(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

J/Q. 



.««• 




ttJC 



AARBØGER 



FOR 



NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE, 



UDGIVNE AF 



DET KONGELIGE 
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 



1866. 



KJOBENHAVN. 



I COMMISSION I DBN GYLDENDALSKK BOGHANDEL 

THIELES BOOTRVKKEBI 



INDHOLD AF AARGANGEN 
1866. 



Side 

1 Mindeskrift over Kong Frederik den Syvende. Af C. F. Wegener 3. 

2. Conrerent9raaderne C. C. Rafn's og C. J. Thomsen's Fortjenester 
afOldskriftselskabet og af Oldtidsvidenskaben i det Hele. Minde- 
ord af J. J. A. Worsaae 107. 

3. Bemærkninger til C. F. Wegener's Mindeskrift over Kong Frederik 

den Syvende. Af C. Irminger .... ... 117. 

4. To i Sverrig fundne Processions-Øxer. Af G. Stephens. . . . 120. 

5. Om de over en Kjærne af brændt Leer støbte Bronce-Øxer. Af 

C. F. Herbst 124. 

6. Småting om Dansk. Af E. Jessen 133. 

7- Kragehul Mosefund. Af C. Engelhardt 157. 

8. Gumløse Kirke i Skaane. Af J. Kornerup. (Hertil Tavle III ) 172. 

9. Strøbemærkninger til Uldnordiske Digte. Af K. Gislason . . . 188. 

10. Nydamsbaaden og Nordlandsbaaden. Af C. Engelhardt . . . . 197. 

11. To (1 rav linie, undersøgte og beskrevne af J. Jensen. (Hertil 
Tavle III.) 207. 

12. Gravhøie fra Broncealderen, undersøgte og beskrevne af V.Boye 215. 

13. Något om Hunner och Finnar. Af A. J. Europaeus 232. 

14. Forandringer af 'Qvantitet' i Oldnordisk-lslandsk. Af K Gislason 242. 

15. Fund af Steen -Oldsager ved Vester- Egesborg. Meddeelt af 

C. F. Herbst 305. 

16. Om nogle Mosefund fra Broncealderen. Af J. J. A. Worsaae . 313. 

17. Brangstrup Fundet. Beskrevet af C. F. Herbst (Hertil Tavle IV.) 327. 

18. Om Opdagelsen af den ældre Jernalder. Af J. J. A. Worsaae 349. 

19. Om Opdagelsen af den ældre Jernalder. Af G. F. Herbst . . 3'K). 
20 Kuett. Et Forklaringsforsøg. Af K. Gislason 377. 

21. Gr?naz. Af K. Gislason 383. 

22. Bjergsted Fundet. Beskrevet af C. F. Herbst. (Hertil Tavle V.) 386- 



/ Texten ere følgende Afbildninger indsatte: 

Side 

125 og 127. Bronce-Øxer, der ere støbte over Kjærner af brændt Leer. 
162. Et Jernsværd og sammenbankede Jernvaaben fra Kragehul Mosefund. 

165. Mundblik og Dupsko til Sværdskeder. Fra samme Fund. 

166. Spydstage med indridsede Prydelser. Sammestedsfra. 
170. Udskaaret Træstykke med Runer. Sammestedsfra. 
178. Grundplan af Gumlese Kirke. 

182 og 183. Søiler og Frise fra samme Kirke. 

184. Døbefont af Sandsteen fra samme Kirke. 

203. En Nordlandsbaad og Egebaad fra Nydam Engmose. 

208. Grundplan af en Gravhøi ved Landsbyen Enslev. 

219. Bronce-Kniv med halvrund Eg. 

225. Grundplan og Gjennemsnit af en Gravhøi ved Vester-Egesborg. 

311. To raat tilhugne, spidse Flintredskaber og et Stykke af et prydet 
Leerkar. 

318. En Hroncedolk og et Jernsværd, begge sammenbøiede, og sammen- 
bankede Jernvaaben. 

330-331. Belalingsringe og ituhuggede Smykkesager af Guld. 

332-333. Hængeprydelser af Guld. 

345. Døbefont af Granit fra Vendsyssel. 

347. Øskener til romerske Guldmønter. 

396-397. Norske Sølv-Bracteater. 

403. Hængesmykke af forgyldt Bronce. 

Alle disse Afbildninger ere tegnede af Artist J. M. Petersen 

af hvem ogsaa de 5 til denne Aargang hørende Tavler ere raderede. 



Rettelser: 



S. 179 Linie 4 f. n. Aalborg læs Aarhus. 

- 219 - 7-8 f. n. Oldsager læs Oldkyndighed. 



MINDESKRIFT 



KONG FREDERIK DEN SYVENDE, 

SALIG OG HOlLOVLIG IHUKOMMELSE. 



LÆST I DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS AARSMoDE 
DEN TOLVTE DECEMBER MDCCCLXIV, 



C. F. WEGENER. 



Aarb. f. nord. Oldk. o; Hist. 1866. 



l/et Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskab tabte 
ved Kong Frederik den Syvendes Død ogsaa sin man- 
geaarige Formand og høie Beskytter. Det var derfor 
strax en naturlig Tanke, at der i dette Selskab bur- 
de tales nogle Ord til Hans Minde, saasnart det 
kunde skee under de Former, der af lignende Samfund 
pleie at iagttages ; men flere tildeels vel bekjend- 
te Omstændigheder have forhalet Udførelsen af 
hiin Tanke indtil dette Møde. Den friske Følelse 
af Tabets Storhed vil maaskee nu ikke i lige Grad 
være tilstede, men en rolig og sindig Betragtning 
er derved desto lettere kommen til sin Ret. 

Saa levende end salig Kongen deeltogi dette Sel- 
skabs Virksomhed, kan dog dette ikke blive Hoved- 
sagen i et Mindeskrift over en Konge, hvis Liv ogRe- 
gjering frembyde saa mange mærkelige og dybt ind- 
gribende Begivenheder. Man maatte derimod søge 
at fremkalde, om end i korte Træk, den hele Erindring 
om Ham, gjennem de forskjellige Livets Stadier: 
først Ungdomsalderens moderløse Barndomsaar, 
de følgerige Læreaar, de piinlige Forhold i Hans 
tidligere Manddomsalder og det noget lysere Tids- 
rum, da Han somKronprinds rykkede sin høie Bestem- 
melse nærmere; og dernæst det femtenaarige Kon- 
gedømme, i hvis første Halvdeel Han seierrig kjæm- 



pede for Rigets Selvstændighed og den frie For- 
fatnings Ordning, og i hvis anden Halvdeel Han un- 
der utrolige indre og ydre Vanskeligheder stræb- 
te at opretholde og bevare Seierens Frugter. Man 
maatte derhos søge paa ethvert Livstrin at fremhæve, 
saavidt muligt, det Personlige, det der ret egent- 
lig beroede paa Kongen selv, og forsaavidt vil Ung- 
domsalderen maaskee mere egne sig for et Minde- 
skrift end det constitutionelle Kongedømmes Peri- 
ode, skjøndt denne har saamegen, ja den overveien- 
de Betydning. Ogsaa kunde jeg maaskee i biint første 
Tidsrum allerede her meddele Et eller Andet, der 
turde være mindre almindelig bekjendt, medens jeg 
i Fremstillingen af det andet Tidsrum ikke skal 
fremføre noget Nyt, og saaledes ikke tør regne paa 
megen Deeltagelse for et Omrids, saa kort og sam- 
mentrængt som det nærværende. 

Frederik den Syvendes Tidsalder vil som en stærkt 
bevæget altid kunne betragtes fra forskjellig« 
Synspunkter, og en Forfatter kan eller bør under 
saadanne Forhold ikke lade sit eget blive tvivl- 
somt. Men — han kan stræbe efter en Objectivi- 
tet, der lader Kjendsgjerningerne selv tale, og en 
Rolighed, der siger Sandhed uden at ville gjøre Op- 
sigt derved. Den bortgangne Herre skal i det 
mindste i sin friske Grav have Fred. 



JYong Frederik den Syvencres Barndom indfaldt 
paa en baade i Fædrenelandet og Fædrenehuset 
urolig Tid. Danmark var nylig ved det engelske 
Overfald kastet ind i den almindelige europæiske 
Krig, og den unge Prinds blev allerede i det 
første Aar berøvet sin ulykkelige Moder, snart 
ogsaa midlertidig sin Fader, der sendtes til Norge. 
Saaledes moderløs og faderløs, blev han nærmest 
betroet til en Lærers, Pet. Nic. Møller Holsts, 
Omsorg og Underviisning. Først efterat Faderen 
havde indgaaet et nyt Ægteskab og tiltraadt 
Gouvernementet i Fyen, begyndte et noget hel- 
digere Tidsrum. 

Odense Slot blev da i August 1815 for nogle 
Aar det egentlige Hjem, hvori Prinds Frederik 
skulde opdrages. Han var syv Aar gammel, nød 
Underviisning efter denne Alder af Holst, legede 
gjerne Soldat med jevualdrende Drenge i Slots- 
gaarden og udviklede efterhaanden saaledes sine 
legemlige Kræfter, at han i sit tiende Aar kunde 
følge sine høie Forældre paa deres første Udflugt 
til Tydskland og Schweiz i Foraaret 1818; men 
da disse næste Foraar tiltraadte deres anden og 



1819-22. 



længere Udenlandsreise, skiltes han igjen fra dem 
paa fjerde Aar. Atter en Forandring og Uro, der 
ikke kunde være ham gavnlig. 

Den unge Prinds forlod nu Odense Slot og 
levede hos sin Faders Søster,. Prindsesse Juliane, 
deels i Kjøbenhavn, deels paa Fredensborg eller 
stundom paa Sorgenfri; men han fik nu tillige en 
Gouvernør, der skulde føre Overtilsynet med hans 
Opdragelse og Underviisning , Major Frederik 
Løvenørn Bardenfleth. Denne, der vilde lægg« 
en fast Plan for Prindsens Underviisning, søgte 
først at vinde et Udgangspunct for samme ved en 
Prøve i August 1819 i de Fag, hvori Prindsen 
hidtil var underviist : Dansk, Latin, Fransk og 
Tydsk, Religion, Geographie, Fædrelandshistorie, 
Regning, Skrivning og Musik; han forøgede der- 
paa disse Fag med almindelig Historie , tydsk 
Stiil, Geometrie, Gymnastik og Dands, og saa- 
ledes fremgik den Cyclus, hvori Prindsen under 
Forældrenes Fraværelse nød Underviisning. Ogsaa 
Lærernes Antal forøgedes. Holst vedblev at være 
stadig hos Prindsen som den faste Lærer og Op- 
drager; men Ole Jo. Freuchen, der siden 1821 
afløste ham i denne Stilling, underviiste i Dansk, 
Latin, Tydsk, Religion, Historie og Geographie; 
Professor Puerari og, efter hans Bortreise, Ludv. 
Hammeken i Fransk, Prof. Guldberg en kort Tid 
i Dansk, Lieut. Olsen i Geometrie, Prof. Nachte- 
gall i Gymnastik. Paa duelige Lærere manglede 
det ikke; men ved al Underviisning, og især ved 
unge Prindsers, kommer det an paa at afpasse 



1M9-22. 



den efter Elevens Individualitet. Der gives Børn, 
som have Lyst til Læsning, Øie for Bogstaver, 
Anlæg til Eftertanke, Smag for stilistisk Skjøn- 
hed; der gives andre, der agte lidet paa alt dette, 
og hvis flygtige Natur, Umiddelbarhed eller Phan- 
tasie fordre en derefter afpasset Methode. 

Det danske Sprog var Gjenstand for en sær- 
lig Omhu. Den lange, ved tydske Dronninger, 
deres tydske Slægt og Følge stedse fornyede 
Periode, da Hofsproget var tydsk og det danske 
Folk forhaanedes ved Ringeagt for dets Sprog, 
havde for et halvt Aarhundrede siden ved Struensee 
sprengt sig selv, og ligesom tidligere Frederik den 
Sjette og Christian den Ottende, saaledes blev og- 
saa nu den unge Prinds ikke alene underviist paa 
Dansk, uden at man gjorde det vovelige Forsøg 
at indpode et fremmed Modersmaal ved Siden deraf, 
men han fik endog foruden Freuchen en dengang 
berømt Sprogmand til Lærer i dansk Sprog. I 
Januar 1822 begyndte Professor Guldberg at 
undervise deri. Denne Mands Eiendommelighed 
ogsaa som Stilist er bekjendt, og i en af de 
første Timer dicterede han Prindsen følgende Fa- 
bel: »Hvorfor gaaer Du saa stille hen, sagde 
spotviis til Floden en rislende Bæk, der, bleven 
til ved Gaarsdagens Skylregn, dandsede afsted 
mellem Stenene. Fordi, svarede Floden, man 
kjender min Hjemstavn, de Dyr jeg føder, de 
Baade jeg bærer, de frugtbare Sletter, som om- 
give mine Bredder, disse friske Elletræer, der die 
min Barm, — alt vidner om mit Løb, alt for- 



1819-22. 



kynder min Lykke, mit Dyb, min Gavnlighed; 
men Du, lille Bæk, fordoble Du kun din Rislen, 
for at Byens Børn maa endnu idag komme og see 
dit Skum og høre din Susen og — falde i Søvn 
derved; naar Solen har udtørret dit Skjød, kunne 
de sige: der flød den. Hvad læres deraf?« 
Visselig kunde deraf en god Lærdom drages, men 
kun naar Betingelserne vare givne; Prindsen lærte 
udentvivl Intet deraf, og Guldbergs Underviisning 
synes ikke at have varet et halvt Aar tilende. 

De to andre levende Sprog blev der ogsaa 
anvendt megen Tid paa , men efter forskjellig 
Methode. Freuchen underviiste i Tydsk, simpelt 
og practisk ; Puerari derimod drev stærkt paa 
fransk Grammatik og lod Prindsen afskrive to 
Bøger fulde af Conjugations-Paradigmer for ac- 
tive, passive, reflexive, interrogative og negative 
Verber, og Hammeken, der afløste ham, maatte i 
Begyndelsen følge samme Plan, indtil han, belært 
af Erfaring, slog ind paa en fornuftigere Vei. 
Mathematik foredroges af Olsen omtrent i det 
Omfang, som for de lærde Skoler var bestemt, 
saa at Prindsen i en Alder af fjorten Aar havde 
gjennemgaaet Planimetrien , øvet sig i geometrisk 
Tegning og de topographiske Signaturer. De øv- 
rige Fag bleve besørgede af Freuchen efter de 
dengang almindelige Lærebøger. 

Underviisningen meddeeltes gjennem hele dette 
Tidsrum paa fjerde Aar (1819-22) hver Dag i be- 
stemte Timer, og skjøndt Prindsen i Løbet af 
denne Tid blev Medlem af det Kjøbenhavnske 



Ib20- 23. 



Skydeselskab (1820) og erholdt Patent som Oberst 
(1821), maatte han alle Segnedage læse sine Lee- 
tier og fik Characterer for hvert enkelt Pensum. 
Først mod dette Tidsrums Slutning havde han 
1822 en længere Ferie paa en Maanedstid fra 
anden August til tredie September, da han gjorde 
en Reise til Altona for at modtage sine fra den 
lange Udenlandsreise hjemvendende Forældre. 

2. Et nyt Optrin begyndte dermed i Prinds 
Frederiks Ungdomsliv, mærkeligt ikke alene ved 
den efter hans Alder mere fremskridende Under- 
viisning, men ogsaa ved den Indvirkning, som 
Samlivet med hans høie Forældre maatte ud- 
øve paa ham. 

Efterat Prindsen i Januar 1823, altsaa noget 
over fjorten Aar gammel, i sin Faders Over- 
værelse ved en Examen havde aflagt Prøver paa 
den gjorte Fremgang, blev Underviisningen fortsat 
paa tredie Aar efter den lagte Plan, kun at Lære- 
fagene i Juni samme Aar bleve forøgede med et 
nyt, nemlig Naturhistorie; thi en samtidig efter 
hans eget Ønske begyndt Øvelse paa Valdhorn 
var udentvivl af kort Varighed. Men foruden 
Freuchen tik Prindsen i April 1823 endnu en 
anden fast Lærer, Alexander Botot du Mesuil, en 
Franskmand eller Schweizer, der dog alene skulde 
undervise i det franske Sprog, saa at Freuchen, 
der ogsaa efter sin Udnævnelse til Præst i Magleby 
1825 forblev i sin Stilling indtil Prindsens Con- 
tirmation, fremdeles var Hovedlæreren. Timelæiere 



IQ 1823-25. 



havde, ligesom forhen, enkelte Fag. Underviis- 
ningen blev ogsaa i dette Tidsrum stadig og dag- 
lig fortsat, en Fridag kun sjelden givet, endnu 
sjeldnere en længere Ferie, saasom et Par Uger i 
Foraaret 1824 til en Møensreise. 

Lærefagenes Udvidelse og den anvendte 
Methode lader sig følge gjennem de mange af 
Prindsen egenhændig skrevne Bøger, som endnu 
ere bevarede. Under Freuchens Veiledning skrev 
han saaledes fem danske Stilebøger, to latinske, 
fem historiske og nogle Optegnelser af religiøst 
Indhold; de vise, at Prindsen fremdeles flittigt blev 
øvet i at *skrive sit Modersmaal, skjøndt han just 
ikke skrev det smukt eller correct, at hans Frem- 
gang i Latinen blev staaende ved de første Ele- 
menter, og at han vel havde læst de historiske 
Lærebøger, men neppe havde faaet Øiet aabnet 
for det, som en ung Fyrste især burde være op- 
mærksom paa. Du Mesnil var vistnok indkaldt 
nærmest for at give Prindsen en practisk Veiled- 
ning og ved daglige Taleøvelser bøie Tungen og 
aabne Øret, efterdi en dansk Lærer vel bedst 
kunde have meddeelt , hvad der behøvedes af 
Grammatik. Men du Mesnil, der havde faaet et 
meget stort Timetal, underviiste den unge Prinds, 
der skulde lære et fremmed Sprog, efter Methoden 
i de franske Lyceer og plagede ham endnu mere, 
end Puerari havde gjort, med theoretiske Lære- 
sætninger: en saakaldt Lexigraphie absolue i fire 
Bøger gav de specielleste Regler for Udtalen, en 
Lexigraphie relative var en udførlig Grammatik, 



1823-25. 1 1 

: j 

og dertil kom endnu Exercices idéologiques, Mas- 
ser af Tabeller, gramroaticalske Analyser o. desl., 
saa at Prindsen egenhændig inaatte afskrive hele 
elleve Bøger fulde af saadanne Ting, der neppe 
kunne vidne om en fornuftig Underviisning, aller- 
mindst efter Elevens Individualitet, og som derfor 
vistnok bar meget ringe Frugter. Hammeken, der 
samtidig underviiste i Fransk, synes derimod ved 
nærmere Kjendskab til Prindsen at være kommen 
paa den rette Vei, saa at den danske Lærer blev 
en practisk Veileder, under hvem Prindsen virke- 
lig gjorde Fremgang. Olsen gik i denne Periode 
over til Trigonoraetrie, Landmaaling og den me- 
chaniske Naturlære, udentvivl efter trykte Lære- 
bøger, og fortsatte Øvelsen i militair Tegning. 
Gymnastik behagede Prindsen meget og han blev 
en dygtig Svømmer. 

Hjemmet, Prinds Christians Huus, vilde til 
samme Tid kunne have bidraget meget til den 
unge Prindses Dannelse, naar det med fornuftig 
Kjærlighed tog sig af ham; thi det var et Smagens, 
Humanitetens og ædlere Nydelsers Hjem, og det 
besøgtes ikke alene af høie Herrer, Hoffolk og 
Officerer, men ogsaa af store Videnskabsmænd, 
Digtere og Kunstnere. Der læstes æsthetiske 
Værker, gaves Concerter, fremviistes Kunstar- 
beider, iagttoges passende Former. Men hvad der 
end i disse Forhold kan have manglet, saa syn- 
tes Virkningerne deraf for det første ikke at have 
været betydelige, om end Prindsens dermed li- 
det stemmende Individualitet uden saadan Modvægt 



1 2 1823-25 



maaskee vilde have vundet et endnu større Herre- 
dømme. Om Sommeren deeltog Prindsen ofte i 
Faderens landlige Fornøielser og hyppige Fiske- 
partier paa Fuursøen , og det er vel muligt, at 
Eftervirkninger deraf lode sig spore i hans senere 
Tilbøielighed til lignende Adspredelse. 

Ogsaa i en anden Retning turde man finde 
Virkninger af den unge Prindses Samliv med Fa- 
deren. Prinds Christian var fra Ungdommen af 
gjennemtrængt af Ærbødighed for Kong Frederik 
den Sjette, og det faldt ham saaledes naturligt, 
hvad ogsaa Hensyn til hans egen Fremtid som 
Konge maatte tilraade ham, at vise Kongen ved 
alle Leiligheder den høieste Opmærksomhed; det 
samme lærte han Sønnen baade ved sit Exempel og 
ved sine Paamindelser. Saaledes allerede faa Dage 
efter Hjemkomsten, da Studenterne den attende 
September 1822 paa Sorgenfri bragte ham deres 
Hylding, iagttog han med Fiinhed at vende denne 
hen paa Kongen, og den unge Prinds stod i samme 
Øieblik ved hans Side. Ved visse Leiligheder, 
saasom Nytaarsdag, Kongens Fødselsdag o. a., 
gik han med Sønnen i den tidlige Morgens Tus- 
mørke til Kongens Palais for at bringe den første 
Lykønskning, og han glemte ikke at bemærke det, 
naar Kongen venligt, havde modtaget dem. Han 
fulgte ogsaa nøie den kongelige Huuslov, der gjør 
Kongen, ikke Faderen, til alle Prindsernes egent- 
lige Foresatte. Da han saaledes 1824 skriftlig 
havde bedet Kongen om at maatte gjøre en liden 
Tour til Bornholm og tage sin Søn med, og 



1*25. 13 




Kongen ved at meddele Tilladelsen, rimeligrHl 
uforsætlig, havde undladt udtrykkelig at nævne 
den unge Prinds, saa forestillede Prinds Christian 
sin Sen, at denne Taushed muligen kunde an- 
tyde, at Kongen ikke syntes om hans Reise, og at 
det var Pligt for dem begge at være opmærk- 
somme paa et saadant Vink; og Prinds Frederik 
kom saaledes ikke med. Saadanne Exempler og 
Paamindelser kunde ikke blive uden Følger, og 
det er vist, at den unge Prinds, selv efter de 
senere indtraadte (^onflicter-, havde en stor Re- 
spect for Frederik den Sjette og hans Minde lige 
til sine sidste Dage. 

3. I en Alder af henved sytten Aar havde 
Prinds Frederik saaledes gjennemgaaet en Under- 
visning , der skulde føre til den for Alle fælleds 
almindelige Dannelse, skjøndt Udbyttet deraf vist- 
nok kunde behøve yderligere Befæstelse. Men da 
den sig nærmende Confirmationstid gjorde nogen 
Omordning i Lærefagene ønskelig, blev nu derved 
tillige taget Hensyn paa den særegne Dannelse, 
som Prindsens Fødsel og Bestemmelse fordrede. 
Religions-Undeviisningen traadte vel for det første 
i Forgrunden, og ved Siden af denne bleve Øvel- 
serne i det franske Sprog med Iver fortsatte; men 
dertil kom nu ganske nye Fag, navnlig Artillerie, 
Vaabenlære og Krigshistorie, hvorimod de øvrige 
Fag enten indskrænkedes til en Repetition i en- 
kelte Timer, saasom Historie og Geographie, eller 
faldt ganske bort, som Latin og Regning. Des- 



14 1825-26. 



uden blev Prindsens Stiling noget friere: han fik 
i Regelen ikke mere daglige Characterer, og lige- 
som han, før den nye Orden traadte i Virksom- 
hed, gjorde i Midten af Juni 1825 en Feriereise 
i det nordlige Sj eliand , for hvilken han af- 
lagde Kongen selv et skriftligt Regnskab, saa- 
ledes havde han ogsaa fremdeles lidt oftere Fe- 
rier paa flere Dage. 

Religions- Undervisningen meddeeltes af Con- 
fessionarius Liebenberg efter den for hele Landets 
Ungdom autoriserede- Lærebog; men da denne, 
som bekjendt, ikke er saa ganske let for Børn at 
komme tilrette med, og den unge Prinds derhos af 
Naturen var mere let og livlig end tænkende og 
opmærksom, fulgte Læreren den ældre vidtløftige 
Methode, at opløse eller omsætte hele Lærebogen 
i skrevne Spørgsmaal og Svar, og det er ikke 
rimeligt, at denne Underviisningsmaade altid stem- 
mede med Prindsens Smag. Underviisningen i det 
franske Sprog blev samtidig fortsat af hine to 
Lærere, hver paa sin Viis. Du Mesnil, der nu 
havde naaet Syntaxen, lod Prindsen egenhændig 
afskrive paa Fransk et udførligt System, deelt i 
Capitler, Paragrapher, Artikler og Underpara- 
grapher gjennem hele fire Bøger, næsten altsam- 
men Theorie; Hammeken derimod lod dét blive 
ved det Practiske, deels Extemporalstile, deels 
friere Udarbeidelser og Breve. Hiin maa uden- 
tvivl have kjedet Prindsen i høi Grad; denne 
synes at have vakt mere Interesse, og engang 
ved Midten af Februar 1826 fandt han ogsaa i 



1825-26. 15 



Prindsens friere Udarbeidelsesbog et lidet til sig 
stilet fransk Brev tildeels angaaeude den fore- 
staaende Confirmation. 

De nye Fag havde nye Lærere i Capitain 
Linde og Major Ewald. Den ferstnævnte under- 
viiste i Artillerie og Vaabenlære og gav især i 
Aaret 1825 et betydeligt Antal Timer; han fore- 
drog Krudtets første Opfindelse og senere Til- 
beredelse, Skytsets forskjellige Arter, Minevæse- 
net, Beleirings- og Leir-Læren, Fyrværkerkunsten 
o. s. v.; han ledsagede sit Foredrag efter den i 
Militairskolerne dengang vedtagne Maade med en 
Række af Spørgsmaal, og han lod Prindsen egen- 
hændig optegne det Foredragne i to Bøger. I For- 
bindelse dermed fik nu ogsaa Lieutenant Olsens 
mathematiske l'nderviisning en til militair og 
nautisk Anvendelse passende Retning, saasom ved 
Læren om Parallaxis, Høide, Declination o. desl. 
Major Ewald, der underviiste i Krigshistorie, synes 
at have begyndt med de gamle Grækeres og Ro- 
meres, og Prindsen aflagde Regnskab, for hvad han 
havde lært, i kortere paa Tydsk affattede Besvarel- 
ser af opgivne Spørgsmaal. 

De færre. Timer, som efter denne Forandring 
levnedes Prindsen hos hans daglige Veileder Freu- 
chen, bleve meest anvendte til danske og tydske 
Skriveøvelser, navnlig saaledes at Læreren fore- 
lagde ham historiske Opgaver, hvilke han skriftlig 
skulde besvare paa Dansk , naar de vare af 
Fædrenelandets Historie , paa Tydsk , naar de 
vare af Universalhistorien. Men det historiske 



16 1815-26. 



Indhold i Prindsens Afhandlinger var i Alminde- 
lighed ikke betydeligt. 

Denne Periode i Prinds Frederiks Undervis- 
ning synes imidlertid i Hovedsagen at være bleven 
sluttet ved Udgangen af Aaret 1825, da Con- 
firmations- Forberedelsen gjorde større Fordringer 
paa hans Tid, og den sluttedes med en Examen, 
der i Prinds Christians Overværelse holdtes i tre 
Dage , den otteogtyvende til tredivte December. 
Den første Dag blev Prindsen prøvet af Major 
Ewald, Capitain Linde, Lieutenant Olsen og Pro- 
fessor Nachtegall; anden Dag examinerede alene 
du Mesnil i sin Participial-Lære, Idéologie og 
Pronunciation, og tredie Dag Freuchen i sine Fag. 
Umiddelbart efter denne Examen tillagde Kongen 
den eenogtredivte December den unge Prinds li- 
gesom alle de mandlige og qvindelige Agnater af 
Kongehuset det Prædikat: Kongelig Høihed. 

Denne kongelige Naadesbeviisning var maa- 
skee dog egentlig fremkaldt ved Udsigten til en 
Forbindelse mellem Prinds Frederik og Kongens 
yngste Datter. I det mindste troede Hoffet alle- 
rede i nogen Tid at have bemærket Prindsens 
Tilbøjelighed for hende. Efterat Sagen derpaa 
ved Midten af Februar 1826 havde været Gjen- 
stand for Overveielse mellem Kongen og Prinds 
Christian, anholdt den unge Prinds Fredagen den 
eenogtyvende April , efter en Gemaksprædiken 
hos Dronningen, om Kongens Samtykke og er- 
holdt dette. Dog skulde den offentlige Erklæring 
udsættes indtil efter hans Confirmation. 



1*26. 



17 



Selve den høitidelige Handling foregik en Maa- 
ned senere. Dagen forud tik Prindsen, som det hed, 
Afsked som Oberst ved sin Faders Regiment og 
blev udnævnt til Generalmajor uden Anciennetet. 
Confirmationen blev derpaa Mandagen den to- 
ogtyvende Mai 1826 i Overværelse af Kongen, 
Kongehuset, Hoffet og en stor Deel af Statens 
heieste Embedsmænd fuldbyrdet i Christiansborg 
Slotskirke af Confessionarius Liebenberg, til hvem 
Prindsen ved denne Leilighed paa sædvanlig Maade 
overleverede en af ham selv forfattet og nedskreven 
Troesbekjendelse. Den følgende Søndag blev hans 
Forlovelse formelig bekjendtgjort ved Hoffet. 

4. Allerede ved hiin Samtale i Februar mel- 
lem Kongen og Prinds Christian var det aftalt, 
at Prinds Frederik efter Confirmationen skulde 
fortsætte og fuldende sin Dannelse under et læn- 
gere Ophold i Udlandet. Kort derpaa blev Genf, 
efter Overlæg med Hertugen af Gliicksborg, udseet 
til hans Opholdsted, ligesom Grev Conrad Rantzau- 
lireitenburg og Major Ewald til hans Veiledere 
og Følge. Alt var nu færdigt til Udførelse af 
den« forud lagte Plan. 

Reisen selv begyndte den sjette Juni 1826, 
da Prindsen med sine høie Forældre og de nævnte 
Herrer om Morgenen afgik fra Kjøbenhavns Told- 
bod til Kiel, og derfra gjennem Holsten til Al- 
tona, hvor Prinds Christian tog Afsked med ham. 
Ledsaget ogsaa af den gliicksborgske Hertug, drog 
han nu under Navnet Greve af Wagrien over 



l_ 



Aarb. t. nord. Oldk. og- Hi.t. I8M 



18 



1826. 



Luneburg, Uelzen, Brunsvig, Blankenburg, Cassel, 
Coblenz og Mainz til Stuttgart, hvorfra han den 
fjortende Juli tiltraadte en kort Reise i Schweiz, 
før han til Efteraaret skulde tage sit faste Stade 
i Genf. Han besøgte først de nordostlige Egne, 
Schafhausen, St. Gallen, Zurich, Kostnitz, Skov- 
Cantonerne og Rigibjerget , og hans Ledsagere 
forsømte ikke at gjøre ham opmærksom paa, hvad 
her frembød sig; men Prindsen selv længtes efter 
Hjemmet og foretrak dets bølgende Kornmarker, 
grønne Bøgeskove og bugtede Strande. For ogsaa 
strax at see noget af Italien, gik han over Al- 
perne, naaede ved Midten af August Comosøen og 
Lombardiets Hovedstad, men vendte derefter igjen 
tilbage til det sydvestlige Schweiz, passerede Høi- 
alperne ved St. Bernhard og Simplon samt de store 
Rhone-Gletschere i Wallis, hvorfra han i Slut- 
ningen af August naaede Thun i Canton Bern. 

Efter denne Tour ankom Prinds Frederik ved 
Midten af September 1826 til Genf. I Nærheden 
af denne Stad, ved den sydlige Bred af Genfer- 
søen, var det smukke Landsted Plongeon leiet og 
indrettet for ham og hans Ledsagere. Det var 
her ikke vanskeligt at erholde duelige Lærerg fra 
Genf, og Prindsen hengav sig nu paa fjerde Maa- 
ned, fra September indtil Januar i det følgende 
Aar, temmelig uforstyrret til deres Veiledning. 
Puerari, der allerede forud var betegnet ham som 
Lærer i fransk Literatur, lagde sig nu, som det 
synes, efter en mere let og practisk Methode; en 
Historiker foredrog paa Fransk nogle Partier af 



1826-27. 19 



sin Videnskab paa en livfuldere og anskueligere 
Maade, end Prindsen hidtil havde kjendt; en Natur- 
kyndig underviiste ham især i Geologie og Mi- 
neralogie med specielt Hensyn til Siciliens Natur- 
forhold; og af begge disse sidste Foredrag op- 
tegnede Prindsen egenhændig paa Fransk det 
væsentligste Indhold. En Ingenieur var ogsaa 
hans Lærer, men der haves nu kun meget faa 
Levninger til Kundskab om denne Underviisning. 
Endelig havde Prindsen ligeledes en Musiklærer, 
Socci, der i al Fald forstod at- vække hans In- 
teresse for sin Kunst. Til samme Tid deeltog 
Prindsen i det høiere Selskabs -Liv i Genf og 
havde undertiden selv Gjester hos sig i Plongeon; 
men deraf kunde ifølge hans høie Stilling, med- 
fødte Character og ungdommelige Uerfarenhed og- 
saa udvikle sig vanskeligere Forhold, og midt i 
Vinteren, i Januar 1827, blev det besluttet at for- 
lade Plongeon for nogen Tid. 

Prindsen og hans Ledsagere foretoge altsaa 
den nittende Januar en Reise paa fjerde Maaned 
i det sydlige Frankrig og nordlige Italien. De gik 
først til Lyon, derfra ned ad Rhonen til Avignon 
og atter videre til Marseille og de hyeriske Øer. 
Senere, i Marts og Begyndelsen af April, dvælede 
de en længere Tid i Nizza, og først i Foraaret 
vendte de over St. Remo og Savona tilbage. 

Plongeon blev den niende Mai atter taget i 
Besiddelse, og de afbrudte Studier der fortsatte 
til henimod Aarets Ende. Puerari underviiste som 
tidligere ; Professor de Rossi foredrog Statsviden- 



20 1827-28. 



skaber og Oberst Dufour Krigsvidenskaber, begge 
vistnok med Talent; men fremmede for dansk Hi- 
storie og danske Forhold , maatte de vel meest 
holde sig til deres Videnskabers Theorie, hvilket 
altid stemmede mindre med Prindsens Smag. For 
ham turde Soccis musikalske Underholdning og 
Øvelserne i det Genfiske Skydeselskab, hvis Med- 
lem han var bleven, have havt større Tillokkelse, 
løvrigt tilbragtes disse otte Maaneder paa en be- 
hagelig Maade i Plongeon; stundom gjorde Prind- 
sen mindre Udflugter i Omegnen, og i August og 
September modtog han et Besøg af den gliicks- 
borgske Hertug. 

Men mod Vinterens Begyndelse forlode Prind- 
sen og hans Følge ogsaa i dette Aar Plongeon og 
foretoge en længere Reise paa raeer end et halvt 
Aar gjennem Sydfrankrig og Italien. Den eenog- 
tyvende December gik de over Lyon, Moulins, 
Gueret , Limoges og Perigueux til Bordeaux, 
Bayonne og Pyrenæer -Egnene ved Fuentarabia; 
derfra atter tilbage i østlig Retning gjennem det 
sydlige Frankrig over Pau og Toulouse, hvor den 
languedocske Kanal især synes at have tildraget 
sig Prindsens Opmærksomhed, imod Italien, som 
var denne hele Reises Formaal. I den anden 
Halvdeel af Februar 1828 naaede Prindsen det 
ham alt bekjendte Nizza og det stolte Genua, der 
fængslede ham en Ugestid; men i de første Dage 
af Marts begav han sig over Carrara, Massa, 
Lucca, Pisa og Livorno til det skjønne Florents, 
hvor han hos Storhertug Leopold den Anden fandt 



mm 21 



en udmærket Modtagelse og i flere Dage beskjef- 
tigede sig med de rige Samlinger af Kunstens 
Mesterværker. Saaledes nærmede han sig Rom, 
og den sexogtyvende Marts drog han ind i den 
evige Stad. Et Par Uger anvendte han paa at 
besee Roms mangfoldige Mærkværdigheder, vei- 
ledet af den danske Consul Chiaveri, Thorvaldsen 
og andre Kunstnere; han hilsede den anden April 
paa Pave Leo den Tolvte, og han var den sjette 
April, første Paaskedag, Vidne til Peterskirkens 
og den høie romerske Geistligheds hele Pragt 
og Herlighed. 

Faa Dage derefter begave Prinds Frederik og 
hans Ledsagere sig til Neapel. Kong Frants den 
Første, der endnu bevarede Erindringen om Prinds 
Christians Besøg hos sin Fader, modtog Prindsen 
som en kjær Gjest, og søgte at gjøre ham Op- 
holdet behageligt; men hvad der allermeest til- 
talte Prindsen , var Stadens henrivende Beliggen- 
hed ved den verdensberømte Bugt, og fra Moloen 
af overskuede han ofte denne und,er den sydlige 
Himmels magiske Belysning. Han besøgte ogsaa 
Omegnen, Pozzuoli, Baja, Oerne Ischia og Pro- 
cida; han besteg Vesuv den fireogtyvende April, 
gjestede senere Pompeji, Quisisana, Castellamare, 
Øen Capri og Pæstum , indtil han i de første 
Dage af Mai, prydet med St. Januarii Ordenen, 
tog Afsked fra det deilige Neapel. 

Over Aversa, Gaéta og Albano vendte Prind- 
sen tilbage til Rom, hvor han imidlertid var bleven 
corresponderende Medlem af Academia Tiberina, 




22 1828. 



og hvor han nu anden Gang opholdt sig en 
Ugestid, den ottende til syttende Mai. Derpaa 
gjennemreiste han hele Kirkestaten , gik over 
Apenninerne til Loretto og Ancona ved Adriater- 
havet, til det »fede« Bologna og Livius's gamle 
Fødeby, og endelig til Lagunernes gamle Stad, 
det fordum saa navnkundige Venetia, hvis præg- 
tige Paladser, Arsenal, Broer og øvrige Levninger 
fra en glimrende Fortid tildroge sig hans Be- 
undring. Fra Venedig begyndte han otte Dage 
efter Tilbagereisen til Genf. Denne førte ham 
gjennem Sydalpelandet fra Østen til Vesten over 
Trient, Bassano, Verona, Brescia og Mantua ind 
paa den i Krigshistorien saa mærkelige lombardi- 
ske Slette. Efter et Besøg i Parma vendte han 
atter tilbage over Pofloden og kom gjennem Cre- 
mona, Lodi og Bergamo til Comosøen, hvorfra han 
igjen gik Syd paa for at præsentere sig ved Hof- 
ferne, først i Mailand, derefter i Turin, før han 
over Mont Cenis og Chambery endelig atter naaede 
tilbage til Genf. 

Det var den tiende Juli 1828, at Prinds Fre- 
derik med sit Følge atter indtraf i Plongeon. Den 
korte Tid, han endnu der skulde opholde sig, var 
utilstrækkelig til nye Studii-Cursus. Han nød 
Livet med større Frihed; han gjorde Tjeneste i 
Nationalgarden som Gemeen og vandt Hengiven- 
hed hos Folket; ban lærte i Borgerfrihedens Land 
og bevarede Lærdommens Frugt. Imidlertid for- 
berededes Hjemfærden til Fædrenelandet. Den 
attende September samlede sig hos Prindsen De- 



18%. 23 



putationer af Stadens Raad, Academie og Geist- 
lighed samt mange andre Herrer til en venlig 
Afsked; Stadens Syndicus overleverede ham et 
Diplom som Borger i Republiken, og de offentlige 
Blade gave hans aabne og ærlige Adfærd, hans 
kjærlige Sind og hans Hjælpsomhed mod Fattige 
og Nødlidende det hæderligste Vidnesbyrd. 

Hjemreisen gjennem Tydskland førte Prindsen 
atter som Greve af Wagrien den femte October 
til Frankfurt a. M., hvor han tilbragte sin tyve- 
aarige Fødselsdag. Han kom over Hannover og 
Harburg den attende October til Altona, og efterat 
han paa Breitenburg havde takket sine Veiledere 
og Ledsagere paa Reisen, gik han over Itzehoe til 
Gottorp og Louisenlund , hvor han den toog- 
tyvende October traf sin Fader. Med denne be- 
steg han Dagen efter Dampskibet, landede den 
fireogtyvende October om Aftenen ved Kjøben- 
havns Toldbod, og kjørte umiddelbart derfra til 
Amalienborg, hvor Kongen, Dronningen, hans Brud 
og hele Hoffet modtoge ham og lykønskede ham 
og sig selv til den fuldendte Reise. 



II. 



Det Tidsrum af næsten halvtredie Aar, som 
Prinds Frederik tilbragte i Udlandet, havde ikke 
været uden kjendelig Indflydelse paa hans aande- 
lige og legemlige Udvikling. Han havde i Ud- 
landet vistnok hverken erhvervet sig grundige Ind- 



24 162«. 



sigter eller kunnet erhverve sig de for en Fyrste 
endnu vigtigere Kundskaber, som kun hjemme i 
Landet selv kunne vindes; men hans naturlige 
Umiddelbarhed traadte nu mere frem og maatte 
bøde paa hiint Savn, og det manglede ham ikke 
paa en vis fyrstelig Anstand, der understøttedes 
, af hans fine Ansigtstræk og Raskhed i Tale og 
Adfærd. Men Harmonie og Sikkerhed manglede: 
han kunde falde ud af den for hans Stilling pas- 
sende Holdning, og hans Freidighed, ikke til- 
strækkelig grundet i Følelsen af egen Dygtighed, 
kunde slaa over i løs Tale og ungdommelig Heftig- 
hed. Det vilde beroe paa den Virksomhed og de 
Forhold, i hvilke han bragtes, om han skulde 
føres til den ene eller til den anden Side, og om 
han skulde finde et heldigere Hjem som Mand, 
end han havde havt som Barn. 

For det første havde han tilstrækkelig Syssel- 
sættelse ved den forestaaende Formæling og de 
nye huuslige Anordninger. Løverdagen den første 
November fuldbyrdede den kongelige Confessiona- 
rius Vielsen i Christiansborg Slotskirke, og paa 
Slottet holdtes derefter det store Festtaffel; Dagen 
efter bivaanede hele Kongehuset Gudstjenesten i 
Slotskirken, og først paa den tredie Dag droge de 
Nyformælede fra Christiansborg til det for dem 
indrettede Amalienborgske Palais, hvor deres Hof- 
stat imidlertid var ordnet. 

Der var saaledes sørget for at lede den unge 
Prinds ind i de ydre Former, som hans Stilling 
krævede; men hvad der efter hans Natur var 



!«9. 25 



endnu meget vigtigere, at lede ham ind i en Virk- 
somhed, der tiltalte ham og uafbrudt kunde be- 
skjeftige ham, det syntes ikke med lige Omhu 
betænkt. Nødvendigheden deraf viiste sig dog 
snart, og i de første Maaneder af det nye Aar 
1829 blev det ham foreslaaet at gjøre sig bekjendt 
med de forskjellige offentlige Stiftelser i Hoved- 
staden. Han føiede sig derefter, besøgte i Februar 
og Marts 1829 en Deel af disse, saasom Alminde- 
lige Hospital, Tugthuset, Waisenhuset, Opfostrings- 
huset og flere andre, og da han den sextende Marts 
bivaanede en høitidelig Forsamling i Kunstacade- 
miet, modtog han af sin Faders Haand det tid- 
ligere for ham udfærdigede Diplom som Æres- 
medlem. Men dette var langtfra nok. Beskuelsen 
af hine Stiftelser, med hvilke han iøvrigt intet 
havde eller fik at bestille, kunde efter hans Eien- 
dommelighed ikke vække synderlig Deeltagelse, og 
var han end ikke uden Sands for Kunstens Værker, 
laa dog selve Kunstskolen temmelig fjernt fra den 
Kreds, hvori hans Interesser bevægede sig. Man- 
gelen paa alvorlig og passende Beskjeftigelse i 
Forbindelse med Prindsens stadige Ligegyldighed 
for det høiere sociale Livs Vedtægter kunde saa- 
ledes let bringe ham i Forhold og Stemninger, der 
stode i Modsætning til de Regler eller Sædvaner, 
som hans Gemalinde af Natur og ved Opdra- 
gelse havde tilegnet sig, og især Vinteropholdet i 
Hovedstaden kunde medføre Fristelser, som paa 
et andet Sted og under andre Omgivelser vilde 
have været undgaaede. Uheldigt var det ogsaa, 



1829-31. 



at det nærliggende Fædrenehuus stedse drog Prind- 
sessen til sig, medens Prindsen, hyppigt Gjenstand 
for ukjærlige Domme, stod ene og følte sin for- 
ladte Stilling; og da han ganske naturligt, om end 
ikke til sin Fordeel, vendte Sindet til sin egen i 
Horsens levende Moder, blev det anseet for til— 
raadeligt at opfylde hendes Ønske om at maatte 
opholde sig i Udlandet , hvorefter hun i Juli 
1829 gik til Italien. Strax efter, den første 
August, bragte Prinds Ferdinands Formæling for 
en kort Tid nogen Sysselsættelse og Afvexling 
ind i Hoflivet. 

Om Sommeren var det dog lettere at.beskjef- 
tige Prindsen efter hans Tilbøielighed, saasom han 
altid havde Lyst til at reise og færdes og over- 
hovedet til praktisk Virksomhed; og da han i 
det første Aar efter Hjemkomsten havde ladet 
sig undervise i Skibsbygningskunsten, Commando- 
Læren og Manoeuvrer, deeltog han nu gjerne i de 
militaire Øvelser paa aaben Mark. De epoche- 
gjørende Begivenheder i den indre Politik, som 
de Lornsenske Uroligheder 1830 foranledigede, 
og som ogsaa ved den foreløbige Stænderlov 
1831 viiste Tydskeriets ulykkespaaende Indflydelse, 
kunde endnu saameget mindre tildrage sig Prind- 
sens Opmærksomhed, som det ved Hoffet og i det 
høiere Selskabsliv dengang og længe efter gjaldt 
for en stor Forbrydelse at tvivle om de tydske 
Embedsmænds Troskab. I begge Aar fulgte der- 
imod Prindsen med Fornøielse Kongen paa den- 
nes Sommerreiser i Landet og var derved langt 



1831—32 27 



bedre stillet end ved det eensformige Hovedstads- 
liv. Folket fandt Behag i hans frie, fordringsløse 
Optræden, og Kongen lønnede ham efter en Reise 
i Juli 1831 med Generalmajors Anciennetet, hvil- 
ket dog uheldigviis ikke medførte, hvad han be- 
høvede, bestemte Arbeider. 

I Vinteren mellem 1831 og 1832 hørte Prind- 
sen adskillige videnskabelige Foredrag, navnlig af 
Schlegel over Statsret; men dette synes lidet at 
have interesseret ham , ligesom overhovedet et 
stille Liv var hans Natur imod. Han var mis- 
fornoiet , beklagede sig derhos over trykkende 
huuslige Forhold og over den evige Control, hvor- 
med han blev bevogtet, og som han søgte at løs- 
rive sig fra eller trodse ved Forbindelser, der alt- 
for meget lagdes ham til Last af dem, som derved 
vilde gjøre sig behagelige paa høieste Steder. Det 
var jævnlig hans Skjæbne baade som Prinds og se- 
nere som Konge, at selv de, af hvilke han mindst 
burde vente det, udbredte enhver liden Skrøbelig- 
hed eller Udskeielse fra hans Side, og det lod, 
som om de mange foregaaende Kongers Privatliv, 
endog Frederik den Femtes og Christian den 
Syvendes,* lige ned til hans Tid, var glemt. Men 
en Forandring var nødvendig, og efter Forslag af 
hans Ledsager paa Reisen, Grev Rantzau-Breiten- 
burg, besluttede Kongen at give ham Leilighed 
til at komme tilsøes og uddanne sig paa Havet 
for det practiske Søvæsen, hvortil han selv syn- 
tes at have stor Lyst. 



28 . 1832-33. 



2. Udførelsen af denne Plan gjorde efter- 
haanden Prindsen til Sømand i en Grad, hvori 
ingen dansk Priuds eller Konge have været det 
siden Christian den Fjerde. Da Cadetskibet Nym- 
phen i Foraaret 1832 skulde gjøre et Togt i Nord- 
søen , udrustedes tillige Fregatten Havfruen , paa 
hvilken Prindsen gik ud den første Mai. Han 
havde nu fundet sit Element, det frie Aande- 
drags, den raske Bevægelses, det muntre og drøie 
Ords. I sex Uger foer han om i Kattegat og Nord- 
søen, besøgte Færøerne, og var ikke bange, hvor 
Stormen peb og Bølgerne taarnede sig; og da han 
derefter den tiende Juni løb ind til Aarhuus, hvor 
Kongen just holdt Mønstring, blev han med Glæde 
modtaget. Kongen var tilfreds med det Vidnes- 
byrd, som Fregattens Chef gav ham, og vilde nu 
forsøge at skaffe Prindsen en selvstændig Beskjef- 
tigelse ved Hæren; han dannede derfor af de sjel- 
landske og jydske Jægercorpser en egen Brigade 
og udnævnte i November Prindsen til sammes 
Chef. Det syntes i Begyndelsen at ville lykkes: 
i den følgende Vinter sysselsatte Prindsen sig med 
den nye Commando, og ved Siden deraf hørte han 
Foredrag over Statsret, Artillerie, Krigsvidenskab 
og Søvæsen , og havde jævnlig franske Sprog- 
øvelser. Men Stuelivet og Stillelivet passede nu 
engang ikke for ham i Længden. Hans Hu stod 
igjen til den vilde Søe. 

Allerede tidlig i Foraaret 1833 blev der da ud- 
rustet en lille Escadre : Corvetten Najaden for Ca- 
detterne, Corvetten Gaiathea for at afhente Thor- 



1833. 29 



valdsens Værker i Livorno, Briggen Alart tor den 
vestindiske Fart og et Par Fartøier til Opmaaling i 
Belter og Kattegat især ved den nørrejydske Kyst. 
Dertil føiedes Skonnerten Delphinen paa sex Ka- 
noner under Prindsens personlige Commando. Den 
niogtyvende April gik han ombord, og et Par Dage 
senere, den første Mai, løb alle Skibene samlede 
i Søen, hvor de efterhaanden fordeelte sig efter 
hvers særlige Bestemmelse. Med Delphinen var 
Prindsen allerede den tredie Mai ved Frederiks- 
havn, Dagen derpaa ved Skagen, og hele Mai 
Maaned jog han fra den ene Havn til den anden, 
saa at den offentlige Opmærksomhed neppe kunde 
følge ham. Efterat have befaret hele Nørrejyllands 
Østkyst, løb han i den anden Halvdeel af Mai 
søndenom Fyen til Svendborg, hvor han gik iland 
og dvælede et Par Dage, holdt derpaa op i Store 
Belt, viiste sig den toogtyvende Mai foran Nyborg, 
kom efter nogle Dage heelt uventet til Aarhuus 
og endelig den tredivte Mai ligesaa uventet til 
Kjøbenhavn. Allevegne paa denne Tour var han 
bleven hilset med Jubel af Folket, hos hvilket 
han som rask Sømand traf den Streng, der gav 
Gjenlyd, og det tør siges, at han paa Søen vandt, 
hvad han paa Landjorden havde. tabt. Den gamle 
Konge blev fornøiet ved at see ham igjen, og tog 
ham næsten umiddelbart derefter med paa sin 
Reise i Provindserne i Juni og Juli. Kongen gik 
denne Gang over Vordingborg, Nykjøbing og Nak- 
skov til Slesvig, hvor en Sygdom i Juli fængslede 
ham til Sygeleiet paa Louisenlund. 



30 1633-31. 



Efter Kongens Hjemkomst til Hovedstaden, i 
Begyndelsen af August 1833, kunde Prinds Frede- 
rik ikke længe modstaae Lysten til en ny Sø-Tour, 
og den ellevte August løb han atter ud med Del- 
phinen. I de første otte Dage krydsede han i 
Østersøen mod Bornholm og ankrede den nittende 
August ved Rønne. Derpaa gjennemreiste han 
næsten tre Uger Øen i alle Retninger, meest til- 
hest, og var utrættelig i at gjøre sig bekjendt 
med de Mærkværdigheder, der give den et saa 
eiendommeligt Præg blandt Danmarks Lande. Han 
deeltog derhos med Liv og Lyst i de Baller og 
Festigheder, hvorved Bornholmerne yttrede deres 
Glæde over Besøget, og han vandt alles Hjerter. 
Den tiende September indtraf han atter med 
Delphinen paa Kjøbenhavns Rhed, og han følte 
sig ikke mere trættet af Reisen , end at han 
ligefra Toldboden strax kjørte til Blegdamsfælleden 
for at deeltage i Slutningen af de kjøbenhavn- 
ske Hestevæddeløb. 

Men efter denne paa Havet tilbragte Sommer 
fulgte snart Hovedstadens vinterlige Stueliv, der 
aldrig ret kunde rumme Prindsen. Han havde 
liden Lyst til igjen at tage fat paa Statsret, theo- 
retisk Krigsvidenskab og fransk Sprog. Noget 
mere tiltalte de nordiske Oldsager ham , og han 
blev den tredivte Januar 1834 Medlem og Æres- 
medlem af det nordiske Oldskrift- Selskab; men 
det var dog meget mindre Selskabets literaire Ar- 
beider, end det nordiske Oldsagsstudiums For- 
enelighed med et vist Frimesterskab , Modtagelig- 



1833-34. * 31 



hed for dristige Gisninger og Opfordring til Ud- 
gravninger i Moser og Iløie, der gav det Tillok- 
kelser for ham, og Vinteren frembød liden Leilig- 
hed til den Art af Virksomhed. Den urolige Aand 
segte da anden Tilfredsstillelse, der bragte Rygter 
i Omløb, og da Kongen blev ham ugunstig, tog 
ogsaa Hoffolket og den fine Verden Parti mod 
ham. Prindsens huuslige Forhold lede derved 
saameget, at Kongen allerede i Begyndelsen af 
Marts 1834 troede at maatte gribe til en af- 
gjørende Forandring. Efter gjentagne Raadslag- 
ninger med Prinds Christian begav Kongen sig 
den ellevte Marts personlig til den unge Prindses 
Palais og forkyndte ham , at han samme Dag 
skulde forlade Kjøbenhavn og foreløbig opholde sig 
paa Jægerspriis, indtil han i Foraaret kunde gjøre 
en Søtour til Island. Prindsen hørte roligt Kon- 
gens Ord, tog strax Afsked med sin Gemalinde, 
ordnede sig i faa Timer til Afreisen, steg der- 
paa i Vognen med Oberstlieutenant Ewald, der 
ogsaa nu skulde ledsage ham , og naaede om 
Eftermiddagen Bestemmelsesstedet. 

3. Paa Jægerspriis Slot levede nu Prinds 
Frederik med Ewald i otte Uger, og saaledes 
ganske udrevet af de kjøbenhavnske Omgivelser, 
fandt hans let bevægelige Sind snart andre Be- 
skjeftigelser, der tilfredsstillede ham. Han havde 
faaet Interesse for fædrenelandske Oldsager, mod- 
tog gjerne fra sin Fader nogle Bemærkninger, som 
denne havde ladet opsætte om Kjæmpehojes Ud- 






32 1834. 



gravning, og hengav sig nu til Undersøgelsen at 
disse paa den Jægerspriisiske Halvøe saa talrige 
Oldtidslevninger. Tyve at dem lod han under sin 
personlige Ledelse udgrave og gjorde et rigt Fund 
af Skeletter, Urner, Bronceknive, Pincetter o. desl., 
hvilket han alt forærede til det Oldnordiske Mu- 
seum. Ganske optaget af disse Arbeider, syntes 
han snart at have glemt sin uheldige Stilling, og 
da Grev Rantzau-Breitenburg bragte ham en den 
ellevte April i Statsraadet udfærdiget Separations- 
Aet for ham og hans Gemalinde, underskrev han 
den med rolig Fatning og viiste overhovedet saa- 
megen Besindighed, at Grev Rantzau ved sin Til- 
bagekomst kunde give de bedste Efterretninger 
om hans Sindsstemning. 

Imidlertid vare Forberedelserne trufne til den 
islandske Reise. Linieskibet Dronning Marie samt 
Cadetcorvetten Najaden, der for en Deel af Reisen 
skulde følges ad, lagde den første Mai ud af 
Bommen, og Prindsen begav sig den femte Mai 
fra Jægerspriis til Fredensborg, hvor han under 
en Sammenkomst med sin Fader tog Afsked. Fra 
Humlebæk gik han den sjette Mai ombord paa 
Linieskibet, der strax satte Coursen nordpaa, pas- 
serede Kronborg , stod gjennem Kattegat ud i 
Nordsøen, naaede Færøerne den femogtyvende Mai 
og landede sex Dage senere ved Reykiavik. 

Besøget af en kongelig Prinds var naturlig- 
viis for de fjerne Øboere en stor Begivenhed. 
Blandt Almuen paa Island gik vel Sagn om, at 
den vidtbefarne Christian den Fjerde engang havde 



1S34. 



33 



overrasket en Bonde paa Gaarden Arnarnes mellem 
Holmen (Reykiavik) og Bessestad, ja endog et 
nyere Sagn, at Frederik den Sjette engang hemme- 
lig havde været i Reykiavik; men de bedre Op- 
lyste vidste, at disse Sagn vare uden Grund. 
Nu derimod havde Folket en dansk Prinds^ en 
vordende Konge, lyslevende mellem sig og god 
Leilighed til at gjore sig bekjendt med ham; og 
den almindelige Glæde derover skulde endnu 
stærkere have udtalt sig, dersom ikke de strengt 
kongeligsindede Islændere, skjøndt langtfra ind- 
viede i den hele kjøbenhavnske Salon -Sladder, 
dog havde havt Nys om, at en kongelig Unaade 
fulgte den unge Prinds. Denne, ret i sit Element 
blandt de jævne Folk, var fuld af Tilfredshed og 
Stolthed over at være den første Mand af dansk 
Kongeblod, der satte Foden paa islandsk Grund; 
han gjorde strax Bekjendtskab med Stiftamtmanden 
paa Sønderlandet, prøvede med denne allerede den 
første Juni, Dagen efter sin Ankomst, de vævre 
islandske Heste paa en Ridetour fra Reykiavik til 
Bessestad, gjorde den følgende Dag et længere 
Ridt til de varme Kilder, Edderfugleøen og andre 
Naturmærkværdigheder, og hjemkommen derfra til 
Reykiavik, deeltog han endnu samme Aften med 
Liv i et Bal paa Linieskibet. 

Ikke længe efter forlod Linieskibet Island; 
men Prindsen, der blev tilbage med et lidet Følge, 
fattede Planen til at bereise, om muligt, hele 
Landet. Han begyndte med Sydlandet, først Gull- 
bringa-Syssel, hvor han besøgte Laugarnes, den- 



Aarb f. nord. Oldk. og Hist. 1866. 



34 



1834. 



gang Bispesæde, Vidø Kloster, Gardar og Hafnar- 
fjord, senere Geyser, Hekla og det af Nials-Saga 
bekjendte Fljotshlid i iiangarvalla-Syssel. Almuen 
strømmede til allevegne fra, og kom dog i For- 
legenhed med at udfinde den simpelt klædte Prinds, 
hvem man gjerne meente at burde søge blandt dem, 
der bare røde Klæder, Tjenernes Dragt; men de, 
som traadte i nærmere Berøring med ham, bleve 
alle indtagne af hans fordringsløse Adfærd og 
naturlige Godmodighed. løvrigt maatte Prindsens 
Forsæt at trænge ind i Østlandet opgives, da en 
epidemisk Sygdom , der udbrød i Gullbringa- 
Syssel, kaldte hans Veileder Stiftamtmanden til- 
bage til Reykiavik. 

Derfra udgik dog snart igjen i den anden 
Halvdeel af Juli en ny og længere Reise til Nord- 
landet, hvis Amtmand ledsagede Prindsen. Paa 
Nordlandet besøgte han ogsaa det bekjendte Husa- 
vik, dengang et Svovlværk, og betraadte saaledes 
det Sted, hvor Islands Opdager, Gardar Svavar- 
son, en dansk Mand af svensk Herkomst, for tu- 
sinde Aar siden havde bygget de første Huse. 
Det var her, at han en Dag kom ud til Faare- 
folden i Malketiden og bad om Mælk at drikke, 
og ved at betale den med en blank Specie saa- 
ledes henrykte Malkepigen, at hun pludselig faldt 
ham om Halsen og kyssede ham. Men forresten 
var Veirliget under hele Prindsens Ophold paa Is- 
land i høi Grad ugunstigt, og Reisen derfor dob- 
belt besværlig, saa at han ved sin Haardførhed 
og Udholdenhed forbausede Islænderne selv. Han 



I Mi 



35 



naaede derved endelig frem til Myvatn og de i 
Nærheden beliggende mærkværdige vulkanske Egne, 
hvorfra han igjen vendte hjem til Reykiavik. 

Denne By var hans Hovedstation. Der op- 
holdt han sig, naar han ikke var paa Reiser; der 
bestod han ogsaa smaae Eventyr. Saaledes blev 
han engang paa sin røde Hest anholdt og tyvtet 
af en Bonde, der antog Hesten for sin, men havde 
ondt ved at forklare sig for den i Islandsk ukyn- 
dige Prinds, som ret morede sig derover, da For- 
klaringen kom for Dagen. Af denne Mangel paa 
Sprogkundskab maatte Prindsen ogsaa meest holde 
sig til Embedsmændene og Kjøbmændene; men han 
omgikkes dog jævnt og ligefrem med Enhver, fandt 
saameget Behag i Islænderne, at han lovede — 
og holdt siden Løftet — aldrig at glemme dem, 
og feirede overhovedet ofte stille Triumpher her, 
fjernt fra Danmark. 

Men i Danmark havde til samme Tid Tyd- 
skerne triumpheret ved de ubegribelige Lovgivnin- 
ger af femtende Mai 1834. Kongen selv var op- 
rigtig dansk; men en Colonie af tydske Diplomater 
og Embedsmænd, der ikke blandede sig med det 
danske Folk, men altid spillede Ligemænd med 
og smigredes af den fine Verden i Hovedstaden, 
havde forstaaet at vinde Kongen for sine Planer 
til Danmarks Ulykke. 

Til disse Forhold skulde nu Prinds Frederik, 
efter tre Maaneders Ophold paa Island, vende til- 
bage. Linieskibet , som havde bragt ham, indtraf 
den første September igjen i Reykiavik. Faa Dage 



3* 



36 



1834-35. 



efter stak han i Søen, og i Løbet af et Par Uger 
gjennemskar han Nordsøen og Kattegattet. Den 
fjortende September om Morgenen naaede han 
Fredericia, hvor han endnu samme Dag modtog 
sin fra Odense Slot tililende Fader. 



4. Prindsen havde faaet Fredericia anviist til 
Opholdsted, og han blev udnævnt til Commandør 
for det der garnisonerende fyenske Infanteri-Regi- 
ment; men Chefen for samme, der tillige var 
Fæstningens Commandant, skulde være hans nær- 
meste militaire Foresatte, og hans egne Adjutanter 
skulde derhos indgive Rapporter umiddelbart til 
Kongen. Dette sidste var vistnok en meget mis- 
lig Foranstaltning. Prindsen fandt sig imidlertid i 
Alt, og under Bevægelserne, som den nye Stænder- 
Forfatning og de dermed følgende administrative 
Forandringer fremkaldte, blev han noget sjeldnere 
Gjenstand for den offentlige Opmærksomhed. Han 
opfyldte nøiagtigt sine militaire Tjeneste -Pligter, 
og forstod at gjøre sig i høi Grad afholdt af Sol- 
daterne; han indrettede sit Huus og sit private 
Liv efter sin Smag, foretog stundom mindre Ud- 
flugter i Omegnen , men indskrænkede sig ellers 
til Fredericia, hvor han var det selskabelige Livs 
Midtpunct , gav et Festbal allerede den otte- 
ogtyvende Januar 1835 paa Kongens Fødselsdag, 
og overhovedet indtog den Stilling , som hans 
Fødsel berettigede ham til. Han vedblev at være 
temmelig ligegyldig for Etikette og Formaliteter, 
og førte baade hjemme og ude et frit Ungdoms- 



MM M, 



37 



liv; men de Omgivelser, under hvilke han levede 
der, søgte ikke en pharisæisk Tilfredsstillelse i at 
løbe om med ethvert lille Træk af hans stundom 
noget excentriske Adfærd, og han var vel seet 
baade af Embedsmændene og Borgerne. Selv hans 
Fader var af den Mening, at det Liv, han førte, 
i flere Henseender var ham gavnligt, og modtog 
gjerne Besøg af ham under sine Inspectionsreiser i 
Fyen eller naar de dengang saa yndede Heste- 
Væddeløb holdtes ved Odense; saaledes ogsaa i 
Sommeren 1835. 

For Prindsen blev Opholdet i Fredericia en 
Leilighed til at udvikle hans medfødte Anlæg til 
at omgaaes og vinde Folk af alle Klasser, navn- 
lig af dem, med hvilke Fyrster ellers sjeldnere 
komme i umiddelbar Berøring; og da de samme 
ogsaa bedst havde bevaret sig mod det tydske 
Væsen, der lige fra Ingilds og Stærkodders Tid 
er bleven anseet for Danmarks Ulykke og især 
siden Souveraineteten var bleven indpodet i de 
høiere Stænder, saa styrkedes ogsaa derved hans 
danske Nationalfølelse. Leiligheden benyttede han 
rigeligt, og det var maaskee ikke uden Hensyn 
dertil, at han i Februar 1836, da Koppe-Epide- 
mien udbredte sig især blandt simple Folk, troede 
at burde sikkre sig ved en Revaccination. Ogsaa 
med Underklasserne af sit Regiment deeltog han 
i deres Interesser og tarvelige Fornøielser; han 
grundlagde i Mai 1836 af sine sparsomt tilmaalte 
Indtægter en Forsørgelses-Anstalt for gamle Under- 
officerer af Regimentet; han gik med Glæde ind 



38 1836-37. 



paa Ideen om at sætte paa Fredericia Kirkegaard 
et Monument for nogle menige Dragoner, som for 
et Par Aarhundreder siden under den svenske 
Krig der havde fundet Døden for Fædrenelandet, 
og da Kongen i Juni Maaned holdt Mønstring over 
Tropperne i Nørrejylland, førte Prindsen selv sit 
Regiment til hans fuldeste Tilfredshed. Men hans 
Stilling til Kongen blev ikke derved forandret, ei 
heller Grændserne for hans Virksomhed. Han ved- 
blev at være indskrænket til Fredericia og Omegn, 
og da han ogsaa i denne Sommer ønskede at bi- 
vaane Væddeløbene ved Odense og paa Augusten- 
borg, maatte han dertil have en særlig kongelig 
Tilladelse. Prinds Frederik var dog nu i en Al- 
der af otteogtyve Aar, og begyndte allerede at 
ombytte sit ungdommelige Udvortes og smækkre 
Figur med Mandens fyldigere Skikkelse. 

Kongens høie Alder og farlige Sygdora i den 
følgende Vinter 1836-37 maatte igjen mere hen- 
lede Opmærksomheden paa Prindsen. Sladder og 
Rygter kom atter i Bevægelse , og Tydsklands 
løgnagtige Presse , der havde sine Hjælpere her 
hjemme, drev det saa vidt, at Prindsen med god 
Grund beklagede sig derover og virkelig engang 
bragte den til at gjenkalde sine Løgne. Det er 
muligt, at disse Omstændigheder, i Forbindelse 
med Udsigten til Thronskiftet, ledede Prindsen til 
nu atter at vende Blikket paa hans Barndomshjem, 
Odense Slot, og da han i Slutningen af Mai 1837 
der besøgte sin Fader , yttrede han det Ønske og 
modtog det Løfte, at han, naar Tiden kom, skulde 



i- c N 



39 



blive Gouvernør i Fyen. Foreløbig maatte han 
nøies med de sædvanlige Besøg hos sin Fader i 
Odense , hvor han ved Væddeløbene i August 
udsatte en Priis- Pokal. Kort efter blev den 
tidligere Separationsact forandret til en forme- 
lig Ophævelse af hans Ægteskab, hvorpaa Prind- 
sessen, Kongens Datter, mod Slutningen af Aaret 
igjen formælede sig. 

I det næste Foraar 1838, da Commandanten 
og Regimentschefen i Fredericia ved Døden afgik, 
blev Prinds Frederik udnævnt til hans Efterfølger. 
Han indtraadte derved i noget frierere og behage- 
ligere Forhold, og kunde med større Tilfredshed 
modtage sin Fader, da denne i Juni besøgte ham 
og tog Afsked med ham, før han begav sig paa 
sin sidste mærkelige Udenlandsreise, der dog blev 
noget forsinket ved den russiske Storfyrst-Thron- 
følgers Ankomst til Kjøbenhavn og der indtrufne 
Sygdom. Men da Prinds Christian mod Aarets 
Ende atter var vendt tilbage til Fædrenelandet, og 
i næste Foraar og Sommer 1839 gjentagne Gange 
kom til Fyen, var der den meest levende For- 
bindelse mellem Fredericia og Odense. Fader og 
Søn besøgte hyppigt hinanden, og dennes For- 
kjærlighed for Odense Slot voxede i samme Grad, 
som Tidspunctet øiensynlig nærmede sig, da det 
ham givne Løfte kunde gaae i Opfyldelse. Den 
gamle Konges Svaghed tiltog med Vinterens 
Nærmelse, og — han hensov roligt den tredie 
December 1839. 



40 1839. 



III. 

Det var den nye Konges , Christian den Ot- 
tende, Villie, at hans Søn Prinds Frederik, nu 
Rigets Kronprinds, skulde hæves ud af hans hid- 
til fortrykte Stilling. Vistnok var de enevældige 
Kongers Tid egentlig tilende med Frederik den 
Sjette, og Christian den Ottendes i sig selv svage 
Villie kom derhos i Strid deels med hans person- 
lige Interesse for den fødte Fornemhed, deels med 
hans falske Politik, at ville vinde Tydskerne ved 
at fremdrage dem, efterdi den fine Verden og 
Hjemmetydskerne, der i Danmark gjerne vare na- 
turlige Allierede mod Danskheden, stode efter de- 
res hele Væsen ligesaa fjernt fra Kronprindsen, 
som han fra dem. Men idet disse Magter, der 
dog af den gamle Konge nogenlunde vare holdte 
i Ave, nu begyndte dristigere at løfte Hovedet, 
fremkaldte de atter en Modstand, der syntes at 
knytte sit Haab til Kronprindsen, og saaledes 
støttede hiin Kongens Villie, at Kronprindsens 
Fjender meest maatte indskrænke sig her hjemme 
til Skuldertræk og Spot i Krogene. 

Kronprindsen blev altsaa den syvende De- 
cember 1839 udnævnt til commanderende General 
i Nørrejylland og Fyen og to Dage senere til sin 
Faders Efterfølger som Gouvernør i Fyen ; og Kon- 
gen udtalte offentlig, at han derved vilde give sin 
Søn den samme Leilighed, som han selv havde 
havt, til at gjøre sig bekjendt med den indre Ad- 
ministration, — det borgerlige Liv, som Prindsers 



1839-40. 



41 



især i en lille Stat besynderlige Militair-Dannelse 
saa ofte gjør dem fremmed for. Kronprindsen 
indtraf allerede paa Aarets sidste Dag i Odense, 
og efterat han Nytaarsdag 1840 havde bivaanet 
Gudstjenesten i Stadens Hovedkirke, St. Knuds 
Kirke, modtog han hos sig paa Slottet en talrig 
Forsamling af Gouvernementets geistlige, verdslige 
og militaire Embedsmænd. 

Fra dette Øieblik af og gjennem hele Chri- 
stian den Ottendes otteaarige Regjering var Odense 
stadigt Kronprindsens egentlige Hjem. Slottet, der 
var bekvemt til at modtage en Hofstat, havde i 
Aarhundreder været et Hvilepunct for Kongerne 
under deres Reiser i Landet og i mange Aar Sæ- 
det for fyrstelige Beboere. Gouvernementet kunde 
blive en Skole, hvori Prindsen, hidtil kun beskjef- 
tiget med militaire Øvelser, kunde uden at over- 
vældes lære en Fyrstes fredelige Gjerning, komme 
i Forbindelse med alle Samfundsklasser og vænne 
sig til at træde frem som den første i sin Kreds. 
Dertil kom , at hans Residents laa saa at sige i 
Rigets Midtpunct, hvorfra han i faa Timer tillands 
og tilsøes kunde være i Sjelland, Slesvig eller 
Nørrejylland; thi han holdt af at færdes, at gjøre 
sig bekjendt med og hjemlig paa hver Plet i Lan- 
det, og nu havde han Frihed dertil. Saaledes 
fandt han i Odense Alt efter sine Onsker. 

Henimod Midten af Januar 1840 begav Kron- 
prindsen sig til Kjøbenhavn, hvor han bivaanede 
Frederik den Sjettes Bisættelse og overtog enkelte 
Hverv, der lode sig forene med hans Stilling: han 



42 1840. 



blev Generallieutenant, Præses i den store Militair- 
Commission og i Kunstacaderaiet. Men et Par Uger 
efter vendte han hjem til Odense, hvor han var 
valgt til Præses i det literaire Selskab, nu overtog 
Protectoratet i det fye'nske patriotiske Selskab, og 
i Begyndelsen af Marts aabnede den militaire Com- 
missions Forhandlinger. Hans Forretninger gave ham 
nu rigelig Beskjeftigelse og bleve kun afbrudte, naar 
enkelte Hoffester paa nogle Dage kaldte ham bort, 
saasom Kongens Sølvbryllup i Mai, da han blev 
Viceadmiral, Kongens Salving i Juni og Fødsels- 
dagsfest paa Ploen Slot i September. Ellers til- 
hørte han udelukkende Fyen og Odense : i Mai 
havde han lagt Grundstenen til den nye Asylbyg- 
ning, i Juni bivaanet det gamle Skyttegildes Bor- 
gerfest, i Juli havt Besøg af sine høie Forældre 
paa deres Reise gjennem Landet. Her feirede 
han ogsaa den sjette October sin første Fødsels- 
dag som Kronprinds, deeltog kort efter i den nye 
Klubbygnings Indvielse og interesserede sig levende 
for Ombygningen af Stadens ældre Theater, der i 
Slutningen af November 1840 blev fuldendt. 

Men ved Begyndelsen af samme Maaned havde 
Kronprindsen maattet tage til Kjøbenhavn, hvorfra 
han over Vordingborg paa Kutteren Neptun gik til 
Warnemiinde. Reisens Maal var Neu-Strelitz. Her 
saae han den Prindsesse, som var bestemt ham til 
Brud, og den anden December blev Forlovelsen 
declareret ved Kongens Hof. En Uge efter til— _ 
traadte han Hjemreisen, aflagde Besøg i. Berlin og 
hos sin afvigte Sommer ved Døden afgangne Mo- 



1841. 43 



ders Slægt i Schwerin, og kom endelig i Begyn- 
sen af Januar 1841 tilbage til Odense. Derfra 
begav han sig dog snart til Kjøbenhavn, blev den 
tiende Januar Medlem af Geheime-Statsraadet og 
ved Slutningen af Maaneden Præsident i det Nor- 
diske Oldskrift-Selskab. Men Opholdet i Hoved- 
staden blev denne Gang længere end han havde 
ventet: en paadragen Forkjølelse gik over til Hals- 
betændelse og Feber, der i April endog syntes 
livsfarlig. Imidlertid seirede dog hans stærke Na- 
tur, og i Mai kunde han deeltage i Statsraadet, 
hvor det allerede blev bemærket, at han stedse 
ved given Leilighed var de liberale og constitutio- 
nelle Anskuelsers Talsmand. Med Foraaret gik 
han tilsøes paa sin Lystkutter. 

Samtidig havde Forberedelserne til Kronprind- 
sens Formæling sysselsat Kongen og Hoffet, og det 
blev vistnok med god Grund bestemt, at han frem- 
deles skulde have sit faste Hjem i Odense. Slot- 
tet var derfor bleven sat i fortræffelig Stand. Ho- 
vedbygningens Forhøielse med en Etage, der vilde 
have givet Slottet det Udseende, som det mang- 
ler, blev vel opgivet, men Sidebygningerne bleve ud- 
videde, den smukke Have omlagt og Alt indrettet 
med Smag og Luxus. Til Sommerophold fik han 
det skjønne Frederiksgave ved Assens, liggende 
ved Søen fire Miil fra Odense. 

Kronprindsen var med sin Kutter først seilet 
til Bornholm og Christiansøe, medbringende et 
Fribrev til den i mange Aar derhen forviiste Dr. 
Dampe; men derefter gik han i de første Dage af 



J 



44 1841. 



Juni med Dampskibet Kiel til Rostock, og ilede 
derfra til Neu-Strelitz, hvor hans Formæling den 
tiende Juni blev fuldbyrdet. Samme Dag blev han 
Storcommandør af Dannebrog. Linieskibet Chri- 
stian den Ottende bragte den eenogtyvende Juni 
de Nyformælede til Kjøbenhavns Rhed, og Dagen 
efter førte et Dampskib dem op ad Kanalen bag 
Børsen, hvorfra Optoget gik til Christiansborg. Et 
Uheld, der under Høitidelighederne tilstødte Kon- 
gen, varslede ilde; men Hoffesterne forjoge al Tanke 
derom. Kronprindsen, som aldrig yndede disse 
Hoffester, begav sig snarest muligt i Begyndelsen 
af Juli til Odense, og da han der fandt Alting i 
Orden, førte han sin Gemalinde, ledsaget af hen- 
des Broder og Onkel, gjennem Sjelland over Bel- 
tet til Fyen. Den syttende Juli 1841 holdtes Ind- 
toget i Øens gamle Hovedstad. 

2. Odense Slot blev nu i henved tre Aar 
det unge Fyrstepars Residents, og der aabnedes 
efter nogle Dages Forløb det nye Hof med en al- 
mindelig Aften-Cour den toogtyvende Juli. Derpaa 
gjorde Kronprindsen sin Gemalinde bekjendt med 
Stadens Mærkværdigheder, forestillede hende ved 
offentlige Leiligheder og førte hende i Begyndel- 
sen af August til Frederiksgave. Hans Ønsker gik 
fornemmelig ud paa, at Kronprindsessen maatte 
føle sig hjemlig i Danmark, befinde sig vel under 
Omgivelse af alle Stænder og overhovedet blive 
hans ligestemte Ledsagerinde ; men det syntes 
tvivlsomt, om Betingelserne for, at det skulde 



i84i. r> 



lykkes ham, vare tilstede hos hende, naturligt 
Anlæg, Fordannelse og Lyst. Kronprindsen selv 
sysselsatte sig samtidig med Gouvernementets An- 
liggender, gjorde derefter en liden Søtour til Øst- 
kysten af Nørrejylland og vendte tilbage i Slut- 
ningen af August, da Heste-Væddeløbene samlede 
en stor Deel af Fyens talrige Godseiere i Odense 
og ved hans Hof. 

I Midten af næste Maaned foretoge Kron- 
prindsen og Kronprindsessen sig en kort Reise til 
Sorgenfri i Anledning af Kongens Fødselsdag; men 
de kom snart hjem til Odense for at være beredte 
paa et Gjenbesøg, og den anden October indtraf 
Kongen og Dronningen paa Odense Slot, der ved 
den sidste Udvidelse var saaledes indrettet, at det 
for en kort Tid kunde huse baade det ældre og 
det yngre Hof. Kongen opholdt sig da hos sin 
Søn i meer end en heel Uge, og gjensaae her ved 
Hovedfesten, Kronprindsens Fødselsdag, de mange 
af Stadens og Omegnens anseeligste Familier, som 
han fra sin egen Fortid saa vel kjendte. Dron- 
ningen gik Dagen efter til Augustenborg; men 
Kongen fandt ret Behag i at være sin Søns og 
Svigerdatters Gjest deels i Odense, deels paa 
Frederiksgave, og han vendte først den tiende 
October tilbage til Hovedstaden , hvor han endnu 
inden Maanedens Ende atter samledes med dem 
begge, nærmest i Anledning af Prinds Christian 
af Gliicksborgs, vor nuværende høie Konges, For- 
lovelse med Kongens Søsterdatter , Prindsesse 
Louise af Hessen-Cassel. 



46 



1841—42. 



Den paafølgende Vinter opholdt Kronprindsen 
sig af Føielighed mod sin Gemalinde meest i Kjø- 
benhavn, paa Christiansborg, og maatte nu søge 
Beskjeftigelse udenfor sit Gouvernement. Medens 
Søen var aaben gjorde han i Slutningen af No- 
vember en liden Tour til Østersøens sydlige Ky- 
ster; men senere hengav han sig med fordoblet 
Iver til de fædrenelandske Oldsager, der tiltalte 
hans nationale Sind og stemmede med hans Til- 
bøielighed til at sysle i de offentlige Museer eller 
søge og grave under aaben Himmel. Og efterat 
han den syvogtyvende Januar 1842 havde præsi- 
deret i det Nordiske Oldskrift-Selskab, hvis egent- 
lige Hovedformaal , Udgivelsen af oldnordiske 
Skrifter, dog mindre faldt i hans Smag, blev 
han fire Uger senere, og med større Føie, af 
Kongen udnævnt til Præses i Commissionen for 
de i Danmark værende Oldsagers Bevaring og 
Anvendelse til offentligt Brug. 

Da imidlertid Kronprindsessen hellerikke i 
Kjøbenhavn kunde forvinde Længselen etter sit 
Fædrenehuus, ledsagede Kronprindsen hende i Be- 
gyndelsen af Marts 1842 til Tydskland, hvor hun 
forblev hele Foraaret og det meeste af Sommeren, 
medens han selv kom tilbage den fireogtyvende 
Marts, faa Dage efter hiin skjæbnesvangre Ud- 
nævnelse af den augustenborgske Prinds til Ge- 
neral og Statholder i Slesvig og Holsten. Men 
dette uhyre Misgreb skulde være fiin Politik af 
Kongen, og det blev ved Hoffet og i de høiere Kredse 
ikke vel anseet, hvis Nogen tvivlede om Augusten- 






47 



borgernes ridderlige Troskab og Hjemmetydskernes 
Loyalitet. Imod dem gjaldt Kronprindsens Mening 
for Intet, og han tik Lov til under sin Gemal- 
indes Fraværelse at fare om tillands og tilsees. 
Derved vandt han Kundskaber af den største Be- 
tydning, som aldrig nogen dansk Prinds har be- 
siddet i samme Grad, langt vigtigere Kundskab, 
end han i l'dlandet kunde have hentet sig: Kjend- 
skab til og Fortrolighed med Land og Folk over 
hele Danmark. 1 April foer han med Fregatten 
Thetis op til Skagerak, og besøgte siden Fredericia 
og Odense. I Slutningen af Mai gik han paa sin 
Lystkutter til Tydskland, for at samles med sin 
Gemalinde i Strelitz og Carlsbad. Han gjestede 
ogsaa Berlin, Dresden og andre tydske Stæder, 
indtil han i Midten af September bragte Kron- 
prindsessen over Pløen tilbage til sit Hjem. 

Slottet i Odense blev da igjen den toogtyvende 
September det unge Hofs Sæde, og derhen fulgte 
Kronprindsessens Moder og Broder; men allerede 
i November gik dette Hof til Kjøbenhavn, som 
syntes Kronprindsessen noget taaleligere, og der 
forblev det i den følgende Vinter 1842-43, saa 
urolig ved de tydske Stændermedlemmers Opsæt- 
sighed i Slesvig og den kongelige Commissairs 
efter Aftale med den nye Statholder foretagne 
Forfalskning af Kongens egne Ord. Kronprindsen 
deeltog kun forsaavidt i Politiken, at han med det 
danske Folk høiligen misbilligede Regjeringens 
Svaghed; men ellers levede han for sine Oldsager 
og Reiser, præsiderede i Januar 1843 i Oldskrift- 



li_ 



48 1843-44. 



Selskabet, begav sig derpaa til Odense og Frede- 
ricia, siden paa sin Lystkutter Neptun til de jyd- 
ske Østkyster og foer hele Sommeren 1843 om 
paa Havet. Dog greb han Leiligheden til paa sin 
Faders Fødselsdag at opfordre denne til Agtpaa- 
givenhed ligeoverfor troløse Raadgiveré, og Urolig- 
hederne først i Itzehoe, siden i Altona, retfærdig- 
gjorde ganske denne Paamindelse. 

Efteraaret og Vinteren 1843-44 lykkedes det 
endnu Kronprindsen at kunne tilbringe med sin 
Gemalinde paa Odense Slot, hvor han altid be- 
fandt sig bedst. Der festligholdt han sin Fødsels- 
dag 1843 og hendes den tiende Januar 1844. Men 
denne sidste, som Staden kappedes med Slottet 
i at festligholde, blev ogsaa den sidste Høitide- 
lighed, ved hvilken Kronprindsessen viiste sig for 
Folket i Odense og maaskee overhovedet i Dan- 
mark. P^ndnu i denne Vinter holdt hun det ud 
her i Landet; men medens Kronprindsen stedse 
bedre opfattede sin Stilling, sluttede sig til Folket 
og deelte dets Glæder og Sorger, længtes hun al- 
tid efter sit Fødeland, hvormegen Umag han end 
gjorde sig for at imødekomme hendes Ønsker. 
Neppe var Jævndøgnsdagen kommen , før han 
maatte ledsage hende fra Odense til Kjøbenhavn, 
og i de første Maidage 1844 atter derfra over 
Rostock til Strelitz. Man sagde, at hendes Hel- 
bred krævede Brugen af de varme Bade blot for 
den følgende Sommer; men Mange meente allerede 
dengang , at hun aldrig mere vilde, vende til- 
bage til Danmark. 



1844. 49 



3. Der fulgte nu en Periode af over halv- 
tredie Aar, hvori Opretholdelsen af Kronprindsens 
Ægteskab og af Roligheden i det fra Tydsklands 
mindre Stænderforsamlinger agiterede Holsten var 
Gjenstand for alle Kongens Bekymringer, — et for 
Danmark piinligt og ydmygende Tidsrum. Kron- 
prindsen vedblev paa den ene Side ved gjentagne 
Reiser til Tydskland at vise sin Gemalinde en be- 
undringsværdig Opmærksomhed, medens han paa 
den anden Side misbilligende holdt sig tilbage fra 
Regjeringens svage Politik. 

Efter Forløbet af en Ugestid kom Kronprind- 
sen tilbage fra Strelitz til Kjøbenhavn, hvor et 
Togt berededes af en combineret dansk -svensk 
Escadre til Marokko ; men endnu før denne var 
færdig til at løbe ud, gjorde han den fireogtyvende 
Mai selv en Nordsøtour. Ledsaget af Naturkyndige 
og Kunstnere gjennemreiste han Skotland og Fær- 
øerne, og vendte først den eenogtyvende Juli tilbage 
til Hovedstaden. Og strax efter drog han igjen der- 
fra over Rostock til Pyrmont i den Hensigt at af- 
hente sin Gemalinde, men kom mod Enden af Au- 
gust hjem til Odense uden at medbringe hende. 

Ved denne Tid var det, at Kongen paa en 
Reise i Nordslesvig endelig blev overbeviist om, at 
hans høitbetroede Mænd gave ham en aldeles falsk 
Skildring af Folket i denne Egn. Det var nem- 
lig stadig Hjemmetydskernes Kunstgreb, at ved- 
ligeholde ved Hoffet og i Hovedstaden den utrolige 
Uvidenhed om, at to Trediedele af Slesvig havde 
Beboere af dansk Nationalitet, at den største Deel 



Aarb. f. nord Oldk. og Hist. 1866. 



50 1641. 



af disse stedse havde havt dansk Kirke- og Skole- 
sprog og vare Danske med Liv og Sjel. Kron- 
prindsen, der ifølge sin stadige Omgang med Fol- 
ket var bedre underrettet, begav sig da gjerne fra 
Odense over til Kongen, nærmest for at deeltage 
i de militaire Øvelser, der i Slutningen af Sep- 
tember skulde holdes ved Hedensted , og ved 
denne Leilighed modtog han i Veile af Førerne 
for den troe slesvigske Befolkning en smuk Hyl- 
ding som »den elskede, folkelige Kronprinds med 
det danske Sind og danske Hjerte«. Det gjorde 
Opsigt. Fra den hedenstedske Leir vendte Kron- 
prindsen hjem til Odense, hvor Kongen og Dron- 
ningen kort efter gjestede ham og bleve Vidner 
til den Hengivenhed, som han i sin Kreds havde 
vundet. Paa hans Fødselsdag, den sjette October, 
indviedes i Odense en Jernbro, den første i Dan- 
mark, og blev ham til Ære kaldet Frederiksbroen; 
samme Dag udbad Staden sig Kongens Samtykke 
til hans Valg som Æresborger i Odense, og samme 
Dag gjenlød fra Slesvigernes Folkefest paa Fjellum- 
høi det lydelige Ønske, »at Gud vilde bevare Kron- 
prindsen, Folkets Yndling, til Held og Betryggelse 
for det udelelige Fædreneland , Danmarks gamle 
Rige«. Det gjorde Opsigt, og blev ikke derved 
betydningsløst, at Hjemmetydskerne og den tine 
Verden spottede derover. Dagen efter forlod 
Kongen Odense og gik til Kjøbenhavn. 

Kronprindsen fulgte snart efter, dog ikke for 
at blive der. Han gik derfra anden Gang til 
Tydskland for at afhente sin Gemalinde i Stre- 



itu m. 



51 



litz , men maatte ved Enden af November atter 
reise ene tilbage til Odense. Efter et Par Maane- 
ders Ophold her begav han sig midt i Vinteren, 
i Januar 1845, tredie Gang til Strelitz, levede der 
nogen Tid, og kom dog i Februar hjem til Odense 
ligesaa uheldig som forhen. 

Henimod Foraaret 1845 gik Kronprindsen til 
Kjøbenhavn, hvor Kongen imidlertid havde nedsat 
en Commission for at undersøge det saa omtvistede 
Thronfølge-Spørgsmaal. Deri tog han dog ingen 
Deel; men efterat have holdt Aarsmødet i det 
Nordiske Oldskrift-Selskab den tredivte April, stak 
han i Søen og foer hele Sommeren fra det ene 
Sted til det andet, ogsaa fjerde Gang til sin Ge- 
malindes Fædreneland, og kom midt i Juni tilbage 
til Odense, medbringende ikke hende, men Stor- 
hertugen af Schwerin. I Slutningen af den næste 
Maaned var han nogle Uger i Nørrejylland, ogsaa i 
Anledning af Mindestøttens Afsløring ved Skander- 
borg, og efterat han derfra var vendt hjem til 
Odense, modtog han ved Enden af August den 
Efterretning, at hans Gemalinde havde yttret Øn- 
ske om en endelig Skilsmisse. Det var endnu kun 
en Yttring, men — det første Skridt. 

Kronprindsen kunde nu ikke længere tage feil 
af sin Gemalindes Hensigter, og da han mod Slut- 
ningen af Januar 1846 kom til Kjøbenhavn, hvor 
han den syvende Februar stod Fadder til den unge 
Prinds, som han sytten Aar efter skulde give Hel- 
lenerne til Konge, tænkte han ikke mere paa at 
gjøre sine ydmygende Valfarter til Strelitz. Der 



52 



1846. 



maatte være en Grændse for alt; Æren selv syn- 
tes at fordre det. Han forblev Resten af Vinteren 
paa Christiansborg, hvor han indrettede sit Huus 
efter sin egen Villie, og da Foraaret kom, gik han 
den syvende Mai med Fregatten Gefion paa en 
Tour til Atlanterhavet. Han passerede Kanalen 
og ankrede den femogtyvende Mai paa Funchals 
Rhed. Efter fem Dages Ophold paa Madeira*lan- 
dede han den femte Juni ved Cadix, hvorfra han 
paa et Dampskib gik op ad Guadalqvivir til Sevilla, 
hvis mange Mærkværdigheder i flere Dage beskjef- 
tigede ham. Derfra vendte han tilbage til Cadix, 
og den anden Juli indtraf han med Getion igjen paa 
Kjøbenhavns Rhed. Efter Tilbagekomsten deeltog 
han i de vidtløftige Statsraadsmøder paa Sorgen- 
fri, hvis Resultat blev det baade hjemme og ude 
saa uretfærdigt bedømte Aabne Brev af ottende 
Juli 1846. Kort efter aflagde han et Besøg i 
Skaane, og endnu i Slutningen af Maaneden saae 
han den svensk-norske Kongefamilie hos Kongen 
sin Fader i Kjøbenhavn. Det var her, at Chri- 
stian den Ottende fuldkommen udsonede sig med 
Carl Johans Slægt! 

I August vendte Kronprindsen hjem til Odense. 
Imidlertid nærmede sig Afslutningen af de For- 
handlinger, der siden hiin Yttring af hans Gemal- 
inde vare førte, og medens Kongen under Tumul- 
terne ved Nortorf var i Holsten og Kronprindsen 
bereiste en Deel af Nørrejylland, endte disse For- 
handlinger den tredivte September 1846 med Ægte- 
skabets formelige Opløsning. 



l-lrt-17 



53 



4. Jo længere Kronprindsen havde været for- 
beredt paa denne Skilsmisse, desto roligere kunde 
han finde sig deri. Han forblev i Fyen, deels i 
Odense og paa Frederiksgave, deels reisende om i 
offentlige Anliggender. Ved Midten af October 
var han saaledes i Svendborg for at besee det 
nye Dæmnings-Anlæg i den indre Havn ved Ko- 
holmen , der nu fik Navnet Frederiksøe. Efter et 
kort Besøg ved Kongejagterne i Odsherred, vendte 
han igjen hjem til Odense ved Cathedralskole- 
Bygningens Indvielse den syvogtyvende November 
1846, gav selv et Festtaffel i den Anledning paa 
Slottet og deeltog om Aftenen i Festballet i den 
nye Bygning. Den hele Vinter 1846-47 tilbragte 
han i Odense, delende sig mellem Gouvernemen- 
tets Pligter og private Adspredelser, det literaire 
Selskab, Frimurer-Logen, Theatret, de omliggende 
Herregaarde og Selskaber i Byen, som han gjerne 
bivaanede. Hans Opfordringer og Understøttelse 
fremkaldte i det literaire Selskab det bekjendte hi- 
storiske Værk over Grevens Feide. Hans Hof ud- 
mærkede sig under Betragtningen af de større 
fædrenelandske Anliggender ved en Freidighed og 
Aabenhed, der stod i Modsætning til Kongehoffets 
og Regjeringens politiske Ængstelighed. Hos ham 
var Danskheden ikke affecteret og opstyltet, men 
sund og naturlig; hos ham prædikedes ikke den 
Løgn, at Tydske og Danske vare Danmark lige 
troe, og at Holsten bevaredes ved at fortydske 
Slesvig; hos ham kjøbte uvidende Fornemhed sig 
ikke Navn af viis Statsklogt ved at forlange Fred 



54 1847. 



og Ro med Opoffrelse af Danmarks Ære og Ret. 
Ved Kronprindsens Hof blev det ligefrem udtalt, 
at Nationalitetens Eenhed er Statens stærkeste 
Værn, at der ikke gaves nogen farligere Sammen- 
sætning end den af to lige stærke Nationaliteter, 
og at det var en uafviselig Pligt, at tage sig af de 
undertrykte Danske i Slesvig. Kongen selv blev 
opmærksom derpaa, og ved Nytaarstid 1847 min- 
dede han sin Søn om Forsigtighed i Yttringer mod 
det tydske Oprerspartie, medens han dog samtidig 
underhaanden bemyndigede Generalcommandoen i 
Holsten til, i fornødent Fald, at søge Understøttelse 
fra Nørrejylland og Fyen. Saadan Hemmeligheds- 
fuldhed forstod Kronprindsen sig ikke paa; han 
som saa mange Andre meente, at et tydsk Oprør 
forberededes i selve Kjøbenhavn ; han kaldte Tingen 
ved det rette Navn og havde Tillid til Danmarks 
retfærdige Sag og besindige Folk, og da Kongen 
dengang havde fattet Ideen til at skabe- et større 
Statsraad med raadgivende Indflydelse , sendte 
Kronprindsen ham en Memoire, hvori han anbe- 
falede Folkefrihed og constitutionelle Former. Det 
samme gjentog han senere. 

Omtrent ved denne Tid synes der at have 
været tænkt paa at indlede for Kronprindsen en ny 
ægteskabelig Forbindelse; men han var efter Op- 
løsningen af to Ægteskaber ikke tilbøielig til igjen 
at lade Andre raade for sin gjennem saa mange 
Trængsler vundne Frihed, og han foretrak For- 
bindelser, der tillode ham at bevare den. Han 
følte Trang til at have Nogen hos sig, der vilde 



1847. 55 



rette sig efter hans Smag og Eiendommeligheder, 
felge ham paa hans ofte trættende Farter, mode- 
rere hans ikke velbetænkte Heftighed og Leve- 
maade, og overhovedet indrette for ham et vist 
borgerligt, hyggeligt Hjem, som han satte Priis 
paa; og en Saadan vilde det blive vanskeligt at 
finde ad diplomatisk Vei. Det er ogsaa muligt, 
at hans Ideal, Kong Christian den Fjerdes Ægte- 
skab med Kristine Munk, allerede nu stod for ham 
som et Exempel til Efterfølgelse; thi Historien 
derom interesserede ham og ledede ham til i Marts 
1847 at anstille Undersøgelser af hendes Gravsted 
i St. Knuds Kirke i Odense. 

Mod Enden af samme Maaned begav Kron- 
prindsen sig over til Sjelland, til Christiansborg. 
Foraaret krævede sin Søtour, og den ellevte Mai 
besteg han Kutteren Neptun, gik til Bornholm og 
opholdt sig der et Par Uger. Efterat han derpaa 
i Juni havde bivaanet den antiquariske Under- 
søgelse af Kong Christian den Førstes Grav i 
Roeskilde, foretog han sig et nyt Søtogt til Stock- 
holm; thi som han i Alt deelte de Stemninger, 
der rørte sig i det danske Folk, droges han og- 
saa mægtigt tiL de nordiske Frænder. Han hil- 
sede der paa det svenske Kongehuus, knyttede 
med den svenske Kronprinds en Forbindelse, som 
stadig voxede i Inderlighed, og gjorde lidt senere, 
i Juli, her hjemme Bekjendtskab med en Deel 
Nordmænd og Svenske, som Naturforskermødet 
kaldte hertil og som Kongen med Gjestfrihed 
modtog paa Eremitagen. Mod Slutningen af Maa- 



56 



1847. 



neden, da Kongen reiste til Fohr, gik Kronprind- 
sen igjen ombord paa sin Kutter, satte Coursen 
om Møen , anløb Grønsund og Nakskov , hvor 
han personlig aftegnede nogle Ruiner i Fjorden, 
og ankom endelig i Begyndelsen af August til 
Odense Kanalbasin. 

Han var saaledes atter i sit »gamle elskede 
Hjem«, som han selv udtrykte sig, og han forblev 
deels der, deels paa Frederiksgave, hvor ogsaa 
Alting var indrettet efter hans Lyst, lige til det 
store Havetelt, der om Sommeren var hans Ynd- 
lingssted. I Odense modtog han kort efter et Be- 
søg af Kongen og Dronningen, der paa Tilbage- 
reisen fra Fohr dvælede hos ham paa fjerde Dag, 
i Løbet af hvilke ogsaa det nye Raadhuus i Bo- 
gense blev indviet. Men iøvrigt syntes ved den 
Tid nogen Spænding at finde Sted mellem Kongen 
og ham: han tog ikke til Kjøbenhavn ved Kon- 
gens Fødselsdag, tilbragte sin egen paa Frederiks- 
gave, hvor han derefter havde et stort Jagtpartie, 
og vendte mod Slutningen af October tilbage til 
Odense Slot. Da imidlertid Kongen indbød ham 
til sine Jagter ved Fredensborg i Midten af De- 
cember, vilde han ikke undslaae sjg derfor. 

Henimod den bestemte Tid reiste Kronprind- 
sen altsaa fra Odense, vistnok ikke ahnende, at 
han først efter mange Aars Forløb og under me- 
get forandrede Forhold skulde gjensee det. Han 
kom til Kjøbenhavn den femtende December 1847, 
udsonede sig let og fuldkomment med den milde 
Konge, og deeltog efter Jagterne i de vigtige 



ItM 



57 



Statsraads- Forhandlinger om Thronfølgens Ord- 
ning. Midt under disse hentede Kongen sig den 
femte Jannar 1848, da han vilde tage Afsked med 
Valkyrien, den heftige Forkjelelse og Sygdom, der 
efter et Par Ugers Forløb, den tyvende Januar om 
Aftenen Klokken ti, bortrykkede ham. Kronprinds 
Frederik var nu Danmarks Konge. 



IV. 



Det store Vendepunct, der aabner et heelt 
nyt Tidsrum i Frederik den Syvendes Historie, er 
nu indtraadt. Men Opgaven for et lidet Minde- 
skrift kan ikke være Kongedømmets, allermindst 
det constitutionelle Kongedømmes Historie. Denne 
kan i det Høieste afgive det Grundlag, hvorpaa et 
let Omrids lod sig tegne af det, som ret egentlig 
hørte Kongen selv til. 

Der har været Fyrster, som følte en levende 
Længsel efter det Øieblik, da de skulde tage 
Herskerstaven i deres Haand. Frederik den Sy- 
vende hørte ikke til dem. Medens det afgjørende 
Øieblik nærmede sig, var han, overvældet af Be- 
kymringer for den uvisse Fremtid, ilet til en af 
sin Faders gamle Ministre, og da han af samme 
den eenogty vende Januar 1848 fra Christiansborg 
proclameredes som Konge, havde han for Alles 
Øine kun Følelsen for den Byrde, der lagdes paa 
hans Skuldre. Han var dansk beskeden, tillagde 
sig »elv hverken stor Aand eller store Kundskaber; 



58 



1848. 



men der har været og vil komme mange Konger, 
der i begge Henseender staae under ham uden at 
bæres op som han af en naturlig sund Forstand 
og en inderlig Kjærlighed til Folket. Han havde 
hidtil levet for sig, skulde nu leve for dette; men 
han havde forud sluttet sig til dette Folk, havde 
derved forberedt sig til Opgavens Løsning, og en 
Konge modnes hurtigt under Thronens Himmel, 
allermeest i stormfulde Tider. 

Og Stormen nærmede sig. Vistnok havde 
Riget i den sidste Snees Aar nogenledes forvundet 
de Ulykker, som det i Aarhundredets Begyndelse 
havde lidt, og arbeidet sig frem til en vis øco- 
nomisk Velstand, som fra Landmanden udbredte 
sig over alle Samfundets Klasser. Men til samme 
Tid, fornemmelig ved Kong Christian den Otten- 
des Svaghed og Stræben efter at føie alle Partier, 
havde politiske Frihedsideer og nationale Sympa- 
thier eller Antipathier indenfor Statens egne 
Grændser saaledes udviklet sig, at det hidtil 
fulgte Regjerings-System ikke var den nye frem- 
brydende Tid voxen, og at Riget øiensynlig be- 
fandt sig i en fremrykkende Opløsnings Tilstand. 

For at besværge Uveiret, prøvede den unge 
Konge først det Middel, som af hans Fader og 
dennes Raadgivere var forberedt, og han lod en 
Uge efter sin Thronbestigelse udgaae det Konge- 
brev, der for at vinde Oprørspartiet, med Tilside- 
sættelse af dansk Nationalære og politisk Klog- 
skab, skulde have skabt den farligste af alle For- 
fatninger, en Sammensmeltning af to fjendtlige 



IMS. 59 



Kræfter, der ved Kunst vare gjorte lige stærke. 
Men Tydskerne, der allerede for atten Aar siden 
i Holsten og i Kjøbenhavn havde beredet og be- 
budet Rigets Opløsning ved den kongelige Mands- 
stammes Udgang, stillede nu Betingelser imod den 
tilsigtede Heelstat, og Dagen efter at de roes- 
kildske Stænder med føielig Selvfornægtelse vare 
gaaede ind paa Forberedelserne til denne Heel- 
stat, holdtes derimod i Rendsborg den attende 
Marts det Møde, hvorfra Oprøret i den danske 
Stat med Rette bør regnes. Den Bevægelse, som 
Budskabet derom fremkaldte i Hovedstaden, havde 
en dobbelt Følge: Kongens tydske Embedsmænd 
ilede skareviis over til Oprørerne, medens en reen 
og ædel Enthusiasme for Fædrenelandet forenede 
alle Danske. For Kongen var der intet Valg: han 
sluttede sig til det danske Folk, søgte hos dette 
den Støtte, som han behøvede, og gav det den 
Frihed, som det ønskede. Et nyt Ministerium blev 
designeret den samme Dag, da Oprørernes Sende- 
bud bragte deres Fordringer til Kjøbenhavn. Men 
Oprørs-Regjeringen i Kiel havde organiseret sig, 
endnu før Kongen , i fuldkommen Overensstem- 
melse med den offentlige Mening, havde endelig 
dannet det nye Ministerium, ved hvilket han gav 
Oprørerne det eneste mulige Svar, der tillige var 
det ædleste, sandeste og retfærdigste. 

Frederik den Syvende havde saaledes sluttet 
Pagten med det danske Folk, og da han faa Dage 
senere, den syvogtyvende Marts, efter Afskeden 
med de første mod Oprørerne udsendte Tropper 



60 «•* 



red tilbage til Slottet, omringedes hån af en be- 
døvende Jubel, der ligesom proclamerede dette 
Forbund. »Det var egentlig Frederik den Syven- 
des Hylding, fulde to Maaneder efter hans Thron- 
bestigelse«. En ny Æra maatte begynde: det 
aabenbare Oprør havde røbet Hjemmetydskerne og 
det ældre Regjeringssystems Fordærvelighed; hiin 
arvede Plan til en tvedeelt Heelstat blev op- 
givet den fjerde April, de danske Stænder bleve 
sammenkaldte til Roeskilde og Viborg, deels for 
at bevilge Midler til Oprørets Undertrykkelse, 
deels for at vedtage den Valglov, hvorefter en 
grundlovgivende Rigsforsamling kunde vælges. Thi 
under den inderlige Sammenslutning mellem Kongen 
og det danske Folk skulde Statsforandringen fuld- 
byrdes uden mindste Lovbrud, og ingen Hjemme- 
tydsker vovede dengang lydeligt at kalde det 
Daarskab, at værge om Danmarks Rige selv mod 
det erobresyge Preussens og Tydsklands overvæl- 
dende Magt, der allerede saae Fæstningen Rends- 
borg i Oprørernes Hænder. 

I Begyndelsen af April gik Kongen selv over 
til den i Hast samlede lille Hær. Paa Als, om- 
ringet af det troe Folk, modtog han med Tak til 
Gud Efterretningen om Seiren ved Bau, og faa 
Dage efter viiste han sine af tydske Løgne be- 
dragne Undersaatter ved det gamle Danevirke, at 
Kongen ikke var fangen og ufri. Paa Tilbage- 
reisen blev han i Fredericia angreben af en Bryst- 
forkjølelse, og efterat en preussisk Hær havde over- 
vældet hans Tropper og udbredt sig over hele Her- 



1648. 



61 



tugdømmet, kom han i Slutningen af Maaneden til- 
bage til Kjøbenhavn. Det svenske Corps, der ifølge 
en Overeenskorast mellem Kongerne den syvende 
Juni i Malmøe landede i Fyen, fremkaldte vel af 
Frygt for en nordisk Alliance de tvende malmøe- 
ske Stilstande af anden Juli og sexogtyvende August; 
men den første blev illuderet af Forbunds-Genera- 
len, den anden af Oprørets Ledere, saa at et 
Voldsherredømme, forsmædeligere end Krigen selv, 
indtraadte i Slesvig, og England, skjøndt selv Dan- 
marks Garant for dette Land, foreslog at dele det 
med Tydskerne. Hverken Kong Frederik eller 
Folket kunde forsone sig med Tanken om at op- 
give Danmarks tusindaarige Grændse. Begge fore- 
trak en Krig til det Yderste; og da Kongen un- 
der denne Stemning i Efteraaret havde mønstret 
sine kraftige og kamplystne Tropper paa Leerbæk 
Mark den attende September 1848, udtalte han, 
med Hensyn til hiint engelske Delings -Project, 
de berømte Ord: »Det skal ei skee!« Ord, der 
siden saa ofte bleve gjentagne , — ogsaa af 
Hjemmetydskerne, der søgte at overføre dem paa 
deres Ideal, Danmarks Ulykke, Heelstaten med et 
Slesvigholstein. De samme Ord løde ligeledes paa 
Valgdagen den femte October, og den tilsvarende 
Stemning vandt i selve den grundlovgivende Rigs- 
dag, hvori Ministeriet ved Kongevalg ogsaa havde 
givet sine Modstandere Plads, en saadan Styrke, at 
Marts-Ministeriet, der maaskee havde lyttet formeget 
til hiin Delingsplan, ogsaa af denne Grund maatte 
i November undergaae en deelviis Forandring. 



62 1*49-50. 



November-Ministeriet vedkjendte sig imidler- 
tid Forgjængernes Hovedgrundsætninger: Friheds- 
værkets Gjennemførelse i det Indre og den danske 
Eidergrændses Bevaring. I det næste Foraar, den 
femte Juni 1849, underskrev Kong Frederik Dan- 
marks Riges Grundlov og den dertil hørende Valg- 
lov, der maaskee noget stærkt vidnede om Svag- 
hed eller Tilbageholdenhed i den Stand, der altid 
burde gaae foran, naar det gjaldt Danmarks Ære 
og Frelse; og saalidet Kongen end var ligegyldig 
for Herskermagten, undte han dog gjerne Folket 
den vundne Frihed, og tænkte aldrig paa at op- 
hæve den, selv naar den kunde vende sig mod 
ham. Dernæst sluttede han , efter Seiren ved 
Fredericia, Vaabenstilstand og Fredspræliminarier 
med Preussen , og sendte sin Kabinetssecretair 
som Regjerings - Commissair til Slesvig. Men 
— Skiftet i Kongens Kabinet mærkedes snart 
meer end Ministerskiftet. 

Under Vaabenstilstanden henvendte Kongen 
sin Opmærksomhed paa den omtvistede Arvefølge 
i Holsten. Den niende November 1849 tilskrev 
han egenhændig Keiser Nicolaus i denne Anled- 
ning, og fortsatte, uden at lade sig bedrage af de 
Forsøg, som Oprørets Ledere gjorde paa at bringe 
Forvirring i Danmarks Politik, de saaledes aab- 
nede Forhandlinger. Men det første Resultat blev 
dog, at Kongen i Marts 1850 efter Keiserens Raad 
betingelsesviis tilbød det storhertugelige oldenborg- 
ske Huus Thronfølgen i hele Monarchiet. Dette 
Huses agnatiske Paastande eller slesvigholstenske 



1*50. 



63 



Tendentser gjorde dog Forhandlingen med samme 
yderst farefuld for Danmarks Selvstændighed, og 
Faren forøgedes endmere derved, at de slesvig- 
holstenske Oprørere, ogsaa efterat Freden den 
anden Juli var sluttet med Preussen, forbleve un- 
der Vaaben. For at afværge hiin Fare lod Re- 
gjeringen den femtende Juli udarbeide en Memoire 
om Vigtigheden af den gamle Arvefølgelovs Opret- 
holdelse ogsaa i det nye danske Dynastie, og for 
at bekjæmpe Oprørerne forenede sig den attende 
Juli ved Flensborg alt hvad Danmark havde af 
Stridskræfter. Først da Seiren ved Idsted den 
femogtyvende Juli havde sikkret Slesvig, og Lon- 
donner-Conferencen erklæret sig for det danske 
Monarchies Opretholdelse, aabnedes Udsigten til 
roligere og lykkeligere Tider. 



2. Det var under disse Forhold, at Kong 
Frederik den Syvende bestemte sig til et Skridt, 
der uden just nødvendigviis umiddelbart at berøre 
Regjeringen, dog ikke blev uden Følger for samme. 
Siden Skilsmissen fra den meklenburgske Prind- 
sesse havde Kongen levet ugift; men han fandt 
altid meget Behag i en vis huuslig og venlig 
Deeltagelse, som han ligefra Ungdommen havde 
savnet; han vilde ikke give Afkald paa qvindeligt 
Selskab, selv under friere Forbindelse, og han 
kunde af sin romantiske Beundring for Kong Chri- 
stian den Fjerde let ledes til at følge dennes 
Exempel. Saaledes skete det, at Kongen den 
syvende August 1850 lod sig af sin Confessiona- 



64 1850-51. 



rius, Sjellands Biskop, vie til venstre Haand, og 
samme Dag tillagde sin Gemalinde Titelen og 
Navnet Grevinde af Danner. Det kunde ikke 
undgaaes, at dette Skridt maatte blive forskjel- 
ligt bedømt; men Kongen udtalte ofte, at han 
følte sig lykkelig derved, og Folket, som .havde 
ham kjær, ønskede ham af Hjertet al den Lykke, 
han selv attraaede. 

Fra samme Tid af begyndte Kongen ogsaa 
mere end hidtil at tage Ophold paa Frederiksborg, 
hvor Landlivet behagede ham og lettede trykkende 
Hofskikke. Men det var ikke heldigt for Kongen, 
at han derved noget mere kom ud af den daglige 
Vexelvirkning med Folket, og det var ikke gun- 
stigt for den nye, endnu lidet befæstede constitu- 
tionelle Regjering, at de ansvarlige Ministre der- 
ved vanskeligere kunde modstaae hemmelige eller 
aabenbare Indflydelser, der maaskee kunde ville 
sammenligne den unge danske Frihed med de æl- 
dre Former og disses Behagelighed i en Konges 
Huus- eller Hofliv. Hvad der end imidlertid 
underhaanden forberededes, saa hengik der dog et 
heelt Aar, før det kom til Udførelse. November- 
Ministeriet havde endnu Kongens Øre og gik, 
understøttet af Rigsdagen, frem paa den begyndte 
Bane, Frihedens og Danskhedens. Den nye libe- 
rale Presselov udkom den tredie Januar 1851, og 
efter at den danske Hær ved Misunde og Frede- 
riksstad havde brudt Oprørernes sidste Kraft, blev 
den provisoriske Ophævelse af Toldgrændsen og af 
Kongerigets gamle Consumtions- Afgift definitivt 



nu. 



65 



stadfæstet den syvende Februar 1851. Da endelig 
det ved Osterrigerne standsede Oprors-Regimente 
ogsaa i Holsten havde maattet give Plads for en 
lovlig af Kongen udnævnt Regjering, kunde Op- 
røret ansees for endt og Tropperne vende tilbage. 
De skjønne festlige Dage, der begyndte i Februar 
1851, havde en varm Deeltager i Kongen, som 
mesterlig forstod personlig at træde frem for og 
tale til den menige Mand. 

Med den tilbagevendte fredeligere Tid kunde 
Kongen ogsaa mere uforstyrret hengive sig til de 
fædrenelandske Oldsager, hvortil hans danske Hjerte 
næsten instinctmæssig havde ført ham. Hans Stil- 
ling som Præsident i det nordiske Oldskrift-Sel- 
skab behagede ham; men da han i sin Ungdom 
slet ikke havde lært at kjende de gamle nordiske 
Oldskrifter, hvis Bearbeidelse og Udgivelse var 
Selskabets egentlige Formaal, og da han desværre 
hellerikke tilbørlig var hjemme i Fædrenelandets 
egentlige Historie, fik Selskabets Aarsmøder un- 
der hans personlige Præsidium efterhaanden en 
anden Retning, der mere tiltalte ham. Da han 
saaledes den femtende Februar første Gang efter 
sin Thronbestigelse havde Oldskrift-Selskabet sam- 
let hos sig, var det ham en Fornøielse at meddele 
en udførlig Beretning om en af ham i den afvigte 
Sommer foretagen Udgravning af Asserbos og Sø- 
borgs Ruiner, hvorefter han opfordrede Selskabet 
til at søge, hvad der i gamle Skrifter maatte fin- 
des til deres Historie. Ved Siden af disse anti- 
qoariske Sysler , elskede Kongen ogsaa meget 



Aarb. t. nord Oldk. or Hiit. 1866. 



66 



1651. 



Fiskerie og Jagt, der ligeledes gave ham Anled- 
ning til at færdes i fri Luft og under aaben Him- 
mel. Men han vilde ikke betale disse Fornøielser 
med nogen Deel af sine Undersaatters Kjærlighed; 
og ved de til samme Tid udkomne Love om Jagt- 
rettens Afløsning den femogtyvende Marts og om 
Selveiendom paa Statens Bøndergods den ottende 
April bleve de kongelige Jagters Vildtbaner be- 
tydeligt indskrænkede. 

Af større Betydenhed vare Kongens fortsatte 
personlige Bestræbelser for at see Thronfølge- 
Spørgsmaalet afgjort. Storhertugen af Oldenburgs 
slesvigholstenske Planer havde viist Umuligheden 
af at løse dette Spørgsmaal ad den hidtil forsøgte 
Vei, og efterat en Mission havde været i Wien og 
Berlin, og en dansk Minister havde overtaget Re- 
gjeringen i Slesvig, prøvede Kongen atter at vinde 
det russiske Hof for en Afgjørelse paa Grundvold 
af Kongelovens Arvefølge til Fordeel for sin Fa- 
ders Søsterdatter, Prindsesse Louise, hendes Ge- 
mal og deres Efterkommere. Da de foreløbige 
Aftaler her hjemme vare trufne , skrev Kongen 
selv den anden April 1851 i denne Anledning 
egenhændig til Keiser Nicolaus. Dette Brev havde 
de vigtigste Følger. Keiseren bifaldt den eenog- 
tyvende April Forslaget og lovede at understøtte 
det; en Mission afgik til Warschau, og her under- 
tegnedes den femte Juni en Protocol , hvorved 
Danmark og Rusland erklærede sig for Valget af 
Prinds Christian af Gliicksborg og hans Efterkom- 
mere af Ægteskabet med Prindsesse Louise. 



1851. 



67 



Men de hyppige Forhandlinger med Udlandet 
aabnede tillige Adgang for fremmed Paavirkning og 
styrkede i Sommerens Løb den ovennævnte anti- 
nationale, ogsaa i Kongens nærmere Kreds repræ- 
senterede Opposition mod de af Ministeriets Med- 
lemmer, der holdt fast ved den frie Forfatning 
og den engeste Forbindelse med Slesvig, som Dan- 
marks Fjender hjemme og ude allerede nu tydelig 
undergravede. Der gik en hemmelig, efterhaanden 
stigende Strem mod den liberale og nationale Ret- 
ning. Kongen selv mægtede neppe ganske at 
gjennemskue Forholdene; han gjorde efter sin Lyst 
hellere smaa Søtoure, kom saaledes i August til 
Bornholm, hvor han undersøgte de runde Kirker 
og andre Mærkværdigheder, og modtog de meest 
uskrømtede Yttringer af Øeboernes Hengivenhed, 
der i Anledning af den Livsfare, hvori han stede- 
des paa en Kjøretour ved Allinge den niende Au- 
gust, tik forøget Leilighed til at udtale sig. Men 
i Efteraaret fulgte enkelte Ministerskifter, hvorved 
November-Ministeriets Medlemmer droges til for- 
skjellige Sider, og et nyt System dannede sig un- 
der Udlandets Bifald, før det endnu offentligt og 
synligt traadte frem. Det syntes, som om enkelte 
Ministre, skilte fra deres Colleger og støttede af 
de herværende fremmede Diplomater og Hjemme- 
tydskere, efterhaanden havde udkastet et heelt 
nyt System og designeret et nyt Ministerium til at 
udføre dette. Systemet var den for tre Aar siden 
af det tydske Oprør kuldkastede og altid farlige 
Heelstats-Plan , at holde paa Holsteu ved at 



5* 



68 1851-52. 



knytte det gjenvundne Slesvig nærmere dertil; nu 
levede det atter op , nærmede sig Reactionen 
hjemme og i Tydskland, fandt naturlige Støtter i 
de talrige Hjemmetydskere og søgte at vinde Ind- 
gang i Kongens nærmeste Omgivelser. Kongen 
selv, udsat for den nye Luftning, lod nu stundom 
falde Ord om den altfor stærke Rav -Danskhed, 
om den Behagelighed, at have et heelt lille Rige, 
om Tydskernes tilbagevendte Loyalitet, der var 
ligesaa fast som de Danskes Troskab, og deslige; 
og ved Midten af Januar 1852 overdrog han ende- 
lig den Minister, der nærmest havde ledet Poli- 
tiken ind i et andet Spor, at danne et nyt Mini- 
sterium. Selve Sammensætningen af dette, der 
syntes i Hovedsagen forud at være afgjort, kunde 
neppe forhale Udførelsen af den kongelige Befa- 
ling; men det maatte vel kræve moden Overveielse, 
ved hvilken Form og paa hvilken Maade Heelstats- 
Systemet, hvis Proclamation skulde være det nye 
Ministeriums første Handling, kunde beredes en 
nogenlunde taalelig og rolig Modtagelse i et Land, 
der havde lidt saameget af Tydskeri og yndede 
Tydskerne saa lidet. Den syvogtyvende Januar 
1852 blev dog November -Ministeriet afskediget 
og et heelt nyt Ministerium samt et Geheime- 
Statsraad oprettet. 

3. Januar- Ministeriet havde forud beredt sig 
paa, ved en resolut Handling at give Heelstats- 
Planen en Kjendsgjernings Styrke, og allerede den 
følgende Dag, den otteogtyvende Januar 1852, ud- 



1852. 69 



gik en kongelig Kundgjørelse, ifølge hvilken de 
hidtil bestaaende Folke -Repræsentationer i alle 
Monarchiets Dele skulde ligesom overbygges af en 
heiere almindelig Statsmagt, først Geheime-Stats- 
raadet og Fælleds-Ministerier og derefter snarest 
muligt en Fælleds -Repræsentation, et Rigsraad, 
for hele Monarchiet. 

Kongen selv syntes i Begyndelsen noget æng- 
stelig ved en saa hemmelighedsfuldt indledet For- 
andring, idet han frygtede for at ryste den Fol- 
kets Hengivenhed, som han vurderede saa høit. 
Men den nye Regjering begyndte med en Klog- 
skab og et Maadehold, der ikke altid tilfredsstillede 
dens Venner hjemme og ude: den lovede den tret- 
tende Februar, at Forandringer i Juni-Grundloven 
kun paa forfatningsmæssig Maade skulde gjennem- 
føres, og den beskyttede, baade af Retfærdighed 
og af Statsklogskab, den danske Nationalitet i 
Slesvig, som det stærkeste Middel til at bevare Ri- 
gets Sammenhold. Snart blev ogsaa Holsten røm- 
met af fremmede Tropper. Derved vandt Kongen 
Tillid til sine nye Raadgivere og lod dem frit for- 
følge deres Plan, medens han selv hengav sig til 
Beskjeftigelser, der tiltalte ham personlig. Han 
saae ved denne Tid sin private Samling af fædrene- 
landske Oldsager forøget ved et mærkeligt Fund af 
en indenlandsk Metalstøbers Værktøi og Oplag, og 
da han den femogtyvende Februar præsiderede i 
det nordiske Oldskrift-Selskab, fremviiste og for- 
klarede han dette. Vistnok udtalte Rigsdagen den 
trettende Marts sine Bekymringer med Hensyn til 



70 « 1852. 



det nye Systems Følger for Folkefriheden i Dan- 
mark, men i de indre Anliggender sporedes endnu 
ingen Forandring; de liberale Reformer bleve fort- 
satte, og Loven om Korntiendens Afløsning fik den 
fjortende April kongelig Sanction. Regjeringen 
rettede for det første nærmest sin Opmærksomhed 
paa at vinde europæisk Anerkjendelse af den med 
Rusland undertegnede Warschauer - Protocol til 
Thronfølgens Ordning. Grundlaget og Forberedel- 
serne vare allerede her hjemme aftalte og fastsatte 
ved Familie-Conventioner, over hvis uforanderlige 
Bevaring Kongen personlig vaagede, og ved Lon- 
doner-Tractaten af ottende Mai erkjendte Stormag- 
terne og Sverrig det danske Monarchies bestandige 
Integritet og det nye Dynasties Thronfølge. 

Under disse Udsigter til en roligere og fastere 
Tingenes Orden beskjeftigede Kongen sig i dette 
Foraar levende med Planen til en større Reise i 
Landet. Efter et kort Besøg i Skaane hos Kong 
Oscar, løb han ud fra Skodsborg den tolvte Juni 
med Gemalinde og Følge, og da han den næste 
Formiddag staaende paa Dækket naaede Aalborgs 
Havn, blev han med umaadelig Jubel hilset af den 
store Folkemasse, som havde samlet sig paa de 
vidtudstrakte Skraaninger, der omgive denne. Fra 
Aalborg af besøgte han først de nordlige Egne lige 
op til Skagen, derpaa de nordvestlige til Agger- 
Kanalen og Lemvig. Landreiseu gjorde han stedse 
i aaben Vogn og satte en vis Ære i at kunne 
trodse Hede og Kulde, Storm og Regnskyl; fra 
den aabne Vogn kunde han ogsaa bedst tale til 



IM 



71 



Landboerne, der allevegne flokkedes om ham og 
henreves af hans Samtaler eller Taler, ikke just 
ved disses Tankefylde eller Kunst, men ved deres 
Ligefremhed, Hjertelighed, Friskhed og danske 
Munterhed, ved det ham egne ud af Livet grebne 
Sprog, hvis Klang og Beielighed i alle Moders- 
maalets Eiendommeligheder var fjern fra alt Frem- 
med, Fornerat eller Tillært, det rene Udtryk af 
hans jævue hjemlige Sind. Farten til Agger-Ka- 
nalen var paa enkelte Steder heel besværlig; men 
Kongen tilbagelagde store ^trækninger tilfods over 
Bakker eller Sandsletter, snart under en bræn- 
dende Solhede, der brunede Ansigtet, snart under 
Vesterhavsluftens bidende Aftenkulde, der truede 
med at afskolde Huden. Men Sminken, som derved 
frembragtes, klædte ham ganske anderledes end 
Stueluftens matte Farve; naar han efter en saa- 
dan Tour omklædt traadte frem, saae han ret ud 
som en nordisk Konge, og det raske Liv i fri Luft 
havde kjendelig forhøiet Skjønheden af hans fine, 
ædle Ansigtstræk, da han den fireogtyvende Juni 
holdt sit Indtog i det gamle Viborg. Derfra drog 
han mod Syd til det unge fremblomstrende Silke- 
borg, hvis i vort Fædreneland enestaaende Schwei- 
zer-Egne i længere Tid fængslede ham, indtil han 
over Randers og Aarhuus den femte Juli vendte 
tilbage til Sjelland. 

Efter denne Reise tog Kongen endnu stadigere 
end hidtil Ophold udenfor Hovedstaden, hvor Stem- 
ningen, bearbeidet af Folk, der ikke betænkte Føl- 
gerne af at undergrave den gamle danske Ær- 



72 1852-53. 



bødighed for Kongen, ikke syntes ham at svare 
til, hvad han paa den nylig fuldendte Reise havde 
fundet. Frederiksborg blev nu fordetmeste Kon- 
gens Residents, og der modtog han kort efter et 
Besøg af Sverrigs Kronprinds. Ved samme Tid 
tillod han Industri-Udstillingen at opføre sin Byg- 
ning paa Christiansborg Slotsplads, og han lod Liv- 
vagten afsige, naar han opholdt sig i Kjøbenhavn. 
»Jeg« — sagde han, »behøver ingen Vagt«. 

Regjeringen var imidlertid betænkt paa at 
gjennemføre den udkastede Heelstats-Plan saa- 
ledes, at først den nye Thronfølge skulde antages 
af Rigsdagen, dernæst de enkelte Landsdeles For- 
fatninger læmpes efter den paatænkte Fælledsfor- 
fatning, og endelig denne selv gives alene af konge- 
lig Magtfuldkommenhed. Rigsdagens Samtykke til 
Valget af Thronfølgeren kunde forud antages som 
givet med fuldkommen Eenstemmighed; men Re- 
gjeringens dertil føiede Forslag , at den gamle 
Arvegangsorden selv, efter Lex Regia, skulde i 
det nye Dynastie indskrænkes til Mandsstammen 
alene, mødte store Betænkeligheder hos alle dem, 
der ansaae dette for stridende mod de her slut- 
tede Familie -Conventioner og betragtede Konge- 
lovens Arvefølgeorden som en stærk Dæmning mod 
den med Danmarks Riges Ret og Selvstændighed 
aldeles uforenelige Slesvigholsteinisme. Efterat 
Rigsdagens Comitee-Betænkning aabent havde ud- 
talt, at Comiteens allerfleste Medlemmer ligeledes 
vare imod hiint tilføiede Forslag, blev først Folke- 
thinget opløst den trettende Januar 1853, og efterat 



1853-5*. 73 



selve Lovforslaget paa Grund af samme Tilføielse 
den attende April var forkastet, bleve dernæst 
begge Thing opløste; og først da Bøndernes Le- 
dere paa Rigsdagen vare vundne af Regjeringen, 
fik Forslaget den fornødne Stemraefleerhed. Saa- 
ledes udkom den eenogtredivte Juni 1853 den nye 
Thronfolgelov; men den blev aldrig forelagt det 
tydske Forbund og de holstenske Stænder, skjøndt 
den gamle danske Arvegangsorden antoges at være 
afskaffet af Føielighed imod disse. 

Det næste Skridt var en Læmpning af de en- 
kelte Landsdeles Forfatninger efter den vordende 
Fælledsforfatning. Hvor Folke -Repræsentationen 
endnu kun var raadgivende, lod dette sig let ordne, 
saa at den lauenborgske Special-Forfatning udkom 
den tyvende December 1853, den slesvigske den 
femtende Februar 1854, og den holstenske den el- 
levte Juni samme Aar. Det vandt i Danmark al- 
mindeligt Bifald, at Sprogforholdene i Slesvig der- 
ved grundlovmæssigt vare ordnede paa en billig og 
retfærdig Maade; men det blev høiligen bekla- 
get, at de samme Loves feudale Aand dannede en 
skjærende Modsætning til den danske Grundlov og 
gav Tydskerne i Slesvig en kunstig Overvægt over 
de Danske, at Lovenes fuldkomne Eensformighed 
beredte Veien for et kommende Slesvigholstein, og 
at der uforsigtigen var tillagt Stænderne en Be- 
slutningsret, endog uden Reservation af Kronens 
Opløsnings-Prærogativ. Hvor derimod Folke-Re- 
præsentationen, saaledes som den danske Rigsdag, 
besad besluttende Magt, fandt Regjeringen naturlig- 



74 . 1854. 



viis en meget vanskeligere Opgave at løse. Rigs- 
dagen havde tidligt yttret Mistillid til den endnu 
ubekjendte Fælledsforfatning; den havde den fire- 
ogtyvende Februar og syvende Marts vedtaget et 
andet Udkast til Grundlovens Indskrænkning end 
det af Regjeringen forelagte, og den havde sluttet 
med en Mistillids- Adresse til Ministeriet. Ven- 
skabet mellem dette og Bøndernes Ledere var af- 
løst af et fuldkomment Brud. 

Kongen var under denne Strid mellem hans 
Ministre og hans Folks Repræsentanter meget for- 
trykt og misfornøiet, og denne hans Stemning 
aabenbarede sig deels i private Yttringer, deels 
i hyppige Ministerkriser. Selv ude af Stand til 
at oversee den hele Stilling, maatte han dog for det 
første offentlig følge den af Ministeriet betraadte 
Vei: han havde mod Sædvane nægtet at modtage 
tvende kjøbenhavnske Adresser, og kun modtaget 
Rigsdagens uden at give noget Svar; han maatte 
ogsaa i Spørgsmaal af ringere Betydning bøie sig 
for Ministeriets Villie, og han drog sig i Følelsen 
af den ydmygede Kongeværdighed saagodtsom ud 
af Regjeringssagerne , beskjeftiget med det for 
Civillisten nylig kjøbte Jægerspriis, hvis gamle 
Historie og talrige Oldtidsmindesmærker optoge 
hans Interesse. Da Ministeriet, begunstiget af 
den almindelige europæiske Politik, besluttede sig 
til, uagtet den manglende Overeenskomst med 
Rigsdagen, at lade udgaae hele Loven om Monar- 
chiets Fælledsforfatning, underskrev han den sex- 
ogtyvende Juli 1854 paa sine Ministres Ansvar 



1851. 75 



denne Lov, der bestemte for alle Fælledsanliggender 
et egentlig blot raadgivende Rigsraad paa halvtred- 
sindstyve Medlemmer, hvoraf Kongen valgte de tyve. 
Saaledes var Heelstatsforfatningen rigtignok gjen- 
nemført; men de holstenske Stænders Betænkning 
var ikke forlangt, og den danske Rigsdags Samtykke 
til Grundlovens Indskrænkning ikke meddeelt. 

4. Kong Frederik havde saaledes ved Januar- 
Ministeriet ladet give en Heelstatsforfatning, der 
skulde samle alle Monarchiets Dele, og det var 
vel ikke umuligt, at denne under rolige Forhold 
kunde være bleven den Spire, hvoraf en mere til- 
fredsstillende Statsform kiinde udvikle sig. Men 
vistnok skulde dertil et meget stort Held. Tiden 
var stærkt bevæget. Den frie Juni-Grundlov havde 
aabnet Udsigter, der indbøde til en anden Vei, og 
det offentlige Liv havde fremkaldt Politikere, der 
ikke vilde forlade den betraadte Bane; selv det i 
en constitutionel Stat besynderlige Institut af tyve 
Rigsraader, alle kongevalgte, viiste sig mindre 
føieligt, end Ministeriet havde ventet, og den i 
October sammentraadte Rigsdag bragte den nit- 
tende October Udtrykket af sin Utilfredshed for 
Kongen selv. Men Januar-Ministeriet svarede der- 
paa atter ved en Opløsning af Folkethinget, og det 
forkyndte i en Proclamation sin ubetingede Fast- 
holden ved det antagne System og — Kongens 
uforandrede Tillid til sit Ministerium. 

Dette sidste var dog i Virkeligheden meget 
tvivlsomt. Vistnok var Kongen altid let at vinde, 



76 1651. 



naar han ikke andetstedsfra hlev paavirket; men 
han var ogsaa altid meget øm over sin Populari- 
tet, og denne Stemning kunde lettere benyttes, 
dersom han bragtes under oppositionelle Omgivel- 
ser. Ministeriet kunde saaledes ikke være tilfreds 
med, at Kongen vilde gjøre en Reise til Slesvig 
og Holsten, og derved paa længere Tid fjerne sig 
fra sine constitutionelle Raadgivere. Dette skeete 
alligevel. Kongen aabnede den femogtyvende Oc- 
tober den flensborgske Jernbane, og fortsatte der- 
paa Reisen gjennem Holsten til Pinneberg, hvor 
han synes at have fattet Planen til et Minister- 
skifte. Da han efter Hjemkomsten til Kjøben- 
havn ogsaa var bleven beroliget med Hensyn til 
Udlandets Betragtning af et saadant Skridt, da 
Oppositionen aldeles seirede over Ministeriet ved 
de nye Folkethingsvalg den første December, og 
dens Ledere saaledes kunde fremtræde for Kongen 
som Bærere af Folkets Villie, saa afskedigede han 
Januar-Ministeriet den tolvte December 1854 og 
lod et nyt Ministerium danne af dets Modstandere. 
Denne Forandring . blev hilset med lydeligt Bifald 
af alle dem, som deri troede at see en naturlig 
Følge af det constitutionelle og parlamentariske 
System; men ligesom Kongen haabede derved at 
have styrket sin Popularitet og sikkret sig større 
Føielighed mod personlige Ønsker, saaledes var der, 
selv udenfor de tydske , fornemme og reactionære 
Kredse, dem der meente, at Ministerskiftet dog 
ikke ganske var fremkaldt af hine Grunde, og at 
Januar-Ministeriet i dets Heelhed raaaskee heldigst 



1855- 



77 



vilde have kunnet løse den stillede Opgave, hvis 
dens Løsning overhovedet var mulig. 

Det nye Ministerium troede at maatte blive 
ved den samme Opgave, Dannelsen af en Heel- 
stat; men en virkelig constitutionel Heelstat vilde 
det skabe. Det skulde altsaa enes tørst med 
Rigsdagen om Juni -Grundlovens Indskrænkning, 
og deretter med Rigsraadet om selve Fælledsfor- 
fatningen. Enigheden hjemme og Freden udenfra 
begunstigede Sagen saa meget, at Kon<ien allerede 
den toogtyvende Marts 1855 kunde give det af 
Rigsdagen anden Gang vedtagne Forslag sin fore- 
løbige Underskrift, og derefter den anden Mai 
grundlovmæssig udskrive Valg til en heel ny Rigs- 
dag. Imidlertid vare ogsaa andre vigtige Lovgiv- 
nings- Arbeider førte til Ende: Frigivelsen af den 
færøiske Handel , Organisationen af Sognefor- 
standerskaber og Amtsraad, Løsningen af Sogne- 
baandet , Rentefodens Frigivelse. Kongen selv 
havde mere uforstyrret kunnet hengive sig til sine 
Yndlings-Sysler: han havde faaet de to kjøben- 
havnske Frimurer-Loger forenede til een, han fore- 
lagde Oldskrift-Selskabet nogle Efterretninger om 
en Runesteen paa Jægerspriis, og han glædede sig 
over at see enkejte personlige Smaa-Ønsker op- 
fyldte ved sit Hof. Det eneste, der gjorde noget 
Skaar i den Fred og Ro, som Kongen elskede, 
vare de uundgaaelige indre Tvistigheder i hans 
efter meget forskjellige Hensyn sammensatte Mini- 
sterium; men disse Tvistigheder havde dog endnu 
en Modvægt i den fælleds Stræben til det samme 



78 



i -:,:>. 



Hovedmaal, og den Fare, der mellem Folketings- 
valget og Landsthingsvalget, ved et Kongen paa en 
Ridétour fra Skodsborg til Kjøbenhavn den attende 
Juni tilstødt Uheld, truede det hele nye System og 
Fædrenelandet selv, blev lykkelig overvunden. 

Kongen havde i de sidste Aar meest resideret 
paa Frederiksborg om Vinteren, paa Skodsborg 
om Sommeren, og havde begge Steder sit Huus 
indrettet efter sin eiendommelige Smag. Hoved- 
trækket deri var dansk Væsen, Ligefremhed og 
Jævnhed, i Modsætning til fremmed Affectation og 
Stivhed, — dansk Lune, dansk Latter, en vis 
Ugeneerthed og stundom Drøihed, der vel efter 
Kongens Character kunde gaae noget vidt, men 
dog af hans medfødte kongelige Personlighed i 
det Hele kunde bæres. Ogsaa Klædedragten, der 
ofte blev Gjenstaud for hans Opmærksomhed, var 
bestemt, og ligesom han havde indført korte Uni- 
formsfrakker i Civil- og Militair-Etaterne isteden- 
for de ældre Spidskjoler, saaledes havde han til 
daglig Brug for sig selv og Hofpersonalet fore- 
skrevet som Huusdragt en simpel grøn Jægerfrakke 
med en let graa Tyrolerhat. Ved Huus-Ceremo- 
niellet, Taffelet og andre Leiligheder var ogsaa Et 
eller Andet at iagttage, saasona om Kaarcte eller 
Dolk, Hat eller Huer af forskjellig Form skulde 
bæres, og det morede stundom Kongen, at dictere 
smaae Muleter for Overtrædelse af de givne Be- 
stemmelser. Alt dette var dog ingenlunde til Hin- 
der for en vis naturlig, let og fri Tone, som Kon- 
gen meget yndede, kun at Ingen deraf lod sig 



1&55. 79 



friste til at glemme Majestæten, hvilket Kongen 
havde et skarpt Øie for, og enten strax eller ved 
den nærmeste Leilighed kunde corrigere stundom 
med en Heftighed, som hans gode Hjerte ligesaa 
hurtigt fortrød. Paa Skodsborg, ligesom tidligere 
paa Frederiksgave, havde han om Sommeren et 
stort Telt i Haven, og brugte det som Arbejds- 
værelse om Dagen og Sovekammer om Natten. 
Her laa han da saa at sige paa aaben Mark, sik- 
ker paa, at ingen dansk Mand vilde tilføie ham 
noget Ondt. Han viiste saaledes i Gjerningen, 
hvad hans Tipoldefaders Fader, Kong Frederik den 
Fjerde, efter Sagnet skal have roest sig og sit 
Folk af ligeoverfor den moskovitiske Czar. 

Imidlertid fremmedes Forhandlingerne med de 
tyve kongevalgte Rigsraader om et med constitu- 
tionelle Rettigheder udstyret og med tredsindstyve 
af Rigsdagen og Folket frit valgte Medlemmer for- 
øget Rigsraad, og disse Forhandlinger bleve den 
eenogtyvende Juli saaledes afgjorte, at kun det 
sidste Skridt, den indskrænkede Grundlovs Ved- 
tagelse af den nyvalgte Rigsdag, stod tilbage. Og- 
saa dette blev lykkelig gjennemført. Rigsdagen 
vedtog tredie Gang den forelagte Lov om Juni- 
Grundlovens Indskrænkning, der skulde træde i 
Kraft, naar Rigsdagen, efterat Kongen havde givet 
Fælledsforfatningen, samtykkede deri, og denne 
Rigsdagsbeslutning fik den niogtyvende August 
Lovskraft. Kongen var meget lykkelig under disse 
lovende Udsigter. Nylig havde han paa Frede- 
riksborg havt et kjært Besøg af den svenske Kron- 



80 1855-56. 



prindses Svigerfader, ved hvilken Leilighed ogsaa 
enkelte af hans personlige Ønsker bleve opfyldte; 
nu begav han sig til Ringsted, hvor han i flere 
Dage, den fjerde til sjette September, undersøgte 
de gamle Kongegrave fra Valdemarernes Tid, disse 
Levninger fra Danmarks ærefuldeste Periode. Men 
efterat den af Rigsraadet vedtagne Fælledsforfat- 
ning var bleven Rigsdagen meddeelt, og denne 
derpaa havde samtykket i, at den indskrænkede 
Juni-Grundlov maatte træde i Kraft, — saa under- 
skrev Kongen den anden October 1855 paa Ere- 
mitagen den nye Fælledsforfatningslov for hele 
Monarchiet, den dertil hørende provisoriske Valg- 
lov og Loven om Juni-Grundlovens Indskrænkning. 
Saaledes var da det møisommelige Værk endelig 
fuldbragt. Konge og Folk lykønskede sig dertil, 
og en lysere Fremtid syntes at skulle begynde 
med den anden Halvdeel af Kong Frederik den 
Syvendes Regjering. 



V. 



Heelstatsforfatningen skulde nu træde i Virk- 
somhed. Valgene til Rigsraadet foregik, Ministe- 
riet styrkede sig ved Udskillelsen af uenige Col- 
leger, og Kong Frederik aabnede den første Marts 
1856 personlig Rigsraadets første Møde. Men 
lige saasnart de egentlige Forhandlinger skulde 
begynde , fremkom elleve holstenske. Rigsraader 
den niende April med det endnu i gaadefulde Ud- 



1856. 81 



tryk holdte Forslag , at der burde forelægges 
Hertugdømmernes Stænder »de Meddelelser, som 
de havde Krav paa«, og at efter deres Betænk- 
ning en ny Fælledsforfatningslov og Valglov burde 
udarbeides. Det var nu vel sandt, at Januar- 
Ministeriet havde forsemt at forelægge disse Stæn- 
der den nye Forfatning til Betænkning; men dette 
brugtes nu blot som Skingrund, da Stænderne kun 
vare raadgivende, og Hovedgrunden var den, at 
Tydskerne ikke vilde leve i nogen Forbindelse med 
det folkefrie Danmark. Derfor blev ogsaa de Elle- 
ves Forslag hilset med hemmeligt eller aabent 
Bifald af Danmarks og Folkefrihedens Fjender 
hjemme og ude, og blev Udgangspunktet for alle 
de følgende Ulykker for Danmark; thi da For- 
slaget var faldet for en meer end tredobbelt Ma- 
joritet, vedkjendte Forslagsstillerne sig ligefrem 
baade deres reent personlige Motiver og deres 
Forsæt, at søge Hjælp udenfor Rigsraadet. 

Hvor vilde de søge den? Visselig ikke hos 
deres lovlige Herre, Kong Frederik; thi det var 
hans høie Roes som constitutionel Konge, at han 
aldrig af egen Drift, sjeldent forledet af Andre, 
greb ind i Partikampen. Han droges personlig 
kun af fredelige fædreneland?ke Interesser: efterat 
han den sexogtyvende April havde aabnet den 
sjellandske Jernbanes Forlængelse, forelagde han 
den femte Mai i Oldskrift- Selskabets Aarsmøde 
sine Undersøgelser i Ringsted, oplysende disse ved 
graphisk Fremstilling, som han ved saadan Leilig- 
hed gjerne benyttede. Men hos Frederik den 



Aarb f. nord. Oldk. or Hist. 1866. 



82 1856. 



Syvendes Fjender, hos Tydskerne hjemme og ude, 
kunde Hjælp altid findes. De tydske Statsstyrere 
rivaliserede paa den Maade om at vinde Populari- 
tet, og aabnede gjerne Sluserne for Strømmen af 
tydske Løgne og Ophidselser, naar den kunde ret- 
tes mod Danmark. Preussen tog Forspringet, og 
fremkom allerede den første Juni med den For- 
dring, at Heelstatsforfatningen skulde saaledes om- 
dannes, »at Landenes Ligeberettigelse blev iagt- 
taget« ; Østerrig sluttede sig dertil nogle Uger 
efter, og saaledes begyndte Udlandets Indblanding 
og Bestræbelser for at bryde det danske Monar- 
chies nye Statsforfatning. Da denne virkelig havde 
taget de meest scrupuløse Hensyn til Landenes 
Ligeberettigelse og Pligterne mod det tydske For- 
bund, og da" det Fælleds derhos den treogtyvende 
Juni nøie var blevet udsondret fra det Særlige, 
vilde det have været let at vise det Ugrundede i 
Klagerne, dersom Ministeriet ved Enighed havde 
været kraftigt. Men dette var langtfra Tilfældet. 
Ministrene vare indbyrdes uenige baade om det 
egentlige danske Livsspørgsmaal, Danskhedens Be- 
tydning som Troskabens bedste Garanti i Slesvig, 
og om Værdien af de nordiske Broderfolks Sym- 
pathie, der ved Studentermøderne paa Drottning- 
holm og Eremitagen vandt nyt Liv. Og — be- 
synderligt nok havde Danskhedens Talsmænd den- 
gang ikke den letteste Adgang til den ellers i 
Hjertet saa ægte danske Konge. 

Kongens Stilling var nemlig meget eiendom- 
melig. Paa den ene Side droges han ved for- 



1856-57. 83 



skjellige Midler til Danmarks og Nordens Modstan- 
dere, der næsten syntes at ville styrke sig selv ved 
at aabne Udlandet Leilighed til Indblanding; paa 
den anden Side var han selv oprigtig Dansk og Ven 
af det svensk-norske Kongehuus, af hvilket Prinds 
Oscar gjæstede ham i August, Kronprinds Carl i 
September, ligesom ogsaa Prinds Napoleon lagde 
sin Hjemreise fra Sverrig over Kjøbenhavn. Saa- 
ledes opstod der en Vaklen, der aabenbarede sig 
i de for Kongen altid saa piinlige Ministerkriser. 
En saadan endte foreløbig den attende October 
med et Skifte i Conseilspræsidiet, hvorefter Prinds 
Christian blev Medlem af Statsraadet; men varig 
Enighed i Ministeriet var dog ikke tilveiebragt, og 
da Kongen i November under en temmelig farlig 
Rosensygdom længe maatte afslutte sig paa Frede- 
riksborg, undergiven Paavirkning fra den ene Side, 
medens hans Forbindelser i Sverrig stærkt tiltalte 
ham fra den modsatte, kunde heller ikke han vinde 
Fasthed og Ro. Først efterat Kongen i Begyndel- 
sen af Aaret 1857 ved et længere Ophold i Hoved- 
staden var kommen den samlede Regjering nær- 
mere, og selv ved sine da fornyede Undersøgelser 
om Bygningsmaaden af Oldtidens Jættestuer havde 
fundet en tiltrækkende Sysselsættelse, blev Mini- 
steriet den treogtyvende Februar 1857 enigt om 
Svaret til de tydske Stormagter, og kort efter, 
den fjortende Marts, sluttedes ogsaa den vigtige 
Tractat om Øresundstoldens Afløsning. Men uagtet 
hiint Svar paa det Klareste viiste Heelstatsforfat- 
ningens formelle og reelle Correcthed som en For- 



84 1857. 



nyelse af Monarchiets gamle Eenhed i constitutio- 
nel Form, fordrede dog de tydske Stormagter lige- 
fuldt, at Fælledsforfatningsloven paany skulde fore- 
lægges de holstenske Stænder. Da var det, siger 
man, at Sverrigs Konge i Slutningen af Marts 
ved en confidentiel Skrivelse umiddelbart til Kong 
Frederik selv tilbød en offensiv og defensiv Al- 
liance mod enhver Fjende, der vilde overskride 
Danmarks ældgamle Rigsgrændse ved Eideren ! 
Men under Mangelen paa Overeensstemmelse i 
Ministeriet skal Kongen efter eensidigt Raad og 
egen tilfældige Misstemning have ladet Tilbudet 
ubenyttet. Ogsaa derved kunde den indre Spæn- 
ding i Ministeriet forøges, og medens Rigsraadet 
extraordinært var samlet for at antage den nys- 
nævnte Øresunds -Tractat, udbrød atter en Mi- 
nisterkrisis, der den trettende April hidførte Uden- 
rigsministerens Aftrædelse. 

Kongen og hans nærmeste Omgivelse vare i 
Begyndelsen meget misfornøiede med det den tret- 
tende Mai reconstruerede Ministerium; men det er 
netop Principet i en constitutionel Forfatning, at 
den ansvarlige Regjering ikke beroer paa Hof- 
gunst, og Kong Frederik, skjøndt født til Ene- 
voldsmagten , var af sig selv ingensinde tilbøielig 
til at krænke dette Princip. Han lod altsaa sine 
lovlige Raadgivere styre, og samtykkede i, at de 
for at tilfredsstille de fjendtlige Stormagter sam- 
menkaldte den holstenske Stænderforsamling, og 
gave denne under Forhandlingen om den særlige 
holstenske Forfatning Leilighed til at udtale sig 



1M7 85 



om Fælledsforfatningen. Selv gik han derimod 
den otteogtyvende Mai til Roeskilde, for at om- 
lægge Kong Frederik den Andens Levninger i en 
ny Kiste; Dagen etter meddeelte han i Oldskrift- 
Selskabet sin nn fuldstændigt udarbeidede Afhand- 
ling om Jættestuerne, og da han i Begyndelsen af 
August undersøgte Kong Olafs Grav i Sorøe 
Klosterkirke, havde han flere af Ministrene hos 
sig og tilbragte med dem en behagelig Dag" og 
Aften i Sorøe. Al Misstemning fra hans Side 
vilde have været glemt, hvis ikke Andre havde 
faaet Leilighed til at gjenvække den. Men nu, i 
September , begyndte Kongen allerførst den af 
mange Grunde meget uheldbringende Skik, at tage 
Sommer -Ophold paa Gliicksborg , og fjernedes 
derved fra sine Ministre netop paa en for Oppo- 
sitionen gunstig Tid. Den holstenske Stænderfor- 
samling var nemlig kort iforveien sluttet uden det 
tilsigtede Resultat; det lille Lauenborg havde kla- 
get til Forbundsdagen, og i Kongeriget vakte For- 
handlingerne om en liberal Næringslov megen Uro, 
som Oppositionen vel kunde paabyrde Ministeriet 
Skylden for. Da Kongen, meget forstemt over alt 
dette, i Slutningen af October kom tilbage, og 
derefter paa Jægerspriis og Frederiksborg samlede 
hos sig et Jagtselskab, der neppe hørte til Mini- 
steriets Venner, fattede han den besynderlige Idee, 
at ville uden sine Ministres Deeltagelse sende en 
betroet Mand til Frankfurt , Briissel og Paris. 
Ministeriet, der ofte sporede den Skade, som hiin 
hjemmetydske eller fornemme Opposition gjorde 



86 



1857-58. 



Danmark i Udlandet ved at indbilde Fremmede, 
der ikke kjendte Forholdene, men gjerne troede 
det Værste, at den danske Regjering selv var 
Skyld i de uendelige Stridigheder med Tydskland, 
troede at kunne neutralisere Virkningerne af saa- 
danne Angreb ved at bevæge Thronfølgeren selv 
til ogsaa at besøge fremmede Hoffer, navnlig det 
parisiske, som Overbringer af en Lykønskning i An- 
ledning af det mislykkede Orsiniske Attentat. Saa- 
ledes stode nu Sagerne — kun to Aar efter Heel- 
statsforfatningens Organisation: Trusler og Farer 
udenfra, Forstyrrelse og Splid her hjemme! 



2. Under saa uheldige Forvarsler samledes 
Rigsraadet anden Gang den fjortende Januar 1858, 
og det fornam strax Følgerne af Udlandets Ind- 
blanding, idet sex holstenske Rigsraader frem- 
satte det for et selvstændigt Folk vanærende For- 
slag, at man saavidt muligt skulde stille de paa- 
tænkte Forhandlinger i Bero, indtil man erfarede, 
om ikke den tydske Forbundsdag vilde fordre Op- 
hævelsen af den danske Heelstatsforfatning. For- 
slaget blev vel forkastet, men det viiste sig meget 
snart, at de nævnte Rigsraader havde Forbindelser 
i Frankfurt. Det tydske Forbund tiltog sig nemlig 
en Regjeringsmagt over Holsten, tværtimod For- 
bunds-Acten og uden Exempel i noget andet tydsk 
Land; tydske Fyrster spillede nu i de danske An- 
liggender den samme Rolle, som de tydske Dema- 
goger tidligere havde udført, og det tydske Folk 
jublede over denne Anmasselse, der saa vel stem- 



1856. 87 



mede med den National -Character, der fra den 
ældste til den nyeste Tid har gjort Tydskerne saa 
forhadte i Danmark og i alle andre Lande , hvori 
de fik noget Indpas. Forbundsdagen erklærede alt- 
saa den ellevte Februar, at den jsærlige holsten- 
ske Forfatning var ugyldig, og at den danske Heel- 
statsforfatning ikke stemmede med de i Aarene 
1851-52 givne Lefter. At Kongen til samme Tid 
var bleven betænkelig syg, hævede ogsaa Modet 
hos Hjemmetydskeme og Danskhedens Fjender, 
der ikke kunde finde sig i, at den frie Forfat- 
ning havde lukket Døren for tydske Lykkeriddere, 
Officerer og Adel, der i dette Land troede sig kal- 
dede til de høieste Værdigheder; endog den Takke- 
fest, der den eenogtyvende Marts holdtes for Kon- 
gens Helbredelse, vidnede om disse Stemninger. 

Regjeringen, forraadt eller angreben hjemme 
og ude, havde vel begyndt ved Befæstninger i 
Slesvig at forberede sig paa den truende Fare ; 
men foreløbig vidste den dog intet andet Middel 
end — Eftergivenhed. Først tilbød den i Marts at 
ville forelægge de holstenske Stænder ogsaa de hid- 
til undtagne Artikler af den holstenske Forfatning 
og saaledes modtage Betænkning over Fælledsfor- 
fatningen, at ville aabne internationale Forhand- 
linger angaaende de 1851-52 givne Løfter, og at 
ville suspendere den nye almindelige Toldlov, samt 
fritage Uolsten for forøgede Bidrag til Fælles- 
Udgifterne. Det var forgjeves : Forbundet for- 
kastede den tyvende Mai disse Tilbud og satte en 
kort Frist for yderligere Meddelelser. 



88 ih5- 



Den danske Regjering skulde nu gjøre nye 
Forslag. Men Oppositionen Her hjemme var virk- 
som paa sin Viis og stræbte at vinde Bondeven- 
nernes Førere; Kongen, som paa den Tid havde 
seet sin private Vaabensamling ordnet og et Pragt- 
værk udgivet over sine ringstedske Undersøgelser, 
og den ellevte Juni foreviiste begge Dele ved Old- 
skrift- Selskabets Aarsmøde , blev paavirket af 
denne Opposition, og var overhovedet altid util- 
freds med de politiske Vanskeligheder ; endelig 
Ministeriet selv vaklede under Menings -Ulighed 
mellem dem, der ligefrem vilde afvise de ubeføiede 
fremmede Fordringer, og dem, der vilde forsøge 
at bevare Freden ved gjentagen — Eftergivenhed. 
Efter et partielt Ministerskifte seirede den sidste 
Mening, og man tilbød Forbundet midlertidig at 
ville suspendere Fælledsforfatningen for Holsten og 
Lauenborg. Men Forbundet var ikke derved til- 
fredsstillet, blev det hellerikke ved de følgende saa- 
kaldte »fortrolige Oplysninger«, og pegede allerede 
nu hen paa en Execution, medens paa den anden 
Side Sverrig afgav Erklæringer, der maatte tjene 
til at styrke Danmarks retfærdige Modstand. 

Kongen var under disse vanskelige Forhold 
den fjortende September gaaet til Gliicksborg, hvor 
han deels ved Sygdom, deels ved andre Omstæn- 
digheder endnu holdtes tilbage, da Ministeriet ved 
Midten af October ønskede at drage ham ud af 
uconstitutionelle Indflydelser , medens Beslutnin- 
gen skulde tages i det tydske Anliggende. Ikke 
ganske tilfreds med Hjemreisen kom han altsaa 



1656-59. 80 

11 

til Kjøbenhavn. Men her forsvandt snart hans Mis- 
stemning ved andre Beskjef'tigelser, især Indviel- 
sen af den nye Frimurerloge paa Frederiksberg, 
ligesom ogsaa Prinds Valdemars Fedsel den syv- 
ogtyvende October, hvorom han ved Taffelet mod- 
tog den første Efterretning, øiensynlig interesserede 
ham ; her blev han ogsaa den sjette November enig 
med Ministeriet om det Svar, der skulde gives 
Forbundsdagen, og det skulde atter være en fuld- 
kommen — Eftergivenhed. Da saaledes den dan- 
ske Gesandt i Frankfurt den ellevte November 
fremlagde de trende Patenter af sjette November, 
der ophævede Fælledsforfatningen for Holsten og 
Lauenborg, annullerede de sex første Artikler af 
den holstenske Forfatningslov , og indkaldte de 
holstenske Stænder til Forhandling om Forfat- 
ningsværkets Fuldendelse , saa erklærede For- 
bundet sig indtil videre tilfredsstillet, og — over- 
lod nu Rollen til Holstenerne. Fra den Side var 
vistnok intet Godt at vente; men Kongen hengav 
sig gjerne til sit gode Lune, naar han kunde faae 
Fred dertil. Dette var kjendeligt, da han den een- 
ogtyvende December stod Fadder til Prinds Valde- 
mar, og da han strax efter paa Frederiksborg 
havde Juletræ for Byens og Egnens Børn og med 
sin uendelige Hjertensgodhed personlig uddeelte 
til dem Træets Frugter. 

Freden varede dog ikke længe. Den tredie 
Januar 1859 aabnedes den holstenske Stænder- 
forsamling, der under Forvisning om Preussens 
Bistand skulde afløse Forbundsdagen. Den valgte 



90 



1859. 



de Elleves Ordfører til Præsident, forkastede alle 
Regjeringens Forslag, stillede en Carrioatur-For- 
fatning i deres Sted og sluttedes den tolvte Marts. 
Det gjaldt for Danmarks Fjender kun om at trække 
Sagen ud til Kong Frederiks Død, i det Haab, at 
dermed skulde Danmarks Rige gaae under og et 
Slesvigholsten begynde. Men Præsidenten og hans 
Venner synes ikke at have betænkt, at et Slesvig- 
holsten under daværende Forhold uundgaaelig vilde 
lede til en Augustenborger, ikke til en Gliicks- 
borger. Følgerne af alt dette bleve dog ikke strax 
saa farlige, da Preussen under den italienske Krig 
selv kom i en vanskelig Stilling. 

Kongen tilbragte Foraaret og noget af Som- 
meren deels i Kjøbenhavn, deels paa Skodsborg, 
nogenlunde i den indre Fred, som han saameget 
ønskede. Han fik i Mai det sjeldne Besøg af en 
ægyptisk Prinds, Mehemed Ali; han drog i Juli til 
Stockholm for at lykønske sin Ven, den unge 
Kong Carl den Femtende, og han havde i August 
den catholske Biskop Paul Melchers ved sit Taffel 
paa Skodsborg. Men allerede her vilde man spore 
Indflydelse af Ministeriets politiske Modstandere, og 
man forudsaae, at ogsaa Hofstridighederne vilde 
tage til, naar Kongen fjernedes længere fra sine 
lovlige Raadgivere. Dette skeete, da han den een- 
ogtredivte August atter gik til det skjebnesvangre 
Gliicksborg, hvor de indre Hofstridigheder snart 
antoge større Dimensioner. Ministeriet tog ufor- 
sigtigt Partie i denne Sag og havde en Støtte i 
Rigsraadet, medens dets Modstandere forbandt sig 



1859. 91 



ined den bondevenlige Majoritet i Rigsdagen. Kon- 
gen personlig sysselsatte sig meest med Troppe- 
samlingen ved Flensborg, og vilde helst have været 
udenfor den hele ham saa qvalfulde Hofstrid; men 
skjøndt Forhandlingerne om Patentet af treog- 
tyvende September nødte ham til at besøge Hoved- 
staden mod Slutningen af samme Maaned, reiste 
han dog strax tilbage til Gliicksborg, hvorfra han 
først den syttende October endelig vendte hjem 
til Regjeringens Sæde. 

Da viiste sig hurtigt Forvarslerne for et Mi- 
nisterskifte. I Regjeringssager vogtede Ministeriet 
sig for at give Vaaben imod sig: det opretholdt 
fremdeles Heelstats-Tanken, syntes at ville gjen- 
nemføre den ved en Forhandling mellem danske 
og holstenske Delegerede, og afviiste et svensk 
Mæglings-Forslag paa Grundlag af Holstens Ud- 
sondring. Men det var ogsaa Part i Hofstridig- 
hederne, og disse hvilede ikke. Et Par Ministre 
traadte af uden at kunne fremkalde en virkelig 
Krisis, fordi Modpartiet — eller Kongen, som man 
sagde — vilde udsætte Afgjørelsen indtil Rigs- 
raadets Slutning. Først da denne forestod, og 
Efteraarsjagterne havde ført Kongen til Jægers- 
priis og Frederiksborg, kom det til afførende 
Brud. Ministeriet indgav sin Dimission, og et Par 
Dage efter sluttedes Rigsraadsmødet. 

Det nye Ministerium af anden December syn- 
tes at betragtes af dem, der antoges nærmest at 
have dannet det, blot som Overgang til et andet 
mere ønskeligt, og det var, især paa Grund af 



92 1859-60. 



Tilblivelsesmaaden, i Begyndelsen ilde anseet i 
Hovedstaden. Da nu Frederiksborgs ulykkelige 
Brand den syttende »December nødte Hoffet til at 
flytte til Kjøbenhavn, yttrede Misfornøielsen sig i 
Juletiden ved forskjellige Gade-Optøier, som i høi 
Grad smertede Kongen, der, vistnok ganske uden 
Grund, troede dem rettede mod sig personlig. Imid- 
lertid syntes det nye Ministerium ved Besindighed og 
Virksomhed at skulle vinde nogen Tillid og en ro- 
ligere Tid at ville aabne sig, da Conseilspræsi- 
dentens pludselige Død, den ottende Februar 1860, 
igjen opløste dette Ministerium og aabnede Veien 
for det nylig aftraadte, der i Slutningen af Fe- 
bruar, i det Væsentlige uforandret, atter kom 
til Roret. 

3. Det gjenoprettede Ministerium fortsatte 
Forhandlingerne med det tydske Forbund , og 
efterat det holstenske Spørgsmaal indtil videre 
var henlagt, maatte det klarere fremtræde, at det, 
som Tydskerne fornemmelig stilede efter, var det 
ældgamle danske Land Slesvig. Dette havde al- 
tid ligget bagved; thi det hele Skrig over Dani- 
sering af Tydskerne var, som disse selv meget vel 
vidste, en Løgn, og Skriget gjaldt alene Opretholdel- 
sen af det gamle danske Folk i Slesvig, der frem- 
for noget andet bandt dette Land til Danmark. 
Forbundet antog nu den ottende Marts 1860 For- 
slaget om en Forhandling mellem danske og hol- 
stenske Delegerede, men forlangte, at alle Fælleds- 
love skulde forelægges de holstenske Stænder, og 



mo 



»8 



— at der ligeledes skulde vælges Delegerede for 
Slesvig ! Det var første Gang efter Freden , at 
Forbundet ligefrem indblandede sig i Slesvigs An- 
liggender, og dette Slesvig, der i sig selv var lige- 
saa ubetydeligt for det store Tydskland, som uund- 
værligt for et selvstændigt Danmark, blev nu det 
Middel, hvorved de tydske Regjeringer bortledte 
Opmærksomheden fra deres egne Undertrykkelser. 
Preussen, der var kommen ud af den italienske 
Klemme, kastede sig nu over Danmark: det gav 
hine Meddelelser af 1850-51 Navn af .Tractater« ; 
det protesterede endog mod at kalde Slesvig et 
dansk Hertugdømme. 

Kongen personlig var vel i Begyndelsen ikke 
meget gunstigt stemt imod det tilbagevendte Mini- 
sterium, hvis Fjender gjerne vilde lade ham føle 
sig ydmyget ved deres eget Nederlag. Men hans 
milde Sind kunde let beroliges: han glædede sig 
over den Redebonhed, hvormed hele Folket under- 
støttede hans Ønske om det ham saa kjære Frede- 
riksborgs Gjenreisning , og meddeelte allerede den 
trettende Mai i Oldskrift - Selskabet , hvad han 
havde samlet til et nyt Museum; han modtog den 
tiende Juni paa Kronborg et Besøg af Sverrigs 
Konge, og aflagde, ledsaget af Udenrigsministeren, 
i Leiren paa Bonarp Hede et Gjenbesøg, der og- 
saa kunde betragtes som en Demonstration mod 
Preussens Trusler; han nød i denne Sommer, den 
sexogtyvende Juni til fireogtyvende September, paa 
Glucksborg nogenledes Fred for de ham saa ube- 
hagelige politiske Agitationer, og han festligholdt 



94 1860-61. 



i Hovedstaden først sin egen Fødselsdag, derefter 
Prinds Frederiks og Prindsesse Alexandras Con- 
firmation. Selv Efteraarsjagterne, der altid syn- 
tes faretruende for Danskheden navnlig i Slesvig, 
som nu ogsaa anfægtedes i Religiøsitetens Navn, 
overstod Kongen denne Gang — ved en vis na- 
turlig Skarpsynethed for de virkelige Motiver, 
ved sin egen Sympathi for en dansk Politik og 
-ved Erindringen om det forrige Efteraars ad- 
varende Begivenheder. 

Vanskeligere var det at modstaae Hjemme- 
tydskernes Venner i Udlandet, ikke blot i Tydsk- 
land, men ogsaa andetsteds. England, der blot 
for enhver Priis vilde bevare den udvortes Fred, 
havde vel erklæret sig mod Preussens Forsøg paa 
at gjøre Meddelelserne af 1850-51 til Tractater, 
og mod Forbundets Forsøg paa at regjere ogsaa 
Slesvig; men da Preussen ved Thronskiftet den 
anden Januar 1861 havde faaet en dristigere Re- 
gjering, afpressede det samme England alligevel 
Danmark Indrømmelser, der kun forøgede de tydske 
Ophidselser i Slesvig, og fandt sig roligt i For- 
bundets Executions - Trusler af syvende Februar. 
Mod disse Uretfærdigheder havde Regjeringen sin 
eneste Støtte i det danske Folk. Ligesom Rigs- 
dagen allerede havde erklæret sig for en til Rigets 
Selvstændighed svarende dansk Politik, saaledes 
udtalte en stor Deel slesvigske Stænderdeputerede 
og Suppleanter sig den trettende Februar offentlig 
for en Adskillelse fra det tydske Holsten; og da hiin 
Forbundsbeslutning af ottende Marts 1860 uundgaae- 



1881. 95 



ligt maatte tvinge Regjei ingen til det samme, og 
da gjentagne Forsøg til mindeligt Forlig med 
en overordenlig holstensk Stænderforsamling vare 
strandede deels paa disse Stænders Uvillie til at 
forstaae og følge de givne Antydninger, deels paa 
den kongelige Commissæjs Ulydighed mod sin 
egen Regjering, saa udgik den syttende Mai 1861 
fra hundrede og syvogtredive Rigsdagsmænd en 
Adresse, der erholdt over halvfjerdsindstyve tusinde 
Underskrifter og paa det bestemteste udtalte, at 
det danske Folk ikke gjennem Holsten vilde lade 
sig bringe i Afhængighed af Tydskland og var rede 
til ethvert Offer for Danmarks Riges Selvstændig- 
hed og Ret. I Slesvig selv var Ro: Troskaben 
mod Moderlandet voxede stadigt og retfærdig- 
gjorde fuldkommen et Regjerings- System, uden 
hvilket ogsaa Slesvig vilde være blevet tydsk og 
fjendtligt; thi al Modstand i Slesvig udgik fra 
Tydskerne og det tydske Holsten. Saaledes styrket 
afgav nu ogsaa Regjeringen offentlig den bestemte 
Erklæring, at det var nødvendigt at gjore Ende paa 
den piinlige Tilstand, og antydede, ligesom Folket 
længe havde gjort, det eneste Middel dertil. 

En saadan aaben Erklæring kunde Kongen 
forstaae, medens han var lidet oplagt til at følge 
de tydske Forhandlingers bekjendte Uendelighed. 
Da fik han ogsaa Lyst til igjen åt foretage en 
længere Reise i Landet, og at sætte denne i For- 
bindelse med sine oldnordiske Yndlingssysler. Den 
syvende Juni gik han med Gemalinde og Følge 
over Aarhuus til Mosgaard som den første Sta- 



96 



1861. 



tion, og derfra gjorde han Udflugter til Kaløs 
Ruiner, Ebeltoft, Hjelm og Helgenæs, og over Ru- 
gaard, Katholm og Grenaa til Meilgaard, hvor han 
i flere Dage med en mærkelig Udholdenhed per- 
sonlig undersøgte de formeentlige Levninger fra 
Urindvaanernes Opholdssteder , indtil han atter 
over Benzon og Rosenholm vendte tilbage. Den 
næste Station blev Silkeborg, i hvis skjønne Egn 
han tilbragte et Par Uger , hvorpaa han over 
Nørre-Vosb,org begav sig til Viborg og bivaanede 
Løgstør-Kanalens Aabning. Men Hovedformaalet 
for Reisen var Jellinges ældgamle Kongehøie, af 
hvilken han lod den ene meget nøie undersøge, 
dog uden at finde, hvad man ventede. Derefter 
gik Kongen over Veile og Fredericia til Odense, 
hvor han gjorde et længere Ophold, skjøndt han 
savnede Benyttelsen af det for saadanne Konge- 
reiser saa vel beliggende Slot, og han fornyede 
her mange kjære Minder fra sin Faders og sin 
egen Ungdom. Fra Odense drog Kongen den otte- 
ogtyvende Juli over Holsteenshuus og Faaborg til 
Sønderborg, hvor han under et Ophold paa tredie 
Uge undersøgte Dybbøl-Skandserne og modtog en 
italiensk Gesandt, og hvorfra han atter gjorde en 
kort Tour først til Jellinge, siden over Flensborg 
til Danevirke. Paa hele Reisen færdedes Kongen 
ret efter sin Lyst med Folk af alle Stænder, mod- 
tog overalt de hjerteligste Hyldinger, og besvarede 
dem med den naturlige Ligefremhed, der tiltalte 
Alle paa disse Steder. Der var vistnok ogsaa Folk, 
som ikke fældede meget velvillige Domme over ham 



1*61. 97 

. " • II 



og hans Færd, Folk, der følte sig for fine og frem- 
mede for det danske Liv og segte deres rette 
Hjem andetsteds; men saadanne traf man i Regelen 
meest i Hovedstaden eller de høie Sale , og paa 
sine Reiser var Kongen fornemmelig sammen med de 
Samfundsklasser, der glædede sig ved den folkekjære 
Konges danske lijemlige Ejendommelighed. Under 
Søtourene opholdt Kongen sig oftest paa Dækket, 
brugte som sædvanligt under Uveir sin Sydvest og 
blaa Sømandstrøie, og anvendte baade der og ved 
Bordet sin Pibe og andre Sømands-Skikke. Imid- 
lertid sporedes dog nu hos ham, især ved Kjørse- 
ler, en vis forhen ukjendt Forsigtighed, som hans 
nedarvede, tidlig begyndte og stærkt tiltagne Før- 
lighed efterhaanden gjorde nødvendig, og om Af- 
tenen følte han sig ofte træt, indtog en siddende 
eller hvilende Stilling, og vilde da gjerne høre 
Sang eller Musik, som han havde Smag for og 
selv Anlæg til. Ved Midten af August kom 
han tilbage , og den femogtyvende August bi- 
vaanede han Indvielsen af den nyopførte St. Hans 
Kirke paa Nørrebro. 

Regjeringen havde imidlertid, forladt af det 
ustadige England og trykket af Hjemmetydskerne, 
der lammede al den Kraft, de kunde indvirke paa, 
dog trods hiin tillidsfulde Erklæring atter gjort et 
nyt Skridt paa Eftergivelsernes Skraaplan ved det 
meget betænkelige Tilbud af niogtyvende Juli, at 
ville opgive alle Bidrag fra Holsten udover Nor- 
malbudgettet, hvis derefter en Afgjørelse kunde 
opnaaes ved — »internationale Forhandlinger«. 






Aarb. f nord. Oldk. og Hist. l-f.i, 



98 1861-62. 



Dette nye Stadium blev bebudet den anden Au- 
gust og betraadt i October næstefter. Kongen 
selv syntes mere fast og havde den offentlige 
Stemme med sig. Efter en tredie Jellings-Tour, 
der kun indbragte ham en Forkjølelse, begyndte 
han vel Efteraars- Jagterne under de sædvanlige 
Omgivelser ; men Folkets Stemning fandt altid 
Gjenklang hos ham, og Nordslesvigerne sluttede 
sig i overveiende Antal til hiin Udtalelse af deres 
Deputerede. Da nu den internationale Forhandling 
med Østerrig og Preussen syntes at opløse sig selv, 
og Rigsdagens Folkething hævede sig ligesom ved 
en høiere Luftning af national Følelse, saa afviiste 
Regjeringen den treogtyvende December bestemt al 
fremmed Indblanding i Slesvigs Anliggender, medens 
Sverrig atter pegede paa Holstens Udsondring som 
det naturligste Middel til Forlig. Alt dette syntes 
at maatte opfordre Regjeringen til en fastere Hold- 
ning. Kongen begav sig efter Jagterne til Fre- 
densborg, der midlertidig skulde erstatte ham det 
tabte Frederiksborg, og han festligholdt der Nyt- 
aarsdagen 1862; men han kunde aldrig der befinde 
sig saa vel, som paa Frederiksborg. 

4. Kongens og Regjeringens Fasthed havde 
strax en Prøve at bestaae. Thi under Rigsraadets 
fjerde Session angrebe Modstanderne det af dem 
selv tidligere forsvarede Regjerings-System i Sles- 
vig, medens Østerrig og Preussen den fjortende 
Februar, Forbundsdagen den syvogtyvende Marts 
nægtede Rigsraadets Ret til at tage Beslutninger 



MK 99 



for Slesvig; og England, altid niere omhyggelig for 
at bevare Freden, end for at forsvare Retten, op- 
fordrede Sverrig til at forlade Danmark og dette 
til at give efter. 

Men den oplyste offentlige Mening i Europa 
var aabenbart paa Danmarks Side, og den skulde 
vistnok have gjort sig gjældende, dersom det var 
lykkedes at bringe Sagen for en almindelig Con- 
gres. Kongen stolede især paa de nordiske Broder- 
folk. Efterat han den trettende Mai paa Old- 
skrift-Selskabets Aarsmøde havde sikkret Udgivel- 
sen af et Billedværk over sine Jelliugske Under- 
søgelser, gav han i Juni en stor Fest for det 
nordiske Studenter -Møde, og sysselsatte sig le- 
vende med et forestaaende Besøg af Sverrigs og 
Norges Konge, der var bleven hans Fodgardes 
» Æresoberst « . Besøget selv modtog han paa 
Fredensborg den syttende til tyvende Juli, og under 
den store Børsbanket indviede begge Konger den 
kjubenhavnske Borgervæbnings nye Faner. Kort 
efter saae han en stor Deel af Hovedstadens Be- 
boere begive sig til Løve-Monumentets Indvielse i 
Flensborg den femogtyvende Juli, saae Bønderne 
ved Danevirke venligt modtage de danske Stu- 
denter, og Thronarvingen den sjette August at 
drage til et Møde med Kong Carl paa en skaansk 
Herregaard. Under saadanne Omstændigheder 
kunde hverken de tydske Stormagters Opfordringer 
af toogtyvende og femogtyvende August til at af- 
gjøre Striden ved at oprette et Slesvigholsten, 
eller den Iioldning , som Ruslands dynastiske 



7* 



100 186Z 



Politik og tydske Diplomater indtoge, gjøre no- 
gen betydelig Virkning. 

I de første Dage af September tiltraadte 
Kongen atter en af disse indenlandske Reiser, der 
baade gavnede og glædede ham saa meget, fordi 
han elskede dette Land, dets Skove og Marker, 
Enge og Søer og gamle Mindesmærker og hele 
Folket fra den høieste til den ringeste. Han be- 
gyndte med at aabne den første Afdeling af den 
jydske Jernbane, og hørte ved denne Leilighed 
paa Randers Bauegaard af Indenrigsministeren et 
mærkeligt Foredrag over det Opsving, som Fædrene- 
landet havde taget siden den frie Forfatnings Ind- 
førelse. Efter et Besøg paa Gammel-Estrup gik 
han til Odense, hvor Slottet nu var ledigt til hans 
og hele Følgets Modtagelse, og hvor han holdt 
Hof en Ugestid. Derfra drog han over Svendborg 
til Flensborg og Troppesamlingen ved Danevirke, 
og endelig til Gliicksborg, hvor han forblev indtil 
Slutningen af October. Han var dengang fuld af 
Tilfredshed, og troede med større Fortrøstning at 
kunne see Fremtiden imøde; thi det preussiske 
Ministerium, der i August havde stillet de meest 
krænkende Fordringer , var nu blevet afløst /af 
et andet, som syntes at ville vise nogen Ret- 
færdighed, og Prindsesse Alexandras Forlovelse 
med Prindsen af Wales maatte dog give Haab om 
lidt alvorligere Understøttelse fra Englands Side. 

Men — netop da slog den utrolige Russellske 
Depeche af fireogtyvende September pludselig ned 
som et Lyn fra den klare Himmel. Denne De- 



tm -i 



101 



peche, dicteret i Brændpunktet for det nieest op- 
skruede Tydskeri, og en Gjentagelse af de hol- 
stenske Stænders tre Aar gamle afsindige Plan, 
kom, efter længe forud at have været Udlandet 
meddeelt, den fjortende October i den haanligste 
Form til Kjnbenhavn, og den havde meer end noget 
Andet forandret hine Danmarks heldigere Udsigter, 
da Kongen den anden November vendte tilbage til 
Hovedstaden. Nu ophørte i Løbet af November 
de internationale Forhandlinger; nu klagede man 
over Patentet af tolvte November, der stiftede en 
særlig holstensk Regjering med en Holstener i Spid- 
sen ; nu istemmede Ruslands tydske Diplomater 
lydeligt den af Russell anslaaede Tone; nu af- 
gav selv Sverrig Erklæringer, smittede af tydske 
Løgne; og de holstenske Stænder dreve i Be- 
gyndelsen af det næste Aar 1863 deres Optøier 
saa vidt, at de nægtede Bidraget til Prindsesse 
Alexandras Medgift. 

Det gjaldt om at staae fast. Kongen foregik 
med sit Exempel, efterat han endnu engang lykke- 
lig havde overvundet en af disse ved Jagtpartier 
og antiquariske Udgravninger saa hyppigt paa- 
dragne Forkjølelser; og Regjeringen sluttede sig 
trofast til ham. Da nu ogsaa det lurende Preus- 
sen ved Striden med Kamrene, ved det østerrig- 
ske Delegeret-Project, ved Toldforenings-Sagen og 
ved den polske Opstand syntes noget neutraliseret, 
og da i England baade Regjering og Parlament 
misbilligede Lord Russells Fremfusenhed, saa for- 
drede ligeledes den danske Rigsdag en dansk og fast 



102 



1863. 



Politik, medens Sverrig stadigt tilraadede en Ud- 
sondring af Holsten, og de øvrige ikke -tydske 
Magter ofte antydede denne eneste Udvei, saa- 
fremt Holsten ikke vilde nøies med den tilbudte 
Ligestilling. Regjeringen var nu med god Grund 
saa overbeviist om Umuligheden af en constitu- 
tionel Forbindelse mellem Danmark og Holsten, at 
den ikke havde behøvet Casino-Mødets patriotiske 
Opfordring for at udføre det bestemte Skridt, som 
den selv gjentagne Gange havde antydet og som 
den allerede ved Forbundsbeslutningen af ottende 
Marts 1860 var tvungen til; thi det var klart, 
at dersom Holsten skulde være uafhængigt af 
Rigsraadet, saa maatte ogsaa Danmark med Sles- 
vig være uafhængigt af Holsten. Saaledes udgik 
da den tredivte Marts 1863 Forordningen om beg- 
ges indbyrdes Uafhængighed, og Rigsraadet blev 
extraordinairt sammenkaldt til den toogtyvende 
April. Forordningen selv, der aldeles intet for- 
andrede i Forholdet mellem Slesvig og det øvrige 
Danmark, blev af det danske Folk hilset med al- 
mindeligt Bifald. At Østerrig og Preussen vilde 
protestere, lod sig forudsee, og at Tydskerne i 
Miinchen, ogsaa forbittrede over det græske Konge- 
valg, vilde løssige sig fra Londonner-Protocollen, 
kunde man finde sig i; men at indflydelsesrige 
Medlemmer af den danske Rigsdag skilte sig fra 
Regjeringens og Folkets nationale Politik, skadede 
i høieste Grad Fædrenelandets Sag. 

Kong Frederik selv blev øiensynlig stedse 
mere tillidsfuld, efterat Regjeringen havde taget 



1fi63 



103 



en bestemt Beslutning, der nænnede sig det op- 
rindelige Formaal for Juni-Grundloven, som han 
altid ansaae for sit Værk og sin Roes. Han fest- 
ligholdt Grundlovsdagen den femte Juni med Fol- 
ket, og da han den næste Dag fra sin Thronstol 
med kongelig Værdighed og faderlig Følelse over- 
gav den unge Prinds Vilhelm til den græske De- 
putation, talte han ligesom inspireret hine mærke- 
lige Ord, der fløi over hele Europa. Prinds Ferdi- 
nands uventede Død den niogtyvende Juni be- 
vægede ham dybt, men svækkede ikke hans Mod. 
Han underskrev den fjerde Juli den af Rigsraadet 
vedtagne Toldlov, og da Forbundsdagen den niende 
Juli under Trusel med Execution fordrede Marts- 
Forordningen ophævet og en Heelstatsforfatning 
indfort efter Lord Russells tydske Depeche, da 
Hjemmetydskerne i Slesvig, opmuntrede derved, 
sprængte den slesvigske Stænderforsamling, saae han 
dog fast og roligt Fremtiden imøde. Denne Fast- 
hed syntes ogsaa at virke paa Udlandet: England 
erklærede nu, at Danmark maatte være berettiget 
til uhindret at ordne de slesvigske Forhold, og 
truede med at tage Parti; Sverrigs Konge bragte 
den toogtyvende Juli paa Skodsborg selv et For- 
bund paa Bane, og Forhandlingerne om dette un- 
der Kongens Gjenbesøg i Skaane og den svenske 
Udenrigsministers korte Ophold i Kjøbenhavn brag- 
tes saa vidt, at alene Kong Carl den Femtendes 
Underskrift syntes at mangle; 

Kongen gik den ellevte September til Gliicks- 
borg for at mønstre Tropperne og eftersee de paa 



104 NM 



Danmarks Grændse anlagte Forsvarsværker. Thi 
efterat Rusland aabenbart havde taget Parti mod 
Danmark, og Frankrig ikke turdet stole paa nogen 
alvorlig Medvirkning fra det ustadige England, 
vovede det tydske Forbund intet ved den første 
October at beslutte en væbnet Execution. Det 
gjaldt nu om, baade i det Indre at betrygge Dan- 
marks Selvstændighed og tillige at forsvare denne 
mod de tydske Voldsmænd: derom vare alle gode 
danske Mænd enige, og den gode danske Konge 
gik foran i begge Henseender. Han havde den 
niogtyvende September ladet forelægge Rigsraadet 
Udkast til en dansk Fælledsforfatning, der, uden 
at forandre det allermindste i Slesvigs særlige 
Forfatning, skulde muliggjøre Regjeringen af de 
danske Lande uden Hensyn til de tydske; han 
ønskede, hvor gjerne end Modstanderne her hjemme 
vilde bringe ham til at vakle eller indbilde Folk, 
at han vaklede, med Oprigtighed og Alvor at see 
dette Værk fuldbragt; og han havde grundet Haab 
om, at Preussens Førsteminister vilde gaae ind 
paa Ordningen af et Danmarks Rige til Eideren, 
naar Holsten derefter blev en selvstændig Stat. 
Paa en Kamp maatte han alligevel være beredt, 
og han havde et endnu mere grundet Haab om, 
at den danske Hær paa Nordens Grændsevold i 
saa Fald skulde, ifølge hiint næsten afgjorte For- 
bund, støtte sig til Nordmænd og Svenske; han 
modtog paa sin Fødselsdag, den sjette October, 
paa Glucksborg Slot af Thronfølgeren det høit ud- 
talte Løfte, at ogsaa han vilde vove Liv og Blod 



nm. 105 



r 



for Danmarks retfærdige Sag, og Kongen var fast 
besluttet paa, selv at ville ved sin personlige 
Nærværelse og Deeltagelse beaande og styrke 
Hæren ved det, der i en Nationalitetskamp alene 
kunde give Kraft, Sammenhold og Eenhed, den rene 
danske Fædrenelandsfølelse, som gjennemglødede 
ham selv. Da derfor Keiser Napoleons Congres- 
Plan var strandet og derved Haabet tabt om en 
fredelig Overeenskomst, saa bestemte Kongen at ville 
i den følgende Vinter residere paa Odense Slot, for 
at være Krigens Skueplads nærmere, og medens 
Foranstaltningerne dertil bleve trufne, undersøgte 
han fra Glucksborg af personlig alle Forsvars- 
værkerne ved Slien. 

Men netop disse Undersøgelser i den ublide 
Aarstid paadroge Kongen en heftig Forkjølelse, og 
allerede den første Efterretning derom fremkaldte 
en hurtig Forandring i Preussens Politik. Kon- 
gens Sygdom tog til , og da den af Rigsraadet 
den trettende November vedtagne Fælledsforfat- 
ning skulde have hans Underskrift, var han ikke 
mere istand til at give den. Under Feberens 
Vildelser troede han sig midt i Kampen paa det 
hellige Danevirke, førende Folket frem og op- 
mandende til Strid. Da traf Dødens Piil ham 
selv den femtende November 1863: saaledes faldt 
Kong Frederik i Kampen for Danmarks Selv- 
stændighed , den ærefulde Kamp paa det æld- 
gamle Danevirke. 

Men alle vi, som have oplevet den forfærde- 
lige Spænding i hine Novemberdage og denne 



106 1S63- 



dybe Sorg hos alle danske Mænd, der .ahnede de 
Ulykker , som Kongens Død vilde bringe over 
Fædrenelandet, vi ville længe mindes Kong Frede- 
rik den Syvendes Dage som en Tid, der hævede 
og hædrede det danske Folk og — just derved 
blev ærefuld frem for de Flestes af den lange 
Kongerække, der sluttede med ham. 



CONFERENTSRAADERNE 

C. C. RAFN' 8 og C. J. THOMSEN' 8 

FORTJENESTER AF OLDSKRIFTSELSKABET OG AF 
OLDTIDSVIDENSKABEN I DET HELE. 

Mindeord, fremsagte i Selskabets Mode den 7de November 1865 af deis 
Vice- Præsident J. i. A. WORSAAE 

M. H. 



Idet Oldskriftselskabet i Aften for første Gang efter den i 
Foraaret stedfundne Reorganisation paabegynder sine ordi- 
nære Maanedsmøder, er det naturligt , at Tanken ledes til- 
bage til de tunge Tab, Selskabet saa nyligen har lidt — 
Tabet af Førerne baade i Oldskrift- og Oldsag- 
Afdelingen. Først og fremmest dvæler Erindringen dog 
ved Selskabets høitfortjente , uforglemmelige Stifter Carl 
Christian Rafn, hvis hele Liv og Kraft har været offret til 
Selskabets Tarv og hvis Bortgang var et Vendepunkt i dets 
Skjebne. Men ved Siden af ham hæver sig tillige Billedet 
af den anden, ikkun kort Tid efter bortkaldte vidtberømte 
Oldforsker Christian Jurgensen Thomsen, som endnu i 
sine sidste Levedage, trods Alder og Svagelighed, paatog sig, i 
Egenskab af Vice-Præsident, at lede Selskabets Anliggender, 
selv i en mislig og besværlig Overgangstid, og som desuden 
i sit lange daadrige Liv stadig havde virket for den ar- 
chæologiske Side af Selskabets Formaal saavel ved jævn- 
lige Fremviisninger af mærkelige Fund i Selskabets Møder, 
som ogsaa ved i dets Skrifter at nedlægge Resultaterne af 
nogle af sine vigtigste Undersøgelser. Det turde overhovedet 
blive klart, at disse to Mænd, saa forskjellige de end i og 

A»rb. f. nord. Oldk. op Hi-t 3 



108 MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. J. THOMSEN. 

for sig vare, dog ved deres ualmindelige Virksomhed, hver 
i sin Retning, have ligesom suppleret hinanden, til Held 
for Oldtidsvidenskabens Fremme ikke alene i vort Norden, 
men langt ud over dette, ja ud over Europas Grændser. 

Det er neppe tilfældigt, at det skandinaviske Norden 
og særlig Danmark tidligere og mere, end de fleste andre 
Lande i Europas blev Sædet for en fædrelandsk eller na- 
tional Oldkyndighed som Modsætning til den ellers næsten 
enevældigt herskende klassiske Archæologi. De store ro- 
merske Erobringstoge og den dermed følgende romerske 
Civilisation, der fandt en saa viid Udbredelse Nord og 
Vest for Alperne, naaede ingensinde høit nok op til at 
overvælde eller tilintetgjøre Nordens nationale Selvstændighed; 
ikkun ad fredelig Vei kunde Indvirkninger af den mægtige 
romerske Kultur her gjøre sig gjeldende. 1 Landene mod 
Vesten og Syden maatte derfor Oldforskeren længe væ- 
sentlig føle sig tiltrukken af Levningerne fra den romerske 
Kulturperiode, ligeoverfor hvilken de saakaldte barbariske 
Mindesmærker vare ganske forsvindende, i Særdeleshed paa 
en Tid, da de klassiske Studier allevegne indtoge Høisædet. 
I Norden derimod kunde Oldgrandskningen med ulige mere 
udeelt Interesse fordybe sig i Betragtningen af de fra den 
skandinaviske Oldtid efterladte eiendommelige og nationale 
Mindesmærker, af de utallige Gravhøie, Steensætninger og 
Runestene, som rundtom mødte Øiet, og af den i sin Art 
enestaaende, høist mærkværdige Sagaliteratur , hvori Mindet 
gjemmes om Nordens og ikke mindst Danmarks Storhed i 
Vikingetogenes, de vældige Erobringers og Nybygdernes 
glimrende Tid. 

En Kjendsgjerning er det dog, at Opmærksomheden, 
selv for disse stolte Fortidsminder, ingensinde har været 
saa levende i Norden, som netop i Folkenes Gjærings- og 
Gjenfødelsestider, hvor de ligesom have trængt til et For- 
yngelsens Bad i de svundne Tiders Glands. 



MINDEORD OM C. C. RAFN O« C. J. THOMSEN. 109 

I Danmark havde nemlig Valdemarerne aldrig saasnart 
reddet Riget fra Afgrundens Rand og begyndt at hæve 
det op til dets fordums Høide, fer baade Konger og Folk 
vendte Blikket hen mod Mindesmærkerne om Fortidens 
Stordaad. 

Atter ved Reformationstiden , da et nyt Folkeliv duk- 
kede frem efter Middelalderens latinske Mørke, vaagnede 
Sandsen for Saxes Kroniker, for Kæmpeviserne, Sagaerne, 
Runestenene og Oldsagerne. Det første Guldhorn skjød sig 
snart efter op af Jorden ligesom til et Tegn paa, hvad der 
var i Vente, naar man kun for Alvor vilde søge. Det var 
i Ole Worm' s Dage, i den nationale Oldkyndigheds og i 
de første Raritets- og Kunstkamres spæde Barndom. 

Et Tidsrum af meer end halvandethundrede Aar paa- 
fulgte, i hvilket det unge nationale Liv langsomt udvikledes 
under saavel gammel -klassisk som ny -fransk og ny-tydsk 
Tryk. Den fjerne Oldtid blev vel heller ikke glemt. 
Medens Holberg lagde Grunden til den nyere danske 
Literatur, samlede den utrættelige, lærde Islænder Arne 
Magnusen ikke alene Resterne af den gammel -islandske 
og gammel -nordiske Literatur, men han grundlagde ogsaa 
et Fond, for at Oldskrifterne, under Tilsyn af en sær- 
egen saakaldet Arne - Magnæansk Commission, kunde blive 
bekjendtgjorte ved Trykken. Adskillige af disse uvurdeerlige 
Skatte bleve rigtignok efterhaanden udgivne, ligesom ogsaa 
flere Fortidsminder og Oldsager (t. Ex. det andet ved 
Gallehus fundne store Guldhorn) hen i det attende Aar- 
hundrede værdigedes særdeles Opmærksomhed. Men det 
var dog først igjen som Følge af den franske Revolution 
og de derved vakte nye Ideer, at en hidtil ukjendt stærk 
og bevidst Nationalfølelse gjennemstrømmede Europas Folk, 
og at samtidig dermed en livlig Interesse for Folkenes egen 
Fortid, for deres Sprog og øvrige nationale Eiendommelig- 
heder begyndte at yttre sig. I Danmark havde sørgelige 
politiske Begivenheder og Forhold ikke kunnet kue Folkets 

8* 



110 MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. J. THØMSEN. 

Selvstændighed og Kraft; de bidrog endog snarere til, at 
dets Sind med forøget Styrke vendte sig mod den minderige 
Oldtid, der nu i Oehlenschlåger fandt en begeistret og 
begeistrende Skjald. 

Netop ved denne Tid vakte Rasmus Ny erup den første 
Tanke om et virkeligt Nationalmuseum, som skulde afløse 
de tidligere Raritetskamre , og som i en sammenhængende 
chronologisk Række skulde gjennem Mindesmærkerne og 
Oldsagerne selv oplyse det danske og det dengang dermed 
forbundne norske Folks Historie fra den tidligste Begyndelse 
gjennem Middelalderen til den nyere Tid. Ogsaa i Nabo- 
landene begyndte man at arbeide paa at undersøge og 
samle de fædrelandske Fortidslevninger, men faa Steder, 
maaskee neppe nogetsteds , med saa megen Begeistring, 
og dog med saa megen Plan, som just i vort Fædreland. 
Nyerup, til hvem især Munter sluttede sig, var Sjælen i 
det Hele. En kongelig Com mission fof Oldsagernes 
Opbevaring blev oprettet (1807) og et Museum for nor- 
diske (navnlig danske, norske og islandske) Oldsager grund- 
lagt i Forbindelse med Universitetsbibliotheket. Ikke længe 
efter skulde desuden et Tidsskrift under Benævnelsen »An- 
tiqvariske Annaler <■ meddele den lærde Verden Beskrivelse 
over mærkelige Fortidsminder og vigtige Fund, som Tid 
efter anden maatte komme for Dagen. 

Imidlertid vare tunge Krigsaar gaaede hen over Dan- 
mark. Til Tabet af Flaaden føiedes nu Opløsningen af 
den tirehundredaarige Forbindelse mellem Danmark og Norge. 
Hverken de nationale Ulykker eller de Lærdes Spot over 
Museets ringe Begyndelse og over de mange forskruede 
Hypotheser, som den mangelfulde archæologiske Erfaring 
naturligen maatte føre med sig, havde alligevel formaaet 
at standse den gode Sags Fremgang. Men der trængtes 
høilig til en Mand, som kunde føre Sandsen for de fædre- 
landske Oldtidsminder fra de Lærdes Studerekamre ind 
i Folket, uden hvis levende og kraftige Medvirken et 



MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. J. THOMSEN. 1 1 1 

virkeligt Nationalmuseum ikke kunde blive til , og som 
tillige havde Fordomsfrihed og Klarhed nok til at ordne 
det opsamlede Stof efter dets egen Beskaffenhed og ikke 
efter lærde og kunstige Theorier. Da var det Thomsen 
traadte til, og da var det ogsaa først, at det, som Nyerup 
med næsten poetisk Fremsynethed havde seet i Dremme, 
skulde blive virkeliggjort. Fra Aaret 1816 af regnes der 
med Rette et heelt nyt Tidsrum i det Oldnordiske Museums 
Historie. Fra Universitetsbibliothekets Lokale paa Runde- 
taarn vandrede det stærkt voxende Museum (1832) til 
Christiansborg Slot og derfra (1854) til Prindsens Palais, 
stadig tillige voxende i indre Ordning, i almindelig archæo- 
logisk Interesse, og i national Betydning for Danmark og 
det evrige Norden. 

Men medens de mere materielle Levninger fra Dan- 
marks Fortid saaledes havde fundet en begeistret og en- 
ergisk Forkæmper, skulde heller ikke de skriftlige Mindes- 
mærker om Nordens Oldtid længe savne en saadan Mand. 
Den Arne-Magnæanske Commissions i og for sig hæder- 
lige Virken for Udgivelsen af Oldskrifterne var , ifølge 
Sagens Natur, temmelig indskrænket og langsom, og i det 
Hele mere beregnet paa Lærde, end paa det egentlige Folk. 
I Følelsen af, at Oldskrifterne, ligesaafuldt som Oldsagerne, 
burde være ikke nogle Enkeltes, men Alles Eiendom, be- 
sluttede Rafn (1825) at stifte et af forskjellige Samfunds- 
klasser bestaaende Oldskrift -Selskab med detFormaal: 
• fornemmelig islandske Oldskrifters Udgivelse og Fortolkning, 
men ellers alt, hvad der kan tjene til at oplyse det gamle 
Nordens Historie, Sprog og Oldsager i Almindelighed, og 
derved til at vække og nære Kjærlighed til Fædre og Fædre- 
land.« 

Med ikke mindre Kjærlighed og Energi, end den, 
hvormed Thomsen samlede sine Oldsager, virkede Rafn 
for sit Oldskriftselskab, hvorom Selskabets talrige og vig- 
tige Skrifter, dets betydelige Pengemidler og dets over 



1 12 MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. J.|THOMSEN. 

hele Jorden fordeelte Medlemmer bære levende Vidnesbyrd. 
Efter Selskabets Plan indskrænkede han sig ikke alene til 
Udgivelsen af Oldskrifter eller Oversættelser deraf, men med 
stor Iver kastede han sig ogsaa over Udgivelsen af et 
antiqvarisk Tidsskrift, saameget mere som det ældre, af 
Oldsagcommissionen3paabegyndte, imidlertid var standset. 
Efterat han selv var indtraadt i denne Commission, udvidede 
han sin Interesse for Oldsagernes Beskrivelse og Bevaring 
ogsaa udenfor Selskabets Grændser. I en lang Aarrække 
f. Ex. indførte og beskrev Rafn med egen Ilaand i 
Oldsag-Museets Protokoller alle til Museet indsendte Gjen- 
stande. Paa samme Tid søgte han ved de af Selskabet 
udgivne Skrifter at vække og nære Sandsen hos Folket for 
de fædrelandske Oldtidsminders Bevaring, navnlig ved Lede- 
traaden til Nordisk Oldkyndighed, hvori Thomsen for første 
Gang bekjendtgjorde Omridset af den senere saa almindelig 
optagne Inddeling af Oldtidsminderne i de tre bekjendte 
Tidsrum: Steen-, Bronce- og Jernalderen. Ligesom 
Oldskriftselskabet fremdeles selv lod foretage antiqvariske 
Undersøgelser, saaledes blev saavel Udbyttet deraf som og- 
saa de ikke faa til Selskabet allevegnefra forærede Old- 
sager og ethnographiske Gjenstande efterhaanden indlemmede 
i det oldnordiske Museum og i det dermed forbundne, 
af Selskabet oprindelig væsentlig skjænkede »Amerikanske 
Cabinet.« 

I en lang Aarrække samarbeidede paa denne Maade 
Thomsen og Rafn til Bevaring af Fortidens Skatte og til 
disses Beskrivelse og Bekjendtgjørelse i bestandig videre og 
videre Kredse. Begge tilkommer den Hæder, at de ved 
deres aldrig standsede Virksomhed have tilveiebragt et riigt 
Materiale, et uskateerligt Udgangspunkt for kommende Under- 
søgelser, og at de tillige ved deres populære Bestræbelser 
væsentligt have bidraget , til, at den nordiske Oldtid i al sin 
Simpelhed og Storhed mere, end nogensinde før, er gaaet 
over i Folkets Bevidsthed. 



MINDEORD OM C. C. RAFN 00 C. i THOMSEN. 1 13 

Men saa overeensstemmende , som Thomsen og Rafn 
i flere Henseender vare i deres offentlige Færd, saa for- 
skjellige vare de i deres egentlige, videnskabelige Stand- 
punkt. Rafn, som fornemmelig syslede med de skrevne 
Efterretninger om Nordens Oldtid , og som blandt sine 
meest udmærkede Medarbeidere talte Repræsentanter for 
den ældre, ukritiske, alene skriftlærde Skole, der t. Ex. 
hellere betragtede og beskrev en Afbildning, end Gjen- 
standen selv, havde kjendelig Vanskelighed ved at bryde 
med det skrevne Ord, med de gamle Traditioner, og lade 
Mindesmærkerne tale deres eget Sprog. Trods Rafn' s i 
mange Retninger klare og praktiske Blik, var han endnu 
paavirket af flere af sine Medarbeideres og af de ældre 
Oldforskeres sædvanlige Skjødesynd: i ganske almindelige 
Mindesmærker, Oldsager, Folkenavne o. d. at ville finde 
Levninger netop fra de af Historien allermeest kjendte Be- 
givenheder og Personer. Forsøgene med Tydningen af Pi- 
ræus Løvens Runeindskrift, og af det saakaldte Baptisterium 
i Nordamerika (hvortil ogsaa Assonet- Stenen sammesteds 
slutter sig), afgå ve endog advarende Exempler paa, hvor- 
ledes utvivlsomme Kjendsgjerninger, som Nordboernes Er- 
obringer og Nybygder i Rusland og deres første Opdagelse 
af Amerika, kunde blive dragne i Tvivl af Fremmede (hvad 
Tilfældet virkelig var), fordi de uden tilstrækkelig Kritik vare 
bragte i Forbindelse med foregivne, oplysende Mindesmærker 
paa Stederne selv. Fra Urigtighederne i det Enkelte er 
man kun altfor villig til at slutte til Urigtigheden af 
det Hele. 

Thomsen derimod, som foren stor Deel var Autodidakt, 
og som ofte havde havt Leilighed til paa nært Hold at 
iagttage lærde Folks Mangel paa Kritik, følte en vis Sky 
for archæologisk som for al anden Lærdom , der ikke 
sjelden endog gik temmelig yderlig. Imidlertid var maaskee 
netop et fuldstændigt Brud med Theorien nødvendigt, for 



114 MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. i. THOMSEN. 

at Thomsen, uhildet af Fordomme, skulde saa meget 
desto lettere kunne alene lægge Oldsagerne selv til Grund 
for sit nye og simple System om Tredelingen af Old- 
tidens Mindesmærker. Det er vel i senere Tider sagt, 
at Æren for dette System ikke engang med Rette kan til- 
komme Thomsen, at Hovedtanken deri allerede er antydet 
hos gamle klassiske Forfattere, at den er udtalt i forrige 
Aarhundrede, og at den desuden samtidig med Thomsen, 
ja endog før ham fremtraadte i Sverige og Meklénborg. Det 
skal villig indrømmes, at det er gaaet med denne Opdagelse, 
som med de fleste, ja næsten med alle lignende, at den 
engang kan være kommen for tidlig frem, eller at den om- 
trent til samme Tid, under Erfaringernes tiltagende Mængde 
og Overeensstemmelse, er deelviis bleven skimtet af Flere i 
forskjellige Lande, og det skal navnlig indrømmes, at Nils- 
son i Skaane og især Lisch i Meklénborg, hver paa sin 
Maade og for sit Land, har en noget lignende Fortjeneste 
af dette Systems Udvikling og Fremme. Men dette for- 
mindsker ikke i nogen Maade Thomsens Krav paa den 
danske og overhovedet den almindelige Archæologies Aner- 
kjendelse. Uafhængig af Andre har han først af Alle 
havt Mod til at fremsætte de slaaende, nu overalt op- 
tagne Benævnelser: Steen-, Bronce- og Jernalderen, lige- 
som han ogsaa først af Alle har havt Mod til, ved Ord- 
ningen af et stort Museum at levendegjøre disse for- 
længst henrundne Aldere for Beskueren. Den egentlige Ære 
for en Opdagelse tilkommer i det Hele hverken den, som 
kun, ofte reent tilfældig, har seet en ganske enkelt Side 
deraf, eller den, som overvældet af Betænkeligheder ikke 
vover at gjøre det Nye tilfulde gjeldende, men den tilkommer 
væsentlig ham, som med klart Blik overskuer Opdagelsen 
i alle dens Forbindelser, og som da med. Overbeviisningens 
Kraft udtaler den og freidig overtager Kampen for dens 
Gjennemførelse. 



MINKKORD OM C. C. RAFN Ofi C. i THO.M-f | 1 15 

Et mærkelig skarpt, et riigt begavet Øie var i det 
Hele eet at Thomsens Særkjender. Det ledte ham i 
Ordningen af Myntcabinettet , hvis Middelalders Samling 
saa at sige skabtes under ham, og det var ikke mindre 
virksomt ved Udsondringen af de mange, i det gamle 
Kunstkammer sammenblandede, ganske forskjelligartede Gjen- 
stande. Imidertid tør det ikke uægtes, at de af Kunst- 
kamret sidst dannede Samlinger: Antikcabinettet, det ethno- 
graphiske Museum og især Museet for Sculptur og Kunst- 
flid med Hensyn til klar Ordning og videnskabelig Be- 
grændsning kjendelig staae tilbage for det Oldnordiske 
Museum, der altid vil blive Thomsens skjønneste og 
varigste Mindesmærke, omendskjøndt ogsaa det i viden- 
skabelig Retning nu lader endeel tilbage at ønske. I Op- 
fattelsen af de store, iøinefaldende Omrids eller Hovedtræk 
havde nemlig Thomsen sin egentlige Styrke. Hvad der laa 
udenfor dem, hVad der gik ind paa detaillerede Sondringer 
mellem Landene og deres enkelte Dele eller paa lignende 
strængt videnskabelige Resultater, fandt hos ham a priori 
snarest endog stærk Modstand indtil han omsider blev 
overbeviist. Var det vundne Udbytte engang optaget af 
ham , fastholdt han det med oprigtig Glæde over det 
skete Fremskridt, uden at han dog derfor altid var villig 
til at forandre eller bryde de i Museerne tidligere og efter 
ældre Anskuelser opstillede større Suiter. 

Baade Rafn og Thomsen, som i deres lange Virketid 
havde bestaaet mangen en Kamp for deres Livs Formaal, 
oplevede til Gjengjeld den Lykke, at see deres Bestræ- 
belser bære rige Frugter. Oldskriftselskabet fæstede Rod 
ikke alene i det skandinaviske Norden, men udenfor samme, 
navnlig i Rusland, England og Amerika — Lande, om hvis 
Fortid Oldskrifterne indeholde saa mange og saa vigtige 
Oplysninger. Var endogsaa Rafn stundom noget for ivrig, 
efter vore Anskuelser, for at brede og befæste Selskabets 
Omraade, turde dette maaskee nærmest betragtes som en 



116 MINDEORD OM C. C. RAFN OG C. J. THOMSEN. 

Yttring mere af den samme hos ham let forklarlige Fore- 
stilling om Selskabets tilkommende Betydning , som her 
hjemme bragte ham til længe at arbeide paa at gjøre Old- 
skriftselskabet til et storartet archæologisk Akademi, hvor- 
under alle Statens archæologiske Museer og Institutioner 
skulde indordnes. 

Thomsen havde det Held, at see de af ham styrede 
Museer virke til almindelig Belæring og Glæde for Lærde 
og Læge, at see en Mængde Samlinger, tildeels Efterlig- 
ninger i det Smaa, allevegne at reise sig, baade hjemme 
og ude, og endelig at see nye og overraskende Resultater i 
Oldtidsvidenskaben dukke op af Jorden ved ivrig og heldig 
Samvirken af Natur- og Oldforskning. Fremmede Old- 
grandskere søgte idelig til ham, for at hente Oplysning og 
Raad. I hans sidste Levetid var det ham en Sorg, at 
deels Ukyndighed, deels politisk Uvillie havde ledet tydske 
Forfattere til med Bitterhed at angribe Tredelingen og 
den hele danske Retning i den nyere, nationale Archæologi, 
hvorfor det ogsaa var ham dobbelt kjært, at andre, fordomsfrie 
tydske Grandskere med djærve Ord talte hans og de øvrige 
danske Oldforskeres Sag. 

Det kan til Slutning med Sandhed siges, at Rafn og 
Thomsen have bidraget til at bringe Oldtidsvidenskaben 
et godt Skridt fremad, at de udadtil have hævet det danske 
Navn og indadtil ydet en ikke ringe Skjærv til Udviklingen 
af Folkelivet i Norden. I Henseende til deres Virksom- 
hedsretning vare de aabenbart Børn af deres Tid og bares 
som saadanne frem af Konger og Folk. Men til Er- 
statning paavirkede de ogsaa, hver paa sin Viis, deres 
Samtid. Begge ere gaaede bort i en for Danmark og 
Norden skjæbnesvanger Periode, hvor de saae vort Lands 
Selvstændighed rystet og dets fra Fædrene nedarvede Glands 
fordunklet. Men det maa have været dem en Trøst, at 
de efterlod til kommende Slægter en Arv , hvori der 
næst Guds Hjelp er Spirer til en bedre Fremtid. Det 



MINDEORD OM C. C RATV OG C J. THOMSEN 117 

er i Fortidens Minder vi skulle sege Næring for vort 
truede Folkeliv. Ogsaa i denne Retning er der for os al 
Opfordring til, værdigen og kraftigen at arbeide fremad 
paa det af vore Forudgangne saa godt begyndte, saa fast 
grundlagte Værk. Det er saaledes vi altid skulle hædre 
deres Minde! 



BEMÆRKNINGER TIL C. F. WEGENERS MINDESKRIFT 
OVER KONG FREDERIK VII 

af 

Contreadmiral, Generaladjudant C. IRMINGER. 



1 »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie« 1866, 
lste Hefte, »Mindeskrift over Kong Frederik VII, af C. F. 
Wegener«, finder jeg anført flere Momenter angaaende Kong 
Frederik VII, som ere afvigende fra det virkeligt Passerede. 

Saafremt det ikke var anført i ovennævnte »Aarbøger« 
vilde jeg ikke have taget videre Notice af det, men da frem- 
tidige Historieskrivere muligen ville omtale Kong Frederik VII's 
Tid meget omstændeligt, mener jeg, at blandt Kilderne til 
Kundskab om den navnligen »Aarbøgerne« ville søges, som 
de der kunne formenes at indeholde det meest Correcte. 

Jeg har fra Februar 1832 og lige til høisalig Kong 
Frederik VII's Død, først som Lærer i Søraandskab, senere 
som Adjudant og Generaladjudant, paa de Afbrydelser nær, 
i hvilke jeg var udcomraanderet til Orlogs, saa at sige staaet 
ved Siden af denne Prinds og Konge , der altid har viist 
mig Venlighed og Tillid; jeg har ledsaget den Afdøde paa 
alle hans Reiser til Nordsøen og Atlanterhavet, paa Reisen 
igjennem Island, Skotland, Færøerne, til Madera, Spanien o. s. v., 
og da jeg saaledes er nøie bekjendt med de foretagne Reiser, 



118 OM MINDESKRIFTET OVER FREDERIK VII. 

kan jeg indestaae tor Paalideligheden af følgende Par Be- 
rigtigelser, hvortil jeg her vil indskrænke mig. 

I Aarbøgerne anføres S. 28 (Aar 1832): 

»I sex Lejer foer han om i Kattegat og Nordsøen, be- 
søgte Færøerne« o. s. v. 

Hertil skal jeg bemærke : 

Prindsen seilede ombord i Fregatten Havfruen fra Kjø- 
benhavns Rhed den 1ste Mai 1832. Den 3die passeredes 
Skagen. 

Søndagen den 20de Mai befandt Fregatten sig, med smukt 
og klart Veir, Østen for Sumburgh-Head, (Sydhukken af Shet- 
land) og den lille Fairhill eller Fair-Island, og fra Dækket 
kunde man see disse tvende Punkter. 

I min Dagbog findes anført: »Efterat min Eftermiddags- 
vagt var endt, gik jeg tilveirs med Prindsen o. s. v. og 
Prindsen gik da op paa Store Stængesaling for derfra at see 
Landet endnu tydeligere, end det kunde øines fra Dækket.« 

Dette var det vestligste Punkt Havfruen kom til paa 
denne Reise, omtrent halvtredsindstyve danske Miil fra det 
nærmeste Punkt paa Færøerne. Vi kom ikke udenfor Nord- 
søen, og som Følge heraf ikke til Færøerne i 1832. Den 
8 de Juni Formiddag passeredes atter Skagen for Hjemgaa- 
ende, og, som anført i Aarbøgerne, gik Prindsen iland ved 
Aarhuus den 10 d e Juni om Eftermiddagen. 

Derimod besøgte Kronprindsen, som anført i Aarbøgerne 
S. 49, Færøerne i 1844, men dette er den eneste Gang 
Hans Kongelige Høihed har besøgt Færøerne. 

Saafremt Prindsen, som Herr Conferentsraad Wegener 
har anført, ogsaa skulde have besøgt Færøerne i 1832, 
maatte han jo have været der to Gange, men dette er 
ikke Tilfældet. 

Fremdeles anføres i Aarbøgerne - S. 31 (Aar 1834): 
» (Prindsen) steg derpaa i Vognen med Oberstlieutenant Ewald, 
der ogsaa nu skulde ledsage ham, og naaede om Eftermiddagen 
Bestemmelsesstedet. « 



OU MINDESKRIFTET OVER FREDERIK VII 1 19 

Uden her videre at ville omtale hvad der passerede 
paa Amalienborg hiin Formiddag den 1 1te Marts 1834, skal 
jeg kun anføre, at Prindsen ikke steg i Vognen med Oberst - 
lieutenant Ewald; thi Ewald var reist til Jægerspriis for- 
inden. Dette vil ogsaa tindes anfert i afdøde Generalmajor 
Ewalds efterladte Papirer, naar de i sin Tid blive aabnede. 

Den Ilte Marts, omtrent Kl. 11 Formiddag forlod Prindsen 
Amalienborg i en Jagtvogn, ledsaget af mig. Paa Bukken 
sad Prindsens Livkudsk og Jæger, og vi Fire, vare de eneste 
paa Vognen. I Frederiksund opholdt Prindsen sig omtrent en 
halv Time hos sin oprigtige og hengivne Ven , Byfoged og 
senere Statsminister Bardenfleth, hvorefter vi henad Mørk- 
ningen naaedp Jægerspriis Slot, hvor Prindsen modtoges af 
Ewald, og først her saae Prindsen Ewald, for første 
Gang denne Dag. 

Endelig hedder det i Aarbøgerne S. 35 (Aar 1834): 

• Linieskibet, som havde bragt\ ham, indtraf den første Sep- 
tember igjen i Reykiavik. Faa Dage efter stak han i Søen* 
o. s. v. 

Linieskibet Dronning Marie bragte, som anført, Prindsen 
til Island, men det kom ikke tilbage dertil igjen, og Prindsen 
forlod som Følge heraf ikke Island med Linieskibet, men 
derimod med Corvetten Najaden, ført af Capitain Cederfeld. 

Den 31te August 1834 om Formiddagen ankrede Na- 
jaden ved Reikiavik. Efterat have spiist til Middag hos 
Stiftamtmand Krieger den lste September, gik Prindsen om- 
bord i Corvetten, og den 2den om Morgenen Kl. 3 gik Na- 
jaden under Seil. 

Den 9de passerede vi Fair-Island, Natten imellem den 
12te og 13de passeredes Skagen, og den 14de September om 
Morgenen, som anført i Aarbøgerne, ankom Prindsen til 
Fredericia. 



TO I SVERRIG FUNDNE PROCESSIONS -ØXER. 
Af G. STEPHENS. 



1 Aaret 1864 fandtes to høist mærkelige Bronze -Øxer i 
Nærheden af Skogstorp, en halv svensk Miil Vest for Eskils- 
tuna , Fors Sogn i Soderraanland. De laae tæt under 
Jordens Overflade paa et lavtliggende , af skovdækkede 
Høider omgivet Sted, der ikke tidligere havde været op- 
dyrket. For at forberede Jordens første Opdyrkning havde 
man her, i Lighed med hvad der hyppigt anvendes i Sverrig, 
afskrællet den med vildtvoxende Planter bedækkede Jord- 
overflade, sat den i Stak, brændt den og spredet Asken, 
og ved denne Leilighed fandtes Øxerne. Disse bære endnu 
kjendelige Mærker af Ildens Paavirkning, og desuden er den 
ene, der iøvrigt er fuldstændig, overbrudt og af den anden 
mangler Halvdelen. Det lykkedes mig at komme i Besid- 
delse af begge Øxerne, og ligesom det er mig en Tilfreds- 
stillelse at have bidraget til at redde disse mærkelige 
Stykker fra Undergang, saaledes er det ogsaa min Bestem- 
melse, at de skulle komme til den offentlige Samling i det 
Land, i hvis Skjød de ere fundne. 

Der er oftere i de nordiske Lande fundet Bronze-Øxer, 
men disse ere i Reglen massive. Paa det her nævnte Par 
danner derimod Bronzen kun en tynd Skorpe og den indre 
Deel af dem bestaaer af en Kjærne af brændt Leer. Øxer 
af denne Art ere, saavidt vides, ingensinde før fundne i 
Sverrig og Norge, og paa Grund heraf saavelsom ogsaa 
fordi de ere af en meget anselig Størrelse og smukt prydede 
med Guldbelægninger og deri indfattede Ravstykker maa 
de ansees for store Sjeldenheder. 

Hertil skal jeg dog bemærke, at hvor kostbar end en 
Gjenstand maa være, der er eneste i sit Slags, bliver den 
dog i en vis Forstand endnu mere kostbar fra det Øieblik 



ØXER FRA BRONCEALDEREK. 121 

af, at den ikke længere er enestaaende. Thi netop derved 
gives der Leilighed til Sammenligning, og den sammen- 
lignende Oldforskning er den eneste sande. Sager fra Old- 
tiden, der ligne hinanden, ere sjeldne lige i mechanisk 
Henseende, og i samlede Fund har næsten stedse eet Stykke 
bevaret enkelte Dele og Eiendommeligheder, der ere tabte 
eller beskadigede paa et andet. 

Dette er Tilfældet med disse Gjenstande, hvilke jeg, 
paa Grund af deres Forarbeidningsmaade vil kalde Proces- 
sions -Øxer eller Værdigheds -Tegn fra Bronze- Alderen. 
Ikkun to saadanne have hidtil været kjendte, begge fundne 
sammen under en Steen i Jylland. Baade dette Par og 
de i Sodermanland fundne (jfr. Afbildningerne af dem S. 125) 
ere eens i Henseende til almindelig Characteer, men begge 
fremvise mærkelige Forskjelligheder saavel i Enkeltheder 
som i Prydelser. Hvad der dog især gjør de svenske Øxer 
værdifulde er, at der i Midten af de guldbelagte Prydelser 
paa dem har været indfattet blanke Øine af skinnende 
rødligt Rav. Eet af disse halvkugleformede Ravstykker er 
næsten saa fuldstændigt som det oprindeligt har været, til 
Trods for de Farer, det har været udsat for i Skikkelse af 
Tilfælde og Ild, og jeg feiler neppe ved at antage, at nogle 
af de andre Ravstykker, der nu ere forsvundne, ere smel- 
tede ved den ovenfor nævnte Brænding af Jordoverfladen. 
Som bekjendt er Rav et Slags Ilarpix, der fordunster, naar 
det udsættes for Ild. Udentvivl er dette en af Grundene til at 
Rav sees saa sjeldent paa Redskaber og Prydelser fra 
Bronze-Alderen. I mange Tilfælde have Gjenstandene nemlig 
været udsatte for Ilden af det til Forbrændingen af den 
Døde antændte Baal , eller ogsaa ere de siden tilfældigviis 
blevne brændte, saaledes som Tilfældet har været med de 
her omtalte Stykker fra Sodermanland. Disse ere, ligesom 
Øxeparret fra Jylland, meget tyndt støbte over en Kjærne 
af Leer, øjensynligt i den Hensigt at gjøre dem lette og for 
at spare Metal. De vare saaledes aldeles uskikkede til at 



122 OXER FRA BRONCEALDEREN. 

bruges som Vaaben, idet de hverken kande taale et Slag 
eller et saadant kunde uddeles med dem, uden at de gik 
itu. I een af Øxerne fra hvert Fund er endnu bevaret et 
Stykke af det oprindelige Træskaft. 

Paa adskillige Bronzesager fra Oldtiden vil man ved nær- 
mere Undersøgelse formeentlig kunne finde smaa Huller og Aab- 
ninger-, hvis Bestemmelse, saaledes som den ved Øxerne gjorte 
Opdagelse viser, har været at udfyldes med Rav, hvilket 
fortræffeligt egnede sig til at bruges til Prydelser. Vi kjende 
allerede forskjellige Exempler, især fra England, paa at 
Rav, indfattet i Guld, har været brugt i Bronze- Alderen. 
Fem saadanne ere omtalte af Sir Richard Colt Hoare i 
hans »Ancient Wiltshire" (fol., London 1S12, pag 201), og 
de fire af dem ere næsten identiske med de paa Soderman- 
land-Øxerne værende runde Guldplader med rødligt Rav i 
Midten. 

Heraf fremgaaer igjen en anden Betragtning. I Skan- 
dinavien, saavelsom i Laudene længere mod Syd og Vest, 
er der blevet fundet mange kostelige Gjenstande, prydede 
med Granater, andre røde Stene eller Glas. I Almindelighed 
har man henført disse til en forholdsviis seen Tid, idet man 
sagde, at denne Stiil stammede fra Syden og at man maatte 
regne, at nogle Aarhundreder vare hengaaede inden den 
naaede til Skandinavien. Men mange af disse Pragtstykker, 
af hvilke nogle have en stor Overeensstemmelse med Pladerne 
paa Øxerne, ere aabenbart overordentligt gamle, ja deres 
Alder naaer høit op i den første Jern -Alder. I det af 
Lector O. Rygh beskrevne Fund af Guldsager, der i 1859 
opgravedes ved Gaarden Sletner i Norge, var der fire Brac- 
teat-lignende Stykker af dette Slags (Guldplader prydede 
med røde Stene); men dette er i Virkeligheden den samme 
Maade at pryde paa, med Undtagelse af at det varigere 
Materiale (Stene eller Glas) er traadt istedet for Rav, og 
det er ikke urimeligt at antage, at disse Prydelsesmaader 
ere udviklede umiddelbart af hinanden, saa at Brugen af 






OXER FRA BRONCE ALDEREN. 123 

rede Stene og Glas som Smykkestene ikke behover at an- 
sees for en ny, fra Udlandet indført Skik. 

Hvor man har saa Lidet at gaae ud fra, som her, maa 
man tage Hensyn til enhver Omstændighed, om den end 
synes nok saa ubetydelig. I Danmark ere disse Proces- 
sions-Øxer fundne parviis, og det Samme er Tilfældet med 
de i Sverrig fundne. Kan dette ansees for et Spil af Til- 
fældet og intet Mere? Neppe! Sandsynligviis have de været 
baarne parviis ved eller foran den Høvding, de tilhurte 
(maaskee en Mand, der havde baade geistlig og verdslig 
Myndighed). Hvorvidt den Omstændighed, at kun Halvdelen 
af een af Øxerne fandtes i hvert af Parrene, er Tilfældets 
Værk eller ei, maa henstaae uafgjort. 

Der ere to bestemte Forskjelligheder af Rav, det rød- 
lige og det gule, og begge Slags brugtes i Bronce- Alderen 
paa den ovennævnte Maade, nemlig til at indfattes som 
Smykkestene i Guld. Men det rødlige Rav anvendtes sæd- 
vanligst paa denne Maade, fordi det var mere pragtfuldt 
og frembød en stærkere Modsætning til Guldets Farve. Af 
samme Grund blev i den første Jern- Alder røde Granater 
og røde Glasflusser hyppigere anvendte end Stene og Glas 
af andre Farver, især naar de bleve indfattede i Guld. 

Paa de i England fundne Oldsager fra Bronze-Alderen, 
der ere prydede med Guldplader, ere disse fastgjorte ved 
at presse dem paa og ombøie Randen. Baade paa de i 
Sverrig og Danmark fundne, ovennævnte Øxer ere Guld- 
pladerne paalagte paa samme Maade. 



Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1866. 



OM DE OVER EN KJÆRNE AF BRÆNDT LEER 
STØBTE BRONCE-OXER. 

Af C. F. HERBST. 



JJe af Professor G. Stephens foran omtalte Bronceøxer 
frembyde, med Hensyn til deres Forarbeidning, saa mange 
interessante Eiendommeligheder, at jeg troer at komme Fleres 
end hans til mig udtalte Ønske imøde ved her at meddele 
en nærmere Beskrivelse af dem og dertil knytte nogle korte 
Bemærkninger. 

De ved Skogstorp i Sverrig fundne Oxer, der ere 
gjengivne i Træsnit paa omstaaende Side, bestaae som nævnt 
af en Kjærne af brændt Leer, hvorover er støbt en Skorpe 
eller Beklædning af Bronce, hvis Tykkelse i Reglen neppe 
er \ Linie (1 millim.). Begge Øxerne ere, forsaavidt den 
enes ufuldstændige Tilstand tillader en Sammenligning, aldeles 
eens, og ligeledes ere begge Sider af hver enkelt Øxe eens 
prydede. Dog gjør den buede Linie, der sees paa den af- 
bildede Side at Øxen A, concentrisk med Bladets Eg, en 
Undtagelse, idet den ikke findes paa Oxens anden Side. 
Linien er øien synligt indridset i Øxebladst efterat det er 
støbt. Foruden de langs Kanterne anbragte dobbelte Zigzak- 
linier er der paa hver Side 24 concentriske Ringprydelser 
og paa Ydersiden af hver af de store Knapper (D) udfor 
Øxebanen '7 lignende Prydelser, der dannes af svagt for- 
dybede Cirkel linier. Paa hver Side, ligeudfor Skaftrøret, og 
paa Midten af hver af de store Knapper, der staae ud fra 
Øxens bagerste Deel, er en svagt ophøiet, med concentriske 
Ringe prydet Plade, hvorover ere tynde Guldbelægninger. 
Disse ere pressede paa og Kanterne af dem ere bøiede ned 
om Pladernes indskaarne Rande. Midt i hver af de udfor 
Skaftrørene værende, guldbelagte Plader er indfattet et 
Stykke bruunligt Rav med glat buet Overside; men af disse 
Ravstykker er kun det, der sidder paa den modsatte Side 



BIER KUA HHiiNt 1 vl.HI 



126 







126 »XER FRA BRONCEALDEREN. 

af det under C. afbildede, fuldstændigt bevaret. Af de 
andre paa de afbildede Sider af A og C. indfattede Rav- 
stykker ere kun Levninger tilbage og paa den ikke afbildede 
Side af A mangler baade Guldbelægningen og Ravstykket. 

De ovenover Skaftrøret anbragte store Knapper, af 
hvilke kun den, der hører til Øxen A og særskilt er af- 
bildet under litr. B, er bevaret, ere ikke støbte i Eet med 
Øxen. Knappen B ender forneden i en Cylinder, der passer 
ind i Skaftrøret og fastholdes i dette deels ved to Furer, 
der slutte om fremstaaende Striber paa dets Indersider, 
deels ved to lidet udadbøiede Flige, og endelig ved en 
i og om Cylinderen smeltet harpixagtig Masse, hvoraf be- 
tydelige Levninger endnu ere tilbage. Baade paa Knappens 
Over- og Underside sees Spor af 6 i Straaleform anbragte, 
smalle og aflange Huller, der ere udfyldte med en ismeltet 
Broncemasse af samme Udseende og Haardhed som Broncen, 
hvoraf Øxen er støbt. 

Skaftrørene, der paa begge Øxer ere ubetydeligt til— 
bagebøiede, ere udvendigt 2£ Tomme (6^ cent.) lange og 
deres indvendige Vide, der angiver Skaftets Tykkelse, er 
knap 1 Tomme (2. 1 , cent.) i Tværmaal. Paa begge Øxer 
sidder der i Skaftrørene betydelige Levninger af en mørk 
harpixagtig Masse, hvormed Skafterne have været gjort 
faste, og i den ene af dem (C) er der endnu bevaret et 
6£ Tom. (18 cent.) langt Stykke af et Egetræs Skaft, 
der i den ene Ende er noget svedet af Ild. Til eet af 
Skafterne har udentvivl det under litr. E afbildede Bronce- 
rør hørt, der blev fundet sammen med Øxerne. Det er 5 
Tom. (13 cent.) langt og paa den ene Side af det er et 
lille Hul, der maaskee har tjent som Naglehul. 

Den fuldstændige Øxe (A), der var brudt midt over, 
da den fandtes, men senere er sammensat, er 14£ Tom. 
(39 cent.) lang og lig Tom. (29$ centi) bred over Eggen. 
Saavel dennes som den ufuldstændige Øxes Ydre bærer 
Mærke af Ildens Paavirkning. 



eXER FRA »KOM E ALDEREN. 



127 



Det andet af Professor Stephens omtalte Par Øxer af 
jamme Slags, der ere fundne i Jylland og opbevares i 
Moseet for de nordiske Oldsager (Nr. 4985—4986), ere 
gjentagne Gange omtalte og afbildede, nemlig i Oldskrif- 
Selskabets Aarsberetning 1838 S. 26, i Worsaaes Nordiske 
Oldsager Fig. 112 og i Atlas for nordisk Oldkyndighed 
Tavle B. 1, Fig. 4. Da ingen af disse Afbildninger, og 
allermindst de to førstnævnte, er tilfredsstillende, gjengives 
den fuldstændigste af Øxerne her paany i et omhyggeligt 
udført Træsnit. 




Dette Par Øxer blev i Aaret 1838 indleverede til 
Museet af daværende Student (nu Etatsraad) J. .1. A. 
Worsaae fra Gaardmand Søren Jensen Buhl i Brøndsted, 
Veile Amt. Ved at grave om en til Opbrydning bestemt 
stor Steen, der laae paa et noget ophøiet Terrain i Brønd- 
sted Skov, Gauerslund Sogn, fandtes begge Oxerne, omtrent 
1 Alen fra Stenen og 1 Alen dybt i Jorden. Ved Siden 
af dem sporedes nogle fortærede Beenstumper og et omtrent 
18 Tom. (47 cent.) langt Træskaft, hvorom var anbragt 5 
eller 6 Ringe (rimeligviis af Bronce); men disse vare saa 



128 ØXÉM FRA BRONCEALDEREN 

angrebne af Rust eller Ir, at de gik itu ved Berøringen. 
Denne Beretning angaaende Ringene om Skaftet bestyrker 
Rigtgiheden af den ovenfor udtalte Formodning, at det under 
litr. E afbildede Broncerør har været anbragt paa Skaftet 
af en af de ved Skogstorp fundne Øxer. 

Af Oxerue var den fuldstændigste, der er afbildet oven- 
for under litr. F — G, meget beskadiget, især paa Bladet, 
men den er senere restaureret, idet de manglende Stykker 
ere erstattede med Gibs, og den er nu 15^ Tom. (40$ cent.) 
lang. Af den anden Øxe er kun den bagerste Deel , i en 
Længde af 6£ Tom. (17 cent.), tilbage. 

Øxerne bestaae, ligesom de i Sverrig fundne, af en 
Kjærne af brændt Leer, hvorover er støbt en forholdsviis 
meget tynd Beklæduing af Bronce, og de ere i alt Væsent- 
ligt af samme Form som disse. Dog er den ovenover Skaft- 
røret anbragte store Knap ikke støbt særskilt men i Eet 
med Øxerne. Paa hver af Øxesiderne ere 19 runde For- 
dybninger med en ophøiet Knop i Midten, og i den bagerste 
af disse Fordybninger er paa hver Øxe bevaret en Guld- 
belægning, der er presset ned paa et Underlag af en mørk 
harpixagtig Masse, og om hvis Rand er indlagt en Ring af 
et Slags Emaille, bestaaende af den samme harpixagtige 
Masse. Hvorvidt alle de andre Fordybninger have været 
prydede med Guldbelægninger, er tvivlsomt, men -det synes 
dog rimeligt, paa Grund af, at der i Bunden paa flere af 
dem sees Levninger af den omtalte harpixagtige Masse. 
Udenom disse Prydelser, langs Randen af Øxerne, ere to 
lignende Zigzaklinier anbragte som paa de svenske Øxer, 
men Fordybningerne om disse Linier have paa de ved 
Brøndsted fundne Øxer været udfyldte med et Slags Emaille, 
bestaaende af den tidtomtalte harpixagtige Masse. Af denne 
Masse sees ogsaa Rester i Skaftrørene paa begge Øxer. 
Den har aabenbart tjent til at befæste dem til Skafterne, 
af hvilke et lille Stykke, af Egetræ, er bevaret i Øxen F. 
Om man , foruden dette Middel , ogsaa har benyttet sig af 



1KA HRUNCKAI.I1 1 29 

Baand eller Snore til at fastbinde Øxerne, er tvivlsomt; men 
man kan ialtfald formode, at dette kan være Hensigten med 
en paa hver af Skaftrørene anbragt Osken, hvoraf nu kun 
Brudstykker ere bevarede, saaledes som det er fremstillet 
paa Træsnittet litr. G. 

Betræffende Maaden, hvorpaa begge de ovenbeskrevue 
Par Oxer ere forarbejdede, skal jeg endnu tillade mig at 
gjøre et Par Bemærkninger. 

At man i Broncealderen, hvortil disse Oxer efter alle 
Criterier upaatvivleligt henhøre, har forstaaet at stobe en 
saa tynd Bronceskorpe udenom en Kjærne af brændt Leer, 
og at man tillige har forstaaet skarpt og tydeligt at støbe 
de forskjellige Slagt Prydelser, (der vel at mærke ikke ere 
indgraverede men støbte), vidner om en forbausende Dygtig- 
hed og om at Støbekunsten da har staaet paa et ualmindeligt 
htiit Trin. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa man har 
stnltt, ere de ovenomtalte aflange Huller, der ere udfyldte 
med smeltet Bronce, og som ere antydede paa Knappen litr. 
B, meget interessante. Spor af et lignende, udfyldt Hul 
sees paa een af Knapperne paa de i Brøndsted Skov fundne 
Oxer, og de samme Huller gjenfindes bl. a. hyppigt paa de 
i det oldnordiske Museum opbevarede Lurer fra Bronce- 
alderen, hvilke aabenbart ere støbte paa samme Maade og 
med samme Dygtighed som Oxerne. Det ligger nær at an- 
tage, at disse Huller ere opstaaede ved de Tapper, der have 
holdt den indre og den ydre Form ud fra hinanden under 
Støbningen. Det Metal, hvormed Hullerne efter den tilende- 
bragte Støbning ere udfyldte, er som nævnt af samme Ud- 
seende og Haardhed som det dem omgivende Metal og bærer 
synlige Mærker af at det er smeltet ned i dem. Nutildags 
vilde man upaatvivlelig have udfyldt Hullerne ved at lodde 
Propper ind i dem; men efter de Erfaringer, man hidtil har 
gjort, lader det til at man i Broncealderen overhovedet ikke 
har anvendt Lodning eller kjendt Brugen af Slaglod, og at 
man i dets Sted har forstaaet at faae en paasmeltet Bronce- 



130 GXER FRA BRONCEALDEREN. 

masse til at forbinde sig med et Stykke af lignende Metal- 
blanding, formodentlig dog først efter stærkt at have op- 
hedet dette. 

Den paa Øxerne deels som et Slags Emaille og deels 
under Guldbelægningerne og i Skaftrørene som Bindemiddel 
anvendte harpixagtige Masse af mørkebruun Farve findes 
temmelig hyppigt paa Gjenstande fra Broncealderen. Man 
har flere Gange, især i vore Tørvemoser, fundet store Stykker 
af den, i Form af runde fladtrykte Kager med Hul i Midten 
(de tidligere saakaldte »Røgelsekager«), og i anvendt Til- 
stand sees den paa ikke faa i det oldnordiske Museum op- 
bevarede Gjenstande. Brugt til Indlægning som et Slags 
Emaille gjenfinder man den saaledes paa flere Sværd- og 
Dolkefæster, paa Bunden af Hængekar, paa de saakaldte 
Tutuli m. m.; som Tætningsmiddel er den bl. a. brugt i 
Fugerne om Bunden af et Trækar (AnO. 1848 S. 346), 
og som Bindemiddel er den anvendt til at befæste Spidser 
paa Landsestager, Laag paa Leerurner med mere. Den 
brænder som Harpix og afgiver en særegen bituminøs Lugt, 
og den udmærkede Chemiker, Prof. N. J. Berlin i Stockholm 
har for adskillige Aar siden, efter en foretagen Undersøgelse 
af den, mundtligt erklæret mig, at den fornemmelig bestod 
af Birkebark og Harpixer (jfr. N. G. Bruzelius's Svenska 
Fornlemningar, I, S. 71—72), men dog maaskee med lidt 
Tilsætning af Rav. Et Vidnesbyrd om Rigtigheden af denne 
Oplysning angaaende den nævnte Masses Bestanddele synes 
et mærkeligt Stykke i Kong Frederik den Syvendes efter- 
ladte Oldsagsamling (der er foræret til og optaget i det 
oldnordiske Museum) at afgive. Det er en buet, oval Bronce- 
plade af uvis Bestemmelse, der for flere Aar siden fandtes 
med en Deel prægtige og ualmindelige Guld- og Broncesager 
i en Høi paa Voldtofte Mark paa Fyen. Denne Plade er 
nemlig paa begge Sider belagt med et forholdsviis tykt Lag 
af den harpixagtige Masse, og fastklæbet i denne sidde en 
Mængde større og mindre Stykker af Birkebark og Rav. 



OXER FRA BRONCEALDEREN 1 3 1 

Den af Professor Stephens udtalte Mening, at man 
mere almindeligt har brugt at indfatte Rav som Prydelse 
paa Gjenstande fra Broncealderen, og at Grunden til at 
man nu saa sjeldent tinder slige Prydelser bevarede kan 
søges i, at de let forgængelige Ravstykker kunne være 
smeltede paa Liigbaalene eller paa anden Maade bortkomne, 
forekommer mig, for de danske Broncesagers Vedkommende, 
mindre holdbar; thi man inaatte dog paa de Gjenstande, 
hvorpaa slige Ravprydelser havde været anvendte, kunne gjen- 
kjende eller spore de Huller, hvori de havde været indfattede. 
Man har imidlertid paa de her i Landet fundne Gjenstande 
fra Broncealderen enkelte Exempler paa slige Ravprydelser, 
men de ere saa faa, at jeg her i Korthed kan nævne dem 
alle. Paa et i Kong Frederik den Syvendes Samling værende 
Broncesværd, der var fundet i Nærheden af Kjøbenhavn, 
men som desværre gik tabt ved Frederiksborgs Slots Brand, 
var der indlagt Ravstykker over Naglehovederne paa den 
nederste Deel af Fæstet. Paa et andet Broncesværd i 
samme Samling, hvilket er fundet i Bogense Sogn Syd for 
Kjerteminde og endnu er opbevaret, er der ovenpaa Fæstets 
Knap indfattet et stort og omkring det otte mindre Rav- 
stykker. Endelig haves i det oldnordiske Museum to store 
Dobbeltknapper af Bronce, hvori Ravstykker ere indfattede, 
og af disse Knapper er den ene, hvori et stort lyseguult 
Ravstykke med indskaarne Spiralprydelser er anbragt (see 
A. P. Madsens Afbildninger af danske Oldsager og Mindes- 
mærker ote Hefte), fundet i en Egekiste i den saakaldte 
Treenhøi i Ribe Amt, og ligeledes erholdt med Kong Fre- 
derik den Syvendes Oldsagsamling. 

Hvorvidt den af Professor Stephens udtalte Formodning, 
at de her omhandlede Bronceøxer have været brugte som 
Processions-Øxer, er rigtig, skal jeg ikke tillade mig at af- 
gjøre, ligesaalidt som jeg skal fælde nogen Dom over de 
iøvrigt ligesaa sandsynlige Formodninger, der ere fremsatte 



132 0X ER FRA BRONCEALDEREN. 

i Oldskrift-Selskabets Aarsberetning 1838 S. 26, at de 
nemlig enten have været anvendte som et Slags Commando- 
stave eller som Prydelser for Gudebilleder. Men at de, 
saavel paa Grund af deres overordentlige Størrelse som fordi 
de i Forhold dertil ere meget skrøbelige, ikke have været 
brugte som Vaaben, er klart nok, og jeg vil som yderligere 
Beviis for, at dette ikke har været deres Bestemmelse, an- 
føre, at da den indre Kjærne af brændt Leer, hvorover de 
ere støbte, naaer ligeud til Eggen, har man ikke kunnet 
tilhamre eller slibe denne, ligesom det efter en Beskadigelse 
vilde være umuligt at tilskærpe dem paany. Til Oplysning 
om Spørgsmaalet angaaende disse Øxers Bestemmelse er 
det imidlertid værdt at lægge Mærke til , at der i Museet 
for de nordiske Oldsager opbevares ikke mindre end 7 
L'andsespidser af Bronce, der alle ere støbte paa samme 
Maade som Øxerne, og i hvilke den indvendige Kjærne af 
brændt Leer enten naaer eller, hvor den ikke længere er 
bevaret, har naaet ligeud til Landsespidsens Egge. De ere 
fra 7f Tom. (19J cent.) til 4} Tom. (11^ cent.) lange, og 
i to af dem sidde endnu betydelige Levninger af den tidt- 
omtalte harpixagtige Masse, hvormed de have været fast- 
holdte til Landsestagerne. Den ene af disse Landsespid- 
ser er erholdt fra Kong Frederik den Syvendes Samling 
(Nr. 2204), og de andre have i Museets Cataloger Nr. 
CCCCXXXVII, MCCCCLXXX, 2436, 13246, 14297 og 
B, 26. Lignende Landsespidser ere omtalte af N, G. Bruze- 
lius i hans «Svenska Fornlemningar« , lsta Håftet S. 46. 



SMÅTING OM DANSK. 

Av E. JESSI 



Doger om dansk er det voveligt at skrive. Kun skoleboger 
kan betale sig, og endda næppe, når de er av »sprog- 
mænd ». Avhandlinger og småiagttagelser kan man vove 
sig til, nar man kan fa dem trykt i et tidskrift. Sm;i- 
iagttagelser lokker mangen en med, der skræmmes av en 
avhandlings storre krav til selvvirksomhed. Det er ikke 
værdt at vrage dem. 

Ved slige småting er det godt, at vi har N. M. Peter- 
sens sproghistorie som ordnet hele at holde os til. Det er 
en uretfærdig forestilling, man har stræbt at udbrede, at 
Petersens danske sproghistorie skulde være så forældet og 
ubrugelig, at den ikke fortjænte at udgives igen, at den 
ikke mer kunde lægges til grund, at »hele systemet, endog 
periodeinddelingen« skulde være omstødt ved senere under- 
søgelser. Man behøver kun, mens man lader fremstillingen 
i hver « periode » stå, at ændre overskrifterne efter Petersens 
egne ytringer flere steder (som i selve sproghistorien s. 139), 
.sa får man hvad der udgives for videnskabens store frem- 
skridt efter Petersen. Man kan 1#G6 lære dansk sprog- 
historie efter Petersens bog fra 1829 alene, og gærne lade 
senere arbejder uåbnede; så fattige er de på virkelige 
tanker og ny tanker. K.J.Lyngbys bog om jyske udsagns- 
ord optræder vel, som om den havde én ny ledende tanke: 
at skånske og jyske lovs sprog ikke bor kaldes 1ste og 
2den periodes dansk. Men denne tanke er netop ikke ny : 
den er lånt fra Petersen, og fra Bredsdorf. Og av slet 
ingen virkelig betydning er, om « systemet » har den ene 
eller den anden bøjning først, om det med Petersen har 
lste og 2den bojning, eller med tyskerne « stærk« og «svag», 
eller efter nyeste tysk mode «æmner på -«. ' -/". -"/. 
->/. -//, -r». 



134 SMÅTING OM DANSK 

Vilde man påny skrive en dansk sproghistorie, kom 
man til at ordne den på Petersens måde. Ingen mere 
hensigtsvarende tilbyder sig, når man inddeler efter tid. 
Først måtte det skånske (Petersens 1ste periode) fraskilles, 
og fremstilles tor sig — hvis man ikke vilde udelade det, 
som meget vel kunde forsvares, da skånsk ikke har videre 
at gore med udvikling av vores dansk, mindre måske end 
svensk. Dernæst blev det bedst at udskille det ældste av 
resten (Petersens 2den periode), d. e. sproget i de ældste 
lovhåndskrifter og lægebøger; at gå videre end Petersen, 
og skille sælandsk og jysk, var i og for sig ikke ilde, men 
i virkelighed næppe gorligt; dog kunde jo, hvis det var 
umagen værdt , fuldstændig opstilles alle forekommende 
former i sælandske love, i jyske lov, i «Harpestræng», hver 
for sig; forsøget med udsagnsord i jyske lov har vist, hvor 
ubetydeligt udbyttet vel vilde blive. Derefter var det gor- 
ligt at tage resten til nu under ét, men vist næmmest at 
tage resten til henved reformationen (Petersens 3dje periode); 
grænsen bliver vilkårlig; man fik vel drage en lidt for 
Petersens, så omtrent mellem skreven og trykt literatur, 
og dog lade enkelte trykte bøger falde i avdeling med 
håndskrifter. Fra omtrent loOO til nu, skonner jeg ikke, 
hvorledes' grænse passende drages nogensteds. Stanse kan 
man, hvor man vil, f. ex. 1860, eller med Petersen 1(560. 

Det er da ikke mig, der føler trang til en ny dansk 
sproghistorie. Men jeg finder, at Petersens snarest muligt 
bor optrykkes, uforandret, side for side, og efterfulgt av 
nogle få noter og henvisninger til senere arbejder, især 
Petersens egne. 

Hvad væsenligt der er udrettet for dansk sproghistorie, 
har Petersen udrettet. Meget kan endnu gores i det min- 
dre. Jeg ønsker om- muligt av og til at bidrage lidt hertil, 
give et og andet nyt, udfylde og rette på det ældre, eller 
stærkere fremdrage, hvad for lidt påagtes og kunde tages 
bedre til følge. 



SMÅTING OM DAK« 135 

Brøl nummer står selvstændigt, uden sammenhæng 
med de andre. 

1. STANSE må ikke avledes av stande (stå), men av 
det nu ubrugelige stanne, stadne (med samme betydning 
som stanse), svensk stanna, stadna, islandsk stadna, av sta<)r 
(sted), stanse er altså ikke 'blive stående, men blive på 
stedet'. Skrivemåde standse er da i alle måder utilladelig. 

i\ DROT (herre i hed i gammel dansk drotten, islandsk 
ihottinn, mens islandsk drdtt er skare av håndgangne mænd. 
Man har ment, at nyere forfattere, på jagt efter gamle ord 
at berige digtersproget med, skulde have fundet drotten, 
taget -en for kendeord, og således, «i begyndelsen av dette 
århundred », smykket modersmålet med en flov misforståelse 
(K. J. Lyngby i tidskrift for philologi V 107). Sagen kunde 
dog forholde sig anderledes, og formen være fremkommen 
paa lovlig måde, enten nu i folkets bevidsthed og øre (ikke 
ved en uvidende forfatters fejllæsning) -en av sig selv var 
gået over til kendeord, eller formen drot snarere var ud- 
viklet ad en noget anden vej. I undervisning i oldnordisk 
for begyndere ved Blågård' gives s. 37 i ordlisten under 
jotvnn forklaring av den danske form jætte: i gammeldansk, 
for efterlyd t blev til d , hed det, uden omlyd av a til 
(først jaten, og så) jæten, flertal jætne , og med kendeord 
ental jætnen, flertal jætnene; derefter »assimileredes« i disse 
tre sidste former tn til tt: jætte, jætten, jættene; og hertil 
dannedes nyt ental uden kendeord: jætte; i nydansk, hvor 
ental på toneløst -e kræver flertalsendelse -r, blev endelig 
flertal jætter (findes allerede i rimkrønniken, Molbechs ud- 
gave, v. 2216: iætther); men en tid lang havde altså ental 
og flertal lydt ens: . . en iætæ som heth Lææ oc bodæ i en 
øø oc hwn hed Lææsøo; ta sadæ Lææ iættæ til Sno hyrdæ . . 
Brandt gammeldansk læsebog s. 71, 20-22; jættæ ware paa 
/on/cn j the daghe ældste bibeloversættelse, udgiven ved 
Molbech, 1 Mosebog, 6, 1 ; den ældre entalsform uden kende- 
ord står i et stykke med flere gamle former, Brandt læse- 



136 SMÅTING OM DANSK. 

bog s. 67, i. ik 24 tha bath Læ iwtæn i Læsø sin hirthæ 
Snio faa sek konungæ domæt . . honum scendw konuny bort til 
Læ iætæn . . tha sænde Læ iæten Snio konunge twa wantæ; 
i linie 19-20 tha sathæ Iioth quæthiæ konunyæns Læ iætænæ 
står vel hensynsform ental uden kendeord forvansket i av- 
skrift for iætnæ (islands jbtni) , da de gamle hensynsformer 
for storste del måtte være skriveren uvante. På lignende 
måde nu kan av drotten formen med kendeord drotnen, og 
flertal drotne(r), være »assimilerede« til drotten og drotte(r), 
som så nødvendig medførte nyt ental uden kendeord: drot. 
Denne form er ikke så ganske ny. Syv, Nogle betenkninger 
om det Cimbriske Sprog, 1663, ordlisten s. 85, siger Droten y 
Herre, bruges endnu paa Iisland; her af er Drotning; Konger 
bleve først kaldede Droter eller Drotner; Jorddrot. Molbechs 
Dansk Glossarium eller Ordbog over forældede danske Ord 
har landdrot med henvisning til Christian den 4des reces 
1643, III 39,3 Tilsynszmændene skulle . . det strax en huers 
Ombidsmand eller Landrot giffue tilkiende. Povel Jensen 
Colding, dictionarium Herlovianum (dansk-latin) 1626 har 
Jorddrot. Christen Osterssøn Veylles glossarium juridicum 
har Jordrot og Landdrot, i ældste udgave, 1641, til danske 
love alene, kun disse former (i senere udgave, 1665, til 
danske og norske love, tillige Jorddrotten og Landdrotten), 
og med henvisning til Christian den 3djes reces 1558, ar- 
tikkel 14 endog hånd icke giff'uer hans iordrot varssel. Og 
væntelig er formen drot endnu en god del ældre. Også i 
svensk bruges drott. Hermed bortfalder forklaring ved blot 
misforståelse, ikke at tale om misforståelse fra »begyndelsen 
av dette århundred«. 

3. SKALD, SKJALD kan begge bruges. Vel hed det 
i oldsproget skald, og indskud af j mellem sk og a findes 
ellers næppe i dansk*. Alligevel kan det i dette ord findes 



* i skjalv er det ved ligedannelse overfort fra nutid, efter dennes 
ældre udtale skjcelver. 



småting om dan-k 137 

allerede i 17de århundrede, som i SOren Povelsen Gul- 
lænders prosodia Danica 1671, 8.92 Skialdre- Værck; i vers 
av Johannes Olavius til Peder Syv i dennes Danske Sprog- 
Kunst eller Grammatica 1(385, s. 115 Skja/deri; så og hos 
Kingo Skjaldrepen (N.M.Petersens literaturhistorie III 554); 
hvorimod Syv selv i betenkninger om det Cimbriske Sprog 
s. 90 skriver skald , og Arrebos udgiver 1601 Skaldrekonst. 
Skaldreinand (Arrebos levned og skrifter ved Rørdam II 
171, 173). Det er mig imidlertid tvivlsomt, om j skreves, 
fordi det virkelig var indskudt i udtale (som i pjalt for 
palt), eller kun som retskrivningstegn for øjet, til tydeligere 
adskillelse fra skal. Netop dette hensyn kommer nutildags 
den mindst gode av de to former til hjælp. 

4. FEJ bruges endnu i 16de århundrede i den gamle 
betydning 'dødsens'; endog P. J. Colding dictionarium 1626 
oversætter Fej kun ved sacer homo. Exempel på nuværende 
betydning fra sent i 17de århundrede: Gerners liste over 
»Fremmede oc udlendiske Ord« i hans Orthographia Cujon, 
forsagt, fe g Mand, og Skurck, el fey oc forsagt Menniske. 
To steder i bibel 1550, Jesaja 15 det gantske Philisters Land 
er f e !/> °g 19 (begyndelse) Egypternis Hierter skulle bliffue 
feye i deris li/f, kan næppe medregnes, da de vist er gen- 
givet hen i tåget efter Luther, der allerede bruger feige i 
den ny betydning, således på disse to steder; andre steder 
2 Mosebog 15,15;. 3 Mosebog 26,36; 5 Mosebog 20,*; Josva 
2,9.24, hvor Luther, efter Grimms tyske ordbog, har 
feig(e), har bibel 1550 andre udtryk. — De optegnelser, 
disse småting uddrages av, er få, ikke gjort ved systemat- 
isk gennemleden, og ikke for ordbogens, men for sprog- 
lærens skyld. Indtil videre får dog dette bidrag til tids- 
bestemmelse at løbe med. 

5. FORFÆNGELIG forklares i Molbechs ordbog som 
forvansket av få fængelig, fåfæng (se dette i Molbechs glos- 
sarium), og fremføres allerede fra bibel 1550. Det kan 
føres idetmindste endnu lidt længer tilbage: Christiern Pe- 



138 SMÅTING OM DANSK. 

dersen, Ny Testamente 1531, Matthæus 12 (skrifter ved 
Brandt og Fenger 111 s. 22) hwert forfengeligt ord som <lr 
haffue tåled. 

6. NYÅR, NYTÅR er begge rigtige. Nydr er egenlig 
sammensætning; man sammensætter ikke ligefrem med til- 
lægsords intetkon (kunde altså hedt ingenkon; sammenlign 
hverkenkdn*, ental, gråværk, blåbær, blålys, fidjlovet, o. s. v.). 
nytår er kun sammendragning av to ord, og er almindeligt 
i ældre dansk: Brandt gammeldansk læsebog s. 92,3 nytaars 
aften (fra 1417); rimkrønniken v. 3354 nyt aars daw; Peter- 
sens literaturhistorie II 240, 249, 2G4. Men Ny -aars ynske 
Peder Syv, grammatica 1GS5, i tilegnelsen til prins Fredrik. 

7. IALTFALD, IALFALD, IALLEFALD er alle tre rig- 
tige, talfald har udstødt t, eller er gammelt intetkons- 
flertal, der jo var uden endelse (som i al-ting**). 

8.> TVIVL findes alt i »Harpestræng» (fortale til sten- 
bog, Molbechs udgave s. 133) og har ikke unordisk form. 
Skont det mangler i islandsk, vilde jeg være utilbojelig til 
at tage det for tysk lån. Det måtte da være av de aller- 
ældste tyske lån, ældre endog end be-, -hed, -inde, 
sådan, ganske, jage, blive***, kejse, magt, betale, høvisk, o. a., 
hvorav ingen findes i landslovene og «Harpestræng« ****; om 



hverken (hvert-gi-n) var en tid gået over til fælleskOn med 
nyt intetkon (hverkenkOn) : hverket; se Molbechs glossarium. 

Sammenlign klæde-n (gammelt intetkOn s -flertal , = oldnordisk 
klædi-n, d. e. klæder-né) i talemåde: give foden og klceden. 

findes (som de atten andre) før 1400: document 1379 (Molbech 
og Petersens samling no. 6, s. 6) ; Brandt læsebog s. 70, 2; 83,3; 
og bruges allerede i 15de årh. ved siden av vorde til at 
omskrive lideform : . blef han iher slawin ; oc blewæ botlice 
slawæn »Eriks krønike« (ny dansk magasin V s. 171 , 172). 

skOnt jaga findes i islandske skrifter, ligesom fordjarfa , hvis 
tyskhed er bedre skjult end i ældste dansk fordærvæ for 
fordiærvæ. 



SMÅTING OM DANSK. 139 

end ikke ældre end fordærve, herre, {frue), junker ,' jomfru, 
riddere, underdan, og heilede (helt. Brandts læsebog s. 46,w). 

9. ROSEN tindes i 15de og 16de århundred for rose; 
det er tysk avhængighedsform gjort til nævneform. På 
sammensætning med tysk ejeform på -n er rosæn-blath i en 
lægebog fra 14de århundrede (Petersens literaturhistorie I 
s. 93) vel ældste exempel. Exempler med andre ord findes 
ikke så let i 15de århundrede; jeg har ingen for ind i 16de: 
kordenspill Christiern Pedersen, Om bern ath holde til Scole, 
1531 (skrifter ved Brandt og Fenger IV 505,9). (Sammen- 
lign Petersens sproghistorie g 201, s. 250, og Levin lyd- 
og kiins-lære s. 77-78). 

10. NET (navneord) må vel være plattysk form, der 
har fortrængt gammeldansk næd (av oldnordisk net med 
efterlyd t gået over til d efter almindelig lov). Se nædh, 
næd i Molbechs ordlister til ældste bibeloversættelse og til 
Michaels rimværker, og Brandt læsebog s. 321, ». At ud- 
lede net ved ligedannelse av ejeform flertal nelja med tj gået 
over til tt, vilde være tiltalende, men vist noget dristigt. 

11. NORDOST, SYDOST, tysk form, findes for år 1600: 
Flemløs, Elementisch oc Jordisch Astrologia 1591 (ved Friis 
1865) 8.66,91. Fremmedes vel mest ved tyske og neder- 
landske kompassers NO, SO. Styrmænd siger også 6st for 
ost; og vi andre Ost-Indien. Man har simpelthen glemt at 
oversætte de tyske udtryk. 

12. JO ved hbjere grad, som jo galere jo (eller des) 
bedre, kom fra plattysk, for det dér, som i hojtysk, blev til 
je. jo findes endnu i den plattydske Reineke Vos 1498; 

se ordliste i Hoffmann von Fallerslebens udgave, hvor hen- 
vises til v. 476 dar plach jo lieinke, syn om, to jagen. 
Betød 'altid' og 'nogensinde'. Tilsvarende dansk ord var 
e; haves endnu i E-rik, E-mune, o. 1., og ændret i i-hmd. 
i-hvor, o. 1. (sammenlign di for de). Fra 14de århundrede 
av findes jo optaget i dansk , dels med tone : 'altid' (nu av 

Aårb. f. nord. Oldk. og Hist j, , 



140 SMÅTING OM DANSK. 

brug): document 1390 (Molbech og Petersens samling no. 
16, s. 22) ok jo meth swa dan welkor at landgildes ok thyam- 
æstæ skal jo howæt penningænæ følwæ; document 1395 (M. 
og P. no. 28, s. 42) tha skal jo landgildit aff the forsaugde 
godz følgha howdpenningene ; Christiern Pedersen, Ny Testa- 
mente, Matthæus 27 (skrifter ved Brandt og Fenger III s. 
57) der bleff io større rob oc bulder; jyske lov 1590, 1,5 
(Thorsen s. 16) Mand tager jo halff mere end Kone (Flens- 
borg håndskrift e mere); dels toneløst ved hojere grad, som 
brug er endnu: Margretes råd til Erik av Pommern 1404 
(Brandt gammeldansk læsebog s. 87, 10-12) oc jo liofleghere 
kærleghere oc raskeræ han skil thøm fran sich, oc forther thøm 
affstædh, jo bæthræ er ihet; to exempler fra 15de århundrede 
i Molbechs glossarium ioo thes thiere . . thes bedhre og ioo 
thes mere . . joo bedhre; Christiern Pedersen, 170 merkelige 
spørssmaal met deris Suar, 1531 (B.. og F. IV 560, 13) Jw 
nermer ven, Jw større fiende (men Herman Veigeres Ræffue 
Bog 1555 bl. CLXXXV 2 / lenger wi forhale, i senere faa 
vi ende paa Sagen). — Et andet plattysk jo, der heder så 
endnu, og hojtysk gengives ja, bruges dels med tone, som 
do dat jo nich; Reineke v. 2997 komet jo wedder; dels tone- 
løst, som du bist jo nich klok. Også det optoges for 1400 
i dansk. I bekræftende sætning er det somtid ikke til at 
skælne fra det foregående, når både 'altid' og 'ubetinget' 
giver meniug (kunde i plattysk jo = 'ubetinget' være kom- 
met av jo =-- 'altid'?). Tvivlsomt er således oc jo en aff 
koningx søner . . oc ey fiere i unionsact 1397 (Brandt læse- 
bog s. 83,2--4). Tydeligere item at the faræ jo ecki slappæ 
hem, mæn at the føræ jo noghit hem meth sich igen Margretes 
råd 1404 (Brandt læsebog s. 87, *); Vedels Sakse 1575, s. 
DXII Da sagde Absalon at hånd io vilde drage der offuer, 
skulde hånd end sætte Liffuet til. Det er betydning 'ube- 
tinget', 'endelig', 'vist så', 'sandelig' (nu ved at vige; eller 
aldrig ret trængt igennem? jeg har truffet folk, og det i 
København, der havde ondt ved at forstå ord som det må 



SMÅTING OM DANSK. 141 

du jo ikke gdre). På betydning 'véd du nok', 'kan du da 
vide', d. e. på dette jo tonelast (tit udtalt ju) har jeg ikke 
exempel fra 15de århundrede, uden det skulde være Gud 
han mon thet ioo saa gioræ, at iec maa fole antug see heller 
høræ Persenober (1484; Brandt læsebog s. 224,27), men 
mange fra 16de, som dersom ieg vddriffuer Dieffle ved Guds 
finger, da kommer io Guds rige til eder bibel 1550, Lucas 
11; See, det er io vel plantet Ezechiel 17. — Det er, tænker 
jeg, dette andet plattyske jo, vi nu også bruger på en måde, 
jeg ikke tror gælder i plattysk selv, som svar på nægtende 
spbrsmål. Her passer jo netop betydningerne 'ubetinget', 
'endelig', 'vist så', 'sandelig', det véd du nok', 'det kan du 
da vide'. Ældste exempler, jeg har, er fra Christiern Pe- 
dersens 170 spørssmaal, 1531 (B. og F. IV 529, io; 562, 12) 
Ildfluer Gud fafcø nogen tid giffuil oss en starre fortrøstning. .? 
Snar, Jw der er en nw en anden trøst till, og Skulle wi da 
intnl gant gore? Suar, Jw dw haffuer nock ath gøre (men 
689, 1 Er det icke sandingen ath huer skulle elske saadan en 
rund giffuere? Suar Ja Christus siger Luce vdi thet elffte ea 
ØM Gud fader, Effter thi ath i som ære onde..). Mellemting 
mellem svar (til tænkt spbrsmål) og jo ■- 'sandelig' er jo i 
udråb som jo vist; jo du er en mand. — Endelig kan vi også 
nu bruge jo, toneløst, for 'ikke' i bisætning efter nægtende 
sætning. Heller ikke dette gælder, det jeg véd, i plattysk 
selv. Exempler fra 16de århundrede: Peder Plade, Om den 
store Guds Bespaattelse met Suæren oc Banden, 1557 
(Petersens literaturhistorie II 248) at ingen skal kunde brede 
sig vild der om at de io faa baade at høre oc læse; Vedels 
Sakse s. LXXV de funde ingen saa stercke, at de io ginge 
i smaa styeke; Flemløs, Astrologia 1591 (ved Friis 1865) s. 
3,io; Molbechs glossarium II s. 2 (fra kæmpevise) (men 
Christiern Pedersens Ny Testamente, 1531, Matthæus 10 (B. 
og F. 111. s. 18) Der er inted skiwlt ath det skal ey obenbaris 
(hh inhd saa lønligt ath det skal ey vidis). — Svensk har, 
med samme betydninger som nuværende dansk, jo, toneløst 

10* 



142 SMÅTING OM DANSK. 

ju. Som svareord har nynorsk alrauemål jau (Asens ord- 
bog), nyislandsk ju (Gislason dansk-islandsk ordbog under 
jo'). Det er svært at fatte, hvorledes netop dette tyske 
småord kar kunnet trænge så vidt om; men jeg ser ikke, 
hvorledes noget av de forskellige jo'er kan være av nordisk 
oprindelse. At udlede 'svareordet av den gamle udtale jd 
for ja (rimkrønniken v. 553—54 iaa rim på thaa, d. e. då 
= da*) går ikke; den galdt også i svar på sporsmål uden 
nægtelse (som i rimkr., nævnte sted); og overgang fra d til 
o er ikke rimelig. Det var ikke ilde om svareordet kunde 
blive nordisk ved hjælp av formen jaur, der nok kun findes 
én gang (i mindre Olav helliges saga; sammenlign nyislandsk 
jirjér: Gislason i annaler for nordisk oldkyndighed og hi- 
storie for 1863 s. 394); men det bliver for usikkert; tilmed 
kunde der være tvivl, om jaur er nordisk. 

13. DER toneløst, som rent formelt sætningsled, som 
i der læses, kan jeg ikke give sikkert exempel på fra de 
ældste danske skrifter, thæræ com ængin arf in., thæræ ær 
æy swa køpæ iord til; ær thær fcøpæ iord « Eriks« sælandske 
lov 1,36; 3,9 (Thorsen s. 20; 88), o. a. 1., kan indeholde 
påpegende betydning, eller viser måske overgang til rent 
toneløst der. Følgende exempler fra 15de århundrede er 
sikrere : Thær war en prest hedh Abiathar legender ved Brandt 
(klosterlæsning II) s. 5,i ; Wij sloæ oc them the hade meth 
them, ther kom ey en tijl lande hiem rimkrønniken v. 1209 — 10. 
— Toneløst der er ikke navneord, men biord. Den skole- 
regel, at udsagnsord retter sig efter der som grundord, d. e. 
altid står i ental, er sproget selv uvedkommende, da man 
konstig har «analyseret» sig til den, efter at udsagnsords 
fiertalsform i virkelighed var uddød. Sammenlign: Christiern 
Pedersen, om børn ath holde til Scole (Brandt og Fenger 
IV 482,4) der ere och mange; bibel 1550, Lucas 21 der 



* rigtignok er hverken rim eller skrivemåde aa synderlig på- 
lidelig; og det er ikke oplyst, hvor gammel udtale da er. 



SMÅTING OM DANSK. 143 

shulle ske store Jordskel; apostlenes gærninger 20 der skulle 
komme grumme Ylffue; 1 kong. 10 Oc der vaare Recker 
paa baade sider omkring sædet; Vedels fortale til Sakse 
der ere icke ret mange fort vd; Flemløs Astrologia 1591, 
s. 84 Oc fare der Fiedre eller dun mogit lettelige hid 
oc did paafyvandit , vdi stille wærligt, da vil stormen snart 
effter følge; Peder Syv, grammatica 1685, i fortalen Der 
rille vel nogle sige; og der ere faa; og at der og ere fundne 
de langt omsider som ville forlede andre; Holberg, Naturens 
og Folke-Rettens Kundskab, 1734, s. 116 Dersom der ere 
visse Tegn til, at den anden vil bedrage mig. Kan her læses 
og dér læses undvære grundord, så kan der læses vel også. 
I nydansk kan ingen enestående sætning, uden i bydemåde, 
være 1 ord; udfyldning sker formelt ved ubestemt, toneløst, 
grundord (det regner) eller biled (der læses). »Enhver sæt- 
ning udsiger noget om noget« har vi lært; skrupler derved 
kan vi her lade være grundede eller ugrundede, da det ial- 
fald ikke bliver denne sætning, der gor der til grundord i 
der læses, eller skaffer der var en mand 2 grundord. I der 
er dem (eller de) som . . står dem for nævneform , som i det 
er dem, eller i daglig tales dem til svar f. ex. på hvem kom? 

14. HVEM som nævneform findes idetmindste fra 15de 
århundrede av: Hwæm ther ether vither sagh [fejl for siger], 
giter ey genmælt oc ey amodh standeth legender ved Brandt 
(klosterlæsning II) s. 61,35; dog saa han icki hwem them baar 
Brandt gammeldansk læsebog s. 225,34. (Til Petersens 
sproghistorie g 188, s. 238). 

15. HVAD som tillægsord (se Petersens sproghistorie 
g 123, s. 163), som i til hvat by »Eriks« sælandske lov 2, 21 
(Thorsen s. 35), * hwat hæræth oc i hwat by han bor 3,55 
(Th. s. 124), kommer av oldnordiske vendinger med ejeform 
eller hensynsform (hvat manna; hvat manni; således ofna 
hwat marko i skånske lov, se Schlyters ordsamling). — hvad 
for er vel lånt fra tysk. Findes det for 16de århundrede? 
(Hvitfelds Christian den 3dje, 1595, s. 2 huad for fare). 



144 SMÅTING OM DANSK 

16. HVILKEN (av hvilk en, måske tillige genstandsform, 
og efterdannelse etter engi-n, hwerki-n) bruges, ligesom 
hvilikr i oldnordisk, ikke let som bindestedord* i nuværende 
dansk, som det virkelig tales; endog bandet til sætning, 
eller som tillægsord, høres det sjælden; man siger han på- 
stod at have set det, hvad eller som eller noget (sjælden 
hvilket) jeg ikke tror; og han talte om hibelen, en bog (sjælden 
hvilken bog) han vist aldrig læser. I bøger bruges hvilken 
idelig som bindestedord, men gor stilen svag og unaturlig, 
og vedligeholdes mest ved tysk indflydelse. Alligevel er 
denne brug ikke av rent tysk oprindelse. I ældste dansk 
bruges hvilken, som endnu, almindeliggorende: hvilken mand 
det gor, bøde så og så; han give tolv mænds ed, hvilke han 
kan få. Herfra er vel, vistnok fremmet av tysk, brug som 
bindestedord fremvokset. I 15de århundrede var den al- 
mindelig, men er siden atter vegen tilbage, ja næsten svund- 
en, og kun til på papiret, hvor tysk indflydelse altid er 
stærkest. 

17. HUNDREDE, TUSENDE , kunde overfor islandsk 
hundrab, jmsund se ud som ny flertalsformer trængt ind i 
ental. Men de findes alt i ældste dansk: i skånske lov (se 
Schlyters ordsamling); »Eriks« sælandske lov 1,30 (Thorsen 
s. 15) hundræthe mark; document 1393 (Molbech og Pe- 
tersens samling no. 19, s. 27) (husende; og vrimler i skrifter 
fra 15de århundrede. De ældre former, hundred, tusend, 
findes ved siden herav lige til den dag idag. (Petersens 
sproghistorie g 76, 125, 189 udfyldes herved). 

18. FORNØDEN, TILFREDS, forholdsord med navneord, 
er egenlig biord, og endnu i 18de århundrede tiest uboje- 



* 'bindestedord' foreslås for 'henvisende stedord' , der forvirrer 
sammen med 'tilbagevisende' og 'påvisende', som . der, 
hvilken, hvem* hvad. hvor, når, da er på engang bindeord 
og stedord , d. e. på engang bindeord og navne- . tillægs-, 
eller bi-ord. 






SMÅTING OM DANSK. 145 

lige, ligesom tit endnu i 19de, og den dag idag: Høst, 
Struensee, 1824, s. 426. Alle Fædrelandsvenner* vare med 
l\»ir utilfreds; P. G. Thorsen, fortale til udgave av »Valde- 
mars« sælandske lov, 1852, s. 3 et for fornøden anset, men 
i Brugen ubekvem, Format. Dansk har gjort flere biord til 
tillægsord (som sjælden, mer; tilpas er på veje dertil), der- 
iblandt disse to. Hvor tidlig findes de bojede? Ældste 
exempler, jeg har, er fra Peder Syvs Sprog-Kunst eller 
grammatica 1685, i fortalen Hvad her siges. . gjøres ej for- 
nødent at igentage; og Om Ord f øjeisen haver jeg kun aldminde- 
lige og fornødne regle; og s. 65 de agte q ufornødent; samt 
derefter fra Holbergs Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 
1734, s. 5 .. hvor Iiøtjt fornødent samme studium er; og 
Reiersens oversættelse av Josephus I, 1750, s. 5 . . naar 
fornødent giordes. Men mine optegnelser er for få og til- 
fældige". 

19. Om bestemt tillægsords ejeform stående fraskilt 
siger Petersen (sproghistorie g 117 s. 159), at den i »2deu 
periode«, altså i ældste (ikke skånske) love og lægebøger, 
ikke endnu får -s, og tier herom (g 188, s. 238) under 
«3dje periode« (1400—1530). -s findes fra for år 1400 
av: document 1397 (Molbech og Petersens samling no. 47, 
s. 71) thesse fornempdes arwinge; document 1401 (M. og P. 
uo. 77, s. 113) all thettæ forscreffnæs tilhorelsæ; Brandt 
gammeldansk læsebog s. 293 ,15 then dødes arvynghe. 

20. De yngre former med tilføjet -s VORES, EDERS*" 
(nu JERES), DERES, HENDES ved siden av de ældre vor 
vort vore, eder edert edre (nu jer jert jere, for så vidt det 



* Jædreland (for f æderne land) er ikke helt ny form ; findes f. 

ex. i Slanges Christian den 4de s. 11. 
** Peder Syv har også navneord fornodenhed (fortale til Sprog- 
Kunst); findes det tidligere? 
*** eders falder sammen med ejeform hankOn og intetkOn av 
ejestedordet edrr. 



146 SMÅTING OM DANSK. 

endnu bruges), dere, hende, opføres uden nærmere henvisning 
i Petersens sproghistorie g 188, s. 238, under «3dje periode«. 
Da Petersen udstrækker denne vel langt, til 1530, og det 
gor endel til og fra, om en form først findes hos Christiern 
Pedersen, eller allerede år 1400, hidsættes et par exempler 
fra « periodens » , tidligere del, eller endog fra for 1400: 
document måske omtrent 1388 (Molbech og Petersens samling 
no. 12, s. 16) hennes; document 1396 (M. og P. no. 32, s. 48) 
theris; document 1396 (M. og P. no. 39, s. 58) theres; legender 
ved Brandt (klosterlæsning II) s. 12,5 theræs; rimkrønniken v. 
2235, 2319 edhers, eders. Tostavelsesform vores, der er så 
almindelig efter reformationen, har jeg ikke optegnet ex- 
empel på fra 15de århundrede; men vel enstavelsesform 
vors, der falder sammen med den gamle ejeform hankon og 
intetkon av ejestedordet vor: Knudsens diplomatarium Chri- 
stierni primi, document år 1476, no. 213, s. 321 * forne 
høygborne førstes Roning Christierns Sfc wor nådige herres 
oc wors nerwerelse. — vores er ligeså god form som jeres 
(eders), og den forskel, skolen her gor mellem 1ste og 2den 
person, har ikke hjemme i sproget selv, som det almindelig 
tales. 

21. I tidskrift for philologi V 212 — 14 gives grunde 
mod Rasks henførelse av danske navneord til oldnordisk 
genstandsform. Tilfojes kunde, at ord som brud og det 
gamle hed (= hede; se Molbechs ordbog; oldnordisk briidr; 
heidr og heidi) ikke kan udledes av genstandsform som 
brudt; forudsat at den er fællesnordisk (ikke særlig norsk- 
islandsk). Omvendt kan former som hede, vætte, o. 1., 
ikke støtte Rasks lære, da tostavelsesform her ikke er 
særlig dansk. — Navne av denne bojning, som Gunnhildr, 
behandles på dansk bedst som brud (altså Gunhild), ikke 
som hede (altså ikke Gunhilde). 

22. I lidskrift for philologi V 213, 214 gives grunde 
for, at Rasks lære: «enstavelses hankonsord får i dansk i 



SMÅTING OM DANSK. 147 

flertal -e, hunkons -er* må rettes til: «-«r bliver i dansk 
til -e, -ir til -er« (i hankon var -ar, i hunkon -ir hyppigst), 
og nævnes følgende hunkons-flertal på -e: jorde(r), enge, 
grave, havne, grene, sjæle, sole, borge, nåle, og næse (nu 
ental, med nyt flertal næser), hvortil kunde fojes mange 
andre, som hjorde(r)*, gjorde(r), tofte(r), skdle(r)** , sogne***, 
kværke, kværne, fjedre, save, vomme, levre, sænge, stege, egne, 
elve, birke, linde, strande, rande, bøge\, ege, vige; også lOgne, 
tabt i islandsk, men sikkert hunkon. Flere av dem havde 
i ældre dansk også -er; således findes bruder, sogner, Idgner, 
havner, borger, graver, birker, eger-\\; og det må ganske vist 
ved flere være det oprindelige. Omvendt havde nogle, nu 
med -er, dengang -e, eller -e og -er; således idelig sage 
og sager (oldnordisk sakar og sakirj; aghnæ (avner) søndags- 
evangelier ved Brandt (klosterlæsning III) s. 13,28; herhen 
hører også oldeleve, se Molbechs glossarium. — Ved dem, 
hvis ældste flertalsendelse havde været -r, som strande, rande, 
bøge, ege, vige-\-\\ (oldnordisk strendr, rendr, bcekr, eikr, 
vikr), sporges : er -e meget gammelt, og her virkelig kommet 
av mellemled -ar, eller havde de i gammeldansk -er med 
omlyd (og tonehold), d. e. =■- oldnordisk -r, eller uden omlyd 



* hiordhe ældste bibeloversættelse (udgivet ved Molbech) 1 Mose- 
bog 30,32 ; ligeså iorthe se Petersens sproghistorie § 109, s. 153. 
** skåle i bibel 1550, se Molbech i universitetsprogram 1840, s. 
83; og Pontoppidans grammatica s. 167. 
*** nu intetkOn , men oprindelig hunkøn. 

f med flertals omlyd ved ligedannelse overfort på ental; sammen- 
lign dræt, son, glød, nndd. negl. 
tf Sammenlign Petersens sproghistorie § 66, 109, 184; Molbech 
i universitetsprogram 1840, s. 83. — Av hankonsord med -er 
i flertal var i gammeldansk , foruden dem vi har endnu , som 
Daner, sdnner, drætter, lemmer, lodder, steder (nu intetkon), 
venner, koster, sæder, gæster, hvaler, retter, tåtter, spåner, 
adskillige fler, som saler, daler, smeder, katter, træder, vænder. 
ttt liga* (oldnordisk tikr) rimkrønniken v. 2176. 



148 SMÅTING OM DANSK. 

(og tonehold), d. e. = mellemled -ir? (sammenlign islandsk 
strendr, rendr og strandir, randir). Sligt kan dels ikke av- 
gores, dels, av mangel på gode ordsamlinger, kun ved moj- 
sommelig søgning. Jeg kommer måske tilbage til dette (og 
andre) sporsraål ved navneords flertal, skont det ikke just 
hører til dem, der ligger synderlig vægt på. 

23. I skolen gælder det for gyseligt barbari at bruge 
daglig tales flertal ØRNE (av øre); forveksling med Orne (av 
Orn) regnes for uundgålig. ørne er dog ikke værre end Ojne. 
Ved siden av de ældre former Ojen og øren indtrådte de 
yngre ojne og ørne (der falder sammen med gammel ejeform 
flertal) så tidlig, at ørnæ endog står i « Valdemars •> sæ- 
landske lov 2,4 (Thorsen s. 27) og i «Harpestræng« (se 
Molbechs ordliste); Ojne kan jeg ikke nævne for fra 15de 
århundrede, ligesom Petersen heller ikke opfører det under 
sin «2den perioden, d. e. ældste dansk udenfor Skåne. I 
sproget, som det virkelig tales, har begge de yngre former 
holdt sig til den dag idag, og fortrængt begge de ældre. 

24. I tidskrift for philologi V 270 nævnes av en- 
stavelses lideform i daglig tale fans, kvæls, og forudsættes, 
at de er lævning av de gamle enstavelses entalsformer. 
Men da man også hører at kvæls, det hænds, og at liænds, 
lad os følfgjs ad, og vel endnu nogle andre, der kun kan 
være ny sammendragninger, er vel og han kvæls, måske 
endog fands, ny, og de gamle enstavelses former aldeles 
uddøde. Slig sammendragning høres næppe uden i enkelte 
ord, hvis stamme i daglig tale ender på « flydende« raedlyd, 
eller på selvlyd, som gifvjs, og er, undtagen i sidste til- 
fælde, ingenlunde hyppigere end de tostavelses former. Disse 
kommer jo nærmest av de gamle flertalsformer (fins, kvæls, 
flertal finnes, kvæljes og kvæles), der imidlertid altid var lig 
forestilleraåde ; indflydelse fra dem, der allerede fra old- 
sproget av var tostavelses i ental (som elskes, læres), kan 
forresten have været medvirkende, fremskyndende. 



SMÅTING OM DANSK. 149 

25. I tidskrift for philologi V. 216 forklares formerne 
DRYPPE, GÆTTE, KNYTTE, SKØTTE, LUKKE: oldsprogets 
p, t, k, (drjupa, grta, knyta, skeyta, liikaj gik, som ellers, over 
til b, d, g; derfor i gammel dansk drybe, f/æde, k/iydr, skøde, 
luge*; av fortid som drypte (eller drøpte av oldnordisk dreypa "), 
f/(rt(e, lukte, hvor p, t, k værnedes av følgende t, opstod ny nutid 
drypper o. s. v. (en tid altså dobbelt nutid), og så endelig 
nyeste fortid dryppede osv. Samme forklaring kunde passe 
på endel andre, som: SNAPPE (? sammenlign snaabe i Herman 
Veigeres Ræffue Bog 1555 bl. CXLV); SUPPE (oldnordisk 
sitpa; ældste danske bibeloversættelse subæ, se Molbechs ord- 
liste); DYPPE (sideform dobe, som av et oldnordisk deypa; 
eller lånt fra plattysk dOpen allerede for overgang av efterlyd 
p, t, k til b, d, g, så at det deltog i den?); SMITTE (old- 
nordisk smita; avledet av smide, smed); SPLITTE (sideform 
splide); JÆTTE (oldnordisk jåla ; efter Jonssons ordbog findes 
et islandsk jåtta ; måske fremkommet på denne måde; eller 
måske oprindelig egenlig avledningsform); TRÆTTE (oldnord- 
isk præta); HVÆTTE (oldnordisk hvetja; gammel dansk 
sideform hucdye*** Petersens literaturhistorie II 11S; huæde 
bibel 1550 visdoms bog 5; hvæsse er ikke lånt fra tysk); 
SLUTTE (sluta, slaut findes næppe i islandsk, men i svensk 
shita, slot); SPRUTTE (sideform sprude); STRUTTE (gammel 
sideform strude, se Molbechs ordbog); SPYTTE (oldnordisk 
sptjta); BYTTE (oldnordisk byta); KIKKE (sideform kige); 
PRIKKE (gammel sideform prige, se Molbechs glossarium); 
SLIKKE (? oldnordisk sleikja; sammenlign steget); LÆKKE 
(oldnordisk leka); DUKKE, DYKKE (ældre sideform dyge, 
se opdyge i Molbechs glossarium; svensk duka, dyka). Lig- 



* Sammenlign J. Kok det danske folkesprog i Sønderjylland 
§ 304 anm. 4. 
** dryppe, udtales med » ; ligeså dyppe, nytte spytte, men ikke bytte. 
*** Hvorledes forholder det sig da med isætte, flytte, o 1. (vække, 
tække o. 1.)? gik tj to veje: til dj og til Wi eller kunde 
ligedannelse virke forebyggende, d. e. kunde tt i satte (eller 
sætte, som fortid også hed) holde på t i nutid? 



150 SMÅTING om dansk. 

nende forklaring kan gælde for nogle oprindelig med -dd- 
(ikke -tt-) i fortid, altså med t kun i tillægsmådens intetkon, 
som STØTTE (for støde, Kingo, Siunge-Koor II 19de sang 
v. 11; oldnordisk stydja, studda, tillægsmåde studdr, intet- 
kon stutt); LYTTE (sideform lyde; oldnordisk hlyba); SNITTE 
(sideform snide; oldnordisk snida); STRITTE (sideform stride, 
stred, ældre dansk stride, stridde, oldnordisk strida, stridda; 
medmindre stritte kommer enten av oldnordisk strita 'slide', 
eller av intetkon stridt av tillægsord strid *) ; SKOTTE (? kunde 
måske være sideform til skue, ældre dansk skude og skode, 
oldnordisk skoda 1 ?). Sporsmaalet bliver somtid meget ind- 
viklet, ved mulighed dels for ældgammel sideform ved egenlig 
avledning (hvad især gælder om dem med -tt-; sammenlign 
ovenfor jætte , hvor man ellers også måske kunde tænke på 
simpel medlydsfordobling), dels for overgang av tj, kj til 
tt, kk, dels for lån fra plattysk; således tilbyder sig ved 
NYTTE tre oldnordiske ord: nijta, neyta, og nytja, ved det 
sidste mulighed for overgang av tj til tt, foruden at lån fra 
plattysk er muligt; hertil kommer, at lån fra plattysk kan 
være gået forud for den her forudsatte dannelse, eller jævn- 
sides med den, ja at en form gærne kan være både indfødt 
og lånt, eller indfødt i én betydning (f. ex. nytte = benytte), 
lånt i en anden (f. ex. nytte = gavne?). Somtid vækker 
svensk tvivl; f. ex. ved prikke, svensk prikka, prikkade, 
ligeledes med kk, uagtet det er trestavelses i fortid; men 
forholdet mellem prige og prikke lader sig ikke uden videre 
avvise. Tit må, for oldnordisk enstavelses eller trestavel- 
ses fortid, mellemform på to stavelser have gældt en tid 
(f. ex. supte for søb = oldnordisk saup). Ny navneord 
fulgte med de ny udsagnsord, som dryp, lukke, snap, dyp, 
smitte, split, trætte, sprut, spyt, (prik), (slik), læk, støtte, snit, 
(nytte) **. Mens de trestavelses fortider er meget ny , er 



* Sammenlign hvidtet 

** i slot derimod må både o og t tale for lån fra tysk (sam- 
menlign skud), og mod hidledning fra dansk slutte. 



SMÅTING OM DANSK 151 

nutid med dobbelt medlyd, og tildels de tilsvarende navne- 
ord, temmelig gamle, og kan opvises ikke blot fra 15de 
århundrede, men somtid fra de ældste danske skrifter, som 
smittæ (navneord) hos »Harpestræng«. Ved den her givne 
forklaring, som jeg ikke tror er fremsat for, slipper vi for 
at hidlede de fleste ord i en temmelig stor række fra tysk *. 
— Hvis SKUFFE (med skufFejærn) kan avledes av et forældet 
skuve (islandsk skiifa), og skuffe (narre) av et skuve svarende 
til det forældede navneord skuv (se Molbechs glossa- 
rium), efter samme forklaringsmåde, altså gennem fortid 
skuffe, skuft (vt blev av sig selv til ft), så fik vi exempel 
på, at efterlyd f kunde fremkomme i danske ord, hvor den 
ellers kun findes i forbindelsen ft, der her måtte have frem- 
kaldt den i skuffe; ellers er efterlyd f sikkert tegn på 
fremmed oprindelse"; og måske også i skuffe, de plattyske 
ordsamlinger, jeg har ved hånden, frembyder foruden schuf- 
kare o. 1., et schoven (bedrage). 

26. NÆGTE, som alt findes i 15de århundrede (Brandt 
gammeldansk læsebog s. 234,20; 240,30; legender ved Brandt 
s. 34,3o), men næppe så tidlig, at t kan være egenlig avled- 
ningsendelse , må være opstået av nege {neke for k blev til g ; 
svensk neka) ved at overføre fortidsmærke på nutid (sam- 
menlign miste); ved siden av negede (nekede), Brandt søn- 
dagsevangelier (klosterlæsning III) s. 22,3 , må isåfald forud- 
sættes en fortid nekte. 

27. FORFÆRDE er opstået av forfære, som det hed 
i ældre dansk, hvor det var lånt fra plattysk: verferen 



* Et helt andet slags exempel på, at hård medlyd har bidrag- 
et til urigtig udledning fra tysk, er hart i hurt-ad og vel også i 
hart-korn; hart er ikke tysk lån, men den gamle udtale hard, 
intetkon hart; a forved rd blev til å i hård; hårdt opkom 
ved ligedannelse; hart blev stående i de to nævnte forbind- 
elser. Ligeså er holdtl gammel bydemåde av holde (halt'.), 
og ikke tysk. 

** Såsom f. ex. lefle og liflig begge av plattyske avledninger 
av léf (kær). 



152 SMÅTING OM DAKSK. 

(ældre form: vorferen, f. ex. i Reineke Vos udgivet ved 
Hoffmann v. Fallersleben v. 3580). Fortidsmærke var endnu 
ikke -te efter alle slags medlyd, mengærne -de efter de (oprind- 
elig) »bløde« *; fortid hed forfærde, fortids tillægsmåde i 
fælleskon ** forfærd. Allerede i 16de århundrede budes d 
tit regnet til stammen, og ny fortidsendelse tilfojet: Chri- 
stiern Pedersen , Ny Testamente, Lucas 1 (skrifter ved 
Brandt og Fenger III s. 104) da bleff hwn forferdet; bibel 
1550, Job 4 forfærdis du (nutid); apostlenes gærninger 9 
de vaare forferdede; men f. ex. Josva 2 alle Landzens Ind- 
byggere ere forferde for oss. — forfærdelig hed først forfærlig: 
Flemløs, Astrologia 1591, s. 60 en Ylff tudendis*** høyt oc 
forferlige. — P. J. Coldings dansk -latinske 'dictionarium' 
1626 har forfærde, forfærdelig, forfærdelse*"*. 



* således skrives endnu i hele 17de, tildels langt ind i 18de 
århundrede, og av enkelte forfattere den dag idag. 
** Fælleskdn: elsked, ddmd, sungen ; intetkøn: elsket, domt, sunget. 
Blanding av tillægsmådes kflns- og tal-former begynder i 
ældste dansk, f. ex. »Eriks« sælandske lov 1,2 thet warth 
liuænde fød; 1,10 warthcer ey annæt fælugh lauth oc ey thing 
liusd; 2,17 the kallæ men a thingi wæræ ær Jorce thing ærce 
thit cumæn, og tager stadig til. I sprogets skrevne form 
er elsked, ddmd forsvundet (også i københavnsk udtale, der 
er elsket, ikke elsked, som kan høres andre steder). Former 
som ddmd svandt først helt med domde. fod har holdt sig, 
vel ved hyppig sammenstilling med dod; lærd bruges som 
tillægsord. 
*** s. 39 nutid tyde av oldnordisk pjota med regelret lydovergang; 
bojedes altså i gammel dansk tyde, tud flertal tude, tuden 
intet kun tudet. Kan tude være opstået ved ligedannelse av 
fortids flertal tude og tillægsmåde tudet! eller må forudsættes 
et putal jeg hælder til den første forklaring; sammenlign 
kåre av tillægsmåde karen av kyse (islandsk kjosa) ; også 
ældre dråbe? samt klovel søbet gjalde? (måske nærmest av 
fortids ental drab, klov, søbl og gjall? for gall ved ligedannelse 
efter nutid, der udtaltes gjælle); i stikke og sprække er kun 
medlyd indfort fra fortid stak og sprak (samt fra bydemåde) 
av stinge og springe. 
**** Som miste, nægte, forfærde forholder sig de nu forældede 
barde (efterlignet av Øhlenschlæger) og vrægte, egenlig fortid 



SMÅTING OM DANSK. 153 

28. VÆSENLIG, ORDENLIG, o. I., er bedre former end 
væsentlig, ordentlig, o. 1. Slige ord udtales både med og 
uden /. MUNDLIG, FJENDLIG stemmer vel ikke med nu- 
værende udtale; men de er bedre former end de fortyskede 
mundtlig, fjendtlig, (mUndlieh, feindlich udtales muntlich, 
feintlieh). I offentlig kan t forsvares med, at ordet alligevel 
ikke bliver dansk, da offen end ikke som lån gælder i dansk; 
imidlertid udtales både offenlig og offentlig. Mod skrive- 
og udtale-måden væsenlig, fjcndlig, o. s. v., er indvendt, at 
den var helt ny. Om så var, har man lov til at lave nyt, 
i 19de århundrede så vel som for. Man har lov at lave 
så rigtig sammensætning som mund-lig, væsen-lig. Men 
indvendingen er fejl. Udtale væsenlig, ordenlig har for 
været i brug, og er det endnu. Udtale fjendlig, mundlig er 
ikke i brug, men har været det, og fortjæner at genoplives. 
Fra ældre tid kan følgende tjæne til oplysning: Tavsen, 
postil sommerdel, 1539, bl. CCXL 1 mundelig (denne tredje 
form, mundrlig, fjendelig, kan gore gavn i vers). Bibel 
1550, fortalens 2den side det mundeligt ord. Vedels Sakse 
1575 s. CLXXXII Mundeligen. Arild Hvitfelds Christian 
den 3dje, 1595, 9de side av årstal 1535 Fiendlig Offuerfald. 
Pontoppidan grammatica danica, skreven 1648, s. 438 
mund/igen. Syvs Sprog-Kunst 16«5, s. 4 Der maa ikke være 
for mange eller for faa Bogstave. F E Tidt er B. P. T. 
til overflod i Domb, Ti/kompst, Samptlig. Mand siger jo 
Dom -en , Mundligen , Egenligen , oas. ; dog skriver Syv 
somtid, altså mod sin egen udtale, egentligen, s. 2, ordentlig 
8. 37; desuden s. 47 mundeligen; s. 47 skriver han offenligen. 
Clitau, Journal over den farlige og vidtudseende Gramma- 
ticalske og Orthographiske Krig, 1742, s. 19 mundligen. 
Holberg, Danmarks Historie, 1732, I s. 21 Fiendligheder , 



av bærje og vræge (vrceke) ; se bordhce, wræchtæ i Molbechs 
ordliste til rimkronniken. Eller er de ligefrem fortids navne- 
måde? (Sammenlign ellers islandsk brcekta. skrøkta). 



154 SMÅTING OM DANSK. 

men s. 161 Fientlig; s. 22 offenlig. 1 von Havens ortho- 
graphiske Lexicon 1741 siges derimod udtrykkelig Fientlig, 
fientlighed (d forandret til t). 

29. Tyske avledningsendelser (Til Petersens sproghi- 
storie g 198 2det stykke og 199 1ste stykke, s. 248, 249). 
- hed findes fra tidlig i 14de århundrede , og allerede fojet 
til nordiske stammer, altså brugt til at danne ny ord: do- 
cument 1329 (Brandt gammeldansk læsebog s. 77, 14) ret- 
tukhet; Brandl læsebog s. 58,25 miskundælighheet ; o. s. v. 
Ligeså -agtig {-af tig, nu av brug) idetmindste fra 15de år- 
hundrede av: lønaktugh Brandt læsebog s. 156, 14; swigactig 
s. 290,30 -haftig er vel noget yngre? dog har Petersen 
werhaftig i »3dje periode«; det trænger stærkt frem ved 
hojtysk indflydelse efter reformationen, -isk findes i lånte 
ord i 15de århundrede, om end sjælden, f. ex. høvisk (se Mol- 
bechs glossarium). De gennem tysk indkomne romanske 
endelser -i, -eri findes i 15de århundrede, og lagt til nord- 
iske stammer: thyffuery Brandt læsebog s. 107,7; skalkeri 
ældste bibeloversættelse (se Molbechs ordsamling s. 638). 
-ken findes i 15de århundrede, men vel kun i et par helt 
tyske ord, som hysken (rimkrønniken) ; frøken har jeg ikke 
optegnet fra 15de århundrede, -lin kan næppe medregnes, 
da det vist kun findes i oversættelse fra tysk: fingerlin, 
dvergelin, portelin i Fredrik av Normandi. Petersen nævner 
ikke -inde og -ske; -inde findes for 1400: dronning Mar- 
grete kaldes stadig førstinne (f. ex. document 1387, Molbech 
og Petersens samling no. 10, s. 11); keyserynnæ Brandt 
læsebog s. 263,14; drostinne se Molbechs glossarium; hertig- 
jnnæ, grefinnæ »Eriks krønnike« (ny dansk magasin V s. 
188, 193); løffynnæ ældste bibeloversættelse 4 Mosebog 
24,9; -ske er vel indkommet i 15de århundrede: krog/ierskæ 
Rosenvinges gamle love V s. 63; Borgerske, Suogerske, effter- 
leffuerske (1560) Petersens literaturhistorie II 274. Hojtysk 
-mæssig er naturligvis indført senere; jeg har det først fra 
18de århundrede; ellers begynder umiddelbar hojtysk indflyd- 



SMÅTING OM DANSK. 155 

else i 16de*. Det er fejl, når Petersen nævner -skab 
som tysk endelse. Heller ikke -bar (som i åbenbar ; opænbar 
i de gamle love) er tysk ; form -ber, med omlyd, som i 
islandsk, kan tindes : dyreber Brandt læsebog s. 318, 29. 
Ligeledes med urette opføres tit -en (som i læsen, falen) 
som tysk; vel er denne endelses område i nyere tid tiltaget 
ved indflydelse fra tysk navnemåde på -en, hvormed den er 
regnet for ét; men det er en nordisk hunkbnsords-endelse 
(tysk navnemåde er intetkon) ; ældre exempler: »Eriks« 
sælandske lov 1,44 (Thorsen s. 23) scpliam; jyske lov, 2, 21 
(Thorsen s. 109) akallæn; document omtrent 1388 (M. og P. 
no. 12, s. 16) tiltalen; o. s. v. 

30. Tyske forstavelser (til Petersens sproghistorie g 197 
2det stykke, s. 247). an-, bi-, og be-, ge-, er- er rent 
tyske; indkom fra plattysk, fremmedes siden ved højtysk. 
Petersen nævner ikke an- ; det findes om end meget sjæld- 
en, i 15de århundrede: Christian den 1stes håndfæstning 
1448, i Knudsens diplomatarium Christierni primi s. 1 
anfald; rimkrønniken v. 1474 anskregh; det må ej blandes 
med den danske forstavelse and-, der kun findes i få ord : 
andsvar (nu skrevet ansvar, med ændret betydning), andbvd, 
andled, andvorde (antvorde er fejl skrivemåde) (om annamme 
er plattysk, eller star for andnamme , er mig ikke klart). 
bi-, som Petersen heller ikke nævner, findes ligeledes enkelte 
gange i 15de århundrede, som i: bisprog og bistændig (se 
Molbechs glossarium). Lige så sjældent er ge- på den tid: 
ingesinne gamle gårdsret 16 (i Kolderup Rosenvinges danske 
love V s. 33, efter håndskrift fra 1480), men kan måske 
dog påvises for 1400: leffgheding i document måske fra o. 



* Utvivlsomt hojtyske ordformer indført umiddelbart fra hojtysk, 
ikke gennem plattysk . bar mine , rigtignok alt for tarvelige, 
optegnelser ikke for o. 1570, men enkelte fra o. 1570 — 1630, 
som offentlig, grys*, glands. geiness, hæslig, krebs (= plattysk 
kræft), zierlig ( plattysk (»/-) terlig) (trods, spids, frådse 
indkom ikke fra hojtysk men fra plattysk). 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hint. 11 



156 SMÅTING OM DANSK. 

1388 (Molbech og Petersens samling no. 12, s. 15). Kun 
be~ er hyppig i 15de århundrede*, og ikke sjælden i 14de, 
og tindes allerede så tidlig ved danske stammer; docnment 
1840 (Brandt gammeldansk læsebog s. 78, 12) beseglæ; do- 
cument 1354 (s. st. s. 78,27) begyndes', document 1380 
(M. og P. no. 7, s. 7) beradhen (dansk stamme; tysk møn- 
ster); o. s. v. er- regner Petersen, vist ved ren uagtsomhed 
(idet han egenlig har tænkt på nyere dansk), til de forstav- 
elser, som »især er almindelige« i »3dje periode« (1400 — 
1530); han giver ingen exempel; mine, rigtignok fattige, 
optegnelser har først exempler fra sent i 16de århundrede; 
P. J. Coldings dictionarium 1626 har exempler nok med 
an-, bi-, be-, ge-, men ikke ét med er-. Når Petersen 
regner toneløst for-, som i forgdre, forbyde, for tysk, er det 
kun for så vidt rigtigt, som mangfoldige ord med for- er 
efterligninger av tyske med ver-; men selve brugen av for- 
på den måde er nordisk, og hyppig i de gammeldanske 
love, hvis sprog er rent nordisk. Heller ikke er det sandt, 
at veder- (som i vederlagsret) er tysk lån , om end et og 
andet ord med veder- kan være oversættelse av et tysk med 
wider-. und-, som i undtage, undgå, er heller ikke ubetinget 
tysk; undtage hed i gammel dansk undentage (unnentage) 
(documenter 1378, 1393, 1395, o. s. v., M. og P. no. 5, 
18, 25, s. 5, Si5, 37; Povel Eliesen, skrifter ved Secher s. 
15); dette unden-, unnen-, und-, un- har tone, mens plat- 
tysk ent- (eller unt-, som det også skrives) er toneløst; 
men sandt er, at de fleste sammensætninger med und- er 
oversættelser av tyske med ent-, idet dansk und- regnedes 
for ét hermed; fra hojtysk er i nyere tid lånt ent- kun i 
entledige og entholde sig. ur-, som i urtid, er i bogsprog lånt 
fra hojtysk i nyeste tid, men falder unægtelig sammen med 
oldnordisk og svensk ur (eller or), der imidlertid i danske 
sammensætninger udtales år-, som i årsag. 



* Se Molbechs glossarium og ordlister, og note s. V i udgave av 
ældste bibeloversættelse, og s. XL VII i ordbog 2den udgave. 



KRAGEHUL MOSEFUND. 

Af CONR. ENGELHARDT. 



i/et var omtrent samtidigt med at tørre Sommere i Be- 
gyndelsen af forrige Aarti gave Anledning til de Undersøgelser 
af Sveitsersøernes Pælebygninger, som bragte saa mange vig- 
tige Oplysninger om Stenalderens Kultur, at vi herhjemme 
heldigvis fik Anledning til at foretage planmæssige Under- 
søgelser i flere af vore Moser, der som bekjendt ere komne 
til at spille en Rolle ogsaa i antikvarisk Henseende. De 
have forsynet os med et stort og vigtigt Materiale til 
nærmere Kjendskab til en Oldtidsperiode , der hidtil kun 
var lidet og ufuldstændigt kjendt. Den ældre Jernalders 
Sager indtoge nemlig en uforholdsmæssig tarvelig Plads i 
vor ellers saa rige Oldsamling, sammenlignede med de store 
Rækker, Museet har at vise fra Oldtidens to første Afsnit. 
Grunden dertil er vel tildels den, at det kun er faa Aar 
siden, Perioden blev opdaget, nemlig i 1853, og at Grænd- 
serne mellem den ældre Jernalder og Mellem- Jernalderen 
endnu ere noget bevægelige; men naar Samlingen faaer sine 
seneste Forøgelser navnlig fra de to fyenske Moser, Krage- 
hul og Vimose, og fra den afdøde Konges Privatsamling, 
der er skjænket til den offentlige Samling, ordnede og op- 
stillede, vil ogsaa denne Afdeling komme til sin Ret. Den 
fortjener det i mange Henseender, da det er en interessant 
og udviklet Kultur, hvis Levninger vi her have for Øie. 
Den indeholder Minder fra vor Histories tidligste Morgen- 
røde, fra ep Tid, da Jernets almindelige Brug første Gang 
kan constateres her i Landet, og strax viser sig i udmærket 
smedede og prægtigt damaskerede Vaaben og altsaa paa et 
Høidepunkt i teknisk Henseende, som man neppe uden disse 
og andre talende Vidner vilde være tilbøielig til at ind- 
rømme det »barbariske« Norden i en saa fjern Tid. Det 

11* 



158 KRAGEHUL MOSEFUND 

er først paa den Tid, at man træffer paa en almindelig 
Brug af Sølv, Elfenben, Glas og flere andre Stoffer, lige- 
som ogsaa de ældste hertillands fundne fremmede Mønter 
— romerske Keiserdenarer — træffes i Forbindelse med 
Jernalders Sager og kun med disse. Det er først fra den 
Tid, at vi have bestemte Beviser for Hestens almindelige 
Brug til Kjøren og Riden her i Norden, og endelig er det 
først fra den Tid af, at velbyggede Baade kjendes. 

Den planmæsige Behandling af vore Moser med Hensyn 
til de deri nedlagte Skatte fra denne Tid begyndte for 
knapt 8 Aar siden — i Foraaret 1858 — med Udgravninger 
i Thorsbjerg Mose i Angel, ikke langt fra gamle Danmarks 
Sydgrændse. De fortsattes paa dette Findested hver Sommer, 
indtil man i 1861 mente, at det Bækken, som Oldsagerne 
vare blevne nedlagte i, og som formodentlig var det dybeste 
Sted af den daværende Sø, ikke gjemte flere Sager. En 
Beskrivelse af Fundet udkom ved det slesvigske Ministeriums 
Understøttelse i 1863. 

I Sommeren 1859 begyndte Undersøgelserne i Vimose 
paa Fyen, som bleve ledede af Kammerraad C. F. Herbst, 
og i Nydam Engmose i Sundeved. Arbeiderne paa det 
sidstnævnte Sted fortsattes hver Sommer, indtil Trængsels- 
tider, der ere os i saa friskt Minde, standsede alle fredelige 
Sysler og umuliggjorde videre Undersøgelser. De Gravninger 
nemlig, som efter 1863 ere foretagne af en preussisk Fri- 
herre og af tydske Fyrster og Herrer, synes ikke at være 
blevne ledede med tilbørlig Omhu og Erfaring og have 
derfor ogsaa været uden stort Udbytte. En Beskrivelse af 
Fundet udkom i 1865 ligeledes med Understøttelse af det 
slesvigske Ministerium. 

Skjøndt nu saaledes det ene af de sønderjydske Mose- 
fund ikke kan betragtes som afsluttet, høre dog disse to 
Fund til de betydeligste og vigtigste i Mosefundenes Række, 
og det skyldes væsentlig den Mand, som med aaben Sands 
for Slesvigs Betydning for Danmark og Norden og i de 



KRAOEHCL MOSEFVIVD. 159 

seneste Afsnit at denne Landsdels Historie under de vex- 
lende Ministerier altid har støttet og tremmet videnskabelige 
Foretagender , at Arbeidet kunde foretages uden større 
Afbrydelser i begge Moser og i flere paa hinanden følgende 
Aar, naar Tid og Leilighed vare gunstige. 

Det tredie af de større og vigtigste Mosefund er fra 
Vimose ved Broby og Allesø paa Fyen. Det er allerede 
sagt, at der i 1859 blev foretaget en Gravning der. I 
Sommeren 1865 blev Arbeidet fortsat og, som man tør 
formode, sluttet, saaledes at yderligere Fund af stor Be- 
tydning ikke kunne ventes fra det Sted. 

Der var den. heldige Omstændighed ved disse tre Finde- 
steder, at tidligere Aars Tørvskær ikke i nogen meget be- 
tydelig Grad havde berørt selve Oldsaglaget. I Nydam 
stillede Forholdet sig gunstigst, eftersom Mosen i uminde- 
lige Tider væsentlig var bleven benyttet som Eng, og Tørv 
kun sjelden blevet skaaren der. Det var saa heldigt, at 
Sagerne i Thorsbjerg Mose laae meget dybt, og at Vandets 
stærke Tilstrømning, naar Tørvgravene naaede en vis Dybde, 
i Reglen havde hindret i at naae ned til Oldsagernes Leie. 
Og med Hensyn til Vimose fortjener det at nævnes, at 
Pastor Meldal i Allesø i mange Aar har passet paa, at de 
Oldsager, der kom frem ved Tørvjordens Opkastning, bleve 
indsendte til Samlingen her i Kjøbenhavn. Det kunde 
imidlertid naturligvis ikke undgaaes, at næsten alle Træ- 
sager paa det sidstnævnte Findested ødelagdes ved at ud- 
graves og opkastes med Spaden eller ved at stryges op 
med den saakaldte »Ketscher« eller Tørvstryger, og at Gjen- 
stande af mindre Omfang og Størrelse paa den Maade aldrig 
kom for Dagens Lys; men der var dog endnu i forrige Sommer 
levnet et stort Stykke af Mosen til systematisk Undersøgelse 
og forsigtig Udgravning. Der haves saaledes ogsaa fra denne 
Mose en stor Mængde Træsager og skrøbelige Gjenstande, 
som man ikke kan vente at faae andetsteds fra end netop 
fra Moserne og ved Arbeider under tilbørligt Tilsyn. 



160 KUA'. IH U. MOSEFUND. 

Forholdene vare ikke saa gunstige med det Fund, som 
jeg nu skal omtale nærmere; men om det end er et lille 
Fund, der ikke kan maale sig i Vigtighed og Betydning 
med de nævnte tre store Fund, har det dog sine Eien- 
dommeligheder og sin særegne Interesse. 

Kragehul ved Flemløse paa Fyen, en halvanden Mil 
sydost for Assens, er et lille Mosehul, som ligger omtrent 500 
Skridt nordvest for Byen, og i lige Linie en fem Fjerdingvei 
fra Lille Belt. Det er paa alle Sider fuldstændigt omgivet 
af Høidedrag, der tildels bestaae af sandede Jorder. Be- 
liggenhed, umiddelbare Omgivelser og Karakter som Kjedel- 
mose har det saaledes fælles med flere andre antikvariske 
Moser, med Vimose paa Fyen, Hedeliskær ved Aarhus og 
Thorsbjerg ved Sønder Brarup. 

Den lille Mose har engang været rig paa Oldsager; 
men den har i den Henseende en bedrøvelig Historie, en 
Historie, som med store Afbrydelser gaaer fra 1750 til vore 
Dage. Den ældste Efterretning om den staaer nemlig i 
Arkivtegneren Søren Abildgaards haandskrevne Dagbog fra 
1761, der omtaler et som det synes særdeles interessant 
Fund (fra 1750), som dengang var i Præsten Herr Wik- 
mands Eie, men som senere er rent forsvundet. Erindringen 
om det er bevaret i Dagbogens temmelig dunkle og ufor- 
staaelige Beretning*), hvis enkelte Punkter jeg senere vil 
faae L'eilighed til at fremdrage. Tre Gange efter den Tid, 
nemlig i 1826,, 21 og 28, er der til den offentlige Samling 
sendt Metalgjenstande, som vare blevne fundne ved Tørv- 
skær i denne Mose — de ere beskrevne af V. Boye i 
Selskabets Annaler for 1860, Side 550 o. flg. — men skjøndt 
der ofte senere blev skaaret Tørv paa det dybeste Sted af 
Mosen, altsaa netop der, hvor den ældre Jernalders Sager 
i Reglen lindes nedlagte, hørtes der dog ikke senere noget 
fra dette Findested, og hvad der er blevet opgravet, er 
saaledes formodentlig gaaet tabt. I 1865 foranledigede da 



*) Trykt i V. Simonsens Samlinger til Hagenskov Slots Hist., S. 8-11. 



KRAGEHUL MOSErCND. 161 

Directionen tor Oldsagmuseet og for de antikvariske Mindes- 
mærker, at Stedet blev undersøgt. Det lille Omraade, der 
endnu var nogenlunde urørt tilbage ved Oldsaglagets ene 
Grændse, gav et ret godt Udbytte, skjøndt der ogsaa der 
fandtes gamle Tørvgrave. 

Mosen havde paa de Steder, der da bleve undersøgte, 
en Dybde af 4 til o Fod. Under Grønsværen var et mørk- 
ladent Moslag, som blev tættere efter Dybden, og som 
hvilede paa en leret Sandbund med smaa hvide Muslingskaller 
i Overfladen. Paa denne Bund og i det Dybeste af Mos- 
laget vare Oldsagerne; de begyndte i det tredie Spadestik 
fra oven og ere vel oprindelig nedlagte paa Bunden af den da- 
værende Sø eller Sump. Tørvlagene ere da i Aarhundredernes 
Løb voxede op over dem og have dækket og bevaret dem. 

Grændsen for Oldsaglaget dannedes af en Række Spyd 
med Jernspidser, lodret nedstukne i Bunden, ofte flere Fod 
under dens Overflade; de sade undertiden saa fast, at en 
Arbeider kun med Nød og neppe kunde trække dem op 
med begge Hænder. Undtagelsesvis fandtes ogsaa et Jern- 
sværd og en Pil nedstukne i Bunden paa samme Maade 
som Spydene. Man har ikke seet noget Lignende i de tre 
andre Moser, som ere udgravede ; enkeltvis er der vel ogsaa 
der truffet Spyd lodret nedstukue, engang endog (i Thors- 
bjerg) gjennem flere Skjoldbræder, som vare lagte ovenpaa 
hinanden, men de vare ikke ordnede i Udkanten af Oldsag- 
laget, som det var Tilfældet her. 

Forresten laae Sagerne paa kryds og tværs mellem 
hverandre og efter alle Kompassets Streger. Der var intet 
Spor tilbage af, at der havde hersket nogen Orden eller 
Plan ved Nedlægningen, naar undtages, at der tandtes to 
Bundter Pile paa en 12, 13 Stykker hver, vel ikke sammen- 
bundne, men dog samlede. Alligevel er det imidlertid mu- 
ligt, at Alt oprindeligt kan have været nedlagt i en vis 
Orden og sammenbundet — der tindes som bekjeudt hyppigt 
Tougværk mellem Oldsagerne — Snorene kunne da have 
løsnet sig i Tidens Løb, og Sagerne ere drevne om mellem 



162 



KRAGEHIL MOSEFUND. 



Fig. a 



t *nuiA'. -. -, ... -""■wr 



hverandre; de lettere have da flydt ovenpaa, 
de tungere ere sunkne til Bunds. I Reglen 
træffes Træsagerne nemlig øverst i Oldsagleiet. 

Jernsagerne fra denne Mose vare stærkt 
angrebne af Mosesyren, stærkere end det var 
Tilfældet i Nydam og i Vimose. Træsagerne 
vare saa stærkt gjennemtrukne af Vand og 
saa bløde, at kun Brudstykker kunde bevares. 

Den Tilstand, Sagerne have været i, den- 
gang de nedlagdes, er mærkelig nok. Sværd- 
klingerne, med enkelte Undtagelser, vare krum- 
bøiede; et Jernsværd uden Haandtags Beklæd- 
ning var halvt udtrukket af Træskeden — se 
vedstaaende Figur a — og dernæst, tilligemed 
denne, sammenbøiet omtrent paaMidten. Mange 
Spydspidser (af Jern) ere sært forhuggede i 
Eggene ; paa et Spyd er der saaledes fjorten 
Hak i den ene Eg, otte i den anden. I en 
Jern Skjoldbule og sammenrustede med den 
fandtes fem Jernspyd, hvid Spidser vare bøiede 
saaledes ind mellem hverandre, at de danne 
en uløselig Knude (se vedstaaende Figur b). 
Fig. b. 




Det er øiensynligt, at, om det end ikke kan 
nægtes, at enkelte af Huggene og Stødene, 
hvis Spor og Mærker findes paa Sagerne i saa 



khv.mil MOSEFTND. 163 

rigt Maal, muligen kunne være tilføiede i en Kamp, maa 
dog den overveiende Mængde paa Grund af deres Natur 
udelukkende skrives paa en forsætlig Ødelæggelses Regning. 
Den Iagttagelse, der er gjort ved de øvrige Fund af lig- 
nende Slags, og ikke blot ved Mosefund, men ogsaa ved 
flere Gravfund, at saagodt som Alt er forsætlig ødelagt og 
gjort ubrugeligt, inden det nedlagdes, er saaledes bestyrket 
ogsaa ved dette Fund. 

Jeg skal nu meddele en Udsigt over Kragehul Mose- 
fund, saaledes som det tindes omtalt i den Abildgaardske 
Dagbog, og som det vil blive samlet i Museet for de nor- 
diske Oldsager. 

Af Smykker og Toiletgjenstande har Herr Wik- 
mands Fund indeholdt: en Sølv Fingerring af tre Omgange 
og Perler af Rav, hvid Sten, Agat, «gemeen Bouteille-Glas 
med andre Couleurer indbrændte« og af Ler. Ved de 
systematiske Gravninger fandtes tre Perler, den ene af 
grønt Glas uden Prydelser, en hvid Brændtlersperle med 
røde Striber og en blaa og rød Mosaikperle. 

Af Benkamme fandtes kun Brudstykker, dels af den 
sædvanlige halvrunde Form, dels af en firsidet Form, der 
hidtil ikke kjendes fra Mosefundenes Tid. 

Til Toiletsager høre endvidere: fire Niptænger af Bronze. 
Øreskeer derimod, som sædvanlig tindes sammen med Nip- 
tænger paa en og samme Ring, — jvfr. f. Ex. Worsaaes 
Nordiske Oldsager ,Nr. 273 — ere, saavidt vides, ikke 
fundne her. ( 

I Dagbogen tales der om to Messinglodder; det kan 
have været lignende loddannede Stykker, som oftere ere 
fundne i vore Moser — jvfr. »Thorsbjerg Mosefund« PI. 18, 
tig. 3 og »Nydam Mosefund« V, tig. 15 og 16 — og senest 
ved Gravningen i Vimose i et Antal af sex, hængende paa 
en Broncering. Da Abildgaard i sin Dagbog omtaler fem 
smaa Vægtskaale som fundne i Kragehul Mose i 1750, og 
da der er fundet Vægtskaale ved de seneste Gravninger i 



164 KRAGEHIJL MOSEFUND. 

Vimose, kunde der maaske være Anledning til at prøve, 
om disse smaa Gjenstande ikke kunne have været Vægt- 
lodder. Deres Form som smaa Spande eller Lodder synes 
ikke at tale for, at de ere blotte Prydelser. Hvis de have 
været Vægtlodder, maa de vel have været fyldte med et 
eller andet tungt Stof. 

Som i de andre undersøgte Moser fra denne Tid, var 
der ogsaa i Kragehul en stor Mængde Skjoldbræder og 
Beslag til Skjolde; men der er ikke ved dem kommet nye 
Oplysninger om Skjoldenes Sammensætning. 

Jernsværdene vare alle tveeggede og alle damaskerede 
paa Klingerne i forskjellige Mønstre: Rhomber, Flammer og 
Bølgelinier og Mønstre, som vexle mellem hinanden; de 
ligne ganske Sværdene fra den nordligste af de sønder- 
jydske Moser, Nydam ved Østersottrup. Paa de ni Sværd, 
der ere reddede i dette Fund, er der kun eet Slags Haand- 
tag, nemlig som Annaler 1860 T. I lig. 1; de ere sammen- 
satte af Træcylindre, beklædte med mer og mindre massive 
Ringe og Mellemstykker af Bronze og af Sølv, der ere 
prydede paa forskjellig Maade. 

Det er værdt at lægge Mærke til, at kun særdeles faa 
af de henved 150 tveeggede Jernsværd fra denne Periode, 
som ere fundne i Danmark, ere uden Damaskering — i 
Nydam -Fundet var det saaledes kun ti af hundrede. Det 
har sin Interesse blandt andet med Hensyn til Spørgsmaalet, 
om der har fundet en organisk Udvikling Sted fra Bronze- 
alderen til den ældre Jernalder. Efter alt hvad der nu 
kjendes til de to Perioder, synes det utvivlsomt, at Jern- 
kulturen ikke har udviklet sig her i Norden, men er kommen 
fuldfærdig hertil, og da rimeligst ved en Indvandring at en 
anden Folkestamme end Bronzealderens. Det kan sees af 
de mange Gravsteder med tildels lignende Sager, som tindes 
over hele Danmarks gamle Rige, at det ikke er Bytte fra 
fremmede Valpladser eller Handelssager, vi have for os i 
Mosefundene, thi begge Steder findes den samme Kultur 



KKAGEHUL MOSEN ND 



165 



Kig c 



repræsenteret, og Gravene vise, at et Folk med en lignende 
Kultur har været bosat her i Landet. Den Forskjel, der 
kan være mellem Mosefundenes og Gravfundenes Indhold, 
er ikke større end den maa være ved to Sider af Kultur- 
livet, — hvad der gaves Guderne og hvad der nedlagdes 
hos den Dede — der vel ere forskjellige, men dog uden 
Tvivl have havt meget fælles, idet flere Omstændigheder 
tyde paa, at der har været holdt Offringer ved » Gravøllet «. 

Der fandtes mange prægtige Metalbeslag til Træskeder, 
Mundblik, Midtbeslag, Dopsko og Metalrande til Træskeder, 
af hvilke nogle ere afbildede i Ann. 1860 paa Tavlerne I 
og II*). Paa flere af disse Beslag findes konstneriske 
Frembringelser, og overalt er 
Konsten barbarisk og minder ikke 
om klassisk Konst eller klassiske 
Forbilleder (see f. Ex. vedstaaende 
Figur c). Paa et af Stykkerne, 
— et Beslag til Forsiden af en 
Træskede, afbildet i Ann. 1860, 
PI. I, tig. 3 — er der Indlægninger 
af Bly i Fordybninger paa den 
runde Midtplade. I det oftere nævnte Fund fra 1750 var 
der 17 Dopsko; ved de seneste Gravninger fremkom 9 
Stykker af Bronze og af Sø,lv; flere af jr iK j 

dem har en for dette Fund eiendommelig 
Prydelse, nemlig tre fremstaaende Knapper 
med sølvbelagte Hoveder (see vedstaaende 
Figur d). 

Blandt mange Spydstager vare 
flere øiensynlig nedlagte spaltede og søn- 
derbrudte, andre derimod vistnok senere 
brudte ved de overliggende Lags Tryk. 
Paa henved 30 Skafter findes Prydelser 





*) Fig. 19 paa Tayle II er et Midtbeslag til en Træskede til et Sværd. 



166 



KRAGEHfl. MOSEFUND. 



indskaarne i Træet oppe ved Døllespidsen, paa et Stykke af 
3 til 5 Tommers Længde nærmest ved denne. De bestaae 
fornemlig af Slangesnoninger — paa den ved hosstaaende 

Figur e fremstillede Udfoldning af 
det prydede Stykke af en Lanse- 
stage, finder man Orme med gabende 
Svælg og sammenslyngede Kroppe 
— undertiden bestaae de af Baand- 
fletninger, som ere dannede af blotte 
Omrids eller paa forskjellig Maade 
udfyldte med Linier. Disse Slyng- 
ninger og Baand minde endel om 
det for Hedenskabets sidste Periode 
her i Norden mest betegnende 
Ornament — jvfr. f. Ex. Rune- 
stenene fra Jellinge — og Krage- 
hul-Fundet er det tidligste eller 
ældste, i hvilket denne Maade at 
pryde paa, som man tidligere antog 
for hørende til en langt senere Tid, sees at have været i 
almindelig og fuldt udviklet Brug paa eet Slags Gjenstande, 
men ogsaa kun paa dette ene Slags, ligesom ogsaa Fundet 
hidtil er det eneste blandt den ældre Jernalders mange 
Fund, i hvilket dette Ornament forekommer. Ogsaa blandt 
Jernspydene, af hvilke der blev fundet henved 80 
Stykker, er der flere eiendommelige Former. 

Buer og Pile, der vare et almindeligt Vaaben i Old- 
tiden, tindes hyppig i vore Moser. Først derfra have vi 
laaet en rigtig Forestilling om dem. Buen var en lige Træ- 
stang, tykkest midt paa og tyndere ud mod begge Ender. 
Større Brudstykker af to saadanne Buer ere bevarede fra 
Kragehul. Pilene ere saaledes som vi allerede kjendte dem fra 
andre Findesteder. Der findes ingen Bomærker og Runeind- 
skrifter eller enkelte Runebogstaver indridsede paaPilstagerne, 
saaledes som det var Tilfældet paa flere af Pilene fra Nydam 




KRAGEHUL MOSEKCND 167 

Engmose; men der er undertiden indskaaret Prydelser i 
Træknoppen i den Spidsen modsatte Ende. Spidserne ere 
dels af Jern, dels af Ben, og undertiden forsynede med 
Modhager. 

Man kan antage om nogle smaa ovale og aflange Sten 
af Form i Reglen som Worsaaes Nordiske Oldsager Nr. 343, 
og som hyppig findes sammen med den ældre Jernalders 
Sager, at de have været Slibestene, navnlig til at skærpe 
Pilspidser og Syle paa. De have ofte i de smalere Kanter 
en fordybet Rille til deri at nedlægge den Snor eller det 
Baand, i hvilket de have været baarne og kunne have hængt 
ved Livbeltet sammen med Sylen og andre mindre Red- 
skaber, som man gjerne skulde have ved Haanden; for- 
modentlig have de saaledes hørt med til en Krigers Ud- 
rustning. Der er imidlertid paa mange af disse Stene og 
navnlig i begge Ovalens Spidser tillige Mærker af, at de 
ogsaa have tjent til at hugge med; men man veed ingen 
videre Besked om denne deres Brug. 

Til Ridetøissager hører maaske en massiv lille Sølv- 
ring med vedhængende løst Beslag , i det Mindste træffes 
lignende Beslag paa nogle Gjenstande fra Thorsbjerg Mose, 
som formodes at høre til et Ridetøi — se Beskrivelsen af 
dette Fund PI. 18, fig. 16 øverst paa Figuren. Der er 
endvidere et Slags frithængende Prydelser — jvfr. »Thors- 
bjerg Mosefund« PI. 15, fig. 33-48 — der muligen kunne 
have været anbragte paa smaa Læderstrimler, som have 
hængt ned f. Ex. fra Tøileringene eller fra Bringremmen. 
Dog maa det tilføies, at tildels lignende Endebeslag ere 
afbildede paa en romersk Ligsten (fra Bingen) og der hænge 
ved Livbeltet til et Sværd. (En Afstøbning af Ligstenen 
er i den herværende Oldsagsamling). 

Der er ikke bevaret nogen Del af Vogne fra dette 
Fund; men i tidligere Beretninger (i Ant. Ann. IV. 2, 567) 
om hvad der er udgravet nævnes en hel Vogn, »som dog 
strax i Luften faldt i Stykker«. Beretningen synes tro- 



168 KRAGEHUL MOSEFUND. 

værdig nok, da Brudstykker af Vogne ere opgravede i 
Thorsbjerg og ogsaa ved de senest foretagne Arbeider i 
Vimose paa Fyen. 

Der har paa dette Sted været nedlagt Hu s kar, saavel 
af Ler, som af Træ og af Bronze. Beklageligt er det, at 
intet af Lerkarrene er bevaret, da forholdsvis kun faa 
Lerkar kjendes fra denne Periode af Oldtiden. De her 
fundne skulle have været fyldte med »Fødemidler«. Af 
Trækar er der bevaret Brudstykker af en meget tyk Træ- 
skaal med bred, udfaldende Rand, og i tidligere Beretninger 
omtales »Sider af en liden Skublade« og Trækasser, som 
vi kunne tænke os som flere Trækasser med Skydelaag, der 
ere fundne ved de nys endte Gravninger i Vimose. Det 
eneste bevarede, meget store Bronzekar har Interesse ogsaa 
ved dets mærkelig forhuggede og sammenbøiede Tilstand. 
Rømmere Mose paa Bornholm er den eneste blandt vore 
antikvariske Moser, i hvilken lignende Kar eller maaske 
rettere Spande ere fundne. Metalkar og Skaale fra den 
ældre Jernalders Grave ere i det Hele taget tinere og mere 
pyntelige end dette. Aldeles lignende Kar ere derimod 
oftere fundne i England. To saadanne stode i en Grav 
ved Fødderne af et Menneskeskelet; ved Ligets venstre 
Side var der et stort sort Lerkar og et Jernsværd; des- 
uden fandtes en Jern Skjoldbule og en Bronze Fibula. I 
en anden engelsk Grav er der fundet et lignende Bronzekar 
med Jernhank; det indeholdt brændte Benstumper — om af 
Mennesker siges der ikke — og en Benkam; over Karrets 
Munding laae Knogler af Heste og af en Oxe. 

Der er overhovedet en mærkelig Overensstemmelse 
mellem Gravenes Indhold og hvad der er gjemt i Moserne. 
Det er ikke blot væsentlig det samme Slags Sager, der 
findes begge Steder, men ogsaa den Behandling, der er 
bleven dem til Del inden Nedlægningen, stemmer ganske 
mærkeligt overens. Muligen turde dette Forhold, nærmere 
belyst og undersøgt, bringe et andet og bedre Sammenhæng 



KRAOERtL MOSF.rrUP 169 

tilveie mellem Mosefundene paa den ene Side og Gravenes 
Indhold og Gravskikkene paa den anden Side, end man 
hidtil har seet. Overensstemmelsen i Behandlingsmaade 
synes i alle Tilfælde at tale tor, at der ligger religiense 
Skikke til Grnnd for Nedlægningen af saamange Brugs- 
gjenstande i vore Moser. 

Af Redskaber til huslig Brug skulle vi nævne 
Øxer, Knive, Saxe og Syle. Saavidt vor desværre meget 
ufuldstændige Kjendskab til dette Fund i sin Helhed rækker, 
er der ikke fundet Celter, en Form af Petexen, som fore- 
kommer baade i Nydam og i Vimose. Kun eet fuldstændigt 
Øxeblad er bevaret og en Del Brudstykker af Træskafter, 
som ovenfra have været stukne ned gjennem Øxebladets 
Hul. Knivene ere eneggede og bredryggede og have ret 
mærkelige Skafter af Træ og af Bronze. Af Meddeleren 
fra 1761 omtales »en liden Sax af Jern, ganske som vore 
Uldsaxe«. Man kjender Formen — jvfr. Worsaaes Nordiske 
Oldsager Nr. 362 og 363 — fra mange Gravfund og andre 
Jordfund og et Brudstykke fra Vimose; de ere derimod 
ikke fundne i de sønderjydske Moser. 

Tilspidsede Grene og Pæle, der her som i de 
andre undersøgte Moser, vare blandede mellem Oldsagerne, 
have formentlig været brugte ved Sagernes Nedlægning. 

Ved de systematiske Gravninger i 1864 og 65 fandtes 
enkelte Dyreknogler, som ikke ere undersøgte endnu, og 
tidligere Beretninger tale om »Svinetæer og Lammebove«, 
hvilket fortjener at bemærkes, da der saavel i Nydam som 
ved de i 1865 foretapne Gravninger i Vimose er fundet en 
Mængde Dyreknogler, navnlig Hesteknogler, spredte over 
hele Oldsaglaget og i en saadan Forbindelse med de øvrige 
Gjenstande, at de maa være nedlagte samtidig med disse, 
ligesom de ogsaa ere behandlede med Hug og Stød paa 
samme Maade som Mængden af Oldsagerne; en Omstæn- 
dighed, der meget synes at tale for Rigtigheden af den af 
J. J. A. Worsaae fremsatte Mening om vore Mosefund, at 



fflffi 



170 KRAGEHUL MOSEFl'ND. 

de nemlig nedlagdes i daværende hellige Seer som Offringer 
til Guderne. Knoglerne forklares da som Levninger af 
Offermaaltider eller af den Del af samme, man har givet 
Guderne. 

Endelig indeholder Fundet en Del smaa Gjenstande af 
ukjendt Bestemmelse. Af de tabte fremhæve vi navnlig det 
« lidet Horn af Hjortetak«, som var i Herr Wikmands Eie. 
Det havde nemlig Runeindskrifter og maa efter Be- 
skrivelsen have været som det i Finn Magnusens »Runamo 
og Runerne« PI. IV, fig. 11 a og b afbildede Stykke, fundet 
i 1840 i en Tørvemose i Skaane, og som dengang var i 

_ „ Professor S. Nils- 

Fig. f. 

sons Samling i 

Lund. En anden 

Runeindskrift 
omtales i den of- 
tere nævnte Dag- 
bog, og en tredie 
af 10 Runetegn er 
reddet paa et lille Stykke Træ, et Brudstykke, uden Tvivl, 
af et lille Knivskaft; see vedstaaende Figur f. 

Det er naturligt, at Spørgsmaalet om Fundets Alder 
kommer til at staae i første Række, efterat vi nu have 
lært dets Indhold at kjende. Romerske Mønter eller klas- 
siske Konstarbeider, der kunde lede paa Vei i den Hen- 
seende, ere ikke fundne her; men der kan slet ingen Tvivl 
være om, at det henhører til den Kulturperiode, der først 
bragte Jernet til vort Fædreland, og som væsentlig er bleven 
belyst ved de store Mosefund, der synes at være eien- 
dommelige for denne Tid. Flere Omstændigheder tale imid- 
lertid for, at dette Fund er senere eller yngre end de 
sønderjydske Fund, forudsat da, at den Betragtning er 
rigtig, at Jernalderen ved en Indvandring er kommen fuldt 
udviklet her til Norden, og at Kulturen, efterat Forbindelsen 
med Moderfolket var bleven afbrudt i Begyndelsen eller i 





KRAOEHl'I. MOSEFUND. 171 

Midten af det tredie Aarhundrede efter C. F. , har været i 
stadig Tilbagegang baade med Hensyn til det Tekniske, til 
Prydelser og til Former. Hvis dette indrømmes, kan der 
ingen Tvivl være om, at Thorsbjerg Mosefund er blandt de 
ældste af de hidtil kjendte (fra det tredie Aarhundrede efter 
C. F.) og at Kragehul Fundet maa regnes til de yngre (fra 
det fjerde eller femte Aarhundrede efter C. F.). I den 
Henseende skal jeg henlede Opmærksomheden paa nogle 
Former af Kamme, der ikke kjendes fra andre omtrent 
samtidige Fund; paa flere Jernspyd, som ved deres massive 
Former tale for en senere Tid end f. Ex. Nydam Fundet; 
og paa de Slyngninger og Fletninger, der her tindes hyppig 
paa Træstager til Kastespyd eller Lanser. I Henseende til 
Konststilen skal jeg henlede Opmærksomheden paa det 
Side 16o afbildede Mundblik, hvor Konsten synes udviklet 
i en anden Retning og forskjelligt fra hvad der kjendes fra 
Thorsbjerg, paa fig. f. paa S. 170, hvor Dyrebenet minder om 
Bracteatstilen, og paa det i Abildgaards Dagbog Anførte, 
nemlig at der paa Træ fandtes Figurer »med begge Arme op- 
rakte og udstrakte ved Siderne af Ansigtet«, en Beskrivelse, 
der minder om en paa vesteuropæiske Oldsager hyppig 
forekommende Fremstilling. Endelig kan ogsaa den nys- 
nævnte Bronzespand drages med ind i Betragtningen; dens 
Form er noget forskjellig fra de i vore Grave sædvanlig 
forekommende Kar; den ligner derimod ganske dem, der 
træffes i oldengelske Grave fra den angel-saksiske Tid. 

Der har i Meddelelsens Løb hyppig været Anledning 
til at hentyde til det Meget af dette Fund, der er tabt og 
forsvundet, og sammenligner man det i Beretningerne om- 
talte med det, der er bevaret, kunde man næsten fristes 
til at sige, at Fundet er ligesaa vigtigt ved det, som blot 
er bevaret ved skriftlige Optegnelser, som ved det, der er 
kommet til os. Jeg kan ikke tilbageholde Udtalelsen af 
det Ønske, at vi i Fremtiden maa vide, i rette Tid og 
inden det bliver for silde, at benytte de mange fortrinlige 

Aarb f. nord. Oldk. og HM 1 - 



172 KRAGEHEL MOSEFUND. 

Leiligheder, her gives til af Jordens Skjød at fremdrage 
Mindesmærker, som ordnede og sammenstillede dog danne 
Blade af en Fortids Historie, som uden dem formodentlig 
maa komme til at hvile i et fuldstændigt Mørke. 



GUMLØSE KIRKE I SKAANE. 

Af J. KORNERUP. 
(Hertil Tavle l— II.) 



l/e talrige og mærkelige Mindesmærker, man møder ved 
ethvert Skridt i Skaane, fremkalde hos den danske Reisende 
Erindringen ikke alene om den Tid for lidt over 200 Aar 
siden, da dette Land endnu var en af de bedste Ædelstene 
i Danmarks Krone, men ogsaa om hine fjerne Tider, da 
vort Fædreland stod i sin bedste Ungdomskraft og Glands: 
Valdemaremes Dage. Thi Navne som Valdemar den Førstes, 
Dronning Sophias, Erkebiskop Eskils, Absalons og Anders 
Sunesøns knytte sig til endnu existerende Mindesmærker og 
leve tildeels endnu paa disse Steder i den gammeldanske 
Almues Erindring*). 



*) Kundskaben om Skaanes Mindesmærker er dog først i nyere 
Tider bleven videre udbredt igjennem den lærde svenske 
Konsthistoriker og Architekt, Prof. Brunius's fortræffelige Værk : 
»Skånes Konsthistoria fOr medeltidenn, et af de vigtigste Bi- 
drag til den danske Konstbistorie, som derfor ogsaa har 
mødt megen og velfortjent Anerkjendelse i Danmark. Det 
er Prof. Brunius. som har været den Første, der har be- 
skrevet Gumløse Kirke i det omtalte Værk. Dog haaber 
jeg. at en ny Beskrivelse, der er lidt udførligere og forsynet 
med flere Tegninger, end Planen for Brunius's Bog tillod det, 
dog derfor ikke vil være overflødig. Jeg vil igjennem en kort 
Fremstilling af Bygningsforholdene i Skaane, grundet paa egne 
Iagttagelser, søge at fremhæve Betydningen af denne Bygning, 
som er en af de ældste, der er opført af Mursteen, ligesom 
jeg ogsaa vil paapege den Gruppe af Kirker i Danmark, 
hvortil den henhorer. 




GUMLOSE KIRKE I SKAANE. 



*ett imod Ahrrrt . 



(il'MLØSE KIRKK 1 SKAANE. 173 

Allerede i det Ilte Aarhundrede, da Adam af Bremen 
beBøgte Skaane, havde denne Frovinds 300 Kirker, det 
dobbelte Antal at hvad Sjælland paa den Tid var i Be- 
siddelse af*). Af Kirkebygninger fra hiin Tid er det imid- 
lertid nu vanskeligt at paa vise nogen, med Undtagelse af 
Skaanes ældste Bygning, Helligkorskirken i Dalby; thi de 
farste Kirker vare næsten alle paa gammel^ nordisk Viis 
opførte af Træ og bleve fra det I2te Aarhundrede af efter- 
haanden ombyttede med Steenkirker , som endnu staae. 
Høiere oppe i Sverig fandtes derimod for kort siden ad- 
skillige og tindes endnu, ligesom i Norge, enkelte ældgamle 
Trækirker'*). Kort efter Adam af Bremens Besøg paa- 
begyndtes med Kong Knud den Helliges Understøttelse Op- 
førelsen af Lunds herlige Domkirke, der snart skulde blive 
Sædet for Nordens Overhyrde. 

Erkebiskoppernes Ophold i Skaane er vistnok en af de 
Omstændigheder, som især have bidraget til Provindsens 
Glands i den katholske Tid og dens Rigdom paa smukke 
Kirker. Iveren for Kirkens Forherligelse ved disse Byg- 
ningers Optørelse kom imidlertid til at hvile tungt paa det 
menige Folk , som i den Grad blev bebyrdet med at hugge 
Steen og Tømmer, bringe Materialet igjennem næsten ufrem- 
kommelige Egne og hjælpe til ved Bygningsarbeidet, at de 
bekjendte blodige Opstande af Bønderne imod Erkebiskoppen 
1180 og 1182 derved tildeels fremkaldtes. Den i Sandhed 
beundringsværdige Virksomhed, som det 12te Aarhundrede 
udviklede i Bygningskonsten, havde saaledes ogsaa sin mørke 
Side, som man kan være vis paa ikke er fremhævet af Da- 
tidens geistlige Forfattere. 

Skaane var fremfor det øvrige Danmark forsynet med 
et særdeles smukt Bygningsmiddel, Sandstenen, som brødes 



*) Adam af Bremens Kirkehistorie ved P. W. Christensen. S. 181. 

**) C. G. Brunius : »Konstanteckningar under en resa^ år 1849. 
See Beskrivelsen af den gamle Trækirke i Kalfsvik i Nær- 
heden af Vexie. S. 643. 

12* 



174 GUMLØSE KIRKE I SK A ANK. 

paa flere Steder, navnlig ved Her Nord for Ringsøen. Vi 
finde derfor, at flere af de ældste Kirker ere opførte af vel- 
tilhugne Sandstensqvadre, f. Ex. Kryptkirken i Dalby, Lunds 
Domkirke, Kirken i Hør, Strø Kirke i Vester Gynge Herred 
og Væ Kirke ved Christianstad*). Men ogsaa af Granit ere 
mange af disse Bygninger opførte, og i det sydlige Skaane 
har man ligesom paa Sjælland anvendt Kalktuf (»Fraad- 
steen«) og Kridtsteen. Mærkeligt nok ere de ældre Kirker 
ofte opførte af et langt omhyggeligere forarbeidet Materiale 
end de yngre, et Forhold, som især viser sig tydeligt ved 
Soklens Behandling. Det synes næsten som om Folket har 
mistet Taalmodigheden og er blevet træt af det haarde 
Arbeide, at hugge Steen. Man indskrænkede sig derfor til 
at hugge de Qvadre, der vare aldeles nødvendige for at 
skaffe Bygningens Hjørner og Buer Fasthed. Alle Mellem- 
rum bleve da byggede af mindre vel tilhugne Steen; hvor 
det var Kamp blev den kun flækket eller hvad man i Sverrig 
kalder »tuktad«. 

Der indtraadte derfor en betydelig Lettelse, da man i 
Midten af det 12te Aarhundrede lærte at brænde Mursteen 
af Leret**). Hvilken Vægt Datiden lagde paa denne nye 



*) C. G. Brunius: Skånes Konsthistoria for medeltiden. 

*) Roskilde Domkirke, der er paabegyndt omtrent ved 1050 
og indviet 1084, er rigtignok opført af brændte Mursteen og 
det kunde derefter synes som om man her i Landet havde kjendt 
og anvendt dette Materiale omtrent 100 Aar før den angivne Tid. 
Denne Kirkes Architektur er imidlertid i det Hele meget 
vanskelig at bringe i Overensstemmelse med de faa historiske 
Efterretninger om den hos Saxo og i Annalerne. Prof. Høyeri" 
antager i sin Afhandling, »Nogle Bemærkninger om Roskilde 
Domkirkes Alder og Stiil« i «Ny kirkehistoriske Samlinger« 
1864, at den er senere ombygget og at intet mere s er tilbage 
af hiin Kirke fra det Ilte Aarhundrede end Soklen. Ring- 
sted Kirkes Bygningsforhold ere lignende.' Ogsaa her er 
Murstenen brugt og dog berettes det, at Biskop Svend Nord- 
bagge byggede den samtidig med Domkirken i Roskilde. 
Etatsraad Worsaae anseer dog den nuværende Bygning for 



GCMLØSE KIRKE I SKAAKE. 175 

Konst fremlyser ved mange Leiligheder. Vi læse saaledes 
paa den i Valdemar den Førstes Grav i Ringsted fundne 
Blyplade anført imellem Kongens udmærkede Gjerninger, at 
han byggede Danevirke og Taarnet paa Sprogø »af brændte 
Mursteen«, som det i Originalen hedder »e coctis lateribus«, 
hvilke selvsamme Ord bruges af Svend Aagesen, hvor han 
ligeledes taler om Valdemars Bedrifter*). 

En heel Række anselige Murstensbygninger fremstod 
derfor i dette Tidsrum, opført med stor Omhu og en vis 
Pyntelighed i Anvendelsen af det simple men beqvemme 
Materiale. Man synes derfor ved Betragtningen af disse 
Bygninger ligesom at kunne ane den Glæde, Datiden har 
følt ved dette praktiske Fremskridt. Uagtet Murstenen 
efterhaanden modtog flere Forbedringer og man hyppigere 
anvendte Profilsteen og Glasseringer, staae dog i det Hele 
disse ældre Murstenskirker i architektonisk Henseende be- 
tydeligt over de yngre. Vi ville her dvæle ved en af 
Skaanes ældste Murstenskirker, som er et i flere Henseender 
mærkeligt Mindesmærke: Gumløse Kirke i Vester Gynge 
Herred. 

Det nordøstlige Skaane, Gynge Herred, er endnu lige- 
som i gamle Dage for en stor Deel bedækket med tætte 
Skovstrækninger af Eg, Bøg og Fyr, men den skandinaviske 
Halvøes Klippenatur begynder allerede her at yttre sig. 
Skovens Bund er ligesom oversaaet med mægtige Granit- 
stykker og paa enkelte Steder hæver pludselig en Klippe- 
væg sig, medens betydelige Vandløb bruse afsted igjennem 



at hidrøre væsentlig fra Valdemar d. 1stes Tid, støttende sig 
deels til en gammel Beretning om at denne Konge i Aaret 
1161 med Bygning forøgede Ringsted Kloster, deels til den 
Ringstedske Tavle, hvori Valdemar kaldes • Kirkens Udvider« 
(ampliator hujus ecclesiæ). Se »Kongegravene i Ringsted* 
S. 11—12. 

». . . in vallo Danewerchk murum erexit lateritium.« — 
Absalons Teglmester Aage »Acho magister laterum« findes 
omtalt i hans Testamente. Ser. R. D. Tome V. 



176 GUMLØSE KIRKE I SKAANE. 

Dalene. Naar Skoven og Stenene med Besvær ere ryddede, 
fremstaae efterhaanhen flere og flere Marker, der bære frodig 
Sæd, som fuldkommen kan maale sig med Sjællands. Den 
navnkundige Helgeaa gjennemstrømmer Gynge Herred og 
bærer i de talrige Mindesmærker langs med sine Bredder 
Vidnesbyrd om sin Betydning i Oldtiden. Fra Vest af op- 
tager den den smukke Alma-Aa. Paa en jævn Skraaning 
ved Bredden af denne* Aa og ved Siden af Herregaarden 
Sinclairsholm reiser Gumløse Kirke sig. 

Historien har opbevaret os et nøiagtigt Vidnesbyrd om 
denne Kirkes Alder. Indtil Aaret 1669 gjemtes i Kirken, 
hæftet paa Chormuren, et gammelt Pergament under Glas 
med en latinsk Beretning om dens Indvielse, men blev da 
af Stedets Præst nedtaget, som det hedder, for at forebygge 
Almuens overtroiske Tilbedelse. Ganske vist bevarer den 
skaanske Almue endnu den Dag idag med stor Vedholdenhed 
mange Erindringer fra Landets katholske Middelalder. Imid- 
lertid lod dog Præsten Indskriften gjentage paa en Træ- 
tavle, som endnu findes der og Langebek optegnede os den 
paa en endnu varigere Maade*). Paa Dansk lyder denne 
Indskrift omtrent saaledes : 

»I Aaret efter Herrens Fødsel 1191 den 26de October 
blev denne Kirke indviet af Herr Absalon, den ærværdige 
Erkebiskop i Lund, det apostoliske Sædes Legat, Sverigs 
Primas, i hans Erkebispedømmes 16de Aar med Bistand af 
Herr Erik, Biskop af Trondhjem**) og Herr Stenar, Biskop af 



*) Ser. R. D. Tome V, p. 377: «Encænia templi Gumlosani«. 

**) Erkebiskop Erik af Nidaros var Aaret forud, 1190, for- 
medelst Stridigheder med Kong Sverre tyet ned til Dan- 
mark til Absalon, der tog sig varmt af hans Sag. I Absalons 
Testamente betænkte han baade Erkebiskop Erik og de 4 
andre landflygtige norske Biskopper saavelsom Erkebiskoppens 
Capellan med rige Gaver. I Testamentet hedder det, at Ab- 
salon skjænker: »til den ærværdige Herr Erik. Erkebiskop 
af Nidaros, der for sin Retsindigheds Skyld er land- 
flygtig, hundrede Mark Sølv.« Endvidere skjænkede han 



OCMLØSE KIRKE 1 SKAANK 177 

Vexiø*), til Ære for Vor Herre. Jesus Christus og hans op- 
heiede Moder Jomfru Maria og de salige Apostle Paulus og 
Mathias og alle Helgene. Men Grundlæggeren af denne 
Kirke Herr Thrugotus (Trud) Ketilsun foretog sig, tilskyndet 
af den himmelske Naade, med stor Fromhed at samle Helge- 
nernes Levninger og at anbringe disse Reliqviers Navne 
paa dette Sted af Væggen. Deres Navne ere følgende: 
Noget af Herrens Kors. Af den Steen , ovenover hvilken 
Korset stod, da Herren blev korsfæstet. Af Herrens Grav- 
steen. Af det Fad, af hvilket Herren spiste ved Nadveren. 
Noget af den , hellige Marias Haar. Af hendes Klæder og 
af den hellige Johannes Døberens. Noget af St. Peder 



ham en smuk Hest og hans Capelian »Magister Petrus* en 
med Graaværk foret Kappe. (Teståmentum Absalonis Archi- 
episcopi Lundensis,- S. R. D. V.). 
*) Biskop Sten ar af Vexiø hørte til den sverkerske Konge- 
slægt. Han var først Cisterciensermunk, bier derpaa Biskop 
i Linkjoping fra 1158 til 1163, men frasagde sig af Vrede over 
ikke at blive valgt til Erkebiskop i Upsala sit Bispedømme 
til Fordel for Absalon og til Fortrydelse for den valgte Erke- 
biskop i Upsala. Derpaa gik Stenar som Munk i Alvastra 
Kloster, men fortrød det siden og blev ved Slægt og Venners 
Inflydelse Biskop over Smaaland og Værend 1166. Dog kom 
han snart i Strid med Biskop Col i Linkjoping og maatte, da 
denne havde Paven paa sin Side, 1180 forlade sit Stift. Han 
begav sig til Erkebiskop Absalon i Lund, hvor han blev 
venlig modtaget og opholdt sig en Tidlang. Paa sit Stifts 
Bønner kom han dog atter tilbage og styrede det til sin 
Død, der indtraf kort efter Gumløse Kirkes Indvielse 1192 
eller 1193 (Rhyzelii »Episcopia Sviogothica" I, 296). 
Vi see saaledes, at Biskop Stenar har staaet i et nært For- 
hold til Absalon , hvorfor det er naturligt , at denne , der 
kaldte sig Primas for Sverig, har anmodet Stenar, der var 
ham hengiven, om at være nærværende ved Kirkens Indvielse. 
Ligesom Absalon i det Hele var nidkjær for Kirkens Glands 
og Værdighed , synes det , som det har været ham magtpaa- 
liggende ogsaa at gjøre denne Kirkefest saa høitidelig som 
mulig, hvortil tvende høie Prælaters Nærværelse meget kunde 
bidrage. 



178 



OiCMLøSE KIRKE I SKAANE 



Apostlens Hoved. Noget Skjæg af St. Peder og St. Andreas 
Apostlen. Af St. Andreas Apostlens, St. Mathæus Apost- 
lens og St. Marcus Evangelistens Sandaler (Herpaa 

følger endnu en stor Mængde Reliqvier, hvoriblandt slutte- 
ligen nævnes): . . . Noget af den hellige Margaretha Martyren, 
som hviler i Roskilde«*). 

Vi vende os nu til Undersøgelsen af Kirkebygningen, 
som endnu i alle sine væsentlige Dele er bevaret, om den 
end ikke har undgaaet de sædvanlige uheldige Forandringer 
og faaet en raa Tilbygning paa søndre Side. Gumløse Kirke 

Fig. 1. 




er bygget i reen Rundbuestiil og bestaaer af et Langhus, 
et firkantet Chor med lige Altervæg i Øst og et ligeledes 



*) I Vor Frue Kirke. See Ser. R. D. Tome V, p. 302: »Relatio 
de translatione S. Margaretæ Roskildensis«. 

I Høierup Kirke paa Stevns Klint bevares paa en Trætavle 
en lignende mærkværdig Meddelelse om Kirkens Indvielse i 
Aaret 1357. Men den oprindelige Kobbertavle er forsvunden. 
See Marm. Dan. I, 198. Foruden de tvende nævnte Kirker 
kjender man i Danmark endnu kun een Kirke, hvis Bygnings- 
tid er angivet i en samtidig Indskrift, nemlig Gjellerup Kirke 
ved Herning i Nørre Jylland. Den er opført 1140. See 
Marm. Dan. n, 81. 



GCMLØSK KIRKK I Nk\\\f 179 

firkantet, temmelig heit Taarn i Vest. Kirken er over- 
hvælvet med Murstenshvælvinger og er heel og holden af 
een Støbning. (See hosstaaende Fig. 1). 

Kirkens Langhus har indvendigt en Længde at* 19 
Alen og 5 Tommer, en Brede af 9 Alen og 3 Tommer og 
en forholdsvis anseelig Høide af 10 Alen og 9 Tommer fra 
Gulvet til Midten af Hvælvingen. Man bemærker strax ved 
det første Blik, at Bygningen, i Modsætning til hvad der i 
Almindelighed er Tilfældet med vore Landsbykirker, fra 
først af har været beregnet paa at bære Hvælvinger. 
Murene, der ere massive*), med en Tykkelse af lidt over 
H Alen, støttes udvendig paa Midten af Langhuset ved 
stærke Murstivere og alle Bygningens ydre Hjørner for- 
stærkes ved Pilastre. 

Indvendig springe tvende kraftige Halvsøiler frem fra 
Væggen og bære en bred halvrund Gjordbue. Halvsøilernes 
Kapitæler have skraa Hjørner og nøiagtig den samme eien- 
dommelige Form, som man træffer i de ældre Murstens- 
kirker i Danmark, især i dem, der ere opførte i det 12te 
Aarhundrede af Skjalm Hvides Slægt**). Søilernes Fod- 



*) Prof. Brunius siger i sin Beskrivelse af Kirken, Skånes Konst- 
' historia S. 204, at Murene bestaae af en ydre og indre Be- 
klædning med et Mellemfyld af Graasten. Men kort for mit 
Besøg i Kirken havde man hugget flere Huller tværs igjennem 
Muren for at anbringe et Anker og den viste sig da, at være 
helt igjennem af Mursten. Dette er ogsaa ofte Tilfældet med 
Middelalderens Murstensbygninger og er en af Grundene, 
hvorfor -disse have bevaret saamegen Fasthed. Saaledes ere 
Roskilde Domkirkes Mure massive, ligeledes Valdemar den 
Stores Mur paa Danevirke. Dog findes der ogsaa mange 
Murstensbygninger fra Middelalderen, i hvilke Graasten danne 
Kjærnen af Muren. 
**) Saadanne Kapitæler træfles i Roskilde, Ringsted, Sorø, Fjen- 
neslev, Biernede, Kallundborg, Uby, Herstedvester, Aalborg, 
Thorsager, Stubbekjøbing og Løgumkloster. Ogsaa findes do 
paa Rygen i Bergen Kirke , der er opført af de Danske. 
See »Ringsted Kirke som Gravsted for den gamle danske 



180 GUMLØSE KIRKE I SKAANE. 

stykker ligne Kapitælerne nedadvendte. (See Tavle 2). Lang- 
husets Rum bedækkes paa hver Side af Gjordbuen af en 
Krydshvælving, hvis Fodpunkter hvile paa Hjørnepilastre 
med smukke Kragbaand. (See Tavle 2). Disse Hvælvinger 
ere opførte i reen. Rundbuestil og bestaae af 2 Tønde- 
hvælvinger, der skjære hinanden uden nogen Ribbe og ere 
murede saaledes, at Murstenene staae opreiste*). I Lang- 
husets vestre Ende findes 2 rundbuede Portaler, af hvilke 
den søndre nu er tilmuret, medens den nordre er i Behold 
med sine Halvsøiler og Hjørnepilastre. (See Tavle 1). Oven- 
over denne Portal sees Levninger af tvende smalle, rund- 
buede Vinduer**). Prof. Brunius mener, at ethvert af Lang- 
husets Qvadrater har havt 2 saadanne Vinduer, men dertil 
kan der ikke paavises noget bestemt Spor. Derimod angive 
2 ældre Tegninger af Kirken, der bevares paa Sinclairsholm, 
den Anbringelse af Vinduer, som sees paa den paa Tavle 1 
givne Afbildning af Kirken***). 

Triumfbuen er temmelig høi og smal med en halv- 
rund Bue, der hviler paa pyntelige Kragbaand. Denne 



Kongeslægta af J. J. A. Worsaae, p. 16, og »Kleine Schriften 
und Studien zur Kunstgeschichtea af Frantz Kugler, I, p 664, 
667 og 670. 
*) Altsaa bestaaer Hvælvingen af en heel Steens Mur. De ældre 
Hvælvinger i Roskilde Domkirke have samme Construction. 
Ligeledes i Aarhus Domkirke. 

**) Ganske lignende Anordninger, hvor 2 smalle Vinduer slutte 
sig til Portalpartiet, findes i Stokkemarke Kirke paa Laaland 
og fandtes paa Taars Kirke sammesteds forinden denne gamle 
Kirke blev moderniseret 1859. 

***) I C. G. Brunius's Skånes Konsthistoria Side 207 hedder det: 
(»Kyrkan har i sednare åren fått stOrre fdnsterOppningar, som 
erinra om ett slags spetsbågsstil , men hvilka tyvårr inga- 
lunda passa med hendes rena rundbågsstil. Således vittnar 
allt, hvilket man i sednare tider der utfort, om en total obe- 
kantskab med forntidens heliga byggnadskonst, hvilket maste 
beklagas, då fråga ar om ett sådant Herrans hus som detta, 
hvartill hogst få, kanhånda intet motstycke kan i 
Norden framtes.« 



i.iMIOM KIRKK I SK A ANK. 181 

Rundbue er muret med dobbelte Stik eller Bueslag med en 
dobbelt Række af Løbere aldeles ligesom Sidebuerne i Sorø 
Kirke og Portalerne i Kallundborg Kirke, som jo ere sam- 
tidige Bygninger. Paa begge Sider rundbuede Nicher, der 
formodentlig have været bestemte til smaae Sidealtere. 
Ogsaa i Danmark forekomme undertiden i vore Landsby- 
kirker saadanne Nicher til Sidealtere, t. Ex. i Ishøi og 
Uggerløse i Sjælland, i Romb, Thorsager, Seem og Arrild 
i Nørrejylland, Ensted i Sønderjylland og i selve Skaane 
tindes der lignende i Færløf og Slågarp Kirker. 

Choret er knap 7 Alen i Firkant. Dets Hvælving har 
uøiagtig samme Construktion som Langhusets. 1 Alter- 
væggen bemærkes tvende smaae rundbuede Vinduer. Det 
er i Forhold til Bygningstiden mærkeligt, at Kirken ikke 
har en halvrund Chorslutning, »absis« ; men lignende Ex- 
empler omtrent fra dette Tidspunkt forekomme i Danmark. 
Saaledes har den smukke og mærkelige Tirsted Kirke paa 
Laaland ogsaa lige Altervæg med 2 Vinduer i Rundbue- 
stiil *). Ved Murens Rensning i Sorø Klosterkirke er et 
rundbuet Vindue af den oprindelige Form med Bueslag med 
Løber kommet frem paa Choret og viser tydeligt, at det 
Nederste af Endemuren er gammelt. Altsaa har Sorø Kirke 
hellerikke havt nogen Chorrunding. 

Taarnet i Kirkens vestlige Ende har et indvendigt 
Rum af 6£ Alen i Firkant, der saaledes er lidt mindre end 
Chorets. Det staaer i Forbindelse med Langhuset ved en 
Rundbue, der ligner Triumfbuen. Imod Vest og Nord har 
der oprindelig været smalle rundbuede Vinduer. Hvælvingen 
i dette Rum er muret paa samme Maade som de andre 3. 
Naar dertil kommer, at Taarnets Mure sees at være i nøj- 
agtig Murforbindelse, i samme Stiil med Pilastre som det 
Øvrige, er dets Samtidighed med Kirken udenfor al Tvivl. 



*) See Afbildningerne til Traps »Statistisk topographisk Beskrivelse 
af Kongeriget Danmark«. 



182 



GIMLØSE KIRKE I SKAANE. 



Fig 2. 



Taarnet er rankt i sine Forhold og har en Høide af omtrent 
29 Alen. Dets Gavle vende tværtimod de ældre Taarnes 
Sædvane imod Øst og Vest med aftrappede Tinder. Gavlens 
Nicher have spidse Buer. Disse Forhold bringe mig til den 
Formodning, at Taarnets Tag og Gavle muligen ere blevne 
ombyggede. I saa Fald have Gavlene tidligere kun været 

Spidsgavle og vendt i 
b Syd og Nord. En op- 

rindelig Søile(Fig.2,a) 
af Sandsteen medTær- 
ningkapitæl er anbragt 
i en Glugge paa den 
østlige GavJ. En anden 
gammel Søile (Fig. '2, 
b), som har siddet 
i den modsvarende 
Glugge imod Vest, 
men nu er anbragt i 
en Ladebygning paa 
Sinclairsholm, er og- 
saa af Sandsten med 
et til det 12te Aarhundrede svarende temmelig eiendomme- 
ligt Kapitæl. 

Adgangen til Taarnet skeer nu igjennem en nyere Dør 
i dets søndre Mur og ved en Stige igjennem et Hul i den 
gamle Hvælving. Efter Prof. Brunius's Mening har den op- 
rindelige Opgang været igjennem en muret Vindeltrappe 
ved Taarnets søndre Mur. Dog ere Sporene heraf ikke 
tydelige. Derimod er det muligt, at man har havt en ud- 
vendig Trætrappe, i Lighed med hvad der endnu findes ved 
enkelte skaanske og danske Landsbykirker. (Til Exempel 
Silfåkra i Skaane og Tillidse paa Laaland). 

Kirkens hele indvendige Længde er 34 Alen og dens 
udvendige 37] Alen. Dens Ydre udmærker sig ved en 
harmonisk afsluttet Architektur og en smuk Holdning. For- 





Gl'MLOSK KIRKE I SKAANF.. 



183 



holdene ere meget ranke og Prydelserne anvendte med en 
vis Sparsommelighed, der bidrager til at give dem forhøiet 
Værd og Betydning. Alle Hjerner af Bygningen ere, hvad 
der allerede er berørt, støttede af lette Pilastre, der forene 
sig foroven under Tagskægget i en meget smuk Frise af 
dobbelte Rundbuer med net formede Kragsten. (See hos- 
staaende Fig. 3). Dette Ornament forekommer i Skaane 

ng. 3. 





ellers kun paa Sandstensbygninger, f. Ex. Lunds Domkirke 
og Kirken i Væ. Paa Sjælland tindes kun den enkelte 
Rundbuegesims. Paa Laaland og i Slesvig forekommer 
hyppigt en Gesims af Rundbuer, der krydse hinanden, men 
den hidrører fra en noget yngre Tid. Imellem Pilastrene 
løber forneden omkring Bygningen en simpel skraa Sokkel. 
Gavlene baade paa Langhuset og Choret have tidligere 
været spidse uden Takker; man seer tydeligt, at disse sidste 
ere en senere Tilsætning, der ikke er i Murforbindelse med 
det Oprindelige. 

Af Kirkens Inventarium og Mærkværdigheder 
er meget lidet blevet tilbage fra den katholske Tid. Det 
er allerede omtalt, at Pergamentstavlen med Indvielsesakten 
blev borttagen i 1669. Det vigtigste Stykke, der er tilbage, 



184 



c.l Ml.dSK KIRKE I SKAANE. 



er den gamle Døbefont, som har havt den ufortjente Skjæbne, 
at blive kasseret og henstillet i en Krog under Taarnet, 
medens en hvidmalet Træengel i Rokokostiil, der bærer et 
Fad, fungerer ved Daaben. Og dog er hiin Døbefont upaa- 
tvivlelig fra Absalons Dage og samtidig med Gumløse Kirkes 

Fig. 4. 




Opførelse. Den er udhuggen i Sandsten i Form af et kolos- 
salt Bæger, der hviler paa et Fodstykke, baaret af Løver, 
der gabe over Lindorme. Den øverste cylinderformede 
Deel er prydet med Pilastre og Rundbuer, hvorved for- 
skjellige Felter dannes. I disse Felter ere udhuggede 



GIMLØSE KIRKE I SKAANE. 185 

temmelig Hade Reliefs, forestillende Christi Fødsel, Mariæ 
Bebudelse, Christi Daab, Omskjærelsen og de hellige 3 
ger, der bringe Gaver til Jesusbarnet. (See hosstaaende 
Fig. 4). Omkring den forreste knælende Konge læses: 

f MISTICA : VOTA : FERVNT : XPM : (Christum) QI : 
MVNERE : QVERVNT : 

Desværre er det ikke muligt at læse uden enkelte Ord, 
f. Ex. DOMINO, af de øvrige Indskrifter, da disse for største 
Delen ere skjulte af et Jernbaand, der paa Grund af Revner 
er lagt omkring Fonden. Dragterne saavelsom Stilen i dette 
interessante Arbeide vise bestemt hen til det 12te Aar- 
hundredes sidste Halvdel. 

Naar Prof. Brunius i sin oftere berørte Beskrivelse af 
Kirken siger: »Kyrkans grundlåggare hvilar i sin skona 
helgedom under en enkel grafsteen«, da er det vel sand- 
synligt, at Thrugotus Ketilsun efter eget Ønske og Datidens 
Skik er bleven begravet i sin Kirke, formodentlig foran 
Alterets Fod. Men naar den høitagtede Forfatter omtaler 
hans simple Ligsten, da beroer dette vistnok paa en Mis- 
forstaaelse. Den eneste Ligsteen i Kirken er anbragt i 
Langhusets vestre Ende og bærer følgende Indskrift med 
Majuskelbogstaver: 

ANNO : DNI : MCCC:XXX:I1I : IN : DIE: BARNABE : APL1 : 

OBIIT : THRVGOTVS : THOOR : S : C : AIA : REQESCAT: 

IN : PACE. 

»I Herrens Aar 1333 paa Apostlen Barnabas' Dag døde 
Thrugotus Thoorsøn, hvis Sjæl hvile i Fred«! Altsaa er 
det rigtignok en Mand ved Navn Thrugotus, som ogsaa kan 
have hørt til samme Slægt, men Kirkens Grundlægger er 
det ikke*). 



") En Deel af denne Steen er dækket med et Fodstykke for 
Kirkebænkene, men Indskriften er suppleret efter en Tegning 
af Stenen , som gjemmes paa Sinclairsholm. Dog er Aarstal 
og N.imi -villigt. 



1 86 Gl'MLØSE KIRKE I SKAANE. 

Udenpaa Chorets østlige Muur er indmuret en anseelig 
Ligsten med Fremstilling af en Ridder i fuld Rustning og 
hans Hustru. Ridderen har sin Hjelm ved Siden af sig, 
Damen er iført en lang snæver Kjole og har en Baret paa 
Hovedet. Nedenunder dem sees en Tavle til Anbringelse 
af en Indskrift, som imidlertid ikke er bleven hugget. Stilen 
viser tydelig hen til Midten af det 16de Aarhundrede og 
naar man slutter fra tvende over Figurerne anbragte Vaaben- 
skjolde med et Grifhoved i det ene og 2 Ørnevinger i det 
andet, Familierne Grips og Brahes Vaabener, kommer man 
til den Formodning, at denne Mindesten i sin Tid er huggen 
for Birger Nielsen (Grip), Friherre til Wynes, Ridder, svensk 
Rigsraad, Statholder i Smaaland fra 1531 til 1559 -J- 1571 og 
hans Hustru Fru Brita Brahe*). 

Det staaer endnu tilbage noget nærmere at omtale 
Kirkens Materiale, som allerede i det Foregaaende er be- 
rørt. Murstenen, hvoraf Kirken er bygget, har en 
Længde af 101", en Brede af 4\" og en Tykkelse af knap 
bi". Dog ere Længderne noget forskjellige. Stenen er 
mørkerød, velbrændt og har især paa Bygningens Nordside 
bevaret sig udmærket godt. Siderne af denne Mursten 
ere riflede eller bedækkede medRidser paaskraa. 
Det er særdeles interessant at lægge Mærke til, at denne 
Slags riflede Mursten kun forekommer i vore Kirker fra 
Rundbuestilens Tid. Den riflede Steen findes saaledes i 
Roskilde Domkirke**), i Ringsted, Sorø og i de oprindelige 
Dele af Aarhus Domkirke. Ogsaa paa Laaland forekommer 
den i Saxkjøbing og Tirsted og vistnok i flere Kirker. Der- 
imod findes den ikke i den senere Middelalders Bygninger. 



*) Efter velvillig Meddelelse af Heraldikeren Hr. Cand. Begtrup. 

!*) Kamraerraad Steen Friis har i sin "Beretning om Restaura- 
tionsarbeiderne i Roskilde Domkirke« i kirkehistoriske Sam- 
linger 1860 (Særskilt Aftryk Side 3) første Gang paaviist 
Tilstedeværelsen af disse mærkelige riflede Mursteen. 



GCMl.ØSE KIRKE I SK A ANK 187 

Man har havt forskjellige Meninger om Hensigten med 
denne Rifling, men der kan ialfald ingen Tvivl være om, at 
Ridserne ere anbragte forinden Stenen er bleven brændt. Det 
er muligt, at de Gamle paa denne Maade have villet give 
Murværket et Slags Dekoration, og saameget er vist, at 
man kan træffe uberorte Stykker af gammelt Murværk, som 
tager sig særdeles smukt ud med denne Skravering. 

Construktionen i Gumløse er det saakaldte Munke- 
skifte: 2 Løbere og 1 Binder. Dog iagttages denne Regel 
ikke saa nøiagtigt, som i Bygninger fra den senere Middel- 
alder. Den største Omhu og Pyntelighed gaaer forøvrigt 
igjennem hele Murarbeidet. Over ethvert Bueslag er der 
som Ornament anbragt en Løber. Inde i Kirken har Triumf- 
buen og begge Portalerne dobbelte Bueslag med 2 Rækker 
af Løbere. Alle Fugerne ere net glattede og det er sand- 
synligt, at Kirkens Indre har staaet med den røde Mursten 
og at kun Hvælvingerne have været afpudsede. 

Naar vi sammenligne den af Absalon indviede Gumløse 
Kirke med den af ham opbyggede berømte Klosterkirke i 
Sorø, for at see, hvorledes disse 2 Bygningers Stiil forholder 
sig til hinanden, bekræfte de historiske Efterretninger sig 
fuldkomment; thi der tinder med Hensyn til de mindste 
Enkeltheder en Lighed Sted, som er forbausende. Kapi- 
tælerne, Kragbaandene, Bueslagene, Murstenene, Alt er 
nøiagtigt det Samme. At Planen i den anselige Basilika, 
som Erkebiskoppen grundlagde og bestemte til sin Slægts 
og sit eget Hvilested, i sin Grundplan og Udstrækning er 
imponerende ved Siden af den skaanske Landsbykirke , er 
naturligt. 

For enhver Kjender uf vore gamle danske Mindes- 
mærker vil det være indlysende, at Gumløse Kirke har en 
overordentlig Betydning for vor Konsthistorie. Det er saa 
sjældent at finde bestemte historiske Oplysninger om vore 
Kirkers Bygningstid; det er saa sjældent, at træffe dem i 

Aarb. f nord. Oldk. o* BlM 13 



188 (.(MI.OSK KIRKE I SKAANK. 

een Støbning med oprindelige Hvælvinger og Taarne. Gum- 
løse Kirkes Betragtning yder os derfor et af disse faste 
Holdepunkter, som ere saa nødvendige ved Undersøgelsen 
af Mindesmærkerne, for at vi ikke skulle komme ud i de 
svævende Gisningers Region. 



STRØBEMÆRKNINGER TIL OLDNORDISKE DIGTE. 
Af KONR. GISLASON. 



1) Eyvindr skaldaspillir (Mob. Cat. p. 181). Hkr. Graf. 
18 (I 185—86). 

Låtom långra nota 
log fota ver Fotom 
at fpå bernom fporna 
fpord fiodrodom nordan. 
Vita ef.. . 

Oversættelser: Vi lade Skibet Siøen | Met Føderne træde | 
Til Silden, i lang Nod fanget, | Som fiæret Stiert bafuer. | 
Vi ville see, om . . . og: Sinimus longarum tragularum, J Maris 
eqvum (navem) mare pedibus (earina), j Ad pernicem avem 
(halecem), calcare, | Pennatam caudam habentem, de borea. | 
Sciamus, an ... . Text og Oversættelser ere anførte fuld- 
stændig, for paa dette ene Exempel at vise, hvorledes 
Fortolkningen efterhaanden har udviklet sig siden 1777. — 
Det er nu for det første ikke tilfredsstillende, at Låtom 
opfattes som Indicativ (Sinimus, Vi lade). Fortællingens 
Traad (Eyvindr skipaSi roorarferjo huskbrlom sinom . . .), 
saavel som Begyndelsen af anden Halvstrophe, antyder, at 
Skjalden, skjondt han egentlig qvæder for (middelbart) at 
yttre en Stemning, idet han udmaler den Situation, hvorved 
samme fremkaldes, dog i Formen ikke optræder som be- 



i KHBEMÆRKNINGRE TIL OLDNORDISKE DICiTE. 189 

skrivende*, men som bydende, rigtignok mildt og venlig og 
ligesom i Spøg. Det er derfor et Fremskridt, naar John 
Olafsen (og Finn Magnusen), Hkr. VI 39, tage Låtom som 
Imperativ. Svb. Egilsson derimod synes at gjøre et Tilbage- 
skridt i Artiklen sporna (Lex. poet.), for saavidt han der 
opstiller som Exempel låta logséta sporna nordan 
(sporna uden Object), og følgelig vel maa antages at an- 
see ver (der skrives ver i Hkr. VI) for at være Stedordet 
(vi) og for at staae som Subject i Låtom, der da natur- 
ligst blev at opfatte som Indicativ. — For det andet er 
pernix en besynderlig Oversættelse af spå; men den er 
rettet saavel i Hkr. VI som i Lex. poéticum. — For det 
tredie er avis en alt for ubestemt Gjengivelse af perna, 
medens Hkr. VI forvansker hele Billedet (hele Omskriv- 
ningen) ved at opfatte dette Ord (perna) i Betydningen 
anvilla, hvorimod Egilsson ikke alene vender tilbage til avis, 
men ombytter dette med det nøiagtige sterna (d. Terne = 
Sosrale). — For det fjerde kan jeg ikke indsee, at Ud- 
trykkene pennatam cavdam habens (see ovenfor), pinnatw 
ca ud a' (Hkr. VI), cauda p'ennala (pinnata) instructus (Lex. poet.), 
nærmest kunne betyde andet end som har en af Fjædre be- 
tkmende HaU (jf. den danske Oversættelses Som fiærel Stiert 
hofurr) som har en Fuglehale. Men det er netop denne 
Begrebsbestemmelse, her maatte ophæves, idet Skjalden i 
Stedet for samme satte en saadan, hvorved han kunde 
frembringe den Omskrivning (kenning), han ønskede at bruge, 
spordfjadraor betyder ingenlunde havende en Fjæderhale 
I Fuylchalc)**, men tværtimod hvis Fjædre (tildeels — nemlig 
HeUeficedrene) ere sporSr (Fiskehale) = hvis Hale ikke er 



Hvilkit derimod er Tilfældet med Koog Harald Haardraade 
(Aar 1048 i 'Gudenfjord'): 

I. at nm ver, medan lirlar 

lineik veri sinum . . . 
1 saa Fald var her ikke Tale om Sild, men om virkelige 
SøsvaUr. 

13« 



190 STRØBEMÆRKNINGER TIL OLDNORDISKE DIGTE. 

vjeli, men spordr. — For det femte strider det imod 
Skjaldenes Udtryksmaade at kalde Skibets Kjøl uden videre 
Fod, endsige Fødder, eller overhovedet at belægge Dele af 
en slig livløs Gjenstand med dyriske Lemmers Navne uden 
noget Tillæg. En s 6 ti (Hest, egentlig sodet Hest) har fætr, 
en logs 6 ti (Bølgehest, Skib) har derimod kun rer fætr (Sø- 
fødder) eller lignende. Man kunde falde paa at oversætte 
fotom ved med sine Fødder (sine med Eftertryk); men saa 
var sine en Oversættelse af intet i Originalen Tilstede- 
værende, altsaa en Forvanskning. Med Hensyn til det høist 
Usandsynlige i, at f6tom skulde staae her uden Attribut 
— om hvilken Usandsynlighed de ældre Fortolkninger (Hkr. 
I og VI) ikke yttre nogen Anelse — , maa det bemærkes, 
at Lex. poet. i Artiklen fotr forbigaaer nærværende Sted, 
formodentlig af Hensyn til det Utilfredsstillende i den Op- 
fatning, der forelaae. Men hvorom Alting er, saa bør man 
uden Tvivl skrive den her omhandlede Halvstrophe paa 
følgende Maade: 

Låtum langra nota 

lagsota verfétum 

at spåpernum sporna 

sporofjaåradum norSan, 

og altsaa optage i Ordbogen en Artikel terfotr, Plur. ver- 
fætr, d. e. Aarer, hvilken Bemærkelse fremgaaer a) af 
Pluralformen (verfotum), §) af Udtrykket: Eyvindr skipa5i 
r65rarferjo . . . (see ovenfor), y) af Sammenligning med 

Bifroknum tra5 bekkjar 

blå-rast konungr årum 

af Guthormr sindri (en høibaaren Normand, ligesom Ey- 
vindr, og samtidig med denne). 

2) Glumr Geirason (Møb. Cat. p. 182). Hkr. Hg. 10; 
F. I 30. 

SliBrtiingur let syngja 
(sverSleiks reginferSar 



STRØBEMÆRKNINGER Til. OLDNORDISKE Dlf.TE 191 

sendi) gramr (at grundu) 

gullvarpadar (snarpar). 
Saaledes maa dette Vers skrives og inddeles i Følge Egils- 
sons Opfatning i F. XII (udk. 1837). For 'syngja' fore- 
trak han (1828) i ShI. I 34 (jf. AR. II 111) Læsemaaden 
'slyngja'; men denne er uden al Tvivl en Skrjvfeil, be- 
roende paa en feilagtig , momentan Lydforplantning fra 
'iliflrtiingur'," ligesom han heller ikke har optaget dette 
Exempel paa 'slyngja' i Lex. poéticum. — sverSleiks 
fer5ar opfattes eenstemmig i Hkr. VI*, ShI. 1. c, F. XII, 
AR. 1. c, som Krigerskarer, Hær eller Hære; men hvor finder 
man ellers fe ro" i Betydning af Skare brugt i en saadan 
Omskrivning? sverdleiks ferd vilde betyde Krigsfærd, 
Hærværk, Hærjen**. Lod det sig end godtgjøre, at sverfl- 
leiks ferdar kunde betyde Hær, saa vilde dog regin- 
vække Anstød. Hvis den her besjungne Harald Graafeld 
paa sine Vikingstog virkelig, om end kun en eneste Gang, 
havde tilintetgjort (sent at grundu) en uhyre Hær, der for- 
holdt sig til sædvanlige Hære, som Havet (reginhaf — 
coelum undique et undique pontus) forholder sig til en 
Fjord*": vilde saa Skjalden have undladt at yttre sig noget 
nærmere om en saadan Heltedaad? vilde Sagaskriveren 
ikke have fremhævet den ? vilde den ikke have gjort Harald 



Hkr. I 135 synes den danske Oversættelse at gjengive sverå- 
leiks regin ferdir, eller sv. r. f. snarpar, med Ledings 
bolde M end. og den latinske at opfatte s ver d leik s regin 
som ad prælium tendenlia agmina robuatu og fer Air snarpar 
»om beUatores multos acerrimos. 

F. V 227 10-13, Oh. 1849 p. 8 31-34 a. bør vistnok opfattes 
i følgende Orden : Gangum upp ådr stafar malmregns fregni 
ættland Engla farin randu auk miklar mords ferdir, d. e. Lad 
os trænge frem imod det Indre, før Krigens Bærere erfare, 
at Anglers Fødeegne med Hærskjold ere overfarne oer megen 
Dræbning øvet. (Object for fregni er 1. ættland Engla farin 
randu, 2. miklar mords ferdir.) 

Wegin-ferd , agmen divinum , i. e. ingens , ut reginhaf, altum 
'pelagi, hodieque in usu' ShI. I 35 (AR. II 112). 



192 STRØBEMÆRKNINGER TIL OLDNORDISKE DIGTE. 

Graafeld mere berømt, end han er — mere fremtrædende, 
selv iblandt Norges udmærkede Herskere? Egilsson er i al 
Fald øiensynlig paa det rette Spor, naar han bemærker 
ShI. I 35 (AR. II 112): 'Notandum tamen est, to fer5ar 
'seorsim capi posse, et sverdleiks reginn (per duo n) verti, 
'nanus (v. deus) pugnæ, bellator, se. rex', og naar han i 
Lex. poet. under reginn, saavel som under sverdleikr, uden 
videre anfører sver51eiks reginn af Hg. 10 og F. I 30 — 
medens han rigtignok omvendt under fer5 henviser til regin- 
fer5, men uden at opstille en saadan Artikel, da han imid- 
lertid maa have betænkt sig*. — Om gullvarpaSar yttrer 



Her foreligger altsaa et af mange Exempler paa den frem- 
skridende Udvikling i Egilssons Fortolkning af Skjaldeqvadene. 
Et lignende afgiver det i VOluspå forekommende Udtryk sviga 
læ vi, der i Lex. poet. under læ (2. g), i Overeensstemmelse 
med den sædvanlige Opfatning, forklares aldeles urigtig, hvor- 
imod det hedder under svigalseti, efterat den gængse Fortolk- 
ning er bleven gjentaget: 'Fieri vero potest, ut læ h. 1. non 
'significet ignem , et sviga non a svig derivandum sit, »ed a 
, soigi, m. , ramus , virga . . . , hine sviga læ, lei, noxa rami, 
'ignis'. — sviga læ er en meget naturlig Omskrivning (kenningl 
for Tid. Det her anførte lei er ene og alene i Skrivemaaden 
forskjelligt fra det sædvanlige 1 æ ; Tegnet « (i sin rette Be- 
tydning) udtaltes nemlig (som endnu i Island) ai (tydsk ei), 
hvis andet Element undertiden graphisk forstærkedes ved et 
tilføiet i (æ forstærkedes til a*i) ; for saavidt nu e brugtes for 
æ (og dette var meget almindeligt), bliver ei «= »i = «. An- 
gaaende den Maade, hvorpaa VOluspås læ vi skrives i Mem- 
branerne , see '44 Prøver' (Kh. 1860) Side 542 Lin. 370 med 
Note. — Et Exempel af en forskjellig Art, for saavidt Frem- 
skridtet her beroer paa Opdagelse af Noget, der laae udenfor 
det oprindelig givne punctum quaestionis , er Behandlingen af 
Stævet (Omqvædet) i Stufsdråpa — Overgangen fra det 
meningsløse: Haralds Ond ofarr londum . . . vist um aldr med 
Kristi (ShI. VI 150 — 51, F. XII 143) til det fuldstændige og 
rigtige: hafi riks pars vel likar . . . Haralds Ond ofarr lOndum . . . 
vist um aldr med Kristi (see AR. I 372). Parenthetisk til- 
føier jeg, at ogsaa den første Erkjeudelse af. at Verslinierne : 
Haralds Ond ofarr londum, vist um aldr med Kristi, høre til 
Stævet. men ikke til Drapaets Hovedmasse, er Egilssons For- 



■IMWHIHIWHH tii. OtMOMMKI ti 193 

Egilsson i ShI.: 'gullvarpadr potest accipi pro partic. pass., 
'auro circuradatus; persuasum tamen habeo, veriorem esse 
'leet. Hkr. gullvarpadr in nom. ut subst. verbale et sub- 
'jectum verbi: MMM*, og mere bestemt i AR.: "gullvarp- 
% adar, potest . . . circumdatus; verior tamen est leet.... 
"sendf . auro circumdatus varierer Egilsson med obductm auro 
(Textoversættelsen i begge de nysnævnte Værker, samt Lex. 
poet.), dcauratus og inaunilus (Lex. poet.), gullbuinn(Y. XII). 
Heimskringlas Variant omtales hverken i F. XII eller i Lex. 
poeticum. To Omstændigheder især tale imod et Participium 
gullvarpadar paa dette Sted. Verbet varpa, skjøndt 
det allerede synes brugt ved Aar 1200, er dog neppe saa 
gammelt som det her omhandlede Qvad. Desuden — hvad 
enten gullvarpaOar var at opfatte i Betydning af gull- 
biinar eller i Betydning af gul I re k nar, saa vilde et saa- 
dant Epithet ikke passe til slid rtungur (Sværdklinger). 
Læsemaaden gullvarpaOr — der heller ikke gaaer an, da 
den vilde gjore Verslinien for kort — er rimeligviis oprindelig 
fremkommet ved urigtig Læsning* afgullvarpa5 r =gull- 
varpaoar. Og dette sidste er uden Tvivl en Skrivfeil af 
en meget sædvanlig Art, 
idet gullvarpadar snarpar*' 

er kommet i Stedet for: gullvarpa5a snarpar, 



tjeneste. — Dette vil forhaabentlig være nok til at antyde, 
at fra min Side al Kritik over Egilsson som Qvadfortolker er 
forenet med oprigtig Anerkjendelse af hans Værd , og med 
Overbevisningen om, at kun en tidlig Dod har afskaaret ham 
fra at klare ikk»> faa af de mangfoldige Dunkelheder, han 
maatte lade staae til Efterkommerne. 

Undertiden findes et enkelt Bogstav skrevet over Linien, uden 
at >kulle betegne noget mere end sin egen Lyd, altsaa uden 
at -taae som Forkortelse (band). Dette — hvilket især fore- 
kommer i Enden af en Linie - kunde give Anledning til en 
Feiltagelse. 

Af slige feilagtige Homoeoteleuta findes der mange i liaand- 
>krifterne. Jeg skal noies med at anfore exempelviis tre Til- 
fælde, jeg netop har liggende for mig, og *om (vistnok tillige- 



194 STRØBEMÆRKNINGER TIL OLDNORDISKE DIGTE. 

saa at hele den ovenfor anførte Halvstrophe kommer til at 
see saaledes ud : 

Slidrtungur Ijet syngva 

sveroieiks reginn : ferdar* 

sendi gramr at grundu 

gullvarpaSa snarpar 
eller dog snarere: 

Slidrtungur ljet syngva 

sverSleiks reginn — feråar* 

sendi gramr at grundu 

gullvarpaåa — snarpar. 
Jeg foretrækker denne sidste Opfatning af den Grund, at 
Skjaldene, der ikke ere stærke i Periodebygning, pleie paa 
en Maade at erstatte denne ved at indskyde selvstændige 
Sætninger, hvorved de, ofte meget adæqvat, antyde et For- 
hold imellem Indholdet af de to Sætninger — den der ind- 
skydes, og den der optager den indskudte. 

3) Sighvatr skald I'ordarson (Mob. Cat. p. 189). Hkr. 
6h. 92 (jf.Hkr. VI 86); F. IV 187—88 (jf. ShI. IV 179 
og F. XII 84;; Oh. 1853 p. 81 (jf. ib. p. 272-73). 
For ek tinna båru 
(frids vætta ek mer) sidan** 
brjot panns*** bragnar Ijetu 
bliks vildastan miklu. 
Denne Halvstrophe (der bestaaer af tre Sætninger, hvoraf 
de to høre sammen ved det relative Bindeled: panns) er 

med adskillige andre) findes i det mærkelige Membranbrudstykke 
af Njåla. der indeholdes i AM. Fol. 133: Ek segi yor vig 
l'orda (for: l'drdar) fostra yovars (Side 42 Lin. 9; jf. Udg. 
af 1772, p. 65 13) ; HOskuldr tøetz mOrgum vel triia, enn Ongum 
betr enn fostra sina (for: sinum, Side 113 5—6; Udg. 149 17); 
l'å gengu peir til Lj6svetningar (for Lj6svetninga)-biidar (Side 
171 9 ; Udg. 223 16). 
* Variant ferdir. 

** Ingenlunde: (frios vætta ek mer sidan). 
*** Gisning for pann er. 



STIUilihM.KHKMMiKK Til. OLDNORDISK*: IWJTK. 195 

fuldkommen gjennemsigtig ug fri for Anstød, undtagen i 
fri ds. Alle Fortolkninger, ogsaa Lex. poet. (Art. fridr), 
ere enige i at opfatte dette Ord som Gen. sing. af fridr 
(Fred). Men hertil er tre Ting at bemærke: fri5r har i 
Gen. sing. ikke frids*, men fridar; Vocalen i fridr er i, 
ikke i, og Versets Bygning kræver ubetinget i; fridr be- 
tyder ikke gjestfri Modtagelse . Og fféåtfri Modtagelse er den 
Grundtanke, her passer til Sammenhængen**. Jeg tager 
derfor ikke i Betænkning at skrive frids*** 07 opfatte denne 
Form som Gen. sing. neutr. af Adj. fridr, Neutrum (Nom.- 
Acc. sing.) f r i 1 1 f r i d e 11 d i , eg. Herligheder, og f r i 5 s altsaa 
væsentlig det samme som fridra kosta Hyndl. 43****, kun 



* Det er mig ikke ubekjendt, at denne Genitiv forekommer i 
ny islandsk Poesi e, f. Ex. i følgende 'erindi', jeg anfører 
efter Hukommelsen : 

Tumi fludi Sighvatsson 
senn til nordurbeida : 

fåkinn kntidi — Ijet ei Ion — 

um Løndungs brudi, frids i von. 
** Egilsson oversætter ShI. : speraim benignt e.rcipi. 

Enhver, der kjender eu Smule til vore gamle Membraner, 
veed ogsaa, at de bruge 1 og i i Fleng baade for i og i. 
** Freyja siger til Hyndla: 

Ber bu m i n n i s - 1 

minum gesti . . . 
hvorpaa Hyndla svarer: 

Snudu (bedre: Snu {ni) braut hedan 

sofa lyst ir mik : 

fær bu fatt af mer 

fridra kosta . . . 
Alle Fortolkninger til dette Sted, saavidt jeg kjender dem, ere 
enten for ubestemte, eller skyde reent forbi Maalet. Parutn 
n me obtine« PtUekrarum rerum ( expelibilium praemiorum) 
SæmE. I 343. Det er ikke let at indsee, om hvilke praemia 
her kan være Tale ; ikke desto mindre gjentager Egilsson 
(Lex. poet. Art. kostr denne Oversættelse, og tilføier: 'vel 
fått frddra kosta parum scientiarum, doetrinarum'. Der- 
imod Art. fridr (adj.): 'fridir kostir. bonæ res, Hyndl'. Finn 
Magnusen (Den ældre Edda): Flere skjinme Sager | Faaer 
du ej af mig. Hjort (Den gamle Edda p. 64): Ber faaer 



196 STRØBEMÆRKNINGER TIL OLDNORDISKE DIGTE. 

med den Forskjel, der ligger i Tonen, der Hyndl. 43 er 

alvorlig, endog harmfuld, hos Sighvat halv spøgende. — 

Heller ikke den anden Halvstrophe er bleven rigtig 

behandlet. Den bør skrives og interpungeres paa følgende 

Maade : 

grefs leit vid mer gætir 

gerstr; på er illr hinn versti 

— litt reidi ek po ly 5 a 

last — er så er hinn bazti*. 
gerstr opfattes af alle som Superlativ af Adj. gerr og 
oversættes: den mest roste og optimus qvi lawlatur Hkr. II 
125; ille ad ungvem factus Hkr. VI 86; verissimus ille ShI. 
IV 179; så sannefndi F. XII 84; denne ægte Oh. 1 853 p. 272; 
absolutus, i. e. veri nominis, Lex. poet. Art. gerr. Dette er 
sikkert ikke rigtigt: gerstr er vistnok Part. pass. af 
gersta, tirre, der forekommer i Fabella Alexii confessoris 
(see '44 Prøver' 442 19-23), og Meningen er: han saae paa 
mig med en ondskabsfuld Mine, satte et glubende Ansigt op, og 
det gjorde ikke engang de andre — de nøiedes med at vise 
mig Døren (niere behøver der ingenlunde at ligge i Ud- 
trykket reka lit). — For det rigtige last (mase.) skrives i 
mauge Haandskrifter med Omlyd : lost og laust. Denne 
sidste Form tages nu, Hkr. II og VI, ShI., F. XII, Lex. poet. 
(Art. lauss), som Neutr. af Adj. lauss og sættes i For- 
bindelse med leit; men laust og bazti (Tvelyden au og 
Enkeltlyden a) kunne paa ingen Maade danne Heelriim ind- 
byrdes. — Munch og Unger (Oh. 1853 p. J73) have med 
fuldeste Ret forkastet Læsemaaden lofs** for po, 'da man 



Du ej Jlere | Smukke Ting. Sirurock (p. 110): Wenig er- 
langsl du i Noch Liebes von mir. Luning (Edda p. 587) for- 
klarer dette ko s tir ved enlscheidungen, (lufschlitsxe. 
Egentlig burde på er forandres til på' s, så er til så' s, 
reioi ek til reidi'k, <>g i den første Halvstrophe vætta ek 
til vætta' k — i al Fald på er og så er henholdsviis til 
på es og så es. 

Dette 'lofs' er øiensynlig et uheldigt Forsøg paa at rette 
noget, man ikke forstod. 



STUOBEMÆRKNINGER TIL OI.DNOKDISKI. BU 197 

ellers faar 3 Rimbogstaver i Linien'. Derimod kan jeg ikke 
med dem henføre litt til leit, hvorved Ordstillingen vilde 
blive unødvendig indviklet og, efter min Anskuelse, Meningen 
svækkes. I Sætningen litt rei5i ek po lyda | last gjør 
Skjalden Undskyldning for den Dadel , han udtaler. Det 
morer ham at fortælle sine Eventyr; men han er ingen 
'Nidskjald' : Jeg beretter hvad jeg har oplevet; dog er det 
ikke min Vane at udbasune Folks Feil. 



NYDAMSBAADEN OG NORDLANDSBAADEN, 

EN SAMMENSTILLING MELLEM OLDTIDSBAADEN OG NOGLE NPTIDSBAADE. 

Af CONR. ENGELHARDT. 



Vi vidste saa godt som Intet om Oldtidens Baade her i 
Norden, inden Egebaaden og Fyrretræsbaaden fra den sønder- 
jydske Mose Nydam ved Østersottrup i Sundeved, i August 
og September Maaned 1H63, vare komne for Dagens Lys 
og — for Egebaadens Vedkommende — sat saaledes sammen 
igjen , at den atter steg frem saa at sige fuldstændig i sin 
gamle Skikkelse. Udviklingen af hele den Side af Oldtids- 
livet her i Norden, der senere gik frem paa »de Danskes 
Vei ti! Roes og Magt«, der i det 8de Aarhundrede vendte 
Europas Øine mod Norden, hvorfra Vikinger kom til en 
Skræk, og vistnok gavnlig Skræk for Vestens og Sydens 
Folk, der gjennem normannisk Blod indpodede den Side af 
den engelske Folkekarakter, der gjør, at Britannia hersker 
over Havene, — hele den Udvikling var uden nogen værdig 
Repræsentant i vore ellers saa rige Oldsagsamlinger og var 
hyllet i Mørke. 

Og dog maa Danmark med sine mange Øer, der have 
været stærkt betolkede i Oldtiden, med sine mange Bugter 



198 NYDAMSBAADEN 06 NORDLANDSBAADEN. 

og Fjorde, saa langt tilbage som Landet har været beboet, 
have havt en Befolkning med Midler til at komme over 
Vandene. Hvorledes skulde ellers Øerne være blevne be- 
folkede? Men vi vide slet intet om Stenalderens Baade. 
Vel har man Baade nok af den oprindeligste Form, vi 
kunne tænke os, nemlig udhulede Træstammer, og man kan 
undertiden se, at Ild er tagen tilhjelp for at skaffe det 
overflødige Træ bort af det indre af Stammen; men ikke 
een af disse Baade kan, saavidt mig bekjendt, med noget 
Slags Sikkerhed henføres til Stenalderen, det skulde da 
være den af Wilson i Archæology of Scotland (S. 34) om- 
talte Baad, der er udhulet af en spaltet Træstammes ene 
Halvdel, og som udgravedes ved Bredderne af Clyde-Floden. 
I Baaden fandtes nemlig en Stenkile. 

Veed man da noget om Bronzealderens Baade? Der 
er større Udsigt til at kunne vise, at man paa den Tid har 
kjendt Baade her, end der er til at bevise det for Sten- 
alderens Vedkommende. Der tindes nemlig paa mange Bronze- 
knive, der høre til Bronzealderen, Fremstillinger, som sikkert 
maa være Baade. Vel har man sagt, at de gjerne kunne 
være Slæder; men Figuren paa en Bronzekniv fra Dit- 
marsken, der er omtalt og afbildet i Kembles Horæ Ferales 
(London 1863) og derefter i »Nydam Mosefund« S. 15, maa 
dog vistnok være en Baad, baade fordi det, som Manden 
holder i Haanden, nærmest maa synes at fremstille en 
Aare, og fordi Fisken foran sandsynligst er Repræsentant 
for Vand og Sø. Paa en Bronzekniv fra Skjellerup Mark i 
Skanderborg Amt (Worsaae's Nordiske Oldsager Nr. 171) 
findes en Fisk indridset; den er formentlig ligeledes Re- 
præsentant for Havet. 

En anden Antydning af Baade for denne Tids Ved- 
kommende tindes i de spaltede og udhulede Egestammer, 
der i en vis Tid indenfor denne Periode have tjent som 
Ligkister. Af dem ser man nemlig, ,at den Ide at spalte 
og udhule en Træstamme ikke var Folket fremmed, og har 



KTDAM8BAADKN OO NORDI.AMI.SRA ADKN. 199 

man først den udhulede Træstamme, synes der ikke at være 
noget langt Spring til at benytte den som Baad. Man har ingen 
Grund til at antage alle de hidtil fundne Egekister for oprindelige 
Baade; men i en af Gassehøiene ved Skjærbæk i det vest- 
lige Slesvig er der fundet Egekister af en saadan Længde, 
at man uvilkaarlig maatte anse dem for Baade, og mindedes 
om Sagaernes Fortællinger om Oldtidens Helte, der høisattes 
i deres Baade. Det er imidlertid kun en mulig Overens- 
stemmelse mellem Bronzealderens og en senere Tids Skikke, 
jeg har villet hentyde til, thi jeg mener, at Sagnkredsene 
ikke kunne henlægges til Bronzealderen, at Bronzefolket 
formodentlig slet ikke er omtalt i vore mythiske Sagn, som 
kunne være opstaaede meget fjernt fra Danmark og Norden, 
og at Eddaerne vistnok afspeile den ældre Jernalders Folk. 

Men selv uden at mindes Sagnenes mægtige Høisættelser 
i Baade, vilde det ikke være underligt at træffe saadanne 
i Bronzealderens Grave. Man tinder den Skik at bruge 
Baade som Ligkister eller at medgive den Døde Baade hos 
nogle af Nutidens vilde Folkestammer. Det fortælles saa- 
ledes om Eskimoerne , at de henlægge den Dødes Værktøi 
og Redskaber ved Liget og endog undertiden ved Mandens 
Lig en Model af hans Kajak; de tro nemlig, som det for- 
tælles, at de ville være ham til Nytte i den nye Verden. 
En af Fladhoved Indianerstammerne ved Columbia Floden, 
Chinookerne, sætte den Døde i den beste Kano, de kunne 
skaffe, medgive ham allehaande Sager, som de først øde- 
lægge og gjøre ubrugelige, og stille da paa deres »Kirke' 
gaard« Kanoen op paa en Stillads af stærke Cederbræder 
og skytte den mod Regn med et stort Stykke Bark (The 
Canadian Journal, Jany. 1857). 

For at vende tilbage til Gassehøiene skal jeg omtale, 
at der i en Tvillinghøi af ret anselig Størrelse ved Øster- 
gasse, omtrent 12 Fod under dens Overflade, og staaende 
paa en Brolægning af Sten paa en 3 Tr.'s Tværmaal, fandtes 
to Kister af spaltede og hulede Egestammer af 12 Fods 



200 NYDAMSBAADEN OG NORDLANDSBAADEN. 

Længde, 2 Fods Brede og 1 Fods Høide - alt indvendigt 
Maal. Kun den underste Halvdel af Kisterne var bevaret; 
af Laagene var saa Lidet tilbage, at det ikke kunde ses, 
om de havde havt samme Form som Kisterne. De stode 
parallel med hinanden og i to Fods Afstand, i Retning 
N.V.-S.O. 

Af Finderens forvirrede Beretning syntes at frem- 
gaae saameget, at der havde været Menneskelig i begge 
Kisterne, og at de havde været indsvøbte i eller lagte paa 
en Dyrehud. I en af Kisterne fandtes ved det ene Ligs 
Side et Bronze Sværd af Form som Worsaae's Nordiske 
Olds. Nr. 123*). For Fuldstændigheds Skyld skal jeg endnu 
tilføie, at der oppe i samme Høi, en 2 til 3 Fod under 
Overfladen, fandtes flere Kar af en temmelig tyk Lermasse, 
der imidlertid alle gik itu ved Udgravningen. De vare til- 
dels fyldte med brændte Knogler. I et af Karrene fandtes 
mellem brændte Ben en lille Bronzetang, 2fo Tr. lang, med 
tre ophøiede Punkter som Prydelser paa begge Bladene, og 
en lille Knivspids ligeledes af Bronze. 

Der er altsaa ingen Tvivl om, at Egebullene fra Øster- 
gassehøien havde været benyttede som Ligkister, men op- 
rindelig kunne de gjerne have været Baade, og derfor taler 
deres for Kister uforholdsmæssige Længde, nemlig 12 Fod 
indvendigt Maal. Sammenligner man nemlig denne Længde 
med Længderne af de Egekister, der kjendes fra tretten 
andre samtidige Høie i Danmark og i Sønderjylland, ses 
det, at de af dem, som ere bevarede, eller hvis Maal dog 
findes anført, ere mellem 7 og 10 Fod lange, altsaa rigelig 
lange for det døde Legeme, med Plads ved Fødderne til 
Kar, Æsker m. m.; men de i Gassehøien fundne Ege- 
bulle vare et Par Fod længere end de længste af de hidtil 
hertillands fundne. Det var denne Omstændighed, der maaske 
kunde tale for deres oprindelige Brug som Baade. 



*) Egetræskisterne og Sværdet indlemmedes i den forhenværende 
Kongelige Samling af Nordiske Oldsager i Flensborg. 



M DAMSBAADEN OG NORDLANDSBAADEP. 201 

Gaae vi na længere frem i Tiden, ind i Jernalderen, 
finde vi flere Meddelelser om Baade fundne i Gravheie, og 
som ved deres Indhold at Menneskelig og Oldsager ere 
haandgrihelige Oplysninger til Sagaernes Fortællinger om 
Heltebegravelser. Gravsteder at det Slags kjende vi, ikke 
i Danmark, men i Norge, Sverig og England (see Nydam 
Mosefund, S. 13 o. flg.), dog ikke endnu i noget betydeligt 
Tal. Baadene have imidlertid i alle Tilfælde været stærkt 
angrebne, som oftest næsten fortærede af Tidens Tand og 
Fugtighed, saa at vi i Reglen kun høre Tale om enkelte 
Brudstykker af Bræderne eller Plankerne og om Klinksøm. 
Deraf ser man nu, at disse Baade eller Skibe have været 
klinkbyggede, men om Form og Størrelse faaer man Intet 
at vide. De Oldsager, der fandtes i dem, henføre dem 
ogsaa til en noget senere Periode af Oldtiden, end den, 
Mm Nydamsbaaden tilhører. 

De af en spaltet Stamme udhulede Baade, der saa ofte 
findes i Moser og Vandløb, ere, netop fordi de saagodt som 
aldrig ere trufne i Forbindelse med Oldsager, der nærmere 
kunde bestemme deres Alder, blevne henførte til alle mulige 
Tider og have villigen maattet lade sig tilskrive snart de 
vilde Normanner, snart Britterne før den romerske Erobring 
af England, snart Bronzealderen, og snart Stenalderen; de 
to, som Museet for de nordiske Oldsager eier, staa i et af 
Stenalderens Værelser. 

Saadanne Eger have været i Brug selv samtidig med, 
at man havde store og velbyggede Skibe. De omtales af 
Dio Cassius som brugte hos Pannonierne paa Augusts Tid. 
Paa saadanne Baade gik Hannibals Hær over Rhonen; de 
omboende Folk leverede dem færdige, eller de bragte Træ- 
stammer til Leiren, og Soldaten udhulede dem da selv. 
Endnu den Dag idag finder man dem jo paa stille Søer og 
Mølledamme. 

Der er, saavidt jeg ved, kun een af dette Slags Baade, 
hvis Alder med nogen Sikkerhed kan bestemmes; det er 



202 NYDAMSBAADEN Ofi NOKDI.ANDSBAADEN. 

den i forrige Sommer af Vimose mellem Broby og Allesø 
paa Fyen udgravede Baad. Den hører utvivlsom til samme 
Tid som de forøvrigt af samme Mose udgravede Oldsager. 
Derfor taler blandt andet ogsaa den Omstændighed, at den 
er behandlet aldeles paa lignende Maade, som Nydams- 
baaden; der er nemlig hugget Hul i dens Bund. Den er 
imidlertid kun i daarlig Stand, og havde vi kun den at 
holde os til, maatte vi faa ringe Begreber om den ældre 
Jernalders Skibsbygningskonst. 

De eneste velbyggede Baade, vi have tilbage i Origi- 
naler fra Oldtiden, vel ikke blot her i Danmark og Norden, 
men, saavidt jeg ved, i hele Verden, ere de i Nydam i 1863 
udgravede. De ere beskrevne i »Nydam Mosefund« (Kjøben- 
havn, 1865) og her skal jeg blot minde om deres tre mest 
fremtrædende Eiendommeligheder : Roret, Aaretollene og 
den hyppige Anvendelse af Tougværk, ikke blot til at binde 
Aareklamperne til Rælingen, men ogsaa til at sammenbinde 
Baadens Skeletdele, Spanterne, med Yderbordene. Man 
har ikke brugt Tougværk af Mangel paa Kjendskab til 
Jernsøm, thi der har været anvendt omtrent 1600 Klinksøm 
af Jern til at holde Bræderne sammen, og mange af dem 
ere endnu paa deres Plads. Med den løse Forbindelse 
mellem det Ydre og Indre har man vistnok tilstræbt at give 
Baaden en forøget Bøielighed, som i Brændinger og haard 
Søgang vel kan have sin Nytte og undertiden frelse Baaden 
fra at knuges for haardt i Bølgernes Favn. 

Aaretollene vare en tredie Eiendommelighed ved Oldtids- 
baadene; det er store Træstykker, hvis Form Figur a paa 
S. 203 viser, og som ere gjennemborede saaledes, at et 
Toug kunde stikkes gjennem Aabningen, og i dette Toug 
stak man Aaren ind. Deres Brug oplyses fuldstændig ved 
nogle endnu brugelige Aaretolle (Aareklamper) , de norske 
Keiper. Sammenligner man de to Træstykker, der ere stillede 
sammen S. 203: a, der hører til Nydamsbaaden, og b, der 
er fra en Nutidsbaad, bygget paa Ranen Fjord i Nordlands 



NYDAMSBAADEN OG IfORDLA-VDSBAADEN 



203 




Id 




1 



204 NYDAMSBAADEN OG NORDLANDSBAADEN. 

Amt paa lidt over 66° nordlig Brede*), ser man let, at 
begge ere af samme Slægt. Det Slags Aaretolle kaldes i 
Norge Keiper, et gammel nordisk Ord, keipr, som findes i 
Snorres Edda og i flere Sagaer. I den sydlige Del af Norge 
er Keipen aldeles fortrængt af de nu almindelige to Pinde, 
der nedstikkes i selve Rælingen; men fra Lister og nord- 
efter er den i almindelig og næsten udelukkende Brug. 
Saaledes har baade Tingen og Navnet holdt sig næsten 
uforandrede i omtrent halvandet Tusinde Aar. Ligesom 
Slægtskabet er iøjnefaldende , er der paa den anden Side 
den Forskjel, at den gamle Aaretol blev bunden til Baadens 
Ræling, medens derimod Keipen har lange Trænagler, som 
fæstes til Baadens øverste Bord. Keiperne anses af Folk i 
Norge for hensigtsmæssigere, end de nu brugelige Aaretolle, 
da de ikke som disse ere udsatte for let at brækkes af. 

Det er ikke blot de eiendommelige Aaretdlle , der ere 
fælles for Oldtidsbaaden fra Nydam og Nutidsbaade fra 
Norge. Kaster man Blikket paa de to Baade. der S. 203 ere 
afbildede ved hinandens Side, vil Overensstemmelse ogsaa i 
andre Henseender være indlysende. Begge ere lange, småle, 
forholdsvis fladbundede og synes at maatte ligge meget let 
paa Vandet. I Nydamsbaaden findes ingen Antydning af 
eller Tegn til, at den har været brugt som Seilbaad; men 
den har udentvivl været en fortrinlig Robaad. Om Nord- 
landsbaaden siges det, at den ligegodt kan bruges som Ro- 
baad og som Seilbaad, hvilket forresten gjelder om alle 
Baade i det vestlige og nordlige Norge. Man kan være i 
Tvivl, siger Diriks, om de ere bedst under Aarene eller 
under Seilene. 

Nydamsbaaden er den længste, den er nemlig paa det 
Nærmeste 75 Fod lang, fra Stevnspids til Stevnspids; den 



*) Lector O. Rygh i Christiania var saa venlig, da han havde 
seet Slægtskabet mellem vor Baad og Nordlandsbaaden , at 
skaffe og nedsende hertil en virkelig Keip — det er den, 
som er »afbildet — og meddele mig en Del Oplysninger om de 
norske Baadformer, som jeg har benyttet i det Efterfølgende. 



1TTDAMSBAADEN 00 NOUDLAICDSBAADKN 205 

længste Nordlandsbaad, saavidt jeg har kunnet se af de 
norske Forfatteres Skrifter, hvorfra jeg har mine Oplys- 
ninger*), er en 40 Fod lang. Baadenes relative Forhold 
kunne iøvrigt sees af følgende Sammenstilling: 

Længde. Brede. Antal af Aarer. 

Nydamsbaaden 74' 6" 11' 28. 

en Nordlandsbaad kan være 40' lO' 16. 

hvorefter Oldtidsbaaden er særdeles smal, og dog har Nord- 
landsbaaden, blandt norske Baade, stor Længde i Forhold 
til Brede. 

Et andet Tilknytningspunkt mellem begge Baadene er, 
at der er brugt Jernsøm, og ikke Trænagler, til at sammen- 
klinke Bræderne , en Sammenføiningsmaade , som endnu 
bruges »alt fra Hardanger til Finmarken«. Den Baad, som 
her er benyttet til Sammenligning, er en Nordlandsbaad, 
en Baadform*, der er i almindelig Brug fra Egesund opad 
hele Norges Kyst til Grændsen mod Rusland, det vil sige 
paa en Strækning af flere hundrede Miles Kystland. Den 
Flaade af over 10,000 Baade, som hver Vinter er i Virk- 
somhed ved de store Sild- og Torskefiskerier, bestaaer 
næsten udelukkende af saadanne Baade. Men kommer man 
syd for Lister, træffer man andre Baadformer; Keipen viger 
Pladsen for de sædvanlige Aaretolle, i Stedet for Klinksøm 
af Jern bruges Trænagler. 

Om Nordlandsbaadens geografiske Udbredelse kan det 
endvidere mærkes, at den endnu findes eller dog for nogle 
Aar siden fandtes i et af Norges fordums Bilande, nemlig 
Shetlands-Oerne, hvorhen den tidligere sendtes færdig bygget 
fra Norge, medens senere kun de tilhuggede Materialier 
sendtes derhen. Ogsaa færøiske Baade have stor Lighed 
med Nordlandsbaaden. 



*) C. F. Diriks, om de forskjellige Slags Baade i Norge, i 
Folkevennen 1863 S. 310 o. flg. E. Sundt, « Nordlands- 
baaden » og «Listerbaaden«, sammesteds, 1865, S. 273 og 322. 



206 NYDAMSBAADEN OG NORDLANDSBAADKN. 

Den norske, shetlandske og færøiske Baadform er øien- 
synligen den samme, og ser man hen ti), hvor vedhængende 
Folket er ved hvad der engang til praktiske Formaal har vist 
sig at være godt og hensigtsmæssig, saaledes at f. Ex. Nord- 
landsbaaden i Mands Minde har holdt sig uforandret (Diriks : 
anf. St. S. 355), kan man bedre forstaae, at en saadan eien- 
dommelig Baadform i afsides Egne fra Slægt til Slægt kan have 
forplantet sig fra Nydamsbaaden. Men for en 1500 Aar siden 
var den sidstnævnte en Østersøbaad, nu er dens formentlige 
Efterkommer en Nordlandsbaad og er aldeles fortrængt fra 
Danmark og fra det sydlige Norge; men denne Forbindelse 
mellem det Gamle og det Unge er kun til under den, som 
det synes, naturligste og rimeligste Forudsætning, at Norge 
er bleven bebygget fra Syd og Øst (Danmark og Sverig) i 
Modsætning til P. A. Munchs og Keysers Meninger om en 
nordlig og østlig Indvandring nord om den Botniske Bugt 
og ved det hvide Hav tilsøes uden om Nordkap*). Imid- 
lertid er det dog ret mærkeligt, at en saa kyndig Mand 
som Søofficer og Fyrinspecteur Diriks, efter at have omtalt 
Fortrin og Mangler ved de forskjellige Slags norske Baade, 
tilkjender Nordlandsbaaden Prisen, og mener, at den kan 
betragtes som Model for Nutidens ypperste Frembringelser 
i Skibsbygningskunst, nemlig »de Klipper (Hurtigseilere) som 
i senere Aar have tilbagelagt Veien over de store Have i 
saa forunderlig kort Tid«. Hvis nu, hvad der synes rimelig 
nok, Nydamsbaaden atter er Model for Nordlandsbaaden, saa 
bliver det Oldtidsbaaden , som Prisen er tilkjendt. 

I alle Tilfælde er det interessant at blive opmærksom 
paa en Overensstemmelse som den her paaviste mellem 
Oldtid og Nutid og at faae et Led til i Rækken af de 
mange Tilknytningspunkter, som der er mellem de skandi- 
naviske Lande i Sprog, Sæder, Skikke og Oldtidsminder. 



*) See nærmere E. Sundt i Folkevennen, 1864, S. 122 o. 






I 



JO. 





12 



/4 





i& 









• 


v?< 


^<£Li* '^S&gTt; 




J^^^* 




1*1 .' - ' 




j^g 



// 




B R&NHOI - F UNDE T. 



/■; 



TO GRAVHØJE 207 

TO GRAVHØIE 

UNDERSØGTE OG BESKREVNE AF J. JENSEN. 

(Hertil Tavle III). 



a. En Jættestue. 

hin halv Fjcrdingvei Øst for Landsbyen Enslev (i Ens- 
lev Sogn, Nørre Herred, Randers Amt), tæt ved Landeveien 
til Grenaa, ligger en Gravhøi øverst paa det Bakkestrøg, der 
tilforn dannede den umiddelbare Bred for det nærliggende 
Kolind Sund, hvis nærmeste Omgivelser nu bestaae af frodige 
Eng- og Mosestrækninger. Ialmindelighed benævnes den 
»Brønhøi«, og man har fra dens Top en smuk og vidtstrakt 
Udsigt over Sundet, Havet og Omegnen. 

Den har et Gjennemsnit af 25 Al., en Høide af 5^ Al., og 
har tidligere været omgiven med en Kreds af store Stene, 
henved et Halvhundrede, som Tid efter anden ere borttagne 
af Eieren, Gaardmand Anders Rasmussen Præst, og kun en 
enkelt staaer endnu tilbage. 

Da jeg i Begyndelsen af Aaret opholdt mig i Grenaa og 
det herfra at regne var den nærmeste Høi, om hvis tid- 
ligere Udgravning jeg ikke var forvisset , anmodede jeg 
Eieren om Tilladelse til at undersøge den, hvilket ogsaa med 
største Beredvillighed tilstodes mig. Dog havde efter hans 
Udsagn allerede tidligere to af hans Folk foretaget en 
Gravning i Haab om at finde Guld, da man efter Sagnet 
skulde have seet Lys brænde paa Høien og hørt Kister blive 
slaaede i Laas derinde. Men efter at have gravet en For- 
dybning i Toppen opgave de Arbeidet, forskrækkede ved at 
træffe paa store Stene, der gave en dump Lyd, naar de stødte 
mod dem, og deres hele Udbytte indskrænkede sig til en 
enkelt Urne, der fyldt med brændte Been havde været hensat 
i Toppen af Høien. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hi»t 14 



208 



TO GRAVH01E. 



Først i Januar 1866 begyndte jeg paa Undersøgelsen og 
lod grave en 3 Alen bred Grøft, som gjennemskar Høien fra 
Øst mod Vest, i Niveau med den omgivende Jords Overflade. 
I Begyndelsen gik Arbeidet let fra Haanden; men eftersom 
man kom længere ned blev Jorden mørkere og haardere, og 
Brugen af Stang og Hakke var nødvendig, da ogsaa enkelte 
større Stene forekom. Omtrent 17 Alen fra Yderkanten 




stod opreist i Bunden en flad, fiirkantet Steen, som jeg for- 
modede dannede Døren til en Gang. Jeg lod da Jorden 
over den tage bort og fandt her, et Spadeslag under Grøn- 



TO GRAVHØJE 209 

sværet, et Skelet, som havde været begravet i udstrakt 
Stilling med Hovedet i Vest, og ved Siden af det Skaarene 
af et Leerkar med gamle Brud. Umiddelbart herunder laa en 
større Steen, som viste sig at være Overliggeren for en 
3 Alen lang, 1 Alen bred og 1^ Alen høi Gang med 5 
Sidestene (2 paa den sydlige og 3 paa den nordlige Side) og 
tillukket i Mundingen med den omtalte flade Steen (see om- 
staaende Træsnit). En lignende, der kun ragede et Qvarteer op 
over Bunden, var anbragt i den modsatte Ende af Gangen og 
dannede Dørtærskelen til Kammeret. Retningen af dette gik 
fra Nord til Syd, Længden var 7 Alen, Breden 2^—4 Alen 
og Høiden ligesom i Gangen 1^ Alen. Væggene dannedes 
af 13 utilhugne Sidestene og paa disse hvilede 3 svære Over- 
liggere med jevne Underflader. Den mellemste var den 
længste, noget over 4 Alen lang, den sydlige den største. 
Kammeret havde mod Nord sin største Brede, og Dækstenen 
her var for smal og hvilede med sin ene Ende ikke umid- 
delbart paa Sidestenene, men paa en flad Steen, der var 
anbragt saaledes ovenpaa een af disse, at tilbørlig Modvægt 
var tilstede. 

Kammerets heleBygningsmaade havde et temmelig uregel- 
mæssigt Præg, og det var langtfra opført med den Omhu, 
man sædvanlig pleier at tinde anvendt. Overliggerne passede 
kun maadeligt sammen, og Rummene mellem Sidestenene vare 
store og ikke som ellers udfyldte med Fliser. Heller ikke 
fandtes i Bunden nogen ordentlig Brolægning, men kun Spor 
til en saadan langs Sidestenene. Dog synes der at have 
været et Qulv af sammenstampet Leer, og denne Masse har 
ogsaa været anbragt mellem Sidestenene. Enkelte af Dimen- 
sionerne vare afvigende fra de almindelige; thi medens man 
undertiden træffer Jættestuer med en Høide af over 3 Alen 
og med 10 Alen lange Indgange, var Høiden her kun U 
Alen og Gangens Længde 3 Alen. 

Lige op til Dækstenene var Kammeret fyldt med Jord af 
en paafaldende mørk Farve og af en saa betydelig Haardhed, 

U* 



210 TO GRAVH01E. 

at neppe nok Stang og Hakke formaaede at bryde igjennem, 
hvilket naturligviis i høi Grad vanskeliggjorde Arbeidet. 
Ogsaa Gangen var fyldt, men med løsere og gruusblandet 
Jord, og her fandtes spredte mellem hverandre Dele af 7 
menneskelige Skeletter og desuden en Dyrekjæbe, som efter 
godhedsfuld Meddelelse af Professor Steenstrup har tilhørt 
en Odder (Lutra vulgaris). 

Øverst, i Midten af Kammeret, dækket af et Jordlag 
paa et Qvarteers Tykkelse, laa i udstrakt Stilling, med Hovedet 
i Vest, et Menneske-Skelet, hvis omtrentlige Længde kun kan 
anslaaes til 2^ Al., og saaledes er af et Individ, hvis Høide har 
været under den nugjældende Middelhøide. Det var sær- 
deles godt bevaret, og Benene vare endnu haarde og stærke; 
men desværre havde de ved Gravningen anvendte Redskaber 
beskadiget de fleste. 

Tæt foran Halsen af dette Skelet fandtes: 

1) En af en ombøiet glat Guldtraad dannet Perle, hvis 
Vægt ikke overstiger ^ Lod, og som efter Beliggen- 
heden maa antages at være baaren som Halssmykke 
(Tavle III. fig. 1). 

2) Brudstykker af en stærkt irret Naal eller Preen af Bronce, 
hvis Længde ikke har været under 3^" og som er for- 
synet med et Hoved, hvorigjennem gaaer et skraat Hul. 
Om dette imidlertid er en Gjennemboring eller kun en 
Aabning, fremkommen under Forirringen, er tvivlsomt. 
Den laa imellem to af Halshvirvlerne og havde farvet 
disse grønne, saa at jeg ved første Øiekast antog den 
for en Piil (Tavle III. fig. 2). 

Disse to Gjenstande henføre Liget til Broncealderen, og 
de Forhold, hvorunder de fremtræde, nemlig i en Grav fra 
Steenalderen, gjøre Fundet yderst mærkeligt, uden at det dog 
er enestaaende. 

Skelettet laa iøvrigt alene for sig, og først efter at være 
kommen igjennem et Jordlag paa et Qvarteers Tykkelse stødte 
man igjen paa Menneskeben i betydelig Mængde, der efter 



TO GRAVHØIE 21 1 

Kranierne at regne havde tilhørt henved 30 Skeletter. De 
laae her ligesom i Gangen spredte mellem hverandre i en 
saa fuldstændig Uorden, at det ikke kunde bestemmes, om 
Ligene have været nedlagte enten liggende eller siddende. 
Vel fandtes det overveiende Antal Kranier langs Sidestenene, 
men snart i den ene, snart i den anden Stilling, og ind- 
tagende sædvanlig den nederste Plads, medens Laarbeen, 
Armknokler og andre til Skelettet hørende Dele forekom lige 
ovenover. I den nordlige Deel af Kammeret var Beenmassen 
tættest og dannede saa at sige kun en stor Dynge; men 
selv hvor Benene forekom i mindre Hobe, der skulde synes 
kun at tilhøre et enkelt Skelet, gjorde den samme For- 
styrrelse og uordentlige Leiring sig gjældende. Saaledes laa 
ud for Midten af den vestlige Side, paa en Steenflise, et 
velbevaret Kranium med Ansigtet iveiret og omgivet af for- 
skjellige Knokler, der dog ikke vare fuldtallige nok til at 
danne et heelt Skelet, og herimellem fandtes et Beenredskab 
og Skaar af Leerkar. Ogsaa i andre Grave af denne Art har 
man iagttaget ganske lignende Forhold og tillige truffet 
endnu flere Skeletter, der ligesom her vare sammentrængte i 
et saa ringe Rum og under en saadan Forvirring, at det ikke 
er antageligt, at Ligene strax efter Døden ere indlagte i 
Kammeret, men snarere tørst efter at Kjødet har været skilt 
fra Benene. Det har da været ligegyldigt, i hvilken Orden 
.Nedlægningen er skeet, naar blot Kammeret kom til at rumme 
Skeletterne, og det er kun kommet an paa at vinde saamegen 
Plads som muligt. Hr. V. Boye har i Ann. t. n. Oldk. 1862, 
i Anledning af et ganske tilsvarende Fund i en Jættestue 
ved Hammer, givet en Fremstilling af Gravskikkene i Dan- 
marks Steenalder og fremsætter her som Formodning, at en lig- 
nende Skik, som f. Ex. enkelte Stammer af de nordamerikanske 
Indianere have anvendt, hvorved nemlig Kjødet under Luftens 
Paavirkning er blevet skilt fra Benene, inden disse nedlagdes 
i Graven, ogsaa kan have været anvendt her i Norden. Der 
er meget, som synes at tale derfor, og de ved dette Fund 



212 TO GRAVHØIE. 

iagttagne Forhold forekomme mig at bekræfte Rigtigheden 
af denne Formodning. 

De enkelte Skeletdele vare i Reglen meget godt be- 
varede, og kun paa Bunden forekom Knokler i stærk Opløs- 
ningstilstand. Jordens Haardhed gjorde det imidlertid vanske- 
ligt at optage dem hele, og af Kranier lykkedes det kun at 
erholde ialt 3 nogenlunde ubeskadigede, af hvilke desværre 
det ene ved senere Uheld blev sønderslaaet. 

Spredte over hele Kammeret fandtes Redskaber af Steen og 
Been, Smykker af Rav samtPotteskaar, men kun et Par af disse 
Gjenstande forekom umiddelbart ved Siden af Kranier. Flere 
af dem opsamledes desuden i den fra Kammeret udkastede 
Jord, saa at deres Beliggenhed i dette ikke engang kan an- 
gives. Antallet af Sagerne var, sammenlignet med de ellers saa 
rige Fund fra samme Slags Grave, kun meget ringe, og de 
ellers hyppigt forekommende Kiler, Øxer, Meisler og Pile- 
spidser savnedes ganske; men paa den anden Side vare flere 
af de her fundne Stykker temmelig ualmindelige. 

Med Undtagelse af Guldperlen, der er indleveret til 
Museet for de nordiske Oldsager i Kjøbenhavn(B, 3), opbevares 
det hele Fund i min Samling og bestaaer foruden det tidligere 
anførte af følgende Gjenstande : 

3) En smuk Dolk af Flint, 8i" lang, 1^" bred, med et 
lige, fiirsidet Haandtag. Langs de skarpe Kanter af dette 
sees smukke regelmæssige Hug, et Slags Prydelser, og, 
selve Kanterne ere afstumpede for bedre at kunne om- 
fattes, hvilket naturligviis ikke er Tilfældet med Bladets 
Eg, der tvertimod er fiint og skarpt tilhuggen (Tavle 
III. fig. 3). Den fandtes ved Kammerets vestlige Side 
tæt ved et Kranium. 

4) En lignende, 6V" lang og 1]" bred Flintdolk, ligeledes 
med fiirsidet Haandtag; men af dette ere kun de to Kanter, 
der ligge i Eggenes Forlængelse og ligesom hos fore- 
gaaende ere afstumpede, skarpt fremtrædende, medens 
de to andre ere afrundede (Tavle III. fig. 4). Den 



TO GRAVHØIE. 213 

laa 1 Alen fra den foregaaende, nærmere det nordvestlige 
Hjerne af Kammeret. 

5) En, 5" lang og 1" bred, almindelig Flintflække, nu 
afbrudt ved Spidsen , ved hvilken der paa begge Kanter 
er hugget mange smaa Slag paa en særegen Maade, idet 
den ene Kant er tilhuggen fra neden, den anden fra 
oven, saa at Flækken maa kunne antages at have været 
benyttet som borende Redskab (Tavle III. fig. 5). 

6) En lignende, 3" lang og J" bred Flintflække. Den bærer 
ikke, saaledes som den foregaaende, Spor af Brug 
(Tavle III. fig. 6). 

Begge Flækkerne fandtes paa Bunden af Gangen, 
tæt foran Indgangen til Kammeret. 

7) Et lige, 3/," langt, Redskab af Been, formodentlig en 
Preen. Det er forsynet med et Hoved, der er gjennem- 
boret fra Siden opad, saaledes at Aabningen er videst 
foroven (Tavle III. fig. 7). Det stod ved den vestlige 
Side, indeklemt mellem en af Sidestenene og en Steen- 
flise, hvorpaa laa et Kranium. 

8) Et lignende, 3" langt, Beenredskab med afbrudt Spids. 
Det er noget buet, og Hovedet er større og udstyret 
med et Slags Stregeprydelser (Tavle III. fig. 8). 

9) Et lignende, 2^" langt, Beenredskab. Hovedet er fladt, 
over \" bredt, og Spidsen er ombøiet. (Tavle III. fig. 9). 
Dette er, saavidt jeg veed, det første Redskab af den 
Form, der er fundet her i Landet. 

Disse tre Redskaber have maaskee været brugte til Sy- 
ning og ere gjennemborede for at kunne bæres hængende. 

10) Et 1" langt, tildannet Beenstykke, afbrudt i begge 
Ender. 

11) En lille Beenperle dannet som en gjennemboret Skive, 
23"' bred og •"" tyk (Tavle III. fig. 10). Funden omtrent 
midt i Kammeret, 1 Alen fra Bunden. 

12) Fem Ravperler, nemlig en cylinderformet (Tavle III. 
fig. 11), to runde (fig. 12) og to kegleformede (tig. 13); 



214 TO GRAVHØIE. 

desuden et Brudstykke af en Ravperle, der har havt 
Form som en flad Øxe, men hvoraf kun Halvdelen 
er tilbage (fig. 14). 
13) Skaar af Leerkar forekom hist og her i Kammeret, for- 
nemlig dog i det sydvestlige Hjørne, men de vare kun 
ubetydelige og Bruddene gamle. Et enkelt var udstyret 
med Stregeprydelser (Tavle HI. fig. 15), hvori den for 
Steenalderen særegne hvide Masse er synlig. Dette 
sidste Stykke fandtes, tilligemed Skaar uden Prydelser, 
i Forbindelse medf Beenredskabet Nr. 7. 



b. En Grav fra Jernalderen. 

Henyed 1000 Skridt Nordost for Bronhøi ligge paa samme 
Mands Eiendom tre andre Høie, i en ret Linie i Øst og 
Vest og i en ligestor indbyrdes Afstand af omtrent 50 Al. 
De benævnes efter Antallet sædvanlig »Trehøiene«; men de 
to yderste fortjene egentlig ikke Navn af Høie; Ploven, som 
i mange Aar er gaaet derover, har næsten ganske udjevnet 
dem, og kun en ringe Forhøining angiver deres tidligere 
Beliggenhed. Den mellemste derimod er ret anselig, med 
et Gjennemsnit af Yl\ Alen og en Høide af 4£ Alen. 

Skjøndt man af dens regelmæssige Form maatte antage, 
at den var urørt, fandtes dog efter den omhyggeligste Gjen- 
nemgravning aldeles Intet, der i mindste Maade tydede paa, 
at man havde med en Gravhøi at gjøre. Kun hist og her 
laa en enkelt Steen, iøvrigt bestod den af reen ublandet Muld- 
jord. Heller ikke den vestlige Høi indeholdt Noget, dog 
havde Eieren for flere Aar siden ladet en Deel større Stene 
borttage herfra; men der var, saavidthan vidste, ikke truffet 
Spor af noget Gravsted. Heldigere gik det derimod i den 
østlige Høi; her fandtes strax, i en Dybde af et Spadeslag, 
Levninger af flere Leerkar, vistnok 6 eller 7, der vare i høi 
Grad beskadigede, saa at kun Formen af to nærmere kan 
angives; Skaarenes store Antal i Forening med de gamle 



TO GRATHØIE. 215 

Brud fjorde det til en Umulighed at restaurere de nvrige. 
Det ene er stærkt buet, næsten kugleformet, forsynet med 
rt Ore og udstyret paa Siden med Mæanderprydelser; det 
andet er ganske glat, uden Ore og af rundbuget Flaskeform, 
tildeels som det i Ann. f. n. Oldk. 1844—45, Tab. IX, fig. 
73 afbildede Kar, hvor Halsen dog er en Smule længere. 
Karrene stode tæt samlede, og umiddelbart ved Siden af 
dem fandtes Levninger af et menneskeligt Skelet, spredte 
imellem hverandre uden nogen bestemt Orden og næsten alle 
sønderbrudte. Mellem to af Karrene laa endvidere en i begge 
Ender tilspidset Beenpreen, 4" lang, og et Brudstykke af en 
Jernkniv, der omtrent har været formet som det i Ann. f. n. 
Oldk. 1849, Tab. III, fig. 2 afbildede Jernsværd. 

Det Hele var omgivet med løs Jord, og nogen egentlig 
Kiste eller noget Gravkammer fandtes ikke; kun var der 
udenom Spor af en mindre, kredsformet Steensætning med en 
Diameter af henved 3 Alen. 

Sagerne vare, som allerede anført, kun dækkede af et 
tyndt Jordlag og have ikke undgaaet Berøring med Ploven, 
som maa have bevirket den tilstedeværende Forstyrrelse. 

Hvad Tidsbestemmelsen af Fundet angaaer, da henføre 
Jernkniven og Prydelserne paa Lerkarrene det til Begyndelsen 
af Hedenolds sidste Periode, Jernalderen, for hvilken Mæander- 
prydelserne ere eiendommelige. 



GRAVHØIE FRA BRONCEALDEREN, 
UNDERSØGTE OG BESKREVNE AF V. BOYE. 



/. Tre GravhOie ved Pederstrvp i Sjælland*). 

1 Mogenstrup og Vester Egesborg Sogne (i Hammer 
Herred, Præstø Amt) og Syd for Chausseen, som fører fra 

*) Udgravne paa Bekostning af Directoratet for de antiquari.sk. e 
Mindesmærkers Bevaring, den første 1863, de to andre 1865. 



216 GRAVHØIE FRA BRONCEALDEREN. 

Næstved til Præstø, ligger et gammelt, fladt Sø-Bassin: 
Fladsø (saaledes benævnt paa Mansa's Kort over Sjælland, 
1856), hvorigjennem den nu ubetydelige Fladsaa løber. Dette 
Bassins nordlige Grændse dannes af de store Lus- (o : Lys) 
Banker, der fornemmelig béstaae af Rullestene og ere be- 
groede med et tarveligt Lag Græs, medens de smukke, 
skovbevoxede Mogenstrup - Banker — et af de skjønneste 
Partier i Sjælland — danne dets nordostlige Grændse. Mod 
Syd, hvor den gamle Kyststrækning derimod kun har hævet 
sig jevnt op fra Søen, findes levende Vidnesbyrd om, at 
Egnen alt i Oldtiden har været forholdsviis stærkt befolket. 
Tæt ved Myrup (i Vester Egesborg Sogn) ligger saaledes 
paa en Banke en mægtig Gravhøi, af Egnens Beboere al- 
mindeligt kaldet »Steile-Banken« (paa Mansa's Kort : »Steile- 
høi«), der sandsynligviis indeslutter eet eller flere Grav- 
kamre fra Steenalderen, og Øst for denne sees endnu Lev- 
ninger af ganske anseelige Gravhøie, som ere mere eller 
mindre udgravede, og hvis tildeels opbevarede Indhold nok- 
som godtgjør, at de tilhøre Broncealderen*). 

Da jeg i Aaret 1863 havde Leilighed til at besee dette 
Terrain, henledte Hr. Proprietair Bang min Opmærksomhed paa 
nogle Gravhøie, beliggende paa ovennævnte Bassins sydostlige 
Kyst, ved Landsbyen Pederstrup i Mogenstrup Sogn. Marken, 
hvorpaa de ligge, tilhører Udflytter-Parcellist Bertel Nielsen, 
som med stor Beredvillighed imødekom mit Ønske om at 
undersøge dem. Terrainet bestaaer her ligesom den nærmeste 



De i dem fundne Gjenstande opbevares i Museet for de 
nordiske Oldsager i Kjøbenhavn og have i Inventarie - Proto- 
collerne de Nr. , der ndf. ere angivne ved dem i Parenthes. 
De fleste af disse Bronce- Sager ere fundne i Leer -Kar med 
brændte Been af Hr. Proprietær H. Bang i Mogenstrup og 
opbevares i hans interessante Samling af Oldsager. Hr. Bang's 
varme Interesse for vore Oldtidsminder lagde sig ogsaa tor Dagen 
ved den Bistand, han paa mange Maader ydede mig ved 
Undersøgelsen af Gravhøiene ved Pederstrup. 



CRAVHOIE FRA BRONCEALDEREN. 21 7 

Omegn af mager Sandjord, der kun i ringe Grad egner sig 
til Dyrkning. 

A. Den af disse Gravhøie, jeg først undersøgte, lieger 
paa den sydostlige Deel af nysnævnte Mark og kaldes 
« Svale -Høi«. Da der hyppigt var blevet pløiet over dens 
Sider, havde dens Ydre lidt en Deel. Ved Foden havde den en 
Omkreds af 105 Alen, hvorimod Tværmaalet fra Øst til Vest 
kun udgjorde 24 Al.; Høiden fra Toppen til Bunden var 6 Al. 
Dog havde den endnu sin toppede Form og var tildeels 
bedækket med et -\ Alen tykt Lag Lyng og Muld. Som 
det var at vente, bestod dens egentlige Kjærne derimod af 
Sand, blandet med lidt Mergel. Ved Undersøgelsen gik jeg 
frem paa den sædvanlige Maade, idet jeg først lod kaste 
en bred Grøft gjennem hele Høien fra Øst til Vest og der- 
paa endnu en Grøft fra Syd til Nord; de tilbageværende 
Bænke bleve omhyggeligt gjennemsøgte, deels ved Indgrav- 
ninger, deels med en Jordsøger. 

Skjøndt den fra Øst til Vest kastede Gang havde en 
Længde af 23? Alen, laae dog det Gravsted, hvorover Høien 
øiensynligt var opført, i en Afstand af kun 8 1 Alen fra den 
østlige Udkant og i en Dybde af 3^ Alen fra Overfladen — 
et tilstrækkeligt Vidnesbyrd om , at de hyppigt foretagne 
Pløininger aldeles havde forrykket Høiens oprindelige Midt- 
punkt. 

Paa dette Sted stod nemlig en Steen-Kiste, der havde 
en Størrelse af en Quadratalen ; hver af dens Sider bestod af 
en opretstaaende flad Steen, tæt udenfor hvilken der atter 
var stillet en lignende Steen (altsaa ialt 8 Sidestene); der- 
imod havde den kun een Bund- og een Dæksteen*); hver 



') Paa Bunden af en paa de saakaldte »Kostrædebanker» (i 
Kjøng Sogn, Hammer Herred) liggende Gravhoi. «Eenhøi« 
kaldet, fandt jeg samme Aar en aldeles lignende Dobbeltkiste, 
der omgav et med brændte Been fyldt Leer-Kar, hvilket nu 
bliver opbevaret i Museet (Nr. 21,102); denne Gravhoi ligger 
kun een Miil fra Pederstrup. Saadanne Dobbeltkister af 
flade Stene har jeg intetsteds seet beskrevne. 



218 GRAVHØIE FRA BRONCEALDEREN. 

enkelt af disse Stene var ikke større end at een Mand 
kunde bære den. Til yderligere Beskyttelse var Kisten 
omgiven med en Deel naturlige Rullestene. 

Denne mærkelige Kiste indesluttede et Leer-Kar, som var 
dækket med en flad Leer-Skaal, hvilken var lagt paa det 
med Bunden i Veiret: umiddelbart under Laaget forekom et 
Lag flint, hvidt Sand og derunder stærkt brændte Been, 
hvormed Karret iøvrigt var fyldt; mellem disse var der ned- 
lagt en af Ir næsten aldeles opløst Naal og en Kniv af 
Bronce samt et afskaaret Stykke af en Harpix-Kage(» Røgelse- 
Kage«) — samtlige Gjenstande af en saadan Interesse, at 
jeg her nærmere skal omtale dem. 

1. Leer- Karret, som er 10£" høit og i Mundingen 
har et Tværmaal af 7", er forfærdiget af den sædvanlige 
uslemmede Leermasse, der er blandet med større Sandkorn. 
Det har Form som AnO. 1844—45, tab. VII, fig. 54; paa 
den ene Side af Halsens Nederdeel er der dannet en frem- 
staaende, ringformet Knop. Om den midterste Deel af 
Bugen har det et knubret Udseende, sandsynligviis som en 
Følge af, at man efter Afglatningen har bestrøet dette Sted 
med Gruus, medens Karret endnu var vaadt*); iøvrigt er 
Ydersiden glat. Laaget, den omvendtlagte, flade Skaal, var 
ligeledes dannet af uslemmet Leer; men paa Grund af 
Dæk- og Sidestenenes Tryk var det næsten ganske knuust 
(Nr. 21,103). 

2. Bronce-Naalen faldt næsten ganske hen i Støv 
ved Optagelsen, skjøndt dens Form endnu var kjendelig. 
Foroven saae den ud som den var vreden og som Hoved 
havde den en rund og flad Knap. 

3. Bronce-Kniven (jfr. omstaaende Afbildning i 
fuld Størrelse) er ligeledes meget beskadiget af Ir; den er 
3§" lang og 2" bred og mærkelig saavel ved sin Form som 



*) See iøvrigt J. B. Sorterup: Udsigt over Urner, Gravkar og jord- 
fundne Kar fra Nordens Hedenold i AnO. 1844 — 45, S. 317 ff. 



GRAVHØIE KRA BRONCEALDI 1 \\ | 

ved sin Ornamentering. Som de fleste andre Metal-Sager fra 
Broncealderen er den stebt; dens convexe Eg har endnu, 
trods sin beskadigede Tilstand, tydelige Spor at en paa- 
langs gaaende Tilskærpning. Den concave Ryg bestaaer af 
en noget ophøiet, 1"' tyk Kant, tæt nedenfor hvilken man 




endnu kan see de paa begge Sider anbragte Prydelser, der 
saudsynligviis ere indslagne ved Hjælp af en lille Meisel. De 
danne tilsammen en med Ryggen paralleltløbende Bue og 
tortsættes langs de 2 Kanter; under Buen ere de anbragte 
i Trekanter (Nr. 21,104). 

Slige Knive med en convex Eg forekomme forholdsviis 
sjeldent; Museet for de nordiske Oldsager eier nu dog 23 
saadanne og Proprietair Bang i Mogenstrup to. Flere af disse 
have ganske de samme Prydelser som den ovenbeskrevne, 
saaledes den, der er afbildet i Nordisk Tidsskrift for Old- 
sager, III, S. 334, medens Prydelserne paa andre af dem, 
fornemmelig raat indskaarne Streger i forskjellige Menstre, 
ligeledes i en mærkelig Grad afvige fra den smagfulde, om- 
end undertiden noget stive Ornamentik, der i Regelen ud- 
mærker Broncealderens Metal -Sager. De ovenbeskrevne 
Prydelser har jeg iøvrigt kun iagttaget paa 2 eensdannede 
Haandledsringe af Bronce (Nr. 20,578), der omtrent have 



220 GRAVHØIE FRA BRONCEALDEREN. 

samme Form som de saakaldte »Edsringe« af Guld (hvilke 
vistnok ogsaa rettest bør henføres til Broncealderen) ; de 
ere fundne i den saakaldte «Blags-Mose« under Dalsgaard 
Hovedgaard (i Vive Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt). 
Derimod træffes disse Prydelser hyppigere paa forskjellige 
Gjenstande fra den ældre Jernalder, saaledes paa den Sax og 
de to Fibulæ, der ere afbildede i AnO. 1847, tab. II, fig. 2, 3 
og 6 (Tjæreby -Fundet), men især paa en Deel Beslag, der 
ere fundne i vore antiquariske Moser, saaledes i Thorsbjerg- 
og Nydam-Mose*) i Sønderjylland samt i Vie-Mosen i Fyen, 
ja de forekomme endog paa Smykker fra den sidste hedenske 
Periode f. Ex. paa enkelte afhugne Stykker af Sølv-Haand- 
ledsringe (f. Ex. Nr. 3,528) i Vaalse- Fundet (beskrevet i 
AnO. 1842—43 S.'22ff.), og paa en rund Sølv-Plade, der 
hører til et lignende Sølv-Fund fra Bornholm (Nr. 21,460). 

Af de nævnte 25 Knive (hvoraf 4 have een eller flere 
Øskener) ere 11 trufne i Leer -Kar med brændte Been; 
men der haves ingen tilfredsstillende Oplysning om, under 
hvilke Forhold de øvrige ere fundne. Af de 19, hvis Finde- 
steder man kjender, ere 4 komne fra det bekjendte Jellinge 
i Nørrejylland, og 5 fra Egnen omkring Pederstrup (3 fra 
Pederstrup, 1 fra Vester-Egesborg og 1 fra Myrup) ; de øvrige 
ere fundne enkeltviis i Sjælland, Fyen og Nørrejylland; de 
synes saaledes at have været brugte mere almindeligt i 
nogle Egne end i andre. 

Det er denne Slags Knive man i Lighed med de nu- 
værende Sadelmagerknive har antaget for at have været 
benyttede til at skjære Læder med; da det ovenbeskrevne 
Exemplar er fundet sammen med et Stykke af en Harpix- 
Kage, er det jo tænkeligt, at Knivens Anvendelse ogsaa 
har staaet i Forbindelse dermed**). 

*) See saaledes Engelhardt: uThorsbjerg Mosefund », PI. 4 No. 

11 og PI. 9 No. 6 og 25, samt « Nydam Mosefund«, PI. 9 

No. 60, osv. 

**) I Museet opbevares 4 noget lignende Knive, men med lige Egge, 

som dog vistnok have havt samme Bestemmelse som de oven- 



GRAVHØIE FRA BR0NCEALDERE5. 221 

Skjøndt det er meget sandsynligt, at alle disse Knive 
ere fundne ved brændte Liig, vil der dog neppe alene 
heraf kunne drages den Slutning, at de tilhøre den sidste 
Periode af Broncealderen , da man ogsaa kjender Fund 
med ubrændte Liig, der formeentlig ligeledes maae hen- 
føres til denne Tid (f. Ex. Egekiste- Fundene). Derimod 
vil man, som ovenfor paaviist, kunne have en god Lede- 
traad i Prydelserne. Det er fremdeles ganske interessant, 
at den i Worsaae's Nord. Olds. fig. 160 afbildede Kniv 
(Nr. 5,748) er funden sammen med Bronce-Dolken, der er 
afbildet i Atlas f. n. O., tab. B II, Nr. 14 (Aarsberetning 
1840, S. 18), nemlig i en Høi i Veile Amt. Denne Dolk 
er ikke blot med Hensyn til Formen forskjellig fra lignende 
Vaaben fra den samme Culturperiode; men den fandtes i 
en sammenbojet Tilstand, og dette minder stærkt om den" 
Behandling, Yaabnene ere undergaaede i flere af den ældre 
Jernalders Grave. — Der synes derfor at være Grund til at 
henføre disse Knive til Broncealderens Slutning. 

4. Et af to Radier og et Stykke af en Cirkelbue be- 
grændset Udsnit af en rund Harpix-Kage (saakaldet »Røgelse- 
Kage«); det er 4£" langt og næsten 1" tykt. Paa dets ene 
Side er der indstukket 3 Fordybninger, og paa flere Steder 
har det Mærker af Snit og af indtrykkede Fingerspidser 
(Nr. 21,105). 

Dette Stykke er aabenbart skaaret af en rund Skive 
eller Kage af samme Slags som de, der flere Gange ere 
fundne her i Landet, navnlig i vore Tørvemoser. Den Masse, 
hvoraf disse Kager eller Skiver bestaaer, har i Bronce- 
alderen havt en saadan technisk Betydning, at en udtøm- 



nævnte. Den ene af disse (Nr. 7,227), afbildet i Worsaae's 
Nord. Olds. Nr. 161, er funden i en Høi ved Faxinge (i 
Beldringe Sogn , Baarse Herred , Præstø Amt) sammen med 
en af de buede Knive (Nr. 7,226), et Redskab af Form som 
en vreden Øreskee med Ring i den ene Ende, og en Pincette af 
Bronce; Ant. Tidsskr. 1843—46, S. 20. 



222 GRAVHØIE FRA BRONCEALDEREN. 

mende Behandling deraf bedre vil kunne finde sin Plads i 
en selvstændig Beskrivelse end paa dette Sted. 



I den Tro at jeg ikke havde fundet den egentlige Hoved- 
begravelse i Høien lod jeg kaste en bred Grøft midt igjennem 
den fra Syd til Nord; men kun ved Høiens« nordlige Udkant op- 
dagedes en betydelig Steen-Dynge, bestaaende af større og 
mindre Stene, deels Granit, deels Flint, hvoraf enkelte vare 
flakte. Det var øiensynligt, at denne Hob var opstablet med 
en vis Omhu; men trods den omhyggeligste Undersøgelse 
fandtes her Intetsomhelst, hverken Oldsager eller Knokler, 
som paa nogen Maade kunde forklare Hensigten dermed. 



B. Nord for »Svale-Høi«, men paa samme Mark, ligger 
en anden Høi, »Steen- Høi« kaldet. Der var bortført noget 
af dens Yderkanter, og ved en af de saaledes foretagne 
Gravninger skal der mod Syd være fundet et Leer-Kar med 
brændte Been. Den havde endnu sin toppede Form og var 
ved Foden henved 100 Alen i Omkreds, medens Høiden ud- 
gjorde 6 Alen; af det 1 Alen tykke Lag Lyng og Muld, der 
dækkede, den, var meget endnu tilbage. Dens egentlige 
Masse bestod af deels rødligt, deels hvidt Sand, blandet med 
lidt Leer. 

Allerede en god Alen under Toppen forekom en Mængde 
større og mindre Brudstykker af forskjellige raae Leer-Kar 
uden Prydelser samt en Deel brændte Been, og tæt herved 
laae et Brandsted, 2£ Al. i Quadrat, bestaaende af 6 større 
(saaledes lagte : • • ) Rullestene, hvorimellem en Hob Træ- 
Kul og enkelte brændte Knokler vare leirede. Uagtet her 
iøvrigt ikke fandtes Oldsager, kunne disse Begravelser dog 
temmelig sikkert henføres til Broncealderen. 

Der viste sig nu Intet, førend Høiens Bund var naaet: 
paa denne var der nemlig mod Sydvest opstablet en større 
Hob Stene — de mindste som en knyttet Haand, de største 



c.K.WllnlK RU HKtiM KM l>l Kl N 223 

af et saadant Omfang, at en- Mand netop kunde bære dem. 
— At megen Omhu var bleven anvendt berpaa, fremgik af, 
at hver enkelt Steen med Forsæt var bleven lagt med den 
jevneste Flade nedad, ligesom der ogsaa mellem de større 
Stene var anbragt mindre som Stempelstene. Hobens største 
Høide, omtrent i Midten, udgjorde 1 Alen, hvorimod dens 
Omfang eller Form ikke kunde bestemmes, da de yderste 
Stene vare spredte ud over HøiensBund; dog er det sand- 
synligt, at den har havt Form som en Kegle. Efterat 
dens Overflade var bleven renset for Sandet, blev hver 
enkelt Steen optagen og det mellemliggende Sand sigtet 
gjennem et Sold — men trods al Eftersøgen fandtes her 
hverken brændte eller ubrændte Knokler eller nogetsomhelst 
Andet, uagtet det var øiensynligt, at den saaledes dannede 
Steen -Kegle havde været aldeles urørt, efterat den var 
bleven dækket med Jord-Høien. 



C. Vest for »Steen-Høi« laae — ligeledes paa samme 
Mark — en tilbageværende Knold af en tredie Gravhøi, om 
hvilken Eieren, B.Nielsen, bemærkede, at der, saavidt han 
vidste, ikke var gravet ned i den; den havde det betyde- 
lige Omfang af 110 Alen. Paa Grund af det ringe Arbeide, 
en Undersøgelse deraf vilde medføre, lod jeg fra dens Midte 
foretage en Nedgravning i den, stor nok til at give det for- 
ønskede Udbytte. 

Paa Bunden af den — 10 Alen fra den nordvestlige 
og 12 Alen fra den nordostlige Udkant — blottedes en Steen- 
Kegle af samme Beskaffenhed som den ovenbeskrevne, kuii 
med den Undtagelse, at den havde en temmelig regelmæssig 
Cirkelform (8? Alen i Omfang); men heller ikke her fandtes 
Andet end Sand mellem Stenene. 



Forekomsten af tre saadanne, med Omhu opførte Steen- 
Kegler, dækkede af betydelige Jordhøie og beliggende saa nær 

Aarb. f. nord. Uldk. og Hi»t 16 



224 GRAVHØIE FRA BRONCE ALDEREN. 

ved hinanden, er saa mærkelig, at den ikke bør lades upaa- 
agtet. Hvortil de, have tjent, kan endnu ikke afgjøres; det 
kunde tænkes, at Keglen i »Svale -Høi« er bleven dannet 
af dem, der bivaanede Begravelsen af den Person, hvis Knokler 
fandtes tæt ved i den samme Høi. — Men paa den anden 
Side havde den saa stor Lighed med de andre Steen-Kegler, 
at de alle tre maae antages at have havt den samme Be- 
stemmelse. Muligt er det, at vi her have fundet enten pri- 
mitive Altere eller ogsaa Kenotaphier, reiste <fver Individer, 
der ere omkomne under saadanne Forhold, at deres Liig 
ere forsvundne, medens de Efterlevende have anseet det for 
deres Pligt at opføre en Grav eller et Minde til deres Ære. 
Ogsaa i England er der i betydelige Gravhøie fundet saa- 
danne Steen-Hobe, hvorom henvises bl. A. til Archæologia, 
XXXVI, S. 182 & 184. 



//. To Gravhøie ved Vester - Egesborg i Sjælland*),. 

Øst for Landevejen, der fører fra Næstved til Vording- 
borg, og tæt Syd for Landsbyen Vester-Egesborg (V. Eges- 
borg-Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt) laae paa en 
Mark , der tilhører Fæstegaardmand Niels Hemmingsen's 
Enke, 3 Gravhøie, de saakaldte »Grøn-Høie«, i en Række 
fra Nord til Syd. 

Af disse var den midterste den største; uagtet der var bort- 
gravet Stykker saavel fra dens nordlige som fra dens østlige og 
vestlige Side (A, B, C), besluttede jeg mig dog til, efter ind- 
hentet Tilladelse afBesidderinden, at undersøge den, da de blot- 
tede Steder syntes at godtgjøre, at Høien var dannet af flere 
forskjellige Jordlag. Dens Omkreds ved Foden var endnu let 

*) Undersøgte 1865 paa Bekostning af Directoratet for de anti- 
quariske Mindesmærkers Bevaring; de fundne Gjenstande be- 
vares nu i Museet for de nordiske Oldsager i Kjøbenhavn. 

(Nr. 22,318 og 22,310). 



GRAVH01K KUA HKONCKAJ.DKKKN. 



225 



kjendelig, da de nysnævnte Gravninger vare teretagne i Foraaret 
1865; ved denne Leilighed var der blevet fondet et med flade 
Stene omgivet Leer-Kar, der kun indeholdt brændte Been; 
ifølge forskjellige Personers overeensstemmende Meddelelser 
derom har jeg kunnet afsætte Pladsen, hvor det forekom, 
paa nedenstaaende Grundplan og Gjennemsnit (b). 




g?l«4«>»fft#i6t åki.\t€H 



liniens Omfang ved Foden udgjorde 60 Alen, dens 
Tværruaal fra Øst til Vest 20 Alen; dog maa det bemærkes, 

15* 



226 GRAVHØIE FRA BRONCEALDERÉN. 

at den var pløiet noget ud mod Øst. I Toppen var den 
noget flad, vistnok som en Følge af en forlængst foretagen 
Nedgravning, hvis Dybde dog har været meget ringe; derfor 
udgjorde Høiden ogsaa kun 4 Alen 4". Først foretoges 
mod Vest og Nord en lodret Nedgravning og et Stykke blev 
derpaa ladt tilbage for at bedømme de forskjellige Jord- 
lags Mægtighed og Stilling; endelig blev den hele Gravhøi 
sløifet, og nu er den sandsynligviis ganske forsvunden af 
Terrainet. 

Øverst forekom et | Alen tykt Lag Lyng og Muld (D), 
som dækkede Høien, og derunder et Lag Sand, l-{ Alen 
tykt paa Midten (E); det var buet paa Oversiden, men 
havde en horizontal Underflade; det hvilede paa et 2 Alen 
tykt Lag Leer, der var saa fast, at det kun med Besvær 
kunde gjennemgraves (F); derunder laae det golde Sand, 
hvoraf saavel denne som de nærmest tilgrændsende Marker 
bestaae. 

Paa Høiens Bund stod i det faste Leer-Lag en Kreds af 
Stene, hvilken dog ingenlunde var og aldrig kunde have 
været anbragt i Høiens Midte; thi medens den kun stod 
2 Alen fra den vestlige Udkant, var der en Afstand af 8 
Alen fra den og til den østlige Udkant. 

Denne Kreds bestod fornemmelig af Haandstene, der kun 
med Besvær kunde løftes af een Mand; i dens vestlige og nord- 
lige Side manglede enkelte Stene (maaske 5), hvoraf der ialt 
synes at have været 51. Alt tydede paa, at der var bleven 
anvendt stor Omhu ved dens Construction. Stenenes fladeste 
(ofte flakte) Sider vendte ind imod Kredsens Rum, og hvor 
de enkelte Stene ikke sluttede tæt sammen, var der indkilet 
mindre Stene. Dens regelmæssige Form syntes at godt- 
gjøre, at den ikke kunde være dannet paa fri Haand, men 
at der er blevet slaaet en Cirkel i Jorden, førend Stenene 
ere blevne opreiste; til den Ende kan man simpelthen have 
nedrammet en Pæl, fastbundet et Tov derpaa og have afsat 
Peripherien med Tovets løse Ende. Dens indvendige Tvær- 



GRAVHØJE ITU BRONCEAUIEREN. 227 

maal udgjorde fra Øst til Vest 10 Alen, fra Syd til Nord 

Men, og Omkredsen (indvendig) 33J Alen. Paa et Stykke 
imod Syd laae tæt op til dens indvendige Side 2 Rækker 
Stene, hvis Mellemrum ligeledes vare udfyldte med mindre 
Stene. 

Kredsen var fyldt med en blaasort, muldblandet Sand- 
Masse, der naaede op over Stenene og fra Nord til Syd 
havde en buet Overflade. Ifølge nogle tilstedeværende 
Landmænds Udsagn bestod den af Markens fedeste Jords- 
mon, som sandsynligviis var skrabet sammen fra Markens 
Overflade. 

Som ovenfor bemærket, var der alt tidligere fundet et 
Leer-Kar inde i Kredsen (b), kun 1£ Alen fra dens nord- 
vestlige Udkant; nu fandtes igjen et saadant, der stod i 
den modsatte Deel af Kredsen, men ligeledes H Alen fra 
Peripherien (a). 

Dette sidste Kar, som under Bunden og paa Siderne 
var omgivet med ialt 5 flade Stene, stod temmelig høit oppe 
i det muldblandede Sand, saa at det endog ragede med 
Randen op i Leer-Laget; da det ikke var beskyttet med 
Dæksteen eller Laag, var Randen bleven knuust, og des- 
uden vare de flade Sidestene faldne noget sammen og havde 
trykket dets Sider itu. Øverst i Karret laae et Lag flint, 
hvidt Sand, og derunder brændte Been; mellem disse var 
der paa Bunden nedlagt: 

en heel og en itubrudt Ring af Bronce; de ere dan- 
nede af en tynd, sammenbøiet Traad, hvis Ender gaae 
noget forbi hinanden — sandsynligviis Ørenringe. 

Uagtet Sandet i Kredsen blev nøie gjennemsøgt og 
derpaa fort ud af Høien, fandtes dog intet Videre. 

I Sydsydost laae tæt op til Steenkredsens Yderside og 
i Høide med dens Bund en stor, flad Steen af en Quadrat- 
alens Størrelse; den hvilede paa en anden flad, men mindre 
Steen, hvilken dækkede en høist uregelmæssig Kiste, be- 
staaende af flade og spaltede Smaastene , hvis skarpe 



228 URAVHMIK FRA BRONCEALDERKN. 

Kanter vendte ind mod Kisterummet; Bunden derimod be- 
stod af een flad Steen (c). 

Kisten indeslultede et stort, guult Leer- Kar, der lignede 
det ovenbeskrevne, som fandtes i » Svale -Høi«, dog med Und- 
tagelse af, at det var glat overalt og ved Halsen havde to, 
jevnsides stillede, ringformede Knopper. Destoværre var det 
meget, beskadiget ved Sidestenenes Tryk, saa at det kun 
kunde optages i større og mindre Stykker. Det var dækket 
med et omvendt Kar som Laag, der næsten var aldeles 
knuust. 

Umiddelbart under Laaget laae: 

1. En af Ir næsten ganske opløst Naal, dannet af en 
rund Bronce-Stang, men uden Knap eller Hoved. Den var 
stukken igjennem: 

2. Nogle faa Brudstykker af meget opløst Tø i, be- 
staaende af vævede Uld-Traade (den almindelige, fiirskaftede 
Vævning); Tøiet syntes kun at have været 1" langt og 
bredt. Hensigten hermed har maaskee været den at hindre 
Naalen, som laae lige under Laaget, fra at falde ud af 
Karret. 

Naalen og Tøiet vare lagte paa et Lag fiint, hvidt 
Sand , som dækkede stærkt brændte Knokler , hvormed 
Karret var halvt fyldt; mellem disse endelig optoges: 

3. Et Stykke Harpix-Kage; det er ganske tyndt, 
kun 1^" langt og sammentrykket mellem Fingrene, af hvis 
Indtryk det endnu har Mærker. 

Kun nogle faa Alen Øst for dette Gravsted — udenfor 
Steen- Kredsen — var der i Leret nedgravet en tragtformet 
Dynge af en Mængde Træ -Kul og enkelte smaa, brændte 
Knokler (d). Da de nærmeste Omgivelser ikke havde mindste 
Spor af Brand og Dyngen knn havde et ringe Omfang, er 
det ikke antageligt, at Liigbrændingen er foregaaet paa 
dette Sted, hvorimod det synes, at Levningerne af Baalet 
ere blevne opsamlede og nedlagte her, i Nærheden af den 
Grav, som gjemte det brændte Liigs Knokler. 



..KWIIOlK MIA HUM KM II 229 

Denne mærkelige Gravhei er vel opført saaledes: først 
har man afsat en rund Plads paa Terrainet, hvilken man har 
belagt med Leer; deri er Steen-Kredsen bleven construeret 
og fyldt med »Madjord«, der er bleven sammenskrabet fra 
Markens Overflade, og hermed var det egentlige Gravsted 
færdigt; efterat de 2 Leer -Kar med deres Indhold vare 
blevne satte ned i Kredsen, har man dækket Alt med et Lag 
Sand, og efterat Høien havde faaet sin afrundede Overflade, 
er den bleven beklædt med et Lag muldholdigt Sand, som 
i Tidernes Løb er blevet bevoxet med Lyng, hvorved Mulden 
er bleven forøget. Der kan være hengaaet meget lang 
Tid, inden det udenfor Steen -Kredsen fundne Leer-Kar er 
blevet sat ind i Høien, og det staaer neppe i nogen For- 
bindelse med de 2 Begravelser inde i Kredsen. 

Mærkeligt er det Misforhold, der viser sig mellem den 
Omhu, hvormed Høien er construeret, og den Fattigdom, 
Gråvene i den røbede: 2 uanseelige Leer- Kar, hvoraf dét 
ene indeholdt kun brændte Been og smaa (Øren?) Ringe af 
Bronce og det andet ikkun brændte Been, og i Modsætning 
hertil et i en senere Tid indsat Leer-Kar, som dog gjeinte 
en Bronce-Naal, lidt Tøi og et Stykke Harpix-Kage. Men 
Fattigdommen er vel kun tilsyneladende; jeg behøver kun at 
minde om den lærerige Gravhøi ved Thorsbjerg-Mose*) (i 
Sønder -Brarup Sogn i Angel), som blev udgraven i Aaret 
1861; her fandtes 2 Steen-Kredse og en mægtig Mindesteen, 
og dog indeholdt den lille Steen -Kiste, der stod i den 
inderste Kreds, foruden brændte Been kun en lille Bronce- 
Naal og nogle Levninger af vævet t-ld-Tøi. Slige Iløie 
gjemme neppe Benene af fattige og ubetydelige Individer. 
Derfor turde det ogsaa være det rigtigste — idetmindste 
indtil videre — at antage, at de ere opførte paa en Tid, 

*) Slesvigske Provindsialefterretninger, Ny Kække, III, S. 338—42; 
Thorsen: De danske Runeniindcsmærker, I, S. 252 — 54; Ste- 
phens: The Old- Northern Kunic Monuments of Scandinavia 
and England, I, S. 75—76. 



230 ORAVHOIE FRA BRONCEALDEREN. 

da man vel gav de Døde en saa anseelig Begravelse som 
muligt, men paa den anden Side kun nedlagde i Graven 
Saameget af deres personlige Eiendele, som kunde være 
tilstrækkeligt til at betegne deres Kjøn eller Stand; det 
var saaledes tænkeligt, at Høiene ved Brarup og Vester- 
Egesborg ere blevne opførte over anseete Qvinder. 



Den nordligste af »Grøn-Høiene« — 73 Skridt fra den 
oven beskrevne — laae paa en naturlig Forhøining; da der 
fra Tid til anden var gravet noget i dens Sider, var det 
ikke let nøie at kunne bedømme dens Omfang ved 
Foden, men den har dog neppe været større end 75 Alen. 
Høiden udgjorde 3f Alen, fraregnet et 1 Alen dybt Hul, 
der i gammel Tid var gravet ned i Toppen. Et c. 1 Alen 
tykt Lag Lyng og Muld dækkede det Sand, hvoraf Høien 
var opført. 

Strax under Hullet i Toppen forekom to ubrændte 
Menneske -Skeletter, som paa Grund af deres Nærhed ved 
Overfladen vare temmelig opløste; de laae i Retningen 
Østsydost til Vestnordvest og i en noget bøiet Stilling; da 
Hovedet manglede paa det ene af dem og der Intetsomhelst 
fandtes, der kunde bestemme Tiden, naar de vare begra- 
vede, uden formeentlige Spor afTøi omkring Benene, er det 
meget rimeligt, at det var Levningerne af henrettede For- 
bryderes Liig, som her vare komne for Dagen. 

I en Dybde af 2 Alen og kun et Par Alen fra Høiens 
sydlige Udkant stod en med en Deel naturlige Rullestene 
omgiven Kiste, der havde en Længde og Brede af 1 Alen; 
den var dækket med 2 flade Stene, den ene ovenpaa den 
anden, og bestod iøvrigt af 4 flade Sidestene og een Bund- 
steen, hvilken paa Grund af den ene Sidesteens uforholds- 
mæssigt ringe Høide var lagt saa skraat, at det ved første 
Øiekast saae ud, som om den dannede en Vinkel med den 
underste Dæksteen, 



GRAVHB1E HU BRONCF.ALDEREIf. 231 

Da begge Dækstenene vare borttagne, fandtes, ligesom 
i de fleste af Gravkarrene, et Lag fiint, hvidt Sand og der- 
under en Deel stærkt brændte Knokler; imellem disse laae: 

En støbt Bronce-Kniv, uden Prydelser, af samme 
Slags som de, der ere afbildede i »Nord. Olds.« Nr. 171—175. 
Den er3 r V' lang og paa det bredeste 1£" bred. Haandtaget 
er forsynet med en cø formet Øsken, som er støbt' i eet med 
Kniven. Eggen, der er tilskærpet, er kun IV' lang. 

Ved den fortsatte Gravning fandtes kun 3 Stene, som 
laae paa Bunden i en Afstand af nogle faa Alen fra hin- 
anden og dannede en Trekant; de have dog neppe havt 
nogen Betydning. 



Saavidt vides, er der i den nærmeste Omegn ikke fundet 
Grave fra Broncealderen, der indeholde ubrændte Liig, men 
derimod mange med Levninger af brændte Liig; flere af 
disse Fund frembyde særlig Interesse, hvorfor de her — 
rigtignok i største Korthed — skulle omtales med et Par Ord. 

Paa en Gaardmand Jørgen Nielsen tilhørende Mark ved 
Vester-Egesborg, Vest for Næstved -Vordingborg Landevei, 
er der nemlig i en naturlig Banke flere Gange fundet Grav- 
steder fra Broncealderen; tre af disse bestod kun af Leer- 
Kar med brændte Been , der uden videre vare nedsatte i 
Jorden i en Alens Dybde; i det ene af dem laae en støbt 
Bronce-Kniv af samme Slags som Nr. 168 i »Nord. Olds. •, 
men uden Prydelser paa Bladet; omkring Skaftet derimod 
ere tre ophøiede Ringe anbragte, og det ender i en tyk 
Ring (Nr. 16,800); i det andet Leer -Kar fandtes en paa 
Siden aaben, vreden Ring af Bronce-Traad (Nr. 16,801). 
Ikke langt fra og i samme Dybde som disse Gravkar blot- 
tedes to tæt ved hinanden liggende Bunker af brændte 
Knokler, som vare nedlagte i Jorden uden nogen Beskyttelse; 
i den ene af dem laae en Kniv, hvis Haandtag ender i 
en Osken, og et Brudstykke af en Syl — begge af Bronce 



232 GRAVHølE FRA BRONCEALDEREN. 

(Nr. 16,802), i den anden en Pincette af Bronce og en lancet- 
formet Pilespids af Jern (Nr. 16,803). 

Disse Grave*) ere forsaavidt mærkelige, som de ikke 
ere fundne i Høie, opførte ved Menneskehaand , men i en 
naturlig Banke, og allerede af den Grund turde der vistnok 
være nogen Berettigelse til at henføre dem til Broncealderens 
Slutning, hvilket synes at vinde yderligere Bestyrkelse i den 
Omstændighed, at den sidstnævnte Grav tillige indeholdt et 
Jern-Vaaben. 



NAGOT OM HUNNER OCH FINNAR. 
Af A. J. EUROPAEUS. 

U ti sin synnerligen innehållsrika afhandling »Suomen suvun 
muinaisuudesta« **) har Hr. Y. Koskinen kastat ett hos oss 
ovanligt ljus ofver det finska folkets forntid och i synnerhet 
den hunniska folkstammen. Med namnet Huner och Hunner 
forstod man tvifvelsutan under folkvandrjngen och åfven en 
långre tid derefter alla de finsk-ugriska folkstammar, som 
utbredde sig ifrån Wolga och Don ånda till ishafvets kust, 
hårifrån endast undantagne de nedersta omraden af dessa 
floder, der åfven tatariska folkstammar rorde sig. Detta 
ofverensståmmer åfven till det nårmaste med de af aldre 
forfattare, såsom Dionysios Periegetes, Agathias och Animi- 
anus (omkr. 375 e. K.) låmnade uppgifter angående Hun- 
nernes fordna boningsplatser. Då Hunnerne enligt sist- 
nåmnde forfattare bodde ånda vid ishafvets kust, innehade 
de således åfven de trakter, som sedermera kallades Bjarma- 
land, och redan håraf synes, att uti den hunniska haren in- 
gingo verkliga Finnar. Namn sådana som Attila, Totilas, 

*) De aldeles paalidelige Beretninger om dem skyldes den oplyste 

Gaardmand Peder Jørgensen i Vester-Egesborg. 
**) o: »Om den finske Stammes Oldtid.« 



'! <>M III NNKIt OLM HN\\H ]>'.]'.) 

Knas, hvilka hafva en ren finsk klang, bestyrka vidare detta 
fdrhållande*). 

Hvad den omståndigheten vidgår, att Hunnerne i sitt 
tal voro flexiloqui et obscuri (mutkapuheiset ja episelvåt), 
Ir ftnofl en ganska allmån egenskap hos folket i den inre 
landsbygden, i ty att det helst afbiijer hvarje beståmd fråga 
medelst ett undvikande obeståmdt svar. Så svaras t. ex. 
vanligen på frågan: »Kåvitko siellå?« — »Onha siellå kåyty,« 
ochpåfrågan: »Onko teillå lapsia?« »Nåkyyhå niitå olevan,«**) 
m. ni. och det er nog eget, att detta afbbjande, flexiloqua 
sått att uttrycka sig redan i en så grå forntid af utlån- 
ningen kun nat anniiirkas. Åfven den af Jornandes låmnade 
uppgiften, .att Hunnerne eller måhånda den rådande folk- 
stammen hos dem uppstått genom en blandning af gotiskt 
och ugriskt blod, har mycken sannolikhet for sig. Då 
Schonstrom (fodd 1682, Ofverste-lojtnant, vistades som 
fange i Sibirien omkr. 1741) uti sin afhandling: »Kort an- 
ledning af svenska historiens forbattrande« p. 13 beråttar, 
att de gotiska qvinnor, som af Filimer blifvit aflågsnade, 
sedermera af fauner blifvit upptagne, hvilka kallas Mara, 
och att af denna blandning Hunnerne uppstått, så vore man 
nastan frestad att tånka på Merer, denna finska folkstam, 
som i likhet med Muromerne numera spårlost fbrsvunnit; 
ty ofta hafva af en dylik blandning af olika folkstammar 
erofrare utgått och intelligensen parad med den råa natur- 
kraften åstadkommer lika ofta vålgorande som forstbrande 
verkningar (jemfor 1 Mos. 6. 1-5). Dessutom år det ganska 
sannolikt, att en del af den finska folkstammen utgått ifrån 
bemålde Merers och Muromers fordna hard, d. å. de nu- 
varande guvernementerne Jaroslav, Kostroma och Wladimir; 

*) Nanmet Ruas forekommer annu i landet. Så finnas Kuassaari, 
Kuii.sniemi vid sjOn Hoytiainen i Libelits. Om ordet ruas åger 
någon betydelse i finskau, har ftirf. sig icke bekant. 
**) o: »Var du derhenne?« — »Man har jo været der.« — »Har 
I Bern?« — «Man svuo> jo at have nogle.« 



234 NÅGOT OM HrNNER OCH FINNAR. 

ty icke langt hårifrån åt norr vid flodema Jug och Dvina 
har man ånnu påtråffat många finska namn på vattudrag 
och bifloder, hvarjemte ånnu i Herbersteins tid (fodd 1486, 
dod 1566) folket i Ustjug, Wologda m. fl. haft deras eget 
sprak, hvilket de jerate ryskan talat, samt att i Schonstroms 
tid omkring Yagastrommen talats bruten finska. 

På en dylik blandning tyda åfven de islåndska sagorna. 
I dem talas om Herborga, Hunalands drottning, om Atle 
(Attila), dennes systrar Brynhilda och Oddruna, allt skandi- 
naviska namn. Deremot bar Attilas tjenarinna Herkia en 
mera finsk pragel. Enligt nåmnde sagor hårstammade Atle 
af en norrraannisk slagt. Hans fader Budli (Bleda?) hade 
varit sjokonung; dennes efterkommande kallades. Budlunger 
och af dem hårstammade Harald Hårfager i sjunde led (A. R. 
1. p. 219). Då man i allmånhet icke har synnerligt skål 
att betvifla det historiska underlaget till dessa sagor, helst 
de deri forekommande åttelångder, hvad tideråkningen vid- 
går, till det nårmaste ofverensståmma med sannolikheten, 
torde redan håraf kunna slutas, att den rådande stammen 
bland Hunnerna var af gotisk eller ock blandad hårkomst. 

Hvad det indbordes forhållandet mellan Hunner och 
Goter vidgår, torde beskaffenheten hårmed varit fbljande : 
Då enligt sagan (A. R. 1. p. 249) Goternes forfader Asarne 
drogo genom det nuvarande Ryssland till Skandinavien, skatt- 
lade de forstnåmnde land och anlade derstådes små fylkis- 
vålden eller gårdar, hvaraf sedermera namnet Gardarike eller 
gårdarnes rike uppstod. Detta land jemte andra angrån- 
sande trakter, der Goterne gjorde sitt inflytande gållande, 
kallades af dem åfven sedermera Svithiod hin mikla eller 
Stor-svithiod i motsats till Manhem, det egentliga Skandi- 
navien. Det breda underlaget, hvarpå dessa vålden sig 
stodde, bestod nåstan uteslutande af finsk-ugriska folk- 
stammar, af Skandinavierne med ett gemensamt namn Hun- 
ner kailade. De namnkunnigaste af dessa gotiska vålden i 
det norra Hunalandet voro Aldegiaborg (Ladoga) och sed- 



NÅGOT OM HUNNER OCH FINNAR. 286 

nare Holmgård, enligt Schonstrom åfven kailad Ulnigård, 
Ulima, likabetydande måhånda med liman (liminko?) d. v. s. 
staden belfigen vid limen sjons låglfindta striinder, hvartill 
åfven kan råknas Aluborg (Olonetz), underlydande, såsom 
det synes, Holmgård. Styresmfinnen i dessa fylkisvfilden stodo 
i il åndig beroring med sina skandinaviska stamforvaudter 
och de isliindska sagorna upprakna åtskilliga af deras fur- 
star, alla med skandinaviska namn, såsom Rollaug (A. R. 1. 
p. 143), Bjartmar (A.R. 1. p. 174), Randver, gift med Ivar 
vidfamnes dotter Auda den djupaudga m. m. 

Då nu Goterne sedermera, antingentrångde af sina skandi- 
naviska stamforvandter eller af erofring och åfventyrslystnad 
eller ock for att uppsoka sitt fordna Gudhera, ifrån Oster- 
sjons kuster åter begåfvo sig åt soder och nånnade sig den 
mootiska limanen, forsokte de fin vidare att hålla de af dem 
stiftade vålden i de norra landen under sitt inflytande. Så- 
lunda utstrfickte Hermanrich eller Jormunrik, såsom han i de 
isliindska sagor kallas, sitt vfilde i hela Scytien ifrån Don 
ånda till Ostersjon och den hiiga norden (Suom. Suv. Muin. 
p. 129). Ibland de folk, som erkfinde sitt beroende af ho- 
nom, rfiknas åtskilliga tinska folkstammar, såsom Merer, 
Mordviner, Wesser, Tschuder i Olonetz och tillika med dem 
några okanda namn. Skulle man, såsom forf. redan forut 
uti en afhandling om: »Jotunheimabygden enligt de islfindska 
sagorna« inford i Finlands allmfinna tidning 1863 No. 10*2, 
103 m. fl. sokt gcira sannolikt, kunna antaga, att Goterne, 
hvarpå åfven professor Munch tyder, i fordna tider varit 
bosatte vid hvita hafvets kust, hvarifrån de sedermera 
invandrat till Sverige, så skulle enligt Jornandes de Her- 
manrich underlydande. folkslag hafva legat lfigrade ofver 
hvarandra ungeffirligen i loljande ordning: nederst vid Dvinas 
mynning och hvita hafvets tiskrika strander bodde Goterne, 
nfirmast till dem i det inre landet nomadiserande Scyter 
d. å. Lappar, vidare Tschuder i Aunus eller Olonetz, derpå 
Wesser, Merer och Mordviner. Hvad Caris vidgår, torde 



236 NÅGOT OM HUNNER OCH KINNAR 

man måhånda kunna anse det for Karelare, Rocas deremot 
for Ruotser, Russer eller Reidgoter, dem vi i ofvannåmnde 
afhandling ansett vara samma folk. Kunde man antaga, att 
Tadzas och Navego betydde Danskar och Norrman (Nor- 
veger), så skulle endast namnen Athual, Bubegenas och Coldas 
(Kolbinger?) blifvit oloste. Det år val ganska vågadt att 
såtta Karelare bredvid Mordviner; men besinner man, att 
Mordvinerne åro Finnarnes nårmaste stamforvandter, och att 
ibland Qvångårds eller Kievs styresmån i en aflågsen forntid 
nåmnas Kyriel och Konmar, hvilka namn håntyda på Ka- 
relare och Qvån, så torde åfven detta antagande, icke bora 
synas alldeles skållost; dock år det ganska mojligt, att Jor- 
nandes talar om dessa folkslag, sådana de voro lågrade i 
hans tid, utan afseende derpå, hvilken stållning till hvar- 
andra de hade under folkvandringen. 

Då nu Hunnerne i borjan af folkvandringen ovåntadt 
upptråda, så torde detta icke bora sålunda forstås, som skulle 
ett hittilis okjindt vidunderligt folk ifrån Asien plotsligen 
hafva inrusat i Europa, utan fastmera såsom en dynasti- 
forandring, i ty att i stallet for den gotiska stammen nu 
den hårforinnan undertryckta och forbisedda tinsk-ugriska 
stammen blir rådande; ty både forut och efteråt stredo under 
folkvandringen Hunner och Goter ofta i samma hår och 
under samma anforare, och det var tvifvelsutan af deuna 
de hunniska folkslagens vida hård, som de ståndigt fyllde 
sina glesnande leder, hvarjemte visserligen åfven andra oster 
och soder ifrån kommande folksvårmar sållade sig till dem. 

Detta forhållande besannas åfven af friherre Herberstein. 
«Då vi«, sager han uti sin for trovårdig ansedda skrift: 
Moskoviter wunderbare historien, tryckt i Basel 1567, p. 182, 
»fragåde Deraetrius, om hans laudsmån af deras forfader 
något fornummit om de gotiska folken, svarade han : att det 
gotiska folket och namnet af deras Konung Totilas vore nog 
kåndt af dem. Samtidigt hade många folkslag stott tili- 
sammans, men fornåmligast Moskoviter. Sedermera hade 



NÅC.OT OM HCXXEK OCH FIXKAR. 237 

denna hop mycket okats genom tillfloden ifrån Lifland (Leyf- 
lånder?) och Tatarer, som voro bosatte vid Wolga. Dessa 
alla hade likvisst kallats Goter, emedan sådana Goter, som 
bott i Skåne och Island (?), hade gifvit anledning till dessa 
tåg.« Likaledes tortaljer han, hurusom under hans visteise 
i Moskva såsom legat Demetrius den lille for honom på 
fullt allvar heråttat, att Juharerne d.v.s. Ugrer fordom bott 
i 1 1 akt .ti af Moskva, derpå bosatt sig vid den moeotiska 
limanen, sedermera erofrat Pannonien och kallats Ungrare, 
och p. 94 sager han, att Ungrarne fordomdags tågat ifrån 
Jugra och erofrat många landskap under deras forste Attila. 
Enligt hvad Jornandes formåler, trångdes Hunnerne 
efter Attilas dod tillbaka till trakterna af floden Dniepr, 
hvilken de benåmnde Hunnivar. Formodligen forstås har- 
med dock ett faste af samma namn eller det i de isliindska 
sagorna omnåmnda Konugård (enligt Schonstrom p. 42 
Hunogård) d. v. s. Kiev. Sannolikt var det åfven i dessa 
trakter, som enligt Hervarasagan den stora striden emellan 
Goter och Hunner sedermera utkåmpades, hvilken stålles i 
jembredd med Bråvalla slag*). Sagofiirfattaren sager sig 
icke veta, huruvida Angautyr då underlaggt sig Hunalandet 
eller icke (A. R. 1. p. 203—208). Sannolikt er det dock, 
att ifrån denna tid, d. å. omkring borjan af 7de århundradet, 
de under Reidgoterne stående slaviska folkstammarne borja 
intriinga i det dåvarande Hunalandet, hvaremot landets fordna 
ugriska inbyggare, Ungrarnes forfader, begifva sig till Asovska 
sjons kårrmarker, Finnarnes forfader deremot åt norr hufvud- 
sakligen langsmed Dvinas flodområde; ty redan Schonstrom 
(p. 13) påstod, att Finnarne i fordna tider icke bott i Fin- 
land utan vid Dvina strommen. 



*) Harvid torde fiirtjena anmiirkas, att Kung Harald i Bråvalla- 
slag hade krigare ,'inda ifrån KOnugård (A. R. 1. p. 76), och 
att i Scondia illustrata finnes aftecknad Hunnernes Konuug 
Uuinblis graf, sum fiill i .<saimna >l;ifr- 



238 NÅGOT OM HUNNER OCH FINNAR. 

Enligt Orvar Odds saga (A. R. 1. 105, 106) forsokte 
de finskt-tschudiska folkstaramarne af ven sednare grunda ett 
eget vålde, och detta forsok utgick ifrån Bjarmaland. En 
bjarmisk Konungason Ogmund eller Kvillanus hade enligt 
nåmnda saga tillvållat sig styrelsen i Holmgård och hans 
ofverhoghet erkåndes af styrestnånnerne i Murora, Rostov, 
Susdal, Palteskia och Konugård samt med sjokusten ånda 
till Pulinaland, allt trakter, hvilka då fortiden ånnu till storre 
delen voro besatte af finskt-ugriska folkstamraar. Den yt- 
tersta utposten af denna stam vid Ostersjons kust lårer 
hafva utgjorts af de gamla Kurer, dem Grevingh (das Stein- 
alter der Ostseeprovinzen, 1865) i likhet med Liverne råknar 
till den finska folkstammen. Navnet Kurisch haf bar ånnu 
spår af deras dervaro och måhånda åfven det angrånsande 
Samland, hvarjemte det icke blott år en mojlighet-, utan 
åfven har någon sannolikhet for sig, att dessa samlåndska 
Kurer, trångde at tillstrommande slaviska folkstammar, flytta 
ofver hafvet och gifva Abotrakten namnet Suomi. Namnet 
Russ vid utloppet af Memel (Grevingh p. 57) tyder åter på 
Reidgoter; ty jag formår icke aflågsna mig från den ofver- 
tygelsen, att Reidgoter och Russer varit samma folk, eller 
med andra ord, att de tinska folkstammarne kallat Reid- 
goterne for Ruos, Ruotsi, måhånda af orsak, att desse Goter 
i motsats till sjbfarande gotiska vikingar voro beridna. Om 
så vore , skulle då åfven Ryssland hafva fått sina forstå 
styresmån icke ifrån Skandinavien, utan ifrån det nuvarande 
Ost-Preussen, hvarigenom då åfven den med de reidgotiska 
furstarne i Ryssland invandrande slaviska folkstammen der- 
stådes blir den rådande. Också ofverensståmmer denna 
åsigt med Nestors uppgift, som noga skiljer Warågo-Russer 
ifrån Svear, Norrman, Angler och ahdra Goter, hvarjemte 
åfven dessa Reidgoter af alder voro beslågtade med styres- 
måunerne i Gardariket, i ty att enligt Hervarasagan Hervara 
var en dotterdotter till Jarl Bjartmar i Aldegioborg, då hon 
deremot till fåderne hårstammade af Joter (jemf. »Om Jotun- 



NÅGOT OM HCNNER OCH FINNAR 239 

heimabygden enligt de islandska sagorna«, inford i Finlands 
allmånna tidning 1863, No. 102, 3, m. fl.). 

Stor blandning har tvifvelsutan ofta i historien der- 
igenom uppstått, att olika benåraningar på samina folk an- 
setts utgbra bevis på skiida namn for sårskilda folkslag. 
Såsom bevis hårpå kunde anforas, att uti en af de åldsta 
sagorna, Hyndluljod, der en hunisk sierska i vexelsång taflar 
med Freija, kallas den forrå en jotunsk mo »brudr jOtuns« 
(A. R. 1. p. 15). I samma saga (p. 12) talas om Hilde- 
guna af Bjarmaland och af Risaland (troligen resarnes land 
eller Jotunheim). Enligt Ueidrekssaga låg Kung Gudmunds 
rike Glåsisvall an i Jotunheim an i Risaland (A. R. 1. 
p. 115. 166). Då i Gudrunaqvida Grimhilda å Attilas vågnar 
bjuder åt Gudruna såsom hemgift Vinbjorg och Valbjbrg, 
så torde dessa benåmningar vida sannolikare galla Dvina- 
borg och Aluborg (Olonetz) an Weinsburg och Waldburg, 
såsom utgifvaren af Antiquités Russes dem tyder. Enligt 
Orvar Odds saga (A. R. 1. p. 106, Anm. a) vistades denne 
viking en tid i Hunaland, gifte sig derstådes med Kung Her- 
rauds dotter Silkisif och styrde efter sin svårfaders dod en 
tid Gardariket, hvarifrån han likvål i hog alder återvånde till 
Norige, låmnande drottning, rike och tvenne soner efter sig, 
hvaraf synes, att Hunaland och Gardarike hår tagas syno- 
nymt. Åfven i en sednare tid heter det om Harald Hår- 
fagers man: 

De med gods aro begåfvade 

Och goda svård 

Med hunlåndskt jårn 

Och Osterns tral. (Annal. fOr Nord. Oldk. 1862). 

Man kunde håraf nåstan falla på den tanken, att nam- 
nen Hun, Jot, Bjarm och desses boningsplatser Jotunheim, 
Hunaland, Risaland och Bjarmaland till det nårmaste be- 
gagnats synonymt. 

AMD. f. nord. Oldk. og Hist 1866. 16 



240 NÅGOT OM HUNNER OCH FINNAR. 

Hvad åter de slaviska folken vidkommer, torde de hafva 
benåmnt de ugriskt-finska folkstammarne med det gemen- 
samma namnet Tschud (fremling), och allt som de blefvo 
nårmare bekanta med dem, ombyttes detta generiska namn 
med ett annat speciellare. Så kallas i Hervarasagan (A. R. 
l.p. 194), der det omtalas, hurusom Angantyrs stjufbroder, 
den hunniska fursten Hlodr, kommer till Reidgoternes hufvud- 
stad Dampstadir for att kråfva arf efter sin fader, denne 
furste for Tjodas (Tschud). »Vill nu tjodas vid tik tala.« 

Betråffande åter sårskildt Jotarne horde desse tvifvels- 
utan till den finsk-ugriska stammen, men egenteliga Finnar 
voro de val icke, hvilket åfven deraf skonjes, att i de norra 
landen ofvanom bottniska viken såsom i Rovaniemi och Kemi 
enligt traditionen skall hafva bott ett folk, som af allmogen 
kallas Jatulin kansa, och att derstådes ånnu talas om Jotars 
moar och grafvar (Jatulin kankaat ja haudat), och att åfven 
Lapparne tala om ett fordomtima folk med det hårmed be- 
slågtade namnet: »Jetanas«. 

Hvad åter det landområde vidkommer, hvilket den finsk- 
ugriska folkstammen under folkvandringen och ånnu lange 
derefter upptog, foreståller sig ins. hårmed hafva forhållit 
på sått som foljer: 

Ifrån finska viken och hvita hafvets kust ånda till Ukrån 
och ifrån de uralska bergen ånda till Smolensk och det Ku- 
riska landet skulle detta då fortiden ånnu foga uppodlade 
land nåstan uteslutande varit besatt af finsk-ugriska folk- 
stammar, som i det ode landet kringstrofvade dels såsom 
nomader, jågare och fiskare, dels åfven stållvis idkade jord- 
bruk. Desse blefvo både af Skandinavier och byzantiniska 
forfattare kailade med det gemensamma namnet Hunner och 
stodo nårmare hafskusten i beroende af gotiska och norr- 
manniska fylkeskonungar, hvilka småningom utbredde sitt 
vålde i det inre landet och sålunda drogo sig åt soder. 
Den vestra grånsen af detta de Ugrers och Hunners land 
utgjordes af en djup skog, Myrkvidr af Skandinavierna och 



NÅGOT OM III NNKU Od HNNAR. 241 

åfven Hunmork kailad, på liinsidan om hvilken vendiska och 
slaviska fblkstammars boningsplatser vidtogo. Desse sednare 
stodo likaledes under gotiska anforare kallade Reidgoter; ty 
likasom Skandinavien och de danska oarne fordora kallades 
Eygotaland, så kallades det danska fasta landet Reidgotaland ; 
dock synes det egna forhållandet hårvid hafvaågtrum, attdetta 
Reidgotaland småningom drog sig allt långre åt Sster ifrån de 
danska grånslånderna(Danmork), ånda till Weichselmynningen 
och derutofver, på samma sått som det gamla Jotunheim forst 
antråffas i norra Skandinavien, sedermera i Qven och Fin- 
land och slutligen på hinsidan om Aluborg (Olonetz), d.v. s. 
inom de nuvarande guvernementerna Archangel och Wologda, 
der enligt Wogulernes sagen, deras forfader forut varit bo- 
satte (Schonstrom p. 10). Att vi åter utpekat Smolensk 
såsom den vestra grånsen for den ugriska folkstammen, 
kommer sig deraf, att enligt Herbersteins uppgift den hår 
befintliga floden Ugra (en biflod af Oka), hvilket namn 
redan håntyder på Ugrer, fordom utgjort grånsen emellan 
Moskovien och Littauen. Att åter trakterna kring Moskva 
fordom varit upptagna af Ugrer, utvisar icke blott Herber- 
steins uppgift hårom, utan åfven de många syrjånska och 
ugriska namn på vattudrag, som der stå att finnas. Afven 
Reidgoterne å sin sida trångde langt neder åt sodern; ty 
enligt Hervarasagan begaf sig Kung Heidrek med sitt folje 
ånda till Havadatjållen, troligen Harvaderfjållen eller Kar- 
paterne, hvars innevånare Horvaterne fordom sagas hafva 
utgått derifrån och begifvit sig till Kroatien samt gifvit 
detta land sitt namn. Såsom bekaut år, dodades Heidrek 
derstådes af sina slafvar medelst svårdet Tyrfingr. Seder- 
mera absorberades Reidgoterna utan tvifvel af den slaviska 
folkstammen, hvars styresmån de en långre tid varit, och 
ins. har redan hårforinnan sokt gora det sannolikt, att mera- 
nåmnde Reidgoter voro samma folk som Roxolaner, hvilka 
likaledes forst uppgifvas hafva bott vid Ostersjon och seder- 

16' 



242 NÅGOT OM HUNNER OCH FINNAR. 

mera i Podolien och hvilkas namn saramaledes inom kort ur 
historien spårlost forsvunnit*). 

Ins. slutar denna uppsats med den onskan, att kållorna 
till det finska folkets åldsta historia och deribland åfven de 
islåndska sagorna i deras helhet**) måtte af man, som aga 
tid och formåga dertill, noga granskas och undersokas och 
dymedelst ett, om ock sparsamt ljus uppgå ofver det folks 
forntid, hvars åttlingar vi åro. 



FORANDRINGER AF 'QVANTITET' I OLDNORDISK- 
ISLANDSK. 

AF KONR. GISLASON. 



JMaar man af Skjaldeqvadene udskiller de visur (er- 
indi), eller visuhelmingar, eller visufjor5ungar, eller 
vis u or 5, osv., der forholde sig rigtig i kritisk Henseende, 
og hvis herskende Eiendommelighed er 'mens sana in cor- 
'pore sano', en sund (eller i det mindste : naturlig, forklarlig) 
Mening i en corréct Form : vil man finde, at det overveiende 
Antal af de deri forekommende Riim stemmer overeens med 
Nyislandsk. Iblandt Undtagelserne bestaaer een Classe af 
de Tilfælde, hvor 'korte' (eller 'smalle') og 'lange' (eller 
'brede') Vocaler synes at rime sig, det er, hvor a, i, o, u, 
y, 6 synes at rime henholdsviis paa å, i, o, u, y, au. Denne 
Classe indeholder flere Afdelinger. 

I. 

'auch die nordischen skalden verstanden sich auf kunst- 
'reiche liederform und thiirmten band auf band, bild auf 



*) Herberstein p. 211 sager: Reussen hat vor Zeiten Roxolana 

und auf diessmal Podolien geheissen. 
'*) Såsom bekant innehålla les Antiquités Russes endast utdrag af 
de fleste sagor. 



rORAKDRIKGER AF QVAWTlTEr I OLDNORDISK-ISLAITOSK. 243 

'bild; ist man eingedrungen in ihre weise, so låfst sie bald 
'leer, weil immer nur von kampf, sieg und milde gesungen 
'wird'. Dette Udsagn af J. Grimm (Cber den ursprung der 
sprache. vierte aufl. Berlin 1858. Pag. 55) gjelder nu vist- 
nok ikke den hele Skjaldepoesie. Ikke altid er dens Himmel 
bedækket med Skyer af Blod og Guld; ogsaa andre Billeder 
svæve undertiden henover den. Nu og da frembryder desuden 
en velgjørende Straale af varm og reen Følelse: Skjaldens 
oprigtige Hengivenhed for sin Fyrste og for sin Ven; den 
Selvstændighedsfølelse, der ikke tillod ham at smigre for 
sin Herre ved at nedsætte hans Modstandere; høimodig 
Anerkjendelse af en Fjendes Dyder; for ikke at anføre flere 
Træk. Man tænke paa Hallfred i hans Forhold til Kong 
Olaf Tryggvesøn, — paa Sighvat i hans Forhold til Olaf den 
Hellige og dennes Fjende Erling Skjalgssøn, — paa Berse, 
Søn af Skaldtorfa, i hans Forhold til Svein Jarl paa den ene 
og Olaf den Hellige paa den anden Side, — fremdeles paa 
Jokul Baardssøn i hans Dødssang: 

verpr hjalmgafugr hilmir 

heiosær å mik reioi, — 

og saa videre. Imidlertid er det vist, at selv om det skede 
uden at Meningen led derunder, kunde Skjaldeqvadene ikke 
taale at berøves deres fuldkomne Form, der, i Forbindelse 
med Billederne (kenningar), øiensynlig var Skjaldenes egent- 
lige Stolthed. Medens Andre laae i deres søde Søvn 

(. . . me5an a5rir 
arvåfa5ar svåfu), 

sad Skjalden oppe og udarbejdede sine korte, men konstrige 
Qvad. Hver enkelt Skjalds Værker overstege sikkert ikke 
et maadeligt Omfang. Betænker man disse Omstændig- 
heder, ledes man til en Antagelse, der bestyrkes ved Be- 
tragtning af de regelmæssig rimede Qvad selv, nemlig, at 
Skjødesløsheder i disses Form i det mindste vare meget 
sjeldne. At udpege bestemte Exempler paa saadanne, 



244 FORANDRINGER AF QVANTITEr I OLDNORDISK.-ISLANDSK. 

lader sig i al Fald ikke let gjøre, saalænge de herhen hørende 
Qvad ikke ere heelt igjennem kritisk prøvede og lattrede. 

II. 

Derimod er det ikke vanskeligt at anføre Uregel- 
mæssigheder af ovennævnte Art (a = å, osv.), der maae 
antages at være kun tilsyneladende og at hidrøre fra en 
urigtig Læsemaade eller Opfatning. Men jeg skal her nøies 
med eet Exempel — den sidste Linie i følgende visuhelmingr 
af Nordmanden Guthormr sindri i det 10de Aarhundrede: 

Selund nå5i [på] si5an 

séknheggr und sik leggja 

vals ok Vinda frelsi 

vi5 Skåneyjar si5u, 
der fortolkes paa følgende Maader. 

Hkr. I 133: Stridsmanden siden, | Met Krig, sig 
underlagde | Sæland oc Vendernes Skibe | Ved Skaanis 
Strandside. Endvidere: Sælundam potuit tum postea | Pug- 
nator ille sibi subigere, | In bello, et Vendorum naves, | 
Juxta Scaneyæ (Scaniæ) latus. 

Hkr. VI 23: 'Ordo: Sidan nådi sokn-heggr Selund, at 
'leggia undir sic frelsi Vals' (formodentlig skulde her staae: 
Sidan nådi sokn-heggr at leggia undir sic Selund, frelsi 
Vals) 'oc Vinda vid Skån-eyar sido'. ... Versio: Postea 
miles sibi subjecit Selandiam et asyla (naves intelligit) Galli 
(Valr Gallus, qvod Galli Vandalis hic associati fuerint 
oportet) et Vandalorum juxta Scaniæ litus. 

S hl. I 31: Sokn-heggr nå5i på si5an leggja und sik 
Sælund ok frelsi (frelsi, h. 1. locus tutus, castella, quo se 
recipere solebant prædones Vendici) Vinda vals vi9 Skåneyar 
si3o. Tum postea pugnæ columen j Selandiam subjecit sibi | 
et Vendicorum militum latebras, | ad Skaneyæ latus. 

Fms. XII 26: tå nå9i soknheggr si9an leggja und sik 
Sælund ok frelsi Vinda vals [Vinda val (ekki valr), 



rORANDRINGRR AK QVANTITEr I OLDNORDISK ISLANDSK. 246 

vindverskir hermenn, peirra frelsi, herskip e5a virki) vifl 
Skåneyjar si5o. 

Lex. poet. Art. frelsi, p. 200: Frelsi Vinda vals, 
Vendicorum militum perfugia, naves bellicæ vel arces Ven- 
dorum. — 

Den første Tvivl, her reiser sig (naar man seer bort 
fra underordnede Spergsmaal og Spørgsmaalet om Gallerne), 
er denne: kan leggja undir sik, der passer udmærket 
til et Object som Se lund, ogsaa passe til et Object som 
Skibe? I det mindste kjender jeg intet leggja skip undir 
sik eller lignende. Skulde imidlertid et saadant Udtryk 
forekomme, har dets Forekomst ingen Betydning med Hensyn 
til nærværende Tilfælde, for saavidt det maatte findes hos 
en Forfatter som oversættende fra eller tænkende i et 
fremmed Sprog. Man kunde antage et Zeugma; men et 
Zeugma er og bliver dog en Undtagelse fra Regelen, en 
Egenhed 'hos Skribenter, der pleie at udtrykke sig haardt', 
og denne udmærkede Skjald (Guthormr sindri) synes fjern 
fra enhver Haardhed, der ikke hører med til Skjaldesprogets 
Væsen. 

For det andet passer Præpositionen vi 5 heller ikke 
til Sammenhængen, naar frelsi tages i Betydning af Fæst- 
ninger, da si 9a betegner en temmelig bred Kyststrækning 
og Venderne sikkert ikke, ved at tye til det Indre af 
Skaane, vilde have udsat sig for at blive afskaarne fra 
Søen. Med andre Ord: Fæstninger vilde Venderne ikke 
have anlagt t!5 Skåneyjar si9u, men i Skåneyjar 
s i 5 u. Jf. t. Ex. : å Tempsår bakka (Fms. V 229 M og XI 
197«, 6h. 1849 p. 9 16), å Vinu boroi (Hkr. 1182, Fms. 
1 63), å J6rdånar borSum (Hkr. HI 67, Fms. VI 162, Fsk. 110), 
å viou boroi Eylimafjaroar (Hkr. 1 201, Fms. 1 88), å Tempsår 
si5u (Fms. V 228 *>, 6h. 1849 p. 9 20), å Hallands si5u (Hkr. 
V319, Fms. X 68). 

For det tre die viser Hkr. her en klart fremtrædende 
Parallelisme imellem den prosaiske Beretning og Guthorms 



246 FORANDRINGER AF •QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Vers, saa at hiin kan tjene som en Commentar til dette. 
'Eptir pat herjaBi Håkon konungr viBa um Selund, ok rænti 
'mart folk, enn drap sumt, enn sumt hert6k hann, ok tåk 
'gjold stor af sumum: fekk på enga métstoBu' svarer til 

Seltind nåBi [på] siBan 

soknheggr und sik leggja. 
Fremdeles: 'SiBan for Håkon konungr austr fyrir Skåneyjar- 
'siBo, ok herja5i allt, ok tok gjold ok skatta af landino, ok 
'drap alla vikinga, hvar sem hann fann, bæBi Dani ok Vindr' 
er en Udvikling af 

vals ok Vinda frelsi 

"viB" Skåneyjar siBu. 
De danske Vikinger har Forfatteren tilføiet af sit eget 
Forraad, og i Følge en Anskuelse af disse Farvande ved 
Midten af det 10de Aarhundrede som vrimlende ikke alene 
af vendiske men ogsaa af danske 'vikingar'. 

Endelig er 'For hann allt austr fyrir Gautland, ok 
'herja5i par, ok fekk par stor gjold af landino' = den 
tredie ikke forhen anførte visufjorBungr 

Skattgilda vann skyldir 

skaut-jalfaBar Gauta. 
Paa Grund af det Anførte synes følgende Skrivemaade 
og Opfatning at paatrænge sig som nødvendig: Soknheggr 
nåBi [på] siBan leggja und sik Selund auk Skåneyjar - siBu, 
viB* frelsi Vinda vals, d. e.: Helten underlagde sig derpaa 
Sjælland og den skaanske Kyst, dette vidtstrakte Tilflugts- 
sted for vendiske Krigere ('viB frelsi Vinda vals' Appositura 
til 'Skåneyjar-siBu') = Helten . . . Sjælland, samt Skaanes vide 
Kyst med sine Tilflugtssteder for vendiske Krigere. Be- 
mærkelsen Fristed, Tilflugtssted, som Olafsen og Egilsson 



Verslinien 

viB Skåneyjar sidu 
gjentages paa en Maade i 

vid Skåneyjar siBa 
hos PjoBolfr (Hkr. III 48, Fms. VI 89). 



rORAJTDIUNGER Ar QVAimTEr I OLDNORDISK-ISLAITOSK. 247 

her tillægge frelsi, synes vel ellers ikke at forekomme, 
men kande let udvikle sig af Bemærkelsen Frihed, især i et 
Ord, der grammatisk taget har et saadant Anstrøg af Con- 
crethed, som Ordet frelsi. Med den førstnævnte Betydning 
er Muligheden af Plural (vid frelsi) egentlig given. Dog 
er det neppe af Veien, for saavidt min Opfatning med 
Hensyn hertil maaskee afviger fra de nævnte Fortolkeres, 
at gjøre opmærksom paa følgende Sted: 'at fon frelsi 
'kirkjunnar skildi haldaz um fålkaveuJar' (Årn. 29), hvor 
frelsi staaer i Plural i Betydn. Friheder. Det gamle Sprog 
viser ogsaa i andre meer eller mindre analoge Forhold Til- 
bøjelighed til Brugen af Plural, hvor en modem Læser 
undertiden vil finde den paafaldende. Plural af gu 11 (i Be- 
tydn. Fingerring af Guld) er bekjendt. Ogsaa af silfr (Sølv) 
findes Gen. plur. silfra (Nj.7: 

bat er sjålfråSligt silfra 

sundrhreyti er fundit). 
Bol* (Modgang) staaer ofte i Plural; see Lex. poéticum. 6\. 



Verslinien 

bol er beggja bra, 
Ægisdr. 39, er, saavidt jeg veed, ufuldkomment opfattet af 
alle Fortolkere: 

calamilosa est utriuaque orbilaa, Sæm. (Hafn. 1787-1828) 
I 167, Lex. poet. Art. bol. 

Sorg er sligt at eavne, Finn Magnusen: Den ældre 
Edda (1821-23). 

Eina iat schlimm wie daa andre, S i m r o c k : Edda(1851) p.57. 

Von bfiiden ist daa fehlen etwas schlimmea, Edda red 
Liining (1859) p. 655 (under prå). 

Begge Dele | Maa aergeligt være. Hjort: Den gamle 
Edda (1865) p. 111. 

Sammenhængen er: Tyr seger at mægle imellem NjØror 
og Loki. Denne svarer ondskabsfuldt, og hoverer over, at 
(Tyr er eenhændet, da) Fenrisulven (Lokes egen Son) har 
bidt den hoire Haand af ham. Tyr: 'Jeg maa savne min 
'llaand; du maa savne din Son: begges Sorg (b 1) er Savn 
'(== vi har begge Savn)'. D. e. : Har jeg mistet min Haand, 
saa har du mistet din Son. Og — kan Tyr ikke bare sig 



248 FORANDRINGER AK -QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

drapa Tryggv. (udg. af S. Egilsson, Vi5ey 1832) bruger fjor 
(Liv) i Plural, Strophe 20 i Linie 4: 

(låtrkænn fjor prennin, 
der i øvrigt maa læses) 

låtrkennlr fjor prennin. 

in. 

ålm, alf, alp, ålg, alk 

olm, olf, olp, ålg, olk 

ulf, dip, lilg, ulk 

ere nyislandske Lydforbindelser, hvorimod 

alm„ alf, alp, alg, alk 

olm, olf, olp, olg, olk 
ulf, ulp, ulg, ulk 
ere udelukkede (see dog nedenfor). Ligeledes bruges kun 
hals (Hals), men intet hals*. (I frjals følger å allerede af 
i-Lydens Consonantering ved Sammentrækningen: frihals — 
fri al s — frjals; jf. dog frels i.) Slige Lydsætninger, for saa- 
vidt de beroe paa Udvidelse, ere, efter min Mening, væsentlig af 
lige Alder med 6 som Omlyd af a. At ingen oprindelig nordisk 
Sproglov fordrede ålm for alm, osv., synes at fremgaae ikke 
alene af Omlyden (see Grimm, f. Ex. D. G. I 3 461, og jævnfør 
helsi, felmta trepidare, axhelma, helmingr, kelfa, 
stelpa7éw, gelgja [nyisl. co Blegfis; jf. gelgjuskeiS, osv.], 
telgja, skelkja, kylfa, tylft, bylgja, dylgja, ylgja, 
fylki, mylkja — ikke hælsi, fælmta, kylfa, mylkja, 
og lignende — henholdsviis med hals, fålma, halmr, 
hålfr, kålfr, stålpaz, gålgi [med Hensyn til Betydnings- 
forholdet imellem gålgi og gelgja jf. nyisl. gålga- 
timbur oo gelgja], tålga, skålkr, kélfr, tolf, bolga, 



foc at tilføie — husk paa, hvordan Fenrisulven har det [ — 
min tabte Haand er fri for Smerte]: husk paa, hvilken Qval 
han nu maa lide. 
* Derimod fals (af lat. falsum), galsi (af v GAL ; jf. galinn). 



FORANDRIKOER Ar QVANTITET I OLONORDISK-ISLANDSK. 249 

dolgr, olga, folk, mjolk*), i Forbindelse med, at f . Ex. ja 
i hjalmr forholder sig til i i hilmir, som ja i fjardar og 
jarpr til i henholdsviis i f i r 5 i r og irpa**; men ogsaa deraf, 
at der i Nyislandsk lindes et Par interessante Tilfælde, hvor 
.den gamle Udtale bestandig holder sig under Beskyttelse af 
Bøiningens Analogie, nemlig, paa den ene Side: skalf, 
skalfst, skalf; skulfum, skulfud, skulfu; skolfio 
(ved Siden af skjålfa osv.)"***; og paa den anden Side: 
svalg, (svalgt), sulgum, sulgud, sulgu. Det gjør 
nemlig aldeles intet til Sagen, at hele den gamle stærke 
Beining af v SVALG nu er ombyttet med den svage 
(svelgja, svelgi, svelgdi, svelgt): den herskende 
Sprogfølelse tilsteder ingen anden Udtale af de gamle 
Former, end den anførte (intet svålg — sulgu; uagtet det 
stærke Part. pass., der endnu almindelig bruges — som 
Adjectiv, i Betydn. begjerlig, gridsk — udtales s61ginn). 
Man synes saaledes ogsaa fra nyislandsk Standpunkt at 
maatte være forberedt paa Riim som følgende. 
1) hals. 
porleikr fagri****, besyngende Slaget paa Lyrskovshede, 
i et Qvad om den danske Konge Svend Ulfsøn ('i flokki 
'peim, er hanu orti um Svein Ulfsson' Fms. XI 208): 



mjolk synes at beroe paa Lydflytning i goth. miluk- 
( — miulk — miolk — mjolk), mjolk paa Udstødelse 
af u (miluk — milk ost.). 

See Grimm, f. Ex. D. G. I 3 452 Note; med Hensyn til hvilket 
Sted i øvrigt kan bemærkes, at birna, irpa synes utvivl- 
somt at staae i Stedet for de oldn. umulige birnja, irpja, 
naturligviis uden at man derfor behøver at ansee disse Ords 
(oprindelige) i for Omlyd af ja (for ia). 
Paa lignende Maade har Analogien med bådum (båduA, 
lii'iAu), gåfum (gåfud, gåfu), osv., reddet kvådum 
(kvådud, kvadu) og svafum (svåfuA, svåfu) for Ny- 
islandsk: disse Former vendte tilbage, eller, rettere sagt, fik 
endelig Overhaand under Analogiens Beskyttelse, der dog har 
ladt nogle andre Datider af samme Bøining i Stikken. 
See Th. Mobius: Catalogus librorum Islandicorum et Nor- 
vegicorum ætatis mediæ . . . Lipsiæ mdccclvi. Pag. 193. 



250 FORANDRINGER AF QVANTITEr I OLDNORD1SK-ISLANDSK. 

Råkusk Vindr — en (vakar 
vals ginu par umb halsa) 
dau5r lå herr å hei5i 
hundmargr — fair undan. 

Denne Inddeling holder jeg for den oprindelige: den første 
Sætning omslutter den anden, denne den tredie. Tankens 
klare Udprægning stiller en (men) i Spidsen af den anden 
Sætning: Kun faa af Venderne undkom, men en talløs 
Mængde laae død paa Heden, til Bytte for Rovfuglene. 
Egilsson opfatter vakar som Plural af vok, en llsvaage, og, 
Fms. XII 251, vals vistnok som Genitiv af valr de Faldne, 
vakar vals som 'flakandi sår' (gabende Saar), men i Lex. 
poet. Art. rok (p. 895) valr som Høg, og vakar vals 
halsa som Høgenes Halsvaager, Høgenes Næb, idet han giver 
Sætningen følgende Form: vakar vals halsa ginu par 
um, og oversætter den ved rictus accipitrum hiabant circa 
vel supra eum locum, i. e. feræ volucres locum prælii apertis 
riclibus circumvolitabant vel supervolabant. Denne Opfatning 
er øiensynlig yngre, end den i Fms. XII*, og indeholder 
en betydelig Tilnærmelse til det Rette. Dog er ginu bar 
um uden et tilføiet Substantiv et underligt Udtryk, og 
Skjaldepoesien pleier ikke at omtale Høge som søgende 
Bytte paa en Valplads. Vakr (Plur. v'akar) er øiensynlig 
det danske Vaag i Muusvaag (see de af mig udgivne '44 
Prøver' 383 h), og Valens (de Faldnes) Vaag er Bavnen (jf. 
t. Ex. Omskrivningen hræs haukr, hos Porkell Gislason i 
Biiadråpa, Fms. I 173): Valens Vaage (Bavnene) gabede over 
de Faldnes Halse er et Udtryk af samme Art som: gein 
vargr um sal mer g j ar (Jorns vikingadråpa 30), osv. (see 



Ogsaa med Hensyn til de Skjalde eller benævnte Skjaldeqvad 
osv., der ville blive anførte i det Folgendé, henviser jeg een- 
gang for alle til dette Værk. 

En tredie Fortolkning, der foreligger i ShI. XI 196, har 
væsentlig de samme Mangler som den i Lex. poéticum 



F0RA5DRIXGER Ar QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 251 

Lex. poet. Art. giaa). — Med ovenanførte Riim af porleikr 
fagri maa jævnferes ^åttr af Ragnarssonum (Fas. 1358): 

vals å borgar halsum. 
Naar det, paa den anden Side, allerede i det 10de 
Aarhundrede, hedder hos Ghiinr Geirason, om Hals ved 
Liimfjorden, (Ilkr. I 201, Fms. I 89, Fsk. 35): 

Sendir fjell å sandi 

sævar bils at Hålsi — 
hvorledes er saa dette at forstaae? Er Stedsnavnet Hals 
ikke fra forst af det samme Ord som Fællesnavnet hals?* 



Dr. Lyngby , hvem jeg har nieddeelt min Tvivl med Hensyn 
til den etymologiske Identitet af Stedsnavnet Hals og Fælles- 
navnet hals, har havt den Godhed at efterkomme et af mig 
udtalt Ønske ved at tilstille mig folgende Oplysninger: 

I anledning af vor samtale om navnet på byen Hals 
ved Limfjordens indlob skal jeg bemærke følgende. Den 
dialektudtale af byens navn, som jeg kender fra egnen sonden 
for Limfjorden, og som jeg tillige anser for at være almindelig 
og brugelig på stedet selv, er som Hals med rullende tone- 
hold (o : med forlænget /) , medens legemsdelen hals på jysk 
har lobendc tonehold (og ikke stodende, som i Kobenhavn). 
Det rullende tonehold i Hals viser tilbage til en oprindelig 
tostavelsesform. Nærmest lå det at antage, at en slutnings- 
selvlyd var udfalden. Der er dog også den mulighed tilstede, 
at noget kunde være udfaldet i midten. Byen Als nordost 
for Mariager udtales ligeledes med rullende tonehold ; om den 
bemærkes i Pontoppidans Danske Atlas V, s. 27, anm. </. at 
den 44 skrives i gamle Documenter Alnes, Alns", og dette er 
rigtigt; formen Alnesz findes i 4 Ældste danske Archivregistra- 
turer", II, s. 290, J.135 (document fra 1320, registrant fra 16de år- 
hundred), Aluns samme sted II, s. 224, £, 13 (document fra 1514, 
registrant fra 16de århundreds midte), Alns samme sted III, s.60, 
N, 7 (document og registrant fra 16de årh.) ; dette navn vil altså 
egentlig sige Alvnces. I bynavnet Hals er det imidlertid snarere 
endeselvlyden , der er udfalden. Rigtignok siger Anonymus 
de profectione Danorum in terram sanctam hos Langebek SRD 
V, 350 : 4t llli autem auræ prosperioris impulsu et cursu vo- 
lucri ducuntur ad ostia maris, quæ vocantur Hals" (forfatteren 
er fra omtr. 1200, håndskriftets alder kender jeg ikke). Men 
på Langebeks og Suhms kort, SRD VII, tavle 2, ved s. 520, 
"Iutia sive Nordiutland, ex Monumentis Ævi Waldemariani 



252 FORANDRINGER AF -QVaNTITET' 1 OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Eller er Hals (tor Hals) kun en tidlig Spire til Udvidelsen? 
Eller maa båls læses bals, paa Grund af Positionen (see 
nedenfor)? 

flæda båls a bessum lialsi, 

P6rS. (Kh. 1848, ved H. Kr. Fridriksson) p. 32, er derimod 

aldeles i sin Orden, da Strophen uden Tvivl er digtet (endog 

længe) efterat Udvidelsen var indtraadt. 

2) hjalmr. 

Valgar5r af Velli, ora Kong Harald Haarderaade: 

Gekk å Fjon [en fjekkat] 

fjolmennr konungr [hjålmum] 

(brast rikula ristin 

rit) [erfi5i litit]. 
Saaledes Hkr. III 74, Fms. VI 175, Fsk.114, med en dobbelt 
Anachronisme og med Forvanskning af Rimet. Vilde man skrive 

fjolmennr konungr hjdlmum, 



descripta" , skrives Halsæ. Kilden til denne skrivemåde er 
sandsynlig et diplom fra 1219, der er aftrykt, skont ikke 
umiddelbart efter originalen, i Dåniscke Bibliothek, VI. bind. 
Her hedder det rigtignok i aftrykket (s. 166) , at biskop 
Omerus i Borglum indrømmer Vitskøl kloster «Ecclesias nostras 
Sundby & Hoelsæ" , men Danske Magazin I (1745) , s. 139 
siger i en gengivelse af indholdet Halse, og bemærker, at 
Hoelsæ i Dån. Bibi. var urigtigt; meningen heraf er vel, at 
man bor læse Halsæ; derfor har også Regesta diplomatica I 
nr. 663 ^Hoelsæ (Halsæ)" ; i en afskrift af det omtalte diplom 
i et diplomatarium for Vitskøl kloster på det kongelige bibliothek 
(gi. kong. samling nr. 2495 4to, måske netop aftrykkets kilde) 
står tt Sundby et Halsæ", i en anden (gi. kongel. saml. nr. 2494 
4to) står tt Sundby et Halfie\ Ikke des mindre antager jeg 
dog, at Pontoppidans Danske Atlas i hovedsagen har ret, 
når det siger om Hals : „Byen har formodentlig sit Navn af 
en Hals, som Limfiordens Munding ligner, da Indløbet af 
Havet i Fiorden der småles som Halsen paa Legemet" (V, 
s. 255). Kun antager jeg, at Hals egentlig har været navnet 
på indløbet ( it ostia maris", som Anonymus de profect. Dan. 
in terr. sanct. siger), og at byen oprindelig er bleven kaldet 
at Halm, så at det gamle Halsæ og den derfra udgåede 
nyere dialektudtale egentlig er hensyn sf orm. 



FORANDRINGER Ar QVANTITKr I OLDNORDISK-ISLANDSK. iT).') 

var Rimet vel reddet, men kun ved Hjelp af en Anachro- 
nisme (Omlyden a — 6) og Anvendelse af en Form, der 
sikkert ligger aldeles udenfor Sprogets Historie (ni. hjolra- 
um). Det rigtige er uden Tvivl 

fjahaennr konungr hjalmuni. 
3) ilfr. 
I»6r5r Kolbeinsson i Eiriksdråpa (Hkr. 1124, Fms. IV 63, 
6h. 1853 p. 25. Fms. III 31. Fms. XI 198): 

llfke(ti)ll blår skulfu. 
I al Fald maa Rimet her ansees for sikkert. 

Hkr. III 123, Fms. VI 314, Fsk. 129 hedder det hos 
Steinn Herdisarson: 

Hjet å oss på 'es liti 

l UV håkesjur skulfu. 
Rognvaldr jarl (Mob. Cat. p. 188, hvor dog Tillægget 
'Bnisason' og Henviisningen til Fsk. bør udelades), i Håtta- 
'lykill 21 (Edda Snorra Sturlusonar, udg. af S. Egilsson, 
Reykjavik 1848, p. 243): 

oddr beit, ernir saddusk, 

■Ifr fylltisk, vje skulfu. 
Den uregelmæssige Linie i Halvstrophen 

Einrådit Ijet ådan 

"Ulfkell (par er spjor gullu" 

hard ox hildar garda 

hriJ) vikinga at bi9a 
(Fms. V228, 6h. 1849 p. 9) bør uden Tvivl rettes til 

Ulfkell par 'es spjar skulfu. 
Feilen er vistnok foranlediget ved, at Udtrykket spjor 
gullu ellers forekommer flere Gange ; see Lex. poet. Art. »fjor. 

IT. 

Det oldn. Adjectiv, der svarer til det danske søgn, 
og som betyder uskyldig, angerløs, søgn, pleier at afledes af 
goth. svikns, u&aog, åyvog , oaiog. Saaledes f. Ex. hos: 



254 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Grimm, D. G. II 1 65 32 med Anm. ; Gabelentz og Loebe, 
Ulphilas, Glossarium p. 173 b 15; Diefenbach, Vergl. Worterb. 
der goth. Sprache II 365 Nr. 193; Egilsson, Lex. poet. 
p. 805 Art. sykn. Ikke desmindre skrive ogsaa disse Lærde 
sykn (med y). Men goth. i svarer til oldn. i (ikke til 
oldn. i), og fi bliver ikke til y, men til y — : goth. svistar 
til oldn. systir; oldn. kvikvan, kvikvendi, kvikna, 
Svignir*, svipta, tvisvar, vandvirkliga, osv. (see 
Frumpartar p. 202 fgg-)> henholdsviis til kykvan, kykv- 
endi, kykna, Sygnir, sypta, tysvar, vandyrkliga, 
osv. (i det mindste er, saavidt jeg veed, ingen falden paa 
at skrive disse Ord med y). Jeg antager derfor ingen For- 
kortelse i følgende Heelriim, Liknarbraut 31: 

lykill mannkyni syknu. 
At man i nyisl. Talesprog hører si nt (med i for y) og heil- 
agt, svarende til det danske Søgnt og Helligt, betyder i og for 
sig intet, da Vocalens Forlængelse kan være en Erstatning for 
Udeladelsen af k. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om ikke 
dette Udtryk (for Søgntog Helligt) er indkommet fra Dansk; og 
for Resten veed jeg ikke rettere, end at sykn er bleven for- 
plantet kun igjennemLiteraturen. Denne Omstændighed maatte 
være gunstig for en Forandring i Udtalen, naar en ydre An- 
ledning traadte til. Men hvilken var denne Anledning? 
Maaskee var der to forskjellige Adjectiver: sykn, uskyldig, 
angerløs, og sykn søgn, som man har forblandet ved at 
henføre det første under det sidste (i Følge den Lov, der 
ogsaa gjerne tildeler fremmede Ord lange Vocaler). I saa 
Fald er Søgnedag oprindelig ikke en dies ad agendum 
liber, med Hensyn til den i sykn indeholdte Bemærkelse, 
men en dies ad agendum liber, (Vid. Selsk. Ordb. VI 615), 
og Ihre har da Ret, naar han afleder søgn af oldn. sækja 



Endnu brugeligt paa Island i Gardsnavnet S vignaskard. 
Jf. t. Ex. Svignafylki Fas. II 488 2-3, Svignakappi 
Isll. I 149 Var. 3. 



FORANDRINUKR AF yVANTITKT I Ol.DNORDISK-ISLANDSK. 255 

(saf/)s(jf/r. Formen sækn (f. Ex. NgL. I 385 e) er da ikke 
= sOkn og en Variation af sykn, men et virkeligt sækn 
og den oprindelige oldn. Form, der forholder sig paa den 
ene Side til S()K, en Udvidelse af Roden SAK, og paa den 
anden Side til det sædvanlige sykn (med y for «), som 
Adjectivet ægr forholder sig- paa den ene Side til ()G (i 
6g-n, 6g-urligr), en Udvidelse af Roden AG (jf. dansk 
ave), og paa den anden Side til det sædvanligere ygr. 

V. 

Hungrvaka 17 (Bisk. I 82), i en Strophe af Runolfr 
biskupsson, fra Midten af det 12te Aarhundrede, forekommer: 

Arnå smid ok Bjarnar. 
Mandsnavnet Arni synes at forholde sig til om — Om, 
som Mandsn. Bjarni forholder sig til bjorn — Bjorn; og 
nyisl. År ni kan hidrøre fra, at man, i Stedet for den op- 
rindelige Sammenhæng med Stammen arnu, har tænkt sig 
en Forbindelse med Verbet årna (see XV 3). Eller mon 
Arni er afledt umiddelbart af ari — Ari (Æmne aran, 
Ørn), ligesom oldhøit. Mandsn. Arno af oldhøit. ar o — 
Aro (Æmne aran), og Arni en Følge af en temmelig 
gammel, men forbigaaende , Udvidelse af (ari — )Ari til 
(ari — ) Ari (jf. t. Ex. det tydske aar, samt Tvær sogur af 
Gisla Siirssyni p. IV)? 

VI. 

Exempler paa det til Skald, Skjald svarende oldn. Ord 
i Heelriim: a ) Egill Skallagrimsson (Sagaen Cap. 56 — Udg. 
1809 p. 323, Udg. 1856 p. 119); 2 ) Eyvindr skåldaspillir 
(Ilkr. 1167, Fms. I 50, Fsk. 29, SnE. I 346); 3 ) Kormakr 
(Sagaen p. 166*) ; v4 ) Gisli Siirsson (Tvær sogur af Gisla 
Siirssyni p. 42 og 127); 5 ) Gliimr Geirason (Hkr. I 134, 

* See endvidere ib. p. 208. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1866. 17 



256 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Fms. I 30); ■) Mrarinn svarti (Eyrb. 18); 7 ) I>orvaldr vi5- 
forli (Fms. I 267, Bisk. I 6 og 43); 8 " u ) Hallfre5r (Sagaen 
Cap. 4; ib. Cap. 6, Fms. II 52; Sagaen Cap. 9; ib. Cap. 11, 
Fms. III 27); 12 ) porleifr jarlaskald (Fms. III 92); 13 ) Nj. 
p.159, Fms. Il 203, Bisk. 114; ") Gisli l'orgautsson (Heioarv. 
i isll. II 354); 15 " 17 ) Sighvatr (Hkr. II 45—46, Oh. 1853 
p. 35; Hkr. II 286, Fms. IV 378 og V 234, Oh. 1849 p. 47 
og 93, Oh. 1853 p. 173); ") Bjorn hitdoelakappi (Sagaen 
ved H. FriOriksson, p. 62); 1M0 ) Porm65r kolbr. (Hkr. II 348, 
Fms. V 61, Oh. 1849 p. 69, Oh. 1853 p. 208, Fbr. 1822 
p. 201 og 1852 p. 109; Fbr. 1822 p. 210 og 1852 p. 110, 
6h.J849 p. 72); 21 ) Refr (SnE. 1232); 22 ) Gisl Ulhugason 
(Fms. VII 35, Bisk. I 222); *) Magnus konungr berf. (Hkr. 
III 222, Fms. VII 61); "-*) Einarr Skiilason (Hkr. III 241, 
Fms. VII 86; SnE. I 350); 2(i ) SigurSr konungr jorsalafari 
(Hkr. III 267, Fms. VII 155); *) Shetlænderen Arroodr 
skåld c. 1150 (Orkn. p. 266); 28 ) 6lafr hvitaskåld? (SnE. 
II 130); 29 ) Erringar-Steinn (SnE. I 440) — 
! ) faldr kemr i hug skaldi. 

2 ) aldr Hakunar skaldum. 

3 ) skald å bii5 til kalda. 

*) Ioja* galdrs at skaldum. 

5 ) allvaldr så'es gaf skaldum. 

•) vigtjalda** nær skaldi. 

7 ) aldin rygr vi5 skaldi. 

8 ) Åvalds es bat skaldi. 

9 ) vald hugnadisk skaldi. 

* Den Halvstrophe, hvori denne Verslinie forekommer, maa hedde : 
Gerskattu næmr (kvaO nauma) 
- nidleiks ara steikar 
årr - nema allgétt heyrir 
(Ioja galdrs) at skaldum. 
Da Egilsson skrev sin Forklaring over 'Gisle SursOns Viser', 
trykt bag ved min Udgave af 'Tvær sOgur af Gisla Siirssynf, 
kjendte han ikke Læsemaaderne i den udførligere Bearbejdelse. 
** Gisning for vig tjalds osv. 



rORAM'HINi.VK AK yVANTITKT I OLDNORDISK -ISLANDSK. 257 

"') valda fult af skildi. 

") aldan sinu .skaldi. 

") aldti til fur skaldi. 

") hjaldrs Vetrlifla skaldi. 

M i oddgaldrs munit skaldi. 

ls ) eitt skald drasils tjalda. 

,u ) allvaldr lofan skalda. 

,7 ) allvaldr gefa skaldi. 

,8 ) hjalmfaldin by<V skaldi. 

19 ) allvaldr iuiit> skaldum. 

") skald fjekk hrio til kalda. 

") es Baldr hniginn skaldi. 

■) aldrån vi^ir skaldi. 

'"') byggr skald af |>ra sjaldan. 

•*) hafkaldan lof skaldi. 

*) motvaldr a bed skaldi. 

*) skald bidr at guo valdi. 

r ) allvaldr gjafar skaldi. 

**) aldrbot konungs skaldi. 

?J ) all* pjod segi skaldi 
(eller: all* Jjod segi skaldi 
eller: albjud segi skaldi 
eller: alJjoo segi skaldi). 
Andre Steder med heelrimende skald har jeg ikke op- 
tegnet , og mange flere tindes der neppe. I Heelriim synes 
s kild først at forekomme i Skaldhelga-rimur IV 5: 

hn'xVar sild um Helga skald. 
Dog kan Udtalen s kald allerede have været i Brug den Gang 
Hauksbok og Membr. 132 Kol. bleve til. Herfor synes at tale 
a) i Hauksbok Skrivemaaderne: lllfkiællda til Fms. III 65 6, 
1 1 1 fkælldv til Fms. III 71 »6 , og (det noget utydelige) 
lllfkiajlldv til'Fms. III 71 24; b) i 132: Skrivemaaden 
illlk a;llda til Egils saga Skallagr. 8 (Udg. af 1809 p. 27 



* 11 udtalt som i Dansk, Tydsk, ost. 

IV 



258 FORANDRINGER AF QVANTITET' I OLDNORDISK-ISLANDSK 

1. 14, t/dg. af 1856 p. 12 1. 22). Til dette Sted af Egils- 
saga læses derimod lll fkiellda i Membranfragmentet 162 A |S, 
ligesom den trykte Flateyjarbok (Christiania 1859 . . .) I 568 io 
har il 1 sk el Ida til Fms. X 179 16, — graphiske Former, der 
synes at have deres Rod i den gamle Udtale. 

VII. 

De til de danske Substantiver toft og tofte svarende 
nyislandske Ord udtales t6tt {Vægge uden Tag) og potta 
{Rorbænk), idet o er blevet til 6 ene og alene paa Grund 
af Assimilationen, ligesom f. Ex. i potti {tyktes, syntes) for 
pokti = pokkti (af bukkti for punkti), eller i måttr 
for magtr (jf. goth. mahts). Denne Udtale har imidlertid 
almindelig forledet til at skrive de ældre Former med o: 
topt og bopta, i Stedet for topt (ældre tupt) og popta. 
1) topt. 
Exempel paa Halvriim, altsaa blot paa Udtalen med 
pt(=ft), frembyder Grettis-saga (ved G. Magnusson og G. 
Thordarson, Kh. 1853—59) I 96, i en Strophe, der til- 
skrives Grettir (men som i øvrigt vistnok er digtet efter 
Snorri Sturlusons Tid): 

Svå tviskipti toptum. 
I Heelriim findes topt: 
hos t>6r5r Kolbeinssou (Hkr. I 343, Fms. II 324) 

Hropts vi5 dreyrgar toptir 
(jf. det tilfældige 'Hropts sigtoptir' i Voluspå); 
hos Sighvatr (Hkr. III 12, Fms. V 208) 

opt å odals toptum; 
i Skåldhelga-rimur VI 8 

Skatnar rjiifa skala topt, 

skaldio bregBur sverdi å lopt. 
Derimod forekommer den nyislandske Udtale allerede 
HarQar-saga 27 (isll. II 86), hvis Læsemaaden er rigtig: 

totta var Tyr å sættir. 



|m|(\m.|(|M,kU AK ./VANTITKT I OLDNORDISK IM IXDU 269 

2) |»opU. 
1 Halvrim) lindes pop ta (med pt): hos llalldorr dkristoi 
(Ilkr. I 344, l'ms. II 820 bg X 862, Fsk.66, ur. 59 og 67) 

aptr "stokk" |>jo5 umb poptur; 
i HarOar-saga 3 (Isll. II 8) 

Gipt li -■lir I". ni,i poptu; 
samt i Eyrb. 63 

Opt es auQar popta 

*r, es tungu hrorir, 

— sjek a bloflgum biiki 

bengrét — en jer låti3, 
hvor et Heelriim (opt) staaer som tilfældigt, uvæsentligt i en 
Forlinie, som saa mangfoldige Gange ellers. Jeg an forer 
llalvstrophen heelt ud, for (da det kan skee i al Korthed) 
at gjøre opmærksom paa, at en jer 1 a t i 3 betyder efler 
Inad I sige, efter eders Mening, idet en staaer for er, es. 
See mine Frumpartar (Kmh. 1846) p. 209, samt min Udgave 
af Elucidarius i AnO. for 1858 p. 147 Anm. 1. Til de disse 
Steder anførte Exempler nøies jeg med at føie eet. SnE. 
I 174 3 staaer i Cod. Reg. (Nr. 2367) ikke 'sveinn ()9ins, er 
'til peirar farar varcY, men 'sveinn Oåins, en til [teirar farar vard\ 

Heelrimende bruges popta: 
afH61mgongu-Bersi(Mob.Cat.p. 1788=4) - Korm.14, p.136 

optar mara |ioptu; 
af Kong Magnus Barfod (Hkr. III 222, Fms. VII 62) 

opt guflvefjar poptu; 
af Kolbeinn Tumason, (Sturl. I 175 i Membranen 122 B) 

heimkynni munu hreinni 

hafa opl verit (poptu 

Freyr strykr faks at arum 

floJMiundins) Guflmindar. 
Ligeledes det afledte pop ti, hos Ottarr svarti (Hkr. II 26, 
Fms. IV 66) 

opt skjaldunga popti; 
jf. Bergbiiapattr 

fer 'ek opt lit ii in popta. 



260 FORANDRINGER AF QVANT1TET' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

VIII. 

I fremmede Ord bruger Oldnordisk 'lange' Vocaler ikke 
alene i de samme Tilfælde som Nyislandsk , f. Ex. følgende 
fem Steder: 

Isak lof'ar visan 
SnE. II 246 (skrevet: Ysach . . .); Skindbøgernes 'Ysach' 
(med Y for 1 = 1 og ch for k) er blot en Art graphisk Ud- 
pyntning af det fremmede Ord; 

laga visum Moisi 
LeiQarvisan 18 (skrevet: Moysi); et fremmed y blev pho- 
netisk, i Regelen ogsaa graphisk, til oldn. i eller i — jf. 
kirkja med xvqiixxov, Egiptalami med Aegyptus, Ba- 
bilon (saaledes nu; den gamle Udtale var formodentlig 
Babilon) med Babylon; 

gu5s niaini kalla gumnar penna 

Gregorio likan storum 
(storum = mjok), Årni Jonsson i Guclmundardråpa (digtet 
1371-79) 25 (Biskupa-sogur II 207); 

Islands bloma sælum Thomæ 
samme Digt Strophe 21; 

blåsvandar Tomåsi 
af Gu5mundr Svertingsson i et Drapa om Hrafn Svein- 
bjarnarson (see Biskupa-sogur I 641), hvilket Drapa vistnok 
maa være digtet kort efter Hrafns Død (f 1213); de ny- 
islandske Former af Mandsnavnet Thomas ere: Tomas, 
Tomas, Tumås; — 

eller hvor Brugen af 'lange' Selvlyde ligger meer eller mindre 
nær for Nyislandsk, som i de følgende sex Exempler: 

liftjon Pharaéni 
LeiSarvisan 18; Pharao (Nom. Acc. Dat.) og Pharaos- 
(Gen.) ere nu de gjeldende Former; 

hvalfron til Verbonar 
af Rognvaldr jarl (Orkn. p. 282); 



FORANDRJNC.KR AF QVA5TITET I OLDNORPISK-ISLANDSK. 261 

liftjoo til Verbonar 
af Samme (Orkn. p. 306); 

Lissiboi å Ironi 
af Halldorr skvaldri (Hkr. III 235 , Fms. VII 80)'; nu 
Lissabon (ligesom paa Dansk. Naar Gunnl. Oddsson, i 
Al in en ii LandaskipunarfræSi III 220, kalder Hovedstaden i 
Portugal 'Lissabon eda Lissibon', saa er den sidste Form 
taget af Oldskrifternes Skrivemaade); 

lit* hefir i vatri 

vegsamr |)vegizk 

geirs gnystyrir 

grans Jordiaar 
af Porarinu stuttfeldr (Fms. VII 92); 

rånheim til Jordånar 
af Rognvaldr jarl (Orkn. p. 282); Egilsson skriver med Rette 
Jordan, i Lex. poéticum, til Trods for det nu brugelige 
J6rdan; — 

men ogsaa hvor nærværende Tids islandske Sprogfølelse mere 
bestemt modsætter sig en Udtale med 'lang' Selvlyd, f. Ex. : 
Arons gofug bjonan (SnE. II 246); 
forni Adam vi5 Jesiiss kvamu** (Lilja 64); 
Maria hlyd pii or5um vårum** 
samme Digt 28 (jf. endvidere ib. 57, 87, samt hele 91); 



Gisning for bu. 

Da å i kvåniu og vårum er udsat for Assimilation fra to 
Sider, med andre Ord, baade for pro- og regressiv Omlyd, og 
da Læserens Tanke af sig selv let henledes paa denne Om- 
stændighed, benytter jeg Leiligheden til at omtale en In- 
conseqvents med Hensyn til den Maade , hvorpaa jeg har 
brugt hine Udtryk {'progressiv Omlyd' og 'regressiv Omlyd') 
i AnO. 1858 p. 95 og AnO. 1863 p. 399, idet jeg ved Omlyd 
har tænkt mig — paa det første Sted en fra et allerede udtalt 
Element (f. Ex. fra r i varr nosler) udgaaeude Indflydelse i 
"sin fremskridende (progressiTe) Bevægelse, paa det sidste 
derimod den ved hiin Indflydelse bevirkede Forandring (f. Ex. 
af i i vårr til o i vorr), i Forbindelse med Nødvendigheden af 
at gaae tilbage (regredi) til T for at finde Forandringens Grund. 



262 FORANDRINGER AF 'QVANT1TET' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

drengrinn st65, me9 dyra slongu 

Davids kongs, å miiri håfum 
Årni Jonsson i Guomundardråpa 57 (Bisk. II 210); 

Trajånus* vel råni (Plac. 33); 

Krapta lånum 

klædd at våoura 

seims sendi Bil 

Valeriånum* 

vidr Urbånum** 

fogr fundar til 
Ceciliu-kvæ9i 11 ('44 Prøver' p. 559); 

altåri log såra (Likn. 37). 
Den laut fremder worter — siger Grimm D. G. P 
582 — vermag unser ohr weder deutlich aufzufassen noch 
zu ermessen; er leidet also der qualitat und quantitåt nach 
beeintråchtigung. sehr natiirlich ist es, ihnen die feinere 
kiirze zu entziehen und die grobere lange beizulegen, weil 
das organ schon in der unsicherheit, wie sie zu nehraen 
seien, långer auf ihnen weilen wird. im ahd. und mhd. vers 
bilden dårum lat. phrasen fast so viel langen als sie silben 
zåhlen und lauter spondeen, molosse und dispondeen erwach- 
sen. nur wenn håufiger gebrauch mit der wahren aussprache 
vertrauter machte, konnte die kiirze erhalten bleiben. 

IX. 

I et Par Ord er der foregaaet en 'Forkortelse', der 
ikke synes at kunne henføres til en Regel. De nyislandske 
Ord lo5ur (Skum) og lo9 (Naglejern) hedde nemlig paa 
Oldnordisk ikke lo5r og 165, men lau5r og lauo. 

1) laiii) (oldnordisk Bemærkelse 'Værktøi til at 
trække Metaltraade med'). 

Gen. sg. forekommer i klar og tydelig Prosa, Skalda 
46, hvor Udgaverne skrive denne Genitiv looar, men Codex 

* Eller vel snarere Trajånus, Valeriånum? 
** Urbånum? 



rORANDRIN«iKR AF 'yVANTUKT ! ol hN vh 1*1 AM'sk 

Reg. lavdar [hvor dog ▼ er forsynet med en Art Hale, 
samt r med en dobbelt Accent, hvilke Tilsætninger vistnok 
hidrere enten fra en Usikkerhed i Originalen til Codex 
Regius, eller derfra, at Formen lavdar af en eller anden 
Grund har fængslet Skriverens Opmærksomhed), Worinianus 
lavoar, 748 la»o r , 756 lainV, 757 som 756, hvilket alt 
sammen phonetisk nærmest er = lauSar, skjøndt loSar 
DgtM kunde menes. Men antager man, at de af hine Mem- 
braner anførte Former virkelig skulle betyde lo9ar, hvor- 
ledes kan saa dette liiflar være at henføre til en Stamme 
i.ada? 6 kunde ikke være andet, end en Forkortelse af 
«■; see mine Frumpartar p. 192 fgg. — 

Tindr Hallkelsson (Hei5arv. i Isll. II 372) 

landhyrs niu daråa. 
Purior, Viga-Barois Moder (HeiSarv. i isll. II 338) 
laadhyrs bo5a rauJ>u. 
Jeg skriver uden Betænkning laudhyrs, i Overeensstemmelse 
med næstforegaaende Citat, ikke lau5rhyrs. Fordi 1 au fir 
betyder Skum, behøver det ikke ogsaa at betyde Hav eller Vand. 
Staaer der virkelig lauOrhyrs i Membranen Stockh. Qv. 
Nr. 18 (hvad der meget gjerne kan være Tilfældet; jf. dog 
Isll. II Fortale p. xlii) , saa er jeg overbeviist om , at dette 
lauSrhyrs staaer for lauOhyrs — fa for 8, som saa 
ofte ellers: Frumpp. p. 76, AnO. 1858 p. 136 Note 6. 
Olafsdrapa (udg. af S. Egilsson, Vioey 1832) Strophe 21 

elds laidar hal dai5um. 
Rognvaldr jarl i Håttalykill 28 (Edda Snorra Sturlu- 
sonar, udg. af S. Egilsson, Reykjavik 1848 p. 245) 
fiiss t rauih- vita lauilar. 
2) laii.V. 
Arn6rr jarlaskåld (Hkr. III 25, Fms. VI 47) 

lamVi bifoisk nullit rai8a. 
Porleikr [I>orleifr] fagri to Gange (SnE. I 502 og Fsk. 123) 

bjart lautV of vi5 rai9an 
og våpnlaaøri drifr rauflii. 



264 FORANDRINGER AF QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Fms. VII G6 ('På' — Aar 1102 — 'var |)etta kve9it 
'um sigling Magniiss konungs') 

vi9r |)olir nau5 i lauilri. — 
Allerede 1847 (i Fsk. og Oldnorsk Læsebog) skrive 
Munch og Unger lauo og lau5r, hvilket jeg, som anført, 
fuldkommen billiger. De samme Lærde have derimod neppe 
Ret i at ombytte holdr med hauldr. auld eller aulft var, 
troer jeg, ikke nogen oldnordisk Lyd forbindelse. Uagtet 
Skrivemaaden hauldr, haulSr forekommer paafaldende ofte, 
synes den ikke at skulle betegne andet end holdr eller 
hol5r og at staae for holuår (Grimm), haluSr; jf. 
oht. hal id (Helt) og oldn. halr. Det sidstnævnte Ord 
(Stamme hala, af Roden HAL, jf. t. Ex. lat. CELare) 
var vel oprindelig et Væsen, der bruger (behøver) Klæder*, et 
Menneske, og haluor en halr i anden Potents, En, der 
(havde Raad til at bære, og som virkelig) bar Rustning (vel 
især Hjelm-, jf. hil mir) i Kamp — deraf Bemærkelserne 
Helt og Odelsbonde. Med hals troer jeg ikke at halr, 
holdr, held (helt) nogensinde have staaet i nogen be- 
vidst Sammenhæng. Heller ikke indseer jeg, hvorledes 
holdr med Rimelighed kan afledes af Verbet hal da. Re- 
sultatet med Hensyn til Spørgsmaalet om hauldr eller 
holdr blev imidlertid i alle tre Tilfælde det samme. De 
Exempler paa heelrimende holdr, jeg har optegnet, ere 
følgende, i omvendt Tidsorden. Volsungsrimur (udg. af Th. 
Mobius i 'Anhang' til 'Edda Sæmundar hins fr65a') 
29: Så hefir heiti9 Gylfir gramr, 

er galdra kunni fjolda, 

SvioJ)j65 styrdi siklingr Ixamr, 

sina gladdi holda; 
88: Lauka poll var ljos ok rjdd, 

lista kunni hun fjolda, 



* En Bevidsthed om denne oprindelige Bemærkelse er maaskee 
tilstede i følgende Linie af Håvamål 

neiss es nakkvidr halr 
(see hele Strophen). 



FORANPKIN'.m \l yVANTlTKT' I (il.KNollDISK-I.SI.ANDSl. 265 

tiL'ii) mør var tungu frdd, 
i tatli vann hon holda. 
Snorri Sturluson i Håttatal 44 (SnE. I 656) 

Il'/ljold bera. holda r. 
Einarr Skulason i Geisli 4 

meginfjoldi reis holda, 
eller 

megintjaldi reis hal5a 
med a for 6 i Overeensstemmelse med samme Digt 11 og 
16 (jf. SnE. 1 450) 

hall ok Nordmenn allir 
og alls heims fyrir gram snjallum. 
holflr forholder sig til holudr som f. Ex. Bår5r til Bar- 
u5r. Omlyden i holSr er af samme Art som den i borgr 
for borugr af barugr — oldhøit. paruc, barug, samt 
den i horgr for horugr af harugr - oldhøit. haruc, 
ha ru g. Jf. Grimm D. G. II 297 'altn. horg-r, pi. hor-gar 
(nicht her-gir, zum zeichen, dasz das u vor, nicht nach 
'dem g austiel)'. 

X. 

Det Ord, der i Oprindelse og Betydning svarer til det 
danske sti — Vei, hedder paa Nyislandsk stigur, hvilket 
Ord forholder sig til Roden STIG, som gripur, skrlour, 
H5ur, lit ur, hvinur henholdsviis til Rødderne GRIP, 
SKRID, LID, LIT, HVIN. Anderledes i Oldnordisk, hvor 
der forekomme følgende Riim. 

Hasteinn [Hallsteinn] Hromundarson (isl. I 163) 
fetla stigs at vigi. 

I'orarinn svarti, måhliSingr (Eyrb. 19) 
geira stigs at vigi 

og geira stigs fra vigi. 
Den første Linie gjenhndes hos GuOmundr Oddsson (Sturl. 
II 68, Bisk. 1 523). 



266 FORANDRINGER AF "QVANTITET I OLDNORD1SK-ISLANDSK. 

Porleifr jarlsskåld (jarlaskald, hakonarskåld; Fnis. III 
101 — Flat. col. 108) 

vigdjarfr refil stiga. 
Grimr Droplaugarson (Dropl. p. 32) 

gandla [o: gondla] stigs at vigi. 
Grettir Åsmundarson (Grett. 1853—1859, Cap. 57, p. 
131, samt SnE. ved Egilsson, 1848, p. 233) 
vigfiiss å benstiga. 
PormoSr kolbriinarskåld (Fostbr. 1852 p. 22 - Udg. af 
1822 p. 40) 

bess vigs fetils stiga. 
Porleikr fagri (Hkr. III 91, Fms. VI 256, Fsk. 122) 

vigs å Rakna stigum. 
Markus Skeggjason (Fms. XI 314) 

hinina stig til byskups vigSan. 
Halldorr skvaldri (Hkr. III 237, Fms. VII 82, Fsk. 161) 
gagnstig ofan siga; 
jf. Fms. VII 84. 

Snorri Sturluson i Håttatal 82 (SnE. I 606) 

viggjoll se fa stigu. 
Haukr Valdisarson i islendingadråpa 8 ('44 Prøver' p. 554) 

snåka stigs af vigi. 
Sturla p6r5arson (Hkr. V 133, Fms. IX 375) 

hervigs å glapstigu. 
Skaldhelga-rimur VI 45 

fyri pau en vondu vig 
vartu* a5 kanna penna stig. . 
Den gamle Betegnelse for Sti sluttede sig altsaa til Roden 
STIG i forstærket Form, ligesom ogsaa (i Oldtiden:) drifr 
(branddrif numinn lifi, Geisli 17; 
hringdrifs fromu lifi, Sturla Por9. i Sturl. III 247) 
og vistnok gripr** (see Lex. poet.), (i Oldtid og Nutid:) 
bitr— bitur, (i Nutiden:) migur (f. Ex. i et Øgenavn — 

* For vardt pii, varå pii, maalte du, blev du nodt til. 
** En, som griber; hvorimod gripr (gripur) egentlig betyder 
Noget, der gribes. 



KOUANMUN'.I K M ./\ \STITKT I OI.DSOKDISK -IM.AM'Mv 267 

skarftsar- migur). Men alle disse Ord, saavel som Maml>- 
navnet Stigr (egentlig » Stigandi, kun at dette er mere 
sl.i liende) ere nomina agentis. Og dette er uden Tvivl den 
egentlige Grund til, at man fjernede Appellativet stigr fra 
den af nysna>vnte Ord bestaaende Gruppe, og indferte det 
i en anden, hvis indre (begrebsmæssige) Charakteer gjorde 
dens Medlemmer (gripur, 1 i5ur , litur, skriSur, hvinur) 
til et naturligere Selskab for Forestillingen Sti. At man ikke 
forandrede skitr paa samme Maade, turde hidrøre fra, at 
dette Ords massive Natur modstod enhver Formindskelse af 
dets Lydfylde; medens dritr, kun et penere Udtryk for 
'skitr', fulgte dette sit Forbillede. 

XI. 

Medens det nyislandske Talesprog (riigt paa betegnende 
Udtryk og Vendinger) bruger funi (I/d; goth. funan og fona) 
især om en Mand, der er meget hidsig, men hvis Vrede er 'like 
'straw on fire', (hann er allra mesti funi), er derimod den til gr. 
qnv etymologisk noiagtig svarende //f/betegnelse (som hvilken 
jeg foreløbig sætter Stammen rifou — ti taget som anceps, 
d. e. som værende = ■ eller u) tidlig udslukt. Det af 
Bjorn Halldorsson ( — med Tillægget 'alia.s fur') opstillede Mase. 
'fyr', hvilket ogsaa Grimm (uden Tvivl efter Bjorn) anfører 
(D. G. II 143, III 352, P 111, og maaskee flere Steder), 
er imidlertid vistnok en Fortsættelse af det i Lex. poéticum 
anførte 'fyr' eller 'fyrr', der neppe kan ansees for andet, 
end en simpel (graphisk, eller maaskee tildeels momentati- 
-phonetisk) Variation af Nom Sing. af Stammen fura (jf. 
Frumpartar p. 22 6 -±232 , samtAnO. 1858 p. 150 Note 8). 
Allerede den af Bjorn brugte Skrivemaade (fyr) taler for 
at opfatte iråu som fura, hvilken Opfatning vinder den 
høieste Grad af Sandsynlighed ved det tilsvarende Ord i 
de nærbeslægtede Sprog, f. Ex. det oldhøit. fiur, hvortil 
vilde svare et oldn. Neutrum (ikke fyr, men) fyr (— eller 
fy ri, hvis oht. fiur staaer for fiuri). Det er da ganske i sin 



268 FORANDRINGER AF 'QVANT1TET' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Orden, naar man finder hos Einarr skålaglam (Flkr. I 183, 
Fms. I 65) 

furs i pundar skurum. 
I fuldkommen Overeensstemmelse hermed bruger Einarr 
Gilsson (f. Ex. Bisk. II 34 og 101 

kafs ryrandi fyris 
og styrilåtan hafnar fyris) 
en Gen. sing. fyris, der ikke (som Egilsson vil, Lex. poet. 
p. 214 b Art. fyr) kan være at henføre til en Nominativ 'fyrr', 
ved Hjelp af et 'i epenlhelicum , men maa høre til et af 
fcra afledt Neutrum fyr(j)a (med Bøiningen: fyri, fyris, 
fyrum, fyra). 

XII. 

'Li3 heitir ol, ok li3 heitir skip' Skålda 3 (SnE. I 
252). 'Lift kalla menn pat å manm, er leggir mætaz; Ii5 
'heitir skip; h5 heitir mannfolk; li5 er ok pat kallat, er 
'ma5r veitir o5rum liSsinm; li5 heitir 61' Skalda 74 (SnE. 
I 544— 46). Ved første Øiekast synes at fremgaae af disse 
Steder, at alle disse 1 1 5 ere blevne udtalte eens. Men ved 
nærmere Betragtning opstaaer der en grundet Tvivl om, at 
goth. leipus skulde være blevet til oldnordisk li b; og lige- 
som man paa den ene Side nøiedes med Overeensstemmelse 
imellem Hankjonsæmnet lidu og Intetkjønsæmnet lida i een 
Casus (Acc. sg.), saaledes har man vistnok paa den anden 
Side her ladet sig nøie med den blot graphiske Overeens- 
stemmelse imellem de forskjellige li 5 eller 113, da Skriften 
i det Hele ikke skjelnede imellem 'korte' og 'lange' Vocaler. 
Med denne Formodning staae Rimene i fuld Saraklang, idet 
*) i i li5r (goth. lipus), articulm, saavel som i 1 1 5 exerci- 
tus auxilium navigium, rimer paa i, medens derimod 2 )i i 
li 5 cerevisia rimer paa i. Exempler: 

2 ) [liifar elds um bik midja, Viglund.] 

grein var lids å nitøli (li 3 Folk. Sighvatr — 
Hkr. II 394, Fms. V 114, Oh. 1853 p. 233). 



KiKANrmiNGER AK 'QVANTITEr 1 OLDNORDISK-ISLANDSK. 269 

lift fl^r, en skrift mj/urn (I i b Farfnirf. Klængr 
[for: Klæingr] Kyskup — Hattatal 44) 
') Yggs fet 'ek lid at smifta (Haraldr konungr Sig- 
urdarson — Fnis. VI 170). 

viJa ferr Yggs lid (Hrafnssaga 7 — liisk. I 650). 

Yggs liftgjati rida (Sodulkolluvisur — Grett. 
p. 106). 

XIII. 

Ogsaa naar man seer bort fra, at de forste Led i 
oldnordiske — ægte — Sammensætninger (måaskee med 
Undtagelse af nogle upaaagtede Tilfælde) ikke engang ere 
virkelige usvækkede Ord-Æmner (Stammer), vil man finde 
at et Sammensætningsled, som saadant, ikke altid fremtræder 
i den Skikkelse, det har som selvstændigt Ord. Som Ex- 
empel tjene Mandsnavnet Ho skuldr, der bestaaer af Ilos 
og kuld r. Hos er uden Tvivl en Forkortelse af Tillægs- 
Æmnet hosva for hasva (jf. oldeng. haswe) og altsaa iden- 
tisk med haus i Adjectivet hausfjadr, hvor haus maaværeat 
opfatte som hos (au som 6, ligesom utallige Gange ellers), 
da det ikke er nogen Særegenhed ved Ravnen, at den har 
Fjædre paa Hovedet (Lex. poet. p. 305 — 306: haasfjadr, 
adj. , caput plumahu • • • . Oldnorsk Læsebog, Christiania 
1847, p. 172: *hausfja5ri, m. Havnen, eg. den Hovedbefjedrede), 
hvorimod dens Sorthed er bleven til et Ordsprog. Den 
oldnordiske Grundbetydning i det maaskee med lat. caesius 
(jf. caeruleus, caerulus) beslægtede hoss antager jeg 
at have været blaasort, hvoraf Bemærkelsen sort med Af- 
ændring, mørk, graa saa har udviklet sig, idet Ordet bruges 
baade om en Ulv (ulfr hinn has vi, osv.) og om en Orn 
(Hkr. III 66, Fms. VI 159, hvor der ikke kan være nogen 
Tvivl om Rigtigheden af den af Egilsson, ShI. VI 149 Note 
d og Lex. poet. Art. hoss, foreslaaede Opfatning), kuldr 
staaer aldrig som et selvstændigt Ord; i denne Stilling 
bruges kollr (Isse, osv.; samt Mandsnavn: Ko lir). For 



270 FORANDRINGER AF QVANTITET' I OLDNORDISK -ISLANDSK. 

Hoskul dr findes undtagelsesviis baade H oskollr og Hiis- 
kullr. Dette kul Ir synes at staae baade over kollr og 
kuldr — over hiint ved sin usvækkede Vocal, over dette 
ved sit udissimilerede 11 (jf. ol lun gis — bldungis); hvor- 
imod det uselvstændige kuldr kan sættes ved Siden af det 
selvstændige kollr. I Almindelighed er imidlertid Forholdet 
saaledes, at hvor en Forskjel finder Sted imellem et Sam- 
mensætningsled, paa den ene Side, og et tilsvarende Hele, 
eller en tilsvarende Deel af et Hele, paa den anden Side, 
hidrører denne Forskjel fra en Svækkelse af Sammensæt- 
ningsleddet, fra en Formindskelse af dets Lydindhold. Exempler 
paa sammensatte Personnavne med Svækkelse af sidste Led: 
ved Synkope, Hrafnketill — Hrafnkell; ved Udeladelse 
af b, Arnporr — Arnorr; ved Forandring af b til d, 
Hallporr — Halldorr, Steinporr — Steindorr; ved 
Udeladelse af h, 111 hu gi — Illugi, Arnhei5r — Arn- 
eio'r, [BODVAhildr — Boovhildr — ] BoOvildr, Sighvatr 
— Sigvatr; ved Udeladelse af hr, l'orélfr for I'or-HroJfr*, 



* Eyrbyggjas nye Udgiver yttrer med Hensyn hertil, Vorrede 
p. li — lii: Hrolfr ist syncopiert aus Hrooiilfr . . . Hiernach 
wåre nun porolfr ein zweifach zusammengesetzter Narae, der- 
gleichen sich nirgends finden, und es scheint daher die Etymo- 
logie dieses Namens. in Eyrb. und Landn. eine irrige. — Men 
ere da Klofa-i'orbjOrn , Barna-l'droddr, Dala-Gu9- 
brandr, Jorsala - Sigur5r, Laga - Ulfl j 6tr, Saka- 
Steingrimr, Sela-Eiri'kr, Landa-Hrolfr, Uppsala- 
Hrolfr,Sta5ar-Kolbeinn,Gnooar-Asraundr,Keldna- 
Valgeror, Sogu-Ein'kr, Sokku-Gu9raundr, GOngu- 
Hrolfr ikke Decomposita? Hviler ikke Hovedtouen paa første, 
ogBitonen paa andet, Led i disse Sammensætninger? Og have ikke 
Udgiverne eenstemmig skrevet disse Ord som sammensatte? At 
de ere lutter Genitiv- Sammensætninger, gjør her intet til 
Sagen. Vil man imidlertid gjøre dette gjeldende — hvad 
siger man saa om Gull-Haraldr, Klakk-Haraldr, Strut- 
Haraldr, Blot-Håkon, Skegg-Å va'ldi? Hvis Hrolfr 
egentlig er et Compositum (hvad jeg ikke betvivler) : skulde 
saa Haraldr, Håkon, Åvaldi være det mindre? Det korte 
Hrolfr maatte tidlig blive følt og opfattet som Simplex, og 
passer i al Fald , paa Grund af sin Korthed , endnu bedre i 



FORANDRINGER AF QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK 271 

i Følge Eyrbyggjas udtrykkelige Vidnesbyrd (Cap. 3), der ikke 
svækkes, men tværtimod bestyrkes ved at -6 Ifr i Almindelighed 
staaer for -li Ifr, hvilket maatte være Fortælleren bekjendt — 
medens der i øvrigt vistnok oprindelig har været Forskjel paa 
P6rolfr for P6rhrolfr og P6r«lfr for l'orulfr; ve«? Svæk- 
kelse af u til •, eller li til b, Audiilfr — Auo61fr; ved 
Forkortelse af el til e, i det mindste undertiden i nyislandsk 
Udtale, Rannveig — Rannveg (jf. nyisl. haleistur 
Sok, der ofte udtales hålestur); ved Forkortelse af å til«, 
(Åleifr — Ålåfr — ) Olåfr — Olafur. Exempler paa 
Sammentrækning af to Led til eet i Personnavne: Hrålfr 
forHr6a-Ulfr(ogsaablevettilHro561fr), Bjolfr(Landn.; 
samt Orvaroddssaga i Membranen Stockh. 7 Qv. , hvor 
Navnet i Registeret til Fornaldar-sogur urigtig skrives Bjolvi) 
for By-Ulfr (oldeng. Beowulf), Sjolfr for Sæ-Ulfr, 
Snjolfr for Snæ-Ulfr. Med Hensyn til Svækkelse af første 
Led i en Sammensætning henviser jeg til AnO. 1858 p. 88 — 89, 
idet jeg tilføier: vadmål (i det mindste nu) for vå9mal 
(Vadmel); stenbitur, hos Nogle i nyislandsk Talesprog, 
for steinbitur, Steenbid(er) , Anarrhichas lupus Linn.; 
hrokkelsi, nu i almindelig islandsk Udtale for hrogn- 
kelsi (nynorsk rognkjolsa), Cyclopterus Lumpus Linn.; 
Hro5bjartr (nu Ilrobjartur) for HroQbjartr, Robert; 
Hrokkell for Hr65-Ke(ti)ll; Hrolleifr for Hrod-Leifr 
(jf. brullaup for briid-hlaup); Indrifli og Endri5i 
(Mandsnavn; oprindelig et af Thors Navne, vistnok for Ein- 
I* r i 5 i — jf. Steindorr for Stein-lMSrr); MålfriSr for 
Målm-Fri5r; Ot(t)kell for Odd-Ke(ti)ll; Olleifr for 

en Sammensætning, end de længere Haraldr, Håkon. ost. 
Alle de nævnte Ords forste Led (de afkortede Æmneformer: 
Gull-, Klakk-, Skegg-. Strii t-, saavel som Eieformerne) 
træde i Stedet for Binavne. Aldeles det samme er Tilfældet 
med I* or- i |>6r-Hrolfr. Det hedder nemlig Eyrb. 3: Hrolfr 
var htifdingi mikill ok hinn mesti rausnarmaQr. Hann var5- 
veitti . . . P6rs hof ok var mikill vin l'drs , ok af pvi var 
hann Porolfr kalla5r. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hi»t. 1866. 18 



272 FORANDRINGER AF QVANTITET' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Odd-Leifr; Orn^ for Oddny; Runolfr (i det mindste 
nu: Runolfur) for Run61fr (Riin-Ulfr). At man i et 
gammelt Digt møder en etymologisk oprindelig Form, t. Ex. 
Lei9arvisan 43 

Runélfr hve fær snunat, 
kan ikke være paafaldende. 

XIV. 

AnO. 1858 p. 88 har jeg anført utan (af ut) som Exempel 
paa Derivata, der lide en Svækkelse paa Grund af For- 
længelsen. Jeg tilføier nu følgende: bleikal6ttur (om 
Heste) guul (med en sort Stribe ned ad Byggen), bleikal- 
ingur (Hest af anførte Lød), men bleikåla (en saadan 
Hoppe — åla af all, egentlig en Aal — ; jf. Grett. p. 24-26); 
m6al6ttur (om Heste) muusblakket (med en sort Stribe ned 
ad Ryggen) ; h y s k i , Huusfolk, Familie (ogsaa Pak) ; K n y 1 1- 
ingar (Knytlingeme) ogKnytlinga (Sagaen), af Kniit-r; 
hvilke Former alle bruges i det mindste i Nyislandsk. Ved 
hyski og Knytl- kan Positionen (see i det Følgende) have 
været virksom i Forening med Ordforlængelsen. En saadan 
Samvirken har ogsaa rimeligviis fundet Sted ved drottning 
Dronning, der er temmelig gammelt: 

drottning heims ok gotna 
Mariudråpa 5 ('Prøver' p. 555); 

drottning himins ok gotna 
samme Digt (anført af S. Egilsson i Udg. af 'Fjogur gomul 
'kvæ5i\ Vi8ey 1844,. p. xi); 

yfirdrottningu gotna 
Einarr Gilsson (Bisk. II 18); 

ynrdrottningin heims ok gotna 
Arngrimr i Gu5mundardråpa 4 (Aar 1345); 

himins drottning å megni protna (ib. 55); 

rnegindrottningin himins ok gotna 
Arni J6nsson i GuBmundardråpa 3 (Aar 1371 — 79); 

himins drottning svå aldri protnar 
ib. i et Stæv (altsaa gjentagne Gange). 



FORANDRINGER AF QVAJTTITET I OLDNORDISE-ISLAKDSI. 273 

Det Ord, hvoraf drottning, som bekjendt, er afledet, 
hedder paa Nyislandsk udelukkende drottinn, medens de 
gamle Qvad bruge dråttinn, næsten uden Undtagelse: 

fljott hersagu drottni 
Eyvindr skåldaspillir (Hkr. I 154, Fms. I 41, Fsk. 21). 

drottinn fund of sotti 
Einarr skålagl. (Hkr. I 216, Fms. I 123). 

minn drottinn fram sotti 
HallfreOr (Fms. II 311). 

drottin und lok séttan 
Samme (Fsk. 67). 

pat vas flbtta bal drottinn 
Sighvatr (Hkr. II 17, Fms. IV 55, tih. 1853 p. 22). 

svara pottumk vel drottin 
Samme (Hkr. II 283, Fms. IV 375, 6h. 1853 p. 172). 

dréttinrækt of sottu 
Samme (Hkr. II 285, Fms. IV 377, 6h. 1853 p. 173). 

potti hersa drottinn 
Samme (Hkr. II 366, Fms. V 79, 6h. 1853 p. 217). 

hann sotti fram drottin 
Samme (Hkr. II 370, Fms. V 84, Oh. 1853 p. 219). 

flottskjarrum gud drottin 
Samme (Hkr. II 394, Fms. V 114, Oh. 1853 p. 233). 

flottstyggr så 'es varo* drottin 
Samme (Hkr. III 11, Fms. V 122, Oh. 1853 p. 236). 

hann sotti gud drottni 
Samme (Hkr. III 14, Fms. V 120, Oh. 1853 p. 235, i 
hvilket sidste Værk den rigtige Læsemaade findes). 

< »Kar i två drottinn 
Samme (Fms. V 176, 6h. 1849 p. 47). 

audsétt framum drottni 
Samme (Fms. V 180). 



* Vistnok den rigtige Læsemaade : v e r 5 a miste. 

18* 



274 FORANDRINGER AF 'QVANTITKr 1 OLDNORDISK-ISLANDSK. 

otta lanardrottni 
Samme (Fms. VI 41). 

(at sottisk lof) drottni 
Samme (Fms. VI 288). 

hykk drottins svik J) i» ttu 
Samme (Fsk. 76). 

orSgnott sti 'es hlaut drottinn 
Arnårr jarlaskåld (Hkr. III 24, Fms. VI 49, Fsk. 99). 

minn drottinn rak flotta . . . 

herdrottinn rak flotta . . . 

hjalmprotta 115 drottins . . . 
Samme (Orkn. 36, 5*8, 68). 

minn drottinn rak flotta 
Illngi bryndælaskåld (SnE. I 478). Samme Linie ovenfor, 
af Arnorr. 

drottinn minn fur otta 
Samme (Fms. VI 133 cf. AR. II 21). 

ve5r ott of per drottinn 
Pjådolfr Arnorsson (Hkr. III 4). 

au5sott Fila drottins 
Steinn Herdisarson (Fms. VI 436, Fsk. 148). 

ordgnottar bi 5 'ek drottin 
Einarr Skulason (Geisli 10). 

ottlaust fridi drbttins 
Porvaror Porgeirsson (Bisk. I 410). 

einni nott fire drottins 
Grimr Hjaltason munkr (Bisk. I 485). 

stott J)u hjå kvol drottins 
Kolbeinn Tumason (see Bisk. I 570 Note). 

fljott me5 himna drottni 
Åmundi Årnason (Bisk. I 146). 
•* ottalauss vi5 Noregs drottin 

Sturla PorQarson (Hkr. V 307, Fms. X 55). 

svara mjer skjott, enn hvi hefir drottinn . . . 

bid 'ek ottandi: hjalp mjer drottinn . . . 



FORANDRINGER Ar 'QVAJTnTEr I OLDKORDISK-ISLANDSK. 275 

drbttinn minn i kvOlum ok sbttum . . . 
Eysteinn Åsgrimsson (Lilja 16, 75, 82). 

sbttalauss at vilja drottins 
Einarr Gilsson (Bisk. II 99). 

baud otta gud drbttinn 
6lafs drapa Tryggvasonar (ved S. Egilsson, Yidey 1832) 1. 

hrbts i gegn per drbttinn . . . 

vedr(s) prbtt å mik drbttinn . . . 

sott heimstodu drbttinn . . . 

hringprbtt med ser drbttinn . . . 

harms gnbtt fira drbttinn . . . 

bttalauss fir drbttni . . . 

unads gnbtt tira drbttins . . . 

sbtt åstvinum drbttins . . . 

unads gnbtt ok trio" drbttinn . . . 
Harmsol 9, 11, 17, 25, 27, 32, 37, 47, 65. 

ordgnbtt himins' drbttinn . . . 

kemr otti på drbttins . . . 

pat mi ii in/, ek drbttinn . . . 
Liknarbraut 1, 26, 49. 

fl.jnit oskmegi drbttins 
Heilags anda visur 16. 

ordgnbtt lofa drbttin . . . 

ordgnbttar mer drbttin . . . 

måls gnbtt fåi drbttinn . . . 

bttlaust ok lid drbttni . . . 

pat var drbttins dag sbttiz (sbtti?) . . . 

drbttins tirt fyri' bttu . . . 

vegs gnbttar mik drbttinn . . . 

seima prbUr af drbttni . . . 

fljbtt i dyrd med drbttni . . . 

bttalaus med drbttni . . . 
Leidarvisan 1, 2, 3, det ene Stæv (13, 17, 21), 16, 23, 
34, 37, 39, 40 og 41. 



276 FORANDRINGER AF "QVANTITET' 1 OLDNORD1SK-ISLANDSK. 

heim sotti gu5 drotlin 
SnE. II 234. 

fljott miskunnar drottins . . . 
éttlaust ined sjer drottinn . . . 
Måriudråpa 8, 11 ('44 Prøver' p. 556). 
Da drottinn (drottinn) kommer af drott, vilde den nøi- 
agtige Række være 

drott — drottinn — drottning; 
men i Stedet for denne Række bruger Oldsproget, i Følge 
de ovenfor anførte Exempler, 

dr6tt — drottinn — drott ni n'g, 
og staaer for saavidt paa samme Standpunkt som Nyislandsk 
med Hensyn til 

lit — ii ti — utan, 
medens Nyislandsk ved at opstille 

drott — drottinn — drottning 

.kun er skredet frem paa den Bane, Oldsproget paa en 

dobbelt Maade havde betegnet, nemlig, ved at forandre 

drottning til drottning og ved allerede at frembyde 

Exempel paa drottinn, Leioarvisan 25 

himins gotna stef drottni. 
Gudmundardråpa (digtet 1371—79) af Årni Jonsson, Strophe 
31, er det uvist, om man bør læse 

rekandi brott fra sau5um drottins 
eller: rekandi brott fra saudum drottins. 
Et Ord etymologisk = det danske id findes ikke i Ny- 
islandsk, hvor man ikke trænger til et saadant, da man 
har det rigtignok afledte, men næsten ligesaa korte og be- 
qvemme i5n. Oldsproget har dog baade i5n og i5, i 
hvilke begge i udtaltes i: 

leyf5 i5 (Variant: i8n) es pat si5an 
Sighvatr (Hkr. II 46, Fms. IV 90, Oh. 1853 p. 36). 

iftir (Variant: i5nir) hlytk at ri5a 
Samme (Hkr. II 82, Fms. IV 136, 6h. 1853 p. 55). 



FORANDRINGER Ar 'QVAKTITET 1 OLDNORDISK -ISLANDSl. 277 

gør 'es id atj^før tidum 
Klængr, Biskop i Skalholt, (SnE. I 656). 

idn Placidus frida 
Placidusdrapa, første Stæv, hvor den gamle Membran har 
aldeles tydelig lpn (med Accent over p) i Strophe 11, 
medens Stævet i det Følgende skrives forkortet. 

* idvandr of kom skidum 
Guthormr sindri (Hkr. I 133, Fms. I 29). 

idvandliga stefiS at smtåa • 

Arngrimr i Gudmundardråpa 20 (Bisk. II 191). 
Den i øvrigt extraordinære Forkortelse af i i det sammen- 
satte i 5 vandr, Geisli 4 

fåvandr å dag prldja, 
maa vistnok forklares af Ordets Forøgelse i Forbindelse 
med den derved indtraadte Position. Det samme er uden 
Tvivl Tilfældet med i5n i Nyislandsk, hvor det (skrives og) 
udtales i9n. At i i i9ja er = i, trænger derimod ikke til 
at forklares enten af Ordets Forøgelse eller af Position i 
Almindelighed , da det følger ligefrem af, at Stavelsen 
ender paa et j, der slutter sig til en foregaaende Consonant, 
der hverken er g eller k. I det ved Siden af det old- 
nordiske idula, 

bar iiula sidau 
Pjodolfr (Hkr. III 50, Fms. VI 91), 
forekommende idula, 

Idula rog i midli 
Bjarni gullbrårskåld (Hkr. III 19, Fms. V 127, Oh. 1853 
p. 238), 

saavel som i nyisl. i5ugleg-, synes i (for i) at hidrøre ene 
og alene fra Forlængelse af Ordet. 

Det samme gjelder om ■ i nyisl. utan, i Stedet for 
hvilket jeg hos de Gamle kun har fundet utan: 

Kniitr langskipum ntan 
I»6r&r Kolbeinsson (Fms. XI 196); 



278 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

niur lutr fyri ulaii 
Sighvatr (Hkr. II 124, Fms. IV 186, 6h. 1853 p. 80). 

sut fur Jordan titan 
Rognvaldr jarl kali (Orkn. p. 312). 

Det anførte nyislandske utan forholder sig til tit og iti 
(ikke som innan til inn og inni, men) omtrent som fraraan 
til framm (som dette Ord nu altid udtales) og frammi, 
ofan til upp og uppi, ne5an til ni5r og ni9ri. 

Ligeeom titan er blevet til utan, saaledes ogsaa 
Comparativen ytri til ytr i og Superlativen yztr til yzt(u)r, 
paa Grund af Forlængelsen eller Positionen (see nedenfor) 
eller Analogien med utan — utan, eller maaskee for- 
medelst alle disse Omstændigheder tilsammen. En af de 
ældre Former med y forekommer Fms. XI 307, i et Qvad 
af Markus Skeggjason 

haroia nytr um landit ytra. 

XV. 

Jeg gaaer nu over til en Classe Tilfælde, hvor Old- 
sproget, afvigende fra Nutidens Islandsk, leilighedsviis for- 
korter en Vocal foran to eller flere til samme Stavelse 
hørende Consonanter. Netop denne Omstændighed, Posi- 
tionen, synes her at være det Virkende, saaledes, at et å, 
*> <*, y (ogsaa ti?) i denne Stilling er blevet følt og be- 
handlet som anceps. Dog er det rimeligt, at nogle af de 
Exempler, her ville blive anførte, ogsaa staae under Com- 
pensationslovens Indflydelse (see XIV). 

1) At de Gamle have hørt o i Byen Yorks oldnordiske 
Navn (at dette altsaa har været = nyisl. J6rvik), synes 
at fremgaae J ) af Nyislandsk; 2 ) af den Omstændighed, at 
Ordet er fremmed; 3 ) af det oldengelske Eoforvic, der 
er sammentrukket i Oldnordisk; 4 ) af den tilfældige Liighed 
med Jordan, Jor5ån — 

Jordånar gramr fjora 
Sighvatr (SnE. I 450), 



FORANDRINGER AF •QVANTITEr I OLDNORD1SK-ISLANDSK. 279 

Jordan me5 hrek storan 
Olafr hvitaskald (Sturl. II 87, Bisk. I 545) — 
vistnok ogsaa med Jorsalir; 5 ) af det islandske Sprogs Util- 
beielighed for j«, der ikke forekommer i Nyislandsk, og hvis 
Brug i Oldnordisk var meget indskrænket. Dersom nu J o r v i k 
var =- Jorvik, saa har Sighvatr, i følgende Halvstrophe 
af Kuiitsdråpa (Fas. I 354, i Påttr af Ragnarssonum 3) 
, Auk Klin bak 

at Ijet hinn 'es sat 

ivarr ara 

Jorvik skorit*, 
enten, som undertiden ellers i samme Drapa (i det 
mindste tilsyneladende), taget det mindre nøie med Linie- 
rimet, eller han har forkortet 6, paa Grund af Position og 
Sammensætning, saa at man i Jorvik (for Jorvik) har 
et fuldkomment Sidestykke til i 5 vandr (for i 5 vandr. 
See ovenfor XIV, p. 277). 

2) Neutrummet gifr udtales med i baade nu (gi fur - 
lega, gifurlegur)- og i Oldtiden: ') hos P6r9r Sjåreksson 
(Hkr. I 157, Fms. I 44, Fsk. 25); 2 ) hos Arnorr jarlaskåld 
(Fms. VI 23); 3 ) i Hrafnssaga 9 (Bisk. I 653); 4 ) hos 
Sturla I>6r5arson (Hkr. V 317, Fms. X 66) — 

') gifrs hlemåna drifu. 

2 ) gifrs veflri ser hlifa. 

3 ) sokngifrs numinn lifi. 

4 ) sokna gifr i fleina drifu. 

Det synes imidlertid ikke usandsynligt, at man hos Bragi 
skåld hinn gamli , SnE. I 436 , deels paa Grund af 
Position, men vel især formedelst Ordforlængelse, bør an- 
tage en Forkortelse og læse 

med algifris Ufri. 

3) Til goth. airus (ayyelog) har man søgt forskjellige 
Kilder. Naturligst synes mig den af Pott og Bopp frem- 



* Læseren bedes i Forbigaaende at lægge Mærke til den dristige 
Ordstilling — : sat at Jorvik , residerede i York; horer sammen. 



280 FORANDRINGER AT QVANTITET 1 OLDNORDISK-1SLANDSK.. 

satte Mening, der afleder airus (for irus) af (IR, frem- 
kommet ved Svækkelse af) Roden AR gaae. Af goth. airus 
kommer goth. ai rin o n nQEoftevetv (være Sendebud). Er Roden 
AR svækket i goth. airus, saa er den derimod forstærket, 
forlænget i oldn. årr (Æmne a ru. Singular: Nom. årr, med 
Omlyd 6rr; Acc. år, med Omlyd or; Dativ ær i; Gen. 
årar. Plural: Nom. ærir; Acc. aru, med Omlyd oru; 
Dativ årum, med Omlyd 6rum; Gen. ara); og so«m goth. 
airinon til goth. airus, saaledes forholder sig oldn. årna 
(vandre; udrette; osv.) til oldn. årr, men er ikke, som 
Egilsson (Lex. poet. p. 20 b ) synes at troe, etymologisk 
det samme Ord som oldeng. yrnan — (Datid) am, hvilket 
Verbum kun svarer til oldn. rinna (renna) — rann, goth. 
rinnan — rann, osv. Men er nu årna afledet af årr 
(og vistnok tillige, som Grimm antager, beslægtet med år, 
Aare, remus), saa er den nyislandske Udtale (årna) af 
dette Verbum aldeles berettiget, og arna, ] ) i den 'flokkr', 
der tilskrives Olaf den Hellige (Fms. V 227; jf. 6h. 1849 
p. 8), saavel som ") i et Qvad af Porleikr fagri (Hkr. III 92, 
Fms. VI 259, Fsk. 124), 

) gjarn sidarla arna, 

2 ) heiptgjarn konungr arnat, 
beroer da kun paa en fra Position og Ordforøgelse ved Af- 
ledning hidrørende Forkortelse af å. 

4) Oldnordisk ått (Æt) stemmer overeens med nyisl. 
ått (Verdenshjørne) og er sikkret ved sin Oprindelse af agt 
(for aht; jf. oldhøitydsk ahta) ved Assimilation, — ved 
det omlydte ætt, — samt ved Skjaldeqvadene : 

ått es skjaldungr måttit 
Sighvatr (Hkr. II 20, Fms. III 16 og IV 69, Oh. 1853 
P- 27); 

åttungr i sal knåtti 
Samme (Hkr. II 264 » Fms. IV 353, Oh. 1853 p. 160. Jf. 
endvidere f. Ex. Rimene : kått — gått — pratt — ått — hått — 
matt — smått — pått, hos Snorri Sturluson i Håttatal 89). 



rORAMURlKQER AF QVANTITET' I OLDNORDISK-ISLANDS1 281 

Paa den anden Side finder man hos Egill Skallagrimsson 
(Eg. 64 — Udg. 1809 p. 462, Udg. 1856 p. 152) 
attgafgaoum hattar. 
5) bål Baal, af uvis Oprindelse, i det mindste saavidt 
jeg veed. Skulde imidlertid dets ba ikke være sanskr. V BHÅ 
(straale; jf. gr. qpao?, qpcoV) og 1 (Thema la) et Suffix, lige- 
som i bol* af V B6, At'ændring af v Bl) (sanskr. BHU)? 



* At dette Ord fra første Færd ikke alene betyder 'Boste(P, 
men ogsaa et Leie, synes at fremgaae af flere Omstændig- 
heder og bestyrkes blandt Andet ved Steder som følgende, 
hvor Verbet b u a synes brugt paa en meget oprindelig Maade : 
settisk konungrenn sipan vip landamære mep miklo 
lipi ok b j 6 i tjttldom ok hugpisk til årepar å Gautland. 
Fms. X 413 (Ågrip 42). 

Kitt kvi Id in jok sid lagdi Magnus konungr brott skipum 
sinum tjOlduSum lit undir Hefring ok bjuggu (Variant lågu) 
par um nottina. Fms. VII 2 — 3. 

Så madr b j 6 å skipi næst Haraldi , er hjet Lodinn. 
Fms VII 166 (Cap. 49). 

Da nu det tydske Ord buhle ( — med Hensyn til 
Formen jf. oldnorsk bo li, mase, af b <S1, neutr. — ) egentlig 
betyder concubinus, concubina (cf. Grimms wOrterbuck II 498: 
'vocab. 1482 e 4* slellt neben einander . . . bule ein unelich 
'man, concubinarius; . . . bule ein unelich weip, concu- 
'binaria'), saa turde det ligge overmaade nær at aflede 
buhle af et oldhøitydsk puol eller bu ol (et Leie), skjøndt 
et saadant Ord ikke synes opbevaret. Ogsaa i Bemærkelsen 
'freund', 'lieber', 'trauter', eller lignende, Grimm wOrterbuch 
II 500, synes buhle at slutte sig naturlig til den samme 
Grundforestilling og etymologisk at være Sengekammerat. 
Noget tvungent, som det forekommer mig, anseer imidlertid 
Grimm buhle (bule) for et synkoperet Diminutiv af bube. 
— Med Hensyn til sidstnævnte Ord bemærker jeg ved denne. 
Leilighed , at Grimm wOrterbuch II 458 har overseet det old- 
nordiske hof i, der forholder sig til bube (oldhøit. puopo 
eller buobo) som den oldnordiske Datid hof (hævede] for- 
holder sig til hub (oldhoit. huop eller huob). Ordet findes 
i vort Oldsprog baade som Tilnavn (Freysteinn bofi i Eyr- 
byggja) og som Egennavn (hann var kalladr Olåfr tretelgja; 
hann var fæddr i Vestra Gautlandi me5 peim manni, er Bofi 
hjet. Saxi hjet sun Bo fa. Fas. II 103. Af Upplendingakon- 
ungum). 1 Nyislandsk er b 6 f i almindeligt i Bemærkelsen Kjeltring. 



82 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK ISLANDSK. 

Vigtigere, end Etymologien, er, med Hensyn til Ordets old- 
nordiske Lydform, a) den nyislandske Udtale (bål), £) de 
gamle Heelriim, f. Ex.: J ) Sturla P6r5arson (Hkr. V 309, 
Fms. X 57); 2 ) Snorri Sturluson (Håttatal 44); 3 ~ 4 ) Einarr 
Skxilason (SnE. I 330 og 504); 5 ) Halldorr skvaldri (Hkr. 
III 302, Fms. VII 181); 6 ) Sighvatr (Hkr. II 64); 7 ) Hof- 
garQa-Refr (Hkr. II 367, Fms. V 80, Oh. 1853 p. 218); 
8 ) Ulfr Uggason (SnE. I 234) — 
: ) liSbåls at veSmåla. 

2 ) halbal la</ar ståla. 

3 ) bålgrimmastum skala. 

4 ) fjarQbåls of hlyn måli. 

5 ) hrannbåls glatu5r måla. 
°) tållaust vi5u båla. 

7 ) "gall bål Hårs ståla". 

8 ) hroSrmål sunar båli. 

I Modsætning hertil, og navnlig til de her forekommende 
tre Exeinpler paa Gen. sing båls, synes Ghimr Geirason, 
i den ovenfor under Hl 1 anførte visuhelmingr, at bruge bals, 
ligesom man nedenfor (XV 27) vil finde pins for pin s. 

6) Oldnordisk brjost (Bryst) rimede sig paa pjost- 
(f. Ex.: hos Eysteinn Åsgrimsson i Lilja 48; i det i mine 
'Prøver', p. 557, aftrykte Fragment af Pjetrsdråpa, Lin. 18; 
hos Einarr Gilsson — Bisk. II 136; i Liknarbraut 30; 
hos Rognvaldr jarl — Orkn. 314; hos Eilifr GuSrunarson i 
Porsdråpa — SnE. I 300), paa ljost (Liknarbraut 37), paa 
f ostrar (Heilags anda visur 3), alt sammen i Overens- 
stemmelse med den nyislandske Udtale; hvorimod brjost 
forkortes til brjost Lilja 78 

frost agil ni mjer i brjosti. 

7) Adjectivet brynn, Æmne bryn(j>a> egentl. skarp 
(som en Kant), med y, u) i Følge nyis]. Udtale: bridn 
(ikke bridn); /?) i Følge Oprindelsen af brun (jf. t. Ex. 
tydsk braune og sanskr. bhru); y) i Følge den gamle 



FORANDRINGER AF yVANTITEr I OLDNORDISK-ISLANDSK. 283 

Tids Riim, uden Omlyd hos Arnorr jarlaskald (Ilkr. III 2, 
Fms. V 119 og VI 22, 6h. 1853 p. 235) 

brun veor at Sigtiinum, 
med Omlyd Liknarbraut 35 

bryi I" ■ 'at torgeng syiiz, 
findes forkortet Rekstefja 15 (jf. Fms. II 299) 

bryn or I'råndheims myani. 

8) Femininet dyr 5 (Herlighed), afledt af dyrr, ogsaa 
i nyisl. Udtale (dirfl) med 'lang' Vocal, findes ofte med det 
oprindelige, regelrette y i Skjaldenes Riim, saasora: Sighvatr 
— Fms. VI 44 ; Einarr Skiilason i Geisli 63 ; Kolbeinn 
Tumason — Bisk. I 571; Snorri Sturluson i Håttatal 44 
(SnE. I 656); Placidusdråpa 9; Liknarbraut 41 ; Heilags 
anda visur 15; Arni Jonsson i GuSmundardrapa 39; 
Eysteinn i Lilja 22 og 36. Men Exempler paa dyr 5 fore- 
komme følgende Steder: ') hos Sighvatr, Hkr. III 14: 

hos Einarr Skiilason i Geisli 2 i og 42; 4 ) i Harmsol 19; 
_0 ) i Liknarbraut i Stævet, samt 28; 7 ) i Lei5arvisan 22; 
8 ) i Mariudråpa ('Prøver' p. 55656 ); 9-n ) Eysteinn i Lilja 14, 
68, 74 — 

*) dyrftar sun ef yr5i. 

„) 8u dyr5 munat fyrflum. 

3 ) gafug dyr9 jafur fyr5a (?). 

*) mikil dyr5 er pat fyrftum. 

■) 611 dyrt konung fyrfta. 

°) himins fyrda til dyrftar. 

7 ) dyrd fram komin yrfti. 

8 ) himins dyrt gledi fyrftum. 

v 9 ) ef vyr5i sok til himna dyr5ar. 
10 ) fyr5a la5ar til himna dyriHar. 
") fyrda hverr til sinnar dyrflar. 

9) Verbet dyrka (dyrke), afledt af Adj. dyrr og ud- 
talt dirka i Nyislandsk, staaer med forkortet y: 1_ *) hos 
Einarr Skiilason i Geisli 7, 54; 8 ) i Liknarbraut 1; 4 ) i 
Heilags anda visur 15; 5 ) i Harmsol 61 — 



284 FORANDRINGER AF •QVANTITET' I OLDNORDISK-1SLANDSK. 

') al(l)styrkan vel dyrka. 

2 ) gunnstyrks lofi dyrka. 

3 ) Kristr styrki mik dyrka. 

4 ) allstyrkr tni dyrkum (maaskee: 
allstyrkri tru dyrkim). 

5 ) myrkleygs så 'er pik dyrkar. 

10) Adjectivet dyrr (dyr) udtales nu paa Island dir, 
altsaa med en 'lang' Selvlyd, hvis Længde ogsaa følger af 
de beslægtede Sprog: oldhøit. tiuri, olda. diuri, oldfris. 
diure og diore, osv. Oldnordiske Riimdigte frembyde 
mange Exempler paa y i dette Ord, af hvilke det kan være 
nok at anføre: ') Snorri Sturluson i Håttatal 82 (SnE. I 
700; jf. ib. Strophe 94, p. 710); 2 ) Einarr Skiilason (SnE. 

I 348); 3 ) Rognvaldr jarl i Hattalykill 6 (SnE. Eg. 240); 
4 ) Hallfreor (Hkr. I 341, Fms. II 319 og X 360, Fsk. 65, 
6T. 58 og 67); 5 ) Einarr bveræingr (Fms. IV 282) — 

') skatna skyrstr 
Skul i dyrstr. 

z ) hlutum dyran grip styra. 

3 ) sjaldhyrr margskyrr aldyrr. 

*) alldyrr konungr styri. 

5 ) hann 'es dyrr konungr styri. 
Forkortelse af Vocalen i dyrr har jeg fundet: J ) hos 
Eyvindr skåldaspillir (Hkr. I 168, Fms. I 50, Fsk. 28); 
2 ) hos Steinn Herdisarson (SnE. I 318); 3 ) i en Strophe af 
Sturla Båroarson (Sturl. Il 76); 4 ) i Superlativ, hos l'ormoQr 
kolbrunarskåld (Fostbr. 1822 p. 144, 1852 p. 86, GhM. 

II 330) — 

J ) jafurr djrr enn pik fyrra. 

2 ) fyrr bvi 'at hann er dyrri. 

3 ) hitt var hoti fyrra, 
hcldr teljum bat dyrra. 

4 ) hugdyrstr ski par fyrstum. 

11) Ligesom i fifa (Agervid), fifill (Løvetand, osv.), 
saaledes er ogsaa i fifl (Idiot) i-Lyden et i paa Nyislandsk; 



FORANDRINGER Ar QVANT1TET I 0LDN0RDISK-ISLA5DSK. 285 

jf. endvidere det norske Verbum fivla (=~ fivla). Ogsaa 
det oldengelske fif el skriver Griram (D. G. F 363) fifel, 
idet han tilføier 'das altn. fimbul ?'. Men hvad der gjelder 
om oldeng. fifel, gjelder ogsaa uden Tvivl om oldn. fifl. 
Imidlertid forekommer dette Ord som fifl i en Strophe, 
der tilskrives Sighvatr (Fms. V 209) 

ilaust gerva 'at tilli. 
Thi at lf ikke er if, men if, sees ikke alene af Overgangen 
til ef, men ogsaa af den Fms. VI 407 anførte Verslinie af 
Steinn Herdisarson 

iflaust es på lifdu. 
12) At man paa Oldnordisk har udtalt fj6rir (fj6ra, 
fj6rar, fjorum) med o (ikke med o), stemmer overeens 
med dette Talords Oprindelse (jf. oldengelsk Te6wer; old- 
frisisk fiuwer, i Følge Rask fjiiwer; gothisk fidvorfeis); 
sanskr. catvåras; osv.), saavel som med dets nuværende 
islandske Udtale, fremgaaer af i-Lydens Consonantering, 
og viser sig i Oldqvadene, f. Ex. 

bjor daglingar fjorir 
pormodr kolbninarskald (Fostbr. 1822 p. 214, samt 1852 
p. 110; Oh. 1849 p. 72; SnE. II 93; Flat. II 365); 

Jordanar gramr fjora 
Sighvatr (SnE. I 450); 

mjok jafnstora parta fjora 
Arngrimr i Gudmundardråpa 31 (Bisk. II 194). Ikke des- 
mindre brugte Skjaldene fjorSi for fj6r5i: 

bordvallar gaf fjorfta, Eg. 31; 

min ord tigar fjorda 
og m«rd halfan tug fjorda 
H61mg6ngu-Bersi (Korm. p. 136 og 152); 

skaglar bords hin fjordu 
Hallar-Steinn i Rekst. 29 (ShI. III 264; jf. Fms. Il 279); 

Felli ek mdr, ef fålkit bt'dr, 

fermt af mal ti orda 

hr68rar. sald um Helga skrfW, 



286 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Herjans drykk hinn fjorfta 
Skåldhelga-rimur IV 5. Jf. l>6ror (XV 28). 

13) Femininet f6rn {Gave, Offer), = for (Forstærkelse 
af Roden FAR, hvilken Forstærkelse ogsaa ligger til Grund for 
Verbet færa for for ja, føre, brint/e) -f Afledningsendelsen 
n, rimer sig paa orn Liknarbraut 37 [jf. Heilags anda visur 1J 

lifs forn å pik borna. 

14) Det tør vel ansees for sikkert, at Adjectivet friSr 
(smuk-, levende) ikke alene er nær beslægtet med det go- 
thiske Verbum frijon (elske), men ogsaa, at det nedstam- 
mer fra sanskr. V PRI (elske, osv.). Heraf følger dog Intet 
med Hensyn til 'Qvantiteten' af den i friSr indeholdte l- 
Lyd. Ingen betvivler let, at f. Ex. baade (oldn.) lif - (dansk) 
1 i v og (oldn.) 1 i fa - (dansk) leve maa føres tilbage til een Rod ; 
og det er vel ligesaa sikkert, at fri B r (Fred) — som Grimm 
antager — staaer i en etymologisk Forbindelse med Adj. 
fridr. Men at dette Ord har et langt i (d. e. i), sees klar- 
lig «) af det nynorske Folkesprog (jf. Ivar Aasens Ordbog, 
Artiklerne frid og fridd); f) af Nyislandsk (fri5ur, frio- 
leiki); y) og .allersikkrest af Skjaldenes Riim, hvoraf jeg 
her skal tillade mig at anføre et rigeligt Antal Exempler, 
da jeg (i nærværende Aarbøger, p. 195) er gaaet ud fra 
fri9r (med i) som en given Form. l ) Korm. (Sagaens p. 
14; jf. isll. II 261); 2 ) Hallfre5r ('Prøver' 31, Fornsogur 106) 
3 " 4 )Od. 2, 28; 5 ~ 8 ) Rekstefja 1, 5, 7, 30 (jf. Fms.H280) 
9 ) Geisli 26; 10 ) Sturl. II 177; n " 13 ) Harinsol 8, 49, 51 
u ~ 18 ) Leiaarvisan 9, 13, 23, 25, 36; 19 ) Olafr hvitaskåld 
(Hkr. V 195, Fms. IX 450); *"") Arni J6nsson i Gu5- 
mundardråpa 1, 61, 63; 23 " 25 ) Skåldhelga-rimur 1126, VII 
35 og 54: 

x ) siftar gullhrings Friftar. 

2 ) lifridr porir skrifla. 

3 ) alfri5ri lof smi5a. 

4 ) skifts Ålåfi fri5ri. 

5 ) skal 'ek fri5um lof smida. 



FORANDRINGER AF QVANTITET I OLDNORDISK ISLANDSK. 287 

°) fridr bengill Ijet sidan. 

7 ) fridr til Noregs sidan. 

8 ) sidan jafn e5a fridri. 
a ) rnargfridr jafurr sidan. 

10 ) fått hyggjum |)ann frid*, 

fiiss var hann seint at rid«. 
") 6frid risu blidum. 
12 ) fridr landreki sidan. 
") rnargfridr skorungr sidan. (Jf. ) 
14 ) alfrids sonar tidum. 
1: ') frid or5 gudi smidat. 
10 ) fridr annarra tida. 
17 ) alfridustum smida. 
'") alfridar håtidir. 
1<J ) blids hertoga gjofum fridum. 
-") sidan megi bar ver5a fridust 
21 ) fridur kostr or bjargi sidan. 
a ) sidast harola blezan frida. 
23 ) Jarlinn heldur jola tid 

med ågætustum fdngum ; 

på var heioruo hollin frid 

me<5 hvers kyns drykk ok sdngin/i. 
-') Lausnarans hjålpin ljiif ok Or — 

likni hun menja Fridi; 

sjaldan lygr hin langa kor 

ok Ijezt bå sprund af stridi. 
") Gipti Helgi gullhlaos Frid, 

gæddi silfri ok ycf/i; 

færdi byggd i Urattahlid 

ok bjo bar allt til elli. 
1 Modsætning hertil Placidusdrapa 11: 

niti ef ek bat mak hitta. 
15) At nyisl. håski (Fare) — jf. Adj. håttr (forlig) 
Nibst. hattung (Fare) — ogsaA paa Oldnordisk blev 
udtalt med i, synes utvivlsomt, og bestyrkes ved 

Aarb. f. nord. Oldk. of Hist. 1866. 19 



288 FORANDRINGER AF '(iVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

bråskat bat dægr héski 
Arnorr jarlaskald (Orkn. p. 42); 

såsk aldrigi haska 
Samme (Fms. VI413; jf. "Prøver p. 493). Men dog forekommer: 

vask til Rums i haska 
Sighvatr (Hkr. III 12, Fms. V 123, Oh. 1853 p. 236, SnE. 
II 138); 

vask i miklum haska 
Arnorr jarlaskald (Orkn. p. f>4). 

16) Af Roden HVIL (jf. goth. weila, d. e. hvila, samt 
Fms. III 101 

hvilask stund auk milu) 
afledes hvil o eller hvild {Hvile), ved Tilføining af 5 eller 
d. Men dette hvild danner Heelriim med mildr Leioarvisan 14 

dyrdar mildr til hvildar. 
17),. At Masculinet is s (lis) virkelig har havt i, sees 
a) af de beslægtede Sprog; (i) af Nyislandsk (is); y) af 
Linierimet paa mange Steder, bl. A. *) hos Einarr Skiilason 
(SnE. I 430); 2 ) Fms. V 229 og XI 197, 6h. 1849 p. 9; 
8 ) hos HallvarSr håreksblesi (SnE. I 496): 

2 ) randa is [Accusativ] at visa. 
bloåiss [Nominativ] Dana visi. 
iss [Genitiv] framstafni visat. 
Forkortelse af i til i Placidusdråpa 23 

bl69iss ne til vissusk. 
18) I min lille Afhandling 'ia eller ja', AnO. 1863 p. 401 
(Særskilt Aftryk p. 10) Lin 23 — 26 fremsatte jeg. den For- 
modning, at der i Oldnordisk, ved Siden af det i Nyislandsk 
eneherskende og, efter min Mening, etymologisk berettigede 
jårn, ogsaa havde været jarn i Brug. Men jeg tilføiede 
'Her møder dog det Spørgsmaal, om ikke to eller flere 
'Medlyde i Enden af en Stavelse "forkorte" en umiddelbart 
'foregaaende "lang" Selvlyd, noget, der til en vis Grad synes 
'at være Tilfældet'. Jeg maa nu modificere hiin Formod- 
ning (om Tilværelsen af et oldnordisk jarn), idet jeg be- 



FORANDRINGER AF U.VAMITKT' I OLDNORDISK-ISLANDSK. L ; -'.' 

toner den sidst anferte Bemærkning (i Overeensstemmel.se 
med hvad jeg ovenfor har yttret) og betragter jarn som 
beroende ene og alene paa en Vocalforkortelse formedelst 
Position. Den saaledes fremkomne Form findes hos ') Egill 
Skallagrimsson (Sagaens Cap. 07 — Udg. 1809 p. 491, 
Udg. 1856 p. 161); J ) Pjoflolfr Arnorsson (Hkr. III 120, 
Fms. VI 510); » l'orbjorn skakkaskåld (Hkr. III 354, Fms. 
VII L'32); ') Kolli hinn pnioi (? Fms. VII 349): 

') komi ara å bræ jarnum. 

*■') ara ar væn g af jarai. 

") araar hungrs å jaraum. 

4 ) morøgjara prumo jaraa. 

19) Den synkoperede Nom.-Acc. sing. neutr. afAdjec- 
tivet li ti 11 (jf. nedenfor XVII 4) rimer paa kvitt, der 
vel maa antages at være bleven udtalt med I, — Skåldhelga- 
rimur I 5 

Jafnan hafa menn eigi litt 
u n nat menja skordww; 
su var eigi af angri kvitt 
Old, at hjer bjo fordum. 

20) Adjectivet* ljåss (nyisl. Ijos), lys, synes theoretisk 
at forudsætte et oldn. ljug-", svarende til goth. liuh-, en 
Udvidelse af Roden LUH (oldn. LUG, lat. LUC, osv.), og 
er altsaa paa den ene Side beslægtet med log, logi, 
paa den anden Side, og nærmest, med ljomi (G lands). 
Denne Oprindelse afspeiler sig (ikke blot i den nuværende 
islandske, men ogsaa) i den gamle Udtale, f. Ex.: ') Kormakr 
(Sagaens Cap. 6, Udg. p. 52); 2 )Einarr Skiilason i 
Geisli 1 (i Følge SnE. II 170); ;i ) Ormr Steinporsson (SnE. 



* Med Hensyn til Substantivet ljos jf. Grimm D. G. 
** Overgangen afjii til jo i ljos- hidrorer fra det følgende 8. 
At man ikke paa Oldnordisk udtrykte nkintie ved et Verbum 
ljuga (ly g, laug eller 16, osv.), kommer maaskee deraf, 
at et saadant Ord vilde formelt aldeles falde sammen med 
ljuga lyve. 

10* 



290 FORANDRINGER AF 'QVANTITET I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

I 468); 4 ) LeiSarvisan 4; ') Årni Jonsson i Gudmundardråpa 
26 (Bisk. II 208) ; G ) Skåldhelga-rimur 1 1 ; ; ) Liknarbraut 37 — 
x ) Ijos per at ver kjosa. 

2 ) alls kjosanda hins Ijosa. 

3 ) ljosri en 'ek mynda kjosa. 

4 ) fæ 'ek ljbsum brag hrosat. 

5 ) bjort ljosan bat kristni glosaz. 
c ) Fyrrum åtti ek fræ5a brunn — 

fjekk ek af skemmtan ljosa: 
bann hefir næsta nidr i grunn 
na9 me5 angri at frjosa. 
7 ) ljost hafa bess i brjostum. 
Forkortelse af 1 j 6 s s forekommer i Andreasdråpa 2 ('Prøver' 
p. 558) 

ljoss a helgum krossi. 

21) Verbet nista, spigre fast, osv., udtales i det mind- 
ste nu (paa Island) med i. Dog frembyde de gamle Digte 
J ) Liknarbraut 32 og 2 :i ) Lilja 66 og 96 

J ) limu Krists vi5 pik nista, 

2 ) ættin Krist å spjoti nisti; 

3 ) Kristr er fjorir broddar nistu; 

medens jeg derimod intet heelrimende nista har fundet. 

22) Femininet ogn (Forfærdelse), = og (den for Verbet 
æ gj a til Grund liggende forstærkede Form af Roden AG, 
dansk AV i Verbet og Substantivet ave) -j- den afledende 
Endelse n, bruges af den strenge, nøiagtige Snorri Sturluson 
som ogn, Håttatal 58 (SnE. I 672) 

Er til hjålma hyrjar 
herjum styrjar væni 
par svå 'at jarl til ogiiar 
egnir tognu sver5i. 

23) At Adjectivet sårr (nyisl. sår), saucius, (ligesom 
Substantivet sår Saar) udtaltes med å, er vistnok aldrig 
bleven betvivlet og fremgaaer af gamle Riim, som: l ) hos 
Hallfreor (Hkr. I 347, Fms. DI 5, Fsk. 67); 2 ) hos Skiili 



FORANDRINGER Ar QVANTITET I Ol.DNORDISK-ISLANDSI. 291 

Porsteinsson (SnE. 1490); 3 ) hos 6lafr hvitaskåld (Hkr. V 
117, Fros. IX 356); *) hos Arngrinir i GuOmundardråpa 3 
(Bisk. II 188) - 

') sårr raun grarar at hvåru. 

2 ) årflogni gaf 'ek sårar. - 

3 ) kapps hår logi såra. 

4 ) ramlig tår vid idran såra. 
Omvendt hos Årni Jonsson i Guomundardråpa 19 

kmidi sart hit milda hjarta. 

24) Ved Hjelp af Suffixet 9 eller d dannede man af 
Neutruramet sil (f. Ex. i hornsil, nu h o r n s i 1 i , Gasterosteus 
aculeatus Linn.; jf. følg. Verslinie af Hallfre5r, 'Prøver' p. 31 : 

sila fullr til hvilu) 
Femininet sild (Sild), hvis i forkortes til i hos Rognvaldr 
jarl i Håttalykill 6 (SnE. ved Egilsson p. 240) 

benstldr hringmildr allgildr. 

25) Rodstavelsen s kir er for det oldnordiske Sprogs 
Vedkommende (i Verbet skira døbe og Adjectivet skirr, 
skær, reen, klar) sikkret a) ved det nynorske Folkesprog; 
|3) ved Nyislandsk; y) ved goth. skeirs osv. ; S) ved oldnor- 
diske Riim: *) Heilags anda visur 5; 2 ) Leioarvisan 24; 
3 )Einarr Gilsson i GP. 11 (Bisk. II 101); 4 ) Årni Jonsson 
i GuOmnndardråpa 9 (Bisk. II 204) — 

') prir ovinir skiruin. 

2 ) alls tirar sik skira. 

8 ) satum tir er gu5 Ijet skira/. 

4 ) tiri gæddr ok liti skiru. 
Paa Forkortelse findes følgende Exempler: ') Sighvatr (Hkr. 
III 12, Fros. V 123, Oh. 1853 p. 2:>6); *) Harmsål 60; 
3 ) Placidusdråpa 5; *) Mariudrapa ('Prøver' p. 556 *») — 

2 ) em 'ek sklrr umb pat tlrrask. 

2 ) alsklrt himins blrti. 

3 ) htrinbmn synir sklrdosk. 
4 )hlrtvist fira sklrda. 



292 FORANDRINGER AF 'QVANTITEr I OLDNORMSK-ISLANDSX. 

26) Verbet syna (vise), f. Ex. 

ålmtynondum syna 
StuH. II 214 (jf. I>6r5. ved U.K. Friariksson, p. 34); der- 
imod Plac. 4 og 7 

mjoklynd konong syndan 
og fraralyndum gup syndisk. 

27) Genitiv sing. masc.-neutr. (pi ns) af Possessivet 
pinn, Stamme Hna, rimer paa inna Likn. 47 

kross pins fur pj65 inna. 

28) Mandsnavnet porftr nedstammer, som bekjendt, 
fra l>6rr (jf. t. Ex. Korm. 182 » og SnE. II 138 ») og ud- 
tales med o paa Nyislandsk (J>6r3ur). Ikke desmindre 
frembyder Skjaldesproget følgende Verslinier med Heelriim : 
1-2 ) af Bjorn hitdælakappi (Sagaen ved H. Kr. Friariksson 
p. 25 og 20); :! ) af Ingjaldr Geirmundarson (Sturl. III 69) — 

2 ) pordr eimuni for5um. 

2 ) Pnr5r vegsemi skorflu. 

3 ) Hrau5 (par er hermenn kni5u) 
hlutvandr (dunur randa) 
[menn vissu batl prenna 
l'orftr hlaupmari boroa 

(saaledes læses nemlig denne Halvstrophe i Membranen 
122 A). Ogsaa Pormoor kolbrunarskåld (Fostbr. 1822 p. 
189, — 1852 p. 107) har, som jeg troer, snarere sagt 
Porftr ljet and hinn fjordi 
end Mrdr ljet and hinn fjordi 
(see ovenfor, XV 12). 

29) I de hidindtil under XV omhandlede Tilfælde 
(1 — 28) har Nyislandsk bevaret Vocalens Længde (oldisl. 
i s s, nyisl. is; oldisl. dyrr, nyisl. Udtale dir; osv.); hvor- 
imod Possessivet vårr (vor) i Nyislandsk hedder (ikke vår 
og endnu mindre vårr, men) vor, i Følge en særegen 
Sprogregel angaaende den gamle Lydforbindelse vå. At 
første Persons plurale Possessiv har havt å (ikke a; altsaa 
hedt vårr, ikke varr), synes en Følge af u-Lydens Con- 



rOIUM>KIM.KH AK gVANTITKT' I OLMOBMH • IM.A.NDSX. 293 

sonantering: u(ns)arr — uarr — vårr, og fremgaaer med 
fuld Sikkerhed af de gamle Kiitu , hvorpaa det kan være 
nok her at an fore som E.xempler: ') Liknnrbraut 46; *) Arn- 
grimr i Gurtmundardråpa 53; ') Lilja 18 - 

') hjarta vårs meO tårum. 

*) vårs biskups, hann grædir såra. 

') ledgin vår med nogu deri. 
Men Od. 28 staaer forkortet 

vart edli stad bjartan. 

XVI. 

Jeg gaaer nu over til et Par Ord-, hvis Hovedstavelse 
indeholder vo i Nyislandsk, og hvilke man, da va i Rege- 
len ligger til Grund for nyisl. vo, pleier at skrive med va 
(vå) i Oldsproget. . Men isl. vo viser ikke overalt tilbage 
til vå. AnO. 1X58 p. 97 har jeg anført hvorvetna (for 
hvarvetna), og jeg kan tilfeie hvotvetna (for hvatvetna), 
i hvilke Ord, ligesom i de danske hvor, vox, voxe, vaage 
Subst. og Verb., vaand, vaande (henholdsviisfor oldn. hvar, 
vax, vaxa, vaka og vok [dette sidste for v ak] , vondr for 
vandr, van di), o for a synes fremkaldt ved det fore- 
gaaende t. Fritzner (Ordbog p. 302) turde derfor have 
Ret, naar han skriver hvaptr (ikke hvaptr). Han tilføier 
'= kjaptr (jvf. hvel og hjol)'. Maaskee bør begge Ord, 
kjaptr (med sine Variationer) og hvaptr, udledes af V 
KV AF (jf. sv. qvaf, oldn. Neutrum kaf for kvaf, oldn. 
Verbum kvefja og kefja, osv. )? I saa Fald staae de 
begge for kvaptr (kvaftr) og ere dannede ved Hjelp af 
Suffixet ta, uden al Anledning til Forlængelse af Rodvo- 
calen. Jeg kjender intet Exempel paa hvaptr, men derimod 
eet paa hvaptr, nemlig i den Hkr. IV 150 og Fms. VIII 
208 anførte visa af Mani 

knidan lit ek u kauda 

kjapt ok blåsna hvapta. 
(Med Hensyn til a-Lyden i kjaptr. jf. Lilja G6 

beygdiz aptr i pina kjapta.) 



294 FORANDRINGER AF 'QVANTITET' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

Det oldn. Adjectiv, der ligger til Grund for nyisl. 
vondur, svensk og dansk ond, skrives vandr (= vandr) 
ogsaa af Grimra, der D. G. III 606, efterat have gjennem- 
gaaet de øvrige til Begrebet 'ubel' hørende Positiver, yttrer 
derom: Endlich bleibt zu erwåhnen das altn. vandr, vondr 
(malus, nequam), das im fchwed. dån. ond das gewohnliche 
wort fur diefen begrif geworden ilt; gehort es zu vinda 
(vertere, volvere) und vindr (obliquus)? Hvis denne For- 
modning er rigtig, saa bliver Begrebsbevægelsen : indviklet, 
vanskelig, ond; vandr maa da forandres til vandr, eftersom 
VAND (i Verbet, vinda osv.) er en Rod, der ikke forstærkes, 
men hvis Ikke-Svækkelse træder i Stedet for Forstærkelse, 
og ( — hvilket jeg troer omtrent er Ihres og Molbechs Me- 
ning — ) vondr (vondur, ond) bliver kun en Aflægger 
afvandr (vanskelig, osv.), ligesom oldn. Qk (og) er en Aflæg- 
ger af auk (foruden, osv.). I ethvert Tilfælde kjender jeg 
intet Exempel paa vandr, men følgende paa vandr i Be- 
tydn. ond: l ) Olafsdråpa 10; 2 ) Porarinn stuttfeldr (Hkr. III 
272, Fms. VII 154); 3 ) Liknarbraut 28 — 
*) landherr fra si5 vandum. 

2 ) or3vandr å Serklandi. 

3 ) vandum ly 5 til ijanda, 

da intet fjåndi synes at forekomme (see nedenfor). 

XVII. 

Alle de under XV anførte Forkortelser ere atter op- 
hørte i det oldnordiske Sprogs islandske Fortsættelse, hvor 
Etymologien saa ofte har vundet Seier. Jeg kjender kun 
eet Ord, der endnu synes at staae paa det gamle Stand- 
punct, nemlig det Adjectiv, hvis oldnordiske Form i Nom. 
sing. mase. er ymiss (ogsaa imiss, med tidlig Overgang 
af y til i). Jeg henfører dette Adjectiv til en Gruppe af 
oldnordiske Ord, der efter Omstændighederne begynde med 
ym — im eller ym — im, men hvis Hovedvocal oprindelig 



FORANDRINGER Ar 'QVANT1TET I ffll IHTMIITIlff llf IIMf 295 

maa være lang, hvis de, hvad jeg ikke kan andet end troe, 
staae i etymologisk Forbindelse med goth. l'umjo (ojaoj;). 
Hermed stemmer den nyisl. Udtale, i hvilken yniist lyder 
som i mist. Naar altsaa de synkoperede Former snart ud- 
tales med i (imsu, imsir, osv.) og snart med i (imsu, 
imsir, osv.), saa holder jeg det første for en Felge af 
Oprindelsen, det andet derimod for en Følge af Positionen, 
ligesom i dette Riim hos ()lafr hvitaskald (Hkr. V 232, 
Fms. IX 494): 

våpnglyus funa ymsir. 
Men der findes i Nyislandsk et lille Antal hyppig 
mødende Tilfælde, hvor Forkortelsen er aldeles trængt 
igjennem. 

1) Ordet fjandi, der nu bøies og udtales saaledes: Sing. 
Nom. fjandi, Acc. Dat. Gen. fjanda; Plur. Nom. fjandar, 
Acc. Gen. fjanda, Dat. fjondum. Hvorledes Oldsproget 
stiller sig til denne Udtale, vil sees af en fuldstændig For- 
tegnelse over de Exempler, jeg har fundet. 1_2 ") Årni J6ns- 
son i Guomundardråpa 14, 69; ') Einarr Gilsson i Sel- 
kolluvisur 2; *~*) Lilja 23, 45, 73; 7 -") Arngrimr i Gud- 
mundardråpa 4, 26, 28; ,n ) Leiflarvisan 31; u ) Halldorr 
skvaldri (Hkr. III 302, Fms. VII 181); ,2 ) Grani (Hkr. III 
89, Fms. VI 254, Fsk. 122); ") Sighvatr (Hkr. II 294, 
Fms. V 2, 6h. 1853 p. 178): 

') grand firrdiz ok vælar tjanda. 

*) heims landreka enn skirraz fjanda. 

') ofgrand af tål tjanda. 

*) ok bandi rjett hins nedsta tjanda. 

•'') tjanda brjost i gegnum standa. 

•) fjandr i kringum biika standa. 

7 ) andar peir sem mektar fjandi. 

b ) hvarf fjandinn ba nidr i granda. 

9 ) grandlauss madr å årum fjanda. 

"') fjanda heilagr andi. 

") grandmeid Sigars fjanda. 



296 FORANDRINGER AK •QVANTITET" I OLDNORDISK-ISLANDSK. 

12 ) fjanda grams til strandar. 

13 ) tja n dr leggr oss til handa. 

(Jf. endvidere ovenfor, XVI Slutn.). Altsaa ikke eet Exem- 
pel paa fj&nd-. 

2) Adjectivet go or. Med Hensyn til dette Ords Rod- 
vocal er det tilstrækkeligt at henvise til Nyisl. (go 5 ur), 
Gothisk (gods), og Oldsprogets egen Udtale, f. Ex.: ') Gliimr 
Geirason (Hkr. I 130, Fms. 1 25), 2 ) Arnorr jarlaskåld 
(SnE. I 478) — 

') froJr Skåneyjar go5a. 

*) ugo8r en vas blo&i.* 
Nom.-Acc. sing. neutr. burde naturligviis hedde g6tt for 
g6 9 1 (ligesom nu: 6 tt m6tt frott rjott hljott, henholds- 
viis for 65t modt fr65t r j 6 5 1 hlj65t, af Stammerne 
oda moda froda rj6da hljoda). Men den nyislandske Nom.- 
Acc. sing. neutr. af Stammen goda er, som bekjendt, gott, 
og dette har man uden videre overført paa Oldsproget, 



* Hele Halvstrophen , paa det anforte Sted skreven saaledes 

Svalg åttbogi ylgjar 

ogodr, eo var ( Variant var5) blooi 

græSir græuu at raudum 

grandauknum nå blandinn, 
oversættes af Egilsson : Malefi.cn lupi progenies cadavera 
devoravil; mare autem viride, secundwn or as (und i s) ad- 
f tiet as, cruore mixtum erat. Og i Lex. poet. p. 673 hedder 
det: 'r68 . . . 2) ora, margo, litus: å ra&ar broddi in ex- 
'tremo titore, Y 51, in præced. prosa: å rddinni ut vi5 
'sjå; quo loco r55 positum esse pro rOnd annolat G. Magnæus, 
'Eg. 435, nol. s, «rød enim. anliquis usuipatum esse pro 
'rOnd discimus ex Snorrio in I. 51 n. Hine: at grandauknum 
'rttSum secundwn litora (fiuctibus) adtrita, SE. I 478, 2.' 
Men i Virkeligheden kan man ikke see af selve Stedet i 
Yngl. 51, om det der forekommende r«3 er et Appellativ; var 
dette end simpelhen givet, saa var dog Bemærkelsen Strand- 
bred ingenlunde dermed given; og selv om denne Bemærkelse 
var given, saa behøvede dog r0 0* ikke at staae for rOnd, 
saameget mindre som rond ikke bruges i Bemærkelsen 
Strandbred, (eller h'y-t). uagtet det betyder Rand. Kant. 



FORANIUUM.KR Ar QVANTITKr I OLDNORDISK-ISLANDSE. 297 

hvilken Overførelse ogsaa til en vis Grad træffer det Rette, 
eftersom Oldsproget frembyder i det mindste et Par Exem- 
pler paa en saadan Udtale, nemlig ') Arni Jonsson i Gud- 
mundardråpa 6, *) Njåla 44: 

') gott at elska en hafna spotti, 
) lmlzti gott af spetti ; 
medens man ikke kan vide, om Arni Jonsson i samme 
Drapa f>2 o^ 154 har sagt 

gott er traust at elska drottin 
og allt pat gott er skapadi drottinn. 
eller: gott er traust at elska drottin 

og allt pat gott er skapadi drottinn. 
Derimod tor man antage, at følgende Digtere have 
sagt gott: 



Dette er den negative Side af Sagen. Den positive findes 
hos Fritzner under rod, Bemærkelse 2: 'langstrakt Banke* af 
stenblandetGrn* (Folkeép*. ra...). Yngl. 51; DN. I, 595'. 
Længe for jeg kjendte denne interessante Oplysning, havde 
jeg opfattet ovenanførte Halvstrophe paa følgende Maade: 
* Svalg åttbogi ylgjar 

ugodr (en vard — eller vas — blodi 

grædir grænn at raudum) 

grandauknum nå (blandinn). 
D. e. l'godr åttbogi ylgjar svalg grandauknum nå Ulvindens 
slemme Afkom (Ulvene) fortærede de i Forraadnelse gaaede 
Liiij (>valg med Dativ). En grænn grædir, blandinn blodi, 
var 5 at raudum men den gronne Vove, blandet med Blod, 
blev id en rad; eller: en grænn grædir vas blandinn blodi 
at raudum men den grmine Vove blandedes med Blod, ind- 
til den blev md. Grandaukinn omt rent giftsvange r ; 'gr. når', 
er, om jeg saa maa sige, kun et grundigere Udtryk for 
'bolginn når' (Jomsv. -drapa 30). Skjalden synes her at 
have fundet Behag paa den ene Side i Sammenstillingen 
ligodr — grandauknum, paa den anden Side i Sammen- 
stillingen grænn — raudum. Med denne sidste kan jævn- 
føres bl. A. Refr (SnE. I 326) 

En sjågnipu sleipnir 

slitr 1 1 ni n li i in hvitrar 

rånar raudum steini 

runnit brjost or munni. 



21)8 



FORANDRINGER AF 'QVANT1TET' I OLDNORUISK-lSLANI'Mi 



') Eysteinn i Lilja 2 

annat gott nema af |>jer drottinn, 

2 ) Forfatteren til Liknarbraut 39 

allt gott lidi drottins, 
da begge Drapaer ellers kun bruge drottinn, der fore- 
kommer tre Gange i hvert af dem. 

3 ) Forfatteren til Placidusdråpa (i Stævet — 

allt gott så 'es skop drottinn), 
eftersom dette Drapa er for gammelt til at man der skulde 
vente at finde drottinn. 

4 ) Arnorr jarlaskåld (Orkn. p. 66) 

gott 'es at fylgja drottni. 

5 ) Forfatteren til det Brudstykke af et Drapa, der fin- 
des i Stjornuoddadraumr, hvilket Brudstykke fra første 
Færd neppe har været saa formløst som det nu er. Her 
hedder det Strophe 3 

gott rå5 var pat drottar. 
3) Possessiverne minn pinn sinn, goth. meins peins 
seins. 

I. 
Mase. Fem. Neutr. 
Sing. Nom. minn min mint 
Acc. minan mina mint 
Dat. minum min ni minu 
Gen. mins min nar mius 
Plur. Nom. minir minar min 
Acc. mina minar min 
Dat. minum 

Gen. minna 





II. 


Mase. 


Fem. Neutr. 


minn 


min mitt 


minn 


mina mitt 


minum 


minni minu 


mins 


min nar mins 


minir 


minar min 


mina 


minar min 


minum 


minna 



III. 

Mase. 
Sing. Nom. minn 
Acc. minn 
Dat. minum 



Fem. Neutr. 

min mitt 

mina mitt 

minni minu 





Mase. 


Fem 


Neutr. 


Gen. 


mins 


in i n n a r 


mins 


Nom. 


minir 


ni i n ar 


min 


Acc. 


iniiia 


minar 


min 


Dat. 




minnm 




Gen. 




111 i n ii a. 





FORANDRINGER AK yVANTITKr 1 OUMOBDUK-ULAIMI 



Plur. 



Bøining I, uforstyrret Adjectivbøining, tindes i det 
mindste ikke i Bogliteraturen. At min an (goth. meinana for 
meinan) og mint (goth. meinata for meinat) ere gaaede 
over til minn (ved Synkope) og mitt (ved Assimilation), 
maa ansees for en Følge af Possessivets pronominale Natur 
og hyppige Brug, der begunstigede lette og nemme Former. 
Bøiningen II bliver saaledes den egentlige gamle Prono- 
minal bøining for Singularpossessiverne. Men støttende 
sig paa Sprogets Tilbøielighed til at forkorte paa Grund af 
Position gik man et Skridt videre og fortyndede i til i 
foran nn og tt, ved hvilken Operation Bøining III fremkom. 
Denne tredie Bøining, nu den eneherskende paa Island, 
have Sprogmændene udvidet til at gjelde ogsaa for Old- 
sproget, og virkelig gaaer den meget langt tilbage. 1_ ") 
Skåldhelga-rimur VII 36, 60; - r ') Einarr Gilsson (Bisk. 
II 19, 102, 171); °) Mariudråpa ('Prøver' 555 io); r ) 
Sturla l>6r&arson (Hkr. V 354, Fms. X 116); *) Påll Por- 
steinsson (Aar 1254, Sturl. III 201); °) Gizurr I'orvaldsson 
(Aar 1253, Sturl. III 196); "') Olafr hvitaskåld (Hkr. V 
240, Fms. IX 505); u ) LeiSarvisan 4; ,2 ) Liknarbraut 50; 
■ K ) Harms61 2, 14, 18, 51, 57; ,8 ) Guomundr Oddsson 
(Aar 1229, Sturl. II 110); ll ) Kolbeinn Tumason (Bisk. I 
570 Note); 20 " 21 ) Placidusdråpa 10,30; *) Rognvaldr jarl kali 
(Orkn. p. 280); *'- 24 ) Magnus konungr berfættr (Hkr. III 222, 
Fms. VII 61; Fms. VII 70, Fsk. 158); *"") Arnorr jarla- 
skåld (SnE. II 136; Fms. VI 196); »"*) I'joBoIfr Arnérsson 
(Fsk. 128; SnE. 1 398); *') Magnus konungr goOi (Fms. 
VI. 200); *"*) Sighvatr (Hkr. II 21, Fms. IH 17 og IV 
70, 6h. 1853 p. 27; Hkr. II 126, Fms. IV 189, Oh. 1853 



300 FORANDRINGER AF QVANTITF.T' I OLDNORMSK-ISLANDSK. 

p. 81; Hkr. II 283, Fnis. IV 374, 6h. 1853 p. 171; Hkr. 
II 285, Fms. IV 377, 6h. 1853 p. 172; SnE. I 514); 5 ) 
l>6rarinn loftunga (Hkr. II 298, Fms. V 6, Fsk. 85, 6h. 
1849 p. 59, 6h. 1853 p. 180); ") l'oror Sjåreksson (Hkr. 

I 160, Fms. I 46, Fsk. 25); 3T ) Refr (SnE. I 430); ") 
l>orm65r kolbrunarskåld (Hkr. II 343, Fms. V 55, 6h. 
1849 p. 67, 6h. 1853 p. 205, Fbr. 1822 p. 192 og 1853 
p. 108); ") 6ttarr svarti (Hkr. II 4, Fms. IV 40, 6h. 
1853 p. 17); 40 ) BarSis Moder (Aar 1014, Hei5. 22 i isll. 

II 338); "~ 42 ) HaWVedr (Fms. II 86, Prøver' 27, Fornsogur 
102; 'Prøver 34, Fornsogur 109); 4:; ) Grimr Droplaugarson 
(Droplaugarsona-saga p. 32); 44 ) nokkvama5r (henført til 
Olaf Tryggvasons Regjeringstid, Fms. II 181); 45 ) Helgi 
Skefilsson (Landn. V 10 i Isll. I 308); 4G - 47 ) Egill Skalla- 
grimsson (Sagaen 75 og 83, Udg. 1809 p. 561 og 705, 
Udg. 1856 p. 181 og 210); 48 ) Gisli Siirsson (Tvær sogur 
af Gisla Surssyni p. 67 og 154); 49_52 ) Kormakr (Sagaen p. 
28, 104, 168, 248); ") Eyvindr skåldaspillir (Hkr. I 168, 
Fms. I 51, Fsk. 30); 54 ) PjoQolfr hinn hvinverski (SnE. 
I 314): 

! ) Ung var kollu5 au9ar nå 

eptir m65ur sinni; 

kurteislig, sem kjosa ma, 

var Katla pessi en niinni. 
9 ) Lofa9r gu5, hann leysi oss Oli 

me5 likn ok miskunn sinni; 

seint mun ek finna seima ])6ll — 

sii er mjer helzt i minni. 

3 ) vinr minn kva5 fru svinnust. 

4 ) bæn vinnandi miskunn sinni. 
6 ) liniis vandliga sinni. 

6 ) sinn me5 lausn at vinna. 

7 ) innanlands af mildi binni. 

8 ) minning skada sinna. 

9 ) minn prir synir inni. 



FORANDRINGER AF W\ ANTITKT' I OLDNORDISK-ISLANDSK. 301 

'") sinni ferd at hjald ri stiiiiiuni. 
") linns ordspeki minni. 
'•) lof bitt konungr hilta. 
|; ) iiiimi drottinn per tinna. 
") minn lifgjati at vinna. 
*) linns i liervist |iimii. 
"') sinn postula tinna. 
ir ) happvinnandi binni. 
'") haus minn å fjol stinna. 
1! ') bat 'es minniligt sinni. 
w ) dolglinns konu sinni. 
21 ) linnvengis tru sinni. 
w ) vaxtr )iinn konan svinna. 
""') minn aldrigi tinna. 
2t ) hugr 'es minn i Ihlliniii. 
25 ) knarra minn viQ bor5in stinnu. 
J,i ) hollvinr minn i lypting innau. 
27 ) sinni skipt til •miniia. 
2s ) inndrott jafurr sinni. 
w ) svinn andvaku minni. 
*') sinn pvi 'at fyrst gekk innan. 
:il ) minn drottin kvam 'ek tinna. 
'•') binn skali mer innan. 
88 ) sinn helviti innan. 
: ' 4 ) sinjor laga [)inna. 
*) minn vinr binnig. 
*) sinn r65rs vid bram stinnan. 
3: ) minn bar 'es ytar finnask. 
") Innprændir kol sinna. 
a ') dolglinns at far pinni. 
4 ") undlinns taliOr binnar. 
") sårlinns rekit miniia. 
**) sinn blottrygil innan. 
") hug minn vid pat inni. 
44 ) hlyri minn auk vinnur. 



31)2 FORANDRINGKR AK (iVANTITET' 1 OLDNORDISK -ISLANDSK 

a ) linnvengis Bil niinni. 

,e ) armlinns kunu sinnar. 

'') l)inn liflr konungs niinni. 

*) rainn hug5a 'ek Syn tvinna. 

4 ) minn hest und her rinna. 

5 ") "pinn hjor, skopum vinna". 
1 linnbedjar Gnå sinni. 

52 ) raadr binn kunan svinria. 

" 3 ) jiiiin g69an byr finna. 

M ) finns ilja bni minui. 
Herhen hører uden Tvivl ogsaa hos Egill Skallagrimsson 
(Sagaen 74 — Udg. 1809 p. 554, Udg. 1856 p. 180) 
pin kinna lå minnar, 
d. e. : pin kinna lå minnar, 
skjøndt man ogsaa kunde opfatte Linien som 
pin kinna lå minnar. 
Paa den anden Side bruges Bøining II hos 2 ) Kormakr 
(Sagaen p. 78); 2 ) Gfsli Siirsson (Tvær sogur af Gisla Siirs- 
syni p. 65 og 152); :i ) Skåldhrafn (Gunnl. 11 — Udg. 1775 
p. 136, Isll. II 249); 4 ) Bjorn hitdælakappi (Sagaen p. 63); 
5 ) Bersi Skåldtorfuson (Hkr. II 54, Fms. IV 102, 6h. 
1853 p. 41); °- 12 ) Sighvatr (Hkr. II 46, Fms. IV 90, Oh. 
1853 p. 36; Hkr. II 127, Fms. IV 189, 6h. 1853 p. 81; 
Hkr. II 128, Fms. IV 190, Oh. 1853 p. 82; Hkr. II 366, 
Fms. V 79, Oh. 1853 p. 217; Fms. VI 39; Hkr. III 22, 
Fms. V 131 og VI 43, 6h. 1853 p. 239; Fms. VI 288); 
13 ) Arnorr jarlaskåld (Orkn. p. 68); H ) porvaldr blondu- 
skåld (SnE. I 456); 15 ) Rognvaldr jarl kali (Orkn. p. 264); 
lu ) Harmsol 60; 17 - ,s ) Liknarbraut 11, 52; "- 21 ) Einarr 
Gilsson (Bisk. II 33; ib. 34; 6lafsrima 36, hvor stritt 
øiensynlig giver bedre Mening end strit); ") Snjolfr, om 
Kampen paa Grund 1362; "-*) Volsungsrimur 93, 136, 137: 
') minn fåk of sak bina. 

2 ) fa9mr pinn ro5inn minu. 

3 ) be5r pinn ro9inn minu. 



rORAM'ItlN'.hK VF QVANT1TET 1 0LDN0RD1SK-ISLANDSK. 303 

') milt auk skjaldr liinn hviti. 

6 ) binn hollvini mni.-i. 

c ) så "es roinn vili binu. 

7 ) minn ukunnar binum. 
s ) sinn halda vel Rinar. 

9 ) minn drottin fram sinum. 

10 ) ta.Vir |>iuii lidi sinu. 

") minn drottinn leggr sina. 

'") hrudr sinn lofi binu. 

™) minn audgjafa sina. 

") minn hiiskarlar jiinir. 

l8 ) skraut er mitt afar litit. 

,6 ) hug minn sidir pinir. 

|; ) minn lausnari bina. 

|s ) minn lausnari skina. 

la ) vins hirdibil sinni. 

") vins fyr beoju minni. 

2I ) Hårekr eggjar herlid sitt — 

heitur raorgum sdrna: 

liiki garpar geysi stritt 

gram fyr harda å&ma. 
*) Sonr Kolbeins sitt 

sver5 reyndi fritt. 
:a ) Bragningr drakk mi bniShlaup sitt 

bæ9i ok erfi Inga, 

sparOi ei(gi) viS folkit fritt 

frægings tøfegrings, fegins, frænings?] dyra bingo. 
**) VirOar drukku vinit fritt 

i Volsungs dyrri hollu; 

bragningr gjorfli b6nor5 sitt 

bert fyr folki mj&llu. 
& ) Er pa5 hingaS orindiO mitt — 

ek vil få mjer brudar: 

mætti verda mægid fritt, 

mjer er ba3 til snudar. 

20 



304 FORANDRINGER AF 'QVANTITEr I OLDNORDISK-ISLANDSt . 

At opfatte t. Ex. stritt, fritt, paa de sidstanførte fem Ste- 
der, som stritt, fritt, i Overeensstemmelse med XV, vilde 
sikkert ikke være rigtigt, men i øvrigt Intet forandre med 
Hensyn til nærværende Spørgsmaal i dets Heelhed. 
4) I Følge den nyislandske Bøining, 







Mase. 


Fem. 


Neutr. 


Sing. 


Nom. 


litill 


litil 


litiS 




Acc. 


litinn 


litla 


liti5 




Dat. 


litium 


litilli 


litlu 




Gen. 


litils 


litillar 


litils 


Plur. 


Nom. 


litlir 


litlar 


litil 




Acc. 


litla 


litlar 


litil 



Dat. litium 

Gen. litilla, 

maa det oldnordiske Adjectiv, hvorfra de nydanske liden 
og lille nedstamme, enten hvile paa følgende fire Æmner: 
utila (jf. goth. leitils) utina og litila litina, eller ogsaa 
kun paa de to førstnævnte, idet Brugen af i i de synko- 
perede Former hidrører fra Positionen. Denne sidste An- 
skuelse bestyrkes derved, af den oldnordiske Bøining viser 
sig at .være : 







Mase. 


Fem. 


Neutr. 


Sing. 


Nom. 


litill 


litil 


litit 




Acc. 


litinn 


litla 


litit 




Dat. 


litium 


litilli 


litlu 




Gen. 


litils 


litillar 


litils 


Plur. 


Nom. 


litlir 


litlar 


litil 




Acc. 


litla 


litlar 


litil 



Dat. litium 

Gen. litilla. 

Exempler paa synkoperede Former med i — *) Einarr Skulason 
(Geisli 34; jf. Hkr. III 287, Fms. V 149, 6h. 1853 p. 
248); 2 ) Steinp6rr (SnE. I 238); 3 ) PorSr Kolbeinsson 
('Sagan af Birni hitdoelakappa', ved H. FriQriksson, p. 67) ; 
4 ) Oddr kikinaskåld (Hkr. IH 49, Fms. VI 90): 



FORANDRINGER AF QVANT1TET' I OLDNORDISK-ISLANDSK 305 

') hvitings of sak lilla. 
J ) hlitstyggs auk p6 litium. 
^ Hvitings ofarr litlu. 
4 ) lihlitulig litlu. 
Paa li ti - har jeg hos de Gamle ingen Exempler fundet. 



Nærmere Betragtning af de under XV og XVII anferte 
Tilfælde viser for Resten, at ikke alle Consonantforbindelser 
besidde lige Kraft til at forkorte en foregaaende Vocal. 
Stærkest virker Fordobling af en Consonant. Det hele 
Phænomen, Vocalforktrtelse ved Position, gjenfindes, stær- 
kere udviklet, i de romanske Sprog, hvor, for at tage eet 
Exempel, italieusk vista forholder sig til it. vlsita, som 
isl. litla forholder sig til isl. 1 it.il. 



FUND AF STEEN-OLDSAGER VED VESTER- 
EGESBORG. 

MEDDEELT AF C. F. HERBST. 



Ajærlighed til vore Fortidsminder og Lyst til at frede om 
dem har, tildeels ved de fra Museet for de nordiske Old- 
sager udgaaede Bestræbelser, efterhaanden bredt sig vidt ud 
blandt det danske Folk og har, fornemmelig i det sidste 
Aarti, bl. a. givet sig tilkjende ved Anlæget af fædrelandske 
Oldsag-Samlinger i flere af de betydeligste Provindsbyer, 
ligesom ogsaa ved et tiltagende Antal af private Samlere. 
Ja der er i de senere Aar endog adskillige Bønder, der 
have anlagt private Oldsag-Samlinger, og dette er i flere 
end een Henseende meget glædeligt. Det vidner om, hvor- 
ledes Oplysningen og den nationale Bevidsthed, af hvilken 
Agtelse for og Kjærlighed til de fædrelandske Minder er en 
Affedning, udbreder sig blandt Bondestanden, og det varsler 

20* 



306 STEEN-OLDSAGER VED V. EGESBORG. 

derhos godt for Oldforskningens Fremtid. Thi det er af 
Landets agerdyrkende Befolkning, at Oldsagerne i Reglen 
findes, og det beroer for en stor Deel paa Findernes Iagt- 
tagelsesevne, Agtpaagivenhed og Omhu, om et større eller 
mindre Udbytte for Videnskaben kan hentes af de enkelte Fund. 
Med een af de Bønder, der i de senere Aar have an- 
lagt private Oldsag-Samlinger, nemlig den ovf. S. 232 
nævnte Gaardmand Peder Jørgensen i Vester-Egesborg 
i Præstø Amt, har jeg allerede for omtrent 15 Aar siden 
havt den Fornøielse at blive nærmere bekjendt. Han ind- 
sendte da adskillige, i en Høi paa Gaardens Mark fundne 
Oldsager til Museet og blandt dem det mærkelige, iWorsaaes 
Nord. Olds. Fig. 424 afbildede Bronce-Spænde, i hvis 
bagerste Deel er indfattet en dreven Sølvplade. Siden den 
Tid har han jevnlig anstillet Undersøgelser efter Oldsager 
paa sine Marker, der i denne Retning syne's at være ual- 
mindeligt righoldige, og har gjentagne Gange til Museet 
indsendt større og mindre Fund, som han stedse har led- 
saget med omhyggelige Oplysninger; for nogle Aar tilbage 
har han endog indsendt et lille, af ham selv opmaalt og 
tegnet Kort over sine Jorder, og paa det afsat Mærker for 
de forskjellige Steder, hvor han havde fundet Oldsager. I 
indeværende Aar har han endelig som Gave overladt Museet 
et anseligt Antal af de under Navnet »Skrabere« bekjendte 
Flintredskaber, hvilke han Tid efter anden har opsamlet 
paa et høitliggende Strøg af sine Marker, og den store 
Rigdom af disse paa et forholdsviis lille Terrain forekommende 
Redskaber er saa paafaldende, at jeg ikke tager i Betænkning 
at henlede Opmærksomheden derpaa. Et Brev, han under 
5 August 1866 tilskrev mig i den Anledning, troer jeg det 
vil være kjærkomment for Flere end mig at kjende, da det 
viser hans varme Interesse for vore Fortidsminder samt hans 
Lyst og Evne til at anstille Betragtninger over hvad han 
seer, og det gjengives derfor, med hans Tilladelse, her i 
sin Heelhed: 



STEEN-OLDSAGER VED V. EGESBORG. 307 

»Da det nu er et Par Aar siden, jeg havde den For- 
neielse at tale med Dem og ved samme Leilighed at fore- 
vise Dem en Steen, som De forklarede mig at være et 
Stykke Garveredskab, eller en saakaldet Skraber, til at 
skrabe Sliira af Skind med, saa har jeg siden den Tid 
skjænket samme min største Opmærksomhed. De findes 
paa den høieste Strækning af mine Bakker (omtrent 4 å 5 
Td. Land), ligesom de var saaet, dog ikke eens tykt. De 
findes deels ved Behandling af Jorden og deels ved at 
Sandet blæser fra dem. Jeg har derved samlet — ja tænk 
engang! — over halvandet Hundrede, endda Landeveien 
gaaer midt igjennem, med en stor Fordybning i Bakken, 
saa det har jo rigtignok berøvet os en god Portion Oldsager. 
Jeg har nu anlagt mig en lille Oldsamling af forskjellige 
Smaating, som jeg hist og her finder eller bliver foræret; 
men ved saadan en Mængde Skrabere viste det sig snart, 
at min Plads var for lille, hvorfor jeg har tænkt at ville 
overlade samme til det Kgl. Oldmuseum, som nok har større 
Plads end jeg. Det er derfor min Mening herved at spørge, 
om De vil have dem, og om de virkelig ere til nogen Inter- 
esse for Museet, saa at jeg kan have Fornøielse af at sende 
samme; i modsat Fald gjør De mig ingen Tjeneste ved at 
modtage dem. Det undrer mig forresten, at Museet ikke, 
(saavidt jeg har seet,) i sine Skrifter har omtalt dette 
Værktøi*), eftersom det her findes i en saadan Mængde, men 
maaskee er det, fordi at det(Museet) ikke har været i Besiddelse 
af videre af samme; saa vilde det særlig glæde mig, hvis jeg 
skulde være den, der kunde bidrage til disses Paaagtelse.« 

»Naar man nu agter at gjøre sig et Begreb om, hvor- 
ledes disse Sager ere komne til at ligge paa det Sted og i 



*) Skrabere ere afbildede flere Steder, saasom: i Worsaaes »Nordiske 
Oldsager« Fif?. 29-30, i A. P. Madsens »Afbildninger af danske Old- 
sager og Mindesmærker« Ilte Hefte Fig. 9—11 og 12te Hefte Fig. 15 
og 17, samt i »Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger« for Aaret 1861 S. 326 og 363. C. F. H. 



308 STEEN-OLDSAGER VED V. EGESBORG. 

den Stilling, saa har jeg tænkt mig, at det ikke har været 
et Fabrications-Sted, hvor samme er tilvirket for at bruges 
paa andre Steder; derimod kan man saa tydelig forestille 
sig, at det er Stedet, hvor de ere blevne brugte, da det 
er et hensigtsmæssigt beliggende Terrain til samme Arbeide, 
da der endnu denne Dag idag er høit, luftigt og tørt, til 
at behandle Skindene, Strand ved den ene Side og, hvad 
der ikke findes nu, Skov, som der sikkert har været, tæt 
begroet paa alle Sider, da der endnu er Levninger af samme 
tilstede , ikke at tale om , at der i min Tørvemose ved Siden 
af findes Fyr, Lærketræ, Egetræ, Birk, Hassel. Saa det 
maa før have været nogle behagelige Bakker, som jeg nu 
kalder ubehagelige , fordi at der ingen Sæd vil groe. Saa vil 
jeg overlade til Dem, om De vil modtage mit Tilbud eller 
ikke, om De i Deres Svar vil meddele mig Deres Mening.« 

«Derimod vil jeg ikke spørge, om De vil have et samlet 
Fund, som jeg gjorde igaar paa en Udkant af den før om- 
talte Bakke-Strækning, da jeg veed, at De vil og bør og 
skal have det; skjøndt det ikke er af nogen Værdi, saa er 
det dog en Plads værd i Museet.« 

»Idet jeg pløiede paa en flad Bakkestrækning , hvor der 
ikke var mere Tanker om Oldsager, end at der for omtrent 
50 Aar siden har gaaet den egentlige Landevei, som nu 
ligger 50 Favne derfra, stødte jeg paa nogen sort Jord, og 
da jeg saa lige havde en Spade ved Haanden, besluttede 
jeg at ville vide, hvor langt den strakte sig. Det viste sig 
da, at den uregelmæssigt var omtrent 2 Alen lang, 1£ Al. 
bred, 1J Al. dyb under Plovgangen; deri fandtes adspredt 
14 Stk. Flintestene, deriblandt 5 Skrabere, et smukt Stykke 
til at figurere Leerkar med, (jeg har i min Samling tvende 
Mage til det, som passe nøiagtigt til Forziringerne paa 
Brudstykker af Urner, som jeg har), samt Spor af brændt 
Leer o. s. v. Hvorledes disse Sager nu end ere komne her, 
kan man vel sige, at der maa være brændt Leerkar, men 



M I KN-OLDSAGER VED V. EGESBORG. 309 

hvad skulde saa de mange Skrabere der? Det veed jeg 
ikke, det vil jeg overlade til Dem at bedømme.« 

Overeensstemmende med det i ovenstaaende Brev gjorte 
Tilbud, der naturligviis med Tak blev modtaget af Museet, 
indsendte Gaardmand P. Jørgensen nogen Tid senere alle 
de paa det omtalte Bakkestrøg opsamlede »Skrabere,« hvis 
Antal da var steget til 200. Der fandtes derimellem 16 
Stykker, der vare kjendeligt skjørnede, som Følge af at de 
i sin Tid have været i en stærk Ild. Iblandt de 200 Skrabere 
forekom Stykker af høist forskjellige Former, saasom en 
Mængde meer eller mindre regelmæssigt tildannede Flint- 
fliser, der vare tilhugne paa den for Skraberne eiendomme- 
lige Maade enten i den ene Ende eller i begge Ender eller 
langs hele Omkredsen, og blandt disse sidste det mindste 
Exemplar af en Skraber, Museet hidtil har erholdt, nemlig 
een, der er tynd og rund, og kun har et Tværmaal af 1 
Tomme. Et Par Stykker vare mærkelige ved, at den til 
Skrabning bestemte Kant var meget krum eller concav, og 
endelig forekom derimellem enkelte Flintflækker, der vare 
tilhugne som Skrabere i den ene Ende. 

Den af P. Jørgensen paaberaabte Yttring af mig, at 
Skraberne oprindeligt have været brugte til at skrabe Skind 
med, blev fremsat som den almindeligst antagne Forklaring, 
og da dens Rigtighed bestyrkes ved, at ganske lignende 
Flintredskaber endnu bruges paa denne Maade af Eskimo- 
stammer paa Nordvestkysten af Nordamerika, er den i et- 
hvert Tilfælde meget sandsynlig. Den af ham fremsatte 
Forklaring af Grunden til at saa mange »Skrabere« findes 
paa hans Mark, skal jeg hverken understøtte eller modsige, 
skjøndt jeg villig indrømmer, at den viser baade Eftertanke 
og sund Dømmekraft. Men det fortjener ialfald at lægges 
Mærke til, at Forholdet her ikke synes at være det samme 
som ved de saakaldte « Kystfund,« hvor der vel findes 
« Skrabere , • men langtfra ikke i et saa stort Antal , og hvor 
der tillige findes mange andre Slags raat forarbeidede Flint- 



310 STEEN-OLDSAGER VED V. EGESBORG. 

redskaber, der i Reglen da forekomme i forholdsviis langt 
større Mængde. Paa P. Jørgensens Mark lader det, efter 
de modtagne Oplysninger, derimod til, at der næsten ude- 
lukkende kun findes » Skrabere , « og at andre Former af raat 
tilhugne Redskaber, som af og til opsamles der, kun findes 
repræsenterede i forholdsviis meget faa Exemplarer. Til 
Oplysning om dette Forhold skal jeg endnu tilføie, at Museet 
fra samme Findested i 1863 erholdt 4 smukke Skrabere, i 
1865 fremdeles 11 forskjellige, raatjtilhugne Flintredskaber, 
hvoriblandt 4 Skrabere, og at P. Jørgensen for nyligt har 
tilmeldt mig, at han efter den nævnte Sendelse af 200 
Skrabere har opsamlet et betydeligt Antal Skrabere samme- 
steds, og at han antager, at mangfoldige lignende Stykker 
endnu ville kunne opsamles der i Fremtiden. 

Det af Gaardmand P. Jørgensen i Slutningen af hans 
Brev omtalte Fund af 14 raat tilhugne Flintredskaber og 
nogle smaa Brudstykker af brændte Leerkar, hvilke Gjenstande 
han efter Løvte ligeledes har indsendt til Museet, kan jeg ikke 
forklare paa nogen fyldestgjørende Maade. Det derved om- 
talte »smukke Stykke til at figurere Leerkar med« har jeg 
til Oplysning for Læserne her ladet afbilde fuld Størrelse 
(a) tilligemed et lignende Flintredskab (b) og eet af de 
omtalte Stykker af forzirede Leerkar (c), hvilke to sidste 
Gjenstande opbevares i P. Jørgensens Samling. 

At Spidserne af a og b, naar Redskabet holdes saa- 
ledes, at den ved dets Afslagning fra den naturlige Flintblok 
fremkomne Flade (der sees paa b,) vender opad, passe 
overordentligt godt ind i Længdestriberne paa c, er uimod- 
sigeligt; men ikke destomindre troer jeg., at dette kun er 
Tilfældets Værk, og at Redskaberne have havt en ganske 
anden, for os ukjendt Bestemmelse. Havde man skullet 
indridse Prydelserne i de haarde, brændte Leerkar, havde 
man upaatvivlelig maattet bruge Redskaber af et lignende 
haardt Stof som Flint dertil; men da der er Kjendemærker 
nok paa Oldtidens Leerkar, der vise, at Prydelserne paa 



iil.IhSAi.KIl VU. V K<iKSBOR(i 



311 



dem ere indtrykkede og indridsede inden Brændingen, ime- 
dens Leret var bledt og fugtigt, har man til dette Øiemed 








temmelig sikkert kun brugt tilspidsede og glatte Pinde eller 
Beenstykker, hvilke man vædede, forend man indtrykkede 
dem i Leret. Oldtidens Mennesker have aabenbart været 
meget praktiske Folk, og man maa antage, at de ikke paa 



312 STEEN-OI.DSAGEK VE!) V. EGESBOM. 

en forholdsviis besværlig Maade have tildannet sig mindre 
gode Redskaber til Øiemed, hvortil de paa en langt lettere 
Maade kunde skaffe sig bedre og naturligere Redskaber. 

Efterat Ovenstaaende var sat til Trykning, har Museet 
paany erholdt en Sendelse fra Gaardmand P. Jørgensen, be- 
staaende af 37 paa hans oftnævnte Mark opsamlede »Skrabere«, 
af hvilke to ere ildskjørnede, og en sammesteds funden 
naturlig Flintblok, af hvis Ender der er afslaaet større 
og mindre Fliser. Indsenderen bemærker om dette Stykke, 
at han formoder at »Skrabere« ere blevne slagne af det, og 
henleder til Bestyrkelse for denne Mening Opmærksomheden 
paa een af de medfølgende Skrabere, hvis største Afslagnings- 
flade vel ikke passer aldeles men er meget nær ved at passe 
til een af Blokkens Afslagningsflader, og som baade i Hen- 
seende til Flintmassen og Flintens naturlige Yderskorpe (af 
hvilken et Stykke er bevaret paa Skraberen) ligner Flint- 
blokken saa paafaldende, at der ikke synes at kunne være 
nogen Tvivl om, at den fremsatte Formodning er rigtig. — 
Desuden fulgte hermed en Deel Gjenstande, der vare fundne 
i en lignende, med sort Jord fyldt Grube, som den der 
omtales i Slutningen af hans ovf. trykte Brev og i en Af- 
stand af kun 6 Alen fra denne, nemlig: 4 Skrabere, en 
saakaldet Flintknude, en Mængde Flintfliser og Brudstykker 
af tykke, grovtkornede Leerkar uden Prydelser, nogle smaa 
Stykker Been, og endelig Prøver af den nævnte sorte Jord, 
der synes at være blandet med fine Kulpartikler. 



OM NOGLE MOSEFUND FRA BRONCEALDEREN. 

FOREDRAGET PAA OLDSKRIFT-SELSKABETS MODE HOS HS. MAJESTÆT 
KONGEN PAA AMALIENBORG, d. 2. MAI 1866. 



J. J. A. WORSAAE. 



jL/et er en mærkelig Kjendsgjerning, at der i Moserne 
her i Landet efterhaanden er opdaget en forbausende Mængde 
Oldsager fra Broncealderen, og det ikke alene mere spredte 
Gjenstande, men ogsaa større samlede Fund. I Oldtids- 
videnskabens første Barndom heed det sig ganske almindelig, 
at disse Broncesager vare enten tilfældig tabte i Moser og 
i Søer, som nu ligeledes ere blevne til Moser, eller ogsaa 
nedlagte og gjemte deels af Tyve, deels af Folk, som for- 
nemmelig i Ufredstid havde villet skjule deres Kostbarheder, 
og som da senere af een eller anden Grund ikke selv 
havde havt Leilighed til at optage dem igjen. Men denne 
simple Forklaringsmaade, som naturligviis i mange enkelte 
Tilfælde maa og kan være rigtig, viste sig under Erfarin- 
gernes tiltagende Mængde og Videnskabens fremskridende 
Udvikling at være i det Hele utilstrækkelig og uholdbar. 
Den første Tvivl i saa Henseende opstod hos mig ved Be- 
tragtningen af nogle større, i en paafaldende Grad eens- 
artede Fund, navnlig de saakaldte Støbefund eller Metal- 
støberes Forraad fra Broncealderen, som dengang, paa faa 
Undtagelser nær, endnu væsentlig kun vare opdagede i 
Moser rundtom i Landets forskjelligste Egne. Mine Tvivl 
vaktes yderligere ved den af mig senere fremsatte Hypo- 
these, at Mosefundene fra den ældre Jernalder have deres 
Oprindelse fra bestemte religiøse Skikke , hvorved den 
Tanke let maatte vinde Rum, at lignende Skikke ogsaa 
kunde have hersket i andre, i Særdeleshed i nærliggende 

Aarb. t nord. Oldk. og Hut. 1866. 21 



314 MOSEFUND FRA BRONCEALDEREN. 

Tidsrum*). Endnu klarere har dog Spørgsmaalet nylig viist 
sig for mig, efterat jeg har begyndt ved Omordningen af 
Museet for de Nordiske Oldsager bl. A. at samle og sammen- 
stille de hidtil adspredt henliggende større Broncealders 
Fund, der ere opdagede saavel i Moser som ogsaa i Grave 
og ellers paa Markerne, især dog under store Stene, Thi 
af en slig Sammenstilling maa det, som jeg troer, umis- 
kj endelig fremgaae, at de nævnte Fund altfor hyppig i mange 
Retninger frembyde en Eensartethed og en bestemt Charak- 
ter, som maa have en særegen Grund, der er dybere og 
mere gjennemgaaende, end man forhen har villet erkjende. 
Forsaavidt nemlig Broncesagerne i Moserne og fordums 
Søer i Reglen kun skulde være tabte eller skjulte (i sidste 
Tilfælde da aabenbart for snarest muligt igjen at optages, 
hvilket i Søerne kunde blive vanskeligt nok), er det strax 
dobbelt overraskende, at de prægtige Broncelurer, hvoraf 
allerede over tyve Stykker vides at være opgravede i vore 
Moser, medens ikke en eneste endnu haves fra nogen Grav- 
høi i Danmark, saagodtsom altid findes samlede, idet- 
mindste parviis, og mere eller mindre itubrudte. Nogle 
af dem have endog været i høi Grad sønderbrudte og øde- 
lagte, hvilket kjendelig er skeet i Oldtiden inden de bleve 
nedlagte i Moserne eller Søerne , ja denne Ødelæggelse 
strækker sig ligeledes, idetmindste deelviis, til andre i For- 
bindelse med Lurerne fundne Broncesager. Jeg skal her 
navnlig minde om det mærkelige Fund fra Lommeløv-Mosen 
paa Falster, i hvilken der ved et nogenlunde godt bevaret 
Bronceskjold blev opgravet to aldeles itubrudte og ufuld- 
stændige Lurer samt to ligeledes itubrudte Broncesværd**). 
Beretningen, som ledsagede Fundet ved Indsendelsen til 
Museet, tilføier, at denne Mose (der mulig endnu turde 



*) See mit Program: »Om Slesvigs eller Sonde rjyllands 
Oldtidsminder«. Kbhvn. 1865. S. 59. Anmærkn. 3. 
**) Antiqv. Tid s sk. 1846—48. S. 20 og 198. Mus. Prot, Nr. 
9431—9434, 9855—9856. 



MOSEFUND KUA WtnNl KAI.M 315 

indeholde flere lignende Gjenstande) tilmed synes at gjemme 
en usædvanlig Mængde Knokler, hvorfor den ogsaa nok ved 
Leilighed kande fortjene en nærmere Undersøgelse. 

Uden iøvrigt at dvæle videre ved de særegne Rækker 
af store, eensartede Bronceringe, især vel fra Broncealderens 
Slutning, som saagodtsom altid træffes i vore Moser par- 
viis, stundom formelig sammenbundne med en Metalring, 
hvorved alt Spørgsmaal om Tilfældighed bortfalder, maa jeg 
fortrinsviis henlede Opmærksomheden paa, hvad forhen altfor 
meget har været overseet, at talrige Broncesager i Mose- 
fundene ere enten ganske nye og neppe fuldfærdige, til- 
deels med de endnu paasiddende Støberande og blandede 
med Støbeknolde og usmeltede Metalklumper, eller ogsaa 
ere de før Nedlæggelsen forsætlig brudte, sammenbøiede, 
undertiden med stærk Vold og ved Hjelp af Udglødning, ja 
selv sammenbankede eller halvsmeltede. Dette er ikke 
alene Tilfældet med de saakaldte Støbefund (som t. Ex. 
Bindeballe Fundet, Jylland, Lundforlund F. Sjælland, Vaar- 
skov F. Langeland, Kjettinge F. Lolland)*) hvor forskjellige 
Gjenstandes paafaldende grundige Ødelæggelse til Nød kunde 
forklares derved, at de have været Metalhandleres eller 
Metalarbeideres til Omstøbning bestemte Forraad, men det 
gjelder ogsaa de fleste andre større Mosefund fra Bronce- 
alderen (t. Ex. Einsiedelsborg Fundet, Fyen, Holsteinborg F. 
Sjælland, Laagerup F. Lolland, Simlegaards F. Bornholm)"). 
Nogle Steder ere Broncesagerue trufne i Moserne indsvøbte 
i Tøi og Bark eller endog nedlagte i smaae, til Gjen- 
standenes Form afpassede Trææsker*"). Andre Steder er 



') Mas. Prot. Nr. 16955—16963, 12925—12941, 10786—10792, 

16999- 17010. 
V) Mus. Prot. Nr. 15099—15104 og 15107 — 15109. CXXVIII — 

CXXXII og CCCLXIX - CCCLXXX samt MDXXXII1 — 

M I ).\ XXVIII, 20215—20220, 20753—20758, 2578—2586, 8628, 

8949, B. 50 og C. 22. 
") T. E. Mus. Prot. Nr. 4194, 10715 (Sværd fra Frorup). 

21* 



316 MOSEFUND FRA BRONCEALDEREN. 

der seet Spor til en særlig Anvendelse af Ild, foruden den, 
der kunde have været benyttet til at krumbøie eller halv- 
smelte Broncesagerne, t. Ex. paa Bornholm og ved Taarup 
nær Stubbekjøbing paa Falster, hvor der ved kjendelige 
Levninger af Ild og Kul laae Stykker af Leer- og Trækar 
samt Knokler af Dyr (og Mennesker?)*). 

Betydningen af disse Iagttagelser kan ikke Andet, end 
forhøies, naar man ret lægger Mærke til, at der forresten 
rundtom i Landet paa Markerne og fornemmelig under 
store Stene jævnlig fremkomme fuldstændig tilsvarende og 
indbyrdes kjendelig overeensstemmende Fund enten af nye eller 
itubrækkede, forhuggede, bøiede og sammenbankede Bronce- 
sager, par vi i s eller i større Mængde, som hverken have 
Charakter af nedgjemte Kostbarheder eller engang ret af 
Metalhandleres eller Metalstøberes Forraad (t. Ex. Gyldenled 
Fundet Jylland, Mesinge F. Fyen, Holbek F. og Rygaard F. 
Sjælland, Riserup F. Falster o. s. v.)**). Men endnu mere 
slaaende maa det vistnok siges at være, at saavel Ned- 
lægningsmaaden som den aabenbare og i mange Tilfælde 
voldsomme Ødelæggelse af Kar, Ringe og andre Smykker, 
Celter, Landsespidser og Sværd m. M. , der fremtræder i 
Mose- og Markfundene, have mange umiskjendelige Side- 
stykker i Gravfundene fra samme Tidsrum eller fra 
Broncealderen. Ganske som i Moserne findes nemlig ogsaa 
her Sager indsvøbte og indsyede i Bark, Skind eller Tøi, 
eller endog nedlagte i smaae, bestemt afpassede Trææsker***). 



*) Mus. Prot. Nr. 14379—14387 og 21572—21578. 
**) Mus. Prot. Nr. 4129-4140, 3778-3785, CMLXXVII — 

CMLXXXVIII, 2430—2444, 9406. 
***) T. E. »Nordiske Oldsager« Nr. 162—164. En Trææske, ud- 
skaaret til en Broncekniv, findes i Museet under Nr. 17243 
fra Vester - Skjerninge i Fyen (Nr. 17240—17248). En lille 
Egestok , hvori et Broncesværd med Ravbelægning var ind- 
lagt som i et Futteral , fra en Gravhøi ved Skodsborg , gik 
tilgrunde med Frederik Vildes Oldsagsamling ved Frederiks- 
borgs Brand. 



MOSEfTND FRA BRONCEALDEREN 317 

En stærkt, upaatvivlelig ved Udglødning, sammenbøiet (støbt) 
Broncedolk fra Einsiedelsborg- Mosefundet i Fyen svarer 
mærkelig til en fuldkommen sammenbøiet (støbt) Bronce- 
dolk fra en Gravurne i en Høi ved Egtved i Jylland*). De 
i Gravhøiene overordentlig hyppig forekommende brækkede, 
øiensynlig i Oldtiden med Vold brudte Broncesværd (som 
desværre ved Indlemmelsen i Museet for en stor Deel ere 
blevne sammenloddede) minde om de talrige Sværdstumper 
i Mose- og Markfundene; selv de formelig krumbøiede 
Stykker af Sværd i Bmdeballe-, Laagerup-, Mesinge-, Ry- 
gaard- o. fl. Fund gjenfindes t. Ex. i Gravfund fra Idum 
ved Holstebro og fra Øen Føhr**), paa hvilket sidste Sted 
der i een og samme Høi aabnedes forskjellige Gravsteder 
fra Bronce- og fra Jernalderen, men, tiltrods for deres for- 
skjellige Ælde, med Spor til den selvsamme Krumbøining 
og Ovecbrydning af saavel Bronce- som Jernsagerne. 

Det kan i det Hele allerede nu ikke være undgaaet 
den opmærksomme Betragter, at Mose-, Mark- og Grav- 
fundene fra Broncealderen i Henseende til den forsætlig 
ødelæggende Behandling , for hvilken mange Gjenstande 
hyppig have været udsatte, virkelig frembyde en neppe til- 
fældig Overeensstemmelse med Mose- og Gravfundene fra 
den nærmest paafølgende ældre Jernalder, hvor Itubrydning 
eller stærk Bøining***), Sammenbankning og tildeels lige- 
ledes Halvsmeltning, ikke at tale om Indsvøbning i Lærred 
af de tydelig nedlagte Sager høre til Dagens Orden. I 
samme Grad derfor som Sandsynligheden ved de nyeste Mose- 



") Mus. Prot. Nr. 5746; afbildet i Atlas for Nordisk Oldkyndig- 
hed Tavle B. II. fig. 14. En heel sammenboiet eller sammen- 
rullet Broncenaal fra en ved Villingerod funden Gravurne 
gjemmes i Museet (Nr. 16327). 
'•) Mus. Prot. Nr. 16154—16156, 7564—7573. 
***) Et hidtil næsten overseet Fund af sainmenbøiede Jernsværd, 
en Spydspids og Stykker af en Skjoldbukkel, nedlagte i eu 
Urne i Barnhøi eller Baunboi, Særslev Sogn i Fyn, opbevares 
i Museet: Nr. 15991—15994. 



318 



MOSEFUND FRA HRONCEALDEREN. 




Broncedolk fra en Mose ved 
Einsiedelsborg. 




Jernsværd fra en Gravhoi 
red Kulsbjerjc i Odense Amt. 



Sammenbankede Jernvaaben fra Kragehul Mose i Fyen. 



MOSEFUND FRA DRONCEALDEREN 319 

udgravninger i Fyen er i Tiltagende for, at den ældre Jern- 
alders nysnævnte gjennemgaaende og charakteristiske Fund, 
som ovenfor berort, ere Vidnesbyrd om og Levninger fra 
almindelig herskende Skikke, i samme Grad turde ogsaa 
Rimeligheden stige for, at disse Skikke ere blevne over- 
leverede fra en tidligere, umiddelbart forudgaaet Tid, hvilket 
jo i og for sig er saare naturligt. Det er desuden sær- 
deles betegnende, at Broncealderens Mose- og Markfund 
gjerne have et vist fælles Præg, idet de fordetmeste inde- 
holde Sager af en noget særegen Art, der tilmed enten slet 
ikke eller kun sjeldnere forefindes i Gravene fra dette 
Tidsrum. 

Kommende Forskninger ville i denne Henseende nær- 
mere oplyse, om det er reent tilfældigt, at der i Mose- og 
Markfundene fra Broncealderen træffes ganske tyndstøbte og 
skrøbelige , ovenikjøbet gjerne ødelagte Vaaben , saasom 
Landsespidser og store Øxer, de sidste endog parviis, eller 
om disse Gjenstande, der neppe med nogen Nytte kunne 
have været anvendte som Vaaben , ikke snarere maae an- 
tages for en Slags Votiv- Sager, paa hvis Soliditet der 
ikke lagdes nogen Vægt*). Det maa ligeledes indtil Videre 
henstaae uafgjort, om der er nogen bestemt Aarsag til, at 
de saakaldte Dopskoer eller smaae Meisler, fremdeles »Skjold- 
pladerne« (?) og de skjoldbukkelformede runde Stykker, de 
store »Spiralarmbaand« (?), de svære, især vredne Haarringe 
og Haarsmykker, de brilleformede Spænder, de hidtil neppe 
tilstrækkelig forklarede »Knæskinner« (?) og »Hestehale- 
smykker« m. M.**), i saa aldeles overveiende Antal komme 
for Dagen i Mose- og Markfundene fremfor i Gravene. 
Fortsatte skarpere Sondringer og Sammenligninger ville 
vistnok yderligere godtgjøre, at Nuancer i denne Retning 



*) Jfr. Bemærkninger af G. Stephens og C. F. Herbst i 

»Aarbøgerne«. for 1866 S. 121—122 og 131—132. 
**) Jfr. om disse Former mine »Nordiske Oldsager« Nr. 191, 205, 
261, 224, 225. 222, 220—221, 231, 265 og 264. 



320 MOSEFIND FRA BRONCEALDEREN. 

ligesaafuldt lade sig paavise som (selv afseet fra Bronce- 
lurernes og de store Bronceskjoldes hidtidige udelukkende 
Forekomst i Moserne), i andre Henseender, hvor Kjends- 
gjerningerne allerede have antaget en fastere og mere 
utvivlsom Charakter. 

Endskjøndt nemlig Museet for Oldsager har en betydelig 
Mængde g rav fundne Gjenstande fra Broncealderen, vil det 
blandt disse ikkun kunne opvise nogle faa Brudstykker af 
større Broncekar eller Kjedler, men ikke en eneste Guld- 
skaal eller Guldvase. Fra Moser derimod har det et Par 
tilsammen i Jylland opgravede anseelige Broncevaser*), hvis 
Ornamenter ganske minde om en tredie større , fra eu 
fyensk Mose hidrørende Broncevase, hvori laae elleve smaae 
Guldskaaler eller Guldøsekar med Hanke**). Ti tilsvarende 
eller i al Fald paa samme Maade tyndt udhamrede og med 
concentriske Ringzirater prydede Guldskaaler, tildeels med 
Spor til lignende, men afbrudte Hanke, gjemmes i Museet 
i Markfund såavel fra Jylland, som fra Fyen og Sjælland, 
hvor de altid ere fundne flere i Forening paa eet Sted og 
mindst parviis***). Det Samme gjelder om adskillige meget 
tyndt udhamrede Bronceskaaler, der ere trufne samlede i 
Moser i Jylland og Fyen****), hvorimod ikkun et ganske 
enkelt Brudstykke af en saadan Skaal er opgivet at hid- 
røre fra en Gravhøi. Endnu mere talende er dog Forholdet 
med de saakaldte Hængekar af Bronce-f-), hvoraf for Øie- 



*) Mus. Prot. Nr. 20419—20420. 
**) Mus. Prot. Nr. 20386— 20387. A. P. Madsen: Afbildninger 

af danske Oldsager og Mindesmærker. 4de Hefte. 
'**) Afbildninger af nogle af dem i »Nordiske Oldsager a Nr. 278 — 280. 
***) Fra Simons Mose, Falslev Hede. Randers Amt, Mus. Prot. 

Nr. 8814 — 8822 og fra Øgemose, Kirkendrup, Fyen, Mus. Prot. 

Nr. 19068—19070, 25790—25793, 25797—25798. B. 86—90. 

Jfr. »Nordiske Oldsager« Nr. 282. 
f) Et saadant Kar er afbildet i »Nordiske Oldsager« Nr. 281. 

Denne Form maa imidlertid vel adskilles fra Nr. 283 a. og b., 

som nærmest synes at forekomme i Grave. 



MOSEFIM) FRA BRONCE ALI> I 321 

blikket i Museet ikkun to beviislig ere fra Grave, men 
hvoraf der er to og tredive fra Moser og sexten fra Mark- 
fund, ialt otte og fyrgetyve, fundne udenfor Grave. I For- 
bindelse med disse Hængekar, som i de større Fund gjerne 
forekomme idetmindste parviis , træffes meget hyppig de 
endnu uforklarede, forholdsviis mindre »Tutuli«, som i Mu- 
seet ikke sikkert kunne paavises fra en eneste Gravhøi i 
Landet, men som ellers haves i et Antal af sytten fra 
Moser og ti fra Markfund, følgelig tilsammen af syv og tyve 
Stykker*). Baade Tutuli og Hængekarrene ere saavel i 
Mose- som i Markfundene af forskjellig Størrelse. Mere 
undtagelsesvis ere Hængekarrene saa store, at de have 
kunnet rumme og gjemme en Deel af de nedlagte Sager; 
t. Ex. i det desværre (ved Frederiksborgs Brand) tabte 
Smidstrup Fund fra Nordsjælland, hvor det i en Mose i 
Nærheden af to itubrudte Lurer fundne udmærkede Hænge- 
kar indeholdt en stor Tutulus**), og i Lykkesholm Fundet 
fra Fyen, hvor et anseeligt Hængekar var opfyldt med 
Bronceringe og andre Broncesager***). I Reglen ere Hænge- 
karrene ulige mindre eller endog saa smaae, at der ikke 
har kunnet være nogensomhelst Tale om at benytte dem 
som Gjemme for alle de Sager, man har villet nedlægge 
under store Stene paa Marker eller i Moser; i det Høieste 
har man i dem, hvad ogsaa Tilfældet stundom er, kunnet 
henlægge Smaating som Spiralringe af Guld o. desl. 

Den Omstændighed, at Broncealderens Mose- og Mark- 
fund saaledes bestemt adskille sig fra Gravfundene ved 
hele Suiter af tildeels særegne Vaser, Skaaler og Øsekar 
af Bronce og Guld samt Hængekar (og »Tutuli«) af Bronce 
forekommer mig ikke alene ikke at kunne oversees længere, 
men endog at maatte fortjene den største Opmærksomhed, 



*) Jfr. Afbildningen af en Tutulus i »Nordiske Oldsager« Nr. 208. 
**) Antiqv. Tidssk. 1858 — 1860. S. 6—7. 
") Antiqv. Tidssk. 1843—1845. S. 232. Mus. Prot. Nr. 
8870—8889. 



322 MOSEFUND FRA BRONCEALDEREN. 

i Særdeleshed da overeensstemmende Fund af tildeels for- 
sætlig bøiede og brudte Broncesager, hyppig nedlagte i eller 
ved Vaser og andre Broncekar i Moser og paa Marker ville 
kunne forfølges udenfor Danmark ud over det gammeldanske 
Land Skaane høiere op imod Nord, fremdeles over Hertug- 
dømmerne til Meklenborg, Irland, Frankrige*), ja vistnok til 
de fleste andre Lande i Europa, hvor Broncealderens Kultur 
i sin Tid har havt hjemme. At den indbyrdes Overens- 
stemmelse er størst eller endnu meest iøinefaldende i Nord- 
europa, hvor Undersøgelserne ogsaa hidtil ere drevne med 
størst Iver, er ganske naturligt. Det er derfor neppe nogen 
dristig Tanke, at idetmindste en ikke ringe Deel, i al Fald 
de meest charakteristiske af Mose- og Markfundene ere 
blevne nedlagte ifølge gjennemgaaende, upaatvivlelig 
religiøse Skikke, t. Ex. nærmest som Offringer til 
Guderne, der, som bekjendt, i den fjerne Oldtid ofte 
dyrkedes i Form af Søer, Floder, Lunde og store Stene. 
Herved vilde det forklares, at der undertiden ved Bronce- 
sagerne i de større Fund er truffet Dyrebeen, Potteskaar og 
Kul; at der af og til i Moserne baade her og andre Steder 
opgraves store Røgelsekager, som tyde hen paa Offringer; at 
der i Fundene henligge saa mange Skaaler og særegne Kar, 
der da (navnlig vel Hængekarrene og Øsekarrene) have havt 
en vis Anvendelse ved Offringerne, ligesom Hinduerne endnu 
den Dag i Dag ved deres Offringer, t. Ex. til Gangesfloden, 
betjene sig af Metalkar i bestemt vedtagne Former; og 
endelig at saa mange Gjenstande ere ødelagte eller for- 



*) T. Ex. om Broncesværd, krummede og boiede i Oldtiden »ved 
stærk Hede«, fundne paa en fornieentlig gammel Valplads i 
Grevskabet Westmeath i Irland, see Wilde: Catalogue of the 
Antiqvities of Animal Materials and Bronce in the Mus. of 
the R. Irish Academy. Dublin 1861. 8vo. pag. 446. 475. Et 
storre nordfransk Mosefund , aldeles liigt vore, og som disse 
indeholdende bl. A. Stykker af Sværd og Støbeknolde , op- 
bevares i Museet i Amiens. Ch. Roach Smith: »Collec-' 
tanea Antiqva« IV, 29. 



MOSEFTND KRA BKONCE ALIH 

MBtlig bøiede og itubrudte; thi hvad eengang var givet til 
Guderne, maatte, aabenbart ikke senere vanhelliges ved 
profant Brug. 

Skulde denne Opfattelse ved fremtidige sammenlignende 
Forskninger vinde forøget Bekræftelse, vil det ikke alene 
blive .nødvendigt at modificere den tidligere opstillede Theori 
om Støbefund eller Metalarbeideres hengjemte Forraad der- 
hen, at det i Reglen kun er Dele af slige Forraad, som 
Mctalarbeiderne have ved Offringer givet til Guderne, paa 
samme Maade som Krigeren har givet Vaaben , Ager- 
dyrkeren Redskaber, Qvinden Smykker o. s. v. ; men der vil 
fornemmelig herved blive kastet et nyt Lys over mangt et 
uturklaret eller utilstrækkelig tydet Phænomen paa den 
fædrelandske Oldkyndigheds Omraade. Dette nye Lys vil 
nemlig ikke indskrænke sin Virksomhed til, som ovenfor 
berørt, at støtte Offringstheorien med Hensyn til de yngre 
Mosefund fra den paafølgende ældre Jernalder ; det vil 
ogsaa bidrage til, at det Spørgsmaal for Alvor bliver reist, 
om ikke tillige den ældre Jernalders talrige Mark- og 
Gravfund, indeholdende store, prægtig forarbeidede Metal- 
kar, Spande, Boller, Drikkehorn, Bægere, Kasseroller og 
Sier m. M.*) ere Levninger fra Offringer til Guderne eller 
Offermaaltider, hvis Rester (netop som i den nærmest forud- 
gaaede Broncealder) ere blevne nedlagte i Jorden, ja det 
vil mulig veilede til, at lignende religiøse Skikke ville kunne 
forfølges heelt gjennem Jernalderens yngre Tidsrum lige til 
Hedenskabets Slutning. Det er overhovedet endnu ikke 
muligt at forudsige, om ikke ogsaa en tilsvarende religiøs 
Forklaring med Held vil kunne anvendes paa hidtil gaade- 
fulde Kjendsgjerninger saavel fra Broncealderen som fra den 
endnu ældre Steenalder. 

Med Hensyn til de bekjendte Pælebygninger i Schweitz 
har man saaledes med Rette undret sig over, at der i # 
nogle af Søerne er fundet Broncesager , og det endog 

*) Jfr. Afbildningerne i »Nordiske Oldsager« Nr. 296 — 320. 



324 MOSEFUND FRA BRONCEALDEREN. 

smukke og anseelige Vaaben og Smykker, i overordentlig 
stort Antal, ja selv i tusindeviis*). Det er ogsaa blevet 
iagttaget, at disse Broncesager hyppig vare ganske ubrugte, 
stundom, netop som i vore Moser, med Støberandene endnu 
paasiddende og ledsagede af Støbeknolde og Metalklumper, 
uden at de dog forresten bare Spor af at have været ud- 
satte for den Ild, som antages fordetmeste at have fortæret 
Pælebygningerne**). De maatte da forraeentlig være tabte 
eller nedfaldne i Søerne Tid efter anden, omendskjøndt det 
unægtelig strax maatte blive høist besynderligt , at saa 
mange og saa kostbare Broncesager, hvortil Metallet jo 
maatte indføres til Schweitz fra andre Lande, kunde faae 
Lov til at blive rolig liggende i en Dybde, der neppe var 
større, end at de uden altfor stor Besværlighed maatte 
kunne fiskes op igjen. 

Ulige sandsynligere turde det vistnok være, at der 
mellem de private Pælebygninger i Søerne har henligget 
offentlige Gudehuse, i hvis Nærhed de Troendes Offergaver 
til Guderne ere blevne nedlagte i Vandet, saameget mere 
som det netop er oplyst ved Beskrivelser og Tegninger, at 
der midt i en paa Pæle bygget Landsby i Ny -Guinea for 
ikke mange Aar siden var og maaskee den Dag i Dag er 
et saadant, fremfor de Indfødtes sædvanlige Huse, fortrinlig 
udziret, ligeledes pælebygget Gudehuus. Af en i Frankrige 
opdaget Indskrift er det ovenikjøbet godtgjort, at der i Old- 
tiden, idetmindste i en Deel af Europa, fandtes Gudehuse 
i eller ved Søer***). 



*) Sir J. Lubbock: »Pre-historic Times« pag. 158. Fra Nidau 
alene opregnes over 2000 Stykker Broncesager, hvoriblandt 
102 Knive, 611 Haarnaale, 496 smaae Ringe, 238 Ørenringe etc. 

**) Ogsaa i Norditalien ved Levninger af Pælebygninger nær 
Peschiera i Gardasøen har det vakt Forundring, at de fundne 
Broncesager vare saa mærkværdig nye og ubrugte (v. Sacken 
i Wiener Sitzungsberichte. 1864). 

***)vTroyon: »Habitations lacustres« p. 233 — 234 med tilhørende 
Afbildning af Gudehuset paa Ny -Guinea (efter Dumont 



MOSEFCND FRA BROSCEALM 325 

Ligesom man muligen ad samme Yei vil komme til 
bestemtere at forklare , at saa mangfoldige Redskaber, 
Vaaben og forskjelligartede Gjenstande, ogsaa fra Steen - 
alderen, forresten optages af Søer og Moser i Schweitz og, 
som det synes, nu tillige i Italien og flere Lande, saaledes 
er der heller neppe Noget til Hinder for, at religiøse Grunde 
kunne have medvirket til, deels at vi i vort Norden, og 
netop hyppigere paa Markerne og i Moserne, end i Gravene, 
tinde saa mange af de allerstørste, næsten overdaadigt ud- 
styrede, tildeels fortrinlig slebne Steenredskaber, der mærk- 
værdig ofte heller ikke bære mindste Spor af Slid, deels 
at vi paa visse Punkter træffe en aldeles forbausende 
Mængde kjendelig henslængte og fordetmeste næsten ubrugte 
Redskaber af Steen og Been. 

For at nævne et Par Exempler, forefindes der paa den 
saakaldte »Magleø« i Bodals Mose ved Nidløse i Sjælland 
i et sort, af Kul, Aske og Potteskaar« opfyldt Lag, omtrent 
en Alen under Jorden, en stor Mængde særegne raae Red- 
skaber, som neppe vilde være blevne liggende der, naar 
det havde været almindelige, dagligdags Spisesteder. Endnu 
vanskeligere kan man ret forstaae, af hvilken Grund raae 
Redskaber af Steen og Been i tusindeviis skulde kunne 
samles i den fordums vældige Affaldsdynge i Meilgaard Skov 
i Jylland, med mindre man vil antage, at Landets Ind- 
byggere i hiin overordentlig fjerne Tid have, foruden deres 
daglige Opholds- og Spisesteder, havt visse fælles For- 
samlingssteder, hvor de, i Lighed t. Ex. med Cara'iberne 
og andre vilde og halvvilde Folkefærd, have holdt Maal- 



d'Urville), og p. 198, hvor følgende, i Syd-Frankrige fundne 
Indskrift anføres : »Licnos contextos vovit Anralonnaco domum 
lacustrem • . Des or og Andre, som bekæmpe Theorien om 
fordums Offringer i Schweitzer-Soerne, synes at gaae ud fra 
den urigtige Forudsætning, at man paa denne Maade vil for- 
klare alle Fundene, hvilket, som ovenfor viist, ingenlunde er 
Meningen. 



326 MOSEFOND FRA BRONCEALDEREN. 

tider *) og' samtidig dermed muligviis offret Redskaber, 
Smykker og andre Gjenstande til deres Afguder, hvorved 
saa mægtige Affaldsdynger kunde blive dannede, og hvorved 
saa mange og tildeels saa nyt torarbeidede Gjenstande 
ganske naturlig maatte kunne blive liggende urørte. 

Jeg skal imidlertid ikke opholde mig videre ved disse 
sidste, mere løse Antydninger, som jeg alene har fremsat i det 
Haab og med det Ønske, at de maae blive Gjenstand tor 
nøiere Prøvelse ved fremtidige Undersøgelser. Men jeg skal 
endnu kun erindre om, at man i Archæologiens første Barn- 
dom, da Erfaringerne vare høist indskrænkede, begyndte 
med, uden Videre at tyde alt Nyt og Ubekjendt som hen- 
horende til eller hidrørende fra Offringer og religiøse Skikke. 
Derefter gik man, som sædvanlig, til den modsatte Yder- 
lighed og forklarede saagodtsom Alt paa en ganske simpel, 
prosaisk Maade, idet man ivrig sysselsatte sig med at ud- 
lede de enkelte Oldsagers og Mindesmærkers Brug og Op- 
rindelse fornemmelig fra dagligdags Sysler, fra Fiskeri, Jagt, 
Agerdyrkning, Handel, Krig og Begravelse, medens man 
næsten med Uvillie tilbageviste enhver Tanke om religiøse 
Forklaringer. Det er i denne, ganske vist nødvendige og 
vigtige Udviklingsperiode, vi hidtil have bevæget os. Men 
det vil, efter min fuldkomne Overbeviisning, nu blive vor 
Opgave, at udfinde den Sandhed, der turde ligge i Midten, 
at trænge mere og mere fra det Ydre ind i Folkenes indre 
Liv og lade det Religiøse, der til alle Tider og hos alle 
Folk har spillet en indgribende Rolle, komme til sin Ret. 
Vi staae aabenbart i denne Henseende ved et nyt Stadium 
i den stærkt fremskridende Udvikling af den fædrelandske 
Oldkyndighed, ikke alene i Norden, men i det øvrige Europa. 



*) Proceedings of the Society of Antiqvar. of London. Second 
Series. 1854. Vol. III. pag. 60. 




B RANGSTRUP-F ITMDXT. 



BRANGSTRUP-FUNDET, 

BESKREVET AF C. F. HERBST. 
(Hertil Tavle IV). 



Det er en bekjendt Sag, at Udlændinge, som komme 
her til Landet og besee det kgl. Museum for de nordiske 
Oldsager, blive forbausede over den Rigdom paa Guldsager, 
det indeholder fra den hedenske Tid, en Rigdom, der ogsaa 
med Rette maa ansees for mærkelig, naar man jevnfører 
den med det Antal jordfundne Guldsager, der opbevares i 
andre lignende Samlinger i Europa og dertil erindrer, af 
hvor ringe Udstrækning Danmark forholdsviis er. I de to 
nordiske Bredreriger, Sverrig og Norge, især i det første af 
dem, er der vel ligeledes fundet mange og anselige Guld- 
sager, og det kgl. svenske Riksmuseum, der efter eenstem- 
mige Vidnesbyrd langt skal overgaae det danske Museum i 
Rigdom paa Sølvsager fra Hedenold, vil, naar det for- 
haabentlig i en nær Fremtid bliver ordnet og opstillet i sit 
nye Locale, maaskee ogsaa i Henseende til Guldsager kunne 
kappes med eller vel endog overgaae det danske. Men 
benytter man Sverrigs og Danmarks gjensidige Størrelse 
som Maalestok ved Sammenligningen, og tager man tillige 
Hensyn til , at en betydelig Deel af de i det svenske 
Museum opbevarede Guldsager ere fundne i de gammel- 
danske Provindser, turde der dog maaskee ikke være Tvivl 
om, at Danmark er det af de nordiske Lande, hvis efter- 
ladte Minder synes at vidne om den største Rigdom i 
Oldtiden. 



328 BRANGSTRDP - FUNDET. 

Af de mangfoldige Fund af Guldsager, det oldnordiske 
Museum indeholder, ere flere af en meget betydelig Vægt 
og Metalværdi, og afseet fra alle andre Eiendommeligheder 
og al den Interesse Fundene iøvrigt kunne have i viden- 
skabelig Henseende, er dette Moment i og for sig et vigtigt 
Vidnesbyrd om den Rigdom og Kraft, hvoraf Danmark har 
været i Besiddelse i Oldtiden. For bedre at kunne bedømme 
Betydningen heraf, skal jeg i Korthed nævne nogle af de i 
Henseende til Vægt betydeligste Fund af Guldsager, der 
vides at være fremkomne her i Landet, idet jeg dog ind- 
skrænker mig til saadanne, der tilhøre den ældre og yngre 
Jernalder eller den Periode, der omfatter det første Aar- 
tusinde efter Christi Fødsel. 

Af de to berømte, ved Møgeltønder fundne Guldhorn, 
der desværre begge bleve stjaalne og smeltede 1802, veiede 
det ene, det der fandtes 1639, 205 Lod, og det andet, som 
fandtes 1734 og tilmed langtfra var fuldstændigt, veiede 
235 Lod. I 1817 fandtes ved Slotsbjergby i Nærheden af 
Slagelse tre massive Guldringe af den under Navnet »Eds- 
ringe« bekjendte Form, hvilke tilsammen veiede 78 Lod; 
det store i Nord. Tidsskrift f. Oldk. Bd. II S. 184—192 
beskrevne Fund af Guldsager, der i 1833 oppløiedes paa 
Stamhuset Broholms Mark i Svendborg Amt, veiede ialt 
263| Lod; fem i Aaret 1841 ved Brendstrup i Randers 
Amt fundne Guldstænger, der vare sammenbøiede i Ring- 
form (Betalingsringe) og tildeels sammenkjædede, veiede 
tilsammen 57 fV Lod; en pragtfuld Guld-Halsring, som i 
1857 optoges af et Vadested i Liimfjorden imellem Øland 
og Broust, veiede 81^ Lod; en Deel Hals- og Armringe 
med flere Smykker af Guld, der i 1859 opgravedes ved 
Vester -Vedsted i Ribe Amt, veiede 51 T V Lod (og nogle 
med dem fundne Sølvsager veiede desuden 5| Lod); i 1865 
oppløiedes ved Brangstrup i Fyen det betydelige Antal 
Guldsager, der nedenfor skulle beskrives, og som have en 
samlet Vægt af 113£ Lod; og endelig er der i 1866 af 



BRANGSTRtT - FTNDET: 329 

Faareveile Strand i Holbek Amt optaget en stor aaben 
Ring af usædvanlig fiint Guld, der veier 51 {% Lod. 

Sammenlægger man Vægten af de her nævnte ni Fund 
faaer man den betydelige Sum af 1135}g Lod Guld. 

Som det af Ovenstaaende vil sees, er Brangstrvp-Funået 
i Henseende til Vægt og intensiv Værdi det fjerde i Rangen 
af de ovennævnte Fund, eller naar man undtager de to nu 
ikke mere existerende Guldhorn, det andet, og det er ial- 
fald det betydeligste, der vides at være fremkommet her i 
Landet siden Broholm -Fundet 1833. Findestedet er be- 
liggende omtrent midt paa Huusmand Niels Frederiksens Mark 
ved Landsbyen Brangstrup i Ringe Sogn, Svendborg Amt, hen- 
ved 3 Miil Sydvest for Nyborg og tæt ved Landeveien, som fra 
Odense fører over Qverndrup til Svendborg. Der var paa 
dette Sted for omtrent 6 Aar siden afgravet en Deel Jord- 
fyld, og da Markens Eier tilligemed Ungkarl Niels Ras- 
mussen af Sødinge, den 9de September 1865 pløiede her 
fandt de, paa en Strækning af 3 til 4 Favnes Længde og 
2 Favnes Brede, to massive, i Ringform ombøiede Stænger 
af sølvblandet Guld, 6 romerske Guldmønter og to Hænge- 
smykker af drevne Guldplader. De henvendte sig ufor- 
tøvet med den opdagede Skat til Consul C. Jensen i Nyborg, 
som derpaa indleverede den til Amtshuset sammesteds, og 
Finderne erholdt strax Underretning om , at de afgivne 
Gjenstande vare af Guld og havde en betydelig Værdi. 
Det er en Selvfølge, at denne Meddelelse var den kraftigste 
Spore for dem til at foretage en nøiagtig Eftersøgning paa 
Findestedet, og en saadan fandt da ogsaa Sted den Ilte 
September, hvorved de endvidere opsamlede 40 romerske 
Guldmønter, 11 forskjellige Hængesmykker af Guld, et 
sammenbanket Stykke af en svær Spiral -Armring af Guld 
og et afhugget og forbukket Guldbeslag med isiddende 
Nagler. Hermed havde de dog ikke faaetAlt; thi to Dage 
senere fandt Huusmand N. Frederiksens Hustru, Marie Dorthea 
Hansen, da hun i et tilfældigt Ærinde gik ud i deres Bryg- 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1866. 22 



330 BRANGSTRUP - FUNDET. 

huus, en sammenbanket, massiv Fingerring af Guld, liggende 
paa et derværende Hakkebræt. Hvorledes eller af hvem 
den er bleven henlagt der, er ikke blevet oplyst, men der 
kan ikke være mindste Tvivl om, at den er funden samme- 
steds som de øvrige Guldsager. Derom vidner nemlig ikke 
alene den Omstændighed, at den fandtes der i Huset; men 
ogsaa Ringens Forarbeidniug, dens eiendommelige Form og 
den sammenbankede Tilstand, hvori den, ligesom største 
Delen af de ved Brangstrup- Fundet fremkomne Guldsager, 
befandt sig, taler tydeligt nok derfor. Finderne vare al- 
deles overbeviste om, at den ikke havde været imellem de 
af dem tidligere opsamlede Sager, hvilke de nøie havde 
gjennemseet og taget vare paa; men de formodede, hvad 
der ogsaa synes at kunne være rimeligt, at en eller anden 
uvedkommende Person havde fundet Ringen paa det Sted, 
hvor de øvrige Guldsager vare opsamlede, og, efter ved 
nøiere Overveielse at have overvundet Fristelsen til at be- 
holde den, havde henlagt den i Bryghuset. 

De Betalingsringe og Prydelser af Guld, Fundet indeholdt, 
ere følgende: 
1. En omtrent 12»" (33,4 ctm.) lang og \ u (1,3 ctm.) 




tyk, hamret Stang af sølvblandet Guld, der er om- 
bøiet som en oval Spiralring ogrhvorpaa er anbragt en 



BRANGSTRCP - FUNDET. 



331 



:>. 



4. 




lille Ring, som ligeledes er dannet af en hamret Stang 
af selvblandet Guld, men kun 4/' (0,4 ctm.) tyk. Dens 
Udseende gjengives ved omstaaende Afbildning i for- 
mindsket Størrelse. 

En ganske lignende, som en Spiralring ombøiet Stang 
af sølvblandet Guld, men den er omtrent 12" (31,4 ctm.) 
lang og 65'" (1,4 ctm.) tyk og der er ikke anbragt 
nogen mindre Ring paa den. 

Nr. 1 og 2 veie tilsammen 814; Lod, men Guldet 
er saa stærkt blandet med Sølv, at de kun ere an- 
satte til en Metalværdi af 812 Rd. 
Et 10" (26,2 ctm.) 
langt, afhugget Stykke 
af en Guld -Spiral- 
Armring, hvilket — 
saaledes som hos- 
trykte Træsnit i for- 
mindsket Maalestok 

udviser — er sammenbøiet i fire Dele, og i hvis ene 
Ombøining er indstukket et omtrent 3" (7,8 ctm.) langt, 
sammenbøiet Stykke af en flad Guldstang. 

Dette Stykke veier 7 T \ Lod og er vurderet til 
114 Rd. 

Et omtrent 2V' (6,5 
ctm.) langt Guldbe- 
slag til Enden af en 
smal Rem, af Form 
som hosstaaende Træsnit i formindsket Maalestok. Det 
er dannet af et 34/" (0,7 ctm.) bredt Guldbaand, der 
er sammenbøiet saaledes, at Midten af Baandet danner 
en Øsken og den ene Halvdeel af det ligger som Slut- 
blik under den anden. I Beslaget er anbragt 3 Guld- 
nagler med store, halvrunde Hoveder, ' og i Øskenen 
sidder et afhugget Stykke af en massiv, rund Guld- 
stang, der er tykkere i den ene end i den anden Ende. 

22* 




332 



BIUNCSTIU P - KUNDKT. 



Beslaget er forbukket og eet af Naglehovederne er 
slaaet fladt. 
5. Et halvmaaneformet Hængesmykke af Form og Størrelse 
som hosstaaende Afbildning, dannet af en glat Guld- 




plade og forsynet med en riflet Øsken. Det fandtes 
sammenbøiet i fire Dele, omtrent som det nedenfor 
under Nr. 6 (a) afbildede, men er nu rettet ud. 
6-8. Tre lignende, af glatte Guldplader dannede Hænge- 
smykker, af hvilke Nr. 6 og 8 her ere afbildede i fuld 





Størrelse under a og b. Nr. 7 er 2^" (5,4 ctm.) 
langt og r y (1,5 ctm.) høit. De fandtes alle i en 
lignende sammenbøiet Tilstand som Fig. a, men Nr. 7 
og 8 ere nu rettede ud. 

Et overbrudt, men nu samraenloddet Hængesmykke af 
Guld, af Form og Størrelse som omstaaende Træsnit 
(b). Det seer ud til at være Midtstykket af et lignende 



BRASOSTRCP - FrUDKT. 



333 



Hængesmykke som Nr. 5, af hvilket Enderne ere af- 
huggede. 






10. Et rectangulairt Hængesmykke, af Udseende og Stør- 
relse som ovenstaaende Afbildning (a). Det er dannet 
af en tyndere Guldplade end de foregaaende. 

11. Et af en glat, rund Guldplade dannet Hængesmykke, 
som det ovenfor trykte Træsnit (c). Øskenen er ikke, 
saaledes som paa de foregaaende Smykker, loddet til 
Pladen, men bestaaer af en riflet og ombeiet Forlængelse 
af denne. 

12-14. Tre af tynde, drevne Guldplader dannede, halv- 
maaneformede Hængesmykker. Paa det ene sees den 
øverste Halvdeel af en menneskelig Figur imellem to 
fiirføddede Dyr, der aabenbart skulle forestille Løver; 
paa det andet ere to Løver, der drikke af en imellem 
dem anbragt Skaal; og paa det tredie er fremstillet 
en tobenet Figur (et Menneske?) med Blade ved Siderne 
(Tavle IV, fig. 1-3). Øskenen var afrevetpaa Nr. 13, 
da det fandtes, men er senere fastloddet. 

15-16. To fiirkantede Hængesmykker af drevne Guldplader. 
Paa det ene, hvis Øsken er afbrudt og mangler, sees 
et modvendt Menneske- Ansigt ovenover Prydelser af 
Blade og Ringe; og paa det andet er fremstillet et paa 
Bagbenene siddende, fiirføddet Dyr (Tavle IV, fig. 4-5). 



334 BRANGSTRDP - FUNDET. 

17-20. Fire bladformede Hængesmykker, der ere forar- 
beidede af tynde, drevne Guldblade og hænge i Øskener, 
der ere dannede af sammensnoede tynde Guldtraade. 
De ere alle forskjellige. Paa Nr. 18 er i syv riflede 
Buer anbragt Figurer, der ligne Slangehoveder, og paa 
Midten af Nr. 19 og 20 er fremstillet en eiendommelig 
conisk Figur med rundt Hoved (Tavle IV, fig. 6-9). 

21. En halvkugleformet Guldbelægning eller Guldprydelse 
af ukjendt Bestemmelse (Tavle IV, fig. 10). Paa Yder- 
siden er som Prydelse paaloddet smaa Guldkorn og 
Guldtraade og i Midten har været anbragt en nu tabt 
Smykkesteen. Den fandtes i meget beskadiget Tilstand 
og aldeles sammenbukket, men er senere udrettet. 

Nr. 4-21 veie tilsammen 8f Lod og have en Metal- 
værdi af 139 Rd. — Figg. 1-10 paa Tavle IV ere 
alle afbildede i fuld Størrelse. 



f^ 



22. En massiv Guld - Fingerring af Ud- 
seende og Størrelse som vedføiede 
Træsnit. Den er kantet med paa- 
loddede, riflede Guldtraade. Da den 
fandtes, var den sammenbanket og krumbøiet; senere 
er den udrettet. 

Den veier 1|£ Lod og har en Metalværdi af 24 Rd. 

De romerske Guldmønter, Fundet indeholdt, ere følgende : 

Trajanus Decius (249—251). 

23. Adv. IMP C M Q TRAIANVS DECIVS AVG. Keiserens 
laurbærkrandsede Brystbillede til Høire. Rev. VICTORIA 
AVG. Victoria gaaende til Venstre, med en Krands i' 
høire og en Palmegreen i venstre Haand. — Henry 
Cohen: Description historique des monnaies, frappées 
sous l'empire Romain. Tome 4éme. Paris 1860. Nr. 50. 
(Slidt og gjennemboret). 



BKA.NGSTRCP - FUNDET. 335 

Postumus {258—267). 

24. Adv. POSTVMVS PIVS AVG. Laurbærkrandset Brystb. 
t. H. Rev. ROMAE AETERNAE. Roma siddende, vendt 
mod Venstre, med en Victoria paa h. og et Scepter i 
v. Haand. Under Stolen et Skjold. Cohen, Tome Véme 
Nr. 152. (Med Osken; desuden gjennemboret og med 
en Guldnagle indslaaet i Hullet). 

Aurelianus (270—275). 

25. Adv. 1MP C L DOM AVRELIANVS P F AVG. Laur- 
bærkr. Brystb. t. H. Rev. P M TR P COS P P. En Løve 
løbende t. V. med Lynstraalen i Munden; under den en 
Stjerne. Cohen V Nr. 20. (Med Øsken og desuden 
gjennemboret tæt under denne). 

26. Adv. IMP C AVRELIANVS AVG. Laurbærkr. Brystb. 
t. V. Rev. VITRVS ILLYRICI. Mars gaaende t. H., 
med Landse i h. H. og en Trophæ paa v. Skulder. 
Foran hans Fødder en siddende bagbunden Fange. Cohen 
V, Nr. 38. (Slidt og gjennemboret). 

Tacitus (275-276). 

27. Adv. IMP C M CL TACITVS AVG. Laurbærkr. Brystb. 
t. H. Rev. ROMAE AETERNAE. Roma siddende, vendt 
mod V., med et Scepter i v. og en Kugle paa h. H. 
Under Stolen et Skjold. Jfr. Cohen V, Nr. 1 1. (Slidt 
og to Gange gjennemboret). 

Probus (276—282). 

28. Adv. IMP PROBVS P F AVG. Laurbærkr. Brystb. t. H. 
Rev. VICTORIOSO SEMPER. Keiseren med Laurbær- 
krauds paa Hovedet, staaende imellem fire Fanger, 
hvoraf de to, der ere ham nærmest, ligge paa Knæ. I 
Afsnittet en Krands. Cohen V, Nr. 51. (Gjennemboret). 

29. Adv. IMP C M AVR PROBVS AVG. Laurbærkr. Brystb. 
t. H. Rev. CONSERVAT AVG. Solguden staaende, med 



336 BRANGSTRCP - FUNDET. 

h. Haand oprakt og en Kugle paa v. H. Cohen V, 
Nr. 12. (Gjennemboret). 

30. Adv. IMP C M AVR PROBVS AVG. Brystb. t. V. med 
Hjelm , Landse og Skjold. Rev. VICTORIAE AVG 
(dette AVG i Afsnittet). Victoria i en Quadriga, vendt 
mod V., med Krands og Palmegreen i Hænderne. Cohen 
V Nr. 43. (Gjennemboret). 

Carus (282—283). 

31. Adv. IMP C M AVR CARVS P F AVG. Laurbærkr. 
Brystb. t. H. Rev. PAX AETERNA. Pax gaaende t.V., 
med en Oliegreen i h. og et Scepter i v. H. Cohen V, 
Nr. 6. (Gjennemboret). 

Numerianus (283—284). 

32. Adv. M AVR NVMERIANVS NOB C. Laurbærkr. Brystb. 
t. H. Rev. PRINCIPI IVVENT. Keiseren staaende, vendt 
mod V., med en Green i h. H. og støttende sig til et 
Scepter med v. H. Cohen V, Nr. 4. (Slidt og gjennem- 
boret). 

Carinus (283—285). 

33. Adv. VIRTVS CARINI NOB CAES. Laurbærkr. Brystb. 
t. V. med Landse og Skjold. Rev. VICTORIA AVG. 
Victoria, vendt mod V., staaende paa en Kugle og 
holdende en Krands i h. og en Palmegreen i v. H. 
Cohen V, Nr. 22. (To Gange gjennemboret og Kanten 
udrevet ved det ene Hul). 

Magnia Urbica (Carini Gemalinde). 

34. Adv. MAGNIA VRBICA AVG. Brystb. t. H. med Dia- 
dem. Rev. PVDICITIA AVG. Pudicitia siddende, vendt 
mod V., tildækkende med h. H. sit Ansigt med et Slør 
og holdende et Scepter i v. H. Cohen V Nr. 2. (Slidt 
og gjennemboret). 



BKANGSTRCP - FTHDET. 337 

35. Adv. som paa foregaaende. Rev. VENER1 VICTRICI. 
Venus staaende, vendt mod II., opløftende et Draperi 
med h. H. og bærende en Kugle paa v. H. Cohen V, 
Nr. 3. (Slidt og gjennemboret). 

Diocletianus (284—305, + 313). 

36-37. Adv. DIOCLETIANVS AVGVSTVS. Laurbærkrandset 
Hoved t. H. Rev. COS III. Keiseren tilhest, vendt 
mod H., med oploftet h. H. Cohen V, Nr. 18. (2 Expl., 
begge slidte og gjennemborede). 

38. Adv. IMP C C VAL DIOCLETIANVS P F AVG. Laur- 
bærkr. Brystb. t. H. Rev. IOVI CONSERVATORI. Ju- 
piter staaende, vendt mod V., holdende en Victoria 
paa h. H. og støttende sig med v. H. til et Scepter. 
Cohen V, Nr. 46. (Slidt og to Gange gjennemboret). 

39. Adv. lignende foregaaende. Rev. IOVI CONSERVATORI 
AVG*. Jupiter staaende, vendt med V., med Lyn- 
straalen i h. H. og støttende sig med v. H. til et 
Scepter. Ved hans Fødder en Ring eller en Krands. 
I Afsnittet SMA. Jfr. Cohen V, Nr. 58. (Slidt og 
gjennemboret). 

40. Adv. lignende Nr. 38. Rev. IOVI CONSERVATORI 
ORBIS. Jupiter staaende, vendt mod V., med Lyn- 
straalen i h. H. og støttende sig med v. H. til et 
Scepter. Cohen V, Nr. 59. , (Slidt og gjennemboret). 

Maximianus Herculeus (286—308, + 310). 

41. Adv. IMP MAXIMIANVS P F AVG. Laurbærkr. Hoved 
t. H. Rev. CONSVL AVGG NN. Keiseren staaende, 
vendt mod V., med Laurbærkrands om Hovedet, iført 
Toga og holdende en Kugle paa h. H. I Afsnittet 
SMSD. Cohen V, Nr. 16. (Noget slidt, to Gange gjen- 
nemboret, og Kanten udrevet ved det ene Hul). 

42. Adv. MAXIMIANVS P F AVG. Laurbærkr. Hoved t. H. 
Rev. IOVI CONSERVAT. Jupiter staaende, vendt mod V., 



338 BRANGSTRCP - FUNDET. 

med Lynstraalen i h. H. og støttende sig med v. H. 
til et Scepter. Ved Fødderne hans Ørn med en Krands 
i Næbet. I Afsnittet SMS. Jfr. Cohen V, Nr. 55. (To 
Gange gjennemboret). 

43. Adv. IMP C M AV MAXIMIANVS P F AVG. Laurbærkr. 
Brystb. t. H. Rev. VIRTVTI HERCVLIS. Hercules 
staaende, vendt mod EL, med h. H. r Siden og støttende 
sig med v. H. til sin Kølle, der staaer op imod en 
Klippe. I Afsnittet S C. Jfr. Cohen V, Nr. 106. 
(Gjennemboret). 

Constantius Chlorus (305 — 306). 

44. Adv. CONSTANTIVS AUGVSTVS. Laurbærkr. Hoved 
t. H. Rev. CONST— TANT— I AVG— SMN i fire Linier, 
og derover X indeni en Krands. Jfr. Cohen V, Nr. 12. 
(Noget slidt og gjennemboret). 

45. Adv. CONSTANTIVS NOB CAES. Laurbærkr. Hoved 
t. H. Rev. HERCVLI CONS CAES *. Hercules staaende, 
med Hovedet vendt mod V., og med Løvehuden over 
venstre Arm. Med h. H. støtter han sig til sin Kølle 
og paa v. H. holder han en Kugle. I Afsnittet SMAZ. 
Jfr. Cohen V, Nr. 20. (Mispræget paa Adv.; noget 
slidt og gjennemboret). 

Helena, Constantii Chlori Gemalinde (+ 328). 

46. Adv. FL HELENA AVGVSTA. Brystb. t. H. med Diadem. 
Rev. SECVRITAS REIPVBLICE. Securitas staaende, 
vendt mod V., holdende en Oliegreen i h. og opløftende 
et Gevandt med v. H. L Afsnittet SMT. Cohen V, Nr. 1. 
(Gjennemboret). 

Severus II (306-307). 

47. Adv. IMP SEVERVS P F AVG. Laurbærk. Hoved t. H. 
Rev. HERCVLI VICTORI. Hercules staaende, vendt mod 
H., med Løvehuden paa v. Arm og støttende sig med 
h. H. til sin Kølle. I Feltet g, og i Afsnittet SM SD. 
Cohen V, Nr. 11. (Gjennemboret). 



BRANGSTIirP - FCNDET 339 

Maximimis II Dozo {308—313). 

48. Adv. MAXIMINVS NOB CAES. Laurbærkr. Hoved t. H. 
Rev. PRINCIPI IVVENTVT1S. Keiseren staaende, vendt 
mod V., med en Kugle paa h. H. og støttende sig med 
v. H. til et Scepter. Bag ham to Faner. I Feltet S, 
og i Afsnittet SM SD. Jfr. Cohen VI, Nr. 14 og 15. 
(Gjennemboret). 

Licinius senior (307 — 323). 

49. Ad. IMP LICINIVS P F AVG. Laurbærkr. Hoved t. H. 
Rev. ORIENS AVGVSTORVM. Solguden staaende, vendt 
mod V., med h. H. opløftet og en Pidsk i v. H. I Af- 
snittet SISC. Ei hos Cohen. Afbildet T. IV, fig. 11. 
(Gjennemboret). 

50. Adv. LICINIVS P F AVG. Laurbærkr. Bryst t. H. Rev. 
VBIQVE VICTORES. Keiseren staaende, vendt mod H., 
med Landse i h. H. og en Kugle paa v. H. Ved hver 
Side af ham sidder en Fange paa Jorden. I Afsnittet 
PTR. Cohen V, Nr. 29. (Noget slidt; med Øsken). 

Constantimis Magnus (306—337). 

51. Adv. Uden Omskrift. Keiserens Hoved t. H. med 
Diadembind. Rev. CONSTANTINVS AVG. Victoria sid- 
dende, vendt mod V., med en lille Victoria paa h. H. 
og et Overflødighedshorn i v. Arm. Op til Stolen er 
støttet et Skjold. I Afsnittet SMN. Cohen VI, Nr. 44. 
(Med Øsken). 

52. Samme Typ og Omskrifter; men Hovedet paa Adv. 
er mindre og Victoria paa Rev. derimod større. I Af- 
snittet SMTSE. (To Gange gjennemboret). 

53. Adv. CONSTANTINVS MAX AVG. Brystb. t. H. med 
Perle - Diadem. Rev. CONSTANTINVS AVG. Victoria 
gaaende t. V., med en Krands i h. og en Palmegreen 
i v. H. I Afsnittet CONS. Cohen VI, Nr. 41. (Med 
Øsken og desuden med et gjennemboret Hul, hvori er 
indslaaet en Guldprop). 



340 BRANGSTRCP - FUNDET. 

54. Adv. omtrent som paa Nr. 51. Rev. CONSTANTINVS 
AVG. To Laurbærkrandse , sammenslyngede i Form af 
et liggende Ottetal. Derover en Stjerne, og forneden 
SMT. Cohen VI, Nr. 45. (Med Øsken). 

55. Adv. CONSTANTINVS P F AVG. Laurbærkr. Hoved t. H. 
Rev. FELICITAS REIPVBLICAE. Keiseren, vendt mod 
V., siddende paa en Estrade og bag ham to menneskelige 
Figurer; foran Estraden tre knælende Personer med op- 
rakte Hænder. Cohen VI, Nr. 52. (Med Øsken). 

56. Adv. lignende foregaaende. Rev. IOVI CONSERVATORI. 
Jupiter staaende, vendt mod V., med en lille Victoria 
paa h. H. og støttende sig med v. H. til et Seepter. 
Foran hans Fødder Ørnen med en Krands i Næbet. I 
Afsnittet SISC. Jfr. Cohen VI, Nr. 71. (Gjennemboret). 

57—58. Adv. lignende Nr. 55. Rev. SECVR1TAS PERPE- 
TVAE. Keiseren staaende, vendt mod V., med Landse 
i v. H. og med den h. H. bekrandsende en Trophæ, 
ved hvis Fod ligger en Hjelm, et Harnisk og et Skjold. 
I Afsnittet SIRM. Jfr. Cohen VI, Nr. 94. (2 Expl., 
lidet forskjellige; gjennemborede). 

59. Adv. lignende Nr. 55. Rev. SECVRITAS REIPVBLICAE. 
Securitas staaende, vendt mod II., støttende sig med 
v. Arm til en Søile og holdende den h. H. op over 
Hovedet. I Afsnittet TR. Cohen VI, Nr. 95. (Gjennem- 
boret). 

60. Adv. Uden Omskrift. Keiserens Hoved t. H. med 
Perle -Diadem. Rev. VICTORIA CONSTANTINI AVG. 
Victoria, vendt mod H., siddende paa et Skjold og et 
Harnisk og skrivende VOT XXX paa et Skjold, som en 
Genius holder foran hende. I Afsnittet SMNC. Cohen 
VI, Nr. 131. 

61. Adv. som paa Nr. 53. Rev. VICTORIA CONSTANTINI 
AVG. Victoria gaaende t. V., holdende en Trophæ i h. 
og en Palmegreen i v. H. Bagved hende, i Feltet, 



BRAJfGSTRCP - Ft NDET. 34 1 

VOT XXX, og i Afsnittet SMAN. Cohen VI, Nr. 122. 
(Med Øsken). 

62. Adv. lignende Nr. 55. Rev. VICTORIA CONSTANTINI 
AVG. Victoria bekrandsende Keiseren, der staaer vendt 
mod V. og holder en Kugle i h. og et nedadvendt Spyd 
i v. H. I Afsnittet SM TS. Ei hos Cohen. Afbildet 
T. IV, fig. 12. (Gjennemboret). 

63. Adv. lignende Nr. 55. Rev. VIRTVS AVGVSTIN. 
Keiseren tilhest, væbnet med Skjold og Spyd, rider over 
en falden Kriger og nedstøder en foran ham knælende 
Fjende. I Afsnittet PTR. Cohen VI, Nr. 146. (Gjennem- 
boret). 

64. Barbarisk Efterligning af en af Constantin den Stores 
Menter. Med ulæselige Omskrifter. Adv. Keiserens 
laurbærkr. Hoved t. H. Rev. Keiseren staaende imellem 
to qvindelige Figurer, der hver holde en Krands. Af- 
bildet T. IV, fig. 13. (Gjennemboret). 

Consiantinus II junior {337 — 340). 

65. Adv. FL CL CONSTANTINVS IVN N C. Laurbærkr. 
Hoved t. H. Rev. PRINCIPI IVVENTVTIS. Keiseren 
staaende med et kort Spyd eller Scepter i h. og en 
Kugle paa v. H. I Afsnittet TR. Jfr. Cohen VI Nr. 29. 
(Med Øsken). 

66. Adv. CONSTANTINVS IVN NOB C. Brystb. t. H. med 
Diadembind. Rev. PRINCIPI IVVENTVTIS. Keiseren 
staaende, vendt mod V., med en Fane (Labarum) i h. 
og et Spyd i v. H. Bag ved ham to Faner; i Afsnittet 
TS. Jfr. Cohen VI, Nr. 33. (Med Øsken). 

Constardius II (337—351). 

67. Adv. CONSTANT1VS NOB CAES. Laurbærkr. Hoved t. 
H. Rev. PRINCIPI IVVENTVTIS. Keiseren staaende, 
vendt mod BL, med Spyd i h. og en Kugle paa v. H. 
I Afsnittet PTR. Cohen VI, Nr. 95. (Gjennemboret). 



342 BRANGSTRUP - FUNDET. 

68. Adv. FL IVL CONSTANTIVS NOB C. Læurbærkrandset 
Brystb. t. H. Rev. PRINCIPI IVVENTVTIS. Keiseren 
staaende med et Scepter i v. H. og holdende i h. H. 
en Legionsfane, ovenpaa hvilken er en Ørn med Krands 
i Næbet* Ved hans venstre Side staaer en anden 
Fane. I Afsnittet SMKE. Jfr. Cohen VI, Nr. 98. 
(Med Øsken). 

De ovennævnte 46 Guldmønter, der tilsammen veiede 
14|| Lod og havde en Metalværdi af 257 Rd., indlemmedes 
i den kgl. Mønt- og Medaille-Samling; men herfra afgaves 
senere 5 Stykker, nemlig Nr. 27, 37, 50, 58 og 65, til 
Museet for de nordiske Oldsager, for som Prøver at ved- 
lægges den der opbevarede øvrige Deel af Brangstrup- 
Fundet. 

Mønterne angive tilnærmelsesviis den Tid, da Fundet 
kan antages at være nedlagt i Jorden. De yngste af dem 
ere omtrent fra Aar 340—350 e. Chr. F., og da en stor 
Deel af de ældste ere meer eller mindre forslidte, men 
dette ikke er Tilfældet med de yngste, hvis Præg endnu 
er meget skarpt og tydeligt, tør man vel antage, at der 
ikke er hengaaet synderlig lang Tid, vel neppe mere end 
50 Aar efterat de yngste af Mønterne bleve prægede, 
inden Fundet nedgravedes. 

Efter saaledes at have beskrevet de enkelte Stykker, 
hvoraf Fundet bestaaer*), skal jeg henlede Opmærksom- 
heden paa forskjellige Eiendommeligheder ved nogle af dem. 

De to svære, i Ringform ombøiede Stænger af sølv- 
blandet Guld, der ere beskrevne under Nr. 1— 2, have upaa- 
tvivlelig været bestemte til at tjene som Betalingsmiddel 
efter Vægt. Den lille Ring paa Nr. 1 er formodentlig kun 



*) I Museet for de nordiske Oldsager er den deri indlemmede 
Deel af Brangstrup - Fundet beskrevet i Catalogeme under 
Nr. 22259—22281. 



BKAKG STRIP - UNDET. 343 

anbragt paa den, for at sikkre den mod at tabes, og det 
Samme maa antages at have været Øiemedet med at ind- 
stikke det ombøiede Stykke af en flad Guldstang i det 
sammenbukkede Stykke af et Armbaand, der er beskrevet 
under Nr. 3. Dette Armbaand er aldeles af samme Slags 
som det, der er afbildet i Worsaae's Nord. Oldsager tig. 380, 
og dets Forekomst i Brangstrup-Fundet frembyder et hidtil 
savnet Middel til nærmere at bestemme disse Armbaands 
Alder, forsaavidt som derved godtgjøres, at de maa være 
ældre end Aar 400 e. C. F. 

Det under Nr. 4 beskrevne Guldbeslag til en smal Rem, 
og særligt de deri anbragte Nitnagler med store, halvrunde 
Hoveder, minde stærkt om nogle lignende Sølvbeslag, der 
ere fremkomne i de bekjendte store Mosefund fra den ældre 
Jernalder. 

Lignende Prydelser som de under Nr. 5—9 og 12 — 14 
beskrevne, halvmaaneformede Hængesmykker ere, saavidt 
vides, ingensinde før fundne i de nordiske Lande. Derimod 
ere nogle Guldsmykker af selvsamme Slags, som Nr. 12 — 14, 
men hvorpaa er fremstillet Griffe, fundne i Ukraine og 
beskrevne af Geheimeraad J. Fouudouklei i hans Værk 
Oéoaptaie MorH^T>, na.ioirb u ropo4Hiiri> KieBCKofi ry6epHiH 
(Oversigt over Gravhøie og Volde m. m. i Guberniet Kiew). 
KieBi), 1848, hvor ogsaa et Par af dem ere afbildede. For- 
fatteren skriver om dem (S. 110— 111)*), at de ere fundne 
i Districtet Skwira, hvor han antager at de høre hjemme, 
og fortsætter: »For nogle Aar siden er der i Voivodskabet 
Bratzlaw, Guberniet Podolien, fundet mange lignende Sølv- 
Fiirbeen« (formodentlig menes herved Sølvsmykker med 
Fremstillinger af Fiirbeen) »og her finde vi Guld -Griffe. 
Muligt er det, at vi med Tiden ville finde Bekræftelse paa 



*) Efter velvillig Oversættelse og Meddelelse af Underbibliothekar 
E. M. Thorson. 



344 BRANGSTRDP - FUNDET. 

den Slutning, at disse Skytiske og Slaviske Folkestammer 
have havt deres særegne Mærker.« Med Hensyn til denne 
sidste Slutning skal jeg indskrænke mig til at bemærke, at 
den forekommer mig meget dristig; men derimod skal jeg 
villig indrømme, at den Omstændighed, at deslige Smykker 
i større Antal og gjentagne Gange ere fundne i Ukraine, 
synes at tale for, at deres egentlige Hjemsted bør søges 
der. Ved Siden heraf fortjener det at bemærkes, at Fore- 
stillingen paa Tavle IV, fig. 2, to Løver som drikke af en 
imellem dem anbragt Skaal, øiensynligt er bacchantisk og 
hentet fra den classiske Oldtid, samt at dette i Forbindelse 
med den eiendommelige barbariske Maade, hvorpaa Frem- 
stillingen er udført, vel kunde tyde paa en skytisk Op- 
rindelse. En anden, ikke mindre mærkelig Fremstilling sees 
paa Smykket Tavle IV, fig. 1. Strax efterat Brangstrup- 
Fundet var oversendt til Museet for de nordiske Oldsager, 
antog jeg og flere Andre, at den paa Smykket fremstillede 
Mand med en gabende Løve ved hver Side, skulde forestille 
Daniel i Løvekulen ; men denne Forklaring er maaskee tvivl- 
som. Paa de gamle Fremstillinger man har af Daniel i 
Løvekulen (see bl. a. Fr. Troyon : Bracelets et Agrafes an- 
tiques Tab. II— III), paa hvilke Løverne snart sees at slikke 
Davids Fødder og snart at staae opreiste ved hans Sider 
med opspilede Gab, er Daniel nemlig stedse fremstillet 
med oprakte Hænder, og dette er ikke Tilfældet med den 
paa Tavle IV fig. 1 fremstillede Mand. Jeg formaaer imid- 
lertid ikke at give nogen anden eller bedre Forklaring, men 
skal kun endnu anføre, at en næsten aldeles lignende Fore- 
stilling mærkeligt nok findes paa et langt senere Mindes- 
mærke, der opbevares i Museet for de nordiske Oldsager. 
Det er en stor Granit-Døbefont, der holder 28" (73, 2 ctm.) 
i Diameter, indvendigt Maal, og paa hvis ene Yderside er 
udhugget en staaende Mand imellem to Løver, saaledes som 
omstaaende Afbildning udviser. Paa den anden Side af 



BRANGSTRIP - KTNDET. 345 

den sees to Løver med modvendte Hoveder*). Døbefonten 
synes at være omtrent fra det 12te Aarhundrede og der 




kan ikke være Tvivl om at den er forarbeidet her i Landet. 
Det Motiv, der ligger til Grund for de her omtalte Frem- 
stillinger, synes altsaa at have været kjendt og benyttet her 
i Landet, idetmindste i en senere Tid, men dog rimeligviis 
ogsaa i en tidligere Tid end den , hvori Døbefonten er 
forarbeidet. 

Den særegne Maade, hvorpaa det runde, glatte Hænge- 
smykke, der er beskrevet under Nr. 11, er forarbeidet, 
minder paafaldende om et andet samtidigt Hængesmykke af 
Guld, der opbevares i Museet for de nordiske Oldsager. 
Det er det i Atlas f. nord. Oldk. Tab. I fig. 1 afbildede 
Smykke eller Udmærkelsestegn fra Keiser Constantin den 



*) Denne Dobefont, der har Nr. 21047 i Museets Cataloger, 
blev i 1863 foræret til det af hannoveransk Consul H. G. 
Heinemann i Aalborg. Den har i sin Tid tilhørt en lir. 
Syndergaard i Aalborg og har i mange Aar staaet nedgravet 
som Andetrug i den Gaard ved Osteraa, som Ellen Marsviin 
har bygget. Om dens tidligere Skjæbne berettes, at den for 
omtrent 150 Aar siden skal være kjobt fra Vendsyssel. 

Aarb. f. nord. Oldk. of Hiit. 1866. 23 



346 BRANGSTRCP - FUNDET. 

Store, hvilket i Aaret 1846 blev oppløiet paa Randbøl Hede 
i Veile Amt. Øskenerne paa begge disse Stykker ere nemlig 
ikke paaloddede, saaledes som det almindeligt brugtes i 
hiin Tid, men dannede af en ombøiet Forlængelse af Guld- 
pladerne selv. 

Angaaende den under Nr. 22 beskrevne Guld -Finger- 
ring troer jeg at burde bemærke , at skjøndt jeg ikke 
kjender noget aldeles tilsvarende Sidestykke til den, har 
den dog i Henseende til Ydersidens Inddeling i Trekanter 
Noget tilfælleds med den ved KøsJin i Bag-Pommern fundne 
Guldring med Runer, der er afbildet i Finn Magnusens 
Runamo Tab. XIII fig. 4. 

Det betydelige Antal romerske Guldmønter, Fundet 
indeholdt, bleve som nævnt indlemmede i den kgl. Mønt- 
og Medaille-Samling, hvor største Delen af dem forud mang- 
lede. Flere af dem, og fremfor Alle Nr. 46, fra Keiserinde 
Helena, forekomme sjeldent, og den kgl. Samling har saa- 
ledes erholdt en anselig og nyttig Forøgelse ved dette 
Fund. Foruden den Betydning Mønterne have i numismatisk 
Henseende og den uundværlige Hjælp, de yde til at be- 
stemme Tiden, da Brangstrup- Fundet er blevet' nedlagt i 
Jorden, er der dog endnu en anden Side, hvorfra de ogsaa 
bør betragtes. Undersøger man nemlig den Maade, hvorpaa 
de ere behandlede i Oldtiden, seer man, at kun een af dem 
(Nr. 60) hverken er gjennemboret eller forsynet med Øsken. 
Af de øvrige ere 28 een Gang og 6 to Gange gjennem- 
borede, aabenbart i den Hensigt at kunne trække en Snor 
igjennem dem og bære dem som Smykker, og 11 ere i 
samme Øiemed forsynede med Øskener. Blandt disse 11 
Stykker findes desuden tre (Nr. 24, 25 og 53), som først 
have været gjennemborede, inden man anbragte en Øsken 
paa dem; og da dette skete, har man ved to af dem be- 
stræbt sig for at dække det tidligere gjennemborede Hul 
ved at indslaae en Guldprop i det. Øskenerne paa de 
nævnte 11 Guldmønter ere ingenlunde eens, men kunne hen- 



BRANGSTRIT - PTNDET. 347 

føres til fire Slags, der ere gjengivne i hosstaaende Af- 
bildninger: 



m «* % 



Øskenen a er anbragt paa to af Guldmønterne (Nr. 51 og 
68), b paa een (Nr. 53), c paa sex (Nr. 24, 54, 55, 61, 
65 og 66), og d paa to (Nr. 25 og 50). Det fremgaaer 
heraf, at disse 11 Guldmønter ikke have hørt til eet Hals- 
smykke, saaledes som f. Ex. det til en noget senere Tid 
hørende, der er afbildet i Worsaae's Nordiske Oldsager, 
fig. 397, men at de i ethvert Tilfælde maa have været Be- 
standdele af flere saadanne Smykker. 

Ifølge det her Anførte maa de fundne Guldmønters 
Skjæbne i Oldtiden have været meget omskiftelig og mindst 
have gjennemgaaet tre forskjellige Stadier. Deres første 
Bestemmelse var naturligviis at tjene som courserende 
Mønt; derefter have de paa forskjellig Maade været be- 
nyttede som Smykkegjenstande, og endelig have de igjen 
været brugte som Betalingsmiddel, men denne Gang efter 
Vægt og ikke som egentlig Mønt, hvorved forstaaes et be- 
stemt normeret og for alle Borgerne- i en Stat lige Betalings- 
eller Bytningsmiddel; thi et saadant kjendtes paa hiin Tid 
endnu ikke i de nordiske Lande, hvor Kunsten at præge 
Mønt først lærtes henved sex Aarhundreder senere. At 
Guldmønterne, inden de nedlagdes i Jorden, havde ophørt 
at tjene som Smykker og vare reducerede til Betalings- 
middel paa den angivne Maade, bekræftes deels ved at de 
andre med dem fundne Guldsager ligeledes maa ansees for 
kun at have tjent som Betalingsmiddel, da de nedlagdes, 
idet de vare meer eller mindre forbukkede og sønderhuggede 
og i den Henseende stemme overeens med mange andre i 
Oldtiden nedgravede Skatte af Mønter og ituhuggede Stykker 

23* 



348 BRANGSTRXP - FTSDET. 

af Guld og Sølv, der efterhaanden ere komne for Dagens 
Lys her i Landet, og deels ved at ogsaa nogle af Guld- 
menterne selv kjendeligt vare forbukkede. Grunden hertil 
har udentvivl været, at man, ved at prøve Guldets Blødhed 
og Smidighed, har søgt at komme til Kundskab om dets 
Fiinhed. 

Saavel i de bekj endte Mosefund fra den ældre Jern- 
alder som i samtidige Grav- og Markftfnd er der her i 
Landet ikke faa Gange fremkommet romerske Mønter og 
bestemte romerske Oldsager fra de første to Aarhundreder 
og Begyndelsen af det tredie Aarhundrede e. C. F. Men 
efter den Tid synes den directe eller indirecte Forbindelse 
med de romerske Lande at være standset i et langt Tids- 
rum, og de Fund af øst- og vestromerske Guldmønter fra 
en senere Tid, der oftere ere fremkomne i de nordiske 
Lande, tyde formeentlig ikke paa at denne Forbindelse er 
bleven fornyet før det romerske Riges Deling eller omtrent 
ved Aar 400. Tilsyneladende Undtagelser herfra ere bl. a. 
vel det S. 345 nævnte Smykke eller Udmærkelsestegn fra 
Constantin den Store, hvilket synes at være præget med 
Advers- Stemplet til en Guldmønt, og ligeledes de paa 
Brangstrup - Mark oppløiede Guldmønter, der omfatte det 
lange Tidsrum fra c. 250 til c. 350. Men efter det, som 
jeg S. 342 har bemærket om dette Funds Nedlæggelsestid, 
troer jeg at denne ikke kan sættes meget, om end maaskee 
noget, længere tilbage end Aar 400, og Varigheden af den 
omtalte Standsning i Nordens Forbindelse med Syden kan 
saaledes ikke forkortes synderligt paa Grund af de Er- 
faringer, der ere fremkomne ved dette Fund, ligesaalidt som 
ved de faa romerske Guldmønter fra det 4de Aarh. , der 
enkeltviis ere opgravede her i Norden. 

Det Fund, der i Henseende til Characteer og Tid nær- 
mer sig meest til det fra Brangstrup, er det S. 328 om- 
talte Broholm -Fund, hvis Nedlæggelsestid i Nord. Tidsskr. 
f. Oldk. Bd. II S. 186 ansættes til det femte Aarhundrede, 



BRA5GSTKCP - ITOTrr. 349 

paa Grund af at flere af de deri indeholdte Gnldbracteater 
kjendeligt ere barbariske Efterligninger af Mønter, slagne 
nnder Keiser Constantin den Stores Sønner. Af denne 
Omstændighed alene kan vel ikke hentes noget aldeles 
fyldestgjørende Beviis for, at Broholm Fnndet er yngre end 
det fra Brangstrup, idet de barbariske Efterligninger godt 
knnne tænkes at være forfærdigede før Aar 400; men jeg 
troer ikke destomindre, at den i Nord. Tidsskr. f. Oldk. 
fremsatte Anskuelse, at Broholm -Fundet er nedlagt i det 
femte Aarhundrede, er rigtig, idet jeg antager, at Tilstede- 
værelsen i dette Fund af de forskjellige, meer eller mindre 
barbariske ■ Gnldbracteater* tyder paa en noget senere 
Tid, og at det maaskee netop tør ansees for at betegne en 
ældre, til Slutningen af det fjerde Aarhundrede hørende 
Tid, at ingen af dette Slags Bracteater indeholdtes i Brang- 
strup -Fundet. De i dette fremkomne Mønter samt glatte 
og drevne Plader af Guld med Øskener kunne maaskee snarest 
antages for at være Forløbere for de senere Smykker eller 
Amuletter , der ere almindeligt bekjendte under Navnet 
»Guldbracteater«. 



OM OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

BEMÆRKNINGER TIL C. F. HERBSTs BESKRIVELSE AF „VARPELEV-FTXDET". 

Ved J. J. A. WORSAAE. 



-bfterat jeg allerede i mit i Aaret 1843 udgivne Skrift: 
„Danmarks Oldtid" (S. 55) havde fremhævet, at en heel 
Deel romerske Oldsager vare opdagede her i Danmark, og 
efterat jeg senere, hvad Oldskrift - Selskabets Annaler for 
Aarene 1847, 1849 og 1850 udvise*), stadig havde syssel- 

*) See mine Afhandlinger: »Jernalderens Begyndelse i 
Danmark, oplyst gjennem Gravfund« i Annalerne for 



350 WORSAAE: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

• sat mig med Undersøgelser om den umiskjendelig stærkere 
og stærkere fremtrædende romerske Indflydelse og om Jern- 
alderens Begyndelse i Danmark, kom jeg i Vinteren 1852 
— 1853 ved nye Iagttagelser, som fortsattes i Løbet af 
Aaret 1853, til det Resultat, at Jer na id eren nu bestemtere 
kunde føres længere tilbage i Tiden, end man før havde 
troet, ja at der endog vilde kunne paavises en særegen 
»ældre Jernalder« fra de første Aarhundreder efter Christi 
Fødsel til det vestlige romerske Riges Undergang omtrent 
Aar 450. Denne nye Deling af Jernalderen, som jeg for 
første Gang offentliggjorde og nærmere forklarede i Foraaret 
1854 i mine »Afbildninger fra det Kgl. Museum for Nor- 
diske Oldsager«, og som jeg derefter (1§57 og 1859) endnu 
yderligere udviklede i Meddelelser til det Kgl. Danske Vi- 
denskabernes Selskab *) og i anden Udgave af de nysnævnte 
Afbildninger (under Titel: »Nordiske Oldsager i det Kgl. 
Museum 1859«) samt i mit Universitetsprogram: »Om Sles- 
vigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder« (1865), har i Løbet 
af tolv Aar havt det Held at blive i Hovedsagen anerkjendt 
ikke alene i Norden, men i flere andre Lande i Europa, 
hvor den har ydet et ikke ringe Bidrag til at sondre mellem 
de hidtil altfor meget sammenblandede forskjelligartede Old- 
tidsminder. Den har tillige dannet det første Led i Rækken 
af de af mig efterhaanden (1859 og 1865) foreslaaede, men 
endnu ikke saa almindelig og uforbeholdent optagne Delinger 
af Steenalderen, Broncealderen og af den yngre Jernalder. 



1847 S. 376 — 387, Tab. II— III, og i Annalerne for 1850 S. 
358—362, Tab. II— III samt: »Fund af Romerske Old- 
sager i Danmark« i Annalerne for 1849 S. 390—399, 
Tab. IV — V. Jfr. navnlig mine Bemærkninger om den ro- 
merske Indflydelse S. 399. 
*) Jfr. Oversigt over det K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl, for 
de nævnte Aar og mine særskilte Aftryk: »Om Jernalderen 
i Danmark. I Anledning af et Fund af Oldsager i en Mose 
ved Brarup i Angel,« Kbhvn 1858, samt: »Om en ny Deling 
af Steen og Broncealderen, Kbhvn. 1860. 



WORSAAE. OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 351 

Tvertimod hvad der er Sædvane ved slige Lejligheder, 
har denne følgerige Iagttagelse i de første ti Aar ikke været 
Gjenstand for nogen literær Strid eller offentlig Reclamation, 
med Undtagelse af, at der i Morlot's i Marts 1860 udgivne 
»Etudes Géologico - Archéologiques en Danemark et en 
Suisse,« som, ifølge Fortalen, før Trykningen bl. A. ogsaa 
var gjennemseet af Hr. tfammerraad C. F. Herbst, fandtes 
den overraskende Meddelelse, »atd'Hrr. Herbst ogWorsaae 
hver for sig og uafhængig af hinanden ere komne 
til at see denne ældre Jernalder i Norden« *). Først i det i 
Mai Maaned ifjor (1865) færdigblevne Bind af Oldskrift- 
Selskabets Annaler for 1861 gaves der en Slags Forklaring 
hertil ved Hr. Kammerraad Herbst's Beskrivelse af Varpe- 
lev-Fundet (S. 305 ff.). Medens nemlig den ærede Forfatter 
ikke har fundet nogen Anledning til at paavise dette Funds 
nærmere Forhold til de øvrige Gravfund fra den ældre 
Jernalder, og medens han navnlig i sin kortfattede Text til 
det egentlige Fund fuldstændig forbigaaer de mange vigtige 
Iagttagelser i Særdeleshed om Grave med brændte Liig, 
som i de senere Aar væsentlig have udvidet vor Kjendskab 
til den ældre Jernalder, hvis »forholdsviis bestemte Grændser« 
han heller ikke engang endnu nøiere angiver, dvæler han i 
en længere Indledning paa en saadan Maade ved den første 
Opdagelse af denne ældre Jernalder og ved sin egen Deel- 
agtighed deri, at dette Sidste faaer Udseende af at være 
Afhandlingens Kjerne , idet han endog gaaer videre, end 
Morlot's ovennævnte Beretning kunde lade formode , og 
fremstiller sig som den, der ved Fundet af ældre Runer 
paa en Oldsag fra Allesø Mose er den ældre Jernalders 
første Opdager. 



*) »Il n'y a aussi que quelques années, que les savants archéo- 
logues danois, M. M. Herbst et Worsaae, sont arrivés de 
leur cdté et indépendamment å reconnaitre ce 
premier åge du fer dans le Nord.« Bulletin de la 
Société Vaudoise. Lausanne, Mars 1860, p. 313. 



352 WORSAAE: OPDAGELSEN AF DEM ÆLDRE JERNALDER. 

I mine tidligere Meddelelser til det Kgl. Danske Vi- 
denskabernes Selskab i Aarene 1857 og 1859 har jeg imid- 
lertid givet en, som jeg troer, tydelig og tilstrækkelig ud- 
førlig Skildring af Gangen i mine Studier, der ledte mig til 
Erkjendelsen af den ældre Jernalder, ligesom jeg ogsaa der 
bl. A. har udhævet, hvorledes Kammerraad Herbst: »efter 
min Opfordring velvillig havde hjulpet mig ved denne sam- 
menlignende Undersøgelse.« Jeg skulde derfor heller ikke 
nu, i al Fald ikke uden ganske leilighedsviis, have indladt 
mig paa (hvad der ovenikjøbet let kunde blive mistydet) at 
belyse den mindre correcte Fremstilling i Hr. Herbst's Af- 
handling, naar det ikke deels var begyndt uden Videre at 
gaae over i nyere Skrifter , at Hr. Herbst var den egent- 
lige, ja eneste Opdager (hvis Fortjenester jeg altsaa uretfær- 
dig havde villet skjule) *), og naar det ikke derhos i disse Dage 
var foreslaaet (af Prof. P. G. Thorsen), at de Exemplarer af 
Varpelev Fundet med dets smukke Afbildninger, der ere blevne 
tilbage af de Bind af Annalerne for 1861, hvorfra de særskilte 
Aftryk af N. M. Petersens Oldnordiske Literaturs Historie 
nylig ere tagne, skulde udgives med en særskilt fransk Text 
til Uddeling blandt Selskabets udenlandske Medlemmer; thi 
det kunde da, naar jeg ikke itide gjorde nogen Indsigelse, 
let for den Uindviede synes som om jeg, der har den Ære 
at være Selskabets Vice-Præsident, godkjendte, i hvert Til- 
fælde i det Væsentlige, Indholdet af et paa en saa særlig 
Maade af Selskabet for Udlandet udgivet Skrift. 



*) Stephens: «The Old. Northern Runic Monuments« Part. 1, 
pag. 302: »But this runic Scabbard-clasp is also remarkable 
as a stepping-stone or landmark in Archæological study. For 
in his short but valuable paper on the Varpelev Find Mr. 
Herbst informs us that it was this piece which led him 
to establish the Early Iron Age, and to throw it 
back in Scandinavia generally — at least in 
Denmark — to about the 2 nd century after 
Christ, if not earlier. «! 



WORSAAE: OPDAGELSEN Ar DEN ÆLDER JERNALDER. 353 

Den nærmeste ydre Anledning til en klarere Erkjen- 
delse af den ældre Jernalder var det bekjendte store Fund 
fra Vimosen ved Allesø i Fyen, der længe i Museet var 
opstillet som henhørende til den ældre Middelalder. Nogle 
henførte de fundne Gjenstande til Knud den Helliges, Andre 
til Valdemarernes Tid. »Atter Andre (tilføier Hr. Herbst), 
»og blandt dem fornemmelig Professor Worsaae, mente, 
»at de rettere tilhørte en ældre Tid; men til hvilken Tid 
»de burde henføres, vidste man ikke, og at de til- 
»hørte en saadan ældre, af forholdsviis bestemte Grændser 
»indesluttet Periode, som den der senere fik Navnet »den 
»ældre Jernalder«, derom havde man ligesaalidet Begreb 
»som om at en slig Jernalder havde været til« *). I denne 
Sætning er hele den urigtige Grundvold for Hr. Herbst's 
følgende Udvikling lagt. 

Jeg skal ikke her dvæle videre ved den kjendelige For- 
bigaaelse af mine tidligere Undersøgelser om Jernalderens 
Begyndelse og om den romerske Culturs Indvirkninger i 
Norden eller ved den, vistnok besynderlige Forudsætning, 
at jeg saaledes uden bestemte indre Kriterier fra 
først af skulde, tvertimod den almindelige Antagelse, løsthen 
have henført Allesø-Fundet til en ældre Tid, end Middel- 
alderen. Men jeg maa fornemmelig fremhæve, at jeg den- 
gang i adskillige Aar (1848—1852) havde staaet i et sær- 
eget Forhold til Allesø-Mose og de der fundne Oldsager, 
idet jeg jævnlig paa mine antiqvariske Embedsreiser havde 
besøgt Findestedet, forhandlet med Bønderne (bl. A. om 
Forberedelser til omhyggeligere og fuldstændigere Udgrav- 
ninger ved en Udpompning af Vandet, hvortil jeg i 1850 — 
1851 skaffede Pengebidrag) samt hjemført til Kjøbenhavn 
til Oldsag-Museet Sendelser af Fund deels fra Sognepræsten 



*) »Varpelev-Fundet« i Annalerne 1861, S. 308 (Særskilt Aftryk 
Kbhvn. 1865, S. 4). 



354 WOBSAAE: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

og deels directe fra Bønderne *). Som Følge deraf vare 
Allesø-Sagerne Gjenstand for mine stadige Betragtninger 
og Sammenligninger indtil det omsider ved Nyaarstid 1852 — 53 
tydelig gik op for mig, at de maatte hidrøre fra en nær 
ved Broncealderen liggende Periode af Jernalderen, hvorom 
t. Ex. Jerncelterne, Sværdene uden Pareerstang og de con- 
centriske Ringzirater (som allerede i 1850 havde været mig 
paafaldende **) kjendelig bare Vidne, og at de desuden, paa 
Grund af det mærkelige Grifhoved (see mine Nordiske Old- 
sager Fig. 336) og andre Spor af romersk Indvirkning, 
maatte skrive sig fra en romersk eller rettere 
halvromersk Periode, der muligen endog gik til- 
bage til henimod Christi Fødsels Tid. 

Denne fuldstændig nye Anskuelse, som, mig vitterligt, 
hidtil ikke havde været ahnet eller yttret af 
Nogen, meddeelte jeg blandt Andre til afdøde Conferents- 
raad Thomsen, der med taus Opmærksomhed fulgte mine 
Udtalelser. Først et Par Dage senere aflagde Thomsen mig 
et Besøg, alene, som han yttrede, for at sige mig, at jeg 
havde gjort en saare mærkelig Opdagelse; at jeg havde Ret 
i, at Allesø-Sagerne vare fra en ældre Tid af Jernalderen i 
Norden, end den hidtil bestemt kjendte, og at de i flere 
Enkeltheder mindede om Broncealderens Smag; men at jeg 
havde Uret i, kun at ville henføre dem til den romerske 
Indvirknings Tid; de vare aabenbart endnu langt ældre, 
snarest oldgræske og saaledes ældre, end Christi Fødsels 
Tid. Den forøgede Interesse, Allesø-Sagerne i hvert Til- 
fælde nu havde faaet, foranledigede, at jeg derefter i Som- 
meren 1853 gjentagne Gange besøgte og overværede Tørve- 
skjæringer i Allesø-Mose, for, efter Aftale med Conferents- 



*) Old. Mus. Forøgel sesprotocol for 1850 Nr. 11,145—11,186, og 
for 1852 Nr. 12,455—12,498. 
**) Beretning fra mig desangaaende ved Indsendelse af Alleso- 
Sager, dat. Odense, 7de Juli 1850, findes blandt Thomsens 
efterladte Papirer. 



W0RSARE: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 355 

raad Thomsen, om muligt, at iværksætte en formelig Un- 
dersøgelse, der dog, paa Grund af den i Egnen udbrudte 
Cholera og flere Forhindringer ikke endnu dengang kom 
istand. Heller ikke fandtes ved denne Leilighed Stykker, 
som, især for Thomsen, »uden Spørgsmaal« kunde afgjøre 
Fundets Ælde *). Først under Naturforskermødet i Chri- 
stiania i Juli Maaned 1856, da Efterretningen netop indløb 
om, at der i Thorsbjerg Mose i Angel var, foruden en 
Skjoldbukkel med det romerske Navn »Aelius Aelianus« og 
Stykker af en romersk Broncehjelm, tillige opdaget flere 
Oldsager, Hig de Allesøske, erklærede Thomsen aldeles be- 
stemt til de i det norske Museum forsamlede nordiske Old- 
forskere, at der ikke længere kunde være Tale om en old- 
græsk, men alene om en romersk eller halvromersk Oprin- 
delse for disse Mosefund**). 

Ved en efter ti til tolv Aars Forløb let forklarlig Hu- 
kommelsesfeil eller ogsaa ved en fuldstændig Misforstaaelse 
har Kammerraad Herbst henført et saadant Besøg af 
Thomsen hos mig og lignende Yttringer af ham til en senere 
Tid og til en anden Leilighed ***), da Hr. Herbst i Efter- 
aaret 1853, ved den nærmere Undersøgelse af de af mig 
selv fra de ovenmeldte, netop ved mine nye Iagttagelser 
foranledigede Sommerbesøg ved Allesø-Mose hjembragte 
Oldsager-}-), havde fundet Runer, af den før saakaldte 
angelsaxiske Art, indridsede paa et sølvbelagt Beslag til 
en Sværdskede -j-f). Efter hvad jeg nemlig dengang for- 



*) Brev fra mig herom, dat. Frederikslund ved Assens d. 24de 
August 1853 foreligger ligeledes blandt Thomsens Papirer. 
**) Jfr. Oversigt over det K. Danske Vid. Selskabs Forhandl, for 
1859, S. 94. (Særskilt Aftryk : » Om en ny Deling af Steen- 
og Broncealderen af J. J. A. W. S. 2. 
***)Jfr. »Varpelev Fundet« i Annalerne 1861, S. 309. (Særskilt 
Aftryk 1865, S. 5.). 
f) Old. Mus. Forøgelsesprotokol for 1853 Nr. 13,642—13,693. 
ft) Sammesteds Nr. 13,678. 



356 WORSAAE: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

længst havde udviklet, efter hvad Thomsen i det Hele 
havde bifaldet, og efter hvad Hr. Herbst nu, som ovenfor 
meddeelt, uforbeholdent indrømmer selv forud at have vidst 
om min Mening med Hensyn til Allesø -Sagernes høiere 
Ælde, end den sædvanlig antagne, var det en aabenbar 
Selvfølge, at de saaledes utvivlsomt senere opdagede Runer 
saavel for Thomsen som for mig og Andre kun kunde tjene 
til at bekræfte Rigtigheden af min tidligere Iagttagelse, 
at Allesø-Sagerne virkelig ikke vare fra Middelalderen, 
men fra et langt ældre Tidsrum, uden at dog Runerne for- 
resten gave nogen saadan aldeles ny Oplysning om Mose- 
fundenes Alder eller om en før ukjendt ældre Jernalder og 
dennes Omraade, som Hr. Herbst nu umiskjendelig vil søge 
at godtgjøre. 

Rigtignok anfører han til Støtte for sin Paastand om 
min tidligere fuldstændige Ubekjendtskab med en slig ældre 
Periode af Jernalderen, at »Professor Worsaae siger endnu i 
1852, altsaa kun eet Aar før den omtalte Opdagelse (af 
den ældre Jernalder) skete, i sine »Meddelelser fra Nor- 
mandiet og Bretagne« (Oversigt over det Kgl. danske Vi- 
denskab. Selsk. Forhandl, for 1852 Nr. 2), at Jernalderen »hos os 
først ret træder fuldt udviklet frem i det 5te, 6te Aarhun- 
drede efter Chr.« *). Men ikke at tale om, at en saadan 
Mening, selv om den i denne Form virkelig havde været 
hyldet af mig i 1852, let i Løbet af et Aar ved nye Iagt- 
tagelser kunde være bleven forandret, maa jeg meget be- 
klage, at Hr. Herbst har overseet og udeladt det Væ- 
sentligste af mine nysnævnte Yttringer, som i deres rette 
Sammenhæng meddeeltes det Kgl. Danske Videnskabernes 
Selskab i dets Møde den 28de Mai 1852 saaledes: 

»Det er nemlig Tilfældet her, som i Tydskland, Frankrige 
og England, at der mellem Levningerne fra Bronce- 



*) »Varpelev -Fundet«, Annalerne 1861, S. 308. Anmærkn. 1. 
(Særskilt Aftryk 1865, S. 4, Anm. 1). 



W0RSAAE : OPDAGELSEN Ar DEN ÆLDRE JERNALDER. 357 

alderen og Jernalderen, hvilken sidste hos os forst ret 
træder fuldt udviklet frem i det 5te, 6te Aarhundrede efter 
Chr., ikke findes noget andet Mellemled, end Lev- 
ningerne af den romerske Cultur, der ogsaa aaben- 
bart har dannet Grundlaget for Jernalderens paafølgehde 
nyere Udvikling rundt om i Europa« *). Thi heraf turde 
det uimodsigelig fremgaae, at jeg allerede i 1852 var fuld- 
stændig paa det Rene med den romerske Culturs og altsaa 
med en Jernalders stærke Indvirkninger paa Norden som 
et Mellemled mellem Broncealderen og den fuldt udviklede 
Jernalder, ja det endog forud for det 5te Aarhundrede, 
og at følgelig mine Undersøgelser om Jernalderens Begyn- 
delse alt da, tre Fjerdingaar før min egen nye Iagttagelse 
om Allesø-Sagerne og over fem Fjerdingaar før Hr. Herbst's 
Runefund, vare deres endelige Afslutning nær. 

Med Hensyn til det oftnævnte , saa paafaldende stærkt 
fremhævede, tilfældige Fund af Runer og den derved for- 
meentlig strax vundne nye Tidsbestemmelse m. M. **), maa 
jeg desuden gjentage, hvad jeg alt skrev i Aaretl859: »at 
de saakaldte angelsaxiske Runer, hvis rette Alder og Op- 
rindelse endnu er uvis, træffes, som bekjendt, langt ned i 
Jernalderen (paa Guldbracteater, Ringe og andre Sager), 
saa deres Forekomst i ingen Henseende vilde kunne be- 
nyttes som Grundlag for en ny Deling af Jernalderen. 



*) Oversigt over det K. D. Videnskab. Selsk. Forh. 1852, S. 235. 
(Særskilt Aftryk, S. 26). 
**) Naar Hr. Kamnierraad Herbst (Varpelev-F. S. 309, Særskilt 
Aftryk S. 5) i denne Retning, om endog kun omtrentlig, 
henholder sig til Ligheden mellem Allesø-Runerne og Runerne 
paa Guldhornet saavelsom paa et Spænde fra Himlingoie. 
maa det i den lange Mellemtid være gaaet ham fuldstændig 
af Minde, at baade Guldhornet og Himlingoie-Sagerne endnu 
dengang henfortes til en ulige senere Periode , end »den 
ældre Jernalder«, om hvis Tilværelse, han jo umiddelbart 
i Forveien (S. 308 og S. 4) selv paastaaer, man ikke havde 
noget »Begreb«. See ovenfor S. 353. 



358 WORSAAE : OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

Heller ikke vilde det i denne Retning være tilstrækkeligt 
at vide, at Jernalderen var begyndt tidligere, end man for- 
hen havde turdet antage. Tanken om at der i Jernalderen 
i Danmark maatte være bestemt forskjellige Tidsrum, var 
derimod opstaaet hos mig ved en længere fortsat sammen- 
lignende Betragtning af de mange i Danmark opdagede reent 
romerske Oldsager fra de første Aarhundreder efter Christi 
Fødsel og navnlig af Jernalderens Grave, hvorved jeg 
kom til det Resultat, at disse Grave, der forhen af Alle 
have været ganske sammenblandede , aabenbart dele sig i 
mindst to bestemte Klasser« *). 

Jeg skal imidlertid villig indrømme, at Fundet af Ru- 
nerne havde den Betydning for mig, at jeg da for Alvor 
besluttede mig til, for at erhverve de nøieste Oplysninger 
om Mosefundene, i Enkelthederne at undersøge de i det 
Oldnordiske Museum adspredt henliggende, beslægtede ro- 
merske og halvromerske større Fund, ved hvilken Leilighed 
Hr. Kammerraad Herbst, efter min Anmodning, tildeels som 
Følge af at jeg ikke selv dengang var særlig ansat ved Museet, 
ydede mig al mulig Hjelp, hvorfor jeg ogsaa endnu bestandig 
er ham meget taknemlig. Men til denne Assistance ved min 
sammenlignende Undersøgelse af Oldsagerne i Museet 
(der ovenikjøbet vel oplyste flere Gjenstande fra en tidlig 
Jernalder, men derfor ingenlunde endnu bestemte en 
særegen « ældre Jernalder«) saavelsom til det forudgaaede 
Fund af de første »angelsaxiske« Runer paa 
Allesø-Sagerne indskrænker sig Hr. Herbst's Deelag- 
tighed i Opdagelsen af »den ældre Jernalder«. Den 
hele, gjennem flere Aar fortsatte og i Foraaret 1854 
ved Udgivelsen af mine »Afbildninger« omsider afslut- 
tede Sammenstilling af Mindesmærkerne saavel her 



*) Oversigt over det K. D. Vid. Selsk. Forh. for 1859, S. 95. 
(Særskilt Aftryk : Om en ny Deling af Steen- og Bronce- 
alderen S. 3). 



WORSAAE: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 359 

som i det evrige Europa, der dannede Grundlaget 
for min nye Theori, foretog jeg fuldstændig paa egen Haand. 
I de nærmest paafølgende ti Aar har den ærede Forfatter 
heller ikke offentliggjort et eneste Bidrag til Kundskab om 
sin formeentlige sterre eller almindeligere Opdagelse, ja end 
ikke i den saa nylig udkomne Beskrivelse af Varpelev-Fundet 
har han endnu givet fyldestgjørende Oplysning om det paa 
Opdagelsen byggede System, hvilket ellers under den herskende 
Usikkerhed med Hensyn saavel til den ældre Jernalders 
Grundlæggelse , Udvikling og Fortrængelse som til flere 
dermed forbundne betydningsfulde, endnu uafgjorte Spørgs- 
maal kunde have været at vente. 

Til Slutning tør jeg derfor frit henstille, om det ikke 
baade i Sagens og Personernes sande Interesse vilde være 
ønskeligt, at Reclamationer, som den herommeldte, kunde 
strax fremkomme oftentlig, istedetfor at henligge rolig 
i en længere Aarrække, især medens de paagjeldende Op- 
dagelsers Rigtighed og Betydning endnu er svævende, og om 
det i det Hele ikke ligeledes vilde være i sin Orden, at de, 
der krævede en væsentlig Andeel i Æren for slige Opda- 
gelser, ogsaa strax offentlig virkede, idetmindste 
noget, for deres almindelige Anerkjendelse. Ja 
selv om i dette Tilfælde Kammerraad Herbst virkelig paa 
egen Haand først havde skimtet en ældre Jernalder eller 
endog enten heelt eller halvt opdaget dette Tidsrum, 
hvilket jeg, efter det Ovenanførte, paa det Bestemteste 
maa benægte, kunde der sikkert ogsaa her have været fuld 
Føie til at udhæve, hvad jeg alt forhen i disse Aar- 
bøger (S. 114) har yttret med Hensyn til, at man i 
senere Tider har villet formindske Thomsens Fortjenester af 
Tredelingen i den nordiske Archæologi: »Den egentlige Ære 
»for en Opdagelse tilkommer i det Hele hverken den, som 
»kun, ofte reent tilfældig, har seet en ganske enkelt Side 
»deraf, eller den, som overvældet af Betænkeligheder, ikke 
»vover at gjøre det Nye tilfulde gjeldende, men den til- 



360 HERBST: OPDAGKLSFN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

»kommer væsentlig ham, som med klart Blik overskuer Op- 
■> dageisen i alle dens Forbindelser, og som da med Over- 
»beviisningens Kraft udtaler den og freidig overtager Kampen 
»for dens Gjennemførelse.« 

Kjobenhavn, den 24de November 1866. 



OM OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

OPLYSNINGER I ANLEDNING AF J. J. A. WORSAAES FORANSTAAENDE 
BEMÆRKNINGER, 

AF C. F. HERBST. 



X aa de nærmest foregaaende Blade har Hr. Etatsraad 
Worsaae fundet sig foranlediget til at fremsætte nogle Be- 
mærkninger, der angaae min i Annaler f. nord. Oldk. og 
Hist. 1861 trykte Beskrivelse af Varpelev -Fundet og den 
deri givne Fremstilling af »Opdagelsen af den ældre Jern- 
alder«. Disse Bemærkninger berøre mig paa en saadan 
Maade, at jeg, til mit eget Forsvar, er nødt til at meddele 
nogle yderligere Oplysninger om dem og om min Stilling 
ligeoverfor Opdagelsen af den ældre Jernalder. 

Først skal jeg dog, især for de Læseres Skyld, der 
ikke ere Oldforskere, anføre, hvad det egentlig er, der 
characteriserer Jernalderen i Modsætning til Broncealderen. 
Afdøde Conferentsraad C. J. Thomsen har i den af det kgl. 
nordiske Oldskrift - Selskab 1836 udgivne »Ledetraad til 
nordisk Oldkyndighed« S. 58 og 60 fremstillet som det 
vigtigste Særkjende for de tre forskjellige Hovedperioder 
af Hedenold, at Vaaben og s kjærende Redskaber i 
Steenalderen vare af Steen, Træ eller Been, i Broncealderen 
af Bronce og i Jernalderen af Jern. Denne Betegnings- 
maade er fulgt af saagodtsom alle nordiske Oldforskere, 
navnlig ogsaa af Etatsraad Worsaae (see f. Ex. hans »Dan- 



HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 361 

marks Oldtid« S. 21 og 37, samt Ann. f. nord. Oldk. 1847 
S. 378), og jeg beder derfor her een Gang for alle fast- 
holdt, at man ved Jernalderen forstaaer den Periode af 
Hedenold, da man til Forfærdigelse af Vaaben og sk j se- 
rende Redskaber havde og benyttede Jern istedetfor det 
tidligere dertil anvendte Metal Bronce. 

Etatsraad Worsaae begynder sine Bemærkninger med 
en kort Angivelse af, hvorledes han allerede i sit 1843 ud- 
givne Skrift »Danmarks Oldtid« havde fremhævet, at en 
heel Deel reent romerske Oldsager vare opdagede her i 
Danmark, og senere, saaledes som A. n. O. 1847, 1849 og 
1850 udvise, stadigt havde sysselsat sig med Undersøgelser 
om den umiskjendelig stærkere og stærkere fremtrædende 
romerske Indflydelse og om Jernalderens Begyndelse i Dan- 
mark. Et. W.'s Fortjenester af paa de nævnte Steder at 
have samlet og fremstillet en stor Deel af de her i Landet 
gjorte Fund af romerske Oldsager er jeg saa langt fra at 
bestride, at jeg tvertimod villigt og oprigtigt anerkjender 
den væsentlige Nytte, han gjorde den antiqvariske Viden- 
skab ved disse Fremstillinger, der afgave sikkre Vidnesbyrd 
om en betydelig, directe eller indirecte Forbindelse, der i 
Oldtiden havde existeret imellem Norden og de romerske 
Lande. Men med Hensyn til den af disse Fund udledede 
Indflydelse paa de nordiske Landes Cultur og fremfor Alt 
paa Jernalderens Begyndelse i Danmark troer jeg at turde 
paastaae at han, ligesom alle andre Oldforskere paa den 
Tid, aabenbart var paa Vildspor, hvilket tydeligt nok frem- 
gaaer af, at han i »Danmarks Oldtid« (S. 59) angiver 
Jernalderens Begyndelse til det ottende eller niende Aar- 
hundrede, i sit 1846 udgivne Skrift «Blekingske Mindes- 
mærker fra Hedenold« (S. 78) antager, at Bronceculturen 
først er fortrængt henved Aar 700, og i A. n. O. 1849 
(S. 399) kommer til det Resultat, at Jernalderens Oldsager 
i det skandinaviske Norden ere blevne til paa Ruinerne af 
den undergaaede romerske Civilisation. 

Aarb f. nord. Oldk. og Hist. 1866. M 



362 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

Etatsraad W.'s næste Udtalelser om den i Norden 
sporede Indvirkning af den romerske Cultur fremkomme i 
hans i 1852 til det kgl. danske Videnskabernes Selskab 
givne « Meddelelser fra Normandiet og Bretagne«. Det er 
mit i »Varpelev Fundet« benyttede Citat fra dette Skrift, 
at nemlig Et. W. endnu i 1852, altsaa kun eet Aar før 
den Tid, da «den ældre Jernalder« efter min Opfattelse 
blev opdaget, antog, at Jernalderen »hos os først ret træder 
fuldt udviklet frem i det 5te, 6te Aarhundrede efter Chr.», 
der har givet Anledning til den ovf. S. 356 over mig frem- 
førte Klage, at jeg havde »overseet og udeladt det Væsent- 
ligste« af Yttringerne i de nævnte Meddelelser. Denne Klage 
kan virkelig, efter det ovf. S. 356 — 57 givne Supplement 
til mit Citat, synes at være vel begrundet; ' men for den, 
som vil dømme os imellem i dette Punkt, vil det være 
nødvendigt at kjende endnu Mere af Et. W.'s Yttringer i 
»Meddelelserne fra Normandiet og Bretagne« S. 25—26, og 
jeg skal derfor tillade mig at aftrykke følgende, noget større 
Deel af dem: 

»Cæsars Beretning om Britterne, at de ikke havde 
synderligt Jern, men at de i dets Sted brugte indført Bronce 
(»ære autem utuntur importato«) er et mærkeligt samtidigt 
Vidnesbyrd for, at Broncealderens Cultur virkelig maa have 
været den herskende i Nordeuropa, før Romerne gik over 
Alperne. Den er naturligviis forsvunden tidligst i Egnene 
nærmest Italien, og har holdt sig længst i de Lande mod 
Norden og Vesten, som aldrig bleve erobrede af Romerne. 
Dette er ufeilbarlig Grunden til, at vi i de af Romerne 
ingensinde erobrede Lande Irland og Danmark træffe de 
fleste Broncesager, ligesom ogsaa, at vi baade i Irland og 
især i Danmark og det tilgrændsende nordligste Tydskland 
træffe Broncealderens Cultur i den høieste. Udvikling; thi 
her havde den længst Tid til at uddanne sig. Adskillige 
af Broncealderens Zirater i Norden (navnlig Bølgeziraterne) 
røbe endog Indvirkning af romersk Cultur, en Indvirkning, 



HERHST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 363 

som vi ogsaa ligefrem kunne paavise i de mange romerske 
Oldsager fra de første Aarhundreder efter Christus, som 
nu efterhaanden opgraves rundtom i de danske Lande.« 

• Efterdi Bronceeulturen først omtrent et Par Aar- 
hundreder efter Christi Fødsel er bleven heel fortrængt i 
største Delen af Frankrige og i England, og eftersom den 
senere vistnok længe er vedbleven at udvikle sig i Nord- 
tydskland og Danmark, er det klart, at man ikke tør an- 
sætte Bronceculturens fuldstændige Ophør i det fjerne Nor- 
den før til endnu flere Aarhundreder efter Christi Fødsel, 
og under alle Omstændigheder til en saa sildig Tid, at 
skandinaviske Stammer allerede dengang forlængst maae 
have været bosatte i Norden og i de gammeldanske Lande. 
Jeg veed heller ikke, at der skulde være Nogetsomhelst til 
Hinder for at antage, at skandinaviske Folk, i Lighed med 
de fleste andre Folkefærd i Verden, kunne have benyttet 
Redskaber og Vaaben af Bronce, før de erholdt Kjendskab 
til l?rugen af Jern.« 

»Det maa endelig erindres, at de Forskere, som til- 
trods for alle Kjendsgjerninger vedblive at udgive vore nor- 
diske Broncesager for keltiske, ikke ere istand til at paa- 
pege de Mindesmærker i vort Norden, som ellers vilde 
kunne henføres til de ældste her bosatte skandinaviske 
Stammer. Det er nemlig Tilfældet her, som i Tydskland, 
Frankrige og England , at der mellem Levningerne fra 
Broncealderen og Jernalderen, hvilken sidste hos os først 
ret træder fuldt udviklet frem i det ote, 6te Aarhundrede 
efter Chr. , ikke findes noget andet Mellemled, end Levnin- 
gerne af den romerske Cultur, der ogsaa aabenbart har 
dannet Grundlaget for hele Jernalderens paafølgende nyere 
Udvikling rundtom i Europa. Heri ligger den naturlige 
Forklaring til , at der finder en mærkelig Lighed Sted 
mellem Jernalderens Oldsager i Sydtydskland, Frankrige 
og England; thi uagtet alle smaae Forskelligheder i Former 

24* 



364 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

og Forarbeidning i de forskjellige Egne, er det dog især de 
samme romerske Motiver, som overalt skinne igjennem.« 

»En lignende romersk Indvirkning lader sig ogsaa klart 
tilsyne ved en nærmere Betragtning af vore Oldsager fra 
Jernalderen. Men det er høist lærerigt at iagttage, hvor- 
ledes den skandinaviske Folkestamme allerede før de store 
Normannertoges Begyndelse har efterlignet de romerske 
Forbilleder paa en selvstændig Maade, og udviklet en noget 
eiendommelig Smag i Formerne og i Udziringen af deres 
Vaaben og Smykker.« 

Det vil heraf sees, at Et.W. da udtrykkeligt har sagt, at 
den Indvirkning, »som vi kunne paavise i de mange romerske 
Oldsager fra de første Aarhundreder efter Christus, som nu 
efterhaanden opgraves rundtom i de danske Lande,« sporedes 
paa Broncealderens Zirater, og at Bronceculturens 
fuldstændige Ophør i Norden ikke kunde ansættes til en 
tidligere Tid end flere Aarhundreder efterat den var ophørt 
i Frankrig og England, i hvilke Lande han ikke antog den 
var bleven fortrængt før omtrent et Par Aarhundreder e. C. F. 
Sammenholder man nu hermed det Resultat, der blev 
vundet ved Opdagelsen af «den ældre Jernalder«, at man 
her i Landet allerede i de nærmeste Aarhundreder e. C. F. 
havde brugt Jern til Vaaben og skjærende Redskaber, og at 
de mange her fundne romerske Oldsager vare samtidige 
med disse Jernvaaben, vil man ikke let kunne forstaae, 
hvorledes Et. W. af de ovenciterede Yttringer kan udlede 
(ovf. S. 357), at hans Undersøgelser om Jernalderens Be- 
gyndelse »alt da vare deres endelige Afslutning 
nær«. Det forekommer mig tvertimod, at min Udtalelse i 
»Varpelev -Fundet« S. 308, at man ikke havde noget Be- 
greb om, at en slig ældre Jernalder havde været til, efter 
disse Yttringer ogsaa med fuld Føie kunne finde Anvendelse 
paa Et. W. i Aaret 1852. 

Et. W. siger dernæst (S. 350 ovf.), at han i Vinteren 
1852—1853 ved nye Iagttagelser, som fortsattes i Løbet af 



HERBST: OPDAGELSEN AF DEN .ELORE JERNALDER. 365 

1853 kom til det Resultat, at Jernalderen nu bestemtere 
kunde føres længere tilbage i Tiden end man før havde 
troet, og hermed maa jeg bede sammenholdt hvad han ovf. 
S. 358 og 359 siger om min Deelagtighed, eller vel snarere 
Mangel paa Deelagtighed i Opdagelsen af «den ældre Jern- 
alder.« Til Oplysning herom maa jeg atter ty til nogle 
Udtalelser af Et. W. selv, nemlig i de to af ham (ovf. 
S. 350 Anm.) citerede Afhandlinger. 

I det 1858 udkomne Særskilte Aftryk af Oversigt over 
det Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Forhandl, i Aaret 1857, 
indeholdende «Om Jernalderen i Danmark,«- af J. J. A. 
Worsaae, siger den ærede Forfatter S. 8—9: 

«I Begyndelsen bleve disse ganske ubekjendte Sager*), 
som paa Grund af deres smukke Forarbeidning vakte megen 
Forundring blandt Oldforskerne, henstillede i vort Museum 
ved Sagerne fra den tidlige Middelalder. Men senere 
kom jeg ved forskjellige ydre og indre Kjendetegn til den 
bestemte Erkjendelse, at man her havde opdaget Sager fra 
Jernalderens første Tid, i hvilken man endnu sporede Bronce- 
alderens simple Smagfuldhed i Forarbeidning, ja selv i Zi- 
rater, medens man tillige klart kunde paavise en romersk 
Indvirkning. Enkelte af de fundne Stykker, navnlig et 
Grifhoved i Bronce eller Messing, antydede noksom den 
klassiske Smags Indflydelse.« 

»Denne Iagttagelse bestyrkedes senere i en mærkelig 
Grad derved, at man paa et af de i Sommeren 1853 fundne 
Stykker opdagede nogle indridsede, saakaldte »angelsaxiske 
Runer« af samme Art, som dem, der tidligere vare trufne 
paa Sager i Jernalderens ældste Grave. Kort efter lykkedes 
det mig, understøttet af Hr. Kammerraad Herbst, Archivar 
ved Museet, ved sammenlignende Undersøgelser af en Række 
Fund i Museet yderligere at godtgjøre Allesø Sagernes sand- 
synlige Forbindelse og Samtidighed med Jernalderens ældste 



*) Sagerne fra Viemose ved Alleso. 



366 HERBST : OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

Grave, i hvilke man ellers tidligere, mærkeligt nok, ikkun 
havde fundet ganske enkelte Jernvaaben, saasom forrustede 
Landsespidser, men næsten ikke et eneste Jernsværd.« 

»Paa denne Maade blev det klart, at den tidlige For- 
bindelse mellem Norden og Romerne i de første Aar- 
hundreder e. C. maatte, rimeligviis især fra Germanien og 
Britannien af, have hidført en stor Mængde romerske Fabri- 
kata, ja desuden, hvad der er endnu vigtigere, at denne 
romerske Indflydelse maatte have været mægtig nok til i 
disse samme første Aarhundreder i Danmark at fortrænge 
den ældre, stærkt grundfæstede Broncealders Cultur. Noget 
aldeles bestemt Tidspunkt i denne Henseende kunde dog 
endnu ikke angives. Det turde kun siges, at Jernalderen 
upaatvivlelig her i Landet maatte have staaet fuldt udviklet 
paa den Tid (ved Aar 400), da Romerriget gik tilgrunde i 
Britannien.» 

«Som Følge af Oldsagernes og Gravenes aabenbare 
Forskjellighed tog jeg saaledes ikke i Betænkning at op- 
stille en ny Inddeling af Jernalderen, en ældre (omtrent fra 
Christi Fødsel til Aar 500) og en yngre (omtrent fra 500 
til Hedenskabets Slutning ved Aar 1000). Denne Inddeling 
gjennemførte jeg ikke alene ved de af mig (Aar 1854) ud- 
givne Afbildninger fra det Kgl. Museum for nordiske Old- 
sager, men den blev ogsaa af Hr. Conferentsraad Thomsen 
lagt til Grund for den nye Ordning og Opstilling af det 
Kgl. Museum paa Prindsens Palais. « 

I det i 1860 udkomne Særkilte Aftryk af Oversigten 
over det Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger i 
Aaret 1859, indeholdende »Om en ny Deling af Steen- og 
Broncealderen«, af J. J. A. Worsaae, staaer S. 2 — 3: 

»Allerede for to Aar siden (ved Selskabets Møde den 
3die April 1857) gav jeg en kort Meddelelse, om, hvorledes 
jeg første Gang i Aarene 1852—1853 kom til den Erkjen- 
delse, at en heel Deel i Allesø-Mose ved Odense fundne 
Oldsager, hvis Alder og Oprindelse hidtil havde været ganske 



HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 367 

ubekjendt, maatte hidrøre fra de første Aarhundreder efter 
Christi Fødsel og følgelig fra en ældre Periode af Jern- 
alderen, end den, jeg forhen havde troet at kunne paavise 
som Jernalderens Begyndelse i Danmark. Efter nøiere 
Overveielse erklærede de Kyndigste af vor Oldforskere sig 
ubetinget for, at disse Jernsager, der indtil da meest vare 
blevne henførte til Middelalderen, maatte ganske rigtig være 
Levninger fra et ældgammelt Tidsrum af Jernalderen, ja 
Enkelte vilde endogsaa nu gjøre dem ældre, end Christi 
Fødsels Tid, og henføre dem til en oldgræsk Indflydelse, i 
hvilken Henseende det blev sagt, at Allesø-Sagerne ved 
deres ziirlige Forarbeidning og Former vare forskjellige fra 
Alt, hvad der ellers var opbevaret os fra Jernalderen. Min 
Formodning, at Allesø-Sagerne ligefrem røbede Spor af en 
romersk Paavirkning, betyrkedes yderligere ved nogle Under- 
søgelser af ældre, i det kongelige Museum for nordiske Old- 
sager opbevarede Fund fra Jernalderen, hvorved der bl. A. 
fremkom Stykker, som havde umiskjendelig Lighed med 
flere af Allesø-Sagerne, og som netop vare opgravede i 
Forbindelse med heel- eller halvromerske Sager. Kammer- 
raad Herbst, der efter min Opfordring velvillig havde hjul- 
pet mig ved denne sammenlignende Undersøgelse, opdagede 
vel ogsaa paa eet af Alleso-Stykkerne nogle af de saa- 
kaldte angelsaxiske Runer af den formentlig ældre Art, 
hvilket altid var et nyt Beviis paa Rigtigheden af min An- 
skuelse, at Allesø-Sagerne virkelig maatte være fra Jern- 
alderen og ikke fra Middelalderen. Men alene ved disse 
Iagttagelser vilde jeg naturligviis ikke være bleven berettiget 
til at gjøre nogen Udsondring af Jernalderens forskjellige 
Perioder. De saakaldte angelsaxiske Runer, hvis rette Alder 
og Oprindelse endnu er uvis, træffes, som bekjendt, langt 
ned i Jernalderen (paa Guldbracteater, Ringe og andre 
Sager), saa deres Forekomst i ingen Henseende vilde kunne 
benyttes som Grundlag for en ny Deling af Jernalderen. 
Heller ikke vilde det i denne Retning være tilstrækkeligt at 



368 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

vide, at Jernalderen var begyndt tidligere, end man forhen 
havde turdet antage. Tanken om, at der i Jernalderen i 
Danmark maatte være bestemt forskjellige Tidsrum, var 
derimod opstaaet hos mig ved en længere fortsat sammen- 
lignende Betragtning af de mange i Danmark efterhaanden 
opdagede reent romerske Oldsager fra de første Aarhun- 
dreder efter Christi Fødsel og navnlig af Jernalderens Grave, 
hvorved jeg kom til det Resultat, at disse Grave, der for- 
hen af Alle have været ganske sammenblandede, aabenbart 
dele sig i mindst to bestemte Klasser: den ene de saakaldte 
almindelige Begravelsespladser i naturlige Sandbanker, der 
indeholde flere Skeletter, ældgamle heel- og halvromerske 
Sager og blandt dem Ting, der i høi Grad minde om 
Allesø-Sagerne, og den anden Klasse: opkastede, gjerne 
større Jordhøie, deels med Skeletter og deels med brændte 
Liig samt endelig med Vaaben og Smykker, der aabenbart 
pege hen paa Jernalderens Slutning.« 

Man sammenligne nu disse to Udtalelser. I det i 1857 
holdte Foredrag siger Et. W. , at hans Iagttagelser, at 
Allesø- (eller Viemose-) Sagerne hørte til Jernalderens 
første Tid, i en mærkelig Grad bestyrkedes ved, at 
man paa eet af de i Sommeren 1853 fundne Stykker 
opdagede nogle indridsede, saakaldte »angelsaxiske« Runer, 
samt at det kort efter lykkedes ham, understøttet af mig, 
yderligere at godtgjøre Allesø-Sagernes sandsynlige Forbin- 
delse og Samtidighed med Jernalderens ældste Grave. I 
det andet, to Aar senere holdte Foredrag forringes den mig 
saaledes tillagte tarvelige Deelagtighed i Opdagelsen bety- 
deligt. Efterat det er anført, at jeg havde hjulpet ved den 
sammenlignende Undersøgelse, hedder det nemlig, at jeg 
vel ogsaa opdagede nogle Runer paa Allesø-Stykkerne, 
men at denne Iagttagelse naturligviis ikke berettigede til 
at gjøre nogen Udsondring af Jernalderens forskjellige 
Perioder, ihvorvel den altid var et nyt Beviis paa Rigtig- 
heden af Et. W.'s Anskuelse, at Allesø-Sagerne virkelig 



HKItllvr nH'Ai.KI.SKN AK DEN ÆLDRE JERNALDER. .",(')!» 

maattevære fra Jernalderen og ikke fra Middelalderen. Skjendt 
jeg ikke kan indrømme Rigtigheden af nogen af disse Ud- 
talelser, maa jeg dog fremhæve, at den første af dem, der 
fremkom to Aar tidligere end den anden, altsaa paa en 
Tid, da Erindringen om det Passerede maatte være friskere, 
i enkelte Henseender stemmer bedre overeens med min i 
• Varpelev-Fundet« givne Fremstilling end nogen af Et. W.'s 
senere Udtalelser. 

At Opdagelsen af de tidtnævnte Runer ikke i og for 
sig kunde benyttes som Grundlag for éh ny Deling af Jern- 
alderen, er vel sandt; men en slig Betydning har hverken 
jeg eller, saavidt jeg veed, nogen Anden tillagt den. Lige- 
ledes vilde den af Et. W. ovf. S. 357 Anni. ** om mig 
gjorte Bemærkning, at det maatte være gaaet mig af Minde, 
at endnu paa den Tid, da jeg opdagede Runerne paa eet 
af Allesø-Stykkerne, bleve baade Guldhornet og Himlingøie- 
Sagerne henførte til en ulige senere Periode end den ældre 
Jernalder, være fuldkommen sand, hvis jeg nogensinde eller 
nogetsteds havde sagt eller skrevet et Ord om, at jeg da 
vidste, at disse Sager hørte til en »ældre Jernalder« eller 
at en saadan havde været til. Det er fuldkommen sandt, 
at jeg ikke dengang havde noget Begreb herom, og ligeledes, 
at min Opdagelse af Runerne paa Sværdskede-Beslaget fra 
Viemose paa ingen Maade er identisk med Opdagelsen af 
den ældre Jernalder. De Udtryk jeg i min Beskrivelse af 
Varpelev-Fundet (S. 309) har brugt om Jevnførelsen af 
Viemose-Runerne med dem paa Guldhornet og i Himlingøie- 
Fundet, og som Et. W. synes aldeles at have mistorstaaet, 
ere: »at nu blev det da klart, til hvilken Tid Sagerne fra 
Viemose omtrent maatte henføres«, og hermed har og kan 
jeg, efter hele Gangen i min Fremstilling, naturligviis ikke 
have meent Andet, end at det nu blev klart, at Viemose- 
Sagerne ikke hørte til Middelalderen, men til samme Tid 
som Guldhornet og Himlingøie-Fundet, hvilket dog altid var 
et betydelig Skridt fremad. Alt hvad jeg i min Beskrivelse 



370 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

af Varpelev-Fundet saaledes har sagt herom, og hvad jeg 
endnu fastholder, er, at min Opdagelse af de nævnte Runer 
gav Anledning til Opdagelsen af den ældre Jernalder, at 
det saa at sige var Enden af den røde Traad, der gaaer 
igjennem denne tidligere ukjendte Periode af Hedenold, jeg 
ved et reent Tilfælde fik fat i, og at det derpaa var Et. W. 
og mig, som i Forening fulgte denne Traad ved de af os 
foretagne Sammenligninger i Museet, ved hvilke Tilværelsen 
af »den ældre Jernalder« constateredes. At Et. W. ved disse 
sammenlignende Undersøgelser spillede en fremragende Rolle, 
har jeg i »Varpelev-Fundet« udtrykkeligt fremhævet. 

• Da jeg som sagt fremdeles fastholder min i »Varpelev- 
Fundet« givne Fremstilling af den ældre Jernalders Op- 
dagelse, hersker der altsaa en betydelig Uovereensstemmelse 
herom imellem Et. W. og mig. Som et ringe Hjælpemiddel 
til at afgjøre, hvem af os der husker rettest i denne Sag, 
skal jeg her paany anføre en Kjendsgjerning, som jeg har 
nævnt i »Varpelev-Fundet« S. 310, men som Et. W. ikke 
har omtalt i sine ovenstaaende Bemærkninger, den nemlig 
at han og jeg, efter at have endt de sammenlignende Under- 
søgelser i Museet, hvorved den ældre Jernalder opdagedes, 
foreviste de sammenstillede Fund for en mindre Kreds af 
Kjøbenhavns Oldforskere*). Det er nu vistnok høist sand- 
synligt, at disse Herrer, efter henved fjorten Aars Forløb, 
ikke mere kunne erindre de enkelte nærmere Omstændig- 
heder ved dette Møde; men det vil neppe feile, at de dog 
maae have bevaret det Indtryk derfra, at det ikke var 
en ældre, ved de foretagne Undersøgelser bekræftet, men 



*) Saaledes har jeg for Kortheds Skyld benævnet de da til- 
stedeværende Herrer, skjondt denne Benævnelse ikke ganske 
passer paa dem alle; de havde imidlertid i ethvert Tilfælde 
alle Sands for archæologiske Undersøgelser og interesserede 
sig levende for Oldforskningens Fremme. De vare, saavidt 
jeg mindes, Conferentsraad Thomsen, Kammerraad Strunk, 
Professorerne Steenstrup og Westergaard , samt Medailleur 
Krohn. 



HKRHST: OPDAGELSEN AF DEK ÆLDRE JERNALDER. 171 

en ny og overraskende, ved disse Undersøgelser fremkaldt 
Opdagelse, der da forklaredes dem. 

I Forbindelse hermed maa jeg omtale det Citat af 
Professor A. Morlot's i 1860 udgivne »Etudes géologico- 
archéologiques«, som Et. W. fremdrager ovf. S. 3ol Anm., 
og i Anledning af hvilket han gjør den lidet venlige Antyd- 
ning, at jeg, da jeg havde gjennemseet dette Skrift, før det 
blev trykt, muligt kunde være Ophavsmanden til, at baade 
han og jeg deri bleve nævnte som Opdagere af den » ældre 
Jernalder«. Prof. Morlot er desværre senere død og kan 
altsaa ikke selv tilbagevise det Ugrundede i denne Antyd- 
ning; men de som kjendte ham, vide, at han var en sam- 
vittighedsfuld og meget selvstændig Mand, der ikke blindt- 
hen lod sig lede af Andres Udsagn, men dannede sig en 
fast Overbeviisning om en Sag, før han dømte om den, ja, 
at han endog med usædvanlig Seighed fastholdt en saadan 
een Gang vunden Overbeviisning. Det Øiemed, hvori jeg 
gjennemsaae hans Manuscript, var kun at eftersee, om de 
Beretninger han gav om danske Fund af Oldsager vare rig- 
tige, og jeg maa bestemt tilbagevise enhver Antydning af, 
at jeg benyttede denne Leilighed til at give ham nogen 
Oplysning om den Andeel jeg havde havt i Opdagelsen af 
• den ældre Jernalder«. Hvad der imidlertid bør erindres, 
og hvad ogsaa Et. W. kunde have erindret og omtalt, er, 
at Prof. Morlot i Begyndelsen af 1858 opholdt sig tre 
Maaneder her i Byen, at han under dette Ophold specielt 
interesserede sig for Studiet af »den ældre Jernalder«, og 
at han ved sine Samtaler med de mange, herværende Old- 
forskere havde riig Leilighed til at danne sig en selvstændig 
Mening om, hvorledes og af hvem »den ældre Jernalder« op- 
dagedes. Med Hensyn til den omtalte Udtalelse af Prof. 
Morlot skal jeg endnu yttre, at Et. W.'s Oversættelse af 
den klart udviser, at han fuldstændigt har misforstaaet den. 
Den refererer sig nemlig simpelthen til den paa den fore- 
gaaende Side staaende Yttring, »L'age du fer antéromain, 



372 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

c'est-a-dire antérieur å l'introduction de la civilisation ro- 
maine dans le pays, et que nous apellerons avec les anti- 
quaires du Nord le premier åge du fer, a été reconnu en 
Suisse il n'ya que quelques années.« Det af Et. W. 
citerede Sted, »Il ny a aussi que quelques années, que 
les savants archéologues danois, MM. Herbst* et Wor- 
saae, sont arrivés de leur coté et indépendamment å re- 
connaitre ce premier åge du fer dans le Nord,« siger 
altsaa aldeles ikke »at d'Hrr. Herbst og Worsaae hver 
for sig og uafhængige af hinanden ere komne til 
at see denne ældre Jernalder i Norden« , men derimod at 
de ere komne dertil paa deres Side (d. e. paa dansk 
Side) og uafhængigt af Sweitzerne. 

Naar Prof. Morlot's nævnte Bog af Et. W. betegnes- som 
det første Sted , hvor han og jeg ere fremstillede som den 
ældre Jernalders Opdagere, er dette en Feiltagelse. Der 
existerer en anden og tidligere Udtalelse herom, og det fra 
en Mand, der vel kunde og maatte have en begrundet 
Mening om denne Sag. Afdøde Conferentsraad C. J. 
Thomsen skriver herom i en »Sendschreiben an die erste 
Section der Versammlung deutscher Alterthums- und Ge- 
schichtsforscher zu Berlin«, hvilken Skrivelse er trykt i 
»Correspondenz-Blatt des Gesammtvereines der deutschen 
Geschichts- and Alterthums- Vereine,« 1858 No. 12: 

— — »Die antiquarische Neuigkeit, die ich Ihnen mit- 
zutheilen mir erlaube, wtirde, tim recht auseinandergesetzt 
zu werden, eine weitlåufigere Darstellung verlangen; ich be- 
schrånke mich daher flir dieses Mal die Sache ganz kurz 
anzudeuten. Es ist uns nåmlich gelungen, innerhalb des 
Eisenalters zwei Hauptperioden festzustellen. Da das Bronze- 
alter hier zu Lande nicht viel spater als zur Zeit Christi 
geendet haben kann, hatten wir also gegen 1000 Jahre, 
deren uns hinterlassene Alterthumer wir nach ihrem gegen- 
seitigen Alter ordnen sollten, und es ist das Verdienst der 
Herren Professor Worsaae und Kammerrath Archivar Herbst, 



HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 373 

diese Autgabe zum wesentlichen Theile gelost zu haben. 
Der Erstgenannte hat schon in seinen im Jalire 1 8f>4 er- 
schienenen »Afbildninger fra det kgi. oldnordiske Museum i 
Kjøbenhavn« das Eisenalter in ein alteres und jungeres 
eingetheilt; diese Theorie hat aber seitdem bedeutend an 
Festigkeit gewonnen und ist jetzt zur Gewiszheit erhoben.« 

Blandt flere lidet bifaldende Yttringer om min Beskri- 
velse af »Varpelev- Fundet«, der forekomme i Et. W.'s for- 
anstaaende Bemærkninger, skal jeg blot opholde mig ved 
den ene S. 351 trykte Bebreidelse, at jeg i min kortfattede 
Text til det egentlige Fund fuldstændigt har forbigaaet de 
mange vigtige Iagttagelser, i Særdeleshed om Grave med 
brændte Liig, som i de senere Aar væsentligt have ud- 
videt vor Kjendskab til den ældre Jernalder. Denne Be- 
breidelse forekommer mig sandt at sige noget besynderlig. 
Det maa nemlig være klart for Enhver, der har læst min 
Meddelelse om dette Fund, at den egentlige Beskrivelse af 
det ikke fremtræder som Andet end en Monographi, og da 
den angaaer et Gravsted, der indeholdt et ubrændt Liig, 
troer jeg at der hverken var nogen Nødvendighed eller 
Grund for mig, til deri at omtale Grave med brændte Liig. 

Ligeledes troer jeg, i Anledning af den af Et. W. ovf. 
S. 351 brugte Yttring, at min i »Varpelev-Fundet« givne 
Fremstilling af min Deelagtighed i den ældre Jernalders Op- 
dagelse »faaer Udseende af at være Afhandlingens Kjerne«, 
at det vil være sandere at sige, at jeg benyttede den Lei- 
lighed, som Beskrivelsen over dette Gravfund fra den ældre 
Jernalder gav mig, til at vise, baade af hvem Opdagelsen 
efter min Mening gjordes og tillige — om end i al Kort- 
hed — hvorledes den fandt Sted. Dette sidste var nemlig 
indtil da intetsteds blevet klart paaviist, og det var ikke 
sjeldent, at man hørte Folk udtale deres Forundring over, 
hvorledes det havde været muligt, at man ikke før havde 
faaet Giet op for «den ældre Jernalder«, da man dog i 
mange Aar havde været opmærksom paa de talrige her i 



374 HERBST I OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

Landet fundne romerske Oldsager*). Denne Gaade for- 
klares simpelthen ved det Factum, at man ikke tidligere 
havde opdaget Jernalderens vigtigste Særkjende, Vaaben 
og s kjærende Redskaber af Jern, i de Gravfund, der 
indeholdt de romerske Oldsager, og det var først ved de 
af Et. W. og mig i Forening i Efteraaret 1853 foretagne 
Sammenligninger i det oldnordiske Museum, at en kjendelig 
Overeensstemmelse i Prydelser og mange Enkeltheder og en 
deraf følgende Samtidighed constateredes imellem disse Grav- 
fund og de dengang kjendte Mosefund (fornemmelig fra 
Moserne ved Allesø, Flemløse og Skjødstrup). Ved saaledes 
at anvise de ved Mosefundene fremkomne »Vaaben og skjæ- 
rende Redskaber af Jern« en ved de romerske Oldsager i 
Gravfundene nogenlunde bestemt Plads i Tidsfølgen, var det, 
at »den ældre Jernalder« opdagedes. At min korte Frem- 
stilling heraf i »Varpelev-Fundet« ikke var overflødig, derom 
fik jeg en mig personligt tiltalende Bekræftelse, ved at 
Conferenstraad Thomsen, der velvilligt havde gjennemlæst 
mit Manuscript til « Varpelev-Fundet«, baade da og senere, 
efterat "han nogen Tid før sin Død havde modtaget det sær- 
skilte Aftryk deraf, gjentagne Gange til mig udtalte sin Til- 
fredshed med det. 

I Slutningen af sine »Bemærkninger« reiser Et. W. en 
anden og tilsyneladende mere betydningsfuld Klage imod 
mig, den nemlig, at jeg har ladet hengaae en lang Aar- 
række, inden jeg fremkom med nogen Reclamation om at 
faae Andeel i Æren for den ældre Jernalders Opdagelse, 



*) Enkelte saadanne, især romerske Monter, omtales bl. a. i den 
af C. Raiuus 1816 udgivne Catalogus numorum veterum Musei 
Regis Daniæ, præf. pag. XIII, i de 1820 og 1827 udkomne Bd. 
III og IV af Antiquariske Annaler, i den af Oldskrift-Selskabet 
1836 udgivne Ledetraad til nordisk Oldkyndighed, og fremfor 
Alt findes , som tidligere nævnt , en Mængde af disse Fund 
samlede og beskrevne af Et. W. i Ann. n. O. 1847, 1849 
og 1850. 



HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 375 

og uden at jeg offentligt havde virket noget for dens al- 
mindelige Anerkjendelse. Hertil skal jeg bemærke, at Aar- 
rækken, om end lang nok, dog ikke var saa lang som af 
ham opgivet; thi i det første Skrift, hvori Delingen af 
Jernalderen fremstilles, nemlig i Et. W.'s i 1854 udgivne 
»Afbildninger fra det kgl. Museum for nordiske Oldsager«, 
omtales det aldeles ikke, hvem der havde opdaget »den 
ældre Jernalder«. Det var først i det allerede nævnte, 
fire Aar senere udkomne Foredrag af Et. W., »Om Jern- 
alderen i Danmark«, at han fremtræder som Opdageren, og 
det var i Modsætning hertil, at Conferentsraad Thomsen 
udtalte sig som ovenciteret i sit Sendebrev til det tydske 
Oldforsker-Møde i Berlin. Hvad mig selv angaaer, da var 
det mig, deels paa Grund af mit personlige Forhold til 
Et. W. og deels af Hensyn til hans mange Fortjenester af 
den nordiske Archæologi , i høieste Grad ubehageligt at 
træde offentligt op imod ham i denne Sag. Det var egentlig 
først efterat hans senere, i Videnskabernes Selskab holdte 
Foredrag »Om en ny Deling af Steen- og Broncealder,en« 
var udkommet i 1860, og efterat jeg havde seet den Maade, 
hvorpaa han deri omtaler Opdagelsen af »den ældre Jern- 
alder«, at jeg fattede det Forsæt, ved given Leilighed, men 
saa maadeholdent som muligt, at fremstille min Opfattelse 
af, hvorledes og af hvem Opdagelsen blev gjort. En saa- 
dan Leilighed tilbød sig, da jeg fra Oldskrift- Selskabets 
Secretair, senere afdøde Conferentsraad Rafn, erholdt en 
Opfordring til at meddele en Beskrivelse af det i 1861 
fremkomne Varpelev-Fund til A. n. O. 1861, og at dette Bind 
ikke udkom før i Foraaret 1865, veed Et. W. meget vel 
var begrundet i flere særegne, mig aldeles uvedkommende 
Omstændigheder. Den lange Tid, der er heagaaet inden 
nogen Reclamation fremkom, er saaledes i Virkeligheden 
ikke saa lang, som den af Et. W. er fremstillet, og Grunden 
til min Taushed ligesom tilMaaden, hvorpaa jeg brød den, 
maa fremfor Alt søges i, at det som sagt var mig høiligt 



376 HERBST: OPDAGELSEN AF DEN ÆLDRE JERNALDER. 

imod at træde offentligt op imod Et. W. i en Sag som 
denne, der saare let fik Udseendet af en personlig Strid. 
Den samme modstræbende Følelse har jeg nu været nødt 
til at overvinde , thi Et. W.'s foranstaaende Bemærkninger 
have ligefrem tvunget mig til at tage til Gjenmæle. 

Skjøndt jeg kunde have Anledning til at give adskillige 
flere Oplysninger til Et.W.'s foranstaaende Bemærkninger, skal 
jeg kun endnu i Korthed berøre eet Punkt i dem. Det er den 
S. 354 — 55 givne Fremstilling af, at Conferentsraad Thomsen 
endnu indtil Aaret 1856 antog Allesø-Sagerne for oldgræske. 
Der ligger heri en i videnskabelig Henseende ikke ringe 
Dadel; thi efterat Cfd. Thomsen ved det tidligere nævnte, 
i Efteraaret 1853 afholdte Møde i Museet, ved hvilket Et.W. 
og jeg ved Sammenstilling af en Mængde Fund paaviste 
»den ældre Jernalder«, havde godkjendt dennes Tilværelse, 
og efterat han, ved den kort derefter foretagne Opstilling 
af Museet i dets nuværende Locale paa Prindsens Palais, 
havde samlet de til »den ældre Jernalder« hørende Oldsager 
i et særskilt Værelse, hvori Allesø-Sagerne stode Side om 
Side med de ham velbekjendte romerske Oldsager og Mønter 
fra de første Aarhundreder e. C. F., maa det forekomme 
Enhver høist besynderligt, at han meer end to Aar efter 
denne Tid kunde fastholde en Anskuelse om, at Sagerne 
i dette Mosefund vare »oldgræske« og altsaa fra en langt 
ældre Tid. Det er ikke min Hensigt at undersøge, hvor- 
vidt der ligger nogen Misforstaaelse til Grund for de af 
Et.W. herom brugte Yttringer; men det forekommer mig, 
at disse ikke staae i nogen saadan Forbindelse med Spørgs- 
maalet om, hvem der var »den ældre Jernalders« Opdager, 
at der var den mindste Nødvendighed for at fremføre dem. 
At Et.W. alligevel har troet at burde udtale sig, som skeet 
er, om hans afdøde fortjente Forgænger ved Museet, skal 
jeg ikke negte har gjort mig ondt. 



KrErr. 377 



KUETT, 

ET FORKLARINGSKORSOG. 

Af KONR. GISLASON. 



De Fleste kjende Sagaen om Kong Halv*, i det mindste af 
Navn. I Følge Sagabibliothekets berømte Forfatter for- 
tjener den 'at ansees som en af de mærkeligste Sagaer om 
'den gamle Tid i Norden'**. Den danner en af Indgangene, 
en af de halv phantastiske Indgange til Nordens forhistori- 
ske Taagetid. Et Led i dens Række af Begivenheder er 
følgende. To Fiskere (Fader og Søn) fange en Havmand, 
hvem de bringe Kongen over Ilordaland og Rogaland i Norge, 
der igjen overgiver ham til en Qvindes omhyggelige Pleie. 
Men ingen fik et Ord af Havmanden under hans tvungne 
Ophold ved Hoffet, indtil han engang bliver opmærksom paa 
en af Menneskenes sædvanlige Fejltagelser, bryder ud i 
•Latter, og adspurgt om Latterens Anledning røber Evne til 
at see ind i Fremtiden. Kongen gjør ham nu flere Sporgs- 
maal; men forgjeves. Kongen tilbyder derpaa at bringe ham 
tilbage til Havet, imod at han fortæller hvad Kongen behøver 
at vide. Dette virkede. Paa Veien til sit vaade Hjem 
aabenbarer Havmanden Fremtidens Skjebner i et Qvæde paa 
38 korte Linier. Ankommen til Stedet, hvor Havmanden 
var bleven fanget, lader man ham 'slippe over Borde'. I 
det samme griber en Mand (en af Kongens Ledsagere) Hav- 
mandens Haand og spørger 

hvat er man ni bezt? 

Hvad er bedst for Mennesket? 
Herpaa svarer Havmanden (Reg. 2845 4° pag. 67 lin. 12-") i 
følgende Vers 

kallt u.iin augO 
en kuett | taiinu 

* Hålfs saga ok rekka hans. M(Jb. Catal. p. 97—98. 
** Sagabibliothek II 457. 

Aarb. i. nord. Oldk. og Hist. 1667. 25 



378 KCETT. 

lerept hki 

c 2 

lat m apt i fio 

2 c 

dreg m eingi 
i degi fidaj | 

r 

ra up i fkip 

r 

af ina bottnu 

af hvilke 8 Linier de 5 sidste ere os her uvedkommende, 
da den første af disse fem Linier kun udtrykker Havman- 
dens Utaalmodighed efter at komme tilbage til sit naturlige 
Element, medens de 4 følgende Linier, eller hele den sidste 
Vershælvte, paa det Stærkeste udtaler det som Havman- 
dens faste Beslutning aldrig mere at lade sig fange — en 
Beslutning, hvis Urokkelighed den gamle Sagamand vistnok 
har havt nogen Grund til at indprente. 

Men for at vende tilbage til de 3 første Linier, hvoraf 
den mellemste indeholder det dunkle Punkt, jeg ønskede at 
opklare — vil jeg oversætte disse 3 Linier saaledes, at jeg 
lader Dunkelheden blive staaende som Dunkelhed; altsaa 

Koldt Vand for Øine, 

men kuett for Tænder, 

Lerred for Liig — . 
For Liig kunde sættes Legem. I og for sig var intet der- 
imod at erindre. Hvorfor da foretrække Liig 9 . Fordi den 
tredie Linie — Linien 

Lerred for Liig — 
synes kun at være en 'afsluttende Efterskrift' og Havmanden 
at have udtømt sin hygieiniske Doctrin i de to første Linier 

Koldt Vand for Øine, 

men kuett for Tænder. 
Hvad er nu kuett? 

Bj orner (Kåmpadater) gjengiver, Aar 1737, dette 
underlige Ord med Kjod baade i sin svenske og i sin latinske 
Oversættelse. 



KtETT. 379 

Ih re (Glossarium Sviogothicum I 1149), Aar 1769: 
'In L. Islandica carnem kvett appellari vidi , in Alfs S. p. 
'12. ubi monstrum marinum, interrogatum, quidnam optimum 
'sit, respondet 

'Kallt vatn augum, 
'en kvett tonnvm . . . 
'Lectori meo judicandum relinquo, an kvett hoc pro kveikt 
dictum censeri debeat, ejusque origo repetenda a kveck vel 
'krick, vivus; in primis prout animal denotat, unde Dauorum 
'qweg , id. nostrumque quicktionde, decimæ ex pecoribus. 
'Milii adhuc aqua hæret'. Ihre selv lægger altsaa ingen 
videre Vægt paa denne Etymologie, og jeg anfører den blot 
i Forbigaaende. 

Joannes Olavius i Glossarium til Syntagma de 
baptismo, Aar 1770, opstiller et ket (nyislandsk Udtale for 
kjot) og jævnfører dette ket med krett, for hvilket sidste 
Ord han udtrykkelig citerer Hålfssaga, idet han paa Latin 
gjengiver krett ved pulpa (egentlig vel skært [magert] Kjød — : 
'pulpa est caro sine pinguedine Isid. Orig.). I øvrigt hen- 
viser han til Ihres Glossarium. 

Rafn (Nordiske Kæmpe-Historier III) oversætter, Aar 
1826, kiett ved Kjod, men tilføier som Note under Texten 
'eller rettere: mort Kjod'. 

Samme (Nordiske Fortids Sagaer II) oversætter, Aar 
1829, uden Bemærkning mart kjod. 

Ogsaa Jacob Grimm synes at opfatte kuet! som Kjod. 
D. G. P 525 yttrer han Aar 1840: kjod caro, schwed. kbtt, 
man vgl. altn. qvett (fornald. sog. 2, 33). 

Lex. poet., udk. 1860, anseer kucit blot for en Varia- 
tion af oldn. kjot Kjod og anfører en forklarende Mel- 
lemform. 

1863 udkom 'Oldnordisk Ordbog ved det Konge- 
'lige Nordiske Oldskrift- Selskab'. Her udtrykker min 
Ven, Forfatteren, sig saaledes p. 313 b 'Kvett (-s pi. d. 

25* 



380 KCETT. 

's.), n. , vistnok — kvetti (nu paa sine Steder i Island) et 
'Stykke Kj6d\ 

Endelig maa jeg gaae lidt tilbage i Tiden, nemlig til 
'Biorn Haldorsens islandske Lexikon', udgivet 1814. 
Her (II 182 b — 183 a , Art. 'Qvetti') identificeres ligeledes 
'qvett' — netop udtrykkelig Halfssagas kuett — med et ny- 
islandsk kvetti, men tages i Betydning af Læber. 

Der frembyde sig altsaa 5 forskjellige Opfatninger af 
krett: ') Læber (Bjorn Halld6rsson), 2 ) et Stykke Kjød (Ei- 
rikur Jonsson), 3 ) mørt Kjød (Rafn); 4 ) skært (magert) Kjød, 
pulpa (Jon Olafsson); 5 ) Kjød i Almindelighed (Bjorner, 
Ihre, J. Grimm, Sveinbjorn Egilsson). 

Hvad nu Bemærkelsen Læber angaaer, indseer jeg ikke, 
at der i den givne Sammenhæng i Hålfssaga kan være 
nogen Parallelisme imellem Læber, som en Legemsdeel, og 
Vand eller Ler red, som Ting, der ligge udenfor Individet 
og af dette benyttes eller lades ubenyttede efter Behag. Des- 
uden har Bjorn ikke engang viist, at kvetti betød Læber, og 
selv om dette var afgjort, behøvede kvett ikke at være det 
samme. Egilsson i Lex. poet. anfører Bjorns Mening, men 
uden at tiltræde den. 

Med Hensyn til Opfatningen af nyisl. kvetti som et 
Stykke Kjød, saa nærer jeg nogen Tvivl om denne Bemær- 
kelses Virkelighed. Men jeg vil ikke være stridig. Lad os 
uden videre antage, at nyisl. kvetti betyder et Stykke Kjød : 
passer saa denne Bemærkelse til det andet Ord — til k?ett 
i Hålfssaga? Hvorfor skulde her et Stykke af een Ting 
paralleliseres med et Hele af andre Ting? Her bør enten 
staae: en Smule Vand... et Stykke Kjød... en 
Stump Lerred, eller Vand... Kjød... Lerred, i 
Almindelighed, hvilket sidste synes langt naturligere. 

Oversættelserne mørt Kjød og pulpa skulle maaskee ud- 
trykke eet og det samme. Oversætterne have sikkert meent, 
at seit Kjød ikke var synderlig behageligt for Tænderne. 
Men i øvrigt er Mørheden ligefrem greben ud af Luften. 



HETT. 381 

Her møder nu tilsidst det Spørgsmaal: kan kvett, som 
Egilsson vil, i formel Henseende være en simpel Afændring 
af kjot (Å/W)? Neppe nok. U for t (i Udlyden) kan rig- 
tignok gaae an, i det mindste som Skrivemaade. e for jo (i 
dette Ords Indlyd) er mig derimod kun bekjendt som nyislandsk 
Udtale og er meget paafaldende i Oldnordisk. Paa (Forly- 
den) ku for k kjender jeg egentlig intet Exempel, hverken 
i kjot (Kjod) eller i andre Ord, være sig i Oldnordisk eller 
Nyislandsk. Derimod forekommer, men, saavidt jeg veed, 
kun en eneste Gang, qu for k i Forlyd, nemlig i den Form, 
Egilsson (Lex. poet. p. 483 b , Art. kvett) paaberaaber sig 
som Mellemled- imellem kjdt og kvett. Slaaer man op Side 
84 Lin. .-> i en af mig 1846 udg. oldislandsk Elementarlære 
(Frumpartar), vil man imidlertid see, at der ikke staaer reent 
qu, men qu med k over q*, hvad enten dette k skal træde 
i Stedet for q alene, eller for det hele qu, hvilket jeg snarest 
antager. Dog — hvordan dette end forholder sig, kan man 
neppe 'andet end indrømme, at naar to Stavelser afvige ind- 
byrdes i Forlyd, Indlyd og Udlyd, altsaa paa alle Punkter, 
saa synes deres Identitet, under sædvanlige Forhold, at 
staae paa noget svage Fødder, især naar een eller flere 
blandt Afvigelserne ere meget stærke. 

Jeg vil imidlertid et Øieblik sætte, at der ikke stod 
kuett, men kjot — 

Kalt vatn augum 
en kjot tonnum, 
°g J e g vilde troe, at kjot var en urigtig Læsemaade; thi 
jeg har aldrig, enten læst eller hørt, at Kjød ( — skjøndt 
den mest velsmagende og vistnok den uundværligste af alle 
Spiser — ) var enten sundt eller sødt for Tænderne. 



* Da løse Tegn , der indsættes imellem Linierne , let komme i 
Uorden eller reent forsvinde, skal jeg her gjentage Stedet, 

efter AM. Qv. 325-* Spalte 87-88: 

k 
at fella af j| quiot (»to apvat degi | inorege. 



382 KUETT. 

Men hvad er da (kuett =) kvett? 

Der er et Verbum kveita (kveiti, kveitta, kveittr), 
hvilket Bjorn oversætter: vi subigere, undertvinge med 
Magt; E. J6nsson: undertvinge med Magt; Fritzner: under- 
tvinge. Det forekommer Ketilssaga 5 (Fas. II 131 17), hvor 
det i Realiteten betyder saare, eller dræbe, eller saare og 
dræbe, medens være (saa) slem imod, eller maaskee kue 
(som Rafn, baade i Kæmpe-Historier og Fortids Sagaer, 
oversætter), synes at tilkjendegive sig som den rhetoriske 
Betydning, og knække (aet.), svække, eller lignende*, at være 
Grundbetydningen. Af dette kveita er afledet nomen agen- 
tis k ve i tir i det sammensatte bolkveitir En som betager 
Ulykken dens Braad. 

I Følge heraf oversætter jeg 
Koldt Vand for Øine, 

men [knækket — ] kuldslå aet for Tænder — 
hvilket synes mig at give en sund Mening, overeensstem- 
mende med Erfaring, og overeensstemmende med Havman- 
dens Natur, der hovedsagelig maatte lade hans Tanker dreie 
sig om Vandet. Med Hensyn til kvett for kfeitt (e for ei) 
skal jeg henvise til mine ovennævnte Frumpartar, p. 138-141 ; 
til AnO. 1858 p. 148 Note 10; samt til Ordet bolkvetir 
(Lex. poet. Artt. kvetir og bolkvetir, og SnE. I 292 1 5 med 
Note 14). Det vilde desuden være let at anføre mange 
andre Exempler paa e for ei. 



Jf. nyisl. kveita, f., og kveitulegur, adj. 



GRENAZ. 383 

GRENAZ 

2 H. HIND. 48 6 

(AMagn. Udg. II 115a 7, Rask 168b 26, Munch 96a 3, Luning 343b 12, 
Mobius 117b 34)- 

Af KONR. GISLASON. 



l\.ve5 ek grams J)inig 

'gr^naz' vånir. 
Meningen er klar af Sammenhængen: 

Haabet om Kongens 

Komme forsvinder. 
Men Bemærkelsen forsvinde (eller lign.) — hvorledes 
kan den være tilstede i gr^naz? 

AMagn. og Rask læse grennaz, af Adj. grannr, 
smækker, smal, tynd. Dette grennaz, i Bemærk, formind- 
skes, giver her en god Mening, og vilde være den rigtige 
Læsemaade, hvis der i Codex Regius (GI. Kgl. Saml. 2365 
i Qvart) stod greqaz, eller lign., i Stedet for at der (Pag. 
52 Lin. 11) i Virkeligheden staaer gr^naz, hvilket, i Følge 
den i denne Skindbog brugelige Stavemaade, ikke godt kan 
læses anderledes end som grænaz, der igjen kan staae for 
groenaz, da Codex er skreven (en rum Tid) efterat For- 
skjellen imellem t og i var ophørt paa Island. Denne 
Mulighed har Munch taget som Virkelighed, idet han skriver 
grænask, hvorom det saa hedder hos Luning, 'Die Edda' 
(1859) p. 567: 

'g roenask (sonst grennask), H. H. II, 48, schwinderi 1 . 
Aaret i Forveien udkom Biskupa-s5gur, 1ste Bind, der 489 
1-2 indeholder følgende Passus: 

'var på sémiliga me5 peim i fyrsto, en p6 gréndist brått' 
og dertil Anmærkningen: grænast (grønast) = vesna, 
'minka, grennast, sjå Helgakv. Hund. b. II. 48, Sturl. s. 3, 
'26 og vi5ar', d. e. 'grænast (grønast), forværres, mindskes, 
'blive tyndere, see . . . og flere Steder'. Hermed stemmer 



384 GRENAZ. 

Fritzner overeens, i det tredie, 1862 udkomne, Hefte af sin 
Ordbog (p. 223): 

'grænast, v. r. forringes', var på særailiga me5 beim 

'i fyrstu en p6 grændist meS beini bratt Bp. I, 489; 

'kveQ ek grams pinig grænast vånir Hund. 2, 48'. — 
Men hvor finder man Spor til en Analogie, hvorefter 
grennask med nogen Rimelighed kunde antages ogsaa at 
hedde grænask? Og paa den anden Side — hvad Sand- 
synlighed er der for, at grænask grønnes tillige skulde 
betyde at forringes? 

Dersom nu grgnaz i Codex Regius ikke er at læse 
groenaz, og (graphisk taget) endnu mindre grennaz — 
hvilken Udvei er der saa tilbage? Svar: At læse ligefrem, 
ganske som skrevet staaer, grgnaz = grænaz, der da (i 
formel Henseende) forholder sig til Adj. grånn (= grår) 
graa, ganske som vænaz forholder sig til van, rænaz til 
ran, mælaz til mål, osv. Intet synes naturligere, end at 
Haabet(s blaae Himmel) siges at graane, naar det er ved 
at tilsløres af Mismodets eller Fortvivlelsens Skyer. — Sturl. 
III 216 (Afsnit IX, Cap. 19) findes følgende Vers: 

Fold skal fregna aldri 

fagrleit digulsveita 

(glaoir* hyggjum svan sedja 

sårs) ligleSi våra, 

po at valnistendr vestan ** 

vigra*** sei9s um heioar 

(litt hyggr ferB å fiotta) 

fri5vån**** segi "granna". 
Dette Sted kunde synes at tale for grænaz i Betydn. 
af grennaz, og Lex. poet. (p. 266) opstiller, med Henviis- 



* g lad an Membranen (AM. 122 A Fol.). 

** Saaledes Membranen. 
*** Saaledes Membranen; ikke vigrar. 
**** Saaledes — med a — Membranen her. 



GRBNAZ. 385 

ning hertil, i Artiklen grakrr, et 'grOnn fridvån exigva spes 
'parts; men for det første har Membranen ikke granna, 
men (grana, d. e.) gråna, og for det andet kunne van og 
granna ikke danne Heelriim indbyrdes. Segja friflvån 
gråna maa betyde eet af to: enten sige, at Haabet om Fred 
er graat — Udsigterne dertil ere graae (gråna Acc. sing. 
fem., rettende sig efter friSvån), eller sige, at Haabet om 
Fred graaner (gråna Infinitiv). Efter min Mening vilde nu 
dette være tilstrækkelig oplysende med Hensyn til nær- 
værende Spørgsmaal. Dog behøver man ikke at blive staaende 
derved. Selve grxnaz forekommer heldigviis heelrimende 
i et Vers, digtet af Kolbeinn Tumason, Aar 1199, og saa- 
ledes gammelt nok til at kunne vise hiint Ords etymologiske 
Stilling — nemlig: 

Let ek gedsnara gotna 

— græniz friflr — at* ræna 

(litt mun bol at betra) 

"bamd m" of dal penna. (Osv.) 
D. e. Skjøndl "Freden graaner", raader jeg de tappre Mænd 
fra at plyndre Bønderne i denne Dal. Derved bliver ikke 
L lykken bedre. (Osv.) Fri5r græniz er enten det samme 
som friftvån grånar, eller det maa stilles ved Siden af 
det endnu almindelige islandske Udtryk nu grånar gam- 
ani5; jf. Sturl. I 21 o (Afsnit I, Cap. 13). 



Saalcdes begge Membranerne. 



386 



BJERGSTED FUNDET. 
BESKREVET*) AF C. F. HERBST. 

(Hertil Tavle V.). 



.Tørst omtrent ved Aar 1000 e. C. F., eller noget nær 
samtidigt med Christendommens almindelige Indførelse, lærte 
man her i Danmark — og ligeledes i Norge og Sverrig — 
at slaae Mønt, det vil sige, at afpasse Metal stykker af en 
vis Vægt og ved Hjælp af paaslagne Stempler faae dem 
anerkjendt af alle Borgere i Staten som almindeligt Bytte- 
eller Betalingsmiddel i det daglige Handelssamqvem. Man 
har hidtil ikke opdaget en eneste Mønt, som med mindste 
Grad af Sandsynlighed kunde antages at være præget her 
i Landet i den hedenske Tid; thi de under Navnet »Guld- 
bracteater« velbekjendte Stykker fra denne Tid, som forhen 
af Enkelte have været ansete for Mønter, ere af saagodtsom 
alle Forskere for længe siden ophørte at henregnes dertil. 
Som Beviis for, at de ikke have været Mønter, kan anføres, 
at de i Reglen ere forsynede med Indfatninger og Øskener 
og altsaa have været bestemte til at bruges som Hænge- 
smykker eller maaskee Amuletter , at de savne ethvert 
Særkjende , der kunde characterisere dem som Mønter, 
saasom Angivelse i Skrifttegn eller Mærker af Møntherren, 
Møntstedet eller Møntmesteren, og fremfor Alt, at de ere 
af altfor stor Metalværdi, til at de i hiin Tid, da de ædle 
Metaller havde en langt større Værdi end nu**), kunde 



*) I Hovedsagen overeensstemmende med et Foredrag, holdt 
den 2den Mai 1866 paa Oldskrift- Selskabets Møde hos Hs. 
Majestæt Kongen paa Amalienborg. 
**j Guldets Værdi forholdt sig vel i den ældre Tid til Sølvets 
som 8 til 1 (Jydske Lov 3die Bog, 12te Cap.), medens det 
nu forholder sig dertil omtrent som 15.', til 1; men Sølvets 
Værdi var derimod langt storre end nu, som Følge af at det, 
navnlig inden Amerikas Opdagelse, forekom i betydelig mindre 
Mængde. 



/ 




v; 




i 




Wfo 














Må 






»7- 







BJERGSTED FUNDET. 



JMfUm,m M J *■■ 



BJERGSTED FTNDET. 387 

bruges som almindeligt Bytte- eller Betalingsmiddel. Havde 
de skullet tjene hertil, maatte man nødvendigviis samtidigt 
have havt et langt større Antal smaa, til det daglige 
Handelssamqvem passende Underafdelinger af dem, og det 
vilde være meer end besynderligt, om man nu, da man dog 
kjender et temmelig betydeligt Antal Guldbracteater, ikke 
skulde have fundet en eneste af saadanne Smaamønter. 
Det synes derfor at være hævet over enhver Tvivl, at man 
i den hedenske Tid ikke har slaaet Mønt her i Landet. 
Derimod udvise talrige Fund, at fremmede Landes Mønter 
i hiin Tid ere blevne indførte hertil i Mængde; men selv 
disse ere aabenbart ikke blevne brugte her som egentlig 
Mønt, men kun som Betalingsmiddel efter Vægt, paa samme 
Maade som ituhuggede Stykker af Guld og Sølv, med hvilke 
de saagodtsom altid tindes. 

De ældste nordiske Mønter man kjender ere fra de 
samtidige Konger Svend Tveskjæg i Danmark, Olaf Tryg- 
vesøn i Norge og Oluf Skotkonung i Sverrig, og det synes, 
at det var paa Erobringstogene til England, i hvilket Land 
man flere Hundrede Aar tidligere end her i Norden kjendte 
og brugte at slaae Mønt, at Nordboerne først have lært 
dette. Det er nemlig en mærkelig Kjendsgjerning, at alle 
de tre nævnte Kongers Mønter i enhver Henseende, med 
Undtagelse af Indskrifterne, ligne den samtidige engelske 
Konge Æthelred II's Mønter, og hvad mere er, de synes 
endog alle at være slagne af een og samme Møntmester, 
en Angelsachser ved Navn Godwin *). 

Fra denne Tid af, altsaa omtrent fra Aar 1000, haves 
næsten uafbrudte og rige Rækker af danske Mønter. Disse 
vare, lige til henimod Middelalderens Slutning, udelukkende 
af Sølv, men rigtignok af yderst forskjellig Godhed, samt 



*) See bl. a. Ranius ■ Om nogle gamle Mynter, som kunne 
ansees for de ældste, der i de nordiske Lande ere slagne. 
(Skand. Litteratur-Selskabets Skrifter, 21de Bind). 



388 BJERGSTED FUNDET. 

af ringe Vægt, og man kan saaledes i dem see et Udtryk 
for, at det for hiin Tid tjenlige, almindelige Betalingsmiddel 
maatte være af ringe Metalværdi. At dette til daglig Brug 
endda ofte har været altfor stort, finder man bekræftet ved, 
at der i Møntfundene fra hiin Tid forekomme mangfoldige, 
i to, ja undertiden i fire Dele overhuggede Mønter. 

Til Brug ved større Udbetalinger havde man imidlertid 
større Regningsmønter, og af disse var »Marken« den 
største. Den inddeltes i 8 Ører, af hvilke hver gjaldt 3 
Ørtuger, og paa hver Ørtug gik 10 Penninge, saa at 
der altsaa gik ialt 240 Penninge paa en Mark. Denne 
Inddeling af Marken vedblev længe aldeles uforandret, og 
Marken selv, der igrunden var en Vægtbestemmelse, som 
svarede til et halvt Pund, vedblev som saadan at være den 
samme. Men efterhaanden, som Møntherrernes Lyst og 
naturligviis ogsaa Trang til at gjøre Møntretten indbringende 
bragte dem til at forringe de af dem slagne Mønters indre 
Værdi, blev Begrebet af en Mark forskjelligt, eftersom man 
derved forstod en Mark fiint Sølv eller en Mark Penninge, 
og man skjelnede derfor snart bestemt imellem Udtrykkene 
»Veiet Mark« og « Tællet Mark« ligesom^ imellem 
»Mark fiint eller brændt Sølv» og »Mark Møntsølv«. 
For at give et Begreb om , hvorledes Mønternes Værdi 
forringedes i Henseende til Vægt, skal jeg anføre, at af 
Svend Tveskjægs Mønter gaaer der omtrent 9 Stykker paa 
et nuværende Lod, af Knud den Stores danske Mønter 
derimod 10 å 12 Stykker, og hans Søn Hardeknuds danske 
Mønter ere endnu lettere, saa at der i Gjennemsnit gaae 
omtrent 16 Stykker af dem paa et Lod. Mønternes 
Metalgodhed blev ligeledes efterhaanden forværret, og af 
de historiske Efterretninger, sees, at de danske Penninge 
paa Valdemar den Andens Tid vare saa forringede i Værdi, 
at 3 Mark Penninge kun indeholdt een Mark Sølv, og at 
de ved Slutningen af det 13de Aarhundrede vare saa 



BJERGSTED FTNDET. i)*! I 

slette, at der ikke indeholdtes mere end een Mark Selv i 
6 Mark Penninge *). 

Har Retten til at slaae Mønt saaledes været ind- 
bringende, er der paa den anden Side tydelige Tegn paa, 
at Møntherrerne have bestræbt sig for at værne om den 
ved at modarbeide Falskmøntnere. Deels lod man nemlig, 
lige indtil Midten af det 12te Aarhundrede, anbringe saavel 
Møntmesterens som Møntstedets Navn som Control paa 
Mønterne, og deels bleve strenge Straffe fastsatte for Falsk- 
møntnere **). At disse Midler dog langtfra ikke have for- 
maaet at dæmpe den stærke Fristelse til at opnaae en be- 
tydelig Vinding ved at slaae falsk Mønt, vise Møntfundene, 
og af disse fornemmelig de fra Midten af det Ilte Aar- 
hundrede; thi de indeholde en forbausende Mængde af sam- 
tidige falske Mønter, hvilke kjendes paa deres ulæselige, 
meest af Streger bestaaende Indskrifter og paa de barba- 
riske Efterligninger af Fremstillingerne paa de ægte Mønter. 
Det Mærkeligste ved disse falske Mønter er, at de som 
oftest ere ligesaa vægtige og af ligesaa godt Sølv som de 
ægte, og at det saaledes synes, at Falsknerne ikke have 
vovet at forøge deres Vinding ved at give deres Mønter synderlig 
mindre Metalværdi end den de ægte havde. Forklaringen 
heraf er dog neppe vanskelig. Sølv kjendte nemlig enhver 
Mand og han var vant til at undersøge dets Godhed, idet 
han med sin Daggert eller Knivsod prøvede dets Hvidhed 
og Blødhed"*); derimod forstode sikkert kun meget Faa sig 



*) H. M. Velschows Afhandling i Molbechs Nordiske Tidsskrift 
for Historie, Litteratur og Konst, 3die Bind : »Om Kornprisen 
i Danmark under Erik Eiegod«. S. 388. 
**) Efter Knud den Stores Love skulde Haanden afhugges paa 
Falskmøntneren. See : Kolderup- Rosenvinge, Leges Regis 
Canuti Magni : Havniæ 1826, pag. 38. 
***) I de mange i Museet for de nordiske Oldsager opbe'varede 
Fund af Selvsager fra det 10de og Ilte Aarhundrede sees 
talrige Indsnit i de afhuggede Solvstykker, der have tjent 
som Betalingsmiddel efter Vægt. 



390 BJERGSTED FUNDET. 

paa at læse Omskrifteme paa Mønterne eller at skjelne de 
barbariske Fremstillinger paa de falske Mønter fra dem paa 
de ægte, hvilke sidste dog visselig heller ikke røbede syn- 
derlig Kunst. 

Efterat man her i Landet i Løbet af henved halvandet 
Hundrede Aar vedblivende havde forringet Mønternes indre 
Værdi baade ved at gjøre dem lettere og tillige ved at 
forværre Sølvets Godhed i dem, skjøndt dette sidste Middel 
ikke anvendtes i saa høi Grad som noget senere hen i 
Tiden, kom man under Svend Grathe saa vidt, at der af 
de, rimeligviis i Begyndelsen af hans Regjering slagne 
Mønter gaae omtrent 40 Stykker paa et Lod; de veie 
saaledes kun omtrent en Fjerdedeel af Knud den Stores 
ældste danske Mønter *). Da begyndte man her, ligesom 
ogsaa i de andre nordiske Lande og i Tydskland, istedetfor 
tosidede Mønter at slaae eensidede, af tynde drevne Sølv- 
plader dannede Huulmønter, eller som de almindeligt kaldes 
»Bracteater*. Sølvpladerne, hvoraf denne Tids nordiske 
Bracteater dannedes, vare af fiint Sølv men saa tynde og 
skrøbelige, at de maae have afgivet et yderst upraktisk Be- 
talingsmiddel i det daglige Samqvem. Videst i den Retning 
have unegteligt Normændene drevet det; thi de norske 
Bracteater man har fra denne Tid **), ere saa tynde og 



*) Fem i den kgl. danske Møntsamling opbevarede Monter fra 
Svend Grathe (afbildede i Beskrivelsen over danske Mynter 
og Medailler, II Classe Tab. VIII, Svend Estridsen Nr. 82—83) 
veie tilsammen 1,86 franske grammes; altsaa er Gjennemsnits- 
vægten af hver enkelt 0,37 grammes. (En stor Deel af de i 
Beskrivelsen afbildede danske Mønter fra Middelalderen tillægges 
der andre Konger end dem, hvortil de, efter Oplysninger fra 
senere Møntfund, nu maae henføres). 
**) See Schive: Norges Mynter i Middelalderen. Christiania 1865, 
Tavle VI— VIII. I den af Professor C. A. Holmboe skrevne 
lærde Indledning til dette Værk udtales S. XXI den For- 
mening, at disse tynde Bracteater ere de i den ældre Froste- 
thingslov XIV ,12 omtalte »Thveite« , og det antages at 4 af 
dem gik paa en dagjældende Penning. 



BJERGSTED FTNDET. 391 

lette, at det næsten er ubegribeligt, at de have kunnet 
tjene som Mønt, hvilket dog upaatvivleligt har været Til- 
fældet. Et svagt Pust blæser dem bort, og jeg veed neppe 
at characterisere dem bedre end ved at anfere, at jeg troer 
at den meest praktiske Maade at faae fat paa en enkelt 
af dem maa have været, at væde Fingerspidsen og tage 
den dermed. 

Hvad de danske Bracteater fra denne Tid angaae, saa 
vare de ogsaa meget tynde og lette, saa lette, at der af 
Svend Grathes og Knud den Femtes Bracteater gaae 
omtrent 60 Stkr. paa et Lod. Men der er en anden Sær- 
egenhed ved dem, som vel fortjener at bemærkes. Ud- 
arbeidelsen af de Stempler, hvormed de ere slagne, er 
foretagen med en forholdsviis sterre Fiinhed og Pyntelighed, 
end den der er anvendt til de Stempler, hvormed de to- 
sidede Mønter ere slagne, der gik forud for dem, og lige- 
ledes de Mønter, der efter kort Tids Forløb atter afløste 
dem. Dette er saameget mere paafaldende , som disse 
Bracteater netop ere fra en Tid, da Danmark var haardt 
hjemsøgt af den Borgerkrig, der fremkaldtes ved Svend 
Grathes, Knud den Femtes og Valdemar den Stores Kamp 
om Kongevælden. 

Man har siden umindelig Tid kjendt en stor Deel af 
denne Periodes Bracteater, af hvilke de mærkeligste frem- 
stille et kronet Brystbillede i Profil. Som Omskrift have 
de deels Svend Grathes eller ogsaa Knud den Femtes Navn 
(SVENO REX eller CANVT REX *), deels kun Navnet 
paa en By**). Med Hensyn til disse sidste kan det van- 
skeligt bestemmes, for hvilken af de nævnte Konger de ere 
slagne, thi Brystbillederne paa dem ligne meget hverandre 
og kunne ligesaagodt antages at fremstille den ene som 



*) See Beskrivelsen over danske Mynter og Medailler, II Classe 
Tavle VII Nr. 56-60 og Tavle X, Knud den Hellige Nr. 1—5. 
**) Sammesteds Tavle VII Nr. 67- 71 og Tavle VIII Nr. 72—74, 
78, 79 og 81, 



392 BJERGSTED FUNDET. 

den anden af Kongerne. De Byer, hvis Navne fandtes paa 
de tidligere kjendte Bracteater af dette Slags, vare fem, 
nemlig ALABVRGA eller Aalborg, AROSIA eller Aarhus, 
HERINGA eller Hjørring, HORS (enes) eller Horsens og 
RANROSIA eller Randers, altsaa alle beliggende i Nørre- 
jylland *). Men fra Viborg, den gamle Møntstad, den navn- 
kundigste af de jydske Byer, den By hvor Kongerne hyl- 
dedes, kjendte man iugen tilsvarende Bracteat, og hvad der 
var endnu besynderligere, man kjendte ingen saadan fra 
den samtidige Kong Valdemar den Store. 

Da blev dette Savn afhjulpet ved et lille men mærke- 
ligt Fund, som i 1860 fremkom i Bjergsted Sogn, Kjær 
Herred, Aalborg Amt. Ved at grave en ny Vei paa 
Bjergsted Hede fandt nemlig Gaardmand Niels Jensen 
af Knepholdt By en Leerkrukke, indeholdende 148 Brac- 
teater og 3 tynde Mønter (eller saakaldte Halvbracteater) 
af Sølv, og det hele Fund, som indleveres til Stiftamtmand 
Dahl strøm i Aalborg, blev af denne oversendt til den 
kgl. Mønt- og Medaille-Samling. 

Fundet bestod af følgende Stykker: 

Danske Bracteater. 

1. f REX VALDGM omkring et til Høire vendt 
Hoved med en eiendommelig Krone. Tavle V Fig 1. 

(vog: 0,11 gram.**). 2 Expl. 

2. (f W) ALDGMARVS IEX om et lignende kronet 
Hoved som paa Nr. 1. T. V fig. 2. 1 Expl. 



*) Fra 3 af disse Stæder, Aalborg, Aarhus og Randers, haves 
ogsaa samtidige Bracteater, hvorpaa sees et stort Kors, i hvis 
Vinkler R ALA, AROS og RAND. See Beskr. II Classe 
Tavle VII Nr. 66 og Tavle VIII Nr. 75—77 samt Harald 
Hein Nr. 13. Ogsaa fra Kong Svend kjendes lignende 
Bracteater med et Kors, i hvis Vinkler SVENO. Beskr. 
II Cl. T. VII Nr. 61—65. 
**) Vægten i franske grammes er kun anfort ved de ei beskadi- 
gede, fuldstændige Expl. 



BJERGSTED FtNDET. 393 

3. f WALDAOARc/3 REX om et stort Kors, over 
hvis Vinkler et andet Kors er lagt. T. V fig. 3. 

(vog: 0,23 gram.). 2 Expl. 

4. f REGIS. HORSENES om et Kors, i hver af 
hvis Vinkler er en Ring. T. V fig. 4. 

(vog: 0,24 gram.). 1 Expl. 

5. f REGtø RANDRVca IA om et Kors , over hvis 
Vinkler er lagt et finere Kors med fire Kugler paa hver 
Ende. T. V fig. 5. 

(vog: 0,19 gram., men ei ganske fuldstændig). 1 Expl. 

6. f WIBERGIS om et kronet, skjægget Bryst- 
billede. T. V fig. 6. (vog: 0,22 gram.). 2 Exp. 

7. To mod hinanden vendte Hoftebilleder af en 
Konge og en Dronning, af hvilke Kongen holder et Sværd 
i Skeden op imellem dem. T. V fig. 7. 

(vog: 0,17 gram.). 3 Expl. 

8. To lignende Hoftebilleder, men her er en Palme- 
green anbragt imellem dem og Kongen holder et draget 
Sværd paa Skulderen. T. V. fig. 8. 4 Expl. 

9. Omtrent som foregaaende, med Undtagelse af, at 
her er et Scepter anbragt imellem Hoftebillederne. T. V fig. 9. 

(vog: 0,2 gram.). 1 Expl. 

10. Som foregaaende, undtagen at her imellem Hofte- 
billederne er anbragt en Fane, bestaaende af en Stang, ved 
hvilken en Fugl med udbredte Vinger holder sig fast med 
Næb og Kløer; fra Fuglen hænge 3 Qvaster ned. -T. V fig. 10. 

1 Expl. 

11. To mod hinanden vendte Hoftebilleder af en Konge 
og en Biskop, af hvilke Kongen holder et draget Sv;i rd 
paa Skulderen og Biskoppen holder sin Bispestav foran sig. 
T. V fig. 11. (vog: 0,19 gram). 1 Expl. 

12. Et Portal med tre Taarne; derunder et kronet 
Hoved vendt mod Venstre og foran dette formeentlig Spidsen 
af et Sværd. T. V fig. li>. 3 Expl. 

Aarb. t. nord. Oldk. og Hist. 1867. 26 



394 BJERGSTED FUNDET. 

13. Et Portal med tre Taarne, og derunder et mod- 
vendt kronet Brystbillede imellem to Stjerner. T. V fig. 13. 

1 Expl. 

14. Ligeledes et Portal med tre Taarne, men derunder 
sees et modvendt kronet Hoved med stort Skjæg. T. V 
fig. 14. 2 Expl. 

15. En stor og eiendommeligt dannet Krone, ovenpaa 
hvilken 2 Fugle ere anbragte. Under den er en Stjerne 
imellem to Ringe. T. Vfig. 15. (vog: 0,19 gram.). 1 Expl. 

16. Et Sværd og en Bispestav, lagte overkors; i hver 
af Vinklerne imellem dem en Lilie. T. V fig. 16. 1 Expl. 

17. En noget lignende Bracteat; men hvorpaa Sværdet 
og Bispestaven vende til de modsatte Sider. T. V fig. 17. 

(vog: 0,2 gram.). 1 Expl. 

18. Et til Høire vendt, kronet (?) Hoved, foran hvilket 
er en Bispestav. T. V fig. 18. 3 Expl. 

19. Tre Taarne, staaende paa en tredobbelt Bue, og 
under denne en Bispestav. Med svage og ulæselige Spor 
af Omskrift. T. V fig. 19. 1 Expl. 

20. Én lignende, men forskjellig Bracteat; uden Spor 
af Omskrift. T. V fig. 20. 3 Expl. 

21. Et Portal med tre Taarne, og i det en Korsstav 
imellem to smaa Kors. T. V fig. 21. 3 Expl. 

22. En Bygning med tre Taarne. T. V fig. 22. 

12 Expl. 

23. ArNVS 6 (d. e. Agnus dei *). Guds Lam med 
Glorie om Hovedet. Over dets Ryg tre Ringe og under dets 
Bug een Ring. T. V fig. 23. 3 Expl. 

24. Guds Lam med Glorie om Hovedet. Bagved 
det en Palmegreen (?) og bag dets Hals et Sværd. Foran 
det og under dets Bug fire Ringe. T. V fig. 24. 1 Expl. 



*) t istedetfor g i Agnus er aabenbart en Skjødesloshed af 
Stempelskjæreren. Middelalderens Monter frembyde hyppige 
Exempler paa lignende Feiltagelser. 



BJERGSTED FUNDET. 395 

25. Guds Lam, men oden Glorie om Hovedet, hol- 
dende en Korsstav, hvorfra udgaaer Noget, der ligner en 
Fuglevinge eller vel snarere en Palmegreen. Foran det et 
Scepter og under dets Bug flere Ringe. T. V fig. 25. 

(vog: 0,19 gram.). 1 Expl. 

26. Guds Lam med Glorie om Hovedet, holdende en 
ziirlig Korsstav. Foran det A (Agnus dei? Alaburga? Aro- 
sia?). T. V fig. 26. 5 Expl. 

27. En Vædder*) med Forbenet paa et lignende Fod- 
stykke som det, hvorpaa Guds Lam i Almindelighed er 
fremstillet (see Nr. 23). Den synes at holde en Bispestav; 
foran den staaer et V (Valdemarus? Viberga?), og om 
den ere 3 Ringe anbragte. T. V fig. 27. 1 Expl. 

28. Duen (den Helligaand) med udspilede Vinger. 
Omkring den to Ringe og to Punkter. T. V fig. 28. 1 Expl. 

29. Lignende foregaaende; men her er Duen omgiven 
med fem Ringe. 1 Expl. 

30. Lignende Fremstilling; men Duen er her omgiven 
med to Lilier og to Ringe. T. V fig. 29. 1 Expl. 

31. En til Heire vendt Grif, hvorunder to Ringe. 
T. V fig. 30. 3 Expl. 

32. Et Kors, hvis Arme ere snoede og hver for sig 
have en umiskjendelig om end vel tilfældig Liighed med 
Griffens Hale paa Nr. 31. Over dets Vinkler er lagt et 
Liliekors med en Ring i Midten. T. V fig. 31. 1 Expl. 

33. Et Kors med en indadvendt Lilie i hver Vinkel. 
T. V fig. 32. 1 Expl. 

34. Et Kors med en bladformet Figur i hver Vinkel. 
T.V fig. 33. (vog: 0,21 gram.). 6 Expl. 

35. Et Kors, i hver af hvis Vinkler er en Fjeder eller 
et krumbeiet Blad. T. V fig. 34. 1 Expl. 



*) Syndofferets Buk (Forsoningen). See 3die Mose Bog 16 Cap, 
V. 15—27. 



396 BJERGSTED FUNDET. 

36. Et bredt Kors , over hvis Vinkler er lagt et 
tyndere Kors med to Roser og to Ringe paa Armenes 
Ender. T. V fig. 35. 17 Expl. 

37. Lignende Fremstilling; men istedetfor de to Arme 
med Ringe paa Enderne er her kun en Ring i hver af det 
brede Kors's to Vinkler. 9 Expl. 

38. Som foregaaende, med Undtagelse af, at istedetfor 
de to Arme med Roser paa Enderne er her to Arme med 
en Kugle paa hver Ende. 5 Expl. 

39. Et bredt Kors som paa Nr. 35; i hver af dets 
Vinkler et Punkt og en Rose. 24 Expl. 

40. Et lignende Kors; i de tre af dets Vinkler et 
Punkt og en Ring, og i dets fjerde Vinkel et Punkt og en 
Rose. 4 Expl. 

Norske Mønter og Bracteater. 

41. Tynd Mønt eller saakaldet Halvbracteat. Adv. 
Modvendt Brystbillede med et Spyd (Scepter?) ved dets 
høire og en Korsstav ved dets venstre Side. Rev. Et dob- 
belt Kors med en Kugle i hver Vinkel. Schive: Norges 
Mynter i Middelalderen. T. XVIII fig. 26, a. 1 Expl. 

42. Bracteat. Modvendt, kronet Brystbillede med stort 
Skjæg. Ved dets høire Side et Sværd og ved dets venstre 

et Liliescepter. Udseendet af denne Bracteat, 
der neppe før har været kjendt, gjengives i hos- 
staaende Afbildning, (vog. 0,14 gram., men ei 
ganske fuldstændi)g. 1 Expl. 

Bracteat. Kronet Hoved, vendt til Høire. Ved 
dets Sider: REX. Jfr. Schive T. VII fig. 56. 1 Expl. 

44. Bracteat, hvorpaa B. Schive T. VII fig. 26. 1 Expl. 

45. dito, hvorpaa N. Schive T. VII tig. 44. 1 Expl. 

46. dito, hvorpaa R. Schive T. VII fig. 32. 1 Expl. 

47. dito, hvorpaa T. Schive T. VII fig. 46. 1 Expl. 

48. dito, hvorpaa T. Schive T. VII fig. 53. 2 Expl. 






BJERGSTED FL'NDET. 397 

49. Bracteater, hvorpaa et Kors med en Kugle i hver 
Vinkel. Noget forskjellig fra de tidligere kjendte 
Bracteater af lignende Slags og derfor afbil- 
det her. 1 Expl. 

50. En lignende, men dog forskjellig Brac- 
teat, hvis Udseende gjengives i hosstaaende Af- 
bildning. 1 Expl. 

51. Bracteat med et Kors, paa hver af 
hvis Ender er en Kugle. Jfr. Schive T VII fig. 112. 

1 Expl. 

52. Bracteat med et Patriarchalkors. Schive T. VII 
fig. 23. 2 Expl. 

Mønter fra Utrecht. 

53. Tynd Mønt eller Halvbracteat. Adv. Et modvendt 
Brystbillede med oprakte Hænder. Red. -j- co -j- . . . om et 
Kors med en Kugle i hver Vinkel. P. O. van der Chijs: 
de Munten der Bisschoppen, van de Heerlijkheid en de Stad 
Utrecht. Tab. XXXI, Laatste Supplement Nr. 6. 2 Expl. 

Af de mange forskjellige, ovenfor beskrevne Bracteater, 
som jeg har henført til Danmark , har ikke en eneste hidtil 
været bekjendt. At de alle ere danske anseer jeg for 
utvivlsomt paa Grund af mange mindre Overeensstemmelser 
imellem dem. Med Undtagelse af Nr. 1 og 2, der ere noget 
mindre og lettere, ere nemlig alle de øvrige temmelig nær 
af samme Størrelse og Vægt*); de ere alle af tilnærmelses- 
viis lige Metalgodhed, efter Udseendet 14 lødige; og 
de have alle en fuldkommen eensartet Perlerand. Desuden 
er der en umiskjendelig Liighed imellem Kronerne paa 
T. V fig. 7 — 13 og 18; de eiendommelige Perlerækker langs 
Taarnene paa fig. 12, 14 og 21 sees ogsaa paa Palme- 
grenene paa fig. 8 og 24; samme Slags særegne Straaler 



*) I Gjennemsnit 0.2 gram., saa at der gaaer omtrent 72 Stk. 
af dem paa et Lod dansk Selvvægt. 



398 BJERGSTED FUNDET. 

eller Takker ere anbragte paa Taarnene fig. 20 — 22; den 
samme Maade, hvorpaa Stempelskjæreren har fremstillet 
Haarene paa de kronede Hoveder fig. 1, 8, 10 og 18, er 
benyttet ved Gjengivelsen af Ulden paa Guds Lam fig. 23 — 27 
og af Fjerene paa Griffens Hals fig. 30; den besynderlige, 
en Hørtot lignende Skikkelse, som Griffens Hale har faaet 
paa fig. 30, kommer tilsyne igjen i Korsets Arme paa 
fig. 31 og tildeels i Kronens Blade paa fig. 15; lignende 
Lilier med Støvtraade, som den paa fig. 15, forekomme 
ogsaa paa fig. 31 og 32; de af Ringe dannede Kors paa 
fig. 24 og 26 ere aldeles eens; og endelig vidne, om end i 
ringere Grad, de hyppige Ringprydelser paa fig. 15,23—25 
og 27 — 30 om Overeensstemmelse baade i Tid og For- 
arbeidsningssted. 

Af de faa Bracteater i Fundet, der have mere beteg- 
nende Indskrifter (og til hvilke jeg saaledes ikke henregner 
fig. 23, 26 og 27) maae de tre under fig. 1 — 3 afbildede, 
der bære Indskriften VALDEMARVS REX, uden mindste 
Tvivl tillægges Kong Valdemar den Første. Der er imid- 
lertid den Forskjel imellem dem, at de to første ere betyde- 
ligt mindre i Omfang end fig. 3 og kun veie halvt saa 
meget som denne, saa at de synes at være udmøntede til 
at gjærde det Halve af den. Det er ogsaa muligt, at disse 
to Bracteater, paa hvilken Kongens Hovedbedækning er af 
en besynderlig Form, der snarere ligner Bispehuen paa 
fig. 11 end en Krone, ere lidt ældre end de øvrige danske 
Bracteater i Fundet og stamme fra Tidsrummet imellem 
1154, da Valdemar blev hyldet som Konge paa Viborg 
Thing, og Slutningen af Aaret 1157, da han blev kronet 
i Roskilde af Erkebiskop Eskil. Idetmindste stemme de 
i Henseende til Størrelsen (om end ikke i Vægt) overeens 
med en til denne Tid hørende Bracteat, der opbevares i 
Christiania Universitets Møntkabinet og i Aaret 1840 blev 
funden ved Gaarden Dælie i Hedemarken. Paa denne 
Bracteat, der er præget under Kong Knud den Femte, 



BJEROSTKD FCNDET. 399 

sees hans modvendte kronede Hoved og derom -J* CANVT. 
REX. DAN*), og den veier ifølge Opgivende 4ass., eller 
omtrent 0,19 gram., saa at den i Vægt noget nær svarer 
til de almindeligt bekjendte Bracteater fra denne Tid. Hvad 
derimod den tredie af de nævnte Bracteater med Valdemars 
Navn (fig. 3) angaaer, da antager jeg, at den er præget 
efter Slaget paa Grathehede og Kongens kort derpaa føl- 
gende Kroning i 1157, idet den baade i Størrelse og Vægt 
stemmer fuldkommen overeens med de øvrige Bracteater i 
dette Fund og navnlig med Fig. 7 — 11, om hvilke jeg 
nedenfor skal udtale mig nærmere. 

Foruden disse tre indeholdt Fundet endnu kun .tre 
Slags Bracteater med mere betegnende Indskrifter, nemlig 
de tre der ere afbildede paa T. V fig. 4 — 6 og som alle 
bære Navne paa Møntsteder. Det ene Slags ^fig. 6) ligner 
forsaavidt de ovf. S. 391 nævnte Bracteater fra de fem 
nørrejydske Stæder, som Fremstillingen derpaa er et kronet, 
i Enkelthederne iøvrigt temmelig forskjelligt, Brystbillede; 
men Omskriften er WIBEBGIS, en paafaldende Variation 
af den fra mange tidligere Mønter bekjendte Form 
VIBERGA **), og vi have saaledes her den før savnede 
Bracteat fra Staden Viborg. De to andre Slags, der ere 
afbildede fig. 4—5, ere fra to af de S. 392 nævnte Mønt- 
stæder, Horsens og Randers, men Fremstillingerne paa dem 
ere forskjellige fra de tidligere kjendte og ligeledes Om- 
skrifterne, idet der til Byernes Navne her er føiet „REGIS". 



*) Afbildet Tab. II fig. 132 i C. A. Holmboe's Afhandling: De 
prisca re monetaria Norvegiæ et de numis seculi duodecimi 
nuper repertis. Christiania? 1841. Prof*. Holmboe antager 
dette Skrift, at Bracteaten bor tillægges Kong Knud VI 
men paa denne Konges Tid brugtes, saavidt man hidtil veed 
ikke Bracteater men meget sterre og af daarligere Solv for 
arbeidede Monter, og den maa saaledes uden Betænkning 
henfores til Knud V. 
**) See bl. a. Sandø Fundet i Ann. n. Oldk. 1863. S. 380. 



400 BJERGSTED FUNDET. 

Byerne kaldes altsaa paa dem »Kongens Horsens« og 
»Kongens Randers«, og det er saavel efter dette Tillæg 
til deres Navne*), som efter Bracteaternes Eensartethed 
i Characteer og Størrelse med de øvrige Bracteater i Fundet, 
høist rimeligt, at de ere slagne efterat Valdemar var bleven 
Enekonge og var bleven kronet. 

Af de øvrige Bracteater i dette Fund maa jeg for- 
nemmelig henlede Opmærksomheden paa en lille Række af 
fem Slags (fig. 7 — 11), der vel ere uden Indskrifter, men 
hvis Fremstillinger forekomme mig at tale høit og tydeligt 
nok. De danne ligesom et sammenhængende Hele og afgive 
en ligesaa smuk som interessant Illustration til det heldige 
Vendepunkt i Danmarks Skjæbne, da Borgerkrigen ophørte 
efter Slaget paa Grathehede og Valdemar blev Enekonge. 
De fire af dem (fig. 7 — 10) have det tilfælleds, at man paa 
dem alle seer Hoftebillederne af en Konge og en Dronning, 
vendte imod hinanden, men paa den ene af dem holder 
Kongen et Sværd i Skeden op imellem sig og Dron- 
ningen, hvorimod han paa de tre andre holder et draget 
Sværd paa Skulderen og der imellem ham og Dronningen 
er anbragt, paa den ene en Palmegreen, paa den anden 
et Scepter og paa den tredie en Fane. Paa den femte 
af disse Bracteater (fig. 11) er ligeledes fremstillet to mod 
hinanden vendte Hoftebilleder, men her af en Konge og en 
Biskop. Kongen holder ligesom paa de foran nævnte et 
draget Sværd paa Skulderen og Biskoppen holder Tegnet 
paa sin kirkelige Myndighed, sin Bispestav, foran sig. 



*) Det maa dog bemærkes , at det ene af de tidligere kjendte, 
S. 392 Anm. *) nævnte Slags Bracteater bar Indskriften 
R ALA, hvilken sandsynligviis maa fortolkes ved »Regis Ala- 
burga«, i Liighed med den ovenanførte Benævnelse for Byerne 
Horsens og Randers. Allerede i den 185i udkomne 1ste Deel 
af Fortegnelsen over O. Devegges Mont- og Medaille-Samling 
har man, skjondt med nogen Tvivl, ret heldigt forklaret disse 
Bogstaver ved »Alaburga Regia«. 



BJERGSTED FCNPET. 401 

At denne eensartede og sammenhørende Række Brac- 
teater maa have Hentydning til bestemte, mærkelige Be- 
givenheder, er indlysende, og man behøver ikke at lede 
længe blandt de historiske Begivenheder, der fandt Sted 
paa den Tid, da Bracteaterne omtrent ere slagne, tor at 
finde dem, hvorpaa de passe. Efter det bekjendte Gjæste- 
bud den 9 August 1157 hos Kong Svend i Roskilde, hvor 
Knud den Femte blev myrdet, flygtede Valdemar til Jylland, 
og paa samme Tid han der samlede Tropper for at møde 
Kong Svend, holdt han i Viborg Bryllup med Kong Knuds 
Halvsøster, den skjønne Prindsesse Sophie. Kort Tid efter, 
St. Severins Dag den 23 October 1157, stod Slaget paa 
Grathehede, i hvilket Kong Svend blev dræbt, og efterat 
Valdemar saaledes var bleven Enekonge og Borgerkrigen 
var endt, blev han, endnu i Slutningen af samme Aar, 
kronet i Roskilde af Erkebiskop Eskil. 

At Fremstillingerne paa Bracteaterne tyde hen paa det 
ved disse Begivenheder for Landet og Kongen vundne Re- 
sultat, forekommer mig at være utvivlsomt. Den for hiin 
Tids Mønter høist ualmindelige Fremstilling, at Dronningens 
Billede er anbragt med og ligeoverfor Kongens, passer som 
Udtryk for Glæden over det af Kong Valdemar nyligt ind- 
gaaede Ægteskab; det i Skeden stukne Sværd som han 
rækker Dronning Sophie som Tegn paa at Krigen var 
endt, Fredens Symbol Palmen, Herskermagtens Særkjende 
Scepteret og Landets Fane, hvilke ere anbragte imellem 
dem, ere alle Udtryk for den Tilfredshed, Kongen og Landet 
følte over at Betingelserne for en bedre og roligere Fremtid 
vare naaede; og endelig slutter Bracteaten med den lige- 
overfor Kongen anbragte Biskop, der neppe kan forestille 
Andre end Erkebiskop Eskil, sig hertil, som en Hyldest 
mod Kirken og en Antydning at det Hensyn, Kongen tog 
og vilde tage til den. 

Denne sammenhørende Række af Fremstillinger, der 
supplere og oplyse hinanden, og til hvilke de to med de 



402 BJERGSTED FUNDET. 

selvsamme Symboler omgivne »Guds Lam» paa fig. 24 
og 25 slutte sig, give disse Bracteater en særegen Be- 
tydning ogsaa i numismatisk Henseende. De blive snarest 
at ansee for et Slags Skuepenge eller historiske Mindepenge, 
og man vil ikke kunne opvise noget Sidestykke til dem 
blandt de øvrige nordiske Mønter fra Middelalderen, ja 
neppe nok blandt de øvrige europæiske Mønter fra den Tid. 

Paa den ene af de senest omtalte Bracteater er der 
endelig en Fremstilling, som særskilt fortjener at omtales. 
Det er den paa fig. 10 fremstillede Fane, som bestaaer af 
en Fanestang med en dertil heftet Fugleskikkelse, hvorfra 
Snore eller Qvaster hænge ned. Denne Form af Fanen 
synes nemlig klart at vidne om, at de Danske endnu paa 
Valdemar den Stores Tid have benyttet det samme Fane- 
mærke, Odins Ravn, som de i den hedenske Tid brugte paa 
deres Hærtoge *), og det er saaledes ogsaa sandsynligt, at 
»Ravnen« fremdeles er bleven brugt af de Danske lige til 
Slaget ved Lyndanisse 1219, da «Danebroge« — uanseet 
hvorledes man end vil forklare den poetiske Beretning om 
dens pludselige Fremkomst i de Danskes Rækker — første 
Gang træder frem, og fra hvilken Tid den uafbrudt har 
været Landets Hovedfane. 

Af de i det ovenbeskrevne Fund fremkomne danske 
Bracteater ere upaatvivlelig de sidstomtalte, der have Hen- 
tydning til de i Slutningen af Aaret 1157 stedfundne Be- 
givenheder, de yngste, og saavel af Hensyn til dem som 
fordi Fundet ikke indeholdt en eneste af de i en noget 
senere Tid af Valdemar den Førstes Regjering slagne to- 
sidede Mønter, der ere forholdsviis store og udmøntede af 
betydelig slettere Sølv **), troer jeg, at den Tid, da Bjerg- 



*) See herom især Ser. R. D. T. II p. 485. ' 
**) See f. E. Beskr. over danske Mynter II Cl. T. XV Nr. 28 og 
32 samt Till. T. III Nr. 1— 4 og 7—8. 



BJERGSTED FUNDET. 403 

sted -Fundet kan antages at være nedlagt i Jorden, maa 
ansættes til de nærmeste Aar efter Slaget paa Grathehede. 
De faae norske Heel- og Halvbracteater og ligeledes de to 
Halvbracteater fra Utrecht, hvilke indeholdtes i Fundet, 
afgive intet sikkert Holdepunkt for Tidsbestemmelsen, men 
modtage derimod selv en saadan ved dette Fund. 



Med Kong Frederik den Syvendes efterladte Oldsag- 
samling, der efter hans Død blev overladt som Gave til 
Museet for de nordiske Oldsager , har dette erholdt et 
mærkeligt Hængesmykke eller maaskee Udmærkelsestegn, 
som aabenbart hører til samme Tid som nogle" af de i 
ovenstaaende Beskrivelse nævnte Bracteater, og jeg troer 
at det ^il blive vel optaget, om jeg be- 
nytter nærværende Leilighed til at lade 
det blive mere almindeligt bekjendt. Det 
er den i hosstaaende Afbildning gjengivne 
Bronce-Bracteat, hvorpaa er fremstillet et 
kronet Hoved, ved hvis Sider nogle Bog- 
staver ere anbragte. Disse kan jeg vel ikke 
forklare og det vil ligeledes neppe være 
muligt at afgjøre , hvilken af de tre samtidige Konger, 
Svend Grathe, Knud den Femte og Valdemar den Første, 
der skal være fremstillet paa Smykket; men dette ligner 
saameget, i Henseende til Stilen og navnlig Kronens og 
de nedhængende Lokkers Form, de ovf. S. 391 omtalte 
Bracteater fra de to førstnævnte af disse Konger og fra de 
nørrejydske Stæder, at der ikke kan være nogen Tvivl om 
at det hører til samme Tid. Der er paa begge Sider 
af Smykket stærke Spor af Forgyldning, og det er ind- 
fattet i en forgyldt Broncering, som ved at tilfiles har 
faaet Udseende af en snoet Traad. Det er endelig for- 
synet med en Øsken , i hvilken en lille riflet Ring er 




404 BJERGSTED FUNDET. 

anbragt; men denne Øsken sidder besynderligt nok nedenfor 
istedetfor ovenover Kongens Hoved, saa at dette, naar 
Smykket blev baaret, kom til at sees i omvendt Stilling, og 
jeg kan ikke tænke mig anden Grund til at Øskenen er 
anbragt saaledes, end at man har villet undgaae at dække 
noget af Kronen med den. Smykket er fundet imellem 
Roskilde og Leire, og det har i Museet for de nordiske 
Oldsager Nr. 21519. 



TILLÆfi 



TIT. 



AARBØGER FOR NORDISK OLDKYNDIGHED 
OG HISTORIE. 



AARGANG 186 6. 



UDGIVET AK 



DET KONGEUGE NORDISKE OLDSKRIFT -SELSKAB. 



K.lOBENHAVN. 

TIIIKLKS IKifiTHVKKKUl 

1867. 



BERETNING OM SELSKABETS MØDER 

I AARENE 1863—1866. 



Aarsmode den 31 te Mai 1863. 

(Under Hans Majestæt Kong Frederik VII's Præsidium 
pau Christiansborg Slot). 

laa Mødet optoges 14 nye Medlemmer, nemlig 7 fra 
Norden og 7 fra Landene udenfor Norden. Til som Revi- 
sorer at eftersee Regnskabet for 1862 valgtes Conferentsraad 
Kjellerup og Kammerraad Herbst. 

Secretairen, Conferentsraad C. C. Rafn meddelte en 
Udsigt over Selskabets Foretagender og Status i det forløbne 
Aar 1862, samt forelagde som færdige fra Pressen: An- 
naler for nordisk Oldkyndighed, Aargangen 1860, 
Antiquarisk Tidsskrift, Aargangen 1860, og Old- 
nordisk Ordbog af Erik Jonsson. 

En af Directoren for Gymnasium Christianeum i Altona, 
Professor Lucht, skreven tydsk Oversættelse af H. M. Kongens 
Afhandling, »Om Bygningsmaaden af Oldtidens Jættestuer«, 
under Titel »Ueber den Bau der Riesenbetten der Vorzeit«, 
forelagdes Selskabet. 

Der meddeltes en fra Amtsrevisor J. Davidsen i Thorshavn 
modtagen Beretning om et interessant Fund af Mønter, opgravne 
ved Sand paa Færøerne (senere beskrevet af C. F. Herbst i 
Annaler tor nordisk Oldkyndighed 1863); og fra Professor 
Brunius en af Lærer /. W. Alsterlund i Christinehamn med- 
delt Underretning om og Afbildning af en nyopdaget Rune- 
steen ved Gerdsberg i Warnum Sogn. Desuden forevistes 



4 AARSBERETNING 1863—1866. 

Afbildninger af en Runesteen ved Kølabykirke i Vester- 
Gøtland og af en Runeindskrift paa en Klokke i Kyrkefalla 
Kirke i Skara Stift, modtagne fra Pastor LjungstrOm i 
Elinered, samt fra Brukspatron /. Dickson i Gøteborg en til 
Selskabet foræret Runekalender. 

Det behagede H. Majestæt Kongen at forevise et 
mærkeligt Fund af Oldsager, som Allerhøistsamme nylig 
havde faaet tilsendt fra tre i Flynder Sogn, Skodborg Her- 
red, Ringkjøbing Amt, boende Mænd, ved Navn Christen 
Peter Wobler, Jens Christensen .og Jens Christen Kirk. De 
havde om dette Fund berettet, at de i Løbet af 16 Dage, 
i Februar og Marts Maaned 1863, havde udgravet en Høi 
paa Sandbæk Mark, omtrent et Bøsseskud Nordvest for 
Flynder Kirke, og anførte som en særegen Omstændighed 
ved denne Udgravning, at de havde maattet aflede en Mængde 
Vand, der havde samlet sig i det Indre afHøien og vanske- 
liggjorde Arbeidet. Efterat de ved Boring i Høiens Midte 
havde stødt paa Træ, gravede de ned til dette, og fandt 
da en af en Egestamme udhugget Kiste, der var 3^ Alen 
lang, 1^ Alen bred og 21" dyb, Alt indvendigt Maal. Kisten 
var omgiven med to Lag Egeplanker og støttet af fire Egepæle i 
Hjørnerne. Indeni den fandtes nogle ubetydelige Levninger 
af Menneskebeen samt Spor af Klædningsstoffer og af en 
Dyrehud, hvori det syntes at Liget havde været svøbt; 
midt i Kisten laae en Bronce-Dolk og nogle med Stifter 
prydede Stykker af Træplader. Efter denne Beretning 
stemmer Fundet i alle Enkeltheder, ja lige indtil den om- 
talte Vandmængde, der havde samlet sig i den og som man 
var nødt til at aflede, saa nøie overeens med en Deel lig- 
nende Fund, fornemlig fra den nordlige Deel af Sønder- 
jylland og Strækningen nærmest Nord for Kongeaaen*), at 



*) See : A. P. Madsen : Afbildninger af Danske Oldsager og 
Mindesmærker, 5te og Gte Hefte, Kbhvn 1863, og J. J. A. 
Worsaae: Om Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder, 
Kbhvn 1865, hvor ogsaa det ovennævnte Fund er omtalt S. 35. 



AARSBKKETNINO lf<63-lf«€. 



r> 




der ikke kan være mindste Tvivl om Beretningens Paalide- 
lighed. Dette er af saameget større Vigtighed, som man 
ved dette Fund faaer Kundskab om, at den 
eiendommelige, rimeligviis til Begyndelsen af 
Broncealderen hørende Skik, at begrave de 
Døde i spaltede og udhulede Træstammer og 
uden at brænde dem, har strakt sig langt 
længere mod Nord, ialfald paa Jyllands Vest- 
kyst, end man hidtil har formodet. Af de i 
Kisten fundne Gjenstande, der vare blevne 
indlemmede i Hans Majestæts particulaire 
Oldsag -Samling, var Broncedolken, der her 
er afbildet i ^ Størrelse, 13" lang og for- 
synet med et meget smukt prydet Bronce- 
Fæste. Fordybningerne i Prydelserne paa 
dette have sandsynligviis været udfyldte med 
en mørk, harpixagtig og haard Masse, paa 
lignende Maade som paa flere i Museet 
for de nordiske Oldsager opbevarede Sværd- 
og Dolkefæster af Bronce. Af de omtalte, 
med Stifter prydede Stykker af Træplader 
oversendtes tire, og af disse ere to afbildede 
paa omstaaende Side (tig. a og b) i fuld 
Størrelse. De ere nu i en indskrumpen og 
deformeret Tilstand, men have aabenbart 
alle hørt til et lignende Trækar, som det 
der er afbildet i Worsaaes nævnte Skrift 
»Om Slesvigs Oldtidsminder« S. 35, tig. 5; 
Stifterne, hvormed de ere prydede, ere af 
Tin. De af Finderne omtalte Spor af Klæd- 
ningsstoffer bestaae af nogle smaa Stykker 
grovt, uldent Tøi af simpel Vævning, saaledes 
som det under fig. c paa omstaaende Side 
afbildede. Med Fundet fulgte endelig, men uden at være 
udtrykkeligt omtalt af Finderne, en lille, i Midten gjennem- 



AARSBERETNING 1863—1866. 






AARSBERETMNG 1863-1860. 7 

boret Knap af Horn, der er afbildet paa foranstaaende Side 
(fig. d). Den er øiensynligt dreiet og indeni Hullet i den 
ere svage Levninger af en harpixagtig Masse, hvormed den 
har været befæstet til en nu tabt Gjenstand. 

Endvidere blev af Hans Majestæt foreviist nogle 
sjeldne og udmærkede Oldsager af Steen og Bronce, som 
Allerhøistsamme havde erholdt i det sidstforløbne Aar. Den 
ene af disse er det her afbildede, paa Langeland fundne 





Steenredskab, der er 5£" langt; det har en fordybet Fure 
udhugget omkring Midten, og i dets øverste Deel ere 
runde Fordybninger indborede eller indslebne paa to af 
Siderne. Om disse Fordybninger have været bestemte til 
at anbringe Fingerspidserne i, naar man vilde fastholde 
Redskabet, eller om de ere at ansee som Begyndelsen til 
et Skafthul, er saameget mere tvivlsomt, som man ikke har 
nogen grundet Formodning om Redskabets oprindelige Be- 
stemmelse. Af Broncesagerne er den ene den paa efter- 
følgende Side i i Størrelse afbildede Haarring, der er funden 
i en Mose i Nærheden af Kallundborg. Den er forarbeidet 
paa en meget usædvanlig Maade, idet den seer ud til at 



6 



AARSBERETNING 1863-1666. 



være dannet af et sammenbanket Rør eller ialfald bestaaer 
af to ovenpaa hinanden lagte Plader eller Baand, der i 




Kanterne paa et Par Steder ere skilte fra hinanden. Den 
øverste Plade er paa et enkelt Sted gaaet itu, og man har 
i Oldtiden søgt at bøde herpaa ved at befæste den til den 
underste Plade med to Nagler. Paa Ringens Ender er fast- 
snittet to hele, agernformede Knopper, der i Oldtiden ere 
blevne lappede ved paasmeltede Broncestykker. Den anden af 
de foreviste Broncesager, en aaben Ring af Størrelse som 
en Armring, er funden i Nærheden af Aalborg. Den er 



AARSBEHETNIM; 1W53-I866. 



D 



afbildet nedenfor i fuld Størrelse og bestaaer af en flirkantet, 
massiv Stang med en stor Knop eller Kugle paa hver Ende; 
som Prydelse paa den er anbragt regelmæssige Linier og 
Ringe og den er overtrukken med en smuk grøn Patina. 
Det er ikke let at fremsætte en blot nogenlunde rimelig 




Formodning om denne Rings Bestemmelser. De store Knop- 
per paa Enderne synes at gjøre den uskikket til at bruges 
som Armring og sætte den snarere i Klasse med de saa- 
kaldte »Edsringe« af Guld, hvoraf een er afbildet i Wor- 
saae's Nord. Olds. fig. 367; den er imidlertid i flere andre 
Henseender væsentligt forskjellig fra dem. At den er skjæv 
kan vel neppe antages for at være oprindeligt. 

Directeuren for Museet for de nordiske Oldsager, Confe- 
rentsraad C. J. Thomsen, foreviste en til Museet nylig er- 



10 



AARSBERETNIKG 1863—1866. 



hvervet, usædvanlig Steenøxe med ufuldendt Skafthul. Den 
er 8|" lang og har, som nedenstaaende Afbildning i ^ 
Størrelse udviser, fra Bunden af det lidt over halvt gjen- 
nemborede Skafthul en opstaaende, men tildeels afbrudt 
Tap, der godtgjor, at Hullet har været indboret med en 
Cylinder. Desuden foreviste han et Facsimile af en i Tydsk- 
land funden Broncecylinder, der efter forskjellige tydske 




Oldforskeres Formening har været benyttet til at bore 
slige Skafthuller i Steenøxer. Denne Formening er dog 
vistnok paa ingen Maade grundet. 

Directeuren for de antiquariske Mindesmærkers Be- 
varing, Etatsraad /. /. A. Worsaae, meddelte Underretning 
om den Fremgang, Værket over Kongehøiene ved Jellinge 
havde gjort, og foreviste flere Afbildninger til Oplysning 
om Danevirke, tagne under de i den nærmest foregaaende 
Tid foretagne Jordarbeider ved denne ældgamle Befæstning. 

Adskillige til Selskabet skjænkede Skrifter vare fremlagte. 



Fjerdingaarsmode den 23 de December 1863. 

(Under Vice - Præsidentens Forsæde). 

Secretairen Conferentsraad C. C. Rafn tolkede det Tab, 
Selskabet nyligt havde lidt ved dets ophøiede Protector og 



AARSBEUKTNING 1«6M 11 

Præsident, Ils. Majestæt Kong Frederik den Syvendes 
Død, i hvem det mistede en naadig Beskytter, som i mange 
Aar havde virket med høit skattet Iver for dets Formaal 
og Fremgang. 

lian foreslog dernæst Selskabet at bemyndige Bestyrelsen 
til at henvende en allerunderdanig Bøn til Ils. Majestæt 
Kong Christian den Niende, om at overtage Protec- 
toratet og Præsidiet i Selskabet, hvilken Bøn han personligt 
var forvisset om at Hs. Majestæt allornaadigst vilde opfylde. 
Dette Forslag vedtoges eenstemmigt. 

Der optoges 19 nye Medlemmer, nemlig 1 fra Norden. 
og 18 fra Landene udenfor Norden. Selskabets Regnskab 
for 1862, der var efterseet af Revisorerne og befundet 
rigtigt, fremlagdes og deraf fremgik, at den faste Fond ved 
Udgangen af 1862 var stegen til 77000 Rdl. i kgl. Obli- 
gationer. Ved det derpaa foretagne Valg af tvende Revi- 
sorer til at eftersee Regnskabet for 1863 gjenvalgtes d'Hrr. 
Conferentsraad Kjellerup og Kammerraad Herbst. 

Secretairen meddelte dernæst en Beretning om Selskabets 
Virksomhed og fremsatte til Afgjørelse nogle Forslag be- 
træffeude den paa Aarsmødet den 13de Mai 1862 vedtagne 
Udgivelse af et Værk om de under Hs. Majestæt Kong 
Frederik den Syvendes Ledning foretagne Udgravninger af 
Kongehøiene ved Jellinge, samt af den paa Mødet den 
17de Mai 1861 vedtagne Udgivelse af en »Historisk Be- 
skrivelse af Island«, hvis Udarbeidelse var overdraget Ar- 
chivar Jon Sigurdsson. 

Om en af Provst Rielz til Tygelsjo i Skaane forberedt 
»Fornsvensk Ordbok« meddeltes foreløbig Underretning. 

Forskjellige til Selskabet forærede Skrifter fremlagdes, 
hvoriblandt: Hettema's Frisiske Folke- Almanak for 1864, 
som bl. A. indeholder »De Hunnebedden« , en Oversættelse 
af Høisalig Kong Frederik den Syvendes Afhandling: «Om 
Bygningsmaaden af Oldtidens Jættestuer.« 



12 AARSBERETN1NG 1863—1866. 

Aarsmode den 12 te December 1864. 

(Under Vice- Præsidentens Forsæde). 

I den siden Selskabets sidste Møde den 23de December 
1863 forløbne Tid vare to for dets Virksomhed betydnings- 
fulde Begivenheder indtraadte. Den første var af en glædelig 
Natur, idet nemlig Hans Majestæt Kong Christian 
den Niende allernaadigst havde opfyldt Selskabets paa 
forrige Møde vedtagne Andragende om at overtage Protec- 
toratet og Præsidiet i det. Den anden, men sørgelige, 
Begivenhed bestod i, at Selskabets høit fortjente Stifter 
og paa Livstid valgte Secretair, Conferentsraad Carl Christian 
Rafn, den 20de October 1864 afgik ved Døden. I henved 
40 Aar havde han helliget det sine bedste Kræfter og det 
var eet af hans Livs kjæreste Formaal , at gjøre Selskabet 
anseet og riigt, og derved sikkre dets Bestaaen, saavidt 
den svage menneskelige Magt formaaer. Omend hans Be- 
stræbelser for at naae dette Maal undertiden ere blevne 
miskjendte, skal dog det staae fast, at hans Stræben var 
ærlig og varm, og at Selskabet skylder ham sin Tilblivelse, 
sin* omfangsrige Virksomhed og den sikkre Grundvold, hvor- 
paa det nu hviler. 

Paa Mødet afgav Vice -Præsidenten, Geheimearchivar 
Conferentsraad Wegener, Beretning om Selskabets Virk- 
somhed i den senest forløbne Tid, og underrettede det om, 
at Bestyrelsen havde anseet det for rigtigt, foreløbigt og 
indtil et nyt Valg kunde foretages, at overdrage Selskabets 
Bibliothekar og Archivar /. Sigurftsson at udføre de løbende 
Forretninger ved Secretariatet. 

Vice -Præsidenten oplæste derpaa et Mindeskrift over 
Selskabets afdøde Præsident Hans Majestæt Kong 
Frederik VII, som paa mange Maader og med varm 
Interesse havde virket for at fremme dets Formaal. (Minde- 
skriftet er trykt i Aarbøger for nord. Oldk. og Hist., 1866). 



AAK.SHKKKIMNfi 1863-1866 13 

Som Stiftende Medlem optoges Hs. Kgl. Høihed 
Kronprinds Frederik til Danmark, og desuden bleve 
14 nye Medlemmer optagne, hvoraf 5 i Norden og 9 fra 
Landene udenfor Norden. 

Da Vice- Præsidenten paa dette Møde erklærede, at 
han ønskede at udtræde af Bestyrelsen og maatte undslaae 
sig for at modtage Gjenvalg, skulde der foretages Valg af 
en ny Vice-Præsident og Secretair. Men da det efter flere 
Udtalelser paa Mødet fremgik, at de fleste Medlemmer an- 
saae det for rigtigst, at det nærværende Tidspunkt benyttedes 
til at revidere Selskabets Love, og at der til dette Øiemed 
nedsattes en Comité, blev det vedtaget, at ogsaa Valgene 
af nye Medlemmer af Bestyrelsen foreløbigt skulde udsættes. 
Til at fungere som midlertidig Vice-Præsident valgtes der- 
paa Conferentsraad C. J. Thomsen, og det bestemtes, at 
Comitéen til at revidere Lovene skulde bestaae af den 
midlertidige Vice - Præsident , den midlertidige Secretair, 
Selskabets Kasserer og to af Selskabets Medlemmer. Ved 
Valget af disse to Medlemmer erholdt Etatsraad /. /. A. Worsaae 
og Kammerraad C. F. Herhst de fleste Stemmer. Det blev 
paalagt Comitéen at paaskynde Revisionen saameget som 
muligt og fremkomme med Forslag til Forandringer af Lovene 
paa et Continuationsmøde. 

Ifølge den midlertidige Vice-Præsident, Conferentsraad 
Thomsens Opfordring tilkjendegav Selskabet sin store Er- 
kjendtlighed for Alt, hvad den afdøde Secretair, Conferents- 
raad Rafn, havde udrettet for det, ligesom det udtalte sin 
Tak til den aftraadte Vice-Præsident, Conferentsraad, Ge- 
heimearchivar Wegener. 

Mode den 21 de Marts 1865. 

Paa Grund af den midlertidige Vice-Præsident, Confe- 
rentsraad C. /. TJiomsens Sygdom overdroges det Conferentsraad 
Brinck-Seidelin at indtage Forsædet og lede Forhandlingerne. 



14 AARSBERETNING 1P63— 1866. 

Paa dette Møde, der afholdtes i Continuation af Aars- 
mødet d. 12 Decb. f. A. , fremlagdes den da udnævnte 
Comités Forslag til Forandringer af Selskabets Love til 
foreløbig Forhandling. Under denne optraadte Etatsraad 
Worsaae som Ordfører for Comitéens Majoritet, der bestod 
af Conferentsraad Thomsen, Justitsraad Bang, Etatsraad 
Worsaae og Kammerraad Herbst, hvorimod Archivar / Si- 
gurftsson, som Comitéens Minoritet, forsvarede de af ham 
fremsatte Forslag. 

Afstemningen over Forslagene kunde ifølge Lovene ikke 
foretages paa dette men først paa et følgende ordinairt Møde. 

Fjerdingaarsmode den 4 de April 1865. 

Efter Forslag af Conferentsraad Brinck -Seidelin over- 
droges det Professor N. L. Westergaard som Dirigent at 
lede Forhandlingerne. 

Efterat Lov-Comitéens Majoritets- og Minoritets-For- 
slag ligesom nogle Ændrings- og Underændringsforslag af 
Legationsraad G. Thomsen og Professor Schiern vare satte 
under Afstemning , vedtoges forskjellige Forandringer af 
Selskabets Love. Disse Forandringer bestaae væsentligt i: 

at der istedetfor een Secretair for Fremtiden skal være 
to, nemlig een for Udgivelsen af Oldskrifterne og een for 
Udgivelsen af Selskabets archæologisk-historiske Tidsskrifter; 

at der til at understøtte Secretairerne i literair Hen- 
seende vedligeholdes en Oldskrift- og en Oldsag- Afdeling, 
hver bestaaende af mindst fem Medlemmer, og at Secre- 
tairerne ere Formænd, hver i sin Afdeling; 

at der aarligt af Bestyrelsen skal forelægges Selskabet 
et Budget over Indtægter og Udgifter i det kommende Aar; 

at der istedetfor de hidtil udgivne tyende Rækker ar- 
chæologisk-historiske Tidsskrifter, »Annaler for nordisk Old- 
kyndighed og Historie* og * Antiquarisk Tidsskrift » , kun ud- 
gives eet, under Titlen »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 



AARSIIERETN1NG lf63 — 1066. 15 

og Historie," hvilket skal udkomme som Fjerdingaarsskrift, 
samt at der af Selskabets, nærmest for Udlandet bestemte 
Tidsskrift, »Mémoircs åes Antiquaires du Nord«, skal udgives 
mindst eet Bind, i sex Hefter, hvert sjette Aar; og 

at Selskabet ordentligviis holder Møder fra November 
til April incl. , een Gang i Begyndelsen af hver Maaned. 

Derpaa foretoges Valg paa Selskabets Embedsmænd. 
Til Vice-Præsident valgtes Etatsraad / J. A. Worsaae, til 
Secretair for Oldskrifterne Professor K. Gislason, til Secre- 
tair for Oldsagerne Kammerraad C. F Herbst, og til Kasserer 
gjenvalgtes Justitsraad F. S. Bang. 

Maanedsmode den 9 de Mai 1865. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

Som Stiftende Medlemmer optoges paa dette Mede 
D. Kgl. Høiheder Prinds Humbert af Savoyen, 
Prinds Amadeus Hertug af Aosta og Prinds Otto 
Hertug af Montferrat; desuden bleve 15 nye Medlem- 
mer optagne, nemlig 14 i Norden og 1 fra Landene udenfor 
Norden. Til Revisorer for Regnskabet fra 1H64 valgtes 
Conferentsraad Kjellerup og Oberstlieutenant Lind. 

For at supplere Antallet af Medlemmerne i Oldskrift- 
Afdelingen, der nu kun havde eet Medlem, Archivar Si- 
gurftsson, og af Oldsag- Afdelingen, der bestod af Conferents- 
raad Tfiomsen og Etatsraad Worsaae, var af disse Medlemmer 
i Forening med Bestyrelsen foreslaaet: 

til Oldskrift-Afdelingen: til Oldsag-Afdelingen: 

Stipendiar G. Brynjulfsson. Adjunct C. Engelhardt. 

Professor K. Gislason. Conferentsraad /. Forchhammer. 

Etatsraad A. F. Krieger. Kammerraad C. F. Herbst. 

Professor G. Stephens. Professor F. Schiern. 

Professor P. G. Thorsen. Professor J. S. Steenstrup. 

Professor N. L. Westergaard. Kammerraad A. Strunk. 

Disse Valg approberedes af Selskabet. 



16 AARSBERETNING 1863 — 1866. 

Som færdig fra Pressen var fremlagt Annaler for 
nordisk Oldkyndighed og Historie, Aargangen 1861. 

Vice-Præsidenten, Etatsraad Worsaae, meddelte Beret- 
ning om en paa Høisalig Kong Frederik den Syvendes Be- 
faling foretagen Undersøgelse af Kong Erik Glipping's Grav 
i Viborg Domkirke og foreviste flere ved denne Leilighed 
fundne Gjenstande. 

Professor G. Stephens foreviste Tegninger af forskjellige i 
Irland, Skotland og Nordengland fundne Stene med raat 
indhugne eller indgnedne Tegn eller Symboler, der antages 
at tilhøre Steenalderen, og opfordrede de Tilstedeværende 
til, saafremt de skulde træffe paa lignende her i Norden, 
da at undersøge, om Figurerne ere indhugne med Steen- 
eller Jernværktøi. Vice-Præsidenten og Professdr Steenstrup 
gave i denne Anledning nogle Oplysninger. 

De siden sidste Møde til Selskabet sendte Skrifter 
vare som sædvanligt fremlagte. 

Maanedsmøde den 7 de November 1865. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

Siden Afholdelsen af sidste Møde var Antiquarisk 
Tidsskrift 1861 — 1863 blevet færdigt fra Pressen og var 
i September Maaned omdeelt til Medlemmerne i Norden. 

Paa Mødet optoges 15 Medlemmer, hvoraf 9 i Norden 
og 6 fra Landene udenfor Norden. 

Vice-Præsidenten, Etatsraad Worsaae, gav en Frem- 
stilling af Selskabets Stifter og bestandige Secretair, Confe- 
rentsraad C. C. Rafns og dets den 21de Mai 1865 afdøde, 
40aarige Medlem, Conferentsraad C. J. Thomseris Fortjenester 
af Selskabet og af Oldtids -Videnskaben i det Hele (trykt 
i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1866). 

Derpaa meddelte Secretairen for Oldsag -Afdelingen, 
Kammerrad C. F. Herbst, en Udsigt over de Bidrag, Sel- 
skabet siden dets Stiftelse havde ydet til Udgivelsen af for- 



AARSBERET105G 1 «63 — 1S6«. 17 

skjellige Skrifter, og de umiskjendelige Tjenester afdøde 
Conferentsraad C. C. Rafn i den Retning havde viist det, 
samt fremlagde en Fortegnelse over den nuværende Be- 
holdning af Selskabets Forlagsskrifter. 

Oberstlieutenant E. v. Lind fremsatte et Forslag om, 
at Selskabet skulde bekoste en Mindesteen reist paa Con- 
ferentsraad Rafn's Gravsted som en Anerkjendelse af hans 
Fortjenester af det. Det vedtoges i den Anledning, at Be- 
styrelsen, efter Conference med Oberstlieutenant Lind, skulde 
fremkomme med Forslag hertil. 

Maanedsmode den 12 te December 1865. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

Kort efter Afholdelsen af sidste Møde var Aargangen 
1862 af Annaler for nordisk Oldkyndighed og Hi- 
storie bleven færdig fra Pressen. 

Paa Mødet optoges to indenlandske Medlemmer, og 
derpaa forelagdes og vedtoges et af Bestyrelsen udarbeidet 
Udkast til Budget for det kommende Aar. 

Adjunkt C. Engelhardt holdt et Foredrag over et mærke- 
ligt Fund af Oldsager fra den ældre Jernalder, der vare 
opgravede af Kragehul-Mose ved Flemløse i Fyen, deels i 
tidligere Tid ved Tørveskjær, deels ved en af ham selv i 
dette Aar foretagen Udgravning; tillige forevistes flere af 
de i denne Mose fundne Gjenstande. (Foredraget trykt i 
Aarbøgerne for 1866). 

Derpaa foreviste Professor G. Stephens og meddelte Be- 
mærkninger over et Par ualmindelige, i Sverrig fundne Bronce- 
øxer, som ere støbte over en Kjærne af brændt Leer og 
prydede med paalagte Guldplader og Indlægninger af Rav. 
Til Sammenligning var der fremlagt et Par Øxer af samme 
Slags, som ere fundne ved Veile og opbevares i Museet for 
de nordiske Oldsager. (Foredraget tilligemed Tillægsbe- 
mærkninger af C. F. Herbst er trykt i Aarbøgerne for 1866). 

2 



18 AARSBERETNING 1863— 1«66. 

Vice- Præsidenten ledsagede begge disse Foredrag med 
nogle oplysende Bemærkninger. 

Maanedsmode den 9 de Januar 1866. 

(Under Vice -Præsidentens Forsæde). 

Vice - Præsidenten aabnede Mødet, der overværedes af 
Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen, ved at byde Høist- 
samme velkommen med følgende Ord: 

»Idet Selskabet for første Gang i dette Aar paabe- 
gynder sine Møder, har det den Glæde, for første Gang at 
see Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen i sin Midte. Jeg er vis 
paa, at alle D'Herrer med Bestyrelsen ville byde Hs. K. H. 
hjertelig Velkommen, i detjjHaab og med det Ønske, at det 
maa lykkes os at bevare og styrke den Interesse for vore 
fædrelandske Mindesmærker, som har bragt Hs. K. H. til 
at følge sin ophøiede Faders Exempel og slutte sig til vor 
Kreds.« 

Som Stiftende Medlem optoges Hs. Kgl. Høihed 
Prindsen af Wales; desuden optoges 15 Medlemmer, 
hvoraf 4 i Norden og 11 fra Landene udenfor Norden. 

Professor /. Steenstrup gav forskjellige Meddelelser, deels 
om indgnedne og indhugne Figurer paa nogle Stene i den 
mærkelige Jættestue i Lundehøi, Heltborg Sogn, Thisted 
Amt, og paa en nu ødelagt Dæksteen over et Gravkammer 
i en Høi ved Skomagerkroen i Voldborg Herred, deels om 
Levninger af Pælebygninger, man har troet at finde ved 
Østersøens Kyster, navnlig i Meklenburg, og foreviste der- 
næst flere samlede Fund af Steenoldsager fra vore Tørve- 
moser. 

Secretairen for Oldsag-Afdelingen, Kammerraad Herbst, 
henledede Opmærksomheden paa endnu flere af de af Pro- 
fessor Steenstrup omtalte Figurer paa Steenalderens Monu- 
menter, foreviste en i Museet for de nordiske Oldsager op- 
bevaret mindre Steen med temmelig lignende fordybede 



AAKSHKItKTNING 1863-18..6. 19 

Tegn, og fremlagde, idet han tilbagekaldte i Erindringen de 
af Professor G. Stephens paa Medet den 9de Mai 1865 
foreviste Tegninger, en Deel nye Tegninger af deslige Fi- 
gurer, der tindes paa Stene paa Herregaarden Krapperups 
Marker ved Kullen. Baron C. Gyllenstierna til Krapperup, 
der har udført disse Tegninger, nieddeelte Selskabet for- 
skjellige Oplysninger om dem, og Vice-Præsidenten knyttede 
nogle Bemærkninger hertil. 

Adjunkt C. Engelhardt anstillede Sammenligninger imellem 
de i Nydam Mose fundne Baade og de endnu brugelige 
Nordlandsbaade, og foreviste til Oplysning herom bl. a. en 
til en Nordlandsbaad hørende Aaretol eller saakaldet Keip. 
I Anledning af dette Foredrag (trykt i Aarbøgerne 1866) 
udtalte Stipendiar G. Brynjulfsson sig om nogle Eiendomme- 
ligheder ved adskillige af de gamle Benævnelser paa Baadenes 
enkelte Dele. 

Maanedsmode den 6 te Februar 1866. 

(Under Vice - Præsidentens Forsæde). 

Paa Mødet, som overværedes af Hs. Kgl. Høihed 
Kronprindsen, optoges 4 Medlemmer, hvoraf 3 i Norden 
og et fra Landene udenfor Norden. 

Til Revisorer gjenvalgtes Conferentsraad Kjellerup og 
Oberstlieutenant Lind. 

Oldsag- Afdelingen indstillede, at Capitain i Artilleriet 
O. Blom optoges til Medlem af Afdelingen istedetfor afdøde 
Conferentsraad Forchhammer, og dette Valg bifaldtes. 

I Henhold til den paa Mødet den 7de November 1865 
tagne Beslutning og efter Conference med Oberstlieutenant 
Lind, indstillede Bestyrelsen, at Selskabet, som Tegn paa 
dets Erkjendtlighed mod dets afdøde Stifter, Conferentsraad 
C. C. Rafn, bekostede en Granit -Bautasteen med Rune- 
Indskrift opreist ved hans Grav, og fremlagte en af Artist 
J. M. Petersen udført Tegning til et saadant Mindesmærke. 

Dette Forslag vedtoges. 

2* 



20 AARSBERETNING 1863—1866. 

Secretairen for Oldsag- Afdelingen, Kammerraad C. F. 
Herbst, foreviste et mærkeligt og kostbart Fund af Guld- 
sager, der i September Maaned 1865 blev oppløiet paa 
Brangstrup Mark i Ringe Sogn paa Fyen, og henledede 
Opmærksomheden paa Fundets Eiendommeligheder og Be- 
tydning (Trykt i Aarbøgerne 1866). 

Vice-Præsidenten, Etatsraad Worsaae, gav Meddelelser 
om nogle norske Fund af Oldsager, især efter Beretninger 
fra Rector Henrichsen i Aalesund og Lector O. Bygh i 
Christiania, og fremviste Prøver af Flint-Oldsager fra nogle 
af disse Fund. Nogle Yttringer af Meddeleren fremkaldte 
adskillige sproglige og historiske Bemærkninger af Stipendiar 
G. Brynjulfsson. 

Maanedsmode den 6 te Marts 1866. 

(Under Vice- Præsidentens Forsæde). 

Stipendiar G. Brynjulfsson holdt et Foredrag om de 
gamle Skjaldekvad, der skildre Afbildninger paa Skjolde, 
Bygninger m. m. 

Derpaa gav Hr. V. Boye Meddelelser om nogle af ham 
udgravede Høie fra Broncealderen, foreviste de i dem fundne 
Gjenstande og oplyste ved flere Exempler, hvorledes de her 
i Landet oftere fundne Harpixkager, der almindeligt benævnes 
»Røgelsekager«, have været benyttede i reent technisk 
Øiemed (trykt i Aarbøgerne 1866). Secretairen for Oldsag- 
Afdelingen udtalte sig yderligere om den practiske An- 
vendelse af de nævnte Harpixkager i Oldtiden. 

Ifølge Bestyrelsens Indstilling vedtoges det, at der af 
Selskabets Kasse skulde tilstaaes et Beløb af 250 Rd. til Hjælp 
ved Udgivelsen af Adjnnct C. Engelhardts Værk om Fundet 
i Kragehul Mose ved Flemløse, dog saaledes, at han efter 
dets Udgivelse stillede et Antal af 10 Explr. til Selskabets 
Disposition. 



AARSBERETNINO 1863 — 1866. 21 

Maanedsmode den 14 de April 1866. 

(Under Vice- Præsidentens Forsæde). 

Paa Mødet optoges 4 Medlemmer i Norden. 

Som færdige fra Pressen forelagdes Aargangen 1863 
af Annaler for nordisk Oidkyndighed og Historie 
samt 1ste Hefte afAarbøger for nordisk Oidkyndighed 
og Historie 1866. 

Professor J. Steenstrup meddelte nogle Studier over 
Oldtidens Steenredskaber, og idet han navnlig henledede 
Opmærksomheden paa visse, ved en længere Brug opstaaede, 
ciendommelige Mærker paa de saakaldte »halvmaaneformede 
Redskaber« samt de flade og tykke Meisler af Flint, paa- 
viste han, hvorledes man gjennem en opmærksom Iagttagelse 
og Sammenligning af disse Mærker kunde komme til en 
tilnærmelsesviis Kundskab om Redskabernes oprindelige An- 
vendelse. 

Derpaa foretoges en Sag angaaende det ved kgl. Re- 
solution af 26de Marts 1844 oprettede, i Forbindelse med 
det kgl. Museum for de nordiske Oldsager satte »Museum 
Americanum«, hvis Tilbliven oprindeligt skyldtes Selskabet 
(see Ant. Tidsskrift 1852-1854 S. 398— 403). Directeuren 
for det kgl. Museum for de nordiske Oldsager havde nemlig 
i Skrivelse af 21de Februar 1866 indstillet til Ministeriet 
for Kirke- og Underviisningsvæsenet, at det nævnte ameri- 
kanske Cabinet, der ved det oldnordiske Museums senere 
Bestræbelser var blevet betydeligt forøget, maatte blive 
udskilt fra dette Museum og indlemmet i det kgl. ethno- 
graphiske Museum, hvori han formeente at de amerikanske 
Oldsager mere passende burde optages og hvor det større 
Publikum vilde faae Adgang til at see dem, hvilket hidtil 
ikke havde været Tilfældet, og Ministeriet havde i denne 
Anledning og inden det fattede nogen Beslutning om Sagen 
ved Skrivelse af 28de s. M. anmodet Directeuren om at 
foranledige, at Selskabet afgav en Erklæring om, hvorvidt 



22 AARSBERETNING 1863—1866. 

der fra Sammes Side maatte være Noget mod Forslaget at 
erindre. Efterat Bestyrelsen havde forhandlet desangaaende 
med Oldskrift- og Oldsag-Afdelingerne forelagdes nu Sagen 
paa Mødet og der vedtoges ved Afstemning: »at Selskabet 
ikke har Noget at erindre imod, at Museum Americanum 
skilles fra Museet for de nordiske Oldsager og indlemmes i 
det ethnographiske Museum, men at det dog maa udtale 
det Ønskelige i, at de i det anierikanske Cabinet opbevarede 
(forholdsviis dog faa) Gjenstande, der kunne tjene til at 
oplyse Nordboernes tidligere Ophold, Kultur og Liv i Grøn- 
land, fremdeles maae paa en eller anden Maade blive knyt- 
tede som Tillæg til Museet for de nordiske Oldsager istedet- 
for at afgives til det fra dem saavelsom fra Selskabet og 
dets egentlige Virksomhed mere fjernt staaende ethno- 
graphiske Museum.« 

Extraordinairt Møde den 2 den Mai 1866. 

(Under Hans Majestæt Kongens Præsidium i Allerhøistsammes 
Palais paa Amalienborg). 

Selskabets ophøiede Præsident, Hans Majestæt 
Kongen, aabnede Mødet med følgende Ord: 

»Mine Herrer!« 

»Allerede ifjor ved denne Tid vilde jeg have havt den 
Glæde at samle Dem hos mig, naar ikke en tung $org 
havde hjemsøgt mit Huus.« 

«Jeg kan derfor først nu bringe Dem min Tak for den 
ærefulde Tillid, De har viist mig ved at vælge mig til Præsi- 
dent for et af Danmark saa fortjent og i Udlandet saa be- 
kjendt Selskab. Jeg tør vel ikke love dem at tage en saa 
personlig Deel i Deres Forhandlinger, som min Forgænger 
gjorde; men jeg tør nok love Dem, at jeg efter yderste 
Evne skal fremme Selskabets smukke fædrelandske Formaal.« 

»Med de oprigtigste Ønsker for Selskabets Vel byder 
jeg Dem »Velkommen« hos mig!« 

Vice- Præsidenten, Etatsraad Worsaae, svarede hertil: 



AARSHERETN1NG 1863—1866. 23 

»Just som Selskabet har udsendt et Mindeskrift over 
sin forrige Præsident, Høisalig Kong Frederik den Syvende, 
har det den Ære at møde første Gang hos hans ophøiede 
Efterfølger. Det er os ikke alene en kjær Pligt, men en 
Trang at tolke Deres Majestæt vor dybtfølte Tak, fordi De, 
skjøndt ikke selv Oldforsker, dog har hædret Selskabet og 
sat Deres Kongestempel paa dets Færd ved at overtage 
Præsidiet derfor. Det er et Vidnesbyrd om, at Deres Maje- 
stæt, ligesom fiere andre af Europas Fyrster, erkjender det 
Berettigede i, at Folkene nu, i en ganske anden Grad end 
før, undersøge og hævde deres nationale Fortidsminder, ja 
det er for os en glædelig Opmuntring, at Deres Majestæt 
vil, som Deres Folk, under haarde Prøvelser søge For- 
trøstning og Haab i de svundne Tiders Glands.t 

»Endnu engang beder jeg Deres Majestæt modtage 
Selskabets ærefrygtsfulde Tak.« 

Derefter meddelte Vice - Præsidenten Bemærkninger om 
nogle Mosefund fra Broncealderen, der opbevares i Museet 
for de nordiske Oldsager, og idet han foreviste dem og hen- 
ledede Opmærksomheden paa den forbukkede og sønder- 
brudte Tilstand, hvori de ere blevne nedlagte i Moserne, 
sammenlignede han dem med Gravfund fra samme Tidsalder 
saavelsom med Grav- og Mosefund fra den ældre Jernalder. 
Han udtalte derhos den Formodning, at Oprindelsen saavel 
til disse som til flere andre særegne Fund fra Hedenold, 
baade i og udenfor Norden, tildeels snarest maatte søges i 
Offringer til Guderne eller i ethvert Tilfælde i bestemte 
religieuse Skikke (trykt i Aarbøgerne 1866). 

Secretairen for Oldsag -Afdelingen, Kammerraad Herbst, 
foreviste, efter nogle forudskikkede almindelige Bemærk- 
ninger om de ældste danske Mønter, et mærkeligt lille Fund 
af Huulmønter eller Bracteater fra Valdemar den Stores 
Tid, hvilke i Aaret 1860 bleve opgravede paa Bjergsted 
Hede i Aalborg Amt. Paa Grund af Forestillingerne paa 
flere af dem antog han, at disse kunde have Hentydning til 



24 AARSBERETNING 1863—1866. 

det heldige Vendepunkt i Danmarks Skjæbne, da Slaget 
paa Grathehede i Aaret 1157 bragte en Ende paa Borger- 
krigene og sikkrede Kong Valdemar den danske Krone. 
Han henledede desuden Opmærksomheden paa en paa den 
ene af disse Bracteater forekommende Fane, hvis Mærke 
har Form af en Fugl, og antog at dette tydede paa, at det 
gamle hedenske Bannermærke Ravnen endnu benyttedes 
paa Valdemar den Stores Tid (trykt i Aarbøgerne 1866). 

Maanedsmøde den 6 te November 1866. 

(Under Vice- Præsidentens Forsæde). 

Paa Mødet optoges Hs. Excellence Ministeren for Kirke- 
og Underviisniugsvæsenet, Kammerherre C. P. T. Rosenørn- 
Teilmann som Stiftende Medlem, og desuden optoges 5 Med- 
lemmer, hvoraf 4 i Norden og eet fra Landene udenfor 
Norden. 

Selskabets Regnskab for 1865, der var efterseet og 
paategnet af Revisorerne, fremlagdes og det fremgik deraf, 
at Selskabets faste Fond ved Udgangen af 1865 var stegen 
til 83000 Rd. i kgl. Obligationer. 

Vice -Præsidenten gav ,en Meddelelse om Selskabets 
Virksomhed i det sidst forløbne Halvaar og fremlagde et 
Expl. af de 23 nu færdigtrykte Tavler til Jellingeværket 
saavelsom »N. M. Petersens Bidrag til den oldnordiske Lite- 
raturs Historie« , der var udkommet som særskilt Attryk af 
Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1861. Han >gav endelig en 
Beretning om den paa Selskabets Bekostning fuldførte 
Mindesteen med Rune -Indskrift, der i Begyndelsen af Juni 
Maaned d. A. var reist paa Selskabets Stifter, afdøde 
Conferentsraad C. C. Rafn's Gravsted paa Helliggeistes 
Sogns Assistents -Kirkegaard, og fremhævede derved den 
Hjælp Selskabet paa forskjellig Maade havde erholdt til 
Fuldførelsen af Mindesmærket, idet eet af dets Stiftende 
Medlemmer, den desværre senere afdøde Baron C. Gyllen- 



26 AARSBERETNING 1863—1866. 

stjerna til Krapperup, godhedsfuldt havde foræret en mægtig 
Granitsteen dertil, Artist /. Magnus Petersen uden Vederlag 
havde tegnet Udkastet og Arbeidstegningen til Bautastenen, 
og Oberst E. v. Lind med stor Iver og Udholdenhed havde 
ført Tilsyn med Arbeidets Udførelse. Af Bautastenen, der er 
tilhugget i Billedhugger Bondrops Værksted, meddeles paa 
foranstaaende Side en Afbildning. Paa den ene Side af Stenen, 
der rager henved 4 Alen op over Jorden, er i oldnordisk Stiil 
indhugget et Kors og derom et Indskrift -Baand af Form 
som en Slange, der bider sig selv i Halen. Paa Baandet 
er indhugget: 

Paa Stenens anden Side er indhugget: 

CARL CHRISTIAN RAFN, 
DOCTOR PHIL., PROFESSOR, CONFERENTSRAAD, 
COMD. OG BIDDER AF FL. ORDENER, DR. MD., 
DET KGL NORD. OLDSKRIFT - SELSKARS STIFTER, 
FØDT D. 16 JAN. 1795, DØD D. 20 OCT. 1864. 

Endelig meddeelte Dr. phil. E. Jessen »Bemærkninger 
ved nyere Skrifter om Sprogenes Oprindelse«. (Disse Be- 
mærkninger ville blive trykte i Aarbøgerne 1867). 

Maanedsmode den 4 de December 1866. 

(Under Vice- Præsidentens Forsæde). 

Paa Mødet optoges 3 indenlandske Medlemmer. 

Med Hensyn til det Selskabet tilhørende Bibliotheks 
fremtidige Skjæbne var af Bestyrelsen i Forening med Old- 
skrift- og Oldsag-Afdelingerne indstillet følgende Forslag til 
Selskabets Approbation: »at et Haandbibliothek af den Be- 
skaffenhed, som en fremlagt Fortegnelse over Bøger, der 
ere udvalgte af Secretairerne ved Oldskrift- og Oldsag-Af- 
delingerne, viser, beholdes ved Selskabet, og at Bestyrelsen 
bemyndiges til at fordele de øvrige Bøger til de offentlige 
Samlingers Haandbibliotheker, til det store kgl. Bibliothek 



AAltsBERETNING l"fi3-186«. 27 

og Universitetsbibliotheket efter Conference med vedkommende 
Bibliothekarer, og til Stiftsbibliotheket paa Island, og at 
endelig de muligt tiloversblevne Bøger afhændes til Sel- 
skabets Medlemmer til Fordeel for Udgivelsen af Skrifter.« 
Dette Forslag vedtoges eenstemmigt. 

Capitain i Artilleriet O. Blom meddelte nogle Bemærk- 
ninger angaaende Bestemmelsen af Kongespeilets Affattelses- 
tid, idet han tog Hensyn til de i Skriftet skildrede Vaaben 
og Udrustningsgjenstande og sammenlignede dem med en 
Deel Afbildninger, der forevistes (Foredraget vil blive trykt 
i Aarbøgerne 1867). Vice-Præsidenten, Etatsraad Worsaae, 
Secretairen for Oldskrift-Afdelingen, Professor Gislason, Sti- 
pendiar Brynjulfsson og Professor Steensirup ledsagede Fore- 
draget med forskjellige Oplysninger og Bemærkninger. 



FORTEGNELSE 

OVER 

DE TIL SELSKABET I AARENE 1864—1866 SENDTE 
SKRIFTER*) 



DANMARK. G. Stephens: hans Afhandling, Gisseberga 
Runstenen i Gøteborgs Museum. Gøteborg 1864. (Særsk. 
Aftr. af Vetenskaps- och Vitterhets-Samhallets Handlingar, 
9de H.). — Dr. phil. J. Forchhammer: hans Afhandling, Om 
oldnordiske Samlinger , historiske Museer osv. navnlig i 
Jylland (Særsk. Aftr. af Samlinger til jydsk Historie og 
Topografi, 1866). 

GRØNLAND. Dr. phil. H. Hink: Det grønlandske 
Tidsskrift: Atuagagdliutit no 25—68 (26 Aug. 1864— 6 April 



*) Disse ere, efterhaanden som de modtoges, blevne fremlagte 
paa Selskabets Moder. 



28 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

1865 og 24 Mai 1865—26 Febr. 1866); 2 Hefter (10 Expl. 
af hvert). 

NORGE. Den Kgl. Norske Regjerings Departement for 
Kirke- og Underviisningsvæsenet: Norske Rigsregistranter III B. 
2 H. Christiania 1865; og Flateyjarbok III B. 1 H. Chri- 
stiania 1865. — Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers 
Bevaring: Aarsberetninger for 1862 og 1865; 5te og 6te 
H. af Norske Bygninger fra Fortiden; og N. Nicolaysen: 
Norske Fornlevninger, 4de og 5te H. — Professor C. A. 
Holmboe: hans Afhandlinger, Om Vægtlodderne i Numme- 
landsfundet; Om guul og rød Jord i Gravhøie; Om Dandser- 
hauge og Om Hjerneskaller i hedenske Grave; Om Eeds-Ringe 
(II); og Om Hesteoffer. (Særsk. Aftr. af Vid. Selsk. Forhandl, 
for 1864—65). Desuden Norges Mynter, samlede og be- 
skrevne af C. J. Schiwe, med Indledning af C. A. Holmboe. 
H. 1 — 6. Christiania 1858— 65. — Adjunkt A. Gjessing: Ind- 
bydelse til den offentlige Examen i Kristianssand Kathedral- 
skole, indeholdende: Den ældre Edda, Norrøne Oldkvad, 
oversatte af A. Gjessing. 

SVERRIG. Rigsan tiquar B. E. Hildebrand: Antiquarisk 
Tidskrift for Sverige, utg. af Kgl. Vitterhets, Historie och 
Antiquitets Akademien. I. Stockholm 1864. — Det Kgl. 
Vetenskaps Societeten i Upsala: Nova acta regiæ societatis 
scientiarum Upsaliensis. Seriei tertiæ Vol. V, Fase. II. Up- 
saliæ 1865. — Det Carolinske Universitet i Lund: Acta Uni- 
versitatis Lundensis. Lunds Års-Skrift 1864. Afdel.: Phi- 
losophi, Språkvetenskap och Historia, og Afdel.: Mathe- 
matik och Naturvetenskap. — Professor C. G. Brunius: 
hans Skrift, Gotlands Konsthistoria. 2 — 3 Deel. Lund, 
1865—66. — Lector C. F. Wiberg i Gefle: Gestriklands 
Runstenar. I. Gestriklands FornminnesforeningsArsberåttelse 
for 1863—64. 

RUSLAND. VAcadémie Imperiale des sciences de St. 
Petersbourg: Akademiets Mémoires, 7éme Serie T. V, no 1 ; 
T. VII, no. 1-9; T. VIII, no 16; T. IX, no 1—7; T. X, 






SKRIFTER, MM Til ^H nKaBET. 29 

no 1—2; og dets Bulletins: T. VII, no. 3—6; T. VIII, 
no 1—6; T. IX, no. 1 — 4. — La Commission Imperiale Ar- 
chéologique a St. Petersbovrg: Compte-rendu for Aarene 
1863 og 64; og Recueil d'antiquités de la Scythie, livr. I. 
St. Petersbourg 1866. — Finska LitteratvrsMlskapet (Hel- 
singfors): Svenskt-Finskt Lexicon. Helsingf. 1865; Suomi, 
3 — 5 Osa. Helsingf. 1865—66; Suomaleisen Kirjallisuuden 
Seuran Toimituksia, Osa 14, 17, 23, 25, 31, 34—37 og 
39—41. Helsingf. 1864—66. — Die Kurlåndische Gesellschaft 
far Literatvr und Kunst (Mitau): Selskabets Sitzungsberichte 
aus den Jahren 1850 bis 1863, neue Folge. — Die estltm- 
dische literårische Gesellschaft zu Reval: Archiv fur die Ge- 
schichte Liv-, Est- und Curlands. Neue Folge, B. II1-V; 

A. Neimandt: Ueber die Verbindungsweise der in den or- 
ganischen Korpern enthaltenen Mineralbestandtheile. Reval 
1864; Dr. Ed. Horschelmann : Beitråge zur Lehre von Stra- 
bismus eonvergens. Reval 1865. — La Société Archéologique 
de Moscou: Selskabets Mémoires, Vol. I, liv. 1. — Virkelig 
Statsraad Friherre B. v. Kohne i St. Petersborg: hans Af- 
handlinger, Byzantinische Nachahmungen ; Zum Andenken an 
Christian Jiirgensen Thomsen; Leo Zar; og Drei Pfennige 
der Læssø'schen Sammlung. — (Alle Særsk. Aftr. af Ber- 
liner Blåtter fur Munz-Siegel- und Wappenkunde, U — 111). 
Hr. E. J. Amorginos i Taganrok: hans Skrift, o & Kanxnav- 
xtvovnoXei 'EXktnxog yiXoXoyixog avIXoyog. 2.\yygufifiu tcsqio- 
dixov. "Etoa A . TopogA'. Constantinopel 1863. 

ØSTERRIG. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften 
in Wien: Akademiets Sitzungsberichte, Philosophisch-histo- 
rische Classe, B. XLIV, H. 2—3, B. XLV, H. 1—3, B. 
XLVI, H. 1—3, B. XLVII, H. 1—2, B. XLVIII, H. 1—2, 

B. XLIX, H. 1—3, B. L, H. 1-5, B. LI, H. 1—3, 
B. LII , H. 1 — 4; Register zu den Banden XLI — L der 
Sitzungsberichte; Archiv fur Kunde oesterreichischer Ge- 
schichts-Quellen, B. XXXI— XXXVI, H. 1; Register zu 
B. I— XXXIII des Archivs f. K. oest. G. Q. und zu B. 



30 SKRIFTER , SENDTE TIL SELSKABET. 

I — IX des, eine Beilage des Archivs toldenden Notizen- 
blattes. Wien 1866; Fontes rerum Austriacarnm , B. VI, 
1 og B. VII, 1 ; Samme Værks 2te Abth. Diplomataria 
et acta. B. XXI, XXIII, XXIV. — Die Kais. Kgl. Geo- 
graphische Gesellschaft (Wien): Selskabets Mittbeilungen, 
Jahrg. VII, VIII og IX. — Das Museum Francisco -Caro- 
linum (Linz): 24ster und 25ster Bericht uber das Museum 
Francisco-Carolinum nebst der 19ten und 20sten Lief*. der 
Beitråge zur Landeskunde von Oesterreich ob der Ens. — 
Der historische Verein flir Steiermark (Gratz): Foreningens 
Mittheilungen, H. 13, 1864; Beitråge zur Kunde steiermar- 
kischex Gescbichtsquellen. Jahrg. I, 1864. — Die Gesell- 
schaft des Museums des Kdnigreichs Bdhmen (Prag) : Pamåtky, 
Archaeologické a Mistopisné. Dil VI, Svazek 1 — 7; Vor- 
trag des Geschåftsleiters in der General -Versammlung der 
Gesellschaft, 1865; Verzeichniss der Mitglieder der Gesell- 
schaft, 1865. — Die Kais. K6n. Måhrisch - Schlesiche Gesell- 
schaft sur Beforderung des Ackerbaues der Natur- und Landes- 
kunde in Brunn: Selskabets Mittheilungen, 1864 — 65. — 
Der måhriche Landes - Ausschuss : Codex diplomaticus et epi- 
stolaris Moraviæ, B. VII, Abth. 3. Brunn 1864. — Det kgl. 
Universitet i Pesth: 28 academiske Smaaskrifter, 1864 — 65. — 
Die Gesellschaft fur sudslawische Geschichte und Alterthumer in 
Agram (Druitvo za jugoslavensku povcstnicu i starine u Zag- 
rebu): Arkiv za Povjestnicu Jugoslavensku. Knjiga VIII. 
U Zagrebu i u Mletcih. 1865; Izviesce i Racuni Druztva za 
Poviest i Starine Jugoslavenah u god. 1860 — 64. — Dr. 
G. A. Egger: Wiener Numismatische Monatshefte, B. I, H. 1. 
Wien 1865. — F. v. Hellewald: Die amerikanische Volker- 
wanderung. Wien 1866. — Dr. W. Pertsch: Die Persischen 
Handschriften der Herzogl. Bibliothek zu Gotha. Wien 1859; 
og Die Orientalischen Handschriften der Herzogl. Bibliothek 
zu Gotha. II Th. Wien 1864. 

PREUSSEN. Die Kgl. Akademie gemeinnutziger Wissen- 
schaften zu Erfurt: Akademiets Jahrbiicher, neue Folge, 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 31 

H. IV— V. — Der Verein fur Geschichtc der Mark Branden- 
burg (Berlin): Markisene Vorschungen, B. IX. — Die Geseli- 
schaft fur Pommersche Geschichte und Alterthumskunde (Stettin): 
Baltische Studien, 21ster Jahrg., H. 1—2. — Der Verein 
von Alterthumsfreunden im Hheinlande (Bonn): Foreningens 
Jahrbiicher H. 37 — 40, 1864—66. — Der Altmårkische Verein 
filr vaterlandische Geschichte und Industrie (Salzwedel), Abth. 
fiir Geschichte: 14ter & 15ter Jahresbericht. — Die Ober- 
lausitzische Gesellschaft der Wissenschaften zu Gdrlitz: Neues 
Lausitzisches Magazin, B. XLI, B. XLII, og B. XLIII, 
1 H.; Festprogram »dem Herrn K. W. Dornick, Pfarrer 
der Gemeinde Haynewalde, ihrem Ehrenmitgliede, am Tage 
Seiner 50 jahrigen Amtsjubelfeier d. 2 Apr. gewidmet« 
(heri metrisk Oversættelse af nogle Psalmer); Selskabets 
Sendschreiben an den Rector und Lehrer-Collegium des 
Gymnasiums zu Gorlitz, 26 Juni 1865. — Die Schlesische 
Gesellschaft filr vaterlandische Cultur (Breslau): Selskabets 
42ste & 43ste Jahresberichte, 1864 & 1865; dets Abhand- 
lungen: Abth. fur Naturwissenschaft und Medicin, 1865—66; 
Philosophisch-historische Abth., 1864 (H. 2) —1866. — 
Professor C. Lassen ved Universitetet i Bonn: hans Skrift, 
Indische Alterthumskunde , B. 1 , Hålfte 1 (2te Aufl.). 
Leipzig 1866. — Hr. A. du Graty (Berlin): Em. Verstraete, 
Lieut. d'Infanterie : Etude historique et critique sur Tortho- 
phonie et l'orthoépie tudesque, suivie de la loi Runique de mo- 
dification des articulations. Gand, Bruxelles et Leipzig 1862. 
TYDSKLAND. Bayern. Die Kgl. Bayerische Akade- 
mie der Wissenchaften zu MiXnchen: Akademiets Sitzungs- 
berichte 1864, II, Hft.3— 4; 1865, I— II; 1866 1, II, Hft. 1; 
Abhandlungen der philosophisch-philologischen Classe, B. X, 
Abth. 2 — 3; B. XI, Abth. 1; Abhandlungen der historischen 
Classe, B. IX, Abth. 2, B. X, Abth. 1—2; Monumenta 
Boica, Vol. XXXVII, XXXVIII; Dr.Riehl: Ueber den Be- 
griff der burgerlichen Gesellschaft. Miinchen 1864; Dr. 
Thomas: Die Stellung Venedigs in der Weltgeschichte. 



32 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

Munchen 1864; J. v. Dollinger: Konig Maximilian II und die 
Wissenschaft. Miinchen 1864; J. v. Liebig: Induction und 
Deduction. Miinchen 1865; og Die Entwickelung der Ideen 
in der Naturwissenschaft. Miinchen 1866; C. Någeli: Ent- 
stehung und Begriff der naturhistorischen Art (2te Auflage). 
Munchen 1865; K. A. Muffat: Die Verhandlungen der prote- 
stantischen Fiirsten in den Jahren 1590 und 1591 zu Griin- 
dung einer Union. Miinchen 1865; E. Schlagintweit: Die 
Gottesurtheile der Indier. Munchen 1866; H. J. Muller: 
Beitråge zur Geschichte der westlichen Araber, Hft. 1. 
Munchen 1866; samt C. M. Bauernfeind: Die Bedeutung 
modemer Gradmessungen. Munchen 1866. — Das Germanische 
Museum in Niirnberg: Anzeiger fur Kunde der deutschen 
Vorzeit, Organ des Germanischen Museums in Niirnberg. 
Neue Folge. Ilter Band, Jahrgang 1864; 12ter Band, 
Jahrgang 1865; og lOter Jahresbericht. — Der historische 
Verein von und fur Oberbayern (Munchen): Oberbayerisches 
Archiv fur vaterlåndische Geschichte. B. XXIII; XXV; 
XXVI, H. 1 — 3; Foreningens 24ster — 27ster Jahresbericht, 
1861 — 64. — Der historische Verein von Oberpfalz und Regens- 
burg: Foreningens Verhandlungen, B. XXIII (B. XV der 
neuen Folge). — Der historische Kreis -Verein im Regierungs- 
bezirke von Schwaben und Neuburg (Augsburg): Foreningens 
29ster, 30ster und 3 Ister combinirter Jahres-Bericht fur die 
Jahre 1863, 1864 und 1865. — Der historische Verein von 
Unterfranken und Aschaffenburg (Wiirzborg): Foreningens Ar- 
chiv, B. XVII, H. 2—3; B. XVIII; B. XIX, H. 1. — Der 
historische Verein fur Oberfranken in Bamberg: 27ster og 
28ster Bericht iiber das Wirken und den Stand des Vereins, 
1863-64 & 1864—65. 

Hannover. Der historische Verein fur Niedersachsen 
(Hannover): Foreningens Zeitschrift, Jahrg. 1863 — 65; og 
27ste— 29ste Nachricht iiber den Verein. 

Sachsen. Der Verein fur Erdekunde in Dresden: For- 
eningens Ister und 2ter Jahresbericht. 1865. — Der Frei- 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 33 

berger Aifherthutnsverein: Foreningens Mittheilungen auf das 
4te Vereinsjahr 1864, Freiberg 1865. 

Wiirtemberg. Der Verein flir Kunst und Allerthum in 
l hu und Oberschwaben: Foreningens Verhandlungen, 16te 
und 17te Veroffentlichung (der grbsseren Hefte Ilte Folge). 
Ulm 1865 und 1866. 

Meklenburg (Schwerin). Der Verein flir Meklen- 
burgische Geschichte und Alterthumskunde: Foreningens Jahr- 
biicher und Jahresberichte, 28ster— 30ster Jahrg. 

Hessen-Darmstadt. Der hi storisene Verein flir das 
Groszherzogthum Hessen (Darmstadt): Archiv flir Hessische 
Geschichte und Alterthumskunde, B. XI, H. 1—2. — G. W. 
J. Wagner: .hans Skrift, Die Wustungen im Groszherzogthum 
Hessen. Provinz Rheinhessen. Darmstadt 1865. 

Hessen-Kassel. Der Verein flir Hessische Geschichte 
und Landcskande (Kassel): Foreningens Mittheilungen an die 
Mitglieder, no. 9—22; Verzeigniss der Mitglieder, 1864; 
Zeitschrift des Vereins, B. X r H. 1—4, 9tes und lOtes 
Supplement, Neue Folge, Ister B., H. 1.; Verzeichniss der 
Bibliothek des Vereins, 1866. J. Schmincke: Urkundenbuch 
des Klosters Germerode. 1stes Supplement der Zeitschrift 
des Vereins N. F. 1stes B., H. 1; G. W. Roeder: Hi- 
storische Beitråge zur Geschichte der Schlacht bei Ha- 
nau 1813. 

Nassau. Der Verein fur Nassauische Alterthumskunde 
und Geschichtsforschung (Wiesbaden): Foreningens Annalen, 
B. VII; Mittheilungen an die Mitglieder, Januar 1864 (no. 3); 
Marz 1865 (no. 4); Dr. juris H. Schalk: Munz-Sammlung 
des Vereins. Wiesbaden 1865. — Dr. K. Rossel, hans Skrift, 
Urkundenbuch der Abtei Eberbach im Rheingau. B. II, 
Abth. I, Hft. 1. Wiesbaden 1864. 

Sachsen-Altenburg. Die Geschichts- und Alterthums- 
forschende GescUsehaft des Osterlandes (Altenburg) : Selskabets 
Mittheilungen, B. VI, H. 2-4. 

3 



34 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

Sachsen-Meiningen. Der Hennebergische Alterthums- 
forschcnde Verein (Meiningen): Hennebergisches Urkunden- 
buch. Th. V (Ister Supplementband). 

R e u s s. Der Voigtldndische Alterthumsforschende Verein zu 
Hohenlevben (Weida): Foreningens 34ste— 36ste Jahresberichte. 

SCHWEIZ. Die Allgemeine Geschichtsforschende Gesell- 
schaft der Schweiz (Bern:) Schweizerisches Urkundenregister. 

B. I, Hft. 1—2. 

ITALIEN. Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere 
(Milano): Memorie del Istituto, Classe di Lettere e Scienze 
Morali e Politiche, Vol. IX, Fase. 5; Vol. X, Fase. 1—2; 
Classe di Scienze Matematiche e Naturali, Vol. X, Fase. 
1—2. Rendiconti del Istituto, Classe di Lettere e Scienze 
Morali e Politiche, Vol. I, Fase. 1—10 & Vol. II, Fase. 
1—7, samt: Classe di Scienze Matematiche e Naturali, Vol. I, 
Fase. 3—10, og Vol. II, Fase. 1—8. — Professor, Greve 
G. Conestabile: hans Værker, Pitture Murali a fresco e Sup- 
pellettili Etrusche in bronzo e in terra cotta, scoperte in 
una necropoli presso Orvieto nel 1863 da Domenico Golini, 
(congjunta a XVIII Tavole in rame). Firenze 1865; og 
Novitå e varietå in fatto di Etrusche Anticagli. Roma 1865. 
— Dr. P. Martinati: hans Værk, Della Paleoetnologia in 
generale e delle sue primizie nel Veneto. Padova 1865. — 

C. C. Moncada: hans Værk, Lettera su taluni articoli del 
bulletino della Commissione di antichita e belle årti in Si- 
cilia. Palermo 1865. 

GRÆKENLAND. La Société archéologique å Athenes: 
dv<ay£vixai cvvélevasig r<av STaiQosv rtjg iv A&r t vaig uq%uio- 
koyixtjg éraiQiag avyxQ0i7j&£t'aai rij 24 x«t ttj 31 Matov 1865. 
Ev 'A&ijvvug 1865. 

PORTUGAL. Academia Real das Sciencias de Lisboa: 
Academiets Memorias, Classe Primeira de Sciencias raathe- 
maticas, physicas e naturaes. Nova serie, T. I — III; Classe 
2da de Sciencias moraes, politicas e bellas lettras. Nova 
serie, T. I — III, Portugaliae Monumenta historica a saeculo 



SKRIFTER, SENHTE TIL SELSKABET. 35 

octavo p. C. usijue ad quintum decimum jussu Academiae 
scientiarum Olisiponensis edita: Scriptores, Vol. I, fase. 1 — 3. 
Olisipone 1856, 1860 & 1861; Leges et consuetudines, Vol. 
I, fase. 1—4; Olisipone 1856, 1858, 1863 & 1864; M. B. L. 
Fernandes: Collec^åo das medalhas e condecorac,oes Portu- 
gnezas e das estrangeiras cora relac,åo a Portugal; samt 
Lendas da India por Gaspar Correa. T. I— III og IV, parte 1. 
FRANKRIG. La Société de Géographie: Selskabets 
Bulletius, 5éme serie, T. VIII — X, T. XI, Janvier-Novembre 
1866. — La Société des Antiquaires de Normandie: Selskabets 
Mémoires, Vol. XXIII, partie 1, livraison 2; Vol. XXIV; 
og Table alphabétique et analytique. A. Ckarma: hans Af- 
handlinger, Notice sur quelques énigmes archéologiques(Særsk. 
Aftr.), og: Mémoire sur les fouilles pratiquées au village 
de Vieux (Calvados). — La Société libre d' Agriculture , Sci- 
ences, Arts et Belles - Lettres de l'Eure (Evreux): Recueil des 
travaux de la Société; 3e serie, T.VIII, années 1862 & 1863. 
— La Société Imperiale d'Emulation d'Abbeville: Selskabets Mé- 
moires, 1861—64 og 1865, partie 1. — L'Académie des Sciences 
et Lettres de Montpellier: Academiets Mémoires de la Sec- 
tion des lettres, T. I— III; T. IV, fase. 1; og Extrait des 
proces- verbaux des seances. Années 1863 & 1864. — La 
Commission des monuments et donnnenis histor iqves et des bati- 
i/trnts civils du departement de fa Gironde: Compte-rendu des 
travaux de la Commission pendant les exercises de 1862 å 
1864. Paris 1865; og Table alphabétique et analytique des 
matiéres contenues dans les comptes-rendus de 1840 a 1855. 
Paris 1865. — L'Académie Imperiale drs Sciences, Arts et 
Belles - Lettres de Dijon: Academiets Mémoires, 2éme serie, 
T. XI. 1865. — M. E. Beauvois: Revue Contemporaine, 
T. 43, 2éme serie, 2éme livraison, 31 Janvier 1865; T. 44, 
I, 2éme serie; T. 48, 15Nov. 1865, lre livraison.— M. Ch. 
Bobert: hans Afhandlinger, Monnaie Gauloise (Særsk. Aftr. 
af la Revue numismatique, T. IX) og: Inscriptions de Troes- 
mis, expliquées par M. Leon Renier (Særsk. Aftr. af Mé- 

3* 



36 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

moirés de la Société d'Archéologique et d'Histoire de la 
Mosélie, 1866). — Grev P. Riant: hans Afhandlinger, Ex- 
péditions et pélerinages des Scandinaves en terre sainte 
aux temps des croisades. Paris 1865; og: De Haymaro Mo- 
nacho, archiepiscopo Cæsariensi et postea Hierosolymitano 
patriarcha; Paris 1865. — M. B. Poucel: hans Værker, 
Mes Itinéraires dans les provinces du Rio de la Plata 
1854—57. Province da Catamarca. Paris 1864, og Etude 
sur les Otages de Durazno. Marseille 1865. (Aftr. af la 
Gazette du Midi). — M. Morel Fatio: hans Afhandling, 
Monnaies Scandinaves, trouvées å Vévey en Suisse. Paris 
1866. (Særsk. Aftr. af la Revue numismatique 1865). — 
M. L. de Pontaumont: hans Afhandling, Bane paroissial 
du General Dumouriez. Cherbourg. — M. A. Millien: hans 
Afhandling, Musettes et Clairons. Paris 1865; og vercifi- 
cerede, franske Oversættelser af 3 Sange i Eddaerne og de 
islandske Sagaer (Msct). 

BELGIEN. L'Académie Royale des Sciences des Lettres 
et des Beaux-Arts de Belgique å Bruxelles: Academiets Bulle- 
tins, T. XV— XXI, og Annuaires 1865 og 1866. — L'Aca- 
démie archéologique de Belgique: Academiets Annales, XXI. 
2e serie, T. ler. — Etablissement Géographique de Bruxelles: 
Publications de la Société pour la recherche et la conser- 
vation des monuments historiques dans le Grand Duché de 
Luxembourg. Années 1861 & 1862, XVII— XVIII. — /. van 
der Maelen: hans Afhandlinger, Notices sur quelques frag- 
ments de vases trouvés å Wittem. Bruxelles 186.3; Essai 
sur les Armoiries des Souverains et Etats de l'Europe expl. 
par les traditions légendaires et historiques. Bruxelles 1859; 
samt Carte archéologique, ecclesiastique et nobiliaire de la 
Belgique. Bruxelles 1863. — Le Ministérede l'intérieur: Bulle- 
tins des commissions royales d'art et d'archéologie. lére 
année, Janvier — Octobre 1862; Illéme année, 1864; IVéme 
année, Janvier — Septembre 1865. Bruxelles. 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 37 

NEDERLANDENE. Hs. Majestæt Kong Wilhelm III 
(ved C. Leemans, Directeur for Museet for Oldsager i Leyden) : 
Aegyptische Monumenten van het Nederlandsche Museum 
van Oudheden te Leyden door C. Leemans. 23e Aflevering 
of 16e Aflevering van de Ile Afdeeling. — Die Koninklijke 
Akademie van Wetenschappen te Amsterdam: Akademiets Ver- 
handelingen: Afdeeling Letterkunde, III & IX Deel; Afd. : 
Naturkunde, X D., 2 Reeks I D.; Verslagen en Mededee- 
lingen: Afd. Letterkunde, VIII D.; Afd. Naturkunde, XVII D.; 
Processen -Verbaal van de gewone Vergaderingen der Kon. 
Akademie. Afd. Naturkunde. Jan. 1865— April 1866; Cata- 
logus van de Boekerij der kon. Akademie. II D. 1ste Stuk. 
1866. Jaarboek 1863—1865; samt Johannes van Leeuwen: 
Senis vota pro patria. Carmen elegiacum. Amsterdam 1864. 
— De Maatschappij der Nederlandsche Letterkunde te Leiden: 
Selskabets flandelingen en Mededeelingen over het yaar 
1864 & 1865; og Levensberichten der afgestorvene Mede- 
leden, 1864 & 1865. — Het Provinciaal Genootschap van 
Kunsten en Wetenschappen in Noord Brabant (Hertogenbosch): 
Selskabets Handelingen over het yaar 1864 & 1865; og 
Noordbrabants Oudheden, door Dr. C. R. Hermans. Her- 
togenbosch 1865. — Het Friesch Genootschap van Geschied-, 
Oudheid- en Taat kunde te Leeuwarden: Selskabets 35e— 38e 
Verslag der Handelingen over het yaar 18°* 03 — 18 63 /oc; 
De Vrije Fries, D. X (nieuwe Reeks 4 D., 2—4 Stuk), 
D. XI (nieuwe Reeks 5 D. 2 Stuk); K. Freiherr von Richt- 
hofen: De lex Frisionum. Leeuwarden 1866; samt Herin- 
neringen uit 1815 door eenen Frieschen vrijwilligen Jager. 
Leeuwarden 1866. 

STORBRITT ANNIEN OG IRLAND. England. The 
Royal Geographical Society (London): Selskabets Journal, 
Vol. XXXIII— XXXV, og Proceedings, Vol. IX, no. 1—6, 
Vol. X, no. 1—6. — The Society of Antiquaries of London: 
Archæologia, Vol. XXXIX; Proceedings, Nov. 26, 1863, 
Febr. 11— Juny 16, 1864; samt List of the Society, Apr. 23, 



38 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

1864, April 23, 1866. — Tlie Numismatic Society (London): 
The mumismatic Chronicle and Journal, Vol. IV, no. 13—16, 
(1864), no. 17 (1865, part. 1), no. 18-20 (part. 2—4, 
new Series, 1865). — The anthropological Society of London: 
The anthropological Review and Journal, Febr. 1865, no. 8. 
— The Cambrian Archæological Association (London): Ar- 
chæologia Cambrensis, 3d Series, no. 38, 39, Supplement 
1864, part. II, no. 40, no. 41—46. — The Literary and 
Philosophical Society of Manchester: Selskabets Memoirs, 
3d Series, Vol. II; og Proceedings, Vol. III— IV. — Tlæ Historie 
Society of Lancashire and Cheshire (Liverpool): Selskabets 
Transactions. New Series, Vol. III — IV. — Mr. Ch. Roach 
Smith: hans Værk, Collectanea antiqua, Vol. VI, part. II, 
London 1864. — Executorerne i Mr. H. Christy's Dødsbo: 
Edouard Lartet and Henry Christy, Reliquiae Aquitanicae, 
being contributions to the archæology and palæontolog)' of 
Périgord and the adjoining provinces of Southern France. 
Part. I— III, London 1865—66. — The Right Hon b,c Sir 
Edmund Head, Bart.: Viga Glum's Saga. London 1866. 
(Fra Værkets »Publishers«). — Mr. R.Sl. Charnock, Ph. Dr., 
F. S. A. : hans Afhandling, Verba nominalia, or words deri- 
ved from proper names. London 1866. — Skotland. The 
Society of Antiguaries of Scotland (Edinburgh): Selskabets 
Proceedings, Vol. V, part. 1 — 2. — The Keeper of the Mu- 
seum of Antiquities (Roy. Instit. Edinb.), Mr. /. Stuart: 
Memoir of Alexander Henry Rhind, of Sibster. Edinburgh 
1864. — Irland. The Royal Irish Academy: Akademiets 
Transactions, Vol. XXIV (Antiquities, part. 2 — 7; Science, 
part. 4—6; Polite Literature, part. 2 — 3), og Proceedings, 
Vol. VII— IX (part. 1); samt Robert M'Donnel: Observations 
on the functions of the liver. Dublin 1865 — The Kilkenny 
and South -East of Ireland Archæological Society (Dublin): 
Selskabets Proceedings and papers, new Series, Vol. IV, 
no. 44, Vol. V, no. 46-51. 



skHlKTKK. SKNDTE TIL SELSKAIIKT. 39 

ASIEN. Hel Balariaiisvh (ienootschap MM hu usien en 

ischappen: Selskabets Verhandelingen. Deel XXIX — 
XXXI; Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volken- 
kunde. Deel XI-XI1I (Aflevering 1—6); D. XIV (Aflev. 
1—4); samt Notulen van de Algemeeue en Bestuurs -Ver- 
gaderingen van het Bat. Genoot. Deel I, Aflev. 1 — 4. — 
The Boyal Asiatie Society: The Journal of the Bombay 
Branch, no. XXII, Vol. VII, 1861-62, 1862—63. — His 
Highness the Hon Mc Maharajah Dhecraj Mohatal Chand Baha- 
door of Burdwan in Lower Bengal .• to Bøger paa Hindo- 
stansk. — Literaten Bafm Iiajendraldla Mitra: hans Afhand- 
linger, On the Ruins of Buddha Gaya; Two ancient Sauskrita 
Inscriptions from Central India; samt en Notits angaaende 
Wardak - Documentet. 

AUSTRALIEN. Tlie Boyal Society of Victoria: Sel- 
skabets Trausactions and Proceedings, Vol. VI, 1861 — 64. 

DE NORD AMERIK ANKE FRISTATER. The inited 
States Patent Office: Report of the Commissioner of Patents 
for the year 1862. Arts and manufactures, Vol. I— II. 
Washington 1864—65. — The Var Departement of the Vm ; trd 
States: Report of the Secretary of war 1865. — The Lnitcd 
States Sanitary Comtnission: Bulletin 1863— 65 og Documents, 
Vol. I— II. New York 1866. — TheSeretary of the Trea>uni 
of the Lniled States: Statistics of the toreign and domestic 
commerce of the United States. Washington 1864. — The 
board of trustces of the schools of the city of }Vashingion: 
21st annual report. 1866. — TheSmithsonianInstitute(\\&sh\ng- 
ton): Institutets Annual reports for the years 1863 & 1864; 
og Smithsonian Contributions to knowledge, Vol. XIV. — 
The American Philosophical Society in Philadelphia: Selskabets 
Transactions, held at Philadelphia for promotiug useful know- 
ledge, new Series, Vol. XII, part. 2—3, Vol. XJII, part. 1—2; 
Proceedings, Vol. IX, no. 67, 71—72, Vol. X, no. 73—75, 
Note (S. 53—124); Catalogue of the Society's Library, 



40 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET. 

part. 1. 1863; List of the meinbres; samt List of the sur- 
viving tnembers, January 1865. — The Academy of nattiml 
Sciences of Philadelphia: Akademiets Proceedings, 1864 
(no. 1—5), 1865 (no. 1 — 5). — The Hidorical Society of 
Pennsylvania: Selskabets Memoirs, Vol. I.; Meeting on April 
24, 1865; Report of the executive board of the Friend's 
Association of Philadelphia and its vicinity, for the relief 
of coloured freedmen. Philadelphia 1864; Report to the 
contributors to the Pennsylvania Relief Association for East 
Tennessee. Philadelphia 1864; The Freedmen of South- 
Carolina. An address delivered by J. Miller M'Kim. Phi- 
ladelphia 1862; The Freedmann's Friend, Vol. I, no. 3 
1864; samt Narrative of privations and sufferings of United 
States ofticers and soldiers while prisoners of war in the 
hånds of the rebel -authorities. Philadelphia 1864. — The 
American Academy of Arts and Sciences (Boston) : Akademiets 
Proceedings, Vol. VI (S. 237-364 og Ark 39—64). — 
Massachusetts Historical Society (Boston): Selskabets Procee- 
dings 1863—64 og Collections Vol. VII (4). — The Boston 
Society of Nalural History: Selskabets Proceedings, Vol. VII 
(1859-61), Vol. IX (fra S. 321), Vol. X (1—18), og 
Annual report, May 1865. — Hon. Henry C. Mnrphy: hans 
Værk, Henry Hudson in Holland, an inquiry into the origin 
and objects of the voyage which led to the discovery of 
the Hudson river. The Hague 1859. — Mr. /. R. Barllett: 
hans Værk, Records of the state of Rhode Island and Pro- 
vidence Plantations in New England, Vol. X (1784 — 92). 
Providence 1865. — Mr. R. C. Winthrop: hans Værk, Life 
and letters of John Winthrop. Boston 1864. 

CANADA. The Canadian Institute (Toronto) : The Cana- 
dian Journal of Industry, Science, and Art. New Series, 
no. 51—61. 

MEXICO. La Sociedad Mexicana de geografia y estadi- 
stica (Mexico): Selskabets Boletines, T. X, no. 4— 9, T. XI, 
no. 1 — 10, T. XII, no. 1—2; Resena de los trabajos cien- 



nm, mm rn bbjbabbt. 41 

tihcos de la Sociedad en el aiio 1865; D. Man. Larrainzar: 
Dictamen sobre la obra del Seg. £. Carlos Brasseur de 
Bourbourg »Si ecciste el origen de la historia primitiva de 
Mexico en los monumentos egipcios, y el de la historia 
primitiva del Antiguo Mundo en los monumentos americanos«. 
Mexico 1865. — D. Fransisco Pimentel, conde de Heras: hans 
Værker: Cuadro descriptivo y comparativo de las lenguas 
iudigenas de Mexico. T. I — II. Mexico 1862 og 1865; Memoria 
sobre las causas que han originado la situacion actual de 
la raza indigena de Mexico. Mexico 1864; samt Dictamen 
de la commision uombrada por la Sociedad Mexicana de 
geografia y estadistica para examinar la obra de D. F. Pi- 
mentel intitulada Cuadro descriptivo osv. 

DE FORENEDE STATER COLOMBIA. Præsidenten, 
General T. D. Mosqvera: Carta geogråfica plana del curso 
del Rio Magdalena. 1849; Carta geogråfica de los esta- 
dos unidos de Colombia. Sta Fe de Bogota 1864 (4 løse 
Kort, udarbeidede efter General A. Codazzi's corographiske 
Arbeider af lngenieur Manuel Ponce de Leon og Manuel 
Maria Paz); Atlas de los estados unidos de Colombia. 
Paris 1865 (11 indbundne Kort efter samme Forarbeider); og 
T. D. Mosquera: Compendia de Geografia general politica fisica 
y especial de los estados unidos de Colombia. London 1860. 

BRASILIEN. Instituto historico, geographico e ethnogra- 
phico do Brasil (Rio de Janeiro): Institutets Revista triinen- 
sal, T. XXVII. Parte segunda, IV trimestre. 

CHILE. La Lniversidad de Chile (Santjago de Chile): 
Universitetets Anales. Periodico official de la Universidad, 
destinado al formento i cultivo de las ciencias, la literatura 
i la instruccion publicaen Chile. 1859, entrega 2 — 12, 1860, 
entr. 1, 3, 5—12, 1861 ,. entr. 1—12, 1862, entr. 1-6, 
8—12, 1663, entr. 1—12, 1864, entr. 1 — 5; Suplemento a 
los Anales de 1862: Dr. J. Fl. Lobeck: Ojeada retrospec- 
tiva sobre la marcha que, desde los tiempos antiguos hasta 
nuestros dias, se ha seguido al tratar de la Mitolojéa clå- 



42 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

sica. Santjago 1862; samt Anuario estadistico. Entrega3 — 5. 
Santjago 1861-63. 

DE FORENEDE LA PLATA STATER. Professor 
D. M. Larsen: hans Værk, America Antecolombiano. Buenos 
Aires 1865. 



DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT- SELSKABS 

STIFTENDE MEDLEMMER 

OG 

BIDRAGENE TIL DETS FASTE FOND. 

Rdlr. 

H. M. Frederik VI*, Konge af Danmark 300 

H. M. Christian VIII*, Konge af Danmark 300 

H. M. Frederik VII*, Konge af Danmark 300 

H. M. Christian IX, Konge af Danmark 300 

H. M. Oscar I*, -Konge af Sverrig og Norge 300 

H. M. Carl XV, Konge af Sverrig og Norge 100 

H. M. Nicolaus. I*, Keiser af Rusland 400 

H M. Alexander II, Keiser af Rusland 300 

H. M. Friedrich Wilhelm IV*, Konge af Preussen 200 

H. M Wilhelm 1, Konge af Preussen 100 

H. M. Wilhelm I*, Konge af Nederlandene 200 

H. M. Wilhelm II*, Konge af Nederlandene 100 

H. M. Wilhelm III, Konge af Nederlandene 100 

H. M. Carl Albert*, Konge af Sardinien 200 

H. M Victor Emanuel, Konge af Italien 200 

H. M. Dom Pedro II, Keiser af firasilien 200 

H. M. Maximilian , Keiser af Mexico- ■ 100 

H. M. Otto 1, fh. Konge af Grækenland 200 

H. M. Friedrich August*, Konge af Sachsen 100 

H. M. Johann, Konge af Sachsen 100 

H. M. Abdul -Aziz -Khan, Sultan af Tyrkiet . . . . , 300 

H. M. Mohammed Schah*, Konge af Persien 400 

H. M. Ferdinand H\ Konge af Begge Sicilierne 200 

H. M. Maha Mongktt, første Konge af Siam 600 

H. Ks. H. Leopold II , fh. Storhertug af Toscana 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 43 

Rdlr. 

H. K. H. Georg V\ Storhertug af Meklenburg-Strelitz 2<>0 

H. K. H. Friedrich Frantz, Storhertug af Meklenburg-Schwerin . . . 200 

H. K. H. Aigist*, Storhertug af Oldenburg 200 

H. K. H. Leopold*, Storhertug af Baden 100 

H. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark 100 

H. K. H. Gi stav*, Hert. af Uppland, Prinds af Sverrig og Norge ..100 
H K. H. Oscar. Hert. af Øster- Gotland, Prinds af Sverrig og Norge 100 
H. K. II. Aigist, Hert. af Dalarne, Prinds af Sverrig og Norge . . . Hh) 

H. Ks.H. Consta.\ti\ Niculaievttsch, Storfyrste af Rusland 200 

H. Ks.H. Maximilian*, Hertug af Leuchtenberg 200 

I K-.H. Jimmi Napoleon*, Prinds af Frankrig 200 

H Ks.H. Napoleon Bo.napaiitk, Prinds af Frankrig 2o0 

H. K. H. Albert*, Prinds Consort, af Storbritannien og Irland .... 300 

H. K. H Albert Edward, Prinds ar Wales 200 

H K. 11. Wilhelm Friedrich, Prinds af Nederlandene 100 

H. Ks.H. Coxstantin Fmedrich Phter, Prinds af Oldenburg 100 

H. K. H. Garl II Lidvig, af Bourbon, fh Hertug af Lucca 300 

H. K. H. Hlmbert, Kronprinds af Italien , Fyrste af Piemont 100 

H. K. H. Amadf.I'S, Prinds af Italien, Hertug af Aosta 100 

H. K. H. Otto*, Prinds af Italien, Hertug af Montferrat 100 

H. K. H. Ecgen, Prinds af Savoyen-Carignan 100 

H. K. H. Leopold, Greve af Syrakus*, Prinds af Neapel l»x» 

H. H. Wilhelm Georg*, Hertug af Nassau ^mi 

H. H. Adolph, Hertug af Nassau 100 

H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen -Coburg-Gotha 100 

Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Udenrigs- 
minister, Constajitinopel 100 

Aall, J.*, Eier af Næs Jernværk, Medlem af Storthinget i Norge . . 100 

Ackermann, W. A. , Professor, Bibliothekar, Dresden 100 

Adjinii, J. H., Besidder af Dan. Nienhof og Hohenhain, Sen. i Bremen 100 
Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige Hof, 

St. Petersborg 100 

Aggerup, G. G., Etatsraad , Kjobenhavn 2000 

Ahlefeldt-Lau rw igen, C J. F.\ Geh.-Conferentsraad, Lehns- 
greve til Langeland 100 

Ahlefeldt-La ur valgen, F. L. NV., Kammerh., Lehnsgr. til Langeland 100 

Albinus, J. H. J , Gancelliraad, Bellevue ved Kolding 300 

Alcock, R., Esq., fh. kgl. storbrittanisk bef. Minister i Japan, London 100 
Ali Mahomed Khan, Mirza, bi ittisk Fredsdommer, keis. ottomannisk 

Gen.-Gonsul, Bombay 100 

Almeida e Albuquerque, Don Fr.*, keis. brasiliansk Indenrigs- 
minister, Rio de Janeiro 100 

Almonte, Don J. N, General, Minister for det keis. Huus, Mexico 100 
Aisina, Don V., Dr. , Buenos Ayres 100 



44 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdl. 

Amherst, W. P., Earl of Montreal, Vlscount of Holmesdale, Kent . 100 
Andersen, J.*, Cancelliraad og Forligelses -Commissair, Odense. . 450 

Angelis, Don P. de*, kgl. siciliansk Chargé d'affaires 100 

Ara u jo- Hil) c i ro . Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister i 

Paris, Rio de Janeiro 100 

Aspinwall, Th. , Oberst, Brooklyne, Massachusetts 100 

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Korfu 100 

Barkly, Sir H , K. C. B., Gouverneur paa Øen Mauritius 100 

Barry, Sir R., Overdommer og Universitets -Cantsler, Victoria, 

Australien 100 

Bartholomæi, J. A. de, General, St. Petersborg 100 

Basilius, Erkebiskop i Polotsk og Vitebsk 100 

Beamish, N. L. , F. R. S , Oberstlieutenant, Loto Park, Irland . . 100 

Belcredi, E von, Greve, Schloss Loseh, Mahren 100 

Bengesco, G. de, ih. Cultusminister i Wallachiet, Bukarest .... 100 
Bering-Liesberg, P. L.*, kgl. nederlandsk Oberst -Lieutenant . . 100 
Bertouch-Lehn, J. J. SE, Kammerherre, Lehnsbaron til Sender- 
karle, Lolland .200 

Berzelius, J.\ Friherre, Profess. og Sec. ved Vid. Akad. i Stokholm 100 
Bexley, N.*, Lord, Vice- Præsident i det kgl. Literatur-S. i London 200 
Bibesco, H. T., Fyrst G., fh. Hospodar af Wallachiet, Wien .... 200 

Bille, T , fh. kgl. dansk bef. Minister i London . 100 

Bille-Brahe, P.*, Geh.-Conferentsr., Lehnsgr. til Brahesminde, Fyen 100 

Bliss, W. W. S.*, Oberst, Washington 100 

Bl orne, A. v., Geh. -Conferentsraad, til Blomsche Wildniss og Hei- 

ligenstedten , ltzehoe 100 

Bl orne, O.*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i St. Petersborg .... 170 
Bloudoff, D*. keis. russisk Indenrigsminister, St. Petersborg. . . . 100 
Du Bois, fh. kgl. nederlandsk bef. Minister i Frankfurt, Velp ved 

Amhem, Holland 100 

Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris 100 

Bonghi, D. , Cavaliere, Neapel 100 

Bornemann, P. J. , Kammerherre, Bjergbygaard, Sjælland 100 

Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Sardinien . . . 100 

Botfield, B*. Esq., til Norton-Hall, Northamptonshire 200 

Boucher de Perthes, J.*, Præsident for Société Impér. demulation 

d'Abbeville 100 

Bouillé, R. de, Marquis, Paris 100 

Boutourline, D. P.*, Geheimer. og Medl. af Statsraadet i St. Petersb. 100 

Bowring, Sir J. , London 100 

Bradford, A. W.,Esq., New York 100 

Bradley, Ch. W., L. L. D., fh. Statssekr., Connecticut, New Haven 100 
Bridgham, Hon. S. W.*, Major, Providence, Rhode -Island 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 45 

Rdlr 

Brockdorff, C. L.*, Greve, Gch.-ConferenUraad , Curator for Uni- 
versitetet i Kiel 100 

Brot'l-Plater, W. S de, Greve, til Wlsznlowleti, Gouvernementet 

Minsk 100 

Brown,'.*, Esq., London 100 

Brown, J. C, Esq., Providence, Bhode- Island 100 

Brown, J. B. , Esq , Clerkenwell, England 100 

Brøndsted, P. O.*, Professor ved Kjøbenhavns Universitet 100 

Bulow, B. E , Kammerherre, Geh.- Conferentsraad 150 

Bulow, J.\ Geh. -Conferentsraad, Sanderumgaard. Fyen 100 

Calvo, Don N. A., Buenos-Ayres 100 

Carlisle, Sir N.\ Secretair ved Soc. Ant. , London 300 

Casaus, Don 1 B. , fh. Erkebisknp af Guatemala 170 

Castro, Don F. D. F. de, Senator, St. Domingo 100 

Cederfeldt de Simonsen, H C. J , Amtmand, Kammerherre, til 

Erholm og Søndergaarde, Fyen 100 

Chadbourne, P. A. , A. M., M. D. , Professor i Naturhistorie ved 

William College i Brunswick, Maine . . 100 

C ha I mer s, P.*, Esq., til Auldbarcastle, Skotland 100 

Charnock, B. S., Esq., F. S. A., London 100 

Chaudoir, St.de*, Baron, Curator for Underviisnings-Districtet Kiew 100 

Christie, V. Fr. K *. Stiftamtmand i Bergen 100 

Christy, H.*, Esq., London 100 

Cigalla, J. de, Greve, Dr. phil , Santorin i det græske Archipel . 100 

Coates, B. H , Dr. med., Philadelphia 100 

Collings. Bev. W. T , East Grafton, England 100 

Conestabile. G., Greve, Prof. i Arehæologi ved Universit. i Perugia 100 

Cooper, Ch. P.*, Esq . F. B. S., F. S A., Oxford 100 

Coopmans, Edz. NV.', kgl. dansk bef. Minister i Haag og Brussel . 100 
Cosby, J. H W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, County Dublin, Irland 100 
Cust, Sir E., D.CL, Gen.-Lieutenant, Leasowe Castle, Cheshire . 100 
Daschkoff, D. de*, keis. russisk Justits -Minister, St. Petersborg . 100 

Daschkoff, J. A. , keis. russisk bef. Minister i Stockholm 100 

Davis, Sir J F., Bart , K. C. B., Holly -Wood, Gloucestershire . . 100 

Demidoff, Fyrst A. , Greve af San Donato, Toskana 200 

Dick son, J., Brukspatron, Billdahl, Vester -Gotland 100 

Dietrichstein, M. von*, Greve, Overhofm. hos Hds. M. Keiserinden 

af Østerrig, Wien 100 

Dirckinck-Holmfeld, U. von, Baron, fh. kgl. dansk bef. Minister 

i Paris 100 

Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar. Mindesm., 

Sørby, Nerike 100 

Don n er, C. H.*, Conferentsraad, Altona 250 



46 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Do udeau ville, 0. de*, Hertug, Pair af Frankrig, Præs. i det 

geogr. Selskab i Paris 100 

Dowler, B. , M. D. , practiserende Læge, New Orleans 100 

Dufferin, F. T., Lord, London 100 

Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick, England ........ 100 

Eastwick, E. B., Esq., F. R. S, F. S. A., M. R. As. S., London . 100 
Edgley, Th., Esq., Willoughby Terrace Park, Tottenham, England . 100 
Ekman, G. H.*, Commerceraad og Grosserer, Gøteborg ....;.. 100 

Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg 100 

Elkan, W. , Grosserer, kgl. dansk Consul i Harburg 100 

Ellenborough, E. L., Earl, Southam House ved Cheltenham, 

Gloucestershire 100 

Ellesmere, F., Lord Egerton*, Earl, F. G. S., Hon. D. C. L., Oxford 100 

El le s mere, G. G.*, Earl, Worsley Hall, Lancashire 100 

Elphinstone, J.", Lord, Gouverneur over Bombay 100 

Elphinstone, Hon. Mount -Stuart*, F. R. A. S., London 100 

Elton, R., A. M. , Professor ved Browns Universitet i Providence, 

Rhode Island 100 

Eugenius*, H. Em., Metropolit af Kiew og Halicz 100 

Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk, Gouverne- 

mentet Kazan 100 

Evans, T. W. Esq., M. P., Alles Tree Hall, Derbyshire 100 

Eynard, J. G.*, Genf 100 

Fair, G., D. M., F. R. C S. Edinb., Engelsk Hospitalslæge, Buenos-Ayres 100 
Farrer, J.,.Esq., M. P., af Ingleborough , Lancaster, Yorkshire. . . 100 

Fife, J. D*, Earl, Lord-Lieutenant i Banffshire, Skotland 100 

Force, Hon. P. , Washington 100 

Foundouklei, J. J., Geheimer., Senat., Gen.-Controlleur, Warschau 100 

Fragueiro, Don M. , Dr. , Gouverneur, Buenos-Ayres 100 

Fraser, A. , Esq , kgl. storbrittanisk Consul i Batavia 100 

Freymark, C. A. W.*, Gen. -Superintendent og evangelisk Biskop 

i Posen 100 

Frijs, E. Juell-Wind-, Lehnsgreve til Frijsenborg, Nørrejylland . . 100 
Frijs, F. J. Juell-Wind-, Greve, Lehnsbaron til Juellinge, Lolland 100 
Fuad, Mehemed-, Pacha, H. M. Sultanens Storvisir, Constantinopel 100 

Furst, C. J., M. & C. D., Læge, Buenos Ayres 100 

Fytche, J. L., Esq., F. S. A., Thorpe Hall, England 100 

Gibbs, H. H., Esq., London 100 

Gibson, W. S., A. M. , F. S. A., Barrister at law, Tynemouth, 

Northumberland 100 

Goldmann, L. , Esq., kgl. dansk Consul i Capstaden, Afrika. . . . 100 

Golitzine, D.*, Fyrste, Gen. -Gouverneur i Moskwa 200 

Golitzine, S.*, Fyrste, Curator for Universitetet i Moskwa 240 

Good, Cl., kgl. dansk Gen. -Consul i Hull 100 



SELSIABKTS I11NUM MH'l.KMMER. 47 

Rdlr. 

Gorostiaga. Don B., Or., Advocat, Buenos Ayres ]«) 

Gortschakoff, M.*, Fyrste, Statholder i Polen 100 

Gortschakoff II, P. D. , Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg . 100 
Graty, A M. du. Baron, Oberst, Chargé d'affaires for Republiken 

Paraguay i Berlin 100 

Gråberg de Hemse, J.\ Greve, Kammerh. hos Storhert. af Toscana 100 

(.ri II, J. W. , Brukspatron, til Bona Bruk. Øster -Gotland 100 

Gurney, H. Esq., Vicc-Præsident for Soc. Ant., London 100 

Gyllenstjerna, C.*, Friherre, til Krapperup, Skaane 100 

Gyllenstjerna, X. C.*, Friherre, Kammerherre, til Krapperup, Skaane 100 

Hall, R.', Admiral, Militair-Gouverneur i Archangel 100 

Hallam, H.\ Esq., Vlce- Præsident for S. A., London 100 

Ham bro, C. J., Baron, London 100 

Hamlin, A. C , M. D. , Medicinal -Inspecieur i Bangor, Maine . . . 100 
Harri son, W., Esq., F G. S., F. Z. S., Galligreaves House, Lancashire 100 

Heintze, J. Fr. E. , Baron, Kammerherre, Bordesholm 100 

Heros, Don M de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid . 100 
Holbrook, J. E., M D,, Professor i Anatomi ved Collegiet i Char- 

leston, Syd -Carolina ' 100 

Holstein, L. H. C. H., Kammerh., Lehnsgr. til Holsteinborg, Sjæll. 100 

Hopkins, E. A. , Esq., Buenos Ayres 100 

Horsburgh, J .*, Hydrograph ved det Engelsk-Ostindiske Compagnl 150 

Hucht, W. L. J. van der, Grosserer, Harlem 100 

Hudson, W. H., Esq., fh. nordamerikansk Consul i Buenos Ayres Mi 

Ingram, J.*, Præsident for Trinity College i Oxford 100 

Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg 100 

Jacob". Biskop af Saratoff og Zarizinsk 100 

Jenisch, M. J.*, Senator i Hamburg 100 

Juel, N , Baron, Kammerherre, til Lundbæk, Nørrejylland 100 

Kemble, J. M.*, Esq., M A., Trinity College i Cambridge 100 

Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister, Tunis 300 

Kiriakow, M". keis. russisk Collegieraad, Odessa 120 

Klewitz, W. A. von*, kgl. preussisk Geh.-Statsmiftister, Berlin. , . 120 

Klick, J. J.*, kgl. dansk Consul i Buenos Ayres 100 

Knowles, J. T. , Esq., Architect, London 1(0 

Kold, P.\ Agent, Kjøbmand i Nibe 600 

Kossakowski, St., Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for det 

heraldiske Kammer i Warschau 100 

Koucheleff-Besborodko.A Gr., Greve, virkelig Slatsr , St. Petersb. 100 

Krabbe-Carisius, H *, Geh.- Statsminister, Kjøbenhavn 100 

Kubinyi, A. von, Directeur for National-Museet i Pesth 100 

Kulnkowski, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok 100 

Lamas, Don A., Dr. , fh. bef. Minister for Republikken Uruguay i 

Rio de Janeiro 100 



48 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

La mb, W.\ Esq., Øen St Thomas, Vestindien . 210 

Lang, A. , Major og Over-Veimester, St. Crolx, Vestindien 100 

Lang, H.*, M. D. , kgl dansk Consul i Greenock, Skotland 100 

Larsen, Don J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos Ayres 100 

Lastarria, Don J. V . , Advocat, St. Jago, Chile 100 

Leathes, Ph. H.*, Esq , F. S. A , London 100 

Le-Blanc, Th*, Esq., LL. D, F. S. A 100 

Lee, J., Esq., LL. D., F. R. S., London 100 

Lee, Right Rev., J. P., D. D., F. R. S, Lord -Biskop af Manchester, 

Mauldeth Hall 100 

Lenox, J., Esq., New York 100 

Lerche, Chr. A., Kammerh., Lehnsgreve til Lerchenborg, Sjælland 100 
Lerchenfeld, Fr.*, Baron, Stats- og Finantsminister, Munchen . . 100 
Letterstedt, J.*, kgl. svensk og norsk Generalconsul, Capstaden . 100 

Lewis, M. , Esq., Baltimore, Maryland 100 

Liden, J.', Dr. med., Stockholm 100 

Lopez, Don C. A.*, Præsident for Republiken Paraguay 200 

Lowell, Ch.*, D. D., Sognepræst i Boston, Massachusetts 100 

Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante 100 

Luynes, H. T. P. J. duc d'Albert, Paris 200 

Macaulay, D., LL. D., Edinburgh 100 

M'Caul, J.% M. A i Oxford, kgl. storbrittannisk Consul i Kjøbenh. 100 
Macedo, Don J da Costa de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon 100 
Macgregor, F. C. , fh. kgl. storbrittannisk Consul i China, Reinbeck, 

Holstein 100 

Mackinlay„ D., M. D., Pollockshields , Skotland 100 

Macleod, Sir H. G.*, fh. Gouverneur paa Trinidad, Vestindien . . . 100 

Manockjee Cursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay 100 

Marcoran, Sir G., i. U. D., Corfu 100 

Marquez, J. J., fh. Præsident for Republikken Ny Granada 100 

Marsh, G. P. , fh. nordamerikansk bef. Minister i Constantinopel, 

Burlington, Vermont ... 100 

Marschall, V.*, Esq., kgl. dansk General-Consul i Skotland .... 100 
Martin ez de la Rosa, D. Fr.*, kgl. bef. spansk Minister i Rom. . 100 
Mavros, N. de, Statsraad, Gen.-Inspecteur over Quarantainerne ved 

Donau, Bukarest 100 

Mayer, J., Esq, F S. A., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool 100 
Melin, H M., Theol Dr. , Professor ved Universitetet i Lund .... 100 
Menschikoff, A.*, Fyrste, Admiral, Gen.-Gouvern. over Finland . . 150 

Metcalfe, Ch.*, Lord, Gouverneur over Agra, Hindostan 200 

Metternich, Cl.*, Fyrste, keis. østerrigsk Stats -Cantsler, Wien . . 100 
Michelsen, C, kgl. dansk Gen. -Consul i Santa Fé de Bogota, 

Ny Granada 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 49 

Rdlr. 

Miniscalchi-Erizzb, ¥., Greve, kels østerrigsk Kanimerh., Verona 100 
Mittrowsky, A. F.\ Greve, keis østerrigsk øverste, Cantsler, Wien 100 

Molander, J.*, Biskop over Borgå Stift, Finland 100 

Moltke, A. V.*, Lehnsgreve til Bregentved, Sjælland 100 

Moltke, C. E.*, Geh.-Conferentsraad. Greve, til Aagaard, Sjælland 100 
Moltke-Hvitfeldt. A G, Geh.-Conferentsraad, Greve, til Moltken- 

borg, Fyen 100 

Moltke-Hvitfeldt, G L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris 100 

Monrad, D. G., fh Biskop, Ny-Zeeland 100 

Monserrate, F. D. C. de, Directeur for det keis. Bibliothek 1 Rio 

de Janeiro 100 

Montefiore, Sir M. , Bart., F. R. S , London 100 

Montezuma, Vicomte de Jequitin honha , D. F., Grand af Bra- 
silien, virkelig Statsraad, Rio de Janeiro 100 

More, J. Sh,*, Professor i skotsk Ret ved Universitetet i Edinburgh 100 

Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen -Consul 1 Triest 100 

Morris, J. G., Esq., Philadelphia 100 

Morrow, R., Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland 100 

Mosquera, T. C de, General, Præsident for Republikken Ny Granada, 

St. Fé de Bogota 100 

Mosquera, J. M.*, Erkebiskop i Ny Granada, Santa Fé de Bogota . 100 
Mueller, F., M. D., Ph. D , Government Botanist, Australien. . . .100 
Mulertz, A. F.*, P. D. , Rector ved den lærde Skole i Horsens . . 100 

Murphy, Hon. H. C., Brooklyn, New York 100 

Mylius, J. J. de*, Hofjægermester, til Rønningesøgaard, Fyen .... 100 
Mylius, S. W. V. de, Kammerherre, til Renningesogaard, Fyen ■ . 100 
Navarrete, Don F. de*, Præs. for det kgl Acad. for Spån. Historie 

i Madrid 100 

Neergaard, P. J. , Etatsraad. til Førslev og Faareveile, Sjælland . 100 

Neophytos*, Metropolit af Wallachiet 100 

Nesselrode, C R", Greve, keis. russisk Rigscantsler, St. Petersborg 100 

Nicholson, Sir C., Bar., D. C. L.. LL. D, London 100 

Nordenfalk, J., Friherre, P D., Blekkem, Småland 100 

Norman, B. M.*, Esq., New Orleans 100 

Northumberland, A. P.*, Lord Prudhoe, Hertug af, til Alnwick 

Castle, England 100 

Obligado, Don P., Dr , fh. Gouverneur i Buenos Ayres 100 

Obrenovitsch. Michael III, Fyrste af Serbien. Belgrad 200 

Oesterreicher, R. von', Etatsr. og kgl. dansk Gen -Consul i Triest 100 
Olfers, J. F. M. von, Geh.-Raad, Gen.-Direclor over de kgl. preussiske 

Museer, Berlin 100 

Oli n da, Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkelig Statsraad, 

Rio de Janeiro 100 

Orloff, A., Fyrste, Medlem af Statsraadet i St. Petersborg 100 

i 



f)0 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Osuna y del Ynfantådo, Don M. , duque de, kgl. spansk bef. Mi- 
nister i St. Petersborg 100 

Ouseley, Sir Gorc*, Director R. A. S., London 100 

Ouseley, W. G.*, fh. kgl. bef. storbrittanisk Minister 100 

Ouvaroff. A, Greve, Statsraad, Medl. af Vid. Akad i St. Petersborg 100 
Ouvaroff, S.*, Greve, keis. russ. Udenrigsminister, St Petersborg 100 

Parish, F, Esq., kgl. storbrittanisk Gonsul i Buenos Ayres 100 

Parker, Rev. P. , Washington 100 

Pazos, Don J. B. , Dr., Buenos Ayres 100 

Perez de Velasco, Don H., J. D. D., Advocat, Lima 100 

Peterson, J.*, Esq., Overdommer paa Øen St. Vincent, Vestindien 100 

Petit, L. H.*, Esq., F. R. S., London 200 

Peto, Sir S. M.. Bart., M. P., K. C D . Somerleyton Hall, SufTolk. . 100 

Phillips, Sir T., Bart, Middlehill, Worcestershire 100 

Plaskett, J.*, Major, St. Croix, Vestindien 100 

Piaten, B J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Uppland 100 

Platon, Erkebiskop af Riga og Mitau, Dubela, Rusland 100 

Plessen, O., Baron, fh. kgl dansk bef Minister i St Petersborg . . 100 

PI urner, W.*, Esq., Epping i New Hampshire 100 

Pontoppidan, H., kgl. dansk General-Consul i Hamburg 100 

Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Cambridge 100 

Pratapa Chandra Sinha Bahådoor, Baja, Pakparåh, Bengalen 100 
Precht, H. W., Oberstl., fh. Stadthauptmand paa Øen St. Thomas 

i Vestindien 200 

Prescott, H.*, fh. Gouverneur over Newfoundland 100 

Preus, J. C.*, fh. Sorenskriver i Vester-Nedenæs, Xorge 100 

Prieto, Don J*. Præsident i Chile. . . 100 

Pryee, D. T., Esq., Grosserer, Batavia 100 

Przezdziecki, A., Greve, Archæolog, Warschau 100 

Pycroft, J. W\, Esq., F S. A., F. R. A. S., London 100 

P yrker von Felsø-Eor.J. L.\ Patriarch-Erkebiskop af Erlau, Ungarn 100 
Badha kant Deva Bahådoor, hinduisk Litterat or, Calcutta .... 100 
Rafn. C. C.*, Conferentsraad, Professor, det kgl. nordiske Oldskrift- 

Selskabs Stifter og bestandige Secretair 100 

Råjendralåla Mitra, B. . Vice-Præsident for R. A. S., Bengalen . 100 

Balli, A di Stefano, Banquier, Triest 100 

Bantzau, C. F., Greve, Kammerherre, til Fredrikslund og Brahes- 
holm, Fyen 100 

Basta wiecki, E. , Baron, Archæolog, Warschau .... 100 

Rehling. J.*, Gen. -Gouverneur over dansk Ostindien, Tranquebar . 100 
Reventlow, F. C. O., Geh.-Conferentsr., Lehnsgr'eve til Christians- 
sæde, Lolland 100 

Reventlow, Fr. D*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i London . . . 100 
Reventlow, D. C E.\ Greve, til Brahetrolleborg. Fyen 100 



SELSKABETS STIFTEKDE MEDLEMMER. 51 

Rdlr. 

Rick er, Hon. S., ih. nordamerikansk General-Consul i Frankfurt. . 100 

Rink, H. I., Dr. ph., Inspecteur i Syd-Grønland, Godthaab 100 

Robert, P. C, Intendant ved den 5te Militair-Division, Paris .... 100 

Rodotheatos, Sp., Overrets -Præsident, Corfu 100 

Romualdo Antonio de Seixas*. Erkebiskop af Brasilien, Babia . 100 

Rosen, S. A G. C., Kammerherre, Folehavegaard, Sjælland 100 

Rosenørn-Teilmann, C. P. T., Cultusminister, til Stamh. Nørholm 100 

Ru mine, N. de, virkel. Statsraad, Kammerherre, Moskwa 100 

Ruyssenaers, S. W., kul. nederlandsk Gen.-Consul i Alexandria . 100 

Rønnenkamp, Chr. , Kamma li , til Næsbyholm og Bavelse, Sjæll. 250 

Salvandy, N. A.*, Greve, fh. fransk Udenrigsminister, Paris .... 100 

Santa-Cruz, A , fh. Protector for den Peru-Boli viske Confoederation . 160 

Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminarium i St. Petersborg . 100 

Scarpa, J. da, fh. kgl dansk Consul i Fiume 100 

Scavenius, J. B.*, Hofjægermester, til Basnæs, Sjælland 100 

Scavenius, P. B., Kammerherre, til Gjørslev, Sjælland 100 

Schack, O D*, Lehnsgreve til Schackenborg, Sønderjylland .... 100 

Schack-Sommer, J. O., kgl. dansk Vice-Consul i Hamburg . . . 100 

Schcele, L. N., Geheime-Conferentsraad 100 

Scheel -Pless en, w. H. B., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Stokh. 100 

Schindler, J. Baron, Geheimeraad, Canonicus, Krakau 100 

Schmidt, P. Chr.*, til Vindeby, Senator i Tønning 200 

Scholten, P. C. F.*, Gen.-Gouverneur over dansk Vestindien . . . 100 

Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg 100 

Schuth, N. C., kgl. dansk Gen.-Consul, Valparaiso 150 

Schutte, A. T., Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Nørrejyll. 100 

Sieveking, K.*, Syndicus i Hamburg 100 

Sidgren, A. J.\ Statsraad og Medl. af Vid. Akad. i St. Petersborg. 100 

Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Nørrejylland . . . 100 

Smith, J. C, Esq., Sharon, Connecticut 100 

Smith, M.", Sø- og Land-Krigscommissair, Frederiksværn 100 

S ol o mos, D., Greve, Zante 100 

Sparks, J., LL. D. , Prof. i Historie ved Harvard -Universitetet i 

Cambridge, Massachusetts 100 

6 1; i well, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien 100 

Stenham m ar, M.\ Provst og Sognepræst til Risinge, Øster-Gøtland 100 

Stichæus, .1. F.*, Landshøvding over Borgå, Finland 100 

Stifft, A. J. von*, Keiser Frants I's Livlæge, Wien 100 

Stirbey, Fyrst D. Barbo de, fh. Hospodar af Wallachiet, Bukarest . 100 

Stourdza, Fyrst M., fh. Hospodar af Moldau 200 

Stroganoff, G.*, Greve, Geheimeraad, St. Petersborg 100 

Strøyberg, C.*, Cancelliraad, Aalborg 600 

Studach, H. L., åportollrt Vicar, Stockholm 100 

Sturup, V., kgl. dansk Gen.-Consul i Venezuela 100 

4* 



52 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

S uth er land, G. G. L. G.*. Hertug af, Dunrobin Castle, Sutherland 100 
Swinburne, Sir J. E.*, Bart., Præs. for Ant. Selskab i Newcastle . 150 

Symington, A. J., Esq., Glasgow 100 

Teimouraz, H. T. Czarevitsch*, Prinds af Georgien, Søn af Kong 

Georg XHI . 100 

Teleki von Széh, J.*, Greve, Gouverneur over Siebenbiirgen . . . 100 

Thamsen, H. D.*, Etatsraad, Stuttgart 2,020 

Thomander, J. H.*, T. D., Biskop i Lund 100 

Tiedge, J. H. C., Grosserer, Buenos Ayres 100 

Titoff, V. P. de, fh. keis. russisk bef. Minister i Stuttgart 100 

Tobin, Sir T., Fredsdommer, Ballincollig, Grevskabet Cork 100 

Toreno, J. M. de*, Greve, Kammerherre hos Hds. M. Dronningen 

af Spanien, Madrid 100 

Traill, Th. St.*, M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh . . 100 
Trevelyan, Sir C., Bart, Gouverneur over Præsidentskabet Madras 100 

Trevelyan, Sir W. C., Bart., Wallington, Northumberland 100 

Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sødermannland 150 

Typaldos, G. K., Senator, Athen 100 

Tyskiewicz, E.*, Greve, Gouvernements-Secretair og Curator for 

Skolerne i Borysoff 100 

Ulrich, F. C., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien . . 150 
Van Bur en, M.*, fh. Præsid. for de foren, nordamerik. Fristater . . 100 
Van Deurs, J. F.", Gen.-Krigscommissair, til Frydendal, Sjælland . 100 

Vargas, J.*, M. D., Præsident for Bepublikken Venezuela 100 

Varszawa, FyrstJ.de, Grev Paskevitsch Erivansky*, Statholder i Polen 150 
Vedel-Simonsen. L. S.*, Conferentsraad, til Elvedgaard, Fyen . . 100 

Waldo, D.*, Esq., Worcester, Massachusetts 100 

Wallén, G., Geheimeraad, Medlem af Senatet for Finland, Helsingfors 100 

Webster, N.*, LL. D., New-Haven, Connecticut 100 

Wedell, C. W A. S., Kammerh., Lehnsgreve til Wedellsborg, Fyen 100 

Wellenheim, L. W. von*, Hofraad, Wien 100 

Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Consul i Melbourne, 

Australien 100 

Werkmester, M.*, Landmaaler, Svendborg . 100 

Wetmore, Hon. P. M., General, New York 100 

Wiarda, S., kgl. nederlandsk Consul i Buenos Ayres 100 

Wilson, Hight Bev. D.*, D. D, Biskop i Calcutta 100 

Wilson, Bev. J., D. D., F. S. A., Præsid. for Trinity College, Oxford 100 
Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det historiske Selskab i 

Massachusetts 100 

Winthrop, Th. L.*, Præs. for det Arner. Antiquar. Selskab i Boston 100 

Witte, J. J. A. M. de, Baron, Numismatiker, Paris 100 

Wolanski, T. Pr. z Wolan, Landraad, Pakosc, Posen 100 

Wood, R., Esq., kgl. storbrittanisk Consul i Tunis 100 



SELSKABETS BESTYRELSE 00 MEDLEMMER. 53 

Rdlr. 

Woolsey, T. D., A. M., Professor \ed Yale College, New Haven, 

Connecticut 100 

Wrangell, F. de, Baron, Admiral og Gen.-Adjudant, St. Petersborg 100 

Young, A, Capitain, Twickenham, England 100 

En russisk Statsmand i St. Petersborg 100 

En Amerikaner 500 

Fond under Benævnelsen 'Grønland 600 

Fond under Benævnelsen -Stavanger- 200 

Tilvæxt, som Fonden forøvrigt har erholdt 28,940 

Selskabets faste Fond den 31 December 1866 84,500 



DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT - SELSKABS 

BESTYRELSE OG MEDLEMMER 

den 31te December 1866. 



Selskabets Præsident: 
HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX AF DANMARK. 

Vicepræsident: J. J A. Worsaae, Etatsraad, Museums -Directeur. 

Secretair for Udgivelsen af Oldskrifterne: K. Gislas on, Professor i 
de nordiske Sprog. 

Secretair for Udgivelsen af de archæologisk- historiske Tidsskrifter: 
C. F. Herbst, Kammerraad, Archivar og Museums -Inspecteur. 

Kasserer: F. S. Bang, Justitsraad, Kasserer ved Privatbanken. 

Oldskrift-Afdeling: 

G. Bry njulfsson, Stipend. Arnamagnæanus. 

K. Gislason, Professor ved Universitetet (Formand). 

A. F. Krieger, Etatsraad, Hoiesteretsassessor. 

J. Sigurdsson, Archivar. 

G. Stephens, Professor, Docent ved Universitetet. 

P. G. Thorsen, Professor, Universitetsbibliothekar. 

N. L. Westergaard, Professor ved Universitetet. 

Oldsag- Af deling: 

O. E. Blom, Artilleri -Capitain. 
H. C. C. Engelhardt, Adjunct. 



54 SELSKABETS MEDLEMBIER I NORDEN. 

C. F. Herbst, Kammerraad, Archivar (Formand). 
F. Se hi er n, Professor ved Universitetet. 
J. J. S. Steenstrup, Professor ved Universitetet. 
A. Strunk, Kammerraad, Archivsecretair og Museums-Inspecteur. 
J. J. A. Worsaae, Etatsraad, Directeur. (Fungerer ikke, imedens 
han er Vice-Præsident). 



A. Medlemmer i Norden. 

(Nemlig i: Danmark (derunder indbefattet: Island, Færøerne, Grønland, 

de danske Øer i Vestindien og indtil 1865: Slesvig, Holstein og Lauen- 

burg) Norge og Sverrig). 

Hs. M. Christian IX, Konge af Danmark F, B. B. 

Hs. M. Carl XV, Konge af Sverrig og Norge F. B. B. 

Hs. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark F. B B. 

Hs. K. H. Oscar, Pr. af Sverrig og Norge, Hert. af ØsUjr-Gøtland F. B. B. 

Hs. K. H. August, Prinds af Sverrig og Norge, Hert. af Dalarne F. B. B. 

Aagaard, A. Z., keis. østerrigsk Consul, Tromsø, Finmarken . A. B. 

Abrahams, N. C. L., Etatsraad, Notarius publicus, Kjøbenhavn A. B. 

Agerbek, H. , Sognepræst til Østerhæsinge, Fy en A. B. 

Agger up, C. G., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Ahlander, J. A., Dr. ph., Kyrkoherde, Jønkøping A. B. 

Ahlefeldt-Laurwigen, F. L.W., Kammerh., Lehnsgr. tilLangel. F. B B. 

Albinus, J. H. J., Cancelliraad, Bellevue ved Kolding F. B. B. 

Allen, C. F. , Dr. ph. , Professor ved Kjøbenhavns Universitet . A. B. 

Andersen, S. Chr. , kgl. dansk Consul i Christiania C. B. 

Baastrup, F., Kammerherre, Overførster, Kjøbenhavn F. B. B. 

Bagger, J. H. , Cand. juris, Kjøbenhavn A. B. 

Bang, F. S., Justitsraad , Bankkasserer, Kjøbenhavn F. B. B. 

Barken, M. , Dr. phil. , Rector i Køping A. B. 

Bech, F. C, Justitsraad, Birkedommer, Slagelse . . .*.". ... A. B. 

Bech, J. A. , Justitsraad, til Taarnborg, Sjælland A. B. 

Becker, J. G. Burman, Dr. phil., Kjøbenhavn F. B. B. 

Becker, T. A., Dr. ph., Prof., Medhjælper i Geh -Arch., Kjøbenh. A. B. 

Bellander, O. R., Hofprædikant, Provst, Køping A. B. 

Berckemeyer, E. P., Landraad, Gross Thurow, Lauenburg . F. B. B. 

Bergman, J., Dr. phil., Biskop, Hernøsand F. B. B. 

Berlin, N. J., Prof., Gen. -Direct, ved Sundhedscollegiet i Stokh. A. B. 

Berlin g, J. E. C, Kammerherre, Kjøbenhavn . . . A. B. 

Bertouch, C C. F. de, Hofjægermester, Paris F. F. B. 

Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til 

Sønderkarle, Lolland F B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDKV 55 

Beskow, B., Hofmarskal, Stockholm F. B. B. 

Bille, T. , Kammerherre, fli. kgl. dansk bef. Minister 1 London F. B. B. 
Bille- Brahe, II . Geh.-Conferentsraad, Lehnsgreve til Brahes- 
minde, Fyen F. B. B 

Blixen -Finecke, C. F. A. B. , Baron, til Dallund og Næsby- 
holm, Helsingør A. B. 

Bloch, J. V., Lic. theol., Provst, Kjerteminde A. B. 

Blom, O. E. , Artilleri -Capitain, const. Undertøimester i Sø- 
Etaten , Kjøbenhavn A. B. 

Blome, A. v. , Baron, Geh.-Conferentsraad, til Blomsche-Wild- 

niss og Heiligenstedten, Itzehoe F. B. B. 

Bock, J. Chr. A. Etatsraad, Læge, Kjøbenhavn A. B. 

Boesen, O. S., Biskop, Veile F. B. B. 

Bonde, C. J., Friherre, Overceremonimester, Stockholm . . . . F. B. B. 
Bor nemann, P. J. , Kammerherre, Bjergbygaard, Sjælland. . . F. B B. 

Borriog, L. S., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Boye, V., Cand. phil., Kjøbenhavn AB. 

Brammer, G. P, Dr. theol , Biskop, Aarhus A. B. 

Bretton, L. P., Baron, Kammerherre, Helsingør F. B. B. 

Briem, J. G. G., Sognepræst til Gundslev, Falster F. B. B. 

Bring, E. G., Dr. theol., Linkøping A. B. 

Brun, C. F. B, Kammerh., Hofjægermest., til Kraagerup, Sjælland A. B. 
Brun, P. F. C., Kammerherre, Amtmand, Lindersvold, Sjælland A. B. 

Brunius, C. G, Dr. phil., Professor, Lund A. B. 

Bruun, Ghr. W., Justitsraad, Bibliothekar, Kjøbenhavn AB. 

Bruzelius, N G., Dr. phil., Hector, Ystad AB. 

Brynjulfsson, G-, arnamagnæansk Stipendiar, Kjøbenhavn . V. B. 

Bræstrup, C. J. C., Geh -Conferentsr. , Overpræsid. i Kjøbenh. A. B. 

Bugge, S., Professor ved Universitetet i Christiania A. B. 

Bu lov. B. E., Kammerherre, Geh.-Conferentsraad, London. . . F. B. B. 

Cappé, J., Esq , kgl. nederlandsk Consul paa Øen St. Thomas, 

Vestindien F. B. B. 

Carlmark, J. P., Lector, Domkirke-Sysselmand, Skara A. B. 

Carlsen, C, Justitsraad, Vandbygnings-Inspecteur, Kjøbenhavn A. B. 

Carlsen, J. F. S., Sognepræst til Dalbyneder, Nørrejylland. . . A. B. 

Carlson, F. F., Statsraad, Chef for Depart. for de kirkel. An- 
liggender, Stockholm A. B. 

Carnegie, D., Brukspatron, Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Castonier, J. F. C. , Kammerherre, Oberstlieutenant , Øen 

St. Crolx, Vestindien F. B. B. 

Cederfeld de Simonsen, H. C. J., Amtmand, Kammerh., 

til Erholm og Søndergaarde, Nyborg F. B. B. 

Cronholm, A., Dr. phil., Professor, Lund F. B. B. 

Cronstem, G. F. S., Hofjægermester, Nehmten, Holstein . . . F. B. B. 



56 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

Dahl, T. Chr., Kammerherre, Stiftamtmand, Aarhus F. B. B. 

Danneskjold-Samsø, C. C. S., Greve, Overskjenk, Kjøbenh. A. B. 

Dickson, J., Brukspatron, Billdahl, Vester-Gøtland F. B. B. 

Dickson, R., Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Di rckinck-Holmfeld, C, Baron, Hamburg F. B. B. 

Dirckinck-Holmfeld, IL, Baron, Geh.-Conferentsraad . . . . F. B. B. 

Djurhuus, A., Provst, Thorshavn, Færøerne A. B. 

Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar. Mindes- 
mærker, Sørby, Nerike F. B. B. 

Dons, A., Etatsraad, til Hesselagergaard, Fyen F. B. B. 

Dreyer, C V. L., Oberst, Kjøbenhavn F. B. B. 

Dumreicher, C. O., Confcrentsraad, Kiel F. B. B. 

Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Ekman, O., Grosserer, keis. russ. Gonsul i Gøteborg F. B B. 

Elvius, R. E., Cand. theol., Forstander for det kgl. Opfostrings- 

huus, Kjøbenhavn A. B. 

Engelhardt, H. C. C, fh. Adjunct, Kjøbenhavn AB. 

Esbensen, J. R. , Sognepræst til Flemløse, Fyen AB. 

Essen, G A. F. \V., Greve, Gen -Major, Wik, Sverrig F. B. B. 

Essen, R. J , Friherre, Ljunghem, Vester-Gøtland A. B. 

Ewald sen, Chr , Præst, Kjøbenhavn V. B. 

Ewerløff, F. A, kgl. svensk-norsk Gen.-Consul, Kjøbenhavn . A B. 

Fabricius, C. L. , Sorenskriver i Øster Nedenæs, Norge . . . . F. B. B. 

Fahnøe, H. Chr., Sognepræst til Sønderup, Sjælland A. B. 

Falck, H. P., Sognepræst til Vindinge, Fyen A. B. 

Fasting, H. Chr, Etatsraad, Amtsforvalter, Esrom, Sjælland . A. B. 

Fas tin g, L. G., Justitsraad, Herredsfoged, Nakskov A. B. 

Fiedler, H. V., Birkedommer, Holsteinborg, Sjælland F. B. B. 

Finsen, V. L. , Cancelliraad, Landsoverrets-Assessor, Viborg . . V. B. 

Fischer, Chr., Etatsraad, Borgemester, Randers F. B. B 

Flor, Chr., Dr. phil. , Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn .... A. B. 

Friedleif, J. , Dr. phil , Notarius ved Domcapitlet i Linkøping A. B. 

Frijs, Chr., E., Juell-Wind. Conseilspræsident, Lehnsgreve til 

Frijsenborg, Kjøbenhavn F. B. B. 

Frijs, J. Juell-Wind, Greve, Kammerh., Lehnsbaron til Juellinge, 

Lolland F. B. B. 

Fritz, G., Kammerraad, Raadmand i Roskilde A. B. 

Fryxell, A., Dr. phil., Sognepræst til Sunne, Wårmeland .... A. B. 

Fugl, U. N., Etatsraad, Bankdirecteur, Kjøbenhavn F. B. B. 

Funch, F. C C, Oberstlieutenant, Kjøbenhavn F B. B. 

Garde, A. A. B. Mazar de la, Etatsraad, Helsingør F. B. B. 

Gardie, A. J. de la, Greve, Løberød, Skaane F. B. B. 

Gjessing, G. A.> Adjunct, Christianssand F. B. B. 

Gislason, K., .Professor ved Kjøbenhavns Universitet V. B. 



.HITS MEDLEMMER I KORDEN. 57 

Gliemann, C. G. A. ( fh. Distrlctslæge, Nibe A. B. 

Grill, J. \V., Brukspatron, Bona Bruk, Øster -Gotland i I; I: 

Grundtvig, Sv., Gapitain, Docent ved Kjøbenhavns Universitet A B. 

G runer, G., Gen.-Krigscommissair, til Kjærup, Sjælland .... A. B. 

(.rxndahl, B. , Gand. mag, Kjobenhavn A. B. 

G udmu udsen, Th., Sognepræst i Nysted V. B. 

Gyllenhaal, L. Il, Friherre, Harlingstorp, Vester- Gotland . ■ F. B. B. 

Gyllenskøld, Th., Kammerjunker, Wallen, Halland A. B. 

Gynther, 8t. V., Landshovding, Stockholm A. B. 

Gøtzsche, H. G., Sognepræst til Finderup, Sjælland A. li. 

Ha mi I ton, H L. H, Greve, fh. kgl. svensk bef Minister i Dan- 
mark, Stockholm . . F. B B. 

Hammerich, P. F. A., Dr. phil. , Professor ved Kjøbenhavns 

Universitet A. B. 

Hammer shaimb, V. U, Provst, Østerø, Færøerne V. B. 

Hansen, P., Conferentsraad, Helsingør F. B. B 

Hansteen, Chr., Professor ved Universitetet i Ghristiania . . . V. B. 

Harhoff, C. J. C , Conferentsraad, Byfoged i Ringsted i I; i; 

Hauch, A. G. 0., Gand. philol , Kjobenhavn A. B. 

Hegermann-Lindencrone, G. D.. Generallieutenant, Kjøbenh. A. B. 

Heintze, J. F. E. , Baron, Kammerherre, Bordesholm, Holstein F. B. B. 

Herbst, G F. , Kammerraad , Archivar og Museums-Inspecteur, 

Kjobenhavn A. B. 

Hildebrand, B. E., kgl. svensk Rigsantiqvar, Stockholm. ... V. B. 

Hindenburg, Th., Cand. jur. , Kjobenhavn A. B. 

Hjort, P.. Dr. phil., Professor, Kjobenhavn A. B. 

Hoff, T. C F. A., Museums-Assistent, Kjobenhavn A. B. 

Holck, G. G. W. F., Gapitain, Kjobenhavn A. B. 

Holm, A. J., Etatsraad , Kjobenhavn F. B. B. 

Holm, Th., Kjøbmand, Skaarup, Fyen A. B. 

Holmboe, G. A., Professor, Christiania F. B. B. 

Holmstedt, Sv., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole . . A. B. 

Holst, H. P., Professor, Kjobenhavn A. B. 

Holst, N II ., Capitain. technisk Jernbane-Gontrolleur, Kjøbenh. A B. 

Holstein, L. H. CH., Kammerh., Lehnsgreve til Holsteinborg, 

Sjælland F. B. B. 

Holsten, F. C, Baron, Kammerh., Stiftamtmand, Nykjøbing, 

Falster A. B. 

Hornbeck, H. B., Dr med., Kjobenhavn F. B. B. 

Jakhelln, C. A., Kjøbmand, Bod«, Norge F. B. B. 

Il'^en, S. K, Etatsraad, Kjobenhavn AI: 

Ihre, Friherre, En af Rikets Herrar, Stockholm F. B. B. 

Jensen, J., Examinandus polyt., Kjobenhavn A. B. 

Jensen, J. Chr., Sognepræst til Ousted, Sjælland L B 



58 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

Jessen, C. A. E., Dr. phil., Kjøbenhavn AB. 

Johannsen, C. G. W , Kammerherre, Kjøbenhavn AB. 

Johnstrup, J. F., Professor, Kjøbenhavn AB. 

Jonsson, O., Cand. phil., Kjøbenhavn A. B. 

Juel, A. G., Adjunct ved Aalborg Cathedralskole A. B. 

Juel, N., Etatsraad, Amtsforvalter, Hjørring A. B. 

Juel, N., Baron, Kammerherre, til Lundbæk, Nørrejylland . . . F. B. B. 

Juel-Bysensteen, C. A., Baron, Kammerherre, Kjøbenhavn . A. B. 

Jørgensen, C. H., Kammerraad, Hoffoureer, Kjøbenhavn ... V. B. 

Jørgensen, J. F., Sognepræst til Trige, Nørrejylland F. B. B. 

Kaikar, C. H. A., Dr. theol., Sognepræst til Gladsaxe, Sjælland A. B. 

Kauffmann, H. A. Th , Gen. -Major, Gen. -Adjudant for Land- 
Etaten, Kjøbenhavn . A. B. 

Kel In er, L. S., Oberst, Kjøbenhavn A. B. 

Kjellerup, A. A., Conferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Kjellerup, C. A., Jægermester, til Store -Hyllinge i Skaane, 

(Kjøbenhavn) A. B. 

Kierkegaard, P. Chr., Dr. phil., Biskop, Aalborg F. B. B. 

Kjær, T. A., Capit, Havnemester paa Øen St. Thomas, Vestindien F. B. B. 

Koefoed, H. J., Geh. -Conferentsraad, Kjøbenhavn A. F. 

Konow, F. L-, kgl. dansk Consul i Bergen C. B. 

Kornerup, J., Kunstmaler, Roskilde A. B. 

Krieger, A. F., Etatsraad, Høiesterets-Assessor, Kjøbenhavn . . A. B. 

Krieger, M. D., Justitsraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenhavn A. B. 

Krohn, F. Chr, Medailleur, Kjøbenhavn A. B. 

Kruse, R. H, Øen Fuur i Liimfjorden V. B. 

Kræ mer, R. F, Oveistattiolder, Upsala F. B. B. 

Kunzen, CF., Conferentsraad, Overdommer, Øen St. Croix, 

Vestindien F. B. B. 

Kønigsfeldt, J. P. E., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole V. B. 

Landgren, L. , Dr. theol., Provst, Sognepræst til Delsbo, Hel- 

singland F. B. B. 

Lang, A., Major, Over-Veimester, Øen St. Croix, Vestindien . . F. B. B. 

Langkilde, F. C, Jægermester, Frederiksgave, Fyen A. B. 

Larsen, Chr., Eier af Skovmøllen ved Skaarup, Fyen A. B. 

Lehmann, E. A., Etatsraad, Amtsforvalter, Aarhus A. B. 

Lerche, Chr. A., Kammerh., Lehnsgr. til Lerchenborg, Sjælland F. B. B. 

Lewgren, A. W. , Grosserer, Gøteborg . . , F. B. B. 

Liebenberg, A. E., Adjunct ved Sorø Academi A. B. 

Lind, E., Oberst, Kjøbenhavn , A. B. 

Linde, A. C. P, Etatsraad, Departementschef, Kjøbenhavn ... A. B. 

Linder, J. A., Sognepræst, Umeå F. B. B. 

Ljungstrøm, C. J., Mag, Sognepr. til Sandhem, Vester-Gøtland A. B. 



t 

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 59 

Lucht, M. J. F., Dr. phil., Professor, Dlrecteur for Gymnasium 

Christianeum l Altona V. B. 

Lund. G F. \Y , Dr. phil., Rector ved Cathedralskolen i Aalborg F. B. B. 

Lund, J. L. G . Ktatsraad, Historiemaler, Kjøbenhavn AB. 

Lundbye, Chr. C., Oberst å la suite i Generalstaben, Kjøbenh. A. B 

Lunn, O., Artilleri-Major. Kjøbenhavn A. B. 

Lyngbye, K. J., Dr phil. Docent ved Kjøbenhavns Universitet A. B. 

Lynge, H. H. J., Boghandler, Kjobenhavn AB. 

Lutken, J. \ meklenborgsk Gonsul, Kiel F. B. B. 

Læssøe, L. , Kammerr., Inspecteur ved den chronologiske Sam- 
ling paa Rosenborg, Kjøbenhavn A. B. 

Løgstrup, A. B, Major, Kjøbenhavn A. B. 

Løvenskjold, HF., Hofjægermester, Lehnsbaron til Løvenborg, 

Sjælland F. B. B 

Madsen, A. P., Capitain. Kjøbenhavn AB. 

Mandelgren, N. M., Kunstmaler, Stockholm V. B. 

Manderstrøm, C. R. L., En af Rikets Herrar* svensk-norsk 

Udenrigsminister, Stockholm F. B. B. 

Mansa, F. V., Dr. med., Etatsr., Stabslæge i Sø-Etat., Kjøbenh. A B. 

Martensen, H. L., Dr. theol. , Biskop, Kjøbenhavn A. B. 

Melin, H. M., Dr. theol., Professor, Lund F. B B 

Moltke-Hvitfeldt, AG, Greve, Geh.-Conferentsr., til Molt- 

kenborg, Fyen F. B. B. 

Moltke-Hvitfeldt, L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris F. B. B 

Monrad, D. G., fh. Biskop, Ny Zeehtnd -F. B. B. 

Monrad, G. H., Kammerherre, Gen.-Decisor, Kjøbenhavn .... AB. 

Mylius. S. W. V de. Kammerherre, til Rønningesøgaard, Fyen F B. B. 

Muller, C. L. , Professor, Directeur for den kgl. Mønt- og Me- 

daille-Samling, Kjøbenhavn AB. 

Muller, J. C., Dr. med., Etatsraad, Kjøbenhavn AB. 

Møller, Chr. H., Orlogscapitain, Kjøbenhavn AB. 

Møller, P. de, Ritmester, til Skottarp, Halland F. B. B. 

Neergaard, P. J., Etatsr., til Førslevgaard og Faareveile, Sjæl). F. B. B. 

Nielsen, F. , Professor, Stiftsprovst, Thorkildstrup, Falster ... AB. 

Nilsson, Sv., Professor emeritus, Stockholm V. B. 

Norden falk, /., Dr. phil., Friherre, Blekkem, Småland . . . . F. B. B. 

Nordvi, A. G., Kjøbmand, Mortensnæs, Norge A. B. 

Nørgaard, P. M. T., Sognepræst til Saaby, Sjælland AB. 

Olrik, C. S. M. . Justitsraad, const. Directeur for den kgl. grøn- 
landske Handel F B B 

Olsen, Chr., Cancelliraad, Procurator, Randers F. B. B. 

Oxholm, W. T., Overhofmarskal. Kjøbenhavn F. B. B. 

Paludan -Muller, C. P. , Dr. phil., Professor, Rector v. <1 >>- 

kjøblng Cathedralskole F. B. B. 



60 SELSKABETS MEDLEMMER I KORDEN. 

Petersen, A., Fuldmægtig i Finantsministeriet, Kjøbenhavn . . A. B. 

Petersen, E., Jægermester, Kjøbenhavn . . . . F. B. B. 

Petersen, J. C. L., Capitain og Skolebestyrer, Kjøbenhavn . . A. B. 

Petersen, J. M., Artist, Kjøbenhavn . . . . A. B. 

Petrelli, C. M., Dr. phil, Sognepræst i Søderkøping F. B. B. 

Pjetursson, P., Professor, Biskop paa Island, Reykjavik. . . . F. B. B. 

Piaten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Upland F. B. B. 

Plessen, H. F. A , Kammerherre, Ekernførde F. B. B. 

Plessen, O., Baron, kgl. dansk bef. Minister i St. Petersborg . F. B. B. 

Pløyen, Chr. , Kammerherre, Amtmand, Holbek . . . . F. B. B. 

Pontoppidan, D., Sognepræst i Banders S. B. B. 

Precht, H. W. , Oberst, fh. Stadshauptmand paa Øen St. Tho- 
mas, Vestindien F. B. B. 

Quistgaard, C. S., Consistorialraad, fh. Sognepræst til Gimlinge, 

Sjælland F. B. B. 

Raasløff, H. J. A., Conferentsraad, Lyngby F. B. B. 

Raasløff, V. R., Gen -Major, Krigsminister, Kjøbenhavn . . . . F. B. B. 

Raben-Levetzau, C. W , Greve, Kammerherre, til Beldringe, 

Sjælland F. B. B. 

Rantzau, C.F., Greve, Kammerherre, til Frederikslund og Bra- 

hesholm, Fyen v F. B. B. 

Rasmussen, H. V., Præst, Kjøbenhavn AB. 

Rasmussen, 0. F. C., Kammerraad, Jettehøi, Sjælland .... A. B. 

Rasmussen, R. C, Organist, Kjøbenhavn A. B. 

Regenburg, T. A. J., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Reventlow, E. C. D, Greve, til Pugerup, Skaane F. B. B. 

Reventlow, F. G. V., Lehnsgreve til Ghristianssæde, Lolland. F. B. B. 

Rink, H. J., Dr. phil, Inspecteur over Syd-Grønland, Godthaab F. B. B. 

Rosen, S. A. G. G., Kammerherre, Folehavegaard, Sjælland . . F. B. B. 

Rosenørn-Lehn, O. D., Kammerherre, Lehnsbaron til Guld- 
borgland, Falster F. B. B. 

Rosenørn-Teilmann, C. P. T., Cultusminister, til Stamhuset 

Nørholm, Kjøbenhavn F. B. B. 

Rudbeck, R. Th. C. G. G., Friherre, Kammerherre, Stockholm F. B. B. 

Rygh, O., Professor ved Universitetet i Ghristiania A. B. 

Rååf, L. F. . Kammerjunker, Buhlsjø, Sverrig F. B. B. 

Ræder, N. D. A, Etatsraad, Kjøbenhavn A. B. 

Røg ind, J., Sognepræst til Veirum, Nørrejylland A. B. 

Rønnenkamp, Chr., Kammerherre, til Næsbyholm og Bavelse, 

Sjælland F. B. B. 

Salomon, E. C. V., Dr. med., Overlæge, Malmø F. B. B. 

Sandberg, J. B., Viinhandler, Kjøbenhavn A. B. 

Saxild, G. Chr., Cancelliraad, Herredsfoged, Kolding F. B. B. 

Scavenius, P. B., Kammerherre, til Gjørslev, Sjælland F. B. B. 



SELSKABETS MKDI.KMMUt I NORDEN. 61 

Schade, A H , Kjolunand. Nykjobing, Mors AB 

Scheele, L. N. von. Geh.-Conferentsraad F. B. B 

Scheel-PIessen, W. H. B , Greve, kgl. dansk bef. Minister I 

Stockholm F. B. B 

Schiern, F., Professor ved Kjøbenhavns Universitet F. B. B. 

Schjotz. U. M. , Sognepræst til Hasle, Sjælland A. B. 

Schlegel, J P., Geh. -Etatsraad, Kjobenhavn AB. 

Schmidt, S E W., Kammerassessor, Bevisor, Kjobenhavn . . A. B. 

Schou, J. P, Præst, Kjobenhavn F B. B. 

Schutte, AT., Hofjægermester, til Bygholm og Norlund, Nørre- 

jylland F. B B. 

Schwensen, J, Justitsraad, Byfoged og Byskrlver i Nysted . . AB. 

Se heler, H. V. R., Sognepræst til Vester-Hassing, Nørrejylland A. B. 

Sehested, N. F. B. de, Hofjægermester, til Broholm, Fyen . A. B. 

Sigurdsson, J, Archivar, Kjobenhavn V. B. 

Simesen, R. J , Professor, Kjobenhavn A. B. 

Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Nørrejylland F. B. B. 

Sommer, C. C L. F., kgl Læge, Øen St. Jan, Vestindien. . . A. B 

Sparre, G. A , Greve, Stockholm F. B. B. 

Sprengtporten, J. W , Friherre, Over-Statholder, Stockholm F. B. B. 

Stedingk, L. E., Greve, Gen.-Lieutenant, Stockholm F. B. B. 

Steenstrup, J. J S., Professor, Kjobenhavn A. B. 

Stein, S A. W., Dr. med., Etatsraad, Professor, Kjobenhavn. . A. B. 

Steinnordh, J. H. W., Dr. phil., Rector i Linkøping F. B B. 

Stenersen, A. C. A , Justitsraad, Kjobenhavn F. B. B. 

Stephens, G., Professor, Docent ved Kjøbenhavns Universitet . V. B. 

Stephensen, O., Etatsraad, Directeur for det islandske Depart., 

Kjobenhavn A. B. 

Stiesen, S., fh. kgl. siciliansk Consul i Helsingør F B. B. 

Stjernstedt, A. >V , Baron, Rigsheraldicus, Stockholm . . . . F. B. B. 

Strandgaard, A. S , Major, Bygnings-Inspecteur, Øen St. Tho- 
mas, Vestindien F. B. B. 

Strandgaard, L. W., Kammerraad, Toldforvalter, Grenaa ... A. B. 

Strunk, .V. Kammerraad, Archivsecretair og Museums-Inspecteur, 

Kjobenhavn . . V. B. 

Studach, H. L., Apostolisk Vicar, Stockholm F. B. B. 

Suhr, O. H . Etatsraad, Gonsul, Kjobenhavn F. B. B. 

Sveinsson, J A., Adjunct ved Nykjøbing Cathedralskole, Falster B. B. 

Save, C, Dr phil., Professor, Upsala F. B. B. 

Sørensen, A. A., Sognepræst til Terslev, Sjælland A. B. 

Thejll, C. A., Justitsraad, Landinspecteur, Svendborg F. B. B. 

Thejll, S J. C. F., Branddirecteur, Svendborg A. B. 

Thomsen, Gr. T., Dr phil., Legationsraad, Kjobenhavn .... A. B. 

Thorbrøgger, Sk. T., Etatsraad, Toldinspecteur, Aalborg ... A. B. 



62 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

Thor der s en, H. G., fh. Biskop paa Island, Reykjavik A. B. 

Thorkelin, F. B. J., Capitain, Kjøbenhavn A. B. 

Thorlacius, A. O., Kjøbmand, Stykkisholm, Island A. B. 

Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B. 

Thorson, E. M., Underbibliothekar, Kjøbenhavn A. B. 

Thortsen, C. A , Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Thrige, S. B., Professor, Skolebestyrer, Kjøbenhavn A. B. 

Thue, J., kgl. portugisisk Consul i Arendal B. B. 

Tillisch, F. F., Geh -Conferentsraad, Kjøbenhavn A. B. 

Trap, J. P., Geh.-Etatsr., Cabinets-Secretair hos Hs. M. Kongen, 

Kjøbenhavn A. B. 

Tregder, P. H. , Dr. phil., Professor, Rector ved Sorø Academi A. B. 

Treschow, F. W., Geh. -Conferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Trol le- Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sodermanland F. B. B. 
Trolle-Wachtmeister, HG., Greve, En af Ri kets Herrar, 

Årup, Skaane - A. B. 

Tun c kil, A., Hofraad, keis. russisk Consul i Helsingør. . -. . . S. B. B. 
Tørnstrand, G., Dr. phil., Provst, Stora Schedvi, Dalarne ... A. B. 

Unger, C. R., Professor, Christiania V. B. 

Viborg, K. F. , Dr. phil., Sognepræst, Slagelse A. B. 

Wachtmeister, H., Dr. phil.. Greve, Johannishus, Bleking . . F. B. B. 

Wackerbarth, A. D., Professor, Upsala F. B. B. 

Wasrin, P. A., Dr. phil., Brukspatron, Linkøping F. B. B. 

Wedel 1, K. W. A. S, Kammerh., Lehnsgr til Wedellsborg, Fyen F. B. B. 
Wegener, CF., Conferentsr., Geh -Archivar, kgl. Historiograph, 

Kjøbenhavn A. B. 

Werlauff, E. C, Conferentsraad, Professor, Kjøbenhavn .... A. B. 
Westergaard, N. L, Professor ved Kjøbenhavns Universitet. . A. B. 

Wetterbergh, C. A., Dr. med , Såtra, Øster-Gøtland V. B. 

Wiberg, C. F., Lector, Gefle RB. B. 

Wichfeld, J. de, Kammerherre, til Stamhuset Engestofte, Lolland A. B. 

Wieselgren, P., Dr. theol., Domprovst, Gøteborg F. B. B. 

Willemoes, F. C, Etatsraad, Herredsfoged, Aarhus B. B. 

Wil ler, M., Varemægler, Kjøbenhavn A. B. 

Wolff, A. A., Dr. phil., Overrabiner, Kjøbenhavn A. B. 

Wolff, F., Consul, Kjøbenhavn A. B. 

Worsaae, J. J. A. , Etatsraad, Museums -Directeur, Kjøbenhavn A. B. 

Wulff, J. , Kammerraad, Østergaard, Nørrejylland F. B. B. 

Wyk, O., Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Wørishøffer, J. P. A., Gen. -Major, Commandant i Kjøbenhavn A. B. 

Zethrin, P. O., Dr. phil, Provst, Lillkyrka, Uplahd B. B. 

Zinck, L. , Cand. theol., Kjøbenhavn A. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER l DE.VTOR N0RDE5. 63 

B. Mrdl, miner udenfor Norden. 

II. M Alexander II, Keiser af Rusland F. B. B. 

II. M. Wilhelm 1, Konge af Preussen F. B. B. 

H. M. Wilhelm Ilt, Konge af Nederlandene F. B. B. 

H. M. Victor Emanuel, Konge af Italien F. B. B. 

H M Dom Pedro II, Keiser af Brasilien F. B. B. 

H. M. Maximil Ian, Keiser af Mexiko F. B. B. 

H. M. Otto, fh. Konge af Grækenland F. B. B. 

H. M Johann, Konge af Sachsen F. B. B. 

H. M. Abdul-Aziz-Khan, Sultan af Tyrkiet F. B. B. 

H. M. Maha Mongkut. første Konge af Siam F. B. B. 

H. Ks. H. Leopold II, fh. Storhertug af Toscana F. B. B. 

H. H. Friedrich Frantz, Storhertug af Mecklenburg-Schwerin F. i. 15. 
H. Ks. H. Constantin Nicolaievitsch, Storfyrste af Busland F B B. 

H. Ks H. Napoleon Bonaparte, Prinds af Frankrig F. B. B. 

H. K. H. Albert Edward, Prinds af Wales . . . F. B. B. 

H. K. H. Wilhelm Friedrich, Prinds af Nederlandene . . . . F. B. B. 
H. Ks. H. Peter, Prinds af Oldenburg, General i russisk Tjeneste F. B. B. 

H. H. Carl II, fh. Hertug af Lucca F. B. B. 

H. K. H. Humbert, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont. . F. B. B. 

H. K. H. Amadeus, Prinds af Italien, Hertug af Aosta F. B. B. 

H. K. H. Eugen, Prinds af Savoyen-C-arignan F. B. B. 

H. H. Adolph, Hertug af Nassau F B. B. 

H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha F. B. B. 

H. H. Bernhard, Hertug af Sachsen-Meiningen F. B. B. 

Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Udenrigsminister, 

Constantinopel F. B. B. 

Abel, W. O., Diaconus, Leonberg, Wiirtemberg F. B. B. 

Ackermann, W. A., Professor, Bibliothekar, Dresden F. B. B. 

Adami. J. H., Besidder af Danisch Nienhof og Hohenhain, Senator 

i Bremen F. B. B. 

.Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige 

Huus, St. Petersborg F. B. B. 

Akermann, J. Y. , Esq. , Secretair v. d. numismatiske Selskab 

i London F. B. B. 

Albarellos, Don N. , Dr. med., Medlem af Repræsentantskabet i 

Buenos Ayres F. B. B. 

Alcock, R., Esq., fh. kgl. storbritannisk bef. Minister i Japan, 

London F. B. B. 

Ali Mahomed Khan, Mirza, brittisk Fredsdommer og kels. 

ottomanisk Gen.-Consul, Bombay F. B. B. 

Almonte, Don J. N., General, Overhofmarskal, Minister for det 

keis. Huus, Mexico F. B. B. 



64 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Aisina, Don V., Dr., Buenos Ayres F. B B. 

Amherst, Right Hon. W. P , Earl of Montreal, Kent . . . . F. B. B. 

Appleton, J. R. , Esq., Durham F. B B 

Araujo-Ribeiro, Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister 

i Paris, Rio de Janeiro F. B. B. 

Arnzen, N., Esq., Fall River, Massachusetts F. B. B. 

Aspinwall, T., Oberst, Brooklyne, Massachusetts F. B. B. 

Assaad Kayat, Sheikh, kgl. storbritannisk Consul i Syrien, Jaffa V. B. 

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Corfu F. B. B. 

Baggesen, C. R. , Archidiaconus ved Domkirken i Bern . . . . F. B. B. 

Baratayeff, Fyrst M., Adels-Marskal for Gouvernementet Sim- 

birsk, Sirabirsk F. B. B. 

Barclay, Rev. S. V, Principal ved Universitetet i Glasgow . . F. B. B. 

B arkiv, Sir H., K. C B, Gouverneur paa Øen Mauritius. . . . F. B. B. 

Barkow, A. F., Professor, Greifswalde F. B. B. 

Barry, Sir R., Overdommer og Cantsler ved Universitetet i Mel- 
bourne, Australien F. B. B. 

Bartholomæi, J. A. de, General, Secretair v. d. archæologiske 

Selskab i St. Petersborg F. B. B. 

Bartlett, J. R., Esq , Statssecretair, Providence, Rhode-Island . F. B. B. 

Basilius, Erkebiskop af Polotsk og Vitebsk, Rusland F. B. B. 

Baudot, H., Præsident for den archæologiske Commission for 

Cote d Or, Dijon F. B. B. 

Beamish, J. C, Esq., Penlee Cottage, Devonport ...... . F B. B. 

Beamish, N. L , F R. S., Oberstlieutenant, Loto-Park, Irland . F. B. B. 

Beauvois, E., Paris B. B. 

Belcredi, E. von, Greve, Schlosz Losch i Måhren F. B. B. 

Bengesco, G. de, fh Gultusminister i Wallachiet, Bukarest. . F. B. B. 

Bergmann, F. , Professor ved Akademiet i Strasbourg F. B. B. 

Bergmann, J W. K., fh. kel. svensk-norsk Ministerres. i Madrid F. B. B. 

Bibesco, Fyrst G., fh. Hospodar af Wallachiet, Wien F. B B. 

Biondelli, B., Directeur for Antiquitets-Museet i Milano . . . . F. B. B. 

Boehm, V. A., Mag., Helsingfors B. B. 

Du Bois, H. C., fh. kgl. nederlandsk bef. Minister i Frankfurt. F B. B. 

BoTiaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris .. F. B. B. 

Bonghi, D., Cavaliere, Neapel F. B. B. 

Bonstetten, G von, Eichenbuhl, Schweitz F. B. B. 

Borromeo, V, Greve, Grand af Spanien, Senator, Turin . . . F. B. B. 

Bosworth, Rev. J., Dr. phil , F. R. S, Islip, England F. B. B. 

Boton, Don J., Dr., Heiesterets-Dommer, Venezuela F. B. B. 

Bouillé, R. de, Marquis, Paris ' B. B. 

Boutkoff, P. G., Greve, Geheimeraad, St Petersborg F. B. B. 

Bowring, Sir J., London F. B. B. 

Brabrook, E. W.. Esq., F. S. A., London F. B. B 



SELSKABETS MEDLEMMER TDEKTOR NoRHK.N. 65 

Bradford, A. W.. Esq., New York F B. B 

B rad ley, Ch. W., LL. D. . fh Statsseeretair i Connecticut, 

New Haven F. B. B. 

Brailas, P., Professor, Senats-Secretair, Corfu F. B. B. 

Brasseur de Bourbourg, C. E.. Abbed, Paris V. B. 

Broél-Plater, W. S. de. Greve til Wiszniowielz, Gouverne- 

mentet Minsk F. B. B. 

Brown, J. C, Esq., Providence, Bhode-lsland F. B B. 

Brown, J. P. , Esq., nordamerikansk Legationssecretair i Con- 

stantinopel F. B. B. 

Brown, J. B., Esq., Clerkenwell, England F. B. B. 

Browne, P., Esq.. Ih. kel. storbritannisk Legationssecretair 

i Kjobenhavn, London F. B. B. 

Burnes, J., Esq., LL. D., Vice-Præsident for B. A. S., Bombay F. B. B 

Byzantios, C. D., Lexicograph, Athen B. B. 

Calvo, Don N. A., Buenos Ayres F. B. B. 

Capponi. G, Marquis, Medlem af Academia della Crusca, Florents F. B. B. 

Cam ioline -Pi nsky, MM., Gelieimeraad, Senator, St. Petersborg F. B B. 

Casaus. Don F. R., Erkebiskop af Guatemala og Biskop i Havanna F. B. 1; 

Castellanos, Don F., Dr.. Senats-Præsident, Uruguay F. B. B. 

Castro, Don F. D. F. de, Senator, Santo Domingo F. B. B 

Chadbourne, Tf*Å., A. M., M. D , Professor i Naturhistorie ved 

Williams College, Brunswick, Maine F. B. B. 

Chamberlain, M, Esq., Boston, Massachusetts F. B. B. 

Charnock, R. S, Esq, London F. B. B. 

Chytil. J., Secretair ved det k k. Selskab i Brunn F. B. B. 

Cigalla, J. de, Greve, P. D., Santorin i det græske Archipel F. B. B. 

Clarke, H., Esq., Præsid. for det archæol. Academi i Smyrna F. B. B. 

Coates, B. H, M. D, Philadelphia F. B. B. 

Coit, Th. W. , T. D., Præsident for det transsylvaniske Uni- 
versitet i Lexington, Kentucky F. B. B. 

Coke dEwes, Esq., Brookhill Hall, Derbyshire F. B. B. 

Collings, Bev. W T., East Grafton, England F. B. B. 

C one stabile, G., Greve, Professor i Archæologi ved Univer- 
sitetet i Perugia F. B. B. 

Cosby, J H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, Irland F. B. B 

Croker, Th. C, Esq., London F B B. 

Cronstedt, A., Gouverneur over Åbo og Bjørneborgs Lehn, .Åbo F. B. B 

Cust, Sir E, D C L. , Gen -Lieutenant, Leasowe Castle, 

Cheshire F. B. B 

Da mask i ni, Sir A , J. U. D , Justitiarius i Overretten paa Corfu F B B. 

Daschkoff, J. A, keis russisk bef Minister i Stockholm . . . F. B. B. 

Dase nt. (i W, Esq, D. C L., London V B. 

5 



66 SELSKABETS MEDLEMMER l'DENFOR NORDEN. 

Davis, Sir J. F., Bart., K. C. B., Holly- wood, Gloucestershire . F. B. B 

Demidoff, Fyrst A., Greve af San Donato, Toscana F. B. B. 

Desjardins, A., Overarchitect i Stiftet og Staden Lyon F. B. B. 

Dezoz de la Roquette, J. B. M. A.. fh. kgl. fransk Consul, Paris F. B. B. 
Dirks, J., J. U D , Advocat ved den frisiske Overret i Leeuwarden F. B. B. 

Dominguez, Don L., Buenos Ayres F. B. B. 

Dowler, B., M. D., practisereode Læge i New-Orleans F. B. B. 

Drake, S. G., Esq, Boston, Massachusetts F. B. B. 

Dufferin, F. T., Lord, London F. B. B. 

Duncan, A., Esq., fh. Sheriff paa Shetland, Lerwick F. B. B. 

Durbin, J. P. , Esq , A. M. , Præsident for Dickinson College, 

Carlisle, Pennsylvania F. B- B. 

Earle, Rev., J., Professor, Præst i Swanswick, England F. B. B. 

Eastwick, E. B, Esq., F. R. S., London F. B. B. 

Edgley, Th., Esq., Willoughby Terrace, Park Tottenham, England F. B. B. 

E lizaide, Don R., Dr., Udenrigsminister, Buenos Ayres F. B. B. 

Elkan, W., Grosserer, kgl. dansk Consul i Harburg F. B. B 

Ellen borough, E. L., Earl, Southam House, Gloucestershire. F. B. B. 
Elton, R., A. M., Professor ved Browns Universitet i Providence, 

Rhode-Island F. B. B. 

Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk, 

Gouvernementet Kasan F. B. B. 

Enochin, J. V., M. D., virkel. Statsraad, St. Petersborg F. B. B. 

Eschmann, J., Oberstlieutenant, lngenieur-Geograph, Si. Gallen F. B. B. 

Europaeus, A. J-, Provst, Libelitz, Finland V. B. 

Evans, J. . F. R. S., Secretair ved det numismatiske Selskab 

i London, Nash Mills, England F. B. B. 

Evans, T. W., Esq., M. P., Alles-Tree-Hall, Derbyshire . . .,. . F. B B. 
Ewald, G. H. A., Professor ved Universitetet i Gøttingen . . F. B B. 
Fair, G., M. D., engelsk Hospitalslæge, Buenos Ayres ..... F. B. B. 
Falck, P. E., Lagman i Åbo og Bjørneborgs Lagsaga, Finland F. B. B. 

Farrer, J., Esq., M. P, Ingleborough, Yorkshire F. B. B. 

Flaux, A. de, Uzez i Bas Languedoc F. B. B. 

Force, Hon. P., Washington F. B. B. 

Foundouklei, J. i. , Geheimeraad, Senator, Warschau F. B. B. 

Fowler, Rev. W. C, A. M., Professor, Durham, Centre, 

Connecticut F. B. B. 

Fragueiro, Don M. , Dr. , Gouverneur, Buenos Ayres F. B. B. 

Fraser, A., Esq., kgl. storbrittannisk Consul i Batavia F. B. B. 

Frati, L., Adjunct ved Antiquitets-Museet i Bologna F. B. B. 

Fuad, Mehemed, Pacha.Hs.M. Sultanens Storvisir, Constantinopel F. B B. 

Fiirst, C. J , M. et C. D., Læge, Buenos Ayres. ..." F. B. B. 

Fytche, J. L., Esq., Thorpe Hall, England F. B. B. 

Genty de Bussy, P, Statsraad, Paris F. B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER V HECTOR V'ltl 67 

(ici hard , K., Professor i Archæologi ni I niversitetet t Berlin F. B. B. 

Gibbes, R. W., M. I). Colombia, Syd-Carolina I lt lt 

Gibbs, H. H., Esq., London F. B. B. 

Gibson, W. S., Esq., A. M., Advocat, Tynemoiilh. Noithumberland F B. B. 

Giesebrecht, L., Professor ved Gymnasiet i Stettin K lt le 

Go Id man n, L, kgl. dansk Consul i Capstaden, Afrika F. B. B. 

Good, C, kgl dansk Gen.-CoflMl i Hull F. B. B. 

Gordon, G. J. R , kgl. storbrittannisk bef Minister i Stuttgart. F. B. B. 

Gorostiaga, Don B., Dr., Ad\ocat, Buenos Ayres F. B. B. 

Gortschakoff II, P D., Fyrst.-, Gen.-Lieutenant, St Petersborg F. B. B. 

Graty, A M. du. Baron, Chargé d'affaires for Republikken Pa- 
raguay i Berlin F. B. B. 

Grez, H. F. de, J. U. D , Distriets-Commissair, Breda, Nord-Braband F B. B. 

(i u i I Ion, C., Roermond, Limlmrg F. B. B. 

Gutierrez, Don J. M . fh. I denrigsminister i den argentinske 

Confoederation, Paranå F. B. B. 

Halberstma, J. H., Præst i Deventer, Over-Yssel V. B. 

Haliburton, R. G ., MA., Oberstlieutenant, Halifax, Ny Skotland B. B. 

Il am bro, C. J., Baron, London F. B. B. 

Hamllton, A., Esq., London F. B. B. 

Ham i Itu n . Sir W. R., Professor i Astronomi ved Universitetet 

i Dublin F. B. B. 

Ha milton, Rev Z., Præst i Bressay, Shetland F. B. B. 

Hamlin, A. C, M. D., Medicinal-Inspecteur, Bangor, Maine. . . F. B. B. 

Harrison, W., Esq., Galligreaves House, Lancashire F. B. B. 

Haupt, M. Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B. 

Haurowitz, H. V. H., M. D., Geheimeraad, St. Petersborg . . . F. B. B. 

Head, Sir E. W., Bart., K. C. B., M. A., London F. B. B. 

Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid F. B. B. 

Hettema, M. de Haan, Medlem af det frisiske Ridderskab, 

Leeuwarden ' ■> V. R. 

Hipping, A. J., Provst, Sognepræst i Ny-Kyrka, Finland . . . . F. B. B. 

Hogg. J , Esq., M. A., F. R. £., Secretair ved R. S. L , London F. B. B. 

Holbrook, J. E., M. D., Professor i Anatomi ved Collegiet i 

Charleston, Syd-Carolina F. B. B. 

Homeyer. G., Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B. 

Hopkins, E. A, Esq., Buenos Ayres F. B. B. 

lhiclit, W. L. J. van der, Grosserer, Harlem F. B. B. 

11 udson, W. H-, Ksq . Bneoot kym . F. B. B. 

Hum.. Rer. A, D. C. L., LL. D, Secretair i the Hist. S. pf 

Lancashire and Uheshire. Everton, Lancashire F. B. B. 

11 utti. H., Esq, fh. kul. dansk Cien. -Consul i Mexico, London . F. B. B. 
Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg . . F. B. B. 
Janssen, L. J. F. , Conservatoi \ed Kiusuuiseet i Leyden ... V. B. 

5* 



68 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Kalmykoff, P. D., virkel. Statsraad, Professor ved Universitetet 

i St. Petersborg F. B. B. 

Kendrick, Rev. A. C , Professor, Hamilton, New York F. B. B. 

Kheredine Ben Hasse m, Divisions-General, Marineminister, 

Tunis F. B. B. 

Knesebeck, Baron, Geh.-Justitsraad, Gøttingen F. B. B. 

Knésévitch, D. M.. Geheimeraad, Odessa F. B. B. 

Knowles, J. T., Architect, London F. B. B. 

Kossakowski, S., Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for 

det heraldiske Kammer i Warschau F. B. B. 

Koucheleff-Besborodko, A. G., Greve, virkel. Statsraad, 

St. Petersborg F. B. B. 

Kraszewsky, J. J., Curator for Skolerne i Volhynien, Shitomir, 

Rusland F. B. B. 

Kruse, F., Statsraad, Professor emeritus, Preussisk Eilau . . . . F. B. B. 

Ku bi ny i, A. von, Directeur for National-Museet i Pesth . . . F. B. B. 

Kubinyi, F. von, jun., til Felsø, Kubin og Deménfalva i Ungarn F. B. B. 

Ku bi ny i, F. von, Vice-Præsident for det geologiske Selskab i Pesth B. B. 

Kulakowsky, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok F. B. B. 

Kutorga, M. S., Professor ved Universitetet i St. Petersborg. . F. B. B. 

Køhne, B. von, D. P., Friherre, virkel. Statsraad, St Petersborg V. L. 

Laing, S., Esq , Edinburgh F. B. B. 

Lamas, Don A., Dr., fli. bef. Minister for Republikken Uraguay 

i Rio de Janeiro F. B. B. 

Langgaard, T. J. H., M. & Ph. D., Campinas, Brasilien .... B. B. 

Lapham, J. A., Esq., Milvaukee, Wisconsin F. B. B. 

Larsen, Don J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos Ayres F. B. B. 

Lastarria, Don i. V., Advocat, St. Jago, Chile F. B. B. 

Lauts, U. G., Professor ved Universitetet i Leyden F. B. B. 

Lavinsky, A,, Gouverneur over Jeniseisk og Irkutsk, Sibirien . F. B. B. 

Leal, Dom F. P., Hs. M. Keiseren af Brasiliens Kammerherre . F. B. B. 

Lee, J., Esq., LL. D., F. R. S, London F. B. B. 

Lee, RightRev. J. P., D. D., F. R. S., Lord Biskop af Manchester, 

Mauldeth Hall, England F. B. B. 

Leemans, C, P. D., Directeur for Rigsmuseet i Leyden .... V. B. 

Lenox, J., Esq., New York F. B. B. 

Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland F. B. B. 

Lewschine, A. de, Geheimeraad, Senator, St. Petersborg . . . F. B. B. 
Lilliencron, R. W. T. H. F. von, Baron, P. D., Kammerherre, 

Sachsen-Meiningen F. B. B. 

Lindfors, P. P., M. D., Collegie-Assessor, Nystad, Finland . . . F. B. B. 
Lindsley, Rev. P., Præsident for Universitetet i' Nashville, 

Tennessee F. B. B. 

Litton, S., Esq., M.D.. Præsident for det kgl. irskeAkademi, Dublin F. B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER IHKNFOR NORDEN. 00 

Lobera. Don J. G, Alcalde i Cordova, Andalusien F. B B. 

Longfellow, II. W . Ksq , Professor ved Harvard Universitetet 

i Cambridge, Massachusetts F lt It 

Lu kis, Bcv. W. C, M. \. Collingbourne Ducis, England. . . . F B. B. 

Lund, P. V., P. D., Professor, Bio de Janeiro F. B. B. 

Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante F. B. B. 

Luynes, H. T. P. J., duc d Albert, Paris F. B. B. 

Lutké, F. B. de, Admiral, General-Adjudant, St. Petersborg . . F. B. B. 
Lonnrot, E., M. D. , Professor ved Universitetet i Helsingfors . F. B. B. 

Macaulay, D., Esq., LL. D., Edinburgh F. B. B. 

Macedo, Dom J. da Costa de, Secretair \ed Vid. Akad. i Lissabon F. B. B 
Macgregor, F. C, Esq., fh. kgl. storbrittannisk Consul i China, 

Heinbeck, Holstein F. B. B. 

M ae k i ii lav, D., M. lt .. Pollockshields, Skotland F. B. B. 

Mc. Kenzie. J. W.. Writer to the Signet, Edinburgh F. B. B. 

Manockjee-Cursetjee, Esq., F. B. A S., Bombay F. B. B. 

Mansel, G., Capitain i den brittiske Marine, London F. B. B. 

Marcoran, Sir G., J. U. D , Corfu F. B. B. 

Marquez, J. I., fh. Præsident for Hepublikken Ny-Granada . . . F. B. B. 
Marsh, G. P., fh. nordamerikansk bef. Minister i Constantinopel, 

Burlington, Vermont F. B. B. 

Mav ros. N. de, Statsraad, Gen.-Inspecteur over Quarantainerne 

ved Donau, Bukarest F. B. B. 

Mayer, J., Esq., Curator for Antiquitets Museet i Liverpool. . . F. B. B. 

M eis s er, C, Professor ved Universitetet i Brussel S. B. B. 

Mellen, \V. P., Esq., Advocat, Natchez, Mississippi B. B. 

Michelsen, C, kgl. dansk Gen. -Consul i St. Fé de Bogota, 

Ny Granada F. B. B. 

Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, Kammerherre, Verona . . . . F. B. B. 

Mitchell, J. M, kgl. belgisk Consul i Leith F. B. B. 

Mitré, Don B, General, Præsident i den Argentinske Republik F. B. B. 
Mohnike, O., M. D., Læge i den nederlandsk-ostindiske Armee, 

Batavia B. B. 

Monserrate.F. D. C de, Directeur for det kels. Bibliothek i 

Rio de Janeiro F. B. B. 

Montefiore, Sir M., Bart., F. B. S., London F. B. B. 

Montezuma, D. F., Vicomte de Jequitinhonha, Grand af Bra- 
silien, virkel. Statsraad, Rio de Janeiro B. B. 

Morgan, H. J., Embedsmand i Provincial - Secretary - Offlce, 

Ottawa, Canada F. B. B. 

Morpurgo, J, Banquier, kgl. belgisk Gen -Consul i friest . . F. B. B. 

Morris, J. G.. Esq., Philadelphia F. B. B. 

Morrow, B., Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland F. B. B. 



70 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Mosquera, T. C. de, General, Præsident for Republikken Ny 

Granada, St. Fé de Bogota F. B. B. 

Moukhanoff, P. de, Geheimeraad , Medlem af det keis. Stats- 

raad, St. Petersborg F. B. B. 

Mueller, F. , M. et. P. D. , Government Botanist, Melbourne, 

Australien F. B. B. 

Murphy, Hon. H. C, Brooklyn, New York F. B. B. 

Mussin-Pushkin. M. de, Geheimeraad, fh. Curator for Uni- 
versitetet i Kasan F. B. B. 

Munch- Bellin g ha u sen, E., Friherre, Directeur for Hof- 

bibliotheket i Wien F. B. B. 

Nabert, H. , P. D., Overlærer ved den hoiere Borgerskole og 

det polytechniske Institut i Hannover B. B. 

Napiersky, C. A., P. D., Statsraad, Gouvernements-Skole- 

Directeur, Riga F. B. B. 

Nicholson, Sir C., Baronet, D. C. L , LL. D , London F. B. B. 

Nisser, Don P., Melbourne, Australien S. B. B. 

Nordenheim, C., virkel. Statsraad, Senator, Helsingfors . . . . F. B. B. 

Nottingham, J., M. D., Surgeon N. C., Liverpool F. B. B. 

Obligado, Don P., Dr., fh. Gouverneur i Buenos Ayres . . . . F. B. B. 

Obolensky, M. , Fyrste, Geheimeraad, St. Petersborg F. B. B. 

Obrenovitsch, Fyrst Mikhael III, Fyrste af Serbien, Belgrad F. B. B. 
Olfers, J. F. M. von, Geheimeraad, Gen.-Director over de 

kgl. preussiske Museer, Berlin F. B. B. 

Olinda, Don P. de Araujo Limas Marquis de, virkel. Statsraad, 

Rio de Janeiro F. B. B. 

Olsoufieff, B. D., fh. Hofmarskal hos Hs. M. Keiser Alexander F. B. B. 

Ormerod, Ven. T. J, A. M., Professor, Oxford F. B. B. 

Osnobischin, D., Collegieraad, Curator for Gymnasiet i Simbirsk F. B. B. 
Osuna y del Ynfantådo, Don M. Duque de, Grand af Spanien, 

kgl. spansk overordentl. bef. Minister i St. Petersborg . . . F. B. B. 
Ouvaroff, A. , Greve, Statsraad, Medlem af Vid. Akad. i St. 

Petersborg F. B. B. 

Parish, F., Esq., kgl. storbrittannisk Consul i Buenos Ayres. . F. B. B. 

Parker, Rev. P., Washington F. B. B. 

Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres F. B. B. 

Perez, Don J. J., Præsident for Republikken Chile B. B. 

Perez, Don R. J. , Advocat, Prof. ved Univers, i Buenos Ayres F. B. B. 

Perez de Velasco, Don H., J U. D., Advocat, Lima F. B. B. 

Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. C. D., til Somerleyton Hall, 

Suffolk F. B. B. 

Philarétes, Medl. af den heil. Synode, Metropolit af Moskwa 

og Kolomna, Moskwa F. B. B. 

Phillips, G., Professor ved Universitetet i Wien F. B. B. 



H I SKABETS MIMIMMUt IDKNKOR NORDEN. 71 

Phillips, Sir T, Bart., til Middlehill, Worcestershire F. B. B. 

Philosophoff, A . Gen.-Adjutant, St. Petersborg F B. B. 

Pipping, F. \V., Statsraad, Prof. ved Universitetet i Helsingfors F. B. B. 

Platon, Medlem af den heil. Synode, Erkebiskop af Biga og Milau F B. B 

Pontoppidan, II. kgl. dansk Gen.-Consul i Hamburg F. B. B. 

Porter, J., M. D., Plainheld, Massachusetts F B. B. 

Power, Hev. J , Bibliolhekar ved Universitetet i Cambridge . . F. B B. 

Pratapa Chandra Sinha Bahådoor, Haja, Bakparåh, Bengalen F. B. B. 

Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia F. B. B. 

Przezdziecky, A., Greve, Archæolog, Warschau F. B. B. 

Pycroft, J. W., Esq", London F. B B. 

Babbe, F. J., P. et M. D., Gollegie- Assessor, Helsingfors . . . . F. B. B. 

Baevsky, M., Erkepræst ved den keis. russiske Legation i Wien F B. B. 

Raja Bad ha kant Deva Bahådoor, hinduisk Litterator, 

Calcutta F. B. B. 

Båjendralåla Mitra, B., Vice-Præsident for R. A. S , Calcutta F. B. B. 

Balli, A. di Slephano, Banquier, Triest F. B. B. 

Ramirez y de las Casas beza, Don L. M , M. D. , Professor 

ved Lyceet i Cordova F. B. B. 

Ran gabes, A R., Professor ved Universitetet i Athen V. B. 

Basta wiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau F. B. B. 

Beutz, A. M. T. von, J. U. D, Hofraad , Professor ved Univer- 
sitetet i Dorpat F. B. B. 

Bie ker, S., i'li nordamerikansk Gen.-Consul i Frankfurt a. M. F. B. B. 

Bitschl, G. C. B, T. D , fh. Gen. •Superintendent, Berlin . . . F. B. B. 

Robert, P. C., Directeur i Krigs-Departementet, Paris F. B. B. 

Bochussen, J. J, kgl. nederlandsk Statsminister, Haag. . . . F. B. B. 

Rodotheatos, S., J. U. Db, Justitiarius ved Overretten paa Corfu F. B. B. 

Bodriguez de Berlanga, Don M., J U. D, Malaga B. B. 

Bu mine, N. de, virkel. Statsraad, Kammerherre, Moskwa . . . F. B. B. 

Buyssenaers, S. W , kgl. nederlandsk Gen.-Consul i Alexandria F. B B. 

Sabatier, J., Archæolog, St. Petersborg V. B. 

Sabatini, Signore D., Neapel F. B. B. 

Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminar, i St. Petersborg F. B. B. 

Scarpa, Chevalier J. da, fh. kgl. dansk Consul i Fiume . . . . F. B. B. 

Schack-Sommer, J. O., kgl. dansk Vice-Consul i Hamburg . F. B. B. 

Schildt, W. S., Districtslæge, Jyvåskyla, Finland F. B. B. 

Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Canonicus, Krakau . . . . F. B. B. 

Schoeppingk, D., Baron, Archæolog, Moskwa F. B. B. 

Schoolcraft, H. B., Esq., New York V. B. 

Schroeder, F., fh. nordamerikansk Chargé d'affaires i Stockholm F. B. B. 

Schubert, F. H. de, Generallieutenanl, St. Petersborg F. B. B. 

Schultén, O. de, P. D, Baron, Vice-Præsident i Justits-Departe- 
mentet, Helsingfors F. B B. 



72 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Schumann, H., P. D., Overlærer ved Real-Gymnas. i Hildesheim B. B. 

Schiith, N. C, kgl. dansk Gen.-Consul i Valparaiso F. B. B. 

Shaw, N., M. D , Secretair ved R. G. S., London V. B. 

Sheil, Sir J., Gen. -Major, London F. B. B. 

Simpson, J. Y., M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh B. B. 

Singer, J., D. D., Secretair ved det kgl. irske Akademi i Dublin F. B. B. 

Smith, C. R:, Esq., Strood i Kent, England V. B. 

Smith, J. C , Esq., Sharon, Connecticut F. B. B. 

Smith, R. B., Esq, Villa Nova, England F. B. B. 

Solo mos, D., Greve, Zante F. B. B. 

Sourdeval, C. M. de, Dommer ved Retten i Tours F. B. B. 

Sparks, J., LL. D. , Prof. i Historie ved Harvard-Universitetet 

i Cambridge, Massachusetts F. B. B. 

Squier, Hon. E. G., M. A., New York. . V. B. 

Ståhlberg, CH., P. D., Provst og Sognepræst, Pielavesi, Finland F. B. B. 

Stallknecht, F. S.,. Esq., Advocat, New York F. B. B. 

Stawell, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien F. B. B. 

Stirbey, Fyrst D.Barbo de, fh. Hospodar af Wallachiet, Bukarest F. B B. 

Stourdza, Fyrst Michael, .fh. Hospodar af Moldau, Yassi . . . . F. B. B. 

Stiilz, J., k. k. Historiograph, Chorherre i St. Florian, Øvre Østerrig F. B. B. 
Stiirup, W., Legationsraad , kgl dansk Gen.-Consul i Caracas, 

Venezuela F. B. B. 

Swithinbank, G. E., Newcastle upon Tyne F. B. B. 

Syrning ton. A. J., Esq., Glasgow F. B. B. 

Tamlander, C. G., Oberstlieutenant, Helsingfors F. B. B. 

Tatarinoff, S. P, Gen. -Major, fh. Civil-Gouverneur i Tomsk . F. B. B. 

Thacher, J. S. B., Assessor i Øverste-Ret, Mississippi F. B. B. 

Theoph ilos, Præsident i Grækenlands heil. Synode, Metropolit 

af Athen B. B. 

Tiedge, J. E. C, Grosserer, Buenos Ayres F. B. B. 

Titoff, V. P. de, keis. russisk bef. Minister i Stuttgart F. B. B. 

Tobin, Sir T., Fredsdommer, Ballincollig, Grevskabet Cork . . F. B. B. 
Todd, J. H., D. D. , Vice- Præsident for det kgl. irske Akademi 

i Dublin S. B. B. 

Tranerne, Rev. J. M,, M. A, Coedriglan, England F. B. B. 

Trevelyan, Sir. C, Bart., Gouverneur over Præsidentskabet 

Madras F. B. B. 

Trevelyan, Sir W. C, Bart., Wallington, Northumberland . . . F. B. B. 

Tshertkoff, A., General, Moskwa F. B. B 

Typaldos, C. P. , Livlæge hos H. M. Kongen af Grækenland, 

Athen F. B. B. 

Typaldos, G. K., Senator, Athen F. B B. 

Ulrich, F. C, Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien F. B. B. 

Ustrialoff, N. G., Professor ved Universitetet i St. Petersborg F. B. B- 



SH.SKAIIKTS MKDI.KMMF.lt l DKSF0R NORKEN. 73 

Valaorilis, A., J. U. D., Legislutor, S. Muura F. B. B. 

Vaiulerinaeleu, P., Directeur for det geographiske Etablisse- 
ment i Brussel ... F. B. B. 

Viola. Don M N., lir.. Advocut, Buenos -Aures F. B. B. 

Vlassopulos, SJ, Directeur Tor Assurance-Banken paa lthaka B. B. 

Wallcott, Rev. M. E., M. A, London F. B. B. 

\\ allen, C. S., Baron, Geheiuieraad, Statssecrelair Tor Finland, 

Helsingfors F. B. B. 

Wariikoenig, L. A. , Professor ved Universitetet i Tiibingen . F. B. B. 

Watts, Hev. F. , Esq., Professor ved Spring Hill College, England F. B. B. 

Webb, T. 11, E%q-, M. D, Secrctair ved Hhode-lslands hist. Selsk., 

Boston, Massachusetts F. B. B. 

Webber, S., M. D, Charleslown, New Hampshire F. B. B. 

Were, J. B. , Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Consul i Mel- 
bourne, Australien F. B. B. 

Wetmore, P. M. F General, New York F. B. B. 

Wiarda, S., kgl. nederlandsk Consul i Buenos Ajres F. B. B. 

Wilson, Rev. i., D. D., Præsident for Trinity College i Oxford F. B. B. 

Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det hist. Selsk. i Massa- 
chusetts, Boston F. B. B. 

Witt, H, kgl. dansk Gen. -Consul i Lima, Peru F. B. B. 

Witte, J. J. A. M. de, Baron, Paris F. B. B. 

Wocel, J. E., Professor i Archæologi ved Universitetet i Prag . V. B. 

Wo la ns kl, T. P. z Wolan, Landraad, Pakosc, Posen F. B. B. 

Woldsen, J. N., kgl. dansk General-Cousul i Amsterdam . F. B. B. 

Wood, R., Esq., kgl. storbrittannisk Consul i Tunis F. B. B. 

Woolsey, T. D., AM, Professor ved Yale-College, New-Haven, 

Connecticut F. B. B. 

Wrangel, F. H. E. von, Greve, Gen. -Feltmarskal, Berlin. . . . F. B. B. 

Wrangell, F. de, Baron, Admiral, Gen. -Adjudant, St. Petersborg F. B. B. 

WQstenfeld, H. F., P. D. , Pror. ved Universitetet i Gottingen F. B. B. 

Young, A , Capitain, Twickenlumi, England • F. B. B. 

Young, Sir J., Gouverneur over New South Wales, Australien. B. B. 

Zipser, E. A, Professor, Neusohl, Ungarn . S. B. B 



74 

OVERSIGT OVER SELSKABETS REGNSKAB 
FOR AARET 1864. 

INDTÆGTER: Rd Sk 

Kassebeholdning fra 1863 441 76 

Hans Majestæt Kongen af Danmarks aarlige Gave .' 300 

Gave fra »en Unavngiven« 100 

Testamentarisk Gave fra Selskabets Stiftende Medlem, Beriah 

Botfleld, Esq., død den 7de August 1863 200 • 

Bestandige Bidrag fra Medlemmerne 1,300 

Aarlige Bidrag fra samme og extraordinaire Tilskud 498 80 

Solgte Exemplarer af udgivne Skrifter m. m 1,115 31 

Renter af den faste Fond 3,240 • 

7,195 91 
UDGIFTER: 

Anvendt til den faste Fonds Forøgelse 1,359 95 

Annaler for nordisk Oldkyndighed, 1861-63 . 1,419 46 

Antiquarisk Tidsskrift, 1861-63 215 48 

Historisk-archæologisk Index til Tidsskrifterne 100 • 

Mémoires des Antiquaires du Nord, 1850-60 11 39 

Værket over Kongehøiene ved Jellinge 2,186 32 

Clavis poética antiquæ linguæ septentrionalis 309 72 

Beretninger og Medlemslister m. v 41 20 

Lithographerede Facsimiler og Aftryk af Kort og Kobbere, Papir 28 26 

Selskabets Archiv og Bibliothek 210 48 

Udgifter til Selskabets Bud , ved Diplomers Udfærdigelse, 

Porto mm 1,271 31 

7,153 73 

Kassebeholdning den 31te December 1864 42 18 

7,195 91 
F. S. BANG, 

Kasserer. 

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskabs for Aaret 
1864 valgte Revisorer, erklære herved : at vi have undersøgt og revideret 
vedstaaende Regnskab med dertil hørende Bilag, og befundet samme at 
være rigtigt, ligesom vi have forvisset os om, at Selskabets faste Fond i 
Aaret 1864 er bleven forøget med et saadant Beløb, som ifølge den 
Kongelig confirmerede Fundats af 30 Oclober 1834 g 2 skal oplægges. 

Kjobenhavn den 12te Juli 1865. 

A. KIELLERUP. EL. LIND. 



75 

OVERSIpT OVER SELSKABETS REGNSKAB 
FOR AARET 1865. 

INDTÆGTER: Rd Sk 

Kassebeholdning fra 1864 42 18 

■åM Majestæt Kongen ak Daniurks aarlige Gave 300 > 

Bestandige Uidrag fra Medlemmerne 650 

Aarlige Bidrag fra samme og extraordinaire Tilskud 488 9 

Solgte Exemplarer af Selskabets Skrifter 1,480 42 

Renter af den faste Fond 3,280 • 

0,240 69 
UDGIFTER: 

Anvendt til den faste Fonds Forøgelse 900 75 

Honorar til den indtil d 4 April 1865 constituerede Secretair 300 • 

Honorarer til de d. 4 April 1865 valgte Secretairer 525 • 

Annaler for nordisk Oldkyndighed, 1861-63 1,947 10 

Antiquarisk Tidsskrift, 1861-63 467 66 

Hislorisk-archæologisk Index til Tidsskrifterne 100 • 

Oldnordisk-Dansk Haandordbog 100 • 

Ueber den Bau der Riesenbetten 36 64 

Beretninger og Medlemslister 66 58 

Lithograpberede Facsimiler og Aftryk af Kort og Kobbere, 

Papir m. m 16 39 

Selskabets An-hiv og Bibliothek 4 72 

Udgifter til Selskabets Bud, ved Diplomers Udfærdigelse, 

Porto m. m 527 54 

Honorarer for Opgjørelse af Selskabets Mellemværende med 

dets afdøde Secretair, Conferentsraad C. G. Bafn's Bo og 

for Optælning af Forlagsskrifterne 450 

5,442 54 
Kassebeholdning den 31 December 1865 798 15 

i:.-jin 'i'.' 
F. S. BANG, 
Kasserer. 

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskabs for Aaret 
1865 valgte Revisorer erklære herved: at have undersøgt og revideret 
omstaaende Regnskab med dertil hørende Bilag, og befundet samme at 
være rigtigt, ligesom vi have forvisset os om, at Selskabets faste Fond i 
Aaret 1865 er bleven forøget med 900 Rd. 75 Sk. Delte Beløb overstiger 
vel den samlede Sum af de i Aarets Lob indkomne bestandige Medlems- 
bidrag (lait 650 Rd.), der ifølge den Kgl. Fundation af 30 OcL 1834 g 2 



76 

Litr. a skulle anvendes til den faste Fonds Forøgelse, men det naaer 
ikke det i Fundationens g 2 Litr. c fastsatte Minimum for Fondens 
Forøgelse, nemlig en Femtedeel af Aarets samtlige Indtægter. Da det 
resterende Beløb, der efter den anførte Indtægtssum vilde udgjøre 347 Rd. 
35 Sk. , ifølge modtagne Oplysninger deels er for lidet til derfor at ind- 
kjøbe en Obligation paa 500 Rdlr. , det mindste Slags Obligationer man 
hidtil har pleiet at indkjøbe til Fondens Forøgelse, og da der desuden 
ved den nærforestaaende endelige Opgjørelse med Selskabets afdøde 
Secretair, Conferentsraad C. C. Rafn's Bo ville være forskjellige Beløb at 
tilbagebetale, der ere anførte paa Regnskabets Indtægtsside, som indkomne 
ved Salg af Boet tilhørende Skrifter, vil det nævnte Restbeløb af 347 Bdlr. 
35 Sk., med Fradrag af en Femtedeel af de sidstomtalte Tilbagebetalinger 
til Conferentsraad Rafn's Bo, være at anvende extraordinairt til den faste 
Fonds Forøgelse i Aaret 1866. 

Kjobenhavn, den 18de August 1866. 

A. KIELLERUP. EL. LIND. 



OVERSIGT OVER SELSKABETS REGNSKAB 
FOR AARET 1866. 

INDTÆGTER: Rd Sk 

Ksssebeholdning fra 1865 - -. . 798 15 

Hans Majestæt Kongen af Danmarks aarlige Gave 300 

Bestandige Bidrag fra Medlemmerne 900 

Aarlige Bidrag fra samme og extraordinaire Tilskud 676 49 

Solgte Exemplarer af Selskabets Skrifter 924 65 

Renter af den faste Fond 3,320 

UDGIFTER: 6 ' 919 ^ 

A Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: R , sk 

Secretairernes Honorarer 700 • 

Extrahjælp til løbende Forretninger, Diplomers 

Udfærdigelse m. m. 151 64 

Budløn 200 • 

Brænde, Lys, Porto m. m 287 74 

1,339 42 

B. Oldskrifl -Afdelingen : 

Til Forberedelse af Udgaver af Niåls og Trist- 
rams Saga 500 • 

Lateris. . . 1,839 42 



77 

Ud. Sk 

Transport 1,839 42 

C. Oldsag -Afdelingen: Rd gk 

Aarbøgerne for 1866 1,634 36 

Mémoires for 1866 59 84 

Værket over Kongehølene i Jellinge 180 • 

Annaler for nord. Oldk. og Hist. 1863 394 88 

N. M. Petersen, den oldnordiske Litteraturs 

Historie 41 60 

Antiquarisk Tidsskrift 1861-1863 18 • 

2,328 76 

D. Under.xtuttilser til rirfrnsLnbelige Foretagender: 

Tillægshonorar for Oldnordisk Ordbog 100 

Historisk-archæologisk Index til Tidsskrifterne . 100 • 

Beskrivelsen over Island 200 

400 • 

E Anvendt til den fatte Fonds Forøgelse 1,343 8 

F. Exlraordinaire Udgifter: 
Til Mindestenen over afdøde Conferentsraad 

C. C. Rafns Grav 216 8 

Ordning og Catalogisering af Selskabets Bibliothek 250 ■ 
Erstatning til Conferentsraad Rafn's Bo for nogle 

det tilkommende, til Selskabet indbetalte. 

Beløb 72 11 

538 19 

6,449 49 
Kassebeholdning den 31 December 1866 469 80 

6,919 33 
F. S. BANG, 
Kasserer. 

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskabs for Aaret 
1866 valgte Revisorer, erklære herved at have undersøgt og revideret 
omstaaende Regnskab med dertil hørende Bilag, og befundet samme 
at være rigtigt. Selskabets faste Fond er bleven forøget med Indkjøb af 
1500 Rdl. Kongelige Obligationer, og skulle vi med Hensyn til Revi- 
sorernes Erklæring til Regnskabet for 1865 bemærke, at Forøgelsen af 
den faste Fond i disse tvende Aar saaledes har udgjort ialt 2500 Rdlr. i 
Obligationer, der er mere end [ af den samlede Indtægt i samme 2 Aar. 

Kjobf.nhavn, den 27de Juni 1867. 

i. F. SCHLEGEL. A. KIELLERLP 



INDHOLD. 



Side. 

Beretning om Selskabets Møder i Aarene 1863-1866 3. 

Fortegnelse^ over de til Selskabet i 1864-1866 sendte Skrifter 27. 

Selskabets Stiftende Medlemmer og Bidragene til dets faste Fond . . 42. 

Selskabets Bestyrelse og Medlemmer den 31te December 1866 .... 53. 

Oversigt over Selskabets Begnskaber for 1864-1866 74. 



DL Aarbjtfger for nordisk 

1 oldkyndighed og historie 

N6 

1866 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY