(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Maal og minne"



HANDBOUND 
AT THE 



UNIVERSITY OF 
TORONTO PRESS ' 






MML 

OG MINNE 

Norske Studier 



Utgit 



av 



Bymaals Laget 

ved Magnus Olsen 



1. og 2. hefte 
1915 



Indhold: Side 

Ivar Hoel: Kristiansunds - 
maalet. 1 

Helge Gjessing: Et gammelt 
kultsted i Sandeid 65 

Carl. Marstrander : Tor i Irland 80 

Catharinus Elling: To barne- 
leke fra Lom 90 

Knut Hopperstad: Smaa sprog- 
lige problemer 92 

A.Kjær: Smaating fra „Akers- 
hus-Registranten" 96 

0. Olafsen : Gamle mands- og 
kvindenavn i Hardanger . . 105 

Bymaals-lagets forlag, Kristiania (Majorstuveien 7 "). 
I Kommission hos H. ASCHEHOUG a CO., Kristiania. 



Efymaals-lagefs skrifter. 

Moltke Moe: Retskrivning og folkedannelse. 
1900. Utsolgt. 

Moltke Moe: Norsk og dansk sprogdragt. Ret- 
skrivningssakens vei og tempo. Foredrag i 
Bymaals-laget 31. mars 1906. (Bymaals-lagets 
smaaskrifter I.) 1906. Gratis, porto 5 øre. 

Amund B. Larsen: Kristiania bymaal. Vulgær- 
sproget med henblik paa den utvungne daglig- 
tale. 1907. (Bokladepris kr. 1,50.) 1 krone -f 
porto 10 øre. 

J. A. Schneider: Bygdemaalsdigteren Hans 
Hanson. I. 1909. Ogsaa utgit av Landsmaals- 
laget; faaes ved henvendelse til dette. 

Ivar Alnæs: Norsk uttaleordbok. 1910. Kr. 2.25. 
Gaat over til H. Aschehoug & Co.'s forlag. 

Maal og minne. Norske studier utgit av By- 
maals-laget ved Magnus Olsen. 1909—14. (Bok- 
ladepris for hver aargang 4 kroner). Kr. 2,40 
for aargangen + porto 15 øre [for aarg. 1911 
porto 50 øre]. (Utkommer med ca. 15 ark 
om aaret, fordelt paa 4 hefter; se forøvrig 
omslagets 4. side). 

Amund B. Larsen og Gerhard Stoltz: Ber- 
gens bymål. 1911-12. (Bokladepris kr. 3,00). 
Kr. 2,00 + porto 15 øre. 

KarlBjørset: Riksmålets fornorskning. Nogen 
vink. 1911. (Bokladepris 65 øre). 40 øre + 
porto 5 øre. 



MAAL OG MINNE 

NORSKE STUDIER 

V, 

UTGIT AV BYMAALS-LAGET 

VED 

MAGNUS OLSEN 



1915 



KRISTIANIA. BYMAALS-LAGETS FORLAG 




PD 

1ADI 

Mi 
it 



DET MALLINGSKE BOGTRYKKKRJ 






INDHOLD 

Kristiansundsmaalet, Av Ivar Hoel. Sicl< 

Sjælevandring og opkaldelse. Av Hal v dan Koh t 6 4 

Et gammelt kultsted i Sandeid. Frugtbarhetsgudeparrets ' dyrkelse i Uy- 

~ "-"■ Air Wpiap ftiftssing . a= 

— ■— — « — * \jt> 

I nærværende dobbelthefte mangler ark 4, som 
skal indeholde slutningen av Ivar Hoels kristian- 
sundsmaalet". Man vilde ikke la avslutningen av 
denne artikel sinke utsendelsen av heftet, og man 
fandt det ogsaa uheldig at fordele artiklen paa to 
forskjellige hefter (uten fortløpende paginering). Ark 
4 vil komme i næste hefte. 



som hus, lancC^ i pl ur. husar, tanair o. s. rr. s. tno . 

Dansk-norsk uryggelig m. m. Av Olai Skulerud 170 

Søndmørsk rjød. Av Hjalmar Falk .172 

Boon, Son och OSrrerir. Av Hjalmar Lindroth 174 

Vers i Kongespeilet. Av Magnus Olsen 178 

Fra Vest-Agder. Av P. Holm es land 180 

1. Skavhælen (s. 180). 2. Veikegrass (s. 182). 3. «Ri træmærra» 

(s. 182). 4. Trøiborg (s. 183). 
Vetenskapligt liv på Island under 1100- och 1200-talen. Av Nat. Beckman 193 

Bokstavrim hos Peder Dass. Av Ragnvald Iversen 213 

En videnskabelig fuldstændig ordbok til det nynorske bokrike. Av I. A. 

Refsdal 221 

Smaastykker. 

I. Torre og Gjø. Av Eilert Mo 223 

II. Synder. Av Eilert Mo 225 

III. En sproglig nydannelse. Av G. Stoltz 226 



Side 

IV. Pikkeleisten. Av G. Stoltz 226 

V. Svensk teater g angår e. Av Ed v. Bull 227 

VL «Kerrever». Av Kagnvald Iversen 228 

VII. Et utrykt Digt af Johan Nordahl Brun. Ved B. Askevold . . . 228 

VIII. Mot maren. Av B. Askevold 230 

IX. «Musen som Lokes arvtager». Av Didrik Arup Seip 230 

X. Overtro om broer. Av Didrik Arup Seip 231 

XI. Litt om baal og brand i folketroen. Av O. Nor dgaa rd 231 

XII. Vers i Kongespeilet. Av W. A. C r ai gi e 232 

XIII. Bjarnasona-kvæoL 1. Av Ed v. Bul 1. 2. Av M . 233 

XIV. Gjersvik-indskriften. Av G. Bir kei an d 234 

XV. Skoklefald. Av M . O 235 

XVI. Olav Trygveson og trollene. Av Ed v. Bull 235 

Anmeldelser. 

Johs. JBrøndum- Nielsen : Sproglig forfatterbestemmelse. Studier over dansk 

sprog i det 16. aarhundredes begyndelse. Kjøbenhavn 1914. Anm. 

av Ragnvald Iversen 185 

Catharinus Elling: Vore Kjæmpeviser belyst fra musikalsk Synspunkt. 

Kristiania 1914. Anm. av O. M. Sand vik 188 

Afmælisrit til dr. phil. Kr. Kålunds 19. agust 1914. Gefi5 ut af Hinu is- 

lenska frædafjelagi i Kaupmannahofn. Kaupmannahofn 1914. Anm. 

av Magnus Olsen 190 






Forfatterne er alene ansvarlige for bidragenes indhold. 



KRISTIANSUNDSMAALET. 

Av Ivar Hoel. 

Indledning. 1 

Følgende fremstilling av Kristiansundsmaalet er bygget dels paa 
direkte iagttagelse av talemaalet, dels paa meddelelser fra en 
række personer. 

Det er imidlertid vanskelig at finde folk som taler dialekten 
nogenlunde rent. Meddelelserne fra de forskjellige har ofte differert 
ikke saa litet. For det første er dialekten som de andre bymaal 
utsat for sterkere og sterkere paavirkning fra skriftsproget, paa den 
anden side er der ogsaa sterk indflydelse fra de forskjellige bygde- 
maal i byens nærhet. Indflytningen fra landet har nemlig været 
overordentlig stor i sidste menneskealder. De fleste av mine med- 
delere hadde saaledes forældre som var indflyttet fra bygdene. For- 
skjellige dialektformer findes hyppig side om side (§§ 12, 14). 

Det blir derfor ofte vanskelig at begrænse dialekten opad mot 
skriftsproget og nedad mot bygdemaalene. 

Det følger av ovenstaaende at dialekten er adskillig uensartet 
og at den samme form ofte kan optræ i flere skikkelser. Sproget 
tales av de enkelte i mange avskygninger efter avstamning, sam- 
fundslag, alder og dannelse. De forskjellige lag i sproget sees tyde- 
lig i substantivbøiningen (§ 79). 

I uttalebetegnelsen har jeg benyttet de sedvanlige lydtegn. 
Tonelaget er kun betegnet naar to- eller flerstavelses ord har 
enstavelses betoning. 

Trondhjem, august 1914. 



1 «gn.» = gammelnorsk; «1. = landsmaal. 
1 — Maal og minne. 1915 



o Ivar Hoel. 

Bymaalets oprindelse og forhold til nabodialektene. 

§ 1. Kristiansund er ingen gammel by, og dialekten hai 
derfor intet gammelt bymaal til utgangspunkt. Den er helt og 
holdent et indflyttermaal. 

Folskn (Fosna) nævnes første gang omkring 1500. De 
folk som i gammel tid bodde paa de tre øer hvorpaa byen ni 
ligger, talte naturligvis nordmørsmaal. Eftersom der imidlertic 
flyttet til folk fra alle kanter, idet der vokste frem et strand 
sted ved den ypperlige havn, kom dialekten til at skille sig fri 
maalene paa Nordmør i flere punkter. Dog er forskjellen fn 
nordmørsmaalene, særlig de i Ytre Nordmør, den dag idag ikk< 
særlig stor. 

§ 2. Byen har en interessant sproggeografisk beliggenhet 
Den ligger i trøndermaalenes distrikt, men i utkanten. Ikk< 
langt syd for byen tales maal som i flere henseender skiller si^ 
meget fra trøndermaalene. Særlig gjælder dette vokalkvantitet 
likevegtsf ormer og apokope. I alle disse henseender har roms 
dalsmaalene og sydligere maal øvet indflydelse paa vor dialekt 

Av større betydning blev imidlertid paavirkningen nord 
fra, fra det lette maal som hadde dannet sig i Trondhjem 
by og paa begge sider av Trondhjemsf jordens munding (i Fosen' 
Helt fra Kristiansunds første bebyggelse har der selvfølgelig 
flyttet ind folk fra disse steder. Mange fiskere flyttet saalede 
ind fra Fosen, og blandt de første beboere av strandstedet Fosn; 
var handelsmænd fra Trondhjem, de saakaldte utliggere. 0; 
helt til byen blev selvstændig kjøpstad i 1742, var den strand 
sted under Trondhjem. 

§ 3. Naar vi sammenligner Kristian sundsmaalet med maal 
f ørene i Ytre Nordmør, er som sagt forskjellen ikke stor. Foi 
skjellen er i de fleste tilfælde begrundet i den simplifisering pj 
tilnærmelse til andre bymaal og skriftsproget som dialekten sor 
bymaal maatte undergaa. En simplifisering av sproget er de 
. saaledes naar nordmørske vekslinger som time- tlmiipj,bækk - bæfffyi 
bofy'a, visa, opgives og erstattes av: time — timen, bæJck - bukh 
bok' a, visa, samt naar byen bruker adv. kor baade om stedet o: 
graden, mens Nordmør bruker kvar om stedet og kår om grader 
Naar de nordmørske pronomener e, me, de, se er fortræng 
av de trønderske æ, mæ, dæ, sæ, mens ho har holdt sig, har visi 
nok ogsaa en lignende grund været medvirkende. De brede ly 



Kristiansundsmaulet. u 

falder nemlig bedre ind i byens lydsystem. Her er nemlig lang 
e meget sjelden. Mens paa Nordmør gn. é er gaat over til tang 
e, beholder Kristiansund likesom Trondhjem den brede lyd (sml. 
§ 47). Det maatte derfor bli en forenkling, naar byen ogsaa i 
disse pronomener hadde æ svarende til nordmørsk é. 

En forenkling er det ogsaa naar nordmørske infinitiver som 
f arr a, gravva, gnaga erstattes av forrå, gr arva, gnægga. Paa 
den maate utvides den assimilation som disse verber paa Nord- 
mør i perf. part. har undergaat med verber som bærra ogsaa til 
infinitiv. Desuten undgaaes vokalskifte mellem infinitiv og præsens. 
Paa Nordmør har svake verber efter 1. konj. endelsen a i 
præsens: Jcasta-Jcasta-kasta (præs. — imperf. — perf. particip). 
I Kristiansund har Trondhjem-Eosenf ormen trængt ind: kaste- 1 
Jcasta-Jcasta (præs. — imperf. — perf. particip). Paa den maate 
faar svake verber i præs. kun en endelse. 

Naar i byen diftongene er i mer utstrakt bruk end paa 
Nordmør, skyldes dette paavirkning fra diftongrikere maal, særlig 
Trondhjems by maal og Fosenmaalet. Ogsaa dette er en vinding 
for maalet, idet bybefolkningen hadde meget samkvem med folk 
som brukte diftonger i større utstrækning end Nordmør. 

Enkelte vestlige træk som findes paa Nordmør er avstreifet; 
saaledes har byen melfom, jamrfom, såmm (rei. pron.), hvor Nord- 
mør sedvanlig har bortkastet den ubetonede m. Skriftens s) og 
skj uttales i Kristiansund kun s, paa Nordmør ogsaa sj eller 4. 
Nordmørsk mår gå heter i Kristiansund mår r a o. s. v. 

Ellers erstattes ældre former med mere moderne som brukes 
over store omraader og ofte stemmer overens med skriften; saa- 
ledes har byen f. eks. trætfn, fjortfyi for trætiå, fjorJUi. h, ■>,»>., 
for howa; jorra for jarra, hår for he (præs. av hå), gå for 
ga, sta for staren, o. s. v. 

§ 4. Paa grund av de to byers nære beliggenhet og de 
like forhold hvorunder dialektene har utviklet sig, kommer 
Kristiansundsmaalet paa alle væsentlige punkter til at staa Trond- 
hjemsmaalet meget nær. Det sier sig selv at det maatte bli 
Trondhjem som den ældre og betydeligere by som kom til at 
øve indflydelse paa Kristiansund. For en stor del er de to 
maal hvad lydlære, bøining og ordforraad angaar næsten iden- 
tiske. Dog er der nogen forskjel idet Kristiansund har bevart 
nogen sydligere former. Saaledes har Kristiansund negtelses- 

1 I det nordlige Fosen i præs. hosti. 



4 Ivar Hoel. 

adverbiet itøe, svarende til Trondhjems itt, ho for hu ; de avkor- 
tede pronomener nå, tå, så findes ikke i Trondhjem o. s. v. 

Den sterke paavirkning nordenfra brytes i Kristiansund 
stadig av den fortsatte indvandring fra Nordmør. I mange til- 
fælder kjæmper derfor forskjellige former om herredømmet, saa- 
ledes findes refleksivendelsen st ved siden av s, participierne 
barre, fårre ved siden av borre og forre ; trønderf ormen æ fårss- 
tovss(t)-torssa (præs. — imperf. — perf. particip) ved siden av æ 
tør som paa Nordmør. 

§ 5. Trondhjems bymaal har hat saa stor betydning for 
Kristiansund ssproget at dette ikke kan behandles uten man sam- 
tidig kommer ind paa det første. Saaledes maa særlig forholdet 
til andre dialekter behandles under et. Dog er det i første 
række Kristiansundssproget jeg behandler. De oplysninger jeg 
har om Trondhjemsmaalet, er nemlig ikke saa fyldige og stam- 
mer ikke fra saa mange meddelere som for Kristiansundssprogets 
vedkommende. Desuten har jeg ikke hat saa megen anledning 
til at høre det talt av personer av forskjellig alder og samfunds- 
stilling. Mit kj endskap til det har jeg væsentlig fra en del per- 
soner som jeg har utspurgt. 

§ 6. Trondhjem indtar baade geografisk og sproglig en 
central stilling, idet byen ligger omtrent midt i landet, der hvor 
Vestland, Østland og Nordland støter sammen. Fra syd-øst kom 
de gamle færdselsveier fra Østlandet, og ikke langt fra byen 
gaar den gamle forbindelsesvei mellem Vestland og Nordland. 
Her var derfor alle betingelser for utvikling av en interessant 
dialekt. 

Sammenligner vi bydialekten med Bergensmaalet, er der til- 
trods for megen likbet, hvorom senere, ogsaa en paafaldende 
forskjel. Bergensmaalet skiller sig i væsentlige punkter fra 
dialektene i byens nærhet og ogsaa fra alle de øvrige dialekter 
i landet. Trondhjems bymaal har alle de vigtigste træk tilfælles 
med bygdemaalene i stiftet (undtagen Eomsdalen). Dialekten 
vælger imidlertid de former som maatte være de høveligste for 
et bymaal : de enkleste, letteste, mest vidtfavnende. Byen har 
søkt at simplifisere sin lydlære og gramm atik mest mulig. Bymaalet 
er en slags generalnævner for alle sprogformer befolkningen kom 
i berøring med, ikke alene dialektene i byens sproglige opland 
—Trondhjems stift, og i en videre forstand ogsaa Tromsø stift — 



Kristiansundsmaalet. t 

men ogsaa fjernere maal, særlig bymaalene (først og fremst Bergens 
bymaal) og skriftsproget. 

Avstanden mellem Trondhjems bymaal og landdialektene er 
ikke særlig stor, særlig gjælder dette de nærmestliggende kyst- 
maal, som danner en overgang til bymaalet ; men dog er bymaalet 
et eget, selvstændig sprog som adskiller sig selv fra nærmest- 
liggende bygdemaal ved visse eiendommeligheter, hvorom senere. 

§ 7. En del træk er fælles for alle dialekter i stiftet. De 
har ogsaa bymaalene. Det er tykke og ^-holdige lyd, bort- 
kastelse av sidste stavelse i bestemt flertal av han- og hunkjøns- 
ord (f. eks. batan, skaten). Desuten likevegt og apokope, som vi 
skal omhandle litt nærmere. 

§ 8. Like vegtslo ven gjælder for begge bymaal, idet endelsens 
vokal i mange tilfælde er behandlet forskjellig eftersom fore- 
gaaende vokal i gn. var kort eller lang. 

Trondhjem har likevegt omtrent i samme utstrækning som 
kystmaalene, dog er der mange nregelmæssigheter, særlig i 
verberne. I Kristiansund er der mindre likevegt, hvilket vel 
kommer av at byen ligger i utkanten av likevegtsdistriktet. 

Likevegtens virkning viser sig tydeligst i verber og svake 
hunkjønsord, mindre tydelig i svake hankjønsord. 

a) I verber beholdes i begge bymaal endevokalen a efter 
oprindelig kort foregaaende stavelse: bærra, særra, færra. Efter 
oprindelig lang stavelse apokoperes endelsens vokal: bit, skriv, 
møt. Apokopen griper ogsaa ofte verber med oprindelig kort 
første stavelse, særlig naar vokalen er blit forlænget. Saaledes 
er der ofte vakling i svake verber med forlænget a i stammen: 
smaka, gapa, saga og smak, gap, såg. Likevegten har holdt sig 
bedre i sterke verber; men de som staar Mellemsproget nær, 
apokoperer ogsaa regelmæssig her (sml Mellemsproget). Baade i 
Trondhjem og Kristiansund er der mange som apokoperer endel- 
sen i alle verber: bær, sær o. s. v. 

Verber som i gn. endte paa -ja, apokoperer almindelig 
endelsen: spør, smør, væt, sæll Vaklende er: Ugg(a), ligg(d), setta, 
sitt(a). Paa samme maate forholder sig ogsaa dætt(a) med oprin- 
delig lang første stavelse (gn. detta). 

b) I svake hunkjønsord beholdes i Trondhjem endelsens 
vokal efter kort stavelse i gn., ialfald i mere dagligdagse ord : 
vækka, tørra (gn. tjara, tjoru), snarra, flua, stua, sænna (gn. Sinai. 
Efter lang stavelse apokoperes endelsen: gryt, ***&*, vts] apo- 



6 Ivar Hoel. 

kopen utvides ofte til tilfælder hvor vokalen er forlænget: hak 
(gn. haka f.), kåk (1. kaka). Substantiver paa oprindelig -ja 
kaster væk denne endelse: Ijerk (gn. kirkja), veify (1. vækja). 

I Kristiansund er forholdet adskillig anderledes. Likevegts- 
f ormene findes nok hos enkelte, da de støttes gjennem indflyt- 
ning fra landdistriktene. Jeg har saaledes faat opgit mange 
former med endelsen a: vækka, fyærra, snarra, flua, stua, håssa, 
f arra (gn. fura). Endelsen a beholdes temmelig almindelig i 
enkelte ord med kort rotvokal, særlig: vækka, tyærra, sjeldnere 
hvor første stavelses vokal er forlænget: flue, stue. Det sedvan- 
lige er imidlertid at alle hunkjønsord med oprindelig likevegt i 
Kristiansund nu ender paa e. Hvor dialektens ord avviker fra 
skriftsprogets, erstattes de ofte av dettes former; saaledes brukes 
almindelig uke for vækka, strbmpe for håssa, furu for f arra. Efter 
oprindelig lang foregaaende stavelse kan endelsen apokoperes, 
særlig i ord som brukes som andet led i sammensætninger : 
væJckarklåkk, kv^itkåk. Ellers brukes almindeligst tostavelses- 
former paa e: gryte, Makke, fi]]e. De som i gn. endte paa -ja, 
har altid e: sælje (gn. selja, f.), vqtfye, tyerke. 

Mens Trondhjemsmaalet saaledes staar omtrent paa samme 
standpunkt som Fosenmaalet, er likevegten ved svake hunkjøns- 
ord omtrent forsvundet i Kristiansundsmaalet. 

c) I svake hankjønsord med oprindelig kort førstestavelse 
beholdes endelsen a (den oblikve form) bestandig i en række ord : 
maga (ogsaa magga), haga (ogsaa hagga), måssa (gn. mosi), passa 
(gn. posi). Ord med oprindelig lang førstestavelse ender paa e, 
som ikke apokoperes: tune, okse, måne, onne. Dog forekommer 
uttryk som to tim. 

Der er imidlertid likesom i kystmaalene nogen sammen- 
blanding av de to klasser, idet i mange ord med oprindelig like- 
vegt nominativ har seiret, ikke de oblikve kasus, saaledes : hane, 
vane, harre. Ogsaa ellers staar ofte e (undertiden vekslende med 
-a) efter kort stavelse i gn., idet disse former understøttes baade 
av skriftsproget og sydligere dialekter; likevegtsformene holder 
sig derimot bedre som første led i sammensætninger, saaledes 
hake, sj. haka (1. hake m.), tyåke, men Ijakabnn, sæte, men 
sæjaphm. 

Efter lang første stavelse i gn. forekommer kun endelsen e: 
tanke, hanske, dog undertiden bakka ved siden av bakke. 

I begge bymaal er der tilbøielighet til at gi hankjønsord 



KristiansuiHlsnuialet. 

endelsen e som i skriftsproget. Likevegtsformene har holdt si. 
bedst i dagligdagse ord som ved sin form var bedst beskyttet 
mot paavirkmng fra de sydligere maal og skrifts Droget, sml. maga 
haga, måssa, passa, men hane, vane, hake. 

Som vi har set er likevegtsloven i Kristiansund mest levende 
i verber, særlig de sterke, dernæst i svake hankjønsord. Videre 
om likevegt i Mellemsproget § 19. 

§ 9. Med hensyn til apokopen gjør bymaalene noget mindre 
bruk av den end selv de bygdemaal i stiftet som apokoperer 
mmdst (undtagen Romsdalen og de sydøstlige maal). 

Som vi har set apokoperer begge bymaal endevokalei. i 
verber med oprindelig lang første stavelse, mens Kristiansund 
undgaar apokopen i svake hunkjønsord. Naar Kristiansund har 
opgit apokopen i hunkjønsordene, men ikke i verberne, saa har vist 
tonelaget været en medvirkende aarsak. I Kristiansund, hvor de 
apokoperte former ofte er blit helt enstavelses og er faldt sam- 
men med oprindelige en sta velsesf ormer, vilde saaledes i ubestemt 
form sterke og svake hunkjønsord ha faldt helt sammen, og kun 
været adskilt i bestemt form ved hjælp av tonelaget. Istedenfor 
gryt, best. grøa, ved siden av skåt, bestemt skåVa, faldt det 
lettere i første tilfælde at vælge gr [/te, bestemt gry f a. Noget 
slikt hensyn har ikke gjort sig gjældende i infinitiv. 

De svake intetkjønsord apokoperer sedvanlig ende vokalen i 
bygdemaalene, mange steder ogsaa de som i gn. endte paa i, 
som stykki. I bymaalene er begge disse klasser smeltet sam- 
men og ender paa e: due, øre, jærtte, stokke, snøre, mærke. 

I adj ekti verne apokoperer bygdemaalene endelsen e i for- 
skjellig grad efter adjektivets bruk i sætningen. Almindeligst 
er apokopen naar adjektivet brukes som prædikatsord. Endelsen 
€ i den svake form av adjektivet apokoperes ogsaa almindelig, derimot 
beholdes oftere flertalsendelsen e naar adjektivet brukes attributivt. 

De to bymaal apokoperer adjektivendelsen i mindre grad 
end de fleste bygdemaal. Kun naar adjektivet staar som prædi- 
katsord, apokoperes bestandig flertalsendelsen. Her er ogsaa 
endelsen mindre nødvendig og kastes ogsaa bort i Bergen naar 
adjektivet staar i slutten av en sætning. Endelsen e beholdes 
derimot i den svake form og i flertal av attributive adjektiver, 
altsaa: di rike mnui'dni, sa 1 store Ims' an, store hus. Apokope 
er sjelden og skyldes indflydelse fra landet: da stor hn/e, *) >/<« 

1 Kun i Kr. sund. 



g Ivar Hoel. 

hus' an. Derimot apokoperes endelsen i pronomener som all, 
mant], somm : all gittan, mann guta, a]Vstes, marjr/stes. Bymaalene 
har nemlig intet % imot at la pronomenerne være ubøiede i flertal. 

§ 10. Vi har nu behandlet ting som er fælles for største- 
delen av stiftet. I andre henseender er der betydelig forskjel 
inellem stiftets dialekter. Det gjælder især utjevning mellem 
stammens og endelsens vokaler samt diftongene. 

Til- eller utjevningen er især sterk i den indre gruppe av 
dialekter i Trøndelagen. Paa Nordmør forekommer den især 
i de indre bygder, men i meget mindre maalestok. Ytre Nord- 
mør og Fosen har litet jevning. Dog kan stammens vokal 
jevnes med a i endelsen; saaledes kan forekomme former som 
stagga (gn. stige), makka (gn. moka), barra (gn. bora), vavra 
(gn. vera), navva (gn. hnefi), lavva (gn. lova). 

Med hensyn til utjevningen har derfor ikke Kristiansunds- 
maalet behøvd at fjerne sig meget fra de omgivende bygdemaal. 
Trondhjems bymaal maatte derimot skille lag med indlandsmaalene 
i Trøndelagen og vende sig mot kystmaalene. Utjevnede former 
som håmmår, nåvvå, måggå, stagga, båttå, våttå er imot bymaale- 
nes væsen: at vælge de mest samlende former. Kystmaalene og 
bymaalene er paa dette punkt indlandsmaalene absolut overlegne 
idet de staar Nordlandsmaalene, Vestlandsmaalene og skrift- 
sproget meget nærmere. 

De to bymaal er saaledes ogsaa med hensyn til utjevning 
kommet hverandre meget nær. De undgaar utjevningen i endnu 
høiere grad end Fosenmaalene. De har saaledes kun: hammar, 
nævva, maga eller magga, stægga, bætta, vætta, bårra, låvva, værra. 
Dog kan undertiden enkelte av de nævnte utjevningsformer paa 
a — a i Fosen sive ind, særlig gjælder det makka som er noksaa 
almin delig. 

Mens begge bymaal undgaar utjevningen, fordi den gjør 
ordene ukj endelige for folk som ikke er vant med disse former, 
kan endevokalen virke tiljevnende, særlig sænkende, paa rot- 
vokalen: bætta, vætta, vækka, såmmar (gn. sumar), /arra (gn. fura). 

Med hensyn til diftonger slutter ogsaa bymaalene sig i det 
hele til Fosenmaalene; de bruker mer diftonger end flere av 
stiftets dialekter (størsteparten av Nordmør og sydøstre del av 
Trøndelagen), og mindre end enkelte (Romsdalen, Namdalen). 

§ 11. Av alle stiftets dialekter staar maalene paa begge sider 
av Trondhjemsf jordens munding — i Fosen — bymaalene nærmest. 



Kristiaiisiimlsniaalet. ,, 

Her har der fra gammel tid været meget livlig færdsel, og befolk 
mngen som har deltat meget i de store fiskerier, 'er kom.., t 
meget sammen med fremmede. Sproget har derfor utviklet rig 
under forhold som ligner meget bymaalenes. Naar dertil kommer 
at distriktet ligger saa nær Trondhjem, er det ganske naturlig 
at dialekten i saa høi grad kom til at ligne bymaalet. Likheten 
skyldes vel for den største del paavirkning fra bymaalet, men 
enkelte ting kan fra de samme forutsætninger ha utviklet sig 
næsten like saa tidlig i Fosen som i Trondhjem. 

Hvordan Trondhjem-Fosen-maalet utjevner motsætninger og 
vælger de letteste, mest vidtfavnende former, sees tydelig av de 
svake hunkjønsord. 

§ 12. Paa Vestlandet og i Tromsø stift utgaar de svake 
hunkjønsord fra den gn. nominativ og ender derfor ofte i ube- 
stemt form ent. paa a, men da gn. an ofte blir å eller o, falder, selv 
naar den ubestemte form ender paa a, ofte bestemt og ubestemt 
form ikke sammen. Der er ingen forskjel paa ord med oprindelig 
lang og oprindelig kort første stavelse. Endelsen i bestemt form 
av sterke og svake hunkjønsord er ofte forskjellig (botye, visa). 

Da i Trøndelagen gn. an blir a paa samme maate som gn. 
en, falder bestemt sterkt og svakt hunkjøn sammen; men der 
indtræder en spaltning indenfor de svake hunkjønsord. Svake 
hunkjønsord med oprindelig lang første stavelse kaster bort 
endelsen i ubestemt form og faar i bestemt form samme endelse 
som de sterke; i svake hunkjønsord med oprindelig kort første 
stavelse har endelsen holdt sig, og de oblik ve kasus har seiret 
over nominativ. Oftest er i likevegtsformer bestemt og ubestemt 
form like (cj vis, best. visa, et vuhhu, best. vukku; bofy'a best. 
form av n bok). 

Nordmør gaar en mellemvei mellem Trøndelagen og Vest- 
landet. Da gn. en blir a, men an å eller o, adskilles bestemt 
sterkt og svakt hunkjøn. Spaltningen indenfor de svake hun- 
kjønsord er derimot ikke saa stor som i Trøndelagen. I den 
bestemte form er der ingen forskjel paa ord med oprindelig lang 
og oprindelig kort første stavelse, idet gn. an blir å eller o i 
begge. I ubestemt form har imidlertid endevokalen holdt sig i ord 
med likevegt, mens den er bortkastet i substantiver med oprindelig 
lang første stavelse. Den ubestemte form maa stamme fra de 
oblikve kasus; sandsynligheten taler derfor for at ogsaa den 
bestemte form av ord med likevegt er fremkommet ved en sam- 



IQ Ivar Hoel. 

menflytning av nominativ med de oblikve kasus, endskjønt den 
ogsaa kan forklares som opstaat av nominativ alene. I ord med 
likevegt falder almindelig bestemt og ubestemt form sammen 
(ri vis, best. visa eller v%80 % ei vekka eller vekko, best. vekka eller 
vekko, botya av ei bok). 

I Trondhjem og omkring mundingen av Trondhjemsfjorden, 
hvor brytningen mellem Vestland, Nordland og Trøndelagen var 
størst, maatte nu med logisk nødvendighet nominativ seire i alle 
svake hunkjønsord; da desuten baade gn. en og an blir a, faar 
man følgende meget enkle bøining ri vis, best. visa, n vækka, 
best. vækka; hoft' a, i byene bok' a, bestemt form av bok. 

Paa denne maate kommer Trondhjems-Fosenmaalene til at 
forene alle fordele hos de sammenstøtende dialekter: likesom 
trøndermaalene har de samme endelse i bestemt form i sterke 
hunkjønsord og svake hunkjønsord uten likevegt, likesom i Nord- 
mørs- og de fleste trøndermaal er bestemt form av svake hun- 
kjønsord med likevegt lik den ubestemte, likesom Nordland, 
Vestlandet og Nordmør har de samme endelse i bestemt form 
av hunkjønsord med og uten likevegt. De har altsaa utjevnet 
kløften mellem hunkjønsordene i bestemt form ental. I ube- 
stemt form er der forskjel mellem substantiver med og uten 
oprindelig likevegt. I Kristiansund fjernes imidlertid sedvanlig 
ogsaa denne sidste forskjel (§ 8). 

I flertal av svake hunkjønsord har dialektene i stiftet almin- 
delig en rund vokal (å, o, u), saaledes at i ord med likevegt 
endelsen sedvanlig har samme vokal i alle former: f. eks. vekkå- 
vekkå, fl. vekkå-vekkmm eller vukku-vukku, fl. vukhi-vukkwp^ I 
Fosen og i bymaalene var det derfor bekvemmest at gjennem- 
føre a overalt: vækka, vækka, fl. vækka, vækkan. Paa den maate 
simplifiseres ogsaa substantivenes flertalsbøining. 

Ogsaa ellers har a fortrængt oprindelig rund vokal i aksent- 
svak stavelse: nåkka (længre fra kysten nåkkå), mårra (Nordmør 
*mårgå, Trøndelagen mårra), strinatt (længre ind s tetnatt). 

At rund vokal ikke forekommer i aksents vak stavelse er en 
av de vigtigste eiendommeligheter som byene har sammen med 
Posen. Undtagelserne er faa: foruten furu som i skriftsproget har 
jeg faat opgit sulu baade fra Trondhjem og enkelte steder i Posen. 

a for rund vokal i aksentsvak stavelse findes ogsaa andet- 
steds hvor der er livlig færdsel, saaledes omkring Lofoten og 
Hammerfest i nord og ved Lindesnes i syd. 



Kristiunsuiulsniaitlet. . , 

§ 13. Den omlydte vokal i rotstavelsen av substantiv,- har 
bymaalene paa faa undtagelser nær ogsaa erstattet med a I 
maalene gaar her ikke saa vidt som bymaalene. 

Vi merker følgende ^ tilfælder : 

Da svake hunkjønsord utgaar fra nominativ, har de a i 
roten: haka, hak (gn. haka, hgku), snarra (gn. snara, snoru) ; 
ja blir jas eller jæ: fyærra (gn. tjara, ttøru), fiærra, fjæra (gn. fjara, 
fjom). Eund vokal tindes i nogen faa ord som er kommet ind 
fra landet, saaledes tvårra (gn. ]?vara, f>voru) og tna (svensk 
tvaga, 1. tvoga). Likedan har jeg i Trondhjem faat opgit snfn. 
mens Kristiansund har svale (hank j øn) fra skriftsproget. 

I flere sterke hunkjønsord har f a fortrængt de omlydte 
former: tayy, stayy, ta>m, likedan i adjektivet tratjtj. Alle bygde- 
maalene har her omlydte former: tåyr/, står/y, tråyy; de som 
staar byene nærmest, som Fosen, har dog tarm for tann. 

Hankjønsordet bark kan i byene ha omlydt vokal, men har 
nu, ialfald i Kristiansund, mest a: bark. 

§ 14. Bymaalene i Trondhjem og Kristiansund viser i nogen 
henseender megen overensstemmelse med Bergens bymaal samt 
maalene i Tromsø stift, hvilket let forklares av den livlige for- 
bindelse som der bestandig har været mellem disse steder. Saa- 
ledes er der f. eks. stor likhet mellem vokalkvantiteten i Trond- 
hjem-Kristiansund og Bergen. 

Jeg skal indskrænke mig til at omtale følgende punkter: 

1. I perf. part. av sterke verber opviser trøndermaalene 
paa grund av til- eller utjevning mellem stammens og endelsens 
vokal i forbindelse med analogisk paavirkning mellem de for- 
skjellige klasser en mængde former. 

Ut av denne mangfoldighet har Trondhjems bymaal skapt 
et meget enkelt system, idet det ogsaa her har valgt de mest 
samlende former. De bygdemaal som staar bymaalet nærmest, 
er kystmaalene, særlig de nordenfor Trondhjemsfjorden. I Bjørnør 
f. eks. er der efter de oplysninger jeg har faat, megen likhet 
med bymaalet; men ellers er der ogsaa i Fosen adskillig forskjel 
fra dette. Likheten med Bergensmaalet er stor. 

Paa grund av tiljevning med endelsens vokal er stamme- 
vokalen i Trondhjem forblit lukket i 

a) perf. part. med oprindelig i i stammen: rivvi, hitt,, 
her ogsaa med sænkning av i til e: revve, bette. I Bergen: 
nvvæ, bittæ med aapen i. 



12 Ivar Hoel. 

b) perf. part. med oprindelig o i stammen; dotti, sloppi, borri, 
ogsaa dotte, stoppe, borre. Disse participers analogi følges ikke 
alene av de med oprindelig a i stammen som i bygdemaalene : 
forri, forre, men ogsaa av flere som paa gn. hadde e : sotti, loggi, 
droggi, toJcJci, lossi eller sotte, logge, drogge, tokke, losse. De fleste 
bygdemaal har beholdt e eller jevnet den med endelsen eller 
følgende palatal til i, mens Bergen har samme overgang sdm 
Trondhjem. Bergens bymaal har: dottæ, sloppæ, borræ, sotta', logga, 
droggæ, tokkæ, lossæ. 

c) verber som i infinitiv og præsens har y i stammen har 
i perf. part. y, idet infinitivvokalen har influert participvokalen : 
brytti, fryssi eller med sænkning av y til o: brotte, f rosse. I 
Bergen: brjjttæ, frj/ssæ med aapen y. 

Kristiansund er vaklende. Likesom paa Nordmør kan der 
forekomme participer med cl for gn. o: barre, ddtte, bratte, fråsse, 
og analogisk i fårre. Almindeligst forekommer dog de samme 
former som i Trondhjem, dog sænkes altid i stammen i til e og 
y til o, og i endelsen forekommer kun e, altsaa: revve, bette, 
dotte, stoppe, borre, forre, brotte, frosse. 

2) En lignende overensstemmelse kommer tilsyne i prono- 
menerne «hvem», «hver» og «eder». Disse heter i Trondhjem- 
Kristiansund : kæmm, kvær, dåkkdr, og i Bergen : kemm, kværr, dokker. 

Bygdemaalene omkring Trondhjem og Kristiansund har sed- 
vanlig andre former, særlig gjælder dette dåkkdr, som heter 
dokk, dåkka, dåkkår. I kystbygdene og byenes nærhet brukes 
kæmm, i mindre grad kvær. Ellers brukes hvevffl, kva?m, kvar. 
Formene kæmm og kvær skyldes vel i landdistriktene paavirkning 
fra byene, de vinder stadig terræng. 

3. Konsonants tamm er, som paa gn. dannet flertal ved 
endelsen r og om mulig omlyd av stammens vokal, beholder i 
alle tre bymaal r baade i bestemt og ubestemt flertal ; saaledes 
har Trondhjem-Kristiansund: bok, best. boka, fl. bøk' dr, best. 
'bøkdrn, og Bergen i flertal bøk år, bestemt bøk' åme. 

Paa dette punkt skiller Bergensmaalet sig fra bygdemaalene 
i byens nærhet, mens bygdemaalene i Trondhjems og Tromsø 
stifter staar bymaalene meget nærmere. Dog er forholdet 
almindeligst ikke saa regelmæssig som i bymaalene. Flere bygde- 
maal kaster væk r baade i bestemt og ubestemt flertal, de fleste 
bygdemaal i Trondhjems stift kaster væk r i flere eller færre av 
disse ord i bestemt flertal. 



Kristiunsiiiidsinanlct, i •> 

§ 15. Foruten de allerede nævnte likheter mellem Trond 
hjem-Kristiansund og Tromsø stift skal vi nævne den bestemte 
form av intetkjøn flertal, som har faat tillagt n ved analogi med 
de andre kjøn. Størst likhet med bymaalene viser de distrikter 
hvor der er mest færdsel, Senjen, Lofoten og byen Hammerfest. 



Mellemsproget. 

§ 16. En fremstilling av en bydialekt vil være ufuldstændig 
hvis man ikke ogsaa tar med den tale som mer eller mindre er 
præget av skriftsproget — det sprog som tales av voksne inden 
de høiere klasser, eller Mellemsproget som vi vil kalde det. Det 
sprog som barna inden disse klasser taler, er dialekt opblandet 
med Mellemsproget. 

§ 17. Mellemsproget er den dag idag sterkt flytende. Det er 
meget .skiftende og kan spille i alle avskygninger mellem dialekt og 
stivt boksprog. Meget kommer an paa situationen, emnet man 
taler om og øieblikkets lune. Det er desuten meget individuelt. 
Enkelte personer og enkelte familjer har udmerket og udmerker 
sig ved forkjærlighet for at være kristiansundske i sit sprog. 

§ 18. Paa grund av Mellemsprogets sterkt skiftende karakter 
kan dets eiendommeligheter kun angives i store træk. De iagt- 
tagelser jeg bygger paa, har jeg væsentlig hentet fra Kristian- 
sund. Enkelte har jeg ogsaa gjort i Trondhjem og hos folk fra 
landdistriktene som prøver at løfte sig over dialekten. De peker 
i samme retning. Der synes at ha eksistert et slags høiere tale- 
sprog, som i flere punkter har skilt sig fra dialektene og været 
fælles for store dele av det nordenfjeldske Norge. 

Dette sprog har flere overensstemmelser med Bergensmaalet ; 
saaledes mdrnirpj (for mårra), aftnitji/, Mke, rt/ke i transitiv bruk 
(rffJce sigar'). Former som «trærene», «kjørene» kan man hyppig 
se i skrift, saaledes ofte i stilebøker. I finere Kristiansundstale 
er det ialfald hos mange meget almindelig at bruke fælleskjøns- 
formen av sterke participer endog i perf. og pluskv.fektum med 
«har. : ha(r) sJcrevdn, fo'rn. Det samme har jeg hørt i Trondhjem, 
hvor almindelig det er vet jeg ikke. 

Mellemsproget spiller imidlertid ikke længer den rolle i 
Trondhjem som i Kristiansund, idet det saakaldte dannede tale- 
sprog for en stor del er traadt isteden. 



J4 I vav Hoel. 

§ 19. Mellemsproget er en videreføring av de samme prin- 
cipper som har ledet dialektens utvikling: avslipning av ting som 
kunde virke avstikkende, videre utjevning og tillempning til 
andre bymaal og skriftsproget. Mei) de fjernere dialekter og 
skriftsproget spiller en langt større rolle end i den egentlige 
dialekt. Paa samme tid søker dog sproget at bevare sit hjem- 
lige præg. Det ynder derfor mellemformer. Som karakteristiske 
eksempler kan nævnes: Ullen og Ulla for lifylpn og Ulfya («den 
vesle» i hankjøn og bunk j øn), båg' a for boka o. s. v. 

Jeg vil indskrænke mig til følgende træk: 

1. Mellemsproget holder meget bedre paa dialektens former 
end ord. Man betænker sig ikke paa at bruke danske ord: hø, 
sø, skav, birk, myre, kall (dial. kall adj.); endog måv'dr (adj.) for 
måg'dr er ikke sjelden. Derimot søker man gjerne at gjøre dem 
hjemlige ved at underkaste dem dialektens sproglover: kall, vann 
(for dialektens vatt' ri), båg' a (for bok' a), låv-låve4åya(låft)-låva 
(laft) for laga, lagga. 

2. Diftongene brukes litet, saaledes høres ganske almindelig: 
sténan for stetnan, ben' an for bnnan, vet for veit, lo//, ogsaa løg 
(som i Bergen) for hug, logg. 

3. Likevegtsloven gjelder ikke, idet endelsens vokal behandles 
ens efter oprindelig lang og kort stavelse. Endelsen e er gjen- 
nemført i alle svake hunkjønsord (som ogsaa almindelig i dialekten), 
desuten og^aa i svake hankjønsord ; endelsen kastes bort (eller 
beholdes som e) i alle verber uten hensyn til foregaaeude stavelses 
længde i gn. Det typiske Mellemsprog faar saaledes følgende 
former: fi\]e, klakke, stue, flue (finere fille, klakke, flue); bite (men 
kun bættagryn, en kristiansundsk ret), mave, håve (for haga, hag ga), 
vit (for v ætta), lev (for levva), jør (for jorra). 

4. Sænkning av de gn. korte vokaler undgaaes eller føres 
ikke saa vidt, saaledes: vit (for vætta), bite (for bætta), fisk, vil, 
hurpi, Ugg, sitt. Sml. dialekten hvor ogsaa vokalen er vaklende 
i enkelte ord, særlig foran ipi, U, gg, tt (oprindelig gj og tj) (§ 38). 

"Den brede æ-lyd er ofte betydelig avslepet og kan nærme sig e. 

5. Tykke og i-holdige lyd er i noget mindre bruk end i 
folkemaalet. 7-holdigheten har mest tilbøielighet til at mangle 
efter de høie vokaler (i, ti): ull, sitt, og mindst efter de lave 
vokaler (a, å): vayyn (for vatt' ri), hmpi (for ha?m), kall (for kall). 

6. Kvantiteten er paavirket av skriftsproget i tostavelsesord 
hvor der i gn. i første stavelse var kort vokal fulgt av enkelt 



Kristiansuinlsmaalet. i - 

konsonant. Mens dialekten ofte har bevaret vokalens korthet, er 
den sedvanlig forlænget i de høiere klassers dagligtale: g 
for grovve, fro&n for frosse, bite for biétta, vit for vætta. < ». 
i dialekten er der vakling, særlig for as vedkommende; vokalens 
længde understøttes her baade av skriftsproget o<r sydligere 
dialekter (§ 26). 

7. v brukes sedvanlig for g i ord som: mave, håve, lav = 
1) vb. for dialektens laga, lagga, 2) adj. som ogsaa i folkemaalet 
har fortrængt låg, undtagen i Idghahlt. Ofte forekommer 
måv'dr (adj.) og analogisk i marv (for marg i en bok), idet ordet 
er sammenblandet med skriftsprogets marv, kristiansundsk marg 
føn. mergr.). 

8 . I perf . og pluskv. brukes ofte f ælleskjønsf ormen av sterke 
verber: æ ha skrevdn, grbvzn, Jo rn. 

§ 20. Mellemsproget bevæger sig i det hele mot skrift- 
sproget, særlig i ordvalg. Hos mange kan det komme skrift- 
sproget meget nær, men dog er der visse dialekteiendommelig- 
heter man nødig gir slip paa, særlig i mer hverdagslig tale. 

1) Hunkjøn holder sig sedvanlig godt. Karakteristisk for 
dette mellemsprog er at man gjerne bruker danske ord som båg, 
bro, kb, tro, ø, men lar dem beholde det norske kjøn: båg' a, 
bro' a, kb' a (for ku' a), tro' a (for tru' d), hur'va (for kårg'a), ø'a (for 
oij' a). Særlig bro' a er almindelig og er ogsaa i dialekten mer 
brukt end bru' a. 

Hunkjønsf ormen føles som noget av det mest eiendommelige 
ved dialekten. Det er derfor i Mellemsproget større tilbøielighet 
til hunkjønsord end i dialekten. Mange som taler typisk Mellem- 
sprog synes at føle et hunkjønsord som mere kristiansundsk 
end et hankjønsord. Medvirkende aarsak til denne utvidelse av 
hunkjønnets omraade har vist ogsaa været dativf ormer paa a i 
landdistriktene, idet de av byfolk, som ikke bruker dativ, opf åttes 
som hunkjønsord. 

Av slike individuelle hunkjønsord som jeg har hørt, skal jeg 
nævne følgende, som alle i dialekten er hankjønsord — ordene 
nævnes i ental i bestemt form: ill'a (gn. eldr), ktåss y a (for hfåst 
smak' a, frakk' a, mo' a, endog bækk 'a (for b:r>kk'dn). 

Endskjønt disse hunkjønsord endnu er sporadiske, vil de 
vistnok i fremtiden bevirke en forøkelse av hunkjønsordenes anta! 
(sml. «Kjøn»). 

2) a i endelsen holder sig godt, saaledes: 



](} Ivar Hoel. 

a. i ubestemt flertal av hankjønsord, svake hunkjønsord 
(ofte ogsaa i sterke, da i Mellemsproget hankjønsordenes flertals- 
f ormer almindelig overføres paa hunkjønsordene), samt intetkjøns- 
ord paa vokal: hæsta, visa (gn. visor, visur), stokka, øra, oi/ a (for 
dialektens dua). 

b. i bestemt flertal av hankjønsord, svake hunkjønsord 
(i Mellemsproget ogsaa oftest de sterke) samt alle intetkjønsord : 
hæstan, visan, hus' an, barn'an (for dialektens omplan), bijan (for 
dialektens duan). 

c. i imperf. og perf. part. av svake verber efter 1. konjugation 
samt i adjektivendelsen att (gn. -6ttr): ,ruUa, tufta, tråvatt, ogsaa 
ofte ved analogi i rølatt (for dialektens rdidett). Ofte foretrækker 
Mellemsproget imperf. og perf. part. paa t, naar ingen vanskelig 
konsonantgruppe opstaar: ~kah]t for balja, balet for baka, laft 
for laga. 

3) Av pronomenerne brukes særlig ^ (derimot mindre hyppig 
mæ, dæ, sæ), ho, dåkkdr. Mest brukes dog dæmm, som er den 
eneste brukelige form i talen. Ved siden av nåkka brukes som 
finere form nat, som ogsaa findes i Trondhjem og mange andre 
steder. De personlige pronomener harm og ho brukes meget 
almindelig foran personnavn, ogsaa familjenavn: ho Marit, 
'n J6ns'n. 

4) Mellemsproget har mindre apokope end dialekten. Dog 
apokoperes altid endevokalen i stedsadverbier som betegner en 
væren paa stedet: ut, hm, jæmm (gn. uti, inni, heima), likedan 
flertalsendelsen e i adjektiver som brukes prædikativt. Ende- 
vokalen kan ogsaa apokoperes i infinitiv av verber, baade efter 
laug og kort forangaaende stavelse i gn. 

§ 21. Dette Mellemsprog, som vi har skildret i korte drag, 
har aldrig været skarpt avgrænset mot dialekten, og allermindst 
er dette tilfældet i vor tid paa grund av mer skolegang og læs- 
ning hos alle og mindre social forskjel. Man hører derfor nu 
stadig Mellemsprogets former anvendt av folket, særlig naar de 
-vil uttrykke sig finere end vanlig. 

Skriftsproget har saaledes, med de høiere klassers tale som 
mellemled, i lange tider paavirket dialekten. Skriftsproget har 
derfor ogsaa været en virksom faktor i dialektens utvikling. Da 
nu bymaalet i en række tilfælde likeoverfor bygdemaalene betegner 
en tilnærmelse til skriftsproget, er paa virkning fra dette rimelig 
eller sikker. Men i de fleste tilfælde er der osrsaa en indre 

(Trykt 2. mars 1915). 



KristiansundsiiKialet. i - 

grund til at paavirkningen har fundet sted, idet de nye. former 

som regel betegner en forenkling av formverket og saaledes o 
er iremgaat av et slags indre behov i sproget. Som eksempler 
skal vi nævne flertalsformer som trer, hier, bygdemaalene tre, 
kne, præsens som for, jir, har, tar, perf. participer som slått, full. 

Ogsaa i enkelte tilfælde hvor bymaalets former gjenfindes i en 
mindre del av stiftet, har vel skriftsproget virket ind, saaledes 
naar bymaalet har: 1) æ av gn. æ og forlænget e foran rd som 
enkelte steder i sydvestre Trøndelagen, mens stiftet forøvrig har 
e\ 2) fm for gn. an som nordenfor Trondhjemsf jorden; 3) negtelses- 
partikelen u som enkelte steder i Trøndelagen, mens stiftet 
vanlig har o. 

§ 22. De merker som dansk paavirkning har sat paa 
Kristian sundsmaalets grammatik er ikke videre dype. Anderledes 
er det med ordforraadet. Bymaalet har selvfølgelig optat langt 
flere danske ord og er fattigere paa norske end bygdemaalene. 

Tidlig begyndte danske ord gjennem administrationen, kirken, 
skolen, bøker og aviser at trænge ind, først i de dannede klassers 
tale og saa i folkemaalet. Med den stigende oplysning i alle 
samfundslag er denne strøm av ord blit større og større. Paa 
den anden side har vistnok ogsaa ordforraadet tilsig fra bygde- 
maalene. Men livet i byene er slik at indflytterne faar litet brnk 
for store dele av sit ordforraad. Dernæst gjør den overlegenhets- 
følelse som byfolk ofte har likeoverfor bønderne at man ikke 
gjerne optar noget som virker «bondsk». Bymaalet berikes der- 
for ikke synderlig fra landdistriktene; tilsiget tjener væsentlig til 
at holde vedlike det norske sprogstof som findes. 

Der har saaledes været to strømninger, en dansk ovenfra og 
nedover, som stadig har drevet norske ord tilbake, og en norsk 
fra bygdemaalene opover, som har motarbeidet den første. Resultatet 
er at der er blit to lag i sproget. Underst ligger det norske 
ordforraad som blir anvendt i primitiv, konkret og hverdagslig 
betydning, og øverst ligger det danske som brukes i overført, 
abstrakt og ædlere betydning. Abstrakter, avledninger og beteg- 
nelser for ting som vedrører kulturen er derfor gjerne danske, 
eller de danske ord holder paa at trænge tilbake de norske. Det 
norske ordforraad i vor dialekt er ikke videre rikt, det vedrører 
særlig byfolkets eget hverdagslige liv og arbeide. Danske ord 
brukes for ting som byfolket vil løfte op, saaledes er betegnelser 
for tinsr som vedrører egen person almindelig danske (slegtskaps- 



Maal og minne. 1915. 



18 Ivar Hoel. 

forhold, klær, møbler, bolig). Betegnelser for ting vedrørende 
bondens liv og gjerning og landet i det hele, er ofte hentet fra 
skriftsproget. Som eksempler nævner vi: sonn, datt' dr, kone, skap, 
vugge, jæmm, strompe, knæ, oije; Ijyllintj, dugg, svale m. 

§ 23. De danske ord har trængt sig ind litt efter litt. De 
har ofte først været anvendt i overført eller ædlere betydning, 
eller i nye betydninger som folkesprogets ord ikke hadde — i 
begyndelsen ved siden av de norske. Mange danske ord blev 
først anvendt i avledninger og sammensætninger. Det har for- 
modentlig været tilfældet med mange formord som fra og 
fræmm. 

De forskjellige danske ord har saaledes ikke trængt like 
langt ned i sproget. Vi adskiller 3 lag: 

1) En del danske ord har fuldstændig fortrængt de norske, 
saaledes: jæmm (gn. heimr), ba (gn. bo5), vakdn, ste (gn. sta5r), 
sonn, datt' dr, frå, fræmm, skap (1. skap), maia (1. måla), medJc, 
mel, løv, løk, bo (vb.; bu er sjelden, men findes). 

2) I andre tilfælder har det norske ordet holdt sig i enkelte 
betydninger eller i avledninger, saaledes: lav (gn. lagr), men 
laghahlt, klø (baade for gn. klå og klæja), men klåjhjra, ill (det 
almindeligste ord er forresten varme), men: cllhiis, rlltatjij. 

3) I en mængde tilfælder brukes det norske ord og skrift* 
sprogsordet eller et derav paavirket ved siden av hverandre, 
saaledes: due og oi/e; kne og knle; kanna, kanne (sjelden, almin- 
delig kone); håssa, håsse (sjelden, almindelig strømpe), men håssa- 
baypy, tru og tro; tre og træ; vatfn og vaipi; båWn og burm) 
hduk og høk; gauk og jøk; glas og glass; gras og græss; har 
(gn. har5r) og hår. De norske abstrakter som brått, skatt. 
hogd, mæn'n erstattes ofte av de danske, eller mellemformer 
brukes, saaledes: brudd, br ut; skudd, skut; hoide, hogde; 
mæ^de. 

Undertiden kan der da være nogen nuance mellem de to 

^ord. Saaledes vilde enkelte meddelere helst bruke tre om stoffet, 

men træ om et enkelt træ; glas i betydning vindu, ellers glass; 

vatfn «ansamling av vand, sjø, tjern», ellers va)in; knyt (gn. 

knyta), men knytt nævvan. 



Kristiansundsniaalet. , , . 

Lydlære. 

Kvantitet. 

§ 24. Med hensyn til kvantitet stemmer Kristiansundsmaalet 
med Trondhjemsmaalet og staar i det hele paa samme standpunkt 
som bygdemaalene i stiftet, særlig kystmaalene. Dog avviker 
bymaalene fra bygdemaalene i flertalsformer som rbttdr, ja 
næW'*r. Her beholder nemlig bygdemaalene vokallængden i fler- 
tal saavel som i ental: røt eller røt' ar; jéa eller / 
eller néfar. 

§ 25. Oprindelig kort vokal foran enkelt konsonant for- 
henges i almindelighet : ddg, tal (gn. tal n.), øl, cirl (adv.), gras, 
(/(ds, gut. Hvor vokallængden strider mot skriftsproget er der 
naturligvis vakling, tall, viril, gnr ss, glass, gutt 

I enkelte ord forblir vokalen kort og konsonanten forlænges, 
særlig foran k, t og n: brått, slått, Iptt, vett, lått (gn. hlutr), 
hukk, lakk; likedan i mann eller monn. 

§ 26. I tostavelsesord med oprindelig kort vokal foran 
enkelt konsonant i første stavelse er der vakling. Vokalen kan 
forbli kort eller forlænges saa den blir halvlang eller lang; den 
følgende konsonant kan være lang, halvlang eller kort. Her 
skrives enten kort vokal og lang konsonant eller lang vokal og 
enkelt konsonant. Der er megen vakling i vokalkvantiteten. 
Tilbøieligheten for kort vokal er størst i ord som i form staar 
trøndermaalene nær, for lang vokal i ord som i form slutter sig 
nærmere til de sydligere dialekter eller skriftsproget og lettere 
kunde paavirkes av disses kvantitet. De forskjellige vokaler 
kommer derfor med hensyn til kvantiteten til at forholde sig 
forskjellig. 

å er kort: måssa (gn. mosi), passa (gn. posi), f fatta (gn. 
floti); håssa, hdsse (gn. hosa); kanna, hinne (gn. kona), men 
kone; fårra, sjelden, almindelig furu, dog ofte fårravé. 

ir er som regel kort: hirtta (gn. biti), nævva (gn. hnefl), 
Ijirrra (gn. tjara, tjoru), sænna (gn. sina) ; fjærra, fjærfe, ogsaa 
med lang vokal. Infinitiver som: bærra, færra, græwa har ogsaa 
almindelig kort vokal, dog findes ogsaa halvlang. 

a er kort i enkelte ord, særlig foran r og r: anarra, snorre 
(gn. snara), navvar (gn. nafarr), men er i almindelighet lang, dog 



2Q Ivar Hoel. 

kan ofte korte former forekomme ved siden, særlig foran g: 
nase, smaka, baka, haga (gn. hagi), maga (gn. magi), ogsaa 
hag ga, magga. 

u er lang i flua, fine, tua, tue. 

Da vokalen forlænges i enstavelsesord foran de fleste kon- 
sonanter, f aar man ofte veksling av kort og lang vokal i forskjellige 
former av samme ord: bær, præsens av bærra, væv (gn. vefr), 
men verbet heter vævva; dør, men bestemt dor r' a, flertal darre. 
føl (gn. fylgja), præsens fole, svøl (gn. svelgja), præs. smie. 
Paa samme maate er behandlet den oprindelige diftong i hor 
(gn. heyra), præsens horre. I tostavelsesformene kan da vokal- 
længden bli vaklende, idet de paavirkes av enstavelsesformene. 

§ 27. Lang vokal forkortes foran dobbeltkonsonant: grå- 
grått, blå-blått, tru-tru44- 

I almindelighet ogsaa foran flere forskjellige konsonanter. 
Saaledes forkortes vokalen i intetkjøn av adjektiver: stortt, h/st, 
mjukt, hokt, låkt. 

I enkelte holder vokallængden sig dog sedvanlig: fint, rikt, 
paa den anden side overføres vokalkortheten til fælleskjøn i 
gronn, begge dele i overensstemmelse med skriftsproget. 

I imperfekter og perf . participer som Ipft, av ]pp ; vætt av 
væt; spist, av spis; vist, av vis forkortes vokalen, men foran 
enkelte konsonanter, som v, r, l holder infinitivs vokal sig lang : 
kræft, av kræv ; hørt, av hør; vært, av væl (gn. velja). 

Vokaler i aksentsvak stavelse kan være halvlange eller endog 
lange: skåle, pæyvå, apen, koffør («hvorfor»). Likedan kon- 
sonantene. Her betegnes i almindelighet ikke længde i aksent- 
svak stavelse. 



Aksent. 

§ 28. I de fleste ord er trykket paa første stavelse, hvilket 
w ogsaa overføres paa fremmedord: papp" ir, tobb' ak. Dog er trykket 
paa sidste stavelse i ord med forstavelsen får, for, f dr : får-(fbr-, 
fdr-)svår', fårsæll', f år søk! , fårnæmm' . Naar trykket er for- 
skjellig fra skriftsproget, er der selvfølgelig megen vakling mot 
dettes former, særlig i Mellemsproget. 

I tostavelsesord, ikke bare de som oprindelig har hat like- 
vegt, er der ofte sterkt fremtrædende bitryk paa anden stavelse : 
bærrW, særrå', skåVé'. Dette er særlig tilfældet naar ordet staar 



Kristiansundsmaalet. •> i 

alene eller i slutten av en sætning. I utrop kan endog trykk, t 
paa anden stavelse bli det sterkeste: No y ra\ (TW eller Nora', 
Ole'. Jo sterkere trykket blir paa endelsen, jo mer økes ogsaa 
kvantiteten. 

1 sammensatte ord av mer end to stavelser, hvor skrift- 
sproget har bitryk (i skomaker hovedtryk) paa første stavelse av 
andet sammensætningsled, koncentreres ofte trykket paa første 
stavelse, mens andet sammensætningsled mister sit tryk, som 
erstattes av et litet bitryk paa sidste stavelse, t eks. sWmakar 
eller sko'makdr, ætfdrmeddåg, for-' {får-')medddg eller forråe- 
meddag. 

I sætningen mister let logisk vigtige led sin aksent og gaar 
op i en trykgruppe, f. eks. «Olav Paa-' paa- Jardarholt», «Turnesen- 
paa- Nordlandet». 

Paa denne maate dannes let sammensætninger : fuWfijr, 
rlfcmnmdrn, sahVtafesk, nfsilamælk (§ 82). 



Tonelag. 

§ 29. Dialekten har fordeling av enstavelses- og tostavelses- 
tonelag i det hele efter de vanlige regler. Tostavelses tonelag 
er der ogsaa i: hommar (gn. humarr), peppar, snekkar, likedan 
i spikar (oprindelig enstavelses gn. spikr). 

Fremmedordet kaff y e følger almindelig de norske ord og har 
tostavelses tonelag; det samme er særlig ofte tilfældet i flertal: 
som møfrlsr, tbf s ldr. 

I sammensatte substantiver er der i enkelte ord mer tilbøi- 
lighet til tostavelses tonelag end i østlandsk, saaledes styreman», 
villskap, MoFskap. Forøvrig megen vakling. 

Ord, hvis endelse er apokopert, er ofte helt enstavelses og 
falder sammen med oprindelig enstavelses ord, saaledes alminde- 
lig verber som bit, skriv. 

§ 30. Likesom i de øvrige dialekter i Trondhjems stift er 
der mange undtagelser fra den regel at oprindelig enstavelsesord 
har enstavelsestonelag, oprindelig to- eller flerstavelses tostavelses. 
En av de vigtigste grunde til denne forvirring er analogien, som 
har virket sterkere i dette distrikt end almindelig ellers idet den 
har været understøttet av apokopen. 

I de høiere klassers dagligtale er fordelingen av en- og 



22 I var Hoel. 

tostavelsestonelaget ofte noget anderledes end i folkesproget. I 
substantivene iagttages større tilbøielighet til tostavelses tonelag 
end i folkesproget. Dette skyldes skriftsprogets indflydelse og 
reaktion mot folkesproget, som ofte har enstavelses tonelag 
svarende til tostavelses i skriftsproget: datt' dr, sost'dr, hogd' a 
(høiden), bre l dd'a (bredden). Det laa da nær at indføre dette 
tonelag ogsaa hvor det ikke fandtes i skriftsproget, saaledes fort 
væk: bark' en, tappen, katt' en, sved' en (de to sidste kan skyl- 
des sammenblanding med dialektens katte-katf a, sve'tte-sv<Ht'en). 
Dette staar imidlertid ogsaa i forbindelse med den lethet hvor- 
med særlig Mellemsproget danner svake substantiver: piske, 
strimle, rærjnskure, trikke («elektrisk sporvei»), hæk'se («en heks»), 
sihjte («et skilt»), f idke («et flak»). Sml. følgende § og § 14. 

§ 31. Av eiendommeligheter ved tonelaget i folkesproget 
skal vi merke os følgende: 

1. I forbindelse med apokopen staar sammenblandingen 
av sterke og svake substantiver. 

I almindelighet er det de svake substantiver som utvider sit 
omraade. Svake er saaledes hankjønsordene: ørne, bestemt ørn' en, 
reive, bestemt reiv' en, Masse, bestemt klass' en, samt endel 
hunkjønsord, som ogsaa ofte er svake i bygdemaalene : talle (gn. 
|)oll f.), sjpaime (gn. spann n.) og kaie («kai, brygge»), altsaa 
bestemt tall' a, spmm'a, kai a. 1 Mellemsproget forekommer mange, 
mer eller mindre sporadiske, svake substantiver, hvorom oven- 
for (§30). 

Sjeldnere har vi utvidelse av de sterke substantivers tonelag. 
Av hunkjønsord har vi tor' a (Trh. tol'a, østlandsk tbl'd). Ogsaa 
undertiden, men sjelden, ved hankjønsord, saaledes: kåtp/dn, 
ved siden av kånyen. Da dialekten foran n i aksentsvak stavelse 
i ord med tostavelses tonelag kun kj ender a eller e (skarp e), mens ord 
paa dn, 'n har enstavelses tonelag — hæstan, skålen, timen, bækk'dn, 
hæstfn — gir folkesproget skriftsprogsord paa dn eller n enstavelses 
tonelag: hel'n (gn. sjaldan), entfn, værk'dn (sml. § 31.2). 

2. Ord som ved apokope av endevokalen er kommet til at ende 
paa dr, dl, dl, dn, 'n og saaledes let faldt sammen med oprindelig 
enstavelsesord med r, l, n efter konsonant, hvor der imidlertid 
senere mellem konsonanten og r, l, n er utviklet et <?, har sed- 
vanlig enstavelsestonelag, saaledes: homi'dr (gn.hundra5), :vpp'dl{£), 
men bestemt æpp'la (gn. epli n.), tavv'dl (gn. tafla), sægg'dl 
(baade gn. segl og sigla). 



Kristiansun<lsni;ial<-t. .,., 

§ 32. Tilsidst skal vi nævne litt om tonelaget i skritt iprogfl 
formene, naar de brukes: 

1. Istedenfor de ægte hunkjonsflertal med bortkastet r som: 
sake, æyye (flertal av æyq), brukes ofte skriftsprogets former paa ., 
og- enstavelses tonelag, idet de assimileres med de eneste flertals- 
f ormer som har beholdt sit r i folkesproget, nemlig ord som: 
hv)j\jdi\ shnjyfdr. Flere slike flertal er ifærd med at fortrænge 
de ægte, f. eks. såh'dr, æyy f 9r sæytfor* 

2. Præsens av sterke verber har ofte tostaveises tonelag, 
men ikke saa regelmæssig som i stiftets bygdemaal, hvor alle 
slike præsensformer uttales med tostaveises tonelag. Dette beror 
paa analogi med de svake verber. Da tostaveises præsensform 
med enstavelses tonelag er ukjendt for dialektene, gir de tostavelses- 
formene i skriftsproget samme tonelag som tostavelsesformene i 
sit eget maal. I Kristiansund assimileres slike former ofte fuid- 
stændig med de svake ved bortkastelse av r og optages under- 
tiden i dialekten: gafe for gæl, gråv y e for grav (§ 104). Tostavelses- 
tonelaget er især almindelig naar verbet er blit svakt: v* 
n y dr. Paa den anden side brukes ogsaa ofte — og da først og 
fremst i Mellemsproget — enstavelses tonelag, som da ogsaa 
analogisk kan videreføres til oprindelig tostavelsesformer, saaledes 
spill' dr for spilVdr. 

3. Landsfolk uttaler regelmæssig sterke intetkjønsord paa 
ane med tostaveises tonelag idet dette overføres fra svake intet- 
kjønsord og de øvrige kjøn. Denne utvidelse av tostavelses- 
tonelaget lettes ved at landsdialektene har beholdt den utlydende 
n i intetkjønsord med tostaveises tonelag (disse er oftest gaat helt 
over til hunkjøn), altsaa: ør' ann, men hus' a. 

I Kristiansund er forholdet ikke saa regelmæssig, men sterke 
intetkjønsord paa dne har tilbøielighet til tostaveises tonelag: 
sporene (flertal av spor), børn^ne, år'dne (flertal av et aar). 



De enkelte lyds beskaffenhet. 

§ 33. a er dyp, især naar den er lang. Den dype lyd 
forekommer ogsaa foran ^-holdige konsonanter, men her kan den 
ogsaa være høiere, nærmere a?, særlig i finere tale, saaledes Zorø, 
JcaU, eller låm % h)ll. Her skrives kun a. 



24 Iva r Hoel. 

æ er meget bred. Foran z-holdige konsonanter og i diftongen 
ei er den mere lukket og betegnes e: kvell, smell, sein, hetn. 

Den lukkede 6-lyd anvendes naar lyden er lang (ø) : møt, søt, 
fjøl; naar vokalen er kort, brukes en aapnere lyd (o); denne er 
imidlertid ofte litet eller intet forskjellig fra den lukkede, saa- 
ledes: rogg, rokk, sporr, men ogsaa ofte, særlig foran tt, ø: søtt, 
møtt, ljøtt. 



Lydenes utvikling fra gammelnorsk. 

Vokalene. 
Enkeltvokalene. 

§ 34. Gn. kort a i aksentsterk stavelse behandles paa 
følgende maate: 

1. holder sig som kort a: a) i enstavelsesord foran dobbelt 
konsonant eller flere forskjellige konsonanter: lass, hatt, straim, 
lar$n,, nagg' dl (gn. nagl), plagg, vattfn: sjelden foran oprindelig 
enkelt konsonant: satt (gn. sat). b) i tostavelsesord foran dobbelt 
konsonant og flere forskjellige konsonanter: bakke (undertiden 
bakka), tanke, nakke; desuten undertiden foran oprindelig enkelt 
konsonant, særlig m, v, r : hammar, samma, harre, starre (gn. stari), 
svarra, åo hale eller hale av hål (gn. half r). 

2. forlænges til lang a : a) almindelig i enstavelsesord foran 
enkelt konsonant: dag, bår (av borra), stål (av steela), samt foran 
endel konsonantforbindelser som gn. ln, rn, r5, som er gaat 
over til rn, n, r (eller 7), saaledes: årn (gn. oln), ban (gn. barn) 
gan eller garn, likedan foran / + bortfaldt v i hål (gn. halfr). 
b) almindelig i tostavelsesord foran oprindelig enkelt konsonant, 
undtagen m, v, r: haga, maga, hake (gn. haka, hoku), nase, 
baka, smaka, tapa, saga, undertiden vakling i kvantitet, saaledes 
ogsaa hagga, magga, sml. 1. 

3. forlænges til a i åk'dr (gn. akr), dletn' eller alem' (gn. 
^alleinn). 

4. gn. ja gaar almindelig over til jæ: jomn, jærtte, Iprra 
(gn. tjara). Forlænges til jæ i jærn, fjære, ogsaa fjærre. 

Fra landdistriktene, hvor oftest ja beholdes, kan der sive 
ind enkelte former med ja, saaledes har jeg faat opgit jamn og 
jamstbr ved siden av jæmn. 

Følgende overgange skyldes skrif tsproget : 



Kristiansundsmaalet. s\- 

5. a til æ i frwmm, fræmmen (paa landet frammonu). Hå rø 
ved siden av nagg' dl maa ogsaa skyldes skriftsproget, da i byen 
a ikke gaar over til æ foran konsonantforbindelser som gl saa- 
ledes som ofte er tilfældet i bygdemaalene. 

6. a til å i suffikset såmm, som har fortrængt gn. -samr: 
vag mm m , bry såmm . 

I aksentsvak stavelse behandles a paa følgende maate: 

1) Efter oprindelig lang første stavelse apokoperes a i verber: 
Ut, driv, syt; i Trondhjem alm., men i Kristiansund sjelden, 
ogsaa i svake hunkjønsord: fill, Makk, vugg. 

2) Efter oprindelig kort første stavelse holder a sig i verber 
og ofte i svake hankjønsord: bærra, terra, stæla, maga, haga y 
nævva; i Trondhjem, men sjelden i Kristiansund, ogsaa i svake 
hunkjønsord : vækka, stua, flua. 

3) Ellers holder a sig uten hensyn til foregaaende stavelses 
længde, saaledes bestandig naar konsonant følger (eller i gn. 
fulgte) a: forstå, kjellar, bakår, skrecfåar, sko'makar, føtsar; 
jupar, jupast, kal]a (imperf. og perf. part.). 

4) Dog blir a til e i svake verber efter 1. konj.: kalle, båke. 

5) T første led i sammensætninger holder a sig bedre end 
ellers i ord med likevegt: mdgapln, tyakabnn, sælaphm, harrastnk, 
Ijærratytm, håssaban)i ; ogsaa ofte naar første sammensætningsled 
ikke er likevegtsord : vealass, bjærkavé, æivakanft, valadamman (Varde- 
dammen i Kristiansund). 

§ 35. Gn. lang a (å) blir å: skål, så, hås (gn. håss). 
Vokalen forkortes foran lang konsonant: ått(e) (gn. åtta), grått, 
intetkjøn av grå. 

Lang a forblir a i da (paa grund av hyppig u betonet bruk, 
gn. £å); videre i fra, skap (sen gn. skap), mata (sen gn. måla} 
gjennem dansk paavirkning. 

§ 36. Gn. e i aksen tsterk stavelse behandles paa 
følgende maate: 

1) gaar foran ^-holdige konsonanter over til <;: kvell, skrell, 

smrl,l, meffom, meju^dr. 

2) gaar ellers almindelig over til æ: j;rst, bætø, lægg, vægg, 
htægg, spæll (1. spel), værra, vævva. 

3) blir a i kvatp (gn. hvelpr) som i mange bygdemaal, 

derimot kvæks. 

Vokalen forlænges: 

4) til e i: é, præsens av værra, eta (Nordmør »fe); der har 






9() Ivar Hoel. 

vel rettet sig efter her. Foran gn. r5 kan undertiden forekomme 
é ved indflydelse fra landet, saaledes sier enkelte ver (gn. veSr), 
ler (gn. Ie5r) for sedvanlig vær, Tær. Fra landet stammer ogsaa 
sléa (gn. sle6i). I brev skyldes vel vokalen skriftsproget. 

5) ellers almindelig til æ: fær, præsens av færra, gnæg. 
præsens av gnægga, bær (gn. ber n.), grmv (gn. gref nu), men 
brev efter 4, likedan foran gn. rS: vær (gn. veSr), Hir (gn. Ie5r). 

Til gn. i, e i aksentsvak stavelse svarer i Kristiansunds- 
maalet e. Nordmør har e, men foran i-holdig konsonant i. I 
Trondhjem forekommer ved siden av e ogsaa i\ særlig i perf. 
part. av sterke verber. 

I endelsen kan e være skarp (e), dunkel (d) eller falde bort. 

a) Den er skarp i slutten av ord med tostavelses tonelag 
uten følgende konsonant: time, skote, skåle, halle. Den skarpe 
vokal beholdes naar den bestemte artikel lægges til: Urnen, 
skolen, skaten, ogsaa: jaren, broren. 

b) Den blir dunkel «e» (a) i den bestemte artikel naar den 
føies til sterke hankjønsord: bækk'an, vægg'dn, sækk'dn. Den 
hjælpevokal som er utviklet foran 1 og r, er ogsaa d\ bøk f dr, 
rott' dr, tejm'dv, mnpi f dr, rotter, æptfdl (gn. epli), orji/dr (gn. yngri). 
I følgende ord, hvor der i gn. var vokal foran /, er e sedvanlig 
skarp: speiel (gn. spegill), år/nei (gn. ongull). 

Dog kan a) og b) ikke holdes skarpt ut fra hverandre, saa- 
ledes kan e forekomme for d i ord som: mnp^er, tnui'er; paa den 
anden side kan e bli d naar ordene uttales raskt og flygtig. 

c) Vokalen falder bort i den bestemte artikel for hankjøn 
naar den føies til substantiver paa vokal, diftong eller dental : 
bifn, sdiVn, vei'n, jofn, jæstfn, sto'rn, hvclVn, sbnn'n, vænn'n. I 
mange ord paa )pi forlænges vokalen og stavelsegrænsen kom- 
mer foran n: må'% hb' 11, undertiden sø'n; men jeg har kun faat 
opgit vænn'n og hvelVn. 

§ 37. Gn. lang e (é) holder sig som é: kne, tre, ogsaa 
foran r i her (gn. hér). 

Vokalen forkortes foran dobbelt konsonant og falder helt 
sammen med oprindelig kort e (o: blir æ): lætt (gn. léttr), tætt 
(gn. f)éttr), rætt (gn. réttr). Bygdemaalene forkorter ogsaa 
vokalen, men bevarer oftest dens kvalitet. 

§ 38. Gn. kort i behandles paa følgende maate: 

1) holder sig som i foran ^-holdige konsonanter: vill (gn. 
villr), griipi (gn. grind); likedan foran r/r/, hvor bygdemaalene 



Kristiansund.sina;i]ct . .,- 

i stiftet oftest har e: jfør'*, ri,/,,, spri,,//. Ved paavirkning fra 
landet kan e undertiden forekomme, saaledes har jeg faat opgit 
spretpj ved siden av sprit/)/. 

2) gaar ellers sedvanlig over til e eller aapen i (i); 
prekk, farke, segd (gn. sig6r), stekk (vb. og sb.), senn (gn. skin n.)] 
meddag, mett = 1) adv. midt. 2) eiendomspronomenet i intet 
kjøn; perf. participer som hette, revve. 

Foran t og g som har været fulgt av y, er der vakling: 
sett(a), legg(a), ogsaa sitt(a), ligg(d). 

I mange, navnlig mindre hverdagslige ord, er der vakling 
paa grund av indflydelse fra skriftsproget ; saaledes hemmel, /inn- 
mel, selke, silke. 

3) men sænkes videre til æ. a) i en række enstavelsesord 
med oprindelig kort endekonsonant, som er forlænget: bætt (gn. 
bit), bækk (gn. bik n.), lætt (gn. litr; er sjelden; almindelig 
farge), vænn (gn. vinr), læmm (gn. limr), sænn (gn. sin f.), men 

kvekk (adj. gn. kvikr), vett (gn. vit) ogsaa vætt, b) i tostavelses- 
ord med a i næste stavelse: vækka (gn. vika), butta (gn. biti), 
ratta (gn. vita), men levva (gn. liva efter præsens levve), peppar 
(gn. piparr) og stegga, mens Trondhjem har &: pnppar, stivgga. 
For stegga forekommer ogsaa stig a, stige, vel paa grund av paa- 
virkning fra skriftsproget. 
Vokalen forlænges 

4) til é foran enkelt eller bortfaldt konsonant: stol (gn. 
stir5r), U (gn. Ii5r). 

5) til æ i pronomenerne : mæ, dæ, m, 

§ 38. Gn. lang i (i) har holdt sig: bit, driv, sin, ogsaa Sinn 
(gn. skina), sia (gn. si5an). Den forkortes under beiningen 
f oran lang konsonant : kvitt, av kvit, jitt, av //, ridd, av ri. 

§ 39. Gn. kort O behandles paa følgende maate: 

1) holder sig lukket i perf. part. av sterke verber: horn. 
dotte, dog ogsaa barre, dåtte. 

2) gaar almindelig over til å: mårra, nåkka, hdssa, håsse 
(gn. hosa), bårra (gn. bora), gålv, skått, brått, lakk, rna II (gn. 
mold). 

3) gaar over til o (Trondhjem ogsaa //) i perf. particip av 
sterke verber som gaar som kryp, ved indflydelse fra infinitivs 
vokal: kroppe, skotte. 

Vokalen forlænges 

4) til 6 foran gn. r5 som er blit r eller / : jor. hor, jol (gn.gjorB). 



2g Ivar Hoel. 

5) til å i hål (gn. hol n.), kal (gn. kol n.). 

§ 40. Gn. lang o (6) holder sig: fot, rot, mor. 

Vokalen forkortes foran m : domm (gn. demr), dommar. Like- 
dan under bøining foran lang konsonant: rodd, av ro, bodd, av bo. 

Den blir å i avledningsendelsen gn. ~d6mr ved skriftsprogets 
indfly deise : rtkdåmm. 

§ 41. Gn. j6 behandles paa følgende maate: 

1) blir jø, ø: sØ (gn. sjor), snø (gn. snj6r), paa landet ofte 
sy og sny. 

2) blir o i sdr (gn. skjer), Trondhjem har srir. 

3) blir y i sterke verber ved indflydelse fra præsens: nyt 
(gn. njéta), bryt (gn. brj6ta), syt (gn. skj6ta). 

§ 42. Gn. q, w-omlyd av kort a, er blit « og er saaledes 
falcJt sammen med oprindelig kort o, men denne overgang er 
meget sjelden, idet den omlydte vokal alm. er erstattet med a. 
Saaledes forekommer bark, åyijdl ved siden av bark, ayydi; ellers 
kun: aks' l, asp, trapp, taim, ^ayr), tarpj, aske, hake, travr] (adj.) 
og imperfekterne sarjrj, sakk. 

Gn. jo blir jø i fjøl (gn. fjol), ellers erstattet med jæ, jæ og 
faldt sammen med gn. ja: bjærk (gn. bjork), fjær (gn. fjo6r). 

§ 43. Gn. kort u behandles paa følgende maate: 

1) Foran ^-holdig konsonant forekommer sedvanlig u og o 
ved siden av hverandre ; saaledes ull, ful], skulla, kmpja ved siden 
av de under 2 nævnte former; kun u forekommer i en række 
substantiver foran ypy. puipi, grurpp stmpp Formene med u 
brukes særlig i mer polert tale og i mindre hverdagslige ord 
(sml. Mellemsproget § 19.4). u brukes ogsaa foran gg i f ugg' dl. 

2) u gaar almindelig over til o: or/y, toyy, doytje (1. dunge), 
bokk, soyye, dr okke; ogsaa foran i-holdige konsonanter (oftest veks- 
lende med u): hoipp moypp soypi (istykker) 1 ; o]l, fol]; i perf. parti- 
ciper som Joypie, voyp\e er u sjelden. 

3) u gaar over til y foran ipi i: tyypi (gn. £>unnr), bryrpp 
ty\p\e (gn. tunna), flytpi^r (1. flundra), syrpia (gn. sunnan), 
Syypidårn (Sundalen). 

4) u blir o i stott (gn. stuttr). 

5) u sænkes helt til å i tostavelsesord med a i følgende 
stavelse: såmmar (gn. sumar, Nordmør sommar), f arra, fårre 

1 I Kristiansund har jeg faat opgit o bare i nogen faa hverdagslige sub- 
stantiver foran «holdig n; enkelte opgav bare u foran i- holdig konsonant. 
Efter de meddelelser jeg har faat skulde o være almindeligere i Trondhjem. 



KristiansundsiiuKilet. ag 

(gn. fura); desuten i følgende enstavelsesord som i gn. endte 
paa enkelt konsonant som er blit forhenget: lått (gn. hlutr) og 
mann (gn. munr) ved siden av monn. 

6) forlænges til u foran vokal i f Ina, flue, stua, Hue. 
Vokalens kvalitet skyldes vel oprindelig endelsen i de oblikve kasus. 

7) gn. ju er ju i Ifukk (gn. frjukkr). 

Gn. u (o) i aksentsvak stavelse er erstattet med a: visa 
(gn. visor, visur), nåkka ; den er blit a i år/r/dl (gn. ongull). Gn. 
lang 6 er likeledes blit a i adjektivendelsen att (gn. -6ttr): 
strinatt (gn. steinottr). 

§ 44. Gn. lang u (u) holder sig: hu, tru. hu (\b. gn. bua) 
er sjelden, almindelig bo. Vokalen holder sig ogsaa foran n: 
dun, brun. 

Den er forkortet og faldt sammen med oprindelig kort u i 
romm (gn. rum). 

Gn. ju har holdt sig i nogen ord: jap, mjuk, sak, men blir 
almindelig [/: flyg (gn. fljuga), klyv (gn. kljufa og betyr kløve), 
ryp (gn.rjupa), knf/p og knip (en sammensmeltning av 1. kjupa og 
njupa, nype), Mf/g, dryg. 

§ 45. Gn. kort y blir sedvanlig foran alle konsonanter 6 
(ø): rogg, rokk, bogd, tbgg (gn. tyggja, tyggva), sbsfdr, broggi 
(betyr sjøbu), smpj (gn. syngja); sbmm eller svbmm (gn. symja), 
Icrbkke (1. krykkja), lokke (gn. lykkja). 

Vokalen forlænges foran r og f: dør (gn. dyrr fl.) før (adv. 
og konj.), bøl(é), (gn. byr6r), vøl (1. vyrda, gn. vir6a). 

Efter hvad jeg har faat opgit skulde y undertiden holde sig 
som ?/ foran konsonantgrupper i Trondhjem. 

§ 46. Gn. lang y (f) holder sig: myr, gryt(e), tyn (gn. tyna), 
Jartty (1. fartyg); undertiden i for y, saaledes Ut ved siden 
av lyt. 

Den forkortes og falder sammen med oprindelig kort // foran 
konsonantforbindelse i dbrk (gn. dyrka). 

§ 47. Gn. lang a? (Sb) holder sig i Kristiansund og Trond- 
hjem: blæs, præsens av blas, græt, præsens av graf. ruép (gn. 
næpa), sæte, hæl, jæl, spræk, jæt (gn. gséta). Naar Kristiansunds- 
maalet nu oftest har hriæ, træ for knr, tre, kan det hænde at 
motsætningen til bygdemaalene har spillet ind ved siden av skrift- 
sproget. Bygdemaalene i stiftet har nemlig sedvanlig é for gn. 
lang æ; fra bygdemaalene kan enkelte former med e komme ind 
i bymaalet, saaledes undertiden kler ved siden av klær og aten** 



30 I yar Hoel. 

(storkar, til gn. svårr). Fra bygdemaalene stammer den lange 
e i B, ejuggdl (gn. SeSr). 

Vokalen forkortes foran lang konsonant til æ i nættfor (gn. 
nætr), jæss r dr (gn. gæss), til e foran i-holdig konsonant : njUl 
(gn. hræddr). 

§ 48. Gn. kort ø holder sig: sokk (gn. søkkva), slokk 
(gn. sløkkva), /2o## (med omlyd fra præsens). 

§ 49. Gn. lang 6 (æ) holder sig, men forkortes foran lang 
konsonant og gn. kort m som er blit forlænget: søt-sbtt, møt- 
mott, fø- f odd, dimm (gn. dæma), tomm (gn. toema). 

D if tongene. 

§ 50. Diftongene har holdt sig godt og brukes i det hele 
i samme utstrækning som i Fosen. Dog har Fosen litt oftere 
diftong, saaledes særlig du foran m: tdiim, strdum. 

§ 51. Gn. au blir du, ætt, du: jsii (1. jau, d. jo), s&u, <føu 
(ogsaa om mennesker), ddue (gn. dau6i m.), graut, hduk, Idus, 
raut (gn. rauta), diis (gn. ausa), dur (gn. aurr), dure (gn. aurrioi), 
i imperfekter som fpiig, skaut veksler den med by. 

Den blir forkortet til d k foran dobbeltkonsonant eller Uere 
konsonanter: bidett, av Mdiit, ld k st, av Idiis, hd u st, a u st (1. himmel- 
egnen. 2. imperf. av diis). 

Foran m gaar diftongen over til o: dromm (gn. draumr), 
siromm, sømm (gn. saumr). Dog kan diftong forekomme i beteg- 
nelser for primitive og konkrete begreper ved indflydelse fra 
landsdialektene., saaledes ofte tdum, f. eks. Jeskartdum. Diftongen 
er fortrængt ved skriftsprogets indflydelse i døv (gn. daufr), løv,- 
løk, ofte i Mk og jøk. 

§ 52. Gn. ei holder sig vanlig som n: stem, bein, sei (gn. 
skeiS), ntel (1. eitel), seise f. (1. skeisa), sein, heit, meir, flnr, 
veit, skreiv, dre/iv. 

Den forkortes til e>. foran dobbelt konsonant: hc'tt, av heit, 
r'tt, av cm, sve'tt (gn. sveittr), svcHte (gn. sveiti). 

Diftongen <>i er nyutviklet i: sveipe (gn. svipa), vcilfe 
(1. vækja) — Trondhjem har sveip og veil}. Diftong har jeg 
ogsaa hørt i heite (gn. hiti) efter adj. heit og Ijærrabrei (1. tjor e- 
bræda) efter brei (gn. brei5a), men disse er vist sporadiske. 
ei sammentrækkes til æ i dæmm (gn. £>eim), dærrds (gn. |)eira), 
kvmm (gn. hveim), ræyn (gn. reikna), tætpi (gn. teikna). I 
ubetonet stavelse til a: kåttds, kollds eller kårlds, korlds. 



Knstiansundsinaalet. 

• »I 

§ 53. Gn. ey, øy har i almindelighet holdt sig som 
undertiden n: joy (gn. geyja), o//, raye, stoyt, f&yte (1 fløyte 
royk loifs (gn. leysa), bfoyt (1. bløyta), br&yt (ga. breyta) Naar 
verbet er avledet av et adjektiv med vokalen »*, faar verbet 
ogsaa ofte au ved adjektivets indflydelse, saaledes ofte : btout 
laus for bloyt, loijs. 

Anm. Ogsaa ellers naar verbet oprindelig er dannet av 
substantiv eller adjektiv med omlyd, antar verbet ofte sa-mm.» 
vokal som det ord som det er avledet av, saaledes knapp red 
siden av knæpp, Ids ved siden av Urs, ogsaa undertiden mot skrift- 
sproget: lass for læss (gn. hlessa), våt for væt (gn. vaeta). 

Diftongen forkortes til ø* foran dobbelt konsonant: t, 
jo«<Ul (imperf. og perf. part av jo,/). Den gaar over til lang ø 
foran r: Ipr (gn. keyra), hør, øre (gn. eyra), ør (gn. eyrr f.) 
og forkortes til 6 foran m: gtomm (gn. gleyma), jomm (gn.geyma), 
ofte gla mm og jærnm. Mangel paa diftong i dø (vb.) skyldes dansk. 

Konsonantene. 
De «haarde» konsonanter. 

§ 54. Dialekten har bevaret de gamle ustemte konsonanter 
p, t, k i hele sit omfang: brått, skått (den ustemte konsonant 
beholdes ogsaa ofte om skriftsprogsformen brukes: br ut. >/•/>/. 
lakk, vatfn, båtfn, Icåppar (gn. kopar), peppar (gn. piparr). 

Den stemte konsonant er trængt ned i folkesproget i over- 
ensstemmelse med skriftsproget i ord som: s/b. rævn (gn. reikna), 
tæyn (gn. teikna), ogsaa i tåge (som her kun er et bokord), 
potéd'ds (skyldes mislykket forsøk paa «finhet»). 

I de høiere klassers talesprog har selvfølgelig stemt og 
ustemt konsonant været brukt om hinanden, ofte i samme ord, 
skiftende efter talens præg. Endnu er bruken av haarde kon- 
sonanter temmelig flytende i det høiere talesprog. Der findes 
endnu ældre som, naar de taler skriftsprog, temmelig konsekvent 
bruker «bløte» konsonanter. I mange ord er stemt konsonant 
almindelig: Ijød, dråbe, sved (adj.), f odd' dr, flidd' »\ i andre er 
den utelukkende i bruk: sved (sb.), svede (vb.) i mere soigneret tale. 

At man brukte stemt og ustemt konsonant om hinanden, 
førte let til at man brukte feil konsonant, enten stemt for ustemt: 
poted'ds, sved (adj.), eller almindelig omvendt. For det første har 
dialekten tilbøielighet til at undgaa den veksling av stemt og 



32 Ivar Hoel. 

ustemt konsonant i samme ord som ofte findes i skriftsproget. 
Derfor hører man og ser skrevet former som: «take», «und- 
taken», «nndtakelse» efter «tok», «utmerket», efter «ut», o. s. v. 

Ofte kan man imidlertid høre helt feilagtig overførelse av 
ustemt konsonant, saaledes almindelig komot' ', værsdgétf ; ofte p 
for b indeietord mellem vokaler: griipe (t. Grubé), strsepe (t. streben). 
Men ellers er disse falske ustemte konsonanter sporadiske: suhe 
(for «suge»), våk (for vag), stætdr (for stædw), om de end ikke er 
sjeldne. Baade Kristiansundsmaalet og vistnok ogsaa Trondhjems- 
maalet ad skiller sig her bestemt fra bygdemaalene i stiftet, særlig 
hvad angaar cl. Naar nemlig av en eller anden grund, alminde- 
lig fordi ordet er optat fra dansk, cl er blit staaende enten i 
slutten av et ord efter vokal eller in de i et ord mellem vokaler, 
sa a gaar den i disse bygdemaal temmelig konsekvent over til /. 
I Kristiansund hører man ogsaa fort væk: Jf/t, dyt, f r f/t, br ut 
(gn. bru6r), gut (Gud), endog fret, tit, met (præp.), men det er 
av indflyttede landsfolk. Bymaalet har cl: lyd, dyd, jr yd, brud; 
enkeltvis kan selvfølgelig t overføres feilagtig: sætdr (for 
seder) o. s. v. 

Videre har dialekten følgende norske konsonantforhold : 

§ 55, Norsk g for dansk v efter a, o, å, y: krage, maga, laga. 
skog, vag (gn. vågr), flyg (gn. fljuga), desuten efter r: marg (gn. 
mergr), karg (d. kurv). Derimot v i tarv (1. torg), lav (adj., 
gn. lagr). 

Norsk g svarende til dansk i efter e, æ, 6 har ikke holdt 
sig saa godt. Skriftsprogets former forekommer ofte ved siden 
av, saaledes almindelig høg (1. høg), men baade vægga (gn. vega) 
og almindeligere vet, sægg'df (gn. segl og sigla) og seil; for 
høg' dr, som særlig forekommer i enkelte sammensætninger som 
høg 'drliaima, brukes sedvanlig hbire; kun vet, best vei'n (Nordmør 
væg, best. væ'n). 

§ 56 Gn. hv blir kv. : kvit, kveite m. (kornet), kveite f. (fisken), 
skvalp, kvæks, kvælv (gn. hvelfa). I de spørgende pronomener 
og adverbier er gn. hv blit k: kæmm, ka, kor. 

§ 57. Normalgn. vn er mn og pt er ft: namn, stamn (paa 
skib), såmn (gn. sofna), famn, dmn, hamn, ramn (gn. hrafn); 
juft, av jup, Ipft, av Ijøp, dræft, av dræp- 

§ 58. g og k uttales som palatale spiranter foran de fremre 
vokaler i aksentsterk stavelse: tyerk (gn. kirkja), jett, Ijeisar eller 
tyetsdr, ogsaa undertiden i jevv\er. 

(Trykt 19. april 1915.) 



Kristiansundsimiulet. 

Palatal konsonant forekommer sedvanlig kun foran betonet 
vokal, derfor Iprke, drogge, logge, tmjk (1. tenkja), stexk 
(gn. reykja), sleik, dog itøe, myl^e, wtfe, hæåee (1. hesja). 

I motsætning til de omgivende bygdemaal gaar g og k ikke 
over til palatal naar de kommer foran bøiningsendelse som 
begynder eller har begyndt med palatal vokal, saaledes: skog 
skog-n, f esk- f esk' an, bækk, flertal bække, b'ok-bok'a. Dette er et 
av de vigtigste punkter hvor Posenmaalet adskiller sig fra maa 
lene i Kristiansund og Trondhjem. 

Utilbøieligheten til at veksle konsonant i samme ord gjør 
at g ogsaa staar foran æ i gæl (præsens av gxld) og at å kan 
overføres til perf. particip (og endog imperfektum) i verber som 
syt og særra, perf. particip sorre ved siden av skorre og fåtte 
ved siden av skotte. Sml. ser (præsens) og sett, sett (perf. particip) 
av Så. 

Frikativer (£ og </) brukes ikke. 

Bortfald av konsonant. 

A. Som sedvanlig i norske dialekter falder gn. enkelt kon- 
sonant bort i følgende tilfælder: 

§ 59. Gn. enkelt n falder bort efter vokal i aksentsvak stavelse : 
bok! a (gn. b6kin), soV a, vækka, sta (gn. si5an), nora, nota (gn. 
nor6an), syt^a (gn. sunnan), 9" sta, åvafår, mc (gn. me5an). 

§ 60. Gn. enkelt t falder likeledes bort i samme stilling: 
hus'e, nåkka, bette, revve, skotte. 

I adjektiver paa -en falder t undertiden bort i intetkjøn, 
saaledes ofte gale og våtte, almindelig beholdes t, og n overføres 
fra hankjøn og hunkjøn: åpent, råWnt; t beholdes videre i rgat 
og nåt (finere form for nåkka) fra boksproget. 

§ 61. Gn. 6 falder regelmæssig bort efter vokal i slutten av 
et ord eller mellem vokaler inde i et ord, saaledes: sta, le (gn. 
Ii5r), smi (vb. smie og spikke), si/ (gn. sj65a), spå vb. og spde 
sb., gtæ vb. og glæe sb. ; endog ofte i ord som er optat fra 
dansk: ste (d. sted), bu (d. bud); likeledes i bo (d. bod), som ofte 
brukes ved siden av norsk bu (gn. bu5). Paa samme maate i 
imperf. og perf. particip av svake verber efter 1. klasse: kalla 
(gn. kalla 5a og kalla6r). 

Konsonanten blir dog sedvanlig staaende i danske ord: hjå. 
dyd, fryd, syd; desuten foran avledningsendelsen i: ledd, lyd', 
færdi (paa Nordmør almindelig Um og feræu). 

3 — Maal og minne. 1915. 



34 I yar Hoel. 

B. Desuten falder konsonanten bort i følgende tilfælder: 

§ 62. r falder bort efter vokal i slutten av ord, dog i 
mindre grad end i bygdemaalene : hæsta, skåle, kalle (præsens), 
ætte (gn. eptir); i præsens av sterke verber falder r bort: 
Mt, skriv. 

Konsonanten beholdes i flertal (baade bestemt og ubestemt) 
av substantiver som: bøk' dr -bøk' dpi, rotfdr-roWdrn, klør-kWrn. 

Enstavelses sterke verber paa vokal faar r tillagt paa samme 
maate som de svake, mens de i bygdemaalene er uten r (de 
svake kan ogsaa enkelte steder være uten r), altsaa: slår, jir 9 
ber, rir. byr, trur, spar, når. 

I motsætning til bygdemaalene beholder bymaalet r foran 
st og sd: forst, r ær st, tir såa, tår såa, sjelden tisda. 

r kan undertiden falde bort foran l: dåli, f ali, sedvanlig 
dårli, fårli, likeledes kålVas, kolVds ved siden av kårVds, korVds. 

§ 63. Gn. g falder bort i en del ord, særlig efter u og di) : 
du og dug (gn. duga), flue, stile, hdu (gn. haugr), tau (gn. tog), 
trau (gn. trog); g assimileres med s i hue (gn. hugsa). Naar 
allikevel verbet har lang vokal, er det vel ved analogi med verber 
som vis-vist, spis- spist. Til imperf. og perf. part. hust har man 
derfor dannet en infinitiv med lang vokal. 

§ 64. v falder ofte bort, særlig efter u: hue (gn. hufa) 7 
tue (gn. f)ufa), due (gn. dufa), skru(é) (mnt. schruve), sku (gn. 
skufa); efter l, l i hål (gn. halfr), tall, soll. 

I bygdemaalene beholdes oftest v. Fra Trondhjem har jeg 
ogsaa faat opgit former som huv, skruv. 

§ 65. ja blir e i svake hunkjønsord: l$erke, lokke, krbkke, 
smi(e), vi(e) (gn. vi5ja) — til je i enkelte ord efter l: sælje (gn. 
selja), telje (gn. £>ilja); det falder bort i verber: kræv, sætt, sleik, 
steik, væl (gn. velja), føl (gn. fylgja), dog setta, legga ved siden 
av sett, legg. 

Fra skriftsproget stammer sorg (d. sørge). 

Tykke lyd. 

§ 66. Tyk 1 (l) brukes i vanlig utstrækning : nagg' dl, fugg'dl, 
væl (1. vb. velja. 2, adv. vel), gtor («glo, glane»). Ofte ogsaa i 
fremmedord: jitikt, ækk'dl (adj.), men l i: sæll (gn. selja), ogsaa 
sæl, spælla (1. spela), mel, mælk. 

Gn. 11 gaar ogsaa over til /i nogen ord (saaledes ogsaa 



Kri8tiansim<lsina:il<M . 



:'>;> 



enkelte steder i Trøndelagen) : <hjyd+, gammal nokfot. Derimot 
speiel, eitel, tistil. 

§ 67. Gn. rS blir \, i Kristiansund ogsaa r; r skyldes dels 
bygdemaalene, idet størstedelen av Nordmør har r, dels skrift 
sproget: svol, svor (gn. SVorSr), jfr, j l (gn. gj Qr 5 g ](>T ^ ho f 
og bor (gn. bor5), væl'a og vær' a (gn. veroldin). 

I Trondhjem har jeg kun faat opgit l. 

§ 68. { + dental (n, 8, t) blir kakuminal rn* r», rt: 
tmi (gn. Qln), hårs (gn. hals), hårt (intetkjøn av håt % gn. hall). 

r + dental er ogsaa kakuminal: .jaJr», «#r$ (intetkjøn av 
sur), svartt. Hos enkelte kan den dog være supradental. 

/-holdige lyd. 

§ 69. /-holdige konsonanter forekommer bare i aksentsterk 
stavelse: batan, skålen, spetél, eitel; dog kan undertiden i-holdig 
konsonant forekomme i aksentsvak stavelse i ord som stammer 
fra landet, saaledes har jeg hørt tistil]. 

§ 70. Gn. nn og nd blir ipi og 11 og Id g: strann, lam. 
harm fe 11 - band), vi]], si]], smej], hall (gn. kaldr). Gn. It blir 
h]t eller Ut: sah]t, ah]t, kah]t (av kall) eller sahlt, ahlt. kahlt. 
Gn. ti blir hl, men forekommer sjelden; «litle» heter i Trond- 
hjem lih]e, men er i Kristiansund assimilert til li^e. 

§ 71. Gn. dd blir o]a) i stammen av ord: ååfl;, skadd, og i 
bøiningsendelse efter i, u og y: glu]d, sv ^^ gniddj, trudd, ryd^d 
(gn. ry5ja),pfo'^, e l 44, brfffø, men efter e, o, o staar almindelig 
dd : bedd, bodd, grodd, rodd, blodd, f odd. 

Gn. tt kan bli tt, men uregelmæssig : tø%, av bfrut, r9"tt, 
av rdu. 

Kjøn. 

§ 72. Med hensyn til kjøn avviker dialekten ikke meget 
fra bygdemaalene. Hunkjøn er meget levende: kark, skreft, 
rose, steik, gåte, poi/te («pyt»), sprogte, Ifee (l. kjeda), løve, nise 
(gn. hnisa f.). 

§ 73. Mange ord har imidlertid skiftet kjøn fra gn., som 
regel i overensstemmelse med de omgivende bygdemaal. 

§ 74. Oftest er det hunkjøn som utvider sit omraade. 

1) Oprindelige hankjønsord som er blit femininer: ape (gn. 
api m., 1. apa f.), lampe (gn. lampi m.), rør (gn. reyrr m., 1. 



36 Ivar Hoel. 

royr f.), le (ogsaa oftest hunkjøn paa Nordinør, gn. H6r in.), 
vann (gn. vagn m.); arm er likeledes hunkjøn likesom i bygde- 
maalene, kjønnet kan vel her skyldes indflydelse fra hann som 
mange steder har opslukt arm. 

Fremmedord som er gjort til hunkjøn, er: Ijækse («kjæks»), 
penn (gn. penni m., 1. pen m.); fålj]e fra dansk «fold» og i 
samme betydning er hunkjøn, men fall (gn. faldr) er hankjøn. 

2) Sterke intetkjønsord er ofte gaat over til hunkjøn, saa- 
ledes: bi(e) (gn. bf n.), bær (gn. ber n ), sparke (gn. spann n.). 
(Gn. kol er forblit neutrum kåt: MV an e dyr' , gn. log" n. fl. er 
blit hankjøn). 

Aarsaken til overgangen er at intetkjøn flertal, som ofte 
bruktes kollektivt, paa grund av stor formel likhet kunde opfattes 
som hunkjøn ental. 

I bygdemaalene er ogsaa sedvanlig de svake intetkjønsord 
gaat over til hunkjøn; likedan mange steder gn. intetkjønsord 
paa -i. I bymaalene har derimot de svake intetkjønsord beholdt 
sit kjøn, undtagen nyre ; av intetkjønsord paa -i er æpp'dl blit hunkjøn. 

§ 75. Ofte forekommer i dialekten vakling mellem hankjøn 
og hunkjøn i svake substantiver. Det samme er tilfældet enkelte 
steder i bygdemaalene; saaledes kan sætta, lagga (gn. logi), flåtta 
(gn. floti) være hunkjøn, og omvendt kan snarra være hankjøn. 
Aarsaken til forvirringen er den store formelle likhet mellem de 
to kjøn. Særlig stor er likheten i ord med likevegt i Fosen- 
maalet: kassa (f), flertal håssa, håssan, sléa (m.), fl. sléa, dean. 

I Kristiansundsmaalet helder mange svake hankjønsord mot 
hunkjøn, saaledes kan bue, lue, f tatte være hunkjøn ; sæle er ofte 
hunkjøn, falle bestandig. Sml. individuelle hunkjønsord som 
bartte, Masse i Mellemsproget. 

Paa den anden side er følgende ord hankjøn: kasse (\. kassa f.), 
pakke (1.: m.), Masse, farge (ogsaa f.); hankjønsordet svale er optat 
fra skriftsproget. 

§ 7(1 Som let forstaaes har skriftsproget ofte ind virket 
paa ordenes kjøn. Ofte har skriftsprogets kjøn trængt helt 
igjennem i dialekten, saaledes er følgende ord intetkjøn: smil, rokk, 
fyyss; næbb er ogsaa intetkjøn, <rgg er hankjøn (gn. egg f., egg 
f. eks. paa kniv). 

Særlig er paavirkningen og usikkerheten sterk i de høiere 
klassers tale, men her viser sig ogsaa en reaktion, idet hunkjøns- 
ordenes omraade ofte utvides. 



Kristi;insiiiHlsniNalf!. 



Substantivenes bøining. 



9 n 



Dativ findes ikke. Genetiv omskrives ved hjælp av 
iHfi: mor' si bok, ogsaa: bok' a h m as mor, eller ved præposition 
alm. te (til). 

Hankjønsord. 
I. Hankjønsord p a a konsonant. 

§ 78. a) båt, bdfn. fl. bata, båtan, 

Slik gaar de allerfleste hankjønsord paa konsonant. 

I tostavelses substantiver som ender paa l og r med vokal 
foran utstøter Nordmør vokalen foran flertalsendelsen, dialektene 
længer nord beholder derimot vokalen. Kristiansundsmaalet 
er vaklende: noktøt, fl. noMa, åtjydt, fl. åyfa, sammar, fl. sdm- 
mara og samrå, hammar, fl. hammara og hamra, spnel, fl. speiela 
og spila. Trondhjem har: såmmara, hammara, spnrla. 

Nomina agentis som: feskar beholder vokalen i bestemt 
flertal: feskar a, feskar an. 

b) sdii. S9u'n, fl. S9ue, saften. 

Slik gaar undertiden: vægg, bæyh, dræyy (tjenestegut). fhkk. 
hugg, kfægg, lægg, sukk, rogg, gris. Andre som jæst, kvest har 
kun a i fl.; gg, kk og- yy beholdes foran e: vægg'dn, fl. vægge, 
fhrkk'dn,fi.ffække, dræyy'dn, fl. dræyye; somt har i flertal sonne. 

§ 70. e-i ormene rekruteres stadig fra landdistriktene. De 
fleste av mine meddelere kjendte flere av de omtalte e-flertal. 
de som var støest i sin dialekt alle eller de fleste. Der er mere 
tilbøielighet til a-formene i best. end i ubest, flertal. En opgav 
konsekvent -e, -an: vægge, best. ræggan. Der er imidlertid stor 
tilbøielighet til a-formene, og mange kjender og bruker kun 
disse former, saaledes især de som staar landsdialektene fjernest 
og under opveksten tildels har brukt to sprog — dialekten og 
det vi har kaldt Mellemsproget. Disse er de mindst stabile i 
sin sprogfølelse, og det maatte falde dem naturlig at slaa de to 
klasser sammen. De som hadde mere kontakt med skriftsproget 
og ofte hørte dets former anvendte i talen, maatte ogsaa let 
opfatte -formene som tilhørende skriftsproget og a formene som 
de ægte, kraftige kristiansundske. Enkelte meddelere opfattet 
ogsaa former som bække, Vægge som Riksmaal. 

I bygdemaalene har e- (eller ir) flertallene holdt sig godt. 

I Trondhjem har jeg faat opgit baade a og e i flertal; 



38 Ivar Hoel. 

a er ogsaa der det almindelige og forholdet vistnok som i 
Kristiansund. 

II. Hankjønsord paa vokal: 

§ 80. håne, hanen, fl. håna, hånan. 

maga, mågan, fl. maga, mågan. 
Som håne gaar 1) substantiver med oprindelig lang første 
stavelse i gn. : låve, stabbe, time (ogsaa apokope i fl.- to tim) 
onne, okse, eine, måte. 2) ofte ogsaa med kort første stavelse- 
foruten håne: vane, nase, harve, almindelig ogsaa føke, hake 
Mave; bue og lue stammer fra skriftsproget ; i Trondhjem har jeg 
ogsaa faat opgit bågga og lagga. I mindre hverdagslige ord 
brukes sedvanlig endelsen e. 

Bjmaalet har stor tilbøielighet til svake hankjønsord, saa- 
ledes knute (gn. knutr), frakke, kUsse, reive, ørne. Mange andre 
kan ogsaa mer eller mindre sporadisk forekomme som svake 

Som maga gaar hankjønsord med kort første stavelse i gn 
saaledes: bætta, haga, nævva, bratta, f Utta, drdppa, måssa 
passa, sUa. 

III. Uregelmæssige hankjønsord (konsonantstammer). 

§ 81. mantt, rna' ti, fl. metp}'9r, meip^arn. 

Slik kan gaa bror, fl. brør. 

Mange av de oprindelig hithen hørende substantiver gaar 
imidlertid sedvanlig regelmessig efter I, saaledes: fot, fl fota 
nagget, fl. naggta (ogsaa nægg'ot, fl. næggia); marpi kan i flertal 
ogsaa ha rna m a; far kan ha fara ved siden av fcdre, bror 
brødre ved siden av brør; bone gaar som et regelmæssig svakt 
hankjønsord: bone, bonen, fl. bona, bbnan. 

Hunkjønsord. 
1. Hunkjønsord paa konsonant. 
§ 82. a) sUt, skåt' a, fl. skate, skåten. 
Slik gaar de allerfleste hunkjønsord' paa konsonant 
b) myr, myr'a, fl. myra, myran. 

Ifierriny, Ijærrinr/a, fl. kærriyya, kærriyyan. 
Ordene paa i m har bestandig i flertal a. Desuten under 
tiden enkelte andre, saaledes foruten myr æ l v og by; dog gaar 
de sedvanlig efter a). Det samme er i enduu høiere grad tiffJdet 



Kristiansundsniaalet. 



39 



med: Metv, grinft, kvrun, reim, roijs, sæfw, bhs, dor, hætø. Ogsaa 
i mange kystmaal er der tilbøielighet til at blande de to klasser 
sammen, saa at mange ord som egentlig skulde gaa efter b), 
bøies som skal. 

Denne bevægelse mot at almindeliggjøre e som fælles fler- 
tals-endelse for alle sterke hunkjønsord krydses i Kristiansund 
imidlertid av en anden : at overføre hankjønsordenes flertal ogsaa 
til hunkjønsordene, saa de alle faar a, an i flertal. 

Tilbøieligheten til at bruke flertalsen deisen a, an ved alle 
hunkjønsord har jeg især iagttat hos dem som under opveksten 
har indtat en mellemstilling mellem dialekten og skriftsproget og 
derfor er mere radikale i sin tale. 

II. Hunkjønsord paa vokal. 

§ 83. I Kristiansund kan svake hunkjønsord likesom i 
Trondhjem bøies paa følgende maate: 

a) grf/t, gryta, fl. gryta, gry tan. 

Slik gaar i Kristiansund undertiden ord med oprindelig lang 
første stavelse: fill, Makk, boks, dus (gn. ausa f.). 

b) vækka, vækka, fl. vækka, vækkan. 

Slik kan gaa ord med oprindelig kort første stavelse : foruten 
vækka, Jjærra (gn. tjara), undertiden fårra (sedvanlig furu), kanna, 
håssa, flua, stua, haka (gn. haka, hoku), snarra. 

Under paavirkning, dels fra skriftsproget, dels fra sydligere 
dialekter uten likevegt, har Kristiansundsmaalet sedvanligst slaat 
de to klasser sammen og bøier svake hunkjønsord paa følgende 
maate: gryte, gryta, fl. gryta, grytan. 

Svake er ogsaa følgende hunkjønsord: talle (gn.^\\), spinntr 
(gn. spann n.), bøle, børe (gn. byr6r), åre (1. år og ådr). 

III. Uregelmæssige hunkjønsord paa konsonant 

(konsonantstammer). 

§ 84. bok, bok' a, fl. bøk'dr, bøk'drn. 

Slik gaar: tå, tå 'a, fl. tær, tæ'rn; glo, g{6'a, fl. glør, gh'r,r. 
klo, klo' a, fl. klør, klø'm og kløn'™; ku, ku' a, fl. Jyr, //.'/'"' i /"""'• 
ha m 'a, fl. hem'9r, h m f 9rn; ta m , ta m 'a, fl. *rø|'*r, '"'" 
siam, stam/ a, fl. ttøpv'"» ***f**\ *"**> tayv '^ ^ ***"' 

tXW SLge er dog gaat helt eller delvis over til regelmæssig 
bøining efter I : 



40 Ivar Hoel. 

mus, mus' a; fl. muse, masen. Saaledes: lus, fl. luse; datt' dr, 
fl. datt re; sosfdr, fl. sostre; jett, ft.jdttfdr og j^ite; gås, fl. jæss'dr 
og gase; bot, fl. bøt' dr og bote; not, fl. note og nøt' dr; krå, fl. Ærae 
eller krær. I notfdr, fl. nottre og ærtfdr, fl. ærWre er flertals- 
formen gaat over til ental, og ny regelmæssig flertal er dannet. 

Paa den anden side kan substantiver som sedvanlig bøies 
regelmæssig efter I, faa dr, drn og enstavelses tonelag og gaa 
som bok 1 . Saaledes har jeg hørt: sak' dr, sak' drn, sænrfdr, svenn' dr n r 
ærp/dr, ænn'drn. Lignende former fin des ogsaa i omgivende bygde - 
maal. De skyldes vist kompromis meliem dialekten og skriftsproget. 

Intetkjønsord. 

I. Intetkjønsord paa én stavelse. 

§ 85. ar, ar'e, fl. år, år' an. 

Slik gaar alle enstavelses intetkjønsord paa konsonant. 
Paa samme maate gaar i bygdemaalene ogsaa enstavelses intet- 
kjønsord paa vokal, som tre. I byen tillægger de i ubestemt 
flertal r og bøies: tre, tre' e, fl. trer, tréan. Paa samme maate 
kne, blå. Disse ord bøies imidlertid i flertal ogsaa som uregel- 
mæssige hunkjønsord (§ 84), tre, tré'e, fl. trer, tre' rn 2 . Likedan 
kne og Må. Disse sidste former skyldes vist ogsaa kompromis 
med skriftsproget. Man søkte at gjøre former som «træerne» 
og «knæerne» hjemlige ved at assimilere dem med de nærmest- 
liggende dialektformer o: de uregelmæssige hunkjønsord som har 
bevart r i flertal. 

II. Tostavelses intetkjønsord. 

§ 86. Oprindelig svake intetkjønsord og intetkjønsord som 
paa gn. endte paa -i, har faldt sammen og bøies saaledes: 
mærke, mærke, fl. mærka, mærkan, 
øre, øre, fl. øra, øran. 
Slik gaar: rike, stokke, snøre, due, jærfte, jørne, noste. 

§ 87. Endelsen i bestemt flertal er i Kristiansund og Trond- 
hjem i alle intetkjønsord an: år' an, ør an. Dog findes endelsen a 
undertiden i enkelte ord efter I, vel ved indflydelse fra bygde- 
maalene. Saaledes siger enkelte båip^a for båip^an. I landdistriktene 
i stiftet bortfalder nemlig i sterke intetkjønsord gn. n paa vanlig 

] naar undtages omlyden. 

" Oftest brukes da træ' rn og faiæ'rn. 



Kristiansundsmaalet. ,. 

maate: år' a (gn. årin). De svake intetkjønsord har imidlertid i 
flertal antat samme endelse som svake hunkjønsord (t ekl ,„■,/„„■ 
og er ogsaa som regel gaat helt over til hunkjøn, men selv i de 
dialekter som har bevart det gamle kjøn, har altsaa de svake 
neutrer ikke opgit sin n i flertal, saaledes i Fosen: anan, i 
Det samme er ogsaa ofte tilfældet med intetkjønsord som i gn. 
endte paa -i: setan, snøran, men overalt år' a. 

I alle stiftets bygdemaal er der i bestemt flertal en kløft i 
intetkjønsordene: de som gaar efter I har a, de som gaar efter 
II, har an eller åvyii,. 

Paa grund av bymaalenes trang til forenkling maatte denne 
tvedeling falde ubekvem. Ved at utvide an, som i Fosenmaalene 
findes ved ord som gaar efter II, til alle intetkjønsord, utviklet 
bymaalene de spirer som fandtes i bygdemaalene, efter sine egne 
vekstvilkaar. 

§ 88. Vi # har set at det har lykkedes Kristiansundsmaalet, 
endog i høiere grad end Trondhjemsmaalet, at forenkle substantiv- 
bøiningen. Denne er imidlertid ikke videre stabil paa grund av 
den sterke utvikling maalet befinder sig i. Paa den ene side 
tilføres ældre former fra landdistriktene, og paa den anden side 
er de simplifiserende kra^fter som spiller en saa stor rolle i 
bymaalene, stadig i virksomhet og understøttes av skriftsproget. 

Man kan i substantivbøiningen tydelig adskille tre lag, som 
selvfølgelig paa ingen inaate kan holdes skarpt ut fra hverandre: 

1. Det oprindeligste sprog, som tales av dem som staar 
bygdemaalene nærmest. Her har endelsen e boldt sig noksaa 
godt i flertal av sterke hankjønsord, endelsen a mindre godt i 
flertal av sterke hunkjønsord, altsaa i flertal: hata og bække, 
skate og myra. Likeledes skjelnes ofte i svake hunkjønsord 
mellem apokoperte former og likevegtsformer : fiff, Makk, vækka, 
fyærra, f hia. 

2. Den almindelige, typiske dialekt. Endelsen e findes i 
flertal av sterke hankjønsord uregelmæssig ved siden av a-fler- 
tallene, og i sterke hunkjønsord er a meget sjelden. Det alminde- 
lige er altsaa: «, an i alle sterke hankjønsord og r, en i alle 
sterke hunkjønsord: bata, bækka, skåle, myre. Likevegtsloven 
gjælder sedvanlig ikke i svake hunkjønsord: fille, k I a h h . vækbejfm 

3. Det mest radikale sprog som tales av dem som staar 
Mellemsproget og skriftsproget nær. Disse er mindst stabile i 



42 Ivar Hoel. 

sin sprogfølelse og mest tilbøiejig til simplifisering. Her er ofte 
én endelse gjennemført for alle kjøn i bestemt flertal, i ubestemt 
flertal kun med undtagelse av enstavelses intetkjønsord. Endel- 
serne blir altsaa for alle kjøn: ubest, a (undtagen i enstav. 
intetkjønsord: ingen endelse), best. an: bata, bælcka, skåla, myra, 
år, mærka, øra, best. båtan, bækkan, skålan, myran, år' an, 
mærkan, ør an. 



Adjektivet. 

§ 89. Adjektivet bøies paa følgende maate: 

Sterk bøining : stor marm, stor Ijærriyrj, stortt ban, fl. store 
meijn/dr. 

Svak bøining : dert, store må' n, der} store fyærritjr/a, da store 
ban 'e, fl. di store merm'drn, men : mnmfdrn e stor. 

Endelsen e apokoperes i flertal av adjektiver som brukes 
som prædikatsord, ikke i flertal av attributive adjektiver og 
adjektiver i svak form. 

§ 90. Med hensyn til kjønsbøining falder adjektivene i tre 
avdelinger : 

a) særskilt form for hvert enkelt kjøn har kun: 

UVn, Uta, Ute, samt eiendomspronomenene f. eks. min, mi, mett; 
cgdn vakler: 

egdn, égdn (eller ega), egdt. 

Nordmør og særlig de sydlige dele av Trøndelagen adskiller 
tre kjøn i alle adjektiver og participer paa en : åpiyp}, åpa, åpe, 
kommi?m, komma, komme. Dialektene i de nordlige dele av Trønde- 
lagen og særlig de i nærheten av Trondhjem staar bymaalene 
nærmere, idet de i disse adjektiver og participer kun adskiller 
en eller to former. 

b) almindelig skjelnes kun mellem to former, en fælles for 
hank j øn og hunkjøn og en intetkjønsform : 

stor, stortt. 

Adjektivene paa en bøies paa samme maate: intetkjøn dan- 
nes regelmæssig ved at føie t til f ællesf ormen : 

åpen (åpdn) — åpent (åpdnt). 

Enkelte intetkjønsformer som nedstammer fra de gn. og paa 
regelmæssig maate kaster bort t, findes, saaledes gale, ratte. 
Former som åpent skyldes selvfølgelig skriftsproget, men en med- 



KristiansundsinaalH. ■ •■ 

virkende aarsak til at skriftsprogsformen har trængt ind, har vel 
været at bøiningen derved er blit forenklet. 

c) Bare en form har perf. particip, ikke bare av svake 
verber, men ogsaa av sterke. Av sterke verber brukes likesom i 
de bygdemaal som kun kjender én form, intetkjønsf ormen: 
(ho, da, dæm) e homme (kamme), hæsfn (hu' a, dyr'e, dyr' an) e botte, 
og prædikativt botte hæst, hu, dyr. Dog kan i Kristiansund i 
hankjøn og hunkjøn ogsaa brukes fællesformen paa an, prædi- 
kativt kan denne vistnok ogsaa anvendes i intetkjøn: han (ho, da, 
dæm) e homman (hdmman), hæsfn (ku' a, dyr'e, dyr' an) e botVn % 
bottfn hæst, ku, Tilbøieligheten for han- og hunkjønsf ormen sær- 
lig stor i Mellemsproget § 18. 

Den mangel paa kjønsbøining som er saa almindelig i parti - 
ciper, kan ogsaa gripe adjektivene, saa de blir uten kjønsbøining. 
I skolebarns stiler træffes ofte adjektiver uten t i intetkjøn, 
saaledes : landet er rik, et sindssyk menneske, det er raadløs. 
Paa den anden side tilføies t hvor den ikke hører hjemme, saa- 
ledes tilføies t i adverbier som: istykkart, ahltsammant eller ahlt- 
sammat (efter analogi av adjektiver paa -en -et, sml. fullhdmmat 
for fuldkomment). 

§ 91. Istedenfor attributivt adjektiv -f substantiv brukes 
i utstrakt grad sammensætning: fol]fyr (fuld fyr), dtVdaga 
(8 dage), fjortfndaga (14 dage), rik x m<>nnarn, nfsilamælk, 
sahVtafesk. 

§ 92. Naar et adjektiv brukes substantivisk faar det substan- 
tivenes bestemte artikkel: dqn, storsfn, hunkjøn den storst a\ flertal 
di stor stan. Istedenfor adjektivenes bestemte artikkel kan et 
personlig pronomen staa foran adjektivet, saaledes er dæm storsinn 
meget almindelig, ogsaa ho storsta har jeg hørt; hau stiirsfn 
brukes vel ogsaa. 

Komparation. 

§ 93. Adjektivene danner komparativ ved endelsen ar og 
superlativ ved ast: 

lætt — lættar — lættast. 

Slik kompareres de allerfleste adjektiver. Bare nogen faa 
danner komparativ og superlativ ved endelsene er og est samt 
omlyd av rotvokalen: 

layri — læyn'ar — læyst 

ow — onrfar — dyst 



44 Ivar Hoel. 

tonn — tmjyfar — tbrjst 

stor — stbrre eller stør — stbrsf. 

Uten omlyd: høg, høg' sr, hbkst ved siden av høgar, høgast. 

§ 94. I følgende adjektiver er positiv av en anden stamme 
end komparativ og superlativ : 

gb — bætfar — bæst 

on, onn — værre eller vAr — værst 

Ufn — mhpi/sr — minst 

m Vh e — m< : ir — mæst 

many(é) — f før -~ fhvst. 

Eegelmæssig komparation har gammal gam tar, gamiast, under- 
tiden ogsaa on, bnar, bnast. 

Istedenfor bætfar har omegnens bygdemaal U'r, ber. I Trond- 
hjem har jeg faat opgit baade b*r og Utfor. Aasen opfører 
«better» fra Namdalen. 



Pronomenerne. 

95. De personlige pronomener: 



1 



uten kjønsbøining: 



1. person. 2. person, 
subjektsform: æ fø j 

avhængighetsform : niæ dæ J entaL 

subjektsform : v \ f ^ ] 

avhængighetsform : åas ddkJcar J flerta1 ' 

Ber skjelnes altsaa mellem subjektsform og avhængighets- 
form. Naar pronomenet er grammatisk objekt for verbet la (eller 
lætt) og logisk subjekt for den følgende infinitiv, sættes prono- 
menet i subjektsformen : 

lå {lætt) m' (vi)' jbrra da. 

2. med kjønsbøining: 

hankjøn. hunkjøn. intetkjøn. flertal. 

fællesform: ha m (n) ho (o) de (da) dæmm (dam 



Her skjelnes ikke mellem subjekts- og avhængighetsform. I 
hankjøn har nominativ og akkusativ flytt sammen, i hunkjøn har 
-inativ seiret og i flertal dativ (gn. J>eim). Istedenfor h<> 
Trondhjem hu. 
§ 96. Det refleksive pronomen er: sæ. 



Kristiansundsmuaht * e 

§ 97. Eiendomspronoinenene falder i to avdelinger: 
li de som bøies i kjøn og tal: 
min — mi — mett — fl. mine 
din — di — dett — dine 
sin — si — sett — sine. 
2. de som er ubøielige: 

våras (vams), ddkkars, kass (i Trondhjem ogsaa hans og 
hannas), hcjuias, dærras. 

Likesom i skriftsproget tydeliggjøres de gamle genetiver ved 
tillæg av s. 

Ved siden av varas, dærras brukes ogsaa former som er 
dannet av avhængighetsformen eller fællesformen ved tillæg av s: 
ass (her er s faldt bort), dæmmdrs. Den sidste form skyldes vel 
indflydelse fra ddkkdrs; Trondhjem har den regelmæssige form 
dæmmds. Uttryk som bok' a ass for våras er i Kristiansund alminde- 
lige. En meddeler fortalte at han hadde hørt en gut si: komm- 
j<vmm te vårss' d sd hæsVan åss. 

§ 98. De pa a pekende pronomener er: 

detm, nå, samma, søt, slik, sånn. 

Derpi (intetkjøn de) kan forbindes med adverbiene her og der 
og danner mange forbindelser: dmher' '. druder', dmn K di\ dm dar, 
den herre her' , deji derre der. 

Nd heter i intetkjøn tå og i flertal så. Det er gn. ])enna, 
f>etta, f>essa som har været uttalt med trykket paa sidste stavelse. 
De tilsvarende ne, te, se brukes ikke i Kristiansund. I Trondhjem 
brukes ikke nå, tå, så. 

Samma er ubøiet : sanCma hus'e, sainma fåWan\ likedan sul: 
båe brukes ikke, kun bægge. 

Sånn og slik bøies som adjektiver; sann heter i flertal sentre. 

En gammel form av det paapekende pronomen drint (int.kj. 
de) har vi bevart i adverbiet: dæpr, dæffbr, du f dr (1. difor). 

§ 99. Det relative pronomen er såmm. 

§100. Det spørgende pronomen er kæmm (gen. k* 
sin), intetkjøn kå. De spørgende adverbier kor og hår, Iwfar, 
kåffdr, kor'lds, kåflas eller kollas, kdl'las. 

§ 101. I de ubestemte pronomener er der litet kjøns- 
bøining, mindre end i alle bygdemaalene. 

Det pronomen som har bevaret kjønsbøiningen bedst, er 

innan : 

hankjøn inyan, hunkjøn inna, intetkjøn itye (kun som negtelses- 



j|.tø Ivar Hoel. 

adverbium, ellers ifylfenåkka), flertal ifffpn; nån (eller nånn), intet- 
kjøn nåkka, flertal nån (eller nånn); kvær, intetkjøn Jcværtt; ainia 
brukes i ental i alle kjøn, i flertal ar^dr : 'n an,n\a marm, & mpia 
fyærrir/y, dt aritja ban, ariridr falk ; di aymdran ; anna og kvær for- 
bindes til ay\Yiakvær, intetkjøn anriakværtt . 

Talordene. 

§ 102. Talordene er gjennem skolen og handelen betydelig 
paa virket av skriftsproget. 

Grundtal. 

nn (hunkjøn ei, intetkjøn tftt), to, tre, flr(e), fæmm, sæks, su (ofte 
syv), ått(e), ni, ti, e]pv, tall, træWn og videre skriftsprogets former 
til Jfii (ofte tyve), trædve, forreti o. s. v. til hmp^dr (eller hoti?i'dr). 

Ordenstallene. 

Dffå forste, atirftr, tredje (tredde), fjærde, fæmte, sætte, man 
(eller sudne), åttan (eller åWné) o. s. v. 

I Trondhjemsrnaalet apokoperes endelsen: 
forst, trédi, fjær, fæmt, sætt, sjeldnere i Kristiansund. 

Ordenstal paa an kan i Trondhjem faa tillagt t: sy vant, 
åttant, træWnant, tyvant. Disse former findes ogsaa i Kristiansund. 



Verbet. 

§ 103. Præsens parti c i p dannes ved endelsen an(as), 
men er litet i bruk og dannes ikke av alle verber. Det brukes 
mest efter bil og kåmma: han, komrn (kamm) færranas, vartt vær- 
rands. Det brukes med passiv betydning i uttryk som : 

\jbtt'e e étands, hajj e truands td da. 

§ 104. Per f. particip brukes væsentlig i de omskrevne 
verbalformer. Attributivt brukes det kun hvor det er blit rent 
adjektiv, som y n vdks'dn gut (gutt), samt naar det har en bestem- 
melse foran sig: nyvaska sægg'dl. 

Be sterke verber. 

§ 105. Kristiansundsmaalet har som de andre bymaal til- 
bøielighet til at øke de svake verbers tal paa bekostning av de 
sterke. Saaledes bøies f. eks. læssa og blås bestandig svakt. 1 



KristiansuixlsniaalH. ,- 

slurvet tale kan mange verber som i den korrekte dialekt bøies 
sterkt, faa svak bøining, saaledes: hært, ført, ,„i,i f or hår> 
skår, ga. 

§ 106. Kristiansundsmaalet har likesom Trondhjemsmaalet 
omlyd og enstavelsesform i præsens av sterke verber, men der er 
allikevel sedvanlig samme vokal i præsens og infinitiv: a s,,f. n 
syt, æ f ær, å færra. 

Omlyden mangler bare i nogen verber som ved bortfald av 
endestavelsen er blit enstavelses : Jar, tar, -. slår, har; drar fore- 
kommer ved siden av dræg, slæst (som isaafald ogsaa brukes i 
infinitiv) ved siden av slåst. 

Former som far, tår, slår, hår skyldes vel oprindelig skrift- 
sproget, men naar de her, som saa mange andre steder, har 
trængt ind, skyldes det vel den nærliggende analogi med svake 
verber som tru, præsens trur. 

§ 107. I perf. particip brukes former som jitt (av ji), bett 
(av be) og tatt (av tå) som i skriftsproget, mens Nordmør sed- 
vanlig har jevve og bée og tifyi. I slike sammen trukne participer 
kan imidlertid vokalen ikke være forskjellig fra infinitivvokalen 
(derfor kun brotte, skotte), og de dannes kun av verber som ved 
bortfald av endelse er blit enstavelsesverber paa vokal. Flere av 
disse verber kan i perf. particip falde sammen med verber som 
ri, ri^åj (§ 108), saa de danner perf. part. av infinitiv ved tilføielse 
av dd (eller <$$); saaledes høres f. eks. jiåfi, og bedd ved siden av 
jitt og bett. 

De sterke verber falder i følgende klasser: 

§ 108. 1. klasse, som i gn. hadde vokalrækken: i - ei - i, 
har i Kristiansundsk : i - ei - e ; hit hører : 

grip — grip — grnp — greppe 
driv — driv — drnv — drevve 
stig — stig — stng — stegge 
si g — sig — seig — segge 
silt — silt — sleit — slette 
grin — grin — grein — grenne 
kvin — kvin — kvein — kvenne 
riv — riv — retv — revve 
bit — bit — beit — bette 
skrik — skrik — skreik — skrekke 
kliv — Mv — kleiv — klerre 



4S I var Hoel. 

sin — sin — sein — senne (ogsaa kort vokal i infinitiv 
og præsens). 

svik — svik — sveik — svekke 

vik — vik — veik — vekke 

knip — knip — kneip — kneppe 

klip — klip — kleip — kleppe 

skriv — skriv — skreiv — skrevve 

kik er oftest svakt. 
De verber i hvilke et d er faldt bort, danner perf. particip 
paa d,4 (dd): 

ri — rir — rei — rid/d 

li — - lir — lei — lid,4 

svi — svir — svei — svia]d 

gli — glir — glei — glidd 
Imidlertid gaar disse verber sedvanlig helt igjennem svakt 

(§ lin 

§ 109. 2. klasse hadde i gn. vokalrækken: ju, j6 — au — 
u, o, i Kristiansund: y — du (dy) — 6 eller å; i Trondhjem:^ — du 
(dy?) — ø eller y. 

Efter denne klasse gaar: 

bryt — bryt — brdid (brbyt) — brotte, bratte (de fleste av de 
følgende ogsaa mellemformer med a) 

flyt — flyt — fldut (floyt) — flotte 

frys — frys — frdus (fr dys) — f rosse 

nys — nys — ndiis (noys) — nosse 

nyt — nyt — ndut (noyt) — notte 

syt — syt . — skdiit (skoijt, soijt) — skotte, sotte 

kryp — kryp — krdiip (kroyp) — kroppe 

lyg — lyg — Idug (lot/g) — logge 

ryk — ryk — rduk (roi/k) — rokke 

smyg — smyg — smdug (smbyg) — smbgge 

stryk — stryk — strdiik (strbyk) — strokke 

dryp — dryp — drdiip (drbyp) — droppe 

klyv — klyv — klduv (klbyv) kldvve (gn. kljufa : 

spalte, kløve). 

ffa — fyk — finh (fbyk) — fikke 

lift — lyt — (butt?) — (låtte?) 

by gaar helt svakt: 

°V — °yr — by 44 — by (få. 
§ 110. 3. klasse faldt i gn. i flere avdelinger: 

(Trykt 21. mai 1915.) 



ET GAMMELT KULTSTED I SANDEID. 

FRUGTBARHETSGUDEPARRETS DYRKELSE I RYFYLKE OG PAA JÆDERKN. 
Av Helge Gjessing. 

I. 

Ikke lang-t op fra stranden, der fjorden gaar ind i en bugt til 
Sandeid i Ryfylke, ligger det gamle, nu nedlagte kirkested. 
Kun kirkegaardsgjerdet, — paa opsiden dannet av vakre firsidede 
heller stillet paa kant, — og en del mer eller mindre forfaldne 
graver minder nu om det sted den gamle kirke stod. I 1904 
blev den revet, og en ny blev opført høiere oppe i dalen. — Over- 
drevent gammel var forøvrig ikke den kirke som stod nede ved 
sjøen. For nøiagtig hundred aar siden blev den bygget, men 
kom da isteden for en, som i hele sit ydre, baade i bygnings- 
maaten og sin forfaldenhet bar alderens præg. Det var en stav- 
kirke. I en indberetning av 1663 siges det at den «i sig selv» 
(o: i skibet) er «av staver og bord opbygt, men ganske raadden 
og fordærvet,» og i en indberetning tre aar senere heter det at 
«den store kirke (o: skibet) er en gammel stavekirke. > l 

Naar denne kirke allerede saa tidlig som i 1660-aarene var 
ganske «raadden og fordærvet* saa taler al sandsynlighet for at 
dens byggetid ligger meget langt tilbake, og at den ialfald er 
identisk med den kirke som nævnes i Sandeid i det 14. aarh. - 
tidligst i 1311." Og endnu længere ned kan forbindelseslinjen 
trækkes. Under planeringen av den gamle kirketomt i L906fandt 
man nemlig i grunden, særlig under koret, en del middelalderske 
brakteater og mynter, ialt 36. Den tidligste synes at skrive sig 

1 Se L. Dietrichson: De norske stavkirker s. 481. 

2 DN. IV s. 89. 

5 — Maal o« minn»'. 1915. 



w 



Helge Gjessing. 



fra Haakon Haakonssons tid og den seneste fra Erik av Pomme- 
ren. Desuten var der adskillig smaamynt fra nyere tid (Christian 
IV og til Frederik VI). Det oplystes at adskillige av de skrope- 
lige brakteater og mynter blev ødelagt og bortkastet, og at der 
under gravningen intet hensyn blev tat til fundene, hvorfor det 
er sandsynlig at paa langt nær ikke alle er kommet med. 1 Nogen 



'Aw-. #j IM tUTi 








1^ % 

r '" vi: 


yjflH! 



Fig. 1. «Hellig hvit sten» og stenkors fra Sandeid, Ryfylke. 



1 B. M. nr. 5980. Beskrevet i Bergens mus. tilvekstfortegnelse for 1905. 
Lignende fund som dette kj ender vi ogsaa fra andre gamle kirker. Saaledes 
fra Hof kirke Hedem., hvor det før 1775 paa kirkegaarden var fundet flere 
middelalderske engelske sølvmynter. Likesaa fra Nes k. Buskerud, hvor man 
i kirkens grundvold fandt en hel del brakteater og mynter som opbevares i 
Universitetets myntsamling. Likesaa fra Hyllestad k. Nedenes, hvor det ved 
dens nedtagelse i 1838 blev fundet «mindst 24 mynter og brakteater av sølv 
— alle fra middelalderen. Videre fra Tønjum k. N. Bergenhus, hvor det under 
kirkens gulv. «fandtes over 150 for det meste norske brakteater og mynter av 
sølv præget i tiden mellem 13. og beg. av 17. hundredaar.» Endelig ogsaa fra 
Kaupanger k. N. Bergenhus, hvor det under gulvet fandtes 72 brakteater og 
36 sølvmynter, hvorav nogen var fra middelalderen, men de fleste fra nyere tid, 
særlig fra Christian IV. (Se Norske fornlevn. s. 57, 761, 263, 447, 466, cfr. ogsaa 
s. 832). Disse myntfund har som vi ser gjennemgaaende samme karakter, og 
det forekommer mig ikke usandsynlig at de er at sammenstille med lignende 
fund f. eks. i hellige kilder, altsaa at de er votivgaver stukket ned i kirkens 
gulv for at opnaa guddommelig hjælp under sygdom eller i andre tilfælder. — 
Nedarvet tro paa stedets særlige hellighet kan her ha spillet en rolle. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. mn 

anden melding om denne kirke findes ikke utover hvad Kraft 
meddeler at dens vægger og loft var bedækket med nm,,-.' 

Kirkestedet paa Sandeid kan imidlertid føres meget h. , 
tilbake, selv frem forbi den tid, da stavkirken hyggedes. Ort 
denne er blit reist umiddelbart efter at det hedenske hov er Mit 
revet, det vet vi ikke ; men sikkert er det at hedensk gudsdyrkelse 
har været knyttet netop til det selvsamme sted allerede forut 
for vikingetiden. 

Der hvor koret av den gamle kirke hadde staat, fandt man 
ved opkastningen av en ny grav i 1906, ca. 1 alen under jord- 
skorpen en lys, temmelig stor sten, nedentil nærmest cylinder- 
f orm et og oventil endende i en kuleformet utvidelse. Under denne 
er to indbuede render. Hele stenens høide er 45 cm., tversnittet 
nedentil er 42 cm. og oventil 50 cm. 2 Til denne sten knytter 
sig en ganske betydelig interesse. Langs Norges vestkyst, fra 
Tu i Klepp, Stavanger amt, i syd til Glein i Dønnes, Nordlands 
amt, i nord er fra tid til anden fundet lignende stener om end 
tildels av noksaa forskjellig størrelse. Karakteristisk for dem er 
at de gjennemgaaende bestaar av en lys bergart — kvartsit eller 
marmor. Dernæst at de nedentil danner et cylindrisk skaft som 
oventil utvider sig til et halvkuleformet hode, ofte med en ind- 
lmipning nedenfor. Paa enkelte findes desuten ogsaa indhuggede 
skaalformede fordypninger, fordypede furer som krydser hinanden 
i toppen og paa én desuten (Varøstenen) vistnok ornamenta le 
halvcirkler omkring stenen ved overgangen fra hoved til skaft. 

Av disse «hellige hvite stener» som de kaldes, var der 
indtil 1905 fundet 18 stykker, hvorav dog to er temmelig usikre. 
Siden er der saavidt jeg vet kommet til endnu en, 3 foruten de 
to jeg nedenfor skal nærmere omtale, nemlig Sandeidstenen samt 

1 Fra kirkegaarden er ogsaa bevaret ialfald fire smaa stenkors. som rime- 
ligvis maa henføres til middelalderen. Det ene — se avbildningen — - 
em. heit og laa paa kirkegaardsgjerdet. Det andet som er noget •tørre, tendt 
jeg staaende ved hodet av en nyere grav. men saa dypt nedsunket at saavidt 
den øvre kant av korsarmen kunde ses. Et tredje kors, mindre end nogen av 
disse, har endelig lærer Bor r et/en, Sandeid, fundet efter mit besøk. For 
denne og andre oplvsninger er jeg hr. Borretzen meget raknemmelig. Det 
fjerde kors rindes i Bergens museum og er avbildet og beskrevet i musets til- 
vekstfortegnelse for 1909 nr. 5. 

2 Fundomstændighetene meddelt av lærer Borretzen. 

s Fra Hjelmeset, Herø s. og pgd., Romsdals amt. Desuten er jeg ganske 
nylig kommet over en fra Harestad, Kandeberg s., Jæderen. Den er fortere! 
Stavanger museum og har nummeret 3742. 



68 Helge Gjessing. 

en fra Søndmør. For flere av de bevarede eksemplarer mangler 
fundoplysninger, men om 8 vet man at de er fundet inde i gamle 
gravhauger eller røiser, mens to har staat paa toppen av hauger. 
Videre kj ender en til at én skriver sig fra en gammel kirketomt, 
nemlig Yarøstenen fra Varø, Nærø s. og pgd. ? N. Trondhjems 
amt. Og det samme er tilfældet med 3—4 stener fra Sverige, som 
synes at høre til samme klasse, skjønt de svenske stener ellers 
er noksaa forskjellige baade av utseende og form. 

Hvordan disse stener skal opfattes, har længe været et aapent 
spørsmaal. Imidlertid har overlærer Th. Petersen i Trond- 
hjem i en indgaaende avhandling samlet og redegjort for det 
norske materiale og her uttalt sig for en tidligere av professor 
Holmboe f remsat forklaring, hvoref ter stenene har sacral betyd- 
ning og er at betragte som phalliske. 1 

De grunder Petersen fremfører for denne opfatning synes 
overbevisende nok, og likesaa er det sikkert rigtig som han gjør 
— i disse phalliske stener at se symboler paa en guddom, der 
var repræsentant for naturens frugtbarhet. Hvilken guddom det 
her maa tænkes paa, blir da først og fremst avhængig av fra 
hvilken tid disse stener skriver sig. Petersen har ved at gjen- 
nemgaa det forøvrig noksaa magre oldsaksmaterial som er fundet 
sammen med stenene, paavist at de snarest maa henføres til tiden 
omkring 400 efter Kr. f. og altsaa maa høre hjemme i den ældre 
jernalder, mens de neppe kan føres saa langt ned som til vikinge- 
tiden. Den guddom det da efter forf.'s mening falder nærmest 
at tænke paa, er Njord, og han finder ogsaa ved nærmere under- 
søkelse en merkelig overensstemmelse mellem disse ateners lokale 
fordeling og Njordkultens utbredelse efter gamle stedsnavn. Frøi 
mener han derimot maa sættes ut av betragtning, da denne guds 
dyrkelse i Norge synes at falde i en noget senere tid. 2 

Hvad der nu med henblik paa dens betydning gir Sandeid - 
stenen en øket interesse er selve findestedet: en kirketomt. 
Det er kjendt nok at kristendommen ingenlunde brøt overtvert 
med alle hedenske skikker og sedvaner, men at den tvertom saa 
meget som mulig sluttet sig til det forhaandenværende og om- 
dannet det efter eget behov. Uteu tvil er saaledes mange steder 

1 Th. Petersen: Nogle bemerkninger om de saakaldte «hellige, hvide 
steae», i riet kgl. norske vidensk.selsk. skrifter 1905 no. 8. Herfra er den ovenfor 
anførte oversigt i det væsentlige hentet. 

2 Anf. sted. s. 18 flg. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. 



69 




som hos hedningene hadde hellighets ry, uten videre blit knyttet 
til den kristne kirke, og kirkebygningen er der blit opført. Den 
gamle literatur nævner enkelte slike eksempler. Saaledes vilde 
Botair fra Akabæk bygge en kirke paa Gotland. Den første han 
opførte blev uten videre brændt. Siden bygget han en ny, men 
denne gang paa et sted som hedningene selv holdt for hellig. 
Da de nu vilde brænde ogsaa denne kirke, gik han selv ind i den 
og sa at saa fik de brænde ham med. Og hans svigerfar, en av 
«ens mægtigste mænd, Likair den snilde, sa til dem: «Drist Eder 
ikke til at brænde manden eller hans kirke, ti han staar paa «vi» 
{d. e. hellig sted).» Dermed fik kirken lov at staa ubrændt. l 

Ogsaa andre beviser kan der imidlertid her trækkes frem. — 
Med hensyn til Urnes kirke, saa maa man vistnok efter professor 
Scheteligs stilkritiske redegjørelse opgi den anskuelse at en del 
av dens materiale er hentet fra et tidligere hov. 2 Men at et saa- 
dant allikevel maa ha staat netop paa den 
nuværende kirkes grund, synes at fremgaa 
av at der under gulvet i kirkens kor i 
1906 blev fundet en furutræsnagle for- 
synt med runeindskrift, rimeligvis fra 9. 
aarh. 3 I Gjevedal i Nedenes synes det Fig2 «Hellig hvit sten» fra 
samme at ha været tilfældet. Paa et træ- Volden, Sondmør. For- og 
stykke i den gamle kirke stod der en bakside, 

runeindskrift som ef ter Sophus Bugges tolkning skulde betyde: 
«et til æserne viet tempel er dette.» Indskriften antar Bugge 
kan være fra omkring 750, og han mener den maa stamme fra 
et hov der har staat like i nærheten. 4 

1 samme retning som disse indskrifter peker da et fund som 
dette fra Sandeid, hvor en hellig hvit sten er fundet i granden 
under den gamle kirke. Og det er som nævnt heller ikke helt 
enestaaende. Th. Petersen meddeler om Varøstenen at den 
«har tidligere staat paa tomten av en gammel kirke, der formo- 
dentlig blev nedlagt og nedrevet i det 17. aarh.» 5 Ved professor 

> Guta saga k. 4. Andre steder nævner S. Bugge i Norges indskr. med 
de ældre runer II s. 476. 

2 Aarsberetning for foren, til norske fortidsmindesmærkers bevaring (neden- 
for eiteret som Ab.) 1909 s. 75 flg. 

3 Magnus Olsen og Sophus Bugge: Kuneindskrifterne 1 1 rm-s kirke 

i Sogn. Ab. 1907. 

4 Norges indskrifter med de ældre runer II s. 470-7 J. 

5 Th Petersen: anf. sted s. 8. Norske gaardnavne W s. 358. 



70 



Helge Gjessing. 



Scheteligs elskværdighet er jeg ogsaa istand til at publicere 
og avbilde et tredje fund av en hellig sten fra en kirkegaard. 
Den er fra Volden, Søndmør (fig. 2). Den kom for dagen, oply- 
ser Schetelig, for adskillige aar siden under graverens arbeide 
med en ny grav og blev da lagt tilside paa kirkegaarden. Senere 
blev presten Barstad opmerksom paa den og lot den bringe 
ind i sakristigangen, hvor den fremdeles opbevares. Stenen er 
av hvit, kornet marmor og 35 cm. høi. Den ene side er bare 
grovhugget og ser ut som den er ufærdig. 1 

At der nu — helt bortset fra det svenske — av det samlede 
norske materiale paa 22 sikre stener er fundet tre under eller 

tæt ved gamle kirker, er et forhold 
som det er vel værd at fæste opinerk- 
somheten ved. Deres tilstedeværelse 
der kan neppe tolkes anderledes end 
^^ ^ at de har hat plads i en gammel 
hedensk helligdom, og stenenes 
sacrale betydning fremgaar derav saa 
meget sikrere. Det er vistnok ikke at 
gaa for vidt at anse dem som en slags 
gudebilleder der har været gjenstand 
for dyrkelse like meget som billederne 
i vikingetidens hov. 2 

At der i Sandeid ialfald har været 
et gammelt kultsted, gir ogsaa enkelte 
stedsnavn oplysning om. De som her 




Fi 



3. Kirkebygden i Sandeid 
Ryfylke. 

kommer i bétragtning erHelgevold, Frøland og Helgeland 
Sproglig kan om disse meddeles [jfr. Norske Gaardnavne X s. 276] 



Vikedal gaardnr. 14 — 16. Helgevold, utt. hælgavådl, skr. a 

Helgavelle DN. IV 693, 1459; 

> » 17. Frøland, utt. frø' lann, skr. Frølannd 1567; 

» » 18. Helgeland, utt. hce x lgalann, skr. Helgeland, 

Helleland ca. 1520. 



1 Schetelig mener at dette muligens kunde forklares slik at stenen 
har staat opstillet mot en bakgrund saa bare den ene side var beregnet paa 



at sees 

2 



Naar stenene saavidt ofte er fundet i gravhauger, saa tør en vel derav 
slutte at disse gudebilleder ogsaa har hort til i hjemmene, og at de er fulgt til 
den dødes hvilested for i særlig grad at yde sin beskyttelse. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. 71 

Det er neppe nogen tvil om at disse navn er kultminder. 
Professor Magnus Olsen, som jeg har forelagt dem, og lm-m jeg 
skylder de sproglige opljsninger, mener de godt kan gaa et stykke 
op i ældre jernalder, Helgevold dog undtat som snarest gyne 
tilhore hedendommens sidste aarhundreder. ' Er dette rigtig, maa 
stedet ialfald ha skiftet navn. I Stavanger museum foreligger 
der nemlig to oldsaksfund herfra, som begge er at henføre til 
ældre jernalder. Det ene bestaar av en ravperle, det andet av 
fire fibulaer, to av bronse og to av jern, samt en jernkniv. Efter 
spændenes form maa fundet snarest skrive sig fra ca. 300 e Kr, 
Det er da sikkert nok at som selve bygden maa dette sted være 
blit ryddet meget tidlig. 2 

Idet der nu fra baade Helgevold og Helgeland er fremdra- 
get gravfund, som stammer fra ældre jernalder, synes dette at 
gi en god støtte for at de omtalte stedsnavne virkelig naar op 
til samme tid som den hellige sten og at de er kultminder som 
hænger nøie sammen med denne. Er dette imidlertid saa, vil det 
være av interesse at søke at faa nærmere paavist hvilken eller 
hvilke guddommer det hedenske kultsted i Sandeid har været 
viet til. 

II. 

Det er ovenfor redegjort for de resultater Th. Petersen 
kom til med hensyn til de hellige hvite stener. At de er phalli- 
ske og maa henføres til en guddom repræsenterende frugtbarheten, 
kan vistnok med sikkerhet slaas fast. Usikrere er det derimot 
om de har nogen direkte sammenhæng med guden Njord, saale- 
des som Petersen har antat. 

Som bekjendt er Njord efter navnet identisk med den gam- 
melgermanske jordgudinde Nerthus hvis dyrkelse i tiden nærmest 
efter Kristi fødsel vi kjender fra Tacitus. Samtidig med at nav- 
nets grammatiske form ændredes, skiftet det ogsaa kjøn og fra 
at betegne en kvindelig gik det over til at betegne en mandlig 
guddom. Naar denne sidste overgang er foregaat, vet man ikke; 

[' Jfr. Magnus Olsen: Hedenske kultminder i norske stedsnavne Kr.a 
vidensk.selsk. skritter. Hist.filos. kl. 1914. Nr. 4), s. 149 f.] 

» St nr 2583 og 2628. Stav. mus. aarsh. 1903 s. 90 og 1904 8. 82. - 
Fra Helgeland foreligger der et fund fra æ. ja. romersk tid og et fra v ja. 
St. nr. 3229. St. mus. aarsl, 1909 s. 15 og B. M. nr. «236. F» * dr, jerna der 
foreligger der tal.ige fund fra Sandeid, «eriig fr. d,n store telte ******* 
paa Østebø. 



72 Helge Gjessing. 

kun saa meget har kunnet fastslaas at Njord ogsaa — efter at 
være omplantet paa norsk jordbund — - har været dyrket som 
kvindelig gud. I en avhandling om «det gamle norske ønavn 
Njardarlpg» har Magnus Olsen gjennem stedsnavner paavist 
at der paa nordsiden av Tysnesøen i Søndhordland har været et 
gammelt kultsted, hvor gudinden Njord har været f ortrinsvis 
dyrket sammen med guden Ty, — altsaa en gudinde for jordens 
frugtbarhet, forenet med en himmel- eller solgud, den der 
befrugter jorden. 1 Dyrkelsen av dette gudepar sætter han videre 
i forbindelse med hordernes indvandring til Norge, som av bin- 
dende grunder maa være foregaat i tiden mellem Kristi fødsel 
og ca. 500 e. Kr. 

I en række senere sproglige studier har Magnus Olsen 
videre utvidet vort kj endskap til dette gudepar for jordens frugt- 
barhet og har paavist dets tilstedeværelse i kultminder av for- 
skjellig art, til forskjellig tid og under forskjellige navne. I vor 
forbindelse er det nu først og fremst av interesse at søke nær- 
mere utredet hvordan de hellige hvite stener i tid stiller 
sig til frugtbarhetsgudeparrets og da særlig Nerthusdyrkelsens 
overførelse til Norge. Dette avhænger da fornemmelig av naar 
hordernes indvandring snarest maa tænkes at ha foregaat. I sin 
avhandling om Njardarlog sætter Magnus Olsen den snarest 
til tiden omkring Kristi fødsel; 2 men senere har han uttalt sig 
for at den kan ha fundet sted i et av de paafølgende aarhun- 
dreder, og har videre sat den i forbindelse med de stamme- 
indvandringer det arkæologiske fundmateriale fra denne tid synes 
at utvise. 3 

Hvordan spørsmaalet arkæologisk stiller sig, er desværre 
endnu ikke nærmere utredet. Nu er det vistnok meget som taler 
for at der i 3. og 4. aarh. virkelig har fundet folkeforskyvninger 
sted og at disse tildels er naadd like frem til Vestnorge. Men 
saavidt det for tiden kan skjønnes, har disse gjennemgaaende 
hat en mere østlig retning og latt Jylland næsten uberørt. 
De fundsaker hvortil tanken om disse vandringer arkæologisk 
støttes, bestaar først og fremst av gjenstander prydet med pres- 
set og forgyldt sølvblik og indfattede stener av glas. Saadanne 
saker findes imidlertid meget sparsomt i Jylland, mens man for- 

1 Kristiania vidensk.selsk. forhandl. 1905 nr. 5. 

2 Anf. sted s. 22 og 26. 

3 Ab. 1907 s. 171 og Stedsnavnestudier, avsnit I særlig s. 10 og 23. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. ya 

øvrig- kan forfølge dem gjennem mosefundene over Bjelland til 
Sverige og Norge, hvor de findes repræsenterte baade paa østland 
og vestland. 1 Dr. Salin har paavist hvordan disse og andre 
saker forenet med visse eiendommeligheter i gravskikkeii^ rrtttnt i 
forbindelse med en kulturstrøm som i nordvestlig retning utgik 
fra det sydlige Eusland og begyndte i slutten av det 2det aarh. 
e. Kr. og fortsatte ind i det 4de. Eimeligvis ved paatryk fa 
slaverne som netop i 4. aarh. begyndte at trænge sig frem, er de 
fastboende germaner syd for Østersjøen kommet i bevægelse. 
De har da ialfald tildels søkt sig nye bosteder i Skandinavien og 
har ført med sig de fremmede kulturimpulser som imidlertid var 
naadd frem til dem. 2 

Nu har Magnus Olsen ment at horderne, som oprindelig 
synes at ha været bosat i Jylland, nemlig i Harsyssel, derfra 
direkte er sat over til Norge og fra sit tidligere bosted har 
ført med sig Nerthusdyrkelsen. Men er dette saa, da kan denne 
indvandring vanskelig ses i forbindelse med de folkebevægelser 
man arkæologisk har søkt at paavise. Ti netop de kjendsgjer- 
ninger hvormed de begrundes, mangler væsentlig for Jyllands 
vedkommende; og desuten er der i vestnorsk oldsaksmateriale og 
gravskik kun meget faa spor som viser hen til særlig jydsk ind- 
fly deise under den romerske periodes forløp (fra omkr. Kristi fød- 
sel til ca. 400 e. Kr.) 3 . Men dette vilde være saa meget merke- 
ligere, om en indvandring hadde fundet sted; ti netop i denne 
tid var den jydske kultur tildels sterkt utpræget, og det vilde 
være god grund til at formode den hadde sat tydelige spor efter 
sig om den var blit overført uten nogen mellemled. 

Nogen direkte indvandring av jydske horder til Norge kan 
en da fra et arkæologisk synspunkt neppe tænke sig, — uten 
den da skulde foregaat flokkevis og i løpet av et noget længere 
tidsrum, saa der av den grund ialfald ikke for tiden kan paavises 
nogen merkbar svingning i oldsaksmaterialet. 4 

1 Et mosefund er dog ogsaa gjort i det nordlige Jylland, nemlig i Vend- 
syssel i Trinnemose Torslev s. Efter Sophus Muller horer dette til den 
addste række. Se Aarboger f. nord. oldkynd. og historie 1912 s. 138 f. 

2 Månadsblad 1896 s. 28 flg. og samme forf.: Altgermanische Thi.-rorna- 
mentik s. 137 flg. og 143 flg. 

■ Se H. Schetelig: Vestnorske graver fra jernalderen s. 67. 

4 Sml. Magnus Olsen: Stedsnavnestudier s. 11. hvor han i gaard 
navnene Hornes (Hordenes) og Horvik (o: hordernes vik) finder en angrn-Is,- av 
hordernes omraade paa et tidligere stadium. 



74 Helge Gjessing. 

En anden mulighet var at horder, som en jo paa Cæsars 
tid huder ved Rhinen, ogsaa kan ha været østpaa, og at de med 
rugier og andre stammer er kommet med i den østlige indvan- 
dringsstrøm. Likesaa kunde man tænke sig at indvandringen var 
skedd allerede tidligere, altsaa i førromersk tid, men dette stiller 
sig i flere henseender tvilsommere. Stedsnavnestudier, runeind- 
skrifter, oldsaksmateriale og endelig gudsdyrkelse synes tilsammen 
at godtgjøre at Vestnorge i 3. eller snarest 4. aarh. virkelig har 
mottat betydelige indvandrerskarer, og blandt disse er det frem- 
deles det sandsynligste at tænke sig horderne. Det nye som i 
gudsdyrkelsen bringes til landet, er frugtbarhetsgudeparret. Men 
dets dyrkelse har aapenbart været fælles for de indvandrende 
stammer og har saaledes nogenlunde samtidig bredt sig 
over hele Vestnorge. Et centrum har den vistnok hat i Sønd- 
hordland og har derfra vundet yderligere terræn ; men ialfald for 
rugiernes vedkommende maa det antas at de selv har bragt dyr- 
kelsen med sig, da man ogsaa inden deres omraade finder et sted, 
som særlig utpeker sig som midtpunkt for den. Det ligger da 
nærmest for haanden at tænke sig at de indvandrede stammer 
ogsaa i deres hjemland har sittet nogenlunde nær hinanden og 
ved deres gudsdyrkelse været nær forbundet. Derved vil det 
ogsaa forklares at en i Sverige finder en paralel til frugtbarhets- 
gudeparrets dyrkelse; ti efter det arkæologiske materiale har ind- 
vandringsstrømmen i nogen grad gaat ogsaa over dette land. 1 

Idet vi nu vender tilbake til vort utgangspunkt, betragter 
jeg det som nogenlunde sikkert at Nerthusdyrkelsen maa ha slaat 
rot i Norge ved den her anførte tid. Da nu de hellige hvite 
Stener gaar ned like til det 4. aarh., blir de i tid omtrent sam- 
tidige med Nerthusdyrkelsens overførelse. Men den gang var 
Nerthus-Njord utvilsomt endnu en kvindelig guddom, hvorfor det 
maa være utelukket at henføre dem direkte til hende. Derimot 
synes det intet at være i veien for at sætte dem i forbindelse 
med m anden i gudeparret, enten Ty eller den med Ty identiske 
gud Ull, som andre steder ses forenet med frugtbarhetsgudinden. 
Det næste spørsmaal blir da dette: Finder man nogen gang 
de hellige hvite stener forenet med minder om frugtbarhetsgud- 
inden paa samme sted, saa det derav kan skjønnes at et gudepar 
har været dyrket. Derpaa maa det vistnok svares ja. 

Se Magnus Olsen: Njardarlog s. 24 og samme forf.: tHærnavi. En 
gammel svensk og norsk gudinde», Kra. vidensk.selsk. forhandl. 1908 nr. 6. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. 



75 



Ved behandlingen av de tre stedsnavn i Sandeid, blev gaanl- 
navnet Froland ikke nærmere omtalt. For dette opstiller Mag- 
nus Ols en x en grundforni Frøyjuland, idet det efter baus Bening 
vistnok ikke er sammensat med Frøyr, men med Frøyja. Som 
det ovenfor er utviklet, synes de tre stedsnavn i Sandeid som 
indeholder kultminder, at skrive sig fra samme tid omtrent som 
den hellige hvite sten paa kirkegaarden, og da nu Nerthus og 
Frøyja er væsensidentiske, forekommer det mig at der ikke er 
noget i veien for at anta at der ialfald i den ældre jernalder 
har været dyrket et frugtbarhetsgudepar i Sandeid. En lignende 
forbindelse tinder vi imidlertid ogsaa andre steder, saaledes i Herø 
s. Romsdals amt. Mens det her paa gaarden Hjelmeset paa 
Bergsøen er fundet en hellig hvit sben, finder vi paa den tæt 
nærliggende ø Bølandet gaardnavnet Nær øen av et oprindelig 
*Njardøy, sammensat med gudenavnet Njoror, og videre gaarden 
Frøistad av et oprindelig *Frøysstadir (?) eller *Frøyjustadir (V). 2 
Mest oplysende er dog et eksempel hentet fra Jæderen. Græn3en 
mellem Time og Klepp sogne dannes av Frøilandsvandet. Ved 
den nordøstre ende av dette ligger gaarden F ro i land av en 
grundform * Frøyjuland likesom i Sandeid, og paa vestsiden av 
våndet, i Klepp, ligger gaarden Tu. Der er der i sin tid fundet 
en hellig hvit sten. I dette tilfælde er en nu i den heldige stil- 
ling at man med sikkerhet kan paavise at det netop i denne egn 
har været dyrket et frugtbarhetsgudepar. Jeg sigter her til de 
bekjendte smaa ornerte guldplater fra Hauge, nabogaarden til 
Tu, og likesaa til den billedprydede runesten fra denne sidst- 
nævnte gaard. Disse vidnesbyrd er imidlertid yngre og for sam- 
menknytningens skyld trænger de en noget utførligere omtale. 

De smaa guldplater har været omtalt i dette tidsskrift tidli- 
gere i professor Magnus Olsens avhandling «fra gammelnorsk 
myte og kultus» og er blit gjenstand for en mere indgaaende 
behandling i en avhandling av samme forfatter sammen med pro- 

l 1 Hedenske kultminder, kap. 3, a.] 

2 B M nr. 6455. Norske gaardnavne XIII s. 39-40. Den san.m, kun, 
bination linder vi i Sparbu i N. Trondhjems amt, hvor vi har gaanlnavnH 
Frøse t av et oprindelig Frøyjusetr, mens det paa gaarden Jørnm skal va-re 
fundet en hellig hvit sten. Da denne imidlertid nu er forsvundet og dens fonn 
efter en bevaret tegning synes noget tvilsom, skal der ikke by^ee noget her- 
paa. Nævnes kan derimot at i Volden hvorfra den ovenfor s. 70 Skrevne sten 
stammer rindes gaardnavnet U 1 1 e 1 a n d. 



76 Helge Gjessing. 

fessor Schetelig, om «de to runestener fra Tu og Klepp paa 
Jæderen». 1 

Efter Magnus Olsens fortrinlige utredning er det Frøys og 
Gerds møte i kornet (i barri) slik som det skildres i Skirnismål, 
som man har villet fremstille paa guldplatene. Der er i disse 
med forskjellige mindre variationer indpresset en mands- og en 
kvindeskikkelse like overfor hinanden, og paa de bedst utførte 
holder kvinden i sin haand en stængel med blomster eller blader. 
Yistnok maa de da betragtes som smaa votivplater, hvorpaa frugt- 
barhetsgudeparrets første møte er fremstillet, og de er nedlagt i 
jorden som offer til himmeHysets gud Frøi og sædem arkens gud- 
inde Gerd, for at disse skal bringe lykke og trivsel til gaarden. 

Mindre sikker kunde derimot sammenligningen med Tustenen 
synes at være. Yistnok er ogsaa paa denne en mands- og en 
kvindeskikkelse indridset, men her staar den ene over den anden, 
begge er vendt samme vei og ingen av dem har nogen attributer. 
Som Schetelig imidlertid gjør opmerksom paa, er det paafaldende 
hvor liten vegt der i vikingetidens billedkunst lægges paa kom- 
positionen, og nogen alvorlig indvending er dette derfor ikke. 
Kronologisk set er det derimot en divergens, som er vanskeligere 
at forklare. Av runologiske og sproglige grunder sætter Magnus 
Olsen Tustenen til tiden omkring 975, mens guldplatene vistnok 
med sikkerhet maa henføres til tidsrammet straks forut for vikinge- 
tiden. 2 Interessant nok er der nemlig i svensk Uppland, Frøis- 
dyrkelsens gamle velkj endte sæte, ved Ultuna fundet en liten 
guldplate der med fuld føie er stillet sammen med de norske. 
Og en er her i den heldige stilling at denne med sikkerhet kan 
dateres. Efter de øvrige saker som blev fundet i samme grav, 
maa den nemlig henføres til jernalderens VI. periode (ca. 600 — 
800 e. Kr.) 3 . Mellem guldplatene og Tustenen blir det derved en 
tidsforskjel paa ca. 200 aar og en kunde jo da nok allikevel 
tvile paa om Tustenens billeder var at sætte hit eller ogsaa tænke 
*sig at de muligens var hugget ind i stenen tidligere end selve 
indskriften. Til en sikker arkæologisk datering av disse billeder 

1 Maal og minne 1909. Bergens museums aarbog 1909 nr. 11. 

H. Schetelig i «de to runestener fra Tu og Klepp paa Jæderen» s.17 
flg., anderledes derimot i Vestlandets ældste kulturhistorie s. 76, hvor han hen- 
fører dem til vikingetiden. 

Oscar Alm gren: En egendomlig batgrav vid Ulltuna s. 157 i 
Månadsblad 1901. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. 



77 




Fig. 



og konstatering av deres sammenhæng med guldplatene synes 

imidlertid nogen manske billedstener at kunne føre os. 

P. C. M. Kermode, den udmerkede utgiver av «the Manx 

Crosses» har i et senere tillæg bl. a. offentliggjort et nyfundet 

korsfragment hvorpaa der ses en kvinde- 

skikkelse, og sammenstillet det med to andre 

allerede kj endte kors, som aapenbart har 

samme fremstilling. 1 Paa denne avhandling 

har professor Schetelig velvillig gjort mig 

opmerksom og mener det er utvilsomt 

at vi her har den samme skikkelse for 

os som paa Tustenen. Efter Scheteligs 

datering hører de kors det her er tale om, 

hjemme i slutten av det 10. aarh., 2 og er 

billedfremstillingen paa korsene og Tu- 
stenen identisk, saa skulde dermed ogsaa 

denne være tidfæstet. Likesom nu runerne 

paa Tustenen viser slegtskap med de 

manske indskrifter, saaledes skulde da 

den samme overensstemmelse kunne fast- 

slaas for billedernes vedkommende. 

Det av de tre billeder som er det mest karakteristiske, er det ny- 

f undne fra Kirk Michael (fig. 4). 3 Vi ser her en kvindeskikkelse med 

langt haar nedover ryggen, iført en fotsid foldet dragt, som falder 

ut i et slæp baktil. I den fremstrakte haand holder hun en stæn- 
gel, som nedentil synes at ha røtter og oven- 
til bøier ut i en krøl til hver side. Hodet 
ser ut som et fuglehode. Nærmest dette frag- 
ment kommer Jurby 98 (fig. 5), som er av 
helt samme karakter; men desværre mangler 
hodet paa haken (?) nær, der har været op- 
fattet som et mandsskjeg. Likesaa er det 
øverste av stængelen borte. - - Paa Jurby 
99 (fig. 6) ser vi hele kvindeskikkelsen. 
Særlig vel utformet er det lange bølgende 

■ Proceedings of the Soc. of Antia. of Seotland 1911-12 B. 74 flg. De to 
andre kors er Jurby 98 og 99 cit, efter the Manx Crosses. 

" Cfr. H. Schetelig: Stil og tidsbestemmelse i de norifcke korsene psa 
øen Man, i festskriftet for Montelius 1913. 

■ Tegningerne er hentet fra Kermodes avhandling. 



4. Stenkors fra Kirk 
Michael, Man. 




Fig. 5. Stenkors fra Jurby, 
Man. 



Helge Gjessing. 



haar, hodet ser ut som en kats eller hunds, og dragtens mønster 
er rutet. Ogsaa hun holder den ene arm fremstrakt, men da 
den griper like bortimot korset paa midten av stenen, er der 
aapenbart ikke her blit plads til nogen stængel. 

At en i disse tre billeder har en ensartet type for sig, synes 
utvilsomt. Men mere usikkert er det om den paa alle tre steder 
skal opf åttes paa samme maate, og bedømmelsen vil her meget 

avhænge av om figuren skal forklares 
selvstændig eller i sammenhæng med ste- 
nenes øvrige billeder. Ved Jurby 98 ligger 
kanske det sidste nærmest. En sammen- 
knytning av billederne paa denne sten 
har professor Sophus Bugge forsøkt og 
forklaret dem ut fra Volsungesagnene, som 
jo er den sagnkreds, hvis motiver en oftest 
finder gjengit paa de manske billedstener. 1 
Den figur det her gjælder, er han nær- 
mest tilbøielig til at opfatte som en skjeg- 
get mand (se ovenfor) og forklarer ham 
da med tvil som den gamle Jarmunrek, 
hvis søn Randvers hængning nedenfor 
skulde være fremstillet. Denne Bugges 
sammenhængende tolkning har Kermode 
git sin tilslutning, og likesaa er begge forskere tilbøielige til at 
forklare kvindefiguren paa Jurby 99 som spaakvinden Hyndla. 
Denne sidste tolkning har Kermode endelig i den nævnte sam- 
menstilling overført paa alle de tre kvindeskikkelser. 

Imidlertid er Hyndlas optræden blandt motiver fra Volsunge- 
sagnene ikke forstaaelig, og for at forklares saaledes, maa da figu- 
ren rives ut av sammenhængen med billederne forøvrig. Men 
anser man det forsvarlig, da turde det være grund til at prøve 
om ikke den av professor Schetelig antydede forklaring skulde 
.kunne passe vel saa godt. 

Den skikkelse vi her skulde ha for os, er da Gerd, sæde- 
markens repræsentant, slik vi kj ender hende fra Skirnismål, paa 
Tustenen og de smaa guldplater fra Hauge. Særlig er det til 
nogen av disse sidste man maa søke tilknytning, da en der finder 
det samme attribut i kvindens haand som paa de man'ske stener. 
Magnus Olsen har tydet det som en stængel med blomster eller 

1 Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 1899 s 252. 




Fig. 6. 



Stenkors fra Jurby, 
Man. 



Et gammelt kultsted i Sandeid. TO 

blader eller ogsaa som et kornneg. 1 Efter brudstykket fra Kirk 
Michael skulde det sidste være utelukket, da der nedentil er nosen 
forgreninger som rimeligvis maa tolkes som røtter. Likedan paa 
Jurby 98. 

Er sammenstillingen rigtig, vinder man for det første derav 
det interessante resultat at Skirnismålsmotivet har været kjm.lt 
og benyttet ogsaa blandt nordboerne i vesterlandene. Dernæst 
blir det godtgjort at en billedfremstilling identisk med billederne 
paa de smaa guid plater forekommer paa manske runekors fra 
slutten av det 10. aarh., altsaa ca. 200 aar senere. Disse kors er 
imidlertid igjen som ovenfor nævnt samtidige med Tustenen efter 
den datering man ad runologisk vei er kommet til, og figurene 
paa denne faar derved et nyt værdifuldt tilknytningspunkt, saa 
der ut fra dem intet længer er iveien for ogsaa arkæologisk at 
datere stenen til den nys nævnte tid. 

Men er nu videre tidsbestemmelsen for guldplatene rigtig, 
og vi erindrer os de hellige hvite steners stilling til den samme 
kultus oof videre hvad der av stedsnavn kunde utledes, saa skulde 
det kunne fastslaas at der foreligger tre i sin tid adskilte vidnes- 
byrd om frugtbarhetsgudeparrets dyrkelse som tilsammen spænder 
over et tidsrum av en 500 aar. — Men hvad mere er: de viser 
alle hen til et og samme sted, nemlig Tu og Hauge i Klepp. 
Her har aapenbart været et vigtig centrum for denne kultus, 
og skjønt vi paa et tidlig stadium finder den sterkt utbredt baade 
paa Jæderen og i Ryfylke — f. eks. som nævnt i Sandeid — 
saa har den intet sted slaat saa dype røtter som netop i Klepp, 
og der har den endnu langt ned i vikingetiden faat kraftige utslag. 2 

1 «Med vækstlivets symbol i nåanden møter linn Froi i Barre, i korn 
åkeren». (Maal og minne 1909 s. 31 flg.) 

^ I det sidst ntkomne nr. av Korrespondenz-Blatt der dentschen Gesell**- 
fm- Anthropologie, Ethnologie nnd Urgeschichte XLV. Jahrgang s. 80 flg. har 
dr. K. Glassen behandlet «Der Dienst der Nerthus, die iilteste geselnchthehe 
Kunde aus Holstein.» Som hjemsted for Nerthusdyrkelsen sætter han det ost 
lige Holsten, ret ind for Femmern, og mener at den skjulte sjo som hum,. 
omtaler, maa være den nu indtorrede Siggener See i Land Oldenburg der eftei 
forf/s mening tidligere har været en o. - Noget nyt som kan belyse det for, 
liggende emne bringer forf. ellers ikke. 



TOR I IRLAND. 

Av Carl Marstrander. 

PVe irske kilder fortæller litet om nordboernes daglige liv i Ir- 
LJ land, deres tro, sæder og skikke. Annalisten nedtegnet for- 
trinsvis de sensationelle slutbegivenheter. Hans aarbøker minder 
forsaavidt meget om bardens eller sagafortællerens erindringslister : 
de gir eposets springende hovedpunkter i store drag som støtte 
for hukommelsen. De mange mellemrum faar vi selv fylde ut 3 
og blot ved en møisommelig sammenhopning av spredt materiale 
kan det lykkes os at konstruere op begivenheternes forhistorie og 
trække op linjerne for den historiske utvikling. Gjælder dette 
nordboernes politiske organisation og stilling i Irland, saa gjælder 
det i langt høiere grad alle de sider ved deres liv, som ganske 
naturlig unddrog sig annalernes interessesfære, som det daglige 
arbeide paa gaarden og paa marken, handel og samfærsel i irske, 
angelsaksiske og franske farvand, og fremfor alt deres religiøse 
tro og skikke hjemme og i hovet. 

Nu fortæller det irske sprog selv mere end mange annaler 
hvad indflydelse nordboerne har øvet paa nærsagt alle fredens 
sysler i Irland, gjennemsyret som det er av norske laaneord av 
de forskjelligste begrepsfarver. Det er ikke her tale om en 
klasseindflydelse ovenfra og nedad som i England efter den \ 
normanniske invasion; som en jevn, bred strøm gled norske 
ord og vendinger ind i alle samfundslag fra kongen og ned 
til hans fattigste tyende. Ingen av disse ord viser dog, saavidt ] 
jeg ser, hen til hedensk gudsdyrkelse i Irland. For slike ord I 
var der ingen jordbund i Irland. Ti da vore forfædre kort før j 
800 for første gang seilet ind paa Dublins havn, hadde Kristi 
lære gjennem 400 aar været forkyndt fra hundreder av kirker i 1 

(Trykt 4. juni 1915). 



Tor i Irland. . 

Irland. De gamle guder var døde, eller de vandret omkrin- i 
ukjendelige forklædninger, som brynjeklædte helter i gaml,. epofl 
eller som hvitklædte helgener i Kristi store flok. Irerne fa 
nok de gamle myter om Tor og Odin — og det er utvil- 
somt, at de delvis optok dem og smeltet dem sammen med kjem 
lig sagnstof saa godt at det ofte er ugjørlig at bestemme hvad 
der oprindelig har hørt den irske og hvad den norske sagnverden 
til. Men de gamle norske gudenavn blev glemt. Myterne sam- 
let sig om hjemlige skikkelser som Fer na Firinne («Sandheten* 
mand») eller In Fer Mor («Den svære Mand»). Hertil kom at 
tapet av den politiske selvstændighet i begyndelsen av det 11. 
aarh. førte til hedenskapets øieblikkelige fald i de nordisk.- qi 
bygger i Irland. Hvad vi derfor ønsker at vite om norsk guds- 
dyrkelse i Irland, faar vi søke i leilighetsvise hentydninger i 
gamle irske haandskrifter og i de vink, som irske steds- og stamme- 
navn kan gi os. 



I et gammelt digt, som ved en anakronisme tillægges St. 
Benén (f 468), men som i virkeligheten er avfattet i det 11. aarh., 
fortælles det at St. Patrik paa sin missionsreise til Irland ogsaa 
kom til Dublin, hvor nordmændene raadet. Kongen, som netop 
sørger over tapet av sin eneste søn, lover at føie sig for Patrik 
og betale ham skat, hvis han kalder hans søn tillive. Saa sker 
virkelig og Patrik forlanger sin løn: 

«Tre gange lad dem betales, de tre uncer som blev fastsat 
som tribut i nordmændenes gaard (her brukes det norske ord 
gard r). Hvis ikke — lad da Dublin plyndres av Erins mænd 
med de norske skjolde. Den borg, hvorfra de spreder 
rædsel, lad den vristes fra den Svarte Djævel. Det 
skal bli det tredje sidste baal i Erin.» 1 

Her sigtes tydelig nok til gudebilledet i hovet, mørknet som 
det er av offerblod og sværtet av røk. Den Svarte Djævel er 
Tor, Hvite-Krists motstander i Irland gjennem 200 aar, vikinge- 
tidens gud fremfor nogen anden og nordboens hovedgud i hele 
Øst- og Mellem-Irland. De norske gudebilleder og gudehov har. 

1 An dun atalt co dreaman 

no scéara ré duibhdhearhan. 

Bidh hé in treas tine — nach tim — 

bhias få dheireadh i nErind. 
Leabhar na gCeart (Leabhar Leacain, Leabhar Baile an Mhuta B. 228. 

6 — Maal og minne. 1915. 



g2 Carl Marstrander. 

som gudsdyrkelsens ydre apparat i det hele, været kj endte ting- 
for irerne. Kristelige tekster fra det 11. aarh. taler foragtelig 
om disse «stumme guder av stok og sten», ganske som Hellig 
Olav til bønderne, da Kolbein Sterke splintret Torsbilledet ved 
Hnndtorp. Paa selvsyn tyder ogsaa et saadant uttryk som «Den 
bredsidede Tor>, som forekommer i en løst nedrablet verse- 
prøve fra det 10. eller 11. aarh. 1 Gudebillederne hadde vel nær- 
mest stolpeform. De var billedstøtter av træ og svinget ikke 
ind i siderne. De synes i Irland som i Norge av og til at være 
iført kostbare klæder. Ti i en irsk tekst fra det 11. aarh. siges 
det om helten med en av disse stereotype sammenligninger, som 
er saa eiendommelig for irsk prosa, at «hans side og hans lyse 
bløte hænder spillet som hvitt indlagt sølv i det brogede teppe 
om avgudsbilledet. » 2 Disse kostbare guid- og sølvindvævde 
tepper, som nordmændene hængte om Tor, hentet de fra irske 
kirker og klostre, hvor de smykket alteret og Frelserens billede. 
De skrev sig vel fra Frankrike, Spanien og Middelhavslandene, 
som Irland stod i handelsforbindelse med fra de første aarhun- 
dreder av vor tidsregning. 

Hovets utstyr og indredning synes — som ventelig var - 
i alt væsentlig at ha været den samme i Irland som i Norden. 
Hovet var sikkert en tømmerbygning. Irerne fremhæver ofte 
nordboernes træbygninger og priser deres færdighet og lag med 
tømmerøksen. I hvert hovedhov — heter det i islandske kilder — 
skulde der ligge en hellig ring paa alteret, viet til hovets gud. 
Ved denne maatte vidnerne sværge, før de blev hørt. De svor 
mest ved Tor eller «Aasen» som tingf redens værner. Saaledes gik 
man ogsaa frem i nybyggerne i Irland, som Steenstrup og særlig 
Alexander Bugge har vist. Aar 994 f ortæller irske aarbøker 
at kong Maelseachlainn med vold tok «Tors ring og mange andre 
smykker» fra nordboerne i Dublin. 3 Da disse noget tidligere 
paa aaret hadde plyndret Patrikskatedralen i Meath, saa betyr 
vel annalernes beretning det samme som at Maelseachlainn til 
straf herfor brændte eller plyndret Torshovet i Dublin og tok 
med sig de skatter han der fandt. Som man paa forhaand kunde 
vite, hadde Torsdyrkelsen altsaa et av sine hovedhov i Dublin. 
Det laa i borgens umiddelbare nærhet indenfor voldene paa Lif- 

1 Tomair tæbhaigh (gen. sg.), Leabhar Baile an Mhuta 292» 8. 

1 Leabhar Laighean 238 a 1. 

8 Annals of Clonmacnoise, jfr. Annals of the Fonr Masters. 



Tor i Irland. 

f eys søndre bred — som Benéns ovenfor citerte digt ogsaa synes 
at vise. 

I hovets «avhus» stod alteret, oldn. stallr eller stalli med sin 
staUa-hringr. Et eiendommelig minde om det hedenske alter fore- 
ligger i skotsk stalla-phosta eg. «alter-gifte», et ord som brukes 
om visse ceremonier ved alteret efter den egentlige vielse. St, ,11 
foreligger ellers ikke i betydningen alter, hverken i irsk eller 
skotsk. 

Hvad nu selve offerhandlingen angaar, saa tyder flere tegn 
paa, at denne i Dublinriket dels blev ledet av kongen selv som 
første gode, dels av de betrodde mænd han satte i spidsen for 
de forskjellige landsdele. Et digt fra det 11. aarh. siger nemlig 
at kongen av Lemster hvert aar skal betale i skat «100 he3ter, 
100 kjør, 30 kvinder og 100 sværd til Tors Ædling i Dublin.» 1 
Og det samme digt vet at fortælle, at Munsterkongen, naar han 
rykker op til overkonge over Irland, har krav paa «én maaneds 
veitsle hos Tors gode (o: høibaarne) mænd (Mathi Toir) i 
Dublin og paa Dublinkongens følge, naar han gjester Leinster.» 2 

Disse betegnelser for Dublinkongen og hans første mænd 
er noget mere end en poetisk formel. I den profane som i den 
kristelige irske literatur vil man forgjæves søke paralleler til dem. 
De peker bestemt hen paa en nær forbindelse mellem Dublin- 
aristokratiet og Torsdyrkelsen. 

1 andre digt fra det 10. aarh. kaldes nordmændene Tors 
Folk 3 . Aar 912 drog en sønnesøn av Dublinkongen Ivar sør- 
over til Waterford. Herfra plyndret han hele Munster og sluttet 
først, da han hadde dræbt Munsterkongen Gebennach, hvis hode 
han hugget av og tok med sig. Herom — siger aarbøkerne — 
blev dette digt digtet: 

' Céd neach uadhsotit do thurc Toihair 
céd mho ar thuillearit tuaristail, 
tricha ban ré med is muirear, 
céad claidhearh — is cruadh ascaidh. 
Leabhar na gCeart s. 206. 
1 Biathadh mis 6 vhaithibh Tovhair 
do thigheama Caisil chais. 
Ri in Atha diltaigh, nach datghbhek, 
do thichtain a Laighnibh lais. 
Ib. s. 40. 
» Irsk Muinter Torhair, Annals of the Four Masters, aar M2. Ut. Oofadb 
Gaedhel re Gallaibh s. 30. 



g4 Carl Marstrander. 

«Stor synd, o himmelske Gud, at Gebennachs hoved er hos 
Tors Folk. Han som var vestens straalende smykke — uten 
hoved ligger han hos Eder». 

I 942 blev Dublin lagt i grus av kronarvingen til Irland. 
Derom heter det i de samme annaler: 

«Ødelagt er Dublin med sine sværd, med sine mange skjold, 
med sine mange gaarder. Guds dom har hjemsøkt Tors Folk 
i den vestlige verden.» 

Paa begge steder stilles Tor i motsætning til de Kristnes 
Gud. Og paa samme maate som de troende i Irland samledes 
under navnet Guds eller Kristi Folk (Muinter Dé, Grist), 
saaledes blev i motsætning dertil Tors Folk (Muinter Toir) en 
fællesbetegnelse for de hedenske nordboere i Irland i vikingetiden. 



Allerede disse ting viser tydelig den store rolle Tors- 
dyrkelsen maa ha spillet i de norske samfund i Irland. I 
samme retning peker endel steds- og stammenavn i Co. Meath, 
som indeholder Tors navn. De fortrængte de hjemlige irske 
navn, som var i hævd ved vikingetidens begyndelse, og taler saa- 
ledes et tydelig sprog om styrken av den norske indflydelse i 
Irland. 

Da Brian av Munster hadde nedsablet nordmændene og 
Leinsterfolket i Glenn Mama, drog han mot Dublin, brændte 
borgen og tilbragte julen aar 1000 paa norsk grund. «Han tok 
gisler» siger en samtidig irsk forfatter «og brændte Tors Skog 1 
og jævnet alle fæstnings verker med jorden.» 22. april 14 aar 
efter stod slaget ved Clontarf kort fra Dublin, som for al tid 
gjorde ende paa vort herredømme i Irland. Mens slaget raser 
som værst, knæler Brian i bøn, omgit av en skjoldborg efter 
norsk forbillede. Han spør sin nærmeste, hvordan slaget gaar. 
Denne svarer: 

«Like kvast og rapt falder huggene, konge, som i Tors 
Skog, da syv fylkinger hug den ned». 2 

1 Irsk Coill Tomair, Cogadh Gaedheal re Gallaibh s. 116. — Teksten har 
rigtignok Comair; hentydningerne til Torsskogens brand s. 196 og 198 viser 
imidlertid, at Comair er feilskrift for Tomair, idet c og / skrives omtrent ens 
paa irsk. 

2 Ib. s. 196. 



Tor i Irland. 

Og da kongen igjen spør: 

«Slaget, konge, ligner jeg nu mest ved Tors Skog om- 
spænclt av flammer, efter at syv fylkinger i tredve dage bu 
ryddet den tætte underskog og fældt de unge trær, saa kun 
de svære trær og de statelige eker staar igjen». 1 

Denne Tors Skog, som der her er tale om, laa omtrent en 
halv mils vei nordøst for Dublin paa Liffeys nordre bred. Den 
strakte sig like fra Howth-nesset og østover langs Liifey, hvor 
sletterne ved Clontarf delte den i to. Som teksten viser var det 
en tæt bevokset ekeskog. Den var helliget Tor og rummet for- 
modentlig en helligdom, viet til ham. 

I den samme gode kilde fortælles det at nordboerne før de 
drog ut for at gi Brian slag i Glenn Mama, sendte sit fæ 
og sine hustruer og børn til Asscaill Gall. 2 Gall er gen. pl. av 
enslydende nom. sg. Gall. Saa kaldtes en nordmand eller danske 
i Irland. Caill heter skog paa irsk. Men Ass, som ellers ikke 
forekommer i irske stedsnavn lar sig ikke forklare ut fra irsk 
sprog. Tar man i betragtning, at skogen ved tilføielsen av Gall 
uttrykkelig associeres med nordboerne, og videre at den laa paa 
norsk grund, — saa synes det ikke urimelig at anta at første 
led er det norske ass. Tor er aasen fremfor nogen anden, den 
almægtige aas, Aasen, Aasa-Tor som han jo kaldes. Navnet be- 
tyr altsaa det samme som Caill Tbir «Torsskog». Av sproglige 
grunde kan betegnelsen ikke være utgaat fra irerne, som vilde 
si Caill in diss; men den maa være dannet i de bilingve norske 
nybygger i Meath. Av lignende art er maaske stedsnavnet 
Tempul ciss urnuide, som synes at bety «Den tilbedte Aas's hov», 
hvor ass likeledes gaar paa Tor. — Hos alle gamle folkeslag var 
skogen, hvor den fandtes, det vigtigste tilflugtssted ved fiendtlige 
angreb. Efter nederlaget i Glenn Mama kan vi gaa ut fra, at 
de flygtende nordboere søkte ly i Asscaill Gall, hvor de samtidig 
var under Tors beskyttelse. Naar Brian sved av Torsskogen ved 
Dublin, saa skede dette væsentlig av taktiske grunde. Dels fordi 
han ønsket at utvide sletterne ved Clontarf og skape en større 
og mere aapen slagmark med frie flanker. Dels ogsaa fordi den 
vel var fuld av norske flygtninger, som han paa denne maate 

røkte ut. 

De gamle hov blev fortrinsvis lagt paa steder med vid ut 

1 Cogadh Gaedhel re Gallaibh s. 198. 
- Ib. s. 110. 



gg Carl Marstrander. 

sigt som det samlingens billede det var. Slik var det ogsaa i 
Irland. Derpaa tyder stedsnavnet Torshaug, som forekommer i 
følgende lille vers, som en irsk digter fra det 11. aarh. ganske 
en passant citerer som prøve paa et bestemt versemaal: 

«Breks sønnesøn fra Langesten drar mot Tara med meget 
folk. Det var et hav som veltet over Munster. Hans fot gik 
over Torshaug». 1 

Resten av digtet er gaat tapt. Det irske Torshaug laa sik- 
kert i Meath ved den gamle hovedvei fra Munster til Tara. 

De gamle norske hov synes ofte at ha eiet stort jordegods. 
Stedsnavn som Ulland og Torsland viser vel, at gaardene 
har tilhørt et gammelt gudehov, viet til Ull eller Tor. Om en 
lokalitet i Meath, som heter Odva, siges det nu i et irsk digt 
fra det 11. aarh. at det ligger i Tors Land 2 . Ved Odva, alt- 
saa i Torsland, blev et stort antal nordboere nedsablet i aarene 
1017 og 1072 — saa navn og historie stemmer bra overens. 
Tir Toir maa betragtes som en oversættelse av Torsland som 
Caill Toir av Tors skog, Tulach Toir av Torshaug. Over- 
sættelsen kan tilskrives irerne eller de bilingve nordboere selv. 
Hvem av dem er det foreløbig ugjørlig at avgjøre. 

I en anden irsk tekst, som vel fik sin nuværende formning 
i det 11. aarh., men som handler om begivenheter fra det 2. 
aarh. av vor tidsregning, fortælles det at druiden Dergdamsa 
bød Conn Cétchathach halve Irland, og at Conn sammenkalder 
sine raadgivere, nemlig «... de gode mænd av Meath og Breg, 
mændene av Odva samt Tors Ætter 3 » for at ta hans forslag 
under overveielse. Nu er der mange hundrede irske stammenavn 
med Clann som første led. Sidste led angir slegtens stamfar. 
I de fleste tilfælde er denne en historisk person, men stundom 
ogsaa en guddommelig eller mytologisk skikkelse. Stamme- 
navnet danna Toir fortæller os følgelig, at visse norske sleg- 
ter i Irland ledet sin slegt tilbake til Tor, slegtens skytsgud, 

1 Va Bricc Bregain on Lic lebair 
tic i Témair toraib: 

Mutr dar Mumain — daig na dubaig, 
traig dar Tulaig Tomair. 

Leabhar Baile an Mhuta 288* 17. 290* 13, sammenholdt med H. 2. 12, Trinity 
College, Dublin. 

2 Irsk Tir Tomair, Leabhar Baile an Mhuta 292* 8. 

3 Irsk danna Tomoir, Cath Muighe Léana s. 66. 



Tor i Irland. 



livis billede de æret i hovet. Disse Tors Ætter var bosat i 
Meath at dømme efter de andre stammenavn hvormed d< 

sideordnet. 



Det er klart at nordboernes gudsdyrkelse i Irland ikk. 
indskrænket til Tor, og vi venter i betragtning av den store 
politiske og sociale indflydelse vore forfædre ovet i Irland, at 
deres gudsdyrkelse (som paa Island) skulde ha sat spor ogsaa 
i andre stedsnavn end Torsnavnene. 

I en gammel genealogisk liste fra Munster, som er bevaret 
i udraerkede haandskrifter, træffer jeg tilfældigvis stammenavnet 
Clann Balldair d. e. Balders Ætt. 1 Det siges at den nedstammer 
fra Finn, søn av Donchad, en fætter av Olav mac Macraith, 
hvis mor var norsk eller dansk. Sammenhængen hermed er 
den, at en nordisk koloni i Cork, som dyrket Balder som 
sin skytsgud, i den senere vikingetid er blit saa indgiftet i 
OHedirsceoil familien, at den i løpet av det 11. aarh. efter 
hedenskapets fald ganske naturlig blev optat i dennes stamtavle. 
Senere haandskrifter nævner et Baile Baldair 2 , ogsaa i Munster, 
svarende til et norsk Baldersheim. I Limerick, et av nord- 
boernes støttepunkter i Irland, var der et stedsnavn Fri f/g - r inn \ 
men om dette betyr Frigs Nes er meget tvilsomt. 



Dette er de steds- og stammenavn, sammensat med norske 
guden avn, som jeg hittil er blit opmerksom paa i irsk literatur. 
Flere vil med tiden dukke op. Det som er anført, saa knapt 
og karrig det er, har dog en viss betydning for vor gamle myto- 
logi og for vort folks historie i vikingetiden. Det viser hen til 
Tor som den altraadende gud i de norske besiddelser i Øst- og 
Mellem-Irland og Balder i de norsk-danske kolonier i Syd-Mun- 
ster. Gammel folketradition i Irland, Skotland og Normandi 
viser ogsaa hvilken overvældende indflydelse Torsdyrkelsen fik 
i vikingetiden. En Pikardisk version av et eventyr av Eloi-cyklen, 
som er spredt over hele Europa, lar saaledes Vor Herre komme 

1 Geinealach Chorca Laidhe 12 (Cland Bhalhlair Leabhar Leacain; Ctam 
Balldair Leabhar Baile an Mhuta). 

* Leabhar Branach (H. 1. 14 Trinity College Dublin) 91b. Leabluu I er 

JMuighe 153. 

3 Mac Firbis' Fragmenter av irske Annaler 216. 



gg Carl Marstrander. 

kjørende til smien i en vogn trukket av to heste. Den nærmer 
sig i fuld fart og under tordenlignende brag og f ors vinder i en 
sky av støv og gnister, efter at Vor Herre først har git smeden 
en hoben fromme raad. Røsten er Vor Herres, men kjøretøiet 
Tors. Versionen kom til Frankrike fra Norden i vikingetiden. 1 
Odinsdyrkelsen var som bekjendt paa tilbakegang i vikinge- 
tiden. Naar et irsk digt fra det 10. eller 11. aarh. kalder Tor 
den vælgende, 2 saa tyder dette paa at Tor hadde faat sit 
magtomraade utvidet paa Odins bekostning. Denne tilkom det 
jo at sende Valkyrjerne ut for at føre de faldne til Valhal. 



Side om side med troen paa det gamle gudesamfund levet 
der i folket en mængde delvis urgamle religiøse forestillinger om 
overnaturlige væsener, som fyldte luft, sjø og vand. De bodde 
i fjeld og i hauger, i elve og bække-løp og det gjaldt for menne- 
skene at holde sig tilvens med dem. Disse forestillinger vandret 
selvfølgelig med nordboerne til Irland, hvor de har sat spor i 
slike stedsnavn som Sliav Elve, Sliav Alve eller Alvebjerget i 
Co. Clare. En stor hule i samme fjeld kaldes Poll Alve (Elve) 
eller Alvehulen. Sliav Alve er en direkte oversættelse av Alfa- 
berg. Saa kaldtes før i tiden en gaard i Jarlsberg og Lar- 
viks amt. 

I Skotland lever den dag idag forestillingen om et spøkelse 
urisk. Det optrær mest i skikkelse av en gammel heks i huler, 
ved vandfald og i ensomme fjeldegne. Det svarer ganske til 
oldn. iifreski, norsk dial. ufrishje «spøkeri, spøkelse». 

Fra norsk stammer vel ogsaa irsk piika «fairy», som nu i 
almindelighet betegner et ondt overnaturlig væsen, hvis vrede 
man ikke maa vække. Oldn. piiki «djævel» brukes ogsaa i betyd- 
ning «gjenganger, spøkelse». 

Trolddom og heksekunster av enhvert art dyrkedes flittig av 
^nordboerne i Irland. De sang nidviser og ridset smæderuner, 
de øvet seid og sang galdrer for godt og ondt. Og ved hjælp 
av gand bragte de skjulte skatte op av jorden. «Det var ikke 
mulig,» siger en tekst fra det 11. aarh. «at skjule under jorden eller 
i de mange skjulesteder hos de gamle eller hos huldrefolket, en 

1 Forf., Miscellany presented to Kuno Meyer, Halle 1912, s. 474 ff. 

2 Irsk Tomair toghaigh (gen. sg.), Leaohar Baile an Mhnta 292a 8. 



Tor i Irland. 

meste ting, som disse fremmede forslagne nordboere ikke fandt 
:rem ved alskens djævelskap og ved avgudsdyrkelse.» 1 

N a a r nordboerne i Irland gav op sit hedenskap lar sig endnu 
ikke nøiagtig bestemme. Den gamle opfatning, at det skede saa 
bidlig som under kong Gudrød i midten av det 10. aarh., er ikke 
holdbar. Først med tapet av den politiske selvstændighet i 1014 
fik vel Torsdyrkelsen sit endelige knæk. Faste holdepunkter er 
imidlertid vanskelig at finde. Et digt fra det 11. aarh. 2 taler 
om nordboernes kirker (cella) i Dublin, og Maria Abbediet, St. Halv- 
dans og Krist-kirken tilskrives i almindelighet dem. Et moment 
av interesse er stedsnavnene Kirkas, KirJcustmi 3 i Meath, som 
under ingen omstændighet kan være senere end slutten av det 
11. aarh. 

1 Cogadh Gaedhel re Gallaibh, s. 114. 

- Leabhar na gCeart, s. 230. 

3 Circistoun, Annals of Ulster III 494. Circustoum, Annals of the Four 
Masters V 1306. Crikston, Hogan «Description of Ireland, 1598», s. 93. Baile 
Circais (Curcais) i baroniet Ratoath er samme sted. Circus, Cu(i)rcu8 gjen- 
gir vel oldn. kirkju-, kyrkju-hus. Det tilføiede tun (town) er i dette tilfælde 
som i utallige andre hængt til i senere tid. 






TO BARNELEKE FRA LOM. 

Lekene optegnet efter Sang af Fru Austlid og meddelt af 
Catharinus Elling. 



1. Vi ror, vi ror, du fagre Ungersvend. 



pi rif nr r lJ -J JJl ^ 



Vi ror, vi ror, du fa - gre Un - ger - svend. 



p 






Du ska ik - kje ro, me' Gra - se gror, me' 

5 J^ i 



J JJ flffrjr ^ 



Do - sen l brenn om Som-me-ren. Det ha • ver jeg hort, det 



Égp i- i i >ti"it\ J i j 3 



ha - ver jeg spurgt, at din Bro - der er nu docl. 

En sidder inde i Kredsen, de andre danser rundt. De synger 
1) din Broder er nu død 2) din Søster 3) Fader 4) Moder. Men 
naar de tilsidst synger: din Kjærest' er nu død, saa har den, 
som sidder inde i Kredsen, faat Naadestødet. 

1 Ved Siden af Dosen (udt. Daasen) hørte jeg Dosi (lukket o); begge Or( 
= Græsmark. 



To barneleke fra Lom. 



91 



2. Den rike og den fattige Fugeln 

f 1 1 j I ' ! ! j M ! i i j | 

So 



So kjem han her den 



ri - ke Fu - gein, so 



j _ > l> J J II U'|j ^ 



kjem han hop - pan, so kjem han flu -gan' o - ver Berg og djupe 




1/ Da lar 



er rik o - ver - maa - de, 



\J ' ' i i I l li 'I I M ' il 



du er fat - ti<j a' 



Naa - de, plukkar du mi - ne 



X* 4 jii ji i !■> i j i m i nj 

Fjo - re. So kjem han her den fat - ti - ge Fu - gein, so 



</. *JJ i i' ji i ,r J j J 



kjem han hop - pan', so kjem han hin - kan' 



m 



^^ ri _ Trd\* T^/^i.^. J* _ T\_ 1 J., r\* viilr i"* - 17 HY* — 



o - ver Berg og dju - pe Da - lar, du er rik o 



É V 'i ws f it f i r 

^ maa - de, jeg er. fat - tig a din Naa 



1 



de, 



j>J F f Jf |- j=£l p| 

^ pluk - kar e di - ne Fjø • re. 

Den rike Fuglen kommer med Brask og Bram og fulgt af 
alle sine Søskend. Den fattige Fuglen staar afsides, men lidt 
efter lidt faar den plukket af den rike Fuglen alle dens Fjære 
o : Søskend, og tilsidst staar den rike Fuglen der ribbet. 



SMAA SPROGLIGE PROBLEMER. 

Av Knut Kopperstad, cand. theol. 

I. Ordet rjød f. 
(Søndresøndmørsk : rjød, best. rjø' da, dat. rjø'di>me; pl. best. 
rjø x dbpie, dat. pl. rjø' daa. Nordresøndmørsk sandsynligvis : rjø, 
rjø' a, rjø' ne; rjø^ne, rjø* ad). 

1. I sin «Norsk Ordbog» har Ivar Aasen, som var født og 
op vokset i et søndmørsk fjorddistrikt — Ørsten — , givet ordet 
tarestaal en feilagtig forklaring; ordet betegner ikke «tareholt», 
som staar og vegeterer paa havbunden — likesaa litt som Inøy- 
staal betegner det græs, som vokser friskt og frodig paa engen. 
«Tarestaal» betegner derimot en opdyngning av tare, som nnder 
voldsom sjøgang er revet op fra havbunden og i dype lag («staal») 
kastet op paa stranden. 

Et tareholt — «en palmelund i sjøen» — heter paa søndre- 
søndmørsk « rjød, og navnet er et sterkt hunskjønsord, som jeg 
ikke har fundet opført hos Aasen, hos Ross eller i nogen av de 
gammelnorske ordbøker, jeg har kunnet overkomme. Ordet be- 
tegner en «tareskog» som vokser paa bergrygg (elt riv) nær 
stranden og derfor ved lav vande («i fjøre sjø») stikker sine om 
palmen mindende blad op over vandskorpen. Men det kan ogsaa 
betegne et tareholt paa dypere vand, og som avbryter en større 
strækning sandbund i havet (leire f). Derfor kan det fortvæk 
hete: «E sette snø x re mitt fast nid i SkagerjøMi/^e» * eller: «Mi 
sleit h M naa av syd i Skagerjø'oaa». 

2. Ordet rjød f kunde være beslegtet med verb. roda eller 
rjbba, som nu paa søndresøndmørsk uttales robe, r jøde. Til fordel 
for den opfatning taler unegtelig den omstændighet, at naar et 

1 Ska^iftyWy, det sydvestlige hjørne av Né'rlandsøynje. 



Smaa iproglige prpbfemer. 

tareholt under lavvande hæver bladene op over vamKkorpen ser 
disse rødlige ut. Dertil kommer, at forskjellige arter av dra 
store fiskefamilje gadus i sin første barndom har tilhold i d 
«palmeskoger» og derfor er rau'de, i overensstemmelse med Dar 
wins theori om beskyttelses-likheten : raude-mu'ri (yngel av sei), 
ratideli/r, raudeto'sslc. Men mot en saadan forklaring taler av- 
gjort det faktum, at ei rjød paa dypere vand, naar den sees for 
eksempel en stille vinterdag, da sjøen er klar, fordi den er fri for 
infusorier o. 1., fortoner sig — ikke r au' be, men mørkblaaviolet. 

3. Det er altsaa ikke meget sandsynligt, at ordet r jod hængér 
sammen med adj. rau'de. Derimot kunde man et øieblik stanse 
ved den mulighet, at rjød f var samme ord som rjdi) n flytning 
i skogen = østl. glenne). Kjønsforskjellen kan her ikke komme i 
betragtning, al den stund en mængde hunkjøns- og intetkjønsord, 
særlig netop de paa én stavelse, har undergaat og stadig under- 
gaar den forandring, som kan kaldes kjønsskifte. Men saa 
kan der spørges: Hvad er, naar hensees til betydningen, fælles- 
skapet mellem rjød f og rjbh n? Det maatte være: avbrv- 
delse. Forklaringen skulde da blive den: som rjød f paa dypere 
vand avbryter en større strækning^sandbund i havet eller paa 
grundt vand avbryter havflatens ensformighet, saaledes avbryter 
rjbb n den tætte, ensformige skog. Det er imidlertid vanskeligt 
at tro paa den forklaring ; den beror bare paa hypotheser. 

4. Et litet stykke længere paa vei kommer man, hvis man 
kan gaa ut ifra, at det søndmørske rjød f i virkeligheten er 
fællesgermansk. Det skulde i saa fald være samme ord som 
gam melhøi tysk hriot, middelhøitysk riet, nyhøitysk ried. angel- 
saksisk hréod, engelsk reed, nynederl. riet. Betydningen er i disse 
germanske dialekter: siv, rør = carex, der er vandplante likesom 
tare. Hriot, hréod o. s. v. skiller sig imidlertid fra rjød deri, ut 
førstnævnte betegner den enkelte plante, hvad rjød ikke gjør. 
Men paa den anden side betegner hriot o. s. v. tillike oarecUtm, 
ansamling eller «holt» av siv, likesom rjød betegner skog eller holt 
av tare. (Sign. 0. Schade: Altdeutsches Worterbuch, I, side 
424, 2). 

5. Den gammelnorske form har antagelig været *hrjo6\ 
thi den gammelnorske lydforbindelse j6 efter konsonant blir i 
søndmørsdialekten næsten uten undtagelse til jø : ljøfo v, Iføre m. 
ljøs n, ljøsne v, rjøme m, rjøte v, auslfer-rjøt m, (fisk av de pig- 
finnedes familie, «knurr»), sjø m. 



94 Knut Kopperstad. 

6. Men det, at et ord, som i en række germanske dialekter 
betegner en ferskvandsplante eller en samling av saadanne planter, 
i gammelnorsk sknlde være brukt om en samling havplanter saa 
vidt forskjellige fra siv, som taren nu engang er, det er unegte- 
lig noget paafaldende. 



II. Ordet tgr f. 

1. Det er et sterkt hunkjønsord, som endnu lever i sønd- 
mørsdialekten, men som hverken findes opført hos Aasen, hos 
Ross eller i gammelnorske ordbøker eller i Jonssons «Islandsk 
ordbog». Ordet betegner et klippefuldt, oprevet, ofte høit og 
brat, undertiden ogsaa stenet strandstykke. Det bruktes i min 
barndom og ungdom som appellativ : — « Lat oss leggje upp onde 
ditpia to' ra» — , og synes at peke tilbake paa et verbum '-'tara 
(eller *f)ara), som drog f paa draga, for f paa fara, grof f paa 
graf a, mol f paa mala (o : gnide, knuse). Som stedsnavn brukes 
ordet om et saadant strandstykke i den sydlige del av Igesunds- 
fjæren (Igesund, GN. 35, Herøy S.), likeoverfor gaarden Kopar- 
sta'6. Et par hundrede meter utenfor dette strandstykke er der 
en grunde, som kaldes Tora-flu'ba. 1 To' ra er likeledes navn paa 
en saadan strandstrækning paa sydvestsiden av Skqrpirme (GN. 1, 
Herøy), med sms. Tora-né 'se, Toras]fe'ra (i dat. Toraslje'rjaa). 

2. Antagelig har ordet engang i gen. hett ta K rar eller pådrar, 
likesom mol — ma y lar o. s. v. Genitiven tarar findes maaske 
endnu — i forkrøplet stand — i gaardsnavnet Ta v rberg (62, 
Herøy S.), et sted, hvor forholdene netop stemmer med den oven- 
for givne definition av ordet tor. 2 Som Tarberg betones Ha? reid 
(GN. 41 Ulstein; Har- = Ha6ar-, gen. av ønavnet Hod f). 

3. Fortidens søndmøringer, — maaske alle «de gamle 
nordmænd» paa kyststrækningen Eomsdal — Ytre Sogn, — har 
antagelig uttalt ordet med aspirert t, altsaa sagt fjor. I den 
retning peker de ældste skriftformer av gaardsnavnet Torvik, som 
ofte forekommer i Romsdals amt («i I>orvikom», «af Thorvikom» 
o. s. v.). Derimot er første led i gaardsnavnet «Torvik» (17, 

1 Genitivsformen Tqra- skyldes antagelig paavirkning av nom Tqr ; saaledes 
ogsaa MqI, — Mqla- (Molane'se, i Skorpesundet). 

2 Første led i iVrberg kan ikke være Jjari. Var det tilfældet, vilde navnet 
lyde Tarebe'rg, likesom man siger tarebla'd, tarcmo'dd, tarekiVrv (kurv = stengel, 
stamme, egl. pølse), tarestaa'1 o. s. v. 



Smaa aproglige problemer. 



95 



Herøy) utvilsomt et andet ord; navnet uttales Tcufrvika, hvad 
der peker paa gn. tå, gen. tar, mens «T» i Vannelven uttales 
Torrvilja, — en forskjel, som søndresøndmøringerne selv er fuldt 
opmerksomme paa. Første led kan her likesaa litt som i Tarberg 
være fiari; hverken uttalen eller stedsforholdene tilsteder en saa- 
dan opfatning 1 . 

4. Ordets oprindelige betydning og dets slegtskapsforhold 
til lignende ord i de germanske sprog er spørsmaal, som de lærde 
faar utrede, — hvis de da linder det umaken værdt. 

1 Taarvikja (17, Herøy) ligger saaledes til, at der neppe vokser t;m- ntefl 
for stranden, og der kan endnu mindre bli tale om den voldsomme sjøgang, 
som river taren løs og kaster den op paa stranden. 

I «Torrvikja» (Vannelven og Volden) har sammensætningen med tur fnndet 
sted umiddelbart; i Taarvikja (og i Tarberg) formidlet ved genitivsendelse. 



TILLÆG. 

Av Alf Torp. 

Den oprindelige form av søndmørsk tqr var vistnok *tor (med <} 
som forfatteren rigtig formoder). Dette vilde være == ags. tam f. 
rift, sml. ght. zar m. i samme betydning og got. ya-taura m., like- 
ledes rift; til germ. *teran rive itu. Utenfor germansk kan sammen- 
lignes cechisk za-dor (klippe-)rev. 



SMAATING FRA «AKERSHUS-REGISTRANTEN». 

Af A. Kjær. 

Den 20de' August 1622 indfandt sig «Kgl. Majestæts Sekretærer^ 
(Kancellisekretærer) Gregers Krabbe og Mogens Høg. paa Akershus 
Slot for efter kongelig Befaling at gjennemse og registrere en Del 
gamle Breve, som opbevaredes i en muret Hvælving paa Slottet, 
nedpakket i 6 forseglede Kister og 2 Skrin. Brevene viste sig hoved- 
sagelig at angaa Jordegods, som havde tilhørt Værne og Hovedøens 
Klostre, Nonneseter i Oslo og St. Olavs Kloster i Tønsberg. De er 
næsten alle senere gaaet tilgrunde. Derimod er den optagne For- 
tegnelse over dem bevaret i flere Afskrifter; af de to ældste af 
disse findes den ene (i det følgende betegnet med A) i Kjøbenhavn, 
den anden (B) i det norske Rigsarkiv. Fortegnelsen gaar i Almin- 
delighed under Navn af «Akershus-Registranten». Den indeholder 
i Regelen en ganske kort Indholdsangivelse af hvert Brev, og ialt 
er 2375 Breve registrerede. Da de gamle Breve væsentlig angik 
Jordegods, indeholder Registrauten en Mængde Stedsnavne. Af- 
skriften B er derfor bleven gjennemgaaet af Professor O. Rygh 
under hans Forarbeider til det store Værk, der siden er udgivet 
under Titelen «Norske Gaardnavne» l . Han har imidlertid ikke i 
det store Navnemateriale, som dette Værk indeholder, anført alle de 
Stedsnavne, som forekommer i Fortegnelsen, dels fordi disse i mange 
Tilfælde forekommer i ældre Former i andre Kilder, dels fordi de 
i Fortegnelsen ofte er skrevet i on høist forvansket Skikkelse, dels 
fordi det undertiden ikke er meddelt, hvor vedkommende Gaard 
var beliggende, dels fordi en Del af Navnene, f. Ex. Elvenavnene, 
ikke kunde optages i Samlingen af Navnemateriale for «Norske 
Gaardnavne». Registranten er nu under Udgivelse (ved Bibliotheks- 



1 Nedenfor betegnet ved NG. Andre Forkortelser er: DN. = Diploma 
tarium Norvegicum (anført efter Bind og Sidetal). GN. = Gaards-Nmner i 
Matrikelen. JN. = Biskop Jens Nilssons Visitatsbøger 1574—1597. NE. = O. Rygh, 
Norske Elvenavne. NRJ. = Norske Regnskaber og Jordeboger. RB. — Biskop 
Ey steins Jordebog (den røde Bog). 



(Trykt 5te juni 1915.) 



Smaating fra < A kersluw- Registranten». 1)T 

amanuensis G. Tank); jeg har havt Anledning til at "iennemsaa 
hvad der hidtil er trykt, og har under dette gjort en DeTS' 
hvoraf jeg nedenfor gjengi ver nogle faa. I en af dem er ved Regi-' 
strantens Hjælp givet Forklaring af et Stedsnavn, som hidtil ikke 
har været forstaaet, de øvrige turde have nogen lokal Interesse. 
Tallet foran hvert Brev er Brevets Numer i Fortegnelsen Texten 
er gjengivet efter Afskrift A; Afvigelser i B er tilføiede bagefter. 

1. To af Værne Klosters Breve er registreret saaledes i Af 

skriften A : 

707. Marcheschiell imellem Rudt och Phikingsrudt, som ligger hoes 
TI attusis ij Rygioff sogen, anno 149 '5. 

708. Kiøbebreff paa alt Waneidt og Stor engen nordenfor IVikingJJ 
rudt i Rygioff sogen [osv.] daterit paa SO kong Erichs aar [o: 1418 

19J. 

Af skriften B har i Brevet 707 Vadtu/Mø for W attusis og i Brevet 
708 Vannsøedt for Waneidt og Yikinngfirud for Wikingfirudt. 

O. Rygh har i NG. I S. 350 opført Rud og Phikingsr,nl j 
Brevet 707 under «Forsvundne Navne» i Rygge Herred (og Sogn\ 
og smst. S. 358 under «Forsvundne Navne» i Moss Herred (Sogn 
opfører han, ogsaa efter Akershus-Registranten, et Vdkinngsrud (1418 
— 19), som maa bero paa en Læse- eller Skrivfeil for Vikinngsrud , da 
der ikke forekommer noget Vdkinngs- i Registranten; da han smst. 
sammenstiller dette Navn med det i Jens Nilssons Visitatsbøger 
nævnte Viginsrud, er det klart, at Vdkinngs- er Yikinngfi- i Brevet 
708 (i Afskrift B). 

Rygh har altsaa ment, at Phikingsrudt og Wikingfirudt er to 
forskjellige Gaarde, og at Rudt i Brevet 707 er en nu forsvunden 
Gaard i Rygge. 

Ingen af Delene kan dog være rigtig. Vistnok tindes der i det 
nuværende Rygge Sogn kun én Gaard Rød (Gn. 84), som af for- 
skjellige Grande ikke kan være ment i 707 ; men i Middelalderen 
hørte ogsaa Størstedelen af det nuværende Moss Herred (dog ikke 
Jeløen) til Rygge Sogn, og i Moss Herred kjendes fortiden Rød paa 
Jeløen (Gn. 8) et andet Rød, nemlig det nu under Gaarden Vaiinum 
(Gn. 34) indgaaede Brug af dette Navn. Dette Rød er en gammel 
Gaard, da det maa være dette Rwtt, som anføres i en Skatteliste fra 
1514(NRJ.IS. 24). At det er denne Gaard, som er ment i 707, fremgaar 
af, at Rudt ifølge Brevet laa ved Vannsjøen, og det er netop der, 
hvor Rød under Vannum ifølge ældre Karter har ligget, lige i Nord 
for Hovedgaarden, paa den vestlige Side af den lange Kile af Vann 
sjøen, som i Nord for Dillingøen gaar langt op i Landet og her 
danner Grænsen mellem Moss og Vaaler Herreder. Da Brevet taler 
om Markeskil mellem Rudt og Phikingsnidt, var disse altsaa Nabo- 
gaarde, og ogsaa den sidste Gaard har da ligget paa den vestlige Bide 
af nævnte Kile, altsaa i det nuværende Moss Herred. 

At ogsaa Wikingjirudt har ligget her, sees af, at 708 taler om 

7 — Maal og minne. 1915. 



98 A - K J ær - 

«Kiøbebreff paa alt Waneidt og Storengen nordenfor Wiking^rudt». 
Waneidt er nemlig den nuværende Gaard Vannum, hvis gamle Navn 
var Varneid. Naar altsaa baade Phikingsrudt og WikingJ3rudt har 
ligget ved eller nær Vannum, er det klart, at disse Navne betegner 
samme Sted, og der kan da ikke være Tvivl om, at Navnets rette 
Form er * Viking sr ud, der vistnok er sammensat med det gamle 
Mandsnavn Vikingr (saa Rygh NG. I S. 358). 

Om Vikingsrud har ligget nordenfor Rød under Vannum (mellem 
dette og Gashus, GN. 33) eller søndenfor dette (mellem Rød og 
Hovedgaarden), kan vel neppe afgjøres nu, hvis der ikke paa Stedet 
skulde være bevaret nogen Erindring derom. Jens Nilsson siger 
(S. 259): «Norden for Mosseoen [o: Mosseelven, her sigtende til 
dennes Udløb af Vannsjøen] ligger 2 øer kallis Viginsruds holmer». 
Da disse Holmer har Navn efter Gaarden, laa denne antagelig lige 
ved Holmerne ; men disse findes ikke afsatte paa Karterne, selv ikke 
paa den Geografiske Opmaalings nye store Kart over denne Egn, 
saa de existerer øiensynlig ikke længere, og Stedet hos Jens Nilsson 
giver altsaa ingen nøiere Oplysning om den gamle Gaards Belig- 
genhed. 

O. Rygh har tænkt sig Muligheden af, at vi endnu har Gaards- 
navnet Vikingsrud bevaret, om end i en stærkt forvansket Form. 
Gn. 33 i Moss Herred heder i Matrikelen: Gashus med Vittingsrød. 
Dette Vittingsrød synes i ældre Kilder kun at forekomme i Matrikelen 
af 1723 (der skrevet Wittingsrød) ; men da Navnet nu lader til at 
være ganske tabt, har vi ikke Anledning til ved Hjælp af Udtalen 
at kontrolere, om Skrivemaaden Vittings- er rigtig. Rygh siger da 
om Vikingsrud (NG. I S. 358): «Der kan vel være Spørgsmaal, om 
ikke Vittingsrød under No. 33 er en i Skrift fremkommen For- 
vanskning deraf. » Skulde denne Formodning være rigtig, maa Vi- 
kingsrud have ligget i Nord for Rød under Vannum og søndenfor 
Gashus. Efter 708 kunde det se ud, som om det havde ligget 
søndenfor ' Vannum ; men dette er umuligt, da det efter 707 skal 
have været Nabogaard til Rød, og da Jens Nilsson siger, at Vigins- 
ruds holmer laa nordenfor Mosseelven; Vannum ligger nemlig netop 
ved denne Elvs Udløb af Vannsjøen, paa Elvens nordlige Side. 
Udtrykket «nordenfor Wikingprudt» i 708 maa derfor være at hen- 
føre til «Storengen» alene, ikke til «Waneidt og Storengen». 

Da Vikingsrud efter 707 var Nabogaard til Rød, er det vel en 
rimelig Formodning, at Stedet oprindelig har været en Part af den 
gamle Gaard Rud, som er bleven benævnt efter en Eier Vikingr. 
Dette Mandsnavn forekommer ikke sjelden i Norge i Middelalderen, 
især paa Vestlandet, men ogsaa i andre Landsdele ; brugt i Smaa- 
lenene træffer man det kun én Gang, i Rakkestad, i Aaret 1347 
(DN. II 235). Naar Navnet Vikingsrud i den ene Afskrift af Akers- 
hus-Registranten har faaet Formen Phikingsrudt, synes dette snarere 
at maatte bero paa en Hørefeil end at være en Skrivfeil og altsaa 
at tyde paa, at ialfald denne Afskrift tildels eller maaske helt er] 



Smarting fra Akershua-Registranten », , , , , 

skrevet efter Diktat Skulde dette have været Tilfælde med berø 
Afskrifter, vil man hen kunne have Forklaring af, at Stedsnavn 
for en stor Del er saa sørgeligt feilskrevne i Registrant,», : ,t Z 
mange Tilfælde ikke kan forståa, hvad der .menes. 

2. Blandt Hovedøens Breve er et registreret saaledes- 
10o5 Kong Haagens steffning paa pergament, citerit Madtz paa 
Luten, att møde i Opsloe, dat paa 19 sitt reqieringsaar fo- 1317—18 
eller 1373—74]. • [ ' 18 

Den nævnte «Mats paa Luten» kjendes fra DN. Han maa være 
den Mathias (Mathios, Matios) å Lautin, som nævnes DN VI 77 
(Aar 1310-11), VII 116 (Aar 1323), XI 20 (Aar 1326). G Munthe 
og Udgiverne af DN. har formodet, at dette er samme Mand som 
den, der andensteds i DN. kaldes Mathias (Matheos, Matios) Alfsson 
nemlig DN. XIV 2 (Aar 1319), I 173 (Aar 1331), IV 233 (Aar 
1345) *. Det er ikke meget, vi ved om Mathias å Lautin. I Aaret 
1310—11 solgte han til Raadmand Hallvard delp i Oslo 3 Øresbol 
i Nordregaarden i en Gaard Aas og 5 Ørtugsbol i Nedregaarden i 
Gaarden Lautin (DN. VI 77); i 1323 deltog han i det store Møde i 
Oslo, hvor Hertuginde Ingeborg blev berøvet al Indflydelse paa 
Rigets Styrelse og Erling Vidkunnssøn valgtes til Rigsforstander 
under Kong Magnus's Mindreaarighed (DN. VII 116); i 1326 om- 
tales han som en af Voldgiftsmændene i en Arvetvist (DN. XI 20). 
Hvis han er den samme som Mathias Alfsson, har han i 1319 og 
1331 udstedt Bevidnelser om to Overenskomster melleni andre Per- 
soner (DN. XIV 2. I 173) og i 1345 solgt et Halvsaaldsbol i Gaar- 
den Hafstad i Nannestad Sogn (DN. IV 233). I hvilken Egenskab 
han var tilstede blandt de «gode Mænd», som deltog i Mødet 
(«Hirdstevnet») i Oslo, siges ikke; han har vistnok tilhørt den kon- 
gelige Hird. Om han har været Ridder, er uvist; han kaldes intet- 
steds «Herre». Heller ikke ved vi noget om, i hvilken Anledning 
han ifølge Registrantens Brev indkaldtes til at møde i Oslo. 
Da Mathias . paa Lautin af DN. sees at have levet under Kongerne 
Haakon Magnussøn den ældre og Magnus Erikssøn, bliver Brevets 
Datering Aaret 10 /s 1317— 9 /<s 1318, ikke 1373—74. 

P. A. Munch har ment (Norske Folks Hist. Afd. II B. 1 S. 55), 
at Mathias var fra Løiten paa Hedemarken (i Middelalderen skrevet 
Lautin, Lautini). Dette er dog lidet troiigt. Navnet Lautin sees 
paa Hedemarken kun at være brngt som Sognenavn, og DN. VI 77 
sætter en Gaard Lautin i Forbindelse med Mathias. G. Munthe 
maa derfor have Ret, naar han siger (Saml. t. d. Norske Folks 
Sprog og Hist. III S. 336), at han havde hjemme paa Lautni 
«i Ullensager P.gjeld». I det nuværende Ullensaker Præstegjeld er 
der dog 2 Gaarde Lau ten, den ene (GN. 52. 53) i Hovedsognet, den 



' Ligesaa i «Norske Sigiller fra Middelald. udg. af Huitfeldt Kaas» S. 5, 
hvor han kaldes Matthias Alfsson paa Lautin. 



100 A - gr- 

anden (GN. 152) i Hovin Annexsogn. Lautin forekommer i DN. 3 
Gange i Forbindelse med Mathias's Navn: DN. VI 77, hvor han 
sælger 3 Øresbol i Nordregaarden af Aas og 5 Ørtugsbol i Nedre- 
gaarden af Lau tin, og. DN. VII 116 samt XI 20, hvor Lautin an- 
gives som hans Hjemsted; men paa intet af disse Steder nævnes 
det Sogn, hvori Lautin laa. O. Rygh har i NG. II ikke tåget noget Hen- 
syn til DN. VII 116, men smst. (S. 312) henført DN. VI 77 til GN. 
52.53, medens han (S. 324) henfører XI 20 til GN. 152. Heri maa 
der altsaa stikke en Feil. Da Lauten i Hovedsognet nu er delt i 
to Gaarde (Lauten store og nordre), medens Lauten i Hovin Sogn 
nu kun er én Gaard, og da der i Hovedsognet tindes en Gaard Aas, 
men ingen saadan i Annexsognet, er det sandsynligst, at Mathias 
havde hjemme paa Gn. 52.53, eftersom han solgte Gods i Nedre- 
gaarden af Lauten sammen med Gods i Nordregaarden af Aas. 
Fuldt Bevis ligger der dog ikke i den Omstændighed, at GN. 52.53 
nu er delt, medens Gn. 152 ikke er det, da det jo af Brevet sees, 
at Aas i 1310 — 11 var delt, medens dette nu kun er én Gaard 
(Gn. 81). Derimod er det sandsynligt, at begge Gaarde har ligget 
i samme Sogn, altsaa Ullensaker Sogn, da det ellers vistnok vikle 
have staaet anført i Brevet, i hvilket Sogn Aas laa, medens dette 
kunde være overflødigt, naar den laa i samme Sogn som den sam- 
tidigt nævnte Gaard Lautin. Dertil kommer, at Lauten Gn. 152 
intetsteds nævnes som delt, og at den i to Breve (DN. IV 407. 408, 
1388) siges at være Præstegaard i Hovin Sogn. 

Om Mathias Alfsson siges intetsteds, hvor han hørte hjemme ; 
men det er dog efter DN. I 173 muligt, at det var i Ullensaker 
Sogn. I DN. VIII 781, 1537 og XI 788, 1553 nævnes en Mand af 
samme Navn som Lagrettemand i Lier og Sande og i Svarstad Sogn 
i Lardal; dette er maaske en Sønnesøn af den ældre Mathias Alfsson. 

3. Under Nonneseter Klosters Breve tindes : 

1993^-96. Kiøbebreff paa øster Houg ij Skiedtzmoe sogen, Halduord 
Aschild/ien, laugmand ij Opsloe, tilhørig, daterit 1468, med trende hoe/3- 
hefftede breffue om samme gaard. 

Om Haugsholen (udtalt hø'kksoVn, skrevet Hougshoel i 1594), 
GN. 68 i Skedsmo, siger O. Rygh (NG. II S. 273): «Efter Navnet 
skulde man snarest tro, at Eiendommen engang har hørt under en 
Gaard af Navnet Haug. Det kunde dog ogsaa hænde, at Mands- 
navnet Hauk (Haukr) var Iste Led.» De anførte Breve viser, at 
der virkelig har existeret en Gaard Haug i Skedsmo Sogn, og Ryghs 
første Forklaring er da sikkert den rigtige. Ved Hjælp af Haugs- 
holen kan saa den forsvundne Gaard Haugs Beliggenhed bestemmes ; 
den har ligget mellem Nitelven og Gjelleraasen. 

4. Under Hovedø Klosters Breve heder det: 
1275. Kiøbebreff paa 6 ørifiboell i Wlluestadt i Drogenesfi sogen 

paa Rommerige, soldt thill H. Pouell Styrckersenn, dat. paa 20 kong 
Mogenfiis aar [b: 1338—39]. 



Smaating fra «Akershus Registranten». jqj 

Det her nævnte Sogn er det gamle, forlængst nedlagte Drognes 
Sogn, benævnt efter Kirkestedet, Gaarden Drognes, GN. 169 i Nes 
Herred (i det nuværende Nes Sogn) i Akershus Amt. Som liggende 
i dette Sogn nævnes i forskjellige ældre Kilder GN. loK^Auli 
nordre, 162, Hundstad, 163, Lundberg, 171, Aaserud (disse i d. t 
nuværende Nes Sogn), 172, Grue, 174.175, Brauter, 176, Folvell, 
183, Stens-Bodding (disse i det nuværende Udenes Sogn) samt de 
nu 1'orsvundne Gaarde Engjar og Arnarutf 1 . Sognet laa altsaa paa 
Østsiden af Glommen. Den sydligste af de anførte Gaarde er Stens- 
Bodding, de nordligste (fra Vest mod Øst) Drognes, Hundstad og 
Auli. Stort længer mod Syd kan Sognet ikke have strakt sig, da 
Finholt (GN. 192), lidt søndenfor Stens-Bodding, siges at have ligget 
i det gamle Auli Sogn (kaldet efter Auli-Gaardene GN. 199 — 201, 
som intet har at gjøre med det ovenfor nævnte Auli). Den nord- 
ligste af de anførte Gaarde er Hundstad, og dette har ogsaa været 
Sognets nordligste Gaard, ialfald af de nu existerende, da de længer 
i Nord liggende Løken (GN. 150) og Folmo (GN. 151.152) sees at 
have ligget i det gamle Henni Sogn (benævnt efter Henni Gn. 147). 
Sikkert maa ialfald Hundstads Nabogaarde Runni (GN. 167), Vest- 
gaarden (GN. 161) og Østgaarden (GN. 160) have hørt til Drognes 
Sogn og formodentlig ogsaa Vennevaal (GN. 157). Mellem denne 
Syd- og Nordgrænse findes der nu ingen Gaard, hvis Navn kan 
svare til ovenanførte Brevs Wlluestadt. Denne Gaard maa altsaa nu 
enten være rent forsvunden eller, om den existerer, kaldes ander- 
ledes. Og der er virkelig en Mulighed for det sidste. Ved de fleste 
Gaarde, som ligger indenfor de antagne Grænser for Drognes Sogn, 
kan Navnene forfølges tilbage til Tiden før 1400. Hvor dette ikke 
er Tilfældet, kan der ikke være Tale om Ombytning af Navn ved 
Vennevaal, Fossum, Fjuk, Bergs-Ødegaarden og Lund — alle disse 
maa være gamle Navne, — men derimod ganske vist ved de to 
Navne Østgaarden (først nævnt 1514) og Vestgaarden (først nævnt 
1499). Disse Gaarde er Nabogaarde, og ved det sidste Navn siger 
O. Rygh (NG. II 355): «Af denne og den foregaaende Gaards 
Navn maa sluttes, at de ere Dele af en gammel samlet Gaard, hvis 
Navn ikke kjendes nu». Denne gamle samlede Gaard synes at have 
været det gamle Wlluestadt. 

De to andre nu forsvundne Gaarde, som vides at have ligget 
i Drognes Sogn, Engjar og Arnaruo, har nemlig neppe været saa 
store Gaarde, at man kan antage, at nogen af dem (i Tidsrnmmet 
ca 1400—1499) skulde være delt i to selvstæudige Gaarde. I den 
ene af dem, Engjar, eiede Oslo Bispestol Gods; men dette var tem- 
melig lidet i Sammenligning med, hvad den eiede i flere andre 



» I Registrantens Brev 1497 (dat. 1889-40) n«vne» ffl G«k Jj^?'^ 
Sogn. som Ikke forekommer i nogen anden Kilde Mon ikke dette ^*er«e 
en Feilskrift? Maaske kunde heri stikke Navnet Stens-Bodding (i RB. skrevet 



SteinroSz Boriunger) 



102 A - K J ær - 

Gaarde i det nuværende Nes Sogn (se RB. 222). Hvad A rn ar trå an- 
gaar, nævnes vistnok KB. 298 «den østre Gaard» i denne Gaard; 
men det synes alligevel lidet troligt, at dette kan være den nu- 
værende Gaard Østgaarden. Selv den største rud-Gaard i denne 
Egn har nemlig nu en betragtelig mindre Matrikelskyld end den 
samlede Skyld for Østgaarden og Vestgaarden ; den har da visselig 
ogsaa i gammel Tid været adskillig mindre end den Gaard, hvoraf 
de to er opstaaet, medens det tør antages, at Wlluestadt, som har 
et gammelt med sta5ir sammensat Navn, har været en anseeligere 
Gaard end de yngre rub-Gaarde. 

Foruden de ovenfor anførte Gaarde, som siges at have ligget i 
Drognes Sogn, nævnes der i RB. sex andre Gaarde, som har betalt 
Afgift til Drognes Kirke, uden at det siges, at de har ligget i selve 
Sognet. De fem af dem kan ogsaa paavises i ganske andre Sogne. 
Kun én, Aurdalr (RB. 477), kjendes ikke længere, og der er altsaa 
en Mulighed for, at den har ligget i Drognes Sogn. At Østgaarden 
og Vestgaarden skulde være opstaaet ved Deling af Aurdalr, er dog 
neppe rimeligt, da Kirken eiede hele denne Gaa.rd, saa det vel har 
været en mindre Eiendom. 

Hvis Gjetningen om Deling af Wlluestadt i Øst- og Vestgaar- 
den er rigtig, har den været Nabogaard til en anden gammel Gaard 
paa -stad, Hundstad (GN. 162), og dette kan tale for Gjetningens 
Rigtighed, da i det nuværende Nes Herred Gaarde paa -stad oftere 
ligge i Nærheden af hverandre, to eller tre sammen, t. Ex. Valstad 
og Rolstad, Fenstad, Unnulstad og Jerpstad, Flakstad og Aurstad, 
Kjølstad, Fenstad og Vaagstad. 

Hvad Navnet Wlluestadt betyder, kan ikke siges med nogen 
Sikkerhed. Registranten er for upaalidelig i Gjengivelsen af de 
gamle Navne til, at man af en Navneform som denne tør drage 
nogen bestemt Slutning. Jeg skal kun bemærke, at Navnet Ulvestad 
nu rindes paa fire Steder i Landet, i Kilder fra 16de og 17de Aarh. 
skrevet Vlue-, Wllffue-, uden at man kan sige mere, end at det 
sandsynligvis er sammensat med et med Ulf- begyndende Person- 
navn (se O. Rygh, Personnavne i Stedsnavne S. 271), og at dette 
ved Ulvestad i Balestrand antagelig har været Ulfarr. Det kan til- 
foies, at ogsaa nogle Gaardnavne, som synes at være sammensat 
med Mandsnavnet Qlvir (Alvir), i Kilder fra 16de og 17de Aarh. 
skrives paa samme Maade, men at denne Oprindelse af flere Grunde 
neppe er sandsynlig for det her behandlede Gaardnavn. 

Den i Brevet nævnte Kjøber H. Pouell Styr eker senn er den sira 
Pall Styrkårsson, som nævnes paa mange Steder i DN. (jfr. E. Lind, 
Norsk-islandska dopnamn S. 970) i Tiden 1328 — 1344. Han har 
ført i Pennen mange af de af Kong Magnus Erikssøn udstedte Konge- 
breve. Tildels skriver han sig kun Pall klerkr. I 1331 kaldes han 
«Notarius i Kongens Gaard» ; i 1335 kalder Kongen ham «vor Klerk» ; 
i 1344 kaldes han «Fehirde i Oslo». Breve, skrevne af ham, er ud- 
stedt i Oslo, Tunsberg, Bergen, Nidaros, paa Baahus og i Stockholm. 



Smaating fra ■ Akorshus-KeKistranten». ](r; 

Ved en enkelt Leilighed (i 1340) sees Rigsseglet at være betroet ham 
herom henvises til Munch, Norske Folks Hist. Afd. II, D. 1 S. 239^ 

5. Øen Taatø (Skaatø GN. 12,1), den største af de Øer som 
ligger i Kilfjordens Munding, i Syd for Kragerø, er RB. 22 skrevet 
Potkøy. I vedkommende Bind af «Norske Gaardnavne» (NG. VII 
8. 39) har jeg ikke kunnet give en tilfredsstillende Forklaring af 
dette Navn; men denne fremgaar af et andet Navn, som forekom- 
mer i Akershus-Registranten. 

1 flere af Nonneseter Klosters Breve nævnes et Fiske i Sannike- 
dal, som kaldes: 1678. Thottkefischett ij Skiesyjile, 1500; 1970. 
Thodske fischeri, 1507 (Afskrift B Thoedsche); 2134. Totke laxejiske, 
1478 (B Thocke); 2153—54. fischett ij Totko ij SanickedaU, 1368—69 
(B ij Thotko) og Tottke fischett, 1410 (B Thoedtke); 2219. Tottke fischeri 
wdi SanickedaU, 1437. 

I det nuværende Sannikedal Sogn findes ikke, mig bekjendt, 
noget Stedsnavn, som kan an tåges at svare til ovenanførte; men 
Tanken ledes strax hen paa Potkøy (Taatø). Da det nuværende 
Skaatø Sogn i Middelalderen laa under Mo Kirke i Sannikedal, 
kunde det ligge nær at tænke sig, at «Thotkefisket» indeholder 
selve Ønavnet Potkøy. Dette vilde dog ikke stemme ganske med 
de ovenfor anførte Former, og desuden maa, da der er Tale om et 
Laxeflske, Brevenes Navn sigte til et Vand eller en Elv. Det eneste 
Vand i denne Egn, man kunde tænke paa, er det ca. 15 Km. i 
Nordvest for Kragerø liggende Tokevand. Dette Sønavn tor ogsaa 
utvivlsomt antages at have Forbindelse med Fiskets Navn ; men det 
kan ikke være det samme som dette, da Våndet ligger i det norden- 
for Sannikedal liggende Drangedal Sogn og kun med sin sydligste 
Spids berører Grænsen mod Sannikedal. Brevenes Navn kan da 
ikke betegne noget Vand; det maa være et Elvenavn, og dette 
fremgaar ogsaa med Sikkerhed af Formen i det ældste af de her 
registrerede Breve, det fra 1368 — 69, hvor der staar ij Totko (Thotko). 
Originalbrevets Form er her heldigvis meget bedre bevaret end i 
saa mange andre Tilfælde; ij Totko (Thotko) er tydeligvis Dativ af 
et Substantiv af Hun kjøn paa -a. Af Registranten kan det ikke 
sees, om Navnets Iste Bogstav har været T- eller P-, men af Potkøy 
i RB. fremgaar det, at det har været A. Elvenavnet har altsaa 
været Potka (i Potku), og dette maa have været det gamle Navn 
paa Kammerfoselven, som har Udløb fra Tokevandets Sydspids og 
falder ud i Kilfjorden, i Vest for Kragerø. Efter Elven har da baade 
det Vand, hvorfra den kommer, og den 0, som ligger i Nærheden 
af dens Munding, faaetNavn: *Potkuvatn og Potkøy (for * Potku-øy). Det 
er vistnok saa, at Tokevand ogsaa skrives Toke, usammensat: men 
dette er vel kun en senere Misforstaaelse eller Forkortelse af samme 
Art som Farris for Farrisvand. Og selv om Toke skulde bero paa 
et gammelt usammensat Navn Potki (Sønavne er i Regelen Han- 
kjønsord), tør man antage, at et saadant Sønavn har været dannet 



104 A. Kjær. 

efter Elvenavnet Potka (jfr. t. Ex. Sønavnet Aasten og Elvenavnet 
Aasta). Med det efter Øens Beliggenhed givne Navn Potkøy kan 
sammenlignes Odderøen udenfor Otras (Odderaaens) Mnnding (NG. 
IX S. 9) og sandsynligvis Feistenen, udenfor Udløbet af Elven 
Figga paa Jæderen (NG. X S. 169). Ligesom Feistenen ligger Taatø 
noget tilside for ElvemundiDgen, ikke som Odderøen ret udenfor 
denne. 

Kammerfoselven er den eneste Laxeelv paa denne Kant af 
Bratsberg Amt; men Fisket der er, ialfald nu, ubetydeligt (se Nor- 
ges land og folk. VIII, 1 S. 310). Det har maaske heller ikke i 
ældre Tid været synderlig rigt, da der i Brevet af 1507 kun for- 
undes Abbedissen 1 Tønde Lax aarlig; man kan rigtignok ikke af 
de ældre Breve se, om Klosteret har eiet hele Fisket. 

Elvenavnet Potka maa staa i Forbindelse med det oldn. Verbum 
Jjjota, tude, give fra sig en stærk Lyd. Det kan antages at være 
bestemt Hunkjønsform af et Adjektiv, som dog ikke forekommer i 
det gamle Sprog, *potugr eller maaske '•'fiotagr, tudende, om stærk 
Lyd. Brugt om en Elv, har dette Adjektiv vistnok sigtet til stærk 
Elvedur, navnlig Fossedur. Der er i Kammerfoselven en Række 
Fosser, i dens sydlige Del med korte Mellemrum. 

Ogsaa et Elvenavn i Telemarken har vistnok Sammenhæng med 
Verbet ftjota, nemlig Tokke, Afløb for Våndet Totak. Dette skrives i 
JN. S. 374 Todka, og Sophus Bugge siger om dette Navn (NE. 
S. 337), at det «maa være en Afledning af Sønavnet Totak. Dette 
Sønavn er dannet som Bandak, hvilket jeg ogsaa bestemt tror at have 
hørt udtalt Bandag. Sjønavnet :l: Potagr indeholder pot n., Tuden, Bru- 
sen, med et g-Suffix.» Er denne Forklaring rigtig, vil Kammerfos- 
elven og Tokke have havt samme gamle Navn, Polka; men Begrebet 
«Tuden» har ved den første været knyttet til Elven selv, ved den 
sidste til Søen. Om et usikkert Spor af Elvenavnet Potka i Hof 
Sogn i Jarlsberg og Larviks Amt kan henvises til NG. VI S. 61. 

Der kan ikke være Tvivl om, at Potkøy i RB. er den 0, som 
nu skrives Taatø, udtalt t&tøi; men hvorledes den gamle Form kan 
have udviklet sig til den nuværende, er ikke let at sige, da man af 
Potkøy nærmest skulde vente en Nutidsform *takkøi. Formen Taatø 
kan forfølges tilbage til omkr. 1575, da Øen i Oslo Stiftsbog skrives 
Thottøenn (se NG. VII S. 9). Skulde den nuværende Form bero 
paa en Omsætning af Potkøy til :l 'Poktøy, som i Aksnes af As knes 
(i Vikør)? Af *Poktøy. kunde opstaa :f: Tottøi, og af dette mulig 
Taatø, med langt å og enkelt f, som t. Ex. ved Slaatten i Fede, 
der udtales slå' ta. 






GAMLE MANDS- OG KVINDENAVN 
I HARDANGER. 

Af O. Olafsen. 



Under Gjennemgaaelsen af Kirkebøger, Skattemandtal, Diplomer 
etc. vedrørende Hardanger har jeg stødt paa en Del gamle 
Navne, som synes at have været ukjendt eller lidet kjendt af de 
Mænd, som har befattet sig med at samle gamle Navne. Da det 
muligens kunde interessere mange at se disse Navne, vil jeg i det 
efterfølgende meddele nogle af dem. 

An dor forekommer i Ullensvang 1380, i Simadalen 1521 og senere 
nu og da som 1563 paa Naa i Ullensvang, 1567 i Eidfjord osv. 
I. Aasen afleder Navnet af Arnthor, som blev til Anthor og dette 
igjen til Andor. Man kunde være tilbøielig til at sætte det i 

(Forbindelse med det moderne Navn Andreas og Anders. Rime- 
ligvis er Andor og Anders blevet sammenblandet og forvekslet, 
noget som er meget almindelig med Navne, der lyder nogen- 
lunde ens. 
Anbjørn, Ambjørn (Arnbjørn) forekommer i Ullensvang 
1362, i Kinservik 1521 og undertiden senere; men det har 
aldrig været noget almindelig Navn. 
Asser forekommer i Kinservik 1408, 1417 og 1425, i Ulvik 1521, 
1612 osv. Senere var det meget sjelden og er nu forlængst 
forsvundet. 
Au de forekommer i Odda 1613. Det er et overmaade sjeldent 
Navn, som jeg kun har stødt paa her. I. Aasen kjender det 
ikke. Navnet gjenfindes i gamle Gaardsnavne som Auganes, 
Augestad osv. i Formen Auge, som antages at have været en 
Biform til Aude. Se Norske Gaardn. XI S. 464 og 512. 
Audbjørn forekommer paa Bleie i Ullensvang 1674. Ellers kjen- 
der jeg det ikke her. 
Berulv (Bergulf) findes 1417 og 1425 i Kinservik. Navnet er for 
længe siden forsvundet. 



106 O. Olafsen. 

Besse (Berse) var i Middelalderen og noget senere et almindelig 
Navn i Hardanger. Det forekommer saaledes paa Djønne 1358, 
paa Utne 1521, paa Lille- Aas 1603 osv. Formen Berse fore- 
kommer ved Siden af Besse. 

Bengt er en anden Form af Bent. Navnet forekommer ikke saa 
sjelden i ældre Tid i Hardanger, saaledes 1603 i Jondal. Nav- 
net er en Forkortelse af Benedikt (Benedictus). 

Bertolf (Bertulf) er et meget sjeldent Navn i Hardanger. Det 
forekommer mig bekjendt kun i 1653 paa Naa. Maaske er det 
en Skrivefeil eller en Forvanskning for Berulf. 

Borga r forekommer i et Dipl. fra Hovland af 1430 (DN. IV, 481). 
Jeg har kun stødt paa det her; men I. Aasen opfører det for 
Sætersdalen. 

Brigt er vel oprindelig Forkortning af et tysk Navn (I. Aasen), 
men findes ikke saa sjelden i ældre Tid i Ytre Hardanger, an- 
tagelig indkommet fra Søndhordland eller Bergen. Det fore- 
kommer især i en enkelt Slægt paa Gaarden Øystese og ud- 
. bredte sig med denne til andre Bygder. 

Dafind, formentlig Forkortelse af Dagfin forekommer i Odda 1521, 
paa Varaldsø i 1664 og flere Steder. I. Aasen siger, at det 
stundom forveksles med David ; det har jeg ikke mærket. 

Dag forekommer temmelig hyppig i enkelte Slægter i Ullensvang, 
stundom forkortet til D a. 

Erland forekommer i Kinservik i 1563. 

Es keil forekommer i Øystese 1324 og 1521. Navnet findes ikke i 
Navnefortegnelserne ; men det er brugt i Middelalderen (Erke- 
biskop Eskill, en «Gudbrandsdøl»). Navnet er en Sideform af 
Askell. 

Fartein er et sjeldent Navn, som forekom i Lingaætten i Strande- 
barm og med den ogsaa kom til Ullensvang, hvor det dog ikke 
holdt sig. 

F j al lar forekommer i Øystese i 1304; forøvrig kjendes det ikke i 
Hardanger. 

Ga mal forekommer i Odda 1488. Naar I. Aasen opkaster det 
Spørgsmaal, om det ikke er en Forkortelse af Gamaliel, kan 
hertil svares, at dette neppe er Tilfældet. Navnet er af norsk 
Oprindelse. Det forekommer jo i Sagaerne. 1 

Garbrant paa Børve i Ullensvang 1688. 

Gaute var i Middelalderen et temmelig almindelig Navn i Sønd- 
hordland (Galtungætten). I Hardanger findes det nu og da, 
men synes nu at være forsvundet. 

Gi tie og Gisle forekommer 1464 i Kinservik, 1603 paa Sponheim 
i Ulvik og enkeltvis senere. I Formen Gjetle forekommer det 
en enkelt Gang i den nyere Tid ; men er da indkommet 
udenfra. 

Godvin forekommer i Kinservik nogle Gange i Midten af det 18de 
Aarh. og til ud i det 19de. Navnet kom ind fra Voss og holdt 
1 Se Snorre Heimskringla S. 82 f. og 601, Ungers Udg. 



Gamle Mands- og Kvindenavn i Hardanger. K17 

sig kun i en enkelt Slægt. Efter Formen skulde man være til- 
bøielig til at tro, at Ordet var af fremmed Herkomst. (Godvm 
Jarl, i England, se Harald Haardraades Saga, Kap. 77). Men 
i saa Fald er det vanskelig at forståa, hvorledes Ordet kan 
være kommet til Voss. Spørgsmaalet maa overlades andre til 
Besvarelse. 

Oottskalk, oprindelig et tysk Navn, kom ind i Galtungætten i 
Middelalderen fra Island. Nils Ragnvaldssøn og Herborg 
Baardsdr. paa Torsnes opkaldte nemlig i den første Halvdel af 
det 15de Aarh. sin Søn efter Nils Ragnvaldssøns Broder Gott- 
skalk, Biskop paa Holar paa Island. Han efterfulgte senere 
Farbroderen paa Bispestolen 1 . Senere har Navnet til det sidste 
forekommet i enkelte Grene af Galtungætten i Søndhordland. 

Grim eller Grumb forekommer i Kinservik i 1645. 

Gundolf forekommer 1563 i Kinservik. Gundelvik er rimeligvis 
en Forvanskning. 

Haftor (Hautor, Hagtor) forekommer i Odda 1612, i Ulvik 1650 
og omtrent samtidig i Aalvik. De opførte Biformer findes, og 
der er ikke Tvil om, at de kun er Former af det samme Navn. 

Heri of forekommer i Kinservik 1612 og er rimeligvis Forvansk- 
ning af Herlaug. 

Herbjørn findes 1612 i Ulvik. 

Hermand og Hermund forekommer i Eidfjord 1612. Senere 
blev Navnet forvekslet med det tyske Herman. Se Ivar Aasen. 

Heine forekommer enkelte Gange som paa Lothe omkr. 1690, paa 
Erdal i Eidfjord omkr. 1720, paa Kysnæs 1664 osv. I. Aasen 
opfører Navnet i Formen Hein fra Lister og gj ætter paa, at det 
maaske er af tysk Oprindelse. Det er det dog neppe. 

Hogne (Hugne) forekommer i 1664 paa Flatabø i Jondal. Ellers 
ved jeg ikke af at have stødt paa Navnet i Hardanger. 

ln gem or forekommer i Granvin 1603 og paa Kjepso (dengang i 
Kinservik) 1612. I. Aasen opfører Ingemor som Biform til 
Ingemar. Navnet er forsvundet for længe siden i Hardanger. 

Ingemund forekommer i Odda 1612, men kjendes ellers ikke her. 

1 11 gus forekommer paa Varaldsø i 1664. Hvis det ikke er en 
Skrivefeil eller en Forvanskning, skulde man nærmest tro, at 
Navnet var lavet. 

Jardar (paa Strand, Strandebarm) findes mig bekjendt kun i 1324 
i Hardanger. Derimod finder man det stundom andensteds 1 
Middelalderen. 

Kaare forekommer 1306 i Ullensvang og senere en enkelt Gang 1 
Hovlandsætten, som stammede fra Sogn. 

Ljot forekommer paa Bleie i Ullensvang 1293. 

Lo din, Prestenavn i Ullensvang 1365. 

Magne forekommer oftere i Ullensvang, ogsaa i den senere lid; 
men Navnet er blevet sammenblandet og forvekslet med Mag- 
1 Se Galtnngættens ældste Historie indtil 1600 (Hardanger Hist. Thlsskr. 

for 1910). 



108 O. Olafsen. 

nus. Især bærer Presterne Skyld her; de skrev helst Magnus. 
Navnene er dog helt forskjellige, som enhver ved, der kjender 
til Latin. 

N a e (Nahe, Naa, Na) er et sjeldent Navn. Efter I. Aasen hører 
Navnet hjemme paa Sørlandet (Holme) og er her skrevet Nah 
eller Na. Han antager, at Navnet kommer af et gammelnorsk 
Navn N a d r, men han kjender ikke noget saadant l , og hele hans 
Udredning er temmelig uklar. I Hardauger findes Navnet kun 
i en enkelt Slægt paa Gaarden Vik i Øystese, hvor det stadig 
forekommer i det 16de og 17de Aarh. Med Slægten spredtes 
Navnet til andre Bygder, men gik ikke udover Grændsen for 
Ætten. 1 Folketællingen 1701 findes Navnet end nu i Vik, men 
synes saa at forsvinde. Det er tydeligvis indvandret med en 
fremmed Slægt. 

Narve forekommer som Prestenavn i Kinservik i 1338. Det findes 
her senere en og anden Gang; saaledes i 1603. 

Njell, det gamle Njåll, alm. i Røldal, indvandret herfra til Ullens- 
vang. 

Olm od forekommer kun i en bestemt Slægt i Eidfjord, men her 
er det ogsaa meget gammelt og har holdt sig lige til vor Tid. 
Som bekjendt var Olmod Søn af Hørdakaare og en Høvding 
og Viking i Hordaland. Hvor han boede, siges ikke, men det 
er uden Tvil en Ætling af ham som er kommet til Eidfjord 
og har bragt Navnet med sig. Navnet findes paa Gaarden 
Garatun i Eidfjord 1619 og senere stadig. Det er naturligvis 
umulig at paavise Sammenhængen historisk ; men den Omstæn- 
dighed, at Navnet i 300 Aar har holdt sig i den ene Slægt, 
taler for, at der er en Forbindelse med den gamle Høvding. 

Rav al d, Rovald, Ragnvald, Rognvald er muligens det 
samme Navn. Navnet forekom i Brandvikætten og senere i 
Galtungslægten. Forskjellige er Navnene Rov ar (av Hroarr) og 

Roald, hvoraf det sidste undertiden forekommer i Y. Hardanger. 

Ri kol forekommer jevnlig i en enkelt Slægt i Granvin og er kanske 
indkommet fra Voss. Navnet spredte sig hist og her i Indre 
Hardanger, men blev ikke meget almindelig. En Sideform af 
Navnet er Rik ert, hvis dette Navn da ikke er det samme 
som Rikard. Rikert forekommer en sjelden Gang. 

Romund i Ullensvang 1329. 

Runolfr forekommer i Vikør 1304. 

S kop te findes paa Bleie 1293; ellers har jeg ikke fundet det i 
Hardanger. Aasen har ikke Navnet, skjønt det er velkjendt 
fra vore Sagaer. 

Steingrim forekommer paa Aga 1660, paa Tjoflot i Kinservik 
kort efter og paa flere andre Steder. 

Stig (Sti) findes 1603 i Øystese og kort efter i Odda. 

I 1 Lind (Norsk-isl. dopnamn sp. 780) anfører en Gull i X a or son, Kors- 
broder i Oslo, fra DN. V 53, 1311. — M. O.] 



Gamle Mauds- og Kvindenavn i Hardanger. ]0M 

Styr kor findes i Granvin paa en enkelt Gaard (Moum); ellers me- 
get sjelden. 

Sundre (Sondre, Sander) forekommer ikke saa sjelden i Indre 
Hardanger og er formentlig kommet ind fra Hallingdal. Xu er 
Navnet forsvundet. Formen Sander er vistnok kun en forvan- 
sket Skriveform. 

Sveinke forekommer i Ulvik 1612 og er rimeligvis indvandret 
østenfra. 

Sæfinn (Sæphind) findes 1563 i Ullensvang og i Odda 1612. 
Aasen opfører Navnet kun efter Pontoppidans Navneliste og 
kan saaledes ikke selv have kjendt det. 

Tall ak (Tollak) kom ind med Presten Tallak Olafsen i Kvam 
omkr. 1650 og har holdt sig i Slægten til den sidste Tid. 

Tor al d (Tarald) forekommer i Eidfjord som Prestenavn i det 16de 
Aarh., indkommet fra Hallingdal. Omkring 1770 findes Nav- 
net i Ullensvang og var indkommet fra Sogn. Det havde ikke 
Livskraft. 

Ture kom ind med Presten Ture Smid omkring 1550, men holdt 
sig i Slægten kun en 2 — 3 Led. 

V a lg j ær forekommer som Mandsnavn i Ullensvang (Aga) 1563, 

senere i Jondal 1664 og rimeligvis paa flere andre Steder. 
Skrivemaaden skulde vel være Valgeir. Navnet findes ikke hos 
Navnebogforfatterne. 

V er al d forekommer i Formen Varild i Kinservik 1563 og i Ulvik 

1682. I. Aasen opfører Navnet efter Pontoppidan og Diploma- 
tariet. Det synes at have været et sjeldent Navn. 

V i ar forekommer oftere i Ullensvang i det 17de og 18de Aarh., 

rimeligvis indkommet østenfra. 

Vigenn i Ullensvang og Øystese 1521. Maaske = Viking? 

Ytorm er en eiendommelig Navneform, som ikke var saa sjelden 
i Ullensvang i det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarh. 
Nu er det forsvundet. Om det ogsaa kjendes i andre Bygder, 
ved jeg ikke. Jeg har ikke stødt paa det andensteds end som 
nævnt. Det maa være en Sideform til det gammelnorske 
Ut orm, som gjenfindes i Formen Udarm i 1521 i Kinservik 
og Ulvik, 
yulv i Ullensvang 1430. Øiel, som forekommer paa Sekse i 
1678, er formentlig en Forvanskning af Navnet. 



nda i Ulvik 1670; det er vel samme Navn som A n d i, tør bra- 
ges i Telemarken og i den sidste Tid er indvandret i Ullen- 
svang. Efter I. Aasen er Navnet opstaaet af ArndicL 

les er et ikke sjelden Navn i Søndhordland og Ytre Hardanger. 
Paa Øystese levede i Middelalderen efter en gammel Tradition, 
som synes at være historisk, en Fru Alis, og fra hende er 
maaske Navnet kommet. Det er vel oprindelig Adeli» AOtflii 
Lind Sp. 3]. 



HO O. Olaf sen. 

Ben ta forekommer i Jondal 1521, paa Hesthammer (Sorenskriver- 
gaard) omkring 1670 og i Ulvik og Kinservik ret hyppig i 
senere Tid. Det har oprindelig været brugt af Embedsmænds 
Hustruer og har fra dem bredt sig ud. Navnet synes at have 
vundet Yndest som let og velklingende. Det er dannet af 
Bent med Hunkjønsendelse. 

Bergh ljot paa Aga 1340. 

Bor ny (Borni) Forkortelse af Borgny forekommer ikke saa sjelden 
i Indre Hardanger i det 17de og 18de Aarh. I den sidste Tid 
er det kommet op igjen. 

Botilda forekommer i Ullensvang i 1680 og lidt senere i Haa- 
landsdalen, men er nu forsvundet. 

Bryn hilda forekommer omkring 1580 i Ullensvang. Tare Smids 
Datter bar nemlig dette Navn, som dog synes ikke at have 
nogen Livskraft i sig. I den nyere Tid forekommer Navnet 
enkeltvis. 

Bryttyva, i Granvin 1706. Se I. Aasen. 

Di sa i Øystese 1814. Navnet forekommer temmelig almindelig i 
Røldal og Odda. 

Dom ilda optræder i 1680 paa Bjotveit i Kinservik og senere paa 
enkelte andre Steder i samme Sogn. Den sidste, som bar 
Navnet, levede paa Ystanes omkring Midten af forrige Aar- 
hundrede. 

E d d i er et meget sjeldent Kvindenavn. Det forekommer saaledes 
i et Dipl. af 27de Marts 1405 fra Kirkeby, Nesodden (DN. IV 
547) og i Sogn 152.1 (N. R. J. III, 274). I Hardanger forekom- 
mer Navnet ikke saa ganske sjelden og er uden Tvil indkom- 
met udenfra. Det forekommer saaledes omkr. 1630 som Navn 
paa en Prestekone paa Ullensvang. Omkring 1660 rindes det 
i Kinservik paa Gaarden Djønne og kort efter paa Gaarden 
Langesæter. Omtrent samtidig findes det ogsaa i Eidfjord og 
rimeligvis ogsaa paa andre Steder. I Kinservik har Navnet 
holdt sig i en enkelt Slægt til det sidste, men synes nu at 
ville dø ud. [Eddi 1405 opfattes af Lind Sp. 208 som Mands- 
navn.] 

Engel og Engol, den sidste Form er eiendommelig for Ullens- 
vang og Kinservik, forekommer nogle faa Gange i Indre Hard- 
anger. Navnet er naturligvis forvansket og kommer maaske af 
Inghild, som I. Aasen mener. Noget saadant Navn kjender 
jeg dog ikke. Navnet er kommet udenfra, rimeligvis fra Ber- 
gen, hvor det tindes og formentlig er kommet ind fra Tysk- 
land. Det forekommer første Gang paa Jaastad 1726. Peder 
Olsen Jaastad og Sofie Tormølen fra Bergen kaldte en Datter saa. 

Ep hi forekommer en enkelt Gang i Kinservik 1685 og er aaben- 
bart et indvandret Navn. «Ephi Sandersdr. udi Kinserviks 
Prestegaard». Det fandt ikke Optagelse i Navnerækken. 

Fr i a (Frida) forekommer paa Lothe 1691. 

Foldeid paa Lofthus 1439. 



Gamle Mands- og Kvindenavn i Hardanger. 1 i t 

Gauk j e er et mærkelig Kvindenavn, som jeg kun har truffet paa 
i Ullensvang og som synes at være dannet her. I. Aasen kjen- 
der ikke Navnet. Saavidt jeg har kunnet finde, optræder Nav- 
net første Gang her i 1768 paa Sekse og senere paa Mæland, 
men forsvandt saa. Det synes at være dannet som Kvinde- 
navn af Gaute ved Tilføielse af Hunkjønsendelsen a. Endel- 
sen e gik over ti! i (Gautia) og ti gik over til kj. Navnet synes 
saaledes at være kunstig lavet. 

Gud ny forekommer i Odda 1676. 

Gunn i, i Røldal og Odda, almindelig. 

Gunn v eig i Kinservik 1682. 

Gunnvor i Odda 1676. 

Grisilla i Ulvik 1691. 

Holfrid forekommer i Ullensvang 1686 og i Odda 1689. 

K a 1 1 a var et ikke ualmindelig Navn i Hardanger, saaledes i Bu- 
slægten i Kinservik omkring 1650, 1677 og oftere. I Odda 
findes Navnet omkring 1670. Det er naturligvis Hunkjønsform 
af Ketil. (I. Aasen siger «beslægtet»). 

Liv (Lif) forekommer enkelte Gange som 1675 paa Mæland i Kin- 
servik og senere paa Røte i samme Sogn. Jeg anfører Navnet 
som et Eksempel paa Datidens Presters Kjendskab til norsk 
Tungemaal. De vidste ikke, hvorledes de skulde forklare det. 
De skrev snart Lif, snart Liff og enkelte skrev endog L i v i a. 
De gjorde det saaledes til Latin. 

Lus si, Fornorskning af Lucie, indkommet i Hardanger (Ullens- 
vang) i Slutningen af det 17de Aarh., hvorfra vides ikke. Det 
blev aldrig almindelig her. 

Olaug og Olof (begge Former bruges) forekommer paa Utne 1676; 
ellers har jeg ikke truffet paa det. Det er formentlig ind- 
vandret og har ikke vundet Borgerret. 

Osny og Ossel (begge Former forekommer) findes i Odda 1675 
og i Kinservik 1684. 

Saava (Sova), af det gammelnorske S v å v a, synes ikke at have 
været kjendt af Navnebogsforfatterne. Det er vel ogsaa et 
temmelig sjeldent Kvindenavn. Det findes i Røldal, hvor det 
ikke er ualmindelig. Fra andre Bygder kjender jeg det ikke. 

Sigtrud forekommer i Ullensvang 1690 og rimeligvis flere andre 
Steder. 

Sæbjørg forekommer paa Torblaa i Ulvik 1723 og er formentlig 
indkommet hertil fra Hallingdal. 

Todni (Tonni) forekommer i Odda 1775 og 1795. Det er ind- 
vandret fra Telemarken eller fra Stavangeregnen og har aldrig 
vundet Indgang i Hardanger. I Kinservik forekommer i 168b 
et Navn Kjønn, rimeligvis Mandsnavn, og i saa Fald forment- 
lig svarende til T o n n i. 

Tora synes at have været et meget sjeldent Navn i Hardanger. 
Det forekommer dog i Odda 1677. I den nyere Tid optræder 
det nu oe; da. 



112 O. Olafsen. 

Tu r i synes i Modsætning til det sidstnævnte Navn at have været 
noksaa alrnindelig i ældre Tid. Saaledes findes det i Odda 
omkring 1680, i Kinservik 1701 osv. 

Ty r a var et yderst sjeldent Navn i Hardanger. Jeg har noteret 
det fra Røldal 1 645 ; men det kan let være en Forvanskning 
af Turi. Se I. Aasen under Turid. Jeg er tilbøielig til at an- 
tage, at den nævnte Forf. har Ret, naar han mener, at Tyra 
ikke er noget norsk Navn. 

Unna, alrnindelig skrevet Unda, forekommer nu og da i ældre Tid; 
saaledes i Kinservik 1677. Det er forlængst fors vundet. 

Valborg forekommer i Ulvik 1671. I Ullensvangs gamle Preste- 
gjeld forekommer Navnet en enkelt Gang blandt Omstreifere; 
men findes forøvrig ikke her. 

Vigdis forekommer i Øystese 1314, men forsvandt senere og kjen- 
des nu ikke længere. 



(Trykt 9. juni 1915.) 




MML 

OG MINNE 

Norske Studier 



Utgit 



av 



Bymaals Laget 

ved Magnus Olsen 



3. hefte 
1915 

Indhold: 

Side. 

Ivar Hoel : Kristiansunds- 
maalet 49 

Halvdan Kont: Sjælevandring 
og opkaldelse 64 

Axel OlriK: Svinefylking end- 
nu en gang 113 

Hjalmar FalKs Svar til Axel 
Olrik 145 

Amund B. Larsen: Vokalfor- 
længelser i de norske bygde- 
maal. II 154 

Marius Hægstad : Smaating or 
maalsoga 167 

Olai SKulerud: Dansk-norsk 
uryggelig 170 

Hjalmar FalK: Søndmørsk 
rjød 172 

Hjalmar Lindroth: Boon, Son 
och 6(5rærir 174 

Magnus Olsen: Vers i Konge- 
speilet 178 

P. Holmesland : Fra Vestegder 180 

Anmeldelser 185 

Bymaals-lagets forlag, Kristiania (Majorstuveien 7 "). 
I Kommission hos H. ASCHEHOUG ® CO., Kristiania. 




Bymaals-lagets skrifter. 



Moltke Moe: Retskrivning og folkedannelse. 
1900. Utsolgt. 

Moltke Moe: Norsk og dansk sprogdragt. Ret- 
skrivningssakens vei og tempo. Foredrag i 
Bymaals-laget 31. mars 1906. (Bymaals-lagets 
smaaskrifter I.) 1906. Gratis, porto 5 øre. 

Amund B. Larsen: Kristiania bymaal. Vulgær- 
sproget med henblik paa den utvungne daglig- 
tale. 1907. (Bokladepris kr. 1,50.) 1 krone -f 
porto 10 øre. 

J. A. Schneider: Bygdemaalsdigteren Hans 
Hanson. I. 1909. Ogsaa utgit av Landsmaals- 
laget; faaes ved henvendelse til dette. 

Ivar Alnæs: Norsk uttaleordbok. 1910. Kr. 2.25. 
Gaat over til H. Aschehoug & Co.'s forlag. 

Maal og minne. Norske studier utgit av By- 
maals-laget ved Magnus Olsen. 1909—14. (Bok- 
ladepris for hver aargang 4 kroner). Kr. 2,40 
for aargangen -f- porto 15 øre [for aarg. 1911 
porto 50 øre]. (Utkommer med ca. 15 ark 
om aaret, fordelt paa 4 hefter; se forøvrig 
omslagets 4. side). 

Amund B. Larsen og Gerhard Stoltz: Ber- 
gens bymål. 1911—12. (Bokladepris kr. 3,00). 
Kr. 2,00 + porto 15 øre. 

KarlBjørset: Riksmålets fornorskning. Nogen 
vink. 1911. (Bokladepris 65 øre). 40 øre -f 
porto 5 øre. 



Kristiansundsmaalet 

4'.' 

1) vokalrækken: e - - a - o. 2) f oran nasal + konsonant : 
i - a - - u 3) ja («-brytning av é) -- a -- o. 4) ø (,,-omlv.l 
av e) - - 9 (v-omljd av a) - o eller foran nasal + kønson 
y (^-ornlyd av %) - 9 - U ; eks. søkkva - sokk - sokkenn 
slyngva — slong — slungenn. 

I Trondhjem og Kristiansund har alle verber tilhørende 
denne klasse i perf. particip vokalen (dog kan i Kristian.,,,..] 
verber som ikke har nasal + konsonant efter vokalen ogsaa ha 
a i stammen). Alle har i imperfektum a idet omlyden er fjernet 
i 4. Verbene skiller sig saaledes ad bare i infinitiv og præsens, 
som er likelydende. 

Klassen falder i følgende avdelinger: 

1 ) æ (foran ^holdig konsonant e) i infinitiv og præsens har følgende: 
slæpp — slæpp — slapp — sloppe eller slappe (de fleste av 

de følgende kan ogsaa ha å) 

smætt — smætt — smatt — smotte 
dætt(a) — dætt — datt — dotte 
rækk — rækJc — rakk — rokke 
skvætt — skvætt — skvatt — skvotte 
sprætt — sprætt — spratt — sprotte 
vartt — vortte 
værp — værp — varp — vorpe, ogsaa svakt 
sæiv — sætv — skalv — skolve 
jælp er svakt: jælpe — jsertt — jærtt 
smeJl — smel] — smal] — smo]]e 
skrej] — skrrjl — skral] — skrol]e 
gnell — gnei] — gnall — gnol^e 
svell — sve^l — svall — svoHe 
svrhlt — svehlt — svahli — svohlie 
vehlt — vehU — vahlt — voh]te. 

2) e (foran lang nasal i) i infinitiv og præsens har: 
drekk — drekk — drakk — drokke 

hett — hett — hatt — botte 
stekk — stekk — stakk — stokke 

finn — fiipi — fann — fonne 

vinn — vinn — vann — vonn e fe n - vinna). 
brhm — brinn — brann — brornie 
rinn — rinn — rann — r onw 
spinn — spinn — spann — spon ne 
sprirjrj — sprinn — spray fj — sproyye 

4 — Maal og minne. 1915. 



50 Ivar Hoel. 

klinn — kliyn — klann — kloyye 
ogsaa i: sprikk — sprikk — sprakk — sprokke. 
I mindre ren dialekt brukes ogsaa bant, fatjt o. s. v., ogsaa 
baipj i analogi med fafffl. 

3) 6 i infinitiv og præsens: 
sonn — sony — sann — sonne 
sokk — sokk — sakk — sokke. 

I slæyrf er omlyden ogsaa trængt ut av infinitiv og præsens: 
slæyn — slæyy — slayy — slonne. 
tbgg og træny gaar svakt. 

Ofte forekommer der ved siden av de intransitive sterke 
verber transitive svake, saaledes: 

brerm — brqn,r$e — brqn,t — brejjt 
smell — smeT^e — smejilt — smehU 
vejfilt — vehlte — vehlta — vejilta 
slæpp — slæppe — slæft — slæft 
sokk — sokke — sokt — sokt 
ved siden av de ovennævnte sterke. 

Dog hersker der adskillig forvirring i det oprindelige forhold 
saa de to grupper ofte blandes sammen. 

§ 111. 4. klasse hadde i gn. vokalrækken : e — a — o. 
I Trondhjems- og Kristiansundsmaalet : æ — a — ø (i Kristian- 
sund i perf . particip ogsaa å). Slik gaar : 

bærra — bær — bår — borre eller barre (ogsaa i de føl- 
gende verber kan forekomme å i perf. particip) 
særra — sær — skår (sår) — skorre (sorre) 
stæia — stæf — stål — stole; 
vævva gaar som færra ; 
vævva — væv — vov — vovve. 
Uregelmæssige er : 
såvva — søv — sav — såvve 

kåmma - — Ijæmm — komm (kamm) — komme {kamme). 
Svake er somm eller svomm og trø «træde». 
§ 112. 5. klasse hadde i gn. vokalrækken: e — a — e og 
adskilte sig altsaa kun i perf. particip fra, foregaaende klasse. 
Perf. particip med e i stammen brukes i bygdemaalene ; i by- 
maalene er vokalen fortrængt av o ved assimilation med fore-] 
gaaende klasse; hvis verbet ved bortfald av endestavelse er blit 
enstavelses verbum paa vokal, er det gamle particip erstattet a^ 
et nyere paa tt (sett er dog gammelt). (§ 107). 



Kristiansundsmaalet 

51 

Efter denne klasse gaar: 

dræppa - dræp - drap - droppe (oftest svakt dræft - ,/,., ffl 

værra — é — vå ~ vorre 

Væle — læk — låk — ? 

sett(a) — sett — satt — sotte 

legg{a) eller ligg{a) — legg eller ligg - Mg _ i ogge 

vægga gaar som færra: 

vægga — væg — vog — vogge eller svakt: rn — vne — 
rr'dd — ve^o]. 

Uregelmæssig er: eta — ét — åt — åte. 

Enstavelses perf. particip paa tt har: 
sd — ser — såg — sett, sett 
ji — fir — ga — jitt 
be — ber — ba — beit. 

Helt svakt bøies: læssa — læs — Gert — læst, og tigg — 
ttyQ — tyd — tigd. 

§ 113. 6. klasse faldt i gn. i to avdelinger. 1) med vokal- 
rækken: a — 6 — a. 2) med vokalrækken: a — 6 — e (palatal- 
omlyd av a). 

I Trondhjem og Kristiansund er palatalomlyden trængt ut 
av perf. particip, saa at de to avdelinger er faldt sammen. Denne 
klasse har undergaat paavirkning fra verber som gaar som bærra — 
bær — bar — borre. Perf. particip har derfor vokalen o og infinitiv 
fe i stammen : færra — f ær — for — forre. Der blir altsaa kun 
forskjel i imperfektum; i Kristiansund kan ogsaa i denne tid 
enkeltvis assimilation finde sted, saaledes har jeg iagttat imper- 
fekter som far for for. 

Infinitiver som færra findes foruten i byene ogsaa i Fosen ; 
i Kristiansund forekommer dog for mange verbers vedkommende 
sideformer med a. En medvirkende grund til at disse infinitiver 
har seiret har, ved siden av assimilation med verber som bærra, 
været den omstændighet at derved præsens og infinitiv faar 
samme vokal. I Kristiansund, hvor ogsaa former med stamme- 
vokal a forekommer, kan enkeltvis ikke omlydt vokal ogsaa 
forekomme i præsens, som blir svakt, saaledes særlig ga Cf, under- 
tiden ogsaa andre som maie. 

Slik gaar: 

færra — f ær — for —forre, i Kristiansund ogsaa: få 
(å kan ogsaa forekomme i de fleste av de følgende) 

grævva — græv — grov — grovve 



52 I yar Hoel. 

gæla — gæl — gol — gble 

mæla — mæl — mol — mole 

gnægga — gnæg — gnog — gnogge 

drægga — dræg — drog — drogge 

vævva — væv — vov — vovve 

tå — tår — tok — tokke, tokki har jeg faat opgit fra Trond- 
hjem, i Kristiansund kun : tatt. 

væks — væks — vaks — vokse gaar som dætt. 

Svakt gaar skavva, og véa, hvor omlyden er trængt gjennem 
i hele verbet: 

véa — vée — véa — véa. 

Verber som ved bortkastelse av endestavelse er blit enstavel- 
ses verber paa vokal, har participer dannet av infinitiv ved 
endelsen tt (dd) (§ 107). 

Saaledes gaar : 

tå — tår — tok — tatt 

dra — drar — drog — dratt 

sla — slår — slo — slått 

sta — star — sto — Stått 

le — ler — lo — ledd, alm. flir 

svær — svær — svor — svært, svorre? 

Svake er klø (baade for gn. klå og klaeja), og dø. 

§ 114. 6. klasse (de reduplicerende verber) viser liten fast- 
het og er utsat for paavirkning fra skriftsproget. 

Følgende er blit svake, men har beholdt sterkt præsens: 

blas (ogsaa blæs eller blæssa 1 ) — blæs — blæst — blæst 

hogg — hogg — hogd — hogd 

hall — tøl — håhlt — håhlt 

dus er helt svakt: diis — duse — d u st — d il st. 

Enkelte er sjeldne eller ubrukelige og er erstattet med andre 
verber, saaledes brukes dætt(a) for gn. falla, skrik eller grin for 
grata og spriyn for hlaupa. 

Den oprindelige bøining er bedst bevaret i følgende verber 

grat — græt — grat — gråte eller grått 

låt — læt — låt — late 

lå (lætt) — lår (lætt) — lot (lætt) — latt (låtte) 

få — får — fikk (undertiden fekk) — fått 

gå — går — jikk — gått 

hærjY) — hæyy — har/y — hor/ye eller håyrje. 

1 Det gaar da helt som læssa. 



Kristiansundsmaalet. 

Verbene gråt, låt, Id er meget vaklende. 
hæyy gaar som slæyy; blandes ofte sammen med det tran- 
sitive svake verbum : 

hæyy — hæyye — hærjt — hæyt. 

De svake verber. 

§ 115. Under behandlingen av de svake verber gaar vi ut 
fra de tre gn. klasser som er bevaret i landsmaal: 

1. klasse har endelsen a baade i præsens, imperfektum og 
perf. particip: 1. kalla — kallar — kalla, 2. klasse har er 1 
præsens, de eller te i imperfektum og d (intetkjøn t) eller t i 
perf. particip: 1. doma — domer — dømde — domd (domt), 
mota — moter — motte — mott, 3. klasse har omlyd i 
infinitiv og præsens, men ikke i imperfektum og perf. particip: 
1. telja — tel — talde — tald (talt). 

§ 116. 1. klasse har i vor dialekt holdt sig bedst. Den 
har faat endelsen e i præsens i verber tilhørende begge de 
nedenfor nævnte avdelinger; endelsen i imperfektum og perf. 
particip er a, saaledes: kal] — ka]]e — ka\]a — kalla. 

Klassen falder i to avdelinger a) de med oprindelig lang 
første stavelse : kall — kalje — kalla — kalla og b) de med 
oprindelig kort: baka — bake — baka — baka. 

Forskjellen trær imidlertid kun frem i infinitiv og imperativ, 
som begge har samme form: endelsen kastes væk i verber som 
gaar efter a), og beholdes i verber som gaar efter b), altsaa 
imperativ: kal], men baka, laga. 

Grænsen mellem denne klasse og den følgende er flytende. 
Mange verber som oprindelig ikke hører hit, kan faa a i imper- 
fektum og perf. particip, saaledes f. eks. brvia for br< <I<1. 
boga for bo" fø, ploga for p\b ]l åå; paa den anden side kan im- 
perfektum og perf. particip paa t dannes av de fleste verber, 
naar der ikke vilde fremkomme for haarde konsonantf orbindelser : 
saaledes kahlt ved siden av kalla, bakt og baka, brukt og br 

§ 117. 2. klasse er blit forenklet idet endelsen t omtrent 
er blit eneraadende i alle verber (undtagen enstavelsesverber paa 
vokal og diftong, hvorom nedenfor) baade i imperfektum og 
perf. particip, saaledes ikke bare møt — måte - mott - mott, 
kvæss — kvæsse — kvæst — kvæst, knæpp — hueppe h*qft — 
knæjU men ogsaa: se m — smne — sent — sent. r$\ 



54 Ivar Hoel. 

— reijt — rejjt, tomm — tomme — tomt — tomt, glomm — 
giomme — glbmt — glomt. 

Hvor i gn. stammen endte paa d eller t med foregaaende 
konsonant, skulde egentlig ved tilføielse av endelsen fremkomme 
dd eller tt, men denne forenkles da til d og t: 1. senda — 
sender -— sende — send (intetkjon sendt), festa — fester 

— feste — fest. Disse imperfektum- og perf. participformer er 
imidlertid litet tydelige og er derfor, likesom i mange andre 
dialekter, erstattet med tydeligere. De hvis stamme oprindelig 
endte paa d, har faat t i imperfektum og perf. particip : sr nu. 

— serme — sey}t — 8(fåt\ de hvis stamme ender paa t, er gaat 
over til 1. klasse, saaledes: fæst — fæste — fæsta — fæsta, 
jift — jifte — jifta — pfta, svehjt — svelilte — svehlta — 
svejilta. 

Slik gaar ogsaa: mest — meste — mesta — mesta hvor t 
imidlertid oprindelig hører til imperfektum- og participendelsen. 

Verber som ender paa kort t med foregaaende lang vokal, 
fordobler derimot t og forkorter vokalen, saaledes : væt — væte — 
vætt — - vætt, jæt — jæte — jætt — jætt (gn. gaeta). 

Verber som gn. blæ6a hvis stamme ender paa 6 efter vokal, 
har dannet utgangspunktet for en vigtig bøiningsklasse. I im- 
perfektum og perf. particip gik 66 i gn. over til dd. Efterat 
6 og infinitivens endevokal a var faldt bort, overførtes denne 
bøining ogsaa til verber som ingen 6 har hat: tru — trur — 
trusel — truåjåj, likedan spå, ro, shu — skur — sJcucfd — sku^d, 
(gn. skufa, skyve), endog badd har jeg hørt for vanlig bada 
(sly bad). Paa samme maate bøies ogsaa: hå — hår — hadd — 
hadd (dog forekommer ogsaa hå — hår — hatt — hatt). 

Sterke verber efter 1. klasse med oprindelig 6 i stammen 
bøies sedvanlig paa samme maate : svi — svir — svid/d — svidd,, 
ri — rir — rid^d, — rid/d,, li — lir — lidd, — lid,$, likedan 
by — byr - bydA — bydd (§ 108). 

Der er som nævnt nogen tilbøielighet til at danne perf. 
particip paa samme maate av alle enstavelses verber paa vokal, 
altsaa ogsaa av de som har perf. particip paa tt, svarende til 
skriftsprogets sammentrukne former. (§§ 112, 113). 

Enstavelses verber som ender paa diftong bøies paa samme 
maate. Diftongen forkortes; 

let — le^ie — lp l d4 — ty l 44i ^ r W — breie — bre l dd — 
brefådj. 



Kristiansundsmaalet. 

Samme bøining er ogsaa overfort til verber med nyere diftong 
som: plbij — ploge — plbv^ ~ p [;;><, I, I, f,;;,, __ h( „ /() ' _ h(] - (Ul 1 
hiVdd. Paa landet har som regel oprindeligere former li,, 1,1; 
i imperfektum og perf. particip: plogd, hogd. 

§ 118. I 3. klasse er der nogen eksempler paa en oprinde- 
ligere bøining med enstavelses præsens, ikke omlydt vokal i im 
perfektum og perf. particip samt særskilt form for perf. particip. 
Slik gaar: 

spør — spør — spor (Trh. spol) — sporl 
smør — smør — smor (Trh. smol) — smort 
jbrra — jør — jor (Thr. jol) — jo ril 
lægg — lægg — lå — laht 
I sn kan præsens baade være en- og tostavelses: sn — sn(é) 

— sd — sakt. 

I spør og smør utjevnes ofte forskjellen mellem imperfektum 
og perf. particip : 

spør — spør — sport — sport eller spurt — spurt 

smør — smør — smort — smort eller smurt — smurt 

I sæll og sætt er præsens enstavelses og vokalen den samme 
i alle tider: 

sæll — sæll — sæhlt — sæhlt eller sæl — sæl — sært — 

sætt — sætt — sætt — sætt 

Mange verber som oprindelig hørte til denne klasse, er 
imidlertid gaat over til 1. og 2. klasse. 

Efter 1. klasse gaar saaledes: flott — flotte — flotta — 
flotta. 

Efter 2. klasse gaar: væt (gn. velja) — væle — vært 
vær f; tæmm — tæmme — tæmt — tæmt; Jcræv — hr æve — k 

— Jcræft; ti (gn. £>egja) — tia]a] — tic]i\. 

§ 119. I de svake verber gjælder følgende hovedregler: 

1) imperfektum og perf. particip har paa faa undtagelser 
nær samme form; i 2. og 3. klasse har da sedvanlig i imper- 
fektum endelsen t og i perf. particip intetkjønsf ormen seiret; i 
enstavelses verber paa vokal og diftong er dog endelsen dd 
(eller dd), og lier har derfor han- hunkjønsformen fortrængt 
intetk j ønsf or men . 

2) e er paa faa undtagelser nær blit eneste endelse i præsens. 
De svake verber i dialekten kan ordnes paa følgende maate: 
a. eu klasse med endelsen e i præsens og a i imperfektum 

og perf. particip: hal] — halle - halla - halla- haha - ba hr 



56 Ivar Hoel. 

— haka — haha. Grænsen mellem denne klasse og den følgende 
er flytende. 

b. en klasse med endelsen e i præsens og t eller d i im- 
perfektum og perf. particip; d brukes efter g: hogg — hogge — 
hogd — hogd, togg — togg — togd — togd, hogg — hogg — hogd 

— hogd, samt efter v i levva — levve — levd — levd (dog ogsaa, 
særlig i finere sprog, léft — lefl), ellers t: møt — møte — mott 

— mott, dornm — domme — dimt — domt, kræv — kræve — 
kræft — kræft, hdhøv' — hdhøv' e — hdhøft' — hdhøft' . 

c. enstavelses verber paa vokal og diftong faar r eller e i 
præsens og dd (eller tø) i imperfektum og perf. particip. 

tru — trur — trutø — trutø og hrej — hre L ie — hre l tø — 
hrfftø. 

d. en liten klasse har enstavelses præsens ; imperfektum og 
perf. particip har undertiden ikke omlydt vokal ; perf. particip 
har i enkelte verber særskilt form : spør — spør — spor — sport. 

§ 120. De præterito-præsentiske verber har avvikende 
bøining. Dog søker vor dialekt at gjøre ogsaa denne saa regel- 
mæssig som mulig. Perf. particip og imperfektum falder sed- 
vanlig sammen idet begge ender paa a — dog forekommer i 
imperfektum ogsaa enstavelses former uten a; i enkelte verber 
kan infinitiv være lik præsens; infinitiv er forøvrig lite brukt og 
vaklende. 

Hit hører: 

vill — vill — vi]l(a) — vi]\a 

skol] — skå — sko]](a) — sko\]a, og skull(a) — skuUa 

ko^m - — karm — koip}(a) — koipja, ogsaa kmp}(a) — ku)t)]a 

vætta — vett — vest{a) — vesta 

må — må — mått{d) — matta 

eiga (i Trh. ægga) — eig (Trh. æg) — e l tø — e l dd. 

eiga kan ogsaa bøies helt som Iri. 



Præpositioner. 

§ 121. Av præpositioner merker vi kun: ti (uti), tn (ut ur), 
tå, ta (utav), føre (eller forre), fræmfår, fræmfor eller får' an. I 
uttryksom: særr'a ta sæ ei hrø'siv, dt stokke Iptt' er ta adverbium 
(skjære av en brødskive, et stykke brød til sig). 



Kristiansundsmaalet. 



Sprogprøver. 

Som sprogprøver har jeg kun kunnet opdrive efterfølgende 
to digte. Jeg vikle selvfølgelig ha foretrukket prosastykker, da 
digte let blir mindre idiomatiske i sin uttryksmaate. 

I sprogprøvene er lydskriften gjort saa enkel som mulig. 
Saaledes brukes : nn for jrø, U for U, ng for nn, nk for nk, kj 
for //, sJcj eller sj for s, sl for sl, rt, rst, rn for rt, rst og 
e brukes baade for e og d, æ for c. 

Trykket er betegnet uten hensyn til versemaalet. 



Q 



I. Klepp'feskvisa 

(av kontorist Witzø, Kristiansund). 

ja høg K e klepp' feskprisa 1 ) dromt' no alVe om, 2 ) 
me jtWalon å vær^stann når forst såmm y am komm' 3 ) 
å ref/esken blæi dyr' ; 
så kapp^es dæm å byr' , 

å ingenting, når bærr^e dæm får f esk', dæm skyr'; 
får pæ^æng* å kjén', ja d e no bærr y e bra', 
å' dæjfår 5 ) rop'e vi hokt' hurra'. 

'n jons'n 6 ) å 'n værrHng 6 ) å 'n astfrop 6 ) sd\- 

ta herr'e trur' æ sekk' ert vill gå minn' er trå'; 

å mangle 1 ) så x me dæmm' 

at ænn y en blir' vest 8 slæmm' , 

når bærre kje tesist' hann me får skr ækk' els kjæmm'; 

får pæ y æng o. s. v. 

å vå' rn hann kom sætt' anes me sol' å vinn' , 

sa fortt' de jikk' 9 ) me å tork x e 10 ) f esk' en inn 11 ); 

å sa' får damp' å bør' 

te by'n i 't kjør'; 

å no' e ti' a kornmoen dæm om prVsan spør' 12 ); 

får pææng o. s. v. 



,-./ 



58 Ivar Hoel. 

4. å no' d e så livv'att at cl e 't syn', 
i våg' en hos 'n jonsn, å i hæiVe by'n; 
om prisman hæhllst e smÉ', 
mot de' dæm tænkt' å få' , 
så må' dæm da væt sælV ', d e kje ann' a rå'; 
får pæ^æng o. s. v. 

5. å blir' no kje fårJcjén'esta får all' sa stor' , 
så hår' vi væt 'n skjell' ing 13 ) fornt' 14 ) ifrå' ifjbr 
så barn y ekrybba i5 ) får' 
'n Ufn slcjærv' iar' ; 
at aWesammen her' vill værr s a me lQ ) vi spår 

får pæ y æng o. s. v. 



x ) ogsaa tostavelses tonelag. 2 ) rnaa uttales med tryk for 
versemaalets skyld. 3 ) ogsaa Mmm. 4 ) alm. pænga. 5 ) ogsaa 
dæffor, dæffer. 6 ) bek j endte klipfiskeksportører. 7 ) ogsaa mang. 
8 ) eller vist. 9 ) undertiden jekk. 10 ) skulde være tork ; den almin- 
delige uttryksmaate vilde være : å torkHnn f esk' en. n ) maa ha 
tryk for versets skyld. 12 ) ogsaa spor r. 13 ) almin delig /. 14 ) 
almindelig jæmt. 15 ) digtet er skrevet for en tilstelning til indtægt 
for en barnekrybbe. 16 ) me maa ha tryk for versets skyld. 



II. Fos'na. 

(Efter Idar Handagards digt «Fosna». I sproget er en del poetiske friheter.) 

1. du fos x naby, æ hus'e dæ' f 
æ komm' *) i clæ' te væt' a ; 

å dirfe bærg', dæm ælsk x e æ, 
å håv' e såm dæ kjæfa. 2 

2. der fræmm' tu hafs 'ens bla K e stromm' 
tre nåk'ne skjær' e skått'n s ), 

ltø9 4 ) fos y na ti 'n fag' er dromm' 
om gull' 5 ) på hafs' ens båtfn. 



Kristiansundsmaalet. 

3. hann lægg* sæ sjø'nsam >„<„•'. si arm"' 
ikring' om fos'nahauan : 
hann smyg' sæ inn' te såm 'n barm' 
å smiVe blått' me au'an. 






d sægfe skjW i Ids f i vinn', 
me mås'an skrik' om tapp* an, 
fra lofotræis te ham'na inn', 
å liv'e kjæmm' ti krapp an. 



5. d e så snart' 1 ) i fos'nastån, 
når sofa skjin' 8 ) om var' an; 
dæm læmp'e fesk' all go'værsdån 
å bær'n ut 9 ) på barkan. 



6. dæm bræie fesk' såm blæik 'ingsklær 
på alVe bærg' i sofa: 
å si' a dæm me fesk' en f ær' 
te fast' an spån'idl'a. 



7. d sægl'e ut 9 ) n mas' ef lakk 
av skjib' på blank' e dag' a; 
å ryk d opp 9 ) me ul' å rakk', 
dæm flyg' såm dæm va jag' a. 



S. på vål'en w ) e dfint' å stå', 
når d e klart' i vær'e; 
da kann du fritt' di skut' an sjå' 
å ahllt' te grip' askj ære. 11 ) 



9. da sjér' du fritt' dænn blå'myrsvævn 
ahllt iit' te tus'nastabban 12 ); 
å bår' a står' om bahlls' erstæi n n ) 
såm bjonn' på båk're labb'an. 



(30 Iv ar Hoel. 

10. ho læik"e sæ i sor"skjinsvær 1 *) 
om fds"naskjæran, bår a, 
men kjæmm' du ho i ruslae nær', 
ho vænn"e smil' te tår" a. 



11. ja sæg i" årmann, gu tros fe dæ' 
om du 15 ) komm" inn 15 ) for ~kåv'e; 
for få' e dæmm' såm bærg"e sæ', 
men mang"e Mæt' på håv 'e. 

12. men hå' du i 't ska* vær stokt' 
dæ inn' te fbs"na pin" a, 

da kann du kvil' dæ lunt' å trbkt' 
såm prins' på blå"e dyn" a. 

13. om bår" an væhllt' såm ør"e fjælV 
å slæst' såm drokn"e kår" a, 

d é' da lunt' i fos"na læll' , 
å du' e væl' bevar' a. 



l ) eller kamm som forfatteren skriver. 2 ) imperf. 3 ) almin- 
deligere skott" n. 4 ) ogsaa legg. 5 ) ogsaa goll. 6 ) arm er hunkjøn. 
7 ) snart betyr: besynderlig, rar; her synes ordet å bety: morsom, 
som paa Kristiansundsk sedvanlig heter: artti. 8 ) ogsaa skjinn 
(almindelig n). 9 ) ut maa uttales med tryk for versets skyld,; 
likedan opp. 10 ) Yarden i Kristiansund. n ) heller flertal: gripa- 
skjæran; Grip er et fiskevær ved Kristiansund. 12 ) to fjeld paa 
Tusna. 13 ) ei flu i Sørsunne, ei farleid til byen (Handagard). 
14 ) sbr skjinn (med almindelig n). 15 ) maa ha tryk i verset. 



Kristiansundsmaalet. />, 



Rettelser og tllféielser. 



S. 2 tilføies: «Fremstillingen av Kristiansundsmaalets for- 
hold til stiftets bygdemaal er væsentlig bygget paa oplysninger 
som jeg har faat hos elever ved underofficersskolen i Trondhjem.» 

S. 6 de 12 sidste linjer og s. 7 de 4 første linjer utgaar 
og erstattes av : 

«I enkelte av stiftets dialekter er der nogen sammenblan- 
ding av de to klasser, idet i enkelte hankjønsord med oprindelig 
likevegt nominativ har seiret (f. eks. hane, vane), mens paa den 
anden side de oblikve kasus har seiret i en del ord med oprin- 
delig lang første stavelse (f. eks. hakka, tanka). 

Dette forhold i dialektene understøttes i Kristiansundsmaalet 
av skriftsproget og fremkalder stor tilbøielighet til at gi svake 
hankjønsord endelsen -e. Nominativsformen brukes likesom sed- 
vanlig i bygdemaalene bestandig i: håne, vane, harre, nase. I 
mindre hverdagslige ord forekommer kun endelsen -e. I enkelte 
ord er der vakling mellem -e og -a. Like vegtsf ormene holder 
sig bedre i sammensætninger, saaledes Jjålce, sjelden fyaJca, men 
kjakabem, sæle, men sæiapitpi. 

Efter lang første stavelse i gn. forekommer kun endelsen -e : 
tayhe, hanske; enkeltvis har jeg faat opgit bakka ved siden 
av bakke.» 

S. 7, 1. 9 f. n. staar: «oftere»; skal staa: «undertiden.» 

S. 17, 1. 4 f. o. utgaar: «flertalsf ormer som trer, kner, bygde- 
maalene tre, kne». 

S. 17, 1. 5 f. o. tilføies: «I bygdemaalene ender nævnte 
præsensformer paa vokal: be, jé, he, te, hvorimot svake præsens 
som trur, bur oftest ender paa -r. Idet r tilføies ogsaa i de 
sterke verber, forberedes disses sammensmeltning med de svake, 
sml. §§ 108 og 117.» 

S. 18, 1. 2 f. o. staar: «er ofte hentet»; skal staa: «er ogsaa 

ofte hentet.» 

S. 21, 1. 10 f. o. staar: «æWarmeddag» ; læs: tæWm 
I «for' (far') meddag* er tonelaget vaklende. 

S. 22, 1. 12 f. o. staar: «ha'k'se»; skal staa: *hvkse». 

S. 22! 1. 13 f. n. tilføies: «Enstavelses tonelag for tostavelses 
i hankjønsord har jeg i Kristiansund kun iagttat i k<l w' 9n ]' 

S. 22 tilføies nederst: «Tostavelses tonelag kan imidlertid 



(32 lvar Hoel. 

ogsaa forekomme og kan feilagtig overføres til oprindelig ensta- 
velsesord. Saaledes har jeg iagttat tostavelses tonelag ■ — særlig 
hos personer som sedvanlig taler Mellemsprog — i ord som: 
mejnrfdr, heip} y dr, te^y^dr (sml. § 84); Ipr^r^dr (gn. kinnr) har 
sedvanlig tostavelses tonelag.» 

S. 29, 1. 11 f. o. staar: «.tru, bu»; skal staa: «tru; bu.* 

S. 31, 1. 13 f. n. tilføies: «pte (pike).» 

S. 31, 1. 6 f. n. staar: «almindelig» ; skal staa: «temmelig 
almindelig. » 

S. 32, 1. 19 f. o. tilføies: «Falsk t for d er vistnok almin- 
deligere i Trondhjem end i Kristiansund.» 

S. 36, 1. 21 f. o. staar: «saaledes kan sætta» ; skal staa: 
«saaledes kan i enkelte bygdemaal sæla.» 

S. 40, 1. 17 f. o. staar: «tréan» ; skal staa: «tre' an». 

S. 40, 1. 4 f. n. staar: «bån,n,a for båyp^an» ; skal staa: 
«bå?pj f a for bå'rp^an». 

S. 43, 1. 7 f. o. staar: «prædikativt» ; skal staa: «attributivt.» 

S. 43, 1. 9 f. o. «vistnok» gaar ut. Tilføies: «Derimot tror 
jeg neppe at fælleskjønsformen kan brukes attributivt foran 
intetkjønsord.» 

S. 43, 1. 18 f. n. staar: «fol] fyr»; skal staa: «/bj£/yr». 

S. 45, 1. 7 f. n. staar: «kor og Mr»; skal staa: Jcor 
eller Mr.» 

S. 46, 1. 11 f. n. staar: «færrands», «værrands» ; skal staa: 
\færr v ands » , « v ær r y ands » . 

S. 46, 1. 9 f. n. staar: «étands», trdands» ; skal staa: 
« éf ands » , « tru v ands » . 

S. 48, 1. 19 f. n. staar « mellemf ormer » ; skal staa: «side- 
former». 

S. 50, 1. 21 f. n. tilføies: «Saaledes brukes ofte brann og 
breitt, smal] og smeh]t o. s. v. om hverandre.» 

S. 51, 1. 14 f. n. tilføies: «Enkeltvis har jeg ogsaa hørt: 
gal for gol og grav for grov.» 

S. 51, 1. 5 og 6 f. n. tilføies: «Yokalkvantiteten i gåVe og 
må fe er vaklende. 

S. 52, 1. 4 f. o. tilføies: «Sideformer med a i stammen 
forekommer i Kristiansund av de fleste av de nævnte verber, 
saaledes ogsaa: gala, måla, draga (stammevokalens kvantitet er 
vaklende); derimot har jeg kun hørt færra.* 



Kristiansundsmaalet. ~q 

S '^\ l J f \ n ,' tilføleS: « Saaledes ha ' Jeg hørt participer 
som jidd, hedd. Almindelige er disse former endnu ikke.» 

S. 56, 1. 3 f. n. tilføies: «Uttryk som det anførte er nu 
i Kristiansund almindelige; dog forekommer ogsaa hrra ga /„ 

n brø"siv som vel er det rigtigere uttryk.» 



Indhold. 



i 



Indledning 

Bymaalets oprindelse og forhold til nabodialektene 2 

Mellemsproget £• 

Lydlære j«, 

Kvantitet 19 

Aksent 20 

Tonelag 21 

De enkelte lyds beskaffenhet 23 

Lydenes utvikling fra gammelnorsk 24 

Vokalene 24. Konsonantene 31. 

Kjon 35 

Substantivenes bøining 37 

Hankjønsord 37. Hunkjonsord 38. Intetkjønsord 40. 

Adjektivet 12 

Pr<mo»ienerne 4 1 

Talordene 40 

Verbet 16 

De sterke verber 46. De svake verber 53. 

Præpositioner 56 

Sprogprøver 57 



Rettelser og tilføielser 



0] 



SJÆLEVANDRING OG OPKALDELSE. 

Av Halvdan Kont. 

Alle nordiske filologer husker professor Gustav Storms ypperlige, 
XJL grundlæggende avhandling fra 1892: «Vore Forfædres Tro paa 
Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem» (Ark. f. nord. fil. IX). 
Storm knyttet der sammen sine undersøkelser over gammel nordisk 
opkaldelsesskik med de antydninger vi har om sjælevandringstro, og; 
han paaviste at den opkaldelsesmaate som holdt sit indtog i Norden 
i 8de aarh., sandsynligvis var kommet til os fra de vestgermanske 
folk (franker og sakser). Storm sammenstillet den germanske tro 
og skik med lignende fænomener hos andre folk, og det var øien- 
synlig hans mening, at troen paa at sjælen flyttet med navnet, hadde 
opstaat spontant paa forskjellige kanter av jorden, selv om den i 
Norden skyldtes fremmed paavirkning. Utvilsomt hadde han ret i 
dette, og jeg skal her fortælle et litet træk som belyser hvorledes 
troen kan opstaa rent av sig selv, og som muligens vil interessere 
folketros-granskere, — jeg husker ialfald at Moltke Moe fandt det 
meget interessant. 

Det hændte vinteren 1910 — 11. Jeg har en liten pike som 
da netop fyldte fem aar. Nogen maaneder i forveien, høsten 1910, ] 
døde hendes mormor (paa en anden kant av landet), — mormoren 
hette Anna. Min lille pike var svært glad i hende, og sørget dyptj 
over tapet, — det var det første dødsfald hun hørte om, og vi hadde 
megen møie med at forklare hende hvad det vilde sige at mormor 
var død. Ofte laa hun og graat med sig selv, fordi mormor var 
borte. Engang, efterat hun saaledes hadde graatt og sørget, spurte 
hnn : «Mor, kommer aldrig mormor igjen?» Nei, det kunde jo: 
mormor ikke. «Ja men, mor, dersom du f aar en liten pike til og 
kalder hende Anna, saa kan jo mormor komme igjen.» 

Der er hele den gamle tro, født igjen i et barnesind, baaret 
frem av sorg og længt. 

Jeg skal med det samme tilføie til de vidnesbyrd Storm anfører 
fra nutiden i sin avhandling, at i Sætesdalen blir det at kalde op] 
betegnet som at «reise uppatt» en mand. 



(Trykt 5. oktober 1915.) 



SVINEFYLKING ENDNU EN GANG. 

Af Axel Olrik. 

I «Danske Studier» 1907 skrev jeg en lille af handling om 
tSmnefylking og hamalt». På ydre foranledning skal jeg have 
lov at bringe den i læsernes erindring. 

Mit udgangspunkt var den grundsætning der er fælles for 
al moderne historisk kritik, at det samtidige og med 
æmnet fortrolige vidnesbyrd ve jer uendelig mere 
end den langt yngre beretning, selv om denne op- 
træder med en tilsy neladend e f uidstændig ken ds ka !> 
til sagen. Jeg anvendte denne grundsætning overfor saga- 
literaturen, ikke med hensyn til en begivenhed, men til et realt 
forhold: nogle af formerne for oldtidens hæropstilling 

Ved siden af dette hovedsynspunkt havde jeg tillige den 
grundsætning, at en løsning af et sådant spørsmål ikke er til- 
fredsstillende uden at den indeholder det teknisk hensigts- 
mæssige. Hvis man f. eks. vil konstruere en las fra oldtiden, 
sa nytter det ikke at den stemmer med alverdens kildesteder, 
hvis låsen ikke tillige har den egenskab at den kan lukkes op. 

Denne artikel har givet professor Hjalmar Falk anledning 
til i Maal og Minne 1914 at skrive en artikel «Vore forfædres 
hæropstilling», der ikke fremtræder som nogen egen løsning af 
spørsmålene, men helt igennem mælder sig som en gendrivelse 
af hvad jeg har udtalt. 

1. Hamalt. 

Jeg skal have lov at minde om tankegangen på min ander 
søgelses afgørende punkt. 

8 Maal og minne. 1915. 



\14. Axel Olrik. 

Hvis de middelalderlige islandske forfattere har ret, da er 
de to ord svinfylhing og hamalt betegnelser for en og samme 
ting. Der var imidlertid det at mærke herved, at hamalt udtrykte 
ikke nogen realitet for literaturtidens Islændinge; ingen af dem 
vidner at han personlig kender til hvordan hamalt ser ud, eller at 
det har været brugt i en overskuelig fortid. Det er et ord som for- 
fatterne alene kender af gamle digte. Men da har kun selve de 
gamle værker kildeværdi; sagaliteraturen indeholder blot 
forklaringer, der — ligesom nyere fortolkeres meninger — 
kan være rigtige og kan være gale. De virkelige kilder ind- 
skrænkes derved til tre, et eddakvad og to skjaldedigte; og kun 
de sidste indeholder oplysninger om hamalt' s nærmere beskaffen- 
hed. Ingen af dem nævner i forbindelse med hamalt noget om 
spids ell. lign. ; de fremhæver begge indfatningen med skjolde 
som det for denne opstilling særtegnende ; stærkest træder det 
frem i den eneste ligefremme beskrivelse der foreligger, Markus 
Skeggesøns drapa om Erik Egodes tog i Vénden: «Med skjolde 
lukkede den herlige fører omkring kæmperne; ædlingen fylkede 
en stor hær hamalt.» Den slutning, jeg uddrog heraf, var at 
hamalt i første række var en dækstilling, hvis ring af skjolde 
skulde sikre mod angreb i ryg og flanke. Den var altså for- 
skellig fra de kilef ormede angrebsstillinger, som vi under navn 
af «svinehoved» og 'svinfylking' finder hos forskellige folk af 
den gotiske æt. 

En vis grad af støtte for denne opfattelse fandt jeg deri, 
at man på den næste store Venderkamps tid (under Eriks sønne- 
søn Valdemar den store) kendte en hæropstilling, der var fint 
sammensat således at den forenede svinef vikingens fremstod med 
en ganske modsat rygdækning. Det er denne slagorden, som 
Sakse skildrer med fuld teknisk indsigt, idet han opfatter den 
som Harald Hildetands hæropstilling. Denne opstilling viser at 
man i Danmark endnu i 12te årh. syslede med problemet bag- 
dækning; for så vidt støtter det min forståelse af Erik Egodes 
hamalt. At begge dele optræder i en vis forbindelse med Vender- 
kampene, tyder hen på, at dette folkefærds urolige småoverfald 
især på bagtroppen har gjort en sådan hæropstilling nyttig. 

Det er mod min forskel på hamalt og svinefylking, prof . 
Falk retter sit væsenlige angreb. Hans modbevis er det, at manj 
ved at tolke de islandske skrifter fra 13de årh. kommer til at 
de to begreber er fuldstændig identiske. Men — det er jo netop 



Svinefylkintf endna en gang, 

det jeg har sagt; hele forskellen er at jeg sagde det pd 
afbandlmgs første blad som noget selvfølgelig pro f r,l k der 
imod pa sin af handlings sidste blad; men om tingen s,U , 
enige nok. Det g 0r derfor et meget nnderligt incftryk. at n 
Falk fremsætter denne kendsgerning og dermed tror iperwialel 
løst; ti det var mtet andet end hvad vi pa forhand var enige 
om! Han mener øjensynlig af ærligste overbevisning, at en 
hug ngtig tolkede ndtalelser fra middelaldersliteraturen er fold- 
■od oplysning om hvad der akete flere århundreder forud. Det 
r det, nutidens historiske kildekritik af al magt 
sætt er sig imod. Den kræver allerførst stoffet eigtet, >;. "it 
alle værker der blot udskriver eller omarbejder de ældre kilder, 
udgår af kildernes tal. Dernæst hævder den at hver etterretning 
skal have en værdi, stor eller lille alt efter dens hjemmels- 
mands særlige karakter og først og fremmest efter som han stod 
begivenheden nær. Prof. Falks afhandling er et slag i ansigtet 
pa al historisk kildekritik. Hans slutninger ser ud, som de knnde 
have set ud for et par menneskealdre siden, dengang kilde- 
kritikken ikke var til. Ja så fremmed er han for nutidens viden- 
skabelige begreber, at han end ikke opdager at det er kilde- 
kritikken, der er os imellem, — og derfor falder hans slag 
så uhjælpelig ved siden af. 

Derfor kan han intet moment fremføre som afkræfter de to 
ægte skildringer af hamalt, der alene fretnhæver hærens «omlnk- 
ning» med skjolde, når de nævner begrebet ha hia/ f. 

Derimod er han vel i stand til at frembringe polemisk.- 
bemærkninger, der yderligere forvirrer det hvorom striden drejer 
sig: «Olriks opfatning af fylhja hamalt . . . beror i første række 
på en fortolkning af en strofe af Tjodolv Arnorssøn.» Enhver 
læser ved dog, at jeg til grund for min vurdering har lagt 
Eiriksdråpa, den eneste virkelige skildring af hamaltfyl- 
kingen der findes i kilderne. — Og pompøst slutter prof. Falk 
sin hele opredning: «Hvad jeg benegter, er at hamalt . . . har 
betegnet en opstiliing i firkant, og det mener jeg at ha godt- 
gjort.» Jeg har jo intet sagt om at hamalt var firk;t 
tanken derom vilde ligge mig uendelig fjærnt. Mon der ikke 
var grund til også overfor yngre forfattere end de islandske at 
anvende en vis nøjagtighed i læsning og tolkning? 



116 



Axel Olrik. 



2. Hvad forstod Islændingene ved «svinefylking»? 

Også vedrørende svinefylking har prof. Falk et standpunk! 
at hævde; efter hans eget sigende er det overfor mig, men del 
er nok snarere så, at han forkaster det som alle tidligere forsker» 
har læst ud af kilderne, og sætter en anden opfattelse i stedet. 
Men jeg skal gærne påtage mig ansvaret for denne mening. 

Efter min (og manges) opfattelse er svinfylking slet og rei 
en opstilling af hæren i kile. Ifølge prof. Falk kendte sagatidei 
ikke nogen kileopstilling ; den havde altid linjeopstilling. I nogl< 
tilfælde var linjeopstillingen forsynet med en spids midtpj 
(hrani); det var denne spids der kunde kaldes en svinfylking. 

Efter dette princip tolker prof. Falk kilderne. Der er f. eks. 
den eneste indgående beskrivelse af «svinefylking», dær hvoi 
vikingehøvdingen Sigmund Brestesøn skal hugge sig igennem ei 
overlegen landhær for at nå tilbage til sine skibe. Han havd< 
360 mand, og ifølge prof. Falk stiller han de 350 i slaglinje, og 
midt på den en «svinefylking» af 10 mand. Det var — soi 
hver militær, ja vel hvert menneske kan indse — det dummeste 
som en hærfører kunde gøre : han vilde derved netop hold( 
f j endens overmagt fast i standende strid. Det siger sig selv, al 
vil man frembringe et gennembrud af en spærrende fjendtli< 
linje, må man vælge en eller anden form af stormkolonne. 

Hvorledes kommer prof. Falk til den mærkelige ;< svine- 
fylking» på ti mand? (tænk: en «fylking» på ti mand!). Jo, Sig- 
mund Brestesøn siger det med rene ord: «Min frænde Tore o{ 
jeg skal være forrest, derpå tre mand, og så fem, men ud i begge 
fløje skal der være skjolddragere.» 2 -f 3 + 5 er 10! Ja hvis 
det var en beskrivelse gjort til brug for filologer og kultur- 
historikere, så var denne tankegang rigtig nok. Men Sigmund* 
ord er noget andet ; det er en hastig ordre til en skare krigere 
der er vant til sådan opstilling og som ser fjendens linje for sij 
som det gælder at gennembryde. Be kan af sig selv fortsætte 
tanken (tre, fem) med syv, ni, elleve; med andre ord de tilføjei 
ganske af sig selv «og så videre». Ti de er ikke tyngede ai 
nogen teori om at man kan lave bred linjeopstilling, når åei 
gælder at hugge sig igennem. 

Men prof. Falk kan ikke have samme tanke. Ti 1) der stål 
i sagaen at Sigmund lavede svinefylking «på» sit mandskab, 



Svinefylking endmi en gan-. 

f Sft ^ + r fem "'• ti ' 3) ^ Wle ^ ^ flø i- Om „,«„ 
i oldtiden - hgesom i nutidens dagligtale - kan lave en form 

«pa» noget, skal jeg lade være nsagt. Men at en kileopstillin-, 

kunde have fløje, det skal vi snart se tilstrækkelige vidnesbyrd 

for. For øvrigt synes prof. Falk ikke at have faet meddelt os 

hvorfor -- efter hans opfattelse - - skjolddragerne skal være sa 

langt fra svmefylkingen som muligt; ti både efter hans teo. 

de forskelligste vidnesbyrd tjæner ellers skjoidrækken til at gøre 

kilen ugennembrydelig. Allerede dette synes at vise tilstræk- 

kelig at prof. Falks tolkning med den 10 mands stormkolonne 

er mislykket; Sigmund Brestesøns opstilling har haft de bedste 

kæmper i spidsen for at bryde hul i fjendens linje, og skjoldene 

i tæt rad på siderne for at hans sluttede nok ikke skal holdes 

fast og opløses ved enkeltkampe. 

Så simpel er denne opstilling, som kun prof. Falk har ført 
over i det meningsløse ! 

«Der er dog», mener prof. Falk «et sted i vor gamle literatur, 
hvor en svinefylking er beskrevet i ord der ikke lader sig bort- 
fortolke ved nogen kunster, det lindes i Sogubrots skildring af 
Bråvollslaget. Her siges denne slagorden at ha et svinetryne i 
centrnm: Jirani var å brjosti». (Det lyder som om jeg var et 
ondt væsen, der gik ud på at blodsuge kilderne for deres rette 
mening). Imidlertid har jeg ingensteds rejst nogen tvi vi om at 
nar der fandtes hrani på en slaglinje, var den i centrum ; jeg er 
ganske lige så enig med prof. Falk i dette, som jeg overhovedet er i 
stedets fortolkning. Men jeg tager rigtignok ganske ander- 
ledes på dets kildeværdi. Ti sagaen er for største delen slet 
ingen førstehånds kilde; sagaen gengi ver Bråvallakvadet (og mulig- 
vis en dette ledsagende prosa) som vi tillige kender af Sakses 
gengivelse. Hvad Sogubrot har fælles med Sakse, er sagaen 
altså ikke hjemmelsmanden for; — og hvad Sogubrot skiller sig 
fra Sakse i, det ved vi på forhånd slet ikke om det er virkeligt 
kildestof, eller blot forfattergætning. 

Jeg ser ingen grund til at fortsætte den — forstående eller 
misforstående — polemik om småspørgsmal, som prof. Falk har 
knyttet til sin undersøgelse. Hvad jeg har fremdraget er alle- 
rede nok til at vise, hvor ørkesløs en blot fortolkning af gamle 
literatursteder er til at lære «vore forfædres» krigskunst at kende, 
når den ikke støttes af blik for kildens værdi, for det prakt isk 
anvendelige, og for den forskellige historiske synskres. - 



118 Axel Olrik. 

Lige idet jeg vil sende disse blade i trykken, kommer mig 
i hænde en afhandling af prof. G. Nee kei, «Hamalt fylkia» 
(Beitrage zur gesch. d. dt. sprache, XL 473 — 500). Den kunde 
for så vidt have sparet mig ulejligheden af en polemik, som den 
gennem en kildesondring netop fastholder mit resultat og tillige 
yderligere begrunder det historisk: «Wir halten daran fest, dass 
bei den skalden, die augezeugen von hamalt-orånmigen gewesen 
sind, keine andere vorstellung der sache erkennbar ist als die 
einer schildbnrg von unbestimmter form. » Tillige soger 
han at bringe vor forståelse både af svinfylking og af hamalt 
et stykke videre. Jeg kan på nogle punkter slutte mig til disse 
udviklinger (hamalt ; langt mindre ved svinefylking) ; men min 
afvigende opfattelse giver jeg bedst i en samlet fremstilling, 
hvori jeg nu har indflettet nogle stoflige enkeltheder fra Neckels 
arbejde. 

3. Kileopstilling og «svinehoved». 

Jeg har ventet med at svare på prof. Falks kritik indtil jeg 
fik lejlighed at vende tilbage til stoffet og behandle «svine- 
fylkingen» i sammenhæng. Tidligere har jeg jo kun draget den 
frem som baggrund for spørsmålet om hamalt. 

Det vil da være naturligt at udvide undersøgelsen til en 
række beretninger fra Goteætten i det hele, hvor vi træffer vel 
ikke betegnelsen «svinefylking», men «svinehoved»; hvor 
mere literære folk har det, kaldes den ofte blot «kile». 

Som første almene fremstilling af vor folkeæts hæropstilling 
møder vi Tacitus' ord i Germania kap. 6: «^lagstillingen 
ordnes kile vis» (acies per cuneos componitur). Som Mullen- 
hoff bemærker (D. Alt. IV 179) betyder det latinske ord enneus 
snart «kile» som hæropstilling, snart kun «skare, af deling» ; det 
er sammenhængen der viser om den mere tekniske betydning skal 
gøres gældende. 

Eksempel på denne kampmådes anvendelse byder Tacitus i 
sin skildring af det store Bataveroprør under Claudius Civilis' 
ledelse (Historiæ, IV 20). Det er i året 70; nogle bataviske 
kohorter i romersk tjæneste har gjort mytteri, de vil drage 
nordpå og slutte sig til deres kæmpende landsmænd. 3000] 
romerske legionsoldater, samt nogle belgiske kohorter, borger- 
væbning og trosknægte drager ud ad Bonns porte for at indeslutte 
den fåtallige hær af fjender; «men disse, gamme Ivan te i 



Svinefylklng endnn en gang. »,,. 

krigstjænesten, slutter sig sammen i kiler tæl 
pressede overalt, og dækkede forfra, bagfpa p 
flanken: således genn em b ry der de vor tynde iJ 
linje, Belgerne undveg, legionsoldaterne kastes tilbage alle 
styrter i angstfuld hast mod vold og porte,» hvor et omfattende 
blodbad finder sted. — Eksemplet er mærkeligt, 1) fordi det sa 
tydelig viser kilens overlegenhed over linjeopstillingen, end. 
overfor den skolede romerske hær; ganske vist ikke nogen over- 
made talrig Romerhær og under ledelse af en «legat», der næppe 
var stillingen fuldt voksen. 2) Ejendommeligt er det endvidere 
at se ikke en men flere kiler, selv i dette lille bataviske korps. 
En sådan opstilling var let at iværksætte, da man var vant til 
at konge eller anden høvding gik i spidsen, hans nærm 
navnlig hans svorne mænd, fulgte nær efter, og stammen som 
heihed sluttede sig til. Disse små kilefylkinger er da kun en 
regulering af den naturlige, stammebestemte opstilling af hæren; 
derfor er de så nemme at sætte i værk lige når fjenden rvkker 
frem til angreb. 3) Kilen optræder ikke blot som tætsluttet — 

I f or at gøre stødet stærkere — men også som dækket fra alle sider, 
utvivlsomt ved den tætsluttede skjoldrække. Der har øjensynlig 
fundet en teknisk udvikling sted af den simple stammebestenit.- 
kileformede flok. 
Yi skal siden træffe den faste skjoldrække som led i kile- 
opstillingen, snart på dens flanker, snart om dens spids. Men vi 
må straks på forhånd lægge mærke til, at kile og skjoldrække 
er to forskellige elementer, og at de optræder snart samlede, 
snart kun det ene af dem. Efter deres art er de af ganske for- 
skellig natur; det ene er en angrebsstilling, det andet en dæk- 
stilling. 

Dette sidste ser man særlig skarpt i en lille begivenhed fra 
året 552. Den frankiske hær, der gjorde indfald i Italien, sender 
en afdeling på 2000 mand for at plyndre i Ravenna-egnen. Narses 
gør med 300 ryttere udfald imod dem fra Rimini; «ved synet af 
denne opgav de deres bytte og tråk sig sammen; de dannede, 
ryttere og fodfolk sammen, en falanks (fylking), der ganske vist 
kun var af ringe dybde — hvorledes kunde det være andet med 
deres ringe tal! — men var temmelig stærk på grund af den 
sluttede skjoldrække og den rigtige dækning af fløjene.» Narses' 
ryttere beskyder denne skjoldborg med pile og kastespyd; «men 



120 Axel 01rik - 

de stod faste og ubevægelige uclen at give sig på noget punkt, 
og kunde tillige nytte træstammerne i en tæt skov til dækning ; 
de udslyngede kun deres ,angoner' (således kaldtes deres kaste- 
spyd).» Da lokker Narses dem ved forstilt flugt ud på åben 
mark, og nedhugger en mængde af dem spredt over sletten 
(Agathias I 21- -22). Her er tale om en ubevægelig 
dækstilling, der intet har med kilefylk ingen at 
gør e. 

Denne sluttede skjoldrække optræder ganske tidlig i vor æts 
historie. Det er Cæsars store slag mod Ariovist; Cæsar kaster 
sig med sin hærs højre fløj over fjendernes noget s vagere venstre, 
man stormede til kamp så hurtig at der ikke blev tid at udslynge 
kastespyd, «dog Germanerne udholdt sværdangrebet idet de efter 
deres sædvane stillede sig i fylking; der fandtes flere af vore 
soldater, der svang sig op på fylkingen, rev skjoldene af vejen 
med hånden og huggede ned fra oven» \ Her har altså Ger- 
manerne dannet hvad Nordboerne kalder en «skjoldborg» med 
den tætte rad af skjolde som mure og tag, — oven i købet (efter 
Cæsars fremstilling) dannet den på kort tid under den vildeste 
kamptummel. 

Man må give Neckel ret i at dette ikke blot udgør et eget 
selvstændigt teknisk motiv, men at det også bunder i en egen 
tidlig kultur. Det mødes igen hos Gallerne, der i retning af krigs- 
væsen står Goteætten så nær. Det er slaget ved Clusium 29§f 
Konsul Decius ser sine ryttere sprængte af Gallernes stridsvogne, 
han vier sig da til døden og hele den fjendtlige hær i sit følge, 
styrter sig så med tilhyllet hoved ind i kampen og gennem bores af 
mangfoldige spyd. Der bliver standsning i kamp-n, Romerne 
opfordres til at vinde den Ved hans opofrelse indvarslede sejr, og 
reserven drages frem i slaglinjen. «Gallerne står tætsluttede med 
skjoldene rejste foran sig, og det syntes ikke let at overvinde dem 
i standende strid» — nemlig med de romerske sværd overfor Gal- 
lernes langspyd — (cum Galli structis ante se scutis conferti sta- 
rent); da opsamler Romerne i melle mrummet mellem hærene alle de 
udslyngede kastelanser og slynger dem «ind i fjendens skjoldborg» 
(in testudinem hostium) ; de fleste af spydene borede sig ind i 
skjoldene, nogle i legemerne, så at fylkingen (cuneus) opløses, 

1 Cæsar, De bello Gallico, I 52 (jfr. Neckel 489; Dio 38.49 er kun en 
malende skildring af nærkampens voldsomhed, uden teknisk oplysning). 



Svinefylking endnu en gang. 191 

en stor del sank bedøvet om uden sår; således vendte lykken 
sig til Romernes fordel. — Skildringen er mærkelig. Den v 
i udpræget grad skjoldrækken i dens naturlige opgave som i 
stående dækstilling; og den viser den lethed hvormed en end 
også ret stor hærmasse indtager denne kampstilling midt ander 
slaget, — på førstnævnte punkt altså ganske ligesom Franker kampen 
giver det i skarp form; på andet punkt ligesom i Ariovist-slaget, 
hvor det også må betegnes som en under kampen skabt dæk- 
stilling. 

Fra midt i 4de årh. er et vidnesbyrd om kileopstillingen, 
der ved første øjekast slet ikke vedkommer vor folkeæt. Kejser 
Konstantius står år 358 med Romerhæren i Sarmaternes land i 
den egn hvor Theiss og Donav flyder sammen, han har allerede 
tvunget en stor del af Sarmaterne til underkastelse. Sarmaterne 
samler sig på den anden bred af Donav; på kejserens op- 
fordring sætter de over floden for at forhandle om fred, men 
forhandlingerne trækker i langdrag, ja modparten synes endogsa 
under skin af kamplege at nærme sig Romerne for at kunne 
udføre et pludseligt angreb ; kejseren lod sin hær fordele i for- 
skellige af delinger så at de indesluttede barbarerne; selv stod 
han på en højde, omgiven af sin livvagt. Da det begyndtr at 
skumre, uden at barbarerne viste sig imødekommende, rykk.-d ■ 
Romerne frem med vajende faner imod dem og huggede lo* på 
dem. «Disse tråk sig sammen i en tæt slagorden 1 , vendte sig 
med hele deres magt lige mod kejseren, der som sagt stod noget 
højere, og trængte ind på ham med rasende blikke og frygtelige 
skrig; men en sådan vanvittig galskab vakte hærens forbitrelse, 
og medens fjenderne som sagt hæftig stormede ind på kejseren, 
dannede vore en slagorden med spids front, en 
sådan som den simple soldat kalder svinehoved, 
gjorde et voldsomt angreb og sprængte dem lia 
hin an den, til højre nedhug fodfolkene fodfolkenes afdelinger, 
til venstre styrtede rytterne mod rytternes flyvende skarer. Liv- 
vagten tog kejseren omhyggelig i sin midte, afslog ethvert angreb 
og huggede derpå ind på de flygtende.» Herefter fordyber 
I beretteren sig i slagets blodighed og barbarernes dødsmod. 
| «Således var da hele kampen afgjort i løbet af en halv times tid». 

1 Qui conferti acieque densiore contracta adversmn iprøm primipem . . . 
impetum contnlerunt. 






122 Axel 01rik - 

Derefter opbrændes hytterne med deres pårørende, og de i 
floden svømmende drukner for en stor del eller dræbes med 
pileskud. l 

Dette slag i 358 giver en klar forestilling om kileopstillin- 
gens nytte. Kilen bliver kastet frem mod en stor masseagtig 
opstilling, mens den er i færd med voldsomt at styrte sig over 
modstanderen ; dens formål er at sprænge denne uhyre hob, og 
det lykkes fuldstændig. Overfor barbarfolkenes lidet ordnede 
linje- eller masseopstillinger må den have været af vældig virk- 
ning. — Men også fra en anden side påkalder denne skildring 
vor interesse. Tilsyneladende tilhører denne manøvre den romerske 
krigskunst. Men «den jævne soldat», der giver den navnet «svine- 
hoved», var på de tider sædvanlig germansk, og den benævnelse 
han giver den svarer til nordisk «svinfylking». Ja mere end 
dette; de romerske officerer var på den tid ofte germanske, fl 
kongeætlinge eller «hertuger» af Goteætten der var gået i 
romersk tjæneste; Germanernes krigsskikke vandt indgang i den 
grad at deres drønende kampsang — barditus — ikke blot brugtes 
men betragtedes som national i hæren. «Svinehoved»-opstillingeti 
opfattes da også af nutidens videnskab som et lån fra Germanerne; 

Bestemtere oplysning om de ikke-romerske folkeslags brug 
af kilen får vi hos den romerske militærforfatter Vegetius, der 
vistnok o. 390 e. Kr., skrev sin «Lærebog i krigsvæsenet» 
{Epitoma rei militaris), et på kejserens befaling gjort sammen- 
drag af de ældre skribenter, udarbejdet i den hensigt at forny den 
gamle krigstugt og krigskunst. Det hedder her (III 19): «Også 
mod f jeridernes kile kan der på vis made gøres modstand. 
Kile kaldes en mængde fodfolk, der forenede med slaglinjen 
først går smallere siden bredere til og gennembryder modstan- 
dernes rækker, fordi flere kan sende deres spyd mod samme 
punkt. Den kaldes af soldaterne for svinehoved. Imod deil 
sætter man den opstilling der kaldes tangen: ti man danner 
af udvalgte soldater en opstilling i form af bogstavet V; deifc 
tager imod kilen og omfatter den fra begge sider, så den ikke 

1 Cujus furoris ainentiam exercitus ira ferre non potuit eosque iniperatori, 
nt dictum est, acriter imminentes desinente in angustum fronte, quem habi- 
tum caput porei simplicitas militaris appellat, impetu diseeit ardenti etc. 
(Ammianus Marcellinus, Res gestæ XVII 13; her tildels efter Ullmanns over- 
sættelse I 190). 



Svinefylking endnu en gang. 

kan gennembryde slaglinjen». i (Her felger så beskrivelse at ,t 
par andre kunstformer: saven er en række udvalgte kritel* 
der baner sig vej foran slaglinjen for at dække et B va<H 
klumpen er en los skare der angriber fjenden på egen 1, 

De fjender af Eomerne som med særlig forkærlighed an- 
bendte kilen mod den romerske linjeopstilling, var ntviv 
Germanerne. Kildestedets ejendommelighed er den tydelighed 
hvormed det fremhæver alle afgjørende træk: kileopstillingen 
lober spidst til fortil (hvor spidst, ses ikke af skildringen); den* 
hensigt er gennembrud ; dens soldaternavn er «svinehoved»'. Id 
over dette giver den et nyt synspunkt: denne stormkolonne til- 
lader at slynge flere spyd mod et og samme punkt, og således 
at forberede selve kilemassens stod. På den anden side rober Ve- 
getius også kileopstillingens svaghed: stillet overfor en romersk 
hær med dens indøvede afdelinger, udsøgte mandskab og hele 
taktiske kultur, bliver den klemt inde af en opstilling der er valgt 
særlig med dette mål for øje. 

Det må for tydeligheds skyld tilføjes, at Eomerne ikke fønt 
lærte kileopstillingen at kende ved deres sammenstod med Ger- 
manerne. Allerede Marcus Cato på de puniske kriges tid taler 
i et skrift om «kilen», «klumpen», « tangen * og «saven». 2 Af 
Vegetius' skrift lærer vi, at alle disse ikke var noget fast punkt 
i hæropstillingen, men at de i givet øjeblik — øjensynlig når 
slaglinjen var ved at blive brudt — dannedes af udvalgt reserve- 
mandskab (Epitoma III 17). Denne reservemandskabets rolle 
hører til den udviklede antikke krigskunst, og det er den alek- 
sandrinske tid der har skabt disse ret udtænkte former: snart 
lader den to skråtstillede kolonner som en tang eller saks klemme 

1 Item aduersum cuneum hostiam certis resistitur modis. C u n <• D l 
dicitur multitudo peditum, quæ iuncta cum acie primo angustior deinde latinr 
procedit et aduersariorum ordines rumpit, quia a pluribus in uiiuin locnni feela 
mittuntur. Quam rem milites nominant caput porcinum. Contra quod 
ordinatio positur, quam forficem uocant. Nam ex leetissiniis niilitil>ns in 
V litteram ordo componitur et illum cuneum excipit atque ex ntraqne part* 
concludit, quo facto aciem non potest rumpere. — Jf. III 20: In hoe genere 
[o: den skæve slagorden med fremskudt venstre fløj] cauendum est. De i n i tn i 
co ru in cuneis transuersa tua acies elidatur. — Jf. III 20 slutn. : <>m at 
«danne cunei af de mest øvede krigere i sin hærs midte for at gennemhrydc 
fjendens slaglinje.» 

2 M. Cato, Præcepta ad filium (de re militari) : Sine forte opus sit enneo 
aut globo aut forcipe aut turribus aut serra uti adoriare M. Catonia qum 
extant, ed. Jordan s. 82). 



124 Axel Olrik. 

sig om f jendehærens spids ; snart lader den to skrå kolonner, som 
har fælles spids, som en kile (embolos) bryde iDd på fjenden. 1 
— Romernes cuneus er altså ikke lånt fra Germanerne, den er 
ældre end disses optræden i historien. På den anden side er 
Germanernes «svinehoved» heller ikke en efterligning af denne 
kunstige og forholdsvis sjældne manøvre hos den romerske hær; 
alt tyder på at kileopstillingen på vor æts grund er hjemlig og 
rod vokset. Vi har næppe engang grund til at tro den græske 
embolos og den romerske cuneus udgåede af lignende primitive 
kampformer; sådanne kendes jo ikke, og med den ensidige ud- 
vikling af den brede og dybe linjeopstilling (falanks, egl. «tromle») 
var der ingen brug for den. Også den hule kile i den græske 
embolos rober den som en feltherrekonstruktion : således dannes 
den nemmest af to marsj kolonner. Endelig er det også nærlig- 
gende at gøre opmærksom på forskellen i navn. Den antikke 
kileopstilling går ind i et ganske andet sæt af benævnelser : kile, 
tang, sav, tromle, — helt forskellige fra de germanske soldaters 
«svinehoved» (jfr. svinfylking). 

Fra midten af det 6te årh. er den udførligste skildring af 
kilefylkingen. Vor hjemmelsmand er A gat hias, der påtog sig 
at fortsætte Prokops Goterhistorie, og som vel ikke er øjenvidne, 
men dog en omtrent samtidig fremstiller med fyldig kendskab til 
æmnet og tid nok til udførlig redegørelse. I foråret 553 drog j 
en hær af Franker og Alamanner plyndrende syd på gennem 
Italien: hovedstyrken af dem drog tilbage gennem Kampanien 
for at vende sig mod Rom, hvor Narses samlede sin hær. Ved 
floden Volturno, på sletten ved Kapua, kom det til sammenstod 
imellem dem; Frankerne havde — hedder det — 30000 mand, 
Narses kun 18 000. Frankerhøvdingen Butilin rykker imod ham 
«ikke i rolig marsj og velordnet, men larmende og ilfærdig, som 
om de ved deres blotte råb vilde kaste fjenden overende. Deres 
slagopstilling havde form af en kile, ti den lig- 
nede et græskA. D ær hvor den spidsede til, var 
skjoldene skudt tæt sammen tagformet ind i hin- 
anden; man skulde kunne sige, at de e f te r lignede 
et vildsvinehoved ved deres opstilling. Vinkelens 
ben var trinvis dannet af sektioner og delinger 

1 «Man kalder det en embolos når den tvedelte falanks nærmer de for- 
reste dele af fløjene til hinanden og holder de efterfølgende adskilt fra hin- 1 
anden» (Suidas s. v.). 



Svinefylking endnu en gang, .,- 

Dg skilte sig lidt efter lidt fra hinanden, så at 

mel emrnmmet altså var tomt, og man, nekke for 
række, kunde se soldaternes udækkede rygge De 
havde nemlig forskellig front, for at de til begge sider kunde 
sta vendt mod fjenden og kæmpe i sikkerhed med skjoldene 
foran sig, og bagsiderne kunde være dækket ved at de stod med 
raggene vendt mod hinanden. 

Kilefylkingen kastede sig «under mægtigt kampskri<r» over 
Romernes centrum ; forreste træfning (protostaterne) blev gennen* 
brudt, spidsen trængte ind i den plads der var ladet tom red at 
Herulerregimentet endnu ikke var indtruffet; den «gennemskar 
afdelingerne i deres hele dybde men uden at bringe stort tab, 
og nåede ud gennem bagtroppen; enkelte af dem nåede endnu 
videre, som om de skulde storme Romernes lejr». Da «bøjede 
og forlængede» Narses efterhånden fløjene så at de omfattede 
Frankerhæren («taktikere vilde kalde denne bevægelse: bøjning 
frem efter») og bef ålede de ridende bueskytter fra begge sider at 
sky de f j enden i ryggen. Dette var let udført: de skød bort over 
hovederne på de nærmest stående, imod dem vendte, — i ryggen 
på rækkerne til den anden side. Fra alle sider blev Frankerne 
trufne i ryggen, af Romerne på højre fløj den ene inderside, af 
dem på venstre den anden; pilene fløj på krys og tværs i inder- 
rummet uden at fjenderne kunde opdage hvor de kom fra: op- 
tagne af kampen med det tungt rustede fodfolk kunde de slet 
ikke få øje på rytterne. Næsten hvert skud var dødbringende; 
og efterhånden som de yderste faldt, blev den næste række bar. 
lm edens rykkede Herulerne frem, og standsede dem der havde 
gennembrudt midten og var gået videre ; gik så over til angreb 
på dem og nedhug dem eller styrtede dem i floden. Da Herulerne 
dernæst havde indtaget deres plads i slaglinjen og hæropstillingen 
var tætsluttet (falanksen var bleven lukket), var Frankerne ligesom 
fangne i et næt, og blev slået ihjel fra alle sider. Ti deres op- 
stilling var helt brudt, de klumpede sig sammen i småhobe, der 
ikke vidste ud eller ind. Nu angreb også det tungtrustede fod- 
folk og de letbevæbnede dem med lanser, spyd og sværd. R y t 
terne omfløjede dem helt, angreb dem inde i kilen 
og afskar dem enhver udvej. Hver der kunde slippe fra sværdet 
måtte springe i floden og druknede; overalt lød dødsskrift af de 
slagtede barbarer. Butilin og hele hans hær blev udslettede af jor- 
den ; kun fem mand slåp på en eller anden made fra ødelæggelsm. 



126 Axel Olrik. 

Denne skildring, der øjensynlig hviler på øjenvidners med- 
delelse, er den udførligste redegørelse vi har for «svinehove- 
dets» (og «svinefylkingens») anvendelse ved bestemt lejlighed, 
og derved for dens stærke og dens svage sider. 

Fylkingens hensigt er øjensynlig at frembringe gennembrud 
i en linjeopstilling. I det givne tilfælde er modstanderen ingen 
ringere end den veløvede og velrnstede romerske hær; og an- 
grebet lykkes til en begyndelse, for en stor del dog som følge 
af det uheld at Herulerne ikke i rette tid indtager deres plads 
i slaglinjen. 

På den anden side ser vi, at dette gunstige resultat ikke 
bliver afgørende for slagets gang, 1) fordi den romerske hær] 
ikke lader sig opløse ved det blotte gennembrud; den holder] 
stand og svinger ind mod «svineho vedets» fløje og standser der-: 
med dets stødkraft ; 2) fordi Romerhæren har en reserve der il 
rette tid standser kilens spids. Svinehovedfylkingen kan kun 
bruges til stød; så snart den sættes i stå, er dens krigerske] 
værdi forbi. 

Endelig for det tredje: svinefylkingen har to svage punkter:! 
1) dens mandskab kan beskydes i ryggen fra dem udfor deJ 
modsatte fløj, 2) den kan omfløjes og faldes i ryggen. Den første] 
af disse svagheder kunde været indskrænket om fylkingen havde 
været massiv; men i så fald vilde den anden svaghed været des] 
større: Frankerne har øjensynlig gjort svinefylkingen langarmet] 
for at den ikke let skulde kunne omfløjes. 1 Hvordan man så 

1 Det er mig noget påfaldende, at Neckel har kunnet tåge Agathias' ud- 
førlige og øjenvidneagtige redegørelse for en uklar fremstilling af den massiva! 
svinefylking. Han synes at være altfor tilbøjelig til at skære alle svine! 
fylkinger over en kam, uden hensyn til deres ulige tilblivelsestid, hensigt od 
udformning. Derimod må det anerkendes, at hans tanker om svinefylkingens] 
udspring indeholder meget væsentlige momenter, om end en enkelt del (svine! 
fylkingen som det vandrende folk) er altfor konstrueret. — Mod Agathiasi 
skildring rettes der endvidere indvending af militærkyndige forfattere (H. Dell 
briick, Geschichte der kriegskunst II 391), hvad der hænger sammen med deres! 
forsøg på overhovedet at bevise svinefylkingens ikke-tilværelse (se nedenfor)! 
Hvad man må give dem medhold i, er at en frankisk hær på 30000 mandj 
oven i købet opstillet i en hul kile, neppe så let skulde kunne omsluttes afl 
en fåtalligere fjenderaagt ; hvorvidt det også er rigtigt, at de på kilens venst» 
fløj ikke kan nås af bueskytter der skyder bort over deres egne landsmænd ogj 
over fylkingens højre fløj (og omvendt), kan jeg ikke dømme om ; men med 
spidse vinkelben synes det dog muligt at afstanden ikke er stor. 



Svinefylking end nu en gmg, 



12 



tager det er manglen på rygdækning svinefylkingens 
svage punkt. 

Endnu en ting må vække opmærksoraheden. Det er hele 
den samlede stridsmagt — 30000 mand, hedder det, tilhørende 
to store nationer, — der udgør en eneste svinehoved-opgtffling. 
Den skiller sig herved fra de ældre beretninger hvor en eller 
flere hærafdelinger på et givet tidspunkt danner ivraefjlking 
kaster sig over et svagt pnnkt i modstanderens hærmasse. Alle 
disse mindre fylkinger stod, trods visse tekniske fuldkommen- 
heder, endnu på det gamle grundlag af familie- og stammesam- 
fund. I Frankerslaget møder vi derimod en omfattende militær- 
teknisk ordning, ndført med de samtlige troppestyrker, planlagt 
før slaget, og krævende en vis tid til sin virkeliggjørelse. Fra 
at være en af delings- ordning er den hævet til at være en hær- 
opstilling. Opstillingen er endogså så gennemtænkt, at hæren 
formes nd i de to lange vinkelben. der skal vanskeliggøre det 
for f j enden at omfløje den. Vi gør neppe uret i at sætte denne 
højere udvikling af svinehoved-fylkingen i forbindelse, dels med 
den romerske krigsskole barbarerne gennemgik, dels med folke- 
vandringstidens større mål og voksende krigerske dygtighed i det 
hele. Den hule kile, som vi aldrig ellers møder, synes at være 
et umiddelbart lån fra den græsk-romerske krigskunst; de i Romer- 
riget optrædende barbarhære er jo alle stærkt gennemtrængte med 
romersk krigsskole. — 

Det synes rimeligt, at adskillige ældre kampskildringer rna 
læses ud fra den forståelse af svinehovedfylkingen, som vi nu 
har vundet. Fyldigst er skildringen af keiser Julians store slag 
mod Alamannerne ved Strassburg 35 7. * Alamannernes hærmasse, 
efter sigende 35000 mand, kaster sig over den 13000 mand 
stærke romerske slaglinje ; blodig nærkamp begynder, nogle steder 
kastes Romerne tiibage, men det lykkes deres reserver at gen- 
oprette stillingen ; da styrtede en flok af ædlinger, tildels konger, 
frem, og folkekrigernes mængde sluttede sig til dem 2 , de gennem- 
brod Romernes slaglinjer indtil også de i centrum blev standsede 
af første legion, som havde den ansvarsfulde post midt i slag- 
linjen ; Alamannerne blev her ved at kæmpe frem over deres 



Ammianus Mareellinus XVI 11. 



exiluit itaque subito ardens optimatium globus, inter qWM deceraebw»! 
l. et aen uente vnleo ante alios agmina nostrorum inrup.t el itoc s.l.i 



et reges, et sequente vul 
aperiendo 



128 Axel Olrik. 

laDdsmænds lig, indtil hæren endelig opløste sig i flugt. — 
Sikkert med urette har man troet at hele denne vældige hær- 
masse angreb i svinefylking 1 ; det viser sig netop som en over 
større linje spændt nærkamp med forskellige afdelinger. Ædlin- 
gernes sidste indhug er derimod langt snarere et kileangreb, 
skønt Ammian omtaler det med det mere vage ord «skare» 
(globus), — et ord der bruges i romersk militærsprog, netop i 
modsætning til cuneus, om den løse skare der gør angreb på 
fjendens slaglinje. 2 Vi træffer her den spids af konger og 
ædlinger etterfulgt af folkets store hob, som vi siden skal findeS 
igen paa nordisk grund. — At samle så mange høvdinger på eta 
sted, skønt deres plads naturlig var i spidsen for deres stammer, 
og bygdemænd, har vistnok været muligt, ved at nogle af deml 
f. eks. selve kong Chnodomar, der holdt højt synlig tilhest og 
udslyngede kastespyd, har holdt sig uden for den første nærkamp. 
Men det har vanskelig kunnet gennemføres uden at man sam-- 
lede dem fra deres naturlige pladser under kampen for at skaffe 
materiale til en ny stormkolonne ; — men dette peger netop i 
retning af et planmæssigt angreb, en svinefylking. Til nærmere 
oplysning om stormkolonnens art kan det nævnes at der i slaget; 
deltog: 2 hærfører-konger (dog den ene på en anden fiøj), 5 konger 
og 10 småkonger. 

Også i senere beretninger kan der maske være tale om en 
egenlig kileopstilling. Frankerhæren drager i 892 mod en i] 
Bretagne indtrængt hær af vikinger; de er ved at bukke under' 
for et uventet flankeangreb, og der er ingen ædling usåret til 
at bære banneret, da gribes det — med kongens samtykke — af 
en frimand Ingo, «og han skred frem omgivet af en tætsluttet 
skare, og som spidse af hærkilen svang han fanen og gik incfr 
på fjenden». 3 Helt klart synes det dog ikke at være, om vi har), 
at gøre med den så at sige naturlige kile, som danner sig hvor 
man stræber at følge enkeltmand, eller med den indøvede; «denj 
tætsluttede hærskare» (agmen densatum) peger dog mest i sidst- 
nævnte retning. — I hvert fald tilhører den den type, hvor kilen 

1 Således Dahn, Urgeschichte II 283. 

2 se foran s. 123. 

3 Richeri Historiæ I 9 (> Peueker, Deutsche kriegsvvesen der urzeiten II 214S 
Ille signum excipiens agmine densato circumseptus incedebat, factusque cunei 
militaris acumen hostes vibrabundus ingreditnr. 

(Trykt 12. oktober 1915.) 



Svinefylking endnu en gang. .„ 

dannes midt under slaget og kastes frem mod en halvt o,,l..„ 
fjendemasse. ' 

Det har interesse at folge kileopstillingen endnu rider* om 
land, selv om jeg til dels kun gentager de af andre samlede 
citater. «Kileopstillingen bruges af Skyter og Tråker» siger 
Ælian i sin Krigskunst, «ja også Makedonerne har brugt 
den pa kong Filips bud.»* Hos Arrian i hans Aleksanderhistorie 
skildres hvorledes Aleksander den stores berømte falanks rykkede 
frem ad en vanskelig vej i Balkanegnene, stadig truet af de på 
bjærgene stående Taulantier: «Først bød han nu at langedra- 
gerne skulde strække deres lanser lige op i vejret, dernæst at de 
på et aftalt tegn skulde fælde dem til angreb, og snart skulde 
de dreje den hele tætte samling af lanser over til højre side, og 
snart igen over til venstre; og selve falanksen lod han rykke 
rask fremad og f oretage opmarsjering til siderne, snart til venstre, 
snart til højre. Efter at han således havde ladet den indtage 
mange forskellige stillinger og omformet dens ordning i løbet af 
kort tid, gav han til sidst falanksen form som en kile 
med spidsen vendt hen til venstre og førte den således 
frem til angreb på fjenderne. Disse havde alt længe staet slagne 
af forundring ... og nu da Aleksandros rykkede frem, afventede 
de ikke hans angreb.» . . . 2 

Endnu nogle fjærnere kildesteder kan nævnes. Om Hun- 
nerne skriver Ammianus Marcellinus, at de gør angreb kilevis 
(ineuntes proelia cuneatim). Talen er dog her om ryttere, maske 
der endda kun menes: i stor flok. 

Blandt Makedonerne har kong Filip indført rytteriets opstil- 
ling i rhombe. Ifølge Ælians Krigskunst må det have været i 
brug også i senromersk tid, men — som det synes — kun for 
ryttermasser af mindre omfang; og fordelen ved denne opstilling 
var, at man overordenlig hurtig kunde skifte front i forskellige 
retninger. Både form og formål skiller sig altså ret stærkt fra 
svinefylkingen. 

En mærkelig overensstemmelse i navn med den nordiske 
svinefylking viser en indisk hæropstilling der kaldes «vild- 
svin». Den svarer imidlertid kun delvis i form: den er rhoml».- 
dannet. Og dens hensigt er en ganske anden; den tjæner som 



1 P. E. Muller, Notæ uberiores in Saxoneni 67. 

2 Arrianos, Aleksanders bedrifter, I kap. 6 (Gert*' oversettelse 8. L8 
9 — Maal og minne. 1915. 



130 Axel Olrik. 

en dækstilling på marsjen, og den hører til et helt sæt af 
kunstig formede hæropstillinger. Kildestedet herom findes i 
Kong Manus lov (VII bog v. 187): «Han [kongen] skal drage 
mod fjenden med hæropstilling i form af en (1) ,stok' eller en 
(2) ,vogn', eller som et af de to dyr (3) ,vildsvin' og (4) ,søuhyreS 
eller i form af en (5) ,nål' eller en (6) ,grib'.» Hertil knytter 
den gamle fortolker disse oplysninger: 1) stok: kolonne; 2) vogn: 
kolonne med bredere front og ryg, fordi man venter angreb bag- 
fra ; 3) vildsvin: en kolonne der er bredere i midten, 
fordi man venter flankeangreb; 4) søuhyre: med endnu 
bredere front og ryg, men smal på midten, fordi man venter 
angreb forfra eller bagfra ; 5) nål : lang kolonne med kolonne af 
kærnetropper forrest; 6) grib: en kolonne som ,vildsvinet' men 
med mere udstrakte fløje. Selve loven sammenfatter den til- 
svarende tankegang i sit næste vers (v. 188): «Fra hvad side 
han frygter fare lad ham altid udfolde sine tropper i den ret-j 
ning». 1 Som man ser, står hele den tankegang meget fjærn fra 
svinefylkingen i nordisk krigsførelse. Når man begejstret har.' 
sammenstillet denne den guddommelige lovgiver Manus regel med 
Odins lærdom af svinefylking, så må man huske at den kun 
udgør en enkelt blandt krigskapitlets mange anvisninger, og atj 
Manus lærdomme må tælles i tusindvis. 

Det ejendommerige ved «svineho vedet» er at hele hærmassen er 
opstillet i en eneste kile; de 30000 Franker i én stor masse er 
et grelt eksempel herpå. Hensigten med den, at bryde hul på 
fjendens hærmasse, træder overalt klart frem. Andre — ældre — \ 
kilder viser os kilen som en mindre del af hæren, eller endog 
flere kiler; dette er sikkert et tidligere trin i udviklingen. 

Enkelthederne i opstillingen lærer vi kun sparsomt at kende, 
f. eks. ikke talforholdet (o: vinklens størrelse) i selve kilen. For 
at frembringe en større kile har man hos Frankerne ladet op-* 
stillingen være hul bagtil; denne indretning med fløje er for- 
mentlig en mere kunstig afart, en naturlig tankegang vil givé? 
anvisning på at gøre kilen massiv. 

Af tekniske enkeltheder møder vi skjoldborgen omkring fylkin- 
gens spids (Frankerne) eller endogså om hele kilens front, sider og ryg" 

1 The Law of Manu, transl. by G. Biihler (Sacred Books of the East, 
XXV). Oversættelse af tekst og kommentar mig tillige velvillig meddelte af 
professor Dines Andersen. 



Svinefylking endnu en gang. i •» , 

(Bataverne) så at en dækning mod uventet angreb skaffes, og dm 
tætte regn af kastelanser mod gennembrudspunktet (den gemai 
romerske hær); - altså en dækkende og en angribende 
øgelse af stødpunktets styrke, det ene dog kun udviklet på 
steder. 

I de tilfælde hvor kileopstillingen sejrer, står den overfor 
en fjendesværm der lidet ordnet vælter frem til angreb (kejser 
Valens, Aleksander). Undtagelsesvis kan den gennembryde den 
romerske slaglinje (Bataverne). Hvor den står overfor en linje- 
opstilling af taktisk vel indøvede led, bukker den under (Butilin, 
Chnodomar). Den er allerede herved knyttet til lavere kultur- 
former; kun i kamp mod barbarer anvendes den af den højere 
kulturs feltherrer. 

Selve dens forekomst knytter sig til et vist lavt kulturtrin, 
og til en vis grad til et stedligt område: Germaner, Skyter, 
Tråker, Makedoner; da den for Makedonernes vedkommende ikke 
hører hjemme i den tillærte græske krigskunst, må vi også hos 
dem betragte den som levning af deres egen ældre kultur. 

En undtagelse i henseende til sted og kultur udgør det 
indiske «vildsvin». Men da det også er undtagelse ved sin form 
(rhombe) og sin anvendelse (dækstilling på marsjen), er ligheden 
i navn ret tilfældig. Naturligvis kan vi betragte den indiske 
form som en stærkt omdannet arv fra fællesarisk fortid; men 
sikrere vil det være, kun at holde sig til det der i sted og i be- 
greb hænger sammen. Altså: kilen («s vin eho vedet»), er en 
tidlig kulturs mellemevropæiske kampopstilling. 

Kun gennem ett af disse folkeslag er den kommen til at 
spille større rolle: hos Goteætten. 

Man plejer at fremstille kileopstillingen som den stadig 
brugelige i de «germanske» hære; man udleder dette af Tacitus' 
korte 02 bestemte meddelelse. Men Tacitus afkræfter straks i 
næste sætning sin udtalelses vægt, ved at sige at de ofte viger 
tilbage for atter at trænge frem, i en tryneopstilling lader dette 
sig ikke gøre. Man har udmalt de enkelte slagscener i stil med 
denne fra Tacitus hentede grundsætning, f. eks. Julians store 
JAlamannerslag; men læser man kilderne efter, viser det sig ingen- 
|lunde at være tilfældet, som jeg ovenfor har påpeget, I den 
Lw e kri g me llem Østgoter og Grækere tales der undertiden om 

Surnes linjeopstilling (Totilas sidste slag), men aldrig om nogen 
Kimbrerne i slaget ved Vercelli havde, ifølge Plutarkh, en 



132 Axel Olrik. 

front på fem kilometer. Kilderne viser os altså 1) en 
masseopstilling, der kan nærme sig til regel- 
mæssig linjeopstilling (eller firkant), og 2) en be- 
stemt formet kile. Andre slagordner gives ikke. Som opstil- 
ling for den samlede hær kendes kilen dog ikke før i 6te århundrede. 
Svinehoved-opstillingen er altså langt sparsommere brngt 
end man sædvanlig tænker sig. Tillige gør sig en vis stedlig 
forkærlighed gældende. Tacitus' efterretninger stammer fortrinsvis 
fra Germanerne ved nedre Rhin; her er også Batavernes hjem; 
Frankerne hører sammesteds hen ; den «jævne soldat» i Romernes 
hær er allermest Germaner fra grænseegnene : det er den syd- 
vestlige del af Germanerne der alene er repræsenteret. Nogen 
hel tilfældighed kan denne fordeling af vidnesbyrdene ikke være. 
Selv om kilen væsenlig er en mellemevropæisk kulturform (hos 
Kelterne kendes den dog mærkelig nok ikke), synes dens videre 
udvikling at være stærkt knyttet til de sydvestlige Germaner. 

4. Nordboernes svinefylking. 

Nordboernes svinfylhing lader sig ikke skille fra de syd- 
ligere frændefolks «svinehoved». Navnene ligger hinanden så 
nær (kun er svinfylking en mere teoretiserende betegnelse for 
det samme begreb); begge er en tilspidset, kilelignende opstilling; 
og hensigten er for begge, tydelig udtalt, at bryde igennem. 
Hertil kommer, at et forhold, der i Norden fortrinsvis vedrører 
sagntiden, vanskelig lader sig skille fra den gotiske æts romer- 
periode og folkevandrings-periode. 

Dette er det første, kilderne lærer os, at sv inf yl Jc ing 
fortrinsvis hænger sammen med sagn tiden: Harald 
Hildetand, Hring, Hadding (samt Mågussaga) ; hertil svarer dens 
stadige opfattelse som Odins lærdom. 

Fra vikingetiden kendes kun et eneste tilfælde, endda 
under ganske særlige forhold: en vikingeskare bruger denne 
opstilling for at hugge sig igennem til sine skibe. Anvendt i 
virkeligt hærslag forekommer den ikke. 

Fra den egenlige historiske tid (o : fra den tid vi kender 
i samtidige eller nærtidige kilder) forekommer den ikke en eneste 
gang i nogen af de talrige slagskildringer der foreligger; over- 
hovedet aldrig i den islandske literatur. Derimod forekommer 
den en eneste gang i en krigsanvisning, — som desværre mangler 



Svinefylking endnu en gang. . .,., 

tydelighed, — nemlig i det norske Kongespejl - Navnet 
svinfylking har øjensynlig været vigende, og ligesa kileopstillin- 
gens brug. 

Om kilens tekniske indretning bringer de nordiske kilder 
mere indgående oplysninger end der haves for Germanernes 

«svinehoved». 

1) Fronten udgøres altid af to mand. Dette sidste 
var nødvendigt, ti hvis — efter talprinsippet — én mand stod 
forrest, måtte han kæmpe samtidig mod tre, og var derved 
stærkt udsat for at ligge under. 

Jeg kan oplyse denne regels værdi ud fra en lille oplevelse. 
Dengang jeg første gang havde skrevet om svinefylking, modtog 
jeg en protest fra en anset militærforf atter : svinefylkingen 
kunde ikke have været til, da manden i spidsen altid vilde 
blive slået ihjel. Kilderne viser imidlertid at svinefylkingen 
har eksisteret, men — manden i spidsen eksisterede ganske 
vist ikke ! 

Tysklands nyeste militærhistoriker (Delbriick, Geschichte der 
kriegskunst II 45), ligesom enkelte tidligere, benægter kile- 
opstill ingens tilværelse ud fra samme grund, og føjer dertil 
enkelte andre: kilen vilde opløses når alle strømmede frem for 
at komme i kamplinjen, og vilde således blive til en trekant der 
med spidsen pegede bort fra fjenden. — Det synes ikke at være 
disse forfattere tydeligt, at oldtidens hær så ganske anderledes 
ud end nutidens mandskab, som man stræber at gøre så ens 
som muligt med hensyn til væbning og indøvniug. Oldtidens 
krigskunst beror på de velrustede og veløvede hø j barne kæmper, 
som de andre underordner sig; og i fylkingens kampsang — 
barditus — har den yderligere middel til at holde fodslag og der- 
med holde hver mand på sin plads. Dens mål er ikke at bringe 
sa mange våben på en gang i virksomhed; svinefylkingen skal 
netop udnytte dens «spidser», og dertil føje virkningen af mas- 
sens tryk. 

2) Forskellige talforhold for kilens voksen.!.- 
bredde forekommer: 

Sigmund Brestesøn : 2, 3, 5 (19 rækker, 36 ell. 37 mand i sidste). 

Harald Hildetand: 2, 3, 4 osv. (20 mand dyb, midterkilen 

40 [?] mand dyb; altså 21 (41) mand i sidste række). 

Hadding: 2, 4, 8. 

Tilvæksten har altså fulgt en aritmetisk voksende række, 



134 Axel Olrik. 

kun i et (det sidste) tilfælde en geometrisk voksende. Denne 
sidste vil dog i praksis være umulig at anvende, da den ender 
med en lang tynd række på hver fløj og hverken bliver en linje- 
eller en kolonneopstilling ; den lader sig overhovedet ikke bruge 
til slag uden en linjeopstilling bagved til støtte. Den må på en 
eller anden made være opdigtet af en sagafortæller, eller misfor- 
stået af nogen der skulde fortælle den videre. (Også sagnmæssig 
står denne beretning på svage fødder: Haddings lærdom hos 
Odin synes kun at være en gentagelse af Harald Hildetands.) 

Derimod er de to rækker : 2, 3, 4, 5 og 2, 3, 5, 7 vel an- 
vendelige. Bedst er vistnok den sidste, da den i hver flanke 
stadig lader en ny mand med plads til at bruge sine våben 
rykke frem til støtte for den forangående. Efter det andet 
system vokser bredden kun med en halv mand på hver flanke; 
men derved bliver ganske vist v i n k 1 e n spidsere og massestødet 
des stærkere. 

For valget af folk og våben gælder visse hensyn. De 
bedste krigere må efter sagens natur være i svinefylkingens spids. 
Navnlig gælder det de to krigere der går forrest. Her er 
høvdingernes plads. Dette udtales udtrykkelig af Sigmund 
Brestesøn («min frænde Tore og jeg skal være forrest»); men detj 
forudsættes af hele den kampopstilling som gælder fra Tacitus' 
tid af og endnu for en stor del i sagatiden: høvdingens plads er 
forrest i kampen ; ved sit eksempel, sin våbenf ærdighed, sin bedre 
rustning skal han bryde vej for de andre (jfr. den ovenfor givne 
skildring af Alamannerslaget). Yi skal siden i Bråvallakvadet 
finde denne høvdingernes og ædlingernes plads stadfæstet. 

Til svinefylkingen hører endvidere den sluttede skjold- 
række, der skal hindre kilen fra at brydes. I Frankernes op- 
stilling dækkede den trynens spids ; i Sigmund Brestesøns dækker 
den fløj ene, hos Bata verne dækkede den alle sider. Forskellen 
ligger maske deri, at i den ældre tid og hos de upansrede Fran- 
ker kunde man ikke skaffe spidsen dækning på anden made; i 
vikingetiden havde man derimod brynjeklædte mænd, der ikke 
blot var dækkede men også kunde bruge deres våben frit:*' 
skjoldrækken — der måtte hæmme våbenbruget noget — blev] 
da henvist til flankerne, for at de ikke skulde brydes eller op- 
holdes af f j enden. 

En lidt egen form af skjoldrække træder frem i den yngste 
kilde, Kongespejlet (kap. 37): «Om du kæmper på land og til f ods, 



Svinefylking eqdnu en gang. ,.,- 

og du står i klumpen [fortroppen?] af en svinefylking d* gælder 
det meget i kampens begyndelse at passe pa at der ikke kommer 
åbning og hul på en sluttet skjoldborg, og tag dig i agi ;.t du 
aldrig lader den forreste skjoldrand slutte ind ander en andens 
skjold.» Det ejendommelige ved dette er, at friheden til at rare 
sig er det der lægges mest vægt på. Hvis akjoldborgen havde 
været det væsenlige, havde jo den dækkede forreste skjoldrand 
ydet mere sikkerhed både mod skudvåben og mod et tryk der 
kunde bryde rækken. Det synes da, som den massive skjold- 
række — i alt fald i 13de årh. — er ved at vige noget for den 
enkelte krigers bevægelighed. Men tåget i det hele og store 
stadfæster dette kildested skjoldrækkens betydning. 

Endelig spiller skudvåben en vis rolle. Begge Sakses 
skildringer (ved Hadding og ved Harald Hildetand) dvæler stærkt 
ved bueskytters og slyngekasteres plads lige bagved svinefylkingen. 
Denne plads kunde de for så vidt have i enhver fylking; men 
det større åbne rum der blev, har vistnok øget deres lejlighed 
til at træffe fjenden. Vi skal i Bråvallakvadet finde nærmere 
oplysning om deres optræden. — Et andet moment træffes i 
«svinehoved»-opstillingen: selve trynens mandskab retter alle deres 
kastelanser mod det punkt hvor gennembruddet skal ske; men 
dette kan bero på romersk teknik ved den tunge kastelanses 
udslyngning; om det var almindeligt blandt de hjemlige Ger- 
maner ved vi ikke; i hvert fald er den med hånden førte lanse 
kilefylkingens hovedvåben (Frankerne i 6te årh. ; Kongespejlets 
advarsel mod at skille sig ved sit spyd; også i Hastings-slaget 
fører, på Bay eux- tapetet, den tætte kilefylkingagtige række af 
«huskarle» spyd). Kun det andet, lettere spyd har man da kunnet 
skille sig ved til kast på kort hold. 

Den svinefylking, vi møder i de sagnagtige kilder, er en 
hele. hæren omfattende kileopstilling, — ganske som 
hos folkevandringstidens Franker. Tydelig udtales det i Sakses 
første (til Hadding knyttede) beskrivelse. Hvorledes Bråvalla- 
slaget forholder sig, vil siden blive drøftet. 

Kileopstilling udført af en mindre skare har vi fra vikinge- 
tiden i den kamp hvormed Sigmund Brestesøns vikingeflok slur 
sig igennem ; den opgives i sagaen til 360 mand. (Kileskaren som 
del af en større hær har vi kun i Mågus saga, men skildringen 
er helt uden værdi: en svinefylking af ryttere!) De andre kilder 
er ikke tydelige i retning af hærens samlede opstilling. 



136 Axel Olrik. 

Ganske afvigende fra den øvrige nordiske overlevering er 
den hæropstilling, som Sakse beskriver udførlig og som efter 
hans opgi velse er Harald Hildetands af Odin åbenbarede kamp- 
opstilling. Her står hærens hovedmasse i linjeopstilling, men 
dens afgørende del er de tre kiler (med tilhørende bagtrop af 
skytter) der skal bryde vej for de øvrige, samt de tilsvarende tre 
kiler der skal dække ryggen mod angreb. Både kilernes tal og 
de særlige tropper til rygdækning fjærner den helt fra hvad vi 
ellers kender af «svinefylking». Derimod minder den lidt om de 
ældste Germaner, der dannede flere — formodenlig af småstam- 
mer bestående — kiler; det tydeligste eksempel er Batavernes 
gennembrud af Romernes linje. Denne ældste og primitiveste 
form er da senere bleven indlemmet i en planmæssig hærop- 
stilling. 

Ved vikingetidens slutning (eller maske før) forsvin der svin- 
fylking af slagskildringerne. I dens sted træder en tredelt linje- 
opstilling med «bryst» og to «arme». Ikke sjælden er der dog 
på midten af slaglinjen en lille kileagtig fortrop, der kaldes 
hrani («tryne»). 1 Tidligst nævnes den os i beg. af Ilte årh., da 
Einar Tambeskælver skal have sagt om Olafs magt, at «trynen 
i hans fylking vil blive svær at få bugt med.» Ved sit navn af 
«tryne» minder denne skare altså om «svinehoved» og «svin- 
fylking» ; det er troligt, at vi i den skal se en lille foransat svine- 
fylking, der skal styrke det i gammel tid altid truede midterparti 
af hæren og hjælpe til at bryde hul på modstanderens linje. 
Den er da en simplere nydannelse af lignende art som Sakses 
svinefylking med den tredobbelte kile, — et lævn af kileprin- 
sippet i en tid hvor linjeopstillingen var den afgørende. 

Som slutresultat af denne almindelige redegørelse må vi 
fastslå : på den ene side en planmæssig udvikling af kil e- 1 
opstillingen, hvis forskellige skikkelser bærer præg af over- 1 
vejelser og af stadig nye forsøg: omfattende både dens talfor- 
deling, væbning og forhold til den samlede hærmagt. På den] 
anden side en stadig sammenhæng i udviklingen gennem RomertidJ 
folkevandringstid, sagn tid, vikingetid, ældre middelalder, — en. 
sammenhæng som ikke indskrænker sig til en enkelt udviklings-' 
linje, men således at motiver af forskellig art dukker op igen i] 
senere tid og i ny anvendelse. 

1 Kun i en afledt kilde som Sogubrot bruges hrani og svinfylking soml 
benævnelser på samme opstilling. 



Svinefylking endnu en gang. i-.- 

Man lægger uvilkårlig mærke til, at de nøjagtige oplyninger 
samler sig om kilens spids; den var jo hærens banebrydende 
kraft. Om den massive masses plads giver kilderne langt færre 
oplysninger. Ved den nnder selve slaget skabte kilefylking kan 
der umulig være tid til at optage denne masse, bondehæren; og 
det er troligt at det overhovedet ikke har ladet sig gøre at 
skabe en nøjagtig beregnet del af fylkingen : den kan have sluttet 
sig til og fulgt trekantsformen i kilen som dens tykke ende ; den 
kan også have kæmpet på egen hånd som linje, eller i svænn, 
eller i firkant, der skred til angreb efter at «svinehovedet» havde 
brudt hul. Kun hos folkevandringstidens Franker møder vi denne 
masse bestemt optaget i svinefylkingens ordnede masse, nemlig 
som dens to lange vinkelben. Den løsere tilslutning kan ikke 
eftervises i kilderne, men vi møder formodenlig dens fortsættelse 
i den dybe linjeopstilling af almindelige krigere, der hos Sakse 
følger efter de tre kiler, og vel ligeledes i den gængse norrøne 
fylking: en linjeopstilling med «tryne» på midten. Når vi intet 
hører om de ældre former af massen, er det sikkert fordi dens 
kampværdi da var forholdsvis ringe. 1 

Endnu blot et enkelt punkt, der hører med til svinefylkin- 
gens stilling: dens forhold til hamalt. Min oprindelige afhand- 
ling gik ud på, , at de eneste virkelige kilder viste den sammen- 
hængende skjoldrække som dens kendetegn. Neckel har med rette 
f ormuleret mit resultat således : hamalt betegnede slet og 
ret en hærafdeling omgiven afsammenhængende 
skjoldrække; således er den ingen nyskabelse men forts;, t 
telse af Germanernes og andre tidlige evropæiske folkeslags 
forkærlighed for skjoldborg omkring hæren. I overensstemmelse 
hermed er det, at udtrykket fylkja hamalt bruges ikke blot om 
den høvding der ordner skaren, men også om krigerne; det var 
en gennem krigersk øvelse opøvet færdighed, altid pa ny hurtig 
at kunne danne skjoldborg om sig. 

Hamalt-opstillingen kan omfatte en lille skare (de 12 Halfs- 
kæmper) og en «stor hær>. (Erik Egodes Vendertog). Den kan 
bruges ved svinef viking eller uden den. At bringe -- som kong 
Erik — libi miklu i hamalt-form og fastholde denne opst.ll.u- 
under fremrykning og under fjendens side- og rygangreb, således 

1 Denne fremhæven af bagtropmassens særlige natur skyluVs tildela 
Neckel s. 494 ff.; hans fantasi om at den var det vandrende folk syn* mig 
ikke nær sti heldig. 



138 Axel Olrik. 

som det ofte skete i Venderkampene, — det er vidnesbyrd om 
feltherredygtighed. Men den ejendommelige opstilling som svine- 
fylkingen er, bliver den ikke ; den er jo efter sin natur en 
ubevægelig dækstilling, eller et tillæg til en eller anden angrebs- 
stilling. 

5. Bråvallakvadets svlnefylking. 

Det under Starkads navn digtede kvad om Bråvallaslaget 
frembyder en særlig interesse for skildringen af svinefylking. 
Det er den ældste nordiske kilde vi har: digtet af en Nordmand 
i Harald Hardrådes nærhed, vistnok under selve den store 
ledingsfærd 1066, — af en mand med fyldigt kendskab til det 
sydlige Norge og en ganske personlig interesse for Telemarken. 
Det er overhoved den første udførlige fremstilling, vi ejer, af 
kampens gang indenfor et stort slag; derved får dets bidrag til 
svinefylkingens historie en ganske særlig vægt. 

På den anden side har vi den vanskelighed, at kvadet i sin 
ordlyd ikke ligger for os; vi må sammenstille dets indhold (ogj 
den muligvis ledsagende prosafremstillings indhold) ved hjælp af to] 
forskellige kilder, Sakses 8de bog og Sogubrot; disse to forfatter- 
værkers omtydninger af det givne stof kan altså gøre sig gæl- 1 
dende. Umiddelbart gælder kun hvad de to kilder er enige om; 
gennem et arbejde kan vi komme det oprindelige indhold så 
meget nærmere, idet vi underkaster stoffet en efterprøvelse den 
bl. a. sammenholder det med hvad der er givet om kvadets syns-j 
kres og tankegang. (Jeg må herom henvise til min «Bråvalla- 
kvadets kæmperække» i Arkiv X, og til den fuldstændigere ; 
behandling, der fremkommer i min «Danmarks heltedigtning» III:! 
«Harald Hildetand og Bråvallaslaget»). 

Det viser sig da for det første at begge de forhånden- 
værende kilder har opfattet både Haralds og Hrings slag- 1 
opstilllinger som karakteriserede ved kileformen. Ti kong Harald 
spørger sin vognstyrer Brune, hvorledes Hring har opstillet sin] 
hær, siden sejren synes at hælde til hans side; og han får tifl 
svar at Hring har en «hornet» hæropstilling (corniculata acie)\ 
og da undres han at Hring kan kende denne slagorden som kunj 
Odin har lært ham. (At herved menes en spids, en kile, på hans., 
hær, fremgår af Sakses tidligere beskrivelse af Haralds krigs- 



Svinefylking endnu en gan-. ..,,, 

kunst S. 364 hvor hver af de til siden stående kil,,h„m...l, 
opstilhnger kaldes cornu). Sakse nævner da også adtrrkkdiff at 
Brune på Haralds vegne opstiller den danske slaglinje ,„,,? ,.„ 
kile på midten : cuneo frontem molitur. 

Sagaen har den tilsvarende scene, blot henlagt til øjeblikk.-t 
lige før slaget: Bruni segir : . . . hann hefir undarUga fylkt, 
hann hefir svinfyl/ct her sinum, ok mun eigi gott at berjask 
honum. Og Harald gentager det samme udbrud : «Jeg troede 
at ingen kendte den uden jeg og Odin.» - Denne kraftig ud- 
foldede poetiske situation viser snarest mod sagakunsten som sit 
udspring, altså mod en ubunden overlevering der har været fælles 
for Sakse og sagaen. Derimod minder den i sin storlinjetlied 
ikke om den omstændelige rigdom pa enkeltheder, der er Starkad- 
kvadets særkende. 

Efter sin hele art synes denne scene at være ældre end 
kvadet; den står ialtfald den heroiske verden så langt nærmere. 

Den mere detaljerede skildring (o: kvadet) synes ved forste 
øjekast netop at fremhæve linjeopstillingen : «Fylkingen var sa 
lang at den ene fløj nåede åen Vat-å, den anden til Bråviken.» 
Ved Bråvik tænkes øjensynlig ikke på den hele fjord der nu 
bærer dette navn, men på dens inderste vig, Motalaelvens mun- 
ding inde ved Bråbo hårad. Vatå (læs: Vazå?) er sikkert den 
nuværende Vadsbåcken, der munder ud i fjorden en mils vej 
længere mod øst. [Sakse har her en anden toleddet stedsangivelse: 
inter Wie et Werundium. Wie er formodenlig det samme som 
Bråvik; det smålandske landskab Værend må ved fejltagelse være 
kommet med, maske fra en afvigende overlevering om slaget.) 
Den bogstavrimende forbindelse og den nøje stedsangivelse peger 
bestemt mod kvadet som kilde. 

De afgørende dele af Hrings og af Haralds hær bliver dels 
beskrevne i indledningen til slaget, dels viser de sig gennem de 
enkelte kampscener. Hrings hær har hos Sakse den i sagatiden 
almindelige trefløjede opstilling; midten føres af de fornemste 
underordnede konger (Oli, Kognvaldr, Vifill), højre fløj af Tryggl i 
og Upsalaætten, venstre af Slaverkongen Læsir. Sogubrot sætter 
derimod alle disse høvdinger forrest i midterkilen; og dette er 
det rigtige, ti under sit voldsomme indhug mejer-Ubbi dem ned, 
den ene efter den anden; havde de været fordelt over en mile- 
lang front, havde dette været umuligt. Hvad Sakse fremstiller 
som højre fløj, kan da kun være kilens udkant. Eksemplet er 



• 



140 Axel Olrik. 

godt til at vise den begrænsede værdi sådanne forfatterværker 
har til oplysning om en ældre tids krigskunst. 

Ganske på samme made forholder det sig med Haralds hær. 
Harald holder i hærens midte på sin vogn, sikkert noget tilbage- 
trukken, han er jo blind. Skjoldmøen Visna fører hans mærke. 
Kilderne er enige om at skjoldmøen Heior og den anden Hedeby- 
kæmpe Haki hoggvinkinni fører hver sin fløj. Endvidere ser man 
af Starkads senere indhug på de danske stridsmænd, at de kongen 
mest nærstående af Danerne er opstillede forrest, dernæst Lejre- 
kæmperne, så mærkesmanden Visna, og efter hende sjællandske 
og skånske stridsmænd. Alt dette lyder troværdigt nok, undtagen 
det at to kæmper uden rang skulde være førere af hver sin hoved- 
del af hæren, hvor så mange konger og kongeætlinger var til- 
stede; heller ikke er det troligt at en mand med tilnavn «huggen- 
kind» mest havde føreregenskaber, vi venter blot i ham at se en 
forgangskæmpe ; og det er endelig urimeligt at skille de to Hedeby- 
kæmper, hjemstavnen dannede jo stadig grundlaget for hærop- 
stillingen. Problemet er dog let løst. Når Sakse siger, at Harald 
«stillede Heid og Hake forrest på højre og venstre side», så har 
det i hans kilde ikke betydet at han gjorde dem til overbefalings- 
mænd over hærens fløje, men slet og ret at han stillede dem : 
som det par der åbnede svinefylkingen : Som vi husker dannedes 
spidsen jo altid af to mand, ikke af én. På samme made synes 
spidsen af Hrings fylking at udgøres af de to konger Oli og 
Rognvaldr. Hakes plads i hærens midte (kilen) fremgår tillige 
med fuld tydelighed af den følgende kampskildring; ti da Starkad 
opriver hirdmænd, mærkesmand og de forreste østdanske ledings- 
mænd, da vender Hake sig imod ham og tvinger ham til med 
svære sår at søge tilbage, men lader rigtignok selv livet derved. 
Dette var ugørligt, hvis han, som Sakse opgiver, var fører af en 
af fløjene. 

Endnu et optrin kaster lys over hærens opstilling. Ubbi 
opriver den svenske svinefylkings spids, da standses han ved at 
Telemarkens bueskytter alle tager sigte på ham, med 12 (ell. 2) 
tylter pile i sit bryst synker han til jorden. Ifølge Sakse og 
Sogubrot står Teleboerne i bagerste linje af hæren, altså skyder 
de bort over hovedet på nærkæmperne; men i så fald kunde de 
umulig komme til at sigte på en enkelt. Det hele bliver kun 
forklarligt hvis kilen har udgjort hærens hele tyngdepunkt. Da 
har der været tomt åbent rum til højre og til venstre for den; 



Svinefylking endnu en pug. i n 

her kunde bueskytterne færdes frit — som en art skyttekæde 
mellem stormkolonnerne -- og udsøge sig de modstandere i hl 
kingens front og udkant, de helst vilde træffe. Med en linje- 
opstilling vilde derimod de omstrejfende bueskytter blive knuste 
mellem hærmasserne. 

Hvad vi har lært heraf er, at alle de optrin som digteren 
opfatter som afgørende for slagets gang knytter sig til kilen og 
endog forudsætter den; fløjene er så betydningslc» al deres 
førere ikke omtales, og intet slagoptrin knytter sig til dem. 
(Endvidere har vi set yderligere eksempel på, hvor let de gamle 
overleveringers svinefylking for yngre forfattere glider over i en 
almindelig trefløjet linjeopstilling.) 

Vi har af denue gamle og meget udførlige kilde faet yder- 
ligere oplysning om svinefylkingens tekniske indretning: 1) de to 
kæmper allerforrest, og omhyggelig udvalgte til denne plads; 

2) kilespidsens indhold : først undergivne konger, så kongeætlinge, 
så hirden, foran mærket; dernæst stridsmændene i det hele, ord- 
nede efter hvor nær deres hjemsted stod den ledende hersker; 

3) de omstrejfende bueskytters rolle, og deres ævne til at samle 
skuddene mod et enkelt punkt, således at slagets afgørelse kunde 
ligge i deres hånd. 

I denne svinefylking-kamp forekommer skjoldborg slet ikke, 
enkeltkæmperne og enkeltkampene er det afgørende. Vi ser endog 
Hake forlade sin (taktisk set vigtige) plads i kilens spids for at 
standse Starkads indhug i den bagved ham stående skare. Det 
gælder i dette slag ikke at have så tæt en skjoldborg, men at 
have de bedste kæmper på afgørende pladser. 

Denne detaljerede kampskildring er forfattet på en tid hvor 
kilen endnu var eller nylig havde været en betyd ningsfukl kamp- 
opstilling; som opstilling af en større hærraasse kender vi den 
dog ikke fra pågældende tid, og det er overordenlig tvivlsomt 
om den har været det dengang og en rum tid forinden. Nogen 
stærk interesse for kilefylkingens taktiske værdi forekommer ikke 
i kvadet; ej heller skjoldrække; kampen med sværd er det frem- 
trædende, spydkamp 'forekommer ikke. Hele interessen er ved 
slagets forskellige enkeltmandskampe, — et forhold der mere 
minder om den tidlige middelalders gængse linjeopstillinger, og 
disse datidens sædvanlige slagscener har vistnok været de nær 
meste forbilleder for den digterske udmalirg i kvadet 
eneste våbenart han følger med taktisk opmærksomhed, er bue- 



142 Axel Olrik. 

skytterne ; om deres anvendelighed ved svinef viking synes han at 
have en faktisk viden. Men selve dette punkt røber svinef vikin- 
gens svage side: den store skudflade den frembød for modstan- 
derens skytter. Derfor er det intet under, at vi netop senest fra 
Ilte årh. af ser den egenlige svinefylking fortrængt af en tre- 
fløjet linjeopstilling, som bedre dækkede mod sideangreb; kun en 
lille hrani, «tryne», på midten stod tilbage som lævn fra en 
ældre kileopstilling. Selve Hrings hær med den brede front, og 
med Ester, Kurer og andre fremmedfolk yderst på fløjene viser 
ret tydelig hærens udvikling i bredden, — for så vidt vi kan 
stole på de foreliggende udtog af kvadet. — 

Hvad Bråvallakvadet giver os til forståelse af svinefylkingen 
er altså ikke noget overvældende nyt; men bekræftelsen og fuld- 
stændiggørelsen af den tidligere viden, ud fra en ældre kilde, er 
altid af værdi. Vi har set hvor fast dens sammensætning 
var: 1) konger, 2) kongeætlinger, 3) hirdmænd, 4) ledingsmænd, 
5) hjælpetropper. Vi har set de to kæmper der udgjorde den 
egenlige spids. Vi har set hvor stærkt hele slaget afgjordes ved 
selve kilens skæbne. Af nye træk har vi lært bueskytternes 
særlige rolle at kende (selv om den har berøring med den bag- 
trop af skytter, Sakse oftere omtaler). I det ellers fattige stof 
lyser en sådan ældste og oven i købet tids- og stedfast kilde 
ikke lidt op. 

6. Odin og svinefylkingen. 

Endnu et punkt står tilbage at opklare, det at svinefylkingen 
opfattedes som Odins særlige lære. Grunden dertil kan søges i 
to forskellige retninger, enten logisk eller psykologisk. Enten 
tænker man sig denne hæropstilling skabt ved så stort et snille 
at ingen dødelig var i stand dertil. Eller de der står i svine- 
fylking, tætsluttede og syngende kampsang, snart trampende ind 
over fjendehæren som den kløver, de føler sig som tagne af en 
fælles guddomskraft, der giver dem sejr: de er under Odins 
ledelse. 

Dette sidste synspunkt vil svare til en forkærlighed hos vore 
dages videnskab til at fremhæve de fælles religiøse rørelser hos 
den samlede skare. Men i kilderne er kun meget svag støtte for 
at svinef vikingens medlemmer står i et særligt guddomsforhold. 
Man kan henvise til Tacitus' udtalelser i Germania k. 3: «Disse 



Svinefylking endnu en gang. , ... 

mennesker kvæder om ham [Herkules, o: Thor] som den ypperste 
at' alle helte, når de vil rykke frem til slag.» Endvidere til 
Normannernes kampråb i slaget ved Hastings «Tur aie» (Thor 
bjælpel). Fra et senere nordengelsk slag er en kampsang over- 
leveret, der synes at gå tilbage til dansk sprogform: «Tir hjælp 
os, hjælp Tir, hjælp Odin!» (Aarb. 1875, 109). Men disse til- 
fælde indeholder intet om forbindelse med svinefylking, og lidet 
om forbindelsen med Odin. Snarere må de sammenstilles med 
den almindelige lyst til at pakalde en guddom og føle ham 
nær, når man i tæt skare rykker frem mod fjenden; f. eks. den 
middelalderlige brug af «Kyrieleison» som slagsang (DgF. 319 
indl.). 

Fra selve overleveringens standpunkt træder snillet altid i 
[forgrunden. Det er et forhold mellem hærføreren og Odin. 
Som Hnikar kommer han om bord hos den unge Sigurd (i slutn. 
af Reginsinål) og giver ham sine krigerske råd ; overfor Hadding, 
Harald, Hring er den kileformede slagopstillling Odins hemme- 
lige lære. 

Rundt omkring findes myter der peger i samme retning: 
I det er snillet i de ejendommelige opfindelser, der lader dem have 
deres udspring fra guderne. F. eks. mange folkeslags forestil- 
linger om hvorledes instrumenterne er blevne til; bogstav- 
skriftens oprin deise (af Ægypterne henført til guden Ptah), osv. 
Ja for selve krigsvæsenets vedkommende møder den tilsvarende 
tanke hos Romerne på folkevandringens tid. «Ikke blot ved 
menneskeligt overlæg» siger Vegetius «men også ved guddom- 
mens indsky deise tror jeg legionerne er skabt af Romerne». 1 Vi 
møder her som spirende tanke, som umiddelbart skønsindtryk, gan- 
ske den samme opfattelse som de nordiske kilder bringer i plastisk 
sagnmæssig udfoldelse : folkets nedarvede og ypperste kampmud*' 
som en af guddommen given åbenbarelse. 

En yderligere støtte for dette synspunkt har vi f ået deri, 
at svinefylkingen stadig viser sig at være genstand for et over- 
læg og snille, der ytrer sig i nye forsøg med udformningen af 
dens enkelte led : talforhold, hulhed, skudvabens og skjoldrækkes 

1 Epitoma II 21 beg. : Non tantum humano consilio, sed etiani dinini- 
tatis instinctu legiones a Romanis arbitror constitutas. II 20 beg: Illud nero 
ab antiquis constitutum est; o. fl. 



144 Axel Olrik. 

anvendelse. Det er som middel i hærførerens hånd, svinehoved- 
opstillingen har interesse. 

Dette udelukker naturligvis ikke, at den tætsluttede skare 
der knuste alt på sin vej følte sig tåget med af en fælles gud- 
domskraft. Forskellen er blot at dette bliver bisagen; snillet 
er det der skaber sagnet om Odins lærdom til den største kriger- 
konge. 



(Trykt 12. oktober 1915.) 






SVAR TIL AXEL OLRIK 

Fra Hjalmar Falk. 



Ante ruinam exaltatur spiritus. 

Sal. Ordspr. ]6, 18. 

Professor Olrik er paa vildspor, naar han tror at hans lille av- 
handling har git anledning til min korte artikel i dette tidsskrift. 
Min opfatning var færdig, før jeg læste Olriks, og var en frugt 
av studier som jeg foretok til min bok «Altnordische Waffen- 
kunde», som efter den oprindelige plan ogsaa skulde ha indeholdt 
et avsnit om hærvæsenet. Mine bemerkninger gik ut paa at 
klargjøre enkelte termini vedkommende hæropstillingen, av hvilke 
flere efter min mening er urigtig forklaret av leksikografer og 
andre. Dette gjælder bl. a. tolkningen av broddr som «spidsen 
av slagordenen» og hy ost som den forreste del av opstillingen. 
Paavisningen av disse militærtekniske uttryks rette forstaaelse 
kunde efter min mening ogsaa bidra til at bringe den opfatning ut 
av verden som skinner gjennem paa flere steder hos Olrik, at 
sagatidens sedvanlige opstilling for større hære var en lang 
linje med fremskudt spids eller kile paa midten. 

Det maa siges at ha lykkedes Olrik i sin sidste artikel l i 
ikke ringe grad at forplumre det oprindelig klare og tilspidsede 
oppositionsforhold mellein hans opfatning og min, idet det viser 
sig at hans anskuelser i mellemtiden — særlig gjennem tilslut- 
ning til Neckels nylig utgivne avhandling — har undergaat en 
evolution eller metamorfose hvorved de oprindelige motsætninger 
tildels er blit reducert til noksaa minimale differencer. Det blir 

1 I det følgende betegnet som y. O., i motsætning til den ældre artikel 

(æ. O.) 

10 — Maal og minne. 1915. 



146 Hjalmar Falk. 

derfor nødvendig igjen at pointere stridens gjenstand, og jeg ber 
læseren om at indpræge sig nøie følgende tre hovedpunkter : 

1 . Linjeopstillingen med fremspringende tryne er (efter æ. 
O.) den gjængse opstilling for større hærmasser i sagatiden. 
Denne falanks maa ikke forveksles med svinefylkingen ; kun Sq- 
gubrot benævner den med urette saaledes. — Jeg mener, at denne 
opstilling netop er den nordiske svinefylking, som imidlertid ikke 
repræsenterer det normale for større hære. 

2. Svinefylkingen er en ren kile omgit av skjoldbærere, 
saaledes som den beskrives i Færeyinga sagas fortælling om 
Sigmund Brestessøn. — Efter min opfatning skildres her en linje 
med tryne. 

3. «Saaledes er svinfylking og fylkja hamalt to forskjellige 
ting, eller rettere hinanden motsatte. Det ene er en «kileopstil- 
ling», det andet en «kullet opstilling»; den ene til angrep i slag, 
den anden til dækning i fiendtlig land» (æ. 0. 217). — Jeg 
mener at kilderne ikke tillater at stille de to termini i en slik 
diametral motsætning. Særlig behandler Sogubrot de to uttryk 
som synonyme. 

Prof. Olriks hovedtrumf mot mig er «nutidens — av ham 
repræsenterte — historiske kildekritik,» som skal være mig 
helt fremmed, hvorfor mine slag «falder saa uhjelpelig ved siden 
av.» En grundsætning i denne moderne kritik skal være at «det 
samtidige og med emnet fortrolige vidnesbyrd veier uendelig 
mere end den langt yngre beretning.» In casu beviser denne 
grundsætning — som vist blev praktisert av historikere ogsaa 
før Olriks tid, f. eks. av Snorre — sin fortrinlighet deri at den 
tillater Olrik helt at se bort fra kilder som Sogubrot eller den 
prosaiske del av beretningen om Erik eiegods kamp mot Ven- 
derne, til fordel — ikke for «samtidige vidnesbyrd», men for 
Olriks forstaaelse av disse. Hvilket i høi grad kommer den opfatning 
tilgode som han hadde opgjort sig om svinfylking, rani og fylkja 
hamalt. Unegtelig er der et gapende svelg befæstet mellem «den 
moderne historiske kritik» i den form hvori Olrik vil ha den 
praktisert, og den gammeldagse filologiske kildekritik, blandt hvis 
nøgterne læresætninger det hører, at de gamle tekster bør staa 
til troende, indtil deres urigtighet er bevist. Men burde det 
allikevel ikke ha virket litt nedstemmende paa den sikre og hov- 
modige tone i Olriks svar, naar selv en saa utpræget tilhænger 
av hans egen retning som professor Neckel i sin avhandling 



Svar til Axel Olrik. . ,- 

«Hamalt fjlkja», samtidig som ogsaa han skjelner mellem Mkja 
hamalt og svinfylMng — om end helt forskjellig fra æ. O. - 
finder (side 500) at maatte gi Olrik følgende paamindelse : «Aber 
ich meine, wir brauchen deshalb nicht irgendeine quelle liigen 
zu strafen, was immer bedenklich ist und mit recht widerspruch 
erregt hat.» Efter denne uttalelse synes det endog at maatte 
være Olrik, og ikke mig, som har syndet mot nutidens historiske 
kildekritik. 

Men foruten denne sidste har Olrik endnu et farlig vaaben 
i hænde. «Ved siden av dette hovedsynspunkt — heter det paa 
side 113 — hadde jeg tillike den grundsætning, at en løsning 
av et saadant spørsmaal ikke er tilfredsstillende uten at den 
indeholder det teknisk hensigtsmæssige. Hvis man f. eks. 
vil konstruere en laas fra oldtiden, saa nytter det ikke at den 
stemmer med alverdens kildesteder, hvis laasen ikke tillike har 
den egenskap at den kan lukkes op.» Med disse ord henspiller 
Olrik aapenbart paa striden om Sigmund Brestessøns svinefylking. 
Da hans fremstilling av min opfatning er høist vildledeDde, faar 
jeg ta stedet op til ny behandling. Skildringen lyder i sagaen 
saaledes : «Vi skal nu gripe til den utvei at fylke vore folk og 
gjøre en svinefylking derpaa: min frænde Tore og jeg skal være 
forrest, derpaa tre mand og saa fem; men skjoldbærere skal der 
være helt ut i begge fløie (en sJcjaldadir menn shulu ver a fit ) 
arma tveim megin); og saa skal vi styrte mot deres fylking og 
se om vi kan bryte gjennem.» Jeg kan ikke indse hvorledes 
nogen med det gamle sprog fortrolig eller endog blot filologisk 
skolet mand kan være i tvil om meningen herav. De ti utvalgte 
kjæmper danner det lille fremstikkende tryne paa fylkingen; 
men da det her gjælder at bryte sig vei tvers igjennem den 
fiendtlige hær, er det ikke tilstrækkelig med den selvsagte skjold- 
borg omkring kilen, også a i fløiene — merk: ut i arma, egent- 
lig : strækkende sig ut i fløiene — maa der anbringes skjoldbærere. 
Hadde hele Sigmunds flok utgjort en kile, vilde ordren om skjold- 
bærerne formentlig ha været overflødig. Vi har da her samme 
anordning som Erik eiegod anvendte mot Venderne, og som 
Markus kalder for hamalt, sml. Fms. XI, 304: Eirikr konungr 
fylkti sva sinu lidt, at rani var å, framan å fylkingunni, ok lukt 
dilt utan med skjaldborg. 

Til karakteristik av denne opfatning har Olrik ikke sterke 
nok ord : «Han (Sigmund) hadde 360 mand, og ifølge prof . 






148 Hjalmar Falk. 

Falk stiller han de 350 i slaglinje, og midt paa den en «svine- 
fylking» av 10 mand. Det var — som hver militær, ja vel 
hvert menneske kan indse — det dummeste som en hærfører 
kunde gjøre : han vilde derved netop holde fiendens overmagt 
fast i standende strid» (side 116). Nu, en «slaglinje» er jo 
mange ting, og hadde Sigmund stillet de 350 mand paa rad, 
hadde han unegtelig været en eiendommelig hærfører. Antar vi 
derimot, at han f. eks. dannet en fylking paa 10 mand i dybden 
og 35 i bredden, eller endnu heller med forsterket bryst og 
forholdsvis kortere arme, vilde — om jeg ellers har opfattet 
militære forfattere ret — dette ha dannet en fuldt saa betryg- 
gende stormkolonne som den fuldstændige kileform. Det burde 
forresten forbause at Olrik paa dette punkt henviser til den 
militære sakkyndighet, samtidig som han (paa side 133) ret sum- 
marisk avviser militære autoriteters kritik av den rene kileforms 
effektivitet. Av større interesse er det dog for mig at se hvor 
nær den av mig forklarede opstilling kommer Neckels opfatning 
av Sigmunds svinefylking (side 492) som bestaaende av en «keil- 
formige spitze» og «ein breiteres, formloseres hintertreffen . » Da 
styrken formentlig ikke er at søke i formløsheten, bør vel ogsaa 
Neckels mening karakteriseres paa samme vis som min, nemlig 
som « meningsløs » . 

Tilslut skal jeg for fuldstændighets skyld omtale de fortolk- 
ninger hvorved Olrik faar ovenstaaende beskrivelse til at passe 
paa den fuldstændige kileform 1 . For det første supplerer han 
efter tallene 2, 3, 5 et «og saaledes fremdeles» (nemlig med jevnt 
stigende tal). Dette lar sig ganske vist høre. Dernæst skal- 
armar her ikke ha den sedvanlige betydning, men betegne de to< 
i spids vinkel sammenløpende sider av den kompakte kile. En 
filolog vil ha vanskelighet for at tro dette : ordet armr inde- 
holder overalt hvor det brukes i overført mening et levende 
billede, og armen forutsætter et legeme som den gaar ut fra. 
Jeg ser da ogsaa at den i saadanne spørsmaal mere nøiagtige 
Neckel (side 491) forklarer armar som enderne av geledderne, 
idet han sammenligner raaens armar. Dette er dog noksaa søkt. 

Mens æ. O. sterkt pointerer svinefylkingens rene kile- 

1 Da Olrik mot slutningen av sin avhandling betingelsesvis slutter sig til 
Neckels opfatning av svinefylkingen, nemlig for «den under slaget skapte kile- 
fylking», blir der dog en — om end svak — mulighet for at denne modifika- 
tion allerede her skal antas (til trods for at ordren blir git før kampen). 






Svar til Axel Olrik. 

149 

form, nærmer — saaledes som allerede antydet — y. sig over- 
maade sterkt baade til Neckels og til min opfatning (side 137); 
«Ved den nnder selve slaget skapte kilefylking kan der umulig 
være tid til at opta denne masse, bondehæren ; og det er trolig 
at det overhode ikke har latt sig gjøre at skape en nøiagtig be- 
regnet del av fylkingen : den kan ha sluttet sig til og fulgt tre- 
kantsformen i kilen som dens tykke ende; den kan ogsaa ha 
kjæmpet paa egen haand som linje, eller i sværm, eller i firkant, 
der skred til angrep efter at «svinehodet* hadde brutt hul.» 
Altsaa — om jeg rigtig opfatter Olriks uttryksmaate, som jo 
overhode er noget løs og «verschwommen» — , ogsaa den hær- 
opstilling som jeg har hævdet at være den der av vore fædre i 
historisk tid kaldtes svinfyllcing, kan siges at fortjene dette navn, 
ialfald hvis kilespidsen ikke er for ubetydelig. Men da nu om- 
vendt «svinefylking» — i overensstemmelse med den dels snevrere 
dels videre bruk av selve ordet «fylking» — foruten om linjen 
og dens rane vistnok ogsaa kunde anvendes om rånen alene (som 
egen avdeling), forsvinder for mit blik nær sagt hele grundlaget 
for en meningsforskjel. Jeg var efter dette spændt paa at erfare 
om Olrik i det følgende avsnit v ilde opret holde sin dom om 
SQgubrot som en kilde der viser sin historiske upaalidelighet ved 
at kalde langlinjen med fremskudt spids for en svinefylking. 
Fremstillingen av Braavollslaget er imidlertid paa dette punkt 
altfor uklar til at tillate sikre slutninger om forfatterens mening. 

Ikke mindre merkværdig er den utvikling som hamalt har 
undergaat. Efter æ. 0. var hamalt og svinfylking «hinanden 
motsatte», den ene en dækstilling, den anden en angrepsstilling. 
Efter y. O. (side 137) kan /rømaft-opstillingen «brukes ved svine- 
fylking eller uten den.» Da nu begge formationer karakteriseres 
av en omgivende skjoldborg, maa svinefylkingen, nærmere beseet, 
være en specialisert form av hamalt. Dette er ogsaa Neckels 
mening, sml. side 498 f. : «svin ist also eine art hamalt» l . Ved 
denne antagelse forklarer han det forhold at Sogubrot anvender 
de to uttryk synonymt. 

Ved denne evolution er da den «kullede» opstilling blit en 
kile, fylkingen uten fløie er blit til en med fløie (efter y. 0. har 
jo ogsaa svinefylkingen fløie). 

1 Paa side 488 heter det derimot: «daa wort (hamalt) bedeutet offenbar 
«verstiimmelt» : die glatte, stumpfe front låszt die natiirliehen spitzen vermissen, 
Aveil ja alles, was sonst der scbar vorangeht, in sie hineingezogen ist.» 



X 50 Hjalmar Falk. 

I æ. O. defineres, som sagt, hamalt som en «kullet opstil 
ling», d. v. s. en opsætning uten utløpende fiøie. Efter læng< 
at ha spekuleret paa den nøiagtige mening av disse ord, driste 
jeg mig — efter først at ha citert dem ordret — til at gjeng 
dem ved «opstilling i firkant» (nemlig i motsætning til langlinjen) 
Denne utlægning som knyttet sig til en bemerkning hos Olri] 
on at hamritt'* rolle var «en lignende som karréens i nyere krigs 
førelse,» var begrundet deri at, foruten langlinjen, deng an \ 
ogsaa kilen var utelukket (ti hamalt dannet jo motsætningen ti 
svinefylkingen) ; jeg mente da at ha valget mellem firkanten o< 
rundingen. Noget galere valg kunde jeg umulig ha truffet, hø 
bare (side 115) : «Jeg har jo intet sagt om at hamalt var firkantet 
og tanken derom vilde ligge mig uendelig fjernt. Mon der ikk 
var grund til ogsaa overfor yngre forfattere end de islandske a 
anvende en viss nøiagtighet i læsning og tolkning?» Jeg hadd< 
nemlig glemt at Olrik selv (side 216) antydede skibsf ormen son 
den rimeligste (han kalder opstillingen endog for «dette levendi 
krigsskib paa landjorden», side 219). Da hermed sigtes til de 
gammelnordiske skibsdæk, kommer man til en avlang runding — 
en, saavidt jeg vet, ellers ukjendt, men derfor saa meget interes 
santere opstilling. Imidlertid ser det ut som om nemesis ha 
villet straffe Olrik for hans overmod ved en eiendommelig vits 
det viser sig nemlig, at ogsaa Olrik har glemt skibet, ja i de 
hele kastet hele tanken paa en fast form overbord. I y. O. 
side 118, læses nemlig en tilslutning til Neckels ord om hamal 
som «eine schildburg von unbestimmter form,» og paa side 13' 
heter det: «Neckel har med rette formulert mit resultat saaledes 
hamalt betegnet slet og ret en hæravdeling omgit at sammen 
hængende skjoldrække.» For mit vedkommende har jeg al aar sal 
til at beklage at denne autentiske utlægning av Olriks ord — 
foretat av en mand som kan læse hans mening bak ordene o< 
trods ordene — ikke fremkom paa et tidligere tidspunkt, da jeg 
derved muligens vilde være blit spart for en skyl av haan. 

Ved denne evolution er da hamalt, som — i overensstem 
meise med ordets grundbetydning — netop skulde sigte til ei 
bestemt form, blit ensbetydende med en skjoldborg av ubestem 
utseende (dog ikke firkant?), — en i sandhet ganske interessan 
betydningsutvikling l , 

1 Undertiden ser det allikevel ut som om hainalt-fylkingen hadde en be 
stemt form (utenfor kileformen altsaa). Saaledes y. O., side 137: «At bringi 



Svar til Axel Olrik. 1Rt 

mer. den nye definition er altsaa hamalt «en hæravdeling 
omgit av sammenhængende skjoldrække». Hvis Olrik vilde være 
i overensstemmelse med ialfald den sidste face av sin utvikling 
maatte ban si: med skjoldene over hoderne. Side 115 siger hm 
nemlig om Markus Skeggesøns Eiriksdråpa, at han har lagt 
dette kvad «til grund for sin vurdering» av hamalt, idet det er 
«den eneste virkelige skildring av hamalt-f vikingen der tindes i 
kilderne». Men hos Markus heter det at Erik lauk rgndu(m) of 
rekka kindir. 

Fra Neckel har Olrik optat den sætning at «fylkja hamalt 
brukes ikke blot om den høvding der ordner skaren, men ogsaa 
om krigerne» ; «det var en gjennem krigersk øvelse opøvet fær- 
dighet, altid paa ny hurtig at kunne danne skjoldborg om sig» 
(side 137), — vistnok en ikke foragtelig færdighet ved en fylking 
hvis form ikke var git. Efter min mening burde Olrik ikke ha 
knæsat denne paastand. Neckel nævner tre steder hvor uttrykket 
skal ha denne betydning. Det første er Reginsmal str. 23, i hvis 
fortolkning han synes mig særlig uheldig, baade ved sin utlæg- 
ning om hjgrleiks hvatir 1 og ved sin korrektur av rda hamalt 
fylkja til er peir (eller peirs) hamalt fylkja. Efter min forstaaelse 
av verset bør det interpungeres saaledes: Øngr skal gumna i 
gggn vega sid skinandi systur mana — peir sigr ha/a er 
sjå kunnu hjgrleiks hvatir — eda hamalt fylkja; d. v. s. ingen 
skal kjæmpe eller fylke slik at synet blændes av aftensolen 
(efter Neckels tekst derimot: ingen skal kjæmpe med solen i 
øinene, ti den seirer som ser naar han fylker, — hvilket gir en 
ulogisk begrundelse). Jeg maa saaledes forkaste dette eksempel. 
Dernæst følger et vers av kong Halv: Hrynja um herdar \ p 
hamalt fylkja grams verdungu gullnar brynjur; Jmt man 
å gxlum gdlings vinum Ijost at lita, sem logi brenn i. 
De guldprydede gdlings vinir som fylker hamalt, er aapenbart 

— som kong Erik — lidi miklu i liamalt-form og fastholde denne opstilling 
nnder fremrykning og under fiendens side- og rygangrep, saaledes som det <>ft*- 
skete i Venderkampene, — det er vidnesbyrd om feltherredygtighet.» Om 
denne selvsamme fylking heter det i æ. O. side 217: edet er eiensynlig en 
kunstigere opstilling end den simple kileform.» Men Olrik uttrykker sig ofte 
saa dunkelt at det er vanskelig for almindelige mennesker at følge ham. 

1 «Ein adjectiv, das «kuhn» bedeutet, kann nicht mit dem genetiv rer 
hunden werden.» Jeg henviser forfatteren til Nygaards « Norrøn Syntax» § LS7, 
hvor en slik henseendens genetiv ved adjektiver siges at være «meget almindelig 
i poesi.» 



152 Hjalmar Falk. 

høvdingerne. Det tredje eksempel er hentet fra Qrvar-Odds 
Ævidråpa: Bédu Bjarmar \ brått at verja \ haug hermgnnum \ ok 
hamalt jylkja. Her kan ganske vist ikke være noget i veien for 
at forståa Bjarmar som Bjarmernes høvdinger, — i et vers er 
der ikke plads for større nøiagtighet. 

Hvad endelig rånen angaar, saa har jeg alt antydet at denne 
nu er sat i forbindelse med svinef vikingen, nærmest som «et 
lævn av kileprinsippet» (side 136). Hvorvidt ogsaa det samme- 
steds forekommende uttryk «ikke sjelden er der dog paa midten av 
slaglinjen en lille kileagtig fortrop, der kaldes hrani» tør opf åttes 
som en tilnærmelse til den av mig hævdede mening, blir dog 
uvist, da forfatteren paa næste side gjentar sin paastand om 
«den gjængse norrøne fylking» som en linjeopstilling med tryne 
paa midten. 

Jeg vender mig nn til den vidløftigste del av Olriks avhand- 
ling, utredningen om sydgermanernes svinef ylking, 
Vegetius' caput porcinum, Ammians caput porci og Agathias' ovbq 
xecpcdn,. Det er overflødig at bemerke at materialet ikke var mig 
ubekjendt dengang jeg skrev min avhandling. Naar jeg ikke 
drog det ind i min kortfattede oversigt, var det selvsagt fordi 
jeg ikke kunde indse at det vilde være til nogensomhelst nytte 
for formaalet. Den eneste av disse forfattere som gir en virke- 
lig beskrivelse av svinef ylkingen, Agathias, fortolkes som bekjendt 
paa høist forskjellig vis. Neckel mener — i motsætning til 
Olrik — , at han tegner en opstilling med en spids omgit av 
skjoldrække og «ein breiteres hintertreffen in gliedern und ab tei- 
lungen.» Naar Agathias taler om kilens ben (axé\r\), som under 
fremrykningen i slaget aapner sig stadig mer, og videre beretter 
hvorledes det romerske rytteri omfløier frankerhæren og angriper 
den inde i kilen, minder dette imidlertid — som mange har 
fremhævet — sterkt om den byzantinske eu(3o\oc;, dobbeltfalank- 
sen, hvor to langlinjer løper sammen i en spids vinkel. Vegetius' 
omtale av de forskjellige hæropstillinger beror efter den gjængse 
mening paa Cato, men Catos cuneus var vistnok den nævnte hule 
kile. Ammians omtale av svinehodet er altfor kortfattet til at 
tillate sikre slutninger. Min opfatning, at man for spørsmaalet 
om den nordiske svinefylkings utseende helt og holdent er hen- 
vist til de hjemlige kilder, er ikke blit avsvækket ved læsningen 
av Olriks fremstilling, som jeg finder det helt upaakrævet at 
gjennemgaa i detaljer. 



Svar til Axel Olrik. J5g 

Jeg skulde tro at ikke mange vil paastaa at Olriks sidste 
avhandling har forminsket den uklarhet som endnu hersker i 
flere av de spørsmaal den behandler. Dertil vilde kræves en av 
større bon sens behersket fantasi forenet med en koncis uttryks- 
maate. Jeg drister mig ogsaa til at hævde at man — trods de 
mange og sterke modifikationer forfatterens syn i al stilhet har 
undergaat — vil lete forgjæves efter virkelig nye bidrag til be- 
lysning av hvad vore forfædre i sagatiden forstod ved svinfylking, 
rani og fylkja hamalt. Saa meget grellere stikker da indholdets 
gehalt av mot den pretentiøse form og arrogante tone. 



VOKALFORLÆNGELSER I DE NORSKE 
RYGDEMAAL. 

II. GAMMEL VOKALFORLÆNGELSE MED NASALERING. 
Av Amund B. Larsen. 

Det blev i stykke I (MM. 1914 s. 147 ff.) omtalt at i Fjordene 
og paa Søndmøre diftongiseres ofte oldn. é til e\ hvilket 
nær ved den derværende amtsgrænse ved Stad er ført videre 
til di og åe. Dette omtales allerede av Ivar Aasen i Søndmørsk 
Grammatik § 8 (s. 6 — 7): «I nogle Bygder udtales det lukte 
e (f. Ex. i ser og tene) næsten som a-e.» At han ogsaa har 
været opmerksom paa den noget mindre eiendommelig utpræ- 
gede uttale e\ viser sig i den paafølgende § 9 (s. 7), uagtet 
det ikke anføres at denne optræder for oldn. é; det er bare 
oldn. i i en viss lydstilling denne uttale der tillægges: «Forved nd, 
nt, ng, nk, mb, mp blive Lydene i og y meget brede, saa at 
i lyder som ee eller e-i og y som øy, f. Ex. i Vind (Ve-ind), 
Flint, -Ring, Lyng, Synd. Dog er denne Udtale sjeldnere i nordre 
Søndmør.» I virkeligheten er i et visst omraade paa disse kanter 
oldn. i foran dækket (ikke foran lang) nasal faldt sammen 
med alm. oldn. é som én og samme diftong, nemlig i en mindre 
del av Nordfjord og en adskillig større del av Søndmør; de «nogle 
Bygder» hvor diftongen er bredest, er Selje (og Hornindal?) i Nord- 
fjord og i Søndmør Vannelven, Sande og vistnok ogsaa deler av 
Herø og Volden. Som de citerte ord av Aasen viser, er det ikke 
alene i som faar en eiendommelig utvikling foran dækket nasal, 
men ogsaa y. Ja, i virkeligheten har næsten alle korte vokaler 
i saadan stilling i disse dialekter faat en behandling som mere 
eller mindre tydelig henpeker 1) paa gammel vokalforlængelse — ! 
eller 2) paa en vokalsænkning der naturlig forklares ved en 



Vokalforlængelser i de norske bygdeniaal. 155 

senere opgit nasalering av vokalen. Jeg skal her gjennemgaa en 
række eksempler paa dette, og disse tar jeg fra den egn hvor 
oldn. é, som foran nævnt, er blit «bredest» ; inden denne henter 
jeg dem mest fra Søvde anneks i Vannelvens prestegjeld, hvorfra 
jeg har hat de bedste meddelere. 

Oldn. i foreligger i disse maal diftongisert paa denne maate 
i gimbr> jd e mbr, timbr > td e mbr, binda > bd e nd^, blindr^ 
bld e nd'a, flint > fld e nt, minnri > md e nd x rd, minztr > må e nst'<>, 
vindr > vd e nd, fingr > fd e V gr, hringr > ra e yg, £ing > / 
— men derimot f. eks. mildr > mi]d'a. Den diftong som er 
opstaat av oldn. kort i foran dækket nasal, er som sagt identisk 
med den der sammesteds er opstaat av oldn. é, f. eks. i tré > 
tråeb, gret (v. præt.) > grdet, léttr > ld e tt'a, sléttr > sld e tt'd % 
J)éttr >• td e tt f d. Det forekommer mig sandsynlig at sammen- 
faldet av saadant i og oldn. é er foregaat i to trin: at i er blit 
nasaleret 1 og samtidig forlænget, paa (væsentlig?) oldnorsk sprog- 
trin 2 ; og jeg vil tænke mig, skjønt det synes ubevislig, at den 
samme forlængelse samtidig ogsaa indtraadte foran dækket 1, 
smlgn. at i engelsk mild er behandlet paa samme maate som 
kind. Naar Søndmørsmaalene ikke har samme vokalbehandling 
som foran nd ogsaa i mi]d'd o%ji]d'd av mildr og gildr, taler dette ikke 
imot vokalforlængelse, likesom ogsaa sild godt kan komme av den 
oldn. form sild med lang vokal. Senere, kanske først paa mid- 
delnorsk sprogtrin, naadde den forlængede i foran dækket nasal, 
ved den for nasalerte vokaler eiendommelige sænkning, ned til é: 
*témbr, *bléndoR, *féngr etc. Jeg skal allerede her for det føl- 
gendes skyld minde om at nyislandsk foran velar nasal (almin- 
deligvis, men ikke over hele øen) har en tilsyneladende gammel 
I forlængelse av i, y, u og a, idet vokalenes kvalitet svarer til i, 
hr, u, å. I færøsk er det derimot ikke saa. Likeledes maa det 
jnævnes, at paa svensk og dansk grund, dels i riksmaalene dels 
i bygdemaalene, viser der sig regelmæssig gamle vokalforlængelser 
! foran Id og nd eller den ene av disse forbindelser, f. eks. i sv. 
Iskriftsprog halla, i d. skriftsprog holde og ånde, av ^opr. 
;halda og anda; i svensk ogsaa a forlænget ved ng, f. eks. lang. 

1 Ogsaa nu for tiden iagttar jeg oftere paa Sondmore end noget andet 
sted vokalnasalering foran bevarede nasalkonsonanter. 

2 I avledningsendelsen ing er der for mig altid opgit irø ikke som jeg 
(ventet *rø); men jeg har paa dette punkt ikke saa megen upaavirket hjemmel, 
| at jeg er sikker paa at det gjennemgaaende er saa. 



156 Amund B. Larsen. 

I de nævnte nord-vestnorske maal har forlængelse og sænk- 
ning ved dækket nasal virket omtrent paa samme maate paa y 
som paa i. Fra Søvde kj ender jeg ingen eksempler som utgaar 
fra oldn. -ymb, og optegnelsene jw l mbr <C gimbr og t<i' l mbr <Z 
timbf, som jeg (alternativt) har fra Selje, synes mig ikke fuldt 
sikre. Sikre er derimot, fra Søvde : flo l ncVrd f., sd l nå f. synd, 
so*nd n. sund, stfyjd <Z syngja, so l r/g'd <C syngr, 6*yg y r9 — men 
f. eks. (nær y -)^y]dd. Ogsaa her har der tydeligvis likesom for 
i's vedkommende været forlængelse og sænkning før diftongise- 
ringen. Men ialfald i nutiden er der den forskjel, at medens 
opr. i ved disse processer er blit ensartet med opr. é, er den y 
som blev forlænget, nasalert, sænket og diftongisert, ikke der- 
ved faldt sammen med oldn. æ, som nemlig ikke er diftongisk, 
men uttales med lydskriftens æ. Endnu mindre ligner den den 
høie 6-lyd som er opstaat av oldn. ø, J9 eller 9 (se stykke I, 
MM. 1914, s. 164). Imidlertid er der i saa at sie alle vore bygde- 
maal, og særlig ofte i dem som staar de her omtalte nær, ogsaa 
nuværende 6-lyd som kommer fra en tredje kant, nemlig de som 
er opstaat av oldn. j6. Som et hermed sammenhængende fæno- 
men kan det nævnes, at i visse deler (nærmest mot selve \ 
havet?) av det omraade som faar oi eller lignende av y foran 
dækket nasal, der indtræder for en del den samme diftong ogsaa 
hvor oldn. har j6; der kan maaske være nogen tvil om denne 
uttale er utgaat fra en uttale med oldn. j6, eller om eksemplene har 
gjennemgaat en anden utvikling i urnordisk og oldnorsk tid 
end den vi kjender fra literaturen. Jeg har eksemplene: snoi 
(= snj6f) og verbet snoivd, Ims (= lj6s), lo'snd (= lj6sna), 
loird (= lj6re), sj. loida (= hlj65a), sj. 16'it'd (= lj6tr), roimd (=■ 
rj6me). Oldn. sj6r heter, saa vidt jeg har hørt, ogsaa i dette 
strøk sjø, og i overensstemmelse med denne form har andre deler 
av Vannelven, Sande og maalene heromkring i almindelighet 
snø(v) eller snjø(v), ljøs, ljørd o. s. v. Endel andre eksempler 
med oldn. j6 har alle steds paa disse kanter æ, der som sagt ellers 
betyr at glosen i oldn. hadde æ, f. eks. fræd <i frj6, græt <| 
grj6t, fyær < {>j65r, fyætt <Z f)j6. De sterke verber som i oldn. 
hadde j6 i inf., har her alle, likesom de der hadde ju, // i inf. 
Da de øvrige deler av Søndmøre har y av ju, men jo av j6 
(frjose, men krype), er gjyfø, frysd i sydvest rimeligvis efter- 
dannet efter saadanne som krjupa > lcryp9. Videre bør det næv- 
nes at talordet oldn. |)rju dels blir opgit som try, dels som trom 



Vokalforlængelser i de norske bygdemaal. j - ( ; 

I et temmelig trangt begrænset omraade, kanske omtrent det 
samme som har snoi(v) etc., brukes de to diftonger, hvis væsentlige 
funktion er at repræsentere forlænget og nasalert i og y, ogsaa 
i to eksempler som hos os sedvanlig optræder med brytning: 
md e lk melk, i nabobygdene mjelk, og moil, i nabobygdene mæl og 
mjøl; ogsaa et foil fjæl, er blit hævnt, men det var formodentlig 
en urigtig opgave. Til forklaring av moil (og i tilfælde foil) 
frembyr sig som den mindst vovede hypothese: bygder som hadde 
mo'i, lois, rdimd, mens deres naboer hadde snjø, ljøs, rjømd, over- 
førte dette motsætningsforhold til mjøl ved naboopposition. Ved 
må e lk skal jeg minde om, at der i forskjellige temmelig antike 
bygdemaal (kanske endnu litt flere end der anføres hos Ross) 
findes former som melk og mille. At der kan ha foreligget noget 
sproggeografisk forhold som paa lignende maate som ved moil 
kan ha git foranledning til må e lk, det kan jeg ikke forestille 
mig, og jeg kj ender i det hele ikke nogen forklaring for denne 
forms oprindelse som synes mig at ha nogen iøinefaldende sand- 
synlighet for sig. 

De to høie palatalvokaler i og y har altsaa en væsentlig 
ensartet behandling foran dækket nasal: forlængelse, sænket 
tungeartikulation og som nutidens standpunkt diftongisering. 
Den tredje av de høie vokaler, velarvokalen u, viser likesom 
disse gammel forlængelse og sænkning ; diftongisering av vokalen 
i denne stilling har jeg ikke iagttat uten for Søvdes vedkom- 
mende; heller ikke der var vokalens diftongiske beskaffenhet 
meget iørefaldende, og den kan derfor maaske være fuldt saa 
tydelig i de maal hvor jeg ikke har merket den. For Søvde 
blev opgit: do u mbd < dumba (støv), ho n ncl < hundr, W 
< sunget (pt. partia), o n yg'd < ungr, to u yg9 < tunga. Man 
kan (smlgn. s. 155) gaa ut fra, at der paa middelnorsk sprogtrin 
har været *d6mbæ, *h6ndoR, *s6nget, *6ngoR, *t6ngæ. 
Samtidig med at 6, f. eks. i r6t og b6k, (som ogsaa de likeledes 
forlængede vokaler i or5 og j<?r5) blev diftongisert til ou, skedde 
det samme ogsaa der hvor det opstod av u; men da med tiden, 
efter den senere kvantitetslov, lange vokaler og diftonger blev 
forkortet foran to konsonanter, kunde de ikke delta i den utvik- 
ling som senere skedde med den endnu lange O-Iyd (i b6k, r6t. 
orS, j 9 r6) til ao, smlgn. I. Aasen i Søndmørsk Grammatik 8, i 
«det lukte o f. Ex. i stor [uttales i nogle bygder] næsten som 
a-o eller e-o.» I motsætning til behandlingen av u foran dækket 



158 Amund B. Larsen. 

nasal staar dens bevarelse som u (nær grænsen av u) foran Id, 
f. eks. i skuld, Jculda. 

De vokaler som var av den midtre og av den dype tunge- 
høide, blir i den her omhandlede stilling ikke diftongisert. Men 
den behandling de faar, er dog her i bygdemaalene ved Stad 
(og i det væsentiige ogsaa ellers paa Søndmøre) slik at den viser 
hen enten paa baade forlængelse og sænkning eller paa en av 
delene. Maalene her besidder adskilte e- og æ-lyd, de har baade 
q og æ. Den førstnævnte er, især som lang, temmelig høi, ofte 
næsten som e er paa Østlandet og i Bergens bymaal. Oldnorsk 
æ holder sig, vistnok næsten uten undtagelse, dypere end q\ sed- 
vanlig som lydskriftens æ. Uagtet oldn. e undertiden ogsaa har 
denne uttale, er saaledes den kvalitative forskjel mellem oldn. e 
og æ bedre bevart end i de fleste andre dialekter: man sier 
«å If>sd i en bok», men «å- Tæsd en dør» ; længer nord paa Sønd- 
mør forblandes oldn. e noget mere med ae end her, se Søndm. 
Gramm. § 10. Men foran dækket nasal er overgangen e > æ 
selv her i sydvest fuldt gjennemført : ræmbd o : remba utstrække, 
sænåd v., vænds v., (spqtyrp, men) spæntd, {bre c rmd, men) brænds, 
æyg f., dræyg m. — men derimot Jcvq]d, be\td. I eksempler som 
ceyg og drær/g (saavelsom ved oldn. æ i sær/g) indtræder hos ad- 
skillige personer, rimeligvis med én eller anden lokal begræns- 
ning, en palatal glide vokal fra æ til r/g, saa at der likesom paa 
Island, paa Færøene, i Sogn og paa Oplandet opstaar en kort 
ei-diftong \ her æi, i beskaffenhet saavelsom i sin fysiologiske 
foranledning forskjellig fra den der er opstaat av oldn. é eller 
av i foran dækket nasal, men enslydende med den der nedstammer 
fra den gamle ei-diftong. 

Vokaltegnet O maa som bekjendt fungere for meget for- 
skjellige lyd i alskens norsk skrift som ikke netop vil være lyd- 
skrift. Ogsaa etymologisk er den noget blandet, idet den, seir 
om man bortser fra de tilfælde hvor vokalen er «lukket», er av 
to slags oprindelse, dels av oldn. o og dels av 9. Hvad lydlig 
utvikling angaar, er disse nemlig faldet fuldstændig sammen hos 
os — naturligvis fin des der undtagelser, f. eks. hvor 9 fordi det 

1 Paa Færøene og i Aurland i Sogn er glidelyden bortfalden igjen. I de 
nordlige maal paa Færøene, hvor oldn. ei nu er blit gt, der kaldes en seng nu 
S 9W °8 e n dreng nu drg^or. I Aurland sier man i gammeldags dialekt 
ikke diqg, drd%g, sd 1 ^ som ellers i Sogn, men dng, drdqg, sdng, ja endog 
svdnsjd m. svenske. 



VI ( 



lo-nc 



Vokalforlængelser i de norske bygdemaal. | tø 

bøiningen vekslet med a, blev til d, mens o blev til o eller 
lere utviklinger derfra, f. eks. v 9 k f. > v dk, l 9 gr m. > låg 
mange bygdemaal hvor lok n. heter lok og trog tr?Ug eller 
ende. I de bygdemaal der her er tale om, er begge repræ- 
Isentert dels av 6 (som er almindeligst), dels av a, som er sjeld- 
nere; den sidstnævnte anvendes særlig foran nasal, og er gjen- 
jnemført foran dækket nasal — hvor der som bek j endt aldrig 
forekommer o i oldn., men bare 9, hvad der visselig heller ikke 
i den stilling har nogen betydning for den nuværende uttale. 
Eksempler Ikmh 1 n. pl., vkmb f., knd f., lund n. pl., skrjg m., 
trkyg'9 adj. Dette forholder sig til 6 nn f. onn, mold f. muld, 
molta f. molte, paa samme maate hvad tungehøide angaar, 
som blå e nd'd : *bléndoR < blindr svarer mot mi\d'd av mildr 
s. 155). Det er tydelig at det er nasaleringen som er aarsak til 
denne forskjel, især fordi ogsaa kort nasalkonsonant begunstiger 
å i motsætning til 6. Der er ialfald i disse dialekter ingen spor 
som tyder paa, at 9 har faat nogen forlængelse, saaledes som 
antat om e, i, y og u, foran dækket nasal. 

Oldn. a forholder sig i samme slags stilling tilsyneladende ganske 
anderledes end alle de foran omtalte vokaler: den faar ikke, som 
disse, den uttale som tilhører gammel lang vokal, foran alle 
dækkede nasaler, men bare foran dækket velarnasal. Bygdemaa- 
lene omkring Stad har langr >> lkyg'd, men leamb og land 2 . 

Saadan eiendommelighet ved utviklingen av a foran ng og 
nk har som bek j endt en langt videre utbredelse end de foran 
omtalte vokalforlængelser : den hersker paa Søndmøre, i Fjordene, 
i Ytre og Midtre Sogn, i Nord- og Søndhordland, i Kyfylke, i 
Numedal og i Tinn i Telemarken, samt paa Island. Man kan 
dog ikke anta, at den velare artikulation direkte har git foran- 
ledning til at a blev til å (andre steder å, au eller ao); det er 
visselig foregaat saa, at velarn asalen har været den første nasal 
; som fremkaldte forlængelse av foregaaende vokal, og med a 
jskedde dette allerede førend den kvalitative adskillelse mellem a 
jog å var foregaat. I de foran særlig omtalte deler av Nordfjord 

1 Baade her i Søndmøre m. v. og paa Færøene er det endnu en fast regel 
at vokalen har dypere tungeartikulation foran dækket nasal i ntr. pl.: Søndm. 
vatn pl. votn, land pl. land, Fær. vatn pl. votn, land pl. land. 

■ Det eneste norske eksempel jeg kjender, paa den overgang man har i 
dansk fra band > bånd, er standa > stand? som univ.-stip. Skulerud med 
deler mig fra Tinn. Naar det staar alene, er vel ogsaa det sekundært, paa 
virket av ganga > gå^nd, og av stå i nabodialekter. 



]60 Amund B. Larsen. 

og Søndmøre viser vokalen at oldn. e, i, y, u blev forlænget: 
foran alle dækkede nasaler, men a, som rimeligvis likesom de- 
andre har været forlænget i eksempler som kamb og land, kan 
ikke vise det, fordi forlængelsen i disse først indtraadte efterat 
a og å var blit kvalitativt skilt. 

Nyislandsk viser, som det blev nævnt foran s. 155, at ogsaa 
i, y og u der blev forlænget foran velar nasal, dog uten nogen 
saadan sænkning av vokalen, som den der indtraadte i bygde- 
maalene ved Stad. I norske bygdemaal har intet tilsvarende 
været offentlig bekjendt. Men nu har prof. G. T. Flom (Illinois) 
i «Phonology of the dialect of Aurland» 1 meddelt at han har fundet 
forlængelsen av i, y og u i bygdemaalet i Aurland i Sogn, de 
første i eksempler som r € inn (men blind) og l°yyy (men synd), Ui 
derimot med sænkning: to^ngå (men sund). Personlig har jeg i 
Aurland ikke støtt paa de to første uttaleformer, men bare (som 
ogsaa hos Flom, i det nævnte arbeide s. 66) saadanne som ring 
°g MfW — nan nar na ^ adgang til vestlige grener av maalet som jeg 
aldeles ikke kj ender. Forbindelserne ung og unk har jeg i 
Aurlandsmaalet faat opgit med vokalen g [tgngå, dgnh), som muli- 
gens er en senere sammendragning av o u . 2 Og det er ialfald sikkert, 
at i det egtl. Midtre Sogns maal, i Sogndal, Leikanger, Bale- 
strand og Vik — disse har ogsaa (hvad der ikke forekommer i 
Aurland og østligere) gammel forlængelse f. eks. i langr jå 
*långoR >> lå°ng'd — i disse dialekter hersker eksempler som 
rHng, l 6 yng og tonga, sj. to u ngå, de sidste ogsaa i Indre Sogn. 
Den tilsvarende forlængelse av oldn. 9 til o (nærmet til 0), som 
er dialektens almindelige lukkede O-lyd, er fuldt herskende i det 
indresognske Hafslo, med eksempler som tong f. tang, sfoyg f. 
stang, song pt. sang, slong pt. slang. Nabodialekten i Sogndal 
(av Midtre Sogn) behandler so rn de andre midtre og ytre bygders 
maal sedv. <?ng, <pnk som ang, ank, altsaa tå°ng, sfå°yg; men 
tildels har den (og Leikangers?) præt. se u yg og sle n ?jg, med 
dialektens au-diftong, hvilket jo atter minder paafaldende om 
islandsk. 

1 Univ. of 111. studies in language and literature, vol. I no» I & II. 

2 Smlgn. sokn > sgk f M, dotter > dgttd. Jeg skulde dog heller være 
tilbøielig til at betragte utviklingen ung > gn,g i Aurland som væsentlig 
paralel med den andensteds i Sognedialektene vidt utbredte overgang um > 
pm; da denne imidlertid hersker ikke alene i eksempler som bgnibd, dgmbd, 
trgmbd, men ogsaa i saadanne som dgmm'd dum, rgmm rum, sgmdr sommer, 
ja endog gmm præp. om, forutsætter den vistnok ikke nogen vokalforlængelse. 

(Trykt 14. oktober 1915^- 



Vokalforlængelser i de norsk, bygdemaal. lr>1 

De færøske dialekter staar tilsynelatende otenioi :1 | denw 

gamle vokalforlængelse ; men i virkeligheten kan man se at de 
staar paa dens grænse. Sondenfjords har man hn.rnr, likesaa 
vel som lamb og land; men nordenfjordsdialektene hai den over- 
for vestnorsk og islandsk yderst paafaldende overgang til a>: 
læyg'6r lang, t'æhn\si tanke \ Den færøske vokalhistorie er jo 
paa mange punkter vanskelig at forståa, men her synes det dog 
klart: a foran velar nasal blev i denne dialekt f orlænget efterat 
å var blit kvalitativt skilt fra a, og har derfor faat den samme 
behandling som a fik naar den hadde den sedvanlige sildige for- 
længelse, nemlig foran kort konsonant; dengang oldn. dalr der 
blev til dæaVor eller nordligst dccVér, blev langr til læarrfor eller 
Jre)ifi'6r — hvis man vil tænke sig denne dialektforskjel saa g 
mel, hvad den vel neppe er; fra først av var der vel baade i 
nord og syd bare en særlig høi a-lyd. Da senere efter det yngre 
kvantitetsprincip den lange vokal maatte forkortes og dermed 
ogsaa diftongen forenkles foran lang konsonant, fik man den 
form som nu hersker der. 

Av disse sproggeografiske forhold tør jeg slutte, at den for- 
længelse av a som nordenfjordsk lætjg'6r beviser, er en utgrening 
fra den forlængelse som i islandsk og endel norske, væsentiig 
vestnorske, maal førte til å, nogenlunde samtidig med den, men 
saaledes at forlængelsen av a foran velar nasal rimeligvis i det 
hele foregik nær avslutningen av overgangen av å > a. (Man 
behøver dog ikke at tænke sig at overgangen fra lang nasaleret 
a foregik direkte, uten foregaaende denasalering ; hvis man fore- 
stiller sig at den gjorde det, kan overgangen å >> å tænkes langt 
senere end overgangen å ]> å.) Dersom færøsk slet ikke Inn- 
tegn til nogen forlængelse av andre vokaler foran dækket nasal, 
maa det sammen med bevarelsen ogsaa av a ved velar nasal i 
søndenfjordsmaalet, tåges som bevis paa at Færøene geografisk 
laa i ytterkanten av vokalforlængelsen i saadan stilling. 

At a baade nordenf jords paa Færøene og mange steder i 
Norge for en tid har været forlænget foran velar nasal uten at 
dette var tilfældet med de andre vokaler, stemmer jo med det, 
at a ved mange andre slags vokalforlængelse 2 er den vokal som er 
mest tilbøielig til at forhenges, likesom det ogsaa er den som 

1 Navnlig tar det sig paafaldende ut med positiv læ^/'or. men komp. 
WW y ri, omvendt mot vestnorsk pos. lmyg'9, men komp. In&rd. 

2 F. eks. mangesteds i Øst-Norge foran kort konsonant 

11 — Maal og minne. 1915. 



152 Amund B. Larsen. 

er mest tilbøielig til at nasaleres. — I islandsk og visse Sogne- 
maal sker det samme ogsaa i ing, yng og ung. Dermed er 
disse mellemtrinnet, som viser os sammenhængen mellem dialek- 
ter som dem der bare har hat å foran velar nasal og dem i 
visse deler av Nordfjord og Søndmøre som har tilsvarende be- 
handling av næsten alle vokaler foran alle dækkede nasaler 
[smlgn. «Tillægsbemærkning»]. I hele dette vestnorske sprog- 
omraade er det den samme proces som er foregaat: dens fysio- 
logiske aarsak har været den samme, dens forløp har, saa langt 
den paa hvert sted rak, været væsentlig det samme, og dens 
begyndelse har i alle disse dialekter fundet sted saaledes, at det 
med sproghistoriens ubestemte tidsangivelser kan sies at være 
paa samme tid. 

Det er bare færøsk, Sognemaal og islandsk som har de fakta, 
der egentlig beviser (sproggeografisk) at vokalforlængelsen kom 
først og den vokalsænkning som nasaleringen gav anledning til, 
i en senere tid. Vi maa anta at de vestlige øers dialekter ved 
den tid utgjorde én dialektgruppe med de norske maal som de 
hadde denne overensstemmelse med \ 



Foråt de foran omtalte forlængelser med nasalering skal 
kunne sees i sin rette sproggeografiske belysning, vil jeg her i 
korthet uttale mig om hvad der ellers synes at forekomme av 
vokalforlængelser ledsaget av nasalering i vore bygdemaals lyd- 
historie. 

1. Formene gå og stå er langt almindeligere i vore bygdemaal 
end de som tydelig kommer av ganga og standa, og utbreder 
sig stadig videre; de anses sedvanlig for uavhængige av de old- 
norske former, men komne fra eller gjennem svensk og dansk, 
smlgn. i de ældre tyske sprogperioder gan og stan. Grundene 
til at anta dette, er kanske ikke for alle bygdemaals vedkom- 
mende helt tvingende. Der er nemlig ogsaa utvilsomt rent 

1 Jeg bruker inden de talte dattersprog av norrønt maal kun nødtvungen 
ordet dialektgruppe, fordi det har saa mange likegode anvendelser : gruppeind- 
delingen er anderledes for én periode end for en anden, der er kunstige gruppe- 
systemer, svarende til Linnes, og der er naturlige. Romsdalens maal forener 
jeg som andre med Søndmørs i én gruppe ; men det er en kunstig gruppe, 
efter ett eneste fænomen. Det maal har intet at gjøre med forlængelse foran 
dækket nasal. 



Vokalforlængelser i de norske bygdemaal. ,,;•; 

ndenlandske former som har den likhet med gå og stå at 
fterlydens konsonanter mangler: i Selbu gå og sta, i X < M ,',•- 
lalen og i flere sydlige deler av Trondhjems stift gå («, 
tå (og stat eller starw); ogsaa i Nordhordland og tildels 1 Gulen 

Ytre Sogn ga. Disse svækkede former er naturligvis ubetonet, 
ærlig er det i den henseende betegnende at man har ga paa de 
iævnte steder i Bergens stift, steder hvor ang ellers er blit til 
\m eller a°tj V ; efter I. A. forekommer i Nordhordland ogsaa 
<njtja. Men der kan ikke være noget i veien for at ogsa/nu- 
^dsformene gå og gao somme steder kan være opstaat av ganga, 
v -ganga eller av *ga°yga, og være sammensmeltet med skrift - 
progets gå; naar f. eks. Sogn i det hele, og der ogsaa deler av 
Julen, har gao, synes det ingenlunde usandsynlig at dette der 
ar en saadan oprindelse. 

2. Paa Østlandet og i det østlige av Trondhjems stift er 
et som bekjendt saa, at i endelser som indeholdt en kort nasal 
Ilter vokal, er nasalen bortfalden hvis det var n, i fjeldbygdene, 
estenfjelds og nordover langs kysten ogsaa naar det var m. I 
en egentlige østnorsk kan det ingensteds bevises at endestavel- 

ns vokal derved er blit forlænget, sjelden, om nogensinde, er 

«sandsynlig. Men langs vestkysten o. s. v. er det dels bevis- 
dels sandsynlig, at endelsens vokal ikke alene har været 
alert, men ofte ogsaa forlænget. 
Endelsen -in -en, som fornemmelig foreligger i former av 
ibstantivenes bestemte bøining, i etpar avledninger (som systkin, 
lin) og i gaardnavn paa vin, har utvilsom gammel forlængelse 
v i i Valle i Sæter sdalen [r out' ei roten) og i Midtre Sogn (i Vik 
mt'H roten, hons^i gaardnavn); og derav kan det med rimelighet 
uttes at de andre maal som har i til st. hunkjønsartikel, i 
idtre Telemarken og i Indre Sogn, ogsaa har hat forlængelse, 
n de end ikke kan vise den. At en i oldnorsk kort i har den 
ralitet som tilhører oldn. lang i, kan ikke komme derav at den 
nges kvalitet er substituert for den nasalerte kortes, thi nasa- 
ring av i og i 'ens længde fører i ganske motsatte retninger, 
ormer som rote i Mo i Telemarken (og i fjeldbygdene ellers) 
j visselig ogsaa utgaat fra oldn. in, med i, men man kan ikke 
ji nogen mening om denne i's længde, da man i vestl. Tele- 
marken har baade skina > sjend, sin > sen og minni > mermi. 
juværende æ og a i st. hunkjøn synes altid at komme av 
dn. -en; kanske betegnet tegnet e i oldnorske dialekter som hadde 






|g_4_ Amund B. Larsen. 

den vokal i alle artikelens anvendelser (uten hensyn til vokal- 
harmoni eller vokalbalangse), allerede da en slåp vokal. 

Endelsen -an forekom især som best. (især sv.) hunkjønsartikel 
i nom., i nogen faa substantiver (f. eks. aptan(n), gaman) og i adv. 
som austan, undan, sjaldan. Former som viser at endelsens 
vokal har været forlænget, forekommer i en paa en viss maate 
sammenhængende (men ingenlunde ublandet) række fra Mandalen 
til Midtre og Indre Sogn. Efter en større avbrydelse (Fjordene) 
kommer former med å igjen i Romsdals amt og dele av kyst- 
landskaperne i Trondhjemsamterne, samt visse steder i Nord- 
land. Man maa hævde at det er den lydlovmæssige utvikling 
av oldn. -an, naar å, å eller ao hersker baade i sv. fem.s artikel 
og i adverbierne, selv om ogsaa former med andre endelser ved bøi- 
ningsanalogi eller lydsubstitution nu har faat denne uttale, f. eks. i 
Stavanger amt rod' å roten, so^jå søskende. Baade i Stavanger 
amt og i Søndhordland forekommer ogsaa o i slike stillinger, 
kanske dels opstaat av oldn. best. sv. akk. fem. paa -ona 
(visona) dels som geografisk mellemtrin mellem å av an og o 
av -una. 

Av -una kommer især avgjort de svake hunkjønsords artikel 
-ou eller -o i Hardanger og Yoss (ifisou; mår on morgen), 1 men vel 
ogsaa o i andre maal, især i Stavanger amt, i Sundalen paa 
Nordmøre, i Hevne ved Trondhjemsf jordens munding og flere 
steder. Likeledes antar jeg at det er en oldn. og middeln. geo- 
grafisk veksling mellem um, unum og om, onom i dat. plur. 
som betegnes ved dens nuværende veksling mellem o eller ou og 
å eller å i vestligere landsdeler ; i det hele er kanske former med 
o almindeligere inde i fjeldbygdene og ved fjordene, de med å 
længer ut mot sjøen. Mens oldn. in som sagt paa enkelte steder 
har beholdt den høieste mulige vokal, uten at den ble v sænket 
paa grund av nasaleringen, er dette ingensteds skedd med u, der 
aitsaa er behandlet likedan som i er i rotfé i Mo i Telemarken 
m. fl. ; man kan ikke vite enten vokalens sænkriing eller dens 
forlængelse skedde først. 

Heller ikke har jeg nogen bestemt formening om tiden f oi 
nasalkonsonantens vokalisering i endelser. At dens tegn utelates 
i skrift forekommer som bekjendt av og til fra ca. 1400 av 
Men det synes utvilsomt at de skrivekyndige samvittighetsfuldi 
noterte nasalens tegn saalænge de konsekvent kunde høre vokaler; 

1 Utviklingen fra an sees i adv. ondao at være >> å > ao, likesom i Sogn 



Vokalforlamgelser i de norske bygdemaal. 



1»;; 



nasalert i sin tale. I bøndernes tale har den «.,* 
vokalisert længe før. en 8a ^ tens vær «t 

3. Som jeg andensteds har oaaDekt ^ »* a • j 
Korge et dialekt- pleks der i fle T 5^^" 2£ 
hg paralel utvik mg til den man har i nord-vestnorsk Med 
hensyn til det a vokaler paavirkes av følgende nasallonsonalt 
strekker denne likhet s ig over størstedelen av vore tre s^d 
«niter og denne virkning indtræder mangesteds der i 2 
Jangt større uts tekning end i nordvest. I ett enkeltbygdene, 
her, i Bygland i Sætersdalen, findes der likesom i det foran om- 
talte omraade nær grænsen mellem Nordfjord og Søndmore den 
eiendommelige vokalovergang at oldn. i, y g (ialfald tildels) u> 
uttales som om det var é, oe og 6 fordi de staar foran nasal, 
her dog ikke dækket men kort nasal. Baade i Bvglands n 
og i det noget mere gammeldagse maal i naboprestJgj eldet Valle 
er disse vokaler ellers bevaret væsentlig uforandret efter eden 
sildige vokalforlængelse» : litr > Ufe, klyf > klyv, hlutr 
lut'e. I Valles maal sættes disse høie vokaler foran korte nasal- 
konsonanter ned til den meil em ste tungehøide, men fremdeles 
med korte vokalers kvalitet: vinr > vien'e, synir > syøn 7. 
sunr > som f e ( . Men i Byglands maal heter det henholdsvis 
ve'n'9, søyrti og soun'd, med de diftonger som i begge maal re- 
præsenterer de gamle lange former av e, ø og o. 

Mens i Valle, som foran nævnt (s. 163), in i st. fem.s artikel 

; blir (= i) > e ( i, blir i Bygland in i rotstavelse > én > e'n. 

\ Dette bekræfter jo, hvad man efter sakens natur kunde vente, 

at der ikke kan tales synderlig bestemt om tidsforhold mellem 

disse to nasaleringer, eller om forholdet mellem de maater 

! hvorpaa de er foregaat. 

Naar Valles dialekt viser hen paa korthet efter vokalens 
nasalering og sænkning, kan man vanskelig anerkjende det ene- 
| staaende eksempel som Byglands maal synes at gi paa en tid li 
i gere forlængelse foran kort nasal end foran andre korte konso- 
nanter. Der kan ikke ha været nogen forholdsvis gammel 
1 I «Overgangsmaalene mellem østnorsk og vestnorsk,> Chr.a Yidsk. «elsk. 
'forhandl. 1914, nr. 8. 

- I mange deler av prestegjeldet er de nye diftonger i en viss opløsnings- 
j tilstand, især hos den yngre slegt. Det er vistnok derav det kommer, at min»- 
joptegnelser om kort u foran nasal ikke gir noget rigtig samlet indtrvk. Hvad 
, i og y angaar, var derimot overensstemmelsen god. — Paralel med den oveinun nt<- 
følge av nasaleringen, er, i begge maal: skot > sko9t, men kona > kane. 



Igg Amund B. Larsen. 

vokalforlængelse i Byglandsmaalet i eksempler som de nævnte ; 
det maa heller være en lydsubstitution for nasalvokalene (sam- 
tidig med «den sildige vokalforlængelse»?) Da diftonger av é, 
oe og 6 begynder med en litt dypere vokal end de som pleier 
opstaa av e, og 1 med sildig forlængelse, vidner Byglands 
«lang-diftonger» om en sterkere nasalert (eller ved langvarigere nasa- 
lering mer sænket) vokal end Valles «forlængelsesdiftonger» 
gjør. — Det er saaledes ingenlunde samme fænomen der fore- 
ligger her fra Bygland og det som blev omtalt foran s. 154 f. 
Den paafaldende likhet paa ca. 30 norske mils avstand er — en 
tilfældighet. 

En tillægsbemærkning: den nord-vestnorske vokalforlæng eises 
sproggeografiske stilling. — I Fjordene og Søndmøre er den nasalerende vokal- 
forlængelse at se foran baade labiale, dentale og velare nasaler, og nasaleringen 
viser sig i regelen tydelig derved at vokalen er sænket. I Sogn er det sed- 
vanlig bare foran velarnasal man kan se der bar været forlængelse, og at der 
bar været nasalering, viser sig i regelen bare for us vedkommende (s. 160). 
Kun i Jostedalen, aller inderst i Sogn, bvor dialekten i det hele dels er en 
blanding dels en mellemting mellem indre sognsk og nordfjordsk, bar man 
våmb og låmb (n. pl.), hnd og hånd, tihng og sVki^g, men ånn eller onn, tann eller 
f onn likesaa vel som våll eller voll, altsaa uten spor efter nogen nasalering, 
likesom der jo idetbele hverken i Sogn eller i maalene nordenfor sees noget 
til nasaleringen foran gml. lang nasal. Nasalkonsonanten har aapenbarlig som 
lang været for h a a r d t uttalt til at bli foregrepen i den foregaaende vokal ; 
naar d æ k k e t nasal ikke har været det, saa maa det være saa at forståa, at 
vokalen, ogsaa i mange tilfælde hvor den nu ikke viser tidligere forlængelse, 
har været i nogen grad forlænget. 

Dette er grundforskjellig fra forholdet i fordum nasalerende dialekter i 
Kristiansands stift, hvor f. eks. Vesttelemarken har faat samme vokal å i 
tonn og hond, mens horn (nu med nn) og vollr har o; der har forlænget 
vokal ikke været nogen betingelse, heller ikke i færøsk, uagtet dette tildels 
(se s. 161) ogsaa staar i forbindelse med de nord-vestnorske maals nasalering. 
Men især staar disse nord-vestnorske vokal behandlinger i nært forhold til de 
foran s. 155 i korthet nævnte gamle vokalforlængelser i engelsk, hvor — efter 
velvillig meddelelse av prof. A. T. Bødtker — endel forbindelser av to konso- 
nanter med stemmelyd, mest Id, nd og mb, allerede i sen oldengelsk tid 
medførte en forlængelse av foregaaende vokal. Dog var forlængelsen ikke saa 
utpræget at den lange vokal slog fuldstændig igjennem som utgangspunkt for 
den senere vokalutvikling. Da denne forlængelse ikke sedvanlig har været 
ledsaget av nasalering, minder den især om det trin hvorpaa Midtre Sogn 
staar: oldengl. kind > kind > nyengl. kind (med di) og grund > grund 

> nyengl. ground er besynderlig paralelt med f. eks. Balestrands hringr 

> r^ing, £>ungr > to°itø r 9. — Ogsaa de danske og svenske vokalforlængelser 
i lignende stilling synes at stemme med de engelske og norske forekomster, 
men jeg besidder ingen tilstrækkelig oversigt over deres geografiske variationer, 
og om der findes nogen gamle nasaleringer blandt dem eller ikke. 

1 Ogsaa mellem maalets od av o og ou av 6 er der en saadan forskjel, 
uagtet lydskriften ikke vel kan betegne den. 



SMAATING OR MAALSOGA. 

Av Marius Hægstad. 
I. Norrænn — norensk — nornsk — norsk. 

(Or eit foredrag i Kristiania Videnskapsselskap.) 

Uni upphavet til adjektivet norsk skreiv eg eit lite stykke i Maal 
og Minne 1910. Eg freista aa paavisa at norsk hev vakse fram 
av det gnorske adjektivet norrænn med same tydningi. I 13 og 
14 hundr. miste siste stavingi i norrænn meir og meir ljodfang 
og vart til norren. Etter jamlaging med dei andre adjektiv for 
nationalitet som svensk, dansk, engelsk o. fl., som alle enda pn 
sk, fekk ogso noren denne endingi og vart norensk, ei form me 
kann paavisa i det nedertyske namnet paa Skagerak Dat nor 
sche mer (1481). Dinæst, meinte eg, var norrmsk samandrege til 
nornsk, ei form som eg den gongen vel ikkje kunde paavisa 
men som eg meinte maatte ha vore til, for di eg hadde funne ei 
neutrumsform nornst. Naar eg her dreg dette fram, er det 
nærast for aa nytta høvet til aa gjera merksam paa at formi 
nornsk um norsk hev eg sidan funne baade paa heimleg og paa 
nedertysk grunn. Paa baksida av eit brev skrive i Bergen 
1409, prenta i D. Isl. III 602, stend der: Transseriptum 
noghre nornsche breff svm ludde vm jslandsfarer l . Denne paa- 
skrifti paa attsida av brevet er utan tvil yngre enn 1409, men 
høyrer til slutten av 15 hundradaaret. I nedertysk er normåéh 
ikkje sjeldsynt i brev fraa 15 hundr., soleis ./' mrwéhi mark (ei 
norsk mark) D. N. XVI 161 (s. 174) 1447, de kopman / 
vnde Nornsch XVI 291 (s. 318 8) 1486, ofl. st. 

1 Soleis uppkavsbrevet i dansk riksarkiv. I D. Isl. stend <twimr norusche* 
for inoglire nornsche». 



jg8 Marius Hægstad. 

1 slutten av 15 li undr. vert endeleg den siste n i nornsJc ut- 
støytt, for di han stend millom fleire konsonantar, og formi 
norsk er ferdig; ho er paaviseleg fyrste gong i Bergen 1494: 
bref um norska goziih (D. N. I 981 10). I neutrumsformi nomskt, 
der det vart uvanleg mange konsonantar, hev k tidleg vore ut- 
støytt (nornst 15 hundr.), og dinæst n mill. kons., so heile ordet 
vart nor st, den vanlege formi i j ordbøker og rekneskapar f raa 
16 hundr. : nor st ivadmel, liksom danst mcdt, tyst øll. 

II. Gardsnamn som hus, land, i plur. husar, landir 

o. s. fr. 

Som det er vel kjent, hev me i norsk ikkje faa neutrale 
appellativ, t. d. hus, land, tan, porp, som naar dei vert brukte 
til gardsnamn f ær fleirtalsen din garne ar ell. ir: Husar, Landir, 
Tiinir, fiorpar, og er daa feminin. Utanfor norsk maalumkverve 
er denne skikken ogso kjend i Sverike. 

I Altschwed. gram. § 407 Anm. 5 forklaarar Noreen det 
gsvenske apl salir i Upsalir som ein gamall z>-stomn (ags. salor, 
seli), og med utgangspunkt i dette hev Wolf v. Unwerth i Namn 
och Bygd for 1914 (s. 55 — 59) paavist at det finst ymse av dei 
umrødde neutrale stomnar med plur. ar og ir, som kann vera 
restar etter ei gamall is-højgjing. Denne forklaaringi fullnøgjer 
ikkje fonetiske krav og spreider lite ljos yver desse namni sin 
yvergang til kvendkynsord. 

Nærare løysingi hev Sophus Bugge korne. I Ark. f. n. Fil. 
VII (s. 263 ff ) peikar han paa, at stadnamn som upphavleg er 
inkjekyn eller kvendkyn, i Trøndelag no hev faatt den bundne 
maskuline artikelen, for di den som talar hev tenkt paa mann- 
kynsordet gard. Og han legg til: «Holtar, Torgar, Husar osv. 
har kanske faaet sin feminine form, fordi man har tænkt paa et 
appellativ av hunkjøn i flertal». Bugge nemner likevel ikkje 
noko ord, som kunde hava ein slik verknad. 

Løysingi av problemet er etter min meining utvilsamt den, 
at det ved gardsnamn i gamall tid of tast hev vore tenkt paa 
jgrd, liksom «jord» enno vert brukt mange stader for gard, 
usamansett og samansett: jordegut, jordepart osfr. I dei gamle 
diplomi finn me soleis snart jord bruka attmed sjølve gards- 

namnet, t. d. AslaJcr Bråte son ok porbiom Olafs son . . . 

fluttu malemfne sin vm jordena Aurdal I 168 9—12 (Avalds- 



Smaating <>r dim 



L69 



nes 1322). Snart finn me pronomenet fon, hemm brakt k> 
fram um gardar av det slaget her er tale um, soleis um garden 
Høyland i Gond: porgyU Eiuindarwn snu bpggi a Hatylam 
Gond nest æpptir manndau dan stova wppa VI ueter ok uidr gel ham 
/jiu' firir mer at ekki huast han af henni (.>: hirden, jordi Høy- 
land) hika — — — wttan eigandanom lamdeshyld skia — osfr. 
IY 515 (Stav. 1379). Ja, me kann endaa finna pronomenet sett 
framfor sjølve gardsnamnet liksom framfor eit persons- 
namn. Soleis: seldo peir ok, han Asbiorn ok han Sovar, 
Håland fyrnemda fra ser ok sinom efterfamandom osfr. IV 818 
11 — 12, d. e. ban Asbjørn og han Sovar seide «henne Haaland 

Id: jordi, garden Haaland) fraa seg og sine etterkomande osfr. 
Alle desse dømi er fraa Rogaland og syner tydeleg nok at 
gardsnamn som Høyland og Haaland hev vore kvendkynsord 
at det hev vore undertenkt jord. Naar slike ord vart brnkte i 
fleirtal som gardsnamn, fekk dei -ar ell. -ir liksom andre kvend- 
kynsord. 



DANSK-NORSK URYGGELIG M. M. 

En liten ordstudie 1 . 
Av Olai Skulerud. 

I «Festskrift til professor Alf Torp» s. 178 har jeg gjort op- 
merksom paa et tidligere uoptegnet ord i norske maalføre 
(Vestfold) urugg, «graadig, forsluken», som maa være samme ord 
som gin. itruggr, øruggr, egl. «uten ugg», d. e. uten f ry gt ; «trygg, 
urædd; heilhuga; paalitande» (saa oversåt i Hægstad og Torp: 
Gamalnorsk Ordbok). 

Det gammelnorske ur-, øruggr synes — i motsætning til nynorsk 
urugg — i en av sine betydninger («paalitelig») at berøre sig 
med en ordstamme av en anden oprindelse, den samme som fore- 
ligger i nynorsk uruggeleg, «urokkelig», som hører til verbet 
rugga, «rokke, bevæge». Dette fremgaar med større tyde- 
lighet av: 

Gin. iiruggliga adv., «sikkert». «Nu vit fat uruggliga, at . . . 
Barl. 6 29 . Et citat som ikke tindes hos Fritzner, sætter jeg ind 
her fra Dipl. No r v. II nr. 25 9 Oslo 1289 (hertug Haakon 
Magnusson) : Oe til vitnisburdar at ver vilium at J>essor væitslu 
giof vor stande vruglega, ]m gafom ver fæim j>etta vart bref (oe 
jnsigli firir).» Uruggliga svarer her i betydning temmelig nøie til 
«uruggeleg», sv. «orubblig». 

Jfr. videre gin. uruggleihi m., «tryghet; sikkerhet; fasthet»: 
«Nu til mæirri varygdar («agtsomhet, forsigtighet») ok vruglæiM 
at af Jessare vaarre skipan mæghi hwarke rugl eor sun5r|)ykt 
aukast ...» DN IX nr. 113 10—11 Bergen 1338; interessant er 
her den — som det synes — bevisste sammenstilling med rugl. — 

Forkortninger som i Fritzner: Ordbok over det gamle norske Sprog. 



Dansknorsk Uryggelig ni. 111. 171 

UruggleiJci berører sig til den anden side med det synonyme n 
beslegtede gin. ørugb f. Heilag. II 413 5 . 

Det samme begrep som ligger i gin. (uruggliga, n v norsk 
uruggeleg, sv. orubblig uttrykkes i dansk-norsk ved uryggelig^ som 
Molbech oversætter «fast, urokkelig»; ordet vil være bedst kj« 
i citatet «at være sig selv uryggelig», hentet fra Peers kom- 
mentar til prestens tale ved graven i Ibsens «Peer Gynt». 
(Saml. Værker III 464). «Uryggelig» hører til verbet rygge, som 
undertiden (og ofte i ældre skrifter) findes i dansk i steden for , >jl-l> . 
og overført = «omskifte, forandre» (Molbech), t. eks.: «Hvo vilde 
vove at rygge hans (d. e. Guds) dom?» 0. Guldberg. — «Et pust 
den skjønneste forhaabning let kan rygge» (E. Storm). Dette ord, 
som Falk-Torp (Etym. Ordbok II 128) med rette anser for en 
sideform til rugga, flyter i norsk-dansk let sammen med nynorsk 
ryggja, egl. «drive tilbake», — av rygg m., gin. hryggr. I bd 
ningen «vike unda» brukes det av Ibsen i «Peer Gynt» : «Staa ' 
vil du staa! — Det rygger længer og længere bort.» (Saml. Værker 
III 322). Jfr. nynorsk attra (av atter adv., «tilbake», gin. aptr) 1) = 
ryggja, draga att aa bak, drive (en hest) tilbake. 2) = taka av. 
reka, gjera um inkje. De to betydninger (den likefremme og den 
figurlige) møtes i «drive tilbake», som kjendes ined figurlig an- 
vendelse fra den sidste bibeloversættelse til norsk-dansk av det 
Gamle Testamente: «Jeg gjør en Gjerning, og hvo driver den 
tilbage?» (Esaias 43,13). - Den overførte bruk av verbet ryggt 
synes først opkommet i dansk. Ivar Aasen sier om nynorsk 
ryggja i betydningen «rygge, ophæve», at det «synes fremmed». 
Det kan være paavirket av dansk rygge, svensk rygga = rugga 
(jfr. ovfr.), smlgn. uryggelig: uruggeleg. 



SØNDMØRSK RJØD. 

Av Hjalmar Falk. 

Der er vist ingen nødvendighet for at løsrive ordet rjød (tare- 
holt) fra oldnorsk rjodr, «rød, rødladen», saaledes som gjort 
av hr. Kopperstad, som først har henledet opmerksomheten paa 
ordet (Maal og minne 1915, s. 92 ff.). Det er tilstrækkelig at 
henvise til Strøms Beskrivelse over Søndmør, hvor de forskjel- 
lige i dette fogderi forekommende tang- og tarearter behandles 
paa side 89 — 94. Jeg citerer først uttalelserne om den tangsort 
som paa Søndmør kaldes knoppetang. 

«Knoppetang er meest bekiendt af sit Brug, da den overalt 
hos os føres sammen i Dynger for at raadne, og bredes siden 
ud over Agrene til Gødning. Naar den om Sommeren ligger i 
Pytterne ved Søen, trækker Solen ud af den en rød Vædske, 
som undertiden sees flydende paa Søen ligesom en Rømme eller 
tyk Møde, blandet med Tang og andet; og da det er bekiendt, 
at man i gamle Dage af visse Slags Tang, som kaldtes Roccellæ, 
har beredet Purpur-Farve, saa slutter jeg, at denne Tang- Art 
tillige med flere (thi de fleste Slags Tang blive røde, naar de 
ligge udsatte for Solen) maaske kunde henhøre til samme Classe. 
Heraf synes det at kunde giøres nogenlunde begribeligt, hvor- 
ledes den saakaldte Tare-Torsk kan (som vore Fiskere berette) 
blive rødagtig paa Skindet af den Tang og Tare, hvori den op- 
pholder sig 1 » . 

Av bredbladet tang, den saakaldte tare, nævner Strøm 
6 søndmørske arter, og om de 4 første bemerkes uttrykkelig at 
de utmerker sig ved en rød, oftest høirød farve. 

7 Islandsk Jjarafiskur, se Olafsens og Povelsens Reise igiennem Island, s. 68. 



Sondmorsk 



17:: 



Selv om nu den taresort som efter Kopperstad fortrinsvis 
skal danne den egentlige rjø6 (eller tareholt), paa dypet fortoner 
sig mørkblaaviolet og kun i vandskorpen — vel under indflydelse 
av solen — har et rødlig utseende, vilde betegnelsen «den røde» 
ikke være paafaldende, da det jo nærmest vil være under de 
sidstnævnte forhold at tarens farve vil falde i øinene. Men 
øvrig maa det oldnorske *rjbb — under antagelse av den anførte 
etymologi — sikkert oprindelig ha betegnet alle de røde I 
og tangarter og først sekundært og lokalt være blit indskrænk-t 
til betydningen «tareholt». 



BODN, SON OCH ODRCERIR. 1 

Ett par anmårkningar 

av 

Hjalmar Lindroth. 

Den bekanta myten om skaldekonstens upphov beråttas av 
Snorre (Edda ed. F. Jonsson, 1900, s. 71) till sin forstå del så: 
Goom hgfftu osætt vi5 J)at folk, er vanir heita, en {>eir lggou meb 
ser friSstefnu ok settu gri5 å J)a lnnd, at |>eir gengu hvårirtveggju 
til eins kers og spyttu i hraka sinum. En at skilnabi J)å toku 
goom ok vildn eigi lata tynask {>at griftamark ok skgpuSu {)ar 
or mann; så heitir Kvasir. — — — Ok hann for vi5a um heim 
at kenna mgnnum fræ5i, ok J)å er hann kom at heimbo5i til 
dverga nokkurra, Fjalars ok Galars, J)å kgllubu {>eir hann meb ser 
å einmæli ok dråpu hann, létu renna bl65 hans i tv au her ok 
einn Jcetil, ok heitir så Odrærir, en kerin heita Son ok Bo6n. 
— Långre fram mota vi åter de tre karlen tillsammans, då 
det sages att Oden hos Suttung och Gunnlod, skaldemj odets 
nya innehavare, drack ur forst hela Odrærir, så Bo6n och 
så Son. 

Axel Kock har (Indogerm. Forsch. 10, 109) fort Bodn till boda 
'kund geben' o. s. v. Men Karsten har givit ny styrka åt den 
partiellt redan av Grimm, Aasen, Cleasby-Vigfusson o. a. fram- 
stållda åsikten, att ordet motsvarar ags. byden, mlty. boden(e), 
det i finskan inlånade putina o. s. v. (Neuphil. Mitteil. 1906, 

1 Då jag skriver detta sista namn med æ, ar det med anledning av Bj. 
M. Olsen i Arkiv 31, sa, utan att likvål våga binda mig i denna, for min fram- 
stållning likgiltiga punkt. 



Boon, Kon och Onn. -rir. 

I «.» 

s. 3 f., Indogerm. Forsch. 26, 247). Dessa ord betyda direkt 
kar , och sa har då forvisse också det nord. ordet gjort Men 
harav fol] a vissa e 3 oviktiga konsekvenser 

Ar det icke ett besynnerligt par, dar det ena karet dir,kt 
heter «kar», medan det andra bar ett speciellt namn? J d 
visar, att dessa bada namn från borjan alis icke bildat 
något par. Av dem ar det blott Son, som kan gora anspråk 
pa att ha vant ett verkligt namn. Men detta Son får icke tolkas 
som uppkommet nr *SoSn (till sjefa), såsom Kock gor a st 
Dennes skal att så forklara ordet var att Bobn skulle hora till 
boda. Detta skal har nu bortfallit (se ovan). Men oavsett detta 
kan ett *Sobn icke ge Son, allra minst redan hos Kormak och 
Eilifr Gudrunarson på 900-talet, dar ordet forekommer i rim. I 
min uppsats «Ar Skåne de gamles Scadinavia?» (i Namn o. Bygd 
1915) — varur dessa anmårkningar framvuxit — visar jag nåm- 
ligen, att någon forandring av ljudforbindelsen kort vokal + 6n 
icke intr att forr an langt fram i tiden. 

Son hor såkerligen icke haller till sba, såsom man sarskilt fon 

antog. Namnet år for visso identiskt med det fornhogtyska mkma 

versohnung, friedensschluss'. Så menade redan Uhland (Schriften 

6, 213). Men denne ansåg namnet (i par med Bobn) syfta dårpa, 

att Ejalarr och Galarr sedermera erbjodo Suttung mjodet i fa- 

derbot. Skaldedrycksmyten bjuder dock på en mycket betydelse- 

tullare «forsoning» an denna. Då asar och vaner ingingo forlik- 

tingen, spottade de just som tecken dårpå i ett kar. Namnet på 

letta kar har tappats bort. EnJigt min mening år det hår som 

Son «forsoning» har sin ursprungliga plats. Ett ej oviktigt stod 

[årfor låmnar samme Kormaks kenning haptsænis heidr, d. å. 

^udaforsoningens åra' (jfr. Egilsson), om diktningen. 1 

Att Son hort till detta motiv, år också Schiicks mening (strax 

a. 70). Icke desto mindre haller han fast vid de bada ovan for- 

:astade etymologierna på ordet (utan att vålja dem emellan). Hans 

kombinationer i ovrigt vid denna myt (Stud. i nord. litt.- o. rel.- 

tist. 1, 51 ff.) kan jag i allmånhet icke sentera. Men dåri synes 

Lan mig ytterligare ha rått, att vi ha framfor oss en partiell 

sammanblandning av skilda beråttelser och att en frau borjan 

enhetlig framstållning icke skulle ha haft anvåndning for mer 

1 Det synes mig icke uteslutet, att aven 86n (liksom -*Wli i nivt-ns iildsta 
version an vants om forsonings ak ten sjal v. Då ordet dog ut, hiiftade 
let sig som proprium låttare vid det konkreta karet. 



276 Hjalmar Lindroth. 

an ett kar (a. a. 56). Om eller i vilken utstråckning Fjalarr- 
Gralarr-myten f rån bor jan rort sig med kar, kan jag inte uttala 
mig om. Men val f olj er det av min standpunkt, att jag anser 
Son forst senare ha dragits over till den myten. Bobn maste 
hårvid ha spelat en roll. Det kan ha gått så till, att karet Son 
omtalats med appellativet bobn, dette senare dog ut, då nek man 
t v å kar, och dessa attraherades så av den f råmmande myten. Men 
aven t. ex. så, att i denna senare myt redan talats om en bobn, 
sedermera proprium Bobn, vilket så dragit till sig det ju ej så 
olika ljudande Son. 

Att Obrærir, vad det så an nårmare har betytt, f rån borjan 
ar ett namn på skaldedrycken sjålv, dåri har Bugge (Stud. 
over de nord. Gude- o. Heltes. Opr. 1, 531) såkerligen rått. Det 
år en poetisk kenning dårfor. Med den betydelsen forekommer 
också ordet åtminstone Håv. 106: Obrærir es nu upp Jcominn å 
alda ves jabar. Då har inte haller Obrærir i begynnelsen varit 
med om att skapa något tretal av kåril. Det synes mig troligt, 
att den nya rollen av kåril beror på oriktig tydning av dikt- 
stållen, dår ordet kunde fattas på två satt, både som våtska och 
som kåril. Denna osåkerhet i inneborden foreligger på det 
andra stallet i Håv., str. 140: drylek ins dyra mjabar ausinn 
Obræri (jfr. Bugge a. st., Egilsson-Jonsson Lex. poet., under 
ausa); måhånda också på ordets tredje forekomststålle, Einarr 
Skålaglams Vellekla, vare sig vi låsa Obræris alda eller (med F. 
Jonsson i Aarbøger 1891) O-s hafs alda. — Sedermera har då 
Obrærir naturligt slutit sig til de bada andra karen. For tretalet 
hade man en sårskild benågenhet. 

Men varfor omtalas Obrærir uttryckligen som leetill, medan 
■de bada andra åro leer ? Detta kan måhånda bero på att Obrærir 
så benåmnts i någon forut fristående myt. Eljes har jag tånkt 
mig, att den som fattade namnet såsom gallande ett kåril, och 
som då såkerligen i overensståmmelse dårmed tolkade aven Håv. 
106, funnit en leetill mer ågnad att nedifrån foras upp av Oden 
an ett leer, varmed i beråttelsen såkerligen forstås ett stort 
fristående kar. (Att icke en konstant motsats i storlek eljes 
i gammal tid forefinnes mellan Icetill och leer, dårpå har Doc. 
Olson fast min uppmårksamhet.) 

Hur myeket av ovan avhandlade ombildningar som bor 
skrivas på Snorres rakning, ser jag ingen mojlighet att såkert 

(Trykt 14. oktober 1915.) 






Bo5n, Son oob 6ftrærir. 



ITT 



avgora. Att denne haft en berattelse att bygga pa, synes man 
mig ikke kunna bestrida. Och dar ha såkerligen bide Bo6n og 
Son varit med. 

Vi ha sålunda sett, att «tre he ten» Bo6n, Son och 
Obrærir upploser sig i tre heterogena enheter. 



12 — Maal og minne 



. 1915. 



VERS I KONGESPEILET. 

Av Magnus Olsen. 

Kapitel 5 i Kongespeilet, om solen og vindene, indtager en 
særstilling i stilistisk henseende. Med rette har det til- 
trukket sig opmerksomhet ved sin «pompøse fremstilling.» «I 
beskrivelsen af sommerens og vinterens vind og storm udfolder 
forfatteren en sand sproglig pragt, et ligefrem sprogligt fyr- 
værkeri, hvortil der hverken før eller senere er set mage. Det 
bliver til lyriske digte i prosa» (Finnur Jonsson, Den oldnorske 
og oldislandske litteraturs historie II, 2 s. 998). 

Et enkelt sted i dette kapitel hæver forfatteren sig i sin 
poetiske flugt saa høit, at han likefrem kvæder. I den ly- 
riske prosa krystalliserer sig ut — med eller mot forfatterens 
vidende — en virkelig halvstrofe, som tilfredsstiller alle den 
gamle digtnings krav til strofisk avgrænsning, rytme og bokstavrim. 

Det skildres, hvorledes «dagen», naar solen gjester den i 
øst med sine varme straaler, «begynder ved østenvindens 
hjælp at opløfte sine sølvfarvede bryn og sit 
blide aasyn»: En på er hon [sblin] tekr at vitja austrs-ættar 
med vgrmum ok bjprtum geislum, på tekr par fyrst dagr 

upp at Utta 
austanvindi 
silfrligar brynn 
ok blitt andlit. l 

De sidste ord har jeg her skrevet som en halvstrofe i forn- 
yrdislag. De enkelte linjer er regelmæssig bygget; de opviser 

1 Kristiania-utgaven s. 10, Brenner's utg. s. 15. it. is. 



V<rs i Kongespeilet. .- fl 

henholdsvis de metriske typer A, A, E og C. Fra den .,.„„,.• 
d.gtnmg kan anfores paralleler i rytmisk hen8eende J^ 

Helgakvida Hj< ? rvar5ssonar str. 8. 5— 8: 

e«7£ es peirra 
pllum betra 
vignesta bol 
ok varid gulli, 



5—8 



og Guorunarkvioa II str. 21. 

itøtf ms 0/ aukit 
Jardar magni 
svalkgldum sæ 
ok sonar dreyra, 

hvor vi har de samme metriske typer, i sidste linje kun ube- 
tydelig variert ved metrisk opløsning. 

Endnu skal jeg nævne, at man til overgangen fra prosa til 
vers inden en og samme sætning har flere paralleler i rune- 
indskrifter. Saaledes paa Gårdstån ga- stenen I (Wimmer, Rune- 
mindesmærker, haandudg. nr. 115): 

{mr: t r i k a r : u a r u : u i [J> a :] (u n) i s i r : i • u i k i k u 
D. e. (i norrøn sprogform) : i>eir drengir tfåru 

vida uneisir 
i vikingu. 

Og endelig turde det her være paa sin plads at fremholde, hvad 
verset i Kongespeilet lærer os om digtning i Norge i det 13de 
iarh. Saa fortrolige var ogsaa nordmændene — ikke bare is- 
Lændingerne — med de lettere versemaal, at en halvstrofe i 
fornyrdislag saa at si av sig selv kunde indfinde sig for ut ut 
løse en stemning. Ogsaa enkelte runeindskrifter kan fortælle 
>m, med hvilken lethet man i Norge langt ned i middelalderen 
"orstod at anvende dette versemaal. 



FRA VEST-AGDER. 

Av P. Holmesland. 
1. Skavhælen. 

Gaardsnavn som Eigeland, Espeland, Eskeland, o. s. v. synes 
i mange tilfælde at tilkjendegi, at der til gaarden hører god 
brumskog, eller at den oprindelig har været brumskog til en 
anden gaard. Om brumskog anfører lagmand Lauritz Andersson 
Undahl i bemerkningerne om fremgangsmaaten ved matrikuleringen 
i 1668 : «Med Queghold er det och U-liige beskaffit, saa at 
mange haffuer goede Brumbschowe huorved de mest fra Kyndel- 
misse føeder Quægit, mens till liiden fordell, efftersom det offte 
uddøer, derfor er iche mere teignit ved huer Gaard, end som 
med Høe och Halm i det allermæste kan føedis». Det er særlig 
barken paa grenene, der gir brumskogen værdi, idet barken 
skaves av og blandet med brummet, de fine kvister, anvendes til 
kreaturfor. 

At der i fortiden var megen sulteforing er sikkert. Det 
gjaldt for bonden at kunne hangle sig gjennem vinteren med 
mest mulig fæ, for sommerbeite var der nok av, og naar høsten 
kom, hadde han fett og kjøtfuldt slagt og gode skind. Med 
de let transportable skind og huder betaltes skat og skulder, og 
de faa fornødenheter som ikke gaarden kastet av sig, tilveiebragtes 
gjennem skindsalg. Da gaardens dyrkede mark i regelen var 
optat av aaker, og det kraftige høi fra sig og reiner gik i heste- 
løen, maatte kreaturforet væsentlig søkes fra skagger og skjek- 
linger og utslaatter i skog og paa myrer. Det var ikke rart 



Fra Vest- Agder. 

for men naar det i et passende forhold blev btødei med 8 kav 
og brum, hanglet man sig dog som oftest igjennem skav * 
brum er et godt surrogat, naar der holdes maate med an 
vendelsen derav, formeget blir ufordøielig. 

Den 25. mai skal skavhælen slaaes ned, het det i min 
hjembygd Holme, da skal fæet kunne slippes paa skogen. 

Skavhæl er, som det vil sees, sammensat av skav og hæl 
pæle. Benævnelsen gaar tilbake til den gamle tid, da der endnu 
ikke var anbragt tile, gulv i huset. Skavhælen bestod av en i 
jorden i nærheten av aaren nedrammet stolpe. Om vinter- 
kveldene sat et av husets mandlige medlemmer nær denne stolpe 
og skavet for den næste dags behov. Skogveden bestod væ- 
sentlig av eik-, asp-, eller askegrener, kuttet i længderpa ca. 3 , m. 
Til skavjern bruktes gjerne en avbrukket jaa, der med den høire 
haand holdtes i tangen og kjodet, mens bakken henimot den 
anden ende laa an mot skavhælen Eggen vendte følgelig fra 
manden. Med venstre haand førte han et stykke skogved hen 
under eggen ved at trække stykket til sig gjentagne gange saa- 
ledes, at det avbarkedes. De unge kvister paa skogveden bræktes 
av og kastedes i skavet, det var brum. Den avbarkede ved, skjev- 
ling, lagdes til tørring for at benyttes til brænde. 

Men bygningsmaaten undergik forandring. Der kom stue i 
huset med gulv og loft og ovn. Skavhælen anbragtes da midt 
for ovnsmundingen, idet den ene ende sattes paa gulvet og den 
anden kjiltes fast under en loftsbjelke. Mens husets kvinder 
om vinterkveldene sat paa hver sin side av ovnen med karder 
og rokk, hadde manden sin plass ved skavhælen. Belysningen 
frembragtes ved føre — tyre — i ovnsmundingen. 

Paa de breide dalegaarde er skavhælen en saga blot. Skaves 
der litt, skjærer man barken av med en kniv. Kommer man 
derimot ind mellem heier og knauser vil man fremdeles kunne 
finde skavhælen i bruk. 

Under en utflugt i Lyngdal i fjor vaar kom jeg forbi* en 
bygdegaard med mange kjyllingstuer — korte stammer, hvorav 
topskuddene hugges bort med nogen aars mellemrum — av eik 
og ask, og paa tunet var der et stort lag skjevling. Jeg spurte 
manden — en gammel en — , om han fremdeles benyttet skav- 
hælen. Ja, svarte han, men siden den nye lampebelysning og de nye 
brændebesparende 3, 4, 5 etages ovner kom i bruk maa vi ha den i floren 
— fjøset— eller, naar veiret tillater det, i laaven eller ute, for skavet 



182 



P. Holmesland. 



slaar saa megen fugtighet fra sig, at den blir hængende som 
draaper under loftet inde. Da man hadde de gamle tykke 
en- eller toetages ovne, kunde man skave inde, stable raa ved 
om ovnen, lægge vaate klær paa den til tørring, ovnen tråk, 
saa der var frisk luft i værelset allikevel, hvorimot nu har 
man ikke anden ventilation end portionsvis gjennem slag- 
vinduet. 



2. Yeikegrass. 

I 1860- til 1880-aarene fortrængtes kola, tranlarapen, av 
petroleumslampen. Belysningsmidlet i kola var tran av fiske- 
lever, kaldtes derfor lyse. Til væke benyttedes tvunden bomulds- 
traad eller marven av lysesiv, veikegrass. Før bomuld kom 
i handelen, var lysesiv mange steder en nødvendighetsartikel, og 
til væke var det ogsaa bedst, da det ikke røk saa sterkt som 
bomuld. 

Det har for smaafolk været noget av en industri at splitte 
lysesiv og ta ut marven. Denne solgtes i ganske smaa 
bundter, ombundet med bast. Endnu i 60-aarene kostet en bundt 
væker 2 skilling. 

Det var rimelig, at godt lysesiv avsatte sig i stedsnavn. 
Fra Holme i Mandalen kjender jeg saaledes Vekjærran med 
omgivelser VekjærmyranogVekjærbakkan. I Vekjærran 
forekommer veigegrasset, som det der kaldes, i buskete tuer 
med kraftige, tykke stråa. 



3. „Ri træmærra". 

Ved Kvaas kirke var der i gamle dager opsat istedetfor 
gapestok en træmærr, hvorpaa kirkelige straffer avsontes. 
Træmærren bestod av en stok, tilhugget, saa den var noksaa 
skarp og vond at sitte paa, fæstet til 4 i jorden nedsatte ben. 
Den sidste, som red træmærren var Salve Kvaas, det er 170— 
180 aar siden. Han hadde gjort hallingkast, da han en høitids- 
dag gik rundt alteret under ofringen. Herfor blev han dømt 
til den efterfølgende søndag at ri træmærra. Denne var da 
gammel og skrøpelig, og dertil hadde Salve hat sig at gjøre 
forinden at ødelægge, hvad der var tilbake av de rotne ben 



Fra Vest- Agder. lgg 

under jorden. Straks gudstjenesten hadde begyndt, ramlet da 
ogsaa taenuerra ned. Salve begav sig ind i kirken og ,,,„„.. 
presten at nu var tr æmæ rra redet ned, takket derhos for naa- 

mg straf. 

Træmærra ved Kvaas kom aldrig op igjen. 



4. Trøiborg. 



Angaaende den i Maal og Minne 1914 s. 215—219 om- 
handlede gaard Trøiborg i Vanse skal jeg i henhold til den av 
forfatteren fremsatte opfordring meddele nedenstaaende oplys- 

ninger. 

Paa søndre side av en stor bugt paa vestsiden av våndet 
Framvaren ligger den idylliske landnamsgaard Frestad. Jorde 
i jorde med Frestad, men ca. 30 m. høiere ligger paa eidet 
mellem Frestadbugten og Hallandsvandet gaarden Eitland, der 
allerede i meget gammel tid er utgaat fra Frestad. Langs 
Framvaren, oppe i og oppe paa heien har i fortiden ligget flere 
til Frestad hørende utslaatter, der i tidens løp er blit bebygget 
og tildels overgaat til selvstændig matrikulerte gaarder. Den 
sydligste av disse utslaatter var Trøiborg. 

I Topografisk kart over Norge blad 4A vil man se, at heien 

»fra Hallandsvandet omtrent paa kote 1 med kort avstand mel- 
lem linjene hæ ver sig til kote 4, og at gaarden Trøiborgs byg- 
ninger ligger paa kote 5. Endvidere vil man se den daglige 
færselsvei avsat, førende fra Trøiborg ret ned til Hallandsvandet 
ved Eitland. Veien gaar nemlig i en brat brokke, saa brat, at 
den ikke kan kjøres med siæde. I den tid, da Trøiborg var 
slaattemark til Frestad, gaves der ingen anden inaate at faa høiet 
ned paa ved hestehjælp, end at kløvje det i kurver, saakaldte 
trygjer. Av denne befordrings inaate er navnet Trøiborg 
opstaat. 

Med hensyn til uttalen av -borg, der angis som bar, skal 
jeg bemerke, at den er det samme som for Kylleberg, Nordberg, 
Meberg, Kalleberg og Maberg. Bortset fra -borg, der er op- 
staat av skriftformen og aldrig høres i daglig tale, angives der i 
Norske Gaardnavne IX som uttaieformer bær og borr. For- 



184 p - Holmesland. 

merne bår bær og borr er like rigtige eller like gale, da den 
rette uttale kun kan betegnes naed brr, netop som naar man 
vil si brum, men stopper op, naar man har frembragt lyden br. 
At Trøiborg har faat endelsen «borg» og ikke som de øvrige 
nævnte gaarder «berg» tilskriver jeg presterne, der har sat 
navnet i forbindelse med Troja. 






ANMELDELSER. 

Johs. Brøndum-Nielsen: Sproglig forfatterbestemm.ls,. s,„dier over 
dansk sprog i det 16. aarimndredes begyndelse. Kjob,nhav„ I ; vid, ■„.,;., 

Det ser næsten ut som der i vor tid er indtraadt et system- 
skifte ] nordisk filologi. Maalgranskerne av den ældre skole lignet 
sin samtids ingeniører: de kløv op paa de høieste tinderne, og 
efter det vide utsyn de hadde deroppe fra tegnet de saa sine kartet 
over fjeld og fly, over dal og dokk, over vatn og vidde. Disse 
karterne gav ofte god oversigt og orientering; men tok en til at 
ga a efter dem, fik en tidt nok se at de ikke var at lite paa, der 
var gjerne mange feil i enkeltheterne. Vor tids kartografer tegner, 
i motsætning til sine forgjængere, ikke saa store omraader ad 
gangen ; men til gjengjæld gir de et saa meget nøiagtigere og virke- 
lighetstro billede av det terræng de har gaat over. 

Slik er det ogsaa med det nye skift av filologer som er rykket 
ut paa videnskapens arbeidsmark heroppe. En av dem er den unge 
danske filolog Johs. Brøndum-Nielsen, som netop har tat doktor- 
graden paa sin avhandling om «Sproglig forfatterbestemmelse». 

Som allerede boknavnet sier os, optrær forf. her som detektiv. 
Han sætter sig som maal at opspore og identificere et par ældre 
forfattere (oversættere) som det hittil ikke har lykkedes historikerne 
og literaturhistorikerne at faa rigtig has paa. Det ser ogsaa ut 
som han har naadd sit maal — ikke ved de almindelige og vel- 
kjendte literærhistoriske kombinationer, men saa at si ved de sprog- 
lige fingeravtryk som hans ofre uforvarende er kommet til at 
sætte i teksten \ Imidlertid synes forf. selv ikke at lægge den 
største vegt paa den ting at han har naadd sit maal i et bestemt, 
konkret tilfælde; åv hans indledning (jfr. ogsaa selve boktitH. n 
faar en det indtryk at han mener arbeidet hans har sin største 
betydning i rent metodologisk henseende, ved at bryte ny vei, ved 
at gi maalgranskeren nye arbeidsredskaper i hænde. 

1 Dog forsmaar forf. heller ikke momenter av historisk, biografisk dier 
bibliografisk natur, naar de kan tjene til støtte for de resultatet han har nul 
vundet ad sproglig vei. 



|gg Anmeldelser. 

Dette har vi likevel litt vanskelig for at være enig med ham i. 
Det er ikke let at se at hans metode i noget væsentlig skiller sig 
ut fra den som vi kjender, f. eks. her hjemme fra prof. Hægstads 
gransking av gammelnorske maalfører. Fremgangsmaaten ved ar- 
beider av dette slag er i grnnden git i og med maalemnets «natur- 
lige beskaffenhet»: i stavemaate, lydverk, bøiningsformer, ordvalg, 
ordstilling etc. har vi saa at si de enkelte plagg som tilsammen 
danner en tætsluttende sprogdragt om den individuelle forfatter- 
personlighet det gjælder at finde. 

De redskaper videnskapsmanden her arbeider med, er imidler- 
tid ikke overalt like brukbare eller like høvelige. En gang er det 
kanhænde formverket som særlig merker et emne ut, en anden 
gang er det kanske ordvalget 1 . Slik er det netop ogsaa med de 
verker Brøndum-Nielsen har lagt til grund for sin undersøkelse : 
i det ene av dem, «Christiern II. s Ny testamente 1524», bygger 
han væsentlig paa stavemaaten, lyd- og formverket, i de andre, 
«De tre ældste danske skuespil», derimot særlig paa ordføining og 
ordvalg 2 . 

Det resultat forf. gjennem sin sigtning av materialet kommer 
til, formulerer han nu saaledes : for Ny- testamentets vedkommende 
maa oversættelsen av evangelierne skrive sig fra jyden (morsin- 
geri) Christiern Vinter, apostelbrevene fra skaaningen Hans Mik- 
kelsen, apokalypsen fra Henrik Smith (som likeledes var skaaning), 
og apostlenes gjerninger fra Chr. Vinter og Henrik Smith. 

Hvad skuespillene angaar, viser det sig at Christiernus Joannis, 
som rimeligvis har oversåt «Dorotheæ komedie», ikke kan være 
forfatter (oversætter) av «Den utro hustru», og sandsynligvis heller 
ikke av «Paris' dom». (Forøvrig mener forf. at kunne slaa fast at 
av disse tre skuespil maa «Den utro hustru» være det ældste.) 

Det som denne slutning bygges paa, er bruken (eller ikke- 
bruken) av ord som icke og ey, isteid (o : straks), ganske, vrt (= gn. 
y/rit) o. fl., av sammenligninger, av pleonasmer, rimord, syntaktiske 
eiendommeligheter o. s. v. — kort sagt produktet av en hel række 
indbyrdes meget uensartede faktorer. 

Det er ikke vanskelig at skjønne at indsamlingen og gjennem- 
arbeidelsen av et materiale som dette har krævet en sum av ihærdig 
arbeide, et stræv saa tolugt og trottugt at bare den helt ut kan 
værdsætte det som selv har prøvd noget av det. Skal resultatet 
bli paalitelig, kan en nemlig ikke nøie sig med at ta nogen «stik- 
prøver» her og der; alt maa tas med, selv det som kan se nok- 
saa betydningsløst ut — «man kan aldrig paa forhaand vide, hvilke 

1 Det er selvsagt at i første tilfælde er to vilkaar nødvendige : materialet 
maa by sig frem i en autentisk form, uten at være forvansket av skrivere 
«Iler sættere; og det maa ha et individuelt præg, uavhængig av en ortodoks 
retskriving og en autorisert maallære. Svigter disse forutsætninger, maa en 
gaa en anden vei : gjennem særmerker i ordføining og ordforraad prøve at 
komme forfatteren ind paa livet. 

Ellers sier det sig selv at det ofte vil være nødvendig eller nyttig at 
bruke begge metoder sammen, hvad forf. da ogsaa tildels gjør. 



Anmeldelser. 

momenter der kan blive dp uf rrx™»A 

trykker det. frende», som forf. meg et , 

Ved et arbeide som dette naar en imidlertid iklr. , 
ved rnbricering og summering; det komme kle bare »„ *" 

lyse der kneves ogsaa syntese og komZtiom SLV^ 
langt om længe er lykkedes granskeren, efter at ha avsk dl f 

uvæsenthge momenter, at faa konsolidert de tvniske 1 l 
faktorer til én bestemt sprogindividoa.itet, taT endda Ctt 
parten av opgaven lest. N„ kjender vi ganske visst den eprogHge 
værdx av x; men v, vet endda ikke hvem denne x er JZ dft 
var jo det som skulde .«re maalet for nndersekelsen. Saa er de 
ingen anden raad end at gaa til mistenkelige samtidige forfattere 
ta sprogprever fra deres navngivne verker, og saa gaa igang med 
at sammenligne og jevnføre, til vi endelig finder en type som gir 
fu Id kongruens. ^ K 

Under denne del av arbeidet vil det ofte hænde at en kommer 
til at staa overfor problemer som ikke kan klares indenfra men 
som maa løses utenfra ved de nøkler kjendskapet til maal og maal 
soga paa andre steder og til andre tider rækker os. De krav som 
her stilles til forf. maa det sies at han har fyldestgjort paa en ut- 
merket maate. Vaaken og var og vel kjendt i bokmaal og folke- 
maal baade i gammel og ny tid, henter han fra alle kanter mate- 
rialier til sin bygning. Lat være at kanske ikke alle stokkene i 
den vil kunne motstaa tidens og kritikkens tand 1 , hovedhjørne- 

1 Jeg har saaledes ikke kunnet frigjøre mig fra følelsen av at be\ i- 
materialet paa enkelte punkter er lovlig tyndt, likesom forf.s paastande om 
forholdet meliem den nytestamentlige oversættelse og de respektive greske, 
latinske og tyske kilder ikke altid synes like godt underbygget. Men nogen 
skikkelig mening om slike spørsmaal er det ikke godt at ha, saalænge en ikke 
grundig har gransket hele det svære materiale forf. her tumler med. Bare et 
par smaating av litt mere almindelig interesse vil vi ta frem her. S. 26, 
anm. 2 hævder forf. at det g som i flere av de ældste hdskr. av Skuansk. l..\ 
skrives i substantivet hinghl, er blot og bart grafisk, sat ind efter analogi ned 
andre ord hvor et skrevet g alt var svundet i talen. Dette er kanske ikke 
saa aldeles visst; ialfald kan det være værdt at minde om at det endnu tindes 
bygdemaal hvor g uttales i dette ord (Vid.selsk. skrifter 1912, nr. 4, s. 72; 
jfr. ogsaa Rygh NG. XV, s. 182). — S Ul forkaster forf. Otto Jespersens 
etymologi av ganske (iflg. Jespersen opstaat av ganz -i- gt {toiss)) — ut fra 
følgende ræsonnement : «Naar man efter udtalen skrev dartst for danskt, frans 
Wiin, the Fransse o. 1 , saa fulgte heraf omvendt skrivemaader som Dansken 
for Danzig, the Dandsker «Danzigerne», følgelig ogsaa ganske for gantze e. I.» 
Mon ikke forf. her er vel snar i sine slutninger? For det første er eksempler 
som danst og f rans Wiin efter min mening slet ikke likeværdige med Vant 
the Dandsker; de første former er opstaat ved bortfald av en ubekvem kon- 
sonant; de sidste opfattes naturligst, synes jeg, ikke som «skrivemaader>, men 
som virkelige, synkoperte uttaleformer av skriftformen the Dansigtr < > dansger 
o: «Dandsker») — en utvikling som det jo ikke er vanskelig at linde 
stykker til. En anden sak er det at folk saa kunde gaa videre paa makelig 
hetens vei og bruke en form som *the Danser, likesaa vel som dr kunde klan- 
sig med formen the Fransse. Men selv om en godkjender hele forf s mmmm 
ment her, saa kommer en jo ikke længer end til at ganske er en i k i 
maate — os det var vel ikke det som skulde bevises? 




j gg Anmeldelser. 

stenene og selve reisverket vil det vist ikke bli saa let at faa revet 
ned igjen. 

Om formen er det ikke andet end godt at si; fremstillingen er 
klar og grei, sproget let og naturlig. 

I det hele er da «Sproglig forfatterbestemmelse» et arbeide 
som med fuld honnør rykker ind paa sin plass i den lange rad av 
danske dissertationer. Det vidner om fremragende videnskapelig 
evne hos sin forf., og holder han frem som han stevner, vil hans 
navn og hans arbeide bety en ny «provins til landet lagt» i dyrk- 
ningen av Danmarks gamle maalminder. 9 

Ragnvald Iversen. 



Catharinus Elling: Vore Kjæmpeviser belyst fra musikalsk Synspunkt. 
Kristiania (i kommission hos Jacob Dybwad) 1914. [= Videnskapsselskapets 
skrifter. II. 1913. No. 4.] 

Hr. Elling fortsætter i denne avhandling hvad han saa smukt 
paabegyndte med den for 6 aar siden utgivne «Vore folkemelodier» . 
Paa grundlag av det allerede før kjendte og senere av ham selv 
samlede materiale gir han en karakteristik av melodierne gjennem 
analyse av deres tonale bygning og rythmik. 

Kjæmpeviserne i Lindemans trykte samlinger samt hos Berg- 
green og Rikard Berge utgjorde omtrent 100 nummer. Ved Linde- 
mans utrykte optegnelser og Ellings fund er antallet steget til om- 
trent 300. Det er da et ganske vegtig materiale hr. Elling har at 
fremlægge. 

Foruten de ■■> egentlige kjæmpeviser har forfatteren tat med 
ogsaa de ældre episke folkeviser (trylleviserne, de historiske viser 
og ridderviserne), fordi alle vore gamle episke viser har faat 
præg av det Elling kalder kjæmpevisetonen. Denne kunde kjende- 
tegnes ved de ofte barokke sprang i melodien, der saaledes faar 
noget visst kantet, men til gjengjæld ogsaa vældig over sig, — 
samt ved en overraskende taktforandring i anden periode av verset 
eller i omkvædet, ofte ledsaget av en forbløffende modulation, 
f. eks. over til pludselig moll, — eller ogsaa ved en egen svæven^ 
mellem dur og moll. Omkvædet kan hos de bedste av kjæmpe- 
viserne være uundværlig som avslutning paa melodien, hos andre 
kan det musikalsk føles overflødig, og i en del melodier som like- 
vel har kjæmpevisetonen, helt mangle. 

Som man kunde vente av «Vore folkemelodiers» forfatter er 
de analyser som gjøres, rent klassiske. Der er neppe nogen som 
kan gjøre ham dem efter for øieblikket. Det er en ganske sammen- 
sat opgave at avlure melodierne deres inderste eiendommelighet. 
Man maa gjennem dyp kjærlighet til det mægtige stof ha styrket 
sit medfødte instinkt for det som er «norsk» tone, med kritisk 
blik vælge mellem de forskjellige muligheter hvor der er tvils- 



Anmeldelser. , (( 

tilfælde og la he^ynet til helhetsvirkningen, tonens økonom, træffe 
avgjørelsen. De Grieg har sunget incl i os alle har ,kk, * ret 
forgjæves. Vi forlanger et andet harmonisk grundlag end 
Men i de fleste norske melodier trænges en bestemt veileder ferd, 
de bringer nye sider som de vanlige samlinger av gammelt' «»„ 
anelse har om. Det er ikke nok at eftergjøre Griegs fakter. Jeg 
vil derfor lykønske vore komponister med denne heist nedvendire 
rettesnor som ut fra melodiens eget væsen peker paa de kadenser 
som naturligst melder sig. Den som neier sig f eks - 
Berggreens harmonier, blir snytt for det essentielle ved' norsk 
folketone. 

I denne sin poetiske ofte aandrike analyse gir Elling teoretisk 
hvad han i sine samlinger av salmetoner eller stev praktisk alle- 
rede har vist. Hos Elling forekommer jo aldrig noget saadant som 
oftere støter en hos Lindeman, at han f. eks. lager efterspil med 
tilbakevending til tonika i en melodi som forøvrig er dominant 
melodi. 

En række av de meddelte melodier er bygget over gamle kirke- 
tonearter. Men uten nærmere at gaa ind paa spersmaalet om sam- 
menhængen mellem vor folkemusik og middelalderlig kirkemusik 
fastslaar Elling det interessante faktum at endel av de bedste 
melodier — i likhet med f. eks. Aasmund Frægdagjævar — ialfald 
ikke tilhører nævnte tonearter. Spørsmaalet er der dog likefuldt. 
og efter det av dr. Reiss fremlagte materiale maa det vel friste en 
forsker med tiden. 

I en efterskrift behandler hr. Elling en del spersmaal vedkom- 
mende optegning av folkemelodier, og dvæler særlig ved bestemmelsen 
av rythmen. Han uttaler bl. a.: «Det blir optegnerens sak at bringe 
papirerne i orden. Og mot sprogets love tør der ikke syndes». I det 
eksempel fra Rikard Berges samling som gir anledning til denne prin- 
cipielle uttalelse, er saken forsaavidt grei nok som vedkommende sanger 
neppe har sunget saa konsekvent rythmisk (urythmisk) at hr. Berge 
m a at te optegne lunden istedenfor lunden. Med taktfo rand ring 
til 3 A i de sidste tre takter (som derved altsaa blir til to) hadde 
alt kunnet være i orden og sangeren faat holde saa længe han 
vilde paa sidste stavelse i «lunden». Jeg tillater mig ialfald at 
henstille dette til hr. Berges overveielse. 

Men man kan ikke i sin almindelighet opstille princippet som 
hr. Elling gjør det. Optegnelsen maa jo først og fremst være nøi- 
agtig. Ikke bare av den grund at det har den sterste interesse at 
fæste den folkelige syngemaate, men ogsaa fordi vi har med melodier 
at gjøre som kan ha sin værdi uavhængig av den kanske tilfældig 
underlagte tekst. Sangerens ufuldkomne, noget ubestemmelige melodi- 
form maa isaafald foretrækkes fremfor optegnerens logisk udadlehge, 
men dypere set likevel forkvaklede skikkelse. Hr. Elling sier selv 
at folkets sang er lite «taktfast». Men herav følger, mener jeg, 
andet end den ting at samleren maa sitte inde med kyndighet og 
være rythmisk sikker. Der kan komme en tid som i folkesangen 



190 



Anmeldelser. 



søker andre værdier end skjøn, eiendommelig melodi og fast betegnelig 
rythme, og som da vil finde sig snytt for ældre tilgjængelig materiale. 
Vort notesystem og vor taktbestemmelse synes mig ikke a 1 1 i d helt 
at strække til, man maa sætte til nogen nærmere forklaringer stundom, 
baade med hensyn til omtrentlig tonehøide og rythmeskifting, hvad 
jeg ved denne leilighet ikke skal gaa nærmere ind paa. Der kan 
jo tvistes om betydningen av disse eiendommeligheter fra «musikalske 
dialekter» (om jeg saa maa si); men det lot sig vel gjøre at gi 
baade den sungne melodi saa fonografisk rigtig som mulig og 
dertil den form man gjætter sig til er den oprindelige. Og jeg 
henstiller til hr. Elling, som jo efter flere uttalelser i det oven- 
nævnte verk «Vore folkemelodier» fuldt er opmerksom paa forholdet, 
at han vil gi os nogen prøver paa den uregte, naive, om «rigtig» 
takt og rythme stundom ubekymrede folkelige sang. 

Men ofte maa det bli bruk for skarp gjætteevne, f. eks. hvor 
en tandløs hæs gammel kone gir en god tone tilbedste. Der 
kræves intuition til at erstatte hvad øret ikke kan fange. Og ikke 
sjelden er det skrøpelig med de ydre midler hos trofaste traditions- 
bærere. 

Adskillig av hvad Elling bemerker gjør de som optegner vel i 
at skrive sig bak øre. Der møter stundom optegnelser som vidner 
om noksaa grøn freidighet. Det er et stræv, et langt, noksaa op- 
slitende arbeide at gjengi folketonen, det kræver sin mand. Uten 
kundskap, smag eller sammenligningsevne kommer man ingen vei. 
Et materiale samlet sammen av en række hvemsomhelster (slik 
tyske folkemindesamlere for tiden synes at ha organisert arbeidet) 
forekommer det mig let maa bli et nyt vildnis til det man alle- 
rede har. 

Alt i alt maa hr. Ellings bok hilses velkommen som en sjelden 
værdifuld forøkelse av vor musikliteratur. Dens materiale, de glim- 
rende analyser og de mange kloke bemerkninger gjør den i høi 
grad læseværdig. 

M. Sandvik. 



Afmælisrit til dr. phil. Kr. Kålunds, bokavarbar vi5 Safn Arna Magnns- 
sonar, 19. ågust 1914. Gefi5 ut af Hinu islenska fræSafjelagi i Kaup- 
mannahofn. Kaupmannahofn 1914. XI -f 107 s. 8vo. 

Da dr. Kr. Kålund, den Arnamagnæanske haandskriftsamlings 
bibliotekar, ifjor sommer fyldte 70 aar, forfattet 6 islandske lærde 
ået festskrift, hvis titel ovenfor er gjengit. Skriftet viser, i hvor 
stor taknemmelighetsgjæld islændingerne staar til bibliotekar Kå- 
lund. Ingen nulevende utenlandsk videnskapsmand har gjort mere 
for Islands gamle litteratur, historie og sprog end Kålund, for- 
fatteren av «Historisk-topografisk Beskrivelse af Island» og av kata- 
logerne over norrøne haandskrifter i den Arnamagnæanske samling 
og i Det kongelige bibliotek og utgiveren av en række islandske 



Anmeldelser. 

191 

sagaer. Med fald grand stiller islændingeme ham ved sidon »„ 
Rasmus Rask og Konrad Maurer. 8lden tf 

De 6 avhandlinger, som fodselsdagsskriftet indeholder - hvor- 
til kommer en kort biografi av Kalnnd ved FillIllir <Ion880n ™ 
slåtter sig nøie til Kalunds videnskabelige forfattervirUomhrt De 
to islandske professorer vec l Kjøbenhavns universitet, Finnur Jonsson 
og I^orvaldur Thoroddsen behandler emner fra Islands beboelses- 
og naturhistorie («Tvo heimildarrit um bygd i Oræfum, mebfthu^ 
semdum» og «Eldreykjarmooan 1783»). Docent Valtvr Gu5- 
mundsson, som sammen med Kålund har forfattet artiklen «Sitte» 
i Paul's Grundnss der germanischen Philologie, skriver indgaaende 
om forskjellige enkeltheter i de gamle islændingers og nordmænds 
klædedragt («Ur sogu islenzkra buninga»). Professor ved Reykjavik 
universitet Bjorn M. Olsen gir — med bistand av sin kollega 
Eirikur Briem — vigtige bidrag til løsningen av spørsmaalet om 
islændingernes andel i den gamle astronomiske litteratur (tUm 
Stjornu-Odda og Oddatblu»). Videre meddeler bibliotekar Sigfus 
Blondal utdrag av en islandsk sjømands reiseberetning fra i 
aarene («Um ViSferlis-sogu Eiriks Bjomssonar»), ] og endelig søker 
magister Bogi Th. Melsteb at besvare spørsmaalet «Toldu Islendingar 
sig å dogum Jrjoftveldisins vera Nordmenn?» 

Den sidste avhandling — om hvorvidt islændingeme i fristats- 
tiden regnet sig for nordmænd — maa interessere os ikke mindre 
end forfatterens egne landsmænd. Der er, naar man bortser fra 
Edda-digtene, nu i alt væsentlig opnaaet enighet om, hvad der av 
den norrøne litteratur skyldes islændingeme, og hvor meget vi 
nordmænd kan rose os av. Vor andel har vist sig at være ganske 
anderledes beskeden, end «den norske historiske skole» med Keyser 
i spidsen hævdet i 1840-, 50- og 60-aarene. Sagalitteraturen, 
fremfor alt den islandske ættesaga, er islandsk, og ikke uten grund 
maa derfor islændingeme føle sig støtt, naar Landsmaalslaget gir 
ut tekstoptryk og oversættelser av Laxdæla saga, Eyrbyggja saga 
o. s. v. under titelen «Gamalnorske bokverk». Bogi Th. Melsteo 
paataler ogsaa dette i utvetydige ord (s. 18). Derpaa fortsætter han : 
Men der er et andet punkt i Keysers lære, som ikke har været 
særskilt undersøkt, skjønt Keysers opfatning har fæstet saa dype 
røtter i Norge, at den synes at være den herskende endnu. Keyser 
siger (Efterl. Skrifter I s. 21), at skjønt Islands indbyggere gjen- 
nem flere hundred aar bevarte sin politiske selvstændighet, «ophørte 
[de] aldrig at betragte sig som Nordmænd,» og i samme retning 

1 Her rindes adskillig av kulturhistorisk interesse fra det gamle sj.miamls 
liv: ceremonierne, naar man «passerer linjen» (at «hønse>), om straffe ,«kat> 
ombord; om danske sjømænds færdighet i portugisisk. Kirikur Bjornsson f ..r 
tæller livlig og anskuelig om livet i kinesiske og bengalsk.' h:ivn.'l>.vr. Hau 
interesserer sig meget for de religiøse forhold hos de folk, han bwker. hn 
kineser fortæller ham paa portugisisk om «Grandi-Joss» og «Pickentn-JOM . 
og i de danske kolonier i Bengal lærer han at kjende bengalerms aarlnr» -druk- 
ning av gudebilledet, hvortil markens frugter ofres (et motstykke til den 
nordeuropæiske vegetationsguds «bad»), o. s. v. 



292 Anmeldelser. 

uttaler Sårs sig (Udsigt II, 1877, s. 267 = Saml. Værker I, 1913, 
s. 482) om islændingerne: de «vedblev at betragte sig som Nord- 
mænd.» Mot denne paastand stiller Bogi Th. Melsteo" op den lange 
række av sagasteder og de — færre i tal, men tungere veiende — 
skaldedigte og lovbud, som er vel egnet til at overbevise os om, 
at islændingerne under fristaten betragtet sig som et eget og 
selvstændig folk, forskjellig fra nordmændene. Av de litteratur- 
steder, som kommer i betragtning, faar det her være tilstrækkelig 
at minde om, at Are frode i Islendingabok (fra 1120-aarene) taler 
om islændingerne som vore [islændingernes] landsmænd, samt at 
den islandske lovbok fra fristatstiden, Grågås, benytter uttryk som 
disse: «hvis utenlandske mænd blir dræbt her i landet, danske 
eller svenske eller norske (worrænir)» , «hvis her dør en utenlandsk 
mand af dansk tunge, d. e. norske (norrænir) mænd og danske og 
svenske». — 

Overalt hvor den norrøne litteratur studeres, vil det vække 
glæde, at islændinger har staat frem og hyldet bibliotekar Kr. Kå- 
lund paa hans 70 aars fødselsdag. D e var nærmest til det, og de 
har først og fremst optraadt paa egne vegne, dog sikkert tillike 
med bevisstheten om, at de med sit «Afmælisrit» repræsenterte 
alle «norrænufræftingar». 

Magnus Olsen. 



(Trykt 14. oktober 1915.) 



MftAL 

OG MINNE 

Norske Studier 




Utgit 



av 



Bymaals Laget 

ved Magnus Olsen 



4. hefte 
1915 



Indhold: Side 

Nat. BecKman: Vetenskapligt 
liv på Island under 1100- och 
1200-talen 193 

Ragnvald Iversen: Bokstavrim 
hos P. Dass 213 

Ivar Refsdal : En videnskabelig 
f uldstændig ordbok til det ny- 
norske bokrike 221 

Smaastykker I— XVI 223 



Bymaals-lagets forlag, Kristiania (Majorstuveien 7 ") 
I Kommission hos H. ASCHEHOUG « CO., Kristiania. 



^.^ ^, , ,^^, r „.. fÆ ^,. 



Etymaals-lagets skrifter. 






Moltke Moe: Retskrivning og folkedannelse. 
1900. Utsolgt. 

Moltke Moe: Norsk og dansk sprogdragt. Ret- 
skrivningssakens vei og tempo. Foredrag i 
Bymaals-laget 31. mars 1906. (Bymaals-lagets 
smaaskrifter I.) 1906. Gratis, porto 5 øre. 

Amund B. Larsen: Kristiania bymaal. Vulgær- 
sproget med henblik paa den utvungne daglig- 
tale. 1907. (Bokladepris kr. 1,50.) 1 krone -f- 
porto 10 øre. 

J. A. Schneider: Bygdemaalsdigteren Hans 
Hanson. I. 1909. Ogsaa utgit av Landsmaals- 
laget; faaes ved henvendelse til dette. 

IvarAlnæs: Norsk uttaleordbok. 1910. Kr. 2.25. 
Gaat over til H. Aschehoug & Co.'s forlag. 

Maal og minne. Norske studier utgit av By- 
maals-laget ved Magnus Olsen. 1909—15. (Bok- 
ladepris for hver aargang 4 kroner). Kr. 2,40 
for aargangen -f porto 15 øre [for aarg. 1911 
porto 50 øre]. (Utkommer med ca. 15 ark 
om aaret, fordelt paa 4 hefter; se forøvrig 
omslagets 4. side). 

Amund B. Larsen og Gerhard Stoltz: Ber- 
gens bymål. 1911—12. (Bokladepris kr. 3,00). 
Kr. 2,00 -f porto 15 øre. 

KarlBjørset: Riksmålets fornorskning. Nogen 
vink. 1911. (Bokladepris 65 øre). 40 øre -f 
porto 5 øre. 



VETENSKAPLIGT LIV PÅ ISLAND UNDER 
1100- OCH 1200-TALEN 1 . 

Av Nat. Beckman. 

Då vi tanka på Island under tiden 1100 till 1300, så tanka vi 
ofta i forstå rammet på Sagoon, på landet, som gav liv ut 
en sållsynt mårklig men huvudsakligen romanartad historisk lit 
teratur, vårs glånsande beråttarkonst måhånda rycker med den 
okritiske något for langt men också en och annan gang torde ha 
frestat den kritiske låsaren att gå for langt i sin negativism, att 
bruka storre vald an noden kråvde. Hår skola vi anlågca en 
annan syn vinkel. Hår skall nårmast talas om vad islånningarna 
vetat och utforskat inom mera exakta vetenskaper; da vi fatt en 
oversikt dårav, skola vi kasta enstaka blickar tillbaka på det forut 
bast bekanta området och se till, om vi från nya utsiktspunkter 
mojligen kunna få en ny och i något avseende forbåttrad vy 
over sagolitteraturen eller något dithorande område. 

Jag vill då forst påpeka ett stundom forbisett faktum, nåm- 
ligen att Island redan omkring 1200 ågde en hel liten skol- 
bokslitteratur. I de måldagar som av Olmer undersak i s 
rubriken skolabcekr ingalunda ovanlig; den anvåndes emellertid 
Dftast eller kanske uteslutande om latinska bocker. Viktigare for \ i rt 
1 Foreliggande uppsats, som egentligen år ett foredrag, hallet dels i Sam- 
und for nordisk språkforskning i Stockholm, dels i Sprakvetrnskapliga lållakapd 
Uppsala, kan anses som ett slags sjålvanmålan av den upplaga av «Rim 
om f. n. ombesdrjes av Kr. Kålund och mig (AlftæSi ish-nzk II Pl groad if 
mnets natur har framstallningen i nåmnda upplagas noter och telaÉBlog måll 
»li tiimligen «tough reading». Hår låmnas en kort redogdveta røl » d«-l remi 
at, som forefallit den eue medutgivaren aga något allmjinnarc int ro- 
ingen tåges hår något summariskt, i det den intresserade hånvisas til niinnula 
dition samt till hår eller i editionen citerad litteratur. 
13 — Maal og minne. 1915. 



194 



Nat. Beckman. 



syfte ar, att vi vid den namnda tidpunkten redan hade åtskilligt 
av lårobocker på modersmålet. Eedan fore 1200 hade man på 
islåndskt språk overflyttat två, man får vål saga kvasivetenskap- 
liga arbeten om naturen, Physiologus och den vid denna tid rått 
nya Elueidarius. Men vid sidan dårav bade man i hemlandet 
gjorda kompilationer eller originalarbeten, till de forrå hånfor 
jag den av en senare tid mednamnet Veraldar saga betecknade lilla 
framstållningen av samtidens vetande i vad vi kalla allmån historia. 
Till de senare hor fråmst den s. k. Hungrvaka, ett litet skolboks- 
artat kompendium i fådernons historia, sedd i kyrkligt perspektiv. 
Den sistnåmnda tillkånnager både i namnet, och ånnu tydligare 
i in ledningen, sitt nationellt-pedagogiska program att våcka kårlek 
till modersmålet och dess nyf odda litteratur (at teygia til fiess unga 
menn at Icynnast vårt mål at råda ftat er å norræno er ritat, Igg edr 
sggur edr mannfræM). Det år med nit, som jag i detta samman- 
hang forbigår Ares Islending abolc, Abbot Nikolas Leidarvisir, 
Erik Oddssons biografi over Sigurd Slemme och den forstå gram- 
matiska avhandlingen, ty alla dessa råknar jag icke till skol- 
bockerna utan till den lårda facklitteraturen. Erinras bor, att 
Grågås år ett verk av lård juridik, mycket olikt t. ex Yåstgotalagens 
samling av folkliga råttsregler. 

I samband med lårobockerna bor sågas ett ord om skolan. 
Ett bekant stalle i Biskupa sggur ger en skildring av skolan i 
Holar, sådan den fanns under biskop Jon Qgmundarsons dagar 
(Jon dog 1121). Dår nåmnas bl. a. två lårare Gisle Finnason 
Gauzki, som undervisade i grammaticam, och Bikinne franzeiss 
madr, vilken var biskopens «kaplan och årkepråst» samt såsom 
lårare hade till åmne sang och latinsk versifikation, sgng eda 
versagjgrb. En del svårigheter mota vid tolkningen av uppgiften 
om Rikinne. Uppgiften om hans nationalitet står i strid med 
hans namn, ty något namn, som kunde anses identiskt med 
RiJcinne står icke att finna i franska kållor. Dåremot forekommer 
namnet i flere våxlande former i Forstemanns Altdeutsches Namen- 
buch. Fransmannen år alltså, av namnet att doma, tysk. Upp- 
gif terna kunna vål enkelt nog forlikas så, att han hårstammade ! 
från någon av de nu så bloddrånkta grånstrakter, dår franska 
och tyska folk- och kulturelement mottes och dår t. ex. ett Man- 
dat akten skap mycket vål kunde ge upphov till ett sådant for- 
hållande som att ett barn av fransk nationalitet och franskt 
språk kom att båra ett tyskt namn. Att Island haft tidiga 



Vetøukapllgt liv „» ,»,„„„ ,,„„„„„ 



talen. 



se irr :i"r: i r 8 ■; rr- ■ a; 

* de. k.„ berltl™ " "f me<1 *" '"'"^ M»**. 

• i- -. „ ■?£ S,Z; 8 "«r ST* 

f«maw<fc),* vårs lasning dock Jon forbjod 

Bland larjungarna i Biskop Jons skola niimnes en Bjarne 
Ber g >orsson, t y dl lg en identisk med en sedennera citerad B " 
den toe, , vxlken jag tror mig bora se den sannolike f or a £a 
ren tall en annan skolbok, ett slags «nvckel till almanackan> 
den aldsta komputistiska avhandlingen från Island, nu (med be^ 
gagnande av alla handskr.) ntgiven under titeln Rim 1 ■ Dess 
amne ar tiderakning och astronomi. 

Att vi blivit hanvisade till trakten på tysk-franska gransen 
ager sitt sarskilda intresse. Vi veta namligen, att just i dessa 
trakter vid denna tid verkade en larare i tiderakning och mate- 
matik, kaniken Gerlandus i Besan 9 on. Av denne ha vi ett 
antmetiskt arbete, en Traciatus de Abaeo, alltså ett arbete om 
den råknekonst, som var i bruk, innan den arabiska raknekon 
sten (Algorismus) bade slagit igenom. Skillnaden utgjordes fore- 
trådesvis dårav, att man icke anvande nollan, riiknade sine ei 
och i stallet nek anvanda ett helt kolumnsystem for att beteckna 
vilken grad de sarskilda taltecknen (som myeket liknade de ara- 
biska siffrorna), skulle ha. Denna avhandling ar publicerad, 4 men 
av tideråkningslåran, Computus, har jag icke kunnat komma over 
vare sig någon handskrift eller någon upplaga. Myeket spridd 
ar en påsktabell av Gerlandus «Tabula Gerlandi», jag kinner 
handskrifter, som mot slutet av 1200- talet tilhort danska kloster, 
och Bibliotekarien Collijn har i vårt kammararkiv funnit en d\ 
lik, som under 1400- talet tillhort en liten lantkyrka i Småland. 
Dessutom ar den med all sakerhet utgångspunkten for den 
islandska talbyrdingen, den aven från annalerna kånda påsktabellen 
1 AM 618 4o. 
' Enligt en annan mindre trolig låsart Epistolæ. 

3 Forut utgiven i Kymbegla, Hafniæ 1780 som avdeln. I, §§ 1—80 (efter 
ung handskrift) och av L. Larsson for Samfund til Udgivelse af gammel 

jordisk litteratur under titeln «Aldsta delen af Cod. 1812 4:o> (diplomatari>kt 
ivtryck av den iildsta handskriften). 

4 Bulletino Boncompagni X. 



196 



Nat. Beckman. 



med prikstafir, som skiljer sig f rån Tabula Gerlandi endast genom 
att anvanda en annan utgangspunkt (1140 i stallet for 1045). x 
Om man skulle antaga, att Rim I ginge tillbaka på ett beståmt 
utlåndskt arbete, så vore just Gerlandus arbete det, som man av 
kronologiska och andra skal narmast hade att tanka på. Det ar 
dårfor skada, att jag icke kunnat konfrontera de två arbetena. 
Emellertid tror jag mig kunna saga, att det islåndska arbetet i 
varje fall icke varit någon slavisk oversåttning. Jag sluter detta 
narmast av språket. Den isl. avhandlingen har nåmligen, trots 
sitt i hog grad kosmopolitiska åmne, en utpraglat folklig syntax. 
Medan t. ex. de samtidiga homiliebockerna (både den norska och 
den islåndska) på ett par rader ha två utpråglade latinismer 
(pat es vitanda, at allt skal andlega merkiask ok skiliask), så 
finna vi knappast någon enda lika utpråglad i hela vårt arbete. 
Åt samma hall talar en lakun (i vissa handskrifter felaktigt ut- 
fylld), som antagligen går tillbaka till arketypen och som synes 
ge vid handen, att uppgif terna om planeternas herbergi skri vits 
efter minnet, vilket på en punkt svikit. I det hela år det i varje 
fall mojligt, att vår forfattare på sitt skrivbord haft framme endast 
ett kalendarium och något slags påsktabell. Innehållet år så 
elementårt, att det antingen kunnat vara forvarat i hans minne 
eller vid behov for ogonblicket utråknas. Och i alla håndelser 
tyder stilen på att forf. varit van att på sitt modersmål tala om 
sitt åmne, kanske från katedern. Arbetets karaktår ligger for 
dvrigt våsentligen i det intresse for beråkningar, som genomgår 
det samma. Medan Gerlandus i sin råknelåra, blott behandlar 
ytterst enkla problem, så går vår forf. ånda dårhån, att han vill 
rakna ut antalet timmar under den tid, vårlden beråknades stå, 
vilket forutsåtter en multiplikation 12x532x365,25X24. Rak- 
ningen har visserligen givit ett felaktigt resultat, men detta får 
man forlåta en person, som med abacus skall utfora en så stor 
rakning. Oftare åberopad år den rakning, som avslutar Rim I 
och som i senare handskrifter direkt tillskrives Bjarne, nåmligen 
noggranna utråkningen av den julianska lunationens medellångd. 2 



1 Tabellen ligger till grund for framstållniDgen i Diplomatarium Svecanum 
II, diir tabellen finnes rekonstruerad av utgivaren. 

2 Detta år uppgiftens innebord. Den iir icke, såsom jag forut antagit, 
en ur arabiska kållor håmtad men något korrumperad angivelse av den verk- 
liga synodiska månaden, månens exakta omloppstid från geocentrisk synpunkt. 



Vetenskapligt liv pa I slaml under m( , ^ |mqW ^ 

Denna rakning, som utfallit alldeles korrekt, ftndtfftfe m „lti 
phkationen 19x365,25 samt produktens division ne ,l Z 

Langt viktigare an dessa beråkningar iiro de till ti.lerfik- 
mngslaran mera direkt horande, som arbetet innehåller, och av 
yilka somhga ge oss mojlighet att losa en del problem i den 
islandska sagolitteraturens kronologi. Till en borjan år det orik- 
tigt, som Storm nppgivit, att vår avhandling for sina påskb, 
nmgar haft en annan utgangspunkt an den i annalerna allmånt 
foljda, år 1140. De i vår upplaga meddelade noterna och den 
till Eim I horande, delvis fragmentariska påsktabellen, som nu 
forstå gangen publicerats, bevisa till fullaste evidens motsatsen. 
Avvikt for den historiska kritiken ar, att vi finna en eljest icke 
belagd områkning av tiden for Kristi fodelse, vilken vår forfat- 
tare forlågger till år 8 i vår tideråkning. ■ Darmed ha vi 
fått en tillfredsstallande forklaring på att islandska historiker 
f rån tiden c. 1200 genomgående ansatta årtal 7 enheter långre, 
an eljest sker. Detta galler den ovan citerade Hungrraka m. fl. 
Biskupasogur, det galler aven Sverris saga, kort sagt hela den 
historiska litteratur, som framkom vid slutet av 1100-talet. 
Forf:s suveråna herrevålde over alla den julianska tiderakningens 
detaljer maste vacka en sakkunnig låsares beundran, och man 
kan nog instamma i vad en islåndare inskrivit i brådden av en 
bland handskrifterna : Fred bok er rimbegla, pat vil ek saniw. 
sem håna shilr vel. 

Annu en sak av stort intresse år den specifikt islandska tido- 
råkningen, som i Rim I forstå gangen framlågges såsom fiirdig- 
bildad och som kanske i sin slutgiltiga form år ett verk av 
bokens forfattare. Som bekant var det islandska året ett vecko- 
år på 364 dagar, som bragtes i overensståmmelse med det juli- 
anska genom ett inskott på en vecka, den s. k. sumanutki. vid 
vissa mellantider. Are beråttar, att detta år från borjan alltid 
haft 364 dagar, men att (en van till en av hans stamfader) Thorstrin 
Surt kommit på den ideen, att saken kunde korrigeras genom inter- 
kalationer av nåmnda slag, och aven andra kållor, t. ex. Laxdcda 
saga tala om Porsteinn Surtr, er f atm surna runka. Senare forsk 
t. ex. Bilfinger, ha dragit Ares uppgift i tvivelsmål och ant 
episoden om" Torsten såsom ett bevis mot Ares trovårdighet i del 

1 Ginzel, Handbuch der Chronologie (1914) har med hanvisning till min 
utredning i Xenia Lidéniana niimnt den islandska æran, man han kanner 
ingen forebild. 



|98 Nat - Beckman. 

hela. Emellertid står sig Ares uppgift fortråffligt infor en for- 
standig kritik. Huvudsaken, att Island fore den julianska kalen- 
derns inforande haft ett eget veckoår, framgår alldeles ovederlåggligt 
av det faktum, att man i historisk tid råknade med bada slagen av 
år. En dylik besvårlig dualism skaffar man sig icke for nojes 
skull ; den kommer till stand, då en gammal ordning (i detta fall 
en tideråkning) finnes, som man icke formår driva ut och en ny 
kommer, som man av vissa skål (i detta fall religiosa skål) icke 
kan utestånga. Och i det hela forklarar sig saken enligt Ares 
skildring på det fortråffligaste. Det var altinget, som framkallade 
behovet av fixa tider åkningsforhållanden. Man ville ha altinget 
vid sommarsolståndet ungefår. Men det islåndska veckoårets 
fei var tillråckligt att på omkring 30 år flytta det till om- 
kring den 10. maj, i sanning en kånnbar skillnad, då det under 
Islands breddgrad gållde att halla forhandlingar under bar him- 
mel. Lagger man dårtill, att lapparnas tideråkning, givetvis 
genom nordisk inflytelse, ger veckoråkningen en eljest ovanlig 
rangstållning, så år saken klar. 

Icke heller kunna vi tåga intryck av Bilfingers påpekande, 
att Ares uppgift icke fullt stammer med de f rån historisk tid 
kånda forhållandena. Det finnes nåmligen ingenting, som tvin- 
gar oss att tro, att veckoåret var i alla detaljer slutgiltigt 
ordn at på hans tid. Lika mojligt år, att det bestod i sina all- 
månna drag, och att detaljer reglerats senare, t. ex. såsom Bråte j 
forst antytt, i sammanhang med kardinalsbesoket år 1152. I 
sjålva verket tyckes Grågås bast stå i samklang med en ordning, 
då veckointerkalationerna skedde efter sårskild overenskommelse. 
En ordning med for varje fall beståmda interkalationer 
har funnits i Kom fore Cæsars kalenderreform — i senare tider 
har den iakttagits hos indianstammar. I vår avhandlings åldsta 
handskrift, som jag tror mig kunna på året datera till 1187, 
foreligger i varje fall den senare an vånda tider åkningen full- 
ståndigt reglerad. Denna definitiva reglering, dåri får man ge 
Bilfinger rått, forutsåtter icke blott kunskap utan mycket nog- 
grann kunskap med den julianska tideråkningen. Detaljer 
kunna icke låmnas hår. 

Arbetet innehåller jamte allt fornt tal, jamte alla f rån fråni- 
mande och gamla kållor håmtade uppgifter, också en del nytal, 
en del orginella observationer av varde och intresse. Dessa åro 

1 Sodermalms Laroverks Årsberåttilse 1910. 



Vetenskapligt liv på l 8land under UOo . och mQ ^ eQ ^ 

icke gjorda av skriftens forfattare utan tillskrivas en f niII 

S^fT"^ dnWIWr Vkl bGkaUt man « ^rnuOddi 
Oddes hvsbd kan lc ke efter sagorna beståmt uppgivas, men 1 

observatxoner bh fullt korrekta blott om vi forlågga honow, nil 

1100-talet. Det år mojligt, att en son til honom vid århundra 

dets slut var lagsaguman och ågare av den gård Muli. «larOdde 

skall ha levat i en mera undanskymd stållning. Hans observa- 

tionsort var vål dels Muli gård, dels Flatey, dår han skall ba 

haft sin drom. Jag påpekar, att den senare platsen enligt nam- 

net och laget var en god observationsort, sårskilt for observationer pa 

solen, då denna stod nåra norra horisonten. Det år huvudsakli- 

gen tre observationer, som tillskrivas Odde (vi oversåtta dem till 

vår tids språk): 

a) Han såtter dagjåmningar och solstånd til riktiga d 
Hår år han såkerligen originell, ty dels soker man forgaves efter 
liknande uppgifter i kontinentens arbeten, dels var observations 
orten nåra polcirkeln mera gynnsam an någon, som stått de 
ovriga forfattarna till buds. 

b) Solens hojd vid olika tider på året anges efter en for- 
mel, som år något vål mycket forenklad men dock i huvud 
sak riktig. Speciellt år att marka, att soldiametern, som an- 
våndes som matt, hår uppskattas riktigt till c. V2 grad. Det un- 
der medeltiden allmånt angivna vårdet var over l 1 /* (1° 40'), 
varigenom man fick himmelens storcirkel = 216 (6x6x6) sol- 
diametrar. 

c) En detalj erad uppgift om når «dagen kommer upp», 
forefaller oss, som dårvid lått tanka på solens uppgång, alldeles 
orimlig. Emellertid menar islåndaren något annat, nåmligen den 
forstå mårkbara gryningen. 1 E. Briem och Bjorn Magmisson 
Olsen 2 ha undersokt saken under den forutsåttning, att dagnin- 
gen observerades, då solen stod 14° under horisonten, och salun 
da fattad visar sig Oddes observation alldeles forvånande god. 

Lagga vi till arbetets meriter, att det, då det håmtat en upp- 
gift (om planeternas aldir, cykler) från Isidor, ågt tillgang^till en 
båttre text av Isidor, ån den kritiska upplagan Rom 1791 S 
så få vi vål av låsaren påråkna det erkånnandet, att Rim I år 

1 Det bekanta uttrycket i Bjarkamål Dagr es up kominn far tolkas i 
<>verensstammelse hårmed. Det avser icke soluppgången utan gryningen. 

2 Afmælisrit til Dr. K. Kålunds, 1914. Astronomerna ,.l:igu rakna meden 
annu svagare ljusning, då solen står 18° under horisonten. 



2QQ Nat. Beckman. 

ett vackert minnesmårke från den tid, som Schiick kallat medel- 
tidens upplysningstidevarv. 

Det återstår, innan vi gå vidare, narmast att kasta en blick 
på Islands historiska litteratur ur kronologisk synpunkt. Har 
moter en egendomlig motsats. Då norrmannen Theodoricus 
monachus citerar islandarna, så galler det narmast en kronologisk 
f raga, och han forklarar, att islandarna voro på kronologiskt om- 
råde både kunnigare och mer vetgiriga (et peritiores et curiosio- 
res) an ovriga nordiska folk. Detta stammer ju fortråffligt med det 
resultat, vi vunnit ur Eim 1, vårs intresse for tekniskt-kronolo- 
giska frågor ar uppenbart, men det står i en egendomlig motsats 
till andra fakta. Om vi tåga for oss en edition av Snorres 
Heimskringla, så soka vi forgåves ett enda årtal. Emellertid står 
detta faktum åter i motsats till det latt iakttagna faktum, att 
Snorres kronologi, trots frånvaron av utsatta årtal, befinner sig i 
så god ordning, som det med hans kunskap overhuvud var moj- 
ligt; redan kort efter hans dod ha islåndska annalister ur hans 
arbete utdragit notiser, om vilka de med såkerhet kunnat rakna 
ut, att Snorre fort dem till beståmda år. 1 En liknande kronolo- 
gisk reda råder aven i slåktsagorna, vilket for G. Vigfusson moj- 
liggjort uppstållande av vålordnade synkronistiska tabeller for de 
olika sagorna, varvid dessa visat sig, enstaka smårre fei oavsedda, 
i overraskande grad samståmmiga. 2 Att detta skulle ha berott 
på att de olika slakternas muntliga tradition kunnat i c. 250 ar 
fasthålla aven tidsfoljden, så att en ostlåndsk slakts tradi- 
tion er omedelbart låtit sig uppteckna på ett satt, som kro- 
nologiskt stammer med en våstlåndsk slakts traditioner, då slåk- 
terna på något satt av de skildrade hån del sen as gang forts i 
forbindelse med varandra, får vål anses uteslutet. Man maste redan 
på grund av sagolitteraturens beskaffenhet tanka sig en kronologisk 
forskning redan under 1100-talet och i forbund dårmed uppteck- 
ningar av samtidiga håndelser. 

1 sjålva verket innebår detta alis ingen osannolikhet. Den 
islåndska historieskrivningens fader Are frode år ju oss alla bekani 
for sin noggrannhet i kronologiska ting. Det år huvudsakligen 
två ting, som utmarka honom: dels det systematiska och meto- 

Att t. ex. Annales regii lånat från Snorre, exempelvis på Olav den 
Heliges historia, synes mig uppenbart. Rorande de knappare annalredaktioner- 
nas forhållande till sagorna meddelas några synpunkter nedan. 

2 Safn til sogu Islands I. 



Vete„s kapligt liv v , Islun| , umler uoo wh moM ^ 

diska satt, varpa han ffenomfnrr «f M t • ^ 
lånade metod med gJfr^Zé ^^ *"" 

ælUs menn och vad L nn h^cilif H" T ""'"""* 
arbete, han nedlag ^ baller; deh det modoeannna 

efte^are Sku lle Ha gl5mt bo^t ^^l^ TttaTtt 
sjnes ajg i och for si. otroligt, och jag ar Zrlytll 1 de 
ar bevisligen oriktigt. En annotatioJsfdan s ^den iisl nna 
ler v,d ar HO^vilken f5rbigår årkestolens inraZd Z d 

men medtager Heklas forstå eruption i historisk tid, den borde 

mott % U ^^ å * Ur *"■■» annaler, och 'den bor m 

blott modfall harledas nr forlorade sagor. Men avgorande ar 
formorkelsen ar 1131, vilken ar antecknad på ratt datum och 
vårs forlopp var sådant, att den med såkerhet icke knnnat an- 
tecknas i något annat land, dår man kånde juliansk kalender 
och latinska bokstaver an just på Island. 1 

Så komma vi till Are. Vi ha erinrat om hans noggranna 
kronologi, men den, som låser honom, finner honom en smula 
underlig som kronolog. Blott med motvilja och under reservation 
anvander han årtal. Han råknar måuga av sina data i forstå 
rummet från en engelsk konungs dod år 870, och då fatt] gi 
in, tillagger han skeptiskt at almanna (aipydo) tale. Saken fe 
dock rått enkel. Den kristna æran var omstridd på Ares tid. 
Vi ha talt om det forsok till reglering, som hans islåndska lands- 
mån senare ha gjort. På Ares tid var det huvudsakligen Mari 
anus Scottus. som var kånd såsom kronologisk reformator. Han 
ville forlågga Kristi fodelse till år 22 fore vår tideråkning. Han 
hade blivit uppmårksammad, så att bl. a. korstågspåven Urban 1 1 
skånkt honom sitt ora. Ares tillvågagående år sålunda veten 
skapligt korrekt, och hans uttrjck at almanna (alpijdo) tale år att 
tolka: enligt den vanliga dionysiska æran. 

Blott ånnu en anmårkning om Are. Sedan han beråttat om 
Biskop Gizurs dod 1118, tillagger han den kuriosa notisen, att 
två år dårefter var aldamot, måncykelskifte. Notisen år : 
så underlig, som den ser ut. Påsktabellen var under medeltiden 

1 Beckman, Studier i Nordisk Filologi (utg. av Pipping) III, h. 4. X on i a 
Lidéniana s. 16 ff. Huvudhjålpniedel Oppolzer, Kanon der Finstemisse Dtnk 
schriften der Wiener Akadeniie, Mat. Naturw. Klasse CII). For niånga åndamal 
år en blick i kartorna tillråcklig. Behover en rakning utforas, «å ges goda 
anvisningar i Wislicenus, Astronomische Chronologie. 



9Q2 Nat. Beckman. 

icke blott på Island utan på många andra hall ett om ty ekt hjålpmedel 
vid kronologiska beråkningar. Den var som regel (utanfor Island vål 
nåstan utan undantag) uppstålld med måncykeln såsom huvudin- 
delning. Om vi nu tanka oss, att Are hade framfor sig en påsk- 
tabell och våntade, att hans låsare hade så med, så blir ju saken 
enkel. Han vill saga ungefår så: «Om nu min låsare har råk- 
nat rått i sin tabell, så skall han två år efter det år, dår han sist 
stannade, iakttaga ett måncykelskifte». — Eått pikant år, att vi 
nu åro i tilfalle publicera en påsktabell, som bor jar just vid det 
av Are påpekade aldamot, och som myeket vål kan vara skriven 
ungefår vid det år, då den borjar(1121, rattare' d. 1. sept. 1120). 
I så fall blir den vårt åldsta paleografiska minnesmårke från 
Island, och vi må prisa vår lyeka, att Arne Magnusson icke, så- 
som han åmnat, kastat bort den. 

Från Are skola vi gå till ett litet tillagg i den åldsta hand- 
skriften av Eim I, några glosor, som skrivaren, då han slutat 
sitt arbete, kom att tanka på och inforde i sin avskrift. Jag 
erinrar om att handskriften tillhor år 1187. I dessa glosor år 
att observera fyra saker. 

For det forstå har skrivaren satt grekiska ord som oversått- 
ning till latinska. Det år icke så att tolka, som om man på 
Island vid det nåmnda året låste så myeket grekiska. Men det kan 
ge ledning, då det galler att utforska kållan. Den vanliga for- 
meln år t. ex. f olj ande. Man nåmner en stjårna Mercurius, 
qui et Stilbon och kallar den sedan regelratt Mercurius. Vår 
forfattares kalla torde, att doma av både glosorna och sjålva av- 
handlingen ha gått motsatt våg. Han har skrivit Stilbon, qui et 
Mercurius och anvånt Stilbon som namn i fortsåttningen. 

For det andra har ett av de grekiska orden en intres- 
sant form. Det år sinosura, grek. Kuvoc; oupa, 'hundsvansen'. 
Som bekant representeras i de grekiska namn, som av våringar 
lårts muntligt på deras fårder, grekiskt x av &, till ex, Sikiley, 
Kipr, Kirialax m. fl. Hår har vi en annan typ, de på litterår 
våg inkomna orden. Det år ju klart, att det år uttalet på 
franskt område (dåri England nu kulturspråkligt sett ingick), 
som varit beståmmande for utvecklingen i Norden. Man får 
sålunda en hållpunkt for den romanska utvecklingen av ett ur- 
sprungligt tje- ljuds utveckling till s. Av stort intresse år, att 
den forstå grammatiska avhandlingen c. 50 år tidigare uppger ts 



sswsais? h *- **'-—— i 

betecknat Kuskens stjårnbild, Aunga. En mycket livlig fiSS 
kunde val hka bra > denna konstellation se en ma n LdTj 
hammare som grekerna sett en man med hojt gissel. Mn 
dels bhr bilden av en man, som driver fram sin vagn, onek- 
hgen battre, om V1 tanka på en grekisk strids- eller kappkornin*, 
vagn, an om vi tanka på en fyrhjulig vagn for praktiskt bruk 
dels aro de tva killingar, som enligt flere kållor, dåribland en 
senare islandsk, ansågos f olja Auriga, bra ågnade att våcka miss- 
tanke. Det år vål de, som framkallat tanken på Tors bockar 
Av formella skål kunde man vilja anse sjaustirni gammalt, det inne- 
haller samma indoeuropeiska bildiiingstyp, som foreligger i t. ex 
qmnquennium. Emellertid har denna grupp påtagligen mjcket 
lange varit produktiv i Norden, och dårtill kommer den viktiga 
sakliga instansen, att sjustjårnorna for ett vanligt oga icke vilja 
bli mer ån sex; for ett mjcket skarpt oga kunna de bli flere, 
men lika lått 8 eller 9 som sju. Såkert har det heliga sjutalet 
spelat en roll. Om jag i detta sammanhang får nåmna ett ur 
yngre kalla håmtat namn, finngålkn, som anvåndes for Skyttens 
stjårnbild, så kan jag påpeka den egendomligheten, att vi har 
ha fått ett nordiskt namn varken på grund av observation pa 
himmelen eller på grund av direkt inflytande från ett frammande 
språk. Skytten går aldrig helt upp over Islands horisont; speci- 
ellt har aldrig dess ljusstarkaste stjårna efter år 3000 f. Kr. varit 
synlig på Island ; de ovriga stå en liten stund helt blygsamt långst 
nere vid horisonten. Det kan omojligen vara detta faktum, som 
satt den islåndska folkfantasien i rorelse och aktualiserat 
minnet av ett inhemskt fantasivåsen. Dåremot var stjårnbilden 



1 De keltiska språkens historia ger intet stod for det tvivel pa den gamle 
grammatikerns uppgift, som framstallts av Finnur Jonsson i upplagan av baaa 
arbete. F. J. tror, att «ingenting talar for» att han skulle ha nitt. Jag menar 
att «allt talar» dårfor. I detta sammanhang bor erinras, att då den svenska 
affrikationen av k i vissa stållningar under fornsvensk tid gjorde sig gallande, 
då fick k beteckna affrikatan (tøe-ljudet), medan c betecknade explosivan 
Kock, Fsv. Ljudl. 51 ff. 



204 



Nat. Beckman. 



intressant i en hel mångd kalendarier. Den avbildades vanligen 
som en bågskjutande centanr. Centauren var så till vida slakt 
med islåndarnas finngålkn, som den var hålften manniska och 
half ten djur. Men finngålkn skulle enligt isl. folksaga ha furduligar 
klær, vilket den hastliknande centauren icke hade. Den saken 
avhjålpte man delvis genom att lata finngålkn andra natur; i Phy- 
siologus år ordet (i formen finngdlkan) oversåttning till Onocen- 
taurus, som vål betecknar en mindre intelligent centaur. Å an- 
dra sidan kunde man rita upp Skytten med mera akta islåndska 
finngålkn-drsig. Detta har skefo i kalendariet AM 249 b. I for- 
bigående erinrar jag, at finngålkn varit ett populårt ord just i 
lårda islåndska kretsar. Det har fått låmna namnet åt katakrå- 
sen, som i den tredje gram. avhandlingen kallas finngålknat. 

Emellertid finnes det också verkliga nordiska namn. Dit 
hor fiskikarlar 'Orion', som vål har något att gora med Norges 
stora fiske, Lofoten-fisket, vilket sker under den tid av året, då 
Orion år starkt framtrådande på himmelen och kan tjåna som 
tidmåtare. Till inhemska namn hor vål aven ulfs keptr for Hya- 
derna, vilka bilda en vinkel (ett varggap) med Aldebaran i spet- 
sen och stå helt nåra Sjustjårnorna, plejaderna, som enligt upp- 
gift anvåndas vid beråkning av tiden. 

Bland andra namn, som jag ville fora hit, nåmner jag vagn 
och kvennavagn (Stora och Lilla bjornen). Likheten med en fyr- 
hjulig vagn synes så stor, att man kan antaga parallell utveck- 
ling på flere hall, vadan det grekiska ctua^a icke utgor hinder. 
Mera sållan år man i tillfålle att fora ett direkt astronomiskt 
bevis for att en viss stjårna blivit uppkallad inom något visst 
område. Ett par sådana fall forekomma emellertid. Det år sudr- 
Htiarna for Vega. Vegas deklination var år 1200 + 38°,27. 
Detta innebår, att den då (liksom nu) kulminerar rått i zenit for 
folk, som bor t. ex. i Aten eller Syrakusa. For personer i Afrika, 
t. ex. Alexandria, kulminerar den i norr. I intet av dessa fall 
kan namnet Soderstjårnan uppkomma. Så snart man kommer 
norr om 38°, 27, så kulminerar den soder om zenit, men påtag- 
ligen bor avståndet f rån zenit icke vara allt for ringa, om man 
skall kunna komma på ideen att tala om soderstjårnan. Hårtili 
kommer, att ju sydligare vi komma, dess hogre går Sirius over 
horisonten och ju långre blir den synlig. Då denna år langt 
ljusstarkare an Vega, så maste den framgangsrikt tavla om 
namnet Soderstjårnan, om någon kommer på tanken att bilda 






Vete„s k apli gt l iv pa lslaud ^ ^ ^ ^ ^ 

detta namn. Ju långre vi komma åt norr dess min^ i* , 
Wensen med Sirius, och des mer ^^^[ 
skap av en verkhgt sydlig stjåma, m. ,°o. dess ri Jl^re Tl r 
uppkomsten av namnet Suorstjarna 

Men i sjålva verket kan man komma något lånere an sa 

nå W hTt fwV 5r% Stjånikarta ' t " -dT-o 

pa Wahlstrom & Widstrands forlag utgivna, visar, att Vega kul 

mmerar i soder vid midnatt kort efter midsommar, eller kl 10 

e.m. i slutet av juli, resp. kl. 2 f.m. i slutet av maj. Komma 

vi nu sa langt mot norr, att kulminationen blir nåmnvart soder 

om zenit, sa bli sommarnatterna for ljusa for att Vegas meridi- 

anpassage skulle bli observerad. Dessutom star Vega ratt i soder 

aven vid middag kort efter vintersolstandet, resp kl 2 e m i 

slutet av november och kl. 10 f.m. i slutet av ianuari. Man far 

således vara mycket nordligt (Spetsbergen) for att just vid jul- 

tiden kunna observera meridianpassagen. Emellertid menar man 

på islandska med ett våderstrecksnamn icke ett «streck» utan en 

att, d. v. s. en vinkel på 45°. / su6ri i denna mening stannar 

Vega bortåt 4 timmar, två fore och två efter meridianpassagen. 

Det ar då mojligt, att man kunnat observera stjarnan i soder, 

dels under den sena morgonen fore vintersolstandet, dels under 

den tidiga aftonen efter detsamma. Vega tedde sig alltså som 

morgonstjårna fore jul, sedan som aftonstjarna. Namnet blir pa 

detta satt egentligen blott i norra Norge och på Island begripligt. 

Det år icke uteslutet, att namnet vore av lårt ursprung och 

ginge ut f rån den teorien, att stjarnan stode mitt i soder just 

vid vintersolstandet, vilket skulle komma det ratta ganska nåra. 

Skulle vi ha ett resultat av Stiornu-Oddis forskning? 

Annu ett av de i våra glosor forekommande stjårnnamnen kan 

på liknande satt lokaliseras. Det år namnet dagstjarna (arcturus). 

Det uppges i lexika, att denna stjårna fått sitt namn, emedan 

den bebådar dagens ankomst. Från astronomisk synpunkt fore- 

f faller detta som contradictio in adjecto, ty sol gengr seinna en 
stigrnur, det veta redan forfattarna till en av våra texter, den s. k. 
! Bocarbot. Stjårnuret «drar sig fore», vinner 4 minuter (3 m., 
56 Vs sek.) per dygn, och alla stjårnor gå upp vid alla tider pa 
dygnet. Ingen foljer solen. Emellertid har frågan sin losning, 
just på nordiskt område. Det år ju vålbekant, att alla dagar 
åro lika langa vid ekvatorn, medan skillnaden år hogst ansenli<: i 
norr, låt oss saga nårmast soder om polcirkeln for att undga att 



206 Nat. Beckman. 

har tala om de mest invecklade forhållandena. Från vinter- 
solstånd till sommarsolstånd tilltager dagen med en morgontill- 
våxt och en aftontillvåxt av våxlande belopp for olika breddgra- 
der. Påtagligen bor finnas någon breddgrad, dar dagens morgon- 
tillvåxt utgor i medeltal c. 4 minuter for någon bestamd tid, 
dar alltså soluppgången folj er «stjarntid». En blick i almanackan 
visar, att en sådan breddgrad maste sokas nordligare an Stock- 
holm eller Kristiania. Slumpen gor, att jag kan ta siffrorna direkt 
ur Hagmans Allmån geografi, s. 138. Stjarntidens forsprang fram- 
for soltiden utgjorde, som jag namnde c. 4 minuter per dag, 
d.v.s. 2 timmar per månad. Nu går solen upp i Haparanda: d. 
21. januari kl. 9,1, d. 21. februari kl. 7,13, d. 21. mars kl. 5,25, 
d. 21. april kl. 3,26. Soluppgången kommer sålunda tidigare for 
varje månad, den forstå 1 t., 48 min., den andra likaledes 1 t., 
48 min., den tredje 1 t., 59 min. Som man ser, åndrar sig tids- 
avståndet mellan stjarntid och soluppgång ganska obetydligt, om man 
ser saken från den populåra astronomiens synpunkt, endast 25 mi- 
nuter. Redan i Lund år det mångdubbelt såmre. På de tre 
månaderna forskjuter sig stjårntiden som forut 6 timmar i runt 
tal, men soluppgången 3 timmar, 30 min., alltså hår en differens 
på 2Vs timme, 5 ganger så ray.cket som vid Haparanda. Något 
absolut foretråde framfor andra stjårnor åger ju icke arcturus, 
vilken stjårna som helst kunde laggas till grund for en liknande 
beråkning. Men den populåra astronomien har goda skål for sitt 
val. Bland de stjårnor, som kunna komma i f raga, vål jer den 
en, som står så hogt, att den icke skymmes av terrånghinder 
vid horisonten (isl. leitt), samt naturligtvis en ljusstark (bjgrt) 
stjårna. Ingen av vårstjårnhimmelens stjårnor tillfredsståller 
dessa villkor så vål som arcturus. Man kan gora en regel, 
ungefår så: Då jag sett arcturus i soder, har jag 3Va timmar 
kvar till soluppgången. 1 Regeln galler från vintersolståndet till 
dess solens ljus får overtaget aven over Arcturus. Langt i norr 
galler den nåstan matematiskt noga, på ett brett bålte omfattande 
hela Island och en stor del av Norge, kan den for praktiskt 
bruk i nodfall anvåndas, i Skåne år den redan obrukbar, och i 
Alexandria eller Cordova, spridningscentra for de fiesta astrono- 
miska vandringsord, bleve den rena galenskapen, och vi tillågga, 
att då Mariusaga talar om dagstiarna sannrar vånar, så behover 
detta icke syfta på den internationella morgonstjårnan Venus. 
Naturligtvis kunde sydvastliga «azimuter» beråknas for 2 1 ,'s, 2, l 1 /* t. etc. 









Vetenskapligt liv Pll Island und,r nou ,„„ ,„,<,,„ 

Det kan mycket val vara en god anvåndning av en bek,nt • 
eelse j hellandet, som dar spelade langt stcL rotl ant 
hgen ljusstarka men sporadiskt framtriidande Venus M X 

naturlig ; foredler Solaris anvåndning av ,W„ ," „„. 

Det f 3 arde anmårkningsvårda draget hos våra glosor ar upp- 
tagandet av arabiska namn. Vi finna Wega, ånnu aven av all- 
manheten kand nnder detta namn. Vidare Aramek, riktigt iden- 
tifierad med Arcturns, Alcaph icke oversatt men faktiskt identisk 
med Cassiopeia, Alahol icke heller oversatt men = Algol (Me 
dusas huvud). Saken ar marklig dårfor, att arabiska namn pa 
stjarnor vid den nu ifrågavarande tiden endast ytterst sållan 
forekomma i vasterlandsk litteratur. Vi ha visserligen i ett ar- 
bete, som tillskrives Hermannus contractus (f 1054),* en del ara- 
biska namn, dock icke alla de har forekommande; men man ar 
icke alldeles saker på att de Hermannus tillskrivna skrifterna aro 
akta, i alla håndelser aro sparen i foljande tid ytterst sparsamma. 
De arabiska glosorna visa i varje fall, att man pa den avlågsna 
on i Ishavet i en rent forvånande grad foljde med sin tid och 
tog reda på det allra nyaste i vetenskapen. Då namnformerna i 
det hela val stamma med de former, som vi senare mota i vast- 
europeisk litteratur, ar det val troligt, att de lånats just ur litte- 
raturen. Emellertid aga vi verkligen bevis for att en islandare 
som besokt Osterlandet tagit sina astronomiska intressen med. 
Det år abboten Nikolas Berg{)orsson (manne en kottslig broder till 
Bjarne?), som redogor for en vid Jordan gjord polhojdsobserva- 
tion. Den tillgick så, att en man lade sig på ryggen, satte upp 
knået, satte handen på knået med tummen riktad uppåt ; då an- 
gav siktlinien over tummen polstjårnans hojd. Man kan 
unna Nikolas ett båttre precisionsinstrument an hans egen kropp, 

1 Tyvårr uppger Aasen icke direkt ordets utbredning. Det vill dock synas 
som om synonymet Vagnstiarnn (lånat) vore allmitnnare. Det finska namnet j>: 
turus betyder 'solstjarna' ocb forklaras på samma siitt som dagstjarna. — Kiikningar 
av den art, som ovanstående exemplifierar, aro vida låttare, iin min liisare torde 
vilja tro. Enklaste metoden iir i texten antydd. Medelst en rorlig stjiirnkartn 
skaffar man sig ett grovt resultat. Ar det såsom har fråga om lagen i raeridi 
anen, så visar kartan ganska rått; i andra fall maste en kontrollniknin^ f..re- 
tagas. Goda hjålpmedel for en sådan ger Neugebauer, Tafeln zur astronmni 
schen Chronologie («zum Gebranch fiir Historiker, Philologen und Astronomm» 
Utom deuna år en trigonometrisk tabell nodvåndig, men de allra enklaste, for 
skolbruk avsedda (med 4-stålliga logaritmer, eller med de trigonometriska funk 
tionerna direkt) ge alldeles tillråcklig noggrannhet fiir en humanists syft, , 

de i norden mest framtrådande stjårnorna liininar var upplaga en specialtahell. 

2 Utg. av Petz, Tbesaurus Anecdotorum novissimus TI. 



208 



Nat. Beckman. 



men man maste beundra den kunskapstorst, som fann på medel 
att reda sig, då ingenting båttre stod til buds. At observationen 
år for god for att vara et fantasifoster, år på råknevåg utront. 1 
Och vi kunna ju tillågga, att den som hade så livligt 
veten skapligt intresse, den kunde nog tåga reda på litteratur 
och terminologi, både i trakten av Jordan och på vågen bort 
och hem. 

En annan omstandighet, som ger en liten antydan om moj 
liga vågar for en tidig beroring med arabisk astronomi, må 
nåmnas. I en av de senare nåmnda skrifterna citeras en for- 
fattare Johannes de Havilla (Hauteville, Alta villa). Denne 
hade skri vit en dikt, vårs hjalte upplevde åtskilliga mårkliga 
oden, bland vilka ett av de mårkligaste var, att han f ordes till 
on Thyle (tidigt indentifierad med Island, bl. a. av Saxo), dår han 
tråffade Greklands sju vise m. fl. store man och var i tillfålle 
hora ett foredrag av Thales, icke om solformorkelser utan om 
Herrans fruktan. Detta arbete, som år ungefår sam tidigt med 
vår handskrift, hor till de åldsta, som kanna arabisk astronomi ; 
det citerar den nedan nåmnde Alfraganus och innehåller bl. a. 
det åldsta våsterlåndska belågg for ordet zenit, som hittil] s koin- 
mit i min våg. Att islåndarna, vakna som de voro, mycket 
snart skulle skaffa sig kånnedom om ett arbete, dår så mårkliga 
tingberåttades om deras 6, torde man utan bevis vara villig formoda. 

Vi ha nu emellertid kommit till den stora våndpunkten, 
rattare till den stora renåssansen i medeltidens astronomi, ty 
denna betingas just av bekantskapen med den i arabiska arbeten 
bevarade grekiska astronomien. Från arabiska fick man over- 
såttningar av Ptolemaios stora arbete, ånnu i dag oftast citerat 
under det arabiska namnet Almagest, från arabiska oversattes 
och ett litet kompendium av Al Ferghani, Alfraganus. For vås- 
terlåndska låsare bearbetades stoffet i skolboksform av pariser- 
professorn Johannes de Sacrobosco, vårs Sphaera och Computus 
hos oss voro lårobocker ånnu på J&udbeckii tid. Vi åro i stand 
att f olj a de nya tankarnas vandring till Norden, och samtidigt att 
i ett par icke oviktiga punkter komplettera de uppgifter om 
rorelsen, som forekomma i facklitteraturen. Vi ha ett testamente 
av en uppsalakanik Herning från år 1299. Han skanker bort 
en hel del bocker, det visar sig just vara Sacroboscos arbeten 

1 Kålund, Årboger for nord. Oldkyndighed og Historie 1913, s. 87. Det 
diir skildrade experiment år lått att gora efter och lått att utråkna. 

(Trykt 11. december 1915.) 



*«-**** Hm**** lm .^ km ,^ 



jamte en del annat, fe ex. den åvenledes i P»rk u 

såttningen av Euklides Elementa < I 1\ ?™ "* om »« 

tva handskrifter från IIOoS^JI^^ IS 

den kyrkhga mankalendern icke ståmde med verkliga i, 
det erkande han faktum men framholl med hanvisnm^ til kv ko- 
motets forbud mot andringar, att samtiden borde finna" sig i , 
Mer radikal var biskopen Robert Grosseteste i Lincoln. Denne 
%^"*£^ som dels genom att rakna med en 
76-ång^ cykel , stallet for den vanliga 19-ariga kunde tilWdose 
aven skottåren, dels flyttade månskiftena ett par dagar, såratt de 
kornmo blotte. 18 timmar i medeltal efter de verkliga» Senare 
c^ 1300 togs saken om hand av den larde danske matemati! 
Petrus de Dacia (vål att skilja fran svensken med samma namn) 
som enhgt Eoberts principer utarbetade ett nytt kalendarium 
dardock månskiftena angåvos rått f or hans tid (i medeltal råknat)' 
Saken har en viss betydelse for runstavens historia. Petrus kalen- 
darium, som bl. a. påverkat de vid medeltidens slut tryekta 
kalendarierna i Breviarium Nidarosiense och Missale Aboense, 
har gyllentalet 19 (ibland betecknat med bokstav) på den 1. januari! 
Denna anordning rekommenderas av Krook i en skrift av 1690, 
vilket givit Bernhard Olsen 4 anledning till en datering av raa' 
stavarna enligt formeln: Krooks korrektion, yngre an 1090. 
Uppenbarligen går detta icke for sig. De ifrågavarande run- 
stavarna kunna ur berorda synpunkt vara 400 år aldre. At be- 
klaga år, att den sista handboken i kronologi 5 utan provning upp- 

1 Den kallas Geometrica cum cominento Campini, men det lider icke mins ta 
tvivel, att det år Campanus' kommenterade oversåttning, som avses. 

2 Nr. XII i Stephens katalog over engelska manuskript i KB i Stockholm. 
€od. Ny Kgl. Saml. 275 a i Kjobenhavn. 

3 Skalet, att detta fei kom att stå kvar, ar outrett. Det kan vara blott 
bristfållig observation; mojligen också någon for oss obekant 8. a. s. prineipirll 
grund. Vid tolkning av de av mig framdragna kalendarierna har jag haftov;ir<i<rli^ 
hjalp av min kamrat och van Lektor A. Lindhagen, som sjålv torde komma 
att ur matematiska synpunkter bearbeta en del av materialet. Kalteiihrunncr 
har for sin « Vorgeschichte der gregorianischen Kalenderreform> anvånt en haml 
skrift av Roberts kalendarium men icke forstått dess innebonl. 

4 Stedsevarende Kalendere på Lunds kulturhistoriske museum. 

5 Ginzels ovan citerade arbete. 
14 — Maal og minne 1915. 



210 



Nat. Beckman. 



tagit Bernhard Olsens uppgift, som dock hos en astronomisk 
fackman borde mana till kritik efter metoder, som for honom 
åro val bekanta men for en filolog eller fornforskare en smula 
fråmmande. 

Det nya stoffet kom snart till Island, men i dess sallskap 
kom en ny anda; tiden blev vida mer intresserad for renlårighet 
och auktoritet och vida mindre for forskning, an den foregående 
varit. Karakteristisk for medeltidsvetenskap i dess svagare 
yttringar ar en isl. anteckning, såkerligen i original gjord år 1261, 
som vill ge besked om var planeterna stodo vid vårdagjåmning 
namnda år. Forf . f orutsåtter fyra saker, som alla aro tamligen ovissa : 
att Macrobius visste, hur planeterna stodo vid skapelsen, att vi 
veta, hur lang tid som forflutit sedan denna, att de approxime- 
rade omloppstider, som plaga uppges for planeterna, aro exakta 
och tala multiplikation med stora tal, samt slutligen, att plane- 
terna geocentriskt sett rora sig likformigt i cirklar. 1 — Om man 
konfronterar hans rakning med en f rån modern astronomisk ut- 
gangspunkt omgjord sådan, så får man ett ganska avvikande 
resultat. 

Emellertid kom ett samanhangande arbete i astronomisk 
geografi fram, huvudsakligen en omarbetning (icke oversåttning) 
f rån Sacrobosco med tillsatser sarskilt f rån två senklassiska for- 
fattare, Macrobius (Kommentar till Scipios drom av Cicero 2 ) samt 
Martianus Capella. Om Sacroboscos arbete har sagts, att det 
var «ett gott arbete for en dålig tid,» och omdomet galler om- 
arbetningen ungefar i lika grad. Det ar intet foraktligt vetande 
boken (Rim II) innehåller. Man kan sammanfatta saken så, att 
det icke for Kolumbus hade behovts annat vetande, då han skulle 
tanka sin tanke, att Indien kunde sokas på vastlig vag. Visser- 
ligen ingick det i tidens teori, att Meginhaf (det ekvatorialhav, 
som man forutsatte), hade en mycket hog temperatur, men detta 
kunde ju en Kolumbus ha velat kontrollera, och då hade det 
visat sig, at han nådde land. Arbetets stil år icke fullt så 
idiomatiskt islandsk som det forut nåmndas, men i stort sett maste 
man anse det vara skrivet i god folklig stil, några rent oversatta stal- 
len oråknade. Det redogor ganska korrekt for samtidens teorier, 

Det sista stred aven mot medeltidens elementåra vetande. 

Somnium Scipionis citeras uttryckligen i Romverja sogur (Gislason, Prøver 
s. 109); den har liimnat material for stallet om w«ttso7 (a. st. 206), dår Lucanus 
(Phars. V, 23 ff.) har en mycket avvikande lydelse. 



Vetenskapligt liv ,„, is.«„„ „„„,r 1100 „,,, l20u ,„,,, ,,, 

har sållan något eget, men dock i ett par fall. F.-.rf har obser- 
verat att den grelnska teorien for midnattssol ol s<>u^JZ> 

m.dnattsmorker om vmtern icke stamm ar absolut , 1 de 

forhal andena v,d polcirkeln, och han sokersa gott hao 
klara fakW Vniare soker han forklara spring,., 
(atminstone kanner jag ingen motsvarande teori utom Island) 
Sprmgfloden vid nymåne beror enligt honom på minskadavd- 
ning, da manen -skymmer solen, om vant beror springfloden vid full- 
måne på kokning vid ekvatorn. De från foregående tid «kumla 
observationerna rorande vårdagjåmningar och solstånd, binner han 
och refererar. Deras olikhet mot vad auktoriteterna »,, r 
forklaras så, att forhållandena på Island skulle vara annorlunda 
an «i mihium heiminum». 

I fråga om mankalendern år forf. lika dogmatisk som Sacro- 
bosco. Han framhåller, att det icke galler verkliga forhållandet 
(hvé er) utan den traditionella beråkningen (kvé tdja skal). 1 

Arbetet kan dateras. Det nåmner altinget på sådant satt, att 
det visar sig vara yngre an lagåndringarna av 1271. Då de åldsta 
handskriftsfragmenten åro från c. 1300, sa år latituden fdl 
ovisshet ganska begrånsad. Aven en lokalisering år mojlig. Den 
betingas av flodforhållandena på Island, vilka i korthet kunna 
sammanfattas så, att Island under 12 timmar kringflytes av en 
stor flodvåg, vadan den s.k. hamntiden (tiden mellan månens 
meridianpassage och floden) år betydligt olika på olika orter. 2 
De i vårt arbete låmnade uppgifterna stamma bast med Islands 
sydvåstra horn, dår man for nu if raga vårande tid har att tiinka 
icke på staden Reykiavik men dess mer på Videy kloster, Islands 
rikaste kloster vid denna tid. 

Om man med vetenskap avser icke blott stoffets rikedom 
utan den sanna forskarandan, så beteeknar overgangen från 1 100- 
talet till 1200-talet obetingat en regress. Detta galler i iiimu 

1 Oe ovan nåmnda kalendarierna fnin medeltidens slut reda saken sa. att 
de upptaga dubbla rader gyllental, den ena for påskberlkningen (amri 

pro primatione, primdagar i ett fsv. kalendarium), det andra for de verkliga 
nytiindningarna (aurei numeri pro incensione, tendilsedai/nr Dv sea* 
pass goda, att de kunna anvtindas, om man t. ex. vill se, hunn ida månen 
gynnade eller icke gynnade den av Magnus Barfot anviinda krigslist, tom Hi 
kringla skildrar i kap. 2 av hans saga. De upptagas diirfor efta 
breviariet med nodiga anvisningar oeh exempel i ett kalendarium i npp 
lagans inledning. 

2 Thoroddsen, Lysing Islands. Den islandske Lods. pastim. 



212 -^ at - Beckman. 

hogre grad overgangen till det tredje arbetet, Rim III (avd II i 
Stefan Bjornssons upplaga). Har har frågan hvé er alldeles 
forsvunnit, hela intresset for verkligheten ar borta och allt gal- 
ler mekaniska rakne- och memoreringsmetoder, sparsamt kryddade 
med en viss munkhumor och framstållda i ett nu tåmligen latinise- 
rande språk. Att nårmare redogora for detta arbete finner jag 
onodigt. 

Jag vågar hoppas, att lasaren fått ett intryck av att man 
aven på detta, om man så vill, mer periferiska område, igen- 
kånner Islands kultur i dess ståtligaste drag. Under blomstringstiden 
forefalla dessa soner av Ishavet oss lika beundransvårda, vare 
sig man domer efter deras formåga att tillgodogora fråmmande 
kulturstoff eller deras duglighet i sjålvståndig undersokning. Vid 
bedomandet av sagolitteraturen torde det hittills vanliga fram- 
hallandet av dennas skonlitteråra karaktår få vid sin sida tala 
erkånnandet, att det dock funnits ett vetenskapligt intresse, ett 
intresse for det exakta, som vi icke få glomma. Slutligen foreter 
utvecklingen på vårt område samma forlopp av progress, kulmen 
och regress som det islåndska statslivet och det islåndska kultur- 
livet i det hela 1 . 

1 Då uppsatsen foreligger i korrektur, kommer Nordisk Familjeboks artikel 
Rimbegla, redigerad av Rolf Nordenstreng. Forf. låter ordet beteckna den åldsta 
avhandlingen, vilket blivit brukligt i vetenskaplig litteratur men ingalunda var 
allmånt bruk på Island. Av upplagor nåmnes blott Larssons av 1883. Att en 
ny kritisk upplaga, byggd på hela handskriftsmaterialet, år under utgivning 
sedan iyi4, kunde ju dock ha nåmnts. 



BOKSTAVRIM HOS PEDER DASS. 

Av Ragnvald Iversen. 

Det er i grunden merkelig hvor litet maalgranskerne har git 
sig av med det kapitel i sproghistorien som bærer over- 
skriften «Alliteration eller bokstavrim». De blev ganske visst 
tidlig opmerksom paa fænomenets utbredelse (stavrimet findes 
som bek j endt ikke bare hos alle germanske folk, men ogsaa — 
om end i mindre utstrækning — hos de romanske, hos k. 
slaver, finner, ja til og med hos enkelte semitiske folk). Man blev 
likeledes snart klar over stavrimets æ 1 d e (det gaar, i vor sprogæt 
i det mindste, saa langt tilbake som vore maalminder overhodet 
rækker). Studiet av stavrimet i sin ældste form har da ogsaa 
fundet en del dyrkere; men emnet for deres granskninger har 
næsten altid været stavrimet slik det lindes i bunden stil i vor 
gamle digtning fra middelalderen, eller — oprindelig vel ogsaa i 
metrisk form — i vore gamle lover fra samme tidehverv. Hva«l 
vi kan ha av alliteration i poesi og prosa efter den tid, har der- 
imot, saavidt jeg vet, ikke været gjort til gjenstand for do 
samlet undersøkelse. Og dog er stavrimet saa interessant baade 
i sprogpsykologisk, literær og metrisk henseende, at det vel kunde 
fortjene et mere alsidig og indgaaende studium. 

Et litet omraade av dette udyrkede felt vil vi her ta for os, 
idet vi vil prøve at gjøre rede for hvad der findes av stavrim 
hos en norsk digter fra slutten av 1600-tallet. Heit uttømmende 
gjør fremstillingen her ikke krav paa at være. For det Eø 
har min undersøkelse av emnet ikke hat sit maal i sig ieb 
den er nærmest faldt av som et biprodukt. For det andet er 
bruken av det metriske, eller kanske rettere det stilistiske 




214 Ragnvald Iversen. 

stavrim, saa sterk at en indgaaende behandling av det vilde 
kræve et i sprogæstetisk henseende meget finere utviklet øre end 
nærværende forfatter kan rose sig av at eie; stavrim av dette 
slag faar det derfor her være nok at gi en række typiske eksempler 
paa. Derimot tror jeg samlingen av allitererende ordpar, eller 
av ordforbindelser av en mere konstant og formelagtig karakter, 
skal være paa det nærmeste fuldstændig l . 



Hos den djerve og folkelige digter av «Nordlands trompet» 
kunde en jo paa forhaand vente at finde nogen eksempler paa 
stavrim — i ordtak, i dagligtalens uttryk og vendinger, o. lign.; 
det var naturlig efter hele den folkelige stil og tone i et slikt 
verk. Merkeligere er det at vi ogsaa rundt omkring i de andre 
arbeidene hans finder fuldt op av stavrim. Og at de ikke til- 
fældig har sneket sig ind i teksten, men at digteren har sat dem 
der med vidende, vilje og velbehag — det skal en ikke ha læst 
mange sider før en kjender sig tryg paa. Se f. eks. linjepar 
som disse 2 : 

og siden til al evig tid 

med ild og orme plages III 203 

her vil vi bo og være 

og bygge borg og slot III 401 

at jeg i bjerg og bakke 

ei brødt har ben itu IV 15 

jeg bandt det første baand 

som bunden blev i blod I 271 

1 D. v. s. efter min opfatning av slike forbindelser; i de enkelte til- 
fælder vil det nemlig ofte være vanskelig at si om forbindelsen virkelig er til- 
siktet, eller om den bare er tilfældig, eller nødvendig; her vil det altid bli noget 
spillerum for det personlige skjøn. Efter min mening tar saaledes baade E. H. 
Lind (Om rim och verslemningar etc, Upsala 1881), og H. V en dell (Bidrag 
til kånnedomen om alliterationer etc, Helsingfors 1897) en hel del med av til- 
fældige eller nødvendige «stavrims» -uttryk. 

2 Her gjøres ikke skil paa fuldstændig og ufuldstændig alliteration, heller 
ikke paa énstavs-rim og flerstavs-rim ; de eksempler som samtidig med oddrim 
ogsaa har indrim eller utrim, skilles heller ikke ut i nogen særskilt rubrik. 

Tallene angir bind og side i Erichsens utgave av P. Dass' samlede skrifter; 
IV er = Dassiana, ved samme utgiver. 






Bokstavrim hos |>, (i ,. r j, 

at hun som før en fremmed var 

kan fod i landet fæste UI ;{0 

ihvor man for ad veien fram 

da fr ^ des f °lk og glædes m 2 10 

at han blev Amans lins betrod 

at have under hænde In 96 

heit er den hoie herres bud 

og himmelens befalning i 200 

der længe før den lovlig tid 
hans lokker gjorde hvide I 240 

thi rygtet skal leve 
langt 1 over hans liv I 266 

magten hun raar 

den nødes at rømme som ringest formaar III 264 

o salig de bedrøved 

som sorg for synden bær III 381 

de tunge reiser over sø 

i storm og sterke flaver I 239 

og straxen stiltes vinden af 

og sagted sig den baare III 243 

til samme tid tilrede stod 

sex store kar af sten III 236 

en tale som ret træffed 

og trykte bylden slem III 346 

paa det al verden vide kan 
vi vil for ingen vige III 139 

o. s. v. — o. s. v. 

Tat hvert for sig betyr disse eksempler vel ikke saa meget 

— skjønt alliterationen i somme av dem er saa sterk at den 
formelig hamrer stavlydene ind i øret paa os. Men naar en ser 
dem i sammenhæng, og husker paa at de findes i store mængder 

— i regelen flere paa hver side — saa blir det vanskelig at 
negte dem en, lat være liten og beskeden plass, mellem digterens 
sproglige virkemidler. Stavrimet blir, kan vi si, som et litet 

1 Her er stavordet vistnok metrisk ubetouet, men logisk vegtig. 



216 Kagnvald Iversen. 

smykke paa den poetiske dragt som digteren klær sine tanker 
og følelser i. Som enhver kan se, virker det høist forskjellig 
paa de forskjellige steder. Men brnkt paa rette maate kan det gi 
uttrykket klang og kraft, som i : «Høit er den høie herres bud 
og himmelens befalning.» Eller vi fornemmer det som et «karak- 
teriserende lydmaleri,» som et «dæmpet akkompagnement,» 1 f. 
eks. i linjerne: «Og straxen stiltes vinden af, og sagted sig den 
baare;» her er det som vi hører det dove sus av vinden som 
svinder hen i et pust utover sjøen. 

Endnu oftere end i linjeparrene møter vi stavrimet i den 
enkelte verslinje. Her er nogen eksempler, instar omnium: 

lad bruse de bølger og brumle I 143 

jers brygge blev en brækket bro IV 43 

og dermed ud paa døren drog III 185 

for fyr og flamme maatte fly IV 30 

deres hus har fred for frygt II 109 

til Herrens høiste himler III 199 

saa lærte han og læste III 345 

en mægtig mand i ord og mund III 280 

og ud af verden viged III 112, 228 

hvor veie faldt at vandre III 97 

derfore saa vogter og varer jer vel III 369 



Med stor virkning brukes stavrimet i en linje som : 
faldet følge skal hans fod! II 430. 

— der er noget næsten uhyggelig ved dette uttryk, det klinger 
som en strofe av en korsang i en græsk tragedie, eller som med 
ru røst fra en fehm-dommers mørke skikkelse, tungt og truende, 
dumpt og dystert. 



Dette træffende uttruk brakes av Åke W: son Munthe, i hans greie 
lille opsæt om «Språkrim» (Ord och Bild 1894 s. 103 ff.). 



Bokstavrim hos Peder Dass. - 

Vi kommer «, m iUM^^l.... mfan.,,,,,, 



A. Yokal-allitererende: 



aar og alder I 192—11 264 

ager og eng I 58, 65 o. m. fl. 

agt og id III 167 

albu og arm I 34 

arv og eie II 373— III 44 

avel og aag I 112 

avel (og) eng IV 14 



elv og aa II 242, 879 

at rage først ild til sin egen kage II 17 

od og eg (og v. v.) III 151-1 V 101 o. fl. 

odel skal til odel vige II 183 

ord og ed I 243—11 361 

øverster og ombudsmænd III 102 



B. Konsonant-allitererende : 



baal og brand I 194, 207 o. fl. 

baand og bast II 42 

banket ryg og blaa I 164 

bar haand er let at binde II 16 

bastet og bunden II 42— III 141 

bedst bider gammel vane I 8 

i bidsel og i baand IV 17 

binding og bjelkerne IV 76 

bjerg og bakke III 99 — IV 15 

bleg og blaa I 208 — IV 12 

blomster og blade II 311 

blot og bare IV 62 

bog og baand IV 60 

udi bondens bo I 262 

bord eller bænke (og v. v.) I 171, 

222 o. fl. 
borger og bunde IV 29 o. fl. 
naar bort er længe fristet, da bliver 

hjemme bedst I 216 
bratte baare IV 73 
brun og blaa II 229 — III 174 o. fl. 
brusende bulder I 108 
brydende baarer I 246 
brydes og brækkes I 78 
til bryst og til barme III 247 
brølende brusen I 28 
bud og brev (og v. v.) III 61 — III 95 
bul og brev III 109 
i byer og paa bjerge III 116 



de bygde først og bode III 132 
byrd og blod III 219 — III 263 
du bær under belte III 328 

disk og dug (og v. v.) II 891 — III 

11 o. fl. 
dy ben dal II 318 
døgn eller dag I 20 
døv og dum I 285 — III 377 

faar en fandens fær I 297 

faar og fæ II 117 

paa faldende fod II 170 

din feierste flor I 164 

fri for feil og fald II 356 

fersk og frisk II 313 

fjære som fjeld I 10 

flod og fjære IV 65 

og fod ei kunde flytte I 247 

tåge fod og flugten fat III 196 o. fl. 

folk og fader-land III 189 

folk og fæ I 82 — II 238 

folk og førster III 65 — III 66 

fraadsen og fylden III 213 

fred og feide III 358 

fred og fryd (og v. v.) II 289, 320 o. il. 

frels og fri II 324 — III 123 o. ti. 

frisk som en fisk III 380 

paa frisken fod III 376 






218 



Kagnvald Iversen. 



med frit forsæt 1 II 287 o. fl. 

fruer og førstinder III 57 

fyr og flamme IV 30 

færd og følge I 247 

jeg fæster min f od I 121 

føie og fire IV 69 

gaard og grund I 149 — II 38 o. fl. 

gamle og gode III 246 — III 271 

gammel og graa I 13 — III 310 

ganger og grund I 117 

gavn og gode III 77, 108 

i gloend' glød IV 42 

gods og gaver I 216 — III 313 

graad og gny III 75 

gror og grødes I 244 

grumme, gramme og grove 11318,348 

o. fl. 
gul og graa III 357 
guid og gods III 14 — IV 70 
gunst og gave I 283 — IV 27 
gunst og glæde III 203 

Hertil kommer et — vi kunde kalde 
det «historisk» eller «grafisk» — stav- 
rim i: 

grind og gjerde I 280 

med væbnet haand og herreskjold III 

113 
som halm og hakkels smaa I 305 
halv og hel III 149 
hamp og humle II 334 
med hastige hænder I 28 
at have under hænde III 95 
i Herrens hus og helligdom II 396 — 

III 126 
hethiter og heviter 3 III 136 
hid og hen III 52, 125 
vis hilla haara Knud I 186 
himmelhøg hav I 14, 22 
med hisk og med hask I 43, 169 



hisset og heden I 32 

hold og hud (og v. v.) II 167 — III 

358 
hosbonder og herremænd II 20 
hængsler og hager I 172 
paa høiene halle I 61 — II 318 
hør og halm II 241 
din hør og din hamp I 161 

Hertil kommer : 
i Herrens hus og hjord I 276 
hus og hjem III 12, 23 o. fl. 

kald og kaar IV 51 

kald og kongebrever IV 27 

fik formands kald og kone I 238 

kalv og ko I 218 — III 13 

kamp 3 og haarde knolder IV 48 

til Karmel og til Kedar III 115 

klint og kamp 3 I 6, 120 o. fl. 

klipper og klumper I 121 

klipper og kløfter II 279 

paa klud og lappet klæder I 296 

med konst og klogskab II 218 

kop og kar II 118 o. fl. 

din kranke krop III 347 

min krans og min krone II 32 

krybben den kromme III 220 

Hertil kommer : 
den kjortel og den krave I 210 
jeg svor ved kjød og kaal I 283 

med laar og .med leg I 32 
laas og lukkelse I 79 — II 396 

som et lam som en løve III 202 

land og len III 97 

land og liv III 123 

det lave gjerde lettest er at træde paa 

II 16 
ledemod og lemmer II 102 
legem, liv og led III 5 



1 Stavelsen for- er vistnok metrisk ubetonet (likesom endnu i den nord- 
landske aksentuering av ordet); men alliterationen er endda godt hørbar. 

2 Her har kanske enderimet mere at si end alliterationen i den ubetonede 
førstestavelse. 

3 o: kampesten. 



Bokstavrim hos Péfef Dass. 






hver en Jem og hver en led III 131 

lem og liv (og v. v.) I 169, 219 o. fl. 

lemster og lam II 41 

liv og legem II 333 

liv og levnet II 199 — IV 48 o. fl. 

liv og lykke II 339 — III 136 

med lotter, lunder, leie I 13, 249 

ly og læ IV 90 

som lys i gylden lygte I 262 — III 39 

lyst og leg III 106 

lyst og længsel II 419 

læg og lærde IV 12 

lænd og lemmer II 103 

løb og levnet IV 20 

løber og lakeier l III 74 

løgn og list II 158 

maal og med II 361 

maal og mund II 403 

maal og mæle II 5 — IV 98 

magt og majestæt II 365 

det mindste med det meste IV 16 o. 

m. fl. 
modstand og meen I 88 
mund og mave III 13 
sin myndig magt III 375 
myr og mos I 223 — III 6 
mørk og mulm I 21 — IV 3 o. fl. 

næ og ny IV 55 

penger og poser II 309 

Polen og Pommeren I 161 

med denne prunk, med denne pral I 6 

purt og plat III 76 

pøbel og pak I 107 

pøl og pinested II 336, 363 

raad og redning III 20 
raad og ret II 347 
som raskeste raa I 114 
rent og ret III 387 
fra Revel og Riga I 161 
hverken ro ei rast III 239 

Sand og strand I 22 
sands og sind (og v. v.) II 353 — III 
183 o. fl. 

1 Sml. s. 218 anm. 1. 



sang eller iphuåg I 40 

seng og HDdc I M u li 195 „ „ 

skam og skrolder I 264 

skam og synd IV 28 

skarn og idel skade I 243 

skjul og skygge III 148 — I \ 

skraal og skud I 199 

Bkrig og skraal (og v. v.) 1 f9] 

III 194 
skrin og sæk IV 42 
tidt skydes maa skjelg udi bringe 1 23 
slid og sved I 219 
snart og snei III 85 
fra snublen, sted og sten I 207 — IV 9 
sorg og sygdom II 137 — IV 81 
sot og 8mit8oni sygdom IV 9 
spir og scepter III 115 
spjud og stang IV 61 
spot og skam III 116, 135 o. fl. 
spot og spe I 207 o. fl. 
en stakket stund III 252 
stand og stat I 256 — II 315 o. fl. 
stat, sted og ståender II 245 
stat og stol III 97 
stav eller stikke I 142 
stav og støtter II 115 
sted og stol I 206 — IV 8 
sten og stok (og v. v.) II 151 — III 

398 o. fl. 
stilker og stråa I 96 
stolper og stænger II 270 
stolt og stive III 118 
den store stad og sterke III 121 
stor og stolt I 160 — III 115 
stund og sted I 233 — II 440 
stuv og stage III 344 
stuv og stikke I 192 
stær og stillidsen II 241 
med støvler og med spore III 119 
syg og svag III 239 
som syl i sæk s. XVIII 
i Syrien og Sobal III 122, 125 

Hertil kommer: 
sjæl og sind (og v. v.) III 94 — IV 

9 o. fl-, 
skabning og skik I 160 



220 



Ragnvald Iversen. 



skjænk eller slik I 125 
skov og skjul III 395 

taarer og trang IV 26 

tang og tare I 297 

telt og taage 1 IV 100 

fra top til taa (og v. v.) II 316 — IV 34 

traad og tave III 103 

traad og tot III 173 

tro og taal IV 98 

tungt og trangt II 213 

tyend og tjenere II 424 

tykt eller tyndt I 107, 182 o. fl. 

tyngsler og tribut 2 IV 29 

ei tømmer, ei tag I 108 



Desuten 
telter og tjeld I 68 
tran og tjære I 6 



vaaning og vægge I 125 

vand og vædske III 315 

veier og vandring I 99 

veir og vand I 79 — III 243 

i verden vidt I 231 — III 14 

verge — — og vaaben III 193 

paa vide vægge III 170 

viljen for verket I 312 

vin og vædske III 37 

vind og vand IV 66 

vind og veir (og v. v.) I 297 

105 o. fl. 
vinkel og vraa I 117 
vise mænd og vel fornemme III 221 
vogter og varer III 369 
vold og vælde II 11 
vædsket og vaad I 69 



III 



Det er værdt at lægge merke til at en hel del av de 
eksempler paa stavrim som er notert her, findes ogsaa til andre 
tider og paa andre steder, baade paa norsk, svensk og dansk 
grund 3 . Med dette er det naturligvis paa ingen maate min 
mening at ville paastaa, at P. Dass har optat sine stavrim efter 
disse ældre kilder; at der hos den gamle nordlandsprest skulde 
findes «laan» eller «paavirkning» fra Graagaas eller fra Skaanske 
lov er just ikke meget trolig. Men sammenstillingen er likevel 
ikke uten interesse. Den er atter et vidnesbyrd mellem mange 
om at stavrimet er et opkomme som vælder overalt like friskt 
og sterkt op fra den sproglige undergrund i vor folkeæt. Det 
klinger i maalet ved Helgelands havskjær som paa Heklas ø, 
ved Skagens strand som paa Skaanes sletter, i gammel tid som 
i ny. Det har en dyp og sterk rot i maallyndet hos de nordiske 
frændefolk. 



1 = tak paa et hus (Aasen : tok a). 

2 Sml. s. 218 anm. 1. 

3 Hos Lind og Vendell kan en linde igjen vel 50 av dem; andre møter 
vi i de gamle danske folkebøker (f. eks. «bud og brev» i Rimkrøniken, «spot 
og spe» i Lucidarius o. s. v.); atter andre kjender vi igjen fra den gammel- 
norske literatur, som «tidt «kydes maa skjelg udi bringe», <C em skytr 
skelk i bringu. 



EN VIDENSKABELIG FULDSTÆNDIG ORDBOK 
TIL DET NYNORSKE BOKRIKE. 

Av overlærer I. A. Refsdal, sekretær i arbeidsutvalg 

' to a,rtikler i «Maal og minne» 1914 (side 4 flg. og side 17:; flg 
X er der oplyst hvor langt komiteen er kommet med forberede 
serne til utarbeidelsen av en videnskabelig fuldstændig ordbok til 
det nynorske bokrike. 

Departementet fandt ikke plads for nogen bevilgning til dette 
arbeide paa statsbudgettet ifjor. Komiteen har derfor enstemmig 
besluttet at gjenta ansøkningen iaar. Følgende ansøkning er 
derfor indsendt: 

«Til 

Kirke- og undervisningsdepartementet. 

Undertegnede komité tillater sig hermed at gjenta uml 
ningen fra 1913 og 1914 om økonomisk støtte av staten for en 
videnskabelig fuldstændig ordbok til hele det nynorske bokrike. 

Om verkets betydning og om planerne og vilkaarene for ut- 
arbeidelsen og utgivelsen tillater vi os at henvise til vor ansøk- 
ning fra 1913, som vedlægges (i særtryk av «Maal og minne» 
h. 1/1914). Vi skal desuten tilføie at komiteen har faat skriftlig 
tilsagn fra H. Aschehoug & Co. om at forlaget vedstaar tilbudet 
om at forlægge ordboken paa de vilkaar som er nævnt i vor an- 
søkning fra 1913, indtil stortinget kan ha behandlet saken i 1916 

Naar vi trods de trange tider gjentar ansøkningen iaar 
det fordi det er av stor vigtighet at dette omfattende arbeide 
kan sættes igang snarest mulig. Vi kan herom henvise til ansøk- 



222 L A - Kefsdal. 

ningen av 1913 og til vedlagte redegjørelse i «Maal og minne» 
h. 1/1914. Vi tillater os desuten at henvise til stortingsdebatten 
om saken den 29de april 1914, gjengit i vedlagte særtryk av 
«Maal og minne» h. 3/1914. 
Kristiania, i oktober 1915. 

I ærbødighet 
Alf Torp, 

professor, komiteens formand. 

Hjalmar Falk, Gerhard Gran, Marius Hægstad, 

professor. professor. professor. 

Halvdan Koht, Amund B. Larsen, 

professor. dr. philos. 

/. A. Befsdal, Didrik Arup Sei]), 

overlærer. cand. mag. 

Siden komiteen blev nedsat den Ilte novbr. 1911, er to av 
medlemmerne døde, nemlig rektor M. Nygaard og professor 
Moltke Moe. Som nyt medlem tiltrær fra nu av universitets- 
stipendiat Jakob Sverdrup. 



SMAASTYKKER. 

I. Torre og Gjø. 

I Maal og Minne for 1912 hev professor Magnus Olsen 
eit stykke nm « Kun g Or re ». I tridje delen av dette stykk 
de innteke nokre gamle vers um Torre og Gjø (Goi). 

Her i Rindalen hev vi og eit gamalt rim som svarar til 
som staar i prof. Olsens artikel (MM. 1912 s. 11). Den rindalske 
varianten er slik 1 : 

Han, Tærr'e: ftæmm: me sit pipe: Sjljægg: 
å jag" å: vak^mpi: att y o n ypy. en vægg:\ 
ho Jø: (Jø":f) fyæmm: me sit, skråpW: xljinn: 
å jåg y å: vak* mp}: både + ut: å -t-{jjij:. 

Dette verse inneheld mykje de same som surne av dei prof. 
Olsen hev teke inn i sin artikel. I de rindalske verse er de eit 
par ord som ikkje finst i dei andre variantane: pify y e (spisst) og 
skråp s å (verbe s&ny/å = skraava; men skrå"p = D. skrabe). 

Dei gamle maanadsnamna porri og gæ (= goi) hev i rindals- 
maale vorte til tærre og jø (ogso jø"?). 

Forutan i dette verse finst orde Tærre ogso som personnamn 
i ei gamal forteljing, den um Tærre: Tæsæt: (Tørset) og //■■/ 
Håtpfsta:, dei tvo rudkallane som slost nede paa Slagvolle*) 
(strakst nedanfor Tørset). Denne «segna» er vel helst berre ei upp- 
dikta forteljing. Likevel er de kanskje ikkje reint umo^eleg at 
porri (~^>Tærr'e) eitid hev vore eit slag personnamn, eit kortnamn for 
eitt eller fleire mansnamn som byrja med stavinga fior- : >W< 
gils, porgrimr o.s.b. 

Maanadsnamne Gjø kann i dagleg tale ogso faa bunda form. 
og vert daa uttala jø' a, med enkelt tonelag. Men naar folk hev 

1 I ljodskrifta her er * og ' tonelagsteikn; ' er teikne for 
: endemerke for tonelagsvalde (akaentgruppen) ; + og -r- franianfyrr inn- 
vald teikn for større og mindre toiieflytjing. 



224 Smaastykker. 

lese upp verse um Tærre og Jø, hev eg visst sum tid høyrt uttalen 
jø" (med delt staving). Denne maaten aa uttala orde paa maa vera 
rang. Dersom ein skulde segja ho Jø", maatte den bundne forma 
av orde verta utt. jø s a (med samansett tonelag). Jø" i notids rin- 
dalsk kunde ikkje svara til gamalnorsk gæ, men til eit tvostavings- 
ord med æ i fyrste stavinga (sml. mæda ^> mø"). — Uttalen ho 
Jø" kunde tenkjast aa vera etterlaging etter kvinneuarana A"?m 
(<C Anna) og Hæ" ty (<C Helga). Paaverknad av ein gamal rindalsk 
uttale av namne Gyda kann visst ikkje ha vore grunnen til at folk 
hev uttala jø" ist. f. jø. Noko kvinneuamn som svarar til de 
gamalnorske Gyfia vert ikkje bruka no lenger her i Rindalen. Men 
i eit dokument, som eg heldt for aa vera kringum eit par hundrad 
aar gamalt (noko av papire var avrive, soleis ogso den fyrste delen, 
der aar og datum maa ha staatt), fann eg namne. Der var de skrive 
Giøe. Daa orde tro var stava Troe i same dokument, kann ein 
ikkje av skrivemaaten Giøe vita um dette namne var einstavings- 
eller tvostavingsord. Eg hev spurt eldre folk um dei visste korleis 
de vart uttala her i bygda i gamle dagar. Men ingen av dei eg hev 
spurt um dette, hev kunna gje meg nokor upplysning um de. Ein 
av dei sa at han heldt de for mest truleg at namne hev vore utt. 
jø". Dette kunde eg ikkje gje han medhald i. For dersom orde 
vart utt. med stavingsdeling i tida umkring aare 1700, maatte de i 
gamalnorsk ha havt lang vokal (æ eller jo). De kunde likeso gjerne 
ha vore utt. jø, utan stavingsdeling; sml. gefa > jé, hafa > ha, 
draga >> dra, taka Z> tå(k), koma >> kamm (ogso kåm^å). — Daa 
namne var skrive Giøe, kann de ikkje ha vore utt. like eins her 
som f. eks. i Gauldalen, som jåd s å; hadde de havt den uttalen, 
vilde de venteleg ha vorte skrive Jodda eller Jaada. — Dersom 
ein held dette kvinnenamne såman med ord som ida, vida, skrida, 
som vi i Rindalen no uttalar é v w (eller ø s u), vé y u (vø y u), skrø y u, vil 
ein finna de mest truleg at de hev vore utt. jø s u. Likevel var den 
vanlege uttalen av dette orde visst ikkje jø s u, men jø y å. I ei gamal 
barneregle hev vi millom anna desse orda og: 

å de: stø'ø: Jø y å: å s,lakt y a: stor^bæk' 'rir$ sir^'.. 

Her er namne, og mesta same uttalen hadde de vel den tida ho 
«Giøe Larsdater af Lø falden» levde 1 . [Gyda ^> *Gjo6a 
>» Jø'å? sml. skoda, knoda, inf. > skø^å, knø^å). — Jø i rindalsk 
fjeffjø. m. eller f. (jagtfalk, ikkje fiskørn), kjem av gamalnorsk 
gjod(r). (Fem., sml. jø <C gæ). 

De gamalnorske orde gydja, som no er ukjent her, maatte vel 
j rindalsmaale ha faatt uttalen jy" (sml. brynja > bry", smibja 
I> smi"). 

1 Ho var fødcl i aare 1673. Foreldra hennar var Lars Olsen Løfald 
(f 1689) og Ann (no. utt. å'njnj) Leensdatter. (Merknad innsett under 
prenterettinga). 

Eilert Mo. 

(Trykt 13. december 1915.) 



s «"a;islvkker. 



n. Synder. 

nd aa I 



-.£-' nrj: r-j h R :;r„rr or k - - 

tanne. Naar folk sette aat bonna fo denne LTh» '"" 

aa gjera slik var aa .kinna aat Oamji?"^; 3 ^, " ^ '* ■* 
nevane gaa i ring framanfor bringa paa see de Z \ ' ^ lat * 
var jamgodt med bannskap, var de sået n £[ SJ '" d; de 
slaa nt vatn etter at de hadde vorte tyrtt „ m T iS" 
skulde aldri skjera naglane (neglene *nm\nL t m"""' 
snn seg mot nord naar%in 1?^^ ""' * M " 

kveWsMn'e: nag^la: å «„>,«'«: Mr: f | , ,„. , 

-tide^m). ^ FeStSkrift tjl "• »■ Kenoergi-MM. ,91. 



Eilert Ho. 



III. En sproglig nydannelse. 

I løpet av de sidste aar har infinitivsmerket i Bergens bymaal 
gjennemgaat en ganske merkelig forandring som synes at ha begyndt 
blandt skoleungdommen — hvor det ogsaa kanske endnu er mest 
utbredt og brukt — , men derfra har forandringen bredt sig til 
byens øvrige befolkning, ogsaa den ældre, og den har endog trængt 
ind i avisenes spalter. 

Jeg kan ikke andet end anse den for et utslag av en honnet, 
men ganske misforstaat ambition, et ubevisst forsøk fra den talen- 
des side paa at hæve sig op i høiere sociale cirkler eller bifald 
holde sig «paa høiden». 

Som nævnt i «Bergens bymaal» s. 142 flg. er det alinind- 
infinitivsmerke te, og dette benyttes selvfølgelig endnu av den langt 
overveiende del av befolkningen ved siden av de andre der anførte 
ord hvis indbyrdes forhold forøvrig ikke har gjennemgaat nogen 
forandring. Det nye er at te at — under skrivning og læsning ut- 
talt som til at — er blit mote. Lærerne er for det meste ikke-ber- 
gensere, og de indprenter at man skal uttale infinitivsmerket som 
at eller å ; skriftbilledet at blir da det som først fanger opmerksom- 
heten uten at man derfor med det samme slipper lydbillo<l> 
som man er vant med fra al sin ukunstlede tale ; men da man sam- 
tidig har en sterk følelse av at te foran et infinitivsmerke at maa 
være den vulgære form av præposisjonen Hl, saa retter man 
uvilkaarlig denne sidste i den anførte retning og har sit fuldt fær 

1 Kveldskorne naglar og nordtvætta haar fy lg jest aat. 

15 — Maal og mimic. 1915. 



226 Smaastykker. 

dige til at 1 . Katten liker at være ren, skulde i daglig tale være: 
katten liker te være ren, — men saa maa vi holde paa skolens at, 
og idet vi samtidig «forbedrer præposisjonen» har vi den nye form : 
katten liker til at være ren. Løven forsøkte te bite ham — å bite 
ham — til å bite ham. 

De følgende eksempler er delvis tat fra middelskolens timer, 
fra samtaler og fra gaten, og som det fremgaar av dem synes infini- 
tiven at kunne forekomme i de forskjelligste sætningsdeler : det var 
bedst til at tie i still, det gaar ikke an til at komme op i en høiere 
kaste ; hesten synes til at vite hvad den skal gjøre ; han ba dem 
til at se bedre efter, far pleier til at komme hjem i halv-otte-tiden. 

Jeg har grepet mig selv i at si : de har mange varer til at sælge. 

I en samhængende oversættelse forekom følgende som selv blandt 

gymnasiaster ikke vækker nogen opmerksomhet længere ; « og 

hendes første tanke var til at flygte i forklædning. Men til at flygte 
alene vilde være til at overlate Darnley til lordene ; hun besluttet 
derfor til at spille et dristigere spil, til at skille ham fra dem og 
til at føre ham bort og til at efterlate dem uten en konges navn 
til at beskytte deres gjerning», og videre: «hun ropte paa ham til 
at bringe politiet». 

Fra norske stiler har jeg notert: «Onkel bad os til at spise 
aftens (middelskolen) ; kartagerne motsatte sig til at utlevere Han- 
nibal (gymnasiet), ja selv i spissen av en sætning gaar det an at 
begynde paa den anførte maate: «Til at sløie fisken . . . optok os 
i etpar timer.» Smlgn. : «Hvad liker du bedst: til at stjæle i en 
butik og bli fakket av en hund eller til at opføre dig pent.» 

Eksemplerne kunde bli mange tiere; og der er vel grund til at 
tro at fænomenet vil utbre sig mere og mere efterhvert. Uttrykket 
falder for naturlig for den bergenske tunge til at man tør haape 
paa at det bare er en forbigaaende mote. 

G. Stoltz. 



IV. Pikkeleisten. 

At leke sidsten heter i Bergen spællq pikkelæisten (finere: spille 
pikkelesten). Ordet maa vel være tysk da ogsaa det andet, det al- 
mindelige ord for leken hertillands, er tysk; sidsten er nemlig ifølge 
Falk og Torp en oversættelse av det tyske uttryk den Letzten, nem- 
lig Schlag, som igjen paa sin side er en misforstaat omtydning av 
«die Letze» = avskedsgave. I Bergen maatte isaafald ordet gjennem 
den store tysktalende del av befolkningen ha holdt sig uten over- 
sættelse, men i tidens løp ved uvidenhet og ved analogislutning ha 

Dr. Amund B. Larsen gjør opmerksom paa, at ved det alment vestnorske 
infinitivsmerke te mister de maal, som fortrinsvis bruker dette, den anledning 
man i østnorsk har til at gjøre en forskjel som: «(manden) er god til at bære» 
med inf. i aktiv betydning, og «(sækken) er god at bære», med inf. i passiv 
betydning. 



Smaastykker. 

faat formen lesten læistnn rv» 

holest, i ^Z^n^'^1"*^ 

lia v,rket paa dem for hvem ordet Sær LT a L Te ' fofn,od '" at 

for hvis man gik paa strømpenn S T™**' barneoe - 

sig ind paa de medspillende" og v r dfl" «T W*» ' 

med træsko eller klogger; o. liJnloe t ""*"' 

bortfald, som letzte (fe^e M ^* k ^T?»'?~ tai °»T 
i Bergens bymaal. liken 'beståa, som % ^ ?J f™ M *™? «« 
skal løpe efter og, naar han naar ham pikke f ni«k ^ '"V 
andre deltagere som derefter overta"' den fl./ }, "" '' 
«va^an». Pikkingen skal alminde J s finde iTnnd , "* , '* 
«pikken, du e'an» men hlir i f \ H. under fo ™elen 

ta «H* slaget, og de^mTa tJT^u^^K 

gynder og F. og T. oplyser om at noget lignende findel Z o Jaa 

Tyskland hvor «tyske børn som ved skilsmissen efter endt skole 

STlSe G ^ PlGier ^^ 8ig med at der **** S* 

Leken er meget almindelig selv blandt større bern, men selv- 
. følgelig mest blandt de yngste; uten at by paa nogen ting av særlig 
interesse eller paa overraskende og uventede sitnationer tilfredsstiller 
den alle voksende menneskers trang til at bevæge og anstrænee 
musklerne, saa den nok længe endnu kommer at være den gode 
gamle lek som samler alle om sig, selv om den er ganske friet for 
Bin oprmdelige «symbolske» betydning. 

G. Stoltz. 

V. Svensk teatergangare. 

I anmeldelsen av Cederschiolds «Fresta duger» antar Ragnvald 
Iversen (MM. 1914 s. 276) at «teatergångare» er en norvagisme; 
ordet er imidlertid meget almindeligere paa dansk end paa norsk; 
i den danske presse er det et stadig forekommende ord, mens det 
paa norsk vistnok er noksaa sjeldent, og det er vel derfor rime- 
ligere at anta det for en danisme. 

Edv. Bull. 



VI. „Kerrever". 

Dette ord findes i Tromsø bymaal, og rimeligvis ogsaa videre 
omkring i bygdemaal nordpaa. Betydningen er ikke skarpt avgræn- 
set; det brukes om en person som bærer sig litt underlig eller litt 
dumt eller litt klodset ad; men synderlig injurierende er det Ikke, 
og brukes bare i skjemt. 



228 Smaastykker. 

Ordet var gaat mig ganske av minde, til jeg en dag rent til- 
fældig støtte paa en tilsynelatende dublet av det i en hollandsk 
ordbok. Der stod kereweer = 1) vend tilbake 2) bryllupsmaaltid andre 
dagen. I den første betydning har det hollandske ord fundet veien 
op til Danmark, hvor det nu gjør tjeneste som navn paa en blind- 
gate i Randers. At der skulde være nogen forbindelse mellem det 
tromsøiske ker^ rever og dets hollandske dobbeltgjænger, er imidlertid 
høist usandsynlig. Her skal derfor foreslaaes en anden forklaring. 

Til at begynde med ligger det jo nær at tænke sig at sidste 
stavelse i ordet er bygdemaalenes ver saubukk. Hvorledes passer 
nu det til betydningen av ker rever? Det passer utmerket; vi har 
nemlig et fuldstændig sidestykke til denne betydningsutvikling i 
Kristiania bymaals «gjeifebokk» = person som i en given situation op- 
fører sig latterlig eller dumt 1 . Tilbake staar da at forklare Iste 
sammensætningsled. Jeg tror at dette — kerre — er samme ord 
som gammelnorskens keri, som synes at ha været brukt i sammen- 
sætninger for at betegne hannen av visse dyreslag (Fritzner : 
rjupkeri og sælkeri). Efter dette skulde da den oprindelige betydning 
av ker 'rever være «saubukk» (eller nøiagtigere «graver», i motsæt- 
ning til «gjeldvér»). 

Det kan kanske ha sin interesse i denne forbindelse at oplyse, 
at simpleks kerre vistnok endnu ikke er helt utdød i norsk. Saa- 
vidt jeg kan se, er der nemlig intet til hinder for at anta at det 
er det samme gamle keri som endnu den dag idag lever videre i 
mange nordlandsmaal som lokkeord i den let maskerte form : 
*Gere ! gere ! gere /» (eller «Gera! geral gera /» — hvor det utlydende 
a er analogisk efter «fola!» etc). Overgangen k>g i fremlyd (rig- 
tigere g) skyldes netop ordets bruk i lokk; paa samme maate blir 
kussa i kulokk ofte til gosa [Gosa]. 

Ragnvald Iversen. 



VII. Et utrykt Digt af Johan Nordahl Brun. 

I MM. 1913 S. 109 rindes 3 Vers, som siges at være skrevne 
af Brun. Jeg har i Afskrift samme digt af Brun (hvis det nu er af ham) og 
dertil 4 Vers mere — af lignende Stof. Jeg tog Afskriften — for 
omtr. 45 Aar siden — efter Optegnelse af en Skolemester i Bergens 
Stift. Han erklæret bestemt, at Biskop Brun havde skrevet dem. 

Indtil Fisk i Luften dandser, 
Indtil Havets Løb sig standser, 
Indtil Fugle blive stumme, 
Indtil Tigre blive fromme, 

Indtil Gnieren 

Penge kaster hen, 

1 Man kan vel ogsaa sammenligne «julebokk», og bruken av bukkr som 
økenavn i gammelnorsk. 



Sinaastykker. 

Indtil Piger sig ( .j S]H . i)( . 
fadtil norsk. i pjeld 
Afgjør Rigets Skjel, — 

Skal min Troskab aldrig feile. 

Naar en Elefant kan 11 v ve 
Naar en Skrædder oi kan Kv, 
Naar en lietler ei kan gnede 
Naar en Fraadser ei kan æde, 

Naar en Officeer 

Ei kan prale ni. r. 
Naar en Prest ei (Jul,] tilbeder, 

Naar en stor Jurist 

Aldrig bruger List, — 
Jeg da en Bedrager beder. 

BlLr en Nar i Verden ene, 
BlTr der Græa paa torr, Stene. 
Blfr al Kjærlighed afskaffet. 
Blir hver Tyv tilbørlig straffet, 

Bli'r hver Ulv til Lam, 

Bli'r en Løve tam, 
Bli'r en Dobler rolig bjemme. 

Bli'r al Tro til Svig, 

Blir hver Fattig rig, — 
Da vil jeg min Tro forglemme. 

Naar en Klokker aldrig drikker, 
Naar en Enkemand ei bikker, 
Naar en Baadsmand aldrig bander, 
Naar ei findes horned* Bander, 

Naar ei Piger kan 

Mere elske Mand, 
Naar ei Domme kan omd reies, 

Naar ei Ligprædikener 

Fuld' af Sandhed er, — 
Da skal Jordens Tyngde veies. 

Naar i Nordland aldrig drikkes, 
Naar ei Bergens Piger slikkes, 
Naar i Trondhjem aldrig stadses, 
Naar i Værtshus aldrig rases, 

Naar i Kjobenbavn 

Piger ei gjør Gavn, 
Naar en Finmarks Prest ei klynker, 

Naar hver Handelsmand 

Ærlig kaldes kan, — 
Da er Ingen, som mig ynker. 

Naar Studenter aldrig beiler, 
Naar en Beiler aldrig feiler, 
Naar en Kræmmer aldrig snakker, 
Naar Enhver for Velgjort takker, 

Naar hver Land D rot ved 

Af Samvittighed, 
Naar hver Skipper sig kan kjende, 

Naar en Lensmand kan 

Holde Vind og Vand, — 
Da først faar alt Ondt en Ende. 



230 Smaastykker. 

Naar ei gamle Piger sukke, 
Naar ei Hyklere sig bukke, 
Naar bag Dere ikke lydes, 
Naar al Fuglesang udtydes, 

Naar hver Brudgom faar 
Det, som han attraar, 
Naar fornuftig Elskov dyrkes, 
Naar liver Beilere 
Kan fornøiet le, — 
Da al Dyd af hver bestyrkes. 

Naar at Fisk i Luften kjører. 
Naar at Falk ei Duer rører, 
Naar at Myre dovne blive, 
Naar ei Bier Honning give. 

Naar hver falsk en Aand 
Trofast vorde kan, 
Naar man blot paa Bly kan seile, 
Naar det kalde Vand 
Tænder Hus i Brand, — 
Da først skal min Troskab feile. 



B. Askevold (Brooklyn, N. Y.). 



VIII. Mot maren. 

(Jfr. MM. 1914 s. 44.) 

1 min Hjembygd (Søndfjord) er Formelen slig. Handlingen var 
ledsaget af visse Ceremonier. 

Mara, Mara minne, 

Er du herinne 

Ska du herut, 

Drage Torv aa Stein 

Ingen Mann til Mein. 

Stjerne paa Himmelen, Sandkorn i Sjo, 

Aldre ska Mara vere iro. 
Rymme, Rymme Rue 
Hæng fast millom Tue — 

Faar han Naas — faar han Daas, 

Faar han Kjinn — faar han Kjann, 

Faar han ni Alne Vann, 

Faar han Jorderig. Amen. 

B. Askevold (Brooklyn, N. Y.). 



IX. „Musen som Lokes arvtager." 

I «Fru Anny Porse» (s. 222), som foregaar i Hardanger, taler 
Hans Kinck om en mor, som trækker ut en løs melketand hos sit 
barn og sier: «Mus, mus! gje meg ei ny tonn! Her ha du æ gamal 
igjen!» Didrik Ar up Seip. 



Smaastykker. 

231 

X. Overtro om broer. 

finnes Sgt ^^22J2^ ° W "^ "™< 

Kolles onogran; fr MM^fs s iTS^s ^ "" W 
ligste Gard i Østre B ærum> *Z «rZ^' £™ ? *T " 
-od Nord, kaldet Hunde-Sunds Bro, fmæ^læm 2 ae K "° r Z *° 

Når et Barn (ja ak våksen) har vaTretL byttet ^hL ^ 
længe sygelig, skulde samme av et Par Kvind l k £^ 1 
.mod Aftenen, løftes 3 Gange runt am Ci ^ ^l££ 
Af ener , Rad uden at de måtte tale til hinanden ved Farne S 
ved sådan Anledning har man dær fundet mange Dukker it ffi 

W m " t m i, T Serem ° ni SkUldG DU have dæn Vi **W at dJn 
byge skulde snart miste sit onde enten ved Døden æller Hæl bred • 

Credat Judæus Apella. Ændsjønt.Vantroen i var Tid synes at hav, 
taet Avermagten, har dæn dog næppe underkuet dænne dårlige Me- 
ning, dæn synes æy hæller at ville have nogen Uvænskab mæd 
Avertro, nar dæn kun kan få sand Tro bortjaget.» 

Næste aar utgav Kølle en bok: «Ær dæt fårnuftigt at have 
Religion? åk vilken av så mange ær dæn Fårnuftigste ?• Her kom 
han ogsaa inn paa overtro; der heter det (s. 37): ÆndAk iblant 
åplyste Falk findes en æller anden iblandt Almuen, såm har Tro 
am et åk andet sådant: f. Æks. Lykke-Pængen, sam jærne kammer 
tilbage ijæn ; en vis Sten i Ravne-Redet, naar man hAlder den i 
Hånden, bliver man usynlig; et Stykke Stål, såm man kaster fl 
Børn åk Kreature, skal hindre, at Hækseri æy har Magt mæd dæm ; 
en gammel Træ-Bismer, såm har gået i Arv, ær meget kraftig at 
stryge Kreaturene mæd ; ved visse Broer, Træer åøv., kan syg. 
deres Hælbred ijæn; åk mere sådan Åvertro ær æy æudnu uddød.» 
— — — «Mæn at tro, at dær skulle være til Familier av legem- 
lige Nisser, Uldrer, Tråld, æller Underjordiske, Nøk, Hav Falk, 
kan tale åverjordisk Språg m. m. ær plat imod dæn sunde Famuft.> 

Didrik Arup Seip. 



XI. Litt om baal og brand i folketroen. 

I nogen av Trøndelagens bygder brændes Sankthansbaal, i andre 
Pinsebaal, men jeg kjender intet eksempel paa brænding av begge 
slags i samme bygd. Det er mulig, at brænding av baal er rest av 
en soldyrkelse, ialfald synes det være sikkert, at betydningen av 
fænomenet eller baalbrændingens hensigt og formaal er at beskytte 
mot onde magter. Sankthansbaalet har vistnok en almindelig ut- 
bredelse i landet. I Saltdalen f. eks. samler saaledes grendens folk 
sig paa en Sankthanshaug Sankthansaften. Husmødrene bringei med 



232 Smaastykkér. 

mat, og man morer sig hele natten til kl. 4 om morgenen. Ung- 
dommen danser og leiker sig paa vollen. Dette blev mig fortalt i 
juni 1914 av en gaardbruker fra Saltdalen ved navn Johan Engan, 
som ogsaa fortalte, at man i krnerne (kreaturfoldene) eller som man 
der sa «grindan> brændte for at beskytte kreaturene mot trolddom. 
Det gjaldt om at frembringe mest mulig røk, derfor la man mose 
paa varmen. Her var det altsaa ikke flammen men røken, som var 
det viktigste. En lignende skik kjender jeg fra Sparbuen i Nordre 
Trondhjems amt. Ved Sankthanstider ifjor fortalte postbud- Fisknes 
i Trondhjem, at man i Sparbuen for ca. 40 aar siden litt før Sankt- 
hans, naar det var blit tilstrekkelig mat ute for kreaturene, pleiet 
at gjøre op ild ute paa marken. For at faa tilstrækkelig røk la man 
granbar paa varmen. Bjølle blev da hængt paa de dyr, som var 
utset til at bære den, hvorefter kreaturene jagedes 3 gange gjen- 
nem røken. Det var til beskyttelse mot troldskap, og skikken kald- 
tes at gjøre sommer. I tilknytning hertil vil jeg meddele, hvad 
jeg har hørt av overlærer Wilhelm Lund om «pinstirøk» i Selbu. 
Overlæreren har fortalt, at det er skik i Selbu at festligholde pinsen 
ved at brænde baal pinseaften og Iste pinsedags kveld. Det er især 
barn i 12 — 14 aarsalderen, som steller med dette. Det gjælder 
ogsaa her at faa frem mest mulig røk, derfor brændes gjerne gran- 
bar. Baade skikken og ordet «pinstirøk» er endnu i bruk. 

0. Nor dg aar d. 



XII. Ters i Kongespeilet. 

Fra den utmerkede kjender av norrøn metrik dr. W. A. Craigie 
i Oxford har red. mottat nogen ord i anledning av artiklen «Vers 
i Kongespeilet» (MM. 1915 s. 178 f.). Dr. Craigie fremholder, at 
linjerne «silfrligar brynn | ok blitt andlit» ikke stemmer med skalde- 
digtningens strengere krav. Hans bemerkninger lyder saaledes : 

«The two lines «silfrligar brynn | ok blitt andlit» are thoroughly 
bad lines aceording to strict skaltfic practice, whereas those you 
cite on p. 179 are quite eorrect. The difference is between 

and l 

It is eorrect to end the line with nouns like bgl y sæ, but in- 
correct to end it with brynn. Similarly it is eorrect to have varid 
ånd sonar after ok and before — w, but it is incorrect to have 
a single long syllable like blitt. Such lines are avoided, almost with- 
out exception, by all good skalds, though they occur in s o m e of 
the Edda poems. See my article in the Arkiv XVI 352 — 53 and 
371—72.» 

W. A. Craigie. 



Smaastykker. 

XIII. Bjiirnasoiia-kvæni. 
1. 



Da jeg læste Liestøls og Magnus Olsens interessante .1 
over Bjarnasona-kvæo! slog det mig, a t det er en omstændTgh. 
foruten det som er anført, som taler for, at visen er opstaat 
Tjørn eller der i nærheten, ikke paa Island. Det er det forskjellig 
sted sympatien ligger i sagaen og i visen. Sagaen har birkebV 
standpunkt og er derfor partisk for I^råndr Bjarnason og mot J6n 
drottmng; men saavidt vi kan se. gir selve begivenheten ogsaa et 
naturlig grundlag for denne sympatien: [>randr hevner sin ære J6n 
er kvinderøver og uten djervhet i sit forsvar. Ikke desto mindre 
har visen opnaadd at faa flyttet sympatien over til Jon, ved at 
tie selve kvinderovet og fremfor alt ved den poetiske omdigtning av 
det til et elskovsforhold. Bare Jons slegt og venner kundf 
teresse av at faa lagt sympatien over til ham og det kunde bare 
ske ved den poetiske omformning av stoffet, med andre ord ved en 
vise En prosaisk gjenfortælling av visen vil flytte sympatien over 
til Pråndr, og naar vi føler Jon sympatisk, skyldes det bare glansen 
fra Ragnfrids elskov; visen maa sikkert være digtet av folk som har 
kjendt de to. ,. jjitll. 



Fra to forskjellige sider er der gjort opinerksom paa, at Liestel 
og Moltke Moe, som — uavhængig av hinanden — har pekt 
sammenhængen mellem Bjarnasona-kvæoi og sagaens beretning om 
Jon drottning, ikke er de første, som har foretat denne sammen- 
stilling. Bibliotekar Halldor Hermannsson (Ithaca, N. Y.) nævner i 
et brev av 2. febr. 1915, at allerede G. Brusewitz i sit skrift «Om 
runstenen från Nya Elfsborg», 1882 (Goteborg kgl. Vetensk.- och 
Vitterh. samhålles Handlingar N. F. XVII s. 63 ff.) har indseet for- 
bindelsen mellem folkevisen og sagaberetningen, og professor å 
ander Bugge gjør opmerksom paa, at Sophus Bugge i sit eksemplar 
av Islenzk fornkvædi I s. 168 under Bjarnasona-kvæoi har tilføiet: 
«Se Håkonar s. Sverrissonar C. 8 (Brusewitz Elfsyssel S. 138 f.).> 
Paa det av S. Bugge citerte sted uttaler den samme Brusewitz 
(Elfsyssel, Gotheborg 1864) følgende, efterat han i oversættelse har 
meddelt kongesagaens fortælling om Jon drottnings dod : «Ingen 
sagen finnes nu hårom i trakten. Men pa det fjerran Island har, 
markeligt nog, anda tills våra dagar från mun til mun fortplantats 
ett gammalt qvade, „BjorilS soner" kalladt, hvars åmnes identitet 
med ifrågavarande handelse genast faller i ogonen, ehuru visans 
forfattare uppfattat den ur en helt annan synpunkt an annal- 
Visan tillagger atskilliga nya drag •» «• °« 



234 Smaastykker. 

XIV. Gjercvik-indskriften. 

Paa en saakaldt «kjøtkniv» av ben, som er fundet for et par 
aar siden i en gravhaug paa Gjersvik i Tysnes, forekommer en ind- 
skrift med de ældre runer. Den er behandlet av prof. Magnus 
Olsen i Bergens museums aarbok 1914 — 15 nr. 4, og for de arkæolo- 
giske forholds vedkommende av prof. H. Schetelig i Norges Ind- 
skrifter med de ældre Runer III 33 fgg. 

Indskriften begynder slik: d * [* ]fioJ)i. Efter d mangler et 
stykke, hvorpaa der kan ha staat én eller høist to runer. 

Magnus Olsen har selv forkastet tolkningen av f i of) som 3. 
pers. ent. præs. ind. av et verbum beslegtet med gn. f ja «hade», 
og er mest tilbøielig til at opfatte runene som magiske. Jeg tror 
imidlertid at en anden forklaring er mulig. 

Jeg betragter fio som forkortet skrivemaate for f[aih]i[d]o, 
1. pers. ental præt. av verbet :V faihian «male, skrive, tegne», som 
forekommer i flere urnord. indskrifter. Helt ut læses faihido paa 
runestenene fra Einang og Vetteland ; men forkortet skrivemaate 
forekommer flere ganger, baade paa stener og paa mindre gjenstande, 
f. eks. benstykket fra Ødemotland og endel brakteater. 

De to følgende runer {) i opfatter jeg som forkortet skrive- 
maate av det demonstrative pronomen. Man kan tænke sig det ut- 
fyldt til J> i [n], akk. ental hankj., som Bugge læser paa det nævnte 
benstykke fra Ødemotland (NI. I 257 J> i n u u) og paa Reistad- 
stenen og Roes-stenen (1. c. I 542), eller til f)i[t], akk. ental intet- 
kj., som Magnus Olsen foreslaar at læse paa brakteaten fra Over- 
hornbæk (Aarb. f. nord. Oldk. 1907, s. 21). 

De to (eller tre) første runer d* [* ] maatte da antagelig 
indeholde runeristerens navn, sandsynligvis i forkortet form. Mag- 
nus Olsen har nævnt * d a g a R, hvilket jo ogsaa er navnet paa 
runen d. 

Foran d sees en krum strek som muligens kan opfattes som 
k-runen med aapningen vendt mot indskriftens begyndelse. Antar 
man denne for en forkortelse av pronomenet e k, skulde indskriften 
kunne læses:, 

[e]k d[agaR?] f[aih]i[d]o f)i[n] (eller: f) i [t]), 
o: jeg D(ag?) forsynte denne (kjøtkniv) eller dette (redskap) med en 

runeindskrift. (Eller: skrev dette [o: de følgende magiske 

runer] ?) 

Mot rigtigheten av denne læsning taler ganske visst den om- 
stændighet at f[aih[i[d]o her antages at ha til objekt et prono- 
men som betegner den gjenstand hvorpaa indskriften er ridset. 
Hvor dette verbum ellers forekommer, staar det enten uten objekt 
(f. eks. Vetteland: . . . daR faihido, hvor . . . daR er slutten 
av et navn), eller det har objektet «runer» (f. eks. Einang : r u n o 
faihido; Fyrunga: runo fahi). Dog kan i senere tid det til- 
svarende verbum gn. få ha til objekt den ting hvorpaa prydelser 
anbringes, se Fritzner s. v. 



Smuastykker. 

f[aih]i[d]o |)i(t) med tfcad paa brakteat 39, hvi. ,l,tt, 
foreslaat av Magnus Olsen, skal l æs es t[«widoi &ad. 

Efter den her behandlede del av indskriften følger 1 r 
gjentat 10 ganger. Dette avsnit er utvilsomt av magirt ,rt saa 
ledes som Magnus Olsen har paavist paa en likeså.-, ,,, • ^m 

skarpsindig maate i den ovenfor nævnte avhandling i tilslutning til 
sin tolkning av den nær beslegtede indskrift paa en lignende «kjøtkj 
fra Fløksand i Nordhordland (Bergens museums aarbok 190»» nr 7 

Jeg skylder prof. Magnus Olsen tak for forskjellige v. 
bemerkninger. Q l: 



XV. Skoklefald. 

Som supplement til artiklen -Skoklefald» i MM. 1914 s. 32 ff. 
meddeles her følgende oplysninger efter Kr. Østberg i Tidsskrift 
for det norske landbruk 1911 s. 215 f. (hvorpaa universitetsstipen- 
diat O. Kolsrud har henledet opmerksomheten): 

«Juni. 3dje. Skoklefalddag. Vaaronnen skal være færdig. Plog 
skjækerne (skoklerne) skal derfor falde (d. e. spændes fra) for g 
man siger derfor ogsaa sammesteds, at det er «sidste skoklefaldet». 
Almindelig meddeles der: «Man bød til at være færdig da.» En av 
mine hjemmelsmænd fra Sandsvær har fortalt mig, at han visste 
om ialfald en grænd der, hvor man overholdt Skoklefalddagen med 
den pinligste nøiagtighet. Hvordan end jorden og veiret var, skyndt»* 
man sig med at faa saad fra sig paa den dag. «Det skal jo ned 
i jorden isommer,» sa en mand der fra grænden, «og saa kan en 
jo likesaagodt ha det dit inden Skoklefalddagen.» 

Dagens navn er Erasmus ; i Solør kaldes den «Ræsmus knæpp- 
næva» og skal være sidste saadag. At «knæppe nævan» vil si at 
lukke igjen haanden, — her altsaa efterat man har saadd fra sig. 

Angaaende længden av kornets vekstperiode heter det saa enten 
«Sju i vekst og sju i æks» (d. e. syv uker indtil aksskytningen og 
syv uker efter denne) eller «Fjorten vikuer tur sæk og ti sæk».» 

M. 0. 



XVI. Olay Trygveson og trollene. 

I boken sin om Norske trollvisor og norrøne sogor (s. 35—47) 
har Knut Liestøl søkt at vise at de norrøne forestillinger om kong 
Olav og trollene oprindelig knytter sig til Olav Trygveson og ikke 
til Olav den hellige. Dette kan kanske støttes ved en henvisning 
til den rolle, Olav Trygveson spiller i senere islandske svarteK 
og lignende optegnelser. Jevnlig forekommer saaledes (se f. eks. 
Arn. Magn. cod. 960, 4°, og Advocates Library, Edinburgh, Nor- 

1 Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde b. 13 (1903) s. 270 f. 



236 Smaastykker. 

thern MS. 86 2 ) et korstegn paa et bord, som heter Rodu Kross 
Olafs Kongs Triggva|sonar til ad varna ohreynum ondum, og som 
ellers hjælper mot at fare vild og til at skaffe seier tilsjøs og til- 
lands; det skal bæres paa brystet og ledsages av en bøn: 

Krossfesti Jesu, kom fm hier 
kalla eg a {)ig til hiålpar mier. 

Ogsaa et Olav den helliges rodukross forekommer 2 ; men som Liestøl 
med rette gjør opmerksom paa, er det let tænkelig, at Olav den 
hellige som den ulike mere berømte, har overtat sin ældre navnes 
funktioner, mens det motsatte er meget mindre rimelig. 

1 Det siste er et ganske litet hefte paa 18 blad fra begyndelsen av det 
19. aarh., med paaskrift Varia magica prohibita. Paa siste side: Ragneydur 
BOdvarsdotter a Blodin efi fru xsmpbbrxr])ru hefur skrifad. 

2 1. c. 278. 

Edv. Bull. 



(Trykt 15. deeeniber 1915.) 



r 



•muinb secT. MAY 2 9 196? 



r 



PD 
2601 
M3 
1915 



Maal og minne; norske studier 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY