer utjamnat till forman 
for c, om det beaktas, att av de 176 k hela 78 tillhora former 
av ordet kyrka, som i handskriften aldrig skrives med något c. 

Redan av dessa siffror synes man kunna ledas till det an- 
tagandet, att forlagan i synnerligen stor utstrackning haft c for 
k — något blott naturligt så mitt uppe i »latinharravaldets» tid 
— ock att vår skrivare till en borjan i detta hanseende ratt 
uåra foljt sitt monster, men redan efter forstå balken i allman- 
het, dock utan strangare konsekvens, bytt ut c mot k. Ett sådant 

^) Att senare leden i en samniansåttning hor-tuku kunnat ha 
endast bitryck, år man beråttigad att anta (sarskilt for ett gotiskt 
mål?), aven om man erkånner annan betoning såsom i stor utstrackning 
styrkt for aldre sammansåttningar. 

^) Siffrorna gora inte anspråk på absolut pålitlighet. 



ETT GAMMALT SVENSKT SKALLSOllD 267 

antagande stodes nu också av enskilda fakta ock forhållanden. 
På ett stalle (KB 14: 4) har skrivaren vid formen Skil forst 
skrivit Sei, så har han prickat under ei ock tillagt kil (se 
Collin-Schlyter). Har foreligger alltså ett medvetet utbyte redan 
i forstå haiken. VS 3: 1 har handskriften latæ, men Ceder- 
scHioLD har (Goteb. hogskolas årsskr. 1898, s. 15) val med fog 
antagit, att det ratta ar lukæ, som VgL II har. Forlagan har 
då haft lucæ, vari c fellasts som t. Tvårtom forutsatter Collin- 
ScHLYTERS oclv Cederschiolds (auf. arb. 23) rattelse av JB 13: 4 
holmskop till holmstop(t) en misslåsning av forlagans t såsom 
c ock så dettas återgivande med k, just d*årfor att skrivaren, 
som jag sokt visa, då brukade gora detta utbyte. ^ 

Det ar alltså på intet satt betånkligt att antaga, att forlagan 
till B 59 haft hortucu, som av denna handskrifts skrivare fel- 
tolkats såsom hortutu. 

Men naturligtvis for ett sådant antagande vidare blott 
under forutsattning, att vi kunna komma tillratta med ett hor- 
tuku. Det år det jag tror att vi kunna. Man kanske dock 
tycker, att det år onodigt att frångå Collin-Schlyters låsning, 
ettersom den senare utgivaren, ehuru tidigare rådvill betråffande 
ankuytningar for ett sådant hortuta, i sin sammanfattande glos- 
sar kunnat hånvisa till en uppgift av Kietz (Dial.-lex. s. 770), 
att detta ord ånnu nyttjas som skållsord i Småland. For mig 
bår emellertid ett sådant ord i en sådan betydelse — om det 
nu vårkligen år pålitligt — ett modernt kynne. ^ Ock framfor 
allt: vi kunna inte få avfårda VgL II:s låsart hortughu så 
låttvindigt. 

Vad skulle då ett tuku, oblik kasus av ett svagt fem., kunna 
vara for något? Om vi inte finna någon anknytning på nordisk 
botten, behover det inte forvåna oss. Ordets vårkliga liv också 
i våstgotabygder kan ligga ej obetydligt fore tillkomsten av B 59. 
Det kan ha bevarats blott i den sammansåttning, som lagtåxten 
kanner. Att också denna var okånd for skrivaren av B 59, blir 
troligt genom den felskrivning, vi forutsåtta. A andra sidan 



^) Kanske år dock inte denna rattelse så saker. Skulle inte något 
samband med ortnamnen på kop vara mojligt? 

^) Och jag har inte kunnat finna, att ordet tuta eller dess mot- 
svarigheter i andra germ. språk eljes plagar forekomma i en sådan an- 
våndning som den, varom hår vore fråga. 



268 , HJALMAR LINDROTH 

synas vi bora antaga, att denna sammansåttning dock funnits i 
levande tal tamligeu langt ned i tiden, ettersom det k, varmed 
vi operera, i den yngre kodexeu upptrader som gh. Men det 
behover inte betyda, att ens det sammansatta ordet varkligen 
levat i folkmun, det har kanske t. o. m. endast håliit sig kvar 
just i lagbeståmmelsen; eftersom denna lastes upp, har också 
dess språkliga material varit utsatt for rytmiska lagars invår- 
kan. — Också denna form med gh talar i någon mån for att 
man inte langre haft något enkelt ord (med k) att knyta an till.^ 

På nordiskt område finner jag i sjålva varket intet ord 
varmed ett tuku^ i har anvandbar betydelse kan direkt sam- 
manstallas. Det ar tyskan som j alper oss. De storre ord- 
bockerna (se t. ex. Sanders) uppta ett fem. zauehe med bety- 
delsen 'hynda'. Detta ord lar i hogspråket — om det alis kan 
anses nu hora dit — ha upptagits av Opitz.^ Denne an vånder 
det emellertid i den overforda betydelsen 'liderlig kvinna, hora'. 
Overgangen från 'hynda' till 'hora' år så vålbekant, att den 
inte ytterligare behover uppehålla oss. * Det år vål troligt, att 
Opitz håmtat ordet ur sin egen hembygds dialekt, schlesiskan. 
Vi kanna det emellertid i samma form åtminstone också från 
schwabiskan ^. 

Vi torde finna, att det kau vara just detta ord som fore- 
ligger i hortuku. Det år dock inte såkert. Det tyska ordets 
grundform kan utan tvivel vara *tuk6n-. Både i schlesiskan 
ock schwabiskan bor detta ha gett zauehe. ^ Då år ju identitet 

^) De i ovrigt tidigaste exemplen på denna overgang k -> gh åro 
(se Noreen Altschw. gr. § 267): pighi(n)z-dagher, fatøgher, tagha. 
Intet av dem tråffas dock i VgL.*II, ora ock lika tidigt. (Ett pingiz- 
dagha kan inte anses jamforligt.) 

^) Jag foredrar att tils vidare anfora den oblika formen, då det ju 
i håndelse av kort rotvokal ej år a priori visst, att stamvokalen i nom. 
varit densamma. Jfr hårom nedan. 

^) Se TscHERNiNG, Unvorgreifl. bedenken iiber etl. mi|sbråuche 
(1658) 8. 41. 

^) Se emellertid exempelvis hos Sanders under betze, hos Danne il 
Wb. d. altmårk.-plattd. mundart under tåw samt vidare nedan i tåxten. 
For de nord. spraken se t. ex. hos Rietz under tispa (s. 732) ock 
tåva (s. 775) samt: »En tæve om en løsagtig kvinde er vel almin- 
delig»: Feilberg i Da. studier 1905, s. 23. 

^) ScHMiD Schwab, wb. (1831). 

^) Jfr for diftongeringen av u Behaghel i Pauls Grundriss, I, s. 147. 



ETT GAMMALT SVENSKT SKALLSORD 269 



I fl mojlig. Men grundformen skulle ock kunna vara *tauk6n-. 
I svensk botten borde det bli *tøka. Detta ar dock givet 
Ott i fråga om huvudtonig stavelse. I en tidig sammansatt- 
hg vore en utveckling -^ tauka -> -^ tuka kanske inte alldeles 
utesluten. ^ 

Att jag inte helt slår mig till ro med dessa i ock for sig 
tillfredsstallande anknytningar for vårt -tuku, beror på tillvaron 
av iinnu tvanne tyska former med betydelsen 'hynda', namligen 
zau(c)ke ock zoehe. Den forstå finn a vi t. ex. i steiriskan ^ ock 
i karntiskan ^. Huruvida skillnaden mellan ck ock k i upp- 
gifterna alltid betyder något, kan jag inte avgora, men man 
torde åtminstone delvis bora satta upp en grundform med 
*tukii ^ eller (i så fall oursprungligt) *taukn -^. Åtminstone om 
vi utgå från en form med u. också har, bl eve det val inte omoj- 
ligt att finna motsvarighet till det vastgotska -tuku, som val 
namligen åtminstone såsom mindrebetonad sammansåttningsled 
kan ha uppkommit ur ett -tukku. 

Men vi ha ingen visshet om vilken kvantitet som tillkom- 
mit stamstavelsen i -tuku. Har det i overensstemmelse med hit- 
tils diskuterade mojligheter varit langd eller sekundar korthet 
uppkommen ur au eller u, ser jag inte, att någon vidare utred- 
ning behover eller kan presteras for att rattfårdiga ordets ge- 
stalt i lagtaxten. Men det skulle kunna vara gammalt u; for 
den handelse namligen att ordet skulle vara identiskt med det 
ovan namnda ty. zoche, som då återginge på ett *tukon-. Detta 
zoche kanner jag blott från Campes Wb., dar det upptas såsom 
biform till zauche ock sages betyda 'htindin', men val ock an- 
vandas for 'hure', varfor zochensohn ar = 'hurensohn'. Som 
hemulsman (for hela ordet?) anges den schwabiske språkforska- 
ren F. C. Fulda från 1700-talets senare del. 

Man skulle kunna tanka, att man ur lagordets vokalism kunde 
få någon ledning for ett avgorande, om det kan innehålla ii i stam- 
stavelsen. Man kunde fasta sig vid att obl. sg. av kona i VgL I heter 
kono, aven såsom senare sammansåttningsled, ej kunu. Emellertid 

^) Jfr Kock Tydning af gamla sv. ord s. 1 ff.. Stud. o. fsv. 
Ijudl. 2, s. 550, Alt- u. neuschwed. accentuierung s. 210 ff. 

^) Unger-Khdll Steirischer wortschatz (1903), dels oversatt med 
'låufige hiindiu', dels angivet såsom 'schimpfwort fiir liederliche dirnen'. 

^) Lexer Karntisches wb. (1862), likaledes i bada bet. 

IS— 111091 Fdstskrift till H. F. Feilberg. 



270 HJALMAR LINDROTH 

ar materialet alldeles for litet, for att man skulle kunna bedomma, 
i vad mån dylika former, som maste anses påvarkade av nom. 
kona, aro regelbundna for det språk, handskriften foretrader. 
Ock for ovrigt finns anledning anta, att ett tuka ej behovde 
behandlas såsom ett kiina. Ty konsonantens beskaffenhet synes 
ha spelat en roll.^ Darfor ar det ingalunda betankligt att an- 
taga åtminstone en oblik form tuku i VgLI representera ett tiiku 
med ursprungligt ii. Vi åro så mycket mer oforhindrade dartill, 
om ordets gestalt betingats av dess stallning som mindrebetonad 
sammansattningsled. Då ar ett ii iinnu naturligare. 

Då anknytningsmojligheterna sålunda aro flera, så snart vi 
ge oss in på enskildheter, få vi kanske noja oss med det, att 
vårt tuka (*toka?) hor till en ordgrupp, som vifinnaratt 
spridd i hogtyskan ock vårs grundbetydelse ar 'hynda'. 
Det år också sårskild anledning att vara forsiktig med upp- 
konstruerandet av beståmda forhistoriska grundformer i denna 
ordgrupp, darfor att tyskan innehåller icke så få ordstammar av 
liknande utseende, vilka alla betyda 'hynda' (ock 'hora'). Jag 
nåmner ytterligare blott foljande: 

fhty. zoha (aven i mhty. zohen-sun), troligen med o ock 
återgående på ett *tauh5n-2; 

fhty. zaga, zagun-sun (se Palander anf. st.); 

nlty. tache (Adelunq ock Campe: hannoveranska); 

mhty. ziip(e) -> nhty. zaup(e)^; 

nhty. zopp (Kauffmann anf. st.), zupp. ^ 

Slutligen namner jag det aven i ty. vitt spridda ord, som 
representeras av sv. dial. tåva ock vårs ursprungliga grundform 
synes vara germ. Hibon; jfr sv. dial. tispa, no. tispe, formod- 
ligen ^ *tit)-s-. 

Det år knappast sunt att såtta upp var sin sjålvståndiga 
grundform for alla dessa former. Kikedomen torde åtminstone 



^) Se Sandstr6m Utveckl. av fsv. 6 ock ii s. 85, 86 f. o. dår cit. litt. 

2) Se Palander Ahd. tiernamen s. 32 f. o. dår cit. litt. Ordet år 
då mojligen — vilket av Palandek på grund av betydelseolikheten beteckDas 
som 'unsicher' — identiskt med yngre isl. t6a 'råvhona', se Fritzn.j 
under foa. 

^) Se t. ex. Kluge Paul-Brannes Beitr. 9, s. 178, Kauffmann ib. 12, 
s. 526, ScHMiD ovan anf. arb., Ceecelius Oberhess. wb., Sanders. 

^) Auteneieth Pfålz. idiot. (1899) under zauw. 



ETT GAMMALT SVENSKT SKALLSORD 271 

till en del bero på inbordes påvarkningar mellan ett fåtal 
ursprung-ligen skilda staminar. ^ Darfor behover det inte haller 
anses vågat att inotn den mindre ordgrupp, som ovan foretra- 
desvis sysselsatt oss, operera både med au oek u, utan att man 
darfor nodvandigt tanker sig 'tvåstavig bas'. Några utomgerm. 
former, som kunde leda oss, aro inte med sakerhet kauda. 

En sådan sammanblandning kan ha skett tidigt, oek darfor 
kan också det nordiska ordet vara en produkt darav. 

Det tyska ordet (eller: de tyska orden) betyda både 'hynda' 
oek 'hora'. Detsamma kan då tankas ha varit fallet aven med 
det nordiska tuka. I så fall bleve kanske hortuka en pleonas- 
tisk bildning, i vårs tillvaro man då kunde vilja se ett vittnes- 
bord om att det enkla ordet tidigt blivit fårgldst oek var i be- 
hov av att upplivas genom en forstarkande eller fortydligande 
forled (såsom t. ex. skett i tungomål, gårdesgård, ormslå). 
Men en sådan bildning som a. nsv. horhynda (Lind 1749, under 
betze) visar, att i hortuka den senare leden från borjan kan 
ha ingått med den aldre bet. 'hynda' oek att den således ensam 
aldrig behover ha på nordisk botten betytt något annat. 

Till sist vill jag blott avvisa en helt annan — oek nor- 
disk — kombination, varpa någon kanske kunde vilja tanka 
for detta tuka. Man kunde vilja sammanstalla det med no. 
dial. (Hallingdal) tuku 'lodden hud' i sammansattningar som 
bjønntuku, ulvetuku, purketuku Aas. Oek man kunde då 
vilja jamfora ett hortuka med ty. hurenbalg, med ty. fell i 
bet. 'weibsstiick', lat. scortum o. d.; jfr aven isl. kvennskinn 
såsom foraktlig beteckning for en kvinna (se Fritzn.2 under 
skinn). Men sakerligen ar Aasens egen misstanke grundad, att 
detta tuku intet annat år an obl. kasus av samma ord som 
fvnord. staka 'skind' Fritzn.2 I sammansattningar som vnord. 
hafrstaka, hreinstaka, vargstaka har s lått kunnat fattas 
såsom gen. -s till forleden. Oek just i Hallingdal maste en obl. 



1i 

ir| ^) Då vi i det sist anforda ordet ovan torde ha kommit in i en 

IS ei/oi-rot, kan det vål också vara skål att frarobålla mojligheten av att 

,, ordet sv. tik (o. s. \.) år frukten av en dylik (tidig) kontamination. Med 

ti avseende på dess stamvokalism påpekar jag ytterligare nhty. dial. zeikel 

•], f. o. n. 'leichtlebiges frauenzimmer, liederliches mådcheo' (Unger-Khull 

Steirischer wortschatz), judety. zoig o. demin. zeigele 'hiindin' (Gerzon 

Die jiid.-deutsche spr., Heidelberger diss. 1902, s. 104). 



272 HJALMAR LINDROTH 

form av detta (-)taka lyda (-)tuku genom 'tiljævning'; jfr gutu 
'gata', snuru 'snara'.^ 

Med detta ord kan under sådana forhållanden vårt hortuka 
intet ha att gora. 

^) Se Amund B. Larsen Oversigt over de no. bygdem. s. 57. Att stam- 
vokalen i tuku hos Aasen forklaras vara osåker till sin kvantitet, torde 
sammanhånga med ordets forekomst (foretrådesvis eller helt) såsom se- 
nare led i samraansåttoing. 



Tiveden ock tibast. 

Av Adolf Noreex, Uppsala. 



Den fåm mil langa ock i genomsnitt två mil breda, i det 
stora hela >fattiga, odsliga och olandiga^^ bargstrakt, som skilj ei- 
de svenska landskapen Narke ock Vastergotland, ock som bar 
namnet Tiveden, galler allmanneligen for att vara en samman- 
såttning av det fornnordiska vi5r 'skog' ock det gudanamn, som 
i islandskan heter Tyr (aven anvant såsom appellativum: tyr 
'gud' eller tir efter dat. tive ock pl. tivar), ock som i forn- 
svenskan — att domma av tisdagher 'tisdag' ock kvinnonamnet 
Tifridh'^ (om detta icke uppstått av det i en runinskrift, L. 113, 
forekommande Tipfri])) samt det forngutniska runnamnet tir ock 
val aven mansnamnet Siktiir i en fgutn. runskrift^ — en gang 
hetat Tir, om nu varkligen en gud med detta namn någonsin 
varit dyrkad i Sverge, vilket visserligen synes ratt o visst. 
Emellertid yttrar t. ex. Lundgren^: »Ett ortn[amn] finnes, i 
hvilket gudens namn sakerligen ingår, namligen Tiveden», ock 
M. Olsen uttalar annu bestamdare samma mening^: »Fra Sverige 
kjendes af stedsnavne, som sikkert er sammensatte med Tys 
navn, kun Tiveden.» Till ock med den så skeptiske Joh. 
Steenstrup staller sig ej alldeles avvisande, då han yttrar ^i »0m 
With findes i noget herhenhørende [d. v. s. med ett gudanamn 
sammansatt] Navn, er vistnok tvivlsomt: men nævnes maa dog 
den bekjendte Skov Tiveden i Vestergøtland.» 

1) Se Nordisk familjebok XVI, sp. 381. 

^) Se M. Lundgren, Språkliga intyg om heduisk gudatro i Sverge, s. 76. 

^) Se PiPPiNG, Månadsbladet 1900, s. 51. 

^) A. st. Likaså Hellquist, Arkiv XVIII, s. 363 ock Sv. landsm. 
XX. 1, s. 618. 

^) Se M. Olsen, Det gamle norske ønavn NjarSarlog, s. 24 not 3. 

^) Se J. Steenstrup, Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de 
nordiske Stedsnavne, s. 38. 



274 ADOLF NOREEN 

Ock dock kan denna nppfattning — att Tiveden en gang 
haft betydelsen 'den åt Tyr helgade skogen' — icke garna vara 
riktig. 

Till att borja med må framhållas det foga rimliga i att 
en tio kvadratmil stor skogstrakt, som for ovrigt i beden tid 
naturligtvis var vida folkfattigare, an såsom ovan namnt nu ar 
fallet, skulle ba utgjort en enbetlig kultplats. Ty vi veta ju, 
vad senast Steenstrup^ betonat, att »det er den lille Skov, 
Lunden, der bærer Gudens Navm; jfr sv. Proslunda, Torslund. 
da. Tislund o. d. Haremot skulle man visserligen kunna in- 
vanda, att namnet ju kan tankas ha från borjan avsett blott en 
viss mindre skogsdunge ock så med tiden utstråckts till att få 
beteckna hela det nuvarande stora området. Men om man ock, 
trots att ett dy likt antagande saknar varje spår av stod i vare 
sig aldre eller yngre kallor, medgave den abstrakta mojlig- 
heten harav, så återstår dock den betankliga omstandigheten, 
att vi5r i så fall skulle har vara anvant i ungefår samma be- 
tydelse som lundr^, ock att man, såsom redan framhållits, ej 
annars kanner något fullt sakert exempel på sammansattning 
av ett gudanamn ock vi6r. Det enda, som mig veterligen skulle 
kunna komma i fråga, ar det danska Tiset av aldre Tiswith^, 
vilket emellertid ar osakert, enar, såsom Steenstrup^ påpekat, 
flera orter, t. ex. Tistorp, Tistrup, »have Forstavelsen Tis-, uden 
at det kan være Gudens Navn». 

Men ånnu bestamdare talar namnets bildningss*ått mot den 
gangse harledningen. De alsta antraffade formerna aro foljande: 
Tywid omkr. 1270 Sv. Dipl. I, 738, gen. tiuipar Vgl. II, G. 12, 



1) A. st. s. 37. 

^) Någon parallell hårtill erbjuder icke sockennamnet FrGskog i 
Dalsland, ty dår iingår icke, såsom Lundgren, a. st. s. 67, ock Steen- 
strup, a. st. s. 68, antaga, gudanamnet, utan den redan i Våstgotalagen 
omnåmnda åu Fr6 (»anæ frø», var. »anafrøo» Vgl. IV, 10, av Schlyter 
missuppf attåt som namn på socknen, liksom han ej baller insett, att 
»anæ niz» år ån Nissan, jfr »Nizær quild» dårsammastådes såsom namni 
på åns kalla), numera FrOskogsålven; jfr det no. ålvnamnet Frøa, 
som år styrkt redan från fno. tid genom ortnamnet Froyamoo (se Rygh, 
Norske Gaardnavne VI, 122, dår tryckfelet Froyia-, ock No. Elvenavne, 
s. 60, dår tryckfelet Frøya-). Jfr Olriks ord: 2>Vi kender aldrig -skov 
sammensat med gudenavn» (Da. stud. 1910, s. 26 ock likaså 1911, s. 12). 

^) Se 0. Nielsen, Blandinger I, s. 263, ock Steenstrup a. st. s. 38. 



Tl VEDEN OCK TIBAST 275 

tiui{)æ Vgl. II, Forn. 48 — i tre varianter tiwif> — ock Add. 
12,1, tiwif» Vgl. III, G. 12, dat. tiwidhi Vgl. IV, 16,i2, ack. 
tyui{) 1346 Sv. Dipl. V, 562, best. dat. Thyffuydhenom 1415, 
Sv. Dipl. N. S. III, 8, ack. Tiuidh 1415 Sv. Dipl. N. S. 
III, 35, Tiffueden 1453 ^ Tyvedhen 1497, Tiwedhen 1501, 
Tiiffwedhen 1504 o. s. v. Forrå sammansattningsleden ar så- 
lunda alltid antingen Ti-, detta i overensstammelse med det nu- 
tida uttalet, eller Ty-, vårs y dock kan, såsom i många fsv. 
skrifter ar fallet, beteckna langt i-ljud^. Aldrig dåremot an- 
traffas, vare sig i aldre eller yngre tid, något Tis- eller Tys-. 

Nu har emellertid 0. Kyqh^ påpekat, vad mina egna under- 
sokningar rorande svenska ortnamn dagligen bekrafta, att »Gude- 
navne som l:ste Led i Stedsnavne have Genitivform». Gentemot 
detta uttalande har visserligen Falk* sokt havda den uppfatt- 
ningen, att »Gudenavne i flere Tilfælde foreligger i Stammeformen 
som første Led» i ortnamn, ock M. Olsen visar sig fierestådes^ 
hysa samma mening. Men vad som hittills anforts till stod for 
denna åsikt, ar foga beviskraftigt. 

Falk åberopar till att borja med |)6rini av ett *{)or-vini^, 
men Rygh' har under han visning till andra sammansattningar 
av ett gudanamn ock vin, såsom o6ins-yn, Niar6ar-in, Ullar-in, 
Frøys-in med ratta avvisat tanken på gudanamnet J)orr. Jag 
formodar, att vi har i stallet ha att gora med den stam |)or- 
('strackning'?), som ingår i flera svenska ortnamn, t. ex. det 
upplandska sockennamnet Långtora, fsv. (ack.) Languporu 1291 
0. s. v. 

Vidare åberopas det på åtskilliga hall antraffade Niar6heimr. 
Men detta kan stundom vara forkortat av det avenledes fore- 
kommande Niar6arheimr, på samma satt som det bekanta onam- 



^) Se Styffe, Skand. under unionstiden, 3 uppl. (1911), s. 300 not 2. 

^) Se min Aschw. gramm., 3 aufl. § 20 anm. 1, § 27 anm. 1, 
§ 108 anm. 4 ock 5. 

3) No. Gaardn. II, s. 362. 

^) No. Gaardn. V, s. 7. 

^) T. ex. a. st. samt No. Gaardn. XI, s. 92 ock 95. 

^) Falk skriver hår, liksom aven Rygh i dylika fall, oriktigt |)or- 
vin, forbiseende att vin i fno. ofta ock i fsv. nåstan alltid såsom se- 
nare led av en sammansåttning ersåttes av den neutrala ia-stams-f ormen 
-vini (jfr vi3r : ungviSi, gras : illgresi o. d). 

'^) A. st. VI, s. 195. 



276 ADOLF NOKEEN 

net Niar6arl9f en gang antraifats skrivet Niar6laug gentemot 
ej mindre an alva skrivningar med -ar: Niar5arlog^ o. d. Ock 
detta fall foreligger val med sakerhet i Nerdheimum 1409 jamte 
Nærdhreimum 1445^. Utvecklingsgången har val av sistnamnda 
exempel att domma varit Niar5ar- -^ Niar6r- ock så Niar6-, med 
samma dissimilatoriska forlust av det senare r som i fno. 
Fri6(r)ekr, J)ry5(r)ekr, Marg(r)et, fsv. brøl)(r)unge, Margli(r)et 
0. d. I andra fall åter kan man — liksom vål forhållandet år 
i sådana namn som Niærdwiik^, Niar6øy (redan omkr. 1293), 
Niærdol^ — ha att gora med det appellativum, som ingår i 
Eddans niar5låss, ock som jag oversåtter med 'fortrångning', en 
betydelse som passar utmårkt åtminstone till laget av det nyss- 
nåmnda Niærdol, sådant detta beskrives. I mina »Svenska ety- 
mologier» (s. 23) har jag sammanstallt ordet med Gibraltar- 
sundets gamla namn Niorvasund, med fno. Nyrvi såsom namn 
på en smal o i Sondmøre, no. Njerve som namn på en gård å 
det smala nåset Spangareid m. m. 

Lika litet bevisa de många namnen på Frøy- i stallet for 
vantat Frøys-, vid vilkas forekomst Falk faster sårskild vikt. 
Att »a Frøyofue» 1325 ff. icke, som Falk vill, återgår på Frøyr, 
utan år sammandraget av ett Frøyo(h)ofue ock sålunda återgår 
på Frøyia, såsom också redan Rygh^ ock Lind^ antagit, synes 
mig nppenbart på grand av den forst av Rygh ock sedan av 
Olsen ^ framhållna omstandigheten, att i det så benåmnda tåmplets 
nårhet låg det åt den motsvarande manliga gudomligheten hel- 
gade tåmplet^ Frøyshof.^ Då Frøberg i Hedemarken bevisligen 
återgår på Frøyia — »a Friæiubærghi» 1399 ^^ — så år vål detta 



^ Se Olsen a. st. s. 4. 

2) Se No. Gaardn. I, s. 342. 

2) Av Rygh, No. Gaardn. XIV, s. 125, uppfattat såsom forkortDing 
av ett NiarSarvik. 

^) Av Rygh, No. Gaardn. XIV, 344, uppfattat såsom forkortning 
av ett NiarSarhoU. 

^) No. Gaardn. II, s. 362. 

^) Norsk-islåndska dopnamn, sp. 283. 

'^) Hærnavi, s. 5 noten. 

^) Om dylika parvis upptrådande tåmpel, helgade det ena åt en gud, 
det andra åt en gudinna, se Olsen a. st. s. 4 ff. ock Njar5arlog, s. 26. 

^) Se No. Gaardn. V, s. 10. 

10) Se Rygh, No. Gaardn. III, s. 80. 



TIVEDEN OCK TIBAST 277 

ock, såsom aven A. Kjær^ formodar, fallet med Frøyberg(h) 
1341, 1360 m. m. i Jarlsberg-Larvik. Med det flerestades 
forekommande Frøypueit 1368 ff., som Kjær^ vill forklara på 
samma satt, under det att Falk hanfor aven detta namn till 
Frøyr, forhaller det sig dåremot troligen så som med det av 
Falk ytterligare till stod for hans teori i anspråk tagna Frøland 
i Smaalenene (n Fræylandum» 1322 ff.)^ ock med Frøvold i 
Buskerud (»a Froyuollum» 1334)^. Då namligen Frøland i 
Telemarken bevisligen återgår på det fno. frior 'bordig'^, ock 
då for det nyss citerade Froyuollum oftare skrives Frioval(l)um, 
-valla 1454, 1471, samt då aven det omtvistade Frøy{)ueit se- 
nare skrives Friothuet 1528, så synes det mig uppenbart, att 
vi, såsom redan Kygh^ i fråga om det namnda Frøvold antagit, 
har ha att gora med det fno. adjektivet frær, frior. De alsta 
skrivningarna med Frøy-, Fræy-, Froy- representera då den 
gamla, sedermera i litteraturen undantrangda, biform frøyr, som 
annu kvarlever i no. dialekter såsom frøy, ock som forhaller 
sig till frær såsom øy 'alltid' till æ, gutniskt froy 'fro', snoy 
'sno' m. m. till fræ, snær o. d.^ Antligen må erinras om att 
under Frø(y)- kan dolja sig dels det fno. (ock fsv.) alvnamnet 
Frøy- (Frøa, Frø)', dels det fno. onamnet Frøy^. 

Samma eller annu flere forklaringsmojligheter erbjuda de 
svenska — ock for ovrigt aven de dauska — ortnamnen på 
Frø-. Att t. ex. Froskog ej innehåller gudanamnet, utan, såsom 
K. Ortnamnskommitténs undersokningar givit vid handen, alv- 
namnet Frø, har redan ovan' namnts. Frokind i Vastergotland 
kan betyda 'det bordiga håradet'^, for vilket kanske ock i sin 



1) No. Gaardn. VI, s. 122 ock 272. 

2) No. Gaardn. VI, s. 264. 
^) Se Rygh, No. Gaardn. I, s. 371. 
*) Se No. Gaardn. V, s. 196. 
^) Se Rygh, No. Gaardn. I, s. 37. 

^) Se utforligt hårom 0. v. Friesen, Till den nordiska språkhisto- 
flerest. 
'^) Se ovan s. 2 not 2. 

8) Se t. ex. Rygh, No. Gaardn. VI, s. 122 ock XIV, s. 55. 

^) Om kind i betydelsen 'harad' (eller åtminstone 'bygd') se min 
uppsats ^Sverges ortnamn» (i Gleerupska biblioteket II), s. 15, ock senast 
S. TuNBERG, Studier rorande Skandinaviens åldsta politiska indelning, s. 
46 f. 



278 ADOLF NOREEN 

mån talar, att det aven traffas — dock forst senare ock i latinsk 
taxt — skrivet Prekindzhered (jfr fno. fræ?). I Frøia-, Frøa- 
ock, med vanlig fsv. synkope av trycksvag vokal i hiatusstall- 
ning, Frø-rydh o. d, maste på grund av senare sammansattnings- 
ledens beskaffenhet^ foreligga ett mansnamn Frø(i)e, antingen 
direkt motsvarande det got. frauja eller, såsom Lundgren ^ fore- 
slagit, kortnamn till de många fsv. mansnamn, som borja med 
gudanamnet (Frøbiom, Frøger, Frøsten o, s. v.). Ock vanda 
vi oss till de ortnamn, som på grund av senare ledens be- 
skaffenhet dels med sakerhet, dels med stor sannolikhet ha så- 
som forrå led ett gudanamn, så foreligga flera mojligheter att 
forklara Frø- såsom en till ett dy likt horande genitivform. 
Under det att orter, som bara namnen Frøsvi, Frøslunda ock 
Frøstuna, innehålla genitiv på -s av Frø (fno. Frøyr), så kunna 
andra orter med namnen Frøvi, Frølunda ock Frøtuna, såsom 
redan Lundgren ^ antagit, utgå från en annan genitivbildning, en 
på -iar, alltså fsv. *Frøiar (av *Frøyiar), varav på vanligt satt 
Frøia ock med i anslutning till nom. Frø utelamnat i Frøa, 
slutligen Frø- med synkope av det trycksvaga a i kompositions- 
fogen. Denna genitiv forhaller sig då till Frøs (fno. Frøys) 
liksom byiar (byia, byar, bya, by-) till bys m. fl. dylika fall. 
For ovrigt har den av Rygh antagits foreligga aven i ett fno. 
ortnamn: Froyrak 1434, Frøyrake 1453^. Men vidare kan Frø 
tankas^ ha i urgammal tid åtminstone alternativt bojts på samma 
satt som det motsvarande got. frauja, d. v. s. svagt, alltså med 
en gen. Frøia, varav (i analogi med nom. 'Frøe) Frøa ock 
slutligen Frø-. Ock antligen kunna vi bland våra ortnamn på 
Frø- val finna, liksom vi gjort i fno., ett ock annat som inne- 
håller gudinnenamnet Frøia i dess gen. Frøio-, varav (genom 
anslutning till mask. Frø) Frøo- ock så Frø-; jfr fsv. husfrø 
'husfru, hustru' av -frøa ock -frøo (fgutn. husfroyia, -froyiu). 
Vi ha alltså all anledning att antaga, det ett ortnamn med 
Ti-, Ty- såsom forrå led icke innehåller gudanamnet; detta så 



^) Se sårskilt Steenstrup a. st. s. 32 f. 
2) Sv. Jandsm. X. 6, s. 58 f. 

^) Språkl. intyg etc, s. 65. Till denna Lundgrens mening an- 
sluter sig aven Kock, Svensk Ijudhist. II, s. 274. 
^) Se No. Gaardn. VIII, s. 206. 
^) Jfr Lundgren a. st. noten. 



9 



TIVEDEN OCK TIBAST 279 

mycket mer som de namn, vilka med någdn sakerhet kunna an- 
tag"as utgå Mn Tyr, alla borja med Tys- eller Tis-, t. ex. fno. 
Tysnes m. m.\ fda. Tiislund- ock — vilket ar av sarskilt in- 
tresse for denna min undersokning — Tiswith (icke Tiwith!), 
om det nu vårkligen skulle hora hit 3. Att i fno. Theesalle 
1346, Tesale 1403, Tessala 1404 o. s. v.* forrå leden Té- skulle, 
såsom S. Bugge ^ utan att anfora något som halst skål påstått 
ock Olsen *^ anser honom ha »paavist», vara en form av stammen 
i g-udanamnet, tror jag visserligen icke; men skulle mot all 
formodan så vara, hindrar oss ju intet att anse forrå leden vara 
gen. Tés- (jfr de talrika skrivningarna med ss^) liksom i det 
av Olsen på så satt tolkade fno. Tesin av ett *Tés-vin. 

Namnet Tived(en), fordom kanske aven utlalat Tyved(en)^, 
maste nog dårfor ursprungligen vara samma ord som det over 
stora delar av Sverge ock Norge^ samt mojligen^ aven Island 
spridda ock dårfor såkerligen urgamla våxtnamn, som i sv. 
dialekter heter tived (tidigast tråffat hos Franckenius »Speculum 
botanicum», 1638), i no. dial. tyvid, tived, i isl. (?) tyviSr^^ 
'Daphne mezereum'. Men under det att -ved i detta våxtnamn 
på samma satt som i benved, brakved, sprakved antagit be- 
tydelsen 'buskartad våxt', har det dåremot i ortnamnet bibehållit 
samma aldre betydelse 'skog' som i Gålaveden, Hålaveden o. d. 

1) Se Olsen a. st. s. 7 f. ock 24 f. 

^) Se Nielsen a. st. 

^) Jfr ovan s. 1 f. ock s. 2. 

^) Se Rygh, No. Gaardn. I, s. 337 f. 

^) Norges Indskrifter med de ældre Runer II, s. 583 ock Indled- 
ning s. G6. 

^) A. st. s. 8. 

'^) Se ovan s. 3. 

^) Se Jenssen-Tdsch, Nordiske planteuavne, f. 70 f., ock A. Lytt- 
kens. Svenska våxtnamn, s. 541 ock 544 f. 

^) Jfr nåsta not. 

^") Så utan kållcitat hos Grimm, Deutsche Myth,, 2 aufl.., s. 180 
(ock lånat dårifrån hos Jenssen-Tusch, a. st., dår dock tryckfelet pjrvi^r, 
ock s. 297, dår tyviSr); Dyblck, Runa 1845, s. 53, ock Falk-Torp, 
Etymol. ordb. II, s. 395 samt i den tyska bearbetningon s. 1306. Emeller- 
tid upptar ingen mig tillgånglig islandsk (eller fno.) ordbok något 
dylikt ord. Ock enligt vad prof. Th. M. Fries upplyser mig, finnes 
Daphne ej npptagen i Chr. Grønlunds Islands Flora (1881) eller något 
av dess tillagg (t. o. m. 1905). Den år vål alltså fråmmande for Is- 
land ock rimligtvis också for islåndskan. 



280 AUOLF NOKEEN 

Ett annat, med samma forled bildat namn på samma vaxt 
ar det i svenskt riksspråk vauliga tibast, det no. tybast. Detta 
ord, som skrivet tybast traffas redaD i fornsvenskan omkr, 1450\ 
år ursprungligeii namn på sjalva barken ock kanske uppkommet 
genom ellips av det i dialekter forekommande sv. tivedbast, no. 
tyvidbast. Ånnu andra namn, som i fråga om forleden uppen- 
barligen — såsom sårskilt av våxtens hår nedan nåmnda tyska 
namn framgår — åro oursprungliga omstopningar (ofta folk- 
etymologiska) av något bland de ovanuåmnda, finnas i rikt matt 
i både sv. ock no. dialekter. Sådana åro — for att nu endast 
nåmna några av de vanligaste — t. ex. sv. tjurbast 1716 ff., tis(t)- 
bast 1716 ff., tid(e)bast 1759 ff., tivelbast 1755 ff., divelbast 
1830 ff. m. fl.; no. tysbast, ti(r)sbast, tjusbast, tusved, tysved 
m. fl. 2, vilka alla jag hår låmnar åsido såsom icke vårande av 
någon vikt for beståmmande av vare ^ig forledens ursprungliga 
form — som tillråckligt klart framgår av de fornsvenska ock 
forntyska (se nedan) formeraa — eller betydelse. 

Vad nu denna betydelse betråffar, så har visserligen aven 
ifrågavarande våxtnamn ansetts innehålla gudanamnet. Så t. ex. 
yttrar Lundgren^: »Efter guden år vidare våxten tibast upp- 
kallad», ock ånnu i Falk-Torps Etymol. ordbog antas det- 
samma^ om ock med tvekan om ^hvorvidt dette forhold er 
oprindeligt». Att så ej kan vara fallet, framgår emellertid tyd- 
ligt dels av den tyska motsvarigheten till formen tibast, nåmligen 
zeibast^, som forutsåtter ett fhty. *zibast; dels av den vanligare 
tyska formen zeiland, som fortsåtter det faktiska fhty. zilant. 
Inginge nåmligen gudanamnet uti dessa våxtnamn, så skulle de 
som bekant ej uppvisa zi- (nhty. zei-), utan zie-; jfr fhty. 
ziestac (nhty. dial. zistig) 'tisdag'. Det år sålunda tydligt, att 
ti-ved, ti-bast, zei- bast ock zei-land — ty att ordet skall av- 

^) Se Klemming, Låke- och Ortebocker, s. 451. Ordet saknas i 
Soderwalls ordb. 

^) Se vidare de utforb*ga samlingarna i de ovan s. 7 not 8 nåmnda 
arbetena. 

^\ A. st. s. 75. 

^) Om deras åndrade uppfattning i den tyska bearbetningen se 
nedan, s. 9. 

^) Tidigast tråffat hos Gleditsch omkr. 1750; den dialektala bi- 
formen zebast redan hos Cordus 1534; se G. Pritzel und C. Jessen, 
Die deutschen Volksnamen der Pflanzen, s. 130. 



TIVEDEN OCK TIBAST 281 

delas så, framgår ju av zei-bast — innehålla ett fråii guda- 
namnet skilt, redan i forlitterar tid iitdott ord. For faststallande 
av detta ords betydelse erhålla vi ledning av ett tredje tyskt 
namn på ti bast, namligen det i tyskt riksspråk vanligaste: sei- 
delbast, som utgår från det mhty. namnet zidelbast. Dettas 
forled iganfinnes i fhty. zidal-weida 'skogsområde dar biskotsel 
drives', zidalåri (nu zeidler) 'biodlare' ock ortnamn sådana som 
Zidalpach (nu Zeidelbach). Zidal- forutsatter ett urgermanskt 
ti-pla-, som iniånats i franska dialekter såsom tilo 'bigård'^ ock 
ingår i det mlty. til(e)bere, muederl. tilbere 'bjorn som plundrar 
bistockar på honing'. 

De nu omhandlade tyska namnformerna synas mig aven veder- 
lagga den modifikation av Tyr-harledningen, som Falk^ nyligen 
vidtagit, ock som går igan i den tyska bearbetningen av Falk- 
Torps Et. ordboge. Enligt denna nya uppfattning skall ti- 
visserligen ej vara sjalva gudanamnet, men dock »wahrschein- 
lich» bora till samma rot (med betydelsen 'skina') ock syfta 
på »die hochrothen blumem, som ge »der ganzen pflanze ein 
strablendes aussehen». Men frånsett)» att blommorna ej åro hog- 
roda, utan Ijusrdda med någon dragning åt gredelint, ock att val 
på sin hojd blommorna, men ej hela vaxten kan ha ett strålande 
utseende, så sliter denna tolkning onodigtvis bandet mellan namnen 
zibast, zilant å ena sidan ock zidelbast å den andra, så att Falk 
maste forklara den senare formen bero på folketymologisk an- 
knytning till ett ursprungligen obeslaktat ord. Ock då Falk soker 
stoda sin etymologi genom hanvisning till dialektformerna no. ock 
sv. tirsbast ock sv. tirbast, dari han vill återfinna dialektordet tir 
'glans' (isl. tirr 'ara', ty. zier), så ar diirtill att anmarka, att dessa 
former tydligen aro oursprungliga, såsom av det konstanta ty. 
zi-, ti- ock det fsv. ty- framgår, samt att for ovrigt det sv, 
tirbast ar mycket svagt styrkt, ock att sammanhanget mellan isl. 
tirr ock Tyr ar minst sagt tvivelaktigt. 

Det sålunda uppvisade urgerm. ti-, i nordiska språk ti-, 
ty- (med samma vokalvaxling som i det nastan synonyma fsv. 
bi, by, isl. by 'bi'), ock dess med det bekanta lokal-sufifixet^ 

^) Se MEYER-LtJBKE, Zeitsclir. f. roman. Phil. XXIX, s. 412. 
2) I Maal og minne I, s. 82 ff. 

^) Norw.-dån. etymol. Wb. bearb. von H. Davidsen, s. 1306. 
^) Se t. ex. Bruqmann, Kurze vergleich. Grammatik, s. 535. 



282 , ADOLF NOREEN 

-J)la bildade avledning tit)la- ha tydligtvis ursprungligen haft 
betydelsen 'något som flyger ock far, svarm', resp. 'tillhåll for 
flygfli', betydelser som sedan specialiserats till 'bisvarm', resp. 
'bistock, bigård'. De hora då tillsammans med sanskr. di-yati 
'flyger', gr. di-to 'flyr', åi-e(.iai 'ilår', åt-vog 'virvel', dz-véio 'virvlar, 
svarmar omkring', fir. di-an 'snabb', lett. dé-t 'dansa', di-di-t 
'bringa att hoppa' m. m.\ déj-ums 'bistock', déj-ele 'trad, ur- 
holkat till bistock' 2. Att de kommit att inga i vaxtnamnet, 
beror tydligtvis darpå, att tibast avger en stark honingsdoft, 
som lockar till sig flyglan ock sarskilt bin 3. Att åter det ingår 
i ortnamnet, forklaras av det forhållandet, att biskotsel idkats 
ock annu idkas inpm flera socknar å Tiveden, som kanske en 
gang varit indelad i olika bifångstdistrikter — jfr det fhty. 
zidalweida ovan s. 9 — liksom annu for ej langesedan uti 
Lausitz en s. k. zeidelheide, d. v. s. for biskotsel avsedd skogs- 
tVakt, var uppdelad i smarre områden, av vilka vart ock ett 
skulle kunna underhålla saxtio bistockar^. Att man aven i 
Sverge idkat bifangst i skog, framgår namligen av uttalanden 
i flera av de fornsvenska landskapslagarna ock sarskilt av lands- 
lagens ord: »Eho som satter huv (for bins infångande) i sin 
eller annans skog, bote tre mark»,. Med en tived har således 
val ursprungligen menats vad som senare kallats en »biskog», 
d. v. s. en skog dar det ar gott om bin, sarskilt vildbin^. I 
fråga ora namngivningen kunna for ovrigt jamforas sådana 
svenska ortnamn som Bihult i Herråkra socken av Kronobergs 
lan ock Bislått i Larvs socken av Skaraborgs lan — om vilka 
namns fornsvenska form jag dock icke har mig något bekant 
— samt mojligen det flerestades i Norge forekommande, hit- 
tills oforklarade Tyvold^ som i så fall betyder just 'bislatt'. 
Vårt ti- ingår kanske ock i det fhty. mansnamnet Ziolf, 
varav annu ett spår ar kvar i ortnamnet Zeilsheim av fhty. 

^) Se Persson, Zur Lehre von der Wurzelerweiterung, s. 138. 

^) Se Torp, Wortschatz der germ. Spracheinheit, s. 151, dår mycket 
riktigt tipla- fores hit, men icke de ovriga av mig behandlade orden. 

^) Se t. ex. Lyttkens, a. st. s. 541, Kluge, Etym. Wb. 7 aufl. 
under Seidelbast, ock Falk-Torp i den tyska bearbetningen av deras 
ordbok under Tybast. 

^) Se Schade, Altd. Wb., 2 aufl., s. 1255. 

^) Se Sv. akad. ordbok B 2381. 

^) Se Eyqh, a. st. III, s. 425. 



TIVEDEN OCK TIBAST 283 

Jiolfesheim ^. Ziolf kunde i så fall vara en fullstandig semologisk 
lotsvarighet till isl. Biolfr, fno. aven Biulfr av *By-olfr, -ulft^ 
;k till ags. Béowulf, om nu detta ar att uppfatta som Béo- 
Llf, vilket visserligen vanligen ej sker. 
Att ifrågavarande ti- ingår aven i andra svenska ortnamn 
^an Tiveden, haller jag for mycket sannolikt. Sårskilt miss- 
tånker jag, att hit hor det mycket svårforklarliga sockennamnet 
Tierp i Uppland. Att detta icke kan innehålla fsv.-isl. py (i 
isl. aven, ehuru sallan, pir) 'tralinna', något som Lundgren^ 
anser vara »sarskildt» sannolikt, framgår med all onskvard tyd- 
lighet av de talrika gamla skrivningarna (alla med t-): Tyerp 
1280 Sv. Dipl. I, 570, Tyerp 1291 ib. II, 105, 1312 ib. III, 65, 
Tyerpp 1332 ib. IV, 253, Tyærp 1338 ib. IV, 630, Tierp 1291 
ib. II, 118, 1344 ff. ib. Ill, 147, 428, 430, V, 238 o. s. v., Tiarp 
1291 ib. II, 120, Tyarpahundære 1352 ib. IV, 359, Tiærp 1404 
Sv. Dipl. N. S. I, 342. Att senare leden icke kan, såsom Lund- 
gren val tankt sig, vara ordet torp, som i sydligare Sverge 
kan upptrada som -orp, -arp, framgår av det så gott som all- 
deles konstanta -erp, samt darav att dylik stympning av -torp 
icke synes alis forekomma i Uppland ock i alla handelser ej kan 
antagas ha agt rum så tidigt som redan fore år 1300. De alsta 
medeltida exempel på den namnda foreteelsen, som jag over- 
huvud kanner till, aro namligen mer an 100 år yngre ock alla 
från Skåne: Hiemorp 1406 Sv. Dipl. N. S. I, 559, Twmmarp 
1410^ ib. II, 189 ock Tranorp, -arp i Karlskronikan. Vaxlingen 
mellan omljudd ock oomljudd vokal liksom motsattningen nom. 
dat. ack Tiærp: gen. Tiarpa-, darest denna ej ar tillfallig (jfr 
det enstaka Tiarp 1291), tyder på en gammal i-stamsbojning; 
jfr fno. ælfr: gen. Alfar(heimr) ock isl. pl. lyper: gen. liopa^ 
Man synes mig kunna tanka på att sammanstalla detta till sin 



^) Se F6RSTEMANN, Altd. Namenbuch, 2 aufl., II, s. 1658, dår dock 
namnet naturligtvis hånfores till guden. 

2) Se min Altisl. gr., 3 aufl., s. 97. 

3) A. st. s. 176. 

^) Kock Sv^. Ijudhist. II, s. 140 uppg/er ^Twimnarp (1408)», troligen 
tryckfel for 1410. Det dårsammastådes anforda »Tummarp (1334)» 
bevisar ingenting rorande forhållandet vid borjan av 1300-talet, ty den 
urkund, varur citatet år tåget, år en avskrift från år 1494. 

5) Se Bugge, Arkiv II, s. 209 f. ock 218 f. 



284 f ADOLF NOREEN 

betydelse okanda ærp(r) med det likaledes oforklarade ord, som 
ingår i fhty. Erfesfurt (fl ty. Erpisford), nu Erfurt ock mojligen 
med sv. dial. arp 'fnas', da. arpe '(hiid)skorpa', under forutsatt- 
ning av en betydelseutveckling likartad med den som foreligger 
i ty. narbe, som utom sin vanliga betydelse aven åger den av 
'sårskorpa' ock 'grassvål'. Har ærp haft sistnåmnda betydelse, 
så år Tierp ungefår synonymt med det ovannåmnda Bislått 
(ock Tyvold). 



Landskapsnamnet Nårke. 

Av JORAN SAHLGREN. 
Med en karta. 

v Ortnamnsforskningen ar i Sverge lika gammal som historie- 
forskniogen. Våra larde hade lagt marke till att de mera genom- 
skinliga ortnamnen ofta innehollo synnerligen viktiga upplys- 
ningar om de respektive orternas geografi ock historia. Man 
såg t. ex., att gårdar uppkallats efter sina ågare ock att mark- 
liga handelser ofta avspeglats i ortnamnen. Ur dessa iakt- 
tagelser drog man aven den slutsatsen, att mera betydande orter fått 
namn av mera betydande personer eller mera viktiga handelser, 
ock att våra alsta ortnamn borde lemna viktiga bidrag till 
kannedomen om vår alsta historia. 

Johannes Magni, som ar en typisk representant for denna 
historieforskning, konstruerade sålunda ur Svearike eller Sueonia 
vår forstå infodde svenske konung Suenno (Svenne), ur Gota- 
rike eller »Geternas rike» Gethar, j>som gav sina undersåtar 
namnet geter», ur Uppsala eller Ubbesala gjorde han konung 
Ubbo (Ubbe), ur Sigtuna konung Siggo (Sigge) o. s. v.^ 

Givetvis skulle speciellt landskapsnamnen bli foremål for 
historiografernas uppmarksamhet ock bli utsatta for forklarings- 
forsok. Sarskilt galler detta det namn, som jag fdretagit mig 
att behandla, namligen namnet på mitt hemlandskap, Narke. 

Innan jag overgår att kritisera moderna forskares meningar 
om namnet s etymologi, kan jag ej neka mig det nojet att redo- 
gora for några under 1600- ock 1700-talen framstallda for- 
klaringar av detta namn. 

^) Low, Sveriges forntid i sv. historieskrivning I, s. 73. 
Id— 111091 Fåstshrift till H. F. Feilberg. 



286 JO RAN SAHLGREN 

Forst vill jag då vanda mig till den larde ock skarpsinnige 
Olop Verelius, som i Sverge varit den nordiska språkveten- 
skapens fader. I noterna till sin utgava av »Gothrici et Rolfi 
Westrogothiæ Regum Historia:^ (Upsaliæ 1664), s. 32 f., anser han, 
att det ar den Neri Jarl, som namnes i sagan, som givit namn 
åt Narke. Nerike ar Neri rike, d. v. s. »Neri ditio et provinciaj». 

Två år efteråt behandlas namnet å nyo i Johannes Schef- 
FERi larda arbete »Upsalia», s. 8. Schefferus avvisar forst med 
forakt en aldre mening, att Narke ursprungligen hetat Nårerike, 
på grund av sina rikedomar ock sin formåga att kunna nåra 
sina innevånare. Mera antaglig finner han Verelii forklaring. 

I samband med sin oversattning av namnet Uppland såsom 
»landet dar uppe» framstaller han emellertid en ny etymologi av 
Narke, nåmligen såsom ursprungligt Ner-rike -landet dar nere>. 
Som paralleller anfor han namnen Oberlandt ock Nederland.^ 

År 1669 framstalldes annu en ny tolkning, nåmligen av 
professorn i våltalighet vid Åbo universitet M. Miltopæus i ett 
gravtal over narkingen Simon Kexlerus, professor i matematik 
i Åbo (s. 11). Miltopæus tolkar namnet som Når-rike — >forte 
a vicinia Nårikia dicta» — en forklaring som med någon mo- 
difikation upptagits av sjalve Carl Save i hans oversattning av 
Snorres ynglingasaga (1854, s. 52). 

Den mera nitiske ock geniale an grundlige Olof Rudbeck 
har i »Atlands> forstå del (tr. 1675) i samband med forklaringen av 
landskaps- ock haradsnamn i allmanhet aven behandlat namnet 
Narke. Så skriver han (s. 222 f.): >så ar det dock markeligit 
at stora och fornemliga Landskaper eller Hårader altid hafvva 
behållit sina nampn effter des fornemsta Gudar, Konungar eller 
Kungebarn, såsom af VUer Vlleråker, af Seminge, Seminge- 
hundrat; af As Asunda: Baldr, Balingeharad: Manen, Manheim, 
Wessmanland, Sodermanland etc, Ogger, Ogneharad, Ogge- 
hundani: Frej, Fredzåkers-haradt: Nore, Norike [d. v. s. Narke, 
såsom av Index s. 23 framgår], Norunda: Aske, Askeharad Aske- 
mans-harad: Dager, Daga-harad: Jo, Jonaåker: Tiodr, Tiust- 
harad: Tiusse, Tiusseharrad, och flere sådana. Det maste och 
har achtas, såsom det många ganger hoos andra i werlden år 

^) Denna etymologi har redan gjorts av Peder Swart, som i 
Gustaf I:s kronika (forf. år 1561 — 62) skriver landskapets namn Nåd- 
rijke eller Nedrijke (ss. 19 ock 149 i Klemmings uppl.). 



LANDSKAPSNAMNET NARKE 287 

skiedt, at antingen af en Person, som ringesta delen af ett stort land 
hafwer sedt och sig bemacktigat, har likwel hela Landet fått 
sit nampu, såsom af Amerigo Vesputio nemdes hela America, 
som ar fierde delen af hela werlden, fast han minsta delen af 
henne besåg. Af den mindre Asia [d. v. s. Mindre Asien], 
feek hela stora Asia sit nampn. Af Skåne har hela Swerige 
kallatz Skandia. Af Swerige som egenteligen ar allenast det 
som ligger emillan Daleelfwen, Kolmorden och Tyweden, som 
sees af indragne riim af Kongz-Sagor f. 61. §. 8. och andras 
Historier; hade hela Rijket sit nampn, och fordom en stor del 
i Tyskland, Eyssland och Tartarijt, som på sit rum wijsas skal. 
Således ar och mångastades beskatfat med haraderna, at de hafwa 
nampnet utaf Soknen; Soknen af fornemsta byn, som Hofdingen 
hafwer bodt uti: såsom af Vller, den en Atins son war, ar det 
gambla an i dag Kungzsate Vltuna, och dar af Vller Åkers 
harad niimdt. af Har, Hatuna By, der af Hatuna Sokn, der af 
Habo haradt.> 

Jag skulle vara frestad citera Rudbecks snillrika framstall- 
ning annu langre, men det redan återgivna torde vara nog for 
att visa, att nutidens ortnamnsforskare kunna ha åtskilligt att 
låra av den så lange forlojligade Rudbeck. Flera av de ort- 
namnsforskningens fundamentalsatser, som i hans Atland for 
forstå gangen blivit formulerade, framstållas i dessa dagar så- 
som upptåckter av nutida forfattare. Jfr t, ex. Rudbecks fram- 
stållning om hur byar givit namn åt socknar ock socknar åt 
hårader o. s. v. (ex. Hatuna by, Hatuna socken, Håbo hårad 
ock Ultuna gård, Ulleråkers harad o. s. v.) med K. H. Karls- 
sons framstallniug av samma sak i »Uppland» I (tr. 1903) 
8. 408 f. Vad vidare betraffar Rudbecks oftast misslyckade for- 
klaringar av de enskilda namnen, vill jag blott hanvisa till de 
kvasivetenskapliga ortnamnsetymologier, som låsas i Svenska 
Turistforeningens årsskrift 1910 eller i 3:e uppl. av Styffes Skandi- 
navien under unionstiden 1911. Jag tror for min del, att tvåhundra 
år hårefter kommer over huvud tåget vår tids språkvetenskap att 
stå sig minst lika slatt for eftervårldens dom, som 1600-talet8 
etymologiska forskning nu gor. Vi bora betånka, att den tidens 
vetenskapsman rojde våg, dår vi åka bil på breda chausseer. 

Jag går så till vår mig veterligen forstå tryckta ortnamns- 
avhandling, forfattad av Johan Gostaf Hallman Gostafsson 



288 , JORAN SAHLGREN 

ock utgorande forstå ock sista kapitlet »Onomathologicum» av^ 
ett oavslutat arbete »De Nericia». Den lilla avhandlingen tryek- 
tes 1725 ock utgjorde Hallmans akademiska »masterprov». 
Efter att ha beraott en del forut framstallda meningar om tolk- 
ningen av namnet Narke, overgår Hallman (s. 23 f.) till att utveckla 
den enda for honom antagliga meningen, namligen den som Schef- 
FERUS framstallt. Han påpekar, att ehuru de flasta orter, sar- 
skilt de som av manniskor blivit grundade, såsom stader ock 
byar, uppkallats efter sina grundlaggare eller harskare, så ha 
dock en del andra orter fått namn av lage, uppkomst ock ovriga 
egenskaper. Då det nu ar vanligt, att gårdar av lantborna be- 
namnas oppgården, nergården, norrgården, opbyn, nerbyn 
ock att åkrar ock angår kallas opgiårde, nergårde, opången, 
nerången, finner Hallman det synnerligen antagligt, att »Ner- 
rike quasi Nederike» fått namn av sitt lage i det nedre Svea- 
land. 

Som synes, utgick man i aldre tider, så redan Snorre (eller 
hans avskrivare)^ från antagandet, att ordet rike inginge som 
andra sammansattningsled i Nerike. Att emellertid så ej ar 
forhållandet, år Schlyter^ den fdrste som påvisat. Mot Schly- 
TERS uppfattning intar Rydqvist^ en mycket reserverad hållning. 
Rydqvists skål hårfor åro dock synnerligen svaga ock forkastas 
av Tengbbrg*. Någon forklaring på namnets bildningssått 
lyckades emellertid varken Schlyter eller Tengberg giva, ock 
man hade således vid nittonde århundradets slut ingen som hålst 
antaglig, tolkning av landskapsnamnet Nårke. 

Forst i Noreens ^Svenska etymologier», Ups. 1897, åter- 
upptages den gamla segslitna frågan, men nu med båttre fram- 
gang. Jag vill i korthet referera Noreens skarpsinniga utred- 
ning, som, så vitt jag forstår, i huvudsak lost det under århund- 
raden debatterade sporsmålet. 

Nerike kan icke vara sammansatt med rike. Namnet borde 
då fått samma utveckling som namnet Swé(a)-rike -> Svårge. 
Under det att Swé-, Swærike forst omkring år 1400 blir Swé-, 

^) Jfr skrivnin.^arDa Nærriki, Neriki, Nigriki, N^riki. 
^) Om Sveriges åldsta indelning i landskap, Ups. 1835, s. 41. 
3) Sv. spr. lagar II, Sthm 1857, s. 271 n. 

^) Om den åldsta territoriala indelningon och forvaltningen i Sverige 
I, Sthm 1875, s. 14 n. 



LANDSK APSNAMNET NARKE. 289 

f Swærighe ock så annu senare synkoperas till resp. Swirghe, 
( Swårghe, så upptrader den synkoperade formen Nærke redan 
L så tidigt (ock har darfdr också behållit k anda till våra dagar) 
I som i Add. till SdmL. omkring 1335^ Ordet har sålunda redan 
i aldre fsv. en vaxling mellan synkoperade ock osynkoperade 
i former, vilket visar, att dess i varit kort. 

NoKEEN visar så, att namnet i aldre fsv. haft bojningen 
I nom. Ne-, Næric(h)ia, oblika kasns Nærik(k)iu, -o^. Av Næri- 
kia har så formen Næri(k)ke uppstått^. 

Landskapets namn ar ursprungligen identiskt med namnet 
på dess innevånare, vilket plurala ord dels bojts star kt (nom. 
Nærikiær, Nærikia o. s. v.), dels sva gt (nom. Nærikio, -ekyu 
0. s. v.y. Namnet Nårke ar sålunda bildat på samma satt 
som de tyska namnen Baiern, Sachsen o. s. v. 

Adj. Næriker ar, enligt Noreen, liksom adj. nærisker 
'narkisk', avlett av ett adj. nar eller når 'inklamd'. Suffixet 
-ik ar detsamma som forekommer i namnet Gåstrikland 'gast- 
rikarnas land' ock i folknamnet dæniker, varav ack. dankan 
ar belagd i VGL II. Nærisker ar bildat som dænisker. 



^) Till ock med ånnu tidigare i ett originalpårmebrev på latin från 
1223 — 1268 (Sv. dipl. II: 643), dår namnet skrives in nerclaia. 

^) Noreen faster med ratta intet avseende vid den ålsta belagda 
formen av landskapets namn, nåmligen det i en påvebulla från 1165 — 
1181 (Sv. dipl. I: 87, avtryck) belagda Neeric. Såkerligen år det 
denna namnform som foranlett Eydqvist att alternativt som grundform 
aDsåtta ett starkt fem. Nærik (Sv. spr. lag. II, s. 204, 271 n.). Neeric 
år tydligen en latiniserad form, uppkommen genom sista vokalens bort- 
kastande. På samma satt har den i ett tyskt diplom från 1570 (Sv. 
trakt. IV, s. 405) upptrådande formen (zu . . .) Nerk uppstått. Påve- 
bullorna åro vidare i allmånhet mycket nonchalanta med återgivandet 
av de svecska namnen, jfr det i nåmnda bulla forekommande Stranensi 
(for Stre(n)gnensi). 

3) (in) Nærikke 1339 (Sv. dipl. IV: 672, original), jfr Nor. 
Altschw. gramm. § 144. 

^) Detta substantiverade adjektiv forekommer i siogularform med 
svag bojning ånnu så sent som 1608 i Vårmdo skeppslags dombok i 
sammanståilningen Suen Månsson Nåricke (2 ggr, Nåreke 1 gg), namn 
på en »Kongl. Mai:etz Fougde» (G. C. Berg, Huru rått skipades i Sverige 
for trehmidra år sedan, Ups. 1908, s. 10, 17, 23). 

Pluralen nårikiar forekommer ånnu vid 1700-talet8 borjan i syn- 
xoperad beståmd form: Nårckiarne snårkingarne» Palmskiolds saml. 289 
8. 86 (Ups. univ. bibl.). 



290 m JOK AN SAHLGllEN 

Folknamnet nærikiar betyder således eiiligt Noreens mening 
>de inklamda, hoptrangda» ock betecknar ursprungligen de som 
bodde i »kitteldalen mellan bargen Tiveden, Tyloskog ock 

Kaglan». 

Om man betraktar en hojdkarta over mellersta Sverge, fore- 
faller ju denna oversattning från betydelsesynpunkt ratt antag- 
lig; men forsatter man sig ut på Nårkesslatten, en av de storsta 
sammanhangande slatterna i Svealand, inser man snart det ohåll- 
bara i oversattningen. 

Ett sista forklaringsforsok bjuder E. Hellquist i sitt arbete 
»0m de svenska ortnamnen på -inge, -unge ock -unga», s. 104. 
Hellquist anser betydelsen 'hoptrangd, inklamd' vara osannolik 
ock sammanstaller i stallet nærikiar med ett fornir. når 'man'. 
Ordet skulle enligt Hellquist helt enkelt betyda 'mannen'. 
Jag finner emellertid ej denna oversattning mera tilltalande an 
den Noreenska, som dock stoder sig på från germanskt område 
val styrkt betydelsematerial. 

II. 

Har jag således nu avvisat alla hittils framstallda oversatt- 
ningar av namnet Narke, blir det min skyldighet att soka upp- 
spåra en mera antaglig sådan. 

For att då gå i ordning med frågorna skall jag forst s6ka 
konstatera, vad som ursprungligen menades med Narke, »narik- 
iarnas land». 

De forstå uppgifter vi ha om landskapets utstrackning aro 
från borjan av 1300-talet ock återfinnas i en forteckning på de 
avgifter, som utgått till paven från kyrkor ock kloster i Strang- 
nas stift vid denna tid^. Av denna framgår, att granserna då 
varit ungefårligen desamma som nu. I norr avvika de emeller- 
tid betydligt från de nuvarande, i det att till Narke aven rak- 
nades Noraskog. I 1413 års skattebok raknades Lindesbarg 
(d. v. s. Lindes bargslag) till Orebro lan, men i kyrkligt han- 
seende horde det i slutet av medeltiden till Vastmanland. På 
1300-talet var Narke i det stora hela detsamma som nuvarande 
Orebro lan vaster om Jårleån ock soder om dess fortsattning 
Arbogaån. De stora skogarna voro dock till storsta del obe- 

^) Sv. dipl. III: 151 ff, Lib. eccl. Strenga. 



LANDSKAPSNAMNET NARKE 291 

byggda. De delar av Narke, som hort till Vasterås stift, ha 
sedermera med oratt overgått att betraktas som delar av Vastman- 
land. Den del av Nysunds socken, som hor till Orebro lan o(^ 
Karlstads stift, betraktas emellertid fortfarande som en del av 
Narke. Anledningen dartill år, att denna del forst vid 1600- 
talets mitt overflyttades till Karlstads stifta 

Men huru stort var Narke vid den tid, då dess namn upp- 
stod? Som redan Olof Rudbeck visat^, har ofta ett helt rike 
uppkallats efter en liten landsdel, ett harad efter en socken, 
en socken efter en by o. s. v. Det år att på samma satt for- 
moda, att Narke fått sitt namn av en liten, fast tidigt befolkad 
del av landskapet. I »Namnet Varmland:^ ^ har Noreen visat, 
att Varmland ursprungligen blott omfattat bygden kring sjon 
Vårmeln. På samma satt har v. Friesen^ gjort klart, att Upp- 
land forst blott utgjorde bygderna kring de nordliga målar- 
vikarna, ock Modin^, att Hårjedalen fått sitt namn av den ålsta 
bygden i Hårjåns dalgång. Dal utgjordes ursprungligen blott 
av nuvarande Sundals ock Nordals hårader (Sundal = »sodra 
Dal», Nordal = »norra Dab)^, d. v. s. slåttlandet vid Vånern, 
det nu s. k. Gårdal. 

Vilken år då Nårkes ålsta bygd, dår vi ha att soka an- 
ledningen till namnet? Ur rakning komma genast bårgsla- 
gerna i norra Orebro lån, Lekebårgs bårgslag, Nysunds, Ska- 
gershults, Bodarna ock Bo socknar samt Våstra bårget eller 
Stålbårget (d. v. s. nuvarande Lerbåcks socken). Samtliga dessa 
bygder ha i stort sett forst under historisk tid fått fast be- 
byggelse. Inom de återstående socknarna kunna vi i de flåsta 
fall lått avskilja de skogiga ock bårgiga delarna som mycket sent 
bebyggda. Aterstå så tre slåttområden, alla rika på sta-namn, 
nåmligen 

1) slåtten kring norra Våttern ock Svinnerstaån, 

^) Om Nårkes medeltida utstråckning jfr Hofberg, Nerikes gamla 
minnen, s. 11 ff.; Styffe, Skand. u. unionst., 3:e uppl., s. 300 ff.; 
Sverige. Geogr.-topogr. -statist, beskrifning V, s. 169 ff. 

2) Se ovan s. 286 f. 

3) Spridda studier II, s. 59 ff. 

^) Laodskapsnamnet Uppland, Fatab. 1906, s. 17 ff. 
^) Hårjedalens ortnamn ock bygdesågner, Sv. landsm. XIX. 2, s. 27 ff. 
6) Styffe, Skand. under unionst., 3:e uppl., s. 180 f.; Sv. ortn., 
Ålvsb. XVI: 1, XV: 1. 



292 JORAN SAHLGREN 

2) slatten kring Taljeån ock 

3) slatten kring Svartån, som fortsatter utefter norra Jalmare- 
stranden. 

Utanfor dessa områden finnas inga gamla namn på -sta, 
ej haller några inge-namn av aldre typ. 

Namnda tre områden aro fortfarande genom haradsindel- 
ningen skarpt åtskilda. Vatterdalen bildar Sundbo harads cent- 
rum. I Taljeådalen ligga Askers, Skollersta, Kumla, Hardemo 
ock Grimstens haraders alsta bygder, i Svartådalen Orebro ock 
Edsbargs harader ock i dess fortsattning norr om Jalmaren 
Glanshammars barad. Att den nuvarande baradsindelningen i 
Nårke år byggd på en gammal bygdeindelning, visas just dårav, 
att intet bårad stråcker sig over mer an en floddal. 

I senare tider, då bårgen borjade brukas ock skogarna 
rodjas, blevo de gamla små bygdebåraderna betydligt utvidgade. 
Svartådalens harader motte emellertid i soder snart Tåljeådalens 
harader, varfor de forrå nodsakades for sina arronderingar ute- 
slutande vånda sig mot norr ock våster, de senare uteslutande 
åt soder ock våster. Det gamla Mædallosa bårad, som låg 
norr om Askers bårad ock omfattade nuvarande St. Mållosa socken, 
stotte i soder emot redan tått befolkade bygder, kunde dårfor ej 
alis utvidga sig, blev till arealen synnerligen obetydligt ock sam- 
manfordes senare med Askers bårad. Det gamla Sundbo hårad 
dåremot kunde fritt utveckla sig åt så gott som alla hall. Hårads- 
grånserna i Nårke gå dårfor med undantag for Sundbo hårad 
vinkelratt mot floddalarna, till dess de tråflfa landskapsgrånsen 
eller grans for hårad från annan floddal. 

Den viktigaste av de tre central by gderna var tydligen 
Taljeådalen, som omgav de fiskrika grunda sjoarna Vibysjon, 
Skarbysjon, Mosjon samt Våstra ock Ostra Kvismaren. Samt- 
liga dessa sjoar, av vilka Mosjon ock Kvismarsjoarna fuUstån- 
digt ock Skarbysjon till storsta delen torrlagts, avrunno genom 
Tåljeån. De omgåvos av låttodlade slåtter. På Svartåslåtten fanns 
i historisk tid blott en sjo, Tysslingen. Av de från unionstiden 
kånda 11 håraderna lågo de såx i Taljeådalen, fyra i Svartå- 
dalen ock ett i Vatterdalen. Av Nårkes av mig kånda 119 
sta-namn hårrora 49 från Svartådalen, 62 från Taljeådalen ock 
8 från Vatterdalen. Det visar sig vidare, att i Taljeådalen sta- 
namnen forekomma tåtast. Jag drar dårav den slutsatsen, att 



LANDSKAPSNAMNET NARKE 293 



tder den tid, då sta-namnens riamnbildningskategori åunu var 
^ande, var befolkningen tåtast i detta område. Dar den jord- 
ikande befolkningen i aldre tider var tåtast, har man anled- 
' ning anta att också den fasta bebyggelsen varit alst^. 

De alsta i Narke representerade ortnamnskategorierna aro 
losa-namnen ock hem-namnen. De forekomma blott i Taljeå- 
:i dalen ock aro namn på två socknar St. Mållosa (av Mæpallosa) 
ji ock Hardemo (av Harpheme)^. 

Slutligen veta vi, att landstingen alst hollos i Taljeådalen 
namligen i Mosas. 1331^ ock i Kumla 1365^. Sedan Orebro stad 
vaxt till storre betydenhet, flyttades de emellertid dit. 

I ^Sv. etymologier^ s. 29 nppger Norebn efter meddelande 
av prof. E. Bjoekman m. fl. nårkingar, att med »n*årkingar» i 
sjålva provinsen blott menas de, som bo i kitteldalen mellan 
Tiveden, Kilsbargen, Kagglan ock Tyleskogen. Jag har ej 
Bjålv i Narke hort en sådan mening uttalas, men har ingen an- 
ledning betvivla uppgiftens riktighet. 

Vatterdalen har ju rent geografiskt storre samband med 
Gotaland an med den egentliga Narkesslatten. Man har sålunda 
ingen anledning formoda, att »Urnarke> legat i Vatterdalen. 

Medelpunkten for Vatterbygden eller med andra ord Sundbo 
harad var forr som nu sundet mellan Alsen ock Viken, vid 
vilket staden Askersund nu ar belagen. Sundbo, Sundz eller 
Askersunds harad ^ har just fått namn av detta sund, vid vilket 
aven tingsstallet från alsta tider låg. Namnet Sundbo harad 
år bildat på samma satt som t. ex. namnet på den i haradet 



^) Jfr Steenstrups ortnamnskronologiska metoder.' 

2) I dial. mælsa, håhna. Jfr Noreen, Sv. ortnamn. En oversikt. 
(Gleerups bibl.). Mojligen år aven ångsnamnet Huvudlosetegen i Norr- 
byås sn (En engh Huffudlossetorpett 1621, En engli Hufvuulosa 
1630 jb) ett gammalt lOsa-namn. 

^) »apud ecclesiam Mosæs», Sv. dipl. IV: 206, orig.; Styffe, 
Skand. u. uoionst.g s. 302. 

^) »In Kumblum», Sv. riksark. perg. N:r 673 orig.; Styffe a. st. 

^) (i) Sundbo hæridhe 1405 Sv. Dipl. ns I: 504, orig.; (i) Sundz 
hæredhe 1416 Sv. dipl. ns III: 146, orig.; (I) nærike swndh 1486, 
dipl. i riksarkivet; jfr Styffe a. a. s. 305; askasundz herede 1529, 
Gust. Iisreg. VI: 178. 



294 JORAN SAIILGREN 

vid Hammars by belagna Hammarboviken d, v. s. »Hammar- 
boarnas vik»^ 

For Svartåbygdeu har Orebro sedan gammalt varit medel- 
punkteii. Denna plats har givit Orebro harad ock Orebro lan 
dess namn. Orsaken till att Sund (eller Askersund) ock Orebro 
spelat så stor roll vid bygdenamngivningen har naturligen varit 
den, att dessa platser haft ett av naturen synnerligen gynnat 
lage ock darfor tidigt blivit tatt bebyggda. Såval Askersund 
som Orebro aro knutpunkter for en vatten- ock en lantkommu- 
nikation. Vid Orebro skar Svartån den gamla landsvagen på 
d. s. k. Karlslundsåsen^, vid Askersund skar sundet mellan Alsen 
ock Viken den på Snavlundaåsen gående gamla landsvagen 
mellan Niirkesslatten ock Ostergotland. 

Jag har ovan gjort sannolikt, att Narkes ålsta bygd varit 
Taljeådalen ock att det ar att forvanta, att anledningen till nam- 
net dar skall finnas. Då vi nu soka denna anledning, bora vi 
naturligen forst vanda oss till komraunikationsknutar av ovan 
angivet slag. Foljande rullstensåsar skara Taljeådalen: Eds- 
bårgsåsen eller Getaryggen (= Snavlundaåsens norra del) strax 
vaster om Vibysjon, Hardemoåsen i Kracklinge, Karlslundsåsen 
strax vaster om den gamla Mosjon, Fjallmoåsen mellan gamla 
Vastra ock Ostra Kvismarsjoarna ock Lannasåsen strax ovanfor 
Taljeåns utlopp i Jalmaren. 

På Edsbargsåsen går den gamla landsvagen mellan vastra 
Narkesslatten ock Ostergotland, på Hardemoåsen går en for- 
bindelsevag mellan Letstigen ock Eriksgatan forbi Kracklinge 
ock Hardemo kyrkor, på Karlslundsåsen går Eriksgatan, på 
Lannasåsen passerar landsvagen mellan Nårke ock Sormland 
Tåljeån. 

På Tjallmoåsen går landsvagen mellan Ostergotland ock 
ostra delen av Narkesslatten. Den lemnar emellertid åsen, 

^) Jfr aven Norrby, Ydre hårads gårdsa. II, s. 104 ff., 110. 

^) Att de ålsta vågarna i hogsta gorliga man folja rullstensåsarna, 
år en gammal iakttagelse. Så år sårskilt, som de geologiska kartorna visa, 
forhållandet i Nårke. Rullstensåsarna behovde i allmånliet varken grus- 
ning eller brobyggnader for att vara farbara. Efter litet rojning hade 
man på dem genast jamna, torra ock fasta vågar. Jfr t. ex. Styffe, 
Skand. u. unionst.3 s. 303, Nordstrom o. Dahlander, 6rebro slotts bygg- 
uadshistoria, s. 6 f . ; se sårskilt H5gbom i »Uppland» I, s. 32 ff., dår aven 
åsarnas betydelse for den ålsta fasta bebyggelsen framhålles. 



LANDSKAPSNAMNET NARKE 295 

innan denna kommit fram mot det gamla Kvismarsundet, ock 
g§LT åt nordnordvast mot Orebro, passerande Taljeån vid Almbro. 
I aldre tider har val emellertid åsen nyttjats som landsvag i 
hela dess utstrackning anda upp till norra Jalmarstranden,^ dar 
åsen skar Eriksgatan vid Glansbammars gastgivaregård. 

Fortfarande uppbar den vågen från Kvismaresundet forbi 
Norrbyås kyrka till landsvagen mellan Orebro ock Sorraland 
samt vågen från Norra Essundet forbi Glansbammars kyrka till 
Eriksgatan. 

III. 

Kring namnda ås norr om de forna Kvismarsjoarna ligger 
Norrbyås socken. Socknens namn skrives i aldre tider: 

(Datum . . .) nerboahs 1275^, (in insula) Nærboæas 1276^, (De) 
Nærboas omkr. 1314^, Nærboahs 1379^, Nerboaas 1440^, Nerbo- 
aass 1400:t.^, (i) Nærboa sokn 1419^, (i nerike i) nerboass sokn 
1453 ^ (j) Nærboaas sokn 1478 ^ (i) norboaas sokn 1486 ^^ (i) 
Norboåss sokn 1537^1, (med . . . och) Norboås (socknar) 15 60^^ 

Jordeboksbelå gg: Nårboååsz S. 1549, Nerboås socken 
1553 1^ Norboås S. 1554, Nårboås S. 1555, 1556, 1591, 1610, 
1630, Nerbås S. 1561, Nørboås S. 1572, Nerboås S., Nårboås 

^) Att en vag gått på åsen over Asson till norra Jålmarstranden, 
antager aven Djurklou, Sv. landsm. I, s. 555 f. Enligt honom beråttar 
gammalt folk i orten, att våg gått over Assou ock att fårjor funnits i 
bada Assunden. Underhållet av den ena fårjan skall ha ålegat Jålmars- 
nås gård. — Den av mig antagna vågen har naturligen i Kvismarsundet 
på flera stallen avbrutits av flottar eller vad (jfr min framstållning om 
flottar ock flottsund i »Forntida vågar;^, Uppl. fm. -for. tidskr. XXVI, s. 99 
f.) mellan de oar, som åsen hår bildat. 

2) Sv. dipl. I: 490, orig. 

3) Sv. dipl. I: 506, orig. 

^) Sv. dipl. III: 152, Liber eccl. Strengn., perg. 
^) Djurklou i Sv. landsm. I, s. 560; jfr Styffe, Skand. u. unionst.j, 
s. 306 (»Nærbyas» !) ; Kullberg, Riksark. perg. Nr 1447 (Norrbyås!). 
^) Script, rer. svec. III: 2, s. 282. 
^) Sv. dipl. fr. 1401, III: 518, orig. 
^) Rååf, Ydre hårad I, s. 255, originalbrev. 
^) Dipl. norv. XVI: 293, orig. 
^^) Otryckt diplom i riksarkivet. 
1^0 Gust. I:s reg. XI: 257. 

^^) Rooth, Abalienationen och reduktionen i Nårike I, s. 47. 
^^) Medd. fr. Nerikes fornm.-for. I, s. 116. . 



296 f JORAN SAHLGREN 

S. 1580, Nårboåås S. 1581, Norboåås S. 1600, Nårboåss S. 
1621, Nårboåhs S. 1660, Nårbyåhs S. 1680, Norbyåhs S. 1686, 
Norrbyåhs S. 1715, 1725, Norrbyås S. 1825, 1880. 

Andra yngre belag-g-: Nårboåås socken 1641\ Nårboåås 
1600:t.2, Nårbyååss 1667 3. 

Om dialekt uttal et sager Djurklou^: ^Ånnu på 1600- 
talet skrives Nårboås. Men då allmogen i Narike alltid uttalar 
o med overgångsljudet ua, vilket ofta drages mot a, så har någon 
språktorbåttrare har trott sig finna norr for når ock sålunda 
lorandrat namnet. Den oskolade allmogen sager dock annu 
alltid Nårboås.> Enligt benaget meddelande från fil. kand. M. 
Sjolander, som har sitt hem i grannsocknen Skollersta, ar det 
genuina dialektuttalet bland aldre personer fortfarande Nårboås. 
Samraa uttal har fil. lic. Torsten Ericsson upptecknat i orten 
år 1905. 

Namnet ar tydligtvis ursprungligen en sammansattning av 
fsv. gen. plur. Nærboa d. v. s. 'narboarnas' ock fsv. as 'ås'. Att 
av den nysv. formen Nårboås ett Norrbyås kunnat utvecklas, 
beror sakerligen — såsom redan Djurklou ock efter honom 
NoREEN^ antagit — på en folketymologi (jfr de vanligare orden 
norr ock by). For att ytterligare belysa denna folketymologi 
vill jag beråtta en liten bygdehistoria från den i grannhåradet 
(Askers hd) belagna Vinon^. 

En bonde på Vinon hade fått vedernamnet arter å flask, dårfor 
att han ville tala finare an andra. — Han var en gang inne i Arboga 
ock kom in på krogen for att få sig litet mat. Han såg, att det fanns 
arter ock flask att få. wa hastar en talrik takd dær?» frågade 
han. Men pigan råttade honom ock sade, att det heter: »va kåstar en 
tallrik takke dår». Varpa Vinobon upprepade sin f raga ock sade: »Va 
kåstar en tallrik arter å flask?» 



^) Olof Ragvaldi Falks karta i lantmåterikontoret, Stockholm. 

2) Karta i Palmskioldska saml. 289, s. 397 (Ups. univ. bibl.). 

^) Kyrkoherden i Norrbyås N. A. Zenius i ransakningarna om anti- 
kviteter (mskr. i Kungl. Bibl.). 

^) Sv. landsm. I, s. 564, uppgifton från nov. 1879. 

^) Folketymologier, Sv. landsm. VI. 5, s. 24. 

^) Benaget meddelad av min landsman lektor Hilding Celander, 
Goteborg, som gjort omfattande dialektologiska ock folkloristiska under- 
sokningar på Vinon. 



LANDSK APSNAMNET NARKE 297 

Då nu kort å-ljud aven i Norrbyås socken uttaks med a 
eller v (mellanljudet ua hos Djurklou), ar ju foga forvånande, 
att det både for dialekten ock riksspråket frammande Nårbo-^ 
transskriberades Norrbo- eller Norrby- (jfr den i socknens sodra 
del belagna stora byn Sorby^, vårs naron genorn association 
troligtvis åstadkommit utbytandet av -bo- mot -by-). 

De i aldre handlingar från ock med år 1486 då ock då upp- 
tradande formerna norboaas etc. aro mojligen blott felskrivningar, 
som ej representera någon avvikande uttalsform. 

Norrbyås socken omfattade ursprungligen fyra rotår: Narboås 
rote eller kyrkobygden, Hidingsta rote, Torps eller Stortorps 
rote ock Okna rote, vilken sista på 1700-talet avskildes ock 
overfordes till grannsocknen Gållersta.^ Djurklou har efter N. 
A. SiLFVERSCHioLD visat, att den gamla roteindelningen ofta år 
byggd på en urgammal bygdeindelning, på det satt att hela 
roten vuxit ut ur den by eller det hem man, som givit roten dess 
namn*. For utredandet av Nårboåsbygdens bebyggelsehistoria 
lånar jag Djurklous på grundliga studier ock noggrann ort- 
kånnedom grundade framstållning^ 

>Att sjålfva Narboåsen — jag maste antaga, att den sandas, 
som genomskår socknen, haft detta namn, ehuru jag ej kan 
uppgiva orsaken till detsamma — erbjudlt de basta tillfallen till 
bosåttning for de forste jordbrukare, som hit inflyttat ock med 
sina primitiva redskap med nodvåndighet varit hånvisade till 
den lått odlade sandjorden på åsens sluttningar, anser jag utom 
allt tvivel. Att de också dår nedslagit sina bopålar, kan aven 
slutas dårav, att de enda hednagravar, som tråffats inom sock- 
nen, just linnas på denna ås. 



^) Ordet nara (adv. o. prep.) heter i genuin Nårkesdialekt nåmma, 
konj. nar heter når, se Djurklou, »Sagor och åfventyr beråttade på sven- 
ska landsmål», ordlistan s. XXI. Djurklou var just bosatt i Norrbyås 
socken (Sorby gård), ock från denna socken stammar formodligen huvud- 
parten av hans dialektordsamlingar. Orden nåra ock når, som ej linnas 
i ortens mål, kunde således ej genom association bidra att uppehålla 
formen Nårboås. 

^) Se generalstabens kartblad Såfstaholm ock ekonom. kartv:s 
Skollersta h:d. 

^) Se Djurklou i Sv. landsm. I, s. 558, 564. 

^) A. a. s. 557 £E. 

^) A. a. s. 558 f.; DJURKLOU var just bosatt inom Nårboåsroten. 



2D8 # JORAN SAHLGREN 

Hår upptogs således hemmanet Nårboås, som sedan vaxte 
ut lill ett bylag, nu kallat Åsen, varinom likval gården nr 1, 
bestående av ett halvt mantal urgammalt fralsei, alltid an- 
setts såsom socknens alsta hemman, ock oaktat den namnfor- 
åndring, de andra tre hemmanen i byn undergått, har detta — 
mårkeligt nog — både i jorde- ock kyrkobocker fått behålla det 
gamla namnet Nårboås (nu Norrbyås), ehuru dess tomt legat 
mitt i gamla byn. Nar odlingen vidgades ock folket okades, 
bildades soder om detta forstå bylag ett nytt, som av laget i 
forhållandet till bol byn fick namnet den Sodra byn, nu Sorby^; 
ty detta namn, likasom på andra stallen de motsvarade Norrby, 
Osterby o. s. v., refererar sig alltid till det aldre bylag, vari- 
från den nya byn utbrutits. Ytterst på samma ås, som likt en 
halvo utskjuter i Kvismaredalens sankmarker, bildades sannolikt 
senare — ehuru aven hår gravkullar vid gamla tomten vittna om 
tidig bosåttning — ett nytt bylag, som av laget kallades On, men i 
angrånsande socknar annu av gammalt folk benamnes Narbo 6. 

Ett stod for antagandet, att denna samling ar den yngsta 
inom den gamla roten ock att Nårboåsbygdelaget strackt sig 
hit, torde kunna håmtas dårav, att annu langre i soder ock i 
sjålva sundet emellan Kvismaresjoarne ligger en hog kulle, 
annu i min barndom kallad Slottsholmen, vara lemningar 
finnas dels efter ett fast hus eller torn ock dels efter en stenbro, 
som forenat den med fastlandet. Jag anser detta vara den >insula 
Nærboæas», dår konung Magnus Ladulås den 3 januari 1276 ut- 
givit ett forordnande om vårkstålligheten av hårtig Eriks testa- 
mente rorande Nærthawij ock Hosaby (Dipl. svec. nr 609), ock 
således utan tvivel samma Nærboahs, varifrån han året forut 
utfårdat ett skyddsbrev for Risebårga kloster (Dipl. svec. nr 586).* 
Anmårkas bor visserligen, att till Åsens rote hor en storre o uti 
kårren med det for medeltidsforhållanden betecknande namnet 

^) Jfr nedan s. 299. 

^) »Denna nu nåstan forsvunna by låg soder om kyrkan; men att 
i aldre tider hemman fuunits aven norr om denna, synes av bevarade 
kopebrev från 1600-talet, som galla gårdar i Sorby »nordan kyrkjan» 
eller de samma, som sedan fingo såterifrihet. Bynamnet refererar sig 
således ostridigt till gamla bolbyn ock icke till kyrkan.» — Not aV 
Djurklou. 

*) Det foljande (»Anmårkas bor» o. s. v.) finns hos Djurklou som 
not s. 564. 



I 



LANDSKAPSNAMNET NARKE 299 



Huson, vilket namn på audra stallen oftast angi ver, att dar 
funiiits ett fast hus eller en borg. Men denna o ligger har så 
langt ute i sankmarken, att redan detta forbjuder all tanke på 
ett faste darstades, vartill for ovrigt intet spår kunnat uppdagas. 
Denna o har dårfore antagligen blivit senare bebyggd ock fått 
sitt namn av hus i vanlig mening. Då tvanne storre oar har 
ligga intill varandra, ar det ju antagligt, att den enda bebyggda 
fått namnet Huson, varemot den obebyggda, som ligger soder 
darom, kallats den sodra on eller Soron^.» 

Hemmanet Norrbyås har i jordebockerna foljande skrivningar: 
Nerboås 1615, Nårboåss 1630, (på) Nerboåhss 1660, (på) Åhsen 
1680,' Norbyåhs 1686, Norrbyåhs 1715, 1725, Norrbyås 1825, 
1880. Det har tydligen ursprungligen varit en del av byn Åsen, 
med vårs agor det fortfarande ligger i skifteslag. Att emellertid 
gården Nr 1 Norrbyås skulle varit aldre an byn nr 1 — 3 Åsen, 
finner jag foga troligt. Gården ar namligen i jordebockerna ej 
upptagen fore år 1615. 

Det av Djurklou namnda bylaget Ona (On) består av två 
gårdar. Namnet skrives i jordebockerna på foljande satt: (i) 
Onne 1549—1556, Nerbooo 1561, Norbooo 1572, (på) Oonn 
1581, 1591, (på) Oenn 1600, Nårbooo 1581, 1591, Norbo 1600, 
Nerbo 1610,; Onn 1621, Oon 1630 o. s. v. Som redan namnt 
kallades byn av gammalt folk i angransande socknar vid tiden 
for Djurklous uppsats fortfarande Nårbo 6. 

Att byn 6na(a) stundom kallats Nårbo 6, beror darpå, att 
man velat skilja den från andra byar ock gårdar med samma 
namn, t. ex. det i grannsocknen Skollersta belagna On. Till 
skillnad från Skollersta 6 o. s. v. har således denna byn be- 
namnts Nårbo 6, jfr Nærboa sokn 1419. 

Hemmanet ock socknen Nårboås (Norrbyås) aro enligt min 
mening uppkallade efter en i Narboås sn på Nårboås hemmans 
mark belågen lokalitet. 



^) Djurklous påstående, att HnsOn ej kan innehålla ordet hus, 
faste' år alldeles korrekt. Namnet innehåller troligen ursprungligen ej 
ens ordet hus i dess 'vanliga mening'. Det skrives namligen i de ålsta 
jordebockerna: Hulsoon, HwssOnn, HulssOnn 1580; Hulsonn 1591; 
HulsiO(O) 1600, 1621, 1630; HålsiOnn 1610. Dialektut talet år emeller- 
tid nu husøa enl. benåget meddelande av fil. lic. T. Ericsson. 



300 f JORAN SAHLGREN 

Denna lokalitet, ^Narboarnas ås», anser jag ha varit ett 
gammalt tingsstålle. Jag stoder detta antagande på foljande skal. 

For det forstå brukade tingsstallena i gamla tider oftast vara 
belagna på åsar ock hojder, jfr t. ex. sådana gamla tingsplatser 
som Lappesås, Erska hy o. sn, Bjårke hd, Alvsb. l.\ Lundbo(a)- 
berg vid Lundby, Tortuna sn, Yttertjurbo hd, Vstm.^, Kjula 
ås 3 (Kiwlboase 1381)^ i Kjula sn, Osterrekarne hd, Sdm. 

For det andra var det synnerligen vanligt, att namn på 
harader ock tingsstållen^ bildades med innevånarnas namn i gen. 
som forstå sammansåttningsled. Jag behover knappast namna mer 
an foljande ex.: Telgboa skiplagi 1280 (en del av Frotuna 
sklg), Riudboa skiplagi 1280 (en del av Danderyds sklg), Acher- 
boa skiplagi 1280 (en del av Akers sklg)^ Uppl., væboahæred 
1287 (Vebo hd, Dalsl.)"^, samt sist, men icke minst bevisaude 
det just i Narke belagna Sundbo harad^. 

For det tredje ar kyrkan byggd omedelbart vid denna plats, 
ock har fått sitt namn darav. Det ar mycket vanligt, att de 
alsta kristna kyrkorna byggdes vid gamla kult- ock tingsplatser^. 
Rattsliga forhandlingar stodo i forntiden i narmaste samband 
med gudstjansten^o. De alsta tingsstallena voro således aven 
hedniskå offerplatser. Anledningen att de alsta medeltida kyrkor- 
na just byggdes vid sådana, var helt enkelt den, att detta var 
det enklaste satt att så att saga kristna de hedniskå offerbruken. 

IV. 

Vilka voro nu Narboarna, som mottes på Narboarnas ås? 
På den frågan kan man enligt min mening ej lemna mer an ett 
svar. Forstå led i sing. Nårboe ar ett ord når, som givetvis 



^) Sv. ortD., Ålvsb. III, s. 62; Styffe, Skand. u. unionst.g, s. 150. 
2) Styffe a. a. s. 321. Dår holls 1436 »Lundbo håradsting». Se 
aven Almgren, Sveriges fasta fornlåmningar, s. 52. 
^) StyfEe a. a. s. 296, Almgren a. a. s. 52. 
^) Sv. riksark. perg. Nr 1634. 
^) Se ovan LundbolDerg, Kiwlboase. 
^) Sv. dipl. I: 570 orig., jfr Styffe a. a. s. 378 ff. 
'^) Sv. dipl. II: 25 orig., jfr Styffe a. a. s. 184. 
*) Se ovan s. 293 f. 
^) Jfr Almgren a. a. s. 78. 
^^) Almgren a. a. s. 52. 



LANDSK APSNAMNET NÅRKE 301 

maste vara beslaktat med ordet nor 'sund'. Når ar sakerligen 
genom i-omljud uppkommet ur stammen nar, som står i avljuds- 
forhållande till nor^. Detta når antar jag ha haft samma 
betydelse som nor, d. v. s. 'sund'. Som jag redan visat, var just det 
mast utm*årkande for den forntida Narboåsbygden dess lage vid det 
viktiga Kvismaresundet. Narboarna voro således »de som bodde 
vid Kvismaresundet», ock detta folkstamsnamn ar således bildat på 
precis samma satt som namnet på Sundbo harads innevånare^. 

Min etymologi av ordet når bekraftas av ett annat gammalt 
sockennamn, namligen Nårs socken på Gottlands ostra kust. 
Namnet skrives i aldre handlingar: (in) Ner 1316 3; Neer 1300- 
tal.?*; Ner 1385, 1404 5; (i) Nær, (de) Nær [på sigillet] 1412^. 
Socknen bar sakerligen fått sitt namn av sitt lage kring det 
sund, som annu for omkring 150 år sedan skilde socknens 
buvuddel från den annu s. k. Nårsholm^ Den ganska stora 
holmen år nu forenad med land. 

Jag behover knappast påpeka, att sund en spelat en oerhort 
viktig roll for den nordiska ortnamngivningen. Jag hånvisar 
blott låsaren till de i Post- och telegrafortforteckning 1909 fore- 
kommande ortnamnen på Sund-, som uppta 7 hela sidor, ock vilka 
så gott som alla innehålla ordet sund som sammansåttningsled. 

Jag gdr således ej något djårvt antagande, då jag ansåtter 
sundet mellan Nårsholm ock Nar ock Kvismaresundet som semo- 
logiskt mojliga namngivningsgrunder for namnenNårockNårboås. 



Som jag forut visat, har man all anledning att anta, att 
sundet mellan Kvismaresjoarna under tiden for Narkes ålsta fasta 
bebyggelse varit en mycket viktig punkt. 



^) Se Nor. Sv. etymol. ss. 22 ff.; Hellquist, Sv. sjonaran s. 425; 
Sv. ortn. Ålvsb. XV, s. 118. 

2) Se ovan s. 293 f. 

3) Sv. dipl. III: 244, orig. 

^) Linkopingsforteckningen over biskopsvisitationer under 1300-talet, 
utg. av J. H. Schroder 1848; jfr Lindstrom, Gottlands medeltid I, 
8. 46, 53. 

^) Minoriterbrodernas diarium, Lindstrom a. st. 

6) Sv. dipl. fr. 1401, II: 509, orig. 

') Lindstrom a. a. 1, s. 50.; »holmen Nåår»: Jonas Hahn, Johan 
Månssons Uplifwade Aska, Sthm 1748, s. 265. 

20—111091 Fåstskrift till H. F. Feilberg. 



302 » JORAN SAHLGKEN 

Detta antagande bekraftas aven av de arkeologiska resultateu. 
Kvismaresundet visar sig nåmligen vara centrum for bronsålders- 
kulturen i Narke. Samtliga de 10 bronsåldersfynd från Narke, 
som av 0. Montelius behandlas i >Bronsåldern i norra och 
mellersta Sverige» i, aro från de två Kvismaresundet omgivaude 
haraderna Askers ock Skollersta. Så vitt jag vet, aro ej haller 
några sakra bronsåldershogar kanda från andra trakter av Nårke 
an TaljeådaleD. 

Jag antar, att nårikiarna^ alst bott vid Når d. v. s. 
Kvismaresundet. Når de så spritt sig over storre delar av Nårkes- 
slåtten, kallades de naturligen fortfarande nårikiar, ock de som 
nu bodde kvar vid Når, namndes med ett mera modernt namn 
Nårboar. Den tiden, då namnet nårikiar uppstod, anser jag på 
grund av de arkeologiska fakta mojligen just vara bronsåldern. 

Vad så slutligen det i Magnus Ladulås brev nåmnda insula 
Nærboæas betråflfar, betecknar vål detta namn troligast byn 
6n(a). Mojligheten att, som Djurklou antar, det kan beteckna 
Slottsholmen, år naturligtvis ej alldeles utesluten. Jag hoppas, 
att inom ej for avlågsen tid denna fråga genom en arkeologisk 
utgravning kommer att losas. 

Anm. Prickat y återges i jordebokscitaten med vanligt y. Dcssa 
aro håmtade ur ortnamnskommitténs excerpter. 



1) Antikv. tidskr. III, s. 310 ff. 

^) Jag antar således detta namn vara bildat genom ett suffix -ik- 
(augivande hårstamning från viss i forrå leden nåmnd ort), lagt till ort- 
namnet Når, jfr for ovrigt Noreens citerade framstållning i »Sv. etymo- 
logier» (se ovan s. 288 &.). 



Ortnamnet Dejbjerg. 

Till belysning af Dejbjergfyndet. 

Av Oskar Lundberg, Uppsala. 



Namnet Dejbjerg ar for arkeologen valbekant genom de 
darstades gjorda markliga fynden av rikt utstyrda praktvagnar 
flån tiden narmast fore vår tideraknings borjan. 

Forst några ord om fyndplatsens belagenhet. 

Från Ringkjøbing Fjord, en infjard, som genom en smal 
landremsa skiljes från Nordsjon, skar en mossfylld sanka av 
omkring en mils langd in i landet i sydostlig riktning. Denna 
sankas innersta del bar namnet Dejbjerg Præstegårdsmose. Å 
omse sidor om denna ligga Dejbjerg kyrka ock prastgård. Det 
år i denna mosse som fynden aro gjorda.^ 

År 1881 tråffades hår en del egendomliga bronsforemål, som 
lyckligtvis hamnade i Nationalmuseet i Kopenhamn. Redan 
forut funnos i museet liknande foremål, men om deras anvånd- 
ning ock beståmmelse rådde bland fornforskarna ej någon enighet. ^ 
Men redan då var Henry Petersen på det klara med att dessa ock 
liknande foremål utgjort delar av beslag till vagnar. Genom de 
lyckliga fynd, som framkommo under av honom detta ock foljande 
år foretagna undersokningar, blev det tydligt, att han hade 
rått. Man har t. o. m. av de funna råsterna efter sårskild be- 



^) Namnet Dejbjerg år alltså nåra knutet till den plats, dår fynden 
Sro gjorda. 

^) Undset, Jernalderens begyndelse i Nord-Europa (1881), s. 321, 
talar om ett fynd från Egemose på Fyen med många beslag, som 
kornmo honom att tanka på en vagn. 



304 « OSKAR LUNDBERG 

handling lyckats hopfoga en vagn som — naturligen i restaurerat 
skick — med tillhorande tistelstång finnes uppstalld i National- 
museet i Kopenhamn ock utgor en av dess fornamsta prydnader. 
Till vagnen hor en trastol på fyra ben.^ 

Av vilken anledning ha dessa saker en gang kommit ned 
i raossen? For att komma till besvarande av denna fråga bor 
man granska fyndomstandigheterna, fyndplatsen ock sakerna 
sjalva. 

Forst år att marka, att vad som hår tråffades blott utgor 
delar av två vagnar. Fyndomstandigheterna ha givit vid handen, 
att vagnarna kommit ned i mossen sondertagna ock i inkom plett 
skick. 2 

Av sjalva fyndplatsens beskaffenhet låmnar Petersen fol- 
jande karakteristik: »Nedlægningen af vogndelene i mosen er 
altsaa foregaaet paa et sted i denne, der var saaledes beskaf- 
fent, at et sligt foretagende kunde udføres uden videre vanske- 
iighed; men tillige maa det bemærkes, at stedet laa afsides og 
i;ildels var dækket af trævækst.»^ 

Vidare år att marka, att den plats, dår sakerna en gang 
nedlagts, var begrånsad av nedstuckna kåppar av hassel, ek ock 
pil, varav de flåsta voro tunna grenar, men andra rått tjocka. 

Ett sådant utmårkande av det for de nedlagda sakerna 
reserverade området år också kant från de stora ock beromda, några 
århundraden senare mossfynden, t. ex. från Torsbjerg.^ Med 
dessa fynd har Dejbjergfyndet aven annat gemensamt. Lokalen 
— en enslig, halvt otillgånglig mosse — år i bagge fallen ena- 
handa. Vad som tråffats i mossfynden foreligger också det 



^) Det funna åvensom fyndomstandigheterna åro utforligt beskrivna 
^v Petersen i hans arbete »Vognfundene i Dejbjerg Præstegaardsraose», 
Khvn 1888. 

^) Utom vagndelarna tråffades i helt eller fragmentariskt skick 
fyra lerkårl. 

^) Petersen a. a. s. 35. Denna karakteristik synes ange platsen 
vid tiden for vagndelarnas ditkomst som belågen på grånsen mellan 
messens fasta ock losa partier. Forbi fyndplatsen stråckte sig »et lavt 
højdedrag i mosen, en saakaldet vase» (s. 34). 

^) Engelhardt, Thorsbjerg mosefund, s. 52. — Om en liknande 
forekomst av storar i Frosvimossen i Nårike se S. Lindqvist i Fornv. 1910, 
=s. 125 ock 138. 



ORTNAMNET DEJBJERG 305 

ofta i sondrigt ock inkomplett skick.i Måhilnda kan darfor 
också meningen med nedlaggningen i bagge fallen vara den- 
samma. Enligt gaugse åsikt, till vilken jag ansluter mig, har 
mossfyndsmaterialet utlagts som offer efter vunna segrar. Om 
strider har visserligen ej Dejbjergfyndet — i motsats mot de 
stora mossfynden — något att formåla. Men det kunde ju anda 
vara en mojlighet, att dessa fragmentariska praktvagnar utlagts 
på mossen som ett offer. 

Ett forhållande hos sakerna sjalva synes tala for en sådan 
åsikt. Heliga tecken — triskelen ock julkorset — finnas nam- 
ligen i punkterat arbete anbragta på dragstången till en av 
vagnarna. Att det ej har ar fråga om några arbetsvagnar, 
framgår utan vidare av deras latta byggnad ock en i de minsta 
detaljer omsorgsfull utsmyckning med bronsbeslag.^ I stangen 
har varit fåstat det ok, varmed dragdjuren forspants*'^. Nar man 
nu finner heliga tecken på en så bem*årkt plats som vagnstån- 
gens framre del, synes den mojligheten ligga nara, att vagnarna 
varit avsedda for religiosa processioner. Vi veta namligen, t. ex. 
genom underråttelserna om gudinnan Nerthus, att sådana pro- 
cessionsvagnar en gang anvants vid utovningen av religios kult. 

Men med ett sådant antagande stoter man på en svårighet. 
I ett annat fornfynd ha namligen framkommit lamningar av en 
vagn, som nara overensstemmer med de vid Dejbjerg funna. 
Det ar ett gravfynd från Langa, belaget en halv mil norr om 
Broholm på Fyen.^ Har har vagnen blivit brand på likbålet, 
ock darefter ha rasterna lagts ned i en stor ock vid jarnkittel 
tillsammans med en rik gravutstyrsel, ett enaggat svard, ett spjut, 
två skoldbucklor av jarn ock två guldringar, forutom raster av 
flera brons- ock lerkarl. Det år att marka, att hår inga heliga 
tecken forekomma samt att for ovrigt ej haller fyndomståndig- 

^) Dåremot marker man knappast på Dejbjergsakerna något av den 
gmndliga ock avsiktliga forstorelse, som for sårskilt vissa av mossfynden 
ar så karakteristisk. — Om detta fynd i dess forhållande till de stora 
mossfynden se Petersen a, a. s. 51. 

^) Delar av arbetsvagnar åro dåremot funna i de senare stora 
mossfynden. 

^) Spetsen av tistelstången lyftes sålunda i hojden ock blev synlig 
från skilda hall. 

^) Se kammarhårre Sehesteds arbete »Fortidsminder og oldsager 
i fra egnen om Broholm», s. 172 — 182 samt tavle 37 — 39. 



306 m OSKAU LUNDBERG 

heterna tala for något samband med hednisk kult. Langå- 
fyndet synes sålunda gora ett antagande om Dejbjergvagnarnas 
forna anvandning i hednisk kult rått ovisst. Det ar intressant 
att jåmfora den olika standpunkt i frågan, som olika forfattare 
intagit. Jag anfor forst Petersens åsikt om saken. 

Han år ej bojd att antaga något samband med hednisk kult. 
Efter den karakteristik av fyndplatsen, som i det foregående 
ar anfdrd, tillagger han: »Fremdeles se vi, at pladsen er afmærket, 
og at de stedlige forhold i det hele ere saadanne, at det ned- 
lagte temmelig let kunde optages igjen af mosen, naar omstæn- 
dighederne gjorde det ønskeligt, og lejligheden tilbød sig. Lige 
til vore dage ere moserne af mange forskjellige aarsager be- 
nyttede som gjemmesteder for kostbarheder og brugsgjenstande.^ 
Der er intet der særligt tyder paa at religiøse bevæggrunde 
kunne have foranlediget nedlægningerne af vogndelene i Dej- 
bjerg Mose» (a. a. s. 35). 

Vidare hånvisar Petersen till den omstandigheten, att 
Langaavagnen en gang stått på ett likbål. »Heraf fremgaar 
det klart,» sager han, »at vognene have været brugte i det dag- 
lige liv, maa det end antages, at kun personer af anseelse have 

indtaget sædet paa den . I de uddrevne figurer kunne 

vi ikke gjennemgaaende se hellige tegn. Kunne enkelte saadane 
vel have foresvævet vogusmeden, f. ex. triskelen og hjulkorset, 
har deres anbringelse dog haft det hovedøjemed at ornamentere 
beslagene, saa vidt og saaledes som et par enkelte som ringe og 
halvbuer formede stempler tillode hans smag og opfindsomhed. 
Men selv en overlæsselse med hellige tegn vilde ikke kunne 
henvise anvendelsen af vognene til gudehusene. Ved saadanne 
tegn har man jo til alle tider knyttet guddommen til alle slags 
brugsgjenstande i det daglige liv og sikret sig hans bistand og 
velsignelse. En hel anden sag er det, at undertiden netop 
saadanne vogne, som de høvdingene brugte, have været helliget 
guderne til brug i hovene. Det var jo i høvdingenes billede 
at de ypperste blandt guderne udsty redes.» ^ 

^) Detta antagande torde nu, sedan vår kånnedom om mossfynd 
våsentligt okats, ej finna så stor anslutning. 

^) A. a. s. 31, 32. — Ett antagande om vagnarnas anvandning i 
samband med kulten var då redan framstållt i »Det kongelige Museum 
for nordiske oldsager. Vejledning for besøgende» (1883), s. 47. 



ORTNAMNET DEJBJERG 307 

Petersens uppfattoing av fyndet synes vara delad av Sophus 
Muller, att domma av det foljande: »I det fyenske fund er 
vognen bleven brændt paa ligbaalet, og derefter ere resterne 
nedlagte i en stor jernkjedel sammen med et rigt gravudstyr. 
Det tør vel heraf sluttes, at alle disse vogne have været til 
brug i livet og ikke bestemte til tjeneste ved templet, til optog 
med gudebilleder el. lign. Paa vognen blev liget ført til baal- 
pladsen, og det laa da nær at sætte det hele paa baalet. Ikke 
usandsynligt forbandt man hermed forestillingen om at den døde 
kunde have brug for den i det kommende liv eller paa reisen 
til de dødes hjem. Disse tanker laa nær i hedenskabet. I 
Norden træde de senere i oldtiden stærkt frem i gravfundeue 
af vogntøi og hesteskeletter. De nysnævnte vognfund fra grave 
i Vesteuropa vise, at ikke meget fjærntboende folk havde for 
skik at udstyre den døde med et kjøretøi. Enestaaende som 
Langaafundet er, kunde det skyldes en efterligning af denne 
fremmede skik.»^ I det foregående har MtJLLER omtalat »mange 
vogne, af hvilke der er fundet mindre rester i Frankrig, Rhin- 
egnene, Schweiz og Ungarn.» 

En annan standpunkt intager Montelius: »Liksom på 
mangen siciliansk karra nu for tiden stod på vagnen en stol 
— vi kalla ju annu vagnssatet 'stol' — varpa den åkande satt. 
Sannolikt var emellertid denna stol ej avsedd for en dodlig, 
utan for en gud eller en gudinna. De heliga tecken, som ses 
på vagnens bronsbeslag, gora det namligen jamte andra for- 
hållanden tydligt, att vagnen haft en religios betydelse, Uksom 
de vilka i det foregående aro omtalade i anledning av det nara 
Eskelheras kyrka på Gottland antraffade fyndet. ^ Dejbjerg- 
vagnarna kunna likaval ha dragits av kor som av hastar. — 
Att under nu ifrågavarande tid aven vagnar till varldsligt bruk 
funnits, framgår bland annat darav, att ett danskt gravfynd inne- 
holl bronsbeslag till en vagn, vilka *åro alldeles lika dem på 
vagnarna från Dejbjerg, endast med den skillnaden att de forrå 
sakna de på de senare forekommande heliga sinnebilderna.»^ 

1) S. Muller, Vor oldtid (1897), s. 470. 

^) I det foregående (s, 119) omtalas i sammanhang med Eskel- 
hemsf yndet fåsttåget for Nerthus ock hannes med kor forspånda vagn. 
^) Sveriges historia, 1: 1, s. 133 o. f. 



308 OSKAR LUNDBERG 

9 

Vi finna sålunda, att de danska forskarna utgå fråii grav- 
fyndet ock ej anse någon anledning foreligga att for Dejbjerg- 
vagnen antaga en anvandning till religiost bruk. Afven Mon- 
TBLius ar så till vida ense med dem, att han anser Langåvagnen 
avsedd till varldsligt bruk, men for forklaringen av Dejbjerg- 
vagnarna utgår han från traditionerna om fåsttåg till åra for 
en gudom, varvid gudabilden fordes omkring på en vagn.^ Hit 
for han aven andra fynd som Eskelhelmsfyndet från brons- 
åldern. 



Avsikten med det foljande år, att till denna fråga, dår man 
ånnu ej kommit till något avgorande, fora nytt material, som 
hittils ej varit under diskussion. Det blir sedan vår uppgift 
att se efter, i vilken riktning detta hånvisar. 

Det år på ortnamnet Dejbjerg som jag faster uppmårksam- 
heten. De for en utredning om namnets ursprung så viktiga 
fornformerna åro foljande: 

0. 1340 Døthbyergh Nielsen, Hist. efterr. om Skadst herred, s. 259. 
1381 Rector ecclesie Dodbergh Script, rer. dan. 5, s. 553. 

1446 aff Dedbierg Harsyssels Dipl. s. 40. 

— aff Dedbergh Gamle jydske tingsvidner s. 42. 

1447 aff Dethbergh Hårs. Dipl. s. 43. 
1498 Detbiære soghen Hårs. Dipl. s. 86. 

— i Detbiærig Hårs. Dipl. s. 87. 

1519, i Dedtbieriig, i Detbieriig, i Detbierig Tingsv. 8. 43. 
1522 i Dettbierig Tingsv. s. 45. 

1531 i Deyddbierg Frederik I:s da. registr. s. 364. 

1532 i Deberghe a. a. s. 424. 

— tiill Deybierge kyrke; tiill Debiergelund a. a. s. 448. 

— i Lille Debierge; hoss Debiergelund a. a. s. 449. 

— Dedberg lund; aff Dedberg kircke a. a. s. 454. 

1537 til Deybierg Kirke i Deybierglundts Mark; Gammel Die- 

^fi^) Se hårom Montelius i Månadsbl. 1887, s. 146. o. f. — Om Dej- 
bjergfyndet yttrar sig synnerligen forsiktigt P. Reinecke i »Festschrift 
zur feier des 50-jåhrigen bestehens des Romisch-germaDischen central- 
museums zu Mainz» (1902), s. 66. Efter att ha omtalat stridsvagnar 
sager han om Dejbjergvagnarna, att »de dåremot åro att tolka annor- 
lunda.» 



ORTNAMNET DEJBJEllG 309 

bierg. Da. kane. registr. 1535 — 50, s. 39. 
1537 til Deybierg Kirke i Deybierglundt Mark; Garamel-Dey- 

bierg Kronens skøder 1, s. 3. 
1547 i Denisbierig Sogn Da. kane. reg. 1535—50, s. 319. 
— Dethbierig S. Kronens skøder 1, s. 28. 
1561 af Stafning og Dedberg Sogne Kane. brevbøger 1561 — 65, 

s. 48. 
1566 af Stafninge og Diedbiere Sogne a. a. 1566 — 70, s. 2. 
1585 Deiebierrig S. Kronens skøder 1, s. 295. 
1587 i Gammel Deyberg Kane. brevb. 1584—88, s. 702. 
1593 till Deiberglundt Udvalg af gamle da. domme 4, s. 375. 
1621 Deiberg S. Kronens skøder 1, s. 408. 
1649 Deyeberelund Jy. saml. (2) 4, s. 372. 

De två alsta ock for beddmmandet av namnets ursprung 
yiktigaste belaggen (från 1340 ock 1381) visa, som synes, for- 
merna Døthbyergh, Dodbergh.^ Senare belagg t. o. m. 1531 
ha annu dentalen i behåll, men ø har overgått till e; i ett fall 
(1531) forekommer i stallet ey. 

Denna utveckling sammanbanger val med jyllandska dialekt- 
fdreteelser. En overgang ø -> e forekommer å vissa håll.^ Vanlig 
ar utvecklingen d -> j^. Det en gang (1531) belagda Deyd- 
får sålunda anses som en kompromissform mellan Ded- ock det 
darur utvecklade Dej-. Efter 1531 ar dentalen borta, utom i 
isolerade fall från 1532, 1547, 1561 ock 1566. Harmed aro vi 
framme vid den form, som namnet ager i våra dagar. 

Mdjligen har man har aven att rakna med påvarkan av 
andra namn, som i fdrra leden ha former av adjektivet diger. 
Ett sådant, Degeberga socken i Gards harad, Kristianstads lan^, 
fSreter ej sallan aldre former på Dei-, Dey-.^ Jamfor Deger- 
berga (från 1585 och 1587) for ett nedan behandlat Doberg 
från Nårike. 



^) Dod- torde vara felform for Død-. 

2) Se Kkistensen, Ny dansk (1906), s. 66—68. 

^) Se t. ex. formen døj for død i Feilbergs ordbok. 

^) Falkman, Ortnamnen i Skåne, s. 234. 

^) Se Kancelliets brevbøger 1551—55, s. 186; 1580 — 83, s. 512 
1584—88, s. 115 samt (från 1584) Thdltn, Samling af urkunder ror. 
patronatsråttigheterna 2, s. 247 ock (från 1611) Kronens skøder 1, 
B. 371. 



310 OSKAR LUNDBERG 

i 

Enligt min mening utgores forrå sammansiittningsleden i 
namnet av adjektivet død. For att stodja denna åsikt han- 
visar jag till andra ortnamn bildade med samma ord. 

Forst några namn som tydligen aro så unga, att de ej 
hunnit avsatta sig i sin slutgiltiga form. Till gengald ha de 
att bjuda på en upplysande tradition. 

De døde mænds grave heter en plats på vastra sidan av 
Nordby hede, Nordby sogn, Samso. Harom: Ao dynger af små- 
sten; strandvasker begravet; sten lagdes til for vejlykke.»^ 

Den døde mands sted finnes på angen Mønsted have, 
innanfor landsvagen vasterut från Silkeborg, nara Lysbro, Balle 
sogn, Viborg amt. »Jæger skudt her; vejfarende kastede pinde 
til for at beskytte sig mod gengangeren.» ^ 

De mands hoved år namnet på »et bakket holt, ganske 
skovbegroet, som gaar ud i aaen» vid Nybro i nårheten av 
Silkeborg Skov. Harom foljande sagen: »En rejsende handels- 
mand fra 'tydsk Holsten' kom engang der til egnen, og da han 
ikke kjendte vejen, fik han en vejviser, der for at plyndre ham 
førte ham vild og ud paa det nævnte holt og skød ham der, og først 
mange tider efter blev hans hoved fundet paa holtet. Men siden 
denne gjærning blev bedreven, høres der undertiden skud paa 
våndet der udenfor, og naar det er tilfældet, fanges der ingen 
fisk^. 

Om Det døde hul vid Lysbro anfores en sågen, enligt vilken 
en ogårningsman dår gråvt ned liken av hustru ock två barn, 
som han mordat^. 

Dødemandsbjærge kallas enligt Feilbergs ordbok 'nogle 
klitter' i Ulvborg ock V. Horns herreder med anledning av 
begravningar på platsen. Dødemose "finnes i Øster-Ulslev sogn, 
Maribo amt.^ Dø(d)skov ligger i Vester-Hassing sogn, Kjær 

^) Fra dansk folkemindesamling 1, s. 114. Jyllåndska dødemand 
oversattes av Feilberg bl. a. med 'strandvasker, et opdrevet lig'. 

^) a. a. s. 115. Se om platsen utforligare Grundtvig, Gamle 
danske minder, 1 (1854), s. 57. Vi mota hår det s. k. 'varpet' med 
dårtill knuten offersed. Se Dyrlund, Om stenkaste og trosLowe i Dania 
7 (1900), s. 224 ff. med tillagg av Kr. Nyrop. 

^) Grundtvig a. a. 1, s. 58. 

■*) Grundtvig a. a. 1, s. 56. 

^) Enligt uppgift »Fra dansk folkemindesamling» 1, 8. 103 finnes hår 
en sten, till vilken folktro år fast. Av vad art denna år, nåmnes ej. 



ORTNAMNET DEJBJERG 311 

herred, Aalborg amt. 1661 nanmes detta namn Døedskouf, 
1665 i Dødschou Mark.^ Vidare kanner man från 1572 ett 
Dødeholm, sannolikt belaget i Dreslette sogn, Baag herred, 
Odense amt.^ 

I Norge traffas namnet Dødmandshelleren på en hålighet 
i ett ijåll på Valderø i Romsdals amt.^ 

På Island finnas också ett par hithorande namn. Dau6s- 
mannskvisl ligger vid en vag, Grimstungur, forbi Skuta, Huna- 
vatns syssel.* Vid Ulvarsfell, Sneféldsnes syssel, finnes Dau5s- 
mannsfoss. •* 

På svenskt område traffas de bl. a. i Norrland. Ostligt 
från Nexås{en) i Stroms socken, Hammerdals tingslag, Jamtlands 
lan ligger Dodmanstjårn, 1798 skriven Dodmans-kårn. ^ Från 
1510 finner man omnamnt »ith godz Dødhemane viik hether».^ 
1588 ock 1651 namnes Dodemansreenen, en lokalitet i Tors- 
åkers socken, Boteå tingslag, Vasternorrlands lan.^ 

I Bohuslan på Odsmåls utmark, Torps socken, Orusts ostra 
harad, finnes en backe, som bar namnet Dodsbaeken, med ett 
antal nu delvis fdrstorda attekullar.^ Namnen Dodmansstenen 
ock Gallejemyrorna på Ostby utmark i Nasinge socken, Vatte 
harad, Bohuslan, skola vara minnen av en egendomlig transport 
landvagen av svenska galerer under Karl XILs krig mot Dan- 
niark-Norge. Lemningar efter de anlagda risbaddarna ock 
kavelbroarna forekomma i Galejemyrorna; »en sten darstades 
bar namn av Dodmansstenen till minne av en, som vid till- 



1) Kronens skøder 2, s. 93, 234. 

^) Gamle danske domme 3, s. 156. 

^) Norges land og folk: Romsdals amt 1, s. 167. 

*) Kaalund, Beskr. 2, s. 42. 

^) »Noget syd for gården ses et stort gil, hvorigennem Ulvarsfellså 
styrter sig ned; øverst oppe på halsen danner den en foss, sagaens 
6feigsfors, nu sædvanlig kaldet DauSsmannsfoss» : Kaalund, Beskr. 
1, sT 451. 

^) NoEDLANDER, Norrlåndska samlingar 3, s. 96. 

') Diplom, norv. 14, s. 191. 

^) Thulin, Ecklesiastika bostallena 2, s. 237, 239. — Postorts- 
forteckning 1909 upptar DCmansskar, fiskelage i Hamrånge sn, Gåvle- 
borgs lån. 

^) HoLMBERG, Boh. Mst. o. beskr., 2 uppL, 2 (1867), s. 285. 



312 OSKAR LUNDBERG 

fallet dar omkom ock vilkens ande vidskepelsen annu tycker 
sig hora vid midnattstid klaga over sin ofård.»^ 

Om Dosjobro i Skåne beråttar Eva Wigstrom en sagen, 
att det skall vara styggt vid denna bro, ty dar har i gamla 
tider stått ett slag. Skepnader stodo på bron ock sokte stanga 
vågen for en drang, som skulle kora over.^ 

I det foregående har inledningsvis behandlats en del ort- 
namn med d6d(man). Som vi funnit, ar anledningen till namnet 
oftast, att någon *dott eller ligger begraven på platsen, varom 
traditionen också ibland gi vit besked. I flera fall aro såvål 
handelsen som namnet av ganska ungt dato. 

Det bohuslanska Dodsbacken hade sitt namn av en hednisk 
gravbacke. I det foljande anforas flera namn, dar anledningen 
likaledes ar den, att platsen under forhistorisk tid an vants for 
jordandet av avlidna. Darjamte tråffa vi namn, som synas leda 
sitt ursprung ur en folktro, som betraktat en viss lokalitet som 
de dodas boning, aven utan att detta motiveras av en begrav- 
ning på platsen. Nedan skola vi finna namn, av vilka flera 
givetvis aga en hog alder. Dessa gamla namn ha ett mera direkt 
samband med Deibjerg, som sakerligen också kan gora anspråk 
på gamla anor. 

I Narke finnes ett ortnamn Doberg, Snavlunda socken, 
Sundbo harad. Aldre från jordebocker hamtade former aro:^ 
1550, 1578 Dodeberga 1587 Dodeberg 1. Degerberga 

1554 Dodebetta 1589, 1617 Boberga 

1555, 1581 Dodeberg 1604 Dobårga 

1583 Doderberga 1622, 1880 Doberg 

1585 Degerberga 1675, 1686 Dobårgh. 

»Forra leden synes vara fsv. gen. pl. d6dh(r)a, 'de dodas' 
(jfr Doderhult 'de dodas skog' i Småland). Senare leden ar 
gammal pluralform av berg, senare ersatt av singular. Anled- 
ningen till namnet ar okand.» 

^) HoLMBERG a. a. 8. 16, 17. — Om ett, dock mycket ovisst, Dddman- 
kårr från St. Lundby sn, Våttle hårad, se Ortnamnen i Ålvsborgs lån 13, 
8. 124. 

2) Eva Wigstrom, Folkdiktning 1, s. 157. 

^) Fornformerna ock den foljande forklaringen aro mig benåget 
meddelade ur i manuskript foreliggande bearbetning av den av K. M:t 
anbefallda undersokningen av ortnamnen i Orebro lån genom sekreteraren, 
fil. lic. J. Sahlgren. 



ORTNAMNET DEJBJERG 313 

Doberg ligger på Tiveden, således ej i gammal kulturbygd; 
fornmiDnen aro ej haller kanda från platsen. Men kanske kan 
namnet ånda stallas samman med de doda. 

Om ett islåndskt bårg, Helgafell, berattar Eyrbyggja saga 
f olj ande: 

»^6r61fr gav namn åt |)érsnes mellan VigrafJQrSr ock Hofs- 
vågr. På detta nås står ett fjåll. Det fjållet holl J)6r61fr så 
hogt i åra, att dit skulle ingen få skada otvåttad eller någon 
på fjållet gora skada på något, varken på månniskor eller bo- 
skapsdjur, med mindre de sjålvmant begåvo sig dårifrån. Detta 
fjåll kallade han Helgafell ock trodde, att han skulle komma 
dit, då han doge, ock likaledes alla hans frånder på nåset.^ 
Det år att marka, att J)6r61fr dock ej begrovs hår, utan på 
Hofsta5ir, aven det — som bl. a. namnet anger — en helig plats. 
Om sådana smårre lokala dodsriken talas aven på andra 
stallen i den fornislåndska litteraturen. ^ 

Aldre former for Doderhult, socken i Stranda hårad. Kalmar 
lån, åro: 
1312 dudhraholth Sv. dipl. 3, 1416 i Dudhehult SD nf 3, 

s. 79, s. 107, 

1320 Dudhrulta SD 3, s. 477. — Dudherhult SD nf 3, s. 
1337 dutharhult SD 4, s. 581. 108. 

1343 dodhirhultæ SD 5, s. 191. — i Dodherhulta sokn SD 
1376 iDudrultumStyfifeSkand. nf 3, s. 126. 

2 uppl., s. 182. 1553 udi then Doderhultz skå- 

1401 i Dudrehulta sokn, i riegård G. I:s Reg. 24, s. 

Dudhrehulthe, Dudher- 25. 

hult SD nf 1, s. 21. 1593 in Doderhult Handl, från 

1412 i Dudherhulta sokn SD Uppsala mote 1593, s. 
nf 2, s. 484. 134. 

1413 Dødrolth SD nf 2, s. 656. 



^) Altnord. saga-bibl. 6, s. 12. Samma saga berattar, att en herde 
såg fjållet oppnå sig ock horde l^orsteinn Porskabitr, son till rérélfr, 
vålkomnas i bårget, dår han skulle sitta i hogsåtet mitt emot sin fader 
(a. a. s. 27). 

^) So GoLTHER, Handbuch der german, mythologie, s. 89, ock 
senast W. von Unwerth, Untersuchungen iiber totenkult und Odinn- 
verehrung (= German. Abhandl. 37), s. 17 o. f. 



314 « OSKAR LUNDBERG 

Fsv. Dudhra- tolkar Noreen som en plural genitiv av en av- 
Ijudsform till adjektivet dødher.i Betydelsen blir alltså 'de 
dodas lund'. I narheten ligger en gård med namnet SmorkuUen, 
ett ortnamn som på flera andra hall tydligen sammanhanger 
med dodsforestållningar ock kultforhållanden^. 

Jamfor Dø(d)skov i det foregående. 

I f raga om det si st nam n da kan man dock aven tanka på ett 
forhållande liknande det, som Ortnamnskommittén tilltalande an- 
tagit for Dofvedal i Tamta socken, Vedens harad: »Namnet torde 
vara ett ursprungligt *d6dhvidhadal, d. v. s. en dal som blott har 
att bjuda på vad som i fornsvensk tid kallades dodhvidher, 
'icke barande skog, dålig skog, bransle'.»^ 

En forstå sammansattningsled Dodra- passar ju bra till 
DodrakoUa, som omnamnes 1500.* 

Mera ovantat ar -by som senare led. Dorby, by i N. 
Mockleby sn på Olands ostkust, Mockleby harad, visar sig 
genom aldre former hora hit: 

1352 Duthraby Sv. riksark. 1413 innan Dwderby, innan 
perg. 1, s. 24. Dudherby SD nf 2, s. 

1381 Dudhraby. SRP 1, s. 507. 581. 

For namnets saramanhang med de doda tala på platsen 
forekommande fornminnen. Ahlquist lemnar foljande upp- 
gifter: »Vid Dorby finnes en m*ångd mer ock mindre destruerade 
tornminnen på ett slatt, vackert falt, o. om byen. Detta har 
utgjort ett av Olands flere slagfålt ock ar prytt med reste 
klump- ock pelarformige bautastenar samt laga, runda attehogar. 
På flere stallen synes lemningar av foreningskedjor mellan ste- 
narne; men i sednare tider åro många stenar rubbade ock bort- 
forde till hagnader»-'^. Vidare omtalar han, att på platsen finnes 
en oppen stenkrets, liknande den som nedan omtalas från 
Dodevi. 

Samma namn bar en socken i N. More harad. Kalmar lån. 
Namnen Tingby ock Tingbyberg, som forekomma på platser 

^) Noreen, Altisl. gr.g s. 124. Se aven samme forf. i J-Sverges 
ortnamn» i Gleerupska biblioteket, Geografien, s. 9. 
2) Se forf. i Fatab. 1910, s. 193 ff. 
^) Ortnamnen i Ålvsborgs lån 11, s. 112. 
*) Vadstena kl. jordebok, s. 88. 
^) Olands historia 2:2, s. 16. 



OllTNAMNET DEJBJERG 315 

helt nara kyrkan, ange vål, att hår tiiigsplatsen en gang varit 
for Norra More hårad. 

Aldre former åro: 
1371 Duderby SRP 1, s. 305. 
1383 Dudherby SRP 2, S. 8. 

1542 opå Doderby prestegåldh G. Ls reg. 14, s. 13. 
1542 Doderby prestegåld, vdj forbe:de Doderby prestegåld G. I:s 

reg. 14, s. 18. 

1553 udi Doderby .... sochner G. I:s reg. 24, s. 66. 

En intressant senare led uppvisar Dodevi, namn på en by 
i Hogby socken, Åkerbo hårad, på Oland. Fornformer ur 1500- 
talets jordebdcker åro: 

1539 Doduijck 1, f. 9 v. 

1540 Doduick 2, f. 67 v. 

1542 Doduick 12, f. 17 v. Samma form forekommer 1543. 
1544 Doduj 9, f. 22. Samma forai 1545 ock 1553. 

1546 Dodui 13, f. 33 v. Samma form 1567, 1570, 1576, 1577, 
1578, 1579, 1582, 1583, 1584, 1586 ock 1590. 

1547 Doduj 2, f. 22. Samma form 1548, 1550, 1552 1558 ock 
1559.. 

1554 Doduij 14, f. 15. Samma form 1557, 1560, 1561, 1563. 
1564, 1565, 1572, 1573, 1575 ock 1588. 

1566 Doduy 20, f. 18. 

1585 Doderui 14, s. 15. 

1587 Dodwij 3, f. 9. Samma form 1593. 

1591 Dodwij 12. Samma form 1598. 

De fyra ålsta formerna synas tyda på en senare led -vik, 
men ett sådant antagande år ej mojligt på grund av de lokala 
forhållandena. Det lider vål intet tvivel, att det i stallet år 
ordet vi med betydelsen 'helig plats, kultplats' som har ingår. 

Aven arkeologiska forhållanden tala i denua riktning. Ahl- 
QUiST^ omtalar, att på platsen finnes en dommarring. Sådana 
tråffas ju ofta på tings- ock kultorter. Vidare finnes en mårk- 
vårdig stenlåggning, bestående av sammanpackade smårre stenar, 
de flåsta av vanlig mansborda. Av det senare minnesmårket 
finnes en plankarta i Sjoborgs Saml. for Nordens fornålskare 
2, pl. 16, fig. 62. Det framgår tydligt, att detta ej år en dom- 



1) Olands hist. 2:1, s. 79 ock folj. 



316 , OSKAK LUNDBERG 

marring, vilken senare består av resta stenar, i varje fall, av 
gådana som avsevart hoja sig over den omgivande marken. Har 
åter finner man stenlaggningar i jordytan, vilkas arkeologiska 
karakter ej ar ratt klar. Narmast till hands liggande analogier 
synas mig emellertid vara stenlaggningar av den art, som påtraffas 
på kultplatser från den aldre jarnåldern. Samma åsikt som 
ovan framstallts hyser Ahlquist: »Stenlaggningen utgjorde vad 
man kallade Vi eller Helgadomen, Heliga stallet. Slutstavelsen 
på byens namn leder aven till åtanken av stallets forna helgd». 
Med forekomsten av åttekullar bor vål forrå leden D6d(e)- sam- 
manhållas. 



De nordiska ortnamnen på D6(d)- kunna sålunda uppdelas 
i två grupper, i den mån namnens alder låter sig urskiljas, 
nåmligen i 

1) en grupp av efter allt att domma yngre namn, dår till 
orten knuten folktro ånnu ofta kan upplysa oss om att namnet 
återger minnet av någon, som dott eller ligger begraven på 
platsen; denna grupp staller utom tvivel, att ortnamn bildats 
med ordet dod i forrå leden; samt 

2) en grupp av aldre namn, vilkas samband med de dode 
år svårare att angiva. Ibland tråffas forngravar på platser med 
ifrågavarande namn, ibland icke. Når gravtalt finnas, ligger 
det nårmast att utgå från dessa; de dodes tillvaro år ju enligt 
fornnordisk uppfattning till en viss grad knuten till gravplatsen. 
Ett ortnamn på D6(d)- torde sålunda hår ange lokaliteten som 
gravplats ock dodsboning. — Aven når gravar saknas, torde 
ett antagande av namnets samhorighet med dodsrikesforeståll- 
ningar i vissa fall ligga rått nåra, t. ex. då ordet berg utgor 
senare leden. 

Det år givet, att sådana platser bli helgade. De torde 
dårf(5r i många fall overgått till kultorter. Hårpå tyda åtskilliga 
i det foregående anforda forhållanden. ^ 

Vi återvånda till Delbjerg. Aven hår tråffas gravminnes- 
mårken i mångd. I en uppsats om fornminnen i Ribe stift sager 

^) Hit råknar jag Dodevi med dommarring, den hår ock vid 
det olåndska Doderby befintliga kretsen av lagda stenar, tings- 
platsen Doderby i Småland samt Doderhult i samband med namnet Smor- 
kullen ock dess kultrelationer. 



ORTNAMNET DEJBJERG 317 

J. Kierckebye: »Intetsteds saa jeg dog saa mange høje samlede 
som paa hedebakkerne i Deibjerg-Hanuing Pastorat norden for 
Skjernaamundingen.^» Detta har sålunda varit en betydande 
plats i forna tider. 

Men som namnet anger, ligger dess betydenhet aven utom 
det dagliga livets forhållanden. Deibjerg har varit de dodas 
helgade plats. 

Till MoNTELius' på andra grunder framstallda åsikt om Dej- 
bjergvagnarnas forna anvåndning i hednisk kult ansluter sig 
sålunda den uppfattning, till vilken man kommer genom ett 
studium av detta ock andra namn på Do(d)- samt darmed i 
samband stående forhållanden. 



^) »Disse maa vel have været kystbakker mod Vesterhavet og en 
fjord derfra ind i laudet, som siden er skyllet fuld af sand, paa hvilket 
havsand hele Stavning Sogn og størstedelen af Skjem Sogn nu er belig- 
gende.» Saml. til jydsk hist. og topografi [l:] 7, s. 130. Hanning 
år annex till Deibjerg sogn; oraedelbart intill denna åro Stavning ock 
Skjem belågna. »Egnen er temmelig rig paa gravhøje, men om mærke- 
ligere fund i dem har der ikke hidtil foreligget nogen ef terretning» : 
Petersen i a. a., s. 6. 



21—111091 FåstsJcrift till H. F. Feilberg. 



Nordiske minder, især sproglige, 
på Orknøerne. 

Af Jakob Jakobsen, København. 



Som færing fik jeg allerede i min tidlige ungdom et vist 
kendskab til Færøernes nærmeste naboland imod sydøst: Shet- 
landsøerne og et lille indblik i disses mange gamle nordiske 
minder og deres af nordisk oprindelse endnu stærkt prægede 
talesprog. Senere efter at have tåget kandidateksamen foretog 
jeg med understøttelse fra kultusministeriet og fra Carlsberg- 
Vondet to rejser (1893 — 95 og 1905) til disse øer for så grundig 
som mulig at undersøge, hvad der var tilbage af gammelnordiske 
traditioner og gammelnorsk (norrønt) sprog, lokalt kaldet »Norn». 
Udbyttet var over al forventning rigt. Foreløbige arbejder over 
det indsamlede materiale blev »Det norrøne sprog på Shetland» 
(for doktorgraden) og »Shetlandsøernes stednavne». Det samlede 
sproglige resultat (fraregnet en del af stednavnematerialet samt 
lidt lavskotsk og keltisk materiale) er nedlagt i hovedarbejdet 
^Etymologisk ordbog over det norrøne sprog på Shetland» med 
kulturhistorisk og sproghistorisk indledning, som vil foreligge 
færdjgtrykt i 1912 med understøttelse fra Carlsbergfondet. 

På Shetland lærte jeg Orknøboere at kende, igennem hvem 
jeg fik kendskab til orknøske forhold, gammelnordiske minder 
og levninger af oldnordisk sprog: Norn ('Norrøna') eller »Danska 
tong» (dansk tunge) på Orknøerne. Dette fæstnede min beslut- 
ning: at foretage undersøgelser på disse øer efter den samme 
plan og målestok som tidligere på Shetland. Jeg foretog i dette 
øjemed to rejser til Orknøerne i somrene 1909 og 1910, og også 
i dette tilfælde blev udbyttet over forventning rigt. Som det 
første foreløbige resultat fremlægges efterfølgende afhandling. 

Overraskende har det virket på disse rejser at trætfe blandt 
almuen mænd, især blandt de yngre, som af egen drift har op- 
taget studiet af oldnordisk eller af dansk sprog, udel akkende af 
interesse for øgruppernes nordiske minder. Jeg tænker her på 



NORDISKE MIN DER PA ORKNØERNE 319 

( folk uden akademisk uddannelse, luien andre Ibrudsætninger end 
I en naturlig iidviklet intelligens, undertiden blot med den aller- 
gi nødtørftigste skoleuddannelse. I det hele er interessen og sym- 
V patien for de nordiske lande meget stærk og bevidstheden om 
; stammeslægtskabet med de nordiske folk meget levende både 
på Shetland, Orknøerne og i Caithness (Nordskotland), langt 
stærkere og meget mere levende, end man her i norden alminde- 
ligvis har formodning om. En halv måneds ophold i Caithness 
under min sidste Orknørejse var tilstrækkeligt til at give mig 
et bestemt indtryk for denne landsdels vedkommende. Og også 
andre steder på Skotlands fastland, på kyststrækninger hvor i 
oldtiden nordboer har nedsat sig, gør et lignende forhold sig 
gældende. 

På Orknøerne har jeg gennem samtaler med mænd fra 
Syderøerne (Hebriderne) og med Orknøboere, som har indgående 
kendskab til Syderøerne som følge af bosættelse der, fået den 
overbevisning, at der også på den sidst nævnte øgruppe er et 
rigt arbejdsfelt for en nordisk filolog. Et indtryk heraf måtte 
også enhver få, som opmærksomt har gennemlæst George Hbn- 
DERSONS bog »NGrse infiuence on Celtic Scotland», der indeholder 
et betydeligt, omend næppe helt tilstrækkelig sigtet, materiale. 
Det er min agt i en meget nær fremtid, om forholdene måtte 
tillade det, at udvide de omtalte undersøgelser til at omfatte 
Syderøerne og mulig andre dele af Skotland samt øen Man. 



1. 

Orknøerne har i gammel tid allerede straks efter bebyggelsen 
fra Norge i og delvis før vikingetiden haft en stor betydning 
som forbindelsesled imellem Skandinavien og de britiske øer. 
Øgruppens beliggenhed giver os en nøgle i hænde til forståelse 
heraf. Fra Bergen sky sten til Shetland, den første øgruppe i 
vest som blev bebygget af nordmændene, er der kun et kort 
spring — efter gamle shetlandske bådfiskeres udsagn roede i 
tidligere tid fiskere fra østsiden af Shetland og fiskerne fra den 
lige overfor liggende norske kyst til tider så langt ud til havs, 
at begge parter havde hinanden i sigte, når de havde nået de 
yderste af de på hver side søgte fiskebanker. Fra Shetland til 
de sydligere liggende Orknøer er springet endnu kortere — midt 
imellem begge øgrupper og synlig fra dem begge ligger øen 
Fair Isle, dannende et forbindelsesled. Og er man på Orknøerne, 
så står man ved selve Skotlands port, da øerne kun adskilles 



320 JAKOB JAKOBSEN 

fra Nordskotland (Caithness) ved Pettlandsfjorden.^ Det var 
derfor kun naturligt, at de nævnte øgrupper kom helt ind under 
de søvante nordboers magtområde, og' at farterne dertil begyndte 
meget tidlig, allerede før den egenlige vikingetid — et forhold 
som skal drøftes nærmere på et andet sted. Orknøerne havde 
en udmærket beliggenhed som udgangspunkt for vikingetogter 
til det skotske fastland, til Hebriderne og videre. Af disse 
grunde og tillige fordi Orknøerne gennemgående er fladere og 
frugtbarere end Shetland, ^ blev de stærkere befolkede og i langt 
højere grad et brændpunkt for begivenhederne og et politisk 
centrum. »Orknøboernes saga», der lige så vel omhandler Shet- 
land, er et vidnesbyrd om hvilken ringe politisk rolle Shetland 
på den tid spillede i sammenligning med Orknøerne. Også 
Caithness og Sutherland, hvilken sidste store landsdel kun er 
bleven meget sparsomt befolket af nordboer (de keltiske sted- 
navne er her endnu langt mere overvejende end i Caithness), 
har til trods for deres udstrækning nærmest været betragtet som 
et tillæg til Orknøerne. De norske Orknøj arier kaldtes gærne 
blot således, skønt jarledømmet foruden Orknøerne også omfattede 
Shetland, Caithness og Sutherland. Men på fastlandet fik nord- 
boerne ikke det samme sikre fodfæste som på øerne. 

Et kort besøg på Orknøerne overbeviser meget snart den 
iagttagende fremmede om den store betydning, disse øer har haft 
i deres nordiske periode. Mindesmærkerne bær vidnesbj^d herom. 
1 øernes hovedstad Kirkwa,^ som ligger ved en bugt østlig på 
hovedøen Mainland og er bygget langs foden af en bakke, står 
den fra det 12 århundrede stammende domkirke »St. Magnus' 



^) Pettland og ikke Pentland er den gamle af almiien i Caithness 
og på Orknøerne endnu brugte udtale. 

^) Blandt større orknøske højder er der knapt andre end et par 
nordlig på øen Hoy, som fortjener navn af fjælde. »The Warth Hill» 
(Hoy) er 1556 f od. Næst derefter kommer højene i Orfir (det sydlige 
Mainland) og på øen Rousay (nord for Mainland). Ellers minder store 
partier af øerne med deres jævnt og langagtigt afrundede former ora 
svømmende hvalers rygge. Skulde dette være den egenlige oprindelse 
til øgruppens førnordiske, latiuiseret keltiske navn »Orcades»? Keltisk 
(gaelisk) oro a) svin, b) hval. Formodningen er oprindelig mundtlig 
fremsat af arkivar Cursiter i Kirkwa, Orknøerne. 

3) Jeg gengiver her navnet i den af almuen endnu ganske al- 
raindelig brugte udtaleform og ikke i den forvauskede skriftform Kirkwall. 



NORDISKE MINDER FA ORKNØERNE 321 

Cathedral», et af de mest storstilede og monumentale gammel- 
nordiske bygningsværker udenfor det egenlige Nordens grapnser, 
imponerende fuldt så meget ved sin skønhed og arkitektoniske 
fuldkommenhed som ved sin størrelse, skønt kirken bær mærke 
af flere forskellige perioders forskellige bygningsstilarter. Den 
er det prægtigste nordiske mindesmærke på skotsk grund. Tæt 
ved domkirken ligger ruinerne af de to store gamle borge: jarle- 
borgen (»the earls' palace») og bispegården (»the bishops' palace»). 
Bispegården omtales i det 13 århundrede (her døde kong Håkon 
Håkonssøn i 1263) og er et nordisk mindesmærke, skønt senere 
delvis ombygget. Bygningens store runde tårn skyldes biskop 
Reid i det 16 århundrede. I denne bispegårds ruiner blev i 
1848 benene af øernes første biskop, Vilhelm den gamle i det 
12 århundrede, opgravede. At det virkelig var Vilhelm den 
gamle, bevistes af indskriften på en i gravkisten funden bly- 
plade. Jarleborgen er i sin oprindelse nordisk, men blev om- 
bygget i det 15 og 16 århundrede af skotske jarler (fuldført af 
jarl Patrick Stewart). 1 sammenhæng hermed kan omtales, at 
der endnu tindes spor af den ældste kendte kirke i Kirkwa, 
omtalt i Orkneyinga saga og ældre end domkirken.^ 

Den ældgamle kirke blev ødelagt ved ildsvåde i det 16 år- 
hundrede, men genopbygget af biskop Reid ganske kort der- 
efter. Siden forfaldt den og er nu omdannet til et almindeligt 
beboelseshus. 2 Dens portal står endnu tilbage som indgang. 
Den var viet til Olaf den hellige og kaldtes »St. 01a's kirk». 
Sandsynligvis er den bleven bygget i det 11 århundrede af jarl 
Rognvald Brusessøn, kong Olaf den helliges fostersøn. Efter 
denne ældgamle kirke nævnes endnu det landsogn, som hører 
til Kirkwa, »St. 01a's parish».^ 

I Orkneyinga saga omtales en nu forsvunden jarleborg 
(jarlabii) i Orfir (det sydvestlige Mainland) og en op til denne 
stødende kirke. Beliggenheden af disse blev først fastslået ved 

^) Byens ældgamle navn Kirkjuvågr tyder på at der allerede ved 
nordboernes første ankomst dertil har stået en kirke; men dette har i 
så fald været en keltisk kirke. 

^) DiETRiCHSON, Monumenta Orcadica. 

^) Blandt andre orknøske minder om kong Olaf den hellige kan 
nævnes »the market and fair of St. Ola», det gamle navn for øernes 
hovedmarked i Kirkwa, som nu kaldes »the Lammas market» og holdes 
årlig på den første tirsdag efter den 11 august. 



322 9 JAKOB JAKOBSEN 

udgravninger, ledede af A. W. Johnston i 1900 og 1901 i nær- 
heden af det nuværende »Bu»: the Bu o' Orfir. Nærmere be- 
skrivelse tindes i »Saga-Book of the Viking Club» for 1903. 

ludeholder Shetlandsøerne mange forhistoriske mindesraærker, 
både keltiske og nordiske, så gælder dette i nok så høj grad 
Orknøerne, hvor man — til trods for den stærkt fremskredne 
opdyrkning af jorden — på sin vandring idelig støder på grav- 
høje, underjordiske stenkamre eller »Piktehuse» samt ruiner af 
brochs (store runde sten tårne, så kaldte Pikteborge), nu for 
største delen overgroede med græs. Dog har Orknøerne intet 
sidestykke til den høje og temmelig fuldkomment bevarede 
Mosøborg på Shetland. Et imponerende og ret enestående 
mindesmærke fra Orknøernés førnordiske eller keltiske (piktiske) 
tid er de to stenkrese, »the standan stens», i Stennes ved ind- 
søen »Stennes loch» vestlig på Mainland, krese af høje, opret 
stående stene, af hvilke nogle når tre gange en mands højde 
eller derover. De menes at have dannet led i et ældgammelt 
soldyrkelsessystem.^ Endnu sent i det 19 århundrede kaldtes 
ifølge Tudor (»The Orkneys and Shetland») den sydøstligste af 
de to stenkrese (den mindste i omfang, men indeholdende de 
højeste stene) »månetemplet», den nordvestligste og i omfang 
største (the ring o' Broger) »soltemplet». Noget udenfor (nord 
for) stenene i den først nævnte kres (månekresen) stod en lig- 
nende sten, kaldet Odinsstenen (»the sten o' Odin»), med en åb- 
ning tværs igennem midten; den blev desværre sammen med 
nogle andre stene i kresen ødelagt i 1814. Gennem øjet i Odins- 
stenen gav trolovede hinanden håndslag og ægteskabsløfte, et 
løfte som blev anset for helligere end det i selve kirken givne. 
Spæde børn, som blev stukne igennem stenens øje, vilde ifølge 
folketroen aldrig blive lamme eller værkbrudne. At stenene har 
været rejste før nordboernes ankomst, fremgår ikke blot af 
kresenes konstruktion, som er keltisk, men også af selve navnet 
Steinsnes i Orkneyinga saga, det nuværende Stennes. De 
nordiske nybyggere har nævnt stedet efter dette dets mest 
karakteristiske kendemærke. Til stedets egen jordbundskarakter 
passer navnet ikke. 

^) Dette spørgsmål er blevet gjort til genstand for indgående 
undersøgelse af lærer Magnus Spence, Deerness, Orknøerne. 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 323 

Tæt ved den sydøstligste af disse krese er højen Meshou 
\ineshou], almindelig- skrevet Maeshowe, en stor opkastet høj, 
som blev åbnet i 1861 og viste sig at indeholde et stort sten- 
kammer med tre mindre kamre ud til siderne. Denne høj synes 
at være den samme, som omtales i Orkneyinga saga under 
navnet Orkahaugr og som i det 12 århundrede (1152) blev brudt 
op af Jorsalafarere, der søgte efter skatte. Brydningen ai' højen 
omtales i en af runeindskrifterne på hovedkamrets \iQ^^Q (højen 
kaldes her Orkahaugr). ^ Længe før højen blev åbnet, gik der 
mærkelige sagn blandt almuen om en vætte, som beboede den 
og som almindelig blev kaldet the hogboy. Dette navn har 
intet at gøre med engelsk hog (ungt svin, provinsielt og orknøsk: 
'får i sit andet år') og boy (dreng), men er oldnordisk haugbui 
'højbo, hojvætte, dødning som har tilhold i den høj, hvori han 
er begravet'. Det var for en stor del disse gamle »hogboy»-sagn, 
hvoraf de fleste dog nu er tabte, som gav stødet til åbningen af 
højen ved at samle opmærksomheden om den. 

*Af de i Orkneyinga saga omtalte høvdinger lever endnu 
enkelte i den orknøske almues minde og på dens læber. Først 
og fremmést den hellige Magnus, jarlen, øernes gamle skyts- 
helgen, om hvem endnu enkelte træk fortælles, som ikke er 
omtalte i selve sagaen, især i tilknytning til visse steder, f. eks. 
lægedomskilden Mans' well i Birsa (det nordvestlige Mainland), 
en kilde som han på en vandring dråk af og indviede; ligeledes 
Mans' sten i Birsa, ikke langt fra kilden: denne sten gik han 
forbi på samme vandring. En hvilkensomhelst ugift person, 
som går forbi denne sten, skal ifølge gammel overlevering få 
den til 2d^iQ, som hans eller hendes hu står til. Det sted (en 



^) Med hensyn til navnene Meshou og Orkahaugr skal anføres, 
at på øen Nortli Ronaldsay (den nordligste af Orknøerne) findes Houame 
\JiOll" anw^ og Home som navn på en gammel gravhøj eller opkastet 
jordhøj. Dette synes at være samme navn som Meshou med sammen- 
sætningsleddene i modsat orden. Også andre eksempler haves på fore- 
komst af me i navne på jordhøje. I Deerness (det østlige Mainland) 
findes Hou horkes eller horkis \_hou ho^rhes] som navn på en gammel 
opkastet jordhøj (gravhøj). Dette kunde være Orkahaugr igeu med 
leddene i modsat orden, ore er i forfatterens »Shotlandske Stednavne» 
(Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1901) forklaret som et gammelpiktisk 
ord for »høj». Skulde me have en lignende oprindelse? 



324 JAKOB JAKOBSEN 

dal) på øen Egilsay, hvor jarl Magnus blev dræbt af sin frænde, 
jarl Håkon Pålssøn, påvises endnu i nærheden ai den efter ham 
opkaldte indsø Maus' loeh. Magnuskirken på Egilsay, der endnu 
står som en vel bevaret ruin, er i sin oprindelse ældre end jarl 
Magnus' tid. Dens stilart er keltisk (irsk), og den må tilskrives 
irske Culdeepræster, om hvilke der endnu findes adskillige minder 
på øerne. 

Den store viking Sveinn Asleifson mindes og omtales endnu 
jævnlig blandt al muen under navnet Swain, skønt hans mange 
i sagaen omtalte bedrifter synes glemte. Høvdingen »Kolbeinn 
hriiga» på øen Vigr, det nuværende Wire, er i folkeoverleveringen 
bleven til en rise eller jætte, som har slynget store klippeblokke 
over på naboøerne. På Rousay, sagaens Hrolfsey, lindes en 
Kobbi Ru's sten, opkaldt efter ham, og i Evi på nordsiden af 
Mainland (overfor Rousay og Wire) findes en sten af samme navn 
samt to klippefordybninger, kaldte Kobbi Ru's footmarks. Et 
sted med en nu overgroet gammel ruin på Wire kaldes endnu 
Kobbi Ru's castle og synes at have været denne Kolbeins borg. 

På øen North Ronaldsay, den nordligste af Orknøerne, 
sagaens Rinansey, er bevaret en overlevering om en »dansk» 
kongesøn, som blev dræbt og begravet der. Den lille høj, hvor 
den såkaldte »king's son of Denmark» siges at ligge begravet, 
bær navnet Versabrekk [yeW-sabrælt'']. Den omtalte kongesøn 
må være jarlen Halvdan hålæg (højben, langben), en af kong 
Harald hårfagres sønner, der ifølge Orkneyinga saga blev dræbt 
på Rinansey af jarl Einar, som tog blodhævn over ham for 
mordet på Rognvald Mørejarl, Einars fader. Norge og Danmark 
blandes i Orknøoverleveringerne idelig sammen. 

Dunkle minder om nordboernes komme til øerne og om 
deres kampe med den ældre keltiske (nærmest piktiske) befolk- 
ning lever endnu i enkelte sagn på almuens læber, således i 
Deerness-sagnet om kampen mellem landtrolden og havtrolden, 
hvilken sidste efter sigende kom østfra, fra hinsides havet til 
Deerness (den østligste del af Mainland), for at kæmpe med den 
orknøske landtrold. Denne sidste står som repræsentant for 
Orknøernes førnordiske befolkning, medens havtrolden er de 
nordiske vikinger, som kommer for at sætte sig fast på øerne. 
De to troldes eller jætters grave vises endnu i Deerness, og den 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 325 

ene grav er bleven ndpeget som havtroldens ved de mange sø- 
snegleskaller, som er fundne i den.^ På øen Rousay fortaltes 
ifølge DuNCAN RoBERTSON, Kirkwa, at de første vikinger, som 
kom til øen, ikke turde lande på grund af en mængde alfe- 
eller troldlignende væsener, som stod for dem med skinnende spyd. 

2. 

Af den nordiske folkestammes og sprogstammes forskellige 
skud har ingen måttet friste ublidere skæbne end de på Shet- 
land og Orknøerne, landsdele som tidlig blev løsrevne fra for- 
bindelse med det moderland, Norge, hvorfra de i overvejende 
grad var blevne bebyggede. Det af nordboer (nordmænd), for en 
stor del fra Orknøerne, delvis bebyggede Caithness blev endelig 
underlagt Skotland i det 14 århundrede — det havde allerede 
tidligere, især i det 13 århundrede, været et tvistens æble mellem 
Norge og Skotland. Dette bragte Orknøerne under en mere 
direkte påvirkning fra Skotland. Disse øer og Shetland blev 
så i 1469, efter Danmarks og Norges forening, pantsatte af kong 
Kristian I til den skotske konge Jakob III i steden for medgift 
til førstnævntes datter Margrete ved hendes giftermål med kong 
Jakob, og derved mistede øgrupperne, som i øvrigt allerede i 
omtrent et århundrede før pantsættelsen havde været styrede af 
skotske jarler, meget af det rygstød, som de havde haft i Norge. 
I det 16 århundrede begynder en systematisk undertrykkelse af 
den shetlandske og orknøske almue fra lensherrernes og jarlernes 
side, som fører til odelsgodsets fortabelse og befolkningens fuld- 
komne afhængighed af deres lensherrer og lorder. I stedse 
stigende tal strømmer skotter ind til øerne. Øgruppernes sprog 
og sæder vedblev dog at leve. Sproget holdt sig, skønt efter- 
hånden mindre og mindre rent, i omtr. halvtredje århundrede 

^) Et lignende eksempel på hvorledes to kæmpende hære i tidens 
løb, da selve begivenheden kom til at ligge fjærnt, er blevne omskabte 
til to kæmpende jætter, haves på Østerø blandt Færøerne i sagnet om 
jætterne Borgarin og Klérarin, af hvilke den sidste besejrede den første. 
Ved Skålefjorden på Østerø er to fjælde, nævnte Borgarin og Klorarin. 
På dette samme sted, lige indenfor Skålefjorden, fandt i det 13 år- 
hundrede en stor kamp sted, i hvilken Erling, kong Sverres foregivne 
søn, »Borgarin», led nederlag, da han kom med en i Norge samlet hær- 
styrke for at underlægge sig Færøerne. 



326 JAKOB JAKOBSEN 

efter pantsættelsen, lidt kortere på Orknøerne, lidt længere på 
Shetland. Hertil bidrog den løse forbindelse med det øvrige 
Skotland og den omstændighed, at handelsforbindelsen mellem 
øgrupperne (især Shetland) og Norge vedligeholdtes. Også slægt- 
skabsforbindelser imellem øgrupperne (især Shetland) og Norge 
var levende endnu i et århundrede eller længere efter den po- 
litiske adskillelse og bidrog sit til at øgrupperne endnu efter 
midten af det 16 århundrede ikke var blevne synderlig mere 
angliserede eller skotske end tidligere. Men gradvis trænger 
nu engelsk sprog, i dette tilfælde lavskotsk, ind og blander sig 
i stigende grad med øgruppernes nordiske dialekter, en udvik- 
ling som går side om side med almuens underkuelse. 

De undertrykkelser og udsu geiser, som de skotske jarler på 
Orknøerne og Shetland, især i den sidste halvdel af det 16 og 
begyndelsen af det 17 århundrede (Robert og Patrick Stewart), 
gjorde almuen til genstand for, bøjede og svækkede dens mod- 
standskraft. Skønt ved pantsættelsen i 1469 det vilkår blev sat 
fra Danmarks side, at ingen ændringer måtte finde sted i øernes 
gamle love og vedtægter, ser vi dog allerede i det 16 århundrede 
jarlerne i færd med at omkalfatre alt bestående, ændre (d. v. s. 
øge) mål og vægt, forhøje mere og mere alle skatter og afgifter, 
og for bedre at kunne udføre dette afskaffe øgruppernes øverste 
folkevalgte institutioner fra gammel tid, især lagtingene, og i 
disses sted egenmægtigt oprette nye lagting, bestående af jarlernes 
egne håndlangere. Vi ser jarlerne ved de nye lagtings hjælp i 
færd med at fravriste bønderne deres odelsgods under forskellige 
påskud, for småforseelser eller påduttede forbry deiser; og af dette 
gods uddelte så jarlerne igen til deres følgesvende til gengæld 
for udførte eller forventede politiske tjenester. Bønderne sank 
med nogle få undtagelser, især på Orknøerne, ned til små- 
forpagtere under disse laird'er, til hvem de blev helt prisgivne. 

Efterat Patrick Stewart var ble ven henrettet i Edinburg for 
sine forskellige misbrug af magten (deriblandt højforræderi), blev 
forholdene tåleligere, skønt øboerne ikke fik nogen af deres tid- 
ligere rettigheder tilbage. Først efterat de landbolove var trådte 
i kraft, som var blevne foreslåede af den af Gladstone nedsatte 
»crofters' commission^>, oprandt der lysere tider for Shetlands og 
Orknøernes befolkning. 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 327 

Den forkuede tilstand, hvori de to øgruppers almue blev bragt 
socialt og økonomisk i det 16 og 17 århundrede, kom også til 
at virke på den made, at den undergravede de gamle dialekters 
modstandsevne overfor magthavernes sprog. Der blev ikke ned- 
lagt uoget forbud imod, at almuen talte øernes gamle sprog »norn». 
Det var ikke edikter, ikke direkte forholdsregler som gjorde det 
af med dialekterne. Længere tids underkuelse havde dræbt selv- 
stændighedstrangen og avlet sløvhed. Alle embedsmændene var 
fremmede og havde ingen interesse af at værne om øernes gamle 
sprog; tværtimod gjorde den puritanske gejstlighed sit bedste 
for at udrydde kædedansen, kvaddansen, med den dertil hørende 
litteratur: kvadene. Den socialt set gennemgående højere stående 
fremmede kaste på øerne så kun ned på almuen og dens sprog. 
Det officielle sprog var udelukkende lavskotsk eller for kirke- 
sprogets vedkommende rigsengelsk. Det var derfor naturligt, at 
almuen følte skyhed ved at bruge sit eget sprog overfor de frem- 
mede og tilegnede sig det lavskotske, som den i samkvemmet 
med øvrigheden måtte både forstå og bruge. Og da skotter 
vedblivende og i stadig voksende tal bosatte sig på Orknøerne 
og Shetland og derved dels sikrede det fodfæste, dels forøgede 
den vægt, som lavskotsken havde fået, så var udviklingens gang 
dermed uigenkaldelig bestemt. Norn, talt af en fåtallig og under- 
kuet almue, måtte vige i den ulige tvekamp. 

Når de gamle dialekter til trods for alt dette dog holdt sig 
så længe som de gjorde, og når der efter deres undergang som 
selvstændige sprog den dag idag er bevaret et meget stort pro- 
centtal af deres ordforråd (c. 10,000 norn-ord på Shetland, noget 
mindre på Orknøerne) i de på begge øgrupper talte lavskotske 
dialekter, da skyldes dette dels vanens sejhed, almuens naturlige 
vedhængen i indbyrdes samtale ved det sprog, hvormed de unge 
var opvoksede og som stod deres hjærte nærmest, dels disse 
sprogs udtryksfuldhed og rigdom på synonymer og tankeafskyg- 
ninger i udtrykkene, fint afstemte udtryk, som i mange tilfælde 
ikke fandt fuld dækning i det fremmede tillærte sprog. 

Det er i grunden først den helt moderne skolegang, hvorved 
ungdommen får så grundig undervisning i engelsk, der har bragt 
fart i disse af nordisk endnu så stærkt prægede dialekters angli- 
sering, så at deres lokale særpræg nu udviskes efter en langt 
hastigere målestok end tidligere. 



328 - JAKOB JAKOBSEN 

Både Shetlænderen og Orknøboen adskiller sig endnu, ikke 
blot ved ordforrådet, men også ved tonefaldet — den musikalske 
akceut, der røber nordisk oprindelse — stærkt fra skottens. 
Enkelte steder på Orknøerne, således på øerne Sanday og Kousay, 
liudes et stærkt syngende tonefald, ofte med sætningsudgang i 
høj diskant, særlig udpræget hos kvinderne og mindende meget 
om vestnorsk tonefald, mere end det shetlandske gør det. Det 
shetlandske tonefald er gennemgående jævnere og mindre ud- 
præget syngende, lignende det færøske. 

Norn, en sammentrukken form af norrøna, eller norse, er 
det navn, hvorunder de gammelnordiske dialekter på Shetland, 
Orknøerne og i Caithness har været almindelig kendte. Sam- 
tidig er imidlertid et andet navn overleveret for Norndialekten 
på Orknøerne, nemlig Danska tung, Danska tong, det er »dansk 
tunge», den ældgamle fællesbenævnelse for de nordiske landes 
sprog, og dette navn er i mands minde blevet brugt af Orknø- 
boere, særlig på de nordlige øer, om den i tidligere tid og endnu 
så sent som i det 18 århundrede talte dialekt (udtrykket bruges 
bl. a. af Dennison i indledningen til hans »Orcadian Sketch-book», 
skreven i øen Sanday's dialekt). 

At Caithness-norn blev den første af de tre nævnte norn- 
dialekter, som bukkede under for lavskotsken, er kun naturligt, 
både af historiske og geografiske grunde. Dog er der — som 
det kan sluttes af bemærkninger hos ældre skotske forfattere, 
der har givet beskrivelser af de tre landsdele — mindre forskel 
i tid på norns forsvinden som selvstændigt sprog henholdsvis i 
Caithness, på Orknøerne og på Shetland, end man kunde være 
tilbøjelig til at tro. På Shetland må norn regnes for at være 
på det nærmeste uddødt som selvstændigt sprog omkring midten 
af det 18 århundrede (tabt må det siges at være på det tids- 
punkt, da Hildinakvadet blev optegnet af Low på øen Fula i 
1773); på Orknøerne er det uddødt eller på det nærmeste så i 
begyndelsen af det 18 århundrede og i Caithness i det 17 år- 
hundrede. Når her siges »uddødt», må dette i henhold til det 
foran bemærkede ingenlunde tåges bogstaveligt. Udtrykket må 
forstås således, at for det første er norns bøjningsformer og bøj- 
ningsendelser borte eller kun bevarede i forstenet tilstand, og 
dernæst er de i talen idelig tilbagevendende småord og største- 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 329 

delen af det almindeligste dagligdags ordforråd borte, fortrængt 
af lavskotsk. En samraenhængende tekst i rent norn blev ikke 
engang for henimod halvandet hundrede år siden forstået på 
Shetland (tænkes kan her på Fulavisen). Der har dog været en 
temmelig lang overgangstilstand, i hvilken både det gamle og 
det nye var omtrent ligelig repræsenteret, det nye dog, som alt 
antydet, især ved de almindeligste og i daglig tale oftest brugte 
ord og derfor givende sproget mere og mere karakteren af en 
lavskotsk dialekt. Endnu i begyndelsen af det 19 århundrede 
havde sproget på Shetland, især på øerne Unst (det nordlige 
Unst) og Fula, en så gammeldags karakter, at det blev kaldt 
for norn, og noget lignende var tilfældet på Orknøerne i ind- 
landsognet Harra på Mainland og på øen North Ronaldsay. 

At norn som selvstændigt sprog dog må være uddødt tid- 
ligere på Orknøerne end på Shetland, bliver tydeligt først og 
fremmest af den orastændighed, at medens der på Shetland endnu 
findes bevaret ikke få sammenhængende brudstykker i norn, 
ofte meget mishandlede reminiscenser af samtalestumper, en del 
visestumper, gåder, børneramser samt et par ordsproglige tale- 
måder, er der så at sige intet tilbage på Orknøerne af denne 
art (et par uforståelige brudstykker af tvivlsom oprindelse ser 
jeg her bort fra). Dog findes der et mærkeligt vidnesbyrd om 
at der endnu i det 18 århundrede har været sange i norrønt 
eller delvis norrønt sprog på Orknøerne. I 1814 foretog Walter 
Scott en rejse til disse øer og Shetland, på hvilken han samlede 
materiale til sin novelle »The Pirate>;. I en anmærkning »Norse 
fragments» til et stykke i novellens tekst fortæller Scott, at en 
hr. Baikie fra Tankerness, orknøsk jordejer, bosiddende i Kirkvs^a, 
ved denne lejlighed oplyste ham om at en nylig afdød præst 
på North Ronaldsay havde forsikret Baikie, at beboerne på 
denne ø endnu sang et kvad i det norrøne sprog, kaldet »The 
Magicians» eller »The Enchantresses» (troldkvinderne) med en 
nyere titel. Præsten var kommen til kundskab herom på følgende 
made. Han oplæste for nogle North-Ronaldsay-mænd Thomas 
Grays ode »The fatal sisters» (skæbnegudinderne), en fri over- 
sættelse af digtet hos Th. Bartholin, som gengav Darradsangen 
(i slutningen af Njåls saga) om valkyrjerne, som væver den 
blodige væv, et varsel om den store kamp ved Clontarf i Irland 
1014, hvor det nordiske herredømme i Irland fik et knæk. 



330 # JAKOB JAKOBSEN 

Efter oplæsningen sagde tilhørerne, at denne sangs indhold 
kendte de godt og at de ofte liavde sunget en sang i norrønt 
sprog om det samme æmne, også for præsten selv, når han havde 
bedt dem om en prøve på deres sange i det gamle sprog (men 
det havde præsten altså ikke forstået). Desværre blev dette 
gamle North-Ronaldsay-kvad eller hvad der var tilbage af det 
aldrig opskrevet og synes nu at være ganske tabt. Det kunde 
være blevet et værdigt sidestykke fra Orknøerne til det shet- 
landske Hildinakvad. Selvom det sprog, hvori sangen om »trold- 
kvinderne» blev sungen, har været blandet, kan vi dog af det 
her fortalte slutte, at norn på Orknøerne — i alt fald på North 
Ronaldsay, hvor det levede længst, og enkelte andre steder, især 
i indlandsognet Harra på Mainland — ikke kan være uddødt 
ret længe før norn på Shetland, til trods for at ingen sammen- 
hængende prøver nu mere tindes på Orknøerne således som på 
Shetland. En ganske lille forskel i tid, omfattende blot et enkelt 
slægtled, kan have været lang nok til at alle sådanne literatur- 
stumper i dette tidsspand er blevne bortfejede. I deres sidste 
levetid har de sikkert været stærkt forvanskede og ikke eller 
kun delvis forståede. 

De omtalte shetlandske literaturstumper i norn blev — hvad 
enten de var oprindelige børneramser og vuggeviser eller ikke — 
i den sidste tid af mødrene fremsagte som visseluller over spæde 
børn, og på indholdet blev der sjælden ofret en tanke. De blev 
da også kun svagt eller slet ikke forståede af selve dem, som 
fremsagde disse brokker. Hvad det gjaldt om var blot at få 
barnet til at være roligt i vuggen eller sove. Der tillagdes norn- 
ramserne en vis magisk virkning, som lavskotske og engelske 
ramser ikke ejede, fordi disse sidste var for let forståelige 
— de var jo i almuens eget sprog — medens der hvilede et 
mystisk skær over det forsvundne norn. Det er den samme 
mystik, som forårsagede, at da norn uddøde som almindeligt 
samtalesprog, blev det delvis bevaret af bådfiskerne på Shetland 
og Orknøerne, især den første øgruppe, som et tabusprog, talt 
ude på havet til værn imod de frygtede havvætter og for at 
sikre en heldig fangst. 

Norn var også det sprog som heksene brugte på Shetland 
og Orknøerne i deres trylleformularer og besværgelser. De be- 
varede og i tryk udgivne forhør over Orknøhekse i det 17 år- 






NORDISKE MINDER PÅ ORKNØERNE 331 



hundrede viser, at disse har gjort brug af det gamle sprog. Der 
forhaudles i retten blandt andet om hvad vedkommende heks 
har ment med det eller det udtryk i norn. 

Kun en eneste sætning af en gammel orknøsk heksebesværgelse 
er nået ned til vor tid, nemlig Tar a' gort [tarago^rt-'], omsat 
i oldnordisk: »|)at er alt gort» (det er alt gjort eller fuldbragt), 
et udbrud af heksen »Kada» (Katherine Craigie) på øen Rousay, 
medens hun rørte om i en kærne for at volde en bads under- 
gang på havet. »a'» er sandsynligvis den lavskotske form af 
engelsk »all».^ 

Af en gammel formular imod hovedpine, i et underligt 
blandingssprog (norn og latin med tilsætning af engelsk), er 
bevaret en lille stump på øen Westray: »the rinji [riyt'] i' the 
tangvangels [tafj-vaydls] i' the caput», det er: smerten i hovedets 
tindinger, tangvangel er nu ganske forældet; det er oldnordisk 
punnvangi 'tinding'. Første led tang i den orknøske form er 
dannet ved tiljævning efter vang. rinji bruges endnu i betyd- 
ning 'stikkende smerte, værk' og må sættes i forbindelse med 
norsk rina v. a) indvirke på (oldnord. hrina), b) smerte, 
stikke. 



Stor betydning for studiet af nordisk sprogvidenskab får 
disse norn-sprog eller rettere de elementer af disse sprog, som 
er bevarede i de på Shetland og Orknøerne talte lavskotske 
dialekter, dels a) derved, at de indeholder en del ordstof, som 
ikke er overleveret i oldnordisk eller i nyere nordiske sprog, 
omend stammebeslægtede ord vel findes i disse (paralleler, som 
mangler i nordisk, kan undertiden findes i angelsaksisk, moeso- 
gotisk, tysk), dels b) derved, at mange norn-ord findes i betyd- 
ninger, som supplerer de i oldnordisk og nyere nordiske sprog 
forefundne betydninger og tildels er ældre end disse. Og hvad 
ordformerne angår, fortjener det at bemærkes, at shetlandsk 
norn står på et ældre trin end det overleverede oldnordisk med 
hensyn til bevarelse af de ældgamle germanske præfikser bi- 
og ga-. 



^) SætniDgen blev mig mundtlig meddelt på Rousay af hr. kandidat 
Hngh Marwick. 



332 § JAKOB JAKOBSEN 

Interessant er det at iagttage både for Shetlands, Orknøernes 
og Caithness' vedkommende den ved engelsk (lavskotsk) sprogs 
mægtige indflydelse på norn-sprogene opståede udviklingsgang 
og sammenblandingsproces, de betydningsændringer, form- 
ændringer og lydændringer, som norn-ordene ofte undergår ved 
denne meget stærke påvirkning, således at de kommer til at 
indeholde elementer fra begge sproggrupper. Undertiden får 
optagne lavskotske ord ændret betydning efter tilfældig ens- 
lydende nordiske ord (se f. eks. bambusel og bambus i forf.'s 
shetlandske ordbog; lavskotsk bamboozle med betydningstilknyt- 
ning til det nordiske 'at buse'). Norn evalos af oldnordisk 
efalauss 'utvivlsom' ('tvivlløs') får modsat betydning: 'tvivlsom', 
idet ordet opfattes som eval-ous med den engelske adjektiv- 
endelse OUS. Det oprindelig lange i (i) bliver meget ofte til 
tvelyden åi i norn- ord efter engelsk mønster. Ofte kan dog, 
selvom de enkelte ord er blevne engelske (lavskotske), udtrykket 
i sin helhed være oldnordisk. Af megen interesse er det også 
at studere udviklingsgangen i norn-sprogenes langsomme uddøen, 
at iagttage, hvilken art ord er bukkede under samt, så vidt det 
lader sig gøre: i hvilken rækkefølge, og hvilken art ord er be- 
varede, samt hvorfor. Her findes psykologiske momenter, som 
kan give os forklaring. 

Den bestanddel af det gamle sprog, som det først er gået 
ud over, er bøjningsformerne, bøjningsendelserne. Dernæst for- 
trænges de fleste af de alleralmindeligste ord. Blandt de ord, 
som har holdt sig længst og som for en stor del endnu er be- 
varede, må fremhæves sådanne, som er af en mere særegen eller 
underordnet natur, sådanne som betegner underarter og udvik- 
lingsstadier af forskellige levende væsener eller som betegner 
livløse ting af et vist (lokalt) særpræg, ord for gammeldags 
redskaber og bohave, især af indenlandsk tilvirkning og tilsnit. 
Som særlig righoldige grupper af endnu bevarede norn-ord kan 
desuden fremhæves: a) ord for vejrlig og vejrets (eller søens) 
forskellige tilstande, b) de mange spøge- og spottenavne, især 
til levende væsener, samt kæle- og lokkenavne til mennesker og 
dyr (eller fugle), c) ord af humoristisk natur, som udtrykker de 
mange forskellige måder at bevæge sig eller te sig på, især 
løjerlige manerer, lurvethed, sjuskethed i påklædning og væsen, 



I 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 333 



d) ord som udtrykker forskellige sindsstemningsgrader, især vrede 
IB^ gnavenhed. 

I^T John R. Tudor har i »The Orkneys and Shetland» træffende 
■Barakteriseret hovedforskellen mellem Shetlændernes og Orknø- 
■Boernes livsvilkår således: Shetlænderen er en fisker, som har 
HBn lille jordlod, men Orknøboen en småbonde, som har en båd. 
I Shetlandsdialekten er derfor rigere end den orknøske på gamle 
udtryk henhørende til sø og fiskeri. 

Medens for shetlandsk norn et særlig karakteristisk træk er 
de overmåde mange tabuord, for en stor del omskrivende be- 
nævnelser, som bådfiskerne har bevaret og som tidligere blev 
almindelig brugte ude på havet (ved dybsøfiskeri) for at sikre 
en god fangst — overtrædelse af tabureglerne kunde ødelægge 
fiskefangsten — er dette element langt stærkere tilbagetrængt i 
Orknødialekteu. Dette skyldes vel for en væsenlig del den om- 
stændighed, at den art overtro (frygten for havvætterne), hvortil 
tabusproget var knyttet, forsvandt tidligere på Orknøerne end 
på Shetland, hvilket atter hænger sammen med at Shetlænderne 
er en mere udpræget fiskerbefolkning end Orknøboerne. 

Man kunde ifølge det her bemærkede vente, at orknøsk 
havde bevaret et større antal norn-ord vedrørende jorddyrkning 
og agerbrug end shetlandsk; men dette holder dog ikke stik, 
især fordi Orknøerne på dette område er blevne stærkt moderni- 
serede, stærkere end Shetland, og fordi nye og tidssvarende red- 
skaber (maskiner) forlængst har afløst de gamle og primitive. 
Dog huskes endnu på Orknøerne f. eks. den gammeldags korn- 
mejning med krumkniv eller segl og de hidhørende gamle ud- 
tryk. Endvidere kan fremhæves, at den forældede simple træplov 
med enkelt håndfang endnu mindes brugt i Rakwik på øen Hoy, 
og de gamle navne (norn-ord) for dens enkelte dele er endnu 
ikke helt glemte. Også på Shetland er denne art plov nu for- 
ældet, men mindes brugt på enkelte steder (Sulem i Northmavine, 
Conningsburg, Dunrossness). Den på Shetland endnu så al- 
mindelige kessi, en af strå eller tørrede skræppestilke flettet 
førselskurv, ofte brugt ved transport på hesteryg — samme ord 
som norsk kjessa 'fletkurv, vidjekurv' — er nu sjælden på 
Orknøerne, hvor kærrekørsel har fortrængt den. Også i Caithness 
var denne førselskurv tidligere almindelig under det samme navn. 

22—111091 Fåstskrift till U. F. Feilberg. ' 



334 # JAKOB JAKOBSEN 

På Shetland er det ikke ret længe siden, at det såkaldtc 
rigga-rendal- eller run-rig-system, en art jordfællesskab, blev 
opgivet. Det bestod deri, at de små afgrænsede strimler ager- 
land og græsland, med et lavskotsk ord rigs, hvori en mellem 
flere forpagtere eller fæstere udstykket lod var delt, gik på om- 
gang imellem disse, for at ingen skulde blive forurettet på grund 
af stykkernes uensartede kvalitet. Ombytning af stykkerne 
skete hvert år. Hver enkelt af disse agerstrimler gik under sit 
særlige navn, og endnu den dag idag er tusinder af sådanne 
smånavne, så godt som alle i norn, bevarede. På Orknøerne er 
dette jordfællesskab blevet opgivet tidligere end på Shetland; 
der findes langt færre orknøske navne a f denne art. Ue fleste 
af disse er optegnede i sognet Harra på Mainland, det eneste 
sogn hvis indbyggere, de såkaldte »lairds o' Harra» (»the hundred 
lairds»), endnu — som navnet viser — ejer deres jord som odel. 
Ellers er Orknøboerne så godt som alle forpagtere og fæstere 
ligesom Shetlænderne. 

På Shetland findes endnu som på Færøerne fællesskab for 
fåregræsgangenes vedkommende i udmarken. Fårene går f rit 
om og er alle mærkede på ibrskellig made i ørerne, for at hver 
ejer kan genkende sine får. Derfor er de gamle fåremærke- 
navne endnu i brug på Shetland. På Orknøerne er dette fælles- 
skab bortfaldet; hver har sine fåreparker, og fårene mærkes 
derfor ikke. Dog er endnu den tidligere fællesgræsning i ud- 
marken i minde, og adskillige af de gamle fåremærkenavne er 
bevarede. På en enkelt ø, North Ronaldsay (den nordligste af 
Orknøerne), findes endnu en art fællesskab med hensyn til fåre- 
græsning. Her lever nemlig fårene for en stor del af den megen 
tang, som driver op på den flade strand. På grund heraf går 
de frit efter at være blevne mærkede, og de gamle navne er 
endnu i brug på denne ø. — På Shetland findes endnu den ind- 
fødte fårerace, hvis vedligeholdelse på grund af racens fine uld 
er af så stor betydning for øernes nldvaretilvirkning. Disse får 
er forskelligfarvede med mange variationer i farvernes fordeling, 
og en mængde ord (adjektiver) af norrøn oprindelse, udtrykkende 
de forskellige afskygninger, er endnu i brug på Shetland eller 
mindes. 

De fleste af denne art ord er gåede tabt på Orknøerne, 
hvor den indfødte fårerace er forsvunden og en skotsk race, 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 335 

ensfarvet hvid, er inclført. For hornkvægets vedkommende er 
forholdet noget anderledes, og på dette område er det bevarede 
orknøsk^ ordstof righoldigere. 

En sammenligning mellem det indsamlede gamle sprog- 
materiale fra henholdsvis Shetland og Orknøerne viser, at der 
både leksikalsk og fonetisk har været mindre forskel på disse 
ogruppers norn-dialekter indbyrdes, end der har været f. eks. 
mellem shetlandsk norn og færøsk eller mellem færøsk og is- 
landsk. Den leksikalske forskel, som nu træder frem imellem 
shetlandsk og orknøsk norn, har vel været endnu en del mindre 
i tidligere tid, da der i de sidste halvandet hundrede år er gået 
så meget tabt af det gamle almindelige ordforråd, som for største- 
delen må have været fælles for begge øgrupper. Alligevel er 
det urigtigt at slå deres gamle dialekter sammen i ét, som f. eks. 
Thomas Edmonston gør i sit »Glossary of the Shetland and 
Orkney Dialect» (burde have heddet ^Dialects»). 

Både på Orknøerne og Shetland er der forholdsvis store 
forskelle imellem de enkelte egne og øer for det bevarede old- 
iiordiske ordforråds vedkommende. Et ord kan være gængs på 
ét sted, men enten ukendt eller ikke brngt i naboegnen eller på 
naboøen, hvor et andet ord er i brug til at betegne det samme, 
og så fremdeles. På denne made findes ofte flere gamle be- 
nævnelser bevarede for en og samme ting. Det må fremhæves, 
at det er ganske særlig norn-ordene at dette gælder, og stærkest 
træder det omtalte forhold frem i de shetlandske fiskeres tabu- 
sprog. For lavskotskens vedkommende er der ganske vist også 
forskelle af denne art tilstede imellem de forskellige lokaliteter 
på begge øgrupper, men ikke nær i det omfang, som er gældende 
for norn, skønt også mange lavskotske ord og udtryk er ved at 
blive forældede i forskelligt forhold på forskellige steder, både 
på øerne og på fastlandet, vigende for det gennem skoleunder- 
visningen stærkt fremtrængende rigssprogsengelsk. Det skyldes 
i høj grad det nys nævnte forhold, at udbyttet af de foretagne 
undersøgelser angående norn på Shetland og Orknøerne er blevet 
rigere, end man på forhånd havde turdet håbe; men det har 
vanskeliggjort og sinket disse undersøgelser, idet det har nød- 
vendiggjort idelig omrejsen fra sted til sted, således at der på 
en made måtte begyndes forfra for hver egn eller ø, man 
kom til. 



336 ' JAKOB JAKOBSEN 



4. 



Nogle eksempler skal hidsættes, der kan tjene til at belyse 
dels afvigelserne mellem de to øgrnppers bevarede oldnordiske 
ordforråd, dels de mange i snævrere iorstand lokale forskelle, 
dels rigdommen på enstydige eller omtrent enstydige ord. Der 
tåges på dette sted ganske særligt hensyn til Orknøerne, idet 
Shetland kun drages ind til sammenligning. 

En forstue, et bislag, kaldes på South Roualdsay, den syd- 
østligste af Orknøerne, a forskel [fo^rsheT], hvilket er oldnord. 
forskåli. På Shetland bruges navnet andor, ander, onder, som 
er oldnord. anddyri. Undertiden bruges på Shetland obder på 
samme made, men også i betydning 'dørtræ, tværtræ over døren', 
svarende til oldnord. uppdyri og ofdyri. Orknøsk odder [oddr'], 
oddersten betegner 'tværsten, flad helle over døren', af oldnord. 
ofdyri. Orknøsk tekkal \tæMT\ (Birsa), en af de flade stene 
langs med tagskægget på et hus, står for et *tak(k)el af old- 
nord. *|)akhella 'taghelle, tagsten'. I Dunrossness, Syd-Shetland, 
genfindes det samme ord i formen tahellek, hvorimod det nord- 
shetlandske ord er ufs(a)hellek. ^ 

Ord for støvregn, småregn, tæt fin regn: 

Orknøsk.2 Shetlandsk. 

ur \ur'\ (NØ) pjusk \pjusli, pj6s¥\ 

isk [iskl fjåg tøag] (Unst) 

dister \_distdr] rag [rag\ 

fiss [fis] (B) _ skobb [_sk6h'] 

morr [rndr{r)'\ og mur \jnur'] slag [_sla^'\ og slog [slog, slog] 

drogg [drog] sogg \_§dg\ 

rav [rav] og ravs [ravs] åro^^ [drog] 

rø [rø] drosj [drof] 

rogg [rog] rød [rød] 

rus [riis], rusk [r6s¥], rust [rost] rusk [rosk] 

sloder [sUddr] og slord [sUrd^. 



^) Med hensyn til udtalen af de shetlandske ord henvises til de 
af forfatteren udgivne shetlandske arbejder. 

^) Forkortelser: NØ = de nordlige øer. SØ = de sydlige øer. 
H = Harra på Mainland. De nordlige øer i snævrere forstand er: North 
Konaldsay, Sanday og Westray med Papa Westray. 



NORDISKE MINDE R PA OKKNØERNE 337 

OrkDøsk ur er oldnordisk ur n. 'fin regn, tågeregn' isk 
hører sandsyiiligvis til norsk ysja v, 'mylre, drysse', hvormed 
jævnfør norsk ysa, ysja 'tæt dis eller tåge', dister kan være 
et *dyst-, omlydt form af oldnord. dust n. 'støv' (eng. dust); 
jævnfør hermed norsk dysja v. 'regne meget fint'; men det kan 
også stå for et ^disker og høre til norsk duska v. 'regne småt', 
duskregn 'støvregn', da der ved siden af rusk i orknøsk også 
findes en form rust. Med orknøsk rav og ravs jævnfør norsk 
ravl n. 'skrab, affald, ravsæ (adjektiv) bruges i orknøsk i be- 
tydning 'pjusket, uordenlig, med uredt hår'. Ganske den samme 
grundbetydning som rav, ravs har det om tæt småregn i orknøsk 
og shetlandsk brugte rusk. Orknøsk rus hører vel sammen med 
norsk rjosa i betydning 'drysse, falde ned' (om støv), også 'gyse' 
(oldnord. hrjosa). rogg er det i danske og svenske dialekter 
forekommende rug, rog (dansk) og rugg (svensk) 'fin regn'. 
Shetlandsk rag hører til oldnord. raki 'fugtighed'. Orknøsk rø 
hører sandsynligvis til oldnordisk hrj65a v., egl. 'rydde', i norsk 
rjoda a) udsprede, kaste, drysse, b) vrøvle. Shetlandsk rød 
kan også afledes af oldnord. hr jota (brugt i islandsk i betyd- 
ning 'småregne'; jfr færøsk rota 'tæt småregn'); men den orknøske 
form rø gør en afledning af hrjo5a nok så sandsynlig. Orkn. 
morr hører ligesom shetl. morr 'bitte små ting' til oldnordisk 
*mor n. 'grums, noget småt', islandsk myrja 'dugregn'. Hertil 
hører også mur, der i orknøsk tillige bruges om tæt snefald 
ligesom i shetlandsk. 

Shetlandsk isk bruges ligesom is særlig om isslag eller kold 
regn og er da sandsynligvis et gammelt *isa, forskelligt fra det 
ovennævute orknøske isk. 

En tyk kage, især bygkage, kaldes på Orknøerne alminde- 
lig a snodi, snoddi [snodt]. Dette er sandsynligvis et oldnordisk 
*kno6a; norsk knoda 'dej klump' (oldnord. kno6a v. 'at ælte'). 
En overgang kn -> sn i fremlyd kan påvises i orknøsk norn, 
f. eks. i *sn6k, *snøk 'fjældtop, odde' (nu kun som stednawn), 
oldnord. knjukr. Den er almindelig i shetlandsk norn. På 
North Ronaldsay bruges snoddi i en anden betydning, nemlig 
'en lille og tyk eller klumpet skabning', egenlig vel: noget 
sammenknuget, sammenæltet. Fra Evi og Eynhallo (Orknøerne) 
er opgivet a grono \_grono'] i betydning 'tyk kage, især havre- 



338 , JAKOB JAKOBSEN 

kage'. Dette er en afledning af oldnord. grjon 'gryn', i norsk 
(grjon) og- færøsk (gron) almindelig om føde tillavet af korn 
eller melspise. Både grono og snoddi genfindes i den norske 
sammensætning grjonknoda 'en stor dej klump'. Disse ord er 
ikke shetlandske. Det på Shetland almindelige ord brøni for 
en byg- eller havrekage [norsk bryne 'brødskive, stykke kage'] 
er sjældent på Orknøerne, hvor det kun er forefundet på de 
nordlige øer i formerne bruni [brnni~\, brønjo [hrøyo] (North 
Ronaldsay) og bruno [bruno] (Westray). dåvo [då'^vo^\ og døyo 
\_døvo] (North Ronaldsay), en tyk kage, også brugt om en 
svulmende masse, f. eks. i udtrykket »hands, swollen like døvos», 
kan mulig være oldnordisk d9f 'krys, lænd, arsbalde'. 

På fiskeriets område skal fremhæves fangsten af den 
torskeart, som bærer navnet sej. Den fanges i stor mængde tæt 
ved kysten på dens yngre udviklingstrin, inden den søger ud til 
havs, og har m.ange forskellige navne på de forskellige udvik- 
lingstrin, især fra det andet til det fjerde eller femte år — navne 
som veksler på forskellige steder. 

På sit første stadium, det er: i sit første år, kaldes sejen 
både på Orknøerne og Shetland almindeligvis sillek, på Orkn- 
øerne tillige i formen sillo [_silo], især på de nordlige øer og på 
vestsiden (Mainland).^ Dette ord hører sammen med norsk svile, 
svilung 'lakseunge', isl. silungur 'forelle, bækørred', færøsk sil 
'lille ørred'. På overgangsstadiet fra det første til det andet år 
får sejen på South Ronaldsay (en af de sydlige Orknøer) navnet 
kummek \]iomdTf\, som vel snarest er lavskotsk comb, colmie, 
skønt dette betegner fisken på et langt senere stadium (fem år 
gammel eller fuldvoksen). - 

Det almindelige orkuøske navn for sejen fra det andet år 
og opefter er kø5 \_hød~\, hvilket er et oldnordisk *kæ5a af *ko5 
(isl. kå5 'fiskeyngel'); norsk kjøda 'ørred'. På de sydlige Orknøer 
træder det på Shetland i samme betydning almindelige ord piltek 
[orkn. piHtdhl^ af oldnord. piltr 'dreng', i stedet for kø5. piltek 
Druges ikke på de nordlige Orknøer, hvad man kunde have 

) sillo er på øen Sanday (en af de nordlige Orknøer) også blevet 
brugt som tabunavn i fiskernes søsprog for 'helleflynder — altså et 
diametralt modsat størrelsesforhold. 



NORDISKE MINOEII PA ORKNØERNE 339 

ventet på grund af de nordlige øers nære naboskab til Shet- 
land, hvor kø5, kød er sjældnere: oftest brngt om en på en vis 
raåde tilberedt sej (liver-k.), på Yell undertiden om en middel- 
stor ørred \Jiøp], ligesom norsk kjøda. Af samme stamme som 
kø5 er orknøsk og caithnessisk koå5in [hodtn'], sej fra middel- 
størrelse op imod det fuldvoksne stadium, cuddie og cuddin 
bruges også på andre steder i Skotland om sej. I Ayrshire be- 
tegner efter Jamieson euddin rød forelle og kommer altså nær- 
mere i betydning til norsk kjøda. 

Navne på sej fra fiskens andet og op til dens femte år: 
Orknøsk. Shetlandsk. 

nevkø6 [nevliød'] hol-piltek [hol pA^Udkl 

orvakø5 lor-vahød-~\ welsi (w.-piltek) [wæ^l^t] 

harberkø6 [Jiar"bdrkød'l og belja, beli (b.-piltek) \beja^ 

harbokød [Jiar-hohød-j helt] 

harbo [harbo] og harbin [harhtn'] stivin [stlvtyi] 
va6ankø5ri"acl*-anÅ^c)-]ogvankø6 drølin (droljin) [d7'øhn, drojon] 

[yanJiødj benki-piltek [beykt] 

hardibag lhar-dtbag-~\ kegga (kigga)-piltek [J^ega] 

dundi [_dondi'\ sjaferi-piltek og sjaper(t)-pil- 

belja [beja] tek [^å-forr, ^åpor]. 

ko55in \lidden'] 

nev i nevkø5 (North Ronaldsay) kan være oldnordisk hnefi 
'næve', betegnende fisken på det stadium, hvor den begynder at 
blive buttet. orvakø5 (North Konaldsay) er sandsynligvis et 
gammelt *aurri5a-kæ5a, hvis første led er oldnordisk aurri6i 
'ørred'. En sammensætning aurridkjøda (aurekjøa, orgakjøa) 
findes i norsk i betydning 'ung ørred'. harber (i harberkø6: 
North Ronaldsay), harbin (South Ronaldsay) og harbo (Sanday) 
er sandsynligvis oldnordisk (oldnorsk) harpr, en slags fersk- 
vandsfisk, anset for at være den samme som norsk 'harr, horr, 
stalling', en art laksefisk af mere afrundet form end ørreden. 
va5ankø5 og vankø5 (Westray og Papa Westray) indeholder vel 
oldnordisk va6a v., brugt om fisk 'gå i stime', og om fiske- 
stimer 'svømme i vandfladen' (således norsk vada, isl. og fær. 
va6a). belja og dundi (begge optegnede i Birsa, det nordvest- 
lige Mainland) betegner fiskens buttede form: henholdsvis old- 
nord. belgr 'bælg, sæk' og norsk dunt 'bylt', dunta 'fyldig og 
ætt voksen kvinde'. Af mere usikker oprindelse er hardibag 



340 JAKOB JAKOBSEN 

(brugt på Østsiden). Del indeholder vel snarere det nys nævnte 
harr (horr) eller mulig en form af aurri6i end ordet hård. 

Som det vil ses af den ovenfor meddelte jævnførelsesliste, 
er de orknøske og* shetlandske special navne meget afvigende. 
Kun ét er fælles, nemlig belja (orkn.), beli og belja (shetl.). 
Shetl. welsi er oldnord. v9lsi 'valse, eylinder', drølin er norsk 
dryle 'knippel' (færøsk drylur knippel- eller valseformet brød), 
stivin er *styflngr (af oldnord. stufr 'stump'), færøsk styvingur 
'halvvoksen helleflynder'. 

Den fuld voksne sej, oldnord. sei5r, hedder på Orknøerne 
se6 [sed']] Shetl. se6 (Dunrossness, Sydshetland) og sed [sed]. 

I Harra på Mainland, Orknøerne, bruges plUersjø [peldr^ø-] 
i betydning 'lille ørred', især i flertal (pillersjøs) om en samling 
meget små ørreder. Første led piller- genfindes i svensk (svensk 
dialekt) piller-unge 'lille barn', pilleri 'ganske lille', sjø er 
sandsynl. norsk tjo n. 'hob af små tingester', bl. a. auratjo 
'vrimmel af småørreder'. På det vestlige Mainland bruges under- 
tiden en form pillersju [pel-ar^u-'] i betydning 'hob af små og 
ubetydelige ting'. Ordet er ikke shetlandsk. 

Til at betegne den fedtglans, som den til fisken udkastede 
lokkemad frembringer på søens overflade, bruges på Shetland 
ordet Ijumi, som er oldnord. Ijomi 'glans, skin'. På Orknøerne 
udtrykkes det samme ved ordet ligni [hgm, liym'], som er old- 
nord. lygna, rolig plet på søens overflade. 

Blandt orknøske ord, som bruges kælende eller spøgende 
om børn, skal fremhæves: 1) poli[poU~\ 'barn', sjældnere pøli [pølt], 
især i flertal: the polis (pølis) 'børnene'; af usikker oprindelse. 
Det kan høre sammen med norsk pyl 'en pog' eller med dansk 
(provinsielt, jydsk) pold 'en gris, et ungt svin'. Ordet er ikke 
shetlandsk. 2) pirren lpir(r)dn^ 'barn' SØ, især i flertal the 
pirrens 'børnene'. Hermed jævnfør færøsk pirra 'lille væsen, 
lille ting (genstand)', helst som sidste led i sammensætninger. 
Beslægtet er orknøsk og shetlandsk piri adj. 'lille' (alm.), 
norsk »pirre liten». 3) oro [orol (Sanday) 'lille barn'. Ordet 
bruges også kollektivt om en hob af små ting. Dets stamme 
genfindes i orknøsk orri [dr{r)t} 'lille bitte' (piri orri ting), shet- 
landsk urek 'lille ting eller skabning', norsk ør som præfiks i 
f. eks. ørliten adj. 'lille bitte'. 4) stodel istddal] (Deerness, det 



II NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 341 

Istlige Mainland) 'lille barn'. Dette er vel oldnordisk stu6ill 
■støtte, stolpe', eller et gammelt (oldn.) *st96ull; jævnfør norsk 
Itødl, støl 'stang, pind', staule 'stang, pind' og oldnordisk stauli 
(sveinstauli) 'dreng, pog'; ikke shetlandsk. 5) grond Igrond'] 
(North Ronaldsay) 'lille barn'; egenlig 'stump, lille stykke', 
samme ord som norsk grand, dansk gran n. 'smule'; ikke shet- 
landsk. 6) pilk [pt^lJcj, SL pilk o' a boy en lille rask fyr (Orfir, 
det sydvestlige Mainland). Hermed jævnfør bornholmsk *pilk 
= pilt, dreng. Sjældnere i shetlandsk: »pilkins Ipåjktnsl 
o' bairns». 

Særlig orknøsk i modsætning til shetlandsk er a jirpo, 
jirpou [jeWpo, jeWpou] 'en stor og buttet pige' (Vestsiden), end- 
videre a dundi o' a boy — se ovenfor, jirpo (jirpou) er norsk, 
yrpa = urpa 'tyk og tung kvindelig figur'. Særlig shetlandske 
er deri mod glont og kadi om dreng, dokka, dokki og stolka 
om pige. 

En del oldnordiske ord er bevarede på Orknøerne som kæle- 
navne for husdyr, især som lokkeord og tiltaleord til disse. 

Til koen siges almindelig søku \_s0lu'] eller søko [sø'ko'], 
undertiden forkortet til søk [søTi]. Egenlig 'søde ko'; jævnfør 
norsk ku mi søtæ (syytæ) i lokkende tiltale til koen (se Ross 
under søt). På Shetland bruges, især på de nordlige øer, til- 
talen søta lam til koen, i et dansk folkesagn: sø'mor. 

Til kalven siges blandt andet: a) piti [piti] eller pid [^pidl 
(South Ronaldsay), b) kussak \kusd1c\ (Rakwik på Hoy). piti, 
pid er norsk pit, pita 'lille tynd ting, lille skabning' (lille bitte 
fisk), kussak er oldnordisk kussa 'kvie, ko', norsk kusse 'kalv' ; 
i shetlandsk kussi som lokkeord. 

Til lam eller får siges: a) ligesom i shetlandsk kiddi [Å:^c?^]; 
orknøsk også kiddo [kido]'^ b) kadi \lcadi\ (South Ronaldsay, 
Swona). kadi betegner i shetlandsk dels en ondskabsfuld fyr 
eller et uvornt barn, dels et moderløst lam, som tåges hjem; 
oldnord. kati, lavskotsk cadie 'dreng'. 

Til grisen siges: a) patti [pati], patt \_pat], paddo [^pado']^ 
b) putti [p^<^^], putt [^puf], c) gis (South Ronaldsay), d) kuts 
[k6t§^ (South Ronaldsay). patti 0. s. v. er dansk patte i patte- 
gris. I shetlandsk er pati, patti, patti-grice almindeligt navn 
for en ung gris. putti er norsk pute 'kid' eller putte 'tyk figur', 



342 m JAKOB JAKOBSEN 

svensk dialekt putte 'lille dreng eller kreatur', dansk putte 'barn', 
'høne', gis er kæleform af ordet gris. kuts er samme ord som 
det ovenfor under kalvens navne omtalte kussak. 

Til hesten siges sjugg [_§og\ ligesom i shetlandsk. Dette 
bruges også i engelske, særlig sydengelske, dialekter som tilråb 
til en gris (shug! shuck! chug!), og det er da tvivlsomt, om 
ordet kan henregnes til norn. Til et føl eller en ung hest siges 
undertiden putti [^putt]', se ovenfor. 

Til hunden siges pis \_pis]. På North Ronaldsay bruges 
piso [piso] som kælenavn til en hund, hvis rette navn man 
ikke ved. Ordet betyder egenlig en lille eller spæd skabning. 
Jævnfør norsk pise 'pusling, kat' og pis [_piis] som lokkenavn 
til kat, samt færøsk pisa 'søfugleunge'. I Caithness betegner 
peeser [^ptsdrl en ung, ikke flyvefærdig due. 

Til katten siges almindelig pusi, pussi \_pusi, p6s{s)i\, 
undertiden putti [_xmti] (Rakwik: Hoy). 

Kan pusi, pussi som lokkeord til en kat være lige så vel 
engelsk som nordisk, så er puso, pusso [^puso, pusso'] som lokke- 
ord til en ung sælhund (opgivet fra Evl, det nordlige Mainland) 
sikkert af nordisk oprindelse; jævnfør dansk og svensk pus 
'lille dreng'. 

Til hønen siges: a) køtto [Icøto] (North Ronaldsay), kitto 
\]i€to] (Rousay), b) tikki [tili, teJii], tikk [tih, tek'], køtto viser 
ved sin form hen til svenske dialekters kytta 'pige' (egenlig af 
finsk oprindelse). tikki kan høre sammen med norsk tikka 
'får'. I norsk bruges tiksa og i svensk tikkera som lokkeord 
til får. Begge de orknøske ord genfindes i shetlandsk (kitti, 
tikki), hvor de bruges på samme made. c) putti, putt; dansk 
putte (høne); se ovenfor. 

Oldnordiske ord, som tindes bevarede på Orknøerne i af led et 
betydning eller i visse udtryk og forbindelser: 

'Barn' hedder i orknøsk som i shetlandsk bairn, en lav- 
skotsk form. På Shetland findes *bonn [bdy'], udviklet af old- 
nord. barn, bevaret i nogle tildels forældede sammensætninger; 
*bjadni (Fula). På North Ronaldsay, Orknøerne, er en af old- 
nord. barn udviklet form banno [bano] bevaret i sammensæt- 
ningen banno-corn 'en ganske lille kornstak'; »a corn and a banno- 
corn» en stor og en lille kornstak. Jævnfør færøsk badn i 



I 



NORDISKE MINDER PA OllKNØERNE 343 



såtubadn, en lille høstak (såta), banno af barn findes på North 
Eoualdsay også i stediiavnet Bannowatten, navn på en lille 
indsø ved siden af en større. På lignende made findes i norske 
stednavne Barnvatn brugt som betegnelse for en lille indsø 
(vatn) ved siden af eller nær ved en større. I Birsa (det nord- 
vestlige Mainland) briige fiskerne ordet bairn i betydning 'lille 
høj' i modsætning til hog [hog'] større høj, af oldnord. haugr 
en bøj. Det er dog nærmest kun på søen at disse navn bruges, 
når fiskerne ved opsøgelsen af et fiskemed bringe bøje i en vis 
stilling til hinanden for at finde medet. I stednavne er hou 
(hau, hæu, hou) og ikke hog den almindelige form. Et af 
Birsafiskerne søgt med kaldes the Hauboin [haubåin-], hvilket 
må være et gammelt *haug-barn, nævnt efter de to landmærker, 
hvorved det findes: en større høj [haugr] og en mindre [barn]. 

»to say the boni [boni]-words» (Rousay), at sige sin aften- 
bøn. boni opfattes her som lavskotsk bonie 'køn, smuk', men 
er sikkert oldnordisk bon = bæn 'bøn', også sammensæt: bon- 
or5, bænarorS. 

skegg [sJieg], af oldnord. skegg 'skæg', bruges nu kun om 
akseskæg på byg og i sammensætningen skegg-peat kanttørv, 
det yderste stykke tørv, som ved tørveskær stikkes først af og 
kastes ned i grubens bund (et andet navn for denne tørv er 
boglo). Ved siden af skegg findes på nogle steder (f. eks. 
North Ronaldsay) ordet bar [har, hår], af oldnord. bar5 'bræm. 
rand, skæg'. 

Herto [hæ^rto'] betegner på Westray og Papa Westray dels 
en yndlingsko, egentlig »hjærteko», dels en sort ko med en hvid 
plet (hjærteformet plet) i panden eller omvendt. Den første be- 
tydning, som er bekræftet af ældre folk og gode hjemmelsmænd, 
svarer til shetlandsk jarta 'hjærte', brugt i kærlig eller venlig 
tiltale til mennesker. En form hert- [Jiæ^rt] uden brydning 
findes i et shetlandsk stednavn Hertastakk, navn på en hjærte- 
formet og foroven tilspidset klippe i søen. 

Oldnordisk sau5r 'får' genfindes i orknøsk (North Ron- 
aldsay) souani, sauani [såu-am-], betegnende et i kønslig hen- 
seende mangelfuldt udviklet hanfår; et oprindeligt 'sau5-efni? 

anmark [anma^rh] og onmark [onma^rTc], kreatur som er 
vanskeligt at holde styr på og som bryder over indhegninger, 
må være norsk andmarke 'kvæg', egenlig: 'kvæg med særligt 



344 f JAKOB JAKOBSEN 

mærke'? Shetlandsk almark i samme betydning som orknøsk 
anmark synes at være et andet ord. 

the burekens [bur-el^æns''], pluralisform, betegner 'det sted, 
hvor man er vant til at have sin gang, hjemstavn, gammelt til- 
flugtssted'. Ordet, som er optegnet i Deerness (det østlige Main- 
land), svarer i betydning til shetlandsk (NØ) bonnhoga, egl. 
'barnegræsgang', oldnord. *barnhagi, og til lavskotsk calf- 
ground, egl. 'kalvegrund, kalvegræsgang'. burekens er sand- 
synlig norsk buraak eller burekkja: 'vej eller sti, hvor køerue 
have sin sædvanlige gang' (Aasen), -ens: bestemt artikel i pluralis. 

stron [strori] for *strond 'strand', oldnord. str9nd, med regel- 
ret bortfald af det udlydende d, er bevaret i udtrykket »to gjong 
\^gjoy\ to the stron», om fiskernes hustruer og døtre eller andre 
pårørende: at gå til stranden for at møde de fra fiskeri hjem- 
vendende bådfiskere og hjælpe dem med at bringe fangsten i 
hus (South Konaldsay). stron er her oldnord. str9nd og ikke 
engelsk strand; dette sidste er fremmed for den egenlige Orknø- 
dialekt. Med hensyn til tab af udlydende d i nd sammenlign 
f. eks. blån {hlaYi] (NØ) 'valle, blandet med vand', shetl. bland, 
oldnord. blanda; grin [^gnvi] = grind Ignnd] et portled, åbning 
med lukke i et gærde, oldnord. grind. På samme made caith- 
nessisk bron [bron] et halvbrændt stykke tørv, af oldnord. 
brandr. 

Hvor den oprindelige betydning af et ord er gået tabt i 
orknøsk, har dette ved sammenlignende anvendelse gærne fået 
en mangfoldighed af tildels meget løse betydninger. Som et godt 
eksempel på et sådant ord skal nævnes iviger [tvtger'], nu 
oftest øviger løviger^, der bruges til at betegne hvadsomhelst, 
levende eller livløst, af kluntet form og løjerligt udseende. På 
øen Hoy (Rakwik) huskes det endnu af ældre mænd som det 
gamle ord for 'igelkær, søpindsvin'. Det er da oldnordisk 
igulker eller igulker 'søpindsvin' (islandsk igul-, men færøsk 
igul- med kort i). 

Af oldnordiske ord, som endnu er almindelige påOrkn- 
øerne, men sjældne eller forældede på Shetland, kan fremhæves: 

boddo [hodo], i venlig tiltale til børn og unge mennesker, 
sjældnere til helt voksne (til voksne siges helst gilli, gillo, som 
er gaelisk giiie 'karl, svend, tjener', også brugt i lavskotsk). 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 345 

ra Shetland (NØ) er opgivet bodda i forbindelsen jarta bodda. 
It forsøg- på forklaring af ordet er gjort i forfatterens shet- 
mdske ordbog. 

geiro [gæiro'], kileformet stykke jord, også: stendysse; 
Shetlandsk ger i den først anførte betydning; oldnord. geiri 
fvinkel, kile'. 

kwi \lcw~i'] eller hwi [hwi], kwåi eller hwåi 'indhegning til 
kreaturer'. Ordet bruges ofte i daglig tale og er yderst alminde- 
ligt i stednavne. Oldnord. kvi. 

tibro [tihro'] og tidbron [tidhron, tid-hdron] 'den flyvende 
sommer', bølgende bevægelse i den varme luft nær ved jorden. 
Islandsk ti(5)brå bruges efter mundtlig meddelelse af Bjorn 
Magnussen Olsen på lignende made. På Shetland er ordet kun 
forefundet på øen Fetlar (NØ) i formen tidbous (pluralis). 

øs [øsl 'åmunding, elvmunding', oldnord. oss. Fra Connings- 
burgh, Syd-Shetland, er optegnet ossa-mooth. 

Undertiden er et oldnordisk ord bevaret på Orknøerne i en 
oprindeligere betydning end den, hvori det forekommer i shet- 
landsk. Således betegner i orknøsk vor [vor'] almindelig 'vår, 
forår', selve årstiden, ligesom oldnord. vår. Shetlandsk vor be- 
tyder 'vårarbejde, jordens bearbej deise ved spadegravning om 
foråret' (f. eks. i udtrykket »to vrin de vor:^). 

Af oldnordiske ord, som endnu i større eller mindre ud- 
strækning bruges på Orknøerne, men ikke er forefundne på 
Shetland, kan fremhæves: 

1) Substantiver: arkne, arknæ [aWknce] 'en stor sælhund' 
(NØ); oldnordisk erkn og ørkn (ørknselr), hos Fritzn. orkn. 

buna [huna, buna] og buni [bum, bunt], a) klædedragt, 
klædningsstykker, b) kløvhests oppakning; ganske almindeligt 
ord; oldnord. buna5r 'beklædning, udrustning'. I shetlandsk 
haves ordet i en nu forældet sammensætning klednabun 'klæde- 
bon'. I betydning b (kløvhests oppakning) bruges i shetlandsk 
bends (pluralisform), et ord som genfindes i svenske dialekter 
i lignende betydning. 

gildro [gtldro'] a) snare, hilde (brugt om en art brydeleg. 
Orfir), b) sammenfiltret masse, filtret tilstand; oldnord. gildra 
'snare'. 

grand [grand] 'klipperev, banke, som søen ikke går over i 
fiodtid'; oldnord. grandi 'sandbanke, grusbanke'. 



346 f JAKOB JAKOBSEN 

hiblin [hthlm] 'hvidlåret ålekrage eller skarv' (Westray) = 
færøsk hiplingur. På øen Rousay kaldes denne søfugl lerbleddin 
[lerbUd-in], lerbledd [hrbhd], det er 'den lårplettede', oldnord. 
*Iærblettingr, svarende til shetlandsk lorin, lorin-skarf af 
lor 'lår'. 

jammels [jamdW] (pluralisform), jævnaldrende personer = 
oldnord. jafnaldrar, norsk jamaldrar. På Shetland bruges i 
denne betydning ilds, jilds, svarende til lavskotsk eildins. 

ogg [og] 'fiskefinne', oldnord. uggi (islandsk, færøsk, norsk). 

ritto [nto'] 'røtter, tretået mage' = færøsk ryta [nta], is- 
landsk rytr og ryta. Det shetlandske navn for røtteren er rippek. 

tåinek [tåindk] 'stang, stykke træ, hvorpå småfisk (småsej) 
ophænges til tørring' (Deerness). Stangen lægges over to fra 
væg til væg udspændte reb. Oldnord. teinn 'tén, stang'. 

øko [øko'] og joko [joko] 'ulk' (fisk), norsk ulk. 1 bortfalder 
i orknøsk norn regelret foran konsonant; sammenlign i det 
følgende adjektivet øm. 

2) Verber: to fø [fø] i forbindelsen to fig [ftg] and fø, at 
have travlt med puslerier, med ubetydeligheder; norsk fika 
'vimse, pusle', og fuda (fua) 'svanse, vrikke'. 

to harm [harm], »to h. efter ane>, at efterabe en; oldnord. 
herma 'gentage, efterabe'; lavskotsk hairm 'idelig rippe op i noget'. 

3) Adjektiver: glad [glad], om ild: klar, skinnende, men 
uden lue (North Ronaldsay); oldnord. gla6r a) lys, blank, klar, 
skinnende, b) glad. 

oro [oro] gal, helt forstyrret, nde af sig selv = oldnord. ærr; 
optegnet i Deerness (det østlige Mainland) i formen orek [orak]. 

øm [øm] 'olm', især om tyre = oldnord. olmr. 

Orknøsk dom-less, doma-less [domles, dom" ales-] 'sløv, valen, 
energiløs', må aliedes af oldnord. dåmr, norsk daam 'virkning 
på sanserne, smag, lugt'. På Shetland (Fula) er doma (duma) 
kun bevaret i et af bådfiskerne brugt tabuudtryk. 

Orknøsk diggidu [dtg-tdu'] i udtrykket »to rin diggidu 
around the skrus [skriisy at løbe rundt imellem kornstakkene, 
lege skjul imellem kornstakkene (en børueleg), indeholder old- 
nord. *dika v. 'at løbe'. På samme made må shetlandsk skotta 
i skottamilliskru, navn på den samme leg, afledes af et oldnord. 
'skotta; jfr. islandsk skotta v. 'løbe frem og tilbage'. »^skotta 
millum skriifa», løbe om imellem kornstakkene. 



NORDISKE MINDER PA ORKNØERNE 347 

Forældet er det fra Stennes på Orknøernes Mainland op- 
;ivne jern [jærn], »the jern>, jorden, som må være oldnordisk 
)r6in, det er: J9r5 med efterhæDgt bestemt artikel. Denne 
irtikel er bleven forstenet i orknøsk, et forhold hvorpå der kan 
lævnes mange eksempler fra shetlandsk. Ellers tindes jer [jcer'] 
orknøsk og oftere jar i shetlandsk sotn forled i sammensæt- 
Unger. 

Som modstykke til de her opførte orknøske ord, der er 
sjældne eller ikke tindes på Shetland, kunde i henhold til det 
tidligere bemærkede en endnu større mængde shetlandske (shet- 
landsk-norrøne) ord anføres, som ikke er forefundne på Orkn- 
øerne. Men dertil er ikke stedet her. I forbigående skal an- 
føres, at almindelige shetlandske ord som haf (dybsøfiskegrunde, 
egl. 'hav') og vo 'vig, bugt', oldnord. vågr, nok tildels kendes på 
Orknøerne, især på de nordlige øer, men regnes for shetlandske. 
Dog tindes wa [tva, tva] adskillige gange i orknøske stednavne, 
navne på bngter og indløb. 

Jeg håber ved en anden lejlighed at kunne underkaste de 
orknøske stednavne en behandling. De frembyder ikke få for- 
skelligheder fra de shetlandske og er interessante ikke mindst 
ved det indblik, som de giver i berøringen mellem nordboer og 
kelter. 



Nogle bemærkuinger angående lydskrifttegn og betoning. 

e: åbent e. i: rent i. ^ mellem i og e. o: åbent o. 6: m<ellem 
og på grænsen af o. g: halvlyd, afskygning af e. J: mouilleret 
palatalt 1. rj: mouilleret palatalt n. «: ganeklassens næselyd. 

En tilføjet prik betegner, at aksenten falder på den stavelse, 
hvorefter den står. To prikker og enkelt prik betegner henholds- 
vis hovedtone og bitone. 



Dvandva-sammansåttningar 
i nutidssvenska. 

Av Gustaf Cederschiold, Goteborg. 



I allmanhet kunna val •dvandva-sammansattningar anses vara 
ganska sallsynta inom vårt språk. Och det blir nog ofta svart 
att avgora, om i en sammansattning de bagge lederna verk- 
ligen tankas som koordinerade eller icke. Ett oomstritt dvandva 
ar naturligtvis beteckningen av vår flagga såsom blågul, ty 
en var vet, att den ar blå och gul.^ Men i andra fall, dår 
sammansåttningen skenbarligen består av adj. + adj., rojes det 
latt, att forleden endast till sin form år lik ett adj., men att 
den till sin betydelse maste vara ett adverb, som beståmmer 
och modifierar den adjektiviska efterleden. Så t. ex. gulgron 
= gult gron d. v. s. gron med dragning i gult, Ijusgul = Ijust 
gul 0. s. v. 

Skall det heta populårvetenskapliga eller populårt- 
vetenskapliga forelåsningar? Den frågan horde jag avhandlas 
redan for några årtionden sedan. Och sjålv beståmde jag mig 
for den senare mojligheten, då en gemensam titel skulle ut- 
såttas på de vid Goteborgs Hogskola hållna offentliga forelås- 
ningsserier, som utgivits alltsedan 1890-talet. I detta fall åro 
lederna så langa och tunga, att man knappt kan tala om egentlig 
sammansattning; men år det en juxta-position, så blir ju ut- 
såttandet av adverbsuffixet -t beråttigat. Skulle forbindelsen 
numera anses ha sammanvuxit till ett enda begrepp, en verklig 



^) Jfr » r od -gr å -vi ta bofinkar» S. Lagerlof, Nils Holgersson kap. V. 



UVANDVA-SAMMANSATTNINGAR 349 

Bammansattning-, så medgiver jag garna, att -t blir overflodigt; 
och det lika val om man menar »på ett populart satt vetenskap- 
liga», som om man vill saga »både populara och vetenskapliga» 
— alltså om dvandva åsyftas. 

Sporsmålet, huruvida dvandvabildningar falla sig naturliga 
for niitida svensk språkkånsla, synes mig krava en utredning. 
Och jag forestaller mig, att man kommer sakrast in i saken 
genom att granska sammansattningar, som aro nya for vårt 
riksspråk eller annu foga brukade dar. Ty av det satt, varpa 
språkkanslan mottager sådana sammansattningar, och efter den 
betydelse, hon ar benagen att inlagga i dem, borde man, enligt 
mitt formenande, kunna få battre ledning an av redan av vanan 
stadgade sammansattningar, i vilka tanken ej gor någon under- 
sokning av ledernas inbordes forhållande, sedan helhetsbegreppet 
blivit en gang for alla faststållt. 

For mig kan det nu endast bli tal om att larana några bi- 
drag till att belysa amnet. De språkprovsamlingar, jag kunnat 
fora tillhopa, aro ej på langt nar så stora, som bade kravts for 
att åstadkomma en slutgiltig utredning. Men till något gagn 
skola de val bli, åtminstone leda till att rikta andras tankar på 
detta sporsmål. 



Så vitt jag hittills kunnat finna, ar det fornamligast i 
adjektiv nya dvandva-bildningar upptrada. 

Jamfor man de bagge nyss citerade adjektiven blågul och 
gulgron med varandra, så rojes det latt, att anledningen till den 
åtskillnad i forbindelsen mellan lederna, som omnamndes, ligger 
dari, att blå och gul aro begrepp som icke medgiva samman- 
blandning (sammansmåltning), medan daremot gul och gron 
mycket val lata sammansmalta sig till en gemensam produkt, 
en farg som till en viss grad kan sagas vara gul, till en viss 
grad gron. I forrå fallet ar alltså en viss del av foremålet blå, 
en annan gul, i det senare fallet har varje del av foremålet en 
och samma blandfarg. 

Då sammans*åttuingslederna angiva begrepp, som icke kunna 
smakas ihop, utan komma att stå vid sidan av varandra, borde 
vi alltså ha ratt att tala om ett verkligt dvandva. 

23—111091 Fdstskrift till H. F. Feilberg. 



350 GUSTAF CEDERSCHIOLD 

Hit bora vi givetvis rakna sådana nya sammansattningar, 
som ha leder tillhorande olika betydelseområden. Sammansatt- 
ningar av detta slag forekomma stundom hos OHogberg, t. ex. 
en gråbojd man Vr. 2: 83, gråreslig (skepnad) Vr. 1: 28, 2: 375, 
långgrå (i ansiktet) Dars. 1: 197 (2 ggr)i, gråsval (om en klipp- 
håla) Dars. 2: 145, gråskallig (hjassa)^ Dars. 3: 87, grå(h)vass 
blick^ Dars. 1: 17. Kanske påverkad av dessa Hogbergska 
sammansattningar ar Anders Osterling, nar han i GHT 1910, 
nr 298, s. 4 skriver xgråslappa dragen». 

Ej fullt lika kiart ar brunrynkig (i ansiktet) Hogb. Vr 
1: 260, som likval synes mig hellre bora anses vara = »brun 
och rynkig» an := »med bruna rynkor>;; gulrynkiga (gummor) 
Fr i GHT 1909, nr 186, s. 5 (varom naturligtvis galler det 
samma som om brunrynkig) samt brantreslig (klippa) Hogb. 
Fribytare 1: 189, vilket snarast tyekes bora tydas som »brant 
och reslig», ehuru det nog kan ha anslutit sig till den vanliga 
forbindelsen »(klippor, som) brant resa sig». Såsom == »solkig 
och lappig» tyder jag helst solklappig Hogb. Vr. 3: 304. Likaså 
blir val finsmidig (i forb. »den finsmidige framlingen») Hogb. 
Vr. 1: 352 snarast = »fin och smidig», ehuru också betydelsen 
»fint (dvs. på ett fint satt) smidig» låter tanka sig. 

Daremot haller jag alis inte på att morkskon (om en person) 
Hogb. Vr. 1: 22 narmast skulle innebåra »mork (eller brunett) 
och skon»; fastmer ar nog betydelsen »med en skonhet av det 
brunetta slaget». Och i vad mån den av dr ETretow Hoger 
och venster om s. 10 foreslagna liktydingen till »brutal», nam- 
ligen råhetsad, skulle enklast uppfattas såsom »rå och hetsad» 
eller »på ett rått satt upphetsad», det maste jag låmna darhan. 

Lamna vi ur rakningen de senast omnamnda sammansatt- 
ningarna och halla oss till gråbojd, gråslapp o. d., kan det vål 
faststållas, att detta slags sammansåttande forefaller ovant och 
underligt i riksspråket. Stor utbredning har det vål icke heller. 
Atminstone så vitt mina iakttagelser racka, finnes denna typ 
egentligen blott hos Hogberg, om an spridda foreteelser av 
samma slag påtråfi'ats hos andra forff. Något storre varde for 

^) Jfr. långgråskåggig Dars. 1: 185. 

^) Ordet låter vål icke rimligtvis tyda sig 8om »(lijåssa) med grå 

skalle», utau maste vål vara = »grå och skallig». 

^) Dårav adverbet grå(li)vasst Dars.. 1: 223. 



DVANDVA-SAMMANSATTNINGAR 351 

'år språkutveckling ar jag ej benagen att tillerkanna dessa 
fammansattningar; det synes mig namligen foga tilltalande att 
lå, som har sker, i ett ord sammanfora två begrepp från olika 
»mråden, utan att de ha annat gemensamt an en mer eller 
lindre tillfallig samvaro (i rummet och tiden), 

Mera naturliga aro de saramansattningar, som forena be- 
grepp från ett och samma betydelseområde, t. ex. fransk-tyska 
kriget (underhandlingar, granser o. s. v.). Av sådant slag ar 
t. ex. hednisk-kristen (blandreligion) Schtick 111. sv. litt.-hist., 
2 uppl. 1: 119. Till sin bildning iiro dessa jamforliga med 
blågul, ty de bagge sammanforda bestamningarna forefinnas så 
att saga sida vid sida, vardera ar skonjbar i och for sig, var- 
dera tillkommer i sin mån (till viss grad) det bestamda fore- 
målet. Jfr de optiska termerna konvex-konkav, plan-konkav 
0. d. Om också dy li ka sammansattningav i svenskan huvud— 
sakligen åro gjorda efter utlandska forebilder,^ så verka de lik- 
val helt inhemska och naturliga. 

I sammansattningen hednisk-kristen iippfattas lederna van- 
ligtvis såsom motsatta till bety deisen. Amm mera uppenbar 
ar motsatsbety deisen i adjektivet bitterljuv, vilket — efter vad 
jag vill minnas — forst forekommer hos nyromantiska forfattare 
anvånt såsom attribut till 5>karlek», »rångtan» eller något dy- 
likt. leke heller denna sammansilttning synes mig verka stotande 
på svensk språkkansla.^ 

De nu omuamnda adjektiven leda osokt tanken till sådana 
sammansatta substantiv som konsttermen ijusdunkel (efter fr. 
elair-obscur) eller glådjesorg (Hogb. Vr. 3: 319, JTornblom 
Magerl. 5). Också dessa sammanfora motsatser på ett sait, som 
kan lata de hopstallda begreppen synas koordinerade. Men 
i grunden torde språkkanslan icke medgiva en uppfattning, som 
gor bagge lederna lika huvudsakliga, koordinerade. Ty i for- 
bindelse subst. + subst, ar ju slutledens overvikt en avgjord 
sak for vår språkkansla. Det ar slutleden som sager, vad slags 
foremål det ar f raga om, medan forleden narmare angiver, huru 
detta foremål ar beskaffat. Må vara, att de norrlandska for- 



^) Några jåmforelser med frammande språk inlåter jag mig ej på, 
enår detta skulle alltfor mycket utvidga denna lilla uppsats. 

^) Jfr det allmånt brukliga ordet sotsur och våxtnamnet besksOta 
(Solanum dulcamara). 



552 GUSTAF CEDERSCHIOLD 

fattarna i gladjesorg vilja inlagga »glådje och sorg i forening», 
for allman svensk språkkansla blir det likval narmast »sorg 
(starkt) uppblandad med gladje». Med Ijusdunkel menas ju ett 
»dunke], vari (enstaka) Ijiisstrimmor spela im^ 

Åsyftad d vand va ha vi val i Hogbergs onskefarhågor Vr. 
1: 345, begagnat med avseende på sådant, som man både onskar 
och fruktar. Huruvida en dylik sammansattning har utsikter 
att antagas och vinna efterfoljd, synes mig tvivelaktigt. Ett 
annat av Hogberg anvant något liknande ord, naml. onskebe- 
råkningar (Vr. 3: 135) torde daremot inte vara amnat till dvandva, 
ty betydelsen bor val vara »sangviniska eller optimistiska spe- 
kulationer eller kalkyler». 

Så langt mina iakttagelser racka, ha de sammansatta sub- 
stantiv, som angiva en blandning av två skilda (eller rent av 
motsatta) arter (beskaffenheter) hos ett och samma foremål, i 
ovrigt icke karaktar av dvandva, d. v. s. de bagge beskaffen- 
heterna uppfattas ej såsom rent koordinerade, utan den, som 
namnes i slutleden, får overhanden. Beteckna vi sammansatt- 
ningens forled med A, dess efterled med B, kan alltså en hit- 
horande sammansattning i regeln oversattas enligt formeln »(en, 
ett) B, som liknar (en, ett) A». Så t. ex. pojkflicka. Jag har ofta 
hort det i vardagligt tal med betydelsen »pojkaktig flicka». Vår- 
vinter ar ju (en del av) en vinter, som liknar eller narmar 
sig en vår. Likaså allmogeordet vintervår: det oversattes av 
Rietz med 'eftervinter', men noggrannare vore val 'vinterlik (del 
av) vår(en)'. En forsokt synonym till »aeronaut» eller »aviatiker», 
namligen fågelmånniska, AB 1909, nr 166, s. 5, ar ju lika enkel 
och otvetydig som flugmanniskan, vilken for några årtionden 
sedan vackte cirkuspublikens hapnad genom att vandra med 
huvudet ned och fdtterna upp langs en planka. Zoologiska be- 
namningar sådana som hjortsvin (Babirussa) d. v. s. ett slags 
'svin, som liknar en hjort' kunna nog bildas i ratt stort antal.^ 



^) I forbindelsen »den nordiska fornattens tro! ska dunkelskimmer» 
(Hogb. Vr. 1: 357) bor »dunkelskimmer» tydas såsom '(halv)skumma 
1. svaga 1. bleka skimmer', alltså adj. + subst. Om dylika samman- 
sattningar hos norrlåndska forff. åmnar jag snart yttra mig på annat 
stalle. 

^) MOkaring (Rietz = 'ogift gumma') kunde mojligen tankas bildat 
efter en formel 'den som år både A och B' (alltså dvandva); men ratta 



DVANDVA-SAMMANSÅTTNlxVGAR 353 

AnDorlunda stalla sig sbst., som beteckna verklig forening 
till ett vasen av två olika naturer, t. ex. gudamanniska (i teo- 
logisk mening), bockeman (satyr, Stiernbielm), håstman (cen- 
taur, Ostergren). De bagge senare ega till motsvarighet åskåd- 
liga framstallningar, som visa, att man tanker sig vasen, som 
med avseende på vissa lemmar aro man, med avseende på andra 
bockar eller bastår. Har skulle alltså tinnas forbindelse av 
ungefar samma slag som onskefarhågor samt adjektiv av typen 
blågul, hednisk-kristen o. d. 

Blandningsprodukt av två amnen (resultat av blandning 
eller »forening»), t. ex. klornatrium, acetyl-salicyl, kan vål 
också, åtminstone i viss mån, galla som dvandva. Av sådana 
blandningsnamn bildas ju i vår tid en stor mangd. Men hur 
kemisterna ån mena, når de bilda dylika sammansåttningar, så 
blir, for folklig svensk språkkånsla, slutleden den huvudsakliga 
(genusbegreppet), forleden den underordnade (artbegreppet).^ 
Namn på matratt er, uppkomna genom dvandvasammansåttning, 
kanner jag likvål ej; åppleris bor vål snarast uppfattas som 
»ris med tillsats av åpple(n)» (jfr åggol, åggmjol). Och likaså 
år regnsno (i saratalsspråk) = 'regnblandad sno'. 

Det finns vidare ett slags sammansåttningar, som synas av- 
gjort nårma sig dvandva och delvis helt overgå dårtill. Når en syd- 
svensk sager eller skriver hamstrams, menar han med vardera 
leden ungefår 'lost prat', 'struntprat' o. d. Den lilla olikheten i 
ordens form angiver, att »pratets» olika moment endast ovåsentligt 
(i formen) skilja sig från varandra. På samma satt torde det 



forbindelsesåttet år likvål otvivelaktigt : »den B, som (speciellt) år A 
(eller utmarkes av alt vara A)», i det alltså slutleden betecknar genus, 
forleden species. Av samma slag åro ankedotter Hogb. Vr. 1: 217, 
gastkvinna Dårs. 3: 191, knektrymling (desertor) Dårs. 1: 346, skrivar- 
herre Dårs. 3: 362. I sammansåttningarna jantfa Dårs. 1: 326 och 
karldocka (= spratt) Dårs. 1: 58 år det visserligen f raga om en 
jånta och en karl, men Imvudvikten lagges på den forras egenskap att 
vara ett få, den senares att vara en docka, medan deras månskliga 
natur framstålles såsom mindre våsentlig; jfr det vulgåra pojkdjavul i 
forliållande till satbyting o. d. 

^) Så vitt sammansåttningen i dylika ord verkligen tankes inne- 
båra betydelsen A -f B (= en summa av de bagge beståndsdelarna), åro 
de jåmforliga med sammansatta grundtal av typen trettionio, hundra- 
femtio. 



354 GUSTAF CEDERSCHldLD 

forhalla sig med foreningar av två (eller någon gang tre) genom 
avljud differentierade ord, som aro (mer eller mindre) onomato- 
poetiska. Klingklang kan ju anses vara = 'klingande(t) ocli 
klang(en)'. Annars ar vanligen den ena sammansattningsleden 
i ocli for sig leke ett i språket anvant ord, utan endast en Ijud- 
variation av den andra, t. ex. snick-snack, tripp-trapp hos 
Ossian-Nilsson i betydelsen 'Ijuden av trippande' (med omvax- 
lande lattare och tyngre steg), kanske aven tick-tack (så vida 
ticka brukas = 'picka'). I formell analogi med dessa onoraato- 
poetiska ssgr har man gjort en skamtsam svensk benamning på 
»automobil»: stink-stånk, som val bor tankas vara = 'stinkaren 
och stånkaren' (den som både stinker och stånkar). 

Nomina propria intaga en sarstallning med avseende på 
dvandva. Nar en gift kvinna skriver sig t. ex. Hierta-Retzius 
eller Bååth-Holmberg, vill hon darmed framhålla, att hon rakn ar 
sig till bagge de slakter, som namnas ('Jag ar till borden 
en . . . och genom gifte en . . .'). Likartat ar det, nar faderns 
och modems slaktnamn sammansattas; så ha ju fiera både adliga 
och borgerliga dubbelnamn bildats. Ibland forekommer också 
sammansattning av nyantaget (sjalvgjort) namn och fadernearvt 
slaktnamn; eller, i fråga om skådespelare, rollnamnet + det 
verkliga tillnamnet, eller i polisrapporter om aventyrare ett an- 
taget (falskt) namn + det verkliga, eller, i fall det verkliga ar 
okant, sammansattning av ett par falska o. s. v. — Samman- 
sattning av två fornamn, t. ex. Karl-Erik, Anna-Llsa ar ju också 
vanlig, om an icke lika vanlig som for ett århundrade sedan. 
Emellertid kan det val knappast påstås, att hari ligger något 
begrepp av dvandva, ty hopningen av de i och for sig betydelse- 
losa (icke appellativiska och ej heller slaktanvisande) namnen 
tjanar blott till att tydligare individualisera. Annu mindre kan 
man tala om dvandva, nar fornamn och tillnamn (eller binamn 
och namn) i uttalet (och for tanken) sammansm*ålta till enhet. 

Två forenade (eller nara sammanhangande) individer be- 
tecknas genom Osterrike-Ungern o. d. Så vitt jag vet, bildas 
likvål ej egentliga firmanamn genom sammansattning, om ej i 
telegrafadresser; i sådana påtraffas stundom jamte sammansatt- 
ning också forkortning, t. ex. Stenskold i st. f. 'Stenhoff-Ceder- 
schiold'. Prof. J. A. Lundell har benaget meddelat mig, att 
hans barn brukat kalla ett syskonpar, Karin och Einar, for 



DVANDVA-SAMMANSATTNINGAR 355 

Kareina; sago de handelsevis blott den ena av paret, kunde de 
fråga: »Var a den andra Kareina?» Sammansattningen hade 
alltså overgått till ett slags slaktnamn. Likartat med det sist- 
namnda exemplet ar den sammansattning av tilltalsorden pa(ppa) 
och ma(mma), som stundom brukas, t. ex. såsom overskrift i ett 
brev till bagge forilldrarna gemensamt: pam(m)a eller map(p)a. 



Det skulle alltså, efter vad jag kunnat linna, vara endast 
i myeket ringa omfattning som man i sammansattning begagnar 
sig av dvandvatypen, medan åtskilligt, som .vid flyktigt på- 
seende kan tyckas vara dvandva, helst bor tydas annorlunda. 

Men jag upprepar, vad jag redan forut sagt, att denna lilla 
jåmforelse mellan några tåmligen tillfålligt hopbragta språkprov 
ej kan gora anspråk på mer an att rikta forskares uppmark- 
samhet och intresse på hithorande frågor. 



Mellersta Norrlands nåringar 
i borjan av 1300-talet. 

Av J. NORDLANDER, Stockholm. 



I borjan av 1300-talet utgick av Ångermanland, Medelpad 
ock Halsingland till Uppsala domkyrka en årlig gard. For- 
medelst denna skulle man hogtidlighalla minnet av de bada 
kungliga martyrerna Olof den helige i Norge ock Erik den 
helige i Sverige, ock detta skulle ske på det viset, att en standig 
»vicarius» skulle underhållas vid de bada halgonens altare i den 
nåmnda domkyrkan. År 1314 forbinda sig invånarne i de 
namnda landskapen att utgora denna gård,^ ock dårvid upp- 
raknas med stor utforlighet, icke blott vilka som skulle bidraga 
till den, utan ock varmed detta skulle ske. Då bidragen till 
stor del utgingo in natura, bor man i dessa dokument finna 
synnerligen tillforlitliga underråttelser om de naringsfång, som 
på den tiden voro de viktigaste i dessa landskap. For så vitt 
vi veta, bar emellertid brevens innehåll i detta avseende ej 
blivit efter fortjånst uppmårksammat, varfor vi i det foljande 
skola soka utrona, vad dessa brev kunna hava att fortalja om 
naringarna i mellersta Norrland vid namnda tid. 

Vi borja med de ångermanlåndska ock medelpadska breven, 
utfardade i Nora ock Skon år 1314 resp. 27 febr. ock 7 mars 2. 

■^) Om den norske årkebiskopens klagomål over med anledning 
liårav forminskade gåvor till den hel. Olofs skrin i Nidaros samt om 
hans brevvåxling dårom med årkebiskop Herning ock domkapitlet i Upp- 
sala se P. A. Munch, Det norske folks hist. II: 1, s. 323. 

2) Dipl. suec. III, 8. 160, 162. 



31ELLE11STA NORRLANDS NARINGAR 357 

__Språket i dessa liksom i halsiugarnas brev ar latin, som vi har 

IKddela endast i oversattning. 

IH Ångermanlåndingarna forbinda sig att giva: 

I^Ven aln lårft (tele) eller dess varde av G personer; 

fB) av sjal- ock strommingsfisko utav 20 iiiåniiiskor en del, kallad 

! manskut ; 

( C) av varje timmer (= 40 stycken) av olika skinn ett skinn "blaskurit; 

D) en aln lårft eller dess varde av varje skepp, som omkring S:t Johannis 
Doparens fast seglar over [till Stockholm], ock 

E) av varje person på sjålva skeppet, vilken i liandelssyfte overfor 
några saker, på vårt språk farfasta, en aln lårft eller dess varde. 

I det medelpadska brevet åter utlovas: 

A) av varje bonde en aln lårft eller dess varde; 

B) av stronnningsfiske utav varje nat en del, kallad manskut; 

C) av sjålfiske utav varje farkost en manskut; 

D) av varje fartyg, som går till Stockholm med handelsvarer, en denar;. 

E) av varje person, som far på sjålva fartyget, en denar, vilket på vårt 
språk kallas stamskut; 

F) av vaTje laxfiske den forstå lax, som [dår] tagits; ock 

G) av skinnf angst ock spannmål må erlåggas, såsom av gammalt varit 
brukligt. 

Halsingarna utfåsta sina bidrag till den ifrågavarande garden 
genom ett brev, iitfardat vid Soderala kyrka d. 20 mars samma 
år^ Medan garden utgick liktbrmigt av hela Angermanland ock 
likaledes av hela Medelpad, gores i Halsingland skillnad mella» 
landskapets norra del, Sundædh, ock den sodra, Alir, ock inom 
denna senare skilja sig delvis de hogre npp belagna socknarna 
f rån dem vid kusten. 

Från Sundhed utfastes: 

A) av varje person, med undantag av legojon, ock av varje [hus-]djur, 
undaotagandes hons, hund ock katt, en liten nave god spannmål;. 

B) av 9 personer, undantagandes daglonare, en aln lårft; 

C) av varje skepp, som seglar over med haudelsvaror, en denar vid 
bortresan ; 

D) av varje person på skeppet, vilken for handelsvaror, likaledes en 
denar, men vid återkomsten en denar av fartyget ock en obolus av 
varje person; 

E) av strommingsfisko ock skinnfångst, såsom av gammalt år vanligt. 

I Alir, namligen i socknarna Bollnas, Hanebo, Segersta,^ 
Alf ta, Arbrå, Undersvik, Jarvso ock Fårila (hela området i det 
foljande betecknat med BoUnås) skulle lemnas: 



^) Dipl. suec. III, 8. 165. 



358 J- NORDLANDER 

A) en aln lårft eller dess varde av varje plog; 

B) av varje tirmner utav olika skinn ett medelmåttigt skinn; 
€) av varje fångad vildren en brokig hud. 

I socknarna Norrala, Soderala, Mo, Regnsjo ock Trone (be- 
tecknade med Norrala i det foljande) åter: 

av två personer en svensk denar. 

Av hela kontraktet Alir daremot: 

A) av varje skepp, som seglar over med handelsvarer, en denar; 

B) av varje person, som finnes på skeppet, en denar; 
€) av sjålfångst for 10 personer en halv manslut, av 20 eller 16 

personer en hel manslut; 

D) av strommingsfiske utav varje nat, som på manslut haft 2 mesar, 

en mes; men det [nat], som fått blott en mes, [ger] blott en 

halv mes. 

Gemensaint for alla tre landskapen ar, att man borjar med 
ett personligt bidrag; men i tråga om beloppet av detta år stor 
olikhet rådande. Medan en aln lårft ^ i Sundhed utgores av 
9 personer ock i Ångermanland av 6, utgår i Medelpad ock 
Bollnås lika mycket av varje bonde eller — vilket ju år det- 
samma — av varje plog. Skillnaden år stor, ock man frågar 
sig, om offervilligheten eller vålmågan varit så mycket mindre 
i Sundhed ock Ångermanland ån i Medelpad ock Bollnås. Olik- 
heten utjamnas dock något dårigenom, att i Sundhed aven ges 
^n nave god spannmål av varje person ock varje husdjur. 

Se vi så på de nåringar, som i dessa brev finnas omtalade, 
markes forst, att beskattning av jordbruket alis icke antydes- 
i Ångermanland; dåremot nåmnes spannmål i Medelpad — ehuru 
i allra sista rummet — ock i Sundhed, varjåmte denna nåring 
antydes i Bollnås genom uttrycket »av varje plog». Av denna 
omstandighet lår man vål vara fullt beråttigad att draga den slut- 
satsen, att det norrlåndska jordbruket på denna tid varit av 
synnerligen ringa betydelse ock att detta galler foretrådesvis 
Ångermanland. 



^) Når vi återgiva originalet tele med 'Jårft', folja vi H. Hildebrand, 
Sveriges Medeltid I, s. 296, hålst som enligt E. Modin, Ångerman- 
lands kristnande, Sollefteå 1910, s. 13, ordet ånnu lever kvar i hårje- 
•dalskan. I denna betecknar tole lin, garn eller våv, som av bruden ut- 
lemnas till kvinnliga vanner att av dem bearbetas till gå vor åt gåsterna 
vid brollopet. 



f' MELLERSTA NORRLANDS NARINGAR 359 

Om åkerbruket på denna tid var av ringa betydelse, så var 
daremot fisket en så niycket viktigare nltring. Strommings- 
( fisket (captura alecium) beskattas så vål i hela Ångermanland 
ock Medelpad som i de olika delarna av Hålsingland, ehuru 
man kunnat vilnta, att de hogre upp från havet liggande sock- 
narna skulle hava varit frikallade hårfor. Men aven dessa del- 
logo helt visst i strommingsfisket vid havskusten. År 1557 ligga 
7 bonder i Sollefteå ock 2 i den ovanfor liggande Eds socken 
i sådant fiske vid Storon i havsjon strax norr om Hernon, ock 
tre år senare deltar aven Resele socken, som ligger mycket når- 
mare lappmarksgransen an havet, med 5 bonder uti samma fiske. 
Att sådana långvåga fiskefårder i ånnu aldre tider varit icke 
sållsynta, utan langt vanligare, synes oss vara hogst sannolikt. 
Strommingsfiskets betydelse torde ock belysas av den omstandig- 
heten, att det bland nåringarna nåmnes i forstå rummet både i 
Ångermanland ock Medelpad. 

Det kvantum stromming, som lemnades i skilda landskap, 
var ganska vaxlande. I Ångermanland skulle ett lag av 20 
fiskare giva lika mycket, som av deras hela fangst foll på en 
deltagare, d. v. s. att var ock en gav \/2o:del av sin fangst. 
Hårfor bade man i landskapet benåmningen manskut, d. v. s. 
inan-skott, av man 'karl' ock skott ett slags skatt. Sådant 
iitgick ock i Medelpad ock dår av varje nåt, men beloppet an- 
gives icke. Detta sker ej haller i Sundhed, ty dår utgår gården, 
jsåsom av gammalt varit vanligt:^. I hela kontraktet Alir skulle 
i av ett nåt, som på manslotten haft 2 »mesar» (mesas), givas en 
Smes», ock av det nåt, som fått blott en mes, skulle utgå en 
halv. I de svenska dialekterna utmarker ordet mes ett antal 
av 72 styckeni ock brukas vid rakning av naver. Hår har 
ordet tydligen en annan betydelse; enligt H. Hildebrand anf. 
st. s. 751 begagnas det i Skanors fiskestadga såsom liktydigt 
med tunna, en betydelse, som hår tydligen passar bra. Om 
fangsten uppgick till 2 t:r, skulle fiskaren således giva hålften; 
vad som dårutover fångades, blev således ej beskattat. 

Till fisket råknades i dessa gamla tider aven sjal f angst en, 
emedan sjålen såsom fisken lever i vattnet. Ock detta fiske 
maste hava varit av sårdeles stor betydelse, ty dels omtalas 



1) Rietz, Sv. dialektlex. s. 436. 



360 J- NORULANDER 

det overallt utom i Suudhed, dels nåmiias de sarskilda bidragen 
darav i forstå riimmet, såsom i Ångermanland, eller i det andra 
ock tredje. I Ångermanland ock Medelpad erlades av detta 
fiske manskut liksom i fråga om strommingen. En foreståll- 
ning om skottets storlek får man troligen av bestammelsen Mn 
Alir, enligt vilken 10 personer skulle giva en h al vman slott, 
men 20 eller 16 personer en hel sådan. 

Laxfiske omtalas endast i Medelpad. Egendomligt ar, att 
ångermanlandingarna ej utlova något bidrag av sina mycket 
givande laxfisken i Angermanalven. Dessa omtalas visserligen 
ej på denna tid, men funnos naturligtvis redan då. I Namnd- 
forsen i samma alv flera mil ovanfor Sollefteå, vårest ånda till 
på sista tiden varit ett utmårkt fiske, finnas hållristningar ånda 
från bronsåldern, vilka forestålla icke blott ålgar, utan aven 
laxar, helt visst ett vittnesbord om ett givande laxfiske redan 
på den tid, då ristningarna gjordes. 

Gårdepersedlarna giva vidare vid handen, att jakten var 
en viktig inkomstkålla forr norrlåndingarna på den tid, varmed 
vi hår sysselsåtta oss. Bidrag av denna nåring lemnas också 
från Ångermanland ock Medelpad samt av Hålsingland med 
undantag for Norrala. Vilka djur som fångades, nåmnes ej, om 
man undantager vildrenen, som omtalas i BoUnås. På 1600- 
talets senare hålft ha vi flera ganger sett denna omtalad i 
Ångermanålvens dalgång. Av skinnen gav man i Medelpad 
efter behag ock såsom det av gammalt varit vanligt, ock aven 
i Sundhed holl man sig till det gamla vanliga. Ångermånnen 
dåremot utfåsta sig att av varje »timmer» av olika skinn lemna 
ett blaskurit skinn, medan man i Bollnås for samma antal 
skinn gav ett båttre sådant (unam pellem meliorem). 

Rorande betydelsen av ordet blaskurit ha meningarna varit 
mycket delade, i det att den ene tolkat det såsom betydande 
»uppskuret ock berett», ock den andre fattat det som liktydigt 
med »oberett», sådant som skinnet, på kottsidan blåaktigt, ar 
skuret av kreaturet, vilken senare tydning framstållts av Ihre 
ock gillats av Schlyter. Ordet forekommer nåmligen ock i Hål- 
singelageni på tal om konungens skatt. Denna skulle i Ånger- 
manland ock Medelpad utgå på det såttet, att två 20-åriga måa 



Schlyter, Helsingelageu, kon.-b. VII, s. 23 ock 141. 



MELLERSTA nORRLANDS NARINGAR 361 

med en viss formogenhet skulle tillsammans utgora, utom ett 
i visst kvantum larft, ett twælyt (tvåfargat) skinn av varje skepp. 
Men i Umeå ock Bygdeå samt dår norr om skulle lemnas tu 
blaskorin skinn av varje båge (d. v. s. av varje man, som var 
kommen till den åldern, att han orkade spanna bagen ock kunde 
jaga). Detta om ordets forekomst. Ihres av Schlyter akcep- 
terade tolkning synes mindre tillfredsstallande, ty oss veterligen 
har det leke varit sed att angiva skinnens beskaffenhet efter 
deras farg på kottsidan; dårtill har man i alla tider anvånt 
den håriga sidan. Ordet bla torde hår vara att tåga i dess aldre 
betydelse av 'svart', ock omojligt år ej, att hår syftas på de 
svarta råvskinnen, som stått i så hogt varde. Ordets senare 
led, skurin, har ej haller avseende på skinnets skiljande från 
kroppen, utan torde utmarka så mycket som: ej fullståndigt 
blått (svart) 1. For riktigheten av denna tydning synes den om- 
standigheten tala, att man i Bollnås utlovade ett båttre skinn 
(unam pellem meliorem). I motsats hårtill var det »blåskurna» 
tydligen av något såmre beskaffenhet. 

Av det sammanhang, vari de bada adjektiven forekomma i 
Hålsingelagen, synes ock framgå, att det tvåfårgade skinnet var 
av storre varde ån det blåskurna. 

Den hår lemnade framstållningen om huvudnåringarna i 
Norrland på denna tid bekråftas på ett synnerligen slående 
satt av ett annat dokument från ungefår samma tid. 

Når gåvorna till konungarna Eriks ock Olofs altare i Upp- 
sala domkyrka, på satt hår nåmnts, fått karakteren av en årlig 
skatt, foljde helt naturligen dårav, att de skanker, som från 
Norrland bragtes till den hel. Olofs grav i Nidaros, blevo allt 
mindre. Missbelåten hårmed, klagade den norske årkebiskopen 
Paal i Nidaros år 1335 hos paven, ock i ett senare brev av år 
1344 hotade han den svenske arkebiskop Heming t. o. m. med 
process. Varken denne eller domkapitlet i Uppsala blev emel- 
lertid svaret skyldig. I sitt svarsbrev av d. 22 april 1344 till- 
bakavisade årkebiskopen på det beståmdaste beskyllningen for 
att hava minskat den s. k. Olofsskatten. I Sverige låte man, 
heter det, var givare beståmma over sin gava ock råttade sig 

^) Enligt uppgift av en i Våstmanland fodd garvare kan man få 
hora yttras: »Jag vill ej betala så ock så mycket for skinnet, ty det 
år skuret», d. v. s. ej av fullgod kvalitet. 



362 . J- NORDLANDER 

no"-a efter hans foreskrifter. Gåvorna till Uppsala voro hallen 
icke Dågot nytt: de hade utgått av gammalt ock lemnats in 
natura. Om Helsingonia (det då bebyggda Norrland) sager 
biskopen: »Homines illius terræ . . . sunt pro majori parte venatores 
tam in silvis quam in aquis». Gåvorna hade darftir också bestått 
i byte av jakten ock fisket. 

Att fiske ock jakt skulle på denna tid spela en stor roll i 
den norrlandska allmogens hushållning, ar for ovrigt något 
som man ju kunde på forhand antaga; tamligen ovantat ar det 
daremot att finna han del n med andra orter vara ganska ut- 
vecklad. Handelsf arder omtalas namligen såsom utgående från 
både Ångermanland ock Medelpad samt de skilda områdena i 
Halsingland. Huru många de utgående skeppen voro, får man 
dess vårre icke veta; men man har vål rått att antaga, att de 
ej voro så få, ty el jest hade det vål ej kommit i f raga att be- 
skatta dem. Det ångermanlåndska brevet forlågger tiden for 
resans antrådande till omkring midsommaren, då fårderna ej 
hindrades av morker nattetid. Målet angives, når det i brevet 
från Medelpad talas om skatt av varje skepp, que vadit Stok- 
holmis. Uttrycket skulle visserligen regelratt betyda: »som går 
från Stockholm», men maste hår betyda: till Stockholm. An- 
tagligen var målet detsamma aven for de skepp, som avseglade 
från Ångermanland ock Halsingland. Vilka de var or voro, som 
handelsmannen forde med sig, finnes på intet satt antytt; ganska 
tryggt kan man vål antaga, att det var alster av de nåringar, 
som hår redan antytts, d. v. s. fisk ock skinnvaror. For varje 
skepp erlades i x\ngermanland en aln lårft, i Medelpad en svensk 
denar ock i Alir en denar; uti Sundhed erlades samma belopp 
dels vid avresan ock dels vid återkomsten. 

Bidrag till gården lemnades aven av de mån, som foljde 
med skeppen ock forde med sig handelsvaror. En sådan erlade 
i Ångermanland 1 aln lårft eller dess varde, men i Medelpad 
en denar; i Sundhed åter erlades 1 denar vid avf arden ock lika 
mycket vid återkomsten. For en sådan hade man i ångerman- 
låndskan benåmningen farfasta, jfr subst, fasta m. 'en person 
som år nårvarande vid kop av jord', ock sjålva avgiften kallades 
i Medelpad stamskut 'skott av (skepps-)stam'. Forekomsten av 
sådana beståmda benåmningar synes oss vara ett icke oviktigt 
bevis dårfor, att handels våsendet på denna tid varit mera ut- 



MELLERSTA KORRLANDS NARINGAR 363 

vecklat, an man varit bojd att tanka sig. H. Sghuck, Birka^ 
I Uppsala 1910, anfor bevis darfor, att svenskarua redan tidigt 
fl (på 800- ock 900-talen) drivit liandel (med skinnvaror) aven på 
! avlagsnare orter, »Då vi forst stifta en nårmare bekantskap 
: med svenskarna, gora de givet intryck av att vara ett driftigt 
i handelsfolk», heter det s. 5. Med fog torde man kunna saga 

detsamma om de norrlandingar, som levde 300 år senare. 



Sammanfatta vi så till slut resultatet av vår undersokning, 
kunna vi i korthet uttrycka detta så, att mellersta Norrlands 
huvudnaringar vid 1300-talets borjan utgjordes av fiske, sarskilt 
av stromming, sjal ock lax, samt av jakt ock handel, medan 
åkerbruket dåremot spelar en obetydlig roll i Halsingland 
ock Medelpad samt alis icke nåmnes i Ångermanland. 

Annu vid 1500-talets borjan utgick den har omtalade skatten av 
Norrland ock kallades då Votum Olaui. Enligt Uppsala domkyrkas 
jordebok 1503 — 09 (mskr. i Riksark., sign. D. 17) erlades den med fol- 
jande for olika år endast obetydligt våxlande belopp: av Alf ta (i Håls.)' 
15 mark, Tuna (i dito) 15 mark, Skellefteå 3 mark 8 ort., Luleå, 
Kalix ock Piteå 17 mark, Umeå 5 mark, Bygdeå 3 mark, Lovåuger 14 
mark, Torneå 6 mark, Nordingrå (i Angml.) 13 •^/2 mark, Sjålevad (i 
dito) 5 mark ock av Selånger (i Medelp.) 6 mark. 

Mot mitten av samma århundrade erlades denna skatt, då aven 
kallad Sancte Olofs penning, med 4 panningar »av vart besutet folk> 
ock åtnjots då av skolmåstaren i Uppsala till underhåll. Emellertid hade 
en part av allmogen några år varit fast ovillig att utgora denna pålaga,, 
ock skolmåstaren klagade darfor hos kung Gustaf I. I brev till bonderna 
i Våsterbotten, Ångermanland, Medelpad ock Halsingland av d. 10 juni 
1548 (Handl. ror. Sveriges hist. 17: 239) uppmanar emellertid konungen 
dem att fortfarande utgora samma ringa jålp, hålst som de då av Upp- 
sala skolestuga hade lika god jålp till sjålasorjares utbildande som. 
någonsin tillforene. 



Skånska matrecept 

%År Fackskolans for huslig ekonomi i Uppsala samlingar. 



1. Stekt, kokt flask med sås. 

1,3 kg. rokt flask. 

Sås: V/2 msk. flottyr, 2 lit. skummjolk, 

3 msk. mjol, V* lit. mjolk. 

Jamna skivor skaras av rokt flask, brynas ganska hårt 
ock laggas i en gryta. Mjolken halles over, ock det får koka 
IV2— 2 tim. Till sås tåges av flottyren, som blivit vid bryningen; 
mjolet rores i, ock mjolken spades på. Såsen smaksattes med 
mjolken, som flasket kokat uti, så att den blir lagom salt. 

Flasket serveras i karott, med såsen over. 

^V? 1903. Hårslov, Eonneb. har. A. B 

2. Lurad (halstrad) sill 

(for 4 pers.). 

8 salta sillar, 1 kkp. svagdricka 

(eller V^ msk. smor 0. ^/é kkp. varmt vatten;. 

Sillen skoljes ock vattenlagges V2 dygn fore anvandningen, 
tåges upp, ock vattnet strykes av. Halstras sedan over friska 
gloder (detta går bast på en oppen spis). På kittelfoten lagges 
en rengjord eldtång ock tvars over denna sillen (har man en 
vanlig jarnspis, tåges tillrackligt med ringår av). Sillen halstras 
forst på den ena sidan ock så på den andra, tils den får en 
gråbrun farg ock kannes mjuk. Lagges då upp, ock drickat halles 
over (eller smoret lagges i flockar over sillen, ock det varma 
Yattnet halles på). 

^V? 1905. Åhus. E. L. 



SKANSKA MATRECEPT 365 

3. Skånsk senapssås 

(for 8 pers.). 

IV2 msk. senapi, IV2 msk. vetemjol, 

1 kkp. vatten, salt. 

V^ lit. injolk, 

Senapen krossas. Harvid anvandes en traskål ock en kanon- 
kula. Senapsfrona laggas i traskålen, en del av vattnet halles 
på. Kiilan lagges i skålen, som man placerar i knået. Genom 
att lata knlan lopa runt i skålen krossar man frona. Rasten 
av vattnet tillsattes småningom. 

En kaffekopp av mjolken vispas tillsammans med mjolet. 
Den ovriga mjolken sattes over elden ock får koka några minu- 
ter. Den lyftes sedan av elden, ock senapen rores i. Avsma- 
kas med salt. 

Serveras till lutfisk, till kokt sill, torsk ock ål. 

V» 1902. Åhus. A. M. 



4. Åggkaka 

(for 4 pers.). 

5 agg, socker, 

3 kkp. mjolk, salt. 

3 msk. mjol. 

Till braspannan: V2 msk. smor. 

Agg ock mjolk vispas val tillsamman. Mjolet lagges i ett 
fat, ock aggblandningen tillsattes under flitig rdrning, så att det 
ej klimpar sig. Smaksattes med litet socker ock salt. 

En braspanna smorjes med kallt smor, smeten halles diiri 
ock sattes in i ganska varm ugn att graddas ^U tim. 

Serveras med brackt skinka. 

12/7 1905. Harlosa, Frosta hår. S. M. 

^) Frona av Sinapis nigra. 

24:— 111091 Fåstskrift till H. F. Feilberg. 



366 FACKSKOLAN 1 UPPSALA 

5. Bovete-pannkaka 

(for 5 pers.). 

2 hgr. bovetegryn, 8 msk. sirap, 

2 lit. mjolk, 1 msk. smor. 

V-ji tsk. salt, 

Av gryn ock mjolk kokas en tjock grot. Saltet tillsattes. 
Då groten ar fardig, halles den upp ock får kallna. Då den 
ar kall, blandas sirapen val i. Massan halles i en med smor 
smord form ock graddas omkr. V2 tim. 

Serveras kall. 

Vs 1905. Ålms. I. A. 



6. Brodsoppa 

(for 5 pers.). 

425 gr. brodkanter, 2 agg, 

3 lit. dricka, 3 msk. socker. 

1 bit kanel, 

Brodet lagges i kallt dricka ock får koka med en bit ka- 
nel, tils det ar mjukt. Agg ock socker vi spas då upp i sopp- 
skålen, ock soppan halles upp under stark vispning. 

Anvandes till middag. 

27/7 1893^ Rejjg^ si^ytts hår. H. A. 



7. Syltmelk. 
Fårmjolk ^ (eller komjolk). 

Fårmjolk blandas upp med litet komjolk ock kokas upp. 
Den får sedan stå ock surna, vilket drojer omkring 8 dagar 
sommartiden. Vasslån tåges bort. 

Anvandes till frukost att doppa brodet i. 

22/7 1898. Maglarp, Skytts hår. H. A. 



^) Fårmjolk år mycket dyr ock fås ej att kopa. Av 6 får er- 
hållcr man ej mer ån 1 lit. mjolk om dagen. Bonderna kunna ej for- 
mås att avstå något åt andra. 



t 



SKANSKA MATRECEPT 367 

8. Kokt svagdricka med brod 

(for 6 pers.). 

3 lit. svagdricka, 6 msk. sirap, 

4 bitar ingefåra, torrt brod. 

Svagdrickat med ingefarsbitarna i får koka upp, ock smak- 
sattes sedan med sirapen. Brodet tårnas, lagges i en skål, det 
kokta drickat h*ålles over. 

^Vt 1905. Åhus. E. L. 



I 



9. Sniorsoppor med åggrora 

(for 10 pers.). 

1/2 kaka grovt brod, 10 skedblad mjolk^ 

2 hgr. flott, socker, 
8 agg, salt. 

Brodet skares i bitar ock stekes i flott. Lagges sedan upp 
på ett fat. 

Åggen vispas upp, mjolken slås i jamte socker ock salt. 
Smeten slås i en panna ock får under flitig omrorning koka, tils 
den stannar. Lagges darefter på brodet. 

Vs 1902. Mellby, V. Goinge hår. H. S. 

10. Oubbeknorr 

(for 4 pers.). > 

3 bgr. »klier> (= kanter) av 1 knivsudd starkpeppar, 
grovt brod, 2 msk. socker, 

2 lit. dricka, 1 tsk. ingefåra. 

2>Klier» av grovbrod kokas i svagdricka, tils de bli mjuka. 
Socker, ingefåra ock starkpeppar tillsåttas. 
Serveras såsom middagsmat. 

23/g 1898. Trelleborg. H. A. 

I 11. Soppa på flåskråster, s. k. »snuta» 

(for 7 pers.). 

1 kg. flaskraster, 2 palsternackor, 

1 lit. vatten, * 1 purjolok, 

1 vitkålshuvud, V2 lit. potatis, 

3 morotter, peppar, salt. 

Flaskraster — vilka kunna vara såval rokade som saltade — 
i sattas på med vatten'. Då det kokar, skummas allt grums bort. 



368 FACKSKOLAN I UPPSALA 

De ansade gronsakerna, kålen ock den skalade potatisen laggas 
i. Darefter får det hela koka, tils kottet ar mort. 

Kevlinge, Harjag. hår. H. K. 

12. Botter eller Lanser. 

5 kkp. gråa arter, 8 msk. sirap, 
4 lit. vatten, 4 msk. attika, 
1 kg. flask, 4 tsk. salt. 

Till servering: mjolk. j 

Årterna kokas med flasket, till dess att allt ar en grot.^ 
Flasket tåges upp ock serveras på ett fat. Arterna smaksattas 
ock åtas med flasket ock mjolken. 

Mojligen overbliven grot stekes till ett annat mål ock åtes 
med mjolk. 

Vs 1907. 6rje, Ronneb. hår. S. W. 

13. Tarkensgrot. 

IV2 kkp. risgryn, 1 stang kanel, 

IV2 kkp. ångkokta korngryn, salt, 

6 lit. mjolk, socker. 

Risgrynen skoljas; når mjolken kokat upp med kanelen, 
hallas alla grynen i, ock det får koka, tils groten år lagom 
tjock. Den avsmakas med salt ock socker. 

Om man vill, kan sirap serveras till groten. 

29/7 19Q3 Hårslov, Ronneb. hår. A. B. 

14. Yandgrod 

(for 3 pers.). 

2 lit. vatten, 1 tsk. salt, 

195 gr. grova korngryn, IV2 lit. kårnmjolk. 

V2 msk. kummin. 

Vatten kokas upp, grynen laggas i ock få koka 2 tim. Når 
de åro halvkokta, tillsåttes kummin, ock når groten år fårdig, 
saltas den. 

Serveras till middag eller aftonvard med kårnmjolk ock 
sirapshåla. 

^V? 1898. Trelleborg. H. A. 



SKÅNSKA MATRECEPT S69 

15. Artgrot. 

Gula arter rensas ock kokas i kort spad. Potatis skalas 
ock kokas. Fotatisen ock arterna stotas tillsammans, tils de 
mosa sig. 

Åtes med sill, flask eller lungkorv. 

^8 1902. Mellby, V. Goinge hår. H. S. 

16. Bigat. 

Huvud, tunga, totter, lever, lunga, jarta ock njure av kalv 
kokas i kort spad med peppar ock salt. Nar det ar kokt, tåges 
det upp, ock det anvandbara males. Spadet silas ock får sedan 
ett uppkok. En avredning av ett agg ock 2 msk. mjol rores i; 
ock nar såsen kokt upp, lagges det malda kottet i, ock allt- 
sammans får ett uppkok, varpa bigaten avsmakas. Litet attika 
ger god smak. 

Upphalles ock får steina. Kan aven åtas varm. 
I Vs 1902. Mellby, V. Goiuge hår. H. S. 

17. Stenk akor 

(for 5 pers.). 

2 lit. separerad mjolk, V2 nisk. salt, 

3 ore prassjast, 15 kkp. hemsiktat korn- 
2 iigg, mjol, 

2 msk. socker, 1 djup tallrik stekflott. 

Mjolken varmes litet. Jasten upploses i 1 kaffekopp av 
mjolken; rasten av mjolken jamte agg slås i ett fat ock vispas 
en stund, varefter sockret ock saltet sattas till, Diirefter vispas 
mjolet ned litet i sander. Sist tillsattes den upplosta jasten, ock 
smeten arbetas val (vispas) samt stalles på stekugnsdorren (som 
ar varm) for att jiisa 2 tim. Då smeten jast, graddas den i 
små kakor på ett pannjarn, som sattes over elden. Då det 
ar varmt, slås litet stekflott på, ock smeten lagges med en horn- 
sked i 6 kakor på jllrnet. Kakorna vandas med en kniv, då 
de aro graddade på ena sidan. De laggas sedan upp på ett 
lerfat. 

Vs 1903. Harlosa, Frosta hår. H. H. 



370 FACKSKOLAN I UPPSALA 

# 

18. Sur-sott brod. 

10 lit. vatten, salt, 

20 kg. toppmjol, V2 lit. dricka, 

1 kg. kummiD, V2 kg. prassjast. 

Vattnet kokas ock ro res ned i half ten av mjolet, vari kum- 
min ock salt blandats. Degen holjes over ock får jaså 10 tim. 
Drickat varmes, pråssjasten loses upp i det ock blandas med 
mjol till en tjock grot, som får jåsa 3 tim. Detta arbetas in i 
degen, då den arbetas efter jåsningen, ock då tåges det ovriga 
mjolet också, så att degen blir riktigt fast. Den får nu åter 
jåsa 2 tim., arbetas, får stå 1 tim. ock slås sedan upp i stora 
kakor, som skola jåsa V^ tim. Gråddas 2 tim. 

^V» 1903. Hårslov, Ronneb. hår. A. B. 



19. Grovt rågbrod. 

25 lit. kokande vatten, 2 kkp. salt, 

1 hg. kummin, 60 kg. grovt rågmjol, 

1 hg. anis, 1 lit. bryggarejåst, 

1 hg. fenkol, surdeg. 

Kryddorna laggas i det kokande vattnet, ock detta rores 
ned i hålften av mjolet. Degen slås några ganger från ock åter, 
holjes over ock får jåsa 8 å 9 tim. Surdegen blandas med jås- 
ten ock skall också stå att jåsa ganska lange. 

Når degen skall arbetas, blandas jåsten i ock det masta av 
det ovriga mjolet, så att degen blir fast ock klibbar fast vid 
hånderna, då den arbetats en stund. Nu får den åter jåsa en 
10 tim. Sedan arbetas den med rasten av mjolet, får vila 1 
tim. ock slås upp till stora kakor. Dessa skola jåsa ungefår 1 
tim. Innan de sattes in i bakugnen, smetas de over med dricka. 
Gråddas 4 tim. 

2/8 1903. Hårslov, Ronneb. hår. A. B. 

20. Kavring. 

12 st. kokta, skalade po^ rågmjol ock kornmjol (hålf- 

tatis, ten av varje sort), 

10 Ut. vatten, pråssjåst for 12 ore. 



ISKÅNSKA MATRECEPT 371 

Potatisen kokas ock skalas, varefter den stotes eller males. 
v mjol, vattcD, potatis ock jast gores en deg, som får jaså upp 
lårtill åtgår omkr. 3 tim.). Då den jast upp, arbetas den ock 
sikas ut i langa rullar. Varje rulle skares av med en stark 
åd i små runda kakor. 
V» 1902. Mellby, V. Goinge har. H. S. 
21. Spettkaka. 

3 tjog agg, IV2 kg. potatismjol. 

V- 1 2 kg. strosocker, 

Till bl ock et: 1 hg. smor. 

Glas yr: IV2 kkp. socker, 1 aggvita. 

Aggulor ock vitor skiljas, vitorna hallas i en emaljerad spann 
(rym. 15 lit.). For att denna skall stå stadigt, surras den fast vid 
en stol. Vitorna slås så kraftigt med en grov, stor risvisp till 
hårt skum. Darefter roras gulorna ned, ock alltsammans vispas 
kraftigt. V2 tim. efter det vitorna borjade vispas, tills*åttes sock- 
ret, vispningen fortsattes så V*— V2 tim., tils blandningen ar rik- 
tigt posig, då potatismjolet så småningom tillsattes. Smeten 
graddas på ett block vilande i en jarnstallning på en oppen 
spis framfor eldharden. 




Block et (se teckn.) ar av något hårt traslag, som ej spricker 
for varme, 65 cm. langt, 39 cm. i omkrets neromkring ock 
22 cm. uppomkring (sockertoppsformat), ar fastat på en jarn- 
stång, forsedd med handtag. Fore graddningen klades blocket 
om med papper, ock detta surras fast med snoren runt om blocket, 
så att papperet kommer att sitta stadigt ock forma sig efter 
blocket. Darefter smorjes papperet val (ar blocket nytt, så 
åtgår for smorjningen nastan 1 kg. smor). Blocket lagges så 
i sin stållning, ock med handtaget vevas blocket runt. 

En del av smeten tåges i en skål, ock nar blocket ar upp- 
hettat (smoret fraser då), ringlas denna med en soppslev på 



372 FACKSKOLAN I UPPSALA 

blocket, som oupphorligen skall vevas runt (ej for fort). Man haller 
på darmed, tils det blivit en sammanhangande, genombruten 
kaka over hela blocket. Denna graddas, tils den fått en Ijus 
gulbrun farg ock kannes torr (det upphettade blocket graddar 
inifrån ock varmen från elden utifrån). Blocket skall vevas jamt, 
så att fargen blir lika på alla sidor. Så ringlar man på nytt forst 
runda ringår, ock over dessa spinnes liksom trådar, varefter 
detta graddas. Man fortsatter på detta sattet, ringlar ock grad- 
dar lag efter lag. Skulle det vilja bli fardiggraddat på ett 
stalle fore det ovriga, så ringlas det så fint over detta. Man 
får se till, att kakan blir lika tjock over hela blocket. , Ju 
knaggligare utseende kakan får ju battre. Det beråknas, att till 
graddningen åtgår 1 tim. for varje tjog agg. Nar graddningen 
ar slut, flyttas blocket langre från eldharden, ock kakan får 
torka ordentligt. Det vevas alltjamt. 

Darefter garneras kakan. Med en kniv såttas på knaggarna 
små klickar av glasyren. Nar dessa torkat, lyftas blocket av 
stallningen, ock den smala delen stodes mot en med en handduk 
overklådd kudde, lagd på golvet. Kakan drages så forsiktigt av, 
samtidigt som blocket lyftes. Papperet ock banden, som folja 
med kakan, tågas bort. 

Spettkaka av mindre an 3 tjog agg graddas ej over hela 
blocket. Har man mer an 3 tjog, maste blocket okas. 

Spetskaka ar en har på landsbygden vid alla storre hog- 
tidligheter nastan allmant forekommande kaka. 

Vs 1905. Åhus. E. L. 



Um fædingu og dauda 
i {Djodtru Islendinga- 

Eftir Jonas Jonasson, frå Hrafnagili. 



Eins og kunnugt er, liggur Island langt burtu frå ollum 
o6rura londum, og hefur ekki staåiå i nånu samband! vi6 neitt 
|)eirra, svo teljandi sé, si6an i fornold, fyr en nii å hinnm 
si^ustu åratugum. Og {)aå samband hefur enn ekki or6i6 nånara 
en svo, a6 ^aS hefur nå6 til hofu6sta6arins og kaupstaåanna, 
en al{)y6a. manna hef6i ekki ått a6 ver5a fyrir miklum åhrifum 
af J)vi. J)ad mætti {)vi ætla, a6 raargar og merkar fornar venjur 
dyldist i landinu — mdrg hundruå åra siåir og J)j 66 venjur hefSu 
gengi5 J)ar i arf frå kyni til kyns og væru Jar enn 1 fuUu ijori. 
Og J)a6 er Jaå lika a6 nokkru leyti. En undarlega margt af J)vi 
er J)6 horfiå og tynt, e6a er i J)ann veginn a6 hverfa, og nytizku- 
siåirnir og aljjoåavenjurnar a6 ryåja J)eim frå sér. J)a6 må f)vi 
telja svo, a6 nu séu oråin hér um bil siåustu forvo6 a6 geta nå6 
og bjargaS ymsu af siåum gamla folksins, ekki sizt ymsu af {)eim 
siåum, sem a6 einhverju leyti standa i sambandi vi6 f)j66tnina 
gomlu. En til |)ess sl6 geta tærat J)a6 efni til hlitar, J)yrfti ma6ur 
helzt 8l6 fara gangandi og i mestu hægåum sinum um {)å hluta 
landsins, sem minst hafa or6iå fyrir åhrifum aå utan frå, svo sem 
Hornstrandir og Skaftafellssyslurnar, og leita |)8innig fyrir sér 
eftir })vi, sem eftir er af fornvenjum landsins, {)vi ad helzt er {)o 
enn ad leita peirra å slikum sto6um. 

Å6 visu er allmargt ad finna vi6vikjandi |)j66si6um vorum 
og fornvenjum bæ6i i J)j66sogura Jons Arnasonar (Leipzig 1862 — 
1864), Huld og oSrum J)jo6sagnasofnum vorum; en bæ6i er f)a6 
mjog dreift og samhengislaust, og vantar margt i ^ad, sem von 
er til. Enda er ekki gert rå6 fyrir |)vi, ad f)au rit sé nein 



374 JONAS j6nasson 

J)jo6håttasaga. A vi6 og dreif i litlendum feråasogum og o6rum 
ritum er drepi6 å J)j6åhætti vora og siåi hinga6 og Jaiigad, en 
bæ5i er f)a6 ofnllkomiå mjog og vi6a misskiliå og ranghermt, 
sem von er til. 

|)joc^hættir vorir standa margir hverjir i nånu samband! vi5 
J)j66truna, e6a hjåtriina, sem sumir kalla. En fjoldamargt i 
|)vi efni er enn alis 6rannsaka6, sem vonlegt er, J)ar sem enn 
hefur nærfelt ekkert vevid gert til f)ess ad safna f)eim såman 
og rannsaka J)å. Samband f)j65truar og J)j66si6a er J)vi enn mjog 
å reiki, og f)a6 svo, aå fjolmorg atriåi i f) vi efni er ekkert hægt 
um a6 segja sem stendur, sizt til hlitar, pvi a6 enginn fræåi- 
maåur hefur mér vitanlega tekid pa6 til mefiferåar. 

J)a6 getur f) vi ekki oråiS nema undan og ofan af, sem 
nokkurra hinna eldri |)j6åhåtta Islendinga veråur minst i grein 
|)essari. Ef eg vildi gefa yfirlit yfir J)å i heild sinni, yr6i J)at^ 
a5 ver6a i nokkuå longu måli, og jrdi Jo alt i molum. Sum 
atriåin eru svo litt konnu6 enn. En sem synishorn af |)vi, hvac^ 
alment er kunnugt um |)au efni, skal hér d'repi6 å nokkur 
atri6i, er snerta fæåingu manna og viåskilnad vi6 Jenna heim. 



f aå er marg^ a6 gæta, jDegar von er å a6 barn fæåist i 
heiminn. Bæ6i J)arf m66irin margt a6 vårast, sem hiin og barnic^ 
gætu be6i6 ska6a af, og svo er ekki siåur margt a6 vårast 
barnsins vegna, eftir a5 J)a6 er fætt, ekki sizt f)ann timann sem 
li6ur frå fæåingu f)ess og Jangaå lil bui6 er a6 skira |)a5.^ 

Fyrst er Ja Jess a6 geta, a6 foreldrum er ekki æfinlega 
sama um, hvort Jeim fæ^ist piltur eåa stiilka. En oft må rååa 
nokkru um Jaå, Jvi sl6 su var tru manna, a6 piltar fæddust frå 
hægri hlid moåurinnar, en stulkur frå hinni vinstri. Var5 J)vi 
moåurefnid a6 halla sér til hægri hliåar, Jegar barni6 kom undir, 
ef Jau vildu eignast pilt, og halda Jvi åfram ad liggja å hægri 
hliåina fyrst um tima å eftir. En svo, Jegar hiin er or6in 
J)ungu6, Jarf hun svo margs sl6 gæta og svo margt a6 vårast, 
a6 Jaå er aldrei vandlifa6ra en Jå. En til Jess a6 vita fyrir 

^) ryzkuT maSur, Max Bartels, hefur ritaS i »Zeitschrift fiir Ethno- 
logie» 1900, bis. 52 — 86 um »Islåndischer Brauch u, Volksglauhe in 
Bezug auf die Nachkommenschaft» og tint {)ar flest til, en sumt i |)eirri 
ritgerS er misskiliS; en l)essvegna f er eg fljétara yfir {)ann hlutann en 
eg befoi aunars gert. 



UM FÆBINGU Oa DAUBA I |)j6i)TRU ISLENDINGA 375 

[st, hvort hiin er orSin barnshafandi e6a ekki, J)arf hun ekki 
[uad en lata f)vag sitt i leirskål, lata vel fægSa nål ofan i 

ivagiå og lata syo standa nottina yfir. Ef nålin er jafnfogur 

[6 morgni, er konan heilbrigS, en hafi komid å håna ry6blettir, 
hun or5in |)ungu6. Margt annaS mætti segja um J)etta, en 

)vi er slept hér. 

Me6an konan gengur me6, må hiin ekki bor6a med skeia 

)SL spæni, sem skar5 er i, J)vi a6 J)å veråur barni6 me6 skar6 
vorina (hareskår). Ekki må hiin setja pott å hlodir, svo sl6 
jyrun sniii upp og fram, Jvi a6 f)å veråa eyrun å barninu 
framan og aftan å hofåinu, og ekki må hiin heldur drekka lir 
potti, J)vi aå J)å getur hiin ekki fætt, nema potti sé hvolft yfir 
håna. Ekki må hun heldur hlaupa hart, |)vi a5 f)å ver6ur 
barninu siindlahætt, og ekki horfa fram af håu, J)vi ad Jå 
verånr barnid lofthrætt. Ef hun horfir å nor6urlj6s, tinar barniå 
e6a verSur rangeygt. Ekki må hun heldur ganga J)ar, sem 
gengi6 hefur veri6 å mannbroddum eåa broddstaf hefur verid 
pjakkaå niåur, Jvi sl6 J)å ver6a hoiur upp i iljarnar å barninu. 
Ef målbein er brotiå e6a J)vi er fleygt, f)ar sem olétt kona er 
å bæ, verSur barniå mållaust. |)å må hun ekki heldur boraa 
nema einstoku mat. Ef hun boråar rjiipur, veråur barniå frek- 
nott, en ef hun boråar ket af fugli, sem valur hefur slegiå, fær 
barniå valbrå. Ef hun boråar gomfiUu, sumir segja ur sel, 
veråur barniå holgoma, en ef hun boråar selhreifa, |)å veråa 
selhreifar å barninu i handa staå. Ef hun boråar brjosk, veråur 
brjosk en ekkert bein i likama barnsins. Ef hun drekkur af 
vatni, sem kyr eåa kindur hafa drukkiå lir, jortrar barniå. 
J)etta er ekki helmingurinn af vitum J)eim, sem vårast veråur, 
en ekki J)yåir aå taka fleira fram af Jeim, enda eru flestar 
|)essar varuåarreglur hættar og horfnar fyrir longu. 

J)å er og ymislegt aå vårast, til f)ess aå fæåingin sjålf geti 
gengiå bærilega. Ekki måtti konan ganga undir nyreist hiis, 
Jvi aå f)å gat hiin ekki fætt, nema reisa sperrur yfir henni. 
Ekki må hun heldur ganga undir J)vottasnuru, J)vi aå f)å veråur 
naflastrengurinn um hålsinn å barninn; ekki må hiin greiåa hår 
sitt i riiminu, f) vi aå J)å kemur hiin hart niåur; og ekki må 
hiin sofa å sæng, sem rjiipnafiåur er i, å meåan hiin gengnr 
meå barniå, Jvi aå |)å getur hiin alis ekki fætt o. m. il. 



376 JONAS JONASSON 

f 

Fyrir lang-a longu hefur J)a6 veriå tizka a6 lata konur 
iiggja å golfinu, å meåan Jær ola bornin; hefur {)å verid ad 
jafna6i bui6 f)aniiig um J)ær, ad hey e6a gras var boria inn å 
g6lfi6 og J)eim var.gert bæli ur f)vi; J)ar ur5u Jær a6 Hggja. 
{)anga5 til biiid var a6 skilja å milli. J)å, en ekki fyr, voru 
|)ær lagåar å sæng. Siåur J)essi er nii horfinn fyrir morgum 
oldum, og allar konur ala nu born sin i riimi sinu. En tveir 
algengir talshættir eru enn talsvert notadir i daglegu måli, sem 
minna å |)enna forna si6: annar er så, a6 kona leggist å golf, 
f)egar hun tekur léttasottina; nu er J)essi talshåttur 66um a6 
hverfa, og jafnan svo aå ordi kveåid, ad kon an sé iiigzt; 
hinn er så, ad å medan barnid liggur med konunni, J)egar J)ad 
er adeins fætt, en eigi er buid ad skilja å milli, er kallad, ad 
barnid liggi i grasinu, og ef barnid hljodar undireius og 
f)ad er fætt, er kallad, ad J)ad gol i i grasinu. Bådir J)essir 
sidartoldu talshættir eru enn algengir å sudurlaudi, en nordan- 
lands eru J)eir Jvi nær horfnir med ollu. Ef bjarndyrsfeldur 
var breiddur undir konuna, vard |)ad barninu ad godu, J)Vi ad 
f)å gat {)vi aldrei ordid kalt um dagana, eda hafdi bjarnyl, 
sem kallad var, og J)6tti |)ad godur kostur. Af |)vi er algengt 
enn ad segja, ad så hafi bjarnyl, sem |)olir kulda odrum betur. 

Ef fædingin gekk mjog tregt eda konan kom mjog hart 
nidur, voru yms råd til ad bæta lir J)vi. Eitt var J)ad, ad hnyta 
sigurhniit eda sigurlykkju ytir konunni, og greiddist f)å 
vanalega bagur hennar |)jåningalitid. Ekki hef eg getad nåd 
i f)ad enn ad vita, hvernig hmitur |)essi er brugdinn. Enn 
åreidanlegri var J)6 lausnarsteinninn, og |)6tti j)vi yfirsetu- 
konum ekki onytt, ef Jær gåtu nåd i hann. En J)ad var nu 
ekki svo audgert. Sagt er, ad hann sé til vestur i Dråpuhlidar- 
fjalli i Snæfellsnessyslu, og finnist J)ar i brunni einum, sem er 
fullur af nåtturusteinum. En Steinar J)essir fljota aldrei uppi 
nema å Jonsmessunott (24. jiini), og verdur ad sæta lagi ad nå 
honum f)å. Einnig må nå honum å annan hått, med f)vi ad 
låtu ornina hjålpa sér til ad nå i hann, en mikid vandhæfi er å 
f)vi, ad f)ad takist^. Geyma skal hann i hveiti innan i liknar- 
belg eda smågervu lini, J)vi annars missir hann nåttiiru sina. 
Sumir segja, ad ekki J)urfi annad en leggja steininn å kvid 

^) J. Å. I^jocJs. I, bis. 649. 



I! UM FÆBINGU OG DAUDA I {)J6©TRU ISLENDING A 377 

Lonunnar, til J)ess a6 greiåist um hag hennar, en aårir segja, 
id hella skuli yfir hann hvitu vini e6a tæru vatni i hreinum 
nkar og lata svo konuna drekka af honiim. Ef alt um Jrytur, 
lugir })a6 i lengstu log a6 reka fo5ur barnsins ur skyrtunni og 
æra konuna i håna. J^å fædist barni5 fyrirstofiulaust. 
Barnsfylgjuna skal taka og brenna håna. Ef henni er fleygt 
it å viåavang e6a er grafin, geta hundar e6a onnur hrækvikindi 
nå5 i håna og éti5 håna; en hvert f)a6 kvikindi, sem fylgjuna 
étur, fylgir si6an barninu alla J)ess æfi. Ef hun er brend, fylgir 
barninu Ijos e6a stjarna. 

Ef bl661åt koma aå konunni eftir fæåinguna, må stilla 
{)au me6 bl66stemmusteininum, me6 {)vi aå leggja hann å 
kvia konunnar. Fair munu eiga hann, og hvergi hef eg neitt 
fundiå um, hvernig å a6 fara a6 afla hans. 

Konur lågu venjulega viku å sæng, en sumar voru svo 
hraustar, a6 J)ær foru å fætur eftir 2—3 daga, og bar ekki å, 
a5 Joeim yr6i meint viå Jaå, J)ær voru sumar fur6uhraustar. 
Eina konu hef eg heyrt um ekki alis fyrir longu, sem boråaåi 
fjogra marka ask af baunum, f)egar hun var biiin ad ala barniå, 
og var6 gott af. 

Eftir logum måtti ekkert barn skira nema i kirkju, nema 
lif lægi vi6, og lå refsing vi6, ef J)a6 drost lengur en til hins 
sjounda dags^. Eru margar skritnar sogur til af J)eim fer5a- 
logum, |)egar veriå var a6 fara meå hvitvoåungana til kirkjunn- 
ar til skirnarinnar. En langt er nu si6an a6 fari6 var alment 
a6 skira bornin heima, og hefur aldrei veriå ger6 nein reki- 
stefna iit af f)vi. En oftast var |)vi hra6a6 svo sem måtti. Ef 
barn fæddist a6 nottu til, var presturinn sottur daginn eftir, en 
annars sjaldan si6ar en næsta dag; hefur sii venja tiåkast i 
sumum sveitum alt fram å Jenna dag. Barni6 er skirt viå 
riimstokk moåurinnar, å5ur en yfirsetukonan fer, og siåan er 
haldin skirnarveizla å eftir. J)angaå er bo6i6 vinum og kunn- 
ingjum og étiå og drukkiå eftir fongum, og veråur f)å stundum 
glatt å hjalla. En J)o f)etta færi alt fram i baåstofunni, rett 
vi6 rumstokk sængurkonunnar, bar ekki å, aå f)aå geråi henni 
neitt, og var furåa. Aå minsta kosti man eg ekki eftir Jvi, og 
skiråi J)6 morg bom Jannig å fyrstu prestskaparårum minum. 



^) Anordning om Hus-Tugten i Island, 5. Juni 1746, § 2. 



378 » JONAS JONASSON 

Oft var bori6 fram heitt hangiket e6a steik i J)essum veizlum 
og annad f)a6, er biiiå åtti bezt aå bj66a, og drukkiå brennivin 
me6. Sjaldan mdn menn samt druknir. Nii er |)etta alt oråid 
breytt — bornin ekki skir6 fyrri, en moåirin er or6in frisk, et 
|)au eru heilbrigS. 

Gu6fe5gini eru æti6 Jrjii, og voru f)au jafuan å6ur yfirsetu- 
konan, maåur hennar og einhver af vinum foreldranna. Sjålf 
rå6a foreldrarnir altaf nafni barnsins, og er |)a6 oft låtiO beita 
nofnum lir ættinni, en stundum eitthvaå lit i loftiå. Skirnar- 
gjafir hafa litiå ti6kazt. ViSvikjandi nafni barnsins ber ad geta 
Jess, a6 ef konuna dreymir einhverja manneskju nokkrum sinnum, 
å meåan hun gengur med barn, J)å er hiin a5 vitja nafns, 
o: fara i kringum f)aå, ad barni6 ver6i låtiå heita eftir sér. 
Stundum bi6ja J)essir draummenn um |)a6 i svefninum. Sjålf- 
sagt er a 5 veråa vi6 bæn |)eirra, Jvi sl6 bæ6i getur }ja6 haft 
ill eftirkost a6 ver6a ekki vi6 bon framliåinna, og svo å J)a6 ad 
verda barninu fyrir gæfu og langlifi. En vandi getur ordid 
fyrir modurina ad råda fram lir J)essu måli, ef så hefur verid 
vondur madur, er nafnsins leitar, eda jafnvel annar ennj)å verri. 
sem dæmi eru tiP. 

Vida var f)ad titt, einkum hér fyrrum, ad J)egar biiid var 
ad skira, for yfirsetukonan med barnid heim til sin, einkum el 
heimili voru mjog fåmenn og fåtæk, og hafdi J)ad hjå sér svo 
sem vikutima, å medan modirin var ad hressast. J)etta gat vel 
ått sér stad, f) vi ad konur logdu nærfelt aldrei bom sin å brjost, 
heldur olu |)au upp vid pela. 

J)å var f)ad og alsida, J)egar fréttist, ad einhverstadar væri 
fjolgad, ad grannkonur og vinkonur sængurkonunnar komu hopum 
såman til hennar og færdu henni å sængina, sem kallad var, 
o: J)ær færdu henni braud, smér, ket og allan mat, sem nofnum 
tjåir ad nefna, annan en sponamat, alt sodid og tilbiiid. J)etta 
var gert til J)ess, ad konan J)yrfti ekki ad svelta, å medan hiin 
lægi å sæng. J)essi fagri sidur kom sér oft mjog vel, J)egar 
fåtæk heimili åttu i hlut. J>essi sidur hefur haldizt alt til {)essa 
dags å sudurlandi, en annarstadar held eg hann sé horfinn fyrir 
longu, ad minsta kosti kannast enginn vid hann nordanlands. 



^) Sbr. „Satan vitjar nafns", J. A. P]66s. II, bis. 22—23. 



UM FÆBINQU OG UAUBA. 1 J)J6©TRU ISLENDINGA 379 

J)egar mo5irin klæ6ir sig i''fyrsta sinn eftir afsta6inn barn- 
[rd („stigur af sæng"), gefur hiin ollu folkinu å bænum ein- 
ivern gla^ning, oftast einhvern goåan bita aukreitis matnum, 
\si lætur skamta betnr Jann daginn en vant er; f)etta heitir 
længurbiti og hefiir altaf f)6tt allmikiS til hans koma. Nii å 
sinni timum er J)a6 oftast kaffi me6 brau6i med. 

Miklar gætur veråur ad hafa å barninu fyrst eftir fæåingiina, 
|)å ekki sizt å me6an ])ad er éskirt. Oftast var J3aå lagt i 
im, annaéhvort hjå moOurinni sjålfri e6a |)å i anna6 riim e5a 
foggu, ef hiin var til, |)egar biiiå var aå lauga f)a6 og klæåa, 
jtungiå upp i J)aå diisu og biiinn lit handa {)vi peli. En ekki 
var gott sl6 yfirgefa f)a6 nokkra stund e6a lata J)a6 vera eitt i 
hiisi sem nokkru nam. J>a6 voru til tveir skadræ6is6vinir, seni 
gåtu setiå um J)a6, ad nå f)vi å sitt vald, og var bå6a bågt a6 
vårast. Eftir ad skirnin haf6i helgaå Jaå og hinn ohreini andi, 
sem i |)vi bjo frå moåurlifi, var horfinn å burt undan særingu- 
num i skirninni, var J)aå miklu betur brynjaå fyrir ofsoknum 
illra vætta, og dugåi Jdo stundum ekki til. 

Annar Jessara ovina, sem J)urfti a6 verja barniå fyrir, var 
huldufolkid. J>a6 situr endalaust um J)a6 a6 nå i ungborn 
menskra manna og lata orvasa karla og kerlingar aftur i 
f)eirra sta6. Hno6a ålfarnir J)å og kyta J)eim såman, J)anga5 til 
{)eir eru ekki or6nir stærri en ungborn, og gefa |)eim barna- 
yfirlit; en aldrei få J)essir umskiftingar voxt e6a vidgang, svo 
a6 i neinu lagi sé, og oftast eru J)eir fåbjånar og vandræåa- 
gripir, J)urfa fulloråins manns fædi, en komast aldrei almenni- 
lega å fot og veråa hverjum manni hvimlei6ir. Alfum er alhægt 
a6 nå bornunum, å meåan |)au eru oskird, ef enginn er vi6 
hendina til f)ess ad gæta f)eirra, og skirnin sjålf er ekki ein- 
hlit, å meSan barni6 er tannlaust; en iir J)vi å Jvi ad vera 
nokkurnveginn ohætt, f)6 ad frå J)vi sé farid, ekki sizt ef kross- 
marki er brug6i6 yfir |a6. |>vi var einu sinni, a6 tvær ålfkonur 
ætlu6u a6 skifta um barn, sem lå i voggu, er stålpaå barn sat 
hjå. Yngri ålfkonan gekk f)egar a6 barninu, tok å {)vi og 
mælti: 

Tokum å, tokum å; 
en J)å mælti hin eldri: 

Ekki må, ekki må, 

upp er komin tyllitå, og taktu' å; 



380 • JONAS JONASSON 

kross er undir og- ofanå, 
sjovetlingur situr hjå og segir frå. 
Foru {)ær svo burtu, og var6 barninu ekkert meint vi6^ 

En til f)ess a6 bornin komist ekki i tæri vi6 alfa si6ar, J)egar 
{)au eru komin å legg, ber a6 gæta Jess vandlega, J^egar J)au 
eru skir6, a6 ausa skirnarvatninu svo vel yfir hofud {)eim, ad 
{)aå fari i augun å J)eim, f) vi a6 oil bom eru fædd me6 J)vi 
e61i a6 vera skygn e6a sjå i gegnum holt og hæSir og geta 
greint dularverur; en vi6 skirnarvatniå missa J)au skygnina, og 
er J)å litil hætta å |)vi, a6 J)au veråi fyrir ginningum alfa, J)egar 
J)au geta ekki séå |å, |)6 a6 f)a6 hafi ei aå siåur oft viljaå til. 

Hinn ovinurinn, sem er a6 vårast, er ollu verri viåfangs, 
|)vi a6 ][)a6 er sjålfur kolski e6a J)å einhver af årum hans. 
Hann situr um f)aå a6 fara i barniå, å me6an J)a5 er oskirt, 
drepur |)a6 og gerir J)a6 aå hinni verstu afturgongu. J>egar 
kona fæ6ir barn i dulsmåli og ber f)a6 lit, fer oftast i f)a6 ein- 
hver illur andi, svo a6 J)a6 er å slæ^ingi nålægt J)eim sto6vum, 
sem Jaå var boria ut eda. fyrir fariå å, og gerir J)ar f)aå ilt af 
sér, sem f)a6 getur, bæ6i villir ferOamenn, og hræåir menn og 
skepnur med væli sinu og ohljoåum. Sjaldan eru utbur6ir samt 
eins mikilvirkir eins og afturgongur fullorc^inna manna. Stund- 
um eru Jeir meinlitlir, en væla og veina undan vondum veårum. 
og berå sig få svo åmåtlega, a6 af J)vi er kominn talshåtturinn, 
Sid J)a6 standi illa i bæli6 hans, ef einhver er yfirburåa 
onugur og urillur. En |)6 ekki fari nii svo illa, veråa oskirt^ 
born aldrei såluholpin, og J)ess vegna er f)a6 skylda foreldranna 
a6 sjå um, a6 bornin séu skir6 sem fyrst. Sem dæmi f)ess. 
hva6 leitt getur af hir5uleysi i |)vi efni, nægir a6 benda å 
soguna af Selkollu^, sem var svo mognu6, a6 hiin jafnvel f)or6i 
ad standa uppi i hårinu å jafnsannheilogum manni, eins og 
Guåmundi biskupi hinum go6a. 

Nil er oU J)essi hjåtru dau6 lit a6 mestu leyti hér å landi, 
enda J)6tt eldi eftir einstoku venjur, sem minna å einstok atri6i, 
svo sem J)a6 a6 morgum er illa vid a6 lata oskird born vera 
einsomul svo nokkru nemi. Og til er Jad, a6 foreldrar, eda 
einkum mæ6ur, taka sér J)a6 åkaflega nærri barnsins vegna, ef 



^) Sogn J)essi er nokku6 oSruvisi i J. Å. Pjébs. bis. I, 43 — 44. 
2) Bisk. s. I, 604—608. 



UM FÆfilNGU OG DAUBA L JWOBTRU ISLENDINGA 381 

id deyr oskirt, og J)au hafa ekki einhverra hluta vegna komid 
J)aå skemmri skirn. 

J)ess ber a6 geta, nd {)a6 er vi6a si6ur enn ad gefa bornum 
inhverja gjof, JDegar {)au få fyrstu tonnina; er J)ad oft einhver 
i6sor6abok e5a {)vi um likt. J>essi si6ur er si6an lir heidni, 
befnr haldizt vi6 alt til J)essa dags. 



Svo sem sjå må af hinu undanrita^a, spretta ymsir af si6um 
iessum og venjum frå åhrifum kirkjunnar i katolskri tiå bér å 
landi, enda hefur ymislegt fleira af sliku haldizt vi6 hér å landi 
alt fram undir J)enna dag, |)6tt Jess veråi ekki hér geti6. Aftur 
er ymislegt, sem var til i dånarsiåum manna miklu eldra, sumt 
framan lir rommustu heiSni, sem haldizt hefur alt til |)essa 
dags. Stendur J)a6 flest i nånu sambandi vi6 draugatriina, sem 
hefur haldizt vi6 hér å landi alt fram undir {)enna dag, J)rått 
fyrir alt f)a6 sem gert hefur veri6 til aå ey6a henni. 

Eftir kenningu kirkjunnar fara allir menn |)egar eftir daud- 
ann annaåhvort til himnarikis e6a helvitis, eftir J)vi hvernig 
J)eir hafa veri6 undir dauåann bunir, og eiga lir hvorugum 
sta6num afturkvæmt. En hinir hei6nu forfeåur vorir viråast 
hafa sko^ac^ svo, sem andir dau6ra manna væru meira edsL minna 
nåtengdar likamanum eftir dauSann, og væru å sveimi e6a reiki, 
an {)ess ad vera bundnar vid vissa stadi, nema f)å a6 minsta 
kosti standum. En |)aå er umtalsefni go6afræ6innar a6 rekja 
J)aå mål, og f)vi slept hér. Skal nu sniia a6 o6ru efni. 

Fåum er J)a6 gefid a5 vita dau6a sinn fyrir, en samt eru 
til yms merki, sem vert er a6 adgæta, sem kallast feigåarbod 
eåa feigåarmerki. Ef madur sér svip sinn, {)å er ma6ur 
åreidanlega feigur; somuleidis ef manni ver6ur fotaskortur i 
kirkjugardi; ef tveimur dettur sama i hug, f)å er så feigur, 
sem verdur seinni til sl6 segja {)a6; ef verkfæri, sem madur er 
a6 vinna med, hrokkur osjålfrått ur hendi manns; ef maåur 
gerir eitthvad i rådleysu e6a J)vert å moti venju hans e6a e61i, 
er sagt ad honum seg i fyrir, og er taliå feigdarmerki o. m. fl. 
Brestir i hiisaviåum bo6a einhvern feigan å bænum, og ef 
krummi krunkar å hiisum uppi, J)ar sem veikur madur er inni, 
er hann feigur, og {)art' ekki alténd veikan mann tiP; enda er 

^) Sbr. Esp. Arb. XI, 10 bis. 
26—111091. Fåstskrift till H. F. Feilberg. 



382 f JONAS JONASSON 

margt til i sognum um krumma, hvernig hann segir margt 
fyrir me6 låtbragåi sinu^ Ef tveir menn deyja å sama bæ, svo 
a5 ekki li5ur langt å milli, må eiga vist, aå så J)ridji deyr, 
å6ur en arid er \i6i6 frå låti hins fyrsta. Margvislegir feig6ar 
bo6ar birtast i draumum og å anuan hått, en J)aå yrcM oflangt 
mål ad fara lit i J)å sålma hér. 

I sambandi vi6 Jetta skal |)ess geti6, ad mognud forlagatni 
hefur veri5 rikjandi me6 J)j66inni. J>egar einhver hefiir sloppi*'' 
undarlega vel iir einhverjum lifshåska, J)å er sagt: „J>aå haf;i 
ekki veri6 uppi dagarnir fyrir honum", e6a J)egar einhver deyr svo. 
ad svo virdist, sem honum væri allar bjargir bannadar, |)å er ofr 
kvedid svo ad ordi: „Honum hefur ekki ått sl6 verda lengra lifs 
audid". „Enginn deyr fyrir orlog fram" er algengur målshåttur, 
og |)ad virdist vera tru margra manna enn i dag, ad alt, sem 
fram vid mann kemur, sé åkvardad fyrirfram. Og J)ess vegna 
verdur heldur ekki vid forlogunum spornad. „Ekki må skopum 
renna" segir målshåtturinn. Fjoldi sagna er til um f)ad, ad 
enginn getur umfiiiid |)ann dauddaga, sem honum er åskapadur. 
Einu sinni var manni einum spad J)vi, ad hann mundi drukna 
i sjo. Hann åsetti sér f)vi ad fara aldrei å flot, hvad sem vid 
lægi, og åtti hann Jo heima vid sjo og hafdi mikla utgerd. 
Einhverju sinni, Jegar hann var ordinn gamall, gekk hann ofan 
ad sjobiid til vermanna sinna, |)egar Jeir voru komnir ad. 
Enginn J)eirra var J)å stad dur i biidinni; en sjofot sin hofdii 
Jeir hengt framarlega i biidinni; hafdi runnid lir |)eim sjor, og 
safnast i poll å golfinu innan vid biidardyrnar. Svo fara engar 
sogur af |)vi, en J)egar sjomennirnir komu heim til biidar sinnar 
litilli stundu sidar, J)å lå bondi å griifu innan vid biidardyrnar 
med andlitid nidri i pollinum og var daudur. {)annig kom Jad 
fram, sem åkvedid var, ad hann druknadi i sjo. 

Ymisleg hjåtrii hefur fyrrum verid daudanum samfara, t. d. 
su ad ef madur sypur å potti, getur madur ekki dåid, nema potti 
sé hvolft yfir hofud honum, og ef madur venur sig å ad hafa 
sokkana sina undir hofdinu å nottunni, getur hann ekki heldur 
dåid, nema sokkum sé stungid undir hofud hans. Alment var 
|)vi triiad, ad godir menn og gudhræddir fengju hæ gt andlåt, 
en vondir menn fengju illan dauda og hart andlåt. Ef ein- 



J. A. Pj65s. I, 619 bis. 



IJM FÆBINGU 0(i DAUBA I })j6i)TRU ISLENDINGA 



!83 



iver barrist lengi vi6 ondina og virtist ekki ætla ad geta 
kilif^ viå, var titt ad senda til kirkjunnar eftir messuklæc^unum 
[og breiaa }3au yfir f)ann, sem var ad deyja; brast f)å ekki a6 
igreiddist nm andlåt hans. 

Hver sem deyr, teknr J^rjii and vor p e6a andkof; Jegar 
hann hefur tekic^ andkofin, å æti6 a6 veita honum nåbjargir, 
o: loka augum hans, nosum og munni og leggja hann til, 
o: leggja likiå rett å bakid og krossleggja hendurnar å brjostinu. 
Siåan er f)a6 låtid bi6a, {)anga6 til {)a6 er fari6 a6 kolna og byrja6 
a6 stiråna; f)å er Jad teki6 og lagt å ijol, en léreft eda linlak lagt 
undir, breitt yfir {)aå og bundiå utanum. Svo er likiC bori6 i eitt- 
hvert framhysi og låti6 standa {)ar uppi, |)anga6 {)a6 er kistulagt. 
Lengi var tizka ad vaka yfir likum med Ijos, J^angad til Jan vom 
kistulogå, og oftast voru passiusålmarnir e6a sålmabokin latin 
liggja opin å brjostum J)eirra. Oft var sungiS vers e6a sålmur, 
Jegar lik voru borin fram. Å6ur en likin voru kistulogS, var 
sauma6 utan um f)au léreft e6a linlak eda rekkjuvoå, en lik- 
klæ6i komu ekki i tizku fyrri en eftir mi6ja 19. old og sum- 
staOar miklu siåar. Kisturnar voru å6ur fyrrum eins og hus i 
laginu, fram um eåa yfir 1800; J)å for fyrst hid iitlenda lik- 
kistulag ad breidast lit, en var6 ekki al ment fyrri en undir 
•midja oldina. ^egar kistulagt var, var oftast lesid eda sungid 
eitthvad gudrækilegt, partur iir hugvekju, prédikun eda sunginu 
sålmur. Svo var kistan negld aftur. Oft voru lik fåtæklinga 
jor6u6 kistulaus, og J)a6 jafnvel fram å 19. old, bara saumad 
utan um |)au og J)au bundin å fjol, og log6 svo i grofina, og 
stundum ekki svo mikiå, J)egar storsottir e6a manndauåi 66u 
yfir eins og i storu bolu 1707 e6a moduhardindunum 1784 — 85, 
J)egar nær 10,000 manns dou hér å landi ur hungri og hardrétti. 
En fremur mun f)vi hafa valdid fåtækt og skortur å timbri, en 
a6 f)aå hafi nokkurntima J)6tt tilhlydilegt. Eigi voru rædur 
haldnar nema yfir heldri monnum, heldur adeins sungi6; en 
|)egar kistan var borin lir kirkjunni til grafarinnar, var ætiå 
gengid med håna réttsælis hringinn i kringilm kirkjuna, ådur 
en kistunni var sokt nidur i grofina. Me6an verid var ad fylla 
grofina, stodu allir sem fylgdu vid håna, og liksålmar voru 
sungnir yfir henni, hvernig sem vedur var; berhofdadir voru menn 
æfinlega. 



384 JONAS JONASSON 

Aldrei hefur {)ess heyrzt getiå, a6 peningar e6a fé hafi veri6 
lagt i kistur me6 framlidnum hér å landi; en margir hafa veri(^ 
grafnir me6 dyrgripum, sem J)eir åttu, t. d. hringum og oOru 
skarti. En vi5a var {)a6 si6ur, og er enda enn, aå leggja gu5s- 
oréabækur, sem hinn framliåni haf^i haldi6 mest uppå, i kistuna 
me6 honum. Helzt eru J)a6 gamlar gu6sor6abækur, svo sem 
passiusålmarnir, bænabækur ymsar o. fl., sem {)annig hefur ordn) 
sålunesti hinum låtna; hefur {)a6 veri6 tni manna, a5 bækur 
|)essar gætu or6i6 honum til léltis til såluhjålpar. Sumir hafa 
be6i6 um, a6 lagt væri i kistuna me6 sér eitthva6, sem })eim 
hefur f)6tt vænst um e6a J)eir hafa mest fjallaå um i lifiuu. 
J)^nnig var um Odd Hjaltalin, fjordungslækni å Vestfjoråum 
(f 1840). Hann var ågætur læknir og allra manna hepnastur 
a6 hjålpa konum i barnsnau6, nokku9 undarlegur i håttum og 
drykkjumadur mikill. Hann lét leggja fæåingartongina sina og 
fulla brennivinsflosku i kistuna med sér, til J)ess a6 vita, sagdi 
hann, hver yr6i sterkari, tongin til viSreisnar e6a flaskan til 
åfellisdoms. Fleiri dæmi |)vi lik veit eg til sl6 fyrir hafa komiS. 

Fyrrum var su tni talsvert rikjandi, a6 ve6urfari6 greftrunar- 
daginn færi mikiå eftir J)vi, hvernig menn hef^u komiå fram i 
lifinu. {)egar Bjarni sysluma6ur Halldorsson å f>ingeyrum (f 
1773) var jar6a6ur, var sii olåta nordanstorhriå, aå likmennirnir 
ré6u ekki vi6 neitt; grofin var ofstutt, J)egar til åtti a6 taka, 
svo a6 J)eir mistu kistuna å hofåagaflinn ofan i grofina, en 
fotahlutinn reis upp viå, og stendur hann f)ar å hofåi i grofinni 
enn i dag. Enn Bjarni sysluma6ur J)6tti hrottamenni i meira 
lagi, og J)6tti folki J)vi hin sidasta for hans lit af heiminum 
fara a6 vonum. 

|)egar heldri menn og konur voru jor5u5, var vant ad halda 
erfisdrykkjur a6 fornum sid. Hefur f)aå vi5a haldizt vi6 alt 
fram å f)enna dag. Var f)å sezt ad boråum og éti5 og drukkiO, 
|)egar jaråarforinni var lokid, al veg eins og i briiåkaupsveizlum, 
og stundum sezt a6 drykkju å eftir. Bor6sålmur var sunginn 
å undan og eftir, og siåamaåur bau6 ad taka til matar med 
sérstokum ordtækjum og sagåi svo upp bor6um å eftir å sama 
hått. Oft var glatt å hjalla i erfisdrykkjum f)essum, slark og 
håva6i, åflog og ryskingar, å medan drykkjuoldin var i landinu. 
Nu er {)etta fyrir longu horfiå, sem betur fer. 



UM FÆf)INGU OG DAUDA I J)J6©TRU ISLENDINGA 



38i 



J)a6 var algengt i heiåni aå triia J)vi, a6 dauåir menn gengju 
[tiftur, ekki sizt f)eir sem hof6u veri6 misindismenn i lifinn e6a 
(iinnu mjog fé sinn. J)arf ekki annaé en minnast J)ar å |>6r6lf 
bægitbt (Eyrb. s.), Hrapp (Laxd. s.) og- Glåm (Grett. s.), o. m. fl. 
J)essi tru å aftiirgongiir hefur haldizt vi6 hér å landi alt fram 
å f)eirra manna daga, sem mi lifa, eins og J)j6åsagnasofn vor 
fbera bezt vitni um, og hefur hun undarlega litium breytingum 
tekiå siéan i hei6ni, f)anga6 til nu å hinum sidustu manns- 
oldrum, a6 hinir fornu rommu draugar eru mi a6 mestu e6a ol lu 
undir lok liånir, en meinlausir svipir eru aftur komuir i f)eirra 
staå; slæOast f)eir helzt eftir f)å, er f)6ttu heldur vera tveggja 
handa jårn i lifinu, e6a vildu gera ovinum sinum å jardriki ein- 
hverjar skråveifur, e6a jafnvel var sérlega ant um eitthvaå hér å 
joråunni — e6a h6f6u fariå voveiflega lit af lifinu, t. d. druknaé, 
or6i5 uti eåa Jvi um likt. Er sagt a6 f)eir sé a6 slæåast hér ni6ri 
å joråinni, sem voveiflega farast, {)anga6 til svo langt er Ii6i6 
frå dauåa f)eirra, sem J)eim var aå réttu lagi skapaåur aldur. 

|)ad er aldrei nein trygging fyrir f)vi ad maåur, sem dåinn 
er, gangi ekki aftur, og veråur {)vi a6 gera alt sem hægt er 
til J)ess Sid gera {)eim sem erfiåast fyrir. Sii hefur veriå trii 
manna, a6 draugar kæmust ekki a6ra lei6 frå grof sinni en 
f)å hina somu, sem J)eir væru fluttir J)anga6, og bundnir væru 
J)eir vi6 likamlega ijTirstoåu. ^a5 var J)vi {)egar i heidni venja, 
aå gera råOstafanir til |)ess a6 villa fyrir hinum framliånu og 
reyna ad gera f)eim afturgonguna og leidirnar til sto6va sinna 
svo torsottar sem ver6a måtti, ef menn voru hræddir um ad 
|)eir mundu ganga aftur. |)ess er geti6 i Egilssogu Skallagrims- 
sonar, ad {)egar Skallagrimur var daudur, eftir ad hann haf6i 
folgiå fé sitt, f)å sat hann fram å stokk og var svo stir6ur, ad 
honum var6 ekki bifa6. „Gekk {)å Egill fram i setit ok tok 
i her5ar Skallagrimi og kueikti hann aftr å bak ok lagåi hann 
nidr i setit og veitti honum J)å nåbjargir. |»å ba6 Egill taka 
graftol og brjota vegginn fyrir sunnan. En er {)at var gort, {)å 
tok Egill undir hofSahlut Skallagrimi, en a6rir toku fotahlutinn. 
Båru f)eir hann um Jvert hiisit ok svå ut i gegnum vegginn 
|)ar sem å6r var brotinn. Båru f)eir hann svå i hri6inni ofan i 
Naustanes"^ Sama adferd var og hoid yid lik J>or61fs bægi- 



1) Egilss. 58 kap. 



386 § JONAS JONASSON 

fots^. |>a6 er f)rent, sem er eftirtektarvert vi5 {)essa sogn. Hi6 
fyrsta er I^aå, sl6 Egill er hvergi ohræddiir um aå Skallagrimur 
muni ekki liggja kyr; muni hann, ef til vill koma aftiir og 
heimta af sér fé {)a6, er hann J)6ttist eiga hjå syni siniim. Slikt 
er enn algengt i sogum, a6 menn ganga aftur til fjår sins, og 
heimta ^ad dau6ir, ef {)a5 er hjå o6rum, annaåhvort i draumimi 
eda å annan hått. Annaå er {)a6, ad hann gengur aftan ad 
honiim, til f)ess a6 leggja hann til og loka augum hans. Enn 
er til Sli trii, ad ekki sé varlegt ab ganga å moti opnum dau6s- 
manns augum, J)vi ab })å fåi hinn dau6i vald yfir mauni; en 
J)a6 {)ykir ekki gott. Hi6 {)ri6ja er {)a6, ad hann lætur ekki 
berå hann ut um a6aldyr skålans, heldur lætur brjota midjan 
hliåvegg hans, til J)ess aå berå hann {)ar ut. Au6vitad lætur 
hann h\ada upp i veggjaropi6 |)egar å eftir, J)o ad J)ess sé ekki 
geti6. J>etta gerir hann til {)ess, aå Skallagrimur reki sig å 
vegginn, ef hann skyldi vitja aftur å fornar stoa var, og yråi 
svo frå a6 hverfa, af J^vi a6 hann kæmist ekki aåra leia inn i 
hiisin en })å, sem hann var brott borinn. Sami var og til- 
gangur Arnkels goåa me6 aåferå sina vi5 lik J)or61fs bægifots. 
J)ess er sjaldan getiå, a6 J)etta hafi veriå gert siåan, en Jdo eru 
dæmi til {)ess, og må benda å eitt frå 19. old 2. Fyrir nokkuå 
longu do sveitarkerling ein å bæ; hafåi hun veriå geåstygg 
mjog og ill viåureignar og heitiå aå ganga aftur og hefna sin. 
J)egar kerla var daua, lét bondi rifa noråurstafninn ur baåstof- 
unni og smokka henni {)ar ut, og geråi siåan stafninn upp 
aftur. Svo var kerling joråuå, og bar ekki neitt å neinu um 
sinn, J)angaå til kom fram å vetur. For {)å aå veråa vart viå 
|)aå, aå einhver var aå rjåla viå baåstofustafninn å nottunni, 
svo aå folkiå gat ekki sofiå. Bondi for Jm til kunnåttumanns 
eins og fekk hann til aå koma og gista hjå sér eina nott. Um 
nottina var noråan haråviårishriå og veåur hiå versta. For aå 
heyrast J)rusk og håvaåi viå stafninn, eins og vant var, eins og 
eitthvaå væri veriå aå rifa {)ar eåa slita. For {)å kunnattumaå- 
urinn å fætur, klæddist og gekk upp å baåstofuna og nora ur 
eftir mæninum, noråur å stafninn. J)ar var {)å kerling komin 
og var biiin aå grafa sig inn i miåjan stafn. Hafåi bondi ekki 



Eyrb. s. 34 kap. 

^) J. I'. l*jo6s. og mm. 324 bis. 



UM FÆDINGU OG DAUBA I {)j6i)TRU ISLENDING A 387 

kiiunaå a6 bua svo um sem {)iirfti. TaiitacM karl fiar {)å yfir 
henni svo, a6 hiin for J)ar nidur sem hiiii var koniin, og hefur 
ekki or6iå vart vi6 håna siåan^. 

Fleira mun Jad og hata veri6, sera gert var til f)ess ad 
gera {)eim dauéu erii6ara fyrir aå hverfa aftur til maDnheima. 
Eitt me5 odru var J}a6, ad hringsnua likkistuniim, {)egar f)ær 
voru bornar til grafar, liti fyrir kirkjudyrunum, til {)ess a6 rugia 
f)å i åttunum. J>ess er siåast getiå, a6 f)a5 hafi verid gert i 
Orimsey å næstu årunum eftir 1830 2. Eu {)å var {md lagt niåur. 
Hvergi hef eg heyrt {)essa si6ar getid annarstadar å si6ari 
timum. 

Dauc^um monnum er mjog aiit um a6 engin misjDyrming 
e6a vanvir6a sé synd likum sinum, beinum e6a leidi. Ef maåur 
hittir lik iiti å viéavangi e6a rekiå af sjo e6a lir å, å maåur 
ætid Sid hlynna eitthvaå aå {)vi, svo sem veita f)vi nåbjargir, 
breiåa klut yfir andlitiå eåa eitthvaå J)vi um likt, annars getur 
maåur ått å hættu, aå så dauåi fylgi manni e6a geri manni 
einliverjar glettingar^. Fyrir fåum årum do gamall ma6ur,| var 
fluttur til kirkju og grafinn. Nokkru seinna såst karl å ferli, 
og var hann J3å a6 flækjast fyrir ungri stiilku, sem var å ferli 
uti viå heima å prestssetrinn. Stiilkan sagåi prestskonunni frå 
J)essu; datt henni J)å i hug a6 gæta aå ])vi, hvort ekki mundi 
vera neitt åfått meå leiåi karis. Var {)å stor og djiip hola i 
einu horniuu. Hiin lét {)egar hressa vid leiåiå, og lét karl f)å 
.ekki sjå sig framar*. Annaå dæmi skal eg og tilfæra Jessu 
likt: Fyrir nål. 30 årum var lik jaråaå å kirkjustaå einum. 
Nottina eftir dreymir konuna å kirkjustaånum, a6 stiilkubarn å 
3. e6a 4. åri er a6 vappa i kringum håna hålfkjokrandi og 
segir aumkunarlega: „Kjålkinn minn", hvaå eftir auna6. Daginn 
eftir gengur hun lit i garåinn og fer a6 svipast i kringum leiåiå 
og finnur ofurlitinn barnskjålka skamt frå, sem hafåi or6iå eftir, 
|)egar mokad var ofan i grofina. Hun tok kjålkann og holaåi 
honum ofan i Iei6i5. Eigi dreymdi håna barniå framar^. 



^) Eftir handriti; nofnum er slept. 

2) J. P. Pj666. og mm. 178— 179 bis.; Huld VI, 10 bis. 

3) Sbr. 6. 'd. !*j65s. 53 bis. 
^) Munnleg sogn prestsins. 

^) Munnleg sogn f)eirrar er dreymdi. Hiin er enn å lifi. Sbr. og 

Å. Pj66s. I, 237 — 239 bis., J. I^. I^jo^s. og mm. 340—341 bis. 



388 JONAS JOxVASSON 



Ef eitthvad er raskaå vid f)vi, sem framliåniim kennir vi6, 
må biiast vi6 ad eiga J)å å fæti. J)annig' tok prestur einn upp 
å |)vi a6 lata taka allar likkistufjalir, sem komu upp lir kirkju- 
garåinum, og hafa {)ær til eldiviåar. Ein kista var ur mjog 
go6um vic^, og var prestur spuråur, hvort ætti lika a5 taka håna, 
og kvaå hann ad svo skyldi vera. Eu så sem kistuna åtti, tok 
j)vi illa, gekk aftur, åsotti prest mikillega og drap fyrir honum 
born hans^ Enginn maåur snertir vid neinu f)vi, er kemur upp 
lir grofum, heldur er J)a6 ætid låtid nidur aftur å sama sta6. 

Til eru dæmi fjess, ad menn rotna ekki i kirkjugordum; 
sagt er aå så rotni eigi, sem fyrstur er grafinn i kirkjugardi, 
J)vi aå hann hefur J)ad embætti å hendi ad halda vord i gard- 
inum, og er f)vi kalladur vokumadur; {)å rotna heldur ekki 
lik Jeirra manna, er mordingjar hafa verid i lifinu og ekki 
hafa fengid maki eg målagjold ill verka sinna 2; eigi rotna heldur 
Jeir, sem ganga aftur, fyrri en afturganga J)eirra er ordin daud 
og magnlaus, en |)ad er ekki fyr en eftir 9 mannsaldra (gene- 
rationer) eda 300 år; Jo segja sumir eftir J)renn 40 år eda hundrad 
år ad fornu tali (= 120 år). J)essi trii er sidan i heidni (sbr. 
sagnirnar um Glåm, Hrapp, f)6rolf bægifot ofl.^). Ef menn koma 
ofan å ofiiin lik slikra manna i kirkjugordum, skal odara hætta 
vid grofina og hylja f)au moldu, og mun J)å ekki saka. 

Ef menn vita til J)ess, ad einhver liggur ekki kyr eftir 
daudann, er J)ad obrigdult råd ad grafa hann upp og brenna, eda 
ad minsta kosti hoggva hofud af honum og setja vid {)j6 honum*. 
Må sjå yms dæmi J)ess i sogum, bædi frå fyrri og sidari timum. 
En nu å sidari oldum hefur |)ad f)6tt gefast vel ad reka 7 langa 
nagla i kross ofan i leidid; J)ad hefur verid gert sidast skommu 
fyrir midja 19. old^. Oft dugir J)ad og ad syngja yfir leidiuu 
og stokkva vel yfir J)ad vigdu vatni. 

|>etta er hid helzta, sem eg hef tint såman af J)jodtru og 
J)j6dsidum um fæding og dauda å Islandi. En bædi er f)ad, ad 
morgum atridum er slept, sem minna J)ykir til koma, og svo 



1) J. P. Pj66s. og mm. 77—78 bis.; J. Å. PjoSs. I, 237 bis. 

'^) J. I*. P]66b. og mm. 293 bis. 

^) Grettiss. 35 kap.; Eyrb. s. 34 kap.; Laxd. 24 kap. 

*) Sbr. Safn. t. s. Isl. I, 99 bis. 

^) J. Å. I*j65s. I, 263 — 264 bis.; sagan er {)ar ekki alveg rett sog6. 



UM FÆSINGU OG DAU© A 1 {)j6©TllU ISLENDING A 389 



I inn margt enn ad leynast fyrir mér, sem J)6 lo6ir enn eftir i 
lim sveitum, er fjærst eru menningarstraumnuiu. En til J)ess 
krf mikilla rannsokna me6 a6 få såman hina eldri J)j6åsi6i 
fra, J)vi a6 margir eru nu farnir a6 vilja halda |)eim leyndum. 
umt af hinum gomlu siåum er erfitt ad skyra; eg hef gert 
grein fyrir Jjeim i f)essari grein eftir megni en låti6 Jad oskyrt, 
sem eg hef ekki fengiS nokkurnveginn fulla vissu um. Ef 
' tekizt gæti a6 nå såman Jj66si6um Islendinga frå sem flestum 
' hli6um J)j661ifsins, yråi J)a6 umfangsmikié verk og einum manui 
ofvaxiå, sem ekki hef ur o6rum timum å ad skipa en litium 
fritimum, f)ar ed nærfelt ekkert hefur veriå å6ur um J)ad ritad. 



Jul ock nyår på Åland 

enligft uppteckningar i Svenska litteratursåliskapets 
folkloristiska samlingar i Helsingfors 

av Gabriel Nikander, Helsingfors. 



Svenska litteratursållskapet i Finland beslot 1909 att under namn 
av ^Finlands svenska folkdiktning» i tryck utgi va sina folkloristiska 
samlingar uti 10 delar eller serier, sedan uppteckningarna vederborligen 
kompletterats. Nårmast vidtogo forarbeten for utgivandet av del I, om- 
fattande xfolksagor», ock del IX, omfatt ande vidskepliga bruk åvensoni 
folkseder, speciellt årshogtiders ock f amiljef asters firande. På folksagornas 
område har dr 0. Hackman utarbetat en forteckning over finlåndsk- 
svenska folksagotyper, vilken katalog blivit tryckt i :sjFolklore Fellow 
Communications», varemot det ånnu kommer att draga någon tid, innan 
en systematisk framstållning av vidskepelsen ock hogtidsbruken kan 
åstadkommas, då sårskilt de sistnåmnda hittils blivit upptecknade endast 
i mindre utstråckning. De ålandska samlingarna ha under sommaren 
1910 i någon mån kompletterats, ock dårfor har man ansett, att en foljd 
anteckningar om jul ock nyår på Åland måhånda icke vore utan intresse 
i den skriftsamling, varmed nordiska folklivsforskare onska hylla sin 
vordnadsvårde foregangsman dr Feilberg, alldenstund dessa anteckningar 
behandla den årshogtid, på vårs skildrande dr Feilberg nedlagt så utom- 
ordentlig moda ånnu på sin boga alderdom. 



Det material, vi hår meddela, gor icke anspråk på att vara full- 
ståndigt, ock det framtråder dårfor i en uppstållning, som nårmast avser 
oversiktlighet. Den kronologiska ordningen har så vitt mojligt blivit 
foljd, men på grund av det nåra sambandet mellan jul ock nyår ha 
flera notiser om nyåret anforts i sammanhang med juldagarna, då sak- 
identiteten forefallit uppenbar. I de fall, dår samma sak upptecknats i 
två eller flere socknar, hava ortnamnen icke blivit utsatta; dår detta 
skett, betyder det således att uppteckningen gjorts endast i en socken. 



JUL OCK NYÅR PA ÅLAND 391 

Iket naturligen icke utesluter, att samma bruk kunnat vara kant aven 
^norstådes. A andra sidan torde man kunna fastslå, att julsederna varit 
(hog grad speciella for olika familjer, varfor hår foreliggande uppgifter 
:e kunna anses som karakteristiska for alla hem i landskapet Åland. 
många notiser anvåndes imperfektum, beroende på att vederborande 
Fiågesmån nyttjat detta tempus. Mycket, kanske det masta, av gammal 
sed ock folktro tillhor en gangen tid, men de gamla visa ofta ett over- 
drivet nit, då de som forsvunnen beteckna t. ex. vidskepelse, som 
kvarlever åtminstone hos den generation, som ej besokt folkskola. 
Deras tempora for forfluten tid maste således tågas med reservation. 



Tomasdagen. Efter Tomas får man inte spinna, annars 
:>kommer Tom mos i tottan». Man får inte binda nat — då losas 
knutarna upp — ock inte haller sticka eller tvinna garn. 

Tomasdagen brukade det alltid bli kvarnvader, ock då fick 
man brått att mala ock baka (Finstrom). Vid stora bogtider får 
man icke lossa skott (Kokar). Till alla stora balger stada »alvren» 
(ålvorna) sina hem. De hanga foremål av silver ock andra 
»mobler>> ut att fajas på vissa platser i skogen, dar det då 
lyser eld. 

Lortdagen, Dagen fore »julottosdagen» (julafton),- d. v. s, 
den 23 december, kallas i Kokar »lortdagen». Då foretas den 
stora julrengoringen, man stiger iipp kl. 3, allt lost tas ned från 
tak ock vaggar, ock golvet skuras. Mannen bara in ved ock 
vatten. Också annorstades vill man ha allt stådat den 23. 

Jultraveu. Fore julaftonen hamtades ved in ock radades 
i sopvrån till en vacker trave, så sl at som hyvlad (Finstrom); den 
skulle bestå av jamn, grov ock val torr ved samt travas med 
filåt utsida från golv till tak (Saltvik). 

Jultraven lick ej roras fore Knutsdagen. 

Traven fick ej bli helt ock hallet slut fore nasta jul, d. v. s. 
de understå tråna fingo ej brånnas upp; en gumma gomde dem 
under sangen vid stådning (Finstrom). 

Vid julbrasa sages man icke hava fast synnerlig vikt. 

Julhalm. Julaftonen lades avtoppad rovass på stuggolvet. 
Den som bar in den, hålsades med ett »vålkommen» — så togs 
julen emot. I uodfall anvåndes halm, men ro holls renare 
(Finstrom). Med halmens intagande intrådde julhogtiden, ock 
då julen kordes ut om tjugondan, sopades också halmen ut. Andra 



392 » GABRIEL NIKANDER 

kastade ut lialmeD, så snart den blivit sdndertrampad, vilket skedde 
lått nog under jullekarna ock -danserna. En del bytte om halm 
endast en gang- under balgen, på nyårsaftonen (Saltvik). 

Bruket av julhalm upphorde for omkr. 40 år sedan, men i 
enstaka fall anvåndes den langt senare. Vid samma tid saga& 
julgran ock modema julklappar ha kommit i bruk. 

JuUakan. I Kokar anvåndes julgran endast i de familjer 
dar det finns barn. I alla ovriga hem uppsåttas om julaftonen 
»jullakan»: ett lakan fastes i »hogsåtshornet:., så att det bildar en 
vinkel, i taket ovanom fastes ett annat lakan, ock den vita larften 
prydes med granna pappersblonimor. Jullakanen tågas ned på. 
Knutsdan. 

Julbastn. Seden att gå i bastu på julaftonen år ånnu van- 
lig på Åland, dår den »finska bastun» annars icke anvåndes 
nårmelsevis så flitigt som hos fastlandets finsktalande befolkning. 
I Kokar gingo forr man ock kvinnor samtidigt i bastun, an- 
våndande var sin lave. En man holl så starkt på seden, att han 
ville ha bastu på julaftonen, aven om denna infoll på en sondag. 
I Jomala går man nu i bastun den 23. 

En forr allmån, nu (1898) utdoende sed år att efter julbadet 
lemna kvastar ock ståvor i ordning, då man går bort från bastua 
(Kumlinge). 

Husdjuren. Efter husfolkets hemkomst från bastun om 
julaftonen få kreaturen båttre foder ån vanligt, så få t. ex. 
håstar ock kor brod, rent ho ock rovass, fåren flera sorters lov. 
Somliga brukade saga åt korna: »Det år jul nu». Om julaftonen 
bor en karl ge korna det forstå fodret, i fall man vill ha tjur- 
k al var, i motsatt fall bor en kvinna ge det (Finstrom). 

Den som på julafton år forst att ge korna mat, skall bli 
forst hela året (Kokar). 

Julaftonen skola korna tidigt få mat, då bli de snålla att 
gå hem om sommaren. For samma åndamål bora de juldagen 
få mycket mat, hålst årtris, då foljas de aven åt på betet 
(Finstrom). 

Om julmorgonen få håstarna brod med brånnvin, dyvelstråck 
eller andra droppar på. 

Om juldagen få mjolkkårlen icke diskas i stugan, annars 
få korna sonderspruckna spenar, ock det blir dålig kolycka 
(Kokar). 



JUL OCK NYÅR PA. ÅLAND 393 

På jiiidagen bor man icke måka rent i ladugård ock stall. 

Staffansdagen gingo pojkarna stall vis ock måkade rent åt 
ilickorna i fåhuset, men de gjorde också skalmstycken, buro in 
halm ock ho på golvet, lade dynga i vattenambaret o. d. På 
andra stallen måkade både pigor ock drångar godsei in i var- 
andras stall på stygghet eller skamt. 

Svinen, som annars spriingo losa omkring, togos in i stian 
på jnlaftonen ock skulle ha battre mat an vanligt. 

Julkårve. En del satte ut en havrekarve åt fåglarna på 
iiågon gardsgårdsstor. 

Julol bryggdes på 12—20 kappar malt. — Då jasten lades i, 
maste fullkomlig tystnad iakttagas, for att brygden icke skulle 
misslyckas (Kokar). 

Oltunnan oppnades Tomasdagen, ock om någon besokande 
<iå kom in, skulle han få smaka på oiet (Jomala). 

Hela julhalgen stod en olkanna av entra, forsedd med pip, 
på bordet till allmant begagnande, ock den fylldes på, alltefter- 
som oiet i den minskades. Endast barnen drucko ur pipen. 

Av julolet sparades en del anda till mars (Jomala) eller till 
l:sta maj, då man »drack marg i benen> for att bli stark. 

Julkost eller julhog. På det med en vit duk kladda jul- 
bordet dukades om julaftonen »skådebrod», bestående av svart 
brod, jast- ock hemvetebrod, ost, »bottenkarn» ock »bottenkarns 
bror», två stora blodkorvar, gjorda av den tarm som ligger langst 
ned i djuret. På en del stallen råknades dessutom smor, ol ock 
brannvin till julkosten, på andra åter ansågs kottlår ock skinka 
hora dit, ock då åt man av julkosten ock fyllde på, då det var 
:>tvåheligt» eller annars då forrådet minskades. 

Brod sparas från jul till jul — då år det battre vålsignelse 
i huset. — Ibland sparades svart brod till forstå maj, då det 
gavs åt kreaturen, eller också åt man det till julolet, då man 
nåmnda dag »drack marg i benen». — En del svart brod spa- 
rades till kornsådden ock delades mellan arbetare ock dragare, 
som blevo starka dårav. Jfr Knorring i Sv. landsm. II, s. 1. 

Julmat. Efter Tomas skall man åta mjukt brod. 

I Kokar åtes sur grot på 5>julottosmorgonen» (24 dec). Då 
man på hosten kokar korv ock palt vid slakten, tar man vara 
på spadet, lagger mjol i ock låter det surna, tils det blir surt 
som attika. Hårav blir sur grot. 



394 GABRIEL NIKANDER 

Det andra målet på dagen ar »beså»\ sotsurt brod, som 
kokats sonder i vatten med tillsats av sirap ock smor, en god 
spis. :»Snrt forst, sott sen!» 

Julmåltiden borjar kl. 6—S på julaftenen, medan gloden 
efter brasan ånnu lysa. Barnen låsa stående bordslaxorna, var- 
efter husbonden bjuder brannvin ock smorgås »till balgens åra», 
alla utom de små barnen dricka. Maten utgores av fårsk fisk, 
mannagrynsvålling eller -grot ock pannkaka. Ofta sj unges någon 
psalm. Man går ganska tidigt till sangs. Somliga sjålskyttar 
lagga en sked av julgroten i sjålbossan varje julafton (Kokar), 

Till kvallsvard på julaftonen åts allmånnast lutfisk ock ris- 
grynsgrot, forr korngrynsgrot eller vålling. Somliga åta lutfisk 
endast i brist på fårsk fisk ock vilja aven ha flåsksoppa. I 
Jomala kokades forr om julaftonen korngrynsgrot i en gryta, 
som rymde ånda till 20 kannor. Groten fick frysa ock forva- 
rades ånda till Knut. Det behovdes nåstan spett for att få los 
något av den. Senare har man begynt koka grot jul-, nyårs-, 
tråttondags- ock tjugondagsaftnarna, den kallas dårefter nie- (ny-) 
tråtton- ock tjugugryn. 

Julmorgonen åtes korv. 

Staff'ansdagsmorgonen fingo alla i huset ost ock brod (Fin- 
strom). 

Julklappar. Om julaftonen kom(mer) någon från grann- 
garden helt tyst ock kastade in en julklapp genom dorren. 
Folket i stugan skyndade till for att av utanskriften se, vern 
som fått gåvan. Den snabbaste rusar ut for att springa fatt 
givaren. Om det lyckas, sager han dennes namn, så att emot- 
tagaren vet, åt veni gengåva bor givas. Flickorna hade van- 
ligen sin gengåva i beredskap, då de på forhand anat gåvan ock 
i hemlighet stickat eller sytt något åt givaren. Gossarna hada 
kopt dukar o. d. från boden. Om någon fick en julklapp av 
oformodad givare, kunde denne få vanta till nåsta jul på gen- 
gåva. Åt slakt ock bekanta hade man dock oftast en sådan 
f ar di g. 

Somliga sutto barfota hela kvallen for att vara så mycket 
snabbare att forfdlja givarna, »julgubbarna», som ofta voro maske- 



^) Om skeppsbord kokas »besa», då man seglat låDge ock trottnat 
på salt mat (Eckero). 



JUL OCK NYÅR PA ALAM) 395 

rade, med en avigvand svart ock vit skinnpals eller en lång- 
skjorta dragen over kladerna. Om det var en kvinna, var hon 
dock kladd i mansklader. Ibland smog »julgubben» sig upp på 
vinden, medan forfoljaren rusade forbi, ock smog sig ned forst 
då denne åter gått in i stugan. 

»Pista skoinakare» (pista av finska piståå 'sticker'). Om 
julaftoncn gjorde barnen av halmen en alnshog gubbe med tre 
ben. Två stallde sig med ryggarna mot varandra ock toge en 
kapp mellan benen. Den som stod langre från halmgubben, for- 
sukte stota omkull honom, medan den andre bjod till att hindra 
detta. 

Julaftonen gjordes av halm en julbock, som kastades in till 
grannarna. 

Tomten. Julaftonen fordes mat, brod ock valling eller grot 
åt tomten på ett brade i farstun, i anderstugan eller på jul- 
bordet samt i rian^ I Lemland sattes alla stora hogtidskvallar 
mjolk i en trakopp på fåhusets mittelgång, annars begynte 
tomtarna mjolka korna, som då sinade av. Några påstå, att 
tomtarna inte ata den mat, som julnatten stallts for dem, men 
en gammal vardinna i Kumlinge såg en julnatt tomten sitta vid 
bordet ock ata ock dårpå smyga sig bort langs med banken. 
Han hade stort grått skagg ock långpipa i munnen, men var 
sardeles liten till vaxten. 

Flere husbonder tomde varje julafton ett spetsglas brannvin 
(eller julol) i knuten vid bordsåndan. Det var gårdstomtens, 
lyckobringarens, del. Forst dårefter bjods julsupen åt husfolket. 
Sågnen^ om drangen, som åt upp tomtens mat ock tråckade i 
stallet, med den påfoljd att tomten flyttade, har upptecknats aven 
i Fdglo ock Kokar. I Kokar gjorde han ett fotspår i en barghall 
vid flyttningen. 

Trollhåxor. Julnatten aro alla »spoken ock trollhåxor, alla 
djavulens troll» i farten, det ar farligt att rora sig ute. Man skall 
låsa sina fahus, så att de ej komma in, men de komma ånda, 
den onde jalper dem. Ingen vågade gå ut att stjåla den natten 
av fruktan for dem (Eckero). Julaftonen tog man in »ugnssopin», 
ugnskvasten, for att trollhaxorna ej skulle kunna ta den att rida 



1) Jfr Renvall i Sv. landsm. YII. 9, s. 6. 

2) Renvall a. a. s. 6 f. 



396 GABRIEL NIK ANDER 

på (Eckero). Trollkaringarna rida på ugnskvastarna. ;>Skagg- 
Brita» kom en gang ridande på en sådan, ock sen dess borjade 
man ta in kvastarna till julnatten (Finstrom). 

Om julnatten målas (med tjara) eller skaras kors antingen 
ovan fahusdorren eller på vaggen over båsen. Dessa kors sagas 
vanligen skydda kreaturen for »maran». 

I Kokar Overboda fanns fordom en gubbe, som stod i for- 
bund med hin. En julkvall forsvann han plotsligt. Om en stund 
kom han igan, pustande: »Ah, jag slapp inf honom forr iin vid 
Vaxholm». 

Bomarsunds- eller Skarpanskaringen var 7 resp. 3 ganger i 
Stockholm en julafton ock glomde ånda kryddor till baket (lut- 
fisken), varfor hon forargad utbrast: »Jag har varit 7 ganger i 
Stockholm ock ånda glomt kryddor.» 

En julafton var bonden på Hindrikas i Nåfsby full ock svor 
ock forde ovåsen. Då kom en stor, svart hund ock lade sig 
under bordet, ock ingen fick ut den. De maste skicka efter 
prosten Sadelin, ock han låste ut hunden, men efteråt tog bon- 
den livet av sig (Hammarland). 

De dodas julmåssa.^ Mitt på julnatten år kyrkan alltid 
upplyst någon stund. De doda halla då sin julmåssa. På jul- 
morgonen ses i allmånhet, om man ger akt dårpå, litet sand på 
kyrkbånkarna — marken efter skeletten, som ur -gravens sand» 
stått upp ock under sin måssa suttit på bånkarna. Husbonden 
på Kyrkogårdso både såg ock kånde med handen ett tydligt 
lager av sand på sin bank i Sottunga kyrka omkr. 1880. 

En gumma åmnade sig till kyrkan en julmorgon. Då hon 
vaknade, hade hannes klocka stannat, men då hon såg kyrkan 
upplyst, trodde hon, att det var kyrkdags, ock begav sig dit. Men 
hon såg blott huvudlosa ock ofårdiga, som hollo sin gudstjånst. 
Om en stund var allt morkt, ock det råckte ånuu lange, innan 
den egentliga julottan borjade (Kokar). I Geta har man aven 
sett de doda sitta utan huvud i kyrkan. I Lemland kom en 
gammal våktare for tidigt till kyrkan ock såg de doda. — Endast 
somliga kunna se dem (Eckero). 

En kvinna hade en gang kommit in under en sådan guds- 
tjånst. I dorren stod en kyrkvaktare, som dott under året, 



^) Jfr Renvall a. a. s. 22. 



JUL OCK NYÅR PA ÅLAND 397 

gumman blev hapen, men gick likval in. Då såg hon i predik- 
stolen en prast, som också dott for någon tid sedan, ock over- 
allt sutto de doda. Men då steg en kvinna, som hon kant, ut 
ur sin bank ock viskade hanne i orat: »Gå ut, men se inte bakom 
dej!» Hon gjorde så, men i dorren vande hon litet på huvudet, 
ock darfdr blev hon en smula klamd. Enligt en annan berattelse 
skulle hon kasta sin nasduk over axeln. Nar den återfanns, 
var den riven i otaliga små bitar (Hammarland). 

Kappkorning hem från kyrkan juldagen. Juldagen åka 
bonderna i kapp från kyrkan; den som kommer forst, blir den 
fQrsta på hoangen ock i alla sina arbeten. I Kokar var det 
kapplopning både till ock från kyrkan. 

Fore andra predikan gingo husbonderna ut ur kyrkan ock 
redde hast ock slade i ordning for hemfarden. De flasta kyrko- 
besokare, som åkte eller hade skjuts, gåvo sig ej tid att stanna, 
tils gudstjansten var slut, utan åkte i vag dårforinnan (Saltvik). 

Jåmfor harmed foljande utdrag ur aldre prostevisitations- 
protokoll^, Lemland 31 jan. 1650. »Vnderwijstes [allmogen] at 
afstå med vtlopande i forlagh efter gammal seed i stora hdg- 
tijder. Item i julehelgen at fijka medh korande huem forst skal 
hinna heem, ty thet ar apespell och wantro.» Liknande var- 
ningar uttalades upprepade ganger av Murenius. 

Den 20 juni 1662 anklagades en man i Lemland bl. a. for 
foljande: »Ahr han bety gat aff sin granne Anders Olofson att han 
iuldagen a:o 1 . . . haf:r med Idpande och kiorande skyndat sigh 
ifrån sine grannar och mefolie heem, och nar han haf:r kommit 
heem, strax gåt i fågården och slagit porten igen effter sigh 
och slafte ingen dijt medh sigh och begynte strax i flychten at 
slå medh ett spoo i weggerne på fågårdzhusen ; till thetta 
nekade han; iche heller war then tilstådhes, som honom forst 
hadhe berychtat.» 

Besok. Om juldagen får ingen gå på besok; den som gor 
det, kallas »julgris» ock får bara namnet till Knutsdan. 

Under julhalgen, åtminstone andra ock tredje dag jul, få 
alla besokande, som komma till huset, någon traktering, t. ex. 
sup ock brdd. Jngen får gå ut med julen». 



^) Boétins Murenius' Acta visitatoria 1637 — 1666, tryckta i Finska 
kyrkohist. samfundets handlingar VI, ss. 234 o. 512. 

2Q— 111091. FåstsJcrift till U. F. Feilberg. 



398 GABRIEL NIKANDER 

HalvMlg. Mellan jul ock nyår ar »halvhalg», då utfores 
intet annat arbete an det oundvikligaste. — En del gamla hollo 
strangt på att man ej fick syssla med skogskorslor eller godsel- 
slapning forran efter Knutsdagen; i stallet borde man egna sig 
åt busliga sysslor (Saltvik). Andra kalla endast 3:dje ock 4:de 
dag jul for halvhalg. 

Gud har satt ut 3:dje ock 4:de dags halg vid jul, påsk ock 
pingst, men de hoga harrarna ha tagit bort dessa halgdagar, 
darfor att de haft mycket tjanstefolk (Eckero). 

Staffansritt. I B. Murenius' Acta markes foljande. Hammar- 
land 25 jan. 1661 (s. 479): 

»§ 8. Sigfred Staffanson, Anders Trotteson, Carl Månson, 
Elias Johanson, Thomas Holgerson, Hind. Brynilson skogzuaktare 
angifne hafua S. Staffans ottan rijda sina hestar til watn uti en 
rinnande stroni ther the eliest aldrig plaga watna. Effter the 
lofvade afstå och bådo om forlatelse, dy blef them tilgifvit, att 
the aldrigh mehra gora så.» (Mellan raderna antecknat ovan 
namnet: S. S. »nekars>, A. T. >inttet i åhr», C. M. »veet iche om 
pigan var åstad», T. H. »bekenner hafua varit åstad», B. H. 
:&hans dreng var åstad».) 

Offer i kyrkan. 1660 den 27. febr. anklagades i Hammar- 
land sonen till en man, som blivit beskylld for trollkonster vid 
hastforsaljning, for att han »sonen schall på senast s. Staffan- 
dagh hafwa offrat, och som rychtet ahr iblandh gemene man, 
for sina oker, och gienast gått af kyrkan till sin hast.» Han 
bestred, att han offrat i denna mening, ock erholl på hela for- 
samlingens forbon tillgift med formaning, att han skulle tåga 
sig till vara for sådan ock annan vidskepelse (a. a. s. 456). 

Staffanssjungning. Forr gingo gubbar ock pojkar, stun- 
dom också kvinnor, omkring i gårdarna på jul andra dagen 
ock »sjongo Staffan». Då de utanfor fonstret sjungit halva visan 
(»psalmen», Staffan var en »helig man>), oppnades dorren till 
stugan, ock sångarena fingo stiga in ock trakterades med ol ock 
brannvin. Av Staffansvisan ha blott fragment kunnat upp- 
tecknas: 

Staffan var en hedersman, 
i himmelriket tjånte han. 
Han tjante dar så lange* 
tils han blev en angel. 



JUL OCK NYÅR PÅ ÅLAND 399 

— hall fast fålan min, 

jalp oss nu ock sjung till Staffan. 

(Jomala, Vastansunda by.) 

Foljande paragraf hos Murenius ger oss några upplysningar 
om aldre tiders Staffansupptåg. Jomala 22 ock 23 mars 1640 
(a. a. s. 65 f.): 

»Simon Peersson i Sodhersunda klagar, att een hoop aff hans 
grandrengar kommo om s. Stapssonsdagen om natten och vp- 
stdtte hans farstuffuu door, dengde och klappade lenge på stuffu- 
dooren och wille tuinga honom op aff sin nattsangh att gifua 
sigh ool, men effter han icke wille stå vp, drogo the een hoop 
med stockar, gambla kalkar och annat skraap for farstugudor, 
Remitterades till tinget och sedan till praepositum.» 

Staffanssjungningen var stadd i utdoende redan omkr. 1860. 
Till sist gingo endast några gubbar, som voro »fallna for trakte- 
ring», omkring ock sjongo Staffan (Eckero). I en visa av sent 
datum be »Staffansbroderna» om ursakt for sitt utseende, sitt 
ringa antal ock visans korthet, som motiveras sålunda: »battre 
kort ock mustig an dålig, lang ock ruskig». Denna visas enda 
fdrtjanst ar varkligen dess korthet, musten sakna vi alldeles. 
En fullstandigare »Staffansvisa» har upptecknats (omkr. 1890) i 
två varianter från två socknar i vastra skargården, vi beteckna 
den ena varianten med a, den andra med b; a meddelas har i 
sin helhet. Dess tre forstå strofer tyckas vara en utvidgning av 
den i svenska ock finlandska Staffansvisor vanliga tiggeriepisoden, 
i den fjarde strofen kommer en inbjudning till vard ock var- 
dinna att deltaga i ungdomens lekstuga, ock sedan tigges åter 
traktering ock Ijus till denna. 

En Staff ansvi sa. 

a. Broder, forlat att vi dristiga år, 
vi komma vål eder till litet besvar, 
blott av vanan vi gå, de sker år undan år, 
det vi ynglingar lårt utav forfådren vår. 

Vår onskan år forst att få denna frdjd 
att mota en vård, som år glader ock ndjd, 
varom godvilligt vi ber: »Var så go o sess ner!» 
va gohet som foljer, he få vi vål se. 



400 GABRIEL NIKANPER 

En sup åt var man, he a vanligt forsann, 
av vårdin, som il en fortråffliger man, 
vardinnan me bro till vår styrka ock stod 
ger detta me noje, så fån I storer lon. 

Oss kommin ihåg, vi a torstoge man, 

o flaskan a tom o mast fyllas igan; 

ty våran låvan a stor, hålt te goda, far o mor, 

kom å spisen vi nojsamma ynglingars bord! 

He fattas oss fisk, som a kostliger ratt, 

he vett ni ju alla, he a på så satt. 

Om he finns te att få, vårest stor' eller små, 

så bor gossar ha fisk, som kan skaff fler te gals. 

Men flickor, besinna, va er horer te, 
om I nojen med gossarna vill hava me. 
Tank, hur passligt he ar, flickan Ijusen frambår 
for gossarna, som ha he masta besvar. 

Varianten b består av åtta fyrradiga strofer. Den forstå 
innehåller en ursåkt ock hanvisniug till ^urminnes tider», ^fådernas 
vana på nytt varder spord». 1 str. 2 begares brannvin av varden 
ock i 3 brod av vardinnan, vilken gossarna skola ^beromma 
från gård ock till gård», Str. 4 sager, att flickorna skola bara fram 
ol åt gossarna, som annars så ofta >passa på» dem. Varden 
bjuder på tobak (5), »låt det va jul, medan julen den ar»; så 
sager varden, samt ut nu han stiger: »Det år mitt nOje att glådjas 

med er». I str. 6 begåras »de skanker i forntiden brukas 

hålst något brannvin, ett Ijus eller mera». Inbjudningen till 
lekstugan framfores sålunda (7): 

Odmjukast vi beder oss varden till heder: 
Gor oss besok vid vår danskonselj, 
vordsammer aktning, rorande kånslor 
skall den bemotas av oss var ock en. 

Slutstrofen lyder: 

Tack, vår vårdinna, for skånkter traktering, 
tack for god frihet ock lusteligt fir! 
Vi maste vandra ock andra besoka 
gård ifrån gård, så lange vi formår. 

Lekstugor. Mellan Staffansdagen ock Knutsdagen hollos 
lekstugor, vanligen en afton i tur ock ordning i alla de gårdar 
i byn, dar det fanns ungdom, som fick gå på dans. T. o. m. 



JUL OCK NYÅU PÅ ÅLAND 401 

en prost, i Jomala, holl lekstuga på sin prastgård. Aven drangar 
ock pigor samt aldre personer togo del i kalaset. I Saltvik tog 
ungdomen med sig brannvin, kaffe, socker ock gradde samt 
»Stockholmskringlor», kopta på sjoresorna till Sverige. I Jomala 
ock Eckero »tog man upp spelpangar» på en tallrik, som bars 
omkring. I Eckero tillgick detta sålunda: en karl bar en stor 
kittel med glodgat brannvin, en annan bar en porslinstallrik 
med två glas, ock en tredje slog i. Den som betalade hederligt, 
1 — 2 mark, fick en grogg till. Med spelpangarna betalades for- 
taringen ock musiken. Ibland kom det till slagsmål, dock av 
lindrigare art. Forr dansades kadriljer, anda till tre på en 
natt, tre- ock niemanengelskor. Man dansade ofta hela natten 
igenom. 

1 Eckero Storby halla gossarna annu dans for flickorna jul 
andradags natten, ock flickorna halla dans for dem på nyårs- 
aftonen. Nu dansas mast valser ock polkor, ock lekstugorna 
ha eftertratts av ungdomsforeningarnas »soaréer». 

Dodsvarsel. 

Den som nyser vid bordet om julaftonen, skall ej leva ett 
år framåt (Jomala). 

Den som blir sist vid bordet om julaftonen, skall do inom 
ett år (Jomala). 

Om någon vågar sig ut, medan de andra ata, skall han se 
de »fega2> sitta utan huvud. De skola do fore nasta jul. Detta 
varsel iakttages aven ny årsaf tonen. 

Om julnatten brinner ett enkom stopt, tjockt ock langt Ijus 
(numera vanligen en lampa), »f6r att fira fralsaren»; om det 
slocknar, skall någon i huset do fore nasta jul. 

Om man jul- (eller nyårs-)morgonen ser i spiselaskan en 
barnfot med halen vand utåt, skall ett barn do; ar halen vand 
inåt, skall ett barn fodas, eller: halen vand inåt spiseln betyder 
någons dod, eller: den skall do, till vårs sko spåret passar. 

Om man julaftonen — eller ibland eljest — ser ett Ijus 
rinna upp over någon, kommer den personen att do under året. 
Det rinner upp som en vit kvarterslång laga ock syns, så lange 
man inte blinkar. Man blir aldrig radd, ty det visar sig blott 
hos sådana, som do en salig dod. 

En av Sibillas profetior ar: nar det blåser om julnatten, 
bådar det stora harrars dod. Ock det ha många tydligt mårkt, 



402 GABRIEL NIKANDER 

f 

att både prostar, klockare ock tullforvaltare ha dott under sådana 
år (Eckero). Storm på julnatten betyder kungadod (Saltvik). 

Nar det stormar julnatten, betyder det många rika ock 
fornama personers dod; blåser det natten mot andra dag jul, be- 
tyder det lagre stående personers, o. s. v. undan for undan 
(Lemland). 

Om det faller sno julnatten, skola många dodsfall intrafifa 
under det foljande året. Faller snon på aftonen eller tidigare 
på natten, skola foretradesvis aldre personer avlida; faller snon 
vid midnatt, medelålders — ock faller den på morgonsidan, 
skola barn do (Lemland). 

Julaftonen skall man lagga tre saltkorn på fonsterbradet 
inne i stugan: om det mittersta saltkornet smalter, dor vardinnan; 
smalta alla tre,* do tre personer i huset (Kokar). 

Om man kastar sin sko mot dorren om nyårsaftonen ock den 
vånder sig med tån inåt, skall man do under året — ock tvartom. 

Vånder man julaftonen, då man går till sangs, alias skor 
med klackarna mot dorrsidan ock de annu om morgonen be- 
finnas i samma lage, kommer ingen i gården att do fore nasta 
julafton. Om åter någons skor under natten vant sig med tårna 
mot dorren, skall den personen innan nasta jul »baras ur hus». 

Vanda sig skotårna, då man julaftonen sparkar skorna av 
sig, mot dorren, dor man innan nasta jul; vanda sig åter 
klackarna mot dorren, blir man vid liv åtminstone till nasta jul. 

Tjanare kasta om julkvallen skorna mellan sina ben mot 
dorren: om tårna vanda sig mot dorren, skall den som kastar 
flytta, annars ej. 

Kårlekstydor. Om en flicka vill se sin blivande fastman, 
skall hon duka for honom på julbordet; han skall infinna sig. 
En flicka gick ut ur stugan for att se honom, ock hon såg honom 
varkligen, men då dog hon (Finstrbm). 

Om en flicka ej dricker något om julaftonen, så kommer 
hannes blivande fastman om natten till hanne med dricka 
(Finstrom). 

Om en flicka om julaftonen går ock sopar i ett 3-grenigt 
dike, skall hon mota sin tillkommande (Eckero). 

Ett synnerligen gott medel for en flicka att få se sin ut- 
korade ar, att hon nyårsnatten kl. 12 sopar trappan, naken ock 
gående med ryggen forut. 



JUL OCK NYÅR PÅ ÅLAND 403 

Tåderleksraårken. Om det julnatten, nyårs- ock tratton- 
dagsnatten ar sydlig vind, skola fiskarena få mycket stromming 
under det foljande året; men om det blåser nordan under dessa 
natter, fiskar man litet (Kokar). 

Om det ar sydlig vind under namnda natter, blir det på 
våren tjanlig »havis», så att sjalskyttarna kunna slå ijal mycket 
sjalar; det skall namligen då aven under fångsttiden blåsa syd- 
lig vind, som packar ihop isen vid havsbandet. Om nordan 
blåser de tre natterna, så blåser den aven om våren, ock då 
raker isen ock sjalarna syd over ut till havs (Kokar). 

Nyår. Om någon nyårsaftonen i ett rum, dar ingen annan 
finnes, tager en spegel i handen ock satter sig med ryggen 
mot dorren, skall han få se, om någon skall avlida under året, 
ty den 3>fege» ses komma in genom dorren utan huvud. Om man 
sjålv skall do, ser man sig sjalv trada in på detta satt (Lemland). 

Om man nyårsnatten borrar hål i fonstersprosen ock ser in 
i stugan genom det, skall man se, >på vilken plats» ens doda 
slaktingar finnas — om de aro saliga eller osaliga. 

Den som ar somnig om nyårsdan, blir somnig hela året. 

Om nyårsaftonen ge fåstfolk gå vor åt varandra (Saltvik); 
på nyårsdan ger ibland vardinnan mat ock kladespersedlar som 
gava åt tjanarena. — Om nyårssjungning se Brage IV, s. 242 f. 

Enut. Tjugondag Knut sprang en person omkring i går- 
darna ock bultade julen ut med en hammare, ock en annan gick 
efter med viska for att sopa rent. Då skulle man kasta efter 
dem några vedtran från vedtraven, som stått orord anda tils nu 
(Hammarland). 

Knutsdagen om kvallen utgickjulhogtiden. Tvanne personer, 
maskerade ock den ena iford mans-, den andra kvinnoklader, 
gingo från gård till gård ock korde ut julen. Den ena bar en 
kvast, den andra en grov kapp, ock med dessa sopade ock korde 
de ut julen (Saltvik). 

Senare sbultades julen ut» i Eckero av personer, som ej 
gingo in i stugan, utan slogo i vaggarna utanpå. Småpojkarna 
gora så annu, likaså i Finstrom, men dar skramma de gummorna 
ock vacka forargelse. 

Knutsdagen byta grannar fiskevatten (Kokar). 



Hoknatten. 



Av E. Bråte, Stockholm, 



Håkon godes saga i Heimskringla innehåller i kap. 13 en 
efta omtalad uppgift ora denna konung, att han insatte i lagen 
att borja julfirandet vid den tid som de kristna, raen forut hade 
julens firande borjat h^kunott, d. v. s. midvinternatt, ock jul 
hållits tre dagar^ Keyser, Saml. Afh. s. 334, upptager lasarten 
hoGo- i Friss-bok ock lorklarar hoggunått som 'hugge- eller 
slagtenatten' på grund av det då foretagna offerslaktandet. 
Jofraskinna har lasarten håuku- med au sammaubundet till en 
bokstav, vilken låsart i allmanhet anses riktig ock återges med 
h9ku-nått, men detta ord ar oforklarat. 

Snorre forklarar uttrycket h9kunått genom det mera be- 
kanta mi6svetram6tt, ock denna tidpunkt såtter Keyser till 
mitten av jan., enar norrmannen ånnu kalla 12 jan. for mitvet 
samt anfor taxtstallen^, av vilka han sager det vara klart, såval 
att jul ock midvintersblot eller Thorreblot har varit samma fast, 
som att den hedniska julen har hållits i jan., alltså senare an 
den kristna. Keyser anser det ock otvivelaktigt, att denna jul 
sammanfaller med den fast, som Prokopius omtalar att tuliterna 
hogtidlighollo vid solens återkomst, nar den vid midvinterns tid 

^) Hann setti |)at i iQgum at hefja jélahald {)ann tima sem kristnir 
menn, ok skyldi J)d hverr ma5r eiga mælis-ol en gjalda fé ella ok halda 
heilagt, me6an Ql ynnisk, en a5r var jolahald hafit hoku-nétt, {)at var 
miSsvetrar-nétt ok hald in III. natta- jol. Heimskringla, ed. F. Jonsson. 

2) Yng], s. 8; Håk. s. goSa 15 ock 19; 6l. s. helga 114 ock 115 
samt Ol. s. Tr. i Fornm. s. 102 jfrd med 165 ock 166. 



HOKNATTEN 405 

^0 dagar varit under horisonten i. Enligt Finn Magnusson, 
^ eimen Kalendarii gentilis (Edda III, s. 1058, 1099) betecknades 
på hans tid i Norge dels 12 dels 13 jan. som mi9vetr. 

Vad Snorre sjalv bor hava menat med miSsvetrarnott, ut- 
reder G. BiLFiNGER, Untersuchungen uber die Zeitrechnung der 
alten Germanen II, s. 118: denna dag var på Island alltid en 
fredag, vårs datum alltefter årets sondagsbokstav vaxlade mel lan 
9 ock 16 jan., ock denna dag var tillika borjan av den isl. måna- 
den f>orri. I Norge var borjan av månaden |)orri enligt Bil- 
FiNGER bunden vid den 13 jan. 

Enligt BiLFiNGER a. st. har emellertid Snorre med oratt for- 
lagt den hedniska julen till denna tid: 'midvinter' var i Tysk- 
land ock England beteckning for jul, 25 deo., som var det 
officiella vintersolståndet, ock midvinter maste hava betytt det- 
samma hos de kristna skandinaverna, vadan isl. h9kunått fick 
namn av »haka = hacken, biegung, also die nacht, wo die zeit 
oder die sonne eine biegung macht». Som islanding hade Snorre 
med midvinter menat fred. 9—16 jan. ock darfor ansett, att en 
flyttning av julen maste hava blivit foretagen; om tiden for 
hedningarnes faster visste Snorres samtid lika litet som vi. Då 
något isl. haka = 'hacken, biegung' icke finnes, ar Bilfingers 
etymologi alltså omojlig, ock då islandsk tradition troget be- 
varat så månget annat forndrag aven från hednisk tid, synes 
det åtminstone val mojligt, att Snorres berattelse om julens 
flyttning under Håkon gode kan bero på tradition. 

Snorres uppgift om tiden for den hedniska julen bekraftas 
emellertid på det ypperligaste av uppgiften hos Thietmar av Merse- 
burg (f 1019) om tiden for den stora offerfasten hos danskarne 

I i Lejre på 900- talet 2, som sages firad »efter den tid, då vi fira 

I ,_ 

1) Proc. De beil. Goth. II, 16. 

2) Thietmari ChroDicon, Mon. Germ. hist. V, s. 723 ff. (s. 739, 
cap. 9): — — — Insuper Northmannos et Danos armis sibi [rex, Hen- 
rik 1] optemperantes fecit et ab errore pristino revocatos curn rege eorum 
Cnutone hos Christi iugum portare edocuit. Sed quia ego de hostiis 
eorundem antiquis mira audivi, hæc indiscussa præterire nolo. Est unus 
in his partibus locus, caput istius regni, Lederun nomine, in pago, qiii 
Selon dicitur, ubi post 9 annos mense Jaouario, post hoc tempus, quo 
nos theophaniam Domini celebramus, omnes convenerunt, et ibi diis 
Buimet 99 homines et totidem eqiios cum canibus et gallis pro acci- 
pitribus oblatis, immolant, pro certo, ut predixi, putantes, hos eisdem 



406 ERIK BRA.TE 

Harrens uppenbarelse (theophaniam Domini, trattondagen 6 jan.)». 
Thibtmar skrev visserligen omkring 80 år efter den tid, han 
skildrar, men åberopar en sagesman, som troligen ost ur dansk 
tradition. Då Thietmar sager, att darvid »tuppar offrades i 
stallet for hokar», synes denna uppgift blott kunna harrora från 
att han eller hans sagesman formenade offerdagens namn *høku- 
nat hora till fågelnamnet hok, ty vilken annan anledning kunde 
finnas for åsikten, att hokar egentligen borde hava offrats^? 
Genom Thietmar bekraftas alltså lasarten isl. h9kun6tt, icke 
h9ggunått. 

Då alltså Snorre ock Thietmar, så vitt skilda både till tid 
ock rum, visa sig samstammiga både i avseende på tidpunkten 
ock namnet for den hedniska julen, ock bada kunna stodja sig 
på aldre nordisk tradition, synes det vara val langt driven 
tvivelsjuka att frånkanna dem vitsord. 

Gentemot dessa gamla vittnesbord har det nsv. ordets bety 
deise ingen beviskraft. Dalin Ordb. uppger, att man forr kallati 
årets langsta natt eller den tredje fore jul for hokenatt, ock 
Kietz Ordb. giver samma betydelse från Småland: »Ja a fodd 
hokanatt eller 3 dar for juU. Denna nya betydelse torde upp- 
kommit vid den hedniska julens forflyttning ock overgang till 
kristlig: hokenatten var tre dagar fore jul, liksom i heden tid 
julfirandet borjades på hoknatten ock varade tre dagar. Mdj- 
ligen kan till ock med det svenska ordet harrora från de lardeS' 
studier av uppgiften om isl. h9kunott. 

Då den hedniska julen alltså infallit i narheten av epifania- 
dagen^, som fore 354 i Kom ock 379 i Konstantinopel mot- 
svarade jul, i det den firade Kristi gudoms uppenbarelse i 



erga inferos servituros et commissa crimina apud eosdem placaturos. 
Quam bene rex noster fecit, qui eos a tam execrando ritu prohibait! 
Acceptabilem enim Deo patri hostiam fert, qui humano sanguini parcit. 
Precipit enim Dominus: Innocentem et pium non interficias. 

•^) Grimm Deutsche Myth.g I, s. 30, notf: »pro accipitribus heisst: 

in ermangeluDg der habichte M^urden håhne genommen das 

pro låsst sich nicht missverstehen». 

^) Jon Årnason, Isl. J^jéSsog. II, s. 572 anmårker: »i*réttåndan6tt var 
og haldin helg i Grimsey og vi3ar, alt fram um 1849, hva3 sem si^auj 
er, af |)vi hiin samsvara^i jolanottinni gomlu», vilket synes innebåra,! 
att folket haft en tradition om att trattondagen en gang varit jul, såsom 
fallet blott var i hednisk tid. 



HOKN ATTEN 407 

■Hpet ock på samma gang hans fodelse, har jag kommit på 
l^pn tanken^, att det oforklarade h^ku- i isl. h9ku-nott kunde 
IHra utvecklat ur det binamn xå ayia cpcova 'de heliga Ijusen', 
som forekom på epifaniatasten (ETttcpaveta) redan på 300-talet 
ock hade sin grund i den Ijusglans, varmed fasten firades. 
Detta lån skulle antingen formedlats av goterna eller upptagits 
direkt av nordbor, som jamte dessa tjanade i romarnes harar i 
ostern, ock tiden for dess mottagande bor falla mellan Konstan- 
tins kristendomsedikt 323 ock 375, då hunnerna tillintetgjorde 
det gotiska riket. Detta antagande starkes icke obetydligt av 
den omstandigheten, att det kristliga lånordet kyrka, gr. %vQiax6vj 
just på 300-talet maste vara upptaget avenledes av goterna 2. 

Mot harledningen av isl. hQku-nott ur tu ayia cpajta gor 
Nilsson i »Kristendomen och vår tid» (1911), s. 71 foljande invand- 
ning: »Den Ijudenliga transkriptionen ar emellertid på denna 
tid aja fota, åtminstone hade spiritus asper for langesedan 
forsvunnit, och darmed faller den linguistiska basen for kombi- 
nationen». Prof. Nilsson ar harvidlag i overensstemmelse med 
F. Blass, Ausspr. des Griech., Berlin 1888, s. 94, som efter 
att hava uppvisat vacklande bruk av spiritus asper, drar slut- 
satsen: »Wenn aber in allen Dialekten der Hauch fruhzeitig 
zu erloschen begann, so konnte er in der alexandrinischen 
und romischen Zeit nicht wohl mehr in der gemein-hellenischen 
Sprache vorhanden sein». Denna slutsats vederlågges dock 
delvis av Blass sjalv, som s. 92 uppger, att kopterna, som 
mot slutet av 100-talet eller borjan av 200-talet e. Kr. bil- 
dade sig ett alfabet, anvånda h i grekiska lånord sådana som 
hoste, hina, hote 0. s. v., varav Blass med ratta sluter, att 
: spiritus asper icke kan hava forsvunnit på 100-talet e. Kr., ock 
; formodar, att det bildade uttalet bibehållit den annu langre, 
I -liksom AuQUSTiNUS omkr. 400 e. Kr. betygar, att man ansåg 
stotande att utelemna h- i latinska ord. Aven Ulfilas f 381, 
med vilken vi nå fram till just den tid, som ifrågasatts for 
lånet av ayiy. qwza, bibehåller h- i borjan av grekiska lånord: 
hairaiseis pl. algéoeig, hyssopo vGOcoTtog 'isop', Hymainaius 

^) Se min uppsats Jul i »Ord och Bild» 1910, s. 625 ff. Jfr ock 
M. P:n Nilsson, Den kristna julhogtidens uppkomst i ^Kristendomen och 
Vår tid» 1910, s. 406 ff., 1911, s. 70 ff. 

2) Se F. Kluge, Beitr. 35, s. 126, . 



408 l^RIK BllATE 

I Tim. 1: 20 jamte Ymainaius II Tim. 2: 17 'Yjuévaiog, samt å 
skilliga ursprungligen hebreiska såsom Haibraius 'ii;y^«tog, Heliag 
^Hliag m. fl. I gi*- <£^og har daremot h- bortfallit enligt lairau- 
paulein '^legoTtohg, lairusaulyma '^legooolvi.ia, i vilken stallning 
den svaga spiritus asper alltså haft svårare att gora sig gallande. 
Av anforda exempel synes det emellertid vara klart, att annu 
på Ulfilas' tid spiritus asper fanns i grekiskan, om ock saker- 
ligen inskrankt till de bildades språk, ock den konservatism, 
som plagar utmarka prasteståndet, har sakert sorjt for dess be- 
varande i namnet på hogtiden toc ayia q)coTa. Blass framhåller 
s. 10, hurusom anda från Augustus genom hela den bysantinska 
tiden ett stravande gjorde sig gallande att i språket återstålla 
det akta attiska i motsats till barbariskt fordarv ock gramma- 
tikerna bemodade sig om fasta ortografiska bestammelser på 
grund av etymologi ock ursprunglig skrivning, ock en frukt av 
dessa stravanden har sakert varit, att spiritus asper bibeholls 
i vårdat språk langt efter sitt Ijudlagsenliga bortfall. Kunde 
alltså hagla annu lånas av 300-talets gotiska ock nordiska lego- 
soldater i Bysanz, var dess h- daremot forsvunnet for vikinga- 
tidens varingar c. 600 år senare, som kallade Sofiakyrkan Ægi- 
sif^ I detta sena lånord motsvaras sålunda gr. y av isl. g, i det 
bada voro palatala tonande frikativor. I grekiska folkspråket 
hade y redan tidigt mellan vokaler overgått till frikativa, men har i 
aldre tid varit tonande explosiva (Blass s. 106 f.), som måhanda ; 
uttalades i det vårdade språkets ayia cptova. Hos Ulfilas åter- 
giver g aven g-ljud, t. ex. got. Gaius, FaioQ, lat. Gaius, varfor 
ayia i den tidens gotiska bor hava blivit *hagia. Lat. Græcus 
motsvaras av got. Kreks, ock i detta ord har lat. g alltså blivit 
got. k, men denna Ijudersattning ar icke utan vidare tillamplig 
på lånet av a/ta, enar lat. Græcus sakert upptogs i got. langt 
tidigare. — Gr. cp var enligt Blass s. 104, då koptiska skriften 
bildades i slutet av 100- eller borjan av 200-talet e. Kr., annu 
aspirata, men c. 500 e. Kr. frikativa, ock Blass tror, att frikativa 
forefinnes redan på 300-talet, enar Ulfilas återger cp med got. f. 
Det sv. hokanatt, hokenatt betygar, om det icke ar av 
lard upprinnelse, i forening med Thietmars uppgift om offret 



^) I MiklagarSi er kirkja sii er å l)eirra lySsku beiter Agiosophia 
ok NorSmenn kalla Ægisif. Abb. Nik. i Ant. Russes II, s. 403. 



HOKN ATTEN 409 

av ;^tnppar i stallet for hokar», att motsvarigheten till isl. h9ku- 
nott såval i fsv. som i fda. varit *høkunat, som sedermera blivit 
*høka-nat geuom omtydning efter høker 'hok'. Liksom 9 uti 
isl. h9kunott ar u-omljud av a, bor ock fsv.-fda. vara en ut- 
veckling av samma foreteelse, som emellertid ar ur flera syn- 
punkter svar att forklara. 

Om gr. ayua cfoka upptagits i nordiska språk på 300-talet, 
bor *hagia hava forblivit utan omljud liksom Har- av *harja i 
Haraldr\ ock utvecklade sig alltså efter hand till *hag-. I 
ordets senare led cpwxa torde w att borja med blivit u, liksom 
lat. Roma motsvaras av isl. Riim, Riimaborg, got. Ruma, ock 
fore detta u bor 7, f hava bortfallit liksom motsvarande tonande 
Ijud i isl. haukr av *hat)uk, isl. staurr, av *stat)ur, jfr isl. stafc, 
fsv. staver, plur. staflFrar (Tamm), ock vid bortfallet varkat 
u-omljud på a i *hak-. Detta u-omljud av a borde emellertid 
i fsv. ock fda. upptråda som o^ enar det blir blott framfor 
de supradentala Ijuden r ock kort 1 i slutljud ock framfor vokal, 
ock det maste alltså linnas någon sarskild orsak, varfor isl. 9 
i detta fall motsvaras av fsv.-fda. 0. En sådan sarskild for- 
klaring maste iiven den soka, som forkastar harledningen från 
ayia qitoca, enar tillvaron av en fsv.-fda. motsvarighet med 
for 9 uti isl. h9kunått tyckes saker. Harledningen av ayia 
q)ioxa jalper måhanda till en forklaring genom antagandet, att 
palataliteten hos g (k) i *hagia varkat samma forskjutning till 
utav 9 som de supradentala 1, r, vilket antagande troligen 
varken kan styrkas eller vederlaggas genom andra exempel, då 
sådana nappeligen forefinnas. En annan svårighet ar den, att 
man av ayia cpwTa skulle kunna vanta en sådan utveckling 
som av 'HariwulfR till Heriulfr, varigenom *hegjun6tt skolat 
uppstå. Att så ej skett, synes blott kunna forklaras så, att 
bortfallet av cp i det lånade cpwra drojt utover forlusten av i 
uti forstå leden, vilket antagande for ovrigt tarvas for att for- 
klara, huru k kan upptråda for grek. /. Då q) for att kunna bort- 
falla framfor u forst bor hava overgått till artikulationen (ton- 
lost) w, ar detta antagande tankbart. Uti q)cuTa går det slutande 
a forlorat liksom det i ayia, ock det r, som sedan bildar slut- 

^) Se Noreen, Aisl. u. anorw. Gramm.3 § 66. 

2) Se A. Kock, Studier of ver fsv. Ijudlåra II, s. 469 ff.. Arkiv f. 
nord. fil. V, s. 95. 



410 ERIK BRÅTE 

Ijudet, formodar jag hava avlagsnats på analogisk vag, i det 
'hag(f)ut-n6tt anslutit sig till de talrika sammansattDingar, varl 
forstå leden slutade på -u, t. ex. Ieigu-ma5r, skoru-kefli. 

Harledningen ar alltså forbunden med åtskilliga svårigheter 
ock maste betecknas som osaker, om ock mojlig. 

Prof. Martin P:n Nilsson, a. st., avslutar sina invandningar 
med foljande ord: »Jag medger garna, att något omedelbart af- 
gorande bevis for julens inhemska ursprung knappast finnes, 
men detta ar latt forklarligt, så torftiga som våra kallor aro; 
annu mindre finnes något bevis for att midvintersfesten belt 
lånats in utifrån, allra minst kan ett sådant slut dragas af 
kronologiska funderingar. Under dessa forhållanden och sar- 
skildt med hansyn till den germanska forestallningen om jul- 
tolften synes mig det sannolikaste, att nordborna haft en inhemsk 
midvintersfest, som sedermera ersatts af den kristna julen». 

Att jultolftens egendomligheter till storsta delen kunna for- 
klaras genom lån av forestallningar ock seder soderifrån, synes 
G. BiLFiNGER, Die Zeitr. d. alt. Germ. II Das germanische Julfest 
(Stuttgart 1901) hava ådagalagt, om jultolften sarskilt s. 19 fif., 
ock s. 51 anfores som ett bevis på hurusom dylika seder spridde 
sig till frammande lander, ett brev från Bonifatius till paven 
med klagan, att några tyskar, som varit i Rom, overflyttat 
denna stads nyårsupptåg till sin hembygd. Samma laraktighet 
for en dem tilltalande frammande fastsed torde kunna forut- 
sattas hos de got.-nord. legotrupperna, ock på att jultiden vid 
ostromerska hovet aven var en tid av fastmåltider, giver Bil- 
FiNGER intyg anda från 500-talet e. Kr. Mojligheten av ost- 
romersk invarkan på den hedniska julen synes alltså med fog 
kunna ifrågasattas, om ock dess varklighet icke skulle kunna 
visas. 

Tank bart vore ju dock, att från den kristna Ijusfasten td 
ayia cpwxa till en forutvarande hednisk hogtid blott namnet 
hQku-nott ock seden av riklig upplysning blivit overflyttade. 

Om de fornnordiska hedniska hogtiderna aga vi blott be- 
rattelser från kristen tid ock en dylik tradition kunde i sig 
synas opålitlig, vadan ock Bilfingbr II, s. 113 påstår, att de isl. 
sagamannen overallt overflytta drag från sin egen tids kristna 
jul på hednatidens julfast ock icke formå giva någon anvandbar 
uppgift till faststallelse av den hedniska hogtidens tidpunkt.' 



HOKNATTEN 411 

^^om ovan påpekade overensstammelse mellan Snorre ock 
Thietmars tidsuppgift om den hedniska julen torde det sista 
påståendet visa sig oberattigat, ock någon anledning finnes då 
icke haller att utan vidare betvivla Snorres ovriga tidsuppgifter, 
som ratt tydda forefalla ganska sannolika. 

Två av dessa hogtider, hostfasten ock vårfasten, borja var 
sin halva av det fornnordiska året, som delades i vinter med 
borjan at vetrnottum på Island 11 — 18 okt., i Norge 14 okt., 
ock sommar med borjan at sumarmålum på Island 9 — 15 apr., 
i Norge 14 apr. I den forngutniska kalendern 1328 betecknas 
14 okt. Calixtus som uintrnat ock 14 apr. Tiburtius som sumar. 
Den isl. benamningen litmånaSir for de tre månaderna fore 
sumarmål antyder, att dessa voro de sista i året. Som marens 
borjan var alltså detta fornnordiska års nyårsdag, varigenom 
det får sin forklaring, att den som upplevat en vinter, ansågs 
hava upplevat ett år^. 

Angående hostfastens tid har ingen stridighet funnits, ock 
i fråga om dess betydelse framhåller Tille, Yule and Christmas 
s. 194, att i Ynglingasaga ock till c. 840 e. Kr. de stora fåsterna, 
som ofta begagnades som til If alle for overfall, berattas hållna 
på hosten, varemot under denna tid julen ej namnes, som seder- 
mera tilltar i betydelse. I Yngl. s. kap. 38 sages dock stort blot 
hava hållits i Uppsala »at midjum vetri», det disablot, dar 
Adils foll av hasten, var formodligen vid distingstid, ock kap. 38 
talas aven om blot om våren »moti sumri». Tilles anmarkning ar 
alltså utan betydelse, ty att aven en hostfast firades, har aldrig 
fornekats. 

Vårfasten satter daremot Tille s. 197 till 9—14 juni, oaktat 
han utforligt anfdr de taxtstallen, som ofortydbart visa till 
sommarens borjan 14 apr., dit Bilfinger II, s. 118 ock Mogk, 
Myth.2 s. 393 riktigt forlagga den. Det forstå beviset ar historien 
om Sigur6r f»6rissun (01. s. helga k. 117), som under hedendomen 
plagade hava tre blot var vinter, ett vid vinternatten (at vetr- 
nottum), ett annat vid midvinter (at mi6jum vetri), det tredje 
vid sommaren (at sumri), men nar han antagit kristendomen, 
vidholl samma sed med gastabuden, ock hade då om hosten 
en stor bjudning for sina vanner, ock vidare julbjudning om 



^) Bilfinger II, s. 116. 



412 ERIK BRÅTE 

9 

vintern, det tredje gastabudet hade han vid påsk (um påska,)^ 
var. at påskum). Hår motsvaras hednatidens »at sumri» av det*! 
kristna »um påska, at påskum» ock bor alltså till tiden hava 
varit nåra. Då prep. at i fråga om vinternatten ock midvintern 
anger en tidpunkt, maste den aven så gora »at sumri», ock Tilles 
oversattning »against (should be in) summer» vara oriktig. Be- 
rattelsen om Olvir å Eggju (01. s. helga k. 109) hanvisar på samma 
tidpunkt: Olvir holl på med tillredelser for våroffret, konung Olov 
den helige firade forst i Nidaross påsk. Finnur Jonsson angiver 
1022 som året for dessa håndelser, ock det året intråffade påsk- 
dagen d. 25 mars. Dårpå rustar konungen sina skepp, sander 
efter en man från Veradal, som beråttar om introndernas hed- 
niska faster: ett blot på hosten att halsa vintern, ett annat 
mitt på vintern ock det tredje vid sommar (at sumri), då halsa 
de sommaren, ock sager Olvir nu samla forråd till våroffret. 
Då låt konungen sina mån gå ombord, seglar upp efter fjorden 
ock kom på natten till Mærin, omringade husen, dodade Olvir 
ock många andra ock tog forråd ock gods som byte. 

Den hedniska julens tid, midvinternatten, utgor just mitt- 
punkten mellan hostfåsten i mitten av okt. ock vårfåsten i mitten 
av april. Denna dess stållning torde dock hava mindre betj- 
delse, an att hogtiden borjar en fornuordisk månad Thorri, 
den forstå efter vintersolståndet. I nåsta månad Goi har nåm- 
ligen, åtminstone i Sverge, åvenledes en fast ågt rum^, som 
Snorre 01. s. helga k. 77 kallar ett huvudblot, forenat med alla 

^) H. Petersen, Om Nordboernes Gudedyrkolse og Gudetro i Hedenold, 
Kbh. 1876, s. 27 forlågger den hedniska julen till slutet av jau. (Thietmar) 
eller borjan av febr. (Herv. s. k. 12, Fundinn Noregr) »næppe langt 
fra kyndelsmesse» (Ol. s. helga k. 76 [77]) ock sammanslår alltså dessa 
faster till en, vilket icke synes beråttigat, då samme forf., Snorre, for 
vardera fasten anger en olika tidpunkt. Måhånda var midvinterfåsten 
huvudhogtid i Danmark ock Norge, disablotet i Sverge. 6l. s. helga k. 
77: I SviJ)j65u var {)at forn landz-si3r, me5an heiSni var {)ar, at hofu5- 
bl6t skyldi vera at Upsolum at goi; skyldi {)å bléta til frikar ok sigrs 
konungi sinum, ok skyldu menn J)angat sækja um alt Sviaveldi, skyldi ; 
{)ar {)å ok vera |)ing allra Svia; ^ar var ok |)å markaSr ok kaupstefna ok. 
st63 viku. En er kristni var i SviJ)j65, ]^å helzk {)ar {)6 l9gi)ing ok 
marka^r. En mi siSan er kristni var alsi^a i Svi{3J65, en konungar 
afrækSusk at sitja at UpsQlum, |)å var fær^r markaSrinn ok hafSr kyndil- 
messu; hefir {)at haldizk alla stund sic^an, ok er nu hafSr eigi meiri en 
J)rjå daga. Er J)ar {)ing Svia, ok sækja J)eir t)ar til um alt land. 



HOKNATTRN 413 



I 

IVirs ting samt en marknad, men sager efter kristendomens 
antagande hava fiyttats till kyndelsmassan. I denna fast ser 
L. Bygden, Disasagan s. 66^, såsom ock forut lange varit 
erkilnt, ett forstadium till den nyligen avskaffade årsmark- 
naden dis tin gen i Uppsala, iippvisar detta namn ur UplL.^ 
ock identifierar på grund av Snorres uppgift detta ting med det 
i UplL. namnda kyndillnng^, på vilket annu i kristen tid fol- 

ijande sommars krigiska foretag bestamdes ock i hednisk tid 
formodligen fingo religios halgd (blota til fri6ar ok sigrs ko- 
nuiigi sinum). Det kan val icke haller vara tvivelaktigt, att 

i det ar denna offerfast, som åsyftas i konung Adils historia^. 

I Namuet på denna fast angiver, att det offrats åt diserna, 
vartill Bygden s. 71 anser anledningen vara, att dessa rådde 
over var enskild krigares liv ock dod. Emellertid anger Snorre 
iiven vårfiisten vara offer for seger'*, ock ett sådant offer synes 
då naturligare, nar ledungsfarden var nara forestående; måhanda 
har disatinget alltså blott varit ett offer åt diserna, de avlidnas 
andar, eller var seden olika i olika delar av norden. 

Offer till de avlidna tyckes ock hava forekommit vid andra 
tider: Gluma k. G namner disablot i Norge »at vetrnottum». Dessa 
offer hollos sarskilt på vintern, då de stora allmanna sjalaoffren 

: agde rum (Mogk, Germ. Myth.2 s. 156). 

I Tiden for detta blot at goi år något oviss. Då Snorre sager 

■ marknaden flyttad till kyndelsmassan, ligger det onekligen når- 
mast att tanka på borjan av goi (på Island 8 — 15 febr.), varmed 
val också uttrycket at goi bast stammer; men det stora offer 
Uppsala, som Adam av Bremen skil drar, forlllgges i Scholion 



1) I Samlaren XVII (1896). 

^) Thingm. 14: Disæ|)ingx fri{)ær gangær in a Disæ{)ingx dagh 
ok standær tweggie kiopJ)ingæ mælluni. Jfr SodmL. {)g. 11: Kopljinga 
fri[)er 'marknadsfred i Strångnås, från fredags aftonen efter askonsdagen 
till af tonen forstå sondagen i fastan'. 

^) UplL. Kun.: Nv biu|)ær kunungær lij) ok le|)img utt . biu{)ær 
utt roj) ok re{) . J)a skal næmpnæ hanipn ok stampn ok styriinan ok 
j hasætæ allæ . ok han skal biu{)æs a kyndil{)ingiim ok stæ{)diæs a lij)- 
\ stæmpnum. 

•*) Yngl. s. k. 29: A^ils konungr var at dfsabléti ok rei3 liesti um 
disarsalinn. 

^) Yngl. s. k. 8: l*å skyldi bléta i moti vetri til ars en at mif^jum 
I; vetri bléta til groSrar, it |)ri5ja at sumri, Jmt var sigrblét. 
27—111091 Fåstshrift till H. F. Feilberg. 



414 , ERIK BRATK 

137 till »omkring yårdagjamiiing-en»\ som på 1000-talct iiitraffan 
15 raars^. Snorres ock Adams tidsuppgifter kunna icke forenas; 
Adams ungefårliga uppgift torde åsyfta samraa tid som Snorres 
bestamda. Det en månad efter vårdagjamningen foljande vår- 
blotet synes icke åsyftas, då detta icke namnes såsom huvud- 
hogtid. Prof. Laffler antager den av Adam skildrade fasten 
firas en månad senare an den av Snorre namnda. 

Feilberg, Jul I, II, Kbh. 1904, har samlat många forhållanden, 
som tyda på att de nordiska folken vid årets morkaste tid egnati 
de avlidnes sjalar en kult, som varit ursprunget till många vid 
julen knutna forestallningar^. Arets morkaste tid ar tiden kring 
vintersolståndet, ock Bilfinger II, s. 131 synes mig med ratta an- 
taga, att ordet jul just ar en fornbenamning på vintersolståndet, 
som val ock innefattade tiden narmast daromkring ock tog sitt i 
slut med borjan av Thorre, liksom sedan i kristen tid sades, 
att »tjugondag Knut (13 jan.) kor julen ut». Den hedniska julen 
skulle sålunda utgora en avslutning av denna årets morkaste 
tid, vid vårs hojdpunkt de dodas andar vore som starkast. I 
Ord och Bild 1910, s. 635 har jag i Lussi-dagen den 13 dec. 
sokt en återstod av denna dodsfåst vid vintersolståndet. 

Antydningar finnas sålunda om en serie hedniska hogtider 
vid mitten av de julianska vintermånaderna, med en eller tvåi 
månaders mellanrum. 

Annu en dylik antydning finnes i ett nyare islandskt bruk 
hos Jon Årnason, Isl. f>j63sog. II, s. 572: Thorri halsades på 
forstå morgonen av sin månad av husfaderna vid gårdens port I 
ock bjods att stiga in, varvid bonderna maste vara i bara i 
skjortan ock med byxa blott på ena benet. Så maste de hoppa i 
omkring gårdens byggnader barfota på ett ben, Darpå gavs 
ett kalas for grannarne. Det kallades >att fagna ]3orra;». Fåst- 
ligheten hette f)orrabl6t, dagen sjalv också Bondadagr. Pål 



^) Adamus Brem. Descriptio insularum Aquilonis, c. 27, Schoiion 
137: Novem diebus commessationes et eiusmodi sacrificia celebrantur; 
unaquaque die offerunt hominem unum cum ceteris animalibus, ita uti 
per novem dies 72 fiant aniraalia quæ offeruntur. Hoc sacrificium fit ' 
circa æquinoctium vernale. 

^) GiNZEL, Handb. d. math. u. techn. Cliron. I (Leipz. 1906), 
s. 101. 

^) Se sårskilt saramanfattningen av bevisningen II, s. 297 fE. 



HOKN ATTEN. 415 

lorsta morgonen av Goa giiigo husmodrarna tidigt, mycket lått 
kiitdda, tre ganger omkring gårdens byggnader ock inbjodo 

K»a, i det de sade: 
f Var valkommen, Goa min, ock gå in i gården; 

^ var icke ute i blåsten den langa vårdagen. 

I hade ock att samma dag halla bjudning for sina grann- 
innor. På samma satt hålsades den forstå dagen i Einmåna6r 
(10 — 16 mars) av de unga pojkarne ock borjan av månaden 
Harpa (9 — 15 apr.) av de unga flickorna. De egendomliga fåst- 
bruken kunna ju vara av senare upprinnelse, men sjålva firandet 
anser Jon Arnason troligen med ratta utgora en återstod av 
forntidens forrablot, Goiblot, Einmåna5arbl6t ock sumarmåla- 
blot. 

I Snorres framstållning åro de fornnordiska blothogtiderna 
årliga; den offerfast, som Thietmar skildrar från Lejre, firades 
vart nionde år, liksom ock den stora offerhogtidligheten i Uppsala 
onligt Adam av Bremena Med angivet mellanrum har alltså 
den årliga fasten firats med storre hogtidlighet. Till en sådan 
fastperiod finnas i forntidens Grekland många motstycken^, men 
i vårkligheten firades dessa vart åttonde år. Mommsen såtter 
denna fastperiod i forbindelse med vaxlingen av den åttaåriga 
cykel, som reglerade tidråkningen i Grekland ock aven infordes 
i Rom^. 

De fornnordiska månaderna borja ungefår vid mitten av de 

julianska ock kunna dårfor icke hårledas från dessa. Att på 

^ Island tidråkningen blivit ordnad i heden tid, fore bekantskapen 

I med den julianska kalendern, hoppas jag mot Bilfinger hava 

' ådagalagt^. Denna borjan av månaden bor då också vara for- 

kristen, ock man kan tanka sig, antingen att den uppstått under 

invårkan av någon tidråkning aldre ån den julianska eller att 

den år sjålvståndigt uppfunnen av nordens folk. Intetdera 

synes otånkbart. 



^) Thietmar ock Adam: »post novem annos». 

2) F. Lubker's Reallex. d. ekse. Alterthums, 4. Aiifl., Leipzig 1874: 
Eiinaéteris. 

^) Th. Mommsen, Rom. Chron. s. 28. 

^) Nordens aldre tidråkning s. 20 f. i Sodermalms h. allm. låro- 
verks i Stockholm årsredogorelse 1908. 



416 ERIK BRÅTE 

f 

Ed tidrakning-, vårs månader gruudade sig på iakttagelser 
av djurkretsens stjarnbilder, omtalar Th. Mommsen Rom. Chronol. 
s. 59 ff., 264 ff. som brukad av de romerska bonderna ock 
anser den harstamma f rån PJatos samtida Eudoxos från Knidos, 
som bearbetat den egyptiska solkalendern for sitt folk. Denna 
kalenders data skulle ej illa stamma med de isl. månadernas 
borjan, om man tar i betraktande, att de julianska data, genom 
att året beraknats for langt, skrida tillbaka mot månadens borjan, 
ock icke forutsatter någon strang noggrannhet i dessa folkliga 
astronomiska iaktagelser ock deras anvandning^. 

Men aven inom norden funnos iakttagare av himlakropparnes 
gang. En varklig sådan Stjornu-Oddi åberopas for en mångfald 
iakttagelser i Rimbegla, varav en avdelning heter Odda tal, i 
Olav heliges saga omtalas J)orolfr (Rau5r, Rau9ulfr, Ulfr) som 
stjarnkunnig, ock i Vigfiissons ock Fritzners ordbocker anfores 
under stjarna intyg på att åtskilliga stjarnor ock stjarnbilder 
hade namn i fornnordisk tid ock genom sin stallning lemnade 
tidsmarken. 

Huru denna ock mangen annan mork punkt i den nordiska 
tidrakningen ratteligen forhaller sig, kommer måhanda snart 
att med astronomisk sakkunskap utredas, då prof. F. K. Ginzel 
åmnar agna band III av sin Handbuch d. mathematischen und 
technischen Chronologie (Bd I 1906, II 1911) delvis åt den ger- 
manska tidrakningen. 

Åt dessa måhanda av stjarnbilder bestamda månader, vilkas 
tid på året var lika bestamd som de julianska, kunde namn 
givas, som voro hamtade från varje tids goromål eller vaderlek, 



^) Det djur kretsens tecken, som går upp ock ned med solen, år 
eniellertid icke tillgångligt for omedelbar iakttagelse; men vål det, som 
går upp fore solen på morgonen eller ock på aftoncn går upp, når solen 
gått ned. Måhanda har det alltså varit vissa stjårnbilders heliakiska 
eller deras skenbara akronychiska uppgång som avdelat månaderna. 
L. Larsson, Åldsta del af cod. 1812, s. 35 (normaliserat) : En J)å er 
hrutr er hæstr i litsuSre, {)a ero skalar lægstar i nordre. I^au standask 
enn å mot i solmarka hring, svå at |)å er annat hæst, er annat er lægst: 
oxa mark ok sporSdreki, tvibura mark ok bogmacir, krabbe ok steingeit, 
et oarga dyr ok vatnberi, meyjar mark ok jfiskar. F. Ginzel, Math. u. 
techn. Chron. II, 236 bestrider Mommsens hypotes, men medger, att 
natthimmelns iakttagelse for lantmanpep v^r grundval^n for ep un^efår- 
Ug tidrakning, 



HOKNATTEN. 417 

ock en mångfald dylika namn finnas^ ofta fiera for samnia 
måiiad. Bilfinger I, s. 8 frarahåller emellertid, att mediindantag 
av ^OYvi, Goi ock Einmåna5r dessa månadsnamn icke anvandas 
i praktiska livet, vårs tidrakniDg bestod i angi vande av sommar 
eller vinter, vecka ock veckodag. På Island daterades alltså 
t. ex. Femti dagr så er VI vikur eru af 8umri 'den torsdag, då 
sax veckor gått av sommaren' d. v. s. 14 — 20 maj, men: {)å er 
vika lifir f>orra 'då en vecka ar kvar av Thorre', i mi5ja Goe 
'mitt i Goe', Einmåna5 on6ver5an 'i borjan på Einmåna5'. Ordet 
Einmåna6r forklarar Bilfinger I, s. 13 så, att det eg. avser måna- 
dens borjan ock betyder, att då blott en månad ar kvar av 
vintern, samt påvisar vacklan mellan de bada betydelserna, som 
visar, att ordet just haller på att bildas; |)orri ock Goe aro 
daremot gamla ock ej tillfredsstallande forklarade. 

Dessa ords forklaring har jag sjalv forsokt i Bezzenbergers 
Beitr. XIII (1887), s. 21 ff., varover Bugge, Ark. f. nord. fil. IV, 
123 ff. yttrat sig; aven Bilfinger I, s. 33 gor ett forsok. Det fore- 
faller mig nu, som om frågan i alla dessa forklaringar betraktats 
från oriktig synpunkt: naturens tillstånd under dessa månader, 
vilket ar vasentligen detsamma i bada. 

Av |)orri synes mig Vigfusson i Diet. hava givit den riktiga 
harledningen, i det att han hanfor det till |>verra, Jjorrinn 'to 
i wane, grow less, decrease', vartill det alltså forhaller sig som 
bruni till brenna, hnøri till hnjosa; men Vigfusson felar i att 
tyda |)orri som 'the month of the waning or ebbing winter', 
vilket tiden medio jan. till medio febr. minst av allt kan sagas 
vara har i norden. Visar sig ett månadsnamn betyda 'avtagande', 
kan det blott vara fråga om månen, vårs faser overhuvud givit 
upphov till begreppet månad. J. Schmidt, KZs XXVI, s. 346 har 
uppvisat, att måne ock månad blott aro olika former av samma 
ord. Då annu i isl. formen måna6r aven kan vara gen. efter 
konsonantstamsb(Jjning2, har |)urri månaår sakert ursprungligen 
betytt 'månens avtagande' ock forst i yngre tid uppfattats som 



^) LoccENius, Ant. sveo-goth. s. 32 anfor efter den dansk-holi. 
historieskrivaren Pontanus for dec. namnet skemdigesmånat, som uppen- 
barligen betyder 'månaden med de korta dagarna' ock alltså liksom jul 
hanfor sig till vintersolståndets tid; L. tror månaden så kallad »quod 
pudendis rebus manciparetur» ock tanker dårvid på de gamla satumalierna. 

^) Noreen, Aisl. u. anorw, Gram.g § 404. 



418 BlilK BRÅTE 

'månaden Thorre', f>orri måna5r har alltså ursprungligen stråckt 
sig från fiillmånen till ny, ock innan veckan blev kand, har 
man såkert daterat genom att angiva dagens nummer inom 
nedanet^ |>orri sades alltså att borja med om varje nedan, innan 
det specificerades till att beteckna den forstå månaden efter 
vintersolståndet. 

Vid sidan av J>orri står Goi som ett gammalt oforklarat 
månadsnamn ock delar med detsamma egenskapen att vara ett 
abstraktum, enår det hor till in-stammarne, som mast hava 
abstrakt betydelse^. Då |)orri betyder 'månens avtagande', ligger 
det nara, att i Goi formoda en beteckning for den motsatta 
fasen 'månens tilltagande', som på motsvarande satt specificerat 
sig till månadsnamn. Det ar dessa bada faser som varit fore- 
mål for fornfolkens iippmarksamhet: i Veda delas månaden 
i en Ijus halft ock en mork halft^; lat. Kalendæ var nymånen, 
Idus fullmånen^; 'um ny hit næsta ok ni6ar' ar beteckningen 
for en månad Gul. 57^, ock 'ny ok ni5 skopo nyt regin oldom 
at årtali' sages Vafpr. 25; från MB. 1: 66 anfor Sodw. Ordb. 
'maanen gor sin iamlanga swa langan som en manath, som 
halwer hetir ny oe halwer nadha'. 

Att for isl. Goi finna ett sammanhang, som skulle giva 
betydelsen 'tilltagande', har emellertid icke lyckats mig, varfor 
jag tankt mig mojligheten, att i ordet samma foreteelse finnes 
betraktad från en annan synpunkt. 

Enligt Varro^ utropade prasterna i Rom på månadens forstå 
dag, om dess nonæ skulle infalla på den famte eller sjunde, 
med orden: »dies te quinque calo, Juno co vella (= xollri). Septem 
te dies calo, Juno covella». Nymånen betecknas alltså av detta 
fornfolk som ihålig — så tyder åtminstone Mommsen »covella» — 
ock mojlighet synes mig forefinnas, att isl. goi månaSr aven- 
ledes ursprungligen betytt 'månens ihålighet'. 

I got. finnas många in-stammar med forstavelsen ga-, t. ex. 
ga-aggwei, ga-bairhtei, ga-fraj)jei, ock jag tanker mig, att aven 

^) Jfr gr. dateringen, t. ex. deyMTT^ (/.tijJ^og) (pS-lvovTog 'den 10:e 
av den avtagande månen', wxaf-iévov 'av den tilltagande': Ginzel, Math. u. 
techn. Chron. II, s. 322. 

^) Noreen, Aisl. u. anorw. Gram. 3 § 401. 

^) Ginzel, Handb. d. math. u. techn. Chron. I, s. 317. 

*) Mommsen, Rom. Chron. s. 10. 

^) Mommsen, Rom. Chron. s. 16, not 13. 



i 



HOKN ATTEN. 419 

i Goi samma forstavelse funnits. Som andra led formodar jag 
stammeD i ordet ho, som Tamm Etym, ordb. antager mot- 
svaras av forgerm. *kowo-, slakt med lat. cåvus ock gr. yiooL pl. 
'håligheter' Hesych, jfr gr. %o7log ibålig, ock såhinda beteckna 
något urhålkat, vil ken bilrledning forefaller synnerligen sanno- 
lik; detta ords grundform bor då varit *h6wa. Men genom 
denna form allena forklaras icke den egendomlighet, varigenom 
Goi skiljer sig från ovriga in-stammar, nilmligen saknaden av 
i-omljnd; något som blott så kan forklaras, att på i-omljudets tid en 
sedermera forsvunnen stavelse stått mellan o ock i, sedan Bugge 
Norges Indskr. med de ældre Runer I, s. 82, not 1 genom exempel 
styrkt, att Paul, Beitr. VI, s. 102 noten, VII, s. 155 noten med oratt 
antagit, att i icke skulle omljuda omedelbart foreg. vokal, till 
vilken uppfattning aven jag hade anslutit mig Bezz. Beitr. 
XIII, s. 28. Denna forsvunna stavelse kan formodas hava varit 
avledningen -ah-, såsom i got. stain-ah-s, eller -ag-, om, som 
sannolikt synes, denna andelses -g- kan antagas bortfalla fram- 
for i såsom i vissa senare leder av smsg^ i *-how- skall ock w 
forsvinna enligt av Noreen § 227,i d anforda fall. Aven i germ. 
språk finnas talrika fall, då g-avledningar hava samma betydelse 
som det primåra adj., t. ex. fht. salig : isl. sæll, se Kluge Nomi- 
nale Stammbildungslehre § 206, liksom de antagna *h6w-ag- : 
*how- bada betytt 'ihålig'2. 

På motsvarande satt som vid |)orri torde goi månaSr 
'månens ny' hava omtytts till goi måna6r 'månaden goe'. 

Till denna specialisering av {)orri 'nedan' ock goe 'ny' till 
namn på fjårde ock fåmte vintermånaden kan jag icke tanka 
mig någon annan orsak, an att dessa månaders hedniska faster, 
den hedna julen ock disablotet, åtminstone ursprungligen varit 
forknippade med dessa resp. månfaser, som alltså i dessa måna- 
der kommo att framhållas på bekostnad av ovriga ny ock nedan 
under året^. Om arten ock åldern av denna forknippning samt 



^) Se Noreen, Aisl. ii. anorw. Gr.g § 223. 

*) Ora isl. gæ, som i Vigfussons ordbok anfores ock tolkas som 
goe, skulle vara en omljudd biform, vore en sådan abstraktum till den 
oavledda adjektivstamraen -how-. 

^) Med månens faser har astronomen And. Celsius sokt såtta de 
fornnordiska fåsterna i forbindelse i sitt memorial »0m ratta tiden till 
Distingens begående i Upsala», dat. 28 apr. 1738 ock intaget i 1741 



420 I T^-RIK BRÅTE. 

dess uppriitthållande aro vi okunniga. Aven hos andra folk aro 
ny ock nedan forbundna med faster, så var hos romarne måna- 
dens borjan (ny) halgad åt Juno, mitten (fullmånen) åt Jupiter 2. 
Denna forknippning av hogtiderna med ny ock nedan nte- 
sluter dock icke mojligheten, att fasterna kunna vara lånade 
från andra folk; ett ock annat har kunnat andras under den 
langa tid, som den mellanfolkliga beroringen varat, ock så kan 
aven ho knatten trots sin lilla andring i tidslage vara ett lån 
av Tcc ayia g)W[a. 

års aliiianacka, vari han for distiugen uppståller reglerDa: »1. At soka 
up hwad tid winter-solståndet infaller. 2. Sedan den Nytåudningen, 
som år nårmast til Solståndet. 3. Ocli så det der på foljande Ny, på 
hwilkets fylle Distingeu bor hallas». 
2) Ovidius Fasti I, 55—57: 

Vindioat Ausonias Iiuionis cura Kalendas, 

Idibus alba lovi grandior agna cedit. 

Nonarum tutela deo caret. 






MIDDELALDERENS VISIONSDIGTNING. 

Av 
Hjalmar Falk og Moltke Moe^. 

Hvilken Nordmand har ikke hørt tale om Draumkvædet, det 
gamle merkelige digt som er optegnet fra folkemunde i 
Telemarken og har fulgt slegt efter slegt i næsten 700 aar, 
digtet om livet bak graven, om himlens herlighet, om helvedes 
kval, om skjærsildens lutrende pine. «Dæ va Olav Åsteson, som 
heve sovi so lengje», Guds elskede søn, åstsonr, hvem Herren har 
vist sin særlige yndest og naade. Han falder julekvelden i en 
dyp ekstatisk søvn, og vaakner ikke før trettendedag jul. Straks 
rider han til kirke, sætter sig i kirkedøren og esker lyd for sine 
syner: Han har været paa havsens bund og oppe mellem himlens 
skyer, han har kastet et blik ind i de saliges land, og har set 
skjærsild og helvede. Færden dit var fuld av uhygge og rædsel: 
høie fjeld og dype daler; fossende underjordiske strømmer, som 
durer i hans øre; ellers alt bundet i dypeste taushet. Og maanen 
skinner, og veiene falder saa vide. Over en stor tornehede, som 
flenger hans kappe og spidder hans føtter, naar han frem til broen 
over til det hinsidige, den guldlagte Gjallarbro. Den er ikke 
god at gaa; den hænger svimlende høit i luften, er besat med 

^ Efter et fællesarbeide fra 1890-aarene. Her sterkt forkortet, i form av et 
foredrag av Moltke Moe, 

Foruten teksterne av de enkelte apokalyser og visloner selv har vi be- 
nyttet: C. Fritzsche, Die lateinischen Visionen des Mittelalters (i VoUmoUers 
Komanische Forschungen II og III), A. Ebert, AUgem. Gesch. der Litt. des 
Abendlandes, Thorn. Wright, St. Patricks Purgatory, Arturo Graf, 
Miti, Leggende e Superstizioni del Medio Evo, Erwin Rohde, Psyche, 
Lucian Scherman, Materialien zur Gesch. der indischen Visionslitt. ; osv. 

28 — Maal og minne. 1911. 



yii}2 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

sylhvasse pigger f)g søm, og vogtes av glupende dyr, — ingen 
andre end de retfærdige slipper over. Saa følger vældige myr- 
strækninger at vade igjennem; dermed staar han i de dødes rike 
selv. Først et øiebliks utsyn over paradisets fagre skinnende 
enger — «dæ lyser ivi vene lond». Da byder Guds velsignede 
moder ham at vende sig til «Brokk-svalen», pinslernes forhal: 
eder skal dommen stande», den foreløbige dom, som ånder sted 
umiddelbart efter døden. Og saa følger den mægtige doms- 
skildring, med de to hærer som møtes, djævelens, «Grutte Graa- 
skjeggs», fra nord, paa sorte hester, og St. Mikaels fra syd, paa 
hvite. Mikael løfter domsbasunen og kalder sjælene frem for 
dommen : 

Då skolv alle syndesålinne 
som ospelauv fy vinde, 
å kvor den, kvor den sål der va, 
ho gret fy syndinne sine. 

Derpaa gaar veien til skjærsild og helvede, «og det vet Gud 
i himmerik, hvor mangen nød jeg saa!» Der er drapsmænd og 
deres straf, der er de gjerrige, der er skjelflytteren, der er ukjær- 
lige søskend og ulydige børn, tilsidst troUmænd og hekser; og 
for alle] svarer straffen til synden: drapsmanden maa bære den 
dræpte omkring med sig, hvor han staar og gaar, skjelflytteren 
slæper paa gloende jord, den gjerrige, hvis sjæl var i «trang» i 
denne verden, er smidd i en kaape av bly. — Grepen bryter 
visionæren til slut ut i en række lovprisninger av de gode gjer- 
ninger. De faar fuld løn i det andet liv, almisser og gode gjer- 
ninger følger den døde paa hans sidste f ærd og beskytter ham 
mot vandringens rædsler. Kun intet skrømt; «tunga talar, men 
sanning svarar på domedag», er det manende omkvæde til dette 
sidste avsnit^. 

Axel Olrik har kaldt Draumkvædet «det 13de aarhundredes 
og hele middelalderens ypperste digtning i Norge». Og det er 
sandt, Draumkvædet ligger likesom baade ett og to trin løftet 
over det vanlige episke nivåa. Skjønt det nu bare er en ruin, 

Efter restitution paa grundlag av samtlige opskrifter trykt i «Draum- 
kvæde, et digt fra middelalderen. Illustreret af G e r h. Munthe, teksten 
redigeret af Moltke Moe. Kristiania 1904. (Publikation nr. 1 fra Forening 
for norsk bogkunst)». — Jfr. H. F. Feilberg, «Et kapitel af folkets sjæle- 
tro» i Bjerges Aarbog for dansk kulturhist. 1894, s. 117 ff. 



Middelalderens visionsdigtning, • 423 

rker alvorstyngden og den massive mægtighet som om man 

bod foran kyklopiske murer: en masseagtig opdyngning av væl- 

[g billedstof, kvader paa kvader, som hviler trygt ved sin egen 

rngde og forsmaar enhver sammenkitning av tankeoverganger. 

[vor overvældende helhetsstemningen er, springer kanske klarest 

øinene, naar man lægger Draumkvædet ved siden av andre av 

liddelalderens visioner, f. eks. det beslegtede gammelislandske 

[gt Solarljod, som dog har én av sine kilder netop i Draum- 

rædet. Den ukj endte forfatter har været en digter av høi rang. 

Draumkvædet og Solarljo^ tilhører hvad man pleier at kalde 

\isionslitteraturen: de talløse f ortællinger, paa vers og prosa, 

som skildrer et syn av, en reise til, eller en henrykkelse til det 

hinsidige. I alle land og til alle tider møter vi slike skildringer; 

kanske oftest som utslag av kulturlaan og impulser utenfra. Men 

den universelle utbredelse av disse tankefostre vidner paa samme 

tid om hvor de har imøtekommet almenmenneskelige forestillinger, 

først og fremst hos samfund paa visse kulturtrin. I den kristne 

middelalder, med dens barnlige trang til sanselig anskuelighet, 

var denne litteratur likesaa rik og utbredt, som den nu er ned- 

sænket i glemsel. Hvad der endnu ikke er veiret helt bort, er 

som regel sunket til bunds til de underste folkelag, og frister 

livet i almuetradition eller som folkebøker i skillingstryk — 

slike som den svenske Jonas Hdkanssons uppenbar eiser, eller 

vor Syne-Martes syner, sognejenten som Henr. Wergeland har 

digtet om. 

Grundlaget for alle disse fortællinger er forestillingen om 
den avdødes, den av legemet utfarne sjæls, reise til sit hin- 
sidige blivested. I denne form gjenfindes ideen rundt omkring 
i verden, hos snart sagt ethvert naturfolk — sydhavsøernes be- 
boere, som polarlandenes Eskimoer — og hos de nuværende kul- 
turfolk i deres barndom. Saaledes fortæller f. eks. Parsernes 
hellige bøker utførlig om hvordan sjælens liv forløper, naar den 
er skilt fra legemet: Tredje nat efter døden maa sjælen vandre 
over et høit fjeld, som omgir hele jorden og rækker like til 
himmels; der naar den en bro, Tsjinvat-broen, som vogtes av to 
hunder. Ved broen maa sjælen gjøre rede for sig for génieme 
eller fylgjerne; er den god og from, slipper den over broen til 
paradiset; i motsat fald blir den bundet og slæpt til helvede^ 

^Hiibschmann i Jahrbiicher flir protest. Theol. 5, s. 203 ff.; Ed v» 
Lehmann, Zarathustra II, s. 261 f., 150 ff. 



^24 Hjalmar P\alk og Moltke Moe. 

Ut av denne forestilling om den avdødes reise til døds- 
riket skyter med logisk nødvendighet troen paa muligheten av 
allerede i levende live at kunne foreta den samme færd. Saa 
naturlig er denne utvikling, at vi finder den fuldt utformet i sagn 
og myter selv hos de fleste naturfolk, side om side med dens 
rot, ideen om den dødes reise til landet bak livet. Endog troen 
paa en bro som fører over fra den ene verden til den anden, og 
som det er forbundet med den ytterste fare at færdes over, fore- 
kommer hos en række av slike folk, som hos Eskimoerne og JSTord- 
amerikas Indianere. Broen er en episk anskueliggjørelse av over- 
gangen fra liv til død. For en sanselig-billedlig opfatning ligger 
ogsaa ideen om en slik bro nær, og kan følgelig være opstaat 
uavhængig paa flere steder og til forskjellig tid. Men den for- 
utsætter i ethvert fald kj endskap til broer og broby gning; hos 
en stamme som ikke vet hvad en bro er, kunde tanken ikke op- 
komme. Og Eskimoerne og de gamle Indianere har ikke hat 
broer; de maa derfor ha laant tankebilledet om dødsbroen. Det 
er vistnok de gamle Nordboere, Grønlands kolonister, som har 
lært Skrælingerne denne idé; og saa har den vandret fra stamme 
til stamme til Nordamerikas fastland og bredt sig mellem India- 
nerne. — I kulturfolkenes myter har selvfølgelig den legem- 
lige reise til dødslandet mange sidestykker. Jeg peker paa Odys- 
seus's besøk i Hades, paaÆneass nedfart hos Vergil, Ardsjuna's 
himmelfærd i det indiske epos Mahåbhårata, og paa Waina- 
moinens nedstigning til underverdenen i det finske digt Kalevala. 

Foruten forestillingerne om sjælens dødsreise og om legem- 
lige besøk i dødens rike kjender adskillige folkefærd ogsaa syner 
eller henrykkelser i aanden. Saaledes baade Jøderne og 
den klassiske oldtid; enhver vil mindes profeten Esekiels syner, 
eller Paulus's henrykkelse til den tredje himmel. Slike henryk- 
kelser er en yngre, aandigere — eller om man vil, mere ratio- 
naliseret — utviklingsform av den samme tankegang som har 
skapt fortællingerne om legemlige reiser til den hinsidige verden. 



Hovedkilderne til middelalderens visionslitteratur er at søke 
i 3 — 4 forskjellige strømninger, som har blandet sig indbyrdes. 

De to første av disse har mindst betydning; det er fore- 
stillingerne om det hinsidige liv hos det persiske Avesta- 
folk og hos Ægypterne. Gjennem jødedommen er enkelte 



Middelalderens visionsdigtning. 



425^ 



bræk av parsismens eschatologi gaat over i den kristne visionære 
ligtning, deriblandt den vigtige og overordentlig utbredte fore- 
[stilling om broen som fra de levendes land fører over til de 
(dødes. I den katolske kirke var det pave Gregor den store som 
først optok dette tankebillede, i sine «Dialoger» (594), og den 
^enestaaende anseelse dette skrift i mange aarhundreder nød, har 
[gjort at dødsbro-motivet slog rot rundt om i Europa og overalt 
gik ind i folkefantasien. — Heller ikke de gammel-ægyptiske 
tanker om underverdenen synes i synderlig omfang at ha øvet 
indflydelse paa de ældste kristlige digtninger av denne slags, 
ialfald ikke direkte, derimot kanske nok indirekte, gjennem de 
Lgræske orfikeres lære. I 1900 blev der rigtignok utgit en ægyp- 
itisk tekst om et legemlig besøk ved Osiris's domstol i under- 
verdenen^; men haandskriftet er saa sent, yngre end aar 50 
e. Kr., og teksten indeholder saa mange forbausende overensstem- 
melser baade med orfiske skrifter og med nytestamentlige tanker, at 
den neppe tør brukes som bevis uten en indgaaende undersøkelse. 

Den tredje hovedkilde for visionslitteraturen er den jødiske 
apokalyptik, de mange aabenbaringer fra sen jødedommens tid, 
omtrent fra 2det aarhundrede før Kristus av^. Denne kilde er 
av større betydning end de to første. De vigtigste av disse 
jødiske verker er: «Fjerde Esra bok», «Baruch's aabenbaring», 
«Mosess optagelse i himlen», og «Henoch's bok». Fremfor alle 
har Henochs bok gjort sig gjældende i den følgende utvikling. 
Skriftet skildrer bl. a. de forskjellige opholdssteder for salige og 
usalige, og kjender endog et renselsessted («jSdaavoc;»), en art 
skjærsild indtil dommens dag; desuten omtaler den — likesom 
Daniel — en «livsens bok», hvor alle menneskenes gjerninger er 
optegnet, og som de dømmes efter paa den ytterste dag. Selv 
om adskillig av dette viser tilbake til græsk paavirkning, lar det 
sig ikke negte, at fra Henochs bok og fra den jødiske aaben- 
baringslitteratur i det hele er et ikke litet antal motiver indkom- 
met i de kristne visioner. Men paa langt nær ikke de talrigste 
og vigtigste. 

Grundstokken av de middelalderlige forestillinger om livet 



^ Se J. Lieblein i «Verdens Gang» 1902, nr. 206. — Om de genuine 
ægyptiske forestillinger om livet efter døden se J.Lieblein, Gammelægyptisk 
Eeligion III, især 62 ff., 100 ff. og 114 ff. 

2 Se E. Kaut z sch. Die Apokryphen u. Pseudepigraphen des Alten Test. 
[II, s. 177 ff. 



^26 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

f 
efter døden har en anden oprindelse; de stammer g;jennem visse 
mellemledd fra Grækernes orfisk-pythagoræiske kulter ^ De orfiske 
eschatologier — som bunder i den thrakiske Dionysosdyrkelse — 
skiller sig skarpt fra alle andre græske lærer. For at vække 
og omvende utmåler de straffene i det hinsidige liv grovt og 
massivt, ofte med raa skrækkelighet. Alt hvad der i den antike 
overlevering møter os av pinsler og straffer av utsøkt rædsel, 
gaar tilbake til orfiske skrifter, og har saa siden avgit ren- 
dingen til pineskildringerne i de kristne apokalypser og visio- 
ner. Hadesfærderne synes at ha fundet særlig pleie i denne 
orfiske literatur. Yi vet at der har eksistert et eget digt om 
Orfeus' s nedstigning til Hades, og at der alt tidlig gaves en 
Pythagoras's Hadesfart, hvori skildringen av de underjordiske 
straffer indtok hovedplassen ^. Ellers kjender vi disse Hades- 
færder fra Platon's og især FlutarcWs myter, foruten fra senere 
forfattere. Det er fremfor alt én av Plutarchs fortællinger som 
er merkværdig, og i stor utstrækning gaar igjen i middelalderens 
visioner. Den kaldes Thespesio s-m y t e n ^ : Thespesios hette 
egentlig Aridaios. Han var død i tre dager, og vaaknet derpaa 
til liv igjen ; nu er han retfærdigere end alle mennesker. Straks 
han dør, blir han mottat av en sjæl, som gir ham navnet Thes- 
pesios, og fører ham om i de dødes rike. Han ser alle sjælene 
med deres synde-arr; han ser Adrasteia, «den uundgaaelige», 
datter av «nødvendigheten», Ananké, ser hende høit oppe som 
hævner av al uret, — til hjælpere har hun Erinnyerne og Poiné 
{«soning») samt Dike («retfærdighet»): de straffer alle syndere, 
dem som kan helbredes, og dem som er uhelbredelige, hver art 
av syndersjæle med sin særegne farve. Han ser salighetens 
lysende sted, grønt og blomstrende og fuldt av herlig duft. Og 
han ser pinens steder med de forskjellige straff edomme. Somme 
velter sig i smuds og vender det indvendige ut, som skolopendere, 
— de vellystige. Somme omsor hverandre og æter hinanden 
gjensidig, — det er de hidsige og vredagtige Side om side 
ser han sjøer av sydende guid, iskoldt bly, og haardt sølv; 
rundt om dem staar dæmoner og stikker — som metalarbeidere — 
sjælene fra den ene sjø i den andre — : det er de umættelige 

Jfr. Gustav Anrich, Das antike Mysterienwesen in seinem Einfluss 
auf das Christentum, 1894, bl. a. s. 14 ff.; Ernst Maass, Orpheus, 1896. 
^ SeAlbrecht Die te rie h, Nekyia, s. 128 ff. 
^ De sera numinis vindieta, cap. 22. 



Middelalderens visionsdigtntng. 



427 



)g havesyke. Til slut ser han ogsaa sjæle som skal gjenfødes 
bil et nyt liv i verden. 

Saa staar vi foran den kristne indsats. 
Sit nærmeste utgangspunkt har den kristne visionsdigtning 
Johannes's aahenharing og de nytestamentlige pseudepigrafer, 
jlike som Petrus's aahenharing, Paulus's aahenharing, Nihodemtis- 
levangeliet, o. 1. Disse uegte evangelier og apostelaabenbaringer, 
[som fra først av dannet sig for at tilfredsstille den religiøse 
nysgjerrighet, er rene magasiner av sagn og mytedrag. Om det 
^nye testamentes evangelier som kjerne krystalliserte sig litt efter 
itt en mangfoldighet av fortællinger og motiver som staar i 
Len inderligste sammenhæng med den klassiske og østerlandske 
fverdens mytologier og sagnoverlevering. Og de sagnevangelier 
og sagnaabenbaringer som paa denne vis opstod, øvet i middel- 
[alderen en saa gjennemgripende indfly deise paa den europæiske 
folketradion, at man kunde fristes til at kalde dem for nutids- 
jtraditionens bibel. Efterhaanden blandet saa disse apokryfe 
skrifter sig med de kanoniske, og saaledes opkom de saakaldte 
historiebibler», en slags folkelige uttog av de historiske deler 
av bibelen, som fra Bysanz og navnlig Bulgarien av gjød sig ut 
over det middelalderlige Europa, og som ved siden av sin bibelske 
grundstok indeholdt store masser av apokryfisk stof, av helgen- 
legender, visioner, verdslige sagn, ja av hedensk overtro. Begge 
disse litteraturstrømninger, baade apokryferne og de folkelige 
bibelnttog, har sit ophav i kjetterske kredse: apokryferne nær- 
mest fra østerlandets gnostiske sekter, historiebiblerne fra de 
bulgarske Bogomiler, de seneste utløpere i Europa av mani- 
chæismen med dens underlige blanding av kristendom og orien- 
talsk hedenskap. 

Efter Johannes 's aabenbaring møter vi Petrus-apokalypsen, 
som blev fundet vinteren 1886—87 i et pergamenthaandskrift i 
Øvreægypten^ Den er et brudstykke, en del av et Petrus-evange- 
lium, og danner grundlaget for en yngre, selvstændig Petrus-aaben- 
baring, som nu alene kj endes fra citater. Petrus-apokalypsen — 
fra c. 150 — aapner rækken av de rike apokalyptiske digtninger 
ined deres skildring av himmel og helvede. Billederne i denne 
og de følgende aabenbaringer er som regel væsentlig forskjellige 
fra de jødiske apokalypsers; derimot gjenfindes de karakteristiske 

^ O. von Gebhardt, Das Evangelium u. die Apokalypse des Petrus, 
1893; E. Hennecke, Neutest. Apokryphen, s. 211 ff. 



AnQ Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

typer av synder og straffer saa godt som alle i den ældre græske 
litteratur- Sammensmeltningen av disse græske ideer med de 
jødiske og østerlandske gik mest for sig i Ægypten^; og gnostiske 
sekter spillet en fremtrædende rolle som mellemmænd. — Perga- 
menthaandskriftet av Petrus-aabenbaringen fortæller at Herren 
viste Petrus et sted utenfor verden, straalende i solglans og 
blomstrende med uforgjængelige urter, fjldt av vellugt og vekster 
som bar velsignet frugt. Men Petrus fik ogsaa se et andet sted, 
like overfor det første, mørkt og fælt; det var straffens sted. 
Somme var ophængt i tungen, og ild brændte under dem : de 
hadde spottet retfærdighetens vei. Og der var kvinder som 
hang i haaret over sydende dynd: det var de som hadde smyk- 
ket sig til egteskapsbrudd ; elskerne, deres medskyldige, hang 
efter føtterne med hodet i dyndet. Tæt ved var et sted hvor 
de straff edes blod og urenlighet fløt sammen til en sjø; der sat 
kvinder i til halsen, og ret imot dem paa bredden sat smaabørn 
og graat, og fra børnene gik ildstraaler ut, som ramte kvinderne 
i ansigtet: det var de som hadde undf anget utenfor egteskap, og 
fordrevet fosteret. Saa var der mænd og kvinder som bet sine 
læber i stykker og fik glødende jern over ansigtet: det var de 
falske vidner. Et andet sted var fuldt av spidse gloende stener, 
hvassere end sverd og spydodder, og kvinder og mænd i stin- 
kende filler veltet sig paa dem: det var de rike som ikke hadde 
forbarmet sig over enker og faderløse. Og i en stor sjø, fald 
av kokende edder og blod, stod der mænd og kvinder til knærne: 
det var aagerkarer og de som hadde tat rentes rente. Og der 
var mordere: de laa begravet i mørke under slingrende ormer. 
Og der var de som hadde syndet mot naturen: de blev styrtet 
utfor et vældig stup, saa atter drevet op paa stupet og styrtet 
ned, evig og ustanselig, uten hvile; osv. 

Av samme art som Petrus-apokalypsen er den aabenbaring 
som gaar under Paulus' s navn. Bare at Paulus-aabenbaringen * 

^ A. Dieterich, Nekyia. Beitrage zur Erklårung der neuentdeckten 
Petmsapokalyse, 1893. — Jfr. A. Hil gen feid, Novum Testamentum extra 
canonem, fase. IV, s. 74 ff.; Maass, Orplieus, s. 267 f. 

Den koptiske litteratur har endnu bevaret visioner og apokalyptiske 
digtninger fra c. 460 til henimot 700. Se bl. a. E. Am éi i ne au, Contes et 
romans de TÉgypte chrétienne, I (1888). 

^ Græsk tekst hos Tischendorf, Apocalypses apocryphæ, s. 34 ff.; 
latinske tekster hos H. Brån des, Visio S. Pauli, ein Beitrag zur Visions- 
litteratur, 1885. De forskjellige haandskrifter og oversættelser skiller sig 



Middelalderens visionsdigtning. 429 

nærmest med Johannes's som forbillede — har langt rikere 
skildringer av himlen og de saliges glæder. Ellers gjenfindes 

len samme samsvarighet mellem synd og straffedom, efter det 

liddelalderlige ord: «Det lem som du har syndet med, paa det 
jkal du straffes»; det er en episk gjennemførelse av regelen 

cøie for øie, og tand for tand» ; men anvendelsen av dette prin- 

}ip paa det hinsidige liv stammer ikke fra jødedommen, men 

ffra orfikerne. Det vigtigste nye i Paulus's aabenbaring er en 

►rønd hvis munding er lukket med syv segl. Da englen som 
ferer Paulns, bryter seglene, strømmer en rædselsfuld stank ut, 
og brønden er fyldt av mørke og sukke; der gjemmes de sjæle 
som er helt forkastet fra Gud. Paulus-apokalypsen gaar ut fra 
det bekj endte sted i 2de t Korintierbrev 12: «Jeg kj ender et men- 
neske i Kristus — om han var i legemet, vet jeg ikke, eller 
utenfor legemet, vet jeg ikke, Gud vet det — en som for fjorten 
aar siden blev rykket like ind i den tredje himmel . . . han 
blev rykket ind i paradis, og hørte uutsigelige ord, som det ikke 
er et menneske tillatt at uttale.» I dette utgangspunkt ligger 
selvfølgelig grunden til den utførlige behandling av saligheten 
og himlen. Yerket er blit til omkring 380. 

Nær Paulus-apokalypsen staar den saakaldte Marions aaben- 
baring, som er opstaat nnder indflydelse av den stigende Maria- 
dyrkelse^ Dette skrift er betydelig yngre, ikke ældre end 500 
og ikke senere end 800, og det synes at ha hat størst betydning 
for den græske kirke; navnlig har det spillet en betydelig 
rolle i de slaviske folkelitteraturer. Det tilhører en tid da Maria- 
dyrkelsen var begyndt at gjennemsyre kristendommen, men før 
hun endnu i den almindelige bevissthet hadde indtat plassen 
som en slags fjerde person i guddommen, d. v. s. forut for det 
9de aarhundrede, da typens utvikling endte i opfattelsen av Maria 
som gudkvinden, i analogi med Kristus, som nu mere blev op- 
fattet som gudmanden end som gudmennesket. Hovedinteressen 
ved Maria-aabenbaringen ligger for os i Marias forbøn hos Gud 
for de fordømte, hvem hun skaffer hvile fra deres pinsler fra 
skjærtorsdag til pinse. Skjønt dette drag, som mange andre, 

sterkt fra hverandre, og har ofte optat træk og indskud fra yngre digtniuger. 
— Jfr. M a a s s, Orpheus, s. 264 ff. 

^ Se Tischendorf, Apocalypses apocryphæ, s. XXVII ff.; Ch. Gi del 
Nouvelles études sur la litt. grecqne moderne, s. 313 ff. Jfr. M. Gaster, 
Ilchester lectures on Greeko-Slavonic Literature, 1887, s. 59 ff. 



^^Q Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

# 
kun er et plagiat fra Paulus's aabenbaring, som tillægger sin 

belt den samme medfølelse, er Marias indgripen som forbeder 
senere et staaende træk i hele visionsdigtningen ^ Paa den 
anden side viser Marias apokalypse ogsaa saa sterke likbeter med 
en gammel-persisk vision, Arda-i-Virafs syn^, at det er vanske- 
lig at verge sig mot troen paa at dette syn bar været et av 
forbillederne for Maria-aabenbaringen. En slik tanke forutsætter 
ikke nogen nmuligbet; der er nok av eksempler paa at de øster- 
landske og østeuropæiske sekter, hos hvem vore apokryfer skjøt 
frem, hadde tilegnet sig en stor del av orientens religiøse for- 
tællinger og forestillinger, og i det hele virket som formidlere 
mellem østens og vestens tradition. Jeg behøver bare at nævne 
den berømte kristelige roman «Barlaam og Joasaf», som spillet 
en saa enorm rolle i middelalderen: den er fra først av intet 
andet end en indisk livsskildring av Buddha, — og dog er den 
optat blandt den katolske kirkes anerkj endte legender. 

De to sidste aabenbaringer har ført os ind paa de egent- 
lige visioner, som de stemmer med baade i form og idé. 

Middelalderens visioner falder i to store klasser, de politiske 
og de opbyggelige. Med de politiske visioner har vi her intet 
at gjøre — skildringen av det hinsidige danner i dem alene en 
bakgrund for den egentlige tankegang — ; heller ikke med den 
parodiske, farcemæssige fremstilling av livet efter døden: den til- 
hører ogsaa især en senere tid. 

Den ældste opbyggelige vision finder vi hos biskop 
Falladios av Bithynien, i hans eneboerhistorie, «Historia Lausiaca»^, 
fra henimot 400. Men den er litet utformet. Visionen tillægges 
St. Antonius, den ægyptiske eremit. Han ser en vældig, sort 
rise, som med sit hode naar op i skyerne; under ham brer sig 
en sjø, stor som havet. Sjælene flyver i fugleham; de frommes 
sjæle svinger sig over risen, og engler slipper dem ind i himlen, 
de ondes derimot blir grepet av risen og kastet i sjøen. Sjøen 
er hel vede, et billede som allerede forekommer i Johannes' 
aabenbaring. 

Ikke stort mere utviklet er de nærmest følgende visioner, 

^ Den hellige jomfru som forbeder forekommer først hos I r e n æ u s i 
anden halvdel av 2det aarh. (Adv. hær. V, 19). 

^ The Book of Arda-i Viråf, edited and translated by Haug and West. 
Bombay 1892. Jfr. Lehmann, Zarathustra, I, s. 36 f., II, s. 254 f. 

^ Hist. Laus. cap. 28. 



Middelalderens visionsdigtnlng. 431 

If. eks. de som Gregor av Tours fortæller i sin Frankerhistorie 

[fra sidste fjerdedel av 6te aarhundrede. 

Mellem Gregor av Tours' s visioner er der bare én som er 
litt utført. Den handler om en frankisk abbed Sunniulf, 
som seW har fortalt den. Han var en ydmyg og kjærlig mand; 
naar der kom gjæster til klostret, vasket han egenhændig føt- 
terne paa dem og gned deres frosne hænder. Men han hadde 
den feil, at han styret sine munker «ikke ved frygt, men ved 

[bønner». En gang saa han sig i et syn hensat til bredden av 

|en ildelv, og i elven sat nogen til maven, nogen til beltestedet, 
andre til akslerne eller halsen; alle graat og jamret over den 
brændende pine. Over elven gik en bro, men saa smal at en 

[mandefot fyldte hele bredden. Paa den anden side saa Sunniulf 
et stort, skinnende hvitt hus. Paa sit spørsmaal fik han til 
svar: Den som findes uskikket til at røgte sin sjælehjord, styrter 
ned fra den trange bro; men den som bruker alvor og streng- 
het, slipper uten fare over, og lever siden i glæde og fryd i den 
skinnende hall paa den anden side elven. Siden syntes munkene, 
lægger Gregor til, at Sunniulf var ganske anderledes streng 
end før. 

Utførligere er de henrykkelser som er bevaret av pave Gregor 
den store i hans navnkundige «Dialogi» fra 594. Dette skrift 
var gjennem mange aarhundreder overordentlig utbredt, og fik 
en næsten kanonisk stilling i kirken. Det ældste norske præken- 
haandskrift vi har, fra slutten av 12te aarh., indeholder saaledes 
for en stor del oversættelser og bearbeidelser derav. Dialogeme 
er et rent skatkammer av underhistorier og mirakler, hentet baade 
fra kirkelig tradition og fra folkemunde; — det er ikke uberet- 
tiget at kalde Gregors skrift den ældste europæiske sagnsamling. 
De visioner som er optat i Dialogi er blit forbilledet for alle 
senere. 

Jeg citerer én av dem. Den handler om en ridder i Bysanz, 
som døde i en pest, men senere paa ny vaaknet til liv. Han 
fortalte om en bro han hadde set, som førte over en sort elv^, 
og fra elven steg stinkende taakemasser op. Paa den anden 
side av broen strakte yndige enger sig med duftende blomster; 
der vandret skarer av hvitklædte mennesker, og deres huse var 

^ Motivet med dødsbroen har en mængde utløpere i den senere europæiske 
folketradition. H. F. Feilberg har i Historisk Månedsskrift 1887, II, s. 294 ff., 
behandlet en utbredt barnelek som er bygget over dette motiv. 



^22 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

f 

bygget av gyldne teglsten. Broen tjente til at skjelne mellem 

gode og onde ; hvis en ugudelig vilde over den, f aldt han uvæger- 
lig ned i den græsselige elv. Just som ridderen staar og ser 
paa broen, kommer en sjæl og skal over. Med det samme duk- 
ker svarte dæmoner op av elvetaaken og vil dra ham ned til 
sig; men i et nu er han omgit av lysende skikkelser, som løfter 
ham opad^. — Paven gir en tydning av visionen: De gyldne 
teglsten i husene betegner de almisser som de fromme her har 
git; hinsides vender almisserne tilbake og gir giverne tak og ly; 
— broen forklarer han ved Kristi ord (Matt. 7, 14): «Den port 
er snever og den vei er trang som fører til livet, og de er faa 
som finder den» ; — elvetaaken indhyller deres boliger som nok 
har gjort godt i sin livstid, men ogsaa besmittet sig ved kjøde- 
lige lyster. Disse huse antyder saaledes en slags mellemtilstand 
mellem den stinkende taakeelv og de lyse sletter med gyldne 
boliger; men det er en mellemtilstand av en helt anden art end 
skjærsildens, — og det til tross for at det netop er i den samme 
bok av Dialoger ne som pave Gregor har begrundet og utviklet 
læren om denne sjælelutring i ild-. 

Efter disse visioner og deres nærmeste efterfølgere kommer i 
tid en irsk. Det indblik i helvede som Gregors Dialoger og de 
andre ældre visioner gir, er mat og fantasifattig i forhold til de 
irske skildringer, som griper tilbake til de apokryfe apokalypsers 
helvedutmaling. Likesaa grundlæggende som pave Gregors beret- 
ninger har været for de store hovedtræk i visionsdigtningen, like- 
saa bestemmende er de irske legenders fantasi for den følgende 
utvikling. 

Irernes indsats begynder med den hellige rurseus's syn i 
det 7de aarhundrede, og fortsætter like til Tundals og Oenus's 
i det 12te. Tilsammen danner de irske visioner en sterkt sluttet 
gruppe, med utpræget karakter og sammenhængende indre vekst. 
Denne gruppe kjender gjennemgaaende fire avdelinger — «stationer», 
som det kaldes — i evighetslandet ; ikke tr e : himmel, helvede, 

Dialog, lib. IV, cap. 36 ; i gammelnorsk oversættelse Heilagra manna 
søgur I, s. 260. 

Læren om skjærsilden gaar tilbake til græske, ikke til jødiske fore- 
stillinger. Den har sin oprindelse fra de orfiske skrifters ildstrøm, hvori 
sjælene renses. Ilden har fra først lustral betydning, den renser fra det døde- 
lige og alt urent. Først sekundært er den tænkt som pinemiddel, saaledes 
tydelig hos Lukian, Vera historia, II, cap. 27 ff. Se Dietrich, Nekyia, s. 
196 ff.; Maass, Orpheus, s. 230 ff. 



Middelalderens visionsdigtning. 433 

skjærsild, efter den populære opf atning ; heller ikke fem, efter 
ien katolske middelalder-teologi, som i almindelighet opfører 
fem «receptacula» i de dødes verden: himmel, helvede, skjærsild 
(purgatorium), limbus puerorum, og limbus patrum (de ndøpte 
)ørns bolig, og stedet hvor patriarkerne og de gammel-testament- 
lige fædre før Kristi fremtræden bor). De fire irske stationer: 
[helvede, skjærsild, det jordiske paradis, og himlen — svarer nøi- 
jagtig til de irske teksters skjelning mellem fire forskjellige arter 
■av mennesker: først «menneskehetens ntskud», som efter døden 
tarer like til helvede og ikke kommer for dommen; — dernæst 
^«de onde hvis onde gjerninger ikke er kjæmpestore» : de kom- 
mer for dommen, men sendes saa til helvede; — saa «de gode 
hvis gode gjerninger ikke er kjæmpestore» : de blir paa dom- 
mens dag sendt til himmerik; — endelig «de fuldkomne», som 
jikke skal møte ved dommen, men hvis sjæle like efter døden 
raar ind i himlen^. Denne skjelnen mellem «mali valde» og 
«mali non valde», «boni valde» og «boni non valde» har sin 
regentlige rot i den vaklende kirkelære om sjælenes tilstand efter 
[døden: om de gaar umiddelbart til himmel og helvede, eller om 
[der gives en mellemtilstand, som følges av en endelig og evig 
lom. Men sammen hermed har ogsaa et andet moment virket, 
et rent hedensk: troen paa et fuldkommenhetsland, en slags jor- 
disk paradis. Hos Irlænderne er denne tro rikere utformet end 
hos de fleste folkefærd, navnlig i form av ideen om Insulæ 
fortunatæ, «de lykkelige øer», — svarende til hvad vi fra vor 
folketradition kjender som «usynlige huldrelande», ølande som 
led ett dukker op av havdypet og viser sig for den intetanende 
fisker, helst som en uventet tilflugt i havsnød, men som ikke lar 
sig se av noget menneskeøie som leter efter dem. Om dette 
forjættede land, «Terra repromissionis » , eller som det heter i 
folkemunde: Hy Bresail, «den lykkelige, signede ø» — har der 
hos Irerne samlet sig en broget blanding av kristne legender og 
ældgamle hedenske sagn, klassiske saa vel som keltiske, en sagn- 
blanding som i høi grad har paavirket de hel- og halvhedenske 
Nordboere og sat adskillige elementer ind i vor folketroa Det 
er fra disse sagn og fra den bibelske forestilling om Edens have 

^ H. Zimmer i Zeitschr. fiir deutsches altertum, 33, s. 285 f. Jfr. 
Ziirncke i Berichte der Sachs. Gesellschaft der Wissenschaften, Philos.- 
liist. Classe, 18, s. 196 ff. 

2 Se Fridtjof Nansen, Nord i taakeheimen, kap. IX og s. 456. 



^34 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

at det jordiske p^-adis kom ind i visionerne, dogmatisk tillempet 
og fremhjulpet av en vag kirkelære. 

Vi gaar forbi en lang række av visioner, som enten ikke er 
synderlig utprægede, eller ialfald ikke har væsentlig nye drag at 
byde, i forhold til de syner som tilhører denne digtarts blomst- 
ring; vi forbigaar altsaa den engelske kirkehistoriker Beda's 
visionsskildringer fra kort efter 700, Tysklands apostel Bonifatius' s 
fra omkring 750, Nordens apostel Ansgars fra midten av 9de 
aarhundrede, og mange flere. 

Jeg stanser alene et øieblik ved den irske Adamnåns vision, 
fra begyn deisen av 9de aarhnndrede S — bare for at fremhæve 
et enkelt træk av den, hvor stor interesse end den hele vision 
har. Adamnån, med tilnavnet «Vestens høilærde», døde i 703, 
men beretningen om hans syn er nedskrevet gode hundrede aar 
senere, og er bevaret i et navnkundig irsk haandskrift, «Lebor 
na huidre», fra Ilte aarhundrede. Det er især i den individuali- 
serende skildring av salighetens glæder som denne vision udmerker 
sig, forskjellige efter de forskjellige arter av salige og efter de 
forskjellige trin i salighet. Adamnån har først skildret det skin- 
nende lys som ligger over de saliges land. «Men tusen ganger 
større end dette lys er den glans som dirrer over himlens hær- 
skarer paa sletten omkring Herrens eget kongesæte, med en 
baldakin over, hvilende paa fire herlige søiler av kostelig sten. 
Paa stolstolperne foran kongen sitter tre ædle fugler; deres hug 
og tanke er bestandig i deres skaber: det er deres kunst. De 
sætter sig paa stolen og feirer de otte kanoniske tider med lov- 
prisning av Herren, sammen med erkeenglenes lovsang; fuglene 
og erkeenglene begynder sangen, og alle himlens hærskarer falder 
ind, baade helgener og de hellige møer.» — Disse fugler paa 
Guds kongesæte er forbilledet for de gamle nordboeres forestilling 
om Odins talende ravner, som sitter paa hans aksler eller paa 
sætets stolper, og sier ham alt de vet. De tre fugle hos Adamnån 
symboliserer treenigheten, som stundom fremstilles under billedet 
av tre like ørner ^. Allerede den tidlige middelalder opfattet tre- 

^ Først utgit som manuskript [av Whitley S tokes], Adamnan's vision, 
transcribed and translated from the book of the dun cow, Simla 1870. Senere 
er den irske tekst trykt hos Win di sch, Irische Texte I, s. 165 ff. — Jfr. 
Kuno Meyer and Alfred Nutt, The Voyage of Brån I, s. 219 ff. 

^ W. Men z el, Christliche Symbolik I, s. 214 (efter Twining, Symbols, 
pl. 23). — Fugleskikkelsen hos Adamnån er dog øiensynlig paavirket av de 
vingede keruber; sml. Visio A lb er ici, cap. 39. 



v Middelalderens visionsdigtning. 435 

dgheten som bestaaende av Memoria, Intelligentia, og 
oluntas^ Navnene paa Odins ravner er likefrem oversættelser 
de to første av disse teologisk- allegoriske begreper: Muninn 
^v Memoria, Huginn av Intelligentia^. At fuglene hos 
idamnån var treenighetssymbol, har vore gamle fædre ganske 
laturlig ikke kunnet forståa; derfor har de nøiet sig med to, én 
)aa hver av gudens aksler; — anbringelsen av en tredje vilde 
[jo ogsaa hat sine vanskeligheter. 

Fra 1000-tallet av danner visionerne i 2 — 3 aarhundreder 
len omfangsrikeste gren av kristenhetens digtning. I denne tid 
[alder visions litteraturens blomstring; da opstaar J.Zfem^'5, Genus s 
)g TundaVs store syner (c. 1130 — 1190)^. Til samme tidsrum hører 
)gsaa de to visioner som har inspireret Draumkvædets digter, den 
Lolstenske bonde GodsJcaWs syn vinteren 1189 — 90*, og den 
mgelske leilænding Tur kill' s fra høsten 1206 ^. 

Alberih var munk i klostret Monte Cassino i Italien, og i 
lette land er den vision som bærer hans navn, opstaat henimot 

^ Se f. eks. I sid or us His pal en sis, Etymolog, lib. 7, cap. 4, 1 : «Trinitas 

ippellata, quod fiat totum unum ex quibusdam tribus, quasi T r i u n i t a s, ut 

[memoria, intelligentia, et voluntas, in quibus mens habet in se 

Iquamdam imaginem divinæ trinitatis. Nam dum tria sint, unum sunt, quia et 

singula in se manent, et omnia in omnibus.» — Senere regnet man, efter Petrus 

Abælard (død 1142), gjerne Potestas, Sapientia, og Amor som de tre 

treenighetsbegreper. 

■^ E. H. M e y e r, Vøluspa, s. 83, og samme forfatters Germanlsche Mytho- 
logie, s. 232; Meyer har set navneoverensstemmelsen, men ikke treenighetssym- 
[bolet, de tre fugler. — Gaar det tredje begrep i treenigheten, Voluntas, igjen 
'i Vili, navnet paa den ene av de tre Bør's sønner. Nordboernes skapende 
treenighet? 

^ Likesaa Munken av Eyns.ham's vision fra 1196; se Ward, Cata- 
logue of Eomances II, s. 493 ff. Visionen er utgit av M. Huber i VollmoUers 
Romanische Forschungen XVI^ 641 ff. 

* Godskalks vision er nedskrevet i 1190 av hans prest, en klostergeistlig 
i Neumiinster, og eksisterer kun i et eneste haandskrft, som efter alt at dømme 
er originalhaandskriftet. Den er flere ganger utgit i utdrag, sidst og bedst av 
R. Usinger, Visio Godeschalci, Kiel 1876 (i Scriptores minor. rer. Slesvieo- 
holsat.); men heller ikke denne utgave er fuldstændig. 

^ Efter W ard, Catal. of Rom. II, s. 506 f. skrevet av Ralph, abbed av 
Coggeshall, fra 1207—1218. Ralph's tekst er utgit av W ard i Journal of the 
Archæological Association, 31, s. 440 ff. Forkortet har teksten været meddelt i 
Roger av Wendover's Flores historiarum (ed. Coxe, III, s. 190 ff.; ed. 
Hewlatt II, s. 16 ff.) og hos Matthæus Parisiensis, Chronica majora (ed. 
Luard, II, s. 497 ff.). 



^3g Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

1130 ^ Den er kftnske den mest bekjendte av alle visioner; man 
har villet hævde at det er fra den, Dånte har hentet grnndrisset 
til sin Guddommelige komedie — hvad der dog- tør være tvil- 
somt. ^ — Som tiaars gut f aldt Alberik i en svær sygdom, og blev 
i ni dager liggende uten sans og samling. I denne tid fører 
apostlen Petrus og to engler ham om i himmel og hel vede. Først 
ser han det sted hvor de aarsgamle børn renses, — for heller 
ikke de er, efter apostlens utsagn, skyldløse, ikke engang et 
dagsgammelt spædbarn er uten synd; de maa i syv dager ligge 
paa glødende kul, og er de to aar gamle, maa de ligge i fjorten 
dager, og saaledes videre. Dette er, sier Petrus, den mindste 
straf i den anden verden: ti med aarene vokser menneskenes 
syndeskyld. Denne straf heter «Prudentia». Saa følger den 
lange, lange række av synder og syndestraffer, baade i renselses- 
stederne og i det egentlige helvede, hvor ingen andre bor indtil 
dommedag end Judas, Hannas, Kaifas, og Herodes, de som la 
haand paa den hellige. Ved helvedbrønden ^ ligger en orm av 
uoverskuelig længde, bundet med en vældig kjetting som er 
fæstet i helvede. Naar ormen drar aande, suger den i sig, som 
fluer, en mangfoldighet av syndersjæle, og puster dem ut igjen 
forbrændte: «deres orm skal ikke dø, og ilden ikke utslukkes.» 
Siden møter Alberik to uhyrer, en hund og en løve, av hvis 
gap der staar svovlflammer, og pusten driver sjælene uimot- 
staaelig ind i de forskjellige straff esteder. Kort efter ser han 
en brændende bekelv, «som heter Purgatorium», og som strømmer 
ut av helvede. Over den fører en bred jernbro, som de retfær- 
dige med lethet slipper over ; men synderne maa gaa den belæsset 
med tunge byrder, og naar de kommer midtpaa, blir broen smal 
som en traad*, saa de styrter ned i elven; dette gjentar sig, ind- 
til de er renset fra sine synder, da slipper de let over. Foruten 

^ Padiia-utgaverne av Dånte, V. 

^ A. DA neon a, I precursori di Dånte, 1874, s. 63. 

' Helvedsbrønden stammer fra salme 69, 16 (i Vulgata salme 68, 16): «La 
ikke brønden (putens) lukke sin mund over mig.i 

^ At broen for de ugudelige blir traadsmal, er en jødisk-mubammedansk tanke. 
I en gammel rabbinsk utlægning av Esaias (Jalkut Jesaja) fortælles saaledes, 
at saa snart de ryggesløse sætter sin fot paa broen, blir den en tynd traad, og 
de styrter ned i dybdernes dyp. Hos mubammedanerne heter broen Sirat, 
og er tyndere end et haar, skarpere end et sverd, og mørk som natten; luerne 
slaar vildt op paa begge sider fra avgrundsdypet, men for de rettroende danner 
de paa Guds bud en sval løvgang. 



Middelalderens visionsdigtning. 437 

>ekelven lærer visionæren ogsaa et andet renselsessted at kjende: 

m vældig slette, av tre døgns utstrækning, oversaadd med torner 

)g spidse pigger, saa ikke en fot kan finde plass nten at bli 

rjennemstukket. Her blir de syndige sjæle jaget frem og tilbake 

log pisket av d jævelen, som rider paa en umaadelig, optømmet 

[drage og har en orm til pisk. Naar sjælene paa denne vis er 

renset, kommer de til en anden slette, yndig og blomstergrodd, 

jom ligger høit og nær himl en og er en slags forgaard til pa- 

Lis, og i samme øieblik en sjæl sætter foten paa denne slette, 

jges alle saar fra tornesletten og de flengede klær blir hele og 

lye. Midt paa sletten ligger paradiset selv, med livsens og kund- 

jkapens trær; men der bor nu bare Abel, Abraham, Lasarus, og 

røveren som blev korsfæstet ved Kristi side. De retfærdige 

[ømmer først derind paa den ytterste dag; til da bor de paa 

lenne blomstereng. Og hver gang der kommer nye sjæle dit fra 

fpinslerne paa tornesletten, faar de en jublende mottagelse av de 

retfærdige og husvales av rosernes og liljemes duft. Fra disse 

salige egne gjennem vandrer Alberik de syv himle; i den syvende 

>g høieste staar Guds trone, foran ham staar keruberne med sine 

jeks vinger og synger: «Hellig, hellig er Herren Gud Sebaot!» 

Det er slaaende, hvor sceneriet har utvidet sig hos Alberik 

li sammenligning med de ældre visioner. For enhver slags synd 

inder vi skapt et eget straffested, og ofte egne straffer ^ Men 

►rdningen av stationerne er uklar: først skjærsilden med dens 

[underavdelinger av sjøer og daler, saa helvedbrønden, derpaa 

itter skjærsild-steder, med broen og tornesletten og enkelte sær- 

ige straffer. Denne ugreie stammer øiensynlig derfra, at forfatteren 

lar søkt at sammenarbeide forskjellige og til dels motstridende 

:ilder, særlig Paulus's og Marias apokalypser, Gregors Dialoger, 

Bedas og Bonifatius's syner, samt visioner av den irske gruppe. 

Den førerrolle apostlen Petrus spiller, synes at ha sit forbillede 

i Ansgars visioner. Av nye træk møter vi den bundne helved- 

orm (d. v. s. :<den gamle drage») ^; at mordere maa bære paa en 

djævel i den myrdedes skikkelse; og den gnostisk-manichæiske 

forestilling om de syv himler. Det at de retfærdige først paa 

dommedag slipper ind i paradiset, hunder i en forveksling med 

det himmelske Jerusalem, hvor de salige, efter kirkelæren, ikke 

kan indgaa før efter dommen. At ikke andre end de fire jøder 

' C. Fritzsche i III, s. 367. 

^ Jfr. Arturo Graf, Miti II, s. 133, anm. 180. 



^Qg Hjalmar Falk og Moltke Moe, 

som fordømte Kristus, er ugjenkaldelig fortapt, er en forestilling 
som ogsaa ellers kommer til orde i visionslitteraturen ; saaledes 
i et syn hos Beda^ og hos Roger av Wendover (til aaret 728), om 
en munk som saa satan i avgrundens dyp, og ved siden av 
ham Kaifas og de øvrige som dræpte frelseren. 

Den yngste av de tre store visioner, Genus s, henføres i regelen 
til aaret 1153; den findes i et skrift fra sidste del av det 
12te aarhundrede, om den hellige Patrik' s purgatorium ^. Patrik 
var Irlands apostel (død mellem 455 og 464). Da han saa saa 
liten frugt av sin missionsvirksomhet, bad han Gud om et synlig 
tegn som kunde besegle hans præken. Om natten aabenbarte 
Kristus sig for ham og gav ham en stav, som han skulde slaa 
paa jorden med. Han gjorde saa, og straks opstod der en dyp 
hule, en aapning ind til jordens indvolde. Den fik navn av 
St. Patrik's purgatorium. Og enhver sjæl som her i livet 
gaar ned i dette dyp og tilbringer et døgn der, utsat for alle 
det hinsidige livs pinsler, gaar ved sin død fri av skjærsilden og 
kommer like ind i paradis. Mange er de, sier den gamle legende, 
som har benyttet sig av denne guddommelige naade og allerede 
i levende live bøtt for sine synder. 

Én av disse var den irske ridder Oengus, Oenus eller Owein. 
Efter at Oenus har steget ned i hulen, vandrer han længe om i 
mørke, indtil han kommer til en slette. Der finder han en 
pragtfuld kirke — eller et slot: ordet «aula» har i middelalderen 
begge betydninger — , bygget som et kloster, med aapne søile- 
ganger. Mens han beundrer det herlige bygverk, trær tolv hvit- 
klædte, nybarberte mænd i munkedragt hen til ham. De hilser 
ham i Herrens navn, fortæller ham hvorledes han skal fortsætte 
sin vei, og styrker hans mod og tro overfor de rædsler han gaar 
i møte. Straks efter angripes han av talløse dæmoner, som 
kas ber ham i en ild, da han ikke svarer dem og ikke vil adlyde 

^ Hist eccl., lib. 5, cap. 14. 
Den latinske tekst er ntgit paa mange steder, i 1891 efter nyopdagede 
haandskrifter av Ed. Mali i Vol]møller's Romanische Forschungen VI, s. 139 ff. ; 
visionen findes ogsaa hos Roger av Wendover og Mathæus Parisiensis (under 
aaret 1153). — Se Ward, Catal. of Romances II, s. 436 ff.; Ernest .1. 
Becker, A Contribution to the Comparative Study of the Medieval Visions 
of Heaven and Hell, 1899, s. 87ff.; Thorn as Wright, St. Patrick's Purgatory, 
1844; S. Eckleben, Die ålteste Schilderung vom Fegefeuer des heil. Patri- 
cius, 1886. — Oenus' s historie er oversåt paa gammelnorsk i Mariu saga, 
og paa gammelsvensk, utgit av J. A. Ahlstrand, S. Patricks- Sagan, 1844. 



Middelalderens visionsdigtning. 



439 



deres paabud om at vende om. Med sine jernhaker skyver de 
jham hit og dit i ilden, men da han paakalder Guds navn, blir 
Ihan utfriet. Derpaa slæper djævlene ham gjennem fire straff e- 
[steder, det ene forfærdeligere end det andet, alle — vældige 
sletter, hvis ende øiet ikke kan naa. Ef ter de fire sletter ser O^nus 
et umaadeiig hjul, ekerne er besat med luende jernnagler, og 
den underste del av hjulet ligger i et flammehav; paa naglerne 
hænger sjæle, som sammen med hjulet blir hvirvlet rundt med 
utrolig fart, det ene øieblik svæver de høit i luften, det næste 
dykkes de ned i luerne. Derfra kommer han til et hus, som er 
saa langt at han ikke kan se enden paa det, og som der staar 
en uutholdelig hete av. Hele huset er fuldt av dype runde 
[huller, fyldt til randen av sydende malm. Det er djævlenes 
«badehus». I hvert hul staar et menneske, nogen til tindingen, 
Inogen til akslene, nogen til knærne. Ikke langt derfra vælder 
len mægtig og usigelig stinkende flamme op av jorden, av en 
brøndaapning, og midt i luen stiger sjæle som gnister op og ned. 
[Det er «helvedes port». Øverst er brønden trang, men nedenfor 
[vider den sig ut til en umaalelig bredde og dybde. Den vækker 
m saa sammensnørende og bundløs angst, at Oenus for en tid 
i mister erindringen om Herrens navn, som før har hjulpet ham 
overalt paa hans rædselsvei. Tilsidst kommer han til en svovl- 
stinkende ildelv, bred som en sjø. Over den spænder der sig en 
[bro, saa høi at det svimler for synet; dertil er den saa smal og 
spinkel, at selv om den bare laa i en fots høide over jorden, 
vilde det være uraad at gaa den, og saa glat og sleip, at foten 
(knapt hadde fundet fæste, om broen hadde været aldrig saa bred. 
j Oenus paakalder HeiTens navn; straks blir hans skridt sikre, og 
[broen begynder at vide sig: da han er midtpaa, har den vokset 
[sig saa bred, at han ikke ser elven hverken til høire eller venstre. 
^Paa den anden side ligger en høi mur med ædelstensmykket guld- 
port. Derfra slaar der ham en duft i møte, saa vidunderlig her- 
[lig, at han synes han paa ny kunde gjennemgaa alle de lidelser 
lan netop hadde utstaat. Da Oenus nærmer sig, aapnes porten, 
'og ut skrider et langt hvitklædt tog av bisper, abbeder, munker, 
[Og prester; de bærer kors, kjerter og faner i hænderne, og synger 
(vidunderlige sange. Alle hilser de ridderen velkommen, og to 
{bisper tar ham med sig for at vise ham om. Saa følger den 
[sedvanlige skildring av den yndige blomsterslette, hvor der aldrig 
[er nat, hvor alt straaler i den klareste lysglans — de retfærdiges 



^^Q Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

fredfulde opholdssted. Som stjerne skiller sig fra stjerne, raader 
der den rikeste avveksling i de saliges boliger og tilstand. Bis- 
perne forklarer, at dette er det jordiske paradis, som Adam en 
gang blev jaget ut av. Alle som var der, hadde først maattet 
gjennemgaa de samme renselser og straffer som Oenus, og én 
gang skulde de alle indgaa i det himmelske paradis, hvis portes 
skinnende glans de kunde se ovenfor sig. 

Denne vision, som i kunstnerisk henseende hører til de 
bedste, er især merkelig ved sit anlæg: den er en visio corpo- 
ralis, som middelalderens teologi kaldte det^, et legemlig 
besøk i de dødes rike. At man kunde tænke sig muligheten 
av et slikt frivillig besøk, i den hensigt at gjennemgaa en 
lutring for det kommende liv, kom derav at middelalderen fore- 
stilte sig helvede liggende under jordskorpen. Man trodde der 
var to helveder, et øvre eller purgatoriet, og et nedre, «helvedes 
dyp» eller det egentlige helvede, som visionerne i regelen frem- 
stiller under billedet av en brønd^. Det øverste laa ret under 
jordens overflate, det andet under det første. Til det øverste 
førte «porter» eller indganger fra denne verden, og som slike 
betragtet man ildsprutende fjeld, dype huler eller kløfter, inde- 
klemte fossedyp, eller uhyggelige fjeldsjøer. Mange saadanne 
steder rundt om i landene bærer endnu — som St. Patrik' s 
purgatorium — navne som vidner om denne tro. 

Den betydeligste og mest fuldendte vision er TnugdaFs, 
eller som vi i regelen kaldes: TundaVs'^. Den er oversåt paa 
alle europæiske sprog, ogsaa — i midten av 13de aarhundrede 

— paa gammelnorsk under navn av «Duggals leizla». Alle disse 
oversættelser gaar tilbake til et latinsk skrift fra kort efter 1150*, 

^ Se Cæsarius av Heisterbach's Dialogus miraculonim, dist. 8. cap. 1. 

— I uttrykket «visio corporalis», i motsætning til «visio spiritualis», indla 
man ogsaa en overført betydning; se Dial. mirac, dist. 7, cap. 20. 

^ Læren om de to helveder beviste Augustin av salme 86, 13 (i Vulgata: 
85, 18): «Eruisti animam meam ex inferno inferiore» ; naar der altsaa var 
et nedre helved, maatte der ogsaa være et øvre. 

^ Visionærens rette navn synes at ha været Dungal, som ogsaa svarer 
til den norrøne oversættelses «Duggall». 

^ Utgit oftere; saaledes av P' V il lar i, Leggende e tradizioni che illu- 
strano La Divina Commedia, 1865, s. 3 ff; bedst av Albrecht Wagner, Visio 
Tnugdali, 1882. — Se om verket Ward, Catal. of Rom. II, s. 416 ff; Mussafia, 
Sulla visione di Tundalo, i Wienerakademiets Sitzungsberiehte der philos.-hist. 
Classe, 67, s. 157 ff; Ernest J. Becker, A. Contribution, s. 81ff; D'Ancona, 
I precursori di Dånte, s. 53 ff. — Den gammelnorske oversættelse er trykt i 



Middelalderens visionsdigtning. 441 

forfattet av en munk i Sjdtjskland, en født Irlænder. Visionen 
lenlægges til 1148 eller 1149; det sidste aar er det rette. 

Helten er en irsk ridder Tundal, en høit begavet og dygtig 
land, men et verdensbarn. Han besøkte en dag en ven for at 
indkræve en gammel gjæld. Mens han sat til bords med vennen, 
stivnet han pludselig, og blev i tre dager og nætter liggende 
jom død. Den tredje dag samler folk sig alt til hans jordefærd, 
da vaakner han med ett og forlanger nadveren. Mens han 
[aa livløs, hadde han gj enn em vandr et skjærsild, helvede og 
limmel. Straks hans sjæl forlot legemet, stormet de onde aander 
paa ham med haan og spot: «nu var han deres!» I denne 
lød faar han hjælp av en engel ^, og djævlene maa trække sig 
dlbake, skj eldende og smeldende paa Guds retfærdighet, som 
[frelser de uretfærdige og fordømmer de retfærdige. Englen viser 
lam først pinestederne for mordere og for de lumske og troløse, 
►erfra fører veien til en dyp stinkende dal, de stoltes opholds- 
bed. Nede i dypet durer en svovlelv, som Tundal ikke kan se, 
)g luften er fyldt av en forfærdelig svovl- og likstank. Over 
lalen gaar en bro av bord, tusen skridt lang, men bare fotbred. 
igen andre end de utvalgte kan gaa over den, men de skal 
le de fordømtes straf, for saa meget bedre at kunne takke Gud. 
'Av dem Tundal ser, er det kun en prest, en pilgrim, som slipper 
over. — Saa træffer visionæren paa et græsselig dyr, større end 
de største fjeld, og med øine av ild, saa store som hauger. Ind 
i dyrets gap, som kunde rumme en hær paa ni tusen mand, 
drev dæmonerne en mængde sjæle, det var de gjerrige og have- 
syke, — og dyret hedte Acheron^. Ogsaa Tundal blir kastet 
derind, og han syntes det var som om han blev bitt av hunder, 
bjørner, løver, og slanger paa én gang. — Dernæst ser han 
tyvenes og røvernes plager. Der er en mægtig pøl, fuld av 
skrækkelige dyr som brøler efter sjælefor, og ut av svelget paa 

Unger's Heilagra manna søgur, I. — H. F. Feilberg har git et utførlig 
utdrag av visionen i sin avhandling, «Et nyt kapitel af folkets sjæletro» 
(Bjerge's Aarbog for Dansk kulturhistorie 1896, s. 4 ff). 

^ Englen er TundaPs skytsengel, som har fulgt ham fra fødselen av og 
søkt at raade ham til det gode; paa samme maate har mennesket ogsaa en 
følgedjævel, som indskyter det alle onde tanker. 

2 Skildringen er hentet fra Job's bok, kap. 40, 10 ff om Behemoth; 
visionen henviser selv til v. 18. Det fra Hadeselven laante navn «Aeheron» 
forekommer ogsaa i Visio Pauli (Brandes, s. 65), hos Honorius Augusto- 
dunensis, De imagine mundi, lib. 3, cap. 37, o. m. fl. steder. 



AA2 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 



# 



dem staar ildsluer. Over pølen leder en haandsbred, to tusen fot 
lang bro, tæt besat mad hvasse nagler: ingen som sætter sin fot 
paa den, slipper uskadt fra det. Paa broen ser Tundal netop en sjæl 
som tvinges til at gaa over med en stor bør av kornbaand paa ryg- 
gen. Tundal maa ogsaa selv over broen, og maa leie med sig en utæm- 
met ko, som han en gang hadde tat fra en slegtning. Det gaar 
ilde* naar han falder, staar koen, og naar koen falder, saa staar 
han. Da han kommer midtpaa, møter han sjælen som bærer 
kombaandene; den ber ham om ikke at opta plassen for den, 
og han ber likesaa vakkert om at faa slippe forbi. Med én 
gang merker han at han er fremom sjælen, og paa den anden 
bred finder han ogsaa sin fører igjen, som helbreder hans saarede 
føtter. — De kommer derpaa til «Phristinus's hus», hvor fraad- 
sére og horkarle straffes, og siden til en tilfrossen myr, hvori 
der sitter et dyr med to føtter og vinger, lang hals, spidst neb, 
og klør av jern; det spyr ild og sluker sjæle, som det føder 
igjen i myren, naar de har gjennemgaat pinslerne i dets buk^; 
og alle sjæle som saaledes fødes i myren, blir frugtsommelige 
med ormer, og sønderslites i sine indvolde av fosteret. Dette 
er straffen for munker og geistlige som har brutt sit kyskhets- 
løfte, samt alle som har hengit sig til utøilede utsvævelser. Der- 
for maa ogsaa Tundal lide denne pine. — Ad en uhyre brat og 
smal nedgang kommer han saa til «Vulkans smidjer»^; der tar 
djævler sjælene ut av smidjeavlen og hamrer dem paa ambolter 
sammen til en eneste stor masse. Ogsaa denne nød maa Tundal 
underkaste sig, og læges derpaa av sin følgesvend. — Alle sjæle 
han hittil har set, avventer Herrens dom; nu kommer han til 
dem som allerede er dømt, til helvedes nederste dyp med ild- 
brønden. Derfra slaar en røkfyldt lue like op til himlen; luen 
er fuld av syndige sjæle, som lik en gnistregn stiger og falder 
med flammen. Englen fører Tundal hen til «helvedes port» og 
viser ham mørkets fyrste paa en jernrist med glør under, bundet 
med sterke glødende jernbaand; han velter sig paa risten, og 
griper i sit raseri ind i den talløse flok av usalige, og kryster 
dem i sine hænder, som en tørstig bonde kryster saften ut av 
druer. «Men selv om en hadde hundrede hoder, og hvert hode 
hundrede tunger», kunde en dog ikke til fulde skildre alle av- 

^ Dette dyr gjenfindes i Visio Pauli; se Brandes, s. 46 og 84. 
^IKaiserchronik v. 1491 (Massmann II, s. 334) føres kong Theodo- 
riks sjæl «ind i berget til Vulkan»; se Massmann i III, s. 948 ff. 



Middelalderens visionsdigtning. . 443 

ndens usigelige rædsler ^ — Fra helvede føres visionæren ad 

n anden vei opad mot en vældig mur. Utenfor den er det sted 

vor de mellem-onde renses; de har lys, men plages av sult og 

st og er utsat for storm og uveir. — Gjennem en port i 

uren kommer Tundal dernæst ind paa en fager eng, hvor solen 

Idrig gaar ned, med det levende vands kilde i midten. Her 

or de mellem-gode, de som er sluppet ut av pinslerne, men 

endnu ikke er værdige til at komme i de helliges samfund. — 

Derpaa følger paradisets forskjellige grader, adskilt ved høie 

murer uten porter eller aapninger: Guds magt løfter besøkeren 

over murene. Ikke langt fra den sidste mur staar et vældig løv- 

ij rikt træ, og fra grenene lyder den lifligste fuglesang; det er 

r symbolet paa den hellige kirke-. Nedenunder træet bor de som 

har bygget og beskyttet kirken, i boliger av guid og elfenben. — 

Den sidste mur overgaar alle de andre i høide, skjønhet og glans; 

-den er helt bygget av ædelstener, med guid istedenfor cement. 

I^p^ra toppen av den fornemmer Tundal hvad intet øie har set og 

I^Bntet øre hørt: derfra ser han de saliges ni «ordener», med 

i^ningler, patriarker, profeter, apostler, og de jomfru-rene. Men 

■ fra dette samme stade overskuer han ogsaa de glæder og pinsler 

han hittil gjennem vandret, ja hele jordens kreds, som i et eneste 

i solglimt: uten at vende sig ser han herfra alt, baade det som 

' er foran ham og det som er bak ham, det som er over ham og 

det som er under ham. Og han merker at stedet gir ham en 

viden og en visdom som gjør det unødig for ham at spørre om 

noget: alt han ønsker at vite, vet han i samme øieblik. 

Tundals vision er et kunstverk av høi rang. Den rike 

fantasi bæres av en livfuld og plastisk fremstilling, som et kort 

j utdrag kun kan gi et svakt begrep om. Navnlig er helved- 

f straffene ofte mesterlig skildret i jættestore billeder. Skjønt 

fremstillingen for en stor del gaar ut ifra de ældre visioner, har 

disse ikke synderlig anden betydning end den at avgi bygge- 

^ Det samme billede gaar igjen i en norrøn julepræken (Unger, Gammel 
norsk Homiliebog, s. 62): «Om hver mand hadde hundrede hoder, og der i 
hvert hode var hundrede tunger av jern, og alle tunger talte fra verdens ophav 
til verdens ende, formaadde de dog ikke at skildre alt det onde som er i 
helvede». En lignende tanke uttaler str. 93 og 94 i det islandske Mariadigt 
Lilja, hvis forfatter døde 1361. Billedet er laant fra Visio Pauli, se 
Brandes, s. 80. 

^ En eiendommelig utformning av samme billede findes hos Cæsar av 
Heisterbach, Dial. mirac, dist. 7, cap. 20. 



^^ Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

« 

materiale; anvendelsen og sammenføiningen er navhængig av 
forbillederne. Inddelingen av de fordømte, i dem som allerede 
er dømt og dem som endnu venter paa dommen, — eller av 
skjærsildens beboere i de onde, men ikke meget onde, og de 
gode, men ikke meget gode, — eller av de salige i dem som er 
gode, men ikke fuldgode, og dem som er helt fuldkomne: 
denne inddeling stemmer med den skjelning som er gjennemført 
i den gammelirske kirkelige litteratur. Dog er delingen i «mali 
valde» og «mali non valde», «boni valde» og «boni non valde» 
i Tundals syn brukt med en viss frihet;^ vi har her snarest 
fem eller seks store klasser av sjæle, for baade i helved og i 
skjærsild skjelnes der mellem en høiere og en lavere grad; ind- 
delingen av de salige er mindre utpræget. Den smale bro og 
den haandsbrede bro med nagleoddeme er let varierte utform- 
ninger av ett og samme billede. Naar Tundal paa sin gang 
over den sidste bro maa leie med sig en ko han har stjaalet, 
er det samme tanke og samme billede som vi møter i et syn i 
Dialogus miraculorum^ av abbed Cæsar av Heisterbach (død om- 
kring 1244): Hans visionær ser «i pinens hjem» en nylig avdød 
borggreve sittende baklængs paa en skjenende ko, som med sine 
hom hugger ham i ryggen. Paa spørsmaalet hvorfor han sitter 
slik, svarer greven: «Jeg røvet denne ko uten barmhjertighet fra 
en fattig enke, derfor maa jeg nu uten barmhjertighet lide 
straffen for det.» Og forfatteren lægger til: «Gud straffer altid 
synden efter syndens art; har greven røvet en ko, maa han bøte 
det paa en ko.» Fra Tundals syn er dette billede gaat over i 
Draumkvædet; ikke bare positivt, saaledes at en okse møter 
visionæren paa Gjallarbroen og «stend og stangar», men ogsaa 
negativt: den som her i verden gir fattige en ko, han behøver 
ikke at ræddes og svimle, naar han skal gaa over Gjallarbroen. 
Endnu et træk av Tundals vision tar jeg frem: ædelstensmuren, 
hvorfra hele verdens ring ligger utbredt for ens øie, og som gir 
den besøkende oversanselig viden og visdom.^ Denne forestilling 

Fra Tundals vision, som i det hele har øvet en overordentlig indflydelse 
paa den senere utvikling, er denne inddeling ogsaa gaat over til fastlands- 
forfattere, saaledes til Cæsar av Heisterbach, Dial. mirac, dist. 12, cap. 63, 
og til Vincentius Be llo vac e ns is, Speculum naturale, s. 736. 

^ Dist. 2, cap. 7. 

^ Litt anderledes møter det samme træk os i Alberiks vision, 
kap. 40 ff.; likesaa i Godskalks cap. 38 (Usinger s. 115). 



Middelalderens visioiisdigtning. 



445 



[orekommer i andre legender, av betydelig større ælde ^, — og 

dem har vore fædres tilsvarende forestilling om Odins kongs- 

jæte Lidskjalv én av sine røtter: «Der er et sted som heter 

iidskjalv,» fortæller Snorre's Edda^, — » og naar Odin sætter sig 

ler i høisætet, da ser han over alle verdener, og hvad ethvert 

lenneske gjør, og forstaar alt hvad han ser.» Ja, ogsaa andre 

jom tar plass paa Odin's sæte, blir straks altseende og al- 

ridende . . . hvem mindes ikke fortællingen om Frøy og hans 

►esøk paa Lidskjalv? 



De senere visioner viser en avgjort nedgang i den skapende 

[evne; de er væsentlig kun variationer over det gamle stof. Og 

[denne nedgang er blivende. Det høieste de følgende visions- 

ligtninger driver det til, er en stadig mer og mere overdreven 

itmaling av helvedpinslerne. Det kolossale, men samtidig ikke 

[Sjelden storslagne i kulminationstidens visioner vrænger sig fra 

lu av altfor ofte om til sin egen karikatur; forestillingerne om 

len tilkommende verden blir saa materielle og haandgripelige, 

jaa rædselsfulde, at fantasien ikke formaar at naa længer. Det 

^jælder bare at dynge rædsel paa rædsel; alle de uhyrligheter 

iSom før fandtes mere spredt rundt omkring, stables nu oven- 

)aa hverandre : sindene var blit saa slappede av den forfærdelige 

[Ost, at det nu blev kvantiteten, den masseagtige opdyngning 

W rædslerne, som maatte til for at gjøre indtryk. Endnu den 

[dag idag løper disse skrækkelige forestillinger om i al sin krass- 

let i katolske lande, og det ikke bare paa folkemunde og i 

lørke, men i skrifter som av den katolske klerus utgi ves som 

fandagtsbøker for menigheterne, «permissu superiorum». La mig 

[gi et eksempel: I en slik traktat «for børn og unge personer», 

jom med titlen «Synet av helvede» kom ut i Irland omkring 

^1850^ heter det: «Det fjerde helvedfængsel er en kokende kjel. 



^ Saaledes i legenden om den hellige Aidanus eller Maedhog, en irsk 
)iskop som levde i 7de aarh.; se J. W. Wolf i Zeitschr. fiir deutsche Mytho- 
logie I, s. 356 (efter Bollandisternes Acta San c torn m, Januar II). Se ogsaa 
m præken av Ælfric fra første halvdel av 1000-tallet i Thorpe's The Homilies 
[of the Anglo-Saxon Church II, s. 184. 

2 Edda Snorra Sturlusonar, A. M. I, s. 54. 

^ Av J. Turniss; se W. E. H. Lecky, Sittengesch. Europas, tibers, von 
[B. Jolowicz, 1879, II, s. 181, anm. 2. 



^^g Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

« 

Midt i kjelen staar en gut. Hans øine brænder som gloende 
kul, to lange flammer staar ut av hans ører; stundom aapner 
lian munden, da strømmer en ildbæk frem av den. «Hør, det 
bobler i ham som i en kokende gryte! Blodet fosskoker i de 
forkullede aarer paa gutten, hjernen syder i hans hode, margen 
stekes i hans knokler» — og saaledes videre, ustanselig, væm- 
meligere og væmmeligere. Paa denne maate blev religionen 
systematisk materialiseret, og det i en utstrækning som knapt 
nogen anden helt kan forestille sig, end den, sOm selv har 
set sig om i middelalderens litteratur. Det er ikke saa meget 
det at slike fortællinger overhoved forekommer i denne litte- 
ratur, — det som slaar, er deres endeløse, uoverskuelige mang- 
foldighet, som holdt paa at gi kristendommen en skikkelse 
næsten likesaa overtroisk og polyteistisk, som hedenskapet selv^. 

Jeg grupperer til slutning de forskjellige klasser av visioner. 

Som helhet gaar visionsdigtningen tilbake til de nykristelige 
apokalypser, som atter er strømmet ut fra orfiske forestillinger 
og fra jødedommens eschatologiske og hellenistiske skrifter, — 
med leilighetsvise gjennembrudd av østerlandske, navnlig mani- 
chæiske tanke billeder, senere — rundt om i landene — ogsaa av 
nationale, folketraditionelle drag. 

Denne brede strøm kløver sig, stort set, i tre arme, som 
dog ofte paa ny forener sig og blander sine vande. 

Den første [bæres av den utvikling som har sit utløp fra 
pave Gregors Dialoger, og som især samler sig om skildringen 
av himlens glæder, mens den kjender forholdsvis litet til livet i 
helvede; — den har sin hovedopkomme i Johannes's aabenbaring 
og til dels i den apokryfe Henochs bok. 

Den anden arm, som man kunde kalde den tyske, frem- 
træder først med fuld styrke i St. Bonifatius's visioner (c. 750); 
den skildrer med særlig forkjærlighet skjærsildens renselser og 
helvedes straffer, — paradiset blir bare stemoderlig behandlet. 
Til den tyske gren hører ogsaa de fleste av de ældre engelske 
og frankiske, f. eks. Bedas. Denne utvikling bunder fremforalt 
i Petrus's og Paulus's apokryfe aabenbaringer. 

Den tredje række er den irske; dertil regner jeg ogsaa i 
hovedsaken Alberiks italienske vision, som viser det samme præg, 

' Lecky II, s. 185 f. 



Middelalderens visionsdigtning. 447 

er paavirket av de ældre irske visionslegender — sikkerlig* 

jennem de klostre som i Øvreitalien var stiftet og i flere aar- 

lundreder bebodd av Irer. Denne irske gruppe kløver sig atter 

to: én som har optat en række emner fra klassisk litteratur og 

hjemlig folketradition om «de lykkelige øer», Terra repro mis- 

lonis, som man naar til ved en likefrem, virkelig seilas i levende 

ive, ikke ved et besøk i aanden i ekstatisk tilstand (dertil hører 

f, eks. legenden om den hellige Brandau); — og en anden gren 

som i det væsentlige har sammenarbeidet de to utviklinger som 

skyter frem fra Gregors Dialoger og fra den tyske visionsgruppe, 

dog med forkjærlighet for den sidste. Det er med denne gren 

at visionslitteraturen naar sit høidepunkt, ikke bare i alsidighet, 

i fantasi og kunstnerisk formning, men ogsaa med hensyn til 

den dogmatiske gjennemarbeidelse av stoffet. Den har da ogsaa 

øvet saa sterk en indfly deise paa den følgende visionsdigtning, 

at den for altid har fastslaat dens karakter. 

Som en fjerde gruppe — eller rettere som en egen ut- 
strømning av den tredje — kan man regne Godskalks og Thur- 
kills visioner, sammen med Draumkvædet og S61arlj65 og endda 
et par avlæggere; denne lille kreds bygger i hovedsaken paa de 
irske visioners materiale, men med indflettede drag av hedensk 
nordisk overlevering og av en særlig tysk utformet kirketradition. 

Men av den hele, uoverskuelige række av visioner er der 
bare tre som har naadd det høieste: Tundals syn, Bantes Di- 
vina Commedia, og Draumkvædet, 



Her bøier ringen sammen. 

Og for mit syn stiger et billede frem: den første gang jeg 
i Telemarken hørte Draumkvædet sunget. En fattig husmands- 
stue høit oppe i en avdal; høstvind og piskende regn mot ruten; 
gjennem de gisne gulvplanker en ulidelig træk; og paa stabben 
borte ved gruen, midt imot mig, den bedagede sangerske selv. 
Hun lette med møie de halvglemte vers frem i hukommelsen, og 
maalet som bar dem, var skjælvende og sprukket. Men efter 
som mindet klarnet og stemningen grep hende, fik røsten varme, 
og de furede, magre kinder begyndte at rødme. Det var koralens 
høitidelighet, salmens inderlighet, ekstasens henrevethet, av og 
til som en fjern, dirrende om av kirkeklokker. Jeg begyndte at 



448 Hjalmar Falk og Moltke Moe. 

# 

skjønne at dette kvad kunde gaa fra mor til datter og fra far 

til søn i syv hundrede aar, mægte at fylde slegt efter slegt med 

sin høihet og sin helhetsstemning. Det var som jeg saa ind 

gjennem torv og sten til en sunken tid, en tid med oprindelighet 

og dimensioner og av vidunderlig enkelhet. Men saa fjern, saa 

fjern. Den gamle sat for mig som en afctegløyme fra længst 

henfarne dager. 



TOTEMISME 

AF 

EDV. LEHMANN. 



I en første omfattende forklaring af totemismen, den ejen- 
dommelige samhørighed mellem mennesker og dyr, som 
adskillige navnlig primitive folk er tilbøjelige til at antage, blev 
givet af J. G. Frazer i hans artikel i Encycl. Britt, og dens sær- 
tryk (Edinburgh 1887). 

„Et totem", siger han, „er et mærke, der betegner en klasse 
levende væsener eller materielle genstande, som den Vilde be- 
tragter med overtroisk ærefrygt, fordi han tror på et særligt 
nært forhold mellem sig selv og ethvert individ af den vedkom- 
mende klasse. Dette forhold mellem mennesket og hans totem 
kommer dem begge tilgode: Totem beskytter mennesket, og 
mennesket viser totem sin ærefrygt derved at han — hvis det 
er et dyr — ikke dræber det, eller — hvis det er en plante — 
ikke skærer af den eller plukker den. Til forskel fra en fetisch 
er totem aldrig et isoleret individ, men altid en klasse af ob- 
jekter, enten en dyreart eller en planteart, sjældent en klasse 
af livløse ting, yderst sjældent af forfærdigede ting. De men- 
neskegrupper, der kalder sig efter totem, betragter sig som blods- 
beslægtede, ætUnge af en fælles forfader, føler sig indbyrdes for- 
pligtede og forbundne i den fælles tro på totem. Således danner 
totem både et religiøst og et socialt system: religiøst forsåvidt 
der består et beskyttelses- og dyrkelsesforhold mellem totem og 
menneske, — socialt forsåvidt medlemmerne af gruppen føler sig 
indbyrdes forpligtede. " 

Denne bestemmelse af totemismen kan, hvad dens enkelte 

Festskrift til H. F. Feilberg. 30 



450 EDV. LEHMANN 

led angår, ret godt kunne opretholdes endnu; men som egentlig 
definition vilde man maske være noget belænkelig ved den. 
Man vil vel overhovedet nødig rykke ud med en definition. Man 
er blevet opmærksom på, at de enkelte træk, som her er næv- 
nede, ingenlunde genfindes overalt i lige grad, ja ikke engang 
genfindes overalt. Totemismen er et løst og broget fænomen, 
der antager forskellige former på de forskellige steder. Skal man 
give en samlet bestemmelse deraf, må man først og fremmest 
agte på, hvilke træk der er de hyppigste: om der er noget 
man kunde kalde alment eller dog almindeligt, og om der er 
andet der kun optræder visse steder. 

Så vidt er man ihvertfald kommet, at man kan erklære 
adskillige af de træk, der ved den første betragtning af tote- 
mismen faldt stærkest i øjnene, for sjældnere eller tilbagetrædende. 
Dette gælder især om de religiøse elementer, der strax forvirrede 
blikket både hos Frazer og selv hos den udmærkede forsker af 
Semiternes religioner: Robertson Smith. Man var dengang ikke 
langt fra at betragte totemismen som en religion, ihvertfald 
brugte man den til hjælp til forklaring af religionens oprindelse, 
og det gør den lærde og åndfulde franskmand Salomon Reinach 
endnu i sin sidste bog „Orpheus". Men netop denne side af 
totemismen er den aller dunkleste og tillige dens mindst almene. 

I endnu højere grad gjorde man tidligere det genealogiske: 
afstamningen fra totemdyret, til hovedsagen. Men heller ikke 
denne forestilling er, skønt den er hyppig og tydelig, så alminde- 
lig, at man kan gøre den til hovedsagen; og det samme vil 
kunne siges om en del andre, ofte omtalte sider af totemismen : 
foi budene mod at dræbe, spise, ja nævne dyret. 

Opstiller man, istedenfor at give en definition, en række 
træk, hentede rundt omkring fra, der hører ind under tote- 
mismen, vil man ganske vist ikke kunne undgå først at nævne 
det rituelle og det genealogiske, som den side af sagen, der 
først frembyder sig for øjet; men jo længere man arbejder sig 
frem mod de bærende bestemmelser i fænomenet, desmere viger 
disse træk tilbage og giver plads for ejendommeligheder ved 
totemismen, der er af langt mere gennemgribende natur. 



TOTEMISME. 451 

Rituelle bestemmelser. 
Forbud mod at dræbe dyret. Om Indianerne i Peru 
)erettes det, at folkene af jaguarklanen roligt sætter sig ned, 
lår de ser deres våbendyr og modstandsløst lader sig dræbe 
af dyret uden at værge sig eller gribe flugten. Totemdyret 
regnedes for klanens nære slægtning. (Schurz: Urgeschichte * 
101). Når dyret er død, må det endogså begrædes og begraves. 
Turner fortæller om indbyggerne på Samoaøerne: „Når en mand 
tinder en død ugle og selv dyrker uglen som sin landsbys gud- 
dom, må han sætte sig ned og begræde dyret, idet han slår sin 
pande med stene til den bløder." (Turner: 19 years in Polynesia. 
242). 

Spise forbud. Som elsdyrklanen blandt Omahaindianerne 
tror, at de ikke kan spise elsdyr uden at få kroppen fuld af bylder, 
således troede oldtidens Syrere, hvem Atargates tisk var hellige, 
at de vilde bUve hjemsøgt af bylder og svulster og fortærende 
sygdom, når de spiste en sardin. (Robertson Smith: Relig. d. 
Semit. (Stube) 114). 

Totemdyrets forplejning. I Panjab gives der en sær- 
lig slangeklan. De dyrker deres slange hver mandag og tors- 
dag, koger mælk og ris og sætter dette frem for slangen, medens 
de på disse dage selv intet spiser og heller ikke kærner smør. 
Når de tinder en død slange, giver de den klæder på og skaffer 
den en hæderlig begravelse. (Grooke: Pop. Behef in India 284). 

Genealogiske bestemmelser. 

Navneskik. Klanen opkaldes efter dyrearten; dens med- 
lemmer kaldes simpelthen „bævere% „ravne% ^jaguarer", »kæn- 
guruer", „ kolibri er" osv. 

Klan og totemdyr er slægtninge. Osagerne vilde ikke 
jage bæveren for ikke at dræbe deres broder. (Frazer: Totemism 8). 

Afstamning fra totemdyret. Alcheringastammen i Gen- 
tralaustralien stammede fra forfædre, der efter de indfødtes mening 
var så inderhg forbundne med de dyr og planter, hvis navne de 
bar, at f. ex. en Alcheringamand af kængurutotem blev kaldt 
mandkænguru eller kængurumand; den enkeltes individualitet 
smælter sammen med det dyr eller den plante, som han ned- 

30* 



452 ED v. LEHMANN 

leder sin herkomst fra. (Spencer a. Gillen : Native tribes in S.W. 
Australia. 119). 

Totemfæller er slægtninge. Teoretisk blev en mand 
af ravneklanen overalt, hvor han kom hen, betragtet som ravn; 
og „ ravnene", som han slog sig ned hos, var hans onkler, ældre 
eller yngre brødre, søstre og fætre. (Swanton: The Haida. 65). 
Slægtskabsbetegnelserne er imidlertid meget udvidehge: mia mia, 
der hos Arunta'erne betyder moder, kan også bruges overfor 
andre kvindelige slægtninge (Spencer a. Gillen). 

Praktisk-sociale bestemmelser. 

Det er forbudt at gifte sig indenfor sin totemklan. 
Denne regel synes at stå fast overalt og gælder som oftest som 
en ukrænkelig lov. „ Enhver Ny-Mecklenburger har en bestemt 
fugl eller manu til familietegn. I de indfødtes liv spiller denne 
manu en stor rolle; mand og kvinde, der har samme manu, må 
ikke gifte sig eller pleje kønslig omgang; det regnes for blod- 
skam og bliver endnu den dag idag straffet med døden (Par- 
kinson: 30 Jahre in der Sudsee. 649). Samfundsinddelingen hos 
mange folk og stammer beror på dette forhold, således som 
Spencer og Gillen udførligt har påvist det for Aruntastammernes 
vedkommende; blandt Haida' erne i Nordamerika må selv ven- 
skabeligt forbundne grupper undgå ægteskab med hinanden 
(Swanton. 66). 

„Hvem må jeg gifte mig med?" — dette spørgsmål, siger 
Meinhof, kan tjene som praktisk princip for slægtskabsordningen 
blandt de indfødte i Vestafrika. Men spørgsmålet, siger han, 
lader sig ikke løse uden ved det tilsvarende spørgsmål: „hvad 
tør du ikke spise?" På spiseforbudet kender man den tote- 
mistiske gruppering. 



Disse ægteskabs forbud er så godt som overalt for- 
bundne med totemismen, og der synes at bestå en væsentlig 
sammenhæng mellem disse. Det er sikkert også her, man må 
tåge fat, hvis man vil søge en forståelse af totemismen; thi vi 
har her en konstant faktor for os, i sammenligning med 



TOTEMISME. 453 

ivilken de andre bestemmelser (f. ex. spiseforbud) er varierende 

>g synes uvæsentlige. 

Man må i denne sammenhæng erindre — Parkinson har i 

5in „30 Jahre in der Siidsee" (Anhang) stærkt fremhævet dette 
hvilken vægt de fleste primitive folk lægger på ex o gam i, 
at ægtemagen søges udenfor stammen, klanen, bygden eller 
hvilken gruppe man nu tilhører. Man må tidligt have erfaret, 
at indgifte medfører vanslægtning af racen; eller der må i 
menneskenaturen selv ligge en tilbøjelighed til ved parringen at 
søge bort fra de nærmeste omgivelser. Men skal dette udgifte 
overholdes og reguleres, kræver dette en let erkendelig grup- 
pering i samfundet, ved hvilken totemismen tilbyder sin tjeneste 
ihvertfald ved at præstere de fornødne kendetegn. Totem- 
ismen får derved en heraldisk karakter, som er dens vigtigste 
og mest gennemgående ejendommelighed. 

Men spørgsmålet er, om dette heraldiskes betydning ikke 
går videre end til ægteskabsordningen. Denne er kun en del 
af det grundforhold, som bestemmer det primitive samfundsliv, 
nemlig den sociale gruppering. Forskellen mellem men- 
nesker har på dette kulturtrin været lige så magtpåliggende som 
ligheden mellem mennesker eller menneskers ligeberettigelse 
er det nutildags. Man har utvivlsomt kun kunnet samle men- 
nesker om fælles interesser ved at ordne dem i ganske små 
grupper, bestemt inddelte familier, samlag, stænder osv., hvis 
afgrænsning overholdtes med den største strænghed. 

Men det primitive retsvæsen nøjes ikke med at fastslå en 
ordning. Den skal begrundes og først og fremmest garan- 
teres, dersom man vil vente den overholdt gennem slægterne. 
I den antike kultur har man søgt sådanne garantier ved at 
erklære ordningerne for guddommelige bud eller give dem en 
mytologisk forklaring, som når man f. ex. i Indien begrundede 
kasteordningen ved at erklære de forskellige kaster for dannede 
af forskellige dele af Brahmas legeme. 

Men jævnsides med disse theorier ser man også hos de 
antike folk en praxis, der skal sikre retslige bestemmelser deres 
beståen. Dette sker ved på ceremoniel eller endogså magisk vis 
at sætte det oprettede forhold i fast forbindelse med iforvejen 



454 EDV. LEHMANN 

bestående forhold, hvis ubrødelighed man på forhånd er over- 
bevist om. Når f. ex. den romerske udskiftning af jorden var 
en præstelig forretning, der altid foregik med bestemt iagttagelse 
af himmelsretninger (grundlinien cardo skulde svare til verdens- 
axen ; tværlinien decumanus skulde dele verden i to halvdele osv.) 
— så skete dette utvivlsomt for at sikre markskellene en lig- 
nende ubrødelighed som de tilsvarende himmelskel, hvis evige 
gyldighed var givet. Ved pagtslutninger og edsfæstelse er man 
især ivrig for at knytte pagten sammen med noget uforanderligt 
bestående, f. ex. solens bane ; og^ forkærligheden for at gøre solen 
til retsgud (Shamash, Mithra, Apollo [Lykos] o. a.) sigter åben- 
bart også efter at skaffe en højeste garanti for retten i en ufra- 
vigelig naturordning. Ved bryllupsskikke søger man også støtte 
i højere pagtordninger: ved de indiske i pagten mellem himmel 
og jord, ved de kinesiske i forbindelsen mellem universets mand- 
lige og kvindelige grundmagter osv. 

Denne magiske praxis er hos de primitive folk, hvis guds- 
begreber ikke er så udviklede, at man kan tænke på nogen 
guddommelig borgen for de menneskelige bestemmelser, den 
egentlige udvej, hvor der skal skaffes en garanti. Det ligger 
nær at opsøge forhold i naturen, som man anser for konstante 
og knytte sine retsforhold til disse. 

Nu er det en iøjnefaldende omstændighed ved totemismen, 
at det enkelte individ i de dyre- eller plantearter, som man 
tager totem af, så at sige aldrig spiller nogen rolle, og frem- 
deles, at selve dyreartens karakter også i reglen synes at være 
ligegyldig, idet det ikke er særligt nyttige eller frygtelige dyr, 
«nd ikke altid fortrinsvis yndede jagtdyr e. 1. man knytter sig 
til, men meget ofte ganske ligegyldige og ubetydelige dyr — 
trøer, rotter, små fu gle osv. 

Det, man interesserer sig for, er åbenbart arten som art. 
Dette at der findes arter i naturverdenen (i dyre-, plante- eller 
mineralriget) , det er et forhold, som man kan bruge. Denne 
givne og fastslående inddeling i naturen synes at byde et fast 
princip for inddelingen af det menneskelige samfund: Familien, 
klanen afspejler naturarten, som den er identificeret med. Så- 



TOTEMISME. 455 

ledes bliver menneskearten, som man skaber, principielt be- 
frundet, og ved den nære forbindelse med naturarten — der 
mkes som evigt bestående — hæver man sin samfundsordning 
lover det tilfældige og forgængelige i menneskelivet og gør den 
urokkelig som naturen selv. 

Denne praktisk sociale side af totemismen kommer særlig 

tilsyne ved de omtalte ægteskabsforhold, men også på anden 

[made ser vi den gøre sig gældende, f. ex. ved den gæstfrihed, 

totemslægtninge udviser mod hinanden og ved andre former af 

ibroderligt sammenhold. 

Man gør sikkert rettest i, når man vil forstå totemismens 
[tilblivelse, snarere at agte på disse sociale forhold, ud fra 
I hvilke den kan forstås som en praktisk nødvendighed, end ved 
at tåge det religiøse moment eller den genealogiske interesse til 
udgangspunkt. Disse momenter, af hvilke navnlig det sidste, 
[afstamningen fra totemdyret, er rigeligt bevidnet, kan lettere 
forstås som afledede end som selvstændige faktorer. Hvorledes 
mexikanere kan komme til at betragte en kolibri som deres 
familiegud, eller australiere til at regne en pungrotte for deres 
stamfader, er selv med alle indrømmelser til primitiv fantasi ikke 
let at fatte. Derimod kan man vel forstå, at sådanne forestil- 
Hnger kan danne sig, når en stamme først af praktiske grunde 
har valgt en dyre- eller planteart, en klippe, en flod eller lig- 
nende til sit „mærke", og som følge deraf identificerer sig så 
meget som muligt med denne. Ved denne identifikation bliver 
opkaldelsen efter totem da det nærmestliggende træk, der 
også genfindes næsten overalt; forbudene mod at dræbe, spise, 
påbudene om at anråbe, dyrke, begrave osv. bUver naturlige 
men ikke nødvendige følger af forholdet, og disse er derfor også 
yderst varierende. 

Svagest ytrer sig, efter de nu indsamlede erfaringer, den 
religiøse side af sagen. Den forsigtighed , hvormed anthropo- 
logerne nu rører ved dette punkt, står i lærerig kontrast til de 
vidtgående formodninger om totemismens religiøse betydning, 
med hvilke det hele spørgsmål fra første færd behandledes. 



BJORNEMANDEN. 

VED 

EVALD TANG KRISTENSEN. 



Der var en gammel Soldat, der havde tjent i al den Tid, 
som en kunde gjøre Fordring paa, en Soldat skulde være 
i Tjenesten, og han fik saa omsider hans Afsked og kunde gaa 
hen, hvor han vilde. Hjem havde han intet af, og Slægtninge 
heller ikke, og han var for længe siden vant fra Bondearbejdet. 
Han gik saa og spekulerede paa, hvad han nu skulde tåge sig 
for. Saa kommer han ind i noget Krat og noget Skov, og som 
han nu gaar og tænker paa det, saa kiger han op til Træerne, 
om det ikke var det bedste, en gik hen og hængte sig selv. 
Altsaa gaar han og ser Træerne efter, om der ikke skulde være 
ét, der var passende og værd at hænge sig i. Da kommer der 
en Mand til ham, og han sporger om, hvad han gik og grundede 
paa. Saa fortæller han, hvem han var, og hvad han havde i 
Sinde, det var nok det bedste, en kunde tåge sig for, at hænge 
sig selv. „Det skal du ikke gjøre," siger den anden, „det er 
ikke rart at hænge sig, du kan komme til at tjene mig." Ja, 
det vidste han snart ikke, hvad han skulde svare til. „Hvem 
er du?" Ja, han var Fanden, „har du ikke hørt sige af den 
Mand?" Jo, det havde han da nok, men ham havde han ikke 
saadan videre Lyst til at tjene. „Ja, a vil heller slet ikke have 
noget Arbejde af dig, men du skal blot i syv Aar gjøre, ligesom 
a siger, og i den Tid vil a saa forsolde dig med Penge. Vend 
dig om," siger Fanden. Soldaten vender sig om, og nogle 
Skridt fra ham staar der en vældig stor Bjorn. Han fa ar 
Bøssen til Kinden, og den var ladet med Kugle, saa han lægger 



BJORNEMANDEN. 457 

lige strags Bjornen ned. „Du er en Karl," siger Fanden, „du 
[er ikke ræd, det kan a lide." Fanden han giver sig ojeblikke- 
!lig til at flåa Bjornen og faa Skindet af den. Han fomlede det 
og gned det imellem Hænderne, og han blev ved saa længe, til 
det var, som et Skind skal være, naar en har sendt det hen og 
faaet det dannet, det var altsaa ikke raa længere. Derefter 
lægger han Skindet sammen og lægger det ned ved sig, og saa 
'siger han igjen: „Naa, hvad siger du saa til det, skal vi saa 
have Akkorden gjort?" — „Ja, lad mig høre Betingelserne, " 
siger Soldaten, „der maa nok være Betingelser ved saadan en 
Akkord." — „Ja," siger han, „det er der ogsaa, og de lyder 
saadan: Dersom du gaar ind paa at tjene mig, saa skal du 
trække af alle dine Klæder, og saa syer a dig ind i dether 
Bjorneskind. Det skal du gaa i i syv Aar, og i den Tid da 
maa du hverken vaske dig eller kjæmme dig eller klippe dit 
Haar eller Skjæg eller dine Negle, og du maa ikke bede dit 
Fadervor. Kan du holde dig det efterretteligt, saa maa du faa 
en Pung, som du aldrig kan tomme, og du maa anvende 
Pengene, lige hvordan du vil. Du maa baade hore og svire og 
spille Kort og kort sagt bruge dem til alt, hvad der skal Penge 
til. Men overtræder du de Forbud, a har nævnet dig, blot en 
eneste Gang, saa skal du høre mig til. Holder du dig det derimod 
efterrettelig, saa maa du være fri, naar de syv Aar er gaaet. " — 
„A gaar ind paa Akkorden," siger han. ,Ja, saa trækker du 
af Klæderne," og saa syede han ham ind. „Nu om syv Aar 
nojagtig saa mødes vi her igjen, og der maa ikke mangle en 
Minut." 

Fanden gaar, og Soldaten var nu paaklædt. Han keg til 
sig selv og tykte, det var en forfærdelig én, han nu var bleven. 
Det var besværligt for ham, især i den første Tid, at komme 
til Folk eller i Nærheden af dem og faa noget Mad, for de var 
jo rædde for ham, alle dem, der saa ham. Han satte jo efter 
at komme til de allerfattigste Folk, dem kunde han bedst faa i 
Tale, og alle dem, han kom til af den Slags, dem gav han 
Penge, for han havde jo faaet Pungen, der ikke kunde blive 
tomt. Saa kunde de nok forståa, han var ikke saa slem, som 
han saa ud til, og da de blev kjendt med ham, saa gav de 



458 EVALD TANG KRISTENSEN : 

ham Mad, og han gav dem Penge for det, og mange flere, end 
de skulde have. „I skal ingen andre Ting gi ve mig for dem," 
sagde han, „end bede jeres Fadervor for mig." 

Nu gik der jo Rygter af den Mand baade vidt og bredt, og 
han fik ikke anden Benævnelse end Bjornemanden. Han blev 
ved at rejse omkring og rejste Landet igjennem og kom rundenom 
til alle Smaafolk, og der kom ogsaa mange til ham for at se 
ham. Saadan rejser han om i fire Aar, og nu var over den 
halve Tid gaaet, og han havde ikke brugt Penge uden til Mad 
og en enkelt Gang til Nattelosi, for han blev gjærne vist ud i 
en Kobaas eller et Boskammer. En Del Penge havde han jo 
ogsaa givet væk. 

Saa træffer det, han kommer til en Kro paa en noget 
ukjendt Egn, og der kommer han ind og vil blive, han var ikke 
for at gaa længere den Dag. Han træffer nu Kromanden og 
sporger ham, om han kan blive der. Ja, han siger da ja, hvis 
han vilde tåge til Takke med en Bosseng eller med at ligge i 
et af Udhusene. Saa kjøber han sig en tarvelig Aftensmad og 
skal da vises til Sengs. Kromanden gaar selv med ham derind 
og viser ham Sengen. Dether Kammer grændser nu til Stalden, 
hvor de havde deres egne Heste, og da han havde ligget en 
bitte Krumme, saa hører han, der var noget, der snakkede ude 
i Stalden, og han kunde sagt høre, hvad de sagde, da Kammeret 
blot var skilt fra med Brædder. Det var en ældre Mand, der 
snakkede med Staldkarlen og klagede sig saa jammerlig til ham. 
Han var saa meget forfærdelig fattig, og Kromanden havde 700 
Daler til Gode hos ham, men dem havde han sagt ham op, og 
nu skulde de betales, men han kunde ingen Steder gjøre Laan, 
og nu var han nødt til at skulle fra Stedet, og han vidste ikke, 
hvordan det skulde gaa, og var helt fortvivlet. „Kan du ikke 
faa Kromanden til at lade Pengene staa?" siger Staldkarlen, 
„han er jo ingen Forlegenhed i." — »Ja— a, a har snakket 
med ham , men der er intet at gjøre" ved det , a skal fra 
Stedet." 

Saa rejser Bjornemanden sig og linder Doren og kommer 
ind til dem. De bliver forskrækkede, for de vidste jo ikke, han 
var der. „Ja, undskyld, a forstyrrer jer," siger han, «men a 



BJORNEMANDEN. 459 

hører, du er i Forlegenhed for Penge, dem kunde a gjærne 
hjælpe dig med." De kiger til ham, og den fattige Mand saa 
paa ham og saa ham ind i Ojnene. De var nu gode nok, men 
ellers saa han forfærdelig ud. „Hvor boer du?* siger Bjorne- 
manden. Ja, han sagde ham det, det var ikke saa svar langt 
fra Kroen. „1 Morgen skal a komme og fly dig Pengene." Den 
anden var i en saadan Forlegenhed, saa han betgenkte sig ikke 
paa at indlade sig med ham. 

Bjornemanden gaar saa ind og lægger sig igjen, og om 
Morgenen fik han noget at spise og betalte, hvad han havde 
fortært, og saa gik han for at finde denher Mand. Han stod 
udenfor Huset og huggede Pinde i Stykker til Brændsel, og 
saa kommer Bjornemanden og hilser: „Nu kommer a, som a 
lovede dig i Aftes." Han byder ham indenfor. Denher Mand 
havde tre Dotre, de to ældste de vævede, og den tredie spolede. 
„Naa," siger Faderen til dem, „der er den Mand, der lovede 
mig Penge i Aftes, kan I varte ham lidt op.* — »Nej, paa 
ingen Maade,* siger han, „a har spist og drukket i Kroen.* 
Han faar saa Pungen op giver dem hver Skilling, de skyldte 
Kromanden. „Saa skulde vi vel have nogle Papirer oprettet,* 
siger den fattige Mand. „Nej aanej , dem Penge giver a dig.* 
Manden bliver helt betuttet over det, te han vilde aldrig have 
dem igjen. 

„Er det dine Dotre, de tre Piger?* — „Ja, det er.* — „Da 
har du ellers gode Raad paa dem, du kunde gjærne lade mig 
faa én af dem. A har ingen Kone og kunde nok faa i Sinde 
at ville gifte mig en Gang.* — „Ja, saamænd kunde a saa, men 
det skal da være en frivillig Sag, om nogen af dem vil have 
dig.* — „Ja, naturligvis skal det være frivillig,* siger Bjorne- 
manden, og han henvender sig saa til Pigerne. Nej, de to 
ældste vilde da ikke have med ham at gjøre, det vidste de da 
Redelighed paa. Men den yngste derhenne ved Spolerokken, 
hun var saa bly og skamfuld, og saa siger hun til Faderen: 
„Ja, saa vil a tåge ham, for det han har hjulpen dig, det maa 
være en god Mand, ellers havde han ikke givet dig saa mange 
Penge.* Bjornemanden hørte ikke ret, hvad hun sagde, men 
saa fortalte Faderen ham det. „Ja, a vil saamænd ikke have 



460 EVALD TANG KRISTENSEN! 

dig i Dag, min Pige, det skal være om tre Aar fra i Dag af, 
saa skal a komme igjen. I den Tid kan a forandre mig, og du 
kan ogsaa, og det kunde være, vi kunde ikke ret kjende hin- 
anden. Men saa har a her en Ring, den vil a brække midt 
over, og du faar det ene Stykke, og a det andet. Naar vi saa 
mødes, kan vi kjende hinanden paa dem, for de maa passe 
sammen." Hun tog jo ogsaa mod dether Stykke Ring. „For 
det du nu er min lille Kjæreste," siger han igjen, „saa vil du 
nok hver Morgen, naar du rejser dig, og hver Aften, naar du 
lægger dig, bede dit Fadervor for mig?" Ja, det vilde hun da 
saa hjærtensgjærne. Han beder saa Farvel, og den fattige Mand 
takker ham, for det han havde hjulpen ham. Ham beder han 
ogsaa om at bede et Fadervor for sig. 

Saa gik Bjornemanden. Nu drillede de to Piger den yngste 
for den Kjæreste, hun der havde faaet sig, men hun trostede sig 
med, det var ikke noget slet Menneske, naar han vilde have et 
Fadervor heden for sig. 

Der gaar saa tre Aar til. Bjornemanden han stiller paa 
Pladsen til Tiden, og Fanden han kom. „Nu har a vist opført 
mig, som vor Akkord var." Ja, det kunde han ikke sige andet 
end ja til. „Men du har gjort værre end det; du har øst alle 
mine Penge ud til at gjøre Fattigfolk godt med, det har a 
ikke heden dig." — „Du har heller ikke forbojen mig det," 
siger Bjornemanden. — „Ja, det kom a ikke i Tanker om, men 
du har endda gjort værre end det, du har fyldt Himmerig saa- 
dan med Fadervorer, te det er uden al Ende, og du har faaet 
andre til at bede for dig, det har a ikke givet dig Lov til." — 
„Du har heller ikke forbojen mig det." — „Ja, det kunde a 
ikke komme i Tanker om." — „Nu har du at føre mig af den 
Bjornehud og gjøre mig ren," siger Soldaten, „saa er vi kvit." 
Det maatte han jo til, og gal var han. 

Naa, saa blev han altsaa Fanden kvit, og nu skulde han 
til det paa en anden Fason. Han havde rystet en hel Del 
Penge af Pungen og flyet til én og anden, der havde lovet at 
gjemme dem for ham, til han kom efter dem. Saa gik han til 
en Plads, hvor der var nogle af hans Penge, og fik ordentlige 
Klæder, og fik sig hædet, saa han kom til at se ud som et an- 



BJORNEMANDEN. 461 



Idet Menneske. Han kjobte sig ogsaa en pæn Vogn og et Par 
gode Heste, og saa vil han nu hen til hans Kjæreste. 
Altsaa kommer han kjørende dertil, og den gamle, hendes 
Fader, stod udenfor. Han kunde ikke kjende ham, og Soldaten 
han beder Goddag og sporger, om han kan faa en Spand Vand 
til hans Heste, for han havde kjørt langt, og han vilde ogsaa 
godt have noget Foder til dem og noget at spise selv. „Ja, 
Kroen er ellers ikke saa langt herfra, men du kan godt faa det, 
dersom du vil tåge til Takke." Jo, det vilde han godt, og han 
kommer ind. Pigerne de sidder og væver og spoler som sæd- 
vanlig. Saa kommanderer Faderen dem til at skjære noget Mad 
til ham. „Det er da en pæn Mand," siger de to ældste til hver- 
andre, og de gaar hen efter Maden, men den yngste bliver 
siddende. Saa dækkede de et Bord for ham. „Er det dine 
Dotre alle tre?" siger den fremmede. Jo, det var. „Du har da 
gode Raad paa dem, det er sært, du ikke har faaet dem gift, 
er de ikke forlovede?" — ^Nej, ikke andre end den yngste," 
siger Faderen. „Det var da mærkeligt, hvor længe er det 
siden, hun blev forlovet?" — „Aa, i Dag er det tre Aar siden." 
— „Har han saa ikke været her siden?" — »Nej, han har 
hverken ladet høre fra sig eller er selv kommen." — „Han maa 
have forandret sig meget i den Tid," siger Soldaten, „du kunde 
vel ikke kjende ham igjen, hvis han kom?" — „Jo, det tror a 
nok," siger Pigen, „og han skal nok komme." — „Hvad Kjende- 
mærke har du da paa ham?" — „A har en halv Ring," siger 
hun, „og han har den anden halve, for han har brækket den i 
Stykker, inden han rejste." — „Saa kan det ikke være andre 
end mig," siger Soldaten, „for a har den halve Ring." Hun 
kom saa frem med den anden Halvpart, og de passede godt 
nok sammen. Nu blev hun saa glad, te hun nær havde be- 
svim et. Hun tog ham om Halsen og kyssede ham, og han var 
ogsaa glad ved hende, men begge de andre Søstre de surmulede. 
Der var nu intet at bie efter, de skulde have Bryllup snarest 
mulig, og de blev sammenskrevne ved Præsten, og der blev 
lyst for dem. Men Søstrene var saa gale, te der var ingen 
Ende paa det. Bryllupsaftenen gik de ud og blev henne. Da 
det saa blev Sengetid, gik Brudgommen lige udenfor Huset, og 



EVALD TANG KRISTENSEN : 



da kom Fanden og grinede ham op i Ansigtet og sagde: „Ser 
du, a blev endda ikke narret, a fik to i Stedet for én." Soldaten 
kjendte nok hans Fjæs og undrede over den Snak. Men om 
Morgenen da savnede de Søstrene. Saa skal de til at lede 
efter dem, og det vårede ikke længe, inden de fandt dem, for 
de hængte paa lige Side i to Træer tæt ved Huset. Bjorne- 
manden kjobte saa noget mere Jord ind til Stedet, og siden 
boede han saa der med hans Kone og hendes gamle Fader. 

(Fortalt af Huskone Ane Marie Nielsdatter, Egsgaard Mark, 
Ringive Sogn, Vejle Amt.) 



Den gamle Kone, der har fortalt mig dette Æventyr, har 
bevaret en overordentlig stor Masse af disse i sin Hukommelse. 
Af denne ene Kilde har jeg øst mindst 39 forskjellige Æventyr 
foruden en hel Del Sagn og Viser og andre Folkeminder, og 
det er da en utrolig stærk Hukommelse, denne Kone har, parret 
med en rig Begavelse i mange andre Retninger. Hun kan be- 
tegnes som ret et Hedens Barn, da hun har færdedes paa 
Heden al sin Tid, ligesom hun ogsaa næsten alle sine Dage 
har været i yderlig fattig Stand, og kan da i fuldeste Maal 
siges tillige at være et Arbejdets Barn. 

Uægte født af en meget fattig Moder kom hun ud at tjene, 
da hun var i sit niende Aar, og maatte blive ved dermed, til 
hun blev gift. Hun er født 1836 i Nørup Sogn, der den Gang 
laa i Skjellet mellem Osteregn og Vesteregn, mellem Hede og 
frugtbart Land. Norup og Randbøl (med den store Randbøl 
Hede) danner jo ét Pastorat, og i Norup var der i hendes Barn- 
domstid endog ret betydelige Hedestrækninger. I samfulde otte 
Aar tjente hun hos Jens Kristensen i Sødover, der efter hendes 
eget Udsagn var en udmærket Mand, som hun har meget at 
takke for, da det var ham, der gav hende Syn for meget af 
det bedste i Livet. 

Allerede i sin tidlige Barndom var hun hjemme iÆventyr- 
verdenen og lyttede med stor Opmærksomhed til de mange 
Historier, der den Gang gik fra Mund til Mund. En gammel 
Invalid fra Franskertiden og Napoleons-Krigen var udmærket god 



I 



BJORNEMANDEN. 463 

til at fortælle ej alene om sine Krigsoplevelser , men ogsaa var 
han en ypperlig Kilde paa Æventyrets Omraade. Ham lærte 
Ane Marie meget af. Han henlevede sine gamle Dage som 
Fattiglem i Sognet. Ogsaa mange andre hørte hun fortælle 
Æventyr, men alle hendes Kilder stammer fra Norup, da alt 
det, hun kan fortælle, er hørt i Barndoms- og Ungdomstiden, 
slet intet har hun lært af den Slags, siden hun blev gift, da 
Livet kom til at tåge saa haardhændet paa hende, og da Sliddet 
for det daglige Brød blev saa haardt, at Tanken om alt andet 
maatte vige. Som vogsen blev hun kjendt med en Karl fra 
Aast i Lindeballe, og 23 Aar gammel blev hun gift med ham. 
Den Gang tjente hun et Sted paa Engelsholms Mark, og de 
blev viede af Pastor Sveistrup i Norup. Det nygifte Par havde 
allerede udset sig et Hjem. Det laa ude i R in gi ve Sogn aller- 
vestligst i Sognet tæt ved Sønder-Omme Sogneskjel, altsaa ude 
i den rigtige vilde Hede. Der var endnu intet Hjem at bosætte 
sig i, det var kun et Stykke Hede, de havde kjobt. Det skulde 
være billig Jord, da ingen af dem havde Penge, og derfor 
maatte de saa langt ud. Egsgaard Hede var den Gang al- 
deles uopdyrket, og de kjobte saa 86 Tønder Land for 450 Daler» 
altsaa omtrent 10 Kroner for en Tønde Land. Men det var 
ikke saa ringe Jord, og der var Fremt idsmuligheder. Her fik de 
nu et lille Hus stillet op midt i Lyngen at bo i for at faa Tag 
over Hovedet, og begyndte saa med god Fortrostning at tåge 
fat paa Opdyrkningen. Men da der i Førstningen aldeles intet 
avledes, nødsagedes Manden jo til at gaa ud paaDagleje for at 
tjene lidt til Føden, medens Konen sled i det derhjemme. Ja, 
det var i Sandhed en sur Tid. Saa kom Ulykken, uden at de 
anede det, idet en Brønd, som han var ved at faa kastet, skød 
sammen om ham, og nu var hun Enke med to smaa Born. 
Det blev yderst trange Tider for den stakkels Ane Marie, hun 
sad nu der paa den vilde Hede i sort Armod. Det ene af 
Bornene, Sonnen Kristen, tog Svigerforældrene, der nu hoede i 
Grene Sogn, til sig, og sin gamle Moder, der var Fattiglem paa 
Norup Sogn, fik hun ud til sig for at passe sin lille Datter, 
mens hun var borte fra Hjemmet. Hun var nemlig nu nødt 
til selv at gaa i Dagleje — og der var langt til Naboer der ude 



464 EVALD TANG KRISTENSEN I 

i den Tid — for at faa Folk til at ploje lidt for sig og faa lidt 
Avl i Jorden. 

Efter saa at have siddet Enke i halv fjerde Aar giftede hun 
sig igjen og har med den anden Mand haft fire Bom. Efterhaan- 
den blev saa Heden dyrket op, og de fik mere Husveje. Nu er 
der tre Huse, og det er i det hele en rigtig rar Ejendom. Men 
Manden er i Tidernes Løb bleven en sær én, og jeg har da ikke 
talt meget med ham. Da jeg var der, forestillede han at være 
meget svag, saa han ikke kunde taale at komme op af sin 
Seng inden henved Middagstid. Men han spiste udmærket godt, 
og jeg antager, det nærmest var en sjælelig Sygdom, han led 
af. Som Følge deraf fik han ikke meget udrettet, og næsten 
alt Arbejde baade ude og inde hvilede paa Konen og især den 
vogsne Datter, der var hjemme — Sonnerne var forlængst 
komne bort fra Hjemmet. Men Datteren var ogsaa udmærket 
dygtig og paapassende til alt Arbejdet og ligefrem beundrings- 
værdig i Sliddet for de gamle. Der var den Gang Tale om, at 
en af Sonnerne skulde tåge hjem og overtage Ejendommen, da 
Kvinderne ikke i Længden kunde holde det gaaende, men Man- 
den vilde ikke — egensindig som han var — gaa ind paa 
dette. Marken var bleven forsomt, og Kornet kunde ikke en 
Gang blive saaet eller hostet i rette Tid. Men efter hvad jeg 
senere har hørt, maatte han dog til at gaa ind paa den Ord- 
ning, og saa kom de gamle paa Aftægt. 

Mange andre Bopæle er der nu blevet paa den Hedestræk- 
ning, og store Stykker af Heden der ude er blevet dyrket op 
og blevet til frugtbar Agermark, saa hele dette Strøg ser nu 
meget tiltalende ud. Men det hører jo endnu til de mere af- 
sides Egne. 

Den ældsteSon Kristen gjorde jeg Bekjendtskab med i en 
Postvogn mellem Herning og Ringkjøbing. Jeg kom i Samtale 
med ham, og han fortalte mig om sin Moder. Han kjendte mig 
af Navn og sagde, at hun kunde fortælle mange Æventyr. Det 
førte da til, at jeg meget stærkt opfordrede ham til at skrive 
nogle op af hendes Æventyr, hvad han da ogsaa gjorde, men 
han har aabenbart gjort det efter Hukommelsen, da han jo 
havde hørt hende fortælle dem tit, og ikke i Hjemmet hos hende. 



BJORNEMANDEN. 465 

*aa den Maade fik jeg sendende fra ham et stort Hæfte, som 
Ihan havde skrevet op, og meget deraf blev trykt dels i „Skatte- 
graveren" og dels i „ Danske Folkeæventyr". Fire af hans 
Æventyr blev liggende utrykte. Men jeg fik jo Lyst til selv at 
gjæste Moderen, og det viste sig da, at hun kunde langt mere, 
end jeg anede. Jeg var der nu i en tre Dage, laante den vogsne 
Datters Seng at ligge i om Natten, spiste sammen med Familien 
af fælles Fad og naaede da at faa optegnet 29 Æventyr foruden 
en hel Del mere. Siden har jeg besogt Kristen Egsgaard, Sonnen, 
et Par Gange i Vej strup, hvor han boer, og hvor nu Søsteren 
ogsaa er, da hendes Hjælp der var bleven nødvendig, efter at 
Broderen var bleven Enkemand. 

Ane Marie er ret en klog gammel Kone i dette Ords gode 
Betydning. Det er en sand Nydelse at sidde og høre paa hendes 
Tale, besindig og rolig som den er. Erfaren Kone er god at 
gjæste, og man mærker snart, at hun paa en gudhengiven Maade 
har vidst at foje sig til Rette under de slidsomme og trange Kaar, 
hun har levet i, og ikke mindst de sidste Aar. Hendes Maade 
at fortælle paa er ejendommelig. Ordvalget er sikkert, og hun 
forstaar at fængsle Tilhørerne. Jeg fik hende fotograf eret sam- 
men med mange andre i Sommeren 1895, da jeg med en 
Fotograf vandrede derud paa min Fod og tilbage samme Aften. 
Vi havde det Held paa Vejen at se en Lygtemand færdes syd 
for Landevejen ude i en Mose, og lagde os ind i Tøsby Kro om 
Natten. 

Det er lange Afstande der ude i Heden. Ane Marie og 
hendes Familie havde 1 Mil til Kirke, og nærmeste Kjobstad er 
Vejle, hvortil der er mindst 4V2 Mil. Nu er der som bekjendt 
bygget en ny Kirke i Filskov i Sønder-Omme, og dertil er kun 
en Afstand af en halv Mil eller saa. 



Festskrift til H. F. Feilberg. 31 



KORSKILDE OG HOVSTED 

AP 

HENRIK USSING. 



IErritsø ved Fredericia^ er der et Sted i Byens vestre Del, som 
kaldes Korskilde. Stedet er lavt og sumpet, og der vælder en 
Kilde op nogle faa Favne Nord for Gaden. Medens Gaardene i Byen 
ellers ligger eller har ligget tæt, er dette Sted ikke blevet bebygget, 
fordi det var for fugtigt. — Der har altid staaet en stærk Uhygge 
over Stedet; der gik Spøgeri, sagde man, og man skyndte sig der 
forbi i mørke Aftener. I de senere Aar er der foretaget en Del Grav- 
ninger i og ved Kilden, og derved stødte man paa en umaadelig Mængde 
Dyreknogler, i Læssevis. Jeg lod en Del af disse Ben bestemme, og 
det viste sig at være af vore almindelige Husdyr, Hest, Ko, Faar og 
Svin. Disse var imidlertid alle langt mindre og spinklere, end af Hus- 
dyrene nu til Dags; jeg saa deri et Vidnesbyrd om, at de maatte være 
fra en ret gammel Tid, da Husdyrene var meget mindre end nu. Jeg 
satte mig i Forbindelse med Nationalmusæet, og dette lod foretage en 
Gravning, der imidlertid ikke førte til stort Resultat; en enkelt Kultur- 
genstand kunde henføres til 16de Aarh. — Det forekommer imidlertid 
mig, at der er en Mulighed for, at vi her har et Minde fra langt ældre 
Tid. Det er en besynderlig Ting, at man har henkastet alle disse 
Knokler i denne Kilde. I hvad Hensigt skulde man gøre det? Man 
kunde tænke paa, at det var hele Aadsler, man havde kastet derned, 
begravet dem der efter en Kvægpest el. lign. Men et saa vandholdigt 
Sted lige op ad Bygaden var dog vel snart det Sted, man allersidst 
vilde vælge til Rakkerkule. — Dernæst er Stedets Navn og Folketroen 
om Stedet mærkeligt. Navnet maa sikkert tyde paa, at der har været 
stillet et Kors op ved Kilden. Og det maa vel snarest være sket i 
Middelalderen, og Korset maa vel være stillet op, fordi der var en 
særlig Tro benyttet til Kilden. Skulde denne Tro og de gamle Knogler 
ikke have noget med hinanden at gøre? — 

^ Jf. Forf.s „Stednavne i Erritsø Sogn" (Danske Studier 1905, 157 ff). 



HENRIK ussing: KORSKILDE OG HOVSTED. 467 



I Der er nu Vidnesbyrd om, at man i hedensk Tid kunde ofre, 
ved at kaste Offeret i en Kilde. Og det er da maaske en Omstæn- 
dighed af Betydning i denne Sammenhæng, at der paa den modsatte 
Side i Bygaden, omtrent paa det nærmeste Sted, hvor det var muligt 
at bygge, indtil for godt et halvt Hundrede Aar siden laa en Gaard, 
der hed Hovsted. Hovsted svarer til det gl. islandske Hofstadir, der 
var Navnet paa flere Gaarde, hvor der fandtes et Hov; saaledes blev 
der af en Mand, der kaldtes Hof-Hallr, ved Torskefjorden bygget en 
Gaard med et Hov, der kaldtes Hofstadir. Og Thorolf Mostrarskegg 
opførte paa Snefjældsnæs et Hofstadir. — Her i Landet fmdes f. E. et 

IHovby ved Fakse, som man mener har sin Oprindelse fra et hedensk 
Hov. Ogsaa der tindes en hellig Kilde. — Forklaringen paa de gamle 
Husdyrben i Kilden, paa den Uhygge, der i Folketroen hviler over 
Stedet, paa Stednavnet Korskilde og paa det i umiddelbar Nærhed 
liggende Hovsted kunde da være, at der her i Oldtiden har været et 
hedensk Hov, at Offerdyr, hele eller Dele af dem, er blevet kastet i 
Kilden, at Stedet derfor i kristen Tid har bevaret noget af sit hellige 
— eller maaske uhyggelige — Præg, og at man af den Grund har 
opstillet et Kors der, enten for at fremhæve dets Hellighed elfer for 
at besværge Stedets onde Aander. — Større Sikkerhed vil denne Gis- 
ning kunne faa , naar vi faar vort Stednavnestof grundigt undersøgt, 
og det saa viser sig, at der ogsaa andre Steder end i Erritsø og Hovby 
i Nærheden af Stednavne med Hov findes hellige Kilder eller Kors- 
kilder. 



31^ 



HODDE OG TISTRUP I GAMLE DAGE. 

(BRUDSTYKKE^) 

AF 
POUL BJERGE. 



Der var, som vi har hørt, ikke mange Menneskeboliger 
i gamle Dage, og de der var, de var smaa og lave og 
tarvetige efter vore Forhold. Man maatte bukke sig, naar man 
skulde ind ad Døren, saa lav var den. Man maatte ogsaa løfte 
Benene, Dørtrinnet var højt. Indenfor var der Lergulv og Bjælke- 
loft. Var man nogenlunde velvoksen, saa kunde det nok hændes» 
man maatte bukke Hovedet, naar man gik under Bjælkerne. Vin- 
duerne var smaa. Glasset ofte grønt, og det var indfattet i Bly. 
Dørene i Stuerne var af Brædder eller Fjæl; de lukkedes med 
en Klinke, men kom vi ud i Udhuset, kunde de ofte være lavet 
af Halm og kløvede Vidier, det vil sige lavet, ligesom man lavede 
Bikuber eller Kurve. Og saadanne Døre blev hængt i Læder 
eller Vessen; det er Madpiben af Dyrene, som man tog naar 
man slagtede, og gjorde i Stand til det samme. 

Indbo var der ikke meget af. Konen bragte en stor Ku- 
velkiste til Huse, og Manden gerne én. Deri havde man sine 
Klæder og Sager. I den ene Ende af dem var der en Læddike, 
et Rum til Smaasager. Saa havde man Bord og Bænke; de 
var gerne faste. Bordet kom dog tidlig løs, Bænkene har, været 
fast endnu til vore Dage. Saa var der et Par Halmstole og 
Alkovesenge. Det var en Del af Stuen, der blev skilt af med 

1 Af et Foredrag ved Mødet i Letbæk Mølles Lund 17de Juni 1909, 
afholdt af „ Historisk Samfund for Ribe Amt". Stykket vil senere blive 
trykt fuldstændig andensteds i lidt ændret Form. 



POUL BJERGE : HODDE OG TIDSTRUP I GAMLE DAGE. 469 



IHBrædder. Det blev fyldt forneden med Lyng, ovenpaa med 

IB Halm og der ovenpaa igen Dynerne. Der var et Par Skodder 

W til at skyde for hver Seng. Det var saa nemt om Morgenen. 

I Naar man stod op og havde travlt, saa skød man Skodderne 

for, og Stuen var i Orden. Inde i Alkoven hang der ofte et 

lille Skab. Her gemtes Papirerne, Skødet paa Gaarden, maaske 

et Par Sølvskeer, og, hvis man havde Penge, havde de ogsaa 

Plads der. Man havde intet Uhr. I Vinduet havde man en 

Skure, saa man, naar Solen skinnede, kunde se, naar det var 

Middag. Somme havde ogsaa et Timeglas. Naar der skulde 

bages, skulde man hen at laane dette, for man skulde vide, 

hvorlænge Brødene skulde staa i Ovnen. 

»I Stuen var der aaben Skorsten. Om Vinteraftnerne blev 
der saa brændt Lyseklyne. En maatte sidde og pirke i dem for 
at faa dem til at lyse. Rundt om sad Folkene og arbejdede. 
Konen spandt, Pigen maaske ogsaa. Karlene kartede, snoede 
Simer og lignende. Naar de saa var færdig og skulde have 
Nadver, satte de sig omkring Bordet. Pigen tog en Lysepind, 
det var en Spaan eller Splind udkløvet af Mosetræ, tændte den 
ved Ilden paa Skorstenen og sad med den i Haanden. Naar 
Nadveren var spist, og den sidste havde lagt sin Ske, saa — 
Puuh! saa blæstes Splinden ud. Kom der fremmede, kunde 
man være lidt flottere, saa tændte man Lampen. Den var af 
Jærn med dobbelt Skaal, den ene under den anden. I den 
øverste var der Tran og en Væge af Sivmarv. Den underste 
Skaal var til at optage den Draabe, der kunde dryppe fra Vægen 
der maatte ligge ud over Kanten i den øverste. Og naar man 
fik den Lampe tændt, saa var det helt festlig. 

Siden fik man Skorstenen lukket mod Stuen, og en stor 
Bilæggerovn kom i Steden. Og saa maatte man have Lampen 
hver Aften. Og kom der fremmede, drev man det maaske saa 
vidt, saa man tændte et Tællelys. Den aabne Skorsten fik sin 
Plads i Køkkenet. Indboet blev ogsaa lidt rigere. Konen kom 
til Huse med en Dragkiste, Manden maaske med en Ghatol. 



DANSK FOLKEMINDESAMLING 

AKTSTYKKER OG FORTEGNELSER. 



Da stødet til oprettelsen af Dansk Folkemindesamling er udgået fra 
H. F. Feilberg, vil det være rimeligt at meddele den forste offi- 
cielle redegorelse for den i dette festskrift, som vidnesbyrd om hvad 
der er tiltænkt med den og hvad der hidtil er nået. Redegorelsen 
består i aktstykker og fortegnelser og er tillige tænkt som vejledning 
for dem der arbejder med samlingen. 

1. Ansøgning fra H. F. Feilberg og A. Olrik om oprettelsen 
af Dansk Folkemindesamling (1904). 

Vi underskrevne tillader os herved for det h6je ministerium at 
fremføre ønsket om, at den „Dansk Folkemindesamling", der i hen- 
hold til bevilling på indeværende års fmanslov skabes på Kgl. Ribl., 
fremtidig får en ordning og arbejdsmåde, hvorved ikke blot de allerede 
eksisterende mindre samlinger forenes i den, men den tillige føres 
videre frem imod det mål at blive et fuldstændigt musæum for alle 
optegnelser til dansk folkedigtning, folketro og folkeliv. 

Overalt i Europa udfoldes der nu den storste virksomhed for at 
optegne og granske de minder fra en svunden tids tænkemåde, som 
vor tids stærke samfundsomdannelser er ved at udslette, idet forsk- 
ningen ad disse veje kan nå til samfundslag, hvis åndelige liv ellers 
kun er sparsomt kendt, og til kulturformer, der er ældre end de 
historisk kendte. Danmark indtager en særdeles hæderlig plads blandt 
de lande, der har arbejdet herfor. Allerede for århundreder siden, da 
folkeoverleveringer fellers var foragtede, fandtes her samlere og ud- 
givere af vore folkeviser. I Svend Grundtvig har vi haft en forsker, 
der stod på hojdepunktet af sin tids virksomhed, og hvis rige og vel- 
ordnede samlinger danner en ypperlig kærne, hvorom det senere til- 
vejebragte stof kan samle sig. Nu forehgger der på private hænder 
flere, til dels store og righoldige samlinger; det gælder onj, at man i 
rette tid har en fast plan, hvorefter det stærkt voksende stof kan ind- 
ordnes, så at det kan komme vor fortidsforskning til gode på den 
overskuehgste og den for benyttelsen hensigtsmæssigste made. 

Men en sådan samlings værdi beror ingenlunde blot på det viden- 
skabelige arbejde, der gores indenfor dens vægge. Den bor tillige 
uophørlig stå i forbindelse med meddelere ude i folket, navnlig i den 



ANSØGNING OM SAMLINGENS OPRETTELSE. 471 



Iforste menneskealder: det gælder at samle, medens der endnu er 
mundtlig overlevering; mindet om fortiden svinder år for år med 
rivende hast. Men netop ved at ordne materialet under ett, får man 
oje for hvad der endnu mangler, og kan endnu i den elfte time søge 
at bøde derpå. 
„Dansk Folkemindesamling" bor altså for så vidt få en forskellig 
karakter fra de andre håndskriftsamlinger og nærme sig til vore na- 
tionale musæer: den skal ikke blot bevare det modtagne, men den 
skal også frelse det spredte fra undergang, og dens ordningsarbejde 
skal tjæne som led i den videnskabelige folkemindeforskning. Tillige 
skal den virke fremmende på forskningen ved — under de former 
som dertil vil fmdes egnede — at stille videnskabsmænd i et mere 
umiddelbart forhold til stoffet, end det kan finde sted under den sæd- 
vanlige biblioteksbenyttelse. 

Om samlingens virksomhed har vi ført indgående forhandlinger 
med overbibliotekaren ved Det store kgl. Bibl., hvis udtalelser om 
sagen medfølger. 

Efter den i fællesskab lagte plan vil samlingens drift kunne foregå 

»med enestående billighed. Udgifterne til „Dansk Folkemindesamling^s 
konservering tænkes stadig afholdte af bibliotekets sædvanlige budget, 
ligesom samlingen selvfølgelig vil finde ypperligt husrum i den nu 
snart færdige nye biblioteksbygning. De videnskabelige arbejder inden- 
for samlingen (afskriftsrækker og udførlige kritiske særkataloger) be- 
tragtes som bibliotekets budget uvedkommende; men vi har al udsigt 
til at få offenlige institutioners støtte hertil. Endvidere forventer vi, at 
staten vil støtte folkemindearbejder af forskellig art på samme made 
og i Hgnende omfang som hidtil, ved bevillinger på finansloven eller 
af ministeriets rådighedssum ; men vi ønsker, at sådanne bevillinger 
ved alle passende lejligheder må gives på det vilkår, at udbyttet af 
arbejdet kommer samlingen til gode. Den eneste nye udgift til „ Dansk 
Folkemindesamling" vil da være en lonning til dens forstander; og 
selv denne udgift vil, som vi snart skal gore rede for, under visse 
forhold atter kunne ophøre. 

Med hensyn til forstanderpladsens besættelse tænker vi os den 
tildelt medunderskrevne Axel Olrik, da sikkert ingen anden forbinder 
fyldig indsigt r folkeminde-videnskaben og nært kendskab til det fore- 
liggende materiale med ydre betingelser for at overtage stillingene . . 
Vi har tænkt, at hvis der oprettedes et professorat i folkeminder — 
således som det nu er sket ved to andre af Nordens universiteter — 
kunde forstanderlonningen inddrages, idet det kunde pålægges ham 
som embedspligt at drage omsorg for folkemindesamlingen. 

Om fremtidsudsigterne for „ Dansk Folkemindesamling " kan vi 
iøvrigt oplyse: 

^ [Her følger en redegorelse for den pågældendes økonomiske forhold.] 



472. DANSK FOLKEMINDESAMLING 

1) Underskrevne H. F. Feilberg har udstedt en erklæring i testa- 
mentform om sin bogsamlings (o. 3000 bind) dg sin håndskriftsam- 
lings overgang til „ Dansk Folkemindesamling". 

2) Undertegnede Axel Olrik tilbyder at skænke den en del af 
sine samlinger, deriblandt alle forstehåndsoptegnelser af folkeminder, 
og at skænke den alt, hvad han i fremtiden måtte erhværve af 
samme art. 

3) Forfatter Jens Kamps samlinger, der nu henstår omhyggelig 
ordnede i 14 kapsler og bind på Kgl. Bibl., vil af os underskrevne 
med samtykke fra hans arvinger bhve overdragne til „ Dansk Folke- 
mindesamling". 

4) Forfatter Evald Tang Kristensen har med det formål for 5je 
at tilveiebringe en fælles samling renskrevet eller ladet renskrive en 
stor række af sine samlinger, for en mindre del med understøttelse 
af den Hjelmslj.-Rosencroneske Stiftelse, for den overvejende del på 
egen bekostning. Disse afskrifter (4^/2 boghylde) henstår for tiden på 
biblioteket i Axel Olriks værge. 

5) Vi har grund til at tro, at E. T. Kristensen vil stille sig imøde- 
kommende i retning af at hele hans folkemindesamling, af enestående 
omfang, en gang i tiden indlemmes i samlingen. 

6) Fra flere andre folkemindesamlere har vi tilsagn om betyde- 
lige bidrag, deriblandt fra fru Kirstine Grundtvig (folkeminder af for- 
skellig art i hendes afdøde mands pastor Fr. Grundtvigs samling), 
færøske folkeminder fra dr. J. Jakobsen, og adskillige andre. 

7) Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse har i de sidste år 
givet 400 kr. årlig til at tilvejebringe en stor samling æventyrafskrifter. 
Vi nærer sikker forventning om, at denne vil blive skænket til „ Dansk 
Folkemindesamling*' . 

Som det vil ses af dette, er der blandt de samlere og forskere, 
hvem sagen nærmest vedrører, nok af interesse og ofFervillighed for 
samlingen. Vi håber , at staten ikke vil lade det mangle på det be- 
skedne beløb og de få beslutninger, der kræves til sagens udførelse^. 

Juli 1904. AUerærbødigst 

H, F. Feilberg. Axel Olrik. 



2. Instruks for forstanderen for „ Dansk Folkemindesam- 
ling*', givet af ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen 22 — 12 
-1908. 

1. Forstanderen for „ Dansk Folkemindesamling" skal lede denne 

^ [Siden samlingens oprettelse er der gjort de forandringer, 1) at dens 
vedligeholdelse og daglige ordning er opført med et særskilt beløb på Kgl. 
Bibls budget, og 2) at penge der tidligere har været udgivet til andre folke- 
mindeformål og er blevne ledige, er blevne opførte som en egen bevilling 
til samlingens forøgelse (1000 kr. årlig).] 



SAMLINGENS INDHOLD. 473 

imling således, at den kan tjæne som nationalt musæum for vore 
[folkeoverleveringer, såvel i henseende til opbevaring som til at være 
[midtpunkt for videnskabelig granskning. 

Samlingen indeholder optegnelser til dansk folkedigtning, folkeskik 
og folkeliv, samt alt der kan tjæne til belysning af disse æmner. 

2. Særlig påhviler det forstanderen: a) at sorge for, at de alle- 
[rede tilstedeværende håndskrifter og optegnelser forehgger i velordnet 

cg katalogiseret stand, b) at sorge for, at folkemindeoptegnelser i 
privat eje i så stort omfang som ønskeligt indgår i samlingen, c) at 
foranledige yderligere optegnelser af folkeminder gjorte efter mundtlig 
overlevering, ved udsendelse af opråb eller sporsmål, ved støtte til 
private indsamlingsrejser, eller på anden made, d) at tilvejebringe ud- 
førlige videnskabelige fagkataloger over de enkelte arter af folkeminder, 
e) at tilvejebringe planmæssige rækker af afskrifter eller udtog, om- 
fattende enkelte arter af folkeminder, f) at tilvejebringe et håndbibhotek 
af de for granskningen uundværligste bøger, efter omstændighederne 
med henvisning til de håndskrevne samlinger, g) at give forskere ad- 
gang til så umiddelbar benyttelse af kildematerialet som muligt. 

3. Samlingen udgor en på særlig made ledet afdeling af Det 
kongelige Bibhotek. Overbibliotekaren fører tilsyn med dens biblioteks- 
mæssige orden og vedligeholdelse, samt med dens benyttelse på bi- 
bliotekets læsesal; han modtager fra forstanderen en årlig beretning 
om samlingens forøgelse og virksomhed, samt stadig meddelelse om, 
hvem der får adgang til at arbejde i samlingen. 

4. Forstanderen er ansvarlig for de til samlingen bevilgede midler. 
Han modtager fra ministeriet meddelelse om de personlige understøt- 
telser, der er givne med forpligtelse til at udbyttet kommer samlingen 
til gode. 

.5. Forstanderen sorger for, at samlingen til visse tider — inden- 
for Det kongelige Biblioteks åbningstid — er tilgængelig for viden- 
skabsmænd. Han selv eller en til samlingen knyttet videnskabelig 
medhjælper skal da være til stede for at fremlage det ønskede og vej- 
lede i samlingens benyttelse. 

Under ganske særlige forhold kan forstanderen tilstede udlån. 

6. Forstanderen er pligtig til at afgive erklæring om sager ved- 
rorende folkeminder, når ministeriet ønsker hans udtalelse. 



3. Indholdet af Dansk Folkemindesamling, kortfattet forteg- 
nelse (forår 1911). 

Samlingen er ordnet således at den Svend-Grundtvigske afdeling 
allerede har sine endelige numre. Den nyere samling er indtil videre 
kun ordnet således, at hver pakke har sin plads indenfor det enkelte 
års tilvækst. (DFS 1906, 23 vil altså sige: den 23de pakke af til- 
væksten i 1906). 



474 DANSK FOLKEMINDESAMLING 

I det følgende betegnes hver pakkes beskaffenhed ved et tilfqjet 
bogstav el. lign.: o originale optegnelser, afskr. afskrifter, u udtog, 
s særtryk eller udsnit, n notitser, kat kataloger, Ul illustrationer. 

Når intet andet fremgår af sammenhængen, er indholdet danske 
folkeminder. 

I, Svend Grundtvigs samling. A. Den egenlige Svend- 
Grundtvigske samling (købt af staten efter hans død 1883). 

DFS 1 — 23 Folkeminder i almindelighed, 1 — 17 o, 18—23 
flyveblade (18—19 folkeviser, 20—21 blandede og svenske, 22 
danske folkebøger, 23 svenske folkebøger). 

DFS 24 — 71 Viser. 24—26 gl. visehåndskrifter , 27—28 gl. kat, 
29—33 kat, 34—43 afskr (34—41 .Danmarks gl. folkeviser% 42 
skæmteviser, 43 yngre viser), 44 — 63 forarbejder notater afhandlinger 
vedrør. .Danmarks gl. folkev." ; 64 — 64b svenske og norske; 65 — 
67d isl. ; 68 — 68b færøske (Sandoyarbok) ; 69 engelske; 70 Ampere, 
Instructions afskr; 71 Grundtvig, Forelæsning over Nordens middel- 
alderlige visedigtning. 

DFS 72—87 Æventyr. 72— 72d kat, 73 — 75 u, 76—87 afskr. 

DFS 88 — 103 Sagn, tro, skik. 88—89 u, 90—103 afskr (90— 
98 sagn, 99 — 102 tro, 103 skik). 

DFS 104 — 115 Lege, rim osv. afskr (104 — 110 lege rim remser, 
111 — 113 ordsprog, 114 — 115gåder); 116 — 117 isl. gåder rim osv. 

DFS 119—132 Tillæg. 119—21 Grundtvigs trykte samlinger med 
forfatter-tilfojelser, 122 folkeminder i ældre håndskrifter afskr, 123 
Kl. Gjerding afskr, 124 u, 125 — 26 Literature of folklore m. m., 
127 n, 128 Cyprianus hskr, 129 gåder (1847), 130 u, 131 sel- 
skabssange (o. 1800), 132 jysk ordsamling. 

B. Jorgen Blochs og Sv. Grundtvigs færøske arbejder 
(skænkede af den hjelmstjerneske stiftelse 1889 — 1905; jf. Arb. for 
nord. oldkyndighed 1882, 357; Arkiv for nord. filologi VI 246). — 
DFS 133-150: Føroyjakvæ6iI-XVIII; 151— 53 Færøsk ordbog. 

C. Vedrørende Svend Grundtvigs og Laura Gr.s levned 
(testamenteret af J. Bloch 1910): levnedsskildring dagbøger breve. — 
DFS 154—61 vedrør. Laura Gr., 162—81 vedrør. Sv. Gr. 

II. Nyere samling (foreløbig kun ordnede efter indgangsår og 
løbenummcr indenfor dette). 

DFS 1904, 1—36 Folkeminder om fuglene, samlede af Fr. 
L. Grundtvig (f 1904), 1 — 8 nordiske fuglenavne, 9—36 folke- 
minder om fuglene. 

DFS 1904, 37-46 Jens Kamps samlinger (f 1904), 37-38 
folkeminder i almindelighed, 39 viser, 40 æventyr, 41—42 sagn og 



SAMLINGENS INDHOLD. 475 

tro, 43—44 rim remser m. m., 45 dans, 46 folkeliv, 47 folke- 
minder, især bygningsskik, 48 — 49 bygningsskik. 
[DFS 1904, 50—52 Navneskik, svar til kommission (1901). 

[DFS 1906, 1 — 92 Danske folkeminder, voksende samlinger 
m. m. 

- 1 — 2e: Folkeminder i alm., 1 o, 2 s, 2b afskr, 2c— 2e o 
(særsamlinger). 

- 3—9 Viser, 3 o, 3b s, 4— 4b afskr, 5 gengivelser af gl. vise- 
hskr, 6 bondevisebøger, 6b flyveblade, 7 pjecer vedr. udgaven af 
„ Danmarks gl. folkeviser", 8 utrykte udarbejdelser om folkeviser, 
9 s om folkeviser. 

- 10—13 Folkevisemelodier m. m., 10—11 kat, 12 o (og af- 
læsning af fonografiske opt.), 13 afskr. 

. 14 — 22b Æventyr, 14 o, 15 s, 16— (17) afskr, 18—22 u, 22b 
foikebøger o. 

- 23—34 Sagn og tro, 23 o, 24 — 25 s, 26—27 kloge folk rets- 
sager (26 afskr, 27 u), 28— 28c sagn afskr, 29 sagn om over- 
naturlige væsner u, 29b tro om overnaturlige væsner afskr, 30 tro 
afskr, 31 helligkilder o u afskr n, 31b sten med tilknyttet navn 
sagn og tro u, 31c stenkast og offersteder u, 31d hellige træer og 
lunde u, 31e helligkilder u, 31f dysser med navn sagn og tro; 
32 — 34 Sønderjyllands folkesagn u n o. 

- 35—42 Rim m. m.: 35— 35c rim o s afskr; 35d— 35e leg idræt 
afskr; 36 — 37 dans dansemelodier o u afskr; 38 — 39 ordsprog 
gåder naturlyd o s; 40 ordsprog afskr, 40b gåder afskr, 40c natur- 
lyd afskr; 41—42 Jensen, Ordsprog fra Vendsyssel. 

- 43— 45b Fester: 43 o, 44 s, 45 afskr, 45b n. 

- 46—53 Folkeliv: 46 o, 47— 47b s, 48 afskr; 49 K. Toxværd, 
Folkeliv på Sydfalster ; 50 P. Bjerge, Bylav; 51 Miskow, „Rejsende«; 
52 — 53 på folkemål o s. 

- 54 — 73 Billeder: 54 storste format, 55 folio, 56 tro skik na- 
turopfattelse, 57 til viser og sagn, 58— 60b fot. af visesangere og 
æventyrfortællere, 60c— 60d leg dans fest idræt, 61 — 65 dagligliv, 
66 bygninger (fot. Nationalmusæet), 67 folkedragter, 68— 71 sa. (fot. 
Folkedansforeningen); 71b lysbilleder; 72 —73 fra Falster („Klok- 
kergården"). 

- 74 — 78 Folkemål: 74 — 75 F.L.Grundtvig, Ordbog fra Falster, 
76 ordsamlinger o, 77 — 77b s; 78 J.Madsen, fra Anst herred. 

- 79 — 92 Navne: 79 — 80 personnavne o s; 81 — 84 tilnavne o s; 
85— 92b stednavne. 

DFS 1906, 93—114 Nordiske folkeminder: 93 — 100 Svenske 
(93—94 folkem. i alm. o s, 95 F.L.Grundtvig, 96 Eva Wigstrom, 
97 — 98 billeder, 99 navne, 100 folkemål). 

- 101 — 104 Norske (101 — 2 i alm., 102b visekat., 103— 4 billeder). 



476 DANSK FOLKEMINDÉSAMLING 

- 105 — 110 Færøske (105 i alm. o s, 106 viser o, 107 melodier, 
108 sagn, tro, folkeliv o s, 109 — 110 billeder). 

- 111 — 114 Islandske (111 — 112b i alm. o s afskr, 113 — 114 
billeder). 

DFS 1906, 114b — 115d Folkeminder fra andre lande (114b 
engelske, 115 tyske, 115b franske, 115c keltiske, 115d fmsk-lappisk). 

DFS 1906, 116 — 133 Folkeminder fra forskellige lande: 116 
— 117 æventyr, 116 n, 116b u, 117 s), 118 sagn n; 119 — 121 
A. Olrik, Nordiske sagn om overnaturlige væsner n; 122 nordisk 
gudeverden s billeder; 123—25 tro skik s n billeder; 126 F. L. 
Grundtvig, om fuglene [tillæg til 1904, 1—36]; 127 — 133 billeder 
(127 dans leg idræt, 128—30 europæisk folkeliv, 131 — 132b sa. 
udenfor Europa, 133 moderne billeder til folkedigtning. 

DFS 1906, 134 — 143 Vedrørende folkemindeforskere og 
-samlere (134 breve, 135 biografisk, 136 H. F. Feilberg, 137 F. 
L. Grundtvig, 138 Kamp, 139—40 E. T. Kristensen, 141 Recke, 
142—43 billeder. 

DFS 1909, 1 — 14 Blandet: 1 Rasmus Hansen, Folketroen (syd- 
fynsk); 2 H. Johansen, Bornholmske dansemelodier; 3 trylle- og 
lægebøger o afskr (voks. samling) ; 4 H. F. Feilberg, jyske ordsprog ; 
5 sa.. Prøve af jysk ordbog; 6 — 7 sa., blandet s; 8 A. Olrik, Edda- 
kvadenes alder; 9 sa., Sakses oldhistorie; 10 — 12 fot. plader; 13 
lysbilleder (nordiske lande); 14 Feilberg n. 

DFS 1910, 1—5 Blandet: 1—4 Ditlevsen, Ordsprog fra Ty; 5 H. 
F. Feilberg, Dansk Bondeliv. 

III. Evald Tang Kristensens samling (en del skænket, den 
storste del kun udlånt til DFS); endnu ikke endelig ordnet. Heri bL 
a. 23 pakker folkeminder o; 26 kapsler æventyr (nr. 1—2550) afskr; 
skæmtesagn ; 26 kapsler sagn og tro ; trylle- og lægebøger ; 23 kapsler 
ordsprog; almueliv. 

IV. Fonogramafdeling. Danske nr. 1 — 122 visemelodier m.m.; 
færøske nr. I— IX visemelodier; eskimoiske nr. T 1 — 23 (Thal- 
bitzer fra Ammassalik; en anden række, af Leden, fra Gap York, vil 
senere indgå i afdelingen). 

Anvisninger til benyttelse. Videnskabsmænd vil i reglen kunne 
få tilladelse til personlige undersøgelser i samlingen, dennes med- 
hjælpere vil da fremtage de ønskede håndskrifter. Uden særlig til- 
ladelse er Afd. I (den ældre grundtvigske samling, DFS 1 — 153) til- 
gængelig på Kgl. Bibl.s læsesal. 

Skriftlige foresporsler kan sendes af FFs medlemmer; af- 
skrifter og udtog skaffes da til de af denne forening fastsatte priser. 

Følgende systemer anvendes ved materialets videnskabelige ordning : 

Viser: 1) Danmarks gamle folkeviser, 2) Skæmte viser (kat. DFS 



TOPOGRAFISK ORDNING. 477 

32), 3) KæmpeviseDs efterklang (kat. DFS 32), 4) nyere digte fra 
folkemunde. 

Æven ty r: Sv. Grundtvigs system (FF Communications nr. 2, = 
fagkat. 9); udfyldes nu efter Aarnes FF-system (FFG nr. 3). 

Sagn, ordnes efter steder, efter den nedenfor meddelte nummer- 
ordning. For sagn , om overnaturlige væsner er et system under ud- 
arbejdelse Ql DFS 1906, 29. 29b. 119-121). 

Tro: et system under udarbejdelse. 

Rim: Sanglege ordnede af Thuren: Danske Studier 1907, 130—33. 

Desuden er til overblik over stoffet udarbejdet følgende fagkata- 
loger: 1. Folkemindehåndskrifter i fremmede samlinger (kun beg.); 
2. Visebidrag fra folkemunde ; 3. Begyndelseslinjer i Danmarks gl. folke- 
viser og skæmteviser; 4. Omkvæd i Danm. gl. folkev. ; 5. Visemelodier ; 
6. Fonografvalser (nordiske); 7—9. Æventyr (danske); 10. Topografisk 
ordning af Danmark. 

4. Topografisk ordning af Danmarks egne. (Hvert sogn, herred, 
amt eller landskab er forsynet med et eget nummer; herredets nummer 
ender altid på 0. I det følgende meddeles ordningen stærkt sammen- 
trængt; f. eks. 1030 Sunds herred, 1031 Skårup sogn, 1032 Tved 
sogn, er trykt som: 1030 Sunds, 31 Skårup, 32 Tved.) 

1 Danmark, 2 Sjælland, 3 København. 

4 Frederiksborg amt (og ^Nordsjælland*'), 5 Helsingør, 6 Hille- 

rød, 7 Frederikssund. 
10 Lynge-Kronborg: 11 Tikøb, 12 Hornbæk, 13 Hellebæk, 14 As- 

minderød, 15 Gronholt, 16 Karlebo, 17 Blovstrød, 18 Birkerød, 

19 Horsholm. 
20 Ho lb o: 21 Esbønderup, 22 Nøddebo, 23 Søborg, 24 Gilleleje, 

25 Græsted, 26 Mårum, 27 Helsinge, 28 Valby, 29 Blistrup, 31 

Vejby, 32 Tibirke, 33 Ramløse, 34 Annisse. 
40 Strø: 41 Tjæreby, 42 Alsønderup, 43 Skævinge, 44 Strø, 45 

Lille Lyngby, 46 Ølsted, 47 Krejme, 48 Vinderød, 49 Frederiks- 

værk, 51 Melby, 52 Torup. 
60 Lynge-Frederiksborg: 61 Frederiksborg slotss., 62 Herlev, 

63 Lillerød, 64 Lynge, 65 Uggeløse, 66 Slangerup, 67 Uvelse, 68 

Gorløse, 69 Græse, 71 Sigerslevvester, 72 Hjørlunde, 73 Udesundby 

landdistr., 74 Oppesundby. 
80 Ølstykke: 81 Snodstrup, 82 Ølstykke, 83 Stenløse, 84 Veksø, 

85 Slagslunde, 86 Gandløse, 87 Farum. 
90 Horns: 91 Gerlev, 92 Dråby, 93 Skuldelev, 94 Selsø, 95 Skibby, 

96 Kyndby, 97 Krogstrup, 98 Ferslev, 99 Vellerup, 101 Ovrø 

(Bybjærg). 
107 Københavns amt (med ,Heden«), 08 Roskilde, 09 Køge. 



] 



478 DANSK FOLKEMINDESAMLING 

110 Sokkelund: 111 Amager, 1