Hub-ravlcs
GIFT OF
CHICAGO THEOI. SEMINARY
MISSIONSATLAS
MED TILH0RENDE FORKLARING
AF
JV^VAHL,
SOGNEPRjESt I N. VEDBY N. ALSLEV, PROVST,
MEDLEM AF DET FINSKE LITER^ERE SELSKAB I HELSINGFORS.
UDGIVET AP DET DANSKE MISSION SSELSZAB
, MED MINISTEEIET FOR KIBKE- Oft UNDEEVISNIN&SV2ESENETS
V UNDEEST0TTELSE,
KJ0BENHAVN,
I COMMISSION HOS CHR. CHRISTIANSEN.
GREBES BOGTRYKKERI.
1886.
o o- oo
ooooouoo o o o o
oooo
. ;
.
000000 ,,"0 "
ISTE HEFTE
AF
MIS SIGNS AT LAS,
(ASIEN.)
UDARBEIDET AF
jf VAHL,
SOGNKPR.5!ST I KAREB^EK, PROYST, ' .
MEDLKM AV'DKT FINSKE LITER^RK SELSKAB I HELSINGFORS.
UDGIVET AF DET DiNSKE MISSIONSSELSKAB.
KJ0BENHAVN.
T COMMISSION HOS CHR. CHRISTIANSEN.
GREBES BOGTRYKKERI.
1883.
a t e
4 ' ' ." ,
1 C '. * '
or. PC r, ti
t; i' o c
- !: . '' O (
.r ,, c t I
c ,, , , ,,
t I > I I I
C > 111 t I ,
x)
,v
V
f w
wX
X^s,.
tv
1v
^
A
Forord,
Idet jeg herved u.dgiver det ferste Hefte af Missionsatlas med
Beskrivelse, tillader jeg mig at forudskikke nogle Bem&rkninger
' \orii dette Skrift. ... ~ ; ; , .,
;Hensigten med ^ det haiv f0rst pg, freminest vseret at give et
"Hjselpemiddel tiL Lses,ning af og . Granskning i .Missionsskrifter.
Da det danske Missionsselskab trods dets ringe; Pengemidler be-
sluttede sig : til dette Foretagende, der rimeligyis yil koste for
hele Yserket mindst 10,000 Kroner til Litograf , og-. Bogtrykker,
maatte ved. TJdarbeidelsen Hensyn , tages til ,ikke , at, fordyre Ud-
givelsen. Derfor er . dels Kprtenes Antal . bleyet Indskrsenket til
det inindst . mulige, . dels enkelte Landstrsekninger, der ; trsengte til
en fyldigere Behaudling, : bleyne givne i Sserkort og disse anbragte,
som .sketer, dels ere .kun Hovedstationer .og Stationer , med ind-
fedte . Prsester medtagne. Skulde ITdposterne me.dtages,, hyilket for
nogles Vedkommende kuude have yeeret 0nskeligt , ; vilde Kortets
Tydelighed og. Qverskuelighed let vsere / konimet ;til , at lide der-
under , eller Antallet , af Kortene maatte foreges. , Paa Grand af
manglende Qplysninger .have ikke alle ; Steder med indfadte, Pr?ester
kunnet anferes, ei .heller alle romerskkatholske ; Stationer, :hyor, dels
den dertil .tilh0rende Litteratur liar ivseret yanskelig ;,tilg8enge : lig,
dels i denne ikke som i de evangeliske.MissionssejIskcabers Beretniiiger
Stationernes ., .Navne ere pmhyggellg ; ant'0rte. , ..iStedfortegnelsen an-
: giver, hvor paa Kortene ,de anferte Navne findes; et Par,;.der ere
glemte, eller andr.e, der ikke. have- 1860 i Diarbekir (Gjerningen ber er navnlig blandt J0der og Mn-
hamedanere), senere kom dertil Menigheder i Aintab, Marasj , Adiaman
o. ft. St., og nu er der i Paleestina alene 12 saadanne Menigheder
af. Indfedte 2 . , ., .. :
;-...: I user Forbindelse med Biskop G-obats Mission .og Pilgrims-
missionen .i St. Crischona staaer det (uafhsengige) syriske Vaisenlms
i Jerusalem, der understettes af Venner rundt om i Verden, hvor
baade christne og nmhamedanske, samt jodiske Barn undervises i
Christendom og Haandvserk 3 . De fra bin Mission udgaaede Sender
bud arbeide dels som Missionserer (4), dels som Laerere, Husfaedre
og Kjebmeend (9) i andre Forenmgers Tjeneste og ere anferte der-
under, undtagen Missionasrerne i Eamleh og Brumana, der rime-
ligvis arbeide i Biskoppens Tjeneste 4 .
Til Stette for , Biskop Gobats Mission stiftedes Jerusakms-
foreningen i Berlin, der stetter de af den tyske Regering ansatte
1882, 24. Bas. Miss. mag. 1848, II, 9 ff. Jahresb. d: Jevusalemsver. 1880. 4.
Stat. of the ain. miss, in Syria for 1881. '
1 Wiggers Gesch. d. ev. Miss. Hamb. 1845. 2, 243 f.
a Ber. d. Jerusalemsverein 1880, 4. Aim. Kirket. 1873, 209 ff. Ermelo
Zendingsbl. 1877, 29 ff. Bas. M. M, 1881, 500. :
3 Statuten des syr. Waisenh. in Jerusalem 1869. Jahresber. v. 1880,
17 ff.
4 Ber. von 1880, 41 ff.
' '. ''5 . /'
Prsesten i Jerusalem bg Beirut (1856) * i deres Missionsgjerning.
Den liar seeregne Stationer i Bethlehem og Bethsjala. Fra Beth-
lehem af arbeides der blandt Egnens Beduiner. Ved Udgangen af
1881 arbeidede her 6 Missionserer, og her var 135 , Nadvergjsester,
282 Christne. 2
1819 udsendte det amefikanske ,,M. , S. sine .farste Missionserer
til 0sterland. Bfter k'ort Tid at have opholdt sig forskjellige
Steder, toge de fast Ophold i Beirut;1823. J^issionsererne arbeidede
navnlig blandt Greekere, Armeniere og Maroniter, og Stationer op-
rettedes i Abeih (1843), Tripoli (1848)^ Sidon (1851), Horns
(1855), Deir el Komr (1855), Suk el G-urb (1858) 3 , :Ved Ad-
skillelsen af oyennsevnte Selskab og den grestytenanske Kirkes
ydre* M. /S. (fra Nytaar 1871) overdroges de, syriske Stationer til
dette; de nuvserende Stationer ere Beirut, Abeih, Tripoli, Sidon,
Zahleh (1872) foruden endel Udposter, hvortil hine ovenfor nseynte
tidligere Stationer: here, med ; 1 2 : Missioneerer, 4 indf dte Prsester
og 877 Hadvergjsester, 5779 Christne (Udg. af 1881). Det : syrisk.
protestantiske Collegium i Beirut (1863), der staaer i n0ie JFor-
bindelse med Selskabet, er medregnet i ovenfor anfarte Opgivelser 5 .
Den presbyterianske Kirkes ydre Evinde M.- S. (Amerika) har
Stationer i Beirut, Sidon, Shemlan, Zahleh med 9 kvindelige Ar-
beidere 6 .
Den presbyt&rianske Kirkes Dame M. S. (Amerika) bar: Sta-
tioner i Tripoli og Beirut med 4 kvindelige Arbeidere 7 . :
Det presbyterimske Evinde M. S. for Nordvest (Amerika) har
Stationer i Beirut, Tripoli,, Shuveifat med 3 kvindelige Arbeidere 8 .
Synoden paa Longislands indre og ydre Evinde M. S. st0tter
1 Menigheden i Beirut bestaaer af europseiske.; Christne (25 Jahresb. d.
ev. Gem. zu Beirut 188081. Medd. af Consul L0ytved i Beirut.
2 Ber. 1880, 1 4 ff; 27. Stat. of the am. miss, in Syria f6r 1881.
3 Laurie, Syrian miss; 20 f. -..-.".''..:-. -.-. ,
4 Yi overssette ,,foreign w med ^,ydre", da idet: er anvendeligt paa alle
Missioner (ogsaa blandt Christne) udenfor Hjemlandet.
5 Rep. 1873, 37. 1879, 33 ff. 83. 1881, 34 ff. Stat. of the amer.
miss, in Syria for 1881. ,
6 Rep. 1881, 41.
; , 7 Rep. 1881, 50. . , .
8 Rep. 1881, 73. '
6 -
den presbyterianske Mission i Beirut og Tripoli, men har - ingen
amerikanske Arbeidere der *.
Det presbyterianske kvindelige M. S. for Synoden i Albany stetter
Skolegjerningen*. i Deir el Komr, Abeih og Beirut, men har kun i
Abeib. en amerikansk Arbeider 2 .
Det amerikanske M. S. havde imidlertid ogsaa optaget Gjer-
ningen andetsteds. Det anlagde 1831 en Station i Konstantinopel,
der nsermest var bereghet paa Armenierne og ikke er .medregnet
i de nedenfor anf0rte Angivelser, ogdertil kom Stationer i Asien,
I Forasien findes Stationer i Smyrna (18331870, 1880), Marsovan
(1851 1856, I860), Tokat (1853 1861), Csesarea (1854), Sivas
(1855), Nikomedia (1856), Yozgat (18581861), Brusa (1862),
Manissa (1870) med 18 Missionserer og 16 indfodte Praester.
Hvor disse sidste arbeide, findes ikke anfart i de sidste Aars-
beretninger, 1873 fandtes de i Smyrna, Adabazar, ; Kapu Kaia^
Gurun, Yozgat, Muirjasun, Bandurma, Muradchai og Yenije 3 '. I
, det estlige Tyrki findes Statioiierne Erzerum (1839), Mosul (1841
44, 18491860), Diarbekir (18511866), Arabkir (1853 opg.),
Harput (1855), Urfa (1856 opg.), Bitlis (18581873), Mardin
(1858), Van (1872), med 13 Missionaerer, 2 Lseger, hvoraf 2
ere ordinerede, 23 indfedte Prsester og 1897 Nadvergjsester. 1873
var der indfedte Prsester i Trebizond (1834 59), Chevermeh,
Chimknsh, Divrik, G-aben Maden, Geghi, Habusa, Haini, Hueli,
Malatia, Palu, Diarbekir, Sert, Mosul, Bitlis 4 . I det nordlige
Syrien fandtes ved TJdg. af 1880 Stationerne Aintab (1849),
Marash (1855), Kessab (1879) med 10 Missionserer, hvoraf 1
er Lssge, 12 indfedte Prsester og 2880 Nadvergjsester. De
ihdfedte Prsester vare .1878 ansatte foruden paa ovenfor a.nferte
Stationer i Cis, Adana (Station 1863 1872), Adiaman, Aleppo
(18551872), Antiokia (1856 1872), Beilari, Biridjik, Germesh,
Killis, Urfa (18561871), Tarsus 5 . lalt maa der antages at
vaere 7 a 8000 Nadvergjsester i denne Mission. Den har navnlig
arbeidet blandt Armenierne, af hvilke en kraftig evangelisk Me-
1 Woman's .evang. 1881, N. 21, 36 ff. 60.
2 Rep. 1882, 34 ff. 106. . .
3 Rep. 1861, 34 f. 1862, 70. 1863, 60. 1871, 18. 20, 1874, 12. 1880, 36 f.
4 Rep. 1860, 56. 79. 1867, 76. 1872, 31. 1874, 24. 28.
5 Rep. 1863, 68. 1871, 30. 1872, 23. 1878, 43. 1881, 42 ff.
nighed er stiftet, men -Muhamedanerne ere . ikke ) blevne fors0mte,
og i Omegnen af Sivas ere endel muhainedanske Kurder blevne
Christne. Omvendelsen af en Armenier, der var bleven Mu-
hamedaner, og hans derpaa Mgende Henrettelse foranledigede
1843, at Sultanen skriftlig maatte forpligte sig til, at Sligt ikke
mere skulde ske. 1856 maatte : ban eridvidere udstede : en Lov, der
, '... ' i
gahskei afskaffede Dedsstraf for Overgang fra Muhamedariismen til
Christendommen, skjant Tilladelse til at traede over ikke er iormel
givetj'inea et vigtigt Skridt i denne, Hetning er der sket veil For.
af 23 Decbr. 1876, der beskytter alle Undersaatternes Me Religions-
0velse og befaler, at alle Sultanens Undersaatter uden Hensyn til
Tro skulle kaldes : Ottoraaner, hvorved altsaa den Tyrk, der blivei'
Cbristen, ikke dermed herer op med at vsere Tyrk pg dena-
tionaliseres ^ I Forening med dette Selskab arbeider to 'Evinde-
foreninger, nemlig Evindemissionsselsltabet, der har Stationer i Sivas,
Gaesarea, Manisa, Nikomedia, Marsoyan, Kessab, Marasj, Aintab,
Harp at, Mardin, Bitlis, Van (26 kvindelige Arbeidere) 2 , bg Kwnde-
missionsselskabet for det Iridre/fait: har Stationer i Aintab, Erzerum;
Bardesag, Hadjiu, Manisa, Marasj (10 kvindelige Arbeidere) 3 .
. Dei londonske Selskab til Fremme af Christendom blandt J0derne,
(anglikansk) liar Stationer i Jerusalem (1834), Smyrna (1843) og
Damaskus med 4 Missionserer, 1 Leege og flere uordinerede Ar-
beidere. Dets Stationer i Beirut (18421851), Aleppo (1845
1847),: Safet (1842), Bagdad (1844), Hebron (forsagt 1845) ere
atter ophsevede. Antallet af Omvendte angives ikke i Beret-
ningerne 4 . / :
1829 drog en from engelsk Lsege Dr. G-roves med sin Familie
til Bagdad og oprettede der i Forbindelse med en ;af de baselske
Missionserer fra Kaukasus (18291831) en uafhsengig Mission,
. - 1 Hist, sketch of the missions of A. B. C. F; in Eur, Turkey etc. N, York
1862, 19. 83. 38 ff. Laurie, Sketch of the Assyrian miss. .N. York 1862,
27 ff. Christlieb, der geg. .fit. d. ev. Heidenmiss. 4 Ausg. Gutersloh 1880.
87. For. ch. chr. 1878, 80.
2 Rep. 1881, 145' f.
. 3 Eep. 1881, 37. . . .:'.;.
4 Rep. 1880, 104 ff. Graul, die chr. Missionsplatze, 40 f. Hoole, year-
books of missions. London 1847, 61. Miss. reg. 1844, 116. 1845, 90.
1846, 94. 1847, 88. 148, 83. 1852, 84. Stat. of the am. miss. (Antallet
af Arbeidere i Jerusalem angives til ^5, af Christne 189, 'afNadvergjsester 80).
men Pest og andre Omstsendigheder r bragte , ham til at opgive den
1832 l .
Den protestantisk Uskoppelige ^Kirke i Amerikas M. S, havde
ved sin Missioneer i Konstantinopel siden 1839 underholdt venska-
belige Forbindelser med den syriske Kirke, af hvis 70,000 Med-
lemmer % bo i Omegnen af Mardin og Mosul, hvilket ;ledede til
Oprettelse af Skoler, men paa Grand af Mangel paa Understettelse
fra Ejemmet maatte denne Virksomhed opgives 1849 2 . , :
Omtrent 1840. tog det nylig stiftede den .engelske ^ Kirkes Sel-
skab til at fremme christelig Undervisning i Syrien en troende grsesk
Christen i sin Tjeneste, der et Par Aar havde en Skole ved Beirut.
Dette Selskabs Hensigt var ikke at vsere et Missionsselskab, ei
heller at oprette Skoler, men ved kjserlig Forstaaelse at paavirke
den grseske Kirke gjennem Indfedte. Navnlig vilde det virke ved
i England at uddanne troende syriske Yriglinger til Prsester, Lserere
eller Lseger. Det synes: at vsgre ophert 1847. I Forbindelse med
dette Selskab arbeidede det Syriske Lcege-Hjcelpe-M. ^., der ogsaa
samtidig synes at veere ophert. ; Det havde Stationer i Beirut
(1842 44) og Damaskus (1844)?.
1842 udsendte det danske M. S. * en Missionser til Smyrna,
hvor ban arbeidede navnlig blandt J0derne. Missionen bar intet
Eesultat og blev opgiven 1847 5 .
Den irske presbyterianske Kirke har i Damaskus (1843) .en
Jademission; der virkes navnlig ved Skoler 1 Byen og Omegnen,
Her'er 2 Missionserer og 4 kvindelige Arbeidere, 150 Christne^
109 Nadvergjsester (Udg. af 1881) e . Fra 1845 arbeidede. den
forenede presbyterianske Kirke i Amerika med i denne G-jerning, men
den har siden trukket sig tilbage 7 .
. Det 0sterlandske Kvinde- Uddannelses- Selskab (Eastern female edu-
1 Journal of A. N. Groves. London 1831. Groves, Journal of a 1 resi-
dence at Bagdad. London 1832. Miss. reg. 1832, 26. :
: " Miss, register 1841, 93. 1842, 125. 1843, 126. -1844, 113. 1850, 79.
3 Hoole 36. Miss. reg. 1842, 136. 1845, 192. ;
4 ,,Han udsendtes ikke af M. S., var ikke i dets Tjeneste, gik ud paa
eget Ansvar, men underst0ttedes af det." (D. Mblad. 1842, 43.)
- . s D.-Mbl. 1842, 76 f. 1843,24. 1847, 59. : : '.!
6 Miss, herald of P. C. J. 1881, 524 ff., 571. Jessup, map/State of
am. miss. v -."':. :
7 Rep. 1880. Allg. Missz. 1874, 394. , .:v
' . - '9' ' ', '
cation soc.; uconfessionelt), bprettede 1847 en Skole i Jerusalem,
hvor det arbeidede i Forening med Biskop G-ob'at. Nil har det Sta-
tioner i Jerusalem, Sllemlan, Nazaret og Bethlehem med 9"Arbeidere 1 .
1851 anlagde Diakonissestiftelsen i Kaiserswerth en Opdra-
gelsesanstalt i Jerusalem, hvortil siden er kommet et Hospital.
1860 begyndte Virksomheden i Beirut, ,hvor der anlagdes et B0rne-
hjem og et Hospital. Der arbeides her og i Skolerne baade blandt
Christne og J0der. lit i Sid6n anlagt Hospital opheevedes allerede
1862 2 . Senere er der anlagt et Pensionat og Bdrnehjem i Smyrna
(.1865) og en D0treskole i Beirut. Der virkes blandt alle Troes-
bekjendelser, og navnlig paa Hospitalet i Jerusalem ere Muhame-
danerne stserkt reprsesenterede. 41 Diakonisser arbeide paa disse
Steder. En af Eleverne i Beirut var selv bleven Diakonisse og
d0de 1880 3 . : ;
Den skotske Frikirke: ^har en Skolemission paa Libanon. En
Skotte, der nogle faa Aar far 1852 havde opholdt sig 1 Howarah
i Libanon, havde her leert en ung Indfedt at kjende sin Frelser,
og da de Pengemidler, han havde skaffet tilveie, slap op, drog
denne selv til Skotland, vakte Interesse for sin Grjerning, dg et
TJdvalg dannede sig for at st0tte ham, og siden 1870 er denne
Mission formelig knyttet til den skotske Frikirke. Skolernes Antal
er 19, af hvilke de vigtigste findes i Sehveir, Muheite, Biskinta
og Ras el Metu (fra 1872 af findes deres Navne ei i Beretningerne) ;
i Sehveir er der en lille protestantisk Menighed. Hovedmassen 'af
Bernene ere G-rsekere og Druser. Ved TJdgangen af 1881 ar-
beidede her 1 eur. Missionser, de Christnes Antal var 91, Nadver-
gjsesternes 35 4 .
Den reformert presbijterians'ke Kirke i Amerika har en Station
i Latakia (1862, privat 1855) med 5 mandlige og 11 kvindelige
Arbeidere, 100 Ohristne og 112 Nadvergjsester 5 .
1 Miss. reg. 1848, 419. Dobbins, man. of foreign miss. Philadelphia
(1881) 50. State of am. miss, og Medd, af Cons. L0ytved. :
3 Jahresber. 1881,2. 12 ff. Der Armen- und Krankenfreund 1881, 53,. 74 f.
3 Frohe Botschaft v. d. syr. Waisenh. 1861. Ber. 1863, 5. 13 f. Medd.
af Cons. L0ytved. ;
4 Rep. of the Lebanon schools. 1861, 3 ff. Eep. for 1870, 13. 1881,
7 ff. State of am. miss. '.
5 Jessup. Stat. of am. miss. (Nadvergjsesternes Antal er angivet h0iere
end de Christnes). Medd. af Cons.. L0ytved.'
10 -
Det store Blodbad paa de Christrie i Libahon 1860 foran-
ledigede en for0get Missionsvirksomhed paa disse Egne. En engelsk
Enke, Fru Bowen Thompson, begyndte 1860 en Skolegjerning i
Beirut, underst0ttet af en Kreds afVenner, der stiftede en Forening
for Iritisk-syriske Skole- og Bibelmissioner. Hun d0de : 1869, .men
Gjerningen er bleven fortsat og udvidet, og Skoler- findes i Beirut,
Hasbeia (1862), Zahleh (1864), Ashrafia (186.6) (Forstad til
Beirut), Damaskus (1867), Ain-Zehalte (1867), Mokhtara (1867),<
'Tyrus (1869), Baalbek (1874) og Bekfaiah (1877), ialt er der
mellem 1770 og 2866 Barn i Skolerne, og den har 4 europseiske
Msend, 13 Kvinder, saint 97 indfadte Lserere i sit Arbeide. Bernene ,
here til alle Troessamfund (1366. Grsekere, 450 Papister., 321 Mu-
hamedanere, 286 Druser, 185 J0der og Proselyter, 136 Prote-
stanter, 122 .Maroniter og andre Sekter), og denne Missions Be-
tydning maa ssettes h0it. Den er vel uconfessionel, men maa'dog
nsermest ansees for at vsere anglikansk, og gaaer ikke ud paa at
ferede indf0dte Ohristne bort fra deres Kirkesamfund 1 .
1861 oprettede det nylig stiftede Moslem : M. S. en Station i
Tadif med en forhenvserende syrisk romersk-katholsk Preest soni
Missionser blandt en Beduinstamme, der havde taget faste Boliger.
Hovedstationen forlagdes 1862 til Aleppo. Men da .Missionseren.
d0de 1869, sank Missionen sammen af Mangel paa Underst0ttelse
fra.England, og dette hindrede ogsaa Selskabet i at paabegynde en;
Gjerning 1 Beirut (1868) og Eaifa (1872) V
1863 oprettedes Frk. Arnott's Tabifha Skole i Jaffa. Den er
uconf'essionel og har 3 kvindelige Arbeidere 3 .
1865 oprettede en preussisk Adelsmand et Hospital for Spe-
dalske i Jerusalem; det er siden 1881 gaaet over til Hernnhuter-
menigheden i England. 1 Missionser arbeider her 4 .
Det Edinburgske Lcege M. S. har en Station i Nazaret (1866)
med 1 Laegemissionser 5 . ,
1 Eep. for 1880, V, 8 ff. Tristram, the daughters of Syria, Lbndoa
1872, 71. 157. 346. British syr. schools and bible miss, quart, pap. Jan.'
1882. (and stat. review). .
2 Eep. 1862, 6. 1863, 10 ff. 1865, 11 ff. -Statement of the Moslem
M. S. London 1861, 7 ff. Col. ch. chr, 1868, 488. 1870, 404. 1872, 183.
3 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved. '
4 Ber. f. 1879-^80. 10 rep. of the Leper house at Jerus. 1881.
5 Rep. 1880, 19.. Chr. work. London 1866, 545.
, '.-., n
1866 anlagde den skotske Statskirke en Station i Beirut for
J0demissionen. Her arbeide 2 Missionserer *. .
Fr0ken Taylors St. Georges tnuJiamedanske Pigeseminarium . i
Beirut er anlagt 1868, bar en kvindelig Arbeider og er uconf.es-
sionelt 2 . ; , : : ; :. : : ::; .
1 Drengeskolen i Jaffa, til Erindring ,om Mary Baldwin (1869) er
uconfessionel og har 2 kvindel. Arbeidere 3 . - '
1873 stiftede et indf0dt protestantisk Udvalg i Beirut, en Skole
for Indfedte i denne Bys astre Staddel. Samrae eller et andet lig-
nende Udvalg stiftede 1879 en Skole i Ras Beirut^ en Forstad til
Beirut. Disse Skoler ere presbyterianske 4 .
Det engelsk-amerikariske Vennerttes ' -M . S. (Kvseker) bar en
Missionser, der tillige er Lsege i Brumana (1873) og en indMt
Missionser i Eammalla (1874). Ved Udg. af 1881 havde det 2
mandlige, 2 kvindelige Missionserer og 50 Christne V
'Fru Watsons Drengeskole i Am Zehaltcli (1876) er uconfes-
sionel og har 1 kvindelig Arbeider 6 .
En uafhcengig Mission er 1878 paabegyndt i Damaskus med
det Forraaal at arbeide blandt Beduinerne 7 .
Evangelieudbredelsesselskabets Station i Nikosia paa Gypern (1878)
er kun beregnet paa Englsendere og venlig Hjselp mod deni grseske
Kirke og kan nseppe vsere at anfere her 8 . .
En Mission til Druserne med en Station i Aitat (1879) og en
indfadt Missionser underholdes fra England og er uconfessionel 9 .
Det IriiisJce Selskab til Udbredelse af Evangelist blandt Jpderne
har en Station i Smyrna (1880) med 1 Missionser.. Joppe og
Safed ere opgivne 10 . :
Den reformert presbyterianske Kirke i Skotland og ' Irland har
1 State of am. mibs. Medd. af Cons. L0ytved.
2 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
3 State of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
4 State of am. miss. Medd. af Cons. 'L0ytved. .
5 Rep. Edinb. med. m. s. 18. Stat. of am. miss. Medd. af Cons. L0ytved.
6 State of am. miss. Medd. af Consul -L0ytved.
7 Regions beyond. London 1 /" 1878,52. .
8 Bep. 1879, 103. : ! .../ =,-.
9 State of miss. Medd. af Cons. L0ytved.
10 Rep. 1880, 22. Hoole 54.
12 : ' " '
en Lsegemissionser og 1 ^kvindelig Arbeider i Antiokia, samt en
Menighed paa 20 Ohristne 1 .
Kvindeforeningen (i Berlin) til Fremme of Evindekj0nnets christe-
lige Uddannelse i 0sterland 10nner en Diakonisse i Jerusalem og
imderstetter en Pigeskole i Brusa 2 .
Pal&stina Missionen Uandt Arab.erne drives ved en baptistisk
Missioneer i Nablus. Af Beretningen kan ikke sees, hvormange der
ere debte. Der arbeides ogsaa blandt Tsjerkesserne, for hvem Eege-
ringen bar bygget en lille By paa Sarons Slette 3 .
; Dameforeningen for J0dekmnders christelige Uddannelse (i Foiv
bindelse med den skotske Statskirke) bar Stationer i Smyrna og
Beirut, og f ormodenlig har den skotske Statskirke Stationer begge
Steder. Den havde ved Udgangen af 1881 2 mandlige og 2 kvinde
lige Arbeidere 4 . :^
Fr0ken Mangan's Lcegemission i Jaffa bar 4 kvindelige Ar-
beidere 5 . , ...-;... '
Det amerikanske kvindelige Forenings M. S. bar en Station,!
Larnaka paa Oypern med 3 kvindelige Arbeidere. Det virker ved
Pigeskoler med det Formaal at uddanne kvindelige Lserere for
Hedningerne 6 ,
I Eamleh findes en Plymouthbr0dremission' r .
Som Missionsvirksombed kan det tyske Tempels Virksombed
egenlig ikke betragtes, og det angiver heller ikke som sin Hensigt
at ville drive Mission, men at ophjselpe hele 0sterland ved at bid-
fere bedre aandelige Tilstande. Menigheder findes 1 Jerusalem,
Jaffa, Kaifa, Sarona 5 . .
lalt er der 58 evangeliske Missionserer, 66 indfadte Prsester
og 53 kvindelige Arbeidere i det asiatiske Tyrki foruden en stor
Del navnlig indfadte Leerere og Arbeidere, bvilke her ikke maa
forbigaaes, da en vsesenlig Del af flere Foreningers Missionsgjer-
1 Eep. Bdinb. med. m. s. 19. Stat. of am. miss.
2 Missionsblatt d. Frauenv; 1881, 22.
3 Rep. 1881.
4 News of female miss, in conn, witb the ch. of Scotl. 1881. Nr. 22, 1 ff.'
Stat. of am. miss.
8 State of am. miss.
6 Rep. 1881, 11 , 31. . ;
7 Miss.-life 1881, 436.
8 Bass. Miss. Mag. 1876, 50 ff.
13 '
ning er Skolevirksomhed (i Syrien og Palsestina ,14,624 Bern).
Antallet af evangeliske Christne er omtrent 10,000. I Syrien og
Palsestina arbeidede ved TJdg. af 1881 81 Missionserer, 110 Kvindef,
7 indfedte Prsester, og der var 6,311 prot. Christne, hvoraf 1693
vare Nadvergjsester. Antallet af Muhamedanere er 1 Mill., Nu-
sairieieh'er 250,000, Maroniter 250,000, Grsekere 235,000, Druser
100,000^ papistiske Sekter 80,000, Beduiner 60,000, Isroailieieh'er^
Zigueunere osv. 30,000, Armeniere 20,000, Jakobiter 15,000. De
Christnes Antal er altsaa henved Va af Befolkningen 1 .
Missionen i Tyrkisk Asien er bleven understettet af de for-
skjellige Bogselskaber. Allerede 1720 ..udgav Selskabet til Christen-
domskundskabs Fremme arabiske Nye Testamenter og nogle andre
Beger i et stort Antal Exeraplarer. Derraed er Selskabet vedblevet
og har udgivet Bibler og Dele deraf paa.Arabisk, Tyrkisk,' Syrisk,
Armenisk og Skrifter paa Arabisk, Tyrkisk og Annenisk, ligesoin
det ogsaa af og til har stattet anglikansk Missionsvirksomhed 1 nine
Lande 2 . /
Deilritiske B, S. stetter ligeledes Missionen baade ved ITd- .
gayer af hellige Skrifter i de forskjellige Sprog og ved TJdbredelse
af deny baade ved Missionsererne og ved s&rlige Agenter og Kol-
portarer 3 . v ,
Det amerikanske B. S. stetter paa samme Maade de ameri-
kanske Missioiiserer, men dets Bibeludgaver ere ikke nser saa
talrige 4 .
i Det religi0se .Traktatselskab (England) underst0tter de stedlige
Arbeidere i deres Virksomhed for gudelige Skrifters Udbredelse og
Udgivelse og har; selv udgivet baade tyrkiske, arabiske og grseske
Skrifter 5 . :
Det samrae er i endim haiere G-rad Tilfseldet med det ameri-
kanske Traktatselskab 6 .
Yi skulle til Slutning omtale den romerske Kirkes Missions-
1 State of amer. miss.
^Account of tlie origin etc. of S. P. C. K. London 1839, 39. Rep. 18
241, 414 ff.
3 Rep. 1880, 140 ff.
4 Rep. 18V3, 104 ffi
5 Rep. 1881, 96 ff.
6 Rep. 1880, 97, 104 ff.
' ' ' ' .14
virksomhed, der kun h0ist uegenlig kan kaldes saa, da> den ikke
gaaer ?..
1811 bosatte den anglikanske Prsest H. Martyn sig i Sjiras,
' nsermest for at fuldf0re sin persiske Bibeloverssettelse. Aaret efter
drog han videre bjemad, men han havde benyttet Tiden til at udsaa
Evangeliets Ssed 2 . ;
Bet baselske M. $., der 1822 havde paabegyndt en Mission 1
Kaukasus, rettede derfra Blikket paa Persien og oprettede 1832
eu Station i Tabris for at arbeide dels 'blandt Armeniere og Ne-
storianere, dels blandt Persere og Kurder, men da den russiske Re-
gering forbad Missionen i Kaukasus, og denne inaatte opgives, blev
ogsaa den derfra udgaaede Station i Persien opgivet (1837) 3 .
1873 blev der atter for en kort Tid begyndt paa en Mission i
Persien. EtUdvalg, der var dannet i Stuttgart for at hjaelpe deni,
der lede N0d under den persiske Hungersnad, opfordrede det baseiske
M. S. til at grundleegge et Barnehjem i Persien for Restbelebet af
Indsamlingen. Med to indfadte Armeniere begyndtes da denne
Missionsgjerning, men 1875 traadte den tilbageblevne Missionser
med M. S. Samtykke i det kirkelige M. S. Tjeneste 4 . ;
1833 afsendte det amerikdnske M. S. paa JForestilling af dets
Missionserer, Smith og Dwight, der 1830 1831 havde bereist Ar-
menien og det nordlige Persien, Missionserer til Nestorianerne.
1834 ankom de til Tabris og anlagde 1835 den farste Station i
TJrumia. Det e'r gaaet her som i Tyrkiet, at man fra at.reforniere
det gamle Kirkesamfund er gaaet over til at stifte etnyt, et nesto-
riansk-protestantisk. Missionen er fra Nytaar 1871 gaaet over til
den presbyteridnske Kirkes ydre M. S. ; der er Stationer i Urumia, -
Seir (1849), Teheran (1872) og Tabris (1873) med 10 Missionserer,
.hvoraf en er Lsege, 25 indfadte Prsester (i Supergan, Tkhoina 5 ,
Ardeshai, Takia, Ada, Soatlu, Hamadan), 1510 Nadvergjsester.
1 Uebers. d. Missionsg. d. ev. Bruderkirche. Gnadau 1832, 1, 84.
2 Wiggers 2, 248.
3 Bas. Miss. Mag. 1833, 468. 1838, 370 ff. 1847, 13 ff.
4 Jahresb. 1873, 17 f. Bas. Miss. mag. 1875, 247.,
6 Ikhoma ligger i Tyrkiet. Et Par Medd. skyldes den nestorianske.Diakon
G. David Melck fra Supergan.
Pa!a de to sidste Statiotfer - og' deres-Udposter arbeides der baade
blandt armeniske Christne og blandt Jeder og Muhamedanere 1 .
'Den presbyterianske ' Kirke? ydre Kvinde M. S. (Amerika) bar
Stationer i TJrumia og Teberan med* 5 kvindelige Arbeidere 2 .
1 Den preslyterianske Kirkes Dame M. 8. (Amerika) bar Stationer
i Seir og Urumia med 2' kvindelige Arbeidere 3 .
Den presbyterianske Kirkes Kvinde M.'S. for Nordvest (Amerika)
bar Stationer i Teberan, Tabris og TJrumia med' 6 kvindelige Ar-
beidere 4 . ;> : ; ;; ':/-..--:,' . v,;. : . r, ; .;-....,;.-'.':'.
Det presbyterianske kvindelige M. S. for Synoden i Albany bar
en Station ,med 1 kvindelig' Arbeider i Teheran 5 .
Den protestantisk biskoppelige Kirke 'i Amerikas M. :S. udsendte
1836 en Missionser tilTersien, men efterat ban havde udset Teberan
til Statiori' vendte ban -tilbage til Amerika, valgte. derpaa Eon-
stantinopel til Missionsplads^ ; 6g Missibnen i Persien 'blev opgivet -. 6 -.
Kbrt Tid efter traadte ! den engelske Kirke i Forbindelse med
Nestorianerrie eller, som den ; foretrsekker at kalde dem, -den assy-
riske Kirke, foranlediget ved den prot. tisk. Kirke i Amerikas be-
gyndtie Fdrbindelser med den syriske Kii'ke. ; J5mw5feKeM(?&re(?efees-
s6MwM ; formaaedevl840 ; to^Englsendere, ; der arbeidede i det-geogra-
fiske Selskabs Tjeneste, til at besage Nestbrianerne, og foranledigede
af disses Meddelelser, udsendte > den engelske Kirkes 0verste Styrere
1 842 en Prsest * til at knytte Forbindelse med den nestorianske; Kirke.
Han ; modtoges paa den venligste Maade, boede et Aarstid^ i Mosul,
men Kurdernes Anfald hindrede den paatfenkte Anlseggelse af Skoler.
Skjendt Missionaeren kort efter forlod Landet (1867), vedbleve dog
Biskopper m. fl. af den assyriske Kirke gjentagne Gange at anniode
den engelske Kirke om velvillig Bistand, og dette bar foranlediget,
at -denhei ved sine to Erkebiskopper 1880 ^udsendte en Prfest til
. j i- 1 i Perkins,! iHist; sketch of the missions to the Nestorians. N. York 1862,
5 ff. Eep. 1873, 55. 1874, 37. 1879, 42 ff. Rep; W. M. S. Northw.
1881, ,84,,, Roman's evangel. 1881. ,N. 21, 46. .Rep. A, B. C. F. 1850, 215.
2 Eep. 1881, 40 f.
3 Rep. 1881,' 50. , ....> ..: : , :
: :^Rep. 1881, 23 ff., 73. j..,:- .'...
.::.. 5 Rep; 1882, 30; ff. jfr. 105 f. . : , . ; . .
. = . Miss, register' 1837, :82. s ; 1838, 101. 1839, 36.. 1841, 93. .
' ' IB , -. ,-'-.
dein, der navnlig hjselper dem ved at anlsegge.og forestaa Skoler*
. "Hans Station flyttedes 1881 .fra Cochanes. (1880) til Duzza *.
Det JcirMige-M. 8. oprettede 1875 en .Station i Julfa, efterat
den af dets Missionserer, der ansattes der, allerede siden 1869 havde-
bosat sig der .og taget sig noget af , de Hungerlidende. Der er 2
Missioneerer, hvoraf den ene ; tillige er ^Lsege, og 55 NadvergjsBSter,
hyilke iiaynlig synes at vsere Armeniere 2 .
lalt er. der altsaa 5 evangeliske Missionsselskaber, der.arbeide
', i Persien, med 13 mandlige, 13 kvindelige Missionserer og, 1276-
. Nadvergjsester. - " -.': .'..-',.. ;;
Det londonske Selskab til Fremme af Christendom Uandt J0derm
har 1881 anlagt en Station i HaniadanA
Om Romerkirken gjselder ganske det samme, som ovenfor er
v anfert om Tyrkiet. De- f0rste Missionserer, der sendtes hertil,
yare pprtugisiske Augustinermimke fra Indien, der bosatte, sig i
Isfahan, hvor -; kort efter (1605) italienske Karmeliter og omtr.
1620 franske Kapucinere ligeledes uedsatte sig. ; Men hverken
de eller Karmeliterne i Sjiras ,og paa Ormus 0en eller de ikke
laeiige efter til Julfa sendte Jesuiter udrettede ; synderligt, skjendt
dog npgle faa Persere bleve dabte, .-. af : hvilke nogle bleve Martyrer..
Paa Ormus 0en dabtes ikke faa, men da Portugiserne fordreye&
- - 1,622, faldt de atter fra. Under Anarkiet; 1747 maatte Missionen
i Isfahan opgives, og ferst^ i dette Aarhundredes :andet Halvdel er
Missionen bleven gjenoptaget, og der er Stationer i Khosroya,
Salmas, TJrumia, Teheran, Sina, paa , hyilke der udelukkende ; ar-
beides blandt .Christne 4 . : : i- ;
Befolkningen er ialt 4 Mill., dens Hovedraasse er Afghaner,
desuden boer der Perser, Mongoler (Aimak og Hasare), tyrkiske
.. '\ Col. ch. chr. 18491850, 287 ff., 413. 1869, 453 f; Missionfield 1880,.
206 ff., 306 ff. 1881, 80. : . :
2 C. M. atlas 56. Eep. 1875-76, 52. 1879 8.0, XII. C. M. intell.. 1882,
107 ff. .
. 3 Rep. 1880, 16. Maanedsbl. f. Israel. Chra. 1882, 81. ,.--'l
4 Sainl. af Eeisebeskr. (Chardin) 4, 351 f. Smith 355. . Mandelslo
Mprgenl. Reysebeschv. Schleswig 1658. 17, 35. Jahrb. 1876, VI, 53 ff. Oriental.
Reisebeschr. Frankf. 1671. 115, 501 ff. Hab.n, Gesch. d. kath. Miss. Koln
1858, 2, 206 f.
19
Kisilbaisjer og mod 0st Brahui, hvilket sidstnsevnte Folk snart
ansees for Arier, snart for Dravider, men nseppe er nogen af
Delene. Befolkningen er muhamedansk, endnu er der ingen Mission
begyndt her, men en saadan er pftere tilsigtet ,af ;det kirkelige
M, -8. (se Indien). 1 .. 1 : ;
5. Kaflristan.
Befolkningen her (1 Mill.), Siahposj'erne, synes at stamme ned
fra'en Koloni af de gamle Grsekere. Den hader Mubamedanerne
og har flere Grange siden 1864, da Missionsererue (af det kirkelige
M. 8.) ferst Iserte dem at kjende, begjsert Undervisning 1 Chri-
stendom. Man har fomgt derpaa, men det synes, som om den
britiske Eegering systematisk hindrer det 2 .
6. Beludsjistan.
Beludsjerne ere Va 1 Mill. ' i Tallet og Muhamedanere 5 en
Mission er endnu ikke begyndt her 3 .
7. Malediverne og Lakediverne.
Malediverne har 150,000, Lakediverne 6800 Indvaanere, Be-
boerne ere Muhamedanere, og ingen Mission synes at veere dreven
her. Omtr. Aaret 1600 blev Kongen af Malediverne under et
Ophold i Goa Christen, men Undersaaterne tvang ham til at
forlade 0erne 4 . ;
8. Nikobarerne.
Denne 0gruppe har 5,500 Indvaanere. I det Indre af Stor
Nikobar lever en TJrbefolkning, Eesten af Befolkningen herer til en
anden Stamme. De ere Hedninger (Sjamanisme). De Dahske an-
lagde en Koloni paa Nikobarerne 1755, og en Missionser fulgte
med fra Trankebar, hvilken dog snart efter d0de. Kolonien blev
1 Andree 78. Pinzi, il Brahui. Firenze 1870.
2 C. M. int. 1865, 69 ff., 197. 1880, 436. C. M. gleaner 1874,
Andree 78.
3 Andree 78. Behm n. Wagner 39.
4 Andree 79. Orient. Eeisebeskr. 134.
opgivet 1760, men gjentagne Fors0g gjordes paa dens Grjehoptagelse,
og de Danske have gjort Fordring paa 0erne indtil den allernyeste
Tid, da Englsenderne have bemeegtiget sig dem. 1768 anlagde
Br0dremeniyheden en Station paa Nankovri, der blev opgivet 1788
uden at have bragt noget Resultat. Siden har intet evangelisk
Missionsfors0g der vseret gjort, thi det Ophold, en dansk Missionser
foretog der 1830 1834, havde hovedsagelig Handelsformaal for
0ie. :Derimod nedsatte to franske romersk katliolske Missionserer,
udsefidte af Biskoppen afMalakka, sig 1836 paa 0erne, men maatte
1837 forlade dem af Frygt for at suite ihjel. 1842 nedsatte to
andre sig paa Teressa, men forlode atter denne 1845, og Mis-
sionen synes dermed at vsere opgivet 1 .
Siden Englsenderne have bemsegtiget sig Nikobaroerne, har
ogsaa den anglikanske Kirke rettet sit Blik paa dem, og 1876 op-
fordrede Regeringsprsesten i Port Blair kraftig til at begynde en
Mission der, men det er endnu ikke sket 2 .
9. Andaman0erne.
Befolkningen (9630) heres til Negritofolkene. 0erne tilhere
England. Efter det store Opr0r i Indien er der aulagt en For-
bryderkoloni for Indien paa Boss 0en, og i Staden her, Port Blair,
er der ansat en anglikansk Freest for Straffefangerne, der. here til
de forskjelligste indiske Folk. Endnu er der ingen Missionser ansat
for Andamaneserne, men Pengemidler dertil ere tilstede, og for-
haabeulig vil det lykkes Biskoppen af Eangun, til hvis Stift de
hare, at faa en anglikansk Mission igang iblandt dem 3 .
1 Andree 79. Uddrag af de paa Nikobar0erne i Foraaret 1846 anstil.
Unders. Kbhvn. 1846, 41 f. 49. Rink, die nikobarischen Inseln. Copenh.
1847. 164, 168 ff. 181 ff. M011er, Bidrag til de Nikob. 0ers Beskr. Kbhvn.
1799, 46 f. Rosen, Brindr. om OpL p.^Nikob. KbUvn. 1839. 111. 183 ff.
Wiggers 2, 46. Bush, journal of a cruise am. the Nik. islands. Calcutta 1845.
14. 51. Jahrb. d. Verbr. d. Glaub. 1844, II, 28 ff. Saml. af Reisebeskr.
Kbhvn. 1797, 477 ff. .
2 Missionfield 1876, 41. . ' .
3 Behm u. Wagner 44. Titcomb, Pers. rec. of British Burma. London
1880. 35 ff. Milman, Mem. of Bishop Milman. London 1879. 116 ff.
21
10. Siam.
Siara falder i to Hoveddele, Siam og Laos, liver med sit saer-
egne, med hinanden beslsegtede Folk, desuden lever her eridel af
Nabofolkehe, navnlig Kineseire. Befolkhingen (5 7 /io Million) er ;
Buddhaistef" 1 .'
Eomerkirken sendte sine ferste Missionserer fra Goa til Siam
1606, senere kom 1621 Dominikarierne og Franciskanerne fra'Groa,-
1624 Jesuiter, der vare fordrevue fra Japan, 1634 Jesuiter fra
Tunkin. Men det blev dog ferst ret Alvor med Missionsgjerningen,
da en fransk apostolisk Vikar (Jesuit) ankom 1662 til Siam, hvor dog
Missionsererries Indblanding i Politik voldte dem mange Bryderier og
Missionen megen Albraek. Arbeidet gjaldt fornemmelig Kochinkine-
serne og andre Udlsendinge; da Forbiri besegte Landet (1685 88), var
der ingen siamesiske Christne. Hovedstationen var Yuthia, livilken Stad .
0delagdes af Birmanerne 1797, og Antallet af Christne i den an-
gives da til 12,000. Da Bangkok blev Hovedstaden, forlagdes,
Missionen derhen, men dreves med liden Kraft, 1822 var de Christnes '
Antal kun 3000, hvoraf 1000 i Bangkok, og Biskoppen synes da
at have vseret den eneste Missionser, og de Christne for en stor
Del at have vseret af europseisk Herkornst. 1837 var Antallet
kun 1400 foruden nogle nylig derhen flygtede Kochinkinesere. Siden
1840 er Missionen bleven drevet med mere Kraft, Antallet af Pa-
pister er nu 11,420 med 23 Missionserer og 6 indfodte Prsester.
Stationerne ere Bangkok, Paklat, Yuthia, Nakhonxaisi, Bannokkuak, .
Vat Pleng, Dbnkabuang, Chantabum, Petriu, Bonplasoi, Thakien,
Hatsake. Fra Midttunkin af er der siden 1878 begyndt en Mission
blandt Laosfolket, og Stationer ere anlagte i Luccagne og Naham,
hvor der allerede i 1880 (Aug.) var 500 dabte 2 .
1 Burkhardt 3. II, 175 ff. Andree 79. Ksempfer, Hist, de Japan.
Amsterd. 1732, 1, 30 ff. Kalkar 1, 424. Dobbins 83 (Folkemffingden an-
gives her til 4 Mill. Siaineser, 3 Mill. Kineser, 2 Mill. Laos, 2 Mill. Malaier,
700,000 Kambodjer, 100,000 Peguanereialt 11 Vs: Mill.)
2 Guerreiro, Indianische newe relation. Augsb. 1614, 107. Forbin, Voyage
a Siam (168588). Paris 1853. 146. Crawfurd, Gesandtschaft an die Hofe
v. Siam u. Cochinchina. Weimar 1831, 247. Wiggers 2, 134 ff. Madras cath.
dir. 177 f. Gutzlaff, Verslag v. verblijf in Siam. Rotterdam 1833, 11. 29.
Jatrb. 1877, I, 47, 1881, VI. 26 ff.
- 22
Fra 1828 31 opholdt en Missionser af fob nederlandskeM. S.
og en af det londonske M. 8. sig i Bangkok. De arbeidede navnlig
men dog ikke udelukkende blandt Kineserne, men deres Arbeide var
rent forelabigt 1 .
Deres Gjerning gik over til den amerikanske Baptistmissions-
forening. Den anlagde en Station i Bangkok. Denne er endnu
den eneste, og her arbeides saagodtsom udelukkende blandt Kine-
serne. I Bangkok og 5 Menigheder i Omegnen er der 423
Nadvergjsester (Medlemmer), med 1 Missionser og 2 indfadte
Prsester 2 .
1834 anlagde det amerikanske M.S. en Station i Bangkok
(1831 var gjort et Fors0g). Der arbeidedes ikke uden Held, men
dogmatiske Sseranskuelser hos Missionsererne foranledigede Selskabet
til at opgive denne Mission ved TJdgangen af 1849 3 .
Et Par af Missioneererne vare traadte i en tenimelig 10s For-
bindelse med den amerikanske Missions/owning, til livem Stationen i
Bangkok gik over, men 1873 blev denne Mission opgivet 4 .
Sterst Yirksomhed i Siam liar den presbyterianske Kirkes ydre
M. S. (Amerika) udfoldet. 1840 anlagdes en Station i Bangkok
(opg. 1844, fornyet 1847), 1861 i Petsjaburi, 1872 i Ayuthia
(siden 1876 Udpost) og 1847 i Chiengmai, inde i Landet blandt
Laos- eller Shanfolket. I den ferste Mission er der 5 Missionserer, .
1,68 Nadvergjsester, i den anden 3 Missionserer, 127 Nadver-
gjsester 5 . ,
Den presbyterianske Kirkes ydre 'Kvinde M. S. (Amerika) har
Stationer i Bangkok, Petsjaburi og Chiengmai med 4 kvindelige
Arbeidere 6 .
Den presbyterianske Kirkes Kvinde M. S. for Nordvest (Amerika)
liar Stationer samrnesteds med 3 kvindelige Arbeidere 7 .
1 Maandb. v. het nederl. zend. gen. 1830, 85. Gutzlaff, dreijahr. aufentk
in Siam. Basel 1835. I, 89. London M. S., rep. 1833, 22.
2 Rep. 1879, 56 Burkh. 3, II, 190 f.
3 Burkh. 3, II, 191. : Rep. 1848, 205 ff. 1849, 160. . 1850, 155 f.
4 Bep. A. B. C. F. 1849, 161. Grundemann 3, II, 199.
5 Eep. 1873, 71. 1877, 57. 1879, 56. 83. 1882, 69 ff. Grundemann 3,
II, 199 ff. . .
8 Rep. 1881, 36.
7 Rep. 1881, 73. . '
.23 ' - - .
\- Den presbyterianske Kirkest.Dame M. > S. (Araerika) liar en
'Station i Petsjaburi med 2 kvindelige; Arbeidere 1 .
Altsaa er der ' i Siam 8 evangeliske Missionserer, 9 kvindelige
Arbeidere; , 1 indfadt Freest og 587 Nadvergjsester.
Bet -'amenJdanske^B. S. bar udgivet Dele af, den hellige Skrift
Siamesisk 2 . > ; .; .; : : ;. - 1
11. iKaiubodja;
JDette Land, der siden 1862 staaer under fransk Protektorat,
liar 1 Mill. Indvaanere. Befolkningen er buddliaistisk. Allerede
1770 (og inaaske en^dnu tidligere) trsengte romerish-katholske Mis-
sioneerer ind i Laridet, men der syne's ikke at veere udrettet
noget. Ohristne Flygtninge fra Siam og Anam fandt af og til
Ly her, og der fandtes Christhe her, da 1838 Missionserer
bosatte sig i Battambang. Men allerede 1840 tilintetgjordes denne
Mission ganske ved politiske Omveeltninger, og disse samt F.orM-
gelser have ogsaa senere " voldt Missionen Af brsek. Denne er dog
.gaaet betydelig fremad, de Ohristnes Antal er steget fra 600 til
10,000, skjendt BevEegghindene til, at de Indfadte ere blevne
Ohristne, langtfra altid have vseret de rette. Missionserernes Antal
er 14.'.3 v/ _ , ' :v - " " '
Evangeliske Missionsfors0g have ikke vseret gjorte.
12. Anam.
Dette Eige bestaaer af Ttmkin mod Nord og Kochinkina
mod Syd (forenede. 1802) og liar 21 Mill. Indvaanere; Syd derfor
ligge de franske Besiddelser, bestaaende af 3 1862 afstaaede og
: 3 1867 indlemmede Provinser af Kochinkina og 0en 'Pulo Kondor
med 1% Mill. Indvaanere. Befolkningen er Anamiter, men i det
Indre bo endel halvvilde Bjergstammer . Polket ei" for en stor Del
kinesisk dannet, og de der herskende Eeligionsformer, Konfutsia-
;'. Rep.. 1881,; 50. . ..-. , : ....' .''
.. :VRep,, 187.8,. llOj. / ; ; ','" -...-.',,. f ^
,, . 3 Andree 80j Madras., qath. dir. 181..Jahrb. i.861, II, ,59.. ,Annalesl863,
408. 1867, 333. Die kath. Miss. 1874:193^, 1876, 109. !: , ".;'""
24
nismen (blandt de Dannede), Buddhaismen (indkom i Landet 1540),
Taoismen ere her fremlierskende 1 .
1 583 lande.de den forste romersJc-katholske Missionser ; 1 Kochin-
*kina, men ban udrettede intet. 1615 ankom nye iMissionBerer (Je-
suiter) hertil og 1627 ; til Tunkin, og de arbeidede '-^med saa stor
Frenigang, at allerede 1641 var der d0bt 108,000 i Tunkin, men
gjentagne Forfedgelser baade i Tunkin og Kochinkina have hersket
(1640. 166365. 1698: 1712:; < 1724 25. 1736. 1765. 1774
1802) og de Christne lede med stort Troesmod store Trsengsler.
Allerede 1600 udneevntes appstoliske Vikarer for Tunkin og Ko-
chinkina, og den faste Ordning, der stottede sig , til indfedte Ka-
teketer, bidrog sit til at holde det Hele sammen, og saasnart For-
folgelserne harte op, tog de Ohristnes Antal atter til, iseer 1 Tider,
naar Kongen selv stod Ohristendommen user. Efter Forfelgelsen
' 17?i7 talte saaledes Romerkirken i Tunkin mindst 250,000 Til-
hsengere. Missionsererne kunde dog ikke altid lade politisk Ind-
blanding pg Bestraebelser for at bringe Landet under fransk Ind-
flydelse fare. Efter 1831 ,udbr0de atter blodige Forfedgelser, og
dette foranledigede tilsidst, at Frankrig paaferte Anam Krig, tvang
det 1862 til at afstaa tre Provinser og at. tilstaa fri Religions-
evelse og Frihed for Anamiter til at blive Christne, og da dette
desuagtet ikke hj alp navnlig paa Grund af Folkets og Embeds-
msendenes Had til de Christne, blev det 1874 atter tvunget til at
tilstaa de Christne fri Eeligionsevelse 2 .
Eomerkirken er her delt i 7 apostoliske Vikariater. Vest
Kochinkina (Nedre K.), der indbefatter de franske Besiddelser, havde
1876 40 franske Missionserer, 18 indfadte Prsester og 38,500
Christne saint Skoler, Klostre og Hospitaler i Saigon 3 .
0st Kochinkina, der indbefatter 6 Provinser af Midt Kochin-
1 Craufurd 769 f. Andree 79 f. Pachtler, s das Christenth. in Tonkin. Pa-
derborn 1861. 100 ff. Vivien de S. Martin, . l?annde geogr. . Paris 1865. 3,
201. Col. ch. chr. 1863, 270.
2 Pachtler 27. 30 f. 45 o. fl. St. Brown, Cochinchina. London 1861.
268 f. Kalkar, den christelige Mission. Kbhvn. 1879. I, 409. Vivien de
8. Martin 3, 193, 195. 6, 264. Col. ch. chr. 1863, 270. Annales 'de la prop,
de la foi. Lyon 1868, 320. 1865, 325 ff. 1866, 254 ff. " Jalirb; d ; Verbr. d.
Grlaub. K01n 1875, 3 ff. 1878, IV. 62 ff. Liungstedt, Hist. 'sketch of tne
prot. settl. in China. Boston 1836, 188. '- ' ;: ' -
3 Madras cath. dir. 1876, 181.
25 '
kina og de uafhaengige Stammer mod Vest, havde 1876 12 franske
Missionserer, 20 indf0dte Prsester, 31,459 Christne 1 .
Nord Kochinkina indbefattede 1876 de 3 nordlige Provinser
med 8 franske Missionserer, 37 indfedte' Prsester, 25,187 Christue 2 .
Sydtunkin indbefattede 1876 2 Provindser med' 9 franske Mis-
sionserer, 54 indfadte Prsester og 71,000 Christne. Denne Mission
bar lidt saare meget ved ForMgelserne 3 .
Vesttunkin indbefattede 1876 7 Provinser med 25 franske
Missioneerer, 83 indfedte .Prsester og 140,000 Christne. Ogsaa
denne Mission liar lidt meget under de senere IforMgelser. Dens
Hovedssede er Ninhfa. Der drives ogsaa Mission blandt Bjerg-
stammerne mod Vest, blandt hvilke omtr. 6,000 ere Christne. 1878
anlagdes en Station i Luceanh blandt Laosfolket 4 .
Midttunkin indbefattede 1876 halvauden Provins med 6 spahske
Missionserer (Dominikanere), 23, indfedte Prsester og 155^435
Christne. Den liar lidt allermest ved Forfalgelserrie 5 .
0sttunkin indbefattede 1876 5 : V Provinser med 5 spanske
Missionserer (Dominikanere), 29 indfedte Prsester og 50,000 Christne.
Blandt de i 1864; debte, ; anfares 13,370 . 30rn ;af .vantro i^orseldre,
debte i Dadsfare 6 . : . . ... ; - .,, ,,.,.. ,,,;
Hvor Missionearerne og de indfedte Preester ; bo, - er ;det os ,,ikke
muligt at angive. . . ,. - . , , .;.., ,
Evangeliske Missioner findes ikke i Anam. .
13. Boiaiu0erne.
Disse 0er de ville blive anf0rte paa Eortet : over Sydhavs-
0erne have vseret ubeboede en Tid; vare' de en japanesisk
Forbryderkoloni indtil 1830 endel navnlig ; amerikanske Ny-
hyggere have bosat.sig der 7 .
1 Madras cath. dir. ISYG, 181. -../;, i : : ; ,; : ;. ,
2 Madras dir. 182.
3 Madras dir. 184. Annales 1866, 340. Jahrii, 1878, IV. 65.
4 Madras dir. 184, Jalirb. 1876, VI, 6 ff. 1880, III.-; 34 ff.
s Madras dir. 183 f. . ...
"Madras 182 f. Annales 1866, 354, ;; : .' "..".:..'
7 Steger,; die ,Nipponfahrer, Lpz, 1861. 103. ff. . . : ;
26
14. Lrukiueerne.
Disse 0er, der hare til Japan, have 234,000 Indvaanere, der
ere Buddhaister. De hedde Sanmrer og ere nser beslsegtede med
Japaneserne. Romersk-katholske Missionserer have allerede besegt
0erne i det 16de Aarhundrede og have rimeligvis ogsaa udrettet
noget. 1844 begyndte de atter deres Gjerning der, dog opgaves
den atter . 1848 uden at have baaret Friigfc; 1855 gjenoptoges
den (i Napa), og der vandtes da nogle for Christendoinmen. Siden
synes alle Missionsererne at have begivet sig til Japan. 1845 dan-
nede sig i London af trpende Saofficerer et S0mands Liitsju M. is.
(anglikansk), hvis farste Missionser 1846 ankoni dertil og tog Bolig
i Napa paa Stor Liukiu. Men paa G-rund af Eegeringens Mod-
stand .tnrde Ingen slutte sig til ham, Interessen for denne Mission
tabte sig i Hjemmet, og 1856 blev den opgivet 1 .
15. Japan 2 .
Japan har 'med Liukiu0erne 34 3 /io Mill. Indvaanere. Befolk-
ningen er Japanesere, undtagen paa den nordlige Halvdel af Yezo,
hvor der findes ikke ubetydelige Hester af TJrbefolkningen (25,000),
(Aino's) hvilket ogsaa er Tilfaeldet paa de sydlige Kuriler, hvor
den er Hovedbefolkningen. Den oprindelige Eeligion, Siutoisnien,
er tildels fortrsengt af Buddhaismen, (siden 552 e. Ohr.) hvorpaa
man i den seuere Tid har segt at raade Bod, og desuden liar Kou-
futsianismen vundet meget Indpas i Japan 3 .
1542 kom Portugiserne farste G-ang i Bererelse. med Japan,
og 1549 ankom den ferste romersk-katJiolske Missioncer, deriblandt
den beramte Xaver,. til Kagosima paa Kiusiu, og de bleve vel
modtagne baade af Fyrster og Folket, og deres og , de hurtig paa
hinanden felgende Missionserers og de af dem omvendte og nddan-
nede japanesiske Prsesters Arbeide bar i hai Grad rigelig Erugt,
navnlig paa Kiusiu. 1585 ankom den fgrste Biskop til Japan.
1 Behm u. Wagner 42. By. Miss. mag. 1860, 195 : ff. Steger, 86. 115 ff.
Jahrb. 1849, IV. 22 ff. 1857, IV. 31 ff.
2 Kortet efter C. M. atl., Miss, herald 1880, Map. of S. Japan. Boston 1881.
3 Steger 10 f. Ev. Miss.' Mag. 4, 20. 20, 26 ff. Stock, Japan and the
Japan mission. London 1879, 1. 9. .
' ; 27 . ,'
Men Christendommens 'hurtige Fremgang forskrsekkede Keiseren,
ban frygtede for, at denne vilde blive eh Bro for Kongen af Spa-
nien til at beniEegtige sig Landet, derfor .begyndte ban 1586 at for-
f01ge de Cliristne, og . saare mange lede Martyrdefden, men da bail
kort efter d0de, h0rte Forfelgelsen I op de fleste Steder, og Chri-?
stendommen vedblev stserkt at udbrede sig, saa at man 1605 talte
nsesteri 2 MilL Christne paa Japan. 1609 ankom, Hollsenderne ,
f0rste Gang til Japan, og enten det nu skyldes deres Handelsnid,
eller fordi Keiseren frygtede for Spaniens skjulte Hensigter, saa
begyndte ban 1613 en blodig Forfalgelse mod ,de Cbristne, der
sa'agodtsom uden Afbrydelse varede til 1649, og da den endte, vare
alle Missionserer paa nogle faa nser, der boldt sig skjulte, drsebte
eller fordrevne, de indf0dte Christne for sterste Delen faldne som
Martyrer, og Japans Havne bleve paa en enkelt IJndtagelse nser
lukkede for alle Premmede 1637 *. . : '<'
Japan var nu i over 200 Aar Inkket for Gbristendommen, og
man troede, at der var ingen Christne tilbage, men ikke saasnart
indtraadte de foraudrede Forhold for en 20 Aar siden, f0rend det
viste sig, at der endnu i dybeste Hemmeligbed fandtes Cbristne,
bvilket iavrigt ved et Par Leilighedei' tidligere havde; vist sig, og
ikke faa af dem sluttede sig da offenlig til Christendommen 2 .
Evangeliske Missionsfors0g gjordes ikke, kun Hollsenderne havde
Adgang til Japan, men ligesom de paa en sksendig Maade havde
. bjulpet Eegeringen til at forfelge de Christne, saaledes fandt de
sig i paa en nedv^erdigende Maade, naar de kom til Landet, at
Isegge deres Christendom tilside, og da den hollandsk reformerte
Kirke i Amerika, efter at Japan var aabnet, tilb0d Hollsenderne i
Nagasaki at 10nue en Freest for dem| blevdette Tilbud rent ud
,. afslaaet 3 . -
1854 lykkedes det Amerikanerne at faa Havne paa Japan
aabnede for deres Skibe, og nu gik man hurtig fremad i denne
Retning. Ved Traktaterne med Amerika (1858), England (1858),
Rusland og Frankrig (1858) tillodes det disse Magter at faa fri
1 Gharlevoix, Hist, div Christianisme an Japon. Paris 1836. 1, 53 o. fl.
St. Kffimpfer 1, 163 ff. Hendschel, Relation von der Bekehrung d. konigr.
Yoxu in Japan. Ingolstadt 1617, 66 ff. Ev. Miss. mag. 1876, 34 ff. Grundern.
3, III, 309 ff. Col. ch. chr.' 1862, 295. 377.
2 Col. ch. car. 1862, 329 f. Rep. A. B. C. F. 1871, 78.
3 Kreyherr, die preuss. Bxpd. nach Ostasien. Hamburg 1863. ..;. 174 ff.
28
Religionsavelse i Japan, men deraied yar ; ;det ikke tilladt Japanesere
at blive Ghristne, og 1867 1873 bleve ' romersk-katholske, 1872
grsesk-katholske Ghnstne Gjenstand for Forfelgelse, og egenlig ; er -
Japaneseres Overgang: til Christendonimen ikke tilladt, idet, de
gamle Love deriinod ikke ; ere, ophsevede, men de staa nu kun paa
Papiret og ud0yes vel navnlig sideri 1873 ikke mere, men kunne
ievrigt bringes i "Udavelse, naar det skal yeere. Det bedre Kjend-
skab til Europa ; og Amerika, Regeriiigens Bestrsebelser for at Jnd-
f0re disse Landes Folkedannelse og den Opdagelse, at Missionse-
rei'ne kunne hjselpe dertil, have bidraget meget dertil, ligesom ogsaa
de mange Japanesere, der ;have studeret i Amerika og Europa (i 1878
. over 1000) ; have derigjennem Isert Ohristendommen, og flere af dem
ogsaa Christus at kjende 1 . V
De ferste Missionsselskabeiy der benyttede sig af de forandrede
Forhold i Japan, vare tre amerikanske Kirkers Missionsselskaber,
den reformerte Kirke (tidl. den hollandsk ref. Kirke), den ,presby-
terianske Eirke og den protestantisk biskoppelige Kirke, som om-
trent samtidig 1859 begyndte Missioner i Japan 2 .
Den reformerte .Kirke i Amerikas ydre M. 8. bar Stationer i
Yokahama (Menigheden organiseret 1872), Nagasaki (M. o. 1876),
Tokio eller Yedo (4 Menigh. 1876. 1877. 1879), Wadomura (M, o.
1878) med 7 Missionserer, 6 indfadte Prsester (i Kagosjima, Uyeda)
og 452 Christne 3 .
Den presbyterioMske Kirkes ydre M. S. (Amerika) bar Stationer
iYokabama (1859), Tokio (1869), Kanazava (1879), Osaka (1881)
med 10 Missionserer (hvoraf 1 er Lsege), 6 indfodte Prsester og
. 968 Ghristne, (609 Nadvergjsester) 4 .
. Den presbyterianske Kirkes ydre Kvinde M. S. (Amerika) bar
paa bine to Stationer to ugifte kvindelige Missionserer (foruden
Missiouserernes Hustruer 5 .
Den presbyterianske Kirkes Dame M. S. (Amerika) bar i Tokio
4 kvindelige Arbeidere 6 . .
1 Ev. Miss. mag. 4, 321. 12, 174. 16, 405. Grundemann 3, III, 324.
Jalirb. 1873, IV. 57. Rep. presb. ch. 1879, 74. Proceedings af the gen.
conf. on for. miss, held in Mildrnay Park. London 1879, 242.
: 2 Grundemann 3, III, 325.
3 Rep. 1880, 34 ff. Rep. of the ev. all. in Japan. .Tokiyo 1882, tab. 2.
4 Rep. 1882, 85 ff. Rep. ev. all. tab. 2.
5 Rep. 1881, 39.
" 6 Rep. 1881, 50.
29
Det presbyterianske Evinde M. S. for Nordvest (Amerikaj har
en kvindelig Missionser i Kanazava 1 .
I nser Forbindelse med hine to amerikanske M. S. '(ret. og
presb.) arbeider den forenede presbyterianske Kirke (Skotland), som
i Tokio (1874) har 5 Missionserer, hvoraf en er Lsege, 1 ind-
Mt PrsBSt og 98 Christne 2 ;
De Christne af disse 3 Missionsselskaber have 1877 forenet
sig til et Presbyterium (Chinkirwai), til hvilket herer 21 Menig-
tieder med 12 indfedte Prsester bg 1441 indfedte Christne} hvoraf
287 ere Nadvergjgester. Det underholder baade et indre M. S.
med det Formaal at udbrede Evangelietpaa Japan og et ydre
M. S. med : det Formaal at udbrede Evangeliet i Korea 3 .
Den protestantiske Uskoppelige Kirkes M. S. iAmerika oprettede
allerede 1859 en Station i Nagasaki, og endnu samme Aar blev det
bragt ' under Forslag at - anssette en ' Biskop for Missionen i Japan,
hvilket desvserre ikke gik igjennem, og Felgen blev^ at da Mis-
sioiieeren i Nagasaki blev Missioiisbiskop for Kina (1867), blev Sta-
tioneii iibesat. Men han ; kunde ikke glemme sin Gjerning, og 1873
^iyttede han .igjen til Japan -og bosatte sig i 'Osaka. Senere er
der ' anlagt en Station i Tokio (1875)f og paa 'disse Stationer er
der 1 Biskop, 9 Missionserer, hvoraf 1 er Leege, 1 er IJserer og
119 Ghristhe og 79 indf0dte Nadvergjsester 4 . '
Det kirkelige M: 8. (England) begyndte 1869 sin Yirksomhed
i Nagasaki, hvortil siden er kommet Stationer i Tokio (1874),
Osaka (1874), Hakodadi (1874, som sseiiig er anlagt in^d Ainos-
fblket for 0ie) og Niigata (1876). Der er her 9 Missionserer og
197 indfedte Christne, hvoraf 86 ere Nadvergjsester 5 .
'Det amerikanske M. S. anlagde 1869 sin ierste Station i Japan
i Tokio, som 1870 forlagdes til Kobe, dertil er senere kommet
Osaka (1872), Kioto (1876), Qkayama (1879) med 14 Missionserer,
,af hvilke 2 ere Lseger, samt 11 indfadte Prsester, 735 Christne og
1 Eep. 1881, 73. Huri er gift med en af Missionsererne, som altsaa maa
bo der.
. J Rep. 1880, 280 ff.
3 Miss, rec of U. P. Ch. 1880, 284 f. 1881, 272. Grundemann 3, III, 128.
4 Col. ch. chr. 1859, 137. 1860, 3 ff. Spirit of Mission 1874, 763.
1875, 780. 783. 1881, 520 ff. Rep. ev. all. tab. 2.
5 Rep. 1879 80, XIII 132. Stock. 138.
30
514 Nadvergjsester. Indfadte Prsester findes i Imabari (1879), Akasji
(1882), Tamou (1882) o. fl. St. 1 . .....-,'- / ; ; ,. ,
I Forbindelse: med dette .Selskab arbeide.de to f01gende.
Kvindenvissionsselskabet bar 10 kvindelige Missionserer i Osaka
og Kobe 2 . :
Kvindemissionsselskabtf for det Indre har ;! 3 kvindelige Missionserer
i Kobe og Kioto 3 .
Det amerikanske Forenings kvindelige H. S, (ikke konfessionelt)
(1871) bar en Station i Yokahama med 4 kvindelige Arbeidere.
Det arbeider ved Pigeskoler^. '
Den metJwdisiisk hiskoppelige Kirkes M. S. (Amerika) begyndte
sin Virksomhed paa Japan 1873. Den bar : Stationer i Yokahama
(1873), Tokio,. (1874), Nagasaki (1874), Hakodadi (1874) med 12
Missionserer, 447 Nadvergjsester og 595 Christne og 7 indfedte
Preester (i Yokahama, Tokio, Nagaya, Nisjivo, Matsusjiro, Hirosaki,
Kagosjima) 5 .
Den methodistisk Uskoppelige Kirkes Mvinde Hedninge M. S.
bar 6 kvindelige Missionaerer i Tokio, 'Yofcahama og Hakodadi 6 .
Evangelieiidbredelsesselskabet (England) liar Stationer i Tokio
(1873) og Kobe (1873) med 3 Missionserer pg 40 Nadvergjsester 7 .
Dameforeningen til Fremme of Kvindemdervisning . Ulandt Hed-
ningerne i Forlindelse med Evangelieudbredelsesselskabets Missioner har
en Mission i Tokio med 3 kvindelige Arbeidere 8 .
Det amerikanske FriviUige Baptist M. S. havde oprettet en
Missionsstation i Yokahama, den havde intet Resnltat baaret og
. yar ophart, da Selskabets Missionserer 1873 traadte over i den
amerikanske Baptist Missionsforenings Tjeneste, der saaledes oprettede
1873 en Station . i Yokahama, hvortil 1874 kom Tokio. Der er
1 Eep. 1870, 80.. 1872, 70. 1879, 75. 1880, 80 ff. Dobbins 25. Miss,
her. 1882, 3. 149. 188 (Tamondori (1882) er rimeligvis samrae By som Tamon.)
Rep. ev. all. tab, 2.
2 : . Rep. 1881, 148. :
3 Eep. 1880, 70.
4 Rep. 1881, 9. 31.
5 Rep. 1873, 136. 1874, 132. 1879, 153 ff. 1881, 213. Rep. ev. all. tab. 2,
6 Rep. 187879, 20.,
7 Rep. 1879, ,19.
8 Rep. 1880, 19. 24. , .
31
5 Missionserer med 182 Christne, 76 Nadvergjsester og 1 indfodt
Freest. Ogsaa her arbeide de paa at drage andre Christne over til sig J .
lEyiinde -Baptist :i HakodadL Senere anlagdes Sta-
tioner i Tbkio (1869) Sendai, Tokusjima o. fl. St. og fornylig
(1879) er den dygtigste af Missionsererne bleven 'beskikket til
Biskop af Tokio. Han stettes af det russiske^M. 'S., ; livis ferste
MissionEer ahkom 1861, og som med stor Iver tiar taget fat paa
Missionsgjerningen. ! Det teeller 7000 Ghristne og bar mange ind-
f0dte Preester og Eateketer og paa Prsesteseminariet i Tokio ere
allerede over 100 indfydte Praster blevne uddannede, 3 . :
' Dm romerske Kirhe indfandt sig ogsaa snart efter, at Japan
var'aabnet, og allerede 1860 opholdt en fransk Provikar sig-ved
det franske Gresandtskab i Yedo, og en af Missionsererne' fra Lutsju-
0erne var bleveii ' : flyttet til.-Hakodadi, og Stationer bl eve anlagte i
Yokahama (Eirken indviet 1862) ! og Nagasaki (1863); 'Paa sidst-
nsevnte Sted og i dens Omegn sluttede strax flere tusiude - sig til
Missibn8ererne, i; 6g Felgen deraf var en Forfalgelse fra "Eegeringens
Side, der ferst endte 1873. 1866 var en apostolisk Yikar foi
Japan bleven udnaevnt, 1876 blev Nordjapan et sserligt Yikariat
I, dette Yikariat var der ved Udgangen af 1878 2,165 Cliristne
og Stationer i Yokahama, Tokio, Niigata, Hakodadi, Sado (1878)
Sendai (1878), Morioka (1878). I Sydjapan er der Stationer
Nagasaki og Okayama. I liele Japan v^r 1876 28: franske Mis
sionsever og 15,000 papistiske Cbristne 4 . ; '
1 Hermansb. Mbl. 1878, 8 if.
2 Eep. ev. all. tab. 2. ; ; : ;
3 Sapiski Miss. Obsjestva. St. Petb. 1868. Vol' 1 , 4. p. 99 ff. (der an
gives her, at den f0rste russ. Missionffiv aiikom 1861)." H'issionfield 1881, 281
Foreign ch. chr. 1881, 108. Bas Miss. mag. 1875, 478. 1878, 210 ff:. 188C
230: Allg. Missz. 1881, 572. Ch. miss, intell/ 1881, 679. Latsdell '359.
4 Annales 1863, 301. : 1864, 209. 1866, 396. 1867, 333; Jahrb. 1871
11,66. 1878, III, 30 ff. 1879,111,37. Die kath. Miss. 1876, 236. : Madra
cath dir. 190. Missionfield 1860, 218. Aim. Kirketi 1869, 65 ff; Spirit c
miss. 1870, 297. Miss, herald 1880, 393.
33
Selskabet foT'Christendomskundskabens Fremme har udgivet nogle
faa japanesiske Smaaskrifter J , det- britiske B. 8. 2 , 'det 'skotske na-
tionak B. S. s , og det amerikanske B. $. 4 arbeide ved Udgivelsen
at hellige Skrifter paa Japanesisk og ved Tldbredelsen deraf baade
ved Missionserer og ved sserlige Agenter og Kolporterer, (i Yokahania
have de to hver 1, .det skotske B.,8. to Arbeidere), pg de to sidste
udfolde betydeligst Virksomhed heri. Baade det religi0se Traktat-
selskab ^ og det amerikanske Traktatselskab 6 (naviilig det ferste) raed
Agent i Tokio arbeide paa samme Maade for gudelige Skrifters
"[Jdbredelse. . . , ' .: ;
16. De kuriliske 0er.
Disse 0er here siden 1875 til Japan. Paa 0en Simusir er
Befolkningen Russere og christnede Aleuter-, de Indfedte, der ere
A'inos, syues kun at leve paa 0en Sjuma. 'Dev. masi, vsere bleven
0vet Missionsgjernmg blandt deia, mtedens de stode under Eusland,
og den beramte Missionser Venjaminoff (d0d som Patriark af Moskva
under Navnet Innocens) oversatte Mattissus Ev. paa Kurilsk, hvilket
blev trykt i Moskva 1840 7 . ' ' : :!
17 Russisk Asien 8 .
Det russiske Asien : har paa sit uhyre Landomraade en Maengde
forskjellige Folkeslag, navnlig i Kaukasus, der lige fra Oldtiden har.
vseret en Saralingsplads for Hester af mange Folkeslag. Eornden
de til Sibirien indvandrede eller deporterede Medlemmer af de forskjelr
lige (navnlig slaviske) Folk i det europseiske Eusland, hvilke navnlig.
bebo Floddalene, boer der en hel Del Folkeslag af /den ural-tatariske
G-ren af den mongolske Folkestarnme. Disse deles i Tatarer (Ja-
kuter, Kirgiser, Tatarer og i det europseiske Rusland Tsjuvasser,
1 Bep. 1879. ; ''; : '
2 Rep. 1881^161. : " ' - ' :
3 Rep. 1877, 30.
4 Rep, 1873, 111.
; 6 ,Rep. 1881; 166 ,ff. ;. : ,-... . , .. / =;/..
6 Rep. 1880, 116. ; . . ../.- ; ... '-....
7 Venjatninoff, Wegweiser zum Himmelreich. . : Odessa 1848, 12. Lansdell.
through Siberia. London 1882, 650. ' . . :. ,
8 Kortet efter Andree, Atkinson og Karta sabaikalskoi oblasti. ;
34
Basjkirer og i Kaukasus Kymyk'er og Nogaier), Mbngoler (Kal-
muker og Burjseter), Tunguser (Tunguser og Mansjurer), Sainojeder^
(Samojeder, Ostjaker og Sojoter), Finner -(Voguler og i det europBeiske
Rusland Syrjsener, Permjaker, Yotjseker, Tsjeremisser, Mordviuer)^
samt endel Folk^ hvis etnografiske Stilling er noget nbesteint, nemlig
Jukagireiy Tsjuktsjer, Korjseker, Kamtsjadaler, Ainos, Giljaker og
Namollo'er; I Kaukasus boer der foruden de ovenfor omtalte Eolk
ariske (Tater, Kurder^ Perser, Armenier og Osseter) og kaiikasiske
Folkestammer (Georgier^ Lesgier, Abchaser, Adyge, Eabardiner,
Tsjetsjenser, Avarer, Hyrkelinger og Laker), Af Befolkningeh i
Kaukasus er 2 Va Mill. Ohristne og omtrent ligesaa mange Muhame-
danere 1 .
;De sibiriske ,Folk, der hare til Tatarerne, ere Muhainedanere,
de andre ere sjamanske eller buddhaistiske,; forsaayidt de ikke/ere
blevne Ohristne. ? .-.,..
Den russiske Regering , og de russiske Biskopper have altid
med Iver taget sig af Hedningeraes Omvendelse indenfor dens
Landomraade og paa dens.Q-rsenser, til samme Tid soni den, navnlig
dog i den nyere Tid, har ydet disse fuld Frihed for deres Tro.
For Samraenhsengens Skyld maa vi her-medtage de forskjellige til-
grsenseude Hedningefolk i det europseiske Eusland. Bfterat Syr-
jcenerne i det 14de Aarhnndrede vare omvendte til Christendoramen,
arbeidedes fra Ust Yim, hvor Bispessedet dengang var, paa Perm-
jakernes og Vogulernes Omvendelse, og 1575 nedsatte en Missioneer
sig Tblandt Ostjakerne 2 ,' Efter Kasans Erobring 1550 toges der
fat paa de derboende muhamedanske Taforers Omvendelse' 'Og ligesaa
efter Erobringen af Zard0mmet Astrakan 1557 3 . Med Tqj&rkesserne
og andre kaukasiske Folk knyttedes der fra 1557 Fdrbindelser, der
benyttedes til : Evangeliets Fremme 4 . ' - -
Da Jermak Timofejev havde erobret Sibirien 1580 og 1581
og havde lagt de erobrede Laudstrsekninger under Rusland, sendte
Ozaren kort efter Prsester til Sibirien, Kirker byggedes i Tjumen
1586, Tobolsk 1587 og mange flere Steder,. Klostre .anlagdes
1 Andree 72 f. Rittich, die Ethnographic Ruslaiids. Gotha 1878, 1 ff.
Raden, vier Vortrage iiber Kaukasus. Gotha 1874. 62/-
2 Filaret, Historijse russkoi zerkvi, 4. Udg. Tsjeruigov 1862. 3, 58 ff.
3 Filaret 3, 43 ff. ' .- <
.. 4 Filaret 8, 48.
35
i-Turinsk, Alapajev, Tara v Tomsk, Tagil, Tobolsk, Konda, Jakutsk
(1660), Kirensk (1663), Albasin (1671), Irkutsk (1672) o. fl.,
hvilke bleve Planteskoler for Missionen. 1620 blev Sibirien, hvor
Omvendelsesvserket hidtil var drevet fra Vologda, til hvilket Stift
det h0rtej oprettet til et eget Stift (Tobolsk), der 1721 deltes i
Tobolsk 'Og Irkutsk Stifter. Ohristendommen traengte frem baade
mod Nord blandt Ostjaker, og fra Midten af det 17de Aarhundrede
hinsides Baikal, omtrent 1700 til Kalnmker og Mongoler, ja 1711
nedlagde Biskop Filotheus i Tobolsk sit Embede (atter Biskop
1715) og blev Munk (Feodor) for desto Mere at kimne virke som
Missionser og drog sora saadan om i en stor Del af Sibirien, hvor
ban anlagde 37 Kirker og omvendte 40,000 Hedninger. Alt efter
som det russiske Eige udvidedes, droges flere og flere Folk ind
under Christendommens Paavirkning, og Regeringen stettede stadig
Missionen, 1 .
I den senere Tid bar det i 1865 stiftede russiske Missions-
selskab (det orthodoxe M. S.), der bar sit Hovedssede i Moskva,
taget sig af Missionen i det russiske Eige, og det stettes dels ved
Hjselpeforeninger, dels ved Broderselskaber, f. Ex. den hellige G-urii
Broderselskab, der arbeider i Gruv. Kasan og Vjatka, den bell.
Andreas' Broderselskab, der arbeider i Kaukasus, hvor der ogsaa
findes et eget Selskab til G-jenoprettelsen af Christendommen i
Kaukasus*. Vi ville nsermere nedenfor omtale Missionsgjerningen
blandt de enkelte Folk 2 .
1. Ainos bo paa den sydlige Del af Sachalin (3000), de
ere sjamanske Hedninger og ere f0rst 1875 komne under Eusland.
Nogen Mission er ikke endnu begyndt blandt dera. F0r Sachalin
ganske afstodes til Eusland, boede omtrent 2500 Japanesere der, og
de bo der vel endnu. Ei heller blandt dem er der drevet Mission 4 .
2. Giljakerne bo i den nordlige Del af Sachalin og ved
det nedre L0b af Amurfloden (6000). Den russiske Kirke bar
allerede i omtrent 25 Aar drevet Mission iblandt dem, men Jord-
1 Materialui dljse istorii christianskago prosvsesjenijse Sibirl 16 ff. i sjur-
nal ministerstva narodnago prosvsesjenijse'; St. Petersb. 1864. Filaret 4| 63 ff.,
6, 29. Boissard 1, 90 ff. Strahl, Gesch. d. Griindung und Ausbr. d. chr.
Lehre unter d. Yolk. d. ganz. russ. Belches. Halle 1827, 74 ff.
' Bas. Miss. Mag. 1876, 478. Rep. brit. Bible S. 1880; 118.
3 Rittich 19.
4 Belim. u. Wagner 42. Lansdell 650.
3*
36 : .. \, v "
bunden er meget liaard. Mange ere dog.d0bte paa de to Stationer
Mikhailovsk og Tyr samt navnlig paa Stationen Khabarovka, ialt>
er der debt over 2000 af dem og G-oldierne (en Tungusstamme);
1846 drsebte rovbegjserlige Hedninger to franske romersk-katholske
Missionserer, der langs Ussuri og Amur vare dragne missionerende
from, til de naaede hertil 1 .
3. Tunguserne (samt Mansjurer), ialt 68,500, bebo hele den
sydostlige Del af Landet tset op til Kamtsjatka, samt omsluttende
Jakuterne paa Taimyrhalvaen ud tillshavet. De ere delte i.fpr-
skjellige TJnderafdelinger. Af disse bebo Orochrerne Midten af
Sachalin, G-oldi'erne bo langs Amur Syd for Giliakerne og mellem
Sungarifloden og Havet og ere 6000 i Tallet. Ved Midt'amur bo
Manyarg'erne (Hestetunguser). Syd og 0st for dem Mansjuerne,
ved 0vreamur Oronchon'erne (Rensdyrtunguserne) og paa dens
Sydbred Daurierne. Paa Nordvestsiden af det ochotske Hav bo
Lamuferne. Tunguserne h0rte ogsaa til de Folk, som i Begyn-
delsen af det 18de Aarhundrede vare Gjenstand for JErkebiskop
Mlotheus af Tobolsks Missionsiver, og ban omvendte ikke faa af
dem. Ogsaa blandt de med Tunguserne nser beslsegtede Mansjurer
s0gte man at arbeide ved Anlseggelsen af et Kloster i Albasin
(1671), hvor allerede noget tidligere en Kirke var bygget, men da
Zineserne 1689 tvang Eusserne til at afstaa Mansjuriet, maatte
disse Missionsbestrsebelser opnere. I forrige Aarhundredes sidste
Fjerdedel arbeidede Prsesten Suchanov med stor Iver blandt Tun-
guserne i Transbaikalien og omvendte mange. I en Stanime, den
urulgiuske, hvis Fyrste foiisengst er bleven Christen, vare 9500 af
Stammens 15,300 Mennesker Christne 1864. I dette Aarhundredes
Begyndelse var dog endnu den allerstarste Del af Tunguserne Hed-
ninger, og endnu ere mange det i Navn og endnu flere af Hjertet.
Lamaerne arbeidede allerede 1 forrige Aarhundredes sidste Halvdel
paa at udbrede Buddhaismen, dog med mindre Held end iblandt Bur-
jseterne, i dette Aarhundrede have de vseret heldigere. De Tun-
guser, der blive Buddhaister, denationaliseres og blive Burjaeter,
ligesom de, der blive Christne, kun altfor ofte blive Russere.
Saaledes er af den armakalske Stamme (ved Floden Armak) (1000)
1 Atkinson, The upper and lower Amoor. London 1860, 487 ff. Rittich
19. Allg. Missionszeitung 1875, 396.' Sunday at home 1881, 137. Lansdell
612 f., 649, 665, 674.
37
2 / 3 blevne Buddhaister, Vs blevne Christne, men de ere alle blevne
denationaliserede, og ligesaa er det gaaet en anden endnu mindre
Starame. I de senere Aar efter Oprettelsen af Bispestolen i Trans-
baikalien (1861) og Stiftelsen af det russiske M. S. er der blevet
taget med mere Iver fat paa Missionen. Blandt Tunguserne i Man-
sjuriet er der saaledes anlagt 3 Stationer, nemlig 0vreamur (Blago-
vestsjensk), Middelamur (blandt Goldierne) og nedre TJssuri > (rimelig-
vis den sanime som den i Khabarovka, hvor- der erdobt 1000
Goldi'er, 400 Oronchon'er). Tunguserne langs Nordkysten af det
ochotske Hav beseges af en Eeisemissionser i Stiftet Eamtsjatka, til
hvilket de here 1 .
. 4. KorjceJcerne bo Nord for' Tunguserne fra det ochotske Hav
over til BeringsstrsBdet saint i den nordlige Del af Kamtsjatka (4500).
De derboende Sogneprsester arbeide iblandt dem, og de af de fast-
boende Stammer, der bo nsermest Kamtsjatka (Pallaner, Uliner og
den sydligste Del af disses Naboer, Olutorer) ere Christne, og Kirker
findes blandt de farste to Stammer i Pallan og Dranka. De
andre Stammer ere Hedninger 2 .
5. Eamtsjadalerm bebo den sydligere ( 2 /s) Del af Kamtsjatka.
Naar Halvaen opdagedes, vides ikke bestemt, men det er formoden-
lig sket i det 17de Aarhundredes anden Halvdel. Men ferst ved
Aaret 1700 kom det under russisk Herredemme, Missionserer
sendtes hertil 1728. De arbeidede med Held, saa at der ikke
laenge efter fandtes 5000 Christne. Atter 1742 sendtes Missio-
nserer hertil^ der i faa Aar d0bte Eesten, saa at 1750 vare alle
Indfadte dabte, Skoler anlagte, Lserere og Prsester ansatte og
10nnede af Staten. 1763 befalede Eegeringen at opdrage Bornene
til Lserere eller til Kosaktjeneste, \P01gen blev en Denationalisering,
og da. Sygdomme hserjede Folket paa det Forfserdeligste , var
Folketallet 1773 sunket ned til 706, nu er det 2000, men de gaa
stadig mere og mere op i den russiske Befolkning. ; Christendom-
' - l Filaret 4, 55 ff., 5, 30 Atkinson 485, Pallas, Eeise durch versch.
Prov. d. russ. Reiches, Frankf. 1776, 3, 202. Saml. af Reisebeskrivelser
4, 78. Saner, Eeise nach den Gegenden von ^russ. Asien u. America, "Weimar
1803, 57. Dansk Maanedsskrifti Kbhyn. 1869, 326 ff. Allg. Missz. 1875,
392. 394 ff. Eittich 22 ff.- Sunday at home 1881, 809. Lansdell 506 f., 597.
603 f,. 649; 670 ff. Medd. af Past. Fechner i Moskva.
. 2 Kennan, Tent life in Siberia. London 1871, 159, Allg. Mz. 1875, 394.
Rittich 16. '
38
men synes at have taget fast Hold : i Folket, I Spidsen for Mis-
sionen stod i Aarhundredets Begyndelse en Prototop i Msjne
Kamtsjatka, nu er Kamtsjatka blevet et Bispedarame \
Namotto'erne, eller Onkilon bo ved Beringsstrsedet, tidligere fra Cap
Shelagskoi til Ahadyrfloden, nu fra 0stkap til Anadyr og ere nsermest
beslgegtede med Kodjak'erne i Aljaska og Eskimoerne. De ere paa-;
virkede af Tsjuktsjerne, have set sig n0dt til at Isere deres Sprogog
forvexles derfor ofte med dem. I Forening med dem ere de 7000 i Tallet 2 .
.6. Tsjuktsjerne bebo den nordligste Del af Asien ud til Is-
havet. Deres Antal angives til mellem 5000 og 10,000, rimeligvis
have de tidligere vseret talrigere. I Midten af forrige Aarhundrede
bleve de bragfce under Russernes Herredamme, og snart efter be-
gyndte Missionen iblandt dem. 17991815 arbeidede Gregorii
Slsepzov med stor Nidkjserhed og under store Farer blandt dem lige
op til Tsjaun og dabte mange. I G-ouv. Jakutsk indrettedes 1844'
to transportable Kapeller, og Missionsererne droge om med No-
maderne, og deres Arbeide faldt vist ogsaa blandt Tsjuktsjerne.
Omtrent 1842 tilsigtedes Anlseggelsen af en Station i Ana-
dyrsk for Tsjuktsjerne, hvilket dog ikke lykkedes. 1848 byggedes
en Kirke ved Tsjaun, der besegtes baade af Tsjuktsjer og Juka-
girer og andre Folk, og hvor en af Eegeringen 10nnet Freest
blev ansat, der holdt ud her fra 1850 62. Maaske denne
Plads siden er opgivet som fast Station, thi 1870 fik et Missions-
udvalg, der havde dannet sig i Jakutsk, en fastboende Missionser
ansat, der boer i Elambala, hvor der dog i 4 Maaneder af Aaret
i vid Omkreds ingen Mennesker boer. En anden Missionsstation
findes mere sydlig i Anadyrsk. 1875 vare 900 Tsjuktsjer dabte,
men forresten er de D0btes Christendom vist meget overfladisk 3 .
7. Jukagirerne (600 a 1000) bo Vest for Tsjuktsjerne langs Is-
havet. Krige og Sygdomme have hserjet dem i forfserdelig Grrad.
De ere for sterste Delen Christne 4 .
1 Filaret 5, 27 ff. Strahl 88. Kraschennikov, Beschr. Kamscliatka. Lemgo
1766, 247. 290. . Steller, Beschr. v. Kamtschatka. Frankf. 1774, 221. 283.
Sauer 277. Kennan 44. 145. Bittich 16.
2 Rittich 15. Hovgaard, Nordenskolds Reise. Kbhvn. 1881, 125. 256.
3 Filaret 5, 30. Cottrel, Sibirien. Dresden 1846. 1, 158. Kennan 195.
Allg. Missz. 1875, 393 f. Rittich 14. Geograf. Tidskr., Kbhvn. 1881. 33 ff.
Hovgaard 133. Calw. Mbl. 1865, 66 f. Venjaminoff 19. . ;
4 Sauer 72. Rittich 17. ,
39 -
8. Jakuterne bo Syd for Jukagirerne, men have tidligere boet
Isengere mod Vest, thi 1772 .omtaler Pallas christne Jakuter ved
Mangasea. De ere et , talrigt Folk, 1820 boede der i G-uverne-<
mentet Jakutsk 130,000 af dem og nogle laengere ves.terpaa, nu
angives deresAntal til 80,000, DeresSproger liyskraftigt, pg
der preedikes 1 det>: ; af Prsesterne.; Eusserne bleve bekjendte med
dem 1620,. den farste Skat hsevedes 1630. Det eiv uyist, hveni
der farst prsedikede for dem, maaske russiske Forviste, som boede
blandt dem og antoge ., deres Sprog, siden sendtes Praester til dem.
Ved 1724 begyndte de at antage deu christne Tro, 1820 vare de
fleste Ohristne, og 1855 hedder det:: Ngesten alle Jakuter ere
d0bte, men deres Begreber om Christendomnien ere endnu svage og
ubestemte, oghos mange af.dem hersker endnu samme Overtro s,om
f0r Eussernes Ankomst. Bog synes det, som om Ohristendommen
paa visse Egne har slaaet dybere E0dder. I Sjigansk er der ea
Kirke med 2 Praester l . /
9. :: Burjceterne (208,000) bo Syd for Tunguserne paa begge
Sider af Baikals0en og ned til Kina. De deles i Selengiiiske
(1864: 25,000 Lamaiter), Chorinske (1864 : , 38,0^0,0 Lamaiter,
2000 Christne), Aginske (25,000 Lamaiter, 400 Ghristne), Bargu-
sinske (9000 Lamaiter, 60 Christne), Kudarinske (4500 Sjamanske),
Sakamenskiske (5000 Lamaiter og Sjamanske, 20 Ohristne). Kort
efter denne Del af Sibiriens Erobring anlagdes KlosteretTroizka i
Selenginsk 1681 og Aaret efter ikke langt :derfra Klosteret Posolskoy,
hvorfra Christendommen i den f0rste Tid med Held udbredtes, men
snart standsede Lamaerne og H0vdingerne denne Fremgang. 1819 an-
lagde det .londonske M. S.. en Station; 1 Selenginsk .og senere: ved
Khodon (1828) og Ona (1828), og skj0ndt det gik meget langsomt
fremad under Lamaernes Modstand, arbeidede Missionserene dog ikke
uden Frngt, ihvorvel ingen blev d0bt, thi Missionsererne hayde ud-
trykkelig maattet forpligte sig til at henvise Daabskandidaterne til de
russiske Piaster. Men netop da TJdsigt til bedre Tider begyndte at
vise sig, blev IVfissionen. ved keiserlig Anordning 1840 forbudt paa
den russiske G-eistligheds Klage. Blandt B.urjseterne i Transbaikalien
(0st for Baikal) oprettedes 1821 en russisk Mission, der dog ikke
1 Filaret 5, 29. Cochrane, journey through Russia and Sib. Philad. 328.
330. Magaz. f. d. geiatl. u. sittl. Leben in- Russland. St. Petb. 1856, 414.
Pallas 3, 251. Rittieh 25 ff. Petermann 1857, 120. Lansdell 305. . ' ' '
I < I
40 ' '
udrettede meget, men da 186.1 et Bispessede Transbaikalien (Posol-
skoy) oprettedes, og Missionen organiserede's, kom der nyt af
Yanr0gt falden tilbage i Hedenskabet. 1867 fandtes i disse Kredse
Stationer i Ulala, Myuta, Tsjernal.(1849), Anui, Makarieff, men
der var vist Here, thi 1868 nsevnes 10 Stationer, 22 Nybygder af
Christne og=12 Misssionaerer. Staten underst0tter Missionen, if oiv
resten underholdes den af Missionsselskabet i St. Petersborg. De
D0btes Antal var 1865 5000, og er rimeligvis siden tiltaget. 1876
blev paa en Dag debt 4000 Hedninger i Askys i den -Minusinske
1 London miss. soc. rep. 1837, 88 f. Miss. reg. 1886, 93. Cottrell, 2, 98.
lilaret 4, 55 Atkinson 387 f. Dansk Maanedskr. 1869, 322 ff. Dor-
pater Zeitsclir. f. Theol. 1868, 145 ff. Allg. Missz. 1875, 392 f. Bas. : Miss.
Mag. 1882,; 335. Rittich 25. 43. Chron. Lond. m. s. 1874, 260. Sunday at
home. 1881, 749. Lansdell 320 f., 357 f., 375 f. Meddelelser af Past. Fechner
i Moskva. . .
. 2 Eittich 35. . .
- 3 Eittich 43. Boissard Cl,100) angive dem .til 1 17,500 i Biisk, 15,000 i
Kuznetzk, . ' ."..; .
.41
Kreds, men om det var Kalmuker eller Tatarer eller af andre Folk,. "
er ikke angiyet 1 . Syd for de sibiriske Kalmuker boer der i Cen-
tralasien : i Semafetsjensk tig - Kuldsja ; (Syd .for Balkasj) : 34,000
Kalmtiker, hvilke ere Buddhaister 2 ;
: En anden kalmukisk Horde lever; i Europa, Vest for Astrakan
(107,531). < Allerede 1 Slutningen af , det 17de. Aarhundrede boede
der en christelig Nybygd af Kalmuker. ved Floden Teresj v men de
bleve forstyrrede af den kalmukiske Khan, dog bleve de yed at
holde fast ved Ghristendommen og flygtede til Kosakerne, ; i hvilket
Folk de vist ere gaaede op, og ved et Forlig 1697 forpligtede Peter
den store sig;til at betale Khanen en Afgift for hver Undersaat,
han saaledes mistedei 1724 sendte den hellige Synode en dygtig
Missionser til Kalmukerne, Khanen blev Christen, mange : Kalmuker
fulgte nans Exempel, og paa hans Begjsering anvistes der de christ-
nede Kalmuker Boliger omkring den i derine Anledning anlagte By
Stauropol, hvor et kalmukisk Seminarium blev anlagt. Antallet af
de D0bte. steg hurtigt (1737 3000, 1772 14,000, 1807 ;20,000),
og fjernere Kalmuker droge .hid og debtes. Men et stort Opr0r
fo.ranledigede, at en stor Msengde Kalmuker forlode Eiget og bleve
Hedninger (Buddhaister), og i Aarhundredets Begyndelse var der
kun 6000 christne Kalmuker tilbage. Endnu ere en -stpr Del af de
europseiske Kalmuker Hedninger. Bliver der end nu adskillige Kal-
muker Christne, bliver der dog endnu flere dragne over til Muhame- .
danismen 3 .
Ogsaa evangeliske Missionserer have arbeidet paa Kalmukernes
Omven,delse. 1765 anlagde Hernhuterne Sarepta netop med Blikket
rettet paa Kalmukerne, og forat vinde dem droge Missionserer om
med dem paa' deres Vandringer. F0rst i dette Aarhundrede kom
dog denne Mission til at bsere nogen Frugt, hvortil to Burjseters
Omvendelse i St. Petersborg bidrog, hvilke vare komne derhen at ar-
beide paa en Bibeloverssettelse, men netop da Udsigterne begyndte
at blive lyse, forbad Regeringen 1822 al Missionsvirksomhed, og
1 Boissard 1,10.0 ff. Dorpater Zeitschr. 1868, 145. Dansk Maanedsb.
1869, '321. Allg. Missz, 1875, 390 i, 1877, 162, RitticL 24. 43. ,
2 Eittich 24 (hvor deres Antal angives til 120,000). 43.
3 Filaret 5, 20 ;ff. Pallas 1,81. Humboldt, Reise i Rusland;,-Kblivn.
1856. 257 f. Petermann, Geogr. ."Mittheil. GotKa 1877, 149. Bas. Miss; Mag.
1876, 478. 15 Rep. britishB. S. London 1810. 188.. '
42
de omvendte, endnu ikke d0bte Kalmuker bleve ved Daaben optagne
i den russiske Kirke \
Det londonske M. S. udsendte omtr. 1819 en svenskf0dt: Mis-
sionaer, der tidligere havde arbeidet 1 Sibirien, for at arbeide blandt
Kalmukerne i Enropa. Han;fors0gtef0rst at nedssette sig ved Astrakan,
men Helbredshensyn bragte ham til at opgive det og bossette sig:i
Sarepta omtr. 1820. Men 1824 vendte han tilbage til Europa 2 .
12. Tatarerne bo i det asiatiske Kusland, spredte vpaa for-
skjellige Steder, og ere Muhamedanere, hvor de ikke ere bleyne
Ghristne. De ere dels sibiriske Tatarer (61,992 i Sibirien,
10,900 1 Centralasien), TJsbeker (594,200 i Gentralasien), Bukharer
309,010 (deraf 8510 1 Sibirien). Blandt ' Tatarerne ved Floden
Tjumen prsedikede f0rst Filotheus af Tobolsk, og mange d0btes.
Men destovserre gik man ikke altid frem paa rette Maade, og
Tvang' anvendtes, af hvilken G-rund de D0bte vare s!0ve i deres
Christendom, og man sergede kun daarlig for de D0btes TJndervis-
ning. Blandt andre Tatarstammer (ved Krasnojarsk) havde endnn
ved forrige Aarhundredes Slutning alle Missionsforseg vseret for-
gjseves. Altaimissionen virker mi blandt de Tatarer, der ere Kal-
mukernes Naboer, og de fleste af dem ere Christne. Efter Erob-
ringerne i Mellemasien har den russiske Kirke strax. taget fat paa
Missionen blandt de derboende Folk, og 1871 blev Bisped0mmet
i Turkestan-Tasjkend oprettet 3 . .
I Europa, hvor Tatarerne have havt msegtige Riger, boer der
endnu spredte Levninger af dem (1,212,600). De falde i B'Hoved-
grupper : de kasanske, de krimske, de lithauiske Tatarer. 1460 d0btes
'1*
en krimsk Fyrste, og ofte senere, snart en, snart en anden Tatarfyrste.
Efter Kasans Erobring 1552, hvor en Kirke strax blev bygget,
bleve saadanne Omvendelser hyppigere, et Erkebispessede oprettedes
i Kasan 1555 og udstyredes med Pengemidler; Prsester ansattes,
Kirker og Klostre anlagdes, det paalagdes Erkebispen med Mildhed
at bringe Tatarerne til Troen, og det lykkedes Erkebiskop Gurii
1 Uebers. d. Miss. d. ev. Bruderg. 2, 124 ff., 3, 127 ff. Berattelse om
Gud den Helige Andes N&dearbete pa to Kalmuker. Stokh. 1818.
2 Bas. Miss. Mag, 1823, 173, 301. Miss, reg. 1826, 455. Hender-
son 260.
3 Klaret 4, 29. 67. Pallas 2, 260. 308. 450. Saml. af Reisebeskr. 4,
53. 65. 95. Aim. Kirketid. 1868, 242 f. Allg. Missz. 1875, 391. Rittich 35 ff.
43. Foreign. eL ehr. 1880, 193. Lansdell 205. .
43
(f 1564) ved sine nidkjeere Bestrsebelser at bringe mange Tatarer
til Troen, og ved Martyrd0d beviste flere Sandheden af deres Tro.
1557 lagdes Khanatet ; Astrakan ind under det russiske Eige, og
atter her droges . Omsorg for Ghristendommens Fremme. Senere
slappedes, Iveren, de muhainedanske Fyrster bragte deres IJnder-
saatter til Frafald, og ved yerdslige Foranstaltninger s0gte man at
raade Bod derpaa, til samme Tid som dog Ordets Prsediken ikke
forsemtes. Paa denne Maade bleve mange Tatarer christnede, dog
ikke saamange som af andre Nabofolk. Efter al Sandsynlighed ere
disse christnede Tatarer blevne russificerede, tH naar det i Hum-
boldts Eeise (1829) hedder, at alle kasanske Tatarer ere Mnhame-
danere, maa det forstaaes om de Tatarer alene, der ere blevne ved
den gamle Tro og bo temmelig spredte Syd for Kasan. I Kasan
findes et Seminarium til TJddannelse af indfadte Tatarer til Prsester
og Lserere for deres Landsrnasnd x .
Bfterat Krim var erobret af Eusland, tilstedtes der Muhame-
danerne fuldstsendig Religionsfrihed, men man beskyttede paa den anden
Side de cnristne Tatarer mod deres Landsmsends Fanatisme. Erke-
biskop Ambrosius af Kerzon tog sig af denne Mission, og paa del-
vise, periodiske Omvendelser af krimske Tatarer er der ikke Mangel,
men muligvis denationaliseres de, og derfor kunne Eeisende sige, at
alle Tatarer paa Krim ere Muhamedanere 2 .
I Kaukasus boer. der en temmelig betydelig Tatarstamme ved
den sydvestlige Side af det kaspiske Hav med nogle. smaa Af-
Iseggere mod Vest og Nord deriblandt (17) Kymyker (71,968) og
Blandingsfolket (18) Nogaier, (95,041) ialt 868^929 saint 15,585
Nogaier paa Krim. De ere Muhamedanere 3 . 1802 .anlagde det
skotske M. S. her en Station i Karass for at arbeide blandfc Mnha-
medanerne, og denne Gjerning var ikke uden Frugt, men politiske
Porhold hsernmede den, og senere nedte den russiske Eegering det
til at opgive den (1833), hvorpaa den tilbageblevne Missionser blev
der et Aars Tid i det britiske B. S.s Tjeneste. De havde isser
arbeidet blandt Tatarstammerne i Nserheden, blandt Nogaierne ved
Kumaflodens nedre L0b og langt ud over den nsermeste Egn. 1821
1 Filaret 3, 43 ff., 4, 59 ff., 5, 14 ff. Humboldt 74. Boissard 1, 79 ff.,
95 f. Eetermann 1877, 146 f. Sunday at home 1881, 137.
2 Filaret 5, 26 f. Strahl 71. Eeuilly, Voyage en Crimee. Paris 1806, 158.
3 Petermann 1877, 147. Rittich 11. Ledderhose, Leben u. Wirken des
F. Zaremba. Basel 1882, 43.
44 ,
anlagde de en Station i Baktsjeserai paa Krim, og selv efter at
denne 1824 var opgiven, vedblev en bmvendt tatarisk Sultan Ar-
beidet en Tidlang. I Astrakan havde det skotske M. S. anlagt en
Station 1815, og samme Aar i Orenburg, og det arbeidede der med
stor Iver, men den russiske Regerings Foranstaltninger nadte det
1826 til at ophere med denne Mission, 6m end den i Astrakan
vedblev til 1833 nsermest i Retning af Bibeloverseettelse x .
Det laselske M. $., der siden 1822 havde arbeidet saminen
med det skotske M. S. i Astrakan, maatte ogsaa 1835 forlade
denne Plads. 1824 havde det anlagt en Station i.Sjusja og 1826
i Karass for at arbeide blandt Muhamedanerne, men den opheevedes
ogsaa efter Eegeringens Befaling 1835, endnu inden det tilsigtede
0imed var naaet V
Paa lignende Maade gik det en Mission, som det hermans'borgske .
M. S. 1869 begyndte i Katharinenfeld. Neeppe var denne begyridt,
fer Missionseren af Eegeringen blev udvist af Landet 3 .
De lithauiske Tatarer tale neesten alle polsk, men ere Mu-
hamedanere 4 .
13. Samojederne (15,370) bo ved Ishavets Kyst Vest for
, Taimyrhalvoen og ind i Europa (Va af dem). De vare i forrige
Aarhundrede grumme Christendomsforfelgere. Bt Missionsfors0g af
Hernhuterne 1736 .forbedes af Eegeringen. 1740 udsendtes rtissiske
Missioncerer til dem fra Archangelsk, men. udrettede Intet. 1825
sendtes atter Missionserer til dem, og Kirker anlagdes ved Kolva (1831),
i iNes (1831), ved Pjosjta (1833) og Chabarova, og vel ere siden de
fleste dobte, men deres Christendom liar naBppe meget at betyde.
Hvad Samojederne i Asien angaaer, da ere Samojederne ved Tsjulym
forlseugst debte, men meget Hedenskab er dog tilbage, og Isengst
mod Nord er der endnu hedenske Stammer (f. Ex. Stammen TJraki).
Kun altfor meget denationaliseres de ved at blive Christne. 1865
befalede den hellige Synode Erkebiskoppen af Tobolsk at drage
Omsorg for Samojedernes og Ostjakernes Omvendelse. Som P01ge
1 Bas. Miss. Mag. 1847, III, 6 ff. Smith 180 f., 185. Henderson, life of
E. Henderson. London 2. ed 261. Missionary reg. 1827, 55. 1834, 51.
1886, 77.
2 Bas. Miss. Mag. 1847, III, 26 f. Eppler, Natscharoff. 19. 54, Miss,
reg. 1828, 65. 1836,' 90. 1837, 84. Ledderhose 45 flg.
3 Schlotheim, Vier Monate in Grusien. Hermansb. 1869.
4 Petermann 1877, 148. .
... ,45 ;. . -
deraf er der anlagt Stationer i Surgut og Obdorsk med 5 Missio-
nserer, og det er paalagfr Munkene i Klosteret Kondinskoi saavidt
muligt at drive Mission. Staten afhplder Udgifterne 1 .
14. .Ostjakerne bo Syd for Samojederne. De egenlige Ostjaker
ere 19,500 i Tallet, Jenisei Ostjakerne : mellem Jenisei , og Turu-
kansk, der egenlig ikke ere Ostjaker, ere 1000 i Tallet. Ost-
jakerne herte til de farste Folk i Sibirien, der lagdes under
Kusland. Allerede 1575 havde Prsesten Tryfon sat sig ned
iblandt dem (ved Floden Muka), omhugget de hellige Trseer
og preediket for dem. 1600 byggede en ostjakisk Fyrste, der
var bleven d0bt i Moskva, en Kirke i, Obdorsk. 1602 byggede
en anden Fyrste en .Kirke i Koda. Den ferste Erkebiskop af
Tobolsk, Cyprian, (1620) tog med Iver fat paa Missionsgjer-
ningen blandt Ostjakerne, men det maa vsere gaaet tilbage, thi
paa Ostjakernes Anmodning til Czaren befalede denne 1653 at
sende dem .Prsester, hvorpaa et Kloster anlagdes i Konda, der blev
en Planteskole for Missionen. Mest Fremgang flk den, da. Erke-
biskop Filotheus af Tobolsk efterat have nedlagt sit Embede blev
Munk og drog om iblandt dem og prsedikede Ordet; en Msengde
debtes 2 . Hans og hans Efterf01geres Arbeide blandt Ostjakerne
ved Irtisj var ikke forgjseves, thi ere de end ikke meget oplyste,
have de nu ganske glemt deres Hedenskab. Derimod vare . Ost-
jakerne ved Surgut for M5 Aar siden og ere det vel endnu -
vel debte, men af meget hedensk Sind, det samme gjaldt Ostjakerne
ved Konda, de ved Obdorsk ; vare alle udabte, saa at det maa vsere
gaaet tilbage med Missionen, og Eegeringens ovenfor omtalte Be-
faling af -1865 er vel begrundet. Frygt for at denationaliseres ved
at blive Russere bidrager til at holde : Ostjakerne tilbage fraOhri-
stendommen 3 .
1 Uebers. d. Briiderg. 1, 15. Filaret 4, 31. Castr^n Eeiseerinn. 1838
41. St. Petersb. 1853. 198 ff. 208. 'do. 184549. St. Petersb. 1858. 8lV 168.
Allg. Miss2. 1875, 389 f. Petermann 1877, 146. Rittichi 43. Lansdell 103,
Sunday at home 1881. 807. Hovgaard 46. '
2 Naar Strahl 78 angiver Antallet af de fra 17151720 d0bte Ostjaker
til 40,000, er det ikke rigtigt, i dette Antal er indbefattet Voguler, Tatarer,
Tunguser m. fl. Filaret 4, 57. Bock, kurzgef. Missges. K0nigsberg 1723
241 ff. Boissard 1, 91. , ..' ; .
3 Pilaret 3, 40. 4, 54. 5, 29. Strahl 75 78. . Material. ,17. Castren,
Reiseber. 1838 44, 288, do. 1845 49, St. Petb. 1856, 81. 118. 122 ff. Pallas
3, 58 ff. Rittich 20. 40 ff.;
46 ,
Dot maa heller ikke her, lades uomtalt, at de svenske Krigs-
fanger, son! efter Slaget ved Pultava (1709) fartes til Sibirien, og
af hvilke endel i deres Trsengselstid fandt Herren, anlagde Skoler
for russiske Barn, i hvilke ogsaa hedenske B0rn (Mongoler, Tun-
guser) optoges, og navnlig traadte de i personligt Forhold til
Ostjakerne, men om der derved udrettedes noget, er tvivlsomt. Eii
Oberstleutnant blev i Sibirien, da de andre vendte hjem^ for der at
vedblive sin Missionsgjerning 1 .
15. Vogulerne bo Vest for Ostjakerne ind i Europa (6558).
Allerede i det 15de Aarhundrede prsedikede den farste Biskop af
Perm, Ge'rasim, Evangeliet for deni, men ban led Martyrd0den
1442, thi baade f0r og efter vare Vogulerne ivrige Fjender af Troen;
Erkebiskopperne i Tobolsk sendte Missionserer til dem, men det va'r
ferst i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, at Onivendelsesvserket
dreves med Kraft, og alle Voguler antoge Christendommen, farst de
ved Pjelimy saa de ved Konda og endelig alle de andre. Men deres'
Christendom er, navnlig i de nordlige Egne, endel overfladisk 2 .
16. Kirgiserne og TurJcmenerne (mod Syd) bo i Centralasien
og (de ferste) indover de store kirgisiske Stepper. F0rst i dette
Aarhundredes anden Halvdel og lige til den sidste Tid ere de komne
under rnssisk Herredemme. Kirgiskaisakerue ere de talrigste
(3,155,828, deraf 156,462 i det eur. Rusland. 61,266 i Sibirien),
derefter Karakirgiser (Isengst mod Sydost, 158,460), Karapalkaker
(0st for Khiva 100,000 samt 2162 i Europa), Kuramer (ved Sir
Darja 159,500), mod Sydvest bo Turkmenerne (376,000 samt 1781
i Europa), 1815 begyndtes en lovende Mission blandt Kirgiserne af
det skotske M. S. i Orenburg, men 1824 maatte den paa Eege-
ringens Befaling opgives. 1822 blev det befalet af Eegeringen at
sende en Mission til Kirgiserne, at anlsegge Skoler, og hvis et tiL-
straekkeligt Antal omvendte sig, at bygge Kirker og anssette Prsester.
Hvilket Resultat det har baaret, er os ubekjendt. Ved Irtisj er
nylig en Station anlagt i Ust Kamenogorsk for derfra at arbeide
blandt Kirgiserne, og et Missionskloster ereller vil blive anlagt i
1 Wrecli, Hist. v. d. schwed, Gefangenen in Rusland u. Sibirien. Sorau
1725. 181 ff. 645. 769. Bock 278.
2 Abramov, propova3di evangelijas sibirskim Vogulam i Sjurnal min.
narod. prosv. Vol. 83, St. Petersb. 1854, 42 ff. Filaret 3, 39. 4, 29. 5.3.
Strahl 76. Boissard 1, 91. Petermann 1877, 145. Eittich 39. '
47 -
Kurinekti for derfra at arbeide blandt Kirgiserne i Turkestan. Kir- -
giserne ere Muhamedanere ligesaavelsom Turkmenerne,' blandt hvilke
Preesterne i det tidligere omtalte Bisped0mme Tasjkend- Turkestan
arbeide:?/- v ;; ; . - -.-. ._..;;;--, / .'- - V--.v ; " - ;
Armenierne .(555,872) bebo den sydligste Del af Eaukasus
(rassisk Armenian)^ ligesom der ogsaa fihdes endel af dem (5000) i
Astrakan og adspredtboende. En stor Del af dem ere indvandrede
fra Persien, siden Eusland fik Magten her (1813.: 1828). 1824
bosatte det baselsJee M. S.s Udsendinge sig i ; Sjusja for, tildels stat-
tende sig til de 7 tydske Nybygder, 'der vare anlagte 18171819,
at arbeide blandt Muhamedanerne, men paa Armeniernes egen Be-
gjsering .toge de Arbeidet op blandt dem; dog paa den arhieniske
G-eistligneds Andragende forbades denne Missionsvirksomtied 1835^
og Missionsererne . maatte forlade Landet 1838. Men deres Vlrksom- -
bed ; har ikke vseret ;uden E01ge, og en evangelisk Menighed dannede
sig i Sjemaka, der 1866 anerkjendtes ! af Staten 2 .
Georgierne eller Grmierne, der allerede i det 4de Aarhnndrede
bleve Christne, gave sig under Eusland 1586 (1783) for at be-
skyttes mod Muhamedanerne. Til Georgierne hare de ,egenlige
Georgiere (374, 642), Imereterne (283,283), Gurierne (60,345) og
nogle meget smaa Stammer (Psjaver, Chewsurer r Tusjiner -i og
Ingeloer), ialt ere de 741,941 I Tallet. Meget nser'-beslsegtede
med dem ere Mingrelierne: (2 14^832 hvoraf 9111 ere Suaneter).
De ere alle Christne , men Smaastammerne, have ; lidet mere af
Ghristendommen end Navnet. Blandt dem har -Romerkirken segt at
vinde Indgang. Allerede i det 14de Aarhundrede havde den bragt
en stor Del af Armenierne i Nachivan til Frafald (ved Dominikanere),
men endel faldt siden fra den, Eestenudvandrede;' 1606 bleve Jesuiter
sendte fra Konstantinopel til Mingrelien, men de d0de, hvorpaa
1627 Theatinermunke sendtes dertil for at arbeide blandt Greorgierne,
men da Chardin 1671 besagte Kaukasus, var det gaaet meget til-
bage, og hverken Theatinerne eller Kapuzinerne i G-ori udrettede
1 Bas. Miss. mag. 1847, III, 20 f. 1882, 334. ' filaret 5, 23. Graberg
de Hems0, Genni geogr. su 1'Asia australe. Milano 1840, 29. Vainbery,
resa i Centralasien. Stokh. 1866, 192. Muraview, Reise nach. Chiva. Berlin
1824. 2, 24. Petermann 1877, 149. Ritticli 32 f. Foreign, ch; chr. 1880, 193,
2 Smith 180 f., 197. 324. Humboldt 225. Eppler, ' Gesch. v. Schemacha.
Basel 1873. 165.. Rittich 11. Bppler, Natscharoff -20 , 62 ff. Ledderhose
45 %., 126 flg. -''-- ' .
48
L
noget uden ved i Smug at liste sig til at d0be Syge. Theatiner-
missionen h'0rte siden op med deres Gjerniug, derimod holdt Kapu-
zinerue sig i Kutaiso,- fl. St. og i dette Aarhundredes f0rste 'Halv-
delbragte de mange Mingreliere til Erafald til Papismen, ligesom de
ogsaa arbeidede blandt Jaderne. 1845 bleve de ; imidlertid paa den
armeniske G-eistligheds Begjsering forviste fra Kaukasus :*.-... ;
Lesgierne (460^475), hvortil Ii0rer Uderne,; ere alle Muha-
medanere. Tidligere vare Uderne Christne , men i forrige Aar-
hundrede bleve de tvungne til at blive Muhamedanere, endel af
dem ere dog blevne ved at vsere Ghristne og regnes med blandt
Armeuierne 2 . , ; . . ;
Abchaserne (71,974) omtales 1700 som Christne, men mi ere
de fanatiske Muhamedanere. Da deres Land blev undertvunget af
Eusland, udvandrede en stor Del af dem til Tyrkiet (efter 1864).
Maaske er det blandt dem (Bjergstammerne i Afkazet paa Nord-
kysten af det sorte Hav), at Biskop Gabriel af Imerete nar drevef
Mission; 1872 omtales, at derer debt 17,000 af disse, og at Landet
er delt i Sogne med Prsester 3 . , ;:
Tsfjerkesserne , eller Girkasserne deles i to Hovedstammer Adyghe
(55,231) og Kabardiner (53,294), livilke sidste 1773 gave sig ind
under Rusknd. Bndnu 1500 vare de Ghristne, men Tyrkernes
Tryk bragte endel til at blive Muhamedanere. Da Riisserne efter
Erobringen af Astrakan 1557 vare trsengte saalangt ned mod Syd,
bleve enkelte Havdinger Christne, og Missionserer sendtes derned.
Men Muhamedanerne (Tyrker og Perser) plagede dem, og faldt end
nogle som Martyrer, faldt eudnu flere fra Troen, og da de 1774
ved Freden i Kudsjuk Kainardsji bleve lagte under Tyrkiet, bleve
de fanatiske Musselmsend, saa at, da Landet 1829 blev lagt under
Eusland, bleve de dette Lands ivrige Fjender og aldeles rUtilgsenge-
lige for Christeudommen 4 .
Tsjetsjeriserne (138,817) 5 ere Muhamedanere. Til dem 1 here
1 Pilaret 4, 61 ff. Smith 144. 147. 160 f. 267 f. Parrot, Eeise -zum
Ararat. Berlin 1834, 1, 31. 249. Rittich 1 ff. 11. Chardin, Persian. Eeise-
beschr. Lpz.,1687, I, 132, 168, 322 ff. 426. Jahrb. 1845, IV. .36 ff, : ,;:
2 RitticL9:ff. Filaret 5, 25. : ,.-..- .;,._ _ . .: . .- _. ;: . : :-." .... ... '
3 Filaret 5, 26. Rittich 8 ff. Col. ch.;chr. 1872, ,382. : :.
- 4 ..P,ilaret 3, 48 ff. 4, 6Q, 5, 25. ..Btrahl'.B f. Rittich 6 ff. ,;.,..-
5 Paa Europas Kort findes et Specialkort over Kaukasus, hvor endel flere
Folk ere anf0rte end paa Asiens Kort. : .
49
Avarer, 'Hyrkelinger, Laker "og Ingusjer. Disse sidste ere dels
Muhamedanere, dels uden nogen Eeligion. De traadte i Forbindelse
med de skotske Missionserer, der 1821 anlagde Stationen Nazran
blandt dem, ; men allerede Aaretefter ophsevedes denne paa Rege-
ringens Befaling . 1 . " : ; . : i
Osseterne (75,90,9) have tidligere vseret Christne^ men vare under
Muhamedanernes Aag blevne "bragte til Frafald fra ; Troen. Paa
den grusiske Erkebiskops Forlangende sendte den hellige Synod,e
1746 Missionserer til dem, men skjandt Missione.n 1789 99 liavde
en egen Biskop i Mozdok, dreves den dog uden synderlig Kraft.
Folket i sin Helhed var Hedninger, men dog gunstigt stemt for
Christendommen , H0vdingerne vare Miiselmeend. 1820 vilde en
Jesuit nedseette sig her, men det formentes. ham, saavelsom Aaret
efterde skotske Missionserer. . ,1 -, ://,'..,;.
Naar Mlaret beretter, at Missionen dreves med saadan Kraft,
at alle Osseter vare Christne, og Missionen kunde 1824, betragtes som
afsluttet, .er det vist en Overdrivelse, skj0ndtA.ntallet.afde D0bte
i en keiserlig Anordning af 1835 angives til 70,000 2 .
; :' Taterne (64, 807) 3 ere hovedsagelig Muhamedanere, endel af
dem ere Ildtilbedere, og naar Naftakilderne ved Baku antsendes, ,til-
bede de der Uden*. Ingen Missionsfors0g ere gjorte blandt dem
eller blandt Kurderne (23,232) 5 .
17. Syrjcenerne (85,000) bleve allerede i det 14de Aarhundrede
christnede 6 . ; . ;!
18. Permjakerne (67,315) ere nu for en stpr Del russificerede.
Blandt dem begyndte Missionen allerede 1 Begyndelsen af .det 15de
Aarh. efter Syrjgenernes Omvendelse, og der arbeidedes med megen
Fremgang blandt dem, dog var endnu ved det 16de Aarlmiidredes
Udgang Hedenskabet ikke udryddet. pette ; er dog siden sket 7 .
' Smith 158 f. Eittich 9 ff og Atlas Bas. Miss. mag. 1847, III, 21.
2 Filaret 5, 24 f. Strahl 69. Smith 159. Bas. Mag. 1847, III, 14; jfr.
Bell Dagbog : under et Ophold i Cirkasien, Kbhy. 1844. 2, 208. ; Miss. reg.
1836, 91.
4 I en os velvillig tilstill.et Meddelelse fra Kaukasus. siges dette om
5,Tatarerne ved Baku", men deter letforstaa.eligt, at ,,Tatarerne" forvexles med
,,Taterne". .. ^-.:;. ; - .:'-,;. .-.". ....;. : f ;' , -.; ...;.; . .-;;. ; ;.:.. --. .;
6 Boissard, 1,,T1 ffi ;,; : , . .;.;-,... ..:. , , :
7 Filaret. 3, 38 f. Boissard 1, 73. Petermann 1877,; 145.
. '' 4
50 ,
19. Mordvin&rne (791,954) bo r mange forskjellige Smaa-
afdelinger Syd for Nisjnej Novgorod og Kasan. Paa deres Om-
vendelse arbeidede i det 16de Aarh. Biskop Fotius af Bjsesan, til
hvis Stiffc de h0rte, og senere i nseste Aarhundrede Biskop Misael
efter Tilskyndelse af Patriarken Nikon. Endnu tare dog mange
Hedninger, da Regeringen fra 1740 ined Kraft kom Missionen til
Hjselp, desvserre under Keiserinde Elisabet med meget verdslige
Midler,- og paa denne Maade bragtes snart alle Mordviner til at
antage Christendommen 1 .
20. VotjceJcerne (240,490), af hvilke 1770 de 0stlige endnu
vare Hedninger 2 .
21. Blandt Tsjeremisserne ^^(259,745), arbeidedes der paa samrne
Maade. Endnu 1770 vare . mange af dem Hedninger, nu ere de
for sterste Delen dobte, men den gamle Tro er ikke udryddet af
Hjerterne, ja Afguderi drives endnu. Biskoppen af Kasan bar en
Skole, hvor unge Indt'0dte af de forskjellige Stammer uddannes til
Prsester for deres Landsmsend 3 . '
22. Om Tjuvasserne (569,894) gjselder det Samme 4 , ligeledes om
23. Basjkirerne (755,768), blandt hvilke bo et Par finske
Blandingsfolk Mesjtsjerjak''er (136,463) og Teptjeerer og BobyFer
(126,023). De ere Muhamedanere 5 . :
Det britiske B. S. tog sig allerede i sine f0rste Aar af den
hellige Skrifts IJdbredelse blandt Kuslands forskjellige Folkeslag.
1807 besluttede det Udgivelsen af N. T, paa Tyrkisk til Brug for
Beboerne i Kaukasus og 1808 af et kalmukisk Matthseusevangelium.
Blev der end paa Grund af det russiske B. S. Oprettelse ikke
Anledning for det til at foranstalte saadanne Overssettelser (det har
paa sin Liste kalmukiske og mongolske Overssettelser), saa bar det
dog meget kraftigt underst0ttet Bibeludbredelsen ogsaa blandt
Hedniugefolkene i det russiske Eige. I de sidste Aar ere Dele af
1 Filaret 3, 49. 4, 60. 5, 15 ff. Castr^nj Reiseber. 184649, 12. Peter-
mann 1877, 145. .
2 Filaret 4, 29. 5, 15. 18. Strahl 63 f. Castr^n 184549, 13. Peter-
mann 1877, 145. Bas. Miss. Mag. 1875, 478.
3 Filaret 5, 16. Strahl 61 : ff. ; P'allas' 3, 342. Castren 184549, 12.
Petermann 1877, 145. Bas. Miss. Mag. 1875, 478. Lansdell 14. . . ..
4 Filaret 5, 16. 18. Strahl 61 ff. Castren 1845 1849,: 12.' Petermann
1877, 147. Bas. Miss. Mag. 1875, 478. Pallas 1, 58. LansdelL 14.
5 Petermann ; 1877, 147.
51 '
det ft. T. blevne trykte eller ville blive det paa Teko Turkmansk og
Ostjakisk, og' for desto kraftigere at drive Bibeludbredelsen bar Sel-
skabet siden 1878 faaet sin egen' Hovedagent i Tiflis for Trans-
kaukasien 1 . " r
Det russiske B.-S. (f0r 1814 kaldet St. Petersborgs B. S.)
besluttede strax i sit ferste Aar Trykningen af et armenisk N. .T.
og inden faa Aar havde det. udgivet N. T. eller Dele deraf paa
Kalmukisk, Tatarisk, Grusinsk, Tyrko- Armenisk, Orenburg-Tatarisk,
Mongolsk, og denne Virksomhed 'blev fortsat, N. T. eller D.ele deraf
bleve trykte paa Tsjeremissisk (1820), Mordvinsk, Syrjgensk, Votjas-
kisk bg ' Mongolsk. Men en betydelig Indskrseriknihg gj ordes i denne
velsignelsesrige Virksombed, da det blev forbudt baade det ; russiske
B, S. og det britiske B. 8. at arbeide uden blandt Protestanterne ;
alt andet Arbeide forbeboldtes deii russiske Kirke. Den var, vel
ikke aldeles uvirksom, men Arbeidet gik dog istaa. I de sidste
15 Aar er der kommet st0rre Frihed i disse Forhold, og det bri-
tiske B..S. bar med ssedvanlig christelig Iver tsenkt paa at for-
anstalte Bibeludgayer i nine Sprog 2 .
' Det religiose Traktaiselskab stattede de skotske pg baselske
Missionserer ved ,TJdgivelsen af Traktater paa , Kalmukisk (1814),
Mongolsk, Armenisk og.Persisk 3 .
Turkestan.
Befolkningen i de to- KHanater Bokhara (2., 130,000 Indv.) og
Khiva (340,000) ere dels ;0sbeger, et tyrkisk Folk, dels; Saiter
eller Tadsjiker (Nypersere), Ar
