Hub-ravlcs
GIFT OF
CHICAGO THEOI. SEMINARY
MISSIONSATLAS
MED TILH0RENDE FORKLARING
AF
JV^VAHL,
SOGNEPRjESt I N. VEDBY N. ALSLEV, PROVST,
MEDLEM AF DET FINSKE LITER^ERE SELSKAB I HELSINGFORS.
UDGIVET AP DET DANSKE MISSION SSELSZAB
, MED MINISTEEIET FOR KIBKE- Oft UNDEEVISNIN&SV2ESENETS
V UNDEEST0TTELSE,
KJ0BENHAVN,
I COMMISSION HOS CHR. CHRISTIANSEN.
GREBES BOGTRYKKERI.
1886.
o o- oo
ooooouoo o o o o
oooo
. ;
.
000000 ,,"0 "
ISTE HEFTE
AF
MIS SIGNS AT LAS,
(ASIEN.)
UDARBEIDET AF
jf VAHL,
SOGNKPR.5!ST I KAREB^EK, PROYST, ' .
MEDLKM AV'DKT FINSKE LITER^RK SELSKAB I HELSINGFORS.
UDGIVET AF DET DiNSKE MISSIONSSELSKAB.
KJ0BENHAVN.
T COMMISSION HOS CHR. CHRISTIANSEN.
GREBES BOGTRYKKERI.
1883.
a t e
4 ' ' ." ,
1 C '. * '
or. PC r, ti
t; i' o c
- !: . '' O (
.r ,, c t I
c ,, , , ,,
t I > I I I
C > 111 t I ,
x)
,v
V
f w
wX
X^s,.
tv
1v
^
A
Forord,
Idet jeg herved u.dgiver det ferste Hefte af Missionsatlas med
Beskrivelse, tillader jeg mig at forudskikke nogle Bem&rkninger
' \orii dette Skrift. ... ~ ; ; , .,
;Hensigten med ^ det haiv f0rst pg, freminest vseret at give et
"Hjselpemiddel tiL Lses,ning af og . Granskning i .Missionsskrifter.
Da det danske Missionsselskab trods dets ringe; Pengemidler be-
sluttede sig : til dette Foretagende, der rimeligyis yil koste for
hele Yserket mindst 10,000 Kroner til Litograf , og-. Bogtrykker,
maatte ved. TJdarbeidelsen Hensyn , tages til ,ikke , at, fordyre Ud-
givelsen. Derfor er . dels Kprtenes Antal . bleyet Indskrsenket til
det inindst . mulige, . dels enkelte Landstrsekninger, der ; trsengte til
en fyldigere Behaudling, : bleyne givne i Sserkort og disse anbragte,
som .sketer, dels ere .kun Hovedstationer .og Stationer , med ind-
fedte . Prsester medtagne. Skulde ITdposterne me.dtages,, hyilket for
nogles Vedkommende kuude have yeeret 0nskeligt , ; vilde Kortets
Tydelighed og. Qverskuelighed let vsere / konimet ;til , at lide der-
under , eller Antallet , af Kortene maatte foreges. , Paa Grand af
manglende Qplysninger .have ikke alle ; Steder med indfadte, Pr?ester
kunnet anferes, ei .heller alle romerskkatholske ; Stationer, :hyor, dels
den dertil .tilh0rende Litteratur liar ivseret yanskelig ;,tilg8enge : lig,
dels i denne ikke som i de evangeliske.MissionssejIskcabers Beretniiiger
Stationernes ., .Navne ere pmhyggellg ; ant'0rte. , ..iStedfortegnelsen an-
: giver, hvor paa Kortene ,de anferte Navne findes; et Par,;.der ere
glemte, eller andr.e, der ikke. have- <kunnet anf0res, :,ere;,betegnede
med ( ). Istedetfor .at angiye hvert Selskabs Stationer med en
egen Farve hvtlket; vilde have fordyret Vserket meget eller
med sserlige Tal, hvilket for eukeltes Vedkommende f. Ex. Madras
og Kalkutta vilde have foranlediget Overfyldning paa Anskuelig-
hedens Bekostning, er kun Kirkesamfundet betegnet, idet Beskriyelsen
giver forneden Oplysning i saa Henseende.
Hensigten med Beskrivelsen bar fornemmelig vseret at give'
en Veiledning til Forstaaelse af Kortet. Men tillige bar det vseret
Formaalet at angive, dels hvorledes Missionens Tilstand for 0ie-
blikket er, dels hvorledes den bar udviklet sig dertil. Den bliver
altsaa en Mellemting mellem egenlig Missionshistorie og Missious-
statistik, idet jeg tillige af ovenanfarte Hensyn bar maattet gjere
mig TJmage for at begrsense Stoffet. Man vil altsaa faa heraf
at se, bvor der arbeides for Tiden, med hvilken Kraft og med
bvilket Eesultat, og hvor der Intet gjeres. Jeg bar ikke villet
indskrsenke mig til de evaugeliske Missioner alene, men bar villet
medtage ogsaa de andre Kirkesamfunds Missionsgjerning. Men
skj0ndt en betydelig Mlssionsbogsamling stod til min Eaadighed,
skjendt sterste Delen af de Selskaber, til hvilke jeg bar henvendt
mig, med stor Eedebonbed bar sendt mig deres seneste Be-
retninger, saa bar jeg dog selv bedst Falelsen af, hvad der
mangier i Fuldstseiidighed, thi dels er Missionslitteraturen allerede
nu bleven saa overvseldende, at den ikke er til at overkomme og
ikke kan vsere tilgsengelig her i Landet i det Omfang, der vilde
kunne udkrseves til at naa Pnldstsendighed, dels ligger det i
Sagens Natur, at da Missionshistorien bevseger sig i saa hei G-rad
i Kutiden, er den idelig Forandring uudergiven. Mange Smaa-
oplysninger, f. Ex. Aarstal, maa ofte med stor Besvserlighed op-
ledes, og ofte kan f. Ex. en Stations Anlseggelse angives i et
Selskabs forskjellige officielle Meddelelser til forskjelligt Aar. Men
jeg bar bestraebt mig for at vsere saa neiagtig som mulig, og de
nedenfor anferte Kilder, der saa vidt mulig ere de bedste Au-
toriteter, ville baade give Kritikerne Leiligbed til at d0rnme orn
Angivelsernes Paalidelighed og give dem, der ensker nsermere
TJnderretning om det kortelig Antydede, Leilighed til at granske
videre i det foreliggende JJhnne.
Maatte den kjsere Herre og G-ud nu bruge dettc Arbeide : til
om end i ringe Grad at udbrede Kjserligbed til og Iver for hans
Eiges Udbredelse, da vilde Hensigten dermed opnaaes.
I. Asien 1 .
1. AsiatiskTyrMV
Defolkningen i det asiatiske Tyrki (16 Mill.) er dels Tyrker
og Tatarer (7 Mill.), dels Arab er og Syr er (5 2 /5 Mill.), Kurder (! 3 /5
Mill.), Grsekere (1 Mill.), Armeniere (760,000), Grusierog Laser
(300,000), Jader (100,000), Zigeunere (67,000) og Girkasser osv.'
(28,000). Deri er ikke medregnet; Cypern, sbni nu heirer : til "Eng-
land! Denne beboes hovedsagelig af Cfrcehre (70,000, desuden
30,000 Tyrker), der ogsaa bebo de andre 0er og bo spredt i
Forasien og Syrien; Armenierne bo hovedsagelig i Armenien, Kur-
derne i Knrdistan, Araberne i Syrien og Landene Syd og 0st derfor.
Tyrker, Araber og Kurder ere Muhamedanere (12 3 /i Mill.), Grse-
kere og Armeniere Christne (grsesk K. iVa Mill., arinenisk K,
735,000)' desuden findes der 400,000 romerskkatholske i Christne,
70,000 syriske Ghristne (isaer oinkring Mosul), hehVed 50,000
Nestorianere og nogle enkelte Hedningestammei' (Yezider, 0st for
Mosul, Nusairieieh eller Ansayrii (200,000 Nord for Tripoli),
Druser (100,000 i Libanon) o. fl. Jederne bo navnlig i Pa-
Isestina 3 . Hvorledes CMstendommen herskede i hele det tyrkiske
1 Kortet tegnet effcer Andrees Allg. Handatlas 1881.
2 Specialkortene A. B. efter Grundemann Allg. Missionsatlas 1867 og
Jessup, Map of -the- Syrian mission of the am. presb. miss. etc.
3 Behm u. Wagner, Die Bevolkerung d. Erde. Gotha 1878, 27. Grundem.
Atl. As. 3. Bas. M. M, 1849, 64. Laurie, Hist, sketch of the Syrian mission.
N.York 1862, 4. Journal of a dep. to the east. London 1854, 533. White-
head, A. Bishallany. N. York p. 12. C. M. atlas 1859, 17, (der angives
her 200,000 koptiske Christne, hvilket vist er en Feiltagelse), 1879, 51. Col.
ch. chr. 1869, 340.
....'.'.. - ' ' 1
' Asien, hvoiiedes den for en stor Del fortrgengtes yed inuhame- '
danske Folkeslags Indtrsengen 1 Landet og deres Omvendelsesforsag,
Alt dette forbigaa vi. her.
I den evangeliske Ohristenlied glemte man ikke Christendoni-
inens Moderland, og navnlig indtog den anglikanske Rirke-eo. frem-
ragende Plads i denne Henseende. Det levantiske Handelsselskab
havde allerede far 1629 en Prsest i Aleppo, hvilken Plads ofte
var besat af fremragende Msend. 1636 oprettedes et arabisk Pro-
fessorat i Cambridge, og Stykker af Liturgien oyersattes paa
Arabisk *. Men dels manglede man al Stette i Landet selv, idet
de dervserende Christne intet kirkeligt Samfimd vilde have . m.ed
Protestanterne, og de Fors0g, der i den Eetning gjordes, blandt
andet' af Erkebiskop Cyrillus Lukaris af Constantinopel (f 1638),
mislykkedes, dels var der sat Dadsstraf paa Overtrsedelse til Chri-
stendommen, og man kunde paa G-rund af Tyrkernes Fanatisme og deres
store Vselde ligeoverfor de clmstne Magter vsere vis paa, at den
vilde blive udfert. Med den aandelige Slaphed, der efter det 17de
Aarhundredes Midte indtraadte i den protestantiske : Ohristenhed
tabte ogsaa Interessen sig, og ferst da Missionssansen ved dette
Aarhundredes Begyndelse vaagnede,, begyndte man for Alvor at
rette sin Opmserksomlied paa 0sterland, men da som sagt Arbeidet
blandt Muhamedauerne nsesten var umuligt, og da de Christnes
Billeddyrkelse og udvortes Christendom var disse i hoi Grad jfor-
argelig, hvortil kom, at Missionsvennernes ensidig reform erte Eet-
ning . endna mindre gjorde dem tilb0ielige til at finde noget Godt
hos de esteiiandske Christne, saa rettede man sin Yirksomhed paa
disse for enten at bringe de 0sterlandske Kirkesamfund til at rer
formere sig selv, eller hvis dette ikke kunde naaes, hvorom nil
alle Missionsvenner, undtagen Anglikanerne af den heikirkelige
Eetning have opgivet Haabet, da at faa dannet evangeliske Kirke-
samfund ud af disse og saa dernsest med Tiden under gunstigere
Forhold at.tage fat paa Muhamedanernes Omvendelse. Men dette
Hovedformaal er kun altfor ofte blevet gleint, og Biformaalet gjort
til et jsevnsides eller nsesten eneraadende Hovedformaal 2 .
1 Anderson, Hist, of the ch. of England in the col. London 1848. 2,
284. 287. 298. 303 f. ' , .. : . ;
2 Boissard, l'6glise de Bussie. Paris 186Y. 2, 68 ff. Bas. Miss. mag..
1833, 546 f. .
3
Det f0rste Udgangspunkt for denne Virksomhed var 0en Malta,
der 1800 var kommen i Englgendernes Magt. Man troede, at der
gik en Lsengsel igjennetn de osterlandske og romerske Kirkesam-
fund efter bedre Tider, at den romerske Propaganda ved de poli-
tiske Omvseltninger havde mistet al Magt og at det nu gjaldt om
at bruge Tiden til at oprette en lignende evangelisk Propaganda.
i)et kndonsJce MissiomselsJeab var det farste, som begyndte her 1808,
dog f0rst 1816 ftk Arbeidet fast Varighed, men det blev saagodt-
som udelukkende rettet paa G-rsekenland og paa britiske Christne
og oph0rte 1835 1 ; :
1815 begyndte det Jdrkelige M. S. sin Grjerning paa Malta,
hvorfra det udvidede sin Virksomhed til tyrkisk Asien, med
hvilket vi alene her ville beskjseftige os. Det ^begyndte en
Mission paa den grseske Syra (1828 1875 2 ) og i Smyrna
(1830 1877), hvilken kan var beregnet paa' Christne ; denne er
bleven opgivet, da Deren syntes at vsere lukket til Muhamedanerne,
og Selskabet har nu indskrsenket sin Virksomhed til Palsestina.
Her er der anlagt Stationer i Jerusalem (1851), Nazaret (1852),
Nablus (18521856, 1876), Jaffa (1853 og 1876), Kaiffa (1856
opg.), Akka (1856 opg.), Salt (Eamoth Qilead), (1873) og Gaza
.(1877), Ramleh (1879) 3 med 10 Missionjerer, 4 indfodte PrgesteiV
214 Nadvergjsester og 1885 Christne (ved TJd'g. af 1881). : Mis-
sionen udtaler det som sit bestemte Formaal at vinde ' Muhame-'
danerne, og muhamedanske Bern sage dens Skoler. I Salt arbeides
saaledes baade blandt Beduinerne og blandt de derboende Tsjerkesser,
og ligeledes arbeides fra Bethlehem blandt Beduinerne. I 1882
.er det besluttet at oprette en Station i Bagdad; : i Forbindelse med
Selskabets persiske Mission. I0vrigt virke de evangeliske Missioner
ogsaa indirekte ved hps den grseske Kirke at fremkalde Strseben
efter at give sine Medlemmer mere christelig Oplysning, og en
lignende Virkning have de 0vet paa Eomerkirken, men begge,
navnlig den sidste, gj0re Alt,' hvad de kunne, for at hindre Mis-
.sionens Fremgang 4 . I Spidsen for den angliJcanske Mission i Syrieii
1 Miss, register. London 1833, 234 f. 1835, 432.
2 Findes sidste Gang i Eep. 187475. ;
3 Jaffa, Kaiffa, Afcka opgaves fur 1860.
4 Rep. 1876 77, 49. 187778,57. 1879-80, 28 ff. C. M. atlas 1 859,
18. 1879, 49. Naar C. M. atlas anfares uden Aarsangivelse, er -det Udgaven
fra' 1879. C. M. Intell. 1881, 547. 572. C. M. rec. 1871, 145. C. M. gleaner
1* .
staaer den anglikanske Biskop af Jerusalem, hvilken Post -oprettedes
1841 ved en Dotation af -den preussiske Konge og det londonske
Jedemissionsselskab. Den loritiske og preussiske Regering bessette
skifteyis Pladsen *. Den nylig (1879) afdede Biskop Gobat under-
holdt ved Hjgelp af Venner i Europa en egen Mission. F0rst be-'
gyndte han med at anlsegge Skoler (den ferste i Jerusalem 1847)
for Bern af alle Troesbekjendelser, og var end Hovedinassen af deni
christne Bern, var der dog ogsaa ikke faa jediske, drusiske og
mubamedanske Bern. Ikke alene i Palsestina, men lige hen til
Diarbekir anlagdes saadanne, og dels fremkaldtes, derved greeske og
romersk-katnolske Modskoler, dels udvlklede flere af dein sig saa-
ledes, at de kunde underholde sig selv. Dels ved denne Virksomhed,
dels ved bans Arbeide blandt de Pilgrinime, der stremmede til
Jerusalem, opstod der evangeliske Menigheder, navnlig af Grrsekere
og Armeniere med indfedte Prsester, af hvilke den 'ferste opstod
> 1860 i Diarbekir (Gjerningen ber er navnlig blandt J0der og Mn-
hamedanere), senere kom dertil Menigheder i Aintab, Marasj , Adiaman
o. ft. St., og nu er der i Paleestina alene 12 saadanne Menigheder
af. Indfedte 2 . , ., .. :
;-...: I user Forbindelse med Biskop G-obats Mission .og Pilgrims-
missionen .i St. Crischona staaer det (uafhsengige) syriske Vaisenlms
i Jerusalem, der understettes af Venner rundt om i Verden, hvor
baade christne og nmhamedanske, samt jodiske Barn undervises i
Christendom og Haandvserk 3 . De fra bin Mission udgaaede Sender
bud arbeide dels som Missionserer (4), dels som Laerere, Husfaedre
og Kjebmeend (9) i andre Forenmgers Tjeneste og ere anferte der-
under, undtagen Missionasrerne i Eamleh og Brumana, der rime-
ligvis arbeide i Biskoppens Tjeneste 4 .
Til Stette for , Biskop Gobats Mission stiftedes Jerusakms-
foreningen i Berlin, der stetter de af den tyske Regering ansatte
1882, 24. Bas. Miss. mag. 1848, II, 9 ff. Jahresb. d: Jevusalemsver. 1880. 4.
Stat. of the ain. miss, in Syria for 1881. '
1 Wiggers Gesch. d. ev. Miss. Hamb. 1845. 2, 243 f.
a Ber. d. Jerusalemsverein 1880, 4. Aim. Kirket. 1873, 209 ff. Ermelo
Zendingsbl. 1877, 29 ff. Bas. M. M, 1881, 500. :
3 Statuten des syr. Waisenh. in Jerusalem 1869. Jahresber. v. 1880,
17 ff.
4 Ber. von 1880, 41 ff.
' '. ''5 . /'
Prsesten i Jerusalem bg Beirut (1856) * i deres Missionsgjerning.
Den liar seeregne Stationer i Bethlehem og Bethsjala. Fra Beth-
lehem af arbeides der blandt Egnens Beduiner. Ved Udgangen af
1881 arbeidede her 6 Missionserer, og her var 135 , Nadvergjsester,
282 Christne. 2
1819 udsendte det amefikanske ,,M. , S. sine .farste Missionserer
til 0sterland. Bfter k'ort Tid at have opholdt sig forskjellige
Steder, toge de fast Ophold i Beirut;1823. J^issionsererne arbeidede
navnlig blandt Greekere, Armeniere og Maroniter, og Stationer op-
rettedes i Abeih (1843), Tripoli (1848)^ Sidon (1851), Horns
(1855), Deir el Komr (1855), Suk el G-urb (1858) 3 , :Ved Ad-
skillelsen af oyennsevnte Selskab og den grestytenanske Kirkes
ydre* M. /S. (fra Nytaar 1871) overdroges de, syriske Stationer til
dette; de nuvserende Stationer ere Beirut, Abeih, Tripoli, Sidon,
Zahleh (1872) foruden endel Udposter, hvortil hine ovenfor nseynte
tidligere Stationer: here, med ; 1 2 : Missioneerer, 4 indf dte Prsester
og 877 Hadvergjsester, 5779 Christne (Udg. af 1881). Det : syrisk.
protestantiske Collegium i Beirut (1863), der staaer i n0ie JFor-
bindelse med Selskabet, er medregnet i ovenfor anfarte Opgivelser 5 .
Den presbyterianske Kirkes ydre Evinde M.- S. (Amerika) har
Stationer i Beirut, Sidon, Shemlan, Zahleh med 9 kvindelige Ar-
beidere 6 .
Den presbyt&rianske Kirkes Dame M. S. (Amerika) bar: Sta-
tioner i Tripoli og Beirut med 4 kvindelige Arbeidere 7 . :
Det presbyterimske Evinde M. S. for Nordvest (Amerika) har
Stationer i Beirut, Tripoli,, Shuveifat med 3 kvindelige Arbeidere 8 .
Synoden paa Longislands indre og ydre Evinde M. S. st0tter
1 Menigheden i Beirut bestaaer af europseiske.; Christne (25 Jahresb. d.
ev. Gem. zu Beirut 188081. Medd. af Consul L0ytved i Beirut.
2 Ber. 1880, 1 4 ff; 27. Stat. of the am. miss, in Syria f6r 1881.
3 Laurie, Syrian miss; 20 f. -..-.".''..:-. -.-. ,
4 Yi overssette ,,foreign w med ^,ydre", da idet: er anvendeligt paa alle
Missioner (ogsaa blandt Christne) udenfor Hjemlandet.
5 Rep. 1873, 37. 1879, 33 ff. 83. 1881, 34 ff. Stat. of the amer.
miss, in Syria for 1881. ,
6 Rep. 1881, 41.
; , 7 Rep. 1881, 50. . , .
8 Rep. 1881, 73. '
6 -
den presbyterianske Mission i Beirut og Tripoli, men har - ingen
amerikanske Arbeidere der *.
Det presbyterianske kvindelige M. S. for Synoden i Albany stetter
Skolegjerningen*. i Deir el Komr, Abeih og Beirut, men har kun i
Abeib. en amerikansk Arbeider 2 .
Det amerikanske M. S. havde imidlertid ogsaa optaget Gjer-
ningen andetsteds. Det anlagde 1831 en Station i Konstantinopel,
der nsermest var bereghet paa Armenierne og ikke er .medregnet
i de nedenfor anf0rte Angivelser, ogdertil kom Stationer i Asien,
I Forasien findes Stationer i Smyrna (18331870, 1880), Marsovan
(1851 1856, I860), Tokat (1853 1861), Csesarea (1854), Sivas
(1855), Nikomedia (1856), Yozgat (18581861), Brusa (1862),
Manissa (1870) med 18 Missionserer og 16 indfodte Praester.
Hvor disse sidste arbeide, findes ikke anfart i de sidste Aars-
beretninger, 1873 fandtes de i Smyrna, Adabazar, ; Kapu Kaia^
Gurun, Yozgat, Muirjasun, Bandurma, Muradchai og Yenije 3 '. I
, det estlige Tyrki findes Statioiierne Erzerum (1839), Mosul (1841
44, 18491860), Diarbekir (18511866), Arabkir (1853 opg.),
Harput (1855), Urfa (1856 opg.), Bitlis (18581873), Mardin
(1858), Van (1872), med 13 Missionaerer, 2 Lseger, hvoraf 2
ere ordinerede, 23 indfedte Prsester og 1897 Nadvergjsester. 1873
var der indfedte Prsester i Trebizond (1834 59), Chevermeh,
Chimknsh, Divrik, G-aben Maden, Geghi, Habusa, Haini, Hueli,
Malatia, Palu, Diarbekir, Sert, Mosul, Bitlis 4 . I det nordlige
Syrien fandtes ved TJdg. af 1880 Stationerne Aintab (1849),
Marash (1855), Kessab (1879) med 10 Missionserer, hvoraf 1
er Lssge, 12 indfedte Prsester og 2880 Nadvergjsester. De
ihdfedte Prsester vare .1878 ansatte foruden paa ovenfor a.nferte
Stationer i Cis, Adana (Station 1863 1872), Adiaman, Aleppo
(18551872), Antiokia (1856 1872), Beilari, Biridjik, Germesh,
Killis, Urfa (18561871), Tarsus 5 . lalt maa der antages at
vaere 7 a 8000 Nadvergjsester i denne Mission. Den har navnlig
arbeidet blandt Armenierne, af hvilke en kraftig evangelisk Me-
1 Woman's .evang. 1881, N. 21, 36 ff. 60.
2 Rep. 1882, 34 ff. 106. . .
3 Rep. 1861, 34 f. 1862, 70. 1863, 60. 1871, 18. 20, 1874, 12. 1880, 36 f.
4 Rep. 1860, 56. 79. 1867, 76. 1872, 31. 1874, 24. 28.
5 Rep. 1863, 68. 1871, 30. 1872, 23. 1878, 43. 1881, 42 ff.
nighed er stiftet, men -Muhamedanerne ere . ikke ) blevne fors0mte,
og i Omegnen af Sivas ere endel muhainedanske Kurder blevne
Christne. Omvendelsen af en Armenier, der var bleven Mu-
hamedaner, og hans derpaa Mgende Henrettelse foranledigede
1843, at Sultanen skriftlig maatte forpligte sig til, at Sligt ikke
mere skulde ske. 1856 maatte : ban eridvidere udstede : en Lov, der
, '... ' i
gahskei afskaffede Dedsstraf for Overgang fra Muhamedariismen til
Christendommen, skjant Tilladelse til at traede over ikke er iormel
givetj'inea et vigtigt Skridt i denne, Hetning er der sket veil For.
af 23 Decbr. 1876, der beskytter alle Undersaatternes Me Religions-
0velse og befaler, at alle Sultanens Undersaatter uden Hensyn til
Tro skulle kaldes : Ottoraaner, hvorved altsaa den Tyrk, der blivei'
Cbristen, ikke dermed herer op med at vsere Tyrk pg dena-
tionaliseres ^ I Forening med dette Selskab arbeider to 'Evinde-
foreninger, nemlig Evindemissionsselsltabet, der har Stationer i Sivas,
Gaesarea, Manisa, Nikomedia, Marsoyan, Kessab, Marasj, Aintab,
Harp at, Mardin, Bitlis, Van (26 kvindelige Arbeidere) 2 , bg Kwnde-
missionsselskabet for det Iridre/fait: har Stationer i Aintab, Erzerum;
Bardesag, Hadjiu, Manisa, Marasj (10 kvindelige Arbeidere) 3 .
. Dei londonske Selskab til Fremme af Christendom blandt J0derne,
(anglikansk) liar Stationer i Jerusalem (1834), Smyrna (1843) og
Damaskus med 4 Missionserer, 1 Leege og flere uordinerede Ar-
beidere. Dets Stationer i Beirut (18421851), Aleppo (1845
1847),: Safet (1842), Bagdad (1844), Hebron (forsagt 1845) ere
atter ophsevede. Antallet af Omvendte angives ikke i Beret-
ningerne 4 . / :
1829 drog en from engelsk Lsege Dr. G-roves med sin Familie
til Bagdad og oprettede der i Forbindelse med en ;af de baselske
Missionserer fra Kaukasus (18291831) en uafhsengig Mission,
. - 1 Hist, sketch of the missions of A. B. C. F; in Eur, Turkey etc. N, York
1862, 19. 83. 38 ff. Laurie, Sketch of the Assyrian miss. .N. York 1862,
27 ff. Christlieb, der geg. .fit. d. ev. Heidenmiss. 4 Ausg. Gutersloh 1880.
87. For. ch. chr. 1878, 80.
2 Rep. 1881, 145' f.
. 3 Eep. 1881, 37. . . .:'.;.
4 Rep. 1880, 104 ff. Graul, die chr. Missionsplatze, 40 f. Hoole, year-
books of missions. London 1847, 61. Miss. reg. 1844, 116. 1845, 90.
1846, 94. 1847, 88. 148, 83. 1852, 84. Stat. of the am. miss. (Antallet
af Arbeidere i Jerusalem angives til ^5, af Christne 189, 'afNadvergjsester 80).
men Pest og andre Omstsendigheder r bragte , ham til at opgive den
1832 l .
Den protestantisk Uskoppelige ^Kirke i Amerikas M. S, havde
ved sin Missioneer i Konstantinopel siden 1839 underholdt venska-
belige Forbindelser med den syriske Kirke, af hvis 70,000 Med-
lemmer % bo i Omegnen af Mardin og Mosul, hvilket ;ledede til
Oprettelse af Skoler, men paa Grand af Mangel paa Understettelse
fra Ejemmet maatte denne Virksomhed opgives 1849 2 . , :
Omtrent 1840. tog det nylig stiftede den .engelske ^ Kirkes Sel-
skab til at fremme christelig Undervisning i Syrien en troende grsesk
Christen i sin Tjeneste, der et Par Aar havde en Skole ved Beirut.
Dette Selskabs Hensigt var ikke at vsere et Missionsselskab, ei
heller at oprette Skoler, men ved kjserlig Forstaaelse at paavirke
den grseske Kirke gjennem Indfedte. Navnlig vilde det virke ved
i England at uddanne troende syriske Yriglinger til Prsester, Lserere
eller Lseger. Det synes: at vsgre ophert 1847. I Forbindelse med
dette Selskab arbeidede det Syriske Lcege-Hjcelpe-M. ^., der ogsaa
samtidig synes at veere ophert. ; Det havde Stationer i Beirut
(1842 44) og Damaskus (1844)?.
1842 udsendte det danske M. S. * en Missionser til Smyrna,
hvor ban arbeidede navnlig blandt J0derne. Missionen bar intet
Eesultat og blev opgiven 1847 5 .
Den irske presbyterianske Kirke har i Damaskus (1843) .en
Jademission; der virkes navnlig ved Skoler 1 Byen og Omegnen,
Her'er 2 Missionserer og 4 kvindelige Arbeidere, 150 Christne^
109 Nadvergjsester (Udg. af 1881) e . Fra 1845 arbeidede. den
forenede presbyterianske Kirke i Amerika med i denne G-jerning, men
den har siden trukket sig tilbage 7 .
. Det 0sterlandske Kvinde- Uddannelses- Selskab (Eastern female edu-
1 Journal of A. N. Groves. London 1831. Groves, Journal of a 1 resi-
dence at Bagdad. London 1832. Miss. reg. 1832, 26. :
: " Miss, register 1841, 93. 1842, 125. 1843, 126. -1844, 113. 1850, 79.
3 Hoole 36. Miss. reg. 1842, 136. 1845, 192. ;
4 ,,Han udsendtes ikke af M. S., var ikke i dets Tjeneste, gik ud paa
eget Ansvar, men underst0ttedes af det." (D. Mblad. 1842, 43.)
- . s D.-Mbl. 1842, 76 f. 1843,24. 1847, 59. : : '.!
6 Miss, herald of P. C. J. 1881, 524 ff., 571. Jessup, map/State of
am. miss. v -."':. :
7 Rep. 1880. Allg. Missz. 1874, 394. , .:v
' . - '9' ' ', '
cation soc.; uconfessionelt), bprettede 1847 en Skole i Jerusalem,
hvor det arbeidede i Forening med Biskop G-ob'at. Nil har det Sta-
tioner i Jerusalem, Sllemlan, Nazaret og Bethlehem med 9"Arbeidere 1 .
1851 anlagde Diakonissestiftelsen i Kaiserswerth en Opdra-
gelsesanstalt i Jerusalem, hvortil siden er kommet et Hospital.
1860 begyndte Virksomheden i Beirut, ,hvor der anlagdes et B0rne-
hjem og et Hospital. Der arbeides her og i Skolerne baade blandt
Christne og J0der. lit i Sid6n anlagt Hospital opheevedes allerede
1862 2 . Senere er der anlagt et Pensionat og Bdrnehjem i Smyrna
(.1865) og en D0treskole i Beirut. Der virkes blandt alle Troes-
bekjendelser, og navnlig paa Hospitalet i Jerusalem ere Muhame-
danerne stserkt reprsesenterede. 41 Diakonisser arbeide paa disse
Steder. En af Eleverne i Beirut var selv bleven Diakonisse og
d0de 1880 3 . : ;
Den skotske Frikirke: ^har en Skolemission paa Libanon. En
Skotte, der nogle faa Aar far 1852 havde opholdt sig 1 Howarah
i Libanon, havde her leert en ung Indfedt at kjende sin Frelser,
og da de Pengemidler, han havde skaffet tilveie, slap op, drog
denne selv til Skotland, vakte Interesse for sin Grjerning, dg et
TJdvalg dannede sig for at st0tte ham, og siden 1870 er denne
Mission formelig knyttet til den skotske Frikirke. Skolernes Antal
er 19, af hvilke de vigtigste findes i Sehveir, Muheite, Biskinta
og Ras el Metu (fra 1872 af findes deres Navne ei i Beretningerne) ;
i Sehveir er der en lille protestantisk Menighed. Hovedmassen 'af
Bernene ere G-rsekere og Druser. Ved TJdgangen af 1881 ar-
beidede her 1 eur. Missionser, de Christnes Antal var 91, Nadver-
gjsesternes 35 4 .
Den reformert presbijterians'ke Kirke i Amerika har en Station
i Latakia (1862, privat 1855) med 5 mandlige og 11 kvindelige
Arbeidere, 100 Ohristne og 112 Nadvergjsester 5 .
1 Miss. reg. 1848, 419. Dobbins, man. of foreign miss. Philadelphia
(1881) 50. State of am. miss, og Medd, af Cons. L0ytved. :
3 Jahresber. 1881,2. 12 ff. Der Armen- und Krankenfreund 1881, 53,. 74 f.
3 Frohe Botschaft v. d. syr. Waisenh. 1861. Ber. 1863, 5. 13 f. Medd.
af Cons. L0ytved. ;
4 Rep. of the Lebanon schools. 1861, 3 ff. Eep. for 1870, 13. 1881,
7 ff. State of am. miss. '.
5 Jessup. Stat. of am. miss. (Nadvergjsesternes Antal er angivet h0iere
end de Christnes). Medd. af Cons.. L0ytved.'
10 -
Det store Blodbad paa de Christrie i Libahon 1860 foran-
ledigede en for0get Missionsvirksomhed paa disse Egne. En engelsk
Enke, Fru Bowen Thompson, begyndte 1860 en Skolegjerning i
Beirut, underst0ttet af en Kreds afVenner, der stiftede en Forening
for Iritisk-syriske Skole- og Bibelmissioner. Hun d0de : 1869, .men
Gjerningen er bleven fortsat og udvidet, og Skoler- findes i Beirut,
Hasbeia (1862), Zahleh (1864), Ashrafia (186.6) (Forstad til
Beirut), Damaskus (1867), Ain-Zehalte (1867), Mokhtara (1867),<
'Tyrus (1869), Baalbek (1874) og Bekfaiah (1877), ialt er der
mellem 1770 og 2866 Barn i Skolerne, og den har 4 europseiske
Msend, 13 Kvinder, saint 97 indfadte Lserere i sit Arbeide. Bernene ,
here til alle Troessamfund (1366. Grsekere, 450 Papister., 321 Mu-
hamedanere, 286 Druser, 185 J0der og Proselyter, 136 Prote-
stanter, 122 .Maroniter og andre Sekter), og denne Missions Be-
tydning maa ssettes h0it. Den er vel uconfessionel, men maa'dog
nsermest ansees for at vsere anglikansk, og gaaer ikke ud paa at
ferede indf0dte Ohristne bort fra deres Kirkesamfund 1 .
1861 oprettede det nylig stiftede Moslem : M. S. en Station i
Tadif med en forhenvserende syrisk romersk-katholsk Preest soni
Missionser blandt en Beduinstamme, der havde taget faste Boliger.
Hovedstationen forlagdes 1862 til Aleppo. Men da .Missionseren.
d0de 1869, sank Missionen sammen af Mangel paa Underst0ttelse
fra.England, og dette hindrede ogsaa Selskabet i at paabegynde en;
Gjerning 1 Beirut (1868) og Eaifa (1872) V
1863 oprettedes Frk. Arnott's Tabifha Skole i Jaffa. Den er
uconf'essionel og har 3 kvindelige Arbeidere 3 .
1865 oprettede en preussisk Adelsmand et Hospital for Spe-
dalske i Jerusalem; det er siden 1881 gaaet over til Hernnhuter-
menigheden i England. 1 Missionser arbeider her 4 .
Det Edinburgske Lcege M. S. har en Station i Nazaret (1866)
med 1 Laegemissionser 5 . ,
1 Eep. for 1880, V, 8 ff. Tristram, the daughters of Syria, Lbndoa
1872, 71. 157. 346. British syr. schools and bible miss, quart, pap. Jan.'
1882. (and stat. review). .
2 Eep. 1862, 6. 1863, 10 ff. 1865, 11 ff. -Statement of the Moslem
M. S. London 1861, 7 ff. Col. ch. chr, 1868, 488. 1870, 404. 1872, 183.
3 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved. '
4 Ber. f. 1879-^80. 10 rep. of the Leper house at Jerus. 1881.
5 Rep. 1880, 19.. Chr. work. London 1866, 545.
, '.-., n
1866 anlagde den skotske Statskirke en Station i Beirut for
J0demissionen. Her arbeide 2 Missionserer *. .
Fr0ken Taylors St. Georges tnuJiamedanske Pigeseminarium . i
Beirut er anlagt 1868, bar en kvindelig Arbeider og er uconf.es-
sionelt 2 . ; , : : ; :. : : ::; .
1 Drengeskolen i Jaffa, til Erindring ,om Mary Baldwin (1869) er
uconfessionel og har 2 kvindel. Arbeidere 3 . - '
1873 stiftede et indf0dt protestantisk Udvalg i Beirut, en Skole
for Indfedte i denne Bys astre Staddel. Samrae eller et andet lig-
nende Udvalg stiftede 1879 en Skole i Ras Beirut^ en Forstad til
Beirut. Disse Skoler ere presbyterianske 4 .
Det engelsk-amerikariske Vennerttes ' -M . S. (Kvseker) bar en
Missionser, der tillige er Lsege i Brumana (1873) og en indMt
Missionser i Eammalla (1874). Ved Udg. af 1881 havde det 2
mandlige, 2 kvindelige Missionserer og 50 Christne V
'Fru Watsons Drengeskole i Am Zehaltcli (1876) er uconfes-
sionel og har 1 kvindelig Arbeider 6 .
En uafhcengig Mission er 1878 paabegyndt i Damaskus med
det Forraaal at arbeide blandt Beduinerne 7 .
Evangelieudbredelsesselskabets Station i Nikosia paa Gypern (1878)
er kun beregnet paa Englsendere og venlig Hjselp mod deni grseske
Kirke og kan nseppe vsere at anfere her 8 . .
En Mission til Druserne med en Station i Aitat (1879) og en
indfadt Missionser underholdes fra England og er uconfessionel 9 .
Det IriiisJce Selskab til Udbredelse af Evangelist blandt Jpderne
har en Station i Smyrna (1880) med 1 Missionser.. Joppe og
Safed ere opgivne 10 . :
Den reformert presbyterianske Kirke i Skotland og ' Irland har
1 State of am. mibs. Medd. af Cons. L0ytved.
2 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
3 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
4 State of am. miss. Medd. af Cons. 'L0ytved. .
5 Rep. Edinb. med. m. s. 18. Stat. of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
6 State of am. miss. Medd. af Consul -L0ytved.
7 Regions beyond. London 1 /" 1878,52. .
8 Bep. 1879, 103. : ! .../ =,-.
9 State of miss. Medd. af Cons. L0ytved.
10 Rep. 1880, 22. Hoole 54.
12 : ' " '
en Lsegemissionser og 1 ^kvindelig Arbeider i Antiokia, samt en
Menighed paa 20 Ohristne 1 .
Kvindeforeningen (i Berlin) til Fremme of Evindekj0nnets christe-
lige Uddannelse i 0sterland 10nner en Diakonisse i Jerusalem og
imderstetter en Pigeskole i Brusa 2 .
Pal&stina Missionen Uandt Arab.erne drives ved en baptistisk
Missioneer i Nablus. Af Beretningen kan ikke sees, hvormange der
ere debte. Der arbeides ogsaa blandt Tsjerkesserne, for hvem Eege-
ringen bar bygget en lille By paa Sarons Slette 3 .
; Dameforeningen for J0dekmnders christelige Uddannelse (i Foiv
bindelse med den skotske Statskirke) bar Stationer i Smyrna og
Beirut, og f ormodenlig har den skotske Statskirke Stationer begge
Steder. Den havde ved Udgangen af 1881 2 mandlige og 2 kvinde
lige Arbeidere 4 . :^
Fr0ken Mangan's Lcegemission i Jaffa bar 4 kvindelige Ar-
beidere 5 . , ...-;... '
Det amerikanske kvindelige Forenings M. S. bar en Station,!
Larnaka paa Oypern med 3 kvindelige Arbeidere. Det virker ved
Pigeskoler med det Formaal at uddanne kvindelige Lserere for
Hedningerne 6 ,
I Eamleh findes en Plymouthbr0dremission' r .
Som Missionsvirksombed kan det tyske Tempels Virksombed
egenlig ikke betragtes, og det angiver heller ikke som sin Hensigt
at ville drive Mission, men at ophjselpe hele 0sterland ved at bid-
fere bedre aandelige Tilstande. Menigheder findes 1 Jerusalem,
Jaffa, Kaifa, Sarona 5 . .
lalt er der 58 evangeliske Missionserer, 66 indfadte Prsester
og 53 kvindelige Arbeidere i det asiatiske Tyrki foruden en stor
Del navnlig indfadte Leerere og Arbeidere, bvilke her ikke maa
forbigaaes, da en vsesenlig Del af flere Foreningers Missionsgjer-
1 Eep. Bdinb. med. m. s. 19. Stat. of am. miss.
2 Missionsblatt d. Frauenv; 1881, 22.
3 Rep. 1881.
4 News of female miss, in conn, witb the ch. of Scotl. 1881. Nr. 22, 1 ff.'
Stat. of am. miss.
8 State of am. miss.
6 Rep. 1881, 11 , 31. . ;
7 Miss.-life 1881, 436.
8 Bass. Miss. Mag. 1876, 50 ff.
13 '
ning er Skolevirksomhed (i Syrien og Palsestina ,14,624 Bern).
Antallet af evangeliske Christne er omtrent 10,000. I Syrien og
Palsestina arbeidede ved TJdg. af 1881 81 Missionserer, 110 Kvindef,
7 indfedte Prsester, og der var 6,311 prot. Christne, hvoraf 1693
vare Nadvergjsester. Antallet af Muhamedanere er 1 Mill., Nu-
sairieieh'er 250,000, Maroniter 250,000, Grsekere 235,000, Druser
100,000^ papistiske Sekter 80,000, Beduiner 60,000, Isroailieieh'er^
Zigueunere osv. 30,000, Armeniere 20,000, Jakobiter 15,000. De
Christnes Antal er altsaa henved Va af Befolkningen 1 .
Missionen i Tyrkisk Asien er bleven understettet af de for-
skjellige Bogselskaber. Allerede 1720 ..udgav Selskabet til Christen-
domskundskabs Fremme arabiske Nye Testamenter og nogle andre
Beger i et stort Antal Exeraplarer. Derraed er Selskabet vedblevet
og har udgivet Bibler og Dele deraf paa.Arabisk, Tyrkisk,' Syrisk,
Armenisk og Skrifter paa Arabisk, Tyrkisk og Annenisk, ligesoin
det ogsaa af og til har stattet anglikansk Missionsvirksomhed 1 nine
Lande 2 . /
Deilritiske B, S. stetter ligeledes Missionen baade ved ITd- .
gayer af hellige Skrifter i de forskjellige Sprog og ved TJdbredelse
af deny baade ved Missionsererne og ved s&rlige Agenter og Kol-
portarer 3 . v ,
Det amerikanske B. S. stetter paa samme Maade de ameri-
kanske Missioiiserer, men dets Bibeludgaver ere ikke nser saa
talrige 4 .
i Det religi0se .Traktatselskab (England) underst0tter de stedlige
Arbeidere i deres Virksomhed for gudelige Skrifters Udbredelse og
Udgivelse og har; selv udgivet baade tyrkiske, arabiske og grseske
Skrifter 5 . :
Det samrae er i endim haiere G-rad Tilfseldet med det ameri-
kanske Traktatselskab 6 .
Yi skulle til Slutning omtale den romerske Kirkes Missions-
1 State of amer. miss.
^Account of tlie origin etc. of S. P. C. K. London 1839, 39. Rep. 18
241, 414 ff.
3 Rep. 1880, 140 ff.
4 Rep. 18V3, 104 ffi
5 Rep. 1881, 96 ff.
6 Rep. 1880, 97, 104 ff.
' ' ' ' .14
virksomhed, der kun h0ist uegenlig kan kaldes saa, da> den ikke
gaaer <ud paa at omvende Hedninger, men paa at drage Christne
over til sig og forstyrre den evangeliske Missions Gjerning. Til
forskjellige Tider bar Paven havt ikke ringe Indflydelse i Konstan-
tinopel og i den nyeste Tid tidvexlet Venskabsbeviser med Sultanen,
men ban liar udelukkende benyttet denne Indflydelse i ovennsevnte
0iemed, aldrig til- Fremme af Griids Eige blandt Hedningerne i
Landet. , '
'Da .Ronierkirken ved Korstogene fik Indpas i Forasien og
Syrien, benyttede den Leiligbeden dels til at lokke de gamle Kirke-
samfund over til .sig, dels til med Void at undertvinge dem, og
veltabte denne Magt sig ganske ved Tyrkernes Fremtrsengen, men
Indflydelsen er dog bleven bevaret, romerske Afdelinger af de gamle
Kirkesamfund ere vedblevne, og Romerkirken felger endnu bestandig
samme Politik. 1143 lykkedes det den at drage endelaf den
arnieniske Kirke over til sig, 1182 at vinde Maroniterne, 1439
paa Kirkeniedet i Florens at bringe den grseske Kirke til TJnder-
kastelse, hvilket dog ei bragte blivende Frugt, men fra Begyhdelsen.
af det 18de Aarhundrede lykkedes det den at stifte en grsesk
uneret Eirke (40,000); 1445 bevsegede den de faa Nestorianere
paa Cypern til Frafald, i det 17de Aarbundrede vandt den de ne-
storianske Metropoliter i Mosul og Diarbekir. I Begyndelsen af
det 18de Aarhundrede vandt den endel af den syriske Kirkes Med-
lemmer (30,000). Men da egenlig Missionsvirksomhed saagodtsom
aldeles ikke 0ves af Romerkirken, forbigaa vi den -'her V Det samme
er Tilfseldet med de andre gamle Cbristensamfund. Fov Oversigtens
Skyld bave vi dog efter Grimdemans Missionsatlas betegnet de
Missionsstationer, hvor Papisterne ogsaa arbeide.
'2. AraMen. '
I Arabien findes ingen evangeliske Missioner, end ikke i den
engelske By Aden, hvor det dog ikke bar manglet paa Opfordringer
til at begynde en Mission, ogsaa fordi der er Depot for befriede
1 Alzog, histoire de r%lise. Paris 1849, I, 439.. 2, 543: Smith and
Dwiglit, miss.- researches in Armenia. London 1834. 66. 433. C. M. atlas'
1859, 19. Wiggers 2, 250 f. Journal of a Deput. 532. Bass.. Miss. mag.
1849, I, 13 ff. 89. . .
15 ' -
Negerslaver. Den af Begeringen ansatte anglikanske Freest s0ger
at arbeide blandt de Indf0dte. Den romersk-Jcatholske Mission (1841)
her, arbeider ikke blandt de muhamedanske Arabere (15,000) eller
Somaiier (3 a 4000), ei heller blandt J0derne. (2 a 3000) og de
ligesaa talrige Parsere og Hinduer, men saa godt som udelukkende
blandt de Christne. Befolkningen i det uafhsengige Arabien er
3,700,000 - 1 , hvilke alle ere Muhamedanere, men Beduinerne ere
knn overfladisk Muhamedanere. Spor af tidligere Tiders Christen-
dom ere endnu tilbage, baade som Erindring om bedre Tider, og
hos enkelte Beduinerstammer som ligefremt Had til Muhumeda-
nismen 2 .
3. Persien.
Persien er kun tyndt befolket og, dets Folketal aftager stadig.
Dette anslaaes til mellem 3 og 5 Mill. Paa Grsenserne er Befolk-
uingen blandet m ed de omboende Folk (Arabere, Tyrker, Afghaner,
Belusjer). Vs af Befolkningen er Nomadestammer (Kurder mod
0st, Turkomanner mod Nordvest, Bakhtiarier paa Ispahansletten),
Befolkningen er i Eegelen Muhamedanere, dog er der ogsaa andre
Troesformer, deriblandt Babiterne, Nusairieieh'erne og de gamle Parsere
(7000). Af Jader er der 16,000. Af den gamle christne Befolk-
ning er der endnu temmelig betydelige Levninger tilbage, dels Ne-
storiauerne, der bo mod Nordvest i Persien og indover den tyrkiske
G-rsense (25,000), dels Armeniere (26,000). Disse sidste bo spredte
i Byerne, navnlig have de deres Hovedssede i Julfa, en Forstad af
Ispahan, hvorhen Shah Abbas efter Erobringen af Erivan 1604
flyttede alle Armenierne fra Erivan, Nachivan, Julfa og Storarmenien,
Religionsfrihed hersker ikke i Persien; bliver en Muhamedaner
Christen, er han udsat for at blive drsebt, og kun Prygt for de
europteiske Magter kan afholde JElegeringen derfra 3 .
Det f0rste evangeliske Missionsforseg i Persien gjordes af
1 Belim u.' Wagner V.
2 Palgrave, narrative of a year's journey through centr. and east. Arabia.
London 1866,.!. 9. 61. 88. 119. 150 ff. Col. ch. chr. 1866,. 363. 'Die kath.
Missionen. Freiburg 1876, 121 ff. Mission field 1870, 237.
3 C. M. Atlas 63 f. Behm u. Wagner 38. Samling af Reisebeskr.
Kbhvn.,1790. 4, 366. Aim. Kirketid. 1872, 81 ff. Eppler, das Leben H.
Natscharoff. Basel 1851, 7. Rep. brit. B. S. 1880, 122. : .
16 ,
( '
Br0dremenigheden, Allerede 1738 og 1743 vare saadanne tilsigtede,
me'n f0rst 1747 blev det udfert og 1 var rettet paa Parserne. Men
da Missionsererne ved deres Ankomst til Ispahan erfarede, at disse
nsesten alle vare blevne udryddede, droge de Aaret efter hjem
igjen 1 . .= _ ' ; ,.; ' .' \ ' . ' ' -..- : = > ?..
1811 bosatte den anglikanske Prsest H. Martyn sig i Sjiras,
' nsermest for at fuldf0re sin persiske Bibeloverssettelse. Aaret efter
drog han videre bjemad, men han havde benyttet Tiden til at udsaa
Evangeliets Ssed 2 . ;
Bet baselske M. $., der 1822 havde paabegyndt en Mission 1
Kaukasus, rettede derfra Blikket paa Persien og oprettede 1832
eu Station i Tabris for at arbeide dels 'blandt Armeniere og Ne-
storianere, dels blandt Persere og Kurder, men da den russiske Re-
gering forbad Missionen i Kaukasus, og denne inaatte opgives, blev
ogsaa den derfra udgaaede Station i Persien opgivet (1837) 3 .
1873 blev der atter for en kort Tid begyndt paa en Mission i
Persien. EtUdvalg, der var dannet i Stuttgart for at hjaelpe deni,
der lede N0d under den persiske Hungersnad, opfordrede det baseiske
M. S. til at grundleegge et Barnehjem i Persien for Restbelebet af
Indsamlingen. Med to indfadte Armeniere begyndtes da denne
Missionsgjerning, men 1875 traadte den tilbageblevne Missionser
med M. S. Samtykke i det kirkelige M. S. Tjeneste 4 . ;
1833 afsendte det amerikdnske M. S. paa JForestilling af dets
Missionserer, Smith og Dwight, der 1830 1831 havde bereist Ar-
menien og det nordlige Persien, Missionserer til Nestorianerne.
1834 ankom de til Tabris og anlagde 1835 den farste Station i
TJrumia. Det e'r gaaet her som i Tyrkiet, at man fra at.reforniere
det gamle Kirkesamfund er gaaet over til at stifte etnyt, et nesto-
riansk-protestantisk. Missionen er fra Nytaar 1871 gaaet over til
den presbyteridnske Kirkes ydre M. S. ; der er Stationer i Urumia, -
Seir (1849), Teheran (1872) og Tabris (1873) med 10 Missionserer,
.hvoraf en er Lsege, 25 indfadte Prsester (i Supergan, Tkhoina 5 ,
Ardeshai, Takia, Ada, Soatlu, Hamadan), 1510 Nadvergjsester.
1 Uebers. d. Missionsg. d. ev. Bruderkirche. Gnadau 1832, 1, 84.
2 Wiggers 2, 248.
3 Bas. Miss. Mag. 1833, 468. 1838, 370 ff. 1847, 13 ff.
4 Jahresb. 1873, 17 f. Bas. Miss. mag. 1875, 247.,
6 Ikhoma ligger i Tyrkiet. Et Par Medd. skyldes den nestorianske.Diakon
G. David Melck fra Supergan.
Pa!a de to sidste Statiotfer - og' deres-Udposter arbeides der baade
blandt armeniske Christne og blandt Jeder og Muhamedanere 1 .
'Den presbyterianske ' Kirke? ydre Kvinde M. S. (Amerika) bar
Stationer i TJrumia og Teberan med* 5 kvindelige Arbeidere 2 .
1 Den preslyterianske Kirkes Dame M. 8. (Amerika) bar Stationer
i Seir og Urumia med 2' kvindelige Arbeidere 3 .
Den presbyterianske Kirkes Kvinde M.'S. for Nordvest (Amerika)
bar Stationer i Teberan, Tabris og TJrumia med' 6 kvindelige Ar-
beidere 4 . ;> : ; ;; ':/-..--:,' . v,;. : . r, ; .;-....,;.-'.':'.
Det presbyterianske kvindelige M. S. for Synoden i Albany bar
en Station ,med 1 kvindelig' Arbeider i Teheran 5 .
Den protestantisk biskoppelige Kirke 'i Amerikas M. :S. udsendte
1836 en Missionser tilTersien, men efterat ban havde udset Teberan
til Statiori' vendte ban -tilbage til Amerika, valgte. derpaa Eon-
stantinopel til Missionsplads^ ; 6g Missibnen i Persien 'blev opgivet -. 6 -.
Kbrt Tid efter traadte ! den engelske Kirke i Forbindelse med
Nestorianerrie eller, som den ; foretrsekker at kalde dem, -den assy-
riske Kirke, foranlediget ved den prot. tisk. Kirke i Amerikas be-
gyndtie Fdrbindelser med den syriske Kii'ke. ; J5mw5feKeM(?&re(?efees-
s6MwM ; formaaedevl840 ; to^Englsendere, ; der arbeidede i det-geogra-
fiske Selskabs Tjeneste, til at besage Nestbrianerne, og foranledigede
af disses Meddelelser, udsendte > den engelske Kirkes 0verste Styrere
1 842 en Prsest * til at knytte Forbindelse med den nestorianske; Kirke.
Han ; modtoges paa den venligste Maade, boede et Aarstid^ i Mosul,
men Kurdernes Anfald hindrede den paatfenkte Anlseggelse af Skoler.
Skjendt Missionaeren kort efter forlod Landet (1867), vedbleve dog
Biskopper m. fl. af den assyriske Kirke gjentagne Gange at anniode
den engelske Kirke om velvillig Bistand, og dette bar foranlediget,
at -denhei ved sine to Erkebiskopper 1880 ^udsendte en Prfest til
. j i- 1 i Perkins,! iHist; sketch of the missions to the Nestorians. N. York 1862,
5 ff. Eep. 1873, 55. 1874, 37. 1879, 42 ff. Rep; W. M. S. Northw.
1881, ,84,,, Roman's evangel. 1881. ,N. 21, 46. .Rep. A, B. C. F. 1850, 215.
2 Eep. 1881, 40 f.
3 Rep. 1881,' 50. , ....> ..: : , :
: :^Rep. 1881, 23 ff., 73. j..,:- .'...
.::.. 5 Rep; 1882, 30; ff. jfr. 105 f. . : , . ; . .
. = . Miss, register' 1837, :82. s ; 1838, 101. 1839, 36.. 1841, 93. .
' ' IB , -. ,-'-.
dein, der navnlig hjselper dem ved at anlsegge.og forestaa Skoler*
. "Hans Station flyttedes 1881 .fra Cochanes. (1880) til Duzza *.
Det JcirMige-M. 8. oprettede 1875 en .Station i Julfa, efterat
den af dets Missionserer, der ansattes der, allerede siden 1869 havde-
bosat sig der .og taget sig noget af , de Hungerlidende. Der er 2
Missioneerer, hvoraf den ene ; tillige er ^Lsege, og 55 NadvergjsBSter,
hyilke iiaynlig synes at vsere Armeniere 2 .
lalt er. der altsaa 5 evangeliske Missionsselskaber, der.arbeide
', i Persien, med 13 mandlige, 13 kvindelige Missionserer og, 1276-
. Nadvergjsester. - " -.': .'..-',.. ;;
Det londonske Selskab til Fremme af Christendom Uandt J0derm
har 1881 anlagt en Station i HaniadanA
Om Romerkirken gjselder ganske det samme, som ovenfor er
v anfert om Tyrkiet. De- f0rste Missionserer, der sendtes hertil,
yare pprtugisiske Augustinermimke fra Indien, der bosatte, sig i
Isfahan, hvor -; kort efter (1605) italienske Karmeliter og omtr.
1620 franske Kapucinere ligeledes uedsatte sig. ; Men hverken
de eller Karmeliterne i Sjiras ,og paa Ormus 0en eller de ikke
laeiige efter til Julfa sendte Jesuiter udrettede ; synderligt, skjendt
dog npgle faa Persere bleve dabte, .-. af : hvilke nogle bleve Martyrer..
Paa Ormus 0en dabtes ikke faa, men da Portugiserne fordreye&
- - 1,622, faldt de atter fra. Under Anarkiet; 1747 maatte Missionen
i Isfahan opgives, og ferst^ i dette Aarhundredes :andet Halvdel er
Missionen bleven gjenoptaget, og der er Stationer i Khosroya,
Salmas, TJrumia, Teheran, Sina, paa , hyilke der udelukkende ; ar-
beides blandt .Christne 4 . : : i- ;
Befolkningen er ialt 4 Mill., dens Hovedraasse er Afghaner,
desuden boer der Perser, Mongoler (Aimak og Hasare), tyrkiske
.. '\ Col. ch. chr. 18491850, 287 ff., 413. 1869, 453 f; Missionfield 1880,.
206 ff., 306 ff. 1881, 80. : . :
2 C. M. atlas 56. Eep. 1875-76, 52. 1879 8.0, XII. C. M. intell.. 1882,
107 ff. .
. 3 Rep. 1880, 16. Maanedsbl. f. Israel. Chra. 1882, 81. ,.--'l
4 Sainl. af Eeisebeskr. (Chardin) 4, 351 f. Smith 355. . Mandelslo
Mprgenl. Reysebeschv. Schleswig 1658. 17, 35. Jahrb. 1876, VI, 53 ff. Oriental.
Reisebeschr. Frankf. 1671. 115, 501 ff. Hab.n, Gesch. d. kath. Miss. Koln
1858, 2, 206 f.
19
Kisilbaisjer og mod 0st Brahui, hvilket sidstnsevnte Folk snart
ansees for Arier, snart for Dravider, men nseppe er nogen af
Delene. Befolkningen er muhamedansk, endnu er der ingen Mission
begyndt her, men en saadan er pftere tilsigtet ,af ;det kirkelige
M, -8. (se Indien). 1 .. 1 : ;
5. Kaflristan.
Befolkningen her (1 Mill.), Siahposj'erne, synes at stamme ned
fra'en Koloni af de gamle Grsekere. Den hader Mubamedanerne
og har flere Grange siden 1864, da Missionsererue (af det kirkelige
M. 8.) ferst Iserte dem at kjende, begjsert Undervisning 1 Chri-
stendom. Man har fomgt derpaa, men det synes, som om den
britiske Eegering systematisk hindrer det 2 .
6. Beludsjistan.
Beludsjerne ere Va 1 Mill. ' i Tallet og Muhamedanere 5 en
Mission er endnu ikke begyndt her 3 .
7. Malediverne og Lakediverne.
Malediverne har 150,000, Lakediverne 6800 Indvaanere, Be-
boerne ere Muhamedanere, og ingen Mission synes at veere dreven
her. Omtr. Aaret 1600 blev Kongen af Malediverne under et
Ophold i Goa Christen, men Undersaaterne tvang ham til at
forlade 0erne 4 . ;
8. Nikobarerne.
Denne 0gruppe har 5,500 Indvaanere. I det Indre af Stor
Nikobar lever en TJrbefolkning, Eesten af Befolkningen herer til en
anden Stamme. De ere Hedninger (Sjamanisme). De Dahske an-
lagde en Koloni paa Nikobarerne 1755, og en Missionser fulgte
med fra Trankebar, hvilken dog snart efter d0de. Kolonien blev
1 Andree 78. Pinzi, il Brahui. Firenze 1870.
2 C. M. int. 1865, 69 ff., 197. 1880, 436. C. M. gleaner 1874,
Andree 78.
3 Andree 78. Behm n. Wagner 39.
4 Andree 79. Orient. Eeisebeskr. 134.
opgivet 1760, men gjentagne Fors0g gjordes paa dens Grjehoptagelse,
og de Danske have gjort Fordring paa 0erne indtil den allernyeste
Tid, da Englsenderne have bemeegtiget sig dem. 1768 anlagde
Br0dremeniyheden en Station paa Nankovri, der blev opgivet 1788
uden at have bragt noget Resultat. Siden har intet evangelisk
Missionsfors0g der vseret gjort, thi det Ophold, en dansk Missionser
foretog der 1830 1834, havde hovedsagelig Handelsformaal for
0ie. :Derimod nedsatte to franske romersk katliolske Missionserer,
udsefidte af Biskoppen afMalakka, sig 1836 paa 0erne, men maatte
1837 forlade dem af Frygt for at suite ihjel. 1842 nedsatte to
andre sig paa Teressa, men forlode atter denne 1845, og Mis-
sionen synes dermed at vsere opgivet 1 .
Siden Englsenderne have bemsegtiget sig Nikobaroerne, har
ogsaa den anglikanske Kirke rettet sit Blik paa dem, og 1876 op-
fordrede Regeringsprsesten i Port Blair kraftig til at begynde en
Mission der, men det er endnu ikke sket 2 .
9. Andaman0erne.
Befolkningen (9630) heres til Negritofolkene. 0erne tilhere
England. Efter det store Opr0r i Indien er der aulagt en For-
bryderkoloni for Indien paa Boss 0en, og i Staden her, Port Blair,
er der ansat en anglikansk Freest for Straffefangerne, der. here til
de forskjelligste indiske Folk. Endnu er der ingen Missionser ansat
for Andamaneserne, men Pengemidler dertil ere tilstede, og for-
haabeulig vil det lykkes Biskoppen af Eangun, til hvis Stift de
hare, at faa en anglikansk Mission igang iblandt dem 3 .
1 Andree 79. Uddrag af de paa Nikobar0erne i Foraaret 1846 anstil.
Unders. Kbhvn. 1846, 41 f. 49. Rink, die nikobarischen Inseln. Copenh.
1847. 164, 168 ff. 181 ff. M011er, Bidrag til de Nikob. 0ers Beskr. Kbhvn.
1799, 46 f. Rosen, Brindr. om OpL p.^Nikob. KbUvn. 1839. 111. 183 ff.
Wiggers 2, 46. Bush, journal of a cruise am. the Nik. islands. Calcutta 1845.
14. 51. Jahrb. d. Verbr. d. Glaub. 1844, II, 28 ff. Saml. af Reisebeskr.
Kbhvn. 1797, 477 ff. .
2 Missionfield 1876, 41. . ' .
3 Behm u. Wagner 44. Titcomb, Pers. rec. of British Burma. London
1880. 35 ff. Milman, Mem. of Bishop Milman. London 1879. 116 ff.
21
10. Siam.
Siara falder i to Hoveddele, Siam og Laos, liver med sit saer-
egne, med hinanden beslsegtede Folk, desuden lever her eridel af
Nabofolkehe, navnlig Kineseire. Befolkhingen (5 7 /io Million) er ;
Buddhaistef" 1 .'
Eomerkirken sendte sine ferste Missionserer fra Goa til Siam
1606, senere kom 1621 Dominikarierne og Franciskanerne fra'Groa,-
1624 Jesuiter, der vare fordrevue fra Japan, 1634 Jesuiter fra
Tunkin. Men det blev dog ferst ret Alvor med Missionsgjerningen,
da en fransk apostolisk Vikar (Jesuit) ankom 1662 til Siam, hvor dog
Missionsererries Indblanding i Politik voldte dem mange Bryderier og
Missionen megen Albraek. Arbeidet gjaldt fornemmelig Kochinkine-
serne og andre Udlsendinge; da Forbiri besegte Landet (1685 88), var
der ingen siamesiske Christne. Hovedstationen var Yuthia, livilken Stad .
0delagdes af Birmanerne 1797, og Antallet af Christne i den an-
gives da til 12,000. Da Bangkok blev Hovedstaden, forlagdes,
Missionen derhen, men dreves med liden Kraft, 1822 var de Christnes '
Antal kun 3000, hvoraf 1000 i Bangkok, og Biskoppen synes da
at have vseret den eneste Missionser, og de Christne for en stor
Del at have vseret af europseisk Herkornst. 1837 var Antallet
kun 1400 foruden nogle nylig derhen flygtede Kochinkinesere. Siden
1840 er Missionen bleven drevet med mere Kraft, Antallet af Pa-
pister er nu 11,420 med 23 Missionserer og 6 indfodte Prsester.
Stationerne ere Bangkok, Paklat, Yuthia, Nakhonxaisi, Bannokkuak, .
Vat Pleng, Dbnkabuang, Chantabum, Petriu, Bonplasoi, Thakien,
Hatsake. Fra Midttunkin af er der siden 1878 begyndt en Mission
blandt Laosfolket, og Stationer ere anlagte i Luccagne og Naham,
hvor der allerede i 1880 (Aug.) var 500 dabte 2 .
1 Burkhardt 3. II, 175 ff. Andree 79. Ksempfer, Hist, de Japan.
Amsterd. 1732, 1, 30 ff. Kalkar 1, 424. Dobbins 83 (Folkemffingden an-
gives her til 4 Mill. Siaineser, 3 Mill. Kineser, 2 Mill. Laos, 2 Mill. Malaier,
700,000 Kambodjer, 100,000 Peguanereialt 11 Vs: Mill.)
2 Guerreiro, Indianische newe relation. Augsb. 1614, 107. Forbin, Voyage
a Siam (168588). Paris 1853. 146. Crawfurd, Gesandtschaft an die Hofe
v. Siam u. Cochinchina. Weimar 1831, 247. Wiggers 2, 134 ff. Madras cath.
dir. 177 f. Gutzlaff, Verslag v. verblijf in Siam. Rotterdam 1833, 11. 29.
Jatrb. 1877, I, 47, 1881, VI. 26 ff.
- 22
Fra 1828 31 opholdt en Missionser af fob nederlandskeM. S.
og en af det londonske M. 8. sig i Bangkok. De arbeidede navnlig
men dog ikke udelukkende blandt Kineserne, men deres Arbeide var
rent forelabigt 1 .
Deres Gjerning gik over til den amerikanske Baptistmissions-
forening. Den anlagde en Station i Bangkok. Denne er endnu
den eneste, og her arbeides saagodtsom udelukkende blandt Kine-
serne. I Bangkok og 5 Menigheder i Omegnen er der 423
Nadvergjsester (Medlemmer), med 1 Missionser og 2 indfadte
Prsester 2 .
1834 anlagde det amerikanske M.S. en Station i Bangkok
(1831 var gjort et Fors0g). Der arbeidedes ikke uden Held, men
dogmatiske Sseranskuelser hos Missionsererne foranledigede Selskabet
til at opgive denne Mission ved TJdgangen af 1849 3 .
Et Par af Missioneererne vare traadte i en tenimelig 10s For-
bindelse med den amerikanske Missions/owning, til livem Stationen i
Bangkok gik over, men 1873 blev denne Mission opgivet 4 .
Sterst Yirksomhed i Siam liar den presbyterianske Kirkes ydre
M. S. (Amerika) udfoldet. 1840 anlagdes en Station i Bangkok
(opg. 1844, fornyet 1847), 1861 i Petsjaburi, 1872 i Ayuthia
(siden 1876 Udpost) og 1847 i Chiengmai, inde i Landet blandt
Laos- eller Shanfolket. I den ferste Mission er der 5 Missionserer, .
1,68 Nadvergjsester, i den anden 3 Missionserer, 127 Nadver-
gjsester 5 . ,
Den presbyterianske Kirkes ydre 'Kvinde M. S. (Amerika) har
Stationer i Bangkok, Petsjaburi og Chiengmai med 4 kvindelige
Arbeidere 6 .
Den presbyterianske Kirkes Kvinde M. S. for Nordvest (Amerika)
liar Stationer samrnesteds med 3 kvindelige Arbeidere 7 .
1 Maandb. v. het nederl. zend. gen. 1830, 85. Gutzlaff, dreijahr. aufentk
in Siam. Basel 1835. I, 89. London M. S., rep. 1833, 22.
2 Rep. 1879, 56 Burkh. 3, II, 190 f.
3 Burkh. 3, II, 191. : Rep. 1848, 205 ff. 1849, 160. . 1850, 155 f.
4 Bep. A. B. C. F. 1849, 161. Grundemann 3, II, 199.
5 Eep. 1873, 71. 1877, 57. 1879, 56. 83. 1882, 69 ff. Grundemann 3,
II, 199 ff. . .
8 Rep. 1881, 36.
7 Rep. 1881, 73. . '
.23 ' - - .
\- Den presbyterianske Kirkest.Dame M. > S. (Araerika) liar en
'Station i Petsjaburi med 2 kvindelige; Arbeidere 1 .
Altsaa er der ' i Siam 8 evangeliske Missionserer, 9 kvindelige
Arbeidere; , 1 indfadt Freest og 587 Nadvergjsester.
Bet -'amenJdanske^B. S. bar udgivet Dele af, den hellige Skrift
Siamesisk 2 . > ; .; .; : : ;. - 1
11. iKaiubodja;
JDette Land, der siden 1862 staaer under fransk Protektorat,
liar 1 Mill. Indvaanere. Befolkningen er buddliaistisk. Allerede
1770 (og inaaske en^dnu tidligere) trsengte romerish-katholske Mis-
sioneerer ind i Laridet, men der syne's ikke at veere udrettet
noget. Ohristne Flygtninge fra Siam og Anam fandt af og til
Ly her, og der fandtes Christhe her, da 1838 Missionserer
bosatte sig i Battambang. Men allerede 1840 tilintetgjordes denne
Mission ganske ved politiske Omveeltninger, og disse samt F.orM-
gelser have ogsaa senere " voldt Missionen Af brsek. Denne er dog
.gaaet betydelig fremad, de Ohristnes Antal er steget fra 600 til
10,000, skjendt BevEegghindene til, at de Indfadte ere blevne
Ohristne, langtfra altid have vseret de rette. Missionserernes Antal
er 14.'.3 v/ _ , ' :v - " " '
Evangeliske Missionsfors0g have ikke vseret gjorte.
12. Anam.
Dette Eige bestaaer af Ttmkin mod Nord og Kochinkina
mod Syd (forenede. 1802) og liar 21 Mill. Indvaanere; Syd derfor
ligge de franske Besiddelser, bestaaende af 3 1862 afstaaede og
: 3 1867 indlemmede Provinser af Kochinkina og 0en 'Pulo Kondor
med 1% Mill. Indvaanere. Befolkningen er Anamiter, men i det
Indre bo endel halvvilde Bjergstammer . Polket ei" for en stor Del
kinesisk dannet, og de der herskende Eeligionsformer, Konfutsia-
;'. Rep.. 1881,; 50. . ..-. , : ....' .''
.. :VRep,, 187.8,. llOj. / ; ; ','" -...-.',,. f ^
,, . 3 Andree 80j Madras., qath. dir. 181..Jahrb. i.861, II, ,59.. ,Annalesl863,
408. 1867, 333. Die kath. Miss. 1874:193^, 1876, 109. !: , ".;'""
24
nismen (blandt de Dannede), Buddhaismen (indkom i Landet 1540),
Taoismen ere her fremlierskende 1 .
1 583 lande.de den forste romersJc-katholske Missionser ; 1 Kochin-
*kina, men ban udrettede intet. 1615 ankom nye iMissionBerer (Je-
suiter) hertil og 1627 ; til Tunkin, og de arbeidede '-^med saa stor
Frenigang, at allerede 1641 var der d0bt 108,000 i Tunkin, men
gjentagne Forfedgelser baade i Tunkin og Kochinkina have hersket
(1640. 166365. 1698: 1712:; < 1724 25. 1736. 1765. 1774
1802) og de Christne lede med stort Troesmod store Trsengsler.
Allerede 1600 udneevntes appstoliske Vikarer for Tunkin og Ko-
chinkina, og den faste Ordning, der stottede sig , til indfedte Ka-
teketer, bidrog sit til at holde det Hele sammen, og saasnart For-
folgelserne harte op, tog de Ohristnes Antal atter til, iseer 1 Tider,
naar Kongen selv stod Ohristendommen user. Efter Forfelgelsen
' 17?i7 talte saaledes Romerkirken i Tunkin mindst 250,000 Til-
hsengere. Missionsererne kunde dog ikke altid lade politisk Ind-
blanding pg Bestraebelser for at bringe Landet under fransk Ind-
flydelse fare. Efter 1831 ,udbr0de atter blodige Forfedgelser, og
dette foranledigede tilsidst, at Frankrig paaferte Anam Krig, tvang
det 1862 til at afstaa tre Provinser og at. tilstaa fri Religions-
evelse og Frihed for Anamiter til at blive Christne, og da dette
desuagtet ikke hj alp navnlig paa Grund af Folkets og Embeds-
msendenes Had til de Christne, blev det 1874 atter tvunget til at
tilstaa de Christne fri Eeligionsevelse 2 .
Eomerkirken er her delt i 7 apostoliske Vikariater. Vest
Kochinkina (Nedre K.), der indbefatter de franske Besiddelser, havde
1876 40 franske Missionserer, 18 indfadte Prsester og 38,500
Christne saint Skoler, Klostre og Hospitaler i Saigon 3 .
0st Kochinkina, der indbefatter 6 Provinser af Midt Kochin-
1 Craufurd 769 f. Andree 79 f. Pachtler, s das Christenth. in Tonkin. Pa-
derborn 1861. 100 ff. Vivien de S. Martin, . l?annde geogr. . Paris 1865. 3,
201. Col. ch. chr. 1863, 270.
2 Pachtler 27. 30 f. 45 o. fl. St. Brown, Cochinchina. London 1861.
268 f. Kalkar, den christelige Mission. Kbhvn. 1879. I, 409. Vivien de
8. Martin 3, 193, 195. 6, 264. Col. ch. chr. 1863, 270. Annales 'de la prop,
de la foi. Lyon 1868, 320. 1865, 325 ff. 1866, 254 ff. " Jalirb; d ; Verbr. d.
Grlaub. K01n 1875, 3 ff. 1878, IV. 62 ff. Liungstedt, Hist. 'sketch of tne
prot. settl. in China. Boston 1836, 188. '- ' ;: ' -
3 Madras cath. dir. 1876, 181.
25 '
kina og de uafhaengige Stammer mod Vest, havde 1876 12 franske
Missionserer, 20 indf0dte Prsester, 31,459 Christne 1 .
Nord Kochinkina indbefattede 1876 de 3 nordlige Provinser
med 8 franske Missionserer, 37 indfedte' Prsester, 25,187 Christue 2 .
Sydtunkin indbefattede 1876 2 Provindser med' 9 franske Mis-
sionserer, 54 indfadte Prsester og 71,000 Christne. Denne Mission
bar lidt saare meget ved ForMgelserne 3 .
Vesttunkin indbefattede 1876 7 Provinser med 25 franske
Missioneerer, 83 indfedte .Prsester og 140,000 Christne. Ogsaa
denne Mission liar lidt meget under de senere IforMgelser. Dens
Hovedssede er Ninhfa. Der drives ogsaa Mission blandt Bjerg-
stammerne mod Vest, blandt hvilke omtr. 6,000 ere Christne. 1878
anlagdes en Station i Luceanh blandt Laosfolket 4 .
Midttunkin indbefattede 1876 halvauden Provins med 6 spahske
Missionserer (Dominikanere), 23, indfedte Prsester og 155^435
Christne. Den liar lidt allermest ved Forfalgelserrie 5 .
0sttunkin indbefattede 1876 5 : V Provinser med 5 spanske
Missionserer (Dominikanere), 29 indfedte Prsester og 50,000 Christne.
Blandt de i 1864; debte, ; anfares 13,370 . 30rn ;af .vantro i^orseldre,
debte i Dadsfare 6 . : . . ... ; - .,, ,,.,.. ,,,;
Hvor Missionearerne og de indfedte Preester ; bo, - er ;det os ,,ikke
muligt at angive. . . ,. - . , , .;.., ,
Evangeliske Missioner findes ikke i Anam. .
13. Boiaiu0erne.
Disse 0er de ville blive anf0rte paa Eortet : over Sydhavs-
0erne have vseret ubeboede en Tid; vare' de en japanesisk
Forbryderkoloni indtil 1830 endel navnlig ; amerikanske Ny-
hyggere have bosat.sig der 7 .
1 Madras cath. dir. ISYG, 181. -../;, i : : ; ,; : ;. ,
2 Madras dir. 182.
3 Madras dir. 184. Annales 1866, 340. Jahrii, 1878, IV. 65.
4 Madras dir. 184, Jalirb. 1876, VI, 6 ff. 1880, III.-; 34 ff.
s Madras dir. 183 f. . ...
"Madras 182 f. Annales 1866, 354, ;; : .' "..".:..'
7 Steger,; die ,Nipponfahrer, Lpz, 1861. 103. ff. . . : ;
26
14. Lrukiueerne.
Disse 0er, der hare til Japan, have 234,000 Indvaanere, der
ere Buddhaister. De hedde Sanmrer og ere nser beslsegtede med
Japaneserne. Romersk-katholske Missionserer have allerede besegt
0erne i det 16de Aarhundrede og have rimeligvis ogsaa udrettet
noget. 1844 begyndte de atter deres Gjerning der, dog opgaves
den atter . 1848 uden at have baaret Friigfc; 1855 gjenoptoges
den (i Napa), og der vandtes da nogle for Christendoinmen. Siden
synes alle Missionsererne at have begivet sig til Japan. 1845 dan-
nede sig i London af trpende Saofficerer et S0mands Liitsju M. is.
(anglikansk), hvis farste Missionser 1846 ankoni dertil og tog Bolig
i Napa paa Stor Liukiu. Men paa G-rund af Eegeringens Mod-
stand .tnrde Ingen slutte sig til ham, Interessen for denne Mission
tabte sig i Hjemmet, og 1856 blev den opgivet 1 .
15. Japan 2 .
Japan har 'med Liukiu0erne 34 3 /io Mill. Indvaanere. Befolk-
ningen er Japanesere, undtagen paa den nordlige Halvdel af Yezo,
hvor der findes ikke ubetydelige Hester af TJrbefolkningen (25,000),
(Aino's) hvilket ogsaa er Tilfaeldet paa de sydlige Kuriler, hvor
den er Hovedbefolkningen. Den oprindelige Eeligion, Siutoisnien,
er tildels fortrsengt af Buddhaismen, (siden 552 e. Ohr.) hvorpaa
man i den seuere Tid har segt at raade Bod, og desuden liar Kou-
futsianismen vundet meget Indpas i Japan 3 .
1542 kom Portugiserne farste G-ang i Bererelse. med Japan,
og 1549 ankom den ferste romersk-katJiolske Missioncer, deriblandt
den beramte Xaver,. til Kagosima paa Kiusiu, og de bleve vel
modtagne baade af Fyrster og Folket, og deres og , de hurtig paa
hinanden felgende Missionserers og de af dem omvendte og nddan-
nede japanesiske Prsesters Arbeide bar i hai Grad rigelig Erugt,
navnlig paa Kiusiu. 1585 ankom den fgrste Biskop til Japan.
1 Behm u. Wagner 42. By. Miss. mag. 1860, 195 : ff. Steger, 86. 115 ff.
Jahrb. 1849, IV. 22 ff. 1857, IV. 31 ff.
2 Kortet efter C. M. atl., Miss, herald 1880, Map. of S. Japan. Boston 1881.
3 Steger 10 f. Ev. Miss.' Mag. 4, 20. 20, 26 ff. Stock, Japan and the
Japan mission. London 1879, 1. 9. .
' ; 27 . ,'
Men Christendommens 'hurtige Fremgang forskrsekkede Keiseren,
ban frygtede for, at denne vilde blive eh Bro for Kongen af Spa-
nien til at beniEegtige sig Landet, derfor .begyndte ban 1586 at for-
f01ge de Cliristne, og . saare mange lede Martyrdefden, men da bail
kort efter d0de, h0rte Forfelgelsen I op de fleste Steder, og Chri-?
stendommen vedblev stserkt at udbrede sig, saa at man 1605 talte
nsesteri 2 MilL Christne paa Japan. 1609 ankom, Hollsenderne ,
f0rste Gang til Japan, og enten det nu skyldes deres Handelsnid,
eller fordi Keiseren frygtede for Spaniens skjulte Hensigter, saa
begyndte ban 1613 en blodig Forfalgelse mod ,de Cbristne, der
sa'agodtsom uden Afbrydelse varede til 1649, og da den endte, vare
alle Missionserer paa nogle faa nser, der boldt sig skjulte, drsebte
eller fordrevne, de indf0dte Christne for sterste Delen faldne som
Martyrer, og Japans Havne bleve paa en enkelt IJndtagelse nser
lukkede for alle Premmede 1637 *. . : '<'
Japan var nu i over 200 Aar Inkket for Gbristendommen, og
man troede, at der var ingen Christne tilbage, men ikke saasnart
indtraadte de foraudrede Forhold for en 20 Aar siden, f0rend det
viste sig, at der endnu i dybeste Hemmeligbed fandtes Cbristne,
bvilket iavrigt ved et Par Leilighedei' tidligere havde; vist sig, og
ikke faa af dem sluttede sig da offenlig til Christendommen 2 .
Evangeliske Missionsfors0g gjordes ikke, kun Hollsenderne havde
Adgang til Japan, men ligesom de paa en sksendig Maade havde
. bjulpet Eegeringen til at forfelge de Christne, saaledes fandt de
sig i paa en nedv^erdigende Maade, naar de kom til Landet, at
Isegge deres Christendom tilside, og da den hollandsk reformerte
Kirke i Amerika, efter at Japan var aabnet, tilb0d Hollsenderne i
Nagasaki at 10nue en Freest for dem| blevdette Tilbud rent ud
,. afslaaet 3 . -
1854 lykkedes det Amerikanerne at faa Havne paa Japan
aabnede for deres Skibe, og nu gik man hurtig fremad i denne
Retning. Ved Traktaterne med Amerika (1858), England (1858),
Rusland og Frankrig (1858) tillodes det disse Magter at faa fri
1 Gharlevoix, Hist, div Christianisme an Japon. Paris 1836. 1, 53 o. fl.
St. Kffimpfer 1, 163 ff. Hendschel, Relation von der Bekehrung d. konigr.
Yoxu in Japan. Ingolstadt 1617, 66 ff. Ev. Miss. mag. 1876, 34 ff. Grundern.
3, III, 309 ff. Col. ch. chr.' 1862, 295. 377.
2 Col. ch. car. 1862, 329 f. Rep. A. B. C. F. 1871, 78.
3 Kreyherr, die preuss. Bxpd. nach Ostasien. Hamburg 1863. ..;. 174 ff.
28
Religionsavelse i Japan, men deraied yar ; ;det ikke tilladt Japanesere
at blive Ghristne, og 1867 1873 bleve ' romersk-katholske, 1872
grsesk-katholske Ghnstne Gjenstand for Forfelgelse, og egenlig ; er -
Japaneseres Overgang: til Christendonimen ikke tilladt, idet, de
gamle Love deriinod ikke ; ere, ophsevede, men de staa nu kun paa
Papiret og ud0yes vel navnlig sideri 1873 ikke mere, men kunne
ievrigt bringes i "Udavelse, naar det skal yeere. Det bedre Kjend-
skab til Europa ; og Amerika, Regeriiigens Bestrsebelser for at Jnd-
f0re disse Landes Folkedannelse og den Opdagelse, at Missionse-
rei'ne kunne hjselpe dertil, have bidraget meget dertil, ligesom ogsaa
de mange Japanesere, der ;have studeret i Amerika og Europa (i 1878
. over 1000) ; have derigjennem Isert Ohristendommen, og flere af dem
ogsaa Christus at kjende 1 . V
De ferste Missionsselskabeiy der benyttede sig af de forandrede
Forhold i Japan, vare tre amerikanske Kirkers Missionsselskaber,
den reformerte Kirke (tidl. den hollandsk ref. Kirke), den ,presby-
terianske Eirke og den protestantisk biskoppelige Kirke, som om-
trent samtidig 1859 begyndte Missioner i Japan 2 .
Den reformerte .Kirke i Amerikas ydre M. 8. bar Stationer i
Yokahama (Menigheden organiseret 1872), Nagasaki (M. o. 1876),
Tokio eller Yedo (4 Menigh. 1876. 1877. 1879), Wadomura (M, o.
1878) med 7 Missionserer, 6 indfadte Prsester (i Kagosjima, Uyeda)
og 452 Christne 3 .
Den presbyterioMske Kirkes ydre M. S. (Amerika) bar Stationer
iYokabama (1859), Tokio (1869), Kanazava (1879), Osaka (1881)
med 10 Missionserer (hvoraf 1 er Lsege), 6 indfodte Prsester og
. 968 Ghristne, (609 Nadvergjsester) 4 .
. Den presbyterianske Kirkes ydre Kvinde M. S. (Amerika) bar
paa bine to Stationer to ugifte kvindelige Missionserer (foruden
Missiouserernes Hustruer 5 .
Den presbyterianske Kirkes Dame M. S. (Amerika) bar i Tokio
4 kvindelige Arbeidere 6 . .
1 Ev. Miss. mag. 4, 321. 12, 174. 16, 405. Grundemann 3, III, 324.
Jalirb. 1873, IV. 57. Rep. presb. ch. 1879, 74. Proceedings af the gen.
conf. on for. miss, held in Mildrnay Park. London 1879, 242.
: 2 Grundemann 3, III, 325.
3 Rep. 1880, 34 ff. Rep. of the ev. all. in Japan. .Tokiyo 1882, tab. 2.
4 Rep. 1882, 85 ff. Rep. ev. all. tab. 2.
5 Rep. 1881, 39.
" 6 Rep. 1881, 50.
29
Det presbyterianske Evinde M. S. for Nordvest (Amerikaj har
en kvindelig Missionser i Kanazava 1 .
I nser Forbindelse med hine to amerikanske M. S. '(ret. og
presb.) arbeider den forenede presbyterianske Kirke (Skotland), som
i Tokio (1874) har 5 Missionserer, hvoraf en er Lsege, 1 ind-
Mt PrsBSt og 98 Christne 2 ;
De Christne af disse 3 Missionsselskaber have 1877 forenet
sig til et Presbyterium (Chinkirwai), til hvilket herer 21 Menig-
tieder med 12 indfedte Prsester bg 1441 indfedte Christne} hvoraf
287 ere Nadvergjgester. Det underholder baade et indre M. S.
med det Formaal at udbrede Evangelietpaa Japan og et ydre
M. S. med : det Formaal at udbrede Evangeliet i Korea 3 .
Den protestantiske Uskoppelige Kirkes M. S. iAmerika oprettede
allerede 1859 en Station i Nagasaki, og endnu samme Aar blev det
bragt ' under Forslag at - anssette en ' Biskop for Missionen i Japan,
hvilket desvserre ikke gik igjennem, og Felgen blev^ at da Mis-
sioiieeren i Nagasaki blev Missioiisbiskop for Kina (1867), blev Sta-
tioneii iibesat. Men han ; kunde ikke glemme sin Gjerning, og 1873
^iyttede han .igjen til Japan -og bosatte sig i 'Osaka. Senere er
der ' anlagt en Station i Tokio (1875)f og paa 'disse Stationer er
der 1 Biskop, 9 Missionserer, hvoraf 1 er Leege, 1 er IJserer og
119 Ghristhe og 79 indf0dte Nadvergjsester 4 . '
Det kirkelige M: 8. (England) begyndte 1869 sin Yirksomhed
i Nagasaki, hvortil siden er kommet Stationer i Tokio (1874),
Osaka (1874), Hakodadi (1874, som sseiiig er anlagt in^d Ainos-
fblket for 0ie) og Niigata (1876). Der er her 9 Missionserer og
197 indfedte Christne, hvoraf 86 ere Nadvergjsester 5 .
'Det amerikanske M. S. anlagde 1869 sin ierste Station i Japan
i Tokio, som 1870 forlagdes til Kobe, dertil er senere kommet
Osaka (1872), Kioto (1876), Qkayama (1879) med 14 Missionserer,
,af hvilke 2 ere Lseger, samt 11 indfadte Prsester, 735 Christne og
1 Eep. 1881, 73. Huri er gift med en af Missionsererne, som altsaa maa
bo der.
. J Rep. 1880, 280 ff.
3 Miss, rec of U. P. Ch. 1880, 284 f. 1881, 272. Grundemann 3, III, 128.
4 Col. ch. chr. 1859, 137. 1860, 3 ff. Spirit of Mission 1874, 763.
1875, 780. 783. 1881, 520 ff. Rep. ev. all. tab. 2.
5 Rep. 1879 80, XIII 132. Stock. 138.
30
514 Nadvergjsester. Indfadte Prsester findes i Imabari (1879), Akasji
(1882), Tamou (1882) o. fl. St. 1 . .....-,'- / ; ; ,. ,
I Forbindelse: med dette .Selskab arbeide.de to f01gende.
Kvindenvissionsselskabet bar 10 kvindelige Missionserer i Osaka
og Kobe 2 . :
Kvindemissionsselskabtf for det Indre har ;! 3 kvindelige Missionserer
i Kobe og Kioto 3 .
Det amerikanske Forenings kvindelige H. S, (ikke konfessionelt)
(1871) bar en Station i Yokahama med 4 kvindelige Arbeidere.
Det arbeider ved Pigeskoler^. '
Den metJwdisiisk hiskoppelige Kirkes M. S. (Amerika) begyndte
sin Virksomhed paa Japan 1873. Den bar : Stationer i Yokahama
(1873), Tokio,. (1874), Nagasaki (1874), Hakodadi (1874) med 12
Missionserer, 447 Nadvergjsester og 595 Christne og 7 indfedte
Preester (i Yokahama, Tokio, Nagaya, Nisjivo, Matsusjiro, Hirosaki,
Kagosjima) 5 .
Den methodistisk Uskoppelige Kirkes Mvinde Hedninge M. S.
bar 6 kvindelige Missionaerer i Tokio, 'Yofcahama og Hakodadi 6 .
Evangelieiidbredelsesselskabet (England) liar Stationer i Tokio
(1873) og Kobe (1873) med 3 Missionserer pg 40 Nadvergjsester 7 .
Dameforeningen til Fremme of Kvindemdervisning . Ulandt Hed-
ningerne i Forlindelse med Evangelieudbredelsesselskabets Missioner har
en Mission i Tokio med 3 kvindelige Arbeidere 8 .
Det amerikanske FriviUige Baptist M. S. havde oprettet en
Missionsstation i Yokahama, den havde intet Resnltat baaret og
. yar ophart, da Selskabets Missionserer 1873 traadte over i den
amerikanske Baptist Missionsforenings Tjeneste, der saaledes oprettede
1873 en Station . i Yokahama, hvortil 1874 kom Tokio. Der er
1 Eep. 1870, 80.. 1872, 70. 1879, 75. 1880, 80 ff. Dobbins 25. Miss,
her. 1882, 3. 149. 188 (Tamondori (1882) er rimeligvis samrae By som Tamon.)
Rep. ev. all. tab, 2.
2 : . Rep. 1881, 148. :
3 Eep. 1880, 70.
4 Rep. 1881, 9. 31.
5 Rep. 1873, 136. 1874, 132. 1879, 153 ff. 1881, 213. Rep. ev. all. tab. 2,
6 Rep. 187879, 20.,
7 Rep. 1879, ,19.
8 Rep. 1880, 19. 24. , .
31
5 Missionserer med 182 Christne, 76 Nadvergjsester og 1 indfodt
Freest. Ogsaa her arbeide de paa at drage andre Christne over til sig J .
lEyiinde -Baptist :<M.: S. (Amerika) bar i ,Yokahama og Tokio
2 tvindelige Arbeidere 2 . ; : % .; ;; ,: : : -, :vi ,/ , .-....,.,-, ; ..,.
Den wesleyanske, Methodistkirke, i -Kanadas M". S. bar Stationer
i. Yokahama (1873), Tokio, .Sjidzuoka, Numadza og ; Kofu med
3 Missionserer, 4 mdfodte! Prsester, 350 Christne 3 . . ,-.:} ; ;
; Det : edingborgske Lcege M, S. bar, en Station i Niigata (1873)
med en.Arbeider, der er Baptist, 90 Christne og 31 Nadyergjsester. 4 .
, : Den .evangeliske Forening i Amerika (1876) har Stationer i
Osaka .pg Tokio med 3 Arbeidere, 53 Christne og 15 Nadvergjsester 5 .
: ; Den ; Gumberhndsk: presbyterianske Kirke (Amerika); har-, en
Station i Os,aka med 2 - Missionserer og 8 Christne-. ; L
^Baptist M, S. (England) har en Station, i Tokio (1879) med
1 Missionser .ogU8 Christne 7 . -. ./;.:.
Selskabet til Fremme af kvindelig \Uddannelse i 0sterland,,}ia,i' en
Station med 1 Arbeider i Osaka 8 . ;,. ...-. ; , ;; ..,,,..
i JDen '.methodistisk protestantiske Kirke (Amerika) har 1880 aabnet
en Mission i .Yokahama med to kyindelige Arbeidere 9 . . .. : if ,
: I:Hirosjima arbeider ; en uafhsengig Bapist 10 ,; /.;,;. , ,^-;,, ;
Et skotsk M.; ; S.vhar en Missionser i Tokio 11 .. i .- ! : ; ,...,. :;
- : Desuden findes 3 uafhsengige indfodte Menigheder. med ,15,9
Christne -og; i indfadt- Freest 12 . ; ; .,..--.., ; ,, : ; , , ' ,
, ' Eep. 1873, 89. 1875, 53 I 1879, 64. Brmel. Zendingsbl. 1881, 48.
Biep. ev. all. tab. 2. ' " ; ; . ; ; ; "
v ' 2 Eep; 1879, 77. ' -' . . ' -. ' - '^^ ' . ' - -
. ! 3 Rep, 1880, XXX :ff. CXXIII. Grandeni. 3. ; IIL, 338. -v ; N. ligger : vist
ikke langt fra Tokio. Rep. ev. all, tab. 2. , : ; : < .-.- ,
4 Rep. 1880, 19. Det er den i Grundem. 3, III, 337 omtalte Lsege.
Dobbins 25. Young, modern missions. London 1881, 149. Rep. ev. all.
tab. 2. . ..;. . '.
5 Dobbins 23 ff. Rep. ev. all. tab. 2.
6 Minutes of the gen. ass. 1.880, 77 : ff., Rep. ev. ; all. tab. 2.
;. 7 , Rep. 1880, 134. 340. Rep. ' = ev. all v tab. , 2. '.""'"'.. '. '''''.'"'.'.
il ,:' : 8 Dobbins 24. ; '.^ ; -'- ; " ' " ' Vv ' ... ' ',:.:" ; -. '''. ' .. . ?."'." ':'.-
9 PrpQeedings of the annual .council 1880, 24 ff. Rep. ev. all, tab.. 2.
.; ... 10 Grundem. .3, -III, 337 r ! Bas. Miss, .mag, 1876, 248 ff. :'...''.''
: ,-..-, " Berigt d,.Utr, zendingsveren. 1880, 20. , : ; ..'.. '."'
; 12 Rep. ev. all., tab, 2V ; . ;,'.", . '.-'"' ...'.,,. ; ,...
32 "
Det hermansborgske M. S. paateenkte 1878 at paabegynde en
Mission i Japan, men det er endnu ikke sket 1 .
lalt arbeid'e altsaa 24 evangeliske Missionsselskaber (Evinde-
missionsselsk. iberegnede) paa Japan Died 88 Missionserer (Eyinderne
ikke medregnede), 38 indfedte Prsester og 4,412 Christne 2 .'
Eusserne toge strax efter de forandrede Forhold fat paa Mis-
sionsgjerningen i Japan, og allerede 1859 -byggedes den f0rst'e
russiske Eirke i Japan nemlig>i HakodadL Senere anlagdes Sta-
tioner i Tbkio (1869) Sendai, Tokusjima o. fl. St. og fornylig
(1879) er den dygtigste af Missionsererne bleven 'beskikket til
Biskop af Tokio. Han stettes af det russiske^M. 'S., ; livis ferste
MissionEer ahkom 1861, og som med stor Iver tiar taget fat paa
Missionsgjerningen. ! Det teeller 7000 Ghristne og bar mange ind-
f0dte Preester og Eateketer og paa Prsesteseminariet i Tokio ere
allerede over 100 indfydte Praster blevne uddannede, 3 . :
' Dm romerske Kirhe indfandt sig ogsaa snart efter, at Japan
var'aabnet, og allerede 1860 opholdt en fransk Provikar sig-ved
det franske Gresandtskab i Yedo, og en af Missionsererne' fra Lutsju-
0erne var bleveii ' : flyttet til.-Hakodadi, og Stationer bl eve anlagte i
Yokahama (Eirken indviet 1862) ! og Nagasaki (1863); 'Paa sidst-
nsevnte Sted og i dens Omegn sluttede strax flere tusiude - sig til
Missibn8ererne, i; 6g Felgen deraf var en Forfalgelse fra "Eegeringens
Side, der ferst endte 1873. 1866 var en apostolisk Yikar foi
Japan bleven udnaevnt, 1876 blev Nordjapan et sserligt Yikariat
I, dette Yikariat var der ved Udgangen af 1878 2,165 Cliristne
og Stationer i Yokahama, Tokio, Niigata, Hakodadi, Sado (1878)
Sendai (1878), Morioka (1878). I Sydjapan er der Stationer
Nagasaki og Okayama. I liele Japan v^r 1876 28: franske Mis
sionsever og 15,000 papistiske Cbristne 4 . ; '
1 Hermansb. Mbl. 1878, 8 if.
2 Eep. ev. all. tab. 2. ; ; : ;
3 Sapiski Miss. Obsjestva. St. Petb. 1868. Vol' 1 , 4. p. 99 ff. (der an
gives her, at den f0rste russ. Missionffiv aiikom 1861)." H'issionfield 1881, 281
Foreign ch. chr. 1881, 108. Bas Miss. mag. 1875, 478. 1878, 210 ff:. 188C
230: Allg. Missz. 1881, 572. Ch. miss, intell/ 1881, 679. Latsdell '359.
4 Annales 1863, 301. : 1864, 209. 1866, 396. 1867, 333; Jahrb. 1871
11,66. 1878, III, 30 ff. 1879,111,37. Die kath. Miss. 1876, 236. : Madra
cath dir. 190. Missionfield 1860, 218. Aim. Kirketi 1869, 65 ff; Spirit c
miss. 1870, 297. Miss, herald 1880, 393.
33
Selskabet foT'Christendomskundskabens Fremme har udgivet nogle
faa japanesiske Smaaskrifter J , det- britiske B. 8. 2 , 'det 'skotske na-
tionak B. S. s , og det amerikanske B. $. 4 arbeide ved Udgivelsen
at hellige Skrifter paa Japanesisk og ved Tldbredelsen deraf baade
ved Missionserer og ved sserlige Agenter og Kolporterer, (i Yokahania
have de to hver 1, .det skotske B.,8. to Arbeidere), pg de to sidste
udfolde betydeligst Virksomhed heri. Baade det religi0se Traktat-
selskab ^ og det amerikanske Traktatselskab 6 (naviilig det ferste) raed
Agent i Tokio arbeide paa samme Maade for gudelige Skrifters
"[Jdbredelse. . . , ' .: ;
16. De kuriliske 0er.
Disse 0er here siden 1875 til Japan. Paa 0en Simusir er
Befolkningen Russere og christnede Aleuter-, de Indfedte, der ere
A'inos, syues kun at leve paa 0en Sjuma. 'Dev. masi, vsere bleven
0vet Missionsgjernmg blandt deia, mtedens de stode under Eusland,
og den beramte Missionser Venjaminoff (d0d som Patriark af Moskva
under Navnet Innocens) oversatte Mattissus Ev. paa Kurilsk, hvilket
blev trykt i Moskva 1840 7 . ' ' : :!
17 Russisk Asien 8 .
Det russiske Asien : har paa sit uhyre Landomraade en Maengde
forskjellige Folkeslag, navnlig i Kaukasus, der lige fra Oldtiden har.
vseret en Saralingsplads for Hester af mange Folkeslag. Eornden
de til Sibirien indvandrede eller deporterede Medlemmer af de forskjelr
lige (navnlig slaviske) Folk i det europseiske Eusland, hvilke navnlig.
bebo Floddalene, boer der en hel Del Folkeslag af /den ural-tatariske
G-ren af den mongolske Folkestarnme. Disse deles i Tatarer (Ja-
kuter, Kirgiser, Tatarer og i det europseiske Rusland Tsjuvasser,
1 Bep. 1879. ; ''; : '
2 Rep. 1881^161. : " ' - ' :
3 Rep. 1877, 30.
4 Rep, 1873, 111.
; 6 ,Rep. 1881; 166 ,ff. ;. : ,-... . , .. / =;/..
6 Rep. 1880, 116. ; . . ../.- ; ... '-....
7 Venjatninoff, Wegweiser zum Himmelreich. . : Odessa 1848, 12. Lansdell.
through Siberia. London 1882, 650. ' . . :. ,
8 Kortet efter Andree, Atkinson og Karta sabaikalskoi oblasti. ;
34
Basjkirer og i Kaukasus Kymyk'er og Nogaier), Mbngoler (Kal-
muker og Burjseter), Tunguser (Tunguser og Mansjurer), Sainojeder^
(Samojeder, Ostjaker og Sojoter), Finner -(Voguler og i det europBeiske
Rusland Syrjsener, Permjaker, Yotjseker, Tsjeremisser, Mordviuer)^
samt endel Folk^ hvis etnografiske Stilling er noget nbesteint, nemlig
Jukagireiy Tsjuktsjer, Korjseker, Kamtsjadaler, Ainos, Giljaker og
Namollo'er; I Kaukasus boer der foruden de ovenfor omtalte Eolk
ariske (Tater, Kurder^ Perser, Armenier og Osseter) og kaiikasiske
Folkestammer (Georgier^ Lesgier, Abchaser, Adyge, Eabardiner,
Tsjetsjenser, Avarer, Hyrkelinger og Laker), Af Befolkningeh i
Kaukasus er 2 Va Mill. Ohristne og omtrent ligesaa mange Muhame-
danere 1 .
;De sibiriske ,Folk, der hare til Tatarerne, ere Muhainedanere,
de andre ere sjamanske eller buddhaistiske,; forsaayidt de ikke/ere
blevne Ohristne. ? .-.,..
Den russiske Regering , og de russiske Biskopper have altid
med Iver taget sig af Hedningeraes Omvendelse indenfor dens
Landomraade og paa dens.Q-rsenser, til samme Tid soni den, navnlig
dog i den nyere Tid, har ydet disse fuld Frihed for deres Tro.
For Samraenhsengens Skyld maa vi her-medtage de forskjellige til-
grsenseude Hedningefolk i det europseiske Eusland. Bfterat Syr-
jcenerne i det 14de Aarhnndrede vare omvendte til Christendoramen,
arbeidedes fra Ust Yim, hvor Bispessedet dengang var, paa Perm-
jakernes og Vogulernes Omvendelse, og 1575 nedsatte en Missioneer
sig Tblandt Ostjakerne 2 ,' Efter Kasans Erobring 1550 toges der
fat paa de derboende muhamedanske Taforers Omvendelse' 'Og ligesaa
efter Erobringen af Zard0mmet Astrakan 1557 3 . Med Tqj&rkesserne
og andre kaukasiske Folk knyttedes der fra 1557 Fdrbindelser, der
benyttedes til : Evangeliets Fremme 4 . ' - -
Da Jermak Timofejev havde erobret Sibirien 1580 og 1581
og havde lagt de erobrede Laudstrsekninger under Rusland, sendte
Ozaren kort efter Prsester til Sibirien, Kirker byggedes i Tjumen
1586, Tobolsk 1587 og mange flere Steder,. Klostre .anlagdes
1 Andree 72 f. Rittich, die Ethnographic Ruslaiids. Gotha 1878, 1 ff.
Raden, vier Vortrage iiber Kaukasus. Gotha 1874. 62/-
2 Filaret, Historijse russkoi zerkvi, 4. Udg. Tsjeruigov 1862. 3, 58 ff.
3 Filaret 3, 43 ff. ' .- <
.. 4 Filaret 8, 48.
35
i-Turinsk, Alapajev, Tara v Tomsk, Tagil, Tobolsk, Konda, Jakutsk
(1660), Kirensk (1663), Albasin (1671), Irkutsk (1672) o. fl.,
hvilke bleve Planteskoler for Missionen. 1620 blev Sibirien, hvor
Omvendelsesvserket hidtil var drevet fra Vologda, til hvilket Stift
det h0rtej oprettet til et eget Stift (Tobolsk), der 1721 deltes i
Tobolsk 'Og Irkutsk Stifter. Ohristendommen traengte frem baade
mod Nord blandt Ostjaker, og fra Midten af det 17de Aarhundrede
hinsides Baikal, omtrent 1700 til Kalnmker og Mongoler, ja 1711
nedlagde Biskop Filotheus i Tobolsk sit Embede (atter Biskop
1715) og blev Munk (Feodor) for desto Mere at kimne virke som
Missionser og drog sora saadan om i en stor Del af Sibirien, hvor
ban anlagde 37 Kirker og omvendte 40,000 Hedninger. Alt efter
som det russiske Eige udvidedes, droges flere og flere Folk ind
under Christendommens Paavirkning, og Regeringen stettede stadig
Missionen, 1 .
I den senere Tid bar det i 1865 stiftede russiske Missions-
selskab (det orthodoxe M. S.), der bar sit Hovedssede i Moskva,
taget sig af Missionen i det russiske Eige, og det stettes dels ved
Hjselpeforeninger, dels ved Broderselskaber, f. Ex. den hellige G-urii
Broderselskab, der arbeider i Gruv. Kasan og Vjatka, den bell.
Andreas' Broderselskab, der arbeider i Kaukasus, hvor der ogsaa
findes et eget Selskab til G-jenoprettelsen af Christendommen i
Kaukasus*. Vi ville nsermere nedenfor omtale Missionsgjerningen
blandt de enkelte Folk 2 .
1. Ainos bo paa den sydlige Del af Sachalin (3000), de
ere sjamanske Hedninger og ere f0rst 1875 komne under Eusland.
Nogen Mission er ikke endnu begyndt blandt dera. F0r Sachalin
ganske afstodes til Eusland, boede omtrent 2500 Japanesere der, og
de bo der vel endnu. Ei heller blandt dem er der drevet Mission 4 .
2. Giljakerne bo i den nordlige Del af Sachalin og ved
det nedre L0b af Amurfloden (6000). Den russiske Kirke bar
allerede i omtrent 25 Aar drevet Mission iblandt dem, men Jord-
1 Materialui dljse istorii christianskago prosvsesjenijse Sibirl 16 ff. i sjur-
nal ministerstva narodnago prosvsesjenijse'; St. Petersb. 1864. Filaret 4| 63 ff.,
6, 29. Boissard 1, 90 ff. Strahl, Gesch. d. Griindung und Ausbr. d. chr.
Lehre unter d. Yolk. d. ganz. russ. Belches. Halle 1827, 74 ff.
' Bas. Miss. Mag. 1876, 478. Rep. brit. Bible S. 1880; 118.
3 Rittich 19.
4 Belim. u. Wagner 42. Lansdell 650.
3*
36 : .. \, v "
bunden er meget liaard. Mange ere dog.d0bte paa de to Stationer
Mikhailovsk og Tyr samt navnlig paa Stationen Khabarovka, ialt>
er der debt over 2000 af dem og G-oldierne (en Tungusstamme);
1846 drsebte rovbegjserlige Hedninger to franske romersk-katholske
Missionserer, der langs Ussuri og Amur vare dragne missionerende
from, til de naaede hertil 1 .
3. Tunguserne (samt Mansjurer), ialt 68,500, bebo hele den
sydostlige Del af Landet tset op til Kamtsjatka, samt omsluttende
Jakuterne paa Taimyrhalvaen ud tillshavet. De ere delte i.fpr-
skjellige TJnderafdelinger. Af disse bebo Orochrerne Midten af
Sachalin, G-oldi'erne bo langs Amur Syd for Giliakerne og mellem
Sungarifloden og Havet og ere 6000 i Tallet. Ved Midt'amur bo
Manyarg'erne (Hestetunguser). Syd og 0st for dem Mansjuerne,
ved 0vreamur Oronchon'erne (Rensdyrtunguserne) og paa dens
Sydbred Daurierne. Paa Nordvestsiden af det ochotske Hav bo
Lamuferne. Tunguserne h0rte ogsaa til de Folk, som i Begyn-
delsen af det 18de Aarhundrede vare Gjenstand for JErkebiskop
Mlotheus af Tobolsks Missionsiver, og ban omvendte ikke faa af
dem. Ogsaa blandt de med Tunguserne nser beslsegtede Mansjurer
s0gte man at arbeide ved Anlseggelsen af et Kloster i Albasin
(1671), hvor allerede noget tidligere en Kirke var bygget, men da
Zineserne 1689 tvang Eusserne til at afstaa Mansjuriet, maatte
disse Missionsbestrsebelser opnere. I forrige Aarhundredes sidste
Fjerdedel arbeidede Prsesten Suchanov med stor Iver blandt Tun-
guserne i Transbaikalien og omvendte mange. I en Stanime, den
urulgiuske, hvis Fyrste foiisengst er bleven Christen, vare 9500 af
Stammens 15,300 Mennesker Christne 1864. I dette Aarhundredes
Begyndelse var dog endnu den allerstarste Del af Tunguserne Hed-
ninger, og endnu ere mange det i Navn og endnu flere af Hjertet.
Lamaerne arbeidede allerede 1 forrige Aarhundredes sidste Halvdel
paa at udbrede Buddhaismen, dog med mindre Held end iblandt Bur-
jseterne, i dette Aarhundrede have de vseret heldigere. De Tun-
guser, der blive Buddhaister, denationaliseres og blive Burjaeter,
ligesom de, der blive Christne, kun altfor ofte blive Russere.
Saaledes er af den armakalske Stamme (ved Floden Armak) (1000)
1 Atkinson, The upper and lower Amoor. London 1860, 487 ff. Rittich
19. Allg. Missionszeitung 1875, 396.' Sunday at home 1881, 137. Lansdell
612 f., 649, 665, 674.
37
2 / 3 blevne Buddhaister, Vs blevne Christne, men de ere alle blevne
denationaliserede, og ligesaa er det gaaet en anden endnu mindre
Starame. I de senere Aar efter Oprettelsen af Bispestolen i Trans-
baikalien (1861) og Stiftelsen af det russiske M. S. er der blevet
taget med mere Iver fat paa Missionen. Blandt Tunguserne i Man-
sjuriet er der saaledes anlagt 3 Stationer, nemlig 0vreamur (Blago-
vestsjensk), Middelamur (blandt Goldierne) og nedre TJssuri > (rimelig-
vis den sanime som den i Khabarovka, hvor- der erdobt 1000
Goldi'er, 400 Oronchon'er). Tunguserne langs Nordkysten af det
ochotske Hav beseges af en Eeisemissionser i Stiftet Eamtsjatka, til
hvilket de here 1 .
. 4. KorjceJcerne bo Nord for' Tunguserne fra det ochotske Hav
over til BeringsstrsBdet saint i den nordlige Del af Kamtsjatka (4500).
De derboende Sogneprsester arbeide iblandt dem, og de af de fast-
boende Stammer, der bo nsermest Kamtsjatka (Pallaner, Uliner og
den sydligste Del af disses Naboer, Olutorer) ere Christne, og Kirker
findes blandt de farste to Stammer i Pallan og Dranka. De
andre Stammer ere Hedninger 2 .
5. Eamtsjadalerm bebo den sydligere ( 2 /s) Del af Kamtsjatka.
Naar Halvaen opdagedes, vides ikke bestemt, men det er formoden-
lig sket i det 17de Aarhundredes anden Halvdel. Men ferst ved
Aaret 1700 kom det under russisk Herredemme, Missionserer
sendtes hertil 1728. De arbeidede med Held, saa at der ikke
laenge efter fandtes 5000 Christne. Atter 1742 sendtes Missio-
nserer hertil^ der i faa Aar d0bte Eesten, saa at 1750 vare alle
Indfadte dabte, Skoler anlagte, Lserere og Prsester ansatte og
10nnede af Staten. 1763 befalede Eegeringen at opdrage Bornene
til Lserere eller til Kosaktjeneste, \P01gen blev en Denationalisering,
og da. Sygdomme hserjede Folket paa det Forfserdeligste , var
Folketallet 1773 sunket ned til 706, nu er det 2000, men de gaa
stadig mere og mere op i den russiske Befolkning. ; Christendom-
' - l Filaret 4, 55 ff., 5, 30 Atkinson 485, Pallas, Eeise durch versch.
Prov. d. russ. Reiches, Frankf. 1776, 3, 202. Saml. af Reisebeskrivelser
4, 78. Saner, Eeise nach den Gegenden von ^russ. Asien u. America, "Weimar
1803, 57. Dansk Maanedsskrifti Kbhyn. 1869, 326 ff. Allg. Missz. 1875,
392. 394 ff. Eittich 22 ff.- Sunday at home 1881, 809. Lansdell 506 f., 597.
603 f,. 649; 670 ff. Medd. af Past. Fechner i Moskva.
. 2 Kennan, Tent life in Siberia. London 1871, 159, Allg. Mz. 1875, 394.
Rittich 16. '
38
men synes at have taget fast Hold : i Folket, I Spidsen for Mis-
sionen stod i Aarhundredets Begyndelse en Prototop i Msjne
Kamtsjatka, nu er Kamtsjatka blevet et Bispedarame \
Namotto'erne, eller Onkilon bo ved Beringsstrsedet, tidligere fra Cap
Shelagskoi til Ahadyrfloden, nu fra 0stkap til Anadyr og ere nsermest
beslgegtede med Kodjak'erne i Aljaska og Eskimoerne. De ere paa-;
virkede af Tsjuktsjerne, have set sig n0dt til at Isere deres Sprogog
forvexles derfor ofte med dem. I Forening med dem ere de 7000 i Tallet 2 .
.6. Tsjuktsjerne bebo den nordligste Del af Asien ud til Is-
havet. Deres Antal angives til mellem 5000 og 10,000, rimeligvis
have de tidligere vseret talrigere. I Midten af forrige Aarhundrede
bleve de bragfce under Russernes Herredamme, og snart efter be-
gyndte Missionen iblandt dem. 17991815 arbeidede Gregorii
Slsepzov med stor Nidkjserhed og under store Farer blandt dem lige
op til Tsjaun og dabte mange. I G-ouv. Jakutsk indrettedes 1844'
to transportable Kapeller, og Missionsererne droge om med No-
maderne, og deres Arbeide faldt vist ogsaa blandt Tsjuktsjerne.
Omtrent 1842 tilsigtedes Anlseggelsen af en Station i Ana-
dyrsk for Tsjuktsjerne, hvilket dog ikke lykkedes. 1848 byggedes
en Kirke ved Tsjaun, der besegtes baade af Tsjuktsjer og Juka-
girer og andre Folk, og hvor en af Eegeringen 10nnet Freest
blev ansat, der holdt ud her fra 1850 62. Maaske denne
Plads siden er opgivet som fast Station, thi 1870 fik et Missions-
udvalg, der havde dannet sig i Jakutsk, en fastboende Missionser
ansat, der boer i Elambala, hvor der dog i 4 Maaneder af Aaret
i vid Omkreds ingen Mennesker boer. En anden Missionsstation
findes mere sydlig i Anadyrsk. 1875 vare 900 Tsjuktsjer dabte,
men forresten er de D0btes Christendom vist meget overfladisk 3 .
7. Jukagirerne (600 a 1000) bo Vest for Tsjuktsjerne langs Is-
havet. Krige og Sygdomme have hserjet dem i forfserdelig Grrad.
De ere for sterste Delen Christne 4 .
1 Filaret 5, 27 ff. Strahl 88. Kraschennikov, Beschr. Kamscliatka. Lemgo
1766, 247. 290. . Steller, Beschr. v. Kamtschatka. Frankf. 1774, 221. 283.
Sauer 277. Kennan 44. 145. Bittich 16.
2 Rittich 15. Hovgaard, Nordenskolds Reise. Kbhvn. 1881, 125. 256.
3 Filaret 5, 30. Cottrel, Sibirien. Dresden 1846. 1, 158. Kennan 195.
Allg. Missz. 1875, 393 f. Rittich 14. Geograf. Tidskr., Kbhvn. 1881. 33 ff.
Hovgaard 133. Calw. Mbl. 1865, 66 f. Venjaminoff 19. . ;
4 Sauer 72. Rittich 17. ,
39 -
8. Jakuterne bo Syd for Jukagirerne, men have tidligere boet
Isengere mod Vest, thi 1772 .omtaler Pallas christne Jakuter ved
Mangasea. De ere et , talrigt Folk, 1820 boede der i G-uverne-<
mentet Jakutsk 130,000 af dem og nogle laengere ves.terpaa, nu
angives deresAntal til 80,000, DeresSproger liyskraftigt, pg
der preedikes 1 det>: ; af Prsesterne.; Eusserne bleve bekjendte med
dem 1620,. den farste Skat hsevedes 1630. Det eiv uyist, hveni
der farst prsedikede for dem, maaske russiske Forviste, som boede
blandt dem og antoge ., deres Sprog, siden sendtes Praester til dem.
Ved 1724 begyndte de at antage deu christne Tro, 1820 vare de
fleste Ohristne, og 1855 hedder det:: Ngesten alle Jakuter ere
d0bte, men deres Begreber om Christendomnien ere endnu svage og
ubestemte, oghos mange af.dem hersker endnu samme Overtro s,om
f0r Eussernes Ankomst. Bog synes det, som om Ohristendommen
paa visse Egne har slaaet dybere E0dder. I Sjigansk er der ea
Kirke med 2 Praester l . /
9. :: Burjceterne (208,000) bo Syd for Tunguserne paa begge
Sider af Baikals0en og ned til Kina. De deles i Selengiiiske
(1864: 25,000 Lamaiter), Chorinske (1864 : , 38,0^0,0 Lamaiter,
2000 Christne), Aginske (25,000 Lamaiter, 400 Ghristne), Bargu-
sinske (9000 Lamaiter, 60 Christne), Kudarinske (4500 Sjamanske),
Sakamenskiske (5000 Lamaiter og Sjamanske, 20 Ohristne). Kort
efter denne Del af Sibiriens Erobring anlagdes KlosteretTroizka i
Selenginsk 1681 og Aaret efter ikke langt :derfra Klosteret Posolskoy,
hvorfra Christendommen i den f0rste Tid med Held udbredtes, men
snart standsede Lamaerne og H0vdingerne denne Fremgang. 1819 an-
lagde det .londonske M. S.. en Station; 1 Selenginsk .og senere: ved
Khodon (1828) og Ona (1828), og skj0ndt det gik meget langsomt
fremad under Lamaernes Modstand, arbeidede Missionserene dog ikke
uden Frngt, ihvorvel ingen blev d0bt, thi Missionsererne hayde ud-
trykkelig maattet forpligte sig til at henvise Daabskandidaterne til de
russiske Piaster. Men netop da TJdsigt til bedre Tider begyndte at
vise sig, blev IVfissionen. ved keiserlig Anordning 1840 forbudt paa
den russiske G-eistligheds Klage. Blandt B.urjseterne i Transbaikalien
(0st for Baikal) oprettedes 1821 en russisk Mission, der dog ikke
1 Filaret 5, 29. Cochrane, journey through Russia and Sib. Philad. 328.
330. Magaz. f. d. geiatl. u. sittl. Leben in- Russland. St. Petb. 1856, 414.
Pallas 3, 251. Rittieh 25 ff. Petermann 1857, 120. Lansdell 305. . ' ' '
I < I
40 ' '
udrettede meget, men da 186.1 et Bispessede Transbaikalien (Posol-
skoy) oprettedes, og Missionen organiserede's, kom der nyt <Liv i Mis-
sionen, der stattes af M. S. i St. Petersborg. Missionens Frem-
gang hsemmes dog dels af Lamaernes Ivren derinipd, dels af Eege-
ringens forkerte Foranstaltninger og dens Bestrsebelser format gj0re
de Christrie til Fastboende. Imidlertid bidrager Be'vidstheden om
N0dvendigheden af'at Isp.re Eussisk' for at komme frem, baade til
at Isere dette Sprog og til at Isere Ohristendommen at kjende og
gaa over til den. Siden 1880 boer Biskoppen i Tsjita, og 1876
var her 17 Stationer i 3 G-rupper; 1) Selengirisk, Kudara, Bargusin,
MZakir, Zagan -Ussun, Ustj Keran, Galoustnaja, 2) Onin, Tugnuisk'^
Tarbagatai, Novo Kurbinskaja, -IJkir, Irgen, 3) Aginsk, Onon^
Mangut, Zaganolujev. 1876 var her ,17 Missionserer og 1 indfedt
Missionshjgelper, 122,500 Hedninger, og 18,000 D0bte. De D0bte
henregnes ievrigt Bunder Russerne, deres Antal er siden tiltaget;
1878 alene dabtes 1300 Burjseter 1 . :-
'=:: : 10. Sojoterne bo Vest for Burjseterne (13,000). De ere fuld-
stsendig tatariserede, og ere dels Buddhaister, dels Sjamanister 2 .
11. Kalmukerne bo Test for Sojoterne (19. 000) 3 . De- ere
Sjamanister. 1830 har den russiske Kirke begyndt en Mission
(Altaimissionen) blandt dem i Kredsene Biisk og Kuznetzk. Af
Beboerne i Biisk var der 1867 3000 Christne, i Kuznetsk var
Halvdelen af Befolkningen tidligere bleven d0bt, men paa G-rund >af
Yanr0gt falden tilbage i Hedenskabet. 1867 fandtes i disse Kredse
Stationer i Ulala, Myuta, Tsjernal.(1849), Anui, Makarieff, men
der var vist Here, thi 1868 nsevnes 10 Stationer, 22 Nybygder af
Christne og=12 Misssionaerer. Staten underst0tter Missionen, if oiv
resten underholdes den af Missionsselskabet i St. Petersborg. De
D0btes Antal var 1865 5000, og er rimeligvis siden tiltaget. 1876
blev paa en Dag debt 4000 Hedninger i Askys i den -Minusinske
1 London miss. soc. rep. 1837, 88 f. Miss. reg. 1886, 93. Cottrell, 2, 98.
lilaret 4, 55 Atkinson 387 f. Dansk Maanedskr. 1869, 322 ff. Dor-
pater Zeitsclir. f. Theol. 1868, 145 ff. Allg. Missz. 1875, 392 f. Bas. : Miss.
Mag. 1882,; 335. Rittich 25. 43. Chron. Lond. m. s. 1874, 260. Sunday at
home. 1881, 749. Lansdell 320 f., 357 f., 375 f. Meddelelser af Past. Fechner
i Moskva. . .
. 2 Eittich 35. . .
- 3 Eittich 43. Boissard Cl,100) angive dem .til 1 17,500 i Biisk, 15,000 i
Kuznetzk, . ' ."..; .
.41
Kreds, men om det var Kalmuker eller Tatarer eller af andre Folk,. "
er ikke angiyet 1 . Syd for de sibiriske Kalmuker boer der i Cen-
tralasien : i Semafetsjensk tig - Kuldsja ; (Syd .for Balkasj) : 34,000
Kalmtiker, hvilke ere Buddhaister 2 ;
: En anden kalmukisk Horde lever; i Europa, Vest for Astrakan
(107,531). < Allerede 1 Slutningen af , det 17de. Aarhundrede boede
der en christelig Nybygd af Kalmuker. ved Floden Teresj v men de
bleve forstyrrede af den kalmukiske Khan, dog bleve de yed at
holde fast ved Ghristendommen og flygtede til Kosakerne, ; i hvilket
Folk de vist ere gaaede op, og ved et Forlig 1697 forpligtede Peter
den store sig;til at betale Khanen en Afgift for hver Undersaat,
han saaledes mistedei 1724 sendte den hellige Synode en dygtig
Missionser til Kalmukerne, Khanen blev Christen, mange : Kalmuker
fulgte nans Exempel, og paa hans Begjsering anvistes der de christ-
nede Kalmuker Boliger omkring den i derine Anledning anlagte By
Stauropol, hvor et kalmukisk Seminarium blev anlagt. Antallet af
de D0bte. steg hurtigt (1737 3000, 1772 14,000, 1807 ;20,000),
og fjernere Kalmuker droge .hid og debtes. Men et stort Opr0r
fo.ranledigede, at en stor Msengde Kalmuker forlode Eiget og bleve
Hedninger (Buddhaister), og i Aarhundredets Begyndelse var der
kun 6000 christne Kalmuker tilbage. Endnu ere en -stpr Del af de
europseiske Kalmuker Hedninger. Bliver der end nu adskillige Kal-
muker Christne, bliver der dog endnu flere dragne over til Muhame- .
danismen 3 .
Ogsaa evangeliske Missionserer have arbeidet paa Kalmukernes
Omven,delse. 1765 anlagde Hernhuterne Sarepta netop med Blikket
rettet paa Kalmukerne, og forat vinde dem droge Missionserer om
med dem paa' deres Vandringer. F0rst i dette Aarhundrede kom
dog denne Mission til at bsere nogen Frugt, hvortil to Burjseters
Omvendelse i St. Petersborg bidrog, hvilke vare komne derhen at ar-
beide paa en Bibeloverssettelse, men netop da Udsigterne begyndte
at blive lyse, forbad Regeringen 1822 al Missionsvirksomhed, og
1 Boissard 1,10.0 ff. Dorpater Zeitschr. 1868, 145. Dansk Maanedsb.
1869, '321. Allg. Missz, 1875, 390 i, 1877, 162, RitticL 24. 43. ,
2 Eittich 24 (hvor deres Antal angives til 120,000). 43.
3 Filaret 5, 20 ;ff. Pallas 1,81. Humboldt, Reise i Rusland;,-Kblivn.
1856. 257 f. Petermann, Geogr. ."Mittheil. GotKa 1877, 149. Bas. Miss; Mag.
1876, 478. 15 Rep. britishB. S. London 1810. 188.. '
42
de omvendte, endnu ikke d0bte Kalmuker bleve ved Daaben optagne
i den russiske Kirke \
Det londonske M. S. udsendte omtr. 1819 en svenskf0dt: Mis-
sionaer, der tidligere havde arbeidet 1 Sibirien, for at arbeide blandt
Kalmukerne i Enropa. Han;fors0gtef0rst at nedssette sig ved Astrakan,
men Helbredshensyn bragte ham til at opgive det og bossette sig:i
Sarepta omtr. 1820. Men 1824 vendte han tilbage til Europa 2 .
12. Tatarerne bo i det asiatiske Kusland, spredte vpaa for-
skjellige Steder, og ere Muhamedanere, hvor de ikke ere bleyne
Ghristne. De ere dels sibiriske Tatarer (61,992 i Sibirien,
10,900 1 Centralasien), TJsbeker (594,200 i Gentralasien), Bukharer
309,010 (deraf 8510 1 Sibirien). Blandt ' Tatarerne ved Floden
Tjumen prsedikede f0rst Filotheus af Tobolsk, og mange d0btes.
Men destovserre gik man ikke altid frem paa rette Maade, og
Tvang' anvendtes, af hvilken G-rund de D0bte vare s!0ve i deres
Christendom, og man sergede kun daarlig for de D0btes TJndervis-
ning. Blandt andre Tatarstammer (ved Krasnojarsk) havde endnn
ved forrige Aarhundredes Slutning alle Missionsforseg vseret for-
gjseves. Altaimissionen virker mi blandt de Tatarer, der ere Kal-
mukernes Naboer, og de fleste af dem ere Christne. Efter Erob-
ringerne i Mellemasien har den russiske Kirke strax. taget fat paa
Missionen blandt de derboende Folk, og 1871 blev Bisped0mmet
i Turkestan-Tasjkend oprettet 3 . .
I Europa, hvor Tatarerne have havt msegtige Riger, boer der
endnu spredte Levninger af dem (1,212,600). De falde i B'Hoved-
grupper : de kasanske, de krimske, de lithauiske Tatarer. 1460 d0btes
'1*
en krimsk Fyrste, og ofte senere, snart en, snart en anden Tatarfyrste.
Efter Kasans Erobring 1552, hvor en Kirke strax blev bygget,
bleve saadanne Omvendelser hyppigere, et Erkebispessede oprettedes
i Kasan 1555 og udstyredes med Pengemidler; Prsester ansattes,
Kirker og Klostre anlagdes, det paalagdes Erkebispen med Mildhed
at bringe Tatarerne til Troen, og det lykkedes Erkebiskop Gurii
1 Uebers. d. Miss. d. ev. Bruderg. 2, 124 ff., 3, 127 ff. Berattelse om
Gud den Helige Andes N&dearbete pa to Kalmuker. Stokh. 1818.
2 Bas. Miss. Mag, 1823, 173, 301. Miss, reg. 1826, 455. Hender-
son 260.
3 Klaret 4, 29. 67. Pallas 2, 260. 308. 450. Saml. af Reisebeskr. 4,
53. 65. 95. Aim. Kirketid. 1868, 242 f. Allg. Missz. 1875, 391. Rittich 35 ff.
43. Foreign. eL ehr. 1880, 193. Lansdell 205. .
43
(f 1564) ved sine nidkjeere Bestrsebelser at bringe mange Tatarer
til Troen, og ved Martyrd0d beviste flere Sandheden af deres Tro.
1557 lagdes Khanatet ; Astrakan ind under det russiske Eige, og
atter her droges . Omsorg for Ghristendommens Fremme. Senere
slappedes, Iveren, de muhainedanske Fyrster bragte deres IJnder-
saatter til Frafald, og ved yerdslige Foranstaltninger s0gte man at
raade Bod derpaa, til samme Tid som dog Ordets Prsediken ikke
forsemtes. Paa denne Maade bleve mange Tatarer christnede, dog
ikke saamange som af andre Nabofolk. Efter al Sandsynlighed ere
disse christnede Tatarer blevne russificerede, tH naar det i Hum-
boldts Eeise (1829) hedder, at alle kasanske Tatarer ere Mnhame-
danere, maa det forstaaes om de Tatarer alene, der ere blevne ved
den gamle Tro og bo temmelig spredte Syd for Kasan. I Kasan
findes et Seminarium til TJddannelse af indfadte Tatarer til Prsester
og Lserere for deres Landsrnasnd x .
Bfterat Krim var erobret af Eusland, tilstedtes der Muhame-
danerne fuldstsendig Religionsfrihed, men man beskyttede paa den anden
Side de cnristne Tatarer mod deres Landsmsends Fanatisme. Erke-
biskop Ambrosius af Kerzon tog sig af denne Mission, og paa del-
vise, periodiske Omvendelser af krimske Tatarer er der ikke Mangel,
men muligvis denationaliseres de, og derfor kunne Eeisende sige, at
alle Tatarer paa Krim ere Muhamedanere 2 .
I Kaukasus boer. der en temmelig betydelig Tatarstamme ved
den sydvestlige Side af det kaspiske Hav med nogle. smaa Af-
Iseggere mod Vest og Nord deriblandt (17) Kymyker (71,968) og
Blandingsfolket (18) Nogaier, (95,041) ialt 868^929 saint 15,585
Nogaier paa Krim. De ere Muhamedanere 3 . 1802 .anlagde det
skotske M. S. her en Station i Karass for at arbeide blandfc Mnha-
medanerne, og denne Gjerning var ikke uden Frugt, men politiske
Porhold hsernmede den, og senere nedte den russiske Eegering det
til at opgive den (1833), hvorpaa den tilbageblevne Missionser blev
der et Aars Tid i det britiske B. S.s Tjeneste. De havde isser
arbeidet blandt Tatarstammerne i Nserheden, blandt Nogaierne ved
Kumaflodens nedre L0b og langt ud over den nsermeste Egn. 1821
1 Filaret 3, 43 ff., 4, 59 ff., 5, 14 ff. Humboldt 74. Boissard 1, 79 ff.,
95 f. Eetermann 1877, 146 f. Sunday at home 1881, 137.
2 Filaret 5, 26 f. Strahl 71. Eeuilly, Voyage en Crimee. Paris 1806, 158.
3 Petermann 1877, 147. Rittich 11. Ledderhose, Leben u. Wirken des
F. Zaremba. Basel 1882, 43.
44 ,
anlagde de en Station i Baktsjeserai paa Krim, og selv efter at
denne 1824 var opgiven, vedblev en bmvendt tatarisk Sultan Ar-
beidet en Tidlang. I Astrakan havde det skotske M. S. anlagt en
Station 1815, og samme Aar i Orenburg, og det arbeidede der med
stor Iver, men den russiske Regerings Foranstaltninger nadte det
1826 til at ophere med denne Mission, 6m end den i Astrakan
vedblev til 1833 nsermest i Retning af Bibeloverseettelse x .
Det laselske M. $., der siden 1822 havde arbeidet saminen
med det skotske M. S. i Astrakan, maatte ogsaa 1835 forlade
denne Plads. 1824 havde det anlagt en Station i.Sjusja og 1826
i Karass for at arbeide blandt Muhamedanerne, men den opheevedes
ogsaa efter Eegeringens Befaling 1835, endnu inden det tilsigtede
0imed var naaet V
Paa lignende Maade gik det en Mission, som det hermans'borgske .
M. S. 1869 begyndte i Katharinenfeld. Neeppe var denne begyridt,
fer Missionseren af Eegeringen blev udvist af Landet 3 .
De lithauiske Tatarer tale neesten alle polsk, men ere Mu-
hamedanere 4 .
13. Samojederne (15,370) bo ved Ishavets Kyst Vest for
, Taimyrhalvoen og ind i Europa (Va af dem). De vare i forrige
Aarhundrede grumme Christendomsforfelgere. Bt Missionsfors0g af
Hernhuterne 1736 .forbedes af Eegeringen. 1740 udsendtes rtissiske
Missioncerer til dem fra Archangelsk, men. udrettede Intet. 1825
sendtes atter Missionserer til dem, og Kirker anlagdes ved Kolva (1831),
i iNes (1831), ved Pjosjta (1833) og Chabarova, og vel ere siden de
fleste dobte, men deres Christendom liar naBppe meget at betyde.
Hvad Samojederne i Asien angaaer, da ere Samojederne ved Tsjulym
forlseugst debte, men meget Hedenskab er dog tilbage, og Isengst
mod Nord er der endnu hedenske Stammer (f. Ex. Stammen TJraki).
Kun altfor meget denationaliseres de ved at blive Christne. 1865
befalede den hellige Synode Erkebiskoppen af Tobolsk at drage
Omsorg for Samojedernes og Ostjakernes Omvendelse. Som P01ge
1 Bas. Miss. Mag. 1847, III, 6 ff. Smith 180 f., 185. Henderson, life of
E. Henderson. London 2. ed 261. Missionary reg. 1827, 55. 1834, 51.
1886, 77.
2 Bas. Miss. Mag. 1847, III, 26 f. Eppler, Natscharoff. 19. 54, Miss,
reg. 1828, 65. 1836,' 90. 1837, 84. Ledderhose 45 flg.
3 Schlotheim, Vier Monate in Grusien. Hermansb. 1869.
4 Petermann 1877, 148. .
... ,45 ;. . -
deraf er der anlagt Stationer i Surgut og Obdorsk med 5 Missio-
nserer, og det er paalagfr Munkene i Klosteret Kondinskoi saavidt
muligt at drive Mission. Staten afhplder Udgifterne 1 .
14. .Ostjakerne bo Syd for Samojederne. De egenlige Ostjaker
ere 19,500 i Tallet, Jenisei Ostjakerne : mellem Jenisei , og Turu-
kansk, der egenlig ikke ere Ostjaker, ere 1000 i Tallet. Ost-
jakerne herte til de farste Folk i Sibirien, der lagdes under
Kusland. Allerede 1575 havde Prsesten Tryfon sat sig ned
iblandt dem (ved Floden Muka), omhugget de hellige Trseer
og preediket for dem. 1600 byggede en ostjakisk Fyrste, der
var bleven d0bt i Moskva, en Kirke i, Obdorsk. 1602 byggede
en anden Fyrste en .Kirke i Koda. Den ferste Erkebiskop af
Tobolsk, Cyprian, (1620) tog med Iver fat paa Missionsgjer-
ningen blandt Ostjakerne, men det maa vsere gaaet tilbage, thi
paa Ostjakernes Anmodning til Czaren befalede denne 1653 at
sende dem .Prsester, hvorpaa et Kloster anlagdes i Konda, der blev
en Planteskole for Missionen. Mest Fremgang flk den, da. Erke-
biskop Filotheus af Tobolsk efterat have nedlagt sit Embede blev
Munk og drog om iblandt dem og prsedikede Ordet; en Msengde
debtes 2 . Hans og hans Efterf01geres Arbeide blandt Ostjakerne
ved Irtisj var ikke forgjseves, thi ere de end ikke meget oplyste,
have de nu ganske glemt deres Hedenskab. Derimod vare . Ost-
jakerne ved Surgut for M5 Aar siden og ere det vel endnu -
vel debte, men af meget hedensk Sind, det samme gjaldt Ostjakerne
ved Konda, de ved Obdorsk ; vare alle udabte, saa at det maa vsere
gaaet tilbage med Missionen, og Eegeringens ovenfor omtalte Be-
faling af -1865 er vel begrundet. Frygt for at denationaliseres ved
at blive Russere bidrager til at holde : Ostjakerne tilbage fraOhri-
stendommen 3 .
1 Uebers. d. Briiderg. 1, 15. Filaret 4, 31. Castr^n Eeiseerinn. 1838
41. St. Petersb. 1853. 198 ff. 208. 'do. 184549. St. Petersb. 1858. 8lV 168.
Allg. Miss2. 1875, 389 f. Petermann 1877, 146. Rittichi 43. Lansdell 103,
Sunday at home 1881. 807. Hovgaard 46. '
2 Naar Strahl 78 angiver Antallet af de fra 17151720 d0bte Ostjaker
til 40,000, er det ikke rigtigt, i dette Antal er indbefattet Voguler, Tatarer,
Tunguser m. fl. Filaret 4, 57. Bock, kurzgef. Missges. K0nigsberg 1723
241 ff. Boissard 1, 91. , ..' ; .
3 Pilaret 3, 40. 4, 54. 5, 29. Strahl 75 78. . Material. ,17. Castren,
Reiseber. 1838 44, 288, do. 1845 49, St. Petb. 1856, 81. 118. 122 ff. Pallas
3, 58 ff. Rittich 20. 40 ff.;
46 ,
Dot maa heller ikke her, lades uomtalt, at de svenske Krigs-
fanger, son! efter Slaget ved Pultava (1709) fartes til Sibirien, og
af hvilke endel i deres Trsengselstid fandt Herren, anlagde Skoler
for russiske Barn, i hvilke ogsaa hedenske B0rn (Mongoler, Tun-
guser) optoges, og navnlig traadte de i personligt Forhold til
Ostjakerne, men om der derved udrettedes noget, er tvivlsomt. Eii
Oberstleutnant blev i Sibirien, da de andre vendte hjem^ for der at
vedblive sin Missionsgjerning 1 .
15. Vogulerne bo Vest for Ostjakerne ind i Europa (6558).
Allerede i det 15de Aarhundrede prsedikede den farste Biskop af
Perm, Ge'rasim, Evangeliet for deni, men ban led Martyrd0den
1442, thi baade f0r og efter vare Vogulerne ivrige Fjender af Troen;
Erkebiskopperne i Tobolsk sendte Missionserer til dem, men det va'r
ferst i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, at Onivendelsesvserket
dreves med Kraft, og alle Voguler antoge Christendommen, farst de
ved Pjelimy saa de ved Konda og endelig alle de andre. Men deres'
Christendom er, navnlig i de nordlige Egne, endel overfladisk 2 .
16. Kirgiserne og TurJcmenerne (mod Syd) bo i Centralasien
og (de ferste) indover de store kirgisiske Stepper. F0rst i dette
Aarhundredes anden Halvdel og lige til den sidste Tid ere de komne
under rnssisk Herredemme. Kirgiskaisakerue ere de talrigste
(3,155,828, deraf 156,462 i det eur. Rusland. 61,266 i Sibirien),
derefter Karakirgiser (Isengst mod Sydost, 158,460), Karapalkaker
(0st for Khiva 100,000 samt 2162 i Europa), Kuramer (ved Sir
Darja 159,500), mod Sydvest bo Turkmenerne (376,000 samt 1781
i Europa), 1815 begyndtes en lovende Mission blandt Kirgiserne af
det skotske M. S. i Orenburg, men 1824 maatte den paa Eege-
ringens Befaling opgives. 1822 blev det befalet af Eegeringen at
sende en Mission til Kirgiserne, at anlsegge Skoler, og hvis et tiL-
straekkeligt Antal omvendte sig, at bygge Kirker og anssette Prsester.
Hvilket Resultat det har baaret, er os ubekjendt. Ved Irtisj er
nylig en Station anlagt i Ust Kamenogorsk for derfra at arbeide
blandt Kirgiserne, og et Missionskloster ereller vil blive anlagt i
1 Wrecli, Hist. v. d. schwed, Gefangenen in Rusland u. Sibirien. Sorau
1725. 181 ff. 645. 769. Bock 278.
2 Abramov, propova3di evangelijas sibirskim Vogulam i Sjurnal min.
narod. prosv. Vol. 83, St. Petersb. 1854, 42 ff. Filaret 3, 39. 4, 29. 5.3.
Strahl 76. Boissard 1, 91. Petermann 1877, 145. Eittich 39. '
47 -
Kurinekti for derfra at arbeide blandt Kirgiserne i Turkestan. Kir- -
giserne ere Muhamedanere ligesaavelsom Turkmenerne,' blandt hvilke
Preesterne i det tidligere omtalte Bisped0mme Tasjkend- Turkestan
arbeide:?/- v ;; ; . - -.-. ._..;;;--, / .'- - V--.v ; " - ;
Armenierne .(555,872) bebo den sydligste Del af Eaukasus
(rassisk Armenian)^ ligesom der ogsaa fihdes endel af dem (5000) i
Astrakan og adspredtboende. En stor Del af dem ere indvandrede
fra Persien, siden Eusland fik Magten her (1813.: 1828). 1824
bosatte det baselsJee M. S.s Udsendinge sig i ; Sjusja for, tildels stat-
tende sig til de 7 tydske Nybygder, 'der vare anlagte 18171819,
at arbeide blandt Muhamedanerne, men paa Armeniernes egen Be-
gjsering .toge de Arbeidet op blandt dem; dog paa den arhieniske
G-eistligneds Andragende forbades denne Missionsvirksomtied 1835^
og Missionsererne . maatte forlade Landet 1838. Men deres Vlrksom- -
bed ; har ikke vseret ;uden E01ge, og en evangelisk Menighed dannede
sig i Sjemaka, der 1866 anerkjendtes ! af Staten 2 .
Georgierne eller Grmierne, der allerede i det 4de Aarhnndrede
bleve Christne, gave sig under Eusland 1586 (1783) for at be-
skyttes mod Muhamedanerne. Til Georgierne hare de ,egenlige
Georgiere (374, 642), Imereterne (283,283), Gurierne (60,345) og
nogle meget smaa Stammer (Psjaver, Chewsurer r Tusjiner -i og
Ingeloer), ialt ere de 741,941 I Tallet. Meget nser'-beslsegtede
med dem ere Mingrelierne: (2 14^832 hvoraf 9111 ere Suaneter).
De ere alle Christne , men Smaastammerne, have ; lidet mere af
Ghristendommen end Navnet. Blandt dem har -Romerkirken segt at
vinde Indgang. Allerede i det 14de Aarhundrede havde den bragt
en stor Del af Armenierne i Nachivan til Frafald (ved Dominikanere),
men endel faldt siden fra den, Eestenudvandrede;' 1606 bleve Jesuiter
sendte fra Konstantinopel til Mingrelien, men de d0de, hvorpaa
1627 Theatinermunke sendtes dertil for at arbeide blandt Greorgierne,
men da Chardin 1671 besagte Kaukasus, var det gaaet meget til-
bage, og hverken Theatinerne eller Kapuzinerne i G-ori udrettede
1 Bas. Miss. mag. 1847, III, 20 f. 1882, 334. ' filaret 5, 23. Graberg
de Hems0, Genni geogr. su 1'Asia australe. Milano 1840, 29. Vainbery,
resa i Centralasien. Stokh. 1866, 192. Muraview, Reise nach. Chiva. Berlin
1824. 2, 24. Petermann 1877, 149. Ritticli 32 f. Foreign, ch; chr. 1880, 193,
2 Smith 180 f., 197. 324. Humboldt 225. Eppler, ' Gesch. v. Schemacha.
Basel 1873. 165.. Rittich 11. Bppler, Natscharoff -20 , 62 ff. Ledderhose
45 %., 126 flg. -''-- ' .
48
L
noget uden ved i Smug at liste sig til at d0be Syge. Theatiner-
missionen h'0rte siden op med deres Gjerniug, derimod holdt Kapu-
zinerue sig i Kutaiso,- fl. St. og i dette Aarhundredes f0rste 'Halv-
delbragte de mange Mingreliere til Erafald til Papismen, ligesom de
ogsaa arbeidede blandt Jaderne. 1845 bleve de ; imidlertid paa den
armeniske G-eistligheds Begjsering forviste fra Kaukasus :*.-... ;
Lesgierne (460^475), hvortil Ii0rer Uderne,; ere alle Muha-
medanere. Tidligere vare Uderne Christne , men i forrige Aar-
hundrede bleve de tvungne til at blive Muhamedanere, endel af
dem ere dog blevne ved at vsere Ghristne og regnes med blandt
Armeuierne 2 . , ; . . ;
Abchaserne (71,974) omtales 1700 som Christne, men mi ere
de fanatiske Muhamedanere. Da deres Land blev undertvunget af
Eusland, udvandrede en stor Del af dem til Tyrkiet (efter 1864).
Maaske er det blandt dem (Bjergstammerne i Afkazet paa Nord-
kysten af det sorte Hav), at Biskop Gabriel af Imerete nar drevef
Mission; 1872 omtales, at derer debt 17,000 af disse, og at Landet
er delt i Sogne med Prsester 3 . , ;:
Tsfjerkesserne , eller Girkasserne deles i to Hovedstammer Adyghe
(55,231) og Kabardiner (53,294), livilke sidste 1773 gave sig ind
under Rusknd. Bndnu 1500 vare de Ghristne, men Tyrkernes
Tryk bragte endel til at blive Muhamedanere. Da Riisserne efter
Erobringen af Astrakan 1557 vare trsengte saalangt ned mod Syd,
bleve enkelte Havdinger Christne, og Missionserer sendtes derned.
Men Muhamedanerne (Tyrker og Perser) plagede dem, og faldt end
nogle som Martyrer, faldt eudnu flere fra Troen, og da de 1774
ved Freden i Kudsjuk Kainardsji bleve lagte under Tyrkiet, bleve
de fanatiske Musselmsend, saa at, da Landet 1829 blev lagt under
Eusland, bleve de dette Lands ivrige Fjender og aldeles rUtilgsenge-
lige for Christeudommen 4 .
Tsjetsjeriserne (138,817) 5 ere Muhamedanere. Til dem 1 here
1 Pilaret 4, 61 ff. Smith 144. 147. 160 f. 267 f. Parrot, Eeise -zum
Ararat. Berlin 1834, 1, 31. 249. Rittich 1 ff. 11. Chardin, Persian. Eeise-
beschr. Lpz.,1687, I, 132, 168, 322 ff. 426. Jahrb. 1845, IV. .36 ff, : ,;:
2 RitticL9:ff. Filaret 5, 25. : ,.-..- .;,._ _ . .: . .- _. ;: . : :-." .... ... '
3 Filaret 5, 26. Rittich 8 ff. Col. ch.;chr. 1872, ,382. : :.
- 4 ..P,ilaret 3, 48 ff. 4, 6Q, 5, 25. ..Btrahl'.B f. Rittich 6 ff. ,;.,..-
5 Paa Europas Kort findes et Specialkort over Kaukasus, hvor endel flere
Folk ere anf0rte end paa Asiens Kort. : .
49
Avarer, 'Hyrkelinger, Laker "og Ingusjer. Disse sidste ere dels
Muhamedanere, dels uden nogen Eeligion. De traadte i Forbindelse
med de skotske Missionserer, der 1821 anlagde Stationen Nazran
blandt dem, ; men allerede Aaretefter ophsevedes denne paa Rege-
ringens Befaling . 1 . " : ; . : i
Osseterne (75,90,9) have tidligere vseret Christne^ men vare under
Muhamedanernes Aag blevne "bragte til Frafald fra ; Troen. Paa
den grusiske Erkebiskops Forlangende sendte den hellige Synod,e
1746 Missionserer til dem, men skjandt Missione.n 1789 99 liavde
en egen Biskop i Mozdok, dreves den dog uden synderlig Kraft.
Folket i sin Helhed var Hedninger, men dog gunstigt stemt for
Christendommen , H0vdingerne vare Miiselmeend. 1820 vilde en
Jesuit nedseette sig her, men det formentes. ham, saavelsom Aaret
efterde skotske Missionserer. . ,1 -, ://,'..,;.
Naar Mlaret beretter, at Missionen dreves med saadan Kraft,
at alle Osseter vare Christne, og Missionen kunde 1824, betragtes som
afsluttet, .er det vist en Overdrivelse, skj0ndtA.ntallet.afde D0bte
i en keiserlig Anordning af 1835 angives til 70,000 2 .
; :' Taterne (64, 807) 3 ere hovedsagelig Muhamedanere, endel af
dem ere Ildtilbedere, og naar Naftakilderne ved Baku antsendes, ,til-
bede de der Uden*. Ingen Missionsfors0g ere gjorte blandt dem
eller blandt Kurderne (23,232) 5 .
17. Syrjcenerne (85,000) bleve allerede i det 14de Aarhundrede
christnede 6 . ; . ;!
18. Permjakerne (67,315) ere nu for en stpr Del russificerede.
Blandt dem begyndte Missionen allerede 1 Begyndelsen af .det 15de
Aarh. efter Syrjgenernes Omvendelse, og der arbeidedes med megen
Fremgang blandt dem, dog var endnu ved det 16de Aarlmiidredes
Udgang Hedenskabet ikke udryddet. pette ; er dog siden sket 7 .
' Smith 158 f. Eittich 9 ff og Atlas Bas. Miss. mag. 1847, III, 21.
2 Filaret 5, 24 f. Strahl 69. Smith 159. Bas. Mag. 1847, III, 14; jfr.
Bell Dagbog : under et Ophold i Cirkasien, Kbhy. 1844. 2, 208. ; Miss. reg.
1836, 91.
4 I en os velvillig tilstill.et Meddelelse fra Kaukasus. siges dette om
5,Tatarerne ved Baku", men deter letforstaa.eligt, at ,,Tatarerne" forvexles med
,,Taterne". .. ^-.:;. ; - .:'-,;. .-.". ....;. : f ;' , -.; ...;.; . .-;;. ; ;.:.. --. .;
6 Boissard, 1,,T1 ffi ;,; : , . .;.;-,... ..:. , , :
7 Filaret. 3, 38 f. Boissard 1, 73. Petermann 1877,; 145.
. '' 4
50 ,
19. Mordvin&rne (791,954) bo r mange forskjellige Smaa-
afdelinger Syd for Nisjnej Novgorod og Kasan. Paa deres Om-
vendelse arbeidede i det 16de Aarh. Biskop Fotius af Bjsesan, til
hvis Stiffc de h0rte, og senere i nseste Aarhundrede Biskop Misael
efter Tilskyndelse af Patriarken Nikon. Endnu tare dog mange
Hedninger, da Regeringen fra 1740 ined Kraft kom Missionen til
Hjselp, desvserre under Keiserinde Elisabet med meget verdslige
Midler,- og paa denne Maade bragtes snart alle Mordviner til at
antage Christendommen 1 .
20. VotjceJcerne (240,490), af hvilke 1770 de 0stlige endnu
vare Hedninger 2 .
21. Blandt Tsjeremisserne ^^(259,745), arbeidedes der paa samrne
Maade. Endnu 1770 vare . mange af dem Hedninger, nu ere de
for sterste Delen dobte, men den gamle Tro er ikke udryddet af
Hjerterne, ja Afguderi drives endnu. Biskoppen af Kasan bar en
Skole, hvor unge Indt'0dte af de forskjellige Stammer uddannes til
Prsester for deres Landsmsend 3 . '
22. Om Tjuvasserne (569,894) gjselder det Samme 4 , ligeledes om
23. Basjkirerne (755,768), blandt hvilke bo et Par finske
Blandingsfolk Mesjtsjerjak''er (136,463) og Teptjeerer og BobyFer
(126,023). De ere Muhamedanere 5 . :
Det britiske B. S. tog sig allerede i sine f0rste Aar af den
hellige Skrifts IJdbredelse blandt Kuslands forskjellige Folkeslag.
1807 besluttede det Udgivelsen af N. T, paa Tyrkisk til Brug for
Beboerne i Kaukasus og 1808 af et kalmukisk Matthseusevangelium.
Blev der end paa Grund af det russiske B. S. Oprettelse ikke
Anledning for det til at foranstalte saadanne Overssettelser (det har
paa sin Liste kalmukiske og mongolske Overssettelser), saa bar det
dog meget kraftigt underst0ttet Bibeludbredelsen ogsaa blandt
Hedniugefolkene i det russiske Eige. I de sidste Aar ere Dele af
1 Filaret 3, 49. 4, 60. 5, 15 ff. Castr^nj Reiseber. 184649, 12. Peter-
mann 1877, 145. .
2 Filaret 4, 29. 5, 15. 18. Strahl 63 f. Castr^n 184549, 13. Peter-
mann 1877, 145. Bas. Miss. Mag. 1875, 478.
3 Filaret 5, 16. Strahl 61 : ff. ; P'allas' 3, 342. Castren 184549, 12.
Petermann 1877, 145. Bas. Miss. Mag. 1875, 478. Lansdell 14. . . ..
4 Filaret 5, 16. 18. Strahl 61 ff. Castren 1845 1849,: 12.' Petermann
1877, 147. Bas. Miss. Mag. 1875, 478. Pallas 1, 58. LansdelL 14.
5 Petermann ; 1877, 147.
51 '
det ft. T. blevne trykte eller ville blive det paa Teko Turkmansk og
Ostjakisk, og' for desto kraftigere at drive Bibeludbredelsen bar Sel-
skabet siden 1878 faaet sin egen' Hovedagent i Tiflis for Trans-
kaukasien 1 . " r
Det russiske B.-S. (f0r 1814 kaldet St. Petersborgs B. S.)
besluttede strax i sit ferste Aar Trykningen af et armenisk N. .T.
og inden faa Aar havde det. udgivet N. T. eller Dele deraf paa
Kalmukisk, Tatarisk, Grusinsk, Tyrko- Armenisk, Orenburg-Tatarisk,
Mongolsk, og denne Virksomhed 'blev fortsat, N. T. eller D.ele deraf
bleve trykte paa Tsjeremissisk (1820), Mordvinsk, Syrjgensk, Votjas-
kisk bg ' Mongolsk. Men en betydelig Indskrseriknihg gj ordes i denne
velsignelsesrige Virksombed, da det blev forbudt baade det ; russiske
B, S. og det britiske B. 8. at arbeide uden blandt Protestanterne ;
alt andet Arbeide forbeboldtes deii russiske Kirke. Den var, vel
ikke aldeles uvirksom, men Arbeidet gik dog istaa. I de sidste
15 Aar er der kommet st0rre Frihed i disse Forhold, og det bri-
tiske B..S. bar med ssedvanlig christelig Iver tsenkt paa at for-
anstalte Bibeludgayer i nine Sprog 2 .
' Det religiose Traktaiselskab stattede de skotske pg baselske
Missionserer ved ,TJdgivelsen af Traktater paa , Kalmukisk (1814),
Mongolsk, Armenisk og.Persisk 3 .
Turkestan.
Befolkningen i de to- KHanater Bokhara (2., 130,000 Indv.) og
Khiva (340,000) ere dels ;0sbeger, et tyrkisk Folk, dels; Saiter
eller Tadsjiker (Nypersere), Arabere '(60,000)^ Merver (40 V 000),
Kirgiser;, ; T-urkmener. De ere alle Mubamedanefe, og der er endnu
Intet ggort for at bringe dem ! til Christus. I Bokhara ; er der
10,000 J0der, som ifelge nogle Efterretninger hyppig gaa over, til
Islam, hvilket dog vist- ikke erpaalideligt*.
1 Rep. 15. British Bible soc. London 1810, 135. 142. Rep. 1880,
VIII. 116. 24*.f; ; :
2 Ber. 1815, III. 39. 1820, 145. Rep. brit. B. S. 1873, 145 ff. 1876
79. 87 ff.
3 Jubilee mem. R. T. S. London 1&50, 39,6. 401. 407. 410.
4 Vambery 214. 227 ff; Muraview2, 24 ; ff. 126. Grabergh de Hems0 12.
Wolf, narration of a mission to Bokhara. London 1846. 260 f. Behm u.
Wagner 40.
. 52
Chinesiske Bilande.
A. Ost Turkestan.
Befolkningen (580,000) bestaaer af muliamedanske Kirgiser
(Karakirgiser eller Buruter). Der er ikke dreven rio'gen Mission
iblandt dem 1 '.
B. Dsungariet.
Befolkningen (500,000) er Dunganer, en tatarisk , Stamme,
muhamedansk. Ingen Missionsfors0g ere gjorte 2 .
C. Mongpliet.
Befolkningen er 2 Mill. I det nordvestlige Hj0rne er den
Sojoter (Buddhaister og Sjamanister). Eesten er Mongoler (Budd-
liaister) 3 .
De ferste Missionsfors0g blandt Mongolerne Middelalderens
fraregnede skete omtrent 1690 ved russisJee Missionserer, som
Erkebiskop Filotheus af Tobolsk sendte til dem, men det bar enten
ingen eller kun en ganske forbigaaende Frugt 4 .
Det londonske Missionsselskabj der, som ovenfor anfart, tidligere
havd^e arbeidet blandt de tilgreensende Burjseter, paabegyndte eh
Mission blandt Mongolerne 1870. Missionseren boer om Vinteren
i Peking, hvorhen der paa den Tid'kommer en stor Msengde Mon-
goler, og hvor Hospitalet drager Mange hid, om Sominereni drager
han om for at samles med dem. i Laegevirksomlied er ham en god
Adgang .til dem. Direkte Besultater har Missionen endnu ; ikke
baaret ^. ;
Da d# romersk-katholske' Ohristne begyndte at forfelges i Kina 1 ,
begyndte de at udvaudre til Mongoliet og nedsatte sig der, og
1796 udsendtes fra Peking Prgester (Lazarister) for at tage sig af
dem, og da 1827 Missionen i Peking ganske gik til G-runde, flygtede
1 Andree. 76. Ritticli . 31. f, Petermann 1877, Atlas 1. ... ; ; ;
; , 2 Andree 77. Behm u. Wagner 40. Rittich 35. .
. 3 Rittich 35. , ',.' .',...:,' ,, ,. .- ;
4 Pilaret 4, 56. ' ..'', : ^
5 Chronicle of London M. S. 1872, 197. 205. 1880, 267 ff. 1881, 267 ff.
:' '5-3
Prsesterne til Mongoliet, - og Sjivantse blev "Eovedseedet for Missions-
virksoniheden; andre Missionspladse ere Vughan- Kotjiintse, Simaeulkeo
eller -Sjaumjaueiilkhere^ G-esjvi, Kuintohg. 1842: fik Mongoliet sin
egeh apostoliske ;Vikar. Der er mi i Mongoliet 7 belgiske! Mis-
sionserer, : 1Q indfedte Preester og 5000 Christne, af hvilke dog
St0rstedelen turde vsere "Kinesere l . ,
Befolkningen af Thibet er 6 Mill., hvilke ere Thibetaiiere. ... De
ere siden 400 e. Ohr. Buddhaister, saaledes som deu i det 13de
Aarhundrede blev efter romersk-katholsk Monster reformeret (Ijama-
ismen); men Mnhamedanismen tager i de senere Aar til i Landet.
I det 13de pg 14de Aarhundrede naaede to romersk-kafholske Mis-
sionserer til Thibet, og deres Prsediken skal have baaret nogen
Frugt.' 1624 trsengte en portugisisk Jesuit fra. Indien ind i Thibet,
vandt Eyrsten for sig og tik flere Missionserer ind i Landet, men
det hedenske Parti indkaldte en fremmed Fyrste, pg Landets Fyrste
faldt i Slaget. 1715 trsengte en fransk Jesuit ligeledes fra Kasj-
mir ind i Thibet, som ogsaa blev vel modtaget der, saayelsom
en italiensk Kapuciner, der 1707 , var .trsengt .derind og dede i
Patan, 33 Aar efter, og bevirkede temmelig betydelige Qmvendelser.
Men Lamaernes Had forstyrrede denne Missionsgjerning. 1844 ud-
sendte den apostoliske Vikar i Mongoliet to franske Lazarister (Hue
og Gabet) for at undersege det Indre. De trsengte frem til Hlassa,
som de naaede 1845, og bleve vel modtagne, men den kinesiske
Kesident fik dem fordrevne 1846. ISTu forsegte Missionserer at
trsenge ind i Landet baade fra Assam og fra Kina, under hvilke
Forsag to Missionserer mistede Livet 1854, men samme Aar lyk-
kedes det at anlsegge en Station ,i Bonga. Det gik godt fremad,
men Christendornmen vakte ' hseftig Modstarid hos Lamaerne, de
Christne forfulgtes, Missipnsererne fordreves. Imidlertid bleve mange
Ohristne standhaftige i Troen, de fordrevne samlede sig i nye Menig-
heder, og 1877 fandtes der folgende Menigheder : Tseku, (1866),
Atentse (1876), . Yerkalo (1870), Bomme (1871), Bathang Ta-
1 Jahrb. 1843, V. 71. 1847, IV. 1 ff. Madras cath. div. 189 (Jahrb.
1873, VI. 35 angiver 17 belgisbe Miss., 6 indf0dte Prsester, 12000 Christne).
Hue og Gabet Wanderungen d. Mongolei u. Thibet. Lpz. 1855. 1 f.
54
>,
tsienln, Chapa (1869) ined 8 franske Missionserer, 5 kinesiske
Prsester og 9000 Christne. ' 1881- angives de Christnes Antal til
786, og Missionens Hovedplads var forlagt til Tatsienlu (i Kveiehau) 1 .
Evangeliske Mission&rer findes ikke hei\ Hernhutternes Be-
strsebelser for fra britisk Thibet at tramge ind i Landet have hidtil
vaeret frugteslase. : : . . . -
Mansjuriet.
Mansjuriets Befolkning (12 Mill.) er, foruden Mansju'er, dels
indvandrede Kinesere, dels Tatarstammer. Religionen er som I Kina,
dog synes Tatarerne at vsere Sjamainster, ligesom der ogsaa findes
Miihamedanere her.
Den romersk-katholske Mission her, der tidligere var bleven
dreven fra Peking, lagdes 1838 under en egen apostolisk Vikar.
Blandt andre Steder findes der en Missionsstation i Icheng og
Paiensusu. Missionaererne ere franske (Selskabet for fremmede
Missioner), ialt 12, med 3 indfadte Praaster og (1881) 10512 Ohristne.
Side.n 1838 styres den af en apostolisk Vikar 2 . Evangeliske Mis-
siongerer findes ikke her, men Kina Indlands M. S. har dog 1880
fors0gt at udstrsekke sin Virksomhed hertil, ligesom det skotske
Bibelselskabs Udsendinge have besegt Landet 3 .
Missionen i Provinsen Sjingking, der egenlig h0rer til Man-
sjuriet, ville vi naarmere ointale under Kina.
. 1 Voyages an Thibet. Paris Fan 4. VI ff. Jahrb. 1847, IV. 6, 1848,
III, 48 ff. 1849, VI. 3 ff. 1852, IV. 26 ff. 1853 VI. 40 ff." 1854 II, 3 ff.
' 1855, III. 65. 1856, III. 65 ff. 1877,111, 31 ff. 1878, I. 35. 1882, IV, 5,
63. Annates 1865, 420 ff. 1866, 262. ff. Andree 76. Madras cath. dir. 189.
Hoskjasr 353. Carn4, travels in India . and China. London 1872, 293.
2 Jahrb, 1844, II. 43. 1878, IV, 21 ff, 1879, II. 55. 1882, IV, 63.
Williamson, Journeys in N. China. London 1870, 2, 59. 222. 234. Madras
cath dir. 189.
3 Chinas Millions. London 1880, III ff. Williamson.
II og III. Indien 1 .
1. Landet.
Hvad man kalder Indien er egenlig ikke et Land, men et
geografisk Begreb, en Samling af Lande, paa to Sider med en tem-
melig ubestemmelig Graendse, men forresten beboet af en Msengde
tildels haist forskjellige Folk, af forskjellig Religion og ikke,lydende
samme Overherre. Indien .har aldrig udgjort et Eige, men i den
seneste Tid er det nsermere derved end nogensinde f0r, idet det
dels nmiddelbart er nnderlagt den engelske Krone, dels regeres af
en hel Del st0rre eller mindre msegtige Vasalfyrster, dels af nogle
enkelte iiafhsengige Fyrster, hvis TJafnsengigned af England dog
kun er blot et Navn. De Folk, der f0r vor Tidsregning ere van-
drede ind i Indien, have vel mere eller mindre udbredt sig over
det hele Land, men have ikke, saavidt vi vide, samlet , det til et
Hige. Det sterste Eige stiftede Mongolerne, der 1526 stiftede
Stormogulens Eige i Nordindien, men end ikke, da det stod paa
sit H0idepunkt under Akbar (1556 1605), omfattede det hele
Indien. 1498 kom Portugiserne til Indien og nnderlagde sig i det
nseste Aarhundrede endel af Sydindien, men de fortrEpngtes af Hol-
Isenderne, der 1597 fandt Seveien til Ostindien, og 1616 anlagde et
Faktori i Surate. 1636 indkaldtes de af Keiseren paa Ceylon mod
Portugiserne, og fra nn af fratoge de Portugiserne den ene Besid-
delse efter den anden, saa at disse kun beholdt meget lidet tilbage.
Dog varede deres Overmagt kun lidt over 100 Aar. 1609 anlagde
* Kortene efter Grundemanns Missionsatlas, og C. M. atlas. En Skizze
af Miss. -.-Ihle i Trikalur. Et Kort over Santalistan. CWna's millions 1877.
56 ' ' ,
Englsenderne det farste Faktori i Indien (Surate), men f0rst i
forrige Aarhundredes sidste Halvdel blev deres Magt af nogen Be-
tydning. Slaget ved Plassey 1757 gav dem fuldstsendig Overmagt
i Bengalen, og i det sydlige Indien lykkedes det dem baade at til-
intetgj0re Frankrigs Magt (siden 1672) og at knuse deres vserste
Modstander, Tippu Saib, ved Indtagelsen af Seringapatam 1792 og
1799. 1775 erobredes Provindsen Benares, 1803 udvidedes de bri-
tiske Besiddelser til Saharanpur mod N. V. og Kuttak mod S. V.
1814 erobredes Sikkim, 1816 lagdes Landene mod N. V. op til
Himalaia under England, 1819 store iandstrsekninger Syd for
Benares og Agra, 1826 Assam, 1833 Landet mellem Assam og
Sylhet, 1849 Pundsjab, 1856 Oudh.
I Sydindien udvidede Englaenderne fra Madras af (1639) deres
Besiddelser, lagde dertil 1792 Sterstedelen af .det sydlige. Indien,
17.99 Sterstedelen af Riget Maisur (1833 Resten) og erhvervede
siden snart et, snart et andet .af, hvad der endnu stod under iiidfedte-
Eyrster. 1609 anlagdes det ferste Faktori paa Ostkysten, 1681
erhyervedes Bombay. Her vandtes en afgjerende Seir over Marat-
terne og de Franske 1803, og endel af G-uzerat erlivervedes, og
1818 erlivervedes Nord- og Sydkonkan, Puna, Kandesj, Dharvar
m. m.
Indenfor eller paa G-rsenserne af de britiske Besiddelser findes
der endnu endel (i Navnet) uafhsengige samt skatskyldige Sta-
ter. Til de f0rste h0rer Subadaren eller Nizam af Dekan
(Heiderabad 10 Mill.), G-eikvaren af Baroda (6 Mill.), Scindia
m. fl. i Gvalior (4 Mill.), Holkar m. fl. i Indore (3Va Mill.), Rad-
sjaen af Nagpur (3 Mill.), Radsjaen af Maisur (3 Mill.), Radsjaerne
af Travankur og Kochin (10 Mill.), til den anden Klasse h0rer
' der en stor Msengde mindre Stater rundt om i Indien, hvis Fyrster.
f0i'e i endnu h0iere G-rad et Skyggeherred0nime. lalt udgjorde Be-
folkningen i disse Stater 1871 50 Mill., d. e. Vs af Indiens Be-
folkniag, men den boer for en Del i de mere tyndt befolkede Egne,
paa noget over Vs af hele Indiens Fladerum.
Det britiske Indien er delt i PrEesidentskaberne Bengalen,
Madras og Bombay; det f0rste deles atter i Bengalen, Assam,
Nordvestprovindserne, Pundsjab og Central Indien 1 .
1 Martin, hist, of the poss. of the East Ind, Comp. Lond. 183T. 1, 1 ff.
.Miiller, Ostindien. Stuttg. 1841, 182 ff. The native princes of India.
' 57 '
2. Befolkningen.
, Indiens Befolkning barer til flere forskjellige Folkestammer,
der vidne om forskjellige Indvandringer. For en Del bo de blan-
dede mellem hverandre, og endel af dem ere ogsaa blevne blandede
ved Griftermaal. En F01ge deraf er en Mangfpldighed ; af Sprog ;
der tales i Indien .ialt 98 med en stor Del Mimdarter. Allertid-
ligst synes Indien at veere bebygget fra Nordost ad ; Bramapiitra-
dalen eller over Himalaia. Det er dels den kplariske (khervariske), dels
den tibetO:birmanske Befolkning, De ere af mindre Veext, merk Ansigts-
farve og ere hovedsagelig Jsegerfolk. Dels bo de .endnu, samlede,
dels have de .nedsat sig i hinduiske Landsbyer og taget Tjeneste
som Jsegere og Ysegtere, men leve for sig selv. Til denne Folke-
stamme h0rer Santalerne (1 Mill.), Mundarierne (190^000), Ho
eller Larka Kolerne (342,000), Bhuinij'erne (200,000), : Khorva'erne
(18,000) (disse. 4 Stammer leye iOhota Nagpur), , t .Kharria'erae i
Singbhum (53,00.0), Juang'erne (i Orissa N. J. for Kuttak) (9,000),
Kur'erae og Kurku'erne (60,000) (flere Grupper 0. for Jubbulpur),
Savara'erne eller Sanra'erne (1800) (i Oircars N. for Chikakol)
Mekto'erne (i Belaspur , N. V. Prov.), Bhirerne (omtr. 2 Mill.),
Ialt er der omtrent 2 Mill, af disse Urstammer; kim blandt de 4
ferste og blandt Knrku'erne er der dreyet Mission. De synes at
vsere meget tilgsengelige for Christendommen.
Efter de kolariske Stammer indvandrede de ; drayidiske, der
here til den skythiske Stamme, og trsengte ind i Indien gjenhem
Sindh. Ved den senere Indvandriiig af den ariske Stamme ere de
dels blevne blandede med Erobr erne og have antaget deres Eeligion
og Seeder, men have paa Grund af deres ,langt overveiende Mertal
i den sydlige Del af Indien beholdt deres Sprog, dels ere de trsengte
tilbage i Bjergene og have beholdt baade. Sprog og Skikke. Til
denne Folkestamnie harer felgende Sprog: Tamul (14 Va Mill.,
Nordceylon medregnet, hvbr der findes 700,000 Tamuler), Teliigu
(15V 2 Mill.) Kanaresisk (QVs Mill.), Malayalim (3 4 / 5 Mill.), Tulu
(300,000 i Syd Kanara), Kurg (150,000) Toda, (750 i Nilagiri)
Kota (1,112 sammesteds), Khond (138,000, i det indre Orissa),
Bdinb. 1833. C. M. int. 1863, 216 f. Baldsus, Beschr. d. ostin. Kusten
Malabar u. Coromandel als aucli des KaiserreicHs Zeylon. Amsterdam 1672,
13. 243. . '.:;:.
-58 "
Gond og Koi (1,700,000 i det Icdre Nord for Nagpur og .i Bjergene
i det nordlige Cirkars), TJraon (omtr. 263,000 i Chota Nagpur),
Rajmahali eller Maler (omtr. 70,000 i Bjergene ved. Rajmahal i
Bengalen). Medens de 5 f0rste have en Litteratur, have de andre
ligesaalidt som de kolariske Folk udviklet nogen. 10002000
Aar far Cliristus indvandrede Arierne af den indo-europseiske Folke-
stamme eller Hinduerne, (saaledes kaldte, da de havde overskredet
Hind eller Indus), de underlagde sig hele Landet, men kom dog
kun til at udgj0re Hovedmassen af Befolkningen i den nordlige
Del. Til denne Folkestamme h0rer Sprogene : Pusjtu (300,000
samt Afghanistan Befolkning), Beludsji (325,000 og Beludsjistans
Befolkning)i Kasjmiri (500,000), Dogri (nogle tusinde) Punjabi (16
Mill.), Sindhi (2 Mill.), Hindi (100 Mill.), Nepali eller Gurka
(omtr. 1 Mill.), Bengali (36 Mill.), Assamesisk (2 Mill.), TJrieia
(2 Mill.), Guzerati (7 Mill.), Marathi (15 Mill.), Brahui, Badaga
(10,000 i Nilagiri), samt Singalesisk paa Ceylon.
Nord ; for denne Folkestamme bo Folk af den thibet-birmanske
Stamme, til dem maa henregnes Sprogene Bunun og Kanawari
(160,000), Newar m. fl. i Nepaul (500,000), Lepcha (4,000),
Dhimal og Kachari m. fl. i Bhutan (500,000), Mikir, Naga, Kuki
m. fl. i Assam (300,000), Garo (3,500), Tipura eller Mrung (20,000),
Munipuri.
Til dem grsenser Khasiproget (95,000) og Khamti (10,000),
hvilket sidste h0rer til den siamesiske Sprogstamme 1 .
Det er altsaa en meget forskjelligartet Befolkning, der boer i
Indien, dog ere Hovedsprogene ikke mange (Hindi, Bengali, Punjabi,
Telugu, Marathi, Tamul, Kanaresisk, Guzerati, Malayalim) og
tales af den aldeles overveiende Del af Indiens Befolkning (ialt af
217 Mill.).
3. Missiouen.
I den indiske Missions Historie skjselnes 3 bestemte Perioder.
Den f0rste af disse gaaer fra 1498, da Vasco de Gama landede'i
Kalikut, til 1705. I dette Tidsrum dreves Missionsgjerningen aldeles
overveiende af den romerske Kirke.
. 1 C. M. S. atlas 63 f. Ev. Miss. mag. 1861, 86. Gundert, die ev. Mis-
sion. Calw. 1881, 200: :
- ' ; 59,
,13en anden Periode begynder .1705, da den to.sJte, Regermg
udsendte Missionsererne Ziegenbalg og Pliitschau til ^Trankebar.
Dermed begynder den evangeliske Mission i .Indien, tlii bvad ,der
f0r var foretaget i den Retning i den hollandske Koloni Negapatam
(efter 1660) * og maaske (?) i den danske Koloni Trankebar (efter
1681) 2 bar ikke meget at sige. Missionenstyred.es af det kongelige.
Missionscollegium i Kj0l>enham (17141859), men stettedes tillige
fra Tydskland, bvorfra ; nsesten alle Missionserer vare, . samt af det
anglikanske Selskab for GJiristenJeundsJcabs Fremme 3 . Missionen. dreves
med stor Kraft i Tamullandet og udvidedes 1758 til Bengalen.
1810 paabegyndte det londonske M. 8. en Mission fra .Tamul-
landet i det tilgrsendsende Travankur. Medens den danske Regering
kraftig st0ttede Missionen, hvilken den hollandske yarbleven ganske
ligegyldig derfor, saa det engelsk ostindiske Handelsselskab med
sfcor Ugunst paa Missionen.. 1784 fik Regeringen Ret til at sende
Feltprsester til Indien 4 , og flere fromme Praster sendtes derpver
(navnlig til. Bengalen), hvilke med stor Ivertoge sig af Missionen
eller rettere lagde Grunden dertil. Men da Baptistmissionsselskabet
1792 udsendte Missionserer til Bengalen, tillodes det dem ikke at
arbeide der, og de maatte flytte til. det danske Serampnr (splgt til
England 1845) 5 . 1812 landede 5 af det amerikanske M. S. ud-
sendte Missionserer 1 Serampnr for at drive Mission i Bengalen,
men det formentes dem, og da 1813 andre af dets Missionserer
landede i Bombay, kom der Befaling fra Kalkutta til at fordrive
dem fra Landet 6 . . .
Denne Handelsselskabets uchristelige Adfserd heevnede sig imid-
lertid selv. Christendommens Venner satte igjennem i det britiske
Parlament 3813, at en Bisk op skulde ansattes i Kalkutta med
Archidiakoner (Stiftsprovster) i de tr.e Hovedsteeder (Kalkutta,
Bombay og Madras) og at det skulde vsere britiske Undersaater
(men kun disse) tilladt at drive Mission allevegne paa britisk Om-
raade. Nu styrkedes de gamle Missioner, og nye paabegyndtes i
1 Baldseus 149. .
2 Penger Den trankebarske Missions Historie. Kbhvn. 1843, 12.
3 Vahl, Er det Guds Villie, at Christendommen i vore Dage skal ud-
bredesblandiHedning'erne. Kbhvn. 1859. 44 fig. 57 ff.
4 Burkhardt 3, I, 137.
5 Vah.1 68. . .
6 Burkh. 3, I, 164.
60
f01gende Sprogomraader: G-uzerati (1815), Hindi (1813), Marathi
(1813), LTriya (1822). J
1833 sattes atter et Fremskridt igjennem i Parlamentet, idet
det tillodes Enhver at drive Mission paa britisk Omraade. Nil kom
Missioner i ' felgende Sprogomraader til: Punjabi (1834), Tiilu
(1834), Assamesisk (i63,6), Khond (omtr. 1840), Khasi (1841),
Lepcha (1841), Kol (1845X Toda ogKota (1846), Sindhi (1850),
Pahari (1850), SantaT (1850), Pusjtu (1855), Thibetansk (1856):
1857 udbr0d den store Militseropstand i Bengalen, mange
Ghristne og Missionserer faldt som Martyrer, men F01gen blev blot
en desto kraftigere Missionsgjerning, ligesom det ogsaa blev ' til
Gayn:for Missiorien, at Landet gik over i den britiske Regerings
umiddelbare Besiddelse, skj0ndt denne desto vserre endnu ; altf or
meget viser sin Neutralitet til Bedste for Hedenskab og Vantro.
' Eegeringen gj0r overmaade meget for Skolevieesenet, og skjandt dets
Skoler ere aldeles religionsl0se og nedbryde Troen paa Hedenskabet
uden at ssette noget Andet istedetfor, gj0re de dog Gravn i Eetning
af at fremme Oplysning, og den st0tter de Skoler, Missionsererne
anlsegge, og som kunne bestaa ved ; dens Pr0velser, med Penge.
Siden den Tid ere Missioner paabegyndte blandt Kol (1861), G-aro
(1863), Kasjmiri (1865), Qond (1866), Kurku (1874), Beludsjer
(1879), Vi vende os nu til Betragtnihgen af de enkelte Sprog-
omraader.
A. Den dravidiske Sprogstamme.
1." Tamuler.
Den f0rste protestantiske Magt, der satte sig fast i Tamul-
landet, var Danmark, der 1620 erhvervede Trankebar. Danske
Prsester ansattes vel i Kolonien, men detlader ikke til, at de have
taget sig af Hedningernes Omvendelse, og i Moderlandet var Sansen
derfor endnu ikke vaagnet. F0rst efter 1700 blev det anderledes l .
Englsenderne fik 1640 Tilladelse til at seette sig ned i Tamul-
' Fenger 6 ff.
61 ' '
landet og anlagde Fortet St. Georg, siden kaldet Madras, men
mange Aar gik hen, inden der gjordes det Allermindste for Hed-
ningernes Omvendelse. ; En papistisk Missionser iadkaldtes af dein
for at tage sig af sine Troesfseller, og beskyttedes mod Jesuiterne,
og det nianglede ikke paa Paamindelser om .at tsenke ; paa Hed-
ningerne (Terry 16.49, Reynolds 1657), men farst 1680,, ; lagdes
Grundsten til en Kirke i Madras, den f0rste ; engelske Kirke i In-
dien, hvortil Handelsselskabet dog Intet bidrog., Ved Slutningen . af
Aarhundredet henvendtes atter Opmserksomheden i Mp.derlandet paa
Indien (Prideaux 1694), og i Handelsselskabets Priyilegier af 1698
befaledes det, at Prgesterne, der sendtes til Indien, (saadanne vare
sendte til Madras siden 1667), skulde laere. de Tndf0dtes Sprog for
undervise Selskabets.Tjenere og Slaver i Ohristendommen, ; og samme
Aar oprettedes Selskabet, til ChristenkundskabsFremme.og 1701
Evangelieudbredelsesselskabet. Men farst ved hint Selskab begyndte
som vi nedenfor skulle se Englsendernes Missionsvirksonihed 1 .- ; .
Hollsenderne bemsegtigede sig 1658 Negapatam, og allerede
1660 drog den hollandske Prsest Baldseus oyer fra Ceylon ,dertil
for. at reformere Kirkerne, og en Prsest ansattes, der med Iyer
tog ; fat : paa Missionsgjerningen, men Iveren kalnedes snart, og
Missionsvirksomheden dreves paa en meget udvortes Maade 3 . , .
Missionen begyndtes i Tamullandet af den danske Eegering 1705, og
Stationer anlagdes i Trankebar (1706), Madras (1726), Kuddalur (1737)
Tritsjmipoli (1762), .Tansjur (1778), Palamkotta .(1778),-. Negapatain
(1785), Dindigul (1787),. og fra flere af disse Stationer, af hvilke
nogle navnlig bestyredes af indfedte .^rsester, , arbeidedes der ud i
Omegnen i en teinmelig vid Omkreds 3 . Ved Aarhundredets.Sliitning
gikdet imidlertid tilbage, og : Selskabet for ChristenkundsJcabs Jfraw^e,
der hidtil kraftig fra 1710 - , af havde hjulpet til og saagodtspm
ganske hayde afholdt Omkostningerne ved nogle af Statipnerney; af
hvilken Grrund man i anglikanske ; Skrifter seer den dervserende
: ' Hough, Hist, of Christianity .in India. London 1839, 2, 417 ff, 470 ff.
Anderson, hist, of the ch. of Engl. in the colonies. London 1848, 702 ,ff.
730. 751. Vahl 39. ,. . . , . . , . \ " ;_ ; ;
2 Baldseus 148 f. " '.'" ' ' : "'
3 Fenger 150 ff, o. fl. St. Burkh. 3, I, 105. Graul, die chr. Missions-
platze- Lpz. 1847,' 14.'.. ! . \i ,.: '".''!'., /;',.;",
62
Mission fremstillet som erigelsk, ikke darisk,^ 'overtog - efterhaanden
den ene Station efter den andeh, saa at de Danske fra 1820
kun havde Trankebar tilbage , : hvor Missionen som saadan
egenlig opherte 1825, og fra den Tid af kun dreves som en ren
Bisag, skjendt en danskPrssst vedblev at vsere ansat ; der til 1843 ^
Som et Hjselpeselskab til ovenanf0rte anglikanske Selskab
dannedes der i Tinneveily et ind/0dt filantropisk Selskab } hvis For-
maal var at kjebe Jord, hvorpaa christne Landsbyer kunde anlsegges,
for at de Omvendte kunde leve der, Me for ForMgelser af Hedniri- .
gerne, og tolive bragte under mere regelmsessig Undervisriing. Allerede
1847 var der anlagt 40 saadanne Landsbyer, deriblandt Nazareth 2 .
1824 overdrog Selskabet for Ohristenkundskabs Fremme sine
Stationer til Evangelieudbredelsesselskabet, og indskrsenkede sig til
at fremhjaelpe Missionen ved Gaver af Skrifte'r og ved Penge til
Skolers og Kirkers Opferelse eller til Missionserers Lannihg, og
dermed vedbliver det endnu bestandig 3 . Stationerne vare imid-
lertid blevne indskrsenkede i Antal, og 1832 naevnes .kun Vepery
. (en Del af Madras, 1826), Tansjur (1829), Tritsjinipoli (1829). Deres
Antal vedblev dog at forages, navnlig efter at Madras Stift havde
faaet sin egen Biskop (1836), og nye Stationer anlagdes IKiiddalur
(1832), Negapatani (1835 nu Udpost), Kombakonum (1836 nu
Udpost); Senere er dertil kommet Budalur (1836, 1846), Vellur
(1838 ell. 1839) 4 , Pulikat (1839) 5 , Erungalur (1843), KanaM-
gudy (1843), Punumalli (1843) 6 med ; Vullaveram (1841 Udpos't
1845) 6 , Vedeiarpiiram (1846), Aneikadu (1849), Trankebar (1863);
Vellum 6 , Nangur og Aniappen, Salein (1878). Men den stserkeste
TJdvidelse have Selskabets Missioned i Tinneveily faaet. Man var
gaaet ind i den danske Missions Arv ved Anlseggelse af Stationerne
i Dihdigul (1838), Ma'dura (1838) samt Nazareth (1835), Mudalur
(1835), Palamkotta (1837), Eamnad (1837. 1842. 1873). Fra de
to ferstnsevnte strakte man sig til Pulueybjergene, men denrie (P.) op 1
1 BurkL 3, I, 148 f. Ace. of the origin of S. P. C. K. London 1839
43 ff. Hough, 5, 50. '''_'.' '". . '
2 Hoole, yearbook of missions. London 1847, 143.
;:. Rep. 1879, 421.
" Ophsevet efter 1852. "Miss. reg. London 1852, 131..
Eimeligvis ophsevet 1843. Miss. Eeg. 1844, 177.
6 Synes nu at vsere ophsevet.
63
gaves sene're som Hovedstation 1 , derimod udvidedes Missiohen:! Tinne-
velly meget stserkt, og nye Sationer a'nlagdes i Sawyerpurain. 1 (1 845),
Edeiengudi (1845), Christianagram (1845), Puthiamputur (o. 1855),
Putbukotei (1858), Badhapuram (1867), Paumben, -Kudenkulam,
Yakobpuram, Potbur, Kadaianodi, Mukupuri, TJdeiarkulam (1881),
af hvilke de sidste 7 og .eudnu flere ere forsynede med indfedte
Prsester, der 10nnes af Menigbederne. 1879 ordineredes en af
Selskabets Missipnaerer til Biskop for dets Tinnevellymission under
Stiftets Biskop, og i de sidste Aar bar der vseret en meget stserk
Overgahg til Christendommen i denne Mission. Blandt Tamu-
lerne i Bombay (Kamatiapura) bar Selskabet en egen Mission. Ved
TJdgangen af 1879-arbeidede her 15 Missionserer og' 33 indfedte
Prsester, og der fandtes 31,805 Ghristne, hvoral'l 9,486 : ; vare
Nadvergjsester 2 . : :.", ':
-T'-nser Forbindelse med dette Selskab staae'r det 1858 op-
rettede Edeiengudi Evangelieudbredelsesselskab , der bestaaer . af Ind-
fadte og arbeider i Egnen Vest for Edeiengudi 3 , samt det 1866
oprettede Radhapuram selvhjcelpende indf0dte Evangelieudbredelses-
selskab, der tager sig af Hedhingemissionen i sin Kreds. Muligvis
er der endnu flere saadanne Smaaselskaber i Tmnevelly 4 . '
Dameforeningen til Fremme af Kvindeuddannelse blandt Hedninger
i Forbindelse med Evangelieudbr. S. Missioner bar Stationer i Madras
og Tansjnr 5 . :
Allerede 1760 begyndte Br0dremenigheden en Mission i Tr.an-
kebaiy den vedvarede til 1795, men bar ingen Friigt^
Det andet anglikanske M. S., detkirkelige M. 'S. (London),
udsendte 1814 Missioneerer til Tamulerlandet, anlagde Stationer 'i
1 Madura f0r 1861 (Miss.ionfield. London 1861, 91.) .
2 Rep. 1832, 122. 1878, 15. 1879, 16 ff. M, Rec. S. P. G. London 1854. 8,
147 ff. 'I78ff. Account 69. 63 ff. Miss. Register. 1836, 129. 1837, isl 1838,
149 f. 1840, 155. 1843, 188 f. 1845, 141. 1846, 138. 1847, 136. 1849,
132. 1850, 132. 1852, 131. ' Missionfield. 1857, 37. 1859; 121. 1867, 333.
1875,293. 1876, 14.199. 1877,205215. 577. . 1878, 272. 1881, 390.
Hoole, 123. 129 ff. 132 f. Rep. of the miss. conf. at Bangalore. . Madras
1880. 2, 121-ff. ; V ' . ; : ;.
3 Missionfield >1858, 242. 1862, 153. " . .;' '
'Missionfield 1869, 307. . : .
s Rep. 1880, 24.
6 Uebers d. Bruderg. Gnadau 1833, 2, 11. 21. : ' >
Madras (1814) og: Majaveram (1825 1844);, dg. 1868 overdroges del
den af et stedligt Udvalg hidtil ledede .Station TJtakamund. Dets Hoved-
virkeplads har imidlertid vseretlTinnevelly. Her anlagdes: 1820 Sta-
tionen Palamkotta, hvor man gik iiid i den danske Missions Ar%
og hvor Missionser Bhenius fremkaldte en stor Bevsegelse. Eye
Stationer anlagdes i Dohnavur (1826), Sattankulam (1832) *, men
der ., opstod Uenighed mellem ham og hans S.elskab/ saa -at ban
traadte ;tid af dets Tjeneste (1835) og stiftede en egen Mission;
]T01gen bley : flere ;Stationers Anlseggelse, men ved hans D0d (1841)
gik Alt tilbage i den gamle Orden. Saaledes anlagdes Stationerne
Savisesjapuram (Bhen. 1835), Megnanapuram (1839), Nullur (1844),
Panneivelei (1845), Surandei (1847), Panikulam (1848), : Sivagasi
(1856), Nallammalpuram (1874). I disse 1.0 Kredse er Missionen,
der ogsaa siden 1879 styres af en egen Hjaelpebiskop, delt.< Nogle
af Stationerne styres at Indf0dte Pesester, desuden er der talrige
Menigheder, af hvilke nogle bave yseret Hovedstationer, betjente af
indfadte Prsester, (deribl. Arumuganeri, Sivalasamuttram, Santba-
puram, Vageikulam) og betydelig Overgang til Christendommen har
ogsaa i denne Mission iundet Sted i de senere Aar. De to
anglikanske Selskaber have saa temmelig hver sin Missionsmark,
Evangelieudbredelsesselskabet mod Nordost, det kirkelige M. S.
mod Vest; mod Syd ligge deres Stationer blandede mellem hver-
andre. I Tamullandet har Selskabet 11 Missionserer, 62 indf0dte
Prsester, . 55,016 Christne, hvoraf 9,684 ere Nadvergjaester 2 .
Den engelske .Kirkes Zenana M.S. bar Stationer i Madras
og Palamkotta, med 9 kvindelige Missioneerer, af hvilke de 2 ere
indfadte 3 . , ; : - v .-
Det londonske M. S. begyudte lidt tidligere end det kirkelige
M. S., idet det 1805 anlagde. en Station i Madras, bvortil senere
kom Kombakonum (1825 1856), Salem (1827), Ohittur (1828
1843), Koimbatur (1830), Tripatur X1861), Pollachy (1865).
1 I Bep. 187172 (maaske ogsaa i 1870 71) og senere Aarsberetninger
udeladt som Hovedstation. . ' ,
2 Sep.. 1874 1876, 130. 1877-78^137. 187879, XII. XVII. 112. C. M.
atlas. Lond. 1859, 34. C. M. rec. 1871, 261. Missionfield 1878, 272. Miss.,
reg. 1846, 319. Bangalore rep. 2, 481 ff. Burkh. 3, I,. 157 ff. 198 ff, Zweig-
bergh, den nyare ev-luth. Tamulermiss. Stokh. 187,3, 51. ; C. M. int. 1882,
282 ff. ; .-:;, '
3 Rep. 1880, 21. . ... , : ,
65
Sidstnsevnte Station er siden atter ophsevet, Flere af Stationer ne
have-talrige TJdposter. lalt er der paa de 4 Stationer 9 Missionserer,
3 indfadte Preester og over 1,144 Tilhsengere mod over 373 Nadver-
gjsester *.
Mindre betydelige ere det Wesl&yanske M.' SSs Stationer {
Madras (1818), Negapatam (1820), Manargudi (1821), Tritsjinipoli
(1848), Trivalur (1859)- Karur (1862), Melnattam. Arbeidet paa
Stationerne er bos Methodister og Baptister ikke indskrsenket til
Hedningemission alene, men der arbeides ogsaa for en Del paa
at drage Christne afandre Kirkesamfund over til sig. Ved Ud-
gangen af 1877 arbeidede he r 16 Missionserer og 5 indfadte Prsester,
og der fandtes 447 Medle mmer ("Nadvergjsester) og 51 paa Preve 2 .
Det nederlandske M. S. anlagde 1820 en Station i Pulikat
(Palikotte), der dengang tilherte Holland, og foiede dertil en anden
i Sadras 1823, men da de" hollandske. Besiddelser afstodes til Eng-
land 1825, blev Sadras opgivet 1827 og Pulikat 1828 3 .
1834 begyndte det anenkanske M. ft. sin Virksomhed i Syd-
indien, hvor der anlagdes Stationer i Madura (1834), Dindignl
(1836), Sjivagunga (183770), Tirupnvanam (1837), Tirunian-
galam ^(1837), Pasiimali (1845 ell. 1846), Periakulam (1847),
Mandapasalei (1850), Bat talagundu '(1855), Melur (1857), Patianur
(1858, flyttet 1860 til) Mana Madura, Pulney (1858)' og Kambam
(18611870). : Talrige Udposter (206) staa i Forbindelse med
Hovedstationerne, og -med stor 5 Kraft bearbeides denne Missions-
mark. 1836 anlagdes -en Station i Madras, der blev opgivet 1865.
"Ved Udgangeu af 1880 arbeidede her 12 Missionserer, hvoraf 1 er
Lsege og 18 indfedte Piaster (1855 i Mallankinaru, 1871 og 1872
paa 4 af ovennsevnte Stationer) og der var 3,871 Medlemmer
(Nadvergjeester) 4 .
1 Rep. 1880, 59 f. Miss. reg. 1844, 224. 1852, 175. Bangal. rep. 2,
60 ff. Burkh. 3, I, 135. 180..
2 Rep. 18*79, 59, f. 81. Burkh. 3, I, 165. 209. Miss. reg. 1849, 130. Ban-
galore rep. 2, 36 Hoole 132.
. 3 Giitzlaff, Gesch. d. uitbr. van Christus koningrijk op aarde. Rotterd.
1826, 1,262 "ff. Maandber. van 'het nedefl. z. g. 1827, 151, 1829, ''143.
4 Rep; -"188-8,- 87. 1847, 144. 1848, 191. 1852, 104. 1856, 148. 1858,
85: 1861, 89. 1862, 129. 1866, 111 ff. 1871,51. 1880. 64 f. 1881, 57 ff.
Burkhi 3, I, 218 ff. 'Miss, herald. 1880, 4. Anderson, hist, of the missions
af A. B. C. F. Boston 1881, 194 ff. 261. 369.
5
66. , . ' "
En af Selskabets Skoler (i Madura) underboldes tiovedsagelig
af det confessions!0se kanadiske Kvinde . M, S. for Hedningemissionen*.
Kvindemissionsselskabet(i'Foj:})inAehe med det amerikanske M. S.)
bar Stationer i Madura, Pulney, Battalagundu med 5 kvindelige
Arbeidere 2 .
Evindemissionsselskabet for det Indre (i Forbindelse med det
amerikanske M. S.) bar Stationer i Mandapasalei, Dindigul, Batta-
laguudu, Pasumali og Tirupuvanam : paa den ferste Station arbeider
en kvindelig Missionser, paa de andre kun Indf0dte 3 .,
Et ind/0dt Skoleselshab (native education society) omtales
i Madras 1835, men synes ikke at bave udfoldet videre Virk-
somhed 4 .
Den skotske Statskirke anlagde 1837 en Station i Madras og
1840 en i Nellur, bvilke begge 1843 gik over til den skotske
Prikirke, men 1845 anlagdes atter en Station i Madras, og senere
(1861) er der anlagt en Station i Yellur, I Arkonum er der en'
indfadt Freest (1869). Ved TJdgangen af 1880 var ber 2 Mis-
sionserer, 3 andre eur. Arbeidere, 2 indf0dte Prsester. Menigbeds-
medlemmernes Antal er 233 5 .
Det med den skotske Statskirke forenede skotske Kvindeselskab
til Fremme af kvindelig Undervisning i Indien arbeider i Madras
i Skole- og Zenanagjerning 6 .
Den skotske Frikirke overtog 1843 Stationerne i Madras og
Nellur, bvilken sidste nu ikke bar nogen europseisk Missionser. I
Chingleput (1864) er der en indf0dt Prsest. lalt var (her ved
Udgangen af 1881 7 Missionserer, 1 indfedt Prsest, 508 Cbristne,
hvoraf 235 vare Nadvergjsester. Begge de skotske Missionsselskaber
bellige sig isser til Skolevirksomhed 7 .
I nser Forbindelse med Frikirkens Mission sfcaaer_Frift?VA;ews
Dame M. S. til Fremme af christelig Undervisning Uandt Kvinderne
1 Rep. 1880, 7.
2 Rep. 1881, 147,
3 Rep. 1880, 69.
4 Miss. reg. 1836, 111. .
5 Rep. 1880, 11 f. 1881, 14. ff. Burkh. 3, I, 216. Indian miss, direc-
toiy. Lucknov 1876, 110 ff. Bangalore rep. 2, 11 f. Gundert 176.
6 Rep. of the com. for S. P. G. to the establ. ch. of Scotl. Edinb. 1880, 35 f.
7 Rep. 1865, 45. 1881, 30 ff, 56 f. 1882, 73 f. Burkh. 3, I, 216.
67
i Indien,-og Sydafnkaj.Aer arbeider 1 Madras og dets Udp.oster ved
Skole- og Zenanagjerning 1 , og
3)etEdiriburgskeLcegemissionsselskab, der anlagde 1836 en Station
i Madras, der senere -ei 1 bleven opgivet 2 .
1840 begyndte det Mherske M. S. i Leipzig sin betydelige
Virksomhed i Sydindien ved Anlseggelsen af en Station i Trankebar,
og da den danske Regering 1845 solgte denne Besiddelse til Eng-
land, overdrog den 1847 all.e Missionens Eiendele til Tydskerne
med fuldstsendig Forbigaaelse af det danske M. S. Derved vandtes
et fast St0ttepunkt, og til de allerede anlagte Stationer (Trankebar,
Majaveram (1845), Poreiar (1846), Tirumenjanain (1847, siden 1872
Udpost) kom nu flere andre, nemlig Madras (1848), Tansjur (1851),
Tritsjinipoli (1854), Sadras (1854, siden 1857 TJdpost), Komba-
konum (1856), Kuddalur (1857), Manikranam (1859), Pudukotta
(1863), Koimbatur (1863), Negapatam (1864), Sidambaram (1866)
Sjiali (1868), Aneikadu (1878), 'Matupatti (1863), Madura (1874),
Yylupuram (1875). Ogsaa Stationen Bangalur (1872) er tamulisk.
Mere Menigheders Grundstamme er dannet af Christne, der ere
vundne over fra andre Troessamfund. Ved| TJdgangen af 1880
arbeidede her 19 Missionserer og 9 indfedte Prsester, og der var
11,981 Ohristne. 13,049 havde i Aarets L0b vseret Nadver-
gjsester 3 . ;
1857 10ste den (Jwllandsk) reformerte Kirke.i Amerika sin For-
bindelse med det amerikanske M. S., med hvilket det hidtil hayde
arbeidet paa Missionsmarken, og overtog Stationerne Arkot (1851),
Chittur (1853), Vellar (1853) med Katupadi, Ami (1853), Kunur
(1856, nu Udpost), hvortil siden er kommet Palmanair (1858, nu
Udpost), Eanipet (1866), Tindivanam (1875), G-nanodiam (186575)
og en stor Msengde Udposter. Ved Udgangen af 1879 "arbeidede
her 3 Missionserer og 4 indfodte Prsester, og der var 1,700 Christne,
hvoraf 1,261 vare Nadvergjgester 4 .
1860 anlagde det strikte Baptist M. S. en Station i Madras 5 .
1862 anlagde det christelige Modersmaals Skoleselskab (Christian
1 Eep. 1881, 21 ff. : .
2 Rep. 1880. Bangalore rep. 2, 34 f.
3 Ber. 1881, 44. 54. Zweigbergh. Meddelelse af Dr. Hardeland i Leipzig.
4 Eep. 1880. Rep. Arcot miss. 1878, Bangalore Rep. 2, 71 ff. "Burkh.
3, I, 221. Miss. dir. 194 ff. .
5 Indian miss. dir. 232.
68 ,
vernacul ar education society) et Semiriarium i Madura- (fly ttet '( til
Dindigul 1876) for at give unge Maend og Kvinder en christelig
Skoleuddannelse. Det arbeider med Missionen direkte for 0ie,
*' - ,
imderholder endel Skoler paa forskjellige Steder i Sydindien og
strseber at udbrede Skolebeger i ehristelig Aand sanit gudelige
Skrifter ved Kolportarer. Det er ikke confessionelt l . I Madras
bar det et virksomt Hjselpeselskab 2 .
1863 tog det danske M. S. Missionser Ochs, der bavde en
uafheengig Station i Pattambaukam (1861) i sin Tjeneste. Senere
anlagdes Stationer i Trikalur (1869) og Madras (1878), og en
kort Tid havde det en Station i Ranipet (1877). En ny Station
agtes anlagt i Tirunammalei. Ved Udgangen af 1881 bavde Sel-
skabet 5 Missioneerer, hvoraf 1 uordineret er indf0dt, 266 Christne,
hvoraf 55 vare Nadvergjsester 3 .
Et andet dansk M... S. udsendte 1871 en Missionser til Indien,
der arbeider i Vellur (1872). %
Det kvindelig Nonnalskole og TJndervisnings Selskab eller
den indiske Zenana- og Bibelmission (ikke confessionelt, engelsk) bar
en Station i Madras (opg. 1880) 4 .
1872 begyndte den methodistisk Uskoppelige Kirkes M. S. en
Mission i Madras. Det bavde her ved Udgangen af 1880 4 Mis-
sionserer og 152 (1879 321) Medlemnier, af hvilke vist en ; stor
Del ere Europseere. Desuden arbeider her en kvindelig uafhsengig
Missionser 5 .
1874 begyndte det laptistiske M. S. en Tamul- og Telugu-
mission i Madras, og samme Aar anlagde det en Station i
TJtakamund. Her arbeidede ved Udgangen af 1879 2 Missionserer
og 1 indfodt Freest, og Medlemmernes Antal var 80 6 .
1881 anlagde den engelske Evindeforening til St0tte for Zenana-
gjerning og Bibelkvinder i Indien og Kina i Forbindelse med det
laptistiske M. S. en Station i Madras med en Dame Bes0gerinde
og 2 Bibelkvinder 7 .
1 Rep. 1880, 53 ff. 64. Bangalore rep. 2, 375.
2 Rep. 1871. 1872. .
3 Dansk Missbl. 1874, 33 Aim. Kirketid. 1880, 190 ff. .
4 Rep. 1880, 7. 11.
" Rep. 1879, 142. 1880, 161. 256 ff. Bangalore Rep. 2, 66 ff.
6 Rep. 1880, 90 ff. 134. Bangalore Rep. 2, 423.
7 Privat Medd. af Foren. Sekr.
69
1876 anlagde den kanadisk presbyterianske Eirke en Station i
Madras 1 . ' .
1876 blev en lille Mission, der ikke staaer i Forbindelse med
noget Missionsselskab, men nsermest er baptistisk, begyhdt i Pun-
ruti af en fornem engelsk Evinde, Frk. Reade, og en anden lige-
stillet Kvinde 2 .
1880 udsendte Kvinde Baptist M. S. for Vesten (Amerika) en
kvindelig Missionser til Madras, b.vor det synes, som om en Mis-
sionser fra den amerikanske (Baptist) Missionsforening i de aller-
sidste Aar har nedsat sig, nsermest som TelugumissionBer 3 .
Selskabei til Fremme af kvindelig Uddannelse i 0sterland eller som
det tidligere bed det chinesiske og indiske Kvindeuddannelsesselskab bar
en Station i Madras (1836) og bar havt Stationer i Palamkotta
(1837), TJtakamimd 1843 44*. :
Det britiske Bibelselskab bar udgiyet bele Biblen paa Taniulsk
og arbeider, st0ttet af det virksomme HjcelpeUbelselskab i Madras ^ 5 ,-
paa dens Udbredelse og anvender dertil endel Kolport0rer 6 . Dette
sidste Selskab har ogsaa udgivet hellige Skrifter paa Tamulsk,
Telugu, Malayalim, Kanaresisk, Hindustani 7 . .
Madras religi0se Traktat- og Bogselskab (1819), stettet af det
religi0se Traktatselskab- 8 , bar udgivet og udbredt mange gudelige
Skrifter paa Tamulsk, Telugu, Malayalim, Hindustani og Persisk.
Det optog i sig 1864 Palamkotta Traktatselskab (1822) eller, som
det siden 1844 kaldtes, Tinevelly Traktatselskab 9 .
Blandt Tamulerne prsedikedes Christendommen tidligt af Romer-
kirken. Allerede i Middelalderen besegtes de Cbristne i Madras
(Tbomaschristne) af Romerkirkens Udsendinge (omtr. .1290, 1350),
men denne Virksombed var uden Betydning. Efterat S0veien til
Indien var funden, prsedikede Mikael Vaz og ikke Isenge efter, 1542,
1 Indian evang. review. 1877, 878.
2 111. iniss. news. London 1877, 54. Bangalore Rep. 2, 421 ff.
3 Eep. 1881, 75 f. Indian miss. dir. 161, jf. Dobbins, foreign miss. man.
Philad. (1881) 42.
4 Dobbins 42. M.Reg. 1838, 143. 1839, 136. 1842,182. 1846,428.
a Rep. 1881, 76 tab. Bangal. rep. 2, 341 ff.
6 Rep. brit. B. S. 1880, 162. 164. 256.
'Rep. 1871, 77.
8 Rep. 1869, 146 f. , .'
9 Rep. 1872, 42 ff. 368 ff. Bangal. rep. 2, 373.
70 -
Frans Saver fra Malabarkysten af paa Tinnevellys Kyster,: iwor
en stor Msengde af Paraverne, der boede i det sydlige Travankur
og op ad Koroinandelkysten indtil Tutikorin, og af hvilke endel
tidligere hayde sluttet sig til Christendommen, bleve Christne.
Allerede 1545 drog Xaver til Malakka, men Missionen fortsattes.
Omtr. 1542 havde en Franciskaner nedsat sig i Meliapur (nu Madras),
hvilken Mission 1576 fornyedes af Jesuiterne, der ogsaa mod Slut-
ningen af Aarhundredet satte sig fast paa flere Steder ned ad
Kysten (Negapatam 1616). Men Missionen, oni man saa tar
kalde den, dreves f0rst med Kraft, da Jesuiterne under Rob.
de Nobili begyndte deres Virksomhed i Madura 1606. Nogle
Aar forinden havde Franciskanerne begyndt at arbeide der med
noget Held, men de fordunkledes ganske af Jesuiterne, der
forat vinde desto Flere, optraadte som Braminer og sammen-
blandede Christendom og Hedenskab. De vandt saare Mange,
men deres Fserd var sala grov, at Paven endelig 1742 maatte
forbyde den, og saa faldt hele den kunstige Bygning sammen.
Omtrent 1680 var der i Tamullandet og i Maisur omtr. 250,000
Ohristne, men 1823 var kun Vs deraf tilbage efter Jesuiten
Dubois' Opgivelse, og efter hans Mening, der mange Aar havde
vseret Missionser, var det umuligt at omvende Hinduerne. Saaledes
vedblev det at gaa tilbage langt ind i dette Aarhundrede. 1802
var der under Biskoppen i Pondicherry 15 Missionserer og 4 ind-
f0dte Prsester, 1832 kun 8 og 6. Men henimod Aarhundredets
Midte er det atter gaaet fremad. Dels er Iveren for Missionen
og Pavemagten tiltaget, dels kom der Strid mellem Paven og Por-
tugal, og for at volde den af Portugal afhsengige Erkebiskop af
Goa Afbraek, under hvem Missionen hidtil havde staaet, sendte
Paven jesuitiske Prsester, og da de forrettede kirkelige Handlinger
for det Halve, trsengte de nsesten allevegne G-oaprsesterne ud 1 .
Nu for Tiden er Eomerkirken i Tamullandet delt i flere apo-
stoliske Vikariater. I Vikariatet Madura ligge Stationerne : Sattan-
kulam, Adeikalaburam, Obari, Manipad, Virapandiapatam, Pun-
nekoil, Tutikorin, .Vadakenkulam, Kamanayakerpatti, Palamkotta,
Eamnad, Kutelur, Suranam, Kalladitidel, Polial, Sarugani, Idei-
1 Hahn, Gesch. d. kath. Missionen. K01n. 1838, 2, 315 ff. 327. 354.
Henrion, Hist. gen. des missions cath. Paris 1846, 1, 450. Dubois, Briefe
iiber den Zustand des Christenth. in Indien. Neust. 1824. Hough, 2, 216 ff.
71
katur, Susiperpatnam, Koinbei, Panehamputti, Virdupatti, Dindigul,
Madura, Negapatam, Manargudi, Maleiadipntti, Oniur, Avur, Pu-
dukotta, Vellum, Tansjur, Tritsjinipoli 1 .
I Vikariatet Pondicherry ligge Stationerne : Pondicherry, Ka-
rikal, Kurunbangarum, Kuddalur, Munjakupam, Tiruviar, Komba-
korium, Perumaniur, Trankebar, Majaveram, Kandamangalam,
Mulatur, Viragalur, Vaduguerpatti, Pratakudi, Utamanur, Kotta-
paleam, Periavalatcherry, Paleam, Konguvalli, Velluntanguel,
Salem, Akkravaram, Tolurpatti, Yerkaud, Darampuri^ Tripatnr,
Vellur, Karuvapundi, Markanam, Kolanur, Vireiur, Attipakum,
Nangatur, Mogur, Tennur, Kimankuritsji, Panikanknpum 2 .
I det apostoliske Pi'sefectur Pondicherry flndes nogle Prsester,
der forbigaaes, da de kun betjene Europseere og dem, der bsere Hat 3 .
I Vikariatet Koimbatur ligge Stationerne: Koimbatur, Kur-
muttumpatti, Piillapalium, . Kodivelli, Muthur, Sjinapallum, Dhara-
puram, Palghat, Ohittur, Attikodu, Eritsjambadi, Utakamund,
Kunur 4 .
I Vikariatet Madras ligger Madras, St. Thomas Bjerg, Pala-
veram, Punumalli, Kitcherri, Pannur, Arkot 5 . Desuden er der
endel Prsester, der staa under Erkebiskoppen af G-oa, nemlig i
Madras, Punumalli, Trivellur, Kovelong, Trankebar, Konnakupam,
Aiempattay, Tansjur, Negapatam, Valagany, Tritsjinipoli, Avur,
Maleiadiputti, Oriur, Mutupetta, Yeipar, Tutikorin, Punnekoil,
Manipad, Dindigul 6 .
Eomerkirkens Prsester drive ikke aleue Mission blandt Eed-
ninger, men ogsaa blandt Ohristne, og blandt de i Aarets L0b
Debte figurere ikke alene Hedninger, men ogsaa Protestanter.
Antallet af evangeliske Nadvergjsester i Tamullandet udgjor.de
1879 efter de ovenfor anferte sserlige Angivelser: 34,849 (1857:
Pettitt, Tinnevelly miss. London 1851, 3. De cath. and prot. zending.
Utrecht 1832, 22. Le Bas, life of Bp. Middleton. London 1851, 1, 92 f.
Allg. Missz. Giitersloh 1874, 353 f,
1 Madras cath. dir. 133 ff.
: 2 Madras dir. 122 ff. -
3 Madras dir: 126. .
4 Madras dir. 131 f. Sproget er allevegne tamulsk.
5 Madras dir. lO^ff.
6 Madras dir. 114 ff.
"72 ' , . '
t " v
8797), af Dabte (Nadvergjsester medregnede) 89,589 (1857:47,328),
af Udebte, der havde sluttet sig til Missionen 66,723 (1857: 27,476).
Af Missionserer var der 107 Msend (1857 100), af indfedte Prsester
111 (1857 17) 1 . I de romerske Missioner udgjer /Antallet
af de D0bte omtr. 310,000 2 . Altsaa er V 33 af Befolkningen
Christne.
Som den tamulske Mission er den seldste, saaledes er det
ogsaa den, der er raest udviklet, navnlig bar den i Tinnevelly ret
slaaet an, og Menighederne have naaet en temmelig SelvstEendignedl
Det er isser paa de gamle danske Missionsmarker^ at Arbeidet er
videst fremme. Men er her end: mange Missionserer og mange
Stationer, saa er der dog endnn store Strsekninger af Landet, der
ere ganske uber0rte af evangelisk Christendom. :
2. Malayalim.
Det varede hundrede Aar, inden evangeliske Missionserer naaede
til det nseste dravidiske Polk, Tamulernes Naboer med Sydvest og
Vest, Malabarerne 3 . 1804 udsendte det londonske M. S. den
tydske Missionser Ringeltaube til Sydindien, og da det var ham
umuligt at faa Tilladelse til at opholde sig i det nafhsengige Tra-
vankur, tog han Bolig i Palamkotta, indtil det 1810 lykkedes ham
at drage ind i Travankur, hvor han ferst tog Bolig i Udiagerry,
siden (1812) i Meiladi. 1818 flyttedes Stationen til Nagerkoil, og
nye Stationer anlagdes i Quilon (1821), Neiur (1827), Trivandrum
(1838), Pareichaley (1845), Tittuviley (1866), desuden er der 16
indfodte Preester (i Attur (1867), i Devikodu (1879), Kadamalei-
kunnu (1879) o. fl. St.) samt en stor Meengde (259) 'Udposter.
lalt er der (Udg. af 1879) 6 Missionserer, 16 indfadte Pr&sster, 37,841
Tilheengere hvoraf 3351 ere Nadvergjsester 4 .
1 Bangalore rep. 2, 488 (de indf0dte Christnes Antal angives til 106,024,
hvilket nok kan v^re rimeligt, da Autallet i Beretningen, som ovenfor er
Mgt, stundom kun angives for Nadvergj western e). '... '
2 Madras dir. 104 f. . .
3 Tamulsk tales endnu et Stykke op ad Malabarkysten. , Grsensen er Nei-
jattumkarafloden (Vest for Pareichaley), i Trivandrurn forstaa Alle begge
Sprog. (Matteer, tte land of charity. London 1871, 128). '
4 Rep. 1880, 60. Matteer 258 flg. Burkhardt 3,. I, 136 f. 179 f. 211 f.
Bangalore Rep. 2, 147 ff. : ^
73
Lidt iBengere mod Nord i Travankui? tog M kirJcelige M. S.
fat og anlagde Stationerne Allepi (1816, nu indfadt: Prsest), Kot-
taiam (1816, nsermest med den syriske Eirke for 0ie), Kochin
(1817, flyttet 1842, til) Trisjur (nu indfedt Preest), Mavelikara
(1838), Tiruvella (1847, fra 1870 78 snart Hovedpost snart.Ud-
post til Mavelikara), Kunnakulam (1850), Alwaye (1863), desuden
er der indfadte Prsester i Pallam (1855, indfedt Prsest 1856),
Thalavady (1856), Changanaeherri (1856), Kochin (1860), Erikarte
(1863), Mallapalli (1868), Putupalli (1868), Olesja (1868), Koda-
yalanieia (1868), Bllantur (1872), :Kannit (1872) 1 og en ; af de
ovenfor anfarte Stationer. Desuden er der en stor Mgengde IJd-
poster. Siden 1879 forestaaes Missioned af en egen Biskop. Den
havde ved Udgangen af 1879 6 Missionserer, 16 indfedte Prsester,
18,636 Christne, hvoraf 4730 vare Nadvergjsester ^.
Til denne Mission h0rer en interessant Mission blandt et kola^
risk Folk, Arrian'erne, som bo i Bjergene, 8 Mil 0st for Pallam
.og Kottaiam, og som, efter hvad vi kunne forstaa af Meddelelserne,
tale Malayalim. Fra 1848 har det kirkelige M. S. staaet i For-
bindelse med det, og Missionen har vseret drevet paa ovenanfarte
Stationer og deres Udposter, navnlig fra Mundakaiam. 1879 an-
gaves Antallet af de christne Arrian'er til 2000 3 .
Nord for dette Missionsselskab har det baselske M, S. sin
Arbeidsmark, idet det fra Kanaralandet er trsengt ned i Malayalim-
landet. 1839 anlagdes en Station J Talatsjeri, 1840 i Kananur,
1842 (1.862) i Kodakal, 1849 i Tsjombala og 1858 i Palghat,
hvilken sidste dog ligesaa godt kunde regnes for en Tamulmission.
Paa disse Stationer arbeidede ved Udgangen af 1879 21 Missionserer,
de Christnes Antal er 2448, Nadvergjeesternes 1263 4 .
1 Aarstallene gjffilde de nu ansatte Praaster, nogle af Menighederne have
allerede tidligere havt indf0dte Pi-sestet. Ogsaa har der paa .enkelte Steder
vffiret selvstsendige Menigheder, som nu ikke ere det, rimeligvis paa Grund
af Omannektering.
2 Rep. 1861-62 XIV, 1871-72, XIV. 1878-79 XVIII. 1879-80 XII,
XVIII, Burkh. 3, I. 159 ff. 198. Miss. reg. 1844, 191. Bangalore rep. 2 163
ff. Madras Bible rep. 1881, 111 . .';.-:, .;.-.-
3 C. M. intell* 1853, 87 ff. 1862, 234 ff. 1879, 485 ff. :
" Bericht 1880, XII. XV. 1861, 33 Burkh. 3, I, 225 ff. /.Bangalore rep.
2, 182 ff. :
74 -,-
Evangelieudbredelsesselskabet havde en kort Tid (1843 44) en
Station i Kochin '. v L ; ;
Den skotske Statskirke. begyndte 1844 en Mission blandt den
talrige J0debefolkning i Kochin, men den synes strax efter at vsere
bleven opgivet 2 . ' :
Dei kinesiske og indiske Evindeundervisnings-Selskab havde 1850
en Station i Kottaiam, som snart oplestes 3 .
Det koloniale og Jcontinentak Kirkeselskab har en Station i
Kochin, der vel nsermest er beregnet paa Europseere og Eurasia-
nere, men hvis Missioneerer dog ogsaa arbeide blandt Malabarerne 4 .
Den engelske Kirkes Zenana M. S. har en Station i Trivand-
rum med 2 kvindelige Arbeidere 5 .
Det britiske B. S. har udgivet hele Biblen paa Malayalim, og
anvender, stettet af HjcelpeUMselskabet i Madras 6 Kolport0rer til
dens Udbredelse 7 .
Det christelige Modersmaals Skoleselskab udbreder gudelige Skrif-
er ved Kolporterer og underholder nogle Skoler 8 .
Syd Travankiir Traktat- og Bog-Selskab^ stiftet 1855 ved Sam-
mensmeltning af Nagerkoil : (1822) og Neiur (1830) Traktatselska-
bet, udbreder gudelige Skrifter paa Malayalim 9 . Det hjselpes af det
religi0se Traktatsetskab 10 .
Malayalim Traktatforening, stiftet 1830, delte sig i 1842 i
Nord Travankur og -Eochin Traktatforening og Quilon og Trevandrum
Traktatforening,, hvilke 1864 og 1869 gik op i Madras' gudelige
Traktat- og Bog-Selskab, der siden den Tid ligesom hine Foreninger
har udgivet gudelige Skrifter paa Malayalim 11 .
Blandt Mayalimfolket findes de seldste Christne i Indien, de
syriske Ohristne eller Tb.omaschristne., saaledes kaldte efter
I Miss. reg. 1844, 147. 1845, 140.
3 Hoole 153. Miss. reg. 1845, 170.
3 Miss. reg. 1851, 128.
4 Rep. 1880, 116 ff.
5 Rep. 1880, 21.
6 Rep. 1881, 76 tab.
7 Rep. 1880, 162 ff., 257.
8 Rep. 1880, 57. 64.
9 Bangal rep. 2, 373.
10 Rep. 1882, 161.
II Bangal rep. 2, 370. 374.
75
Apostlen St. Thomas, der maaske ikke ganske uden Grund kaldes
for Indiens f0i;ste MissionsBr. : Sikkert er det, at Pantsenus i det
2det AarhUndrede preedikede , Evangeliet i Indien. Fra 745 af bar
Kirkesamfundet staaet i levende Forbindelse.. med den syriske Kirke
i Edessa (Mardin), hvorfra den modtager sine Biskopper, : og hvis
monofysitiske Anskuelser den deler. I Slutningen af det 8,de Aar-
hundrede naaede Ohristendommen sin starste Magt her, men .siden
stansede dens Fremgang. Romerkirkens Udsendinge mod Slutningen
af Middelalderen knyttede Forbindelser med dem, ja arbeidede
maaske engogsaa i en Isengere Aarreskke der (Quilon), men denne
Mission holdtes ikke vedlige. Da Portugiserne vare komne til
Indien og havde faaet fast Fod der, tsenkte Paven for Alvor paa
at underkue den syriske Kirke, hvis Medlemmer med Venlighed
havde sluttet sig til deres Medchristne, Portugiserne. Ved skjsendig
List og ved Void lykkedes det at tvinge den syriske Kirke til
Underkastelse (Synoden i Diamper 1599), men da Hollsenderne fra
1661 af begyndte at fortrssnge Portugiserne, afkastede en Del af
den syriske Kirke Aaget og bar siden bevaret sin Uafbsengighed,
I dette Aarhundrede liar det kirkelige -M, S. 0vet . en ikke ringe
Indflydelse paa den syriske Kirke, men s0ger ikke at gjere Prose-
lyter, bin end omtrent Halvparten af de Christne, der hare til
dette M. S., stamme fra Syrerne. Selv synes den syriske Kirke
ikke at vsere besjselet af Missionsaand. I Travankur, hvor Vs af Be-
folkningen er Ohristne, og i Kochin bar den syriske Kirke 300,000
Medlemmer, navnlig er det i Travankur lykkedes den at afryste
Papismens Aag 1 .
Den romerske Kirkes Missionsbestrsebelser begyndte sarntidig med
Portugisernes Komme til Indieu. Vasco di Gama havde en Missionser,
en Trinitarier, med til Indien 1498, der endnu samme Aar led
Martyrdeden. Med nseste Flaade ankom flere Missionserer (1500),
af hvilke nogle drsebtes under Kampen mod Portugiserne i Kalikut,
andre drog til Kochin (1500). . 1502 drog Gama atter til Indien
og havde Missionserer med, og senere sendfces stadig flere og flere.
De syriske Christne, der i Portugiserne saa deres Befriere fra
Muhamedanerne, hyldede Gama, og de romerske Missionserer arbeidede
1 Collins, Miss, enterprise in the East, London 1873, 62 ,ff. ;H6ugh 1,
30 ff. Churcli work. London 1881, 504 ff. 521 ff. Allg. Miss. z. 1874, 153 ff.
Bangalore Eep. 2, 176 ff.
' 76 . ' ' ,
nu ligesaa ivrigt' blandt dem som~ blandt; Hedningerne. Men
Missionen blev dog ikke dreven med megen Kraft, hvilket navnlig
hidrarte fra, at Arbeidet blandt de mange' indvandrede Portugisere
lagde Beslag paa den storste Del af Missionserernes Tid 1 . ' 1542
ankom Xaver til Indien, Efter i nogle Maaneder at have opholdt
sig i G-oa, drog ban til en fattig Stamme, der nogle Aar tidligere
havde sluttet sig til Christendommen og boede i det sydlige Tra-
vankur omkring Kap Komorin op til Tutikorin, og ber begyndte
Xaver sin Missionsvirksbmhed 1542, bvilken han dog ikke vedblev
Isenge med, thi 1545 seilede han til Malakka og videre esterpaa.
Missionen fortsattes af Andre efter haus Anvisninger (1548), og
som ovenfor bemeerket lykkedes det 1599 for en Tid at tvinge hele
den sj'riskeKirke under Paven, Med vexlende Tver er Missions-
gjerningen siden den Tid bleven fortsat. I Slutningen af forrige
.og Begyndelsen af dette Aarhnndrede gik den meget tilbage, senere
er der kommeii mere Liv i den. Den er lagt under de to apostoliske
Vikariater i Quilon og Verapoly. I det f0rste ligge Stationerne :
Kap Komorin, Puteutorrey, Pulletop, Kolachel, Eneiam, Kottar,
Karangotto, Mulaguemudu, Yengotto, Puducruchy, Anjengo, Mam-
pulli, Ereburam, Toap, Tangacherri, Quilon, Kalladay, Kollitote,
Aibikka, Mavelikare og Trivandrum. I Stiftet er der 33 Prsestet
og Missionserer (Munke), 6 af Prsesterne ere indfadte. Verapoly
er delt i Sogne med Sogneprsester (ialt 366), den egenlige Missions-
gjerning synes at vsere ubetydelig, de (10) europseiske Missionserer
bo i Verapoly, Puthempalli, Kunemaw, Magnumey, Kochin. og
Varakollam. I Vikariatet Mangalur findes Stationerne Kannanur,
Kalikut, Talatsjeri og Mahe med 6 Preester. Desuden findes en Del
Prsester i begge Vikariater, der staa under Erkebiskoppen af G-oa 2 .
Den evangeliske Mission i Malayalimlandet talte ved Udgangen
af 1879 9344 Nadvergjsester (1858 2016), 58,925 Christne, (1858
8178 samt 2559 Tilhsengere), den romerske Kirke havde 1878
327,275Medlemmer (1858 279,306), den syriske Kirke bar omtrent
300,000, ialt altsaa 686,200 Christne, hvilket er forholdsvis. en
betydelig Del (V 5 ) af Befolkningen (3 4 / 5 Mill.). Ointrent 300,000
ere Muhamedanere 3 .
1 Hahn 2, 304 ff. Hem-ion 3, 448 ff. -Hough 1, 158 f.
2 Baldeeus 139. Hough 1, 176 ff.; Le Bas 1, 93 f. Madras dir. 136 ,ff.
3 Bangal. rep. 2, 490 f. Madras dir. 145. Gundert 185. : .
77
3. Tulufolket.
Den eneste evangeliske Mission blandt dette Folk er det baselske
M. ;$.',. der begyndte sin Virksomhed i Indien 1834 ved Ankeg-
gelsen af Stationen Mangalur, hyortil senere er kommet Mulki
(1843), TIdapi (1854) og Karkala (1872). Med sine Udposter
naaer Missionen ud over hele Sprogomraadet. Antallet af Nadver-
gjsester var ved TJdgangen af 1879 1560 (1858 ingen), af D0bte
2972 (1858 ingen), af udobte Tilkeengere 186 (1858 ingen), af
Missionserer 22 (1858 16) \ . ,
Det britiske B. S. bar udgivet det N. T. paa Tulu 2 .
Det religi0se Traktatselskab bar fremhjulpet Udgivelsen .af gude-
lige Skrifter paa Tulu 3 .
Romerkirken bar (i det apostoliske Vikariat Mangalur) Statio-
nerne Mangalur, TJllala, TJmzur, TJrva, Bentval, Putur, Pezar,
Bidoen, Mulki, Kaliampur, Sirvam og Karkala med 28,304 Christne
og 24 Praester 4 . ;
Altsaa er der 30,329 Christne i en Befolkning af 300,000
Mennesker (Vio).
4, Toda- og Kotafolket,
I Nilagiri boer Todafolket (1000) 5 og Kotafolket 6 . Her an-
lagde det baselske M. S. 1846 Stationen Kotagerri, der 1850
flyttedes til Kseti, men gjenoptoges 1867 tillige. Missionen dri-
ves her navnlig blandt Badagaerne (et arisk Folk), men de andre
Folk fors0mmes derfor ikke. Antallet af Nadvergjsester ved Ud-
gangen af 1879 var 82 (1858 ingen), afDebte 195 (1858 ingen),
af udobte Tilhsengere 50 (1858 ingen), af Missionserer 5. (1858 3) 7 .
1 Jahresb. 1858, 12. 1880, XII. XV. Ev. Miss. mag. 1878, 69 ff. 158 ff.
Bangalore rep. 2, 493.
2 Rep. 1880, 257.
3 Rep. 1869. 145.
4 Madras cath. dir. 144 f. . : . .
, s Bv Miss. Mag. 1861, 74. If01ge C. M. atl. ad 64 kun 750.
6 If. Bv. Miss. Mag. 1861, 99, 1000, if01ge 0. M. atl. 1112. Endvidere
boer der en fjerde lille Stamme Eurumba. der synes at vasre . kolarisb. (Ev.
Miss. inag. 1861, 102). : : ...
7 Jahresb. : 1858, 12. 1872, XXI, 1880 XII. XV. Bv. Miss. , mag. 1861,
116 ff, 190 ff.
78
5, Kurgfolket,
Opsaa her er det det baselske M. $., som driver Missions-
gjerningen. Det har to Missionsstationer: Almanda (1853 flyttet
1855 til Merkara) og Anandapur (1856) og havde ved Udgangen
af 1879 4 Missionserer, 89 Nadvergjeester, 205 D0bte og 18 ud0bte
Tilhsengere 1 .
Romerkirken har en Station i Merkara med to Missionserer og
2576'ChristneV
Af Befolkningen (150000) er altsaa Vso Ohristne 3 .
6, Kanarafolket.
Blandt dette Folk begyndtes den evangeliske Mission af det
londonske M.'S., der allerede 1810 anlagte en Station i Bellari,
hvortil 1820 kom Bangalur og Belgaum, 1839 Maisur (opg. 1850).
Paa disse tre Stationer har det 8 Missionserer, 3 indfadte Prsester,
' 248 Nadvergjeester og desuden 1123 Tilhsengere 4 .
Det wesleyanske M. S. anlagde 1826 Stationen Bangalur, 1838
Ghibbi, 1839 Maisur, 1847 Kunghul (senere TJdpost), 1857 Turn-,
kur, 1863 Sjeraoga, 1876 Hassan, til hvilke endel Udposter knytte
sig. Stationen Utakamund (1862) maa ogsaa henregnes hertil,
Paa disse Stationer arbeidede (ved Udgangen af 1877) 13 Missionee-
rer, og der er 523 Medleminer samt 64 Medlemskandidater. Endel
af Medlemmerne ere Europseere 5 .
Det baselske M. S. har Stationerne Dharvar (1837), Hubli
(1839), Bettigerri (1841), Malasamudra (1841), Honor (1845),
(Medgudd (1851), Kondapur (1876). Det havde ved Udgangen af
1879 17 Missionserer, 607 Nadvergjsester, 1125 Christne 6 .
I Kolar har en engelsk Kvinde et stort christeligt Bernehjem
1 Jahresb. 1872,, XX. 1880 XII. XV. M0gling, das Kurgland. Basel
1866. 251 ft. Bangalore rep. 2, 493.
2 Madras dir. 129.
3 C. M. Atl. ad 64.
4 Rep. 1880, 59. Burkh. 3, I, 136. 179. 211. Bangal. rep. 2, 210.
5 Rep. 1878, 67. 82. Burkh. 3, I. 165, 209. Bangal. rep. 2, 200 ff.
Indian miss. dir. 102 ff.
6 Ber. 1872 XX f. 1880, XII. XV. Bangalore rep. 2, 490 92. Gun-
dert 191.
79
med 350 B0rn. Hun 'er 1881 traadt i Forbindelse med .den metho-
distiskeUskoppeligeEirkesMsS.*.'
Den methodistike biskoppelige Kirkes M. S. bar Stationer i Ban-
galur (1875), Bellari (1876) med 5 Missionserer, 108 Medlemmer
og 49 paa Pr0ve. .De ere yist nsermest beregnede paa Europseere 2 .
Det Mtiske B. S. bar udgivet Bibelen paa Kanaresisk pg.
stattet af Hjcelpelibelselskaberne i Bangalore og Madras (1820) 3 an-
vender det Kolporterer til dens Udhredelse 4 .
Bangalur Traktat- og Bog-Selskab (1825) udgiver gudelige
Skrifter paa Kanaresisk og uddeler dem ved Ejselp af Kolpor-
tarer 5 . Traktatselskabet i Bellari (1817), der ogsaa udgav gude-
lige Skrifter paa Eanaresisk, ophsevedes 1854 6 . De hjselpes: af
det religi0se Traktafselskab 1 * .
Romerkirken begyndte sin G-jerning blandt Kanarafolket i Mai-
sur ved Jesuiterne i sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede. Den.
bar i Vikariatet Mangalur Stationerne Kondapur, Sunken, Karvar,
i Vikariatet Maisur Stationerne Maisur, Bangalur, Balapuram,
Kommanapalli, Sjimoga, Ganjam, Sattbali, Madagundapalli, G-udalur,,
Manantoddi, i Vikariatet Madras Bellari. Paa disse Stationer ar-
beide 28 Missionserer og indfedte Prsester foruden nogle Kegerings-
prsester, og ber er lidt over 31768 Christne, af hvilke dog nogle-
ere Europgeere 8 .
lalt fandtes i de evangeliske Missioner ved TJdgangen af 1878::
1126 Nadvergjajster (1857 268), 3911 Dabte (1857 571), og 502
udebte Tilbsengere (1857 33), 43 Mission^rer (1857 23), 3 iad-
f'0dte Preester (1857 1), i de romerske 31,768 Obristiie (1858 lidt :
over 18,000). Den indf0dte Befolkning er 9Vs Mill., de Cbristnes,
Antal altsaa kun Va43 9 .
^Ev. Miss. mag. 1881, 247 , 1882, 90.
a Eep. for 1875, 140. 1876, 124. 1880, 160. 256 ff.
3 Rep. 1881, 76 tab. .. ' .
1 Eep. 1880, 162 ff. 256. Bangal. rep. 2, 361.
5 .Bangal. rep. -2, 372 f.
6 Bangal. rep. 2, 373 f.
7 Rep. 1882, 157.
8 Madras cath. dir. 112. 128. 145. Hahn 2, 354.
^Bangalore Rep.. 2, 335. 491 ff.
"80'
7, Teliigufolket,
- Telugiimissionen begynder temmelig tidlig. Allerede 1805 an-
lagde det londonske M. ' S. en Station i Vizagapatam, hvortil 1813
kom G-anjani (opg. onitr. 1823), 1824 Kuddapa, 1838 Oliicacole (opg;
oratr. 1873), 1852 Vizianagram, 1855 Nundial. Eaa disse 4 Sta-
tioner var der vedUdgangen af 1879 6 Missionserer, 3 indfodte
Prsester og i Knddapa ogNundial 204 Nadvergjsester og 8342 Til-
hsengere 1 .
1837 anlagde den amerikanske Baptist Missionsforening en Telugu-
station i Madras, som 1840 fly ttedes til Nellur, der siden er bleven
forstserket nied Ongole (1866), Ramapatam (1870), Sekunderabad
(1875), Allur (1875), Kurnul (1876), Madras .(1878), Hanamakonda
(1879), og den har navnlig i Ongole baaretganske mserkvserdige Frugter
i\de sidste Aar. I Missionen arbeidede ved Udgangen af 1877 11
Missionserer, 9 indfodte Praester (den 16de April 188.1 ordineredes
desuden 24), og der var 10601 Debte (indtil April 1881 ialt 14401),
15054 Nadvergjsester (altsaa flere Nadvergjsester end Dabte) 2 .
Spin Hjselpeselskab for dette Selskab virker Kvinde Baptist M.
8. (1 Nordamerikas 0stlige Afdeling), der holder Pigeskoler .og
Bibelkvinder i Nellm\ Ongole, Sekunderabad, Eamapatam, Hanama-
konda og Madras, ialt 5 kvindelige Missionserer 3 , saint .Kvinde
Baptist M. S. for Vesten (Amerika), der liar en Pigeskole med 1
kvindelig Missionser og 1 indfodt Bibelkvinde i' Kurnul 4 .
1837 anlagde to engelske Missionserer (Baptister), der ikke
. stode i Forbindelse 'ined noget Selskab, men stettedes af Venner i
Indien og England (G-. Miiller) Stationen Narsapur (Godavery Delta
Missionen), livortil kort efter kom Palkole. Her arbeide 6 (uordi-
nerede) Missionserer; Medlemmernes Antal er over 300 5 .
1 Rep. 1880, 59. Miss. reg. 1817, 16. Burkh. 3,1. 136. 180. 211.
Bangalore rep. 2, 221 fiy 285 ff. .
2 Rep. 1876, 44. 1878, 45 ff. 1879, 43. 82. Bapt. Miss. Mag. 1874, 238.
Bangalore rep. 2, 233 ff. Ghinderts Meddelelsei- (S. 174), at Ongole blev
Station 1842, skulde opgives 1852 o. s. v. maa vaere urigtig. ' Ckristian
week 1881, 59. . . : _
3 Rep. 1879, 67. ... .
4 Rep. 1881, 74 ff. : ....
5 Bangalore rep. 2, 273 ff. Medd. af Miss. Schmidt i :Radjamundry.
Gunderfc 171.
81- .
JSyangelieudbredelsesselskabet anlagde 1838 en Station 1 Banga-
lur, der ogsaa er en /Tamulstation , 1841 yullaveram, der ligger
.tat- ved Madras, men yar en . Telugustation (oph.. 1845), 1842
Sekunderabad^ 1855 Mutialpad, foranlediget ved Missknsbestrsebelser
af en a'f Additional curates society ansat Freest i Kuddapa, hvor-
for den ofte kaldes Kuddapamissionen, 1861 Kalsapad. Paa disse
Stationer var der i Juni 1879 6 Missionserer, 1412 Nadver-
gjsester og 3683 Christne 1 . .../-..
1839 anlagde det kinesiske og indiske Evindeundervisningsselskab
en Station i Vizagapatam, 1840 i Bangalur, 1842 i Nellur, 1850
i Mudnapilly, men de ere forlsengst oph0rte 2 *
1840 -overtog den skotske Statskirkes Mission en Skole i Nellnr.
Yed Adskillelsen i .denne Kirke opherte Missionen, men 1852 gjen-
optog den skotske Frikirke den under en indfedt Missionser; for
Tiden er der kun en indf^dt Overlaerer 3 .
Det Mrhelige M . S. aulagde 1841 en Station i Masulipatani',
1854 i Ellur, 1858 i Bezvara, 1861 i Dumagudim (beregnet ogsaa
paa Koifolket), 1871 i Raghapuram. Paa disse Stationer arbeide
5 Missionserer og 3 indfedte Prsester, Nadvergjsesternes A-ntal er
696, de Christnes 3998 (Udg. af 1879,) 4 .
Den engelske Kirkes ZenanamissionsselsJcab har en Station i
Masulipatam med 2 kvindelige Missionserer 5 .
1842 anlagde den lutherske Pennsylvaniasynode 'Stationen Gun-
tur, hvor den evangelisk-htherske Kirke i Amerikas Hedningemissim's
Udsending arbeidede med fra 1844 af,. og det synes, som om Mis-
sionen gik over til dette Selskab. 1849 anlagdes Palnad (Bapatla),
1851 Radjamundry, 1859 Samulkotta. Paa Grund af Pengemangel
tsenkte Selskabet 1869 paa at opgive Missionen, og Anstalter vare
trufne til at overdrage den til det kirkelige M. S., da Pennsylvania-
synoden (af den lutherske Generalsynode) traadte til og overtog
1 Rep. 1862, 161. 1879, 16. 18. Miss. Reg. 1843, 188. 1847, 136. Monthly
rec. S. P. & 3, 186 flg. Missionsfield 1869, 186 ff. 1862, 181 ff.
2 Miss. reg. 1840, 154. 1842, 182. 1844, 171. 1847, 132. 1852, 129.
3 Rep- 1881, 30. Hunter 154. 196 ff. Braidwood, true yoke fellows in
the mission field. London 1862, 129 f. 184. 451.
4 Rep. 187980, XII. C. M. Atlas .104, (her nsevnes Amalapuram som
en 1875 oprettet Station, men den er kun en Udpost). (Rep. 1875 76, 161)
Burkh. 3, I. 200. Bangalore rep. 2, 258 ff.
5 Rep. 1880, 21.
6
82
Radjamundry og Samulkotta, hvovmod. Generalsynodens Hedningemis-
sionsselskab overtog Palnad og Guntur, hvortil 1875 kom Dachepalli
og 1876 Veldarti. Paa disse 4 Stationer var der ved IJdgangen
af 1880 3 Missionserer, 2 indf0dte Prsester, 2246 Nadvergjee-
ster, 5423 Christne 1 .
'Generalsynodens indre og ydre Kvinde M. S. liar 1881 oprettet
sin ferste Station i Guntur med en kvindelig Arbeider 2 .
I god Forstaaelse med dette Selskab arbeidede det nordtydske
: M, S., som 1845 aulagde en Station i Kadjamundry og kort efter Gun-
tur. Men 1851 blev Missionen hsevet, og Missiohsererne traadte i
ovenanferte Selskabs Tjeneste 3 .
1865 begyndte det Jiermdnsborgske M. S. sin Virksomhed i
Indien og anlagde Stationerne Sulurpet (1866), Naidupet (1866),
Gudur (1867), Sriharikotta (1868)^ Venkatagiri (1868), Vakadu
(1870), Eapur (1872), Kalastri (1873), Tirupatti (1876). Paa disse
Stationer arbeidede ved TTdgangen af 1881 9 Missionserer, og der
var 755 Debte 4 .
Den (hollandsk) reformerte KirJce i America har fra Arkot af skudt
en Aflsegger i Telugulandet Mudnapilly (1868), hvor der var 1
Missionser, 25 Nadvergjgester og 82 D0bte ved TJdgangen at' 1879 5 .
1870 overtog det amerikansk-evangelisk-MJiersJieM. S. (General
council) Missionen i Radjamundry og Samulkotta, hvortil 1878 er
kommeu Jegerupad og Velepur, besatte af indf'0dte Prsester. Indtil
Januar 1879 vare begge Selskabets Missionserer danske, siden ere
2 andre samt 2 indf0dte Prsester komne til. Ved Udgangen af
.1880 var der i denne Mission 536 D0bte og 216 Nadvergjsester 6 .
; :; Den Methodistisk Uskoppelige Kirkes M. S. ( Araerika) har Statio-
ner i Sekunderabad (1874) og Chadarghat (1874), og havde her
1 Rep. 1879, 8 1881, 7 S. Burkh. 8, I. 224 f. Bangalore rep. 2, 244
ff . . Histor. sketch of tlie araer. luth. miss, in India. Madras 1879.
2 Rep. for miss. Gen. syn. ev.i luth. ch, 1881, 8. :
3 Burkh. 3, I, 240 f. Bangalore rep. 2, 278. Gr0nning, om Miss, i Ost-
indien. Kbhvn. 1860. : :
., 4 Herinansb. Mbl. 1868, 20 f. ,1871, 13. 1880, 19 f. 1881, 193. 1882,
21. Gnndert 174. Indian miss. dir. 226 f.
5 Rep. 1880, 16. 21. Hermansb. Mbl, 1868, 21.
6 Bangalore rep. 2, 278 ff. Missionsbote 1882, 7,
, v 83
ved Udgangen af 1879 1 Missionser (i Sec.), , 124 Medlenimer (d. e. -
Nadvergjsester) og 36 paa Prave 1 .
Det kanadiske Baptistmissionsselskab bar -Stationer i Kokanada
(1874), Kalingapatam (1875, siden opgivet), Bimlipatam (1875),
Chicacole, Tuni, Bobbilly. Paa disse Stationer arbeidede 1878
14 Missioneerer, og der var 459 Medlemmer. Af disse Stationer
anf0res Bimlipatam, Chicacole og Bobbily i det kanadiske Baptist
if. S. for S0provindsernes Aarbog som tilherende dette, og der
arbeidede her ved Udgangen af 1879 3 Missionserer 2 .. ^De
Christnes Antal angives ikke. De laptistiske Evindemissionsselskaber
i Kanada have en kvindelig Arbeider i Chicacole og st0tte Missionse-
rernes Hustruer 3 . ;
,.-- Selskabet for Ghristenkundskabs Fremme har dels udgivet gude-
lige Skrifter paa Teliigu, dels ofte stettet den anglikanske Mission
med Peiigetilskud 4 . - . ;
Det britiske B. S. har udgivet Bibelen paa Telngn, og stattet
af Hjcelpebibelselskaberne i Madras* . og Bangahr anvender det Kol-
portarer til dens Udbredelse 6 .
Det amerikanske Traktatselskal) har hyppigt hjulpet Missionse-
rerne til IJdgivelse af gudelige Skrifter paa Telugu 7 .
Tmktatselskabet i Vizagapatam (1840), der udgav gudelige
Smaaskrifter paa Telugu, ophsevedes 1860 **. '
Det christelige Modersmaals Skoleselskab udgiver gudelige Skrif-
ter paa Telugu og udbreder dem ved Kolport0rer 9 .
Madras religi0se Traktat- og Bog-Selskab (1818) har udgiyet
mange gudelige Skrifter paa Telugu og udbreder deni ved Hjselp af
Kolporterer 10 .
1 Eep. for 1880, 160. 266 ff. Bangalore rep. 2, 69 f.
2 Baptist yearbook of the maritime prov. of Canada 1880. St. John
1881, 41 ff. ;;;: . ; " : .-
3 Indian miss. dir. 293. Bangal. rep. 2, 282 ff. Gundert 171 (Anlseg-
gelsen af Kokanada angives til 1872, hvilket nseppe er rigtigt.).
4 Rep. 1879, 38. 429.
5 Rep. 1881, 76 tab.
6 Rep. 1880, 162 ff. .256.
7 Rep. 1880, 109 f.
8 Bangal. rep... 2, 373.
9 Rep. 1880, 62.
10 Bangal. rep. 2, .368 ff. , .'-...-.
6*
84
I den evangeliske Telugumission var der 1878 19186 Nadver-
gjsester (1857 309), 29547 Debte (1857 .=22.93); 53822 udabte Til-
heengere (1857. 1505) V- Det er altsaa et meget betydeligt F.re'm-
skridt, her er sket, og endnu heiere vilde Tallene vsere, naar de
kunde opgives, som de nu ere. Halvdelen af de D0bte falder paa
Baptistmissionen i Ongole og Omegn.
Eomerkirkeri; der 1702 begyndte en Mission i Eiget Golkonda
efter de Nobilis Grundssetninger, bar i Yikariatet Madras Stationerne
Nellur, Peringhipuram, Polar, i Vikariatet Heiderabad Stationerne
Heiderabad, Sekunderabad, Grianpnram, Trimulgherri, i Vikariatet
-Vizagapatam Stationerne Vizagapatam, Vizianagram, Palkonda, Koka-
nada me.d ..22 .Piaster og 26000 Christne (1858 13000) 2 . I
Telugulandet findes altsaa 66000 Cliristne, hvilket af en Folkeuisengde
paa 15Va Mill, kun udgj0r Va??. Af Befolkningen er lidt over
60000 Muhamedanere 3 .
8. Khondfolket 4 ,
Blandt dette Folk (138000 Mennesker) er der ikke Missions-
stationer, men ved Campbells Bestrsebelser, der 1857 blev politisk
Agent blandt bine. Stammer, bave Baptistmissionerne i Orissa taget
sig af dem. Englsenderne befriede en stor Del af de B0rn og unge
Mennesker, der underboldtes af Khonderne for at ofres (de hert
ikke til deres Folkestamme), og de anbragtes paa de amerikanske
G-eneralbaptisters og Frivilligbaptisters Stationer Berhampur, Kuttack,
. Balasui, og endel af dem ere, efter at de ere blevne Christne,
bleyne^ seudte til Kbonderne som Missionsarbeidere. Nogen Station
synes ikke at vsere anlagt der, skjendt det om Vinteren godt
lader sig gjore at bo der. 5
Eomerkirken bar siden 1853 arbeidet blandt Kbonderne. Dens
Hovedstation er Surada, der bar flere Udposter. Her arbeidede ved
Udgangen af 1875 2 Missionserer, de Christnes Antal var 900,
altsaa Visa af Folket 6 .
1 Bangal. rep. 2, 496. '
2 Halm 2, 370. Madras cath. dir. 110 ff. Bangalore rep. 2, 835.
3 C. M. int. 1859, 15. '
4 Om dette Folk se Campbell, bill tribes of Kkondistan. London 1864.
5 C. M.atl. 64 tab. '. . '
6 Jahrb. d. Verb. 1855, V, 22 ff. Madras cath. dir. 119.
85
9. Gond- og Koifolket.
Den farste Mission blandt Gonderne, der med flere Afbrydelser
bo i det Indre, navnlig i Gondvana og derfra mod Sydost 1 , anlagdes
af det goszmrske M. S.'s Udsendinge, der, 1842 nedsatte sig i TJmer-
kuntuk, men nogle faa Maaneder efter d0de de nsesten alle, og de
andre forlode Stedet 2 ,
. For at naa Gonderne anlagde det kirkelige M. S. 1854 Statio-
nen Jabulpur, men kun leilighedsvis kunde man tage sig af dem,
og siden 1879 er den i dette Aar anlagte Station Mandla at ans.e
for Gondstation, skjandt der i Byen selv ingen Gonder findes. 1,
Missionser arbeider her. Onrvendte er der ikke 3 .
1866 anlagde den skotske Frikirke Missionsstationen Chmdvara,
i hvis Omegn der boer 130000 Gonder. Her arbeidede ved Ud-
gangen af 1880 1 Missionser; her er 16 Christne, hvoraf de 8 ere
Nadvergjsester V
En anglikansk Privatmission er begyndt 1868 i Chikalda, hvor-
til siden er kommen en anden Station i Ellichpnr 5 .
Rvcekernes Hedningemissionsjoremng anlagde 1874 en Station i
Sohagpur (fornyet 1881), hvor der dels arbeides blandt Gonder, dels
blandt Hindi 6 . .
Evangeliska Fosterlandsstiftelsen (Stokholm) sendte 1877 Missionsef
rer til Gondvana, der i 1879 anlagde Stationer i Narsingpur og
Sagar, 1881 i Baitul. Yed Udgangen af 1879 arbeidede her 6
Missionserer. Endnu er kun en Indfadt debt 7 .
Blandt Koifolket, den sydlige Del af Gonderne, har det kirkelige
M. S. arbeidet siden 1861, da Stationen Dumagudim anlagdes,
navnlig yed en indfedt Hindu (1863), der ordineredes 1872. Men
Missionen har ikke vseret drevet udelukkende blandt Koifolket. De
1 Allevegne, hvor der erH0iland, er der Gonder, siger Miss. Champion i
Mandla. C. M. int. 1877, 215. : , r :
.;' 2 Hunter 25}3.. Newman, days of.grake in India. Leominster 1882, 55.
3 Eep. 1879-80, XVI, 48. C. M. int. 1876, 231. 1877, 213 ff. 1879, 186.
4 Rep. 1880, 21. 56 f. Hunter 332 ff. Plea for the hill tribes 26 ff.
5 Missionfield 1877, 374. Milman, life of Bishop Milman. London
1879, 262 f. :.....'.. :
, 6 Newman 66. ; ;
7 .Aarsb. f. 1880, 139 flg. Missionstidning 1880, 11. 1881, 103.
86
Christnes Antal (Daabskandidater iberegnede) var ved TJdgangen af
1879 362. En Missipnaef og en indfadt Prsest arbeide her 1 .
Ogsaa det amerikanske ev. lutherske M. S.'s TJdsendinge have
fra Radjamundry af begyndt leilighedsvis at arbeide blandt Koifolket 2 .
lalt er der ! 7 /s Mill. Gonder og Kofer. De Christnes Antal
overstiger nseppe 500, altsaa kun '/4ooo af Folket.
' ' ' ' . ''..'; : - . ^
10. TJraonfolket.
Dette Folk boer i Chota Nagpurs nordlige Del. Det gosznerske
M. S.'s Udsendinge arbeide blandt dem i Forbindelse iaed deres
0vrige Gjerning, der nsermere vil blive omtalt nedenfor, isaer fra
Stationerne Lohardugga og E-ansji. lalt er omtrent 2000 af dem
Christne 3 .
Ogsaa i EvangelieudbredelsesselsJcabets Kol-Mission arbeides der
blandt TJraonfolket-, de Omvendte af disse tindes anfarte iblandt de
Kolcliristne 4 .
Folkets Tal er 263000, omtr. V 70 ere Christne. Folket er
Deemondyrkere 5 .
11. Maler eller Pahari.
Meget nser beslsegtet med TJraonfolket er Haifolkene (-Pahari,
tamulsk Maler) i Eajmahal, der 1832 indremmedes dem til Bolig.
For at naa dem anlagde Evangelieud'bredelsesselskdbet paa Biskop
Heber af Kalkuttas Opfordring 1825 en Station i Bhagulpur, der
atter blev opgivet 1827, men gjenoptoges af det kirkelige M. S.
1850. Stammens Folketal angives fra 3000 til 70000; paa Sta-
tionen med TJdposter er der 370 Christne, hvilke ikke alle ere
Paharrer, af hvilke faerre og fserre omvendes. 1 Missionser arbei-
der her 6 .
Det britiske B. S. har udgivet Lukas Evangelium paa Pahari-
sproget 7 .
1 Rep. 1879 80, 102 f. C. M. alt. 104. C. M. int. 1878, 581 ff. Plea
for the hill tribes 30 ff.
2 Aim. Kirket. 1872, 198. 1873,821.
3 Plath, Goszners Miss, unter Hindus und Kohls. Berlin 1879, 98. 127.
150. 286. " : . ..-.-'..
' 4 Milman 327. . .
' 5 C. M. atl. 65. ' ;-:.:
6 Eep. 187980, XV. 40 ff. C. M. atl. 64 [tab.] 76. Long, handbook of
Bengal mission. London 1848, 270 ff. Plea for the hill tribes 9 ff.' Milman 198.
7 Rep. 1880, 256. : ; ; : :
'. 87. ,
B. De ariske Sprog,
1. Bengalfolket.
Den f0rste evangeliske Mission blandt dette Folk udgik fra
den danske Mission i Trankebar, idet Svenskeren Kiernander drog
til JBengalen 1758 og grundlagde Missionen i Kalkutta, livor det
havde varet meget Isenge, inden det var gaaet op for Englsenderne,
at de havde religiose Fornedenheder. 1698 havde de sat sig'fast
der, men f0rst omtrent 1715 var der bygget en Kirke, hvortil Prse-
ster stadig bleve sendte, men der synes ikke at vsere blevet gjort
Nogetsomhelst for Hedningernes Omvendelse. Kiernanders Mission
gik godt fremad endel Aar, stettet af Selskabet for ChristenJcundskdbs
Fremme, men senere gik det tilbage, og da Kiernander dede 1799,
var det Hele gaaet istaa 1 . Men ved samme Tid vare Andre
traadte til for at optage G-jerningen. Fromme Msend, der middelbart
eller umiddelbart vare blevne paavirkede af de danske Missionserer,
alvorlige anglikanske Pr tester, af hvilke flere vare dragne ud i Eege-
ringens Tjeneste med bestemte Missionstanker, toge sig med Varme
af Missionen og forberedede den store Foraudring, der gjennemfortes
1813, og som iiavnlig kom Bengalen til Gode. Hine Prsester ved- ;
bleve ogsaa at holde Grudstjeriesten vedlige i Kiernanders Missions-
kirke, da ovenfor anf0rte Selskab, der elede den, under den store
aandelige D0d i England forgjseves strsebte at faa en Missionser
udsendt 2 . Saasnart den ferste indiske Biskop, Dr. Middleton, til
nvis Stift alle britiske Besiddelser i Afrika, Asien og Australieh
h0rte, ankom til Kalkutta 1814, fik ban oprettet et Stiftsudvalg
for Selskabet ! til ' Ohristenkundskabs Fremme 1815, der i Forbin-
delse med Moderselskabet 1 isser virkede ved Skoler. 1826 overdrog
dette Missionsgjerningeii' til Evangtiieudbrecklsesselskabetj men ve&blQV
dog at ; 'lijjBlpe Missionen ved Pengeunderst0tteise : og Skrifter 3 . 1820
oprettede Biskop Middleton ved -Hjselp af Selskabet til Christen-
1 Fenger 257 flg. S. P. G. Monthly rec. 3, 76 f. Wilkinson, Christianity
in N. India. Lond. 1844 V 5 fi -Sketches of 'Bengal, Calcutta 1828, 128 ff.
Hough 2, 407. " ;'-:''.
' l Wilkinson 38 ff. (hvor adskillige lidet ; kjendte Omstsendigheder anf0res)
97. Long. -16." ; : "' - <' '" ' < '- - :: -
3 Le Bas, life of Bp. Middleton, London 1831. 1, 149. Long 21 ff.
kundskabs Fremme, det kirkelige M. S. og det britiske Bibelselskab
det store Biskops Collegium i Kalkutta, Bvbrtil Evangelieudbredel-
sesselskabet desuden indsamlede 900000 Kr. i England. Dets For-
maal skulde vsere at undervise indfedte og andre christne unge
Mennesker, saa de kunde blive Prsester eller Lserere i Kirkens
Tjeneste, at meddele Muhamedanere og Hinduer nyttige Kundskaber,
at Dverssette Bibelen og gudelige Skrifter m. m. Formaalet er dog
aldrig blevet naaet, og Collegiet er ikke blevet af den Betydning
for Missionen, som Biskop Middleton havde ventet. . 1823 v udsendte
Eyangeliendbredelsesselskabet sine farste Missionserer til Bengalen,
og Stationer anlagdes foruden den ovenfor anferte i Kalkutta, hvor der
pgsaa toges fat paa virkelig Missionsgjerning, i Chirisura (182627,
1833--37), Howrah (1827), Tollygunge (1829), Barripur (1833),
Mirpur eller Tamluk (1838), Mogra Hat (1838), Ihanjra (1871).
Paa, disse Stationer og ved Biskopcollegiet arbeidede ved Udgangeu
af 1879 4 Missionserer og 6 indfedte Prsbster, og der var 2883
Debte, hvpraf 1175 vare Nadvergjsester. Udposterues Antal var
meget stort 1 .
De nidkjsere anglikanske Eegeringsprsester vare allerede tidlig
traadte i Forbindelse raed det kirkelige M. S., og dette anlagde
Stationer i Kalkutta (1816), Burdvan (1817), Kulna (1825 44),
Krisjnagur (1831), Agurpara (1840), Bhagulpur (1850, hvilken
Station egenlig ikke er bengalsk), Indfedte Prsester n'ndes i Tha-
kurpukiir, Kistapur og Kidderpur. Ved TJdgangen af 1879 var her
11 Missionserer, 5 indfodte Prsester, 7068 Ohristne, 897 Nadver-
gjsester. Mange Udposter ere knyttede til Stationerne, og det
synes, som om Missionserer stundom have boet paa nogle af dem.
Som saadanne nsevnes 1846 Chupra, Kabardanja og Eotonpur 2 .
Nsermest at betragte som Hjselpeselskab til det kirkelige M.
S. er Kalkutta, Da/meselskab til indfpdte Kvinders Undervisning (C,
Ladies' society for native female education), der stiftedes 1824 og
virkede ved Skoleundervisning. Dets Yirksomhed aftog noget med
1 Eep. 1879, 14 ,ff. Rep. Gale, dioec. comm. S.. P. Gr. >1845 S. P. G.
Montlily rec 3, 80 ff. 123. Wilkinson 279 ff. Long. 249. ff. 452 ff. Miss, reg,
1828, 89. 1829, 71. 1835, 123.
( * Rep. 187980, XV. M. Reg. 1830, 27, 1842, 215. C r M. atl. 66, 74
ff. Burkk 3, I, 215. Rep. of Calc. corr. com. to C. M. S. 1846, 21 ff.
89
Aarene; det bestod endnu 1848| om det bestaaer endnu, ef os
ubekjendt 1 . ,
I denne SammenbEeng ville vi nsevne de to anglikanske Kvinde-
missionsselskaber. . Evangelieudbredelsesselskabets Evinde M. S. (dets
fuldsts&ndige Titel se S. 30) bar en Station 1 Kalkutta med 4
kvindelige europseiske Arbeidere 2 . ,
Den engelske Kirkes Zenanamission bar Stationer i Kalkutta,
Agurpara, Barrackpur, Chinsura, Krisjnagur, Burdvan med 28
kvindelige eur. Missionserer 3 . r
t
Her vil det maaske ogsaa vser.e rettest. ,at nsevne det 1841-.
stiftede Kalkutta Prceste-For0gelses-Selska~b (C. clergy additional
society), hvis Grjerning egenlig er at bjeelpe de i Indien boende
Englsendere til flere Prsester, men som ogsaa antager sig Missionen.
1863 bavde det Stationer i Kalkutta, Muzaffarpur, Chittagong, Patna
og Eanignnge, af hvilke der i det Mindste paa den farste Station
arbeidedes blandt de Indfodte. Den ferste Station var Bhagulpur
(1843). Maaske den 1867 ordinerede anglikanske Missionser i Barisal
barer hertil 4 .
Ikke meget Isenge efter den danske Mission paabegyndte Br0dre~
menigheden en Mission i den danske Koloni Serampur 1777, men
den opgaves 1791 uden at have baaret nogen Frugt 5 .
Et andet Missionsselskab traadte med stor Kraft ind i den
bengalske Missionsgjerning ved Slutningen af det 18de Aarhundrede
og burde maaske vseret omtalt far de to anglikanske Selskaber, 'der
gik ind i den danske Missions Grjerning. Eh from Lsege, der 1783
kom til Kalkutta, opfordrede allerede samme Aar til Stiftelsen af
et religiest Selskab til Christendommens Fremme i og om Bengalen 6 .
Han var Baptist, begyndte at prsedike for Bengalerne, vendte til-
bage til England for- der at faa Understettelse til sin Missions-
gjerning, og kom der netop, som der var stiftet det baptistiske M.
S. 1792, og dette havde besluttet at sende. Carey til- Indien.
' Miss. reg. 1826, 346. 1839, 136. 1849, 12 1 ?. Sherring, hist, of prot
miss, in India. London 1875, 97. .
2 Rep. 1880, 24.
3 Rep. 1880, 20.
4 M. reg. 1843, 364. 1846, 135. Life of Bp, Milm. 219. Ghr. Intell.
Calc. 1864, 366. :
4 TJebers d. Bruderg. 2, 18. 21.
6 Wilkinson 44,
. "_'. , 90 - . ' *
Med et dansk Skib koni de ud'(1793), og da den britiske Rege-
ring forbad dem at arbeide i Kalktitta, hosatte de sig efter at'
have begyndt et Par andre Steder i det danske Serampur (1799),
hvor fuld Frihed tilstedtes dem, og hvorfra de udfoldede en rig
# Virksomhed. Stationer anlagdes i Kalkutta (1801), Cutva (1804
24), Dinasjpur eller Digah (1804), Sadamal (180510, selvst.
183237), Jessur (1807), Goamalty eller Malda (180812),
Miniari (1808 10), Berharapur (1809, oph. 1816), Patna (1812),
Ohittagong (1812 26), Gaia (1815, snart efter ophgevet), Mursje-
dabad (181623), Dakka (1816), Monghyr (1817), Howrali*(1818),
Suri i Birbhura (derfor stundom kaldet B.) (1818), Narsingdarcboke
(1824, f. T. Udpost), Barisal (1828), Luckeiantipur (1830, f. T.
Udpost), Khari 1830, (f. T. Udpost), Enngpnr (1834 37), Ma-
leiapur (1844), Bistapur (1844), Baraset (1856), Komilla (1858, : f.
T. Udpost), Meimensing (1867, f. T. Udpost), Khulnea, Kusjtea,
Darjiling (1872). Plere af Stationerne have talrige Udposter. Sel-
skabet stettes af Kalkutta Baptist M. S. (stiftet 1818). lalt ar-
beidede her ved Udgangen af 1879 11 Missionserer og 9 ind-
fedte Prsester, der var 2503 indfadte Medlemmer og desuden
.6801 Navnchristne (d. e. ikke Nadvergjsester, maaske ikke debte).
En Strid raellem Missionsererne og Selskabet bevirkede, at hine
fra 182737 dannede en uafhsengig Serampur Mission, men 1838
bilagdes den. I0vrigt maa det ikke glemmes, at Baptisterne ikke
udehikkende arbeide blandt Hedningerne x .
I sin Grjerning blandt Kvinder st0ttes Selskabet af den engelske
Kvindeforening til St0tte af Zenanagjerning og Bibelltvinder i Indien og
' Kina i For Undelse med Baptist M. S. Den underholder i Kalkutta,
Monghyr, Patua, Dakka, Serampur, Suri og Barisal samt Oinegn
11 eur. Kvinder, der besege Zenanaer, 49 indfedte Bibelkvinder
og 7 Pigeskoler 2 .
1 Rep. 1880, 35 ff. 131 ff. 139 (.det er ikke muligt klart at skjffilne mel-
leni indf0dte Prsester og Missioneerer, ligesom Aarstallene heller ikke altid
passe i de forskjellige Aarsberetninger). Cox, hist, of the Baptist miss. soc.
London 1842. 1, 19. 181. 185. 244 o. fl. St. 2, 401. Carey. Mem. of W.
Carey. London 1837, 100 ff. Per. Ace. of Serampore Miss. 1834, 46. 1838,
144 ff. Burkh. 3, I, 130 ff. 174 ff.,206. Indian Miss, dir, 10 ff. Miss. Reg.
1828, 77. 1833, 305. 1837, 16. Rep. of Calc. Bapt. M. S. Calc.'1846, 14.
27. 29. . :
2 Rep. 1880 og occas. paper.
91
Dot loiidonske M., $. begyndte tidlig sin Virksomhed i Benga-
len. Bredrene Haldane havde i; Sinde at reise ud til Indien og der
oprette en Missionsskole, men da det nsegtedes dem af Eandels-
selskabets Bestyrelse, udsendtes 1798 en Missionser til Kalkutta,
men Tilladelsen til at bo der blev ham foment, og kun fra det
ho ; llandske Ghinsura, (opgivet 1849),, hvis Eegering ansatte ham s.om
Prsest der, lunde det lykkesiham at arbeide for Hedningernes Om-
vendelse. Ferst 1816 kunde Selskabet anlsegge en Station i Kal-
kutta, hvortil siden kom Berhampur (1819). Det stottes 1 sin
Gjerning af det 1817 i Kalkutta oprettede Hjselpemissionsselskab.
Ved Udgangen af 1879 havde Selskabet paa de to. Stationer 7
Missionserer, 309 Kirkemedlemmer og 1189 Tilhsengere J .
1821 anlagde det nederlandske M. S. en Station i den hollandske
Stad Ohinsurah, men da denne 1825 solgtes til England, forenedes
Missionen 1827 med den der bestaaende londonske Mission 2 .
Det wesleyanske M. S. havde 1829 32 en Station i Kalkutta,
der vist nsermest var beregnet paa Europseere, 1862 fornyedes den. ,
I Forbindelse nied den Anglo - indiske - christelige Forening (Anglo
Indian Christian union) anlagdes 1874 den paa Europseere bereg-
nede Station Goalinda, flyttet 1876 til Barrackpur, hvor der tid-
ligere har vseret en paa Soldater beregnet Station, og i Bissenpur
eller Ranygunge anlagdes en Station 1877. Yed Udgangen af 1877
var her 4 Missionserer, 146 Medlemmer og 14 paa Preve 3 .
1824 besluttede den skotske Statskirke at drive Mission og an-
lagde 1830 en Station i Kalkutta, der er Kirkens eneste Station
iBengalen. Der arbeides navnlig ved h0iere Skoleundervisning. 1865
70 havde den en Station! Graia. Ved Udgangen af 1880 arbei-
dede her 3 Missionserer og 2 indfedte Prsester. Antallet af indfadte
Christne angives ikke i Beretningen*.
I nser Forbindelse hermed arbeider det skotske Kvindeselskab
til Fremme af kvindelig Undervisning i Indien i ForUndelse med den
skotske Statskirke^ der arbeider i Kalkutta med 1 eur. kvindelig Ar-
1 Rep. 1880, 58. Burkh. 3, I, 181. 212. 215. Rep. Bengal. A. M. S.
Calc. 1846. Gogerley, Pioneers in the Bengal, miss. London 1871, 59 ff.
2 Maandb. v. het. nederl. zendelingsgenootschap.. Rotterdam 1822, 47.
1827, 150. ;
3 Rep. 1875, 61. 1876, 64. 1877, 61. 1878, 75 ff. Indian miss. dir. 104.
4 Rep. 1881, 9. Ind. miss. dir. 113.
92
beider ved Skoler og Bes0g af Zenanaer \ samt Dameforeningen til
christelig Opdragelse af J0dekvinder, der bar en Station med 1 Arbei-
der i Kalkutta 2 .
Detkinesiske og indiske Kvindeundervisningsselskab (i Almindelig-
hed kaldet 0sterlandsk K. M. S., eastern female education society)
begyndte 1835 sin "Virksomhed i Kalkutta. Dets Stationer her og
i Burdvan (1837) vare dog ikke af lang Varighed, 1840 vare
Stationerne Solo (opg. 1841) og Berhampur, 1847 Ohinsurado. Ei-
meligvis er dette Selskab 'det samme som Selskabet til Fremme af
kvindelig Skoleuddannelse i 0sterland } der bar en Station i Kalkutta
med 1 kvindelig eur. Arbeider 3 .
Da den skotske Statskirkes Missionserer 1843 traadte over. til
den skotske Frikirke, anlagde denne 1 843 en Station i Kalkutta, og
overtog 1844 Kulna (det kirkelige M. S.), 1849 Ohinsura (det
londonske M. S.). Stationer ere senere anlagte i Mahanad (1855)
og Bansberia (1880). Ved TJdgangen af 1880 arbeidede her 5
Missionserer og 5 indfodte Prsester, og her var 122 Nadvergjsester
og desuden 354 D0bte. Der arbeides fortrinsvis ved heiere Skole-
gjerning 4 .
Uafhsengige indfedte Prsester, der bare til den skotske Fri-
kirke, arbeide i Kalkutta (Tamul- og Telugumenigbeder), i Kal-
kutta (Bengalmenighed) 5 , og i G-opalgunge (1874). Paa' det sidste
Sted arbeides blandt Chandarer eller Namosudra'er, kastelese Ben-
galer. Der er der 31 Nadvergjsaster 6 .
Frikirkens Kvinde M. S. (fuldstsendig Titel se S. 66) bar Sta-
tioner 1 Kalkntta, Kulna, Bansberia, Ghinsura, Mabanad 7 .
Det gosznerske M. .S. anlagde 1849 en Station i Patna, hvor-
1 Eep. of S. P. G. to the church of Scotl. 1880, 33,
2 News of female missions in conn, with the church of Scotl. 1881 Nr. 22, 35.
3 M. reg. 1889, 136. 150. 1840, 154. 1842, 182. 1843,181. 1844,171.
1845, 136. 1846, 428. 1847, 132. 1849, 126. D6bbins.37.
4 Rep. 1879, 22. f. 1881,17. 67. Smith 50 years of ioreign mission.
Bdinb. 1879, 34 ff. Burkh. 3, I, 215.
5 Rep. 1881, 17.
6 Rep. 1881, 17. Bose, a spir. autobiography, Edinb, 1881, 19 ff. Aim.
Kirket. 1882, 113 fig.
7 Rep. 1881, 3 ff. . : " '
93'
til ;koni 1863 Dtirbungah (pph. ...oratr. 1875). Paa, denne Statipn
arbeider 1 Missionser, og der er her og i Chupra 900 Christne 1 .
Det baselske M. S. begyndte 1847 en Mission i Dakka, Daia-
pur (1847). Komilla (1848) og Tezpur (1848), men den opgaves
allerede 1850, og Missionsererne traadte i andre Selskabers Tjeneste 2 .
I den astlige Del af Bengalen, Sylhet, anlagde det walisisk-
kalvinistiske Methodist M. S. 1850 en Station, soin dog atter blev
opgivet 1870 3 .
1857 anlagde en uafhcengig tysk baptistisk Missioncer en .Sta-
tion i G-aia. Det engelske Baptist M. S. stetter ham. Nogle faa
ere blevne Christne 4 . ' .;
1862 begyndte den engelsk-presbyterianske Kirke en Missions-
gjerning med indfodte Arbeidere i Rampur Bauleah, hvor i de sidste
Aar en Lsegemissionser er bleven ansat. De D0btes Antal angives
ikke i Beretningen 5 .
I Forbindelse med ovennsevnte arbeider den engelsk-presbyterianske
Kirkes Kvindeforening, der har en Zenanamission i Eanipur
Bauleah 6 .
1870 anlagde de australske Baptister en .Station i Faridpur 7 .
Det christelige Modersmaals Skoleselskab for Indien arbeider i
Bengalen ved indfodte christne Skoleinspektarer, der undervise i de
^
hedenske Eegeringsskoler i Christendom. Det anvender saaledes 24
indfadte Lserere og nnderholder desuden 18. Kolport0rer 8 .
. Det amerikanske kvindelige Forenings M. S. for Hedningelandene
har arbeidet i Bengalen i det Mindste siden 1863 og havde 1880
14 kvindelige Arbeidere i Kalkutta, der arbeide i Skole- og Zenana-
gjerning 9 .
Det indiske kvindelige Normdskole- og Undervisnings Selskab har
arbeidet i Bengalen i det Mindste siden 1870. Det har havt Sta- .
1 BurkL 3, I, 236. Gundert 157. Biene a. d. Missionsfelde. Berlin 1881
3. Indian miss. dir. 170.
2 Burkh. 3, I, 235. Miss. reg. 1849, 187. 1851, 189.
3 Indian miss. dir. 191.
4 Indian miss. dir. 15, Bapt. M. S. rep. 1880, 74 f.
5 Rep. for 1879, 22.
6 "Womans M. U. 9. Our sisters in other lands 1881, 109.
7 Gundert:165.
8 Rep. 1880, 12, 25 ff. Light for India 1881, 19 ff.
9 Rep. 1880, 4. 81. Dobbins 37 (angiver 17 Missionserer). Indian miss,
dir. 255. .
94
tioner i Kalkutta, Barrakpur og Agurpara, men bar siden 1880
nu ikke flere Arbeidere her 1 .
Den methodistisk-Uskoppelige Eirkes M. S. begyndte 1872 en
Grjerning i Kalkutta, der dog vist nsermest er beregnet paa Europseere.
Her arbeidede ved Udgangen af 1881 5 Missioneerer, og der var
389 Medlemmer, 404 paa Pr0ve 2 .
Den methodistisk-Uskoppelige Kirkes Kvinde Hedninge M. S.
(Amerika) bar en kvindelig Missionser i Kalkutta (1877), der ievrigt
neeraiest arbeider blandt Europseernes Afkom 3 , ligesom der ogsaa
der arbeider en anden methodistisk kvindelig Missionser, der dog
ikke staaer i dette Selskabs Tjeneste 4 .
Nvindeforeningen i Berlin for Kvindekjpnnets christelige Uddan-
nelse i 0sterland uuderholder 2 Barn paa en anglikansk Missions-
skole i Bhagulpur 5 .
Det britiske B. S. har udgivet Bibelen paa Bengali og stattes
af Hjcefyebibelselskabet i Kalkutta (1811) i dens Udbredelse 6 . Dette
sidste : Selskab har ogsaa udgivet den hellige Skrift paa Bengali,
Hindi, Persisk og flere andre Sprog 7 .
Det amerikanske Traktatselskab har hjulpet Missionsererne i
Orissa til TJdgivelse af gudelige Skrifter paa Bengali 8 .
Kalkutta christelige Traktat- og Bogselskab arbeider paa TJdbre-
delsen af gudelige Skrifter. Det er blevet stettet af det (engelske)
religi0se Traktatselskab 9 .
Autallet af evangeliske Ohristne blandt Bengalfolket var 4871
20516 (1861 16277), Nadvergjeesterne 5396 (1861 3616), indf0dte
Prsester 21 (1861 16) 10 . Ifalge de ovenfor angivne sserlige Opgi-
velser, maa Antallet nu ssettes til mindst 22000 Ohristne, 5200
Nadvergjsester, 27 indfedte Prsester.
Romerkirken har tidligt havt Indpas i Bengalen. 1599 byggede
1 Rep. for 1881, 7. 11. Indian miss. dir. 253. Dobbins 37.
2 Bep. 1873, 123. 1881, 191. Newman 230.
3 Rep. 1879, 5. 10.
4 Rep. Meth. ep. M. S. 1881, 259. ,
5 Missionsbl. des Pr. V. 1881, 19. .
6 Rep. 1880, 156. 265. 261.
7 Rep. 1836, 4 ff.
8 Rep. 1880, 111.
9 Rep. Rel. Tr. S. Lond. 1869, 134 ff. :
10 Rep. of the gen. miss. conf. at Allahabad. London 1873, 519.
95
Portugiserne et Fort ved BTugly ved Gbolegbat, og sarame Aar
anlagde Missionserer af Angus tinerordenen et Kloster i Bandelj og-
f0r den Tid havde de grundet Kirker i Ohittagong, Tezgong og
Balasur, hvilke styredes fra det 160.7 af Paven oprettede Bispessede
i Meliapur (Madras). Da Kalkutta anlagdes af Englsenderne 1689,
fulgte de med derben. Omtrent 1621 anlagde Jesuiterne, kommende
fra Yest, et Collegium i Patna. Talrige Menigheder anlagdes af
Augustinerne: 1 Bengalen, Nu .&r Missionen fo'rdelt i de apostoliske
Vikariater : Vest ." Bengalen, 0st Bengalen, Central Bengalen og
Patna. Til Vest. Beugalen barer Stationerne Kalkutta, Howrali,.
Serampur, Midnapur, Balasur, Koyhkalli. Bachanti, Jasuripur, Mir-
pur (1873). Til Central Bengalen barer Berbampur, Krisjnagur v
Fulbary, Jessur, Kulna; til 0st Bengalen: Dakka, Bandora, Sali-
pur, Tumilia, (maaske = K.omilla), Noakballi, Ohittagong ; til Patna:
Patna, Kursji, Bettia, - Ohourie, Bhopal, Darjiling. Des-
uden benherer under Erkebiskoppen af Goa Stationerne Kalkutta,
Chittagong, Dakka, Tezgong, Hussenabad, Nagori, Sbipur. Den
romersk-katholske Befolkning angives til omtr. 28000, af hvilken
endel er Europseere (Soldater). Prsesternes Antal er . 73, bvoraf
mulig nogle ere indfedte; Eegeringsprsesterne ,ere ikke med-.
regnede. 1 . ,
Baade den armeniske og den grceske Kirke have Kirker i Ben-
galen, den farste i Chinsura- (1695), Kalkutta (1772) og Dakka,.
den sidste i Kalkutta (1772), men ingen af dem bar udfoldet nogen
Missionsvirksombed, og Grsekerne bave i G-runden vseret stemte-
derimod 2 . : . -
Afde36Mill. Bengaler ere omtrent 50000 Cbristne, altsaa V 72 o..
2, Hindifolket,
Blandt dette Folk aabnede den anglikanske Kirke den farste
evangeliske Mission. Nidkjsere Eegeringsprcester bavde ogsaa arbei-
det for Hedningernes Onivendelse i Cbunar (1807), Kahnpur (1809)
og Agra 3 . Deres Forbindelse med det Mrkelige M. S. ledte til, at
'dette 1813 tog en omvendt Hindu i Agra i sin Tjeneste og be-
1 Madras cath. dir. 163 ff. Sketches of Bengal 215 ff, Hahn 2, 355.
Jahrb. d. Verb. 1876, V. 33.
2 Sketches of Bengal 210 ff. Milman 219.
3 Wilkinson 129. Burkh. 3, I, 141. Long 45.
96
gyndte denned sin Virksomhed i Indien (farst 1838 . ansatte '"det en
europseisk Missionser i Agra).; Dertil kom snart flere Stationer:
Mirat (1815), Benares ; (1817), (Chunar blev besat 1815 af en
Eurasianer), Gorakhpur (1823), Jaunpur (1831), Sekundra (1841
57, 1862), Azimgurh (1847), Jabulpur (1854). Efter Oprerets
TJndertrykkelse anlagdes endnu flere Stationer: Annfield (1857, en
christelig Koloni i Dehra Dun), Lakhnau (1858), Allahabad (1859),
Faizabad (1862), AJigurh (1863), Mandla (1878), og de med ,ind-
f0dte Prsester besatte Stationer Muttra, Ik.le og Muirabad. Ogsaa
Missionen i Himalaia er en Hindumission. Troende anglikanske
Ohristne havde forgjseves anmodet det kirkelige M. S. om at aabne
en Mission blandt Bjergstamraerne i Himalaia, saa stiftede de selv
1842 et Himalaia M. S., og anlagde Stationen Kotgur (1843),
der Aaret efter overdroges til det kirkelige M. S., hvorpaa Simla
(1845) og Kangra (1854) anlagdes. Ved Udgangen af 1879 ar-
beidede her 16 ordinerede og 6 uordinerede Missionserer saint 7
indfedte Prsester. Antallet af Nadvergjsester var 1419, af indf0dte
Christne 4396 l .
Den engelske Kirkes Zenanamission har Stationer i Mirat og
Jabulpur med 6 kvindelige Arbeidere 2 .
Det andet anglikanske M. -S., EvangelieudbredelsesselsJcaletj be-
traadte farst 1833 denne Arbeidsmark ved Anlseggelse. af en Sta-
tion i Kalmpur, hvortil 1853 kom en i Delhi. Efter Oprarets
TJndertrykkelse forstserkedes Stationerne, og nye anlagdes i Rurki
(1871) og Banda (1872). Her arbeidede ved Udgangen af 1879
3 Missionserer, 2 indfedte Prsester, og her er 271 Nadvergjsester,
1428 indfadte Ohristne 3 .
I user Forbindelse med dette Selskab arbeider Camlridge-
missionen i Delhi (1877), der foruden egenlig Missionsgjerning dri-
ver hele den laerde Side af denne. Missionserernes Antal er 6, de
Christnes Antal er medindbefattet i ovenanferte Opgivelser 4 .
Evangdieudbredelsesselskabets Kvinde M. S. har Stationer i Delhi,
1 Rep. 187980, XIII, XVI. C. M. atlas 66. 68. C. M. rec. 1871, 382.
C. M. gleaner 1881, 75. C. M. intell. 1852,251. Miss. reg. 1817, 13. Hima-
laia mission of C. M. S. Calcutta (1848). Long 160 ff.
2 Rep. 1880, 20. . . '
3 Rep. of 1879, 14 f. Missionfield 1878, 509.
Rep. S. P. G. 1879, 1.4. Missionfield 1877, 65 ff.
V ,' .
97- ,
Kanhpur, Eurki, Kurnaul, Eewari, 'Simla med 12 kvindelige
Arbeidere 1 .
Defba/ptistiske MissionsselsJcdbs Udsendinge havde allerede 1811 an-
lagt en Station i Agra, hvorfra de dog trak sig tilbage 1816 (gjeri-
optaget 1834), hvorpaa nye Stationer anlagdes i Allahabad (1814),
Benares (1816), Delhi (1818), Muttra (1826), Tsjitura ved Agra
(1845), Simla (1865), samt en kort Tid 1 Sirdhana (181315)
og paa ; en hidtil ubetraadt Missionsmark Eajputana, hvor en Station
anlagdes i Ajmir (1819 opg. omtr. 1825). I lang Tid har Selskabet
ikke udvidet sin Mission blandt Hindifolket. Yed Udgangen af
1879 arbeidede her '13 Missionserer og I:indf0dt Prsest, og her var
568 Medlemmer og 912 Navnchristne 2 .
Den tidligere omtalte baptistiske Kvindeforening til St0tte af
Zenantigjerning og Bibelkvinder o. s. v. har Stationer, i Delhi,: Benares,
Allahabad og Agra med Omegn og har 12 Damebes0gere, 6 Bibel-
kvinder og 9 Skoler 3 .
Det londonske M. 8. anlagde 1820 en. Station i Benares og
1838 i Mirzapur. Efter Oprerets Uudertrykkelse er Missionen ud-
videt dels mod Syd, i Dudhi i Provinsen Singrowli (1863), dels mod
N. V. i Provinsen Knmaon i Almora (1850) ogEani Khet (1869).
Ved Udgangen af 1879 arbeidede her 9 Mssionserer og 3 indfedte
Prtester; der var mindst 128 Medlemmer og 422 Tilhsengere 4 .
Hidtil var det kun engelske Missionsselskaber, der havde arbei-
det paa dette Omraade, men 1833 gaves, som tidligere omtalt,
almindelig M'ihed og et Par daadskraftige Selskaber rykkede i
Marken. Den presbyt&ricmske Kirkes Hedninge-M. S. havde 1834
begyndt blandt Sikherne, og anlagde 1836 blandt Hindifolket Sta-
tionen Saharanpur (1836) og derefter Allahabad (1836), Futtegurh
(1838), Futtehpnr (1838), Meinpuri (1843), Agra (1846 62), Ambala
(1848), Dehra (1854), Eurki (18'55 79), Kapurthala (185965),
Etava (1863), Muzaffarnaggar (1867), Qvalior (1873), Woodstock
(187879). Her arbeidede ved Udgangen af 1881 10 Missionserer
og 8 iudf0dte Prsester. Siden den indfedte Freest .i Futtehpur dede
1 Eep, 1880, 24. ' .-.
2 Rep. 1880, 75 'ff. 133. 139. Coxl, 206. Burkh. 3, L 177. 206. Bep.
Gale, Bapt. M. S. 1846, 42, Sherring 184. .192. Miss, reg.' 1827, 102.
3 Rep. 1880 og Occas. rep. , .
1 " Rep. 1880, 68. Burkh. 3, I. 181. 212. Indian miss. .dir. 32.
7
98 - '
1867, bar Stationen kun veeret besat med Kateketer. : Paa Selska-
bets Stationer var der samtidig 507 Nadvergjsester 1 .
I Forbindelse med dette Selskab arbeider den presbyterianske
Kirkes Kvinde M. S, (Amerika), der har Stationer i Saharanpur,
Dehra, Woodstock, Futtegurh, Allahabad, Meinpuri, Etava med 21
kvindelige amer. Arbeidere, hvoraf en er Lsege 2 ,
Den preslyterianske Kirkes Kvinde M, S. for Nordvesten
(Amerika) liar 7 kvindelige amer..' Missionserer i Futtegurh,
-Ambala, Gvalior, Kasuli, Saharanpur, Dehra 3 .
Den presbytericmske Kirkes Dame M. S. (Amerika) har en Sta-
tion med en kvindelig amer. Arbeider i Meinpuri 4 .
Det presbyterianske Kvinde Hedninge ^ M. 8. for Synoden i Al-
bany har en kvindelig amer. Arbeider i Futtegurh 5 .
Det Unesiske og indiske Rvindeundervisningsselskab (Selskabet til
Fremme af kvindelig Uddannelse i 0sterland) } har havt Stationer i
Gorakhpur (1836 37, 1850), Mirzapur (183841), Agra (1850),
Sigra (1850) og har nu Station i Delhi og Agra med 7 Arbeidere 6 .
Det gosznerske M. S. } der kort iforveien havde begyndt blandt
Bengalerne, anlagde 1852 en Station iBuxar (oph. efter Opraret 1857),
Ghazipur (1854). Paa disse Stationer arbeider der 3 Missionserer,
og der er i G-hazipur 820 Ohristne 7 . .
Det lerlinske M. S. anlagde 1843 en Station i G-hazipur, der
blev opgivet 1851 8 .
Et andet Selskab, som ogsaa tog kraftigt fat paa Gjerningen,
var den methodistisk Uskoppelige Eirkes M. S. i Amerika^ der har
anlagt en stor Msengde Stationer i Rohilkund, Oudh, Kumaon
og Gurwhal, nemlig Bareilly (1856), Neini Tal (1858), Lakh-
nan (1858), Bijnor (1860), Shahjehanpur (1860), Budaon (I860),
Sitapur (1861), Boy Bareilly (1864), Gonda (1865), Paori eller
1 Rep. 1863, 32. 1868, 21. 1878, 53. 1879, 48 f. 52. 83. 1882,59 ft.
3 Rep. 1881, 31.
3 Rep. 1881, 73.
4 Rep. 1881, 50.
5 Rep. 1882, 36.
6 Miss. Reg. 1838, 152. 1839, 136. 1840, 154. 1843, 181.. 1852, 129.
Dobbins 34. 36.
7 Biene auf dem Missf. Berlin 1881, 3. Indian miss. dir. 1.7.0 f. Gun-
dert 154. Bas. Miss. Mag. 1858, 111.
8 Burkh; 3, I, 240.
'99,
Gurwhal (1866), Bahraicb, (1867), ; Kanhpur (18:7,1), Pitoragurh
(1873), .Khera Bajhera (1874), , Amroha (1874), Hurtful (1874),
Barabanki (1874), Jabulpur (1876), Sambhal (1877), Panahpur
(1878),, Mhov (1879), Bhabar (1880), .Futhegunge (1881),; JKakrala
(1881),: Bilsi (1881), Chandausi (1881), Dvarahat (1881). Ved
Udgangen af 1881 arbeidede her 19 Missionserer og 18 indfedte
Prsester, og her var 1583 Medleminer, 1232 paa Pr0ye. Bes-
uden er der Stationer i . Allahabad (1873), Agra (1875),- Eurki
(1876), Mhov (1878), Musuri (1881), der vist nsermest ere be-
regnede paa Europseere. Her var der ved TJdgangen af 1881 6
Mission eerer, 212 Medlemmer og 60 paa Prove 1 .
Den methodistisk Uskoppelige Kirke % Amerikas Kvinde Hedninge
M. S. bar Stationer i Lakhnau, Bareilly og Kanhpur med 6
kvindelige amer. Missionserer, hvoraf en er Lsege 2 .
KalknUa Prcestefor0gelsesselskal) havde 1863 Prsester i Mein-
puri, Indore og Mirzapur 3 . ;
Kort efter Oprerets Uhdertrykkelse sendte den forenede pres-
byterian&ke Kirke i Shetland MissionsBrer til Rajputana, hvilke have
anlagt Stationer i Biaur (I860), Nussirabad (1861), Ajmir (1862),
Todgurh. (1863), Jaipur (1866), Ashapura (1870), Deoli (1871),
Udeipur (1877), Ulwar, (1880), paa hvilke ved Udgangen af 1881
arbeidede 13 Missionserer, hvoraf en er Lssge, 3 Lseger, og der
var 666 Medlemmer af Kirken og 382 Nadvergjeester 4 .
I Jaipur ^arbeider en Leegemissionser, som ikke er stettet af
noget Selskab, men vist nsermest staaer i Porbindelse med oven :
anferte Mission 5 . . . . .
1863 stiftede en presbyteriansk Prsest en Station i-Chamba,
som 1873 blev overdragen til den skotske Statskirke. Ved Udgangen
af 1880 arbeidede her en Lsegemissionser og en indfedt Prsest.
Antallet af indfodte Ohristne var ved TJdgangen af 1879 35, hvoraf
20 vare Nadvergjsester 6 .
,' Rep. for 1873, 119. 1874, 106. 117. 1875, 122. 187,6, 124. 1877,
109. 121. 137. 1880, 160. 256 ff. 1881, 135 ff. Indian miss. dir. 202 ff.
2 Rep. 1879, 5. . . , ;i '
3 Car. intell. Calcutta 1864, 366. ,
" U. P. Record. Edinb. 1881, 251 ff. 1882, 202 ff. Glardon, le Raj-
ppotana, Geneve 1864,112. ; ;
5 Rep. Edinb, m. s. 1880, 19. , ........ , ,,...-
fi Rep. 1880, 20. 1881, 29. Indian miss. dir. 111. . ._.. .
100
Den skotske Statskirkes Kvindeforening (dens udf0rlige Navn se
S. 66) stetter Missionen i Chamba, men bar ei europseiske Ar-
beidere der 1 .
1867 erklserede Punjab Lsege M. S., om hvis Virksomhed i0vrigt'
intet er os bekjendt, men som synes at have vseret et Hjselpeselskab
til det kirkelige M. S., sig villigt til at anssette en Leege i Chamba,
hvilken Bajahen vilde 10nne og tilstede Mdstsendig Frihed til /at
virke som christelig Missionser, men ingen synes at vsere bleven
ansat. Muligt staaer det 1 Forbindelse med den nedenfor anf0rte
Mission for Spedalske i Caamba. Sproget er Hindi 2 . :
Det wesleyansJce M. S. har Stationer I Lakhnau (1864) og Fai-
sabad (1876); sidstnsevnte er neermest beregnet paa Europseere.
Ved Udgangen af 1877 arbeidede her 4 Missionserer, og her var
58 Medlemmer 3 .
Kvcekernes Hedningemissions Forening har en Mission i Hosjun-
gabad (omtr. 1866). Ogsaa i Sohagpur (1874 fornyet 1881) ar-
beides blandt Hindifolket. Paa disse Stationer er der 2 mandlige,
2 kvindelige Missionserer og 12 Medlemmer 4 .
Siden 1868 bestaaer i Agra en uafhsengig Mission 5 .
1868 paabegyndte det tydsJc evangeliske M. S. (Amerika) en
Mission i Baipuiy hvor det anlagde en Station i Bisrampur og
havde 1874 en kort Tid en Station i Hbvedstaden Kaipur. . Der
1 arbeides blandt en sseregen Sekt Satnami, der bestaaer ; af de kaste-
10se Ghamarer og forkaster alt Afguderi. Allerede 1878 var der
300 D0bte 6 . '"'-: ;
1870 begyndte en indf0dt anglikansk Freest en Mission I Indbre
og Mhov; som han 1872 flyttede til Chanda 7 .
Det indiske hvmdelige Normalshole- og Undervisningsselskab eller
Zenana- og Bibelmission har Stationer i Benares, Lakhnau, Faisa-
1 News of fern. miss. 1881 Nr. 22, 50. Rep. of the comm. f. P. GL to
the ch. of Sc. 1880, 38 f.
, 2 CHr. Work 1866, 446. 1867, 65. -202 f. 256. Evang. Christendom,
London 1864, 656 f. ' ; - :1 : " !
3 Rep. 1877, 66. 1878, 75 f. 82.
4 Rep. 1882, 15 ff. Dobbins 38. -Newman, 1 47. 66. : -
5 ! Newmah ; 278. < " . ' ::
6 Indian miss. dir. 230 f. 111. miss, news 1873, 29. Allg. Miss.';Z.
1870,560. Sherring 240. ' . .
7 Sherring 237. 242.' - ^ < ' ;
101
; ; Allahabad (f orelebig .opgiyet), , og Grorakhpur med; ; 12 kvindelige
eur. Arbeidere (i Benares og iLakhnau) 1 . ^ . ;
D.et christelige Modersmaals Skoleselskab for Indien underholder
en Kolport0r i Benares, og udgiver gudelige Skrifter paa Hindi 2 .
Kvindeforeningen: f Berlin for Kvindekj0nnetS' .christelige Uddan-
nelse i 0sterland underholder 21 B0rn paa en- Skole . for forseldre-
10se Bern i Sekundra. Forstanderinden 10nnes, maaske af For-
eningen 3 . :; .- -,. ; ,
Det amerikanske, kvindelige Forenings M. S. /or, Hedningelandene
havde ved TJdgangen af 1880 Stationer i Allahabad pg Kanhpur
med 17 kyindelige araer. Arbeidere 4 , . !
'I Chamba drives siden 1.876 .Mission,- llandt;, de Spedalske yed
et Asyl.for. 48 Spedalske. ; ; Det sy ( nes nsermest at staa i Forbin-
delse med den skotske Kirke og stattes ved Gayer fra Indien og
England. Det hjselper lignende Asyler i .Sabathu, Almpra (lond.
M. S.), Ambala og Dehra. De Spedalske ere en taknemmelig
Arbeidsmark 5 . . ,
Den presbytenmske Kirke i .Vest ; Kcmada, har Stationer i Indore
(1877) og Mhoy, (omtr. 1878) nied 3 Missionserer. Antallet af Christne,
er ikke angivet 6 . , ... , . ..-, .
Evangeliska Fosterlandsstiftelsen arbeider ogsaa ; blandt Hindifolket
paa sine S. 85 nsevnte Stationer Narsingpur (1878), Sagar (1878)
og Baitul (1880) 7 . , . .' , ..-,..; -_.... ( ,:
Den presbyterianske Kirke i-Vest Kanadas Kvinde M, : 8. har en
Station i Indore med 2 kyindelige kanad.- Arbeidere s .
Halifax Kvinde, Hedninge M. S. af den pvesbyterianske Kirtie ;i
^awa^a.udsendte 1877 en kvindelig .Arbeider til Indore, men denne
G-jerning synes at vsere opgiven et Aars Tid efter 9 . L
1 Eep. 1880, 7.
2 Rep. 1880, 39. 73.
3 Missbl. d. F. v. 1881, 18 f.
4 Rep. 1881, 31. -...:: , ; : .- ;
5 Mission to Lepers in India. London 1880. More ; about Lepers in
India. London p. 6. Rep. of the Almora mission. Mirzapore 1881. 111.
miss, news 1882, 39. .
6 Rep. 1880, 1 ff. Gundert 155. /
7 Missionstidning 1878, 60. 1882,: 103, -;/ ,.,; ,. . . ; .-,
8 Rep. 1881, 18. . ,
9 Rep. 1878, 4. 1880. : /, ; ':
102
Let britiske B. $. har udgivet' Biblen paa Hindi, og arbeider,
st0ttet af HjcelpebibekelsJcab&t T Mlahabad (1845), p'aa ! deiis TJdbi'e-
delse. Meet Understettelse af den skbtske Statskirke liar det ud-
givet (1881) 2 af Evangelierne paa (Ohainbadialekten t . : i ; ;
HjcelpeUbelselskabet i Bombay har udgivet Lukas Evangelium
, paa Ma'rvari,' en Miindart, der tales i den sydlige Del af Eajputaiia 2 ^
Til Udgivelsen lieraf og TJdbredelsen af hellige Skrifter har "bgsaa
det skotske B. S. Mdraget 3 . -i
Dei amerikanske B. S. udbreder hellige Skrifter i Sindisproget,
dog ikke i stort Omfang 4 .
Det amerikanske Traktatselskab har hjulpet Missionsererne til
Udgivelse af gudelige Skrifter paa Hindi 5 .
Det nordindiske Selskab i Allahabad arbeider paa TJdbredeisen
af gudelige Skrifter. Det stettes af det engelske Traktatselskal) G .
Selskabet for Christenkundskabs Fremme har dels udgivet Skrif-
ter paa Hindi, dels ofte hjulpet den anglikahske Mission med Penge-
tilskud 7 .
Antallet af evangeliske Ghristne i Hiridifolket var 1871 10153
(1861 5288), Nadvergjsester 8614 (1861 1424), indfadte Prsester
20 '(1861 6), nu er der i det Mindste 11500 Christrie, '4900 ; Nad-
vergjsester, 34 indf0dte Prsester 8 .
Paa dette Sprogomraade begyndte Eomerkirkens ferste Mission
i Nordindien, idet jesuitiske Missionserer paa Begjgering af Stor-
mogulen Akbar, der dengang boede i Lahore, ankom dertil 1582.
Akbar var overbevist om Christendommens Sandhed, men antog den
aldrig, og den Frugt, Missionen bar, synes at have vseret ringe.
Hazart ferer kun Histbrien ned til 1670 og ved kun at sige, at
de Christnes Antal Aar for Aar tager til: Da Jesuiterordehen 1 blev
opheevet 1773, gik Missionen over til Karmeliterne, men da disse
ikke kunde skaffe Missionserer, gik den 1784 over til Kapucinerne,
1 Rep. 1880, 257. 255. 261. 1881, 253.
2 Rep. brit. B. S. 1867, 201.
3 Rep. 1876, 31.
4 Rep. 1880, 113.
8 Rep. 1880, 112.
B Rep. rel. T. S. London 1869, 140.
7 Rep. 1879, 419.
8 Allak conf. 519.
103
der, fordrevne fra 'Thibet 1707, havde 1 sat sig ned 1; Agra. Men
efter den* apostoliske Yikars Beretning omtr. 1$30 stod det endnu
ringe til med de Christne i disse Missioner. Nu for Tiden ere de
romerske Missioner blandt Hindifolket delteimellem.de apostoliske
Vikarer i Agra- bg Patna. Til den farste lierer :8tationerne Agra,
Musuri, Dalhousie, Rani Keth, Morar, Jaipur, Ohakrata, til den
sidste Bhopal, Allahabad og Lakhnau, ialt 1 5 Prsester. Paa mange
flere Steder ere Feltpraester ansatte (loimede af Regeringen). Naar
den romersk-katholske Befolkning i de to Vikariater udgjor 23800,
og man beteenker, at et ikke lidet Antal af deni ere Europaeere, og
nogle allerede ere medregnede blandt Bengalfolket, ere de, indfodte
Christnes Antal neeppe mere end 6 a 7000 l . .
Anslaaes de Christnes Antal til 18000, bliver det af hole
Hindifolket (100 Mill.) mellem Vsooo og Veooo af hele Folket.
3. Sikhfolket (PunjaM).
Da Sikherne f0rst 1847 bleve lagte under det britiske Scepter,
er Missionen paa dette Sprogomraade f0rst sent begyndt, men den
er greben an med stor Kraft. Vi omtale her alle Stationerne, der
ligge indenfor dette Omraade, skjendt Sproget, hvori Missionen dri-
ves, stundom er Hindi, stundom Hindustani eller Urdu 2 .
Allerede 1834 anlagde denpresbyterianske Kirkes Hedninge M.S.
i Nordamerika en Station i Lodiana, hvortil derpaa kom Stationer i
Sabathu (1836), Dsjalandar (1846), Lahore (1849), Kapurthala
(185965), Hosjeiarpur (1867), Firozepur (1870), Jagrayan eller
Jagraon (1876), Eopar (1876) v Morinda (1881). Paa disse Stationer
arbeide'de ved Udgangen af 1881 7 Missionserer og 8 indfedte
Prsester; Antallet af Nadvergjsester var 277 3 .
I Forbindelse med ovenanferte Mission arbeider den presbyteri?
anske Kirltes Kvinde M. S. (Amerika), der har Stationer i Lodiaaa,
1 Hazart 1, 227. Hahn 2, 355. Hough 2, 260 ff. ,, Madras cath. dir.
150 ff. : Allah, conf. 532 .ff. Mizller 442, Jahrb, d. Verb, ; 1857, VI. 46.
3 Hindustani eller Urdu er et Blandingssprog af Hindi . og Persisk; det
tales af alle Muhamedanere i Indien og er Hovedomgangssproget i Hindi- og
Punjabisprogenes Omraade. Punjabi tales af den sikhiske Religions Bekjendere
og vil vel tildels forsvinde med denne. (Merk, 8. Yortrage iiber das; Pand-
schab. Bern 1869, 140 ff. C. M; :atl.^64 tab. C. M. intell. .1859, 15.)
3 Rep. 1860, 51. 1866, 21. 1871, 54. 1877, ; 64. 1879,, 48. 52. 1882, 51 ff.
104 ' ' .
Lahore og . Sabathu med 9 kvindelige. amer. Arbeidere 1 ,; og de \
yresbyterianske Kirkes Dame ; Jf ,..; med en Station ILodiana med eu :
kvindelig amen Arbeider 8 . ,
Let kirkelige M. S. anlagde 1851 en Station i Amritsir, hvor-
til senere er kommet Multan (1856), Lahore (1867)^: Dera Ismail
Khan (1861), Pind Dadun Khan (1876), Naroval (1876), Taran-
taran (1878), Batala (1878). Paa disse Stationer var der
ved Udgangen af 1879 7 Missionserer, 2 ..; uordinerede Miss, og^
6 indfadte Prsester. Antallet af Ohristne i hele, Punjab var
1404, hvoraf 396 vare Nadvergjsester 3 . Efter mange Aarsfor-
gjseves Anstrengelser er det endelig 1877 lykkedes at f aa den
nordvestlige Del af Indien oprettet til et eget Stift Lahore (Punjab
fraskiltes Kalkuttastift, Sindh Bombaystift) ; Biskoppens , L0n er
skaffet tilveie ved frivillige Gayer fra Indien og England, og Sel-
sJtabet til Christenkundskabs Fremme bidrog betydeligt dertil (180000
Kr. til Lahore og Eangun Stifter) 4 .
Den engelske Kirkes Zenanamissionsselskab liar Stationer i Am-
ritsir, Batala, Ihandiala med 11 kvindelige eur. Missionserer 5 .
Den forenede presbyterianske Kirke i Amerika har Stationer i
Sealkote (1855), Gujranvala (1863), Zafferval (1866), Gurdaspur
(1872), Ihelum (1874), Pasrur (1877) samt endel Fdposter. Ted
Udgangen af 1881 var der 4 Missionserer, 2 indfedte Prsester, 5
ugifte kvindelige Miss., 397 Nadvergjsester 6 .
En Forening eller Samarbeide er paateenkt mellem ovennsevnte
Kirkes Mission og den skotske Statskirkes, der bar Stationer i Seal-
ate (1858), Guzrat (1865) og Wasirabad (1879), hvor der ved
Udgangen af 1880 var 3 Missionserer (den ene uord.), de Christnes
Antal HO 7 .
Det skotske Kvindeselskab til Fremme af kvindelig Uddannelse i
Indien har en Station i Sealkote 8 .
1 Eep. 1881, 31.
2 Rep. 1881, 50.
3 Eep. 1878-79, 16. 65. 187980, XII. XVI. C. M. int. 1876, 363. s
C. M, atl. 66. 79.
4 Eep. 1879, 38. 65. Missionfield 1878, 54.
5 Rep. 1880, 21. . :
6 Rep. 1880, 12 ff. 82. 1882.
7 Rep. 1880, 15 ff. 1881, 21 ff. Indian miss. dir. 111.
8 Rep. of S. P. G. to tne church of Sc. 1880, 38. .
i-05
Den methodistisk Uskoppelige Eirkes M. S.'s Station Moradabad
(1858); er en Sikhstation. Her arbeidede ved Udgangen af 1881 2
Missionserer, 1 indf0dt Freest, og her var 333 Nadvergjsester og :
75 paa Pr0ve. I Lahore bar det en Station (1881), nsermest ,be-
regnet paa Europseere, hvor der ved Udgangen af 1881 var 1 Mis-
sioueer og 34 paa Preve 1 . ;
Samme Kirkes Evinde M. S. har en , Station i Moradabad med
1 kyindelig (amer.) Arbeider 2 . ;
: Selskabet til Fremme af kvindelig Uddannelse i ,0sterland har
Stationer i Lodiana og Amritsir med 4 Arbeidere 3 . ;
Det indiske kvindelige . Normalskole- og Pndervismngsselskab _, har
en Station i Lahore ; raed 4 .eur. Arbeidere 4 .
Kalkutta Prmtefor0gelsesselskab\^f^ 1863 en Station ilhelum 5 .
; Det christelige Modersmaals-Skoleselskab for Indien har et ; Skole-
Isererseminarium i Amritsir (1864), udgiver Skrifter paa \IJrdu og
Punjabi, og.anvender desuden endel Kolportarer 6 .
Det britiske B. S. har udgivet Biblen paa Punjabi og TJrdu^
og st0ttet af Hjcelpebibelselskabet i Lahore arbeider det paa dens
TJdbredelse 7 . . , ,,... ; , - .,
Det amerikanske B. S. udbreder hellige Skrifter paa Punjabi
og Urdu, dog ikke i stort Omfang 8 . .
Det nordindiske Selskab i Allahabad udbreder gudelige Skrifter
paa Urdu. Det er blevet stettet af detreligi0se Traktatselskab 9 .
Antallet af. indfedte evangeliskO: Christne var 1871 ^1288
(1861 432), Nadvergj^ster 746 (1861 149), af indfedte Prsester
16 (3) 10 .
Eomerkirken har en Station i Lahore (ap. Vik. Agra) med en
Missionser 11 . .
1 Rep. for 1881, 187. 191. Sherring 209.
2 Eep. 1879, 5.
? Dobbins 34. Newman 295. ;
4 Eep. 1880, 7. ' -
5 Chr. int. Calc. 1864, 366.
6 Rep. 1880, 41 ff.
7 Rep. 1880, 158. 256.
8 Rep. 1880, 113.
9 Rep. rel. T. S. London 1869, 140.
10 Allah, conf. 519.
11 Madras cath. dir. 152.
106
Da Punjabisproget .tales, af 12 .Mill.- Mennesker (Halvdelea
1 Muhamedanere), er kun lidt over Viooo af disse Ohristne. 1 1 75000
ere Sikher 1 . i ; -.: :
4. Afglianer (Pusjtu).
Allerede 1855 begyndte Afghanmissionen, idet det Mrkelige
Missionsselskctb anlagde en Station i Pisjaur paa derboende fromme
Officerers Begjsering. Denne ligger helt indenfor Pusjtusprogets
Omraade, og baade derfra og fra Bunnu (1865) speider' man stadig
efter Leilighed til at trsenge ind i det egenlige Afghanistan. Paa
disse Stationer arbeidede ved TJdgangen af 1870 3 Missionserer og
en indfedt Prsest, der dog ikke er Afghan. Derimod har Selskabet
1882 taget en i Edinburgh uddannet afghanisk Lsege i sin Tjeneste.
De Christnes Antal var ved TJdgangen af 1878 133, Nadvergjae-
sternes 34 2 .
Den engelske Kirkes Zenanamissionsselskab har en Station i
Pisjaur med 2 kvindelige eur. Arbeidere 3 .
1855 anlagde denprestyterianskeKirkesHedningeM.S.iNord-
amerika en Station blandt Afghanerne i Raval Pindi. Her ar-
beidede ved TJdgangen af 1881 en Missionser og her var 44 Nadver-
gjsester 4 .
Den presbytericmske Rirkes Evinde M."S. (Amerika) har en
Station i Pisjaur med 2 kvindelige Missionserer 5 .
Dei britiske B. S. har udgivet det N. T., Davids Psalmer og
det G-. T.'s historiske B0ger paa Pusjtu og udbreder dem, stottet
af Hjcelpebibelselskabet. i Lahore 6 .
De Christnes Antal er altsaa omtrent 200 (1861 2) ; da An-
tallet af de i Indien boende Afglianer er 300000 (Muhamedanere),
er det Visoo af Befolkningen 7 .
1 C. M. Intell. 1859, 15. C. M. atl. 58.
2 Rep. 1865 66, 121. 1878 79, 76 f. 1879 80, XVII. C. M. gleaner
1876, 22. 1878, 57. 1879, 6 ff. Missionsfreund 1880, 49 ff. C. M. int. 1882, 124.
3 Rep. 1880, 21. .; ; . .
4 Rep. 1882, 69. 63. . ;
5 Rep. 1880, 21.
6 Rep. 1880, 158. 255. ; ;
7 C. M. atl. 64 tab. Allah, conf. 519. . ; : : :
107 1
; 5. ^asjrairifolket.
1865 anlagdes en- Lsegestation 1 : Serinagur af ; det Urkelige M;
S. Missionseren var Lsege, ; men Kan "havde med sig en Hindu-
kateket, der prsedikede for de Indfedte. Men kiln om Sommeren
tillod deh indf0dte (uafhsengige) Fyrste liam at opholde sig i Lan-
det, livert Eftei'aar maatte ban forlade det. Men ikke alene blev
dog saaledes nogle Indfodte omvendte, men 1875 ; lod< Fyrsten bygge
et Hospital, som ban skjsenkede til Missionen, og endelig tillodes
d6t 1878 Missionseren' at overvintre. Ved Udgangen af 1879 ar-
beidede her 2 Missionserer; endnu syries ingen at veere d0bt i .
En kort Tid havde JEvangelieudbredelsesselsJcabet en Station i
Kasjmir, idet en Officer, der var bleven ordineret, gik som dets
ulannede Missionser til Serinagur 1875, men ban maa vist snart
have forladt Stedet, thi 1867 forekommer ban Jkke mere i dets
Beretning^. .
Kasjmirisproget tales af 500000 Mennesker, hvoraf Starste-
delen ere Muhamedanere, Eesten af den braminske Tro 3 ;
6, IDoghri.
I dette Tungemaal, der tales af de herskende Klasser i .Tumu-
provinsen, -er Evangeliet endnu ikke forkyndt 4 .
7. Balud^jiMket.
Blandt Baludsjerhe (i britisk Indien 325,000) er der af det
kirkelige M. S. 1879 anlagt en Station i Dera G-bazi Khan, hvor
ved Aarets Udgang 2 Missionserer (den ene LsBge)' arbeide'de.
Ohristne var der endnu ikke 5 .
8. Sindhfolket.
Den ferste evangeliske Mission begyndte her 1850 af det kirke-
M. S. i Karradsji, hvortil 1856 kom Heiderabad. Statipnernes
1 Eep. 1^78 V9, 79. 187980, XVI 70. \ ; ""'
2 Rep. 1865, 118. Missionfield 1867, 278.
'".Missionfield 1867, 280. C. M. atl. ;64 tab/ ' ';"
4 "C'. : M. atl: 1880, 222. ; ; : ' ''"'
8 Rep. 187980, XVI. 66. C. M. int. 1880, 222.
108
Antal er ikke fo'reget, men fra Midten af 1856 strseber man at
naa ind Staten Bhavulpur, der H0rer til dette Sprogomraade. Ved
TJdgangen af 1879 arbeidede -her .,3 Missipnserer; de Indfadtes Tal
86, (1871 : 85), Nadvergjgesternes,36 (1.871 : 20) '.'....
1872 anlagde den mefhodistisk Msko.ppelige; Kirkes .M.,S,. en
Station l-Karradsji, hvor der ved TJdgangen af 1881 var 1 Mis r ,
sionser og 32 Medl., der rimeligvis vare Europaeere 2 . : ,
Dm engelske IZirJces Zenanamissionsselskab.hd.T en Station i Kar-
radsji (1880) med 2 kvindelige (eur.) Ar,beidere, 3 > :
BomerMrken liar Stationer i Karradsji, Kotri og Bhooj (ap.
Yik. Bombay) med 4 Prsester og 1,8QO .Ghristne 4 .;
Det Intiske B. fi. bar udgivet det N. T. paa^ Sindhsproget 5 .
, ; Befolkningen paa dette Sprogomraade er 2 Mill. (% ere Mubam.);
de indf0dte Christnes Antal altsaa omtr. Viooo af .Befolkningen, 6 .
9. Gnzeratifolket.
Englsenderne , der 1613 satte sig, fast her., og son) 1638
havde tre Preester her, ligesom ogsaa Hollsenderne, der ved samme
Tid bosatte sig i Surat, bavde deres egne Prsester, men det synes
ikke, som om disse have taget sig af Hedningernes Omvendelse 7 .
Den ferste Mission her begyndtes 1812 af en indfedt Armenier,
der fra Serampur sendtes til Surat &f det baptistiske M. S.^ men
omtr. 1818 opgaves denne Yirksomhed 8 .
Det londonske M, S. havde allerede 1805 sendt Missionserer
til Surat, men ferst 1815 oprettedes en Station her. Den afstodes
1846 til den irsk presbyterianske Kirke, saavelsom 1859 den 1844
anlagte Station Baroda, der var flyttet til Borsud omtr. 1850 9 .;
1 Eep. 187980, XII. Allah, conf. 619. jfr. C. M. int. 1882, 687 flg.
2 Rep. for 1879, 142. 1881, I9i;
3 Eep. 1880, 121.
, 4 Madras dir. 149.
' 5 Rep. 1880, 256. ....>.. . : ,-..
6 G. M. atl. 84.
7 Mandelslo, Morgenl. Reysebeschr. Schleswig 1658. 47, 104. Hough 2,
400. Baldseus 8.
8 Cox 1, 231. Burkh. 3. I, 178. , ' .,
9 Burkh. 3. 7. 178 f. 211. Indian miss. dir. 28 186. 189. Soole 80.
' . 109 ' , '
Bombay indf0dte Skoleselskab anlagde omtr. 1830- nogle Skoler
i G-uzerat, der dog nseppe bestode mange Aar 1 .
Den irsk presbyterianske Eirke anlagde 1841 en Station i
Eadsjkot, hvortil kom Gogo (1842), Surat (1846), Baroda (1846)
(flyttet til Borsud (1850), Anand ; (1878),, ; Ahmedabad (1881). Yed
TJdgangen af 1880 arbeidede '' her 8 Missionserer, 2 uordinerede
Missionserer og 3 Kvinder, og der var 808 Cbristne, 211 Nadver-
gjsester. 1861 var her 385 Ctiristne, 77 Nadvergjsester 2 .
Evangelieudbredelsesselskabet anlagde 1842 en Station i Ahme-
dabad, der afstodes 1861 til den irsk presbyterianske Kirke 3 .
Den methodistisk Mskoppelige Kirkes M. S, anlagde 1881 en
vist nsermest paa Europseere besterat Station i Ahmedabad. Her
var ved TJdgangen af 1881 en Missioneer, 2 Medlemmer, 5 paa
Prove 4 .
Det britiske B. S. har udgivet Bibelen paa G-uzerati og ar-
beider, stattet af HjcelpeUbelselskabet i Bombay (1813), paa dens tld-
bredelse ved Kolportorer 5 .
TraUatselskabet i Bombay, stettet af det religi0se Traktaiselskab 6 ,
udbreder gudelige Skrifter paa G-uzerati.
Det christelige Modersmaals Skoleselskab har udgivet nogle gudelige
Skrifter paa G-uzerati 7 .
Romerkirkens ferste Missionserer i Indien arbeidede en kort
Tid i Baroach og Gogo (1321), men dens Mission blev aldrig af
nogen Betydning. Nu har .den et Par BegeringsprBeststationer. I
Alt er der 1760 Papister, hvoraf en stor Del vist ere Europseere 8 .
Guzerati tales af 7 Million er Mennesker, altsaa er h0ist kun
'/ssoo af Folket Ohristne 9 . V
Det tales ogsaa af de 50,000 Parsere, der bo i Bombay, 'Puna
og flere af Kystens Byer. Navnlig i Bombay drive de forskjellige
1 Miss. reg. :1836, 111, : : ; ..-'.'-.:.'';. ;/: . ^:
2 Miss, herald of presb. ch. in Ireland 1881, 513. Allah, conf. 496 ff.
419. Indian miss. dir. . 186..189. Burkk 3, I. 224.
3 Hoole 81.
4 Rep: for 1881, 191. " ; : ' : ' ; " : ; ; ; ' 3 ' ; v
5 Rep. 1880, 159 2i57. ,261. " .'..''''.'' : '
6 Eep. 1869, 143. ; ' ' : ^ '
7l Eep. 1880, 49. ' ;: " ; " : '' , : ' : ' : ;
.' ; 8 Madras cath. dir. 149. Allg. Missz. 1874, 355 f.
9 C. M. atl. 64 tab.
110 ' . N - '
Missionsselskaber Missiousgjer.ning blandt dem, qg f orholdsvis; mange
ere omvendte af dem. De ere medregnede under det Sted, hvor
Missionsstationen er beliggende. ,
10. Mahratterfolket.
: . . ...'.
1671 udnaevntes den t'0rste Prsest af den engelske Kirke til
den engelske Handelsplads i Bombay (erhvervet 1640), hvor nogle
af de ferste Statholdere forgjseves havde ksempet for, ogsaa med
Hedningerne for 0ie, at. bevsege Handelsselskabet til at bygge en
Kirke; til lienimod Aarhundredets Slutuiug vedbleve saadanue at
.udnsevnes, men de synes Intet at have gjprt for Hedningernes Om-
yendelse 1 ,
Farst 1812 begyndtes en Missionsgjerning i Bombay af det
~baptistiske M. S. r der sendte en Armenier dertil, men Aaret efter
drog nan bort, og heller ikke lang .Varighed havde Stationen i
Nagpur, der, forberedet af en troende Officer, anlagdes 1814, men
ophsevedes 1816. Langt senere anlagdes en Station i Puna (1853),
hvor ved Udgangen af 1879 arbeidede to Missionserer (den ene en
Parser) , Medlemmernes Antal var 8, Daabskandidaterne 10. I
Bombay arbeider 1 Missionser (1880), der ikke lannes af Selskabet
og rimeligvis kun arbeider blandt Europeeere 2 . . .
Den ferste egenlige Missionsgjerning begyndtes af det ameri-
.Jtanske M..S., som 1813 sendte Missionserer til Bombay. Fra
Kalkutta kom der Befaling til at uddrive dem, men man tavede
med at udfare Befalingen, og da noget mildere Anskuelser, som
ovenfor anfert, bleve Handelsselskabet paatvungne, fik de Lov til at
blive. Stationer anlagdes i Mahim (1818 opg. 1827) og Tanna (1818
opg.1826), begge nserved Bombay, ^Ahmednuggur (1832), Malcolm
Peth (1837) 3 , Sirur (1841), Satara (1849), Kolapur (185257),
Khokar (1855, Udpost 1872), Wadale (1857), Rahuri (1859),
Sholapur (1861), Panchgani (1877). Navnlig . omkring Ahmed-
1 Anderson 2, 751. Hough 2, 403. Bible, soc. M. R. 1882, 21.
2 Rep. 1880, 90. 133. 139. Cox. 1, 252. . Burkh. 3, I. 178. Bas. Miss.
Mag. 1821, II. 19. 1842, I. 17 ff. Per. ace. B. 'M. S. 1875, 464. :
3 Nasvnes sidste Gang i Rep. 1864, men omtales i Miss. her. 1865, 6 og
vedblev vist at bestaa, .til Missioneerens Bnke d0de .1866 (Miss. her. 1866,
196 f.)
Ill .
nuggur findes en stor ' Msengde ^Udposfer. ; 15 mdf0dte Prasster ar-
beidede her ved Udgangen af [1880, deriblandt x i Kolgaw, (1867),
Loni, Parner, Shingave, Newase, hvortil 1880 kom "Watwad pg
Jambgaw, rnaaske de andre yare ansatte i Kendal (1867), Khokar
(1863), Chande (1867), Dedgaon (1867), Sonar (1868),. hvor der
1870 var indfedte Prsester. Ved Udgangen af 1880 ,.var Missio-
nserernes Antal 13, hvoraf 1 Lsege, Medlemmernes 1340 1 . .'..,
Kvindemissionsselskabet (i Forb. med .anfarte Selskab) bar Sta-
tioner i Ahmednuggur, Bombay ogSirur med 4 kvindelige (amer.)
Arbeidere, hvoraf den ene er Lsege 2 . ,
Kvindemissionsselskabet for det Indre (i Forb. med sam'me Sel-
skab) har en Station i Ahmednuggur med 10 indfedte. Bibel-
kvinder 3 . : , :
1814 oprettedes Stiftet Kalkutta og et Erkediakonat i Bombay.
.Biskop Middletons Visitats i Bombay 1836 foranledigede Opret-
telsen af et Hjaelpeudvalg for Selshabet for Christenkundskabs Fremme
og opflammede Iveren hos anglikanske Christne for Missionen. Den
.ytrede sig mest i Eetning af Skoleundervismng. Senere har Moder-
selskabet gjentagne Grange paa vanlig Vis stettet Missionen, isser
efterat Bombay Stift 1837 fik sin egen Biskop. 1870 ydede det
saaledes 90,000 Kr. til dette Stift 4 .
Det kirkelige.M. S. anlagde 1820 en Station i Bombay, der
dog var svagt besat, og ferst 1832 kom en ny . til i Nasik, 1846 i
Junir, 1848 i Malligam, 1860 i Aurungabad, 1868 i Buldana
(Fdpost 1876). Ved Udgangen af 1879 arbeidede her 8 Missio-
nserer, 5 indfadte Prsester, og her -var 424 Nadvergjsester, 998
Christne. ,Endel af de Christne og de indf0dte Prsester have vseret
Parsere, hvilket ogsaa gjselder de 0vrige Missioner, navnlig i
Bombay 5 .
1 Kep. 1881, 61 ff. Rep. of the amer. miss. am. the Mahrattas. Bom-
. bay 1871, 6. Miss, herald 1878, 159. 1880, 16. 219. 1881, 187 f. Miss. Reg.
1828, 102. 1829, 89. Hist, sketch. -of Miss, to Mahrattas N. York. 1862, 18 f.
Anderson 298 flg, Burkh. 3, I. 164. 218 f. C. M. atl. 87. Indian miss. dir. '
44 flg. Williams 331.. 422.
?Rep. 1881, 147. .''
3 Rep. 1880, 11. ' : " ,.',.. ."''
4 Rep. 1870, 22. Hough, 5, 23 flg. 107. 117.
5 Rep. 187677, .66. 187980, XVII, 79. G. M. atl. 82 ff. , Burkh, 3,
I. 163. ' "-.'.'.- .
112
EvarigelieudbredelsesseMabets Mission var i mange Aar meget
svag; ferst 1859 anlagdes en Station i Bombay, og den var i
mange Aar Selskabets eneste Station. Men da Biskop Douglas,
blev Bisk<5p af Bombay (18681875), opflammede han anglikanske
Christnes Tver, og nu anlagdes Stationer i Kolapur (1870), Dapoli
(1878) saint 1872 i Ahmednuggnr, hvor man greb ind i det ameri-
kanske M. S;'s Virksomhed, og har arbeidet med stor Fremgang.
Ved TJdgangen af 1879 arbeidede her 8 Missionserer og 1 indfadt
Prsest (for Tamuler)-, de indfedte Christnes Antal var 909, Nadver-
gjsesternes 433. I Puna har en uafhsengig anglikansk Prsest
(Cowleyfsedrene) bosat sig (1882) ^
Evangelieudlredelsesselskdbets kvindelige M. S. (S. 30) har Stationer i
Bombay, Ahmednuggur og Dapoli med 4 kvindelige (eur.) Arbeidere 2 .
1824 anlagde det skotske M. S. Stationer i Bankot og Hurni
eller Severndrug, hvortilsiden kom Bombay (1828) og Puna (1830).
De to f0rste opgaves 1832 og 1835, og de to: sidste overgaves
1835 til den skotske Statskirke og gik 1843. over til den skotske
Frikirke., hvorpaa Statskirken 1845 fornyede Missionen i Bombay.
Pana er kun en Udpost. Ved TJdgangen af 1880 havde det her i
sin Tjeneste 1 Missionser og en Skoleforstander. De Christnes
Antal angives ikke 3 .
StatsMrkens Kvinde M. S. (se S. 66) liar 2 kvindelige (eur.)
Arbeidere i Puna 4 .
Den skotske Frikirke har Stationer i Bombay (1843, navnlig
Parser og J0der), Puna (1843), Nagpur (1844), Kampti (omtr.
1846), Indapur (1861), Jalna (1864), TJmravati (1871), Bhun-
dara (1881), Saswad (1881) og Chindvara, (1866), der egenlig er
en G-ondstation, samt indfedte Missiongerer i Tana (1880) og Alibag
(1880). Fra en Udpost til Bombay, Golwad (1860), strseber man
at naa en Stamme, der boer i Bjergene indenfor Kysten og liedder
'Rep. for 1879, 18. Miss. reg. 1841, 159. Missionfield 1876, 28 f.
1879, 360. S. P. C. K. rep. 1870, 20. Bp: Douglas, Indian missions. London
1872. Miss, life 1882, 419. At Hoole (73) anfaver Stationen Bombay som
anlagt 1825, maa vsere en Misforstaaelse ; den nsevnes ikke i Rep. 1832, 122,
og f0rsti Miss. Reg. for 1841. -,'.'.
2 Rep. 1880, 24.
3 Rep. 1881, 17. Miss. reg. 1826, 160. 1884, 95. 1837, 151. 1845, 183.
Indian miss. Sir. 111. Hunter 205 ff. Burkh. 3, I. 168 f. 216 f.
4 Rep. of S. P. Gr. to Ch. of Sc. 1880, 36.
113
"Waralierne (1Q,000 Mennesker). De ' here efter al Sandsynlighed
til de kolariske Folk, men om de tale deres eget Sprog, er os
ikke, bekjendt. Ved Udgangen af 1880 arbeidede her 14 Missio-
naerer, 3 indfadte Praester, og her yar -1,580, Ghristne, 815 Nadver-
gjgester 1 . X : , ; . ,,-', ;' . . : -..'. .. ':' ''. :.; '-.' ; ; . -
Den skotske : Frikirkes Kvinde M. -S. (se S. 66) har Stationer i
Bombay;, Puna, N.agpur, ; Chindvara og arbeider i Skole- og Zenana-
; Omtrent 1827, stiftedes; et indf0dt SkoleselsJcab i Bombay (native
education society^), hvilket ievrigt ikke synes at have udfoldet nogen
betydelig Virksomhed. og maaske nu er ophert 4 .
: Selskabet til Fremme af kvindelig Uddannelse i 0sterland anlagde
1839 en Station i : Nasik, der oph0rte , samme Aar, 1839 i Puna,
hvilken ogsaa synes strax at vsere opgivet, 1841 i Bombay, (opg.
1843) 5 . : - , ,. ..... ,-. -..-: ....'. ,- V .-. ' '. - ... -;;
1843 anlagde gosznerske Missionwrer,; QfteY&t have maattet op-
give Grondmissionen, .en Station i Kainpti,; der kort efter .overdroges
til den skotske Frikirke 6 . v ....-
Det r ^ christetige Modersmaals Skokselskab ... for Itidien oprettede
1863 et ; Seminarium i Ahmednuggur. Tillige har .det et Par
Skoler, udbreder gudelige Skrifter paa Mahratti og :arbeider ,ved
Kolporterer 7 . : . '-', :]-. . .- .. ,"
1866 oprettede 'Edinl)urg.:Lcegemmionsselskab.' en Station i Bom-
bay, hyilken senere er opgivet 8 . , , : ; ; , ; ...,-, ;: ; .
1870 : begyndtes Chanda- og CentraUndiamissionen med det -.-I'.or-
maai at ;uddanne en indfadt Prsestestand til at drive Missionsgjerning
paa hele den Egn. Den er stiftet af en anglikansk indfedt Prgest,
staaer under Tilsyn af Biskoppen af Kalkutta og stettes af den
1 Rep. 1875, 21 ff. 1881, 23 ff,,.88 ff. 56 f. . 1882, : 29 ff. ; Y3 f. ^Hunter,
221. 257, 284 ff. -293.. 337. Smith 44. Allg. : Missz. 1878, 486. -i T
2 Eep. 1881, 25 S. , , =.. < ..-;. '.,;,,.
3 Det maa vsere forskjelligt fra det af Erkediakon. Barnes 1815' stiftede
education society, hvis Formaal var at antage sig Buropseeres B0rn (Miss,
reg. 1840, 154.) ..-.; : ., -
4 Miss. reg. 1836, 111. ... ..-.-. :. .- ; ^ ^ .^
5 Miss. reg. 1840, 154. 1841,153. 1842,182. 1845,136, ;
6 Ev. Miss. mag. 1846, I. 39. Hunter 293.;. M. rec, F. C. S.. 1881, 246.
7 Rep. 1880, 47 ff. Indian miss, -dir. 219, : .:: .-,-..,... .
8 Rep. 1880. Chr. work. 1866, 545. -
8
114
skotsk biskoppelige Kirke. Den liar Stationer i Chanda og Sironka,.
hvor Sproget er Telugu, og en Katechetskole i Indore 1 .
1871 grundede en Missionser fra den originate Secessionssynode-
i Shetland en Station i Seoni; det er endnii den eneste 2 .
1871 begyndte den methodistisk biskoppelige Kirkes M. 8. (A'merika).
en Missionsgjerning i Bombay, der hovedsagelig var beregiiet paa
Christne. Der er desuden Stationer i Puna (1 872) , Eguipnr-a.
(187 ), Nagpur (1875) med 9 Missionserer, 1 angloindisk Prsesfy
353 Medlemmer, hvoraf i det Mindste de 200 ere Englaendere (Udg,
af 1881) 3 .
Den pnsbyterianske Kirkes Kvinde M. S, (Amerika) bar Stationer
i Kolapur, Eatnagiri og Panalla med 4 kvmdelige (amer.) Arbeidere 4 .
1872 anlagde en amerikansk Kvinde en Station i Bassein, hvor
der er 2 kvindelige Arbeidere 5 .
Det indiske kvindelige Normalskole- og Undervisningsselskab har
Stationer i Bombay, Nasik, Bhundara, Ahmednuggur, Aurungabad,
Jalna med 7 kvindelige (eur.) Arbeidere (TJdg. af 1880) 6 . '
I Bombay virker et stedligt Lcegemissionsselskab med en Leege 7 .
Antallet af indfadte evangeliske Christne i dette Tungemaal
var 1871 3,773 (1861 1979), af Nadvergj?ester 1515 (929), ind-
fedte Piaster 19 (II) 8 . -
Det Iritiske Bibelselskab har udgivet Bibelen paa Mahratti og
arbeider, stettet af Hjcelpebibelselskabet i Bombay (1873) paa dens
Udbredelse ved Kolporterer 9 . Dette sidstnsevnte Selskab har ogsaa
bekostet Udgivelse af den hellige Skrift paa Mahratti, og Ghizerati 10 .
: Det amerikanske Traktatselskab har af og til hjulpet til Ud-
givelse af christelige ; Skrifter paa Mahratti 11 . :> '
1 Col. ch. chr.,1874, 99. 111. miss, news 1877, 86. Millman 274. Gu-
ardian 1881, 1567. Miss, life 1878, 135. 468. 1879, 32. 1880, 514.
8 Indian miss. dir. 234. If. Newman 80 synes den at vsere oph0rt.
3 Rep. 1872, 115 f. 1873, 123. 1879, 142. 201. 1881, 191. Indian
miss. dir. 205. Gundert 195.
V ; 4 Rep. 1881, 31.
: 5 Gundert 197. :/
6 Eep. 1880, 8. 16. .
7 Rep. Edinb. med. m. s. 1880, 18. :
8 Allah, conf. 519.
9 Rep. 1880, 159. 257. 261.
10 Rep. Bombay aux. B. S. 1837, 10; 1845, 12.
11 Rep. 1880, 108 f. ' .' -
115 ' ' .
1 /
TraJctatselskdbet i Bombay (1822), der er blevet stattet af det
religi0se Traktatselskab 1 , arbeider for Udbredelse af gudelige Skri'fter
paa Mahratti.
EomerMrken havde allerede i Middelalderen Martyrer i Bom-
bay, men dens 'Mission var af kort Varighed. Hovedssedet for den
romerske Mission blandt Mahrattertie er G-oa, ; der siden 1 5 1 / bar
vseret i Portugisernes Magt og vseret Ssedet for denne; Her paa-
begyndtes strax Missionen, der dog atter ;sygnede hen, og forst
1557 -ret tog Opsving, men ogsaa dreves med Troestvang mod Hed^-
ningerue. I G-oa bavde de fleste af de forskjellige Ordener, der
dreve Missionen i Indien, deres Hovedssede, hvorfra de virkede.
Udeufor Groa dreves siden Midten af det 16de Aarbundrede ; Mis-
sionen - iiavnlig af Jesuiterne, saaledes i Din, Daman og Bassein.
Oompetencestridigheder meilem Payen og Kongen af Portugal i
forrige Aarhundrede og meilem Paven og Erkebiskoppen af G'oa i dette
Aarhundrede have bidraget til at svsekke Missionsgjerningen. I de
portugisiske Besiddelser fandtes 1 : 870 245,388 Christne med 552
Sogneprsester og Medhjselpere. Da Folketal'let t dei portugisiske Be-
siddelser i Indien er 444,617, er altsaa over 'Halvdelen -Ghristne 2 .
Hvad den avrige Mission blandt Mahratterfolket angaaer, da
har den i det apostoliske Vikariat Bombay Stationerne Bombay,
Puna, Lanowli, Ahmednuggur, Satara, Malligam og i Vikariatet
Vizagapatam Stationerne Nagpur og Kampti med 50 Preester og
22,000 Ohristne, 1 af hvilke ikke faa ere Earopssefe 3 ; l v
Antages de indfodte Christnes Antal for at vsere 25,000,
bliver det af en ^olkemsengde -paa 15 Mill, ^/eoo*- :
II. Jrieiafblket.
Til Orissa sendte det baptistiske M...S. allerede 1809 en ind-
f0dt Hindu som Missionser, han nedsatte sig i Balasur, men 1817
blev Missionen opgivet 5 . ..
; 1821 &nkm Generalbaptist M. S.'s (England) ferste Missionserer
til Serampur for at se ! sig om efter en Missionsplads, og paa de :
-'' '' Rep.. 1869, 14L ' . ' :
2 Hazart, Kirchengesch. Wien 1727, 1. 69. Hahn 1, 322. 325. 354 ff.
Behm. u. Wagener, die BevSlkerung d. Erde^Gotha 1878 r 43, Madras Oath,
dir. 179. Allg! Missz. 1874, 355. , : - \ r
3 Madras cath. dir. 119. 146. . ; ,
4 C. M. atl. 64 tab. ..""'. ,
s Cox 1, 182. 202. Miss. reg. 1816, 3 jf. Sep. Orissa miss. 1 Cuttack 1.841, 22.-
8*
"lift . ,
derboende.Missionserers Raad droge"de til >, Orissa', anlagde \1822 en
Station i Kuttack, , hvortil sn'art kom,- flere: .Euriv- Einduismens.* Je-
rusalem (18231833), Balasur (18251838), Berhampur (1825)
mpdiPadriPolU^S^
Khjindittur (1839), Pipli (184D), Onega (184-1), ^anjam ,(184145),
Khurda; (1868, Station, for ,det ; indfedte, Hjeelpe m.rS;)^ Minchin-
patna (1:871), Sanibalpur (1,879), Bilepadda med endel vigtige
Udposter. Ved Tffdgangen.af 1879 arbeidede ; paa disse ; Stationer .8
Missioneerer og 22 indfodte Pi'8ester,sOg der, varvder 995 Medlemmer,
2688, .Christne x , .; ; -...-; -?. , ,J, -:. .-,,',;.: : . -; -.- -:,
. I;lijertelig Forstaaelse med dette M. S. arbeider .det amerikanske
. Frivilliebqptist M. fif. ? hvis Udsendinge 1836 fcom til .Orissa og
anlagde en Station a Balasur (1838), efter en kort Tid (1836--37)
at have arbeidet 1 Sambalpur. 1840 .anlagdes > Jellasur, ; 1844 Mid-
napur, 1852 Santipur tset jved Jellasur (ngennest beregnet paa San-
talerne). ; Yed -TJdgangen af ,1875 arbeidede Mier 4 Missionserer.
og,,4 ;indf0dte;Pr8ester,.. Nadvergjsester.nes Antal var 405 2 *., . ^
- Frimllie Baptist Kvinde.-M. ..$. liar Stationer 1 Midnapur og
Balasur med :3 kvindelige '.(amer.) Arbeidere og stotter Missions-
gjerningen, i Jellasur, og Bliimpur;,(se : S. 120) 3 ; ; ..- i : ;
. .:BreMum iM- .S. , har 18.82 anlagt en Station, i Koraput efter
forgjseyes at have fors0gt at . anlsegg.e en ^Station ii Bastar, hvor
Sproget er Halbi, soni endau ikke ;er Skriftsprog 4 - . j
Selskabet til fr^me.af kvindeligj.TJ.ddannels.e .i. 0sterland^ anlagde
1844 en Station iKuttaek. Den bestod.endnu 1847; men opharte snart .
efter. Senere er den bleven f ornyet :0g; har nu , to kvindelige Arbeiderei 5 ;;
Det britiske B. S. har udgiyet Bibelen paa Urieia 6 .
Det amerikanske TraJctatselsKab 'har 'hjulpet Missionaererne ved
Udgivelse af gudelige Skrifter paa TJrieia 7 . T.
Det Samrae "er Tilfseldet med det religiose 'fraktatselsJcab^.
, 7^,8; 26. 61- Sutton, auissibn to Orissa, :Boston : 1833, 24;
Burkh. ,3, I. 167. 207; Indian miss., dir. 107-,, .India: ; Tker Otissa ; mission.,
Leicester; Eep. Orissa bapt. miss. Cuttack 1841. M. reg. 1847, 182.
2 Indian miss. dir. 167. Eep. Orissa miss. 22 ff. Miss. reg. 1839, 157.
;;', IBep. 1880, 33. - . , ::;;;, -:.:-:!:',-,'
: : : 4 Missionsbote 1882, 66. 75., '-^ . .': -.,.:.':, ;;;;.);.'; ,-;;;.,.. .; ... .i ; . 'i
5 Miss. reg. 1846, 428. 1849, 126. Dobbins . 38, ; .-^l^ , ,-; ; :
6 Rep. 1880, 255. : ; '; ( i .;:;. .';;., ,.,-,.; : :
7 'Eep. 1880, 111. ;,;-. J,.. : ; ;<
,-v s ,Eep. ReL.Tr. soc. Lond. 1869j 137. . , .v :,'. . V i:'r : .1
Eomerkirken stifted'e i ' det 17de Aarhundredes . feirste Halvdel
Menigheder i'Pipli, Balasur, -Angily o. fl. St. 'Men Missionen er
det gaaet > tilbage med, og* nu er der kun > Stationer i Berhampur,
Surada og Kuttack (ap. Vik. Vizagapatam) samt Balasur (api, Yik.
."V. Bengalen):med 8 Brsester og476 Christne*. :
Naar de Cbristnes Antal altsaa anslaaes til j 5500 y bliver det
af en Befolkning paa 2 Mill. Vaei 2 - ' "
Ligesom ;flere:;;andre Steder^yar det ^a^isUskeiiM.^S, ogsaa ; iher
det farste , ,soin begyndte \ Missionsyirkspmheden . : -;(l-829,);->- s levrigt
maa det bemserkes^ ; at i i i A ssam bo de ..forskj ellige; ; Stafflmer \saaledes
mellem hveraudre, at ;det ikke'altidier let; at opgive,\til hyilket;Sprog
Missionen egenlig skal regnes. Eenest tales Assamesisk ved Sib- ,
sagur. En Station anlagdes : i;Growliatti : ' ,(1829), der 1838 blev
overdraget til den amerikanske Baptistmissionsforening 3 .
Den amerikanske Baptistmissionsforening, som allerede i mange
Aar bavde arbeidet i Birma, aulagde 1836 en Station i Sodieia
(opg. 1839) og derefter'i' Jaipur (1839, flyttet 1840 til. Nagahei-
lande^/Sibsagur^lSil, Nowgdhg (1841), DibnighWh (1877^78), og
overtog 1838 Growhatti (f0rst besat : 1844). Paa -disse 4 - sidste
Stationer arbeidede yed TJdgangen -af 1881 3 Missionserer og 1
indfedt Prsest, og' der var 126 Dabte, 766 ! Medlemraer (Assanieser) 4 .
Den 'amerikanske KvinSebaptistmissionsforening /on'Testoi bar 2
kvindelige (anier ;) Missionserer i Growhatti og Nowgong 5 . :
Det MselsJce-'M. S< anlagde -11848 en Station i-TezpurY' men
efterat : den : ene Missionser; var ; bleven w Baptist, traadte- den ! Undeh
1850 i Evangelieudbredelsesselskdlets .Tjeneste, der sideii har anlagt
Stationer i Diirrung eller'Muiigledeie (18661873); Yed TJdgangen
af 1879' : var "her > 180 Christne, : 30 Nadvergjsester 6 . ; ,: " ;
Antallet'^af in^dfedte evangeliske Ghristne er saaledes miiidst
1 Madras cath. dir. 119. Hahn 2, 357.
2 C. M. atl. 64 tab. . "' ' " -' - ; - A , ; .
3 M. Reg. 1839, 139. 1840, 179. Per. ace. ofSerampore miss. 3833, 31.
IH.'miss. news 1871, 44. BurkL 3, II. 88. : - : . : , : . .; >>'>
-' 4 'Bep. 1879, 39'ffi 1881^69. l ; 882i' ; 75 : ff. f iUl Miss^reg. -1840, 129.
141. 1842, 150. 1846, 125. Burkh. 3; II. 88 ff. Indian miss; dir. 156 f.
.-'" ; ;S Rep. '1881/7P ffi- ^'".v--.--> .o:.-i '': .' >:-' ^ : .'-v- vV-l-; "' -
6 Reji: 1870^ 75: : 1879,'l4 : -"Basi Miss, m, 1850, II. '258. ! 'Missionneld
1865, 85 ^1875^122; 1878> i? 252; ; -- r:vl.-:^ -;;' :t>rt . " ..'-.'Vr .iV,V
118 '.
331, af Nadvergjjester 161. 1871 og 1861 -angives ; dentil 320 og
190 saint 190 og 84. De indfefdteiPraesters: Arital ?er 2?v u;
MomerJeirJcen liar en, Station i Assam (ap.Viki Midtbengaleii)
med 50 Christne 2 . ; ' ,;; ;!
Antallet af Assameser angives til 2 Mill.?, altsaa er ^Vsooo
af Foiket Christne. ' . r
13. Nepaleser. ^
Nepaleser eller G-lmrka'er ere det herskende Folk i Nepal
(omtr. 1 Mill.). De erobrede Lan det 1716. Nogen Mission er
endnu ikke begyndt iblandt 'dem, men de ere 1 Jilmne for den skotske
StaiskirJtes Missionsgjerning ^ i Kalimpong (1880) og Darsjiling (1870)^
og HjcelpeUMselskabet i- Kalkutta,' bar stettet TJdgivelseii af et ; "-af
Evangelierne paa Nepalesisk 4 . Folket er muhainedansk. ;;
C. De kolariste (khervarisfce) Folk;
1, Kolfolket.
, (Mundari og Larka). ,
Det f0rste af de kolariske Folk, hvor Missionsgjerningen er
paabegyndt med Iyer, og hvor den ogsaa har : ibaaret de , skjenneste
Frugter, er Kolfolket i Ghota : Nagpur. , .-.- ,:::;
.--,-.. 1 845 begyndte det gosznerske H. S. en Mission blandt ; ndette
Folk og anlagde Stationer i Eansji (1846), Lohardugga 1 (1847; 54,
1871), aovindpur ; :(1850 57, 1869) f Hazaribagh;::(18ai 69),
Purulia ^1864), Kaiabassa (1865), Bui^jii eller Patrasburtsj (1869),
Takarma eller St. Mathgeuspur(1872), j samt de med indfedte Prsester
forsynede Menigheder Nunya, Firing, yTapkaraogiMarka. Paa
Kaiabassa arbeider man ganske, paa .Lohardugga. fortrins vis blandt
Larka'erne, paa Ransji ;tillige bland^ ;TJrapn, paa iPurulia tillige
blandt Santalerne. Antallet af D:0bte (naesten alle; Mundari) - ,yar ved
Udgangen af 1878 24,313, ,af Missionserer 16, af indfedte Prsester 6 5 .
1 Allah. con 519. ,i M ;.:; : , : ;;.; . ;
a Madras, cath. dir. . 158. . ; ; . ...; - ; /;:: ... ; r ;
3 Church, m. atl. 64. tab. , ; r-. f ; ; -.-.:;. .;; .= :-; ; : ,-, ; , ; : ;:.;.:
4 Rep. 1880, 85. C. M. atl. 64 tab. Oliphant, argourney to Katjnandu.
London 1852, 151. : j ,:;,([ .;/. . .- ;- .-.; ,:;.;. ^r" .i>;
5 Biene auf. d. Mf. 1881, 2 f. Plath, Goszners Mission unter Hindus u.
Kohls, Berlin 1879, 285 f. o. fl. Bfc, Burkh. i8-, rl.,^36. flg. ; AUg, .Missz. 1874,
170. 203. 209. 265. 348. Gundert 160 (de E>0btes: Antal 50,000). i,. ;
119
I Forbindelse med det <gosznerske M. S. anlagde det finske
M. S. en ~ Station i Suomi 1862, men da den var bleven en Ud-
p'ost til hint Selskabs aridre Stationer, oph0rte .Forbincielseh 1866 l .
1868 opstod en Strid melleni enderaf det gosziierske M. S.'s
Missionserer og Selskabet, og F01gen blev, at de med en stor Del
af Menigheden traadte ud og sluttede sig til den anglikahske
Kirke. De stottes af EvangelieudbredelsesselsJcabei) men en stor Del
af 'de indf0dte Prsester lennes ganske af Menignederne. Der er
Stationer i Ransji (1869)^ Kaiabassa (1869), Hazaribagb. (1869).
Ved Udgangen af 1879' arbeidede her 2 JVlissionserer, sanit 5 Mis-
sionserer, der fik Hjselp af M. S. og 9 indfedte I*rsester (iDorraa (1878),
Tapkara, Maranghadda o. fl. Si) 'De Christnes Antal var 10,679, Nad-
vergjaesternes 4,670. Endel christne ! Koler ere udyandrede til Assam
som Arbeidere og betjenes saayidt rauligt af de angiikanske Mis-'
siouaerer i Tezpur og Dibrughurh. Paa sidstnasvnte Sted, hvor en
Kirke allerede 1845 var bleven bygget efter Anssettelsen af en
Regeringsprgest for Assam, var Missionseren 1873 i Assam-CacJiar-
Missionens Tjeneste, senere (1878) i Kalkutta Prcesteforgtgelsesselskabs 2 .
Den ameriicanske SapUstmissions/orening arbeider fra Sibsagur
blandt Kolei'ne i Assam. Der fandtes her 153 kolske Medlemmer
ved Udgangen af 1880 3 .
Det briiiske B. S. har udgivet de tre f0rste Eyangelier paa
Mundari 4 .
Romerkirken har en ubetydelig Mission i Kaiabassa (1869)
rned 2 Missionserer (ap. Vik. Vestbengalen) og 356 Ohristhe, hvoraf
endel i Hazaribagh (Station for en Regeringsprsest) vist ere' Eurp-
pseere. 1.876 anlagdes eh Station i Biirudi; og de Ohristnes " Antal
er i Tiltageiide 5 .
Kolernes Antal er 532,077. De ere Dsemondyrkere. De
Christnes Antal er 35,500 (1861 2400), altsaa "er Vis af Folket
Ghristne 6 . " '' " " ' ' " '" '"
.,.; ' Arsb. 1862, 7. 1867,5. . ; , ,. ; ; .-../- .
.' 2 itep. 1870, 75. 1879, 14 f. Missipnfieid : 1878, 252. 1882, 287. 350 ff. Net
1881, ; 88. 90? Milman 95 ffi Col. ck chrM853 54, : 423; 1873, 2L 1878^ 252;
3 Rep. 1881, 69.
. . " Rep.; 1880, 255/ .;, v ../ : : ; i:,, .:'.;.
, s ;Madras cath. dir. 167. Jahrb.;d. Verbr. 1876, V. 45 S. .1877^1. 39ft
V. 33;; ;.' / , '. : .T. /;''. ., V; .. . " ". .;'..-: :'' ,.- ,: '^^
6 Ch. miss. atl. 64 tab. Allah, conf. 519. Allg. Missz. 1878, 252.
120
2. Santaler.
'
Det farste Missionsselskab, der betraadte denne Missionsmark,
var det Tdrkelige M. $., som efter at have anlagt Stationen Bha-
gulpur (1850) begyndte en Skolevirksomlied blandt Sautalerne.
Men saa udbr0d det store Santaloprar 1855. Saasnart dette var
dsempet, traf Selskabet Aftale med Regeringen om at oprette
christelige Skoler for Santalerne. der skulde bestyres af Selskabet,
men understates af Kegeringen. Men i en Depeche af 1857 fra
Handelsselskabets Bestyrelse blev det forbudt, da man maatte vogte
, i-
sig for, alt Samarbeide med Missionserer* . Efter at der saa var arbeidet
en kort Tid fra Bhagulpur af, anlagdes 1860 den farste egenlige
Santalmissionsstation i Hirampur (1860). Senere er der anlagt
Stationer i Taljhari (1871), G-odda (1871), Baghaia (1877),
'Chuchi (1878), Dharmpur ell. Bahava (1878), Luckipur (1878).
Paa disse Stationer arbeidede ved Udgangen af 1879 4 Missionserer,
5 ; indfedte Prsester (de 4 Santaler), og der var 1819 Ohristne,
685 Nadvergjsester 1 .
Dm'trent samtidig med det kirkelige M. S. begyndtes en .
Mission blandt den Del af Santalfolket, der, fjern fra Hovedmassen
- af det, boer i det nordlige Orissa. Det amerikanske FrimlliebapUst
M. S. anlagde her Stationerne Santipur (1852) og Bhimpur (1873),
hvis Hovedgjerning falder blandt Santalerne. Her arbeider mindst.
en Missionser 2 .
: 1865 havde en af BaptistmissionsselsJcabets Missionserer fra
.Stationen Suri af begyndt at arbeide blandt Santalerne, og til.hans
Eftermand sluttede de hidtilvserende gosznerske Missionaerer Dan-
skeren Berresen og Nordmanden Skrefsrud sig og stiftede til St0tte
for denne Mission et M. S. i Indieu, kaldet Indisk indre Mission
til , Santdlernej der senere har faaet Hjselpeudvalg i .England, Skot-
land, Danmark og Norge. (Indt. 1881 1882 60,000 Kr. Udg.
42,000 Kr.) Det har Stationer i Ebenezer (1867), Nia Dumka
(1879), Asanboni (1878), Aludoha (1878), Moholpahri (1880), og
liar 1881 dannet en Menighed i Thakurpura i Assam afde der
samme Aar indvandrede christne .Santaler. I April .1882' var . her
1 Bep. 1871-72, XIII f. 187778, XV. 87. 1878-79, XVv : 192 f.
1879 80, XII. f.. 15 f. G. M. atl.'> 76 'Prim, charge of the bishdp^of Calc,
London 1859, V. C. M. intell. I860, 156 ff. Oalw.'M. Bl. 1856, 37 &- .V.
2 Indian miss. dir. 166 ff. ;';...; ' : ' J; \ .."';
121 '
2 Missionserer, 3 eur. , Medhjselpere , i'en indf0dt Lsege, 2 indf0dte
Prsester saint 3041 Christne 1 .
Den skotske Frikirke anlagde 1871 Stationen Pacliumba, hvortil
senere er kommen TuiMi :: (1879) ' og Chukeie (1879). Ved TJd-
gangen af .,1.88.1-, arbeidede) her , 3^ : Missipnserer, hypr.af rkuiij; en er
oidineret, en anden er Lsege. -Be Christnes Antal ; yar ,-, 212, Na,dyer-
gjsesternes 92 2 ., , : : ; . :: ; ,, ; ,;,;,:; : -..: \i ;
FrikirkensDamemimonsselskaf) (se S. 6 6) bar jBnStatiQpiPacliumba?.
1875 anlagde Miss. Hcegert, der hidtil havde arbeidet i-det
indiske indre M. S. til Santalernes Tjeneste en Station i Jamtara
(Bethel). . Han arbeider uafhsengigt af .noget 3 ; elskab pg : er Baptist.
Ved TJdgangen af 1880 . ai;beided,e .her 2 Missionferer, og her ^yar
63 Nadvergjsester og 107 Christne*. ; ., .; ^ ,, :
I ^ Forbmdelse med det baptistiske M. >S. arb eider en uafhsengig
Missipnser i. Jamtara^. - / : .. ,..-,.,... .....
Dft gosznerske ..M. .S. har fra Parulia, Kaiabassa ., og Nunya
leilighedsvis arbeidet blandt Santalerne 6 , hvilket ogsaa. ; yar Tilfseldet
paa det finske M. S.'s Station Suomi (1862 66) 7 .
Det britiske B. S> har ndgivet Davids Psalmer, Mathseus og
Apg. paa.Santali 8 . ; , , : = : ,^ ': ; I: '
Romerkirken, der ; alleyegn* sager ^at trsenge ;sig ind,,hvor den
seer eyangeliske Missionserer arbeide med Held, har pgsaa s0gt at
trsenge sig ind i Santalistan (1879), men det er ikke; lykkedeSi
Derimod arbeider den fra Midnapur af blandt Santaler, der bo i
Nserheden af Jhurgaon (1875) 9 . : ; -
.Antallet : ;af christne ; Santaler var ,1871 9p0.r(NadyergJ8ester
313), nu er det noget over 5.,;000, ;, og ;der: er '.,"7 Indfedte, ; Pr8ester.
1 Eep. 1877 78, 46.. 1878 79, 25. 43. 1879 80, 23. 1880 81, 14. 42 f.
1881 82, f l3; 3i. 36 '' Grunderiian'3', f, 136. ' HefteV IndistHjeiiimtemission .
til-Santalerne. : :Eolding:1877;:i:Alm.,Kirketl 1879; U^-- 1^ "' ; f"'i > :,*&<.:.
2 Rep. 1880, 15. 1881,21. 1882,26.74. Smith 39,;f./ ; Hiiiiter ; 332,:
3 Rep. 1881, 5.
4 Hsegert, the Santhals. London (1881) 38.
5 Rep.yi880,:65. .''.- .: ,': ,> l'- .;::'./-;.., ..f'. 1 '.)!/. ...,.: !:'/. ;
'..- s .Allg.;;Missz.,1877v/135.: ' : : -..:' *.;:. ..:. . .:. c -. : ,;. : ; ; . .:;. ,-,;: -.s [>,' _
7 irsb. 1865,. 9.: 1866,8. .::.:;! .:; r ', i : ; .ii--.:! ; , :;
8 Rep. 1880, 255. ..;.- .'..-. ,;= , : .1' ,:>
9 Aim. Kirket. 1880, 20. Jahrb. d. Verbr. 1877,.^. .i28;f.:;yi ,' .'.;
122
Da Folketallet er 1 Million ; (1790; var det kiin 3000), er de
Christnes Antal Vaoo. et stort Resultat i saa kort Tid.V ; ^
3. Kur- og
Blandt denne lille Folkestararae ; (60,000) arbesider en forten-
vserende methodistisk, nu uafbsengig Missionser i Ellichpur (1874).
I 1875 debte han 11 af dette Folk. I Nserheden af evangeliska,
Fosterlandsstiftelsens Stationer (S. 85) bo ogsaa Kurkuer 2 ;
4. BMlfoIket.
' """ ' ' ; D'ette Folk er rimeligvis et kolarisk Folk. De tale deres eget
Siprog;, om de end alle forstaa Hindi, men Arier ere de ikke. De
ere mellein. 1 og 3 Mill., bebo IMlandet i det sydlige Rajputaria
bg det nordlige og liordvestlige Mahrattaland. Paa indstsendig Be-
gjsering af derboende Officerer og ved deres Understeittelse bar det
MrKelige : M. S. 1880 oprettet sin f0rste Station blaridt dett'e" Folk
i Khairvara 3 . ; !
5. Bhumij og 6. Khorva^
Disse to Folk (201,147 Mennesker og 17,564 Mennesker bo 1
Oliolia Nagpur. En sseregen Mission findes ikke iblandt dein, men
maaske de ere '-ZEmne for Missionsarbeide fra de dervserende
iStatibner 4 . j
7. KharriaMket, -
! " : Dette Folk boer Syd for Obota Nagpiir, er 53,025 i Tallet.
Ingeri Mission er begyndt iblandt dem 5 . :
8. Juangfolket.
i; Dette, ;Folk (9,398) boer i Orissa, ei. , heller det bar vseret
^Bmne for Missionsarbeide, hvilket samme ogsaa ei" Tilfseldet med
to f01gende : Folk 6 . :'' '<''*> ; ;
1 Allah, conf 519. Ch. miss. atl. 64 tab. Jahr. d. Verbr. 1877, I. 30.
3 Ind. miss. dir. 234. Indian ev. review 1877, 84; Missiohstidriihg. 1.877, 13. 1.
3 C. M. intell. 1880, 537 ff. 1881, 693. 1882, 585 ffi'.r .i,^ :
4 C. M. atl. 64 tab. - .,.-.! .:^l
5 C. M. atl. 64:tab.' ;; ' .-! <: ; . <<' ^ ; -^
6 C. M. atl. 64 tab.
123
9. Sayaro- eller Saurafolket
(1800) i det nordlige Cirkars 1 , og
10. MeKtofolket
Nord for Rajpur 2 .
> .1
D. Den Thibet-Birmanske Sprogstarame.
1. Dhimal, Kactiari o. fl.
Blandt disse Stammer (omtr. 500,0.00), der bp i Butan, be-
&te/, det, .baptis,tiske ; Jf, ,$. 1808 en Mission, men Missiohsererne
maatte - r samrne ; Aar paa. Grand af Sygdom vende njem , , 1810
anlagdes dog en Station i Barbar.i, men den maatte samme, Aar
opgives 3 . Kacharierne i Assam .omtales nedenfor. :
2. Dofla, Mikir, MM; Naga, fiuki o; fl^
; Disse L^olk (omtr. 300,000) bo paa Nordostgrsensen af Assam.
Blandt Kachari'er, Mikir'er, Graro'er, Naga'er , arbeider 4en am&ri-
kanske Baptistforening paa Stationerne. Nowgong (1841), Gowhatti
(1844), ._ Gloalpara ;(1867 1?78), . Tura^(1876), ;; iBaimpiing eller
Making (1876) r . Dibrugurh (1877 1878),,,Eesu ^(1877),VSamguting
(1879, oph. s. A.), Kohima (1881). Paa disse Stationer arbeidede
ved Udgangen af 1881 .6 MissionEerer,. 9 ^^ indfadte Prsestisr (1 Mis-
sionser og 1 indf. Prsest ere ogsaa tidiigereManjf0rte- iinder Assa-
meserne), og der var 113 Debte og 846, Medlemmer, af hvilke de
fleste ere G-aro'er 4 (de blandt Assameserne anfarte ere her forbi-
gaaede). 1881 ordineredes en Assameser til Missiqnger'i .Merangkong
JZvinde Baptist M. 8. (i N. Amerika, estlige ^ kfdeHng) harVen
Hgeskole i Tura for GaroVne rned 1 (amer.) kvirideiiig' Arbeider 6 ,
, . , 1: C, : M. ; atl. 64 tab, ....... ...., .. :y; , '^'^7 ..'.'.'. '' ".''...'"--"!.
2 c. k" ati. 64 tab. \'. ,." ..../'"' : . ... '' "'... '',{ { ^ f^ V^''/. ;;_.'..;
3 COX 1, 181 f. 191 f. 203. ' '- ' V ,,' ; -;'; ' ' ^' ; :.
4 I Eep. 1880, 40 anf0res Missionaeren, bqend$ i Amguri. ,-.,,..
5 Rep. 1858, 69 flg. 1866, 76!" 18^, S^; 1 1877, : '35^ flg. ^878, 40.
18T9, 41. 1881, 64. 1882, 74 ff. 114. Bas. "Miss. m. ,1881,; 213. '. :
6 Rep. 1882, 74. ,.. \,,,_, .., . : ,- ; "^'[[ ''^ 7!'! "!!, / '
124
Kvinde Baptist M> S. for Vesten liar Stationer i Nowgong og
Growhatti med 2 kvindelige (amer.) Arbeidere 1 .
Halkutta Prceste-For0gelsesselskabei liavde 1863 en Station 1
Chittagong, hvorfra der arbeidedes blandt Kukferne 2 ,
Blandt disse Stammer arbeider 'ogsaa Assam-, og Cachar-
Missionen, der dels antager sig Europseere, dels Bjergstammerne.
Oprindelig stiftedes det 1865 paa Eo.ranledning af en engelsk Ee-
geringspr8est;M;; $bwhatti, "der ;;fra ; 1863 iaf havde ; taget sig af
Oaro'erne, og dets Hensigt var at arbeide blandt disse. 1866 ud-
sendtes de farste Missionserer, .men da Baptisterne, der arbeidede
blandt Q-aro'erne, forsikrede dem, at disse ei vilde tillade Buropseere
at drage Ind i Landet, bleve . de 1867 og 1868 sendt'e til Kuki 1 erne
pntrV l^O^OO' i ; det sydostlige Sylhet)^ og^ "Selskabet fik 1868 1 sit
nye Navn "og Besteroraels'e. Paa Statiouen Silcliar var der 1871
61 indfodte Christne, desuden er der 'eii Station i'lDnkipur 3 . '.
Blandt Kaeharrerne arbeides ogsaa fra Evangelieudbredelses-
selskabets tidligere, pmtalte Station .Tezpur, (1850) 4 ,
Baptistmissionsselskabet liar 1876 anlagt en Station i Kalinuggur.
Arbeidet' er sserli^' iagi; an paa MiinipiuTerne og Kukrerrie, hvilket
sidstePoik er nser beslsegtet med Mugli'erne 1 Arakan. Ved [Jd-
gangen af 1880 var her 1 Missionser og 20 Medlemnier 5 .
Blandt' Kiiki'erne, Mikir'erne og Miferne arbeider ogsaa det
waltiisk-kdlvinisiisJie Methodist, "M". S. fra sine Stationer } biandt
Kb.asrerne 6 . . '
De Christnes A.ntal blandt disse bg det Mgende Folk er bmtr.
1100, altsaa bmtr. ! ^/sbo 7 . '' ; '"'
, ^.^ : -" ! r ,.,; ! '' i V';,3' ! ^^^ .": !. .,/!"'
..Blandt dette Folk (oratr. 16,o6o) arbeider den amerikanske
Baptistforening. 1871 var der 212 Medlemmer, nu er .der niange
flere ; de ere medregnede , blandt Opgivelserne . under sidstnsevnte
" ''' ' ' '
1 Rep. 1881, 71. ff.
2 Chr. Int. Calc. 1864, 366.
3 111. miss, news 1866, 26. 1867, 104. 1868, !Cl2. 'Col cllchr. 1873,
23, Missionfield 1878, 115. Indian miss. dir. 232. ' '. ; '"'
4 Missionfield 1880, 42, , ..;'"" ; ; ' ;, " : ..V
5 'Be P . i880,;64'it 'chr. wo^Me^^si; ff. : ; ! v;; : ' '' ; ' ; K .;
:> " ' 6 Eep. BsiptistM/R 1880, %" ;;";. ;'7'; : ; : " : '' : "; : '" '"'_'
7 ch. nii^tl/ei'tai). :; '' ( ! '' { : l ^" : '" : ';;" : """\ : ".'; ' t! - v "''
8 Ch. m. atl. 64 tab. Allah, conf. 519. ' ; : '- ; " ;}i ''.'
125
q 1 l l
, 4. Tipura eller Mrung.
Blandt dette Folk (20,000), der boer 0st for Komilla i 0st-
bengalen, er ingen Mission paabegyndt endnu 1 .
5. Lepchafolket.
Dette -iille Folk :i boer 1 Sikkiiii (4000 Merinesker); 1841 an-
lagde det gosznerske'M.' S. en Statioii i Darsjiiing, hvor'-eriiLepcha^
menighed samiedesi) der 1872 (onitr. 50 'Mennesker) gifc-- over 2 til
det VapiistisJce M : . -S: ; for Tiden er derine' Statioii ikke besat 3 . :' ;"'
Den skotske StatsMrke anlagde 1870 en " Station rDarsjiling:og
1880 en i Kalimpong. ' Her arbeides blandt 1 Lepcha'er, Ne'pales'er.,
Limbu'er. Ved : Udgangen af 1880 var. her 3 Missiohserer, 34
Nadvergjsester, 184 Cliristne 4 . [; ' ; ''' ''". - " ^ "
Let britiske B. S. liar udgivet 1 Moseb., Dele; af -i.2 Mosebi,
Matth. og Job. paa Lepcha 5 . ; :, v ;:... r- : :;, ::,
I disse og 1 13 andre forskjellige ' Turigemaal^ def' tales i Nepal
(Va Mill.), er 'endnu ingen sserlig evangelisk. Mission ! begyndt, uden
den under Lepcbafolket nsevnede 6 .
Romerkirken havde ved ; jesuitiske Missionserer omvendt nogle
faa af Nepals Beboere, f0r Gkirka'erne erobrede Landet 1716. De
bleve'tvutig'ne til at' 'flygte,' nogle' til ! Thibet, andre 1 til iv Bettia'^ hvor
der endnii er en christen Meiiighed^ ; livor der er 1 'Missionsei' o'g' : et'
Kloster' 7 . ::/ : '"' : ''-" '"- : '- '-'' -'^ 1; -"- ">' -'^ - :-^"'V-.>
. - " ;...-;. , . - ; _'_ .'-..-."..-' ,.'.-..-.',;, ; ;' " ',.' ..'.;.'.".' ,'-"*
7. Biinuii- og KanaTarifblkenei ;
Disse to Folk bo. i Thibet (160,000 Mennesker). Her anlagde
Br0&emenighed$ns : ,M.,S. efter forgjseyes, at,, .have sagt a^.trsenge ind i
Thibet. 185^,Stationen;Kyelang, hvortil 1865 kom Eu.; ;i Be, fprsage
derfra at virke paa Befolkningen i det kinesiske Thibet. Peres
(xjerning har /vseret besyserlig,; nien .ikke, iorgjeeves. ; Yed TJdgangen
1 GhV-Mi J -sitl.' 6i ! ta
' : ' 2 GundiBrt 164. ^ : ^
3 Rep. 1880, 57.
4 Rep- '1880, 56; f
" Be'p. 1880,- 355. .. ^ - n ' -''i :
6 C. M. atl, 64 tab.
7 Oliphant 151. Madras cath. : dir. 153.
126
af 1880 havde de her 3 Missionserer og 32 Christne. Folket er
buddhaistisk. De Christnes Antal er altsaa Vsooo af Folket 1 .
E. Khasifolket.
Dette Folk boer Syd for Assam pg teller 95,000 eller efter
andre Angivelser 120,000 eller 300,000 Mennesker. ;
Det baptdstiske M. S. anlagde 1813 en Station 1 Pandua (besat
af Indfadte), men den opgaves 1$14. 1833 anlagdes , en Station i
CheiTapiinji, men den blev opgivet omtr. 1838 2 . ..:...:.. ;
1840,optog det walisisJc JcaMnistisJce Methodist M. S.,, Missionen i
Oherrapunji eller Nongsawlia og anlagde 1870 en Station i Jiwaipunji
eller Jaintia (Hovedssede far Jaintia'erne, en Stamme paa ; , 40,000
Mennesker) og senere : Shellapunji , Shillong og Mowplang; , Des-
uden er der indfadte Prsester i Sohbar, Ehadsawfra, Nurtiang.
I Alt var der ved Udgangen af 1880 6 Missionserer, 8 indf0dte
Prsester (1870: 14), ; 1659.Medlemmer (1870: 544) og over 2600
Ohristne. Altsaa eromtrent Vso af Folket, Christne 3 . .;
.i \ ; Det britishe, B. S. bar udgiyet det N. T. paa, Khasiaproget 4 ,
F. Khamtifblket.
Blandt dette Folk paa Kordostgrsensen af Assam (omtr. 10,000
Mennesker) er, der ingen Mission. Det er > beslsegtet med Sjan-
folkene i Siani. Den af den amerikanske Baptistmissionsforening
1836 i Sodieia (se S. 116) anlagte Station yar ogsaa beregnet paa
Khamtierne 5 .
; Sammenfatte vi nu det ovenfor Anforte, da se vi, at Missions-
gjerhingen drives med saare ulige Onifahg paa de forskjellige Egne
1 Jahresber. 1880, 31. Schneider, En Missionsbild fr&h Tester Hiinalaia.
Stokh. 1879. Moror. Aim. 1881, 79.
2 M. reg. 1817, 19. 1836, 123. Cox 1, 236. 245.. Ill; Miss.; neiys 1866,
111. Gundert 169. C. M. atl. 64 tab. Per. ace. of Serampore Missions 1834,
52. Per. ace. rel. to B. M. S. 1815, 440. , ;
3 Adrodiad Cymdeithas genhadol dramor.;(Beretning paa Eymrisk); 1880,
7. 15. 19. 26. 48. Occas. pap. miss. N. 10. 111. miss, news < 1866,, 111.
4 Rep. 1871, 406. ; .., ;.._'
3 C. M. atl. 65 tab. Miss. reg. 1840, 141., .- .,,;. ,; ,,, :;
127 ' -
af Indieii. Medens der i de Egne, der tidligt ere komne under
christelig Paavirkning, eller hvor de store Fserselsveie gaa, findea
mange Stationer^ og Landet paa nogle af dem er oversaaet af dem,
er der andre Egne,', naynlig d r det Indre eller i de Landsdele^ der
styres af indf0dte Fyrster, der nsesten ganske ere ubererte af Mis-
sionen. Meget har .det naturligvis , bidraget, naar en Landsdels
Befolkning har vist sig modtagelig for Christendommen, og'desto-
vserre have da ofte andre Selskaber ogsaa taget ; fat .der, Jstedetfor
at vende sig derhen, hvor Ghristus ikke var : nsevnet (Rorii. 15, 20),
og af saadanne Egne er der endnu.nok i Indien. Tsettest. ...b'esal
med Stationer er det sydligste Indien, Papismens seldste Missions-
mark pg Aflsegger fra Trankebarmissionen, dernsest Trankeb.aregnen
og G-angesdalen. Derimod er der andre Egne, der ere meget tyndt
besatte .med Missioriserer, eller nsesten slet ikke, saaledes mod [ Hord
Nepal, mod 0st det sydlige Pundjab og Landene mod Syd, Bho-
vulpur, Malva, Berar, Nizams Lande, pg test i, den sydlige I)el
af Landet naa Missionsererne ogsaa nogenlunde^ skjandt dog hoist
afuldkomment, ind i det Indre. , .'. At slaa sig ned paa en : aldeles
ikke forhen berart Egn udenForbindelse med andre 'Missionserer,
holde kun de fserreste af, men der er maaske ogsaa noget ber
rettiget deri. ' . ,'"' ; : ' ; ! : ! v ; - '
Hvad den forholdsyise Styrke af da evangeliske og de . papistiske
Missionserer angaaer, da have hine Overvsegten i det nordlige og
stlige Indien, i det sydlige ha,ve derimod Papisjerne, der arbeidede.
her halvandet hundrede' Aar far Protestanterne og desuden styrkede
sig ved deres Erobringer fra den syriske Kirke, Overvsegten; men
vi maa dog bemserke det, at Overvaegten ikke er saa stor, som det
synes, dels fordi mange evangeliske Stationer ere forbigaaede:, ;dade
maa ansees for Udpbster, dels fordi de romerske Missioner ikke ere
i synderlig Fremgang, denne er aldeles overveiende paa den evan-
geliske Side, dels fordi man i Romerkirken d0ber Hedninger ; og
navnlig B0rn med langt mindre Betsenkelighed end i de eyarig'eliske
Missioner. Heller ikke arbeider Eomerkirken i den Grad som : flere
af de evangeliske Missioner paa TJddannelse af mdfedte Prsester,
og navnlig ikke paa at hjselpe de indfadte Menighederi til<Selv-
stsendighed. Skal Vserdien af de Christne veies, da bliver For-
holdet end ugimstigere for Eomerkirken, thi mange af dens Ohristne
have blot givet Slip paa et Afguderi' for at gribe et andet.
128-
Angivelserne ere: !
1 Slutn. af 1879.
2 Mai 1880.'
- .?;. April 1878.; Til Mis-
sion sererae ere regnede
,,HJEelpere" ; blandt Nad-
vergjsesterne ere maaske |
ogsaaEuropasere regnede.
4 30. ApririSSO^De
to;sidste Tal; skulde. paa
Grund af inanglende Op-
givelser vsere ' st0rre.
,-Ul. Decbr. 1879. 16
Msend og Kviuder.
6 31: Decbr. 1878."
7 31.Decbr.l879(riine-
ligvis) Antallet 3 5 gj selder
baade Mission.' og indf.
Prsester. Ant.af Nadvergj.
og Christne gj selder vist
baade Europ. og Indf.
. ^Sl.Decbr.lSSO, Rep.
1881, 9 ff. Missionsbote
1881, ! 36.
-Ml 1880 :bleye .. 891
d0bte. Herin. Mbj. 1881,
193. : ' , ; '""- '
10 Mail882. Rep.1882,
101 (Pr.) Rep,1882,74ff.
114 (Bapt.) : U. ; P. rec.'
1882, 222. ;:-. .
".Udg. af 1881. Rep.
F:C:73f. ; BpiM! 1881,
187.<691. : . -..'...'
12 Udg. af 1881.
13 Ted Udg; af 1880.
AfMiss. ere de ; 2 Lf
Nadvergjffisterues Antal
angives tili3,049, d. e'.
Antallet. af : dem,.der i
AaretsL0b have yseret til
Alters. Ber. 1881, 54. a.
BY.luth:;Mbl. 1881,,194.
; H Allahabad conf.533.
Ved en 10selig Optselling
i.Madras Cath. dir. ,1876;
faaer man 1073 Prester,
hvbraf saavidt skj0'nnes
482 ere indf^ ; men .deraf
h0re. ; 334 til deirsyriske
Eitus. I Rep; of Bangal.
conf. 2,335 angives Ant.;af
Eomerks. Praester i Prses.
Madras 1868 til 649(1878
810)ogChristnetil781,556
(1878 til 987,313).
";'-; ','-.! .'-' - \ . ) - '-' ' _ ' - .-'..'
Missioiiaerer. i
'- /;;., J ', :.:'.': .'..".-'.-
-'' '.'' .-': .".v---, ; : ; ;:"' .,; |l850.:
861;;
1871.
8ft; I
1 . Evangelieudbredelsesselskabet.
2 Kirkelige M. S ... . . .
! 35':
64
55 '
i: -6"
16:
55
5.
2 .
13
49
30
8
15
..'..,'-
55
55
6
23
9
55
55
15
55 '
'4
24 .
-":
..."
55 :
55
22
8
3
15
. 55
55.
43' ; :
103
55
6
16
4
: - : 7
,4
31
46
39/
8
15
' ,
55
15
12
43
15
15
3
. 55
55
:;/ 4 '
...28..
9
: .:-4-;.
. 55 ,
17
; 22'
- 7,
. 4.
11
- 11
15
41
,1Q2
-.
8
19
9
4
6
22
44
26
6
' >>
.
3
'15
19
42
12
8
2
'
. 55
: 3
32
6
3
2
21
! 19
11
5
2
15
. 55
45 J
102 2 |
I
8 :|
26 |
10
17
6
28 \
45^1
35'
16 s
I 1
3
5
1
22
60
21
55
3'
7
4'
8,
30'^
5':
5'
8 6
48
26
24
5)
2
7
7
8. Engelsk Presb. Kirke
4. Irak Presb. Kirke . . . .
6. ; Skotske Frikirke . . . ; . . . .
6. Forenede presb. Kirke
'7. Skotske Statskirke ...... .
8.. Walisisk Calcinist. Meth, . . .
9. Westleyansk MS. .
10! Ilbndonske M. S. . . . . . . . .
11. -Baptist : M S. .
12. General baptist. M. S. ....
13. Engelsk presb. Kirke . . . .
14. Kvaekernes M. S. . ......
15. Danske M. S. . |
16. Et dansk 'M; S. ... . . . . |
17. Leipiziger M'. S. ,
18. Basel. M. S. ......... .
19. Gosznerske M. S. ' '.- . . . . . .
20; Hermansburger-M. S. .....
21. Br0dremenighedens M. S. . . .
22. Ev. Fosterlandsstiftelsen . . .
23. Amerikansk ev; luth. M. S. . .
24. Evang.lutliersk Kirke iAmerika
(nvi Generalsyn.) . . .
26. Presbyterianske Kirkes M. S. .
26. Hpll. Reform. Kirke i Amerika.
27. Forenet presb. Kirke i Amerika.
28. Tydsk evangelisk. . .' . . . . .
29. Methodist. BiskoppeligeK. M.S.
SO. Amerikansk M. S. ; ; ; . . . ;"'. .
,31. Baptistisk Missionsforening
32. Frivillie Baptistisk M. S. . . .
33. : Indisk Indre M. S; . . V'. . .
34. Kanadisk Baptist M. S.-. ... .
j| ' ' ' ' 1 - -
35. Godavery Delta Missionen . .
p.:.:; ;;;;:':
'.v;-. ::.!- ,. :,. ;; .' ,
... .., .
' 36. Romerkirken 14 . ....
326
1852
695
470
1862.
733
:: ~i *
476
1872
; 774
624
i
5 37, under Goa 14 . . . : . . . .
Fl,..Vi : ,- -. ..:; , ,:-
.-.--.-/'
Nr. 1 14 engelske.
f ;' [ Nr.l7 21tydske,^- :. .'-..(>
, Nr. 24 31 anierikanske.
jf: - , - ...,- ....:, -;
De kvindelige Missionserer ere ikke medregnede, helle
129
Indf0dte PrsBster.
Nadvergjsester.
Indf0dte Christne.
1850.
1861.
:1871 ; .
,1878.
I860.-,
J1861.
1871,,
;;1878.
1850.
1861.
1871.
1878;
4
16:
-37
: W
4335
5321
10604
15305
22621
29549
'45083
51391 '
1.
7
.28, :
.67 ,
109'
4897
8213,
13106
18967
35162
50923
69114
93421
2.
i
20
9
50
:"' " 9
3
5)
55
JL
55.
55
55
*\J
55
55
t/V/
U
5)
1
' 11
11
24
74
131
211
105
385
"" 532
1019 8
4.
6
12
9
9
111
406
750
1286
281
772
1650
.2740"
5.
55
55
55
55 .
55
55
66
382 10
55
55
494
'601 8
6.
5)
2
' 4:
58^
162
326
:-'. 9,
234
307
;-o 681
I ':.?
7.
55: o
--. 55
8
'28
61
?
9
105
210
9
2600"
8.
i 55
4
6
12 3
367
302-
494
1174 3
440
531
ion
?'
9.
2
7
: '27 -,
30 4
1328 '
2405
3900
4639"
20077
27218
39879
50898 4
10.
55
4
3
' ' 55
1047
1573
1902
3170
3486
647.2
6509
7718
11.
55
10
22 '
259
.''861'
646
994
776
943
2439
2704
12.
55
55
55
55
55
55
55'
55 '
55
55
55
.' 1
13.
12
ii
14
5)
'55
55
' .55 :
1 , 55 .
55
51
X*J
55
.55
^ 55
55
JL\t
55
55
55
55
51
71
55
55
55
246
266 12
15.
55
55
55
1
55
' 55
55
55
; 51
55
55
:.-: ; ,,,
16.
55
2
4
9
1157.
1730
4837
9
2957
5192
9265
11981 !3
17.
55
2
6
1
493
1420
2272
3572
1060
2997
4612
7051 8
18.
55
55
1
6
42
468
4636
"?
123
2631
14804
24313
19.
5)
55.
51
55
. ' : 55
55
?
9
55
55
... 199
9
20.
55
55
55
15
55
55
8
15
55
55
' '17
32
21.
55
55
55
55
55
'55
55'
'51
55
55
55
6 12
22.
, 15
55
55
2
55
55
. ' 55
216
55
1 - 55
:', : 55
53 6 8
23.
24.
55
- ,,
55
2
55
174
731
2246
164
367
2470
5423
2
2
8
16".
147
296
663
1019 s
399
777
- 1334
9
25.
55
1
3
2
55
232
712
1286
55
.796
2478
1763
26.
51
55
2
55
55
9
63,
304
55
12
120
9
27.
55
51
55
2
55
55
55,
.55
55
55
. 74
500
28.
5)
55
6
26
55
92
1074
3169
55
305
V 1835
5202 12
29.
55
11
19
33
392
1800
2112
3931
2852
7493
8161
55
30.
55
1
2
55 s
36
..; ,77,
2478
2402
122
. 143
6810
20757 8
31.
55
1
2
15
25
70
276
9
160
180
599
9
32.
55
55
55
2
55
' '},
9
?
55
'"' 55
'?.'
3041
88.
5)
55
51
,55: ;
': " 55.
55
.55
55
55
.". '..-.- 55
.;;... 55
459
34.
55
55
51
55
55
55
II
55
55
55
55
300
35.
20
94;
217
404
14756
25246
51778
64355
91124
138205
220466
294723
hertil maa Isegges raindst 13000
' *
15000
77355
309723
1852.
'1862.
1872.-
.'. '
695656
725746
808034
89573
106657
. ; ' i; '"'
.;,'
815319
914691
. '. '. - ' i '
>
kke de uafhsengige Misaionserer, om hvilke ikke vides meget.
130
Ceylon 1 .
TJrbefolkningen paa Ceylon synes Yakka'erne eller Vedda'erne
og Naga'erne at have veeret. Af de farste findes endnu Levninger,
boende Vest og Nord for Battikuloa, de f0rste som vilde, de sidste
i Landsbyer. De ere Dsemondyrkere. I defc 6te Aarhundrede far
Christus trsehgte ariske Hindiier ind paa Ceylon, og af dem og
Urfolket opstod et Blandingsfolk, Singaleserne (1,670,000), der ere
Bu'ddhaister. Temmelig tidlig kom Tamulerne ind i den nordlige
Del, f0rst som Leietropper, senere i starre og starre Msengde, til
de i det lOde og lite Aarhundrede under deres Pyrster satte over
til Ceylon og bemsegtigede sig den nordlige Halvdel af 0en; de
ere af den braminske Tro, og ere omtr, 700,000, af hvilke 115,000
arbeide paa Kaffeplantagerne i. Syden. Desuden findes der endel
Malaiere, Kinesere, Muhamedanere af persisk Oprindelse, Efter-
kommere (tildels blandede) af Portugisere og Hollsendere 2 .
Portugiserne kom til Ceylon 1505 og satte sig fast paa Vest-
kysten, men formaaede ikke at trsenge ind i det Indre. 1636
kaldte Kongen af Kandy Hollseuderne til Hjselp, og Portugiserne
bleve fordrevne; men Hollsenderne beholdt, hvad de fratoge dem,
og udvidede 'deres Magt inere og mere. 1796 fordrev Englsenderne
dem (afstaaet 1796. 1802), og efterat de 1815 have undertvunget
Kongen af Kandy, ere de Herrer over 0en 3 .
P0r Europseernes Komme til Ceylon vare vel Christne komne
til 0en, men, som det synes, kun som G-jsester, og da Handelen
med Arabien og Persien h0rte op, kom de der ikke mere. De
havde ikke arbeidet for Christendommens Udbredelse 4 .
Saasnart Portugiserne havde sat sig fast paa Ceylon, begyndte
Romerkirken sin G-jerning der. Det var f den singalesiske Del af
0en, at de f0rst begyndte. 1505 fik de Kolombo i deres Magt,
og kort efter blev en Biskop ansat der. 1540 forlangte Kongen af
Ceylon Missioneerer yed G-esandter til Portugal, og franciskanske
Missionserer sendtes dertil. 1544 blev Frans Xaver, der paa den
1 Kortet efter Grundemann, C. M. Atlas og Bangalore Eep.
2 Grundemann Miss. atl. 16. C. M. atl. 65. Burkh. 3, II, 4 f. Tennent,
Christianity in Ceylon 35. Bangalore Eep. 2, 411.
3 Grundemann Atl. 16. Burkh. 3, II, 35 ff.
4 Tennent, 2 f. : .. .; ..-..- ; , -;
181
ligeoverfor liggende 'Kyst 'havde prsediket for Fiskerne (Parava'erne),
indbuden af disses Standsfseller paa -Manaar -a't komme ^over og
prsedike for dem, ; bvilket ban .gjorde, og Mange ; ,bleve Ghristne,
men, sora ban i sine Breve til j Loyola selv skriver,varderes
Christendom ineget udvortes . I den nordlige Bel af Ceylon fik
Poftngiserne langt fastere Fod end sydligere, og Christendommen,
eller : rettere siagt en jesuitisk Sammenblanding -af Christendom og
Hedenskab, vandt saadan Magt, at bele Befolkningen paa Halveen
Jaffna blev christen, og Halveen deltes i Sogne med '(14) -Biirker,
Prsestegaarde og Skoler. Det var Jesuiterne, der arbeidede i^den
nordlige Del af Ceylon, men skjendt Biskoppen af Kochin 1602
delte 0en mellem dem og Franciskanerne, bvilke sidste fik den
sydlige Del af 0en, anlagde de dog ogsaa ber en Station, Kolombo,
hvor de arbeidede blandt Singaleserne. Dog i den sydligere Del af
0en <gik det ikke saa hurtigt fremad, msegtige indfadte Fyrster
boede i Nserbeden, def med Skinsyge vaagede over Buddhaismen.
Kirker fandtes i G-alle, Kalturo, Malvana og Kolombo, .men Missions-'
virksombeden strakte sig neeppe videre, og da Portugiserne -fors0gte
at bringe Christendominen Isengere ind i Landet, idet -de 1614 i ;et
Udkast til-en Traktat med Kongen af^Kandy forlangte fri Eeligions-
0velse i bans 'B-ige og Frihed : til at ; anl8egge et Kloster 1 Kandy
paa -2^300 Personer, afslpg denne det paa iHollsendernes Eaad,
bvilke ogsaa ^i den Traktat, de 1638 afsluttede med bam, betingede
sig, 'at . ban dkfce i sit Rige maatte taale ronierske Prsester 1 . ,
Da Holleenderne bavde erobret Ceylon, uddreve'de, ibukommendej
bvad de' i deres Hjem bavde; lidt af Papisterne, og allevegne'medende
Modstand af dem, alle papistiske Prsester og forbade 1658 undei 1
D0dsstraf at huse en saadan, men en jslig ^Befaling var for -ubillig
til at kunne gjennemferes, ogatter og Batter maatte sligeBefalinger
gjentages. 1715 bleve alle offenlige eller; private romerske Gt-uds-
tjenester forbudne, 1748 forbades det '.'/at opdrage i nogen til'Tomersk
Prsest. :Men alt dette hjalp ikke. ; Medens en. stor Del^ navnlig ;-af
Tamulerne, skiftede Eeligion ;med stor letbed og/uden 'videre gik
over til den /reformerte Kirke, var der -Andre, der boldt fast ;ved
Romerkirken, navnlig Portu'gisernes iZEtlinge, >og Romerkirken fud^-
bredte sig nu ind i Landet, idet Kongen af Kandy, forbitret over,
1 Tennent 8 ff. Baldeus 285. 259. 377. Dubois 3. Hahn 2, 308.
327. 353.
9*
132
at Hollsenderne beholdt for sig^ hvad de fratoge .Portugiserne^ aabnede
sit Land for de betrsengte Papister, og endnu boer en Koloni' af
dem ved Matelle eller Matale. Fra Begyndelsen af det 18de Aar-
hundrede, da de hollandske Praster selvsaa, hvor lidet vserd deres
Christne vare, begyndte Papismen at gjenvinde sin Indflydelse, og
alle Tvangsforholdsregler hjalp ikke, da de havde sikkert Tilhold i
Eiget Kandy. Papisternes Antal tog stadig til,-og efter mange
forgjseves Forsag paa ved Tvang at holde dem nede, blev den
hollandske Eegering endelig i de sidste 3,0 Aar, den havde 0en,
nedt til stiltiende at lade Alt gaa sin egen Gang. Da Englsenderne
havde erobret Ceylon, gave de 1806 fuldsteendig Religionsfrihed l .
I dette Aarhundrede bar Romerkirken med Iver taget fat paa
Missionen, og den drives af de to franske Congregationer du Saint
Esprit og du Saint cseur de Marie. Antallet af Papister var ved
Folketsellingen 1871 184,399, (1877 if. romerske Missionsberet-
ninger 174,414), hvilket er Via af 0ens Befolkning. Antallet af
Missionserer var ved TJdgangen af 1874 65 og 4 Prsester, der
stode under Goa. J0en: er delt i to ap. Vikariater Kolombo (1838)
og Jaffna (1849), i det f0rste findes Stationerne Kolombo, Wattale
(ved Kolombo), Alutkurkul^ Negombo, Ginnakorle, Moratuva, Kalu-
tara eller Kaltura, Wadduve, Hevagamkorle, Kandy, Matale, Gampole,
G-alle, i det andet Jaffna, Vallikanam, Point Pedro, Mirassivilla,
Kaits, Mulaitivu, Mantotte, Manaar, Kurunegala, Glalgama, Put-
lam, Kalpentyn, Akkereipattu, Chilaw, Vennapurai, Maravilla, Bolla-
watte, Cairael, Battikaloa, Trinkomali 2 .
Den JiollandsJce Statskirke indfertes paa Ceylon, da Hollsenderne
havde erobret de portugisiske Besiddelser; allerede 1642 holdtes
den ferste reformerte G-udstjeneste, og da Portugiserne vare ud-
drevne, toges deres Kirker i Besiddelse, Papismen forbades, et
Seminarium anlagdes i Jaffna, og snart traadte en Meengde romerske
Christne og Hedninger over til den hollandske Kirke, saa at der i
Eiget Jaffnapatam 1684 regnedes 180,000 Christne af en Befolkning
paa 279,000. Men til .; alle disse Christne havde man kun 4 Prsester.
Det var navnlig gjennem Skolerne, at man her (som paa de andre
hollandske J0er) s0gte at virke, og Skoletvang indfertes. -Da det
VTennent 37 -
2 Madras Cath. dir. 162 ff. jfr. Allg. Missz. 1881, 399. Hahn 2, 362 f.
133
gik langsommere fremad blandt' Singaleserne end blandt Tamulerne,
lokkede man dem til at blive Ohristne ved borgerlige Forrettigheder,
ja Tvang; anvendtes, hvilket idog misbilligedes fra Hjemmet af.
Paa den Maade var Antalletaf deChristne Jaa Ceylon 1722
steget til; 424,000, og den hollandske Del af 0en delt i 240 Sogne,
hver med en Skole, men Prsesterne vare faa, og kun et ringe
Mindretal kunde de Indfadtes Sprogf og det Utilfredsstillende i det
Hele blev ofte nok fait, skjendt det var langtfra Skin Altsammen.
Ved Aarhuudredets Slutning 'begyndte de Christnes Antal at aftage, .
og da Englsenderne havde erobret 0en, og saagodtsom alle hol-
landske Prsester enten forvistes eller tilbagekaldtes, og der herskede
fuldstsendig Religionsfrihed, tog de hollandske Christnes Antal
storkt af, (1801: 342,000, 1811: 150,000); i Norden bleve de
Papister, i Sydeu Hedninger; 1810 var allerede det halve Antal
faldet fra, og nu findes der ikke et eneste. Spor tilbage af den
hollandske Mission, uden forsaavidt dens Medlemmer ere gaaede
over til andre Kirkesamt'und 1 . ;
1740 begyndte Br0dremenigheden en Missionsvirksomhed i Kolom bo,
men de hollandske Praester bevirkede en Befaling fra Regeringen
til dem om at foiiade Landet: 2 . Den danske Missioncer Schwartz
besegte Ceylon 1760, men det blev ved dette Besag alene, ogHol-.
Isenderne vare ikke tilb0ielige til at taale en luthersk Mission der.
Da Amerikanerne 1816 kom til 0en,: var den eneste (?) Prsest blandt
Tamulerne en fra den danske Mission udsendt Tamuler 3 . Den
engelske Eegering gjorde i Begyndelsen aldeles Intet for Christen-
dommens Fremme, al Tvang opherte, men da Frafaldet blev saa
stort, blev man dog betsenkelig, og da Missionsselskaber be-
gyndte at.virke, modtog man dem med al "Velvillie 4 . De '.to ferste
opgave det dog snart :igjen. 1805 sendte det nederlandske Missions-
selsJcab to Missionserer til Ceylon, hvor de ansattes i G-alle og
Matura, men inden Isenge blev Missionen opgivet, og Missionsererne
1 Tennent 37 ff. 82 ff. 100 ff. Burkh. 3, II, 36 ff. Fabricius, lux salu-
taris 591. Baldffius 386 ff. Leben v. M. C. Vos, Basel ,1829. 141 ff. 161.
Maandb. v. h. nederl. zg. 1800, 2. M, R. S. P. G. 1874, 252 f. '.; .
2 Burkh. 3. II, 38. Uebers 'der Bruderg. 1, 40. .'.'.' ': . , ,
3 Germanii, Schwartz- 110 ff. Anderson, Hist, of the mission of the A.
M, C. P. in India, Boston 1881, 130. ^ '; ;
4 Tennent 80;ff. . ;- i -.1. :: . .. / .
134
gik over i dervserende Menigheders Tjeneste. Endnu 1828 arbeidede
saaledes en hollandsk Missionser i Kolombo';
Heller ikke det londonske Jf. S. arbeidede leenge paa - Ceylon;
Det havde en Station 'iAmlamgodde (1805) raed en .engelsk Mis-
sionser; paa dets Stationer i Kolombo (1805), Matura (180515),
Gl-alle og Jaffna (1805) arbeidede hollandske Missionserer. Missio-
nsererne gik snart over i prsestelig Gjerning, og da man snart
fandt Marken for ufrugtbar, opgaves den (omtr. 1820) 2 .
1812 anlagde det baptistiske M.. /S'. Stationer i Eolombo og i
Kandy. Deuue- sidste opherte snart igj en;, ligeledes var Statiouen
i Gralle af kort Yarighed (1818 19). 1841 anlagdes Stationer 1
Kandy og Matura. (senere oph..) Siden er Eatnapura (Sabaragamana)
anlagt (1833). Stationerne have talrige Udposter. I G-onewala er
der en indf0dt Freest. Ved Udgangen af 1879 var her 4 Missio-
nserer, 2 indf0dte Preester, 544 Medlemmer 3 .
1814 kom det wesleyamke M. S.'s Udsendinge til Ceylon. Efter
Gouvernorens Forslag toge de fat paa Arbeidet baade blandt Singaleser
og Tamuler 4 . Blandt Singaleserne ere Stationer anlagte i Kolombo
(1814), Galle (1814), Matura(1814), Negombo (1815),Kaltura (1817),
Kornegalle eller Kurunegala (18211834), Berlapanater (1832,
Fdpost til Dondra 1838)^ Dondra (1838), Godapitieia (1839 42-.
1864), Amlamgodde (1842 1843), Pantura (1842), Sidua (1842)^
Bentotte (18431844), Hickhoddy (184344), Morotto-(1843),
Galkisse (1845), Kandy (1850), Minuangodde, Wellewatte, Angnlana,
Watalpola (disse fire mellem 1850 og I860), Sapugoda (187071),
Belligam (1871), Morovakorle (1871), Katana (1871), Madampitieia
ved Kolombo (1874), Laggala (1874-76), Pololpitieia (1874 75),
Hambantote (1874)v Magona (1876), Knrava (1877). Blandt
Tamulerne arbeides der fo.ruden i Kolombo paa Stationerne Jaffna
(1814), Battikaloa (1814), Trinkomali (1816), Point Pedro (1818),
1 Gatzlaff 1, 307. Leben von Vos 126. 146 ff. Maandb. 1826, 99.
1828, 137. ..;...:
2 Burkh. 3, II, 41 f. Miss. reg,1877, 12. Leben von Vos. 146. 157; Wil-
liams, the missionary gazetteer. London 1828^ 19. 346. ;
." Rep. 1880, 92 ff. 140. Hoole 166. Miss. Reg. 1848, 195. 1852, 211.
Passinghara, miss, tours in India and Geylon. London 1881 : , 99. "Williams 188.
4 Tennent 86. Hans Meddelelse efter meth. Kilder^ at den ingen prote-
stantiske Christne var tilbage blandt Tamulerne, er nseppeii-igtig..
135, - . -
fflannarponne (1850), Buttur,,(,1871),.Kutayelly (1872), Ploly (1872),
Porativu, (18721,874), Kalm.unaL (1872), Braur, (1873),, Atchulu
ved- Jaffna ,(?) (187475), Amitb,agali, (1874 75), .Kallaar (1874,
-r-76), Manaar (1875). De i ppli3evede;StatiQner : QreIJdposj;er,,pg.;endel|
. af, Statipnerne styreajaf indfedte .Prsester,; . Mpthodisterne hay.e iidfold,et,,
en bety.deligi Virksomhed paa Ceylon, pg det oyeryeiende Blertal. af, ;
indf0dte : Christne, here ,til dette , ; Kirkesamfqnd. ^ed,:Udgangen, at
1877 var, her ; 17 Missipnserer, 45 indfedte: Pr^stier, 5,659, Med-,
lemmer, 66i9 paa Pr0ve^. , - ; : '
;Em af? det, amerikatiske] J S.'s Udsendinge, ; : hyem det ikke j; 1;iK
lodes at arbeide i Kalkutta, ankom 1813 til Ceylon, og.paa Gouy.erT
n0r,ens Be,gJ8ering lanbefalede,, han sit Selskab at oprette en Station;
blandt Tamulerne; dette skete ved de 18,16 ankomne Missionserer,
ogy Stationer .anlagdes 1 Tillipalli (1816), Battikqtta ; :(181l!), Eandi-
teripo (1820), Uduville (1820), Manepi (1 831), Chayapbagerri; (1833),
'Varany: (183,4 44) og Valvetti eller Udupittii (1843 44. 1853).
Som,,de.t vil, bemserkes, arbeides kun .paa 0eng Nordspids. Ved
Udgangen af 1880 . arbeidede her: 6 Missionssrer, 9^ indfadte Prsester
(I. Mulai o. fl. St.). Medlemmernes: Antal yar 972 2 , , ;.
I Forbindelse raed dette Selskab aKbeider Evindemissionsselskabet.
(6 kyindelige Arbeidere i TJduville, Manepi, Udupitti) 3 og Evinde-
missionsselskabet for det Indre (1 kvindeljg, Missionser og uogle.Bibel-
kyinder, i>Panditeripo;og Tillipalli)*, ;-- : . i;
Den anglikanske Kirke, hayde forsaayidt begyndt sin G-jerning
tidligere, som allerede 1797 den , farste, 'anglikanske B,egeringspi'8?st
bley ansat. Men kun langspmt iorege^des, Antallet, 1808 , var. der
kun, 2 : paa 0en, pin end siden nogle flere kom til; men disse;Prgester
. 1861, 1,5. 1865, ,18. 1871, ; 23, 1872, 23 i, 29. -1873, 34,41.
1374, 35. 1875, ,36, ,44 1876, 40 f. 44 f. 1877, 37 ,ffi^ 1873, 41 .ff.
Miss, reg/ 18/17, 12. 1826, 135 ff. 1834, ' 100. 1835, 144. ' 1^36, 15l:
1840, 213. 1841, 228. 1843, 235. 1844, 191; 225. 1845^ 19L 1846; 190.'
1847y 212 ^'^1848, 211 1849j 213. 1850' 213. 1852,^215. Burkh., 3, JI
44 ff. Hoole 168. Bangalore rep. 2, 307 ff. 497 f. (hvor Talangivelserne vist
ere M for;h0ie).- /-,,{;;.;; .....-.; '-,-./ . . .; :: .- ..,.: .-.: ., ; ; -_. .-...< ;,.
z Rep. 1835, 62. 1843, 168,; 1845, 145 <v 1854, 133, 1881,; 62.; Wigger,a
2, 129. Burkh. 3, II, 47. ; Memoir of H V Winslow. ;^ York. 190 -ff; 207
Aniderspn;131 ff. .., : . ; : :i ; .;. . . ."{.".'_ .;;../. .;;::.- :,-". i -. i
, : ^Re,p. 1881,147,: - ;-;:.,; . .; .;::::;. -v .H. ;I ..,,;,-. .;.;.._ ' < .:;-::;
4 Rep. 1880, 169. . .-:,.; ,.:.i-; ,,, ;, , -
136
vare f0rst og fremmest ansatte for Europseernes Skyld eg kunde kun
ved Siden ' deraf drive Missiorisvirksomhed. Ogsaa henhare Resterne
af de hollandske indfedte Christne til deres Virksom'hedskreds l .
Ceylon henlagdes 1813 under Stiftet Kalkutta; 1816 ! bes0gte Bi-
skoppen 0en, der var derigang 5 & 6 anglikanske Prsester paa 0en,
men skj0ndt GKivern0rerne levende interesserede sig for : Christen-
domimens Freragang, skjendt Biskopperne ivrig fremhsevede N0dven-
digheden og Betimeligheden af at tage fat paa G-jerningen og at
lade 0en blive et ssereget Stift, skete dette dog ferst 1845V ! Bi-
skopperne af Kolombo have med megen Tver taget sig af Missions-
.gjerningen, mfin det har, navnlig i den senere Tid, vseret vanskeligt
at finde den rette G-rsense for Biskoppens og (det kirkelige) Mis-
sionsselskabs Myridighed 2 .
Imidlertid havde begge de anglikanske Missionsselskaber begyridte
deres Gjerning paa 0en.
1818 udsendte det kirkelige M.S. sine ferste Missionaerer lier-
til, og der blev anlagt Stationer baade blandt Singaleserne og blandt
Tamulerne. Til de f0rste here Kandy (1818),' Kalpentyn (1818^19),
Baddagama (1819), Kotta (1823), Kolombo (1850) og Kuruhegala
(1880), til de sidste Nellur (1818), Ghundikulli (1842), Kopay
(1847). I Kolorabo arbeides ogsaa blandt Tamulerne. Blandt
Singaleserne er der indfedte Prsester i Nugegoda, Pita Kotta,
Dodanduva (1881), Balipiti Modera (1881), Kaigalla (1881) samt
paa nogle af de ovenfor auferte Stationer; blandt Tamulerne ere
alle Arbeiderne paa 1 nser indfodte, og en indfedt Praest er ansat i
Dikoya (1881). Ved TJdgangen af 1879 arbeidede her 14 Missio-
nserer, 10 indMte Praester, ; og her var 6,597 indfedte Christne^
hvoraf 1,543 vare Nadvergjaester 3 .
Evangelieudbredelsesselskabet begyndte sin Virksomhed paa Ceylon
1838, da der anlagdes en Station i Nuvera Ellie, hvortil senere
kom Stationer, i Mat'ura (1840), Kalpentyn (1842 47), Kandy
(18451846. 1848), Mahara (1846 1848), Kaltura^iS^B, 1 oph.
far 1860), Miligraia ved Galkisse (for ;1860), P.antura ,(1853),
1 ,,De regne sig for at h0re til den hollandske Kirke", siger Tehheiit
(p. 103) I860, men dette er nappe mere Tilfseldet. " L
: Tehnent 79. 103. M. R. ; S. ? P. G. 1864; ; 253^ '' : " ^ .:':
3 Rep. 187980, XIII. XVIII. C. M. int. 1881, 308. C; M. gleaner
1881, 72. C. M. atlas 108. Williams 140. Selkirk, recollections of Ceylon.
London 1844, 196 ff. ; /! '
137
V *
Kaimansgate ved Koloinbo (1856), Mutval (1856), Badulla (1859),
Cottonchina ved Kolombo (far 1860), Buenavista (1860), G-alkisse-
(1861), Tangalle (1864), Chilaw (1866), Matale (1868). Endel.
af disse Stationer have veeret besatte af indfodte Preester og ere
ikke i de senere Aar anfarte blandt Selskabets Stationer; soni
saadanne anfares i; Beretningen for 1879 Buenavista, ; og med
indfadte Prsester: Kurena, Pantura, Matura- Tangalle, Badulla,
G-alkisse, Kaimansgate; desuden er der anglikanske Prsester i Kalu-
tara eller Kaltura (?), NegombOj Matale, Koralavella. Tamulstationer
ere Putlam (1847), Manaar (1852), Battikaloa (1855), Kallupitieia
(1876), af hvilke de to f0rste have europseiske Missionserer. D&
anglikanske Prsester i Kotaheua, Jaffna, Trinkomali arbeide ogsaa
blandt Tamulerne. Ved Udgangen af 1879 havde : Evangelie-
udbredelsesselskabet 6 Missionserer, 12 indfedte Prsester og paa 5
af de 13 Stationer 2,779 Christne, hvoraf 357 vare Nadver-
gJBester',
Den skoiske Dameforening for Ttmndelig Skoledannelse havde en
Station i Kolombo (18471850) og maaske i Isengere Tid 2 .
Den irske presbyterianslce KirJce havde 1847 en Station i G-alle,
nsermest beregnet paa Europseere. Den havde nseppe lang Varighed^
Selskabet for GhristenJcundsJcabs Fremme har gjentagne Gange
stettet 'den anglikanske Mission med stor Gavmildhed 4 , ligeledes
fremhjaelpes Missionen af . det britiske B. S. (hjulpet af Bibel-
selskaberne i Kolombo (stiftet 1812) og Jaffna (1814) 5 , af det reli-
gi0se TraMatselsMb (stettet &t Ceylon religi0se TraMatselskal)) 6 , a
christelige Modersmaals Skoleselskab'* .
1 Eep. I860, 22. 151 f. 1861,20. 1864,1.35. 1879,19. Miss. Beg.
1843, 234. 1844, : 223. 1847, i 212. 1848, 211. 1849, 213. 1850,213.
1852, 215. M. E. S. P. G. 1854, 253 ff. Missionfield ,1877, 10 ff. 1878,
131. 187V80 ffi ';
2 Miss. Reg. 1849, 215. 1852,217.
3 Hpole 169. . L ..',...;. ......:. V
4 Eep. 1873 y 48. M. E. S. P. G. 1854, 272.
s Efeip/; 1881, 147. Bangalore; rep. 2, 262 ff. :
6 Ebp. 1882, 163. ,..... v
7 Eep.;1880,:76. : '..'. : :/ ) ;
138
/-s
co
CK)
.*!
g3 M
s P P
l-i CD <L
^ OO *^
a oo P
oo O bO ^
- OQ *y
N / > ' C"
Dd
CD
-M
co ^ .
CO
'CO to
* I
r> oo
M
'S
w g 3
P P
Cft) ^
3 :
td a
P
ere
en?
<
fe
d
en?
CD
T3
CO
B.
04
en
ff
CD
O
1
00
P
..=+,
g.
P
p.'
H*
P
0?
oo
M.
Cfl
CD
O
a
CD
Ol
o
"b
o
o
CD
3
B
8.
fD .
I
*-<
CD -
CD
O5
Ol
*
CO
to
1-1
Romerkirken (1877) s . . .
Evangelieudbredelsesselskabet
Kirkelige M. S. .... . . . .
Amerikanske M. S, .- . . . , .
MetHodistiske M. S. . . . . . .
;-. Baptistmissionsselskab'et ...
i . 1 . ,
\
-
to
Ol
o
M
O
*
CO
to
CO'
Ol
.VST
g ;
05
' CO
CO
oo
w
-
.
i i
*.-.
oo
'.('
leexroiss
co
o
era
M
O5
,
?
s-
a
to
to
-
00
, - 00
': Ol
1-
CO..
to
M
00
O
oo
o
H- '
05
co;
CO'
PJ
rt-
<J> ,
, .-
:?-.:
' M
to
M
O
CO
Ol
to
1
S 1
to
CO
t-1
a
-
CO
CD
-^r
to
co
1-1
I 1
k-1
co
Ol
-a
O
174414
CO
Ol
o
,.<3>
co
15531 3
O3
-CO
O
1-1
Oi
CO
op
to,
CO. .
o
oo. .
CO
CO
T.
a '
<ir.-
;.
s
O5
Ol
'CO
a
NJ
a
co .
CO
z '
O
M
1-1,
CD
O
Ol
h-i .
' 00
> Oi.
:|.:i
-
Oi
o
o
to
Oi
o
05
CO
CO
1-1
Oi
1 I
to
co
co
05
CO
Oi
to
to
O5
Ol
- 1 ,
co
!
8
CD
00
O
M
01
>.
CO
4.
CD
to
Ol
O5
Oi
CD
Oi
Kortet Nr. 4 1 .
1. Birma.
Af' dette Rige liar England 1826 erobret Arrakan, Tayoyuog
Tenasserim, 1852 Pegu (ialt 3 Mill; rlndv.)i I Arrakan boer der.
foruden forskjellige mindre Stammer af turansk ^)t Birmaniar/og de
med dem nserbeslaegtede Arrakau'er eller Mugh'er (312,000). foruden
endel Hinduer (27,000). Til de turanske Stammer here Areng'er
(30,000) i G-rsensebjergene til Birma, Mro'er, hvis Eoyedmasse'
boer i Indien, men af hvilke en mindre Afdeling (5000); bo'er :i
Akeiabkredsen, Kemmrer (Kamfer), der ere deres Naboer, sa.mt
Kaieng'er (2,000), der bo. noget sydligere og ind i Bjergene. I
Pegu bo Peguan'or eller Talam'er eller Mun'er. (70,000), hvis, Sprog
er bleyet mere og mere fortrsengt af dot beslsegtede birmanske. I
Birma og Pegu bo Birman'erne (3 Mill,). I den nordvestlige Del
af Birma og ind i Siam pg Kina boer Laos eller Shanfolket(de,
kalde sig selv Tai) (omtr. 3 Mill.). Bland,t, dem bo Lawo'erne,
Mod Nordvest bo Kaieng'erne (omtr. 30,000), og i den nqrdligste
Del af Landet Palpung'er, Kakhaianfer, Singftfer (300,000), fvim.'er,
Khamtrer og. et Par mindre talrige Folk. Lidt sydligere, men dog
Nord for Ava bo En-geii'er, Yo'er, Kadu'er, Dbanu'er, Bong'er,
Kulah'er eller Kachar'ier (endel af dem bo i Assam). De r0de
Karener eller Karenne' 1 er ere beslsegtede, med .Sjan'erne, , men ikke
med Karenerne; ; de bo paa drsensea mellem Birma og, Siam.
Tungtu'erne bo Nord- for Moulmein. Ea'erne boede f0r i Tenasse-
rim, men forlode Landet, da Englsenderne 1 bemsegtigede sig det og
1 Grundeman; Moor, notices ; of. the Indian archipelage. Singapore 1837.
Rheinisches Missionsatlas. Barnien;1878. China's millions 1875 76. London.
140 ' ;
droge over til Siam. Tsoya'er bo Nordost for Moulmain, Wah'er
(12,000) i Provindsen Mergui, Selong'er paa Mergui0erne. Alle
disse Folk hare til den mongolske eller turanske Folkestamme; til
den kaukasiske h0re derimod Karen'erne, der bo i alle de sydlige
og astlige Provinser belt ben til Siam og ned til Havet. De ere
2 Millioner i Tallet. De tale navnlig tre Mundarter, Sgau (i
Tenasserim, Sgau-Karener'ne kaldes af Birmanerne Meietbo), Bgbai
(ved Tungu) og Pvo (Meietkeian, i Pega). Hvad Eeligionen an-
gaaer, da ere Birmaner, Arakaner, Peguaner, Siameser og de rade
Karener Buddhaister, de andre Stammer Deemondyrkere 5 desuden
boer der 21,000 Muhamedanere i Arakan, 27,000 i Pegu, samt
27,000 og 65,000 Hinduer 1 .
Det er saaledes et meget broget Folkebillede, der opruller for os i
Birmaj dog er det navnlig i den nordlige Del, at det er TilMdet,
og her leve, som vi tidligere have set i Indien, et lignende Folkeslags
Mangfoldighed, rimeligvis Levninger af tidligere dengang talrigere
Folk langs Himalaiabjergene hen til Persien. Blandt de fleste af
Eolkene er der endnu ingen Missionsgjerning begyndt, og her ligger
en vid og som det synes lovende Missionsmark aaben blandt de for-
skjellige Urfolk. ;
A. Arrakan.
Det baptistiske Missionsselskab anlagde 1826 2 en Station i Akeiab,
hvor Arbeidet blandt Mugh 1 erne var ledsaget af inegen Velsignelse.
1838 blev Stationen TJdpost til Chittagong, og Gjerningen over-
toges 1840 af 3 den amerikanske Baptistforening, der allerede 1834
havde anlagt en Station i Keiukfeiu paa 0en Kamri, paa hvis
anden Ende ogsaa en Missionser boede. 1841 anlagdes en: Station
i Sandovay. Man arbeidede her baade i blandt Mugher, Birmaher
og Karener, og blandt Kemmrer og Kaieng'er. Stationerne paa
1 Malcom travels 'in Hindustan 'and China. London 1844. 1 (Fblketal-
angivelserne ere tagne herfra, undtagen hvor det gjselder de ^britiske Besid-
delser, Kvilke ere tagne fra) Missionfield 1866, 281. ;290. Titcomb, pers-
recoil, of Br. Burma. London 1880, .VII. 94. Burkk III, 2. ,96 ff,... Mason,
der Karenenapostel. Berlin 1855, 120 ff. China's millions 1875 76. London,
p. 83 (Kort). Jahrb. d. Verbr. 1881, III, 32 ff.
2 1820 og' 1821 er urigtigt, jf. Miss. Reg. 1828, 76.
3 Miss. reg. 1831, 31. ; 1833, 38. 1840, 147." K i; ;^ -N;
141
t
Raniri -vare blevne indskraenkede til en; den bestod endnu 1850,
men er formodenlig ophsevet samtidig med de andre Stationer
1854 .V - <:,.-V:. -' ; .. -,;>. : >. : ..-,.. .:^,.:.-
Kalkutta Pr(Estefor0gelsesselsJ{ab havde 1863 en Prsest iAkeiab,
der dog nsBppe var Missionser 2 ; derimod har den anglikahske Rirke
i : den allersidste Tidiaaet eh Prsest der, som egenlig herer til
Evangelieudbredelsesselskabet 3 . ' : ; , ' : s ,;
Eomerldrken har i den sidste Tid begyndt Missionsgjerning
her, navnlig blandt Mro'erne, idet Biskoppen af 0stbengalen
1880 anlagde Stationen Kulladan ved Floden af : samme Nayh,
der har sit Udl0b ved Akeiab. Den agtes dog flytteti til
Pulakvah 4 . . , \ .
B. Birmaner.
Dei baptistiske Missionsselskab anlagde 1807 en Station i Rangun,
som dog blev opgivet 1824 5 .
Det londonske M. S. anlagde 1809 en Station i Eangun, der
dog opgaves kort efter 6 .
1813 kom Missionser Jiidson til Rangun. Han var udsendt
af det amerikanske M. S. til Ihdien, men da Eegeringen ei tilled
ham at arbeide der, drog han til Rangun, og da han underveis
var bleven Baptist, stiftedes den amerikanske Baptist/owning, der tog
sig af denrie Mission. Den havde meget tunge Tider at gjennem-
gaa, men efter Krigen mellemBirma og England fik man i de
engelske Besiddelser en uhindret Virksomhed. Rangim var opgivet
1824, den 1822 i Ava anlagte Station opgaves 1826, og ; Stationer
anlagdes nu i Amherst (1826 27, gjenopt; omtr. 1840 il848) ; .
Moulmein (1827), Tavoy (1828), Rangun (1829), Mergui 1829
omtr. 1854), Ava (1833 1837), Tuhgu (1853), Shvaigaiin (1853),
Henthada (1854), Bassein (omtr. 1854), Prome (omtr. 1856),
Zigoug (omtr. 1877). Paa disse Stationer arbeidede ved Udgangen
1 Miss. reg. 1841, 148. 1842, 149. 1843, 150. 1844, 140. 1845, 125.
1846,124. 1852,115. Malcom 442. '
2 Chr. intell. Calc. 1864, 366. . '' ;
! 3 ^Guardian 1882, 194.- - ; - ; ' . ;
4 Jahrbr. d. Verbr. 1881, IV. 24'<ff. c V < ' : : : ,
5 Burkh. 3, II, 127. .. ':
6 Burkh. 3, II, 127.
142
af 1878 7 Missioneerer, og der fandtes mindst 6 indfadte Pfsester,
deriblandt i Letpadan, Amherst. .- , Medlerasantallet; var ved TJdgangen
af 1881 1525, Missionserernes 13, de indfedte Prsesters 10. I
Amherst arbeides hovedsagelig blandt Peguaner og ogsad i Maulmein
arMdes der blandt dette Folk 1 .
Det Mndelige Baptist M. S. (Boston) bar 13 amer. kvindelige
Arbeidere i Moulmein, Rangun, 'Thongzai, Prome, Zigong, Bassein 2 ,
og Kvinde Baptist M. S. for, Vesten (Chicago) 1 i .Zigong 3 .
Evangelieudbredelsesselskabet begyndte sin Virksomhed i Birma, til-
skyndet af en Spaltning mellera Baptistmissionsererne, der truede med
at drive endel af de Omvendte (navnlig Karenere) over i Papismen
eller Vantro og paa gjentagen indstsendig Opfordring af de Ud-
traadte. Stationer ere anlagte i Moulmein (1857), Rangun (1863),
Mandalay (1869 paa Grund af politiske Forhold forelabig oph0rt
1879), Tungu (1875), Thaietmeio (1879). 1877 fik det britiske
Birma (saint Andaman- og Nikobareerne) sin egen Biskop i Eangun.
Til Stiftets Dotation bidrog Stiftet "Winchester i England alene
Halvdelen med 90,000 Kr., og Selskabet til Ghristenkundskabs
Fremme hjalp -ogsaa med hertil. Der arbeides baade blandt Bir-
maner og Karener og blandt Kiuesere og Tamuler i Rangun, for
kvilke sidste 1878 ordineredes en Tamul. I August 1879 yar her
12 Missionserer og indfedte Prsester, i Begyndelsen af 1882 an-
giyes det (for hele Stiftet) til 9 europseiske og 5 indfedte Prsester
foruden 5 Regeringsprsester. Nadvergjsesternes Antal er ikke
angivet 4 .. : . ,. . ,;-. ; ....
Dameforeningen til Fremme of Kvindenndervisning o. s. v. (i For-
bindelse med ovenanfarte Selskab) har en Station i Prome 5 .
Romerkirken drev i Portugisernes Yelmagtsdage Mission i
Birma eller, som det dengang lied, Pegu. ;En Koloni af portu-
1 Rep. 1858, '65 ff. 1875, 17. 1876, 11 ff. 1878, 12. 1879, ! 29. -1882^
47 ff. Miss. reg. 1828, 394. 1842, 147 f. 1843, 148. 1844, 138. 1848, 117.
1850, 114. Burkh. 3, II, 128 ff. Bainbridge, around the world tour of chr.
miss. - Boston; 1882, 292. , ...
2 Eep, 1882, 41 f. .: .
3 Eep. 1878, 46.
4 Eep. for 1878, 15. 27 ff. Titcomb V. 63. 70. 80. 91. Missionfield 1866,
282 ff. 1879, 207. 1880, 44 ff. 1882, 70. Guardian 1882, 194.
5 Titcomb 49.
143
gisiske Christne : ei af Birinanerne I r 756 bleven slsebt ind~ 1 -Landet
og ( boer ved 'Meiado. Det var i Tidens -Lab gaaet tilbage<<med'
Missionen, men 1830 gjenoptoges den paany. 1870 deltes det
apostoliske Vikariat Birma '(1722) i to apostoliske Vikariater Nord
Birma 'bg Syd Birma, og ; det apostoliske Prsefektur 0st 'Birma'.
Til det ferste (1,930 Christne, 5 Missionserer) liiare Stationerne
Maridalay, Keiangu, Nabek, Monhla,' Khiantarona, til det andet
(10,400 Christne, Europseere medregnede, 17 Missionsefer) Ran-
gun, Kheiaongvine, Moulmein., Mayoktia, Tavoyj Bassein, Kanot-
zogen, Meiaungmeia, Thenganein^ Holifo, Thongzai, Paybengon ; '; til
det tredie (2250 Christne nled- Buropgeerne, : 4 Missibnserer) ; h0rer
Tungu, Mahlabensey, Tobun, Layto eller 'Lutazza (1868)/ Der
arbeides blandt Birmaner og Karener og 'paa ''Keiangu Mandt
Keiang'erne x . c
Det Iritiske B. S. har udgivet 'de to farste Moseb0ger > paa
Birmansk og fremhjulpet Udgivelsen af det N. T. paa Peguansk,
det amerikanske B. S. ' har udgivet hele 'Biblen paa 'Birmansk; intet
af dem udfolder dog nogen sseregen Virksomhed for dens 'Udbredelse,
for hvilket Birma Bibel- og Traktatselskab virker 2 . Dette stettea
af det religi0se Traktatselskab fra 1829 af 3 og det amerikanske Traktat-
selskab* og er meget virksomt, baade hvad IJdgivelse og Udbredelse
af Skrifter angaaer.
C. Karener.
Ferst 1828 'kom den amerikanske Baptistmissionsforenings^A.-
sendinge i Tavoi i Forbindelse med Karenerne, idet de debt.e en
af dem leskjabt Karenerslave. Han bragte sine Landsmsend Bud
om den hvideLserer, og mange af dem ( kom til.Tayoy.at here
ham. Eeiser bleve gjorte ind blandt Karenerne, og mange bleye
d0bte paa de forskjellige Stationer, helt ned til Mergui. Stationerne
1 Malcom 293. G-uerrero, 'Indianische newe relation -Augsb. iVli, 186.
Madras cath. dir. 1876, 172 ff. ;!Annales 1866, 31. Burkh. 1 3, II, 142. Die
kath. miss. 1873, 111. 1875,64. Scurati, vita di Seb; Carbone. MMilano
1873, 102 &. 127. ' \; : . : .'- /.-. ' ; ; ;
2 Rep. Brit. B. S. 1876, 138. 1881,265. :; .:
3 Rep. 1861, 104. 1881, 136. Jubilee mem. ;: Bel; .Tr. S. < London
1850, 462. ,-.::. ; r
4 Eep. 1875, 125. : . '.- >
' , 144
* - -
re ; de ovennsevnte Tavoy, Moulmein, Bangun, Shvaigeiin, TungUj,
,Henthada, Bassein, samt Ma-u-ben (omtr. 1880), iflen desuden findes
-der en stor Del Menigheder, betjente af indfedtevPrsester, ; af hvllke
der i det Mindste er 61 (Udg. af 1881). Ved Udgangen af 1881
var Medlemsantallet 13,090;- 16 MissionserV arbeidede blandt Ka-
renerne. Et Earenisk Indre M, S., hvis Aarsberetning vi desto-
vseiTe ikke have kunnet erholde, arbeider med ;til Missionens
Fremme 1 . , , ; > ;:;
Rvinde Baptist M. S. har 9 kviudelige anierikanske Arbeidere
:i Bassein, Shvaigaiin, Henthada, Moulmein, Tavoy 2 V :og detkvinclelige
Baptist M. S. for Vesten har. 9 i Bassein, Henthada, Moulmein,
'Tungu, nogle af dem har det dog fselles med f0rstnsevnte Selskab 3 .
Evangeli&udbredelsesselsJcdbet arbeider paa alle sine Stationer
ogsaa blandt Karenerne. I 1878 ordineredes 4 Karener tilPraester;
en indfodt Freest arbeider iLerko blandt Paku Karenerne 4 .
Om Romerkirken have vi talt .under Birmanerne.
Dele af det gamle og det nye Testamente ere oversatte paa
Bghai Karenisk, de 5: Mosebager paa Sgau Karenisk, Dele af det
.gamle Testamente paa Pvo Karenisk ved Hjselp af detlritiske B. S.?.
Forresten gjaelder, hvad vi ovenfor have sagt om dette bg lignende
Selskaber, ogsaa her. - i
D. Tamulerne.
Foruden Evangelieudbredelsesselskabet, der har en sseregen Prsest
for Tamulerne i Kangun (1878) 6 , har det luthersh M. S. i Leipzig
en Station i Eangun (1879) med 1 Missionser og 82 Nadvergjsester 7 .
E. De r0de Karener.
Blandt dem og de rimeligvis med dem beslsegtede G-aiko'er har
navnlig siden 1874 vseret arbeidet fra 'den mnerikariske Baptist
1 Rep. 1875, 25. 1879 11 ff. 82. 1880, 47 ff. W. B. B. General dir.
of miss. soc. Chicago 1881 (prep, ed.) 32. Burkh. 3, II, 135 ff. S0rensen,
den ev. Miss. i/Bagindien. Kbhvni 1875. -/Proceedings of 'the gen. conf. on
ibr. miss, at Mildmay, London 1879^189; ff. ; . ,:,:<' . '.
,:*Re P .;1882, 60. ;; .:-.- ,;: .-.'. .;;. = .: ...;, :....,;,
3 Rep. for 1878, 30. Miss, life 1882, 268.
4 Rep. 1878, 51 ' ; . ; ,; ; ,' /['..;.;.._ ,
;.. 5 Rep. 1864, app; 84. . :,; . - ; , .; - . '
6 Rep. 1879, 16. .,. > ; : ,!
7 Jahresb. f. 1880, 64. Svenska k. misst. 1881, 109... ,r, :
145
MissionsforeningS' Station Tungu 1 . D'wromerske Kirke havde 1875
i Sinde at anlsegge en 'Station blandt dette Folk 2 .
F. Shan'er.
Blandt dette Folk bar den amerikansJce Baptist Missionsforening
anlagt en Station i -Bhamo (1877), hvor' der' ogsaa arbeides blandt
Birmaner og Kakhaian'er. Blandt Shan'errie arbeider en, blandt
Kakhaianerne 2 Missionserer. 9 Shan'er og lO'Kakhaian'er ere dabte 3 .
Def kvindelige Baptist M. S. underbolder 1 : am'er. kvindelig
Missionasr i Bhamo 4 . ; .,<>-:
RomerJcirJcen synes at ville udfolde stbr Virksoimhed i Bhamo-
egnen. I Slutningen af ' 1877 meddeler en Baptistmissionaer, at den
bar 6 Prsester her, som ville oprette Statibner 5 . ; \
G. Kineserne. : ? v ' :
Vi have omtalt, at Evangelieudbredelsesselskabet paa sin Station
Rangtm (1863) ogsaa arbeider blandt Kineserne. Mere sserlig
Station for disse. er Kina Indlands. M. S.'s Station Bhamo (1875),
hvor der ogsaa arbeides blandt Birmaner, Loass og Kakhaian'er.
Der er 2 Missionserer, men endnu ingen Christne 6 .
2. De engelske BesidtTelser. ^
: . - ..':. ;.. .. A; Malakka. / , - -..--. -,:/^r' ; . ..'
Befolkningen her bestaaer dels af Malaier (iridvandrede ifra'
Sumatra fra IVlidten af det tolvte ; Aarhuhdrede), der ere ivrige
Muhamedanere, dels af Afkom 'af de europsBiske Folkeslag, der her' 1
have hersket, .dels af Kinesere og andre Folkefserd. Byen Malakka' 5
erobredes af. Portugiserne 1512, af Hollsenderne 1641, af Eng-
Isenderne 1815, og afstodes til dem 1825 7 .
1 Bep. 1875, 29: ' : : ' ; ' ':. '
3 Die katk Miss. 1876, 158.
3 Rep. 1877, 23. 1879, 35 ffi 1882, 73 f. Calw. Mbl. 1882, 72.
4 Rep. 1882, 57. . - ; " :
5 Eep. B. M. U. 1878, 23.
6 China's millions 1879, 41 ft 1881 6. ] ''- : -' : M -'
7 Burkh. 3, II, 163 ff. Martin col: libr. 10,^1411 : : -
' 10
146
\
Allerede tidlig rettede Romerkirken sine J0ine paa Malakka, dg
1557 oprettede Paven et Bispedamme, men,' hedder det i Madras
cath. dir., saa forsammelig eller vanmsegtig var den portugisiske
Begering til at fuldbyrde :< sit Tillidshverv, at indtil 1838, da
Bispedemmet pphseyedes, saa Malakka aldrig en , der bosat Biskop.
Nu styres det af den apostoliske Vikar i Smgapur. I, Malakka og
Maria Pinda (blandt de vilde -Mantra'er) er der 3 Missionserer,
2 G-oaprsester og 900 Ohristne 1 . . ,,,
; 1815 anlagde .det londonske ,M. S. en Station i Malakka,
navnlig beregnet paa Kineserne, og af den Grand ophsevedes den
1843, da Adgangen til Kina aabnedes 2 . ,
1834 stiftedes i Malakka en ., Yelgj0renhedsstiftelse (benevolent
institution), der oprettede en cliristelig; Skole for Indoportugisere,
Kinesere og Tamuler, og hvis TJdsending ogsaa foretog Missions-
reiser i Omegnen. Den bestod endnu 1840 3 .
I Malakka er en anglikansk Begeringsprcest ansat 4 .
tldenfor den engelske Koloni findes muhamedanske Malaistater.
B. ' "Wellesley.
I denne Provins, en Kyststrsekmng paa 9 Mil og; 1 Mil ind i
Landet, der tilligemed 0en Pulopinang (1785) tilharer England
(siden 1800), bestaaer Befolkningen hovedsagelig af Malaier (62,000)
og Kinesere (14,000), hvortil Keprsesentanter fra endel andre Folk
komme 5 .
I Pulopinang anlagde det londonske M. S. 1819 en Station,
beregnet paa Kineserne, ;der opgaves 1843 6 .
De i Pulopinang boende Englsendere underhpldt 1843 nogle
ogsaa paa de Indfedte beregnede Friskoler 1 , om de bestaa endnu,
er os ikke bekjendt 7 . ;
Evangeli&udbredelsesselskabet liar paa Fastlandet anlagt en
1 Madras cath. dir. 161 ff, Martin 10, 141. (Antallet af Christne angives
1828 til 1883), jfr. Yvan, de France en Chine. Paris 1855, 229.
2 Burkh. 3, II, 167 ff. Ellis, Hist, of the London M.S. London 1844,
I, 507 ff. .; : :
3 Rep. of the, benev. inst. at Malacca. Madras 1840. . \
* Miss, field 1882, 150.
5 Martin 10, 127. Burkh. 3, II, 164 f. . . ...
6 Burkh. 3, II, 169. Ellis. 1^557 ff. . , :
7 Eep. of Prince of Wales isl. free shools 1843. Penang 1844.
147'
Station (1878) raed en Missionser, og desuden har det i Penarig en ,
* _ .j^
tamulsk Preest. Den anglikanske Begeringspraest i "Wellesley arbeider
ogsaa' blandt Tamulerne 1 . ' !
I Pinang arbeider ogsaa en ba/ptistisk Missionser blaridt Ki-
neserne, som skal have stor Fremgang. ' Han findes ikke anfort i
nogen af de baptistiske Missiorisselskabers Beretning, saa at: ban
vist er iiaf hsengig 2 .
Romerkirken begyndte 1808 en Mission i Pulopinang navhlig ;
blandt Kinesere og Siameser-, nu har den 'der en stor Missionsskole
for de oraliggeride Lande, samt Stationer i Wellesley, i BatuKavan
og i Larut (i Perak) hied 8 MissiOhserer og 2080 Christne 3 .
C. Singapur.
Paa denne anlagde j Englsenderne 1819 en Koloni. Hoved-
massen af Befolkningen (308,097) er Kinesere, men der findes
ogsaa Medlemmer af en Msengde^ andre -Folkeslag. Hyad Religionen
angaaer, h0re 749 til den anglikanske Kirke, 6683 ere Papister, ;
30 50 Armeniere, henved 320 ere Christne af andre Kirkesamfund 4 .:
Det .londonske M. S, anlagde en Station her 1819,. beregnet
paa K-inesere, hvilken blev opgivet, 1849 5 . v ; 5
1823 oprettede. Bnglaenderne i Singapur Singapore institution*,
hyor Bern af de forskjellige derboende jFolkeslag fik IJnderyisning,
og hvor man; ogsaa . si0gte christelig <at paayirkedem. Christen-:
dommens TJdbredelse i 0stasien var Hovedformaalet med Anstalten;
det er imidlertidLikke naaet, og da Kina og senere Japan er bleven
aabnet Jor Fremmede, ; kan : ;]Vlissionsgjerningen <for disse .Landes,
ypdkommende bedre trives der. Forskjellige eyangeliske Missionserer
have hjertelig samvirket ved denne Stiftelse. Om den bestaaer
endnu, er os ikke bekjendt, men maaske den er den samme
KatecMstskole med 60 Disciple af alie Sundaeernes Folk, soni
Kreyher omtaler 1860, der forestbdes af en skotsk presbyteriansk
1 Rep. for 1878, 18. Missionfield 1880, 423. 1882, 148 f.
5 Missionfield 1880, 423. ^ .
3 BurkL 3, II> 169- Madras cath. dir. 161 f. Missionfield 1881,: 230.
4 Martin 10, 158. Rep. S. P/G., for 1878, 18. Guardian 1882, 695.
3 Miss. Reg. 1840, 134. 1851, 95. Ellis I, 566 ff.
;. ..:.-:i 7" ; :r".,v. : .-..-:-.'.- ; :: - :-''-^' :- - ' 10* - '
148
Missio,n86r ; , dengang : den , . eneste , derbpende, . Missionser . Han d0de
1.875V''. ' : .:;>>;';' ..'^ !; /:.... '../.. ].: -:^..'. ..;-\ ."',,,, V: \M:VV
Ogsaa den skotske Menighed i Singapuiy knyttet ;til den skotske
JfyiMrke,jt,Sig&r. sig a|- IVttssionen 2 . : ; , ,
Beregne ; t paa. Kineserne og ; som en Bro til Kina anlagdes
Stationer i Singapur af det awierikanslce M. S. (183542) 3 , aidet
Mrhelige M. S., (1837 39) 4 , af den presbyteriansJce Kirkes Hed-
npige;M. .S. (183842) 5 , men de vare alle af kort Yarighed.
.Selskabet til Fremme. af kvindelig Uddannelse i 0sterland hskri
havt. en .Station i Singapur (184041, ] 842 Defter 51) ; 6 . ,
Evangelieudbredelsesselskabet oprettede eii.Statipn her 1861, hvor
der er en Missionser; han arbeider blandt Kinesere, Malaier og
Tamuler. Ved Udgangen at 1 1878 var her 50 Nadvergjsester, 200
Ohristne. Mulig vil Missionen her tage noget Opsving, da Singapur
siden 1881 er Hovedssedet for det hidtilvserende Stift Labuan og
Saravak 7 .
. ' Blandt Kineserne, der ere vandrede in'd i Singapur, er der ogsaa
adskillige Christne, og en lille Ohristenmenighed i Buket Timah,
l 1 /^ Mil fra Byen Singapur, vedligeholder Forbindelsen med den
engelsJc' presbyterianske Eirke i Kina, hvorfra den er udgaaet, og
stattes levrigt af den presbyterianske Menighed i Singapur 8 .
Romerkirken har paa Singapur, samt i Serangun, Buket Timah
og Johor 6 Missionserer, 1980 Ghristne, foruden 2 Goaprsester. 1
Under Goaprsesterne here her og paa Malakka 2000 Ghristne 9 ;
: ; Ogsaa en' armenisk Menigned'fi.n&es i Singapur 10 . :
Det britiske Bibelselskab bar taget leveude 1 Del i Missionsbe-
strsebelserne paa disse engelske Besiddelser, bg' navnlig har det
staaet i levende Forbindelse med Singapur, hvor det stattedes af
1 Singapore inst. free shool. Singapore 1858. , Kreyher, die preus. Exp.
nacb, Ostasien. Hamburg 1863, 77. Rep. brit. bibl. soc. 1876, 137. ,
2 Rep. col-cont. dep. 1862, 27.
3 Rep. 1836, 74. 1843, 138.
4 M. Reg. 1841, 149.
5 M. Reg. 1840, 146. 1844, 162. . V ]
6 M. Reg. 1842, 141. 1844, 129. 1852, 503. , /'v
7 Rep. for 1879, 19. Missionfield 1880, 425. 1881,' 79.
8 Rep. eng. presb. miss. 1880, 19 f.. ; ., .'
9 Madras cath. dir. 160 f., . : ; ;oi ;
10 Moor, notices of the Indian archipel. Singapore 1837 (map. 1).
I f 49
'
et Hjselpeselskab;, der havde Tlhderafdelifa^er i Pinaiig' o^ Mal'akka.
Da Adgangen til Eina blev aabnet, svsekkedes Mrrbindelseii : mM
Singapur endel, men blomstrede flog atter op paany, "og baiade det
N. T; og Dele af det Gr. T. hair det ladet trykke i Singapur,
og 1882 er der i Singapur blevet ansat en sgeregen 'Agent for de
indiske 0er. Et Dame Bibet- og Trakidtselskdb i Siftgapur (stiftet
1857), udbredte hellige Skrifter ved Eolport0rer, 'bg da det var
sygnet hen, gjenoprettedes det 1871, men dets Virksomhed blev dbg
ikke af Betydning 1 . ;
Ogsaa det religiose fraJctatselskab har stattet Missionsgjertiingen,
navnlig ved at hjselpe hint ovenanfWte Danie Bibel-' og Traktat-
selskab, hvis Virksom'hed synes at have vseret 'sferst omtr. i860 %
da strakt sig ud over alle de indiske 0er. Dog har det reii'gieise
Traktatselskab her : kun vseret lidet virksomt, de vexlende Personlig-
heder paa Stedet selv have havt nieget at betyde for Bibel- og
Traktatvirksomhed a . ^ : V /
Det amerikanske TrakMselskab 5 st0ttede de amerikariske Missio-
nserer i Singapur, navnlig me'd kinesiske Skrifter 3 . '
3. Dfe liollandske BeSiddelser.
..... , ..... .-.-A.- Sumatra,-... ,,,.-,'/-':- ^^.':''.'--.-.^--
Sumatras, Befolkning-('omtr. 6 Mill.) bestaaer af flere : ; for-
skjellige Folkestammer. Nordligst bo Atsjines'erne, esfi ; Blandirig af
Hinduer og Malaiier; >de ere Muhamedanere. Syd for :dem, i det
Indre, bo ; Batta'erne' eller Battak'erne . (heiived Va Mill.)i mod Nord
meget blandede med Atsjines'erne, mod Syd med Malaierne, rime-
ligvis ere ;de 0ens seldste Befplkning. : De. ere af malaiisk JBt.
De have deres gamle Hednirigetro, men Muhamedanismen udbreder
sig meget stserkt iblandt dem. Overhovedet udbreder Muhame-
danismen sig stserkt i de hollandske Besiddelser; Kegeringen giver
sig ITdseende af at vssre neutral, og 'derfor staaer.;det for' de Ind-
f0dte, som den er ganske, ligegyldi^Vioi:, ,Ja ; fjendlig mod Christen-
dom, en Antagelse, vantro Embedsmeends Adfaerd.gjerisandsynligere.
Dertil kommer, at Malaiisk er . dens officielle Sprog, .; og de Jndfedte,
'Rep. 1842, LXXL 1865, 190. 1869, 232. 1872, 226.^ 1874, 180.
l882, ; 68, Misi3. ; regr 184^133: -' ' ; "' ' ' '
2 R^sp. 1868, ! 2t. ; 1861^ 115. 'i
3 Rep. 1842, 95.
150
der ville i Regeringens Tj eneste, maa Isere Malaiisk, og da Ma-
lajerne ere ivrige Muhamedanere, benytte ; de Leiligheden til at
fremstille Sagen, som om Regeringen foretrsekker ikkealene deres
Sprog, men deres Religion. Malaiierne bo Syd for Battaerne .og
ere ivrige Muhamedanere. De have herfra udbredt sig til Fast-
landet og over de 0vrige.0er mod 0st. Mod Sydost boer .et
Nomadefolk Lubu'erne, og blandt Battaerne findes et Par Landsbyer
af dera og UliTerne. Mod Syd boer i det Indre Besjang'erne, der .
for Sterstedelen endnu ere Dsemondyrkere, og Lampung 1 erne, der
ere .Muhamedanere. Alle Folkeslagene here til den nialaiiske Folke-
stamme. Muhamedanismen fik Indpas, paa >0en i det 14de Aar-
hundrede, og har,nu, som alt bemserket, grebet omtrent hele 0ens
Befolkning 1 . V ..,;. .
Hollsenderne vare de f0rste Europseere, der satte sig fast paa
Sumatra, hvortil de ankom 1599. F0rst 1666 fik de Besiddelser
her, idet de erobrede Padang og siden erhvervede Palembang, medens
Englsenderne satte sig fast i Benkulen (1686), Tapanuli og Natal
og under Revolutionskrigene erobrede de hollandske Besiddelser,
der dog 1815 bleve givne tilbage, og 1824 tilbyttede Holland sig
de engelske Besiddelser. J?0rst 1837 optraadte de med nogen Kraft
og underlagde sig nu et Stykke Land efter det andet, til de i de
allersidste Aar have underlagt sig Atsjin dog ferst efter hseftig
Modstand, og 1878 det Meste af Battalandet, dog spores deres
Indflydelse ikke megeti: det IndreV
De hollandske Eegeringsprsester besagte allerede i det 17de
Aarhundrede Sumatra og d0bte endel; men det var vist kun udvortes
Missionsgjerning, og da det nederlandske M. : S. 1819 anlagdfe en
Station i Padang, forefandt Missioriaeren Menigheden i stor Van-
kundighed. Stationea opheevedes 1823 3 .
' Marsden, Histoire 4e Sumatra, Paris, 1788. 1, 67 ff. 2, 123. 131.
Burkh. 4, I, 62 ff. Grundemann Miss. atl. N. 20. Mededel. van het nederl.
zg. 1878, 317. Alinind. Kirket. 1873, 65 ff. Grundem. 4, I, 84. Conf. on
for. miss, 'at Mildmay 188 f.
. 2 Burkk 4, I, 69 f. Grundem. 4 V 1, 84. 100. . Bschels . Kroon Besclir. d.
Insel. Sumatra Hamb. 1781, 20 ff. Friedemann, die ostasiat. Inselwelt Lp.
1868. 2, 10. ;,
3 Giitzlaff, Gesch. d. uitbr. v. Christus ; koningrijk. Eotterd. 1826. I,
343 f. 383. Maandb. 1821, 151. 1824,189. Marsden 2, 119 f. (hvia Meddelelse
er urigtig).
151
1819 senate det baptistisJce Missionsselskab efiMmion
nedsatte : sig i Benkulen, og samtidig iidsendtes fra London to Mis-;
sionserer;, der ankom 1820 og nedsatte sig i Padang (1821): bg
Siboga (182225) , hvorfra Battaerne havde sendt Bud til ; den
engelske Guvern0r for at sparge om, hvilken Gud man skulde
.dyrke. Men da de : britiske Besiddelser gik over til Holland, maatte
Missionen i Benkulen, hvor der var gjort -en god Begyndelsej op-
gives; i Padang gik det ligesaa, ogsaa der- maatte Missionen op-
gives 1825^ men en af Missionaererne blev der indtil sin D0d 1850
uden at staa i Forbindelse med noget Selskab, skjendt han i^ de
senere Aar anf0rtes som Baptistmissionsselskabets Missionser 1 .
1834 ankom to Missionserer fra det amerikanske M. S. i - Ta-
panuli for derfra at ^trseDge ind til Batta'erne, men af en Feiltagelse
drsebtes de af disse, der holdt dem for Speidere, og da : Sammen-
hsengen opdagedes, tog Folket blodig Hsevn over Morderne. Flere
Gange forsegte andre af Selskabets Missionserer at trsenge ind til
Battaerne, men den hollandske Regering hindrede det 2 . ! ;
1856 sendte \Ermelo Missions/owning en Missionser til Sumatra,
der 1857 nedsatte sig i Sipirok, men kun ved ! at trsede i Rege-
ringens Tjeneste som Opsynsmand kunde han faa Lov til at opholde
sig i Landet. Aaret efter nedsatte en and en Missioneer sig i Si-
boga. 1861 traadte de i det rhinske M. S^s Tjeneste 3 .- ;:
Det rhinske M. 8. lod I860: foretage en - i Unders0gelses'reise
til Battalandet, efter at Blodbadet paa Borneo liavde gjort en
Ende paa dets dervserende Mission, og 1861 ndsendte det ! Missio-
nserer hertil-og tog ovennsevnte Selskabs Missionserer i sin Tjeneste.
Det har med stbr Velsignelse arbeidet blandt Battaerne og ; har
anlagt Stationer i Sipirok (1861), Bimgabondar (1861),; Aek Sarula
eller Pangalsan (1862), Baros (1862, opg. samme Aar), Sigom-
pulan (1863), ; Prausorat (1863 1863, 1867), Sait ni huta eller
Hutadame i Silindong (1864), flyttet 1872 til Pe Eadja,, Pansur,
1 Bwkh.''4j : T. 74. 76. Aim. Eitket. 1869, 265 ff. Warnecky N^cht und
Morgen auf Sumatra III. Gtitzlaff, 1, 343 f. Maandb. v. h ( nederl. zg. 1830,
143. Geillustr. zendingsblad: Amsterd. 1880, 90. M. Beg. 1826, 162 f. 1827,
116. 1839, 194. Ind. miss. dir. 25. - ; . ' ; y ' - ;
2 Burkh. 4, I, 76. t "^ - : -.-, .:.:-: : ,,
3 Ermel. zendingsbl. 1882, 6. Rohden, Gesch. d. rheih.Mg. Barman
1871, 318 ff: .'' ...- ';'. - : ^ .-\-^ ''
152
na pitu eller ZoarXl867) r A Sipoholon (1870), Siboga (1870), Aek
pasir eller Panobasang (187,07 1), Simoranghir (18'7i5)|; Babalbatu
(1875). Missioneerernes Antal ved TJdgangen at' 1879 ,var 15; i
Juni 1877 var der 2173 Menighedsmedlemmer, ;334 Nadvergjsester,
:men Antallet er taget betydeligt til siden^ 1879 deibtes 1326 1 .
Javacommitteen tog 1861 en af de ermeloske Missidnserer. og
en anden bollandsk fylissionser, maaske ogsaa udsendt fra Ermelo, ;i
sin Tjeneste,' dog f0rst 1864 traadte de formelig ind i denne. Den
ihar Stationer i Si Mapilapil (1861) og : Huta Eimbaru (l86,4) ; ,
begge Battastationer i Landskabet Angkola; Her arbeide 2 Missio-
nserer; Den ferste Station bar endel "Odposter, . iOgpaa- dem begge
er ; der omtr. 200 Christne 2 . : ^ ;
Det mennonitiske M. 8. i Amsterdam ,har en , /Batta-Station i
Huta Bargoti Landskabet Pakanten (1870) 3 . : *
Den hollandske Regering har Prsester i Benkulen og Palembangf.
Roinerkirken -bar f erst i dette Aarhundrede ;begyndt.sin Mission
paa Sumatra. F0rst omtrent 1840 kom romerskkatholske Missio-
.nsei'er nertil; nu have, de Stationer i Padang, Benkulen ;og Deli
(1.878) med 3 af Staten 10nnede Praester pg i det , Mindste - 705
.Gbristne 5 ,; - ,;' .:;-. . . : - : : - , - ;.. : ; -:- . , : V . -.'. ;. , '
; Det tyitiske B. S, bar bjulpet Battamissionen ved 1876 at
udgive Matthseus Evangelium paa Battasproget (Toba Mundarten-),
hvilket; agtes paafulgt af de avrige Skrifter af det N. T. Ligeledes
bar det 1879 udgivet det N. . T. i Mandaheling, den sydlige
(Sipirdk-Angkolaske) Battamundart 6 . . .
,: ,,: ; Det religi0se Traktatselskab^ ,,der fra 1822 : af bar .stettet Sumatra-
missionen, bjselper ligeledes Battamissionen ved TJdgivelse af Skrifter
paa Battasproget 7 . -r: in .::;: ' :;?,;, -
... : a Jahresb, 1879, 59. Ber. d. ; ;rh. Mg. 1873, 14. 243 ff. 1876j 33. 153,
.323. 1877,369. Ilohden 318 ff. ... ; ; ;
2 "Geiilustr. ' zbl. 1880, 151 ff. Mededel. v. Let. Java com. Amsterd.
1865, 4. 55.
3 Grundem. 4, I, 105.
i. .. ^Maa^db, v. h. .nederl. zg. 1880,^25. Mededel. y.,K: nederLzg. 1879,
.
.-;;' i 5 Marsden:;-?-, 119. Burkh. 4, I, 77. Grrandem. Miss. atl. 20. Mededel.
v. h. nederl. zg. 1879, 299. 302. ErmeL.zbl, 1879, ,71. .;
6 Rep. 1877, 192. 1878, 149. Handl. d. alg.verg. van, het- nederl.
en,: 1880,' 40. ; : ' ' .;-,. <
7 Rep. 1881, 142. Jubilee mem. 507. . ; j
153
1880 udgivet Markus /Evan-
geliitm paa Sipirok-Angkolaraundarten, og bar oprettet et JDepot;
.paa en af de hollandske Battastationer 1 . .; ;
' ' . B. Nias, ; '.
Denne 0s BefolkningX^-^SOO^OO) er beslsegtet med Battaerne
og bar deres gamle ^Hedningetro; men Muhamedanismen bar; ogsaa
i de sidste Aar begyndt at trsenge sig ind. Dei amerikanske Mf-Sts
TJdsendinge forsegte 1834 at nedssette sig her, men det 'fraraadedes
dem paa- Grund af de Indfedtes Vildhed 2 , to romersk'kdt'holske-
Missioncerer bleve forgivne ber et Par Aar senere 3 , endelig lykkedes
det det rhinske. M. S. 1865 at anlsegge en 'Station Gunung ; Sitoli,
bvortil siden er kommet Fagul0 (1867 1869), Ombolata (1874), :
Dahana (1878). med 4 Missiongerer og 178 Christne 4 .
PetbritiskeB.S.h&r udgivet Lukas Evangelium paa Nias-
sproget 5 . .;.;.. ; ,.-:
0. Engano.
Til denne 0, bvis Befolkning (6400) ere Hedninger, enten er
der sendt eller vil : blive sendt .-.,-. 2 Missionserer . i det hollandsk- ,
lutherske M. S.'s Tjeneste 6 . ,
. D. Riouw.
Paa denne 0, der ogsaa kaldes Bintang (1865 30,683 Indv.>
bvoraf 19,972 Kihesere, Eesten for Starstedelen nmbamedanske'
Malaier og Buginesere), bavde det nederlandske M. S. eh Station
fra 1827 (i Loz) blandt Malaier og Kinesere, bvorfra i&jerningea
... ' Handel. 1880, 40. . ;
8 Munson uud Lyinann, Barmen 1872, 22., : , :
3 BurkL 4, I, 7?! . .. '.'., '.
4 Jahresbr. 1880, 59. Rhein. Miss. atl. Barmen 1878, 14. Grundem.
Miss. atl. 20. Rhein. Miss. her. 1868, 274. 1870, 193 ; ff. .1878, 79. Gun-
dert 217. . ... ..-. ... ; ,. -... :'.,.. ". " ; /..',. !:'<
' 5 Rep. 1875, 174. ' " ' -"/_.' ^" v ';'.'., /'',:. ^,,, : ...' .,;..' .
6 Missionsfreund. 1881, 155. Tijdschr. voor ind. taal. .en letterk. Batavia
1869..,XIX,:.201 , ., -. . : .;""..''''/' .',,...'" -,\i^\ : , I
154
strakte sig til Muntok, Linga og Banka o. fl., men 1842 opgaves
Stationen 1 . ;
Det britiske B. S. stettede 1841 Missionen med Penge-
understettelse 2 .
E. Banka.
Af Befplkningen paa denne (1865: 54,339) er Va Kinesere 3 .
Her bar Romerkirken en Mission i Sungislan med en af Eege-
.ringen lannet Freest og 430 Ohristne. Tinder ham ..here' Smaa-
menigheder i Palembang, Riouw og Vest Borneo med 208 ..Ohristne*.
Paa de andre mange 0er er der ingen Missionsgjerning be-
gyndt. Af og til ere de dog blevne besegte i tidligere Tider,
navnlig af Missiousererne paa Riouw. ; .
E. Billiton.
Paa denne (1865: 15,824 Indv.) anlagde en gosznersk Mis-
sionser 1853 en Station, der dog meget kort efter blev opgivet 5 . :
G-. Java 6 .
Til denne kom Portugiserne 1511, men satte sig ikke fast
her, de efterfulgtes af Hollsenderne 1595, som satte sig fast paa
Java, og efterat Engleenderne en kort Tid under Kevolutionskrigene
havde bemsegtiget sig deres Besiddelser, lykkedes det dem endelig
1834 at bringe hele 0en under deres Herred0mme 7 .
Befolkningen er 18 Mill.; Veo deraf er Europseere, Arabere
og navnlig Kinesere, Eesten er Malaiere, dels, egenlige Malaiere
(forholdsvis faa, der bo i Grupper paa Nordkysten), dels Maduresere
(paa Madura og den ligeoverfor liggende Kyst), Sundanere mod
Vest, Javanere i Midten og mod 0st. Muhamedanismen kom til
1 Burkh. 4, I, 75. Wiggers 2, 173. Bickmore, travels in the east isl.
archip. London 1868, 548. ESttger, Briefe iitler Hinterindien. Berlin 1844,
181 ' ; M :
2 Bep. 1842,'LXXI. ' ' ' -;' ! ; ( ' ' ;
3 Bickmore, 543. ' : ;
4 Mededel. v. L nederl. zg. 1879, 299. 302. ' ! '
5 Bickmore 543. Grundem. 4, I, 64.
; 6 jfr; Aim. Kirket. 1870, 257 ff'
7 Crawfurd, de indische Archipel. Harlem 1823. 3, 342: Schuh, die Mis-
sion auf Java 20.
155
Java i det 15de Aarhundrede, og nu er hele den malaiiske og
arabiske Befolkning muhamedansk, men hos den oprindelige Befolk-
ning er Muhamedanismen temmelig overfladisk, og : endnu i Midten
af forrige Aarhundrede. var kun Kystbefolkniagen muhamedansk, i
det Indre havde Befolkningen den gamle Hedningetro V
Da Hollaenderne havde sat sig fast paa ; Java, begyndte de
snart at arbeide 'for Eedningernes OmVendelse. 1614 udsendtes den
f0rste PrsBSt til Batavia, og Evangeliet forkyndtes paa Malaiisk
(ferste Gang 1631) og senere paa Javansk, og en Missionsskole
oprettedes i Leiden til Uddaunelse af Missionserer. Men Ivereii
varede ikke Isenge, og skj0ndt Kirkeordningen for Batavia af 1643
mdeholdt et sserligt Afsnit ora Hedningernes Omvendelse, gjordes
der dog ikke synderligt d.erfor. I Holland ytrede sig dog Iver for
Sagen, 1733 tryktes Bibelen paa Malaiisk og 1745 anlagdes i
Batavia et Prsesteseminarium (for alle hollandske Besiddelser, oph.
1756), men Eegeringen (Handelsselskabet) frj r gtede egenlig forMis-
sionen, ja den forpligtede sig, da de indfedte Overh0vdinger under-
kastede sig, til ikke at taale Missionserer udenfor Batavia, Samarang
og Surabaia. Den overholder den strsengeste Neutralitet, hvilket
praktisk er til stor Fordel for Muhamedanismen 2 .
Under det engelske Herredemme (1811 -1815). udsendte.ofef
nederlandske M. S. (i Formen var det det londonske M.S.) Missio-
nserer ; til Java 1813, hvor Preesterries Antal, var svundet ind til
nsesten intet, men den ene drog til Amboina, den anden dedOj og
den tredie blev Baptist 1816. En god Begyndelse var dog'gjort,
og Hjeelpeselskaber bleve oprettede i Batavia (1816) og Surabaia,
og af og til havde Selskabet Missiouserer i Batavia (1823. 1825),
Tugu (182628) og Depok (1825-29. 18341853) 10nnede af
Hegeringen, ligesom de ogsaa stattedes af mange af dennes Prsester.
1848 begyndte det atter med mere Kraft at drive Missionen paa
Java, hvor det kun havde Stationen Depok. Ted troende Lseg-
msends Bestrsebelser i og omkring Surabaia vare smaa christne
Menigheder begyndte at dannes, og her i Noja tset ved Surabaia an-
lagdes 1848 en Station (Udpost 1851), atter Hovedstation 185354.
1 Wallbaum, Hist. v. Groszjava Lpz. 1756, 212. Burkh. 4, I, 17.
Maandb. v. L nederl. zg. 1880, 137. Mededel.; v. , h. nederl. zg. 1878, 317.
2 Ebert, Beschr. v. Batavia. Lpz. 1786. 3, 9.6. Giitzlaff 1,;382 ff.
Wallbaum 212 f. Missionfield 1864, 115,
156
Missionen paa Java har havt mange Vanskeligheder at beksempe,
men har dog 'stadig udviklet sig. Stationer ere anlagtei Sama-
rang (1849), Modjo Varno (1851), Kediri (1855), Malang (1856
r62, 1873; flyttet 1877 til Svaru. Missionserernes Antal er 5.
I Kediri og Modjovarno var der ved TJdgangen af 1879 3025
Christne, i Samarang var der 1878 120 Ohristne 1 .
1813 sendte det baptistiske Missionsselskab en Missionaer fra Serampur
til Batavia, der hovedsagelig arbeidede blandt Christne ; 1821 maatte
han ifelge Eegeringens Befaling forlade 0eu; men Selskabet ved-
iblev at arbeide i Samarang (1816) og Salatiga (1822) ved bin
ovenfor omtalte til det overtraadte Missionser, indtil 1 nans D0d
.1857. Da han bestemt var imod at d0be Hedninger og oprette
Menigheder af dem, bar bans Mission ingen Frugt i den Retning 2 .
Det londonske M. S. havde en Station i Batavia (1814, i'or-
riyet 1819), som sserlig var rettet paa Kineserne. 1837 forb0d
Eegeringen Udlsendinge at drive Mission i hollandsk Indien, und-
tagen paa Borneo, og det ovenikjebet kun efter sserlig Tilladelse.
Dog vedblev den londonske Mission! Batavia til den : efter Kinas
Opladelse fbrlagdes derhen 1844 3 .
Selskabet til Fremme af kvindelig Uddannelse i 0sten havde en
Station i Batavia fra 1835 1844 4 .
Det am&rikmskeM. S.'s Station i Batavia var ganske forel0big 5 .
Deuprotestantisk MskoppeligeEirke i AwierikasM. S. anlagde 1837 en
Station i Batavia, beregnet paa Kina, hvortil Stationen forlagdes 1840 6 .
. 1851 dannede sig i Batavia en Forening for den indre og ydre
Mission, hvortil som hollandsk Hjselpeforening sluttede sig 1855
'Javacommitteen i Amsterdam, der 1859 optraadte som handlende, og
1 Verslag 1848, 14. 1849,16. 1850,21. 1851, 20 ff. 1853,, 19 ff. 1854,
3.9. 1855, 24 ff. 1856, 26. 1863, 67. Maandb. v. h. ned. zg. 1818, 63. .66.
1826, 35. 1828, 143. 1830, 146. 1847, 5 ff. 1850, 51. 1874, 140. 1877,
142. 1879, 130. 1880, 25. 129. Mededel. v. h. nederl. zg. 1878, 343. . 1880,
165 f. Crandijk, bet nederl. zend. gen. 154 ff. Schuh 48 ff. M^ Reg.
1827, 118. :
2 Rep. 1834, 77. M. Reg.. 1826, 155.
3 BurkL 4, I, .43 ff. Rep. Am. board 1838, 107. Miss. Reg. 1826, 154.
.1846, 192., - ": : : ; ^ - :
. 4 M.. Reg. 1838, 184. 1846,192. i : :
. s Rep. 1838, 106 f. '
6 M. Reg. 1838, 130. 1842157. ;
. -157)
1867 ; bley ;; Hpvftdforeningen, : I Begyndelsen ; virkede, denied gosz-
nerske,' Miasionserer; i Bataviai^lSftl);! og, .Tjikoja; (omtr. ':1854)i ] Nu;
bar den: to, Stationer paa Java, Batavia.; (.1.861) og.Bondovosso elleiv
Bezuki (1879) blandt : Madureserne v med:2 Missio.nserer 1 .
Ligeledes stetter Gommitteen og, deltager, i Bestyrelsen af
Centralcommifteen 'for Oprefholdelsen.,og Vedligeholdelsen af et Semi-
narium ,i. Ncerheden. af Batavi,a> dei\ bar et SeminariunL i Depok,
hvor 26, unge Mennesker fra de forskjellige hollandske Koloriier
opls&res; 2 ; . .-.\ . ;.' . ,- '..:; ' ;.-- -.- . .-;;: . ;'', : ---'v : - '
Det.mennonitislte'M: S. i Amsterdam bar en Station L Djapara
(1854) med 2 Mi^sipnserer ogi94 Christne. Stationen i. Tjiandjur
blev opgivet oratr. 1863 3 . : v
J)et nederlandske reformerte M. S. (nederlandsch gereformeerde
z. v.) har 2 Stationer Tagal (1862) og Purvoredjo (omtr. 1867)
med 2 Missionserer og. 400 .Christne. .Desuden bar der vseret en;
Station^ Unarang (opgy omtr. 1865) 4 .
Den nederlandske Missionsforening (nederl. zendingsverening) bar
alle, sine Stationer paa Yestenden af, Java, nemlig. Bandong (1862,
fornyet 1870, senere opg.), Tjiandjur (onitr. 1863), Indramaju
(1864), Buitenzorg. (1869), Snkabumi (1872), Sumedang (1872),
Madjalengka ; (1877),,;hvorfra Cberibon (1862) v der for Tiden ingen
Missionser bar, beserges. Her er 6 Missionserer 5 . '
Ermelo Missionsforening udsendte 1868 en. Missionser^ til ! Java,
dei'sanlagdeoen Station i Njemo eller Wonoredjo (1868) 6 .
Statistiske Opgivelser mangle saagodtsom ganske .i..;de> hoi-,
landske Missionsberetninger, .de 'Christnes Antal er omtr. 36,000
(af 18 Mill.) 7 . .-..-.;..
Eegeringen bar ansat Prsester i .Batavia, Surabaia^ Samarang,
Bepok og maaske flere Steder. 8 . .
1867 blev Pormanden for (det anglikanske) Moslem M. S.
1 Gei'llustr. zendingsbl. 1880, 150 ff. Mededel. v. h. Java com. .1865,
l;ffi : 50,; Grundem. : 4,.I, 64; '; ; ; .,,.- ... .. . . -. . , :
2 Gei'lkstr. zendingsbl. 1880, 78. .. .
3 Grundemu 4, I,: 63< 67. : .: : . '
4 De Heidenbode. 1880, 1. Gundert 218. Grundem. 4, I, 73 ff.
5 Organ der nederl. zv. 187980, 113 ff. Burkh. 4,- 1, 67 ff.
6 Ermel. zbl. 1869, 192. 1882, 7. 171 ;ff. ...
7 Maandb. v. h. nederl. zg. 1880, 137.
8 Mededel. v. h. ned. zg. 1879, 292 ? fl , ; : ; ;. ' :.
158
britisk Consulatsprsest i Batavia, og han tog sig m'ed megen Iver
af Missionen, og et Par Aar efter"angives Antallet for Omvendte
til 1500, men 1871 forlod han Stedet, og skj0ndt Menigheden
siden bar vseret uden Prsest, bestaaer den dog endnu 1 . '
Den skotske Frikirke havde endel Aar en lille Missionsvirk- .
somhed i Batavia, idet en Prsest, der h0rte til den og 1861 blev
Praest for Europseerne, tog sig med megen Iver af Missionen, 10rst
i Forbindelse < med hint ovenfor neevnte Selskab i Batavia^ siden
uaf hsengigt, men stadig i Forbindelse med Frikirken* Det synes
nu at vsere oph0rt, rimeligvis da Prsesten forlod 0en 1876 2 .
jRom&rkirTten sendte ingen Missionserer til Japan i Portugisernes
Tid. 1872 oprettedes et apostolisk Yikariat i Batavia for hollandsk
Indien. Der er Stationer i Batavia, Oheribon, Samarang, Ambarava,
Djodjokarta og Surabaia med 1 Biskop, 11 Prsester, alle 10nriede
af Staten og 8240 Christne 3 .
Det Iritiske B. S. har udgivet den hellige Skrift paa Malaiisk
og fremhjulpet Udgivelse af Dele af den paa Javansk, Surabaia-
mundarten og Sundanesisk. I0vrigt har det ikke ndfoldet synderlig
Yirksomhed her 4 .
Det nederlandske B. S. har udgivet hele Bibelen og Dele af
den : paa Javansk og Malaiisk, det N. T. paa Lavmalaiisk (Surabaia)
og N. T. paa Sundanesisk 5 .
Det religiose Traktatselshab har i en lang Aarrsekke (1830)
gjentagne Gange st0ttet de engelske Missionserer, som arbeidede
paa Java 6 .
H. Madura.
Eomerkirken har en Station i Sumanap 7 , hvor en hollandsk
Missionasr eller Eegeringsprsest var ansat omtrent 1832.
1 Miss. life. 1882, 133. Missionfield 1882, 151. 334. jfr. Missionfield 1864,
114 .-- ' ' ' :; ' ; > -^ - -' : ''
2 Eep. Cont. dep. 1861, 45. 1863,20. M. rec. F.C. S. 1868, 207;
Kep. brii B. S. 1877, 192. ' { ;
3 Ebert 3, 81. Mededel. v. h. n. zg. 1879, 249. 302. Die kath. Miss.
1875, 242. >
1 Rep. 1881, 266.
5 Hand. d. allg. yerg. 1880, 95.
6 M. reg. 1842, 239. Jubilee vol. 501 ff.
7 Mededel. 1879, 292 f. Bottger 69.
. l ''159 ' -
I. De smaa Sundaaer.
.,-,.., a. Bali. .
Befolkningen her (omtr. 700,000) bar hovedsagelig endnu den
braminske Tro, iblandet med buddhaistiske Elementer, ligesom der;
ogsaa findes nogle Muhamedanere. Den liar vseret besagt af lon-
donske Missioncerer fra Java, men uden Kesiiltat. 1838 opholdt en
Missionser fra det amerikanske M. S. sig en kort Tid der og be-
s0gte ogsaa Lorabok (170,000 muhamedanske Basal' er, 8000 Bali-
neser, der beherske Landet) 1 , men samme Aar forlod han 0en r
Senere liar den IJtrechtske Missions/opening .1865 udsendt en Missionser
liertil^ der anlagde en Station paa denne i Singa Radja yed.
Boleleng 2 . , ;
b. Sumbava.
Befolkningen er muhamedansk. Her arbeidede en kort Tid ea
gosznersk Missioncer i Bima, men 1854 drog ban til Moris 3 .
c. Floris.
Denne 0, hvis ikke christne Befolkning er muhamedansk, s var
tidligere portugisisk, men 1859 afstodes den portugisiske nordostlige
Del til Holland. Den rom&rske Kirke havde allerede for 200 Aar siden
havt Missioner her, men det var gaaet fuldstsendig tilbage, og der
fandtes her. endnu kun 7000 Christne med en Prsest 4 . Ye^. Af-
staaelsen betingedes det, at den hollandske Regering skulde serge
for de Christnes gudstjenstlige Pornisidenheder, og medens den neesten
intet gjer for sine evangeliske TJndersaatter, 10nner den her 4
romerske Prssster. Autallet af romerske Ghristne er nu steget til
15,000. Prjesterrie bo i Larantuka, Maumerie o. fl. St. 5 ..
Dei gosmerske M. S. havde en Station her fra 1854 56 V
1 1865. havde Bali og Lombok 863, 725 Indv. Birkmore 543, I Tijdschr.
v.h.t.k. 22, 325(1872) angives Befolkningen til 400,000, hvoraf './ Balineseiv
2 Moor 90 f. Wiggers2, 169 f. Miss. Reg. 1840, 216. Berigten van d.
TJtr. zv. 1880, 118. 'Onze tijd. I, 164 ff. Grundem. 4, I, 81 f.
3 Mededel. 1878, 317. Burkh. 4, 1, 51.
4 If. die kath. Miss. 1874, 266 kom ban kun af og til hid fra Deli paa
Timor. '-..;
5 Grundem. Miss. atl. 17. Mededel. 1871, 377 ff. 1879, 302 (de Christnes
Autal angives til 7045). Maandb. v. h. nederl. zg. 1879, 87: ff. Kath. 'Miss.
, 266. Mededel, 1878, ;317,: .:
6 Burkh. 4, I, 51. - i .-:,.''.
160
d. Solor.
Til denne sendte RomerkirJcen paa Kongens Begjsering Missio-
nserer omtr. 1558, og Christendommen vandt megen Indgang, men
Hedningeprsester ; fremkaldte Fprf01gelser. Sideri synes Christeri-
dommen at vsere udded der 1 .
e. Savuoerne.
Til disse 0er kom Christendommen i det ostindiske Handels-
seiskabs Tid, navnlig fra Kupang paa Timor, men det synes, ; som
den ganske var d0d ud ved dette Aarliundredes Begyndelse. Be-
folknirigen, der bestaaer af en Blanding af Polk fra Java' og Nabo-
eerne, og hvis Antal er 13,000, efter at en Koppefarsot i 1869
havde bortrevet Halvdelen af den, er kun for en ringe Del
muhainedansk. Det nederlandsJce M. S., som -allerede fra Timor af
havde begyndt at arbeide her, anlagde en Station her 1872, og
Christendommen bar herfra udbredt sig til Randjiva (2000 Indv.)
og synes ogsaa at skull e naa til, Sumba 2 .
f. Eotti.
Beboerne af denne (45,000) have deresoprindelige Religion,
forsaavidt de ikke ere Christne, blevne det i de forrige Aar-
hundrederi En af det nederlandsJce M. .S.'s Missionserer ; virkede fra
Timor (1819) af heroverogfdebte 1821 en Pyrste paa Botti. Vel
opholdt MissionsBrerne sig 1828 i laengere Tid paa Rqtti, men den
vedblev at, vsere Udpost til. -Timor. 1860-r-1864 boede her en
gosznersk MissioncBr. Nu er en Regeringsprsest ansat i Boa. De
Christnes Antal var 1870 6845 3 .
g. Timor.
Befolkningen paa denne var 1865 104,410, i hvilket Tal
maaske de under Eesidentskabet Timor harende 0er ere medregnede;
paa 650 Kinesere og 200 Europseere nser alle Indf0,dte. Muhame-
1 Hazart 1, 163. Halm 2, 437 ff.
2 Maandb. v. h. nederl. zg, 1872, 164 ff. 1874, 33 ff. 1877, 99 ff.
Mededel: 1871, 106 ff.- 1872, 201 ff. . :
3 Maandb. v. h. n. zg. 1829, 109 ff. Mededel. 1864, 32 f. 1871, 382.
1872 338. 1880,194. Crandijk 111. Burkh. 4, I, 166. .' ;
161
\
danernes Antal er ikke stort, den allersterste Del af Befolkningen
bar beholdt det gamle Hedenskab. Den nordlige Halvdel tilherer
Portugal. , , ., : .
Romerkirken har en Station,}, Deli.
I det hollandsk ostindiske Handelsselskabs Tid arbeidedes ogsaa
her for Christendommens Udbredelse, og Ktipang fik sin egen Freest
1670, men kort efter dette Aarhundredes Begyndelse tierte det dp,
og Alt var i Forfald, da det nederlandske M. S. 1819 anlagde en
Station i Kupang. Men under de ugunstige Forhold, hvorunder Sel-
skabet og dets Missionserer arbeidede, opgaves Stationen 1854, og
Missionsererne traadte i Regeringens Tjeneste. De Christne^ hvis
Antal ved Udgangen af 1870 var 2065 (378 Nadvergjsester), ere
dog ikke uden prsestelig Betjening , idet en gosznersk Missionser,
lennet af Regeringen, og en Missionsforening i Kupang siden 1864
arbeider i Babauw, men de Christnes Standpunkt er: temmelig lavt l .
K. Sydvesteerne.
Paa disse 0er blev Christendommen indfert, Indfadte dabte,
Skoler anlagte og Kirker byggede, da det hollandske ostindiske Eandels-
selskab i det 17de Aarhundredes ferste Halvdel havde bemsegtiget sig
0erne. Det var navnlig Tilfseldet paa Moa (Kirken bygget 1717),
Letti, Wetter, Eorna og Damma. Af og til kom Prsester dertil
for at forrette ministerielle Handlinger, men i Slutningen af forrige
Aarhundrede holdt det ganske op . En stor Del af de GJhristne ere
atter blevne Hedninger; en hollandsk Embedsmand, der 1861 Ibe-
segte 0erne, fandt paa 4 af dem 16,993 Mennesker, hvorat2540
vare Ohristne. Saasnart det nederlandske M. S. havde faaet Missio-
ngerer paa de hollandske 0er, besagte de ogsaa 0erne (Miss. Kam
1825), og mange Indfadte dabtes 2 .
a. Kisser (eller Makisser).
Paa ; denne lille 0, hvor af 4000 Indvaanere 20,00 ere Ohristne,
havde det nederlandske M. S. en Station fra 1825 39,^ hvorfra
1 Maandb. v. h; nederl. zg. 1878, 378 ,ff. 1880, 25. Mededel. 1864,
46 ff. 1881, 306 ff. 378. 882. 1878, 378 ff. 1880, 194, Ber.,^. h. Utrechtsche
zg- 1880, 65 ff. .Crandijk.110 ff. Burkh. 4, I, 148. 165, Bickmore 543.
2 Maandb. v. L nederl. zg. 1877, 19 f. Mededel. I860, 138 ff.
11
162
Missionsererne, arbeidede paa de nserliggende 0er . M besages '0eu '
af Regeringspr cest&r fra Amboina; at Menighedens Tilstand langtfra
er god, eren Selvfelge 1 .
b. Damma.
Paa denne havde det nederlandske M. S. en Station fra
18301833. Befolkningen er steerkt aftaget ved Sygdom, og der
er nu nsesten ikke Spor af Christendom tilbage 2 . ,
c. Letti.
Paa denne 0, hvor der 1877 fandtes 350 Christne af 8000
Indvaanere, men hvor de Navnchristnes Antal tidligere har ,vseret
langt st0rre, og hvor allerede 1717 en Kirke var bygget, havde
det nederlandske M. S. en Station fra 18281841. Siden den
.Tid har der ingen Missionser vseret ansat her, men ogsaa .her er
en forhenvserende Missionser ansat som Regeringsprcestj og rimeligvis
meddele de paa Amboina uddannede Lserere ogsaa de Ohristne og
deres Bern nogen TJndervisning i Christendom. Saadanne Lserere
findes ogsaa paa Eoma (200 Christne af 1000 Indv.), Kisser og
Moa. Paa Luang (200 Christne af 400 Indv.) findes ikke engang
nogen Lserer. Muhamedanismen strseber ivrigt i den senere Tid at
vinde Indgang paa disse forsemte 0er 3 . :
d. Moa.
Paa denne (1855 300 Christne af 7300 Indvaanere) havde
det nederlandske M, S. en Station fra 1829 til 1841, hvorfra Yirk-
somheden udstraktes til Naboeen Lakor (2000 Indv.) 4 .
L.: Molukkerne.
a. Banda0erne.
Paa Banda, der ved tldgahgen a'f 1854 havde 6333 Ind-
vaanere, af hvilke 800 var Christne, 841 Muhamedanere, 145
1 Mededel. 1860, 144. 1878, 11 ff. Burkh. 4, I, 166 f.
2 Maandb. v. h. ned. zg. 1831, 150. 1837, 154. Mededel. 1878, 25.
3 Mededel. 1878, 16. Berigten v. d. Utr. zv. 1880, 1 ff. Burkh. 4, I,
147. 160. Bleeken, Eeis doer de Minahasse. Batavia 1856, 2, 302. 304.
. ""Maandb. 1830, 79. Burkk 4, I, 169. ' Mededel. 1860, 145. Bleeken
2, 302 f. ;
163
Kiiiesere, havde det nederlandske 'Mi 8. en Station fra 181940.
Siden har en Regeringsprcest QU. Tid arbeidet her 1 .
b. Kei0erne.
Paa disse 0er, hvis Befolkning ehdnu for ganske nylig havde
deres garnle' 1 Hedningetro, og hvor E0vdingen 1833 til en hol-
landsk Embedsmand udtalte 0nsket om at blive Christen , har
Muhamedanisraen i de sidste Aar gjort store Fremskridt. Sletlntet
er blevet gjort for at briiige dem til Ohristus 2 .
c. Aru0erne.
Befolkningen paa disse 0er var 1850 omtr. 14,000 Mennesker.
Af disse vare 180 Mnhamedanere, 300 Christne, Eesten holdt fast
ved deres gamle Hedningetro, De ere blevne besogte af Missio-
nsereriie paa Banda, men Christendommen er i Forfald 3 .
d. Amboinaoerne.
1511 kom Portugiserne til Molukkerne, og 1521 toge de 0erne
i Besiddelse. Ternate bley deres Hovedssede; fers.t 1564 besatte de
Amboina.: Romerkirken arbeidede her tidligt, og 1549 4 bes0gtes
Amboina af B'rans Xaver. Han sendte gjentagne G-ange Prsester hertil,
og 1556 taltes 50,000 Ohristne paa Molukkerne. Men deres Christen-
dom var overfladisk, og da Hollaenderne erobrede Amboina 1605 pg
undeiiagde sig 0erne, gik Befolkningen med Eedebonhed over til
deres Tro, og det i den Grad, at 1878 var Papisternes Antal paa
Amboina kun 12. Regeringen (Handelsselskabet) ansatte Prsester
(den ferste omtr. 1610), men altfor faa, hvortil kom, at endel af
dem kun vare Leiesvende, saa at det ikke er underligt, at de ind-
f0dte Ohristne for en stor Del kun vare af ringe Vserd. ..Med
Aarhundredets Slutning bleve Preesterne feerre og fserre; 1794 d0de
den sidste Prsest paa Amboina. Under Englsendernes Herred0mme
1810 15 sendte det baptistiske Missionsselskab 1814 en Missionser
hertil fra Serampur, men 1817 forlod han 0en. Det londonske M. S.
1 Burkh. 4, I, 169. Bleeken 2, 244.
2 Mededel. 1878, 1 ff. Tijdschr. v. i. t. 15, 359.
3 Mededel. 1878, 7. Wiggers 2, 181. Bleeken 2, 296 ff. Tijdschr. v. i.
t. 15, 330 ff. (1864). . ' "'''..
4 Crawfurd 3, 485. (If. Hazart 1, 153. ff.)
. 11*
164
havde ligeledes 1814 udsendt en af det nederlcmdsJce [M. $. uddannet
Missionser til Amboina, hvoi'hen dette Selskab 1818 udsendte : Mis-
sionaerer, af hvilke en tilligemed ham skulde besoge de 88.Menig-
heder paa Amboina0erne. Sidstnssvnte Selskab er siden stadig
yedbleyen at arbeide paa Amboina, hvqr det ved Udgangen af 1876
havde en Missionser ... 1 Rumatiga (1855) med 7 Menigheder og
2452 Nadvergjsester. Undervisningsanstalten paa Batumeiru (1835)
oph0rte med Udgangen af 1864. Ifedge Aftale : med Regeringen
1853 10nnede denne 6 Missionaerer, soni Selskabet udsendte, paa
Amboina og omliggende 0er, men 1865 trak Selskabet sig tilbage
og beholdt kun ovennsevnte Station. Eegenngen har nu Prsester
paa de tidligere Stationer Haruku (1842), Allang (1854), Saparua
(1854), Hutumirie (1855) Nusalaut (1856), Waai (1858). Befqlk-
ningen paa Amboina angives 1855 til 28,455, af hvilke 11,157 vare
Muhamedanere, 246 Kinesere 1 . Paa de tre Vesten for den liggende
Smaaaer (Haruku, Saparua, Nusalaut) var af 22,332 Mennesker
4698 Muhamedanere 2 .
Til Amboinaaerne herer ogsaa Ceram og Buru. Paa Oeram
er Befolkningen (1855: 66,585) for Sterstedelen hedensk (52,604)
og muhamedansk (8111) og kun en lille Del (5870) eraf Navn
christelig. Befolkningen. i den 0stlige Del (21,000) er vist ganske
hedensk. Storstedelen af Befolkningen, naynlig I det Indre, er
Alifurer. Her anlagde det nederlandske M. IS. 1820 to Stationer i
Kaibobo og Elpaputei, men da Missionsererhe paa sidstneevnte Sted
1825 flyttedes tilJava, oph0rte Missionsgjerningen der 3 . IKaibobo
fortsattes den indtil 1836, da Missionseren maatte afskediges. Atter
anlagdes 1844 en Station, denne Grang i Wahaai, hvor man allerede
1830 forgjseves havde s0gt at vinde Indgang, men ogsaa denne
oph0rte 1846, da Missionseren forflyttedes. Atter anlagdes if01ge
Aftale med Eegenngen Stationer i Kamarian (185865) og Amahai
1 Derefter maa Meddelelsen i Gei'll. zendingsbl. 1880, 141, at paa Am-
boina findes ingen Hedninger, kun Christne, rettes.
2 Verslag 1858, 60. 1859, 67. 1860, 9. 1862, 31. 1866, 50. 1867, 7.
Argensola, Hist, de la conqu^te des Moluques. Amsterd. 1706. 3, 376. Maandb.
1877,144. 1880,25. Mededel. 1879, 302, 1880, 194. Gtitzlaff I, 397. ff.
Burkh. 4, I, 161. 171. Aim. Kirket. 1870, 241, ff. Grundemann 4, I, 233 f.
3 Mededel. 1859, 196 ff. Sleeken" 2,' 12. 18. ,
> ' 165
(1861), paa hvilket : sidste Sted siden 1865 en Regeringsprsest er
ansat 1 .
Paa J9ww, hvor Befolkningen bestaaer af Alifurer, angives
denne 1855 at vsere 10,216' (2496 Muhamedanere, 7523 Eedninger).
Dei nederlandske M. S. havde her en Station fra 1821 25.. Siden
bar her ingen Mission vaeret, undtagen 185960 i \Kajeli, men
Missionsererne paa: Ambbina have taget sig af Gjeruingen; her?;
Paa Smaa0erne mellem Bum og Ceram er Befolkningen 'hoved-
sagelig muhamedansk.: i Dog er der Christne paa Manipa, Bonoa og
Arabian, der dele Skjsebne med dem paa Burn 3 .
e. Gilolo0erne. .
Vi have ovenfor bmtalt, naar 0erne kom under Portugal og
Holland. Tre indfedte Sultaner herske dog endnn over endel af
dem. Under Fyrsten af Tidore h0rer Tidore, den midterste Del af
Gilolo, 0erne mellem denne og Ny Gruinea, samt en stor Del af
denne 0. Under Fyrsten af Ternate h0rer den sterste Del af Ternate,
den nordlige og den sydlige Del af G-ilolo og 0erne deromkring,
0erne mellem Gilolo og Celebes samt endel af 0stkysten af Celebes
(ialt 100,000 Mennesker). Fyrsten af Batjan hersker over Batjan.
Deres Magt er dog kun et Skin, og de ere ganske afhaengige af
Holleenderne 4 .
Paa Ternatej hvor Portugiserne byggede den fersteKirke 1521,
udbredte de Christendommen, og derfra bleve Eomerkirkens Prsedir
kanter sendte til de omliggende 0er 5 . Men da Portugisernes Magt
under Foreningen nied Spanien svsekkedes, reiste de Indf0dte sig
1581, de Christne bleve forfulgte, og man regner, at Sultanen af
Ternate drsebte 60,000 Christne i sine Lande. Forfelgelserne
strakte sig til Sijauw, Sangir, Batjan, G-ilolo, Celebes og Amboina.
Var deres Christendom end overfladisk, tyder det Troesmod, hvormed
de gik i Deden, paa, at den dog var mere end et Navn. Nu er
1 Verslag 1858, 60. 1866, 50. 1867 7. Kruijt, Levensber. v. Jellesma.
Leeuwarden 1872, 21 ff. Maandb. 1823, 54. 1826,35. 1832, 177. 1838,
133. 1868, 88 ff. Grutzlaff I r 412 ff. 424. Bleeken 2, 12. 18. Burkh. 4,
I, 169. /'.-. '-. :..:-' '.. .:; - . . ....:.!':.,. ; '. :
* Verslag 1863, 103. Mededel. 1859, 195. Bleeken 2, 12. 18. Giitzlaff 1.
' 3 Mededel. 1859, 195. Bleeken. "2, 48 ff.
4 Bleeken 2, 182 &.;:' .: ; , : .-..-. -.<
5 Mededel. 1879, 302. :
166
der kun 32 Papister tilbage paa Ternate. 181.9 anlagde det neder-
landske M.-S. en Station paa Ternate. Regeringen segte at hindre
al Mission blandt Muharnedanerne, og 1839 opgaves Stationen.
Nu er en Eegeringspmst ansat her. Befolkningen var 1855 8584,
hvoraf 2056 var Muhamedanere, 454 Christne 1 . v
Paa Batjan (1800 Indv.) findes en lille Menighed paa omtr. 190
Christne fra gam mel. Tid af; den betjenes af en Regeringspmst 2 .
Paa Gilolo eller Almaheira (omtr. 28,000 Indv.), hvor Kyst-
befolkningen er muhamedansk, og Alifurerne i det Indre have deres
gamle Tro, anlagde den , Utrechtske -M , F. Stationerne Galela (1866
71), Dockolarao eller Duma (1866), Soakonora (omtr. 1870) og
Tabello (omtr. 1870). Der har vseret god Fremgang her; de
Ghristnes Antal angives ikke i Selskabets Beretning 3 .
M. Sangir0erne.
Da, Portugiserne underlagde sig disse 0er, var Befolkningen
nylig hleven muhamedansk, men ved RomerkirJcens spanske og por-
tugisiske Missionserer bleve de christnede. Da 0erne kom under
HoUcenderne (1677) blev der indrettet christne Skoler, og de besegtes
af og til af Prsester, og Befolkningen gik over til den reformerte
Tro, men ferst ved Slutningen af det 17de Aarhundrede opgave de
romerske Praester den. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede
blev en stor Del af Befolkningen christnet. Paa en 600 Muhame-
danere nser er hele Befolkningen (omtr. 30,000) christen, men
dens Christendom stod temmelig. layt, da de kun af og .til bes0gtes
af en Regeringsprsest, og senere . af'.rfef nederlandske M, 8,'s Mis-
sionserer, hvilket dog ei havde Krsefter til at anlsegge en Station
her. Ved Past. Heldrings Medvirkning, der f01te Medlidenhed med
dem, flk det gosgnerskeM. S.'s TJdsendinge Tilladelse til at nedseette
sig her og anlagde Stationer paa Sangirbesar 1857, (Tamaka og
Manganitu), Sijauw (TJlu) 1857 og 1858 paa Tagulandang, hvor
de endnu arbeide, uuderstattede af Regeringen. Allerede 1865
1 Burkh. 4, I, 170. -Bleeken 1, 193. Argensola 1^98. 200 ff. Brumund,
reia door de Molukkos. Batavia 1856, 46 f. Maandb. 1839, 33. Hazart
1, 153 ff. : : .: : ,
2 Bleeken 1, 23T Mededel. 18T9, 292. . :
3 Ber. 1880, 194. Aim. Kt. 1873, 177 ff. Bleeken 1, 257. Grundem. 4,
; I 274 f. .
- - - - 167-
tsenkte-. Meniglieden ji Manganiltu paa at /udgende. Bendebud af
sin Midte til: Karkelang paa T ; alaut0erne. Om det skete, ,er os
ubekjendt 1 . ;- V ..;, . - , ., .:,. ^
/DetbritiskeB.S.'kM i de seneste Aar ladet to af Evangelierne
trykke paa Sangirsproget 2 . . ; ;
N. Talaut0er.ne. , .
1857 begyndte ErmeloMissionsforening en Mission paa : disse 0er og
anlagde Stationer i Menarang (paa Kabriiang0en, 4000 Indvl) : Bali-
babu (paa "'Lirong) dg Karkelang. Paa Grund af Mangel paa
TJnderstettelse fra Hj emmet opgave Missionsererrie deri sidstiisevnte
Station omtr. 1863, derimod ere de andre vedblevne, og paa dea
ferste Station blev der 1876 dabt 60, hvorved de Cbristnes Antal
steg til 70 3 . :
0, Celebes.
Kystbefolkningen paa denne (3 a 5 Mill.) bg paa dens
sydlige Del ere dels Buggines'ere, dels Makassar'ere ; I det Indre
bo Dajak'er eller '' Aliiur'er.'- Paa den sydlige Del af 0en er Be-
folkningen siden Begyndelsen af det 18de Aarhundrede muhamedansk,
og Muhamedanismen griber stadig om sig. 1525 besagte Portu-
giserne Celebes, siden kom Hollsenderne, og 1669 maatte Kongen
af Makassar med bans Medforbnndne, 0ens andre Eonger, under-
kaste sig Hollsenderne, og siden have disse vseret mere eller mindre
umiddelbare Herrer over 0en 4 .
Til Celebes kom Christendommen tidlig ved EomerUrk&ns Ud-
sendinge. To unge Mennesker fra Makassar kom 1531 til Ternate,
bleve der d0bte og vendte derpaa tilbage til deres Hjem, livorfra
G-esandter bleve sendte til Ternate for at bede om Missionserer,
1 'Mededel. 1857, 66 ff. 1858, 372 ff. Maandb. 1879, 91. : BurkL 4, I,
170-172. De Vereniging 1871, 675 f. 1867, 675 ff. Rottger 199. .Gundert 223.
2 Eep.;1880, .169. (Befolkningen angiyes her til 80,000, de Christnes Antal
til 10,000, hyilket ,nseppe ; er rigtigt.) , .
3 Grundemann 4, I, 231 f. Ermelosch zbl. 1867, 163. 1877, 102. 122. ,
1882, 7.- : ' ." : ' l: " "':' :: : ; - - ' - : : < ' ' ; ' '-^-'- ;- .'^- :: ^
4 BurkL 4, I, 128 ff. Grundera. Miss. atl. II, 23. Mededel. 1878, 317.
Argensola 2, 349. ; . : .; :;
.168 ' .
\
hvilke dog paa Grand af TFveir : ei kom derhen'. Faa Aar efter
lykkedes det en portugisisk Kjabmand at omvende Kongen i Supa
og en anden Konge, og da Gesandter 1545 kom til Malakka for
at bede bin Missionserer, besluttede Xaver at drage derhen, men
han naaede ikke Isengere end til Molukkerne. 1563 ankoni den
ferste Missionser til Celebes, en Jesuit, der med stort Held af-
beidede i Menado og flere 'Egneaf Celebes. Men Japan optog
ganske Ppmserksomheden, Muhamedanismen greb pm sig, ,,pg da
Hollsenderne bemsegtigede sig 0en , f ormentes Portugiserne Adgang
til den 1 . Den Jiollcmdske Regering tog sig nu af Missionen, men
ikke med synderlig Kraft, endel romerskkatliolske Menigheder gik
over til den reformerte Kirke, reisende Prsester kom af og ; til,
stundom var. en bosat i Menado; men i Almindelighed arbeidedes
kun ved indfedte Lserere. Bndel Menigheder opstode i det Nordlige,
men i Almindelighed holdt Folket fast ved sin gamle Tro baade
ligeoverfor Christendom og Muhamedanisme. Tinder Revolutions-
krigene herte ogsaa denne ringe Missionsgjerning op. Men da
Folket selv ytrede Lsengsel efter Praester, sendte det nederlandsJce
M. S. Missionserer til Minahasse van Menado (o: Menados Eor-
bundskab^ Samlingen af de om Menado boende Stammer), hvilke
paa, ssedvanlig Vis lennedes af Eegeringen som Hjselpeprsester og
ansattes i Kema (1822 24) og Menado (1822). Andre Missio-
nserer kom til, og:det varede ikke Isenge, inden en stor Bevsegelse.
henimod Cbristendommen ytrede sig, thi den gamle Tro har over-
leyet sig selv, og i Msengde trader Folk over til Christendommen.
og destovserre ogsaa til Muhamedanismen. Stationer bleve anlagte
i Tondano (18311875), Kakas (1833 flyttet til) Langovang (1834
75), Amurang (1836 79), Tomohon (1838 79), Tanangvako
(184243. 184979), Menado (1846 1868), Kema (184854.
1861 62 flyttet til Ajermadidi (1862 75), ; Kumelembuai (1849),
Bonder (185154. 186179), Eatahan (186274), Talavaan
(1864 65). Selskabet har nu 3 Stationer med 4 Missionserer
(Kumelembuai, Tanangvako, Eatahan). De andr.e ere overdragne
til Bestyrelsen for de protestantiske Kirker i neder landsk Indien, \fa\,
Missionen i de fleste Distrikter er betragtet som afsluttet (de
Christnes Antal er 80,000, Hedningernes 16,000)! Denne har
ansat 8 Prsester (hulpzendelingen), 10nnede af Eegeringen, i JMenado
1 Hazart 1, 149 ff. 905 ff. Hahn 1, 407 ff. 434.
< - 169
(1868), Tondano (1875), Langgovang (1875), Ajermadidi (1875),
Sender (1879), Amurang (1879), Tomohon (1879), Tanangvako
(1879); desuden er der 31 indfodte Overhjselpere. Antallet af
D0bte er 80,000, men det tager stadig til; alene i 1879 dabtes
1044 Voxne 1 .
* ; ".''.-',
Paa den sydlige Del af 0en anlagde det nederlandske M. S.
1852 Stationen Bonthain, 1854 Bulekomba. Men Regerjngen lagde
Missionen Hindringer i Yeien af Frygt for Befolkningen, medens
Muhamedanismen havde uhindret Frihed, og Stationerne ophsevedes
1864 og I860. Siden er en Regeringspmst ansat i Bonthain 2 .
Ligesaa gik det de gosznerske Missioncerer ', som 1854 havde-
nedsat sig i Makassar, ogsaa de maatte 1858 opgive deres
G-jerning 3 .
Den romerske Kirlce har efter 2 Aarhundreders Forl0b igjen be-
gyndt at drive Mission paa Celebes, denne G-ang ved at trsenge sig ind,
i den evangeliske G-jerning i Minahasse. Efter i nogle Aar (siden
1868) at have bes0gt papistiske Soldater og i al Hemmelighed at
have gjort Proselyter, tog 1875 en papistisk Prsest fast Plads i
Tomohon. Antallet af Papister er 2063 og voxer staarkt, hvilket
ikke er underligt, da de evangeliske Menigheder ere i saa h0i Grrad
tarvelig forsynede med Prsester 4 .
Det nederlandske Bibelselskab har med Iver taget sig af Biblens
Overssettelse paa 0ens Tungemaal. Det sendte 1847 en Prsest til
Makassar for der at studere Makassarisk og Bugginesisk, og det har
udgivet de 4 Evangelier, Apg. og 1 Mosebog paa Buggjnesisk, 'og
sanime B0ger paa Makassarisk, samt Mathseus Evangelium paa
Alifurisk. De talrige Menigheder i Minahasse ere endnu mest hen-
viste til det malaiiske Sprog, hvilket er en stor Feil 5 .
1 Verslag 1852, 18. 1855, 19. 1856, 14. 1857, 44. Maandb. 1833,
89 ff. 183.5, 137. 1838, 35 f, 1843, 9.6. 1844, 4. 1850, 84. 180. 1869, 137.
1874, 172. 1877, 18. . 1878, 125. : 1880, 25 121 f. Mededel. 1866, 1. 1868,
87 ff. 1870, 26. 1880, .' 133 ff. 194. 395. Crandijk 190 ; ff. Burkh. 4, I,
135 ff. Sleeken 2, 109 (Befolkningen i Minahasse angives 1852 til 87,958
Muhamedanere, 62,299 Hedninger, 25,659 Cliristne.) Mildmay conf. 157. ;
2 Maandb. 1880, 26. Grandijk 133 ff. :';
3 Burkh. 4, I, 141 f. Gruudem. Miss, atl II. 23.
4 Maandb. 1869, 42. 1877, 113 ff. Mededel. 1879, 302. Crandijk 199.
5 Handel, etc. 1880, 95. Crandijk. 134. Ev. Miss. Mag. 1873, 458.
,170
P. Saleijei. ';
Befolkningen paa denne (50 a 60,000) er ganske muhame-
dansk, og i den Q-rad bliver den lille hollandske pg blahdede Be-
folkning fors0mt, at ogsaa blandt den gj0r Mub,amedanismen
.Proselyter 1 . .
Q. Borneo.
Befolkningen paa Borneo anslaaes til 2 3 Millioner, dog er
denne Angivelse uneiagtig, da dot Indre af0en ikke er tilstrsekkelig
bekjendt. Den oprindelige Befolkning synes Papu'erne eller Negril-
lo'erne, et fuldstsendig vildt Folk i det nordostlige Indre, at vsere;
de ere ikke talrige. Deres Eeligion er Dsemondyrkelse. Hoved-
befolkningen er Dajak'erne, et malaiisk Folk, der taler 20^ ^30
forskjellige Mundarter; deres Eeligion er Dsemondyrkelse. Mod 0st
bo malaiiske Buggines'ere, indvandrede fra Celebes, de ere Muharae-
danere. Trindt om paa Kyststreekningen mod Nord, Vest og Syd-
vest have muliamedanske Malaiere sat sig fast; deres Antal udgjar
J /4 af de omkring dem boende og af dem beherskede Dajakker, og
deres Indflydelse naaer langt ind i det Indre. Fra 1760 af ere
Kinesere vandrede ind, navnlig i Eigerne Sambas, Pontianak og
Banjermassing. Deres Antal er fra 1 300,000. En stor Del af
dem leve her kun en Tid for saa atter at drage hjem.til Kina.
Paa denne Maade ere de udbredte paa de fleste sterre 0er i dette
0haV. Muhamedanismen fik Indpas paa Borneo i ,det 17de Aar-
hundredes Begyndelse og har siden udbredt sig her 2 .
Hollsenderne kom til Borneo 1600, men f0rst 1778 satte de
sig fast her og anlagde et Fort i Pontianak. I dette Aarhundrede
have de grebet mere og mere om sig, men f0rst i dets anden
Halvdel have de udvidet deres Magt og gjort dels de indf0dte
Fyrster mod 0st, Syd og Sydvest skatskyldige, dels 1859 indlemmet
Eiget Banjermassing i de hollandske nmiddelbare Besiddelser. Paa
hele Nordsiden af0en nser er Borneo hollandsk Besiddelse. Folke-
tallet angives til % Mill, i de umiddelbare, 1 Mill, i de middelbare
Besiddelser. Portugiserne, der kom til Borneo 1511, og Spanierne
have et Par Grange forgjseves s0gt at faa fast Fod der. Mulig
1 Mededel. 1857, 282 ff.
2 Burkh, 4, I, 81 ff. Mededel. 1878, 317.
ville Spanierne, der for nylig have underlagt sig Sulu0erne, faa
Magt over den nordostlige Del af 0en, hvpr Sultanen over disse
0er havde Indflydelse. Den nordlige Side af 0enstaaer under
gultanen af Bruni, der 1845 afstod 0en Labuan .til Bnglsenderne,
efter at han 1841 havde gjort Englsenderen James Brooke til Rajah
af Saravak, hvor han .snart gjprde sig : uafhsengig og udyidede sine
Besiddelser til 113 0. L. 1867 bar et engelsk Handelsselskal)
bemsegtiget sig Nordspidsen af Bornep '.
Nogle korte Bes0g af det londonske M. S/s TJdsendirige fra-
regnet(1819 Pontianak, 1828, 1829: Pontianak, Sambas, nsBrmestbe-
regnet paa Kineserne 2 ), var det rMnsfa M. S. det farste, sqm .begyndte
en Mission paa Borneo. 1835 ankomdets TJdsendinge hertil, og 1836
anlagdes Stationen Banjermassing (Malaier og Dajaker)^ hvortil
snart kom Dajakstationer ved Floderne Kahajan (184144), G-o-
hong (1841), Tumbang bungin (18441844), Pulopetak (Palangkei
eller Bethabara (1838), Apui (183840), Palingkau (1840), Bintang
(1843 57) og Kapuas Murung (Pulotelo eller Bersaba 184445,
1851 og Tangohan 1855). Alt begyndte at gaa godt, Gjerningen
ved Kahajan blev atter optaget (1855 Ponda Alai), . og man var
trsengt ind til et lille Folk 1 det Indre (Aria), der syntes at yeere
af Hindu set , og havde her anlagt Stationerne Maratovp ,(1857) pg
Tameanlajang (Patei) (1857), da der 1859 udbr0d et stort Opr0r, hvis
lormaal var at draebe alle Missionserer og Europeeere og tilintet-
gjere den hollandske Magt. Muhamedanerne vare Hpvedmsendene,
men ogsaa ikke-muhamedanske Dajakker toge Del deri. 4 Missio-
nserer, 5 Hustruer pg B0rn drsebtes, kun 5 Missipnaerer bleve i
Live, og Missionsgjerningen maatte for en Tid opgives, kuni Ban-
jermassing kunde den vedblive, pg det kun med store Indskrsenk-.
ninger. F0rst 1866, da en Statholder, der ikke var Missions-
gjerningen fjendsk, blev ansat, sendredes Forholdene, Stationer an-
.lagdes i Kvala Kapuas (1866), Pangko (1868), Mendomai (1869),
Telang (1875) og Tameanlajang (1 877). Nu arbeide her 7 Missio-
neerer, og her er over 400 Ohristne 3 .
1 Burkh. 4, I, 104 ff. Friedemann, Die ostasiatische Inselwelt. Lpz^ 1868,
2, 94. 116 ff. Monthly rec. S. P. G. 2, 139. 147. Gundert 221. Missionfield
1875, 40. . . ; >: ,., ,
2 Miss. reg. 1830, 41., 1831, 86. Ber. d. rhein. Mg. 1855, 354.
3 Jabresb. 1880, 59. Missipnsblatt, Barmen 1841, 19. 22. RoMen 279 ff.
BurkL 4, I, 108 ff. Grundem. 4,; I, ..166 ff. , Gundert 220.
, 172
Sammen med de rhinske Missionserer arbeidede det halliske
Missionsselskab paa Stationen Bethabara ved Pulopetak (1836).
1 845 '-gik -hole Gjerningen over til det rhinske M.S. 1 .
Det amerikanske : M. S.'s TJdsendinge ankom til Borneo 1836,
og efter flere TJnders0gelsesreiser anlagde de Stationer i Pontianak
(1839), Sintang (184044), Karangan (1842 Dajakstation), men
man tabte Modet ogVopgav det Hele 1850 V
Da Brooke var bleven Rajah over Saravak Og saa; at Christen-
dommen var det eneste Middel til at hseve Befolkningen, henvendte
han sig til England om at faa Missionserer. En Missionsgjerning,
en af det Jialliske M. 8. TJdsendinge begyndte i Saravak (1845.
1846 47) havde vseret ganske forelebig 3 . Da de to store
anglikanske Missionsselskaber ikke turde paatage sig mere, blev
der 1846 stiftet et anglikansk Borneomissionsselskab , og 1848
landede dets farste Missionserer i Saravak. Sagen vandt saa-
mange Venner, at de nadvendige Pengeniidler bragtes tilveie til at
oprette et Bispedemme for Borneo, hvilket fra f0rst af var til-
- sigtet, og 1855 ordineredes en af Missionaarerne til Biskop af
Labuan. Missionasrerne arbeide navnlig blandt Dajaker^ men ogsaa
blandt Kinesere. Stationer ere anlagte i Saravak eller Kuching
(1848), Banting eller Sakarran eller Linga (1851 1878), Lundu
(1852), Peninjaub ved 0vre Saravak eller Quop (1858), Undop
(18621875), Murdang (186267), Sedumak (1864 67), Krian
(1870). EvangelieudbredelsesselsJcabet, der 1853 overtog denne Mission,
har her 3 Missioneerer, 2 indfadte Prasster (Kinesere) og paa tre
af Stationerne 1038 Ohristne, paa dem alle 300 Nadvergjsester 4 .
En Agent for det britiske B. S. opholdt sig 1837 i nogle
Maaneder i Bruni paa en Undersegelsesreise for B. S., hvilket dog
ikke medf0rte noget Resultat. Senere har det st0ttet de rhinske
^Burkh. 4, I, 110 ff. Neuere Gesch. d. ey. Miss. anst. Halle 1846, 770.
2 Burkh. 4, I, 106 ff.
3 Rhein. Miss. Ber. 1855, 360 f.
4 Rep. 1860, 22. 159 ff. 1861, 180. 1863, 105. 186364, 123. 1865,
138. 1871, 120 (Kort) 1875, 38. 1876, 39. 1878, 18. 1879, 19. 1881, 27..
1882, 152. Monthly rec. S. P. G. 2, 153 ff. Col. ch. chr. 1848, 270 ff. Rhein.
Miss. ber. 1855, 358 ff. Occ. pap. of St. Aug. Canterbury 1858 N. 35, 2 ; 37 7.
Miss, field 1871, 145. 1878, 138. (Den i Beretningen arif0rte Missi'onser i
Quop anf0res her som boende i Bukar ved Samarahanfloden ikke langt derfra).
Work in the colonies. London 1865, 232 ff. , , 'i ;
173
Missionasrer ved 1 8,50 at udgive det N, T. paa Dajakisk 1 Pulo-
petakmundarten, der ; tales paa najsten bele Sydsiden af Borneo^.
Det hpllandske B. .8. bar udgiyet heleBibelen; ; paa Dajakisk ?.
Det religitfse Traktatsdskab statter de rbinske Missionserer i
deres litersere Yirksomlied 3 .
Selskabet til Christenkundskabs JFrawwe bidrog betydeligt til
Bispessedets Dotation og bar gjentagne Grange bjulpet den anglikanske
Mission!*. :
Romerkirken gjorde mod Slutningen af det 17de Aarbundrede
et kortvarigt Missionsforseg i Banjermassing, men da Englasnderne -
havde bemsegtiget sig Labuan, udsendte den Missionserer hertil og
til den ligeoverforliggende Kyst af Fastlaudet. Ogsaa i Redjang
er der en Station (188 1) 5 .
4. De spauske Besiddelser.
A. Filippinerne.
De filippinske 0ers (41 foriiden utallige Smaaeer) Befolkning
er 7Va Mill. Fomden endel Kinesere og kinesiske Blandinger
(1862: 80,000) og Spaniere og spanske Blandinger (9 til 10,000)
be^taaer den af 2 Folkeslag, af hvilke det ene, Sfegritoerne, lever
i det Indre og staaer paa et lavt Kultiirtrin, hvorimod de med
dem beslsegtede Igorotto'er staa lidt baiere. De sidste syhes ievrigt
ogsaa at vsere nser beslsegtede med de nedenfor haaivnte Folk, men
forvildede. Begge ere Hedninger af en nieget lav Art. Den avrige
Befolkning bestaaer af de to naerbeslsegtede Folk Tagalerne (LiiQon
og de nordlige 0er) og Bissayerne (de sydlige 0er).
1521 kom Spanierne til Filippinerne, og af Beundrmg for de
Fremmede antog Sterstedelen af Befolkningen paa Cebu Christen-
dommen. Fra 1565 af fik Spanierne fast Fod paa 0erne, og det
lykkedes dem (Aiigustinere og Dominikanere) med foruuderlig Letbed
at cbristne Befolkningen overmaade hurtigt, men at Arbeidet blev
gjort heist overfladisk, sees blandt andet deraf , at hele Befolkningen
1 Rep. 1851, XCI f. Rhein. Miss. ber. 1855, 358.
2 Handel. 1880, 95.
3 Rep. 1881, 142.' , .,:'...
". Workin the col. 236. :
8 BurkL 4, I, 119. Grundeniann Atl. II, N. 22. ;
174 .
paa Cebu debtes i Labet af 8 Dage. Missionen ,st0ttedes 'kraftig
af Begeringen ; ,thi Paven havde efter Filippinernes Opdagelse foraeret
den spanske Konge alle de Lande Vest for Amerika, som ban
maatte opdage, paa den Betingelse, at ban skulde plante og vedlige-
holde den katholske Religion der paa sin Bekostning, og Skarer
af Munke bleve ved at sendes derhen paa Eegeringens Bekostning.
Senere ere andre Munkeordener komne til, og 1859 angives Ahtallet
af Sjsele i Augustinernes Mission til iVa'Mill., Fr.anciseanernes
750,000, de barfodede Augustineres 580,000, Dominikanernes
428,000 \ Jesuiterne, der i forrige Aarbundrede bavde blomstrende
Missioner her, synes nu ikke mere at have disse. Muligvis ere de
opherte, da Ordenen ophsevedes. Negritoerne og Igorottoerne ere
som ovenfor anfert Hedninger (paa Lugon 200,000), paa Samas,
Negros, Panay og Cebu leve 53,000 Hedninger, og paa Mindanao,
der senest er lagt under Spanien^ er de Christnes Antal kun
192,000 (isser i Provinsen Misamis), Muhamedanernes 236,000,
Hedningernes 305,000. Blandt Kineserne dreves allerede i forrige
Aarhundrede Missionen med Held, og indf0dte Prsester fandtes.
Era Mlippmerne af drives der en Mission i Provinsen Fukien
i Kina.
Den romerske Kirke paa Pilippinerne staaer under enErke-
biskop i Manila og 3 Biskopper (Nueva Segovia eller Bigan, Nueva
Gageres, og Visayes eller Cebu). Prsesternes Antal er 350, Munkenes
500. De indf0dte Prsesters Antal var i forage Aarhundrede stort,
men synes nu at vsere ringe. De Christne ere altid blevne holdte
i meget stor Afhsengighed af den spanske Geistlighed. Folkets
Oplysning synes at vsere bedre end i de fleste andre papistiske
Missioner 2 .
B. Sulu0erne.
Sulu0erne, under hvis Sultan ogsaa stod Basilan, som Fransk-
msendene have sgt at bemsegtige sig, og Samales0erne, ere nylig
1 Bowring angiver Folketallet til. 4 3 /io Mill. ; er det, som Petermann an-
giver, ?Vi Mill., er de Christnes Antal vel st0rre.
2 Aim. Kirk. 1871, 213 ff. Canto, Espana en la Oceania. Madrid 1862,
167. 192 f. Petermann 1874, 18 f. Samling af Eeisebeskr, 15. 75 f. 114.
182 ff. (le Gentils Eeise). Bowring,. Ben bezoek van de philip. eil. Graven-
hage 1861, 84 ff. 127 ff. 130. 153 ff. 274. Bickmore 308. Hazart 1, 149.
175
.*._- ' '- , /
tagne i Besiddelse af Spanierne, der fra 1568 1664 stadig gjorde*
Forsag paa at bemsegtige sig 0erne. Befolkningen er i det Indre af
Hovedaen og formodenlig ogsaa paa flere af de.a'ndre 0er er Negrito'er,.
men Hovedmassen er Malaier. Omtrent i det 14de Aarhundrede
bleve de Muhamedanere og vare sserdeles fanatiske, men Hunt (1837)
siger, at Muhamedanismen er raeget udvortes, og at dette skyldes-
den store Meengde christne Slaver, der ere bortferte fra Filippinerne,
af hvilke mange ere flygtede og leve i det Indre som Christne,
men uden Prsester. Sulu ansees af Mnhamedanerne for en Slags,
hellig By. Mulig ville Forholdene nn blive anderledes. Negritoerne
ere ogsaa Muhamedanere, de indyandrede Kinesere rimeligvis Hed-
ninger V- '
0. Palavang.
Ogsaa denne har Spanierne nylig bemsegtiget sig. Den
nordlige Ende tilherte dem allerede, men Hovedmassen af 0en stoi
under Kongen paa Sulu. I det Indre bo Negritoeiv Hovedbefolk-
ningen er malaiisk og. synes at vsere muhamedansk. Mission er
nseppe drevet her 2 .
'.Canto 35. Andree .80. Notices of the ind. archipelago. Singapore^
1837, 30 a ff. Yvan.369. .
2 Notices 69 a f.
Kina 1 .
A. Det egenlige Kina.
Af den oprindelige Befolkning i Kina flndes endnu endel til-
bage. De kaldes af Kineserne Miautse og deles i Sjang- Miautse
(de granne, rede M.) og Sjuk Miautse (de modne, dannede M.).
De farste bo i de utilgaengelige Bjergegne i Kvangsi, Kveitsjeu,
Sechuen, Yunnan, de sidste, der enten ganske staa under kinesiske
Embedsmsend eller under Hevdinger, som ere afhsengige af den
kinesiske Eegering, have nsesten ganske antaget kinesisk Sprog og'
Seeder. levrigt ere de delte i en Msengde forskjellige Stammer (Yau
i Kveitsjeu, Lolo i Yunnan og Sechuen, Paiy i Yunnan, Minka og
Yjen i Yunnan, Choang Kolan i Kvangsi m. fl.) De synes at vsere
nsermest beslsegtede raed Laos og andre tilgrsensende Stammer 2 .
1644 bemsegtigede Mantsju'erne sig Kina. Til dette Folk
herer Keiseren og bans Hof, alle Mandariner, Officerer og de fleste
Soldater; de bo over hele Landet, men bave alle antaget kinesisk
Sprog og Seeder 3 . Eesten af Befolkningen ere Kinesere. lalt be-
boes Kina af 405 Mill. 4 .
Medens Miautse'rne have deres egne Eeligionsformer 5 , bar Ki-
nesernes Hedenskab tre Hovedformer : Konfutsianismen, Buddhaismen
1 Kortet tegnet naynlig efter Grundemann Missionsatlas II, 25 29.
Records of the general conference of the prot. miss, of China. Shanghai 1878.
2 Grundemann 3, III, 7. China's millions, London 187576, 50. ' 1879,
62. 1880, 36. Game" 235. Jahrb. d. Verbr. 1878, IV, 15.
3 Grundem. 3, II, 7.
4 Grundem. 3, III, 7.
5 China's mill. 187576, 50.
' ' - 177
og Taoismen, og; snart bolder man sig til den ene, snart til ;den
anden. Men desuden findes der mange Muhamedanere i- Kina (20
Mill.). Hovedmassen findes i Kansu og Sjensi' (15 Mill.), samt
Yunan (4 Mill.). Allerede rneget tidlig (8de Aarh.) .stode Kineserne
i leyende politisk Forbindelse med Kaliferne af Bagdad, og i det
12 te Aarbundrede vare Mubamedanerne meget ; msegtige i Yunan.
Hovedstaden i deres Bige Tali (forben Yacbi) iblev atter 1857
Hovedstaden i et mubamedansk opr0rsk Eigej hvilket nu i de seueste
Aar dog saagodtsom ganske er blevet bragt til Lydigbed igjeu. I
det 13de Aarbundrede gjorde de mubaniedanske Mongoler sig endog
til Kinas Eerrer 1 . : 5 ,
i Ifelge en Marmorplade, der 1625 blev funden i Byen Singanfu
i Sjansi, kom Cbristendommen 636 til Kina. ;Det var- en nestoriansk
Biskop fra Syrien, der i dette Aar kom til Kina; ban blev yel
modtagen, og 638 tillod Keiseren de Obristne frt iReligionsoyelse
og byggede en Kirke. Buddbaistiske Munke fremkaldte en blodig
Forf01gelse 698, men 742 var denne opbort, og Keiseren selv
Cbristen. Indskriften er fra 781. Det synes, som om Mongolerne,
der erobrede Kina 1280, have udryddet Ohristendommen, men endnu
langt ned i Tiden niaerkedes Spor af deu; 1274 bleve endnu Kirker
byggede i Nserheden af Nanking, og; paa Marko; Polos 'Tid (1295)
fandtes endnu Ohristne i Yunan. , Sandsynligvis ere ; disse siden
blevne Muhamedanere 2 .
Efterat Paven 1246 og 1253 bavde sendt G-esandter til Kina,
sendtes 1288 Munken Johan af Corvino dertil. Trods Nestorianernes
Iversyge fik ban Fribed til at bygge en Kirke i Peking, omyendte
mange og udnsevntes 1307 til Erkebiskop af Kambalu (Peking).
En Mseugde Preester sendtes til Kina for at bjselpe bam,; men det
synes, som om det Hele faldt sammen Defter bans' D0d (1338) og
ved det mongolske Eiges Fald (1368).; , Forbindelsen med Kina var
dengang ogsaa overordenlig vanskelig^. , :
Anden G-ang Paven sendte Missionierer til Kina, var i det
1 Grundem. 3, III, 27. Leqliler, 8 Vortrage uber China. Basel 1861, 22 ff.
Downing, Fankvei. , Aachen 1841.2,235. Hoskjser, Eeisei China. Kbhn. 192.
Carn6, travels in Indo Chinese and the Chinese empire. London 1872, 295 ff.
3 Cams' 297. Kist, blik op de lotgevallen van het christendbm in China.
s- 1. e. a. 11 ff. Muirhead, China and the gospel. London 1870, 128.
3 Lechler 179 f. .Kist 67 ff. Annales 1867, 84. :,::;',:; :,v ; .
. 12 ' ' . '
178
16de Aarhundrede. 3Frans, Xaver naaede lige Kina, nemlig- 0en
Sansjan, livor han strax efter dede 1562, En spansk Dominikarier-
munk begyndte 1556 at 'prsedike i Kina, men blev fordreven,
spanske Augustinermimke kom fra Manila til Fukien, men udvistes
1575, fire Kapueinere forsegte ligeledes forgjseves at faa Adgang
til Kina 1579' og bosatte sig saa i Ma^ao, der var bleven besat
af Portugiserne 1537, og .samme Aar blev dersendt en Jesuit; til
sauime By paa Begjsering af en italiensk Jesuit, som Aaret forud
havde 'opholdt sig der flere Maaneder paa Reisen til Japan. 1582
tillodes det to Jesuiter at bossette sig i Shankingfu, idet de for-
sikrede, at de 0nskede alene at Isere Landets Sprog og Skikke at
kjende, og de antoge kinesisk PrEestedragt. Trods megen Modstand
lykkedes det dem dog gradevis at vinde Indgang. 1601 tillodes det
dem at" besege Peking og 1605 at bygge et Hus der. Mange Kinesere
omvendtes til Ohristendommen, pg Jesuiterne, til hvem Paven 1585
udelukkende havde overdraget Missionen i Kina, togeBolig der. 1640
var der i Kina 30 Missionserer paa 17 Missionspladser samt 120,000
Christne, og fra Jesuiternes Missionsskole i Maao udgik Missib- .
Tiserer til alle )0stens Lande. Da Mansju'erne erobrede Kina 1644,
Vandt Jesuiten Schall strax Keiserens Yndest ved sine astronomiske
Kundskaber, og han -tilstedte en stor Del Jesuiter Adgang til Landet
og tilled dem at udbrede sig der. Alt vilde rimeligvis vssre ved-
blevet at gaa saaledes, hvis ikke allerede Clemens den 8de (1592
1605) 1 og isenere flere Paver havde givet andre Munkeordener
Lov til at' missionere i Kina, hvis de kunde slippe derind (deriblandt
Praneiscanerne fra Begynd. af det 17de Aarh.). ; Dei'af fulgte
Trsette og Kiv .mellem de forskjellige Ordener, og det blev tydeligt,
at Jesuiterne langtfra prsedikede ren Christendom i romersk-katholsk
Porstand, men at de ligesoin i Indien tillode adskilligt Hedenskab
ved Siden deraf. ODisse Stridigheder og den politiske Magtj Missio-
nsererne strsebte at opnaa over Alle, der sluttede sig til dem, be-
virkede, at Eeg'eringen 1665 forb0d dem Opholdet i Kina^ et Forbud,
soni dog ikke blev strsengt gjennemfert. Da den mindreaarige
Keiser 1667 overtog B,egeringen, forandrede Sagen sig. 1671 til-
lodes det de til Kariton foTviste Missionserer at vende tilbage, men
ingen Kmeser maatte blive Christen. 1685 aabnedes alle Havne i
Kina for alle Folkeslag, og 1692 tilstedtes der Eomerkirken fri
Eeligionsevelse. i Kina. Dog - den indre Splid i Eomerkirken
og Skinsygen mellem de forskjellige' Ordener bragte snart Forstyrrelse
179 ^
tilveie. Allerede tidligere havde Jesuiter og Dominikanere kivedes
orn det rette kinesiske Ord for* Chub; 1645 gav Paven Dominir
kanerne Bet, men 1656 og atter 1669 lavedes dette om af de
ufeilbare Paver, og Jesuiterne fik Ret, indtil den apostoliske
Vikar for Fukien 1693 udstedte et Dekret mod Jesuiterhes Briig,
hvilket Paven stadfsestede 1704. Men den kinesiske Keiser vilde
ikke finde sig heri, og Hedning, som ban var, gav ban 1706 Jesu-
iterne Ret og forbod alle Missionserer, der ikke vilde ' erklsere sig
enige med dem, Ophold i Riget. Men en pavelig Legat, der Ian- .
dede i Kina 1705, forbad under Bans Straf alle Missiojiserer at
svare Keiserens Embedsmsend paa Spergsmaal i den Retning, hvilket
stadfsestedesaf Paven 1715, og da en f01gende Legat for at fri
Papisterne for Forvisning tilstedte nogle Lempelser, afskaffede Paven
disse 1742. Sligt vilde Keiseren ikke taale^ ei heller den politi^ke
Magt, Paven og bans Udsendinge tilstrsebte, og 1723 bleve alle
Missionserer paa nogle faa nser, der fik Lov til at blive i Peking,
forviste til Kanton og 1732 til Magaov og de Ghristne bleve for-
fnlgte, navnlig lede de m'est i Provinserne Sjansi bgSjensi. Mis-
sionserer vedbleve dog at liste sig ind i Landet, naviilig fra Magab
af, men bleve ofte opdagede og mishandlede, indtil 1785 en Sniule
Lempelse indtraadte^ og ved Bestikkelse og ved at afholde sig fra
al Politik tykkedes det Jesuiterne i Peking at faa Myndighederne
til at se igjenriem Fingre med den religiese Undervisning, de ined-
delte. Men Regeringens Mistsenksomhed vaagnede igjen, og 1811
blev det forbndt Missionasrerne at blive i Peking uden paa den
Betingelse, at de ikke prsedikede deres Tro. De italienske Missio-
nserer (4) forlode nu Peking, og deres Kirke blev solgt; kun de
portugisiske og franske bleve, men da endnu flere Indskreenkninger
bleve paalagte, forlodb de franske Missionserer Peking 1820, og de
portugisiske 1830. Disse sidste havde vseret der som keiserlige
Astronomer, og deres Biskop havde under TJrolighederne i Portugal
vseret udnsevnt af Keiseren ,af Brasilien. Kun i Magao bleve euro-
psaiske Prsester ved uhindrede at bo, men 1830 fandtes dog: ingen
Missionserer der, de indfadte Christne vare belt overladte til
indf0dte > Prsester. Antallet af de Ohristne, 'der allerede 1696 var
200,000 og senere var steget betydeligt, var 1810 315,000. De
deltes dengang i 3 Bispedommer, Magao (Kvantung, Kvangsi, Hainan
raed 5 Praester, 7000. Christne), Peking (Petsjeli, Sjantung, 0stlige
Tatari, 18 Prasster, 40,000 Christne), Nanking (Kiangsu^ Honan, L
12*
180
6 Praester,; 53,000 Christne) og 3 apostoliske Yikariateivi Fukien
(Fukien, Chekiang, Kiangsi, Formosa, 8 Prsester, 30,000 Ohristne),
Sechuen, (Secliuen, Kveichau, Yunan^ 25 Prsester, 70,000 Christne)
og Sjansi (Sjansi, Sjensi, Kansu, Vest Tatari, 18 Prsester, 35,000
Christne) 1 ,
Kina vedblev nu i mange Aar at vsere lukket for Fremmede,
indtil England havde paafert det Krigen 1839, der endte ined
Freden i Nanking 1842. Ved den franske Gesandts Bestrfebelser
blev der 1844 tilladt de kinesiske Papister M Eeligionsayelse, og
det blev tilladt franske og andre Papister at bygge Kirker og
holde Grudstjeneste i de for Handelen aabnede 5 Havne, en Frihed^
der 1845 udvidedes til Protestanterne. Rornerskkatholske Missio-
nserei 1 koni nu i stedse tiltagende Antal til Kina, men de bleve
dog af og til Grjenstand for Undertrykkelse, saa at flere af dem
lede Martyrdeden (i Wuchang 1840, i Proy. Kvangsi 1855), og
dette var en medbestemmende Grand. 'til, at Frankrig deltog i den
anden- kinesiske. Krig (18561858 og 1860). Yed Freden med
England tilstedtes der Protestanter og Papister fri Eeligionsevelse,
og det Sammegjentoges i Freden med Frankrig, hvorved desuden
alle tidligere Forordninger mod Christendoinmen tilbagekaldtes.
If01ge denne sidste Bestemmelse bar Eomerkirken forlangt al konfi-
skeret kirkelig Eiendom tilbage, en meget pinlig Fordring, da den
gaaer ud paa at rokke ved Eiendomsforhold, der nu have gjseldt i
over 150 Aar, ligesom den ogsaa forlanger, at de indfedte Ohristne
skulle vsere den borgerlige 0vrighed unddragne, en Fordring, ingen
Regering kan gaa ind paa. Alt dette maa bidrage til- at ' gjere
Papismen utaalelig i Eegeringens 0ine 2 . ;
Antallet af- papistiske Kinesere er steget betydeligt; 1870 an-
gaves det til 404,580. Men man maa ikke glemme, at til at brmge
dette Tal til at stige saa h0it, bidrager .ogsaa den papistiske TJskik
at liste sig til at d0be B0rn og at finde det fortjenstligt at debe
1 Ljungstedt, Hist, sketch, of the port, settlements in China, Boston 1836,
161 ff. Annales 1867, 85. Boje, Journal paa den anden Reise til Kina.
Kbhn. 1745, 83 ff. Lechler 181, ff. Lavoll^e, la Chine contemporaine. Paris
I860, 112. 115, Gutzlaff, dreijahr. Aufaenth. in Siam. Basel 1863, 283. Kist
72 ff. Timkovski 2, 54.
2 Milne, life in China. London 1857, 475 ff. Lechler 189. -Kist 96 ff.
Grundem. 3, III, 195. Medhurst, the foreigner in Far Cathay. London,
1872, 34 f. ; ...-.,:.....
B0rn i Livsfare. Af saadanne d0btes alene 1844 243,696!
Nsermere Opgivelser findes nedenfor under de forskjellige Provinser *.
Medens den evarigeliske Missionsgjerning blandt Kineserne, saa-
Isenge Kina var lukket for Fremmede, dels hovedsagelig dreves
udenfor Kina og der er omtalt (Malakka, Singapur, Batavia 6. S;V-.) r
dels ganske enkeltvis i Kina, hvilket vil blive omtalt nedenfor, saa
indtraadte en betydelig Forandring,' da ved Freden i Nanking 1842
Hongkong afstodes til England,' og Havnene Eanton, Amoy, FutsjUj
Ningpo og Shanghai "aabnedes for Eui-opseernes Handel. Allerede
samme Aar rykkede det londonske M, S. i Marken^ og siden det
ene efter det andet, og da ted Freden i Tjentsin (1858, stadfsestet
i Peking 1860) fri Religi6ns0velse var bleven tilstaaet de ; Ghristne,
kom endnu Here Selskaber til, og Missionsomraadet blev betydelig
udvidet, : ' . .' '
1. ^Yangtung (med Hongkong).
(20 Mill. Indv.) 2 . , :
Det ferste evangeliske M. S., der gjorde Skridt til Missions-
gjerning blandt Kineserne, var det laptistiske M. S., hvis TJdsendinge i
Serampur ved en i Kina fedt armenisk Christen Iserte Kinesisk, og
1808 udgav Matliseus Evang. paa Kinesisk. Derved blev det, og
f0rst 1843 toges fat paa direkte Missionsgjerning 3 .
Det londonske M. S. var det ferste, som sendte Missionserer
til Kina, idet det 1807 sendte en Missionser til Kanton, som dog
Aaret efter niaatte trsekke sig tilbage til Magao. 1814 gjenoptoges
Gjerningen i Kanton, men det var kun Forarbeider, som dreves
der og i Magao, paa hvilke to Steder Missionsgjerningen afvexlende
dreves. Efter Freden i Nanking anlagdes en Station i Hongkong
(1843) og senere i Kanton (1859) og Poklo (1861). Yed TJd-
gangen af 1879 var Antallet af Kirkemedlemmer 450, af Missio-
nserer 4, af indfedte Prsester I 4 . /
Treaarsconventionen anlagde 1836 en; Station i Magao, (oph.
1844) og 1842 en i Hongkong, og samtidig anlagdes ; en Station i
1 Records of the gen. ! conf. of : the prot. miss, of China. Shanghai 1878.
Jahrb. 1848, III, 30.
2 Folketallet efter Map of -China. Boston 1881.:
, 3 Kist 91 f. .- ' .: ' '.-: , ; ' : 5 ,' -.' .-' .: '- '...;
4 Rep, 1880, 57. Giitzlaff 93 ;Burkh. 3, III, 111 %., .
182 ' '
Chekchu,' der dog strax efter opgaves. 1844,anlagdes en Station
i Kanton, der overdroges 1845 til den^amenkanske-Baptistmissions-
forening og ; 1847. til. den sydlige Baptistconventions M, S. Stationen
i Hongkong opgaves efter 1 850 . Den amerikanske Baptistmissions-
forening anlagde far 1862 en Station i Sv.atov, der har mange
IJdposter, 4 Missionserer, 194 Dabte og 781 Medlemmer 1 .
Det amerikanske M. S. begyndte allerede 1830 en Mission i
Kanton og 1835 i Magao, 1843, flyttedes denne Station til Hong-
kong, men 1847 fly ttede Missionsererne til Kanton, og 1866 op-
gaves^liele denne Mission 2 , ; . ; , :
, Til Erindring om den londonske Missionser, Dr. Morrison, der
d0de 1834, stiftedes 1835 i Kanton et Morrison's Opdragelsesselskab
med det Formaal at holde en Skole, hyor kinesiske Drenge skulde
ogsaa leere Engelsk. En saadan Skole havde de 1847 i Hongkong,
men den er siden oph0rt 3 .
Et Lcegemissionsselskab,, der stiftedes af Europseere i Kanton og
Magao 1838 for at yde Kineserne gratis Lsegehjselp, uddanne ind-
fodte Lseger og tillige bane Veien for Christendommens Udbredelse,
anlagde 1839 et Hospital i Magao, der fly ttedes til Hongkong 1843.
Da imidlertid flere Missionsselskaber arbeidede ved Lseger, holdt
dette Selskab et'terhaanden op at arbeide og synes allerede 1850 at
vsere ophert 4 . .
Den protestantiske ttskoppelige Kirke- i Amerikas M, S. , forlagde
1840 sin kinesiske Station fra Batavia til Maao, hvoiira den
fly ttedes 1842 til Amoy 5 .
... Efterat Kina var bleyet aabnet, stiftede Giitzlaff af Venner i
1 Rep: 1863, 79. 1879, 57. 82. 1882, 90 ff. Miss, reg, 1843, 145: 1844, 134.
1845, 120. 1846, 122. 1848, 117. 1852, 113. Hoole 187 (hvor der feilagtig
siges, : at Stat. Hongkong var, forladt). Tupper, foreign missions of the 8. 6. G.
Philad. (1880) 79 f. 467.
2 Rep. 1834, 96. 1838, 101. 1843, 135. 1844, 183. 1867, 113. Miss,
reg. 1848, 120. I China's mill. 1880, 28 nsevnes en Lsegemissionfer i Sjikkok,
der i Rep. Edinb. M..-S. 1880, 18 omtales som- boende i Samara, og> somi det
amerikanske M. S.'s Missionasr, men hverken han eller hans Station nsevnes i
dette Selskabs Beretning eller Blad, derimod nsevnes en Lsegemissionser i
Kanton ; af dette Navn blandt den Sydlige Bapt. Conv. Missionserer (foreign
miss. j. N. 134) jf. China's M. 1877, 186. ,. : ;
3 Miss. reg. 1847, 116 f. Bas. M. M. 1848, IH, 155.
4 Rep. 1838. 1844. Miss. reg. 1840, 134. 1841, 149. 1850/124.
5 Miss. reg. 1842, 157. 1844,162.:
183 '.'
Kina og navnlig af christnede Kinesere den christelige Forming til
JSvangeliets Udbredelse i Hongkong, hvilken satte sig til Formaal at
virke til Evangeliets Udbredelse i hele Kina, men den var i sig
selv usund og faldt sammen kort efter bans D0d (1851.) *. : :
,1845 eller ;maaske i Slutningen af 1844^ -stiftede. den anieri-
kanske -Baptist M. F. Udsendingi Kanton, der saa udtraadte :af
dets Tjeneste, at Kanton Baptist M. S. af omvendte Kinesere.
Hvor laenge det bestod, er os ubekjendt. Dets Stifter var bleven
bekjendt som Lserer : for Hung Sju Tseuen, Taipingbevsegelsens
Hoved, til hvem han siden drog (1860) til Nanking 2 . : :
Den (amefikanske) presbytericmske Kirkes HedningeM,,S. anlagde
1845 Stationen Kanton, hvor det bar 6 Missionserer, .hvoraf 2 ere
Lseger, 498 Nadvergjsester 3 . , r
Den presbyterianske Kirkes Kvinde If. S. : (Amerika) bar; paa
Stationen Kanton 6 kvindelige (amer.) Arbeidere 4 . ;
Det presbyterianske kvindelige Hedninge M. S. for Synoden i Albany
st0tter Missionen i Kanton 5 . i : : " : ;
1847 anlagde det rMnskeM. $. en Station i Taiping (opg.
184-9) og senere andre i Siheong (1849), Fukving (185.1), Sankiu
(1851), Hoau (1855). Men ved Krigsurolighederne^ deivudbrede i
Slutningen af 1856, fordreyes Missionsererne og opholdt sig dels i
Kanton, dels i Hongkong, til Freden var sluttet. vNu gjenoptoges
Hoau (185964), Fukving (1861) og Stationer anlagdes. i Sjiklung
(186371), Furaun (tset N. V. for Taiping) (186676), Tungkun
(1869-^-1871), Nanhiung (1875),. og Selskabet, overtog 1 1873 den
berlinske Hovedforenings Stationer Kanton og Longhgeu. Selskabet
har bele sin Virksomhed i Kina paa denne Egn og nar her 8
Missionserer, 1 indfeidt Prsest 6 . , ; ; ; >
Det baselske M. S. anlagde 1847 en Station i Hongkong,
livortil 1849 kora Jamtsao. 1853 forlagdes hele Yirksomheden til
, ..! Giitzlaff, Ber. seiner Beise. Cassel 1.851, Burkh. 3, III, 140 ff. 148 f.
ifii.f... ...; ,-..-., ... -,'. . .. A--.; :'. .;;; .:: ; : .,:-- .:' .';. , . '
2 Miss, reg.: 1847, 120, Hoole 191. Aim. Kirket. 1862, 113 flg. Tupper
87 (derefter skulde man tro, det skete 1855). ' ; ,
3 Eep ; 1882,:75.; 101. - ;; ! '/' ', "', \
4 Eep. 1881, 36.
5 Rep. 1881 82, 37. : . . . .;;.,;:.;:.: ^
6 Ber. 1880, 60. Eohden 336 ff. Burkh. 3, IE, 145 : ff, Grundem. g,
HI, 183 ff. 225 ff. Rhein. Miss. Ber. 1856, ;241 ;ff.;.1877 ) 163.: : ; .'!.,
-184 ' / -
Pukak, men paa Grund af Krigsuroligheder maatte Missionsererne
1856 trsekke sig ; tilbage til Hongkong. 1859 droge Missionsererne
igjen over til Fastlandet og gjenoptoge Lilong, ^ hidtiKUdpostj til
Pukak, som Station, og. 1861 gjenoptbges Gjernihgen,! Hongkong.
Siden er der anlagt Stationer i Tsjongtsjun (1864), Njenhaiigli
(1864),; Khitsjung (1880), Fuksjukfai (1880) og vedi Slutningen af
1879 var her 11 Missionserer, 3 indfedte Prsester, 1245 Nadver?
gjsester, 2001 D0bte og 217 Tilhsengere 1 . =. . ;:'
Den sydlige Ba/ptistconventions M. S. (Amerika) overtog 1847
den araerikanske Baptist Missionsforenings Station i Kanton. Mulig
blev den senere opgivet for en Tid-, nu har den 2 Missionserer, 1
indfodt PrsBSt ,og 230 Medlemmer 2 .
Den berlinske Hovedforening for Kina, der stiftedes 1850 ved
Griitzlaffs Ophold i Tyskland, udsendte samme Aar sin ferste Mis-
sionser til Kina, der bosatte sig i Hongkong. Senere anlagdes en
Station i Fuluvei (I860 64), der flyttedes til Longhseu, ligesom
Yirksomheden i Hongkong 1866 forlagdes til Kanton. 1873 opgav
Eoreningen: sin sseregne Missionsgjerning og overdrog den til det
rhinske M. S. 3 .
I Hongkong arbeide siden 1851 en engelsk og en amerikansk
Kvinde, der ikke staa i Forbindelse med noget Selskab 4 .
Den berlinsJce Kvinde Missions/owning for Kina har et Hittebarns-
og Redningshjem i Hongkong (1851), hvor der er 73 Pigeb0rn 5 .
Det wesleyanske M. S. har Stationer i Kanton (anl. mellem
, 1850 og 1860), Fatsjan (1863) og Sjauchau (1878) med 7 Missio-
nserer, 153 Medlemmer 6 . , i
Efter at den ene af Lunds-M. S.'s Udsendinge var drsebt i
Futsjau, bosatte den anden sig i Hongkong 1851, men 1852 hjem-
kaldtes han 7 .
1 Ber. 1854, 32. 1856, 82. 1857, 117. 1860, 139. 1862, 149. 1872,
XXVIII f. 1880, XL XIII. XVII. 25 f. LecWer 194.
2 Miss. reg. 1848,: 117. 1851 "j 523. 1852, 20 (her nsevnes; den ikke).
Foreign miss, journ. (S. B. C.) 1881 may. (N. 134). Grundem. 3, III, 232.
. .-;' Ber. 1854, 1 ff. .186566, 9. Ev. Reichsbote.1861, 15. Rhein. Miss,
ber. 1873, 161 ff. 302 ff. 328 ff. Grundem. 3, III, 227.
4 C. Mill. 1877, 67. 83. Mulig ere de en Person, ; thide have samme
Navn.
5 Ber. 1880, 94. 120. Burkh. 3, III, 162. ..' .
, 6 Rep. r '1863, 53. ,1878, 84. 97. Wesl. miss., not. 1879, 243. '
7 Lunds Miss, tidri. 1851, 156. 1853, 47. 91. '
185
. ' Den engelske presbyterianske Rirke bar en Station i Svator
(1857) med mange TJdposter, 9 Mission&rer, af hvilke 2 ere Lserere,
og 593 Nadvergjaester. 6 af Missionsererne ere udsendte af o
10nnes af Hjselpeforenmgen i Skotland 1 .
Den engelsk presbyterianske Kirkes Kvinde M. F. liar en 'Station
i Svatov med 1 kvindelig Arbeidef 2 .
Den forenede presbyterianske Kirke i Amerika anlagde 1860 en
Station i Kanton, der endnu bestod 1877, men 1880 var den op-
hert, idet den Missioneer, der hidtil havde arbeidet her, nu arbeidede-
blandt Kineserne i Kalifornien 3 .
Det kirkelige M. S. bar kun en Station, nemlig i Hongkong
(1862) med 2 Missionserer, 1 mdf0dt Prsest, 64 Nadvergjeester^
157 iudf0dte Ohristne. 1882 anlagdes en Station i Hochau paa
Hainan 4 . I Viktoria boer den anglikanske Biskop (1849), fra bvis
Stift Nordkina 1872 frask'iltes. 1880 deltes dette sidste Stift i
Nordkina og Midtkiua 5 .
Evindebaptist M. ; S. (Amerika) bar 2 kvindelige Arbeidere i
Svatov 6 , og Kvindebaptist If. S. for Nordvest ligeledes 2 sammestedS':
(den ene fselles for dem begge) 7 . .
Ved TJdgangen af 1878 var der i denne : Provins 62 Missip-
merer (Msend) og 3190 Nadvergjaester 8 .
Romerkirkens Missioner forestaaes af en apostolisk Prsefect af
Hongkong. 1874 omdannedes det til et apostolisk Vikariat, og
Missionen betroedes til italienske Franciskanere. Her fandtes (1876)
5 Missionserer, 4 indfedte Prsester, 4000 Christne. Mellem 1806
og 1848 oprettedes et apostolisk Prsefectur for Kvangtung og
Kvangsi, bvilket ., sidste fraskiltes 1874. I Kvangtung fandtes
1876 22 Miss, (af det franske M. S. for Hedningemissiqner), 2
indf0dte Praester samt (i Kvangtung og Kvangsi) 15,784 Ohristne.
1 Eep. 1880, 2. 6. Gauld & Gibson, The Chinese highlanders and the-
gospel. Edinb. 1882, 32. -.-' : : :
2 Woman's M. S. of P. C. B.
3 Rep. 1880, 4, jfr. Chinas M. 1877, 83; Burkh, 3, III, 136. Gruridenu
3, III, 233. Grundem. Miss. atl. II, 26.
4 Rep. 187980, XIII. C. M. gleaner 1882, 112.
5 Rep. S. P. G. 1879, prefV
6 Rep. 1879, 74. 1882^ 75. r ,
7 Rep. 1878, 64.
8 Grundem. 3, III, 235.
186 '
Stationer fandtes i Kanton, Hongkong,: Magao, Tamkao, Chauchung,
Sjuking, Taipu, Taivo, Hvaichau^ Kiaying, Sjauchau o. , fl. Baa
Hainan, hvor der tidligere var mange Cliristne, var Alt gaaet til-:
bage i det store Skibbrud, Missionen havde^lidt. 1850 blev Mis-
sionen her fornyet 1 .
De Christnes Antal i denne Provins . er altsaa h0ist Viooo af
Befolkningen.
2. Fukien.
' (22 Mill.). :
Yed Freden i Nanking (1842) aabnedes Havnene Amoy og
Futsju for Fremraede, men endnu under Krigen (1842) ankom 1
Missionser fra den amerikansk biskoppelige Kirkes M. S. og 1 fra
det amerikanske M. S. til Amoy. Den ferste anlagde en Station
paa den lille Kolongsu ud for Amoy. Men endnu samme Aar
vendte Missionsereu tilbage til Amerika, og da ban atter drog ud,
valgte ban sin Arbeidsrnark andetsteds 2 . .
Det amerikanske M. S, anlagde 1842 en Station i Amoy (over-
givet 1858 til den hollandsk ref. Kirke) og 1847 i Futsju, hvortil
1876 kom Sjauva. Ved TJdgangen at' 1880 var her 6 Missionserer,
hvoraf 1 Lsege, 2 indf0dte Prsester og 215 Medlemmer 3 .
Kvindemissionsselskabet (i Forbindelse med ovenanferte Selskab)
har eh Station i Futsju med 1 kvinde.lig Missibnser 4 .
Kvindemissionsselskabei' for det Indre (i Forbindelse med det- am.'
M. S.) bar ligeledes en Station i Futsju med 1 kvindelig Missionser 5 .
Den (hollandsk) reformerte Kirke (Amerika) overtog 1858
ved Fraskillelsen fra det amerikanske M. S. Stationen Amoy.
hvortil siden er kommet Chiohbe, Qhiangchiu, Tongan, Af Beret-
ningerne er det ikke klart^ om de to sidste Stationer have fast-
boende Missionserer. Ted TJdgangen a'f 1879 arbeidede her 4
Missionserer, 3 indf0dte Prsester, og der var 657 Medleinmer 6 .
1 Annales 1867, 107. Jahrb. 1849, I, 61. 1852,1,37. Grundem. 3, III,
157. Grundem. Miss. atl. II N. 26. Madras cath, dir. 188 :ff.
2 Miss. reg. 1844, 162. Eep. A. B. C. I-. 1847, 165. 169., 1858, 101.
Det synes, som om det 1850 har havt en Missionser i Putsju (Bunds Misst.
1851, 56).
3 Rep. 1845, 163. 1847, 165 f. 1877, 55. ; , 1881, 66, .ff. .
4 Rep. 1881, 148. .'-v
s Rep. 1880, 70. ."'. ;;
6 Rep. 1880, 7 f. -...-. :
187^ .
/ 1843 .anlagde den presbyterianskeKirkesHedningeM. S. (Amerika)
en Station, som opgaves 1849 1 .
1844 SLiil&giiedetlondonske M, 8. en Station i Amoy. Her
fandtes ved TJdgangen af 1879 2 Missionserer, 2 indf0dte Prsester,
645 Medlemmer 2 , , : .
1847 anlagde den methodistisk biskoppelige Kirkes M. S. en
Station i Futsju. Her bo alle Missionsererne, men der er talrige
TJdposter, af hvilke vi anf0re Hinghva, Ingchung, Hokchiang,
Kucheng, Yongping, der have pi'8esiderende jDldste*. lalt var
her ved Udgangen af 1880 5 Missionserer, 11 indfedte Priester (i
Chinsingtong (d; e. Putsju), Yekyong, Mingchiang, Hinghva,
Hokchiang, Ngucheng, Taikhya (eller Ingchung), Kucheng, Yong-
peng, Sakaing), 1468 Medlemmer og 1373 paa Pr0ve og debte
Bern 3 . ,
. Kirkens Kvinde Hedninge Missionsselskab har 4 kvindelige Ar-
beidere, af hvilke 2 ere Lseger 4 . ; / .; '"
1850 anlagde Lunds Jf. 5. en Station i Futsju, men endnu
samme Aar drsebtes den ene Missionser, og den anden forlod Stedet 5 ,
Det kirkelige M. S. har en Station .ilutsju (1850), hvortil
1882 kom Hokningfu. Missionen har havt en steerk TJdvikling,
og her er mange Udposter. I Mai 1880 arbeidede her ^Missio-
nserer, 3 indf0dte Prsester (Kucheng 1876, Longuong 1876), og her
var 3000 Ohristne, af hvilke 1000 vare Nadvergjssster 6 . ;
Den engelsk presbyterianske Kirke anlagde 1851 en Station!
Amoy, der har 7 Missionserer, af hvilke 1 er Lsege. Der er tal-
rige TJdposter, af hvilke 8 ere organiserede som Menigheder, ; nernlig
Pechuia, Emungkang, : Baypay, . Khiboey eller iKhibe, Ljpngbunsi,
Anhai, Kiolai og Ohintsju. Den i'0rste : af disse har en indf0dt
Prsest, om de andre have det, er ikke klart .af Aarsberetningen.
Ved Udgangen af 1879 var her 650 Nadvergjsester. Med den
reformerte Kirke er der hjerteligt Samarbeide. En af Missio-
1 Miss. reg. 1861, 118. ...
2 Rep. 1880, 5T. ,
3 Rep., for 1881, 59 ft , ; . . '. , >: ;'..
4 Rep. 1879, 11. . . , .. ; ;
5 Lunds Missionstidn. 1850, 117. 1851, 50 ff. 156. , ; ...
6 Rep. 188081, XIII. XIX. C., M. int. 1880, ,371, 1882,; 749. Missionen
er skildret i Stocky the story of the.Fuhkien mission. London 1877.
188 - - . . '
nasrerne i Amoy er udsendt af og lennes af det i 1854 oprettede
Hjselpeselskab i Skotland l .
Det 0sterlandske Kvindeuddannelsessekkab har en kvindelig Ar-
beider i Futsju (1875)1
Det Iritiske Bibelselskab har 9 kinesiske Kolporterer, der udgaa
fra Futsju, og 9 fra Amoy 3 .
Kysten af Fukien er i det Hele forholdsvis godt besat ined
Missionsstationer og disses meget talrige TIdposter, ialt er der 27
Missionserer, mindst 22 indf0dte Prsester, samt 4>635 Nadvergjaester
eller vel ialt 8000 evangeliske Christne.
, Romerkirkens Mission har fra ferst af vseret drevet af spariske
Dominikanere fra Manila. 1665 var der i Fukien, Chekiang og
Kvahtung 11 Stationer med 10,000 Christne, og 1688 fik Missionen
sin egen apostoliske Vikar. ' Da hele Missionen kom i Forfald,
vedblev dog dette Embede, og ved Aarhundredets Begyndelse boede
Vikaren i Nanking. Senere bleve de andre Provinser fraskilte, og
nit omfatter Vikariatet kun Fukien og Formosa. Missionserernes
Antal var 1876 16, de indf0dte Praesters 10, de Christnes 40,000.
Der er Stationer i Ghangchau, Amoy, Kangboei, Hinghva. Fuhn-
gan o.fl. St. 4 .
Til Fukien harer Formosa (3 1 Mill.). Her havde Hollsenderne
en blomstrende Mission i det 17de Aarhnndrede. 1627 sendte
Kirkeraadet i Batavia en Prsest dertil, og Gjerningen fremmedes
med Tver af de Christne i Batavia. Flere Praester sendtes derover,
Mathseus og Johannes Evang. oversattes paa Formosansk (udg.
Amsterdam 1661). Man talte allerede 50,000 Christne,; og 20
Menigheder med Prsester vare dannede, da en kinesisk S0r0ver
erobrede 0en 1661 og tilintetgjorde Hollsendernes Magt, og dermed
gik , Missionen ganske tilgrunde 5 .
1 Rep. for 1879, 1. 6 ff. Rep. ref. ch. Amer. 1880, 8. Gauld & Gibson
32. China Mission at Amoy occ. pap. N. 7; 6. & 12. ann. rep. Bdinb. 1860.
1867.
a 0. M. 1877, 82.
3 Rep. 1881, 152.
4 Jahrb. 1848, V. 10; VI. 17. 1849, I, 31. Grundem. Miss. atl.II; N. 27.
Madras cath. dir. 186.
5 Mandelslo, Morgenl. -Reisebeschr. Schlesw. 1651, 234. Fabricius, Salu-
taris lux ev. Hamb. 1731, 296. Gtitzlafif, gesch. 3. uilbr. Rotterd. 1826, 2,
419 ff. Gutzlaff dreijahr. aufenth. in Siam. Basel 1863, 188;
' , i, ' I
189
I v.pr Tid er Missionen igjen optagen af den engelske, :pres-
bytenansk'e Kirke (1865), der; liar arbeidet med megen Fremgang,
idet Missionserernes Lsegekyndighed overvandt Befolkningens Uvillie.
4 Missionaerer arbeidere her, alle i Hovedstaden Taivanfu, men der
er en stor Msengde indfedte Hjselpere og Udposter baade blandt
Kineserne og den ikke talrige malaiiske Urbefolkning. Ved TJd-
gangen af 1879 var her 985 Nadvergjsester, og 1882 5 Missio-
nserer, hvoraf 1 er Lsege x , :
Samme Kirkes Kvindeforening har to kvindelige Missionserer
paa Formosa 2 .
Den kanadisk presbyterianske Kirke (vestlige Af deling) har ogsaa
en lovende Mission her med en .Station i Tamsjui (1872) med 2
Missionserer, nogle ordinerede ^Eldste og 300 Nadvergjsester. Ogsaa
har den Hospitaler i Tamsjui og Kelang, hvor der tillige arbeides
for Evangeliets TJdbredelse 3 .
Romerkirken begyndte Missionen paa Formosa 1626, og 1629
byggedes en Kirke i Tanchui paa Fiskeraerne, men Missionen gik
til G-runde under de senere TJroligheder. 1860 fornyedes den, og
der er Stationer i Chienkin, Pitau o. fl. St. Antallet af Missio-
nserer m. m. er medindbefattet i Opgivelserne for Fukien 4 .
De Ohristnes Antal i Fukien med Formosa udgjer saaledes
V4oo af Befolkningen. . .
3. Chekiang-.
(28 Mill.) 5 .
Her aabnedes ved Freden i Nanking Havnen Ningpo for
Fremmede. Allerede under Krigen havde Lcegemissionsselskabet i
Kanton havt et Hospital paa Chusan 1840 1841, og atter 1843- 44,
i hvilket Aar det flyttedes til Shanghai 6 .
I Ningpo aulagde Frk. Aldersey, der hidtil havde arbeidet i
1 Rep. 1880, 1. 6. Grundem. 3, III, 237 f. Gauld & Gibson 32.
2 Women's miss. ass. of P. C. B. 9.
8 Eep. 187980, 8. 188081, 1 ff. Grundem. 3, III, 239.
4 Annales 1862, 113 ff. Grundem. Miss. atl. II N. 25.
5 Map of China har 8 Mill, men da C. M. atl. 1876, 63 bar 28 Mill.,
maa det vist vsere en Trykfeil.
6 Eep. 1838. 1844.
190
Forbindelse med det 0sterlandske Kvinde Opdragelsesselskab , en
Skole 1843 (ell. 1844), der har virket meget til Velsignelse 1 .
184.4 anlagde den amerikcmske Baptistmissionsforening en Station
i Ningpo, hvortil 1867 kom Hangchan (opg. 1871) og senere Shaohing
(186970. 1875). Der arbeidede her ved Udgangen af 1881 5
Mission&rer og 3 indfbdte Prsester, og der var 301 Medlemmer 2 .
Kvindebaptist M. S. (Amerika) har Skoler og 1 Bibelkvinde
i Ningpo 3 .
'.' 1845 anlagde den presbyterianske KirJces Hedninge M. S. en
Station i Ningpo, hvortil 1859 kom en i Hangchau. Her arbeidede
ved Udgangen af 1880 2 Missionserer, 8 indfadte -Prsester, og her
og" paa Stationerne i Kiansu og Nganvhei findes 759 Nadver-
gjsBSter, af hyilke dog det overveiende Flertal findes i- define
Mission 4 .
Den presbyterianske Kirhes Kvinde M. 8. (Amerika) har 2
Stationer (Ningpo,. Hangchau) med 2 .kvindelige Arbeidere 5 .
Devi presbyterianslte Kirkes Dame M. S. (Amerika) 'har en Station
i Mngpo med 1 kvindelig Arbeider .
Den presbyterianske Kirkes Kvinde M.S. for Nordvest (Amerika)
har en Station i Ningpo med 1 kvindelig Arbeider 7 .
G-en&ralbaptist M. S. anlagde 1845 en Station i Ningpo. Denne
bley opgiv.et. 1855, men privat fortsat til 1876 8 .
Det kirkelige M. S. anlagde 1848 en Station i Ningpo, hvortil
siden kom Hangchau (1864) og Shaohing (1870), og det har ind-
fedte Prsester i Kvuhhseve og Zkyi. I alt havde det her i Mai
1880. 8 Missionserer, 4 indfadte Prsester, 348 Nadvergjsester, 849
indfedte Ghristne 9 .
Kina Indlands M. S. (ikke confessionelt) begyndte sin om-
1 Miss. reg. 1845, 430. ; 1846, 436. Grundem. 3, III, 178. I Dobbins
(S. 28) anf0res ikke denne Kvinde, men 2 Arbeidere for hint Selskab.
2 Eep. 1868, 89. 1869, 77. 1871, 68. 1875, 53. 1879, 60 ff. 82. 1882,
93 ff. Baptist miss. mag. 1872, 277.
3 Eep. 1882, 75 ff.
4 Eep. 1882, 75 ff. Miss. reg. 1845, 129. 1846, 129. Grundem. 3,
III, 246.
5 Eep. 1881, 36. '
, 6 Eep. 1881, 50. ' :
7 Eep. 1881, 73.
8 Hoole 194. Miss. reg. 1852, 123. Gundert 237:
>J Eep. 187879, 195. 187980, XIII.
-191
fattende Virksomhed i Kina.1866 i Hangchau, efterat dets Stifter
i nogle Aar havde afbeidet i : Ningpo (Menigheden stiftet 1857),
hvor ban havde .virket som TJdsending af det kinesiske Evangelisations-
selskabj et af Griitzlaff 1850 stiftet Selskati i England, der dog ikke
havde lang Varighed. Foruden i disse to Byer har det Stationer i
Shaohing (1867), Funghva (1866), Taichau (1867), "Wunchau (1867),
Kiuchau (1872), Kinhva (1875) med talrige Udposter. Paa disse
Stationer var der ved TJdgangen af 1880 12 Missionserer, 3 ugifte
kvindelige Missionserer, 9 indfedte Preester, 627 Nadvergjsester og-
omtr. 800 Debte 1 . . -
Den forenede presbytericmske Kirke i Skotland anlagde 1865 en
Station i Ningpo, der dog allerede 1869 var opgivet 2 .
Den presbyterianske KirJce i Amerika (Sydstaterne) har en Station
i Hangchau (ahl.fer 1869) med 2 Missionserer og 34 Nadvergjsester 3 .
Den forenede methodistiske Frikirke (England) har en Station i
Ningpo (1868) raed 2 Missionserer og 143 Medlemmer 4 .
Et amerikansk laptistisk M. S< har -en Station i Ningpo (3 Miss.),
og 2 uafhcengige Missionoerer arbeide i Ningpo og Hangchau 5 .
Det britiske B. S. har en kinesisk Kolporter, der udgaaer fra
Ningpo, 2 fra Hangchau, 2 fra Kiuchau og 1 fra Shaohing 6 .
lalt arbeide i Chekiang 37 Missionserer (Msend) og 25 ind-
fadte Preester med omtr. 1800 Nadvergjsester*
Eomerkirkens Mission i Ohekiang ' h0rte allerede i det 17de
Aarhundrede under den apostoliske Yikar i Fukien. 1846 (eller
1838) fik den sin egen apostoliske Vikar. Missionen drives af
franske Lazarister. 1870 var her 7 Missionserer, 16 indfodte
Prsester, 4000 Christne. Stationer findes paa Chusan^ Ningpo,
Hangchau o. fl. St. 7 )
De Christnes Antal i denne Provins er altsaa V4eoo af Befolkningen.
1 C. M. 1877, 162. 1880, 82 ff. 1881, 4. 100. Grundem. 3, III, 199.
247. jfr. Taylor 1865, 68 ff.
2 U. P. Miss. rec. 1866, 126. 1869, 386. Grundera. M. A. II, 28.
3 Rep. 1880, 12 f. Grundem. M. A. II N. 28. - r
4 C. -M. 1877, 67 jfr. Grundem. M. A. II, 28 (som har 1864). Grundem.
3, III, 247. .;..
s C, M. 1876, 63.
6 Eep. 1881, 152.
. ? Jahrb. 1848, V, 10, 1849, I, 5 f. 1876, I, 35. Grundem. M. A. II,
28, Shanghai miss. conf. 488. Madras cath. dir. 187 (Talangivelserne ere
her lavere). . v
192
4> Kiangsu.
(39 Mill.). ;.
Allerede under Krigen med Kina aabnede Lcege M. S.. i Kina
et Hospital paa Chusan (1840 41, 1843 44), der 1844 flyttedes
til Shanghai 1 . . , ,
Treaarsconventionen anlagde 1841 en Station i Shanghai, der
snart efter maa vaare opgivet 2 . ,, :
Yed Freden 1 Nanking aabnedes Havnen Shanghai for Fremmede,
og allerede 1843 anlagde det londonske M. .. S.. en Station her. ,Det
bar 2 Missionserer, 2 indfadte Prsester, 213 Medlemmer 3 .
Det kirkelige M. $. anlagde 1845 en Station i Shanghai. Det
har her 1 Missionser, 14 Nadvergjsester, 64 Ghristne^.
Den protestantisJce Uskoppelige Kirke i Amerikas M. S., der, 1836
sendte Missionserer til Kina, hvilke dog f0rst 1840 tog Bolig i Kina
(Magao, 1842 Kolongsu) anlagde 1845 en Station i Shanghai, der
under en Biskop blev Hovedssedet for dets kinesiske Mission. Her
er der 1 Biskop, 4 Missionserer, 2 Lzeger og 8 indfadte Prsester (i
Nansiang (1880), Dazang (1881), Kongvan, Santingkur) og 217
Nadvergjgester 5 .
Den sydlige Baptist Conventions M. S. (Anierika) har en Station
i Shanghai (1847) med 1 Missionger, 2 indfedte Prsester (i Shanghai
og Kvinsan) og 103 Medlemmer 6 .
Syvende Dags Baptist M, 8. har en Station i Shanghai (1847).
Menigheden har en indf0dt Prsest, men kim 19 Medlemmer. Ogsaa
arbeider der her i det Mindste 1 Missionser og 1 Kyinde 7 .
Den presbyterianske Kirkes HedningeM. S. (Amerika) har Stationer
i Shanghai (1850), Suchov (1871) og Nanking (1876) med 3 Missio-
nserer og 1 indfedt Prsest. Nadvergjsesternes Antal er anfart under
Chekiang 8 .
Samme Kirkes Kvinde Hedninge M. S. 9 , Kvinde Hedninge M.S.
1 Rep. 1838, 44.
2 Tupper 167. .
3 Eep. 1880, 57. Milne 496.
4 Rep. 1879-80, XIII. . : :
5 Miss. reg. 1837, 96. 1842, 157. 1846, 131. 1847, 128. Spirit qf miss.
1880, 359. 455 ff. 1881, 379 ff.
6 Foreign miss, journ. 1880, N. 122. Grundemann. 3, III, 176.
7 Rep. 1880, 17. Minutes of the 66 ch. gen. conf. 1880. Grrundem. 3, III, 178.
8 Rep. 1882, 76 ff.
9 Rep. 1881, 36.
193-
for\ Nordvestl og Dame M..--S.? have Stationer v ;det '..far-ate- i Nan-
king ; og ;Suchov (2: kvindelige Arb.) , det i and et 1- Shanghai (2 kv.
Arb.), det tredie i Nanking (1 kv. Arb.). Ogsaa stattes Missionen
i Shanghai af. Synodeni Albanys Kvinde M. S.?. r \-v;
. ; ; Den methodistisk biskoppelige . Kirke i Sydstaterne ' (Amerika) bar
Stationer i Nansiang (oprettet f0r 1869) og Shanghai med 4 Missio-
neerer. Kirkens Rvinde .M. 8. har Stationer i Nansiang og >Siichov
med 1 Missionser og 2 kvindelige Arbeidere. I hele Missionen er
der 97 Medlemmer. Det .synes, som om nogle af de (12) indf0dte
Prsedikanter ere ordiherede 4 . .-
Detfranske evangeliske M, S. oprettede 1860 en Station i Shanghai,
som/Aaret efter flyttedes til ChefuV ,: ; ; '
Kina Indlands M. S. har Stationer i Nanking (1867), -Yangchau
(1868), Ohinkiang (1869), Shanghai (1873) med^7 Missionserer, <4
ugifte Kvinder, 1 indfedt Freest, 45 Nadvergjeester, 102. D0b.te.
Denprestyteritmske.Kir'ke i, Sydstaterne (Amerika) bar en Station
i Suchov (anl. efter 1867) med 2 Missionserer, 1 ugift:Evinde og
3 Ohristne 7 .
Den methodistisk Uskoypelige Kirkes M. 8. liar 1881 oprettet en
Station i Chinkiang med 1 Missionser, 2 Medl. og 4 paa Pr0ve 8 .
I Chinkiang arbeider en uafhsengig engelsk Missionser 9 .
I denne Proving arbeide altsaa 30 Missionserer og 15; Indf0dte
Prsester. Her findes henved 800 Nadvergjsester.
I Shanghai har det kiwesiske religiose Traktatselskab sit Ssede,
Det stettes af det religi0se Traktatselskab ^ hvis Forbindelser med
kiuesiske Missionserer gaatilbage til 1813 10 . f
Det amerikanske Bibelselskab har en Agent (Prsest) - i Shanghai
(1863) og underst0tter de kinesiske Missionserer med Boggaver 11 .
1 Rep. 1881, 73.
2 Rep. 1881, 50. , ' : : , ... ;
3 Rep. 1881-^82, 38. . . . , . , ' ; i
4 Repi:1880, 31 ff, Grundemann M. A. I, 28. . .. : :.-.
6 Journal d. m. ev. 1860, 320. 1861, 1.70. : , '
K C. M. 1880, 85. 1881, 100. . .
7 Rep. 1880, 12 f. Grandem. M. A. 2, 28. .,:';-,-
8 Rep. 1881, 76 ff.
9 C..M.-1877, 67. ,Rep. Metk ep. M, S. -for 1881, 76,
10 Rep. 1881, 152. . .... ',.,
11 Rep. 1873, 109. Muirhead, China and the gospel. K London. 1870, 143.
13
194
Det britiske Bibelselskab har en Agent i Shanghai sarat 1 .euro-
pseisk og 2 kinesiske Kolportarer^ der udgaa fra, Shanghai, 2 fra
Nanking og 1 fra Chingkiang 1 . , : : : ,!
Romerkirken havde, tidligere blomstrende Missioner i 'Eiangsu
og Ngahwhei (Stiftet Nanking) (oprettet 1688), saa at der her i
det 16de Aarh. taltes 300,000 Ohristne. Men fra forrige, Aar-
hundrede af gik det tilbage; Jesaitermissiongererne vare fordrevne,
men franske Lazarister droge saavidt rauligt Omsorg for de Christne.
1840, daPaven overdrog Jesuiterne denne Mission, ankom de ferste
af dem, og det gik hurtig frernad. ' Nu (1870) 'er der i
det apostoliske Vikariat Kiangnan ,(der omfatter Kiangsu og
Nganwhei), 42 Missionserer, 10 indfadtePrsester og 81,000 Christne.
Der er Stationer :i Shanghai, Sikavai; Sungkiang, Tsungming,
Haimun, Chingkiang, Nankingy Yongtsjeu, Ngankin, Sutsjeu,
Navei o. fl. 2 .
-De Christnes Antal udgjar altsaa i denne Provins omtr. Viooo af
Befolkningen. .
5. Sjantung.
(29 Mill.).
Denne Provins aabnedes for Premmede ved Freden i Peking
1860, og. den preslyterianske Kirkes Hedninge M. S. anlagde 1861 en
Station i Tungchou og 1862 i Chefu, hvortil 1872 kom Chenangfu.
Her arbeider 7 Missionserer, 2 indfedte Prsester, og der er her og
i Peking (1 Mai 1882), 1149 Nadvergjsester 3 .
Samme Kirkes Kvinde Hedninge M. 8. har Stationer i Tung-
chou og Chefu med 6 kvindelige Arbeidere 4 og dets Dame M. S.
i Tungchau med 1 kvindelig Arbeider 3 . ,
Det baptistiske M. 8. har en Station i Tsingchaut'u 6 (1861)
med 2 Missionserer, 345 Medlemmer 7 .
1 Rep. 1881, VIII, 152. Jubilee mem. 471. '
2 Jahrb. 1848, VI, 17. 1855, IV, 55. 1875, VI, 39 ff. 1876, I, 4.
Grundemann M. A. II, 28. Shanghai miss. conf. 488. Lavolle'e, 128 ff.
Madras cath. dir. 186. (Talangivelserne lavere).
3 Rep. 1882, 75 ff.
4 Rep. 1881, 36. ......'.
5 Rep. 1881, 50.
6 Saaledes hedder Amtet, maaske Hovedstationen er i Chefu. (Rep. 1880,
106. Grundem. 3, III, 256).
7 Rep. 1880, 106. 134.
195
Den sydlige Baptist Conventions -M, $/ har en Station i Tung-
chou (1860) ined 2 Missionserer, 1 ugift Kviude, 1 indf0dt Praest
og 83 Mediemmer. Stationen i Chefu (1861 62. 1873) er rime-
ligvis ophsBvet. 1 . .
Detfranske evangeliske M. 8. forlagde 1861 sin Station fra Shang-
hai til Chefu, men allerede 1862 droge Missionsererne til Europa,
og Missionen blev ikke gjenoptaget 2 . .
Det amerikansjce M. S, anlagde 1867 en Station i Tungchou
og 1879 i Sjantung. Paa disse arbeidede ved Udgangen af 1880
5 Missionserer, hvoraf 1 Lsege, og der var 362 Mediemmer 3 .
I Forbindelse med dette Selskab har Kvinde M. 8. 4 og Kvinde
M. S. for det Indre 5 hver en Station i Tungchou med en kvindelig
Arbeider.
Den forenede presbyterianske Kirke i Skotland har en Station i
Chefu med 2 Missionaerer, 1 Lsege og 38 Mediemmer 6 .
Evangelieudbredelsesselskabet har en Station i Chefu (1874) med
2 Missionserer. De Christnes Antal er ikke angivet i Beretningen 7 .
Det 'methodistiske nye Connexions M. S. har en Station i Lauling
med 2(?) Missionserer og 820 Mediemmer 8 . >
Kino, Indlands.M. S. har en Station i Chefu (1879) med 4
Missionserer, 8 Nadvergjsester 9 .
Nadvergjsesternes Antal i denue Provins ere altsaaomtr. 1840.
Eomerkirkens Mission stod under den apostoliske Vikar i Sjansi
til 1839, da den fik en egen apostolisk Vikar. Missionsererne, der
ere italienske Franciskanere (patres minores), Tare 1876 11; de
indfadte Prsester 9, de Christne 10,000. Missionens Hovedssede ef
Tsinanfu, der er Stationer i Chefu o. fl. St. 10 .
1 Foreign miss, journ. 1880. N. 122. Grundem. M. A. II, 29. Tapper
223. 239 ff.
2 Journal de m. ev. 1861, 170. 1862, 401.
3 Eep. 1868, 91. 1881, 69. ff. . . . .
4 Eep. 1881, 148. :;-..., '
5 Eep. 1880, 9.
6 U. P. Miss. rec. 1882, 214. .
7 'Eep. 1879, 19. 1881, 27.
8 Rep. 1880, LI, jfr. LII.
9 C. M. 1881, 100. ;
10 Annales 1867, 89 ff. Madras cath. dir. 183. Grundemann M. A. 2,
II. 29;
13*
196
De Ohristnes Antal i denne . Provins udgjer altsaa Visoo af
Befolkningen. ; ';
6. Petsjeli.
(36 Mill.).
Ted Freden i Peking aabnedes denne Provins 1860, og strax
vare Missionsselskaber rede til at tage fat paa G-jerningen.
Allerede 1860 anlagde det amerikanske M. S. .en Station i
Tjentsin, hvortil seuere kom Peking (1863), Kalgau (1865), Yuchov
(18701873) og Paotingfu (1873). Ved Udgangen af 1880 ar-
beidede her 9 Missionserer, hvoraf 1 er Lsege, og her var 305
Medlemmer 1 .
I Forbindelse med .dette Selskab arbeide Kvinde M. S., der
liar Stationer i Kalgan og Paotingfu med 2 kvindelige Arbeidere 2 ,
og Kvinde M. S. for det Indre, der har Stationer i Peking og
Kalgan med 4 kvindelige Arbeidere 3 ..
Det londonske M. S, anlagde 1861 Stationer i Peking og
Tjentsin, hvor det har 8 Missionserer, 3 indfadte Prsester og i
Peking 840 Medlemmer 4 .
Den methodistisJte Ny Connexions M. S. anlagde 1861 en Station
i Tjentsin, hvor det har 3 (?) Missionserer og 82 Medlemmer 5 .
Den protestantisk UskoppeUge Kirke iAmerikas M. S. anlagde 1862
en Station i Peking, som blev opgivet 1875. Missionserens Virksomhed
havde hovedsagelig vseret af litteraer Art; de D0bte overdroges til
det kirkelige M. S. En Station, der blev begyndt i Ohefu 1862,
synes snart efter at vsere ophart 6 .
Den presbyterianske Kirkes Hedninge M. S. (Ainerika) anlagde
1863 en Station i Peking, hvor det har 3 Missionserer, af hvilke
den ene er Lgege, Medlemmernes A.ntal er medindbefattet i Op-
givelserne for Prov. Sjantung 7 .
Samme Kirkes Dame M. S. har en Station i Peking med 2
1 Rep. 1861, 111. 1874, 61. 63. 1881, 69 ff. Miss, her. 1871, 113.
2 Eep- 1881, 148.
3 Rep. 1880, 9. 69.
4 Rep. 1880, 67. :
5 Rep. 1880, LI, jfr. LII. Grundem. M. A. II, N. 29.
6 Proceed, of the board of miss, of P. B. Ch. N. York 1862,- 72, Spirit
of miss. 1876, 100. Col. ch. chr. 1863, 300.
-.. 7 Rep.;1882 v 76 ff.
8 Rep. 1881, 50.
197
kvindelige Arbeidere 8 , og dets ZflMe If. 8. for Nordvest en Station
1 Chefu med 2 kvindelige Arbeidere 1 .
Let kirkelige M. S. anlagde 1863 en Station i Peking, hvor
det har 2 Missionserer, 75 Ohristne (25 Nadvergjsester) 2 . ;
Den methodistisk biskoppelige Kirkes M. S. . anlagde en Station i
Peking 1869, hvortil siden er kommet Tjeritsin (1873) og Tsangchou
(1879). Her arbeidede ved Udgangen af 1881 5 Missionserer og
2 indfadte Prsester (Peking og Tsunhua) og her er 216 Medlemmer
og 157 paa Pr0ve 3 . Kirkens Kvinde M. S. bar 3 ugifte kvindelige
Arbeidere i Peking, af hvilke den one er Lsege 4 . "
EvangeUeudbredelsesselskabet bar 1880 anlagt en Station i Peking
med 1 Missionser 5 . : V ;:
Den amerikanske kvindelige Forenings M. .8. (ikke confesdonel)
har en Station i Peking med 3 kvindelige Arbeidei ? e q .
Det skotske nationale Bibelselskab bar flere Arbeidere i Kina
(1863), der navnlig(?) arbeide fra Peking 7 . . : .
Det Intiske B. S. liar 2 indfedte Kolportorer, der udgaa fra
Peking 8 . -" : . : .
lalt er der i denne Provins henved 1500 Nadvergjsester. - -
Eomerkirkens Mission i Petsjeli forestodes fra. 1688; af Biskoppen
af Peking og deltes i 1856 i de tre apostoliske Vikariater, Nord^
Vest og 0st Petsjeli. I de to farste ere Missionsererne :franske
Lazarister (1870: 20), i det tredie Jesuiter (4); i dem alle er
der 28 indfedte Praester og 62,000 Cbristne.; Stationer findes.i
Peking, Kvangping, Taming, Hienhui, Hokien, Chingtingfu, Pinsjan,
PaOtingfu, Tjentsin, Siuenhva, Kalgan (Ghaukiakau) o. fl. St. 9 .
I Peking , har der siden 1715 bestaaet en russisk Mission.
Under en Krig mellem Kina og Rnsland lykkedes det nernlig
Kineserne 1684 at 0delsegge Fortet Albasin ved Amurfloden, og de
1 Rep. 1881, 73.
2 Rep. 1878-79, XIII, XVII.
3 Rep. 1869, 61. 1873, 64. 1879, 61. 68. 1881, 82 ff.
4 Rep. 1879, 15.
5 Rep. 1881, 27.
Rep. 1881, 31.
7 Rep. 1876, 28 f. Muirhead 143.
8 Rep. 1881, 162. . ,. ; : ; ;
9 Jahrb. 1848, VI, 17. 1866, II, 3. 16. Williamson^ journey -in North
China. London 1870, 1. 276. Madras catL dir. 186 f. Grundemann M. A.
II, N. 29. ;..': ;
198
bortfeirte derfra nogle ^Krigsfanger med ; deres Praest, hvenv de farte
til Peking, hvor der blev dem ' overladt en Pagode, hvilken for-
andredes til en Kirke. Erkebiskop Ignatius af Tobolsk gleinte dem
ikke, skrev 1695 til dem og formanede deni at holde fast ved Troen
v og at lade deres Lys skinne for de hedenske Kinesere, og da Fra-
fald begyndte at ske, skrev Erkebiskop Filotei Formaningsbreve til
dem 1711, og 1713 lykkedes det Kjabmanden Oskolkov at faa
Tilladelse til, at der maatte sendes dem russiske Preester, vhvilket
hidtil var nsegtet den russiske Regering. 1715 ankom de f erste Prsester
dertil og bleve modtagne med stor Opmeerksomhed af den kinesiske
Regering, og 1721 udnsevntes en Biskop til at forestaa Missionen,
men Jesuiterne bevirkede, at det blev ham forbudt at komme til
Peking. 1728 sluttedes en formelig Traktat, hvorved det tillodes
den russiske Regering at holde 6 Prsester og 4 LsegmsBnd i Peking,
dels for at holde Gudstjenesten vedlige, dels for at studere Kinesisk
og kinesiske Forhold, dels for diplomatisk at reprsesentere Rusland
vedHoffet i Peking. I disse Henseender har denne russiske Mission*
ikke vseret uden Betydning, derimod har der saagodtsom slet intet
vseret udrettet af ligefrem .Missionsgjerning. Denne har dog ikke
ganske vseret glemt ; allerede far Oprettelsen af Missionen i Peking var
der fra Sibirien af arbeidet paa Kinesernes Omvendelse, og christ-
nede Kinesere havde uedsat sig i Sibirien. I Irkutsk 'opret-
tedes omtr. 1725 en Undervisningsanstalt raed det Formaal .-at
fremme Christendommen blandt Kinesere og Mongoler. Efter at
Religionsfrihed er indfart I Kin'a ved Freden i Tjentsin, er den
russiske Missions diplomatiske Forretninger ophert, og de russiske
Missionserer have begyndt direkte Missionsgjerning i Peking og
Omegn 1 .
... J define Provins er altsaa henved Vsoo af Befolkningen Christne.
7. Sjinkmg,
(2 Mill.) 2 .
I denne Provins, der egenlig ligger i Mansjuriet, har det irske
M. S. anlagt en Station i Njuchvang (anl. far 1859), hvor den
1 Filaret 4, 57 ff. 5, 28. Tinkovski, Beise nach China.' Lpz. 1825, 1.
3 ff. Williamson 2, 370. Atkinson, travels in the regions of the upper and
lower Ampor. London I860, 424.
2 Dobbins 25. =
199.
engelsk presbyterianske Missidriser, Buriis, der ; arbeidede , paa egen
Haand, havde nedsat sig 1867, men d0de sarame Aar 1 .'- Her ar-
beide 2 Missionsereiy med hvilket Resultat kan ikke sees af Selskabets
Beretning 2 . ..
Den forenede presbyterianske Kirke i Skotland bar en Station
i Njuchvang (anl. efter 1869) og en i Mukden (1882) med 2 Mis-
sionserer, 1 kvindelig Missionser og 121 Medlemmer 3 .
Kina Indlands M.S. bar udstrakt sine Beiser til denne Pro-
vins, men endnu ikke anlagt nogen Station ber 4 .
Ifelge Dobbins S. 25 bar den kanadisk presbyterianske Kirke
en Mission i denne Provins. Er det rigtigt, maa den vsere ganske
ny^thi den er ikke anfart i.Beretn. for 188081.
Om Romerkirkens Mission benvise vi til, hvad tidligere er. sagt
om Mansjuriet.
8. Sjansi.
; . (17 Mill.).; "'".
Kina Indlands M. S. bar Stationer i Taiyuen (1877) og Pin-
gyang (1879) med 5 Missionsei'er, 2 ugifte kviridelige Arbeidere og
4 Nadvergjsester 5 .
Detbaptistiske.M. 8. bar en Station i Taiyuen (1877) med 1
Missionser og 144 Christne 6 .
Under Hungersn0den sendte det Wesleyanske M. S. en Missionaer
til Taiyuen, der opholdt sig der fra 1878 1880, 7 .
Romerkwkens Mission, der drives af italienske Franciskanere
(patres minores), stod i Begyndelsen af Aarhuhdredet under en
apostolisk Yikar, der boede i Peking, og der var 60,000 Cbristne
i 4 Provinser. 1840 udskiltes de andre Provinser, og Vikariatet
omfatter Sjansi alene. Vikaren boer I Taiyuen; der er (1876) 6
1 Bv. Miss, mag: 1871, 181 ff.
2 Miss. her. of Presb. ch. of Irel. 1881, 626. Grundem. M. A. II N. 29.
3 U. P. Miss. rec. 1882, 215, : . .;:
4 C. M. 1880, 133 ff.
s C. M. 1880, 88. 1881,100. ' : ; :;
6 Rep. 1880, 101. 140. S. 134 angives, at' den er anlagt 1861, hvilket
er urigtigt; thi den findes ibke i Bee. of Shanghai conf. 488, . jfr.-'Wesl. miss,
not. 1878, 282. , - '
7 Wesl. miss. not. 1878, 280 ff. 1880, 192. 218 f.
200
Missionserer, 17 indfedte Prsester, 18,000! CEristne. Der er Sta-
tioner i Pingyang o. fl. St. 1 ,
De Christnes Antal i denne Provins udgjer altsaa lidt over
Viooo af Befolkningen.
9. Honan.
(29 Mill.). .-
Kina Indlands M. S.'s Missionserer have siden 1875 foretaget
Reiser i denne Provins, og en kort Tid (1876) havt en Station i
Chehsjanhien, men endmi er der ingen Station her 2 .
EomerkirJcens Mission fik 1845 sin apostoliske Vikar. Det var
gaaet meget tilbage, saa at der kun vai' 2000 Ghristne tilbage.
Missionen droves far af franske Lazarister, im af italienske Missio-
nserer fra Seminariet i Mailand (rainores observantes). Her var 1876
6 Missionserer, 4 indf0dte Prsester, 3000 Christne. Stationer findes
i.Nanyang o. fl. S. 3
I Honan opdagedes 1704 en jedisk Menighed, der siden er
kommen meget i Forfald 4 .
, De Ohristnes Antal i denne Provins udgjer altsaa lidt over
Viooo af Befolkningen.
10. Sjensi eller Hense.
: . (10 Mill).
Kina Indlands M.. S. har en Station i Hauchung (1876) raed
2 Missionserer og 40 Nadvergjsester 5 .
Romeritirkens Mission udskiltes ; 1843 fra Yikariatet Sjansi og
kom under en egen apostolisk . Vikar i Senganfu. Missionsererne
ere italienske Franciskanere (patres minores) i alt 6 (1876), end-
videre er der 15 indfedte Prsester og 22,000 Christne 6 .
De Christne udgjere altsaa lidt over Vsoo af Befolkningen.
1 Jahrb. 1849, I, 31. Annales, 1867, 85 ff. Madras, cath. dir. 188.
2 C. M. 1880, VI. 92. 1881, 100.
3 Jahrb. 1851, I, 23 f. Madras cath. dir. 187. :
-I Lechler, 6 foredrag over China. Stokh. 1862,: 145 ff.
5 C, M r ;1881j 100. ... : .'.-. : : ; ; :
6 Annales 1867, 87. Madras cath. dir. 188. :
201
11. Kansu.
'' (19 Mill.).
Kina Indlands M. S. bar en Station i Tsinchau (1878) med 3
Missioneerer og 2 Nadvergjsester J .
Romerkirken bar en Missionser i Lauchau, men dens Mission
synes at vsere i sin Barndom 2 .
De Christnes Antal udgj0r altsaa Vs Mill. . af Befolkningen !
12. Sechuen.
(35 Mill.).
Kina Indlands M. S. bar en Station i Chunking (1877) med
4 Missionserer og 4 Nadvergjsester. Blahdt Loloerne er der fore-
taget Keiser 3 .
Det britiske B. 8. har en indfadt Kolporter, der arbeider fra
Chunking 4 .
RomerkirJcens Mission i denne Proving drives af franske Missio-
nserer af Selskabet for udenlandsk Mission. Allerede omtr. 1688
oprettedes her et apostolisk Vikariat, og det holdt sig ned i Tiden;
i dette Aarhundredes Begyndelse var Sechuen et af de tre apostoliske
Vikariater for Eomerkirkens Mission i Kina (Hovedssede Magao),
og der var dengang i dette Vikariat (Sechuen, Kansu, Kveicbau,
Yunan, Kvangsi, Kvantnng) 60,000 Christne. Siden ere flere Pro-
vinser skilte derfra, og 1856 deltes Sechuen i 0st og Vest (Nord)
Sechuen samt Syd Sechuen. I disse tre Vikariater fandtes 1876
35 Missionserer, 75 indfedte Prsester og (1882) 79,936 Cbristne.
Der er Stationer i Chunking (Bispessede) o. fl. St. 5 .
De Christnes Antal lidgjar altsaa ! /44o af Befolkningen.
13. Hupe,
. (28 Mill.).
. Det londonske M. S. bar Stationer i Hankov (1861) og Wu-
chang 1867 med 5 Missioneerer og 629 Medlemmer 6 .
1 C. M. 1881, 100.
2 C. M. 1880, 60. ..-.-'
3 C. M. 1880, 88. 138. 1881,100.
4 Eep. 1881, 152. . ;
; 5 Jahrb.- 1848, VI, 17. 1849, I; .81. 1882, IV/ 63. Madras cath. dir.
185 f. Wesl. miss. not. 1880, 240.
8 Rep. 1880, 57. jfr. Hill, Mission work in Central China. London 1882.
202
Det weskyanske M. S. bar Stationer i Hank"bv (1862), Wuchang
(1867), Kvangchi (1873), Wusueh (1877). April 1878 var her 7
Missionserer, 1 indf0dt Freest og 161 Medleminer 1 .
Den protestantisk Uskoppelige Kirke i Amerikas M. 8. bar Sta-
tioner i Wuchang (186869. 1870) og Hankov (1870) med 1
Missioneer, 1 indfedt Freest og 81 Nadvergjsester 2 .
Kina Indlands M. S. bar Stationer i Wuchang (1874), Ichang
(187679) og Fancheng (1878) med 4 Missionserer og 26 Nadver-
gjeester 3 .
Den skotske Statskirke har: en Station i Ichang (1878) med 2
Missionserer. Der er ialt 14 Christne 4 .
I Hankov arbeider en uafhosngig Lssgemissionser 5 .
Det ~britiske B. S. har 3 indfadte Kolportarer, der udgaa fra
Hankov 6 . /
Antallet af evangeliske Nadvergjaaster i denne Frovins er
altsaa 897.
Momerkirkens Mission i Hupe fik 1856 sin egen apqstoliske
Vikar i Wuchang (tidligere forenet med Hunan) 1870 fras.kiltes
Nord Hupe (Hovedssede Kutu) og Vest Hupe under apostoliske
,Yikarer. Missionen drives af italienske Fra.nciskanere og havde
1876 19 Missionasrer, 13 indfadte Fraaster og 18,000 Christne 7 .
De Christne i denne Frovins udgjere altsaa Vi5oo af Befolkningen.
14. Nganwhei.
(36 Mill.).
Kina Indlands M. S. har Stationer i Nganking (1869) og
Houychau (1875) med 5 Missionserer, 40 Nadvergjsester. I Tating
(1873) var der 1877 en indfedt Freest*.
. 1863, 51 ff. 1868, 38. 1874, -11. 1878, 92. 97. Wesl. Miss.
notices 1876, 111. 1878, 190. , 1879, 264. Grund.em. 3, III, 253.
2 Spir. of miss. 1868, 698. 906. 1870, 355. 1873, 191. 1880, 160. 457.
3 C. M. 1881, 4. 10. 100. :
4 Rep. 1880, 27 ff, 1881, 35. C. M. 1881, 141. Young, modem miss.
London 1881, 133. . i . ; . .'
5 Rep. Bdinb. M. S. 1880, 19. ... .
6 Rep. 1881, 152.
7 Ann. 1867, 93. Jahrb. 1873, VI, 3. Madras cath. dir.. 187 f. (An-
givelserne findes under 0st Hupe, men gjselde vist hele Hupe, jfr. Rec. : Shanghai
Miss. conf. 488). . '
8 G. M. 1877, 116. 1880, 86. 1881, 4'. 100, . . . .
, 203
Det Iritiske B. "8. har -.'2; indfedte ;Kolport0rer, der udgaa fra
NgankingV
Bomerkirkeris Mission i denne Provins harer under den apo-
jtoliske Vikar for Kiangsu. Stationer findesi Kvangtchau o. fl. St.
De statistiske Opgivelser for denne Provins gjeelde tillige for
Nganwhei 2 . - ; ;
De Christnes Antal udgjare nseppe Viooo af Befolkningen..
15. Kiangsi.
(26 Mill.).
Den methodistisk Uskopyelige Kirkes M. S. har Stationer i Kiu-
kiang (1868) og Nanchang eller Wucheng (1879) med 4 Missio-
neerer, 44 Medl. og 40 paa Pr0ve (TJdg. af 1881) 3 .
Eirkens Kvinde Hedninge M. S. har 2 kvindelige Arbeidere i
Kiukiang 4 . i
Kina Indlands M. .8. har en Station i Takutang (1873) med
1 Missionser og 5 Nadvergjsester. Stationen i Kiukiang (1869)
ophsevedes 1879, da Missionseren flyttede til Takutang 5 .
De evangeliske Christnes Antal er altsaa omtr. 90.
Romerkirkens Mission i Kiangsi begyndte allerede inden det
16de Aarh. Slutning, og 1696 1709 havde den sin egen apostoliske
Vikar. Det var Jesuiterne, som drev Missionen der, men under
Stridighederne forfaldt'den, den overdroges dels til Domimkanerne,
der 1776 afstod den til Franciskanerne, dels til Franciskanerne
og portugisiske Jesuiter. Disse sidstes Mission opherte 1790,
Franciskanernes 1786. F0rst 1832 gjenoptog franske Lazarister
Arbeidet. Der var dengang endnu 6000 Christne tilbage. 1838
skiltes Kiangsi og Ghekiang fra Fukien og fik sin egen apostoliske
Vikar, og Arbeidet overdroges til Lazaristerhe. 1870 flkProvinsen
sin egen ap. Vikar. Her findes (1876) 4 franske Missionaerer
(Lazarister), 10 indfadte Prsesterog 16,000 Ohristne 6 .
De Christnes Antal udgjer altsaa 8 /i 3000 af Befolkningen.
1 Rep. 1881, 152.
2 Madras catt. dir. 187. C. M. 1880, 122. -
3 Rep. 1879, 58 ff. 1880, 78 ff. ! :
4 Rep. 1879, 17. ': '
* C. M. 1879, 38. 1881, 4. 100. . v .
6 Madras cath. dir. 187. Jalirb. 1880, I, 3 ff. II, 3. ff.
> ' 204 ' '
16. Hunan.
(20 Mill.). '
Kino, In&lands M. S. begyndte 1881 en Mission i denne. Pro-
Tins. Ved Aarets Udgang havde Missionseren endnu ikke fastsat
sin Bolig 1 . v ;
Romerkirkens Mission harte tidligere under den apostoliske Vikar
i Sjansi, men fik 1856 sin egen apostoliske Vikar, der boer i
Hengchovfu, Missionen drives af italienske ITranciskanere (patres
minores) lalt 3, desuden er der 5 indf0dte Prsester og 2000
Ohristne 2 .
De Ghristnes Antal lidgjer Vioooo af Befolkningen.
17. Kvangsi.
(8 Mill.).
Kina Indlands M. S.'s Missionserer have bereist denne Provins
siden 1877, men her er endnu ingen Station anlagt 3 .
. Eomerkirkens Mission herer under Vikariatet Kvangtung og er
mediberegnet derunder. Den begyndte 1853. 1882 var her 564
Christne, altsaa Vi4ooo af Befolkningen 4 .
18. Kveichau.
(5 Mill.).
I denne Provins har Kina Indlands M. S.. en Station Kveiyang
(1877) med 6 Missionserer og 3 Nadvergjsester, og man har ogsaa
udstrakt sin Virksomhed til Miautse'rne 5 .
Romerkirkens Mission fik allerede 1688 en apostolisk Vikar,
senere lagdes den under den apostoliske Vikar i Sechuen, men fik
atter 1849 sin egen (i Kveiyang). Missionen drives af Missioneerer
fra den franske Forening for udenlandske Missioner, ialt (1876) 21,
desuden er der 2 indfadte Prsester og (1882) 16,057 Christne.
Stationer findes i Kveiyang, Nganshun, Taunih o. fl. St. 6 . ,,
De Christnes Antal er altsaa henved Vsoo af Befolkningen.
1 C. M. 1881, 106 ff. 142.
2 Annales 1867, 97 ff. Madras cath. dir. 188.
3 C. M. 1881, 100.
4 Ann. 1871, 171 ff. Jahrb. 1882, IV. 63.
C. M. 1881, 4. 21 ff. 100. , ;
fi Jahrb. 1853, 36. 1873, IV, 7. 1878,11,45.52. 1882, IV, 63. Annales
1862, 106 ff. 1865, 249 ff. 1866, 79 ff. 203 ff. 1871, 172 ff. Madras cath.
dir. 185. C. M. 1879, 68. ;
' 205
19. Yiman.
I Yunan er der ingen prptestantiske Missionserer, men Kino,
Indlands M.: S. liar ladet foretage Reiser der siden 1877 og bar
paatsenkt at anlsegge en Station der. 1 .
EomerMrken havde allerede tidlig en Mission i Yunan, og
omtr. 1688 fik den sin apostoliske Vikar. 1755 forenedes ; den med
Sechuen, men gjenoprettedes 1840. Missionen drives affranske
Missionserer (Selskabet for udenlandske Missionserer), ialt er der
(1876) 10 Missionserer, 8 indMte Prsester, (1882) 13,427 Ohristne.
Der er Stationer i Kutsing, Tali, Yunan, Kokuai .(ell.. Longki. ?)
o. fl. St. 2 . . .. i
De Ohristne udgjere altsaa Vsso af Befolkningen.
Selskabet for ChristenkundsJcabs Fremme bar udgivet Dele af
N. T. og nogle Skrifter paa Kinesisk, hvormed det hjselper de
anglikanske Missionserer 3 .
Det religi0se TraMatselskab underst0tter ogsaa meget rundelig;
de f orskj ellige Missionserer i deres litersere Yirksomhed og ved
Gaver af Skrifter 4 . : : " ' ; ''
De Ghristne ere talrigst i Kveichau (Vaoo) ; Fukien og Yunan
(Vwb), Sechuen (Vaso), Sjensi og Petsjeli (Vsoo), mindst talrige-i
Honan og Hunan (Vioooo), Kvangsi (Yi4ooo), Kansu (Vaoooo) og
Sjinking. .
Korea.
Korea er beboet af 10 Mill. Mennesker af en med Kineserne
beslsegtet ; Folkestamme, der taler sit eget Sprog. Landet er uaf-
hsBngigt, men betaler aarlig Skat til Kina. Det har hidtil yseret
1 C. M. 1881, 100, 106 ff.
2 Jahrb. 1848, VI, 17. 1878, IV, 6 ff. 1882, IV, 63. Carne, travels in
Indo. Chino. London 1872, 277. 282 ff. Madras cath. dir. 185.
3 Rep. 1879, 416.
4 Rep. 1882, 173 ff. ' ; ' :
206
lukket for Fremmede, og vel er det v.ed en Handelstraktat 1876
blevet aabnet for Japan og siden for et Par andre Lande, og
skjendt den Konge, der bar sluttet Traktaterne, er blevet .myrdet
1882 af det fremmedfjendlige Parti, synes det dog, at. ogsaa den
nye Eegering viltillade Forbindelsen med TJdlandet. Religionen er
buddhaistisk, Taoismen er ukjendt, derimod har Konfutse's Moral-
system ogsaa mange Tilhsengere her 1 .
Ghristendommen koni f0rst til Korea ved Udgangen af det
16de Aarhundrede. Romerkirken havde vundet saa mange Til-
hsengere i Japan, at Keiseren sendte en stor Seer til Korea for at
erobre detteLand; lykkedes det, sknlde de blive der; faldt de, var
han fri for dem. Denne Kri'g varede fra 1592 til 1598. Japa-
neserne erobrede Korea, men nadtes atter af Korean erne til at for-
lade Landet. Under denne Forbindelse med Japan bleve ikke f aa
Koreanere Ckristne; endel af dem droge til Japan og bleve der
debte, men Forbindelsen med Korea blev afbrudt. Den senere
Forbindelse med Chilstendommen kom over Kina, men det er ikke
ganske klart, hvorledes. Efter Nogles Beretninger segte nogle
koreanske Lserde i det 17de Aarhimdredes sidste Halvdel gjennem
G-esandter, der sendtes til Kina, at faa Oplysninger om en Tro,
bedre end deres egen, og de Eager, de fik, bragte dem og flere
Andre til at indse Christendommens Sandhed, men Eesnltatet deraf
var, maaske ved . Forfalgelser, forsvundet, da de atter 1720 paa en
lignende Maade traadte i Forbindelse med Christendommen. Atter
da sluttede endel sig til Christendommen, og 1784 gjentog det
Samme sig, og en fra Kina hjemvendt christen Koreaner prsedikede
offenlig Christendommen. De Omvendtes Antal ansloges til 4000.
1794 sendtes den ferste kinesiske Praest derhen, 1834 en anden,
men hver Gang truede Forfalgelse med at udrydde de Christne.
Disses Antal ansloges 1834 til 4000, og da det 1800 angives til
10,000, maa der vsere sket Tilbagegang. 1834 ankom den farste
europseiske Missionser dertil, 1837 den apostoliske Vikari Han
faldt som Martyr 1839, hvorpaa der en kort Tid blev Ro. 1845
sendtes den farste til Prsest ordinerede Koreaner tilbage, og sauime
Aar ankom Biskoppen af Korea. De Christnes Antal angives ved
den Tid til 20,000, og det hed sig, at der ikke var en By i Midt-
og 0st-Korea uden Christne fra haieste til laveste Stand. For-
Eoss, History of Corea. Paisley 1880, 355. Rep. Rel.Tr. s. 1882, 180.
207
f01gelse udbrd ! atter og atter og har varet ved, til den nyeste T.id r
og ifelge de sidste Beretninger (1880) er , der kun 8000 Christne,
Resten er adspredt eller drsebt. Koreanerne holde af at leve isolerede,
og de ere maaske s^erlig bange for Christendommen, fordi de; se,
hvilke Tlroligheder Bererelsen med de. christne Folk har fremkaldt
i Kina og Japan; at de Forseg, som Frankrig 1866 og Amerika
1871 have gjort paa at tiltvinge sig Adgang til Landet, ere mis-
lykkede, . har betaget dem Frygt for de Hvides Magt. De romerske
Prsesters Antal var 1868 5 under en apostolisk Vikar 1 .
Af de koreanske Flygtninge ere endel tyede til Sibirien; 1873
angives Antallet af dem ved Stillehavet til 3500, og det hedder
sig, at Halvdelen vare debte af den russiske Kirkes Prsester,, en
Angivelse, hvis Paalidelighed Lansdell betvivler 2 .
Den forenede presbyterianske Eirke -i Skottands Missionserer i
Njuchvang og Mukden ere " komne i Berarelse med Korea og ere
for Tiden blandt andet beskjaeftigede med ved Hjselp af det nationals
B. S. i Skotland og det religi0se Traktatselskab at trykke den hellige
Skrift og Traktater paa Koreansk.
Allerede prsediker en christen presbyteriansk^Koreaner, omvendt.
i bin Mission, for sine Landsmaend 3 . ,
'Till tog,
S. 5. Lin. 16 og 17 12, 4, 877, rettes til 13, 3, 1044>
(Eep. 1882, 47).
S. 6. Lin. 18 Arabkir opgV 1865 (Medd. af det amer. M. S,
Sekreteer).
Lin. 3 f. n. Efter Tarsus tilfeies Kulleth (1881), Kutterbul
(1881) (Miss, herald. 1881. 51).
1 Boss 271 ff. 292 ff. Jahrb. 1834, I, 36 ff. II, 49 ff. 68 ff. Ill, 82.
1846,111,86. 1847, I, 71. Ill, 35. VI, 4. 1879, II, 17. 1880, II. 16.
Annales 1865, 411 ff. 1867, 5. ff. Madras cath. dir." 189.
2 Lansdell 714.
3 U. P. Miss. rec. 1882, 215. Eep. rel. Tr. soc. 1882, 180 f.
- - 208
$. 11. Lin, 13 tilf. og understetter B0rn i andre Missionsselskabers-
Skoler (Sep. 1882, ;7 iff... 13). :
S. 15. Not. 2 tilf. 0. M. int. 1882, ,719. - : ' ;
S, 16. Lin. 3 f. n. efter 1873 tilf, Hamadan (1881). 10 rettes til
12. en til 3, :25 til 24, 1510 til 1597. Efter Hamadan
tilf. Khoi (Kep. 1882, 54 if.) ;
S. 17. mellem Lin. 1.1 og 12 Indskydes. Det hermansborgske M. S.
anlagde 1881 en Station "Wasyrabad ved en luthersk Nestori-
aner (Herm. Mbl. 1882,32). En baptistisk Prsest omtales
i Senkoran (Eep. Presb. ch. 1882, 56).
S. '21. Lin. 6 f. n. 11,420 rettes til 12,978 (Jahrb. 1882, IV, 63).
S. 22 t Lin. 8, 423 og 1 rettes til 500, 2.
S. 23. Lin. 12 f. .n. 10,000 rettes til 13,792 (Jahrb. 1882. IV. 63).
S. 24. Lin. 3 f. n. 38,500 rettes til 51,450 (as)..
S. 25. Lin. 2 31,459 rettes til 37,076 (ss).
Lin. 4 25,187 rettes til 27,147 (ss). ,
Lin. 6 71,000 rettes til 73,000 (ss).
Lin. 9 140,000 rettes til 155,000 (ss). For Midt-
tunkin og 0sttunkin findes ingen Angivelse. -':. .
Lin. 7 tilf. I Sydtunkin er der Station i Maigne Son
(Revue de geogr. Paris 1880. 7, 262 og Kortet).
Liu. 11. efter Ninfa tilf. ogsaa er der Stationer i Keso
(Bispessede), Dongchiem og Fatdien, efter mod Vest til-
f0jes, der here til Muong (Suong) eller Moiifolket, og bo
fra tset ved Kysten (mellem 19 og 19 50' mod N. V. ind
i Laos. Luccanh lees Luceagne. (ss. og Kortet).
Lin. 16 tilf. Stiftet, der omfatter den nordostlige Del af
Tongking, synes i F01ge Eevue geogr. 7, 262 at vsere
bestyret af franske Missionserer. Ved den kinesiske Graense
og paa 0erne langs Kysten ere de Christne talrige.
Lin. 20' tilf. Biskoppen boer nserved Hai'dzong, maaske
'-.-; i Kemot, Der er Stationer i denne By og i Keme.
(ss. 262 og Kortet). ;
.8. 28. Lin. 8, efter 1881 tilf. Sjemonoseki (Medd. af Miss.
Dobbins i Tokio).
S. 29. Mellem Lin. 10 og 9 f, n. indskydes: Den sydlige Baptist-
convention sendte 1860 Missionserer tilJapan, men de druk-
nede uriderveis, og Missionen opgaves (Tupper 248).
.209 ' .
^ *
S. 30. Lin. 9.f. n. 3 og 40 -rettes , til 4 og 105 og tilf. 116,
Christnes.
Lin. 2 f. n. (Anm.) tilf. 1881, 27.
Lin. 1 f. n. efter Tokio tilf. 1881 Kobe;- ogSendai. Miss.
Dobbins anfarer tillige Chogo og Morioka, der ikke findes
i Selskabets Beretning for 1882 (maaske Udposter).
S. 31. Lin. 4. 2 rettes til 3.
Lin. 16 f. n. (Anm.) efter 64 tilf. 1882, 96. 114.
Lin. 15 f. n. ;efter 2 tilf. Medd. af Miss. Dobbins.
Lin. 14 f, n. effcer 77 tilf. 1882, 81.
S. 32. Lin. 13. 1 000 Prsester* rettes til 6099 Ohristne, 1 Biskop
og 13 Prsester, hvoraf de 8 ere indf0dte (Bas. M. M. 1882,
335. Church bells 1883, 127). Derefter maa de falgende
Angivelser rettes. Trods alle Bestrsebelser har jeg ikke
kunnet faa paalidelige Efterretninger om denne Mission.
S. 36. Lin. 13 og 14. I Pastor Fechners Meddelelser kaldes Ma-
nyargerne og Oronchonerne Murtsjener og Orotsjener.
Lin. 10 f. n. Stammen kaldes ogsaa Fyrst Gautimurovs
Stamme (Pastor Eechner).
8. 39. Lin. 16. Til denne Mission findes et Sserkort paa Kortet
Nr. 5. , : . . : .
Lin. 18. Blandt de Selenginske Burjseter var der 1864 600
Christne (Pastor Fechner).
S. 40. Lin. 10 f01g. Ifalge nsermere Meddelelser af Pastor Fechner
ere Stationerne i Transbaikalien anlagte saaledes: 1862
Selenginsk, Kudara^ Aginsk, 1863 Onin, 1865 Zakir, 1866
Irgin, 1867 Tugnuisk, 1871 Mangut, 1873 Tarbagatai,
Zaganolujev, Novo Kurbinskaja, 1875 Goloustnaja; de evriges
Anlseggelsesaar vides ikke. Stationen Bauntovskaja bley
opgivet 1875. I Posolskoi er der en Missionsskole. Vest
for Baikal (Guv. Irkutsk) ligge Stationerne: Nukut (1862),
Chogot (1867), Bochon (1867), Koiinary eller Parfenjev
(1868), Ustj Ordinsk (1871), Elanz (1871), Molka (1873),
Nelchai (1874), Saloga (1874), Sjimygyt (1874), Alar
(1876), Balachta (1877), Biltsjir (1878), Oharbatovo, Bas-
jejev, Gusjiry, Sjimki, Oka. Antallet af Burjseterne i
Guv. Irkutsk er 1 1 2,000, af hvilke 1 6,000 ere Lamaiter,
79,000 Sjamanske, Resten ere Ohristne, navnlig er dot
U
210
' Tilfseldet i Kredsen Alar. I G-uv. Irkutsk arbeidede i
1881 19 Missionserer og 3 Diakoner blandt Biirjseterne.
I Nserheden af Balachta nomadisere Sojoter, blandt .hvilke
der vistogsaa arbeides. (Past. Fechner).
S. 40. Lin. 9 f. n. I Kredsene Bijsk og Kuznetsk bo 39,515 Men-
nesker (1858) af forskjellige tatariske, mongolske og finske
Stammer. Hovedstammerae ere Altai Kisji eller Oirot,
Kumandinz'er, Teleuteiy Tsjernovije Tatarer eller Tuba
Kisji eller Tim Kisji. De ere alle Sjamanske. Stationerne
ereanlagte: 1830 Ulala, 1845 Myjuta, 1852 Tsjemal, 1853
Makarievsky, 1856 Anuisk, 1858 Kusedejensk, 1861 Urssul
og Kebesen, 1864 Tsjulikman, 1867 TJachtinsk (Past. Fechner).
8, 43. Lin. 15 tilf. 1881 faldt mere end 300 Familier af Tatarer
i Kredsene Belebei og Steiiitatuak i Guv. Ufa, hvis For-
fsedre i over 100 Aar havde vseret Christne, fra Ohristen-
dommen og bleve Muhamedanere, og 18.82- skete det samme
med 185 Tatarer i Kredsen Menselinsk i samme Guverne-
ment (Past. Fechner).
S. 45. Lin. 1 fra n. tilf. Der er Stationer i Obdorsk, Surgut og
Kondinsk med 4 Prsester (Past. Fechner).
Lin. 3 f. n. tilf. 1843 blev det Erkebiskoppen af Tobolsk
forbudt at drive Mission blandt Kirgiserne (Altaimissionen),
og dette Forbud varede i nogle Aar (Past. Fechner).
S. 48. Anm. Sserkortet findes paa Kortet Nr. 5.
S. 59. Lin. 5 f. n. efter Kalkutta tilf. hvilket allerede foresloges
af Pearson 1808 (diss. on the prop, of Christianity in India.
London 1808, 159).
S. 62. Lin. 10 f. n. efter 1846 tilf. senere oph.
Lin. 7 f. n. efter 1846 tilf. 1880.
Lin. 6 f. n. Aniappen, lees Amiappen oph* 1846 . Dindi-
gul, Madura, Palamkotta, Puthukotei vare ophsevede 1860.
Mulig boer der indfodte Prsester der, som ikke 10nnes af
Selskabet.
Lin. 2 f. n. efter 1873 tilf. Alambaukam (1880).
S. 63. Lin. 12 og 13. 1879, 15, 33, 31805, 19486 lees 1881,
18, 32, 31714, 8223.
Lin. 11 f. n. (Anm.) efter 122 till 1860, 25; efter 16 ff.
tilf. 1881, 23.
211-
'S. -73. Lin. 10. foran og tilf. Melkavu (blandt Arrianerne)
1882.
Lin. 4 f. n. (Anm.) tilf. C. M. gleaner 1883, 12.
S. 80. Lin.. 1 f. n. De Cliristnes Antal angives til 1000, men
, mange af dem ere; udabte (Medd. af Miss. Schmidt i Ead-
jamundry).
Lin. 11 efter Allur (1875 tilf. 1876 .
Lin. 13 og flg. 1877, 11, 9, 15054 rettes til 1881, 16,
46, 18992. Af Missionaererne er 1 Lsege.
Lin. 8 f. n. efter 74 tilf. 1877, 41, efter 82 tilf. 1882,
, : 81 ff. 114. ..:;::.:
Lin. 10 f. n. Ongole udgaaer; Lin. 9 f. n. 5 rettes til 6.
Lin. 4 f. n. (Anm.) 1879, 67 rettes til 1882, 69.
S. 81. Lin.:7og8. 1879, 1, 1146, .3683, lees 1881, 1 Missions
og 2 indfedte Prsester, 1146, 3.592.
Lin. 9 1. n. (Anm.) efter 18 tilf. 1881, 23 ff.
S. 82. Lin. 11. ovenanf0rte Selskab? rettes til andre Selskaber
(Miss. Schmidt).
Lin. 14. efter Sriharikotta (1868) tilf. uden Missionser
siden 1878. _
Lin. 15 efter (1876) tilf. Kodur 1882.
Lin. 17 tilt: lalt er der debt og optaget til TJdgangen af
1881 982. .;.
Lin. 7 f. n. Samulkotta oph. 1866, gjenoptaget 1881 (Miss.
Schmidt).
Lin. 3 f. n. 1880, 536, 216 rettes til 1882, 840., lidt
over 300 (ligel.)
Lin. 4 t n. (Anm.) efter 13 tilf. 1879, 10.
Lin. 2 f. n. (Anm.) efter 21 tilf. 126. ; : ;
S. 83. Lin. 5. Chicacole anl, 1877, Bobbily 1877, Tuni 1878,
desuden Akidu 1880 (Miss. Schmidt).
S. 88. Lin. 16 og 17. 1879, 6, 2883, 1175, Ises 1881, 8, 4221,
1313.
Lin. 5 f. n. (Anm.) efter 14 ff. tilf. 1880, 17. 1881,
: .20. 22. . . . : ,- ' : ., , ; .:.;; ;
S. 96. Lin 7 og 6 f. n. 3, 2, 271, 1428, Ises 4, 4, 118, 539.
Lin. 4 f. n. efter (1877) tilf; Eohtuck (1880).
Lin. 3 f, n. 6 rettes til 5.
14*
212
S. 96. Lin. 2 f. n. er Opgivelsen, rettes til var 18801000,
Nadvergjsesternes 160.
Lim 2 f. n. (Anm 1 .) efter 14 f, tilf. 1881, 21 f,
Lin. 1 f. n. (Anm.) efter 14 tilf.- 1880, 18. 1881y 21.
S. 112. Lin; 8 og 9. 8,1,909, 439 rettes til 11, 2, 3728, 808.
<rfor Tamuler udg.
Lin. 9 f. n. (Anm.) efter 18 tilf. 1882, 25 f. :
S. 114. Lin. 7. Ogsaa Gjerningeii i Puna er isser blandt Christne
(Newman 184).
Lin. 13 f. n. efter Gol. ch. chr. tilf. 1871, 235.
S. 117. Lin. 2 f. n. 1879 Cliristne rettes til 1881 var her
2 Missionserer, 200 Christne.
Lin. 2 f. n. (Aum.) efter 14 f. tilf. 1881, '21 f.
S. 119. Lin. 10. 5, 9, 10079, 4670, Ises 3 og 16, 11720, 5519.
Lin. 7 f. n. (Anm.) efter 14 f. tilf. 1881, 21 f.
S. 120. Lin. 9. efter Missionserer tilf. en Grundssetning, den
dog snart atter opgav.
Lin. 4 f. n. (Anm.) efter Rep. tilf. 1865 66, 98,
S. 126. efter Lin. 17 tilf. Det religitfse Traktatselskab har udgivet
et Skrift paa Khasiasproget (Rep. 1882, 166).
S. 137. Lin. 6, 1879 Ises 1881.
- Lin. 7 og 8. Tangalle^ Badulla, lees Kotahenai, Dande-
gama, Matale, Battikaloa, Manaar, Chilaw, Kollupitiea.
Lin. 13. 1879, 6, 12, 5, 2779, 357, Ises 1881, 2 eller
3, 13 eller 12, 7, 2468, 335.
Lin. 10. efter 1855 tilf. Deltotte (o, 1864) (Missionary
gleaner. Kandy 1864, 43).
Lin. 10 f. n. (Anm.) efter 19 tilf. 1881, 24.
S. 142. Lin. 15. Thaietmeio er besat af eu Regeringsprgest.
Lin. 7 f. n. sangives 5, Ises var det 8 europeeiske,
hvoraf egenlig kun 4 vare Missionserer, 6 indfedte Prsesters.
Lin. 6 fi n. Antal angivet*, Ises er 1400, de Christnes
3500.
Lin. 3 f. n. (Anm.) efter 27 ff. tilf. 1881, 22 f. 40.
S. 143. Lin. 6. 1930 tses 1835 (Jahrb. 1882, IV, 63).
Lin. 8. 10,400, Ises 13,200 (ss).
S. 146. Lin. 8* tilf. IVikariatet Malakka (700,000 Indv.) er der
8648 Papister (ss).
213
S. 147. Lin. 2. efter Wellesley tilf. som boer i Buket Tengah
(Missionfield 1882, 148).
Lin. 3 tilf. i Penang er der 127 Christne, 70 Nadver-
gjsester.
Lin. 5 f. n. (Amn.) efter 18 tilf. 1881, 27.
S, 148. Lin. 13. 1878, 50, 200, lees 1881, 101, 250.
Lin. 4 f. n. (Anm.) efter 19 tilf. 1881, 27.
Navnefortegnelse,
Sidetal.
-*j
t->
o
M
Sserkort.
6
-p
-3
PH
02
Sidetal.
4J
g
M
Sserkort.
6
-*j .
3'
A
02
Abchaser ....
34. 48
fi
A
Ba
Akidu
211
f 9
Ih)
Abeih .....
5. 6
]
B
Bb
3
1
B
Cb
Ada
16
1
A
Be
Akkereipattu . .
132
3
Iff
Adabazar . . . .
Adana
6
6
1
1
A
A
Ab
Be
Akkraveram . .
Alambaukam .
71
210
3
(R
o
Ff
le?)
Adeikalaburam .
Aden. .
70
14
3
1
le
Gb
Alapajev . . . .
Alar
35
209
V
1
fi
B
Cd
Ba
Adiaman . . . .
4. 6
1
A
Be
Albasin
35. 36
1
Ck
Advsrhe . .
34 48
5
A
Aa
Aleppo ....
2. 6. 7. 10
1
A
Be
Aek Pasir ....
151
4
A
EC
Alibaff
111
?,
Ib
Aek Sarula (=
Alifurer
167
(4
Fif)
Pangaloan) . .
151
4
A
Cb
Aligurh ....
96
\
9,
De
Afghaner . . . .
105
9,
Ba
Aljaska
38
Afghanistan. . .
Afkazet
Aginsk .'....
18
48
40. 209
1
(5
5
A
B
Ed
Ba)
Cg
Allanabad. . . .
Allans
96-98. 100-
102
164
2
4
T)
Fg
Ab
Aginske Bur-
iseter
40
fi
B
v o
(V
Allepie
Allur
73
80. 211
3
(3
Hd
Oh)
Asra
56.96-100.
9,
Be
Almaheira (=
Agurpara . . . .
Ahmedabad . . .
102
88. 89. 94
108
2
9,
A
B
Gb
Gilolo)
Almanda . . . .
Almora
166
78 '
97. 100
4
3
?,'
Eg
Fc
T)f
Ahmednuggur .
Ai'nos
109-111.
118-114
81. 33-35
2
1
le
Dm
Altai Kisji . . .
Aludoha
Alutkurkule . . .
210
120
132
(1
2
3
B
Of)
Cb
Kg
Aibikka
76
3
Hd
Alwaye
73
3
(M'
Aiempatty
71
3
?
Amahai . . . . .
164
4
I)
Ac '
Ajermadidi . . .
Ajmir
168. 169
97. 99
4
9,
B
Be
Be
Amalapuram . .
81
97. 98. 101
3
9,
Ak
Od
Aintab
4. 6. 7
1
A
Be
Ainbarava . . .
158
4
Gd
Ain Zehalte
10 11
1
B
Bb
Amblan
165
4
FS
Aitat
11
1
B
Ac
Amboina . . . .
155. 162.
4
Fg
Akashi
30
1
Fe
164. 165
Akeiab
139-141
11
Fg
141
4
Fi
na
{
B
- 1 - s
Aa
Amiappen. . . .
62. 210
3
Gg
215
Sidetal.
e
o
M
Sserkort.
'
le
A
co
Sidetal.
t
o
M
SaBrkort.
; 3 '"
-a
ft .
03
Amithagelly . .
Arnlamgoddy . .
136
134
181-182.
186-188
103-104
98 .
168. 169
35
38
38
23
108
78
20. 143
62. 67
115
152
134
167
76.
96
6. 12
40. 210
171
1. 34. 37.
51. 154
14
6. 207
44
16
139
171
58
66
67. 71
36
36
1. 47
47
67
73. 211
124. 139.
140
139
64
163
120
10
1
3
8
5
2
2
4
1
1
1
1
2
3
1
3
4
3
5
3
2
1
1
4
1
1
(Bu
1
(4
4
3
3
1
5
3
3
4
4
3
4
2
1
1
B
A
A
A
ropa
A
E
A
E
E
B
B
:Ki
Lh
If ,
Cc
De
Cb
Dk
Bo
Bo
Gh
Gb
Fd
Gg
Gg
(Be)
Lg
If
Id
Ce
Be
Df
Ab
Fb
Be
Be
.Ab)
(Fe)
Dg
Eg
Db
DC
Eg
Hd
Ba
Ba
Jf
Gh
Cb
Bb
Ea
Asien ......
1
40
99
53. 55. 56.
116. 118.
120. 122.
123. 139
58
37. 41-44.
47. 48
135
53
150
149
71
71
110. 113
72:-
139. 141
34. 49
71
22
96
160
9
161
95
58. 77
136
137. 212
3. 7. 177
119
152
119
98
35. 39. 209
101
44
49
209
79
84. 95.
114. 115
159
159
41
(1
2
2
2
1
3
1
4
4
3
3
2
3
1
5
3
10
2
4
1
4
2
3
3
3
1
2
4
2
.2
5
, 2
(1
(5
3
2
4
4
1
A
Mil
Bai
B
A
B
A
B
B
A,
B
Gg)
F.c:
El-Gri
Fm
Db
"Hg
?".':
^Ea:; ',-
Ea
Gd
Eg
Id '
le
Fg
Bd
Gf
N. for
igkok.
Eg
Hf
Ac
Gf
. C
(Fd)
Lh:
Lh
Eb
Bb
Ab -:
Cb
Eg
' Be
He
Da)
Ce)
Ch
De
Hi
Ge
(Ge)
De
Askys . . ... .
Ashapura . .
Assam ......
Aroritsir. ....
Assainesisk . . .
Astrakan ....
Atchulu (ved
Jaffna .
Amvoha . . . . .
Amurang ....
Amurflod ....
Anadyrflod . . .
Anadyrsk ....
Anain ......
Anand
Anandapur . . .
Andaraan0er . . .
Aneikadu ....
Anaily
Atentse .....
Atsjin
Atsjineser ....
Attikodu ....
Attipakum . . .
Aurungabad . .
Attur '
Angkola
Angulana ....
Anhai ......
Aniengo . . . . .
Ava
Annfield
Avarer
Ansayrii (se Nu-
A.yur
Ayuthia .....
Antiokia
Azimgurh ....
Baa 1
Anuisk .....
Apui
Arabere .....
Arabien
Baalbek
Babauv ....
Arabkir
Bachanti . . . .
Archangelsk. . .
Ardeshai. . . .
Baddagama . . .
Badulla
ArengW. . . . .
Ariafolk
Bagdad
Arier . ' . . . . .
Baghaia .
Arkonum . . . .
Arkot . . . .
Bahalbatu ....
Baliava/ ....
Armakal'er . . .
Armakflod . . .
Armenien . . . .
Armeniere . . .
Ami . . . . . .
Bahraich . . . .
Baikal
Baitul
Baktsjeserai . .
Baku
Arrianer . . . .
Arrakan . . . .
Arrakaner. . .
Arumuganeram
Aru0er ....
Asanboni . . .
Ashrafia (se Bei
rute. .....
Balachta . . . .
Balapuram . .
Balasur ....
Bali
Balineser . . .
Balkasj ....
1 Ikke Boa.
Asiatisk Tyrki
216
Sidetai.
e
Sserkort.
d>
%
Pn
CO
Sidetai.
-to
P
&
Sserkort.
aj :
' -^ ,.'
'd
ft
03 .
Ballapitti Mo-
dera . . . . .
136
3
Lh
Battikaloa. . . .
132. 134.
137. 212
3
Ki
Baludsji
58 106
2
Da
3attikotta ....
135
3
Hff
Banda
96
9,
Ff
Batu Kavan . .
147
4
n &
Db
Banda
162
4
Fh
Batumeiru ....
164
4
D
Ab
Banda0er ....
Bandel
162
96
4
9,
A
Fh
B
Bauntovskaja . .
BavBav . . . . .
209
187
5
5
B
Af
le
Bandong ....
167
4
Gc
Beilan
6
1
A
Be
Bandora ....
95
2
Gl
Beirut
3-12
1
B
Bb
Bandurma ...
Bangalur ....
-Bangkok ....
6
6*7. 78. 79.
81
21. 22
1
3
1
A
Aa
Be
Gh
Bekfaiah ....
Belaspur ....
Belgaum. . . . .
Bellari
9
67
78
78. 79
1
(2
3
3
B
Bb
Eg)
Bb
Bd
Banka ......
153
4
Fe
Belebei
210
Bankot
111
0,
Ic
Belligame ....
134
3
Mh
Bannokkuak . .
Banjermassiiig .
13
170 173
1
4
Bb
Beludsjer, se Ba-
ludsii
Bannu ......
105
9,
Ba
Beludsjistan . . .
19
1
Fd
Bansberia ....
Banting
92. 93
172
2
4
A
B
Ed
Benares .....
56.96.97.
100
2
Fg
Barabanki. . . .
Barbari .....
98
122
2
9,
Eg
El
Bengalen . . .
Bengalfolket .
56. 69. 87
87
2
?,
Fl
"FT
Baraset . ... .
90
9
A
B
Bengali ....
58
9
Fl
Bardesag . .
Bargusin . . . .
BargusinskeBur
jsBter .....
7
40
39
1
5
5
A
B
B
Ab
Bd
Bd-Be
Benkulen . . .
Bentotte ....
Bentval ....
Berhampur . .
150-152
134
77
84. 90-92
4
3
3
9,
Fb
Lh
EC
Th
Barisal. ....
89-91
2
Gl
95. 115
Bareilly . . . .
Baroach . . . .
Baroda ....
"RRTOS
98. 99
108
56. 108
151
2
2
2
4
Df
He
Gc
Ea
Beringsstrsede
Berlapanater .
Bersaba =Pulo
telo .....
38
134
171
1
3
4
r
Lh
Ab
Barrackpur . .
Barripur. . . .
Basilan
Basikirer
89. 91. 94
88
174
34 50
2
2
4
1
A
A
B
B
Df
Cc
Bethabara .
Bethlehem (Pal.)
Bethsjala . . .
Bettia
171. 172
3. 5 .
5
95. 126
4
1
1
2
c
B
B
Ab
Db
Db
Eh
Basjejev . . . .
Bassein ....
Bassein (Birma)
Bassin
209
114
141-144
113
5
2
4
9,
B
E
Ba
Ib
Da
He
Bettigerri . . .
Bezuki = Bon
dovosso . . .
Bezvara ....
78
. 157
81
3
4
3
Be
'ifld
Ah
Batala . . . . .
103
?,
Cd
Bhabar ....
99
?,
Df
Batavia . . . .
155-158.
181. 182.
188
4
Gc
Bhahulpur . .
Bhamo. ....
86. ; 88. 89
94. 119
145
2
1
B
Bb
Fg
Bathang.. . . .
53
165-166
1
4
Fg
Fg
Bhavulpnr. . .
Bhilfolket . . .
107
67. 121
2
9,
Db-C
:HO
Batta'er ....
Battak'er = Bat-
tasr
149-153
149
4
4
Ea
Ea
Bhopal .
Bhimpur . . .
45. 102
115. 120
. 107
2
2
9,
Ge
Hk
'GR,
Battalagundu .
Battaland . . .
65. 66
150. 151
3
4
A
Ge
Bhumijfolket .
Bhundara . . .
57. 122
111
99
2
2
9,
<Qi
Hf
EC
217
Sidetal.
-e
o
M
Sssrkort.
48
^
a
CO
Sidetal.
-M
S-i
o
M
Saerkort.
<3J
-M ,
l3
,ft
CO
Bidren .....
77
174
40. 210
98
115
163
209
159
88
99
171
153
90
6
116, 139.
141. 142,
139. 141.
1,45
.9
100
173 .
91
90
6-8
37
83. 211
50
209
159 .
132
.55.;56.'69
62.108-114
! 53
157
'53
'139
25
165
:2l
; '169
153. 174
108
19. 58
' .57.
4. 11
171. 172
;6. 12
3
4
1.
2
2
4
5
4
2
2
4
4
2
1
4
1
(1
1
2
(4
2
2
,1
1
2
(1
5
4
3
2
(1
4
(1
(1
(Au
4
1
4
4
2
(1
2
1
4:
1
3
B
C
B
A
E
B
A
A
B
atra
:B
A
Db
Bf
(Cf)
De
li
Fc
Ba
Ge
Kh
De
Ab
Eb
.Da
Bd
Ab
F g
Fg),
Bb
Hg
Cf-Df)
Gk
b
Be
Ck
IK
Cc)
Ba
;Ge
Kg
Ib
Fg)
Gd
%)
, ' Fg) .
Fg
.'Gt
iGf
Fd
<Gb
<Be)
En
Bb
Ed
! vAa
Qg-
Budaon .....
98
137
153. 167.
170
' ': 157
172
213
148
51 .
42
110
2
3
4
4
4
4
(1
(1
2
4
2
4
2
2
1
5
4
2
(1
2
2
2
3
1
4
4
(1
(2
4
3
(En
2
2
2
2
2
2
3
5
1
(I
2
5
5
A--
B
rops
Df '
Lb.
Gc
Eb ,'
(Db) -
: Eb
Bd)
Ed>
Hd
Gf
Be
:-I)d/'.
Gk
Gi
Ci
Fg
Gi
Ef)
Ig
El.
Fh
kg
Cf
,:;Ef> .
DogE)
H-E)
Fg
Hh-Mh
o-
Ee
Ce
Bd '
If
De
Ic .>'
Hd
le
; Gh
;E g ); ;
>Gk
iLc
Ad '
fji cran . . ... .
Buenavista . . .
Buggineser'e . .
Buitenzorg . . .
Bukar(vedQuop)
Buket Tengah. .
Buket Timah . .
Bukhara ....
Biisk . . . . . .
T?iinur ......
Bilepadda. . . .
Billiton . . .
Biltsjir . .....
Bimlipatam . . .
Bilsi .......
Bukharer . . . .
Bnldana . . . . .
Bintang . . . . .
Bintang=Riouw
Birbhum. . . . .
Bulekonda. . . .
Bununfolket. ;. .
Bungabondar . .
Burdvan . . .
169
58. 125
151
38. 89. 92
117
34.39.41.
53.209.210
164. 165
119
52
115
58. 122
98
132
38
173. 174
165. 167.
169
42. 46
56.
164
55. 58. 60.
180
: 44 .
82
102
99. 100
112 .
99
110
73
188
'21
54
88
^1209 .
185. 186
197
Birnia
Birmaner . . . .
Biskinta
Burjseter . . . .
Buru . . . . . . .
Bisrampur. . . .
Bissay'ere ... .
Bissenpur . . . .
Bistapur . . . . .
Burudi. . . . .
Buruter . . . .
Bustar
Butan
Bitlis
Blagovestsjensk 1
Bobbily
Bobyl'er. . . ..
Bochon ....
Boleleng. . . . .
Bollawatte. . .
Bombay ....
Bomme . . . .
Bondovosso . .
Bonga ......
Buxar ......
Caimel ....
Cap Shelagskoi
Cebu. .....
Celebes ....
Centralasien .
Centralindien .
Ceylon. ....
Chaborova . .
Chadargltat . .
Chakrata ... .
Chamba ....
iChanda ....
Chandausi . .
Chande .. . . .
Changanacherri
iOhangchau . .
Chantabum . .
Chapa . ... .
Bong'er . . . .
Bonin0er . . .
Bonoa .....
Bonplasoi . . .
Bonthain . . .
Borneo .....
Borsud . . ,. .
Brahui
Bramaputraflod
Brumana . ... .
Brunei ... . .
Brusa .....
Ghapra l(eller
Ohupra) ...
Oharbatovo . .
Ghauchung .; .
Chaukiakau =
sEalgan . . .
Budalur .....
1 Ikke Blago-
vertsjensk.
162
218
Sidetal.
s
o
M
Sserkort.
<D
-4-i
-*'
ft
l/l
Sidetal.
-e
o
Sserkort.
<o
j_
-a
a
C/3
Chavachagerri .
Chefu . .
135
193-197
3
ft
Hb-
Cg
Chupra se
Chapra
88
9,
Gk
Chehsjanhien . .
200
o
Cbupra .....
93
9,
Fh
Chekcliu .....
:182
F,
?
Cbusan
189. 191.
5
Gli
Chekiang ....
180. 188.
189. 191.
203
5
Gf
Jinnakorle
Circars .....
192
132
57
3
3
Lh
Bh
Chenangfu =
Tsinanfu . . .
194
fi
Ce
Cirkasser ....
Cis
48
6
(5
1
A
A
Bb)
Bd
Cheribon . . . .
Cherrapunji . . .
157. 158
125. 126
4
9,
B
Gc
Bf
Cocbanes (ved
Duzza) .....
18
1
A
Be
Chevermeh . . .
Chewsurer ...
Chiangchiu =
6
47
I
(5
B
Eb
Cb)
Cottoncbina(ved
Kolombo) . . .
Cutva
137
90
3
?,
.L g :
Gk
Gb.anffcb.au . . .
186
fi
le
Cypern ...
1 11 12.14
1
Ea
Cbicacole . . .
57.80.83.
3
Ih
Cfflsarea .....
6. 7
1
A
Bd
Chiengmai ...
Chikalda ....
211:
22 -;
85
1
V
Gh
He
Dacbepalli . . .
Dahana .....
82
153
3
4
Ag
Ea
Chilaw
132. 137.
R
Ke
Daiapur . . ...
93
9
Ge
212
* 6
Dajak'er. ....
167. 170
f4
Fd)
Chindvara
85.111.112
?,
He
Dakka ....
90 91 93
V^ 1
?
* /
Gl
Chingleput . . .
Chinkiang . . .
Chinsingtong se
Futsiu
66 .
193. 194
187
3
5
fi
Eg
Ef
Hf
Dalbousie ....
Daman . . . . .
Damaskus. . . .
95
102
114
7. 8. 10. 11
2
2
1
B
m
Hb
Be
Chinsura ....
88-89.
3
A
b
Damma . . . . .
161. 162
4
Gg
Chintsju .....
91-93. 95
187
5
If
Dandegama . . .
Dapoli
212
111
3
%
Kc
Chintingfu . . .
:' Chiobbe .....
197
186
(5
fi
Db)
le
Darampuri 1 . . .
Darsiiline . . . .
71
90.95.117.
3
9,
Ee
Ek
hittagong ...
Ohittur
90.95.123.
140
64. 67
2
3
Gm
Ge
Dazang . . . . .
Dedgaon . .
124
192
111
5
9,
-Fg.
Id
Obittur
71
8
Ds:
Dehra .....
97. 98. 101
9,
Ce
Cboga . . .
115
<>,
&
Hi
Dehra Dun . .
96
?
Ce
Choffo ......
209
Deir el Komr .
5. 6
1
B
Bb
Cbogot . . .
209
5
B
Bb
Dekan .....
56
3
Choang Kolan .
Chota Nagpuv
176
57.58.86
1
9,
Fh
Fi-Gi
Deltotte ....
Delhi
212
96-98
3
9,
De
117. 122
Deli
152
4
Ea
Chorbatov. . .
Chorinske Bur
209
5
B
Bb
Deli ...-.,.
Deoli .....
161
99
4
9,
Gg
Fc
iseter . .
39
5
B
Cc-Cf
Depok
155. 157
4
Gc
Chourie ....
' Cbristianagram
Chuchi ....
Gbukeie ....
Ghunar ....
95
63 ...
119
120
:96
3
2
2
2
B
If
Cb
Fi
Fg
DeraGhaziKhan
DeralsmailEhan
Devikpdu . . .
Dbanu'er . . .
106
103
72
139
2
2
3
(1
(Da-
Ca
, .v-'
Fg)
Cbundikulli . .
Chunking ...
Cbunkush . . .
136
201
6
3
1
1
A
Hb
Eb
Bd
1 Saaledes ska
det skrives.
-i
<o
"3
. .en
-ta
M
M
Sserkort.
^
'd
ft
CO
Sidetal.
o
M
Sserkort.
1
a
ft
Dharapuram . .
Dhar mpur ' Ba-
71
119
56. 78
122
75
4; :6. 14.
116. 118.
123
136
90
90
61. 62. 65.
66. 68. 71.
212
114
6
157
158
166
136
123
58. 106
64:
134
21
208
119
37
57. 60
1
103
52
97
166
81. 85
52
93
116
18
99
120
63
113
38
3
2
3
2
3
1
2
3
2
2
3
2
1
4
4
4.
3
(2
2 .
3
3
1 .
(1
2
1
3
1
2
1
2
4
2
(1
2
2
1
2
2
3
2
1
B.
A
B
B
A
B
A
B
Ge
Gb
Be'
El
Hd
Bd
En
Kh
> Be
Be
Ge
Hb
Bd
Gd.
Gd
Eg
Lh
Em)
Be
le
Mh
? .
Fh) :
Gi
Co
,Cd
Df
Fh
Eg
Kg
Df)
Ei
Em
Be
Df
Cb
le
Ic
?
Elanz ......
209 .
73
85. 121.
81
164
187 : .
- 96
153
139 .
135
76
.76 .
71 .
15
62
6
38 ,
97. 98:.'
153
202
96. 100
93
208
. 184: .
173
;.: 34
103 .
159
6. 14 .
180. 188
188 ,
174.178
-180. 186
188.191.
203. 205
184
183
95
184
183 .
191 .
. 99
181. .
186-188
.97. 98
97
139
6
90. 92. 93
144
5
3
2
3
4
(5
3
4
(1
3
3
3
3
1
3
1
(An
2
4
(5
2
2
(1
5-
4
2
4
1.
5
5
5
5
5.
2
5
6
5
2
5
2.
2
(1.
1
2
(4
B
D
leril
A
;A
E
Ba
Hd
He?
Ai
Ab
If)
le
Gb
Fg)
Ki
Id
Hd
Gd
Db
"Gf
Eb
a) .;.>
Ef
Ea
Fb)
Eg
Gl .
Fh).
Kc
Be-Dg
Cc
Gf
Ig '
Hf
le-Hf
Kd
Kc
'A'
- Kd
Kc
Gg
Df
Hf
Ef
Ff
; Fg)
Bd
Fi
Bd)
Ellantur. . .:. .
Bllichpur . ...
Ellur ...:..
Dharvar
Dhimalfolk . . .
Diainper ' . . . .
Diarbekir ....
Dibrugurh. ...
Dikoya . . . . .
Blpaputei . . .-. .
Einiingkang ...
Eneiam .....
Engano .....
Eraur . . . .
Dinah =Dinasj-
pur
Ereburam. . . .
Erikarte .....
Dinasjpur . . . ..
Dindigul . . . .
Diu
Eritsjambadi . .
Ei'ivan. . . . . .
Erungalur . . . .
Erzerum ....
Eskimoer . . . .
Etava . . . . . .
Divrik
Djapara
Fagul0 . . . . .
Fancheng . . . .
Faisabad . . .
Faridpur . .' .
Fatdien . . . .
Fatsjan ....
Filippiner . . .
Finner .....
Djodjokarta . . .
Dockolamo
Duma . . .
Dodanduva . . .
Doflafolket . . .
Doghri
Dohnavur . . . .
Dondra ....
Dongkabuang .
DongcWem . .
Dorma ....
Firozepur . . .
Floris .....
Foiasien^. . . .
Formosa. . . .
Fuhngah . . .
Fukien ....
Fuksjukfai . .
Fukving ....
Fulberri ....
Fuluvai ....
Fumun ....
Funghva. . . .
Futhegunge . .
Futsju .....
Futtegurh . . .
Futtepur. . '. .
Fvun'er ... .
Gaben Maden.
Gaia . . . . ; .
Dranka ....
Dravider ...
Druser ....
Dsjalandar , .
Dsungariet . .
Dudhi .....
Duma .....
Dumagudim .
Dungan'er. . .
Durbunga . . .
Durrung=Mung
'ledeie . ...
Duzza . . ...
Dvarahat . . .
Ebenezer . . .
Edeiengudi . .
Egutpura ...
Elambala . . i
1 Tffit Syd fo
Kochin.
Gaiko'er. ...
220
Sidetal.
B
o
M
Sserkort.
6
"3
Sidetal.
E
&
Saerkort.
1
e<
en
Galela. . . . . .
166
4
iEff
Guntur .
81 82
3
Ab
Galgama ....
Galkisse. . . . .
132 .
134 187
3
3
"6 .
Ih
La
Gurdaspur, ...
Gurier
104
': 47
2
(5
B
; Cd^r
^Cb)
Galle . . ...
131-134
3
"o
Lib
Gurka se GHurka
137
Gurun ......
6
1
A
Bd
Gampole ... .
132
8
Kh
Gurbval
98
9,
Ce
80 115
9,
Ii
Giisiirv . .
209
5
B
Ca
Ganjam .....
-79
R
Ed
Guzerat . . . . .
56. 108
9,
Gb
Gantimurov . . .
Garofolk ....
209 .
58.123;
124 .
2
B
Be
Guzeratifolk . .
Guzrat
68. 107.
114
104
2
9,
Gb-Gc
Be
3
1
B
Da
Gvalior ; . . .
66 97 98
9,
Be
Geghi ......
6
1 ,
A
Be
Georgier ....
34. 37
ft
B
Cb
Habusa . . . . .
6
1
A
Bd
Germesb ....
Gesjvi
6
53
1 .
(I
A:
,Bd
-DiV
Haidzong . . . ;
Hainioutiff Ma-
. 208
(1
Fb)
Ghazipur ....
98
?,
*"/
Fb
lune ......
123
9,
En
Gbolegat ....
95
<?,
A
A
Haimun . . i . .
194
fi
''$
58
^
Eb
Hainan . . . . '
179
fi
* 6
Lb
34-36
1
iCm
Haini . ...
6
1
A
Be
Gilolo ......
165 166
4
Be
Hakodadi . . .
29. 30 32
1
..f!
Cb
Gilolo0er . . . .
Gnanodiam . . .
Gnanpuram. . .
Goa ......
165
67 .
84 .
19 21.118
4 .
3
2
3
j_ig
Eg
Eg
Kb
Ba
Hamadan . . . .
Hambantote .
Hanamakonda
Hangcbau
16. 18. 208
134
80
190 191
1
3
2
fi
Eb
Li
Kf;
Fg
Goalinda . . . .
Goalpara . . . .
Goarnalty . . . .
Godapitieia ,. . .
Godda. ...'..
91
: 128 .
.90 .
; 134
11:9
2
2
2
3
?
/B
B
Gl
El 1
rBc i
Lh i
Ob !
Hankov ....
Hanchung . . .
Harput ....
Haruku . . ;. .
Hasbeia .
201. 202
200
6. 7
,164
10
5
1
1
4
1
A:
D
B
* o
: Ed
, :Eb.
Ab
; Bd
Bb
Goco ......
108
2
Hb
Hassan
78
3
Dd
Gohong ....
4
c
Ab
Hatsake
21
(1
Gh)
Goldi
36 37
1
01
Hazaribasj
117-119
9
Gi
: Golkonda . . . .
;84
(9,
Ke)
Hebron ....
7
1
B
Db \
Goloustnaja . . ..
Golwad ....
.40. 209
5
2
B
Bb
Ib
Heiderabad . .
Heiderabad
107
56 84
2
9
Fa
Ke
Goiidab .... . .
; Gondfolk ... . .
Gondvana . ,. . .
Gopalgunge,. . .
Gorakbpur . .
Gori .......
,98
>85. 88
:85
=92
96. 98. 100
47
2
2
2
2
2
fi
B
-.-F gl
Jf
-Ge-Hj
iGl
Eb
>Cb
Hengcbovfu. .
Hentbada . :. .
Heuse = Sjens
He^ayamkorle
Hickboddy . .
Hienbui ....
;204
141. 144
,200
132
134
197
5
4
5
3
3
(5
E
He
Cb
Da
Lb
Lh:
Be)
.Govindpur . .
Gowbatti . . .
Grusier = Ge-
.117
116. 123
2
2
iGb
Em
Himalaia . . .
Hindi
56. (57. 96
143 .
68. 95
2
9
(Gb,
,-.En>
Fe
orgier . ....
Gubbi .....
.47-
78
5
3
B
'Cb
Dd
Hindufdlk , .. .
Hindustani .. .
58
103
2
fl
Gudalur ....
:79
82
3
3
.Ed
Gs
Hinghva. . .. .
Hirampur
1 1 8,7. 188
119
5
9
B
If
Cb
Gujratrala t . .
Guledgudd .. ..:
Gunong iSitoli
104 .
:78 .
163
.3
3
4
V 6
Gc
Ac-
Ea
Hirosaki. . . .
Hirosjima . . .
Ho Kol'er. . .
30
31
57
1
1
(2
C
'.C
Bb
Ff
Gi)
221
' _ ( '
Sidetal.
s
o
M
Sasrkort. I!
CD
^ '
ft
OQ
; . .
Sidetal.
B.
o
.
Sserkort.
.s
's
Pi
CQ
183
(5
Kd)
^Irkutsk . . . . .
35.209.210
1
Ch-
TTnpliftll ......
105
1
Gi
Irtisj .......
' : 47 ^
(1
Be)
Hokchiang .-'; .
187
(fi
Hf)
Isfahan . . . . .
15. 16
v x
1
EC
TTnlnpn . . f ll. .
197
fi
Be -
^Isnav. . . ... .
36. 38. 44
1
. A --'-
Hokningfu /// . .
TTnnan .' / . .
187:
179. 200.
(5
5
Hf )
Db-Dd
Jabulpur . . . .
> _
85, 96. 99
?,
Gf
305
Jaffa
3 10.11.12
1
R
Ca
T-Tonffkons? ....
181-186
5
Kd
132. 134.
3
Eg
18
8
Cb
137
...
Hosieiarpur . . .
103
2
Cd
Jagraon ......
103
?,
Cd
Hosjungabad . .
HOufo . . . . . .
101
.143
2
4
F,
Ge
9
Jagravan = Ja-
graon . . . . . .
103
?,
Cd
Houychau . . . .
Howarah. . . . .
202
9
(6
1
E
Gf)
Jaintia =Jivai-
nunii
126
9,
Fm.
Howrah
88. 90. 95
1
A
B
Jaintiafolket . .
126
9,
CFm)
Hubli . . ... .
78
3
Be
Jaipur . . . . . .
116
9,
*,* ~j"
Eo ;
Hueli .....'
6
1
Bd
Jaipur ......
99. 102 ,
?,
Ed
Hugliflod . . . .
95
2
A
B
Jakuter ...'..
34. 86. 39
1
Bm
Hums ......
5
1
R
Ac
Jakutsk
35. 38. 39
^
Bk
Hunan ......
202; 204.
5
Hb-Hd
Jalna ......
111. 113
?,
Jd
Hupe ......
205
201. 202
fi
Fb-Fd
Jambgaw .
Jamtara
111
120
2.
9,
R
Ic
Ca
Hurdui . . . . .
98
9
Ef
Jamtsao . . . . .
183
fi
Ke
Hurni
111
9
EC
Japan ......
21. 26. 33.
1 -
c,
Hussenabad . . .
Huta Bargot . .
Hutadarne.
Huta Rimbaru .
95
152
151
152
2
4
4
4
A
A
Gl
Ea
Ab
EC
Jasuripur . . . .
Jaunpur ...'..
147. 178,
208
95
96
2
?,
A
B
F g
Hutumirie. . . .
164
4
r>
Ab
Java .......
154. 155.
4
Gc-Gd
Hvaictau . . . .
Hvrkeling'er . .
184. 186
34. 49
5
5
A'
Kd
Bd
Javaner . . . . .
160. 164
154
4
Go-Gd
Ichans:. . . .
53. 187
5
Fb
Jegerupad 1 . . .
Jellasur . . . . .
82
116
3
?,
(Ai)
Hk
Ideikatur . .
70
3
Hf
Jenisei . . . . .
45
1
Bf
Igorotto'er . . .
Iliandiala . . . .
lhanira
173. 174
104
88
(4
2
?
A
Bf)
Cd
B
Jerusalem . . . .
Jeso = Yezo .
3-5. 7.
9-10. 12
26
.1
1
B
r
Db
Eb
Ihelum . . . . .
104. 105
2
Be
Jpssur
90. 95
2
Gl
Ihurgaon . . .
Ikle
121 ,
96
2
9,
Gk
De
Jivaipunji . . . .
Job or ....
126
148
2
4
Fm
Eb
Itnabari ......
30
1
Gf
Juan^'er
57. 122
9
Hi
Inaereter
47
C5
A
Bb)
Jubbulpur Ja-
Indapur ....
111
\ a
9,
Id
bulpur . ... .
57
2
Gf
Indore .
56.99.101.
2
Ge
Jukagir'er . . .
34 38
1
Bm
Indramaiu. . . .
112
167
4
Gc
Julfa (ved : Isfa-
lian)
15. 18
1
EC
T T' J
Indien ...
55. 140
?iOT
Jumu . .
106
2
Ae-Bd
" u &
8
Junir. . . . .-.'.
110
?,
Ic
Ingchung ......
187
5.
If
Jngelo'er .... .
Ingusj'er . . . .
Irgeu
47
. 49 .
40. 209
(6
(5
5
A
A
R
Bb) ,
Be)
Cf
1 2 Mil 0st for
Radjamundry
222 ,
Sidetal.
I
Sserkort.
, o5
-^)
-3
ft
co
Sidetal.
s
o
M-
Sserkort.
<u
d
A
CO
_Kabardanja . . .
Kabardiner ...
Kabruang . ...
89
34. 38
167
2
5
4
A
Gk
Bb
Eg
Kambam ....
Kami'er==Kem-
niier . . . ...
65
139
3
(9,
He
Hn)
Kachari'er . . .
58. 122.
123. 139
2
a
Em
Kambodja. . . .
Kampti .....
23
111 112
1.
^
Gh'
Hf
Kadaianodi ...
Kadamaleiku-
63
: 72
3
3
?
9
Kamtsjadaler . .
Kanitsjatka . . .
114
34. 37
. 36-38
1
1
Co
Co
Kadu'er
139
(1
FKI
Kanandagudy . .
62
R
Gg
Ka'er . . .
139
n
Gg)
Kanarrur .
73 76
R
^5
Fc
Kafiristan ....
Kagosima ... .
Kahajan. . .
19
26. 28.. 30
171
v 1 -
2
1
4
C
C
v &/
Ab
Hg
Ba
Kanaraland . . .
Kanareser . . . .
Kanavarifolket .
73 .
57. 78
58 125
3
3
9,
A-F
A-F
Be
Kaiabassa. . . .
Kaibobo ... .
Kaieng'er . , . .
117-120
164
139. 140
2
4
4
D
F,
Gi
Ab
Aa
Kanazava . . . ..
Karidamangalam
Kandesj . . .' . .
28. 29 .
71
56
1
3.
9,
C
Ed
Ff
He.
Kaifla ......
3. 10. 12
1
R
Ca
Kandy ......
130-132.
R
Kh
Kaigalla . ... .
136
3
Kh
134 136
Kaimansgate :
(ved Kolonibo) .
136. 137
R
Ls
Kangboei . . . .
Kangra
188 .
96
5.
?,
If
Bd
Kaits . . . . .
132.
3
Hg
Kanhpur . . . .
96-100
9,
Ef
Kajeli ... . .
165
4
Fg
Kannit. . . . .
' 73
R
9
Kakas ......
168
4
B
o
Cc
Ranotzogon . . .
143
4
F,
?
Kakhaian'er . .
139. 145
Kansu . . . . . .
177. 180.
1
Dg
Kakrala
99
^
Ef
201. 205
"6
Kalastri ... . .
82
3
CK
Kantou . ... .
179.
5
Kc
Kalgan . . . . .
196 .
5
Ad
181-186
Kaliampur . . .
Kalikut . . . .
77 ,
58. 75. 76
3
R
Db
Fc
Kap Komorin. .
Kapuas Murung
76
171
,3
4
r
le
Ab
Kalimpong . . .
Kalingapatam. .
Kalinuggur . . .
Kalkutta .
Kallaar . . . . .
117. 124
83
124
59. 87-95
135
2
2
2
2
3
A
Ek
Ih
Fm
B
Ki
Kapu Kaia . .
Kapurthala . .
Karakirgiser .
Karangan ...
Karangotto . .
6
97. 103
46. 52
172
76
1
2
1
4
R
A
Ad
Cd
EC
le
Kalladay . . . .
Kalladitidel .
76
70
3
8
Id
Hg
Karapalkaker .
Karass. ....
47
43 44
ft
A
Ab
Kallupitieia. .
Kalmukker
137
34 35
3
ll
1 '&
Lg
Db og
Kafasji', se Kar
radsji .....
107
1
Fd
Kalmunai . . .
Kalpentyn. . .
Kalsapad ...
Kaltura ....
Kamanayaker-
patti .....
40-42
135
132. 136
81
131. 134.
136. 137
70
j
15
3
3
3
3
8
.A
, Cf
Cd
Ki
Ig
Bf
Lg
He
Karener . ...
Karenne'er =
r0de Kavener
Karikal . . . .
Karkal ....
Karkelang . .
Karradsji . . .
Karur .... .
139. 140.
143
139
71
77
167
107
66
4
4.
3
3
4
1
3
,E
E
Ab-DI
Ad-D
Ac-Bd
Fg
DC
Eg
Fd.
Ff
Kamarian . . .
Kamatiapura (se
Bombay) . . .
Kambalu Pe
king
164
63
177
.4
2
fi.
2
Ab
lb
Be
Karuvapundi .
Karvar . . . .
Kaukasus ...
71
79
16. 33-35
47.48.50
3
3.
5
A
Eg
Cb
223
Sidetal.
-1-3
M
o
M
Sasrkort. II
(0
+3
r f
03
P<
OQ
Sidetal.
+=.
o
M
Sserkort.
4S
'a .
a
02
Kasan .......
ifasimir
34. 35. 42.
43. 50
53
58. 106
98 .
134
44
67
210
166
140
163
188
168
208
139. 140
208
- 110
43
208
6. 7
36. 37
126
121
58.126-139
90
57. 122.
212
58. 124.
125
143 :
98
187
187
184
47
39
208
109. 110
57. 84
57. 122
18
90
115 .
115
180. 203.
179. 190.
192. 194.
203
185. 186
88
6
.1
.2
2
.2
3
5
3
1
4
4
4
5
4
(1
(2
(1
2
(Eu
(1
1
1
2.
2
2
2
2
2
4
2
5
5
5
1
5
2
2
2
1
2
2
2
.5
5
.5
2
1
.A
E
B
ropa
A
B
A
B
E
B
A
A
A
Cb
Be
Bc-Bd
Ce
Kg
Cc
Eg
Cf.
Gd
tilv.
Gh
Ig
Bd
, Fh)
Hn)
Fh)
Ic
)
Fh)
Bd
Dl
Bf
Fc
Gn
B
Gh
Bf
DC
Df
le
le
Kd
Dd
Bd -
Ic
v Hh
Gh
Be
Gl
Hi.-.
Hi
Id-Ge
Df-Fg
le
B
Bd
Kina .
39. 52-54.
146, 147.
174. 176 ff.
145-146.
156. 171.
173. 176
191 .
187 .
29. 30
35
34. 46. 51.
210
46
161.: 162
88
71
191
203
26
29.30.209
56. .73-76.
131
23. 24
45
73
73 .
73
38
211
31
123
58. 85
209
64. 67. 71
83. 84
205
76
71
109. 111.
113
79
56
57. 117
110
76
,130-137
212
44
186. 192
5
(5
5
1
1
11
1.6
1
4
.2
3
5
5
5
1
,1
3
1
(1
3
3
3
(An
1
:2
2
5
3
2
1
3
3
3
3
2
2
3
3
(se
pii
(Er
5
C
A
A
.0
C
ieri]
C
B
iall
teia
rop!
Gf)
le
Fe '
. Ch
Db-Df
Ab-Ao
Gg
B
Dg
Gf
Ge
Ck
Gg
Fe
Hd-
Gh'
B)
Gc
Hd
Fe
:a)
Fd
Fm
Gg
Ca
Fe '
Kg
Fh
le
Eg
Ab
Df
Gi
Ic
Hd
Lg
u- , .
o
If
Kineser . . . . .
Kasjmiri . . .. .
ICasiili ......
Kinhva . . .
ICatana . . . . .
Eatharinenfeld .
Katupadi . . . .
Kebesen . . . . .
Kiolai
Kioto ......
Kediri ......
Kirensk .....
Keiukfeiu ....
Kei0er
Kirgiser
Kirgiskaisaker .
Kisser ......
Kplang
Kema . . ... .
Kerne
Kistapur ....
Kitcherry ....
Kiuchau .....
Kemmi'er ... .
Kemot ......
Kendal ......
Kerson . . . . .
Kiukiang . . . .
Kiune . . . . .
Keso
Kessab
Kobe
Khabarovka . .
Khadsawfra ...
Khairvara ....
Khamtifolk . . .
Khari
Kochin
Kochinkina . . .
Koda ......
Kodakal. . . . .
Kharriafolket . .
Khasifolk . . . .
Kheiaongvine . .
Khera Bajhera .
Khibe ......
Kodavalanieia. .
Kodivelle . . . .
Kodjaker ... .
Kodur
Kofu
Kohinaa ....
Koifolk
Khiboey Khibe
Khitsjung . . . .
Khiva . . .
Koiinary ....
Koimbatur . . .
Kokanada ....
Kokuai=Longki
Kolachel . . . .
Kolanur .....
Khodon
Khoi. . . .
Khokar
Khondfolk . . .
Khorvafolk . . .
Khosrova . . . .
Khulnea . . ...
Kolar
Khundittur . . .
Khiirda
Kolfolket . . . .
Kianesi . .
Kbllitote
Kiangsu . . . . .
Kolombo . . . .
Kollupitieia . .
Kolva
Kiayine: .
Kidderpur. . . .
Killis
Kolongsu ved
Amoy . .
224
Sidetal.
4-i
fH
O
M
Sserkort.
a5
-*j
*
ft
02
Sidetal.
-4-3
rH
a-
Sssrkort. j|
I
ft
W
Kornbakonum. .
62. 64. 67.
71
3
Eg
Culladan ....
Kulleth .....
141 .
207
4
1
D
A
?
?
Korobei . . . . .
71
3
Ge
Kulna ......
88.92.93.
?
A
A
Komilla
0. 93. 124
2
Gm
95
'Kommanapalli .
79
5. 45. 46
3
1
Ee
Bd
Kumaflod ....
Kumandinzer . .
43
210
5
(1
A
Ad
Gf)
Kondapur . . . ,
78. 79
3
Db
Kumaon .....
97
9,
T)f
Kondinsk ....
Konguvalli . . .
Kongvan ....
Konkan
210
71
192
56
3
5.
g
Ff,
F g
Ba
iumelembuai. .
lunankuritsji. .
iunemaw ....
Kunghul ....
168
71
76
78
4
3.
3
a
B
Ga
Fg
Gd
DP
Konnakupam . .
Konstantinopel
71
6.8.17.47
3
i
A
Fg
Aa
iunnankulam. .
Kunur ......
73
67. 71
3
8
Gd
Fd
Kopay . . . .
136
3
Hh
Kupang .....
160. 161
4
Hf
Koralavella . . .
Koraput . . . . .
137
115
3
2
Lg
Ig
Knram'er ....
Kurava
46
134
(1
3
Dd)
Kg
Korea ......
29. 205
5
Bk-Dk
Kurder
1. 34. 39
1
A
o
Bd
Korjseker . . . ,
;Koromandelky-
sten . . . . . .
34. 37
70
1
Q
Bo
Te-Ai
Kurena ......
Kurkufolket =
Kurku . . . . .
137
57. 121
3
fl
Kg
Off
Kotafolk .
57. 77
3
Fd
Kui'ET ......
57. 78
3
^6
EC
Kotagerri . . . .
Kotahena . . . .
Kotana, se Ka-
tana
77
137
134
3
3
Q
Fd
?
Kg
Kuril'er
Kurfolket ....
Kurmekti . . . .
Ku rmuttampatti
26. 33
57. 121
47
71
1
2
1
3
Dn
Gg
?
Fe
Kotgur ....
Kotjintse ...
Kotri
96
53
107
2
(1
o
cl
Di)
Fa
Kurnaul ....
Kurnul ....
Kursji
97
80
95
2.
3
9,
De
Be
Fi
Kotta .....
136
9
Lg
Kurumbafolk .
77
a
Fd
Kottaiam . , .
Xottapaleam .
Kottar . . .
73. 74
71
76
3
3
9
Hd
Gf
le
Kurunbangarum
Kurunegala . .
KusedeJBvsk
71
132
210
3
.3
1
Fg
Kh
Cf
Kovelong . . .
Koykhalli ...
71
95
3
2
A
Eh
B
Kusjtea ....
Kutais .....
90
48
2
fi
A
Gl
Bb
'Krasnoyarsk. .
.Krian
42
172
1
4
Cg
Ed
Kutavelly ...
Kutelur . . . .
135
70
3
a
Hh
Gg
Krini ....
42-44
i
Da
Kutsing
205
i
"8
Fh
Krisjnagur . .
Kucherig ...
Kuching =Sara
88. 89. 95
187
172
2
5
4
A
A
Hf
Ed
Kuttack ....
Kutterbul . . .
Kutu
56,57.84
115. 117
207
202
2
1,
(fi
A
Hi
?
F,b)
Kudara ....
Kudarinske Bui
jsBter .....
40. 209
39
5
5
B
B
Be
Cb
Kuznetsk . . .
Kvala Kapuas
Kvarning . , ,
40. 210
171
197
1
4
fi
c
?
Bb
Kuddalur . . .
Kuddapa . . .
Kudenkulam .
Kuintong . . .
Kukifolket . .
Kulah'er = Ka
charier ....
Kuldsja ....
61. 67. 71
80. 81
63
53
58.123.124
139
41
3
3
3
(1
2
2
1
Fg
Of
le
Di)
Fm
El
Df
Kvangchi . . .
Kvangping . .
Kvangsi ....
Kvangtch.au . .
Kvangtung . .
202
197
176. 179
185. 204
205
203
185. 188
201. 204
5
5
5
5
Gd
Ib
Kb-K
225
Sidetal.
+s
H
O
M
Sserkort.
6
<-
'd
A
co
Sidetal.
i
M
Sasrkort.
i
3
ft
02
Kveichov ....
180.' 201.
1
Fir
Lolo'er
176. 201
i
Fh
204
Lombok . . ...
159
4
Ge
Kveitsju seKvei-
176
1
Fh
Longhseu . . . .
Longki .
183. 184
205
5
1
Kd
Fh
Kveiangfu. . . .
Kvinsan
204
192
1
(5
Fh
Fg)
Longuong ....
