trar
AARBØGER
FOR
NORDISK OLDKYNDIGHEI) OG HISTORIE.
UDGIVNE 4F
DET KONGELIGE
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB.
18?0.
kJøbenhavk
I COMMISSION I DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL.
THIELES BOGTRYKKERI.
INDHOLD AF AARGANGEN
1 S7 0.
Side
E. Vedel: om de Bornholmske Brandpletter. Med Plade 1 — 12... 1.
Fortegnelse over Pladerne S. 108.
A. D. Jørgensen: Harald Hårdråde i Limfjorden 111.
Konr. Gislason: Tillægsbemærkninger om -RIDR .....* 120.
J. Kornerup: Materialet i de ældste danske Kirker 139.
C. Engelhardt: om Stendysser og deres geografiske Udbredelse.. 169.
Sophus Bugge: lidt om de ældste nordiske Runeindskrifters
sproglige Stilling 187.
J. Kornerup: om nogle af de gaadefulde Menneske- og Dyre-
skikkelser, som forekomme i vor Middelalders
Konst. Hertil Tavle 13 217.
Arthur Feddersen: nogle Viborgske Oldsager og Udgravninger. . 236.
Konr. Gislason: Småbemærkninger til de tvende Udgaver af den
arnamagnæanske Membran Nr. 674 A, 4to, nemlig
I) den photolithographerede fra 1869, II) den i
Annaler for nordisk Oldkyndighed for 1858 Side
51-98 (jf. 171) 262.
Kr. Kåiund: Familielivet på Island i den første sagaperiode (indtil
1030) 269.
J. J. A. Worsaae: om Forestillingerne paa Guldbracteaterne. Hertil
Tavle 14-23 882.
P. G Thorsen: Virring Runestenen. Hertil Tavle 24 420.
/ Teæten findes følgende Afbildninger :
S. 9. Kort over Bornholm. S. 31. Endebeslag af Bronze til et
Drikkehorn. S. 43. Gjennemboret Hank af en Lerkande. S. 66. Kort
over Gravpladsen ved Store Kannikegaard i Bodilsker Sogn. S. 82. Kort
over Gravpladsen ved Kanegaard i Knudsker Sogn,
s 149. Hovedskibet i Vor Frue Kirke i Roskilde ved Slutningen af det
Ilte Aarhundrede. S. 154. Vindue i en jydsk Granitkirke. S. 158-159. Kridt-
stensseiler i Thorslunde og Greve Kirker. S. 161. Frise paa Lyngby
Kirke ved Grenaa S 166. Murværk fra Gumløse Kirke i Skaane.
S. 219 og 224. Stenreliefer fra Eiby Kirke ved Kjøge og fra Vor
Frue Kirke i Aalborg. S. 226 Døbefont fra Gumløse Kirke. S. 227 og
228 Stenreliefer fra Landet Kirke paa Thorseng og Vor Frue Kirke i
Aalborg. S. 233 og 234. Reliefer i Egetræ fra Chorstolene i Dalby Kirke
i Skaane. S. 235. Malet Figur fra Christian den Førstes Kapel i Roskilde.
S. 230 En Sænkesten fra Kjøkkenmøddlngerne ved Virksund. S. 241.
Gjennemsnit og Plan af en Stenhøi med Gravkammer ved Kjølsen, Vorde
Sogn, Nørlyng Herred S 242. Stenøxe fra Vesterbølle Mark. S 252.
Gjennemsnit af en af Trehøiene i Fiskbæk Sogn, Nørlyng Herred. S. 253
og 254 Et Stentrug og oplysende Kigur dertil. S. 257. Et Lerkar fra
Jernalderen S. 257. Plan af et stensat Jernalders Gravsted ved Dalsgaard
i Asmild Sogn -ved Viborg. S. 258. En Skakbrik af Hvalrostand fra Hobro.
S. 389 til S 416 Ti (^.uldbracteater.
Alle Figurerne ere tegnede og tildels ogsaa kemityperede af
J Magn. Petersen Pladerne ere trykte i Thieles Bogtrykkeri, med Und-
tagelse af Stualpladen Nr. 13, hvilken er trykt hos G. Klingsey.
TRYKFEIL.
side 163, nederste Linie læs: Arkonas
- 167, Ilte Linie franeden læs: 1261.
- 284, Linie 16 fraoven læs: Vatsd. 19.
OM DE BORNHOLMSKE BRANDPLETTER,
BEGRAVELSER FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.
Af Amtmand E. VEDEL i Rønne.
JDornholm er i mange Henseender et saare interessant lille
Land og ikke mindst ved dets store Rigdom af Oldtids-
levninger, saavel af saadanne, som ogsaa findes andetsteds
i Danmark, som af saadanne, der ikke hidtil vides at være
forekomne paa andre Steder i Riget.
De ældgamle Levninger fra SteeDalderen i Kjøkken-
møddinger og Kystfund synes ikke at findes paa Bornholm.
Raat udkløvede Flintredskaber findes overhovedet sjeldent
paa Øen. Derimod ere slebne eller i alt Fald omhyggeligt
tilhugne Flintkiler meget hyppige, saa hyppige, at det maa
vække Forundring, at de forekomme saa ofte i dette Granit-
land, hvor Flinten er en Sjeldenhed. Flintkilerne findes
for det Meste løst paa Jordens Overflade. Der er imidlertid
endnu bevaret et ikke ringe Antal af Høie fra Steenalderen
med Gravkamre og Gravgods af samme Beskaffenhed som
i det øvrige Danmark.
Broncedlderen er stærkt repræsenteret, og Fund af
Oldsager fra denne Tidsalder ere meget hyppige. De hid-
røre næsten alle fra Grave, deels fra rundtoppede Jordhøie,
deels fra de nedenfor nævnte Steenhøie og Steenrøser, deels
endelig fra Gravkister af flade Steen eller fra Gravurner,
nedsatte tæt under Overfladen paa jævn Mark.
Steenhøiene ere Gravhoie af almindelig Form, dog under-
tiden noget fladere end Steenalderens, og bestaae indvendig
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 1
2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
enten ganske af en Dynge af løse Stene eller af en indre
Kjerne af sædvanlig Jord, omgivet af et tykt Lag af Rulle-
steen, medens der udenpaa er lagt en Dækning af Jord i
» til 1 Alens Tykkelse. Steenhøiene indeholde store Grav-
urner med brændte Been, ofte mange Urner i een Høi;
Metalsager ere derimod meget sjeldne, og jeg kjender hidtil
kun eet saadant Fund, nemlig et itubrudt Broncesværd fra
en Steenhøi ved den 15de Selveiergaard i Nylars Sogn.
Tidsalderen for disse Høie kan derfor endnu ikke ansees
som aldeles sikker. —5/eewrø.?eme (»Steenknolde« kaldes de
herovre) ere cirkelrunde, fladthvælvede Dynger af Rulle-
steen, enten uden nogensomhelst Dækning eller kun over-
trukne med en tynd Græs- eller Lyngskorpe og et Par
Tommer Jord. Deres Overflade hoiner sig kun svagt over
den omgivende Mark , medens deres Bund pleier at ligge ]
til I Alen dybere end Markens Overflade. De variere i
Størrelse fra 4 til 20 Alens Tværmaal og ligge ofte tæt
samlede i stort Antal, undertiden over 40 Stykker i een
Klynge. De fleste hidrøre vistnok fra Broncealderen ; der
er flere Gange fundet utvivlsomme Broncealders Gjenstande
i dem, medens der (udenfor Ørnekullerne ved Hasle) ikke
\ides nogensinde at være fundet Jernalders Oldsager i saa-
danne Steendynger; men Antallet af betegnende Fund er
endnu for ringe til, at nogen sikker almindelig Regel kan
opstilles. For det Meste indeholde de slet ikke Andet end
store Gravurner med brændte Been, ofte mange i en enkelt
Rese; undertiden findes der ikke engang en Urne, men de
brændte Been ligge blandede med sort Muld og spredte
Potteskaar i et fladt, tyndt Lag paa Røsens Bund. — Over-
gangsformer imellem Steenrøser og Steenhøie forekomme ogsaa,
og det er vel muligt, at senere Undersøgelser ville føre til
at forene begge Slags Mindesmærker under^ een Klasse*).
*) Om den hyppige Forekomst af Steenhøie og Steenrøser
(■ Steenror«) i Bleking see Worsaae : Blekingske Mindesmærker
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. O
Fra Jernalderen hidrøre de talrige Begravelser af brændte
Levninger, Brandpletterne, som nedenfor nærmere skulle
omhandles. Udenfor Brandpletterne ere Jernalderens Grave
meget sjeldne. Nogle enkelte Gravhøie have indeholdt
smukt Gravgods fra Mellemjernalderen (jfr. Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed 1868 S. 135—137) deels ved brændte,
deels ved ubrændte Lig, og paa flad Mark er der fore-
kommet nogle Begravelser af ubrændte Lig med Jernvaaben
eller Smykker i Jernalderens Stiil, men af saadanne Grave er
endnu stedse kun et meget ringe Antal bleven bekjendt.
Derimod forekomme Sager fra Jernalderen ikke sjeldent løse
paa Jordens Overflade, og af Balsmyr ved Simblegaard i
Clemensker Sogn samt af Knarremosen ved 3die Vornede-
gaard i Rutsker Sogn er der fremdraget Jern- og Bronce-
gjenstande , der kunde tyde paa lignende Beholdninger af
Oldsager som de, der ere udgravede i de store sønderjydske
og fyenske Mosefund (Aarb. 1868 S. 133—34). Et mærke-
ligt Sted er den høitliggende Ager »Sorte Muld« under
10de Vornedegaard i Ibsker Sogn, hvor der tidligere er
fundet byzantinske Guldmønter og smaae fiirkantede Guld-
bracteater, og hvor der saavel forhen som i de seneste
Aar tillige er oppløiet talrige Spydspidser af Jern; Jorden
er fuld af marvkløvede Huusdyrbeen og Potteskaar. Ganske
lignende Forhold findes ved Sandegaard i Aaker Sogn
samt rimeligviis ogsaa ved 10de Selveiergaard i Vestermarie
Sogn. Men intet af disse Steder er endnu tilstrækkelig under-
søgt. Om Gravene i Dovr Aas (Dueaas) samt i Ørne- eller
Urnekullerne ved Hasle see nedenfor i Tillæget.
Endelig har Øen endnu at opvise en stor Mængde
Mindesmærker af opreiste Stene, deels ringformede eller fiir-
kantede Indhegninger, deels de prægtige Bautastene, hvoraf
fra Hedenold, Kbhvn. 1846, især Side 7 til 12. Derefter
hidrøre de fleste Steenrøser i Bleking fra Broncealderen , men
enkelte fra Steenalderen , og temmelig mange fra Jernalderen.
r
4 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
desværre de fleste ere forsvundne i de senere Aar. Endnu
haves dog et Par Hundrede opretstaaende Stene og der-
iblandt over et halvt Hundrede med en Høide af 23, til 41
Alen over Jorden. For det Meste have de været samlede
i større Grupper uden nogen kjendelig Orden, og paa flere
Steder, hvor der nu kun er levnet enkelte Stene eller slet
ingen, kan det oplyses, at der tidligere har staaet Grupper
af indtil tredive til fyrretyve. Steenringenes Tidsalder er
endna ganske ubekjendt. Om Bautastenene veed man kun
saa Meget, at adskillige naae ned til den christelige Tid,
da enkelte bære Runeskrifter med Paakaldelse af Christus
og Helgener (»Sante Mikil«); men paa den anden Side er
det ogsaa næsten sikkert, at adskillige og maaskee endog
saare mange naae tilbage lige til Broncealderen*).
1 Forbindelse hermed kunne endnu nævnes nogle gaade-
fdlde, flade eller svagt hvælvede brolagte Pladser, tildeels
af betydelig Udstrækning. Snart ere de runde, snart ovale,
snart lange, smalle og spidse i begge Ender, ganske som
de svenske Skibssætninger (Enesbjerg i Vestermarie Sogn).
De ere næsten altid ledsagede af talrige Steenrøser og
synes derfor at være samtidige med disse.
*) Ved Marevad , 58de Selveiergaard i Clemensker Sogn , stod
for 30 Aar siden en Bautasteen paa en stor Steenrøse med
mange Urner, hvori der i sin Tid blev fundet en Broncering,
der endnu opbevares paa Gaarden. Ved Hoglebjerg , 61de
Selveiergaard i samme Sogn, stod for en halv Snees Aar
siden en Bautasteen paa en lille Høi, ved hvis Sløifning der
fremkom store Gravurner med brændte Been samt en Bronce-
ring og en Broncenaal. Endvidere stod der for faa Aar
siden en svær Bautasteen paa en Steenrøse ved 14de Vornede-
gaard i samme Sogn; i Røsen, som endnu ikke er ganske
ødelagt, findes der store, med brændte Been fyldte Urner
ganske af samme Udseende som Gravurnerne fra Broncealde-
ren. Endelig kjender jeg endnu vel omtrent en halv Snees
Bautastene, der staae paa Steenrøser eller Steenhøie.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. O
Pletter af sort Muld
i ringe Afstand fra Overfladen forekomme overmaade hyp-
pigt paa Bornholm. I de fleste af dem, som enkeltviis
fremkomme hist og her ved Grøvtegravning, findes store,
grove Gravurner, hvori brændte Been have været nedlagte.
Der er fundet utvivlsomme Oldsager fra Broncealderen
i saadanne enkeltstaaende Gravurner, og derhos ere selve
Urnerne næsten altid i deres Udseende overeensstemmende
med Broncealderens grove Leerkar.
Undertiden forekomme de sorte Pletter i Skikkelse af
Steenlag fra 2 til 5 Alens Brede og 6 Tommers til en Alens
Tykkelse, næsten ganske bestaaende af sammenkastede
Haandstene med lidt sort eller graalig Muld imellem. I
disse Steenlag findes der Kulbrokker og mange Stykker af
grove Leerkar, men Skaarene at disse ligge spredte og hidrøre
tilmed fra Kar af forskjellig Størrelse og Beskaff"enhed. I
et Steenlag i Dalskrænten nordost for Blykoppe Vandmølle,
3 Alen bredt, indtil | Alen tykt, dækket af | Alen Over-
jord, iandt jeg Skaar af fem forskjellige store Kar, men
Skaarene laae spredte, og af ingen Sort af dem var der
tilstrækkeligt mange til at danne endog kun Halvdelen af
Karret. Leerkarrene have altsaa ikke været nedsatte hele.
Derimod fandtes ingen andre Oldsager og ingen Been. Det
er saaledes ingenlunde sikkert, at det overhovedet har været
en Begravelse. Med det nysnævnte Steenlag stemme ogsaa
adskillige andre overeens, som jeg har havt Leilighed til at
undersøge; dog er det muligt, at der i enkelte af dem ogsaa
fandtes Been.
Et sammenhængende Lag af sort Muld i over 80 Alens
Længde og \ til | Alens Tykkelse findes i Flyvesandet paa
Skrænten ved Stranden omtrent f Miil nord for Rønne, tæt
nord for Udløbet af en lille Bæk, kaldet Grønnebæk. Det
indeholder talrige Skaar af store sorte Leerkar prydede med
Rækker af Huller, indstukne med Pinde; brændte Been-
6 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Stykker forekomme enkeltviis, ligeledes smaae gule Flintknolde
og Splinter deraf. Laget er ældre end Brandpletternes Tid,
da der i Flyvesandet over det er fundet Brandpletter med
characteristiske Broncefibulaer og Skaar af prydede Leerkar.
Rimeligviis er det en Levning af en Leir- eller Huusplads
fra Broncealderen. Et vistnok ganske lignende Lag fandtes
i en Skrænt nærmere ved Rønne i Aaret 1848; see neden-
for i Tillæget, blandt Bemærkningerne om Dovr Aas.
Snmae Pletler eller Lag af sort eller blaasort Muld findes
meget jævnlig paa Markerne i en Dybde af 4 til 1 Alen
under Overfladen. De indeholde tydelige Kulstykker, til-
deels endog af en Haands Størrelse, men ikke Been. Paa
Duebjerg sydost for 14de Vornedegaard i Clemensker Sogn
fandtes adskillige saadanne omtrent ^ Alen under Overfladen
med 1 til li Alens Brede og 1 til 3 Tommers Tykkelse.
Paa den østre Kirkegaard ved Rønne, hvor der tid-
ligere har staaet en stor Gruppe af Bautastene, fore-
komme lignende Pletter ogsaa jævnlig, naar der graves nye
Grave, altid omtrent \ til 1 Alen under Overfladen, med en
Brede af 1 til 2 Alen, ganske tynde, indeholdende Smaastene
og Kulbrokker, men ingen kjendelige Spor af Been. Ogsaa
paa adskillige andre Steder har jeg enkeltviis trufi'et dem,
ganske under lignende Forhold. Og endelig forekomme
sorte Pletter uden Been hyppigt mellem de ægte Brand-
pletter paa alle de store Gravpladser. Da de imidlertid
ikke indeholde Been, tør man neppe ubetinget ansee dem
for Begravelser; men hvad de saa ere, lader sig vanske-
ligt gjætte.
De egentlige Brandpletter og Gravpladserne.
De egentlige Brandpletter ere Begravelser for brændte
Menneskebeen , uden at disse have været nedlagte i en Gravurne
eller Gravkiste. De ligge i en Dybde af nogle faa Tommer indtil
omtrent 1 Alen fra Overfladen; en Dybde af en halv Alen
er omtrent den sædvanlige. Naar Overjorden og Dækningen
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 7
borttages, vise de sig som sorte Pletter, for det Meste
cirkelrunde med et Tværraaal af ^ til 1 Alen. Undertiden
ere de mindre, sjeldent større; dog har jeg undersøgt een,
som havde 3 Alen i Tværmaal (ved Snels Høi) og nogle
enkelte med 1^ eller 2 Alens Tværmaal. Brandplettens
Tykkelse pleier at være imellem 4 og 10 Tommer, kun
sjeldent har jeg truffet dem tykkere, men de forekomme
dog enkeltviis med indtil 18 Tommers Tykkelse. Deres
Form er i Almindelighed som et kjedeldannet Hul, altsaa
noget dybere i Midten. Siderne ere for det Meste temmelig
skarpt begrændsede, dog kan den omliggende Jord under-
tiden blande sig noget med Brandplettens Indhold. Kun
een eneste af de omtrent 600 Brandpletter, der ere blevne
undersøgte siden Mai Maaned 1868, har været omsat med
flade Steen paa Siderne; ellers ere Brandpletterne simpel-
hen omgivne af den sædvanlige Jordbund. Sees de fra
Siden, saasom i Skrænten af en Gruusgrav, vise de sig
som foroven fladt afskaarne, halvrunde eller noget lang-
agtige, mere eller mindre skarpt begrændsede sorte Pletter.
Ovenpaa Brandpletterne ligger ofte og vel for det Meste
kun den sædvanlige Jord, men det er dog meget alminde-
ligt, at de ere dækkede med en Steen; paa enkelte Steder
i Gravpladserne ere næsten alle Gravene dækkede med
Steen , paa andre Steder i de samme Gravpladser mangler
derimod saadan Dækning ved næsten alle Grave. Dæk-
stenene ere for det Meste flade og vende den glatteste Side
nedad; enkeltviis ere dog ogsaa runde eller ovale Stene
benyttede til Dækning. Undertiden ligger der omkring
Overkanten af Graven en Ring af Haandstene, hvorpaa den
store flade Dæksteen hviler. Undertiden ligger der ogsaa
et Par Tommer Sand iraellem Brandpletten og Dækstenen,
men i Regelen ligger denne umiddelbart paa Gravens sorte
Muld. Nogle enkelte Gange (f. Ex. Kanegaard A. Nr. 6,
Markehøi samt Kannikegaard Nr. 20 og 22) er der fundet
^ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
to Grave over hinanden, saaledes at der under Bunden af
den øverste har ligget et Par Tommer sædvanlig Jord og
derunder en ny Brandplet.
Brandpletter med Levninger af brændte Been findes
enkeltviis over hele Øen. Naar man fæster Opmærksom-
heden derpaa, seer man jævnlig de sorte Pletter tæt under
Grønsværen snart i Gruusgrave, snart i Skrænterne imod
Havet eller i de Indskjæringer, som Bækkene have udhulet,
eller endog i Veigrøfter eller Drainrender. Hyppigen ere
de ældre Kæmpehøie blevne benyttede til Anbringelse af
Brandpletter; paa nogle have Toppen og Siderne været tæt
belagte dermed, ved andre synes Brandpletterne fortrinsviis
at være blevne anbragte under Randen af Høiens Fod.
Men foruden de Brandpletter, som saaledes vise sig
enkeltviis eller dog kun i mindre Antal, forekomme de paa
adskillige Steder i større Samlinger, undertiden mange
hundrede eller endog flere tusinde tæt ved hverandre. Den
største af disse fælles Gravpladser findes øst for Kannike-
gaard i Bodilsker Sogn (see Kortet i Tillæget); den er
constateret i en Længde af 530 Alen og i en Brede af
over !sO Alen; rimeligviis er den endnu større, da enkelte
Brandpletter ere fundne over 100 Alen derfra; paa et enkelt
Sted var Gravpladsen saa tæt belagt med Grave, at der
fandtes 90 paa 260 G Alen , men paa de fleste Steder vare
Gravene meget mere spredte. En stor Gravplads har der ogsaa
været ved Kanegaard i Knudsker Sogn (see ligeledes Kortet
i Tillæget); den har været over 120 Alen lang og indtil
35 Alen bred; paa 250 D Alen fandtes henimod 70 Grave
(deri dog iberegnet nogle uægte Brandpletter uden Been.)
I alt kjendes for Tiden 19 Gravpladser (foruden de med
Brandpletter belagte Kæmpehøie) nemlig ved Kanegaard og
Tornegaard i Knudsker Sogn, Steenshoi, Markehøi og ved
Vdkjæret i Vestermarie Sogn, Duebjerg, Kuregaardsbakken,
Æggebjerg, Uillehøi og en Bakke ved 15de Selveiergaard i
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
9
Clemensker Sogn, Exerceerpladsen syd tor Hasle ^ en Gruus-
grav ved Tasseveien samt Snels Høi i Rutsker Sogn, Pile-
Tcd
gaard i Olsker Sogn, Lyrs Skov i Østermarie Sogn,
Kannikegaard i Bodilsker Sogn, Frigaard i Povlsker Sogn,
Boesgaard i Pedersker Sogn og Brogaard i Aaker Sogn. Lig-
nende Gravpladser have derhos existeret paa /)o^;r ^^^(Dueaas)
ved Rønne (see Annaler for nordisk Oldkyndighed 1849 p. 384
og flg. samt nedenfor i Tillæget), saavelsom imellem 5awc?e-
mandsgaard og Vibegaard ligeledes ved Rønne (ifølge en i
Oldnordisk iVIuseums Archiv bevaret haandskreven Beretning
af Landindspecteur Lund fra omtrent Aar 1820). Antallet
af Gravpladser er imidlertid vistnok endnu betydeligt større;
18 af de fornævnte 19 Pladser ere nemlig først blevne be-
kjendte siden Mai Maaned 1868, og fra hele Øster og
IQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Sønder Herreder haves hidtil kun Efterretning om fem,
medens alle de øvrige ligge i den anden Halvdeel af Øen.
Gravpladserne findes især anbragte paa Toppen og
Siderne af naturlige Gruusbakker (Steenshøi, Markehøi,
Kuregaardsbakken , Æggebjerg, Dillehøi, Bakken ved 15de
Selveiergaard i Clemensker Sogn, Snels Høi, Pilegaard,
Frigaard og Brogaard; Duebjerg er en høi Bakke, om
end just ikke en Gruusbakke) eller paa Fladen af høiere
Land tæt ovenfor en Skrænt (Kanegaard, Tornegaard,
Hasle, Kannikegaard). Paa Jordens ydre Overflade er der
forøvrigt Intet, der røber Gravpladsens Tilstedeværelse.
Dog kan det bemærkes, at der paa Steenshøi har staaet
en mærkelig Ring af opreiste Stene, paa Markehøi fire
smaae Bautastene, paa Bakken ved Pilegaard fem noget
større og paa Æggebjerg en høi Bautasteen; paa Kuregaards-
bakken stod der en Runesteen (den mindre Runesteen ved
Clemens Kirke). Hvorvidt disse Stene have staaet i noget
Forhold til Begravelserne i Brandpletterne, tør vel neppe
endnu ansees som afgjort, og man maa i saa Henseende
afvente, at Bautastenenes Oprindelse og Hensigt engang
overhovedet underkastes en tilstrækkelig omfattende Under-
søgelse. At flere af de gamle Gravpladser den Dag idag
ere ilde berygtede for »Underjordiske« (især Steenshøi,
Markehøi, Æggebjerg og Dillehøi) bør vel rettest ansees
som en Tilfældighed*).
*) Det kunde dog være, at det ikke var heelt tilfældigt. Et
Sted, som var hellipft i Hedenskabets Dage, maatte nød-
vendigviis blive et Opholdssted for Trolde i Christentiden.
Jeg har fundet en af Gravpladserne (Æggebjerg) blot ved at
forespørge mig om, hvor de »Underjordiske« regjerede stærkest
der i Egnen. Men paa den anden Side ligger rigtignok
Brandpletternes Tidsalder saa mange Aarhundreder forud for
Christendommen, at deres Tilværelse kunde være glemt alle-
rede forinden Hedenskabets Ophør.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. Il
Overjorden over Brandpletterne paa Gravpladserne er
Stedets naturlige Jordsmon, af og til noget farvet af sort
Støv, hvor der ligger en Brandplet under. Enkeltviis findes
hyppigt i Overjorden smaae Stykker rødbrændt Leer, der
ogsaa forekomme i selve Gravene, endvidere Skaar af store
og grove Leerkar, undertiden (Kuregaard, Kannikegaard og
især ved Udkjæret i Vestermarie Sogn) haarde glasagtige
Klumper af halvsmeltet Jord og Steen samt endelig af og
til (Kanegaard og Kannikegaard) enkelte store Been, der
synes at hidrøre fra Dyr. Flintestene, baade smaae aflange,
glatte Knolde og smaae Splinter ere ikke sjeldne saavel i
Overjorden som i selve Gravene, og ved Pilegaard er der
paa Marken over forstyrrede Brandpletter ogsaa fundet en
Spydspids af Flint. — Mærkelige ere de Brolægninger ^ der
pletviis forekomme paa Gravpladserne. Paa enhver af de
større Gravpladser, som jeg har undersøgt i nogen betydelig
Udstrækning, har jeg hist og her fundet Brolægning enten
over Gravene eller i Høide med disses Dæksteen. Under-
tiden have Dækstenene ligefrem været indfattede i en regel-
mæssig, smuk Brolægning af glatte, runde Steen (Lyrs
Skov), undertiden have de ligget under Steenbroen, men
for det Meste har der slet ikke været Dæksteen paa de
Grave, der laae under Brolægning. Af og til ere Gravene
ganske ophørte, hvor der har viist sig Brolægning, og først
atter fremtraadte, hvor Brolægningen standsede (Kane-
gaard A). Over Steenbroen er Overjorden i Regelen ganske
tynd; for det Meste er den af samme Beskaffenhed, som
det omliggende Jordsmon, undertiden noget mørkere, og
paa et enkelt Sted (Kanegaard C) var saavel Overjorden
som Steenbroens øverste Overflade kulsort, medens Under-
fladen af Brostenene ikke var sværtet, flvad Hensigten har
været med disse Brolægninger er ikke let at tyde. Maaskee
har den sorte Steenbro ved Kanegaard tjent til Plads for
Ligbaal, efterat de underliggende Grave vare glemte; muligen
have andre Brolægninger tjent til Vei for de Besøgende;
J2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
den smukke Steenbro i Lyrs Skov har maaskee været an-
bragt som Prydelse omkring de deri indfattede Dæksteen,
der saaledes raaatte antages i sin Tid at have ligget for
Dagen uden Overjord. Men en tilfredsstillende Forklaring
af disse Forhold har jeg endnu ikke kunnet finde.
Paa to af de større Gravpladser, Kanegaard og Due-
bjerg, har der været Grupper af Steenrøser. Ved Kanegaard
existere nogle af dem endnu (see Kortet i Tillæget), og Brand-
pletterne ligge ind i Mellemrummene imellem dem, tildeels
endog op til eller ovenpaa deres Randsteen, men derimod ikke
ind under dem; i de derværende Røser er der kun fundet
Skaar af grove Leerkar, brændte Beenstumper og en ukjendelig
Skal af Bronce. Paa Duebjerg vare Røserne aldeles bort-
ryddede, inden jeg lærte Stedet at kjende; efter Eierens
Udsagn havde de indeholdt en Mængde grove Leerkar, hvori
der var fundet brændte Been og Naale af Bronce. Forøvrigt
indeholde de af mig undersøgte Brandpletspladser ordentlig-
viis ikke andre Grave end netop Brandpletter o: Begravelser
af brændte Been, uden at disse ere nedlagte i en Gravurne.
Det er imidlertid ovenfor bemærket, at uægte Brandpletter
o: sorte Pletter uden kjendelige Been, allevegne forekomme
mere eller mindre hyppigt paa Gravpladserne; der har
næsten aldrig viist sig Spor af Oldsager i dem, og i de
ganske faa Tilfælde, hvor der i dem er fundet en eller
anden Jerngjenstand, er det muligt, at der virkelig har
været Beenlevninger tilstede, men at disse, der tidt nok
kunne være utydelige i de ægte Brandpletter, ere blevne
oversete. -— En Begravelse med brændte Been nedlagte i et
Leerkar er kun fundet een Gang imellem Brandpletterne,
nemlig paa Duebjerg; men da der, som nys antydet, har
ligget Steenrøser paa denne Gravplads, er det rimeligt, at
Gravurnen, der i sit Udseende aldeles ligner Steenrøsernes
grove Urner og ikke Brandpletternes eiendommelige Leerkar,
enten netop hidrører fra en af de forstyrrede Røser, eller
at den i Steenrøsernes Tid er bleven nedsat i Jorden i
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 13
Nærheden af Røserne. — Ved Kannikegaard er dei fem
Gange (Kkgd. A i Slutningen, Nr. 89, 151, 163 og 164)
midt imellem Brandpletterne fundet Kister af Mandslængde,
satte af flade Stene og dækkede med Steenplader; de tre
af dem have indeholdt tydelige Levninger af ubrændte
Menneskebeen ; i de to er der derimod ikke fundet Been;
rimeligviis ere Benene i disse blevne aldeles opløste i
Tidernes Løb. Endelig er der ved den sydligste Ende af
det hidtil undersøgte Terrain af Kannikegaards Gravplads
paa tre Steder nogle faa Alen fra hverandre og i Nær-
heden af den steensatte Gravkiste Nr. 164, fundet svære
Dækstene, hvorunder der hverken viste sig sort Muld eller
nogen egentlig Gravkiste; paa det ene Sted (165) fandtes
under Dækstenene tire Leerkar af forskjellig Størrelse, paa
det andet Sted (167) slet ikke Andet end Markens rødgule
Gruus, og paa det tredie Sted (168) et middelstort Hanke-
kar, fire smukke Glasperler og en lille Jernfibula ; Been
kunde ikke opdages , uagtet der gravedes til en Dybde af
indtil 2^ Alen; jeg anseer det imidlertid tor rimeligt, at
der under Dækstenene og Gravgodset har ligget ubrændte
Been, som i Tidernes Løb ere bortsmuldrede*). Paa Dovr-
aasen ved Rønne er der fundet ubrændte Skeletter i ringe
Dybde under Gravgods, der paa lignende Maade var til-
dækket med svære Stene; see nedenfor i Tillæget.
Brandpletternes Indhold.
Indholdet af selve Brandpletterne er i Regelen en fiin,
undertiden noget sandblandet sort Muld, som har temmelig
stærkt Sammenhold og i Sommertiden hærdes til en fast
*) Efterat nærværende Meddelelser vare givne i Trykken, er
der i det samme Terrain og noget sydligere fundet baade
adskillige steensatte Gravkister og mange Dækstene uden
sort Muld; under disse er der i en Dybde af 1^ til 2 Alen
fra Overjfladen fundet utvivlsomme Levninger af ubrændte
Been.
J4 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Masse. I denne Muld ligge de brændte Beenstykker uden
nogensomhelst Orden, snart i Stykker af et Par Tommers
Længde, snart i ganske fine Smuler. Benene maae antages
for at være Menneskebeen. Endeel Prøver af dem fra for-
skjellige Grave ere blevne undersøgte af Prof. med. F. Schmidt
i Kjøbenhavn, som erkjendte mange af dem sikkert som
Menneskebeen, medens intet kunde kjendes at hidrøre fra
Dyr; de allerfleste vare imidlertid ved Brændingen blevne
saaledes ødelagte, at de ikke med Sikkerhed kunde be-
stemmes. Endvidere findes Trækul altid rigeligt i Brand-
pletterne, men for det Meste kun i smaae Brokker. Jeg
troer med Vished oftere at have gjenkjendt Kul af Egetræ,
og engang har jeg fundet en Hasselnød. Enkelte Gange er
der forekommet Klumper af en sort, blæret Masse, som
ikke var Trækul men snarere syntes at være de forkullede
Rester af et eller andet dyrisk Stof (f. Ex. Kkgd. 144).
Næsten i alle Grave findes forbrændte Steen eller Stykker
og Splinter af Steen, undertiden i saa stor Mængde, at de
udgjøre største Delen af Gravens Indhold. Smaae Flinte-
stene eller Splinter deraf bemærkes jevnligt. Fremdeles
findes ofte smaae Stumper af halvbrændt Leer, endog
paa de Gravpladser, hvor Jordsmonnet ikkun bestaaer af
Sand. Imellem disse forskjellige Gjenstande forekomme
Oldsagerne, for det Meste uden nogen kjendelig Orden.
Jævnlig ligger der imidlertid netop i Brandplettens Overflade
et Stykke Jern eller et lille Leerkar; hyppigt findes ogsaa
et Leerkar hensat med Mundingen opad paa Bunden eller i
Siden af Graven; men ligesaa ofte sees Karrene liggende
paa Siden eller paaskraa eller med Bunden opad, eller i
sønderslagne Stumper spredte omkring i Brandpletten. Uden-
for Brandpletterne er der med Undtagelse af et Par smukke
Leerkar ved Pilegaard ikke bleven fundet Oldsager. Ei
heller pleier man at finde Noget under den sorte Muld, paa
det nær at store Jernsager, navnlig Sværd og Skjoldbuler,
undertiden strække sig et Stykke ned i Undergrunden; de
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 15
ere altsaa blevne nedlagte i Hullet, førend Brandplettens
Indhold er bleven fyldt deri, og Jorden er da falden ned
omkring dem, førend den sorte Muld blev paafyldt.
Ingenlunde enhver Grav indeholder Oldsager; paa enkelte
Gravpladser er der neppe i hver tiende Grav fundet Andet
end Kul og Been samt enkelte spredte Potteskaar; andre
Pladser ere derimod rige paa Oldsager, fremfor alle Grav-
pladsen ved Kannikegaard, som alene har afgivet de syv
Ottendedele af samtlige Brandpletsfund, deriblandt alle
Sagerne af Guld og Sølv samt de allerfleste Broncesager
og større Leerkar. Ogsaa dersteds er der imidlertid bleven
gjennemsøgt mangfoldige, maaskee over hundrede Grave,
uden nogetsomhelst Udbytte.
Næsten Alt, hvad der findes i Brandpletterne, er stærkt
forbrændt. Baade Bronce og Jern kan endog vise sig halv-
smeltet, og næsten stedse synes den stærke Opvarmning at
have tilveiebragt en Tilbøielighed til at ruste og irre, som
i Forbindelse med den forløbne lange Tid og den ringe Be-
skyttelse, som Gravene have havt mod Regnvandets og
Luftens Paavirkning, har bragt de allerfleste Jern- og
Broncesager i en meget fordærvet og ødelagt Tilstand.
Skjærende Redskaber, saasom Sværd og Knive, have holdt
sig bedst, navnlig langt bedre end Spænder og Beltehager.
Maaskee have hine været gjorte af Staal*), og disse kun
af Jern. — Adskillige af Sagerne ere aabenbart ødelagte for-
sætligen forinden deres Nedlæggelse, Navnlig gjælder dette
om Sværdene, der saa at sige alle ere sønderbrudte eller
bøiede; et Sværd er endog fundet heelt sammenrullet (Kkgd.
130, PI. 2 Fig. 4); af et andet fandtes Brudstykker, som
viste en lignende Sammenrulning; af et tredie fandtes ikkun
Fæstet, medens hele Klingen manglede. Iblandt Skjold-
bulerne er en knust ved et Slag paa Midten; en anden er
*) En enkelt Kniv er bleven undersøgt af en Smed og befunden
virkelig at være gjort af Staal; see nedenfor.
16 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
klemt sammen fra Siden, en tredie er der slaaet Huller i;
de øvrige synes derimod at have været ubeskadigede. Af
Spydspidserne er een sammenbøiet; af de øvrige synes ingen
at være forsætlig ødelagt. De samme Uovereensstemmelser
vise sig ved Toiletsagerne. De fire forefundne Guld- eller
Sølvhalsbaand (Kkgd. 99, 134, 144 og 149) ere alle
ødelagte; det ene er slaaet fladt, de andre ere forhuggede
og ufuldstændige. Af Guld- og Sølvperlerne ere nogle hele,
andre mangle Halvdelen. Af de smukke Guldberlokker er
den ene fuldkomment ubeskadiget, den anden har et dybt
Indtryk paa Siden. Iblandt de mangfoldige Broncefibulaer
og Beltehager findes der ganske vist adskillige, som kunne
kjendes at være overbrudte i Oldtiden, men de allerfleste
synes dog ikke at have lidt anden Skade, end hvad Lig-
baalet har foraarsaget. Derimod ere de mange Broncekar
fra Sydspidsen af Kannikegaards Gravplads (Kkgd. E 144
til 161) samtlige fundne aldeles sønderhuggede, og af flere
af dem ere Stykkerne derhos tildeels blevne halvt smeltede
efter Sønderhugningen. Jernkjedlerne fra Steenshøi og Dille-
høi fandtes begge sønderbrudte, men det kunde ikke med
Sikkerhed sees, om de vare ødelagte i Oldtiden eller senere.
Hvad angaaer Leerkarrene, er det vanskeligt at have en
bestemt Mening, om de mangfoldige spredte Stykker hid-
røre fra forsætlig Vold eller fra tilfældig Beskadigelse paa
Ligbaalet. At over to hundrede Kar ere fundne hele eller
dog saaledes, at de maae have været nedsatte hele, tyder
imidlertid paa, at det ikke har været nogen almindelig
Regel at slaae dem i Stykker.
De Oldsager, som ere fundne i Brandpletterne, ere
deels Jernvaaben, deels Sager henhørende til Klædedragten,
deels enkelte andre Brugsgjenstande, deels endelig Leerkar
i stor Mangfoldighed. Alle de fundne Sager ere indsendte
til det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn.
I
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. I 7
Vaaben.
Af Sværd (Plade I og 2) er der i de seneste Aar fun-
det 1 heelt og Rester af 2 andre i Kanten af en Gravhøi paa
Nylars Klint, 1 i Markehøi, Stykker af 1 ved Pilegaard,
19 omtrent fuldstændige foruden Stykker af 9 andre ved
Kannikegaard, samt maaskee ogsaa en Stump i Æggebjerg.
Tidligere vides Sværd at være fundne ogsaa i Dillehøi. De
forhaandenværende Sværd ere med Undtagelse af Sværdet
fra Pilegaard og tre Sværd fra Kannikegaard (Kkgd. 150,
152 og 153) alle eenæggede med en stærk, flad, fremefter
krummet Grebtunge, hvis bageste Kant danner en Fortsæt-
telse af Sværdets Ryg (PI. I, 1—4 og 2, 3). En Beklædning,
riraeligviis af Træ, har været anbragt paa Fæstet og fast-
holdt ved Nitnagler, hvorhos der paa den øverste Ende af
Fæstet har siddet et paa Grebtungen fastnittet Jernstykke,
der har støttet Fæstets Beklædning. Nedenfor Træbeklæd-
niugen har der rimeligviis paa de fleste været paanittet en
lille Jernskinne tvers over Sværdet. Ned ad Klingens
Sider langs Ryggen sees der paa flere Sværd en fordybet
Stribe. Sværdene ere forøvrigt meget overeensstemmende i
deres Form, kun er Længden, Breden og Tykkelsen for-
skjellig. Længden (iberegnet Fæstet) varierer fra 25 til
19 Tommer, Breden fra 2^ til IJ Tomme og Tykkelsen i
Ryggen fra 2 til 1^ Linie. — De tveæggede Sværd fra
Kkgd. (PI. 2, 2) have været mægtige Vaaben ; Klingerne ere
omtrent 25 Tommer lange og 1^ til 2 Tommer brede; Greb-
tungerne, der ere anbragte i Fortsættelse af Klingernes
Midte, ere 4} til 5 T. lange. Det tveæggede Sværd fra
Pilegaard er IJT. bredt med en 4^ T. lang Grebtuuge; en
Deel af Klingen mangler. De lange Grebtunger minde om
de tveæggede Sværd fra Nydam og de øvrige Mosefund og
have krævet en væsentligt anderledes Indretning af Fæstet
end de eenæggede Sværds Haandtag (jfr. især Nydam PI. VI,
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 2
Ig RORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
fig. 3_8*). Om Sværdene fra Dovr Aas see den tidligere
berørte Meddelelse i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1849
samt nedenfor i Tillæget. Jeg har ikke fundet noget Spor
af Hug paa Æggen af de Sværd fra Brandpletterne, som
have været i mine Hænder. — Af Skeder eller Beslag ere
sikkre Spor ikke fundne; vel synes PI. 8, 1 at være et Midt-
beslag og PI. 3, 2 et Randbeslag til en Skede, men de
ere ikke fundne sammen med Sværd (jfr. nedenfor S. 32).
Derimod er der af og til i samme Grave som Sværdene fore-
kommet Stykker af Ringe eller flade kløftede Jernstykker,
der rimeligviis have henhørt til Skedebeslag eller Sværd-
remme. Dopsko til Sværd ere hidtil ikke fundne.
Foruden de anførte Sværd er der ved Kannikegaard
fundet fire eller fem kortere Vaaben eller Daggerter. En af
dem er 14 Tommer lang, men der mangler vel \{ Tomme af
Fæstet; den er 2 J Tomme bred og tveægget (PI. 2,1). Fæsteter
anbragt i Fortsættelse af Klingens Midte. To af de andre
ere henholdsviis 9 og 8 Tommer lange, men der mangler
vel ogsaa omtrent li Tomme af hver af dem; Breden er
15- og U Tomme. En er 8.5 T. lang og 1 ^ T. bred. Sidst-
nævnte tre Vaaben ere eenæggede, og Fæstet er anbragt ved
Klingens Rygside. Det er muligt, at nogle af dem oprin-
deligt have været længere, og at de senere efter en skeet
Beskadigelse ere blevne tilslebne til deres nuværende Form.
Af Spydspidser er der fund-et 1 ved Kuregaard, 3 i
Dillehøi og 15 ved Kannikegaard foruden nogle Stumper
(PI. 4, 1—8). De have alle i den nederste Ende en
rummelig Dølle til Indsættelse af Skaftet, der har været
fastholdt ved en Nitnagle. De fleste have almindelig Lancet-
form uden Modhager med en Længde af 5 — 10 Tommer og
en Brede fra 1 til \\ Tomme; flere af disse have en op-
*) Hvor der i disse Optegnelser henvises til Nydam, Vimose
eller Thorsbjerg, sigtes derved til Prof. Engelhardts udførlige
og med talrige Billedtavler forsynede Beskrivelser af disse
Mosefund.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 19
høiet Stribe ned ad Midten af hver Side af Bladet. Sex
Spydspidser ere forsynede med en stærk Modhage paa hver
Side af Odden (PI. 4, 1, 5 og 8); deres Længde varierer
imellem 3{ og 8 Tommer. Da de i Reglen findes sammen
med en almindelig, lancetformet Spydspids, er det rimeligt,
at de have været anvendte til et noget andet Øiemed end
denne, og det ligger da nærmest at tænke sig de lancet-
formede Spidser anbragte paa egentlige Landser til Stød,
medens Spidserne med Modhager turde have hørt til lettere
Kastespyd . Endelig haves en Spydspids 11 T. lang,
temmelig tynd og forsynet med een Modhage ved Spidsen
(PI. 4, 4); den har vistnok ogsaa hørt til et Kastespyd.
Skjoldene have været af Træ med en svær Jernbule
og et Haandtag i Midten. Der er fundet 2 Buler i Dillehøi
og 10 ved Kannikegaard. To af sidstnævnte ere tragtformede
(PI. 3, 15), henholdsviis 3^ og 3f T. høie og 4 T. brede foruden
Randstykket, som er omtrent | T. bredt til alle Sider; paa
den ene af dem er Randstykket paa Ydersiden belagt
med en tynd Bronceplade. De øvrige Buler have alle først
en cylindrisk og derefter en conisk Form, der løber ud i
en lang, stærk (men ikke spids) Tap. Høiden er 5 til 6 T.
hvoraf Tappen udgjør omtrent det Halve (PL 3, 16). En af
dem er imidlertid noget lavere, medens Tappen er forholds-
viis længere (Kkgd. 152, PI. 3, 14 — , omtrent som en
Bule fra Vimose, jfr. Vimose V, fig. 5). Breden af disse
Buler er ligeledes 4 T. foruden det til Paanitningen paa
Skjoldet bestemte Randstykke, der er | til 1 T. bredt til
alle Sider. En Skjoldbule af Bronce eller maaskee en heel
Broncebelægning til et Skjold findes rimeligviis i Grav-
godset Kkgd. 154, men dette er saa sønderhugget, at dets
oprindelige Former ere ukjendelige. Ogsaa Kkgd. 155 har
maaskee indeholdt en Skjoldbule af Bronce. Skjold-
haandtag ere fundne næsten ved alle Jernbulerne samt ved
Broncestykkerne i Kkgd. 154; de ere indtil 8J T. lange
og ved Enderne indtil 2 T. brede, hvorimod de ved Midten
2*
20 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
ere sammenklemte til en halvrund Form for at passe i
Haanden (PI. 3, 11-12). Ved Enderne ere de forsynede
med stærke Nitnagler.
TilKrigsudrustningen høre ogsaaSporerne(P1.4,13— 16).
To Far Broncesporer haves fra Kannikegaard. Det ene
er af den sædvanlige Form for Broncesporer fra den ældre
Jernalder (PI. 4, 13 — omtrent som Worsaaes Nordiske
Oldsager Nr. 356) med en svær Pig heelt af Bronce uden
Jernspids; de have været nittede fast, rimeligviis paa et
Stykke Læder, der har været befæstet til Foden. Det
andet Par har været meget finere og svagere, men Formen
tillader neppe nogen Tvivl om, at det virkeligen har været
Sporer. Det er ufuldstændigt og sønderbrudt, men kan dog
sees at have bestaaet i halvkredsformede Bøiler med udad-
bøiede Ender og en Pig paa Midten. Et Par Jernsporer
er fundet nedlagt i en Skjoldbule i Dillehøi, og 5 Par samt
3 enkelte haves fra Kannikegaard. Af disse er det ene Par
omtrent dannet som de førstnævnte Broncesporer; andre have
korte krumme Bøiler med udadbøiede Ender (PI. 4, 14 og 15);
ved de øvrige udgjøre Bøilerne næsten en Halvkreds. Paa
dem alle er der anbragt en svær, kegleformet, fra i til
1{ T. lang Pig, der i Regelen sidder i Bøilens Midte, men
paa en af Sporerne (der fandtes enkelt) ikke just i Midten
men noget hen til den ene Side.
Flere Stykker Vaaben findes forholdsviis ofte samlede
i een Grav, navnlig er det hændet 9 Gange ved Kannike-
gaard, at Sværd, Skjoldbule (tildeels med Haandtag) og en
eller to Spydspidser (en lancetformet og en med Modhager)
ere fundne sammen, undertiden ledsagede af en Daggert,
en Kniv eller et Par Sporer. I Graven Kkgd. 150 fandtes
en fuldstændig Bevæbning: Sværd, Spydspids, do. med
Modhager (Kastespyd), Daggert, Kniv, Skjoldbule med
Haandtag og Sporer. Af Jernhuer eller anden Dækning
for Hovedet er der derimod ikke fundet Spor, og man
skulde næsten troe, at hvis saadanne havde været benyttede,
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 21
vilde de ikke have manglet i de Grave, der forøvrigt inde-
holde en Mands fulde Bevæbning. Pilespidser ere heller
ikke fundne.
Beltehager, Fibulaer, Spænder, Smykker og Guldring.
Blandt Sager henhørende til Klædedragten
maae først nævnes de eiendommelige, lange, flade, krum-
mede Jernstykker, hvis ene ICnde er tilspidset og ombøiet
til en lille spids Hage, medens den anden, mere afrundede
Ende enten er ombøiet til en større Hage eller til en
Øsken, hvori der er anbragt en stor bevægelig Krog (PI. 3,
3—6). Hagerne bøie sig indad under Jernstykkets con-
cave Side; findes der derimod en bevægelig Krog, er
denne altid anbragt saaledes , at den vender udefter
(see PI. 3, 4 og 6). En enkelt Gang (Kanegaard A. 6)
har der i Stedet for en Krog været anbragt i Øskenen en
bevægelig Stang med en Knap (PI. 3, 3). Ifølge disse Stykkers
svagt krummede Form maa man antage, at de have været
bestemte til at slutte sig til Legemets Runding, og man
feiler neppe ved at ansee dem som Beltehager, be-
nyttede til at sammenholde et Livbelte. Have de været
benyttede dertil, maae de imidlertid have været fasthægtede
umiddelbart i Beltet, der altsaa maa have været af et
stærkt og seigt Stof, rimeligviis Læder; kun een eneste
Gang er der fundet en Jernring, hvori Krogen af en saadan
Beltehage var fasthægtet (Kkgd. Nr. 60). Til at ophænge
andre Metalgjenstande, saasom Sværd eller Knive, have
disse Hager ganske vist ikke været brugte, eftersom de kun
meget sjeldent ere fundne i Grav sammen med saadanne
Gjenstande. Beltehagerne forekomme overordentlig hyppigt
paa visse Gravpladser, navnlig ved Kanegaard og i den nord-
østlige Deel af Gravpladsen ved Kannikegaard; ogsaa andet-
steds findes de jævnlig. De ere altid af Jern, i Størrelse
variere de fra 3 i til 9^ Tommers Længde foruden den be-
vægelige Krog og fra }, til l^ Tommes Brede. De ere
22 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
jævDlig prydede med en fordybet Rille langs hver af den
convexe Sides Kanter eller med indfilede eller indslagne
Hak i disse Kanter. En enkelt (Kn. C. 29) er prydet med
smaae indslagne Cirkeler.
Endnu hyppigere ere Fibulaer snart af Bronce *) snart
af Jern (PI. 7 og PI. 8, 1-5 og 8-13). Bronce fibulaer fore-
komme paa næsten alle Gravpladser, som ere neiere undersøgte,
saasom Kannikegaard, Kanegaard, Markehøi, Kuregaard, Hasle,
Snels Høi, Pilegaard og Boesgaard, samt paa den med Brand
pletter bedækkede Gravhøi paa Nylars Klint (hvor de dog
ere fundne ved ubrændte Been — see nedenfor i Tillæget).
De høre imidlertid allevegne til Sjeldenhederne alene med
Undtagelse af Kannikegaards store Gravplads, i hvis nord-
vestlige, midterste og sydlige Deel de ere saa hyppige, ai
der er fundet Levninger af næsten hundrede af dem. Fire
Broncefibulaer (1 fra Markehøi, 2 fra en Grav ved Kane-
gaard — Kn. A. 22 — og 1 fra en anden Grav samme-
steds med det nedenfor omtalte Broncesmykke — Kn. C. 31 — )
have en ganske eiendommelig Form (PI. ^, 9—10), idet
de bestaae af en omtrent IJ Tomme bred, halvkugle f ormet y
lidt fladtrykket Bronceskal, paa hvis convexe Side der fin-
des en af indridsede Cirkelbuer dannet stjerne- eller kryds-
formet Prydelse. Ved hver Side af Halvkuglen findesen lille
rund Bronceknop med en Cirkelprydelse. Naalen er af Jern
og enten befæstet til en Spiral af Jerntraad eller dannet af
en tynd sammenbøiet Stok, som udgaaer fra den ene Bronce-
knop og bøier sig tilbage ind under Halvkuglen for at optages
i en Krog, der synes at have været anbragt under den anden
Bronceknop. — De øvrige Broncefibulaer høre næsten alle til
dem, der kaldes høileformede, og bestaae af en paa for-
skjellige Maader dannet Bøile, hvis ene Ende støtter sig til
*) Broncesagerne fra Brand pletterne ere ikke analyserede ; rimelig-
viis bestaaer Metallet af Kobber og Zink og burde derfor vel
rettest betegnes som »Messing«.
m
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. * 23
en Broncespiral, hvorfra en Broncenaal udgaaer, medens der
under den anden Ende ordentligviis er anbragt en lodret
nedadgaaende Plade, hvis Underkant er ombøiet til en Skee,
hvori Spidsen af Naalen har sit Leie. Længden varierer
fra 1 til 3 Tommer. Bøilerne have meget forskjellig Form.
Otte dannes de af et fladt, overalt lige bredt, først opad-
staaende og derefter fremad- og nedadkrummet men imod
Enden atter noget opadbøiet Broncebaand {haandformede
F. PL 7, 5—6, 12 og 14), i Regelen retvinklet afskaaret for
Enden og ofte prydet enten med langsløbende Riller, hvori
der er dannet smaa runde Knopper, eller med indslagne
enkelte eller dobbelte Kredse. For det Meste ere disse
baandformede Bøiler tre til fem Gange længere end deres
Brede, men enkelte ere saa korte og brede, at Længden
neppe er det Dobbelte af Breden. Undertiden er Baandet
smallere paa Midten, derefter atter bredere og endelig af-
sluttet med en aflang Runding. — Ved andre Fibulaer er
Bøilen en krum Stok med et aflangt Gjennemsnit, ordentlig-
viis med et Hoved paa Enden og jevnlig med en smuk
Prydelse af smaae Knopper i en Rille langs ad Ryggen.
Undertiden er fremdeles Bøilen halvrund ovenpaa og flad
underneden, i Regelen med en lille Kam tvers over Ryggen.
Denne Form gaaer atter over til en eiendomraelig barok,
puklet Skikkelse (PI. 7, 2 — 4), idet der netop paa det
Sted, hvor Bøilen krummer sig fremefter, reiser sig en bred
og høi Kam paatvers og atter ud imod Spidsen sidder en
lignende Kam, udenfor hvilken Bøilen ender i en rund
ciseleret Knop eller (sjeldnere) i en til en lille Ring om-
bøiet Spids. — Ved tre Fibulaer fra Kannikegaard er der
(PI. 7, 13) tvers over den baandformede Bøile anbragt et
fladt Broncestykke, som næsten giver dem Form af et
Kors, Ved to andre er Bøilen fladt udslagen og ombøiet i
Enden (PI. 8, 4), saa at der derved er anbragt et Leie
til Naalen og altsaa den ellers forekommende Skee er
bortfalden. Endelig har der i den sydligste Deel af Grav-
24 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. ,
pladsen ved Kannikegaard begyndt at vise sig Fibulaer af
nye Fornier, som ikke ligne dem, der ellers ere fundne i
Brandpletterne, men snarere dem, der forekomme i de store
Mosefund. Saaledes er der i Gravene Nr. 155 og 160 fundet
Sidestykker til Nydam V fig. 14 (PI. 8, 13), i Nr. 160 endvidere
et Sidestykke til Vimose I fig. 30 (PI. 8, 5), og i Nr. 162 en
desværre meget forbrændt Fibula (PI. 8, 8), bestaaende af
en rund Bronceplade i Midten og fire mindre runde Plader
korsformet udgaaende fra Midtpladen omtrent som Vimose IV
fig. 3. — Udenfor Kannikegaards Gravplads synes næsten
samtlige Broncefibulaer fra Brandpletterne at henhøre enten
til de baandformede (med lige eller afrundet Ende) eller til
dem, hvor Bøilen har et ovalt Gjennemsnit eller endelig til
de fornævnte halvkugleformede. De ved Kannikegaard saa
almindelige puklede Fibulaer findes næsten aldrig andet-
steds; kun ved Pilegaard er der fundet et enkelt Brud-
stykke deraf. — Fibulaerne forekomme meget ofte parviis,
undertiden endog tre eller fire i een Grav.
Fibulaer af Jern ere endnu almindeligere end de af
Bronce, men da Jernet altid er stærkt forrustet, smuldre
de allerfleste Jernfibulaer bort ved Optagelsen. Ved Kane-
gaard, hvor de forekomme meget hyppigt med en Længde af
indtil 3! Tommer, have de for det Meste Skikkelse af en næsten
retvinklet Triangel (PI. 8, 2), idet Bøilen, der bestaaer af en
tynd fiirkantet Jernstok, omtrent ved g af sin Længde er
bøiet fremad i en Vinkel, hvornæst den ved Enden krummer
sig nedad og tilbage og derved tillige danner et Leie til Opta-
gelse af Naalens Spids. Fibulaer dannede af en tynd Jern-
stok eller endog ligefrem af Jerntraad med den nævnte eien-
dommelige Ombøining af Bøilen til Optagelse af Naalen fore-
komme ogsaa jevnlig ved Kannikegaard i Gravpladsens nord-
østlige Deel (PI. 8, 1, 3 og 11). Forøvrigt ere de ved Kan-
nikegaard fundne mangfoldige Jernfibulaer for det Meste gjorte
i Lighed med Broncefibulaerne, snart nærmest svarende til
de baandformede, snart mere ligt de puklede (PI. 7, 9—10).
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 25
Ved enkelte er der fundet Broncetraade anbragte i eller
langs med Spiralen. Adskillige af Jernfibulaerne vidne om
en høi Udvikling af Smedehaandværket.
Spænder forekomme baade fiirkantede og ringformede.
(PI. 3,7 — 10). Af Bronce haves kun Brudstykker af eet ring-
formet Spænde, eet lille firkantet og endelig et ufuldstæn-
digt, der er forsynet med en Plade bagved Bøilen (Kkgd. 155
— PL 3, 10 — jfr. Vimose 12 fig. 15). De øvrige Spænder
ere alle af Jern. Ved de ringformede Jernspænder er
Tornen for det Meste temmelig svær og forsynet med en
stor Øsken, som maa have kunnet glide rundt langs ad
Ringen. Denne synes ikke at have været ^meddet sammen
men blot indrettet saaledes, at Enderne laae tæt over hin-
anden; i det Mindste have flere Ringe, der ere gaaede itu
ved Optagelsen, viist et saadant Forhold. Ringene have
altsaa kunnet aabnes, hvis Jernet har været nogenlunde
spændigt.
Prydelser af ædelt Metal er kun fundne i den
midterste og sydlige Deel af Gravpladsen ved Kannike-
gaard. Hyppigst forekomme kugleformede Perler af ^ til
heniraod 1 Tommes Tværmaal, bestaaende af to tyndt ud-
hamrede Metalskaller , prydede med smaae indvendigfra
uddrevne Knopper og sammenholdte uden Lodning ved
Hjælp af disse Knopper (jfr. PI. 8, 6). Hver Kugle er for-
synet med to hinanden modstaaende Huller, saa at de
altsaa maae antages at have været baarne i en Snor.
Der haves fire og en halv saadan Kugle af Guld samt
to hele og to halve af en Blanding af Sølv og Guld
(Kkgd. 62, 70, 86, 98, 99, 118, 134, 144 og 149). De ere
aldrig fundne parviis men kun een i hver Grav, og de maae
derfor ansees for at have været benyttede enkelte, altsaa
ikke som Øresmykker. En er fundet sammen med to'smaae
dobbeltkegle formede, i begge Ender aabne Perler (jfr. PL 8, 6)
og to andre smaae Prydelser, Alt at sølvblandet Guld
(Kkgd. 99), og det er da sandsynligt, at disse i Forening
26 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER:
med nogle i samme Grav fundne lyseblaae riflede Steen-
perler have udoyort et Halssmykke, Iligemaade er en
anden af Guldkuglerne fundet sammen med en lig-
nende langagtig Guldperle og endnu et andet smukt lille
Guldstykke (Kkgd. 144); ved Guldkuglen fandtes fast-
smeltet et lille Stykke blaat Glas; rimeligviis have vi
ogsaa her Resterne af et oprindeligt af fem Guldstykker og
derimellem anbragte Glas- eller Steenperler bestaaende
Halssmykke. En Kugle af selvblandet Guld er fundet
sammen med Resterne af to langagtige Guldperler (Kkgd.
149), og Halvdelen af en lignende Kugle fandtes sammen
med en langagti* Guldperle i Kkgd. 134; det er rimeligt,
at ogsaa disse ere Levninger af lignende Halssmykker,
hvoraf det Øvrige er bortkommet. Det Samme turde
maaskee gjælde om en lille langagtig Guldperle , der er
fundet alene (Kkgd. 111), og maaskee ligeledes om de
enkeltviis fundne kugleformede Guldperler. — De præg-
tigste af alle de fundne Smykker ere imidlertid to sær-
deles smukke Guldberlokker (Kannikegaard 86 og 134)
med Øsken foroven og draabeformede Dopper forneden
(PI. 8, 7), næsten nøiagtigt svarende til Afbildningen i
Worsaaes Nordiske Oldsager Nr. 378. De ere begge
fundne uden noget Magestykke i samme Grav og ere saa-
ledes rimeligviis ikke Øreprydelser; derimod ere de begge
Gange fundne sammen med en Guldkugle, den ene Gang tillige
med en langagtig Guldperle, altsaa med formeentlige Lev-
ninger af Halsbaand, og kunne vel derfor snarest antages
at have været et Smykke, som har været ophængt paa
Halsen eller Brystet under den i Midten af Halsbaandet
anbragte Guldkugle. — Endelig er der i fornævnte Grav
Nr. 144 fundet et lille, desværre meget ødelagt Stykke af
en smuk flad Fletning af fine Guldtraade; hvad det op-
rindelig har været anvendt til, lader sig nu ikke erkjende.
En lille spiral bøiet Guldstang af Vægt .', Lod er
fundet i en Gravkiste paa Gravpladsen ved Kannikegaard
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 27
(Kkgd. 151). Den er imidlertid ikke fiint forarbeidet og
bør derfor neppe ansees for at have været benyttet som
Smykke men har snarere været en lille Pengering, hvoraf
der kunde afhugges Stykker for at bruges som Betalings-
middel.
Et meget mærkeligt Fund af Broncesmykker haves
fra en Grav ved Kanegaard (Kn. C. 31). I denne fandtes
syv indtil \\ Tomme lange, hule Broncespiraler, omtrent
\ Tomme i Tværmaal; Stykkerne synes ikke at have været
sammenhængende, og de have formodentlig været trukne paa
en Snor og brugte som Halsbaand. Fremdeles optoges
her en af de ovenfor berørte halvkugleformede Bronce-
fibulaer samt endvidere en besynderlig Bronceknap, \ T.
i Tværmaal, prydet med tre smaa Vorter og siddende
paa en kort tyk Stilk, som var fastgjort paa en fem-
kantet Bronceplade, der atter var anbragt paa Bronce-
og Jernstykker. Og endelig fandtes i samme Grav et
Hængesmykke af Bronce (PI. 9, 12) bestaaende af en
temmelig svær, 1] Tomme bred, paa Oversiden med to
høie Dopper prydet Ring med en deri hængende flad Stok,
hvorpaa der var anbragt en Skyder.
Perler af Glas eller Steen eller farvet
Brændtleer ere ikke sjeldne ved Kannikegaard; et Par
Stykker ere ogsaa fundne i Mulden indeni et Leerkar fra
Steenshøi. Gjennemsigtige mørkeblaae smaae Glasperler
have været benyttede til Perlebaand afvexlende med gule
Perler og ere ved Baalets Hede blevne sammensmeltede
med disse til sammenhængende Glasstænger (Kkgd. 38 og
42). De gule Perler synes at bestaae af klart hvidt Glas
med en Guldbelægning indvendig i Gjennemboringen (jfr.
Thorsbjerg Side 22 og Tavle IV fig. 24). De riflede, lyse-
blaae, uigjennemsigtige Perler, som ledsagede Guldsagerne i
Kkgd. Nr. 99, bestaae af en smeltet graa Steenmasse, der
er farvet paa Overfladen. Et Par mørkerøde Perler af
2g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
haardtbrændt Leer ere prydede med indlagte gule Pletter, i
hvis Midte der sidder en mindre sort Prik (PI. 8, 6 den
yderste Figur til Venstre). — Mange Perler ere heelt smel-
tede paa Baalet , saa at kun en uformelig Glas- eller
Steenraasse er bleven tilbage.
Knive.
Af Jernknive (PI. 5) haves en stor Mængde i for-
skjellige Skikkelser. De fleste ere af sædvanlig Knivform,
altid eenæggede, temmelig tynde, spidse og undertiden lidt
tilbagekrummede ved Spidsen (PI. 5, 3— 5). Grebtungen er
i Regelen temmelig kort, undertiden anbragt i Forlængelse
af Ryggen, undertiden nærmere Midtlinien af Bladet eller
lige midt for dette. Længden varierer fra 3 til 6J Tomme,
Grebtungen iberegnet, og Breden fra }, til | Tomme. En
ganske lille Kniv, der sidder i en Jernskede, er kun 2 T.
lang. En af de spidse Knive med usædvanlig lang (3 T.)
Grebtunge har en lille Bronceplade paa Enden af Greb-
tungen og en anden tvers over Tungen, netop hvor Bladet
begynder (Kkgd. 147). Den underligt sammenbøiede Kniv
PI. 5, 9 (Kkgd. 162) har en Bronceknap paa Grebtungen.
Et Stykke af en Kniv fra Kannikegaard er bleven under-
søgt hos en herværende Smed og befandtes at bestaae af
en Masse, som ved Hærdning opnaaede en saadan Haard-
hed, at den ikke kunde angribes af en Fiil; den var altsaa
af Staal.
Meget eiendommelige ere de halvrunde Knive (PI. 5, 6),
dannede af en halvcirkelformet Jernplade, der er skarp
langs ad den udvendige Krumning. I Rygsiden af Pladen
er der ved Midten et halvrundt Udsnit, og Pladen er der
saa tyk, at man ikke har kunnet skjære sig paa den. Af
disse besynderlige Redskaber, hvis Form utvivlsomt er en
Arv fra Broncealderen (see en Tegning i Nordisk Tidsskrift
for Oldkyndighed III S. 334, jfr. ogsaa Worsaae Nr. 160),
er der fundet 5 ved Kannikegaard, 1 ved Snels Høi og 1
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 29
ved Hasle. Deres Tværmaal er fra 3 til 4 Tommer; to af
dem ere gjennemborede med et rundt Hul under Udsnittet
i Ryggen. De have aabenbart været bestemte til at skjære
med, rimeligviis til haarde eller seige Gjenstande, der kunde
taale et stærkt Tryk og skulde skjæres efter en ret Linie,
Muligviis har det været Værktøi benyttet til Tilskjæring af
Læderremme eller Skindklæder.
Ligesaa besynderlige ere de halvmaaneformede Knive
(PL 5, 7 — 8), skarpe paa den udvendige Krumning, spidse i
den ene Ende og ved den anden Ende løbende ud i et
Skaft, som altid ender med en Øsken eller Ring. Bladets
Brede er fra \ til J Tomme og Tværmaalet af det ydre
Krumning fra 2 til 3 Tommer; Skafterne ere i Regelen
lidt længere. Der er funden 1 af dem i Lyrs Skov, 1 ved
Hasle og 2 hele samt Brudstykker af 3 andre ved Kannike-
gaard. Paa to af dem er Skaftet snoet eller vredet
(PI. 5, 8). Deres Bestemmelse maa vistnok have været den
samme som de halvrunde Knives. Mærkeligt er det, at de
altid ere indrettede til at ophænges (maaskee ved Beltet),
ligesom ogsaa to af de halvrunde Knive uden Skaft, som
oven anført, have et Hul, hvorved de kunde ophænges.
Et Stykke af en meget stor krum Kniv (PL 5, 2) er
fundet ved Kannikegaard (Kkgd. E i Slutningen); Greb-
tungen er ombøiet til en Spids, som har kunnet slaaes ind
i et Træskaft; Bladet, hvoraf kun 3^ Tomme er bevaret,
er skarpt paa den indvendige Side af Krumningen. Det er
sandsynligt, at vi her have et Brudstykke af en Høstkniv
eller lille Lee, svarende til Worsaae Nr. 490 samt omtrent
til Vimose S. 26 fig. 26 saavelsom til tvende gamle Lee-
blade, der i den senere Tid ere jordfundne her paa Bornholm.
Endelig er der i Kannikegaard Nr. 160 (vistnok en
Kvindegrav) fundet et Broncestijkke 3J Tomme langt, der
aldeles har Form som de spidse Jernknive. Om det virkelig
har været en Kniv, tør jeg ikke afgjøre.
30 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Andre Redskaber.
En fuldstændig men ved Optagelsen itubrudt Sax af
Jern (PI. 5, 1) er fundet ved Kannikegaard (Kkgd. 86).
Den bestaaer af to 7^ Tomme lange Grene, hvis nedre
Halvdeel er udslaaet til brede, skarpe og spidse Knivsblade,
medens de ved den anden Ende ere forenede i en krum
Bøile. Permen er altsaa som vore nærværende Uldsaxe
eller omtrent som Afbildningen hos Worsaae Nr. 363.
Brudstykker af to lignende Saxe ere ogsaa fundne ved
Kannikegaard.
Til Syapparater maae endvidere henregnes Prene og Nip-
tænger. Af Prene (PI. 4, 10) er der rimeligviis fundet ad-
skillige, men de ere gaaede itu ved Optagningen og bortkastede
som ukjendeligt Jern. De to, som ere i Behold, ere fiir-
kantede i den ene Ende og trinde og spidse i den anden.
Niptænger af Jern (PI. 4, 11—12) haves i tre eensartede
Exemplarer fra Kannikegaard. Bøilen foroven er omtrent ^ T.
bred, men Grenene, som ere tynde og flade, udvide sig for-
neden til begge Sider, saa at de paa den Linie, hvor de
mødes, have en Brede af IJ til ]J Tomme. Længden er
kun 1^ Tomme. Sammesteds er ogsaa fundet en Green af
en anderledes dannet Niptang, 3 Tommer lang, ? Tomme
bred forneden, men ganske smal og fiirkantet foroven. Fra
Dillehøi haves et 2 Tommer bredt Stykke af Underkanten
af en Niptang af samme Slags som de førstnævnte.
Et lille Brudstykke af en smuk Redekam af Been er
fundet ved Pilegaard. Det er prydet med smaae Cirkeler
samt med flere Bordter af Zigagstreger.
Store Jern nøgler ere jævnlig forekomne ved Kannike-
gaard, undertiden parviis (PI. 6, 1—3). De synes især
at hidrøre fra Kvindegrave. Sex fuldstændige Exemplarer
haves og Brudstykker af i det Mindste 6 andre. Længden
er 6 til 7 Tommer. Nøglekammen er kun en Krumbøining
af Stokken, omtrent som ved en Dirk eller som Afbildnin-
gen hos Worsaae Nr. 465. I den modsatte Ende have
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 31
samtlige Nøgler en Øsken, hvori der er anbragt en Ring.
Paa denne Ring er der to Gange fundet hængende en l«s
Øsken, hvis Ender ere forbundne med en Nitnagle, saaledes
at det kan skjønnes, at Øskenen har været fastgjort paa en
Rem eller en lignende tynd Gjenstand.
Et lille Hammerhoved (PI. 4, 9), 2J Tomme langt og
^ Tomme bredt, er ogsaa fundet ved Kannikegaard. Jeg
var ikke selv tilstede, da det fandtes, men det tilstilledes
mig i en stor Sending af Fund fra Brandpletterne, og dets
Udseende vidner ogsaa om, at det længe har ligget i Jorden.
Jeg anseer det derfor som virkeligen hidrørende fra en
Brandplet.
Tre hule Broncedopsko (PI. 9, 7—9), ved den ene
Ende aabne og forsynede med en Nitnagle, ved den anden
Ende lukkede, ere fundne i Gravene Nr. 158, 154 og 161
ved Kannikegaard. Den ene af dem (Kkgd. 154, PI. 7, 7)
bærer ved den lukkede Ende en Prydelse i Skikkelse af et
Oxehoved med Horn. (Jfr. hermed den vedtøiede Af-
bildning af et i en Gravhøi paa Drammelstrup Mark ved
Grenaa fundet lignende Hoved). I Henhold til Afbildningen i
"Worsaaes nordiske Oldsager
Nr. 319 maae disse Dopsko
vistnok ansees for at have
tjent som Prydelse for den
spidse Ende af Drikkehorn.
Hermed stemmer det ogsaa,
at der sammen med dem er
fundet krumme Randbeslag af Bronce samt forskjellige
andre Broncestykker, som kunne have tjent til Beslag paa
Hornene eller som Kjæde til Forbindelse imellem Rand-
beslaget og Dopskoen (PI. 9, 10, jvf. Worsaaes nysnævnte
Afbildning). I Gravgodset Kkgd. 146 og 148 findes lige-
ledes Stykker af en Kjede (PI. 9, 11) og et Randbeslag,
som muligen have hørt til Drikkehorn.
I Forbindelse hermed kunne nævnes nogle besynderlige
32 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
indtil 6^ Tommer lange Jerngjenstande , i den ene Ende
trinde og tilspidsede og i den anden Ende flade med et Par
retvinklede Bøininger (PI. 3, 1 — jfr. ovenfor S. 18). De
have en umiskjendelig Lighed med Midtbeslag til Sværd-
skeder, jfr. f. Ex. Vimose PI. VIII fig. 50 — 59; men de
Grave, hvori de ere fundne (Kkgd. 148 154, og 161), inde-
holde ikke Sværd men derimod Stykker af Drikkehorn og
Broncekar samt maaskee Skjoldbuler.
Iblandt de tvivlsomme Gjenstande maae endvidere an-
anføres nogle kløftede Stykker af Bronce eller Jern
(PI. 9, 1 — 6). I den ene Ende ere de alle spaltede til
et Par smalle Plader, der ere forbundne med en Nitnagle,
saa at det er kjendeligt, at en tynd Gjenstand har været
fastgjort derved. Paa den anden Ende ere nogle afBronce-
stokkene forsynede med et rigt udarbeidet Hoved, der seer
ud, som det var dreiet. En har blot en simpel Knop paa
Enden. En bestaaer kun i en flad Broucestang med et lille
saugtakket Fremspring paa Midten af hver Side (PI 9, 2).
Af Jernstokkene er en tiirkantet, tilspidset i den ene Ende
og forsynet med en lille Knop ved denne; andre ere flade,
og ved den ikke kløftede Ende gjennemborede med et
rundt Hul (PI. 9, 4). Lignende kløftede Gjenstande ere
forekomne i de store Mosefund (Thorsbjerg XV fig.
33—48, Nydam XIV fig. 6—11 og Vimose XV fig. 17 —
27) og ere der ansete for at være Hængedopper til Pry-
delse for Enderne af Remme. Det er rimeligt, at dette
ogsaa kan gjælde for de fleste af dem, der ere fundne
i Brandpletterne, men de smukke, indtil ^ Tomme lange
Broncestokke med fiint udarbeidede Hoveder synes mig
ikke ret at kunne tydes paa denne Maade. Jeg kan imid-
lertid ikke give nogen anden Forklaring af dem og skal kun
tilføie, at de altid ere fundne enkeltviis, og at adskillige
af dem utvivlsomt hidrøre fra Kvindegrave*). Ifølge Med-
*) 4/"i?ro/iC6med prydet Hoved: Kkdg.75,81,85,86, C.i Slutn.,115.
» » med simpel Knop: Kkgd. 155.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 33
delelse fra Museet skal der paa en af Broncestokkene
(PL 9, 1) være fundet en Skruegænge^ rimeligviis det første
Spor af Skruer i Norden.
Ligesaa gaadefulde ere de vinkelbøjede Jernstokke
(PI. 6, 4), der bestaae af et indtil 8 Tommer langt Jern , hvis
ene Ende er bøiet til Siden i ret Vinkel og tilspidset,
medens den anden Ende er bøiet til den modsatte Side og
tildannet som en trind, temmelig svær Tap, omtrent som
et Dørhængsel. De ere jævnligt forekomne ved Kannike-
gaard og adskillige Gange i Forening med Nøgler, altsaa
formeentlig i Kvindegrave.
Ei heller veed jeg nogen Forklaring for en ret smukt
forarbeidet, smal, oval Jernring, der er aaben i den ene
Side. Den er omtrent dannet som en Armring.
Nogle mærkelige Brikker af Been (PL 6, 10 og 12) ere
forekomne baade ved Kanegaard (C. 20), ved Hasle og fire
Gange ved Kannikegaard (Nr. 26, 50, 70 og 133). De ere
dannede som et Kugleafsnit og bestaae af Ledenden af en
Knokkel, hvis naturlige Runding er benyttet, undtagen for-
oven og forneden, hvor Brikken er glat afskaaren. De ere
alle gjennemborede i Midten, og omkring Gjennemboringen
er der paa de fleste af dem foroven anbragt en enkelt og
paa Underfladen en dobbelt eller tredobbelt Krands af smaae
Huller, der ikke gaae igjennem Beenmassen. Breden af
Brikkerne er foroven \ til \ Tomme og forneden \\ til
1^ T.; Høiden er omtrent \ Tomme. — Hermed kunne
maaskee sammenstilles nogle gjennemborede store Perler af
brændt Leer (PL 6, 8 — 9) fra Kannikegaard (Kkgd. 13 og
Af Bronce. flad: Kkgd. 74.
Af Jern, fiirkantet: Kkgd. 100.
» » flad: Kkgd. 156.
» » do. med Hul ved den ikke kløftede Ende: Kkgd. 146,162.
Blandt disse Grave ere kjendeligen :
Kvindegrave-. Kkgd. 74, 86, 156, 162.
Mandsgrave-. Kkgd. 100, 146.
Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870. 3
34 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
42), omtrent en Tomme høie og en Tomme brede, samt
nogle ligeledes gjennemborede Skiver af brændt Leer eller
Sandsteen. En Leerskive fra Kkgd. 52 (PI. 6, 7) er \ T.
tyk, l.\ T. bred og indskaaret i Randen med en rundt-
lobende Rille ganske som Skiven i en Tridse Det er muligt,
at baade disse Gjenstande og ligeledes Beenbrikkerne have
været Skiver til Haandtene.
Metalkar.
Foruden et Jernkar, som i sin Tid er fundet i Dovr
Aas, og hvis Rester gjemmes i Museet for nordiske Old-
sager, er der i Brandpletterne fundet to store Jernkjedlery
den ene i Steenshei, den anden i Dillehøi. Begge fandtes
sønderbrudte i mange Stykker, men da de allerede forinden
min Tilstedekomst vare meget forstyrrede af Andre, lader
det sig nu ikke oplyse, om Sønderbrydningen er skeet i
Oldtiden eller senere. Jeg er nærmest tilbøielig til at troe,
at de først ere brudte itu, efterat Jernet var forrustet og
skjørnet, altsaa ikke i Oldtiden. Kjedelen i Steenshøi stod
paa Toppene af tre eller fire opretstaaende Steen, der vare
nedgravede i Bakkens Sand; ovenpaa Kjedelen var der
ligeledes anbragt en Steen, som synes efterhaanden at være
sunken ned i Karret. Der optoges en svær, omtrent 18 Tommer
bred Jernring, som havde dannet Randen ovenom Kjedelen,
et Par svære Jernhanke og mange Stykker af Siderne til-
ligemed en Mængde Broncestykker, hvormed Siderne havde
været belagte indvendigt. Imellem de knuste Levninger af
Kjedelen fandtes Kul og brændte Been; det var imidlertid
ikke tydeligt, om disse havde været nedlagte i Kjedelen,
eller om denne havde været nedsat i den sorte kul- og
beenblandede Muld. - Af Kjedelen i Dillehøi var en Deel
tidligere borttaget og kunde ikke atter skaffes tilstede.
Ogsaa her fandtes en Mundingsring over 1 Tomme tyk og
20 Tommer i Tværmaal; den var dannet af en svær sammen-
bøiet Jernplade, og i den Rende, som blev aaben imellem
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 35
Pladens nedad og indad bøiede Kanter, vare Sidernes Jern-
plader indstukne og fastgjorte. Tæt under Mundingsringen
var der paa hver Side en Øsken, hvori der var anbragt en
I Tomme tyk, 5 Tommer bred Jernring. Kjedelens Sider
vare omtrent ^ Tomme tykke, og hele den indre Huulning
fra omtrent 3^ Tomme under Mundingsringen var belagt
med Broncebeklædning. Efter Finderens Sigende havde
Kjedelen staaet paa en »Stilk«, der atter havde staaet
paa en »Skaal« (altsaa en Fod som paa en Pocal), men
disse Dele vare bortkomne. Imellem Kjedelens Levninger
fandt jeg samme Blanding af sort Muld og Beenstumper,
som ellers indeholdes i Brandpletterne, og udenom Kjedelens
ene Side, som endnu stod urørt, viste sig ganske den samme
sorte Masse. Den samme Mand, som havde fundet Jern-
kjedelen i Dillehøi, havde sammesteds tidligere fundet to
andre Kjedler, den ene af »Kobber« og den anden af
»Messing«; han havde imidlertid brugt dem til Reparationer
af Bliktøi i sit Huus, og jeg fik kun reddet nogle smaae
Stykker guul Bronce af den sidstnævnte.
Foruden disse Kar samt et Broncekar, der skal være
fundet paa Gravpladsen ved Pilegaard , ere adskillige Bronce-
kar fundne ved Kannikegaard, deels i Gravpladsens midterste
Parti, (Kkgd. 84) hvor der optoges en Mængde af Ir op-
løste Bronceskaller, deels i den sydligste Spids, hvor de
fra Nr. 144 til 161 forekomme særdeles hyppigt. De her
fundne Kar ere imidlertid samtlige aldeles sønderhuggede,
saa at Formen af Karrene ikke er kjendelig. Det er endog
rimeligt, at nogle af de paagjældnede Broncestykker (især
Kkgd. 154) slet ikke have været Kar men Skjoldbuler eller
Skjoldbelægninger. Andre have sikkrere Kjendetegn, navn-
lig Hanker eller Hankedopper med Ringe i. Men Øde-
læggelsen er desværre saa fuldstændig, at intet Videre kan
erfares af de store Hobe af Metalstykker.
3*
36 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Leerkar (PI. 9-12).
Meget charakteristiske for Brandpletterne og i mange
Henseender meget interessante ere de talrige Leerkar. Naar
der ellers findes Leerkar i Begravelser med brændte Been,
ere de altid temmelig store, idet et Rumfang af 4 til 6 Pægle
synes at være det mindste, som er anseet fornødent til at
rumme et Menneskes brændte Levninger; ofte ere de mange
Gange større. Ved Brandpletterne, hvor Hensigten med
Karrene ikke har været deri at gjemme de brændte Been,
har Rumfanget kunnet være ganske lille, og i Virkeligheden
ere de fleste Leerkar fra Brandpletterne meget smaae med
et Rumfang fra en Pægl indtil ueppe en Kubiktomme. De,
som ere større, ere endda lette at kjende; Urnerne fra
andre Begravelser af brændte Been ere næsten altid, saa
vidt jeg har seet dem, af raat og grovt Arbeide, tykke i
Siderne, graasorte af Farve og plumpe i Formen. Der kan
nu ganske vist iblandt de smaae Brandpletskar ogsaa jævn-
lig sees plumpt og slet brændt Arbeide; men de større Kar
fra Brandpletterne ere næsten altid fortrinligt gjorte, tynde
i Siderne, stærkt brændte og som Følge deraf oftest lyse af
Farve samt for største Delen dannede i smuk og smagfuld Form
med charakteristiske Stregeprydelser. Leerkarrene afgive
derfor et af de tydeligste og sikkreste Midler til at erkjende,
om en Begravelse, som man ikke har havt Leilighed til
selv at undersøge, bør ansees for at have henhørt til Brand-
pletterne eller ikke. Herved er det imidlertid ingenlunde
udelukket, at jo Stykker af grove Kar kunne findes i
Brandpletterne; tvertimod findes de der hyppigt, men
altid kun i enkelte Skaar og Stumper, der ligge spredte
omkring, og som tilsammen ikke vilde udgjøre mere end
en lille Brøkdeel af det paagjældende Kars oprindelige
Runding.
Leerkar ere fundne i alle Gravpladser, der ere blevne
nogenlunde undersøgte, dog ingenlunde i enhver Grav. Ofte
kan man aabne mange efter hinanden uden at finde et
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 37
eneste; i de første 30 Grave ved Kanegaard fandtes saa-
ledes foruden nogle spredte Skaar kun eet heelt Kar og
Halvdelen af et andet. Paa andre Steder forekomme de
næsten i hver Grav og undertiden parviis eller endog indtil
6 til 7 i een Grav. Flere Gange troer jeg at have be-
mærket en vis Regelmæssighed, navnlig er der oftere i
samme Grav fundet fire Kar af forskjellig Størrelse, nemlig
et meget stort, fleerøret Kar, en høi Vase med eller uden
Hank, en middelstor Hankepotte og et lille Kar af omtrent
en Pægls Rumfang; undertiden have disse Kar ikke alle været
hele, men de forefundne Brudstykker have viist, at de alle havde
været tilstede ved Ligfærden; undertiden mangler det store
Kar, saa at der kun findes en høi Vase, en middelstor Hanke-
potte og et lille Kar; sommetider er der to Smaakar. — Hvor
en Grav har indeholdt et af de meget store Kar, ere de
mindre undertiden fundne nedsatte i dette. Forøvrigt staae
Karrene hyppigt paa Bunden eller ved en Side i Graven
med Mundingen opad, men hyppigt findes de ogsaa, som
allerede ovenfor berørt, liggende paa Siden eller paaskraa
eller endog med Bunden opad paa et eller andet Sted i
Brandplettens Masse uden nogensomhelst Regel. Undertiden
er ogsaa et lille Kar eller Halvdelen af et saadant fundet
lige midt paa Overfladen af Brandpletten. — De fleste af
Karrene ere komne hele ned i Graven, men saare mange
have dog allerede været itu, inden Begravelsen foregik; de
findes da i enkelte Stykker spredte hist og her omkring i
Brandpletten, undertiden i saadant Antal, at vel det Meste
af Karret kunde sammensættes deraf, men hyppigere saa-
ledes, at kun faa eller vel endog kun et enkelt Skaar er
kommet med i Graven. Mange Kar, der ere komne hele i
Graven, ere senere knuste af den overliggende Jords Tryk
og falde i Stykker, saasnart man forsøger at optage dem.
Indholdet af Leerkarrene, hvad enten de staae opreiste
paa Gravens Bund, eller de ligge uordentligt andetsteds i
Graven, synes aldrig at have været andet end den om-
38 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
givende Muld med de deri forøvrigt indblandede Gjenstande.
Kun en enkelt Gang er der fundet en større Ryghvirvel,
tiinaed maaskee af et Dyr, liggende i et lille Kar, og lige-
ledes er der fundet en langagtig Guldperle (Kkgd. 111) eller
nogle smaae Glasperler (Steenshøi) i Mulden i Karrene,
men dette synes at maatte ansees som Tilfældigheder.
Brændte Beenstumper findes ganske vist hyppigt i Karrenes
Indhold, men ikke hyppigere end udenfor samme og ikke
nedlagte i en samlet Klump paa Karrets Bund, men tvert-
imod altid uordentligt blandede imellem Mulden, saaledes
at det synes, som om den beenblandede Muld udenfor Karret
simpelthen er trængt ind igjennem Karrets Munding. Den
paa Gravpladsen paa Duebjerg i en Klump sort Muld fundne
grove Urne fyldt med brændte Been hidrører, som allerede
ovenfor bemærket, overhovedet neppe fra Brandpletternes
men fra Steenrøsernes Tidsalder.
Hyppigst forekomme i Brandpletterne Smaakar fra ^
Tommes Høide og 1^ Tommers Brede indtil '6\ Tommers
Høide og 4 Tommers Brede. Indenfor disse Grændser findes
de i alle Størrelser og i en Mangfoldighed af Former. De
fleste have sædvanlig Po^te/brm (efter Sorterups*) Terminologi
ere disse indbefattede under de » kopformede«) o: en vid
Bug, smallere Munding og ordentligviis en endnu smallere
Bund (PI. 10, 1-3,6-7, 11). Udhugningen har ofte en skarp
Kant, men hyppigere ere Smaakarrene rundbugede. Mundings-
randen er næsten altid udadbøiet. Hvor der er Hank, er
den stærkt udstaaende (PI. 10, 6 — 7) og gaaer fra Mundingens
udadbøiede Rand ned til Udhugningen. En egentlig Fod
have disse Kar aldrig, men Siderne gaae enten med en
stump Vinkel eller endog med en ganske jevn Runding over
i Bunden. Af Prydelser forekomme temmelig hyppigt rundt-
') Jfr. om Leerkarrene i det Hele en Afhandling af Sorterup
i Annaler for nordisk Oldkyndighed for 1844 — 45, S. 317
og flg. med dertil hørende Billedtavler.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 39
løbende Streger ovenfor Udhugningen eller flere dybere
rundtløbende Furer sammesteds (Sydspidsen af Grav-
ningerne ved Kannikegaard) ; nogle enkelte Smaakar have
over Udhugningens Kant en smuk Bordt af radiale Stre-
ger nedenfor et Par rundtløbende eller en Afvexling af
radiale og concentriske Streger; et ganske enkelt rund-
buget lille Kar har en bred Bordt af Zigzagstreger og der-
imellem smaae indtrykkede Cirkelprydelser. Endelig er eet
lille Kar prydet med smaae Knopper paa Siderne (PI. 9, 14).
De smukkeste af alle Smaakarrene ere imidlertid de, der
ere prydede med ophøiede^ afrundede, verticale Striber (PI.
10, 11), omtrent som en overskaaren Melon. Striberne
paa disse Kar dække Karrenes Sider heelt lige fra Halsen
til tæt ovenfor Bunden og ere for det Meste begrændsede
foroven og forneden af et Par rundtløbende Streger. De
ere alle rundbugede; nogle havde en lille Hank, andre
ingen. Flere af dem have været forarbeidede med fortrinlig
Omhu og Smagfuldhed. Foruden nogle spredte Brudstykker,
der ere forekomne i to Grave ved Kannikegaard samt een
Gang ved Pilegaard, er der fundet fire fuldstændige Kar af
denne Art ved Kannikegaard. Af to, som fandtes i samme
Grav, Kkgd. .57, var det ene 4 T. høit og 4f T. bredt, og
henhørte saaledes egentlig til de middelstore Kars Klasse;
det andet var 31 T. høit og 4 T. bredt. Begge disse smukke
Kar saavelsom et tredie af samme Art ere imidlertid gaaede
itu ved Optagningen, og der haves nu kun eet heelt Kar
af denne Art, nemlig et lille hankeløst Kar 2^ T. høit og
3| T. bredt. -^ Andre Smaakar ere ))kopformede^ med smal
Bund, bred Bug og lige saa vid eller dog næsten lige
saa vid Munding. Af disse have nogle enkelte et Slags
Fodstykke, nemlig en flad, paa Siderne lodret afskaaren
Brikke, der danner en Vinkel med Bugen. Hvor der er
Hank, er den stor og gaaer fra Mundingen til langt ned
Bugen. — Sjeldnere ere de y^skaalf ormede ^^ Kar o: lave Kar
med bred Bug og en endnu bredere Munding. Til denne
40 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Art hører det mindste af alle de fundne Kar, ikkun I T.
heit og Ig T. bredt i Overkanten (Kn. C. 5). De skaal-
formede Kar have ingen Hank. — Hyppigere forekomme
^ur tepotte f ormede <* o: cylindriske eller omvendt kegleformede
Smaakar (Krukker, PI. 10, 8—9) med lige eller ganske
svagt udbugede Sider, snart med, snart uden udadbøiet
Mundingsrand. Hank have de aldrig og ei heller nogen
særlig Fod. Kun et eneste af disse Kar har været prydet,
nemlig med raat indridsede Skraastreger (Kn. B 4). Et
Kar af denne Klasse (Kn. A 65) er ikkun 1 T. høit og 2J T.
bredt foroven. •— Ikkun eet lille Kar har t^Bægerforrm
(PI. 10, 12); det er en meget flad Skaal, der staaer paa en
indkneben Stilk, som atter udvider sig forneden (Kkgd. 8).
— I Forbindelse hermed skal endelig nævnes en smuk Pocal
af Leer (PI. 10, 10, Kkgd. 112), 4 T. høi og 4i T. bred, be-
staaende af en kopformet Overdeel, som er jævnt tilspidset
nedad til en cylindrisk Stilk, der kun svagt udvider sig
forneden til en Fod. Den er prydet med ophøiede verticale
Striber ligesom de foran nævnte verticalstribede Smaakar.
Af en anden ganske lignende Pocal er der fundet spredte
Brudstykker.
Medens Smaakarrene ere saa overmaade forskjellige i
Form og Rumfang, synes der at gjælde langt fastere Regler
med Hensyn til de Kar, som have en Høide af 4 Tommer
eller derover. Paa ganske enkelte Undtagelser nær kunne
de henføres til tre Klasser: middelstore Hankekar, store
fleerørede Kar og høie Vaser med eller uden Hank.
De middelstore Hankepotter (PI. 10, 4 — 5 og 13 — 14) ere alle
næsten lige store og eensdannede. Høiden er 4 til 4^ Tommer
og Breden 5 til 6 Tommer ved Udhugningens Kant. Mundingen
er vid og udadbøiet; nedenfor en kort Hals under Mundingen
vider Karret sig stærkt ud og bøier derpaa med en skarp
Kant atter indad og nedad; Bunden er forholdsviis smal og
har ingen særlig Fod. De have alle en Hank, som er
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 41
temmelig lille og gaaer fra Mundingens Rand ned til Ud-
hugningens Kant. De ere ofte prydede paa Stykket imellem
Halsen og Udbugningskanten, men aldrig paa Bugen. Pry-
delserne ere deels rundtløbende Furer, deels en Bordt enten
af Zigzagstreger eller af radiale Streger eller endelig af
en eiendommelig Sammenstilling af afvexlende radiale og
concentriske Streger indfattet foroven af et Par rundtløbende
Linier.
Meget store Leer kar {F\. 11 og 12) ere enkeltviis forekomne
ved Pilegaard, paa Duebjerg og ved den 15de Selveiergaard
i Clemensker Sogn, men de allerfleste ere fundne ved Kannike-
gaard. I det nordlige Parti af denne Gravplads (A og B
paa Kortet) er der imidlertid ikke fremkommet noget eneste;
de begynde først i Midtpartiet med Nr. 68 og tiltage der-
næst stadigen i Hyppighed, efterhaanden som Gravningerne
skride fremad imod Syd. Der er vel i Alt ved Kannike-
gaard fundet en Snees Exemplarer, men de gaae altid
itu ved Optagelsen, og da der først i den seneste Tid er
fundet Midler til at sammensætte de mangfoldige Brud-
stykker, for saa vidt de have kunnet optages ved Grav-
ningen, er der kun bevaret fire, og tilmed ufuldstændige
Exemplarer. Formen er ordentligviis omtrent som de middel-
store Hankepotter, altsaa omtrent som PI. 11, 1. Enkelt-
viis forekomme de med en høi Overdeel som PI. 11, 2,
og et meget smukt Kar fra Pilegaard synes endog at have
været rundbuget. De have altid flere Ører, for det Meste
vistnok tre (PI. 11, 1); fem Ører forekomme ogsaa (PI. 11,2),
og det mægtige Kar, der er afbildet PI. 12, har havt to
Rækker med fem i hver, altsaa i Alt ti Ører. Ørerne ere
altid smaae og svage; sjeldent ere de større, end at man
netop kan stikke en Finger igjennem dem, og ofte er
Gjennemboringen kun et Par Linier vid. Da Ørerne ere
saa skrøbelige, at de ikke have kunnet bære Karret, navnlig
naar dette har været fyldt, maae de ansees for ikke at
have tjent til noget practisk Øiemed men kun til Prydelse.
42 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Paa Overdelen imellem Udbugningskanten og den vide
Muudingsrand ere Karrene i Regelen prydede med een eller
flere opheiede rundtløbende Striber, hvorpaa Ørerne ere be-
fæstede, samt med forskjellige Stregeprydelser saasom Bordter
af Zigzagstreger eller radiale Streger eller en Sammensætning
af radiale og rundtløbende Streger eller dybere rundtløbende
Furer; i den sydligste Deel af Gravpladsen ved Kannikegaard
bliver den sidstnævnte Prydelse den almindeligste. Størrelsen
af Karrene er meget betydelig; Karret paa Plade 12 er
l.o Tommer høit og 17 J T. bredt ved Udbugningskanten;
det PI 11,2 afbildede er ISJ Tommer høit og 16 T.
bredt; det er forøvrigt nok muligt, at disse to ere de største
af alle de hidtil udgravede Kar; det førstnævnte er fundet
i en sædvanlig Brandplet, (Kkgd. E i Slutningen), det
sidstnævnte under en svær Dæksteen uden sort Muld (Kkgd.
165). Flere af de store Kar have været baade smukke i
Formen og fortrinligt brændte samt af lys Farve; de be-
varede Kar ere imidlertid, som næsten alle Leerkar fra
Sydenden af Gravpladsen ved Kannikegaard, temmelig mørke
i Farven.
En Mellemstørrelse imellem Hankepotterne og de store
Kar er forekommet nogle Gange ved Kannikegaard. Det
var Kar af 5 til 8 Tommers Høide og 7 til 9 Tommers
Brede, af Form næsten som Hankepotterne, men i Stedet
for Hank forsynede med flere ganske smaae Ører, hvori
der enten kun var en Aabning af et Par Liniers Vidde eller
endog slet ingen Aabning. Ovenfor Udbugningskanten vare
de prydede med de sædvanlige Stregebordter. De ere alle
gaaede itu, og kun af eet har Størstedelen kunnet bevares;
det har tre Ører, og foruden Bordten over Udbugningskanten
har det paa Bugen nogle krumlinede Stregeprydelser. Et af
disse Kar (Kkgd. E i Slutningen) var under Bunden forsynet
med tre korte Fødder.
De høie Leervaser (PI. 9, 13 og 15) ere smukke Kar. Ved
næsten alle har Udhugningens Kant siddet under Halvdelen
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
43
af Karrets Høide, og Overdelen har været høi og forholdsviis
smal, otte stærkt indsnævret lidt ovenfor Udbugningskanten,
hvorved der er dannet en høi, smal Hals. De fleste af dem
»have havt en lang, med verticale Striber prydet Hank fra
Mundingen til Udbugningskanten, men disse Hankekander y
der for det Meste bare smukke
Stregeprydelser omkring Over-
delen, ere alle gaaede itu med
Undtagelse af en eneste , som
ingenlunde hører til de smuk-
keste. Den er 71 T. høi og
6 T. bred (PL 9, 13). Af dem
der ere gaaede itu, er en ud-
maalt til 8 Tommers Høide og
6'| T. Brede. Hanken af en af
de itugaaede (Kkgd. J 44) er gjen-
nemboret paa langs med en fin
Rende, der aabner sig indad i
Karrets Bug (see den hos-
staaende Afbildning), som om
den kunde have tjent til at hælde noget Flydende ud fra en
klumpet eller blandet Masse. — Af Vaserne uden Hank
{>)flaskedannede^^ Kar) haves tre i Behold; det ene har en
ophøiet rundtløbende Stribe omtrent ved Midten af Over-
delen, det andet har en lignende ophøiet Stribe og der-
under en Bordt af Skraastreger, det tredie (PI. 9, 15) har
en bred Bordt af Zigzagstreger tæt ovenfor Udbugningens
Kant. Deres Høide er henholdsviis 6^, 6 og 7 Tommer,
Breden er 6, 5 og 6^ T.
Af et smukt ^) boj an f ormet i^ Kar med smal udadbøiet
Munding og kugleformet Bug haves kun et Brudstykke. Det
synes at have været 6 til 8 T. høit. Nedenfor den korte
Hals var der en bred Prydelse af Zigzagstreger og derimel-
lem indtrykkede Cirkeler og Prikker (Kkgd. B).
Om de grove Leerkar, der hyppigt, men altid kun
44 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
i spredte Brudstykker, forekomme i Brandpletterne, er der
ikke Meget at sige. Det er tykke, grove Skaar af mørke-
graa Farve med en Krumning, der antyder et stort Omfang.
Der findes aldrig nogen Prydelse paa dem.
Hvad angaaer Fabricationen af Karrene, skal det kun
bemærkes, at Leermassen for det Meste er fiin og det
iblandede Sand ligeledes fiint; hvide eller gule Glimmerblade
forekomme hyppigt i Massen og vise, at denne hidrører fra
opløst (bornholmsk) Granit. Enkeltviis findes imidlertid
Kar, hvor Leret har været slet renset, og hvor temmelig
store Steen ere blevne siddende deri. Ved Pilegaard er
der fundet Stykker at smukke Kar med et hvidt Overtræk,
der synes at være (bornholmsk) Porcellainsleer; maaskee
bestaaer Massen heelt igjennem af saadant hvidt Leer. —
Formningen er for det Meste omhyggelig, undertiden endog
fortrinlig, medens der dog imellem saa mangfoldige Kar
ogsaa forekommer enkelte, navnlig iblandt de meget smaae,
hvor Formningen viser en aldeles uøvet Haand. De fleste
ere saa nøiagtigt runde, og mange tillige saa elegante i
Formerne, at det næsten synes utroligt, at de skulde være
gjorte uden Dreieskive. Jeg har for at faae dette Punct
opklaret formaaet en herværende Terracottafabricant til at
underkaste de fundne Kar en nøie Undersøgelse, men Re-
sultatet heraf blev, at af omtrent 50 Kar viste kun to til-
syneladende Spor af Dreining, og selv disse havde tillige
Tegn, der tydede paa Formning med Haanden. De saa
hyppigt forekommende rundtløbende Streger vise altid en
Unøiagtighed, som vilde være umulig, hvis de vare anbragte
ved Indtryk i et nogenlunde hurtigt omløbende Kar. Sand-
synligviis ere Brandpletternes Kar forarbeidede ganske paa
samme Maade, som Jydepotterne endnu stedse fabrikeres i
Vardeegnen, hvor Piger, som fra Barndommen af oplæres
dertil, erhverve en forbausende Færdighed i at danne endog
meget store Kar af en Klump Leer, som de anbringe paa
deres Skjød, og som de til en vis Grad kunne give en
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 45
rundtgaaende Dreining alene ved at bevæge Benene. De
verticaltstribede Kar ere efter Fabricantens Erklæring gjorte
paa en særegen Maade, idet der er anvendt et Tryk eller
Modtryk indenfra; Striberne ere nemlig tydeligt kjendelige
ogsaa paa den indvendige Side. — Overfladen er paa mange
af Brandpletskarrene og navnlig paa de fleste større Kar
udmærket glat, hvilket synes at være bevirket ved den
samme Fremgangsmaade, som endnu benyttes i Vardeegnen,
nemlig ved Glitning med en flad og glat Steen. Man kan
jævnlig finde, at Smaastene, som have siddet i Leermassens
Overflade, ved Glitningen ere blevne trykkede ned i Leret.
— Glasur har neppe været anvendt; kun eet eller to Kar
synes at bære Spor deraf, men selv disse Spor ere tvivl-
somme. — Brændingen er for det Meste fortrinlig, og navn-
lig de større Kar pleie at være meget haarde. Den gode
Brænding har givet de fleste Kar en lys guulagtig eller
graalig Farve , men ligesom de fleste dog have enkelte
mørkegraae Pletter, saaledes gives der ogsaa adskillige Kar,
der over hele Overfladen ere mørkegraae. Ved den sydlige
Ende af Gravpladsen ved Kannikegaard ere næsten alle
Karrene mørkfarvede.
Til hvilket Brug disse mangfolgige Leerkar ere blevne
forfærdigede, er ikke let at angive. At de ikke ere gjorte
til deri at gjemme de Afdødes Been, er klart nok, naar
hensees baade til deres ofte saa aldeles ubetydelige Rum-
fang og til, at Benene i Gravene i Virkeligheden ikke ere
nedlagte i dem. De fleste have vistnok været Kar til huus-
ligt Brug, og Smaakarrene have vel især været Drikkekar;
Pocalen fra Kannikegaard (Kkgd. 112) kan navnlig neppe
være gjort til noget andet Brug, og de i adskillige Grave
forekomne Rester af Drikkehorn vise ogsaa hen til, at netop
Drikkekar pleiede at nedlægges i Gravene. Nogle af Smaa-
karrene (f. Ex. Kn. A. 65 og C. 5 samt Kkgd. 53, 80, 109
og 110) ere imidlertid saa ubetydelige, at de ikke synes at
have været skikkede til noget practisk Brug overhovedet.
46 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Og de maae vel derfor tænkes enten at have tjent som
Legetøi for Børn (lignende Legetøi af Leer findes jævnligt i
Børnegrave i Grækenland) eller maaskee snarere at være
blevne forfærdigede alene i et symbolsk Øiemed til Brug
ved Ligfærden. — Hvorfor Leerkarrene ere komne med i
Gravene, er et andet Spørgsraaal. De kunne ikke have
været benyttede til at hensætte Spisevarer til den Afdøde i
Graven; thi i saa Fald vilde man ikke finde dem liggende
paa Siden eller heelt omvendte, og ei heller vilde man saa
finde halve Kar eller endog kun enkelte spredte Brudstykker.
De Forhold, hvorunder mange Leerkar findes, vise hen til,
at de have været med paa Ligbaalet, og at de, efterat
Baalet var udbrændt, ere blevne feiede sammen med de
øvrige Rester af Kul, Been, Aske o. s. v. og med disse
uden nogen videre Orden fyldte i Gravhullet. Herved er
det imidlertid ikke udelukket, at meget ofte Kar eller
Stykker af Kar (Kn. A. 21) kunne være blevne optagne af
Baalets Levninger og med Omhu henstillede i Graven, eller
at enkelte andre Kar maaskee slet ikke have været anbragte
paa Baalet men kun paa anden Maade benyttede ved Lig-
færden. Enten kan man da tænke sig, at Karrene have
indeholdt OflTergaver ved Ligfærden, og de flere Gange,
navnlig i Kkgd. 144, fundne Klumper af en forbrændt Masse,
der synes at have været et dyrisk Stof, tyde ganske vist
hen paa Offringer ved Ligbaalet, eller maaskee have Karrene
ikkun simpelhen hørt til den Afdødes daglige Brugsgjen-
stande og ere derfor blevne medgivne ham paa Baalet lige-
som Sværd, Spyd, Knive eller andre Ting, som han havde
havt til personlig Brug.
Ligbaalene.
Overhovedet maae vi vistnok antage, at de allerfleste
i Brandpletterne indeholdte Sager have været med paa Lig-
baalet, for saa vidt de ikke ere blevne indblandede i Asken
ved Sammenfeiningen af Levningerne. Paa denne sidste
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 47
Maade ere vistnok de talrige Stene og Steensplinter samt
den ofte stærke Indblanding af Sand og Gruus saavelsom
endelig ogsaa de halvbrændte Leerklumper komne med i
den sorte Muld. Hvorledes Sammenhængen er med de
undertiden forekomne Slakker af Jern og halvsmeltede Steen,
veed jeg ikke; de pleie blot at findes i Overjorden paa
Gravpladserne, og kun paa eet Sted (ved Udkjæret i Vester-
marie Sogn) ere de fundne i selve Brandpletterne.
Ligbaalene have ganske vist ikke altid og maaskee ikke
engang i Regelen været anbragte paa eller ved selve Grav-
pladserne. Kun ved Kanegaard (Kn. C. 6 til 13) har jeg
fundet en sværtet Brolægning, der bærer Spor af Ild oven-
fra og saaledes synes at have været anvendt til Brænde-
plads. De mange løse Smaasteen i Brandpletterne tyde
derimod paa, at Brændingen ikke er foregaaet paa en dertil
særlig indrettet (og altsaa tilstrækkelig brolagt) Plads. Ilige-
maade vidne de halvbrændte Leerklumper om, at Lig-
brændingen ofte har fundet Sted paa en Plads, hvor Grunden
var Leer, og ikke paa den Gruusjord, hvor Gravpladsen er
beliggende. Paa den anden Side skal det imidlertid ikke
nægtes, at paa enkelte Steder (især ved Hasle) indeholde
Brandpletterne en saa stor Mængde Gruus netop af samme
Beskaffenhed som Overjorden, at det er sandsynligt, at
Ligbaalet har været reist der i Nærheden. Men for det
Meste ere Ligene vistnok blevne brændte ved Hjemmet og
kun Ballets Rester baarne hen til det endelige Hvilested
paa den fælles Gravplads.
Mands- og Kvindegrave.
Ordentligviis indeholder en Brandplet vistnok ikkun
Levningerne af eet Lig, og findes der flere Gjenstande i
Graven, vil man i Regelen derfor uden Betænkelighed kunne
slutte, at de have været benyttede af samme Person. Und-
tagelser ere jo vistnok mulige, men de Rester af flere Lig,
som skulde være anbragte i samme Grav, maae da være
4g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER,
nedlagte der paa samme Tid og altsaa hidrøre fra Personer,
der omtrent samtidigen ere omkomne. Naar nemlig en
Brandplet senere skulde være bleven aabnet for deri at
nedlægge Levningerne af et nyt Lig, vilde det sjeldent have
kunnet undgaaes, at Noget af den sandede og løse Jord,
der paa saa mange Gravpladser omgiver Brandpletterne,
skred ned langs Siderne af det aabnede Gravhul , og man
vilde i saa Fald ved Undersøgelserne finde en Stribe af
Sand i det Mindste i Kanten af Graven indskudt i den sorte
Muld paa det Sted, hvor den ældre og den nyere Begravelse
stødte sammen.
Tør man nu herefter fastholde det som Regel, at hver
Brandplet kun indeholder Resterne af eet Lig og af een
Persons Gravgods, da kan man ved at gjennemgaae de i
Tillæget indeholdte Fortegnelser over Indholdet af de enkelte
Grave paa nogle Gravpladser endvidere komme til ganske
interessante Resultater om, hvilke Grave der have været
Mands- eller Kvindegrave, og derigjennem tillige om, hvilke
Gjenstande der have været benyttede af Mænd og hvilke af
Kvinder. Gaaer man f. Ex. ud fra, at Gravene Nr. 70, 74
og 86 ved Kannikegaard med Guld- og Glasperler have
været Kvindegrave, saa maae ogsaa de prydede Been-
brikker, de store, smukke Hængedopper af Bronce og Jern-
saxene have henhørt til Kvindegods. Guldperlerne i Gra-
vene Nr. 98 og 118 vise hen til, at de store Jern-
nøgler ogsaa have tilhørt Kvinder. Glasperlen i Nr. 52
antyder det Samme med Hensyn til den underlige Leerskive
med en Rille i Randen. Fornævnte Grave vise tillige, at
Broncefibulaer have ved Kannikegaard været et aldeles sæd-
vanligt Kvindesmykke, og at spidse Knive (som henhørende
til Syapparater) ligeledes have hørt til Kvindernes Brugs-
gjenstande etc. etc. Der klæber imidlertid den Mangel ved
disse Slutninger, at samme Slags Gjenstande kunne have
været brugte baade af Mænd og Kvinder, og Resultaterne
ere derfor ingenlunde ganske sikkre. Navnlig tør man vel
I
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 49
neppe paastaae, at samtlige Grave, hvori der findes Bronce-
fibulaer, skulde være Kvindegrave, om der end ikke hidtil
foreligger noget eneste Exempel paa, at en Brandplet, der
ved Vaaben eller Sporer var betegnet som Mandsgrav, til-
lige har indeholdt en Broncefibula.
Braadpletterne vare Datidens sædvanlige Gravsteder.
Det er rimeligt, at alle Samfundets Klasser have i den
paagjældende Tidsperiode fundet deres Grave i Brandpletterne.
Paa den ene Side har denne Begravelsesmaade været saa
yderlig simpel, at den i Tider, da Brændselet var værdiløst,
ikke har kunnet overstige selv den fattigste Mands Formue,
og paa den anden Side er det klart, at en Person, der
kunde tage en Berlok af fortrinligt Guldsmedarbeide og be-
tydelig Metalværdi med sig i Graven, ogsaa vilde have havt
Raad til at faae sig en Urne til Ligkiste eller endog en
Høi til Mindesmærke over de smuldrede Been. Man kan
ikke betvivle, at det i hiin Tidsalder har været Folks Villie
netop at begraves paa denne eiendommelige Maade, uden
Hensyn til om de havde Midler til en anden og bekoste-
ligere Jordefærd. Dette bestyrkes ogsaa ved, at de Old-
sager, som findes i Brandpletterne, og som altsaa maae
have været sædvanlige Brugsgjenstande i Datiden, ikke mig
vitterligt hidtil ere fundne i andre Grave paa Bornholm end
netop i Brandpletterne eller i de paa Gravpladserne enkelt-
viis forekommende steensatte Grave med ubrændte Been,
samt i de gaadefulde Ørnekuller ved Hasle, hvorom neden-
for i Tillæget. Vare Brandpletsbegravelserne kun benyttede
af de ringere Folkeklasser, da maatte der rundt omkring
paa Øen være fundet Grave, hvori de Rigere havde faaet
deres Hvilesteder, og man vilde da sikkerligen ogsaa der
have fundet Broncefibulaer og andet betegnende Gravgods.
Afseet fra den antydede enkelte tvivlsomme Localitet og
med alt Forbehold om, at muligen Trælle eller aldeles Ube-
midlede, hvem slet iatet Gravgods, ikke engang et lille
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 4
50 BORNHOLMSKE BRAUDPLETTER.
Leerkar, kunde medgives, maaskee ere blevne begravede
paa en endnu simplere og hidtil ganske uopdaget Maade,
samt endelig ligeledes med Forbehold om, at En eller Anden
af personlig Tilbøielighed eller anden hidtil ukjendt Grund
kan have valgt sig en fra den almindelige Regel afvigende
Ligfærd (de steensatte Grave ved Kannikegaard og paa
Dovr Aas), tør man altsaa ansee det som en temmelig
sikker Sætning, at alle ovrige Personer i Brandpletternes
Tidsalder have fundet Hvile for deres Levninger netop i Brand-
pletterne og da især paa de store fælles Gravpladser.
Brandpletternes Tidsalder.
Om i Virkeligheden alle .Brandpletter paa Bornholm
høre til samme Tidsalder, lader sig selvfølgelig ikke med
fuld Sikkerhed afgjøre, saa længe der endnu findes Tu-
sinder af Brandpletter, der ikke ere undersøgte, men efter
det Materiale, som foreligger, er man ikke berettiget til at
henføre dem til væsentligt forskjellige Perioder, om der end
rimeligviis er forløbet et langt Tidsrum fra Begyndelsen
indtil Slutningen af denne Begravelsesmaade, og om det end
maatte kunne findes, at Smag og Redskaber have varieret
noget i Løbet af den paagjældende lange Tid.
Det er især Kannikegaards store Gravplads, som i
denne Henseende er oplysende, idet den i sin lange Række
af Grave indeholder en saa særdeles Rigdom af characte-
ristiske Oldsager. Nu er det paafaldende, at der er be-
tydelige Forskjelligheder imellem enkelte Partier af Grav-
pladsen. Det lange nordøstlige Parti langs Bakkeranden i
Havens Østside lA) danner en Gruppe for sig. Det vest-
ligere Parti i Haven (B), Terrainet øst for Bygningerne (C)
og de nordligste 60 Alen i den beplantede Mark (D) have
fælles Eiendommeligheder. Og endelig kommer der atter
meget Nyt frem i den 90 Alen lange Sydspids af Grav-
ningerne. (See Kortet Side 66.) Det nordøstlige Terrain
er i det Hele langt fattigere end de øvrige Partier, men
b
BORNHOLMSKE BRAND PLETTER. 51
paa den anden Side indeholder det visse Gjenstande i langt
større Antal, end de andre Dele af Gravpladsen. Saaledes
er der i de der undersøgte 46 Grave, hvori der over-
hovedet er fundet Oldsager, forekommet 14 Beltehager,
medens der i 97 Grave i Midtpartiet kun er fundet 4
eller 5 og i de 25 Grave i det sydligste Parti slet ingen.
I det nordostlige Parti er der i de nævnte 46 Grave fun-
det 24 Smaakar (o: af indtil 3^ Tommes Høide) eller
Stykker af saadanne, deraf ikkun 2 med Hank, og ikke eet
eneste større Kar (afseet fra Skaar af grove Potter),
medens der i de øvrige Dele af Gravpladsen er fundet lige
saa mange større Kar som Smaakar og igjen vel næsten halvt
saa mange Smaakar med Hank som uden Hank*). I det
nordøstlige Terrain blev der foruden nogle Jernfibulaer af
sædvanlig Form med en under Bøilen anbragt ombøiet Plade
til Optagelse af Naalen fundet adskillige af den for Kane-
gaards Gravplads saa characteristiske Form, hvor Bøilen
bestaaer af en tynd Jernstok, som ved Spidsen er bøiet
nedad og tilbage, saa at den derved selv danner et Leie
for Naalen; i den øvrige Deel af Kannikegaards Gravplads
ere disse Jernfibulaer kun forekomne meget sjeldent og tilmed
kun i det nærmest ved Haven liggende Terrain. De egent-
lige »trekantede« Fibulaer fra Kanegaard (PI. 8, 2) med et
retvinklet Knæ paa Bøilen findes ved Kannikegaard slet
ikke udenfor det nordøstlige Hjørne (og selv der ere de
sjeldne). Derimod har det nordøstlige Parti kun afgivet een
eneste Broncefibula (medens der er fundet henimod hundrede
i den øvrige Gravplads), endvidere ikkun Spor af eet
Sværd, samt endelig ingen Gjenstande af Guld og ikke
engang nogen Gjenstand af Bronce undtagen den anførte
eneste Fibula. Disse gjennemgribende Forskjelligheder kunne
") Tallene kunne ikke nøle angives , da der efterhaanden som
Gravningen skred frem sydefter, blev bortkastet en stor
Mængde spredte Skaar og itugaaede Kar , uden at de hleve
noterede.
52 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
ikke være tilfældige. Man kunde tænke sig, at der her
forelaae en Forskjel ikke i Tid men i Velstand; og det var
jo ikke umuligt, at de fattige Folk kunde have begravet
deres Døde paa et særeget Sted. Men paa den anden
Side synes det ikke rimeligt, at Fattigfolk netop skulde
have benyttet en eiendommelig og tilmed temmelig kunstig
Form af Jernfibulaer, eller at der skulde have været en
saadan Forskjel i Prisen for en Kop uden Hank og en Kop
med Hank, at de sidste kun undtagelsesviis skulde have
været benyttede af den fattigere Befolkning. Mig synes det
rettest at antage, at der her foreligger en Forskjel i Tid,
og at Tiden saavel har modificeret de almindelige Brugs-
gjenstandes Form og Art som ogsaa maaskee havt nogen
Indflydelse paa, om der burde medgives den Døde mere
eller mindre Gravgods. Antages en Tidsforskjel, da maa
det fattigere nordøstlige Parti sikkerligen ansees som det
ældste; thi det vilde være besynderligt, hvis de saa mang-
foldige forskjellige Sager og Former, som de rigere Partier
af Gravpladsen udvise, ikke skulde være i det Mindste
enkeltviis repræsenterede paa hiint Sted, naar saadanne
Gjenstande ved den paagjældende Tid virkeligen havde været
kjendte og almindeligen benyttede. Dette passer ogsaa godt
til de locale Forhold. Den Bæk, som begrændser Grav-
pladsens Nordspids, danner nemlig just her en temmelig
høi 0, som fortrinligen har egnet sig baade til Byggeplads
og til Forsvar. Har denne været Stedet, hvor Be-
folkningens Boliger stode, er det naturligt, at man først
begyndte at begrave de Døde paa det nærmeste Sted der-
ved, altsaa netop tæt syd for Bækken.
Iligemaade har Gravpladsens Sydspids (E. Nr. 144 til
168) en særegen Characteer; de eenæggede Sværd afløses
af lange tveæggede, de hidtil sædvanlige baandformede og
puklede Broncefibulaer forsvinde næsten ganske, og i Stedet
for dem vise sig nye Former, som have nøie Overeens-
stemmelse med Fibulaer fra Vimose og Nydam; ogsaa en
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 53
Skjoldbule og et Broncespænde vise Former, der afvige fra
de sædvanlige Brandpletsfund og nærme sig til Vimose; itn-
huggede Broncekar og Beslag til Drikkehorn blive over-
maade hyppige; de store Leerkar tiltage baade i Antal og
i Størrelse; Prydelse med dybe rundtløbende Furer om
Overdelen bliver den almindelige Udsmykning baade paa
større og smaae Leerkar, og Karrenes Farve bliver i Regelen
mørkere; endelig blive steensatte Gravkister med ubrændte
Been hyppigere, og svære Dækstene uden sort Muld og
brændte Been vise sig gjentagne Gange. Saa betydelige
Afvigelser fra det ellers Sædvanlige kunne ei heller være
tilfældige, og man kan vistnok uden Betænkelighed antage,
at der her atter foreligger en Tidsforskjel. Naar nu det
nordøstlige Parti maa ansees som ældre end Midtpartiet,
lader det sig efter de stedlige Forhold ikke godt forudsætte,
at ogsaa Sydspidsen skulde være ældre end Midtpartiet;
man maatte jo tilmed under en saadan Forudsætning vente
at finde de for det nordøstlige Parti characteristiske Old-
sager, navnlig Beltehagerne, jævnlig i Sydpartiet og omvendt
at finde nogle af de for Sydpartiet characteristiske Sager
ogsaa i det nordøstlige Parti. Men dette er ingenlunde
skeet i Virkeligheden. Man kan saaledes neppe komme til
andet Resultat, end at Sydspidsen maa være yngst.
Er det nu herefter sandsynligt, at der maa statueres
en Tidsforskjel imellem det nordøstlige, det midterste og
det sydligste Terrain af Kannikegaards Gravplads, saa maa
det dog paa den anden Side bestemt fastholdes, at der
uagtet de paapegede Forskjelligheder er en saa iøinefaldende
Overeensstemmelse imellem Gravpladsens enkelte Partier, at
der ikke kan være Tale om at henføre dem til væsentlig
forskjellige Culturafshit. Ikke blot er den eiendommelige
Gravskik med faa Undtagelser uforandret den samme, men
derhos beholde Oldsagerne i det Hele ganske den samme
Characteer, om end enkelte Former og Gjenstande efter-
haanden afløses af andre.
54 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Sammenlignes de øvrige Gravpladser med Kannikegaards,
da maa det først fremhæves, at de alle vise en tydelig
Overeensstemmelse med et eller andet Parti af denne. Paa
nogle ganske faa Undtagelser nær (de halvkugleformede
Broncefibulaer fra Kanegaard og Markehøi, de i en enkelt
Grav ved Kanegaard fundne andre mærkelige Broncesmykker,
Jernkjedlerne fra Steenshøi og Dillehøi, samt et Stykke af
en Redekam fra Pilegaard) ere overhovedet de i de øvrige
Gravpladser forekomne Gjenstande samtlige gjenfundne ved
Kannikegaard. Men paa den anden Side maa det ogsaa
erkjendes, at adskillige af de øvrige Gravpladser have ind-
byrdes Forskjelligheder, idet nogle nærmest svare til det
ældre og andre til de yngre Partier ved Kannikegaard.
Navnlig er det mærkeligt, hvor nøie Gravpladsen ved Kane-
gaard svarer til det nordøstlige Parti ved Kannikegaard;
den samme Overflødighed af Beltehager, de samme Jern-
fibulaer med tilbagebøiet Spids, de samme hankeløse Smaa-
kar og den samme Mangel paa større Kar, samt endelig
den samme Fattigdom paa Broncesager viser sig paa begge
Steder. Kanegaards Gravplads har endog den særegne
Characteer endnu stærkere udpræget end det nordøstlige
Parti ved Kannikegaard. Alle Jernfibulaer ved Kanegaard
have nemlig den eiendommelige Form med tilbagebøiet Spids,
og næsten alle ere trekantede, alle Smaakarrene ere hanke-
løse, Glasperler findes ikke, ei heller Vaaben eller Knive,
hvorhos de forefundne tre Broncefibulaer alle have den eien-
dommelige Halvkuglelorm, som slet ikke forekommer ved
Kannikegaard. Ogsaa Duebjerg svarer til det nordøstlige
Parti ved Kannikegaard, for saa vidt som der iblandt de
faa dersteds opgravede Gjenstande er forekommet en tre-
kantet Jernfibula og tre Beltehager. Ere nu disse Sager
characteristiske for de ældste Brandpletsgrave ved Kannike-
gaard, da maae ogsaa Kanegaards og Duebjergs Gravpladser
ansees for at have været benyttede i den ældste Periode af
Brandpletternes Tid. Dette stemmer paa en mærkelig Maade
I
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 55
med, at netop paa disse to Gravpladser have Brandpletterne
ligget blandede med Steenrøser. Og den Tanke paatrænger
sig da, at naar vi her have truffet Steder, hvor det samme
Terrain har været helliget til Gravplads i Steenrøsernes Tid
og i Brandpletternes ældste Dage , altsaa i Broncealderen
og i den ældste Jernalder, saa have vi her en Berøring
imellem disse to Tidsaldere, saaledes at Gravpladsernes
Benyttelse er bleven fortsat fra den ene til den anden, og
vel endog saaledes, at Grunden til deres Benyttelse i Jern-
alderen netop maa søges i, at de have været benyttede i
den umiddelbart forudgaaende Broncealder og været hellige
og dyrebare Steder for dennes Folk.
De øvrige Gravpladser, som nogenlunde ere undersøgte,
synes at ligge iraellem de ældre og yngre Partier ved
Kannikegaard eller vel snarere at have været benyttede
baade i den ældre og i den nyere (midterste) Periode af
Brandpletstiden. Selv Duebjerg udviser Oldsager, der ved
Kannikegaard henhøre til de midterste Grave, nemlig Stykker
af store Kar og Hankekander. Pilegaard synes at være en
rig Plads, der svarer til de yngre Partier ved Kannikegaard.
Derimod synes Markehøi og Lyrs Skov nærmest at slutte sig
til Kanegaard og det ældste Parti ved Kannikegaard.
Vil man forsøge i Aarstal at udtrykke den Tid, i
hvilken Brandpletterne ere nedlagte, da vil det være af In-
teresse at lægge Mærke til, at adskillige af de Oldsager,
som forekomme i Brandpletterne og tilmed ogsaa i disses
ældste Periode , synes at bære Præg af romersk Paavirkning.
Fibulaerne saavel af Bronce som af Jern ere næsten alle bøile-
formede ligesom de romerske , og iblandt Leerkarrene fore-
kommer der ligeledes Former, der minde om romerske Mønstre,
navnlig den lille bægerformede Skaal (Kkgd. 8, PI. 10, 12), de
verticalstribede Kar (PI. 10, H) samt de høie Hankekander (PI.
9, 13). Hvis nu disse Overeensstemmelser ere mere end en Til-
fældighed og de virkeligen ere Vidnesbyrd om romersk Ind-
flydelse, da føre de os til at sætte Brandpletternes Be-
56 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
gyndelse i Tiderne omkring Christi Fødsel. Antages den
romerske Paavirkning at være bragt til Norden ved Ind-
vandring af en ny Folkestamme, der i et tidligere Hjem
havde været Romernes Naboer, vilde det være muligt, at
Brandpletternes Begyndelse kunde sættes til noget før Christi
Fødsel, dog ikke meget, da Romerstatens Udvidelse til
Egne, hvorfra en Indvandring til Norden overhovedet kunde
være tænkelig, ikke skete førend i de sidste Tider før
Christus. Vil man derimod ikke søge Grunden til den
romerske Paavirkning i en saa overordentlig og i og for sig
obeviislig Begivenhed som en Indvandring af et nyt Folk*)
*) Er det overhovedet sikkert, at Danmarks Befolkning i Jern-
alderen var en indvandret, fra Broncealderens Folk forskjellig
Stamme f Positive Beviser for en saadan Indvandring mangle
formeentlig ganske , paa det nær at de gamle Sagn stadigen
forudsætte en Indvandring fra Østerland. Grunden , hvorfor
en Indvandring af et nyt Folk ved Jernalderens Begyndelse
antages , turde vel overhovedet især være den , at Forskjellen
imellem Broncealderens og Jernalderens Efterladenskaber er
saa stor og Overgangen synes saa brat, at man ikke har
turdet ansee en jevn Udvikling fra det ene Standpunct til
det andet for at være mulig. Forskjellighederne bestaae især
i Forekomsten af Jern, Sølv, Zinkbronce og Glas, af Bogstav-
skrivt, af nye Former og Prydelser med Præg af romersk
Paavirkning samt maaskee af nye Huusdyr saavelsora i Be-
nyttelsen af nye Gravskikke. Ogsaa er det bemærket, at
Fæsterne paa Broncesværdene ere saa korte, at det Folk,
som har brugt dem, maatte have havt meget smaae Hænder.
Den formodede Indvandring kunde nu tænkes at være fore-
gaaet saaledes, at et Folk, som havde været Romernes Na-
boer, har paa een Gang bragt saavel den romerske Paa-
virkning som Jernalderens øvrige Særegenheder herhid. Ind-
vandringen kunde da være udgaaet enten fra det sydlige
Tydskland eller fra Egnene ved det sorte Hav; og umuligt
var det ikke, at et der bosat Folk efter nogen Tids Nabo-
skab med Romerne havde fundet sig foranlediget til at vandre
nordpaa og havde banet sig en Vei tværs igjennem alle de
mellemliggende stridbare Folk. Men rimeligt er dette ikke,
thi et Folk, der havde Kraft til at trænge frem fra Romer-
grændsen til Østersøen, vilde vistnok ogsaa have kunnet til-
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 57
men derimod antage Paavirkningen at være foregaaet paa
sædvanlig Maade ved Handelsforbindelser med Nabofolkene
og disses fjernere Naboer, da maa man rykke Brandpletter-
kæmpe sig en Plads i Nærheden af sit tidligere Hjem i Syden
og vilde ordentligviis have foretrukket at forblive i Syden frem-
for at søge de raae og kolde Egne ved Østersøen.
Vil man ikke antage , at det indvandrende Folk netop
har boet ved Romernes Grændser, men hellere at det har
været et bagved boende Folk, som havde erholdt den romerske
Paavirkning ikke ved directe Berøring med Romerne, men
ved Handelsforbindelser igjennem de mellemliggende Folk , da
bliver ganske vist en saadan Indvandring rimeligere. Men
antages det først , at Paavirkningen tilstrækkeligen kunde ud-
brede sig til fjernere boende Folk igjennem Handelsforbindelser,
da bortfalder dermed Grunden til for denne Paavirknings Skyld
at supponere en Indvandring til Norden ; thi da Romerne ved
Christi Tid trængte frem i Rhinegnene og Mellemtydskland
og derefter beholdt deres Fodfæste der i flere Aarhundreder,
var Afstanden fra Danmark ikke større, end at der ad Havet
og de store nordtydske Floder samt korte Forbindelsesveie
over Land maatte kunne drives en stadig Handel imellem
Norden og Romernes Undergivne eller nærmeste Naboer, en
Handel, om hvilken de talrige Gjenstande af virkelig romersk
Tilvirkning, der ere opsamlede saavel i de store Mosefund
som andetsteds i Danmark , noksom bære Vidnesbyrd.
Vil man endelig antage, at Jernalderens Folk ikke selv
medbragte den romerske Paavirkning ved sin Indvandring, men
at det var indvandret i en tidligere Periode og først i sine
Dye nordhge Boliger blev paavirket af Romernes Kultur,
da er der vistnok heller ikke Noget, som gjør et saadant
Forhold umuligt. Men indrømmes det først, at den i Mose-
fundene saa umiskjendelige Paavirkning af romersk Smag
havde kunnet finde Indgang hos Folket, medens det boede i
Danmark , saa synes det ei heller at kunne betegnes som
utroligt, at et her boende Folk samtidigen eller tidligere ved
Handelsforbindelser med sine Naboer og med disses fjernere
Naboer baade imod Syd og henad imod Østerlaud har efter-
haanden kunnet lære at kjende saavel de nye Metaller som
den østerlandske Bogstavskrivt. Og dermed bortfalder da
Nødvendigheden af overhovedet at antage en Indvandring for
at forklare Jernalderens Tilblivelse i Norden.
At Overgaugen synes saa brat, kan simpelthen forklares
58 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
nes Begyndelse noget længere ned i Tiden. Først ved Christi
Fødsels Tider fik Romerne Fodfæste i de nordlige Rhinegne
ved Ufuldstændigheden af vore Undersogelser; en Periode af
to eller tre Menneskealdre kan ofte være tilstrækkelig til en
meget stor Forandring i et Folks Sædvaner, Redskaber,
Smykker og Smag (f. Ex. Hestens Indførelse i America, Jern-
redskabernes Benyttelse hos Ny-Seelænderne og de nordame-
ricanske Indianere, jfr. ogsaa den umuadelige Indførsel af
europæiske Fabrikvarer i de sidste Decennier til Mellemasien,
China og Japan); men i en Afstand af henimod et Par Aar-
tusinder svinder et halvt eller et heelt Aarhundrede ind til et
kort Tidsrum, navnlig naar Undersøgelserne endnu stedse kun
ere fragmentariske og usammenhængende. Som den ældre
Jernalders Oldsager foreligge os, er det vel de nye Stoffer og
Former, der ^ive dem deres meest iøinefaldende Præg; men
netop Brand pletterne udvise tillige adskillige Former og Prydel-
ser, som have deres Sidestykker i Broncealderen, og som stærkt
hentyde til, at de ere en Arv fra denne (see nærmere neden-
for Side 61 — 62). Fra en underkuet og trælbunden samt i
det Hele lavere staaende Race vilde man imidlertid vistnok
ikke optage Smag og Prydelser, men i alt Fald kun enkelte
Redskaber, som anbefalede sig ved practisk Hensigtsmæssighed.
Hvad angaaer Gravskikkenes Forandring, er det vanske-
ligt at udtale sig med synderlig Bestemthed, saa længe den
ældre Jernalders Grave ere saa særdeles lidet bekjendte uden-
for Bornholm. I Bleking synes Begravelserne i Jernalderen
tildeels at findes i Steenrøser (« Steenrør« — Worsaaes Ble-
kingske Mindesmærker S. 9 og 10), altsaa netop at have samme
Skikkelse, som de der sædvanlige Begravelser fra Bronce-
alderen. Her paa Bornholm er der vel (bortseet fra Ørne-
kullerne yeå Hasle) endnu ikke mig vitterligt fundet Jernsager
i Steenrøser, men det er, som allerede ovenfor berørt, et
uomtvisteligt Factum, at Brandpietterne ved Kanegaard saa-
velsom paa Duebjerg tildeels netop ere anbragte paa samme
Terrain som ældre Gravpladser med Steenrøser. Man vilde
ganske vist ikke vælge saadanne Steder til Gravpladser, naar
det Folk, hvis Slægt hvilede i Røserne, var Seierherrernes
Trælle (og vel tilmed af en anden Religion), hvorimod denne
Forening af uligeartede Begravelser var ganske naturlig, naar
der i Brandpletterne nedlagdes Benene af Sønner og Døttre
af de Gamle, der havde fundet Hvile under Røsernes Steenhobe.
Andre Overeensstemmelser imellem Jern- og Broncealderen
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 59
Og en Deel af Mellemtydskland, og tages der Hensyn til,
at Afstanden derfra til Bornholm endda var saa betydelig,
at nogen Tid maatte hengaae, inden de romerske For-
ville yderligere kunne paapeges. Her skal blot endnu kun
henvises til , hvorledes den krigeriske OflFerskik , der har efter-
ladt os de store Mosefund , ogsaa synes allerede at have
hersket i Broncealderen (see en Afhandling af Worsaae i
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1866) , samt at der i Mosen
Balsrayr paa Bornholm saavelsom i flere Gravhøie endog er
fundet Jernsager i Forbindelse med Vaaben utvivlsomt hen-
hørende til Broncealderen. Ogsaa kan det bemærkes , at i
det Mindste tre Bautastene her paa Bornholm vides paa for-
skjellige Steder at have staaet paa Begravelser , som maae
antages for at have hidrørt fra Broncealderen, Og endelig
er det uomtvisteligt, at den eiendommelige Skik forsætligen
at ødelægge de den Afdøde i Graven medgivne Gjenstande
har gjort sig gjældende lige saa fuldt i Broncealderen som i
Jernalderens ældste Tidsrum her paa Bornholm.
Hvad angaaer de korte Fæster paa Broncesværdene, maa
det for det Første bemærkes , at Anvendelsen af disse Sværd
ingenlunde er ganske sikker; et Hensyn til Klingernes Skrøbe-
lighed har oftere været anført som Grund til at antage , at
de kun have været anvendte til Stik og ikke til Hug. Men
hertil kommer endnu , at ogsaa den ældre Jernalders Mænd
synes at have havt mindre Hænder end Nutidens Mænd;
Fæsterne af de i Brand pletterne fundne eenæggede Sværd ere
ingenlunde store, og Skjoldbulernes indre Tværmaal (knap
4 Tommer) er saa ringe, at Haanden af en nogenlunde svært-
bygget Mand nutildags ikke bekvemt kan faae Plads i dem.
Ogsaa Bøllerne paa de forefundne Sporer tyde tildeels paa en
mindre Legemsbygning end nutildags.
Tilbage blive da kun Oldskrifternes Sagn om Asernes
Indvandring fra Østerland. Men naar Opdagelsen af den
ældre Jernalder allerede rykkede denne Indvandring tilbage
til omtrent otte hundrede Aar, førend Vøluspaa og Heims-
kringla bleve nedskrevne, kan der neppe være noget Af-
gjørende til Hinder for endnu at rykke den tilbage til Bronce-
alderens Begyndelse. Sagnene beholde alligevel Ret, thi om
end Indvandringen saaledes henskydes til en endnu fjernere
Fortid , saa har dog vor Slægts Vugge visseligen engang
staaet i Asiens Land i Nærheden af de i Vedaerne besungne
græsrige Dale.
gQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
billeder derfra kunde trænge herop, vil det, under Forud-
sætning af at en romersk Paavirkning virkelig maatte have
været tilstede fra Brandpletstidens Begyndelse, være rime-
ligst at sætte Slniningen af det forste Aarhundrede efter
Christi Fødsel som det tidligste Tidspnnct, fra hvilket Brand-
pletterne hunne kidrore.
Nogle Aarhundreder senere begyndte den romerske Smag,
som havde udstrakt sin Indflydelse til Danmark, at vige
for en kjendeligen forandret Stiil. I Stedet for de tidligere
Prydelser med lige Streger eller Cirkellinier traadte phan-
tastiske Snirkler og Slyngninger med hyppig Anvendelse af
Drage- eller Dyrehoveder. Tillige skiftede Fibulaerne Form
og bleve større og bredere. Ved Hjælp af romerske og
byzantinske Mønter, der ere fundne sammen med Oldsagerne,
kan man med nogenlunde Sikkerhed ansætte Forandringen
til henimod Aar oOO efter Christus. Denne Mellemjernalde-
rens Stiil er ingenlunde ukjendt paa Bornholm, skjøndt An-
tallet af derhenhørende Fund ikke er meget stort. Tør det
nu antages, at denne Stiil i samme Tidsrum, da den her-
skede i det øvrige Danmark, ogsaa har været den almin-
delig herskende paa Bornholm, da maae de hidtil kjendte
Brandpletter samtlige være ældre; thi der findes i dem
intet Spor af Mellemjernalderens Særegenheder. Rimeligviis
ere Brandpletterne endog allerede ophørte noget tidligere. Vi
kjende fra de store sønderjydske og fyenske Mosefund et
rigt Forraad af Oldsager, hvis Tidsalder nogenlunde kan
bestemmes ved de der forefundne romerske Mønter, saa-
ledes at det kan skjønnes, at de i det Mindste tildeels ere
nedlagte allerede i Løbet af det fjerde Aarhundrede efter
Christus. Nu begynde netop de Brandpletter, som vi ifølge
Undersøgelsernes nærværende Standpunct maae ansee som
de alleryngste, nemlig de fra de sydligste Gravninger ved
Kannikegaard, at frembyde Former og Gjenstande, som ikke
findes i de øvrige Brandpletter, men som ere characteri-
stiske for Mosefundene (tveæggede Sværd, tre Arter af Fi-
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 61
bulaer, et Spænde, et Leeblad og en Skjoldbule). Det
maa herefter antages, at netop kun disse yngste Brand-
pletter naae ned til Mosefundenes Tid, og vi maae derfor
ansee Udgangen af fornævnte Aarhundrede, altsaa Aar 400
efter Christus for omtrent at være det seneste Tidspunct for de
hidtil kjendte Brandpletters Nedlæggelse.
Sammenligniiig med andre danske Oldsagsfund.
Idet Brandpletternes Tid saaledes tildeels falder sam-
men med, hvad der ellers henregnes til den ældre Jern-
alder, er det naturligt, at der er en vis Lighed imellem
Brandpletsfundene og andre Oldsagfund fra den ældre Jern-
alder. Det er nys berørt, at de formeentlig yngste Brand-
pletter ved Kannikegaard vise mærkelige Overeensstem-
melser med de store Mosefund. Ogsaa de øvrige Brand-
pletter vise enkelte saadannne Overeensstemmelser; navnlig
have Spydspidserne allevegnefra, baade de lancetformede og
de med en eller to Modhager, deres Sidestykker i Vimose-
fundet. De eenæggede Sværd ligne ligeledes mange Sværd
fra Vimose, dog ikke fuldkomment. Ogsaa Skjoldbulerne
have væsentlig Lighed med Fundene i Vimose, men dog
heller ikke fuldstændigt. Sammenholdes Brandpletsfundene
med Afbildningerne fra den ældre Jernalder i Worsaaes
Nordiske Oldsager, da gjenfindes Dopskoene til Drikkehorn
i W. N. 319 , de svære Broncesporer fra Kannikegaard i
W. Nr. 356, Jernsaxene i W. Nr. 363, Redekammen i W.
Nr. 365, Guldstykkerne til Halsbaand i W. Nr. 369, de
smukke, store Guldberlokker i W. Nr. 378, Alt dog med
nogle enkelte Afvigelser. Prydelser med indslagne Cirkeler
ere almindelige i hele den ældre Jernalder.
Det skal imidlertid ikke lades uberørt, at Afdelingen for
Broncealderen i samme Værk ogsaa frembyder adskillige Lig-
heder, saaledes have de halvrunde Knive deres nærmeste Side-
stykke i W. Nr. 160. (Jfr. Aarb. f. nord. Oldk. 1866, S. 218
g2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Og Nordisk Tidsskr. for Oldk. 3 S. 334). Niptængerne svare
baade til W. Nr. 271 og 273, Knopprydelserne paa Guld-
perlerne gjenfindes paa W. Nr. 278 jfr. Nr. 203, 204, 206
og 257, Cirkelprydelserne ere næsten ligesaa almindelige i
Broncealderen som i den ældre Jernalder jfr. W. Nr. 112,
116, 126, 172, 173, 199, 207, 231, 232, 235, 271, 272,
278, 2?^0 og 283 b. Hovederne paa nogle af de store
Hængedopper fra Kannikegaard have en fiin saugtakket Pry-
delse svarende til W. 113, 170, 217, 218 og 226, Stregerne
paa Hankene af de heie Leerkander og enkelte middelstore
Potter minde stærkt om Prydelserne paa W. Nr. 109 og
110, og de saa særdeles hyppige Zigzagprydelser paa Leer-
karrene gjenfindes med en ringe Forandring paa W. 238,
239, 28H og 292.
Eiendommelige for Brandpletterne ere endelig adskillige
Redskaber og Gjenstande, navnlig Beltehagerne, de halv-
kugleformede Fibulaer, de halvmaaneformede Knive, de
prydede Beenbrikker og de allerfleste af Leerkarrene.
Selve Begravelsesmaaden vides hidtil ikke at være fun-
det andetsteds i noget betydeligt Omfang. Det vilde imid-
lertid være høist besynderligt, om en saadan Gravskik i et
saa langt Tidsrum skulde have været indskrænket alene til
denne lille 0, og det tør derfor vistnok ventes, at lignende
Begravelser ville findes ogsaa i det øvrige Danmark eller i
alt Fald paa de nærliggende Kyster af Skaane og Bleking
(jfr. forskjellige Antydninger i Worsaaes Blekingske Mindes-
mærker S. 11 og 12). Saavidt vides, har man i det øvrige
Danmark overhovedet endnu ikke fundet den ældre Jern-
alders Grave i en saadan Mængde, som blot nogenlunde
vilde svare til Befolkningens Antal og Tidsrummets Varig-
hed. Skulde det da ikke være rimeligt, at man vil kunne
finde dem, naar man søger efter de uanseelige sorte Pletter
i Skrænterne af Gruusgravene og navnlig henvender Op-
mærksomheden paa ethvert Sted, hvor der maatte være
fundet et lille Leerkar fra Oldtiden.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 63
Bidrag til Bornliolms Historie.
For Bornholms gamle Historie afgive Brandpletterne
just ikke mange Oplysninger. Naar det imidlertid herovre
er en paa yderst svage Grunde bygget, men temmelig ud-
bredt Tro, at Bornholm i gamle Dage først skulde være
bleven bebygget af Blekingsboere fra Nord og af Tydskere
fra Syd, da vise Brandpletterne, at denne i og for sig lidet
rimelige Hypothese maa være urigtig, idet Brandpletterne
ere ganske eens paa Sydlandet og paa Nordlandet, og altsaa
Skikkene vare eens allerede i en saa tidlig Tid. Ønsker
man Argumentet ført længere tilbage, da ville Steenrøserne,
Broncealdershøiene og Steenaldershoiene levere lignende Be-
viser for, at Bornholms Befolkning baade paa Nord- og
Sydlandet har været af en allevegne eensartet Beskaffenhed
i et Tidsrum, der gaaer langt længere tilbage, end noget
Sagn kan række.
Forøvrigt vise Gravpladserne, at Øen i hin fjerne Tid,
da Brandpletterne nedlagdes, allerede var bebygget ikke
blot ved Kysterne, men næsten lige saa langt op i Landet,
som Opdyrkningen nu strækker sig. Gravpladsen ved Kure-
gaard ligger næsten lige langt fra Øens Vestside og fra
Nordostsiden samt neppe 2000 Alen fra Lyngheden; Marke-
høi ligger i samme Afstand fra Lyngen, og den lille Grav-
plads i Nærheden af Udkjæret i Vestermarie Sogn er endnu
stedse beliggende næsten lige ved den yderste Grændse af
den dyrkede Jord.
Underligt er det, at der ved Kannikegaard kan være
en saa mærkværdigt stor Gravplads; imod Øst var der endnu
for neppe en Menneskealder siden en ubeboelig sumpet
Strækning, og udenfor denne ligger en øde Steenhede, der
beskylles af Havet; mod Sydost møder man ligeledes Moser
og øde Land; imod Vest er der et stort Terrain, der paa
Grund af Jordens Ufrugtbarhed endnu stedse næsten er
ubeboet, og kun imod Nord og Sydvest er der godt befol-
kede Egne. Indenfor en Fjerdingveis Afstand i lige Linie
04 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
fra Kannikegaard til alle Sider findes der den Dag idag
ikkoD 17 Gaarde, og i tidligere Tider har der altsaa rime-
ligviis overhovedet ikke været flere end 17 Agerbrug og 17
selvstændige Familier af Landbrugere. Det er ligefrem
utroligt, at der netop paa dette Sted skulde kunne være
dannet den største og rigeste Gravplads paa hele Øen, hvis
der ikke paa Stedet fandtes en større og tilmed en usæd-
vanligt velhavende Befolkning, som altsaa maatte have havt
andre Indtægtskilder end Landbruget. Man ledes herved
næsten med Nødvendighed hen til, at der ved Kannikegaard
i hine Tider maa have boet en talrig Kjøbstadbefolkning.
Tager man fremdeles i Betragtning, at der umiddelbart fra
Foden af den Skraaning, hvor Gravpladsen ligger, strækker
sig imod Nordost først et Lavland med dyndet Leerbund,
tildeels hvilende paa glatte Strandsteen, og derefter dybe
Tørvemoser, som gaae over til en endnu forhaandenværende
Indsø, den saakaldte Ferske Sø syd for Nexø, hvilken atter
kun ved lange Dynger af opkastede Strandsteen er adskilt
fra Havet, saa paatrænger sig den Tanke, at der i Oldtiden,
forinden Tørven udfyldte Moserne, og forinden Bølgerne op-
kastede Volde af Rullesteen imellem Moserne og Havet,
maa have været en seilbar Fjord næsten lige op til Grav-
pladsen, maaskee den eneste trygge Havn paa hele Østsiden
af Øen*). Hvis denne Havn endnu existerede paa Brand-
pletternes Tid, da er det rimeligt, at der netop ved dens
inderste Ende, hvor derhos en Bæk tilfører fornødent Drikke-
vand, og hvor Bækkens Arme omslutte en til Beboelse og
*) Foruden Mosestrækningerne op imod Kannikegaard findes der
paa hele Øens Østside i alt Fald ikkun eet eneste Sted,
hvor der i Oldtiden kan have været en Fjord, nemlig Tørve-
mosen Hundsemyre nordvest for Snogebæk. Den inderste
Vig af denne strækker sig imidlertid netop ogsaa saa nær
heniraod Kannikegaard, at den, hvis den var seilbar i Brand-
pletternes Tid, ligeledes kan have været benyttet til Havn
for de Skibe, hvis Eiere boede ved den store Gravplads.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 65
til Forsvar vel skikket 0, maa have ligget en efter Da-
tidens Forhold betydelig By. Og Kannikegaards Gravplads
viser da formeentlig endnu Stedet, hvor Byens gamle Sø-
farende og Handelsmænd have fundet deres Hvilested ved
Fjordens Bred.
Har Fjorden været seilbar i senere Aarhundreder end
Brandpletternes Tid, da vil ogsaa Byen have beholdt sin
Plads ved dens inderste Vig, og det turde i saa Fald
raaaskee endog være muligt at gjenfinde dens Navn i
skriftlige Optegnelser om Nordboernes Samkvem med Kyst-
landene hiinsides Østersøen. Denne Tanke griber imidlertid
langt ud over Brandpletterne og være derfor overladt til
Drøftelse af Andre og Kyndigere.
TILLÆG
til foranstaaende Meddelelser om Brandpletterne.
DE ENKELTE GRAVPLADSER.
I. Kannikegaard
i Bodilsker Sogn, | Miil sydvest for Nexø.
Gravpladsen ligger langs Randen af en Skraaning, som
sænker sig ned i det lave Land imod Øst. Den begynder
ved den sydlige Arm af en Bæk, som løber igjennem Gaar-
dens Have, strækker sig dernæst igjennem Havens østlige
Deel og videre imod Syd østen om Gaardens Bygninger og
langt ud i en Mark, som nu er indtaget til Beplantning
med Naaletræer. Den er constateret i en Længde af 530
Alen fra Graven Nr. 46 lidt Syd for den fornævnte Bæk
indtil Nr. 168 i Plantagen, men det er rimeligt, at den
strækker sig endnu længere sydpaa, ligesom ogsaa enkelte
Brandpletter ere fundne nordefter paa den af Bækkens
Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870. 5
66
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Arme omsluttede 0.
over 80 Alen og østen for
hvor stor Breden er
ved Gravpladsens syd-
lige Deel i den be-
plantede Mark , er
endnu ikke tilstrække-
lig undersøgt. Øst og
sydost for Bygningerne
var et Stykke af om-
trent 120 Alens Længde
deels forstyrret ved
tidligere Gravninger
(Kartoffelkuler, Gruus-
grav og deslige) deels
optaget af Bygninger,
Vei og Steendynger;
Resten er nu udgravet
ved Undersøgelserne.
Derimod henligge i
Haveri endnu store
Stykker til Oplysning
for fremtidige Under-
søgere, og i den be-
plantede Mark, hvor
Gravningerne burde fø-
res til Ende, forinden
Planterne voxe til, er
endnu vel neppe Halv-
delen af Arbeidet ud-
ført. See i det Hele
det hosstaaende Kort.
•'ordbunden er i
hele Terrainet skarpt,
rødguult Sand.
Breden var i Havens sydlige Deel
Bygningerne var den omtrent CO Alen;
— 200 Alen
Gravplads ved Store Kannikegaard,
Bodilsker Sogn.
Gravpladsens formeentlige Omfang i Haven.
Udgravningerne.
Steensat Kiste.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 67
I nedenstaaende Fortegnelse ere de Gjenstande, der
ere fundne i samme Grav, sammenstillede under eet Num-
mer. De Grave, som ikke have indeholdt Oldsager, ere
ganske udeladte, og ved Undersøgelserne udenfor Haven er
der ei heller taget Hensyn til Grave, hvori der kun fandtes
Stykker af Leerkar, ukjendeligt Jern eller Andet, som ikke
fortjente at opbevares. Hvor jeg ikke har været sikker
paa, at Gjenstande, som angaves at hidrøre Ira samme
Grav, virkelig vare fundne sammen, ere de anførte ved
Slutningen af Afsnittet uden noget særligt ISummer. Det
Samme gjælder om mange Gjenstande, som ere fundne en-
keltviis uden at være ledsagede af andre Oldsager i samme
Grav. Efterhaanden som Udgravningerne ere skredne frem,
er altsaa Antallet af de med Nummer anførte Grave blevet
forholdsviis mindre. Antallet af de undersøgte Grave er i
det Hele mere end dobbelt saa stort som Tallet af dem,
der nedenfor ere opførte med særligt Nummer.
Kun en mindre Deel af Gravene er undersøgt i min
Nærværelse; de fleste ere udgravne under Tilsyn og Ledelse
af Gaardens Eier, Proprietair G. Johnson, hvis velvillige og
kraftige Bistand det overhovedet skyldes, at denne vigtige
Gravplads har kunnet undersøges i et saa betydeligt Om-
fang, som skeet er.
Gravningerne ere i det Hele skredne fremad fra Nord
imod Syd. Ganske nøie er denne Regel vel ingenlunde fulgt,
men Formodningen vil dog være for, at Grave med nær-
liggende Nummere ere fundne i hinandens Nærhed, og at
de høiere Nummere høre til de sydligere Grave.
A. Østsiden af Haven.
Indhold fomden Knl, Been og Steen.
1. Jernfibula.
2, 3, 4. Spredte Stykker af grove Leerkar.
5. lille Leerkar.
5*
Q^ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
6. spids Kniv, halvrund do., lille Leerkar.
7. lille Leerkar.
8. Beltehage, lille bægerformet Leerkar paa Fod (If
høit, 3i" bredt).
9. lille Leerkar.
10. ukjendeligt Jern, lille Leerkar.
11. lille Leerkar.
12. lille Leerkar.
13. Beltehage, Leerperle, lille Leerkar.
14. Jernniptang.
15. Jernftbula, spredte Stykker af et grovt Leerkar.
16. Klump halvbrændt Leer.
17. Broncefibula med smal Bøile og et Hoved paa Spidsen
af Bøilen.
18. Beltehage.
19. Beltehage.
20. ingen Oldsager; under Graven laae et tyndt Lag Sand
og derunder en ny Grav, hvori en Beltehage og Stykker
af et lille Leerkar.
21. Beltehage, St. af to smaae og et grovt Leerkar.
22. halvraaaneforraet Kniv med Skaft; under Graven laae
et tyndt Lag Sand og derunder en ny Grav, hvori
ingen Oldsager.
23. ukjendeligt Jern, spredte St. af et lille Leerkar.
24. smuk Leerkop (3 X 3^") *)•
25. to Jernfibulaer, spids Kniv, brændt Leerklump.
26. prydet Beenbrikke, ukjendeligt Jern, lille Leerkar, St.
af et grovt do.
27. Jernpreen, brændt Leerklump.
*) Hvor Maalangivelser af Leerkar ere forbundne med et X'
betyder det første Tal Karrets Høide, det andet Karrets
Brede paa dets bredeste Sted, altsaa i Regelen ved Udbug-
ningens Kant. Anføres to Tal ved et Sværd eller anden
lang Gjenstand, betyder det første Tal Længden og det andet
Breden.
BORNHOLMSKE BRANDPTETTER. 69
28. Jernfibula, lille Leerkar (2f X 3f").
29. Beltehage, Jernfibula, St. af et lille Hankekar.
30. St. af et grovt Leerkar.
31. Beltehage, Jernfibula.
32. Beltehage.
33. Stykker af et grovt Leerkar.
34. lille Hankekar (2i X 3").
35. to Jernfibulaer, brændt Leerklump.
36. Stykker af et grovt Leerkar.
37. Brændt Leerklump.
38. lille Række af sammensmeltede blaae og gule Glas-
perler, lille Leerkar (2 X 2^"), St. af et grovt do.
39. Beltehage, spredte St. af et lille Leerkar.
40. Beltehage, spids Kniv (kun 2J" lang i Bladet), lille
Leerkar.
41. spredte Stykker af et lille Leerkar.
42. sammensmeltet Række af blaae og gule Glasperler,
Leerperle, St. af et lille Leerkar.
43. forbrændte Stykker af et Sværd, lille Krukke (1 1 X 2^").
44. Beltehage, to Jernfibulaer, halvmaaneformet Kniv.
45. Beltehage, Niptang.
46. (i Gravpladsens nordligste Ende) Beltehage, hvis Plade
ikke er krummet, men vinkelbøiet.
I forskj el lige Grave desuden: en Beltehage, Stykker af
do., Niptang, spids Kniv, ukjendeligt Jern. Omtrent midt
i Terrainet er der fundet en steensat Gravkiste af Mands-
længde, men den var forstyrret, inden jeg kom tilstede;
Oldsager fandtes ikke deri.
B. I Haven vest for A.
I forskjellige Grave er der fundet:
Fire næsten fuldstændige Sværd, Brudstykker af to do.,
to korte do. eller Daggerter, Stykker af en do.. Stykker
af to Spydspidser, tre spidse Knive, en halvrund do,,
en halvmaaneformet do. med vredet Skaft, St. af en Sax,
70 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
St. af en lang Niptang, St. af tre baandformede Bronce-
fibulaer, St. af to do. med smal Bøile og et Hoved
paa Enden af denne, to ringformede Jernspænder, fire smaae
Leerkar (det ene med indtrykkede Cirkelprydelser), et større
kugleformet Leerkar med smal Aabning og indtrykkede Cir-
kelprydelser (gik itu).
C. Syd for Haven, øst for Bygningerne.
47. Baandformet Broncefibula.
48. puklet Broncefibula, St. af en do.
49. lille Hankekar (2 X 2^")-
50. prydet Beenbrikke, spids Kniv.
51. puklet Broncefibula, St. af Jernfibulaer.
52. blaa Glasperle, ukjendeligt Jern, Leerskive med en
Rille i Randen.
53. to puklede Broncefibulaer, lille Leerkop (1| X 2|").
54. Stykker af Broncefibula, ukjendeligt Jern, lille Leer-
kar (2 X 2^').
55. halvmaaneformet Kniv, Jernfibula.
56. forsmeltet, baandformet Broncefibula, spids Kniv.
57. Jernfibula, to meget smukke Leerkar med ophøiede
Striber nedad Siderne (henholdsviis 3J X 4" og 4
X 4^^", gik begge itu ved Optagning-en).
58. Sværd (22 X 1J'0» St. af en lang Kniv.
59. baandformet Broncefibula, Jernfibula, ukj. Jern, lille
Leerkar (2.^ X B'")-
60. ukjendeligt Jern, gjennemboret lille Sandsteensskive.
6L baandformet Broncefibula, St. af do.
62. en halv Guldperle, to smukke puklede Broncefibulaer.
63. et Par tynde Broncesporer.
64. spids Kniv.
65. ringformet Jernspænde, St. af halvcylindrisk Jernbe-
slag, spids Kniv.
66. tre Jernfibulaer, ringf. Jernspænde, St. af Beltehage
hægtet i en Jernring.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 71
67. lille Leerkar med smuk Bordt af radiale Streger
(3 X 4")-
68. to store Leerkar (omtrent 10 X 14" — itu) staaende ved
Siden af hinanden, fyldte med mindre Kar, deriblandt
en Hankekande (8 X 6J" — itu), samt Skaar af Leerkar.
69. Sammenbøiet Sværd (25J X 2") , Spydspids med
Modhager (7"), Skjoldbule (5 X 4"), Haandtag til
Skjold (7i-"), Beltehage, lille og middelstort Leerkar
(gik itu).
70. Rund Perle af Guldblik (|"), prydet Beenbrikke,
Broncefibula, to torsmeltede Glasperler, spids Kniv,
lille Leerkar (2J X 3i").
7L Broncefibula, St. af to do., ukj. Jern, lille Leerkar
(2 i X 3").
72. Broncefibula, St. af do., Jernfibula, ringf. Jernspænde,
spids Kniv, brændt Leerklump.
73. to baandf. Broncefibulaer.
74. flad, i Enden kløftet Broncestok (3" — Hængedop?),
to røde Steenperler med gule Pletter, hvori sorte
Prikker, stribet blaa Glasperle, glat do., forsmeltet do.
75. krummet Broncestok med prydet Hoved og kløftet i
den anden Ende (3|" — Hængedop?) St. af Bronce-
fibula, spids Kniv.
76. to baandf. Broncefibulaer, Jernfibula, spids Kniv.
77. puklet Broncefibula, St. af do.
78. Broncefibula, St. af to do., langagtig Glasperle med
guul Metalbelægning indvendig, lille Krukke (2J X 2J").
79. Jernfibula med Spor af Broncetraad, ringf. Jernspænde.
80. Jernfibula, ringf. Jernspænde, lille Krukke (IJ X If")*
8L to puklede Broncefibulaer, St. af en do., Hængedop
som Nr. 75, St. af et smukt Broncebeslag med frem-
staaende Sømhoveder, spids Kniv, vinkelbøiet Jern
med noget Pladejern.
82. kort Sværd, lille Leerkar.
72 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
83. et Par svære Broncesporer , flaskeformet Leervase
(6i X 6").
84. Broncekar (itu), to Jernsporer, St. af halvcylindrisk
Jernbeslag.
85. puklet Broncetibula, St. af to do., Hængedop som Nr.
75, Jernfibula.
86. meget smuk Guldberlok (li")» ^'^"^ Perle af selvblandet
Guld, Hængedop som Nr. 75, baandf. Broncebeslag, St.
af Broncetibula, Jernsax (71") » ^i^^^ Leerkar (3 X
3J")» do. med Hank (2^ X 31")-
87. Broncefibula, Jernfibula, lille Leerkar (2^ X 3f )•
88. puklet Jernfibula, ringf. Jernspænde, spids Kniv.
89. steensat Gravkiste af Mandslængde, dækket med flade
Steen, indeholdende almindelig Jord med ubrændte St.
af et Menneskecranium og andre ubrændte Been.
Dækstenene laae omtrent 1 Alen under Overfladen og
vare 3" tykke. Sidestenene vare c. 18" høie, og Rum-
met imellem Siderne var c. 16" bredt.
90. Jernnøgle, St. af do., ringf. Jernspænde, spids Kniv,
tynd flad Jernstok, stort Leerkar med rundtløbende
Streger foroven, mindre do. med do., lille do. med
Hank.
91. puklet Broncefibula, St. af baandf. do.
92. to Broncefibulaer.
93. ringf. Broncespænde (1").
94. forsmeltet baandf. Broncefibula, ukj. Jernstykker.
95. lille Leerkar (2J X 4").
96. Sværd (20 X 1 i" — Hdt af Fæstet mangler), tragtformet
Skjoldbule (3| X 4"), Spydspids (6f '), Jernfibula.
97. bredt Sværd (24 X 2i")» li^e Spydspids med Mod-
hager (3i"), Skjoldbule (5^ X 4"), St. af Skjold-
haandtag.
98. rund Guldperle, to puklede Broncefibulaer, St. af do..
Jernnøgle (8"), vinkelbøiet Jern (2^").
99. fladtrykket Guldkugle, to do. langagtige Guldperler,
I
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 73
to do. mindre Guldstykker (Halsprydelse), St. af to
puklede Broncefibulaer, St. af tre riflede, lyseblaae
Steenperler, spids Kniv.
100. lille Spydspids med Modhager (4"), Hængedop af
Jern (2^").
101. spids Kniv.
102. ukj. Broncestykker, Jernkrog.
103. Sværd (24 X 2", paa Enden af Fæstet sidder et
Tværstykke af Jern), Skjoldbule (5^ X 4") med St.
af Haandtaget, Spydspids (8"), lang do. med een Mod-
hage (ir')j i'ingf- Jernspænde, spids Kniv.
104. to smaae Broncefibulaer med Kam.
105. Jernnøgle (6i^"), St. af et Broncebaand, spids Kniv.
106. St. af Beltehage, vinkelbøiet Jern, to eensdannede
Hankepotter (4J X 6'0-
107. Broncestrimmel (4| X |")> vinkelbøiet Jern (4"), to
Nitnagler af Jern.
108. to puklede Broncefibulaer.
109. smuk lille Broncefibula uden Kam, lille Krukke (1|
X 21").
110. St. af baandf. Broncefibula, lille Leerkar (li X 2").
111. langagtig Perle af selvblandet Guld (f X 4")» ^^^^^
Jernfibula, middelstor Hankepotte.
I forskjellige Grave i dette Terrain er der endvidere
bleven fundet:
Tre Broncefibulaer, St. af sex do., St. af en Hængedop
af Bronce som Nr. 75, to store spidse Knive, to mindre
do. do., to halvrunde do., en halvmaaneformet do., fem
Jernfibulaer, to ringf. Jernspænder, et fiirkantet do., et Ham-
merhoved, en Jernnøgle, vinkelbøiet Jern og kløftet do., et
Par Jernsporer, fem smaae Leerkar, St. af nogle store,
samt mange middelstore og smaae Leerkar. (Det er muligt,
at nogle af disse Sager ere fundne i Haven, dog ikke i
sammes østlige Side.)
74 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
D. Nordenden af den beplantede Mark sydost
for Bygningerne.
112. Sværd (24 X lf')» Skjoldbule (6 X 4") med Haand-
tag (85")» Spydspids, et Par Jernsporer, spids Kniv,
ukj. Jern, smuk Pokal af Leer med Striber ned ad
Siderne (4 X 4J").
113. puklet Broncefibula, St. af to andre do., ringformet
Jernspænde.
114. Broncefibula med smal Bøile uden Kam, ringf. Jern-
spænde, spids Kniv, lille Leerkar (2 X ^l")-
115. Stykker af to Broncefibulaer, lille Hængedop afBronce
som Nr. 75 (2i"), Bronceknap, spids Kniv, St. af et
lille Leerkar.
116. puklet Broncefibula, St. af baandf. do., spids Kniv,
lille Leerkar (2i X 3").
117. St. af et Sværd, aflang Jernring, aaben i den ene
Side, afbrudt Jernring, ukjendeligt Jern.
118. halv Perle af selvblandet Guld, St. af Broncering,
Jernnøgle (6").
119. smuk, kort og bred Broncefibula.
120. St. af to Broncefibulaer, St. af ringf. Jernspænde,
spids Kniv.
121. St. af Broncefibula, ringf. Jernspænde.
122. St. af to Broncefibulaer, St. af Beltehage.
123. spids Kniv.
124. puklet Broncefibula, ringf. Jernspænde.
125. afbrudt Sværdfæste.
126. Sværd (25 X 1J")» Aere Leerkar.
127. Sværd (221 X IfO« Skjoldbule (6 X 4) med St.
af Haandtag, Spydspids (6"), St. af en mindre do.,
flaskef. Leervase (7 X 6J")» Hankepotte (4^X 6")-
128. puklet Broncefibula, St. af do. do., baandf. do., fiir-
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 75
kantet Jernspænde, spids Kniv, Jernst, med Øsken
(Tornen af et Jernspænde?) forsmeltet rød Leer-
perle, flaskeformet Leervase (6 X 5"), Hankepotte
m X 5^.
129. overbrudt Sværd (21 X 2i"), smuk Spydspids (10"),
sammentrykket Skjoldbule, St. af Skjoldhaandtag.
130. sammenrullet Sværd (21 X If )> ^t. af to middel-
store Hankepotter.
131. lille baandf. Broncefibula (1|"), baandf. Jernfibula
med Broncespiral (H")> spids Kniv (.5").
132. St. af en baandf. og en puklet Broncefibula, ukjende-
ligt Bronce.
133. Beenbrikke i Lighed med Nr. 26, lille Jernfibula
(1^")» do. med Broncenaal, tiirkantet Jernspænde,
spids Kniv (Grebtungen 3", Bladet 4.^"), St. af flere
Leerkar, deriblandt et vertikalstribet Hankekar i Lig-
hed med Nr. 57.
134. meget smuk Guldberlok (!{")» halv Perle af sølv-
blandet Guld, langagtig Perle af do. (gik itu).
135. Stykker af et i Oldtiden saramenbøiet og sønderbrudt
Sværd.
136. Beltehage, lille baandf. Jernfibula, lille fiirkantet Jern-
spænde, Jernnøgle (6")> St. af do.
137. St. af en Jernnøgle, St. af en lille Fibula af Jern og
Bronce.
138. fladt, vinkelbøiet Jern (maaskee en Beltehage).
139. korsformet Broncefibula, puklet do., baandf. Jernfi-
bula, smukt, verticalstribet lille Leerkar (2^ X 3").
140. lille Broncefibula med Bøile af halvrundt Gjennemsnit.
141. St. af et fladt Broncebeslag paa Jern (1 X i")' ^^^'
smeltet Glasperle.
142. Broncefibula med tynd, trind Bøile.
143. lille Leerkar (2J X 4").
I forskjellige Grave i dette Terrain er der endvidere
76 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
fundet: Stykker af tre Sværd, do. af to Spydspidser, en
spids Kniv, en smuk halvrund Kniv med et Hul igjennem,
fire Broncefibulaer, to Jernfibulaer, en Jernnøgle (6"), vinkel-
bøiede Jernstokke, St. af en verticalstribet Leerpocal som
Nr. 112, en middelstor Hankepotte (4| X 6i'0» et lille
Leerkar med verticale Streger paa Bugen (3^ X 4")? St. af
to store fleerørede Leerkar samt af adskillige middelstore
og smaae Kar.
E. Fortsættelse fra D. sydefter i den
beplantede Mark.
144. Forhugget kuglef. Perle (J"), do. langagtig do. (J"), flad-
klemt lille Stykke (j'^") — Alt af selvblandet Guld;
ved den første var et lille Stykke blaat Glas fast-
smeltet (Halsbaand jfr. Nr. 99), lille fladt Baand af sam-
menflettede Guldtraade, knuust og afrevet i den ene
Ende, St. af to Broncefibulaer, spredte St. af et tem-
melig stort, i Oldtiden sønderhugget Broncekar med
to Ringe, St. af et stort Leerkar med rundtløbende
Furer, St. af en smuk Hankekande med en Aabning
paa langs igjennem Hanken, St. af en smuk middelstor
Hankepotte, Klumper af en sort, blæret Masse, som
ikke synes at være Trækul.
145. St. af et eenægget Sværd eller Daggert.
146. St. af et temmelig stort, i Oldtiden sønderhugget
Broncekar, St. af en Broncekjæde bestaaende at tynde
vredne Stokke forbundne med Ringe, Jernspore med
skjævt anbragt Pig, Hængedop af Jern (1|") med et
Hul i den spidse Ende, netformet Broncebeslag om-
kring et Stykke forkullet Træ, lille Leerkar (3J X 4").
147. Jernkniv med Bronbebeslag paa Enden af den 3"
lange Grebtunge samt nedenfor Fæstet (gik itu).
148. forhuggede og forsmeltede Stykker af et temmelig
stort Broncekar med Jernhanke, krummet Randbeslag
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 77
af Bronce (til et Drikkehorn? jfr. Nr. 154 og 161),
langt Jernstykke, spidst i den ene Ende, fladt og
vinkelbøiet i den anden (5 X |")-
149. forhugget kuglef. Perle og St. af to langagtige do. —
Alt af selvblandet Guld (Halsbaand jfr. Nr. 99 og
144), St. af Bronceplader og en Broncestok (lille
Broncekar?). lille Leerkrukke (21 X 2").
150. krumbøiet, tveægget Sværd (Fæstet 5", Klingen 25
X 2" — gik- itu ved Optagningen), tre kløftede Jern-
beslag og St. af en Jernring, Spydspids (7 X li")»
do. med Modhager (6")j eenægget Daggert (8^ X
Ig"), spids Kniv (5|")j tragtformet Skjoldbule med
Broncebelægning paa Randstykket (3^ X 4"), Skjold-
haandtag (gik itu), et Par smukke Jernsporer.
151. steensat Kiste | Alen under Overfladen, over 3 Alen
lang i Nord og Syd, indvendig Brede i Nord foroven 30",
forneden 17", i Syd foroven 22", forneden 11", ind-
vendig Høide c. 18", dækket med Steenplader, uden
Steen i Bunden; i den nordlige Ende af Kisten fandtes
2 Mennesketænder, noget trøsket Træ(?), en lille
spiralbøiet Guldstang (Pengering, vægtig ^ Lod), et
stort treøret Leerkar (9J X 12"), en Hankekande
(gik itu), en middelstor Hankepotte, et lille Kar uden
Hank (2| X 3f' ) og et do. med Hank (IJ X 3")
— alle Karrene kun prydede med rundtløbende Furer
omkring Overdelen.
152. sammenbøiet, tveægget Sværd (Grebtungen 4^", af
Klingen mangler et Stykke, Breden af Klingen IJ"),
Spydspids (9"), do. med Modhager og med tre op-
høiede Striber omkring Skaftet (8"), lav Skjoldbule
med lang Tap som Vimose V Fig. 5, Skjoldhaandtag
(gik itu), et Par Jernsporer med lang (H"), kegle-
formet Pig.
153. sammenbøiet, smukt, tveægget Sværd (Grebtungen
78 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
5", Klineen 241 X 2'0, Spydspids (7|")' ^o- i^^d
Modhager (5y')» Skjoldbule, Skjoldhaandtag, huul
dopskoformet Bronceprydelse (2") med en fremstaa-
ende Rand om Midten og en prydet Knap paa Enden;
i den modsatte hule Ende sidder en Nitnagle (Dopsko
til et Drikkehorn); tynd prydet Broncestok (2") med
en Øsken i hver Ende, hvori Spor af Ringe, fiirkantet
Broncespænde (1 X |")» huult halvcylindrisk Jern-
beslag.
154. ituhnggede og halvsmeltede Stykker af et Broncefad
(eller Belægning til et Skjold?) Skjoldhaandtag (6^"),
langt, i den ene Ende trindt og spidst, i den anden
Ende fladt og vinkelbøiet Jernstykke (65" — jfr. Nr.
148), huult dopskoformet Broncestykke (1^"); ved
den hule Ende sidder en Øsken, ved den anden Ende
er der anbragt en Prydelse i Skikkelse af et Oxe-
hoved med Horn (Drikkehornsdopsko som Nr 153);
Beslag bestaaende af to sammennittede, skjævt fiir-
kantede Bronceplader (IJ X 1")j A^^^ krummet
Broncestykke (1J,")j ^0 St. af et ringformet Randbe-
slag af Bronce (Ringens Tværmaal vilde være 2"), en
Bronce-Nitnagle, to krumme Jernbeslag med Nitnagler,
en Jernspore med lang Pig (1").
155. ituhugget og forsmeltet Gjenstand af Bronceplader,
Hængedop af Bronce (2^"), Broncetibula (2") som Nydam
V Fig. 14, Broncespænde som Vimose 12, Fig. 15.
(Bøilen gik itu), middelstor Hankepotte med rundt-
løbende Furer (4J X t5J").
156. To Jernnøgler, ved Ringen i den ene er fastgjort en
Øsken med Nitnagle; ringf. Jernspænde, lille baandf.
Jernfibula (1J'0» spi^s Kniv (5")» Hængedop af Jern
(31'0.
157. spids Kniv (4i"), St. af en sammenbøiet Jernplade
(2 X J'0» middelstor Hankepotte (gik itu).
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 79
158. spids Kniv (ituj, Jernst. af to sammennittede Plader
(3] X r')j vinkelbøiet Jern med rund Tap ved den
ene Ende, lille hankeløst Leerkar (2-J X 2^").
159. spids Kniv (6"), St. af en korsf. Broncefibula, lille
Leerkrukke (1| X 2").
160. smuk lille Broncefibula som Vimose' 1 Fig. 30 (1|"),
do. do. som Nydam V Fig. 14 (2")j Jernpreen (2|"
Spidsen er afbrudt), Broncest. i Form som en spids
Kniv (3^ X i")» ^ill© hankeløst Leerkar med 3 Knopper
paa Siderne (de to Knopper ere dobbelte).
161. ituhugget og forsmeltet Gjenstand af Bronceplader
med Nitnagler og Øskener, lang, i den ene Ende trind
og spids, i den anden Ende flad og vinkelbøiet Jern-
gjenstand (64" jfr. Nr. 148 og 154), sammenrustet
Jernklump, hvori en Niptang, en sammenbøiet Kniv
og St. af en Daggert (?), en Spore med lang Bøile og
og lille Pig, dopskoformet, huul Bronceprydelse (1.'")
(Drikkehornsdopsko jfr. Nr. 153 og 154), krumt Rand-
beslag af Bronce, middelstor Hankepotte (4 X 5")-
162. to Jernnøgler, den ene itubrudt og sammenrustet med
andet Jern, den anden 7^" lang med en velbevaret
Ring, hvori en løs Øsken med Nitnagle som Nr. 156,
sammenbøiet Jernkniv med et Broncehoved (8"), Hænge-
dop af Jern (3f") med et rundt Bul i den spidse
Ende, forbrændt Broncefibula (1^ X H'O bestaaende
af en rund Plade med fire mindre runde Plader kors-
viis udgaaende derfra (jfr. Vimose 4 Fig. 3).
163. steensat Gravkiste af Mandslængde, hvori en middel-
stor Hankepotte med rundtløbende Furer (4J X Sj")
og et andet Leerkar (itu); ingen Been og ingen sort
Muld.
164. steensat Gravkiste af Mandslængde, hvori et ubrændt
Stykke af et Menneskecranium og nogle Tænder; ingen
sort Muld.
gQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
165. (en halv Snees Alen syd for de øvrige Gravninger
under en meget svær flad Steen (36 X 24") stode
fire Leerkar i tæt Klynge, nemlig et meget stort
femøret Kar (13^ X 16" — PI. 11,2— det ene Øre var
afbrudt i Oldtiden og erstattet med en Efterligning i halv-
brændt Leer), en Hankekande (7^ X 6"), en middel-
stor Hankepotte (4J X ^") og et lille Kar uden Hank
(gik itu); ingen sort Muld og ingen Been, skjøndt der
gravedes til 2 Alens Dybde.
166. Omtrent 3i Alen østnordost for 165 fandtes et tyndt
Lag sort Muld med brændte Been og spredte St. af
et smukt stort Leerkar.
167. Tæt syd for 166 laae en flad Steen, derunder to
andre flade Stene og derunder det sædvanlige røde
Gruus uden sort Muld, uden Been og uden Oldsager.
168. Tæt sydost for 167, 4 Alen østsydost for 165, fandtes
en svær flad Steen (30 X 20") hvilende med den
ene Ende paa en kantstillet Steenplade, med den an-
den Ende paa to Stene; under Dækstenen laae to
hovedstore Stene, en middelstor Hankepotte (4| X
5J") af grovt Arbeide og uden Prydelser, tre smukke
langagtige Steenperler og en rund do. samt en lille
Jernfibula; ingen sort Muld og ingen Been, skjøndt
der gravedes til 2J Alens Dybde.
I forskjellige Brandpletter i dette Terrain er endvidere
fundet et langt Jern med Vinkelbøining og Tap (5^" —
jfr. Nr. 158), et tiirkantet Jernspænde, Grebenden af en
stor, krummet, indadtil skarp Kniv (Høstkniv eller Lee
jfr. Worsaae Nr. 490 og Vimose S. 26 Fig. 26), et over-
maade stort tiøret Leerkar (15 X 17^", see PI. 12, fundet
i en af Brandpletterne med Bronceplader), et stort treøret
Kar med en smuk Bordt af radiale Streger og derover en
Bordt af Zigzagstreger (9.J X 13.^"), et temmelig stort tre-
øret Kar med Zigzagprydelser foroven og tre korte Fødder
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 81
under Bunden (omtrent 8X9" — gi^ itu) samt adskil-
lige middelstore og smaae Leerkar*).
II.
Kanegaard
i Knudsker Sogn, | Miil øst for Rønno.
Gravpladsen ligger 3 til 400 Alen øst for Gaarden, tæt
nord for en Skrænt imod et Bækløb. En Vei afskjærer det
nordligste Hjørne af Pladsen; hele Midten af Pladsen, vel
de to Trediedele, er aldeles forstyrret ved Gruustagning ;
den sydvestlige Ende er en lille Bakke, hvorpaa der endnu
findes 10 Steenrøser, i hvis Mellemrum Brandpletterne
strække sig ind. Grunden er haardt Granitgruus, tildeels
dækket af et Lag guult Leer.
I det nordlige og østlige Hjørne ere alle Grave under-
søgte; ved den sydvestlige Ende ere derimod de fleste endnu
urørte. See i det Hele det paa næste Side indsatte Kort.
Undersøgelserne ere samtlige foretagne af mig selv eller
dog i min Nærværelee. I nedenstaaende Fortegnelse ere
alle undersøgte Brandpletter medtagne, hvad enten de have
indeholdt Oldsager eller ikke.
*) Det er allerede oyenfor bemærket, at efterat disse Meddelelser
vare givne i Trykken , er der fundet flere steensatte Grave
og Dækstene uden sort Muld. De fleste laae syd for det
Terrain, som nærværende Optegnelser angaae , men i selve
Terraioet E fandtes der dog fem eller sex Dækstene (under-
tiden i dobbelt Lag) hvilende paa underliggende Stene som
i Nr. 167 og 168. Under dem saaes ikke andre Oldsager
end nogle Leerkar omtrent af de i de omliggende Brand -
pletter forekommende Former. I det sydligere Terrain viste
der sig derimod adskillige virkelige Gravkister med ubrændte
Been ledsagede af Sølvhalsbaand , Sølv- og Broncefibulaer af
de i Mosefundene sædvanlige Former, en Mængde udmærket
smukke Mosaikperler ra. M. Under Dækstene uden Grav-
kiste fandtes ubrændte Been og Leerkar.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 6
82
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
•• ^ .? =■ ^ 5i ^ '''1 ' •• f
1,1,.,., .,) ,>^^j ..,>, #'^-''^:':3;«-»fcR-4t,fl'.,^^;;\;$'
c 11 ... • ^ . /:: I -. • - • .A.-^: ■ ,'.'11«-.-; •^^.-. ;;:. •, . •: "i'-cr -.i i, ~,'''? 8
Gruvplads ved Kanegaard, Knudsker Sogn.
De i det sydvestlige Parti angivne Kredse belegne ti Stenrøser. I
det nordlige og det østlige Parti findes ingen flere Brandpletter, end de
undersøgte; i det sydvestlige Pari i ere derimod endnu mange tUbage, som
ikke ere undersøgta
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
83
A. Det nordlige Hjørne nord for Veien.
Graven uden
Muldens
Nr.
Dækning
Dækningen
laae under
Overfladen.
Gravens
TværmaaL
Tyk-
kelse.
Indhold foruden Kul, Been og Steen.
1
aaben.
6"
18'^
4t"
I Beltetiaee.
2
flad Steen.
12
18
6
Jernflbuia*), ukjendeligt Jern.
3
uaben.
8
18
3
ingen Oldsager,
4
stor flad
St. og der-
under 3"
Leer.
12
24
6
Beltehage.
5
flad Steen.
8
18
4
ingen Oldsager.
12
12
4
ingen Oldsager, under Graven laae 2"
Leer og derunder en ny Grav, hvori
6
stor do. do.
1"
18-24
4
Beltehage med Stang og Knap, Stykke
af JerD.spæude.
7
flad do.
8
12
4
ingen Oldsager.
8
do. do.
8
6-10
3
ingen Oldsager.
9
do. do.
10
10
5
ingen Oldsager.
10
do. do. og
6" Leer.
20
24
2
ingen Oldsager.
11
flad Steen.
12
10
4
ingen Been, ingen Oldsager.
12
do. do.
20
12
6
ingen Been, lidt ukj. Jern.
13
do. do.
12
12
6
ingen Been, ingen Oldsager.
14
meget stor
flad Steen.
20
24
6
ukj. Jern.
15
aaben.
14
12
6
ingen Oldsager.
16
rund St,
12
8
4
ingen Been, ingen Oldsager.
17
st. flad St,
16
12
4-8
Beltehage, Jernfibula, lille Leerkar (2^
X 3r').
18
flad Steen.
16
14
4
ingen Oldsager.
19
aaben.
18
20
4
Beltehage, ukj. Jern, enkelte Potteskaar.
20
flad Steen.
12
10
6
ingen Been, ingen Oldsager.
21
meget stor
aflang St.
16
18
9
Beltehage, to Jernfibulaer, øverst i Gra-
ven laae Halvdelen af et lille Leerkar.
22
flad Steen.
14
18
6
to halvkugleformede Bronceflbulaer med
Jernspiral. Beltehage, enkelte Pottesk.
23
lille do do.
12
8
4
ingen Been, ingen Oldsager.
24
flad Steen.
16
12
6
ingen Oldsager.
25
aaben.
20
20
6
ingen Oldsager.
') Jernfibulaerne ere næsen alle trekantede med kort Spiral, som PI. 8 2-
6*
84
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Graven uden
Muldens
Nr.
Døkniiigr.
Dækningen laae
under Over-
Gravens
TværmaaL
Tyk-
kelse.
Indhold foruden Kul, Been og Steen.
fladen.
26
Oad Steen.
20"
24"
6"
Beltehage med Hak langs ad Kanterne,
Spor af Jernfibula.
Paa Stykket øst for Nr. 25 og 26 fandtes
10 Tommer under Overfladen en tæt
Brolægning tildeels af store Steen,
hvorunder ingen andre Brandpletter
end Nr. 27.
27
BrolægD.
16
10
8
iuL'en Been, ingen Oldsager.
28
aaben.
15
12-20"
1-2
uregelmæssigt tyndt Lag af Kul uden
Been.
29
flad Steen.
15
16
5
ingen Oldsager.
30
stor do. do.
18
20-24
6
St af Beltehage, ukj. Jern.
31
flad do.
24
21
8
Spor af Jern. lille Leerkar (3^ X 3^").
32
do. do.
20
20-24
6
knuust lille Leerkar.
33
aaben.
20
15
8
Beltehage. lille Leerkar (2]- X 3").
34
flad Steen.
18
24
4
Jernknap, Spor af mere Jern.
35
stor do. do.
og derund.
3" Leer.
24
24
5
St. af en lille Beltehage.
36
flad Steen.
20
20
6
Beltehage, St. af Jernfibula, lille Leerkar
(If X 2").
37
aaben
20
14-18
6
Beltehage, Spor af mere Jern.
38
8t. halv-
rund St.
20
24
5
St. af Jernfibula, Spor af mere Jern.
39
aaben.
20
18
5
ingen Oldsager.
40
aaben.
20
12-15
3
injien Been, ingen Oldsager.
41
aaben.
20
21-26
6
stor sammenbøiet Beltehage (91"), tre
Jernfibulaer, brændte smaa Leer«
klumper.
42
flad Steen.
16
20
8
St. af lille Beltehage, St. af Jernfibula,
lille Leerkar (2| X 3{").
43
aaben.
22
18-24
4
knuust lille Leerkar (2 X 2^").
44
st. flad St.
24
27-30
7
St. af lille Beltehage, knuust lille Leerkar.
45
do. do. do.
18
28
4
St. af Jernfibula, spredte St. af et lille
Leerkar.
46
aaben.
Overflade
14
4
ingen Oldsager.
47
aaben.
skraanende
18-22
3
St. af Beltehage
48
flad Steen.
nedad.
9-12
4
ingen Oldsager.
49
do do.
12
16-20
10
St. af en Jernfibula, lille Leerkar, (2|
X SI").
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
85
Graven uden
Nr.
Dækning.
Dækning laae
Gravens
Muldens
Indhold foruden Kul, Been og Steen.
under Over-
Tværmaal.
Tykkelse.
fladen.
50 flad Steen
Overfladen
skraanende.
15"
6"
Beltehage, enkelte Potteskaar.
51
1 alle
grupperede om to store jordfaste
52
smaae.
Stene, temmelig leerblandede, in-
53
aabne.
gen Oldsager.
54
55
aaben.
stor.
Stykker af to Jernfibulaer. lille Leer-
kar (gik itu).
56
do.
16'^
16-20"
8
ingen Oldsager.
57
do.
12
12
5
ingen Oldsager.
58
do.
16
14
6
ingen Oldsager.
59
flad Steen.
14
16
3
St. af Beltehage.
60
do do.
18
16
8
Jernflbula.
Øst for Gravene Nr. 59 og 60 \ar
der c. 6" under Overfladen en tæt
Brolægning i Fortsættelse af Bro-
lægningen øst for Nr. 25 og 26.
61
do. do.
16
tynd.
ingen Been, ingen Oldsager.
62
st. do. do
18
18
10
ingen Oldsager.
63
aaben.
20
18
14
Spor af Jern , lille Leerkar (gik itu),
brændte Leerklumper.
64
st. flad St.
14-22
27
2" under
Stenen;
10" uden-
om.
Beltehage, ukj. Jern.
65
aflang St.
26
20
8"
ukj. Jern, meget lille Leerskaal (1 X
21").
ingen Oldsager
66
aaben.
24
20
3-8
67
rund St.
24
15
10
ingen Oldsager.
68
aaben.
1 ikke maalte, smaae og leerblandede,
69
aaben.
J ingen Oldsager.
B. Det østlige Hjørne, syd for Veien,
øst for Gruu sgravene.
flad Steen.
c. 16"
24"
6"
Beltehage.
rund do.
12
12
4
ingen Been, ingen Oldsager.
st. flad do.
18
21
8
to Jernfibulaer, Spor af Beltehage.
st. afl. do.
15
18-24
10
ukj. Jern, lille Krukke med Strege-
prydelser, mange spredte St. af
et grovt Leerkar.
86
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
"""
Graven uden
Muldens
!
Wr.
Dækning.
Dækningen
laae under
Overfladen.,
Gravens
Tværmaal.
Tyk-
kelse.
Indhold foruden Kul, Been og Steen.
T
8t. flad Steen.
20"
18—24"
7"
ukj. Jern, lille kugleformet Leerkar.
6
do. do. do.
18
18
4
ingen Oldsager.
7
flad Steen.
18
16-20
8
ingen Oldsager.
8
do do.
16
18
8
Beltehage, spredte grove Potteskaar.
9
do. do.
12
12
5
ingen Oldsager.
10
stor do. do.
18
20-24
6
ukj Jern.
11
Brolægning.
15
12-16
6
ingen Been, ingen Oldsager.
12
aaben.
12
16
5
lille Beltehage med Hak langs ad Kan-
terne, St. af et lille Leerkar.
13
8t. flad Steen.
16
16
5
Beltehage.
14
15
flad Steen,
aaben.
12}
12}
16-24
8
5
gik i hinanden, ingen Oldsager.
16
flad Steen.
8
14
5
ingen Oldsager.
17
to flade Steen.
18
16-20
4
Beltehage, St. af Jernflbula.
18
flad Steen.
20
15
8
Beltehage.
C. Den sydvestlige Deel, sydvest for
Gruusgra vene.
Nr.
Dækning.
1
flad Steen.
2
do. do.
3
aaben.
4
Brolægning
5
flad Steen.
6
Brolægning.
7
do.
8
do.
9
do.
10
do.
11
do.
12
do.
13
do.
14
flad Steen.
15
do. do.
Indhold foruden Kul, Been og Steen.
St. af en Beltehage og af en trekantet Jernflbula, smukt
lille Leerkar (2^ X 3^"), enkelt St. af et grovt do.
spredte St. af et meget lille Leerkar.
ingen Been. ingen Oldsager, laae op til Randstenene af
en Steenrøse.
ingen Oldsager.
laae under en sammenhængende uregelmæssig Brolæg-
ning, hvorover et tyndt, kulsort Lag af Overjord.
I Nr. 7 til 10 fandtes ingen Oldsager, i Nr. 11 et
lille Leerkar (3X3^") i Nr. 12 en lille Leerskaal
m X 2i") og i Nr. 13 en Beltehage.
Beltehage, lille Leerkar (2^ X 2i").
Beltehage, spredte St. af et lille Leerkar.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
87
Nr.
Dækning.
Indhold foruden Kul, Been og Steen,
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
aabea.
st. flad Steen
flad Steen.
do. do.
aaben.
aaben.
meget svær
aflang Steen,
st. flad Steen
flad Steen.
st. aflang St
aaben.
Brolægning,
meget st. St
flad Steen,
st. flad Steen
flad Steen.
Brolægning.
do.
flad Steen.
aaben.
St. af to Beltehager, Jernfibula, spredte St. af et lille
Leerkai.
Beltehage, spredte St. af to smaae Leerkar.
ingen Been, ingen Oldsager,
ingen Been, ingen Oldsager.
Beltehage, prydet Beenbrikke (som Kannikegaard Nr.
26), lille Leerkar (2^ X 3^").
Jernfibula med Spor af Bronce.
ingen Oldsager.
iieltehage, spredte St. af et lille Leerkar (2^ X 3'').
Beltehage, spredte St. af et grovt Leerkar.
St. af to Jernfibulaer.
spredte St. af en Leerskaal (omtrent 3| X 7),
ingen Been, ingen Oldsager.
Si. af en Jernflbnla, St. af rødbrændt Leer.
St. af en smuk Beltehage med Cirkelprydelser.
ingen Oldsager.
Syv hule Broncespiraler, ^" i Tværmaal, liggende
spredte i Mulden, Broncering [1^" bred) med deri
hængende flad Stok, hvorpaa en Skyder 1^"
(PI. 9, 12), halvkuglef. Bronceflbula (c. 1\" bred)
med en lang bøiet Jernnaal, lille Bronceknap med
tre Vorter paa Hovedet, siddende paa en fem-
kantet Bronceplade, som atter var nittet paa Bronce
og Jern.
Beltehage.
Ingen Oldsager
forsmeltet Bronce og Jern.
St. af Beltehage, spredte Potteskaar. Laae ovenpaa
Handen af en Steenrø&e, c. 6" indenfor sammes
yderste Kant.
Over hele Stykket mellem Røserne omkring Gravene
27 til 30 og 32 til 34 var der en uregelmæssig
Brolægning af rue større og mindre Stene. De
flade Dækstene paa Gravene laae i Høide med
Brolægningen c. 6'' under Overfladen.
gg BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
III.
Tornegaardsbakken
i Knudsker Sogn, ^ Miil nordost for Rønne.
Gravpladsen ligger paa Randen af det høie Land tæt
ovenfor en steil Skrænt imod Lavlandet og lidt syd for en
Vei fra Rønne til Suurlykkegaardene. Paa Stedet er opført
en lille Savmølle. Grunden er Leer, hvorunder Granitklippen
kommer nær til Overfladen.
Baade nord og syd for Møllen er der mange Brand-
pletter med Kul og Been, og efter Naboernes Udsagn er
der høit oppe i den bagved liggende Mark bleven oppløiet
sorte Muldpletter. Af Oldsager fandtes den 24. Marts 1869
i omtrent 10 Pletter ikke Andet end Skaar af grove og af
smukke smaae Leerkar.
IV.
Steensh-ei
ved 42 Selveiergaard i Vestermarie Sogn, | Miil øst-
nordost for Rønne, i Vinkelen imellem Veiene til Almin-
dingen og til Østerlars Sogn.
Gravpladsen er en spidstoppet naturlig Sandbakke, hvis
Top for 50 Aar siden var kronet med en mærkelig Ring af
opreiste Stene. I Bakkens Sider er der Sandgrave. Bakken
er ilde berygtet for »Underjordiske«.
Ved Sandgravuing er der tidligere jævnlig fundet smaae
Leerkar. Et Hankekar (SjXSrO er i 1868 indsendt til det
oldnordiske Museum, og i Mulden i Karret fandtes da for-
smeltede Levninger af en rød og en guul Steenperle. End-
videre er den foran nærmere omhandlede Jernkjedel med
Broncebelægning udgravet her i Aaret 1867. Der sees
mange Brandpletter i Sandgravene, men de ere fattige paa
Oldsager.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 89
V.
Markehøi
ved 56 Selveiergaard i Vestermarie Sogn, IJ- Miil øst-
nordost for RøDne, tæt syd for Østerlars Landevei.
Gravpladsen dækker Toppen og tildeels Siderne af en
anseelig rundtoppet Gruusbakke, paa hvilken der endnu for
faa Aar siden stod en Gruppe af 4 Bautastene. Den er
ilde berygtet for »Underjordiske«. Af Bakkens Nord- og
Vestside er Meget bortgravet ved Gruustagning.
Den 17. August 1868 afdækkede jeg paa Bakkens Top
en Fiirkant af 17 X 7^ Q Alens Størrelse; 24 Brandpletter
viste sig; i de 12 af dem fandtes slet ikke Andet end Kul,
Been og Steen, i 9 andre tillige Potteskaar. I een Grav
fandtes en Beltehage, i en anden en halvkugleformet Bronce-
fibula med Jernspiral samt noget ukjendeligt Jern, og i en
tredie laae en trekantet Jernfibula og et 19V langt, 1|''
bredt Sværd. Under den sidstnævnte Grav laae 3" guult
Gruus og derunder en ny Grav, som indeholdt spredte
Potteskaar.
I Brandpletterne i Gruusgravenes Skrænter er der tidligere
fundet Levninger af to Broncetibulaer; den ene synes at
have været baandformet og den anden at have havt en smal
krum Bøile med et Hoved paa Spidsen.
VI.
Ved Udkjæret
paa 10de Selveiergaards Udlod i Vestermarie Sogn , c.
1000 Alen sydsydvest for Udkjæret.
Paa en Plet af omtrent 50 Alens Tværmaal paa en
flad leret Mark har Eieren hvert Aar oppløiet sorte Muld-
pletter og smaae Potter af »omtrent en Pægls Størrelse«.
Ingen af dem er kommet tilstede, da Eieren strax slog dem
itu for at undersøge Indholdet.
Den 4. April 1869 fandt jeg paa Markens Overflade
en stor Mængde Slakker af sammensmeltet Jern og Steen,
90 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
samt Skaar baade af smaae og af grove Leerkar. Ved
Gravning fandtes 3 Brandpletter, alle høitliggende, meget
brede og meget tynde og alle indeholdende Kul og en
Mængde af de nævnte Slakker. I den største var der ingen
Been ; i de to mindre fandtes derimod Been og i en af dem
tillige nogle Potteskaar og et Stykke Jern, formeentlig Greb-
enden af en lille Kniv.
VII.
Duebjerg
i Clemensker Sogn, | Miil vest for Kirken.
Duebjerg er en høi Bakke med en betydelig Udstrækning,
vel et Par hundrede Tønder Land stor. Paa den nordligste
Spids ligge Resterne af en Steenhøi, i hvis Overjord der
fandtes adskillige Brandpletter. Paa den vestlige Skraaning
er der flere Gange fundet Jernsager, rimeligviis i adspredt
liggende Brandpletter. Den midterste Ryg har været be-
dækket med mange store Gravhøie, af hvilke endnu adskillige
staae urørte, navnlig to store Høie lige midt paa Bjerget.
Nogle hundrede Alen vest for disse har jeg paa 14de Vor-
nedegaards Grund fundet sorte Pletter uden Been og Old-
sager (uægte Brandpletter). Tæt nord og nordost for Høiene
har der paa 15de Vornedegaards Grund og langs dennes
østlige Grændse ifølge Eierens Udsagn ligget deels et Antal
isolerede Steenrøser, deels (netop i Gaardens Grændseskjel)
en c. 80 Alen lang, c. 20 Alen bred og c. 1 Alen tyk
sammenhængende Steendynge, hvori der fandtes over fyrre-
tyve Leerkar indeholdende brændte Been samt et Par Bronce-
naale, som ved Optagelsen smuldrede bort.
Netop paa det samme Terrain nord og nordost for
Høiene findes en Mængde Brandpletter, men efterat Steen-
røserne og Steendyngen ere bortryddede, kan det ikke nu
kjendes, hvilket Forhold Brandpletterne have have havt til
Røserne og Steendyngen. Brandpletterne strække sig derhos
længere imod Syd, østen om Høiene, i Mellemrummet imellem
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 91
disse Og den Plads, hvor en tredie, nu bortgravet, meget
stor Gravhøi har staaet.
Jordbunden er løs Agerjord; den har allerede i flere
Aar været dyrket, hvorved Brandpletterne tildeels ere blevne
beskadigede.
Paa dette meget mærkelige, men desværre stærkt for-
styrrede Terrain er der i Brandpletterne fundet adskillige
temmelig fortærede Jernsager, deriblandt tre Beltehager og
en trekantet Jernfibula af den ved Kanegaard sædvanlige
Form, fremdeles et Stykke forsmeltet Bronce samt paa flere
Steder Stykker af store Leerkar med rundtløbende Furer
og af middelstore Hankepotter med de sædvanlige Bordter
af Zigzagstreger eller rundtløbende Streger. I et stort
Leerkar fandt Gaardeieren nedsat flere mindre Kar, deriblandt
en smukt forarbeidet Hankekande. I en Plet sort Muld
nogle faa Alen fra det Sted, hvor nysnævnte Leerkar vare
opgravne, fandt jeg under en lille flad Steen en grov Krukke
(6}^ X 7'0 af en i Steenrøserne hyppigt forekommende Form,
fyldt foroven med et Lag sortagtig Muld og derunder med
en tæt sammenpakket Masse af brændte Been.
VHL
Kuregaardsbakken
ved Kuregaard, 21 Selveiergaard i Clemensker Sogn, omtrent
I Miil øst for Kirken.
Det har været en rundtoppet anseelig Gruusbakke,
men hele Midten er udgravet til Velfyld, saa at kun Randene
staae tilbage. Paa Midten af Bakken har der staaet en svær,
bred Bautasteen med Runeskrift, som nu er henflyttet til
Clemens Kirke. Hele Toppen af Bakken skal have været
bedækket med Brandpletter; nu vise de sig kun ved den
vestlige og nordlige Rand af Gruusgraven.
Leerkar og Stykker deraf ere efter Eierens Sigende
hyppigt fundne i de sorte Pletter, og et lille Hankekar
92 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
(3X3^") er i Foraaret 1868 indsendt til Museet; tillige
skal der forhen være fundet Noget, der lignede Smedieslakker.
Udbyttet af mine Undersøgelser (den 30. Mai og 13. Sep-
tember 1868) har været en lang Spydspids, to Beltehager,
et ringformet Jernspænde og et Stykke af en Broncefibula.
Senere har Eieren indsendt en velbevaret baandformet Bronce-
fibula med Knopprydelser i en bred Kille langs ad Ryggen.
IX.
Æggebjerg
ved Rø Landevei, ,1 Miil øst for Clemens Kirke.
Høien er en isoleret steil Gruusbakke , forhen kronet
at en Bautasteen og endnu meget ilde berygtet for »Under-
jordiske«.
Eieren har hyppigt ved Markarbeide fundet sorte Pletter
paa Bakken. I en Gruusgrav i dens sydøstre Side fandt
jeg den 14. Juni 1869 en meget stor Brandplet, dækket af
en svær flad Steen og indeholdende talrige Beenstumper
samt et Stykke bredt, skarpt Jern, rimeligviis af et een-
ægget Sværd.
X.
15de Selveiergaard i Clemensker Sogn, J Miil nordvest
for Kirken.
I en lille Gruusbakke nordvest for Gaarden er der jevnlig
ved Gravning truflfet Pletter af sort Muld. For nogle Aar
siden fandtes i en saadan Plet Stykker af et Leerkar af
samme Slags som det nedenanførte. Nu er der nylig i
Randen af en Gruusgrav i Bakken fundet en Brandplet med
Been og derimellem et smukt Hankekar (4 X 6'') ganske
svarende til Karrene af samme Størrelse fra Kannikegaard,
samt Stykker af et stort, med rundtløbende Furer prydet
Kar, der synes at have havt samme Form og Størrelse som
de store Leerkar fra Kannikegaard.
BORNHOLMSKE BRAND PLETTER. 93
XI.
Dillehøi
paa Knudegaards Grund i Clemensker Sogn, omtrent 1400
Alen nordvest for Gaarden og J Miil nordnordvest for Kirken.
Det er en anseelig spidstoppet Sandbakke, meget ilde
berygtet for »Underjordiske«. Brandpletter dække Høiens
Top og strække sig langt ned ad Siderne. Naboerne for-
tælle , at der tidligere er fundet et Jernsværd samt en
»Kobberkjedel« og en »Messingkjedel«. Ved mit Besøg der
den 25. Mai 1869 overleveredes til mig en spids Kniv, et
Stykke af et Broncekar samt nogle Stykker af en Jernkjedel;
tillige paaviste Eieren mig, hvor en Skjoldbule (med et Par
Jernsporer indlagte i Mulden) og to Spydspidser vare ned-
gravne, samt hvor Resten af Jernkjedelen endnu henstod i
sit oprindelige Leie. Ved en Eftergravning i Brandpletterne
paa Høiens Top fandtes derhos en lille Hankepotte (3X3V),
en Skjoldbule med knuust Top, en Spydspids, noget halv-
cylindrisk Jernbeslag samt et Stykke af en bred Niptang.
XII.
Exerceerpladsen ved Hasle.
Ved Gruusgravning i Havskrænten omtrent 500 Alen
syd for Hasle var der fundet Brandpletter og deri en smuk
baandformet Broncefibula, Stykker af to andre, et lille Leerkar
(2^ X ^l'O samt Stykker af en høi Hankekande.
Ved en Undersøgelse den 24. Juni 1869 fandtes talrige
høitliggende uægte Brandpletter, men tillige i noget større
Dybde temmelig mange ægte, dækkede af svære ovale Steen.
Af Gravene optoges et lille Leerkar (IJ X2J'')j ^^ ^^- '^^•
(gik itu), spredte Stykker af et middelstort do., en halv-
rund Kniv med et rundt Hul igjennem, Stykker af en Belte-
hage, mere Jern samt en Klump halvbrændt Leer. Senere
er der fundet et lille Hankekar (3 X 4]''), en lille Leer-
skaal (If X 21") » ®° ^^^'^ halvmaaneformet Kniv og en
94 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
prydet Beenbrikke som Kkgd. Nr. 26 med een Kreds af
Huller ovenpaa og tre Kredse af Huller underneden.
XHI.
Tasseveien
^ Miil øst for Hasle paa 39de Selveiergaards Parcel i
Rutsker Sogn.
Omtrent ved Midten af den korte Landeveistrækning,
»Tasseveien«, som østen om Hasle forbinder Veien fra Rønne
med Veien fra Allinge, ligger tæt ved Veiens østlige Side
en lille Gruusgrav, hvor mange Brandpletter ere synlige.
Gruusgraven er anbragt i en flad Jordforhøining, hvis
Top tildeels er bortpløiet. Ved Sløifningen fandtes i sin
Tid mange sorte Pletter med Potteskaar; ligeledes ere saa-
danne fundne ved Pløining paa Marken deromkring. Af
Pletterne ved Gruusgraven optoges den 18. Juli 1869 mange
Beenstykker og Potteskaar, tildeels af smaae Kar, men ikke
andre Oldsager.
XIV.
Snels H^i
i Rutsker Sogn, c. 1000 Alen øst for Ilte Selveiergaard og
I Miil nord for Kirken, tæt ved Grændsen af Olsker Sogn.
Høien er en naturlig Sandbakke. Den synes i betydelig
Udstrækning at være brolagt, og i og under Brolægningen findes
tydelige Brandpletter. Endvidere findes saadanne rundtom
Høiens Fod indtil en Afstand af mindst 30 Alen derfra.
Den 28de Marts 1869 foretoges en Eftergravning. Ved
Østsiden af Høien laae Brandpletterne i 12 til 18" Dybde
uden særlig Dækning; de vare tynde og temmelig brede og
indeholdt mange Steen, men ingen Oldsager. Ved Høiens
Vestside fandtes en meget stor Brandplet (3 Alen i Tvær-
maal og 8" tyk), hvoraf der optoges Stykker af en Bronce-
fibula, en halvrund Kniv og et smukt lille Leerkar (2 X 3^').
I
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 95
XV.
Pilegaard
33te Selveiergaard i Olsker Sogn, J Miil østsydøst for
Kirken.
I Toppen af en Sandbakke tæt syd for Gaarden, hvor
der har staaet en Gruppe af 5 Bautastene, er der hyppigt
i sorte Pletter i Jorden fundet Oldsager, navnlig et Sværd, en
Broncekjedel og mange Leerkar, hvoraf et lille smukt Kar
(2J X 3f O er i Behold. Overfladen af Bakken er for en
stor Deel bortsløifet. Den 13. Juli 1869 fandt jeg Bakke-
toppen bedækket med Skaar af smaae og store Leerkar,
deriblandt mindst 6 Hanke af eenhankede Kar, St. af
mindst 2 fleerørede Kar, St. af et lille verticalstribet Hankekar,
St. af et middelstort fleerøret Kar af sædvanlig Form til-
syneladende overtrukket med hvidt Leer samt af to andre
Kar med lignende Udseende. Endvidere fandtes paa Marken
St. af en puklet Broncefibula og af en anden, der synes at
have været baandformet, St. af et Broncekar, St. af en
Jernkniv, et lille Stykke af en smuk Redekam afBeen, St.
af et Beenskaft samt endelig St. af en lang Spydspids af
Flint. Kun een uforstyrret Brandplet fandtes; den indeholdt
St. af et tveægget Sværd (1|'' bredt med 4^'^ langt Fæste)
en Kniv (6^'' lang), St. af en høi Leervase samt et knuust
middelstort Leerkar af sædvanlig Potteform.
Paa en anden lille Bakketop tæt nordost for Gaarden
fandtes ligeledes mange Brandpletter og deri et lille rundbuget
Leerkar (3 X 4f ''). Ved Siden af en Brandplet, nogle
Tommer udenfor dens Rand, var nedsat et smukt stort
Leerkar med en ophøiet rundtløbende Stribe samt fire rundt-
løbende Furer over Striben og tre under den; Karret synes
at have været rundbuget; paa den ophøiede Stribe sade
flere smaa Ører; det var fyldt med sædvanlig Jord og med
Skaar af en stor smuk Hankekande.
96 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
XVI.
Lyrs Skov
i Østermarie Sogn.
Gravpladsen ligger tæt ved den sydlige Bred af Gyl-
densaaen omtrent midt imellem Søndre Gildesbo og 36te
Selveiergaard paa en ryddet Plet i Nordkanten af Skoven.
Den har havt en Udstrækning af omtrent 60 Alen fra Nord
til Syd og 20 Alen fra Vest til Øst, men er næsten ganske
bleven forstyrret ved den skete Opbakning og Pløining af
Jorden.
Ved at grave i en endnu urørt Kant deraf fandt jeg
den 1. April 1869 mange og store Brandpletter (indtil li
Alen i Tværmaal) dækkede af meget store flade eller ovale
Steen, tildeels saa svære, at to Mænd neppe kunde vælte dem.
Paa et Stykke af omtrent 4 X »^ D Alens Udstrækning fandtes
c. 4" under Overfladen en meget smuk Brolægning, sat af
runde, glatte og næsten lige store Steen (c. b" i Tværmaal),
og i denne Brolægning v^re de store flade Dæksteen ind-
fattede. Mange af Brandpletterne, selv de, der vare dækkede
med svære Stene, indeholdt imidlertid ikke Been men kun
blaasort Muld med Kulstykker, og deri fandtes ingen Old-
sager. I det Hele var Udbyttet kun ringe, idet der i om-
trent 20 Pletter kun fandtes en smuk lille Leerskaal (IfX^'O'
enkelte spredte Brudstykker af grove Leerkar og noget
ukjendeligt Jern. Eieren afleverede derimod som tidligere
fundet der paa Stedet en halvmaaneformet Kniv og et Stykke
af en spids Kniv. Paa den ryddede Pløiejord fandtes mange
Steder, hvor Jorden var sort, og paa Overfladen laae Brud-
stykker af smaae Leerkar samt enkelte ukjendelige Jernstykker.
XVII.
Frigaard
12te Vornedegaard i Povlsker Sogn, tæt øst for Kirken.
I en lille Gruusbakke vest for Gaarden er ved Udgrav-
ning af Veifyld efterhaanden bleven iagttaget mange sorte
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 97
Pletter, og af en af disse er der engang udtaget et lille
Leerkar af et Par Tommers Høide.
Den 8 September 1868 fandtes adskillige sorte Pletter
i Gruusskrænten tæt under Grønsværet. De indeholdt Been
men ingen Oldsager.
Den nord for Kirken liggende store Høi har hidtil ikke
kunnet undersøges.
XVIII.
Boesgaard
29de Selveiergaard i Pedersker Sogn, ^ Miil sydost for Kirken,
I Miil fra Øleaaens Udløb.
Paa en med Flyvesand overføgen Mark nordvest for
Gaarden er der ved Gravning fundet mange sorte Pletter i
det oprindelige Jordsmon. I den opgravne sorte Muld fandt
jeg den 6. Januar 1870 tydelige Stykker af brændte Been.
Eieren havde ved Gravningen fundet adskillige smaae Leerkar
samt Broncefibulaer og overleverede mig et halvt lille Kar
af en for Brandpletterne characteristisk Form saavelsom
Bøilen af en Broncefibula.
XIX.
Brogaard
30te Selveiergaard i Aaker Sogn, tæt vest for Læsaaen,
i Miil syd for Aa Kirke.
Umiddelbart syd for Landeveien fra Rønne til Povlsker
ligger c. 150 Alen fra Læsaaen en stor Gravhøi paa en
lav Gruusbakke. Omkring Foden af Høien indtil en Afstand
af vel omtrent 50 Alen findes Brandpletter med brændte
Beenstykker. Oldsager ere hidtil ikke fundne.
Nogle Kæmpehaie.
Foruden de ovenanførte større og mindre Gravpladser
ere mangfoldige Kæmpehøie enten heelt bedækkede med
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 7
9g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Brandpletter eller dog benyttede til enkelte Begravelser af
denne Art, enten i Toppen og Siderne af Høien eller,
raaaskee endog fortrinsviis, under Høiens yderste Rand.
Der er imidlertid ikke fundet mange Oldsager p^a disse
Steder. Særligen kan nævnes:
A. En Gravhøi paa Nylars Klint*), bortgravet i
Efteraaret 1866. Ifølge Eierens temmelig vaklende For-
klaringer synes Høiens Kjerne at have bestaaet af sædvanlig
Jord, hvorover der laae et c. IJ Aien tykt Lag af Rullesteen,
der atter dækkedes af en tyndere Jordskorpe. I denne laae
der rundt om paa Høien talrige Pletter af sort Muld med
Beenstumper. Under Randen af Høiens Fod syntes der at
være en Ring af store Stene. Ved en af dem fandtes et
eenægget Jernsværd, saaledes at Fæstet laae inde under
Stenen. To andre Sværdfæster fandtes ganske paa lignende
Maade, men Klingerne vare oprustede. Oppe i Høiens Sider
blev fundet flere Leerkar, hvoraf eet er i Behold, (3iX3|'0>
fremdeles et fiirkantet Jernspænde samt en baandformet og
en anden Broncetibula, hvoraf den første har indslaaede
Cirkelprydelser. Fibulaerne fandtes imidlertid ikke i sort
Muld men i sædvanlig Jord, og der laae en ubrændt Under-
kjæbe af et Menneske ved dem. I og under Steenlaget
fandtes mange Leerkar for det Meste fyldte med brændte
Been; i et af dem blev fundet en lille Broncering.
Eierens Beretning er ingenlunde klar. Mig synes den
imidlertid at tyde paa, at Høien var en »Steenhøi«, at de i
Steenlaget indeholdte Leerkar vare fra Broncealderec , men
at derimod det lille Leerkar var et Brandpletskar, og at
Sværdene vare fundne i Brandpletter, hvor maaskee Høiens
oprindelige Randstene ere benyttede som Dækstene, hvis
ikke samtlige de paagjældende Stene netop ikkun have været
*) Høien laae paa en Parcel hørende til Vestermarie Sogn. Det
er det samme Fund , som omtales i Aarbøger for Nordisk
Oldkyndighed 1868 S. 137—38.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 99
Dækstene over Brandpletter og altsaa ikke en med Høiens
Opførelse samtidig Steenring (jfr. nedenfor under B), samt
endelig at Broncefibulaerne, hvoraf i det Mindste den ene
ifølge sin Form og sine Cirkelprydelser temmelig nøie svarer
til Fibulaer fra Kannikegaard , vare saratidige med Brand-
pletterne men havde hørt til en lignende exceptionel Be-
gravelse af et ubrændt Lig som Gravkisterne ved Kannike-
gaard og adskillige Grave paa Dovr Aas.
B. En Gravhøi ved Skovgaard, 65de Selveiergaard
i Clemensker Sogn. I de ved Høiens Gjennemgravning frem-
komne Skrænter saaes ingen Brandpletter, derimod viste sig
fire saadanne, netop hvor den nordlige Rand af Høiens Fod
havde staaet. De havde alle havt temmelig svære Dæk-
steen. Tre af dem vare forstyrrede; i den fjerde fandt jeg
den 25de Mai 1869 et lille Leerkar (itu), en lille Bronce-
ring, to sammensmeltede Jernfibulaer(?), og en Jernspiral
{2" lang) med en Knop paa hver Ende og et Baand om
Midten (kan have hørt til en Fibula som Thorsbjerg IV fig. 10).
C. En Gravhøi ved 25de Selveiergaard i Aaker
Sogn. Høien var sløifet, men hvor Randen af dens Fod
havde staaet, fandt jeg den 18de Marts 1869 to Brand-
pletter; i den ene laae der Beenstumper og Stykker af to
smaae Leerkar, hvoraf det ene havde været 3'' høit og c.
3^'^ bredt, og det andet kun 1^" høit og maaskee 3" bredt.
D. En Gravhøi paa den nordligste Top af Due bjerg
paa en Parcel af den 15de Vornedegaard i Clemensker Sogn.
Høien var en stor og bred Steenhøi, hvor et Lag af større
og mindre Steen af omtrent 1| Alens Tykkelse dækkedes
af en omtrent | Alen tyk Overjord. Halvdelen af Høien
var bortgravet, og ved dette Arbeide var der i Stenlaget
fundet adskillige store Leerkar fyldte med brændte Been og
i Overjorden mange sorte Pletter. Selv har jeg i den ved
Bortgravningen fremkomne Skrænt fundet tre sorte Pletter
i Overjorden; den ene indeholdt kun Kul og sværtede Steen,
de andre to indeholdt ogsaa Been og en af dem tillige Brud-
7*
^QQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Stykker af et middelstort med Stregeprydelser forsynet
Leerkar, der havde ligget med Bunden opad.
Endnu skulle her ikkun tilføies nogle Bemærkninger
om et Par mærkelige Localiteter, som hidtil ikke ere blevne
tilstrækkelig undersøgte , og som derhos paa Grund af skete
Forstyrrelser ei heller i Fremtiden kunne ventes at ville
blive fuldt oplyste.
Dovr-Aas eller Dueaas*)
I Miil nord for Rønne paa Landeveien til Hasle.
Det er en lav, flad Jordforhøining tæt syd for Skov-
fogedhuset ved Sandflugtsskoven. Landeveien til Hasle gaaer
midt over den. Hvad der ligger øst for Landeveien er for-
styrret ved Gruusgravning og paafølgende Udjævning af
Gravene. Af det vestlige Stykke er den sydlige Trediedeel
heelt bortgravet til Veifyld. Den tilbagestaaende nordvest-
lige Deel af Bakken undersøgtes den I9de October 1868 og
fandtes at bestaae af et haardt Gruuslag af omtrent ^ Alens
Tykkelse, hvorunder der laae guult Sa,nd. Af gamle Be-
gravelser fandtes intet Spor.
Derimod er der ifølge Landinspecteur Lunds foran ci-
terede haandskrevne Beretning i Aaret 1820 ved Lande-
veiens Indgrøvtning fundet et Sværd og to Spydspidser samt
en Skjoldbule, Alt af Jern. Skjoldbulen var ifølge en deraf
given Tegning nøiagtigt overeensstemmende med de med Tap
forsynede Skjoldbuler fra Brandpletterne ved Kannikegaard
og i Dillehøi. Sværdet havde en smal Grebtunge, anbragt
i Fortsættelse af Klingens Midte; Fæstet var 5" og Klingen
*) En Due hedder i Almuesproget »Dov« , Dueodde »Dovudd«,
Duebjerg »Bovbjerg«. Men det kan ikke være correct, naar
»Dovr Aas« pleier i Skriftsproget at gjengives ved »Due-
aas«; det maatte i alt Fald være »Dueraas«.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. lOl
23" lang, Klingens Brede var 2^". Den ene Spydspids
havde sædvanlig Lancetform og var 8" lang; den anden
synes at have havt Modhager.
Endvidere er der ved Gruusgravning i det nu sløifede
sydvestlige Hjørne af Bakken i Aarene 1848 til 1853 fundet
heelt mærkelige Oldsager. Fundene fra Aaret 1848 ere be-
skrevne af Justitsraad Herbst i Annaler for nordisk Old-
kyndighed for 1849 S. 384 og flg. ' De der givne Oplysninger
gaae ud paa, at der i Sommeren 1848 to Alen under Over-
fladen fandtes Levningerne af fire ubrændte Lig i det løse
Gruus uden Steenkiste, ledsagede af to Jernsværd, en Jern-
kniv og en flaskeformet Leervase. Sværdene vare eenæggede,
det ene 22" langt og l^'^ bredt, det andet rimeligviis af
samme Størrelse; Fæsterne vare smeddede i Fortsættelse af
Klingens Ryg og noget krummede fremefter. Disse Sværd
vare saaledes i Størrelse og Form nøie overeensstemmende
med Sværdene fra Brandpletterne ved Kannikegaard. Kniven
findes ikke afbildet; men dens Længde: 5|", svarer til
Knivene fra Kannikegaard. Endelig er Leervasen (6J X ^")
i Størrelse, Form og Prydelse aldeles svarende til lignende
Leerkar fra Kannikegaard.
Neppe 1 Alen derfra og kun i en Dybde af J Alen
fandtes en af smaae Stene sat Kiste, 1| Alen lang og
dækket af en flad Steen. Deri laae Kul og brændte Been
samt et Jernsværd (26 X 2|"), Rester af et lignende, en
Spydspids (10^'), Spidsen af en Kniv, en Skjoldbule {Q" i
Tværmaal, Randstykket iberegnet) med afbrudt Tap, en
Nagle med et stort Hoved, et lille concavt Jernbeslag
(3Xi")» Resterne af en Jernkjedel samt et lille Leerkar
(3 X ^i")' Sværdene vare eenæggede; Fæsterne sade imid-
lertid ikke i Ryggens Forlængelse, men mere henimod Midten,
og Breden af Klingerne var noget større end de hidtil i
Brandpletterne fundne Sværds. Spydspidsen svarer til flere
fra Brandpletterne. Skjoldbulen synes efter Tegningen at
være fuldkommen overeensstemmende med dem fra Kannike-
1()2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
gaard og Dillehøi; at Tappen er afbrudt har sit Sidestykke
i de Beskadigelser, som flere Skjoldbuler fra Brandpletterne
have været underkastede. Naglen har vistnok tjent til at
befæste Skjoldhaandtaget. Jernbeslaget synes at være nøi-
agtigt svarende til de halvcylindriske hule Jernbeslag, som
ere fundne i Brandpletterne baade ved Kannikegaard og i
Dillehøi. Jernkjedelen er noget mindre end Kjedlerne fra
Steenshøi og Dillehøi, men synes at være forfærdiget ganske
paa samme Maade. Leerkarret er endelig fuldkommen over-
eenssteramende med adskillige fra Brandpletsfundene.
Endvidere var der rundt omkring paa Bakken fundet
mangfoldige andre Begravelser indeholdende Kul, brændte
Been, Stykker af Jernsager og Leerkar, der uden at være
omgivne med Stene vare nedlagte i det løse Gruus. Justits-
raad Herbst, der besøgte Stedet i Efteraaret 1848, men
ikke havde Leilighed til selv at anstille nogen omfattende
Undersøgelse, fandt flere saadanne Begravelser i Gruus-
gravenes Skrænter, alle omtrent 12" under Overfladen; i
en af dem laae et lille Leerkar {2\ X 2f") med Bunden
opad. Kort efter indsendtes fra lignende Begravelser paa
Dovraasen nogle Stykker af to eenæggede Sværd, hvis Fæster
svarede til dem fra den fornævnte Steenkiste med brændte
Been. Fremdeles indsendtes fra samme Gruusgrav et lille
Leerkar (If X 2^")-
Endelig omtaler Justitsraad Herbst, at der i Flyve-
sandet i Nærheden hyppigt fandtes lignende Begravelser,
samt at der i en Skrænt nogle hundrede Alen sydvest for
Gruusgraven saaes et heelt Lag af Kul og brændte Been
med enkelte Skaar al^- store Leerkar. Denne Skrænt var
ifølge en Meddelelse fra Justitsraad Herbsts Ledsager, Skov-
foged Lund, Skrænten ved Nebbe Odde » Miil nord for
Rønne. Det sorte Lag har maaske været af samme Be-
skaffenhed som det ovenfor Side 5 berørte sorte Lag
ved Grønnebæk, ] Miil nord for Nebbe Odde. Nu er
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 103
Laget i Nebbe Odde aldeles forsvundet ved Skræntens
Nedstyrtning.
Ifølge Meddelelse fra Museet for nordiske Oldsager er
der endvidere i Aaret 1853 af Skovfoged Lund indsendt fra
Gruusgraven i Dovr Aas:
a. Brudstykker af et Jernsværd, et overbrudt Jern-
spænde samt nogle sorte Potteskaar, fundne l^ Alen under
Overfladen midt i en Steensætning af mindre Steen; under
Steensætningen, c. 2 Alen under Overfladen, laae et heelt
Menneskeskelet;*
b. Brudstykker af et andet Jernsværd af Form som
de i Begravelsen med de fire ubrændte Lig forefundne samt
Stykker af to sorte Leerkar; disse Sager laae i en lignende
Steensætning som Fundet a og kun 7 Alen i Sydost der-
fra; IJ Alen under Steensætningen laae ligeledes et ubrændt
Skelet ;
c. Et 61" høit rundbuget Leerkar, prydet med en
Bordt af Skraastreger og derimellem indstukne Prikker; det
stod 5 Alen sydost for Fundet b under en 1| Alen tyk Steen
i et dertil omhyggeligt dannet fiirkantet Rum; ^ Alen dybere
laae Levninger af et ubrændt Skelet;
d. Et Par sølvbelagte Broncesporer med Jernpig, af
Form som Worsaae Nordiske Oldsager Nr. 356 samt nogle
til Sporeremmene hørende Sølvbeslag; de laae ved Lev-
ningerne af et ubrændt Lig 6 Alen sydost for c under en
Il Alen tyk og 2{ Alen lang Steen;
e. Et 2|" høit kopformet Leerkar med et stort Øre.
Dovraasen maa efter disse Oplysninger ansees for at
have været en Gravplads fra Brandpletfetiden. I adskillige
Henseender har den ganske vist frembudt eiendoramelige
Forhold; men Særegenhederne ere dog ikke anderledes, end
at man uden Overraskelse vilde kunne vente at gjenfinde
dem andetsteds , navnlig ved Sydspidsen af Kannikegaards
Gravplads. Ved Ettergravninger paa selve Dovraasen lader
104 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
Sagen sig neppe nærmere oplyse, da den tilbagestaaende
Deel af Bakken ikke synes at indeholde flere Grave.
Bakkegaard
i Østermarie Sogn, ^ Miil nordnordvest for Kirken.
Ovenpaa en flad Klippe, J Alen under Jordens Over-
flade fandtes i Aaret 1855 ifølge Meddelelse til Museet fra
Skovrider Fasting tolv til sexten smaae Leerkar fyldte med
• Aske«; af Steensætning omkring dem var der intet Spor.
Fire af dem bleve indsendte til Museet; dé tre vare runde,
kun I" høie og l\** i Tværmaal, det fjerde var ovalt, 1"
høit, 1§" langt, 1^'' bredt og prydet med udstaaende Knopper.
Da den sorte Jord, der findes i Brandpletskarrene,
naar den er sandblandet og løs og derhos noget blandet
med Beenstykker, stadigen af Almuen herovre betegnes som
»Aske«, har jeg den Tro, at disse smaae Kar simpelhen
ere fundne i Brandpletter. Det lille ovale Leerkar er ganske
vist med Hensyn til sin Form uden noget Magestykke iblandt
de hidtil fremkomne Brandpletsfund, men Prydelsen med
udstaaende Knopper paa Siderne findes paa et lille Kar fra
Kkgd. Nr. 160. (PI. 9, 14).
Ørne- eller Urnekullerne*)
i Miil syd for Hasle.
I det oldnordiske Museums antikvarisk-topographiske
Archiv findes en haandskreven Beretning af Aaret 1816 fra
') Almuen kalder dem »Ørnekullerne«, og hvis Stedets
Navn overhovedet er dannet af Befolkningen, maa » Ørne-
kullerne a (eller maaskee »Ørnekulen«) være den rette Be-
nævnelse. Ordet »Urne« kjendes ikke af Almuen herovre.
I et Brev af Aaret 1809 fra Sognepræsten (Gid. Museums
Archiv) betegnes Stedet allerede som »en Plads kaldet Ørne-
kule«. Hermed kan det sammenholdes, at en stor Gruppe
af Steenrøser ved Torpegaard i Clemensker Sogn af Almuen
kaldes » Ørnepynterne « .
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 105
afdøde Biskop Munter om, at der i Flyvesandet syd for
Hasle*) laae en Mængde smaae Høie, hvis Overflade
var brolagt i stjerneformede eller hjertedannede Mønstre
med smaae Steen , under hvilke der i faa Tommers eller
en halv Alens Dybde fandtes Urner af forskjellig Størrelse,
undertiden store med tre, fire mindre i dem. I Urnerne
var der Aske og Metalfragmenter, i og udenfor dem farvede
Glasperler. Metalfragmenterne vare at Kobber og Jern,
undertiden ret smukke Fibulaer »ligesom de, der findes i
Italien«. Trækul saaes i Mængde. Man havde fundet store
Stene paa tre smaae, hvorunder Urner stode, eller store
Stene paa Kant med en Urne derunder. Itølge Antiquar.
Annaler IV, 185 har Biskop Munter senere skjænket Museet
ni Urner fra dette Sted, hvoriblandt en treøret og tre
meget smaae.
I Aaret 1817 modtog Museet fra samme Sted (Anti-
kvariske Annaler III, S. 359) en Klinge af et Jernsværd,
en Spydspids af Jern, en Skjoldbule af do., en Niptang at
do., et middelstort, smukt prydet Leerkar (4| X 6^") og
sex Smaakar (fra li X 2 til 3 X 3^")- I samme Aar
oversendtes igjennem Marskalk Hauch (Museets Archiv) »et
lidet Guldsmykke«. — I Aaret 1844 indsendtes (Museets
Archiv) ti smaae Perler; »der disse Perler fandtes«, skriver
Indsenderen, »fik jeg en Urne uskadt en Pægl stor.«
£t betydeligt Fund blev i Aaret 1833 gjort af daværende
Prinds Frederik (Frederik VII), som lod udgrave den største
af alle Smaahøiene (Nordisk Tidsskr. for Oldk. H, S. 260)
og deels i denne, deels i andre af Høiene forefandt en
Fibula »med en Bugt og en Flade paa Midten af denne«,
*) Ifølge samme Notice af Biskop Munter fandtes en lignende
Gravplads i Flyvesandet nord for Rønne. Høiene vare der
større og Brolægningerne indtil 20 Alen i Tværmaal med tre
større Stene i Midten. Nutildags er denne Gravplads ikke
længere kjendelig; enten er den forstyrret ved Jordens Op-
dyrkning eller maaskee tilføget med Sand.
106 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
en lille Niptang, en Kniv og Stykker af tre do., Alt af
Bronce, to Naale af Kobber, en lille fiirkantet og en rund
Metalplade med fremstaaende Stifter, hvorpaa der sad farvede
Glasperler, samt i Alt 57 Perler, deels af blaat, grønt eller
hvidt Glas, deels af en rød brændt Leermasse, foruden en-
deel uformeligt, sammensmeltet hvidt Glas. Fibulaeu, Metal-
pladerne med Stifter og Perler samt alle Glas- og Leer-
perlerne og det smeltede Glas fandtes i den største af
Smaahøiene (Museets Archiv).
Desuden er der i Tidernes Løb af mangfoldige Personer
bleven gravet i Ørnekullerne og derved navnlig fundet en
Mængde Glas- og Steenperler; og endnu stedse findes
jævnlig Perler, smaae Jernstykker og Skaar af prydede
Leerkar i Ruinerne af Smaahøiene. Men om Oldsagernes
Forhold til de oprindelige Begravelser og disses nærmere
Beskaflfenhed kan aldeles ingen Oplysning tilveiebringes.
Paa det omhandlede Sted findes to særskilte Grupper
af Smaahøie. Høiene i den østlige Gruppe, som vistnok
ere dem, hvortil alle Beretninger sigte, og hvor alle Fundene
ere gjorte , ere nu samtlige aldeles forstyrrede. Af deres
Levninger synes det imidlertid at fremgaae, at de kun have
været dækkede med en Brolægning af et enkelt eller dobbelt
Lag af Haandsteen, hvorunder det gule Sand blandet med
enkelte Kulstykker strax træder frem. De spredte Smaa-
høie i den vestlige Gruppe ere derimod tildeels urørte, men
deres Beskaflfenhed synes at være heelt anderledes, idet de
ikke have Brolægning men derimod heelt igjennem til Bunden
(omtrent 12 til 18") bestaae af ildskjørnede Steenbrokker
blandede med sort Sand og enkelte Kulstykker. Ved en af
mig foretagen Undersøgelse af et Par af disse sidstnævnte
Smaahøie fandtes intet Spor af Oldsager.
Ørnekullerne (a: den østlige Gruppe deraf) have ifølge
alle ovenanførte Beretninger været et meget mærkeligt Sted.
Jernvaaben og Leerkar, der efter Beskrivelsen stemme nøie
overeens med Brandpletternes Kar, forekomme tilligemed
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. " 107
Knive og Naale af Bronce og Kobber, der sikkerlig maae
hidrøre fra Broncealderen. Selve Høiene have i deres Ydre
megen Lighed med Steenrøserne men ere i deres indre
Bygning forskjellige fra dem, for saa vidt de kun ere bro-
lagte og ikke heelt igjennem opførte af Steen. Muligt er
det, at vi her have en Overgang fra Broncealderens til
Jernalderens Begravelser, og at Oldsagerne netop hidrøre
fra selve den Periode, da de ældre Bronceredskaber brugtes
i Forening med de nyere Jernredskaber. Men det er paa
den anden Side ikke umuligt, at der her foreligger en
Blanding af forskjellige Tiders Begravelser, saaledes at Be-
nyttelsen af en ældre Gravplads er bleven fortsat ind i
Brandpletstiden, paa samme Maade som det ovenfor er
paaviist at være skeet ved Kanegaard og paa Duebjerg. I
ethvert Fald vidne Ørnekullerne om det nøie Forhold imellem
Befolkningerne i Broncealderens sidste Tider og i Jernalde-
rens første Tider, hvilket allerede ved flere andre Leilig-
heder har kunnet paavises i det Mindste for Bornholms
Vedkommende.
Forøvrigt maa Spørgsmaalet om den rette Tydning af
Ørnekullerne staae hen , indtil der enten af Flyvesandet der
paa Stedet maatte fremdukke nye Smaahøie, eller muligen
et andet Sted maatte frembyde lignende Forhold under saa-
danne Omstændigheder, at Gaaderne kunne løses.
iQg BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
FORTEGNELSE OVER AFBILDNINGERNE.
PI. 1. Eenæggede Jernsværd, S. 17.
1. Kannikegaard 97. — 2. Kkgd. B. — 3. Kkgd. 103. —
4. Markehoi.
PI. 2. Sværd og Daggerter af Jern, S. 17—18. 1. Tve-
ægget Daggert eller kort Sværd. — 2. Langt, tveægget
Sværd. — 3. Eenægget Sværd. — å. Sammerullet, een-
ægget Sværd.
1, Kannikegaard 82. — 2. Kkgd. 153. — 3. Kkgd. 126. —
4. Kkgd. 130.
PI. 3. 1 — 2. Jernbeslag til Sværdskeder? S. 18 og 32;
(1. Midtbeslag? 2. Randbeslag?) -— 3—6, Beltehager af
af Jern, S. 21. — 7—10. Spænder, S. 25 (7—9 af Jern,
10 af Bronce). — 11—12. Skjoldhaandtag af Jern, S. 19.
— 13. Broncebeslag til et Skjold eller et Drikkehorn. —
14—16. Skjoldbuler at Jern, S. 19 (14. med lang Tap,
15. tragtformet med Broncebelægning paa Randstykket,
16. af sædvanlig Form).
1. Kannikegaard 148, 154 eller 161. — 2. Dillehøi. —
3. Kanegaard A 6. — 4. Kkgd. 44 eller 45. — 5. Kanegaard B 1.
— 6. Kkgd. 44 eller 45. — 7—9. Kkgd. — 10. Kkgd. 155.
— 11—12. Kkgd. C eller D. — 13. Kkgd. 154. — 14. Kkgd. 152.
— 15. Kkgd. 150. — 16. Kkgd. C eller D.
PI. 4. Spydspidser af Jern, S. 18. 1, 4, 3 og 8 i\\
Kastespyd, 2, 3, 6 og 7 sædvanlige Spydspidser. — 9. Jern-
hammer , S. 31. — 10- 12. Jernpreen og Niptænger af Jern, S. 30.
BORNHOLMSKE BRANDPLETTER 109
— 13—16. Sporer, S. 20 (Fig. 13 af Bronce, de øvrige
af Jern).
1. Kannikegaard 152. — 2. Kkgd. — 3. Kuregaard. —
4. Kkgd. 103. — 5—6. Kkgd, — 7. Dillehøi. — 8. Kkgd. —
9. Kkgd. C. — 10—11. Kkgd. — 12. Kkgd. A. - 13. Kkgd. 83.
— 14. Dillehøi. — 15. Kkgd. — 16. Kkgd. 146.
PI. 5. 1. Jernsax, S. 30. — 2. Høstkniv ai Jern, S. 29.
— 3-9. Jernknive, S. 28 (3—5. spidse, 6. halvrund, 7—8.
halvmaaneformede, 9. sammenrullet).
1. Kkgd. 86. — 2. Kkgd. E. — 3—6. Kkgd. — 7. Kkgd. 22.
8. Hasle. — 9. Kkgd. 162.
PL 6. 1 — 3. Jernnøgler, S. 30. — 4. Vinkelhøiet Jern,
5. 53. — 5—6. Bronceheslag . — 7—9. Leer skive og Leer-
perler, S. 34. — 10 og 12. Beenbrikker, S. 33. — 11. Sand-
steensskive, S. 34.
1. Kannikegaard 162. — 2. Kkgd. 156. — 3. Kkgd. —
4. Kkgd. 158. — 5. Kkgd. 81. — 6. Kkgd. 86. — 7. Kkgd. 52.
— 8. Kkgd. 42. — 9. Kkgd. 13. — 10. Kkgd. 26. — 11. Kkgd, 60.
— 12. Kkgd.
PI. 7. Fibulaer, S. 22. 1, 6, 7, 8 o^ 10 med Kam
(10. af Jern, de øvrige af Bronce); 2 — 4 og 9 puklede
Fibulaer (9. af Jern, de øvrige af Bronce); 5, 12 og 14
baandformede F. af Bronce; 13 korsformet F. af Bronce.
1—12 og 14. Kannikegaard B, C. og D. — 13. Kkgd. 139.
PI. 8. Fibulaer, S. 22. 1,2,3, og 11. af Jern med
tilbagebøiet Spids (2. af trekantet Form). — 4. af Bronce.
— 5. af Bronce, Form som Vimose 1, 30. — 6. Guld-,
Glas- og Steenperler til Halsbaand, S. 25. — 7. Berlok af
Guld, S. 26. — 8. Fibula af Bronce. — 9-10. Halvkugle-
dannede Fibulaer af Bronce. — 12. af Bronce. — 13. af
Bronce, Form som Nydam 5, 14.
1. Kannikegaard A eller C. — 2. Kanegaard A. 21. —
3. Kkgd. A eller C. — 4. Kkgd. 87. — 5. Kkgd. 160. — 6.
Kkgd. C og D. — 7. Kkgd. 86. — 8. Kkgd. 162. — 9. Kane-
) 10 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER.
gaard A. 22. — 10. Markehøi. — 11. Kkgd. A eller C. — 12.
Kkgd. 142. — 13. Kkgd. 155 eller 160.
PI. 9. 1—6. Hængedopper, S. 32. (4. af Jern, de
øvrige at Bronce. Fig. 1 har en Skruegænge om den ikke
kløftede Ende). — 7—11. Broncedopsko og Broncekjæder til
Drikkehorn, S. 31. (7. ender forneden i et Oxehoved).
— 12. Hængemykke af Bronce, S. 27. — 13—15. Leerkar,
S. 36. (13. Hankekande; 14. lille Kar med Knopper paa
Siden; 15. flaskeforinet Kar).
1. Kannikegaard C eller D. — 2. Kkgd. 74. — 3. Kkgd. 155.
— 4. Kkgd. 162. — 5. Kkgd. C eller D. — 6. Kkgd. 75. —
7. Kkgd. 154. — 8. Kkgd. 153. - 9. Kkgd. 161. — 10. Kkgd.
153. — 11. Kkgd. 146. — 12. Kanegaard C 31. — 13. Kkgd.
165. - 14. Kkgd. 160. — 15. Kkgd. 127.
Pi. 10. Leerkar, S. 32. 1—3. Smaae hankeløse Kar.
4—6. Middelstore Hankepotter. — 6—7. Smaae Hanke-
potter. — 8—9. Smaakrukker af raat Arbeide. — 10—11.
Verticalstribede Kar. — 12. Bægerdannet Skaal. — 13 — 14.
Middelstore Hankepotter.
1 — 2. Kannikegaard. — 3. Kanegaard C 11. — 4 — 5. Kkgd.
— 6. Hasle. — 7—9. Kkgd. — 10. Kkgd. 112. — 11. Kkgd.
189. — 12. Kkgd. 8. — 13—14. Kkgd.
PI. 11. Store Leerkar. 1. Treøret Kar. — 2. Fem-
øret Kar.
1. Kannikegaard 151. — 2. Kkgd. 165.
PI. 12. Stort tiøret Leerkar fra Kannikegaard E.
\
^i:
3. \
2. i
1- i
h. .
4. I
I
14. i
3.
2. 1
8. \ 11.
10.
9. ^
12. ^
13 a.
14. ?
15. !
16. i
5. J
9. i
4. i
r-TmrgrS«?
5. \
10 a.
11. !
12. i^
:
2. t
3. f
6. I
5. ?
13. 4
14. I
9 2
5.
10.
2
12. I
13. I
10
-Æ'^fte
4a
1 Vif' , ^''^JlWiii
10.
12.
U.
11
12
HARALD HARDRADE I LIMFJORDEN.
AF A. D. JØRGENSEN.
Jjortællingen om den eventyrlige norske konges flugt
vesterpå ud af Limfjorden er atter bleven fremdragen og
forklaret af etatsråd Steenstrup på en måde der ikke tid-
ligere er falden nogen ind. Idet han nemlig går ud fra
den forudsætning, at Limfjorden på den tid var åben mod
vest, indskrænker han Haralds bedrift til at skibene er
bleven dragne over Løgstør grunde, så Normændene derved
•'slap de Danske af hænde« *). Der må nu ved en undersøgelse
af stedet, hvor denne begivenhed fandt sted, strax skelnes
mellem to ting: de historiske kilders opfattelse, og selve
begivenheden ; begge er nemlig skilte ad ved et tidsrum af
150—200 år. Det sikreste er da at begynde med den
skriftlige efterretning, der er overleveret os i Snorres
»Harald Hårdrådes saga« , kap. 60. Ordene falder her
ingenlunde så betegnende ' som etatsråd Steenstrup for-
udsætter, og som det da også vilde have været i høj grad
overraskende at træffe det hos en Islænding, der neppe
nogensinde har set Limfjorden eller kunde kende dens
indviklede former af andres nøjagtige beskrivelse, eller, som
vi idetmindste kan, af kort.
Snorre fortæller kun ganske i almindelighed, at Lim-
fjorden er således dannet, at indløbet er såre smalt, så
*) Se årh. f. n. oldk. 1868, s. 328 ff.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870.
112 HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN.
smalt som et åløb (mjor åråll, Ungers udgave s. 590), så
at kun et skib kan sejle ind ad gangen; længere inde
derimod udvider den sig til et helt hav, der paa det
bredeste sted hedder Lusbredning. Men denne beskrivelse
passer langt bedre på Jyllands Vesterhavstjorde eller de ven-
diske floddeltaer end på Limfjorden; ved indløbet til Stettin,
Memel eller Kønigsberg vilde der kunne være tale om en
sådan modsætning, i Limfjorden er den langtfra så stor, ja
bredninger afvexler her så hyppigt med snævringer, at den
der kender fjordens udseende neppe ved nærmere overvejelse
vil anse dens beskrivelse for udtømt eller endog blot klart an-
tydet ved Snorres ord. Dertil kommer at nævnte Lusbredning,
der vel må være Lysenbredning og ikke Livbredning, efter
R. H. Kruses oplysning (i årb. f. n. oldk. 1869, s. 278), ikkun
er navnet på en forholdsvis lille bredning imellem Mors og
Salling, og at Snorre altså også her er temmelig tarveligt
underrettet. Men ved siden af denne mangelfulde beskriv-
else af Limfjorden ses det imidlertid tydeligt nok, hvad
Snorre mener om Haralds flugt. Kongen hærgede, siger
han, på begge bredder, da han fik efterretning om Svens
ankomst til fjorden, og han begav sig nu til det sted, hvor
fjorden er bredest. Derfra er der et smalt ejd ud til
havet, det trak han skibene over i nattens løb. Snorre
har her en dobbelt modsætning: det sted kongen først
hærger på, og hvor den lille ø lå, modsættes fjordens
bredeste sted. Lusbredning, hvorhen han ror ved efter-
retningen om Svens ankomst: j^å lagSi H. k. skip sin at
eyju nokkurri — H. k. helt skipum sinum inn i fjorSinn,
ok par er breiSastr er, (er) heitir Lusbrei5. Dernæst
modsættes hele indvigen havet mod vest, fra hvilket
det er skilt ved et smalt ejd: en J)ar or vikinni innanverSri
er ei5 mjott vestr til hafs, f)annug reru l)eir H. k. um
kveldit. Hertil svarer det da også at Normændene strax efter
at være komne over ejdet drager nordpå hjemefter: héldu
{)å nor5r fyrir Jotland. Der synes ikke at kunne være
HARALD hARDRÅDE I LIMFJORDEN. 113
delte meninger om, at jo Snorre har skrevet dette ud af den
forestilling, at overgangen skete ved Harboøre, der idetmindste
på hans tid (som vi ved af Saxe) skilte Limfjorden fra Vester-
havet og gjorde den til en fjord. Den selvsamme fore-
stilling har den omtrent samtidige forfatter af Knytlingesaga
havt, og den kommer her endog frem på et sted, hvor det
er at formode at han har benyttet ældre kilder, nemlig i
hans Knud den helliges saga. Her siges der udtrykkelig, at
Limfjorden mod vest skilles fra havet ved et smalt ejd
der hedder Haraldsejd, thi her var det kong Harald Sigurd-
søn undslap kong Sven; ordene falder næsten som hos
Snorre: ur nor5anver5um Limafir5i er mjott ei5 vestr til
hafs , er heitir Haraldseid o. s. v. (k. 32). Hvoraf mis-
forståelsen med navnet er opstået kan vel neppe siges med
sikkerhed; indtil bedre oplyses ligger det nærmest at for-
klare det som en misforståelse af Harboør (Hartheboøre),
der måske kunde forekomme en eller anden krønikeven i
middelalderen som en fordrejelse af Haraldsør, hvoraf da
atter efter den islandske sprogbrug kunde opstå Haraldsejd
(Sml. opfattelsen af Oddésund som Ottossund og dette
navns anvendelse paa Skagerak, Adam II 3).
Hermed er selvfølgelig ikke bevist, at Harald Hårdråde
virkelig trak sine skibe over landtangen ved Agger; der
ligger en så lang tid mellem denne bedrift og Snorres for-
tælling — og Knytlinges alder kan i dette punkt ikke kon-
trolleres — , at en flytning af traditionen godt kan tænkes
at have fundet sted, dersom der da ellers er noget der gør
den rimelig. Er der ikke det, da er det på den anden
side misligt at forudsætte den, thi den historiske over-
levering er vel underkastet de samme skrøbeligheder som
alt menneskeligt , men den er da heller ikke vilkårlig i
den grad, at den uden grund skulde bytte sted. Det
eneste der synes at have kunnet afstedkomme nogen for-
andring i traditionens stedfæstelse , er en forandring af
selve de naturlige forhold ved Limfjorden, og af denne af-
8*
114 HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN.
hænger da i virkeligheden enhvpr afgørelse i den henseende.
Var Qorden nemlig lukket, dengang Harald undveg, da må
det have været ved det ejd der lukkede, bedriften udførtes;
Sven vilde selvfølgelig ikke opgive forfølgelsen i et lukket
farvand, fordi det lykkedes fjenden at slippe over nogle
grunde. Var der derimod åbent mod vest, — selvfølgelig
med dybt vande, dybere end ved Løgstør, thi ellers var
vanskeligheden alligevel større her end der — , da bliver
det rimeligst at henføre det hele til et østligere sted, og da
vistnok nærmest til grundene ved Løgstør, der til sine
tider havde mindre end 3, til andre over 10 fod vand*).
På dette punkt har Hr. C. F. Bricka også stillet
spørgsmålet i de indledende bemærkninger, hvormed han
ledsager etatsråd Steenstrups fortolkning af Snorres beret-
ning, idet han søger at vise, at Limfjorden på Haralds tid
ikke var nogen fjord, men et åbent sund. Men hvad der i
den henseende fremføres er neppe af så stor vægt, at det
kan blive afgørende for spørgsmålets besvarelse.
Hvad således først Adam af Bremens efterretning
om Nørrejylland og særlig Vendle angår, da viser han
sig her overalt at være temmelig mådelig underrettet.
Ikke blot lægger han de forskellige dele af det i en
broget uorden : hans beskrivelse af landet selv viser, at
han kun kendte det af andres omtale. Men selv afset
herfra beviser det intet at han kalder Vendle for en ø,
thi det samme siger han om Thy, og uden al tvivl til-
lige om Skåne. Skal vi tro Adam på ordet, at der var
*) Der haves i ministeriernes arkivs 2 afdel. en pakke ret inter-
essante sager om disse grundes udgravning i årene 1758 ff.
Det hedder her bl. andet i »trende Fornuftige og Søe- Vante
Mænd af Schiwe deres attest af 10de Mai 1765«, at »en
halfsneesz Miile derfra nemlig ved Haarboe Øer, hvor Landit
imellem havit og fiorden er megit smal , hender det sig ofte
med stormende N. Vest Vinde, at havit skyller over i Liim-
fiorden«.
HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 115
åbent ved Harboøre, da må der også have været åbent ved
Hanvejle og Bolbjerg, og det er da vanskeligt at forstå,
hvorledes man har kunnet kalde det mellemliggende vand
for en fjord; mellem småøerne kaldes idetmindste under
ganske lignende forhold farvandene for sunde. Men Adam
tænker ved en »)ø« øiensynligt kun på en landstrækning der
ligger »ude i vandet«, ikke just »omflydt af vand«. Og det gør
ikke blot han, men det gjorde alle i ældre tider, deraf
opstod navne som Hindsholm, Svansø, Medelsholm(herred),
Skåney o. 1. og derfor kalder f. ex. Saxe den del af Ryø,
som Arkon lå på, for insula Arconensis, og siger at den
var skilt fra det andet ved et smalt sund, det samme som
Adam siger om Vendle og Thy. Den samme uklarhed
i henseende til begrebet af en 0, som vi med vore be-
stemte definitioner vel må kalde det, kommer frem der,
hvor Adam siger, at Fyn hænger sammen med Jylland:
Funis insula adhaeret regioni quae Judland dicitur (IV 4),
eller der hvor han fortæller, at de danske lande øst for
sundet »næsten« er en 0, da de kun hænger sammen med
Sverig ved en landarm (k. 7), en betegnelse, der efter vore
forestillinger mildest talt er meget dristig. Men endnu tyde-
ligere bliver det når han senere ligefrem kalder Skåne for en 0,
thi det er øjensynlig kun den han kan sigte til, når han
opregner de store danske øer: Vendle, Mors, Thy, Samsø,
Fyn, Sælland, »den syvende er den der hænger sammen med
hin« (Sælland): septima quæ illi adhaeret et quarum supra
mentionem fecimus — og Bornholm. Med Lappenberg
her at ville tænke paa Sprogø, der kun nævnes i en
skolie (107) synes dog ikke at kunne lade sig gøre,
især da der strax efter opregnes 7 mindre øer, hørende
til Fyn. Om Skåne kunde der derimod siges, at det
hængte ved Sælland (ligesom Fyn hængte ved Jylland),
han fortæller nemlig udtrykkelig at Helsingborg kunde ses
fra Sælland af (k. 7 og 16). Det der er ejendommeligt
for Adam som for alle middelalderens geografer er netop
11(J HARALD HARDRIDE I LIMFJORDEN.
den skødesløshed, hvormed de betegner forhold, der fore-
kommer os både at have stor betydning og at være meget
simple at holde rede på; det kan være vanskeligt at finde
sig tilrette hermed; men man overbevises snart om, at der
ikke må ventes mere end noget omtrentligt i den hen-
seende, når man gør sig bekendt med de første geografiske
kort, der dog tilhører en lany:t yngre tid end den der her
er tale om. Det kan ikke føre til andet end misforståelser
at læse middelalderens forfattere med vore kort for øje
og vore definitioner på rede hånd.
Det andet argument der jævnlig er bleven brugt for
at hævde et sunds tilværelse i det Ilte århundrede, er for-
tællingen om Knud den helliges flådesamling i Limljorden.
I og for sig skulde man synes, at denne ikke kunde bevise
noget, thi skulde flåden overhoved samles, da måtte det vel
være her, hvad enten der så var en udfart mod vest eller
ej. På samme måde samledes den ved Masned og i Grøn-
sund til Vendertogene. Andet sigtes der heller ikke til i den
eneste samtidige beretning vi har, nemlig Ælnoths. Hansiger
nemlig ingenlunde (som B. oversætter), at flåden samledes i
den vestlige del af Limfjorden, men kun, at den begav
sig til den vestlige havns bredder: Danorum exercitus
occidentalis portus littoribus — advehitur; herved betegnes
kun ganske i almindelighed Limfjorden poetice et eleganter som
rigets ..vestlige havn«, ligesom man f. ex. kunde kalde Grøn-
sund for rigets sydlige havn *).
Men Sven Agesøn går videre; han siger, at flåden lå
i Humle havn, (ligesom Ryårbøgerne påstår at den lå ved
Fiskebæk, nær Viborg), og han føjer hertil den bemærk-
ning, at Limfjorden dengang var åben mod vest; Saxe
siger også netop på dette sted, at den har været åben,
og de tænker da vistnok på det samme : at det var
*) Ælnoth, der øjensynlig kender denne egn bedre end de andre
forfattere, kalder Vendle for en »regio maritiraa«.
HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 117
meningen, at flåden skulde drage ud til England ad den
vej. Spørgsmålet må her blive, hvorfra Sven og Saxe fik
denne underretning, omtrent et hundred år efter at Knud
havde tænkt på sit Englandstog. Med sikkerhed kan der
intet siges herom; men det skader jo ikke at forudsætte,
at de har søgt og fået den bedste oplysning der med
rimelighed kunde ventes på deres tid og efter deres for-
hold. Lad os tænke os, at de har hørt det af kyndige
folk fra Viborg, eller vel endog fra Vestervig, — videre
kan man ikke antage at de er gået. At gå til folk på
stedet for at udfiitte dem, med stadigt hensyn til de fejl-
tagelser de rimeligvis vilde kunne gøre sig skyldige i,
sammenligne forskjellige udsagn osv. for at komme til et
fuldstændig pålideligt resultat, det kunde neppe falde en
krønikeskriver ind i anledning af langt vigtigere forhold,
ligeoverfor et spørgsmål som dette kunde der slet ikke
være tale om det. Altså en kanik fra Viborg har 100 år
efter Knuds påtænkte tog fortalt som en almindelig mening
blandt folk der syslede med slige ting derovre, at det den-
gang havde været kongens agt at drage vesterpå til Eng-
land gennem et åbent sund ved Harboøre eller hvor det nu
skal sættes. Vi må da spørge videre: hvorpå støttes
denne mening? thi andet end en mening kan det jo ikke
være, siden toget gik overstyr. Den må være fremgået af
den erindring, at der lå en stor del skibe i nærheden af
Viborg, altså i Limfjordens vestlige del, i forbindelse med
den tradition, at fjorden engang i tiden har været åben
mod vest. Fortællingen om Knuds plan er et naturligt
produkt af disse to faktorer, men de er, nærmere beset,
hver for sig uden betydning. Når Ælnoth siger , at
flåden samledes ved Limfjordens , rigets vestlige havns
bredder , medens Sven fortæller at den lå ved Humle
havn, Ryårbøgerne ved Fiskebæk, da er resultatet heraf
et og det samme; de sidste har havt forskellige hjemmels-
mænd, der hver gav en bestemt egns tradition, hin måske
\li^ HARALD hARDRÅDE I LIMFJORDEN.
Vestervigs, denne Viborgs; thi om et så bestemt faktum,
som at der lå en usædvanlig mængde orlogsskibe, er lokal-
beretningen rimeligvis pålidelig. Men ligeså lidt som det
at der var samlet en flåde ved Fiskebæk udelukker, at der
samtidig var en samlet ved Humlehavn, ligesålidt udelukker
begge disse fakta det tredje, at der lå en måske endnu
større ved Ålborg, en fjerde ved Hals o. s. fr. — eller,
som Ælnoth siger, at hele Danmarks ledingsflåde, vistnok
hundreder af skibe, var samlet ved Limfjordens kyster.
Den anden del af Svens og Saxes fortælling er det
derimod langt vanskeligere at kontrollere, da den synes at
være bragt i forbindelse med denne tradition ved en ren
vilkårlighed. At der engang havde været åbent vand mod
vest, er nemlig en så almindelig og ubestemt efterretning,
at der intetsomhelst kan bygges paa den. Ikke blot kan
der ingen tidsbestemmelse hentes af den, men der kan end
ikke med sikkerhed af den sluttes, at der nogensinde har
været åbent. Det er måske ikke andet end en mening,
der almindelig udtaltes af folk som kendte egnen ; det
var et alt for mærkeligt træf, at Østersøen her strakte
sig helt over mod Vesterhavet, så de kun skiltes ad ved
et smalt ejd, der tilmed af og til overskylledes af søen, —
her måtte der bestemt engang have været en forbindelse!
Det er den slags sagn og formodninger, almuen stadig er
tilbøjelig til; derfor hører man overalt, hvor naturforholdene
nogenlunde kan give anledning dertil, at havet enten tidligere
er gået højere op, eller omvendt, at der har været bebygget
langt ude i søen; det er det, der på en måde giver en egn
sin første historiske interesse og derfor bliver genstand for
de mere fremmeliges spekulationer og formodninger. Men i
vore dage har historien overladt slige spørgsmåls afgørelse
til naturvidenskaben , når den ikke selv kan sige noget
bestemt om dem. I dette tilfælde synes der snarere at
være grund til at antage, at Limfjordens vestlige ejd har
været stærkere i tidligere tider (og også dette er der sted-
HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 119
sagn om, s. årbøgerne 1869, s. 281), og at det er svækket
efterhånden, indtil det i vore dage helt synes at skulle bukke
under for havets magt. At der igen i en forhistorisk tid
har været en periode, da der var åbent der og på mange
andre steder, vedkommer selvfølgelig ikke denne overvejelse.
Men foreligger der således formentlig intet der kunde
tyde på at Limfjorden var åben mod vest i det elvte år-
hundrede, da er der heller intet som kunde svække tro-
værdigheden af Snorres og Knytlingesagas beretning, at
Harald Hårdråde lod sine skibe trække over ejdet ved
Harboøre, og hypothesen om Løgstørs grunde, der jo kun
er bleven til under trykket af en formodet kollision, og
som under denne forudsætning, som det var at vente af
den der har fremsat den, udmærker sig ved den lethed
hvormed den overvinder vanskelighederne, må anses for
overflødig. Fuld sikkerhed kan der neppe opnås, eftersom
kilderne er så meget yngre end begivenhederne; men
sagnet synes dog at have været så bestemt og sikkert i
sin sag, at det ikke bør vrages, før der foreligger aldeles
afgørende grunde derfor.
I
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RI DR.
AF KONR. GISLASON.
1 nærværende *Aarbøger' for 1868, side 351-353,
sogte jeg at vise, at ridr som sidste led i sammensatte
kvindenavne er en svækkelse (forkortelse) af fridr. Professor
Bugge har nu ytret sig herimod ('Tidskr. for Philologi og
Pædagogik' VIII 189 — 190). I sagens interesse være det
mig tilladt at meddele hans indvendinger fuldstændigt.
*Gislason forklarer' ... 'de nordiske kvindenavne på
*-ridr (accus. -ridi) af Fridr. Denne forklaring, som jeg
*allerede kjendte fra Munch norskt månedskr. III, 49, er
*uden indflydelse på tolkningen af WODURIDE. At kvinde-
*navne på -ridr brugtes ved siden af navne på -fridr ^ af
*og til endog om én og samme person, er vist; men at
*Fridr er den oprindelige og eneste kilde for kvindenavne
*på -ridr, synes mig mindre vist, skjont jeg ikke tor negte
'muligheden deraf. Ved min tolkning, som jeg allerede har
*fremsat i ^uhns zeitschr. f. vergl. sprachf. III, 28 f. , må
*ikke Ridr nodvendig have været brugt som selvstændigt
'kvindenavn, heller ikke må navnene på -ridr umiddelbart
*være dannede af verbet rida (eller roden rid). Jeg har
*tænkt mig, at -ridr fem., oprindelig stamme -ridja, var
*dannet af -ridr mase, stamme rida\ således dannes af
*mandsnavnet Gardr kvindenavnet Gerdr, således forholde
*de oldtydske kvindenavne Clodebergis, Froihirgis sig til det
'nordiske mandsnavn Bergr (af hjarga).
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 121
*At Astridr ved min tolkning skulde have en lidet
^smagfuld betydning, kan jeg ikke indromme. Navnet er
*vistnok ikke sammensat med dst, men med dss, så at t
*er indskudt; denne forklaring, som jeg tillader mig at op-
*tage fra Cleasbys og Vigfiissons endnu uudgivne ordbog,
*stottes derved, at Dynnastenens indskrift, såvidt jeg kan
'sé, har sj HK 1 1)1 Asridi. Men selv om man tager åst som
'forste led, vil man finde, at navnet ved min tolkning af
^-ridr har en meget passende betydning, når man véd, at
*de fleste kvindenavne efter sin betydning må opfattes som
'valkyrjenavne (Kuhns zeitschr. III, 29), og mindes de
'heroiske sagns, navnlig flelgesagnenes, valkyrjer'.
\
1 norskt månedskr. 111 49 finder jeg intet angående
kvindenavne på -ri5r. Men ligemeget, hvor det står. Det
glæder mig at erfare, at jeg ikke blot ikke står ene med
min mening, men at den endog deltes af P. A. Munch.
At kvindenavnet Gerdr skulde være afledt af mandsn.
Gardr synes mig tvivlsomt — ikke af en formel sproglig,
men af den historiske grund, at Gerdr, der allerede spiller
en mythisk rolle (i Skirnismål), synes ældre end Gardr. I
ovrigt er det etymologiske forhold imellem disse to person-
mavne uden egentlig betydning med hensyn til nærværende
sporsmål ; ligesom også det imellem oldt. -bergis^ -birgis og
oldn. Bergr ^^\ Jeg har nemlig ikke påstået, at over-
hovedet ingen oldnordisk mase. -stamme på A lå til grund
for en oldn. fem. -stamme på JA (jA).
Endnu storre tvivl, end om Gerdr af Gardr, nærer jeg
om kvindelige navne på -ridr som afledninger af mandlige
på -ridr. -ridr, fem., vilde savne al analogi, for så vidt
det skulde være afledt af verbet rida (roden RID), enten
umiddelbart eller middelbart (mit udtryk i 'Aarbøger' 1868
side 352 omfatter begge disse afledningsmåder). Men
jeg skal gerne se bort herfra og holde mig til de af
122 TILLÆGSBEMÆRKNTNGER OM -RIDR.
Bugge påberåbte mandlige personnavne: Gudridr^ Andridr^
Mridr, Atridr. Og man vil se, at de danne et usikkert
grundlag for -ridr fem. dudridr fra år 1411 er alt for
ungt. Det samme gælder vistnok om Kjalnesingasagas
Andridr, der desuden næppe nogensinde har været i virkelig
brug, men, ligesom samme sagas Esja, synes fantastisk og
vilkårlig dannet. Fraridr vides kun at forekomme ét sted,
nemlig i den *t)ula', der opregner Odens navne, og hvor det
formodentlig er opstillet som et blot modstykke til Atridr —
mulig af selve forfatteren til de nævnte mindevers. Tilbage
er da egentlig kun Atridr, hvis eneste kilde er Grimnismål.
At nu den talrige slægt af kvindelige egennavne på -ridr
skulde have sin væsentligste rod i og gruppere sig om et
enkelt element i et par yderst sjældne navne på Oden,
eller dog snarere i et enkelt *65ins heiti', der tilmed er et
ana^ eiQTjfitvoVf kan jeg ikke finde sandsynligt. Hertil
kommer nu, at det, i det mindste med hensyn til Gudridr^
Atridr^ Fråridr er usikkert, om deres i er i eller i. Men af
et mase. -rWr lader sig intet fem. -ridr aflede.
Man kunde ville gore gældende, at roden RID — RIT
ride bruges i oldtydske personnavne <2\ Men endog old-
nordisk anvender til dannelse af slige navne mange udtryk,
der ikke have en sådan tunction i oldtydsk; og dog ud-
folder dette sidste storre rigdom, end oldnordisk, i denne
retning.
Forholdet imellem sammensætningsleddene bliver for-
skelligt, eftersom man opfatter -ridr, fem., som et oprinde-
lig selvstændigt kvindenavn eller blot som et fællesnavn. I
det fors te tilfælde knyttes leddene losere sammen. Det
férste led bliver da i sit væsen et accessorisk udtryk —
for en religios trang (Gndridr, Ragnridr, Porridr); for pietet
eller venskab, idet man til hovednavnet foiede en slægtnings
eller en anden dyrebar persons navn, i det mindste antyd-
ningsvis (jf. t. ex. Retilriar med Retill og Hatla^ fsridr med Isl
isgerdr Isleifr Isolfr fsrodr); o. s. v. I det andet tilfælde
b
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIOR. 123
blive begge led integrerende. Og et kvindenavn, der i dette
tilfælde fremkommer ved foreningen at' -ridr med et forste
led, synes Bugge at anse for et valkyrjenavn. Men hvad
slags valkyrjer forestille da f. ex. Isridr, Ketilridr ? Og en
sammensætning af åst og ridr af rida kan jeg heller ikke
anse for en passende betegnelse enten for kvinde eller for
valkyrje. Kærlighed var sikkert ingen nodvendig bestanddel
af valkyrjens væsen, da dette ikke afspeiler 'menneskehjertets
syd', men snarere dets *nord'. Når dodelige valkyrjer folte
kærlighed, var det sikkert ikke fordi de vare valkyrjer, men
snarere uagtet de vare valkyrjer og fordi de vare kvinder.
Til at holde Åstridr for en sammensætning med ås- (for
åsu-), 'så at t er indskudt', ser jeg ingen gyldig grund.
Vel véd jeg, at sr ikke er nogen yndet lydforbindelse i
oldnordisk — at lausra {solutorum — solutarum) let bliver
til laussa; at ^lausr {solutus) nodvendig bliver til lauss eller
laus; samt, at straumr (^^romning), overfor oldind. rod SRU
(gr. HPY) flyde, viser et indskudt t. Men hvor r og s
hore til forskellige led i en sammensætning, forliges de
meget godt; jf. t. ex. Jsridr^ Isrodr, Asrodr, hiisriini. Jeg er
desuden her i det heldige tilfælde at kende autoriteter, jeg
kan henvise til. Den ene er Ernst Forstemann, Altdeutscbes
namenbuch I (personennamen), a) spalte 102 (under ANS)
'Einige formen mit Anst- konnte man auch hieher ziehn,
Mndem man das t fiir eingeschoben erklårte; ich håbe mich
'aber durch iiberwiegende grunde veranlasst gefunden, sie
'alle zu einem besondern stamme ANST zu vereinen';
b) spalte 112 (under ANST) 'Man konnte das t der fol-
'genden namen als eingeschoben und dann diese formen als
'zu ANS gehorig betrachten, doch vereine ich sie lieber zu
<einem besondern stamme, erstens, weil der einschub eines
't nicht immer gerechtfertigt wåre, zweitens, weil dieser
'einschub auffallend håulig vorkåme und drittens, weil goth.
'ansts, ahd. anst gratia ein sehr passendes wort fiir namen-
'bildung ist. Das nord. åst, ags. est låsst daran denken.
124 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR.
*ob nicht auch einige der unter AST vereinigten formen
*(oder alle?) hieher gehoren'. Jeg tvivler på, at der findes
nogen, hvis mening på dette område har storre vægt, end
Forstemanns (skont deraf naturligvis ikke folger, at man
må slutte sig til ham i alt). Det vilde desuden være van
skeligt at indse, hvorfor man skulde have indskudt et t i
Ansthild og Ansthugi. Endnu besynderligere vilde indskud af
t være foran en selvlyd. Og allerbesynderligst ~ at ind-
skyde både t (d) og en vocal, som i Ansedramnus^ Anstahait.
At alt sligt er tænkeligt, behover ikke at siges ^^K Men i
mangel af vished, må det mere sandsynlige foretrækkes for
det mindre sandsynlige. Den anden autoritet er Bugge
selv, rigtignok for 16 år siden (*), nemlig i Kuhns zeit-
schrift III 27 'Åstri9r, schwed. und dån. (Estrith (vgl.
*Asti, Asta; nicht mit F. Magnusen annal. f. nord. oldk.
M84t) s. 326 fur Åsfri5r)'. Foruden til (det hyppige) Asta
og (det sjældne) Åsti, kunde man her henvise til Knytlingas
Astrådr (oldt. Anstrat), så meget mere som oldn. -rådr ikke
synes at admittere gudenavne som forste led ^^\ At der
måske findes Asridi på en runesten, beviser intet imod et
oprindeligt Astridi. Ti for det forste: hvorfor kan dette
Asridi ikke være enten en blot skrivemåde (en art lapi-
darisk forkortelse?) eller skodeslos udtale (af den art, man
kalder 'latmæli' på islandsk) for Astridi? Og for det andet:
man kan ikke påstå , at Åstridr udelukkej* Asridr , der
klinger ligeså naturlig, som Gudridr (Oodridr)^ Ragnridr^ I»or-
ridr (Puridr). Det eneste, der kunde lede til den formod-
ning, at Ast- i Astridr dog mulig stod for Ås-, er den enkelte
omstændighed, at Ast- som forste led i et sammensat oldn.
personnavn ikke synes at forekomme, undtagen foran r.
Men (på den anden side) hvor let havde t ikke kunnet
forsvinde imellem s og en folgende medlyd, sprogbrugen
ikke tillod at opofi're? Man tænke sig f. ex. et ""Åstdissl
Desuden ere der, foruden FRJDjA (hunkon) og RADA (han-
kon), kun få som sidste led i sammensatte oldnordiske
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 125
personnavne brugelige stammer, der i forening med Ast-
vilde frembringe en skon betydning. Forbindelser som *A8t-
bera, *A8tbj6rn, *Åstbrandr^ *Astgeirr vare naturligvis mulige;
men de vilde dog være et geminantur tigrihus agni. Langt
snarere, end at t i Astri5r skulde være indskudt, kunde man
antage, med F. Magnusen, at Åstridr stod for *A8fridr —
altså en overgang af sfr til str, lig den, der foreligger i
bdsfrii — bastra (jf. C. Molbech 'Dansk Glossarium' under
Huusfrue) (^). Men hvorfor blev da *Ås-fridr til Åst-ridr , og
ikke til *As-tridr (7> (ligesom bds-fru blev til hns-trd)? Fordi
*-4riår vilde have været en tom lyd, medens -ridr, for så
vidt det ikke foltes som forkortelse af -fridr, dog, ved sin
tilsyneladende sammenhæng med verbet rida, havde ud-
seende af at betyde noget. Også sprogene hylde i slige
tilfælde den sætning, at noget er bedre end intet — en
dunkel forestilling, der ikke tåler kritikkens lys, bedre end
en lydforbindelse uden alt åndigt indhold.
I henhold til ovenstående må jeg fastholde den mening,
at -ridr ikke blot i nogle, men sandsynligvis i alle oldn.
kvindenavne er en svækkelse af -fridr. At forskellige ord-
former i tidernes lob kunne forandres således, at de smelte
sammen til én, er udenfor al tvivl. Men det naturligste og
sikkreste er, i overensstemmelse med 'principium rationis
sufficientis*, nærmest at forudsætte enkelt oprindelse så
længe logisk nodvendighed af anden opfatning ikke fore-
ligger.
Min anskuelse af forholdet imellem -fridr og -ricJr vil,
tror jeg , understottes ved en sammenligning med de af
et oprindeligt *-fridr (stamme -FRIDA), mase, theoretisk
igennem et *-fridr (skont et sådant mellemled historisk kan
være oversprunget), udviklede
-fredr, -frodr, -freydr
og -redr ^^\ -rodr ^'^\ -reydr.
e i -fredr og -redr forholder sig til det oprindelige i i *-fridr,
som e i £irekr forholder sig til i i fiirikr, osv. o i -frodr
J26 TILLÆGS BEMÆRKNINGER OM -RlDR.
Og -rodr er trådt i stedet for hint e. Forholdet imellem 5
og e er altså her forskelligt fra det, når disse to selvlyd,
som sideordnede omlyd, afvexle med hinanden, alt efter
som et folgende f eller et folgende j gor sin indflydelse
gældende, ey i -freydr og -reydr betegner den dobbelte ud-
tale, og ikke en særegen lyd. Men for at komme til hoved-
sagen, så viser en sammenstilling af begge navnerækker, den
kvindelige og den mandlige, folgende overensstemmelser.
Ligesom f. ex. af kvindenavne Arnridr (oldtydsk synes
intet ^Aranrid at besidde) forekommer ved siden af Arn-
fridr (svarende til oldt. mandsnavn Aranfred osv.) og Ragn-
ridr (intet oldt. ^Baganrid) ved siden af Ragnfridr (oldt.
RaganfridiS; Ragemfrida^ osv.): således forekommer blandt
mandsnavne t. ex. 1) dudrodr ved siden af dudfrddr Gudfredr
Ciodfredr Cludifredr (og det latiniserede) Godefridus. Det *go-
tiske' Guderit står uden tvivl, som Massmann 1837 antog,
for ^Gudaréps og har intet at gore med Gudr5dr, hvis iden-
titet med Gudfrodr osv. synes at fremgå af, at den bekendte
oldjydske konge Godfred (f 810) kaldes i oldislandske
kilder Gudrodr — ja den samme konge kaldes i de samme
kilder Godefridus. 2) Gunnr5dr ved siden af Gunnfredr, hvilket
sidste forekommer som navn på en 'udenlandsk præst'
Sturl. I 56 5 i membr. 122 A spalte 14 9 (Gvnyfcj). Det
omtales Stiirl. 1 58 24 som et 'underligt' navn. Også
GunnroSr er sjældent. Det synes kun at forekomme om
én person — en af Harald Hårfagers sonner, og det endda
for en del med tillægget *er sumir menn kalla Gu5ro5'.
Forstemann har to eller tre exempler på Gundirit (Guntrid),
hvilket han sammenstiller med oldn. *'Gunnri9r (fem.)".
Sammensætning af gund- og -frld til et personnavn er der-
imod så hyppig, at den, hos Forstemann, forekommer i 2
former som kvindenavn, og i en 16 — 17 former som mands-
navn. 3) Sigrodr (intet oldt. mandsn. *Sigrld eller lign.; og
kun ét exempel på fem. 8igrida, hvilket ikke engang Forste-
mann er tilboielig til at sætte i forbindelse med roden RID)
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlBR.
127
ved siden af Sigfrodr (oldt. Sigifrid, Sigfrid, osv.; oldeng.
Sigeferd) ^^^\ I de tilfælde, hvor, som i de anforte exempler,
begge former forekomme, har formen med f noget fremmedt
i forbindelse med et anstrog af oprindelighed. I det store
flertal af navne, hvis forste led kun består af én
stavelse, beholdes eller bortkastes f i ovrigt efter fol-
gende regler.
f beholdes
1) efter en tung (bred eller tvelydagtig) vocal
i kvindenavne: i mandsnavne:
Jofridr.
Jofreidr (ei for e findes ofte)
isP. I 83 note ?.
Oldtydsk har intet, der svarer fuldkommen til disse navne,
dersom Jo- horer oprindelig til stammen JOA (lat. EQUO).
(Men jf. t. ex. oldt. Joffrid Joffred Jofred, eller
også Eparfrid?).
Snæfridr (jf. oldt. kvinden.
Snéoburg).
Eyfrddr, Eyfreydr, Landn. Vil
slutn.(lsl2.I 312 6). Ey- for-
modentlig = oldhoit. éwa.
Vjefredr, Vjefrodr, Vjefreydr.
Jf. t. ex. oldt. Wihfrid, Wi-
frid, osv.
2) efter dd
i kvindenavne:
Oddfridr. Odd- = oldt. Ort-
i personnavne.
3) efter U
i kvindenavne:
Hallfridr. |
Måske er forskellen imellem oldt.
ikke oprindelig.
^) efter Im
i kvindenavne:
fflalmfriar. (Jf. de oldtydske |
Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870.
mandsnavne:
Exempel mangler.
i mandsnavne:
Hallfredr. Jf. oldt. Halfrid.
Hal- og oldn. Hall- her
mandsnavne:
Exempler mangle.
9
128
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR.
mandsnavne Kahalfrid; fflal-
fred; lalnifred.)
Holmfridr.
5) efter en medlyd -i- n
i kvindenavne:
Gunnfridr^ oldt. kvindenavn
Guntfridis og Gundfrid.
Ragnfridr (se ovenfor).
Arnfridr (se ovenfor).
f borkastes
1) efter en let (tynd) vocal
i kvindenavne:
Gyridr. (Jf. oldt. inandsnavn
Gidfrit?)
2) efter Id
i kvindenavne:
Eldridr. [I oldtydsk intet
med Fiur- begyndende
personnavn].
^) efter d
i kvindenavne:
Gadridr, sikkert = oldt. Got-
frida.
*) efter g
i kvindenavne:
Sigridr, sikkert = oldt. Sigi-
frida.
^) efter n
i kvindenavne:
Arniidr (se ovenfor).
i mandsnavne:
(Jf. Gunnfredr^ ovenfor).
Ragnfredr^ Ragnfrodr^ oldt. Ra-
ganfrid osv.
i mandsnavne:
Exempel mangler.
i mandsnavne:
Exempel mangler.
i mandsnavne:
Gudrodr (se ovenfor).
i mandsnavne:
Sigrodr (se ovenfor).
i mandsnavne:
Hanrddr. Oldt. intet ♦Hun-
rid, men derimod Hunfrid^
oldeng. Uunferd.
Steinrodr. Oldt. intet *Stain-
rid, men derimod Stainfrid.
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR.
129
«) efter r
i kvindenavne:
Ceirriar. Oldt. intet *G ar-
ri da eller lign., men der-
imod Girfridis.
Herridr. Oldt. intet *H ar-
ri da eller lign., men der-
imod Uairfrida osv.
torridrCPuridr). (I oldt. findes
hverken et *Dona(r)rida
eller et "^Donarfridis ^ *Do-
narfrida, hvilke to sidste
vilde svare til P6rri5r).
^) efter s
i kvindenavne:
Isridr.
Jf. oldt. Isanfrid, da *Isfrid
®) efter st
i kvindenavne:
Astridr (se ovenfor).
9) efter i
i kvindenavne:
Alfridr.
i mandsnavne:
Oeirrodr. Oldt. intet *G ar-
rid eller lign., men der-
imod Garifred osv.
Herrodr. Sikkert ikke ==» det
på et enkelt sted fore-
kommende Herireit, men
uden tvivl = Harifrid osv.
Porrodr (Porodr, Pordr). Se
det om P6rri5r bemær-
kede.
i mandsnavne:
Isrodr.
ikke forekommer.
Asrddr. Oldt. intet *A n s (e)-
rid, men derimod Ansfrid
osv.
i mandsnavne:
Kristrodr.
i mandsnavne:
Rnefrodr. ^^D
Efter et af to stavelser bestående forste led
forsvinder f
i kvindenavne:
Hildiridr. Oldt. intet *Hil-
dirid(a), men derimod
mandsn. llildifiid osv.
mandsnavne:
Exempler mangle.
9*
130 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR.
Ingiridr. Oldt. intet *Ing-
rid(a) eller lign.; men
derimod mandsn. Ingofrid
osv. , samt kvinden. Hlnc-
freda.
Ketilridr.
På en særegen måde bestyrkes min mening om den etymo-
logiske stilling, -redr -rodr -reydr indtage, ved det et enkelt
sted forekommende mandsn. Gisrddr. Det hedder nemlig
islendingab6k <i2) ^ap. 10 begynd.: Gizor(r) by sk op,
sonr isleifs, vas vig5r til byskops at bæn lands-
manna å dogom Olafs konungs Haraldssonar, ij
vetrom epter t)at es Isleifr andaSisk. Pann vas
hann annan h(j)er å lajndi, en(n) annan å Gaut-
landi. En(n) t)å vas namn hans *rgtt', at hann
h(j)et Gisro5r. svå sag5i hann os s. De tre sidste
udgaver af Islendingabok (1829, 1843, 1869 <'3)) har
jeg ved hånden. Alle tre sætte semikolon efter Gaut-
landi. Men brugen af punctum stemmer overens dermed,
at i håndskrifterne (se Isl'^. I 377 nederst, med tilhorende
note) den folgende sætning begynder med et stort bogstav
(E). Alle tre udgaver gengive fremdeles r^tt med rætt
(1829) eller rætt (1843 og 1869), og opfatte således
ordet som biform af ræ5a, idet de tillægge dette verbum
betydningen udtale (^^>. Men hvor findes dette verbum i denne
betydning? Desuden turde en bemærkning om, hvorledes
et enkelt navn blev udtalt på et enkelt sted være alt for
ubetydelig til at optages i Are's korte og forholdsvis ind-
holdsrige værk. Meningen er uden tvivl (kun) da var hans
navn rigtigt y når han hed (kaldtes) ^Gisr6dr\ d. e. 'GisrOdr'
var hans rette navn, altså samme mening som om der stod
Enn J)at vas namn hans rjett osv., i hvilken henseende
det her nedenfor note 1 2 anforte sted af Sturlunga kan
tjene som en art forklaring. Og denne opdagelse (at Giznrr
egentlig var et udartet Gisrodr) har biskop Gizurr sikkert
TILLÆGSBEMÆRKNI>GER OM -RIDR. 131
ikke gjort i Gotland, men i Tydskland. Kaste vi nemlig
et blik på Hungrvaka kap. 5, se vi, at han studerede i
Tydskland (var lær5r å Saxland i) og blev ordineret i
en ung alder, kom tilbage til Island, giftede og bosatte sig
der, gjorde imidlertid mange reiser (var farma9r mikill
hinn fyrra hlut æfi sinnar), besogte Rom, ledsaget af
sin hustru, og blev viet til biskop i Magdeburg, 40 år
gammel. Are's notiser om Gizur's ophold i Gotland og om
hans formentlig rette navn ere oiensynlig to små og ind-
byrdes usammenhængende supplementer til almindelig be-
kendte omstændigheder af denne ansete biskops liv. Og
hvad nu Gisrodr angår, så kan det sikkert intet være andet,
end en islandsk omdannelse af oldt. Clisfrid. Men forholder
dette sig således , så har allerede biskop Gizurr anset
-rodr (folgelig også -redr og -reydr) i oldnordiske mands-
navne for identisk med -frid i oldtydske mandsnavne.
(1) Det er mig i ovrigt ikke klart, at de latiniserede former
-birgis og -bergis nodvendig forudsætte en -jA-stamme.
Ved siden af dem findes -birga, -berga, *-birgia,
-bergia, -birg, -berg, osv. , der alle svare til oldn.
-bjOrg. På den anden side er det vel næppe hævet over
al tvivl, at Bergr og Bjcirg danne et par. Hvis et så
nært slægtskab virkelig forbinder disse to personnavne, bliver
det lidt påfaldende , at i det mindste den oldnordiske bog-
literatur ved siden af den hele række af kvindenavne Arn-
bjorg, Au<^bjorg, Asbjorg, Geirbjorg, Guåbjdrg,
Gunnbjorg(?) , HallbjOrg, Herbjorg, Hildibjdrg,
Ingibj5rg, Ketilbjorg, Nidbjdrgf, Oddbjorg, Sal-
bjdrg, SigrbjOrg, ValbjOrg, V(j)ebj5rg, Pjod-
bjdrg, Pornbjorg(?), så vidt jeg véd, ikke har et eneste
tilsvarende mandsnavn på -bergrat opvise (intet *Arn bergr,
intet *Au6 bergr, eller lignende). Denne omstændighed g5r,
at overensstemmelsen imellem Bergr og Bjorg, Porbergr
og I*6rbjdrg får udseende af at være tilfældig. Og det er
t Til Laxdæla 32 beg. (side 122 i udg.) har membranen 132 ikke
'Midbjorg", menNidbjOrg, ligesom IsP. 195 og 358, samt Fms. II 21.
132 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -rIdR.
heller ikke utænkeligt, at Bergr (jf. bjarg og berg klippe),
ligesom Hallr, er, i betydning, en art variation af Steinn.
Dermed vilde det stemme overens, at Hallr og Bergr,
brugte som sidste led i et mandsnavn, have, som det synes,
det tilfælles, at de begge indskrænke sig til forbindelsen
med Por- (P or hallr, Porbergr).
(2) Det er dog måske ikke aldeles afgjort, at oldt. rid (for rid)
og rit (for rit) ikke er en variation af oldt. rad (for rad,
oldn. råd) og red (for red), ligesom oldt. mir er en varia-
tion af mar (for mar) og mer (Ign. Petters i Beitråge II
133 fg.). Det kunde i begge tilfælde (både i mir og i rid)
være r-lydens tiltrækningskraft, der havde forandret det gut-
turale a til det palatale I, ligesom r i oldindisk forandrer å
til I. I ovrigt synes også oldt. flad (for flad) at gå over
— ikke alene til fled (for fléd), men også til flid (for
flid), og således at frembyde en anden analogi (Forstemann
namenbuch I 408 1 (1-1 5). Desuden ere egennavne, og vistnok
fornemmelig personnavne, i en særegen grad udsatte for at
omformes og fordreies.
(3) En anden sag er det, at tidlig hendOen af de mythiske
erindringer kunde i tydsk forårsage enkelte overgange af
Ans- tilAnst-, altså overgange, hvis grund ikke var trang
til at forandre lydforbindelse, men trang til at forandre mening.
(*) For 21 år siden (1849) ytrede jeg i fortalen til 'Tvær sOgur
af Gisla Surssyni', at Bjartmår(r) syntes at være sammensat
af adj. bjart-r lys og må-r mage (jf. skrivemåden bit
maa:). Prof. Bugge bemærker hertil i sin udgave af SæmE.
side 155 note 1 8 'losurmar =-- Josurmarr {Mob.), der. ligesom
'alle nordiske navne paa -marr, er sammensat med mærr =
'■oht. måri, ikke, som Gislason {Tvær sog. af Gisla Surss.., S. IX)
'antager, med md-r {en Maage)' , og atter 'Tidskr. for Philol.
og Pædag.' VIII 183 'Bjartmarr, Granmarr, Hreidmarr, Ingi-
'marr, i hvilke vokalen vistnok er bleven forkortet, dog skriver
*en islandsk skindbog i Gisla s. Siirssonar (se Gislasons udg.
's. IX) hiart mcnr (navnet er ikke, som Gislason tror, sammen-
'sat med mår en måge, men dette kan mulig have havt ind-
'flydelse på skrivemåden).' — Har jeg feilet i denne hen-
seende 1849, så feiler jeg endnu. Ser man bort fra de
mandsnavne på -marr, der enten ere eller skulle gælde
for at være slaviske (som: Dale marr [jf. dog Ti lem ir
hos FOrstemann]. Jarizmarr og Jarmarr. Kaldimarr.
Kassamarr. Kænmarr [synes sat i forbindelse med
'Kæn ugar(i(a)r' ; ellers kunde man sammenligne et oldtydsk
♦Kuonimar]. Pizamarr, en afgud. Valdaraarr og Valdi-
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 133
m
arr), antager jeg — så vidt jeg véd, i overensstemmelse
med alle andre — , at -marr i de ovrige l^som: Bjartraarr
og Bjarkmarr [jf. Berehtmar, Berehmar, osv. , hos
FSrstemann]. Blakkmarr. Fra9marr. Frånmarr. Frod-
marr [oldt. Frotmir]. Granmarr. ?Gvenmarr [Ketils-
son, i f dige Kny ti. 118 — 119 en af Valdemar den Stores mænd
og Svend Grathes banemand. Varianter Fms. XI 372 — 374:
Gveimar, Gvemar, Gveinar, Kveinar, Gnemar. Navnet 'Gven-
marr' må dog vel enten være fremmedt, d. v. s. ugotisk, eller
fordreiet. Oldnordisk kender i al fald — rigtignok ggy og
ngv i indlyd; men — intet gv, enten i ud-, ind- eller for-
lyd. I Nyislandsk hOres gv i gud og composita deraf, så
vel som i 'Gvondur' og 'Gvendur' for 'Guåmundr' ; men ellers
ikke — ikke engang f. ex. i 'Gunna' og 'Gudda']. Hreiå-
marr [med Hreiå- jf. oldt. Hreid- og Hreit-]. Hr66-
marr [oldt. Hrotmar, Hruadmar, osv.]. Ingimarr
[oldt. Ingomar, Ingimar, osv.]. Jomarr [Orkn. 1780
side 388 13 390 s 396 is (sidetallet i udgaven er urigtigt:
386, 388, 394). Har det i Arons-saga, kap. 12, forekom-
mende 'Jo ham ar' noget med Jomarr at gdre?]. Josur-
marr [Bugge til Hyndl. 18— SæmE. 155]. Oddmarr
[f. ex. i Oddmarslækr Dropl. 28 t-s]. Valdamarr og
Valdimarr [for så vidt dette navn i noget tilfælde skulde
være = oldt. Waldomar osv.]. ?Vestmarr [Landn. IV
10 (Isl2. I 263 11); jf. oldt. Wistremar]. Pjodmarr
[3 Gudr. 3. Den forste, der her ombyttede pjdårekr med
t*j6 5marr, må dog vel have kendt dette sidste navn =
Thiudemer, Teudemar, osv., hos Forsteraann]) er === oldt.
-raar (got. mers, oht. mari, oldn. mærr eller — som
Bugge skriver og som ordet også synes f at være blevet
udtalt — mærr) og folgelig står i stedet for *-raårr.
Men 'forkortelsen' af *-mårr til -marr havde til folge , at
*-mårr ligesom forvildede sig bort fra sin betydning, uden
at kunne slutte sig enten til marr hest eller til marr so,
da disse begreber ikke syntes passende at kunne optræde
enten som nordiske personnavne eller som hovedbestanddele
(sidste led) af sådanne. Derimod ere fuglenavne almindelige
i en sådan function. Ari ogOrn (composita: Veåorn osv.).
t I sine fortjenstlige 'Skyringar å visum i nokk. isl. sogura', Reykjavik,
1868, side 44, mener dog Jon torkelsson, at verset Landn. III 10 måske
er digtet efter at man på Island havde begyndt at forblande æ og æ.
Og det hedder i Landnama om dette vers — ikke 't*å var |)etta kvedit',
men *tar um er |)etta kveåit'.
234 TILLÆG SBEMÆRKNINGER OM -RlDR.
Blæingr {ravn, eg. den blå), Hrafn (deraf kvindenavnet
Hrefna, samt vistnok raandsnavnet Hrafsi for * Hrafn s i),
Klæingr (vistnok egentl. = klo fugl, og vel nærmest
ravn), Kråkr (ravn). Kråka (kvindenavn). Falk i (en
'Falki' nævnes allerede som sOnnesons son af Hamundr helj-
arskinn IsP. II 219 note 9), Valr (falk), Haukr (%).
Gaukr (gog). Rjiipa (kvindenavn). (1> id ran di er vel
beslægtet med {)idurr tiur). Prostr (drossel). Starri
(stær). Svala (kvindenavn). Tran i (mandsnavn; Trana
navn på en jættekvinde). At også vand- og sOfugles navne
brugtes i Norden som mandsnavne, er naturligt. Svanr (jf.
kvindenavnet Svana Landn. II 9). Helsingr. Skarfr.
Hrokr (se Lex. poet.). Briisi (i eller ligt Hafr?). Skiifr
og Skiimr (jf. Skiima Fas. III 20 4, samt Korm. 12 —
udg. side 112). S kår i (ung måge-, se Lex. poet. under
skåri, samt Fritzner under 'måskåri'. Som mandsnavn
forekommer skåri i »Nordiske Oldskrifter' XXVII 99, hvor
udgiveren skriver 'Grimr Skarason å Skarastodum';
men bden kaldes Skårastadir — se Johnsen 'Jardatal'
side 225, samt 'Ny Jardabok fyrir Island' side 98) og Måkr
(Grettla ved G. Magnusson og G. Thordarson , side 41 fgg.,
uden tvivl det nynorske måk i sjOmåk). Men af alle fra
vand- og sofuglenes klasse hentede mandsnavne var intet så
hyppigt som Mår (stamme mava — hvoraf kvindenavnet
Mæfa for Mæva, samt sOkongenavnene Mævi og Mævill).
I enkelte tilfælde, hvor et eller andet af de i det hele taget
sjældne navne på -marr forplantedes ilsland ved brug eller
beretning langt ned i tiden, har man derfor ikke kunnet
modstå en trang til at ombytte det indtørrede og udlevede
-marr med det fyldige og livskraftige -mår(r). Bj art-
mår (r) var på en måde forberedt ved sammensætninger som
bldt-Mår(r), benmår(r), gunnmår(r), fulmår(r). Og
på den anden side var der i en forbindelse af forestillingerne
bjartr og mår(r) noget hjemligt og ligesom et genskin af
det tankebillede, der har fundet sit udtryk i
Fuglinn 1 fjOrunni —
hann heitir mår.
Silkibleik er hiian hans
og hvitt undir hår.
Folkelig etymologi er også etymologi, og har i stilistisk og
rhetorisk henseende samme betydning, som om den var den
oprindelige.
\
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR.
135
Udvidelsen af Bjartmarr til Bjartmårr lader sig så-
ledes let forklare, måske lettere, end udvidelsen af A ri til Å ri
(der igen har veget pladsen for Ar i), 'Tvær s5gur af Gisla
Siirssyni' side IV. Men den indvending imod denne overgang,
der hentes fra apellativet år i, er ugyldig allerede af den
grund, at år i {dæmon, djevel) er yngre og kunde således
ikke komme i collision med det til Ar i udvidede mandsnavn.
^5) Foruden Astrå6r, og bortset fra de fremmede (Adalrådr,
Alfrådr og Elfråår, Vilrådr, Konråår), ere de mand-
lige personnavne på -rå5r, jeg har optegnet af den gamle
nordiske literatur, folgende.
I. Gangråår, sædvanlig skrevet Gagnrådr, — det navn,
Odinn tillægger sig hos VafJ)ruånir. Lex. poet. ytrer sig
således om dette navn 'GAGNRADR, m., nomen Odinis,
'Vafpr.8^ o: utiliter consulens^ vel victoriæ arhiter^ (gagn,
'rå(ir), sec. Gloss. Ed. Sæm. ed. Hafn. T. I. Melins^ ut
'puto, RasJcius, in Indice ad Ed. Sæm. ed. Holm.., uhi to
'gagnråår eæplicat per getspakr at gagni, i. e. corijectandi
'$ene peritus^ a gagn intens, et rååa'. Bugge i sin tid-
svarende, fortjenstlige udgave af Nordens urkvad ('Sæ-
mundar Edda') side 66 anm. 8, i 'GagnraJ)r R het' og
'ellers. Navnet bør., som Jeg tror, forklares: ,.,Den som
'raader for Seier^'' ; jvfr. rååa gagni, s. Ol. k. e. helga.,
'Chria 1853., Cap. 24., V. 1. Rask forklarer : »getspakr
*at gagni« ; Andre: .^.Den., som giver gavnlige Raad'"''.
'Derimod staar blandt Odins heiti i A (SnE. //, 472) og
*757 (SnE. II, 555) GangråBr, hvilket Rask og Bergm.
^optage i Vafpr.'' Jeg har ikke den stockholmske udgave
af SæmE. ved hånden. Men hvis meningen virkelig er,
at Gagnrådr skulde være en art fortætning af et
"getspakr at gagni", og at dette "at gagni" skulde
have en forstærkende function, så må en sådan forklaring
forkastes, eftersom (''at gagni" — skal være) "ad
gagni" f er et nyere udtryk, der sikkert ikke er andet,
end genklang af det danske "til gavns". Heller ikke
er man berettiget til den påstand, at gagn- nogensinde
er en blot forstærkende oldnordisk forstavelse , som lat.
per-. På gagnhollr (i Håvamål, hvor det befinder sig
i en tåget omgivelse) kan intet bygges ; og gagn-
hræddr betyder ikke simpelhen meget bange, men be-
tagen (egentl. gennemtrængt) af frygt (derfor gagn-
|)ad,
t Brugt omtr, enstydigt med alminnilega, svo J)ad munar um
136 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR.
hræddr mj5k i hot grad betagen af frygt 6h^^ 61 i 2 ;
jf. Flat. II 65 12). Desuden har -rådr en ufuldstændig
bemærkelse, ligesom t. ex. lat. -dicus, -ficus, -loquus,
-volus; og gagnråår — med gagn- == per- i en
blot forstærkende betydning {meget) — vil være ligeså
ubrugeligt, som et lat. perdicus(!), perficus(!)f , per-
loquus (!), pervolus (!). — Derimod kunde GagnråSr
i og for sig meget godt betyde den^ som giver gavnlige
råd. Men hvad have Odins gavnlige råd at gOre med
besdget hos VafJ)ruånir? Fremdeles kunde Gagnråår
betyde den^ som råder for seier (= den, som giver
seier), altså det samme som sigrhofundr (i Torrek).
Men ved at kalde sig således vilde Oåinn have rObet sig
for Vaf{)ruånir, hvilket ikke lå i hans plan. Endelig
betyder råda gagni i den strofe af Ottarr, hvortil Bugge
henviser, (ikke: rådefor seier, men) komme (egentl. være)
i besiddelse af seier., vorde (egentl. være) seierherre. I hen-
hold hertil kunde Gagnrådr være ^= seierherre og i
VafJ)ru5nismål tænkes at stå som udtryk for Oåins tillid
til sin visdom og til et for ham heldigt udfald af vedde-
striden med Vaf{)ru6nir. Men i virkeligheden vilde en
slig ytring under sådanne omstændigheder være værre
end OrkeslOs : den vilde ingenlunde stemme overens med
den i det indre concentrerede kraft, men enten være en
overtroisk jagen efter et gunstigt varsel eller et meget
utidigt udbrud af pralelyst. I alle tilfælde kan jeg ikke
nære nogen tvivl om, at Gagn- i Gagnråår hverken
er mere eller mindre , end den bekendte , især i ældre
håndskrifter hyppige omsætning af gang, ligesom i Gagn-
lati ogGagnlot (varianter til Gylf. 34 ~ SnE. I 106),
i gagndagr og gagndagar, i gagnfasta, i gagns
(Porsdråpa 4. Se Svb. Egilsson Lex. poet. under 'GAGNS-
VANR') , osv. ; medens omvendt gagn bliver til gang,
f. ex. i eieform flert. ganga (Grågås ved Finsen 24 — I
46 6. Se min 'Oldnordisk Formlære § 120, side 61—62),
i udtrykket gangrta[)leg fcepno membr. 677 55 9,
og så fremdeles. Gagnråår (^= Gangråår), vandrer,
er åbenbart et sidestykke til G an gie ri. Vegtam r, osv.
I Vaf[)ruånis hal fremstiller Oåinn sig kun som den fattige
(dauåigr) vandrer. Han er endog så betænksom, at
han ikke nOies med at sige
Gangråår ek heiti;
t Med perficus — qui perjicit er forholdet et andet.
i
TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 137
men han tilfoier som en art commentar
nii emk af gango kominn
og hefi ek lengi farit.
I Nordens oldtid kunde en mand ofte have en meget god
grund til for en tid at forti sit virkelige navn eller om-
bytte det med et fremmedt. Men gjorde han dette sidste,
valgte han ikke et navn , der var almindeligt og farve-
løst, men et, der havde hensyn til de særegne forhold,
hvorunder han befandt sig. Man antydede således sand-
heden. Og man undgik faren idet man samtidig ofte,
legende med den, vandrede på afgrundens rand. En, der
ponser på drab, kalder sig f. ex. Osvifr eller Vigfiiss,
en, der er stedt i fare, Torråår eller Vandrådr (se
disse navne nedenfor) , osv. Hos Geirro9r kalder Oåinn
sig Grim n ir, som den, der vil være ukendt. Ordene
(Grimn. 49)
(hjeto mik) Kjalar,
er ek kjalka dro
ere ligesom en hovednogle til slige midlertidige navnes
egentlige væsen.
II. Nyråår, en dverg (Voluspå).
III. Torråår, a) virkeligt navn på to Islændere, a) en son
af Osvifr og broder til Guåriin, ved år 1000. Landn.
II 11. Kristn. 6, Fms. I 286, Flat. 1 287. Laxd. ^) f 1331.
Flat. III 556, Isl. Ann. side 234—235. b) et falsk navn,
Pormoår kolbr. antager i Gronland (se t. ex. Fostbr. 1852
side 92—94 og Flat. II 213-215. — Jf. Viglund.).
IV. Vandråår, a) virkeligt navn på tre Islændere, a) en
broder til TorråSr a. Kristn. 6, Fms. I 286, Flat. I
287. Laxd. fi) fader til 'Porarinn prestr', hvilken
sidste forst omtales år 1237. Sturl. II 193 o (207 3 o)
232 18 III 139 2 4, 3 0. 7) år 1229. Sturl. II 104 5-7.
b) et falsk navn, Svend EstridsSn antager efter slaget
ved Niså. Fms. VI 320—322. (Jf; Viglund.).
V. PakkråSr, Niduds træl, V5l.-kv. (Se Bugge til V8l-kv. 39).
("Vidråd r", Sturl. I 61 note 2, urigtig læsemåde. Til
Sturl. I 64 har membr. 122 A spalte 18 10: ViScvbz).
Min samling af oldnordiske personnavne er i ovrigt
ikke fuldstændig og omfatter t. ex. ikke Heimskringla.
Herved forårsagedes, at jeg i den i professor C. W. Smiths
værk 'Nestors russiske Krønike, oversat og forklaret',
Kh. 1869, optagne skandinaviske navneforklaring, ved
navnet Fost, overså det hos Snorre forekommende Fa s ti.
138 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIOR.
Jeg vilde oæppe endnu være bleven opmærksom på denne
uagtsomhed, hvis ikke en lærd Nordmand, hr. Martin Arnesen
i Fredrikshald, havde gjort mig opmærksom derpå, hvor-
for jeg herved takker ham offentlig.
(6) Et sidestykke til forandringen af sfr til str er forandringen
af sfr til s pr i hiispreyja. Forskellen består i, at
bevægelsen er her homorgan , medens i det forste tilfælde
ikke alene s, men også r, ud Over stOrre tiltrækning,
es') *A-striBr vilde have givet en upassende mening, og*Astr-i5r
aldeles ingen.
W Exempler på -re 9 (bortset fra hensynsform ental -re9i):
Nævnef. ent. GuSreSr OT^« 2?, Oh^^ 435 524 11 11,
Agrip (Fms.X380i7: Go[jræt)r). Genstandsf. ent. Gu9re9
GT 5» 3 8. Eief. ent. Gu9re9ar GT ^^ 445 og 15.
W At denne stavelse bl. a. skrives rau9r, behOver næppe at
bemærkes.
(10) At oldn. Sig- (i Sigro9r osv.) vel snarest indeholdt fore-
stillingen om kamp, er her af underordnet betydning.
(11) Også Knefru9r, da u og o ofte omskifte. Knef- står
måske enten for Knif- (jf. Cnif- hos Fdrstemann), ligesom
f. ex. Eirekr for Eirikr, eller for Kneif- (jf. benkneif).
(12) Sturl. I 203 13 — 204 28 (kap. 3) stammer i det væsentlige
fra Islendingabok. Ordene "en J)at var nafn hans rétt,
"at hann hét Gisraudr, sva sagdi hann Ara presti"
(203 IB- 17) mangle i membr. 122 A.
(13) Denne sidste udgave er Are's Islånderbuch , im islån-
dischen Text, mit deutscher Ubersetzung, Namen-
und Worterverzeichniss und einer Karte .. . heraus-
gegeben von Dr. Theodor M5bius. Jeg har endnu ikke
haft leilighed til grundigt at benytte denne smukke og om-
hyggelige udgave. Én ting må det dog være mig tilladt
her i forbigående at gOre den ærede udgiver opmærksom på.
Det står aldeles klart for mig, at det på mange steder i
Islendingabok forekommende ai og aj for ay (senere ey) er
aldeles sprogstridigt og må være fremkommet ved urigtig op-
losning af det til ét tegn sammendragne ay eller ay. Jeg
tillader mig i Ovrigt herom at henvise til den islandske ud-
gave af mine '44 Prøver' ('Synisbok isl. tungu') side XI.
(1*) Selv om roe 9a betydede at udtale — hvad det, så vidt jeg
véd, aldrig gOr — , så vilde der dog mangle et svå således.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
AF J. KORNERUP.
\je gamle Trækirker, som i Christendommens tidligste Dage
havde tjent til Bedehuse og Forsamlingssteder for Menig-
hederne, Bygninger, der vel neppe have havt nogen be-
tydelig Størrelse, maatte som bekjendt efterhaanden vige
for større Kirker af Sten. Allerede i Slutningen af det
Ilte, men især i Løbet af det 12te Aarhundrede, reiste der
sig rundt om i Danmark en Mængde af disse Kirker, som
endnu ere bevarede som mærkelige Minder om et Tidsrum,
der i flere Retninger udviklede et friskere og kraftigere Liv
end den for Landet saa ulykkelige Tid, der fulgte efter fra
Valdemar den 2dens Død til Margrethe.
Den kirkelige Bygningskonst indførtes til Danmark som
en allerede i sydligere Lande fuldt udviklet Konst. Det
maa antages, at fremmede, tildels geistlige Bygmestre,
navnlig fra Saxen, fra Rhinlandene, fra P>ankrig og Eng-
land, eller ialfald Danske, der havde opholdt sig i Udlandets
Klostre, have ledet Opførelsen af vore ældste Kirker. At
i det mindste flere af disse Bygmestre have været Kloster-
brødre, tør vi vistnok slutte af Udlandets Konsthistorie, som
er rig paa Oplysninger om saadanne, som selv have gjort
Udkast til og ledet Opførelsen af store Domkirker og Kloster-
kirker. Abbediet Cluny i Frankrig, St. Gallen i Schweiz
og Paderborn i Tydskland nævnes blandt andre som Steder,
hvor man især lagde Vind paa Bygningskonsten og andre
Konster. Blandt bekjendte Konstnere i vore sydlige Nabo-
lande ville vi her blot nævne den berømte Biskop Bernvard af
Hildesheim, der levede i Begyndelsen af det Ilte Aar-
hundrede og som har efterladt sig Vidnesbyrd om sin Dyg-
140 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
tighed baade som Bygmester og Modellerer i de ældste
Kirker i det gamle saxiske Bispesæde Hildesheim.
Vor egen Historie savner desværre nærmere Oplys-
ninger om vore Kirkers Bygmestere medens dog Bygherrerne
undertiden nævnes. Men det tør vel antages, at de Bi-
skopper, der især ere blevne bekjendte ved Kirkers Op-
førelse, ikke have savnet Indsigt i Bygningskonsten, uden
at vi dog ville paastaae, at de selv skulle have gjort Ud-
kast til Enkelthederne i deres Kirkebygninger. Rembert
siger i sin mærkværdige Bog*), at Kirken i Hamborg,
som blev afbrændt af hedenske Vikinger, var bleven op-
ført med en beundringsværdig Konst under Ansgars
egen Ledelse. Det maa dog her erindres, at Talen er
om Biskopper i den tidlige Middelalder. Senere hen gik
Konsten for en stor Del over i Lægfolks Hænder og Geist-
ligheden var da ikke længer nødt til selv at udøve den.
I de danske Klostres Historie omtales ikke faa uden-
landske Abbeder og Munke, der ere vandrede herind
eller indkaldte af vore Erkebiskopper. Henrik, den første
Abbed i Vitskøl var en Franskmand og Discipel af den
hellige Bernhard af Clairveaux. Gilbert, første Abbed i
Premonstratenser Klostret Væ i Skaane, var en Ud-
lænding. Muligen kom han fra det berømte Abbedi Pre-
montré i Frankrig (?) Briennus, første Abbed i Veng
Kloster ved Skanderborg, var en Englænder og omtales som
en særdeles begavet og kundskabsrig Mand. Erkebiskop
Eskil medbragte fra et af sine Besøg i Clairveaux, dette
berømte Kloster, der stod i saamegen Forbindelse med Dan-
mark, flere franske Munke, for hvilke han stiftede Esrum
Kloster. Det ligger nær at formode, at der mellem disse
og flere andre Udlændinge, som omtales, har været Byg-
mestere, saameget mere, som de ovenfor nævnede Klostre
udmærkede sig ved skjønne Kirkebygninger, af hvilke Væ
*) SCRIPT. RER. DAN. L 456,
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 141
Og Veng endnu staae tilbage, hvorimod de to andre,
som nu ere forsvundne, omtales som særdeles pragtfulde.
Kunne vi end ikke med nogen afgjort Vished paastaae, at
nogen af de anførte Abbeder have været Bygmestere, er det
dog udenfor al Tvivl, at saadanne Mænd med Hensyn til
Bygningskonsten især have været Forbindelsesleddene imellem
Danmark og Udlandet.
I Lunds Domkirkes ældgamle Mindebog (»Necrologium
Lundense«) nævnes en Mand, der kaldes Donatus Byg-
mester og som rimeligvis er den, der har forestaaet Op-
førelsen af Lunds Domkirke. Af Navnet har man troet, at
kunne slutte, at han var en Udlænding, men noget nærmere
vides ikke om ham*).
Paa Granitkarmen af Døren paa den ældgamle Kirke
i Hun s eb y paa Laaland nævnes i en Indskrift med den ældre
Tids store Munkebogstaver en vis Salomon, der ventelig har
havt med Kirkens Bygning at gjøre. Indskriften lyder nemlig:
»Salomon me fecit monasterium.«
Da der ikke vides nogensinde at have været et Kloster i
Hunseby, maa Ordet »monasterium« vistnok her betyde
Kirke. Nogle have formodet, at denne Salomon skulde være
den samme som Munken Salomon, der i Begyndelsen af det
13de Aarhundrede stiftede et Dominikanerkloster i Aarhus;
dog synes denne Gjætning temmelig dristig saameget mere,
som Hunseby Kirkes hele Bygningsmaade snarere tyder paa
en ældre Tid.
Stenhuggere nævnes oftere, men disse maa ventelig
antages at have været mere underordnede Personer. I Lunds
Domkirkes Mindebog nævnes en «Regnerus Stenhugger«.
Over Indgangen til Østre Herrestads Kirke i Skaane staaer
med Bogstaver, der røbe en høi Alder:
»Carl Stenmester scar thenna Sten«**).
*) C. G. Bruuius: »Lunds Domkyrka«, Lund 1854. Side 34— 36.
**) C. G. Brunius: »Skånes Konsthistoria«. S. 166—167.
142 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
Paa den gamle Døbefont i Baarse Kirke ved Vording-
borg staaer:
BONDO FRISO ME FECIT. ESGERVS RØTH ME
FECIT FIERI.
Paa flere Døbefonte i Skaane nævnes Stenhuggernes
Navne i Runeindskrifter.
Skjøndt det, som ovenfor bemærket, maa antages, at
fremmede Bygmestere i den tidlige Middelalder have indført
den konstneriske Form, Rundbuestilen, i Danmark idet de
kaldtes herind for at lede Opførelsen af vore ældste Kirker,
have dog Landets særegne Stensorter, de stedlige For-
hold og Omgivelser ligesom navnlig ogsaa det eiendomme-
lige Væsen hos det Folk, hvis Hænder maatte reise dis&e
Bygninger, fremkaldt visse Eiendommeligheder ved Stilen i
vore Mindesmærker. Vi skulle senere komme tilbage hertil.
En af Grundene til at den gamle nordiske Skik, at
bygge med Træ, for Kirkernes Vedkommende, allerede tid-
ligt blev opgiven i Danmark, maa muligen søges i disse
fremmede Mesteres Utilbøilighed til at benytte dette Stof,
som de vare uvante med. Stenen var baade varigere og
tillige den romanske Stils rette Materiale, medens derimod
den runde Bue, denne Stils Hovedkjendemærke, var eu
unaturlig Form for Træ, som snarere fordrer vandrette
Linier.
Det tydeligste Bevis for at Bygmestere fra Rh in-
landene have havt en umiddelbar og mægtig Indflydelse
paa Stilen i de danske Kirkebygninger, navnlig paa Halvøen,
findes i Ribe Domkirke*) og hele den Gruppe af be-
slægtede, noget nær samtidige, Landsbykirker, der omgive
den i en Halvkreds**). Ikke alene ere Bygningsformerne
') N. Høyen: »Ribe Domkirke« Dansk Maanedsskrift 1843,
2den Række, 2det Bind.
*) J. Helms: ■ Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe«. Kbhvn.
1859.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 143
de samme, som f. Ex. de ældste Kirkers i Koln, Andernach,
Klostret Laach, men endogsaa selve Materialet er det
samme, nemlig en Tufsten, hentet ved Rhinen fra Egnen ved
Andernach, den saakaldte »Tras«. Den er en porøs Masse
af vulkansk Oprindelse og graagul i Farven. Den er til-
dannet i Kvadre, omtrent af samme Størrelse, som vore
Mursten fra Middelalderen, de saakaldte Munkesten. Murene
i disse Kirker ere opførte med en ydre og en indre Be-
klædning af Tufsten, men Mellemrummet, der har en Brede
af omtrent 1^ Fod, er fyldt med mindre Kampesten, Skjærver
og Stumper af Tufsten, og over alt dette er gydt Kalk,
oftest blandet med smuldret Tufsten. Denne Bygnings-
maade havde sin Oprindelse fra Syden, hvor allerede Ro-
merne anvendte den. (En stor Del af Roms Mindesmærker er
netop opført af en Tufsten, den saakaldte Travertin). Kir-
kerne ved Ribe hvile alle paa en veltilhuggen Fod at
Granit, hvilket Materiale ogsaa forekommer i større Mængde
i flere af disse Bygninger, men da under Forhold, som
tydeligt nok vise, at Granitkirkerne i denne Egn i det Hele
ere yngre end Tufstenskirkerne). Ribeegnen har sikkert
allerede i Middelalderen været fattig paa Skov og den
savner aldeles Sten. Naar vi tillige erindre, at Ribe i hine
Dage var en af Danmarks vigtigste Handelspladser med en
seilbar Havn, forstaae vi bedre, at hine Bygmestere have
grebet til den Udvei, at skaffe sig det omtalte Materiale,
som de kjendte fra deres Hjem, ved at hente det paa Skibe,
fra Rhinen, ved hvis Mundinger der maaskee ogsaa har
været Oplag deraf. Foruden Domkirken i Ribe, der iøvrigt
i senere Tider har faaet en hel ny Beklædning af røde
Mursten*), bemærke vi den rhinlandske Tuf i de oprindelige
Dele af Kirkerne i Brøns, Raadager, Vodder, Reisby,
Spandet, Hvidding, Vester Vedsted, Seem, Hjort-
*) J. Helras: »Ribe Domkirke«, Kjøbenhavn 1869. Side 10— 11,
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 10
144 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
lund, Jernved, Vilslev, Darum, Hundrup, Sneum,
Tjæreborg og Billum ved Varde o. fl.
Den nærmere Oplysning om disse Kirker skyldes især
Pastor J. Helms's Undersøgelser. Han indsendte i sin Tid
til Forchhammer og Prof. Johnstrup Prøver af Tufsten fra
en Snes forskjellige Kirker i Ribeegnen, hvorved det fuld-
stændig godtgjordes, at denne Sten var den eiendommelige
og let kjendelige vulkanske Tuf fra Rhinen især fra Egnen
ved Andernach. — Men ogsaa paa en anden Kant af Sønder-
jylland forefindes mærkelige Spor af en Indførsel af rhin-
landsk Tufsten, nemlig i det gamle Hedeby, Byen Slesvig.
Den mærkelige Rundkirke i Slesvig, St. Michaelis eller,
som den fordum kaldtes, St. Mikkel paa Bjerget, er
tildels opført af rhinlandsk Tuf, ligeledes den ved Byens
østre Ende paa Holmen liggende St. Johannes Kloster-
kirke, der hørte til et gammelt berømt Nonnekloster, saa-
velsom ogsaa de ældste Dele af Hovedskibet i Slesvigs
Domkirke. Hollingsted Kirke, vest for Byen ved
Dannevirke, er ligeledes byggget af denne Slags Sten. Det
maa formodes, at Tufstenen er bleven ført paa Baade ad
Trenefloden, der dengang var mere seilbar end nu. Ogsaa
paa Vesterhavsøerne, navnlig paa Sild og ved Eideren findes
det samme Materiale anvendt.
Den rhinlandske Tufstens Forekomst i disse Kirker er
en af de mærkeligste Fremtoninger i vor Bygningshistorie.
Vi kunne vanskeligt i vore Dage forestille os, hvilken uhyre
Mængde Tufsten, der paa den omtalte besværlige Maade er
bragt tilveje igjennem et Par Aarhundreder; thi vistnok er
en stor Del af hine Bygninger gaaet tilgrunde i Tidens Løb;
men der er dog nok tilbage til at lade os beundre den Iver,
som vore Forfædre have lagt for Dagen for at skaflfe Midler til
Opførelsen af deres Kirker. Indførelsen af rhinlandsk Tufsten
til Danmark kan med temmelig Sikkerhed antages allerede
at være ophørt i Løbet af det 13de Aarhundrede. Anven-
delsen af denne fremmede Stenart maa imidlertid betragtes
i
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 145
som en Undtagelse fra den almindelige Regel, at man hos
os ved Opførelsen af de ældste Stenkirker greb
til det Materiale, som laa nærmest ved Haanden,
hvorved altsaa Landets Naturforhold, dets Rulle-
stens-, Kridtstens- og Kalkstensdannelser fik en
stor Indflydtlse paa Bygningernes Udseende i de
forskjellige Egne.
Rundt om i Danmark baade i den østlige Del af Nørre-
jylland og paa Øerne findes, og fandtes vistnok i endnu større
Mængde i hine Tider, en Kalktuf, som undertiden benævnes
Kildekalk, men som i det ældre danske Sprog ligesom endnu
i Jylland kaldes Fraadsten formedelst dens Udseende, der
noget ligner Skum. Denne Slags Sten er allerede ligesaa
tidligt som den rhinlandske Tuf bleven anvendt til Op-
førelsen af et meget betydeligt Antal Kirker. Fraadstenen
antages at være frembragt ved kalkholdige Kilders Afsæt-
ning. Den er fuld af smaa Aabninger eller Rør og inde-
holder som oftest forstenede Blade, Planter, Snegle m. m.
foruden Jerndele, Okker, hvorfor den har et noget gulladent
undertiden rustfarvet Skjær. Den har upaatvivlelig i Old-
tiden været tilstede i større Mængde end nu, men er blevet
formindsket betydeligt ved Brug baade til Bygningssten og
til at brænde Kalk. Dog findes der paa sine Steder endnu ret
anselige Samlinger af den. Naturforskeren Hr. Carl Elberling
har meddelt mig, at da han for et Par Aar siden be-
søgte Vintermølle ved Sonnerup, to Miil vest for
Roskilde, var der da blottet en Væg af Kalktuf, der var
216 Fod lang og 8 Fod høi. »Der laa i Graven store
Stabler af faste Kalkblokke, og Kalken er her i mange Aar
bleven brugt til Brænding. En Kalktufdannelse ved Kjær-
bølling, en Mil vest for Veile, er ogsaa ganske anselig.
Her var blottet en Væg, der var omtrent 250 Fod lang og
indtil 8 Fod høi. Meget af Kalken var løs, men der fandtes
ogsaa faste Lag.« Ved Stendrupgaarde i Toftlund Sogn
10*
146 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
i Tørniuglehn findes Kalktuf. Ogsaa ved Skanderborg
og Veng*) saavelsom paa mange andre Punkter findes der
Kalktufdannelser.
Det er vel muligt, at der ogsaa er blevet bragt Fraad-
sten fra Skaane, som jo hørte med til det gamle Danmark.
Etatsraad Steenstrup har gjort opmærksom paa, at Kalk-
tuffen, som er anvendt i Hjørlunde Kirke i Nordsjælland,
har en stor Lighed med Tuffen fra Benne stad i det syd-
lige Skaane. Imidlertid ligne jo Naturforholdene i det syd-
lige Skaane saa temmelig de sjællandske, og hvorfor skulde
man hente Fraadsten langt borte, naar den fandtes i Nær-
heden? Det store Antal Kirker af Fraadsten i Issefjordens
Nærhed tyde hen paa nærmere Brud. Sikkert er det, at
man f. Ex. ved Maglekilde i Roskilde endnu i de
senere Aar har opgravet betydelige Masser af Fraadsten.
At de ældste Kirker i Roskilde, Bygninger fra den
tidligere Middelalder, der nedbrødes kort efter Reformationen,
have været af Fraadsten, tør sluttes saavel fra Vor Frue
Kirke, St. Ibs og St. Jørgensbjerg Kirke i og ved denne
By, som af den overordentlige Mængde Kvadre af Fraadsten,
der endnu stikker i alle Stengjærder i Byen. Man veed, at
der tidligere har .været endnu langt flere af disse Fraadsten
i Digerne, men de ere ifølge Roskilde Raadstue-Protokol af
1720 bleven brugte »til at brænde Kalk af i Hans Majestæts
Tjeneste.«
I de Kirkebygninger, hvor vi træffe Fraadstenen, er den
anvendt i tilhugne Kvadre af meget forskjellige Størrelser,
men i Almindelighed af en større Form end de rhinlandske
Sten. Kvadrene have en Brede fra 6 til 18 Tommer og
en Længde fra 1 til 3 Fod. Som en Følge af disse for-
skjellige Størrelser af Stene i samme Mur er Skiftegangen
uregelmæssig; men ikke desto mindre ere Kvadrene passede
sammen med øiensynlig Omhu i vandrette Stillinger, saa at
*) J.Kornerup: »Veng Klosterkirke« i »Danske Mindesmærker«.
I
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 147
de gamle Mure, hvor man kan træffe dem uberørte, som
f. Ex. paa Vaabenhuslofter og slige Steder, hvor yngre
Tilbygninger støde til Kirkerne , have et eiendommeligt
mosaiklignende Udseende. Man faaer ved Betragtningen af
slige gamle Mure et levende Begreb om Middelalderens
barnlige Maade at bygge paa. Det er aabenbart, at man,
naar man skulde begynde at mure, kun har samlet det raa
Materiale paa Byggepladsen og først har hugget det til
efterhaanden som man opførte Muren, uden at iagttage nogen
fast Regel for Kvadrenes Form og Størrelse. I vore Dage
samler man jo , førend man begynder , en tilstrækkelig
Mængde færdige og regelrette Teglsten. Ikkedestomindre
har hine Tiders Murværk noget eget tiltalende og maleriskt,
og det er unægteligt Skade for Forskningen, at slige Mure
nu overalt ere dækkede med Kalkpuds og Hvidtning. Kjærnen
af Muren i disse Kirker bestaaer ligesom i Kirkerne ved
Ribe af Kampesten og Skjærver af F'raadsten i et Leie af
Kalk, blandet med smuldret Fraadsten.
Paa Grund af Manglen paa historiske Efterretninger er
det ikke uden Betydning, at lægge Mærke til et Folkesagn,
som tillægger Fraadstenskirkerne en høi Alder ja endogsaa
henfører dem til det Ilte Aarhundrede til Knud den Hel-
lige. Dette Sagn, som ialfald maa stamme fra den katholske
Tid, beretter, at da Knud den Hellige var ifærd med at
bygge Stenkirker, »vilde han, at de skulde blive saa stærke,
at de kunde staae til Verdens Ende. Da bad han Gud, at
han vilde oplyse ham om, hvorlunde han maatte kunne
bygge stærkt og forsvarligt og gik dernæst ned til Stranden,
hvor der laa meget Skum eller Fraa. Denne Fraa befoel
han da Murerne at tage til at bygge af, og ved hans Hel-
lighed blev Skummet saa stærkt som Sten, og alle de
Kirker, der have deslige Mure, ville derfor aldrig forgaae
saalænge Verden staaer«*).
') J.M.Thiele: »Danmarks Folkesagn *, Kjøbenhavn 1843. 1,183.
148 MATERIAIET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
Med Hensyn til Bestemmelsen af disse Kirkers Alder,
som sikkert naaer op til det Ilte og 12te Aarhundrede, er
en Meddelelse af Saxo dog vigtigere end det barnlige Sagn
om et af St. Knuds Helgenmirakler. Saxo beretter nemlig*),
at Biskop Svend Norbagge (1076—1088) lod Vor Frue
kirke i Roskilde opføre. Den er saaledes en af de
ældste danske Kirker, om hvilke vi have historisk Efter-
retning. Skjøndt denne Bygning har undergaaet mang
foldige Forandringer og navnlig udvidedes efter en Brand i
Aaret 1242**), gjenkjender man dog endnu paa dens søndre
Side og ovenover det nordre Sideskibs Hvælvinger de op-
rindelige Dele. Ved Kirkens Istandsættelse 1864—65 blot-
tedes Murene i Hovedskibet, hvorved det gamle Materiale,
Fraadstenen, tydeligt viste sig. Den oprindelige Vor Frue
Kirke har ikke havt Taarn (det nuværende skriver sig sikkert
fra 1242). Den har helt og holdent været bygget af Fraadsten,
i Form af en Basilika med Bjælkeloft baade over Hoved- og
Sideskibene og med tre Absider i Øst. Ifølge Undersøgelser
ved Gravning øst for Kirken, foretagne i 18r)6, har den op-
rindelige Kirke havt en Længde af godt 50 Alen. Hoved-
skibets Brede var indvendig 12^ Alen, Høiden 13| Alen.
Hovedskibets Mure have hvilet paa en Række simple tir-
kantede Piller, forenede med temmelig smaa Rundbuer.
Fraådstenskvadrene vare af meget forskjellig Størrelse.
Ovenover Buerne var Muren indvendig opført af omtrent
18" lange Kvadre, der vare stillede paaskraa imod hverandre
som hosstaaende Afbildning (Fig. 1) viser. Denne Sammen-
>ætning gaaer tilbage til en gammel Tid og minder om
nogle af Romernes Mure. Alle Kjendetegn gjorde det
utvivlsomt, at det var de under Biskop Svend Norbagge
opførte Mure, vi her havde for Øie. Desværre maatte disse
mærkelige Levninger atter bedækkes med Kalkpuds, da For-
*) Vedels: Saxo. Sido 2.57.
**) SCIUPT. RER. DAN. III, 311.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
149
holdene medførte, at det var nødvendigt, at lægge Kirkens
Udseende fra 1242 til Grund for dens Istandsættelse forat alle
gamle malede Prydelser fra dette Tidspunkt kunde opfriskes.
Fig. 1.
Vor Frue Kirke i Roskilde. Hovedskibets oprindelige Udseende ved Slutningen af det
Ilte Aarh.
I Sjælland, især omkring Issefjorden og imellem Ros-
kilde og Holbæk, forerindes et betydeligt Antal Fraadstens-
150 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
kirker, som alle have en høi Alder og tilhøre| Rundbue-
stilen. Netop i flere af disse Bygninger har man opdaget
nogle af vore ældste Kalkmalerier. Fraadstenen egnede sig
paa Grund af sin Beskaffenhed ikke til Udarbeidelse af
smykkende Led saasom Listeværk, Hovedstykker for Søiler
og sligt. Man greb derfor især her til Farveprydelser for
at erstatte denne Mangel. Af Fraadstenskirker i Sjæl-
land kunne vi nævne: St. Ibs i Roskilde, St. Jørgens-
bjerg, Skibby, Hyllinge, Ry, Sonnerup, Saaby,
Allerslev, Kirkerup, Jyllinge, Hjørlunde, Nørre
Jernløse, Butterup, Hagested, Udby og tildels
Tveie-Merløse. Dog vil det ved nærmere Undersøgelse
upaatvivlelig opdages, at et endnu langt større Antal Kirker
i deres ældste Del, navnlig Langhuset, bestaae af Fraad-
sten enten udelukkende eller, som ved nogle af de nævnte
Kirker, blandede med kløvede Kampesten.
Skaarup og Kjærum*) Kirker i Fyen synes tildels
at være opførte af Fraadsten.
Ogsaa i det østlige Jylland paa Strækningen imellem
Randers og Veile forefindes en stor Mængde Fraadstens-
kirker, hvortil Materialet maa være hentet paa nogle af de
ovenfor omtalte nærliggende Steder. Om der end vistnok
er en betydelig Forskjel paa disse Bygningers Alder, idet
nogle af dem turde tilhøre det 13de Aarhundrede eller en
endogsaa lidt senere Tid, høre andre dog utvivlsomt til vore
ældste Kirker. Et gammelt Sagn nævner f. Ex. Lisbjerg
Kirke ved Aarhus som den ældste Kirke i Nørrejylland.
De fleste af Fraadstenskirkerne i Jylland udmærke sig ved
en ret anselig Størrelse og nogle af dem ere prydede med
flade udvendige Murpiller (»Lissener«) og smaa Rundbuer
langs Murens Overkant (»Friser«). En af de vigtigste af
disse Bygninger er Veng Klosterkirke**) ved Skanderborg.
*) Efter en velvillig Meddelelse af Pastor Schaldemose i Assens.
**) Danske Mindesmærker 5te Hefte 1864.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 151
Foruden den ville vi nævne følgende Kirker, imellem Randers
og Aarhus: Ødum, Galten, Grund før, Vellev og
Haldum*), endvidere Skannerup og Fruering (der
hørte til Ring Kloster), Onsted og Orritslev. Imellem
Horsens og Veile ligge Givskud, Hveisel, Sindbjerg
(med et stort, bredt Langhus), Løsning, Daugaard og
V rigsted. Jelling Kirke bestaaer dels af Fraadsten,
dels af huggen Graasten.
I Sønderjylland er kun en enkelt af denne Slags
Kirker bekjendt, nemlig Starup ved Haderslevtjord. Den
har en smuk Chorrunding, der er prydet med flade Mur-
piller og smaa Rundbuer.
Men allerede tidligt i det 12te Aarhundrede anvendtes
et andet langt ædlere Materiale til vore Kirkers Bygning
især paa den jydske Halvø, nemlig Graniten. Dom-
kirken i Viborg, Vestervig Klosterkirke, Vor
Frue Kirke i Aalborg og Gjellerup Kirke ved Herning
(den sidste bygget 1140) give os historisk Vished om denne
tidlige Anvendelse af veltilhugne Graasten.
I Oldtiden var Danmark for en stor Del bedækket,
eller ligesom oversaaet med Rullesten af en ganske anden
Størrelse og Mængde end nutildags, da Agerdyrkningen, Op-
rydningen af Skove og Bebyggelsen saa betydeligt har for-
andret Landets Udseende. Den indre Del af det gamle
danske Land Skaane , hvor paa mange Steder vældige
Graasten af Naturens Haand ere som strøede over Marker
•og Skove, giver os det bedste Billede af hvorledes Dan-
mark maa have set ud i Oldtiden. Paa Bornholm kunne
vi se lignende Stenmarker; ja for ikke mange Aar tilbage
vare saadanne endnu til i det vestlige Sjælland i Kallund-
borgegnen ved Bjergsted. Allerede Landets Urindvaanere
havde for mindst to Tusinde Aar tilbage i Tiden benyttet
de store Graasten til Opførelsen af de saakaldte Jætte-
'-) Ifølge velvillig Meddelelse af Architekt Uldall i Randers.
152 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
Stuer og Stendysser, Gravsteder for deres Døde; men
nogen egentlig Tilhugning af Graastenen træflfe vi neppe
Spor til i disse Stenkamre. Derimod var det jo senere
hen i Tiden , allerede før Christendommen indførtes her i
Landet, Skik at reise Stene med indhuggede Runer og
andre Omrids til Minde om de Afdøde. Dette er det første
Tegn, vi mærke til Stenhuggeri, indtil man især fra det 12te
Aarhundredes Begyndelse opfører en Mængde Graastens-
kirker navnlig paa den jydske Halvø. Stendysser, der som
oftest laae paa fremragende Punkter, ere efter al Sandsyn-
lighed hyppigt blevne anvendte til Kirkers Opførelse. Som
et Exempel herpaa kunne vi nævne Skarpsalling Kirke
ved Løgstør, ved hvis østre Ende man endnu ser nogle af
Kredsstenene af en Langdysse, paa hvilken Kirken er bleven
opført. Paa een Gang, som det synes uden nogen Over-
gang, udviklede Stenhuggeriet sig paa Halvøen med en
Kraft og Dygtighed, der virkelig er forbausende, og som
har efterladt sig talrige Vidnesbyrd endnu i vore Dage.
Alene Nørrejylland har endnu henimod fem Hundrede Graa-
stenskirker*), som dog ere af. temmelig forskjellig Alder.
At Ribe Domkirkes Bygning har været en Skole for Sten-
huggerne**) er vistnok høist rimeligt, men Glandspunktet
i hele denne mærkelige Granitarchitektur var den gamle
Domkirke i Viborg, opført i det tolvte Aarhundredes
første Halvdel af fint tilhugne Kvadre ligefra Fod- til Tag-
listen. Viborg Domkirke udøvede i Nørrejylland den samme
afgjørende Indflydelse paa Omegnens Landsbykirker, som
Ribe Domkirke i den vestlige Del af Sønderjylland, og er
tillige en af de største Granitkirker fra Middelalderen i
Evropa***).
*) Ifølge J. P. Traps Beskrivelse af Danmark.
**)J. Helm s: »Ribe Domkirke«. Side 4.
***) Hvor der i Udlandet forefandtes Sandsten, Kalksten, Marmor
osv. betjente man sig naturligvis hellere heraf end af den
haarde, uhandelige Granit. I Norge, paa Kysten af Bre-
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
153
Vanskeligheden ved Tilhugningen af den haarde Graa-
sten, som i det tolvte Aarhundrede er bleven forarbeidet
efter en storartet Maalestok, idet en stor Mængde af hine
Kirker omtrent samtidigt have været under Stillads, vidner
om en overordenlig Taalmodighed og Udholdenhed hos det
jydske Folk; men nødvendigvis maatte dog dette Materiales
Haardhed indvirke stærkt paa Bygningsformerne saa at man
navnlig blev meget sparsom med de udsmykkende Led, naar
undtages det i Almindelighed rige og smukke attiske Fod-
stykke samt enkelte Søileportaler. De jydske Landsby-
kirker udvise derfor ogsaa i det Hele en stræng Tarvelighed,
der dog tillige har noget alvorligt og værdigt, som bringer
disse gamle Graastenskirker til at staae i en smuk Sam-
klang med det storslaaede Landskab, der omgiver dem.
Foruden Varigheden besidder Rullestenen imidlertid et
Fortrin fremfor mange andre Stenarter, nemlig de skjønne
Farveafskygninger, som ved Tidens Indflydelse antage dybere
Toner. Derfor fremtræde Murene i de jydske Graastens-
kirker, der, hvor de ere blevne skaanede for Overhvidtning,
lig mægtige Mosaikarbeider med herlig Farveglands, kun
dæmpet af Aarhundreders Mos.
Rullestenen blev paa den jydske Halvø tilhuggen i ret-
vinklede Kvadre, omtrent 1 å 1| Fod brede men af for-
skjellig Længde: 2 til 3 til 4 Fod. Forat faae en fin
og smuk Fuge, tilhuggede man omhyggeligt saavel den for-
reste Flade, som Kanterne, men den Del af Stenen, som
skulde gaae ind i Muren, tildannedes ikke mere end nød-
vendigt. Ikkeheller iagttog man nogen fast Regel i Skifte-
gangen. Brede og smalle Skifter træffes iflæng, men Alt
er passet nøie sammen. Buerne opmuredes af veltildannede
tagne og i Tydskland navnlig i Egnen af Magdeborg fore-
findes dog ogsaa en Granitarchitektur fra Middelalderen. Se
herom: J. Kornerup: »Salling Kirke ved Løgstør«. Åar-
bøger for nord. Oldk. og Hist. 1867.
154
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE ^IRKER.
Kilesten, men de mindre Buer paa de i det Hele meget smaa.
Vinduer udarbeidedes ofte i enkelte store Blokke (»Mono-
p. 2 Hther«) (Fig. 2.).
Undertiden anvend-
tes ogsaa meget store
Blokke som Hjørne-
stene og som Over-
liggere over Døre.
Alt dette bidrager
unægtelig til at give
disse Bygninger et
Præg af Fasthed og
Kraft, som imidler-
tid dog ofte er mere
tilsyneladende end
virkeligt; thi ogsaa
her bestaae Murene
af en ydre og en
indre Beklædning
med Fyld imellem
af raa Marksten.
Kalkmørtlen er ikke
altid, saaledes som i den senere Middelalders Kirker, be-
handlet paa bedste Maade navnlig med Hensyn til det
rette Forhold imellem Kalk og Grus. Dernæst mangle
• Bindere« eller Stene, der gaae paa tvers igjennem Muren
forat holde den sammen. De beklagelige Følger af disse
Mangler have vist sig ved mange Kirker.
Graastenskirkerne i Jylland tilhøre imidlertid, som alle-
rede berørt, meget forskjellige Tider om end de allerfleste
af dem sikkert ere meget gamle. Men længe efter at den
brændte Murstens Anvendelse var bleven almindelig i Sønder-
jylland og paa Øerne vedblev man i Nørrejylland navnlig
paa Landet af gammel Vane at tilhugge Graasten til Kir-
kers Opførelse. Den store smukke Bor bjerg Kirke ved
Vindue i en jydsk Granitkirke.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 155
Holstebro antages ifølge sin Stil først at være bygget hen-
imod 1400. Astrup Kirke i Hinsted Herred blev op-
ført 1542. Taarnet ved Sønder Omme Kirke, Nørvang
Herred blev bygget 1622, Ydby Kirke i Refs Herred
brændte 1742 og blev næste Aar bygget op igjen af Kampe-
sten*). Ostenfeld Kirke ved Husum fortjener at nævnes
som et mærkeligt Exempel paa Granitens Anvendelse i en
nyere Tid. Den nuværende Kirke blev nemlig opført fra
1772—77 af idel huggen Graasten , der er udarbeidet i
Kvadre, som rigtignok langtfra ere saa omhyggeligt til-
dannede og afbanede, som dem, vi træffe i Kirker fra det
12te Aarhundrede. I andre Henseender er Bygningen saa
raa og smagles, som man kunde vente sig af den i kirkelig
Bygningskonst lidet heldige Tid, som den tilhører**).
I Fyen, paa Langeland og Thorseng saavelsom paa
Laaland forefindes adskillige Kirker, der ligesom de jydske
ere opførte af smukke Granitkvadre; medens man derimod
paa Sjælland har indskrænket sig til at kløve Graniten og
kun har tildannet den i regelrette Kvadre til Hjørnerne,
hvor dette var aldeles nødvendigt for at skaffe Bygningen
Fasthed. Dette er saaledes Tilfældet med en af de ældste
Kirker paa Sjælland, Fjennes løvlille, der opførtes i Be-
gyndelsen af det 12te Aarhundrede af Asger Ryg. Af dette
Exempel tør man imidlertid ingenlunde slutte, at Kirker af
simple kløvede Kampesten, navnlig paa Halvøen skulle
være ældre end de, der ere byggede af fint tilhuggede
Kvadre, hvorvel det kunde forekomme meget sandsynligt,
at vore Forfædre ikke strax have naaet en saa stor Fær-
dighed i at tilhugge Sten. I Virkeligheden har man nemlig
mange Beviser paa, at de oprindelige Dele af Kirke-
bygningerne ere opførte af et langt omhyggeligere forarbeidet
*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Danmark. II, 746,
232. 890, 141.
**) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hert. Slesvig. 1. 240.
156 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
Materiale end de senere tilføiede. Kirken i Sørup i
Angel*), en af de smukkeste Graastenskirker paa den jydske
Halvø og utvivlsomt efter sine Former en meget gammel
Bygning, er i alle sine ældre Dele, Choret og Langhuset,
opført af veltilhugne Kvadre; men Bygningens vestlige Ende,
som tydeligt ses at være en senere tilføiet Øgning, er der-
imod kun af kløvede Kampesten. Det er ligeledes et slaaende
Tegn, at Fodstykkerne paa vore ældre Kirker, som Ribe
Domkirke og Tufstenskirkerne i dens Omegn eller Viborg
Domkirke, udmærke sig ved rene, næsten antike Former,
fint udhuggede i Graniten. Det synes klart, at ligesom den
renere Tradition fra den antike Konst kun mærkes i de
ældste Kirker f. Ex. Lunds, Ribes og Viborgs Domkirker,
saaledes staaer ogsaa den hugne Stens Udarbeidelse i nøie
Sammenhæng hermed. Se vi derimod hen til Fodstykkerne
fra Spidsbuens Tid, i hvilken baade den romanske Stil og
Qvaderstensbygningerne ere opgivne, ville vi navnlig ved
Landsbykirkernes Taarne og Ringmure bemærke, at disse
som oftest kun hvile paa en Række raa og uordentlig hen-
slængte Kampesten uden al Tilhugning.
Med Hensyn til Granitkirkerne maa det endnu be-
mærkes, at ligesom Øerne og især Sjælland staaer tilbage
for Nørrejylland i Stenhuggeriet, saaledes taber ogsaa
mærkeligt nok den mere fuldendte Tildannelse af Granit-
stenen sig jo længere man kommer sydpaa, saa at den ved
Slien og Eideren mest forekommer i kløvet Tilstand ofte
i Forbindelse med Teglsten (Haddeby K.) og under For-
hold, som maa bringe os til at antage, at disse Bygninger
høre en yngre Tid til end f. Ex. Sørup Kirke i Angel,
nemlig det 13de Aarhundrede, Slutningen af Rundbuetiden**).
*) J. J. Å. Worsaae: »Sørup Kirke i Angel«. »Danske
Mindesmærker«.
■*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hertugdømmet Slesvig.
n, 540.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 157
En saadan Anvendelse af Teglsten i Forbindelse med
huggen eller kløvet Graaston forekommer sjældnere i Nørre-
jylland og paa Øerne, Derimod træffer man undertiden
baade Fraadstenen og Alen anvendte i Forbindelse med
huggen Graasten. Et mærkeligt Exempel herpaa er Staby
Kirke (ved Ringkjøbing), i hvis herligt prydede Chor-
runding, en af de smukke Prøver paa den romanske Stil i
Danmark, Alen er anvendt til Buer og enkelte Skifter, som
danne en malerisk Modsætning til Graastenen og som hel-
digvis er bleven forskaanet for Overhvidtning. Paa Sjælland
forefindes hyppigt ved Kirker af kløvede Graasten fra en
ældre Tid, som Sæby, Ubby, Sælsø, Tveie Merløse,
baade Kridt- og Fraadsten i Buer, Hvælvinger og andre
Dele af Bygningen. Navnlig har man ofte anvendt Kridt-
sten til at hugge Kilestene til Vinduesbuerne, som i
Fjenne sløvlille, rimeligviis for at spare Arbeide.
Paa flere Steder i Danmark træder nemlig som bekjendt
Kridtstenen frem i en anselig Mængde og Størrelse som
paa Møen og i Stevns Klint. Ogsaa ved Faxe, paa Falster
og ved Kolindsund i Grenaa-Egnen forefindes Kridt- eller
Lim sten. Paa en Tid, da Teglsten tildels endnu vare
ubekjendte, og vore Forfædre greb til de Stenarter, som i
Landets forskjellige Egne vare nærmest ved Haanden, maatte
følgelig Kridtstenen snart tildrage sig deres Opmærksomhed.
Vi finde derfor, at et betydeligt Antal af vore Kirke-
bygninger er bygget af Kridtsten, der jo ogsaa langt lettere
end nogen anden Sten lader sig udsave til Kvadre og ud-
skjære til Smaasøiler og andre Prydelser. (Fig. 3).
Den største Gruppe af Kridtstenskirker forefindes i det
østlige Sjælland, hvor den danner en stor Bue om Kjøgebugt
fra Kjøbenhavns Omegn og helt ned til Præstø. Materialet er
aabenbart bragt fra Stevns Klint, hvor man jo endnu i
vore Dage udsaver Kridtsten, og navnlig ere alle Kirker
i Stevns Herred af denne Stenart. En af de nordligste af
Kridtstenskirkerne er Brøndshøi Kirke, hvis Langhus ud-
158
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
vendig er prydet med flade Murpiller, forenede foroven
med en Rundbuefrise. Efter et Sagn skal denne Kirke
være opført i det 12te Aarhundrede af Biskop Absalon*).
Kags trup Kirke imellem Roskilde og Kjøge er en af de
mærkeligste af disse Bygninger. Den er kun af ringe
Størrelse, men har en smuk Beliggenhed, frit paa en høi
Bakke, der hæver sig
^^ frem over Sletten. Den
er bygget af smukke
Kridtstenkvadre i ren
Rundbuestil og er pry-
det med Pilastre og
Rundbuefrise. Lang-
huset har endnu fladt
Bjælkeloft. Skjøndt Al-
tervæggen udvendig er
flad og kun prydet med
et lille cirkelrundt Vin-
due, har Choret dog ind-
vendig en smuk hvæl-
vet Alterniche (Absis),
et Tilfælde, der kun
sjeldent forekommer.
Bag Triumfbuen fore-
findes i Hjørnerne mær-
Seile af Kridtsten i Thorslunde Kirkes oprindelige Gavl keJige Altcmicher til
under Taarnet.
Sidealtere og fra den
ene af disse fører en lønlig Trappe i den tykke Mur ovenpaa.
Det maa antages, at Loftet over Choret i ældre Tid har tjent
til Sakristi. I Greve Kirke, som er bygget af Kridtsten,
noget blandede med Fraadsten og upaatvivlelig er meget
gammel, bemærkes indvendig i Chorrundingen tvende Nicher
med smukke Kridtstenssøiler med Tærningskapitæer i Midten.
') J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Danmark. I, 154.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
159
(Fig. 4.) Af andre Kirker i denne Gruppe ville vi nævne:
Vallensbæk, Thune, Eiby, Sædder, Haarløv, Høie-
rup paa Stevns Klint, bygget 1357, og fremfor alt Store-
heddinge*).
Paa Falster er den
ældste Del af Stub-
bekjøbing Kirke af
Kridtsten, ligeledes
Nørre Kirkeby. Selv
længe efterat Teglste-
stenes Anvendelse var
bleven almindelig ved-
blev man i det østlige
Sjælland at bruge Kridt-
stenen i Forbindelse
med dette nye Mate-
riale. Ved at afvexle
med Skifter af Kridt-
sten og røde Mursten
søgte man at frem-
bringe et malerisk Far-
vespil, der mærkeligt
nok minder baade om
Striberne i de byzan-
tinske Bygninger og om
Mellemitaliens ligeledes
stribede Marmorkirker.
Kirken i Kjøge og
Laurentiustaarnet
i Roskilde ere Prøver
paa denne Bygningsmaade. I Vor Frue Kirkes Taarn i
Roskilde, rimeligvis opført efter Kirkens Brand 1242,
Søile af Kridtsten i Absis i Greve Kirke.
*) J. Kornerup: »Om Storeheddinge Kirkes Alder og tidligere
Form«. Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1867. S. 262.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. H
160 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
have vi et smukt Exempel paa Kridtstenens Anvendelse
i Søilerne i Taarnets Glugger.
I Jylland ligger en meget mærkelig Gruppe afKridt-
stenskirker omkring Kolindsund, den gamle »Diursaa«.
Navnlig udmærke disse Kirker sig ved en særegen Prydelse,
som ellers sjældent forekommer hos os, nemlig en Række
af smaa Halvsøiler, der i Forening med runde Buer danner
brede, prægtige Friser under Taglisten langs Langhusets og
Chorets Sider. Saadanne Kirker ere Nødager, Lyngby,
Enslev, Hammelev, Veilby, Rosmos, Voldby,
Karle by og Gjerild. Denne Architektur, der udviser
ren romansk Stil, med nogle eiendommelige Enkeltheder,
der ere fremkaldte ved Letheden i at arbeide i Kridtstenen,
maa upaatvivlelig sættes temmeligt langt tilbage i Tiden.
De idelige Overkalkninger have desværre ogsaa her sløvet
og udjevnet Enkelthederne i disse gamle Bygninger; men
over Vaabenhusenes Lofter har man dog endnu Leilighed
til at se hele Rækker af Friser og Søiler ubedækkede og
til at undersøge den mærkelige Maade, hvorpaa Murenes
Kvadre undertiden ere fortandede og kilede ind i hver-
andre. (Fig. 5).
I Egnen mellem Randers og Hobro forefindes end-
videre adskillige Kridtstenskirker, nemlig Hornbæk, Raa-
sted, Faarup, Vester Tørslev*) og Taarnet i Glen-
strup.
Fremfor det øvrige Danmark frembyder Bornholm en
i Forhold til sin Størrelse usædvanlig Rigdom paa mærke-
lige Kirkebygninger, i hvis Materiale ogsaa Øens Overflødighed
paa gode Bygningssten, Granit, Sandsten og en fortrinlig
blaagraa Kalksten fremtræder. Som en Følge af at Born-
holm i Middelalderen for en stor Del tilhørte Erkebispen i
Lund have dens Kirker visse Eiendommeligheder tilfælles
med Skaanes ældste Kirker saasom de gamle Taarnbygninger,
*) Ifølge velvillig Meddelelse af Architekt Uldall i Randers.
MATERIALET I DE ÆLDSKE DANSKE KIRKER.
161
Alternicherne paa begge Sider af den høie Triumfbue og
Tøndehvælvingerne i Choret. Ogsaa her har det været Brug,
at anvende kløvet Graasten til Kirkebygninger, men alle
Hjørne- og Kilesten saavelsom Lissener ere derimod om-
hyggeligt tildannede af Kalksten eller Sandsten. Dette er
Tilfældet med St. Knuds Kirke, Øster- og Vester-
marie, Klemenskirken, Ruthshirke, St. Ibs, Bodils
Kirke og Rø Kirke. Ogsaa de fire bekjendte Rundkirker
ere byggede paa denne Maade. Derimod ere tre af de
Fig. 5.
Frise paa Langhuset af Lyngby Kirke ved Grenaa.
ældste og mærkeligste Kirker paa Øen, Aakirke, Pouls-
og Pederskirken helt opførte af den smukke blaagraa Kalk-
sten, den saakaldte bornholmske sorte Marmor, som er ud-
arbeidet i temmelig regelrette Blokke og smukke Fodlister,
navnlig paa den førstnævnte Kirke. Desværre har ikke
heller disse tre ældgamle Mindesmærker undgaaet den paa
Bornholm almindelige Overhvidtning.
Saaledes benyttede vore Forfædre overalt, naar und-
tages de enkelte stenløse Egne, som ved Ribe, hvor den
rhinske Tufsten blev hentet, de Stenarter, som vare nærmest
Ig2 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
ved Haandeu. I Skaane byggede man med Sandsten, i det
østlige Sjælland med Kridt- og i det mellemste med Fraad-
sten, paa den jydske Halvø og paa Fyen med Rullesten,
paa Øen Fuur med den bekjendte Fuurlands Rødsten i For-
bindelse med Graasten*). Ogsaa Stenalen benyttedes, ja
naar den nærmeste Omegn manglede bedre Stensorter, tog
man endogsaa tiltakke med et saa daarligt Materiale som
Flintesten, navnlig i det sydlige Skaane i Egnen ved Trelle-
borg, hvor Kirkerne i Skegrie, Store Hammer, Høje,
Boderup og To mm arp for største Delen ere opførte af
Flintesten med de nødvendige Kilesten og Kvadre til Buer
og Hjørner af Sandsten**).
At den brændte Mursten, Teglstenen, tilhører en
nyere Tid end den hugne Sten, vil blandt andet være ind-
lysende allerede af den Betragtning, at vore Forfædre, hvis
de strax havde kjendt Brænding af Mursten, naturligvis ikke
vilde have indladt sig paa al den uendelige Møie, som det
kostede dem at kløve og tildanne denne betydelige Mængde
Kvadre af tildels meget haarde Stenarter. Men det maa
anses for temmelig afgjort, at man i Danmark ikke har
kjendt til at brænde Mursten før Midten af det
12te Aarhundrede. Naar imidlertid et af vore betyde-
ligste Mindesmærker af brændt Mursten, Roskilde Dom-
kirke, af Mange antages for at være opført i det Ilte
Aarhundrede, maa vi henvise til Prof. Høyens Bemærk-
ninger om Domkirkens Alder og Stil***) i hvilke denne
sagkyndige Forfatter med slaaende Grunde har vist, at den,
nuværende Bygning neppe kan være den samme, som den,
Biskop Svend Norbagge fuldendte i Slutningen af det Ilte
Aarhundrede, men at en fuldstændig Ombygning maa have
fundet Sted efter Saxos Tid, muligen efter Branden 1234.
*) J. P. Trap: »Statist, topogr. Beskr. af Danmark«. II, 314.
**) C. G. Brunius: »Skånes Konsthistoria«, 30.
***) I »Ny kirkehistoriske Samlinger«. 1864.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 163
Ælnoths Ord, hvor han beretter, at Biskop Svend opførte
Kirken med udmærket Tavleværk af Sten »insigni lapideo
tabulatu« maa sikker gjælde en Bygning af Kvadre. Vi
skulle her minde om, at det samme Udtryk bruges om
Bygningen af Ribe Domkirke naar det hedder om Biskop
Thure eller Turho: »ecclesiamRipensem primus cepit
lapideo tabulatu fundare« *). Naar man nu erindrer,
at hele Ribe Domkirkes Fundament, navnlig det høie, præg-
tige Granitfodstykke**) som desværre nu tildels dækkes af
Jordsmonet, samt Pillerne, der bære Skibets Sidemure ere af
fortrinligt tildannede Kvadre baade af Granit og Sandsten
vinde vi endnu mere Bestyrkelse i, at hine Ord i Middel-
alderens Latin maa forstaaes om Kvadersten.
Det var et betydeligt praktisk Fremskridt, da man
i Valdemar den Stores Tid omtrent midt i det 12te Aarhun-
drede lærte at brænde Mursten i Danmark. Hvorfra denne
Færdighed egentlig er kommen til os, er det vanskeligt med
Sikkerhed at afgjøre***). Teglstensværkerne i det nordlige
Tydskland synes i det Hele ikke at være ældre end de paa
Sjælland. Saaledes er den ældste sikkert daterede Murstens-
kirke i Brandenborg, Klosterkirken i Jerichow, opført imellem
Aarene 1147 og 1152****). Paa nogle Punkter, navnlig paa
Ryg en og i Pommern vil man endogsaa i flere Kirkers Stil
og deres mindste Enkeltheder med Sikkerhed kunne spore
en Indflydelse fra Danmark, som har sin Grund i at Christen-
dommen og dens Cultur bragtes til denne af Valdemar
den Store og Absalon efter Ankonas Erobring 1168.
*) Script, rer. Dan. VII, 187.
**) Se AfbildniDger af denne i »Ribe Domkirke« af J. Helm s.
'**) Man har fornemmelig", og ikke ganske uden Grund tillagt
Nederlænderne Indførelsen af brændte Mursten i Nord-
Tydskland. F. Kugler: »Geschichte der Baukunst«. II, 549.
***) F. V. Qvast: »Zur Charakteristik des ålteren Ziegelbaus
in der Mark Brandenburg«. Die Kunstblatt Nr. 29 — 31.
Berlin 1850.
154 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
• I det tolvte Aarhundrede har det stor Sandsynlighed,
at Sjælland, med Hensyn til Anvendelsen af brændte Sten,
er gaaet i Spidsen for de danske Lande, og skal der
nævnes et bestemt Udgangspunkt, da taler alt for, at det
har været Absalons Stiftelse i Sorø, der har udøvet en
betydelig Indflydelse«.*). Til Kirken i Sorø slutte sig de
omtrent samtidige Kirkebygninger i Ringsted, Valde-
marernes Hvilested, og den iøvrigt i sit Anlæg fra de to
andre forskjellige Vor Frue Kirke i Kallundborg, der
omtrent ved 1170 opførtes paa Esbern Snares Foranstalt-
ning. At Datiden lagde megen Vægt paa Anvendelsen af
dette nye Materiale, synes iblandt andet at fremlyse af den
bekjendte Indskrift paa en Blyplade, der blev funden i
Valdemar den Stores Grav i Ringsted, hvor det særlig
omtales, at Kongen byggede Muren paa Dannevirke og
Taarnet paa Sprogø af brændte Mursten. Ligeledes
betænker Absalon i sit Testamente sin Teglmester Aage
med en Gave. At Teglstenene ere brændte her i Landet
og ikke indførte, tør man vistnok slutte baade heraf og af
de gamle Teglovne, der ere fundne her f. Ex. ved Valdemars
røde Mur paa Dannevirke og i Voldstedet paa Absalons
gamle Borg Bistrup ved Roskilde. Ved den sidstnævnte
Teglovn, der opdagedes 1868, fandt man vel at mærke
formede Mursten med Prydelser i Savtakform (»Zigzak«),
hvilke tilhøre Rundbuestilen.
Til de ovennævnte Murstenskirker slutter sig med Hensyn
til Lighed i Enkelthederne, saasom Kapitæler, Ledføininger
og selve Teglstenen, Gu m løse Kirke i Skaane, bygget
af Ridderen Thrugotus Ketilsun og indviet med stor Høi-
tidelighed af Biskop Absalon i Aaret 1191**).
*) N. Høy en: »Roskilde Domkirkes Alder og Stil.« 1864.
Side 7. Særskilt Aftr. af Ny kirkehist. Saml.«
*) J. Kornerup: »Gumløse Kirke« Aarbøger for nord. Oldk.
og Hist. 1866. 172.
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 165
I Nørrejylland henhøre de oprindelige Dele af Dom-
kirken i Aarhus og den runde Kirke i Thorsager til
samme Gruppe og ere uden Tvivl de ældste Teglstens-
bygninger i denne Landsdel.
Sønderjylland besidder ikke f aa ret anselige Murstens-
kirker i Rundbuestil, hvis Enkeltheder, navnlig Friserne med
de smaa Rundbuer, der skjære hverandre, vise noget Slægtskab
med det nordlige Tydsklands Murstenkirker. Den smukke
Kirke i Brekluni*) er et Exempel herpaa. Den vigtigste
af alle derværende Bygninger af brændte Mursten er dog
Løgum Klosterkirke, opført i Overgangsstil omtrent
henimod Midten af det 13de Aarhundrede**).
La al and udmærker sig ved et forholdsvis betydeligt
Antal smukke men smaa Kirker af Mursten, alle i Rund-
buestil. Nogle af disse ere neppe yngre end Aaret 1200
som Tirsted, Branderslev og Hellested, andre tilhøre
upaatvivlelig en noget yngre Tid som Saxkjøbing og
Østofte o. fl.
Paa Møen maa Borreby fremhæves som en smuk
Murstenskirke omtrent fra Midten af det 13de Aarhuudrede.
Af det Foregaaende have vi set, hvorledes de i Dan-
mark hidtil benyttede Stenarter havde bidraget til at give
den fra Syden indførte romanske Stil visse Eiendommelig-
heder, som ikke alene yttrede sig i Kirkebygningernes Farve,
men ogsaa i deres Form. Den haarde Granit fremtvang
saaledes en vis alvorlig Simpelhed og Sparsommelighed med
Prydelser, den bløde Kridtsten gav Leilighed til at ud-
smykke Langhusets Sideflader med hele Rækker af pynteligt
udskaarne Halvsøiler. Ogsaa i denne Henseende kom Tegl-
stenen til at udøve en betydelig Indflydelse. Den ensformede
regelrette brændte Mursten fremkaldte strax en større Regel-
*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hert. Slesvig. I, 215.
**) J. Helras: »Løgum Kloster« i Traps Beskr. af Slesvig.
I. 102.
166
MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
mæssighed i Skiftegangen. Man begyndte nu at anvende
det saakaldte Munkeskifte, som herefter brugtes i Dan-
mark lige til Reformationen. Ethvert Skifte indeholdt baade
• Løbere« (Stene, der ligge paalangs) og »Bindere« (Stene,
der gaae paatvers ind i Muren) saaledes, at den mest al-
mindelige Regel for Skiftet er: to Løbere og en Binder.
(Fig. 6). Ved at dreie Muurstenene paaskraa fandt man
paa de saakaldte Tandskifter, som allerede vise sig i
det ældgamle af Teglsten opførte Taarnparti i Fjennesløv-
lille Kirke og som udsmykke Langhusets Flader i Sorø.
Fig. 6.
Murværk fra Gumløse Kirke i Skaane.
Senere blev dette en meget hyppig Prydelse. Ogsaa de
takkede Gavle , som i Slutningen af Middelalderen blev saa
almindelige hos os, synes fremkaldte ved Letheden, hvormed
denne Form lod sig udføre i Mursten. I den ældre Tids Kvader-
stensbygninger forefindes derimod aldrig denne Slags Gavle.
Ved Teglstenens Indførelse indtraadte der ogsaa en
vigtig Forbedring ved selve Kjærnen af Muren, idet man
nu begyndte at opgive den tidligere Bydningsmaade med en
ydre og indre Beklædning og et Mellemfyld. Nu derimod
anvendte man alene Mursten tvers igjennem hele Muren,
hvorved, saavelsom ved den fortrinlige Kalkmørtel, man
MATERULET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 167
nu lærte at tilberede, en betydelig Fasthed og Varighed
opnaaedes. Saaledes er f. Ex. den røde Mur paa Danne-
virke, Gumløse Kirke, Roskilde Domkirke m. fl.
opmurede med Mursten igjennem hele Murens Tykkelse.
Dog maa det her bemærkes, at man ogsaa ved en Mængde
Teglstensbygninger fra Middelalderen, som gamle Borgmure
og flere Landsbykirker, finder Kampesten i Kjærnen af
Muren.
Middelalderens Teglstensmure have et ulige mere male-
riskt Præg end Nutidens, hvilket dels har sin Grund i
»Munkestenens« større Form (11'' lang, b^" bred. 2^" tyk)
dels deri, at vore Forfædre forstode at borttage det Ensfor-
mige af Murfladen ved at fordele de sortladne, haardbrændte
Sten imellem andre baade røde og gulladne Mursten, hvorved
en smuk Mosaik frembragtes. Dog var det, paa enkelte
Undtagelser nær, først senere hen, at den sorte og grønne
Glassur, der gav en endnu rigere Afvexling, indførtes til-
ligemed de i mange Led af fine Rundstave og Hullister for-
mede Sten, som tilhøre Spidsbuestilen.
I Danmark vedligeholdt Rundbuestilen sig meget læn-
gere end hos vore sydlige Naboer. Paa Landet især vedblev
man at opføre Kirker i denne Stil til langt hen i det
trettende Aarhundrede paa en Tid, da Spidsbuen allerede
begyndte at vise sig i Byerne. Det berømte Skovklosters,
nu Herlufsholms, Kirke blev opført efter Aaret 1291 da
St. Peders Kloster i Nestved var brændt og flyttedes ud i
Skoven ved Susaaen. Denne Kirkes Ydermure udvise ren
Rundbuestil medens derimod Spidsbuen fremtræder i dens
Hvælvinger.
I det Hele er det imellem Rundbuestilens Bygninger
at vi skulle søge vore bedste kirkelige Mindesmærker.
Den senere Middelalders Kirker, som iøvrigt ligge udenfor
Omraadet for disse Bemærkninger, staae upaatvivlelig langt
under hine ældre, saa at vi have vanskeligt ved at udpege
danske Mindesmærker i Spidsbuestil af nogen Betydning,
168 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER.
naar undtages nogle enkelte, som St. Knuds Kirke ^
Odense og Mariebo Kirke.
Naar vi overveie, hvad Aarsagerne kunne have været til
at den gothiskeKirkestil, Spidsbuestilen, aldrig har
kunnet naae nogen høiere Udvikling hos os, saaledes som
f. Ex. i Tydskland og Frankrig, maa vi komme til den
Slutning, at der har været mange medvirkende Grunde, men
at navnlig Landets ulykkelige Forfatning efter Valdemar
den Andens Død og den dermed følgende Forarmelse netop
paa den Tid, da Gothiken naaede sit Glanspunkt andre Steder,
har bidraget meget hertil. Den store Fest, den saakaldte
»sorte Død«, under Valdemar Atterdag, har naturligvis
standset alle Byggeforetagender for en lang Tid. Men endnu
en ikke uvigtig Grund kunne vi vistnok søge i Fædrelandets
Mangel paa blødere Stenarter af en bedre Sort, navnlig paa
Sandsten, der i en langt høiere Grad egner sig til Pragt-
bygninger med rigt Billedværk med udsmykkede Kapitæler
og Relieffer, end det fattige Materiale, som kan faaes ved
at brænde Leret og som nødvendig er indskrænket til visse
mindre Størrelser.
Men besidde vi ikke i Danmark nogen Bygningskonst
fra den senere Middelalder, der kan maale sig med Ud-
landets, lad os da henvende vor Opmærksomhed paa de
virkelig betydningsfulde Mindesmærker i den tidligere
Middelalders romanske Stil, vi have tilbage. Lad os
med Omhu frede om dem som om hellige Minder! Lad os
skaane disse gamle Mure, som efter saamange hundrede
Aars Forløb endnu bære Præget af vore Fædres Hænder!
Hvor senere Tiders Ukyndighed og Tankeløshed har til-
hyllet dem, lad os der med Varsomhed borttage Sløret;
maaske vil da noget Lys kastes ud i det Mørke, hvormed
Historiens Taushed indhyller disse ærværdige Bygninger.
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UD-
BREDELSE.
Af G. Engelhardt.
JJen Periode, da Nordens Beboere byggede Stendysser til
endelige Hvilesteder for de Døde, er et betydningsfuldt Led
i Stenalderens Kultur, som dengang naaede Høidepunktet
af sin langsomme men fremskridende Udvikling og dermed
tillige blev afsluttet. Den synes at være en skarpt be-
grændset Periode og bliver saaledes bestemmende for det
forudgaaende og efterfølgende. Er nemlig den Kultur, hvis
Levninger Dysserne indeholde, forskjellig fra Fundene i
Kjøkkenmøddingerne, maa disse i det Hele taget være ældre
og kunne kun i forholdsvis meget kort Tid have været
samtidige med den mere udviklede Stenalders Begyndelse;
thi Dyssetiden hører, som det vil blive vist, sikkert nok til
Stenalderens Slutning og bliver umiddelbart efterfulgt af
Bronzealderen. Alt taler bestemt imod, at den raaere og
mindre udviklede Stenalder skulde være yngre end Dysserne.
Ved en Dysse forstaaes en Stengrav og den omgivende
Jordhøi, efter hvis Form der skjelnes mellem Langdysser
og Runddysser. Stengraven er bygget af tre eller flere
opretstaaende Stene med en horizontal Dæksten*). Jord-
høien naaer som oftest op til paa et Stykke af Dæk-
stenens Sider. Den smukkeste og mest udviklede Form af
Dyssen er Jættestuen, der undertiden bestaaer af to
Gangbygninger, med en cirkelrund Yderkreds af Stene og
en mægtig Jordhøi; men denne Gravform er ikke saa vidt
udbredt eller saa almindelig som den simplere Dysse. T
Reglen ligge Stengravene paa Høiens Bund og i Høide med det
omgivende Jordsmon; men hos os haves dog Eksempler paa,
*) Andre Stenmindesmærker , som f. Eks. Bautastene, der ofte,
blandt andet i Bretagne, staae ved Dysserne og niuligen ikke
ere ganske uden Forbindelse med dem, ere ikke tagne med
i denne Undersøgelse.
170 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
at Kamret er anlagt noget oppe i Høien*); og i flere Egne
af Irland, Wales og Portugal ligger Dyssernes Gulv dybere
end den omgivende Jordoverflade.
Det synes for Nordens Vedkommende, at Stendysser
og Jættestuer (Halvkorsgrave , Gangbygninger) ere sam-
tidige, om end de sidstnævnte, som man maatte vente efter
det Ydre, indeholde smukkere Oldsager og navnlig smukkere
Lerkar end Dysserne; men i Langdysser træffes undertiden
den for Jættestuen eiendomlige Gangbygning og omvendt træffes
Stenkamre uden Gang paa Bunden af meget store, runde
Jordhøie og helt omgivne af disse. Begge Slags Stuer gjemme
ubrændte Lig, ved hvilke Vaaben og Redskaber af Flint og
af Graasten, Perler og Smykker af Rav og smaa Lerkar ere
hensatte, saa at det i det Hele taget synes, at de tilhøre
samme Folk**). Det er et saa mægtigt Materiale, der er
brugt til disse Stuers Bygning, at Opførelsen formodenlig
maa være foretagen medens den Gravlagte endnu levede,
saaledes som det f. Eks. skete i Ægypten i den historiske
Tid, og som Cooke for omtrent et hundrede Aar siden
saa, at det var Tilfældet hos Tahitierne. Om der undertiden
forud har fundet en midlertidig Jordfæstelse Sted, vides ikke;
men en Hentydning til en saadan Skik haves maaske i
Skeletdele, der først synes at være lagte ind i Stengrave
efter at Kjødet var skilt fra Benene; thi disse henligge i
en ellers uforklarlig Uorden, saaledes f. Eks. en Hovedskal
stukken ind i en anden***).
*) Aarbøger 1868, loi. — En Jættestue paa Snave Mark paa
Hindsholmen i Fyn ligger 7 — 8 Fod over Jordsnionet. Kamret
er ualmindelig stort: 32 Fod langt, 7 Fod bredt og af om-
trent Mandshøide. Gangen er 22 — 23 Fod lang. **) Worsaaes
Danmarks Oldtid og hans Afhandlinger om Stendysser og
Jættestuer i Annaler f. n. O. 1^38—39, 1840—41 og 1844
— 45, samt i Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1853,
Nr. 5 og 6. ***) Saadanne Benhuse ere fundne i Danmark, i
Sverig, i Wiltshire og paa Kanaløerne. V. Boye i Annaler f. n. O.
1862, 328; B. E. Hildebrand i Ant. tidskrift fOr Sverige, 1864, 271.
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 171
Danmark er endnu rig paa prægtige Dysser og Jætte-
stuer, om end Agerbrugets Tarv og Brugen af store Stene til
Vei- og Brobygning jevnlig kræver mange Oflfre blandt dem.
Folketroen beskjæftiger sig meget med disse ærværdige
Minder om en længst forgangen Slægt. Malere og Digtere
have endnu bestandig Brug for dem, i den Grad høre de
med til det danske Landskab. Ingen Egn af gamle Dan-
marks Rige savner dem, alene med Undtagelse af Bornholm;
de staa midt inde i Kornmarkerne som paa den brune
Hede, ved Kysterne saavel som inde i Landet, og deres
Fordeling og Talrighed taler om en over hele Landet jevnt
udbredt Befolkning.
Det er naturligt, at Dysserne med deres store Over-
liggere, som ofte rage op over den lille Jordhøis Ryg, allerede
tidlig maatte tildrage sig Opmærksomhed, og de bleve Gjenstand
for mange Forklaringer, navnlig som Druidealtere, Offersteder
og Boliger. Og skjøndt Sandheden vel af og til blev skimtet*)
er det dog først senere Tiders planmæssige og fordomsfri
Undersøgelser, som have bragt en rigtigere Forstaaelse
*) Cazalis de Fondouce har fremdraget følgende Sted af Pan-
ckouckes Journal de politique et de littérature med Over-
skrift: Kjøbenhavn, den 26. Marts 1778: Nærved Odense paa
Fyn stod en Sten af forbausende Størrelse. Da der for
nogen Tid siden arbeidedes paa at faae den i Stykker, op-
dagede man under den et Gravsted , som maa være meget
gammelt. Det dannedes af fire andre Stene, enhver af Mands-
høide, glatte indadtil, ujevne og knudrede paa den ydre Side.
Det indre Rum er firkantet , lidt længere end det er bredt.
Væggene ere indvendig dækkede (Mellemrummene udfyldte?)
med smaa Kiselstene, af Form som Stene til Geværlaase,
glattede og saa fuldstændig sammenføiede , at de synes kun
at udgjøre een Flade. I Rummet fandtes nogle Stenknive
og nogle kegledannede Gjenstande af Sten. Eggen var saa
skarp, at man brugte dem til dermed at overskære Stammen af
et tykt Træ. Intet antyder hverken Tiden, da dette Mindesmærke
blev bygt, eller den Persons Stand, det kan have indesluttet«.
Panckoucke henleder i en Note Opmærksomheden paa lig-
nende fritstaaende og tunge Stenmasser, hvis Brug Ingen
hidtil har kunnet gjætte, mange andre Steder i Europa.
172 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
af disse mærkelige Mindesmærker*). Allerede Saxo for-
bauses over de vældige Dækstene, som ragede frem af
Jorden, og formoder, at Dysserne ere opførte af Jætter,
det ældste af de tre Slags Folk, han antager i Danmark. I
hans Tid kunde Folk med de Kræfter og de Redskaber, de
havde, enten slet ikke eller dog knap nok vælte slig en
Sten paa flad Mark, end sige skaffe den op ad høie Bakker.
Om der end endnu bestandig er Anledning til at undres
over at Folk med ufuldkomne Redskaber have bragt saa
store Stene hen til en forud bestemt Plads, har dog Kund-
skaben til den forholdsvis høie Udvikling , som nulevende
Stenalders Folk have naaet, betydelig forandret Anskuelserne.
Cooke saa saaledes hos Tahitierne, det mest udviklede
blandt alle Stenalders Folk, en Stenbygning, hvis Størrelse
og Arkitektur**) hjelper os til at forstaae, at ogsaa vore
Jættestuer kunne være byggede af et Folk, der ikke kjendte
til Metallers Brug.
Hvorledes et Folk selv med de simpleste Redskaber
tumler med store Stene, kan man se hos Kasierne i Pandua
Bjergene paa Indiens Høiland, et vildt Folk, hvis eneste
Vaaben endnu i 1850 var Buer og Pile, og som den Dag
idag bygge Stendysser til at begrave deres Døde i. De
ofte meget store Stene, som anvendes til Dysserne, skaflPes
tilveie ved at hugge Huller eller Hulheder i større Blokke,
lægge Ild i disse Huller og helde koldt Vand paa den op-
hedede Sten. Saaledes kløves den, og Løftestænger af Træ
og Touge ere de eneste mekaniske Hjelpemidler, Kasierne
Graven under Stenen ved Odense kunde lede paa Vei. I
England , Skotland , Frankrig , overalt hvor man ser disse
mægtige Mindesmærker, burde man grave efter; man vilde da
maaske under dem finde mærkelige Ting, værdige Emner for
Forskningen. *) Se Worsaaes ovenanførte Skrifter. **) Det
var et Gravmæle, bygget i Pyramideform med Trapper paa
alle fire Sider, af hvid, tilhuggen og poleret Koralsten, uden
Bindemiddel mellem Stenene; dets Høide var 44 Fod, Længde
260 Fod og Brede 87 Fod. Lubbock , prehistoric times,
1865, 885.
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 173
have til at flytte de store Stene med og reise dem til
Vægge i Dysser*).
En lignende Maade kan vort Stenaldersfolk have brugt
til at kløve Stene og flytte dem. Det er ikke rimeligt, at
enhver Egn til enhver Tid har haft Stene at passende
Størrelse og med flade og nogenlunde jevne Sider, og det
tunge Materiale er neppe bragt langveis fra til Stedet, hvor
det skulde bruges. Kunne Kasierne nutildags, skjøndt de
staa paa et lavere Kulturtrin end det Folk, der byggede vore
Dysser, opføre store Stengrave uden de mekaniske Hjelpe-
midler, som mere civiliserede Folk have til deres Raadiglied,
behøve vi ikke at tage vor Tilflugt til Antagelsen af en Jætte-
befolkning i Danmark for at forklare vore Jættestuers Op-
byggelse. Desuden vise de Skeletter, som ere opdagede i
Stengravene, rigtignok i det Hele taget en velvoksen Menneske-
slægt, men de have intet overmenneskeligt ved sig.
Dysser ere ikke en naturlig Form for Gravsteder, som
et primitivt Folk ligesom af sig selv maatte finde paa at
opføre. Deres monumentale Karakter forudsætter tværtimod
en lang Udvikling i teknisk Henseende, og da man heller
ikke kan nægte dem Betydning i ethisk Henseende som
Vidner om, at Tanken rakte ud over Hverdagslivets Triviali-
teter, tør man vel med rette betegne dem som eiendomlige
Mindesmærker, og deres geografiske Udbredelse fortjener
derfor ogsaa vor Opmærksomhed, da den mulig kan komme
til at vise os Veien, ad hvilken Stenalderens udviklede
Kultur er naaet til os, ligesom det allerede nu kan anses
for sikkert, at den yngre Stenalders Kultur intetsteds i Europa
har efterladt sig flere og mere storladne Minder end netop
her i Norden**).
*) Hooker i »The Engineer« af 21. August 1868. — Journal
Ethnological Soc. 1869, 67. **) Udsigter over Stengraves
geografiske Udbredelse : I. I. A. Worsaae : Blekingske Mindes-
mærker 1846, 28—34. — A. de Bonstetten, essai sur les dol-
mens; Geneve 1865. — Schuerraans, rapport adresse au Ministre
de rintérieur; Bruxelles, 1868. Lane Fox i Ethnological Soc,
Journal 1869, 6o.
174 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
Fra Danmark, der tor Nordens Vedkommende er
Midtpunktet for Dysserne og den dem ledsagende Kultur,
ere de spredte over en Del af Sverigs sydlige og sydvest-
lige Egne, navnlig Skaane og Vestergøtland, indtil opad
mod Venern, der danner den nordligste Grændse*). De
mangle i Bleking, Småland og Østergotland, skjøndt tal-
rige Stensager opsamles i disse Egne, og hertil slutter
sig Bornholm, hvor der ikke er fundet sikre Stengrave,
skjøndt Øen er rig paa Stensager. I Norge mangle Dysser,
men heller ikke der høre Stensager til Sjeldenheder, navnlig
i saadanne Egne, hvor man har havt Opmærksomhed for
dem, som f. Eks. i Smaalenenes og Akerhus Amter. Dog
kjender man endnu kun omtrent 500 Oldsager af Sten fra
hele Landet, der altsaa synes at have været spredt be-
folket i hin Tid. Stengrave findes endvidere i Nord-
tydskland indtil Øst for Veichsel, henimod Kønigsberg —
de nordbøhmiske Bjerge og Thiiringerwald danne Syd-
grændsen — i Hollands nordlige Provindser (Grøningen,
Drenthe, Overyssel) men ere derimod sjeldne i Belgien,
hvor der kun kjendes to**). Grunden til denne Mangel paa
Stengrave i et Land, hvor Stensager af yngre Former ere
hyppige, er maaske den, at talrige og let tilgængelige Klippe-
huler brugtes som Gravsteder baade her og i Frankrig i
den yngre Stenalder***). England har baade Langdysser,
') H. Hildebrand i Nybloms svensk literatur tidskrift 1867, 295.
**) Nemlig: Djævlestenen , en Stendysse omgiven af en Sten-
kreds , ved Jambes, en Forstad til Namur ved Moselfloden,
og en af store Stenblokke dannet Dysse ved La Plante (Namur).
Begge ere ødelagte. A. Dupont, notices préliminaires sur
les fouilles dans les cavernes de la Belgique, 1867. ***) I eu
Hule (Trou des Nutons de Gendrou, nær Dinant i Belgien
laa i et Lag, der var Støv af fortærede Blade, sytten Men-
neskeskeletter og ved Indgangen en Flintflække og Brudstykker
af Lerkar, der henregnes til den yngre Stenalder eller til
Bronzealderens Begyndelse. Under Laget med Skeletter er det
Lerlag med skarpkantede Stene, i hvilket Rensdyrslevninger
oftere ere fundne. Det antoges derfor, at Skeletterne ere yngre
end Rensdyrsperioden. A. Dupont, Notices préliminaires.
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 175
Runddysser og Jættestuer, navnlig paa Vestkysten og ved
Kanalen (Wiltshire, Dorsetshire, Cornwall og Anglesey) og
paa Kanaløerne. Langdysserne skulle der vise en fra Rund-
dysserne forskjellig Gravskik og antages at være ældre end
disse*). Blandt Irlands mange Stengrave er Jættestuen
Newgrange nærved Drogheda bekjendt. Det er en kors-
dannet Stenbygning, hvis Tag er lagt saaledes, at den ene
Sten springer lidt ud over den anden, og det hele lukkes
tilsidst med enkelte Stene; Kamrets største Høide er 20
Fod; Jordhøien er nu 35 Alen høi. To andre Høie (Nowth
og Dowth i Nærheden af Newgrange) ere af lignende Byg-
ning og Størrelse.
Kun faa Egne i Frankrig ere uden Dysser, men den
klassiske Jordbund for dem er Normandiet og Bretagne,
hvor der ogsaa findes mange og store Jættestuer. Næsten
enhver af de talrige Smaaøer i Bugten ved Morbihan —
der skal være omtrent ligesaaraange som der er Dage i et
Aar — har sin Stengrav, der er eller har været dækket af
en Jordhøi, og hvis Indgang altid er mod Øst**). Dysser
ere hyppige i hele den nordlige og vestlige Del af P>ankrig,
ved Paris, i Poitou og i Guienne, dog væsenlig kun vestlig
for en Linie fra Briissel til Marseille, og de følge i det
Hele taget Flodernes Løb. Efterhaanden som man kommer
mod Syd, synes Dysserne overveiende at være fritstaaende.
Medens de saaledes i Bretagne altid ere dækkede af Jord-
høie, ere de derimod i Guienne vel undertiden i eller paa
Jordhøie, men ogsaa ofte fritstaaende og ligne mere de
nordafrikanske Dysser end de danske. Ogsaa paa den
spanske Halvø findes Stengrave i Provindsen Alava, i
Madrids Nærhed og navnlig i Andalusiens otte Provindser, hvor
de endog ere hyppige paa hele Kysten ved Malaga og mellem
Guadalquivir og den portugisiske Grændse, derimod sjeldne
eller næsten ukj endte inde i Landet. Efter en Fortegnelse
*) J. Thuraam i Archaeologia , Bind 42, 161 oflg. **) De danske
og engelske Dysser have .derimod ikke fast Orientering.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 12
176 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
fra 1734 var der dengang i Portugal 315 Stendysser; i
1867 vare kun 39 tilbage, en Kjendsgjerning, som viser,
hvor stærk Ødelæggelsen har været*). I Schweits ere
Gjenstande fra den yngre Stenalder særdeles hyppige, navnlig
i Pælebygninger, men dog kjendes kun meget faa Stengrave**).
De ere hyppige langs Jurabjergene, træflfes enkeltvis i
Savoien og høre endnu til Sjeldenhederne i Italien***).
Endvidere findes de paa Øerne Korsika, Gozzo og Malta.
Men intetsteds ere Stengravene saa talrige som i N o r d -
afrika, hvor de træffes paa en Kyststrækning af 3-400
Mile fra Tanger til Egnen ved Murzuk i Fezzan, til Grændsen
af det gamle Cyrenaika, og ikke blot ved Kysten, men
20 Mile inde i Landet. Det er ikke saa ret længe siden
man først hørte tale om deres Tilstedeværelse i Afrika; nu
meldes om en aldeles forbausende Rigdom, som ingen anden
Egn paa Jorden har Mage til, om Kirkegaarde paa Hundreder
og Tusinder af Dysser, ved Roknia f. Eks. 3000, og lig-
nende store Kirkegaarde ere trufne paa to Steder i Pro-
vindsen Constantine. Gravene ere sjelden større end til
eet Lig; de ere byggede af let haandelige Stene, og
Siderne dannes undertiden af enkelte langagtige Stene;
de ere fritstaaende , omgivne af Stenkredse og forbundne
paa samme Gravplads ved en eller flere Rækker Stene.
Jættestuen mangler, men de andre Dysseformer svare til
dem i Bretagne, saaledes at en fransk Arkæolog, som
særlig har beskjæftiget sig med dette Spørgsmaal, ved Synet
af Gravpladsen ved Keragas nær Algier, troede sig hensat
i sit kære Bretagne; der var ikke mindste Tvivl hos ham
om, at han var omgiven af Dolmens, der kun forsaavidt
*) Beretning om Pariser - Kongressen 1867, isi. **) To ved
Pfåffikersøen , en ved Hermetschwyl ved Bremgarten; hvortil
endnu kommer fire i den vestlige Del af Landet, opdagede i
de seneste Aar. ***) Flere Dysser ligge ved Saturnia nær
Orvitello i Etrurien, 20 Mile fra Havet; de indeholdt imid-
lertid kun Skeletter, men ingen Oldsager. I en Dysse
nærved Tortona fandtes Stenøxer.
å
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 177
vare forskjellige fra hans Fødelands, som de vare frit-
staaende, i Reglen mindre end Bretagnes, og som det
Monumentale her ganske syntes at være opgivet*).
Større og mindre Grupper af disse Mindesmærker træffes
endvidere ved andre af Middelhavets Kyster: paa Peloponnes,
i Palæstina (navnlig i stor Mængde ved Jordans venstre Bred**),
paa Nordkysten af det sorte Hav, paa Krim, hvor de ere
talrige, og endelig i stor Mængde i Indien paa denne Side
Ganges. De indiske Dysser ligne de europæiske meget;
endog de eiendomlige runde og halvrunde Huller i Vægge-
stenene gjenfindes baade i England, i P'rankrig og i Nær-
heden af Constantine.
Dysserne strække sig altsaa i et næsten uafbrudt Bette fra
Rigabugten langs Østersøens og Nordsoens sydlige Kyster, over
Skandinavien og England, langs Atlanterhavets Østkyst og
Middelhavets Sydkyst til henad Tripolis; og i spredte Grupper
over Palæstina, Stjrien, Seleucia, Tartariet og Persien til In-
dien, hvor de atter optræde i stor Mængde. De holde sig i
det Hele taget til Kyststrækningerne, naar man tager dette Udtryk
i meget vid Betydning, til Flodbredder og Lavlande; selv
paa Jyllands Høideryg og i Skaanes Bjergegne mangle de
næsten ganske. Jo længere man kommer mod Syd, jo mindre
og uanseligere blive de. Der er kjendelig Forskjel mellem det
nordlige Belte med de mærkelige store og udviklede Jættestuer i
Danmark, Sverig, Irland og navnlig Bretagne, og det sydlige
Belte med de nordafrikanske fritstaaende Smaadysser, der
nærme sig til at være Stenkister og ofte ligge i større Grupper
*) René Galles i Bulletin de la Société Algérienne de climatologie,
1869 , 31. — **) r. de Saulcy, voyage en Terre Sainte, 1865,
resumeret i Matériaux 2, 246. Mellem Nebo Bjerget og Jor-
dans Udløb i det røde Hav er der en Gruppe af mindst tyve
Dysser af meget store, i Reglen utilhugne Stene, som oftest
tre Stene med en Overligger; Dysserne ere fritstaaende, med
aaben Indgang og ligge i Retning Nord-Syd ; nogle af dem
ere omgivne af Stenkredse. Ogsaa mellem Nazareth og Beyreuth
træffes Stengrave.
12*
178 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
sojn et Slags Kirkegaarde. Men naar man tager Overgangs-
former med i Betragtning, ere de dog alle af ensartet Grund-
plan og Bygningsmaade, og deres monumentale Karakter synes
oprindelig at maatte skrive sig fra en og samme Kultur.
Idet jeg vil forsøge at fremstille Grundtrækkene af denne
Kultur, navnlig som den kjendes fra nordiske Grave, maa
først og fremmest den fælles Eiendomlighed omtales, at
Ligene ere ubrændte og ofte hensatte i siddende Stilling
(Danmark, Sverig, England og Nordafrika). Spor af Brand
ere jevnlig iagttagne i europæiske Stengrave, Menneske-
knogler ere svedne og Flintsager ildskørnede (Danmark,
Bretagne og Egnen ved Paris) og Trækul og Spor af Ild-
steder ere intet Særsyn (f. Eks. i Danmark og i Bretagne).
Men det maa vel lægges Mærke til, at Knoglerne ere svedne,
ikke brændte, saaledes at det efter de mange Meddelelser
om Dysseundersøgelser, som nu foreligge, maa betragtes som
en meget sjelden Undtagelse, at Levninger af brændte Lig
oprindelig skulde være nedlagte i dette Slags Grave. De
svedne Knogler kunne forklares dels maaske i enkelte Til-
fælde som hidrørende fra Oflfringer, der ere foretagne ved
Jordfæstelsen, dels vel ogsaa saaledes, at Liget er bleven
lagt paa eller nær ved den slukte Ild sammen med det,
der medgaves den Døde*).
De større Stenstuer indeholde ofte mange Lig og ere
øiensynlig Familiegravsteder**), og fordeles de i de enkelte
Grav fundne Oldsager mellem Ligene bliver der kun et
ringe Gravgods til ethvert af disse. Paa den anden Side
træffes rigtignok undertiden en paafaldende stor Mængde
Gjenstande ved et enkelt Skelet***); men det synes dog
*) Worsaae: Fund i en Jættestue ved Borreby, i »Danmarks tid-
ligste Bebyggelse«, 1861, 19. — **) To Ganggrave eller Jætte-
stuer i Vestergøtland gjemte saaledes, enhver af dem, flere end
100 Lig. (B. E. Hildebrand i Antiquarisk tidskrift fSr Sverige
1ste Del). I en Stenalders Grav ved Charaont (Oise) fandtes
hundrede Lig, liggende lige udstrakte og ordnede i Rækker. —
***) Over 100 Stensager ved et Skelet i en Stendysse ved
FøUeslev nær Holbæk (Worsaae i Annaler f. n. O. 1844, 194);
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE CDBREDELSE. 179
ikke at have været Regel, at der medgaves den Døde et
endog blot nogenlunde fuldstændigt Udstyr til Fortsættelse
af Livets Gjerning hinsides Graven. Det Medgivne kan
snarere betragtes som Mindegaver fra Slægt og Venner.
Stensagerne fra Gravene synes at have været aldeles nye
og ubrugte ved Nedlægningen; men det er ikke sjeldent, at det
kun er Brudstykker af Redskaber, eller dog sønderbrudte
Redskaber, som ere nedlagte, og Sønderbrydningen er sket
forsætlig. I Danmarks Dysser er dette vel ingenlunde Regel,
men undertiden er det dog iagttaget, saaledes f. Eks. i en
stor Jættestue ved Ugerslevgaard nær Odense, som for-
nylig er bleven planmæssig udgravet. Samme Iagttagelse
er gjort i engelske Grave og navnlig hyppig i Stengrave i
Nærheden af Paris. Gravstuen Manné-er-Hrock ved Loc-
mariaker i Bretagne indeholdt ikke mindre end 104 itubrudte
Stenøxer (Kiler) medens kun to vare hele*).
Oldsagerne fra disse Grave høre til den yngre Sten-
alder og til dennes Slutning i Danmark; det vides derimod
ikke, om samme Gravskik har hersket gjennem hele denne
Periode. Den ældre Stenalders eiendomlige Typer træffes
ikke i Stengrave eller dog kun i Forbindelse med Red-
skaber af andre, større og mere udviklede Former og som
tildels ere slebne. Tilmed svarer den ældre Stenalders
geografiske Udbredelse ikke med den yngres. Folket er
ikke trængt saa vidt frem mod Nord som Dyssebyggerne.
Levningerne fra den førstnævnte Kultur, de fra Kjøkken-
møddinger og nogle af Kystfundene kjendte Former af Sten-
sager, ere med Undtagelse af nogle Former, som ere fælles for
begge Perioder, ikke fundne i Norge, i Mellemsverige, i Syd-
sveriges østlige Provindser og ei heller paa Bornholm, hvorimod
der fra alle disse Egne kjendes Stensager af yngre Former.
39 Stenøxer (Kiler) ved et Lig i Mont Saint Michel ved Carnac
i Bretagne. — *) Barnwell i Archaeologia Cambrensis 1869, i46.
— I Indgangen til Gravgrotten La Tumiac i Bretagne optoges
ved et Skelet 30 slebne Stenøxer af hvilke mange syntes at
være blevne forsætlig brudte før Nedlægningen.
180 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
Paa den anden Side haves der ældre Beretninger om, at
Bronzesager, ja endog Jernstykker, hvis Former rigtignok vare
ukjendelige, ere optagne af Dysser*); men disse Tilfælde maa
for Nordens Vedkommende betragtes som rene Undtagelser,
da der ved alle nyere Undersøgelser af Stengrave ikke er
fremkommet noget, som kunde fordunkle det Billede af en
yngre Stenalders Kultur, som Dysserne og deres Indhold
af Oldsager føre frem. Lukis har ved sine talrige Under-
søgelser af Stengrave paa Kanaløerne og de nærmest til-
grændsende Egne af Sydengland og Nordfrankrig kun truffet
en eneste Gjenstand af Metal (et Armbaand af Kobber)**).
I en mægtig Jættestue paa Dowth Gods i Irland optoges
blandt andet to Jernknive, men deres Tilstedeværelse for-
klares ved en Beretning i Ulster Annaler om, at denne og
flere omliggende Jættestuer i 862 bleve gjennemsøgte af
Nordmændene i Dublin, og Knivene synes ogsaa efter deres
Form at være omtrent fra sidstnævnte Tid og altsaa at
kunne være tabte dengang***). Dysserne i Bretagne og andre
nordfranske Provindser indeholde aldrig Metalsager, men
kun Gjenstande af Sten og Ben. I Corréze (Limosin)
træffes aldrig Bronzesager i de Dysser, som kun indeholde eet
Lig, men vel undertiden hvor der er flere Begravelser i samme
Dysse, og hvor det synes, at man har skaffet Plads til de
senere indsatte Lig ved at forstyrre de tidligere Beboere.
Disse Dysser ere i Reglen fritstaaende. Senere Indblan-
dinger, som f. Eks. gallo-romerske Oldsager og Mønter,
hvilke ere fundne i Dysser, kan der ikke tages Hensyn til.
Derimod er Forholdet et andet i Sydfrankrig, thi der inde-
holde Dysser hyppigen Bronzesager sammen med Stensager;
*) Ant. Ann. 4, 489; Annaler 1838—39, m. **) I en Sten-
grav paa Guernsey i det øverste Lag under en af Over-
liggerne. Længere nede i Kamret traf han de sædvanlige
Lerkar, mange Stenredskaber, Stene til Rivning og Korn-
knusning, og Lukis mener, at Arrabaandet maa være skjult i
Dyssen i en senere Tid. Journal Brit. Arch. Ass. 3, 344.
***) Wakeman : Jrish Antiquities, 1848, ss.
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 181
i Aveyron udgjør saaledes Bronzen en Femtedel af samtlige
Oldsager fra Dysserne der*). Dermed ophøre disse imid-
lertid ikke at være fra Stenalderen; thi Bronzesagerne ere
Ringe, Perler og andre Smykker, som tildels ere Efter-
ligninger af Stenalderens bekjendte Former, og de skærende
Redskaber ere, med ganske enkelte Undtagelser, altid af
Sten. Stenalderens Folk har her enten faaet Metallet ind-
ført, men saa sparsomt, at det kun anvendtes til smaa
Smykkegjenstande, eller det har erhvervet disse Ting ved
Samkvem med mere civiliserede Folk. I alle Tilfælde sees
det ikke, at Bronzesagerne have havt nogen Indflydelse paa
Kulturen, hvorimod de bevise, at de senere Dyssers Tid ikke
kan være meget fjern fra Bronzealderens Begyndelse.
I de nordafrikanske Dysser ere de arkæologiske For-
hold, som tjene til en relativ Tidsbestemmelse, mindre
tydelige**) ; dog savnes heller ikke der Tegn paa, at i det
mindste nogle af Dysserne skrive sig fra Stenalderen. De
i Reglen smaa Stendysser, som i større Grupper ligge i
Nærheden af Constantine indeholde Lig i bøiet Stilling og
sædvanlig omgivne af flade Stene eller Kiselstene — en
Ordning, som kj endes ogsaa fra danske Stengrave, — og
ved dem Øxer og andre Gjenstande af Sten. Fra en Gruppe
af hundrede Dysser ved Guyotville i Nærheden af Algier
haves af Oldsager: tre Stenøxer, en Flintkniv, fem Pil-
spidser af Flint, Ringe af Bronzetraad og Bronzefibulæ,
altsaa tildels et lignende Indhold som i sydfranske Dolmens.
Og endvidere ere Lerkarrene fra de nordafrikanske Dysser
af meget lignende Former, som de, der ere trufne i Sten-
gravene i Bretagne. Da Dysserne i Nordafrika ere frit-
staaende, kan man forstaae, at de ældre ere blevne benyttede
og nye opførte under vekslende Kulturer, og at de indeholde
') Cazalis de Fondouce, la pierre polie dans l'Åveyron, 1867 , 35. —
E. Cartaillac i Norwich Congress 1868, 352. — Malafosse,
etudes sur les dolmens de la Lozére, Toulouse 1869. **) Rhind
i Archaeologia B. 18, 252. — J. W. Flower i Beretningen om
Norwich Kongressen 1868.
182 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
Efterladenskaber fra flere Perioder, at der f. Eks. blandt
Stenene i en Grav ved Foden af Aures er truffet bugne
Sten af romersk Arbeide og antike Søileskafter. En anden
Grav indeholdt en Mønt fra Keiserinde Faustina (Antoninernes
Tid), hvilket tyder paa, at man i Nordafrika har vedblevet
at opføre nye Dysser og benytte de gamle indtil flere hun-
drede Aar efter K. F. Det er ganske naturligt, at dengang
Stenalderens Folk i Nordeuropa endnu vare ukjendte med
Metaller eller dog ikke jevnlig brugte Metalredskaber, havde
Nordafrikas Beboere forlængst faaet Bronze. Efter alle
Beretninger synes Bronzen at være overveiende i de nord-
afrikanske Dysser, ligesom der ogsaa i de Dysser paa
Krim, som hidtil ere udgravede, kun er fundet Gjenstande
af Jern og af Bronze.
Egentlig Konst eller Afbildninger af levende Væsener
træff'es sjelden paa Oldsagerne. Fra Norden kjendes en Benpil,
funden ved Grøftegravning paa Langeland, paa hvilken er
indridset et Dyr, som nærmest ligner en Frø, og en Øxe af
Ben , fra en Tørvemose i det sydlige Skaane , paa hvilken
er indridset et tirføddet Dyr. Indhugne og iudgnedne Pry-
delser (smaa Fordybninger, korsdelte Kredse og Baade) ere
enkelte Gange opdagede i Stengrave i Danmark*) hyppigere
*) a) Paa den udvendige Side af Dækstenen paa en Dysse
i Herrestrup i Ods Herred: Kredse med Kors i og fire
Baade. I Dyssen fandtes en Hulmeisel, sex Flintflækker,
et Brudstykke af en Flintkile og Lerkar. Nord. Tidsskr.
1, 181 og 2, 264. Runamo S. 544. — b) Paa den indvendige
Side af to Sidestene i Jættestuen Lundhøi i Heltborg Sogn
ved Thisted ; blandt andre Figurer saaes en ved Streger
firdelt Kreds (Finn-Magnusens Runamo 1841, 6i4.) — c) Samme
Aar, 1837, opdagedes Figurer paa Dækstenen af en Dysse i
Strarup Have ved Kolding; de stode paa en temmelig jevn
Flade af et Kvarters Længde og Brede; i Kamret fandtes
to Stenharare og Brudstykker af Lerkar. (Beretningen om
Fundet er i Museets Arkiv). — d) Paa en Dæksten over et
Gravkammer i en Høi ved Skomagerkroen mellem Roskilde
og Holbæk var der indridset Kredse med firdelte Kors (Aar-
bøger 1866, Tillæg Side 18); Stenen er huggen itu — og
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 183
derimod i Irland og England og navnlig i Bretagne, som eier
de smukkeste Eksempler paa denne Slags Udsmykning af
Gravstederne. I intet af de Tilfælde hvor Graven var urørt
fandtes andet end hvad der vides at høre til den yngre
Stenalder, og da Prydelserne ofte ere paa Væggestenene
kan der neppe være Tvivl om, at de ere samtidige med
Begravelserne. Men paa den anden Side ere Prydelserne
helt forskjellige fra de sædvanlige Ornamenter, navnlig paa
Lerkar, fra Stenalderen og indeholde lignende Motiver, som
Bronzealderens Prydelser. Hine Grave ere altsaa vistnok fra
Stenalderens seneste Tider eller Bronzealderens Begyn-
delse*). Det er vist ved Forsøg, som ere foretagne i
Edinburgh og i Paris, at saadanne Prydelser kunne ind-
hugges med Stenværktøi**).
/ sarnme Forhold, som. Dysserne, jo mere man nærmer sig
deres sydlige Grændse, blive fritstaaende , mindre anselige og
tabe noget af deres monumentale Karakter, blive ogsaa Old-
sagerne, de indeholde, yngre. Allerede i Sydfrankrig findes
Bronze temmelig hyppig i Stengrave og er overveiende i Nord-
afrika, hvor Dysser ere blevne byggede og vistnok ogsaa addre
benyttede indtil en forholdsvis sen Tid (flere hundrede Aar
efter vor Tidsregnings Begyndelse). De eiendomlige Ristninger
paa Gravenes Væggestene og Overliggere, som en sjelden Gang
ere opdagede i Danmark, træffes hyppigere i Irland og England
og ere navnlig stærkt udviklede i Bretagne.
Ligesom nu Dysserne i Europa væsentlig høre til den
yngre Stenalder, træffes ogsaa de smukkeste og mest ud-
viklede Sten sager netop i de Egne, hvor der er Jættestuer,
den mest fuldendte Form af Stengrave, altsaa i Danmark,
Sverig (Skaane og Vestergøtland) Bretagne og Irland. Hvor
man kan formode, at mange lignende Stene havt havt samme
Skjebne uden engang at være blevne eftersete og bekjendte.
*) En Dysse med indhugne Figurer i Bretagne indeholdt Lev-
ninger af et brændt Lig, men uden Spor af Metalgjenstande.
**) Simpson : Transactions Soc. Lancashire, new series, vol V,
1865. — Catalogue du Musée de Saint - Germain , 1869 , ise.
184 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
Stensager findes enkeltvis og i ringe Tal, uden de tilsvarende
Grave og uden de eiendomlige Lerkar og Smykker af Rav,
Ben eller Sten, synes hine at være komne fra et nærliggende
Midtpunkt for denne Kultur. Dette er saaledes Tilfældet
med Norge, flere Egne i Mellemsverig (Småland og Øster-
gotland) hvor der vel hyppig findes Stensager, men ingen
Dysser, med Finland, der er den yderste Grændse mod
Nordost for Stensager af europæiske Former*), de russiske
Østersøprovindser, Polen, Ungarn (hvor det navnlig er
Hamre som findes; i 1867 vare kun 59 Findesteder kjendte)
og Bøhmen. En Undtagelse herfra danner Schweits, hvis
Stenalder synes at være indtraadt sent, og hvor Dysser
hidtil ere sjeldne.
Et Folk, som har opført de storladne Jættestuer, hvis
Bygning forudsætter et omhyggeligt Valg af Materiale og
en forud lagt Plan, kan ikke betegnes som Vilde. Men
dertil kommer endnu mange andre Tegn paa en Civilisation,
som man hidtil vistnok har sat for lavt. Stenredskaberne
ere ofte af smukke Former, betydelig Størrelse og en
Udstyrelse, som tyder paa et vist Velvære hos Eierne.
Lerkar af smukke Former vise, at Pottemageriet har været
vel udviklet**) og de ere hyppigt prydede; enkelte Prydelser
findes ogsaa paa Bensager, og man vilde vistnok kjende mere
til Stenalderens Ornamentik, hvis Træsager vare bevarede fra
hin fjerne Tid. Store Værksteder for Tilhugning af Flint-
redskaber, ikke blot herhjemme (navnlig paa Øerne Anholt
og Læssøe) men ogsaa i Irland og i Frankrig, tyde paa en
Fordeling af Arbeidet, og hist og her har man troet at finde
*) Stensager af Former, der ikke stemme med de europæiske,
ere opsamlede i et Tal af 200 Stykker i Provindseu Olonetz
i det nordlige Rusland, øst for Petersborg, ved Jordarbeide
og Kanalgravninger, og enkeltvis (kun engang tre samlede).
Stengrave kjendes ikke der. Wocel, die Bedeutung der Stein-
u. Bronzealterthiimer fiir die Geschichte der Slaven , 1869.
**) Dette Forhold danner en mærkelig Modsætning til hvad
der finder Sted i Bronzealderen.
"■/
OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 1 &5
Spor af Samkvem mellem Datidens Folk. Den ved sin
rødbrune voksagtige Farve let kjendelige Pressigny Flint er
truffen i forarbeidede Stykker i en af Hulerne ved Chaleux
(Namur) hvis Beboere altsaa havde Handelsforbindelser
indtil Loires Bredder*). I Dysser i Morbihan træffes Red-
skaber af en Flint, som ikke findes der i Egnen i naturlig
Tilstand. I de russiske Østersøprovindser er Flint ikke
tilstede i naturlig Tilstand, og de der fundne Flintredskaber
formodes at være blevne indførte fra Skandinavien. Det er
ikke rimeligt, at den yngre Stenalders Folk væsentlig ' har været
Jægere og Fiskere. Saavel de mange Dysser som den næsten
utrolige Mængde Stensager, der Aar for Aar opgraves overalt
i Landet, viser, at der dengang har været en tæt Be-
folkning, og Jægeren behøver som bekjendt et stort Om-
raade til stadigen og i længere Tid at finde Livets Ophold.
Fiskerens farefulde og møisommelige Liv pleier heller ikke
at fostre det Velvære og den Ro, som høre til for at anvende
megen Tid og meget Arbeide paa at bygge store Gravsteder.
Man waa snarere troe, at Stenalderens Folk har havt Husdyr
og været Agerdyrkere, ligesom, Æthøiene sikkert vise, at det har
havt faste Boliger.
Efterhaanden er der baade fra nordlige og sydlige Egne
fremkommet ikke saa faa Beviser for at tamme Husdyr og
maaske ogsaa Agerbrug ikke have været fremmede for den
yngre Stenalder. Fra Schweitses Pælebygninger kjendes to
Kornsorter, Rug og Hvede, og i Dyssen Mont Saint Michel
ved Ancresse paa Guernsey er der sammen med Stensager
fundet et Stentrug, som formodes at have tjent til Korn-
knusning. Beviser for Husdyrhold i den yngre Stenalder
ere fremkomne ved planmæssige Undersøgelser i Schweits,
Frankrig, Nederhessen, Meklenburg og i Jættestuer i Vester-
gotland samt i en Stengrav i Skaane**). ^^^ Danmarks Ved-
*) A. Dupont, notices préliminaires. **) I en Dysse i Morbihan :
Knogler af Oxer, Heste og andre Dyr. — »I omtrent Halvdelen af
Langdysserne med Stenkamre i den sydvestlige Del af England
186 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE.
kommende er der rigtignok endnu ikke bragt noget strengt
gyldigt Bevis til oflfenlig Kundskab, men efter det anførte
maa Husdyrhold have været kjendt i det mindste i den yngre
Stenalders Slutning.
og i næsten alle, om hvilke der haves Beretninger, har man i
stor Mængde truffet Ben og Tænder af Dyr, som endnu bruges
til Føde, enten i selve Kamrene eller ved Foden af Stenene i den
brede Ende eller mere spredte dybt nede i selve Høien. Disse
Dyr ere: Svin (Vildsvin), Raadyr, Oxe, Gjed, Hest og Hund.«
En Meisel fra et Stenkammer paa en Langdysse er forfærdiget
af en Benknogel af en Hest. Oxebenene, som hyppig findes i
Langdysser i Wiltshire, betragter Dr. J. Thurnam som Lev-
ninger fra Gravøllet; der er optaget Knogler af indtil 7—8
Oxer i samme Grav. Desuden er det almindeligt i disse
Grave at træffe Rester af Daadyrs Skeletter ofte i samme Grav,
hvor Oxeskeletter findes. Dr. J. Thurnam i Archaeologia 42,
182, 224, 231. ^^d Riksautiquar B. E. Hildebrands Undersøgelser
af Jættestuer i Vestergotland i 1863 og 1868 fandtes blandt
Vaaben og Redskaber af Sten samt Ravprydelser, Landse-
spidser forarbeidede af Faareben og af Ribben af Hornkvæg,
samt Haseled af Heste, hvilke sidstnævnte formodenlig have
været benyttede som Spidser paa Spydstager, endvidere
Tænder af Hunde, Tamsvin og af vilde Dyr, der ere gjennem-
borede for at bæres som Prydelser. (Ant. tid skrift fOr
Sverige 1, 255). Disse Fund give afgjørende Beviser for at
den paagjældende Befolkning har havt Husdyr, og for at
fremme Husdyrholdet have de med klog Beregning valgt den
frugtbare og paa silurisk Grund hvilende VestgStaslette , nu
Falbygden. Om Beboerne ogsaa havde Agerbrug kan endnu
ikke afgjøres ; men da Hesten og Hornkvæget stod i Men-
neskets Tjeneste, er det ikke utroligt, at Jorden blev dyrket.
(Ant. tidskrift for Sverige 2, 421). Dr. H. Hildebrand har
i en Stengrav ved Torseke i Fjelkestads Sogn i Skaane
fundet en Mængde Ben af Husdyr (Hund, Oxe, Hest, Svin
og Faar); da nogle af dem vare kløvede, hidrøre de for-
modenlig fra et ved Gravens Indvielse holdt Maaltid. (Ant.
tidskrift fOr Sverige 3, 31).
d
LIDT OM DE ÆLDSTE NORDLSKE RUNEINDSKRIFTERS
SPROGLIGE STILLING.
Af SOPHUS BUGGE.
X rofessor Gislason har i årbøger for nord. oldkynd. og hist.
1869 s. 35—145 meddelt en vidløftig og lærerig afhandling,
hvori han 'hypothetisk har sluttet sig' til min læsning og
tolkning af endel af de med den længere rækkes runer
skrevne nordiske indskrifter (meddelt i tidskrift for philol.
og pædag. VII, 211—252) og fra denne forudsætning af
søgt at vise, på hvilket udviklingstrin sproget i disse ind-
skrifter står. Jeg skal her knytte nogle bemærkninger til
prof. Gislasons afhandling, og jeg skal da først og fremst
dvæle ved det vigtigste af de punkter, hvori forfatteren har
fremsat en opfatning, der afviger fra den af mig udtalte,
uagtet dette punkt i den nævnte afhandling er gjæmt tilsidst.
Prof. Gislason hestrider (s. 140 ff.) den af Wimmer,
V. Thomsen og mig forfægtede mening, at A i HOLTINGAr
og lignende former er stammens oprindelige udlydsvokal, og
han mener, at dette A er indskudt ligesom i ASLACAR*)
i en norsk runeindskrift fra middelalderen eller ligesom i
Skånske lovs pIUFAR. For det første fremhæver G.,
at den omstændighed at ,A i HOLTINGAr osv. indtager
en plads, der oprindelig tilhørte et A, ikke er en holdbar
grund for den af mig antagne mening, da f. eks. u i nyisl.
og færøsk eldur stiller sig overfor u i lat. focus, uden at
dog hint nyisl. -færøske u er nogen fortsættelse af det la-
tinske u. Heri er jeg fuldkommen enig: denne grund kan
alene ikke være tilstrækkelig til at holde A i HOLTINGAr
*) Ord af de med den længere rækkes runer skrevne indskrifter
er her trykte med antiqua, derimod ord af de med den kortere
rækkes runer skrevne indskrifter med cursiv.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 13
188 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
for oprindeligt — og det har jeg aldrig ment eller sagt — ;
den nævnte omstændighed giver kun støtte for min mening,
når den sees i forbindelse med de i disse indskrifter fore-
kommende former overhoved, forsåvidt de stå i sammenhæng
eller frembyde analogi med det omstridte punkt.
G. forsætter: *For det andet antager man, at A i
HOLTINGAr . . . osv. er oprindeligt: må man da ikke an-
tage det samme med hensyn til det sidste A i ASLACAR
og lignende nominativer i de senere runeindskrifter? ja
endog med hensyn til Skånske lovs pIUFAR fur, osv.?'
Dette G.'s sporsmål forudsætter aldeles samme feil-
slutning, som han straks i forveien uden grund har tillagt
mig. ASLACAR, pIUFAR på den ene side og HOLTINGAr
på den anden findes i sprogmindesmærker, som tilhøre
væsentlig forskjellige trin i sprogudviklingen, så at der ikke
uden videre kan gjøres slutning fra det ene til det andet:
deraf at A er oprindeligt i HOLTINGAr følger ligesålidt,
at det er oprindeligt i ASLACAR, pIUFAR, som man deraf,
at u er stammens udlydsvokal i lat. focus, kan slutte, at
det også er så i nyisl. eldur, eller som man fra u i got.
lifms, Tomstadstenens WARUr tør slutte noget til u i nyisl.
lidur. Jeg følger G. videre: *For det tredje må man
ikke glemme, hvor overordentlig hyppigt de ældre runer
indskyde et A . . . imellem to konsonanter, især når den
ene af disse er en liquida — N, L, R. Og alle de an-
førte nominativers udlyd er netop r. Anledningen til vokal-
indskud synes desuden i dem alle forstærket ved særegne
omstændigheder.' Herimod må jeg gjøre gjældende, at ind-
skrifterne selv vise, at man ikke deraf, at A indskydes
mellem to konsonanter (af hvilke den første eller begge
høre til den betonede stammestavelse), især når den ene er
*en liquida', tor slutte, at A foran norninativsmærket r er
indskudt (parasitisk), ti også de indskrifter, som ikke frem-
vise hint vokalindskud, har dog A foran norninativsmærket r:
Guldhornet har HLEWA (ikke HALE WA) men HOLTINGAr,
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 189
Tanumsteiien PRAW- (ikke PARAW-) men HAITINAe,
Reidstadstenen WRAITA men IUHNGAr og WAKRAe,
Tjørkøbrakteaten (Stephens nr. 25) WURTE og KURKE
samt WLLHA- (feil for WALHA-?) men HELD Ar (feil-
agtig kopi ^af en anden brakteats HELMAr?), Torsbjerg-
dopskoen ikke vokalindskud foran V i OWLPU eller foran
MiNIWANGMARlR men PEWAr, Skåångstenen *rMR.XFY
med A foran nominativsmærket (forudsat at Y her er nomi-
jiativsmærke) men ikke vokalindskud mellem R og G. Man
kan vistnok sige, at indskrifterne ikke behøve at være og
heller ikke er conseqvente med hensyn til vokalindskud;
men det tør alligevel ved de her meddelte sammenstillinger
ansees for godtgjort, at A foran nominativsmærket r i de
med den længere rækkes runer skrevne indskrifter er langt
fastere end det indskudte A i WARITU, HARABANAr,
WORAHTO og lignende former*). Mi vil siden sé, at også
det udlydende A i nom. acc. sg. n. og acc. sg. mase,
der må opfattes på samme måde som A foran nominativs-
mærket (og som efter G. ligeledes er parasitisk), forekommer
i indskrifter, som ikke indskyde A mellem to konsonanter,
af hvilke den ene er en liquida. Det samme gjælder A
foran genitivsmærket S, for såvidt vi tør dømme efter en
eneste indskrift.
Når Gislason dernæst mener, at indskud af A foran r
er bleven begunstiget ved den forudgående konsonant, og
altså forudsætter, at A kun blev indskudt efter nogle kon-
sonanter, ikke efter alle, så støtte indskrifterne ikke denne
opfatning. I de ældre indskrifter med den længere rækkes
runer (i de, der bruge ^ som tegn for A) findes ikke et
eneste eksempel på R i nom. sg. umiddelbart efter kon-
sonant. Derimod forekommer Ar efter N (3 gange), L
(3 gange, deraf 2 gange i ett og samme ord), R (1 gang),
*) Istabystenens WULaFr viser et yngre sprogtrin; se herom
senere.
13*
190 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
W (2 gange), NG (2 gange), D (FRAWARADAr Mojebro,
for FRAWARDAr?); efter G i HAWIGAr (AW ikke sikre)
Orstad, som dog mulig er særegen skrivemåde for HAWINGAr,
og i SNIILAGAr Lindholm (hvis IM skal læses NII); efter
RG i *hril^XFY (ÅLERGÅR?) Skåång. Uagtet man må
være varsom i at benytte brakteatindskrifter på samme måde
som andre indskrifter, tør jeg her også nævne, at Tjørkø-
brakteaten har HELDAr (oprindelig måske HELM Ar); nr. 71
hos Stephens har ^Ff^A^Y, der vel maa læses LAUKAr
(væsentlig samme tegn for K som i Lindholm-indskr.) og
forståes som nom. sg.; rimelig har vi det samme ord også
i nr. 18 (skrevet med binderune for KA), medens jeg ikke
tør sige, om der i nr. 19 skal læses LAUKAr GAKAr.
Efter det anførte er der fuld grund til at tro, at Ar
brugtes uden hensyn til hvilken konsonant der gik foran;
dette tør så meget tryggere siges, som der heller ikke ved
brugen af det i udlyden stående A (f. eks. i WRAITA),
som G. antager for parasitisk, men jeg for stammens udlyds-
vokal, kan påvises nogen indflydelse af den forudgående
konsonant.
Umiddelbart efter konsonant finde vi r i nom. sg. kun
i de yngste af de indskrifter, som er aff"attede i den læn-
gere runerækkes skrift, nemlig i de, der ikke har F som
det egentlige tegn for A: HAI'UWULaFr Istaby, HAPU-
WOLAFr Stentoften, HARIWOLAFr Stentoften. At vi
på Istabystenen finde WULaFr og ikke WULaFar, for-
klarer Gislason s. 144 deraf, at runemesteren har anseet én
hjælpelyd for tilstrækkelig; men da han skriver WULaFa,
der efter Gislasons opfatning har to hjælpelyd, synes denne
grand ikke vel at kunne være den rette. Når vi i de ældre
af de indskrifter, som er skrevne med den længere rækkes
runer, bestandig i A-stammernes nomin. sing. finde Ar,
aldrig r umiddelbart efter konsonant, derimod i de yngre
af disse indskrifter r uden foregående A, så synes der
tvertimod at være al grund til at antage, at et oprindeligt
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 191
A i hine er bevaret, i disse derimod faldet bort. Dette
støttes ved det fuldkommen ensartede forhold mellem den i
en ældre indskrift forekommende genitivform på AS (HNAB-
DAS på Bøstenen) og den yngre form på s uden forud-
gående vokal.
De i det foregående imødegåede argumenter af G. er
indirecte vendte mod min forklaring af A foran nomina-
tivsmærket r som stammens udlydende vokal, derved at de
søge at gjøre en anden forklaring sandsynlig. Til slutning
vender G. sig directe mod min forklaring. 'For det
fjerde må man betænke, hvor lidet antagelsen af, at A i
HOLTINGAr osv. er den oprindelige stamme-udlyd,. rimer
sig, dels med indskrifternes sprogform i det hele, dels, i
særdeleshed, enten med -r, denne nye form for suffikset,
eller med I for A i den mellemste stavelse af HAITINAr.'
Den mening, at bibeholdelsen af stammeudlyden A foran
nominativsmærket r ikke skulde rime 'sig med indskrifternes
sprogform i det hele, grunder sig efter mit skjøn på en
ensidig opfatning af det gotiske sprogs stilling til de øvrige
germanske tungemål, hvilket jeg siden skal søge at påpege.
For det første skal jeg udførlig dvæle ved den påstand, at
A som oprindeligt i HOLTINGAr ikke rimer sig med den
'nye' suffiksform r. Denne påstand fortjener særlig op-
mærksomhed, fordi en lignende indvending mod min for-
klaring har været fremsat af prof. Stephens (årbøger 1868
s. 15): 'Sammen med overdreven gamle sager [står] ikke
ett eneste eksempel på nominativendelser med -s, der
alligevel findes på mindesmærker med yngre slags runer.
Ja på det mindesmærke, der vel med størst sikkerhed kan
regnes til de allerældste blandt de af prof. Bugge om-
handlede, Gallehus guldhorn, have vi (efter hans læsning)
HLEWAGASTIr og HOLTINGAr, ikke, som vi dog åben-
bart måtte vente i 3dje og 4de århundrede efter Christus,
HLEWAGASTIS og HOLTINGAS'. I samme retning ud-
taler dr. Jessen sig i årbøger 1867 s. 277. For det første
192 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
skal jeg da minde om, at jeg har antaget (tidskr. f. philol.
VII, 216. 355), at Y oprindelig har betegnet en blød 5-lyd,
og at jeg har indrømmet muligheden af, at tegnet i de
ældste indskrifter endnu kunde udtrykke denne lyd, men at
jeg derhos har gjort opmærksom på, at betydning r (hvormed
just ikke er sagt samme ^-lyd, som i regelen betegnes
ved K) dog er den sandsynligste, da vi på Istabystenen,
Jårsberg-st. og efter min formodning tillige i Tunestenens
anden indskrift har Y (A) brugt som tegn for r, der ikke
er opstået af .v.
Dernæst skal jeg fremhæve, at vi ikke véd, når nomi-
nativsmærket i nordisk sprog har fået formen r istedenfor s,
men at det dog efter al rimelighed ikke er i *ny' tid, det
vil her sige ikke i den nærmeste tid før sprogets overførelse
til Island.
Det er efter min mening ikke urimeligt at tænke sig
nominativsmærket r i en forøvrigt meget antik germansk
sprogart, uagtet Gotisk har bevaret det oprindelige s\ udvik-
lingen går ikke overalt fremad med lige skridt. Det kan
være oplysende her først at henvise til et forhold i en anden
sprogfamilie : i klassisk Latin er ligesom i senere Nordisk s
i vidt omfang gået over til r; Oskisk, der overhoved har
et langt mere antikt præg, kjender ikke (ialfald ikke uden
som senere udskeielse) denne overgang i indlyden, men har
dog allerede i de ældste indskrifter gjennemført den i refleli-
sivets og passivets mærke i udlyden. — I Oldtydsk tør lyd-
bevægelsen fra 5 til r siges at være afsluttet i det hele i
det 8de århundred; når den der er begyndt, véd vi ikke,
men det må have været rum tid forud.
Gå vi nu til Nordisk, så er i det norsk-islandske bog-
sprog overgangen fra 5 til r i nominativsmærket gjennemført
allerede i de ældste kilder. En enestående levning af s
har vi i cod. Arna-Magn. 677 pa hafip es pats er wonop
(Gislason um frumparta s. 236), hvis es ved siden af er her
ikke er skrivfeil (hvilket jeg neppe tror). Men slutnings-
wy
i-
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 193
konsonanten i denne enstavelsesforra for nom. pi. af anden
persons pronomen behøver ikke at følge det almindelige
nominativsmærke, skjønt oprindelsen vistnok er den samme;
ligeså er s bevaret i oldhøjtydske former som quamun-mes,
suohhe-mes, se om disse Kuhn zeitschr. f. vgl. sprachforsch.
XVIII, 338.
Når vi derpå undersøge sproget i de nordiske indskrifter
med den kortere rækkes runer, altså de ældste mindes-
mærker, fra hvilke vi kjende 'Oldnordisk', så er det uimod-
sigeligt, at allerede i de ældste af disse r i nominativ
(skrevet A eller K) er det almindelige og regelrette. En med
es i cod. A. M. 677 analog form IS har jeg troet at finde på
Røkstenen i forbindelsen UlLIN IS pAT, men sådanne en-
stavelses pronominalformer bevise ikke noget for nominativs-
mærket i almindelighed. Stephens (oldnorthern runic monu-
ments p. 611 f.) opfører rigtignok talrige eksempler fra de
i den kortere rækkes runer affattede indskrifter på det
ældre s i nom. sg. istedenfor det senere r, og han må da
følgerigtig anse r som nominativsmærke for meget sent.
Men af disse eksempler fragår utvilsomt en hel del som
uvedkommende. Fra Røkstenen opføres som nominativ-
former pULFS, BUKULFS, ARUfiS, IRNARS, men alle disse
er utvilsomt genitivformer af navne (som jeg tildels læser
i lidt forskjellige former, således det første som RApULFS),
der er styrede af SUNiR (sønner).
Fra Ferslevstenen i Nørrejylland opføres som nominativ
LUTARIS, men dette (der vel har været udtalt loddaris
eller luddaris) er, som Save hos Stephens s. 934 tolker
det, genitiv styret af SUN, der står i apposition til UKI.
Fremdeles er os her uvedkommende navnene KISA,
KISLAUK og andre navne, hvis første led er KIS, ti s kan
jo her ikke være nominativsmærke. Det samme gjælder
THURGEIS i en latinsk indskrift.
Når Stephens videre anfører mandsnavnet SKANMALS
i nomin. på Skåång-stenen, så er dette her ligesålidet be-
194 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
visende, ti det kan ikke godtgjøres, at S i dette navn er
nominativsmærke. Stephens's forklaring *den skjøntmælende,
veltalende' kan jeg ikke tilegne mig: adjektivet *skjøn', der
i nyere tid er kommet ind fra Tydsk, er ellers udenfor
stedsnavne ukjendt i Nordisk; SKAN vilde være sjælden
skrivemåde for SKAUN; desuden har jeg aldrig fundet ad-
jektivet 'skjøn* i de oldgermanske sprog, i hvilke det
forekommer, brugt om talens skjønhed, men vel om den
skjøn ne, strålende skikkelse. Jeg forklarer SKANMALS som
Skammals, Skammhals 'manden med den korte hals'; h er
faldet bort ligesom i frjdls for frihals; jfr. øræfi , vardald,
afrendr for ørhæfi, vardhald, afrhendr osv. Skrivemåden med
NM kan jævnføres med HENMINKR Dyb. fol. Stockh. 23
(Lilj. R-U. 650); HEJSMIKR Dyb. Stockh. 43; NMINKDyh.
Stockh. 48; HULMNFASTR Dyb. fol. 146 (Lilj. R-U. 77);
HULMNLAUK Dyh. fol. 100 (Lilj. R-U. 1452): HALFNTAN
Lilj. R-U. 453; jfr. Stephens s. 38. — skammhals og langhals
findes brugt som tilnavn, men at et tilnavn gik Qver til
virkeligt navn, var som bekjendt ganske almindeligt.
Bevisende er heller ikke FUKS Dyb. fol. 246 (Lilj. R-U.
245), ti da dette navn på stenen kun forekommer i nominativ,
kan det ikke godtgjøres, at S er nominativsmærke og ei hører
til stammen; dette vilde ikke være afgjort, om det end var
sikkert (hvilket det efter tegningen i Bautil ikke er), at der
Lilj. R-U. 1552 skulde læses FUKn.
I ethvert tilfælde falder bort HÆLHIS i en Maeshowe-
indskrift (nr. 9 hos B^arrer), da stenen har HÆLHI, ti stregen
efter / står for lavt nede til at kunne læses som 5; den
er rimelig kun skilletegn, som Stephens s. 933 også an-
tager. En navneform HÆLHIS er ligetil umulig.
Heller ikke behøver jeg at opholde mig ved en nominativ-
form RUULFASTS, der skal forekomme på Voldtofte-stenen,
da fchhhF'AHT'i efter runernes almindelige betydning må læses
RUULFr STS og der ikke er fremkommet nogen gyldig grund
til at tvile om denne læsning.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 195
Derimod kunde et andet eksempel hos Stephens på S
som nominativsmærke synes rimeligt: på Skålby-stenen i
Upland (Dyb. fol. Stockh. nr. 40, Steph. s. 787, Lilj. R-U.
386) forekommer nemlig navnet ULMFRIS i nominativ. Jeg
tror med Stephens, at vi her har det på svenske runestene
hyppige kvindenavn Holmfridr^ og man kunde såmeget snarere
tro, at S var nominativsmærke, som 6 i dette navn er ud-
trængt i HULMFRIR Lilj. R-U. 651. Men en anden op-
fatning er dog efter min mening den rette. I de allerfleste
svenske indskrifter, i hvilke navnet Hohnfridr forekommer,
har det tabt sit nomin. -mærke og ender på p, således Lilj.
R-U. 19. 21. 85 (Dyb. fol. 138). 95. 246. 370. 452. 524.
864. Jeg tror derfor, at ULMFRIS er istedenfor ULMFRIp:
p og d med sin læspende udtale ligger i lyd s saa nær, at
runeristeren vel kan have skrevet S for p. Vi har ellers
eksempler på lignende skifte i Nordisk: håndskriftet af den
ældre Vestgotalag har (hvorpå prof. Lyngby gjør mig op-
mærksom) flere gange z for p (Schlyter s. VII), således
Annæz for Annæp, Annat s. 57'^; hezas s. 10^ = hepas\
hæræz for hæræp s. 49 nederst, o. fl., ligesom det håndskrift,
hvorefter Ostgotalagen er udgiven, efter Schlyter s. IIII
stundom har z for p; i islandske håndskrifter skrives sust i
samme betydning som pust (tærskestav), begge former vistnok
gjengivplser af et keltisk ord, der er lånt fra lat. fustis; i
indlyd og udlyd kan skrives p for z: bavpto = bOztu, gerap
= geraZy clemetp = Klemetz, Klemets (Gislason um frum-
parta s. 98 f.).
I det foregående tror jeg at have vist, at 12 af prof.
Stephens's eksempler intet bevise for den mening, at ind-
skrifter skrevne med den kortere rækkes runer har be-
varet det oprindelige nominativsmærke s istedenfor den yngre
form r.
Tilbage stå 3 eksempler, der synes bevisende. Jeg kan
dog ikke tro på, at dette virkelig er så, og jeg skal her frem-
stille mine betænkeligheder. De tre eksempler er følgende:
196 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLI&E STILLING.
1) Bjurback-Stenen i Småland (Lilj. R-U. 1252) begynder
med: *FAKrS X SATI X STIN.
2) Oddum-stenen*) i Nørrejylland, af hvilken Stephens
s. 763 meddeler en pålidelig tegning, begynder med : pURALFS.
SATI. STAIN.
3) Uppgrenna-stenen i Småland (Stephens 816) har efter
forskjellige vidnesbyrd følgende indskrift: SUIN: RISpI
STINA: pISI (eller pESI): IFTU (el. EFTIr): ASLAK
ALK: IFTIr: KVTA: SUN: H^NS: AN {e\. EN): ASLAKS
UAS: BRUplR: SU IN S.
Om Bjurbåckindskriften må dog først mærkes, at den
kun kjendes fra tegningen i Bautil 1028 (hvorefter den ikke
synes at være defect i begyndelsen) og at første rune i
navnet *FAKrS er utydelig, skjønt den efter tegningen snarest
sér ud til at være /. Stephens finder her navnet Ufeigr,
men isåfald kan første rune neppe have været /. Hvis
Stephens's opfatning af S her var den rette, vilde indskriften
have nominativsmærket i dobbelt form, først i den yngre ii,
dernæst i den ældre S,
Mine grunde til at tvile om, at 5 i de nævnte steder
er det gamle nominativsmærke, er følgende: disse 2 — siger
og skriver: to — eksempler med S og dette ene med R
som nominativsmærke stå i de med den kortere rækkes runer
skrevne indskrifter imod mangfoldige, jeg vover, uden at
have talt efter, dristig at sige 1000 — tusend — eksempler
med R eller R\ Og disse tre indskrifter kan desuden ikke
være blandt de ældste af de med den kortere rækkes runer
skrevne: Bjurbåckstenen har således EFTiR; Oddumstenen
viser sig ved sin udtryksmåde at være kristelig; Uppgrenna-
stenen har et stort kors og efter Hagson pESI, EFTiR, EN.
*) Hvad jeg i tidskr. f. philol. VI, 103 har sagt om denne stens
indskrift, er uefterretteligt. Jeg er nu mest tilbøielig til at
forbinde HIN USTA KUp og forstå det som hinn æzti gud ;
med hensyn til endelsen A kan da sammenlignes Gislason
um fruraparta s. 123 f.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 197
Derimod læse vi R eller R i utvilsomt meget ældre indskrif-
ter: RHUULFr Helnæs, RAKNHILTR Glavendrup, osv. Min
tvil stiger til vantro, når jeg betænker, at nominativsforraerne
-WULaFr, -WULaFIe er sikrede på Istabystenen ved
hrf^TY, der kun kan læses AP^aTe; at UB Ae giver god
støtte for nominativerne HARABANAe og ERILAe på
Jårsbergstenen; at der på Tunestenen er grund til at for-
mode (AFTE)e, hvorved WIWAe vil være nogenlunde sikret.
Alle de, der tro på disse former, vil have den største van-
skelighed for at gå ind på, at det oprindelige S er bevaret
i Bjurbåck-, Oddum- og Uppgrenna-indskrifterne, hvis sprog-
form ellers står på et langt yngre trin. S i de nævnte
eksempler kræver en anden opfatning.
Jeg formoder da, at S i pURALFS er skrevet ved ind-
flydelse af det umiddelbart efter følgende S i SATI; rune-
risteren har her ladet begyndelsesbogstaven i et ord virke
på slutningsbogstaven i foregående ord på samme måde,
som ellers den ene lyd kan virke på den anden i ett og
samme ord. Ligeså formoder jeg, at S i "^FAKrS er over-
ført fra det umiddelbart efter følgende SATI. På lignende
måde er paa Sjørupstenen i Skåne (Lilj. R-U. 1432) skrevet
TUKAS (eller efter Worm TUFAS) SUN for WKA SUN.
Tilbage bliver da alene ett eksempel ^SLAKS på Uppgrenna-
stenen, hvilket jeg kun véd at forklare som en ligefrem
feil. Jeg erkjender villig, at denne forklaring er en nød-
hjælp, som man kun bør gribe til, når alle andre rimelige
forklaringer glippe, og prof. Stephens har fortjeneste af
indtrængende at have advaret imod den tidligere så almin-
delige vilkårlighed i at antage, at runemesterne hvert øieblik
havde ristet feil. Men aldeles udelukkes kan naturligvis
skrivfeil ligesålidt fra indskrifter på sten som fra hånd-
skrevne bøger; og det synes dog langt mindre dristigt at
antage en skrivfeil i en indskrift end at antage en sprog-
form, der så afgjort strider mod de ensartede indskrifters
sprogformer. Navnlig tør man antage feil, hvor en nær-
198 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
liggende anledning dertil kan påvises; her lader det sig
således let tænke, at runemesteren er kommen til at riste
u4SLAKS for u4SLAKr derved, at de straks efter følgende
ord UAS og SUINS endte på S. Denne skrivfeil er da
fuldkommen ensartet med dem, Gislason um frumparta 219 f.
anfører af gamle skindbøger: vat ut for var ut, manlect u røct
for mannleg urøkt osv. ; ligeså er Beowulf v. 158 (Greins
udg.) feilagtig skrevet té hanum. folmwn for té banan folmum^
V 2821 (junmm unfrédiim for guman unfrédum.
Gislason anser også udlydende A i nom. acc. sg. n. og
acc. sg. m. af A-stammer HORNA, STAINA, WULaFa
for *paragogisk', for *en art sproglig parasit' og ikke for
den oprindelige stammeudlyd. Til de nævnte eksempler
må føies HLAIWA nom. sg. neutr, Bø, WRAITA acc. sg.
mase? Reidstad, WOLAFA acc. sg. mase. Gommor. G. be-
mærker s. 142 f.: ^Gotisk besidder paragogiske A'er af
en vis art i stor mængde; således i PATA, ALL ATA,
ALL ANA . . . ., LIGAIVA (dual) jaceamus . . . , og så frem-
deles. Men en slig endeforlængelse hører just ikke til det
gotiske sprogs etymologiske glanspunkter. Og det var at
forudse, at den vilde gjentage sig i indskrifternes bløde
idiom, der var så blødt, at det ikke engang i lapidarskriit
kunde holde hjælpevokalerne ude, men udspilede ordene på
en måde og i en grad, der stiller det i skjærende mod-
sætning på den ene side til Gotisk, på den anden side
til Oldnordisk, dette den følgende tids hårdføre organ for
Nordens ånd?'
Men her må jeg gjentage, at også de indskrifter, som
ellers ikke bruge hjælpevokaler, har dette udlydende A og
at dette altså viser sig fastere end sådanne parasitiske
vokaler som f. eks. første A i HALAIBAN. Således har
guldhornet HORNA, men HLEWA- (ikke HALEWA-);
Bøstenen HLAIWA, ikke HALAIWA, og, hvis jeg har læst
ret, HNABDAS; Reidstadstenen WRAITA, ikke WARAITA.
Jeg skal dernæst anføre en anden omstændighed, som viser.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 199
hvor varsom man må være med at slutte fra vokalindskuddet
i former som HALAIBAN og WARITU til bøiningsendelserne
Ar og A. I Oskisk indskydes den foregående stavelses
vokal mellem to konsonanter, der begge høre til roden
og af hvilke den første er en liquida, f. eks. Alafaternum
for Alfaternum; dette vokalindskud er ligeartet (ikke fuld-
kommen ens) med det, vi finde i flere af de ældste nordiske
runeindskrifter, f. eks. WULaFIr. Og dog viser Oskisk sig
langt mere hårdført end Latinen til at tåle konsonanter i
udlyden, ligesom det aldeles ikke kjender endeforlængelse
ved paragogiske vokaler. Dette viser altså, at man neppe
med Gislason tør sige, at det var at forudse, at" ende-
forlængelse ved paragogisk A, som skal forekomme i Gotisk,
vilde gjentage sig i de ældste runeindskrifters idiom. Lige-
ledes er det netop i Oskisk regel, at stammens udlydende
o og i udstødes foran nominativsmærket s, medens det i det
hele mindre antike Latin i regelen beholder stammevokalen.
G. vil s. 143 støtte sin mening, at det udlydende A i
STAINA, HORNA osv. er parasitisk, ved følgende be-
mærkning: 'Desuden førte analogien det med sig, at når
stammen fik et tillæg af -A i nominativ, burde den også
have et tillæg af -A i accusativ'. Men denne grund gjælder
slet ikke for intetkjønsordene, som dog også har A. Man
måtte altså antage, at hankjønsordenes nominativ først havde
virket på disses accusativ, og denne så på intetkjønsordenes
nominativ-accusativ.
Når G. videre bemærker: *At dette udlydende accusativs
-A virkelig er en art sproglig parasit, fremgår med over-
raskende klarhed af Istaby-indskriften, der skjelner strængt
mellem H = A (det er oprindeligt A) og F = A (d. e. A
som hjælpelyd)', så er følgeslutningen alt andet end bin-
dende. Af Istabyindskriften kan kun sluttes, at A efter F
i WULaFa havde en ligeså utydelig lyd som A foran F,
men ikke, at A paa begge steder havde samme etymolo-
giske oprindelse. Derimod taler WULaFa sammenholdt med
200 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
WULaFr imod Gislasoiis mening, at A i accus. blev føiet
til for at få overensstemmelse med nominativ. Derhos må
det mærkes, at der bliver en mere tilsyneladende end vir-
kelig analogi mellem de ^otiske former og runeformerne, om
man end tager det udlydende A som paragogisk både i got.
ALLANA, PATA osv. og i indskrifternes STAINA, EIORNA
osv. Ti de der tage sidste A i got, ALLANA som paragogisk,
må forudsætte, at f eks. got. STAIN lød STAINA dengang,
da ALLANA lød ALLAN; at sproget derpå ikke længer vilde
tåle N i udlyden og derfor støttede N i iVLLAN ved tillæg
af en vokal; at denne blev vedligeholdt, dengang sproget
på et senere trin, da det tålte N i udlyden, forandrede
STAINA til STAIN. Men en sådan regel lader sig ikke
anvende ved de nævnte runeformer.
Endelig er det yderst omstridt, om det udlydende a i
got. allana osv. virkelig er parasitisk. Det er for mig unød-
vendigt at gå ind på dette spørsmål, og jeg skal nøie mig
med at henvise til Sonne i Kuhns zeitschr. f. vgl. sprachf.
XII, 281; Holtzmann i Germania VIII, 264; Scherer: Zur
geschichte der deutschen sprache s. 107; Kuhn zeitschr.
XVIII, 331 f. ; Leo Meyer: Die gothische sprache s. 475 f.
487 f.
I HNABDAS på Bøstenen har jeg troet at finde gen.
sg. af en A-stamme med bevaret stammeudlyd. Gi§lason
s. 144 siger Met er måske en skuffelse', men da han til-
føjer: 'Har man først kastet et blik på disse indskrifter,
eller rettere: på den måde, hvorpå de forklares, så føler
man en uvilkårlig tilbøielighed til at vente bl. a. singular-
genitiver på -AS af masculine og neutrale stammer på -A'
og derpå nævner, at genitiver på -AS af de nævnte stammer
er fremherskende i Oldsaksisk og forekomme i Oldengelsk
samt i Oldhøitydsk, skal jeg ikke videre opholde mig herved.
Professor Gislasons hovedindvending imod den mening,
at A i nominativer som HOLTINGAr og i accusativer som
STAINA er den oprindelige stammeudlyd, er åbenbart den.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 201
at antagelsen af sådanne former, der pege bagenfor Gotisk,
ikke rimer sig med indskrifternes øvrige sprogform, der er
langt mindre antik end Gotisk. Men denne grunds ugyl-
dighed tror jeg at kunne påvise.
Formen for genitiv i ental af hankjøns- og intetkjøns-
stammer på A i almindelig Oldnordisk lader sig ikke for-
klare af den gotiske form, men peger tilbage til en oprin-
deligere form: barns kan ikke forklares af got. harnis, men
forudsætter en ældre form, hvori stammens udlydende a var
bevaret: efter Gislason i tidskr. f. philol. VI, 236 barnas,
men snarere, som jeg med Ebel og Lyngby i tidskr. f. philol.
VI, 27 f. tror, barnass*). Når altså det sprog, hvorfra
Oldnordisk stammer, i genitiv sing. har bevaret stammens
udlydende a længer end Gotisk, så kan det samme være
tilfældet i nom. og accus. sing.
Jeg skylder prof. Lyngby en skarpsindig udvikling, som
ad en anden vei søger at godtgjøre dette for intetkjøns-
ordenes nom. -accus. og hankjønsordenes accus. i ental.
^Oldnordisk i sin sædvanlige skikkelse har, som bekjendt,
den regel, at ng og nd i udlyd bliver til hk og it \ \. og 3.
person ental fortid og 2. person ental bydemåde i udsagnsord,
medens det bliver uforandret i navneord: hatt, bttt, gékk,
gakkj sprakk, medens det heder: band, no., land, no.,
hring gf. no.**). Grunden hertil kunde nu søges deri, at
de vedkommende gjenstandsformer og i intetkjønnet tillige
nævneformer vare udsatte for indflydelse fra de andre for-
holdsformer , hvor nd og ng stod inde i ordet (bandi,
*) Dobbelt s er bevaret i pess. Gislasons forklaring , at pess er
for pers og beror på analogi med hvers svarende til got.
hvarjis , kan jeg ikke holde for den rette, ss i pess må
visselig forklares på samme måde som s i tydsk des i mod-
sætning til r i nom. der.
**) 'Munch (forn-svenskan och forn-norskan § 14) mener, at gammel
svensk har havt band som fortid af hinda, men det er urigtigt,
se Rydqvist I, 180'.
202 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
hOndum, banda, hringr , hringar, hringa), medens en slig
indflydelse mindre let gjorde sig gjældende i fortidsformerne,
hvor flertallet i nogle ord var meget forskjelligt {hnndum,
sprungum). Dog gjælder dette ikke alle fortidsformer, da
den betonede selvlyd i fekk (fékk) og gekk samt helt er
den samme i ental og i flertal. For bydemådens vedkom-
kommende er måske 2. ental hyppigere brugt end de andre
former, og derfor mindre udsat for indflydelse derfra. Denne
forklaringsmåde er imidlertid næppe den rette. Den rette
grund er vistnok den, at stammens udlydende a er blevet
bevaret i navneordene, efterat det udlydende a var faldt
bort i fortidens 1. og 3. ental og i bydemådens 2. ental.
Oldnordisk forudsætter altså her en skikkelse, der svarer
til den, som vi finde i de ældste runeindskrifter: band ved
siden af batt forudsætter *BANDA, no., samtidigt med
*BAND i fortid. Vi sé, at de gotiske former ikke ere de
grundformer, hvorfra de oldnordiske ere udgåede'.
Endnu skal jeg anføre nogle momenter, som tale for
min forklaring og imod prof. Gislasons.
Stammer på A synes i de med den længere rækkes
runer skrevne indskrifter som første sammensætningsled i
regelen at være uforandrede: HLEWA-GASTIr, WITADA-
HALAIBAN, hvortil mulig kommer WALHA-KURNE*).
Også Gislason s. 45 antager A her ikke for indskudt men
for oprindeligt. Når vi nu som bøiningsmønster opstille
ordet *sten', bøies dette i de ældste nordiske runeindskrifters
sprog således:
ental nominativ STAINAr
— accusativ STAINA
— genitiv STAINAS
som første ordled STAINA.
*) Undtagelserne WODURIDE , NIWANGMARIr, GISåIONG-
WILIr, HAWUKOPUr er usikre eller kan, om de er virkelige
undtagelser, tildels have særlige grunde.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 203
I alle disse forholdsformer følger i indskrifternes sprog
efter STAIN et A, som må have været kort; og det er
tillige sikkert, at der i alle disse forholdsformer efter STAIN
fra første færd af har fulgt et kort A. Hvilken forklaring
er nu den sandsynligste: den som lader A efter N være
indskudt i de to (eller tre) første former og oprindeligt i
de to sidste (eller i den sidste) ~ eller den som i alle
fire former opfatter det på samme måde?
Prof. Gislasons forklaring adskiller, som mig synes, det
sammenhørende.
Hvis A-stammerne blive uforandrede som første sammen-
sætningsled, må det samme på forhånd antages om I-stam-
merne, ti i holder sig bedre end a. Ved a-stammer er
således i Gotisk udlydsvokalen snart beholdt, snart udstødt,
hvor de forekomme som første sammensætningsled, derimod ved
2-stammer overalt beholdt*). Når jeg nu har forklaret første
led i SiVLIGASTiR Berga af en I- stamme, så giver dette S ALI
os ikke andet end hvad man efter analogi måtte forudsætte.
Når Gislason s. 100 siger, at SALI også kunde henføres
til en stamme SALJA, så er derimod fra formens side intet
at indvende; men fra betydningens synes det mig usand-
synligt, fordi det nordiske ord sel (oprindelig stamme SALJA)
aldrig, såvidt jeg véd, forekommer som første led i mands-
navne, salr (stamme SALI) derimod meget hyppig, og fordi
hankjønsordet salr og ikke intetkjønsordet sel svarer til
oldeng. sele^ der forekommer i sammensætningen selegyst.
Jeg antager, at et ord, hvis stamme og hvis form som
første led er SALI, danner nom. sg. SALIr: Gislason s. 139
finder dette usandsynligt; han må da antage, at I-stammerne
*) brupfaps vilde være en undtagelse, hvis brups , som L5be-
Gabelentz § 77 og Uppstrom ordbOjningslåra s. 85 antage,
var en i'-stamme i Gotisk , som i andre germanske sprog,
men accusativformen brup , som er den eneste form af ordet,
der forekommer, kan ligesågodt forklares af en konsonantisk
stamme.
Aarb. f. nord. Oldk. ogr Hist. 1S70. 14
204 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
(forsåvidt de ikke gik over i JA -stammernes beining) i nom.
og acc. sg. udstødte I. Men hvis dette var så og hvis A
foran r i nom. sg. m. og i udlyden i acc. sg. og i nom.
sg. n. var parasitisk, som Gislason mener, så måtte endel-
serne Ar og A kunne findes ligesåvel ved I-stammer som
ved A-stammer, ligesom Nyisl. har ikke blot dagur af op-
rindelig stamme daga^ men også salur af oprind, stamme
sali. Men nu kan der ikke påvises en eneste form på Ar
eller A, der kommer af en I-stamme, medens 14 af disse
former kan påvises at være af A-stammer: HOLTINGAr.
WIWAr (jfr. Alavivus), HARABANAr. ERILAr (2 gange).
HAITINAr. STAINAr. IUHNGAr. WAKRAr. PEWAr.
HALAr. HORNA. STAINA. HLAIWA. WULaFa; ligesom
det samme tør siges at være rimeligt ved FRAWARADAr.
HELDAr (HELMAr?). wraita.
Vi sé således, at min forklaring her er i fuldkommen
overensstemmelse med indskrifterne.
Endelig kan jeg ikke negte mig den glæde at henlede
opmærksomheden på, at Vilhelm Thomsen i sit ypperlige
skrift om den gotiske sprogklasses indflydelse på den finske
har støttet den mening, at vi i det ældste runesprog finde
stammelyden A og I bevaret i nom. og acc. sg. mase. og
neutr., ved de former, i hvilke ord, som er lånte fra Germansk
eller endog særlig fra Nordisk, forefindes i Finsk og Lappisk;
således finsk huningas, lapp. gonogas konge; finsk kulta guld;
pale eller pnljé blæsebælg, veps. palgih ærtebælg.
Efter den ovenfor givne udvikling vover jeg med for-
trøstning at vente den afgjørelse, som fremtiden vil slå fast,
om hvorvidt den mening, jeg har forfægtet, giver 'resultater,
hvis gyldighed forsigtig kritik ikke vil kunne anerkjende og
som ... vil føre på vildspor'.
Men også flere germanske sprog, som i det hele stå
på et langt yngre trin end sproget i de ældste nordiske
runeindskrifter, germanske sprog, 'hvortil indskrifterne ellers
ofte slutte sig', har i nom. og acc. sg. tildels bevaret stam-
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIETERS SPROGLIGE STILLING. 205
mens udlydende vokal, hvor Gotisk har kastet den bort.
Herfra henter jeg et nyt argument, som viser, at Gislasons
påstand, at bevarelsen af stammevokalen i nom. acc. sg. af
A- og I -stammer ikke rimer sig med de ældste nordiske
runeindskrifters sprogform i det hele, er ufyldestgjørende,
medens jeg samtidigt heri finder støtte for min opfatning.
Jeg nævner her kun forholdet i Oldengelsk; jævn-
førelsen med Oldfrisisk og de andre sprogarter behøver ikke
særlig at udføres. Tostavelses substantivstammer af han-
kjøn, der udlyde på i og har kort vokal i første stavelse,
bortkaste i Gotisk stammens udlydende i i nom. og accus.
sg. Ligeså i almind. Oldnordisk; derimod formoder jeg, at
SALI i de ældste nordiske runeindskrifters sprog har dannet
nom. sg. SALIe, accus. SALI. De tilsvarende ord i Old-
engelsk ende i nom. og acc. sg. på e og har i første stavelse
omlydt vokal.
Således
oldeng. mete = got. mats = oldn. matr, oprindelig stamme mati
stede g. staps on. staår st. stadi
slege g. slahs on. slagr st. slahi
sele on. salr st. sali
hæle on. halr st. hali
Healf-dene on. Hdlf-danr st. Dani
wine on. vinr st. wini
hyge g. hugs on. hyge st. hugi
hyre g. baur on. hurr st. bori
myne g. muns on. munr st. muni.
Det ældste Engelsk har endelsen i for e\ ikke blot
Nordhumbrisk: hos Beda skrives Vini, i Collingham-indskriften
i Yorkshire ONSWINI; men også på sværdhjaltet fra Gilton
i Kent står SIGL
Hvorledes skal nu denne endelsen, i i nom. acc. sg. for-
klares? Med urette finder Gislason s. 140 i wine og ens-
artede ord udenvidere y«-stammer. Sammenligne vi dat.
stede, gen. stedes, acc. stede med dat. bedde, gen. beddes,
14*
206 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
acc. bedd eller bed af oprindelig stamme badja; mete, metes,
mete med nette, nettes, net af natja; Dene, Denes, Dene med
fenne ^ fennes, fenn el. fen; myne, mynes, myne med cynne, cynnes,
cynn el. cyn, så viser forskjellen mellem i og Ja-stammer
sig tydelig. Den omstændighed, at here mase. (oprind.
stamme harja) afviger fra bedd neutr. , viser ikke, at han-
kjønsord behandles anderledes end intetkjensord, men har
sin grund i, at det er r, som går forud for Ja; jfr. erian,
werian i modsætning til settan, sceddan, lecgan, settan, hlynnan.
Nom. sg. wine kan altså ikke forklares af en grundform
winjis eller winjas. Koch hist. grammatik der englischen
sprache I, 407 f. antager, at det udlydende e i nom acc.
sg. wine, mete osv. har trængt sig ind fra flertal. Den
eneste grund til denne antagelse er dog det, at Gotisk ikke
har i i nom. acc. sg. ; men Oldengelsk stammer ikke fra
Gotisk. Man bør ikke uden nødvendighed antage, at formen
for de hyppigst brugte casus er bleven påvirket af andre,
som har været sjældnere brugte.
Accusativforraen wine, ældre wini i ental er at forstå
ligesom accusativformen sunw, disse forudsætte endnu ældre
former winin, sunun. Nominativformen wine, ældre wini er
(middelbart eller umiddelbart) opstået af winis, som nom.
sunu af sunus. Når- jeg jævnfører oldeng. oldfris. hwå, old-
saks. hwe i forhold til oldhøitydsk huer, got. hvas; oldeng.
pe, oldfris. oldsaks. thi i forhold til oldhøitydsk dir, got.
pus osv., så synes det mig rimeligt, at wini ikke umiddel-
bart er opstået af winis, men nærmest af en mellemliggende
form winir. Jeg tror altså, der er grund til at antage, at
Oldengelsk her forudsætter de samme former, som efter min
mening har tilhørt de ældste nordiske runeindskrifters sprog,
medens derimod Gotisk i dette stykke afviger. Tillige vil
heraf sees, at jeg i modsætning til Wimmer (årbøger 1867
s. 57) tror, at nominativsmærket r ikke i og for sig viser,
at indskriftsproget er nordisk.
I
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 207
Ved de hankjønsord med lang første staaelse, som op-
rindelig har udlydt på i, dvæler jeg ikke, da de her er
mindre oplysende: gist kan ikke blot forklares Sif gastis ^ men
også af en mindre oprindelig grundform gastjus, og i nom.
pi. gistas er 2- stammerne s bøining ialfald forladt.
Derimod ved hunkjønsstammer på i peger nom. og acc.
sg. tydelig bagenfor Gotisk til grundformer med bevaret
stammeudlyd: wén, ést, dryht, btjsen må forklares af nom.
wmis, acc. wmi; anstis, ansti; drohtiSy drohti; busnis, busni.
Også et blik på udviklingen af formen for a-stammernes
nom. acc. sg. i Oldengelsk turde her mulig være oplysende.
Wimmer 'navneord, bøining i ældre Dansk' s. 48 har udtalt
den mening, at alle tydske (germanske) sprog her forudsætte
de former, som findes i Gotisk og som afvige fra de ældste
nordiske. Hvis jeg derimod har ret i, hvad jeg i det fore-
gående har søgt at vise, at Oldengelsk ved dannelsen af
e-stammernes nom. acc. sg. har sluttet sig til de ældste
nord. runeindskrifters sprog i modsætning til Gotisk, så er
det på forhånd meget usandsynligt, at det omvendte skulde
finde sted ved a-stammerne. Efter e-stammernes analogi
skulde man vente, at den oprindelige nom. -endelse as havde
forandret sig i Oldengelsk på den måde, at s først gik over
til r, som derpå faldt bort, så at stammeudlyden a blev
stående bar en stund, før den også forsvandt.
Nu fortjener det at mærkes, at der i det ældste Engelsk
findes af a-stammer nominativformer i ental, som ende på u.
Således har en meget gammel, rimelig engelsk guldmynt føl-
gende omskrift med runer fra høire mod venste F^'Ul^hMNKh
ANIWULUFU eller ÆNIWULUFU (K forekommer oftere
som oldengelsk runeform for F), hvilket Haigh 'miscellaneous
notes on the old english coinage' Num. Chron. N. S. Vol. IX
(London 1869)*) vistnok rigtig forklarer Eanwulf. En anden
*) Haighs tegning er efter et eksemplar af guld i det britiske
museum ; en tegning efter et eksemplar af sølv i Dresden findes
i Worsåes 'minder om de Danske og Nordmændene' s. 419.
208 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
sikkerlig engelsk guldmynt har runeindskriften 3 kKI^XWXMh
(Haigh pi. V tig. 2; Stephens s. LX VIII. 879; Head Num.
Chron. N. S. vol. VIII s. 87 f. og pi. IV fig. 17) SCANOMODU.
Heri tinder Haigh med rette et mandsnavn; i almindelig Old-
engelsk vilde det hede Scéneméd. På Bewcastle-korset synes
der at være skrevet et mandsnavn i nom., som ender på
WOLDU eller WOLMJ, skjønt de forskjellige kopier af-
vige altfor meget til, at den, der ikke selv har undersøgt
indskriften, kan sige dette med tryghed; Stephens læser
OLWFWOLPU og jævnfører ALVVALDU (der dog kunde
være latinsk nomin. med udeladt 5) på en nordhumbrisk
mynt af kong Ethelweald, slået omkring 902. På Franks
skrin læses:
HRONÆS BAN FISC FLODU AHOF ON FERGEN BERIG.
Jeg forstår FLODU ikke med Haigh og Stephens som
dativ, men som nomin. =-- det almindelige oldeng. fléd. Ved
dette ord er dog at mærke, at i gotisk flodus stammen
udlyder på u*). Jeg er i tvil, om det udlydende u i disse
former er parasitisk eller oprindeligt: For det første alter-
nativ taler den omstændighed, at vi åbenbart har parasitisk
u i udlyden i GIUPEASU =^ Judaei Franks skrin. Også
synes udlydende o parasitisk i SEXbVRVEO på en sølv-
mynt af Sexburg, som herskede i et år over Vestsakserne
efter sin mands død, 672 (anført af Haigh notes on coinage
efter hukommelsen); ti burg er af en consonantisk stamme.
Eller har vi i SEXbVRVEO en 'svag' form, en udvidet
stamme på w, som i nom. stundo -^- stund i den nordhumbr.
interlinearglosse i st. CiiSberts evang. Marc. VI, 35? I nord-
humbr. tindes ofte et parasitisk e i udlyden; se Bouterwek:
Die vier evang. CXXIX f. For at det nævnte u i udlyden
*) Derimod kan u i mandsnavnet Oswiu vel opfattes anderledes.
Det er mildest talt vildledende, når Stephens s. 954 opfører
nordeng. BEGU, HEIU som identiske med sydeng. BEAH,
HEGE, ti Begu (Beda hist. eccl. 4, 23) og Hein (Beda 4, 23)
er jo kvindenavne.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 209
er parasitisk, kan også anføres det, at det ikke er gjennemført
ved alle a-stammer (Franks skrin har accus. BAN, Bewcastle-
korset har HWÆTRED og efter tegningen hos Stephens
WOPGAR), samt den hyppige brug i samme sprogart af
parasitiske lyd i indlyden. Men det tør kanske dog nævnes
som en mulighed, at U efter lang stavelse i ANIWULUFU,
SCANOMODU, (-WOLDU?) er opstået af a, den oprin-
delige stammeudlyd, ligesom vi finde oldeng. hafu for got.
haba, oldnordeng. eu = oldsydeng. m, galgu = gealgan osv. ;
når dette af a opståede u i udlyden var på vei til at svinde,
kunde det let feilagtig føies til der, hvor det ikke hørte
hjemme, som i GIUPEASU. Hvis denne mening er den rette,
styrke de oldengelske nominativer på U af A-stammer min
opfatning af nominativer som HOLTINGAr i de ældste
nordiske runeindskrifter.
Af stammen HARJA er middelbart kvindenavnet HARISO
Himlinghøie afledet. Gislason s. 97 er tilbøielig til at anse
I i HARISO for hjælpevokal, så at det er opstået af HARSO,
og dette fører han igjen tilbage til HARSJO, så at J er tabt
efter S. Men *hær' heder i indskrifternes sprog som første
led HARI, og det er neppe rigtigt at adskille HARI i
HARISO derfra. At ikke J nødvendigvis er faldet bort
efter S, tør vise sig ved følgende overveielse: suffikserne er,
gen. is, stamme ja, og /, gen. a, stamme an, skifte oftere
i Oldnorsk og overhoved i Oldnordisk: således visir ved
siden af visi, oldeng. wisa\ Mimir gen. Mimis ved siden af
gen. Mima. Vi tør derfor ligeoverfor oldn. hersir tænke
os en hankjønsstamme HARISAN, hvortil hunkjønsstammen
HARISON svarer. Derimod må jeg erkjende, at G. 's grund
(s. 97) til at antage I i ERILAr for indskudt har vægt.
Men han har ikke forklaret, hvorfor det heder ERILAr og
ei ERALAr: det var netop den omstændighed, at ellers
overalt både i Jårsbergindskriften og i andre ensartede ind-
210 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
skrifter A og ei I er indskudt mellem to konsonanter, af hvilke
den ene er en liquida, som gjorde mig betænkelig ved at
tage I i ERILAr for indskudt. I er neppe valgt på grund
af E i foregående stavelse, ti analogi derfor savnes i ind-
skrifterne, og den af Thomsen (den got. sprogkl. indfl. på
den finske s. 121) påpegede overensstemmelse med forholdet
mellem finsk karilas og oldn. karl taler derimod. Heller ikke
kan I være valgt på grund af L, da Orstadstenen har SARALU.
En anden bøiningsform, hvis etymologiske forklaring er
omstridt, foreligger i DOHTRIr Tunesten = oldn. dætr.
Prof. Gislason finder med de fleste sproggranskere her en
stamme DOHTRU, ligesom Gotisk har stammen dauhtru.
Jeg har derimod efter Lyngby forklaret DOHTRIr, oldn.
dætr som dannet af en stamme DOHT(A)R og som fuld-
kommen identisk med græsk ^vyazégeg, så at det korte a,
der i Græsk er gået over til «, i Nordisk er blevet endnu
mere indknebet til i. ddttir kan med hensyn til spørs-
målet om stammen ikke skilles fra brédir, fadir, vetr, fdtr,
pi. gefendr osv. , i hvilke jeg med Lyngby finder konsonan-
tiske stammer, medens Gislason opfatter dem (med und-
tagelse af gefendr) som ^/-stammer.
Når vi jævnføre af stammen bdgu (= skr. 6aA?^, gr. ^^p)
nom. pi. bægir, acc. bdgu, så bliver det uforklarligt, hvorfor
af en stamme fdtu ikke dannes nom. pi. fætir, acc. pi. fétu.
Når Gislason i tidskr. f. philol. VI, 250 ytrer: *Grunden hertil
synes at være den, at hænder og fødder danner en dualitet,
og at dette dualitetsforhold begunstigede samklang i ud-
trykket; men der er mere af denne samklang i hendr ok
fcetr, end der vilde være i hendr ok fætir,' så er vel dette
på forhånd lidet sandsynligt, og denne formodning gjendrives
ved Oldengelsk og Oldfrisisk, hvor fét nøiagtig svarer til
fætr og må forklares på samme måde som dette, medens
hendr heder handa, honda, der ingensomhelst samklang har
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 211
med fét. Ligesålidt kan jeg sé nogen rimelig grund til at
madr, nagl og flere ord i nom. og acc. pi. følge hunkjønsord
som t6nn, hvis de er af 2^-stammer.
Ved G. S forklaring løsrives ensartede former fra hver-
andre, gefendr står åbenbart i samme forhold til got. gibands,
som menn, medr til got. mans og som hunkjønsformerne nætr
til got. nahts, oldeng. hjrig til got. baurgs. Omlyden har
efter den af Lyngby forfægtede opfatning i alle disse former
samme grund; derimod skal efter G. omlyden i gefendr al
stamme gefand være uægte, medens menn, nætr forklares
af stammerne mannu, nåttu.
Efter Gislason i tidskr. f. philol. VI, 249 skal formen
bækr i gen. sg. nom. acc. pi., der afviger fra gen. sg. bdgar,
n. pi. bægir, acc. pi. bégu, være fremkommen for at skjelne
mellem hunkjøn og hankjøn; og det samme må da gjælde
om dat. sg. nom. acc. pi. béc i Oldengelsk. Men at denne
grund ikke er fyldestgjørende, viser oldeng. gen. sg. nom.
acc. pi. handa (oldn. dat. sg. hendi) og ligeledes bøiningen
af oldeng. duru.
Når G. antager, at oldn. dat. sg. b6k har udviklet sig
af en germansk grundform bokau, så er denne lydovergang,
mig bekjendt, ellers eksempelløs.
Jeg må altså holde fast ved den mening, at de nordiske
former DOHTRIr, dætr er oprindeligere end den gotiske
dauhtrjus, forsåvidt som stammeudvidelsen ved u i hine ikke
er indtrådt.
Gislason s. 127 f. bekjæmper den af Munch fremsatte
og af mig videre udførte mening, at TAWIDO, WORAHTO
ligesom den oldn. form for 1ste pers. sg. af det sammensatte
præterium på -da, -da, -ta henviser til en form -do, -to,
der er oprindeligere end den gotiske. Mod den af mig an-
førte grund for, at got. 1ste person tavida oprindelig har
havt lang slutningsvokal, indvender G., at denne grund
ligesåvel må gjælde for 3dje person. Dette kan indrømmes
uden at man derved hindres fra at antage, at den lange
212 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
vokal har holdt sig længer i første person; således er f. eks.
got. o i gen. gi. af a-stammer og got. e i gen. pi. af å-stammer
udgået fra en grundform awi, medens aw er blevet forkortet til
got. å i acc. sg. af a-stammer. At verbalformer i første person
udmærkes fremfor de to andre personer ved tungere lydstof,
er vistnok ikke gjennemgribende eller almindeligt i vor sprogæt,
men der forekommer dog phænomener, hvori dette fremtræder,
således sanskr. bhardMi jeg bærer i modsætning til hharasi
du bærer, hharati han bærer. Når G. bemærker, at 1ste og
3dje person sg. af præt. også falde sammen i Vedasproget
og efter Schleicher endog i det jafetiske grundsprog, så
kan henvises til, at Kuhn (zeitschr. XVIII, 326) af Rig-
Veda påviser for 1ste person former på a (bibhaj3i, gagrahhd)
og sammenstiller med græsk a dette a, som han dog holder
for opstået af om og hvor han altså mener at vokalforlængelsen
har en anden grund end i bhardimi. Uagtet G. således neppe
har modbevist den af mig forsvarede opfatning, må jeg ind-
rømme, at hans egen afvigende forklaring af forskjellen mellem
1ste person WORAHTO, orta og Bdje person (*WORAHTA)
WRTA, orti har meget for sig. Han mener, at a i 1ste
person indicativ er overført fra første person optativ, hvor
det er etymologisk berettiget som opstået af au, hvilken
endelse vi finde i Gotisk. Rigtignok er det almindelige, at
optativens former forandres ved indflydelse af indicativens,
som den modus der brugtes hyppigere, men eksempler på
det omvendte kan dog også ellers findes. Forholdet mellem
O i TAWIDO, WORAHTO og got. au synes at have analogi
i oldsaks. og oldhøitydsk ahto == got. ahtau og (hvorom
prof. Lyngby minder) i forholdet mellem endelsen Er i
SINGOSTEr og gotisk ai. Hvis G. s forklaring er den rette,
taler TAWIDO, WORAHTO endnu stærkere for, at sproget
i guldhornindskriften og i Tunestenens indskrift er skan-
dinavisk.
Når jeg betragter sproget i de ældste nordiske rune-
indskrifter efter sin charakter i det hele, så er jeg vistnok
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 213
enig med prof. Gislason i, at det er en god del mindre
antikt end Vulfilas Gotisk (sammenlign mine ytringer i
tidskr. for philol. VII, 235), men derimod synes det mig
— i det hele taget — i gammeldags, oprindeligt præg at
rage over de ældste af de andre germanske sprog, af hvilke
vi har sammenhængende levninger.
Og jeg mener, at det ældste runesprog har endel mærker
paa ælde, som G. ikke tilstrækkelig har fremhævet. Først
og fremst nævner jeg WARITU Jårsberg 'vi to skrev',
hvis tydning jeg holder for sikker. G. s. 43 bemærker, at
*WARITU, som et hele betragtet, ikke kan måle sig i op-
rindelighed med et gotisk *VRITU, eftersom i hint forlyden
WR betinder sig i åbenbar opløsningstilstand'. Men hertil
bemærker jeg, at denne 'opløsningstilstand' ikke førte til
lydforbindelsens opløsning, ti længe efter indskrifternes tid
har WR holdt sig i Norden ; hjælpelyden er her rent sporadisk :
WARITU måtte i Reidstadstenens , Bøstenens, guldhornets
sprogform hede WRITU, der er aldeles identisk med den
form, man må forudsætte for Gotisk. Men navnlig må jeg
fremhæve, at det er bøiningsendelsen, hvorpå det her kommer
an, og denne er fuldkommen den samme som i Gotisk; 'vi
to bed' måtte i Jårsbergindskriftens sprog som i Vulfilas
Gotisk hede BITU. Men nu er totalsformer ved verberne
tabte i alle andre germanske sprog. Gislasons ytring, at
der måske må gjøres en undtagelse med nogle endnu levende
sydtydske sprogarter, hvor dualen i al fald har opgivet sin
særegne function, støtter sig til en formodning af J. Grimm
i geschichte d. deutschen sprache 2. ausg. 672. I baierske
og østerrigske dialekter forekomme nemlig i 2den pers. plur.
indic. og imper. former på ts: gehts, hringts, gehts osv. ; disse
forklarer Grimm som oprindelige totalsformer og identificerer
gebts med got. gihats. Men denne Grimms forklaring holder
sikkerlig ikke stik. gehts må være sammensmeltning af geht
og pronomenet es, Os (d. e. i); herimod strider ikke, som
Grimm mener, den omstændighed, at man også siger med
dobbelt pronomen gebts Os, warts Os; ti aldeles på samme
214 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
måde siges også i den baierske dialekt med dobbelt *vi'
gemme m\r eller m\r gemme (d. e. geben wir); jfr. oldn. ek
lagdak, at ek stOdvigak.
Altså det ældste runesprog er det eneste kjendte ger-
manske sprog foruden Gotisk, som har bevaret totalsformer
ved verberne. Denne enkelthed er så charakteristisk , at
jeg trygt tør sige, at den alene giver indtryk at, at dette
runesprog næst Gotisk er det mest antike af de kjendte
oldgermanske tungemål.
Gotiske pius heder i indskrifternes sprog PEWAe Tors-
bjerg, og oldn. hlé^ got. hliu må ikke blot som første led men
også som nom. acc. sg. have hedt HLEWA, hvilket med fuld
sikkerhed kan sluttes af PEWAr og HLAIWA. PEWAr og
nom. acc. sg. HLEWA vise sig ved bevarelsen afW oprinde-
ligere end de gotiske former. Ligeledes henviser oldn. pér (i
Hjdlmpéry Eggpér osy.)^ hlé') til førgotiske former; ti af pius,
hliu måtte i Oldn. blive pjdr, hlj6, medens derimod é i pér,
hlé har udviklet sig af ew på samme måde som d ifåir dSaw
(got. favm). For at frelse de gotiske former som oprindeligere,
måtte man antage, at W i PEWAr, HLEWA var overført fra
andre bøiningsformer, men dette vilde neppe være rimeligt.
Også ved vedligeholdelsen af stammevokalen det korte e
stå runeformerne PEWAr, HLEWA på et oprindeligere trin
end de gotiske (kniu), oldhøitydske {chni^, cneo, chnie), oldsaks.
{cnio, cneo), oldeng. {cneo, cneow), oldfris. {kni, kné).
Med Gotisk er det ældste nordiske runesprog ene om
at have bevaret konsonantforbindelsen lp uforandret: OWLPU
(for WOLPU) Torsbjerg**).
Det klare factum, at der i de ældste nordiske rune-
indskrifter ikke er spor af omlyd i betonet stammestavelse,
er hos prof. Gislason blevet uklart derved, at han ved de
*) Efter min mening er den oldnordiske form hlé, ikke hije; je
kan jeg i dette tilfælde kun holde for en særlig islandsk
forandring af é.
**) Dog forekommer i oldtydske håndskrifter uualth^ uuilth^ se
Holtzmann altdeutsche gr. I, 283.
DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 215
enkelte ordformer søger særlige grunde til, at omlyden er
udebleven; man læser således s. 40 følgende påfaldende
ytring: ^Grunden til, at U i -WULaFIr (Istaby) ikke er
omlydt, kunde søges i, at A er indskudt imellem U og I.'
Prof. Gislason har næsten udelukkende holdt sig til
lydlæren og bøiningslæren, men ved bestemmelsen af de
ældste runeindskrifters sproglige stilling er det nødvendigt
tillige at tage hensyn til ordforrådet.
Også i denne henseende har indskrifterne bevaret meget
gammelt. Ordet HALAIBA 'fælle' kjendes ellers kun fra
Gotisk og oldhøitydske glosser. Hvis jeg i SINGOSTEr
med rette har formodet betydningen 'ældste', har vi deri et
adjectiv, som ellers kun er bevaret i Gotisk, omend andre
germanske sprogarter har beslægtede ord. TAWIDO 'for-
færdigede'*) synes at bære et gammelt præg, ikke just ved
sin forekomst, ti ordet findes i endnu levende tydske sprog-
arter, men ved sin betydning.
DALIDUN kan ikke påvises i nogen anden sprogart,
men vel det adjectiv, hvoraf det efter min formodning (tidskr.
f. philol. VIII, 191) er dannet**). — Hvis min forklaring
af UNNAM Reidstad (tidskr. f. philol. VHI, 175 f.) er den
rette, har vi i dette ord partikelen UND i en betydning,
som mest nærmer sig til Gotiskens brug.
I denne forbindelse kan nævnes flere ord, som er tabte i
senere Nordisk, men som gjenfindes i andre germanske sprog:
WITADA-; lAH; HLAIWA; substantivet WRAITA.
Det tør heller ikke negtes, at egennavnene i de med
den længere rækkes runer skrevne indskrifter i det hele har
*) Oldn. tyja kan ikke, som Wirnmer navneord, bøin. s. 42 ff.
mener, være samme ord som got taujan , jfr. mine bemærk-
ninger i tidskr. f. philol. VII, 224. Got. tavjan^ tavida måtte
blive teijja^ tdda.
**) Oldeng. deall er ikke samme ord som det jydske doll (efter
Lyngbys skrivemåde dål) smuk. pen, staselig; dette er lånt fra
nedertydsk doll, dull == højtydsk tolU der i dialekterne har
samme betydning som det jydske ord, f. eks. ein tolles haus (et
smukt hus); Rietz 111b — 112 sammenblander flere forsk. ord.
216 DE ÆLDSTE NORD. Rr>'EINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING.
et meget gammelt præg. Jeg skal blot sammenstille nogle:
STUINGI, der synes dannet af et til got. staua 'dommer'
svarende ord; WIWAr; IGINGON; PALIr; OWLI>UPEWAr;
WODURIDE; IUPINGAr, osv. osv.
Professor Gislason udtaler til slutning (s. 145): *Sér
man bort fra enkelthederne og betragter idiomet i den her
omhandlede afdeling af de ældre indskrifter i det hele, synes
det hverken at kunne henføres til den 'germanske' eller til
den 'skandinaviske' 'stamme', men at være en mellemting,
med en stærk fremtrædende 'germansk' og en måske endnu
stærkere fremtrædende 'skandinavisk' side. Det har tilhørt
et folkefærd, der er gået under i tidens strøm, er bleven
overskyllet af en indtrængende folkebølge — 'et nærbeslægtet
skud af gotisk rod'.'
Denne udtalelse fremkommer kun som udtryk for en for-
mening; og en formening af en så udmærket kjender af de
gammelgermanske sprog som professor Gislason fortjener
visselig opmærksomhed. Men denne udtalelse er ikke be-
grundet i prof. Gislasons afhandling, ti for at godtgjøre, at
sproget i de omhandlede indskrifter ikke hører til den skan-
dinaviske stamme, måtte man godtgjøre, at de grammatiske
former, som findes i indskrifterne, ikke ved sprogudvikling
kunde blive til de former, vi kjende fra almindelig Oldnordisk.
Dette har prof. Gislason ikke godtgjort.
Efterskrift. På samme måde, som Lyngby har forklaret
modsætningen mellem præt. batt og subst. band, se s. 202, kan
modsætningen mellem præt. Id og subst. lag forklares, lå er op-
stået af en ældre form lah. Når rodens udlydskonsonant g
her gik over til h, medens den i substantivet blev bevaret ufor-
andret, forudsætter dette, at præt. *LAH *LAG på et ældre
sprogtrin var samtidigt med subst. *LAGA; g i udlyden gik
over til A, medens det indlydende g holdt sig. Ved imperativ
lader derimod denne opfatning sig ikke gjennemføre (imperat.
drag imod præt. dr6^ imperat. få imod præt. fékk).
*
OM NOGLE AF DE GAADEFULDE MENNESKE- OG
DYRESKIKKELSER, SOM FOREKOMME I VOR
MIDDELALDERS KONST.
Af J. Kornerup,
V ed Siden af de velbekjendte Fremstillinger af den hellige
Historie, af Herren, Englene, Evangelisterne og Helgenerne,
som vi finde i vor Middelalders Kirker og andre Mindes-
mærker, støde vi undertiden paa adskillige gaadefulde Af-
biWninger af eventyrlige Dyreskikkelser, som Løver, GriflPer,
Sfinxer, Lindorme, Fugle og Centaurer, hvilke tale til vor
Indbildningskraft i et eget hemmelighedsfuldt Sprog, som
ikke altid er let at tyde. Det lange Tidsrum, der ligger
imellem vor Tid og den, i hvilken hine Billeder bleve ud-
meislede i Sten, skaarne i Træ, støbte eller udhamrede i
Metal eller udførte med Penslen, maatte jo ogsaa gjøre os
fremmede for hele den baade christelig-katholske og even-
tyrlig-fantastiske Forestillingskreds, i hvilken hin Tids barn-
lige og overtroiske Mennesker bevægede sig. Men hvad enten
vi nu maatte antage hine gaadefulde Billeder for Sindbille-
der eller billedlige Udtryk for dybere, især religiøse Tanker,
hvad de fleste i deres Oprindelse utvivlsomt ere, eller for
vilkaarlige fantastiske Prydelser, kunne vi dog være sikkre
paa, at det, der nu maa synes os gaadefuldt og fremmed,
og som vi kun utilstrækkeligt kunne forklare, har fordum
været hgesom en klar og tydelig Skrift, hvori hin Tids
Mennesker have læst. De have fuldstændigt været paa det
Rene med hine Billeders sindbilledlige Betydning og ialfald
fortrolige med hele den Forestillingskreds, derigjennem Aar-
hundreder var bleven en Vedtægt og en Prydelse for den
romanske Kirke og kirkelige Konst. Smagen for sindbilledlig
Fremstilling var, som vi vide, stærkt fremherskende især
i den tidlige Middelalders Konst, hvortil jo selve den hel-
218 GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. /
lige Skrift*) med sine rige østerlandske Billeder maatte
give Anledning. Derfor indeholde ogsaa Middelalderens
religiøse Skrifter og Digte en Mængde Billeder og Lignelser.
Man se saaledes, for at tage et Exempel af vor egen Middel-
alders Litteratur, blot hen til Erkebiskop Anders Sunesons
bekjendte latinske Digt »Hexaémeron«. At ogsaa Datidens
Folkesagn og Folkeviser have givet Anledning til mange
billedlige Fremstillinger i Kirkerne er bleven fremhævet af
den tydske Oldforsker Anton Springer**). Vi se, at dette og-
saa har været Tilfældet i Norden. Saaledes er Kong Diderik
af Berns Kamp med Dragen eller et dermed beslægtet Sagn
skildret i det bekjendte Snitværk fra det 12te Aarhundrede
paa en Kirkedør fra Island, nu i Olgsagsamlingen i Kjøben-
havn. Ligeledes findes det gamle, i Danmark saa hyppige
Sagn om Lindorme, som fordum skulle have lagt sig for
Kirkedøre for at forbyde Folk at gaae i Kirke, fremstillet
i et Relief over den nordre Dør af Eiby Kirke imellem
Roskilde og Kjøge. Lindormen i Eiby (Fig. 1) ligger med
udspilet Gab. Dens Kløer med de skarpe Hager minde om
Uhyrets paa den store Runesten , som Harald Blaatand lod
reise i Jelling til Minde om sine Forældre. Vingen ligger i
Ro blødt ned over Ormekroppen. Halen snoer sig som en
Knude og spalter sig derpaa i flere mindre Slangehaler, som
igjen ende i Slangehoveder. Desværre er den Indskrift,
med store romanske Bogstaver, som i en Halvkreds har
omgivet dette mærkværdige Billede, nu ved Tidens og Veir-
ligets Indflydelse bleven ulæselig; men det jævnaldrende
Billede, som har siddet over den ligeoverfor værende søndre
Dør og som nu bevares inde i Kirken, giver os nogen Vei-
ledning til Forstaaelse af Lindormen. Paa dette se vi
*) Navnlig Ezechiel. De fire bekjendte Skikkelser, den vin-
gede Løve , Oxe , Ørn og Menneske synes allerede at være
opkomne i den assyriske Konst. Profeten kan have set
dem i de assyriske Paladser.
**) Anton Springer: n Ikonographiche Studien« i Mittheilungen
der k. k. Central Commission. Wien 1860, V Band, 33.
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
2:9
Herren, der sidder i Høisædet med Evangeliet i Skjødet og
uddeler Velsignelsen fra Templets Indgang. Paa hver Side
af ham bemærkes nemlig en snoet Søile og i den uty-
delige Indskrift synes man at kunne læse Ordet TEPLT
o: templi. Udenfor Søilerne staae tvende Palmetræer, Sei-
rens og Fredens Sindbillede. Meningen er da uden Tvivl
Fig. 1.
Fra Eiby Kirke ved Kjoge.
den, at fremstille den seirende Christus i Modsætning til
hint Afgrundens Dyr, der havde lagt sig for hans Kirke.
Det barnlige Sagn om Lindormen er da egentlig ogsaa
kun et Sindbillede, som baade kan betegne Hedenskabet
og, hvad der efter Munkenes Forestilling omtrent blev ens-
betydende dermed, det Onde eller Djævlen. (Joh. Aab. 12, 9).
Lindormen er upaatvivlelig en nordisk Figur ligesom
dens Navn er gammeldansk, og skjøndt Begreberne Lindorm
og Drage omtrent ere ensbetydende og vistnok i mange Til-
fælde blandes sammen, er der dog muligen den Forskjel imel-
lem dem, at Lindormen, som kun har et Par Ben med Kløer
fortil, i det Hele har mere ved sig af en krybende Orm eller
Slange, end Dragen fra den senere Middelalder f. Ex. paa
den i Træ udsnittede St. Jørgen med Dragen i Oldsagsamlingen
i Kjøbenhavn. Dragen har her lire Ben med fem Kløer paa
hver og nærmer sig saaledes mere til en bevinget Krokodil.
At Billedet af Lindormen i Eiby og lignende Frem-
stillinger af Orme med konstigt slyngede og indviklede Haler
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist, 1870. 15
'2^0 GAADEFTLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
ere Former, der ere eiendommelig nordiske og nedarvede
fra Hedenold, synes rimeligt. Vi vide jo, at Lindorme og
Ormslyngninger vare meget yndede Fremstillinger hos de
gamle Nordboer, saa at Oldsager fra den senere Jernalder
som oftest ere prydede med saadanne. Dronning Thyras
Sølvbæger og Snitværket fra hendes Gravkammer i Jelling
er prydet med Ormslyngninger. I de norske Trækirker
fra det tolvte og trettende Aarhundrede bemærke vi i Snit-
værket paa Dørkarmene mange af disse mærkværdige, kjækt
tegnede Lindorme, som endnu synes at minde om Midgaards-
ormen. Selv i Kalkmalerier fra en noget senere Tid som
paa en af Buerne i Sverborg Kirke i Sydsjælland se vi
Billedet af en vinget Lindorm, der kun har to Kløer fortil.
Ligeledes i Skibby Kirke*).
løvrigt nærede, som bekjendt, næsten alle Folkeslag i
ældre Tider barnlige P'orestillinger om slige Uhyrer. Man
skulde næsten troe, at der til Grund herfor kunde ligge
ældgamle nedarvede Erindringer om Forverdenens Uhyrer.
Men naar den christne Tidsalders Konst optog Billeder af
Lindorme og Drager, maa det dog herved erindres, at Bibe-
len indeholder flere Skildringer af slige fabelagtige Uhyrer
og andre eventyrlige Dyr. I Johannes' Aabenbaring (12, 3
og 4) afmales Djævlen som en stor rød Drage med syv
Hoveder og en mægtig Slangehale. I samme Skrift skildres
uhyre store Græshopper med Menneskeansigter og Heste
med Løvehoveder osv. Skildringen sammesteds af den hel-
lige Michaels Kamp med Dragen maatte især tiltale Middel-
alderens Smag. Vi finde derfor hyppigt denne Kamp af-
bildet allerede i det 12te Aarhundrede. Paa Muren af den
gamle Granitkirke i Starup imellem Veile og Kolding se
vi saaledes St. Mikkel og Dragen udhugget.
Paa Billeder af den hellige Jomfru især fra den tidligere
Middelalder bemærkes undertiden en Lindorm under Foden
*) Aarhoger for nord. Oldk. og Hist, 1868. Side 37.
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 221
paa Jomfruen. Saaledes f. Ex. paa et, vel omtrent fra
Slutningen af det 13de Aarhundrede stammende Mariebillede
i Sælsø Kirke ved Issefjorden. Denne Fremstilling er
da rimeligvis en Hentydning til Bibelens store Spaadom:
»Hendes Sæd skal knuse dit Hoved« (1ste Mose Bog 3, 15),
eller med andre Ord: Marias Søn skal beseire Helvede.
Men det er i det Hele klart, at de fleste af de paa vore
gamle Kirker udhuggede Billeder af eventyrlige Dyreskikkelser
ere vandrede herind fra Syden tilligemed den kirkelige Byg-
ningskonst. Dette gjælder navnlig de saa hyppigt forekom-
mende Løver, hvis Betydning iøvrigt i flere Tilfælde neppe
lader sig sikkert bestemme. At anbringe Løver ved Ind-
gangen til Hallen ligesom Dørens Vogtere er en saa ældgam-
mel Tanke, at vi allerede træff'e den hos Grækerne. Over
den saakaldte Løveport i Mykene, et af Grækenlands ældste
Mindesmærker, ses to mod hinanden vendte Løver med en
Søile imellem sig. Det er høist paafaldende, at se en noget
lignende Fremstilling gjentage sig paa Oldsager, paa Kirke-
portaler og Døbefonter i Norden i en langt senere Tidsalder.
For at nævne et Exempel, se vi saaledes i det halvrunde
Felt over Indgangen til den prægtige romanske Taarn-
bygning i He ved Ringkjøbing tvende mod hinanden vendte
Løver med en høi Skaal eller Kandelaber imellem sig. Stilen
i hele Bygningen viser hen til første Halvdel af det tolvte
Aarhundrede. Paa Levningerne af en Kappe, der tilligemed
flere andre mærkværdige Sager i 1868 fandtes i en Grav-
høi ved Mammen i Nærheden af Viborg, ses broderet en
lignende Fremstilling af tvende mod hinanden vendte Løver
med en Kandelaber iraellem sig. Etatsraad Worsaae antager
Mammen Fundet for at hidrøre fra det 10de Aarhundrede*)
og gjør opmærksom paa en lignende Fremstilling**) paa et ved
*) J. J. A. Worsaae: ^) Mammen Fundet ^^ Aarbøger for nord.
Oldk. og Hist. 1869, Side 209. Plade 5.
**) Aarbøger for nord. Oldk. 1866. PI. 4 Fig. 2.
15*
222 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
Brangstrup i Fyen fundet Smykke fra Overgangstiden
imellem den ældre og midterste Jernalder.
Paa den jydske Halvø træffer man en stor Mængde
Døbefonter af Graasten, prydede med temmelig fladt ud-
huggede Løver, der gjerne ere fremstillede to og to med
fælles stærkere fremspringende Hoved. Manken paa disse
Løver ligger altid i regelrette krøllede Lokker og det er
vedtaget, at Halen gaaer ind imellem Bagbenene og svinger
sig derfra op over Ryggen, hvor den ender i et Blad eller
Trekløver. A. Springer*) har gjort den mærkelige Iagttagelse,
at denne Fremstilling med tvende Løver med fælles Hoved
synes at være laant fra et Mønster, der hyppigt forekommer
i de konstigt vævede Tæpper, som allerede i den tidligste
Middelalder anvendtes til Kirkernes Udsmykning, idet man
ved festlige Leiligheder ophængte saadanne paa Forsiden
af Alterbordet, imellem Ciboriets Søiler, i Chorets Runding**),
foran Dørene, ja selv paa Vægge og Piller. Allerede i det
8de og 9de Aarhundrede bragtes saadanne kostbare konst-
færdigt vævede Tæpper fra Østerlandet, fra Syrien og fra
Byzans, hvor der var Mestere i denne Konst. Senere udøve-
des konstig Vævning paa Sicilien og i Spanien af Araberne,
hos hvilke sidste den holdt sig længst. Prof. Engelhardt
har gjort opmæksom paa, at vi have en mærkelig Prøve paa
slige fra Syden hidsendte vævede Tøier i de Levninger af
saadanne, som fandtes i Kong Knuds Helgenskrin i St. Knuds
Kirke i Odense***) ligesom han ogsaa har fremhævet den
omtalte nære Forbindelse imellem Tæppemønstrene og nogle
') Anton Springer: ■» Ikonographische Studien«^ 11, 67 — 75,
") Selv i vore danske Kirker har man sikkert brugt denne
ældgamle Skik, og fra saadanne Tæpper har man laant Ideen
til Udsmykning af den krumme Flade i Absis med malede
Forhæng. Ogsaa i senere Kalkmalerier, f. Ex. i Christian l's
Kapel i Roskilde, synes Motivet til den hele Udsmykning at
være laant fra vævede Tæpper.
*) C. Engelhardt: Udsigt over Museets Tilvææt 1863—67.
Aarbøger f. n. Oldk. og Hist, 1868. S. 156.
GAADEFULDE BILLEDER 1 VOR MIDDELALDERS KONST. 223
paa Alteret fra Lisbjerg forekommende Prydelser. Det
var bleven en fast Vedtægt, at smykke hine vævede Tæp-
per med regelmæssigt sig gjentagende Dyrefigurer, saasom
Løver, Ørne, Griffer, Hjorte, Enhjørninger, Drager og
Centaurer osv. Forstod man ikke at væve saa konstigt,
som Byzantinerne og Araberne, efterlignede man disse Tæpper
ved Hjælp af Udsyning og Baldyring. Oldsagsamlingen i Kjø-
benhavn besidder et i denne Retning meget mærkeligt bal-
dyret Tæppe fra Island*).
Idet vi komme tilbage til de ved Kirkedøren udhuggede
Løver, maa vi erindre, at dette Dyr efter ældre Tiders
Forestilling betragtedes som Dyrenes Konge og derfor blev
et Sindbillede paa Konge- og Dommermagt. I Overens-
stemmelse med denne Betydning opreiste Henrik Løve i
Aaret 1166 ved Domkirken i Brunsvig en Bronceløve, som
skulde være baade en Hentydning til hans Navn og et synligt
Tegn paa, at han besad den øverste Magt og dømmende
Myndighed i det gamle saxiske Rige. I Syden var det i
de gamle romanske Kirker sædvanligt, at Hovedindgangen
prydedes med et Par Søiler, der bares af hvilende Løver
som Fodstykker. Denne Prydelse var saa almindelig i Frankrig,
at der paa mange gamle Dokumenter læses, at de ere be-
kjendtgjorte »)imellem Løverne« (inter leones)**), hvil-
ket vil sige, at de ere kundgjorte i Kirkens Forhal eller ved
Hovedindgangen, hvor man nemlig efter gammel Skik holdt
Rettergang, navnlig i kirkelige Sager, fordi Eden skulde af-
lægges for Alteret. Man har derfor ogsaa villet udtyde
Løverne som Sindbilleder paa Retfærdighed.
Ogsaa i Danmark have vi Exempler paa saadanne ved
Kirkedøre anbragte Løver. Saaledes ses raat udhuggede
Løver som Bærere for to af Søilerne ved Indgangen paa
*) Worsaae: i> Nordiske Oldsager i^ 1859, Side 129.
**) M. J. .1. Bourassé: n Dictionnaire d^ Archéologie sacréeu.
Paris 1863 II, 335. Bordier & C harton: Histoire de Frame
Paris 1859. I, 297.
224
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
Søndre Korsflei af Ribe Domkirke. Paa begge Sider af
den søndre Dør paa den gamle Graastenskirke i Romb*)
ved Lemvig ses udhuggede Løver. I Lunds Domkirke ses
ved to Alternicher i Høichoret Løver som Bærere af Søiler;
ligeledes i den gamle Kryptkirke i Dalby. Flere Triumf-
buer i Skaanes Landsbykirker bæres af Løver, saaledes i
Hammarløf, Tommarp, Skegrie og Borrie Kirker**).
Ifølge ovenstaaende Bemærkninger kunne vi maaske betragte
disse Løver som en Antydning af Kirkens Magt, hvis vi ikke
ville nøjes med en simplere Forklaring og i dem kun se en
fra ældste Tider vedtagen Prydelse, der ogsaa var naaet op
til Norden tilligemed den romanske Bygningsstil. Andre,
f. Ex. Brunius, have i slige Løver villet se Sindbilleder paa
Gud og Christus.
Undertiden se vi derimod paa Kirkemure, som f. Ex.
ved Hovedindgangen til Slesvigs' Domkirke, ved den
nordre Dør paa Vor Frue Kirke i Aalborg (Fig. 2), paa
Lunds Domkirke
Fig- 2. og flere Steder, Lø-
ver ifærd med at
sønderrive Menne-
sker. Her maa vi
antage, at det har
været Meningen , at
fremstille det Ondes
eller Djævlens for-
færdelige Magt over
syndige Mennesker,
naar disse ikke tye
ind til Frelsen i den hellige Kirke. Udentvivl er det de
bekjendte Ord i Apostlen Peders første Brev 5, 8: »Eders
Relief fra Vor Frue Kirke i Aalborg.
*) J, Kornerup: »Om den tidlige Middelalders Trækirker i
Damnark.* Aarboger for nord, Oldk. og Hist. 1869 S. 198.
) Brunius: n Skånes Kojisthistoriau. S. 469.
««
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 225
Modstander Djævlen gaaer omkring som en brølende Løve
og søger hvem han kan opsluge«, der har givet Anledning
hertil.
En anden yndet Fremstilling er Samson, der vrider
Løvens Gab op. Paa den herlige nordre Sidedør af Lunds
Domkirke, over Nedgangen til Kryptkirken i Dalby og
over Døren paa Karleby Kirke og Stjær Kirke ved Aarhus
bemærkes denne Scene. Samson er det gamle Testamentes
Forbillede for Christus, den altovervindende stærke Helt*).
Naar han aabner Løvens Gab, betegnes dermed, at Christus
overvinder Helvede og opbryder dets Porte.
Paa Foden af gamle Døbefonter, som f. Ex. (Fig. 3)
i Gumløse i Skaane**) se vi undertiden Løver, gabende
over Lindorme, her betegnende gode Magter, som over-
vinde det Onde eller Afgrundens Dyr. Saaledes træffe vi i
det Hele Løverne anvendte i meget forskjellig Betydning.
En høist mærkelig og eventyrlig Fremtoning i Middel-
alderens Konst er den halvt dyriske, halvt menneskelige
Skikkelse, Centauren, som er laant fra den antike Konst.
Hos Grækerne afbildedes, som bekjendt, Centaurerne med
menneskelig Overkrop og Hestekrop forneden. I den tid-
ligere Middelalder synes derimod den nederste Del af de
fra Oldtidens Konst laante Billeder af Centaurer som oftest
at være dannet som en Løve med Kløer og en lang Hale,
der ender i et Blad. Naar vi ogsaa i Norden paa enkelte
Steder træffer Centaurer udhuggede paa Kirkernes Mure,
maa det erindres, at Sagaerne undertiden omtaler fabelagtige
Væsner af en noget lignende Form, nemlig firfødede Uhyrer
med Menneskehoveder. Ved sin Hjemkomst til Island pralede
Thorkel Haak af, at han i Finland, som i det Hele var
Eventyrets Land, havde kjæmpet med og nedlagt et saadant
*) Men z el: nChristliche Symbolik u.
**) Aarboger for nord. Oldk. og Hist. 1866. S. 184.
226
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
Uhyre (en oFingalkna), hvilken Bedrift han lod udskjære
over sin lukkede Seng*).
Men idet de Christne laante saadanne Billeder fra Hed-
ningene og udhuggede denl ved Kirkernes Indgange, gave
de dem uden Tvivl en ny og sindbilledlig Betydning.
Fig. 3.
Døbefont fra Gumløse Kirke i Skaane
Man formoder, at de ved disse Skikkelser have villet
betegnet det Raa og Dyriske i den menneskelige Natur, det
hedenske Væsen, som maatte aflægges inden man traadte
O Njals Saga. Kap. 119.
^
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
227
ind i Christi Kirke. Undertiden ser man saaledes paa den
ældre Middelalders Mindesmærker Centaurer, som oftest be-
væbnede med Bue og Pil, i Kamp med Mænd. En saadan
mærkelig Fremstilling er udhugget paa den ældgamle Ligsten
fra Kierte i Fyen, nu i Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn*).
Prof. Engelhardt har udentvivl Ret naar han mener, i dette
Billede at se legemliggjort den Tanke, at den i sin Tid
under Stenen Begravne her er skildret i Kamp med de onde
Lidenskaber og dyriske Lyster, som han dog som Christen
vidste at overvinde.
Mindre tydeligt fremtræder Betydningen af Centauren,
hvor denne Figur ikke er fremstillet i nogen umiddelbar
Forbindelse med andre Fi-
Fig. 4.
gurer. I Landet Kirke
paa Thorseng, en Bygning af
smukt tildannede Graasten,
bemærker man tilhøire foi
den søndre Dør en Centaur,
hvis nederste Del er en Løve,
den øverste en bevæbnetMand
(Fig, 4). I Modsætning til
den antike græske Fremstil-
ling af en nøgen Mand med
Bue og Pil er det her en
Kriger, der er paaklædt og
væbnet paa den tidligere Mid-
delalders Vis med Skjold,
Sværd og Hjelm og som det
synes Ringbrynje. Paa det
bekjendte Alter af forgyldt Kobber fra Lisbj erg Kirke, nu i
Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn, bemærkes foroven i Buen tre
Centaurer, der ligeledes ere væbnede med Skjold og Sværd,
Relief fra Landet Kirke paa Thorseng.
*) C. Engelhardt: Udsigt over Museets Tilvææt 1863—67
Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1868, S. 146.
228
GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
hvilket i det Hele synes at være et hyppigt forekommende
Motiv i Billeder af Centaurer fra den tidligere Middelalder.
Hvad den omtalte Centaur fra Landet Kirke angaaer,
maa det bemærkes, at en Løve er sat ligeoverfor paa den
modsatte Dørstolpe, saa at det muligen har været Meningen,
at disse to Skikkelser skulde forestille Indgangens Vogtere
i Lighed med den ovenfor omtalte ældgamle Skik , at an-
bringe tvende Løver ved Hallens Dør.
Paa den gamle Graastensdør fra Begyndelsen af det
12te Aarhundrede paa Nordsiden af Vor Frue Kirke i
Aalborg ses adskillige høist mærkværdige temmelig fladt
udhuggede Reliefs, som dog neppe efter de mange ved
denne Kirke fore-
Fig. 5. gaaede Forandringer
have beholdt deres
oprindelige Pladser.
Imidlertid er denne
interessante Indgang
dog nylig bleven
istandsat af Ar-
chitekt Uldal, ved
hvilken Leilighed de
gamle Kvadre og
Reliefs ere blevne
befriede for et meget
uklædeligt Overtræk af Oliefarve. Paa Dørens Pilaster til-
høire ses en skjægget Mand med Løvekrop forneden. Han
bøjer Hovedet tilbage og leger med sin Hale (Fig. 5). Paa
Kapitælen tilvenstre bemærkes et firfødet Dyr med Menneske-
hoved*) (»en Finéalkn..(?) og ved Siden af det et sælsomt
Relief fra Vor Frue Kirke i Aalborg.
*) Paa en Kapitæl ved Sjørring Kirke i Thy samt paa den
søndre nu tilmurede Dør paa Grønbæk Kirke ved Silkeborg
ser man lignende Fremstillinger; ligeledes paa en Vandkande
(Lavatorium) af Bronce i Oldsagsaralingen i Kjøbenhavn.
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 229
Uhyre med Hanehoved, Løvekrop og Slangehale, en Basilisk.
Et Firben synes at bide dette Dyr i Halsen.
Det raaa antages, at mange lignende fantastiske Frem-
stillinger ere gaaede tilgrunde i Tidens Løb. Meget hyppige
have de dog neppe været i Danmark, hvor den haarde
Graasten lagde en betydelig Hindring ivejen for Udførelsen
af Billedhuggerarbeide paa Kirkemurene. I det 12te Aar-
hundrede var det bleven Skik over hele Evropa, at pryde
Bygningerne med en hel Verden af de forunderligste Skab-
ninger, som en barnlig Indbildningskraft kunde frembringe.
Dette var saaledes ogsaa Tilfældet i Frankrig, hvor den
høit ansete Abbed Bernhard af Clairvaux endogsaa
fandt sig foranlediget til at ivre mod disse i Klosterkirker
overhaandtagende Billeder, som han mente maatte for-
styrre Munkene i deres fromme Studier og Betragtninger.
I et Brev fra Aaret 1125 udtaler han sig paa følgende
Maade*): »Hvortil tjene i Klostrene foran Brødrene,
som granske i Skriften, disse latterlige Uhyrer,
disse forunderlige Vanskabninger? Hvad have
disse urene Aber, disse vilde Løver, disse Cen-
t au rer og halve Mennesker, disse plettede Tigre,
disse kjæmpende Soldater, disse Jægere som blæse
i Horn dér at gjøre? I kunne se flere Legemer
forenede under ét Hoved, et fir fødet Dyr med
Slangehoved ved Siden af en Fisk med Hoved af
et fir fødet Dyr, et Uhyre, foran Hest og bagved
Gjed, et Dyr med Horn og Hestekrop, kort sagt
en saa forbausende Afvexling af Former, at det
er mere tiltrækkende at læse i Marmoret end
i Bøgerne.« Denne Udtalelse af en af Kirkens mest
fremragende Mænd i det 12te Aarhundrede fortjener Op-
mærksomhed. Uagtet den hellige Bernhard selv bemærker.
*) H. Bordier tfc E. Charton: »Histoire de Franceii , Paris
1859. I, 297.
230 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
at det er tiltrækkende »)at læse i Marmoret« udtaler han
sig ikke nærmere om Billedernes sindbilledlige eller religiøse
Betydning, hvilket maaske maa advare os mod at ville søge
altfor dybe Tanker i dem eller ialfald mod at udtyde dem
alle som Sindbilleder.
En særdeles mærkelig Prøve paa Middelalderens ofte
gaadefulde Sindbilleder er os levnet i et sælsomt for sin
Tid vel udført Snitværk paa den gamle saakaldte Erke-
biskopstol i Lunds Domkirke (Plade 1). Denne i
Egetræ udarbeidede Chorstol, som nu henstaaer afsides bag
Alteret, er medrette af Sagkyndige anset for et af de værdi-
fuldeste og sjældneste Mindesmærker af sit Slags i hele
Norden. Vi ere saa heldige, her at kunne fremstille den i
et af Hr. Magnus Petersen udført fortrinligt Staalstik.
Stolen, som synes udført omkring Aaret 1300, stod i den
katholske Tid tilhøire foran Høialteret og har, efter hvad
Brunius formoder*), tjent til Sæde for Domkirkens fire Præ-
later. Nu har den kun tre Sæder, men den er aabenbart
afbrudt ved den ene Ende. Imellem Sæderne bære høie
smækkre Søiler en Baldakin. Endestykket, der har en Høide
af omtrent syv Alen, er prydet med det omtalte halvt op-
høiede Snitværk. I nederste Afdeling af dette ses en Pelikan,
som staaer i sin Rede og aabner sit Bryst for ifølge den
gamle Fabel at mætte sine Unger med sit Blod. Øverste
Afdeling fyldes for en stor Del af en kolossal Skikkelse,
hvis Hoved forestiller en Kvinde med lange Lokker og en
opretstaaende Vinge. Dertil slutter sig Kroppen af et
Dyr med Kløer. Denne Krop ender i en Slangehale, der
igjen gaaer over i en stor Vinranke, hvori sidde Fugle.
Paa Kvindehovedet sidder en Ræv og en Hare, som blæser
i en Lur. Paa Nakken af den sidste sidder en Abekat og
spiller paa Harpe.
Ved Betragtningen af hele denne besynderlige Frem-
*) C. G. BniDius: »Skånes Konsthist&riau Side 566.
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 231
stilling, kommer man snart paa det Rene med, at her er
tilsigtet noget Dybere end en blot vilkaarlig Leg af Ind-
bildningskraften. Tanken har da muligen været, at den
store eventyrlige Skikkelse, der foroven er en skjøn Kvinde
og forneden ender som en hæslig Slange, skal forestille
Synden*), hæven, Haren og Aben: de menneskelige
Daarskaber og Pelikanen: Frelsen ved Chris ti Blod.
De fra Oldtidens Konst nedarvede Centaurer bleve
snart en meget yndet Fremstilling i Middelaldrens Snit-
værk, Metalarbeider, Malerier og Tegninger i Haandskrifter.
Men ligesom disse eventyrlige Skikkelser undergik en ydre
Forandring, der gave dem en vis Lighed med Satyrerne
i den antike Konst, idet nemlig de to forreste Ben af Dyre-
kroppen nu faldt bort og den menneskelige Overkrop nu
som oftest afbildedes paaklædt, ikke nøgen, saaledes synes
ogsaa hin tidligere Betydning at træde i Baggrunden og an-
tage en anden, mere satirisk Retning. Centaurerne, baade
mandlige og kvindelige bleve nu et Middel for Konstnerens
Indbildningskraft til at give det kaadeste Lune en fri Tumle-
plads for de mest pudsige, ofte letfærdige Fremstillinger**).
Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn besidder enkelte Prøver
paa de omtalte Billeder. Saaledes ejer Samlingen en med
Hensyn til sin hele Form meget smuk Sølvkande, prydet
med indsmeltede Farver (Emaille)***). Denne Kande, som
maa antages at være forarbeidet omtrent i den første Halvdel
af det 14de Aarhundrede, skal være bleven udleveret af
Ditmarskerne til Kong Frederik den 2den. Den har fordum
') Brunius mener, i Lunds Domkirkes Beskrivelse 1854 Side
180, at denne Figur forestiller Satan, der viser sig i Skik-
kelse af en Lysets Engel.
"*) Se Afbildninger af Centaurer, tegnede i en Bibel fra det 14de
Aarhundrede i Bibliotheket i Stuttgart hos Franz Kugler
i hans »Kleine Schriften und Studien zur Kunstgeschichte «
Stuttgart 1853. I, 65, 6Q.
**) J. J. A. Worsaae: »Nordiske Oldsager v. Kbhvn. 1859.
Side 186.
232 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
været Alterkande og en til den hørende Kalk og et Sølvfad,
ligeledes med Einaille af stor Skjønhed, blev af Frederik U's
Dronning, Sophia skjænket til Vor Frue Kirke i Helsingør,
hvor disse Sager endnu bevares*). Den ottekantede Sølv-
kande er prydet med flere Belter afEmaille. Hovedbilledet i
det største og midterste Belte fremstiller den fortabte Søns
Historie, men baade paa Laaget og Fodstykket ses en hel
Række legende Centaurer, hvoraf et Par blæse paa Lur
eller Fløite. Flere af dem have Vinger og hos nogle ender
Bagdelen i Ansigter med gabende Mund. Hvis disse Skik-
kelser ikke ere blotte Skabninger af Konstnerens frie Fan-
tasi, er der maaske her tænkt paa visse raa Uterligheder
og dyriske Lidenskaber, som passende kunde fremstilles som
Ramme om den fortabte Søns Historie. Men det kan ikke
nægtes, at disse Billeder synes lidet sømmelige eller pas-
sende til Brugen af Kanden, hvoraf Vinen skulde udskjænkes
paa Alteret ved den hellige Nadver.
Det er i det Hele et mærkeligt og betegnende Træk
ved den senere Middelalders kirkelige Konst, at det Religiøse
ofte blandes med det Letfærdige, det Ophøiede med det
Latterlige, den barnlige Tro med den kaade Spot. Selv
Kannikernes Sæder, der vare anbragte i Kirkens Aller-
helligste, ere ofte prydede med komiske Masker og Vrænge-
billeder. I Lunds Domkirke ere neden under Sæderne, som
ere til at klappe op, Æsops Fabler afbildede, f. Ex. Hi-
storien om Storken, der beværter Ræven m. m. Vi kunne
dog neppe troe, at disse Scener vare udskaarne særligt til
Opmuntring for de hellige P'ædre for at adsprede dem i de
lange kjedelige Bedetimer. Nedbrydningen af disse Chor-
stole og Paneler bragte iøvrigt nogle morsomme Oplysninger
frem, der synes at vise, at Kannikerne, dækkede bag den
Tværmur, der tidligere skilte Choret fra Skibet, have for-
staaet at forkorte de daglige Bønnetimer paa en temmelig
*) Ifølge velvillig Oplysning af Hr. Justitsraad Herbst.
GAADErULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
233
Fig. 6.
verdslig Maade. Man fandt nemlig ved den omtalte Lei-
lighed et næsten fuldstændigt Spil Kaart fra Middelalderen
tilligemed Tærninger, som vare gledne ned bag Panelerne
og som nu bevares i Lunds Universitets historiske Samling.
En Prøve paa hin forunderlige Blanding af det Kirke-
lige og det letfærdigt Satiriske finde vi i de besynderlige
Snitværk paa Chorstolene i Klosterkirken i Mynster
ved Basel, hvor en hel Mængde Munke og Nonner, der
forneden ende som Dyr, ere udskaarne. Denne Satire
over Klosterlivet i den senere Middelalder, denne Hentyd-
ning til, at dyriske Lyster kunne
yttre sig selv hos Geistlige, er det
høist paafaldende at træffe frem-
stillet i selve Kirken. Vi tør dog
neppe troe, at Munkene ved Be-
tragtningen af disse Billeder have
smilet til hinanden indbyrdes lige-
som hine Augurer i Rom, medens
det uvidende Folk knælede uden-
for Choret?
Vi have anført dette Exempel
fra Udlandet fordi der selv i Norden
forefindes enkelte lignende Billeder.
I Dalby Kirke i Skaane bevares
Levninger af en Chorstol af Egetræ,
som nu er forandret til en Degne-
stol. Paa det ene Endestykke af
denne Stol ser man (Fig. 6) en
Skikkelse, der foroven er som en Bi-
skop, der ringer med tvende Chor-
klokker, forneden som et Dyr med
lang Hale og stampende Ben. Paa det tilsvarende Stykke
ses en Mand med en Munkehætte. Han rider paa en Bjørn
og spiller Violin. I disse mærkelige Billeder har man
Fra Chorstolene i Dalby Kirke i Skaano
234
GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
Fig. 7.
ment*) at se et Udtryk for den Tanke, »at Præsterne præ-
dike for Folket og formane det til Forbedring men selv leve
lidet opbyggeligta. Bjørnen derimod fremstiller det raa Folk,
som beherskes og ledes af Geistligheden. (Fig 7).
Ogsaa blandt vore gamle, nylig fremdragne Kalkmalerier
forefindes flere gaadefulde Billeder, blandt hvilke jeg her
kun vil berøre ét, som findes paa Hvælvingen i Hellig Tre-
kongers Kapel ved Ros-
kilde Domkirke. Medens
man paa de tre Hvælvinger
i Kapellet ser Billeder af
Christus paa Korset, Dom-
medag og Engle, der spille
paa Harpe og Strengeleg, ser
man paa den fjerde Hvælving
en Nar med Narrehætte
og Bjælder. (Fig. 8). Li-
gesom Englene paa de andre
Hvælvinger sidder han midt
i et stort Blomsterbæger og
blæser paa Fløite og slaaer
paa en Haandtromme. Er
det Meningen, at Fremstil-
lingen af denne Person, der
synes at haane de himmelske
Engle og deres Musik, skal
tjene til at fremhæve det Ophøiede og Hellige ved en skarp
Modsætning af det Verdslige og Latterlige? Eller er ikke
snarere Narren at betragte som et Udbrud af den ubændige
Kaadhed, der var saa betegnende for Slutningen af hin
skinhellige Tidsalder, i hvilken Narre og Narrefester ud-
artede til en Tøilesløshed og Raahed, der intet skaanede,
Tra Chorstolene i Dalby Kirke i Skaane.
*) N. M. Mandelgrén: nSamlingar til Svenska Konst- och
Odlings Hist.« 1ste Hefte.
GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST.
235
Fig. 8.
Og som er et Vidnesbyrd om, at den katholske Tro ikke
havde været istand til at udbrede nogen sand christelig
Sædelighed?
I ethvert Tilfælde synes det
satiriske Element først at være
kommet frem i den senere Middel-
alders Konst, hvor vel ogsaa un-
dertiden Kjættere ere malede til
Skræk og Advarsel som For-
haanere af det Hellige. (Se Kalk-
malerierne i Reerslev Kirke
ved Roskilde.) De egentlige my-
thiske Sindbilleder tilhøre der-
imod snarere den tidligere Mid-
delalder, en Tidsalder, der aaben-
bart stod paa et strængere reli-
giøst Standpunkt ligesom den ogsaa med en mærkværdig
Troskab igjennem Aarhundreder fastholdt den gamle vedtagne
Kreds af christelige Sindbilleder over hele Evropa.
Fra Chr. I' s Kapel i Roskilde.
Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870.
16
NOGLE VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
AF ARTHUR FEDDERSEN.
1 « Samlinger til Jydsk Historie og Topografi« 1ste Hæfte,
Juli 1866 S. 57 og flg. har jeg givet nogle faa Oplysninger
om den viborgske Oldsag-Samlings Stiftelse og Formaal.
Medens Samlingen i den senere Tid har vundet meget i
Størrelse og Afrundethed, har den derimod i en Retning
ikke kunnet virke saaledes, som man havde ment, at den
skulde og burde virke, nemlig ved at udbrede Kundskab og
Kjærlighed til Sagen imellem Egnens Landboere. De lokale
Samlinger have ikke saa helt let ved at paavirke Publikum,
som man skulde tro, og det ligger i, at de ikke rigtig kunne
trække Publikum til sig, fordi de altfor let faa Karakter
af at være Privatsamlinger, som man nødig vil gjøre Ulej-
lighed. Naar Landboeren kommer til Kjøbstaden, har han
desuden i Reglen for meget at gjøre, til at han kan faa
Tid til at søge hen til Samlingen. Det hjælper ikke, at
man ofFenliggjør, at Samlingen staaer aaben til en vis Tid
eller at den forevises, naar man henvender sig til Styrelsen;
Landboeren er for tilbageholden. Han maa næsten tages
med Vold og føres hen i Samlingen, naar man har faaet
Hold paa ham. Størst Glæde og Udbytte har jeg havt,
naar jeg har kunnet føre nogle Stykker Oldsager med ud
paa Landet og har kunnet samtale med Folk om disse
Ting. Der maa kunne findes en eller anden Form, under
hvilken man kan drage ud paa Landet og vise Oldsagerne
frem, og jeg mener, at Højskolerne i saa Henseende ville
kunne blive til stor Hjælp. Ad den Vej vil man forhaabenlig
ikke alene være saa heldig at udbrede Kundskab til vor
Oldhistorie hos Bonden, men vil ogsaa kunne vække Kjær-
lighed hos ham til Oldsagerne, og hvad der staaer i For-
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 237
bindelse med dem, saasom Kæmpehøjene, der nu for Tiden,
i det mindste her omkring Viborg, mishandles paa det ubarm-
hjertigste. Kæmpehøjene skulle lære os meget om den
Fortid, der dannede dem, men det kan kun ske, naar de
behandles varsomt, og dette skeer for Tiden kun meget
sjælden. Man kan næsten sige, at der daglig finder et Tab
Sted for Oldstudiet, og Tabet er uerstatteligt. Man beklager
det højlig hver Gang et skrevet Aktstykke af historisk
Vigtighed gaaer tabt, og det er indlysende for enhver, men
det er kun faa, som véd at skønne paa Vigtigheden af Grav-
højenes Fredning. Og dog bør de fredes saa meget som mulig,
thi vore Landboere ere i Reglen for umodne til at øde-
lægge dem. Man vil i Fremtiden kun altfor tit komme til at
angre, at vi have lukket Øjnene for de Ødelæggelser, som
nu finde Sted. De lokale Samlinger maa kunne virke noget
i denne Retning, og jeg tvivler ikke om, at de heller end
gjerne ville gjøre noget; men de maa have Myndighed til
at frede, og den maa skaftes dem ved Regjeringens Hjælp.
Jeg véd nok, at man vil svare, at dette er umuligt, da det
vilde være et Indgreb i Ejendomsretten, men jeg fastholder,
hvad jeg tidligere har fremført, at alle disse gamleMinder,
Gravhøje, Stensætninger, Runestene osv. ere en National-
ejendom, og at Staten derfor har Ret til at vaage over dem.
Naar man kan vaage over og værne om de antikvariske
Sager, som Kirkerne gjemme, maa man ogsaa kunne udvide
denne Ret til alle de andre Mindesmærker fra Fortiden.
Oldsagernes Tal i den viborgske Samling er nu imellem
12 og 1300, og næsten alle Stykkerne hidrøre fra Fund i
Viborgs nærmeste Omegn. Dette har en væsenlig Vigtighed,
da man uden Tvivl ved Hjælp af saadanne lokale Samlinger
med Tiden kan haabe at udrede adskillige Spørgsmaal af
Interesse. Det er dog ikke disse Forhold, som jeg vil gjøre
til Emne for nærværende Meddelelse, om der end i saa
Henseende kunde være et og andet at føre frem; jeg vil
16*
238 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
alene holde mig til en Omtale af de Sager i Viborgsam-
lingen, som høre til de mindre kjendte, samt til de større
samlede Fund og til nogle af de Udgravninger, jeg selv har
ledet. Udgravningerne have især fundet Sted, hvor de alle-
rede vare begyndte eller paatænkte af Ejerne. Langt over
Halvdelen af Samlingen er Enkeltfund, dels Markfund, dels
Mosefund o. Ign.
Stenalderen.
1. En større Samling af Redskaber, Potteskaar, Knokler
o. s. V. fra Køkkenmøddingerue ved Virksund. — Disse
Dynger have givet næsten alle de Sten- og Benredskaber,
som findes i Samlingen af Køkkenmøddingsager, og de vise
ikke nogen synderlig Ulighed med hvad der findes andre
Steder. Af Dyrelevninger synes det mig, at Virksund har
temmelig mange Knokler af store Dyr. Blokke eller Kærner
ere ret almindelige, og i det hele har vistnok denne Op-
hobning været rig, men den er nu splittet ad paa mange
Maader. Af sjældnere Sager kan nævnes: a. Enden af en
lille, sleben Smalmejsel; den blev funden ved en af Selskabet
ledet Udgravning. (V. O. S.*) Nr. 317). — b. En lille
sleben, tresidet Kile. Den er 3" lang, og Egen er 2^".
Den ligger imellem Virksundsagerne, men da den mangler
Nummer, er jeg uvis, om den virkelig hører hertil. — c.
En smukt tildannet Kile. (V. O. S. Nr. 1161). d. Et
krogdannet Flintstykke. Der findes meget tydelige Smaa-
slag paa Krogens indre Kant, men ikke mindste Spor af
Gnid. (Jævnfør Worsaaes Fig. 18 og 19 Side 281 i Viden-
skabernes Selskabs Oversigter for 1861). — e. Et Bor.
(V. O. S. Nr. 1162).— f. En Sænkesten af en meget blød
Stenart omtrent som Klæbersten; den er omtrent l\ Tomme
tyk. Omstaaende Fig. 1 fremstiller den i Fjerdedelstørrelse.
*) V. O. S. -= Viborg Oldsag Samling.
VIBORGSKE OLDSAGKR OG UDGRAVNINGER.
239
Fig. 1
En Sænkesten.
(V. o. s. Nr. 1099). g. Af Benredskaber er der kun
fundet en Pren 4|" lang og en Hammer af Hjortetak.
Desværre ere Køkkenmøddingerne ved Virksund snart
helt tilintetgjorte, da man har brugt det meste af dem til
Vejfyld. De fandtes paa begge Sider af det smalle Sund,
dels paa den lave Strand og dels
paa Bakkeskraaningerne. Jeg har
ellers pletvis fundet smaa Køkken-
møddinger omkring hele Hjarbækvig,
og de findes vistnok mange flere
Steder, end jeg har set dem. Jeg
har undersøgt saadanne Pletter ved
Vejen langs Ørredgaard Mose, paa
Ørredgaards Mark imod Stranden,
paa Tangen Nord for Kvols By,
imellem Dalsgaard Præstegaard og
Stranden, ved Klosterhusene, langs den vestre Side af
Virksund, ved Færgegaarden paa den østre Side, paa en
Bakkeskrænt Vest for Lynnerup og ved Laastrup Aa imellem
Skringstrup og Viborgvejen. Desuden findes der endnu en
Ophobning ved Viborgvejen tæt ved Hjarbæk, og der har
været lignende Ophobninger ved Kjølsen og paa Bakkerne
ved Skalsaa. Altsaa paa ialt 12 Steder omkring den lille
Hjarbækvig.
2. Det kan maaske være passende paa dette Sted at
nævne en Baad af en hulet Egestamme fra Aaen ved Sender-
mølle samt et Par Dobbeltaarer. Den mindste af disse er
funden i en Mose paa Fur og er kun 5 Kvarter lang (V. O. S.
451); den længste er omtrent dobbelt saa lang og er funden
i en Mose ved Rødkær -Station (V. O. S. 1116).
3. I et større Gravkammer ved Boller Gaarde, Romme-
lund Sogn, Nørlyng-Herred, som jeg fik Lejlighed til at
undersøge, efterat nogle Stenhuggere havde forstyrret det,
fandtes: 1 omtrent 9'' lang paa de to Sider sleben Flint-
kile, 1 i to Stykker brudt Landsespids af Flint , 1 ukjendt
240 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
lille Flintredskab, Brudstykke af et smukt Hængekar af
Ler, 4 større hele Ravperler og adskillige Brudstykker,
enkelte Levninger af et Skelet, en Del Kulbrokker og nogle
ildskørnede Stykker Flint. (V. O. S. Nr. 982—993). Graven
indeholdt ellers intet af Interesse.
4. Udgravningen af den østlige Gravhøj af de saakaldte
Smaahøje paa Gaardmand Søren Jensens Mark i Kjølsen,
Vorde Sogn, Nørlyng-Herred. — Højen var omtrent 8
Fod høj og 36 Fod i Tværmaal; ved Foden af den
fandtes en Kreds af mindre Sten, der vare stillede umid-
delbart paa Jordens Overflade og ikke dannede Udkanten
af en Brolægning. I en Afstand af henved 4 Alen fra
denne Kreds, men tillige 2 Alen oppe i Højen, fandtes
en anden Stenkreds, men de enkelte Sten i denne vare
større end Stenene i den første og sluttede tættere sam-
men. Saasnart man kom indenfor den sidste Kreds, fandtes
der mange Sten, der i Førstningen vare mindre, men efter-
haanden bleve større og større. I den nordre Side af
Højen fandtes højt oppe under og imellem de sammenhobede
Stenmasser, talrige Kullevninger, Potteskaar og brændte
Knokler. Alle disse mindre Sten vare samlede omkring en
større og dannede ligesom en Kappe omkring Højens Top.
Men under dette Dække fandtes mange Sten , som vare
smukt kløvede, idet man havde brugt Stenenes naturlige
Kløvningsflader til at vende ind i Gravkamret. Disse Sten
(Dæksten) laa imidlertid ikke vandret, men temmelig uor-
denlig, saa at det saa ud, som om der havde fundet en
Sammenstyrtning Sted, der havde bragt dem ud af deres
Leje. Dette var ogsaa Tilfældet, idet en af Sidestenene
til det ovale Gravkammer, hvorover de flade Sten dækkede,
var styrtet ind i Kamret og havde bragt dets Loft til at
styrte ned. Kamrets Sidesten vare ogsaa meget smukt
kløvede og vendte deres glatteste Side ind imod Gravens
Indre. Indgangen, som fandtes i Sydøst, var ikke lukket
med en Sten, men foran den var der stablet en Del Smaa-
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
241
sten, som hvilede paa en større flad Sten, der laa i Højde
med Gravkamrets Gulv. En mindre Sten var stillet paa
Kant i Indgangen og dannede ligesom et Dørtrin. Da hele
Kamret var afdækket og den væltede Sidesten var bragt
bort, blev Sandet omhyggeligt bragt ud af Graven. I
Bunden dannede det en temmelig sammenhængende Sand-
masse, som indesluttede flere Menneskeknokler. Paa Grund
af Sandets Fasthed og Fugtighed var det ikke mulig at faa
Knoklerne hele frem, og flere Knokkeldele kunde aldeles ikke
skælnes. De fleste Knokler vare omtrent at føle paa som
trøsket Træ. Det var heller ikke mulig at iagttage, i hvilken
Orden Knoklerne oprindelig havde ligget, og det var øjen-
synligt, at de vare komne i Uorden ved den nedstyrtede
Jordmasse. Stykkerne af en Hovedskal laa umiddelbart ved
Indgangen medens andre Stykker laa i Kamrets nordre Del.
Fig. 2
Ved den nøjagtige Undersøgelse af Kamret fandtes,
foruden Brudstykkerne af et Lerkar, 3 Flintknive og et lille
tildannet Flintstykke af en egen Form. Det er omtrent 2"
langt, næppe \" bredt og tykt og har over Midten en tydelig
242 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
Gnidflade. Jeg har set et Par lignende Stykker herfra
Egnen og mener, at det kan have været et Slags Knap-
stykké til at sammenholde en Klædning, idet det har været
fastgjort ved Hjælp af en Snor omkring Midten. Derved
faar man da ogsaa en Forklaring af Gnidfladen.
Kamrets Bund var brolagt med Smaasten. — Oven-
staaende Tegning viser et Gjennemsnit af Højen og Kam-
rets Form. A - B = 36 Fod. Z) — C --= 8 Fod. 1—13.
Vægsten. 3. Indstyrtet Vægsten. ab. Ydre Stenkreds.
cd. Øvre Stenkreds. y. Kul, Aske og Potteskaar. x. Ind-
gangen og flad Sten udenfor den. m. Dørtrin.
Broncealderen.
Enkelte Fund. 1. En meget smuk Øxe af en finkornet,
graalig Stenart. Den har omtrent samme Form som Nr.
17 i A. P. Madsens Afbildninger af danske Oldsager og er
9" lang. Bladet er 4" bredt og har paa hver Side en
Reliefprydelse i Zigzag, som jeg ikke mindes at have set
tilforn. Dette sjældne Stykke er fundet paa en Mark ved
Vesterbølle. (V. O. S. 1208).
2. En Syl med Bronceskaft, omtrent 3" lang. Det
ser ud, som om man har kunnet skifte Sylene i Skaftet.
Skaftets Form stemmer mest overens med det Qerde Billede
S. 130 i Antikv. Tisdskrift for 1840—45. I det samme
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 243
Tidsskrift for 1849—51 S. 110 findes omtalt en Syl med et
Bronceskaft, der skal være fundet siddende i »et lidet
Broncestykke, bestaaende af en rund og ovenpaa med kon-
centriske Ringe og Streger prydet Plade, fra hvis Midte
fremstaaer et Rør, der udvendig er prydet med to Riller.«
Skulde disse Syle ikke snarere være Drileredskaber, naar
man tager Hensyn til deres solide Montering? Det viborgske
Exemplar er indleveret sammen med et Par andre Oldsager
fra Løvel, men det er ikke oplyst om alle Stykkerne hore
til det samme Fund. (V. O. S. 889).
3. En meget smuk Kniv med Ringe ved Skaftet som
om de havde hørt til en Kæde. Den er 4" lang og funden
i Vesterhølle Sogn. (V. O. S. Nr. 1138).
4. En Skjoldplade fra Laastrup. Den ligner meget
Billedet 5 paa tab. B VI i Atlas for nordisk Oldkyndighed.
(V. O. S. Nr. 357).
5. En Ring, 8'' i Tværmaal, med meget raa Prydelser
og til at aabne og lukke ved en Fals. Den skal være
funden i Sjørring Sø. (V. O. S. 799).
6. En Dolk med Skede. Den er funden i en Gravhøj
ved Højslev og er meget godt vedligeholdt. (V. O. S. 729).
Den er omtrent lO^" lang, men dens Spids er afbrudt.
Af Haandfanget findes Beklædningen (af Træ eller Horn)
ikke mere, men kun Grebtungen og Knappen. Knappen er
oventil rudedannet og har smukke Graveringer, hvori der
endnu findes en mørk Udfyldningsmasse. Skeden er nu lidt
over 6" lang og 2|" bred. Den er dannet af tre Lag;
inderst findes en Udforing af Skind med Haarsiden indad
imod Klingen, derpaa følge tynde Træstykker, der sammen-
holdes ved to småle, sammensyede Læderstrimler; og uden-
om det hele er der en ydre Læderskede, som ikke har
været sammensyet, men har været presset eller limet sam-
men, muligvis for at man ikke skulde se Sammenføjningen.
Langs Skedens Midte er der en ophøjet Ribbe. Den hele
Bygning af Skeden stemmer altsaa med den Sværdskedes,
244 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
som fandtes ved Hvidegaardsfundet (Jævnfør C. F. Herbst
Hvidegaardsfundet, Annaler for nordisk Oldk. 1848; Nordisk
Tidsskrift for Oldkyndighed II B. 294 og 329).
7. En Pincet, der paa Siderne af Haandfangets La-
meller har fremstaaende S formede Prydelser (altsaa ialt 4).
Den er omtrent 2^" lang, og forneden er den 1^" bred.
løvrigt svarer den uden al Tvivl til den Pincet fra Udby
ved Kalundborg, der omtales i Antikvarisk Tidsskrift for
1843—45 Side 126. (V. O. S. Nr. 711).
Samlede Fund. 8. Et Hængekar med temmelig raa
Prydelser indgraverede paa Bunden. Det er 8'' i Tværmaal
og 3" dybt. Indeni det laa 2 Haarringe og et dobbelt
skaalformet Spænde med en løs Naal, der ved en Gaffel
rider paa den Bøjle, som forener Skaalene. Naar Naalen
var fæstet i Klædningen, lukkede man for den ved at spænde
den over en lille Tap. Disse Sager fandtes omtrent 1 Alen
under Jorden ved den saakaldte Snurre paa Viborg Hede.
(V. O. S. Nr. 235. 238). Det er ikke den første Gang, at
lignende Fund ere gjorte i denne Egn, saasom ved Breds-
gaard, Ravnstrup Sogn, Nørlyng Herred (Jævnfør Aarsbe-
retning fra d. k. n. Oldskriftselskab for 1839, Side 21) og
ved Over- Viskum, Sønderlyng Herred (Jævnfør Antikv.
Tidsskrift 1843—45, Side 233).
9. I en Høj paa Vordegaards Mark, Vorde Sogn fandtes:
1 Landsespids af Flint, 1 i fire Stykker brudt Bronce Sværd,
1 større Brudstykke af en ^Halsring med Stregeprydelser,
flere Brudstykker af Haandledsringe, 2 større Broncenaale
med fladt Hoved, 2 Pincetter, 2 Pilespidser, 3 Syle og 1
Kniv samt nogle Brudstykker af Knive. Desværre mangler
man nærmere Underretning om dette rige Fund. (V. O. S.
Nr. 261-277).
10. I en Høj paa Sundstrup Mark fandtes en Urne
med Laag og imellem Knokkelstumperne laa en Kniv og en
i Oldtiden sammenloddet Broncepincet. Lodningen er meget
mangelfuldt udført og tyder altsaa paa, at man ikke ret
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 245
har forstaaet den Konst (Jævnfør C. Engelhardt: Museet for
de nordiske Oldsager, Tredie Udgave S. 12). (V. O. S.
994—996).
11. I en Høj paa Vibæk Mark, Tastum Sogn fandtes:
1 større Naal med fladt Hoved, 1 Kniv, 1 mærkelig, stor
Hægte, 2 Syle, 1 Beslag og nogle Brudstykker af Broncetraad.
(V. O. S. Nr. 306 — 312). — Senere fandtes i den samme
Høj: 1 smuk Flintkniv, 1 halvmaanedannet Flintstykke, 1
tresidet ukjendt Flintredskab, 1 større Broncenaal, 1 T-for-
met Hægte eller Knap, 2 Syle og nogle Brudstykker af
ildskørnede Bennaale, samt flere Brudstykker af Urner.
^V. O. S. Nr. 450—459).
12. I en Høj ved Bjerregrav, Rinds Herred, fandtes:
1 skæv Urne omtrent IT' høj og med et Laag, der var
dannet af en Gneusskive. I Urnen laa 1 Naal med fladt
Hoved, 1 Ring 1^" i Tværmaal, 1 Ring J'' i Tværmaal, 1
meget smuk Mejsel 1{'' lang, 2 Syle, 1 Blyperle af Form
omtrent som en af de almindelige Lerdupper men meget
mindre, 1 lille Perle af en ukjendt Masse, 2 korsdannede
Benknapper og 1 rund Knap af ildskørnet Ben. (V. O. S.
Nr. 679—689).
Blyperlen er især paafaldende i dette Fund, og da den
har nogle egne Prydelser, som ikke syntes mig at ligne,
hvad der ellers sees imellem Broncesager, var jeg noget
tvivlsom med Hensyn til, hvorvidt alle disse Sager virkelig
hørte til et Fund fra den samme Tid. Vi have imidlertid senere
modtaget en saa lignende Perle, at de synes at være støbte
i den samme Form, og denne Perle angives ogsaa bestemt at
være funden imellem Broncesager. — Benknapperne svare
fuldstændig til Billederne i Tidsskrift for Oldk. II Side 266,
og de sees ikke saa sjælden endda i denne Egn sammen
med andre Bensager (Jævnfør ogsaa f. Ex. Antikv. Tids-
skrift 1843—45 Side 130). Viborg-Samlingen ejer ogsaa
et Stykke, der ligner den paa det nævnte Sted aftegnede
« Dobbeltmalle » , men vor er firdobbelt. Er det en Malle,
246 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
har man altsaa kunnet bruge den, om ogsaa det yderste
Led blev brudt, idet man skar det bort og tog det næste i
Brug.
I Forbindelse med disse Bensager kan omtales et Par
«Trækkenaale» (?) af Ben, der lignede i det samme Tidsskrift
Side 21 omtalte fra Kvorning Sogn, Sønderlyng Herred.
I Forhandlingsprotokollen findes anført, at de ere fundne
oven i en Urne paa Holris Kroes Mark, Ginding Herred.
De ere omtrent 5-J" lange og godt |" brede; begge eje lidt
krummede som et Ribben , hvoraf de vistnok ogsaa ere
dannede. Det ene Stykke er fladt med et stort Hul i den
ene Ende, der synes, noget udslidt, og den samme Ende er
desuden afrundet som et Hoved med en Krave paa hver Side;
nedenfor det større Hul findes omtrent ud for Kraven et noget
mindre. Det andet Stykke ligner det første men med den
Ulighed, at det paa den indre Side er rendeformigt udhulet.
Den udvendige, konvekse Side har indridsede Stregepry-
delser. Hovedet er desværre her brudt midt over. (V. O.
S. Nr. 418—419). I et senere kjøbt Fund (V. O. S. 738—
745) findes Hovedet af et saadant Redskab.
13. Af Hr. Skolelærer Schuster kjøbtes et større
Fund fra en Høj paa Brandsirup Mark. Hr. Schuster
ledede selv med vanlig Omhu Udgravningen og vaagede
over, at de fundne Sager kom saa hele som mulig frem af
Jorden. Fundet indeholder: 1 lille Flintkniv, 1 Sværd med
Skede, men denne er meget opløst, 1 Paalstav med Brud-
stykker af Skaftet, 1 større Kniv tildels med Skede og
samraenrustet med en jernholdig uformelig Klump, 1 Naal
omtrent som de saakaldte Sikkerhedsnaale, 1 mindre Kniv
omhyllet med Læderstrimler, 1 Syl med Levninger af Træ-
skaftet, 1 lille Pincet, 1 Brudstykke af en Pincet, 1 sam-
menrullet lille Læderstrimmel med ukjendt Indhold, 1 spids
Træpind, 1 Brudstykke af en Menneskekindtand, nogle
smaa bredhovedede Søm (?) og flere andre Brudstykker der
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 247
mulig have hørt til Beslaget paa Sværdremmen eller Sværd-
skeden. (V. O. S. Nr. 963-975).
Flintkniven har ligget umiddelbart sammen med Bronce-
sagerne, hvad der ogsaa fremgaaer af den grønne Farve,
som den har faaet af Kobberiltet. — Sværdet (22 J" langt)
har et meget smukt Haandfang, og Knappens Udgraveringer
have været udfyldte. Skeden har indvendig været foret
med haarklædt Skind, men da den er en Del medtagen,
frembyder den ellers intet mærkeligt. — Paalstavens Lev-
ninger af Skæftningen vise, at den har været fastholdt ved
smalle Læderremme ligesom paa den ved Astrup ved Skive
fundne, der omtales i Antikvarisk Tidsskrift for 1843—45
Side 19. Desværre er der kun levnet meget lidt af Skæft-
ningen, og det synes som om Udgravningen i dette Tilfælde
kunde have givet et større Udbytte. — Den større Kniv,
5|-" lang og ved Hæftet 1" bred, er af en egen Form. Dens
Skede er dannet ved at gjennemskære et Stykke Læder
paa flere Steder og derpaa afvexlende ligesom flette Kniven
ind imellem Hullerne. Dette smukke Stykkes Interesse
øges endvidere ved den med det sammenrustede jernholdige
Masse, som jeg ikke har kunnet undersøge nærmere, fordi
den allerede, da jeg fik Sagerne i Hænde, var meget med-
tagen. En Del af den seer ud, som om den kunde skrive
sig fra et lille Knivblad af Jern, men muligvis hidrører den
hele forvitrede Masse kun fra et Stykke Svovlkis, som jo
af og til findes i Gravhøjene. (Jævnfør saaledes Nordisk
Tidsskrift for Oldk. B. H Side 294). - I et mindre Fund
fra Ingstrup, Rødding Sogn fandtes i en Urne foruden en
Kniv, en Pincet og en Knap ogsaa nogle Stykker af en
lignende jernholdig Masse. (V. O. S. Nr. 882—885).
Den med Læder omvundne Kniv minder baade ved
Form og Omvikling i høj Grad om en lignende Kniv i Hvide-
gaardsfundet (Annaler f. n. Oldk. 1848 PI. V. 3.)- - Den
sammenrullede Læderstrimmel med Indhold har kun en
Længde af henimod en Tomme. Den kan mulig svare til
248 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
nogle af de mærkelige Sager, som fandtes i Gravhøjen ved
Hvidegaard.
Udgravninger. 14. I Yorde Sogn, Nørlyng Herred, ved
den nordlige Side af den lille "Lyng Sø» ligger en større
Gravhøj «Søhøj». Ved at bore med en Mergelsøger, viste
det sig, at hele Højens Top var dækket af Sten, der i Reglen
kun laa en Alen under Overfladen, og flere af dem kom
allerede tilsyne ved at afskrælle Lyngtørven. Stenene laa
tæt sammenpakkede som i en Brolægning. Der blev fra Syd-
øst til Nordvest gravet en 4 Alen bred Grøft tværs igjennem
Højen. I en Afstand af omtrent 4 Alen fra Højens Top
saaes en omtrent 4 Tommer tyk Stribe i Sandet, der inde-
holdt Aske, Kulstøv og Kulstykker. Dette Lags Brede var
ikke stor, omtrent 1 — 1^ Alen, og da det viste sig regel-
ret paa hver Side, findes det uden Tvivl i en Kreds
omkring den hele Høj. Ved den fortsatte Gravning saaes
det, at Stenene kun fandtes i den øvre Del af Højen, og
at de laa stablede paa en Sanddynge, hvorigjennem Søgeren
lettelig førtes ned. Under de øverste Sten laa en Mængde Kul
og Aske paa hver Side, men i den nordvestlige Gjennem-
skæring imod Nord, i den sydøstlige imod Syd. Det saa
næsten ud som om større Brande havde været samlede paa
disse Steder. Under Kullene laa en Del brændte og brudte
Knokler. I den vestlige Side af den nordvestlige Gjennem-
skæring laa en Del Potteskaar af Kar, der vare blevne itu-
slaaede før Nedlægningen. Enkelte af dem vare sammen-
kittede ved en sort Masse (Kulstøv), men hverken imellem
dem eller imellem Knoklerne fandtes noget Redskab. Heller
ikke saaes det mindste Spor af Er, som kunde tyde paa,
at Broncesager havde været henlagte der, og ligesaalidt
havde noget af de Flintstykker , som kom tilsyne ved
Gravningen, paa en Undtagelse nær (et Brudstykke af
en sleben Flintkile), det mindste Tegn paa Tildannelse.
Imellem de midterste Sten fandtes inlet, men flere af
dem og især de yderste vare ildskørnede og gik let i
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 249
Stykker. Stenene syntes ifølge deres Leje kun at skulle
danne et Midtpunkt; en af dem var større end de andre,
langstrakt og temmelig smal; den var stillet saaledes, at
dens Længdelinie pegede i Nord og Syd. Da Grøften var
fuldført, blev hele Stendækket udgravet til Siderne og paa
flere Steder blev der i Bunden af Grøften gravet Huller
ned i det gule Sand, -som ogsaa findes under Hedens Lyng-
tæppe udenfor Højen. En svag mørk Stribe syntes hist og
her at tyde paa det gamle Jordsmon. — Imellem den ud-
kastede Sandmasse fandtes senere en smuk baaddannet
Hammer af en lysgraa Stenart. Højen var 24 Alen i Tvær-
maal og 5 Alen høj.
15. I det samme Sogn og paa den samme Ejendom
ligger ^^Klaunhøjv , ved hvilken der er den Mærkelighed, at
man har brugt de stedlige Forhold paa en egen Maade for
derved at spare en Del Arbejde og dog give Højen et frem-
trædende Ydre. Højen er nemlig opført paa Skrænten af et
Bakkeparti, der temmelig brat sænker sig imod den nedenfor
liggende større Mosestrækning, Kun i den yderste og øverste
Del af Højen fandtes et lagdelt Muldlag, medens Kærnen ude-
lukkende var dannet af Sand, saa at jeg fik det Indtryk af den
hele Ordning af Jordmasserne, at man først har opført en
Sandhøj og tilsidst har dækket denne med flere Lag Lyng-
eller Græstørv. Omtrent en Alen indenfor Højens Omkreds,
fandtes det almindelig forekommende Stengærde, men det
var kun fuldstændigt i den Del af Gjennemskæringen, som
laa i Sydøst. Imod Nordvest fandtes derimod kun to større
Sten, men i den samme Afstand fra Omkredsen som Stengærdet.
De stod omtrent en Alen fra hinanden, og kunne mulig
have været bestemte til at danne en Indgang, naar Gærdet
havde været fuldstændigt. Lige i Sydøst fandtes, umiddel-
bart foran Kredsen og støttende sig til den, opstillet en
Urne, der var omsat med mindre Sten. Omkring Urnen laa
Levningerne af et ringdannet større Lerstykke, der mulig
250 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
har været Kraven af dens Laag eller Fodstykke; i den
fandtes intet Konstprodukt.
Indenfor Gærdet, men mere imod Syd, stod en anden
Urne , som ligeledes støttede sig til det. Den var mindre
end den første, smallere og tildels falden sammen, og den
stod paa en flad Sten. I Mundingen af den var der et Slags
Laag af en uformelig Lermasse. Imellem Knokkelstumpefne
fandtes følgende Sager: 1 lille, flad Trækkenaal af Ben,
som var brudt i Øjet, 1 større tyk Bennaal (i flere Stykker),
1 lignende, ildskørnet Naal og et lille Stykke Rav. —
Længer inde imod Midten af Højen (omtrent 3 Alen) og
omtrent en Alen under Ovret fandtes en lille isoleret Samling
af Sten, hvorimellem laa Levningerne af en Urne og nogle
Knokkelstykker. Midt i Højen laa Brudstykker af et lille
Lerkar og ved dem en Flintkile og nogle afrundede Flint-
stykker, der mulig kunne have været brugte til et eller
andet, da de have Mærker af Slag paa Kanterne. Imellem
det udkastede Sand laa et Stykke af en Flintkniv. —
Gærdet blev undersøgt baade imod Syd og Øst, men der
fandtes ikke flere Urner.
16. nSnekkedalshøjii ligger Sydøst for Klaunhøj og
ligeledes ved Randen af et af denne Egns talrige Mosedrag.
Højen var helt igjennem dannet af Muldjord, der var mør-
kere end den findes paa de nærliggende Marker. I Toppen
fandtes en Del store Sten, som dog ikke laa i Orden; men
omtrent 2 Alen under Ovret fandtes hist og her enkelte
Potteskaar imellem Stenene, og de vare vistnok ikke Levninger
af Gravkar, da der ikke fandtes Knokkelstumper imellem dem.
Derimod fandtes i Sydøst en Hob af omhyggelig kløvede
større Skærver. De vare stillede omkring en mindre Urne,
som kom hel frem. Den manglede Laag og stod paa en
flad Sten. I den fandtes en Broncenaal, en flad Ravperle
og 2 smaa Sten, der mulig kunne have tjent i et eller
andet Øjemed. — Imod Øst omtrent 3 Alen fra denne
Urne fandtes en noget større. Den stod imellem nogle
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 251
ukløvede Sten. Den havde heller intet Laag og imellem
Knoklerne i den laa kun en lille Syl. Udgravningen blev
ikke helt fuldført.
17. Den sydvestlige af de saakaldte »Trehøje« i
Fiskbæk Sogn, Nørlyng Herred, var af Ejeren bestemt til at
sløjfes, dels for at han kunde bruge dens Muld, og dels for
at han kunde faa Sten til en Bygning. Da jeg kom til
Højen, havde man allerede borttaget en Kreds af Sten, som
omgav den, og man havde desuden bortkørt et Stykke
af dens sydøstlige Side. Derved opdagede man 3 Urner,
som skulle have staaet temmelig nær indenfor Stenkredsen
og vare omgivne af mindre Sten. De to Urner havde inde-
holdt enkelte Broncesager, men «Smaatteri», og vare til-
intetgjorte. Den tredie, som havde staaet lige i Sydøst
blev mig vist. Den var temmelig høj og ualmindelig vid,
men den var klodset gjort og brudt i Stykker. Der fandtes
en lang Bennaal i den.
Ved Hjælp af den allerede skete Udgravning dannedes
der en bred Gang tværs igjennem Højen. Kun lidt ovenfor
Højens Bund fandtes en Række af Sten, som dog ikke gik
rundt om Højen, men kun dannede et Bælte omtrent fra Syd
til Øst. Temmelig tæt under Ovret fandtes midt i Højen en
større flad Sten og under den stod en rummelig Urne, der var
trykket i Stykker af Overliggeren, da den ikke var omsat med
Støttesten, men stod frit imellem Kul og Aske. I dens Bund laa
ogsaa Kul og Aske og ovenpaa dette stod en mindre smuk
Urne (Krukke) og en Kop; disse vare begge fyldte med Jord,
enkelte ildskørnede Knokkelstykker og nogle Kul, men der
fandtes intet Redskab i dem. Lidt dybere nede i Højen laa en
lille Samling af Sten med Kul og Knokkelstumper imellem
og deri fandtes en lille Hvæssesten og et Brudstykke af en
Armring af Bronce. Nærmere imod Bunden laa der enkelte
større Sten og under en af dem i et Lag hvidt Sand, der
synes at have dækket hele Midten af Højens Bund, laa et
spiraldannet Guldarmbaand. Dette er dannet af en dobbelt
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 17
252
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
Guldtraad, der er lagt i en Spiral (5 Vindinger), og det vejer
omtrent 3 Lod. Ved den fortsatte Gravning fandtes iøvrigt
intet, ligesom Højen heller ikke ellers frembød noget mærk-
værdigt i sin Sammensætning. Den var omtrent 60 Skridt
i Omkreds og henimod 4 Alen høj. I Tegningen er aa' Sten
omkring Højen, hh' Sten omkring Højens Sider. c. Dæksten
over en Urne. d. Fritliggende Sten. ee' Urner. f. Guldarm-
baandet. g. Broncering. mn. Strandsand.
Fig 4.
18. Omtrent en halv Mil Syd for Vammen Kirke,
Sønderlyng Herred, ligger paa begge Sider af Viborgvejen
en Række Høje, af hvilke nogle ere temmelig store. De
kaldes tilsammen « Tinghøjene % men nogle af dem have og-
saa egne Navne, saasom «Bavnehøj». Den Høj, som paa
den højre Side ligger nærmest ved Viborgvejen, kaldes spe-
cielt Tinghøj, og det var denne, som jeg lod gjennemgrave.
Den var aldeles fyldt med Sten, saa at vi næppe vare en
Alen under Ovret, førend Arbejdet blev meget trælsomt.
5 Mand arbejdede næsten hele Dagen paa at bringe Sten
ud af Højen. Yderst vare Stenene større og stillede saaledes,
at de tjente til Grundlag for de mindre ovenpaa stablede
Sten. Da vi naaede længer ind i Højen, var Muldjorden,
hvoraf Højen var dannet udvendig, ikke engang trængt ned
imellem Stenene , der laa over hverandre uden den mindste
Orden. Det holdt haardt at komme igjennem hele Sten-
hoben, og vi naaede Højens Bund, der var omhyggelig bro-
lagt, uden at finde hverken Gravkammer eller Spor af en
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 253
Begravelse. Kun hist og her saaes Levninger af Kul i
Muldjorden, og henimod Midten fandtes en meget opløst
Tand af en større Drøvtygger. Der blev borttaget Sten
fra den dannede Gangs Sider, men vi maatte tilsidst høre
op dermed, da Højen mere og mere styrtede sammen. Den
var omtrent o Alen høj og 30 Alen i Tværmaal.
Ved i den nordvestlige Del af Gangen at udtage de
ovenfor omtalte større Sten, saaes det, at en af disse var
en ved Konst hulet Gneus. Den er dannet som et Trug, men
aaben i den ene Ende, saa at den ikke er skikket til at bruges
til at indeholde en Vædske. Da Stenen var fugtig og noget
mør, var jeg ikke strax sikker paa, om den var frembragt
ved Konst eller ikke, uagtet jeg nok mente det; jeg blev
derfor glædelig overrasket ved at finde, at Nabostenen var
tildannet paa en lignende Maade og syntes at være hen-
stillet som en Fortsættelse af den første. De havde begge
Fig. 5 A.
den udhulede Side vendt ind imod Højens Midte og havde
de aabne Ender sammenstillede, saa at Arbejdsfolkene endog
klagede over, at det smukke Trug var brudt midt over. Det
sidst fundne Trug er dannet af en smuk rødlig Granit og
dertil hulet paa en egen Maade med Afsatser, saa at det er
helt uligt det først fundne. Længer inde i Højen fandtes
imellem de mindre Sten et Brudstykke af en hulet Sten,
men paa den er Hulningen langt mindre dyb, fordi Stenen
uden al Tvivl er brudt under Tildannelsen. De to største
Sten have en saadan Størrelse, at to Mænd med Vanske-
17*
254 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
lighed kunne bringe dem op paa en Vogn. Bag paa det
smukkeste Kar sees Spor af en forsøgt Spaltning.
Disse udhulede Sten, som nu findes i vor Samling, er
jeg mest tilbøjelig til at tyde som Kornknusere, skjønt de
ingenlunde stemme overens med den Form, der findes i
Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed B. I. Side 438. PI.
IV. Fig. 55. (Jævnfør B. III. Side 808). Senere har jeg
ligesom faaet en Stadfæstelse for min Gisning ved i « We-
stermanns Monatsheftew for Juni 1866 at se et Billede, der,
efter en Tegning af Livingstone, fremstiller Tillavningen af
Mel i Sydafrika. Stenen har fuldkommen samme Form som
de i Tinghøj fundne. En saadan Mølle sættes i Afrika paa
en Maatte, der efterhaanden modtager det knuste Korn, naar
det skubbes ud fra Stenens aabne Ende. Vedstaaende Teg-
ning, en Kopi af det ovennævnte Billede, fremstiller Melets
Grutning.
Fie. 6.
Efterat jeg var bleven opmærksom paa disse Sten, har
jeg fundet dem overalt her i Egnen snart af grovkornet og
snart af mere finkornet Masse. De ere saaledes temmelig
almindelige omkring Vammen, ved Iller i Grønbæk Sogn, i
Vindum Sogn o. s. v. Tit sees de indmurede i Gaardene
som Hundetruge. Skulde ikke flere af de store »Slibesten«
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 255
være saadanne Kornknnsere af en finere Slags saasom til
en yderligere Behandling af Melet?
I Forbindelse med disse Sten kan jeg ikke værge mig for
at omtale nogle andre mærkelig tildannede Sten, som saa
godt som findes overalt her i Egnen. De ere næsten altid
mindre end et Barnehoved og ere næsten ene dannede af
den haarde Kvartsit. Deres Særkjende er, at de paa de
fleste fremstaaende Kanter ere stærkt slidte og ujævne, me-
dens Kvartsitens naturlige Overflade som Rullesten er smuk
glat. De findes mest ved mindre Vandhuller, og jeg har
en Gang (i Vorde Sogn) fundet et Exemplar i en Gravhøj
fra Broncealderen. Have de staaet i Forbindelse med de
ovenfor omtalte Gruttesten eller Kornknusere, maa de have
tjent som Haandsten til at knuse Kornet. De ru Kanter
ere da frembragte, forinden de toges i Brug, thi Kornknus-
ningen alene kunde ikke saaledes indvirke paa Kvartsiten;
de bleve altsaa forinden tildannede til det Brug, man vilde
gjøre af dem. Naturen kan i ethvert Fald ikke have givet
dem de omtalte Mærker, thi man maatte da finde disse
mere regelret over Stenens Overflade, og hvorfor skulde de
da findes næsten udelukkende paa Kvartsiterne?
Jernalderen.
Af Sager fra denne Tid har Viborgsamlingen kun lidt,
og det indskrænker sig saa godt som til helt enkeltstaaende
Fund, saasom nogle Perler fra Brandstrup (V. O. S. 216 —
220), en Træskaal fra en Mose ved Vesterbølle (V. O. S.
1137), der meget ligner Nr. 6 PI. 17 i Engelhardts Vi-
mosefundet, samt et Brudstykke af et Hjul, der ligner det
nævnte Værks PI. 15,28, og som er fundet i et lille Mose-
hul i Almind Sogn (V. O. S. 921).
Udgravninger. 1. Nordøst for Vammen By ligger en
hel Samling af Gravhøje. Ved at undersøge en af disse
Høje fandtes henimod Midten en trappeformet Opstabling
af større Sten, der dannede det Ydre af et Gravkammer.
Den ene Dæksten (en flad Gneus) var brudt midt over og
256 VIBORGSKE OLDSAGER OG FDGRAVNINGER.
presset ind i Kamret, som var fyldt med Jord. Det kostede
en Del Ulejlighed, at t'aa de to Stykker af Dækstenen
op, og da det var lykkedes, borttoges ogsaa den anden
Dæksten. Kamrets Undersøgelse var møjsommelig, thi
Jorden var tæt og haard. Desuden havde Regnen den fore-
gaaende og den samme Dag gjort Jorden endnu mere
bindende. Da Kamret var helt renset, saaes Indgangen
tydelig lige i Øst. Der fandtes ikke Spor af Lig; i den
søndre Del af Gravkamret optoges følgende Sager: 1 gul
Glasperle, 1 Flusperle af en egen Form, I Brudstykke af
en Perle (?) foruden nogle tildels utydelige Brudstykker af
Jernsager. Lige i Syd saaes tydelige Levninger af et smalt
Træstykke (omtrent 1 Alen langt); ved at søge at hæve det op
af det vaade Sand, viste det sig helt opløst, ligesom det
ogsaa viste sig at være Dækket for et længere Jernredskab.
Jeg lod flere af de tilstædeværende tage det i Øjesyn, og
alle vare de enige i, at det utvivlsomt havde været et Sværd
med dets Træskede. Kamrets Gulv var ikke brolagt med
Sten og der fandtes ellers intet Redskab eller Smykke i
det. Derimod optoges to tildels brudte Lerkar i den nordre
Side af Kamret. — Naar jeg ovenfor har sagt, at jeg
ikke landt noget Lig, maa det dog mærkes, at jeg imellem
de andre Sager hist og her fandt nogle Klumper af en
graagul Masse, der mest lignede Smul af Knokler.
Umiddelbart udenfor Dørstenen stod 2 Smaakar. De
øgede stærkt min Opmærksomhed for den forbavsende
Mængde Potteskaar, som fremkom under hele Udgravningen,
og bidrog, til at jeg faldt paa den Tanke, at bringe noget
helt ud af Stumperne. Jeg hjembragte derfor alle Skaarene, der
fyldte det halve af en Tørvekurv. Derved lykkedes det mig
ogsaa, at faa 17 mere eller mindre fuldstændige Kar samlede
saaledes, at jeg i det mindste kunde se den oprindelige
Form. De fleste have været større Skaale med en lille
Hank paa Siden, men der findes ogsaa smaa Lerbægere og
en Lerflaske med Mæanderprydelser paa Siderne (Fig. 7). Af
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
257
de andre Kar have nogle Form Fig. 7 \,
som Fig. 16, 17, 18, 19, 24, 25
og 30 hos I. B. Sorterup (Jfr.
Udsigt over Urner, Gravkar etc.
i Annaler for nordisk Oldkyn-
dighed 1844-45),
Disse talrige Kar synes mig
at have megen Interesse, thi de
staa uden Tvivl i Forbindelse
med de Ceremonier, som fandt
Sted ved Jordfæstelsen. lalfald
tyde de vel paa, at der baade blev spist og drukket ved
den Lejlighed.
2. Ved Markarbejde havde man paa Dalsgaard Mark,
Asmild Sogn, fundet en stensat Grav, der indeholdt adskil-
lige større og mindre Lerkar. Graven havde ikke noget
Dække; den var 4 Al. 4" lang, 2 Al. 9" bred, 1 Al. 8"
Fig. 8.
dyb og laa efter Længden i Øst- Vest. Der fandtes i alt 20
Lerkar, og paa to Steder saaes de opløste Brudstykker af
Jernsager (Knivblade?). Lerkarrene stod dels i Gravens
Hjørner og dels under og omkring en større Sten midt i
Gravens østlige Halvdel. Karrene ligne i Form mest de
ovenfor omtalte fra Vammen. Hist og her saaes der Kul
258
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
i Graven, men ellers fandtes intet i den. a — b = 4 Al.
4 Tom. b — c^-2 AI. 9 Tom. Dybden =- 1 Al. 8 Tom.
P == Lerkar. x= Jern. m = Større Sten.
Middelalderen.
Det er paafaldende, at saa faa Sager fra denne Tid,
have fundet Vej til vor Samling, og at en By som Viborg
ikke har kunnet yde mere.
Fig._ 9 |.
1. En Skakbrik af Hvalrostand,
der uden Tvivl er fra det tolvte Aar-
hundrede, idet dens Prydelser fuld-
kommen svare til den Tids Stil. (Fig.
9). Den er omtrent 2'' bred foroven og
ligesaa høj. Forneden er den IJ".
Tykkelsen er |" forneden og ^^'^ for-
oven. Den er uens udskaaren paa de
4 Sider, idet den ene brede og den ene
sniale have Udskæringer af Løvværk;
de andre to Sider have derimod de
for den ældre Middelalder saa karak-
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 259
teristiske Dyreskikkelser. Dette gælder imidlertid kun om
Brikkens øvre Del, som er skilt fra den nedre ved en tem-
melig stor Vulst. Nedenfor denne findes paa selve Foden
atter Figurer, men saaledes at der findes Dyreskikkelser
under Overstykkets Løvværk og omvendt. Denne rigt og
smukt skaarne Brik er funden i Grunden af en Bygning i
Hobro. (V. O. S. 1117).
2. Fra flere af Omegnens Kirker har Samlingen mod-
taget de almindelige Relikvieæsker af Bly med indlagte
Sager, i Reglen smaa Stumper Tøj, Bensplinter o. s. v.
Æskerne have ingen Paaskrift. — Fra Thorup Kirke er
Æsken af Vox; den har staaet paa en Blyplade og har
været dækket af en firkantet Marmorplade. (V. O. S. 1134).
3. Imellem det ikke ringe Tal af Røgelsekar findes
især et, som vistnok i Alder kan maale sig med den om-
talte Brik. Det er i romansk Stil og har de samme Dyre-
skikkelser, som findes paa saamange af Viborgegnens Kirker.
Det er fra Bjerring Kirke (V. O. S. 639).
4. Fra Bjerring Kirke, Middelsom Herred, findes ogsaa
en ret mærkelig Lysestage af Jern til 7 Lys. De 7 Lyse-
holdere staa i en Række og i den samme Højde paa den
samme Fod og hvile i en Rende af Jern , hvori rimeligvis
det nedsmeltende Vox har skullet samle sig (V. O. S. 851).
5. Et gammelt Hoved af en blød Stenart (Klæber-
sten?) har uden Tvivl i sin Tid været brugt som Kapitæl
i en eller anden Kirke. Det er raat udført og er fundet i
Grunden af en Bygning i Viborg (V. O. S. 618).
6. Fra den meget omtalte Karup Kirke ejer Samlingen
et ret godt vedligeholdt Monstranshus (V. O. S. 494), der
rimeligvis er fra Slutningen af det femtende Aarhundrede.
Det er c. 7 Al. højt til Taarnets Top og er dannet af et stærkt
Egeskab c. 3^ Al. højt, ovenpaa hvilket Taarnet hæver sig.
Det har kun Udskæringer og Spor af Farver paa den forreste og
paa den højre Side og har derfor vistnok i sin Tid staaet
i en Krog af Kirken. Foden dannes af to Planker, ud-
260 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER.
skaarne som hvilende Løver, men den ene raaatte paa Grund
af Raadenskab ombyttes med en ny. Skabet har to Af-
delinger, af hvilke den øverste indenfor Døren har en stærk
Jerngitterlaage. Foran paa Skabet er der ned ad hver Side-
stolpe en smukt udskaaren Rankeslyngning, og i Døren har
der i gjennembrudt Arbejde været udskaaret Rum og et Par
Vaabenfelter, som nu ikke kunne tydes. Omkring Skabets
højre og forreste Side foroven findes en udskaaret Indskrift,
der har været fortsat ned paa den øverste Dør. I Pontop-
pidans Atlas Tom. IV. S. 483 omtales dette Skab «med
Jern-Sprinkelverks Døre for og en høj durchsigtig Pyramide til
atgjemme Messe-Klæder, Reliqvier og Hostien udi«, og der-
etter har den fuldstændige Indskrift været: Ave verum cor-
pus Christi natum ex Maria virgine.
7. Fra den samme Kirke ejer Samlingen desuden
Brudstykkerne af et Røgelsekar (V. O. S. 522). Desuden
maa til Sager fra den samme Kirke mulig endnu regnes nogle
Helgenbilleder, som Samlingen har faaet fra Grønbæk Kirke.
Karupkirken synes nemlig efter et Udsagn i Pontoppidans
Atlas S. 484 at have maattet afgive sine Billeder til flere
Steder og særlig nævnes Avensberg, Grønbæk og Sørslev.
De her omtalte 4 Billeder, der ifølge Pontoppidans Atlas
S. 480 netop synes at være fra Karup, vare de eneste
som endnu tandtes i Grønbæk, og at de i en forholdsvis sen
Tid ere komne hertil, synes ogsaa at fremgaa deraf, at de
vare opstillede paa Konsoller fra Christian den Fjerdes Tid *).
I Karup Kirke er der nu ikke meget tilbage af dens for-
dums Udstyrelse, og det indskrænker sig til et Par Helgen-
billeder, Præstens og Degnens Stole og nogle Granitbilleder.
* Min Kollega Hr. Adjunkt V. Hejse har gjort mig opmærksom
paa, at denne Tidsbestemmelse stadfæstes af en Beretning i
Pontoppidans Atlas S. 496 om »et kunstigt og rart Mariæ-
Billede« fra Karup, der blev flyttet til Avnsbjerg af Jørgen
Marsvin, som netop levede under Christian den Fjerde.
VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 261
Til for nogle Aar siden saaes endnu et Par Processions-
stænger i den, men de bleve ved en af de aarlige Over-
kalkninger brugte til Kalkragere, forinden det var mulig at
frelse dem. Monstranshuset blev heldigvis senere reddet,
endskjønt det allerede var paa Vandring ude i den profane
Verden.
8. Sluttelig skal kun nævnes to Skafter, der aldeles
svare til Fig. 1 og 3 Tab. Il i Nordisk Tidsskrift for Old-
kyndighed B. III. Side 287. Det ene Skaft, der forestiller
en Mand, som spiller paa Sækkepibe, er fundet i en Tørve-
mose ved Nørremølle ved Viborg (V. O. S. 793). Manden
har været forgyldt, og Skaftet har havt hvid og blaa
Email. — Det andet Skaft (V. O. S. 361) er fra Laastrup,
men det vides ikke, under hvilke Forhold det er fundet. —
SMÅBEMÆRKNINGER TIL DE TVENDE UDGAVER
AF DEN ARNAMAGNÆANSKE MEMBRAN NR. 674 A,
4T<^, NEMLIG I) DEN PHOTOLITHOGRAPHEREDE FRA
1869, D) DEN I ANNALER FOR NORDISK OLDKYN-
DIGHED FOR 1858 SIDE 51—98 (JF. SST. S. 171).
AF KONR. GISLASON.
I.
Ua den korte fortale til denne (den photolithographerede)
udgave indskrænker sig til et par almindelige punkter, ville
sagkyndige læsere, der skelne imellem gisninger og virke-
ligheder, ikke anse nedenstående for overflodigt, uagtet det,
i folge sagens natur, må være minutiost.
Den nævnte fortale bemærker i almindelighed, at skrif-
ten i AM. 674 A, 4*° , er på sine steder nu bleven så af-
bleget, at det photographiske aftryk har krævet en nodven-
dig efterhjelp, og, at man på det forste blad ved khemiske
midler har kunnet lade skriften fremtræde noget tydeligere,
end for, i selve håndskriftet. — Men for en sprogforsker, der
måtte ville benytte og måske henvise til den her omhand-
lede udgave, er det ikke uvæsentligt at vide, hvilke steder
selve photographien har været i stand til at gengive, og
hvilke ikke. Det er i alle tilfælde en ufuldkommenhed ved
et sprogværk, når det stotter sig til falske eller i det mind-
ste usikkre citater, selv om en fortsat undersogelse ikke
forandrer det vundne resultat.
I det folgende betegner det store tal siden og det lille
linien i håndskriftet (og da naturligvis ligeledes i den pho-
tolithographerede udgave).
1 Hele denne side er temmelig afbleget. Især kunne
folgende steder siges at være utydelige.
1 af (pergamentet beskadiget) e[) (pergamentet beska-
diget) Selvlyden i ler (.Der har muligvis oprindelig
SMÅBEMÆRKNINGER. 263
Stået l§r — dog neppe) Enden af linien, hvor der må-
ske står en bindestreg (altså fuei-)
2 no i liniens begyndelse Selvlyden i rej) (.Den har
mulig været §)
3 nec — især ne o i oc Tegnet over m
4 ma Tværstregen over i i Pel (foran hvilket ord der
måske har stået et punctum)
5 allra c
6 o eller ø
7 de 1 .G. Tegnet over m
8 Stregen over a .G. [)øve
9 & fpara vi[) fur
10 reit ek & fen (især &)
12 mm 1)It
7
14 m e
15 elucidariu
e 7 t
16 cqr mvrqr
7
17 VU nafne
Fåheden af prikker og især mangelen på bindestreger
og bredetegn på ovenstående side hidrorer sikkert fra
dennes afblegede tilstand (se AnO. 1858 side 54
note 3)
2 1 egi noget utydeligt ^ i ol?l lidt beskadiget (se ej)
1 1), men sikkert
13-14 Overskriften Boc fia Ijeit elucidari' utydelig
14 IC 5 temmelig utydeligt
7 ... "
15 efat) at t)u temmelig utydeligt, især e og {)
16 rk j[)ic til nvt utydeligt; navnlig er c meget usikkert
7
17 Oagift. utydeligt
3ii V i valt halv udraderet; jf. AnO. 1858 side 82 1-4
4 1 Stregen over e i fé utydelig
15 Tegnet over r står i membranen nærmere ved enden
af linien
16 in ser i membranen ikke ud som m
7 4 Et hul i pergamentet gor, at §tlon næsten ser ud
2tj4 SMÅBEMÆRKNINGER.
som etion (.Herved berigtiges ordene 'eller etion'
AnO. 1858 side 56 note 4)
12 16 Prikken over det forste o i ^ollo er tilfældig og
uden betydning
16 6 f i fundrleit ligner ikke f i membranen
22 7 lallar læs iallar
25 4 En bindestreg står ved enden af linien
8 Det forste e i uel{)e lidt utydeligt
9 Ordene vilia fin o ere tydelig adskilte i membranen
26 4 Den forste vocal i le vi do har ikke fået sin fulde
form i aftrykket
38 7 Tegnet over 1 (i ni go) har i membranen væsentlig
samme form, som det over o i samme linie
39 11 I membranen står et punctum efter cftz
42 6 Skråstregen over b o c står i membranen næsten over c
44 6 Membranen har intet punctum (ved enden af linien)
45 7 Den til an horende skråstreg står i membranen over
fortrækket af n
46 16 Den forste skråstreg over linien står i aftrykket lidt
for langt til venstre
17 I membranen forbinder ingen streg o og f i ordet of
47 5 t^ VI er endnu fuldstændigt og fuldkommen tydeligt,
men vil vistnok snart for en del bortsmuldre
10 er (i er o) nu noget beskadiget
48 5 Om on (i on5) gelder det samme, som om {)Vi 47 5
49 5 I t^ fua begynder nu u fu at smuldre hen
11 o (i {)eff6) begynder at smuldre bort
16 Det endnu fuldstændige og fuldkommen tydelige nefc
(i Ivnefc) er nær ved at bortsmuldre
7
17 Af I? ev al la er nu kun \i e samt tegnet over v fuldkom-
men — eller så godt som fuldkommen — ubeskadiget
50 5 f {) (i of t>a>j) — især {) — begynder at smuldre,
men er endnu væsentlig fuldstændigt og aldeles tydeligt
16 t i l)u er i hensmuldrende tilstand, hvorved det fore-
gående )j ef er udsat for at udrives
SMÅBEMÆRKNINGER. 265
17 Af fam er ikke alene f borte (se AnO. 1858 side
74 note 7), men a sidder temmelig lost, og m (skont
endnu aldeles tydeligt) befinder sig i en smuldrende
tilstand
52 4 fe (i fcapar) næsten helt bedækket af en rustplet
7 >j skjules nu for en del af en papirstrimmel
54 13 Nedertrækket på y er længre i membranen, end i
aftrykket
55 5 Det sidste træk af det a, der slutter linien, er noget
forlænget i membranen
8 Over {) i got)f har membranen en til det foregående
o horende skråstreg (jf. AnO. 1858 side 76 le)
9 il?'e læs i^'e
60 15 Membranen har et punctum efter v>jnet
61 6 I membranen har f oventil en boining, der ikke kom-
mer tilsyne i aftrykket
62 17 Måske skal her læses Ørvgleikr for Orvgleikr
63 4 Det sidste bogstav (n) er en smule beskadiget
65 1 Efter fua ses i membranen nogle utydelige træk
3 llife i slutningen af linien er endnu ubeskadiget, men
kan let bortrives
5 For iåg§tte læs iåg^tte (.Den til § horende streg
er i ovrigt anbragt næsten over det forste t)
6 tt beskadiget
14 Et noget utydeligt træk levnet efter er o (i enden af
linien)
66 3 me er endnu fuldkommen tydeligt og sikkert, men vil
vel snart bortsmuldre
7
4 Af I? in er en stor del af I?, en stor del af n, samt
' tilbage
6 Skråstregen over 1 har ikke den rette plads i aftrykket
8 Det forste ei (især 1) noget beskadiget.
Med det ovenstående (fra side 262 linie 29) ville læ-
seren jævnfore udgaven i AnO.
Skrifttrækkene ere grovere og deres omrids mindre
266 SMÅBEMÆRKNINGER.
skarpe i de photolithographiske aftryk, end i mem-
branen.
Enkelte træk — navnlig skråstreger som brede-
eller bindetegn — ere således i membranen fine og
utydelige, medens de ere meget tydelige i aftrykkene.
Til steder, der ikke måtte være trådte rigtigt frem
i enkelte aftryk, uden at sådant er kommet til min
kundskab, kan her naturligvis intet hensyn tages.
IL
(Jf. AnO. 1858 side 171.)
5322 fvst læs fvse (se den photolithographerede udgave,
fortalens sidste side). 5323 dø mas c eller do mas c (?).
54 16 punctum efter lerefa[)er er nu forsvundet og derfor
udeladt i de photolithographiske aftryk. 55 is. 24 65 4 Ma-
gister læs Magister, 5520 ok læs oc. 5523 for isciln-
iwgar synes at burde læses iscilni/igar. 57 10 den ene
prik efter det forste G beroer på en trykfeil. 5723 ^eim
læs [)eiw?. 60 26 t)eir læs ^eir. 62 u er tegnet efter
dioflenow måske intet bindetegn. 63 u seipulus læs
scipulus. 646 punctum (efter sitt) udgår. 659.14 67 24
70 23 y læs v (jf. AnO. 1858 side 54 note 4, samt side
171 rettelsen til 73i2). 67 is bruf) guma læs brul)guma.
6829 maNcvne læs maNkvne. 71 s lifs læs Lifs. 71
den sidste note skal tallet ^ rettes til *. 732 i læs i.
73i9 sva læs svå. 75s i[)eim læs ifeim. naut)svn
læs nau|)syn. 76 15 skal et punctum sættes foran sva.
778 iatn2/ig læs latniwg. 77i6 heir læs l)eir. 7726
t)v«at læs f)i;?at. 783 synes der ikke at stå noget punc-
tum efter petRi^*. 79i2 sonom læs sonowi. 7928 skal
måske læses Ørvgleikr (se ovenfor I 62 17). 8O3 bor
punctummet udgå. 80 is synes membranen efter anauj) at
have et punctum. 81 note 1 læs fta for sta.
Foruden de AnO. 1858 side 51—52 og 81 anfdrte,
har 674 A folgende marginalier. Side 44 langt foran be-
gyndelsen af linie is står et tegn, der noiagtigt ligner den
SMÅBEMÆRKNINGER. 267
sædvanlige forkortelse af er (eller ir), og som synes til-
foiet af den mand, der skrev texten. Side 58 foran linie
10 yderst i margen et kors med brede træk — måske samme
hånd som texten. Side 12 yderste margen foran mellem-
rummet mellem lin. u og 12 står et utydeligt og sikkert ikke
meget gammelt 1). Side 48 i den yderste margen foran
lin. 15 16 en lodret række af omtr. fem, vistnok menings-
lose, tegn, der alle have megen lighed med hverandre, og
hvis kharakter minder stærkt om singalesiske skrifttræk,
især om det singalesiske tegn for tallet 6.
I mine Frumpartar (Kh. 1846) side 100 anforte jeg
nogle exempler på det sjeldne fst og pst for ft og pt,
og tilfoiede, især med hensyn til AM. 67 4 A, at det var
ofte vanskeligt at afgore, om man skulde, læse fft (fst)
eller fft, idet jeg fremhævede den måde, hvorpå ofsto
er skrevet nederst på side 8 i nævnte membran, nemlig som
o fft o, da skriveren her har villet spare sig den uleilighed
at sætte to streger. Hertil kan man foie affteino (= af
s tein om) 206. Der ere imidlertid overveiende grunde for
at antage fft på de andre steder i 674 A at være lige-
frem hvad det ser ud til at være. Dette vil formentlig
fremgå af folgende bemærkninger.
fft for fst er i folge sin natur en abnormitet, en und-
tagelse, og bor ikke uden nodvendighed antages for regel.
Ikke fst, men ft (hvormed fft er identisk), har i det
gotiske grundsprog, hvoraf også oldnordisk har udviklet sig,
været det herskende udtryk for forbindelsen af en labial
muta med en folgende dental ditto (i overensstemmelse med
ht for en guttural muta -j- en dental muta, og med st
for to dentale mutae). Se Schleicher , compendium 1866
side 335 (§ 202).
I overensstemmelse hermed bruges i oldnordisk langt
hyppigere ft (= fft) end fst^ (eller pst), for det sæd-
268 SMÅBEMÆRKNINGER.
vanlige vistnok på de classiske sprogs indflydelse beroende
pt<^>. Exempel på ft i 674 A er: fcriftagaga 568 (jf.
t)urfta 23 15).
Når man nu endvidere ser, at 674 A, oiensynlig både
uden etymologisk og phonetisk grund, viser tilboielighed til
at fordoble f imellem to vocaler (di o ff oli diabolus 28 lo,
ved siden af diofoll diabolus 42 12 og diovoll diabolus
27 12 285 og diovol diabolum 369y^^ så kan man ikke
undre sig over, at denne membran anvender samme for-
dobling imellem en vocal og et folgende t. Det er nem-
lig utvivlsomt, at denne stilling har i oldsproget, ligesom i
nyislandsk o. s. v., almindeligvis fordret en stærk udtale
af f (man jevnfore t. ex. biformen haft med navnemå-
den hafa), hvilken udtale ikke kunde udtrykkes bedre,
end ved ff, da det ind(- og ud)lydende enkelte f i reg-
len betegnede den blode labial-spirans (v).
Endelig må jeg henlede opmærksomheden på det 674 A
26 18 forekommende eTter, hvor skriveren forst, ligesom
ved fcriftagaga, synes at have glemt sin regel, men
derpå at have rettet sig, ved at tilfoie det manglende f.
(') fst og pst bruges, så vidt jeg véd, kun undtagelsesvis
for ft og pt. Heller ikke stemmer en sådan skrive-
måde overens med mig bekendte phænomener i andre
gotiske idiomer, undtagen for så vidt got. haifsts
svarer til oldnord. heifst.
(2) Se Jon Porkelsson 'Blo5 lirHauksbok' osv., 1865, side
xxii-xxiii. Fra classisk indflydelse hidrorer sikkert
også den temmelig hyppige skrivemåde kt (et) for gt.
(^) Den dentale spirans findes ligeledes vilkårlig fordoblet
i fvffafc 3ii. (Jf. blezzoj) 453 — ved siden af
blezon 40 17, osv.)
FAMILIELIVET PA ISLAND
I DEN FØRSTE SAGAPERIODE (iNDTIL 1030.),
SÅLEDES SOM DET FREMTRÆDER I DE HISTORISKE SAGAER.
AF G AND. MAG. KR. KÅL UND.*)
V ed fremstillingen af den nordiske oldtids familieliv er der
meget, der frister til særskilt at behandle tilstanden på
Island fra landets bebyggelse til 1030. Ved at indskrænke
sig til Island får man et område, hvor kulturen har udviklet
sig aldeles ensartet; ved at indskrænke sig til tiden fra
landets bebyggelse til 1030, får man et tidsafsnit, indenfor
hvilket samfundsforholdene har bevaret sig så godt som
uforandrede, og vi har her et rigt Stof, hvorfra oplysninger
kan hentes; denne tid er nemlig sagaens blomstringstid,
over hvilken ingen af Islands betydeligere sagaer skrider
ud. Den efterfølges af en stille og fredelig tid, og da atter,
i det 13de århundrede, store begivenheder tildrager sig og
betydelige, ejendommelig udviklede karakterer fremstår, har
alt fået et andet, mindre oldtidsagtigt præg. — Som det
sés af titlen, tages i den følgende fremstilling ikke hensyn
til de mytisk-heroiske digtninge, være sig i bunden eller
ubunden stil, ligeså lidt til æventyrsagaen, romanen og
helgensagaen. — Af de historiske sagaer, omhandlende be-
givenheder inden 1030, er igen kun de troværdigste benyt-
tede; de der i nogen hojere grad bærer præg af opdigtelse
eller udsmykning derimod forbigåede. Undertiden er til
sammenligning forholdene i Grågås anførte. Til forholdene
*) Med hensyn til afhandhngens form bedes bemærket, at den
oprindelig (i efteråret 1869) under en anden titel og med
nogle forandringer er skrevet som besvarelse af en opgave
ved magisterkonferens i nordisk filologi.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 18
270 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
i Norge tages her ikke hensyn; når en enkelt gang en efter-
retning, fra en ellers begivenheder på Island omhandlende
saga, vedrørende norske forhold anføres — navnlig angående
landnamsmændenes og deres nærmeste forfædres skæbne i
;^'orge — sker det altid med udtrykkelig angivelse af, at
tilfældet er norsk.
FoHnden selve fremstillingen påbegyndes, vil det være
nødvendigt med få ord at omtale Islands særlige bebyggelses-
forhold og samfundsforholdenes deraf følgende udvikling. —
Den første nordbo, der opdagede det da ubeboede Island —
det havde århundredet i forvejen været gæstet af nogle irske
munke — var den svenske, i Danmark bosatte, mand Gar-
dar, der fandt landet 860; opdagelsen sikredes ved flere
rejser af forskellige i årene 860—870; og straks efter be-
gyndte landets bebyggelse, der varede ved i den såkaldte
landnamstid 874—930. At landet i så kort tid kunde blive
fuldt bebygget, skyldtes væsenligt de politiske forhold i
Norge. Her havde Harald Hårfager bemægtiget sig ene-
kongedømmet, slaget i Havrstjord havde tilintetgjort ethvert
håb om at modstå kongen, en mængde af hans uforsonligste
modstandere, navnlig odelsbønder — den dél af folket, der
var mest forbitret over Haralds ny foranstaltninger, at hvilke
navnlig beskatningen af odelsjord forekom dem som en stor
skændsel, der gjorde dem til ufri mænd — besluttede sig
da til at forlade landet. Af disse var det naturligvis igen
de ætstolteste og mægtigste, efterkommerne af de gamle
hovdingeslægter, hvem tilstanden var mest utålelig. De gik
enten lige til Island, eller sværmede i længere tid om som
vikinger mellem de britiske øer og gik derfra til Island,
ofte efter at have optaget keltiske elementer. Bosættelsen
på Island skete oftest i store hobe, idet i reglen enhver
hovding ledsagedes af venner og slægtninge, afhængige og
trælle. Efter ankomsten udsøgtes et passende, oftest ved
naturlige grænser bestemt, stykke land til »landnåm«, hvoraf
mindre dele gaves til følget; noget uddeltes til betroede
FAMILIELIVET pA ISLAND. 271
trælle, andet bortfæstedes, atter andet gaves som fri ejen-
dom til de anseligere ledsagere eller senere ankommende,
men for alle, der modtager, bliver naturligvis følgen storre
eller mindre afhængighed, en afhængighed, der også for de
flestes vedkommende måtte falde naturlig på grund af de
fra Norge medbragte patriarkalske begreber om forholdet
mellem hovdingen og hans undergivne. Snart rejser sig
ved landnamsmandens gård et hov (tempel), til hovet slutter
sig et ting, landnamsmanden bliver gode (tempelforstander)
og tingforstander — værdigheder, der går over til at blive
slægtens fuldstændige ejendom — og kan herske med be-
tydelig myndighed over sine tingmænd, en myndighed, som
endnu forøges ved den vej, som udviklingen af Islands for-
fatning tog. Som hovedpunkter må mærkes : Altingets
indstiftelse c. 930, herredstingenes ordning, fjerdingsretternes
indstiftelse og lovrettens omordning 965, femterdommens ind-
stiftelse 100f>. Af disse bestemmelser er det især de a(
år 965, der styrker godemagten ved at fastslå de privili-
gerede godords tal, samt ved at give ejerne heraf ret til at
udnævne dommerne på herredstingene (vårtingene) og i
tjerdingsretterne , og til selv at tage sæde i den lovgivende
lovrette. — I et land med en sådan forfatning, på et sådant
kulturtrin, uden stærk påvirkning udenfra, er det naturligt,
at traditionen kommer til at dreje sig om hovdingernes for-
hold indbyrdes og til de få mægtige bønder, der kunde måle
sig med dem. De lavere klasser af befolkningen : mindre
formuende uafhængige bønder, fæstere, frigivne, trælle om-
tales kun lejlighedsvis. På grund af skrifternes indhold vil
altså denne fremstilling væsenligt blive en fremstilling af
storbøndernes familieliv, fra hvilket der dog vel med temlig
sikkerhed kan sluttes til de ringere bønders, når man kun
overalt her tænker sig forholdene mindre. De tjenende
klasser af befolkningen vil blive omhandlede under stor-
bøndernes familieliv, da »familie« her tages i betydningen
18*
272 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
»hjon«, altså omfattende hele husstanden: husbond, hustru,
bom, tyende.
Alene et flygtigt blik på de islandske samfundsforhold
endog i en langt senere periode: med bevarelsen af ættens
sammenhold, af de nedarvede æresbegreber og den hele
livsanskuelse — vil bringe til at formode, at den nys ind-
førte kristendom i de 30 år fra 1000—1030 ikke kan have
haft nogen kendelig indvirkning på det islandske familieliv.
Læser man i sagaerne, hvorledes man vel i en fart fik
landet omvendt, idet ofte det hele distrikt fulgte hovdingens
eksempel, og fik hovdingerne til at bygge kirker, idet præ-
sterne lovede kirkebyggeren rum for lige så mange i himlen,
som der var plads til i kirken, men at man ikke kunde
skaffe præster til at holde messer i de nybyggede kirker,
fordi der var så få af dem på Island i den tid, så ser man
let, at folket, i hoj grad overladt til sig selv, i det væsen^
lige måtte bibeholde de gamle anskuelser og de gamle
skikke, hvad der også udtrykkeligt siges mange steder (Eb.
.o4; Fbr. 6.). Kun let par tilfælde — ved dåb og begravelse
— måtte de gamle skikke straks vige for ny.
Idet her ved fremstillingen af familielivet den form
vælges, at belyse den enkeltes stilling i livets forskellige
forhold fra fødselen til graven, skal altså først de umiddel-
bart efter fødselen brugelige skikke omhandles, men herom
findes i de af os benyttede kilder ikke mange oplysninger.
I almindelighed berettes ganske kort: De fik et barn (han
fik et barn med sin kone, hun fik et barn), det blev vand-
øst og fik det eller det navn. Man har antaget, at det
nyfødte barn efter fødselen henlagdes på jorden uden at
røres af nogen af frænderne, indtil faderen havde taget
bestemmelse, om det skulde opfødes eller udsættes: Som
støtte herfor nævnes især Landn. 293. — der i øvrigt om-
handler norske forhold — hvor der fortælles om den senere
landnamsmand Torstejn (Tjaldstæding), en son af hersen
Asgrim i Telemarken, at faderen efter hans fødsel befalede.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 273
at han skulde udbæres; trællen, der skulde grave ham en
grav, hvæssede hakken , men drengen var lagt ned på gul-
vet; da forekom det dem alle, som om drengen kvad dette:
»Bring sonnen til moderen! det er koldt for mig på gulvet;
hvor mon der være sommeligere for drengen end på sin
faders arme; ej skal man hvæsse jærn eller skære græs-
tørven, lad af med det hæslige værk! end skal jeg leve
blandt mennesker«. Men i ovennævnte tilfælde synes det
snarere, at barnet først er blevet henlagt på gulvet, efterat
der på grund af den tagne bestemmelse om udsættelse ikke
længer var nogen opfordring til at bære omsorg for det.
At det har været lovlig tilladt at udsætte sit barn og
således overlade dets skæbne — som oftest den visse død
— til tilfældet, sés af Nj. 106., hvor der berettes, at man
ved kristendommens indførelse måtte indskrænke sig til at
påbyde, at barneudsættelsen skulde ske hemmelig; først
nogle år senere kunde dette hedenskab aldeles afskaffes.
Dog var barneudsættelsen ilde anset. Således siges der
Gunl. 8: Det var tildels sædvane, medens landet var fuld-
stændig hedensk, at de mænd, der vare fattige, men som
havde mange at forsørge, lod deres born udbære; dog syntes
det altid slet handlet. Denne skik omtales også kun få
steder i de her benyttede sagaer. Ifølge Vatsd. 37. lader
Torgrim på Karnså et frillebarn udsætte efter sin kones
tilskyndelse — hans frænde Torstejn Ingemundsson finder
det slet handlet og beslutter at redde det. I Gunl. 3. for-
tælles, at Torstejn Egilssøn på grund af den udlæggelse en
drom, han har haft, har fået, befaler sin hustru at udsætte
det barn, hun i hans fraværelse føder, hvis det er et pige-
barn. Hun finder det uværdig talt af ham og usommelig
handlet af en så rig mand; dog bliver han fast ved sin
beslutning.
Det var naturligt, at beslutningen om et barns udsæt-
telse måtte tilkomme faderen på grund af hans stilling i
familien, således som vi også af ovennævnte eksempler sér.
274 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
men intet i de her benyttede kilder, tyder på, at der har
hersket nogen bestemt skik, ifølge hvilken afgorelsen af
udsættelse er bleven truffet for hvert enkelt barns vedkom-
mende. Det kan vel også paa grund af den almindelige
fordommeise, som barneudsættelse fandt, anses for sandsyn-
ligt, at det hos de bedre stillede er blevet betragtet som
en selvfølge, at det nyfødte barn skulde opfødes, og at som
følge heraf en sådan formel fremgangsmaade, som den oven-
for omtalte, hvis den nogensinde har hersket, er forsvundet
på Island på sagaernes tid.
Fuldbyrdet udsættelse omtales i de her benyttede kilder
kun én gang — det alt omtalte sted Vatsd. 37. — hvor der
berettes, at Torgrim på Karnsås udsatte barn blev reddet
på Torstejn Ingemundssøns foranstaltning. Dennes træl
havde fundet det ved Karnså, hvor det var skjult; da Tor-
stejn og hans broder kom til det, så de, at der havde
været bredt noget over ansigtet; barnet var da næsten dødt.
Her synes der ikke at være truffet nogen foranstaltning til
barnets frælse; snarere synes døden at være fremskyndet
ved det over ansigtet bredte. Derimod omtales ofte barne-
udsættelse i andre — tildels mindre troværdige sagaer —
i reglen som følge af familietvist eller armod, hvor det
synes, som om man har søgt at opholde barnets liv så-
længe som muligt og bevare en vis mulighed for frælse.
Det til udsættelse bestemte barn har forældrene natur-
ligvis undgået at give sig af med; således vil Torstejn
Egilssøns hustru Jofrid efter fødselen ikke tillade kvinderne
at bære det til udsættelse bestemte barn til hende (Gunl. 3.).
Allerede den sædvanlige bemærkning efter et barns
fødsel »det blev vandøst og fik det eller det navn« lader
formode, at disse handlinger udførtes umiddelbart efter fød-
selen — at de foregik samtidig ligger allerede i, at de så
ofte nævnes sammen. Vi sér også af flere steder i sagaerne,
at det har været skik, at barnet umiddelbart efter fødselen
blev forevist faderen, som da straks bestemte navnet. Så-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 275
ledes fortælles der Laxd. 13. ved Olav Pås fødsel: Frillen
(Melkorka) fødte Hoskuld et drengebarn; derpå blev Hosk-
uld kaldt derhen , man viste ham barnet .... og spurgte
ham, hvad drengen skulde hedde ; han befalede, at de skulde
kalde ham Olav, ti kort for var hans morbroder Olav Fejian
død«. Andre eksempler — fra for overflytningen til Island
— haves Vatsd. 7., hvor der berettes, at den norske hov-
ding Torstejn fik en son med sin kone: da drengen var
tødt, blev han båren til sin fader. Torstejn betragtede ham
og sagde »denne dreng skal hedde Ingemund efter sin mor-
fader, og jeg venter ham lykke på grund af hans navn«.
Og Vatsd. 13., hvor der berettes, at der blev født den oven-
nævnte Ingemund — den senere landnamsmand i Vatnsdalen
— en son. Ingemund så på drengen og sagde »denne dreng
har et forstandigt udtryk i sine ojne, og han skal ikke have
sit navn med urette; han skal hedde Torstejn, og jeg for-
moder, at der vil følge lykke med«. Samt lidt længere
nede i kapitlet: de fik en anden søn, denne blev også bragt
til faderen, og han skulde råde for navnet; han så på ham
og sagde »denne dreng sér meget kraftfuld ud og har hvasse
ojne. Heller ikke inauge vil blive hans lige, hvis han lever;
han vil blive vanskelig at omgås med, men trofast mod
venner og frænder, og han vil blive en stor kæmpe, hvis
jeg ellers sér rigtigt; nu er der stærk opfordring til at
mindes vor frænde Jokul, som min fader bad mig om, og
han skal hedde Jokul«.
Vandøsningens betydning har man ingen nærmere op-
lysninger om, heller ikke, hvem der i reglen udførte den.
At den kunde foretages af andre end faderen , sés af Dpi.
25. , hvor Helge Droplaugssøn nævner Ossur som den, der
har vandøst ham, og af hvem han derfor intet har at frygte
under kampen — Ossur dræber dog Helge, da hans svoger
Helge Asbjornssons drab ikke på anden måde kan fore-
bygges. I andre kilder — f. eks. i flere af sagnhistorisk
indhold fortælles der om, hvorledes faderen, idet han giver
I
276 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
sonnen uavn, giver ham en eller anden kostbarhed i »navne-
fæste«. Det har vi intet eksempel på her, men at skikken
har været kendt, kan sluttes afFbr. 37., hvor enken Katla,
idet hun giver skjalden Tormod tilnavnet Kolbrunsskjald —
fordi han havde digtet et lovkvæde om hendes datter Tor-
bjorg Kolbrun — drager en ring af sin finger og skænker
ham den i kvædeion og navnefæste. En anden gave, som
barnet — ligeledes ifølge andre kilder — modtog, rigtignok
på et noget senere stadium, er »tandfæ« , en gave barnet
fik ved den første tands frembrud. Eksempler herpå mangler
også, men at skikken var bekendt, kan sluttes af de ord,
der lægges den irske kongedatter, trælkvinden Melkorka i
munden Laxd. 20. "denne kostbarhed (en guldring) gav min
fader mig i tandfæ«.
Ifølge fremstillingen i de ovennævnte eksempler (Laxd.
13; Vatsd. 7. 13.) skulde man holde det for en selvfølge, at
faderen bestemte barnets navn; men forholdet kan dog
undertiden stille sig anderledes. Således spørger Glum sin
kone Halgerd, der har født en datter, hvad denne skal
hedde; og hun lader hende kalde Torgerd efter sin far-
moder, fordi denne nedstammede fra Sigurd Fåvnesbane
(Nj. 14. med G. V. s rettelser). Ja Torgerd, Tråen Sigfus-
sons kone, sender endogså efter sin sons fødsel bud til sin
moder Halgerd og beder hende vælge, om drengen skal
hedde Glum (Torgerds faders navn), eller Hoskuld (Hal-
gerds faders navn). I de fleste tilfælde får man i denne
henseende ingen oplysning af sagaerne, da det blot hedder
«han (hun) fik navn, blev kaldet«.
De samme navne kommer hyppigt igen i samme æt,
idet man opkaldte efter beromte forfædre, hvorpå adskillige
eksempler er givet i det foregående. Flere af disse steder
egner sig tillige til at vise, hvor tilbøjelig man var til at
opdage og glæde sig ved nedarvede ætstræk hos det spæde
barn, hvorledes man opkaldte barnet efter den frænde, man
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 277
skonnede, det mest vilde komme til at ligne, og antog, at
der med navnet fulgte den tidligere bærers lykke.
Også frænderne selv var det magtpåliggende at blive
opkaldte, forat deres navn ikke skulde uddø. Således beder
den døende røver, jarlesonnen Jokul sin overvinder Torstejn
indstændig om, hvis han, som han håber, får hans søster
tilægte, da at opkalde en af hans efterkommere efter ham
og ikke lade hans navn »ligge nede« (Vatsd. 3.). Vel er
endél af disse eksempler tagne fra en ældre tid — for over-
flytningen til Island — , men der er al grund til at antage,
at den samme opfattelse af opkaldelsen har vedligeholdt sig
i den følgende tid.
Adskillige navne vare sammensatte, så at første led
betegnede en guds — navnlig Tors — navn; sidste led fore-
kommer som oftest tillige som et selvstændigt navn. Men
at forbindelsen mellem de to led skulde være endnu i saga-
tiden så løs, at kun sidste led betragtedes som det egent-
lige navn, tilfojelsen af gudens navn derimod betegnede en
særlig indvielse til denne, kan dog på grund af disse sam-
mensatte navnes store almindelighed neppe antages, uagtet
flere udsagn herom haves i sagaerne, således Eb. 7 : Torolv
og Unn fik en son, som hed Stejn; denne dreng gav Torolv
til Tor, sin ven, og kaldte ham Torstejn. Og Eb. 11 : Tora
fødte et drengebarn, som blev kaldt Grim, da det blev
vandøst; den dreng gav Torstejn (faderen) til Tor og sagde
han skulde være hovgode og kalder ham Torgrim«. Dog
forringes disse udsagns betydning noget ved den ojensynlig
fejlagtige forklaring, der i samme saga gives af navnet Tor-
olv, nemlig i Eb. 3: Hrolv . . . var en inderlig ven af Tor . . .
derfor blev han kaldt Torolv«.
For tydeligheds skyld benævntes man foruden med sit
eget navn tillige som son (eller datter) af sin fader. Under-
tiden sér man mænd benævnte efter moderen , især når
faderen var død for moderen; således siges Vigagl. 10: Tor-
grim . . . blev kaldet Hlivsson, fordi hun levede længere end
278 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Gunstejn (faderen). Og Laxd. 57 : Torgils Ilallasson ....
benævntes efter moderen, fordi hun levede længere end hans
fader. Foruden benævnelser efter forældrene var det over-
ordenlig almindeligt til en mands navn at lægge et tilnavn
hentydende til en indre eller ydre ejendommelighed —
sjælden smigrende — , en eller anden begivenhed eller komisk
situation i vedkommendes liv. Medens det var meget
almindelig i det daglige liv at omtale folk med deres til-
navne, brugtes de, måske netop på grund af deres art og
oprindelse, ikke i tiltale eller ved hojtidelige lejligheder
uden som spot. En undtagelse danner dog enkelte tilnavne,
der endog hos den, hvem de først blev givne, fortrængte
personnavnet; dette var ifølge Eb. 12. tilfælde med navnene
»Snorre« og »Styr«, der oprindelig var blevet tillagte Tor-
grim Torgrimsson og Arngrim Torgrimsson på grund af disse
mænds stridighed og voldsomhed. Kvinder fik naturligvis
på grund af deres mere tilbagetrukne stilling sjældnere til-
navne, dog findes endél sådanne, for yngre kvinders ved-
kommende især hentydende til skonhed, for ældres til trylle-
kyndighed, snaksomhed o. d. 1. Flere findes også benævnte
med tillægget »læge«, da lægekunsten i særdeleshed udøvedes
af kvinder.
Eksempler på kristelig barnedåb findes ikke, men da
vi straks ved kristendommens indførelse sér dåben frem-
hævet som det bestemmende for optagelsen i det kristelige
samfund, og da vi i loven (Grg. I, 3.) finder indskærpet, at
dåben skal ske så snart som muligt og ledsages af navne-
givning, kan der neppe være tvivl om, at dåben straks
efter kristendommens antagelse har indtaget vandøsningens
plads, og den er vel endnu i dette tidsrum på grund af
præstemanglen ofte bleven udført af ulærd mand, således
som vi af Grg. I, 6. sér, at det i nødstilfælde var tilladt;
ifølge loven (smsts.) måtte faderen mindst af alle døbe sit
eget barn, og han skulde da erklære sig skilt fra konen.
— At barneudsættelsen afskafi*edes på Island få år efter
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 279
kristendommens indførelse er allerede omtalt. Om skikkene
sålænge barselsængen varede, findes heller ikke mange op-
lysninger. I Dpi. 8. fortælles, at det dengang var skik at
bringe de kvinder mad, der lå i barselsæng; på hjemveien
fra en rejse til sin moder i en sådan anledning druknede
Droplaug. — Ofte opdroges bornene ikke hjemme, men
gaves til opfostring ud af huset — tildels i en meget tidlig
alder. Således beretter Laxd. 17., at Olav Pås son Haldor
gaves Holmgange-Berse til opfostring ét år gammel. Gud-
run Osvivsdatter opfostrede Bolle Bollessons etårige datter
Herdis (Laxd. 72.). Opfostring omtales i de her benyttede
sagaer så hyppigt, at man kan slutte til skikkens store
almindelighed, i al fald hos de fornemmere familier. Både
i de her benyttede kilder og andetsteds fremhæves ord-
sprogsvis, at den, der fostrer en andens barn, erkender sig
for ringere end denne; således Laxd. 27., hvor Olav På for
at fjerne den uenighed, der hidtil har været mellem ham
og hans halvbroder Torlejk, tilbyder denne at opfostre hans
son Bolle og ved denne lejlighed ytrer: »Altid er den kal-
det ringere mand, der fostrer en andens barn«. Men lige-
som det ikke gælder i dette tilfælde, hvor talemåden åben-
bart kun er anvendt som smiger, således er der mangfoldige
andre tilfælde, hvor faderen, eller en anset slægtning eller
farailieven tilbyder opfostringen, hvoraf det sés, at et sådant
tilbud intet nedværdigende havde ved sig, men i sådanne
tilfælde kun kunde betragtes som et særdeles hæders- eller
venskabs-bevis. Eksempler herpå frembyder bl. a. den store
hovding Torolv Mostreskæg, der opfostrer sin sonneson
Torstejn Halstejnssøn (Eb. 7.), den måske endnu fornemmere
og mægtigere hovding Tord Gelle, der opfostrer sin datter-
datter (Hænsn. IL), den ved visdom og retsindighed udmær-
kede lovkyndige Njål, der opfostrer Torhal, son af Asgrim,
med hvem han er i svogerskab (Nj. 27.), og desforuden Hosk-
uld Tråenssøn og sin svigerson Kåres son Tord (Nj. 110.) —
endvidere det ovennævnte eksempel Laxd. 72. — I Laxd. 50.
k
280 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
tilbyder Torstejn Kuggesson Hrevna for at trøste hende at
opfostre Kjartans son Asgejr. — I mange tilfælde er det
naturligvis ikke let at sé forholdet mellem faderen og foster-
faderen, men såvel den anskuelse, der giver sig tilkende i
ordsproget: »For en fjerdepart slægter man sin fosterfader
på« , som følelsen for egen værdighed måtte bringe til at
vælge sit barns fosterfader med skonsomhed.
At denne ikke altid blev anvendt, så at man sér mange
lidet hæderlige personer som fosterfædre for ansete mænds
bom er dog forklarligt nok. Det at opfostre barn for en,
medførte for fosterfaderen et sikkert håb om udstrakt be-
skyttelse fra barnets faders side — vi se at fosterfædrene
i pågældende tilfælde næsten altid understøttes af barnets
fader, selv om deres færd end dadles nok så meget af ham
— derfor måtte netop folk med slet samvittighed ivrigt
attrå barneopfostring for mægtige mænd. Når de nu tillige
som ofte skete, lovede at tilsikre deres fosterson en betyde-
lig arv etter sig, så kunde fristelsen ofte være vanskelig at
modstå for faderen. Således tilbyder (Hænsn. 2.) den rige,
men ilde ansete Honse-Tore Arngrim gode at opfostre hans
son Helge, og uagtet faderen tinder det altfor uanseligt,
mener han dog, da Tore lover sin fosterson halvdelen af
sit gods, ikke at kunne afslå et så godt tilbud. Ligeledes
tilstår Hoskuld Tord Godde at fostre hans son Olav På, da
Tord tilbyder at gore Olav til sin arving — men moderen
Melkorka er utilfreds og synes, at opfostringen er for langt
under Olavs stand (Laxd. 16.). Både Honse-Tore og Tord
Godde tilbyder opfostringen for at opnå fædrenes beskyttelse,
Honse-Tore tillige for straks i tillid til denne at begå slette
handlinger. Betegnende eksempler på den stærke forpligtelse
man følte til at yde barneopfostreren hjælp, og den tillid
han nærede til bistanden, afgiver Vigagl. 17 — 18., hvor der
berettes om Glums frigivne Halvard, hans son Vigfus foster-
fader: han overdrager V. sit gods; V. kræver af sin fader
beskyttelse for ham, da han anklages for fåretyveri. G.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 281
hjælper ham også, skønt meget nødig og til sin egen van-
hæder. Ligeledes Dpi. 14. i beretningen om Tord på Gejr-
ulvsøre, der fostrede barn for Helge Asbjornsson. Han
opdages i fåretyveri, men vil ingen bod give, ti »han havde
kun liden nytte af at fostre H. A.s barn, hvis han skulde
bøde i en sådan sag«. H. søger også at støtte ham, uagtet
han forgæves har befalet ham at give efter.
Undertiden stillede barnets værge stærke forpligtelser;
således må Ketil fra Mork love sin svigerinde angående sin
tilkommende fosterson, hendes son, Hoskuld: afhjælpe ham,
når han er bleven voksen, at hævne ham, hvis han fældes,
og udstyre ham, når han skal giftes (Nj. 94.).
Oftere (Vigagl. 17; Nj. 9. 39. 125; Hav. 9.) nævnes fri-
givne, frigivnes sønner, tjænestetyende eller andre, der have
ophold i huset, som hornenes fosterforældre — men måske
menes der kun, at de har haft særligt tilsyn med barnet
som lille. At netop mellem denne art af fosterforældre og
fosterbornene det inderligste forhold dannede sig, kan ikke
forundre.
Den andetsteds omtalte skik ved antagelse til opfostring
at knæsætte barn findes der i de her benyttede kilder intet
eksempel på. — Mange eksempler på stor kærlighed mellem
fosterforældre og fosterborn haves; blandt de mest bekendte
kan foruden forholdet mellem Melkorka og hendes amme, der
neppe kunde skildres således, når ikke tilsvarende forhold på
Island var bekendte, nævnes: Olav På og Torgerd, der elsker
deres fosterson Bolle som deres eget barn (Laxd. 27.); selv
efter at Bolle har dræbt Kjartan vedvarer Olavs kærlighed
til ham (Laxd. 50.), men Torgerd fatter stærkt nag til ham,
fordi han har lonnet opfostringen så slet. Njål ytrer (Nj.
112.) ved efterretningen om sin fosterson Hoskuld Tråens-
sons (Hvidenæsgodes) drab, at hellere vilde han have mistet
to af sine sonner; det var den eneste sag han aldrig kunde
tale om uden at græde (dog måske fordi han vidste, hvad
der vilde følge efter). På altinget siger han (Nj. 123.), at
282 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
han elskede Hoskuld mere end sine sonner, og at ved efter-
retningen om hans død tyktes ham hans ojnes sødeste lys
slukt. Torhal Asgrimsson elskede sin fosterfader Njål mere
end sin fader (Nj. 27.); ved efterretningen om at Njål er
indebrændt, gribes han i den grad (opsvulmen — blodstrom
ud af ørene — afmagt), at han selv finder det umandigt,
men håber at kunne hævne det på nogle af mordbrænderne
(Nj. 133.). Da søgsmålet mod disse skal begynde (Nj. 143.),
bliver han blodrød i ansigtet, tårer så store som hagl springe
ham ud af ansigtet; ved efterretningen om at søgsmålet er
tilintetgjort, stikker han hul på bylden på sin fod og farer i
kamp. — Drengen Tord vælger at lade sig indebrænde med
sine bedsteforældre og fosterforældre Njål og Bergtora (Nj.
130.). — Et smukt eksempel på barnlig kærlighed til foster-
faderen giver Gudmund den mægtige, der som lille sidder
og vifter myg fra sin sovende fosterfaders skallede hoved;
da han ved sin broder Ejnars falske råd at bruge sin økse
mod myggene bringes til at såre fosterfaderen, lægger dette
grunden til et langvarigt fjendskab mellem brødrene (Ljosv,
.16.). — Endelig sér vi i Halgerds forhold til Tjostolv (Nj.
11. o. fl.), og i Vigfus Glumssons til Halvard (Vigagl. 17.)
eksempler på hengivenhed for fosterfædre også i tilfælde,
hvor disse ikke fortjænte det.
Ligesom fosterforældre og fosterbørn ofte knyttedes
sammen ved inderlig kærlighed, således var det ofte til-
fælde, at born, der var opfostrede sammen, forenedes ved
et livsvarigt venskab, men den nærmere fremstilling heraf
opsættes bedst til behandlingen af »fostbroderskab«.
At man ikke ganske har savnet lignende bekvemme-
ligheder og adspredelser for born som nutidens, sés af for-
skellige steder i sagaerne. I Laxd. 28. omtales »vugge- ...
Til den treårige Egil Skallegrimsson blev sneglehuse og
andeæg anset som en passende gave (Eg. 31.). I Vigagl. 12.
fortælles der, at da den seksårige Arngrim og den fireårige
Stejnolv en dag legede, bad Stejnolv Arngrim om at låne
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 283
ham sin messinghest, men x\rngrim giver ham den, fordi
det legetøj nu passer bedre for Stejnolv end for ham på
grund af deres alder. I Eb. 40. fremstilles den noget ældre
Kjartan løbende om med en lille økse, der vel også snarest
må betragtes som et legetøj; ligeledes Gudmunds økse (se
ovenfor Ljosv. 16.). Vi ser forøvrigt som det var at vente,
at drenge og piger frit tumle sig imellem hverandre, således
Nj. 8., hvor to drenge og en pige leger sammen på gulvet
hos Tjostolv på Lund og efterligner Mords og Hruts ting-
trætte — samt at de unge efterligner de ældres lege og
idrætter, således Eg. 40., hvor drengene indretter sig en
boldtleg ved siden af de voksnes, og Eb. 40. , hvor drengen
Kjartan rødner sin økse i en falden mands blod.
Det er temlig vanskeligt at finde nogen bestemt alder,
med hvilken i den almindelige bevidsthed barndommen hører
op; men selv om man sætter dens ophør så tidligt som
muligt, nemlig med det 12te år — hvorom mere senere —
så vil man dog allerede inden den tid finde mange eksem-
pler på stor frihed i opdragelsen og selvrådighed, men til-
lige på selvfølelse og tidlig vakt fornuft — navnlig hos
drengen — ti pigens liv i barndommen og den første ung-
dom indtil kærlighedsforholdet indtræder, hører man kun
lidet om.
Blandt de flere exempler på tidlig udviklede bom kan
mærkes den beromte viking og skjald Egil Skallegrimsson,
der 3 år gammel digtede sin første vise og besluttede på
egen hånd at rejse til gilde bag efter den øvrige familie
(Eg. 31.). Om Olav På fortælles der, at han i en alder af
2 år kunde sige alt og løbe ene som born på 4 år (Laxd.
13.). Men selv hvor fremmeligheden ikke udtrykkelig frem-
hæves, forbavses man over den modenhed, der ofte giver
sig tilkende i drengenes tale og optræden. Således siger
den fredløse Grims seksårige søn, da han af en spejder
bliver spurgt, om hans fader var hjemme: »Jeg véd det
ikke, og om jeg vidste det, vilde jeg ikke sige deta. (Dpi.
k
284 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
34.)- Arngriiii godes son Helge, der er til opfostring hos
Honse-Tore , afslører på den frejdigste måde Tores logne,
viser gæstfrihed, hvor Tore er ugæstfri o. s. v. (Hænsn. 5-6).
Ofte kan drengene ikke afholde sig fra at deltage i de
voksnes kamp, således Eg. 88., hvor under en kamp mellem
Torstejn Egilsson og Stejnar deres to lOårige sonner sendes
tilside; men de mødes og kæmper, så at den ene falder,
den anden såres dødelig.
Som eksempel på tidlig udviklet selvfølelse kan også
det tidligere anførte tjæne, at den seksårige Arngrim anser
sig for gammel til legetoj.
På stor selvrådighed mangler der heller ikke, allerede
i en meget tidlig alder, eksempler, skont de navnlig tage
til henimod 12 års alderen. Egil begik således sit første
drab 7 år gammel (Eg. 40.). Udådsmanden Hrollejv praler
af at have rådet sig selv siden 9 års alderen (Vatsd. 91.).
En sådan uafhængig og anmassende optræden af den unge
synes aldrig at være blevet straffet, eller endog blot at
have mishaget, og det er jo også naturligt nok, at glæden
over ethvert tegn på, at drengen vilde udvikle en kæk og
ubojelig karakter, let må have overvundet ærgrelsen over
at han til tider kunde falde besværlig at have at gore med.
Den oprindelige myndighedsalder for drenge begyndte med
det 12te år; således sér vi (Vapnf. 2.) den 12 år gamle
Broddhelge anlægge sag for Skides drab og få Svart dømt
fredløs. -Fra et noget senere tidspunkt berettes der i Eb. 38.,
at det i anledning af den ikke tilbørlig påtalte drabssag
efter Arnkel gode bestemtes, at ingen kvinde, samt ingen
mand under 16 år, måtte påtale en drabssag — hvad der
også stemmer med loven (se således Grg. 1,166-170.). For
den almindelige bevidsthed hørte vistnok også barndommen
op i årene 12 — 16. På den ene side tinder vi nemlig, at
drenge tidt allerede ved 12 års alderen er blevet ansete for
voksne, navnlig efter at have udført en eller anden bedrift,
eller når de var meget tidlig legemlig udviklede. Således
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 285
fortælles det om Egil (Eg. 40.)5 at han tolv år gammel var
så stor og stærk som få mænd, han brydes med sin fader,
dræber hans værkstyrer til hævn, fordi faderen i bersærke-
gang har dræbt en trælkvinde, der havde fostret Egil i hans
barndom, da hun søgte at holde Skallegrim fra at ødelægge
sin egen son i sit raseri — og tiltvinger sig udenlandsrejse
med sin broder Torolv. — Bolle BoUesson beskrives ligeledes
ved 12 års alderen som udmærket ved styrke og forstand
som en voksen, og sagaen lader ham i den alder deltage i
hævnen over sin fader (Laxd. 59.)- — Olav På rider til tings
12 år gammel og vækker almindelig beundring (Laxd. 16.)-
Gunlaug Ormetunge kræver 12 år gammel rejsepenge af sin
fader for at kunne drage udenlands, faderen nægter ham
dem på grund af hans uregerlighed; og da et forsøg på
selv at tage dem mislykkes, forlader han faderens hjem og
drager til Torstejn Egilsson på Borg. Her bliver han be-
tragtet som voksen, ti Torstejn finder det nødvendigt at
tage hojtideligt forbehold, inden han lader fæstemålsprøven
mellem ham og Helga (T.s datter) foregå (Gunl. 4.). —
Torkel Kravia omtales 12 år gammel som stor og stærk,
men som legende med de andre drenge — han dræber
Torkel Silvre, faderens medbejler til godordet, anerkendes
af denne, sendes udenlands og betragtes nu som voksen
(Vatsd. 42— 43.). — Til eksempel på, at forældrene ikke
fandt denne alder for ung til selvstændig optræden, kan
Dpi. 9. tjene, hvor moderen Droplaug ægger sine to sonner,
12 og 13 år gamle, til at hævne en hende tilfojet fornær-
melse — de dræber også ophavsmanden. — Hav. 14. viser
faderen Torbjorns glæde over, at hans to sonner, 12 og 10
år gamle, har dræbt den uretfærdige Ljot. Stedet er tillige
interessant ved drengenes forbitrelse over, at faderen af
Ljot lader sig afkue penge og således formindsker deres
arv, samt ved deres foragtelige omtale af ham , sålænge de
tror, at han af frygt ikke vil give sig af med dem efter
drabet. — Som eksempler på tidlig overtagelse af egen
Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 187U. 19
280 FAMILIELIVET PA ISLAND.
husholdning kan Snorre (16 år gammel, udenlands 14 år
gammel) og Hoskuld (å ungum aldri*)) nævnes, men i det
ene tilfælde skete det med bistand af moderen, i det andet
nævnes udtrykkelig Hoskulds faders mange frænders bistand
(Eb. 15. Laxd. 7.).
På den anden side omtales drenge af denne og endnu
ældre alder ofte som »drenge«. — I Laxd. 64. betragter
Bolle angreb på sonnen Hardbejn, da faderen Helge er
dræbt, som fejg mands værk, åbenbart på grund af Hard-
bejns unge alder, 12 år. — Vigaglum lader den 12 årige
Gudbrand, der er sendt ham som bud, deltage i Kampen
og får ham senere bildt ind, at han — skont »dreng« og
»barn af alder« — har dræbt en af de ypperste faldne
fjender (Vigagl. 22— 23.). — Kjartan på Frodå, der 13—14
år gammel fordriver gengangere, omtales som »drengen
Kjartan«, men kort efter, efter faderens død, optræder han
selvstændigt (Eb. 53. ffg.). — I Hitd. 62. omtales Bjorns
ledsager som en »15 år gammel dreng«.
Som den egentlige ynglingealder ansås vistnok 18 års
alderen; i den alder drog man ofte udenlands, således Olav
På og Gunlaug Ormetunge (Laxd. 28. Gunl. 5.); i den alder
var den håbefulde yngling Olav Håvardsson ved sin død
(Hav. 4.).
I denne alder havde den unge nåt en kraftig legemlig
og åndelig udvikling; nu gjaldt det om at bevare og ud-
danne denne, samt ved sin optræden at vise, at man for-
stod at benytte begge dele på den rette måde. — Hvad nu
først den legemlige udvikling angår, vil det være indlysende,
at det i en tid , hvor kraft og styrke var så hojt anset og
så nødvendig til selvhævdelse, måtte være af storste vigtig-
hed at have et så sundt og kraftfuldt legeme som muligt;
vi sér også, at ynglingen ikke lod nogen lejlighed til dets
uddannelse gå ubenyttet bort. Således dreves på Island
*) I ung alder; kan sædvanlig oversættes: som barn.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 287
med stor iver flere arter af lege, hvor det navnlig var den
mandlige ungdom, der efter legenes natur måtte spille
hovedrollen. — Blandt disse kan især den ofte omtalte
boldtleg (knattleikr) fremhæves, hvortil folk forsamlede sig
langvejs fra og forblev samlede flere uger; at det navnlig
var de yngre mænd, der deltog i legen sés af Eb. 43. Lige-
ledes brydningen (glima) og den ofte blodige hestehidsning
(hestaj)ing. Mærk Glums ord Vigagl. 13., da det kom til
håndgribeligheder mellem hestehidserne: »således ender her
hvert hesteting«). — I Laxd. 33. omtales svomning som
drevet af de unge mænd; og hvilken færdighed man kunde
opnå deri viser Kjartans og Kong Olavs kapsvomning i
Nid; at færdigheden var almindelig, viser de mangfoldige
eksempler på dens benyttelse.
Men vigtigst af alle øvelser måtte dog øvelsen i våben-
brug være; og det gælder vel så godt som om alle, hvad
der siges om den urolige Torgejr Havarssøn (Fbr. 5.), at han
alt »å unga aldri« lærte at dække sig med skjold og bruge
våben. Om den overordentlige færdighed man havde i at
uddele og undgå hug vidner de mangfoldige omstændelige
kampskildringer sagaerne har efterladt os, men fægtningen
var ingen kunst i den forstand vi nu tager ordet, idet alle
hug var tilladte. Det ypperste, man kunde nå til i kamp-
dygtighed og mandige færdigheder overhovedet, kan beskriv-
elsen af Gunnar fra Hlidarende*) (Nj. 19.) give en fore-
stilling om.
Sin styrke og sit mod gjaldt det for ynglingen om at
vise ved farlige foretagender; derfor sér vi også den gamle
Håvard, da enken Torgerd beder ham om hjælp mod hendes
afdøde mand, der går igen, svare: Det er mit råd, at du
beder min son Olav derom; det kunde være passende for
unge mænd at vise således deres mandighed; sligt vilde
*) Den bekendte helt, der i lige grad udmærkede sig ved våben-
færdighed, tapperhed og ædel karakter.
19*
288 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
fordum have tykkets mig gammen« (Hav. 6.). — Sammenlign
Unes opfordring til sonnen Odd om at forhindre Hrollejvs
besøg, der vil forføre datteren Hrodny, ledsaget af de ord:
»Yderligere vovede jeg mig i min ungdom, da jeg stred
mod Kolbejn og vandt sejr, og han er dog hovding og
meget mægtig« (Vatsd. 18.). — Endnu stærkere udtrykkes
det samme i den norske storbonde Ketil Raums ægning af
sin son til at forsøge sig i krigerske foretagender: »Ander-
ledes opføre nu de unge mænd sig, end da jeg var ung; da
higede de efter berommelige foretagender, enten hærtog eller
farlige bedrifter, hvorved de kunde erhværve sig gods og
hæder, men nu vil de unge være hjemmefødninger, sidde
ved madildene og fylde deres bug med mjød og mungåt, og
derfor aftager kækhed og hårdførhed; mit gods og min
hæder har jeg erhværvet mig ved det, at jeg turde vove
mig i fare og hårde enekampe .... Du er nu også kommet
til den alder, at det var tid for dig at prøve hvad lykken
vil unde dig« (Vatsd. 2.). — En ejendommelig art af hård-
førhed sér vi ynglingen Olav Håvardsson i besiddelse af,
så ejendomlig, at man endog mente, at han i den henseende
havde en egen natur, som man betegnede ved at sige »han
havde bjornevarme« , ti hvor koldt det end var, bar han
aldrig flere klæder end ét par bukser og en skjorte stoppet
ned i bukserne (Hav. 2.). — Forresten var den hojeste grad
af hårdførhed ikke noget ejendommeligt for ynglingen, men
fælles for enhver ungdommens og manddommens alder; der-
for er der ingen grund til særlig at omhandle denne sag
her. — For den fornemme og ærgærrige yngling var dog
Island en altfor snever tumleplas; heller ikke kunde her
nogen fuldendt dannelse og verdenskundskab erhværves.
»Uvidende synes en mand, om han ikke har været videre
om end her på Island« , anfører Bolle Bollesson (Lax. 72.)
som grund til sin udenlandsrejse; og mange andre foruden
ham dreves afsted af lyst til »at se andre folks færd«
(Gunl. 4. Laxd. 40.), atter andre rejste for at »besøge for-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 2^:59
nemme frænder« (Laxd. 20.), »få anseelse af fornemme
frænder« (Vigagl. 5.)j for at »vinde anseelse på grund af
sin dygtighed" (Hitd. 4.), efter venners råd »fordi man vilde
findes værdig til hæder udenlands« (Nj. 28.)- — Så hyppigt
omtales udenlandsrejser i den første ungdom, at det næsten
må betragtes som en regel for enhver den af anseligere
stand, der nogenlunde kunde få råd dertil. Anledningen
var ofte bekendtskab med købmænd, der havde overvintret
i huset, således Hitd. 4.; ligeledes Vigagl. 1., hvor køb-
mændene nægter at tage Ejolv Ingjaldsson med uden fade-
rens tilladelse og således lonne denne slet for opholdet. —
At den utålmodige yngling ikke altid forud indhentede
faderens tilladelse, sés også af Laxd. 40. , hvor Kjartan på
egen hånd gor aftale med skibsejeren. Af Laxd. 40. sés
også, at man undertiden drog afsted i hele små flokke, ti
Kjartan ledsagedes af i alt 10 Islændere, som af kærlighed
til ham ikke vilde skilles fra ham.
Fremgangsmåden, når man vilde udenlands, var enten
at købe part (sædvanlig halvdelen) i et skib, hvad der
hyppigst omtales, og hvad der vel også var det anseligste,
eller at betale en vis pris for overrejsen. Tord Kolbejnsson,
der således købte part i et norsk købmandsskib , omtales
endog (Hitd. 6.) som fører deraf (styrima5r). — De allerfleste
skibe, der for mellem Norge og Island, synes at have været
norske.
Oftest gik rejsen til Norge, hvor man ved hjælp af
formående frændskab og bekendtskab søgte at få adgang til
den norske konges hird og ofte blev kongens håndgangne
mand; derfra hyppigt til de danske, svenske og engelske
konger, samt til jarlen over Orknøerne og endnu videre om.
Man deltog i disse fyrsters hærtog, mange gik også på
egen hånd i viking, eller bestod farefulde æventyr for at
beskytte deres gæstevenner, hos hvem de opholdt sig; og
efter nogle års forløb vendte man rig på hæderfuldt er-
hværvede kostbarheder og beroininelse hjem til det mere
\
290 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
ensformige om end ikke mindre blodige liv på Island. At
fraværelsen fra hjemmet adstraktes til en længere årrække
var ikke almindeligt; særegne årsager kunde medføre det for
enkeltes vedkommende; således vilde f. eks. Bjorn Hitdøle-
kappe i lang tid ikke vende tilbage, fordi hans fæstemø
var bleven bortgiftet til en anden. Den sædvanlige tid for
en udenlandsrejse var 3 år, hvilket blandt andet sés af, at
fæstemanden oftere ved sin forestående udenlandsrejse be-
tingede sig, at den til ham bortfæstede kvinde skulde i så
lang tid vente efter ham. — Medens man således søgte
rigdom og berømmelse ved hærfærd udenlands, er det kun
undtagelsesvis, at unge mænd, som fostbrødrene Torgejr og
Tormod, søge lejlighed til bytte og manddomsprøver ved at
strejfe om (med skib og følge, flere somre i træk) fra sted
til sted indenlands — en fremfærd, der, skont velvilligere
skildret i Fostbrødresaga, ikke er synderlig forskellig fra de
ransmænds, der ellers, f. eks. i Eb. 57— 59, 60 — 62, skildres
afgjort fordoramende og som i en ganske anden grad stående
udenfor samfundet.
En forbindelse, som bedst kan omtales her, er »fost-
broderskabet« , ti den ene art af dette måtte ifølge sagens
natur hyppigst stiftes i ungdommen, den anden, om end af
en tidligere oprindelse, kom som oftest i denne alder til
sin fuldeste udvikling. Den beromteste art af fostbroder-
skab, det, der blev sluttet under iagttagelse af visse skikke
med visse gensidige forpligtelser, bærer dette navn kun i
uegenlig forstand; oprindelig maa »fostbrødre« betegne
mænd, der er kommet i forhold til hinanden som brødre
ved at opfostres sammen. Enten kunde nu den ene af
disse være fosterfaderens eget barn, eller begge være tagne
til opfostring af den samme; hyppigst vil man finde, at
denne art af fostbrødre tillige var frænder på grund af den
almindelige skik at give en slægtning sit barn i opfostring.
I betydningen »opfostrede sammen som bom« finder vi ud-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 291
trykket hyppigst brugt*). Ofte kan det ifølge udtryksmåden
være vanskeligt at afgjøre, om der foruden sammenopfostringen
er sluttet et særligt forstbroderskab**). Vi har kun få
afgjort sikre eksempler på »indgået« fostbroderskab; den
eneste udførlige beskrivelse af et sådant, indgået mellem
ynglinge findes Fbr. 5 — 6: Torgejr Havars son og Tormod
Bessesson voksede op hver på sin faders gård i Isefjord;
de blev tidligt venner, ti de var af lige sind. Tidligt anede
det dem, at de vilde blive våbenbidte . . . derfor tog de den
beslutning med fast aftale, at den af dem, der levede længst,
skulde hævne den anden. Der havde hersket den skik (den
nævnes som en hedenskabets gnist) blandt beromte mænd,
som aflagde dette løfte, at de skulde gå under 3 jord-
strimler, og det var deres ed. Dette udførtes på den måde,
at man skulde løsne 3 lange græstørv fra jorden; deres
ender skulde alle være faste i jorden, men løkkerne skulde
løftes op, så at man kunde gå under dem. Dette udførte
Torgejr og Tormod ved deres faste aftale«.
Samme art af fostbroderskab, men indgået af 4 tildels
gifte og bosatte mænd, brødrene Torkel og Gisle, deres
fælles svoger Torgrim samt Gisles svoger Vestejn for at
bestyrke deres indbyrdes enighed og venskab, da folk drog
*) Således sandsynligvis, når Kjartan og Bolle (Laxd, 33.) næV-
nes som fostbrødre. I denne betydning endvidere om Arngrim
og Stejnolv (Vigagl. 12. og 20.).
'*) Således, naar det Fbr. 71. hedder: Tordis... havd'e en son,
som hed Ejolv ; Torgejr hed hans frænde ; ham havde Tordis
opfedt og fostret... »De Ejolv og Torgejr var fostbrødre
og mellem dem herskede inderligt venskab.« Ligeledes Eb. 12:
» Snorre opfostredes hos Torbrand i Alvtefjord , han havde
5 sønner ... de var alle Snorre Torgrimssons fostbrødre.«
Samt Vatsd. 7 : »Ingjald tager Ingemund Torstejnsson til op-
fostring . . . Grim og Hromund hed Ingjalds sSnner, de var
håbefulde mænd og blev Ingemunds fostbrødre.« — Under-
tiden er efterretningen så kort, at man af den grund må
lade sagen uafgjort, som f. eks., når det Nj. 26. hedder:
Gauk Trandilsson var Asgrim Ellidagrimss5ns fostbroder.«
292 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
varigheden deraf i tvivl, med samme forpligtelse, nemlig at
hævne hverandre, men med noget afvigende skikke, beskrives
Gisl. 11: En græstørv løsnedes med begge ender faste i
jorden, under den sattes et »målaspjot« *), så langt, at en
mand kunde med sin hånd nå til døllenaglen. De fire
gik derunder, lod deres blod løbe sammen i jorden under
græstørven og rørte blodet og mulden sammen; derpå faldt
de på knæ, svor den ed, at hver skal hævne den anden
som sin broder, og kalder guderne til vidne.« — Indgåelsen
af fostbroderskabet i det sidst omtalte tilfælde forstyrredes
nu rigtignok tildels ved, at Torgrim i det sidste ojeblik, da
de alle skulde give hinanden hånden, gjorde vanskeligheder,
så intet fostbroderskab blev indgået af ham med Vestejn
og Gisle; men for de øvrige må det vel være anset som
gældende, da Vestejn (Gisl. 21.) omtaler Torkel som »svara-
br65ir« — et navn, der oftere bruges om de ved forpligtende
eder forbundne fostbrødre; således også af Tormod om
Torgejr (Fbr. 77.). — Ingemund Torstejnsson kalder vikingen
Sæmund, som han har indgået venskab med efter en hidsig
kamp, for fostbroder (Vatsd. 8.), uden at man hører noget
om, på hvad måde dette er sluttet.
Hvor inderligt det bånd var, der sammenknyttede fost-
brødrene — af hvad art forbindelsen end var — oplyses af
mange steder i sagaerne, således Vatsd. 14., hvor Grim til-
byder hovdingen Ingemund, der er ankommet til Island,
vinteropbold med hele sit følge og opfordrer ham til at
tage af hans jorder og gods hvad han ønsker; — men ofte
indirekte, idet just de fostbroderskaber er mest omtalte,
hvor det unaturlige indtraf, at den ene fostbroder dræbte
den anden. Dog er disse steder ikke de mindst bevisende,
således, når man for at forklare bruddet, har måttet tilskrive
det overnaturlige årsager. Dette er tilfælde både Vigagl. 4.
*) et ord af omtyistet betydning; måske snarest: et spyd med
tværjærn.
FAMILIELIVET pA ISLAND. 293
Og Fbr. 71., hvor den uenighed, der senere opstår mellem
fostbrødrene Arngrim & Stejnolv og Ejolv & Torgejr, og
som i begge tilfælde ender med drab, tilskrives en forbitret
gammel kones onde spådomme. — Hvor unaturligt det syn-
tes at kunne dræbe sin fostbroder, ses også af ytringen
Nj. 26 om fostbrødrene Asgrim og Gauk : »Det gik ilde til
mellem dem, ti Asgrim dræbte Gauk,« samt af Nj. 140., hvor
Hjalte Toroddsson lader Asgrim dette høre og denne svarer:
»Få lader en høre det gode, når han véd det onde, men
det vil mange sige, at jeg ikke dræbte Gauk, førend jeg var
nødt dertil.«
Med hvilken troskab man opfyldte forpligtelsen til at
hævne sin fostbroder, sés af Tormods og Torgejrs liv; ti
uagtet fostbrødrene skilles i anledning af Torgejrs spørgs-
mål til Tormod: »Hvem af dem han tror der vilde sejre,
hvis de forsøgte sig indbyrdes,« da Tormod finder, at dette
indeholder en udfordring (Fbr. 24.), så forfølger han dog
Torgejrs drabsmand til Gronland og fuldbyrder hævnen dér
(Fbr. 77. 80. ffg.).
I Hitd. 58 træffer y en aftale mellem Bjorn Hitdøle-
kappe og Torstejn Kuggesson, der vel blot er en nyere form
for fostbroderskab. Bjorn foreslår nemlig, da hver af dem
har endél udestående med folk, at den af dem, der lever
længst, skal hævne den anden, men Torstejn foreslår, at
man skal lade sig noje med at opnå selvdomme eller fred-
løshedsstraf som mere stemmende med kristendommens for-
dringer. De beslutte med fast aftale, at hver af dem skal
hævne den anden eller anlægge sag efter ham, som om de
var sambårne brødre.
Men også ofte træffer man, uden at der mældes om
nogen særlig indgået forpligtelse, et venskab så trofast, som
noget fostbroderskab kunde være; man behøver blot at
minde om Gunnar og Njål, Arinbjorn og Egil — ja Inge-
mund Torstejnssons venner Ejvind og Gaut mente ikke en-
gang at burde overleve ham. Ved efterretningen om Inge-
294 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
munds død siger Ejvind Sørkve til sin fosterson: »Gå og
sig min ven Gaut, hvad jeg foretager mig, og sligt tror jeg
også er hans pligt.« Derpå lod han sig falde på et saks-
sværd og døde. Da Gaut erfarede dette, sagde han: »Det
sømmer sig ikke for Ingemunds venner at leve længer, jeg
skal efterligne min ven Ejvinds brave færd« og stødte sig
et saksværd i brystet og dræbte sig (Vatsd. 23.). — Flere
steder, navnlig i æventyrsagaer, berettes der om mænd, der
i ungdommen tilbragte livet i unaturlig dorskhed liggende i
asken ved ilden (en sådan kaldtes »kolbitr« : kulbider),
men som senere pludselig viste sig som mænd af stor kraft.
Herpå kendes intet eksempel i de her benyttede sagaer, ti
man kan neppe hertil regne Glum, om han end i opvæksten
var sent udviklet og sløv; hans optræden i hans morfaders,
hersen Vigfus', hal, der bragte folk dér til at anse ham for
fjollet (et »fol« og »livitr«), må nærmest anses som for-
stillelse.
Som alt omtalt har vi kun få efterretninger om den
unge piges sysler og daglige liv. At hun har deltaget i
den indre husgærning, samt synii^, vævning o. s. v. kan
man på forhånd antage, da vi sé den gifte kone have fær-
dighed i sligt. — Lejlighedsvis omtales en ung pige gående
ud at sé til sine lærreder (Ljosv. 5.), en anden som del-
tagende i sæterlivet (Hænsn. 18.); af tilfældige ytringer i
sagaerne ser vi, at de med frihed har kunnet færdes om-
kring, de mødte ved badene (Laxd. 33.), deltog i alle slags
sammenkomster: gilder (Nj.34.), tingforsamlinger (Nj.2.), lege
(Vatsd.37.), besøgte skibene med deres frænder(Laxd.44.)o.s.v.
At de deltog i de almindelige huslige adspredelser, såsom
tavlspil, sés af Gunl. 4.; dog var det vel neppe sædvanligt,
at yngling og pige spillede sammen, på grund af den mistro
enhver fortroligere tilnærmelse betragtedes med af værgerne.
— At det på Island har været skik, at mand og kvinde ved
gæstebudene sad sammen eller drak sammen, således som
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 295
det oftere berettes at være sket i Norge (Eg. 7. 48. Vigagl.4.),
kendes intet eksempel på.
De islandske kvinder synes at have været tidlig udvik-
lede; af de oftere omtalte tidlige giftermål kan vel i og for
sig intet sluttes på grund af giftermålets betragtning som
en blot og bar retshandling, men beretninger, som Nj. 34.,
om den 14årige Torgerd Glumsdatter, der ved sin skonhed
opflammer Tråen Sigfusson til straks under gildet at for-
skyde sin kone og begære hende til ægte, er oplysende;
ligeledes beskrivelsen af den 15årige Gudrun (Laxd. 32.). —
Når den fuldtudviklede unge mand begyndte at komme til
ro, og når forresten intet var til hinder, var den naturlige
tid til at indgå et giftermål forhånden. Hyppigt indledede
da en eller anden af hans nærmeste og anseligste frænder
sagen ved at opfordre ham til at gifte sig, udpege ham et
passende parti og tilbyde ham at bringe sagen i orden, et
tilbud, som han i almindelighed med glæde modtog, ofte
med tilfojelse af, at sligt havde han hidindtil ikke tænkt
på, men at han vilde følge hans anvisning, hvorpå han slog
sig til ro indtil bortfæstningen hos pigens værge, vel ofte
uden at finde det nødvendigt forud at gore sig bekendt med
sin tilkommendes udseende. Således råder Njål aldeles for
sine sonner Skarphedins og Helges, samt for sin tosterson
Hoskulds giftermål; ligeledes skaffer han Hogne Gunnarsson
en kone (Nj. 25. 26. 98. 81.). — Hoskuld foreslår og afgor
sin broder Hruts giftermål (Nj. 2.). — Efter Hoskulds op-
fordring og anvisning søger sonnen Olav På sig sin kone,
efter Unn den dybriges sonnesonnen Olav Fejian (Laxd. 22. 7.).
— Ofte var politiske hensyn den fornemste eller eneste
bevæggrund til et giftermål, idet det attråede svogerskab
antoges at kunne styrke vedkommendes stilling. Således
gifter Tord Gelle sin frænke Torhild med Torgrim Kjallaks-
son for at få et forlig i stand mellem Kjalleklingerne og
Torsnæsingerne (Eb. 10.). — Torkel Trevil frir egenmægtig
for Hersteju Blundketilsson hos Gunnar Hlivsson til hans
296 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
datter for således at sikre Herstejn Gunnars hjælp ved et
forestående søgsmål (Hænsn. 10.)-
Også når ynglingen af egen drift beslutter sig til gifter-
mål, er det den samme rent forretningsmæssige betragtnings-
måde, der gor sig gældende — det gælder om at finde et
i alle henseender passende parti d. v. s. en pige af anséu
og velhavende familie, selv legemlig og åndelig vel udstyret.
Således har Hoskuld Dale-Kolsson hørt tale om en pige,
der forener alle disse betingelser, Jorun Bjorns datter, der
gik for det bedste parti i alle Vestfjordene — han rejser
derop, frir og får ja (Laxd. 9.). — Snorre gode fæster af
Styr hans datter Asdis efter en dags uafbrudte samtale,
åbenbart af rent politisk indhold (Eb. 28.)- — En lille til-
nærmelse hen imod et erotisk forhold kunde indtræde, når
ynglingen inden afgorelsen ved fæstemålet søgte lejlighed
til en samtale for således at lære pigen at kende. Således
taler Kjartan ved en ofFenlig sammenkomst dagen igjennem
med Hrevna og overbeviser sig derved om, at hun både er
dygtig og forstandig, hvorpå han næste morgen frir hos
faderen (Laxd. 45.). — Olav På besejrer ved en samtale
med Torgerd Egilsdatter på selve fæstemålsdagen al den
uvilje hun fra begyndelsen nærede mod partiet (Laxd. 23.). —
Men storre spillerum fik erotiken sjelden. En på nojere
bekendtskab grundet gensidig tilbojelighed forinden fæste-
målet hørte til de store undtagelser. Alt hvad der lignede
det, som med et moderne udtryk kunde kaldes en længere
fortsat »goren cour« , satte pigens fader eller værge i stor
uro og bragte ham straks til at tro, at vedkommende vilde
forføre hende. Således, da Ingolv Ingemundsson efter på
et høstting at have gjort bekendtskab med Ottars datter
Valgerd jævnlig besøger hende, beder faderen ham ikke for-
føre hende; han vil hellere gifte hende med ham (Vatsd.37.).
— Da den unge Olav Håvardsson hyppig kommer til Lau-
gabol for at besøge husbestyrersken Sigrid, og da der op-
står gensidig tilbøjelighed hos dem, tror man straks, at han
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 297
forfører hende (Hav. 2.). — Da Styr mærker, at bersærken
Halle, der opholder sig hos ham, har begyndt at give sig i
tale med hans datter, beder han ham ikke gore sig den
skam og sorg at forføre hans datter (Eb. 28.)- — Da Tor-
mod begynder hyppigt at komme til Ogur og længe at
sidde og tale med Tordis, går der det rygte, at han vil
forføre hende (Fbr. 30.).
Hvor ilde en sådan giftermålsindledning, der let vakte
folks omtale, var anset, sés også af, at fædrene fandt til-
strækkelig anledning til at afslå et forresten i alle hen-
seender passende parti, når de unges forhold på grund af
ynglingens gentagne besøg var kommet i folkemunde. —
Således afslår Gudmund den mægtige Sorle Broddhelgesson
sin datter, fordi han ofte har talt med hende, medens han
var i besøg hos faderen, og senere, efterat hun var ført til
farbroderen Ejnar på Tværå, har fortsat sine besøg dér;
først ved en list og ved andres mellemkomst lykkes det at
få Gudmund til at give efter (Ljosv. 5.).
Undertiden sér man dog de unges forhold betragtet
med venligere ojne; således udvikler Gunlaugs og Helgas
kærlighed sig uforstyrret (Gunl. 4.) dog må mærkes hans
unge alder og halvvejs opfostring på Borg. — Kjartans og
Gudruns samtaler begunstiges af fædrene (Laxd. 39.). —
Bjorn Hitdølekappe har ofte besøgt Oddny, og de elsker
hinanden inderlig, inden han fæster hende (Hitd. 4 — 5.).
Nogen grund synes også fædrene at have haft til
deres uvilje mod et fortroligt forhold inden fæstemålet, når
man sér, hvor sjælden der udviklede sig giftermål deraf;
selv om der kommer et fæstemål istand, viser det sig gærne,
at frierne er nogle urolige hoveder, der først skal sé sig
om i fremmede lande, og så ikke kan passe den fastsatte
bryllupstid og derfor går glip af bruden; således Bjorn Hit-
dølekappe og Gunlaug, mærkes kan også Kjartans og Gud-
runs forhold; og i mange tilfælde er den yngling, der aller-
ivrigst søger en ung piges underholdning, en letsindig, der
298 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
blot vil fordrive kedsomheden, men ingenlunde har lyst til
at gifte sig. Således tager Ingolv Ingemundsson intet hen-
syn til Ottars ytring, at han gærne vilde gifte sin datter
med ham (Vatsd. 37.). Tormod Kolbruneskjald opfordres
ligeledes af Grima til at fri til hendes datter, og svarer,
at han ingen hellere kunde ønske sig til kone, men han har
ingen lyst til at gifte sig (Fbr. 30.).
Endnu værre end hyppige besøg lader kærlighedsviser
(mansongsvisur) at være blevet optagne; idetmindste tinder
vi at loven (Grågås A. M. vigslot)i c. 106.) bestemmer skov-
gang derfor, men det er ikke let at se forholdet i sagaerne,
da vi kun har få eksempler. — Efter at være opfordret af
Ottar til at holde op med sine besøg digter Ingolv nogle
kærlighedsviser om Valgerd og kvad dem siden. Ottar er
hojlig utilfreds, kræver pengebod af broderen Torstejn eller
tilladelse til at sagsøge Ingolv til lovens straf. Torstejn
fraråder ham det, men indrommer, at han efter loven kan
gore det. Dommens afsigelse forhindres ved vold (Vatsd. 37.).
Derimod kvæder Tormod Kolbruneskjald sine kærlig-
hedsviser til stor glæde for alle kvinderne hos Katla i Ar-
nardal; og det lovkvæde han først digter om Katlas datter
Torbjorg Kolbrun, men senere vender til pris for Grimas
datter Tordis, vækker deres hojeste gensidige misundelse
(Fbr. 37—40.).
Under betragtningen af de ovenfor omtalte forhold,
hvor fædrenes ængstelse for forførelse kommer frem, må
kvindernes passive stilling i boj grad forbavse. Der er
aldrig tale om at bebrejde dem noget eller opfordre dem
til at afvise den påtrængende; end ikke når frieren, som
f. eks. Hrollejv (Vatsd. 18.), forud til faderen har pralet af,
at han vilde gore hans datter til frille, ser man, at familien
advarer datteren, eller at hun på nogen måde søger at af-
værge hans besøg eller samtaler. — At kvindernes mod-
standskraft ikke ansås for stor, ses af Nj. 72., hvor Mord
som en blot og bar politisk plan foreslår, at Torgejr Otkels-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 299
son skal forføre Gunnars frænke Ormhild alene for at vække
Gunnars vrede. — Alene mod forføreren vendte man sig
og søgte at stanse hans besøg; hvis opfordringer ikke hjalp,
søgte man at rydde ham af vejen (Eb.28. Vatsd.37. Fbr.31.)
eller anlagde lejermålssag imod ham, hvad kvindens frænder
havde ret til (og »sekr um konumål*) er et udtryk, der
ofte forekommer i sagaerne), for således at hævne den
skændsel han bragte over huset. Kun sjelden var man så
overbærende som Lejdolv Kappe, der, da Une Gardarsson**)
efterat have opholdt sig en vinter hos ham flygter bort,
fordi han har gjort hans datter frugtsommelig, sætter efter
ham og tvinger ham til at vende tilbage, fordi han vil have,
at Une skal gifte sig med kvinden, bosætte sig og arve ham.
Først da Une flygter påny, dræber han ham (Landn.246.)- —
Med en vis ro synes også Starkad på Trihyrning at have
taget sagen, ti husfruen indskrænker sig til at laste en
nordmand, der er gæst dér, fordi han ikke følger husbonden
i kamp til gengæld, fordi datteren har ladet sig forføre af
ham (Nj.61.).
Derimod synes en forførelse ikke at være blevet be-
tragtet som en skam for forføreren; kun voldtægt eller med
vold forbunden forførelse omtales med forbitrelse; således
Torbjorn, der røvede folks døtre eller frænker, beholdt dem
hos sig nogen tid og derpå sendte dem hjem (Hav. 1.), eller
Vidarssonnerne Solmund og Soksolv, der udmærkede sig
ved stor voldsomhed i løsagtighedssager; Solmund vil så-
ledes føre en bondedatter, han har forført, med magt bort
fra hjemmet. Stedet kan også mærkes på grund af kvindens
ejendommelige passive stilling (Ljosv. 1.).
Som det vil være indlysende af det foregående, var
ynglingens stilling ved indgåelse af giftermål aldeles selv-
stændig; vel lod han sig ofte lede af faders og frænders
råd, eller lod dem aldeles afgore sagen, men det var kun
*) DOmt for løsagtighedsforseelse.
*) En son af Islands første opdager.
300 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
fordi han betragtede det hele som en forretning de måtte
have mere forstand på. — Ganske anderledes var derimod
pigens stilling. Ifølge loven*) havde værgen ret til at
tvinge hende til ægteskab, og på sagaernes tid træffer vi
samme forhold. Det regelmæssige var upåtvivlelig, at faderen
bortgiftede sin datter uadspurgt, således som det af adskil-
lige af de ovenanførte og en stor mængde andre eksempler
vil sés; når han i virkeligheden lod afgørelsen bero på
hendes egen vilje, var det vel enten i erkendelsen af hendes
stolte og ubøjelige karakter, eller på grund af særdeles
agtelse og kærlighed. Således ytrer Egil (Laxd. 23.) ved
Olavs frieri til Torgerd — der omtaler sig selv som faderens
mest elskede barn og hvis snilde adfærd for at forhindre
faderens selvmord i anledning af sønnen Bodvars død vi
kender fra Eg. 81. — at han er gunstig stemt for sagen,
men at han vil tale derom med sin datter, »ti ingen skal
få hende uden hendes vilje«. I Nj. 10. ytrer Halgerd til sin
fader ved efterretningen om sin børtfæstelse til Torvald
Osvivssøn: »Nu har jeg erfaret, hvad jeg længe har frygtet,
at du ikke elskede mig så meget, som du altid har sagt,
siden du ikke fandt det værd at omtale denne sag for mig«.
— Til Hildegun Starkads datter — der beskrives som en
mandig kvinde og særdeles smuk, så kunstfærdig at få kvinder
var hendes lige, men særdeles grum øg hårdsindet, dog
brav i sin opførsel, når alt føjede sig vel — siger farbroderen
Flose (Nj. 98.) ved Hoskuld Tråensøns frieri, at, »når hun
ikke vil gifte sig med Hoskuld, er det mere end grund nok,
til at han heller ikke vil indlade sig på partiet.« — Også
Joruns mening bliver hørt, inden faderen bortgifter hende
(Laxd. 9.). Men alle disse tilfælde står dog som undtagelser
') Her og i det følgende er oplysningerne om forholdene an-
gående fæstemål, ægteskab og skilsmisse ifølge Grågås hen-
tede fra: V. Finsen, Fremstilling af den islandske Familieret
efter Grågås An O 1849—50.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 301
overfor den almindelige regel: ingen adsporgen eller en ren
formel.
Man skulde nu let tro, at følgen af denne ufribed var
en stor mængde ulykkelige ægteskaber; det synes dog ikke
så, og grunden bertil var vel — foruden konens stilling i
ægteskabet — væsenlig den, at pigen ikke gik til et sådant
af faderen anordnet ægteskab med krænkelse og fortvivlelse,
men nødvendigvis ifølge tidens anskuelse måtte betragte
denne art af bortgiftelse som en sag, der var ganske i sin
orden. De ulykkelige ægteskaber stammer navnlig fra
kvindens misfornojelse over ikke at have fået et passende
parti, d. v. s. en mand, der i stand, samt i legemlige og
og åndelige vilkår, stod i rang med hende. I sådanne til-
fælde var det næsten altid bejlerens formue, der havde
stukket faderen i ojnene og bragt ham til at overse manglen
af de øvrige betingelser, hvorfor det er en hyppig klage
hos den utilfredse kone, at hun er bortgiftet for penges
skyld (»gefin til fjår«)*).
For romantisk kærlighed var der, som man af alt det
ovenanførte vil sé , ikke nogen stor plads i det islandske
samfundsliv, som følge deraf får den heller ingen hyppig
omtale i sagaerne; Gunlaugs saga står ene med sin be-
skrivelse af Gonlaugs og Helgas kærlighed — Helgas død
— sin hele erotiske duft — sine ordsprog: »lengi man fat
er ungr getr« og »eigi leyna augu, ef ann kona manni«. —
Bjorn Hitdølekappes saga, der også handler om sang og
kærlighed, om kvindens hentærelse efter den elskedes død,
men hvor Oddny efter fæstemandens formodede død ægter
Tord, lever lykkeligt med ham og får 8 børn, har allerede
en temlig forskellig karakter. — Her bor måske også nævnes
Sigrid, der forsvinder efter elskeren Olavs drab (Hav. 4.).
*) Eksempler herpå frembyder Tord Goddes og Vigdis' ægte-
skab (Laxd. 11. ffg.), Gudruns og Torvald HaldorssOns (Laxd.34.),
Halgerd og Torvald Osvissons (Nj. 9.) o. fl.
Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870. 20
302 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Ligeledes Torodd Oddsson, der træffer Jotrid, Gunnar Hlivs-
sons datter, i hendes sætertelt, frir hos faderen, men får nej,
og først senere, efter med besvær at have bragt forsoning til-
veje mellem fader og tilkommende svigerfader, opnår partiet. —
Dog kan det ikke noksom fremhæves, at sagaerne, hvor lejlighed
gives, med stor sandhed og tinhed forstår at skildre kvinden
netop som elskerinde; således kan, foruden de alt omtalte,
fremhæves, i Laxd.: Gudrun, kongedatteren Ingebjorg, Hrevna.
En særegen stilling med hensyn til giftermål indtog
enken, idet hun efter sagaerne havde ret til selv at tage
bestemmelse angående sit giftermål. Flere gange forekommer
udtryk som »[Hun] havde at give svar, da hun var enke,«
eller «[Hun] er enke og har selv svar for sig« (Laxd. 7. 43.).
Virkelig har vi også eksempel på, at denne ret er blevet
benyttet i sin fulde udstrækning; således gifter Droplaug
sig med Halstejn imod sin son Helges vilje (Dpi. IL), men
i almindelighed rådførte enken sig med sine frænder inden
afgørelsen, hvad der vistnok ansås for det sømmeligste og
regelmæssige. — Sidder enken fri og uafhængig på sin gård
med unge sønner som de nærmeste frænder, er hendes vilje
naturligvis forholdsvis mest afgørende. Således sér vi
Gudrun, da Snorre frir til hende på Torkel Ejolvssons
vegne, vel henskyde sagen til sine sønner, men det mærkes
dog, at hun selv har ret til at tage bestemmelsen (Laxd. 68.).
Det samme er tilfælde Vall. L, hvor Torve frir hos sønnerne
til moderen, Sigmunds enke — de henviser til moderen —
hun til dem.
Opholder derimod enken sig hos faderen eller en af
frænderne, bliver afhængigheden naturligvis storre. Således
ytrer vel Osviv, da Bolle frir hos ham til hans datter
enken Gudrun, at hun selv har at svare for sig, men han
blander sig dog stærkt i frieriet øg bevirker, at hun egent-
lig mod sin vilje gifter sig med Bolle (Laxd. 43.). — Ja
Snorre, hos hvem søsteren, enken Turid, opholder sig, og
hos hvem Torodd Skatkøbende frir til hende, afgør endog,
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 303
såvidt man kan sé, sagen på egen hånd, som det kunde
være en pige han bortgiftede (Eb. 29.)- — I^a Glum (N. 13.)
og Gunnar (Nj. 33.) vil fri til enken Halgerd, henvender
vedkommende sig til faderen Hoskuld. Efter at have aftalt
betingelserne beslutter de, at disse skal meddeles Halgerd,
at giftermålet skal bero på hendes vilje, og at hun selv
skal bortfæste sig, hvad lovsigemanden erklærer for ret,
uden at det dog udtrykkeligt siges, at det er ifølge sin
stilling som enke, at hun har denne ret*).
Ifølge Grågås ansås fraskilt kone med hensyn til gifter-
målsforhold som enke. At hun har haft samme forret som
denne, sés også afNj.25., hvor Unn gifter sig med Valgard,
uden at rådsporge nogen af sine frænder.
Enkers og fraskilte koners frihed i omgang med mænd
sés af Nj. 33., hvor Halgerd på tinget stanser Gunnar, der
aldeles ikke kender hende, tiltaler ham og beder ham for-
tælle sig om sine rejser; ligeledes af Laxd. 35. , hvor den
fraskilte kone Gudrun følges til tings af Tord Ingunnsson,
hvem hun opfordrer til skilsmisse fra konen, der går i mand-
folkebukser.
I det foregående er der udviklet, hvorledes giftermålet
betragtedes fra et aldeles forretningsmæssigt standpunkt;
nu skal de nærmere omstændigheder ved dets indgåelse,
hvorom navnlig Njåls saga meddeler mange oplysninger,
fremstilles. — Når den unge mand havde udset sig en
brud, drog han til hendes fader eller nærmeste frænde for
med ham at afslutte fæstemålet, en handling, der ifølge
Grågås var en nødvendig forudsætning for ethvert retsgyldigt
ægteskab, og som vi heller ingensinde ser forsomt i sagaerne.
Han ledsagedes af sin fader eller en af sine frænder eller
venner, ofte også tillige af et storre følge. Således samler
*) Halgerd bortfæster ligeledes sin datter Torgerd, dog rigtignok
først efter at den egentlige forhandling er afgjort med
Hdskuld (Nj. 34.).
20*
304 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Glum Og Torariu folk til sig og red 10 sammen til Hoskulds-
stad, da Glum vil fri til Halgerd (Nj. 13.). — Njål opfordrede
folk til ledsagelse, da han skulde fri til Hildegun Starkads-
datter på Hoskulds vegne; med ham drog Sigfussonnerne,
Njålssonnerne og Kåre Solmundsson (Nj. 98.) — lUuge rider
selvtolvte til Borg, da han skal fri for sin son til Helga
(Gunl. 5.). — Og at det måtte være magtpåliggende at have
følge med, er jo rimeligt nok, både tor at kunne gore et
anseligt indtryk, og navnlig på grund af de vidnefaste af-
taler, der skulde træffes. Når det af enkelte steder i sag-
aerne kan se ud, som om frieren ganske ene røgtede sit
frieri, så er det vistnok fordi fæstemålsakten på vedkommede
sted kun er berørt, ikke omstændelig beskreven, således
Eb. 28, Nj. 34, Hav. 4. — Enten kunde nu frieren selv tale
sin sag, således som måske i de to sidst anførte eksempler,
eller som vi sé det Nj. 34., hvor Tråen Sigfusson står op
under gildet og begærer Torgerd Glumsdatter til ægte —
eller, hvad der var langt det almindeligste, en af hans led-
sagere førte ordet for ham. Således sér vi Hoskuld føre
ordet for sin son Olav På (Laxd. 23.), lHuge Svarte for sin
son Gunlaug (Gunl. 5.), Njål for sin fosterson Hoskuld (Nj.98.),
Hoskuld for sin broder Hrut (Nj. 2.), Torarin Ragebroder for
sin broder Glum (Nj. 13.), Skule for sin frænde Bjorn (Hitd.5.).
Giftermålet betragtedes som et køb, hvorved fæstemanden
for en vis sum købte sin brud af hendes værge ; ved fæste-
målet blev den nærmere aftale og den forpligtende over-
enskomst angående denne handel trufne. Benævnelser som
»køb« eller »handel« træffes mangfoldige steder i sagaerne.
Således Nj. 150., hvor nordmanden Ejolv, der står i frieri til
en islandsk bondedatter, fortæller Flose »alt om sin og
bondens handel (kaup),« og Flose lover at lægge et godt
ord ind, »såat der kunde blive handlet«. Følgen af Floses
bistand var, »at handlen blev sluttet imellem dem«. I
Nj. 2. siger Hoskuld til Mord: »Jeg vil foreslå dig en handel,
Hrut vil være din svigerson og købe din datter.« I Hav. 4.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 305
siges om Torbjorn og Gest, der er kommet overens om be-
stemmelserne for et giftermål, at »de handle (kaupa) ifølge
denne aftale«. Da Glum frir til enken Halgerd omtales
fæstemålsoverenskomsten som »kaupmåli« c: købekontrakt,
og således nævner hun den selv (Nj. 13.).
Ifølge Grågås var intet ægteskab retsgyldigt, når bruden
ikke var købt med »mund«, isl. mundr, o: den sum, som
fæstemanden betalte til brudens værge, men som tilfaldt
hende efter ægteskabets indgåelse, og til gengæld for hvilken
der sædvanlig betaltes en medgift (heimanfylgja) af brudens
frænder. — En sådan »mund« nævnes også ofte ved fæste-
målet (Hitd. 5, Nj. 7.) — foruden at det jo må være den,
der har foranlediget udtrykket kaup --- fæstehandling — , men
mange steder omtales ikke den økonomiske overenskomst
omstændelig nok til at man kan få indblik i sagen. Ved
Hilderidssonnernes aivekrav Eg. 9., hvor jo rigtignok norske
forhold omhandles, tilbyder den ene af dem Hårek sig at
ville bevise, at deres moder var købt med »mund«, hvad
der altså betragtes som en betingelse for arvekravets gyl-
dighed. Under fæstemålsforhandlinderne afgjordes også ægte-
fællernes formuesforhold i det hele, om der skulde være
formuefællesskab, og i så tilfælde, af hvad art; i det al-
mindelige (legale) fællesskab ejede*) manden to tredjedele
at den fælles formue, konen én tredjedel, men andre forhold
kunde også indtræde, hyppigt vedtog man »helmingar félag«
fællesskab, så at hver af ægtefolkene ejede en lige dél af
formuen. Således bestemmes der i Laxd. 34. ved Torvald
Haldorssons og Gudruns fæstemål, at (»udrun skal eje
hælvten af alt, hvad enten deres samliv varede kort eller
længe , hvorfor hun også ved deres skilsmisse får halvdelen
af alt godset, så at hendes formue nu er storre end for.
Denne fæstemålsoverenskomst indeholder desuden flere andre
bestemmelser, der giver konen en overordenlig rådighed
*) Ifølge Grågås.
306 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
over mandens formue. INj.19. bestemmes der, efterat Hal-
gerds gods er vurderet og Glura har lagt ligeså meget der
imod, at der skal være ligeligt formuefællesskab. —I Nj.2.,
hvor fæstemålet mellem Hrut og Unn går for sig, bestemmes
der, at Unn skal have 60 hundreder, som skal forøges med
en tredjedel af den af ægtefolkene under deres samliv er-
hværvede formue; men hvis de får arvinger, skal der være
»helmingar félag« mellem dem.
Når frieren ikke selv var tilstrækkelig velstående, måtte
frænderne udstyre ham, så at han kunde frembyde et pas-
sende parti. Således udstyrer Hoskuld Hrut både med
jorder, gårde og et købmandsskib (Nj. 2.). — Njål lover at
»lægge penge til, så at det kan synes sommeligt,« hvis
Hoskuld kan opnå partiet*) (Nj. 98.).
Desuden vedtoges ved fæstemålet efter omstændighederne
mangehånde andre bestemmelser. Således bortfæster Gest
(Hav. 4.) sin søster til Torbjorn Tjodreksson på det vilkår,
atTorbjorn skal holde op med sine voldsomheder; sker det
ikke, er Gest berettiget til at gore skilsmisse. Da Torbjorn
ikke holder overenskomsten , fuldbyrder Gest skilsmissen
(Hav. 7.). — I Hitd. 5. bestemmes det, fordi Bjorn har be-
sluttet sig til udenlandsrejse, at Oddny skal være ham
fæstet i Sår; også det fjerde år skal hun vente, hvis Bjørn
er indenlands, men ikke kan komme at fuldbyrde gifter-
målet; Bjørn kunde også sende mænd til Island at ordne
sagen påny, hvis han ikke selv kunde komme. — I Nj.2.
sér vi, at fæstemålsoverenskomsten mellem Mord og Hrut
forandres*, da uventede efterretninger tvinger ham til at
rejse til Norge, og det bestemmes nu, at Unn skal være
ham fæstet i 3 år. — I Gunl. 5. bestemmes det, fordi Gun-
laug har besluttet at rejse udenlands, at Helga skal vente
efter ham i 3 år; hun skal være hans »løftekviude (heit-
kona)«, men ikke hans »fæstekvinde (festarkona)« ; faderen
skal være løst fra enhver overenskomst, hvis han ikke
*) Hildegun Starkadsdatter,
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. B07
kommer tilbage til den tid, eller hvis hans (Gunlaugs)
sindsbeskaflPeuhed ikke behager ham. — Det er ikke let at
sé, hvori torskellen mellem »heitkona« og »festarkona« har
bestået, ti også. en »festarkona« må åbenbart, sum også
Grågås viser, være løst fra sin forpligtelse, når fæstemanden
ikke overholder overenskomsten; og den anden betingelse
»hvis hans sindsbeskafFenhed ikke behager ham« synesikke
at kunne have nogen betydning med hensyn' til distinktionen.
At 3 år regnedes for den korteste tid, der kunde medgå
til et ophold i Norge, når man enten havde forretninger,
eller skulde se sig om, viser sig også af Laxd.40. , hvor
Kjartan ved sin forestående udenlandsrejse beder Gudrun
vente på sig i tre år. Kun når sådanne overordenlige for-
hindringer stillede sig i vejen for bryllupsdagens bestem-
melse, betingede man sig, at pigen skulde »sitja i festum«*)
en vis tid; ellers bestemtes tid og sted for brylluppet
straks. — Af Grågås sér vi, at, når intet andet udtrykkelig
bestemtes, skulde brylluppet holdes i løbet af de første 12
måneder fra fæstemålet af, og i sagaerne sér vi det også
altid holdt indenfor dette tidsrum; oftest med langt kortere
frist. Den sædvanligste årstid var vistnok høsten eller
vinterens begyndelse (Eksempler: Eb. 28, Laxd. 7. 34. 43,
Gunl. 9.). — Mords og Torkatlas bryllup skulde holdes med
14 dages frist (Nj.65.), Herstejn Blundketilssons og Turid
Gunnarsdatters med en uges frist (Hænsn. 12.), Torgrims og
Tordis' straks efter fæstemålet (Gisl. 10.); Tråen Sigfussons
og Torgerds holdtes endog i umiddelbar forbindelse med
fæstemålet, da han friede ved moderens bryllup (Nj. 34.)-
Hyppigst stod brylluppet hos brudens fader; således
Laxd. 23. 35, Nj. 2. 65, Gunl. 9. Af den måde Bolles og
Gudruns fæstemål og bryllup omtales på Laxd. 33. , synes
det, som oiu det var en selvfølge, at brylluppet skulde stå
hos brudens fader: Fæstemålet gik for sig og brylluppet
') Være bunden ved trolovelse.
IJ08 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
blev bestemt til vinternattetiden . . . Bolle er hjemme til
han skal møde til brylluppet . . . Gildet på Lauge (Gudruns
faders gård) var prægtigt«. — Herstejns og Turids bryllup
står efter faderens ønske hos Tord Gelle, hans svoger og
brudens fosterfader (Hænsn. 11.). — Da enken Gudrun skal
giftes med Torkel Ejolvsson, ønsker deres fælles gode ven
Snorre Gode at holde brylluppet, men Gudrun vil selv af-
holde det, da hun hverken vil ulejlige sin tilkommende
mand eller andre hermed (Laxd. 68.).
Undertiden stod brylluppet hos brudgommens fader;
således Kjartans og Hrevnas bryllup (Laxd. 45.), hvor sagen
omtales, som om denne anordning var noget usædvanligt,
nemlig: »Ikke vilde Kjartan finde sig i, at brylluppet stod
andetsteds end på Hjardarholt.« At det var en indrømmelse
af brudens slægtninge, er både udtrykt her og endnu stær-
kere i Laxd. 23., hvor meningen vel må være: »Da gjorde
man Laksdølerne en indrommelse på grund af deres an-
seelse, ti man førte dem bruden hjem« (om Olav Pås og
Torgerds bryllup, der stod på Hjardarholt). — Hoskulds
bryllup med Jorun stod på hans egen gård Hoskuldsstad
(Laxd. 9.). — Olav Fejlans giftermål stod hos hans far-
moder Unn den dybrige på Hvamm, hvor han var opdraget
(Laxd. 7.) — Arnor Rødkinds bryllup stod hos hans søskende-
'barn Glum (Vigagl. 11.). — Om Hoskuld finder vi, at han
straks ved Halgerds første giftermål og endnu stærkere ved
de senere fremhæver hendes fejl, og samme adfærd har vel
mangen en hæderlig fader brugt, da det måtte være ham
magtpåliggende også i sådanne tilfælde at slutte en svigløs
handel.
Alle disse forhandlinger blev som sagt ført mellem
brudens fader og frierens talsmand; frieren selv sad hos og
blandede sig først mod slutningen i deres tale for også at
give sit bifald tilkende. Var alt afgjort, tæstede han sig
pigen af hendes værge — de særlige tilfælde undtagne,
hvor hun fæstede sig selv. Måden, på hvilken det skete
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 309
(ved håndslag, i vidners overværelse) sés blandt andet af
Gunl. 5., hvor Gunlaug gor prøve på fæstehandlingen.
Med hensyn til fæsteinålet kan bemærkes, at når Tord
(Hitd. 9.) ved tilbagekomsten til Island fortæller (lognagtigt)
Bjorns fæstemø Oddny, at Bjorn har givet ham partiet, hvis
han ikke selv kommer, så kan meningen ikke være, at Tord
påstår at have ret til giftermål med Oddny på grund af at
hendes fæstemand Bjorn har skænket ham hende, men kun
at der i disse ord skal ligge en anbefaling fra Bjorn, hvad
der også fremgår af at Tord senere bejler til Oddny hos
hendes frænder, der her som sædvanligt afgor giftermålet.
(Hitd. 11.).
Nogen anden sommelig forbindelse forud for bryllupet,
end fæstemål, kendtes ikke; når således Tordis Grimas
datter og Torbjorg Katlas datter omtales som Tormods
«unnostor') *) (Fbr. 40.), er det vistnok en temlig tvetydig
betegnelse, ligesom "hjalskona« **) brugt om Tova Torkels-
datter i forhold til Helge Droplaugsson (Dpi. 19.)
Tiden mellem fæstemålet og brylluppet gik vistnok i
almindelighed hen uden gensidige besøg mellem fæstemand
og brud; lejlighedsvis underrettes vi en og anden gang af
sagaerne om at det forholdt sig således, som når det om
Hoskuld hedder: Han rider nu (efter fæstemålet) bort og
hjem til sin gård, og er nu hjemme til dette gæstebud
(brylluppet) skulde være« (Laxd. 9.). Eller når det hedder
efter fæstemålet: Alt er nu stille til folk rider til bryl-
luppet« (Nj. 13.). Ligeledes sés det af den måde hvorpå
brylluppet næsten altid omtales umiddelbart efter fæstemålet
uden mellemliggende begivenheder, i al fald uden at man
nogensinde hører noget om fæstemandens besøg. Og så-
danne var der da heller ingen grund til at vente efter den
opfattelse vi har set gore sig gældende ved indgåelsen af
ægteskab.
*) Kærester. **) Veninde.
310 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Grågås opstiller tre hovedbetingelser for retsgyldigt
ægteskab: Fæstemål, brudekøbssum og bryllup; og for et
lovmæssigt bryllup navnlig det, at brudeparret går i samme
sæng, hvilket som det synes, skulde ske i vidners over-
værelse. En sådan åbenlys bestigelse af brudesængen om-
tales dog ikke i de her benyttede sagaer, selv ikke i de
udførlige beskrivelser af det i anledning af brylluppet holdte
bryllupsgilde, der flere steder haves; heller ikke andre skikke
henhørende til ægteskabets indstiftelse omtales. Bryllups-
gildet, der krævede stor bekostning og lang forberedelse,
holdtes flere dage igennem for de i talrig mængde ind-
budne — dog mangler i de her benyttede! kilder udtrykkelig
angivelse af gildets længde; andetsteds fra véd vi, at det
kunde vare en uge eller længere. — Hvad enten brylluppet
skulde stå i brudens eller brudgommens hjem, foretoges der
indbydelser såvel fra den tilrejsende parts, som fra værtens
side. For den tilrejsende gjaldt det tillige om at møde
med et anseligt og veludrustet følge, hvorfor denne — være
sig brudgom eller brud — foretog rejsen ledsaget af de
indbudne, der måtte vælges med skonsomhed, både hvad
stand og udseende angik. Det følgende vil bekræfte dette
for begge parters vedkommende. — I Nj. 10. fortælles der,
at Hoskuld red ud for at byde folk til sin datter Halgerds
bryllup med Torvald; også Torvald og hans fader Osviv
indbød folk; der blev indbudt ikke færre end hundrede. —
Da Glum skulde drage til sir bryllup med Halgerd, samlede
han og hans broder mange folk og fik et udvalgt følge; på
Hoskuldsstad (Halgerds hjem) var også mange folk samlede
(Nj. 14.). — Da Hrut skal holde bryllup med Unn, drager
han og hans broder afsted 60 mand stærke; på Rangå-
voldene (Unns hjem) samlede sig også en mængde indbudne
(Nj. 6.). — Da Torkel Ejolvsson skal holde bryllup med
Gudrun, drager han og Snorre afsted med omtrent 60 mand,
det var et meget udvalgt følge, ti de fleste var i farvede
klæder; Gudrun havde indbudt omtrent 100 (Laxd. 68.). —
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 311
Da Hoskuld skal giftes med Joruu Bjornsdatter, drager
Bjorn til gildet med et smukt følge, Hoskuld har også ind-
budt mange, både venner og frænder (Laxd. 9.). — Da
Olav På skulde giftes med Torgerd Egilsdatter, drog Egil og
hans son Torstejn til Hoskuldsstad og med dem bruden og
et udvalgt følge fra herredet (Laxd. 23.). — Til Kjartans
bryllup med Hrevna kommer Hrevnas familie med i alt 60
mand, Kjartan og hans havde også mange folk samlede
(Laxd. 45.). — Gunnar red om og indbød folk fra herredet
til sit bryllup med Halgerd; Hoskuld og Hrut og med dem
bruden kom også ledsagede af et stort følge (Nj. 33.).
I reglen indbød man vistnok folk fra sit eget herred;
ved meget storartede bryllupper som Unn den dybriges for
hendes sonneson Olav Fejian fremhæves, at man vide om lod
indbyde ansete mænd fra andre bygdelag.
Antallet af de indbudte gæster kan man også danne
sig et begreb om af de anførte eksempler; dog må det
erindres, at disse bryllupper hørte til de mest storartede,
og at antallet af gæster omtales, som var det usædvanlig stort.
For anordningen af deltagerne i bryllupsgildet synes
der at have hersket en bestemt regel, således at brudgom-
men sad i hoj sædet på den fornemste af de to langbænke
med de af ham indbudte på begge sider af sig, brudens
nærmeste frænde i højsædet på den ringere bænk med sine
indbudte på begge sider, bruden midt på tværbænken med
kvinderne til begge sider. Således siges der Laxd. 68 — 69:
Torkel (brudgommen) og Snorre besatte den fornemmere
bænk, de af Gudrun indbudte den anden » og noget senere
a Gudrun sad inde på tværbænken og kvinderne hos hende
og de havde lin på hovedet, og såsnart hun sér, hvad der
er på færde, stiger hun ned af brudebænken. » — hvor
altså «brudbekkr» betegner det samme der ellers nævnes
«t)verpallr." — I Vatsd. 44., hvor Torvald Torgilssons
bryllup med Sigrid Klakke-Orms datter beskrives, siges:
Orm sad i hojsædet på den ringere side og hans mænd.« —
312 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Oftere siges blot, at brudens frænder indtog den ene bænk,
brudgommen den anden, eller omvendt, uden at man kan
sé, hvilken af dem der har været den fornemste, således
Hænsn. 12., Nj. 14. 34. —
Om brudens dragt vides ikke meget; det eneste sted i disse
kilder, hvor «'lin» brugt som kvindeprydelse ved et bryllup er
omtalt, er Laxd. 69., men der synes denne hovedbedækning
fælles for alle de tilstedeværende kvinder, og ikke ejendommelig
for bruden. — Værten var det navnlig magtpåliggende, at
ansete mænd skulde hædre festen med deres nærværelse
(Vatsd. 32., Nj. 10.); undertiden indrommedes hojsæderne til
sådanne; således sér vi af Vatsd. 32., at det ved Torgrim på
Borgs bryllup var bestemt, at Finboge skulde sidde i hojsædet
lige overfor Torstejn Ingeniundsson. Ligeledes sad ved Torstejn
værkstyrers bryllup Gudmund den mægtige i hojsædet og Tore
Helgesson lige overfor ham; disses hustruer sad på hver sin
side af bruden, der sad midt på tværbænken (Ljosv. 13.).
I Gunl. 11., hvor der berettes om Sverting Havr-
Bjornsons og Hungerds bryllup, der holdtes hos brudens
frænde Torkel på Skånø, fortælles, at den af Torkel ind-
budte storbonde lUuge med sine sonner fik plads i hojsædet;
lige overfor ham i det andet hojsæde sad hovdingen Torstejn
Egilsson med sin svoger Ravn og brudgommens følge.
Havde således end hver af hoveddeltagerne i et bryllup
sin bestemte plads, stod der tilbage at anvise enhver af de
øvrige gæster sin plads, et arbejde, der kunde falde vanske-
ligt nok, da de her, som ved andre gilder, skulde ordnes
efter anseelse — pladserne aftog nemlig i godhed, jo længere
afstanden fra hojsæderne var, således at pladserne nærmest
doren, der fandtes i den ene ende af stuen, ansås for de
ringeste. Undertiden sér vi en velsindet mand komme
værten til hjælp, som da Tore fra Holt (Nj. 34.) vilde sidde
yderst af de anselige mænd »ti da var enhver tilfreds, hvor
han sad«. Af samme sted (Nj. 34.) sér vi også, at flere af
de gifte koner blandt gæsterne (således her Torhild skjald-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 3l3
kvinde og Bergtora Skarphedinsdatter) hjalp til med at
sørge for gæsternes opvartning.
Hovedforlystelsen ved et sådant gæstebud var drik,
eller, om man vil, den ved drikken fremkaldte munterhed.
Således opfordrer Unn den dybrige ved sin bortgang fra
gildet gæsterne til at more sig hver efter sin lyst, men mun-
gåt skulde fornoje almuen; efter hendes bortgang drak folk
aftenen igennem til sovetid (Laxd. 7.). — Hyppigt fore-
kommer udtryk som »drekka |)eir veizluna ok ferr hon vel
fram«*) (Nj. 6.), eller: Og sad nu hver mand i sit rum og
de drak og var glade. (Nj. 34.). — Undertiden oplivedes
festen ved fortælling, som når Kjartan glæder sine gæster
ved at fortælle om sine rejser (Laxd. 45.); eller ved digt-
ning, som da Olav På indviede sit prægtige ildhus (opholds-
værelse) med sin datters bryllup med nordmanden Gejrmund
Gny, ved hvilken lejlighed Ulv Uggesson fremførte sit kvæde
»hiisdråpa« om Olav Hoskuldsson (På) og de begivenheder,
der var afbildede på panelet, og taget (Laxd. 29.).
At den store sammenstrommen at mennesker kunde give
anledning til forhandlinger, er let tænkeligt. Saaledes fride
under Hravns og Helgas bryllup Sverting Havr-Bjornsson til
Hungerd Toroddsdatter (Gunl. 11.).
At også, hvad vi vilde kalde »skandaler« og alle hånde
rivninger blandt gæsterne kunde indtræffe, sés af Torhild
skjaldkvindes spottevers til manden, da han ved Gunnars
og Halgerds bryllup så formeget på den unge Torgerd
Glumsdatter og hans ojeblikkelig påfølgende skilsmisse fra
hende — hendes bortjagning — hans frieri og giftermål med
Torgerd (Nj. 34.), samt af Jokul Ingemundssons og Bergs
trætte ved Torgrim på Borgs bryllup, der ender med at alle
Ingemundssonnerne tager bort (Vatsd. 32.).
Af ejendommelige skikke ved bryllupsgilder berettes
der Hænsn. 12. om en løfteaflægning. Da ved Herstejn
*) De drak nu gildet og det løb vel af.
314 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Blundketilssons bryllup hos Tord Gelle bordene var fremsatte
og alle komne til sæde, gik brudgommen Herstejn frem og hen,
hvor en sten stod; han trådte med den ene Fod op på stenen og
aflagde det løfte inden førstkommende altings slutning at skulle
have fuld fredløshed eller selvdomme over Arngrim gode, der
havde været med til at indebrænde hans fader; derpå satte
han sig igen i sit sæde. Dernæst sprane hans svigerfader
Gunnar Hlivsson frem og aflagde et lignende løfte med hen-
syn til en anden mand, samt opfordrer sin svoger Tord Gelle
til at gore ligeså, hvad der dog ikke frugter.
En sådan løfteaflægning omtales også i andre kilder
som stedfindende ved andre arter af gæstebud, sædvanlig i
forbindelse med bragebægrets drikning.
At brud og brudgom gav hinanden gaver ved indgåelsen
af fæstemålet omtales ikke. Den i andre kilder omtalte
skik, at manden dagen efter brylluppet skulde give konen
den såkaldte bænkegave (morgengave, linfæ) omtales i de her
benyttede kilder kun Laxd. 43. 45: Den norske kongedatter
Ingebjorg giver Kjartan et guldindvirket hovedklæde (motr)
med opfordring til ham om at give Gudrun den »at bekkjar-
gjof« ; da han ikke bliver gift med Gudrun, men med Hrevna
giver han under brylluppet hende hovedklædet »at linfé«.
Ved brylluppets ophør gav den, der afholdt brylluppet
i reglen de anseteste gæster gaver, ligesom det var skik
efter andre store gæstebud eller besøg. Således giver Olaf
Fejian ved bryllupsgildets ophør rige gaver til de betyde-
ligste mænd (Laxd. 7.). — Efter Hoskulds bryllup (Laxd. 9.)
drager endogså alle hjem med sommelige gaver, hvad der
dog vel ikke skal tages bogstavelig. — Ligeledes giver Olav På
alle stormændene gaver (Laxd. 29.); Kjartan stormændene
gaver (Laxd. 45.); Gunnar mange mænd gaver (Nj. 34.). —
Brudgommen Torkel Ejolvsson giver alle de fornemme mænd
kostbare gaver ved afskeden, skont Gudrun har afholdt
bryllupsgildet (Laxd. 69.). - Hoskuld sporger ved slutningen
af Torvaids og Halgerds bryllup sin broder Hrut om han skal
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 3*1 5
give nogle gaver, men da det aner Hrut, — der har gennem-
skuet Halgerds karakter — at hans broder vil få lejlighed nok
til at øde sit gods for hende (nemlig som bøder for hendes
slette gærninger), råder han ham til at lade være (Nj. lO.)«
Vi véd af loven, at ethvert ægteskab, hvor pigen ikke
blev bortgivet efter sine frænders råd , på lovlig vis ved
fæstemål, brudekøb o. s. v. var ugyldigt; det blev betragtet
som frillelevnet, hornene vare altså ikke arveberettigede. —
Sådanne ægteskaber finder vi oftere omtalt, hvor skue-
pladsen er Norge. — I Eg. 7. ffg. fortælles om lender-
manden Bjorgolv, der tvinger Hogne på Leka til at lade ham
holde »løsebryllup« med hans datter; han købte hende for
en øre guld og gik i seng med hende. Bornene får ingen
arv, skont de påstår, at moderen er købt med »mund«. —
I Eg. 32. fortælles der om herseætlingen Bjorn Brynjolvsson,
at han bortførte Tore herses søster Tora Ladhånd, da hendes
broder havde givet ham afslag, og holdt bryllup med hende;
senere kommer det til en forsoning mellem Bjorn og Tore,
der udreder Toras gods; ikke desmindre påstås senere
(Eg. 57.), at Bjorns og Toras datter Asgerd ikke er arve-
berettiget »ti hendes moder blev hærtaget og derefter taget
til frille, men ikke efter hendes frænders råd, og ført fra
land til land.« Modparten mener at kunne omstyrte påstanden
ved at bevise, at der i forliget mellem Tore og Bjorn blev
fastsat, at Asgerd skulde ledes til arv efter sin fader Bjorn. —
Om Ketil Trym fortælles det (Landn. 243. — Dpi. 4. 5.),
at han udenlands købte den hærtagne syderøiske jarledatter
Arnejd. Ketil tilbyder hende at føre hende til hendes frænder
med en stor sum penge hun havde fundet, men hun vælger
at følge med ham til Island; her holder han bryllup med
hende. Dette ægteskab må vel egentlig strengt taget også
betragtes som ugyldigt, skont man ikke hører noget derom. —
Ellers omtales ugyldige ægteskaber ikke i de her benyttede
kilder. De stedlige forhold på Island var også af den natur,
at en af pigens frænder forsmået bejler vanskelig kunde finde
31% FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
noget sted, hvorhen han kunde bortføre hende og håbe at
være i sikkerhed tor slægtens hævn — og det samme
gjaldt naturligvis i mange tilfælde i Norge. — Så måtte
de forsmåede friere nojes med at give deres sorg og
vrede luft på anden måde — Da 01 ve Hnuve fik afslag på
jarledatteren Solvejg den fagre, slog han sig fra hærtog og
digtede mange kærlighedssange (Eg. 1. norske forh.). — En
bondeson fik afslag på Torfins datter; han gjorde forgæves
forsøg på at forføre hende; da vilde han riste elskovs-
runer for hende, men han forstod det ikke og ristede af
en fejltagelse sygdomsruner (Eg. 75 ff'g,)*). — Da Oddny
af faderen Une nægtes den slette og tryllekyndige Hrollejv,
truer denne med at gore datteren til frille og begynder straks
sine besøg hos hende; da hendes broder vil stanse dem,
dræber han ham (Vatsd. 18.). — Hroar Tungegodes søster-
son Tjorve frir til Astrid Mannvitsbrekka, men hendes brødre
nægter ham hende og giver hende til Tore Ketilsson. Da
tegnede Tjorve deres billeder på vandhusets væg, og hver
aften, når Uroar og han gik til vandhuset, spyttede han i
ansigtet på Tores billede, men kyssede hendes. Da Hroar
skrabede disse billeder bort, skar Tjorve dem på sit kniv-
skaft og kvad en vise, hvori han siger, at billederne på
væggen var sat der til spot, og kalder udskæringerne på
knivskaftet for »et mén, som han ene rådede for«. Følgen
heraf var både hans og hans broders samt Hroars drab
(Landn. 247.). — Når det var bersærker og holmgangsmænd,
der fik afslag, var naturligvis følgen en udfordring for pi-
gens frænde; således optræder Asgaut og Ljot den blege
(Vigagl. 4. Eg. 7. norske forh.).
Era betragtningen af fæstemål og bryllup går vi nu
over til at fremstille ægteskabet, og da navnlig husbondens
og hustruens indbyrdes forhold. Idet vi erindrer, hvorledes
*) Begivenheden foregår hos en norsk grænseboer hvem Egil på
sin Værmelandsfærd gæster; Egil opdager trolddommen og
helbreder datteren.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 317
hun viljeløs ved en art salg kom i mandens besiddelse, må
det i hoj grad forbavse at sé den ansete og selvstændige
stilling hun indtager som »husfrue«, en stilling, som måske
for en stor del skyldes den lethed, hvormed hun kunde opnå
skilsmisse med bevarelse af sin formue og som man med
ublandet tilfredshed betragter på grund af hendes evne til
at udfylde sin plads og i alle henseender opfylde de til
hende stillede krav. — Først betragtes området for hendes
myndighed med hensyn til husets bestyrelse. Såsnart det
nygifte par er flyttet hjem til deres egen gård, hvad der i
almindelighed skete umiddelbart efter brylluppet — undertiden
tilbringer de dog det første halvår hos en af deres nærmeste
(Nj. 91. 98.), sjældnere opgiver de aldeles selv at sætte
bo, men lever hos svigerforældrene og lader deres ejendom
bestyre af undergivne; således flere af Njålssonnerne —
overtog husfruen bestyrelsen af det indre husvæsen. — Så-
ledes siges om Jorun Bjornsdatter, at hun »tekr vi9 biisum-
syslu« med Hoskuld (Laxd. 9.). — Om Halgerd siges der,
at hun »tok vi5 biiråSum«*) og var driftig og myndig, om
hendes datter Torgerd, at hun »tok viS biiråSum«*) og var
en god husfrue (Nj. 34.). — Om Hrut siges der, at han
gav Unn al rådighed i hænde »fyrir innan stokk«**) (Nj. 6.).
Undertiden når moderen bestyrede huset for den ugifte son,
var hun »fyrir innan stokk«**); således Tordis i Snorres
hus (Eb. 15.). — Halgerd afslår, sålænge Glum og broderen
Torarin bor sammen, at »taka vid btii« *), men da han senere
flyttede bort, skafi'ede hun sig tyende (Nj. 14.). Husfruens
forhold til husfolkene kan sés af Gunnars ytring til Halgerd:
»Skænds med dine tjænestefolk, men ikke i andre folks
huse« (Nj. 35.). — INj. 36. siger Bergtora til arbejdsmanden
Kol, der søger tjeneste: »Jeg er Njåls Kone og antager
tyende ligesåvel som han«. — Konens uafhængige stilling
*) forskellige udtryk for overtagelseo af husholdningens bestyrelse.
**) vera f. i. st. — bestyre det indre husvæsen.
Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870. 21
318 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
kan sés af Gunl. 3., hvor Jofrid er i stand til at give sin
fårehyrde, som hun hemmeligt skaffer ud af landet, 3 mark
sølv, uden at husbonden mærker dette. — Når manden drog
udenlands, var det almindeligt, at han overlod hustruen
hele gårdens bestyrelse og hornenes opdragelse; således
»>var9veitir« Jorun ')bu ok bom« *), medens Hoskuld er
udenlands; ligeledes Torgerd under Olav Pås rejse (Laxd.
11. 29.). Undertiden finder man dog, at manden inden sin
afrejse skaffer konen en medhjælp; således er det tilfælde
ved Torgrims, Torkels og Gisles udenlandsrejse (Gisl. 13.).
I enkelte tilfælde ser vi husfruens område udvides
langt mere. Således sørger Bjargø aldeles for huset under
den gamle Håvards årlange svaghed, ror på fiskeri om
dagen, arbejder om natten, anordner hans rejser angående
bod for deres dræbte son, drager rundt og opfordrer slægten
til hævn (Hav. 5. 9.).
Om hovdingen Vermund Torgrimssons Kone Torbjorg
fortælles der, at hun, naar manden ikke var hjemme, styr-
ede herredet og beboerne, og dermed var enhver tilfreds.
Engang i Vermunds fraværelse, da bønderne havde fanget
den fredløse Grette og vilde hænge ham til straf for hans
røverier, drager hun til med sine huskarle og befrir ham
(Fbr. 1 — 2.). — Unn den dybrige, der rigtignok nævnes som
•>mikit afbrag9 annarra kvenna**), lod, efter hendes faders
død, da hun hørte, at hendes son var falden i Skotland, en
knor hemmeligt bygge i skoven og sejlede bort fra Katanæs
med sit gods og alle sine frænder, så at man neppe véd
eksempel på, at en kvinde er kommet bort fra en sådan
ufred med såmeget gods og følge (Laxd. 4.). Vel var hun
enke, men stedet kan dog her benyttes som eksempel på,
hvad kvinder under vanskelige forhold kunde påtage sig
og udføre.
*) passer hus og bttm.
**) frit overs.: et vidunder blandt sit kOn.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 319
Den kærlighed, hvis tilblivelse inden brylluppet for-
holdene som oftest forhindrede, indfandt sig hyppigt og
hurtigt hos de nygifte. Ofte møder vi i sagaerne umiddel-
bart efter at brylluppet er omtalt udtrykket »takast åstir
miklar (g69ar åstir) me5 t)eim« o: de fatter stor kærlighed
til hinanden (Laxd. 7. 24. 45. 69. 70.). Om Mord, der har
ægtet Torkatla ifølge en politisk rådslagning (Nj. 62.), siges
der af svigerfaderen (Nj. 136.), at han »elsker hende som
sine egne ojne«. Mange er de eksempler på rørende kær-
lighed mellem ægtefolk, som vi i sagaerne møder. Aud —
der dog under sin og svigerinden Asgerds uforsigtige sam-
tale må høre, at hun inden giftermålet med Gisle har haft
et godt oje til Torgrim, men som også da alt viser sit
smukke forhold til sin mand ved i modsætning til Asgerd,
da samtalen er opdaget, at sige, at det eneste råd hun
véd, er at sige Gisle alt, hvad vanskeligt hun har at tale
eller tage beslutning om — vælger at følge sin mand under
hans fredløshed, modstår alle løfter og trusler sigtende til
at forråde ham, der da også på sin side elsker hende så
meget, at han ikke kan være i længere tid borte fra hende,
og deltager tilsidst i hans sidste kamp (Gisl. 15. 69.). —
Bergtora opfordres indtrængende til at gå ud under mord-
branden på Bergtorshvål; hun svarer: Ung blev jeg given
Njål, jeg har lovet ham, at ét skulde ramme os begge
(Nj. 130.)- — Hrevna var efter Kjartans drab meget »harm-
fningin« (sorgbespændt), men hun bar sin sorg med så
megen anstand, at hun talte venligt med alle. Hun tog
ingen mand mere efter Kjartan, hun levede også kun kort
tid efter, og folk mener, at hendes hjærte brast af sorg
(Laxd. 50.).
Undertiden får det kraftig-ubojelige, virksomme, karak-
terfaste hos den islandske kvinde stærkere overhånd på det
kvindeliges bekostning, end det du synes os tiltalende, men
sådanne kvinder, der betegnes med navnet »skorungr«, om-
tales altid med udelt beundring. Som sådan viste Gudrun
21*
320 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
sig på sin og Torkel Ejolvssons bryllupsdag, da hun, for at
forsvare sin gæst den fredløse Gunnar Tidrandebane , hvem
Torkel vilde dræbe, befaler sine mænd at hjælpe Gunnar
og ikke skåne nogen, der vilde hindre dem. Snorre søger
at forsone ægtefolkene og fremhæver for Torkel »hversu
mikill skorungr« *) Gudrun er, der ved sine beslutninger
viser sig dem begge overlegen ... en sådan kone vilde han
aldrig få, om han end søgte vide om (Laxd. 69.). Hoskulds
moder Torgerd, der i Norge bliver gift med lendermanden
Herjolv, viser snart, at hun er »enn mesti skoriingr« , og
hans stilling syntes nu meget bedre og anseligere end for,
efterat han havde fået en sådan kone , som Torgerd var
(Laxd. 7.). — Kvinder af den art måtte naturligvis have stor
indflydelse på deres mænd. Således ser vi Hoskulds kone
Jorun — om hvilket ægtepar der efter brylluppet siges, at
de levede godt sammen, men gav sig ikke meget af med
hinanden til daglig — give sig i tale med sin mand, da
hun sér ham samle folk for at angribe sin halvbroder Hrut,
der havde røvet noget kvæg fra ham og dræbt folk for
ham; hun forestiller ham det skændige i at dræbe broderen,
minder ham om det berettigede i broderens fordring på
mødrenearv, om det sandsynlige i at han har sikret sig
mægtige mænds hjælp, sådannes, der har udestående med
Hoskuld og opfordrer ham til at tilbyde broderen et
sommeligt forlig, der vil være til hæder for dem begge.
Hoskuld beroligedes meget ved Joruns forestillinger, og han
fandt, at hun havde ret (Laxd. 19.). — Om Torkel Gejtessons
kone siges der (Ljosv. 12.): Hun var »hinn mesti kvenn-
skoriingr« i sin æt og bragte det i stand, som ingen hidtil
havde formået , at frænderne Gejtessonnerne og Bjarne
Broddhelgesson sluttede forlig«. Herom berettes nærmere i
Våpnfir5inga saga: På grund af forskellige stridigheder
mellem svogrene og de tidligere gode venner Broddhelge
*) hrilken mandig kvinde.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 321
Og Gejte var der ættedrab i disse slægter. Torkel Gejtes-
soD og Bjarne Broddhelgesson har gjort flere forsøg på at
overfalde hinanden og har tilsidst leveret hinanden en kamp
hvori begge såredes. Efter at Bjarne er bleven helbredet
af lægen Torvard, sender han denne hen at se til Torkel;
senere hen, da Torkel på grund af sine sår ikke kan sørge
for sit hus, tilbyder Bjarne ham at modtage hans husfolk
og kvæg, eller at sende ham mad og hø. Da Torkel får
dette budskab, svarer han længe intet. Jorun, der havde
været beskæftiget med at bære frem til måltidet og var
stanset på gulvet for at høre efter, hvad han vilde svare,
spurgte hvorfor han tav til et så smukt tilbud; og da han
svarede, at han var tvivlrådig, fordi det kom så uventet,
sagde hun: Det vilde jeg, at vi drog til Hov i morgen og
traf Bjarne, ti sådanne tilbud af en mand som han er,
synes mig meget hædrende«. Torkel svarer: Du skal råde
for dette, ti jeg har ofte erfaret, at du er både klog og
velsindet«. Næste morgen drog de også afsted, og følgen
heraf var naturligvis et oprigtigt forlig (Vapfn. 30.).
Ofte optræder kvinderne som afbrydende mændenes
kamp, nemlig ved at kaste klæder på de kæmpendes våben;
ved en sådan lejlighed mister endog Torarin Måvehlidings
kone Aud sin ene hånd, et tab hun bærer med stor stand-
haftighed (Landn. 89. = Eb. 18.).
Også på anden måde søgte kvinderne at formindske
kampens ulykker navnlig ved at forbinde de sårede. I
Landn. 80. fortælles, at, da. Gunlaug den rige og Torfin fra
Røaudemel under en holmgang begge var blevet sårede, lægte
Gunlaugs kone Turid dem begge og forligte dem. — Om
Glums kone Haldora fortælles der, at hun, da hendes mand
og Torarin Toresson kæmpede med deres flokke, kaldte
kvinder til og gik med dem til kampen for at forbinde alle
de faldnes — venners og fjenders — sår. Glum sagde
efter kampen til Haldora, at hvis hun havde holdt sig
hjemme, havde de haft en heldig dag, og da var Torarin
322 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
ikke sluppet bort med livet. Hun svarer, at om end Glum
kun i kort tid vil kunne opholde sig i herredet, hvis Torarin
lever, så vil han dog aldeles ikke kunne opholde sig i
laudet, hvis han dør (Vigagl. 23.).
Oftere optræder konen overfor manden som den forsigtige,
rigtigt formodende. Således viser Torkel Haks kone fra
det første ojeblik hun sér spejderen Torbjorn Rindil den
stærkeste uvilje imod ham, medens Torkel umistænksomt mod-
tager ham, hvad der også koster ham hans liv (Ljosv. 18.). —
Helge Asbjornsson advares forgæves af sin kone om ikke
at overlade sin sikre lukkede seng til de fremmede, da han
kan vente sig overfald — han følger sit eget hoved og det
koster ham hans liv (Dpi. 28 — 29.). — Ligeledes advarer
Bjorn Hitdølekappes hustru ham forgæves på hans dødsdag
om ikke at^ begive sig hjemmefra (Hitd. 62.). — Et sted, der
viser det samme og tillige den indflydelse , der i de fleste
forhold tilstodes konen, er Vatd. 42., hvor Torkel Silvres
kone advarer ham mod at tage til mødet ved Karnså
angående godordsbestyrelsen — ved hvilket møde han også
virkelig blev dræbt — ; han svarer: »i andre ting skal dine
ord gælde, men ikke her«.
xA.t manden ikke altid vidste at holde konens ind-
flydelse indenfor de rette grænser, har vi oftere eksempler
på. I Eb. 51. lader Torodd sig ved sin hustrus bonner og
overhængen bevæge til ikke fuldstændigt at opfylde sit
løfte til Torgunna fra Syderøerne om efter hendes død at
brænde hendes kostbare sengeklæder; deraf opstod stærk
gengangerfærd og dødelighed. — Nordmanden Gejrmund Gny
fride hos Olav På til hans datter, men fik afslag. Derpå
bestak han husfruen Torgerd til at hjælpe sig; hun anbe-
faler også Olav partiet, og han svarer: Jeg skal ikke gore
dig mere imod heri, end i andet, skont jeg hellere vilde
give min datter til en anden mand«. Nu får han pigen,
men viser sig tilliden uværdig (Laxd. 29.). — En betydelig
indflydelse på hornenes giftermål — om ikke just så stor
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 323
som i dette tilfælde, havde vist hustruen som oftest, skont
loven ikke hjemlede hende en sådan.
Når vi betragter ægtefolkenes daglige samliv, møder
der os ligeledes mange eksempler på, at manden langtfra
at optræde på nogen tyrannisk måde tværtimod i hoj grad
har taget hensyn til hustruens særegne karakter og læmpet
sig derefter; således f. eks. er Gunnars forhold til Halgerd.
Straks efter brylluppet udvikler der sig et bittert fjendskab
mellem hende og Bergtora; kort efter da Gunnar rider til
tings, beder han Halgerd ikke vise fjendskab mod hans
venner, medens han er borte, men får til svar: »Troldene
have dine venner,« og sér »at det ikke er godt at skifte
ord med hende« , en lære, som han synes vel at have er-
indret. Da Halgerd i hans fraværelse har ladet Bergtoras
huskarl Svart dræbe, og hun lader ham det tilmælde på
tinget, dadler han ikke Halgerd, så folk vidste ikke, hvad
han syntes om det; da han ved hjemkomsten bebrejder
Halgerd gærningen og hun svarer med at klage over at der
er kommet bod for den dræbte, siger han »at hun måtte
råde tor hvad hun tog sig for, han for hvorledes sagerne
endte«. Da drabsmanden. Halgerds værkstyrer K ol, dræbtes
til gengæld på Bergtoras foranstaltning, og Gunnar mod-
tager samme bod som han har betalt for Svarts drab, laster
Halgerd ham meget og gav meget ondt af sig, Gunnar gav
ikke agt derpå. Da Halgerd har ladet Kols drabsmand,
huskarlen Atle, dræbe, finder Gunnar sig med samme ro
heri; først da hun beskylder ham for fejghed i anledning af
at han har givet bod for drabet, er han i lang tid kold
imod hende, indtil hun igen nærmede sig til ham. De gen-
sidige drab fortsattes, og skont Gunnar advarer sin frænde
Sigmund mod at lade sig benytte som redskab af Halgerd,
»thi hun tager sig mangen gang det for, som er fjærnt fra
min vilje«, undgår han dog altid at skifte ord med hende,
selv når hun, ved sine trusler om hævn over den på Berg-
toras foranstaltning sidst dræbte, udæsker ham. Da Sig-
824 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
mund dog har begået drab efter Halgerds tilskyndelse, siger
Gunnar til ham: »Du er ikke mig lig i sind, du farer frem
med hån og spot, men det er ikke mit sind. Derfor kom-
mer du godt ud af det med Halgerd, fordi eders sind stem-
mer mere overens«, men Halgerd bebrejder han intet; selv
da Halgerd har fået Sigmund til at digte nidviserne mod
Njål og hans sonner, vender han sig kun til Sigmund med
sin dadel; og alle Halgerds ophidselser i anledning af Sig-
munds påfølgende drab, besvarer han med »ikke at give
agt derpå». Først da Halgerd har ladet stjæle ost og smor
i Kirkebø, og giver Gunnar, der sporger, hvor den mad er
kommet fra, til svar: «Fra det sted, at du gærne kan spise
den, men det er ellers ikke mænds sag at give sig af med
madlavning«, vredes han og giver hende en kindhest med
de ord: »Ilde er det, hvis jeg skulde være tyvshæler« —
et slag, som hun lovede at skulle mindes og lonne, hvis
hun kunde (Nj. 36-48.).
Et andet eksempel paa hustruens store frihed, men
hvor denne tillige frembyder en langt ædlere karakter, haves
i forholdet mellem Njål og Bergtora. Hun var »kvenn-
skorungr mikill ok drengr g65r ok nokkut skaphorS« (Nj. 20.),
og denne forening af kraft og hårdhed ledsaget af bravhed
viser sig i alle hendes handlinger. Hun er ikke den, der
lader nogen fornærmelse sidde på sig, hun gengælder ondt
med ondt, som godt med godt. Medens hun således stadig
mod Halgerds drab lader komme andre, er hendes fjend-
skab mod denne ikke istand til at forandre hendes følelser
for Gunnar, så at hun endog, da han ikke kan få hø og
mad til købs, tilskynder Njål til at give ham det (Nj. 47.).
Den vise, lov og ret noje følgende, Njål, ønsker naturligvis
ethvert forlig overholdt og dadler ogsaa Bergtora for Kols
drab, hvortil hun svarer, »at hun aldrig vil give efter for
Halgerd« (Nj. 37.), men både ved forud at tage bodssummen
med til tings, og endnu mere ved sine forskellige ytringer
(Nj. 38.), viser han, at han betragter Bergtoras hevngærrig-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 325
hed, som noget man kan vente sig og hvortil der intet er
at sige.
Hustruer med en så pirrelig æresfølelse og så udviklet
selvstændighed kunde naturligvis ikke finde sig i legemlig
revselse ; i virkeligheden finder vi også kun få tilfælde, hvor
manden i hidsighed har ladet sig bevæge til at give konen
en kindhest — oprørende pryglescener og andet desl. kendes
ikke — og sér, at det altid af konen er blevet betragtet
som en stor krænkelse, der vanskelig kunde tilgives. — Så-
ledes sér vi Halgerd love Gunnar at huske slaget og sér
hende opfylde sit løfte ved, da det gælder hans liv, at
nægte ham en lok af sit hår til en buestreng. »Hun mindes
nu kindhesten og bryder sig ikke om, enten han værger sig
længere eller kortere«. Flere steder i den foregående dél
af sagaen efter kindhesten antydes vistnok desuden , at
Halgerd ønsker Gunnar døden; mærk således hendes tve-
tydige glæde, da Gunnar har dræbt Torgejr Otkelsson
(Nj. 73.), ligeledes hendes glæde, da Gunnar vender tilbage
til Hlidarende og ikke drager udenlands (Nj. 76.) — to
handlinger, der ifølge Njåls spådomme vilde bringe ham
fordærvelse. Den samme Halgerd har tidligere rådet sin
første mand Torvald bane, fordi han i vrede over at hun
beskyldte ham for at have sultet sig og sin fader af gær-
righed, slog hende i ansigtet (Nj. U.). Hendes anden
mand Glum slår også til hende med sin hånd engang, fordi
hun ivrigt forsvarer sin fosterfader Tjostolv, en slet person,
hendes første mands drabsmand; hun elsker Glum hojt, er
derfor aldeles ude af sig selv af sorg og græder hojt.
Hendes fosterfader tror, at også dette slag bor hævnes med
drab, uagtet Halgerd beder ham ikke blande sig i sagen;
men følgen bliver, at hun til hævn formanden råder foster-
faderen bane (Nj. 16—17.).
Ifølge Eb. 13—14. anser Borks kone Tordis det for til-
strækkelig grund til skilsmisse, at hendes mand året i forvejen
har slået hende, fordi hun i deres eget hns sårede hans
326 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
frænde Ejolv, der havde dræbt hendes fredløse broder Gisle
Sursson, Torgrims — Borks broders, hendes første mands —
drabsmand; »hun vilde ikke ligge under hans hug«. — I
Hitd. 22. giver Tord Kolbejnsson i vrede sin hustru et slag
på kinden, fordi hun besvarer hans opfordring til at malke,
hvortil hun ikke er vant, med en opfordring til ham om at
muge kvægfoldene. — Det sés vel ikke, at dette slag har
draget bestemte følger efter sig, men rimeligt er det, at
det har bidraget til at fjærne hende fra Tord, nærme hende
til Bjorn.
At den for kvinden ejendommelige pirrelighed og iver
i småting heller ikke dengang var ukendt, sés så«^M af
Halgerds og Bergtoras forhold, idet grunden til deres fjend-
skab var, at Bergtora ved et gilde hos sig havde fordret,
at Halgerd skulde vige hædersplassen for den ankortipi^de
svigerdatter Torhalla — som af mange andre eksempler;
således Ljosv. 13., hvor Grftdmund den mægtiges kone Torlaug
og Tore Helgessons kone Gejrlaug kommer i strid om, for
hvem af dem der først skal bæres vand til håndtvæt; der-
fra går ordskiftet over til en strid om , hvem af dem der
er bedst gift, og dette bringer Gejrlaug til at udslynge store
fornærmelser mod Gudmund; Torlaug anstiller sig sygf^får
sin mand til at tage bort fra gildet og røber ham alt. —
Mærkes kan ogsaa Skarphedins ytring til sin moder (Nj. 44.)'r
»Ikke har vi kvindesind, at vi skulde vredes '*'6ver alt«.
Holder man for oje det her udkastede billede.; af den
islandske kvinde og erindrer tillige, at blodhævnen var-ea
hellig pligt for ethvert lem af ætten, vil det synes natufS^
ligt, at 3orgen over mandens død oftest viste sig hos konen
i stærk forbitrelse mod hans drabsmænd, og at hun så sin
eneste trøéuKn hurtig og blodig hævn; og vi finder også
i virkeligheds^* at hustruen i reglen er den, der aller ivrigst
ægger til hævn. Som karakteristiske eksempler i denne
henseende kan fremhæves: Da Hildegunn finder sin husbond
Hoskuld Hvidenæsgodø dræbt, tager hun hans kappe — en
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 327
kostbar gave fra Flose — attorrede alt det levrede blod
og svøbte det deri; derpå lagde hun den sammen og gæmte
den i en kiste. Da nu hendes nærmeste slægtning Flose
Tordsson kom til hende i anledning af drabet, viste hun
ham på forskellig måde sin fortrøstning til ham og sin
sorg og spurgte ham dernæst, hvad hjælp han vilde yde
hende. Med Floses svar, at han vilde skaffe lovens fulde
straf eller sommeligt forlig, er hun ikke tilfreds og kræver
hævn, og for end mere at ægge ham, lukkede hun kisten
op, tog kappen Flosesgave frem og gik tavs heniraod Flose,
da han netop var mæt og der var taget af bordet. Hun
kastede kappen over Flose, så at blodet strommede ned
over ham, og sagde: « Denne kappe, Flose, gav du Hoskuld,
og jeg vil nu give dig den tilbage; i den blev han dræbt.
Derpå kalder jeg Gud og alle gode mænd til vidne, at jeg
besværger dig ved Kristi kraft og din mandighed og tapper-
hed, at du hevner alle de sår han havde på sig død; ellers
hedde du hver mands niding«. Flose rev kappen af sig,
kastede den i favnen på hende og sagde: »Du er en for-
dærvelig kvinde og vilde, at vi skulde begynde paa det,
som vilde blive os alle værst. Ja kolde (ildesindede) er
kvifederåd«. Flose var så bevæget, at han i sit åsyn stundom
var rød som blod, stundom bleg som hø, stundom sort som i^i
Hel. Flose lader sig dog siden på altinget ved de ind-
flydelsesrigeste hovdingers bonner bevæge til forlig, men i
det sidste q|eblik, da han skal modtage pengebøderne, slår
han om og gor ethvert forlig umuligt ved at fornærme Njål,
som det synes, ophidset ved synet af en silkekåbe, som
denne i den bedste mening har fojet til boden (Nj. 113.
117. 124.).
Vigfus Ottarsson havde gjort et mislykket forsøg på
at lade Snorre gode myrde, Snorre havde dræbt ham. Hans
hustru søgte at bevæge en af frænderne til at overtage
drabssagen, men hun maatte forgæves drage fra den ene
til den anden; alle vilde støtte sagen, ingen stille sig i
328 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
spidsen for den. Da får hun endelig det råd at opgrave
sin husbond Vigfus' lig og bringe hans hoved til Arnkel
gode — den af frænderne, til hvem hun først havde vendt
sig. Hun drager da påny til Arnkel, og da han ikke vil
opfylde hendes begæring, tager hun hovedet frem under sin
kappe og siger: "Her er nu det hoved, der ikke vilde
undslå sig for at påtale drabssag efter dig, hvis det be-
høvedes«. Arnkel bevæges stærkt herved og overtager
sagen (Eb. 42— 44.) — Det synes i det hele, som det at få
den dræbtes l.oved bragt til sig i hoj grad forpligtede til
hævn; således beklager Halgerd, at fårehyrden ikke efter
Skarphedens befaling havde bragt hende den af Skarpheden
dræbte Sigmunds hoved; hun skulde da have bragt Gunnar
det, og han måtte da hævne sin frænde eller udsætte sig
for hver mands dadel. — Da Torhalla følger tilbudet om
fri udgang under branden på Bergtorshvål, er hendes eneste
trøst, at hun skal ægge sin fader og sine brødre til hævn
(Nj. 30.).
Hidtil er ægteskabet betragtet fra sin lyseste side, men
naturligvis frembyder også sagaerne eksempler på ulykke-
lige ægteskaber, på et dårligt samliv mellemmand og kone;
dog synes sådanne at have hørt til undtagelserne. Under-
tiden må grunden søges i ganske særlige forhold, som til-
fælde er med Hruts og Unns ægteskab, hvor Unn får mod-
bydelighed for sin mand på grund af naturlige mangler,
eller med Hravns og Helgas ægteskab, hvor hendes tidligere
kærlighed til Gunlaug samt Hravns falske fremfærd bringer
hende til at hade ham. Undertiden finder vi også eksempler
på, at en mand for pengenes skyld har taget en styg og
uduelig pige, som han ikke kan lide (Laxd. r{2.). Men
som oftest er forholdet det, at en smuk, stolt og begavet
pige er for pengenes skyld bleven gift med en mand, der
baade i stand og i legemlig og åndelig udstyrelse står til-
bage for hende, og hvem hun nu lader føle sin utilfredshed
og ringe agtelse. Således blev Halgerd mod sin vilje gift
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 329
med den velhavende Torvald Osvivsson, hvem hun ikk an-
ser for et passende parti; hun var som husmoder begærh'g
og ødsel, og da Torvald vil holde igen, pådrager det ham
fornærmelser, der fra hans side gengældes med slaget, der
foranledigede hans drab (Nj. 9—11.).
Vigdis, der var gift med den rige Tord Godde, var
»meirr gefin til Qår enn brautar-gengis« *); til sin mand,
om hvem hun siger, at han er »ekki garpmenni mikito (ingen
helt) tager hun kun grumme lidet hensyn; trods alle hans
indvendinger modtager hun en slægtning, der har en drabs-
sag på halsen, og beholder ham hele vintren; da husbonden
senere vil udlevere ham, forhindrer hun det eg befaler Tord
at levere tilbage de penge han i denne anledning har mod-
taget, hvortil han svarer, at hun nok vil råde i denne sag,
hvad der også sker (Laxd. 11. 14—15.). — Valgerd var
given Bjorn i Mork »til tjår«, og hun holdt ikke videre af
ham. Hos dem opholdt Njåls svigerson Kåre sig en tid
under blodhævnen efter Njålsbranden ; Bjorn gjør sig meget
vigtig med den bistand han skal yde Kåre, men husfruen
afslører på den ubarmhjertigste måde hans pralerier. Under
Kåres og Bjorns påfølgende kampe med mordbrænderne
bilder Bjorn sig ind, at han har været meget tapper, skont
han bestandig har stået bag Kåres ryg, dækket af ham;
da de skal ride hjem, beder han Kåre rose ham for konen,
»det er ham meget magtpåliggende, ti hun vil ikke tro et
ord af hvad han selv siger«. Da han ved hjemkomsten
begynder sine brovterier, svarer hun så godt som ikke,
smiler kun og henvender straks sine spørgsmål til Kåre
(Nj. 149. 153.). — Gudrun var mod sin vilje bleven gift med
Torvald Haldorsson, en rig mand, men just ikke synderlig
kæk; fæstemålskontrakten indrommede hende stor rådighed
over formuen, og hun var også meget ublu i sine fordringer.
*) O: hendes giftermål var heldigere med hensyn til penge end til
hAakvttplfiP
beskyttelse
330 FAMLIELIVET PÅ ISLAND.
Dette går så vidt, at Torvald engang i hidsighed giver
hende en kindhest, der foranlediger skilsmisse imellem dem
(Laxd. 34.).
Undertiden synes det også, som svigerfaderen gennem
datteren har udøvet en temmelig trykkende myndighed over
svigersonnen. Gissur Hvide tvinger Mord til at overtage
en farlig drabssag med trusel om ellers at lade sin datter,
dennes kone, hente hjem (Nj. 136.). — Gudmund den mægtige
ytrer om Skaftes son Torstejn Holmund, at han vil komme
til at følge samme parti i kampen på altinget, som han
selv »ti han tor ikke vove at gore andet end hvad jeg vil,
da han er gift med min datter Jodis« (Nj. 141.).
Da Flose rejser rundt til Østlandets hovdinger for at
bede dem om hjælp, svarer Sorle Broddhelgesson , at han
vil intet love, for han véd, hvem hans svigerfader Gudmund
den mægtige holder med. Floser siger: Jeg mærker af dit
svar, at du står under kvindeherskab (kvånriki)« og drager
straks bort (Nj. 135.).
Hustruens dyd synes at have været upåklagelig, vi
finder kun få eksempler på utroskab; derimod ansås det
for en fuldstændig lovlig sag, at manden havde frille, et
forhold, der senere skal blive omhandlet. Ualmindelig let-
færdig synes Snorres gode søster Turid at have været;
som enke efter Torbjorn digre bliver hun gift med Torodd
Skatkøbende, og straks efter begynder hendes og Bjorn As-
brandssons forståelse. Torodd søger forgæves at stanse hans
besøg, men får ham ved Snorre godes bistand domt fredløs
på tre år. Da han efter en mangeårig fraværelse vender
tilbage, begynder deres gamle forhold straks igen — han
antyder, at han er fader til Turids son Kjartan og fort-
sætter sine besøg; Torodd er magtesløs mod hans krænkelser,
men endelig får Snorre ham til at forlade landet for bestandig
(Eb. 29. 40. flfg.).
I Bjorn Hitdølekappes saga forekommer et andet, men
langt mere undskyldeligt tilfælde, ti Bjorn er Oddnys første
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 331
kærlighed, og kun under et svigagtigt foregivende af at
Bjorn var død, lykkedes det Tord at fa hende til ægte; og
desuden drog han ved at indbyde Bjorn til vinterophold
hos sig, samt ved sin hele tåbelige adfærd overfor Bjorn
og Oddny, selv uvejret over sit hoved.
Et eksempel på hoj grad af skinsyge har vi i Gisl. 15.
fFg., hvor Torkel lytter til sin kone Asgerds og Gisles kone
Auds samtale og bliver så forbitret ved at høre, at Asgerd
ynder Gisles svoger, hans egen fostbroder, Vestejn mere
end ham — nogen utroskab har efter Asgerds forsikring
ikke fundet sted — at han beslutter Vestejns død, flytter
fra sin broder Gisle og sammen med sin svoger Torgrim,
hvem han får til at dræbe Vestejn.
Viste det sig under ægteskabet, at ægtefolkenes sind
ikke stemmede overens, eller opstod der en alvorligere
uoverensstemmelse imellem dem, stod tilbage som sidste
middel ægteskabets opløsning. Friheden til skilsmisse synes
på sagaernes tid næsten uindskrænket, de i sagaerne fore-
kommende tilfælde har så forskellige og tildels lidet betyd-
ende årsager, at det er vanskeligt at opstille visse ind-
skrænkende betingelser; det synes endog som en enkelt
tvist mellem ægtefolkene eller svigerfaderens vilje har
været tilstrækkelig grund til at hæve ægteskabet. Således
er det alt omtalt, hvorledes Gissur Hvide ved truslen om
at lade sin datter hente hjem, får Mord til at overtage en
drabssag (Nj. 136.). — I Vigagl. 16. fortælles, at Vigaskute
på grund af gensidig uoverensstemmelse skilte sig fra sin
hustru Torlaug Glumsdatter (»sendte hende hjem og lod
hende ene«). — Da Torkel, efter at have beluret Auds og
Asgerds samtale, om aftenen viser sig uvenlig og ikke vil
lade Asgerd komme i sæng til sig, truer hun ham med
skilsmisse — en trusel, der straks hjælper (Gisl. 15 — 16.). —
I Nj. 151. truer Valgerd Bjorn i Mork med skilsmisse,
dersom han ikke trofast hjælper Kåre, der har taget sin
tilflugt til dem.— I Vigagl. 21. sér vi husfruen sige sig skilt
332 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
fra sin mand Arngrim i forbitrelse over, at denne at skin-
syge har dræbt sin fostbroder, husvennen Stejnolv, — Ofte
opstod den skilsmissen foranledigende uenighed af frænd-
skabsforholdene, når nemlig manden ikke vilde understøtte
konens frænder, eller havde lagt råd op imod dem eller
deltaget i drab på dem. Således truer Gudrun Bolle med
skilsmisse, hvis han ikke deltager i hendes faders og brødres
anfald på Kjartan (Laxd. 48.)- — Bjorn Hitdølekappes faster
Torhild, truer sin mand med, at de ikke skal søge samme
sæng den aften (dette eller et lignende udtryk det sædvan-
lige for at betegne skilsmisse), hvis han ikke beskytter
Bjorn mod overfald på rejsen hjem fra deres gård (Hitd. 36.)- —
Vigdis, der ikke levede godt med sin mand Tord Godde,
sagde sig skilt fra ham, da han havde lagt råd op mod
hendes fredløse frænde Torolv, om at overlevere ham til
hans fjender (Laxd. 16.). — Ifølge Gisl. 72—73. sagde Tordis
sig skilt fra Bork, fordi han havde rådet hendes broder
Gisle bane, med hvis drabsmand Ejolv han var ven og
frænde; forud for skilsmissen berettes om Tordis' fjendske
optræden mod Ejolv ved dennes besøg hos Bork , der
skildres på samme måde som i Eb. Eb. 14. beretter også
om skilsmissen, men angiver, at hun først næste år, da
hun kunde flytte sammen med sin son Snorre, sagde sig
skilt fra Bork og som grund anførte det slag han (ifølge
Eb. 8 beretfaing) havde slået hende, da hun sårede Ejolv.
Slaget synes altså her at være anset for storre grund til
skilsmisse end mandens frændskabsforhold til hendes broders
drabsmand og hans meddelagtighed i hans drab. Ejen-
dommelig er husfruen Torgerd Torbrandsdatters optræden
(Eb. 46.); hun nægter at sbge sæng med sin husbond, der
har deltaget i en blodig kamp mod hendes brødre, indtil
hun hører, at også en af hans brødre er falden — da er
alt godt. — Som en endnu mere fyldestgorende grund til
skilsmisse end slag sés upassende klædedragt at være be-
tegnet. Således fortælles det Laxd. 34., at da Gudrun
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 333
engang på grund af sine ublu fordringer til sin mand Tor-
vald får en kindhest af ham, forbitres hun i hoj grad og
tænker på, hvorledes hun skal lonne det. Hun får af sin
gode ven Tord Ingunsson det råd at sy sin mand en skjorte
med halsåbning så stor, at det, at han bærer den, be-
rettiger til skilsmisse og så sige sig skilt fra ham af den
grund. Dette råd følger hun. I Laxd. 35. siger Tord
Ingunsson sig efter Gudruns opfordring skilt fra sin hustru
Aud, fordi hun bærer bukser med bagstykke, som mandfolk.
På Tords sporgsmål, hvad straf der var for en kvinde, om
hun bestandig gik i mandfolkebukser, svarer Gudrun: Hun
lider samme straf, som en mand, hvis han bærer så stor
halsåbning, at hans brystvorter kan ses, begge dele be-
rettiger til skilsmisse. Ifølge dette 'sted synes altså dette
at være lovbestemt skilsmissegrund. Som lovlig grund til
skilsmisse omtales Nj. 7. den, der foranledigede Hruts og
Unns skilsmisse, nemlig at han ikke kunde have ægte-
skabelig omgang med hende. Ligeledes var skilsmissen
naturligvis fuldstændig lovlig, når den fulgte af undladelsen
eller overtrædelsen af visse ved fæstemålet fastsatte be-
tingelser, således når Gest gor skilsmisse mellem sin søster
og Torbjorn, fordi denne ikke, således som han har for-
pligtet sig til, vil ophøre med sine uretfærdigheder (Hav.
4. 7.). — I Vapnf. 11. flfg. har vi et eksempel på, at hus-
fruen efter længere tids godt samliv meddeler »sin mand, at
hun på grund af svaghed ikke længere kan forestå hus-
holdningen; dette at »beiSast or biii« (egl. bede sig ud af
husholdningen) var ifølge sagaen i den tid skik. Manden
Broddhelge opfatter det som skilsmisse og fæster sig straks
en anden kone (en enke), som han hjemfører endnu inden
den første er rejst. Men hans opførsel omtales ilde, hans
fraskilte kone bebrejder ham, at han har handlet uforsvar-
ligt imod hende, og efter Broddhelges død bortdriver sonnen
af første ægtesksb straks enken.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. * 22
334 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
I de fleste af de ovenanførte tilfælde var det konen,
der begærede skilsmisse; i Nj. 34. hvor der fortælles om
Torhild Skjaldkvinde og hendes mand Tråen Sigfusson, har
vi et eksempel på, at manden erklærer sig skilt fra sin
kone på grund af et spottevers hun under et gilde digter
og kvæder om ham. — Når man var kéd af sin kone og
ifølge forholdene ikke godt kunde få skilsmisse i stand,
kunde det vel også falde en og anden ind ved bortrejse at
fri sig fra ethvert tryk; således fortæller Laxd. 30. om
Nordmanden Gejrmund Gny, at han vilde rejse fra kone
og barn uden at efterlade noget til deres forsørgelse, men
den forbitrede kone medgiver ham ved list barnet, og be-
røver ham hans kostbareste ejendom sværdet «Fodbider»).
I Grågås omtales kun få lovbestemte skilsmisseårsager;
gejstlighedens indflydelse synes at have indskrænket skils-
missefriheden i hoj grad. Når skilsmissehandlingen omtales
i sagaerne, siges der sædvanligt, at vedkommende »nævnte
vidner og sagde sig skilt« fra N. N. (Eb. 14. Dpi. 20.
Gisl. 16.), eller, vel blot med et mere skødesløst udtryk,
»sagde sig skilt« (Laxd. 16. 34.). I Nj. 7. beskrives
skilsmisseakten som mere omstændelig. Mord indskærper
nemlig sin datter Unn, at hun skal nævne vidner ved sin
husbonds sæng og sige sig skilt fra ham ved lovlig skils-
misse, overensstemmende med altings dom og lands lov;
samme fremgangsmåde skulde hun anvende foran hoved-
indgangen (karldyrr). Dette udfører hun nojagtigt og red
derpå efter aftale med sin fader til ham, der opholdt sig
på tinget. Her gik hun til lovbjærget og sagde sig skilt
fra Hrut. — Også Tord Ingunsson udfører skilsmissen fra sin
hustru ved at gå til lovbjærget, nævne sig vidner og sige
sig skilt fra hende. Men den i disse to tilfælde omtalte
bekendtgørelse fra lovbjærget anvendtes måske kun, fordi
de vedkommende dengang tilfældigvis opholdt sig på tinge.
At afgore i hvilke tilfælde den fraskilte hustru kunde
kræve sit gods er efter sagaerne ikke godt muligt. Hvor-
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 335
meget hun opnåede, og om hun overhovedet opnåede noget,
afhang vistnok væsenligt af de to familiers indbyrdes magt-
forhold. Ved skilsmissen opstod der nemlig som oftest et
mere eller mindre Qendtligt forhold imellem dem (Vigagl. 16.
Hav. 7.), hvorunder den ene part søgte at tiltrodse sig så
meget som muligt — intet at få ansås for en vanhæder
(Vapnf. 13.) — den anden at holde fast på hvad man en-
gang havde mellem hænder. Vi finder godsskifte betragtet
som en selvfølge, hvor man skulde tro der var allermindst
berettiget grund til skilsmisse; således siger Valgerd, hvor
hun truer sin mand til trofast at hjælpe Kåre, at »ellers
skal han aldrig komme i hendes sæng og hendes frænder
skal gore godsskifte imellem dem« (Nj. 151.). — Asdis truer
ligeledes sin mand, da han ikke vil lade hende komme i
sæng til sig, med skilsmisse og med at hendes fader skal
hente hendes »mund« og »heimanfylgja« (Gisl. 16.).— Der-
imod siger Hoskuld, da Vigdis' frænder vil kræve hendes
gods hos Tord G odde, fra hvem hun havde skilt sig på
grund af hans forræderi mod hendes fredløse frænde, at de
ikke havde noget lovligt krav på gods, da hun ikke havde
fremført .nogen gyldig skilsmissegrund (Laxd. 16.). — Da
Mord krævede sin datter Unns gods af Hrut, svarer denne,
at han søger sin datters sag mere af pengebegærlighed og
stridslyst end med velvilje og bravhed — og udæsker ham
til holmgang, hvis han ikke vil opgive enhver fordring; og
dog synes denne skilsmisse netop at være i alle henseender
fuldstændig lovlig.
Undertiden tages »skilsmisseforkyndelse« og »gods-
skiftning« i samme betydning, selv om denne ikke foregik
med det samme. Således^ beder Dpi. 18. 20. Ranvejg sin
frænde Helge Droplaugsson at fare til godsskifte mellem
hende og hendes mand; da Helge kommer, sporger han,
om hun nu vil godsskiftet; hun siger ja, nævner sig vidner,
siger sig skilt fra manden og kaster alle hans klæder i
22*
336 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
urinkulen — hvilket sidste vel kun er en tilfældig form for
ytringen af hendes foragt. Derpå drog de bort, da Helge
først senere vilde kræve hendes gods. — Af en sådan brug
af ordet » godsskifte « , kan man vel slutte, at godsskiftning
som en selvfølge antoges at ledsage skilsmisse.
Når den fraskilte hustru drog bort uden at få noget af
sit gods med sig, siges der i almindelighed, at hun drog
bort med sine kostbarheder (gripir) alene, som hun i ethvert
tilfælde synes at have beholdt, således Laxd. 16. Vapnf. 12.
I Nj. 7. forudsættes det af Mord, at hans datter, når
hun rider bort efter skilsmisseforkyndelsen i sin mands fra-
værelse, vil blive eftersøgt af herredsmændene; dette sker
virkelig også. Grunden hertil er ikke let at sé; ti selv
om det ikke skulde være hustruen tilladt uden mandens
vilje at forlade huset, hvad ikke andetsteds vides omtalt,
må dog forholdet stille sig anderledes efter at den lovlige
skilsmisse er forkyndt; og at det var lovligt at forkynde
den i mandens fraværelse, giver hele sammenhængen grund
til at formode.
At hustruen har brugt voldsomme midler for at blive
af med sin mand, omtales kun enkeltvis. Således fortæller
Dpi. 17., at det var den almindelige mening, at Droplaug,
der mod sin son Helges vilje havde ægtet Halstejn, og som
senere havde fået denne til at indbyde Helge til vinterop-
hold, havde lagt råd op med sonnen om at dræbe manden;
Helge havde ladet drabet udføre ved en træl, der så blev
ryddet af vejen. Men denne fremfærd vakte almindelig af-
sky, næsten ingen vilde hjælpe hende på tinget; hun forlod
landet inden tingets begyndelse og drog til Færøerne.
Enkelte efterretninger tildels fra en ældre tid, der
imidlertid står aldeles isolerede, tyder på en langt storre
myndighed hos husbonden og en hensynsløs, tyrannisk be-
nyttelse af den. — I Landn. 151 — 152. fortælles om Hal-
bjorn Oddsson og Halgerd Tunge-Odds datter, at de levede
dårligt sammen , men den første vinter, sålænge de opholdt
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 337
sig hos Tunge-Odd havde denne jævnlig bedret forholdet.
Da Halbjorn ved flyttedagstid var færdig til at drage afsted,
opfordrede han Halgerd, der sad på kvindebænken og kæm-
mede sig, til at stå op og rejse med. Hun sad og tav.
Tre gange forsøgte han forgæves at løfte hende op fra
bænken ; han stod da stille foran hende og kvad en vise,
hvori han udtrykker sin sorg over hendes forhold til ham;
da han derpå, ligeledes forgæves havde viklet hendes hår
om sin hånd og søgt at rykke hende op fra bænken, svingede
han sit sværd, huggede hovedet af hende og red derpå bort.
Da Tunge-Odd, der var gået bort fra sit hjem, fordi han
anede, at Halgerd vilde gore vanskeligheder ved at rejse,
fik budskab herom , sendte han bud til sin frænde Snebjorn
og bad ham ride efter Halbjorn, selv vilde han intetsteds
drage. Snebjorn dræbte Halbjorn og hans to ledsagere. —
I Landn. 63 — 64. fortælles det, at Illuge, den røde og Holm-
Starre byttede både jorder og koner og alt gods; Illuge fik
da Jorun, men Illuges kone Sigrid hængte sig i hovet, fordi
hun ikke vilde finde sig i byttet af ægtemænd.
I Eg. 9. har vi vel et tilfælde, hvor en døende, lend-
ermanden Bård, med kongens tilladelse giver sin ven Torolv
Kveldulvsson både ejendomme og kone, men sammenhængen
viser, at den afdøde mands og kongens vilje betragtes af
enken og frænderne blot som en anbefaling mere, der,
sammen med hvad øvrigt der kan tale for Torolv, må tages
under overvejelse, da denne foretager frieriet til enken
ganske på sædvanlig vis.
Med hensyn til kvindens stilling kan endvidere be-
mærkes, at mishandling af kvinder, end sige drab, betragtedes
som nidingsværk, ligesom det på den anden side betragtedes
som en stor skam at modtage slag af kvinder, slag, som
altså ikke kunde hævnes, men som man vel også kun på-
drog sig ved meget foragtelig opførsel. — Som bevis på
ovenanførte kan Gisles forfølgeres forhold til hans kone
Aud nævnes. Uagtet de vidste, at han ofte opholdt sig hos
338 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
hende, og at hun var bekendt med hans skjulesteder, an-
vender de dog aldrig tvang imod hende; en enkelt gang
truer de, men ellers søger de at lokke hende ved løfter.
Engang lod hun som hun vilde modtage penge, men neppe
har hun faet pungen, for hun driver den i næsen på Gisles
ivrigste forfølger Ejolv og fremhæver den skam, der overgår
ham, at blive slået af en kvinde. Ejolv råber rasende:
Grib og dræb hende, skont hun er en kvinde«, men en af
hans ledsagere opfordrer til at forhindre ham i dette »)nid-
ingsværk«, og også de andre mener, at man bor holde ham
fra at begå denne »udåd« (Gisl. 41. 61—63.).
Også i Hav. 8. omtales det som en nedrighed at an-
falde kvinder, i Dpi. 23. som råt at slå kvinder.
Flerkoneri eller tokoneri kendes i sagaerne ikke, ikke
engang, såvidt vides, det i loven som tilladeligt omtalte at
have én kone på Island, én i Norge.
Enkelte gange finder vi kvinder omtalt som beklædende
religiøse embeder under hedenskabet, uden at det dog på
grund af de sparsomme oplysninger er muligt at få nogen
besked om skikkens almindelighed, kvindernes adkomst dertil
o. s. V. Således berettes der Vapnf. 10. om en kvinde
Stejnvor, der var uhofgySja« (tempelforstanderske) og be-
styrede hovedhovet; til dette, skulde alle bønder betale hov-
told, og da en enkelt (en kristen) vægrede sig, måtte hun
søge at få den inddrevet ved at henvende sig til en af sine
frænder.
Under ægteskabet . er naturligt kvindens stilling i det
hele bleven omtalt, da de allerfleste oplysninger dertil må
hentes fra sagaernes omtale af ægtehustruen. — Det er alt
omtalt, at medens utroskab hos en gift kone sjælden findes,
er det meget hyppigt , at en mand foruden sin ægtehustru
holder en frille, et forhold, der var fuldstændig lovligt, og
hvori samtiden heller intet forargeligt så. — Hyppigheden
af frillevæsenet sés ikke såmeget af de steder i sagaerne,
hvor et enkelt sådant forhold udførligere omtales, som af
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 339
den mængde steder i Landn. og de øvrige sagaer, hvor ved
opregningen af slægtregistre og i lignende tilfælde siges om
en mand, at han havde en eller flere uægte sonner eller
trælkvindesonner, eller om en mand at han var »éskilgetinn,«
»laungetinn« , »ambåttarson)) , o: uægtefødt, trælkvindeson.
I almindelighed kan man vel antage, at frillen har været en
trælkvinde, enten en af gårdens egne, eller en der købtes
udenlands netop i den hensigt at tjæne til frille således
Melkorka, købt af Hoskuld på et marked ved Brennøerne
Laxd. 12.; Torgrim på Karnsås frille, viser det sig Vatsd.
43., er en frænke af jarlen på Orknøerne; besvangrelse af
en fri kvinde var jo nemlig en beskæmmelse af vedkom-
mende og hendes slægt, hvorfor frænderne kunde anlægge
lejermålssag, og i almindelighed har de vistnok ingenlunde
ladet sagen gå rolig af. — Undertiden finder vi rigtignok, at
frillens frænder står i et venskabeligt forhold til den, der
holdt hende. Således havde Njål en frille Hrodny, hvis
broder Ingjald, gift med Floses broderdatter, omtaler sit
svogerskab med Njål som en hindring for at tage parti
imod ham; han lover det vel, men da hans søster Hrodny
senere foreholder ham Njåls velgærninger, hvorledes han tre
gange har løst ham fra skovgang (fredløshed), holder han
sig dog tilbage (Nj. 117. 125.). — Som oftest synes hus-
bonden at have haft sin frille boende på en egen gård, i al
fald, når hendes born begyndte at vokse til (Laxd. l3. Nj.
99.), hvad der også måtte være hensigtsmæssigst på grund
af husfruens skinsyge. Hendes forhold til medbejlersken
var nemlig alt andet end venskabeligt. Således viser
Hoskulds hustru Jorun straks sin uvilje mod frillen Mel-
korka, da Hoskuld kommer hjem med hende fra udenlands-
rejsen; Hoskuld beder sin hustru være venlig imod hende
og ønsker helst, at hun skal have ophold dér på gården;
hun svarer, at hun i intet tilfælde agter at give sig af med
hans fremmede frille, mindst nu, da hun efter hans sig-
ende formodenlig både er døv og stum; efter hjemkomsten
340 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
giver Hoskuld, formodenlig for at berolige sin hustru, sig
ikke meget af med Melkorka. Senere kræver Jorun, at
Melkorka skal arbejde eller fare bort; hun bliver sat til
æjjtefolkenes opvartning. Da hun har åbenbaret sin her-
komst, vil Jorun ikke tro på sandheden deraf, behandler
hende uvenligt som for, og en aften, da Melkorka har
klædt hende af, kaster hun hende sokkerne i hovedet,
Melkorka besvarer dette med et næsedrag, så blodet flyder,
Hoskuld må skille dem ad og lader nu Melkorka med sin
son flytte til en anden gård, hvor han underholder dem.
Da Melkorkas og Hoskulds son er vokset til, overlader
Hoskuld for en dél omsorgen for Melkorkas underhold til
ham, men dette opfatter hun som en fornærmelse, som hun
hævner ved at ægte Torbjorn Skrjup, der i nogen tid havde
frit til hende, på den betingelse, at han skal lade Olav
rejse udenlands. Da Hoskuld , der har været til tings,
kommer hjem og erfarer disse begivenheder, bliver han
temlig forbitret, men da hans egne slægtninge havde dél
deri (hans son Bård havde overværet brylluppet), så be-
roliges han. For at Melkorka kan optræde på en sådan
måde, må man mindst antage, at hun er frigivet, men der-
om hører man intet, måske fordi det betragtedes som en
selvfølge på grund af hendes hoje stand og Hoskulds kær-
lighed til Olav (Laxd. 13. 20. 21.). — Også Njåls frille
Hrodny bode med sin voksne son Hoskuld på en egen gård,
uagtet forholdet mellem hende og Bergtora synes at have
været bedre (Nj. 99.). Her sér vi tillige frillen omtale
(eller tiltale) hustruen som sin medbejlerske (elja), uden at
der i brugen af ordet synes at ligge nogen ytring af for-
bitrelse eller skinsyge. — Finboges søstersøn Berg den
rakke ledsages hjem fra udenlandsrejsen af en kvinde Helga,
der var hans frille; hun var stor og myndig, fremsynet og
forudseende og i mange henseender trolddomskyndig. Som
følge deraf er hun i optræden meget selvstændig overfor
Berg (Vatsd. 31. 33. 34.).
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 341
Faderens forhold til frillebornene var vel for en stor
dél afhængig af hustruens karakter og hendes indflydelse på
ham, frillens stand, frillebarnets åndelige og legemlige ud-
styrelse o. s. v. Hustruens uvilje mod frillen overførtes
nemlig som oftest også på dennes afkom. Således er det
hustruen, der bevæger Torgrim på Karnså til at lade sin
frilleson udsætte (Nj. 37.). — Joruns vedvarende uvilje mod
Olav På sés af hendes ytring, da Hoskuld ønsker lykke
over Olav ved hans indflytning på Hjardarholt og siger at
hans navn vistnok længe vil mindes. Da udbryder hun
nemlig: Skulde den trælkvindeson have rigdom, så at hans
navn skal mindes« (Laxd. 24.1. — Påfaldende er Bergtoras
optræden, da frillen Hrodny fører sin dræbte son til Njåls
hus for at få ham hævnet af sonnerne dér; Bergtora ægger
nemlig sine sonner meget stærkt til hurtig hævn, inden
nogen kan byde forlig (Nj. 99.). — I det ovenomtalte til-
fælde, hvor Torgrim udsætter sin frilleson, bliver denne vel
reddet, men faderen vil i lang tid ikke vedkende sig ham,
uagtet han var langt raskere end hans ægtefødte sonner;
endelig opnår han i sit 12te år anerkendelsen ved at dræbe
faderens medbejler til godordet, og følger nu hjem med
ham; ved faderens senere påfølgende død viser det sig, at
de ægtefødte sonner får «hele arven, som loven byder»
(Vatsd. 42—43.).
Hoskuld fatter straks stor kærlighed til sin frilleson
Olav på grund af hans skonhed og fremmelighed, og denne
forøges, da han erfarer hans mødreneæt. Han skaffer ham
en fordelagtig opfostring, og efter at hans æt er bleven al-
mindelig bekendt et anseligt giftermål. Under sin sidste
sygdom ønsker han at få Olav ledet til arv, men dertil
udfordres de ægtefødte sonners tilladelse, og da kun den
ene af de to vil gå ind derpå, må Olav indskrænke sig til
ifølge loven at give ham indtil en værdi af 12 ører (Laxd.
13. 16. 23. 26.).
Den nærmere fremgangsmåde ved en sådan ætledning
342 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
— om deu foregik med samme skikke som omtales i de
gamle norske love — vides ikke omtalt i de her benyttede
kilder.
Et andet forhold, hvori faderen undertiden kunde træde
til sine uægte born, sés i Eb. 31., hvor Frej stejn Bove om-
tales, der var Torbrand i Alvteljords »fosterson« og udlagte
son, ti det var en almindelig mening at han var hans son,
men en trælkvinde hans moder. At det ansås for en skam
at være uægtefødt og, endnu mere, trælkvindebarn, kan sés
af de mange steder, hvor disse eller lignende udtryk be-
nyttes mere eller mindre som skældsord.
Efterat husbonds og hustrus indbyrdes forhold er om-
talt, skal nu deres stilling til den øvrige husstand betragtes,
for så vidt den ikke alt er omhandlet. Først må da for-
ældrenes forhold til de voksne born fremstilles. Som regel
fremtræder i sagaerne et smukt forhold mellem fader og
voksne sonner; med stor frihed i optræden forbinder de
lydighed og ærbødighed mod faderen. Således er forholdet
mellem Vatnsdalens hovding Ingemund og hans sonner og
fremfor alt forholdet mellem Njål og hans sonner, Njål
slutter forlig med Gunnar efterat hans frænde har dræbt
Njålssonnernes fosterfader Tord; han vil ikke lade sine
sonner være tilstede, ti de vil søge at forhindre det, hvis
de er nærværende, men de vil ikke bryde det forlig han
slutter; da han ved hjemkomsten siger dem forliget og
beder dem ikke bryde det, lover Skarphedin det på alles
vegne, og de holder det også, til ny fornærmelser fojes til;
og da modsætter Njål sig heller ikke for alvor deres fore-
havende. Samme fremfærd benytter Njål, da han slutter
forlig med Hoskuld Hvidenæsgode på Lytings vegne, der
har dræbt Hoskuld Njålsson; sønnerne bliver ikke tilkaldte,
men Njål er sikker på, at de vil holde det af ham sluttede
forlig. Da Njål meddeler sine sonner forliget og Grim
ytrer sin utilfredshed, men får et skarpt svar af faderen,
opfordrer Skarphedin dem til ikke at dadle denne. Da der
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 343
ved angrebet på Bergtorshvål opstår meningsforskel mellem
Njål og hans sonner, om på hvad måde man skal forsvare
sig, klager Njål over, at de ikke nu , som da de var yngre
og da alt gik bedre for dem, vil følge hans råd. Helge
opfordrer da de andre brødre til at gore hvad deres fader
vil; det vil være dem gavnligst. Skarphedin svarer, at det
tror han ikke, ti nu er faderen dødsens, men »jeg kan
gærne fornoje min fader med at lade mig brænde inde med
ham, ti jeg ræddes ikke for min død« (Nj. 43. 100. 129.).
I Laxd. 78. finder vi, at Snore gode ved sin død over-
drager sin svigerson Bolle Bollesson gård og hovdingskab
med forbigaaelse af sine egne sonner uden at disse føler
sig krænkede derover.
Ofte overdrog faderen endnu i levende live, navnlig
når han var blevet noget til års, en (eller flere) af sine
sonner fuldstændig eller tildels gårdbestyrelsen. Således
havde Bård lige så megen dél i gårdens bestyrelse som Hosk-
uld, da denne var »»hniginn å enn efraaldr.« (Laxd. 20.). —
Egil overtog godsets og gårdens bestyrelse, da Skallegrim
blev gammel og affældig (Eg. 60.). Egil overlader igen, da
han bliver gammel, gården til Torstejn og flytter selv til
sin gifte stedatter Tordis, som han elskede mest (Eg. 83.). —
Da Ingemund bliver gammel og næsten blind, opgiver han
formuens og gårdens bestyrelse (Vatsd. 22.).
Undertiden omtales dog tilfælde, hvor forholdet mellem
fader og son var mindre godt; enten på grund af karakter-
forskellighed, således som tilfælde var med Egil og Torstejn
— hvor dog Egil yder ham vigtig bistand på altinget (Eg.
81. 83.); eller af andre særlige grunde. Der kunde endog
opstå ligefremt fjendskab mellem fader og son, hvad der
dog altid betragtedes som i hoj grad utilbørligt og forarg-
eligt. Således hører vi Skarphedin til gengæld for de af
Torkel Håk brugte hånsord bebrejde denne, at han har
kuet sin fader og kæmpet mod ham, hvad der dog aldrig
var hændet ham (Nj. 121.). — Om den gamle ondskabs-
344 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
fulde Torolv Bægefot berettes, at han levede i uenighed med
sin son Arnkel gode, der endog udartede til bittert Qend-
skab, da sonnen hindrede sin faders ugærninger, først ved
at betale noget hø, som denne havde røvet fra en bonde,
og gore sig selv betalt ved at slagte syv af faderens okser,
dernæst ved at lade seks af faderens trælle hænge, da
denne havde forlokket dem til at forsøge på at indebrænde
den af Arnkel alt tidligere beskyttede bonde. I sin vrede
lokker faderen ved afståelsen af en skov Snorre gode, der
dog længe vægrer sig ved at blande sig i en strid mellem
fader og son, til at anlægge sag mod Arnkel for trællenes
hængning og forbitres hojligt, da Snore lader sig noje med
et billigt forlig. Senere søger han, men forgæves, at sætte
Arnkel og Snore sammen for at berøve denne skoven (Eb.
30 — 32.). — Om Torgejr fra Ljosavatn fortælles det, at
han, bevæget ved Håkon jarls gave, i forening med Gud-
mund den mægtige understøtter den fredløse Solmund imod
sine egne sonner; det kommer endog til kamp, hvor fader
og sonner er på forskellige partier; de adskilles af en
frænde, der bebrejder Torgejr hans store forblindelse at gå
mod sine sonner med kamp. Den ene son 'anstiller sig
såret for at bevæge faderen til at skille sig fra Gudmund,
og dette lykkes også for en tid. Men senere ruster begge
parter sig til sagens førelse på tinge, sonnerne tænker på
at berøve faderen hans godord; endelig opnås ved frænders
og venners anstrængelser forlig Ljosv. 2 — 4. — Om Gud-
mund den mægtige og hans son Haldor fortælles der Ljosv.
20., at der aldrig kom noget godt forhold imellem dem,
siden han hindrede faderen i en mordbrand. En mand
Ejliv havde nemlig dræbt spejderen Torbjorn Rindil til hævn
for Torkel Haks drab; Gudmund kom til hans gård og
vilde brænde ham inde. Da gik en kvinde frem til doren.
Gudmund så, at det var hans egen kone Torlaug og tilbød
hende udgang, men hun sagde, at hun ikke vilde forlade
gin frænke Alvdis og denne vilde ikke skilles fra sin hus-
EAMILIELIVET PÅ ISLAND. 345
bond. Gudmund svarer, at hvis hun vil vælge at dø med
skam, bliver det hendes sag. Da gik en ung mand frem;
Gudmund kendte sin son og tilbød ham udgang, men denne
beder ham ikke opfordre så stærkt dertil, ti « ingen skal
være dig værre end jeg, hvis min moder brænder inde.«
Og ved folks forestillinger om dog ikke at begå så stor
utilbørlighed afstår nu Gudmund endelig fra sit forsæt.
Hvordan end forholdet havde været mellem fader og
sonner, påhvilede dog hævn eller afFordring af bod i til-
fælde af drab den efterlevende som en hellig pligt; sagaerne
har bevaret os mange eksempler på den iver, med hvilken
man stræbte at opfylde denne; og ofte finder vi med stærke
farver fremstillet den tilintetgorende sorg en gammel mand
føler ved sonnens drab, når han ikke har håb om at kunne
få bod for ham, og den pluselige legemlige og åndelige
kraft han gennemstrommes af, når der viser sig udsigt til
hævn og endnu mere, når denne fuldbyrdes. Mærkes kan
f. eks. skildringen af den gamle Håvard, der efterat have
erfaret sonnnens drab må ligge 12 måneder til sængs; da
gor han et mislykket forsøg på at kræve bod for sonnen,
må påny ligge 12 måneder, drager ussel og affældig til
tings for påny at kræve bod. Da konen opfordrer ham
dertil, svarer han tvivlende, men siger: Hvis jeg vidste, at
min son vilde blive hævnet, vilde jeg aldrig bryde mig om,
hvor dyrt jeg skulde købe hævnen. På tinget forhånes han og
må igen ligge 12 måneder. Da har hans kone forberedt
alt til hævn; han står nu rask op, ruster sig til kamp og
viser sig som den mest hårdføre og uforfærdede; under
udførelsen af sin hævn kvæder han en hel række viser.
Da den er fuldbragt, synes både han og hans kone, at de
er blevet unge for anden gang (Hav. 5 — 23.).
Her kan også mindes om den gamle Torbjorns iver for
at få sommelig bod for sin son Ejnar, som Hravnkel Frejs-
gode havde dræbt; dennes gode tilbud kan han ikke mod-
tage, fordi de ikke fremtræder som formelig bod; han
346 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
vælger at anlægge et meget farJigt søgsmål, der dog ved
uventet bistand får et heldigt udfald (Hrafnk. 9. ffg.)- —
Under Njålsbranden tilbydes der Njål udgang, men han vil
ikke modtage den, fordi han er en gammel mand kun lidet
skikket til at hævne sine sonner, og med skam vil han
ikke leve (Nj. 130.).
Kun i ganske overordenlige tilfælde ser vi en fader
opgive at kræve bod for sin dræbte son. Da det efter den
store kamp på altinget er vanskeligt at få forlig tilveje-
bragt, tilbyder Hal fra Sida for at fremme dette, at han
vil lade sin son ligge ubødet og dog tilsikre sine Qender
fred. Til belønning herfor giver hele tingforsamlingen ham
bøder, så at summen bliver ikke mindre end firedobbelt
mandebod (Nj. 146.).
Naturligvis var sonnerne ligeså ivrige efter at hævne
faderen. Da Hoskuld Njålssons blindfødte son ikke får bod
for sin fader, lader han sig under tinget lede til drabs-
mandens telt og kløver hans hoved med en økse; man
mente, at han ved et mirakkel et ojeblik var bleven seende
(Nj. 109.). — Ingemunds sonner beslutter ikke at sætte sig
i faderens hojsæde, for han er hævnet; de sidder på den
ringere bænk; ligeledes afholder de sig fra at besøge folke-
møder og lege. Først efter at hævnen er fuldbyrdet, sætter
de sig i hojsædet (Vatsd. 23. 24. 27.).
Ofte sér vi faderen vise en rørende sorg ved sin sons
død ; digtekunsten synes især at have været et middel til
at lette denne. Da Egil har mistet sin kæreste son Bodvar
ved et ulykkestilfælde, svulmer han af sorg, så at klæderne
sprænges; han vil ikke overleve ham, men lægger sig til
sængs for at dø af hunger. Hans datter Torgerd får under
påskud af at ville dø sammen med ham, adgang til ham,
narrer ham til at drikke noget mælk og opfordrer ham
derpå til at leve, i al fald til han har digtet et arvekvæde
over Bodvar; Egil digter nu »sonar-torrek« , oplives under
digtningen, fremfører det for husfolkene og viser derpå ved
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 347
at sætte sig i sit hojsæde og holde arvegilde efter ham, at
han har opgivet dødstankerne (Eg. 81.). — I Landn. 146.
fortælles det, at Egil Volvestejnsson kom til Gest Oddlejvs-
son, der var til høstgilde hos Ljot den spage, og bad ham
om råd for, at den dræbende sorg (helstriS) kmide lindres,
som hans fader led over sin son Ogmund. Gest digtede
da begyndelsen af Ogmundsdråpa.
Moderens og sonnernes indbyrdes forhold synes at have
været meget kærligt. Som enke bode moderen i reglen
sammen med en eller flere af sine sonner og bestyrede den
indre husholdning, sålænge de var ugifte. Det er alt om-
talt, hvorledes Gudmunds son Haldor truede med at hævne
sin moders død på sin fader eller og at lade sig brænde
inde med hende. — Da Torgerd efter sin mand Dalekolls død
meddeler sin son Hoskuld, at hun vil forlade Island, svarer
han, at det vil være ham tungt at skilles fra hende, men
han vil dog lige så lidt gore hende imod heri, som i andet.
Efter sin anden mands død i Norge rejser hun tilbage til
sin son Hoskuld, ti ham elsker hun fremfor alle (Laxd.
7 — 8.). — En smuk modsætning til den egenkærlige stolte
Halgerd danner Gunnars moder Ranvejg ved sin kærlige
bekymring for sonnen, der altid rigtigt aner, hvor faren
truer — således frygter hun ondt af Torgejr Otkelssons
drab, er misfornojet med at Gunner ikke ifølge forliget
drager udenlands — og ved sin forbitrede sorg efter son-
nens drab: Angribernes hovding Gissur hvide svarer hun
på hans sporgsmål om hun vil unde to faldne mænd jord
dér, at hun sagtens vil unde to jord, da hun gærne vilde
unde dem alle den. Halgerd var hun så hård imod, at hun
nær vilde have dræbt hende, og sagde, at hun havde voldet
hendes sons død; Halgerd må drage bort. Gunnars helle-
bard må kun den røre, der vil hævne ham (Nj. 73. 76.
78-79.).
Ofte optræder moderen som den til hævn æggende.
Bergtora æggede jævnlig med hårde ord sine sonner til
348 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
hævn, således: da hun har hørt Sigmunds nidvise, da Hal-
gerd og alle tilstedeværende uden Tråen Sigfusson har gen-
taget hånsordene mod Njålssonnerne ved disses besøg hos
denne, og da Hoskuld Njålsson er bleven dræbt (Nj. 44.
92. 99.).
Torgerd Egilsdatter, der i modsætning til sin mand
Olav På er i hoj grad forbitret på Bolle over Kjartans
drab, ægger efter sin mands død ivrigt sine sonner til
hævn, beskylder dem i de forsmædeligste udtryk for at
mangle mod og mands hjærte, og da de endelig foretager
anfaldet, drager hun med dem, da hun bedst kender sine
sonner og véd, at de behøver at ægges. Hun ophidser til
stedse ivrigere angreb, beder dem skille hoved fra krop;
og den af sonnerne, der på denne måde fører det dræbende
hug, ønsker hun højtidelig til lykke (ba5 hann heilan njota
handa) (Laxd. 53—55.).
Med hensyn til forældres forhold til idiotiske born —
i hvor hoj grad man anså dem for dyr, uden at man dog
undlod at opføde dem — kan mærkes skildringen af In-
gjaldsfivl Gisl. 46—47: Han var Ingjalds son og hed Helge,
men blev kaldet Ingjaldsfivl, han var aldeles fjollet og
idiotisk (fifl), stor af vækst næsten som en trold. Han gik
med en sten, med et hul i, bunden om halsen og gik på
græs ude som kvæg.
For alderdommen som den ved visdom og erfaring ud-
mærkede alder bar man ingen særlig agtelse. Det mest
iøjnefaldende ved den: sjælsstyrkens aftagen, og den der-
med følgende given efter for sine følelser, hvori der var
noget kvindagtigt, samt den legemlige og åndelige svækkelse,
kunde heller ikke opfordre et tolk med den i sagaerne
fremtrædende livsanskuelse dertil. Derfor findes også i
sagaernes fremstillinger mere en slags medynk eller god-
modig spot, end ærefrygt. Dette fremlyser såvel af flere i
sagaerne forekommende ordsproglige udtryk, f. eks : svå er-
gist hverr, som eldist (Hrafnk. 25.) (så arges o: bliver
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 349
forsagt, hver, som han ældes), eller: omæt er omaga orS
(Gisl. 5.) (afmægtigt er umyndigs ord) — som af mange
enkelte tilfælde i sagaerne. Da således Halle ængstes over
de hånsord sonnen Bård har ytret mod Vigfus Glumsson,
og vil have ham til at drage bort fra landet, svarer denne:
Det vilde ikke have noget at betyde, hvis du ikke var for-
sagt (ragr); sligt bevirker alderdommen, at man er ængstelig
for sine sonner (Vigagl. ly.).
Da Njål så stærkt ytrer sin sorg over Hoskuld Hvid-
mæsgodes drab, siger Skarphedin, at det er at undskylde,
at det går ham nær, da han er en gammel mand (Nj. 112.). —
Da Torbjorn, der dog har været så ivrig for at få søgsmål
i stand mod Hravnkel, mærker, at ingen synes at ville
hjælpe dem på tinge, véd han intet andet råd, end at ride
bort med uforrettet sag, og da hans frænde Såm be-
brejder ham dette, bevæges han så meget, at han græder
(Hrafnk. 13.).
Derimod trods hoj alder at kunne bevare sin kraft
usvækket var en sikker adkomst til beundring. Således
fortælles der om Unn den dybrige, at hun nåde en meget
hoj alder; mod slutningen af sit liv stod hun ikke op for
middag, gik tidlig til sængs, og kun i den tid hun var
oppe, tillod hun folk at tale med hende; men når hun
viste sig for folk vakte hun beundring ved sit anselige ud-
seende. Således blev hun ved til det sidste, døde midt
under sin sonnesons bryllupsgilde, som hun holdt, og man
beundrede meget , hvorledes hun havde vidst at bevare sin
anseelse til sin dødsdag (Laxd. 7.).
Ikke sjælden var alderdommen for mændenes vedkom-
mende forbundet med særhed eller ondskabsfuldhed. Torolv
Bægefot er alt omtalt. Om landnamsmanden Ketilbjorn for-
tælles der, at han var så rig, at han befalede sine sonner
at slå tværtræer af sølv i det hov de lod bygge; da de
nægtede det, skjulte han sølvet i et fjæld og dræbte den
træl og trælkvinde, der havde stået ham bi (Landn. 313.).
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 23
350 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Skallegrim kræver kort for sin død af Egil sin dél af det
gods kong Adelsten havde givet til bod for hans son Torolvs
fald; da han ikke får det, skjuler han til straf en kiste og
en kedel fulde af sølv (Eg. 61.).
Da Egil bliver gammel, beslutter han engang at drage
til tings og have de to kister fulde af engelsk sølv, som
kong Adelsten havde givet ham, med sig; sølvet vil han
udstrø fra lovbjerget, for at tingforsamlingen kan slås om
det. Da han forhindres i at udføre sin plan, skjuler han
kisterne og dræber de to trælle, der har hjulpet ham
(Eg. 89.).
Man antog, at hos kvinderne ofte fremsynethed var
skjult under en tilsyneladende gåen i barndom. Således
var der på Bergtorshvål en gammel kærling. Bergtoras
fostermoder, klog på meget og fremsynet, men hun var
meget gammel og Njålssonnerne anså hende for at gå i
barndom. Hun gik en dag hen og pryglede løs på en
arvestak, ti den vilde — sagde hun — blive brugt til at
tænde ild med, når Njål og Bergtora indebrændtes; mange
gange snakkede hun om, at den skulde tilintetgores, men
det blev aldrig til noget. Stakken fik virkelig ved mord-
branden den anførte bestemmelse (Nj. 125. 130.). — En
lignende gammel kærling omtales i Eb. 63. Hun var
Torodd Torbrandssons fosterm-oder, gammel og blind, tid-
ligere havde man anset hende for fremsynet, nu mente
man hun gik i barndom. Hun mærkede straks, da hun
hørte den på overnaturlig vis avlede kalvs brol, at det var
troldelyd og opfordrede til at slagte den; man lod den dog
leve, men den blev senere Torodds bane. Man antog, at
den var avlet af en ko, der havde slikket stene bedækkede
med den på grund al gengang af Torodd brændte Torolv
Bægefots aske.
Forholdet mellem søskende — eller rettere brødre, da
navnlig disse omtales — synes i reglen at have været godt.
Undertiden slutter alle brødre sig noje sammen, som f. eks.
FAMILIELIVET PÅ TSLANL. 351
Ingemundssonnerne, af hvilke Torstejn på grund af sin for-
Stand og besindighed har mest indflydelse og anses for
hovding (Vatsd. 37. o. fl.).
Også Njålssonnerne optræder altid i forening, af hvilke
Skarphedin synes at have været lederen (Nj. 45. o. fl.). —
Ofte har to brødre fælles bo, således Torkel og Gisle, hvor
Gisle egenlig er den, der bestyrer det hele, men dog kun
med sorg sér Torkel skille sig fra ham, idet han mindes
ordsproget: »Saman er bræ5ra eign bezt at lita ok at sjå«
(Brødres eje tilsammen er bedst). Ejendomligt er tillige
forholdet mellem disse brødre efterat Gisle har dræbt deres
fælles svoger. Torkels bofælle og gode ven. Torgrim. Torkel
ønsker ikke drabsmanden opdaget, vil nok til en vis grad
hjælpe ham, men ikke åbenbart understøtte ham (Gisl. 14.
17. 34 — 36). — Også brødrene Torarin og Glum har fælles
bo (Nj. 13.). — Som eksempel på god forståelse mellem
brødre kan forholdet mellem Hoskuld og Hrut, således som
det fremtræder i Njåls saga, hvor Hoskuld i enhver vigtig sag
tages overordenligt hensyn til Hruts mening, nævnes. — Lige-
ledes forholdet mellem Torgejr og Torkel Lepp. Torkel har
overdraget Torgejr sin del i godordet til bestyrelse, denne tager
særdeles hensyn til broderens mening (Hrafnk. 14-- 17.).
Undertiden kunde der opstå nogen uenighed mellem
brødre — navnlig angående arv, når de var halvbrødre, så-
ledes forholdet mellem Hoskuld og Hrut i Laxd. (19. 25.),
eller når den ene var uægte son, således Torlejks forhold
til Olav På. Dog har vi hos Njålssonnerne et venligt for-
hold til den uægte fødte broder; Skarphedin vil således
ikke, at Hoskuld skal deltage i angrebet på Sigmund, da
han ved sine rejser oftest er udsat for angreb (Nj. 45.).
Imellem Gudmund den mægtige og Ejnar sér vi et ved-
varende koldt forhold, opstået alt i barndommen og ved-
ligeholdt ved brødrenes magtforskel (Ljosv. 13. 16. ff'g.).
Forholdet mellem brødrene havde ingen indflydelse på
forpligtelsen til at hævne hinanden. Således sér vi Ingjald
23*
352 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
vise stor iver for at hævne sin broder Hall, skont der
stadig havde hersket uenighed imellem dem (Laxd. 14.)-
Indtil hævnen var udført, hvilede der et knugende tryk
på den efterlevende; Grim Droplaugsson var ikke munter
og lo aldrig, efterat Helge var falden; først da han efter
store anstrængelser flere år senere får ham hævnet, kan et
pudsigt tilfælde bringe ham til at lé, og deraf mærker man
at der må være sket noget (Dpi. 27 — 31.)-
Det samme bånd, der forbandt forældre og born, og
søskende indbyrdes, kan siges at sammenknytte hele ætten,
sålangt slægtskabet regnedes, skont naturligvis dets styrke
gradvis aftog. »Frænde« var det fælles navn, hvormed de
betegnede deres indbyrdes forhold — såvel fader og son som
tjærnere beslægtede. Den enes hæder eller dygtighed var
hele ættens hæder og fordel, så at man altså kunde hævne
sig på en mand ved at dræbe den dygtigste i slægten; en
fornærmelse, tilfojet ét medlem af slægten, fornærmede den
hele. Dette interessante forhold påtrykker den hele livs-
anskuelse et eget præg og skaber for en stor dél det
islandske samfundslivs ejendomlighed, idet det fremkalder
en uophørlig række af småfejder. Fremstillingen af dette
forhold vilde, foruden at frembyde mangfoldig anden inter-
esse, give rig lejlighed til at fremstille eksempler på det
kække mod, den sjælsstyrke og ubojelighed i udførelsen af
den engang fattede plan, der udmærkede den tids mænd,
og som fremtrådte endnu mere glimrende ved den bag-
grund, disse egenskaber fik: Var beslutningen end nok så
fast, kækheden og iveren end nok så stor, omtaltes dog
altid den forestående plan med få ord, på en beskeden og
forbeholden måde, som noget, der måske ved lejlighed
kunde gores lidt ved. Og var dåden så udført, måtte den
tale for sig selv, praleri var i hojeste grad foragtet. Kostede
den livet, var der dog altid i dødsstunden tid til en kort,
træflfende ytring, en spøg, der viste, at man forstod at be-
herske de legemlige smærter. Disse forhold må dog lades
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 353
uberørte, da først og fremmest familielivet i snævrere for-
stand, således som det førtes af de til samme husstand
hørende personer, skal fremstilles, og da er der endnu en
hél klasse, nemlig tyendet, tilbage at omtale.
Endel af gårdens arbejde udførtes vel af husbonden
og hans sonner, endog i de fornemste huse; således er
Arnkel gode i færd med at nagle sin yderdor sammen, da
den fredløse Torlejv træffer ham (Eb. 36.); han deltager
også i høhøsten (Eb. 37.). Bjorn Breidvikingekappe er
ved at forfærdige sig en slæde, da Snorre gode træffer
ham (Eb. 47.). Skallegrira var en dygtig smed (Eg. 30.).
1 det hele var håndværksarbejde meget anset, og mange,
f. eks. Gisle Sursson (Gisl. 47.), opnåede stor færdighed
deri. Gunnar fra Hlidarende sår selv sin sædemark (Nj.
53.); ligeledes Hoskuld Hvidenæsgode (Nj. 112). Bolle og
Gudrun deltager i sæterarbejdet (Laxd. 55.), og da Gudrun
efter Bolles ønske forlader sæteren, går hun til en bæk og
begynder at to sine lærreder. Om Gudmund den mægtige
fremhæves det som noget ualmindeligt, at han indbød for-
nemme mænds sonner til sig og behandlede dem så ud-
mærket, at han ikke krævede arbejde af dem, men altid
lod dem være sammen med ham selv; men når de var
hjemme, var det skik, at de arbejdede, skont de var af
anselige ætter (Ljosv. 5.). Også andetsteds omtales det
som en fordums skik at fornemme folks born deltog i ar-
bejdet; således siges der om Ingemunds sonner, at de for-
delte arbejderne imellem sig, ti det var på den tid skik
for ansete mænds born at have et eller andet arbejde
mellem hænder (Vatsd. 22.).
Men dels kunde disse ikke bestride gårdens hele ar-
bejde, 'dels ansås det ikke for sommeligt at give sig af
med det grovere arbejde: Fårevogtning (Hrafnk. 5 — 6.),
svinevogtning (Vatsd. 44.) o. d. I. I Hitd. 43. ytrer endog
Torkel Dålksson, at den hånligste af den masse nidviser
Tord og Bjorn havde digtet om hinanden, forekom ham at
354 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
være den, hvori Tord omtaler, at Bjorn har taget en nyfødt
kalv og kastet den op i båsen til koen. Af Hitd. 22. sés,
at malkning ansås for en upassende bestilling for husfruen,
mugning endnu mere for husbonden. Dette mere an-
strængende og uhæderlige arbejde udførtes dels af trælle,
dels af lejede tjænestefolk (heimamenn, hiiskarlar), som det
i de islandske sagaer ikke altid er let at adskille fra
trællene. Hovedstammen af trællene overførtes naturligvis
med landnamsmændene fra disses tidligere opholdssted —
altså de fleste fra Norge. Dog havde mange en anden op-
rindelse; navnlig må man antage, at de fleste af de land-
namsmænd, der fra Norge drog i vesterviking og først
efterat have drevet denne i længere tid gik til Island,
næsten udelukkende forsynede sig med irske eller skotske
trælle, som de selv havde hærtaget. Dette fortælles også
om mange af dem. Somren før sin Islandsfærd drog Lejv
i vesterviking og tog 10 irske trælle, som han førte med
sig til Island (Landn. 33 — 34.). Halstejn Torolvsson havde
hærget i Skotland og tog dér de trælle, som han havde
med sig ud til Island (Landn. 131.). Ketil Guve førte
med sig fra vesterviking irske trælle, hvoraf seks nævnes
(Landn. 133.). Desuden nævnes navnlig irske trælle mange
steder i sagaerne. I den følgende tid forøgedes trælle-
besætningen undertiden, dog vist ikke hyppigt, ved køb af
udenlandske trælle. Således køber Hoskuld Melkorka på
markedet ved Brennøerne, hvor det af købmandens svar
synes, som om trælkvinder var en vare man ikke kunde
vente at få tilkøbs dér. Af dette sted sér man tillige, at
den sædvanlige pris for en trælkvinde var 1 mk. sølv —
dog betales Melkorka med 3 mk. sølv — og, at man ikke
måtte sælge uden angivelse af trællens lyder (Laxd. 12.).
Købmanden meddeler nemlig før handelens afsluttelse at
Melkorka har den store fejl at være stum, ti fra hans side
skal handelen gå for sig »uden al svig«. Dette sidste
fremgår også af følgende eksempel. Halbjorn Hvide fører
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 355
en irsk træl med sig til Island; denne viser sig meget
tjænstvillig mod Halbjorns broder Otkel. Denne vil købe
ham, Halbjorn giver ham trællen, men siger, at gaven er
slettere end han tror; og trællen begynder nu også straks
at vise dovenskab. Otkel sælger ham til Gunnar fra Hlidar-
ende, men da han stjæler fra Otkel i Gunnars tjæneste,
vil denne ikke betale bøder for ham, fordi Otkel har skjult
hans lyder (Nj. 47. 51.).
Navnlig de på hærtog røvede trælle måtte være util-
fredse med deres stilling og fjendske mod deres herrer; vi
finder også under landnamstiden flere gange omtalt trælle,
der forsøger flugt og drab af deres herre. Lejvs 10 irske
trælle, hvem han rigtignok havde ophidset ved at lade
trække plov, dræbte ved list ham og hans mænd og flygtede
med de dræbtes koner til Vestmannaøerne, hvor de opsøgtes
af Lejvs broder Ingoly. Ved hans ankomst grebes de af
rædsel og flygtede hver sin vej, men indhentedes og dræbtes
alle (Landn. 35—36). — Da Ketil Guve kom til Island løb
den anden vinter to trælle fra ham med to kvinder og
meget gods; deres skjulested opdagedes og de dræbtes.
Den tredje vinter, medens Ketil var hjemmefra, løb hans
øvrige trælle bort, kom til Lambestad, hvor de brændte
husbonden Tord og alle hans folk inde, røvede heste og
løsøre og drog til Alvtenæs. Her dræbtes de af Tords son
Lambe, der havde samlet folk fra de omliggende gårde, for
hvilke de fejgt flygtede til alle sider (Landn. 133 — 135.). —
Fra Ingolv bortløb en træl Karle med en trælkvinde af mis-
fornojelse over at denne følgende sine hojsædesstøtters an-
visning bosatte sig på »udnæsset« Reykjarvik (Landn. 37.).
Efterhånden som trællene ved fødsel og opfødning grode
fast til herskabet, måtte lysten til flugt tabe sig; desuden
blev den også mere og mere håbløs, efterhånden som landets
bebyggelse tog til og ordnede tilstande indførtes. Dog
måtte altid trællenes stilling være sørgelig, og længslen
efter frihed lader til at have været almindelig og stærk, i
356 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
al fald hos de bedre af dem. Således sér vi ofte herren
overtale sin træl til at påtage sig et farligt drab ved at
love ham friheden som Ion. Da Vigfus vil overtale sin
træl Svart til at dræbe Snorre gode, siger han til ham, at
det er en stor skade, og det føler han vistnok selv, at en
så stærk og dygtig mand, som han, skal være træl. »Vist-
nok«, svarer trællen, »tykkes det mig mén, men det beror
ikke på mig selv«. Vigfus vedblev: »Hvad vil du gore for
at jeg skal give dig frihed«. »Købe den med penge«,
svarede trællen, »kan jeg ikke, ti jeg har ingen, men af
hvad jeg formår, skal jeg ikke undslå mig for noget« (Eb.
26.). — Da Torolv Bægefot vil have sine trælle til at brænde
bonden Ulvar inde, drikker han dem fulde og ægger dem
derpå ved at love dem friheden; på denne betingelse for-
søger de foretagendet (Eb. 31.). — Torbrand i AlvteQord
havde en træl, som hed Egil, stor og stærk; hans liv fore-
kom ham usselt, da han var træl, og ofte bad han Tor-
brand og hans sonner om at give ham frihed, han vilde
udføre derfor alt hvad han formåede. De tilbyder ham den
mod at dræbe en af deres fjender Breidvikingerne; herpå
går han ind (Eb. 43.). I alle disse tre tilfælde går for-
søget galt og koster trællene livet.
Alene den foragt, hvormed trællestanden betragtedes,
måtte gore det tungt at tilhøre denne, selv om den enkelte
træls kår kunde være ret tålelige. Denne foragt finder vi
udtrykt på mangfoldige måder, blandt andet i de mange
fortællinger, hvor trælle fremstilles i besiddelse af en til
fjollethed grænsende fejghed, dumhed og upålidelighed. Lejvs
og Ketil Guves trælles fejge flugt, da de sér sig forfulgt,
er alt omtalt. Under en kamp mellem Torarin og Torbjorn
bliver en Skotte Nagle i Toraiins følge greben af panisk
skræk (var9 at gjalti) og løb op på fjældet. Her træffer
han to af Torarins trælle, hvem han fortæller, at Torarin
og hans folk vistnok er faldne; da de i det samme sér
mænd ride imod sig, tror de, at det er fjenderne og giver
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 357
sig til at løbe af alle kræfter, Nagle får man dog fat, men
trællene styrter sig i rædsel ned af en stejl klippe og
knuses (Eb. 18.). — Da Arnkel, der med sine to trælle er
i færd med bearbejde, sér Snorre gode og hans folk drage
væbnede imod sig, sender han trællene hjem for at hente
hjælp. Den ene, Ofejg, var så angst, at han næsten gik
fra forstanden, han rendte af alle kræfter til fjælds, styrtede
i en fos og druknede der. Den anden løb hjemad, men da
han kom til laden, råbte en af hans kammerater på ham
og bad ham hjælpe sig at bære hø ind. Det mærkedes, at
trællen kunde lide det arbejde, han tog straks fat. Da de
var færdige, gik de ind,; og på Arnkels mænds sporgsmål,
hvor denne var, var det som trællen vågnede af en drom,
og sagde: »Det er sandt, han strider nok inde på Orlygs-
stad med Snorre gode«. Da ilede man ham til hjælp, men
det var for silde (Eb. 37.). — Gisle havde en træl Tord den
modløse, han var så bange for lig, at han slet ikke turde
komme i nærheden af den dræbte Vestejn; han gribes af
forfærdelse, da han sér folk drage til gården (for at melde
Torgriins drab). Gisle benytter sig af hans dumhed og
barnagtighed for at redde sit liv på hans bekostning (Gisl.
22. 30. 37.). Som eksempel på trællenes løjerlige fjollet-
hed kan også nævnes Tunge-Odds trælle, der sendes hjem
af ham fra tinget med hestene. Husfruen sporger dem om
tidender, men de véd kun at fortælle om Tord Gelles stærke
røst; først tilsidst husker de på, at der har været kamp
mellem ham og Odd, hvor fem mænd faldt og mange blev
sårede (Hænsn. 13.).
»Træl« var ensbetydende med »fejg«; derfor svarer
Tjostolv Glum, der har skældt ham ud for en træl, at det
skal han få at mærke han ikke er, »ti jeg skal aldrig vige
for dig« (Nj. 17.). — At dræbes af en træl var en skændsel.
Således beklager Ingolv sin broders skæbne at falde for
trælle, og anser det for gudernes straf, fordi Lejv ikke har
villet blote. — Stejnars træl Trånd siger til Torstejn Egils-
358 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
son, at han anså ham for at være for klog til at ville have
natteleje under hans økse og således sætte sin anseelse på
spil (Eg. 85.). — Det ansås ikke for hæderligt at modtage
indbydelse af trælle. Da Torkel Trevil kommer til Gunnar
Hlivsson silde om dagen, er denne alt gået i sæng og lader
derfor en af sine huskarle bede den ankomne blive der
natten over. Men Torkel svarer, at han ikke modtager
indbydelse af trælle, men af husbonden selv (Hænsn. 10.).
Heller ikke at følges med trælle. Tjostolv svarer Glum,
da denne opfordrer ham til fåresøgning, at det passer sig
ikke for ham, desuden vil han ikke gå i Glums trælles
spor (Nj. 16.). Om foragt for trælle vidner også ord-
sproget: »Illt er at eiga l)ræl at einka vin« c: Ilde er det
at have træl til hjærtensven (Nj. 49.). Ligeledes Håvards
ord, da man efterat Torbjorn og hans mænd er dræbte,
sporjier ham, om man ikke skulde dræbe trællene, »at det
vilde ikke forøge hævnen over hans son Olav« (Hav. 11.).
Af samme grund var det vel, at man som oftest lod dem
gå ud under indebrændingen. Det almindelige i denne
legemlige og åndelige usselhed hos trællene sés også af
den forundring hvormed det modsatte fremhæves undertiden
at have været tilfælde. Således siges om Tord Goddes
træl Asgaut, at han var en stor og dygtig mand, og skont
han bar trællenavn, kunde få måle sig med ham, skont de
hed fri; vel kunde han være sin herre til tjæneste (Laxd.
11.). Denne foragt for trællene i forbindelse med at de
betragtedes som herrens fuldstændige ejendom, der af ham
kunde dræbes, om han fandt for godt, medførte naturligvis
ofte en meget hensynsløs behandling. Nogen egenlig grusom
eller tyrannisk adfærd omtales derimod sjælden, da sådant
lå folkets karakter Qærnt. En brug, som den Lejv gor af
sine trælle, at lade dem trække ploven, er enestående, og
dette forklares endda ved, at han kun havde én okse.
Kun et enkelt sted (Laxd. 38.) omtales det, at man
lader en trælkvinde tvinge til bekendelse, da man har hende
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 359
mistænkt for at holde til med en fredløs røver og lade ham
få sin husbonds kvægs mælk. Efterat hun har bekendt,
lover man hende endog penge for at forråde røveren, og
da hun har opfyldt dette, giver man hende friheden. Den
hensynsløse behandling viser sig derimod i, at man ikke
gjorde sig den ringeste betænkelighed ved at opofre en
træls liv, når det af en eller anden grund var fordelagtigt
— om det end skete ved lumskhed eller svig. Kåre Ky-
lansson æggede sin træl til at dræbe Karle Konalsson,
med hvem han havde haft en strid angående en okse.
Trællen lod, som han var forstyrret, løb ned over marken
og huggede Karle, der sad på dortærsklen, banehug. Siden
dræbte Kåre trællen (Landn. 65 — 66.).
Ifølge opfordring af Helge og hans moder Droplaug
dræbte trællen Torgils Droplaugs anden mand; Helge kom
til og så ham dræbt, og dræbte straks trællen (Dpi. 16—17.)
Da Gisle har erfaret, at hans fjender er på vejen til hans
hjem for at stævne ham i anledning af Torgrims drab,
læsser han sit gods på en slæde og ager til skoven med
sin træl Tord. Han siger til Tord, at til belonning, fordi
han altid har været ham lydig, vil han give ham sin
smukke blå kappe, og opfordrer ham til straks at nyde
gaven. Trællen skal iført kappen sætte sig i slæden, så
vil Gisle iført hans kofte lede øgene; hvis nogen taler til
ham, skal han tie; hvis nogen vil gore ham mén, skal han
løbe til skoven. Således sker det også, ti Tords vid var
ligeså beskaffent som hans mod, ingen af delene fandtes
hos ham. Såsnart fjenderne sér slæden, løber de efter den,
Tord iler til skoven, men gennembores af et spyd, Gisle
derimod undslipper (Gisl. 37.). — Det er alt tidligere omtalt,
hvorledes Ketilbjorn og Egil dræber de trælle, der har
hjulpet dem med at skjule de af dem gæmte skatte.
Dog har vi på den anden side mange eksempler på at
trælle indtog en betroet stilling, at de viste stor trofasthed,
og at denne belønnedes af herren. Gejrmund Heljarskinn
360 FtMTTTF.T.lYFT PÅ ISLA5D.
oprettede i sit andet landnam i Strandene fire gårde, hvoraf
den ene bestyredes af en årmand, de tre andre hver af en
af hans trælle. Af disse havde trællen Atle endog 14
andre trælle under sig. Denne Atle gav Gejrmund frihed
og den gård han bestyrede, da han herte, at Atle havde
modtaget nogle anselige norske udvandrere, Vebjorn Sygne-
kappe og hans søskende med deres følge, hos sig vintren
over, da de havde lidt skibbrud. Atle blev siden en be-
tydelig mand (Landn. 124. 149.). — Ejolvs enke havde blandt
sine trælle to, der var så trofaste i henseende til omsorg
og arbejde, at hun neppe vilde kunne holde sin husholdning
vedlige, hvis de faldt fra; da de (falskelig) beskyldes for
tyveri, vil hun hellere overlade anklagerne selvdomme, hvor-
ved hendes bedste jordbesiddelse går bort, end miste træl-
lene (Vigagl. 7.). — I en kamp mellem Glum og Torarin
falder Glum til jorden, men to af hans trælle frelser hans
liv ved at kaste sig ovenpå ham og lade sig stikke ihjel
(Vigagl. 23.).
Både her og oltere sér vi trælle deltage i de fris
kampe. Frigivelse af trælle lader til at have været meget
almindelig på Island; frigivne, frigivne? sonner o. s. v. om-
tales hyppigt i sagaerne. Ikke sjælden hører vi tillige an-
ledningen til frigivelsen. Et par tilfælde er nævnt i det
foregående, flere kan fojes til. Laugarbrekke-Ejnar gav
sin træl Hrejdar frihed og jord, fordi han nnder en kamp
dræbte to af modstanderens flygtende trælle (Landn. 85.).
Da trællen Rolbak efter Grimas opfordring har anfaldet
Tormod og tilfojet ham et stort sår, beskytter hun ham
mod efterstræbelser, giver ham frihed og skafi'er ham uden-
lands, hvor han går i viking og viser sig som en kæk mand
(Fbr. 34—36.). — Den omtalte træl Asgaut erhværver sig af
husfruen Vigdis frihed og penge til udenlandsrejse ved tro-
fast og kækt at hjælpe hendes frænde Torolv bort fra sine
fjender. Asgaut bosatte sig i Danmark og viste sig også
der som en kæk og brav mand (Laxd. 16.). Unn den
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 361
dybrige giver Erp, en son at Meldun jarl, frihed på grund
af hans hoje byrd (Laxd. 6.)- Landnamsmændene ses otte
at have givet deres frigivne jord, således fortælles det om
Aud (Unn) Landn. 111.; men hyppigt forblev de i den
tidligere herres hus, til hvem de vedblev at stå i et stærkt
afhængighedsforhold. Om Gejrmund Heljarskinn fortælles
det, at han havde 80 frigivne om sig (Landn. 123.). Af
Eb. 31 og flere steder sés det, at den tidligere herre havde
ret til at arve sin frigivne.
Medens herren ustraffet kunde dræbe sin egen træl,
var dette naturligvis ikke tilfælde med anden mands træl;
vedkommende måtte have erstatning for det ham tilfojede
tab. Af Eb. 43. sér vi, at for træls drab kunde intet
søgsmål anlægges, når trællebod, 12 ører sølv, var bragt
den dræbtes herre inden tredje dag efter drabet. Blev
denne bod derimod ikke betalt inden tredje dag, gjaldt det
tjorbaugsgarS (den mindre grad af fredløshed) (Eg. 85.).
Af Eg. 84. lærer vi, at trælleboden 12 ører svarer til en
middeltræls værdi, der sættes til 1| mk. sølv, men gode
trælle kunde betales med indtil det dobbelte. Trællene var
ubodsmænd, når de faldt på deres gærninger (Eg. 86.),
men de skulde dræbes på selve ildgærningsstedet (Eb. 31.).
At man ved straffen ikke tog noget hensyn til, om trællen
havde handlet efter befaling eller ej, vil man let forstå.
Men ikke enhver herre fandt sig i, at man dræbte hans
trælle for ham, selv om der var grund dertil; forstyrredes
eller beskadigedes hans ejendom — af hvad art denne end
var — var det en fornærmelse, der måtte hævnes. Da Ejrik
Torvaldssons trælle havde fældet et skred på Valtjovs gård,
og da Valtjovs frænde Ejolv af den grund havde dræbt
trællene, dræbte Ejrik Ejolv (Landn. 103.).
Om trællenes ægteskaber og derhen hørende forhold
giver de her benyttede kilder så godt som ingen oplys-
ninger; kun i Fbr. 83—84. berettes det om en arbejdstræl
Lodin på Brattahlid i Grønland, at han levede sammen med
362 TAMILIELIVET PÅ ISLAND.
en kvinde Sigrid, og etter fremstillingen sér det ud, som
om et sådant forhold var almindeligt, og som han med
billighed kunde fordre, at ingen anden gav sig af med
hende ham til skændsel.
At trælle kunde erhværve eget gods synes et sted
(Landn. 124.) at tyde på, hvor der fortælles om Gejrmunds
træl og gårdbestyrer Bjorn, at han efter Gejrmunds død
blev domt skyldig i fåretyveri; af hans forbrudte gods blev
almenninger. I Landn. 59. siges der om P'loke, Ketil Guves
træl, at han »nam«*) Flokedal. Svarts ovenanførte ytring
til Vigfus (Eb. 26.), at han ikke kunde købe sig sin frihed
med penge, da han ingen havde, synes at forudsætte, at
en træl kunde være i en sådan stilling, at han kunde købe
sig sin frihed. Vi ved også af andre kilder, at herren
undertiden gav sine trælle tilladelse til efter endt dagværk
at arbejde for egen regning og med det således erhværvede
at frikøbe sig**).
Om trællenes levevis og klædedragt får vi heller ikke
meget at vide. De omtales sædvanligvis klædte i »kufl«
(kappe) (Gisl. 37.), »skinnkufl« (Vigagl. 23), eller »skinn-
stakkr« (skindkofte) (Eb. 37.), hvilken sidste på dette sted
trækkes af, da de kommer ind efter endt arbejde.
En særegen vanskelighed ved at bedomme trællenes
talrighed og anvendelse ligger i at »huskarl« og »t)ræll« så
ofte sammenblandes i de islandske sagaer, således Hænsn.
*) tog i besiddelse — et udtryk , der ellers bruges om selv-
stændige landnamsmænd.
'*) Dette fortælles om den norske hovding Erling Skjalgssdn. —
Trælle kunde modtage gaver. Otkel gav således sin broders
træl en kniv med bælte og en hel klædning (Nj. 47.).
Trællen KoU, der tilligemed meget andet gods var givet den
norske hersesOn Åre Torkelssons hustru IngebjOrg i medgift,
ejede et udmærket sværd Gråside ; han lånte det engang til
logebOjrgs svoger Gisle; da han ikke kunde få det tilbage
med det gode , søgte han at hævne sig , men dræbtes under
forsøget (Gisl. 4.).
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 363
10., hvor den huskarl, der går til doren og modtager Torkel
Trevil af ham benævnes træl. Ligeledes Fbr. 9. — I Nj. 16.
opfordrer Glum Tjostolv til at gå til fjælds med hans »hus-
karle«, men Tjostolv svarer, at han ikke vil gå i hans
»trælles« spor; og i Nj. 17 kalder Glum Tjostolv — Hal-
gerds fosterfader, syderøisk af æt, men hvis stilling ellers
ikke omtales — for »J)ræll fastr å fotum«. Njåls huskarl
Svart og Halgerds værkstyrer Kol bødes begge med trælle-
bøder; disse i forening med den lejede huskarl Atle om-
tales af Skarphedin som trælle (»nu er trællene anderledes
storværksmænd end for, da sloges de, og det gjorde ingen
skade, men nu vil de dræbe hinanden«). Atle beder Berg-
tora om at sørge for, at der- ikke kommer trællebøder for
ham, og det opnår han også. Halgerd kalder ham ved
omtale af boden ufri, Gunnar fri; i overskriften k. 38. be-
nævnes han »Atli {)ræll« (Nj. 36 — 38.).
En bestilling, som vistnok ofte beklædtes af en træl,
da den hørte til de mindre ansete, men som alligevel var
af stor vigt^'ghed, var fårehyrdens. Bestillingen var vigtig
ikke blot på grund af den store værdi af de ham betroede
hjorder, men også fordi han ifølge sin levevis kunde være
en slags forpost og spejder for sin husbond. Vigfus Glums-
son gik ofte til fårehyrden og spurgte ham om tidender
(Vigagl. 19.); vi sér ham også på dette sted få vigtige
efterretninger fra ham. I reglen synes disse at have været
særdeles trofaste og pålidelige folk. Bolles fårehyrde sér
tidlig om morgnen folk og heste i skoven ved sæteren; han
formoder, at dette er ufredsmænd og iler straks tilbage for
at advare Bolle. Men fjenderne opdager ham på vejen og
dræber ham (Laxd. 55.). Da Gunnars fårehyrde sér sin
husbonds fjender, Otkel med Skamkel og øvrige følge, ride
langs Markarfljot, rider han i flyvende fart hjem for at
mælde det: Han har ofte hørt Skamkels hånlige ord om
Gunnar, det har krænket ham, nu vil han vise sin troskab.
Gunnar belonner ham med løftet om, at fra nu af skal han
354 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
ikke forrette andet arbejde, end hvad han selv finder for
godt (Nj. 54.). En morgen, medens Helge Hardbejnsson
opholder sig i sin sæter, sender han sin fårehyrde ud for
at spejde, da han har haft urolige dromrae. Denne kommer
tilbage efterat have opdaget alle Helges fjender siddende i
en kreds og spise davre. Han har iagttaget dem så noje,
at han kan beskrive hver enkelt (10 i alt), så at Helge af
beskrivelsen kan kende dem (Laxd. 63.). Ejnar på Tværå
indskærper sin fårehyrde, at han skal iagttage solens og
stjærnernes gang; også alt andet, hvad der tildrog sig,
skulde han berette ham (Ljosv. 14.). På de ovenanførte
steder Laxd. 55., Nj. 54., Laxd. 63. omtales fårehyrden
som »sveinninn« (drengen), hvoraf man måske kan slutte,
at i reglen halvvoksne eller ganske unge mænd blev sat til
dette arbejde.
Medens det i mange tilfælde kan være vanskeligt at
gore forskel på »huskarl« og »træl«, sér vi i andre tilfælde
tjænestemændene fremtræde bestemt som fri mænd ind-
tagende en hæderlig og forholdsvis selvstændig stilling.
Bonden Torbjorns son Ejnar lader sig leje af Hravnkel; for
et års ophold og underhold skal han påtage sig et bestemt
begrænset arbejde. Da Ejnar gor brud på aftalen og derfor
bliver dræbt af Hravnkel, sér vi denne gore faderen for-
holdsvis store indrommelser; da faderen ikke vil tage der-
imod, men lader det komme til en retssag, ender det med,
at Hravnkel bliver fuldstændig fredløs (Hrafnk. 6 — 9. 18.).
Medens Halgerds værkstyrer omtales som træl, antager
Glum på sin son Mårs opfordring til værkstyrer en bonde-
son Ingolv, som denne har truffet på altinget og sluttet
venskab med efterat have sét hans brydefærdighed. Inden
antagelsen må han vise sin dygtighed ved at forfærdige en
slæde. Mår giver ham gode råd med hensyn til hans for-
hold til Glum; et stod heste han ejer får han lov til føre
med sig. Uagtet han opvækker Glums vrede mod sig en-
gang, er denne dog meget ædelmodig mod ham, hævner en
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 365
Ingolv tilfojet fornærmelse med drab; da Ingolv for at fuld-
byrde en af Glura udtænkt list må rejse udenlands, giver
han ham 9 hundreder vadmel, der skal være hans Ion,
uagtet de ingen aftale har truffet. Under Ingolvs fraværelse
holder Glum friere borte fra den kone Ingolv har udset
sig; da han kommer hjem, modtager Glum gaver af ham,
skaffer ham konen og udstyrer ham vel; han går nu over
til at blive bosiddende mand (Vigagl. 13 — 16.).
Også af Torkel Gejtessons ytring til Vo5u-Brand sér
vi, at det ansås for usommeligt ikke at yde sin hjemme-
mand bistand (Ljosv. 9.). Af Ljosv. 13. sér vi, at Gud-
mund den mægtige frir for sin værkstyrer Torstejn, der er
opvokset hjemme hos ham, til »matseljan« på Bæså, en
frænke af bonden, hos hvem hun tjænte; Gudmund og hans
kone overværer også brylluppet.
Oftere sér vi eksempler på en temlig fri optræden af
tjænestetyendet; således i Eitd. 22., hvor huskarlen, af
ærgrelse over at være faldet over den nyfødte kalv, nægter
at tage den op. Husbonden Bjorn må da selv gore det;
heraf roser huskarlen sig. En tjænestekvinde, der er ude
at to lærreder, iler hurtigt hjem, da hun sér Sams broder
Ejvind ride forbi, og ægger med hårde ord sin husbond
Hravnkel til hævn (Hrafnk. 25 — 2Q.). Erindres kan også
husfruen Torelvs trevne og sovnige husfolk, der neppe kan
bevæges til at gå til doren ved nattetid og lukke den
fremmede ind (Fbr. 10 — 11.).
Af husfolk med særlige forretninger er alt omtalt for-
uden fårehyrde »værkstyrer (verkstjori)« og »matselja (ordr.
maduddelerske)«, hvis bestillinger antydes ved navnet. Dog
må med hensyn til den sidste bemærkes, at husfruen i
reglen synes selv at have båret maden på bordet (Eb. 13.
Nj. 28. Vapnf. 30.).
På storre gårde fordeltes naturligvis arbejdet nojagtigt,
således har Olav På én huskarl til at vogte det golde og
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 24
366 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
gildede kvæg samt ungkvæget, en anden til at vogte tyrene
(Laxd. 24.).
Mangen en hovding antog en mand i sin tjæneste, når
denne anmodede derom, uden at han egenlig trængte til
ham som arbejder, men ofte hændte det sig, at denne, især
når han var en uvennesæl eller fredløs mand, først nåde
tjænesten ved at love at lade sig bruge som drabsmand
eller snigmorder mod en af hovdingens fjender. Herpå frem-
byder sagaerne mangfoldige eksempler (Vatsd. 39. Vigagl.
16. Nj. 36. o. m. fl.).
Om husstandens storrelse er det vanskeligt at sige
noget bestemt. Enkelte hovdinger skal have haft et over-
ordenlig talrigt tyende. Gejrmunds 80 frigivne er omtalt.
Gudmund den mægtige havde 100 husfolk (Ljosv. 5.).
Under sine stridigheder med Sigfussonnerne og Flose havde
Torgejr Skorargejr »mange folk, så at der var aldrig færre
end 30 våbendygtige karle hjemme hos ham« (Nj. 147.).
På Bergtorshvål, hvor familien rigtignok var vidtløftig, var
der altid 30 våbendygtige mænd, huskarlene indbefattede
(Nj. 125.). Tråen Sigfusson havde 15 våbendygtige karle
på sin gård, og 8 ledsagede ham, hvorhen han drog (Nj.
92.). Tord Kolbejnsson omtaler i en vise, at Bjorn har
forstyrret de 16 husfolks (hjona ef. flt.) enighed (Hitd. 27.).
Såm og hans folk tager Hravnkel og alle hans våbenføre
hjemmemænd, stikker hul i haserne, drager reb igennem,
kaster disse op over en stang og binder dem således med
benene i vejret. Det er 8 i alt, der bliver således be-
handlede (Hrafnk. 20.). Da Håvard kom til den rige Atle,
der indtil da havde udvist den smudsigste gærrighed, var
der 10 våbendygtige karle (Hav. 18.). Den rige men gær-
rige Torkels husstand bestod kun af 3 personer: ham,
hans kone og en tjænestekvinde*). Flere angivelser al
*) hann var kvångaSr ma5r ok hafSi ekki fleiri hjon en {)rju;
griSkona var it [)ri9ja hj6n (Fbr. 19.),
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 367
trællenes antal hos de enkelte herrer ved overflytningen til
Island er anført i det foregående. Olve, en god bonde,
havde 18 trælle (Ljosv. 1.).
Efterat nu familiens medlemmers indbyrdes forhold,
samt det enkelte medlems stilling i livets forskellige afsnit,
er udviklet, skal til slutning berøres den sidste tjæneste,
som de efterlevende anså det for pligt at vise den afdøde
— altså begravelsen og de derved brugelige skikke.
Her er et af de få tilfælde, hvor kristendommens ind-
førelse frembringer en pluselig og afgorende forandring i sæder
og skikke; den hedenske og den kristne tid må derfor om-
handles hver for sig. I den del af den hedenske tid, som
falder indenfor det her behandlede tidsrum, var den eneste
brugelige begravelsesmåde at jorde ligene ubrændte. Den
første pligt, der påhvilede de efterlevende, efter at døden
var indtrådt, var at yde liget »nåbjargir (lighjælp)«, der
bestod i at lukke næseborene; i tilfælde af voldsom død
synes der med ydelsen af »nåbjargir« at have fulgt for-
pligtelsen til hævn (Nj. 99.). Inden denne lighjælp var
ydet, var det farligt at gå foran den døde; i al fald, når
denne havde været af en voldsom og uhyggelig karakter,
så at man kunde vente sig ondt af ham; derfor ydedes
også lighjælpen ofte ved at gå til den døde bagfra (Eg.
61. Eb. 33. Nj. 99.). Foruden den omtalte lighjælp,
nævnes ofte, at man behandlede liget efter skik og brug,
uden at man nærmere får at vide, hvori denne behandling
(vel nærmest påklædning) har bestået. Om Egil hører vi,
at han efter døden iførtes gode klæder (Eg. 89.).
Begravelsen synes at have fundet sted, såsnart for-
beredelserne var trufne, undertiden allerede på selve døds-
dagen (Eb. 26.). Med hensyn til ligets ophold i huset og
udførsel til begravelsen kan mærkes, at når en mand havde
fået en uhyggelig død, førte man ham undertiden ikke ud
ad den sædvanlige dor, men brød væggen itu bagved ham
eller ligeover for ham og bar ham ud gennem hullet; kunde
24*
363 FABilLIELlVET PÅ ISLAND.
man så ikke straks få ham begravet, tjældede man over
ham etsteds ude (Eg. 61. Eb. 33.). I Dpi. 26. omtales
det, at man vågede over de faldnes lig natten inden de
kunde blive begravne; vågen over lig i den kristne tid om-
tales Laxd. 49.
Den hyppigst omtalte begravelsesvis er hoj lægning,
nævnt i de her benyttede kilder c. 40 gange, mest hvor
talen er om hovdinger eller beromte mænd, dels fordi kun
sådannes gravhoje erindredes, dels vistnok også fordi hoj-
lægning, der krævede meget arbejde, ofte indskrænkede sig
til de anseligere mænd. Denne begravelsesart menes vel
desuden med de hyppigt forekommende udtryk: Han be-
gravedes »efter gammel skik«, »efter den tids skik«, »som
det dengang var skik blandt fornemme folk«.
Det almindelige navn på en gravhoj var »haugr« ; om
en mand Asmund Atlesson siges der, at han hojlagdes i
>>Åsmundarlei9i« (Landn. 81.). Torarin Krok faldt selvQerde
sammen med 7 af modstanderen Stejnolvs folk i en kamp
på øren ved Fagredalsåos; om disse siges der, at dér er
deres okuml«. Også Torbjorn Skrjup og Melkorka omtales
som lagte i »kuml« (Laxd. 38.).
Hojkastningen var, som omtalt, et betydeligt arbejde;
Gisle drager ud med alle sine folk for at hojlægge Vestejn
i sandbanken lige over for Sevtjorn, også Torgrim og mange
folk med ham deltager i hojkastningen (Gisl. 23.). Om
Arnkel godes hoj hører vi, at den var af omfang som en
stor høstaksindhegning (Eb. 37.). 1 øvrigt erfarer vi kun
lidet om hojens bygning og indretning; mærkes kan, at Egil
i et vers omskriver »begravede mig« ved ladede »sten om
mig« (Eg. 83.). Et vink m. h. t. opførelsen giver udtryks-
måden Gisl. 31., hvor talen er om den af Gisle dræbte
Torgrims hoj : Nu kaster de hojen efter gammel sæd, og da
man er færdig til at lukke hojen, går Gisle til åmundingen
og tager op en sten, så stor som en klippe og lægger i
skibet (som T. var bleven hojlagt i) — hvoraf det synes
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 369
som om hojen opførtes med en indgang, som lukkedes til-
sidst, da Gisle vel ad denne vej får bragt stenen ind i
hojen.
Foruden våben eller kært værktoj — også undertiden
heste eller trælle — nedlagdes der i reglen kostbarheder i
hojen hos den afdøde. I hojen hos Hravnkel Frejsgode
lagdes meget gods, alle hans hærklæder og hans gode spyd
(Hrafnk. 31.). Egil hojlagdes med sine våben og klæder
(Eg. 89.). Skallegrim hojlagdes med sin hest, sine våben
og smederedskaber — løsøre lagdes der ikke hos ham (Eg.
61.). Hvor almindeligt det var at give den døde kostbar-
heder med i graven, sés bedst af, at det undertiden, som
her, hvor der tillige stikles til sonnen Egils pengebegærlig-
hed, fremhæves ikke at være sket. Om Hoskuld fortælles
der, at der opkastedes en anselig hoj efter ham, men der
blev kun båret lidet gods i hojen til ham (Laxd. 26.). I
hoj med Asmund Atlesson, der hojlagdes i Asmundarlei5i,
lagdes hans træl, men da man hørte en vise blive kvædet
i hans hoj, om at tomt rum var bedre end slet følge, op-
gravede man hojen og tog trællen ud (Landn. 81 — 82.).
Den oprindelige tanke ved at medgive den døde våben i
hojen, kan sés af Hognes ytring, da han griber sin fader
Gunnars hellebard, som moderen Ranvejg ikke vilde lade
lægge i hoj med Gunnar, fordi med den skulde hans drab
hævnes: Jeg har i sinde at bringe min fader den, at han kan
have den med til Valhal og fremvise den der på våbentinget«
(Nj. 80.). En anden, dog vistnok mindre sandsynlig, an-
skuelse, ifølge hvilken det på krigstog erhværvede gods
skulde lægges i hoj med den afdøde, for at ikke arvingerne
ved den forefundne overflødighed skulde miste sporen til
krigsfærd og således henfalde i blødagtighed, giver sig
rigtignok til kende i den norske storbonde Ketil Raums ord
til sin son Torstejn, da han ægger ham til bedrift (Vatsd.
2.): Det var mægtige mænds sæd, kongers og jarlers, vore
ligemænds, at de gik på hærtog og samlede sig gods og
370 FlMILIELIVET PÅ ISLAND.
hæder; det gods skulde ikke regnes til arven, og ikke
sonnen jtage det efter faderen, men man skulde lægge det
i hoj til dem selv. Nu om end deres sonner fik jorderne i
arv, kunde de dog ikke vedligeholde deres stilling, om de
end blev fornemme folk, med mindre de lagde sig og sine
mænd i fare og krigsfærd og derved skaffede sig gods og
berommelse, den ene efter den anden, og således trådte i
deres frænders fodspor«. Dette kaldes sammesteds »her-
manna log') (krigeres lov), og allerede denne benævnelse
synes at betegne ovennævnte bestemmelse som indskrænket
til en snævrere kreds, uden almindelig anvendelse.
Undertiden begravedes den døde siddende i hojen, så-
ledes Gunnar (Nj. 79.); dertil kan måske også udtryk som
»hojsat« (Laxd. 8.) hentyde. Undertiden hojlagdes flere i
én hoj, enten samtidigt eller med mellemrum. Således blev
Helge Droplaugsson og Torkel Svarteskjald, der var faldne
i samme kamp, hojlagte i én hoj, der tilmed skulde antages
at indeholde Helges broder Grim, hvem man for hans
sikkerheds skyld udgav for dræbt (Dpi. 26.). Såm kaster
en hoj efter broderen Ejvind og hans 4 ledsagere (Hrafnk.
29.)- Egil Jod, da hans son Bodvar var druknet, Skalle-
grims hoj åbne og lagde ham der ned hos Skallegrim (Eg.
81.)- Ægtefolk hojlagdes ofte sammen, flere eksempler
herpå forekommer i det følgende.
Undertiden hojlagdes den døde i et skib; således den
alt omtalte Asmund Atlesson. — Torgrim Torstejnsson, Gisles
og Torkels svoger, hojlægges ligeledes i et skib (Gisl. 31.).
Når der om Gejrmund Heljarskinn siges (Landn. 125.), at
han døde på Gejrmundarstadir og blev lagt i et skib dér
i skoven udenfor gærdet, så menes vel også hojlægning i
skib. Ligeledes når det om Ingemund hedder, at han blev
lagt i båden fra skibet Stigande og prægtig behandlet, som
det dengang var skik for fornemme mænd (Vatsd. 23.).
Af særlige skikke, der nævnes at have fundet sted ved
hojlægningen kan mærkes den i Gisl. 24. omtalte »at binde
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 371
helsko«. Torgrim siger ved Vestejns hojlægning: Det er
skik at binde folk helsko, på hvilke de kan gå til Valhal,
og det vil jeg gore ved Vestejn«. Og da han havde udført
det, sagde han: Ikke kan jeg binde helsko, hvis disse
løsner, (hvormed han vil antyde, at han har dræbt Ve-
stejn). Da Gisle til hævn har dræbt Torgrim, og denne er
hojlagt i et skib, tager Gisle en uhyre stor sten og lægger
den i skibet, så hver planke gav efter og det knagede
stærkt, og sagde: Ikke kan jeg fæste skib, hvis uvejr
rokker dette« (Gisl. 31.). Bavtastene findes ikke omtalt
på Island; i Eg. 22 siges om den norske lendermand Torolv
Kveldulvsson, at hans' frænder behandlede hans lig, som
skik var med anselige mænds lig; de satte bavtastene
efter ham.
Efter Torgrim Torstejnssons hojlægning, fortælles der,
tildrog der sig, hvad der syntes folk forunderligt, at aldrig
fæstede der sig sné på den søndre side af Torgrims hoj,
og man formodede, at han var Frej så kær på grund af
blotningerne, at han ikke vilde det skulde fryse imellem
dem (Gisl. 32.). I Landn. 86. fortælles der, at Laugar-
brekke- Ejnars hoj var bestandig gron vinter og sommer,
hvad der vel tilskreves en lignende overnaturlig årsag,
uagtet ingen angives.
Med hensyn til ringere folks begravelse kan mærkes,
at sådan kun omtales lejlighedsvis f. eks. når de i en
kamp faldnes behandling nævnes. Efter den afgorende
kamp mellem medbejlerne Helge Asbjornsson og Helge Drop-
laugsson ved Eyrargilså, blev af Helge Asbjornssons parti
den faldne Kåre, besvogret med Helge Asbjornsson, båret
hjem på skjolde, og der blev opkastet en hoj efter ham.
Helge Droplaugssons faster Groa* drog til valen, lagde af
de faldne Helge, hans broder Grim og Torkel Svarteskjald
i en slæde, de sårede drog hjem til hest, de døde blev
jordede på stedet. Groa og hendes son vågede om natten
over ligene i et udebur. Man sendte bud efter en læge-
372 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
kvinde og der fandtes liv hos Grim. Om morgenen efter
blev der opkastet en hoj ved Eyvindarå syd for gærdet, og
der blev Helge og Torkel jordede af Groas son og én mand
til, som man stolede på ikke vilde røbe at Grim var i live
(Dpi. 26.). Dels Kåres behandling, dels det at Helge og
Torkel føres hjem for at hojlægges, medens de andre dræbte
jordes på valpladsen, kunde synes at antyde forskel i de
mere og mindre fornemmes begravelse. Men måske føres
de nævnte mænd — i al fald med undtagelse af Kåre —
hjem, for at man desbedre kunde undersøge, hvorvidt der
fandtes liv hos dem. Derimod siges Landn. 128., at på
eren ved Fagredalsåos, hvor Stejnolv og Torarin Krok
kæmpede og hvor der faldt 7 af det ene og alle (4) af det
andet parti, findes de faldnes »kuml«. Om Stejnars dræbte
træl siges blot, at Stejnar førte ham op i holtene*)
(Eg. 84.).
Af udtryksmåden flere steder i sagaerne synes det, som
om man ikke altid — selv ved anseligere, mænds begravelse
— har anvendt hojkastning, men undertiden har ladet det
bero ved simpel gravlægning.
Når der Vapnf. 8. siges om den dræbte nordmand
Hravn, at hans »begravelse (litfor) holdtes sommeligt efter
den da brugelige sædvane«, og så sagaen senere (Vapnf. 9.)
lader Broddhelge sige : Ikke havde han (Hravn) den (ringen)
i graven (groft) med sig«, så kan dette sidste vel blot
være et mindre nojagtigt udtryk for »hoj«. Men når Eg.
55. fortæller — rigtignok om en begivenhed, der foregår i
England — , at Egil efter kampen på Vinhede »tog hans
(Torolvs) lig, tode det og behandlede det som skik var;
derpå grov de en grav og satte Torolv deri med alle hans
våben og klæder, siden spændte Egil en guldring på hver
arm af ham; derpå ladede de sten og øste muld derover«
— så vilde man ifølge sagaens udtryk neppe tænke på nogen
hojkastning; dog fristes man stærkt dertil efter de seneste i
*) holt, på Island : stenig bakke.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 873
Danmark gjorte iagttagelser, ifølge hvilke det viser sig, at
grave fra den yngre jærnalder kan være skjulte flere alen
under det oprindelige jordsmon og dog have en anselig hoj
opkastet over sig*).
Røvere, troldmænd o. d. 1. synes man altid at have
begravet på en mindre hæderlig måde nemlig ved at dysse
dem. Således blev troldfolkene Kotkel og Grima stenede
ihjel og over dem dannet en dysse af sten, af den sés
endnu spor, der kaldes skrattevarde. Sonnen Stigande, der
flygter og i nogen tid lever som ransmand, bliver senere
grebet, stenet og dysset. Den anden son Halbjorn druknes,
men da hans lig driver op, bliver han »kasa9r«**) (Laxd.
37 — 38.). Troldmanden Torgrim Nev bliver stenet og »ka-
sa5r« (Gisl. 34.). Den gamle, ondskabsfulde og på en
uhyggelig måde døde Torolv Bægefot føres på en slæde op
i Torsådal og dysses dér forsvarligt af sonnen Arnkel. Da
hans fårehyrde og senere hans enke dør af hans spøgeri,
dysses de hos ham (Fb. 33 — 34.). Da Styr har dræbt
bersærkerne, lader han dem føre ned i en dyb dal i
nhraunit« (lavastrækningen), og der blev de »kasaSir« (Eb.
28.). Efter at Ejolv og hans folk har dræbt den fredløse
Gisle, drager de ham ned og »gotva« (nedgrave) ham i en
sténstrækning dér (Gisl. 7J. — 72.). Da Hravnkel havde dræbt
sin lejede fårehyrde, bondesonnen Ejnar, lod han ham føre
til klippeafsatsen ved sæteren og rejste dér en varde ved
dyssen (Hrafnk. 9.). Da vi i det foregående både har sét
»varde« taget ensbetydende med »dys« (Laxd. 37.), og,
her, sét en varde blive rejst ved graven, er det ikke let at
afgore, om det Landn. 158. er meningen, at de pågældende
dyssedes, eller om begravelsesmåden ikke nærmere omtales.
Der fortælles, at Snebjorn indhentede Halbjorn ved de
hojder, der nu hedder Halbjornsvarder; på den ene hojde
*) Se Mammen fundet af J. J. A. Worsaae. Aarb. f. nord. Oldk.
o. Hist. 1869.
'*) kasa, begrave i en stendynge, = dysja.
374 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
faldt 3 af Snebjorns folk, 2 af Halbjorns, på den anden 2
af Snebjorns og Halbjorn selv; derfor er der 3 varder på
denne hojde, men 5 på hin.
Blev en mand dræbt, var det pligt for drabsmanden
at tilhylle hans lig; forsomtes det, betragtedes drabet som
mord, der medførte fredløshed. Således fortælles der (Dpi.
16 — 16.), at Helge Droplaugsson havde dræbt en mand
Bjorn, fordi han havde forført anden mands kone, en frænke
af Helge. Næste nat førte Helge og tre andre mænd Bjorns
lig ud på et skær udenfor landet og hyllede dér hans lig.
Da drabssagens sagsøger Helge Asbjornsson om våren skulde
forberede sagsanlæggelsen, kunde han ikke finde liget —
sandsynligvis har han villet opgrave liget og nævne vidner
på sårene; denne fremgangsmåde omtales Nj. 55. og 64.
Han stævnede derfor Helge Droplaugsson og gjorde påstand
på skovgang, fordi »han havde myrdet*) død mand og sænket
ham i sø og ikke hyllet ham med muld«. Da Helge Drop-
laugsson med vidner kunde bevise, at Bjorn var »hyllet
med muld«, tilintetgjordes søgsmålet. At tilhyllingen just
skulde ske med muld, synes dog ikke nødvendigt. Således
tilhyller Sigmund og Skjold Tord Løsingesons lig med græs-
tørv og sten (Nj. 42.). Tjostolv tilhyller Glums lig med
sten (Nj. 17.). Snorre gode tilhyller Arnkels lig med hø
(Eb. 37.). Torstejn Egilsson tilhyller endog trællen Grånes
lig kun med et gærde — dog vistnok nærmest for at vise
sin foragt (Eg. 84.). Undertiden, når tilhyllingen har været
forsvarlig, synes det som man har ladet sig noje hermed
og ikke på anden måde begravet den dræbte; ellers sørgede
naturligvis den dræbtes frænder for en ordenlig begravelse.
Om Tord Løsingeson fortælles (Nj. 39.), at han, da han
ønskede at træffe Brynjolv, brugte som påskud, at han vilde
vide, hvor Brynjolv havde hyllet Atles lig; det var ham
sagt, at han kun dårligt havde behandlet det.
*) »myrde« bruges nemlig tillige om den der holder et drab
hemmeligt eller behandler liget utilbørligt.
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 375
I Vapuf. 15. fortælles, at Broddhelge efterat have dræbt
nogle af Gejtes mænd lod ligene bære til en tomt og be-
dække med ris. Gejtes folk var meget ilde til mode over
deres nederlag, men mest dog over at de ikke kunde jorde
deres venner og frænder, og klager ofte herover til Gejte;
senere bemægtiger denne sig ligene ved list.
Undertiden ser vi den døende give anordninger med
hensyn til sin forestående død. Da Kveldulv på rejsen til
Island føler døden nærme sig, befaler han, at hans lig lagt
i kiste skal kastes over bord; hvor den driver i land, skal
sonnen Grim tage bopæl. Da Skallegrim lander på Island,
finder han straks kisten, som bæres ud på et næs og be-
dækkes med sten (Landn. 56. = Eg. 27.). Da den vold-
somme Hrapp er ved at dø, befaler han, at man skal grave
ham en grav i ildhusdoren og sætte ham stående ned dér
forat han desto nøjagtigere kan overse sit hus; dette skete
(Laxd. 17.). Den smukke og kvindekære Ingolv, om hvem
der blev kvædet, at alle piger, små og store, unge og
gamle, ønskede sig ham til mand, befalede for sin død, at
man skulde begrave ham i et andet holt end hans frænder
var begravne i, og sagde, at han da lettere vilde huskes
af Vatnsdalens møer, når han lå så nær ved vejen
(Vatsd. 41.). Af dette sted sér man tillige, at et fælles
begravelsessted for frænder kendtes, hvad ellers ikke vides
omtalt. Tunge-Odd befalede, at man, når han var død,
skulde flytte ham op på Skåneyjartjæld; derfra vilde han
se ud over hele tungen (Hænsn. 17.). Hensynet til ud-
sigten har i det hele vistnok ofte været rådende ved
valget af hojlægningsstedet for den afdøde, skont det ikke
nævnes; vi finder de fleste hoje lagte ved søen på et næs,
på et holt o. d. 1. Den første landnamsmand Ingolvs
sonneson Torkel Måne, der, efter hvad folk véd, har haft
de reneste sæder af alle hedenske mænd, lod sig i sin
dødsstund bære ud i solskinnet og befalede sig i den guds
hånd, der havde skabt solen (Landn. 38.).
376 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
Om Aud (Unn), Ketil Flatnevs datter, fortæller Landn.
117., at hun for sin død bestemte, at hun vilde begraves i
flodmålet i strandbredden, ti hun vilde ikke ligge i uviet
jord, da hun var døbt. Laxd. 7. derimod beretter, at hun
blev hojlagt i et skib, og at meget gods blev lagt i hojen
til hende.
Kvinders begravelse omtales ifølge forholdene sjældnere
end mænds; men skikkene synes at have været de samme.
Unn er alt omtalt. Torgerd Torstejnsdatter blev »hojsat«
(Laxd. 8.). Torbjorn Skrjup og Melkorka ligger begge i
»kuml« i Laksådalen (Laxd. 38.). Torbjorn Sur og Tora
lagdes i hoj (Gisl. 9.).
Efter hqjlægningen holdt man sædvanligvis et arvegilde
»erfi« til ære for den afdøde. Således taler efter Hoskulds
død hans sonner om afholdelse af »erfi« efter deres fader;
ti det var skik på den tid (Laxd. 26.). Ligeledes blev der
drukket »erfi« efter Vestejn (Gisl. 25.), og efter Torgrim
(Gisl. 31.). »Arvekvæde« , et digt til ære for den afdøde,
omtales i de her benyttede kilder kun ét sted Eg. 81.,
hvor Torgerd efter at have narret sin sørgende fader Egil
til at tage næring til sig siger: Nu vilde jeg ønske fader,
at vi forlængede vort liv, så at du kunde digte et arve-
kvæde efter Bodvar (hans afdøde son), men jeg vil riste
det på kevle; derefter kan vi dø, om det synes os. Længe
vil det vare, inden din son Torstejn digter et kvæde efter
Bodvar; heller ikke er det sommeligt, at der ikke bliver
holdt arvegilde efter ham, men ingen af os skal være med
ved det drikkelag« (o: de vilde dø, inden et sådant kunde
holdes, og da vilde der kun være ringe udsigt til dets
iværksættelse). Derpå digtede Egil »sonar-torrek« , og fik
påny lyst til livet. Siden lod han holde arvegilde efter
sine sonner på gammel vis (Eg. 81.). Ifølge Landn. 117.
holder Aud (Unn) i forventning om sin nær forestående død
selv sit »erfi«, og dør også under gildet. Ifølge Laxd. 7. dør
hun under sin sonnesons bryllupsgilde, hvorpå hans bryllup
FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 377
Og hendes »erfi« drikkes på engang, og først på gæstebudets
sidste dag lægges hun i hoj. I Eb. 54. fortælles det, at
da der kom bud til Frodå om at husbonden selv sjette var
druknet på en sørejse, indbød husfruen og hendes unge son
naboerne til »erfi«; man tog da juleøllet og anvendte det
til arvegildet. Hver aften, sålænge gildet varede, indfandt
den druknede Torolv sig med sine ledsagere, hélvåde, og
satte sig ved ilden i skålen. Man glædede sig herover, ti
man havde den tro, at når sødøde mænd besøgte deres
arvegilde, var det tegn på, at de havde fået en god mod-
tagelse hos Ran. Af ovenanførte sted ses tillige, at arve-
gildet kunde vare flere dage; det synes, som de tilligemed
bryllupsgilderne har været de prægtigste og vidtløftigste
familiefester. Da Hoskuld var død, blev sonnerne enige
om, at Olav skulde forberede alt til arvegildet, men alle
5 skulde deltage med en tredjedel i omkostningerne. Da
det var sent på høsten, en tid, på hvilken man vanskeligt
kunde skaffe det til et anseligt gilde fornødne tilveje, og
på hvilken det var besværligt for gæsterne at rejse, be-
sluttede man foreløbigt at opsætte det. På næste ting stod
Olav frem, forkyndte sin faders død, indbød alle godords-
mænd til arvegilde efter Hoskuld med løfte om, at ingen
af de betydeligere mænd skulde drage bort uden gave; der-
næst indbødes bønder og alle, fornemme og ringe, hvem
der vilde komme, alle indbødes til et halvmånedsgilde på
Hoskuldsstad. Da brødrene hørte dette, fandt de dog, at
dette var altfor storartet. Dette gilde, der besøgtes af 900
mand, har været det næststørste på Island; det storste var
det arvegilde, som Hjaltesonnerne holdt efter deres fader;
det var besogt af 1200*) mand (Laxd. 26 — 27.).
Var nu den døde begravet og arvegildet holdt, var
i reglen alt i orden, men der gaves uhyggelige, ondskabs-
fulde naturer, hvem graven ikke kunde fængsle; mod aften
*) Her som i det foregående betegnes ved 100 et stort hundred = 120.
378 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
kom de frem, skræmmede de efterlevende og tog ofte livet
af dem; da måtte man ved kraftigere midler end en al-
mindelig begravelse fjærne dem fra det menneskelige sam-
fund. Da Torolv Bægefot øder hele dalen ved sit spøgeri,
graver sonnen Arnkel ham op med bistand af en nabo —
»ti det var i deres love, ligesom nu, pligt for alle, der op-
fordredes dertil, at fere døde mænd til graven« — og fører
ham med stor besvær til en afsides hojde, hvor han jordes,
og tværs over hojden opføres et gærde, så hojt, at kun
flyvende fugl kan komme derover (Eb. 34.). Der lå nu
Torolv rolig, sålænge Arnkel levede, men senere begyndte
han påny at gå igen, dræbte folk og fæ og gjorde megen
forstyrrelse. Da gravede man ham op, brændte ham —
han var nemlig endnu ikke opløst, men så ud som den
værste trold — og strøde såvidt muligt al asken i søen;
men endog dette til trods syntes man at kunne mærke hans
fordærvelige virkninger (Eb. 63.).
Opbrænden synes at have været et af de virksomste
midler mod gengangere. Da Hrapp straks efter sin død
begynder at gå igen og dræbe folk, graver man ham op og
fører ham til et afsides sted; da tager gengangen noget af,
men hans fordærvelige virkninger spores dog. Senere be-
gynder den igen; Olav På består en kamp med ham, under
hvilken Hrapp brækker hans spyd og synker i jorden.
Næste dag graver man ham op, findei; spydspidsen hos
ham, brænder ham — han var nemlig endnu ikke opløst —
og kaster hans aske i søen; fra nu af lider ingen mén af
flrapps gengang (Laxd. 17. 24.).
Noget anderledes er fremgangsmåden med den på endnu
mere legemlig vis fremtrædende genganger Tormod. Efter
sin død begynder han, der i live var hamram (gik bersærks-
gang), at gå igen og besøger om natten sin kones sæng.
Hun søger hjælp hos Olav Håvardsson. Denne kæmper
med ham og tror efter en hård brydekamp at have gjort
det af med ham; men senere viser Tormod sig igen, og de
brydes påny. Dennegang knækker Olav rygraden på Tor-
FAMILIELIVET PÅ ISLARD. S79
mod og sænker ham i havet; dér i nærheden er det siden
ikke godt at sejle (Hav. 2 — 3.).
Med kristendommens indførelse måtte gravskikkene for-
andres; den døbte kunde ikke hvile i uindviet jord; Auds
befaling i denne henseende er alt omtalt. Vi finder også
udtalelser, der henpeger på hojlægningen som bestemt
hedensk; således siges der (Landn. 95.) om Bjorn den'
østrøne: Han blev hojlagt ved Borgarløk, ti han var af
Ketil Flatnevs bom den eneste udøbte. Vi finder be-
gravelse ved en kirke indtræde samtidig med kristendom-
mens antagelse. Da Torkel Torgilsson (Kravla) med alle
Vatnsdølerne havde ladet sig døbe, byggede han en kirke
og gav der grav (groft gstf. hk.) til alle sine tingmænd
(Landn. 183.). Ved de enkelte hårdnakkede hedningers
begravelse, der ikke vilde antage kristendommen, anvendte
man den gamle skik; således hojlagdes Valgard den grå
(Nj. 108.), uagtet kristendommen alt var antaget.
Var der ingen kirke i nærheden, førte man ligene en
lang vej for at nå til en sådan. Kjartans lig blev således
ført til Borg (Laxd. 51.). Torgunna fra Syderøerne be-
falede, at hendes lig skulde føres fra Frodå til Skålholt, ti
der vidste hun, at der var præster til at synge over hende
(Eb. 51.).
Undertiden opgravede man sine hedenske frænders bén
og lod dem føre til kirke; således lod Tordis Egil flytte til
den kirke, som hendes mand Grim' havde ladet opføre på
Mosfell. (Eg. 90.).
Den tidligere skik at tildække den dræbte fjendes li^
vedblev, men nu føres naturligvis altid den dråebte senere
til kirke; således »kasa« Bjorn og Arnor de 2 dræbte nord-
mænds lig; deres frænde Tor d lod dem føre til kirke (Hitd.
37—38.).
Om en mand, Ejolv på Mo5ruvellir, der for begravelsen
blev primsignet, erfarer vi, at han »jordedes hjemme i tun-
marken« (Vall. 3.).
380 FAMILIELIVET PÅ ISLAND.
INDHOLD.
Indledning s. 269—270.
Islands bebyggelses- og samfundsforhold s. 270 — 272.
FAMILIELIVET.
Barndom: De umiddelbart efter fødselen brugelige skikke: Ud-
sættelse eller opfedning, vandøsning, navnegivning, navnefæste,
tandfæ s. 272— 276. Opkaldelse, navne s. 276 — 278. Kristelig
barnedåb s. 278. Skikke under barselsængen s. 279. Opfostring
s. 279. Forhold mellem fader og fosterfader s. 279 — 281. Knæ-
sætning (uden eks.) s. 281. Forholdet mellem fosterforældre
og fosterbcirn s. 281—282. Legetdj for bdrn s. 282—283.
Tidligt udviklede bOrn s. 283—284. Selvrådighed hos bOrn
s. 284. Drengene ved 12års alderen s. 284 — 286.
Ungdom: Den legemlige uddannelse s. 286 — 288. Udenlandsrejser
s. 288—290. Hærfærd indenlands s. 290. Fostbroderskab s.
290—293. Venskab s. 293— 294. ..Kolbitr« s. 294. Den unge
pige s. 294—295.
Giftermål: Fornuftpartier s. 295 — 296. Fortroligt forhold inden
fæstemålet ilde anset s. 296 — 298. »Mansongsvisur« s. 298.
Kvindens passive stilling s. 298 — 299. Pigens ufrihed i gifter-
målsanliggender s. 300 — 301. Romantisk kærlighed s. 301 — 302.
Enkers og fraskilte koners stilling angående giftermål s.
302—303. Fæstemålet s. 303—307. Brylluppet s. 307—315.
Ægteskaber uden retskraft s. 315 — 316. Ulykkelige elskere
s. 316.
Ægteskab: Hustruens stilling i ægteskabet s. 316 — 323. Æ.gte-
folkenes daglige samliv s. 323 — 326. Enkens iver efter blod-
hævn s. 326—328. Ulykkelige ægteskaber s. 328—331. Skils-
misse s. 331 — 336. Ombringelse af manden s. 336. Uind-
skrænket myndighed hos husbonden s. 336 — 337. Mishandling
af kvinder s. 337-338. Flerkoneri (uden eks.) s. 338. Kvinder
beklædende religiøse embeder s. 338.
Frillelevnet: Dets hyppighed s. 338—339. Frillens stilling s.
339. Hendes forhold til ægtehustruen s. 339—340. Faderens
forhold til frillebOrnene s. 341—342.
Forholdet mellem forældre og bOrn: Forholdet mellem fader
og voksne sOnner s. 342 — 347. Forholdet mellem moder og
sOnner s. 347—348. Forældres forhold til idiotiske bOrn s. 348.
Forholdet til de gamle: Den almindelige dom om alderdom-
men s. 348 — 349. Ondskabsfuldhed ledsagende alderdommen
s. 349 — 350. Fremsynethed ledsagende alderdommen s. 350.
Forholdet mellem søskende indbyrdes s. 350 — 352.
FAMILIELIVET FÅ ISLAND. 381
Tyende: Herskabets deltagelse i gårdens arbejde s. 353—354.
Trællene: Deres oprindelse s. 354 — 355. Deres stilling s.
355—362. Sammenblanding af benævnelserne »hiiskarl« og
)){)ræll« s. 362—363. Fårehyrden s. 363—364. Det fri tyende
s. 364—366. Husstandens storrelse s. 366—367.
Begravelse: Begravelsesskikke i den hedenske tid:
Ligets behandling s. 367—368. Hojlægning s. 368- 371.
Ringere folks begravelse s. 371 — 372. Gravlægning s. 372—373.
Misdæderes begravelse s. 373 — 374. Tilhylling af dræbtes
lig s. 374—375. Begravelsesanordninger af den døende s.
375 — 376. Kvinders begravelse s. 376. Arvegilde s. 376 - 377.
Gengangeres behandling s. 377 — 379. — Den kristne tids
begravelsesskikke s. 379.
FORKLARING OVER DE ANVENDTE FORKORTELSER.
Dpi. = Droplaugar sona saga. Kbhn. 1847.
Eb. = Eyrbyggja saga. Leipz. 1864; det vedfojede tal betegner
sagaens kapittel.
Eg. = Egils saga. Reykj. 1856; det vedf. tal sag. s kap.
Fbr. =- FostbræBra saga. Kbhn. 1852.
Gisl. =r. Gi'sla saga Siirssonar I. Kbhn. 1849.
Gunl. = Gunnlaugs saga Ormstiingu. Chrania. 1862; det vedf. tal.
sag.s kap.
Hav. =^ Håvar9ar saga IsfirSings. Kbhn. 1860; det vedf. tal
sag.s kap.
Hitd. == Bjarnar saga Hitdælakappa. Kbhn. 1847.
Hrafnk. ■---=■ Sagan af Hrafnkeli FreysgoBa. Kbhn. 1847.
Hænsn. -- Hænsa-[)6ris saga. Kbhn. 1847; det vedf. tal sag.s kap.
Landn = Landnåmabok. Kbhn. 1843.
Laxd. = Laxdæla saga (indtil k. 79.). Kbhn. 1826; det vedf. tal
sag.s kap.
Ljosv. = Ljosvetninga saga (indtil k. 22). Kbhn. 1830; det vedf.
tal sag.s kap.
Nj. = Sagan af Njåli |)orgeirssyni. Kbhn. 1772; det vedf. tal
sag.s kap.
Vall. — Valla-Ljots saga. Kbhn. 1830; det vedf. tal sag.s kap.
Vapnf. -^ Våpnfirbinga saga. Kbhv. 1848.
Vatsd. =- Vatnsdæla saga. Leipz. 1860; det vedf. tal sag.s kap.
Vigagl. = Vigagliims saga. Kbhn. 1830; det vedf. tal sag.s kap.
Hvor intet andet er angivet, betegner det vedfOjede tal siden.
Grg. =-- Grågås. Kbhn. 1850 flg. ; de vedf. tal bind og side.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 187U.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
ET TYDNINGSFORSøG AF
J. J. A. W0R8AAE
(FOREDRAGET 1 OLDSKRIFTSELSKABETS MØDE D. I9de APRIL 1870).
Omendskjøndt Studiet af de nordiske Oldsager maa sisjes
at være i sin tørste Barndom , kan det dog neppe nægtes,
at man ved de indsamlede talrige Kjendsgjerninger allerede
turde være kommen vidt nok til at begynde med Forsøg
paa at aabne nye Indblik i de forhistoriske Tiders indre
Liv og saaledes navnlig i Folkenes religiøse Forestillinger.
Ledet af den Overbeviisning, at Videnskaben ikke mere vil
kunne føle sig tilfredsstillet alene ved den i Oldforskningen
nu længe, næsten udelukkende, herskende materialistiske
Retning, hvis store Betydning i og for sig dog ingenlunde
derfor skal miskjendes, har jeg ogsaa tidligere ved de af
mig foreslaaede Forklaringer af nogle særegne Mosefund,
tildeels fra Broncealderen, men især fra den ældre Jernalder,
troet at kunne paavise Spor af formentlige religiøse Fester
eller Oifringer til Guderne, hvilket baade ved senere Gravfund
og ved Efterretninger hos gamle Forfattere synes at have
vundet ny Belysning og Bekræftelse. Men med Undtagelse
af enkelte Paakaldelser af Thor i Runeindskrifter, og af
mulige Fremstillinger paa gotlandske Runestene af Kæmpers
Optagelse i Valhal*), er det iøvrigt for Hedenskabets
') See C. S&ve i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie
for 1852 S. 171 sq. og i Vitterhets, Hist. og Antiqvit. Akad.
Handlingar, XXVI Delen Ny. Føljd VI. Stockholm 1869 S.
323. Stephens: The Old-Northern Runic-Monuments of
Scandinavia and England I, pag. 224—227, II, 692 — 701,
708—709, 743—744 og 778—779. P. G. Thorsen om Vir-
ring-Stenen, i den følgende Afhandling S. 420—423.
14
^Æi
HH mm^tWmmtsiti'.J^ix^
y»-/i<
15
3.
16
17
3.
10.
11
18
2.
3.
19
1.
5.
20
21
I
23
7.
8.
10.
11.
12.
^
V.o
OM. FORESTILLINGERNE PAA GIjLDBRACTEATERNE. 383
Vedkommende i Norden ikke endnu lykkedes, ved jord-
fundne Oldsager eller ved større Mindesmærker at paapege
Træk af den nordiske Gudelære og de heroiske Sagn, end
sige bestemte Afbildninger af de enkelte Guder eller over-
hovedet billedlige Fremstillinger af Gude- og Heltelivet, og
det uagtet saadanne, ifølge utvivlsomme skriftlige Vidnes-
byrd, maae i den hedenske Tid have været almindelig ud-
bredte i hele Norden.
Da tilmed den endelige Afgjørelse af saare vigtige
Spørgsmaal, især om Eddaqvadenes og de heroiske Sagns
Forekomst og Ælde i de forskjellige nordiske Lande, aaben-
bart, i Mangel af paalidelige og tilstrækkelig gamle historiske
Efterretninger, vil beroe paa heldige Fund i den ommeldte
Retning, er det dobbelt mærkeligt, at Ingen hidtil for
Alvor har søgt at tyde de eiendommelige billedlige Fore-
stillinger paa de især i vort Norden saa hyppig forekom-
mende, ældgamle Guldbracteater. Flere Forskere, der
have sysselsat sig nærmere med dem, have dog i Alminde-
lighed erkjendt, at man her maatte kunne vente at finde
idetmindste Spor af Oldtidens mythiske og heroiske Sagn.
Navnlig antydede Thomsen, den Første, der gjorde Guld-
bracteaterne til Gjenstand for en udførligere Beskrivelse*),
at der paa nogle af dem var fremstillet Kampe med Drager,
og at der paa andre muligen var afbildet Odins Ravne
Hugin og Munin samt Galten Gullinbørste. Men hverken
han eller hans Efterfølgere (især Stephens**) og Mon-
*) »Annaler for Nord. Oldkyndighed og Historie« for
1855 S, 265—347. »Atlas for Nordisk Oldkyndighed«
1857. Tab. I— XII.
**) »The Old-Northern Runic- Monuments of Scandi-
navia and England« Vol. II (Kbhvn. 1867—1868) pag.
505—564, 873—879. Af de fortrinlige Afbildninger i dette
Værk har Hr. Professor Stephens med sædvanlig Liberalitet
og Velviilie stillet et heelt Udvalg til Afbenyttelse baade i
Texten og paa Tavlerne til nærværende Undersøgelse, hvorfor
jeg skylder ham en ganske særlig Tak.
25*
384 OM FORESTILLINGERNE PAA GrLDBRACTEATERNE.
te Hus)*) have ført Undersøgelsen videre i mythologisk
Retning. De have væsentlig indskrænket sig til at give
nniagtige og derfor ganske vist høist fortjenstfulde Af-
bildninger og Beskrivelser af de i Norden fundne Guldbrac-
teater , hvortil ogsaa Stephens har knyttet nogle Forsøg
paa at tyde de dunkle Runeindskrifter, hvormed ikke faa
af dem ere forsynede.
Ved en Sammenstilling af alle hidtil kjendte Guld-
bracteater fremgaaer det klart, at enkelte forekomme i det
sydlige og vestlige Europa, men at disse ere kjendelig for-
skjellige fra den ulige talrigere, særegne Gruppe, som, efter
hidtidige Fund at dømme, synes at have sit egentlige Midt-
punkt i de gamle danske Lande , hvorfra den noget
svagere udbreder sig mod Nord til Norge og Sverige og
endnu svagere mod Syd til det nordligste Tydskland**).
Efter en omtrentlig Beregning er der i det skandinaviske
Norden hidtil fundet n i Gange saa mange Guldbracteater,
som i alle Lande tilsammentagne udenfor Norden***). Fra
det nuværende Danmark alene kjendes omtrent hundrede og
halvfjerdsindstyve Stykker. Ikke sjelden forekomme de,
især i Danmark, i større samlede Fund, men ikkun und-
tagelsesviis i Grave.
Med Hensyn til deres Beskaffenhed og Oprindelse, kan
der ikke være nogen Tvivl om, at de fra først af ere bar-
bariserede Efterligninger af antike, vest- og østromerske
Mynter. Til Forskjel fra disse have de dog, med ganske
*) »Från Jernåldern« I— II Heftet, Stockholm 1869 (4to)
PI. 1—3.
) I Syd- og Vesteuropa er der saaledes ingensinde hidtil
fundet Bracteater. som vore, med Menneske- og Dyrefigurer
i Forening, men kun med sammenslyngede Ornamenter og
med et enkelt phantastisk, elephantlignende Dyr. Jfr. t. £.
Akerman: Remains of Pagan Saxondom. London 1855
(4to) PI. XI. Atlas for Nord. Oldkynd. Tavle X Nr.
200. Tavle VIII. Nr. 156, Tavle IX Nr. 164.
***) Stephens 1. c. pag. 514.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 385
faa Undtagelser, ikkun Præg paa den ene Side, men stun-
dom ere to Bracteater sammenføiede, saa de faae Udseende
af en Mynt. Det er ogsaa aabenbart, at de ikke have
været benyttede som Mynter, men som Prydelser, af hvilken
Grund de netop ofte tindes flere samlede i Forbindelse med
Mellemstykker, Perler o. d., som bestemt antyde, at de
have udgjort anseelige Halssmykker. Jo nærmere Guldbrac-
teaterne i Tid staae ved deres Forbilleder, desto mere ligne
de disse baade i Fremstillinger og i Indskrifter, i hvilke
selv Rester af de oprindelige Ord af og til tydelig kunne
gjenkjendes. Men ligesom i det sydlige og vestlige Europa,
hvor de derboende, saakaldte »barbariske« Folk ved deres
ulige ældre Efterligninger baade af græske og romerske
Mynter meget snart havde begyndt at lade deres egne
nationale Eiendommeligheder fremtræde ved Siden af eller
istedetfor de classiske Forbilleder, saaledes udviklede ogsaa
Forholdene sig p&a samme Maade i vort Norden, idet man
lidt efter lidt paa Guldbracttaterne anbragte baade nordisk
Runeskrift og særegne Forestillinger, som ved deres idelige
Gjentagelse og store Udbredelse over hele Norden umis-
kjendelig henpege til, at de ikke kunne være alene tilfældige
Fostre af en vild Phantasi, men at de ligefrem have havt
en dybere Rod som Afpræg af den dengang herskende
Folkeaand. Thi at Guldbracteaterne virkelig ere forfærdigede
i Norden (det nordligste Tydskland muligviis deri ind-
befattet), fremgaaer ikke alene af statistiske Udsigter over
deres Findesteder, men ogsaa af de paa dem værende Rune-
indskrifter og Forestillinger, hvilke sidste, især i Guldbrac-
teaternes Forfalds- og Slutningstid, antoge en noget for-
skjellig Charakteer i de forskjellige nordiske Lande').
*) Som en formeentlig norsk Typ niaa fremhæves »Atlas f.n.
O.« Nr. 187, 201, 202, 203, 242 b. og 242 c; fremdeles hos
Montelius 1. c. Tavle 1, 15 og Tavle 3, 14 samt hos Ry g h
om Sletner-Fundet fig. 4.
1 Sverige turde endog Øen Gotland have udviklet en
386 OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE.
Saavidt Erfaringerne række, synes de egentlige Giild-
bracteater ikke at forekomme fra den ældre Jernalder, i al
Fald neppe før fra sammes sidste Tid, den første Halvdeel af
det femte Aarhundrede e. Chr. Derimod høre de fuldstændig
hjemme i den yngre Jernalders tidligste Begyndelse, den saa-
kaldte Mellemjernalder (omtrent fra 450 til 700 e. Chr.), der
svarer til den sidste hedenske og første christelige Tid hos
Angelsaxer, Franker, Alemanner og fl. Folk, i hvis Grave
noget lignende Guldsmykker af og til, om end sjeldent, ere
komne for Dagen. Ikke alene Guldbracteaterne, men ogsaa
de i Forbindelse med dem jævnlig fundne Gjenstande, for-
nemmelig de charakteristiske store, med Guld belagte og
med Niello prydede Sølvspænder*), afspeile i det Hele
tydeligt nok den nye og friske, om end selvfølgelig noget
famlende, phantastiske Smag, som, bebudende en heel
ny Tid i Europa, udviklede sig hos de gotiske Folkefærd
umiddelbart efter det vestlige romerske Riges Undergang,
og som mærkværdig hurtigt fandt sin Vei op til de afsides
liggende nordiske Lande, hvor der ovenikjøbet samtidig,
istedetfor den undergaaede vestromerske, fremtraadte en
mærkelig østromersk eller byzantinsk Indflydelse. Vore
Guldbracteater, der maaskee netop væsentlig ere blevne
til under Paavirkning af denne nye østromerske Indflydelse,
hvorved man bl. A. vilde kunne forklare deres særlige
Forekomst i Norden fremfor i de øvrige, af Byzants mere
uberørte gotiske Lande, synes i Mellemjernalderens første
Tid, i det femte, sjette Aarhundrede, hvor de vare nærmest
ved deres Forbilleder, at have havt de fleste billedlige
egen Typ; jfr. t. E. »Atlas f. n. O.« Nr. 204, 205, 206
og Montelius Tavle 1, fig. 12 og T. 2, fig. 21.
') Jfr. mine »Nordiske Oldsager« fig. 428, 429; Aarbøger
for 1868, Tavle III, Stephens I, 182, II, 561 (574, 587).
Montelius 1. c. Tavle 5 — 7. Ogsaa blandt disse Spænder
lader en særegen gotlandsk Typ sig kjendelig udsondre; jfr.
der Tavle 7. fig. 1 og 4.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 387
Fremstillinger. De træffes indblandede i de mange og for-
bausende store Guldskatte fra dette ^erne Tidsrum, som
ikke sjelden ere hentede op af Jorden (t. E. ved Broholm
i Fyen)*) og som, efter alle Iagttagelser, udgjøre de uden
Sammenligning rigeste Guldfund fra Hedenskabets Tid, selv
Vikingetiden ikke undtagen, i det skandinaviske Norden.
Man er vel ikke istand til endnu at fastsætte en bestemt
indre Tidsfølge for de forskjellige større Fund af Guldbrac-
teater ; men Alt tyder hen paa, at de Fund, som alene
eller væsentligst indeholde Bracteater med de meest bar-
bariske sammenslyngede Slange-, Drage- og andre Dyre-
figurer maae være de yngste**). Man feiler neppe meget
ved omtrentlig at hensætte disse i det syvende, ottende
Aarhundrede e. Chr., altsaa ved Mellemjernalderens Slutning,
efter hvilket Tidsrum Guldbracteaterne enten slet ikke mere
forekomme eller i det Høieste ikkun enkeltviis (vistnok især
i Norge og Sverige, hvor det Gamle gjerne har kunnet
holde sig længst) og da tilmed i kjendelig forskjellig Skik-
kelse, t. E. som Efterligninger af senere byzantinske og af
arabiske eller saakaldte kufiske Mynter***). At imidlertid
*) Fundet, som indeholdt over otte Pund Guld, er beskrevet og
afbildet i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed II,
184—192, Tab. 1.
**) Jfr. Atlas f. n. O. Tab. IX— X Nr. 161— 207. Montelius
Tavle 1, fig. 11, 13, 15, T. 2, fig. 14, T. 3, fig. 2, 6. 7,
8 — 12, 14. De samlede Fund af disse Typer, som hidtil ere
indkomne til Museet i KJøbenhavn, nemlig fra Nørre Hvam,
Ringkjøbing Amt, (8 Stykker, MCCIV— IX), fra Steenholt,
Viborg Amt (10 St. 13987 — 95), fra Thorning Hede, samme
Amt (2 St., 6800, 7746, 9639, 10298) og fra Skovs borg
ved Silkeborg (6 St. foruden 2 med raae, staaende Figurer
CCXCV— IX), følgelig endnu alle fra Jylland, have heller
ikke indeholdt byzantinske Guldmynter eller de nærmeste
Efterligninger af saadanne, hvilket derimod er Tilfældet med
Fund af de andre Typer (t. E. fra Rynkebygaard , Broholm,
Sandegaard og Rønne o. s. v.).
***) Jfr. Atlas f. n. O. Tab. III Nr. 36-45.
388 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
ældre og yngre Typer i Overgangsfundene raaae træffes i
Forening, er en Selvfølge*).
En nylig stedfunden Omflytning af vor betydelige Brac-
teatsamling i Museet for Oldsager gav mig en kjærkommen
Anledning til at fornye mine tidligere Sammenligninger
mellem Fundene saavel hos os som i vore Nabolande. Idet
jeg derved mere og mere blev styrket i min tidligere An-
skuelse, at man hidtil altfor meget har sammenblandet
baade Typerne og deres Findesteder, blev det mig tillige
yderligere klart, at det neppe kunde være rigtigt, hvis man
ved Tydningen af de saa mangfoldige og uligeartede typiske
Fremstillinger af kjendelig nordisk-barbarisk Oprindelse vilde
som Udgangspunkt fastholde enten alene den egentlige Gude-
lære eller de heroiske Sagn. Snarere maatte man være
belavet paa at søge Forklaringerne baade i Himlen og paa
Jorden, ja, eet af to, nærmest niaaskee paa Jorden : i gamle
Sagn og Sange om berømmelige Høvdinger, hvis store Be-
drifter dengang fra Slægt til Slægt havde levet paa Folkets
Læber. Thi medens det neppe lod sig modsige, at flere
Bracteater strax, endog kun ved en løselig Betragtning,
bestemt maatte lede Tanken hen paa Høvdinger og Kæmper
eller Heroer, t. E. den fra Gudbrandsdalen**) (Træsnit
fife 1), hvor en pantserklædt Kriger tilhest kæmper med
Drager, Bracteaten fra Hamborgegnen***) (fig. 2), der frem-
*) Saaledes i et nyligt Fund ved Skonager, NesbergSogn,
nær Varde, hvor der tilligemed Levninger af en stor for-
gyldt Sølvfibula optoges 14 Stykker Guldbracteater , nemlig
7 af Slangetypen, 3 med Mandshoveder og Runer, 3 med et
Mandshoved, et hornet Dyr uden Skjæg og en Fugl, samt
1 do. uden Fugl. (Museet i Kbhvn.).
**) Funden under Alteret i en gammel Trækirke i Gudsdals og
Froens Præstegjeld. (Oldn. Mus. Kbhvn.. 8671). »Annaler«
for 1855 S. 300. ..Atlas« Nr. 73.
***) I Oldn. Mus. Kbhvn. (MCCX). En lignende i Thomsens
Samling og i Berlin. »Annaler« for 1855 S. 305. »Atlas«
Nr. 87.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
389
stiller en hjelmprydet Kriger tilfods, ligeledes kæmpende
med Drager, fremdeles den norske Bracteat*) (fig. 3), hvor-
paa et Hoved, iført en kronet Hjelm med en Art Visir (?),
samt Bracteaten fra Ullerup i Sundeved**) (fig. 4) med et
3.
hjelmdækket Hoved og et korsprydet Skjold, turde det
paa samme Tid stille sig meget tvivlsomt, om man ogsaa
virkelig paa nogen af Bracteaterne kunde, som man før har
troet, fremvise Odin med Ravnene Hugin og Munin og med
*) I Bergens Museum , funden i Hiterdals Præstegjeld , Brats-
bergs Amt med endeel sildige, barbariske Bracteater. Atlas
f. n. O. Nr. 131. Annaler for 1855 S. 316—317.
**) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 15807.
390
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
Hesten Sleipner. Deels syntes det mig nemlig, at Fugle-
figurer forekomme hyppig paa flere forskjelligartede Typer,
navnlig paa dem med hornede Dyr, der ikke ganske passe
med de sædvanlige Forestillinger om Odins Særkjender,
deels søgte jeg forgjæves efter de otte Fødder eller Been,
som jo ellers netop betegne Odins rapfodede Ganger Sleip-
ner. Af mulige Gudetyper blev der da egentlig kun een
tilbage, nemlig den, som fremtræder paa de alt af Thomsen
udhævede Bracteater fra Sjælland*) (fig. 5) og fra Sverige
og Norge (fig. 6)**)' ^^'^^ maaskee Freys Galt GuUinbørste
vil kunne gjenkjendes.
Jeg tog mig da for at samle alle mig tilgjængelige Af-
bildninger af Guldbracteater og at ordne dem efter deres
forskjellige Typer. Efterhaanden som disse Typer traadte
*) Atlas f. n. O. Nr. 238. Annaler for 1855 S. 341. Funden
i to Exeniplarer ved Vallersløv i en Mose sammen med et
pragtfuldt, guldbelagt Sølvspænde, nogle Perler og Bracteaterue
i Atlas Nr. 217, 226 og 233. (Oldn. Mus. Kbhvn. 12527 —
12529).
'*) Atlas f. n. O. Nr. 81. Annaler for 1855 S. 303. Mon-
telius Tavle 1, fig. 25. Det vil bemærkes, at der paa begge
de her ommeldte sees to Galte (?).
OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE. 391
frem i større og større Klarhed, havde jeg den Tilfreds-
stillelse, lidt efter lidt at komme til Erkjendelse af, at man
upaatvivlelig fra flere høist interessante Iagttagelser i andre
Retningier rundtom i Norden maatte kunne hente slaaende
Holdepunkter for en idetmindste ikke usandsynlig Tydning
af endeel af Bracteaternes hidtil næsten ganske uforklarede
Fremstillinger. Jeg maa i denne Henseende strax udhæve,
at det fornemmelig var den høitfortjente Professor Carl
Saves nylig udkomne Forklaring af Forestillingerne paa
Ramsundsbjerget og Gøkstenen i Sverige, som tilsidst ka-
stede et uventet Lys over mine herhen hørende Under-
søgelser, og som gav mig Mod til, støttet af det Bekjendte
og Sikkre i den tidlige Middelalder, at vove mig ind paa
usikkre og ubanede Veie i den fjerne mørke Oldtid.
For Norges og Islands Vedkommende er det nemlig
forlængst oplyst, at det i den ældre Middelalder og idet-
mindste hen i det tolvte, trettende Aarhundrede, ja vel endnu
senere, maa have været temmelig almindelig Skik at pryde
Trækirkernes Dørstolper eller Portaler, Døre og Inventarier
med Udskjæringer ikke alene af eiendommelige, tildeels op-
rindelig hedenske Ornamenter, men ogsaa af ældgamle
verdslige Forestillinger, hentede fra Oldtidssagn og Sange.
Paa den bekjendte Kirkedør fra Valthjofstad paa Øster-
landet i Island, nu i Museet for Oldsager i Kjøbenhavn*),
er saaledes, sandsynligen i sidste Halvdeel af det tolvte
Aarhundrede, afbildet en Kamp om en Løve mellem en
Ridder til Hest og en Drage, hvori Stephens**) og før
ham tildeels Sv. Grundtvig***) have troet at gjenfinde
Sagnet om Kong Didrik af Bern, der ved at dræbe en
Drage frelste en Løve, som siden trolig fulgte ham, men
•) See mine »Nordiske Oldsager« (1859) S. 127 Nr. 505.
'*) »Runehallen i det danske oldnordiske Museum« S.
17, og i »Illustreret Tidende« for 1869, 10de Bind S.
325—326.
*) »Danmarks gamle Folkeviser« I, 130.
392 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRaCTEATERNE.
hvori G. Brynjuifson snarere antager at see et gammelt
Sagn om Kong Vilhjelra Richardsøn al" England, der efter
i et Slag i Østerled at have mistet sin trofaste Ledsager,
en Løve, som han engang havde befriet fra en \Drages
Kløer, lod Løven lægge i en med gylden Indskrift prydet
Steenkiste*). En Kirkeportal fra en gammel Trækirke i det
sydlige Norge (i Øde, Kristians Amt), ogsaa indlemmet i
Museet for Oldsager i Kjøbenhavn (Nr. 19822), fremviser,
paa et Par rigtignok noget senere, men dog i en temmelig
gammel Tid indsatte Stykker, Billeder at to af Folke-
visernes Helte, Holger Danske og Burmand. Men i Særdeles-
hed synes det, mærkeligt nok, at have været de berømte,
reent hedenske Qvad om Vølsunger, Gjukunger, Niflunger
og Budlunger, som i Norge, endog Aarhundreder efter
Christendommens Indførelse der, afgave Stof til Prydelse
for christelige Kirkebygninger.
Af alle slige, til vor Tid i Norge levnede Fremstillinger
af denne Sagnkreds er ingen interessantere eller mere om-
fattende, end Udskjæringen paa to i Oldsagsamlingen i
Christiania opbevarede og her (Tavle 14) afbildede Dør-
planker fra en fordums Træportal til den nedrevne Hylle-
stads Kirke i Nedenes Amt**). Æmnet er den især fra
Eddaqvad og fra Vølsunga Saga bekjendte Kamp mellem
Dragen Fafne, som paa Gnitehede rugede over en umaade-
*) Bemærkninger paa Oldskriftselskabets Møde d. 19de April
1870. Jfr. « Dags -Telegrafen« for 25de April (Nr. 110)
1870.
**) Dorplankerue ere tidligere afbildede og beskrevne i det nor&ke
»Skilling.vmagazin« for 1865 Nr. 5. Afbildningen paa Tavle
14 er af Hr. Magnus Petersen udført efter Photogra-
phier, som ere velvillig nedAendte fra Norge deels af d'Herrer
Prof. S. Bugge og Antiqvar N. Nicolaysen, som for-
berede en Udgave af alle i Norge fundne gamle Fremstillinger
med Æmner fra Eddaqvadene, deels af Hr. Photograph, Ridder
P. Petersen i Clirisitiania . som desuden har havt den God-
hed særlig at corrigere Prøvetrykkene efter Originalerne.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 393
lig Guldskat, og Helten Sigurd, senere kaldet Fafnesbane,
en Søn af Kong Sigmund Vølsungsøn. Sagnet beretter,
at Sigurds Fosterfader Regin Smed først havde fortalt
Sigurd, hvorledes den nævnte Guldskat skrev sig fra en
Bod, Guderne Odin, Loke og Høne maatte udrede fordi
de af Vanvare havde dræbt Regins og Fafnes Broder Oter,
der i en Odders Skikkelse jagede Fisk i Andvarefos, samt
hvorledes Fafne paa den skjændigste og uretfærdigste Maade
havde alene bemægtiget sig den skjæbnesvangre Skat, og
at Regin derefter havde opmuntret Sigurd til at dræbe
Dragen, for at Regin da igjen kunde dræbe Sigurd og selv
beholde Skatten. Nederst paa den høire Dørplanke (Tavle 14
fig. 1) seer man nu Regin smede et Sværd til Sigurd. Oven-
over prøver Sigurd Sværdet, der brister, hvorefter, som
Sagnet fortæller, Regin af Stykkerne af Kong Sigmund
Vølsungsøns berømte Sværd Gram, der var en Gave fra
Odin selv, maatte smede et nyt til Sigmunds Søn Sigurd.
Øverst paa Dørplanken ligger Sigurd i Baghold paa Knæ
med dette Sværd og dræber Dragen. Nederst paa den
venstre Dørplanke (fig. 2) sidder Sigurd under et Træ og
steger Dragens Hjerte, som Regin havde forbeholdt sig at
ville spise; men idet Sigurd stikker sin Finger i Munden
for at smage, om Hjertet er stegt, bliver han klog paa de
i Træet ovenover ham qviddrende Fugles Røst, som advare
ham imod Forræderiet og opfordre ham til at dræbe Regin.
Sigurds udmærkede Hest Gråne (der sagdes at være valgt
til ham af Odin og at nedstamme fra Odins egen Hest
Sleipner) staaer høiere oppe ved Træet belæsset paa Sadlen
med Fafnes Skat, medens Sigurd, med Foden paa Grånes
Ryg, jager sit Sværd gjennem Regin. Endelig sees øverst
paa Dørplanken en Mand omviklet af Slanger med en Harpe
under Fødderne. Det er utvivlsomt Kong Gunnar Gjukesøn,
Broder til Sigurd Fafnesbanes Hustru Gudrun og gift med
Sigurds første Elskede Brynhild; thi efterat Sigurd var
dræbt paa Brynhilds Tilskyndelse og hans Enke Gudrun
394 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE.
senere havde ægtet Kong Atle, blev Gunnar lumskelig
lokket til Kong Atle og da han ikke vilde aabenbare lor
denne, hvor Fafnes og Sigurds store Guldskat var skjult,
blev han med bundne Hænder lagt i en Ormegaard. Hans
Søster Gudrun sendte ham en Rarpe, som han saa kunstig
slog med Fødderne, at Ormene sov ind, men Atles Moder
omskabte sig til en stor og grum Øgle, borede sig ind til
hans Hjerte og voldte hans Død.
Til denne mærkværdige Udskjæring, der vistnok mindst
gaaer tilbage til det trettende Aarhundredes Begyndelse,
gjemmer Oldsagsaralingen i Christiania endnu fra Veigusdals
Kirke i samme Nedenes Amt et mindre, raaere og tillige
sikkert noget, om end ikke meget yngre Sidestykke, fore-
stillende øverst Regins Drab, derefter Sigurds og Regins
Sværdprøve, fremdeles Smedningen af et nyt Sværd, samt
nederst, under et Træ med en Fugl i Toppen, Stegningen af
Fafnes Hjerte. Ogsaa til Forestillingen om Gunnar i Orme-
gaarden haves tilsvarende Udskjæringer i Norge baade paa
en Dørplanke i Opdals Kirke i Numedal og paa Gaarden
Hove, paa den her (Tavle 18 fig. 1) afbildede Bagside af
en gammel Brudestol, som forhen stod i fliterdals Kirke i
Thelemarken, hvor der endnu findes den tilhørende Brud-
gomsstol*), paa hvis her ligeledes (Tavle 19 fig. 1) af-
bildede Bagside man seer en Qvinde mellem to Ryttere, af
hvilke den ene, der er vendt imod Qvinden, løfter en Ring
i Veiret. I denne sidste Fremstilling have norske Lærde
troet at see Sigurd Fafnesbane, Brynhild og den uheld-
svangre Andvarering, som Guderne, da de skulde bøde for
Oter, aftvang den i Fossen levende Dverg Andvare, der i
sin Harme forudsagde, at den skulde blive til Ulykke for
*) ^^gge disse høist ioteressante Stole ere fuldstændig afbildede
i Aarsberetning for 1854 fra Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring. (Christiania 1855)
PI. IV — V.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 395
dens senere Eiere. Men jeg maa snarere antage, at begge
Stolene indeholde sammenhørende Hentydninger til Gunnars
Endeligt, og at saaledes Qvinden forestiller Gudrun, som, da
Kong Atles Afsendinge skulde drage bort med den svige-
fulde Indbydelse til hendes Brødre Gunnar og Høgne, med-
gav Sendebudene en Ring, hvori hun med Runer ristede
en Advarsel til sine Brødre*).
Allerede under Naturforskermødet i Christiania i Som-
meren 1868, da jeg havde Leilighed til at blive nærmere
bekjendt med de vigtigste af disse norske Mindesmærker,
kunde det ikke Andet end overraske mig at see, hvor
typiske Fremstillingerne vare, og hvor megen Lighed de i
Enkelthederne frembøde med nogle af Figurerne paa Guld-
bracteaterne. Men saalænge slige større billedlige Frem-
stillinger ikkun forelaae fra Norge og endda alene fra
enkelte Egne i den sydlige Deel af Landet, turde jeg ikke
tillægge disse, maaskee reent tilfældige Ligheder nogen
dybere Betydning. Det kunde jo tænkes, at Norge, der
ligesom Island længst bevarede de gamle Eddaqvad og Old-
tidssagnene i det Hele, havde udviklet en Træskjærerskole,
som, i al Fald i visse Egne, i en ganske stregen Grad
havde hentet sine Æmner fra de i Folket levende gamle
Minder. I denne Henseende maatte det ogsaa erindres, al
netop det sydlige Norge kunde tænkes fortrinsviis at have
bevaret Sagn om Sigurd Fafnesbane og hans Æt; thi det
var, som bekjendt, paa Gaarden Spangerhede i Nærheden
af Forbjerget Lindesnæs at Sigurd Fafnesbanes og Bryn-
hilds Datter Aslaug, der senere blev gift med Kong hegner
Lodbrog, sagdes at være bleven opfostret. Springet fra
det tolvte, trettende Aarhundrede endog kun til Guldbrac-
teaternes sidste Tid i det syvende, ottende Aarhundrede
*) Nicolaysen: »Norske Fornlevninger«, S. 259, 263, 252, 217.
»Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsra. Bevaring«
for 1867 S. 63, og for 1868 S. 104.
396 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
var desuden saa stort, at det vel var skikket til at vække
allehaande Tvivl, selv om det raaatte indrømmes, at hedenske
Forestillinger afprægede uden paa og inden i christelige
Kirker saa langt ned som i det trettende Aarhundrede, og
niaaskee endnu senere, tydelig nok pegede hen paa en
forudgaaet høi Ælde og dyb Rodfæstelse i Folket.
Men just i samme Aar (1868) fuldendte Professor
Save sin ovenmeldte Undersøgelse og Beskrivelse af tvende
hidtil uforklarede Sigurdsristninger i Sverige, paa Ramsunds-
bjerget og Gokstenen i Sodermanland, paa Mælarens syd-
lige Bred. Inden denne Beskrivelse endnu var færdig trykt*),
fremlagde Professor Save for den internationale archæolo-
giske Congres i Kjøbenhavn (i August— September 1869)
en x\fbildning i fuld Størrelse af den anseeligste og mærke-
ligste af disse Ristninger, nemlig den paa Ramsundsbjerget,
som her (Tavle 15) er gjengivet i en meget formindsket
Maalestok. Denne paa sin Viis storartede, med »Smag og
Sikkerhed i Tegning« af »en af Datidens ypperste Steen-
mestre« udførte Forestilling er indhugget i en haard Granit-
helle eller Bjergflade i Sjovikshagen under Mora By i
Jåders Sogn, Øster-Rekarne Herred, ligeoverfor Herregaarden
Sundbyholm. Den omsluttes forneden af en stor med Runer
bedækket Orm eller Slange og foroven af to med den sam-
menslyngede mindre Orme uden Runer. Hele Forestillingen
maaler ialt sexten Fod eller otte Alen i Længde og fra
omtrent fire til sex Fod, altsaa fra to til tre Alen, i Brede.
Allernederst ligger Sigurd paa Knæ og jager sit Sværd
gjennem den store Orm. Midt imellem Ormene staaer
') I »Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Aka-
deniiens Handlingar« XXVI. Ny FOljd. VI. Stockholm
1869 S. 321 — 364: »Sigurds-Ristningarne å Ramsunds-Berget
och Goks-Stenen. Tvånne Fornsvenska Minnesmårken om
Sigurd Fafnesbane. Beskrifna af Carl Save«. (PI. 1 — 2).
Oversat paa Tydsk af Frøken L. Mestorf. Hamburg 1870,
under Titel: »Zur Nibelungensaga. Siegfriedbilder«.
OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 397
Hesten Gråne, belæsset med Skatten, bunden til et Træ, paa
hvis Grene sees to Høge eller andre Fugle. Tilvenstre sidder
Sigurd stegende Fafnes Hjerte paa en Teen over Ilden og
smagende paa sin Finger. Omkring Ilden ligger Tang, Am-
bolt, Blæsebælg, Hammer, og, længst borte. Smeden Regins
Krop og afhuggede Hoved. Høiere oppe er indhugget et
Dyr, i Form af en Ræv, sandsynligviis den Odder, hvis
Drab fremkaldte som Bod Fafnes rige, men for ham og
Andre saa uheldbringende Skat. Mærkeligt nok indeholder
Runeskriften ikke den mindste Hentydning til Billederne
paa Stenen eller i det Hele til Sigurd Fafnesbane. Den
beretter kun, at »Sigrid gjorde denne Bro*), (hun var)
Alriks Moder (og) Orms Datter, for Holmgers, sin Hus-
bondes Sjæl, (han var) Sigrids Fader«. Men, som alt
Save bemærker, har upaatvivlelig enten Sigrid eller Holm-
ger, eller maaskee Begge, troet, hvad Mange af høie Ætter
dengang gjorde sig til af i Norden, at de nedstammede fra
den, som Vølsunga Saga siger, fremfor alle Kæmper i de
nordiske Lande, vidtberømte Helt Sigurd Fafnesbane, hvis
største Bedrift Sigrid saaledes har villet fremhæve paa en
stærkt iøinefaldende Maade til sin egen Æts Forherligelse.
Noget Lignende turde ogsaa gjelde om den ikkun halvt
saa lange, men omtrent ligesaa brede Indhugning paa Gø k-
stenen, der ligger henved halvtredie svenske Miil eller
næsten fire danske Miil fra Ramsundsbjerget og ikke langt
Vest for Strengnæs, i Hårads Sogn, Åkers Herred. Rune-
skriften, som her udfylder den store Orm, der omslutter de
indhuggede Billeder, melder nemlig Intet om Sigurd Fafnes-
bane, men kun, at »Isaio reiste ene denne Steen efter
Thuar, Slodes Fader, og Brand sin Fader .... (Runerne
ristede) Jurar i Ka'um«, Atter her møder os dog tyde-
ligt nok Ormens Drab af Sigurd, den belæssede Gråne
*) Runehellen ligger ogsaa i Nærheden af en gammel Bro over
et Sund, hvoraf i ældre Tider Navnet »Bro-sund« opstod.
Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 26
398 OM FORESTILLINGERNE PAA GrLDBRACTEATERNE.
ved Træet, een eller maaskee to Fugle ved samme, frem-
deles Regins hovedløse Krop, den formentlige Odderfigur,
Sraederedskaber og endelig en mandlig Skikkelse med en
Hammer i den ene Haand og i den anden en Teen, Hig
den, hvormed paa Ramsundsbjerget, som jeg troer, Fafnes
Hjerte steges over Ilden. Save har rigtignok antaget, at
saavel den her fremstillede mandlige Figur, som den til-
svarende paa Ramsundsbjerget, mul i gen kunde forestille
Regin, der smeder Sværdet til Sigurd, for hvilken Betragt-
ning Hammeren unægtelig kunde tale. Men den Omstændig-
hed, at Manden paa Ramsundsbjerget smager paa sin Finger,
aldeles som Sigurd paa de norske Udskjæringer, er for mig
et afgjørende Vidnesbyrd om, at Runeristeren paa Ram-
sundsbjerget har tænkt paa Sigurd, hvilket ogsaa natur-
ligst stemmer med den øvrige Fremstilling. Hammeren paa
Gøkstenen gjenfindes desuden paa Ramsundsbjerget, men
liggende paa Jorden. At den paa Gøkstenen sees i Man-
dens Haand, kunde, forsaavidt man ikke her vil antage
Manden for Regin , hvilket i og for sig er af underordnet
Betydning, enten være en Ubehjelpsomhed af Runeristeren
eller grunde sig paa nu ukjendte Sagn. Til Forskjel fra
Ramsundsbjerget fremviser Gøkstenen lige i Midten af Ind-
hugningen ovenover Gråne et christeligt Kors. De raaere
Figurer paa Gøkstenen kunne i det Hele maaskee tyde hen
paa, at de hidrøre fra en noget sildigere Tid, end Fore-
stillingerne paa Ramsundsbjerget. Save henfører, vistnok
med Rette, begge Forestillingerne omtrentlig til Tidsrummet
mellem Aar 1000 og 1050, altsaa til første flalvdeel af det
elvte Aarhundrede eller snarere endog til en lidt tidligere
Tid. I hvert Tilfælde turde de være halvandet til to hun-
drede Aar ældre, end de ældste af de ovenfor ommeldte
norske Fremstillinger af Sigurdssagnene. Ikke destomindre
er den indbyrdes Lighed mellem de norske og de svenske
Fremstillinger i flere Henseender overordentlig slaaende.
OM FORESTILLINGERNE PAA GFLDBRACTEATERNE. B99
Efter disse i Hovedsagen sikkre Iagttagelser, der mærke-
lig stemme med en Sagas Beretning om, at Kong Sigurd
Jorsalafar og hans Nordmænd, som i Begyndelsen af det
tolvte Aarhundrede i Myklegaard paa Hippodromen (»Pa-
dreim«) saae malmstøbte Billedstøtter af græske Guder og
Helte, strax antog dem for »Aser, Vølsunger og Gjuk-
unger«*), er det bragt til fuldstændig Vished, at Sagnene
om Sigurd Fafnesbane og hans Æt maae saavel i Sverige
som i Norge have været almindelig kjendte og udbredte
idetmindste i de første christelige Aarhundreder, saa de
billedlige Fremstillinger af disse Sagn endog for en Deel
havde kunnet antage visse, typiske Former, selv til for-
skjellige Tider og i vidtadskilte Egne. En yderligere Be-
kræftelse er derved vundet paa, at hedenske Sagn, som i
en slig Udstrækning have kunnet afpræge sig paa Rune-
mindesmærker og christelige Kirker, maae have brugt en
forudgaaet meget lang Tid til i bestemte Former at sætte
sig saa fast i Folkets Bevidsthed. Da man derfor ved de
ovennævnte Runemindesmærker i Sverige kan gaae tilbage
til omtrent Aar 1000, og da man ved de norske Trækirke-
døre og Kirkestole kommer frem i Middelalderen til det
trettende, fjortende Aarhundrede, er det neppe nogen dristig
Slutning, at naar de hedenske Sagn kunne fra Aar 1000
gaae saaledes omtrent tre hundrede Aar videre fremad ind i
den christelige Tid, maae de ogsaa antages at kunne have
naaet idetmindste ligesaa langt tilbage i den hedenske
Periode, hvorved man netop vil komme ned til, i hvert
Fald Slutningen af Guldbracteaternes egentlige Tidsrum
(omtrent ved Aar 700).
Under alle Omstændigheder kunde der fra den Side nu
ikke længere være nogen Betænkelighed for mig ved at
forfølge de Ligheder mellem Forestillingerne paa de yngre
større Mindesmærker og de betydelig ældre Guldbracteater,
') Sigurd Jorsalafars Saga cap. 13.
26*
400 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATFRNE.
som allerede paa et tidligere Stadium havde vakt min Op-
mærksomhed. I samme Grad som det i senere Tid er
blevet oplyst deels, at den nordiske Folkestamme ikke kan
være indvandret fra Nord mod Syd, men snarere maa have
bevæget sig lige omvendt, fra Syd eller Sydost mod Nord,
og deels, at de ældste Sproglevninger i Norden med ud-
prægede nordiske Eiendommeligheder fremtræde i Rune-
skrifter i Danmark saa tidlig som i Jernalderens første Tid,
ikke længe efter Christi Fødsel, er det ogsaa (fornemmelig
af Sv. Grundtvig) med Føie udhævet, at de i Eddaerne
bevarede ældgamle Gude- og Heltesagn, som aabenbart ere
det nordiske Folks Fælleseie, ikke alene maae være ligesaa
gamle i Danmark, som i Norge, paa Island og i Sverige,
men vistnok endog ældre, idet de først synes at være
komne til Danmark og det nuværende Sydsverige, hvorfra
de lidt efter lidt have bredt sig op mod Norden, i hvis
raeest afsides Egne de selvfølgelig have holdt sig længst og
omsider ere blevne nedskrevne. Isærdeleshed maa dette
gjelde Sagnene om Vølsunger, Gjukunger, Niflunger og
Budlunger, som have været udbredte hos alle gotiske Folk,
og som muligen ere oprindelig endnu ældre i Tydskland,
end i Danmark. Det var saaledes heller intet Under, om
man i Sagnenes formeentlige »Guldalder«, den mellemste
Jernalder (omtrent fra 450 til 700 e. C), som i Norden
tidligst var rodfæstet i Danmark, tillige kunde træfife de
ældste billedlige Fremstillinger af de i Eddaerne først seent
nedskrevne mythiske og heroiske Sagn. Thi det var jo
just paa den Tid de gotiske Folk, efter det vestlige Romer-
riges Undergang, allevegne begyndte at frigjøre sig fra
den romerske Kulturs tidligere altfor overveiende Herre-
dømme og i deres kunstneriske Arbeider mere selvstændigt
at lade deres egne nationale Forestillinger afløse de frem-
mede Forbilleder. Stærkest maatte dette da ogsaa frem-
træde i det høiere Norden, hvor den romerske Indflydelse
torholdsviis havde været svagest. Hertil kommer endelig.
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE . 401
at Guldet i det gamle Skjaldesprog (t. E. i Bjarkemaalet)
jævnlig benævnes »Odderboden« , »Fafnes Leie« , »Or-
mensDuun«, »Grånes Byrde« , Niflungernes Trætte-
æmne«. Hvor naturligt vilde det da ikke være, at man
kunde vente at finde Forestillinger netop fra denne Sagn-
kreds paa Smykker af Guld, der tilmed træffes i For-
bindelse med nogle af de største Guldskatte, som ere os
levnede fra Hedenskabets Tid, og som nok dengang have
kunnet, idetmindste stundom, henlede Tanken paa Fafnes
Skat?
Naar imidlertid Talen er om Sammenligninger mellem
Forestillinger paa store Mindesmærker (Kirkeportaler, Rune-
stene o. d.) og paa ganske smaae Gjenstande, som Guld-
bracteaterne, der i Tværmaal yderst sjelden overstige et
Par Tommer, er det en Selvfølge, at man paa disse sidste
ikkun kan have billedlige Fremstillinger af en forholdsviis
meget indskrænket Art. Kunsten at udpræge slige Brac-
teater var desuden dengang umiskjendelig i sin første Barn-
dem i Norden, saa vi i de fleste Tilfælde maae lade os
nøie med svage, ofte tvivlsomme og vildledende Antyd-
ninger der, hvor de store Mindesmærker have klare og
sammenhængende Rækker af Forestillinger. Under slige
Forhold er det derfor af dobbelt Vigtighed at have enkelte,
idetmindste nogenlunde faste Udgangspunkter, hvortil det
mere Usikkre foreløbig kan støtte sig.
Som et saadant, endog slaaende Udgangspunkt maa
jeg ansee den paa Tavle 16 (fig. 1 — 2) fremstillede Brac-
teattyp, paa hvilken sees en hjelmprydet Kriger i bøiet
Stilling (knælende eller siddende?) med Fingeren i Munden,
og foran ham en Fugl, der ligesom hvidsker til ham, samt
et barbarisk Dyr med Manke, aabenbart en Hest. Thi,
især da det ovenfor er godtgjort, at andre Bracteater stun-
dom fremstille baade Helte og deres Dragekampe, vil vist-
nok Enhver, som med Opmærksomhed har betragtet de
norske og svenske Sigurdsfremstillinger, uvilkaarlig komme
402 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
til at mindes Sigurd, der ved Stegningen af Fafnes Hjerte
stikker sin Finger i Munden, endvidere Fuglene, der advare
ham, og endelig hans Hest Gråne. Den meget lignende
Bracteat (tig. 3) paa samme Tavle fremviser endnu, for-
uden Hesten, en barbarisk Dyrefigur, hvori allerede andre
Forskere have villet see en Drage. Paa de to første Brac-
teater tindes vel tillige, som paa en Mængde andre, nogle
hidtil neppe ganske forklarede Runer og mystiske Tegn,
navnlig det Kors med ombøiede Ender, som man temmelig
vilkaarlig har kaldet Thors Hammerstegn, skjøndt det fore-
kommer i stor Udstrækning hos de forskjelligste Folk i
Oldtiden*). Men selv om disse, formentlig nærmest mystisk-
religiøse Indskrifter og Tegn senere skulle blive forklarede,
synes Sprogforskerne ikke at have synderligt Haab om, at
de kunne yde noget Bidrag til Forklaringen af de billedlige
Fremstillinger**). Runerne paa Bracteaterne, ere oven-
ikjøbet stundom Runealphabetet eller Dele af samme***),
saa man, i al Fald indtil Videre, rettest maa betragte
Bracteaternes Indskrifter og deres billedlige Fremstillinger,
i Lighed med hvad Sigurdsristningerne i Sverige vise, som
ikke egentlig vedkommende hinanden.
Efter de udførligere, for Sigurd Fafnesbane unægtelig
særdeles betegnende Fremstillinger paa de tre ovennævnte,
fra tre forskjellige Findesteder i Sjælland og i Skaane hid-
*) Jfr. L. Miilier: Religiøse Symboler af Stierne-, Kors-
og Cirkelform hos Oldtideus Kulturfolk. (Af Vid. Selsk. Skr.
5te Række, hist- og phil. Afd. 3 Bd.). Kbhvn. 1864, især
§ 10, S. 64 sq.
"*) For et følgende Hefte af disse »Aarbøger« er senere ind-
sendt en Afhandling om Indskrifterne paa Guldbracteaterne
af den udmærkede Runolog, Professor S. Bugge i Chri-
stiania.
**•) Jfr. Bracteaten fra Vadstena i Sverige (paa Tavle 23 fig. 12)
med hele Runealphabetet og Bracteaten fra Skaane (paa
Tavle 17 fig. 6) med Alphabetets Begyndelse, f^[\\>, hvad oftere
synes gjentaget paa Bracteaten fra Skodborg (Tavle 16 fig. 8).
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
403
rørende Guldbracteater*), tør man vistnok ogsaa til de
sandsynlige, maaskee noget yngre og derfor mere barbariske
Sigurdstyper henregne Bracteaterne (Tavle 16 fig. 4—8)
med den hjelmdækkede, bøiede Mand, der fører sin Finger
eller Haand op til Munden. Ved en lignende Figur (Tavle
16 fig. 9) er til yderligere charakteristisk Betegnelse ved-
føiet en spyende Drage. Ogsaa under den barbariske Figur
paa Bracteaten Tavle 16 fig. 8 er der muligen antydet en
Slange, ja maaskee endog en Hest**).
Som en noget særegen Typ maa
fremhæves den hosføiede Bracteat***)
fra Skrydstrup i Haderslev Amt. Kri-
geren er prydet med en Hjelm, Hig
den paa Bracteaterne Tavle 16 fig.
1 — 2; en Fugl sidder paa hans Hage,
og bagved ham sees et større Dyr,
vistnok en Drage eller Hest (?). Men
han er forestilt staaende; han har
ikke Fingeren eller Haanden i sin
Mund, hvorimod hans høire Haand
er stukken ind i Dyrets aabne Gab. Foran ham staaer des-
uden en Hjort og under denne ligger een eller to sammen-
*) Tavle 16 fig. 1 (i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8944) er fuudeo
ved Lellinge i Sjælland , Fig. 2 (i Thomsens Samling) og
Fig. 3 (i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8673) i Skaane, den sidste
ved Rafiunda. Atlas f. n. O. Nr. 84—86. Annaler for
1855 S. 304- 305.
**) Bracteaterne paa Tavle 16 fig. 4 og 7 ere f. ved Dannenbere*
i Hannover (see Zeitschrift des hist. Vereins fiir Nieder-
sachsen Jahrg. 1860. Taf. 1 fig. 1—2); fig. 5 er fra Vedby
i Fy en, nu i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 19248 (Stephens Runic
Mon. II pag. 550 — 551); fig. 6, i Oldn. Mus. Nr. 12430, fra
Bolbro, Fyen; fig. 8, i Oldn. Mus. Nr. 20880, fra Skodborg,
Slesvig (Stephens 1. c. II, 560); Fig. 9 fra Haderslev-
egnen, i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. DCLVIII.
***) Oldn. Mus. Nr. 8676. Atlas f. n. O. Nr. 83. Annaler for
1855 S. 303-304.
404 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
rullede Slanger. Til en vis Grad kan denne Forestilling minde
noget om Runestenen i Balingstads Sogn i Upland i Sverige,
hvor en spydbevæbnet, hjelmprydet Rytter med Falk og
Hunde jager en Hjort; bagved ham staaer en Bueskytte,
trædende paa en Orm eller Slange*). Men Bracteaten
synes endnu mere at have en dybere Betydning, end den
nævnte Jagt. Skulde man turde antage, at der ved Hjorte-
figuren kunde være hentydet til et i den rigtignok temmelig
sildige Didrik af Berns Saga (cap. 142) opbevaret Sagn
om at Sigurd Fafnesbane i sin første Barndom blev op-
fostret i Skoven af en Hind? Eller skulde man kunne med
nogen Rimelighed troe, at vi her have en heel anden Sagn-
helt for 08, t. E. Sigurds Svigersøn, den berømte Kong
Regner Lodbrog, der i Gotland befriede Thora, med Til-
navn Borgehjort fra en Lindorm, der tillige rugede over
en stor Guldskat? Høgen vilde da kun være en af Da-
tidens sædvanlige Høvdings Attributer**). Men det maa
som en løs Formodning selvfølgelig staae hen til nærmere
Undersøgelse.
Ved de tre første Bracteater paa Tavle 17***) vender
Tanken imidlertid med større Tryghed tilbage til Sigurds-
sagnet selv i dets almindelig kjendte Skikkelse. Paa dem
sees nemlig alene en opsadlet og belæsset Hest, upaa-
tvivlelig Gråne med Fafnes Guldskat, »Grånes Byrde«. De
over Sadlerne paa fig. 2 og 3 i Rækker anbragte Prikker
*) Afbildet iDybeck: SvenskaRun-Urkunder, 2den Saml.
Nr. 76 og Sammes Sverikes Run-Urkunder, Tavle 33
Fig. 137.
**) I Rolf Krakes Saga (cap. 40) hedder det om Rolf og
hans Kæmper, da de kom i Hallen til Kong Adils i Upsal,
at hver havde sin Høg siddende paa Skulderen, hvilket den-
gang ansaaes for en stor Prydelse.
'**) fig. 1 i Stockholms Mus. f. i Sverige (Mon te Hu s PI. 2 Fig.
17), fig. 2 i Stockholms Mus. f. ved Eskatorp, Halland, og
fig. 3 i SjOkronas Samling f. i Skaane ved Våsby (Ste-
phens II 549 og 875).
OM FORESTILLINGERNE PAA GTJLDBRACTE ATERNE . 405
eller smaae Kredse ere formentlig Guldringene og Kostbar-
hederne i det Hele. Paa de talrige svenske, med Slanger,
Drager og Dragekampe rigt prydede Runestene, hvor jo,
som vi have seet, beviislig Sigurdssagnet to Gange udførlig
er fremstillet, og hvor man altsaa maa kunne vente An-
tydninger til eller mindre Fremstillinger af samme Æmne
paa flere Steder, forekommer ogsaa mellem Slange- eller
Drageslyngninger en enkeltstaaende Hest, som nok kunde
være Gråne*). Endnu hyppigere forekomme ved lignende
Slyngninger en Rytter og en Fugl, hvormed vel ligeledes,
idetmindste stundom. Nordens berømteste Helt Sigurd Fafnes-
bane og hans Daad kan være antydet**). Thi at ogsaa de
følgende Bracteater paa samme Tavle 17 (fig. 4 — 11), som
fremstille et hjelmdækket Hoved og en Hest deels med og
deels uden Fugle, snarere angaae den i Sagn og Sange saa
vidt og bredt forherligede Sigurd, end en almindelig Høv-
ding med Hest og Høg, turde blive bekræftet ikke alene af
denne bestemt udprægede Typs store Udbredelse over hele
Norden, men ogsaa deraf, at nogle af Bracteaterne af Typen
med Fugle (t. E. fig. 5) have to Fugle***) i Lighed med
Sigurdsristningen paa Ramsundsbjerget, og at een Bracteat
uden Fugle (fig. 4) viser forneden en Tang og, som det
synes. Smedeapparater****), hvorved sikkert nok, ligesom
*) T. E. Nysåtra Stenen i Upland. Jfr. Dybeck: Sverikes
Run-Urkunder Tavle 28, Fig. 113.
**) GSranssons: Bautil (Stockholm 1750) Nr. 36, 173 og
556. En stor Fugl og en ved en Orm liggende menneskelig
Skikkelse sees Nr. 308, jfr. dog Dybeck: Sverikes Run-
Urkunder Tavle 4 Fig. 14.
"*) Den her ommeldte Bracteat fra en Mose ved Løgstør er i
Oldn. Mus. Kbhvn. (5938). En lignende med to Fugle (i
Mus. i Stockh.) er funden i Vestergøtland. Atlas f. n. O.
Nr. 91. Annaler for 1855 S. 306.
**) Funden i det Meklenborgske (i Thomsens Samling). Atlas
f. n. O. Nr. 115. Annaler for 1855 S. 313.
406 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
paa begge de store svenske Runeristninger, Regin Smed
og hans Indgriben i Sigurds Skjæbne er bleven betegnet.
Det maa dog ikke lades uberørt, at flere af de sidst-
nævnte Bracteater (fig. 6—11 og især tig. 11)*) frembyde
i Typ en mærkelig Overeensstemmelse med en heel Række
andre Bracteater (hvorom Mere i det Følgende), som iste-
detfor Heste have kjendelig udprægede hornede Dyr (jfr.
Tavle 23). Det er vel ingenlunde umuligt, at Hornene, som
ofte ere anbragte paa en høist besynderlig Maade (see t. E.
Tavle 23 fig. 7 og især 11, Atlas f. n. O. Nr. 94, 107,
108 og 235), tildeels kunne være Hesteprydelser, og at
saaledes nogle af disse Bracteater ville kunne henføres til
Sigurdstyperne. Men indtil bestemtere Oplysninger i saa
Henseende foreligge, vil denne Klasse af Bracteater i Al-
mindelighed rettest være at betragte som nuanceret fra de
formeentlige Sigurdstyper.
Da Bracteaterne i det Hele fremvise en stor Forskjel-
lighed i billedlig Udsmykning, ligger det nær at undersøge,
om ikke andre Forestillinger af Sigurdssagnene, end netop
dem om Sigurd selv, skulde kunne paavises. Til de alle-
rede ovenfor paapegede Udskjæringer paa Hyllestads Por-
talen, paa Dørplanken i Opdals Kirke i Numedal, og paa
Bagsiden af Brudestolen fra Hiterdals Kirke (Tavle 18
fig. 1), forestillende Kong Gunnar i Ormegaarden, kunne
vi maaskee endnu føie Indhugningen paa en Runesteen paa
Øland**) og en noget lignende Udskjæring paa et i Cityen
*) Tavle 17 fig. 6, i Thomsens Samling, er funden i Skaane
sammen med Tavle 16 fig. 2 (Atlas f. n. O. Nr. 103); Fig.
7, i Old. Mus. Kbhvn. Nr. 8652, er vist fra Danmark (Atlas
Nr. 109j; fig. 8, Oldnord. Mus. Nr. 8649, er opgravet ved
Overhornbek i Jylland, (Atlas Nr. 100); fig. 9 i Bergens
Mus. er funden ved Sogndal, Bergens Stift (Stephens II,
546) ; fig. 10 Oldn. Mus. Nr. LXXVII er fra Slangerupegnen,
Sjælland (Atlas Nr. 93); fig. 11, Oldn. Mus. Nr. 12526, er
f. i Maglemose, Vallersløv, Sjælland (Atlas Nr, 233).
**) I Stenåsa Kirke, Møckleby Herred jfr. GSransson: Bautil
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 407
i London funden, vistnok nordisk Beenspænde (Tavle 18,
fig. 2), hvorpaa en brynjeklædt (nu beskadiget og hovedløs)
Ridder omvunden af Slanger*), ja mulig endog et meget
lignende, desværre altfor ødelagt Brudstykke af en Træfigur
fra Thyras Gravkammer i Jellinge**), som yderligere Vid-
nesbyrd om, hvor hyppig og hvor udbredt Fremstillingen af
Gunnarssagnet var i Slutningen af den hedenske og Be-
gyndelsen af den christelige Tid. Det er derfor heller neppe
ganske uarundet, naar den hjelradækkede, af Slanger om-
vundne Kriger paa Bracteaten fra Dannenberg i Hannover
(Tavle 18 fig. 3) nu antages for Kong Gunnar i Orme-
gaarden, saameget mere som Bracteaten blev funden i For-
bindelse med et Par af de Bracteater (Tavle 16 fig. 4 og
7), der, som jeg har troet, kunne henføres til Sigurd P^afnes-
bane***). Det er heller ikke usandsynligt, at baade den
bagbundne og den af Slanger omviklede Kriger paa Brac-
teaterne fra Sletner Fundet i Norge****) (Tavle 18 fig. 4—5)
ere endnu mere barbariserede Fremstillinger af det samme
Æmne. I Sletner-Fundet var tilmed indblandet Sigurds-
typer, foruden en Deel heel- og halvbarbariske Typer. I
det Hele synes Bracteaterne baade i Sletner og i Dannen-
berg Fundet nærmest at maatte hensættes til Slutningen af
Guldbracteaternes Tidsrum.
(Stockholm 1750) S. 292 Nr. 1069. En sikkert mandlig Figur
med opadbøiede Been er her omviklet af en stor Mængde
Slanger eller Orme.
*) Proceedings of the Society of Antiqraries of Lon-
don. Second Series. Vol. III p. 224—225.
**) Træfiguren i mine »Nordiske Oldsager« S. 114 Nr. 474,
jævnført med Beenbrikken fra London, her Tavle 18 fig. 2.
***) »Zeitschrift des historischeo Vereins fiir Niedersachsen«. Jahr-
gang 1860 (Hannover 1861) S. 391 — 396, Taf. 1. Dr. Grote-
fend henstiller her, om ikke den slangeomvundne Kriger
kunde betegne Thor kæmpende med Midgaardsormen.
**'*) O. Rygh i det Norske Videns. -Selskabs Forhandlinger for
1864.
408 OM FORESTILLINGERNE PAÅ GULDBRACTEATERNE.
Naar man fremdeles med Bagsiden af den før omtalte
Brudestol fra Hiterdals Kirke i Norge (Tavle 19 fig. 1),
hvor man seer Sigurd, Brynhild og Andvareringen eller
maaskee snarere Gudrun, der medgiver Kong x4.tles Sende-
bud til Gunnar og Høgne en Ring med advarende Runer,
sammenstiller de hosstaaende Bracteater (Tavle 19 fig. 2—3),
paa hvilke en ridende og en, som det synfes staaende,
mulig endog qvindelig Figur, løfter en Ring i Veiret*),
kommer man let til den Formodning, at en fælles, dengang
almindelig kjendt Forestilling, hvad enten det nu er om
Andvareringen eller om Gudruns Ring, her ligger til Grund.
Af de tvende følgende Dobbeltbracteater paa samme Tavle
19 (fig. 4 — 5) fremstiller den ene paa Forsiden et (qvinde-
ligt?) Hoved med en ganske særegen Hue og med et
Svanehoved ved Halsen, samt paa Bagsiden nogle Sende-
bud (?), nemlig en landsebevæbnet Rytter, ledet af en Mand
med en Bue**); den anden Dobbeltbracteat har paa For-
siden en qvindelig Figur med udslaget Haar, næsten nøgen,
kun iført et kort Skjørt, som med den høire Haand holder
fast i en utydelig Gjenstand, medens hun med den venstre
Haand i Gabet paa et Dyr (en Hest?) ligesom tæmmer
dette; paa Bagsiden sees nogle sammenslyngede barbariske
Dyr***). Ved disse ganske særegne Bracteater, hvis Fore-
stillinger ikke kunne ansees for tilfældige eller betydnings-
løse, kan man heller neppe undlade at gjenkalde sig de
bekjendte Sagn (Vølsunga Saga cap. 40) om Sigurd Fafnes-
banes og Gudruns skjønne Datter Svanhild, som Kong
*) Dobbeltbracteaten fig. 2 i Bergens Mus. er f. i en Gravhøi
i Haugs Præstegjæld, Sønder Bergenhus Amt ; fig. 3 i Stock-
holms Mus. er f. ved Trollhåttan. Atl. f. n. O. Nr. 15 og
111. Annaler for 1855 S. 285 og 311—312.
**) fig. 4 i Stockholms Mus. er, efter Montelius, f. i Upland
og ikke, som angivet i Annaler for 1855 S. 288 Nr. 17,
ved Trollhåttan.
***) fig. 5 ogsaa i Stockholms Mus. f. ved Trollhåttan. Annaler
for 1855 S. 305 Nr. 89
OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 409
Jørmunrek vilde ægte og lod hente til sig, men som han
ifølge en uretfærdig Mistanke om Utroskab lod binde til
Borgporten og træde ihjel af Heste; i Begyndelsen, hedder det,
da hun med sine deilige Øine saae paa Hestene, vilde disse
ikke træde paa hende, »men en Bælg blev trukket over
hendes Hoved og saaledes lod hun sit Liv«.
Det er dog en Selvfølge, at slige Udtydninger, som
ikke længere bestemt kunne støtte sig til directe over-
leverede, om end senere Forbilleder, liig Udskjæringerne i
Træ og Indhugningerne paa Stene i Norge og Sverige, og
som heller ikke i og for sig ere tilstrækkelig klare og af-
gjørende, maae afvente Bekræftelse ved fremtidige Fund og
Iagttagelser, før de kunne gjøres fuldt gjeldende i Viden-
skaben. Jeg skal derfor heller ikke fortsætte dem synderlig
mere, end skeet er. Kun maa det, forinden vi forlade
Sigurdssagnene, endnu være mig tilladt at henstille til kom-
mende Forskninger, om det ikke skulde være rimeligt, at
man paa Bracteaterne maatte kunne vente at finde Frem-
stillinger ikke alene af Sigurd Fafnesbane selv og hans
nærmeste Efterkommere, men ogsaa af hans Forfædre, de
første navnkundige Vølsunger, i Særdeleshed, da der virke-
lig gives Bracteater, som foreløbig nok kunne synes at
hentyde herpaa.
Paa Tavle 20 fig. 2 er saaledes afbildet en i sin Tid til
Kjøbenhavns Oldsag Museum (Nr. 8675) fra Myntcabinettet
afleveret Bracteat, hvorpaa sees en Kriger, der med den
venstre Haand holder en ligesom flygtende nøgen Skikkelse,
medens han med den høire fører et Sværd, der, som
Thomsen*) siger, »er af en saa besynderlig Form, at man
endog kan tvivle om, hvad man egentlig har villet antyde
dermed«. Ved Siden af Sværdet er en dunkel Figur, lig-
nende en Fordybning med didførende Trappetrin (?).
*) Annaler for 1855 Side 303.
410 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
Ifølge Vølsunga Saga (cap. 4—8) havde Kong Siggeir,
som var gift med Kong Vølsungs Datter Signe, ladet sin
Svigerfader og alle hans Sønner dræbe, med Undtagelse
af Sigmund (Sigurd Fafnesbanes Fader), som blev reddet
ved sin Søster Signes Hjelp. Skjult i en Hule og grublende
paa Hævn over Siggeir, hvis Sønner han ogsaa lidt efter
lidt dræbte, opdrog Sigmund i Hulen sin egen Søn Sinfjøtle,
som han havde avlet med sin Søster Signe, der havde
skiftet Ham med en Troldqvinde og besøgt ham i Hulen. Da
Sinfjøtle var bleven stor og stærk, droge Fader og Søn ofte
ud sammen, for at erhverve sig Gods, men havde engang det
Uheld begge at fare i Ulvehamme, hvoraf de længe ikke
kunde slippe ud. I denne Uskjæbne øvede de som Ulve
megen Udaad i Siggeirs Rige, og da de endelig kom løs
fra Hammene, pønsede de for Alvor paa Hævn over Kong
Siggeir. De begave sig til Kongehallen, men gjenkjendtes
og bleve nu, for ret at pines til Døde, indsatte i en Høi
af Tørv og Steen i et tvedeelt Rum, adskilte fra hinanden
ved en stor Steen. Men da Høien skulde tilkastes, fik
Signe Leilighed til hemmelig at lægge et Halmknippe, som
det heed sig, indeholdende Flæsk, ned til Sigmund. I
Halmknippet stak et Sværd, med hvilket Sigmund gjennem-
skjar Stenen og befriede sig selv og Sinfjøtle, hvorefter de
gik tilbage til Hallen og indebrændte Kongen med alle hans
Mænd; Signe, tilfreds med Hævnen for sin Slægt, kyssede
sin Broder Sigmund og sin Søn Sinfjøtle, og gik selv ind
i Ilden.
Med Hensyn hertil fortjener det altid nogen Opmærk-
somhed, at det omtalte besynderlige « Sværd« har en over-
raskende Lighed med et Halmknippe, endog kjendelig med
en Knop (af et Sværd?) forneden, hvorfor man let kunde
fristes til at troe, at Bracteaten netop fremstiller Sigmunds
og Sinfjøtles berømte Flugt fra Høien, hvorom Sangen for-
dum lød i Norden (og hvorom et enkelt Vers er bevaret i
Vølsunga Saga cap. 8). Utroligt var det da heller ikke, at
OM FORESTILLINGERNE FAA GULDBRACTEATERNE. 411
de paa Tavle 20 fig. 1 afbildede Bracteater*) ogsaa skulle
forestille Sigmund og Sinfjøtle.
Vilde man endelig gaae tilbage til nogle af de første
Sagn i Vølsunga Saga, hvorledes Odin selv, for at kalde
Vølsungeætten til Live, sendte en Valkyrie med et Æble til
sin Sønnesøn Kong Rerer, hvis Dronning, efterat have spiist
af Æblet, fødte KongVølsung, hvorledes derefter Odin selv
stak det udmærkede Sværd Gram ind i et Træ i Vøl-
sungs Hal, hvilket Sværd (der senere skulde blive Fafnes
Bane) Sigmund Vølsungsøn alene kunde igjen uddrage af
Træet, samt tilsidst hvorledes Odin selv valgte Hesten
Gråne til sin Yndling Sigurd, kunde man nok i de mærk-
værdige, i sin Art saagodtsom enestaaende Bracteater paa
Tavle 20 fig. 3—5*) see Odin med Mimers Hoved (fig.
4 — 5), med Gråne eller dens Stammefader Sleipner, med
Valkyrien og Æblet (fig. 3) og med Sværdet, der bliver
stukket i Træet i Hallen (fig. 5). Man kunde maaskee
mene, at den paafaldende store Hjelm, der paa disse Brac-
teater ender i et Fugle eller Slangehoved, gjerne kunde
forestille den bekjendte Skrækkehjelm, Øgeshjelmen kaldet,
som Sigurd tog blandt Fafnes Skatte, saameget mere, som
en lignende, om end gjerne noget mindre Hjelm af samme
Form oftere forekommer paa andre Bracteater. Forestil-
lingerne skulde da gjelde ikke Odin, men Sigurd saaledes,
at det afhuggede Hoved blev Regins, at Hesten var
Gråne og Figurerne med Spyd og Sværd Hentydninger
til Begivenheder i Sigurds og Vølsungernes Liv. Men da
den samme Hjelm er fremstillet paa de forskjelligste Typer,
' *) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MDCLXXVIII, fundne ved Faxø i
Sjælland. Atlas f. n. O. Nr. 76, Stephens II, S. 527.
**) Af disse er fig. 3, Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8655, f. ved
Esrom, Sjælland (Atlas f. n. O. Nr. 77); fig. 4 og 5 ere
fundne sammen med Tavle 17 fig. 10 i Nærheden af Slange-
rup, ogsaa i Sjælland, nu i Oldn. Mus. Nr. LXXVIII og
LXXX (Atlas Nr. 78 og 79).
412 OM FORESTILLINGERNE FAA GCLDBRACTEATERNE.
selv paa dem, der ikke kunne henføres til Sigurd, t. E.
paa den formodede Freystyp (foran Side 390), forekommer
det mig, at det Hele paa en naturligere Maade samler sig
om Odin og hans Forkjærlighed for Vølsungeætten, der var
saa nær beslægtet med ham*).
Vi ere i hvert Tilfælde her naaede til det Punkt, hvor
Forklaringerne hentede fra Himlen og fra Jorden ligesom
møde hinanden. Det har iøvrigt ikke været mig muligt,
bestemt at udpege nogen Bracteattyp, som ellers kunde
betegne Alfader eller Odin**). Derimod kan det neppe
nægtes, at Thomsens ovenfor anførte Formodning om, at
Typerne med Svinet eller Galten kunde have Hentydning
til Guden Frey og hans guldbørstede Galt, ingenlunde er
usandsynlig. Jeg tør heller ikke fragaae, at endnu en
anden Typ synes mig, endog tydeligere, at minde om een
af de øverste hedenske Guder, som over hele Norden var
Gjenstand for en ganske særlig Dyrkelse.
Det er nemlig allerede tidligere bemærket, at der paa
en ikke ringe Mængde Bracteater ved hjelmprydede Mands-
hoveder sees hornede Dyr, som frembyde en stundom
slaaende Lighed med Heste, ja som meget hyppig, forsaa-
vidt man ikke deri alene vil see Ornamenter, have Gjorde
*) Jfr. imidlertid den fyenske Bracteat (Atlas Nr. 227j , hvor
Mandshovedet og det under samme liggende Dyr ganske
ligner den formeentlige Odinstyp , medens den foran Hovedet
anbragte Fugl vel lige godt kunde fremstille een af Odins
Ravne og een af Sigurds Fugle.
**) J^g bor dog ikke undlade her at henlede Opmærksomheden
paa Atlas Nr. 98. Et Hoved med en Piil eller et Spyd i
Munden og med en Fugl som Hjelm er omgivet af to phan-
tastiske Dyr. Skulde det være Odin som Krigsgud, ud-
sendende Hærror eller Budstikke, med een af Ravnene og
med de to Ulve Gere og Freke? Et Par andre eiendommelige
Bracteater fremvise ogsaa Mandshoveder med Pile eller Spyd
i Munden. Atlas Nr. 26, Nr. 149 (og rtiaaskee tillige Nr.
239, her Tavle 22 fig. 4?).
OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 413
eller Bugremrae og selv Noget, der kunde ligne Sadler (t.
E. Tavle 23 fig. 8, 11). Men det er neppe forhen til-
strækkelig iagttaget eller udhævet, at disse hornede Dyr
aabenbart dele sig i to større Klasser: eftersom de have
Bukkeskjæg eller ikke. Ved i saa Henseende at fore-
tage en Udsondring og Sammenstilling kan det ikke und-
gaae Opmærksomhed, at Typen med Bukkeskjæg, som
i Reglen hverken har Runeindskrifter eller Fugle at opvise,
uden Sammenligning indbefatter den største Række
af de anseeligste Guldbracteater, der endnu kjen-
des fra Oldtiden*), hvorved Tanken strax henlede« paa
noget Høiere, ja paa een af de dengang meest ansete Guder.
Jeg vil ikke tale videre om, at den allerstørste, hidtil
fundne Bracteat, hvoraf Brudstykker til forskjellige Tider
og, mærkeligt nok, paa forskjellige Steder ere komne for
Dagen paa Bornholm**), just er af denne Typ, hvor det
hornede Dyr har et bestemt udpræget Bukkeskjæg; om
Bracteatens Kant er desuden en Krands af Menneske-
hoveder. Men jeg maa fornemmelig henvise til den høist
ualmindelige jydske Bracteat***) (Tavle 21 fig. 1), som paa
Midten ved det med en Hjelm prydede Mandshoved har et
større hornet Dyr og i Kanten , udenom en Kreds af Men-
neskehoveder, tillige omtrent tredive mindre, hornede Dyr,
alle med et trekantet Bukkeskjæg, og alle prydede med
*) See Atlas f. n. O. Nr. 128, 129, 136, 137, 142, 144, 146;
Montelius PL I, fig. 23, 24, PL 2, fig. 11, 12. Mindre af
lignende Typ sees Atlas Nr. 105, 127, 140, 143, 145, 236,
234, 240, 24L Montelius PL 2, fig. 1, 7, 9, 19, 23.
**) Atlas f. n. O. Nr. 146, hvor dog Afbildningen efter det
seneste (1869) til Oldn . Mus. Kbhvn. (Nr. MMLIII) tilkomne
Fund er i nogle Enkeltheder mindre nøiagtig i det supplerede
Midtparti. Til Fundet høre fire byzantinske Guldmynter,
nemlig een fra Theodosius II (408—450) og tre fra Leo I
(457—474).
**) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MCCCXXXIII, f. ved Lyngby, nær
Ebeltoft i Jylland.
* Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 27
414 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE.
Bugremme. En stor Bracteat fra Skaane er paa Midten
af en lignende Typ; men istedetfor Menneskehovederne og
Bukkene omkring ved Kanten har den almindelige Orna-
menter, hvorimod der ved Øskenei; atter sees en halv
Snees Menneskehoveder samlede i en kileformig Klynge*).
Et enkelt Hoved, ja selv Rækker af Menneskehoveder
med Hjelme og Skjæg forekomme vel som Ornament paa
nogle faa andre Bracteater og paa flere Gjenstande fra
Oldtiden**). Men ligesom jeg tidligere har udtalt den For-
modning, at et sligt charakteristisk Ornament stundom
med .Hensigt kunde være valgt som betegnende Vedkom-
mendes krigerske Færd***), saaledes forekommer det mig
endnu mere rimeligt, at Menneskehovederne, naar de, som
paa den ovennævnte store jydske Bracteat, staae ved Siden
af en Række Bukke , gjerne turde have en særegen Betyd-
ning. Kunde man ikke, og dog vel med nogen Grund, syge
en vis Sammenhæng mellem Ornamentet i Randen og Hoved-
forestillingen paa Bracteatens Midte og antage, at man her
har villet afbilde Guden Thor med een af hans charakteri-
stiske Bukke, og udenom antyde de Offringer baade af
Mennesker og af Bukke, som i Oldtiden sædvanlig bleve
ydede til hans Ære? Mellem flere større Bracteater af til-
svarende Typ, paa hvilke Mandshovedet i Midten er prydet
med en pragtfuld, diademlignende Hjelm, haves desuden et
Par fra Skaane, (see Tavle 20, fig. 2)****), som nær Yder-
*) Funden ved Raflunda i Skaane sammen med Tavle 16 fig. 3.
Jfr. Atlas f. n. O. Nr. 144, Annaler 1855 S. 304.
**) T. E. under Øskenen paa en Bracteat, f. i Sverige. Atlas
f. n. O. Tab. XII Nr. 237; hos Montelius Tab. 3, fig. 20,
paa den her, Tavle 16 fig. 5, afbildede Bracteat; paa Rem-
beslaget i Engelhardt: »Thorsbjerg Fundet«, PI. 11
fig. 47 og 47 a, samt paa Kappen i »Mammen fundet«,
i »Aarbøger« for 1869 PI. 4.
'•) »Om Mammenfundet« p. a. S. Sid. 208-209.
**) Jfr. Atlas f. n. O. Nr. 137. Begge ere fundne ved Wå;
nu i Stockholms Mus.
OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 415
kanten vise to sammenslyngede, under Øskenen stærkt
gabende Slanger med skrækkelige Dragetænder, hvorved
ikke usandsynlig Midgaardsormen kunde være antydet, lige-
som ogsaa paa andre Bracteater af denne Art Fenrisulven
synes at være fremstillet*). Ganske interessant er det, at
der tilligemed den ovennævnte store jydske Bracteat med
det formeentlige Thorsbillede og med de mange Bukke og
xMenneskehoveder opgravedes den hosføiede Dobbeltbrac-
teat**), hvis Forside, sammenstillet med de ovenstaaende
8 a. 8 b.
Bracteater, ogsaa nok kunde med Rimelighed forklares som
et Thorsbilled, omgivet af Midgaardsormen, den sidste for-
dobblet som Ornament; paa Bagsiden er en Sammenslyng-
ning eller et mystisk Tegn omkredset af en enkelt Slange,
der netop som Midgaardsormen bider sig selv i Halen.
Ulige vanskeligere, ja vel endnu umulig, er en For-
klaring af den anden større Klasse af Bracteater med
hornede Dyr, men uden Bukkeskjæg***). Det vilde
*) See Montelius Tavle 1 fig. 24, funden i Vestergøtiand, nu
i Stockholms Mus.; Atlas f. n. O. Nr. 143, i Christiania
Mus., fra en Gravhøi i Vand sø Præstegjæld.
''**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MCDLXXXII.
***) Atlas f. n. O. Nr. 82, 92, 94, 95, 97, 125, 132, 133, 134,
139, 147, 221. 222, 224, 226, 228, 232, 234, 234 b, 235, 237,
Montelius PI. I fig. 6, 9, 10, 14, 18, 22, PI. 2 fig. 3, 5,
6, 10, 20, Pi. 3 fig. 15, 16, 19. 21, 23. Jfr. desuden Ste-
phens II, Afdeling om Bracteater.
27*
416
OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE.
maaskee for Mange ligge nærmest at. forudsætte, at man i
Oldtiden ikke havde tage-t det saa nøie med en Smule
Skjæg, og at begge Klasser derfor rettest maae betragtes
under Eet, i Særdeleshed da flere Typer af disse, enkeltviis
ogsaa meget store og smukt udstyrede Bracteater (jfr. Tavle
22 fig. 5—6, Atlas Nr. 92, 223 og 228), fremvise Fore-
stillinger, der kunde passe paa Thor, som t. E. Tavle 22
fig. 1*) to hornede Dyr (Bukke?), fig. 2**). Jernhandsken
og Midgaardsormen (?), fig. 3***) Lynstraalen. Men der er
igjen andre Attributer, som neppe, idetmindste efter hvad
vi hidtil vide, passe paa Thor, saaledes allerede paa fig. 1
Fuglen under de to Dyr, fremdeles paa fig. 3 ligeledes
Fuglen og endelig paa fig. 4***') Spydet i Rytterens Mund (?).
Overhovedet sees hyppig paa denne Klasse af Bracteater,
til bestemt Forskjel fra Gruppen med Bukkene, hvad ikke
10.
11.
kan være reent tilfældigt, baade Fugle og Runeindskrifter,
som paa de hosstaaende Typerf), der yderligere ere an-
*) I Museet i Lund, f. ved Helsingborg. Atlas Nr. 222.
**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MMCCXIX, f. paa Lolland. Atlas
Nr. 82.
'**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. LXXVII, f. sammen med Tavle 17
fig. 10 og Tavle 20 fig. 4 og 5 ved Slangerup i Sjælland.
Atlas Nr. 94.
'**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 12370 fra Sjælland. Atlas Nr. 239.
t) Nr. 9, i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 15615, er f. ved Hesselager
i Fyen (Atlas Nr. 252) ; Nr. 10, i Oldn. Mus. Nr. 12431, f.
0J| FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 417
skueliggjorte paa Tavle 22, fig. 5—7 og paa Tavle 23. Det
vil desuden bemærkes, at ingen af de hidtil kjendte Brac-
teater med hornede og skjæggede Dyr eller formeentlige
Bukke, der jo, hvis de betegne Thor, ogsaa skulle være
Trækdyr, fremvise saadanne Hænder paa Dyrets Hals,
som tydelig sees ikke ^lene paa Sigurdstypen med Hest og
Fugl (Tavle 17 fig. 5, 8), men ogsaa paa den ommeldte Brac-
teat (Tavle 22 fig. 3) med hornet, skjæggeløst Dyr og Fugl,
endvidere paa den ovenstaaende tilsvarende Bracteat fra
Hesselager (fig. 9) samt paa andre lignende med Fugle (Tavle
23 fig. 7, 8 og 11), og som bestemt antyde, at det hornede
Dyr her har været tænkt som benyttet til Ridning. Heller
ikke Bracteaterne med de hornede, skjæggelese Dyr uden
Fugle have saadanne Hænder, hvilket end mere godtgjør,
at der tiltrods tor de indre Ligheder mellem Bracteaterne
med hornede, skjæggelese Dyr i det Hele taget, dog med
Grund bør sondres mellem Typerne med og uden Fugle*).'
ved Bolbro, ogsaa i Fyen (Atlas Nr. 232); Nr. 11, i Oldn.
Mus. Nr. 8646, f. i Danmark (?) (Atlas Nr. 121).
') Af Typerne med hornede Dyr uden Skjæg og uden
Fugle er paa Tavle 22 fig. 5 (Atlas Nr, 132), i Stockhohns
Mus., f. i Sverige; fig. 6 (Atlas Nr. 237) ligeledes; fig. 7
(Atlas Nr. 133), i Christiania Mus., f. i Skaane; fremdeles
paa Tavle 23 fig. 1 (Atlas Nr. 118), i Lunds Mus., f. i
Skaane; fig. 2 (Atlas Nr. 117) f. i Slesvig; fig. 3 (A. Nr.
234), i Lunds Mus.; fig. 4. (A. Nr. 116), i Oldn. Mus. Kbhvn.
<8648) f. i Fyen; fig. 5 (A. 120), i Oldn. Mus. (8645) ogsaa
fra Fyen; fig. 6 (A. Nr. 119), i Stockholms Mus. Af Ty-
perne med Fugle er Tavle 23 fig. 7 (A. Nr. 226), i Oldo.
Mus. (12525) fra Vallersløv, Sjælland; fig. 8 (A. Nr. 101), i
Oldn. Mus. (8650), f. i Fyen; fig. 9 (Stephens 11 p. 561)
i Oldn. Mus. (20963) f. ved Ølst i Jylland; fig. 10 (A. Nr.
102), i Stockholms Mus. f. paa Tjørkø; fig. 11 (A. Nr. 221)
i Oldn. Mus. (10037) f. ved Rynkebygaard i Fyen med byzan-
tinske Guldmynter (de yngste fra Leo I, mellem 457 — 474);
fig. 12 (A. Nr. 99), i Stockholms Mus., f. ved Vadstena.
418 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE.
Jeg maa derfor ogsaa indtil Videre forudsætte, at den
herommeldte større og særegne Klasse af tildeels meget
anseelige Bracteater med hornede, skjæggeløse Dyr igjen
indbefatter mindst to kjendelig nuancerede Underafdelinger,
i Særdeleshed, da de herhenhørende Bracteater ere saaledes
sammenblandede i Fundene, at Forskjellen i Typ ikke kan
hidrøre fra Forskjel i Tid. Men hvorvidt der herved er
raeent at fremstille flere Guder*) eller Heroer, maa afgjøres
ved fremtidige Fund af oplysende Runeindskrifter eller ved
tilsvarende, mere sikkre Iagttagelser, end vi for Tiden eie.
Et forberedende Skridt i denne , som i saa mange andre
Retninger vilde det dog være, hvis der om samtlige Guld-
bracteater kunde til Oversigt og Veiledning udarbeides et
nyt kritisk Værk, ordnet, saavidt muligt, efter Alder, Typer
og Findesteder, hvortil Videnskaben visselig nu, mere end
nogensinde før, maa siges at trænge.
Thi skulde disse første Tydningsforsøg, om hvis Svag-
hed og Ufuldstændighed Ingen kan være mere overtydet,
end jeg selv, i Tiden vise sig at være, idetmindste nogen-
lunde, paa rette Vei, vil et nyt og mærkeligt Syn aabne
sig ind i Nordboernes, ja vistnok tillige ind i flere, be-
slægtede germaniske Folks fjerne Oldtid. De klartskuende
Forskere, som af sildigere nedskrevne, ja tildeels endnu
levende Sagn og Sange**) og ad Slutningens Vei have
hentydet til vore nordiske Eddaqvads og mythiske Sagns
høie Ælde, ogsaa i det sydlige Skandinavien, i de gamrael-
*) Med Hensyn hertil kan det altid erindres, at Heiradals Hest
kaldtes Guldtop.
**) Sigurdssagnene , som den Dag i Dag ere i frisk Minde paa
Færøerne (jfr. Lyngbye: Færøiske Qvæder. Kbhvn. 1822,
Hararaershairab: SjiirSar Kvæ9i 1851) og tildeels i Norge
(see Landstad: Norske Folkeviser Sid. 111—133), gjenlyde
saaledes, om end svagere, i vore danske Folkeviser om Sivard
Soarensvend, om Sivard og Brynild m. fl. Grundtvig: Dan-
marks gamle Folkeviser I. Sid. 7—32.
t
OM FORE STIL UNGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 419
danske Lande, ville da faae en mægtig Støtte i directe
overleverede Mindesmærker, som ovenikjøbet røbe (t. E.
ved Sigurd Fafnesbanes, i de oldtydske Sagn om Vøl-
sungerne ukjendte Hest Gråne), at Sagnene alt i hine
længstforgangne Tider havde en egen nordisk Farve. Dette
vilde atter paafaldende stemme med det Resultat om Spro-
gets daværende nordiske Egenheder, som Runologerne nylig
have vundet ved Læsningen at de med Guldbracteaterne og
deres dunkle Runer samtidige, forhen uforstaaelige Rune-
indskrifter. Man vil da ikke længere kunne betvivle, at
ligesom det nuværende Danmark og de andre sydskandina-
viske Egne i den ældre Jernalder og i Mellemjernalderen
vare et Hjemsted for de gamle Gude- og Heltesagn, der
længere mod Syd alt vare stærkt blegnede for den mægtigt
fremtrængende nye christelige Kultur, saaledes blev det
igjen de nordskandinaviske Lande, som i den sidste he-
denske og første christelige Tid skulde bevare og omsider
optegne de gamle hedenske Sagn, hvem den ustandselig,
fra Syden og Vesten frembrydende Kulturstrøm ikke længere
undte et ret blivende Sted i Danmark.
Jeg har derfor heller ikke tøvet med at fremsætte mine
Forsøg til Kyndigeres Overveielse, selv med Fare for, at
Meget vil blive omstødt og forandret. Jeg vil trøste mig
med, muligen at have ydet en ringe Skjærv til, at en nær
Fremtid ved Tydningen at de med Slanger og Drager
prydede Guldbracteater kan løfte den i archæologisk Hen-
seende vistnok gyldne, gjennem mange Aarhundreder hen-
gjemte Skat, hvorover man kan sige, at Slanger og Drager
altfor længe have ruget.
VIRRING-RUNESTENEN.
AF P. G. THORSEN.
(hertil plade 24).
De Efterretninger, som Runestenenes Indskrifter yde os,
udmærke sig ved umiddelljar Sikkerhed og Oprindelighed.
Deres Natur, ifølge hvilken de maa være temmelig korte,
giver dem til Gjengjæld hin særegne Egenskab, der er saa
meget betydningsfuldere, som disse Indskrifter ikke blot ere
ældre, men Aarhundreder ældre end vore ældste skrevne
Kilder. I Almindelighed tænker man ikke noksom derpaa,
naar det kun gjælder om Indskrifter, der enten ej synes at
indeholde noget særdeles eller kun ere bevarede i Brud-
stykker; men det bliver ret i Ojne faldende, naar Indholdet
uvilkaarlig tildrager sig Opmærksomhed. Et fortrinligt Ex-
erapel afgiver i den Henseende den mindre Jællinge-Sten.
Dens Ord ere faa og simple. At de ud af selve Tiden
(omtrent 930) give os Kong Gorms Navn og Dronning Thyres
og hendes Tilnavn, er imidlertid saa vigtige historiske Efter-
retninger, at de ere grundlæggende, kan man sige, i flere
Retninger, — og der findes da heller ikke noget tilsvarende
i de andre nordiske Lande. Ved den nyopdagede Rune-
indskrift, som er Gjenstanden for disse Linier, føres vi dog
meget hojere op i den Kundskab, vi ad denne saa sikre Vej
have om de tidligste hjemlige Forhold; denne Indskrift
indeholder nemlig en religiøs Paakaldelse af en af Nor-
dens Guder. De fire Ord paa Kanten:
l'UR UIGI HSI KUxML
(o: Thor vie denne Hoj med Tilbehør), staa lige saa klart
nu som dengang, da hin Henvendelse først nedlagdes i
dem. — Vi have mange Beretninger, der vedkomme det
VIRRING-RCNESTENEN. 421
religiøse Liv i det gamle Norden: Saxo har meget, som
hidrører derfra, — men, skjont han skrev sit prægtige
Værk i Tiden nærmest for og efter 1200, er dog alt,
hvad han har af den Art, meddelt paa anden, tredie
Haand, som noget meget fjærnt og derfor i det hele mis-
forstaaet; den rige islandske historiske Litteratur,
som væsentlig er fra samme Tidsalder, staar de gamle For-
hold og Livet i dem meget nærmere, og har derfor kunnet
meddele mangfoldige Træk og Skildringer, — men, hvor tro
de end vistnok ere bevarede og gjengivne, saa er det dog
Beretninger, nedskrevne længere ned i Tiden; endelig have
vi de heroiske og my thi ske Digte og Kvad, som mer
eller mindre tilhøre selve den gamle Tid, bevæge sig i dens
Porestillinger og indenfor dens Kreds, — alligevel staa de
som paa andet Trin, da de ikke have noget at gjore med
den egentlige personlige Dyrkelse. En Antydning af denne
findes kun paa Glavendrup-Riinestenen (i Skamby
Sogn nord for Odense, opdaget i Begyndelsen af dette Aar-
hundrede), i det den har de højtidelige og mærkelige Ord:
PUR UIGI PASI RUNAR
(o: Thor vie disse Runer).
Hvor vigtige og anelsesfulde de imidlertid end ere, saa
er det dog først Virring-Indskriften, der giver os et
omfattende Udtryk af en ligefrem religiøs, personlig Paa-
kaldelse af vor Oldtids mægtigste Guddom. Hvad der for
"lUOO Aar siden iudristedes, det samme ses af os efter saa
mange Aarhundreders Forløb og bringer uvilkaarligt Vidnes-
byrd om vore Fædres gamle Tro. Der kunde være megen
Opfordring til her at dvæle ved, at det netop er Guden
PUR der paakaldes og at denne Guddom var Hjemmets
egentlige og oprindelige, — og til at fremdrage hvad der
mulig saavel af billedlige Fremstillinger fra denne Tidsalder
selv, som af Levninger fra en senere Tid, kunde være at
sætte i Forbindelse med hin Dyrkelse, men det skal dog
her undlades. Det er godt og ligesom nødvendigt at blive
422 VIRRING-RCNESTENEN.
staaende foran den Kjendsgjerning, vi nu ere komne i
fast Besiddelse af, — for at vi ret kunne tilegne os den.
En meget heldig Omstændighed er det, at det i Virring-
Indskriften, der gjor den enestaaende, er saa aldeles tyde-
ligt, medens alt det øvrige i den er blevet stærkt medtaget
af Tidens Medfør. Som Afbildningen viser, bestaar Ind-
skriften paa Forsiden af Stenen af fem Linier. Indskriften
begynder med Linien længst til venstre, der er noget kortere
end de fire følgende og alene indeholder Navnet paa den,
fra hvem Mindesmærket hidrører, uden at det dog er ganske
tydeligt, hvilket Navn det er. Den derefter følgende Linie
har kun tilsidst op imod Kanten et Par tydelige Bogstaver,
og det samme gjælder — endog næppe nok — om den
tredie Linie. Noget bedre stiller det sig med fjerde og
femte Linie, men begge ere dog mangelfulde; i femte staar
ganske tydelig tilsidst AFT DUl*AN og i fjerde ligeledes,
svarende dertil, FAMTR, hvori altsaa er tilkjendegivet, at
det er over en afdød Fader. Det er saaledes ikke muligt
at vide, om der har været noget usædvanligt i Indskriften,
— kun synes Pladsen og Stillingen, som de nævnte tre Ord
have faaet, at være noget særegen. En gunstig Skjæbne
har jo derimod bevaret Indskriften paa Kanten den Dag i
Dag ligesaa god og klar som selvsamme Dag, da den først
blev til. Og ikke blot det, men alle Ordene, baade PUR
(Mandsnavnet er forskjelligt derfra og har navnlig den afledte
Form 1>URIR), Gjerningsordet UIGI, Stedordet PISI og
Navneordet KUML (Hojen og hvad der ellers hørte dertil
som Mindesmærke), ere ligeledes saa aldeles sikre ogsaa
med Hensyn til deres Betydning. Ja ikke alene det, men
de ere af sig selv forstaalige, og til det saa særdeles
mærkelige i Indholdet kommer saaledes ogsaa, at det uden
videre er tydeligt forsaavidt for enhver.
Det er ved Virring Kirke, 2 Mil sydost for Randers,
at denne Runesten er fundet. Forhen har den naturligvis
staaet paa eller ved en Hoj paa Marken eller i Nærheden,
VIRRING-RUNESTENEN. . 423
nu havde den sin PJads foran Vaabenhusets Dor, med Ind-
skriften opadvendt, dannende det nederste Trin, med sine
tre storre Sider svagt skjulte af Jordsmonnet og den fjerde
lidt stukket ind under det øverste Trin. For nogle faa Aar
siden blev det netop bemærket, at der var Bogstaver paa
Stenen, men da den — ogsaa paa Grund af en svag Runding
paa Midten — var meget afslidt, blev det ej bragt videre.
Det var imidlertid kommet til Hr. Justitsraad F. Hvas s's
Kundskab (der bor paa Fredriksdal syd for Randers), og
han var saa interesseret herfor, at han i afvigte Juli, paa
en Gjennemrejse, her meddelte, at det sagdes, at der
skulde være en Runesten i Virring. Og da Hr. J. Magnus
Petersen sidst i Avgust tiltraad en antikvarisk Rejse i
Jylland fra Horsens som Udgangspunkt, var naturligvis og-
saa Virring en selvfølgelig Gjenstand for Undersøgelse. Den
foretoges den 3. September sidstleden ved ligesaa velvillig
som virksom Bistand af Justitsraad Hvass, der endoH faa
Timer i Forvejen var kommet hjem fra Udlandet. Ved
Udtagelsen befandtes Stenen at være ikke just af synderlig
Anselighed, dens Længde var henved 2^ Alen, dens Brede
henved 2 Alen og dens Tykkelse henved ^, (Runerne havde
en Hojde fra 4^ — 7 Tommer), og den opadvendte Side
frembød paa Grund af Slid og Afskalning kun en meget
mangelfuld Indskrift. Skuffedes man end saaledes maaske
et Ojeblik, saa bragte dog strax Indskriften paa Kanten
uvæntet en virkelig Opdagelse. Der havde ikke kunnet
gaa noget Ry eller nogen Formodning forud, med et sprang
den frem af sit Mørke og Skjul. — Mulig turde dette nyeste
Fund paa Runemindesmærkernes Omraade, ved fortsat Op-
mærksomhed, blive efterfulgt af flere!
TILLÆG
TIL
AAEBØGER FOE NOEDISK OLDKYNDIGHED
OG HISTORIE,
A ÅRGANG 1870.
UDGIVET AF
DET KONGELIGE NOKDISKE OLDSKEIFT-SELSKAB.
KJØBENHAVN.
THIELES BOGTRYKKERI.
1870.
BERETNING OM SELSKABETS MØDER
I 1870.
Maanedsmøde den 18<^® Januar 1870.
(Under Vice-Præsidentens Forsæde).
1 Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindseriy
fremlagdes som færdig fra Pressen A årbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1869, 4de Hefte.
Det til Medlemmerne i Kjøbenhavn omdelte Udkast til
indeværende Aars Budget forelagdes og vedtoges.
Overlærer E. Erslev holdt et Foredrag om de glubende
Dyrs Undergang i Nørrejylland.
Efterat 4 indenlandske Medlemmer vare optagne, blev
Abbé Louis Morillot, Sognepræst i Corgengoux, Cote d'or,
som havde vist Selskabet den Velvillie at oversætte Af-
handlinger til ]\lémoires, paa Bestyrelsens Forslag en-
stemmig valgt til Medlem som ydende videnskabeligt
Bidrag.
Til Revisorer for 1870 valgtes Varemægler M. Willer
og Fuldmægtig i Finantsministeriet A, Petersen.
Maanedsmøde den 15^® Februar 1870.
(Under Vice-Præsidentens Forsæde).
Professor C. Engelhardt meddelte Bemærkninger om
Stendyssers Betydning og deres geografiske Udbredelse.
Foredraget er trykt i Aarbøger 1870, 169 — 186.
To indenlandske Medlemmer optoges.
4 AARSBERETNING 1870.
Maanedsmøde den 15*^^ Marts 1870.
(Under Vice-Præsidentens Forsæde).
Paa Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindsen,
fremlagdes det reviderede Regnskab for 1869.
Et indenlandsk Medlem optoges.
Konstmaler /. Kornerup holdt Foredrag om nogle af de
gaadefulde Dyre- og Menneskeskikkelser, som forekomme
i vor Middelalders Konst. (Foredraget er trykt i Aarbeger
1870, 217—235).
Maanedsmøde den Id^^ April 1870.
(Under Præsidentens Forsæde).
I Mødet, som overværedes at H. M. Kongen, H. K. H.
Kronprindsen og H. H. Prinds Hans, optoges to indenlandske
Medlemmer og, efter Bestyrelsens Forslag, følgende Med-
lemmer som ydende videnskabeligt Bidrag:
Overlærer J6n Thorkehson og Adjunkterne H. K. Fridrikssén
og Gisli Magnusson i Reikjavik,
Dr. Ferdinand Keller i Ziirich,
Dr. Ed. Freiherr von Sacken, Bestyrer af den K. K. Mønt-
og Antiksamling i Wien,
Mr. Cazalis de Fondouce^ Licencié-és-sciences naturelles i
Montpellier.
Som færdige fra Pressen fremlagdes Tillæg til Aar-
bøgerne for 1869 og Mémoires for 1869.
Derefter foredrog Artillericaptain O. Blom nogle Be-
mærkninger om Kirkedøren fra Valthiofstad paa Islands
Østerland, hvilken opbevares i det oldnordiske Museum,
(afbildet i Worsaaes Nordiske Oldsager S. 127) ug som
Foredrageren, paa Grund af Vaabnenes og navnlig Sadlens
Form henførte til Tiden omtrent mellem 1100 og 1150.
Hertil bemærkede Stipendiat G. Brynjulfsson , at det
med historisk Vished lod sig godtgjøre, at den ovennævnte
AARSBERETNING 1870.
Kirke var bygget fra nyt af mellem 1186 — 90, og at Døren
altsaa ogsaa rimeligvis var fra den Tid. Med Hensyn til
de derpaa udskaarne Fremstillinger mente Brynjulfsson , at
disse ikke, som tidligere antaget, gjengav Kong Didrik af
Berns Dragekamp, men snarere gamle islandske Fortællinger
om Kong Vilhjelm Richardsson fra England, som efter
i et Slag i Østerled at have mistet sin trofaste Ledsager,
Løven, som han engang havde befriet fra Dragens Kløer,
lod det ædle Dyr lægge i en Stenkiste og derpaa sætte en
Gravskrift med gyldne Bogstaver. (Jevnfør Dagstelegrafen
1870 Nr. 110).
Derefter meddelte Etatsraad /. /. A. Worsaae nye Iagt-
tagelser om Forestillingerne paa Guldbracteaterne. Fore-
draget, som er trykt i Aarbøger 1870, S. 382— 419, led-
sagedes af Bemærkninger af Professor Sv, Grundtvig og
Stipendiat G. Brynjulfsson.
Maanedsmøde den 8^® November 1870.
Som udkomne siden sidste Møde fremlagdes: Aar-
bøger 1870, 1—3 Hefte. .
Til Medlem af Oldsag Afdelingen i Stedet for Etats-
raad Regenburg ^ som var udtraadt paa Grund af sin Ud-
nævnelse til Stiftamtmand i Skanderborg Amt, havde Af-
delingen enstemmig valgt Høiesteretssecretair T. Hindenhurg.
Valget indstilledes af Bestyrelsen og blev bifaldt.
Efterat sex indenlandske Medlemmer vare optagne,
foredrog Konstmaler J.Kornerup Bemærkninger om Middel-
alderens Fremstillinger af Christus paa Korset. (Foredraget
vil blive trykt i Aarbøger 1871).
Professor G. Stephens gav dernæst en Meddelelse am
en Runeindskrift paa et Sværdskede Beslag, fundet i Irland
og fremhævede Betydningen af, at det var første Gang der
var fundet Runeskrift paa irske Oldsager. Hertil føiede
6 AARSBERETNING 1870.
Etatsraad Worsaae nogle Bemærkninger, og Stipendiat Bryn-
jtdfsson foreslog en ny Læsning af Indskriften.
Maanedsmøde den 13^® December 1870.
I Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindsen,
gav Professor C. Engelhardt en Udsigt over Konstgjenstande
fra den tidlige Jernalder. I Anledning af nogle Yttringer
i Foredraget om Forbindelse mellerm Bronzealderen og Jern-
alderen førtes der en Discussion mellem Etatsraad WorsaaCj
Dr. philos. L. F. A. Wimmer, Stipendiat Brynjulfsson og
Foredrageren.
Til Revisor for 1871 i Stedet for afdøde Fuldmægtig i
Finantsministeriet A. Petersen valgtes, efter Bestyrelsens
Forslag, Cand. theol., Forstander Elvius.
Et indenlandsk Medlem blev optaget.
FORTEGNELSE
OVER
DE TIL SELSKABET I AARET 1870 SENDTE
SKRIFTER.*)
DANMARK. Island. Fra Overlærer /. Thorkelssén i
Reykjavik: Nogle Bemærkninger om Iversens islandske
Formlære, Skoleprogram 1860—61. Um r og ur &c, 1863.
Skyringar å visum i nokkurum islenzkum sogum, 1868.
NORGE. Det norske Oldskriftselskah, Christiania: Sam-
linger XII (Mariu Saga, 2* H. 1869). Thomas Saga Erki-
*) Disse have efterhaanden været fremlagte paa Selskabets Møder.
Skrifter, sendte til selskabet i isto. 7
biskups, udg. af Unger, 1869. Rigsarchivet i Christiania:
Norske Rigsregistranter, 4 B. 2* H. 1870. Fra Forfatteren,
N. ISicolaysen: noget om Skaalebygningen (særskilt Aftryk)
Kristiania 1870.
SVERIG. Kgl. Viterhets- ^ Historie och Antiquitets Aka-
demien, Stockholm: handlingar, 26 del, ny foljd 6*® del.
WestergOtlands Fornminnes forening : tidskrift, udg. af C. J.
Ljungstrom, P'« H. Lund 1869. Fra Forfatteren, Hilder
Werner i Falkoping: antiquariska beråttelser afgivna til
WestergOtlands fornminnesforening 1. Norrtelje 1870. We-
stergotlands fornminnen, Stockholm 1867.
RUSLAND, FINLAND, POLEN. Académie Imperiale
des Sciences de Saint- Peter sbour g : Mémoires, T. XIII, 8,
XIV, 1-9, XV, 1-8; Bulletins, T. XIV, 1—6, XV,
1 — 2 og et russisk Skrift. — Commission imperiale archéo-
logique, Saint-Pétersbourg: Comptes rendus pour 1868, avec
Atlas og to russiske Skrifter i 3 voll. — Finska Literatur-
sållskapet (Helsingfors): Suomi, toinen jakso, 8 osa, 1870.
Kalewala, 1870. Pitåjåånkertomuksia I. — Fra Forfatteren,
Friherre B, v. Koehne^ St. Petersborg: Le temple de Jupiter
Capitolin d'aprés les médailles.
ØSTERRIG. haiserliche Akademie der Wissenschaften
in Wien: Sitzungsberichte, B 60, 1—3, B. 61, 1—3, B. 62,
1 — 4, Register zu B. 51 — 60 VI; Archiv fiir oesterreichische
Geschichte, B. 40, 2*« Hålfte, 1869. B. 41, 1—2. Fontes
rerum Austriacarum , 29r B. 1869. — Anthropologische Ge~
sellschaft, Wien: Mittheilungen 1870, Nr. 1 — 4. — Museum
FranciscO'Carolium , Linz: 28r Bericht, 1869. — Kgl. bdh-
mische Gesellschaft der Wissenschaff'ten, Prag : Sitzungsberichte
Jahrgang 1869, 1 — 2. Abhandlungen 6te Folge, 3r Band.
Codex juris bohemici, 1870, 2, 2. Repertorium såmmtl.
Schriften der Gesellschaft. — Historiscker Verein fUr Steier-
mark, Graz: Mittheilungen, 17s H. 1869; Beitråge zur Kunde
steierm. Geschichtsquellen, 6r Jahrg. 1869. — K. K. måh-
risch-schlesische Gesellschaft zur BefOrderung des Ackerbaues,
3 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870.
der Natur- und Landeskunde in BrUnn: Mittheilungen, 1869.
Notizen-Blatt, 1869. — Det kgl. Universitet i Pest: dets
Skrifter for 1869.
TYD S KLAN D. Preussen. Oberlausitzische Gesellsschaft
der Wissenschaften zu GOrlitz: Neues Lausitzisches Magasin,
47r B., Is H., 1870. Scriptores rerum Lusaticarum, neue
Folge, 4r B. 1870. — Verein von Alterthumsfreunden im
Rtwinlande, Bonn: Jahrbucher B. 2 (1843), B. 17 (1851),
B. 33—34 (1863), B. 41-42 (1866—67), B. 47— 48 (1869).
— Fra Forfatteren, Professor, Dr. C. G. Uomeyer, Berlin:
Die Haus- und Hofmarken, 1870.
Hannover. Harz- Verein filr Geschichte und Alterthums-
kunde, Wernigrode: Zeitschrift Ir Jahrgang 1868, 2s H.;
2r Jahrg. 1869, Is H., 3r Jahrg. 1870, Is Heft. — Histo-
rischer Verein fUr Niedersachsen , Hannover: Zeitschrift fiir
1868 und 1869, og 31e Nachricht, 1869.
Hessen. Verein fur hessische Geschichte u. Landeskunde,
Kassel: Zeitschrift, neue Folge, 2r B., 3 — 4, 1869 og 2s
Supplement. Mittheilungen Nr. 5 u. 6.
Sachsen. Freiherger Alterthumsverein: Mittheilungen
1867. 6s H. — Thuringisch'Såchsischer Verein, Halle: Neue
Mittheilungen aus dem Gebiete historisch-antiquarischer For-
schungen, 12r B. 2te Abth. 1869.
Baiern. Kgl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu
Milnchen: Sitzungsberichte 1869, 1,4, H, 1—4, 1870, I, 1—4.
Abhandlungen der historischen Classe, B. 11, 1ste Abth.
Abhandlungen der philos.-philol. Klasse, B. 12, Abth. 1,
1869. Abhandlungen der raath.-phys. Klasse, B. 10, 3te
Abth. — W. Preger, die Entfaltung der Jdee des Menschen
durch die Weltgeschichte, 1870. C A. Zittel, Denkschrift
auf C. E. H. von Meyer, 1870. — Historischer Verein von
und fUr Oherhayern, Miinchen: Oberbayerisches Archiv 28,
2 und 29. Jahresberichte 30 und 31. Die Sammlungen
(Bucher Catalog 2s H. , 1868). — Historischer Verein der
Oberpfalz und Regensburg: Verhandlungen des hist. Vereins
SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKAGET I 1870. 9
fur den Regenkreis, Ir Jahrg. 1 — 4. Verhandelungen, 12r
B. — Historischer Verein von Unterfranken und AscJiaffenburg
(Wiirzburg): Archiv, B. 20, H. 3., 1870. — Germanisches
Nationalmuseum (Niirnberg): Aiizeiger fiir Kunde der deut-
schen Vorzeit 1869 (komplet).
Wiirtemberg. Fra Forfatteren, Professor, Dr. Oscar
Fraas i Stuttgart: Die nutzbaren Minerale Wiirtembergs,
1860. Beitråge zur Culturgeschichte des Menschen wåh-
rend der Eiszeit. Das todte Meer, 1867. Aus dem Orient,
geologische Bemerkungen, 1867. L^ber basaltiforme Penta-
criniten. Uber die Entwickelung der Wiirtembergischen Geo-
logi, 1869.
Meklenburg. Verein fiir Meklenburgische Geschichte
und Altherthumskunde , Schwerin: Jahrbiicher und Jahres-
berichte, 34r u. 35r Jahrgang, 1869—70.
ITALIEN. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere ,
Milano: Memorie, classe di lettere e scienze morali e poli-
tiche, vol. XI, facs. II; classe di scienze matematiche e
naturali, vol. XI, tasc. II, 1869; Rendiconti, serie 2, vol.
II, fase. 11—16, 1869. — Fra Forfatteren, Grev Giov. Goz^
zadini i Bologna: di ulteriori scoperte nell' antica necropoli
a Marzabotto nel Bolognese, 1870. — Fra Forfatteren,
Aless. Ghirardinif Milano: Studii sulla lingua umana sopra
alcune antiche inscrizioni, 1869.
SCHWEIZ. Historische Gesellschaft, Basel : Beitråge zur
vaterlåndischen Geschichte, 9r B., 1870. — Fra Forfatteren,
Professor E. Desor, Neuchatel: Der Gebirgsbau der Alpen,
1865. Album von Combe-Varin, 1861. Les palafittes du
Lac de Neuchatel, 1865. Die Pfahlbauten des Neuenburger
Sees, 1866. Die Pfahlbauten des Neuenburger Sees (Deutsch
von C. May er. De l'orographie des Alpes, 1862. Synopsis
des échinides fossiles, 1857.
FRANKRIG. Société de Géographie, Paris: Bulletins,
Dec. 1869 — Juin 1870. — Fra Le Ministre de V instruction
publique i Paris ved Directeuren for Musée Imperial de
10 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870.
Saint-Gerraain, Mr. Alex. Berthrand: Dictionnaire archéolo-
gique de la Gaule, époque celtique, publié par la Commis-
sion instituée au Ministére, Text 1 — 240, fase. 1 — 2, 1867 —
1869. Fra samme Minister ved Forfatteren, VAhhé Brasseur
de Bourhourg: Manuscrit Troano, etudes sur le systéme
graphique et la langue des Mayas. Tome Ir, Paris 1869,
4to. — Académie Imperiale des sciences , belles-lettres et arts
de Bordeaux: Actes, 3e serie, 30e année, 1868, 4; 31 année,
1869, 1; Paris. — Fra M. M. Trutat et Cartaillac i Toulouse:
Matériaux pour Thistoire primitive et naturelle de Thomme
1869, Nr. 11—12, 1870, Nr. 1, 4—6. Fra Forfatteren,
A. de Quatrefages, Membre de l'Institut, professeur au Mu-
seum, Paris: Les Polynesiens et leurs migrations, 4to. —
Fra Forfatteren, Oberst, Baron Penguilly V Baridon, Paris:
Catalogue Musée d'artillerie, 1862. Catalogue du Cabinet
d'armes de S. M. L'Empereur, 1867. — Fra Forfatteren,
Professor E. Hébert ved Sorbonne i Paris : Examen de quel-
ques points de la géologie de la France méridionale, 1869.
Recherches sur Tåge des grés, 1869. — Fra Forfatteren,
Grev Paul Biant i Paris: Petri Casinensis liber de locis
sanctis, Neapoli 1870. — Fra Forfatteren, P. Cazalis de
Fondouce i Montpellier: Revue de Cours scientifiques, 1870,
11 og 13. Compte-rendu de la 4e session du Congrés in-
ternational, Extrait, 1869—1870.
BELGIEN. Académie royale des sciences, des lettres et
des beaux-arts de Belgique å Bruxelles: Bulletins, T. 27— 28,
1869; og annuaire, 1870. F. A. Snellaert: nederlandsche
gedichten van Jan Boendale, H. van Aken en anderen,
1869. — Fra Forfatteren, Eugéne O. M. Dognée, Liége :
L'archéologie préhistorique en Danemark, 1870. Le congrés
d'archéologie préhistorique å Copenhague, Discours du 12
Septembre 1869, Chartres 1870. — Fra Forfatteren, ¥vo-
fessor Spring, Liége: sur les divers modes de formation des
depots ossiféres dans les cavernes. Sur une tete de Ca-
stor, trouvée a Donck. Les hommes d'Engis et les hommes
SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870. H
de Chauvaux, 1864. Sur les ossements humains dans une
caverne de Namur, 1853. Sur la periode postdiluviale &c.
— Fra Forfatteren, /. Dirks, Leeuwarden: Les Anglosaxons
et leurs petits deniers des sceattas, 1870.
HOLLAND. Maatschappij der nederlandsche letterkunde
te Leiden: Handelingen en raededeelingen over 1869. Levens-
berichten der afgestorvene medeleden 1869. — Friesch Ge-
nootsehap van Geschied-, Oudheid- en Taalkunde te Leeu^
warden: de vrije Fries, 6te del, 2de stuk, 1870. — Institut
Luxembourgeois , section historique (ci-devant Société archéolo-
gique du Grand-Duché) Luxembourg: Publications , 24, 2,
1869.
STORBRITANIEN OG IRLAND. England. Society
of Antiquaries of London: Archaeologia 42, 1. Proceedings,
2d Series, vol. 4, Nr. 3—7. — Royal Geographical Society
(London): Journal 1869 og Proceedings, Vol. 13, 5; vol.
14, 1 — 2. — Nuynismatic Society (London) : The numismatic
Chronicle and Journal, 1869, 1 — 4. — Camhrian Archæolo-
gical Association: Archæologia Cambrensis, 1870 (complet).
The Lordship of Gower, part 3, 1870. — Executorerne i
H. Christy's Dødsbo: Ed. Lartet and Henry Christy, Reli-
quiæ Aquitanicæ. Parts X. London, 1870. — Fra Ud-
giveren, C. R. Smith, London: Collectanea Antiqua, vol. IV,
parts 3 og 4, 1868. — Scotland. Society of Antiquaries,
Edinburgh: Proceedings vol. 7. p. 1, 1869. Records of the
Priory of the Isle of May. — Irland. Royal Irish Aca-
demy, Dublin: Proceedings, vol. 10, 1—3, 1867—1869.
Transactions, vol. 24, 1867 — 1870. — Historical and Ar-
chæological Association of Ireland (tidligere : Kilkenny Archæo-
logical Society), Dublin: Journal vol. 1, 3d series, No. 7,
4th series, No. 1 og 3; Proceedings and papers , 1868,
vol. 6 No. 57.
ASIEN. Asiatic Society of Bengal, Calcutta: Proceed-
ings 1869, 9—11, 1870, 1—8; Journal (historical) 1869,
part 1, No. 3—4, 1870 part 1 No. 2 og part 2 No. 1. —
12 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870,
Fra Forfatteren, Janamejaya Mitra: Nuskhå i dilkushå, 1870.
— Fra Forfatteren, Rajendralala Mitra: Notices of Sanskrit
Mss, Calcutta 1870. — Bataviaasch g^nootschap van kunsten
en wetenschappen, Batavia: Katalogus der ethnologische Af-
deeling van het Museum, 1868. Katalogus der numisma-
tische afdeeling, 1869. Verhandelingen deel 33, 1868.
Tijdschrift voor indische taal-, land-, en volkenkunde, 16,
2—6, 17, 1—6, 18, 1. Notulen, 4,2; 5-7,1.
DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER. The Smith-
sonian Institution (Washington): Annual report for 1868.
Contributions to knowledge 14, 1870. Miscellaneons coUec-
tions 8 — 9, 1869. — American Museum of natural history,
New York: first annual report, Jany. 1870. — Fra Regents
of the University of the State of New York, Albany : Annual
reports 1864 — 1869 og flere andre Skrifter. — Academy of
natural Sciences, Philadelphia: Proceedings, 1868, 1 — 6, 1869,
1 — 4. — Boston Society of Natural Eistory: Proceedings, XII,
18 — end, XIII, 1 — 4. Agassiz, Address on Alexander von
Humboldt. — Gould and Binney: report on the invertebrata
of Massachusetts. — American Academy of Arts and Sciences,
Boston: Proceedings, vol. 8 til pag. 136. — Massachusetts
historical society, Boston: Proceedings 1864—69, 3 vol. Col-
lections vol. 8, 1868. — American Philosophical Society at
Philadelphia: Proceedings, XI No. 81 — 82. — Harvard Uni-
versity, Cambridge, Mass: Statutes, annual reports etc. (14
Smaaskrifter). — Peabody Academy o f science, Salem, Mass:
First annual report, 1869. Packard, record of american
entoinology, 1869. The American naturalist, vol. 3 No.
11 — 12, vol. 4, 1—9. — Essex Institute, Salem, Mass: The
American naturalist, vol. 3, No. 11 — 12 vol. 4, 1 — 4. —
Fra Rev, Caleh D. Bradlee, Boston: The Hou. Marshall P.
Wilder's Adress; 1870. — Fra P. A. Chadbourne, Wiscon-
sin: Naturvidenskabernes Forhold til Religionen; oversat af
R. B. Anderson; Madison 1869. — Fra Rev. Edwin M, Stone,
Providence: Collections of the Rhode Island historical So-
SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870 l3
ciety vol. VI, 1867 og 22 Smaaskrifter. — Historical Society
of Pennsylvania: Memoirs vol. IX. — Minnesota historical
Society, St. Paul: Annual reports 1868 and 1869 og flere
mindre Skrifter.
CANADA. Canadian Institute (Toronto) : The Canadian
Journal of industry, science and art; XII, 2 — 4.
MEXICO. Sociedad de geografia y estadistica de la
Republica Mexicana: Boletin, 2da epoca, Tome 1, No. 11,
T. 2, No, 1-5.
14
DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS
STIFTENDE MEDLEMMER
OG
BIDRAGENE TIL DETS FASTE FOND.
Rdlr.
H. M. Fredekik Vr, Konge af Danmark 300
H. M. Christian VIII', Konge af Danmark 300
H. M. Frederik Vir, Konge af Danmark 300
H. M. Christian IX, Konge af Danmark 300
H. M. Oscar V, Konge af Sverig og Norge 300
H. M. Carl XV, Konge af Sverig og Norge 100
H. M. Nicolaus V, Keiser af Rusland 400
H. M. Alexander 11, Keiser af Rusland 300
H. M. Friederich Wilhelm IV*, Konge af Preussen 200
H. M. Wilhelm 1, Konge af Preussen 100
H. M. Wilhelm V, Konge af Nederlandene 200
H. M. Wilhelm 11*, Konge af Nederlandene 100
H. M. Wilhelm 111, Konge af Nederlandene 100
H. M. Carl Albert*, Konge af Sardinien '. 200
H. M. Victor Emanuel, Konge af Italien 200
H. M. Amadeo i. Konge af Spanien 100
H. M. Don Pedro II, Keiser af Brasilien 200
H. M. Maximilian*, Keiser af Mexico 100
H. M. Otto I*, Konge af Grækenland 200
H. M. Friederich August*, Konge af Sachsen 100
H. M. Johann, Konge af Sachsen 100
H. M. Abdul Aziz Khan, Sultan af Tyrkiet 300
H. M. Muhammed Schah*, Konge af Persien 400
H. M. Ferdinand II*, Konge af Begge Sicilierne 200
H. M. Maha Mongkut*, Konge af Siam 600
H. Ks. H. Leopold 11, Ih. Storhertug af Toscana 100
H. K. H. Georg V*, Storhertug af Meklenburg-Strelitz 200
H. K. H. Friederich Frantz, Storhertug af Meklenburg-Schwerin . . . 200
H. K. H. August*, Storhertug af Oldenburg 200
H. K. H. Leopold*, Storhertug af Baden 100
H. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark 100
H. K. H. Gustav*, Hert. af Uppland, Prinds af Sverig og Norge 100
H. K. H. Oscar, Hert. af Øster-Gøtland, Prinds af Sverig og Norge . 100
H. K. H. August, Hert. af Dalarne, Prinds af Sverig og Norge 100
H. Ks. H. CoNSTANTiN NicoLAiEviTscH, Storfyrste af Rusland 200
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 15
Rdlr.
H. Ks. H. Maximilian*, Hertug af Leuchtenberg 200
H. Ks. H. Jerome Napoleon*, Prinds af Frankrig 200
H. Ks. H. Napoléoh Bonaparte, Prinds af Frankrig 200
H. K. H. Albert*, Prinds Consort, af Storbritannien og Irland 300
H. K. H. Albert Edward, Prinds af Wales 200
H. K. H. Wilhelm Fridricb, Prinds af Nederlandene 100
H. Ks. H. GoNSTANTiN Fridrich Peler, Prinds af Oldenburg 100
H. K. H. Carl li Ludvig, af Bourbon, fh. Hertug af Lucca 30o
H. K. H. HuMBERT, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont 100
H. K. H. Otto*, Prinds af Italien, Hertug af Montferrat 100
H. K. K. EuGEN, Prinds af Savoyen-Carignan 100
H. K. H. Leopold*, Greve af Syrakus, Prinds af Neapel 100
H. H. Wilhelm Georg*, Hertug af Nassau 200
H. H. Adolph, Hertug af Nassau lOO
H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha 100
H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glucksborg 100
Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Storvisir,
Gonstantinopel 100
Aall, i.\ Eier af Næs Jernværk, Medlem af Storthinget i Norge ... 100
Ackermann, W. A.*, Professor, Bibliothekar, Dresden 100
Adam i, J. H.', Besidder af Dån. Nienhof og Hohenhein, Sen. i Bremen 100
Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige Hof,
St. Petersborg 100
Aggerup, C. G., Etatsraad, Kjøbenhavn 2000
Ahlefeldt-Lau rw igen, G. J. F.*, Geh.-Conferentsraad, Lehnsgreve
til Langeland 100
Ahlefeldt-Laurwigen, F. L. V., Kammerh., Lehnsgr. til Langeland 100
Albinus, J. H. J.*, Cancelliraad, Bellevue ved Kolding 300
Alcock, R., Esq. fh. kgl. storbiitanisk bef. Minister i Japan, London 100
AliMahomedKhan, Mirza, britisk Fredsdommer, kels. otlomannisk
Gen. -Konsul, Bombay 100
Almeida e Albuquerque, Don Fr.*, keis. brasiliansk Indenrigs-
minister, Rio de Janeiro 100
Almonte, Don J. N., General, Mexico 100
Aisina, Don V.', Dr., Buenos Ayres 100
Amherst, W. P., Earl of Montreal, Viscount of Holmesdale, Kent. 100
Andersen, J.*, Cancelliraad og Forligelses-Commissair, Odense... 450
Angelis, Don P. de*, kgl. siciliansk Chargé d'allaires ICO
Araujo-Ribeiro, Don J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minisier
i Paris, Rio de Janeiro 100
Aspinwall, Th., Oberst, Brooklyne, Massachusetts 100
Athanasi us, Erkcbiskop, Metropolil af Korlu . 100
Bancroft, G., nordamerikansk Minister, Berlin 100
Barkly, Sir H., K. C. B., Gouverneur paa Øen Mauritius 100
IQ SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.
Rdlr.
Barry, Sir R. , Overdommer og Universitets-Cantsler, Victoria,
Australien 100
Bartholomæi, J. A. de, General, St. Petersborg 100
Basilius, Erkebiskop i Polotsk og Vitebsk 100
Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto Park, Irland 100
Belcredi, E. von, Greve, Schloss Losch, Måhren 100
Bengesco, G. de, fh. Cultusminister i Wallachiet, Bukarest 100
Bering-Liesberg, P. L.*, kgi. nederlandsk Oberstlieutenant 100
Bertouch, C. C. F. de. Hofjægermester, Kjøbenhavn 100
Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til Sønder-
karle, Lolland 200
Berselius, J.*, Friherre, Profess. og Sec. ved Vid. Akad. i Stockholm 100
Bexley, N.*, Lord, Vice-Præsident i det kgl. Literatur-S. i London 200
Bibesco, Fyrst George, fh. Hospodar af Wallachiet, Wien 200
Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London KK)
Bille-Brahe, P.*, Geh.-Conferentsr., Lehnsg. til Brahesminde, Fyen 100
Bliss, W. W. S.*, Oberst, Washington 100
Blome, A. v. , Geh.-Conferentsraad, Baron, til Blomsche Wildniss
og Heiligenstedten, Itzehoe 100
Blome, O.', Greve, kgl. dansk bef. Minister i St. Petersborg 170
Bloudoff, D.*, keis. russisk Indenrigsminister i St. Petersborg 100
Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris 100
B o n g h i , D., Cavaiiere, Neapel 100
Bornemann, P. J., Kammerherre, Bjergbygaard, Sjælland 100
Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Sardinien 100
Botfield, B.*, Esq., til Norton Hall, Northamptonshire 200
Boucher de Perthes , J., Præsident for Société Impér. d'émulation
d'Abbeville 100
Bouilé, R. de, Marquis, Paris 100
Boutourline, D. P.*, Geheimer. og Medl. af Statsraadet i St. Petersb. 100
Bowring, Sir J., London [ 100
Bradford, A. W., Esq., New York 100
Bradlee, Caleb D., Pastor of the Ghurch of the Redeemer, Bo-
ston, Mass • 100
Bradley, Ch. W., L. L. D., fh. Statssekr. Connecticut, New Haven . 100
Bridgham, Hon. S. W.*, Major, Providence, Rhode-Island 100
Brockdorff, C. L.*, Greve, Geh.-Conferentsraad, Curator for Uni-
versitetet i Kiel 100
Broel Piater, W. S. de. Greve til Wiszniowietz , Gouvernementet
Minsk 100
Brown, J.', Esq., London 100
Brown, J. C, Esq., Providence, Rhode-Island 100
Brown, J. R., Esq., Clerkenwell, England 100
Brøndsted, P. O.*, Professor ved Kjøbenhavns Universitet 100
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 17
Rdlr.
Biilow, B. E., storhert. meklenborgsk Gesandt, Berlin 150
Biilow, J.', Geh.-Conferentsraad, Sanderumgaard, Fyen 100
Calvo, Don N. A., Buenos-Ayres 100
Carlisle, Sir N.*, Secretair ved Soc. Ant., London 300
Casaus, Don F. R., fii. Erkebiskop af Guatemala 170'
Castro, Don F. D. F. de, Senator, St. Domingo 100
Ceder fe Id de Simonsen, H. C. J., Amtmand, Kammerherre, til
Erholm og Søndergaarde, Fyen 100
Chadbourne, P. A., A. M., M. D., Professor i Naturhistorie ved Wil-
liam College i Brunswick, Maine 100
C halm er s, P.", Esq. til Auldbarcastle, Skotland 100
Charnock, R. S., Esq., F. S. A., London 100
Chaudoir, St. de'. Baron, Curator for Undervisnings-Districtet Kiew 100
Christie, V. Fr. K.', Stiftamtmand i Bergen 100
(;hristy, H.*, Esq., London 100
Cigalla, G. de, Greve, Dr. phil., Sontorin i det græske Archipel . . 100
Coates, B. H., Dr. med., Philadelphia 100
CoUings, Rev. W. T., East Grafton, England 100
Conestabile, G., Greve, Prof. i Arkæologi ved Universit. i Perugia 100
Cooper, Ch. P.', Esq., F. R. S , F. S. A , Oxford 100
Coopmans, Edz. W.', kgl. dansk bef. Minister i Haag og Briissel . 100
Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, County Dublin, Irland 100
Cust, Sir E., D. C.L., Gen.-Lieutenant, Leasowe Castle, Cheshire . 100
Daschkoff, D. de', keis. russisk Justits-Minister, St. Petersborg... 100
Daschkoff, i. A„ keis. russisk bef. Minister i Stockholm 100
Davis, Sir J. F., Bart, K. C. B., Holly-Wood, Gloucesfershire 100
Demidoff, Fyrst A., Greve af San Donato, Toskana 200
Dickson, J., Brukspatron, Billdahl, Vester-Gøtland 100
Dietrichstein, M. von*. Greve, Overhofm. hos Hds. M. Keiserinden
af Østerrig, Wien 100
Dirckinck-Holmfeld, U. von, Baron, Geh.-Conferentsraad, Kiel . 100
Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar Mindesm.
Sørby, Nerike 100
Don n er, C. H.*, Conferentsraad, Altona 250
Doudeauville, O. de*. Hertug, Pair af Frankrig, Præs. i det geogr.
Selskab i Paris 100
Dowler, B., M. D., practiserende Læge, New Orleans 100
Du Bois, H. C, fh. kgl. nederlandsk bef. Minister i Frankfurt, Velp
ved Arnhem, Nederlandene 100
Dufferin, F. T., Lord, London 100
Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick, England 100
Eastwick, E. B., Esq., F. R. S., F. S. A., M. R. As. S., London 100
Edgley, Th , Esq., Willoughby Terrace Park, Tottenham, England . 100
Ekman, C. H.*, Commerceraad og Grosserer, Gøteborg 100
2
13 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.
Rdlr.
Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg 100
El kan, W., Grosserer, kgl. dansk Konsul i Harburg 100
Ellenborough, K. L., Earl, Southam House ved Cheltenham,
Gloucestershire 100
Ellesmere, F., Lord Egerton*, Earl, F. G. S., Hon. D. C. L., Oxford 100
Ellesmere, G. G.*, Earl, Worsley Hall, Lancf\shire 100
Elphinstone, J*, Lord, Gouverneur over Bombay 100
Elphinstone, Hon. Mount-Stuart*, F. R. S. A., London 100
Elton, R. , A. M., Professor ved Browns Universitet i Providence,
Rhode Island 100
Eugenius*. H. Em., Metropolit af Kiew og Halicz 100
Eu lam plus, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Siberien, Svijåsk, Gou-
vernementet Kasan 100
Evans, T W., Esq., M P , Alles Tree Hall, Derbyshire 100
Eynard, J G.*, Genf 100
Fair, G., D. M., F. R. C. S., Edinb., Engelsk Hospitalslæge, Buenos-Ayrés 100
Farrer, J., Esq., M. P., af Ingleborough, Lancaster, Yorkshire 100
Fife, J. D/, Earl, Lord-Lieutenant i Banflfshire, Skotland 100
Force, Hon. P , Washington 100
Foundouklei, J. J. , Geheimer. , Sen., Gen.-Controleur, Warschau 100
Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres 100
Fraser, A , Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Batavia . 100
Freymark, C. A. W.*, Gen. -Superintendent og evangelisk Biskop i
Posen 100
Frijs, E., Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve til Frijsenborg, Nørrejylland 100
Frijs, F. J. Krag-Juel-Vind-, Greve, Lehnsbaron til Juellinge, Lolland 100
Fuad, Mehemed-, Pacha, H. M., Sultanens Udenrigsminister, Con-
stantinopel 100
Furst, G. J.', M. & C. D., Læge, Buenos-Ayres 100
Fytche, J. L., Esq., F. S. A , Thorpe Hall, England 100
Gibbs, H. H., Esq., London 100
Gib son, W. S., A. M., F. S A., Barrister at law, Tynemouth,
Northumberland 100
Goldmann, L., Esq, kgl. dansk Konsul i Gapstaden, Afrika 100
Golitzine, D*, Fyrste, Gen.-Gouverneur i Moskwa 200
Golitzine, S.*, Fyrste, Gurator for Universitetet i Moskwa 240
Good, CI., kgl. dansk Gen.-Konsul i Hull 100
Gorosliaga, Don. B., Dr,, Advoeat, Buenos-Ayres 100
Gortschakoff, M.*, Fyrste, Statholder i Polen 100
Gortschakoff 11, P D, Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg... 100
Graty, A. M. du, Baron, Oberst, Chargé dalfaires for Hepubliken
Paraguay, i Berlin 100
Gråberg de Hem sø, J.*, Greve, Kammcrh. hos Storhert. af Toscana 100
Grill, J. W., lirukspatron. til Bona bruk, Øsler-Gøtland 100
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 19
Rdlr.
Gurney, H.*, Esq., Vice-Præsident for Soc. Ant., London 100
Gyllenstjerna, C.*, Friherre, til Krapperup, Skaane 100
Gyllenstjerna, N. C *, Friherre, Kammerherre, til Krapperup, Skaane 100
Hall , R.*, Admiral, Militair-Geuverneur i Archangel 100
Hallam, H.*, Esq., Vice-Præsident for S. A., London 100
Hambro, C. J., Baron, London 100
Hamlin, A. G., MD., Medicinal-Inspecteur i Bangor, Maine 100
Harrison, W., Esq., F. S. A., F. S. S., Samlesbury Hall, Preston ... 100
Heintze, J. Fr. E, Baron, Kammerherre, Bordesholm 100
Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid.. 100
Holbrook, J. E., MD., Professor i Anatomi ved Collegiet i Char-
leston, Syd-Carolina 100
Holstein, L. H. C. H., Kammerh , Lehnsgr. til Holsteinborg, Sjæll. 100
Hopkins, E. A., Esq., New York 100
Horsburgh, J*, Hydograph ved det Engelsk-Ostindiske Gompagni. 150
Hucht, W. L. J. van der. Grosserer, Harlem 100
Hudson, W. H., Esq., fh. nordamerikansk Konsul i Buenos-Ayres . 100
Ingram, J.*, Præsident for Trinity College i Oxford 100
Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg 100
Jacob*, Biskop af SaratofT og Zarizinsk 100
J e n i s c h , M. J,*, Senator i Hamburg 100
Juel, N., Baron, Kammerherre, Lundbæk, Nørrejylland 100
Kemble, J. M.*, Esq, M. A, Trinity College i Cambridge 100
Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister, Tunis 300
Kiriakow, M.*, keis. russisk Collegieraad, Odessa 120
Klewitz, W. A. von*, kgl. preussisk Geh. Statsminister, Berlin 120
Klick, J. J.', kgl. dansk Consul i Buenos-Ayres 100
Knowles, J. T., Esq, Architect, London 100
Kold, P.*, Agent, Kjøbmand i Nibe 600
Kossakowsky, St, Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for det
heraldiske Kammer i Warschau 100
Koucheleff-Besborodko, A. Gr., Greve, virkelig Statsr., St. Petersb. 100
Krabbe-Carisius, H.*, Geh. -Statsminister, Kjøbenhavn 100
Kubinyi, A. von, Directeur for National-Museet i Pest 100
Kulakowski, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok 100
Lamas, Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republiken Uruguay i Rio
de Janeiro 100
Lamb, W., Esq', Øen St. Thomas, Vestindien 210
Lang, A.*, Major og Over-Veimester, St. Croix, Vestindien ..» 100
Lang, H.*, MD., kgl. dansk Konsul i Greenock, Skotland 100
Larsen, Don. J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos-Ayres 100
Lastarria, Don. J. V., Advocat, Santiago, Chile 100
Leathes, Ph. H.*, Esq, F. S. A., London 100
Le-Blanc, Th *, Esq., LL. D, F. S. A 100
2*
20 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.
Rdlr.
Lee, J., Esq., LL. D , F. R. S., London ItX)
Lee, Right Rev., J. P. , D. D., F. R. S., Lord-Bigkop af Manchester,
Mauldeth Hall 100
Lenox, J., Esq., New York 100
Lerche, Chr., A, Kammerh., Lehnsgreve til Lerchenborg, Sjælland 100
Lerchenfeld, Fr', Baron, Stats- og Finantsminister, Munchen ... 100
Le tt erstedt, J.*, kgl. svensk og norsk Generalconsul, Capstaden . 100
Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland 100
Liden, J.*, Dr. med., Stockholm 100
Lopez, Don C. A.*, Præsident for Republiken Paraguay 200
Lowell, Ch,*, D. D., Sognepræst i Boston, Massachusetts . 100
Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante 100
Luynes, H. T. P. J. duc d'Albert*, Paris 200
Macaulay, D., LL., D., Edinburgh 100
M'Caul, J.*, M. A, i Oxford, kgl. storbritanisk Konsul i Kjøbenhavn 100
Mac ed o, Dom J. da Costa de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon 100
Macgregor, F. C, fh. kgl. storbritanisk Consul i China, Reinbeck
Holstein 100
Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland 100
Macleod, Sir H. G.*, fh. Gouverneur paa Trinidad, Vestindien 100
Manockjee Cursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay 100
Marcoran, Sir G., J. U. D., Corfu 100
Marquez, J. J., fh. Præsident for Republiken Ny Granada 100
Marsh, G. P., nordamerikansk bef. Minister i Florents 100
Marschall, V.*, Esq., kgl. dansk General-Konsul i Skotland 100
Martinez de la Rosa, D. Fr *, kgl. bef. spansk Minister i Rom .. 100
Mavros, N. de*, Statsraad, Gen.-lnspecteur over Kvarantainerne ved
Donau, Bukarest 100
Mayer, J., Esq., F. S. A., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool 100
Melin, H. M, Theol. Dr., Professor ved Universitetet i Lund 100
Menschikoff, A.*, Fyrste, Admiral, Gen.-Gouvern. over Finland .. 150
Metcalfe, Ch.*, Lord, Gouverneur over Agra, Hindostan 200
Metternich, Cl.*, Fyrste, keis østerrigsk Stats-Cantsler, Wien 100
Michelsen, C, kgl. dansk Gen. -Konsul i Santa Fé de Bogota, Ny
Granada 100
Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, keis. østerrigsk Kammerh , Verona 100
Mittrowsky, A. F.*, Greve, keis. østerrigsk Øverste Kantsier, Wien 100
Molander, J.*, Biskop over Borgå Stift, Finland 100
Moltke, A. V.*, Lehnsgreve til Bregentved, Sjæland 100
Moltke, C. E.', Geh.-Conferentsraad, Greve, til Aagaard, Sjæland.. 100
Moltke-Hvitfeldt, AG., Geh.-Conferentsraad, Greve, til Moltken-
borg, Fyen 100
Moltke-Hvidtfeldt, G. L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris 100
Monrad, D. G., fh. Biskop, Sognepræst til Brøndbyøster 100
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 21
RdlT.
Mon S er rate, F. D. G. de, Directeur for det keis. Bibliothek i Rio
de Janeiro 100
Montefiore, Sir M. Bart, F. R. S., London 100
Montezuma, Vicomte de Jequitinhonha, D. F., Grand af Brasilien,
virkelig Statsraad, Rio de Janeiro 100
More, J. Sh.*, Professor i skotsk Ret ved Universitetet i Edinburgh 100
Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen. -Konsul i Triest 100
Morri s , J. G.. Esq., Philadelphia 100
Morrow, R.. Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland 100
Mosquera, T. G. de, General, Præsident for Republiken Ny Granada
St. Fé de Bogota 100
Mosquera, J. M.*, Erkebiskop i Ny Granada, Santa Fé de Bogota . 100
Mueller, F., M. D., Ph. D., Government Botanist, Australien 100
Miilertz, A. F.*, P. P , Rector ved den lærde Skole i Horsens 100
Murphy, Hon. H. C., Brooklyn, New York 100
Mylius, J. J., de*. Hofjægermester, til Rønningesøgaard, Fyen 100
Mylius, S. W. V. de, Kammerherre, til Rønningesøgaard, Fyen ... 100
Navarrete, Don F. de*, Præs. for det kgl Acad. for Spån. Historie
i Madrid 100
Neergaard, P. J., Etatsraad, til Førslev og Faareveile, Sjæland ... 100
Neophytos*, Metropolit af Wallachiet 100
Nesselrode, GR', Greve, keis. russisk Rigscantsler, St. Petersborg 100
Nicholson, Sir G., Bar., D. G. L , LL. D., London 100
Nordenfalk, J., Friherre, P. D., Stockholm 100
Norman, B. M *, Esq., New Orleans 100
Northumberland, A. P*, Lord Prudhoe, Hertug af, til Alnwick
Gastle, England 100
Obligado, Don P.*, Dr , fh. Gouverneur i Buenos Ayres 100
Obrenovitsch*, Michael IH, Fyrste af Serbien, Belgrad 200
Oesterreicher, R. von*, Etatsr., kgl. dansk Gen. -Konsul i Triest 100
Olfers, J. F. M. von, Geh.-Raad, Gen.-Director over de kgl preus-
siske Museer, Berlin 100
01 in da. Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkelig Statsraad,
Rio do Janeiro 100
Orloff, A.*, Fyrste, Medlem af Statsraadet i St Petersborg 100
Osuna y del Ynfantådo, Don M., duque de, kgl. spansk bef. Mi-
nister i St. Petersborg 100
Ouseley, Sir Gore*, Director R. A. S., London 100
Ouseley, W. G.*, fh. kgl. bef. storbritanisk Minister 100
Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medl. af Vid. Akad. i St Petersborg 100
Ouvaroff, S.*, Greve, keis. russ. Udenrigsminister, St. Petersborg. 100
Parish, F., Esq., kgl storbrittanisk Consul i Buenos Ayres 100
Parker, Rev. P., Washington 100
Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres 100
22 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEBOfER.
Rdlr.
Perez de Velasco, Don H., J. U. D., Advocat, Lima 100
Peterson, J/, Esq., Overdommer paa Øen St. Vincent, Vestindien. 100
Petit, L. H.', Esq., F. R. S , London 200
Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. G. D , Somerleyton Hall, SufTolk... 100
Phillips, Sir T , Bart., Middlehill, Woreestershire 100
Plaskett, J.', Major, St. Croix, Vestindien 100
Pia ten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, (Jppland 100
Platon, Erkebiskop af Riga og Mitau, Dubela, Rusland 100
Plessen, C, Baron, Geh.-Gonferentsraad, Baden-Baden 100
Plumer, W.*, Esq , Epping i New Hampshire 100
Pontoppidan, H., kgl. dansk General-Konsul i Hamborg 100
Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Gambridge 100
Pratåpa Ghandra Sinha Bahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen. 100
Precht, H. W.*, Oberstl., fh. Stadlhauptmand paa Øen St. Thomas
i Vestindien 200
Prescott, H.', fh. Gouverneur over Newfoundland 100
Preus, J. G.*, fh. Sorenskriver i Vester-Nedenæs, Norge 100
Prieto, Don J.', Præsident i Ghile 100
Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia 100
Przezdziecki, A., Greve, Archæolog, Warschau 100
Pycroft, J. W., Esq., F. S. A., F R. A S., London 100
PyrkervonFelsø-Eør,J. L', Patriarch-Erkebiskop af Erlau, Ungarn 100
Radhåkant Deva Bahådoor*, hinduisk Literator, Galcutta 100
Rafn, G. G.*, Gonferentsraad, Professor, det kgl nordiske Oldskrift-
Selskabs Stifter og bestandige Secretair 100
Råjendralåla Mitra, B., Vice-Præsident for R. A. S , Bengalen .. 100
Ral li, A. di Stefano, Banquier, Triest 100
Rantzau, G. F, Greve, Kammerherre, til Frederikslund og Brahes-
holm, Fyen 100
Rastawiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau 100
Read, J. M., General, Paris 100
Rehling, J.*, Gen. -Gouverneur over dansk Ostindien, Tranquebar . 100
Reventlow, F. G. C, Geh.-Gonferentsr , Lehnsgreve til Ghristians-
sæde, Lolland 100
Reventlow, Fr. D.*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i London 100
Reventlow, D. G. E.*, Greve, til Brahetrolleborg, Fyen 100
Ricker, Hon. S., fh. nordamerikansk General-Konsul i Frankfurt.. 100
Rink, H. J., Dr. ph., Justitsraad, Kjøbenhavn 100
Robert, P. G., Intendant ved den .ote Militair-Division, Paris 100
Rodotheatos, Sp., Overrets-Præsident, Gorfu 100
Romualdo Antonio de Seixas*, Erkebiskop af Brasilien, Bahia. 100
Rosen, S A. G. G., Kammerherre, Hendriksholm, Sjæland 100
Rosenørn-Teilmann, G.P. T., Kammerherre, til Stamh. Nørholm 100
Ruminc, N. de, virkelig Statsraad, Kammerherre, Moskwa 100
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 23
Rdlr.
Ruyssenaers, S. W., kgl. nederlandsk Gen.-Konsul i Alexandria. 100
Rønnen kamp, Chr.% Kammerh., til Næsbyholm og Bavelse, Sjæll. 250
Salvandy, N. A*, Greve, fh. fransk Udenrigsminister, Paris 100
Santa-Cruz, A.', fh Protector for den Peru-Boliviske Confoederation 160
Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminarium i St. Petersborg.. 100
Scarpa, J., da, fh. kgl. dansk Konsul i Fiume 100
Scavenius, J. B.*, Hofjægermester, til Basnæs, Sjæland 100
Scavenius, P. D.*, Kammerherre, til Gjørslev, Sjæland 100
Schack, O. D.*, Lehnsgreve til Schackenborg, Sønderjylland 100
Schack-Sommer, J. O., kgl dansk Vice-Konsul i Hamburg 100
Scheele, L. N , Geheime-Gonferentsraad 100
Scheel-Plessen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef Minister i Stockh. 100
Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Ganonicus, Krakau . 100
Schmidt, P. Ghr.*, til Vindeby, Senator i Tønning 200
Scholten, P. G F.', Gen.-Gouverneur over dansk Vestindien 100
Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg 100
Schuth, N. G., kgl. dansk Gen.-Konsul, Valparaiso 150
Schiitte, A. T, Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Nørrejyll. 100
Sieveking, K *, Syndicus i Hamburg 100
Siogren, A. J *, Statsraad og Medl. af Vid. Akad. i St. Petersborg. 100
Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Nørrejylland 100
Smith, J. G., Esq., Sharon, Gonnecticut 100
Smith, M.*, Sø- og Land-Krigscommissair, Frederiksværn 100
Solomos, D., Greve, Zante 100
Sparks, J., LL. D., Prof i Historie ved Harvard-Universitetet i Gara-
bridge, Massachusetts 100
Stawell, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien 100
Stenham mer, M.*, Provst og Sognepræst til Risinge, Øster-Gøtland 100
Stichæus, J. F.', Landshøvding over Borgå, Finland 100
Stifft, A. J. von*, Keiser Frants l's Livlæge, Wien 100
Stirbey, Fyrst D., Barbo de, fh. Hospodar af Wallachiet, Bukarest. 100
Stourdza, Fyrst M., fh. Hospodar af Moldau 200
Stroganoff, G.*, Greve, Geheimeraad, St. Petersborg 100
Strøyberg, G*, Gancelliraad, Aalborg 600
Studach, H. L., Apostolisk Vicar, i Stockholm 100
Sturup, W., kgl. dansk Gen -Konsul i Venezuela 100
Sutherland, G. G. L. G.*, Hertug af. Dunrobin Gastle, Sutherland 100
Swinburne, Sir J. E.*, Bart., Præs. for Ant. Selskab i Newcastle . 150
Symington, A J., Esq, Glasgow 100
Teimouraz, H. T. Gzarevitsh*, Prinds af Georgien, Søn af Kong
Georg XIII 100
Teleki von Széh, J.*, Greve, Gouverneur over Siebenbiirgen 100
Thamsen, H. D.*, Etatsraad, Stuttgart 2020
Thomander, i. H ', T. D., Biskop i Lund 100
24 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.
Rdlr.
Tiedge, J. E. C, Grosserer, Buenos Ayres 100
Titoff, V. P. de, fh. keis. russisk bef. Minister, St. Petersborg 100
Tobin, Sir T., Fredsdommer, Ballincollig, Grevskabet Cork 100
Tor en o, J. M. de*, Greve, Kammerherre hos Hds. M. Dronningen af
Spanien, Madrid 100
Traili, Th. St.*, M. D, Professor ved Universitetet i Edinburgh ... 100
Trevelyan, Sir G., Bart., London 100
Trevelyan, Sir W. G., Bart., Waliington, Newcastle on Tyne 100
Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh. , Såfstaholm, Sødermannland 150
Typaldos, G. K.*, Senator, Athen 100
Tyskiewicz, E.*, Greve, (iouvernements-Secretair og Curator for
Skolerne i Borysoff 100
Ulrich, F. C., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien ... 150
Van Buren, M:*, fh. Præsid. for de foren, nordamerik. Fristater... 100
Van Deurs, J. F.*, Gen.-Krigscommissair, til Frydendal, Sjæland.. 100
Vargas, J.*, M. D.. Præsident for Republikken Venezuela.... 100
Varszawa, Fyrst J. de. Grev Paskevitsh Erivan sky*, Statholder i Polen 150
Vedel-Simonsen, L. S*, Conferentsraad, til Elvedgaard, Fyen . . . 100
Waldo, D.*, Esq., Worcester, Massachusetts 100
Wallén, G. S., Geheimeraad, Medlem af Senatet for Finland, Helsingfors 100
Webster, N.*, LL. D., New-Haven, Connecticut 100
Wedell, C. W. A. S , Kammerh., Lehnsgreve til Wedellsborg, Fyen- 100
Wellenheim, L. W. von*. Hofraad, Wien 100
Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Konsul i Melbourne,
Australien 100
Werkmester, M *, Landmaaler, Svendborg .' 100
Wetmore, Hon P. M., General, New York 100
Wiarda, S, kgl. nederlandsk Konsul i Buenos Ayres 100
Wilson, Right Rev. D.', D. D., Biskop i Calcutta 100
Wilson, Rev. J., D. D., F. S. A., Præsid. for Trinity College, Oxford 100
Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det historiske Selskab i
Massachusetts 100
Winthrop, Th. L.', Præs. for det Amer. Antiquar. Selskab i Boston 100
Witte, J. J. A. M. de. Baron, Numismatiker, Paris 100
Wolanski, T. Pr. z Wolan, Landraad, Pakosc, Posen 100
Wood, R., Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Tunis 100
Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale College, New Haven,
Connecticut 100
Wrangell, F. de. Baron, Admiral og Gen. Adjudant, St. Petersborg 100
Young, A., Capitain, Twickenham, England 100
Young, Sir J, Gouverneur over New South Wales, Australien 100
En russisk Statsmand i St. Petersborg 100
En Amerikaner 500
SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 26
Rdlr.
Fond under Benævnelsen »Grønland« 600
Fond under Benævnelsen »Stavanger« 200
Tilvæxt, som Fonden forøvrigt har erholdt 29,240
Selskabets faste Fond den 31 December 1870 85,500
DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS
BESTYRELSE OG MEDLEMMER
den 31te December 1870.
Selskabets Præsident:
HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX AF DANMARK.
Vicepræsident: Etatsraad J. J. A. Worsaae, Museums-Directeur.
Secretair ved Udgivelsen af Oldskrifterne: Professor K. Gi si as o n.
Secretair for Udgivelsen af de arkæologisk- historiske Tidsskrifter:
Professor H. G. C. Engelhardt.
Kasserer: Justitsraad F. S. Bang, Kasserer ved Privatbanken.
Oldskrift-Afdeling:
G. Brynjul fs son, Stipend. Arnamagnæanus.
K. Gislas on, Professor ved Universitetet (Formand).
A. F. Krieger, Etatsraad, Justitsminister.
J Sigurdsson, Archivar.
G. Stephens, Professor, Docent ved Universitetet.
P. G. Thorsen, Professor, Universitetsbibliothekar.
N. L. Westergaard, Etatsraad, Professor ved Uviversitetet.
Oldsag- Afdeling:
H: c. c. Engelhardt, Professor (Formand).
T. Hindenburg, Høiesteretssecretair.
J. Kornerup, Konstmaler.
F. Schiern, Professor ved Universitetet.
A. Strunk, Justitsraad, Museums-Inspecteur.
J P. Trap, Geh-Etatsraad, Kabinetssecretair.
J. J. A Worsaae, Etatsraad, Directeur, (Fungerer ikke, medens
han er Vicepræsident).
26 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.
A. Medlemmer i Norden,
(Nemlig i: Danmark [derunder indbefattet: Island, Færøerne, Grønland,
de danske Øer i Vestindien og indtil 1865: Slesvig, Holstein og Lauen-
burg] Norge og Sverig).
Hs. M. Christian IX, Konge af Danmark F. B. B.
Hs. M. Carl XV, Konge af Sverig og Norge F. B. B.
Hs. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark F. B. B.
Hs. K. H. Oscar, Pr. af Sverig og Norge, Hert. af Øster-Gøtland F. B. B.
Hs. K. H. August, Prinds af Sverig og Norge, Hert. af Dalarne F. B. B.
H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Gliicksborg F. B. B.
Aagaard, A. Z., keis. østerrigsk Konsul, Tromsø, Finmarken . A. B.
Abrahams, A., Gand. philos., Kjøbenhavn A. B.
Agerholm, E. V., Gapitain, Kjøbenhavn A. B.
Agger up, C. G., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Ahlander, J. A., Dr. phil., Kyrkoherde, Jønkøping A. B.
Ahlefeldt-Laurwigen,F.L.W.,Kammerh.,Lehnsgr. til Langel. F. B. B.
Allen, C. F., D. ph., Professor ved Kjøbenhavns Universitet.. A, B.
Andersen, C. C. T., Kammerassessor, Inspecteur, Kjøbenhavn A. B.
Andersen, S. Chr,, kgl. dansk Konsul i Christiania C. B.
Aurell, C. J. E., Dr. philos.. Adjunkt, Nykøping A. B.
Baastrup, F., Kammerherre, Overførster, Kjøbenhavn B. B.
Bagger, J. H., Cand. juris, Kjøbenhavn A. B.
Bang, F. S., Justitsraad. Bankkasserer, Kjøbenhavn F. B. B.
Bang, P. C, Artillericaptain, Kjøbenhavn A. B.
Barken, M. Dr. phil.. Rektor i Køping A. B.
Bech, A. V., Hofjægermester, til Valdbygaard, Slagelse A. B.
Bech, F. C, Justitsraad, Birkedommer, Slagelse A. B.
Bech, J. A., Justitsraad, til Taarnborg, Korsør A. B.
Becker, J. G. Burman, Dr. phil., Kjøbenhavn F. B. B.
Bellander, O. R., Hofprædikant, Provst, Køping A. B.
Berckemeyer, E. P., Landraad, Gross Thurow, Lauenburg... F. B. B.
Bergh, Th., Lithograf, Kjøbenhavn A. B.
Bergman, J., Dr. phil.. Biskop, Stockholm F. B. B.
Bergman n, J. W. K., fh. Minister, Paris.. F. B. B.
Bergsøe, S., Proprietair, Andigaard, Randers A. B.
Berlin, N. J., Prof., Gen. -Direct, ved Sundhedscollegiet i Stockh. A. B.
Berling, J. E. C, Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.
Bertouch, C. C. F. de. Hofjægermester, Kjøbenhavn F. B. B.
Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til
Sønderkarle, Lolland F. B. B.
Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London F. B. B.
Bil le -Brahe, H., Geh.-Conferentsraad, Lehngreve til Brahes-
minde, Fyen F. B. B.
SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 27
Blixen-Finecke, G. F. A. B., Baron, til Dallund og Næsbyholm A. B.
Blom, O. E., Artilleri-Gapitain, Kjøbenhavn AB.
Blome, A. v., Baron, Geh.-Gonferentsra^d, til Blomsche-Wild-
niss og Heiligenstedten, Itzetioe F. B. B.
Bock, J. Ghr. A., Etatsraad, Læge, Kjøbenhavn AB.
Bonde, G. J., Friherre, Overceremonimester, Stockholm F. B. B.
Bornemann, P. J., Kammerherre, Bjergbygaard, Holbæk F. B. B.
Borring, L. S., Professor, Kjøbenhavn V. B.
Boye. V., Gand. phil., Haderslev A. B.
Brammer, G. P., Dr. theol.. Biskop, Aarhus A. B.
Bretton, L. P., Baron, Kammerherre, Helsingør F. B. B.
Briem, J. G. G., Sognepræst til Gundslev, Stubbekjøbing F. B. B.
Bring, E. G., Dr. theol., Biskop, Linkøping A. B.
Brun, P. F. C., Kammerherre, Amtmand, Lindersvold A. B.
Brunius, G. G., Dr. Adjunkt, Landskrona A. B.
Bruun, Ghr. W., Justitsraad, Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B.
Bruzelius, N. G., Dr. phil., Bektor, Ystad V. B.
Brynjulfsson, G., arnamagnæansk Stipendiar, Kjøbenhavn... V B.
Bugge, S., Professor ved Universitetet i Ghristiania A. B.
Gappé, J., Esq., kgl. nederlandsk Konsul paa Øen St. Thomas F. B. B.
Garlsen, G., Etatsraad, Vandbygnings-lnspecteur, Kjøbenhavn. A. B.
Garlson, F. F. Statsraad, Departementschef, Stockholm A. B.
Garnegie, D., Brukspatron, Grosserer, Gøteborg F. B. B.
Gederfeld de Simonsen, H. G. J. , Kammerh , til Erholm
og Søndergaarde, Nyborg F. B. B.
G bristen sen, G. H. K., Krigsraad, Bustmester, Kjøbenhavn .. A. B.
Gronholm, A., Dr. phil.. Professor F. B. B.
Dahl, T. Ghr., Kammerherre, Stiftamtmand, Aarhus F. B. B.
Danneskjold-Samsøe, G. G. S., Greve, Overskjenk, Kjøbenh. A. B.
Dannes kjold-Samsøe, O. S., Greve, Generalpostdirecteur,
Kjøbenhavn A. B.
Dicks on, J., Brukspatron, Billdahl, Gøteborg F. B. B.
D i c k s o n , R., Grosserer, Gøteborg F. B. B.
Dirckinck-Holmfeld, G., Baron, Altona F. B. B.
Dirckinck-Holmfeld, U., Baron, Geh.-Gonferentsraad, Kiel. F B. B.
Djurklou, N. G., Friherre, Intendant, Sørby, Ørebo F. B. B.
Dumreicher, G. O., Gonferentsraad, Kiel F. B. B.
E km a n , J. J., Grosserer, Gøteborg F. B. B.
Ekman, O., Grosserer, Konsul, Gøteborg F. B. B.
Elvius, R. E., Gand. theol.. Forstander, Kjøbenhavn A. B.
Engelhardt, H. G. G., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Erslev, E., Overlærer, Kjøbenhavn A. B,
Esbensen, J. R., Sognepræst til Flemløse, Assens A. B.
28 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.
Essen«, G. A. F. W., Greve, Gen. -Major, Wik, Upsala F. B. B.
Essen, R. J., Friherre. Ljunghem, Skøfde • A. B.
Ewald sen, Chr,, Præst, Kjøbenhavn V. B.
Ewerløff, F. A., kgl. svensk-norsk Gen.-Konsnl, Kjøbenhavn . A. B.
Fabricius, G. L., Sorenskriver i Øster Nedenæs, Norge F. B. B.
Fahnøe, H. Chr., Sognepræst til Sønderup. Slagelse A. B.
Fasting, H. Chr., Etatsraad, Amtsforvalter, Esrom, Frederiksborg A. B.
Fasting, L. G., Etatsraad, Herredsfoged, Nakskov A. B.
Fiedler, H. V., Birkedommer, Skjelskør F. B. B.
Finsen, V. L., Cancelliraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenh. V. B.
Fischer, Chr., Etatsraad, Borgemester, Randers F. B. B.
Flor, Chr., Dr. phil., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn ... A. B.
Fridriksson, H. K., Adjunkt, Reykjavik V. B.
Friedleif, J., Dr. phil. Notarius ved Domcapitlet i Linkøping A. B.
Frijs, Chr. E., Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve til Frijsenborg ... F. B. B.
Frijs, J., Krag-Juel-Vind-, Greve, Kammerherre, Lehnsbaron til
Juellinge, Maribo F. B. B.
Fritz, G., Justitsraad, Raadmand i Roskilde A. B.
Fryxell, A., Dr. phil., Sognepræst til Sunne, Carlstad.. A. B.
Funch, F. C. C, Oberst, Kjøbenhavn F. B. B.
Garde, A. A. B. Mazar de la, Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Gardie, A. J. de la. Greve, Helsingborg F. B. B.
Gislason, K., Professor ved Kjøbenhavns Universitet V. B.
Gjessing, G A., Adjunkt, Christiansand F. B. B.
Gosch, CC. A., Attaché ved det danske Gesandtskab i London A. B.
Grundtvig, Sv., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Grøndal, B., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B.
Gudmundsen, Th., Sognepræst i Nysted V. B.
Gyllenhaal, L. H., Friherre, Hårliiigslorp, Skøfde F. B. B.
Gyllenskøld, Th., Kammerjunker. Wallen, Laholm A. B.
Gynther, Sv. V., Landhøvding. Stockholm A. B.
Gøtzsche, H. C, Præst, Roskilde A. B.
Hallberg, B. V., Organist, Landskrona A. B.
Hamilton, H. L. H. , Greve, fh. kgl. svensk Minister i Dan-
mark, Stockholm F. B. B.
Hammerich, P. F. A. , Dr. phil., Professor ved Kjøbenhavns
Universitet A. B.
Hammershaimb, V. U, Provst, Østerø, Færøerne V. B.
Hansen, Heinr., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Hansen, P., Conferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Hansteen, Chr., Professor ved Universitetet i Christiania V. B.
Harhoff, C. J. C, Conferentsraad, Byfoged i Ringsted F B. B.
Hauch, A. G. 0., Cand. philol., Kjøbenhavn A. B.
SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 29
Hegermann-Lindencrone, C. D., Generallieutenant, Biørne-
mose, Svendborg A. B.
Heintze, J. F. E., Baron, Kammerherre, Bordesholm, Kiel F. B. B.
Herbst, C. F., Justitsraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn .. AB.
Hildebrand, B. E.. kgl. svensk Rigsantiqvar, Stockholm V. B.
Hindenburg, Th., Høiesteretssecretair, Kjøbenhavn A. B.
Hjort, P., Dr. phil., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Hoff, T. C. F. A., Museums-Assistent, Kjøbenhavn A. B.
Holck, C. C. W. F., Capitain, Kjøbenhavn A. B.
Holm, A. J., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Holm, P. E., Dr. phil., Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn A. B.
Holm, S. M. E., Høiesteretssecretair. Kjøbenhavn A. B.
Holm, Th., Kjøbmand, Skaarup, Svendborg A. B.
Holmboe, C. A., Professor, Christiania F. B. B.
Holmstedt, Sv., Overlærer, Frederiksborg A. B.
Holst, H. P., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Holst, N. H., Etatsraad, Jernbane-Drifsbestyrer, Aarhus A. B.
Holstein, L. H. C. H., Gonseilspræsident, Kammerh., Lehnsgreve
til Holsteinborg, Kjøbenhavn F. B. B.
Holsten, F. C, Baron, Kammerh., Stiftamtmand, Nykjøbing,
Falster A. B.
Hoppe, Joh., Cand. juris., Kjøbenhavn A. B.
Ihre, Friherre, En af Rikets Herrar, Stockholm F. B. B.
Jakhelln, C. A., Kjøbmand, Bodø, Norge F. B. B
Jensen, J., Examinandus polyt., Grenaa A. B.
Jensen, J. Ghr., Sognepræst til Ousted, Roskilde A. B.
Johannsen, C. G. W., Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.
Johnstrup, J. F., Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn .. A. B.
Jonsson, E., Cand. phil., Kjøbenhavn A. B.
Juel, A. G., Adjunkt ved Aalborg Gathedralskole A. B.
Juel, N., Etatsraad, Kjøbenhavn A. B.
Juel, N., Baron, Kammerherre, til Lundbæk, Nibe F. B. B.
Juel-Ry sensteen, C. A., Baron, Kammerherre, Kjøbenhavn . A. B.
Jørgensen, A. D., Arkivar, Kjøbenhavn A. B.
Jørgensen, G. H., Kammerraad. Hoffoureer, Kjøbenhavn V. B.
Jørgensen, J. F., Sognepræst til Trige, Aarhus F. B. B.
Kaikar, C. H. A., Dr. theol.. Pastor emer., Kjøbenhavn A. B.
Kauffmann, H. A. Th., Gen. -Major, Lausanne, Sveits A. B.
Kell n er, L. S., Oberst, Kjøbenhavn ." A. B.
Kjellerup, C. A., Jægermester, til Store-Hyllinge i Skaane . . . A. B.
Kierkegaard. P. Chr., Dr. phil.. Biskop, Aalborg F. B. B.
Kjær, T. A., Capil., Havnemester paa Øen St. Thomas, Vestindien F. B. B.
Koefoed, J. L. R., Cancellist, Legationssecretair, Kjøbenhavn . A. B.
Konow, F. L., kgl. dansk Konsul i Bergen C. B.
30 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.
Kornerup, J., Kunstmaler, Roskilde A. B.
Krieger, A. F., Etatsraad, Justitsminister, Kjøbenhavn A. B.
Krieger, M. D., Etatsraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenhavn A. B.
Krohn, F. Chr., Professor, Medailleur, Kjøbenhavn A. B.
Kruse, R. H., Øen Fuur i Liimfjorden V. B.
Kræmer, R. F., Overstatholder, Upsala F. B. B.
Kun zen, C. F., Konferentsraad, Øen St. Groix, Vestindien F. B. B.
Kønigsfeldt, J. P. F., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole V. B.
Landgren, L. , Dr. theol. , Provst, Sognepræst til Delsbo,
Hudiksvall F. B. B.
Langkilde, F. C, Jægermester, Frederiksgave, Assens A. B.
Larsen, Chr., Eier af Skovmøllen ved Skaarup, Svendborg ... A. B.
L a s s o n , T. O., Grosserer, Kjøbenhavn A. B.
Lehmann, E. A., Etatsraad, Amtsforvalter, Aarhus A. B.
Lerche, Chr. A. , Kammerherre, Lehnsgreve til Lerchenborg,
Kallundborg F. B. B.
Lewgren, A. W. Grosserer, Gøteborg , F. B. B.
Lind, E., Oberst, Kjøbenhavn A. B.
Linde, A. C. P., Conferentsraad, Departementschef, Kjøbenhavn A. B.
Linder, J. A., Sognepræst, Umeå F. B. B.
Linnemann, St., Etatsraad, Bankdirecteur, Kjøbenhavn F. B. B.
Ljungstrøm, C. J., Mag., Sognepræst, Lidkøping A. B.
Lucht, M. J. F., Dr. phil.. Professor, Directeur for Gymnasium
Christianeum i Altona V. B.
Lund, G. F. W., Dr. phil.. Rektor ved Cathedralskolen i Aarhus F. B. B.
Lund, L., Artilleri-Capitain, Adjudant, Kjøbenhavn A. B.
Lundbye, Chr. C, Oberst å la suite i Generalstaben, Kjøbenh. A. B.
Lunn, O., Artilleri-Oberst, Kjøbenhavn A. B.
Lyngbye, K. J., Dr. phil.. Prof., Kjøbenhavn A. B.
Lynge, H. H. J., Boghandler, Kjøbenhavn A. B.
Liitken, J. A., meklenborgsk Konsul, Kiel F. B. B,
Læssøe, L., Kammerraad, Inspecteur, Kjøbenhavn A. B.
Læssøe , Th., Landskabsmaler, Kjøbenhavn A. B.
Løgstrup, A. B., Major, Kjøbenhavn A. B.
Løven skjold, H. F., Hofjægermester, Lehnsbaron til Løvenborg,
Holbæk F. B. B.
Madsen, A. P., Capitain, Kjøbenhavn A. B.
Magnusøn, C, Kammerraad, Skard, Island A. B.
Magnusson, G., Adjunkt, Reykjavik V. B.
Mandelgren, N. M , Kunstmaler, Stockholm V. B.
Manderstrøm, C. R. L., En af Rlkets Herrar, svensk-norsk
Udenrigsminister, Stockholm F. B. B.
Mansa, F. V., Dr. med., Etatsr., Stabslæge i Sø-Etat, Kjøbenh. A. B.
Martensen, H. L., Dr. theol, Biskop, Kjøbenhavn A. B.
SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 31
Meldahl, F., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B.
Melin, H. M., Dr. theoL, Professor, Lund F. B. B.
Moltke-Hvitfeldt, A. G., Greve, Geh.-Conferentsr., til Molt-
kenborg i Fyen F. B. B.
Moltke-Hvitfeldt, L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris F. B. B.
Monrad, D. G., fh. Biskop, Sognepræst til Brøndbyøster, Glostrup F. B. B.
Monrad, G. H., Kammerherre, Gen.-Decisor, Kjøbenhavn A. B.
Moth, C. L. J. P., Overlærer, Sorø A. B.
Mylius, S. W. V. de, Kammerh., til Rønningesøgaard, Odense F. B. B.
Muller, C. L, Etatsraad, Directeur for den kgl. Mønt- og Me-
daille- Samling, Kjøbenhavn . , A. B.
Møller, Chr. H., Orlogscapitain, Kjøbenhavn A. B.
Møller, P. de. Ritmester, Skottarp, Halland F. B. B.
Neergaard, P. J., Etatsr., til Førslevgaard og Faareveile, Nestved F. B. B.
Nilsson, Sv., Professor emeritus, Lund V. B.
Nordenfalk, J., Dr. phil., Friherre, Stockholm F. B. B.
Nordvi, A. G., Kjøbmand, Mortensnæs, Norge A. B.
Nørgaard, P. M. T., Sognepræst til Saaby, Sjæland A. B.
Olrik, C. S. M., Justitsr., const. Direc. for den kgl. grønl. Handel F. B. B.
Olsen, Chr,, Cancelliraad, Prokurator, Randers F. B, B.
Oxholm, W. T., Overkammerh,, Overhofmarskal, Kjøbenhavn, F. B, B.
Paludan-Miiller, C. P., Dr. phil., Professor, Rektor ved Ny-
kjøbing Cathedralskole, Falster F, B. B.
Petersen, K. N. H,, Stud, mag., Kjøbenhavn A. B,
Petersen, J. G. L., Capitain og Skoleinspecteur, Kjøbenhavn . A. B.
Petersen, J. M., Artist, Kjøbenhavn A. B.
Petrelli, G. M., Dr. phil., Præst, Søderkøping F. B. B.
Pjetursson, P., Professor, Biskop paa Island, Reykjavik F. B. B.
Piaten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Stockholm F. B. B.
PI essen, H. F. A., Kammerherre, Eckernførde F. B. B.
Plessen, O., Baron, Geh.-Gonferentsraad, Baden-Baden F. B. B.
Pontoppidan, D., Præst, Randers S, B. B.
Quistgaard, C. S., Pastor emer., Kjøbenhavn F. B. B.
Raasløff, H. J. A., Conferentsraad, Lyngby F, B. B,
Raasløff, V. R., Gen.-Major, Kjøbenhavn F. B. B.
Rantzau, C. F., Greve, Kammerh., til Frederikslund, Assens.. F, B. B.
Rasmussen, H. V., Præst, Kjøbenhavn A. B.
Rasmussen, O. F. C., Kammerraad, Jettehøi, Rønnede A. B,
Rasmussen, R. C., Organist, Kjøbenhavn A. B.
Regenburg, T. A. J., Stiftamtmand, Skanderborg F. B. B.
R eventlov, F. C. O., Geh.-Conferentsr., Lehnsgreve til Christians-
sæde, Lolland F. B. B,
Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, Kjøbenhavn F. B, B.
Rosen, S. A. G. C, Kammerherre, Henriksholm, Hørsholm... F. B. B.
32 SELSKABETS MEDLEMMER 1 NORDEN.
Rosenørn-Lehn, O D., Udenrigsminister, Kammerherre, Lehns-
baron til Guldborgland, Falster F. B. B.
Rosenørn -Teilmann, C. P. T., Kammerherre, til Stamhuset
Nørholm, Varde F. B. B.
Rothe, A. B., Oberst, Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.
Rudbeck, R. Th. C. C. G., Friherre, Kammerherre, Stockholm F. B. B.
Rygh, O., Professor ved Universitetet i Christiania A. B.
Rååf , L. F., Kammerjunker, Forsenås, Ekesiø F. B. B.
Røg ind, J., Sognepræst til Veirum, Holstebro . . •. A. B.
Salomon, E. C. V., Dr. med.. Overlæge, Malmø F. B. B.
Sandberg, J. B., Vinhandler, Kjøbenhavn A. B.
Saxild, G. Chr., Cancelliraad, Herredsfoged, Kolding F B. B.
Schade, A. H., Kjøbmand. Nykjøbing, Mors A. B.
Scheele, L. N. von, Geh.-Gonferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Scheel-Plessen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef. Minister i
Stockholm F. B. B.
Schiern , F., Professor ved Kjøbenhavns Universitet F. B. B.
Schjøtz, O. M., Sognepræst til Hasle, Ringsted A. B.
Schlegel, J. F.. Geh.-Etatsraad, Kjøbenhavn A. B.
Schleisner, P. A., Dr. med., Justitsraad. Stadslæge, Kjøbenhavn A. B.
Schmidt, T. H. G. Vald., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Schmidt, S. E. W., Kammerassessor, Revisor, Kjøbenhavn ... A. B.
Schutte, A. T., Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Horsens F. B. B.
Schwensen, J., Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Nysted... A. B.
Schøler, H. V. R., Sognepræst til Vester-Hassing, Aalborg A. B.
Sehested, N. F. B. de, Hofjægei mester, til Broholm, Svendborg A. B.
Sigurdsson, J., Archivar, Kjøbenhavn V. B.
Simesen, R. J., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Aalborg F. B. B.
Sommer, C. C. L. F., Læge A. B.
Sparre, G. A., Greve, Stockholm F. B. B.
Sprengtporten, J. W.. Friherre, Over-Statholder, Stockholm. F. B. B.
Stedingk, L. E., Greve, Gen.-Lieutenant, Stockholm F. B. B.
Steenstrup, J. J. S., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B.
Steenstrup, J., Cand. jur., Kjøbenhavn A. B.
Steenstrup, K. J. V., Museumsassistent, Kjøbenhavn A. B.
Steinnordh, J< H. W., Dr. phil , Rektor i Linkøplng F. B. B.
Stenersen, A. C. A., Justitsraad, Kjøbenhavn F. B. B.
Stephens, G., Professor, Docent ved Kjøbenhavns Universitet. V. B.
Stephensen, M., Assessor i Landsoverretten, Reykjavik A. B.
Stephensen, O., Etatsraad, Directeur for det islandske Departm.,
Kjøbenhavn A. B.
Stiesen, S., fh. kgl. siciliansk Konsul i Helsingør.; F. B. B.
Stjernstedt, A. W., Baron, Rigsheraldicus, Stockholm F. B. B.
SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 33
Storm, G., Cand. philol., Christiania A. B.
Strandgaard, A. S., Major, Bygnings-Inspecteur, Øen St. Tho-
mas, Vestindien F. B. B.
Strandgaard, L. W., Kammerraad, Toldforvalter, Grenaa A. B.
Strunk, A., Justitsraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn V. B.
Studach, H. L., Apostolisk Vikar, Stockholm F B. B.
Suhr, O. B., Etatsraad, Konsul, Kjøbenhavn F. B. B.
Svein s son, J. A., Adjunkt ved Nykjøbing Cathedralskole, Falster A. B.
Save, G., Dr. phil., Professor, Upsala F. B. B.
Sørensen, A. A, Sognepræst til Terslev, Ringsted A. B.
Thomsen, Gr. T. , Dr. phil, Legationsraad, Bessastadir, Island A. B.
Thorkelin, F. B. J., Capitain, Kjøbenhavn A. B.
Thorkelssdn, J., Overlærer, Reykjavik V. B.
Thorlacius, A. O., Kjøbmand, Stykkisholm, Island A. B.
Thorsen, P. G., Professor. Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B.
Thorson, E. M., Underbibliothekar, Kjøbenhavn. A. B.
Thortsen, C. A., Professor, Kjøbenhavn A. B.
Thrige, S. B., Professor, Skolebestyrer, Kjøbenhavn A. B.
Thue, J.; kgl. portugisisk Konsul i Arendal F. B. B.
Tillisch, F, F., Geh.-Conferentsraad, Kjøbenhavn A. B.
T o r i n , K., Intendant, Bibliothekar, Skara A. B.
Trap, J. P., Geh.-Etatsr., Cabinets-Secretair hos Hs. M. Kongen,
Kjøbenhavn A. B.
Tregder, P. H, Dr. phil., Professor, Rektor ved Sorø Academi A. B.
Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sodermanland F. B. B.
Trolle-Wachtmeister, H. G , Greve, En af Rikets Herrar,
Årup, Christiansstad A. B.
Tørnstrand, G., Dr. phil., Provst. Stora Schedvi, Fahlun A. B.
Unger, C. R., Professor, Christiania V. B.
Varm in g, L., Sognepræst, Sal, Skive A. B.
Vaupell, O. F, Oberst, Odense A. B.
Vedel, E., Kammerjunker, Amtmand, Rønne A. B.
Viborg, K. F., Dr. phil.. Sognepræst, Slagelse A. B.
Wachtmeister, H, Dr. phil., Greve, Johannishus, Carlskrona. F. B. B.
Wackerbarth, A. D., Professor, Upsala F. B. B.
Warming, E., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B.
Wasrin, P. A., Dr. phil., Brukspatron. Linkøping F. B. B.
Wedell, K. W. A. S., Kammerh., Lehnsgr. til Wedellsborg, Assens F. B. B.
Wegener, C. F., Conferentsr , Geh.-Archivar, Kjøbenhavn .... A. B.
Werlauff, E. C, Conferentsraad, Professor, Kjøbenhavn.. Æresmedlem.
Westergaard, N. L., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B.
Wetterbergh, C. A., Dr. med., Såtra, Norkøping V. B.
Wiberg, G. F., Lector, Gefle F. B. B.
Wichfeld, J. de, Kammerh., til Stamhuset Engestofte, Maribo A. B.
3
34
SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.
Wi es elgren, P., Dr. theol., Domprovst, Gøteborg F. B. B.
Willemoes, F. C, Etatsraad, Herredsfoged, Aarhus B. B.
Willer, M., Varemægler, Kjøbenhavn A. B.
Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Kjøbenhavn A. B.
Winkel-Horn, E. F., Cand. mag., Kjøbenhavn , A. B.
Winstrup. L. A., Justitsraad, Bygningsinspecteur, Kolding A. B.
Winther, J. N., Lærer, Lyngby (Kbhavn ) A. B.
Wolff, A. A., Dr. phil., Overrabiner, Kjøbenhavn A. B.
Wolff, F., Konsul, Kjøbenhavn A. B.
Wolfhagen, F. H., Kammerherre A. B.
Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Museums-Directeur, Kjøbenhavn A. B.
Wroblewsky, J J.. Korpslæge, Kjøbenhavn A. B.
Wulff, J., Kammerraad. Østergaard, Løgstør F. B. B.
Wyk, O., Grosserer, Gøteborg F. B. B:
Wørishøffer, J. P. A., General, Nyborg A. B.
Z i n c k , L , Cand. theol , Kjøbenhavn A. B.
F.
F.
F.
F.
F.
F.
F.
F.
F.
Schwerin F.
B. Medlemmer udenfor Norden.
M. Alexander 11, Keiser af Rusland
M. Wilhelm I. Konge af Preussen
M. Wilhelm III, Konge af Nederlandene..
M. Victor Emanuel, Konge af Italien
M. Amadeo I, Konge af Spanien
M. Dora Pedro II, Keiser af Brasilien .. .
M. Johann, Konge af Sachsen
M. Abdul-Aziz-Khan, Sultan af Tyrkiet .
Ks. H. Leopold II, fh. Storhertug af Toscana
H. Friedrich Frantz, Storhertug af Meklenburg
Ks. H. ConstHUtin Nicolaievitsch, storfyrste af Rusland F.
Ks. H. Napoleon Bonaparte, Prinds af Frankrig F.
K. H. Albert Edward, Prinds af Wales F.
K. H. Wilhelm Fridrich, Prinds af Nederlandene F.
Ks. H. Peter, Prinds af Oldenburg, General i russisk Tjeneste F.
H. Carl II, fh. Hertug af Lucca F.
K. H. Humbert, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont.. F.
K. H. E u g e n , Prinds af Savoyen-Carignan F.
H. Adolph, Hertug af Nassau F.
H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha F.
H. Bernhard, Hertug af Sachsen-Meiningen F.
li, Mehemed Emin-, Pacha, Storvisir, Constantinopel F.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B.
B.
B.
B.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B. B.
B B.
B. B.
B. B.
SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 35
Abel, W. O., Diaconus, Leonberg, Wiirtemberg F. B. R.
Adlerberg, V. von, Greve. General, Minister for det keiserlige
Hus, St. Petersborg F. B. B.
Akermann, J. Y., Esq., Secretair v. d. numismatiske Selskab i
London F. B. B.
Albare Ilos, Don N. , Dr. med., Medlem af Repræsentantskabet
i Buenos Ayres F. B. B.
Al CCC k, R. , Esq , fh. kgl. storbritanisk bef. Minister i Japan,
London F. B. B.
Ali Mahomed Khan, Mirza, britisk Fredsdommer og keis.
ottomanisk Gen. -Konsul, Bombay F. B. B.
Almonte, Don J. N., General, Mexico F. B. B.
Amherst, Right Hon. W. P., Earl af Montreal, Kent F. B. B.
Appleton, J. R., Esq., Durham F. B. B.
Araujo-Ribeiro, Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister
i Paris, Rio de Janeiro F. B. B.
Arntzen, N., Esq., Fall River, Massachusetts F, B. B.
Aspinwall, T., Oberst, Brooklyne, Massachusetts F. B. B.
Asaad Kayat, Sheikh, fh. kgl. storbritannisk Konsul i Syrien,
Jaffa , V. B.
Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Korfu F. B. B.
Baggesen, C. R., Archidiaconus ved Domkirken i Bern .F. B. B.
Ban er o ft. G., L. L. D. , de nordamerikanske Fristaters befuld-
mægtigede Minister, Berlin F. B. B.
Baratayeff, Fyrst M., Adels-Marskal forGouvernementetSimbirsk F. B. B,
Barclay, Rev. S. V., Principal ved Universitetet i Glasgow ... F. B. B.
Barkly, Sir H., K. C B., Gouverneur paa øen Mauritius F. B. B.
Barkow, A F., Professor, Greifswalde F. B. B.
Barry, Sir R., Overdommer og Kantsier ved Universitetet i
Melbourne, Australien F. B. B.
Bartholomæi, J. A. de. General, Secretair v. d. archæologiske
Selskab i St. Petersborg F. B. B.
Bartlett, J. R., Esq, Statssecretair, Providence, Rhode-Island. F. B. B.
Basiiius, Erkebiskop af Polotsk og Vitebsk, Rusland F. B. B.
Baudot, H., Præsident for den archæologiske Gommission for
Gote d'Or, Dijon F. B. B.
Beamish, J. C., Esq., Penlee Gottage, Devonport F. B. B.
Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto-Park, Irland.. F. B. B.
Beauvois, E., R. af D., Corberon, Gote d'Or V. B.
Belcredi, E. von, Greve, Schloss Løsch i Måhren F. B, B.
Bengesco, G. de, fh. Gultusminister i Wallachiet, Bukarest.. F. B. B.
Bergmann, F., Professor ved Akademiet i Strasborg F- B. B.
Bertrand, A., Directeur for Museet i Saint-Germain V. B.
Bibesco, Fyrst G., fh. Hospodar af Wallachiet, Wien F. B. B.
3*
36 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.
B ion del li, B., Directeur for Antiquitets-Museet i Milano F. B. B.
Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, London F. B. B.
Bonghi, D., Cavaliere, Neapel F. B. B.
Bonstetten, G. von, Eichenbuhl, Schweiz F. B. B.
Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Turin F. B. B.
Bosworth, Rev. J., Dr. phil., F. R. S., Islip, England F. B. B.
Boton, Don J., Dr., Høiesterets-Dommer, Venezuela F. B. B.
Bouillé, R. de, Marquis, Paris F. B. B.
Boutkoff, P. G., Greve. Geheimeraad, St. Petersborg F. B. B.
Bowring, Sir J.. London -^ F. B. B.
Brabrook, E. W., Esq., F. S A., London F. B. B.
Bradford, A. W., Esq., New York F. B. B.
B radlee, C. D., Pastor, Boston, Mass F. B. B.
Bradley, Ch. W. LL. D., fh. Statssecretair i Connecticut, New
Haven F. B. B.
Brailas, P., Professor, Senats-Secretair, Korfu F. B. B.
Brasseur de Bourbourg, C. E., Abbed, Paris V. B.
Broél-Plater, V. S. de, Greve til Wiszniowietz, Gouverne-
mentet Minsk F. B. B.
Brown, J. C., Esq., Providence, Rhode-Island F. B. B.
Brown, J. P., Esq., nordamerikansk Legationssecretair i Con-
stantinopel F. B. B.
Brown, J. R., Esq., Clerkenwell, England F. B. B.
Brown e, P. , Esq., fh. kgl. storbritannisk Legationssecretair i
Kjøbenhavn, London F. B. B.
Bulow, B. E., storhert. meklenborgsk Gesandt, Berlin.. F. B. B.
Burnes, J., Esq, LL. D., Vicepræsident for R. A. S., Bombay.. F. B. B
Calvo, Don N. A., Buenos Ayres F. B. B.
Capellini, G., Professor, Bologna V. B.
C app o ni. G., Marquis, Medlem af AcademiadellaCrusca, Florents F. B. B.
Carnioline-Pinsky, M.M., Geheimeraad, Senalor.St.Petersborg F. B. B.
C asau s. Don F. R., Erkebiskop af Guatemala og Biskop i Havanna F. B. B.
Castellanos, Don F., Dr., Senats-Præsident, Uruguay F. B. B.
Castro, Don F. D , Senator, Sante-Domingo F. B. B.
Chadbourne, P. A., A. M., MD., Professor i Naturhistorie ved
Williams College, Brunswick, Maine F. B. B.
Chamberlain, M., Esq., Boston, Massachusetts F B. B.
Charnock, R. S., Esq , London F. B. B.
Cigalla, G. de. Greve, Santorin i det græske Archipel F. B. B.
Clarke, H., Esq., Præsid. for det archæol. Akademi i Smyrna. F. B. B.
Coates, B. H., M. D., Philadelphia F. B. B.
Coit, Th. W., D. D., Præsident for det transsylvaniske Univer-
sitet i Lexinglon, Kentucky F. B. B.
Coke d'Ewes, Esq., Brookhlll Hall, Derbyshire F. B. B.
SELSKABETS MEDLEMMER UDENTOR NORDEN. 37
CoUings, Rev. W. T., East Grafton, England F. B. B.
Conestabile, G., Greve, Professor i Archæologi ved Univer-
sitetet i Perugia F. B. B.
Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, Irland F. B. B.
C roker, Th. C., Esq., London F. B. B.
Cronstedt, A., Gouverneur over Åbo og Bjørneborgs Lehn, Åbo F. B. B.
Cust, Sir E., D. C. L., Gen.-Lieutenant, Leasowe Gastle, Ghe-
shire F. B. B.
Dalrymple, Rev., Edw. A. , D. D. , Professor ved Universitetet
i Maryland, Baltimore F. B. B.
Damaskini, SirA, J.U. D., Justitiarius i Overretten paa Korfu F B. B.
Daschkoff, J. A., keis. russisk bef. Minister i Stockholm F. B. R.
Dasent, G. W., Esq., D. C. L., London V. B.
Davis, Sir J. F., Bart, K. C. R., HoUy-wood, Gloucestershire. F. R. R.
Demidoff, Fyrst A., Greve af San Donato, Toscana F. B. R.
Desjardins, A., Overarchitect i Stiftet og Staden Lyon F. R. R.
D e s o r , E., Professor, Neuchatel V. R.
Dezoz de la Roquette, J.B.M.A., fh. kgl. fransk Konsul, Paris F. R. R.
Dirks, J., J. U. D., Advocat ved den frisiske Ov^rret i Leeuwarden F. R. R.
D o g n é e , Eugéne O. M., Dr., Liége V. R.
D o m i n g u e s , Don L., Ruenos Ayres F. R. R.
Dowler, R., M. D., praotiserende Læge i New-Orleans F. R. R.
Drake, S. G., Esq., Roston, Massachusetts F. R. R.
Du Rois, H. G., forh. k. nederl. Minister, Haag F. R. R.
Dufferin, F. T., Lord, London F. R. R.
Dun c an, A., Esq., fh. Sheriff paa Shetland, Lerwick F. R. R,
Dupont, E., Dr. , Directeur for det naturhist. Mus., Rruxelles. V. B.
Durbin, J. P. , Esq., A. M. , Præsident for Dickinson College,
Garlisle, Pennsylvania F. R. R.
Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick. England F. R. R.
Eastwick, E. R., Esq., F. R. S-, London F. R. R.
Edgley,Th., Esq., WilloughbyTerrace. Park Tottenham, England F. R. R.
Elizalde, Don R, Dr., Udenrigsminister, Ruenos Ayres F. B. R.
El kan, W., Grosserer, kgl. dansk Konsul i Harburg F. R. R.
EUenborough, E. L, Earl, Southam House, Gloucestershire F. R. R.
Elton, R., A. M., Professor ved Rrowns Universitet i Providence
Rhode-Island F. R. R.
Enochin, J. V., M. D., virkel. Statsraad, St Petersborg F. R. R.
Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk,
Gouvernementet Kasan F. B. R.
Evans, J., F. R S., Nash Mills. England F. R. R.
Evans, T. W., Esq., M. P., Alles-Tree-HaH, Derbyshire F. R. R.
Ewald, G. H. A., Professor ved Universitetet i Gøttingen F. R. R.
Fair, G., M. D., engelsk Hospitalslæge, Ruenos Ayres F. R R.
38 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEIf.
Farrer, J., Esq., M. P., Ingleborough, Yorkshire F B. B.
Flaux, A. de, (Jzez i Bas Languedoc F. B. B.
Fondouce, Cazalis de, Licencié, Montpellier V. B.
Force, Hon. P., Washington F. B. B.
Foundouklei, J. J. , Geheimeraad, Senator, Warschau F. B. B.
Fowler, Rev. W. C, A. M. , Professor, Durham, Centre,
Connecticut F. B. B.
Fraas, O., Professor, vStuttgart V. B.
Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres F. B. B.
Franks, Aug. W., V. P. S. A. , En af Directeurerne for British
Museum, London F. B. B.
Fraser, A, Esq, kgl. storbritanisk Konsul i Batavia . F B. B.
Frati, L., Adjunkt ved Antiquitets-Museet i Bologna F. B. B.
Fuad, Mehemed-, Pacha, Hs M. Sultanens Udenrigsminister,
Constantinopel F. B. B.
Fytche, J. L., Esq., Thorpe Hall, England F B. B.
Genty de Bussy, P., Statsraad, Paris F. B. B
Gibbs, H. H., Esq., London F. B. B.
(Jibson, W. S., Esq , A. M., Advocat, Tynemouth, Northumberland F. B. B.
Giesebrecht, L., Professor ved Gymnasiet i Stettin F B. B.
(ioldmann, L., kgl. dansk Konsul i Gapstaden, Afrika , F. B. B.
Good, Cl., kgl. dansk Gen. -Konsul i Hull F. B. B.
Gordon, G. J R, kgl. storbritannisk bef. Minister i Stuttgart. F. B. B.
Gorostiaga, Don. B., Dr., Advocat, Buenos-Ayres F B. B.
Gortschakoff 11, P D, Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg F. B B.
G o z z a d i n i , G., Greve, Senator, Bologna V. B.
Graty, A. M. du, Baron, Chargé d'affaires, Berlin F. B. B
Grez, H. F. de, J. U. D , Districts-Commissair, Brede, Nord-
Braband F. B. B
G uilion. C, Roermondz, Limburg. F. B. B
Gutierrez, Don J M. , fh. (Jdenrigsminister i den argentinske
Confoederation, Paranå F. B. B.
Halberstma, J. H., Præst i Deventer, Over-Yssel V B.
Hambro, C. J., Baron, London F. B. B.
Hamilton, A.. Esq., London F. B. B.
Ha milton. Sir W. R., Professor i Astronomi ved Universitetet
i Dublin F. B. B.
Hamilton, Rev. Z., Præst i Bressay, Shetland F. B. B,
Hamlin, A. C, MD., Medicinal-Inspecteur i Bangor, Maine .. F. B. B.
Harrison, W., Esq., F. S. A., Samlesbury Hall, Preston F. B B.
Haupt, M., Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B.
Haurovltz, H. V. H., M. D., Geheimeraad, Wien F. B. B.
Head, Sir E. W., Bart., K. C. B., M. A., London F. B B.
Hébert, E., Professor å la Sorbonne, Paris V. B.
SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 39
Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid F B. B.
Hettema, M. de Haan, Medlem af det frisiske Ridderskab,
Leeuwarden V. B.
Hipping, A. J., Provst, Sognepræst i Ny-Kyrka, Finland F. B. B.
Hogg, J, Esq., M. A., F.R. S., Secretair ved R. S L., London.. F. B. B.
Holbrook, J. E., M. D. , Professor i Anatomi ved CoUegiet i
Charleston, Syd-Carolina F. B. B.
Homeyer, C. G., Dr , Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B.
Hopkins, E. A., Esq., Generalkonsul, New York
Hucht, W. L. i. van der, Grosserer, Harlem
Hudson, W. H., Esq., Buenos-Ayres
Hume, Rev. A., D, G. L., LL. D., Secretair in the Hist S. of
Lancashire and Cheshire, Everton, Lancashire
Huth, H., Esq., fh. kgl. dansk Gen -Konsul i Mexiko, London.
Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg...
Kalmykoff, P. D., virkel. Statsraad, Professor ved Universitetet
i St. Petersborg
Keller, Ferdinand, Dr , Zurich
Kendrick, Rev. A. C., Professor, Hamilton, New York
Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister,
Tunis F.
Knésévitch, D. M., Geheimeraad, Odessa
Knowles, J. T., Esq, Architect, London F. B. B.
Kossakowski, St, Greve, Geheimeraad, Senator, Warschau .. F. B. B.
Koucheleff-Besborodko, A. G., Greve, virkelig Statsraad,
St. Petersborg F.
Kraszewsky, J. J., Curator, Volhynien, Shitomir, Rusland ...
Rubinyi, A. E., von, Directeur for National-Museet i Pest
Kubinyi, F. von, jun., til Felsø, Kubin og Deménfalva iUngarn
Kubinyi, F. von, Vice-Præsident for det geologiske Selskab i Pest
Kulakowsky, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok
Kutorga, M. S., Professor ved Universitetet i St. Petersborg..
Køhne, B. von, D. P., Friherre, virkel. Statsraad, St Petersborg
Laing, S., Esq., Edinburgh
Lamas, Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republiken Uruguay i
Rio de Janeiro
Lapharo, J. A., Esq., Milvaukee, Wisconsin
Larsen, Don. J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos-Ayres
Lartet, E., Præsident for Kongressen i 1867, Paris
Lastarria, Don. J. V., Advocat, Santiago, Chile
Lavinsky, A., Gouverneur over Jeneseisk og Irkutsk, Sibirien
Leal, Dom F. J. P., keis. brasiliansk Minister-Besid, i Buenos Ayres
Lee, J, Esq., LL. D , F. R. S., London F.
F.
B.
B.
F
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B
B.
40 SELSKABETS MEDLEMMKR UDENFOR NORDEN.
Lee, Right Rev., J. R, D. D., F. R. S., Lord-Biskop af Man-
chester, Mauldeth Hall, England F. B B.
Leemans, C, Ph D., Directeur for Rigsmuseet i Leyden V. B.
Lenox, J , Esq., New York F. B. B.
Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland F. B. B.
Lewschine, A. de, Geheimeraad, Senator, St. Petersborg F. B. B.
Lilliencron, R. W. T. H. F. von. Baron, Ph. D., Kammerherre,
Sachsen-Meiningen F. B. B.
Lind for s, P. P., M. D., Collegie-Assessor, Nyslott, Finland F B. B.
LindsJey, Rev. P. , Præsident for Universitetet i Nashville,
Tennessee F. B. B.
Lisch, F., Dr., Archivraad, Museums Directeur, Schwerin V. B.
Litton, S., Esq., M. D. , Præsident for det kgl. irske Akademi,
Dublin F. B. B.
Lob er a. Don J. G., Alcalde i Cordova, Andalusien F. B. B.
Longfellow, H. W., Esq , Professor ved Harvard Universitet
i Cambridge, Massachusetts F. B. B
Lu kis. Rev. W. C, M. A., Collingbourne Ducis, England F. B. B.
Lund, P V., P. D., Professor, Rio de Janeiro F. B. B.
Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante F. B. B.
Lutké, F. B. de, Admiral, General-Adjudant, St Petersborg... F. B. B.
Lønnrot, E., MD, Professor ved Universitetet i Helsingfors . F. B. B.
Macaulay, D., LL. D., Edinburgh F. B. B.
Mac ed o. Dom J. da Costa de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon F. B. B.
Macgregor, F. C, Esq, fh. kgl. storbritannisk Konsul i China,
Reinbeck, Holstein F. B. B.
Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland F. B. B.
Mc. Kenzie, J. W., Writer to the Signet, Edinburgh F. B. B.
Manockjee-Cursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay F. B. B.
Mansel, G., Capitain i den britiske Marine, London F. B. B.
Marcoran, Sir G., J. U. D., Korfu F. B. B.
Marquez, J. J., fh. Præsident for Republiken Ny-Granada F. B. B.
Marsh, G. P, nordamerikansk bef. Minister i Florents F B. B.
Martin, Henri, Historiker, Paris V. B.
Mayer, J., Esq., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool ... F. B. B.
Mellen, W. P., Esq., Advocat, Natchez, Mississippi F. B. B.
Michelsen, C, kgl. dansk Gen.-Konsul i Santa Fé de Bogota,
Ny Granada F. B. B.
Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, Kammerherre, Verona F. B. B.
Mitchell, J. M, kgl. belgisk Konsul i Leith F. B. B.
Mitré, Don B., General, Præsident i den Argentinske Republik F. B. B.
Mohnike, O, MD., Læge i den nederlandsk-ostindiske Armee,
Batavia F. B. B.
F.
B.
3.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
F.
B.
B.
V.
B.
SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 41
Monserrate, F. D. C. de, Directeur for det keis. Bibliothek i
Rio de Janeiro .- F.
Montefiore, Sir M. Bart, F. R. S., London
Montezuma, D. F., Vicomte de Jequitinconha, Grand af Bra-
silien, virkelig Statsraad, Rio de Janeiro
Morillot, L., Abbé, Corgengoux, Frankrig
Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen. -Konsul i Triest ...
Morris, J. G., Esq., Philadelphia
Morrow, R.. Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland
Mortillet, G. de, Inspecteur ved Museet i Saint-Germain
Mosquera, T. G. de. General, Præsident for Republiken Ny
Granada St. Fé de Bogota F. B B.
Moukhanoff, P. de, Geheimeraad, Medlem af det keis Stats-
raad, St. Petersborg F. B. B.
Mueller, F., M. &P. D., Government Botanist, Melbourne,
Australien F. B. B.
Moussine-Boushkine, M. de, Geheimeraad, fh. Curator for
Universitetet i Kasan F. B. B.
Murphy, Hon. H. C, Brooklyn, New York F. B. B.
Miinch-Bellinghausen, E., Friherre, Directeur for Hof-
bibliotheket i Wien F. B B
Napiersky, C. A., P. D. , Statsraad, Gouvernernents-Skole-
Directeur, Riga
Nicholson, Sir C., Baronet, D. C. L , LL. D., London
.Nisser, Don P., Melbourne, Australien
Nordenheim, C., virkel. Statsraad, Senator, Helsingfors..
Nottingham, J., M. D., Surgeon N. C., Liverpool
Obolensky, M., Fyrste, Geheimeraad, St. Petersborg
Olfers, J. F. M. von, Geheimeraad, Gen. -Directeur over de kgl.
preussiske Museer, Berlin F. B. B.
Olinda, Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkel. Statsraad.
Rio do Janeiro F. B. B.
Olsoufieff, B. D., fh. Hofmarskal hos Hs. M. Keiser Alexander F. B. B.
Ormerod, Ven. T. J., A. M., Archdeacon af Suffolk F. B. B.
O snobisch i n, D., Collegieraad, Curator for Gymnasiet i Simbirsk F. B. B.
Osuna y del Ynfantådo, Don M. Duque de, Grand af Spanien,
kgl. spansk overordenl. bef. Minister i St. Petersborg F. B. B.
Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medlem af Vid. Akademi i St.
Petersborg, Moskau F. B. B.
Parish, F., Esq., kgl. storbritannisk Konsul i Buenos Ayres . . F. B. B.
Parker, Rev. P., Washington F. B. B.
Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres F. B, B.
Penguilly l'Haridon, Baron, Directeur for Musée d'ArtiJlerie,
Paris V. B .
F
B.
B
F.
B.
B.
S.
B.
B,
F.
B.
B
F.
B.
B.
F.
B.
B.
42 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.
Perez, Don R. J., Advocat, Prof. ved Univers, i Buenos Ayres F. B. B.
Perez de Velasco, Don H., J. U. D., Advocat, Lima F. B. B.
Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. C. D., til Somerleyton Hall,
Suffolk F. B. B.
Philarétes, Medl. af den heil. Synode, Metropolit af Moskwa
og Kolomna, Moskwa F. B. B.
Phillipps, G., Professor ved Universitetet i Wien F. B. B.
Phillips, Sir T., Bart., Middlehill, Worcestershire F. B. B.
Philosophoff, A., Gen.-Adjutant, St. Petersborg F. B. B.
Pipping, F. W., Statsraad, Prof. ved Universitetet i Helsingfors F. B. B.
Platon, Medlem af den hellige Synode, Erkebiskop af Riga og
Mitau, Rusland F. B. B.
Pontoppidan, H., kgl. dansk Gen. -Konsul i Hamborg F. B. B.
Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Cambridge... F. B. B.
PratåpaChandra SinhaBahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen F. B. B.
Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia F. B. B.
Przezdziecky, A., Greve, Archæolog, Paris F. B. B.
Pyeroft, J. W., Esq., London F. B. B.
Quatrefages, A. De, Professor, Medlem af Institut de France V. B.
Rabbe, F. J., P. et M. D., CoUegie-Assessor, Helsingfors F. B. B.
Raévsky, M, Erkepræst ved den keis. russiske Legalion i Wien F. B. B.
Råjendralåla Mitra, B., Vice-Præsident forR.A. S, Calcutta F. B. B.
Ralli, A. di Stefano, Banquier, Triest F. B. B.
Ramirez y de las Casas Deza, Don L. M., M. D., Professor
ved L>ceet i Cordova F. B. B.
Ran gabes, A. R., Professor ved Universitetet i Athen V. B.
Rastawiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau F. B. B.
Read, J. M., General, Paris F. B. B.
Reutz, A. M. T. von, J. U. D., Hofraad, Professor ved Univer-
sitetet i Dorpat F. B. B.
Rlant, P. E. D., Greve, Paris V. B.
Ricker, S., fh. nordamerikansk General-Konsul i Frankfurt a M. F. B. B.
Robert, P. C, Directeur i Krigs-Departementet, Paris F. B. B.
Robinson, J. R., Esq., Dewsbury, England F. B. B.
Rochussen, J. J., kgl nederlandsk Statsminister, Haag F. B. B.
Rodotheatos, S., J. U. D., Justitiarius ved Overretten paa Korfu F. B. B.
Ru mine, N. de, virkelig Statsraad, Kammerherre, Moskwa K. B. B.
Ruyssenaers, S. W., kgl nederlandsk Gen. -Konsul i Alexandria F. B. B.
Sabatier, J., Archæolog, St. Petersborg V. B.
Sabatini, Signore D., Neapel F. B. B.
Sacken, E. Freiherr von, Custos ved Antiksamlingen i Wien. V. B.
Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminar i St. Petersborg. F. B. B.
Scarpa, Cbevalller J. da, fh. kgl. dansk Konsul i Fiume F. B. B.
Schaaffhausen, Geheimeraad, Professor, Bonn V. B.
SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 43
Schack-Sommer, J. O., kgl. dansk Vice-Konsul i Hamburg. F. B. B.
Schildt, W. S., Districtslæge, Jyvåskylå, Finland F. B. B.
Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Ganonicus, Krakau F. B. B.
Schoeppingk, D., Baron, Archæolog, Moskwa F. B. B.
Schroeder, F.,fh. nordamerikansk Chargé d'Affaires i Stockholm F. B. B.
Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg F. B. B.
Schultén, O, de, P. D., Baron, Vice-Præsident i Justits-Departe-
mentet, Helsingfors F. B. B.
Schuth, N. G., kgl. dansk Gen. -Konsul, Valparaiso F. B. B.
Scheil, Sir J., Gen. -Major, London F. B. B.
Simpson, J. Y., M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh V. B.
Singer, Bev. J., D. D., Secretair ved Akademiet i Dublin F. B. B.
Smith, G. B., Esq., Strood i Kent, England V. B.
Smith, J. G, Esq., Sharon, Gonnecticut F. B. B.
Smith, B. B., Esq., Villa Nova, England F. B. B.
S o 1 o m o s , D., Greve, Zante F. B. B.
Sourdeval, G. M. de. Dommer ved Betten i Tours F. B. B.
Sparks, J., LL. D., Prof. i Historie, Gambridge, Massachusetts. F. B. B.
Spring, A., Professor, Liége V. B.
Squier, Hon. E. G., M. A., New York V. B,
Ståhlberg, G. H., P. D., Provst og Sognepræst, Pielavesi, Finland F. B. B.
Stallknecht, F. S., Esq., Advocat, New York F. B. B.
Stawell, Sir W F., Overdommer, Victoria, Australien F. B. B.
Stirbey, Fyrst D., Barbo de, fh Hospodar af Wallachiet, Bukarest F. B. B.
Stourdza, Fyrst Michael, fh Hospodar af Moldau, Yassi F. B. B.
Stiilz.J., k. k. Historiograph, Ghorherre i St. Florian, Øvre Østerrig F. B. B.
Stiirup, W., Legationsraad, kgl. dansk Gen -Konsul i Garacas,
Venezuela F. B. B.
Swithinbank, G. E., L. L. D., Newcastle upon Tyne F. B. B.
Symington, A J., Esq, Glasgow F. B. B.
Tamlander, G G., Oberstlieutenant, Helsingfors F. B. B.
Tatarinoff, S. P., Gen.-Major, fh. Givil-Gouverneur i Tomsk. F. B. B.
Tchertkoff, A., General, Moskwa F. B. B.
Thacher, J. S. B., Assessor i Øverste-Bet, Mississippi F. B, B.
Tiedge, J. E. G., Grosserer, Buenos Ayres F. B. B.
Titoff, V. P. de, forhen Minister, St Petersborg F. B B.
Tobin, Sir T., Fredsdommer, BallincoUig, Grevskabet Gork . . . F. B. B.
Traherne, Bev. J. M., M. A., Goedriglan, England F. B. B.
Trevelyan, Sir G., Bart., fh. Gouverneur, London F. B B.
Trevelyan, Sir W. G., Bart., Wallington, Newcastle on Tyne. F. B. B.
Tubino, Franc. M. Don, Madrid V. B
Tweddell, G M., Esq, Stokesley, England F B. B.
Typaldos, G. P. , Livlæge hoå H. M. Kongen af Grækenland,
Athen F. B B.
44 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.
Ulrich, F. S., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien F. B. B.
Ustrialoff, N. G., Professor ved Universitetet i St. Petersborg F. B. B.
Valaoritis, A., J. U. D., Legislator, St. Maura F. B. B.
Veliaminof-Zernof, V. de, Statsraad, St. Petersborg V. B.
Vilanova, J., Professor, Madrid V. B.
Viola, Don M. N., Dr., Advocat, Buenos Ayres F. B. B.
Virchow. R., Professor, Berlin V. B.
Vogt, Carl, Professor, Geneve V. B.
Wallcott, Rev. M. E., M. A., London F. B. B.
Wallén, C. S , Baron, Geheimeraad, Statssecretair for Finland,
Helsingfors F. B. B.
Watts, Rev. F., Ksq., Professor ved Spring Hill College, England F. B. B.
Webb, Th. H. , Esq., M. D., Secretair ved Rhode-Islands hist.
Selskab, Boston, Massachusetts F. B. B.
Webber, S., M. D., Charlestown, New Hampshire F. B. B.
Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Konsul i Mel-
bourne, Australien F. B. B.
Wetmore, P. M., General, New York F. B. B.
Wiarda, S, kgl. nederlandsk Konsul i Buenos Ayres F. B, B.
Wil son. Rev. J., D. D., Præsident for Trinity College, i Oxford F. B. B.
Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det hist. Selskab i
Massachusetts, Boston F. B. B.
Witt, H., kgl. dansk Gen. -Konsul i Lima, Peru S. B. B.
Witte, J. J. A. M. de, Baron, Paris F. B. B.
Wocel, J. E., Professor i Archæologi ved Universitetet i Prag. V. B.
Wolanski, T. von Wolan, Landraad, Posen F. B. B.
Woldsen, J. N., kgl. dansk General-Konsul i Amsterdam F. B. B.
Wood, R., Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Tunis F. B. B.
Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale-College, New-Haven,
Connecticut F. B. B.
W ran g el, F. H. E. von. Greve, Gen -Feltmarskal, Berlin F. B. B.
Wrangell.F. de. Baron, Admiral og Gen. Adjudant, St. Petersborg F. B. B.
Wustenfeld, H. F., P. D., Prof. ved Universitetet i Gottingen. F. B. B.
Young, A., Capitain, Twickenham, England F. B. B.
Young, Sir J., Gouverneur over New South Wales, Australien F. B. B.
Zipser. E. A., Professor, Neusohl, Ungarn F. B. B.
UDSIGT OVER SELSKABETS REGNSKAB
FOR 1870.
INDTÆGTER. ^^ st.
Kassebeholdning fra 1869 1356 55
Hans Majestæt Kongens aarlige Gave 300 •
Bestandige Bidrag fra Medlemmer og Extra-Tilskud 57 48
Aarlige Bidrag fra Medlemmer 490 72
Ved Salg af Selskabets Skrifter (Efter Fradrag af Omkostninger
ved Forsendelse af Selskabets Skrifter, Fragt, Udgifter til
Bekjendtgjørelser etc.i 380 13
Renter af den faste Fond 3412 »
Godtgjørelse af den archæologiske Kongres for Papir 180 •
6176 92
UDGIFTER.
I. Til ufuldendte Arbeider: Mémoires 1869— 70 397 82
IL Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: Rd. Sk.
A. Secretairernes Honorarer 700 •>
For Besørgelse af løbende Forretninger, Assu-
rance, Trykløn, Møders Afholdelse, Diplo-
mers Udfærdigelse, Fragt og Porto 284 64
Budløn og Understøttelse til Enken efter det
forrige Bud 230 •
1214 64
B. Oldskrift Afdelingen: til Forberedelse af Ud-
gaven af Niåls Saga og af Tristram Saga 425 •
C. Oldsag Afdelingen:
Aarbøgerne for 1870 og Tillægsheftet for 1869 2677 25
III. Anvendt til den faste Fonds Forøgelse 167 57
Kassebeholdning den 31. December 1870 1294 56
6176 92
F. S. BANG,
Kasserer.
46
Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrifts-Selskabs for Aaret
1870 valgte Revisorer, erklære herved at have undersøgt og revideret
ovenstaaende Regnskab med tilhørende Bilag og befundet samme rigtigt.
Endvidere erklære vi, at Selskabets faste Fond i 1870 er blevet for-
øget ved Indkjøb af Kongelige Obligationer til et paalydende Beløb af
200 Rigsdaler. Selskabets faste Fond er nu 85,500 Rdlr. , hvoraf 85,100
ere optagne i Finantsministeriets Indskrivningsprotocol , og 400 henligge
til Optagelse.
Kjøbenhavn, den 1. Marts 1871.
M. WILLER. ELVIUS.
DL
1
N6
1870
Aarbj^ger for nordisk
oldkyndighed og historie
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY