Skip to main content

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats 


trar 



AARBØGER 



FOR 

NORDISK OLDKYNDIGHEI) OG HISTORIE. 

UDGIVNE 4F 

DET KONGELIGE 
NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 



18?0. 



kJøbenhavk 

I COMMISSION I DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL. 

THIELES BOGTRYKKERI. 



INDHOLD AF AARGANGEN 
1 S7 0. 



Side 

E. Vedel: om de Bornholmske Brandpletter. Med Plade 1 — 12... 1. 
Fortegnelse over Pladerne S. 108. 

A. D. Jørgensen: Harald Hårdråde i Limfjorden 111. 

Konr. Gislason: Tillægsbemærkninger om -RIDR .....* 120. 

J. Kornerup: Materialet i de ældste danske Kirker 139. 

C. Engelhardt: om Stendysser og deres geografiske Udbredelse.. 169. 

Sophus Bugge: lidt om de ældste nordiske Runeindskrifters 

sproglige Stilling 187. 

J. Kornerup: om nogle af de gaadefulde Menneske- og Dyre- 
skikkelser, som forekomme i vor Middelalders 
Konst. Hertil Tavle 13 217. 

Arthur Feddersen: nogle Viborgske Oldsager og Udgravninger. . 236. 

Konr. Gislason: Småbemærkninger til de tvende Udgaver af den 
arnamagnæanske Membran Nr. 674 A, 4to, nemlig 
I) den photolithographerede fra 1869, II) den i 
Annaler for nordisk Oldkyndighed for 1858 Side 
51-98 (jf. 171) 262. 

Kr. Kåiund: Familielivet på Island i den første sagaperiode (indtil 

1030) 269. 

J. J. A. Worsaae: om Forestillingerne paa Guldbracteaterne. Hertil 

Tavle 14-23 882. 

P. G Thorsen: Virring Runestenen. Hertil Tavle 24 420. 



/ Teæten findes følgende Afbildninger : 

S. 9. Kort over Bornholm. S. 31. Endebeslag af Bronze til et 
Drikkehorn. S. 43. Gjennemboret Hank af en Lerkande. S. 66. Kort 
over Gravpladsen ved Store Kannikegaard i Bodilsker Sogn. S. 82. Kort 
over Gravpladsen ved Kanegaard i Knudsker Sogn, 



s 149. Hovedskibet i Vor Frue Kirke i Roskilde ved Slutningen af det 
Ilte Aarhundrede. S. 154. Vindue i en jydsk Granitkirke. S. 158-159. Kridt- 
stensseiler i Thorslunde og Greve Kirker. S. 161. Frise paa Lyngby 
Kirke ved Grenaa S 166. Murværk fra Gumløse Kirke i Skaane. 

S. 219 og 224. Stenreliefer fra Eiby Kirke ved Kjøge og fra Vor 
Frue Kirke i Aalborg. S. 226 Døbefont fra Gumløse Kirke. S. 227 og 
228 Stenreliefer fra Landet Kirke paa Thorseng og Vor Frue Kirke i 
Aalborg. S. 233 og 234. Reliefer i Egetræ fra Chorstolene i Dalby Kirke 
i Skaane. S. 235. Malet Figur fra Christian den Førstes Kapel i Roskilde. 

S. 230 En Sænkesten fra Kjøkkenmøddlngerne ved Virksund. S. 241. 
Gjennemsnit og Plan af en Stenhøi med Gravkammer ved Kjølsen, Vorde 
Sogn, Nørlyng Herred S 242. Stenøxe fra Vesterbølle Mark. S 252. 
Gjennemsnit af en af Trehøiene i Fiskbæk Sogn, Nørlyng Herred. S. 253 
og 254 Et Stentrug og oplysende Kigur dertil. S. 257. Et Lerkar fra 
Jernalderen S. 257. Plan af et stensat Jernalders Gravsted ved Dalsgaard 
i Asmild Sogn -ved Viborg. S. 258. En Skakbrik af Hvalrostand fra Hobro. 

S. 389 til S 416 Ti (^.uldbracteater. 



Alle Figurerne ere tegnede og tildels ogsaa kemityperede af 
J Magn. Petersen Pladerne ere trykte i Thieles Bogtrykkeri, med Und- 
tagelse af Stualpladen Nr. 13, hvilken er trykt hos G. Klingsey. 



TRYKFEIL. 

side 163, nederste Linie læs: Arkonas 

- 167, Ilte Linie franeden læs: 1261. 

- 284, Linie 16 fraoven læs: Vatsd. 19. 



OM DE BORNHOLMSKE BRANDPLETTER, 
BEGRAVELSER FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 

Af Amtmand E. VEDEL i Rønne. 



JDornholm er i mange Henseender et saare interessant lille 
Land og ikke mindst ved dets store Rigdom af Oldtids- 
levninger, saavel af saadanne, som ogsaa findes andetsteds 
i Danmark, som af saadanne, der ikke hidtil vides at være 
forekomne paa andre Steder i Riget. 

De ældgamle Levninger fra SteeDalderen i Kjøkken- 
møddinger og Kystfund synes ikke at findes paa Bornholm. 
Raat udkløvede Flintredskaber findes overhovedet sjeldent 
paa Øen. Derimod ere slebne eller i alt Fald omhyggeligt 
tilhugne Flintkiler meget hyppige, saa hyppige, at det maa 
vække Forundring, at de forekomme saa ofte i dette Granit- 
land, hvor Flinten er en Sjeldenhed. Flintkilerne findes 
for det Meste løst paa Jordens Overflade. Der er imidlertid 
endnu bevaret et ikke ringe Antal af Høie fra Steenalderen 
med Gravkamre og Gravgods af samme Beskaffenhed som 
i det øvrige Danmark. 

Broncedlderen er stærkt repræsenteret, og Fund af 
Oldsager fra denne Tidsalder ere meget hyppige. De hid- 
røre næsten alle fra Grave, deels fra rundtoppede Jordhøie, 
deels fra de nedenfor nævnte Steenhøie og Steenrøser, deels 
endelig fra Gravkister af flade Steen eller fra Gravurner, 
nedsatte tæt under Overfladen paa jævn Mark. 

Steenhøiene ere Gravhoie af almindelig Form, dog under- 
tiden noget fladere end Steenalderens, og bestaae indvendig 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 1 



2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

enten ganske af en Dynge af løse Stene eller af en indre 
Kjerne af sædvanlig Jord, omgivet af et tykt Lag af Rulle- 
steen, medens der udenpaa er lagt en Dækning af Jord i 
» til 1 Alens Tykkelse. Steenhøiene indeholde store Grav- 
urner med brændte Been, ofte mange Urner i een Høi; 
Metalsager ere derimod meget sjeldne, og jeg kjender hidtil 
kun eet saadant Fund, nemlig et itubrudt Broncesværd fra 
en Steenhøi ved den 15de Selveiergaard i Nylars Sogn. 
Tidsalderen for disse Høie kan derfor endnu ikke ansees 
som aldeles sikker. —5/eewrø.?eme (»Steenknolde« kaldes de 
herovre) ere cirkelrunde, fladthvælvede Dynger af Rulle- 
steen, enten uden nogensomhelst Dækning eller kun over- 
trukne med en tynd Græs- eller Lyngskorpe og et Par 
Tommer Jord. Deres Overflade hoiner sig kun svagt over 
den omgivende Mark , medens deres Bund pleier at ligge ] 
til I Alen dybere end Markens Overflade. De variere i 
Størrelse fra 4 til 20 Alens Tværmaal og ligge ofte tæt 
samlede i stort Antal, undertiden over 40 Stykker i een 
Klynge. De fleste hidrøre vistnok fra Broncealderen ; der 
er flere Gange fundet utvivlsomme Broncealders Gjenstande 
i dem, medens der (udenfor Ørnekullerne ved Hasle) ikke 
\ides nogensinde at være fundet Jernalders Oldsager i saa- 
danne Steendynger; men Antallet af betegnende Fund er 
endnu for ringe til, at nogen sikker almindelig Regel kan 
opstilles. For det Meste indeholde de slet ikke Andet end 
store Gravurner med brændte Been, ofte mange i en enkelt 
Rese; undertiden findes der ikke engang en Urne, men de 
brændte Been ligge blandede med sort Muld og spredte 
Potteskaar i et fladt, tyndt Lag paa Røsens Bund. — Over- 
gangsformer imellem Steenrøser og Steenhøie forekomme ogsaa, 
og det er vel muligt, at senere Undersøgelser ville føre til 
at forene begge Slags Mindesmærker under^ een Klasse*). 



*) Om den hyppige Forekomst af Steenhøie og Steenrøser 
(■ Steenror«) i Bleking see Worsaae : Blekingske Mindesmærker 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. O 

Fra Jernalderen hidrøre de talrige Begravelser af brændte 
Levninger, Brandpletterne, som nedenfor nærmere skulle 
omhandles. Udenfor Brandpletterne ere Jernalderens Grave 
meget sjeldne. Nogle enkelte Gravhøie have indeholdt 
smukt Gravgods fra Mellemjernalderen (jfr. Aarbøger for 
nordisk Oldkyndighed 1868 S. 135—137) deels ved brændte, 
deels ved ubrændte Lig, og paa flad Mark er der fore- 
kommet nogle Begravelser af ubrændte Lig med Jernvaaben 
eller Smykker i Jernalderens Stiil, men af saadanne Grave er 
endnu stedse kun et meget ringe Antal bleven bekjendt. 
Derimod forekomme Sager fra Jernalderen ikke sjeldent løse 
paa Jordens Overflade, og af Balsmyr ved Simblegaard i 
Clemensker Sogn samt af Knarremosen ved 3die Vornede- 
gaard i Rutsker Sogn er der fremdraget Jern- og Bronce- 
gjenstande , der kunde tyde paa lignende Beholdninger af 
Oldsager som de, der ere udgravede i de store sønderjydske 
og fyenske Mosefund (Aarb. 1868 S. 133—34). Et mærke- 
ligt Sted er den høitliggende Ager »Sorte Muld« under 
10de Vornedegaard i Ibsker Sogn, hvor der tidligere er 
fundet byzantinske Guldmønter og smaae fiirkantede Guld- 
bracteater, og hvor der saavel forhen som i de seneste 
Aar tillige er oppløiet talrige Spydspidser af Jern; Jorden 
er fuld af marvkløvede Huusdyrbeen og Potteskaar. Ganske 
lignende Forhold findes ved Sandegaard i Aaker Sogn 
samt rimeligviis ogsaa ved 10de Selveiergaard i Vestermarie 
Sogn. Men intet af disse Steder er endnu tilstrækkelig under- 
søgt. Om Gravene i Dovr Aas (Dueaas) samt i Ørne- eller 
Urnekullerne ved Hasle see nedenfor i Tillæget. 

Endelig har Øen endnu at opvise en stor Mængde 
Mindesmærker af opreiste Stene, deels ringformede eller fiir- 
kantede Indhegninger, deels de prægtige Bautastene, hvoraf 



fra Hedenold, Kbhvn. 1846, især Side 7 til 12. Derefter 
hidrøre de fleste Steenrøser i Bleking fra Broncealderen , men 
enkelte fra Steenalderen , og temmelig mange fra Jernalderen. 

r 



4 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

desværre de fleste ere forsvundne i de senere Aar. Endnu 
haves dog et Par Hundrede opretstaaende Stene og der- 
iblandt over et halvt Hundrede med en Høide af 23, til 41 
Alen over Jorden. For det Meste have de været samlede 
i større Grupper uden nogen kjendelig Orden, og paa flere 
Steder, hvor der nu kun er levnet enkelte Stene eller slet 
ingen, kan det oplyses, at der tidligere har staaet Grupper 
af indtil tredive til fyrretyve. Steenringenes Tidsalder er 
endna ganske ubekjendt. Om Bautastenene veed man kun 
saa Meget, at adskillige naae ned til den christelige Tid, 
da enkelte bære Runeskrifter med Paakaldelse af Christus 
og Helgener (»Sante Mikil«); men paa den anden Side er 
det ogsaa næsten sikkert, at adskillige og maaskee endog 
saare mange naae tilbage lige til Broncealderen*). 

1 Forbindelse hermed kunne endnu nævnes nogle gaade- 
fdlde, flade eller svagt hvælvede brolagte Pladser, tildeels 
af betydelig Udstrækning. Snart ere de runde, snart ovale, 
snart lange, smalle og spidse i begge Ender, ganske som 
de svenske Skibssætninger (Enesbjerg i Vestermarie Sogn). 
De ere næsten altid ledsagede af talrige Steenrøser og 
synes derfor at være samtidige med disse. 



*) Ved Marevad , 58de Selveiergaard i Clemensker Sogn , stod 
for 30 Aar siden en Bautasteen paa en stor Steenrøse med 
mange Urner, hvori der i sin Tid blev fundet en Broncering, 
der endnu opbevares paa Gaarden. Ved Hoglebjerg , 61de 
Selveiergaard i samme Sogn, stod for en halv Snees Aar 
siden en Bautasteen paa en lille Høi, ved hvis Sløifning der 
fremkom store Gravurner med brændte Been samt en Bronce- 
ring og en Broncenaal. Endvidere stod der for faa Aar 
siden en svær Bautasteen paa en Steenrøse ved 14de Vornede- 
gaard i samme Sogn; i Røsen, som endnu ikke er ganske 
ødelagt, findes der store, med brændte Been fyldte Urner 
ganske af samme Udseende som Gravurnerne fra Broncealde- 
ren. Endelig kjender jeg endnu vel omtrent en halv Snees 
Bautastene, der staae paa Steenrøser eller Steenhøie. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. O 

Pletter af sort Muld 
i ringe Afstand fra Overfladen forekomme overmaade hyp- 
pigt paa Bornholm. I de fleste af dem, som enkeltviis 
fremkomme hist og her ved Grøvtegravning, findes store, 
grove Gravurner, hvori brændte Been have været nedlagte. 
Der er fundet utvivlsomme Oldsager fra Broncealderen 
i saadanne enkeltstaaende Gravurner, og derhos ere selve 
Urnerne næsten altid i deres Udseende overeensstemmende 
med Broncealderens grove Leerkar. 

Undertiden forekomme de sorte Pletter i Skikkelse af 
Steenlag fra 2 til 5 Alens Brede og 6 Tommers til en Alens 
Tykkelse, næsten ganske bestaaende af sammenkastede 
Haandstene med lidt sort eller graalig Muld imellem. I 
disse Steenlag findes der Kulbrokker og mange Stykker af 
grove Leerkar, men Skaarene at disse ligge spredte og hidrøre 
tilmed fra Kar af forskjellig Størrelse og Beskaff"enhed. I 
et Steenlag i Dalskrænten nordost for Blykoppe Vandmølle, 
3 Alen bredt, indtil | Alen tykt, dækket af | Alen Over- 
jord, iandt jeg Skaar af fem forskjellige store Kar, men 
Skaarene laae spredte, og af ingen Sort af dem var der 
tilstrækkeligt mange til at danne endog kun Halvdelen af 
Karret. Leerkarrene have altsaa ikke været nedsatte hele. 
Derimod fandtes ingen andre Oldsager og ingen Been. Det 
er saaledes ingenlunde sikkert, at det overhovedet har været 
en Begravelse. Med det nysnævnte Steenlag stemme ogsaa 
adskillige andre overeens, som jeg har havt Leilighed til at 
undersøge; dog er det muligt, at der i enkelte af dem ogsaa 
fandtes Been. 

Et sammenhængende Lag af sort Muld i over 80 Alens 
Længde og \ til | Alens Tykkelse findes i Flyvesandet paa 
Skrænten ved Stranden omtrent f Miil nord for Rønne, tæt 
nord for Udløbet af en lille Bæk, kaldet Grønnebæk. Det 
indeholder talrige Skaar af store sorte Leerkar prydede med 
Rækker af Huller, indstukne med Pinde; brændte Been- 



6 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Stykker forekomme enkeltviis, ligeledes smaae gule Flintknolde 
og Splinter deraf. Laget er ældre end Brandpletternes Tid, 
da der i Flyvesandet over det er fundet Brandpletter med 
characteristiske Broncefibulaer og Skaar af prydede Leerkar. 
Rimeligviis er det en Levning af en Leir- eller Huusplads 
fra Broncealderen. Et vistnok ganske lignende Lag fandtes 
i en Skrænt nærmere ved Rønne i Aaret 1848; see neden- 
for i Tillæget, blandt Bemærkningerne om Dovr Aas. 

Snmae Pletler eller Lag af sort eller blaasort Muld findes 
meget jævnlig paa Markerne i en Dybde af 4 til 1 Alen 
under Overfladen. De indeholde tydelige Kulstykker, til- 
deels endog af en Haands Størrelse, men ikke Been. Paa 
Duebjerg sydost for 14de Vornedegaard i Clemensker Sogn 
fandtes adskillige saadanne omtrent ^ Alen under Overfladen 
med 1 til li Alens Brede og 1 til 3 Tommers Tykkelse. 
Paa den østre Kirkegaard ved Rønne, hvor der tid- 
ligere har staaet en stor Gruppe af Bautastene, fore- 
komme lignende Pletter ogsaa jævnlig, naar der graves nye 
Grave, altid omtrent \ til 1 Alen under Overfladen, med en 
Brede af 1 til 2 Alen, ganske tynde, indeholdende Smaastene 
og Kulbrokker, men ingen kjendelige Spor af Been. Ogsaa 
paa adskillige andre Steder har jeg enkeltviis trufi'et dem, 
ganske under lignende Forhold. Og endelig forekomme 
sorte Pletter uden Been hyppigt mellem de ægte Brand- 
pletter paa alle de store Gravpladser. Da de imidlertid 
ikke indeholde Been, tør man neppe ubetinget ansee dem 
for Begravelser; men hvad de saa ere, lader sig vanske- 
ligt gjætte. 

De egentlige Brandpletter og Gravpladserne. 
De egentlige Brandpletter ere Begravelser for brændte 
Menneskebeen , uden at disse have været nedlagte i en Gravurne 
eller Gravkiste. De ligge i en Dybde af nogle faa Tommer indtil 
omtrent 1 Alen fra Overfladen; en Dybde af en halv Alen 
er omtrent den sædvanlige. Naar Overjorden og Dækningen 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 7 

borttages, vise de sig som sorte Pletter, for det Meste 
cirkelrunde med et Tværraaal af ^ til 1 Alen. Undertiden 
ere de mindre, sjeldent større; dog har jeg undersøgt een, 
som havde 3 Alen i Tværmaal (ved Snels Høi) og nogle 
enkelte med 1^ eller 2 Alens Tværmaal. Brandplettens 
Tykkelse pleier at være imellem 4 og 10 Tommer, kun 
sjeldent har jeg truffet dem tykkere, men de forekomme 
dog enkeltviis med indtil 18 Tommers Tykkelse. Deres 
Form er i Almindelighed som et kjedeldannet Hul, altsaa 
noget dybere i Midten. Siderne ere for det Meste temmelig 
skarpt begrændsede, dog kan den omliggende Jord under- 
tiden blande sig noget med Brandplettens Indhold. Kun 
een eneste af de omtrent 600 Brandpletter, der ere blevne 
undersøgte siden Mai Maaned 1868, har været omsat med 
flade Steen paa Siderne; ellers ere Brandpletterne simpel- 
hen omgivne af den sædvanlige Jordbund. Sees de fra 
Siden, saasom i Skrænten af en Gruusgrav, vise de sig 
som foroven fladt afskaarne, halvrunde eller noget lang- 
agtige, mere eller mindre skarpt begrændsede sorte Pletter. 
Ovenpaa Brandpletterne ligger ofte og vel for det Meste 
kun den sædvanlige Jord, men det er dog meget alminde- 
ligt, at de ere dækkede med en Steen; paa enkelte Steder 
i Gravpladserne ere næsten alle Gravene dækkede med 
Steen , paa andre Steder i de samme Gravpladser mangler 
derimod saadan Dækning ved næsten alle Grave. Dæk- 
stenene ere for det Meste flade og vende den glatteste Side 
nedad; enkeltviis ere dog ogsaa runde eller ovale Stene 
benyttede til Dækning. Undertiden ligger der omkring 
Overkanten af Graven en Ring af Haandstene, hvorpaa den 
store flade Dæksteen hviler. Undertiden ligger der ogsaa 
et Par Tommer Sand iraellem Brandpletten og Dækstenen, 
men i Regelen ligger denne umiddelbart paa Gravens sorte 
Muld. Nogle enkelte Gange (f. Ex. Kanegaard A. Nr. 6, 
Markehøi samt Kannikegaard Nr. 20 og 22) er der fundet 



^ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

to Grave over hinanden, saaledes at der under Bunden af 
den øverste har ligget et Par Tommer sædvanlig Jord og 
derunder en ny Brandplet. 

Brandpletter med Levninger af brændte Been findes 
enkeltviis over hele Øen. Naar man fæster Opmærksom- 
heden derpaa, seer man jævnlig de sorte Pletter tæt under 
Grønsværen snart i Gruusgrave, snart i Skrænterne imod 
Havet eller i de Indskjæringer, som Bækkene have udhulet, 
eller endog i Veigrøfter eller Drainrender. Hyppigen ere 
de ældre Kæmpehøie blevne benyttede til Anbringelse af 
Brandpletter; paa nogle have Toppen og Siderne været tæt 
belagte dermed, ved andre synes Brandpletterne fortrinsviis 
at være blevne anbragte under Randen af Høiens Fod. 

Men foruden de Brandpletter, som saaledes vise sig 
enkeltviis eller dog kun i mindre Antal, forekomme de paa 
adskillige Steder i større Samlinger, undertiden mange 
hundrede eller endog flere tusinde tæt ved hverandre. Den 
største af disse fælles Gravpladser findes øst for Kannike- 
gaard i Bodilsker Sogn (see Kortet i Tillæget); den er 
constateret i en Længde af 530 Alen og i en Brede af 
over !sO Alen; rimeligviis er den endnu større, da enkelte 
Brandpletter ere fundne over 100 Alen derfra; paa et enkelt 
Sted var Gravpladsen saa tæt belagt med Grave, at der 
fandtes 90 paa 260 G Alen , men paa de fleste Steder vare 
Gravene meget mere spredte. En stor Gravplads har der ogsaa 
været ved Kanegaard i Knudsker Sogn (see ligeledes Kortet 
i Tillæget); den har været over 120 Alen lang og indtil 
35 Alen bred; paa 250 D Alen fandtes henimod 70 Grave 
(deri dog iberegnet nogle uægte Brandpletter uden Been.) 
I alt kjendes for Tiden 19 Gravpladser (foruden de med 
Brandpletter belagte Kæmpehøie) nemlig ved Kanegaard og 
Tornegaard i Knudsker Sogn, Steenshoi, Markehøi og ved 
Vdkjæret i Vestermarie Sogn, Duebjerg, Kuregaardsbakken, 
Æggebjerg, Uillehøi og en Bakke ved 15de Selveiergaard i 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



9 



Clemensker Sogn, Exerceerpladsen syd tor Hasle ^ en Gruus- 
grav ved Tasseveien samt Snels Høi i Rutsker Sogn, Pile- 



Tcd 




gaard i Olsker Sogn, Lyrs Skov i Østermarie Sogn, 
Kannikegaard i Bodilsker Sogn, Frigaard i Povlsker Sogn, 
Boesgaard i Pedersker Sogn og Brogaard i Aaker Sogn. Lig- 
nende Gravpladser have derhos existeret paa /)o^;r ^^^(Dueaas) 
ved Rønne (see Annaler for nordisk Oldkyndighed 1849 p. 384 
og flg. samt nedenfor i Tillæget), saavelsom imellem 5awc?e- 
mandsgaard og Vibegaard ligeledes ved Rønne (ifølge en i 
Oldnordisk iVIuseums Archiv bevaret haandskreven Beretning 
af Landindspecteur Lund fra omtrent Aar 1820). Antallet 
af Gravpladser er imidlertid vistnok endnu betydeligt større; 
18 af de fornævnte 19 Pladser ere nemlig først blevne be- 
kjendte siden Mai Maaned 1868, og fra hele Øster og 



IQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Sønder Herreder haves hidtil kun Efterretning om fem, 
medens alle de øvrige ligge i den anden Halvdeel af Øen. 
Gravpladserne findes især anbragte paa Toppen og 
Siderne af naturlige Gruusbakker (Steenshøi, Markehøi, 
Kuregaardsbakken , Æggebjerg, Dillehøi, Bakken ved 15de 
Selveiergaard i Clemensker Sogn, Snels Høi, Pilegaard, 
Frigaard og Brogaard; Duebjerg er en høi Bakke, om 
end just ikke en Gruusbakke) eller paa Fladen af høiere 
Land tæt ovenfor en Skrænt (Kanegaard, Tornegaard, 
Hasle, Kannikegaard). Paa Jordens ydre Overflade er der 
forøvrigt Intet, der røber Gravpladsens Tilstedeværelse. 
Dog kan det bemærkes, at der paa Steenshøi har staaet 
en mærkelig Ring af opreiste Stene, paa Markehøi fire 
smaae Bautastene, paa Bakken ved Pilegaard fem noget 
større og paa Æggebjerg en høi Bautasteen; paa Kuregaards- 
bakken stod der en Runesteen (den mindre Runesteen ved 
Clemens Kirke). Hvorvidt disse Stene have staaet i noget 
Forhold til Begravelserne i Brandpletterne, tør vel neppe 
endnu ansees som afgjort, og man maa i saa Henseende 
afvente, at Bautastenenes Oprindelse og Hensigt engang 
overhovedet underkastes en tilstrækkelig omfattende Under- 
søgelse. At flere af de gamle Gravpladser den Dag idag 
ere ilde berygtede for »Underjordiske« (især Steenshøi, 
Markehøi, Æggebjerg og Dillehøi) bør vel rettest ansees 
som en Tilfældighed*). 



*) Det kunde dog være, at det ikke var heelt tilfældigt. Et 
Sted, som var hellipft i Hedenskabets Dage, maatte nød- 
vendigviis blive et Opholdssted for Trolde i Christentiden. 
Jeg har fundet en af Gravpladserne (Æggebjerg) blot ved at 
forespørge mig om, hvor de »Underjordiske« regjerede stærkest 
der i Egnen. Men paa den anden Side ligger rigtignok 
Brandpletternes Tidsalder saa mange Aarhundreder forud for 
Christendommen, at deres Tilværelse kunde være glemt alle- 
rede forinden Hedenskabets Ophør. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. Il 

Overjorden over Brandpletterne paa Gravpladserne er 
Stedets naturlige Jordsmon, af og til noget farvet af sort 
Støv, hvor der ligger en Brandplet under. Enkeltviis findes 
hyppigt i Overjorden smaae Stykker rødbrændt Leer, der 
ogsaa forekomme i selve Gravene, endvidere Skaar af store 
og grove Leerkar, undertiden (Kuregaard, Kannikegaard og 
især ved Udkjæret i Vestermarie Sogn) haarde glasagtige 
Klumper af halvsmeltet Jord og Steen samt endelig af og 
til (Kanegaard og Kannikegaard) enkelte store Been, der 
synes at hidrøre fra Dyr. Flintestene, baade smaae aflange, 
glatte Knolde og smaae Splinter ere ikke sjeldne saavel i 
Overjorden som i selve Gravene, og ved Pilegaard er der 
paa Marken over forstyrrede Brandpletter ogsaa fundet en 
Spydspids af Flint. — Mærkelige ere de Brolægninger ^ der 
pletviis forekomme paa Gravpladserne. Paa enhver af de 
større Gravpladser, som jeg har undersøgt i nogen betydelig 
Udstrækning, har jeg hist og her fundet Brolægning enten 
over Gravene eller i Høide med disses Dæksteen. Under- 
tiden have Dækstenene ligefrem været indfattede i en regel- 
mæssig, smuk Brolægning af glatte, runde Steen (Lyrs 
Skov), undertiden have de ligget under Steenbroen, men 
for det Meste har der slet ikke været Dæksteen paa de 
Grave, der laae under Brolægning. Af og til ere Gravene 
ganske ophørte, hvor der har viist sig Brolægning, og først 
atter fremtraadte, hvor Brolægningen standsede (Kane- 
gaard A). Over Steenbroen er Overjorden i Regelen ganske 
tynd; for det Meste er den af samme Beskaffenhed, som 
det omliggende Jordsmon, undertiden noget mørkere, og 
paa et enkelt Sted (Kanegaard C) var saavel Overjorden 
som Steenbroens øverste Overflade kulsort, medens Under- 
fladen af Brostenene ikke var sværtet, flvad Hensigten har 
været med disse Brolægninger er ikke let at tyde. Maaskee 
har den sorte Steenbro ved Kanegaard tjent til Plads for 
Ligbaal, efterat de underliggende Grave vare glemte; muligen 
have andre Brolægninger tjent til Vei for de Besøgende; 



J2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

den smukke Steenbro i Lyrs Skov har maaskee været an- 
bragt som Prydelse omkring de deri indfattede Dæksteen, 
der saaledes raaatte antages i sin Tid at have ligget for 
Dagen uden Overjord. Men en tilfredsstillende Forklaring 
af disse Forhold har jeg endnu ikke kunnet finde. 

Paa to af de større Gravpladser, Kanegaard og Due- 
bjerg, har der været Grupper af Steenrøser. Ved Kanegaard 
existere nogle af dem endnu (see Kortet i Tillæget), og Brand- 
pletterne ligge ind i Mellemrummene imellem dem, tildeels 
endog op til eller ovenpaa deres Randsteen, men derimod ikke 
ind under dem; i de derværende Røser er der kun fundet 
Skaar af grove Leerkar, brændte Beenstumper og en ukjendelig 
Skal af Bronce. Paa Duebjerg vare Røserne aldeles bort- 
ryddede, inden jeg lærte Stedet at kjende; efter Eierens 
Udsagn havde de indeholdt en Mængde grove Leerkar, hvori 
der var fundet brændte Been og Naale af Bronce. Forøvrigt 
indeholde de af mig undersøgte Brandpletspladser ordentlig- 
viis ikke andre Grave end netop Brandpletter o: Begravelser 
af brændte Been, uden at disse ere nedlagte i en Gravurne. 
Det er imidlertid ovenfor bemærket, at uægte Brandpletter 
o: sorte Pletter uden kjendelige Been, allevegne forekomme 
mere eller mindre hyppigt paa Gravpladserne; der har 
næsten aldrig viist sig Spor af Oldsager i dem, og i de 
ganske faa Tilfælde, hvor der i dem er fundet en eller 
anden Jerngjenstand, er det muligt, at der virkelig har 
været Beenlevninger tilstede, men at disse, der tidt nok 
kunne være utydelige i de ægte Brandpletter, ere blevne 
oversete. -— En Begravelse med brændte Been nedlagte i et 
Leerkar er kun fundet een Gang imellem Brandpletterne, 
nemlig paa Duebjerg; men da der, som nys antydet, har 
ligget Steenrøser paa denne Gravplads, er det rimeligt, at 
Gravurnen, der i sit Udseende aldeles ligner Steenrøsernes 
grove Urner og ikke Brandpletternes eiendommelige Leerkar, 
enten netop hidrører fra en af de forstyrrede Røser, eller 
at den i Steenrøsernes Tid er bleven nedsat i Jorden i 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 13 

Nærheden af Røserne. — Ved Kannikegaard er dei fem 
Gange (Kkgd. A i Slutningen, Nr. 89, 151, 163 og 164) 
midt imellem Brandpletterne fundet Kister af Mandslængde, 
satte af flade Stene og dækkede med Steenplader; de tre 
af dem have indeholdt tydelige Levninger af ubrændte 
Menneskebeen ; i de to er der derimod ikke fundet Been; 
rimeligviis ere Benene i disse blevne aldeles opløste i 
Tidernes Løb. Endelig er der ved den sydligste Ende af 
det hidtil undersøgte Terrain af Kannikegaards Gravplads 
paa tre Steder nogle faa Alen fra hverandre og i Nær- 
heden af den steensatte Gravkiste Nr. 164, fundet svære 
Dækstene, hvorunder der hverken viste sig sort Muld eller 
nogen egentlig Gravkiste; paa det ene Sted (165) fandtes 
under Dækstenene tire Leerkar af forskjellig Størrelse, paa 
det andet Sted (167) slet ikke Andet end Markens rødgule 
Gruus, og paa det tredie Sted (168) et middelstort Hanke- 
kar, fire smukke Glasperler og en lille Jernfibula ; Been 
kunde ikke opdages , uagtet der gravedes til en Dybde af 
indtil 2^ Alen; jeg anseer det imidlertid tor rimeligt, at 
der under Dækstenene og Gravgodset har ligget ubrændte 
Been, som i Tidernes Løb ere bortsmuldrede*). Paa Dovr- 
aasen ved Rønne er der fundet ubrændte Skeletter i ringe 
Dybde under Gravgods, der paa lignende Maade var til- 
dækket med svære Stene; see nedenfor i Tillæget. 

Brandpletternes Indhold. 

Indholdet af selve Brandpletterne er i Regelen en fiin, 
undertiden noget sandblandet sort Muld, som har temmelig 
stærkt Sammenhold og i Sommertiden hærdes til en fast 



*) Efterat nærværende Meddelelser vare givne i Trykken, er 
der i det samme Terrain og noget sydligere fundet baade 
adskillige steensatte Gravkister og mange Dækstene uden 
sort Muld; under disse er der i en Dybde af 1^ til 2 Alen 
fra Overjfladen fundet utvivlsomme Levninger af ubrændte 
Been. 



J4 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Masse. I denne Muld ligge de brændte Beenstykker uden 
nogensomhelst Orden, snart i Stykker af et Par Tommers 
Længde, snart i ganske fine Smuler. Benene maae antages 
for at være Menneskebeen. Endeel Prøver af dem fra for- 
skjellige Grave ere blevne undersøgte af Prof. med. F. Schmidt 
i Kjøbenhavn, som erkjendte mange af dem sikkert som 
Menneskebeen, medens intet kunde kjendes at hidrøre fra 
Dyr; de allerfleste vare imidlertid ved Brændingen blevne 
saaledes ødelagte, at de ikke med Sikkerhed kunde be- 
stemmes. Endvidere findes Trækul altid rigeligt i Brand- 
pletterne, men for det Meste kun i smaae Brokker. Jeg 
troer med Vished oftere at have gjenkjendt Kul af Egetræ, 
og engang har jeg fundet en Hasselnød. Enkelte Gange er 
der forekommet Klumper af en sort, blæret Masse, som 
ikke var Trækul men snarere syntes at være de forkullede 
Rester af et eller andet dyrisk Stof (f. Ex. Kkgd. 144). 
Næsten i alle Grave findes forbrændte Steen eller Stykker 
og Splinter af Steen, undertiden i saa stor Mængde, at de 
udgjøre største Delen af Gravens Indhold. Smaae Flinte- 
stene eller Splinter deraf bemærkes jevnligt. Fremdeles 
findes ofte smaae Stumper af halvbrændt Leer, endog 
paa de Gravpladser, hvor Jordsmonnet ikkun bestaaer af 
Sand. Imellem disse forskjellige Gjenstande forekomme 
Oldsagerne, for det Meste uden nogen kjendelig Orden. 
Jævnlig ligger der imidlertid netop i Brandplettens Overflade 
et Stykke Jern eller et lille Leerkar; hyppigt findes ogsaa 
et Leerkar hensat med Mundingen opad paa Bunden eller i 
Siden af Graven; men ligesaa ofte sees Karrene liggende 
paa Siden eller paaskraa eller med Bunden opad, eller i 
sønderslagne Stumper spredte omkring i Brandpletten. Uden- 
for Brandpletterne er der med Undtagelse af et Par smukke 
Leerkar ved Pilegaard ikke bleven fundet Oldsager. Ei 
heller pleier man at finde Noget under den sorte Muld, paa 
det nær at store Jernsager, navnlig Sværd og Skjoldbuler, 
undertiden strække sig et Stykke ned i Undergrunden; de 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 15 

ere altsaa blevne nedlagte i Hullet, førend Brandplettens 
Indhold er bleven fyldt deri, og Jorden er da falden ned 
omkring dem, førend den sorte Muld blev paafyldt. 

Ingenlunde enhver Grav indeholder Oldsager; paa enkelte 
Gravpladser er der neppe i hver tiende Grav fundet Andet 
end Kul og Been samt enkelte spredte Potteskaar; andre 
Pladser ere derimod rige paa Oldsager, fremfor alle Grav- 
pladsen ved Kannikegaard, som alene har afgivet de syv 
Ottendedele af samtlige Brandpletsfund, deriblandt alle 
Sagerne af Guld og Sølv samt de allerfleste Broncesager 
og større Leerkar. Ogsaa dersteds er der imidlertid bleven 
gjennemsøgt mangfoldige, maaskee over hundrede Grave, 
uden nogetsomhelst Udbytte. 

Næsten Alt, hvad der findes i Brandpletterne, er stærkt 
forbrændt. Baade Bronce og Jern kan endog vise sig halv- 
smeltet, og næsten stedse synes den stærke Opvarmning at 
have tilveiebragt en Tilbøielighed til at ruste og irre, som 
i Forbindelse med den forløbne lange Tid og den ringe Be- 
skyttelse, som Gravene have havt mod Regnvandets og 
Luftens Paavirkning, har bragt de allerfleste Jern- og 
Broncesager i en meget fordærvet og ødelagt Tilstand. 
Skjærende Redskaber, saasom Sværd og Knive, have holdt 
sig bedst, navnlig langt bedre end Spænder og Beltehager. 
Maaskee have hine været gjorte af Staal*), og disse kun 
af Jern. — Adskillige af Sagerne ere aabenbart ødelagte for- 
sætligen forinden deres Nedlæggelse, Navnlig gjælder dette 
om Sværdene, der saa at sige alle ere sønderbrudte eller 
bøiede; et Sværd er endog fundet heelt sammenrullet (Kkgd. 
130, PI. 2 Fig. 4); af et andet fandtes Brudstykker, som 
viste en lignende Sammenrulning; af et tredie fandtes ikkun 
Fæstet, medens hele Klingen manglede. Iblandt Skjold- 
bulerne er en knust ved et Slag paa Midten; en anden er 

*) En enkelt Kniv er bleven undersøgt af en Smed og befunden 
virkelig at være gjort af Staal; see nedenfor. 



16 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

klemt sammen fra Siden, en tredie er der slaaet Huller i; 
de øvrige synes derimod at have været ubeskadigede. Af 
Spydspidserne er een sammenbøiet; af de øvrige synes ingen 
at være forsætlig ødelagt. De samme Uovereensstemmelser 
vise sig ved Toiletsagerne. De fire forefundne Guld- eller 
Sølvhalsbaand (Kkgd. 99, 134, 144 og 149) ere alle 
ødelagte; det ene er slaaet fladt, de andre ere forhuggede 
og ufuldstændige. Af Guld- og Sølvperlerne ere nogle hele, 
andre mangle Halvdelen. Af de smukke Guldberlokker er 
den ene fuldkomment ubeskadiget, den anden har et dybt 
Indtryk paa Siden. Iblandt de mangfoldige Broncefibulaer 
og Beltehager findes der ganske vist adskillige, som kunne 
kjendes at være overbrudte i Oldtiden, men de allerfleste 
synes dog ikke at have lidt anden Skade, end hvad Lig- 
baalet har foraarsaget. Derimod ere de mange Broncekar 
fra Sydspidsen af Kannikegaards Gravplads (Kkgd. E 144 
til 161) samtlige fundne aldeles sønderhuggede, og af flere 
af dem ere Stykkerne derhos tildeels blevne halvt smeltede 
efter Sønderhugningen. Jernkjedlerne fra Steenshøi og Dille- 
høi fandtes begge sønderbrudte, men det kunde ikke med 
Sikkerhed sees, om de vare ødelagte i Oldtiden eller senere. 
Hvad angaaer Leerkarrene, er det vanskeligt at have en 
bestemt Mening, om de mangfoldige spredte Stykker hid- 
røre fra forsætlig Vold eller fra tilfældig Beskadigelse paa 
Ligbaalet. At over to hundrede Kar ere fundne hele eller 
dog saaledes, at de maae have været nedsatte hele, tyder 
imidlertid paa, at det ikke har været nogen almindelig 
Regel at slaae dem i Stykker. 

De Oldsager, som ere fundne i Brandpletterne, ere 
deels Jernvaaben, deels Sager henhørende til Klædedragten, 
deels enkelte andre Brugsgjenstande, deels endelig Leerkar 
i stor Mangfoldighed. Alle de fundne Sager ere indsendte 
til det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn. 



I 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. I 7 

Vaaben. 
Af Sværd (Plade I og 2) er der i de seneste Aar fun- 
det 1 heelt og Rester af 2 andre i Kanten af en Gravhøi paa 
Nylars Klint, 1 i Markehøi, Stykker af 1 ved Pilegaard, 
19 omtrent fuldstændige foruden Stykker af 9 andre ved 
Kannikegaard, samt maaskee ogsaa en Stump i Æggebjerg. 
Tidligere vides Sværd at være fundne ogsaa i Dillehøi. De 
forhaandenværende Sværd ere med Undtagelse af Sværdet 
fra Pilegaard og tre Sværd fra Kannikegaard (Kkgd. 150, 
152 og 153) alle eenæggede med en stærk, flad, fremefter 
krummet Grebtunge, hvis bageste Kant danner en Fortsæt- 
telse af Sværdets Ryg (PI. I, 1—4 og 2, 3). En Beklædning, 
riraeligviis af Træ, har været anbragt paa Fæstet og fast- 
holdt ved Nitnagler, hvorhos der paa den øverste Ende af 
Fæstet har siddet et paa Grebtungen fastnittet Jernstykke, 
der har støttet Fæstets Beklædning. Nedenfor Træbeklæd- 
niugen har der rimeligviis paa de fleste været paanittet en 
lille Jernskinne tvers over Sværdet. Ned ad Klingens 
Sider langs Ryggen sees der paa flere Sværd en fordybet 
Stribe. Sværdene ere forøvrigt meget overeensstemmende i 
deres Form, kun er Længden, Breden og Tykkelsen for- 
skjellig. Længden (iberegnet Fæstet) varierer fra 25 til 
19 Tommer, Breden fra 2^ til IJ Tomme og Tykkelsen i 
Ryggen fra 2 til 1^ Linie. — De tveæggede Sværd fra 
Kkgd. (PI. 2, 2) have været mægtige Vaaben ; Klingerne ere 
omtrent 25 Tommer lange og 1^ til 2 Tommer brede; Greb- 
tungerne, der ere anbragte i Fortsættelse af Klingernes 
Midte, ere 4} til 5 T. lange. Det tveæggede Sværd fra 
Pilegaard er IJT. bredt med en 4^ T. lang Grebtuuge; en 
Deel af Klingen mangler. De lange Grebtunger minde om 
de tveæggede Sværd fra Nydam og de øvrige Mosefund og 
have krævet en væsentligt anderledes Indretning af Fæstet 
end de eenæggede Sværds Haandtag (jfr. især Nydam PI. VI, 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 2 



Ig RORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

fig. 3_8*). Om Sværdene fra Dovr Aas see den tidligere 
berørte Meddelelse i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1849 
samt nedenfor i Tillæget. Jeg har ikke fundet noget Spor 
af Hug paa Æggen af de Sværd fra Brandpletterne, som 
have været i mine Hænder. — Af Skeder eller Beslag ere 
sikkre Spor ikke fundne; vel synes PI. 8, 1 at være et Midt- 
beslag og PI. 3, 2 et Randbeslag til en Skede, men de 
ere ikke fundne sammen med Sværd (jfr. nedenfor S. 32). 
Derimod er der af og til i samme Grave som Sværdene fore- 
kommet Stykker af Ringe eller flade kløftede Jernstykker, 
der rimeligviis have henhørt til Skedebeslag eller Sværd- 
remme. Dopsko til Sværd ere hidtil ikke fundne. 

Foruden de anførte Sværd er der ved Kannikegaard 
fundet fire eller fem kortere Vaaben eller Daggerter. En af 
dem er 14 Tommer lang, men der mangler vel \{ Tomme af 
Fæstet; den er 2 J Tomme bred og tveægget (PI. 2,1). Fæsteter 
anbragt i Fortsættelse af Klingens Midte. To af de andre 
ere henholdsviis 9 og 8 Tommer lange, men der mangler 
vel ogsaa omtrent li Tomme af hver af dem; Breden er 
15- og U Tomme. En er 8.5 T. lang og 1 ^ T. bred. Sidst- 
nævnte tre Vaaben ere eenæggede, og Fæstet er anbragt ved 
Klingens Rygside. Det er muligt, at nogle af dem oprin- 
deligt have været længere, og at de senere efter en skeet 
Beskadigelse ere blevne tilslebne til deres nuværende Form. 

Af Spydspidser er der fund-et 1 ved Kuregaard, 3 i 
Dillehøi og 15 ved Kannikegaard foruden nogle Stumper 
(PI. 4, 1—8). De have alle i den nederste Ende en 
rummelig Dølle til Indsættelse af Skaftet, der har været 
fastholdt ved en Nitnagle. De fleste have almindelig Lancet- 
form uden Modhager med en Længde af 5 — 10 Tommer og 
en Brede fra 1 til \\ Tomme; flere af disse have en op- 



*) Hvor der i disse Optegnelser henvises til Nydam, Vimose 
eller Thorsbjerg, sigtes derved til Prof. Engelhardts udførlige 
og med talrige Billedtavler forsynede Beskrivelser af disse 
Mosefund. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 19 

høiet Stribe ned ad Midten af hver Side af Bladet. Sex 
Spydspidser ere forsynede med en stærk Modhage paa hver 
Side af Odden (PI. 4, 1, 5 og 8); deres Længde varierer 
imellem 3{ og 8 Tommer. Da de i Reglen findes sammen 
med en almindelig, lancetformet Spydspids, er det rimeligt, 
at de have været anvendte til et noget andet Øiemed end 
denne, og det ligger da nærmest at tænke sig de lancet- 
formede Spidser anbragte paa egentlige Landser til Stød, 
medens Spidserne med Modhager turde have hørt til lettere 
Kastespyd . Endelig haves en Spydspids 11 T. lang, 
temmelig tynd og forsynet med een Modhage ved Spidsen 
(PI. 4, 4); den har vistnok ogsaa hørt til et Kastespyd. 

Skjoldene have været af Træ med en svær Jernbule 
og et Haandtag i Midten. Der er fundet 2 Buler i Dillehøi 
og 10 ved Kannikegaard. To af sidstnævnte ere tragtformede 
(PI. 3, 15), henholdsviis 3^ og 3f T. høie og 4 T. brede foruden 
Randstykket, som er omtrent | T. bredt til alle Sider; paa 
den ene af dem er Randstykket paa Ydersiden belagt 
med en tynd Bronceplade. De øvrige Buler have alle først 
en cylindrisk og derefter en conisk Form, der løber ud i 
en lang, stærk (men ikke spids) Tap. Høiden er 5 til 6 T. 
hvoraf Tappen udgjør omtrent det Halve (PL 3, 16). En af 
dem er imidlertid noget lavere, medens Tappen er forholds- 
viis længere (Kkgd. 152, PI. 3, 14 — , omtrent som en 
Bule fra Vimose, jfr. Vimose V, fig. 5). Breden af disse 
Buler er ligeledes 4 T. foruden det til Paanitningen paa 
Skjoldet bestemte Randstykke, der er | til 1 T. bredt til 
alle Sider. En Skjoldbule af Bronce eller maaskee en heel 
Broncebelægning til et Skjold findes rimeligviis i Grav- 
godset Kkgd. 154, men dette er saa sønderhugget, at dets 
oprindelige Former ere ukjendelige. Ogsaa Kkgd. 155 har 
maaskee indeholdt en Skjoldbule af Bronce. Skjold- 
haandtag ere fundne næsten ved alle Jernbulerne samt ved 
Broncestykkerne i Kkgd. 154; de ere indtil 8J T. lange 
og ved Enderne indtil 2 T. brede, hvorimod de ved Midten 

2* 



20 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

ere sammenklemte til en halvrund Form for at passe i 
Haanden (PI. 3, 11-12). Ved Enderne ere de forsynede 
med stærke Nitnagler. 

TilKrigsudrustningen høre ogsaaSporerne(P1.4,13— 16). 
To Far Broncesporer haves fra Kannikegaard. Det ene 
er af den sædvanlige Form for Broncesporer fra den ældre 
Jernalder (PI. 4, 13 — omtrent som Worsaaes Nordiske 
Oldsager Nr. 356) med en svær Pig heelt af Bronce uden 
Jernspids; de have været nittede fast, rimeligviis paa et 
Stykke Læder, der har været befæstet til Foden. Det 
andet Par har været meget finere og svagere, men Formen 
tillader neppe nogen Tvivl om, at det virkeligen har været 
Sporer. Det er ufuldstændigt og sønderbrudt, men kan dog 
sees at have bestaaet i halvkredsformede Bøiler med udad- 
bøiede Ender og en Pig paa Midten. Et Par Jernsporer 
er fundet nedlagt i en Skjoldbule i Dillehøi, og 5 Par samt 
3 enkelte haves fra Kannikegaard. Af disse er det ene Par 
omtrent dannet som de førstnævnte Broncesporer; andre have 
korte krumme Bøiler med udadbøiede Ender (PI. 4, 14 og 15); 
ved de øvrige udgjøre Bøilerne næsten en Halvkreds. Paa 
dem alle er der anbragt en svær, kegleformet, fra i til 
1{ T. lang Pig, der i Regelen sidder i Bøilens Midte, men 
paa en af Sporerne (der fandtes enkelt) ikke just i Midten 
men noget hen til den ene Side. 

Flere Stykker Vaaben findes forholdsviis ofte samlede 
i een Grav, navnlig er det hændet 9 Gange ved Kannike- 
gaard, at Sværd, Skjoldbule (tildeels med Haandtag) og en 
eller to Spydspidser (en lancetformet og en med Modhager) 
ere fundne sammen, undertiden ledsagede af en Daggert, 
en Kniv eller et Par Sporer. I Graven Kkgd. 150 fandtes 
en fuldstændig Bevæbning: Sværd, Spydspids, do. med 
Modhager (Kastespyd), Daggert, Kniv, Skjoldbule med 
Haandtag og Sporer. Af Jernhuer eller anden Dækning 
for Hovedet er der derimod ikke fundet Spor, og man 
skulde næsten troe, at hvis saadanne havde været benyttede, 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 21 

vilde de ikke have manglet i de Grave, der forøvrigt inde- 
holde en Mands fulde Bevæbning. Pilespidser ere heller 
ikke fundne. 

Beltehager, Fibulaer, Spænder, Smykker og Guldring. 

Blandt Sager henhørende til Klædedragten 
maae først nævnes de eiendommelige, lange, flade, krum- 
mede Jernstykker, hvis ene ICnde er tilspidset og ombøiet 
til en lille spids Hage, medens den anden, mere afrundede 
Ende enten er ombøiet til en større Hage eller til en 
Øsken, hvori der er anbragt en stor bevægelig Krog (PI. 3, 
3—6). Hagerne bøie sig indad under Jernstykkets con- 
cave Side; findes der derimod en bevægelig Krog, er 
denne altid anbragt saaledes , at den vender udefter 
(see PI. 3, 4 og 6). En enkelt Gang (Kanegaard A. 6) 
har der i Stedet for en Krog været anbragt i Øskenen en 
bevægelig Stang med en Knap (PI. 3, 3). Ifølge disse Stykkers 
svagt krummede Form maa man antage, at de have været 
bestemte til at slutte sig til Legemets Runding, og man 
feiler neppe ved at ansee dem som Beltehager, be- 
nyttede til at sammenholde et Livbelte. Have de været 
benyttede dertil, maae de imidlertid have været fasthægtede 
umiddelbart i Beltet, der altsaa maa have været af et 
stærkt og seigt Stof, rimeligviis Læder; kun een eneste 
Gang er der fundet en Jernring, hvori Krogen af en saadan 
Beltehage var fasthægtet (Kkgd. Nr. 60). Til at ophænge 
andre Metalgjenstande, saasom Sværd eller Knive, have 
disse Hager ganske vist ikke været brugte, eftersom de kun 
meget sjeldent ere fundne i Grav sammen med saadanne 
Gjenstande. Beltehagerne forekomme overordentlig hyppigt 
paa visse Gravpladser, navnlig ved Kanegaard og i den nord- 
østlige Deel af Gravpladsen ved Kannikegaard; ogsaa andet- 
steds findes de jævnlig. De ere altid af Jern, i Størrelse 
variere de fra 3 i til 9^ Tommers Længde foruden den be- 
vægelige Krog og fra }, til l^ Tommes Brede. De ere 



22 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

jævDlig prydede med en fordybet Rille langs hver af den 
convexe Sides Kanter eller med indfilede eller indslagne 
Hak i disse Kanter. En enkelt (Kn. C. 29) er prydet med 
smaae indslagne Cirkeler. 

Endnu hyppigere ere Fibulaer snart af Bronce *) snart 
af Jern (PI. 7 og PI. 8, 1-5 og 8-13). Bronce fibulaer fore- 
komme paa næsten alle Gravpladser, som ere neiere undersøgte, 
saasom Kannikegaard, Kanegaard, Markehøi, Kuregaard, Hasle, 
Snels Høi, Pilegaard og Boesgaard, samt paa den med Brand 
pletter bedækkede Gravhøi paa Nylars Klint (hvor de dog 
ere fundne ved ubrændte Been — see nedenfor i Tillæget). 
De høre imidlertid allevegne til Sjeldenhederne alene med 
Undtagelse af Kannikegaards store Gravplads, i hvis nord- 
vestlige, midterste og sydlige Deel de ere saa hyppige, ai 
der er fundet Levninger af næsten hundrede af dem. Fire 
Broncefibulaer (1 fra Markehøi, 2 fra en Grav ved Kane- 
gaard — Kn. A. 22 — og 1 fra en anden Grav samme- 
steds med det nedenfor omtalte Broncesmykke — Kn. C. 31 — ) 
have en ganske eiendommelig Form (PI. ^, 9—10), idet 
de bestaae af en omtrent IJ Tomme bred, halvkugle f ormet y 
lidt fladtrykket Bronceskal, paa hvis convexe Side der fin- 
des en af indridsede Cirkelbuer dannet stjerne- eller kryds- 
formet Prydelse. Ved hver Side af Halvkuglen findesen lille 
rund Bronceknop med en Cirkelprydelse. Naalen er af Jern 
og enten befæstet til en Spiral af Jerntraad eller dannet af 
en tynd sammenbøiet Stok, som udgaaer fra den ene Bronce- 
knop og bøier sig tilbage ind under Halvkuglen for at optages 
i en Krog, der synes at have været anbragt under den anden 
Bronceknop. — De øvrige Broncefibulaer høre næsten alle til 
dem, der kaldes høileformede, og bestaae af en paa for- 
skjellige Maader dannet Bøile, hvis ene Ende støtter sig til 



*) Broncesagerne fra Brand pletterne ere ikke analyserede ; rimelig- 
viis bestaaer Metallet af Kobber og Zink og burde derfor vel 
rettest betegnes som »Messing«. 



m 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. * 23 

en Broncespiral, hvorfra en Broncenaal udgaaer, medens der 
under den anden Ende ordentligviis er anbragt en lodret 
nedadgaaende Plade, hvis Underkant er ombøiet til en Skee, 
hvori Spidsen af Naalen har sit Leie. Længden varierer 
fra 1 til 3 Tommer. Bøilerne have meget forskjellig Form. 
Otte dannes de af et fladt, overalt lige bredt, først opad- 
staaende og derefter fremad- og nedadkrummet men imod 
Enden atter noget opadbøiet Broncebaand {haandformede 
F. PL 7, 5—6, 12 og 14), i Regelen retvinklet afskaaret for 
Enden og ofte prydet enten med langsløbende Riller, hvori 
der er dannet smaa runde Knopper, eller med indslagne 
enkelte eller dobbelte Kredse. For det Meste ere disse 
baandformede Bøiler tre til fem Gange længere end deres 
Brede, men enkelte ere saa korte og brede, at Længden 
neppe er det Dobbelte af Breden. Undertiden er Baandet 
smallere paa Midten, derefter atter bredere og endelig af- 
sluttet med en aflang Runding. — Ved andre Fibulaer er 
Bøilen en krum Stok med et aflangt Gjennemsnit, ordentlig- 
viis med et Hoved paa Enden og jevnlig med en smuk 
Prydelse af smaae Knopper i en Rille langs ad Ryggen. 
Undertiden er fremdeles Bøilen halvrund ovenpaa og flad 
underneden, i Regelen med en lille Kam tvers over Ryggen. 
Denne Form gaaer atter over til en eiendomraelig barok, 
puklet Skikkelse (PI. 7, 2 — 4), idet der netop paa det 
Sted, hvor Bøilen krummer sig fremefter, reiser sig en bred 
og høi Kam paatvers og atter ud imod Spidsen sidder en 
lignende Kam, udenfor hvilken Bøilen ender i en rund 
ciseleret Knop eller (sjeldnere) i en til en lille Ring om- 
bøiet Spids. — Ved tre Fibulaer fra Kannikegaard er der 
(PI. 7, 13) tvers over den baandformede Bøile anbragt et 
fladt Broncestykke, som næsten giver dem Form af et 
Kors, Ved to andre er Bøilen fladt udslagen og ombøiet i 
Enden (PI. 8, 4), saa at der derved er anbragt et Leie 
til Naalen og altsaa den ellers forekommende Skee er 
bortfalden. Endelig har der i den sydligste Deel af Grav- 



24 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. , 

pladsen ved Kannikegaard begyndt at vise sig Fibulaer af 
nye Fornier, som ikke ligne dem, der ellers ere fundne i 
Brandpletterne, men snarere dem, der forekomme i de store 
Mosefund. Saaledes er der i Gravene Nr. 155 og 160 fundet 
Sidestykker til Nydam V fig. 14 (PI. 8, 13), i Nr. 160 endvidere 
et Sidestykke til Vimose I fig. 30 (PI. 8, 5), og i Nr. 162 en 
desværre meget forbrændt Fibula (PI. 8, 8), bestaaende af 
en rund Bronceplade i Midten og fire mindre runde Plader 
korsformet udgaaende fra Midtpladen omtrent som Vimose IV 
fig. 3. — Udenfor Kannikegaards Gravplads synes næsten 
samtlige Broncefibulaer fra Brandpletterne at henhøre enten 
til de baandformede (med lige eller afrundet Ende) eller til 
dem, hvor Bøilen har et ovalt Gjennemsnit eller endelig til 
de fornævnte halvkugleformede. De ved Kannikegaard saa 
almindelige puklede Fibulaer findes næsten aldrig andet- 
steds; kun ved Pilegaard er der fundet et enkelt Brud- 
stykke deraf. — Fibulaerne forekomme meget ofte parviis, 
undertiden endog tre eller fire i een Grav. 

Fibulaer af Jern ere endnu almindeligere end de af 
Bronce, men da Jernet altid er stærkt forrustet, smuldre 
de allerfleste Jernfibulaer bort ved Optagelsen. Ved Kane- 
gaard, hvor de forekomme meget hyppigt med en Længde af 
indtil 3! Tommer, have de for det Meste Skikkelse af en næsten 
retvinklet Triangel (PI. 8, 2), idet Bøilen, der bestaaer af en 
tynd fiirkantet Jernstok, omtrent ved g af sin Længde er 
bøiet fremad i en Vinkel, hvornæst den ved Enden krummer 
sig nedad og tilbage og derved tillige danner et Leie til Opta- 
gelse af Naalens Spids. Fibulaer dannede af en tynd Jern- 
stok eller endog ligefrem af Jerntraad med den nævnte eien- 
dommelige Ombøining af Bøilen til Optagelse af Naalen fore- 
komme ogsaa jevnlig ved Kannikegaard i Gravpladsens nord- 
østlige Deel (PI. 8, 1, 3 og 11). Forøvrigt ere de ved Kan- 
nikegaard fundne mangfoldige Jernfibulaer for det Meste gjorte 
i Lighed med Broncefibulaerne, snart nærmest svarende til 
de baandformede, snart mere ligt de puklede (PI. 7, 9—10). 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 25 

Ved enkelte er der fundet Broncetraade anbragte i eller 
langs med Spiralen. Adskillige af Jernfibulaerne vidne om 
en høi Udvikling af Smedehaandværket. 

Spænder forekomme baade fiirkantede og ringformede. 
(PI. 3,7 — 10). Af Bronce haves kun Brudstykker af eet ring- 
formet Spænde, eet lille firkantet og endelig et ufuldstæn- 
digt, der er forsynet med en Plade bagved Bøilen (Kkgd. 155 
— PL 3, 10 — jfr. Vimose 12 fig. 15). De øvrige Spænder 
ere alle af Jern. Ved de ringformede Jernspænder er 
Tornen for det Meste temmelig svær og forsynet med en 
stor Øsken, som maa have kunnet glide rundt langs ad 
Ringen. Denne synes ikke at have været ^meddet sammen 
men blot indrettet saaledes, at Enderne laae tæt over hin- 
anden; i det Mindste have flere Ringe, der ere gaaede itu 
ved Optagelsen, viist et saadant Forhold. Ringene have 
altsaa kunnet aabnes, hvis Jernet har været nogenlunde 
spændigt. 

Prydelser af ædelt Metal er kun fundne i den 
midterste og sydlige Deel af Gravpladsen ved Kannike- 
gaard. Hyppigst forekomme kugleformede Perler af ^ til 
heniraod 1 Tommes Tværmaal, bestaaende af to tyndt ud- 
hamrede Metalskaller , prydede med smaae indvendigfra 
uddrevne Knopper og sammenholdte uden Lodning ved 
Hjælp af disse Knopper (jfr. PI. 8, 6). Hver Kugle er for- 
synet med to hinanden modstaaende Huller, saa at de 
altsaa maae antages at have været baarne i en Snor. 
Der haves fire og en halv saadan Kugle af Guld samt 
to hele og to halve af en Blanding af Sølv og Guld 
(Kkgd. 62, 70, 86, 98, 99, 118, 134, 144 og 149). De ere 
aldrig fundne parviis men kun een i hver Grav, og de maae 
derfor ansees for at have været benyttede enkelte, altsaa 
ikke som Øresmykker. En er fundet sammen med to'smaae 
dobbeltkegle formede, i begge Ender aabne Perler (jfr. PL 8, 6) 
og to andre smaae Prydelser, Alt at sølvblandet Guld 
(Kkgd. 99), og det er da sandsynligt, at disse i Forening 



26 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER: 

med nogle i samme Grav fundne lyseblaae riflede Steen- 
perler have udoyort et Halssmykke, Iligemaade er en 
anden af Guldkuglerne fundet sammen med en lig- 
nende langagtig Guldperle og endnu et andet smukt lille 
Guldstykke (Kkgd. 144); ved Guldkuglen fandtes fast- 
smeltet et lille Stykke blaat Glas; rimeligviis have vi 
ogsaa her Resterne af et oprindeligt af fem Guldstykker og 
derimellem anbragte Glas- eller Steenperler bestaaende 
Halssmykke. En Kugle af selvblandet Guld er fundet 
sammen med Resterne af to langagtige Guldperler (Kkgd. 
149), og Halvdelen af en lignende Kugle fandtes sammen 
med en langagti* Guldperle i Kkgd. 134; det er rimeligt, 
at ogsaa disse ere Levninger af lignende Halssmykker, 
hvoraf det Øvrige er bortkommet. Det Samme turde 
maaskee gjælde om en lille langagtig Guldperle , der er 
fundet alene (Kkgd. 111), og maaskee ligeledes om de 
enkeltviis fundne kugleformede Guldperler. — De præg- 
tigste af alle de fundne Smykker ere imidlertid to sær- 
deles smukke Guldberlokker (Kannikegaard 86 og 134) 
med Øsken foroven og draabeformede Dopper forneden 
(PI. 8, 7), næsten nøiagtigt svarende til Afbildningen i 
Worsaaes Nordiske Oldsager Nr. 378. De ere begge 
fundne uden noget Magestykke i samme Grav og ere saa- 
ledes rimeligviis ikke Øreprydelser; derimod ere de begge 
Gange fundne sammen med en Guldkugle, den ene Gang tillige 
med en langagtig Guldperle, altsaa med formeentlige Lev- 
ninger af Halsbaand, og kunne vel derfor snarest antages 
at have været et Smykke, som har været ophængt paa 
Halsen eller Brystet under den i Midten af Halsbaandet 
anbragte Guldkugle. — Endelig er der i fornævnte Grav 
Nr. 144 fundet et lille, desværre meget ødelagt Stykke af 
en smuk flad Fletning af fine Guldtraade; hvad det op- 
rindelig har været anvendt til, lader sig nu ikke erkjende. 
En lille spiral bøiet Guldstang af Vægt .', Lod er 
fundet i en Gravkiste paa Gravpladsen ved Kannikegaard 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 27 

(Kkgd. 151). Den er imidlertid ikke fiint forarbeidet og 
bør derfor neppe ansees for at have været benyttet som 
Smykke men har snarere været en lille Pengering, hvoraf 
der kunde afhugges Stykker for at bruges som Betalings- 
middel. 

Et meget mærkeligt Fund af Broncesmykker haves 
fra en Grav ved Kanegaard (Kn. C. 31). I denne fandtes 
syv indtil \\ Tomme lange, hule Broncespiraler, omtrent 
\ Tomme i Tværmaal; Stykkerne synes ikke at have været 
sammenhængende, og de have formodentlig været trukne paa 
en Snor og brugte som Halsbaand. Fremdeles optoges 
her en af de ovenfor berørte halvkugleformede Bronce- 
fibulaer samt endvidere en besynderlig Bronceknap, \ T. 
i Tværmaal, prydet med tre smaa Vorter og siddende 
paa en kort tyk Stilk, som var fastgjort paa en fem- 
kantet Bronceplade, der atter var anbragt paa Bronce- 
og Jernstykker. Og endelig fandtes i samme Grav et 
Hængesmykke af Bronce (PI. 9, 12) bestaaende af en 
temmelig svær, 1] Tomme bred, paa Oversiden med to 
høie Dopper prydet Ring med en deri hængende flad Stok, 
hvorpaa der var anbragt en Skyder. 

Perler af Glas eller Steen eller farvet 
Brændtleer ere ikke sjeldne ved Kannikegaard; et Par 
Stykker ere ogsaa fundne i Mulden indeni et Leerkar fra 
Steenshøi. Gjennemsigtige mørkeblaae smaae Glasperler 
have været benyttede til Perlebaand afvexlende med gule 
Perler og ere ved Baalets Hede blevne sammensmeltede 
med disse til sammenhængende Glasstænger (Kkgd. 38 og 
42). De gule Perler synes at bestaae af klart hvidt Glas 
med en Guldbelægning indvendig i Gjennemboringen (jfr. 
Thorsbjerg Side 22 og Tavle IV fig. 24). De riflede, lyse- 
blaae, uigjennemsigtige Perler, som ledsagede Guldsagerne i 
Kkgd. Nr. 99, bestaae af en smeltet graa Steenmasse, der 
er farvet paa Overfladen. Et Par mørkerøde Perler af 



2g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

haardtbrændt Leer ere prydede med indlagte gule Pletter, i 
hvis Midte der sidder en mindre sort Prik (PI. 8, 6 den 
yderste Figur til Venstre). — Mange Perler ere heelt smel- 
tede paa Baalet , saa at kun en uformelig Glas- eller 
Steenraasse er bleven tilbage. 

Knive. 

Af Jernknive (PI. 5) haves en stor Mængde i for- 
skjellige Skikkelser. De fleste ere af sædvanlig Knivform, 
altid eenæggede, temmelig tynde, spidse og undertiden lidt 
tilbagekrummede ved Spidsen (PI. 5, 3— 5). Grebtungen er 
i Regelen temmelig kort, undertiden anbragt i Forlængelse 
af Ryggen, undertiden nærmere Midtlinien af Bladet eller 
lige midt for dette. Længden varierer fra 3 til 6J Tomme, 
Grebtungen iberegnet, og Breden fra }, til | Tomme. En 
ganske lille Kniv, der sidder i en Jernskede, er kun 2 T. 
lang. En af de spidse Knive med usædvanlig lang (3 T.) 
Grebtunge har en lille Bronceplade paa Enden af Greb- 
tungen og en anden tvers over Tungen, netop hvor Bladet 
begynder (Kkgd. 147). Den underligt sammenbøiede Kniv 
PI. 5, 9 (Kkgd. 162) har en Bronceknap paa Grebtungen. 
Et Stykke af en Kniv fra Kannikegaard er bleven under- 
søgt hos en herværende Smed og befandtes at bestaae af 
en Masse, som ved Hærdning opnaaede en saadan Haard- 
hed, at den ikke kunde angribes af en Fiil; den var altsaa 
af Staal. 

Meget eiendommelige ere de halvrunde Knive (PI. 5, 6), 
dannede af en halvcirkelformet Jernplade, der er skarp 
langs ad den udvendige Krumning. I Rygsiden af Pladen 
er der ved Midten et halvrundt Udsnit, og Pladen er der 
saa tyk, at man ikke har kunnet skjære sig paa den. Af 
disse besynderlige Redskaber, hvis Form utvivlsomt er en 
Arv fra Broncealderen (see en Tegning i Nordisk Tidsskrift 
for Oldkyndighed III S. 334, jfr. ogsaa Worsaae Nr. 160), 
er der fundet 5 ved Kannikegaard, 1 ved Snels Høi og 1 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 29 

ved Hasle. Deres Tværmaal er fra 3 til 4 Tommer; to af 
dem ere gjennemborede med et rundt Hul under Udsnittet 
i Ryggen. De have aabenbart været bestemte til at skjære 
med, rimeligviis til haarde eller seige Gjenstande, der kunde 
taale et stærkt Tryk og skulde skjæres efter en ret Linie, 
Muligviis har det været Værktøi benyttet til Tilskjæring af 
Læderremme eller Skindklæder. 

Ligesaa besynderlige ere de halvmaaneformede Knive 
(PL 5, 7 — 8), skarpe paa den udvendige Krumning, spidse i 
den ene Ende og ved den anden Ende løbende ud i et 
Skaft, som altid ender med en Øsken eller Ring. Bladets 
Brede er fra \ til J Tomme og Tværmaalet af det ydre 
Krumning fra 2 til 3 Tommer; Skafterne ere i Regelen 
lidt længere. Der er funden 1 af dem i Lyrs Skov, 1 ved 
Hasle og 2 hele samt Brudstykker af 3 andre ved Kannike- 
gaard. Paa to af dem er Skaftet snoet eller vredet 
(PI. 5, 8). Deres Bestemmelse maa vistnok have været den 
samme som de halvrunde Knives. Mærkeligt er det, at de 
altid ere indrettede til at ophænges (maaskee ved Beltet), 
ligesom ogsaa to af de halvrunde Knive uden Skaft, som 
oven anført, have et Hul, hvorved de kunde ophænges. 

Et Stykke af en meget stor krum Kniv (PL 5, 2) er 
fundet ved Kannikegaard (Kkgd. E i Slutningen); Greb- 
tungen er ombøiet til en Spids, som har kunnet slaaes ind 
i et Træskaft; Bladet, hvoraf kun 3^ Tomme er bevaret, 
er skarpt paa den indvendige Side af Krumningen. Det er 
sandsynligt, at vi her have et Brudstykke af en Høstkniv 
eller lille Lee, svarende til Worsaae Nr. 490 samt omtrent 
til Vimose S. 26 fig. 26 saavelsom til tvende gamle Lee- 
blade, der i den senere Tid ere jordfundne her paa Bornholm. 

Endelig er der i Kannikegaard Nr. 160 (vistnok en 
Kvindegrav) fundet et Broncestijkke 3J Tomme langt, der 
aldeles har Form som de spidse Jernknive. Om det virkelig 
har været en Kniv, tør jeg ikke afgjøre. 



30 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Andre Redskaber. 

En fuldstændig men ved Optagelsen itubrudt Sax af 
Jern (PI. 5, 1) er fundet ved Kannikegaard (Kkgd. 86). 
Den bestaaer af to 7^ Tomme lange Grene, hvis nedre 
Halvdeel er udslaaet til brede, skarpe og spidse Knivsblade, 
medens de ved den anden Ende ere forenede i en krum 
Bøile. Permen er altsaa som vore nærværende Uldsaxe 
eller omtrent som Afbildningen hos Worsaae Nr. 363. 
Brudstykker af to lignende Saxe ere ogsaa fundne ved 
Kannikegaard. 

Til Syapparater maae endvidere henregnes Prene og Nip- 
tænger. Af Prene (PI. 4, 10) er der rimeligviis fundet ad- 
skillige, men de ere gaaede itu ved Optagningen og bortkastede 
som ukjendeligt Jern. De to, som ere i Behold, ere fiir- 
kantede i den ene Ende og trinde og spidse i den anden. 

Niptænger af Jern (PI. 4, 11—12) haves i tre eensartede 
Exemplarer fra Kannikegaard. Bøilen foroven er omtrent ^ T. 
bred, men Grenene, som ere tynde og flade, udvide sig for- 
neden til begge Sider, saa at de paa den Linie, hvor de 
mødes, have en Brede af IJ til ]J Tomme. Længden er 
kun 1^ Tomme. Sammesteds er ogsaa fundet en Green af 
en anderledes dannet Niptang, 3 Tommer lang, ? Tomme 
bred forneden, men ganske smal og fiirkantet foroven. Fra 
Dillehøi haves et 2 Tommer bredt Stykke af Underkanten 
af en Niptang af samme Slags som de førstnævnte. 

Et lille Brudstykke af en smuk Redekam af Been er 
fundet ved Pilegaard. Det er prydet med smaae Cirkeler 
samt med flere Bordter af Zigagstreger. 

Store Jern nøgler ere jævnlig forekomne ved Kannike- 
gaard, undertiden parviis (PI. 6, 1—3). De synes især 
at hidrøre fra Kvindegrave. Sex fuldstændige Exemplarer 
haves og Brudstykker af i det Mindste 6 andre. Længden 
er 6 til 7 Tommer. Nøglekammen er kun en Krumbøining 
af Stokken, omtrent som ved en Dirk eller som Afbildnin- 
gen hos Worsaae Nr. 465. I den modsatte Ende have 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 31 

samtlige Nøgler en Øsken, hvori der er anbragt en Ring. 
Paa denne Ring er der to Gange fundet hængende en l«s 
Øsken, hvis Ender ere forbundne med en Nitnagle, saaledes 
at det kan skjønnes, at Øskenen har været fastgjort paa en 
Rem eller en lignende tynd Gjenstand. 

Et lille Hammerhoved (PI. 4, 9), 2J Tomme langt og 
^ Tomme bredt, er ogsaa fundet ved Kannikegaard. Jeg 
var ikke selv tilstede, da det fandtes, men det tilstilledes 
mig i en stor Sending af Fund fra Brandpletterne, og dets 
Udseende vidner ogsaa om, at det længe har ligget i Jorden. 
Jeg anseer det derfor som virkeligen hidrørende fra en 
Brandplet. 

Tre hule Broncedopsko (PI. 9, 7—9), ved den ene 
Ende aabne og forsynede med en Nitnagle, ved den anden 
Ende lukkede, ere fundne i Gravene Nr. 158, 154 og 161 
ved Kannikegaard. Den ene af dem (Kkgd. 154, PI. 7, 7) 
bærer ved den lukkede Ende en Prydelse i Skikkelse af et 
Oxehoved med Horn. (Jfr. hermed den vedtøiede Af- 
bildning af et i en Gravhøi paa Drammelstrup Mark ved 
Grenaa fundet lignende Hoved). I Henhold til Afbildningen i 
"Worsaaes nordiske Oldsager 
Nr. 319 maae disse Dopsko 
vistnok ansees for at have 
tjent som Prydelse for den 
spidse Ende af Drikkehorn. 
Hermed stemmer det ogsaa, 
at der sammen med dem er 

fundet krumme Randbeslag af Bronce samt forskjellige 
andre Broncestykker, som kunne have tjent til Beslag paa 
Hornene eller som Kjæde til Forbindelse imellem Rand- 
beslaget og Dopskoen (PI. 9, 10, jvf. Worsaaes nysnævnte 
Afbildning). I Gravgodset Kkgd. 146 og 148 findes lige- 
ledes Stykker af en Kjede (PI. 9, 11) og et Randbeslag, 
som muligen have hørt til Drikkehorn. 

I Forbindelse hermed kunne nævnes nogle besynderlige 




32 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

indtil 6^ Tommer lange Jerngjenstande , i den ene Ende 
trinde og tilspidsede og i den anden Ende flade med et Par 
retvinklede Bøininger (PI. 3, 1 — jfr. ovenfor S. 18). De 
have en umiskjendelig Lighed med Midtbeslag til Sværd- 
skeder, jfr. f. Ex. Vimose PI. VIII fig. 50 — 59; men de 
Grave, hvori de ere fundne (Kkgd. 148 154, og 161), inde- 
holde ikke Sværd men derimod Stykker af Drikkehorn og 
Broncekar samt maaskee Skjoldbuler. 

Iblandt de tvivlsomme Gjenstande maae endvidere an- 
anføres nogle kløftede Stykker af Bronce eller Jern 
(PI. 9, 1 — 6). I den ene Ende ere de alle spaltede til 
et Par smalle Plader, der ere forbundne med en Nitnagle, 
saa at det er kjendeligt, at en tynd Gjenstand har været 
fastgjort derved. Paa den anden Ende ere nogle afBronce- 
stokkene forsynede med et rigt udarbeidet Hoved, der seer 
ud, som det var dreiet. En har blot en simpel Knop paa 
Enden. En bestaaer kun i en flad Broucestang med et lille 
saugtakket Fremspring paa Midten af hver Side (PI 9, 2). 
Af Jernstokkene er en tiirkantet, tilspidset i den ene Ende 
og forsynet med en lille Knop ved denne; andre ere flade, 
og ved den ikke kløftede Ende gjennemborede med et 
rundt Hul (PI. 9, 4). Lignende kløftede Gjenstande ere 
forekomne i de store Mosefund (Thorsbjerg XV fig. 
33—48, Nydam XIV fig. 6—11 og Vimose XV fig. 17 — 
27) og ere der ansete for at være Hængedopper til Pry- 
delse for Enderne af Remme. Det er rimeligt, at dette 
ogsaa kan gjælde for de fleste af dem, der ere fundne 
i Brandpletterne, men de smukke, indtil ^ Tomme lange 
Broncestokke med fiint udarbeidede Hoveder synes mig 
ikke ret at kunne tydes paa denne Maade. Jeg kan imid- 
lertid ikke give nogen anden Forklaring af dem og skal kun 
tilføie, at de altid ere fundne enkeltviis, og at adskillige 
af dem utvivlsomt hidrøre fra Kvindegrave*). Ifølge Med- 

*) 4/"i?ro/iC6med prydet Hoved: Kkdg.75,81,85,86, C.i Slutn.,115. 
» » med simpel Knop: Kkgd. 155. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 33 

delelse fra Museet skal der paa en af Broncestokkene 
(PL 9, 1) være fundet en Skruegænge^ rimeligviis det første 
Spor af Skruer i Norden. 

Ligesaa gaadefulde ere de vinkelbøjede Jernstokke 
(PI. 6, 4), der bestaae af et indtil 8 Tommer langt Jern , hvis 
ene Ende er bøiet til Siden i ret Vinkel og tilspidset, 
medens den anden Ende er bøiet til den modsatte Side og 
tildannet som en trind, temmelig svær Tap, omtrent som 
et Dørhængsel. De ere jævnligt forekomne ved Kannike- 
gaard og adskillige Gange i Forening med Nøgler, altsaa 
formeentlig i Kvindegrave. 

Ei heller veed jeg nogen Forklaring for en ret smukt 
forarbeidet, smal, oval Jernring, der er aaben i den ene 
Side. Den er omtrent dannet som en Armring. 

Nogle mærkelige Brikker af Been (PL 6, 10 og 12) ere 
forekomne baade ved Kanegaard (C. 20), ved Hasle og fire 
Gange ved Kannikegaard (Nr. 26, 50, 70 og 133). De ere 
dannede som et Kugleafsnit og bestaae af Ledenden af en 
Knokkel, hvis naturlige Runding er benyttet, undtagen for- 
oven og forneden, hvor Brikken er glat afskaaren. De ere 
alle gjennemborede i Midten, og omkring Gjennemboringen 
er der paa de fleste af dem foroven anbragt en enkelt og 
paa Underfladen en dobbelt eller tredobbelt Krands af smaae 
Huller, der ikke gaae igjennem Beenmassen. Breden af 
Brikkerne er foroven \ til \ Tomme og forneden \\ til 
1^ T.; Høiden er omtrent \ Tomme. — Hermed kunne 
maaskee sammenstilles nogle gjennemborede store Perler af 
brændt Leer (PL 6, 8 — 9) fra Kannikegaard (Kkgd. 13 og 



Af Bronce. flad: Kkgd. 74. 
Af Jern, fiirkantet: Kkgd. 100. 
» » flad: Kkgd. 156. 

» » do. med Hul ved den ikke kløftede Ende: Kkgd. 146,162. 
Blandt disse Grave ere kjendeligen : 

Kvindegrave-. Kkgd. 74, 86, 156, 162. 
Mandsgrave-. Kkgd. 100, 146. 

Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870. 3 



34 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

42), omtrent en Tomme høie og en Tomme brede, samt 
nogle ligeledes gjennemborede Skiver af brændt Leer eller 
Sandsteen. En Leerskive fra Kkgd. 52 (PI. 6, 7) er \ T. 
tyk, l.\ T. bred og indskaaret i Randen med en rundt- 
lobende Rille ganske som Skiven i en Tridse Det er muligt, 
at baade disse Gjenstande og ligeledes Beenbrikkerne have 
været Skiver til Haandtene. 

Metalkar. 

Foruden et Jernkar, som i sin Tid er fundet i Dovr 
Aas, og hvis Rester gjemmes i Museet for nordiske Old- 
sager, er der i Brandpletterne fundet to store Jernkjedlery 
den ene i Steenshei, den anden i Dillehøi. Begge fandtes 
sønderbrudte i mange Stykker, men da de allerede forinden 
min Tilstedekomst vare meget forstyrrede af Andre, lader 
det sig nu ikke oplyse, om Sønderbrydningen er skeet i 
Oldtiden eller senere. Jeg er nærmest tilbøielig til at troe, 
at de først ere brudte itu, efterat Jernet var forrustet og 
skjørnet, altsaa ikke i Oldtiden. Kjedelen i Steenshøi stod 
paa Toppene af tre eller fire opretstaaende Steen, der vare 
nedgravede i Bakkens Sand; ovenpaa Kjedelen var der 
ligeledes anbragt en Steen, som synes efterhaanden at være 
sunken ned i Karret. Der optoges en svær, omtrent 18 Tommer 
bred Jernring, som havde dannet Randen ovenom Kjedelen, 
et Par svære Jernhanke og mange Stykker af Siderne til- 
ligemed en Mængde Broncestykker, hvormed Siderne havde 
været belagte indvendigt. Imellem de knuste Levninger af 
Kjedelen fandtes Kul og brændte Been; det var imidlertid 
ikke tydeligt, om disse havde været nedlagte i Kjedelen, 
eller om denne havde været nedsat i den sorte kul- og 
beenblandede Muld. - Af Kjedelen i Dillehøi var en Deel 
tidligere borttaget og kunde ikke atter skaffes tilstede. 
Ogsaa her fandtes en Mundingsring over 1 Tomme tyk og 
20 Tommer i Tværmaal; den var dannet af en svær sammen- 
bøiet Jernplade, og i den Rende, som blev aaben imellem 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 35 

Pladens nedad og indad bøiede Kanter, vare Sidernes Jern- 
plader indstukne og fastgjorte. Tæt under Mundingsringen 
var der paa hver Side en Øsken, hvori der var anbragt en 
I Tomme tyk, 5 Tommer bred Jernring. Kjedelens Sider 
vare omtrent ^ Tomme tykke, og hele den indre Huulning 
fra omtrent 3^ Tomme under Mundingsringen var belagt 
med Broncebeklædning. Efter Finderens Sigende havde 
Kjedelen staaet paa en »Stilk«, der atter havde staaet 
paa en »Skaal« (altsaa en Fod som paa en Pocal), men 
disse Dele vare bortkomne. Imellem Kjedelens Levninger 
fandt jeg samme Blanding af sort Muld og Beenstumper, 
som ellers indeholdes i Brandpletterne, og udenom Kjedelens 
ene Side, som endnu stod urørt, viste sig ganske den samme 
sorte Masse. Den samme Mand, som havde fundet Jern- 
kjedelen i Dillehøi, havde sammesteds tidligere fundet to 
andre Kjedler, den ene af »Kobber« og den anden af 
»Messing«; han havde imidlertid brugt dem til Reparationer 
af Bliktøi i sit Huus, og jeg fik kun reddet nogle smaae 
Stykker guul Bronce af den sidstnævnte. 

Foruden disse Kar samt et Broncekar, der skal være 
fundet paa Gravpladsen ved Pilegaard , ere adskillige Bronce- 
kar fundne ved Kannikegaard, deels i Gravpladsens midterste 
Parti, (Kkgd. 84) hvor der optoges en Mængde af Ir op- 
løste Bronceskaller, deels i den sydligste Spids, hvor de 
fra Nr. 144 til 161 forekomme særdeles hyppigt. De her 
fundne Kar ere imidlertid samtlige aldeles sønderhuggede, 
saa at Formen af Karrene ikke er kjendelig. Det er endog 
rimeligt, at nogle af de paagjældnede Broncestykker (især 
Kkgd. 154) slet ikke have været Kar men Skjoldbuler eller 
Skjoldbelægninger. Andre have sikkrere Kjendetegn, navn- 
lig Hanker eller Hankedopper med Ringe i. Men Øde- 
læggelsen er desværre saa fuldstændig, at intet Videre kan 
erfares af de store Hobe af Metalstykker. 



3* 



36 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Leerkar (PI. 9-12). 

Meget charakteristiske for Brandpletterne og i mange 
Henseender meget interessante ere de talrige Leerkar. Naar 
der ellers findes Leerkar i Begravelser med brændte Been, 
ere de altid temmelig store, idet et Rumfang af 4 til 6 Pægle 
synes at være det mindste, som er anseet fornødent til at 
rumme et Menneskes brændte Levninger; ofte ere de mange 
Gange større. Ved Brandpletterne, hvor Hensigten med 
Karrene ikke har været deri at gjemme de brændte Been, 
har Rumfanget kunnet være ganske lille, og i Virkeligheden 
ere de fleste Leerkar fra Brandpletterne meget smaae med 
et Rumfang fra en Pægl indtil ueppe en Kubiktomme. De, 
som ere større, ere endda lette at kjende; Urnerne fra 
andre Begravelser af brændte Been ere næsten altid, saa 
vidt jeg har seet dem, af raat og grovt Arbeide, tykke i 
Siderne, graasorte af Farve og plumpe i Formen. Der kan 
nu ganske vist iblandt de smaae Brandpletskar ogsaa jævn- 
lig sees plumpt og slet brændt Arbeide; men de større Kar 
fra Brandpletterne ere næsten altid fortrinligt gjorte, tynde 
i Siderne, stærkt brændte og som Følge deraf oftest lyse af 
Farve samt for største Delen dannede i smuk og smagfuld Form 
med charakteristiske Stregeprydelser. Leerkarrene afgive 
derfor et af de tydeligste og sikkreste Midler til at erkjende, 
om en Begravelse, som man ikke har havt Leilighed til 
selv at undersøge, bør ansees for at have henhørt til Brand- 
pletterne eller ikke. Herved er det imidlertid ingenlunde 
udelukket, at jo Stykker af grove Kar kunne findes i 
Brandpletterne; tvertimod findes de der hyppigt, men 
altid kun i enkelte Skaar og Stumper, der ligge spredte 
omkring, og som tilsammen ikke vilde udgjøre mere end 
en lille Brøkdeel af det paagjældende Kars oprindelige 
Runding. 

Leerkar ere fundne i alle Gravpladser, der ere blevne 
nogenlunde undersøgte, dog ingenlunde i enhver Grav. Ofte 
kan man aabne mange efter hinanden uden at finde et 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 37 

eneste; i de første 30 Grave ved Kanegaard fandtes saa- 
ledes foruden nogle spredte Skaar kun eet heelt Kar og 
Halvdelen af et andet. Paa andre Steder forekomme de 
næsten i hver Grav og undertiden parviis eller endog indtil 
6 til 7 i een Grav. Flere Gange troer jeg at have be- 
mærket en vis Regelmæssighed, navnlig er der oftere i 
samme Grav fundet fire Kar af forskjellig Størrelse, nemlig 
et meget stort, fleerøret Kar, en høi Vase med eller uden 
Hank, en middelstor Hankepotte og et lille Kar af omtrent 
en Pægls Rumfang; undertiden have disse Kar ikke alle været 
hele, men de forefundne Brudstykker have viist, at de alle havde 
været tilstede ved Ligfærden; undertiden mangler det store 
Kar, saa at der kun findes en høi Vase, en middelstor Hanke- 
potte og et lille Kar; sommetider er der to Smaakar. — Hvor 
en Grav har indeholdt et af de meget store Kar, ere de 
mindre undertiden fundne nedsatte i dette. Forøvrigt staae 
Karrene hyppigt paa Bunden eller ved en Side i Graven 
med Mundingen opad, men hyppigt findes de ogsaa, som 
allerede ovenfor berørt, liggende paa Siden eller paaskraa 
eller endog med Bunden opad paa et eller andet Sted i 
Brandplettens Masse uden nogensomhelst Regel. Undertiden 
er ogsaa et lille Kar eller Halvdelen af et saadant fundet 
lige midt paa Overfladen af Brandpletten. — De fleste af 
Karrene ere komne hele ned i Graven, men saare mange 
have dog allerede været itu, inden Begravelsen foregik; de 
findes da i enkelte Stykker spredte hist og her omkring i 
Brandpletten, undertiden i saadant Antal, at vel det Meste 
af Karret kunde sammensættes deraf, men hyppigere saa- 
ledes, at kun faa eller vel endog kun et enkelt Skaar er 
kommet med i Graven. Mange Kar, der ere komne hele i 
Graven, ere senere knuste af den overliggende Jords Tryk 
og falde i Stykker, saasnart man forsøger at optage dem. 

Indholdet af Leerkarrene, hvad enten de staae opreiste 
paa Gravens Bund, eller de ligge uordentligt andetsteds i 
Graven, synes aldrig at have været andet end den om- 



38 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

givende Muld med de deri forøvrigt indblandede Gjenstande. 
Kun en enkelt Gang er der fundet en større Ryghvirvel, 
tiinaed maaskee af et Dyr, liggende i et lille Kar, og lige- 
ledes er der fundet en langagtig Guldperle (Kkgd. 111) eller 
nogle smaae Glasperler (Steenshøi) i Mulden i Karrene, 
men dette synes at maatte ansees som Tilfældigheder. 
Brændte Beenstumper findes ganske vist hyppigt i Karrenes 
Indhold, men ikke hyppigere end udenfor samme og ikke 
nedlagte i en samlet Klump paa Karrets Bund, men tvert- 
imod altid uordentligt blandede imellem Mulden, saaledes 
at det synes, som om den beenblandede Muld udenfor Karret 
simpelthen er trængt ind igjennem Karrets Munding. Den 
paa Gravpladsen paa Duebjerg i en Klump sort Muld fundne 
grove Urne fyldt med brændte Been hidrører, som allerede 
ovenfor bemærket, overhovedet neppe fra Brandpletternes 
men fra Steenrøsernes Tidsalder. 

Hyppigst forekomme i Brandpletterne Smaakar fra ^ 
Tommes Høide og 1^ Tommers Brede indtil '6\ Tommers 
Høide og 4 Tommers Brede. Indenfor disse Grændser findes 
de i alle Størrelser og i en Mangfoldighed af Former. De 
fleste have sædvanlig Po^te/brm (efter Sorterups*) Terminologi 
ere disse indbefattede under de » kopformede«) o: en vid 
Bug, smallere Munding og ordentligviis en endnu smallere 
Bund (PI. 10, 1-3,6-7, 11). Udhugningen har ofte en skarp 
Kant, men hyppigere ere Smaakarrene rundbugede. Mundings- 
randen er næsten altid udadbøiet. Hvor der er Hank, er 
den stærkt udstaaende (PI. 10, 6 — 7) og gaaer fra Mundingens 
udadbøiede Rand ned til Udhugningen. En egentlig Fod 
have disse Kar aldrig, men Siderne gaae enten med en 
stump Vinkel eller endog med en ganske jevn Runding over 
i Bunden. Af Prydelser forekomme temmelig hyppigt rundt- 



') Jfr. om Leerkarrene i det Hele en Afhandling af Sorterup 
i Annaler for nordisk Oldkyndighed for 1844 — 45, S. 317 
og flg. med dertil hørende Billedtavler. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 39 

løbende Streger ovenfor Udhugningen eller flere dybere 
rundtløbende Furer sammesteds (Sydspidsen af Grav- 
ningerne ved Kannikegaard) ; nogle enkelte Smaakar have 
over Udhugningens Kant en smuk Bordt af radiale Stre- 
ger nedenfor et Par rundtløbende eller en Afvexling af 
radiale og concentriske Streger; et ganske enkelt rund- 
buget lille Kar har en bred Bordt af Zigzagstreger og der- 
imellem smaae indtrykkede Cirkelprydelser. Endelig er eet 
lille Kar prydet med smaae Knopper paa Siderne (PI. 9, 14). 
De smukkeste af alle Smaakarrene ere imidlertid de, der 
ere prydede med ophøiede^ afrundede, verticale Striber (PI. 
10, 11), omtrent som en overskaaren Melon. Striberne 
paa disse Kar dække Karrenes Sider heelt lige fra Halsen 
til tæt ovenfor Bunden og ere for det Meste begrændsede 
foroven og forneden af et Par rundtløbende Streger. De 
ere alle rundbugede; nogle havde en lille Hank, andre 
ingen. Flere af dem have været forarbeidede med fortrinlig 
Omhu og Smagfuldhed. Foruden nogle spredte Brudstykker, 
der ere forekomne i to Grave ved Kannikegaard samt een 
Gang ved Pilegaard, er der fundet fire fuldstændige Kar af 
denne Art ved Kannikegaard. Af to, som fandtes i samme 
Grav, Kkgd. .57, var det ene 4 T. høit og 4f T. bredt, og 
henhørte saaledes egentlig til de middelstore Kars Klasse; 
det andet var 31 T. høit og 4 T. bredt. Begge disse smukke 
Kar saavelsom et tredie af samme Art ere imidlertid gaaede 
itu ved Optagningen, og der haves nu kun eet heelt Kar 
af denne Art, nemlig et lille hankeløst Kar 2^ T. høit og 
3| T. bredt. -^ Andre Smaakar ere ))kopformede^ med smal 
Bund, bred Bug og lige saa vid eller dog næsten lige 
saa vid Munding. Af disse have nogle enkelte et Slags 
Fodstykke, nemlig en flad, paa Siderne lodret afskaaren 
Brikke, der danner en Vinkel med Bugen. Hvor der er 
Hank, er den stor og gaaer fra Mundingen til langt ned 
Bugen. — Sjeldnere ere de y^skaalf ormede ^^ Kar o: lave Kar 
med bred Bug og en endnu bredere Munding. Til denne 



40 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Art hører det mindste af alle de fundne Kar, ikkun I T. 
heit og Ig T. bredt i Overkanten (Kn. C. 5). De skaal- 
formede Kar have ingen Hank. — Hyppigere forekomme 
^ur tepotte f ormede <* o: cylindriske eller omvendt kegleformede 
Smaakar (Krukker, PI. 10, 8—9) med lige eller ganske 
svagt udbugede Sider, snart med, snart uden udadbøiet 
Mundingsrand. Hank have de aldrig og ei heller nogen 
særlig Fod. Kun et eneste af disse Kar har været prydet, 
nemlig med raat indridsede Skraastreger (Kn. B 4). Et 
Kar af denne Klasse (Kn. A 65) er ikkun 1 T. høit og 2J T. 
bredt foroven. •— Ikkun eet lille Kar har t^Bægerforrm 
(PI. 10, 12); det er en meget flad Skaal, der staaer paa en 
indkneben Stilk, som atter udvider sig forneden (Kkgd. 8). 
— I Forbindelse hermed skal endelig nævnes en smuk Pocal 
af Leer (PI. 10, 10, Kkgd. 112), 4 T. høi og 4i T. bred, be- 
staaende af en kopformet Overdeel, som er jævnt tilspidset 
nedad til en cylindrisk Stilk, der kun svagt udvider sig 
forneden til en Fod. Den er prydet med ophøiede verticale 
Striber ligesom de foran nævnte verticalstribede Smaakar. 
Af en anden ganske lignende Pocal er der fundet spredte 
Brudstykker. 

Medens Smaakarrene ere saa overmaade forskjellige i 
Form og Rumfang, synes der at gjælde langt fastere Regler 
med Hensyn til de Kar, som have en Høide af 4 Tommer 
eller derover. Paa ganske enkelte Undtagelser nær kunne 
de henføres til tre Klasser: middelstore Hankekar, store 
fleerørede Kar og høie Vaser med eller uden Hank. 

De middelstore Hankepotter (PI. 10, 4 — 5 og 13 — 14) ere alle 
næsten lige store og eensdannede. Høiden er 4 til 4^ Tommer 
og Breden 5 til 6 Tommer ved Udhugningens Kant. Mundingen 
er vid og udadbøiet; nedenfor en kort Hals under Mundingen 
vider Karret sig stærkt ud og bøier derpaa med en skarp 
Kant atter indad og nedad; Bunden er forholdsviis smal og 
har ingen særlig Fod. De have alle en Hank, som er 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 41 

temmelig lille og gaaer fra Mundingens Rand ned til Ud- 
hugningens Kant. De ere ofte prydede paa Stykket imellem 
Halsen og Udbugningskanten, men aldrig paa Bugen. Pry- 
delserne ere deels rundtløbende Furer, deels en Bordt enten 
af Zigzagstreger eller af radiale Streger eller endelig af 
en eiendommelig Sammenstilling af afvexlende radiale og 
concentriske Streger indfattet foroven af et Par rundtløbende 
Linier. 

Meget store Leer kar {F\. 11 og 12) ere enkeltviis forekomne 
ved Pilegaard, paa Duebjerg og ved den 15de Selveiergaard 
i Clemensker Sogn, men de allerfleste ere fundne ved Kannike- 
gaard. I det nordlige Parti af denne Gravplads (A og B 
paa Kortet) er der imidlertid ikke fremkommet noget eneste; 
de begynde først i Midtpartiet med Nr. 68 og tiltage der- 
næst stadigen i Hyppighed, efterhaanden som Gravningerne 
skride fremad imod Syd. Der er vel i Alt ved Kannike- 
gaard fundet en Snees Exemplarer, men de gaae altid 
itu ved Optagelsen, og da der først i den seneste Tid er 
fundet Midler til at sammensætte de mangfoldige Brud- 
stykker, for saa vidt de have kunnet optages ved Grav- 
ningen, er der kun bevaret fire, og tilmed ufuldstændige 
Exemplarer. Formen er ordentligviis omtrent som de middel- 
store Hankepotter, altsaa omtrent som PI. 11, 1. Enkelt- 
viis forekomme de med en høi Overdeel som PI. 11, 2, 
og et meget smukt Kar fra Pilegaard synes endog at have 
været rundbuget. De have altid flere Ører, for det Meste 
vistnok tre (PI. 11, 1); fem Ører forekomme ogsaa (PI. 11,2), 
og det mægtige Kar, der er afbildet PI. 12, har havt to 
Rækker med fem i hver, altsaa i Alt ti Ører. Ørerne ere 
altid smaae og svage; sjeldent ere de større, end at man 
netop kan stikke en Finger igjennem dem, og ofte er 
Gjennemboringen kun et Par Linier vid. Da Ørerne ere 
saa skrøbelige, at de ikke have kunnet bære Karret, navnlig 
naar dette har været fyldt, maae de ansees for ikke at 
have tjent til noget practisk Øiemed men kun til Prydelse. 



42 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Paa Overdelen imellem Udbugningskanten og den vide 
Muudingsrand ere Karrene i Regelen prydede med een eller 
flere opheiede rundtløbende Striber, hvorpaa Ørerne ere be- 
fæstede, samt med forskjellige Stregeprydelser saasom Bordter 
af Zigzagstreger eller radiale Streger eller en Sammensætning 
af radiale og rundtløbende Streger eller dybere rundtløbende 
Furer; i den sydligste Deel af Gravpladsen ved Kannikegaard 
bliver den sidstnævnte Prydelse den almindeligste. Størrelsen 
af Karrene er meget betydelig; Karret paa Plade 12 er 
l.o Tommer høit og 17 J T. bredt ved Udbugningskanten; 
det PI 11,2 afbildede er ISJ Tommer høit og 16 T. 
bredt; det er forøvrigt nok muligt, at disse to ere de største 
af alle de hidtil udgravede Kar; det førstnævnte er fundet 
i en sædvanlig Brandplet, (Kkgd. E i Slutningen), det 
sidstnævnte under en svær Dæksteen uden sort Muld (Kkgd. 
165). Flere af de store Kar have været baade smukke i 
Formen og fortrinligt brændte samt af lys Farve; de be- 
varede Kar ere imidlertid, som næsten alle Leerkar fra 
Sydenden af Gravpladsen ved Kannikegaard, temmelig mørke 
i Farven. 

En Mellemstørrelse imellem Hankepotterne og de store 
Kar er forekommet nogle Gange ved Kannikegaard. Det 
var Kar af 5 til 8 Tommers Høide og 7 til 9 Tommers 
Brede, af Form næsten som Hankepotterne, men i Stedet 
for Hank forsynede med flere ganske smaae Ører, hvori 
der enten kun var en Aabning af et Par Liniers Vidde eller 
endog slet ingen Aabning. Ovenfor Udbugningskanten vare 
de prydede med de sædvanlige Stregebordter. De ere alle 
gaaede itu, og kun af eet har Størstedelen kunnet bevares; 
det har tre Ører, og foruden Bordten over Udbugningskanten 
har det paa Bugen nogle krumlinede Stregeprydelser. Et af 
disse Kar (Kkgd. E i Slutningen) var under Bunden forsynet 
med tre korte Fødder. 

De høie Leervaser (PI. 9, 13 og 15) ere smukke Kar. Ved 
næsten alle har Udhugningens Kant siddet under Halvdelen 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



43 



af Karrets Høide, og Overdelen har været høi og forholdsviis 
smal, otte stærkt indsnævret lidt ovenfor Udbugningskanten, 
hvorved der er dannet en høi, smal Hals. De fleste af dem 
»have havt en lang, med verticale Striber prydet Hank fra 
Mundingen til Udbugningskanten, men disse Hankekander y 

der for det Meste bare smukke 
Stregeprydelser omkring Over- 
delen, ere alle gaaede itu med 
Undtagelse af en eneste , som 
ingenlunde hører til de smuk- 
keste. Den er 71 T. høi og 
6 T. bred (PL 9, 13). Af dem 
der ere gaaede itu, er en ud- 
maalt til 8 Tommers Høide og 
6'| T. Brede. Hanken af en af 
de itugaaede (Kkgd. J 44) er gjen- 
nemboret paa langs med en fin 
Rende, der aabner sig indad i 
Karrets Bug (see den hos- 
staaende Afbildning), som om 
den kunde have tjent til at hælde noget Flydende ud fra en 
klumpet eller blandet Masse. — Af Vaserne uden Hank 
{>)flaskedannede^^ Kar) haves tre i Behold; det ene har en 
ophøiet rundtløbende Stribe omtrent ved Midten af Over- 
delen, det andet har en lignende ophøiet Stribe og der- 
under en Bordt af Skraastreger, det tredie (PI. 9, 15) har 
en bred Bordt af Zigzagstreger tæt ovenfor Udbugningens 
Kant. Deres Høide er henholdsviis 6^, 6 og 7 Tommer, 
Breden er 6, 5 og 6^ T. 

Af et smukt ^) boj an f ormet i^ Kar med smal udadbøiet 
Munding og kugleformet Bug haves kun et Brudstykke. Det 
synes at have været 6 til 8 T. høit. Nedenfor den korte 
Hals var der en bred Prydelse af Zigzagstreger og derimel- 
lem indtrykkede Cirkeler og Prikker (Kkgd. B). 

Om de grove Leerkar, der hyppigt, men altid kun 




44 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

i spredte Brudstykker, forekomme i Brandpletterne, er der 
ikke Meget at sige. Det er tykke, grove Skaar af mørke- 
graa Farve med en Krumning, der antyder et stort Omfang. 
Der findes aldrig nogen Prydelse paa dem. 

Hvad angaaer Fabricationen af Karrene, skal det kun 
bemærkes, at Leermassen for det Meste er fiin og det 
iblandede Sand ligeledes fiint; hvide eller gule Glimmerblade 
forekomme hyppigt i Massen og vise, at denne hidrører fra 
opløst (bornholmsk) Granit. Enkeltviis findes imidlertid 
Kar, hvor Leret har været slet renset, og hvor temmelig 
store Steen ere blevne siddende deri. Ved Pilegaard er 
der fundet Stykker at smukke Kar med et hvidt Overtræk, 
der synes at være (bornholmsk) Porcellainsleer; maaskee 
bestaaer Massen heelt igjennem af saadant hvidt Leer. — 
Formningen er for det Meste omhyggelig, undertiden endog 
fortrinlig, medens der dog imellem saa mangfoldige Kar 
ogsaa forekommer enkelte, navnlig iblandt de meget smaae, 
hvor Formningen viser en aldeles uøvet Haand. De fleste 
ere saa nøiagtigt runde, og mange tillige saa elegante i 
Formerne, at det næsten synes utroligt, at de skulde være 
gjorte uden Dreieskive. Jeg har for at faae dette Punct 
opklaret formaaet en herværende Terracottafabricant til at 
underkaste de fundne Kar en nøie Undersøgelse, men Re- 
sultatet heraf blev, at af omtrent 50 Kar viste kun to til- 
syneladende Spor af Dreining, og selv disse havde tillige 
Tegn, der tydede paa Formning med Haanden. De saa 
hyppigt forekommende rundtløbende Streger vise altid en 
Unøiagtighed, som vilde være umulig, hvis de vare anbragte 
ved Indtryk i et nogenlunde hurtigt omløbende Kar. Sand- 
synligviis ere Brandpletternes Kar forarbeidede ganske paa 
samme Maade, som Jydepotterne endnu stedse fabrikeres i 
Vardeegnen, hvor Piger, som fra Barndommen af oplæres 
dertil, erhverve en forbausende Færdighed i at danne endog 
meget store Kar af en Klump Leer, som de anbringe paa 
deres Skjød, og som de til en vis Grad kunne give en 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 45 

rundtgaaende Dreining alene ved at bevæge Benene. De 
verticaltstribede Kar ere efter Fabricantens Erklæring gjorte 
paa en særegen Maade, idet der er anvendt et Tryk eller 
Modtryk indenfra; Striberne ere nemlig tydeligt kjendelige 
ogsaa paa den indvendige Side. — Overfladen er paa mange 
af Brandpletskarrene og navnlig paa de fleste større Kar 
udmærket glat, hvilket synes at være bevirket ved den 
samme Fremgangsmaade, som endnu benyttes i Vardeegnen, 
nemlig ved Glitning med en flad og glat Steen. Man kan 
jævnlig finde, at Smaastene, som have siddet i Leermassens 
Overflade, ved Glitningen ere blevne trykkede ned i Leret. 
— Glasur har neppe været anvendt; kun eet eller to Kar 
synes at bære Spor deraf, men selv disse Spor ere tvivl- 
somme. — Brændingen er for det Meste fortrinlig, og navn- 
lig de større Kar pleie at være meget haarde. Den gode 
Brænding har givet de fleste Kar en lys guulagtig eller 
graalig Farve , men ligesom de fleste dog have enkelte 
mørkegraae Pletter, saaledes gives der ogsaa adskillige Kar, 
der over hele Overfladen ere mørkegraae. Ved den sydlige 
Ende af Gravpladsen ved Kannikegaard ere næsten alle 
Karrene mørkfarvede. 

Til hvilket Brug disse mangfolgige Leerkar ere blevne 
forfærdigede, er ikke let at angive. At de ikke ere gjorte 
til deri at gjemme de Afdødes Been, er klart nok, naar 
hensees baade til deres ofte saa aldeles ubetydelige Rum- 
fang og til, at Benene i Gravene i Virkeligheden ikke ere 
nedlagte i dem. De fleste have vistnok været Kar til huus- 
ligt Brug, og Smaakarrene have vel især været Drikkekar; 
Pocalen fra Kannikegaard (Kkgd. 112) kan navnlig neppe 
være gjort til noget andet Brug, og de i adskillige Grave 
forekomne Rester af Drikkehorn vise ogsaa hen til, at netop 
Drikkekar pleiede at nedlægges i Gravene. Nogle af Smaa- 
karrene (f. Ex. Kn. A. 65 og C. 5 samt Kkgd. 53, 80, 109 
og 110) ere imidlertid saa ubetydelige, at de ikke synes at 
have været skikkede til noget practisk Brug overhovedet. 



46 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Og de maae vel derfor tænkes enten at have tjent som 
Legetøi for Børn (lignende Legetøi af Leer findes jævnligt i 
Børnegrave i Grækenland) eller maaskee snarere at være 
blevne forfærdigede alene i et symbolsk Øiemed til Brug 
ved Ligfærden. — Hvorfor Leerkarrene ere komne med i 
Gravene, er et andet Spørgsraaal. De kunne ikke have 
været benyttede til at hensætte Spisevarer til den Afdøde i 
Graven; thi i saa Fald vilde man ikke finde dem liggende 
paa Siden eller heelt omvendte, og ei heller vilde man saa 
finde halve Kar eller endog kun enkelte spredte Brudstykker. 
De Forhold, hvorunder mange Leerkar findes, vise hen til, 
at de have været med paa Ligbaalet, og at de, efterat 
Baalet var udbrændt, ere blevne feiede sammen med de 
øvrige Rester af Kul, Been, Aske o. s. v. og med disse 
uden nogen videre Orden fyldte i Gravhullet. Herved er 
det imidlertid ikke udelukket, at meget ofte Kar eller 
Stykker af Kar (Kn. A. 21) kunne være blevne optagne af 
Baalets Levninger og med Omhu henstillede i Graven, eller 
at enkelte andre Kar maaskee slet ikke have været anbragte 
paa Baalet men kun paa anden Maade benyttede ved Lig- 
færden. Enten kan man da tænke sig, at Karrene have 
indeholdt OflTergaver ved Ligfærden, og de flere Gange, 
navnlig i Kkgd. 144, fundne Klumper af en forbrændt Masse, 
der synes at have været et dyrisk Stof, tyde ganske vist 
hen paa Offringer ved Ligbaalet, eller maaskee have Karrene 
ikkun simpelhen hørt til den Afdødes daglige Brugsgjen- 
stande og ere derfor blevne medgivne ham paa Baalet lige- 
som Sværd, Spyd, Knive eller andre Ting, som han havde 
havt til personlig Brug. 

Ligbaalene. 
Overhovedet maae vi vistnok antage, at de allerfleste 
i Brandpletterne indeholdte Sager have været med paa Lig- 
baalet, for saa vidt de ikke ere blevne indblandede i Asken 
ved Sammenfeiningen af Levningerne. Paa denne sidste 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 47 

Maade ere vistnok de talrige Stene og Steensplinter samt 
den ofte stærke Indblanding af Sand og Gruus saavelsom 
endelig ogsaa de halvbrændte Leerklumper komne med i 
den sorte Muld. Hvorledes Sammenhængen er med de 
undertiden forekomne Slakker af Jern og halvsmeltede Steen, 
veed jeg ikke; de pleie blot at findes i Overjorden paa 
Gravpladserne, og kun paa eet Sted (ved Udkjæret i Vester- 
marie Sogn) ere de fundne i selve Brandpletterne. 

Ligbaalene have ganske vist ikke altid og maaskee ikke 
engang i Regelen været anbragte paa eller ved selve Grav- 
pladserne. Kun ved Kanegaard (Kn. C. 6 til 13) har jeg 
fundet en sværtet Brolægning, der bærer Spor af Ild oven- 
fra og saaledes synes at have været anvendt til Brænde- 
plads. De mange løse Smaasteen i Brandpletterne tyde 
derimod paa, at Brændingen ikke er foregaaet paa en dertil 
særlig indrettet (og altsaa tilstrækkelig brolagt) Plads. Ilige- 
maade vidne de halvbrændte Leerklumper om, at Lig- 
brændingen ofte har fundet Sted paa en Plads, hvor Grunden 
var Leer, og ikke paa den Gruusjord, hvor Gravpladsen er 
beliggende. Paa den anden Side skal det imidlertid ikke 
nægtes, at paa enkelte Steder (især ved Hasle) indeholde 
Brandpletterne en saa stor Mængde Gruus netop af samme 
Beskaffenhed som Overjorden, at det er sandsynligt, at 
Ligbaalet har været reist der i Nærheden. Men for det 
Meste ere Ligene vistnok blevne brændte ved Hjemmet og 
kun Ballets Rester baarne hen til det endelige Hvilested 
paa den fælles Gravplads. 

Mands- og Kvindegrave. 

Ordentligviis indeholder en Brandplet vistnok ikkun 
Levningerne af eet Lig, og findes der flere Gjenstande i 
Graven, vil man i Regelen derfor uden Betænkelighed kunne 
slutte, at de have været benyttede af samme Person. Und- 
tagelser ere jo vistnok mulige, men de Rester af flere Lig, 
som skulde være anbragte i samme Grav, maae da være 



4g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER, 

nedlagte der paa samme Tid og altsaa hidrøre fra Personer, 
der omtrent samtidigen ere omkomne. Naar nemlig en 
Brandplet senere skulde være bleven aabnet for deri at 
nedlægge Levningerne af et nyt Lig, vilde det sjeldent have 
kunnet undgaaes, at Noget af den sandede og løse Jord, 
der paa saa mange Gravpladser omgiver Brandpletterne, 
skred ned langs Siderne af det aabnede Gravhul , og man 
vilde i saa Fald ved Undersøgelserne finde en Stribe af 
Sand i det Mindste i Kanten af Graven indskudt i den sorte 
Muld paa det Sted, hvor den ældre og den nyere Begravelse 
stødte sammen. 

Tør man nu herefter fastholde det som Regel, at hver 
Brandplet kun indeholder Resterne af eet Lig og af een 
Persons Gravgods, da kan man ved at gjennemgaae de i 
Tillæget indeholdte Fortegnelser over Indholdet af de enkelte 
Grave paa nogle Gravpladser endvidere komme til ganske 
interessante Resultater om, hvilke Grave der have været 
Mands- eller Kvindegrave, og derigjennem tillige om, hvilke 
Gjenstande der have været benyttede af Mænd og hvilke af 
Kvinder. Gaaer man f. Ex. ud fra, at Gravene Nr. 70, 74 
og 86 ved Kannikegaard med Guld- og Glasperler have 
været Kvindegrave, saa maae ogsaa de prydede Been- 
brikker, de store, smukke Hængedopper af Bronce og Jern- 
saxene have henhørt til Kvindegods. Guldperlerne i Gra- 
vene Nr. 98 og 118 vise hen til, at de store Jern- 
nøgler ogsaa have tilhørt Kvinder. Glasperlen i Nr. 52 
antyder det Samme med Hensyn til den underlige Leerskive 
med en Rille i Randen. Fornævnte Grave vise tillige, at 
Broncefibulaer have ved Kannikegaard været et aldeles sæd- 
vanligt Kvindesmykke, og at spidse Knive (som henhørende 
til Syapparater) ligeledes have hørt til Kvindernes Brugs- 
gjenstande etc. etc. Der klæber imidlertid den Mangel ved 
disse Slutninger, at samme Slags Gjenstande kunne have 
været brugte baade af Mænd og Kvinder, og Resultaterne 
ere derfor ingenlunde ganske sikkre. Navnlig tør man vel 



I 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 49 

neppe paastaae, at samtlige Grave, hvori der findes Bronce- 
fibulaer, skulde være Kvindegrave, om der end ikke hidtil 
foreligger noget eneste Exempel paa, at en Brandplet, der 
ved Vaaben eller Sporer var betegnet som Mandsgrav, til- 
lige har indeholdt en Broncefibula. 

Braadpletterne vare Datidens sædvanlige Gravsteder. 
Det er rimeligt, at alle Samfundets Klasser have i den 
paagjældende Tidsperiode fundet deres Grave i Brandpletterne. 
Paa den ene Side har denne Begravelsesmaade været saa 
yderlig simpel, at den i Tider, da Brændselet var værdiløst, 
ikke har kunnet overstige selv den fattigste Mands Formue, 
og paa den anden Side er det klart, at en Person, der 
kunde tage en Berlok af fortrinligt Guldsmedarbeide og be- 
tydelig Metalværdi med sig i Graven, ogsaa vilde have havt 
Raad til at faae sig en Urne til Ligkiste eller endog en 
Høi til Mindesmærke over de smuldrede Been. Man kan 
ikke betvivle, at det i hiin Tidsalder har været Folks Villie 
netop at begraves paa denne eiendommelige Maade, uden 
Hensyn til om de havde Midler til en anden og bekoste- 
ligere Jordefærd. Dette bestyrkes ogsaa ved, at de Old- 
sager, som findes i Brandpletterne, og som altsaa maae 
have været sædvanlige Brugsgjenstande i Datiden, ikke mig 
vitterligt hidtil ere fundne i andre Grave paa Bornholm end 
netop i Brandpletterne eller i de paa Gravpladserne enkelt- 
viis forekommende steensatte Grave med ubrændte Been, 
samt i de gaadefulde Ørnekuller ved Hasle, hvorom neden- 
for i Tillæget. Vare Brandpletsbegravelserne kun benyttede 
af de ringere Folkeklasser, da maatte der rundt omkring 
paa Øen være fundet Grave, hvori de Rigere havde faaet 
deres Hvilesteder, og man vilde da sikkerligen ogsaa der 
have fundet Broncefibulaer og andet betegnende Gravgods. 
Afseet fra den antydede enkelte tvivlsomme Localitet og 
med alt Forbehold om, at muligen Trælle eller aldeles Ube- 
midlede, hvem slet iatet Gravgods, ikke engang et lille 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 4 



50 BORNHOLMSKE BRAUDPLETTER. 

Leerkar, kunde medgives, maaskee ere blevne begravede 
paa en endnu simplere og hidtil ganske uopdaget Maade, 
samt endelig ligeledes med Forbehold om, at En eller Anden 
af personlig Tilbøielighed eller anden hidtil ukjendt Grund 
kan have valgt sig en fra den almindelige Regel afvigende 
Ligfærd (de steensatte Grave ved Kannikegaard og paa 
Dovr Aas), tør man altsaa ansee det som en temmelig 
sikker Sætning, at alle ovrige Personer i Brandpletternes 
Tidsalder have fundet Hvile for deres Levninger netop i Brand- 
pletterne og da især paa de store fælles Gravpladser. 

Brandpletternes Tidsalder. 

Om i Virkeligheden alle .Brandpletter paa Bornholm 
høre til samme Tidsalder, lader sig selvfølgelig ikke med 
fuld Sikkerhed afgjøre, saa længe der endnu findes Tu- 
sinder af Brandpletter, der ikke ere undersøgte, men efter 
det Materiale, som foreligger, er man ikke berettiget til at 
henføre dem til væsentligt forskjellige Perioder, om der end 
rimeligviis er forløbet et langt Tidsrum fra Begyndelsen 
indtil Slutningen af denne Begravelsesmaade, og om det end 
maatte kunne findes, at Smag og Redskaber have varieret 
noget i Løbet af den paagjældende lange Tid. 

Det er især Kannikegaards store Gravplads, som i 
denne Henseende er oplysende, idet den i sin lange Række 
af Grave indeholder en saa særdeles Rigdom af characte- 
ristiske Oldsager. Nu er det paafaldende, at der er be- 
tydelige Forskjelligheder imellem enkelte Partier af Grav- 
pladsen. Det lange nordøstlige Parti langs Bakkeranden i 
Havens Østside lA) danner en Gruppe for sig. Det vest- 
ligere Parti i Haven (B), Terrainet øst for Bygningerne (C) 
og de nordligste 60 Alen i den beplantede Mark (D) have 
fælles Eiendommeligheder. Og endelig kommer der atter 
meget Nyt frem i den 90 Alen lange Sydspids af Grav- 
ningerne. (See Kortet Side 66.) Det nordøstlige Terrain 
er i det Hele langt fattigere end de øvrige Partier, men 



b 



BORNHOLMSKE BRAND PLETTER. 51 

paa den anden Side indeholder det visse Gjenstande i langt 
større Antal, end de andre Dele af Gravpladsen. Saaledes 
er der i de der undersøgte 46 Grave, hvori der over- 
hovedet er fundet Oldsager, forekommet 14 Beltehager, 
medens der i 97 Grave i Midtpartiet kun er fundet 4 
eller 5 og i de 25 Grave i det sydligste Parti slet ingen. 
I det nordostlige Parti er der i de nævnte 46 Grave fun- 
det 24 Smaakar (o: af indtil 3^ Tommes Høide) eller 
Stykker af saadanne, deraf ikkun 2 med Hank, og ikke eet 
eneste større Kar (afseet fra Skaar af grove Potter), 
medens der i de øvrige Dele af Gravpladsen er fundet lige 
saa mange større Kar som Smaakar og igjen vel næsten halvt 
saa mange Smaakar med Hank som uden Hank*). I det 
nordøstlige Terrain blev der foruden nogle Jernfibulaer af 
sædvanlig Form med en under Bøilen anbragt ombøiet Plade 
til Optagelse af Naalen fundet adskillige af den for Kane- 
gaards Gravplads saa characteristiske Form, hvor Bøilen 
bestaaer af en tynd Jernstok, som ved Spidsen er bøiet 
nedad og tilbage, saa at den derved selv danner et Leie 
for Naalen; i den øvrige Deel af Kannikegaards Gravplads 
ere disse Jernfibulaer kun forekomne meget sjeldent og tilmed 
kun i det nærmest ved Haven liggende Terrain. De egent- 
lige »trekantede« Fibulaer fra Kanegaard (PI. 8, 2) med et 
retvinklet Knæ paa Bøilen findes ved Kannikegaard slet 
ikke udenfor det nordøstlige Hjørne (og selv der ere de 
sjeldne). Derimod har det nordøstlige Parti kun afgivet een 
eneste Broncefibula (medens der er fundet henimod hundrede 
i den øvrige Gravplads), endvidere ikkun Spor af eet 
Sværd, samt endelig ingen Gjenstande af Guld og ikke 
engang nogen Gjenstand af Bronce undtagen den anførte 
eneste Fibula. Disse gjennemgribende Forskjelligheder kunne 



") Tallene kunne ikke nøle angives , da der efterhaanden som 
Gravningen skred frem sydefter, blev bortkastet en stor 
Mængde spredte Skaar og itugaaede Kar , uden at de hleve 
noterede. 



52 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

ikke være tilfældige. Man kunde tænke sig, at der her 
forelaae en Forskjel ikke i Tid men i Velstand; og det var 
jo ikke umuligt, at de fattige Folk kunde have begravet 
deres Døde paa et særeget Sted. Men paa den anden 
Side synes det ikke rimeligt, at Fattigfolk netop skulde 
have benyttet en eiendommelig og tilmed temmelig kunstig 
Form af Jernfibulaer, eller at der skulde have været en 
saadan Forskjel i Prisen for en Kop uden Hank og en Kop 
med Hank, at de sidste kun undtagelsesviis skulde have 
været benyttede af den fattigere Befolkning. Mig synes det 
rettest at antage, at der her foreligger en Forskjel i Tid, 
og at Tiden saavel har modificeret de almindelige Brugs- 
gjenstandes Form og Art som ogsaa maaskee havt nogen 
Indflydelse paa, om der burde medgives den Døde mere 
eller mindre Gravgods. Antages en Tidsforskjel, da maa 
det fattigere nordøstlige Parti sikkerligen ansees som det 
ældste; thi det vilde være besynderligt, hvis de saa mang- 
foldige forskjellige Sager og Former, som de rigere Partier 
af Gravpladsen udvise, ikke skulde være i det Mindste 
enkeltviis repræsenterede paa hiint Sted, naar saadanne 
Gjenstande ved den paagjældende Tid virkeligen havde været 
kjendte og almindeligen benyttede. Dette passer ogsaa godt 
til de locale Forhold. Den Bæk, som begrændser Grav- 
pladsens Nordspids, danner nemlig just her en temmelig 
høi 0, som fortrinligen har egnet sig baade til Byggeplads 
og til Forsvar. Har denne været Stedet, hvor Be- 
folkningens Boliger stode, er det naturligt, at man først 
begyndte at begrave de Døde paa det nærmeste Sted der- 
ved, altsaa netop tæt syd for Bækken. 

Iligemaade har Gravpladsens Sydspids (E. Nr. 144 til 
168) en særegen Characteer; de eenæggede Sværd afløses 
af lange tveæggede, de hidtil sædvanlige baandformede og 
puklede Broncefibulaer forsvinde næsten ganske, og i Stedet 
for dem vise sig nye Former, som have nøie Overeens- 
stemmelse med Fibulaer fra Vimose og Nydam; ogsaa en 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 53 

Skjoldbule og et Broncespænde vise Former, der afvige fra 
de sædvanlige Brandpletsfund og nærme sig til Vimose; itn- 
huggede Broncekar og Beslag til Drikkehorn blive over- 
maade hyppige; de store Leerkar tiltage baade i Antal og 
i Størrelse; Prydelse med dybe rundtløbende Furer om 
Overdelen bliver den almindelige Udsmykning baade paa 
større og smaae Leerkar, og Karrenes Farve bliver i Regelen 
mørkere; endelig blive steensatte Gravkister med ubrændte 
Been hyppigere, og svære Dækstene uden sort Muld og 
brændte Been vise sig gjentagne Gange. Saa betydelige 
Afvigelser fra det ellers Sædvanlige kunne ei heller være 
tilfældige, og man kan vistnok uden Betænkelighed antage, 
at der her atter foreligger en Tidsforskjel. Naar nu det 
nordøstlige Parti maa ansees som ældre end Midtpartiet, 
lader det sig efter de stedlige Forhold ikke godt forudsætte, 
at ogsaa Sydspidsen skulde være ældre end Midtpartiet; 
man maatte jo tilmed under en saadan Forudsætning vente 
at finde de for det nordøstlige Parti characteristiske Old- 
sager, navnlig Beltehagerne, jævnlig i Sydpartiet og omvendt 
at finde nogle af de for Sydpartiet characteristiske Sager 
ogsaa i det nordøstlige Parti. Men dette er ingenlunde 
skeet i Virkeligheden. Man kan saaledes neppe komme til 
andet Resultat, end at Sydspidsen maa være yngst. 

Er det nu herefter sandsynligt, at der maa statueres 
en Tidsforskjel imellem det nordøstlige, det midterste og 
det sydligste Terrain af Kannikegaards Gravplads, saa maa 
det dog paa den anden Side bestemt fastholdes, at der 
uagtet de paapegede Forskjelligheder er en saa iøinefaldende 
Overeensstemmelse imellem Gravpladsens enkelte Partier, at 
der ikke kan være Tale om at henføre dem til væsentlig 
forskjellige Culturafshit. Ikke blot er den eiendommelige 
Gravskik med faa Undtagelser uforandret den samme, men 
derhos beholde Oldsagerne i det Hele ganske den samme 
Characteer, om end enkelte Former og Gjenstande efter- 
haanden afløses af andre. 



54 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Sammenlignes de øvrige Gravpladser med Kannikegaards, 
da maa det først fremhæves, at de alle vise en tydelig 
Overeensstemmelse med et eller andet Parti af denne. Paa 
nogle ganske faa Undtagelser nær (de halvkugleformede 
Broncefibulaer fra Kanegaard og Markehøi, de i en enkelt 
Grav ved Kanegaard fundne andre mærkelige Broncesmykker, 
Jernkjedlerne fra Steenshøi og Dillehøi, samt et Stykke af 
en Redekam fra Pilegaard) ere overhovedet de i de øvrige 
Gravpladser forekomne Gjenstande samtlige gjenfundne ved 
Kannikegaard. Men paa den anden Side maa det ogsaa 
erkjendes, at adskillige af de øvrige Gravpladser have ind- 
byrdes Forskjelligheder, idet nogle nærmest svare til det 
ældre og andre til de yngre Partier ved Kannikegaard. 
Navnlig er det mærkeligt, hvor nøie Gravpladsen ved Kane- 
gaard svarer til det nordøstlige Parti ved Kannikegaard; 
den samme Overflødighed af Beltehager, de samme Jern- 
fibulaer med tilbagebøiet Spids, de samme hankeløse Smaa- 
kar og den samme Mangel paa større Kar, samt endelig 
den samme Fattigdom paa Broncesager viser sig paa begge 
Steder. Kanegaards Gravplads har endog den særegne 
Characteer endnu stærkere udpræget end det nordøstlige 
Parti ved Kannikegaard. Alle Jernfibulaer ved Kanegaard 
have nemlig den eiendommelige Form med tilbagebøiet Spids, 
og næsten alle ere trekantede, alle Smaakarrene ere hanke- 
løse, Glasperler findes ikke, ei heller Vaaben eller Knive, 
hvorhos de forefundne tre Broncefibulaer alle have den eien- 
dommelige Halvkuglelorm, som slet ikke forekommer ved 
Kannikegaard. Ogsaa Duebjerg svarer til det nordøstlige 
Parti ved Kannikegaard, for saa vidt som der iblandt de 
faa dersteds opgravede Gjenstande er forekommet en tre- 
kantet Jernfibula og tre Beltehager. Ere nu disse Sager 
characteristiske for de ældste Brandpletsgrave ved Kannike- 
gaard, da maae ogsaa Kanegaards og Duebjergs Gravpladser 
ansees for at have været benyttede i den ældste Periode af 
Brandpletternes Tid. Dette stemmer paa en mærkelig Maade 



I 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 55 

med, at netop paa disse to Gravpladser have Brandpletterne 
ligget blandede med Steenrøser. Og den Tanke paatrænger 
sig da, at naar vi her have truffet Steder, hvor det samme 
Terrain har været helliget til Gravplads i Steenrøsernes Tid 
og i Brandpletternes ældste Dage , altsaa i Broncealderen 
og i den ældste Jernalder, saa have vi her en Berøring 
imellem disse to Tidsaldere, saaledes at Gravpladsernes 
Benyttelse er bleven fortsat fra den ene til den anden, og 
vel endog saaledes, at Grunden til deres Benyttelse i Jern- 
alderen netop maa søges i, at de have været benyttede i 
den umiddelbart forudgaaende Broncealder og været hellige 
og dyrebare Steder for dennes Folk. 

De øvrige Gravpladser, som nogenlunde ere undersøgte, 
synes at ligge iraellem de ældre og yngre Partier ved 
Kannikegaard eller vel snarere at have været benyttede 
baade i den ældre og i den nyere (midterste) Periode af 
Brandpletstiden. Selv Duebjerg udviser Oldsager, der ved 
Kannikegaard henhøre til de midterste Grave, nemlig Stykker 
af store Kar og Hankekander. Pilegaard synes at være en 
rig Plads, der svarer til de yngre Partier ved Kannikegaard. 
Derimod synes Markehøi og Lyrs Skov nærmest at slutte sig 
til Kanegaard og det ældste Parti ved Kannikegaard. 

Vil man forsøge i Aarstal at udtrykke den Tid, i 
hvilken Brandpletterne ere nedlagte, da vil det være af In- 
teresse at lægge Mærke til, at adskillige af de Oldsager, 
som forekomme i Brandpletterne og tilmed ogsaa i disses 
ældste Periode , synes at bære Præg af romersk Paavirkning. 
Fibulaerne saavel af Bronce som af Jern ere næsten alle bøile- 
formede ligesom de romerske , og iblandt Leerkarrene fore- 
kommer der ligeledes Former, der minde om romerske Mønstre, 
navnlig den lille bægerformede Skaal (Kkgd. 8, PI. 10, 12), de 
verticalstribede Kar (PI. 10, H) samt de høie Hankekander (PI. 
9, 13). Hvis nu disse Overeensstemmelser ere mere end en Til- 
fældighed og de virkeligen ere Vidnesbyrd om romersk Ind- 
flydelse, da føre de os til at sætte Brandpletternes Be- 



56 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

gyndelse i Tiderne omkring Christi Fødsel. Antages den 
romerske Paavirkning at være bragt til Norden ved Ind- 
vandring af en ny Folkestamme, der i et tidligere Hjem 
havde været Romernes Naboer, vilde det være muligt, at 
Brandpletternes Begyndelse kunde sættes til noget før Christi 
Fødsel, dog ikke meget, da Romerstatens Udvidelse til 
Egne, hvorfra en Indvandring til Norden overhovedet kunde 
være tænkelig, ikke skete førend i de sidste Tider før 
Christus. Vil man derimod ikke søge Grunden til den 
romerske Paavirkning i en saa overordentlig og i og for sig 
obeviislig Begivenhed som en Indvandring af et nyt Folk*) 



*) Er det overhovedet sikkert, at Danmarks Befolkning i Jern- 
alderen var en indvandret, fra Broncealderens Folk forskjellig 
Stamme f Positive Beviser for en saadan Indvandring mangle 
formeentlig ganske , paa det nær at de gamle Sagn stadigen 
forudsætte en Indvandring fra Østerland. Grunden , hvorfor 
en Indvandring af et nyt Folk ved Jernalderens Begyndelse 
antages , turde vel overhovedet især være den , at Forskjellen 
imellem Broncealderens og Jernalderens Efterladenskaber er 
saa stor og Overgangen synes saa brat, at man ikke har 
turdet ansee en jevn Udvikling fra det ene Standpunct til 
det andet for at være mulig. Forskjellighederne bestaae især 
i Forekomsten af Jern, Sølv, Zinkbronce og Glas, af Bogstav- 
skrivt, af nye Former og Prydelser med Præg af romersk 
Paavirkning samt maaskee af nye Huusdyr saavelsora i Be- 
nyttelsen af nye Gravskikke. Ogsaa er det bemærket, at 
Fæsterne paa Broncesværdene ere saa korte, at det Folk, 
som har brugt dem, maatte have havt meget smaae Hænder. 
Den formodede Indvandring kunde nu tænkes at være fore- 
gaaet saaledes, at et Folk, som havde været Romernes Na- 
boer, har paa een Gang bragt saavel den romerske Paa- 
virkning som Jernalderens øvrige Særegenheder herhid. Ind- 
vandringen kunde da være udgaaet enten fra det sydlige 
Tydskland eller fra Egnene ved det sorte Hav; og umuligt 
var det ikke, at et der bosat Folk efter nogen Tids Nabo- 
skab med Romerne havde fundet sig foranlediget til at vandre 
nordpaa og havde banet sig en Vei tværs igjennem alle de 
mellemliggende stridbare Folk. Men rimeligt er dette ikke, 
thi et Folk, der havde Kraft til at trænge frem fra Romer- 
grændsen til Østersøen, vilde vistnok ogsaa have kunnet til- 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 57 

men derimod antage Paavirkningen at være foregaaet paa 
sædvanlig Maade ved Handelsforbindelser med Nabofolkene 
og disses fjernere Naboer, da maa man rykke Brandpletter- 



kæmpe sig en Plads i Nærheden af sit tidligere Hjem i Syden 
og vilde ordentligviis have foretrukket at forblive i Syden frem- 
for at søge de raae og kolde Egne ved Østersøen. 

Vil man ikke antage , at det indvandrende Folk netop 
har boet ved Romernes Grændser, men hellere at det har 
været et bagved boende Folk, som havde erholdt den romerske 
Paavirkning ikke ved directe Berøring med Romerne, men 
ved Handelsforbindelser igjennem de mellemliggende Folk , da 
bliver ganske vist en saadan Indvandring rimeligere. Men 
antages det først , at Paavirkningen tilstrækkeligen kunde ud- 
brede sig til fjernere boende Folk igjennem Handelsforbindelser, 
da bortfalder dermed Grunden til for denne Paavirknings Skyld 
at supponere en Indvandring til Norden ; thi da Romerne ved 
Christi Tid trængte frem i Rhinegnene og Mellemtydskland 
og derefter beholdt deres Fodfæste der i flere Aarhundreder, 
var Afstanden fra Danmark ikke større, end at der ad Havet 
og de store nordtydske Floder samt korte Forbindelsesveie 
over Land maatte kunne drives en stadig Handel imellem 
Norden og Romernes Undergivne eller nærmeste Naboer, en 
Handel, om hvilken de talrige Gjenstande af virkelig romersk 
Tilvirkning, der ere opsamlede saavel i de store Mosefund 
som andetsteds i Danmark , noksom bære Vidnesbyrd. 

Vil man endelig antage, at Jernalderens Folk ikke selv 
medbragte den romerske Paavirkning ved sin Indvandring, men 
at det var indvandret i en tidligere Periode og først i sine 
Dye nordhge Boliger blev paavirket af Romernes Kultur, 
da er der vistnok heller ikke Noget, som gjør et saadant 
Forhold umuligt. Men indrømmes det først, at den i Mose- 
fundene saa umiskjendelige Paavirkning af romersk Smag 
havde kunnet finde Indgang hos Folket, medens det boede i 
Danmark , saa synes det ei heller at kunne betegnes som 
utroligt, at et her boende Folk samtidigen eller tidligere ved 
Handelsforbindelser med sine Naboer og med disses fjernere 
Naboer baade imod Syd og henad imod Østerlaud har efter- 
haanden kunnet lære at kjende saavel de nye Metaller som 
den østerlandske Bogstavskrivt. Og dermed bortfalder da 
Nødvendigheden af overhovedet at antage en Indvandring for 
at forklare Jernalderens Tilblivelse i Norden. 

At Overgaugen synes saa brat, kan simpelthen forklares 



58 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

nes Begyndelse noget længere ned i Tiden. Først ved Christi 
Fødsels Tider fik Romerne Fodfæste i de nordlige Rhinegne 



ved Ufuldstændigheden af vore Undersogelser; en Periode af 
to eller tre Menneskealdre kan ofte være tilstrækkelig til en 
meget stor Forandring i et Folks Sædvaner, Redskaber, 
Smykker og Smag (f. Ex. Hestens Indførelse i America, Jern- 
redskabernes Benyttelse hos Ny-Seelænderne og de nordame- 
ricanske Indianere, jfr. ogsaa den umuadelige Indførsel af 
europæiske Fabrikvarer i de sidste Decennier til Mellemasien, 
China og Japan); men i en Afstand af henimod et Par Aar- 
tusinder svinder et halvt eller et heelt Aarhundrede ind til et 
kort Tidsrum, navnlig naar Undersøgelserne endnu stedse kun 
ere fragmentariske og usammenhængende. Som den ældre 
Jernalders Oldsager foreligge os, er det vel de nye Stoffer og 
Former, der ^ive dem deres meest iøinefaldende Præg; men 
netop Brand pletterne udvise tillige adskillige Former og Prydel- 
ser, som have deres Sidestykker i Broncealderen, og som stærkt 
hentyde til, at de ere en Arv fra denne (see nærmere neden- 
for Side 61 — 62). Fra en underkuet og trælbunden samt i 
det Hele lavere staaende Race vilde man imidlertid vistnok 
ikke optage Smag og Prydelser, men i alt Fald kun enkelte 
Redskaber, som anbefalede sig ved practisk Hensigtsmæssighed. 

Hvad angaaer Gravskikkenes Forandring, er det vanske- 
ligt at udtale sig med synderlig Bestemthed, saa længe den 
ældre Jernalders Grave ere saa særdeles lidet bekjendte uden- 
for Bornholm. I Bleking synes Begravelserne i Jernalderen 
tildeels at findes i Steenrøser (« Steenrør« — Worsaaes Ble- 
kingske Mindesmærker S. 9 og 10), altsaa netop at have samme 
Skikkelse, som de der sædvanlige Begravelser fra Bronce- 
alderen. Her paa Bornholm er der vel (bortseet fra Ørne- 
kullerne yeå Hasle) endnu ikke mig vitterligt fundet Jernsager 
i Steenrøser, men det er, som allerede ovenfor berørt, et 
uomtvisteligt Factum, at Brandpietterne ved Kanegaard saa- 
velsom paa Duebjerg tildeels netop ere anbragte paa samme 
Terrain som ældre Gravpladser med Steenrøser. Man vilde 
ganske vist ikke vælge saadanne Steder til Gravpladser, naar 
det Folk, hvis Slægt hvilede i Røserne, var Seierherrernes 
Trælle (og vel tilmed af en anden Religion), hvorimod denne 
Forening af uligeartede Begravelser var ganske naturlig, naar 
der i Brandpletterne nedlagdes Benene af Sønner og Døttre 
af de Gamle, der havde fundet Hvile under Røsernes Steenhobe. 

Andre Overeensstemmelser imellem Jern- og Broncealderen 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 59 

Og en Deel af Mellemtydskland, og tages der Hensyn til, 
at Afstanden derfra til Bornholm endda var saa betydelig, 
at nogen Tid maatte hengaae, inden de romerske For- 



ville yderligere kunne paapeges. Her skal blot endnu kun 
henvises til , hvorledes den krigeriske OflFerskik , der har efter- 
ladt os de store Mosefund , ogsaa synes allerede at have 
hersket i Broncealderen (see en Afhandling af Worsaae i 
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1866) , samt at der i Mosen 
Balsrayr paa Bornholm saavelsom i flere Gravhøie endog er 
fundet Jernsager i Forbindelse med Vaaben utvivlsomt hen- 
hørende til Broncealderen. Ogsaa kan det bemærkes , at i 
det Mindste tre Bautastene her paa Bornholm vides paa for- 
skjellige Steder at have staaet paa Begravelser , som maae 
antages for at have hidrørt fra Broncealderen, Og endelig 
er det uomtvisteligt, at den eiendommelige Skik forsætligen 
at ødelægge de den Afdøde i Graven medgivne Gjenstande 
har gjort sig gjældende lige saa fuldt i Broncealderen som i 
Jernalderens ældste Tidsrum her paa Bornholm. 

Hvad angaaer de korte Fæster paa Broncesværdene, maa 
det for det Første bemærkes , at Anvendelsen af disse Sværd 
ingenlunde er ganske sikker; et Hensyn til Klingernes Skrøbe- 
lighed har oftere været anført som Grund til at antage , at 
de kun have været anvendte til Stik og ikke til Hug. Men 
hertil kommer endnu , at ogsaa den ældre Jernalders Mænd 
synes at have havt mindre Hænder end Nutidens Mænd; 
Fæsterne af de i Brand pletterne fundne eenæggede Sværd ere 
ingenlunde store, og Skjoldbulernes indre Tværmaal (knap 
4 Tommer) er saa ringe, at Haanden af en nogenlunde svært- 
bygget Mand nutildags ikke bekvemt kan faae Plads i dem. 
Ogsaa Bøllerne paa de forefundne Sporer tyde tildeels paa en 
mindre Legemsbygning end nutildags. 

Tilbage blive da kun Oldskrifternes Sagn om Asernes 
Indvandring fra Østerland. Men naar Opdagelsen af den 
ældre Jernalder allerede rykkede denne Indvandring tilbage 
til omtrent otte hundrede Aar, førend Vøluspaa og Heims- 
kringla bleve nedskrevne, kan der neppe være noget Af- 
gjørende til Hinder for endnu at rykke den tilbage til Bronce- 
alderens Begyndelse. Sagnene beholde alligevel Ret, thi om 
end Indvandringen saaledes henskydes til en endnu fjernere 
Fortid , saa har dog vor Slægts Vugge visseligen engang 
staaet i Asiens Land i Nærheden af de i Vedaerne besungne 
græsrige Dale. 



gQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

billeder derfra kunde trænge herop, vil det, under Forud- 
sætning af at en romersk Paavirkning virkelig maatte have 
været tilstede fra Brandpletstidens Begyndelse, være rime- 
ligst at sætte Slniningen af det forste Aarhundrede efter 
Christi Fødsel som det tidligste Tidspnnct, fra hvilket Brand- 
pletterne hunne kidrore. 

Nogle Aarhundreder senere begyndte den romerske Smag, 
som havde udstrakt sin Indflydelse til Danmark, at vige 
for en kjendeligen forandret Stiil. I Stedet for de tidligere 
Prydelser med lige Streger eller Cirkellinier traadte phan- 
tastiske Snirkler og Slyngninger med hyppig Anvendelse af 
Drage- eller Dyrehoveder. Tillige skiftede Fibulaerne Form 
og bleve større og bredere. Ved Hjælp af romerske og 
byzantinske Mønter, der ere fundne sammen med Oldsagerne, 
kan man med nogenlunde Sikkerhed ansætte Forandringen 
til henimod Aar oOO efter Christus. Denne Mellemjernalde- 
rens Stiil er ingenlunde ukjendt paa Bornholm, skjøndt An- 
tallet af derhenhørende Fund ikke er meget stort. Tør det 
nu antages, at denne Stiil i samme Tidsrum, da den her- 
skede i det øvrige Danmark, ogsaa har været den almin- 
delig herskende paa Bornholm, da maae de hidtil kjendte 
Brandpletter samtlige være ældre; thi der findes i dem 
intet Spor af Mellemjernalderens Særegenheder. Rimeligviis 
ere Brandpletterne endog allerede ophørte noget tidligere. Vi 
kjende fra de store sønderjydske og fyenske Mosefund et 
rigt Forraad af Oldsager, hvis Tidsalder nogenlunde kan 
bestemmes ved de der forefundne romerske Mønter, saa- 
ledes at det kan skjønnes, at de i det Mindste tildeels ere 
nedlagte allerede i Løbet af det fjerde Aarhundrede efter 
Christus. Nu begynde netop de Brandpletter, som vi ifølge 
Undersøgelsernes nærværende Standpunct maae ansee som 
de alleryngste, nemlig de fra de sydligste Gravninger ved 
Kannikegaard, at frembyde Former og Gjenstande, som ikke 
findes i de øvrige Brandpletter, men som ere characteri- 
stiske for Mosefundene (tveæggede Sværd, tre Arter af Fi- 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 61 

bulaer, et Spænde, et Leeblad og en Skjoldbule). Det 
maa herefter antages, at netop kun disse yngste Brand- 
pletter naae ned til Mosefundenes Tid, og vi maae derfor 
ansee Udgangen af fornævnte Aarhundrede, altsaa Aar 400 
efter Christus for omtrent at være det seneste Tidspunct for de 
hidtil kjendte Brandpletters Nedlæggelse. 

Sammenligniiig med andre danske Oldsagsfund. 

Idet Brandpletternes Tid saaledes tildeels falder sam- 
men med, hvad der ellers henregnes til den ældre Jern- 
alder, er det naturligt, at der er en vis Lighed imellem 
Brandpletsfundene og andre Oldsagfund fra den ældre Jern- 
alder. Det er nys berørt, at de formeentlig yngste Brand- 
pletter ved Kannikegaard vise mærkelige Overeensstem- 
melser med de store Mosefund. Ogsaa de øvrige Brand- 
pletter vise enkelte saadannne Overeensstemmelser; navnlig 
have Spydspidserne allevegnefra, baade de lancetformede og 
de med en eller to Modhager, deres Sidestykker i Vimose- 
fundet. De eenæggede Sværd ligne ligeledes mange Sværd 
fra Vimose, dog ikke fuldkomment. Ogsaa Skjoldbulerne 
have væsentlig Lighed med Fundene i Vimose, men dog 
heller ikke fuldstændigt. Sammenholdes Brandpletsfundene 
med Afbildningerne fra den ældre Jernalder i Worsaaes 
Nordiske Oldsager, da gjenfindes Dopskoene til Drikkehorn 
i W. N. 319 , de svære Broncesporer fra Kannikegaard i 
W. Nr. 356, Jernsaxene i W. Nr. 363, Redekammen i W. 
Nr. 365, Guldstykkerne til Halsbaand i W. Nr. 369, de 
smukke, store Guldberlokker i W. Nr. 378, Alt dog med 
nogle enkelte Afvigelser. Prydelser med indslagne Cirkeler 
ere almindelige i hele den ældre Jernalder. 

Det skal imidlertid ikke lades uberørt, at Afdelingen for 
Broncealderen i samme Værk ogsaa frembyder adskillige Lig- 
heder, saaledes have de halvrunde Knive deres nærmeste Side- 
stykke i W. Nr. 160. (Jfr. Aarb. f. nord. Oldk. 1866, S. 218 



g2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Og Nordisk Tidsskr. for Oldk. 3 S. 334). Niptængerne svare 
baade til W. Nr. 271 og 273, Knopprydelserne paa Guld- 
perlerne gjenfindes paa W. Nr. 278 jfr. Nr. 203, 204, 206 
og 257, Cirkelprydelserne ere næsten ligesaa almindelige i 
Broncealderen som i den ældre Jernalder jfr. W. Nr. 112, 
116, 126, 172, 173, 199, 207, 231, 232, 235, 271, 272, 
278, 2?^0 og 283 b. Hovederne paa nogle af de store 
Hængedopper fra Kannikegaard have en fiin saugtakket Pry- 
delse svarende til W. 113, 170, 217, 218 og 226, Stregerne 
paa Hankene af de heie Leerkander og enkelte middelstore 
Potter minde stærkt om Prydelserne paa W. Nr. 109 og 
110, og de saa særdeles hyppige Zigzagprydelser paa Leer- 
karrene gjenfindes med en ringe Forandring paa W. 238, 
239, 28H og 292. 

Eiendommelige for Brandpletterne ere endelig adskillige 
Redskaber og Gjenstande, navnlig Beltehagerne, de halv- 
kugleformede Fibulaer, de halvmaaneformede Knive, de 
prydede Beenbrikker og de allerfleste af Leerkarrene. 

Selve Begravelsesmaaden vides hidtil ikke at være fun- 
det andetsteds i noget betydeligt Omfang. Det vilde imid- 
lertid være høist besynderligt, om en saadan Gravskik i et 
saa langt Tidsrum skulde have været indskrænket alene til 
denne lille 0, og det tør derfor vistnok ventes, at lignende 
Begravelser ville findes ogsaa i det øvrige Danmark eller i 
alt Fald paa de nærliggende Kyster af Skaane og Bleking 
(jfr. forskjellige Antydninger i Worsaaes Blekingske Mindes- 
mærker S. 11 og 12). Saavidt vides, har man i det øvrige 
Danmark overhovedet endnu ikke fundet den ældre Jern- 
alders Grave i en saadan Mængde, som blot nogenlunde 
vilde svare til Befolkningens Antal og Tidsrummets Varig- 
hed. Skulde det da ikke være rimeligt, at man vil kunne 
finde dem, naar man søger efter de uanseelige sorte Pletter 
i Skrænterne af Gruusgravene og navnlig henvender Op- 
mærksomheden paa ethvert Sted, hvor der maatte være 
fundet et lille Leerkar fra Oldtiden. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 63 

Bidrag til Bornliolms Historie. 

For Bornholms gamle Historie afgive Brandpletterne 
just ikke mange Oplysninger. Naar det imidlertid herovre 
er en paa yderst svage Grunde bygget, men temmelig ud- 
bredt Tro, at Bornholm i gamle Dage først skulde være 
bleven bebygget af Blekingsboere fra Nord og af Tydskere 
fra Syd, da vise Brandpletterne, at denne i og for sig lidet 
rimelige Hypothese maa være urigtig, idet Brandpletterne 
ere ganske eens paa Sydlandet og paa Nordlandet, og altsaa 
Skikkene vare eens allerede i en saa tidlig Tid. Ønsker 
man Argumentet ført længere tilbage, da ville Steenrøserne, 
Broncealdershøiene og Steenaldershoiene levere lignende Be- 
viser for, at Bornholms Befolkning baade paa Nord- og 
Sydlandet har været af en allevegne eensartet Beskaffenhed 
i et Tidsrum, der gaaer langt længere tilbage, end noget 
Sagn kan række. 

Forøvrigt vise Gravpladserne, at Øen i hin fjerne Tid, 
da Brandpletterne nedlagdes, allerede var bebygget ikke 
blot ved Kysterne, men næsten lige saa langt op i Landet, 
som Opdyrkningen nu strækker sig. Gravpladsen ved Kure- 
gaard ligger næsten lige langt fra Øens Vestside og fra 
Nordostsiden samt neppe 2000 Alen fra Lyngheden; Marke- 
høi ligger i samme Afstand fra Lyngen, og den lille Grav- 
plads i Nærheden af Udkjæret i Vestermarie Sogn er endnu 
stedse beliggende næsten lige ved den yderste Grændse af 
den dyrkede Jord. 

Underligt er det, at der ved Kannikegaard kan være 
en saa mærkværdigt stor Gravplads; imod Øst var der endnu 
for neppe en Menneskealder siden en ubeboelig sumpet 
Strækning, og udenfor denne ligger en øde Steenhede, der 
beskylles af Havet; mod Sydost møder man ligeledes Moser 
og øde Land; imod Vest er der et stort Terrain, der paa 
Grund af Jordens Ufrugtbarhed endnu stedse næsten er 
ubeboet, og kun imod Nord og Sydvest er der godt befol- 
kede Egne. Indenfor en Fjerdingveis Afstand i lige Linie 



04 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

fra Kannikegaard til alle Sider findes der den Dag idag 
ikkoD 17 Gaarde, og i tidligere Tider har der altsaa rime- 
ligviis overhovedet ikke været flere end 17 Agerbrug og 17 
selvstændige Familier af Landbrugere. Det er ligefrem 
utroligt, at der netop paa dette Sted skulde kunne være 
dannet den største og rigeste Gravplads paa hele Øen, hvis 
der ikke paa Stedet fandtes en større og tilmed en usæd- 
vanligt velhavende Befolkning, som altsaa maatte have havt 
andre Indtægtskilder end Landbruget. Man ledes herved 
næsten med Nødvendighed hen til, at der ved Kannikegaard 
i hine Tider maa have boet en talrig Kjøbstadbefolkning. 
Tager man fremdeles i Betragtning, at der umiddelbart fra 
Foden af den Skraaning, hvor Gravpladsen ligger, strækker 
sig imod Nordost først et Lavland med dyndet Leerbund, 
tildeels hvilende paa glatte Strandsteen, og derefter dybe 
Tørvemoser, som gaae over til en endnu forhaandenværende 
Indsø, den saakaldte Ferske Sø syd for Nexø, hvilken atter 
kun ved lange Dynger af opkastede Strandsteen er adskilt 
fra Havet, saa paatrænger sig den Tanke, at der i Oldtiden, 
forinden Tørven udfyldte Moserne, og forinden Bølgerne op- 
kastede Volde af Rullesteen imellem Moserne og Havet, 
maa have været en seilbar Fjord næsten lige op til Grav- 
pladsen, maaskee den eneste trygge Havn paa hele Østsiden 
af Øen*). Hvis denne Havn endnu existerede paa Brand- 
pletternes Tid, da er det rimeligt, at der netop ved dens 
inderste Ende, hvor derhos en Bæk tilfører fornødent Drikke- 
vand, og hvor Bækkens Arme omslutte en til Beboelse og 



*) Foruden Mosestrækningerne op imod Kannikegaard findes der 
paa hele Øens Østside i alt Fald ikkun eet eneste Sted, 
hvor der i Oldtiden kan have været en Fjord, nemlig Tørve- 
mosen Hundsemyre nordvest for Snogebæk. Den inderste 
Vig af denne strækker sig imidlertid netop ogsaa saa nær 
heniraod Kannikegaard, at den, hvis den var seilbar i Brand- 
pletternes Tid, ligeledes kan have været benyttet til Havn 
for de Skibe, hvis Eiere boede ved den store Gravplads. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 65 

til Forsvar vel skikket 0, maa have ligget en efter Da- 
tidens Forhold betydelig By. Og Kannikegaards Gravplads 
viser da formeentlig endnu Stedet, hvor Byens gamle Sø- 
farende og Handelsmænd have fundet deres Hvilested ved 
Fjordens Bred. 

Har Fjorden været seilbar i senere Aarhundreder end 
Brandpletternes Tid, da vil ogsaa Byen have beholdt sin 
Plads ved dens inderste Vig, og det turde i saa Fald 
raaaskee endog være muligt at gjenfinde dens Navn i 
skriftlige Optegnelser om Nordboernes Samkvem med Kyst- 
landene hiinsides Østersøen. Denne Tanke griber imidlertid 
langt ud over Brandpletterne og være derfor overladt til 
Drøftelse af Andre og Kyndigere. 



TILLÆG 

til foranstaaende Meddelelser om Brandpletterne. 



DE ENKELTE GRAVPLADSER. 

I. Kannikegaard 

i Bodilsker Sogn, | Miil sydvest for Nexø. 

Gravpladsen ligger langs Randen af en Skraaning, som 
sænker sig ned i det lave Land imod Øst. Den begynder 
ved den sydlige Arm af en Bæk, som løber igjennem Gaar- 
dens Have, strækker sig dernæst igjennem Havens østlige 
Deel og videre imod Syd østen om Gaardens Bygninger og 
langt ud i en Mark, som nu er indtaget til Beplantning 
med Naaletræer. Den er constateret i en Længde af 530 
Alen fra Graven Nr. 46 lidt Syd for den fornævnte Bæk 
indtil Nr. 168 i Plantagen, men det er rimeligt, at den 
strækker sig endnu længere sydpaa, ligesom ogsaa enkelte 
Brandpletter ere fundne nordefter paa den af Bækkens 

Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870. 5 



66 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



Arme omsluttede 0. 
over 80 Alen og østen for 
hvor stor Breden er 
ved Gravpladsens syd- 
lige Deel i den be- 
plantede Mark , er 
endnu ikke tilstrække- 
lig undersøgt. Øst og 
sydost for Bygningerne 
var et Stykke af om- 
trent 120 Alens Længde 
deels forstyrret ved 
tidligere Gravninger 
(Kartoffelkuler, Gruus- 
grav og deslige) deels 
optaget af Bygninger, 
Vei og Steendynger; 
Resten er nu udgravet 
ved Undersøgelserne. 
Derimod henligge i 
Haveri endnu store 
Stykker til Oplysning 
for fremtidige Under- 
søgere, og i den be- 
plantede Mark, hvor 
Gravningerne burde fø- 
res til Ende, forinden 
Planterne voxe til, er 
endnu vel neppe Halv- 
delen af Arbeidet ud- 
ført. See i det Hele 
det hosstaaende Kort. 
•'ordbunden er i 
hele Terrainet skarpt, 
rødguult Sand. 



Breden var i Havens sydlige Deel 
Bygningerne var den omtrent CO Alen; 




— 200 Alen 






Gravplads ved Store Kannikegaard, 
Bodilsker Sogn. 



Gravpladsens formeentlige Omfang i Haven. 
Udgravningerne. 

Steensat Kiste. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 67 

I nedenstaaende Fortegnelse ere de Gjenstande, der 
ere fundne i samme Grav, sammenstillede under eet Num- 
mer. De Grave, som ikke have indeholdt Oldsager, ere 
ganske udeladte, og ved Undersøgelserne udenfor Haven er 
der ei heller taget Hensyn til Grave, hvori der kun fandtes 
Stykker af Leerkar, ukjendeligt Jern eller Andet, som ikke 
fortjente at opbevares. Hvor jeg ikke har været sikker 
paa, at Gjenstande, som angaves at hidrøre Ira samme 
Grav, virkelig vare fundne sammen, ere de anførte ved 
Slutningen af Afsnittet uden noget særligt ISummer. Det 
Samme gjælder om mange Gjenstande, som ere fundne en- 
keltviis uden at være ledsagede af andre Oldsager i samme 
Grav. Efterhaanden som Udgravningerne ere skredne frem, 
er altsaa Antallet af de med Nummer anførte Grave blevet 
forholdsviis mindre. Antallet af de undersøgte Grave er i 
det Hele mere end dobbelt saa stort som Tallet af dem, 
der nedenfor ere opførte med særligt Nummer. 

Kun en mindre Deel af Gravene er undersøgt i min 
Nærværelse; de fleste ere udgravne under Tilsyn og Ledelse 
af Gaardens Eier, Proprietair G. Johnson, hvis velvillige og 
kraftige Bistand det overhovedet skyldes, at denne vigtige 
Gravplads har kunnet undersøges i et saa betydeligt Om- 
fang, som skeet er. 

Gravningerne ere i det Hele skredne fremad fra Nord 
imod Syd. Ganske nøie er denne Regel vel ingenlunde fulgt, 
men Formodningen vil dog være for, at Grave med nær- 
liggende Nummere ere fundne i hinandens Nærhed, og at 
de høiere Nummere høre til de sydligere Grave. 

A. Østsiden af Haven. 

Indhold fomden Knl, Been og Steen. 

1. Jernfibula. 

2, 3, 4. Spredte Stykker af grove Leerkar. 

5. lille Leerkar. 

5* 



Q^ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

6. spids Kniv, halvrund do., lille Leerkar. 

7. lille Leerkar. 

8. Beltehage, lille bægerformet Leerkar paa Fod (If 
høit, 3i" bredt). 

9. lille Leerkar. 

10. ukjendeligt Jern, lille Leerkar. 

11. lille Leerkar. 

12. lille Leerkar. 

13. Beltehage, Leerperle, lille Leerkar. 

14. Jernniptang. 

15. Jernftbula, spredte Stykker af et grovt Leerkar. 

16. Klump halvbrændt Leer. 

17. Broncefibula med smal Bøile og et Hoved paa Spidsen 
af Bøilen. 

18. Beltehage. 

19. Beltehage. 

20. ingen Oldsager; under Graven laae et tyndt Lag Sand 
og derunder en ny Grav, hvori en Beltehage og Stykker 
af et lille Leerkar. 

21. Beltehage, St. af to smaae og et grovt Leerkar. 

22. halvraaaneforraet Kniv med Skaft; under Graven laae 
et tyndt Lag Sand og derunder en ny Grav, hvori 
ingen Oldsager. 

23. ukjendeligt Jern, spredte St. af et lille Leerkar. 

24. smuk Leerkop (3 X 3^") *)• 

25. to Jernfibulaer, spids Kniv, brændt Leerklump. 

26. prydet Beenbrikke, ukjendeligt Jern, lille Leerkar, St. 
af et grovt do. 

27. Jernpreen, brændt Leerklump. 



*) Hvor Maalangivelser af Leerkar ere forbundne med et X' 
betyder det første Tal Karrets Høide, det andet Karrets 
Brede paa dets bredeste Sted, altsaa i Regelen ved Udbug- 
ningens Kant. Anføres to Tal ved et Sværd eller anden 
lang Gjenstand, betyder det første Tal Længden og det andet 
Breden. 



BORNHOLMSKE BRANDPTETTER. 69 

28. Jernfibula, lille Leerkar (2f X 3f"). 

29. Beltehage, Jernfibula, St. af et lille Hankekar. 

30. St. af et grovt Leerkar. 

31. Beltehage, Jernfibula. 

32. Beltehage. 

33. Stykker af et grovt Leerkar. 

34. lille Hankekar (2i X 3"). 

35. to Jernfibulaer, brændt Leerklump. 

36. Stykker af et grovt Leerkar. 

37. Brændt Leerklump. 

38. lille Række af sammensmeltede blaae og gule Glas- 
perler, lille Leerkar (2 X 2^"), St. af et grovt do. 

39. Beltehage, spredte St. af et lille Leerkar. 

40. Beltehage, spids Kniv (kun 2J" lang i Bladet), lille 
Leerkar. 

41. spredte Stykker af et lille Leerkar. 

42. sammensmeltet Række af blaae og gule Glasperler, 
Leerperle, St. af et lille Leerkar. 

43. forbrændte Stykker af et Sværd, lille Krukke (1 1 X 2^"). 

44. Beltehage, to Jernfibulaer, halvmaaneformet Kniv. 

45. Beltehage, Niptang. 

46. (i Gravpladsens nordligste Ende) Beltehage, hvis Plade 
ikke er krummet, men vinkelbøiet. 

I forskj el lige Grave desuden: en Beltehage, Stykker af 
do., Niptang, spids Kniv, ukjendeligt Jern. Omtrent midt 
i Terrainet er der fundet en steensat Gravkiste af Mands- 
længde, men den var forstyrret, inden jeg kom tilstede; 
Oldsager fandtes ikke deri. 

B. I Haven vest for A. 

I forskjellige Grave er der fundet: 

Fire næsten fuldstændige Sværd, Brudstykker af to do., 
to korte do. eller Daggerter, Stykker af en do.. Stykker 
af to Spydspidser, tre spidse Knive, en halvrund do,, 
en halvmaaneformet do. med vredet Skaft, St. af en Sax, 



70 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

St. af en lang Niptang, St. af tre baandformede Bronce- 
fibulaer, St. af to do. med smal Bøile og et Hoved 
paa Enden af denne, to ringformede Jernspænder, fire smaae 
Leerkar (det ene med indtrykkede Cirkelprydelser), et større 
kugleformet Leerkar med smal Aabning og indtrykkede Cir- 
kelprydelser (gik itu). 

C. Syd for Haven, øst for Bygningerne. 

47. Baandformet Broncefibula. 

48. puklet Broncefibula, St. af en do. 

49. lille Hankekar (2 X 2^")- 

50. prydet Beenbrikke, spids Kniv. 

51. puklet Broncefibula, St. af Jernfibulaer. 

52. blaa Glasperle, ukjendeligt Jern, Leerskive med en 
Rille i Randen. 

53. to puklede Broncefibulaer, lille Leerkop (1| X 2|"). 

54. Stykker af Broncefibula, ukjendeligt Jern, lille Leer- 
kar (2 X 2^'). 

55. halvmaaneformet Kniv, Jernfibula. 

56. forsmeltet, baandformet Broncefibula, spids Kniv. 

57. Jernfibula, to meget smukke Leerkar med ophøiede 
Striber nedad Siderne (henholdsviis 3J X 4" og 4 
X 4^^", gik begge itu ved Optagning-en). 

58. Sværd (22 X 1J'0» St. af en lang Kniv. 

59. baandformet Broncefibula, Jernfibula, ukj. Jern, lille 
Leerkar (2.^ X B'")- 

60. ukjendeligt Jern, gjennemboret lille Sandsteensskive. 
6L baandformet Broncefibula, St. af do. 

62. en halv Guldperle, to smukke puklede Broncefibulaer. 

63. et Par tynde Broncesporer. 

64. spids Kniv. 

65. ringformet Jernspænde, St. af halvcylindrisk Jernbe- 
slag, spids Kniv. 

66. tre Jernfibulaer, ringf. Jernspænde, St. af Beltehage 
hægtet i en Jernring. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 71 

67. lille Leerkar med smuk Bordt af radiale Streger 
(3 X 4")- 

68. to store Leerkar (omtrent 10 X 14" — itu) staaende ved 
Siden af hinanden, fyldte med mindre Kar, deriblandt 
en Hankekande (8 X 6J" — itu), samt Skaar af Leerkar. 

69. Sammenbøiet Sværd (25J X 2") , Spydspids med 
Modhager (7"), Skjoldbule (5 X 4"), Haandtag til 
Skjold (7i-"), Beltehage, lille og middelstort Leerkar 
(gik itu). 

70. Rund Perle af Guldblik (|"), prydet Beenbrikke, 
Broncefibula, to torsmeltede Glasperler, spids Kniv, 
lille Leerkar (2J X 3i"). 

7L Broncefibula, St. af to do., ukj. Jern, lille Leerkar 
(2 i X 3"). 

72. Broncefibula, St. af do., Jernfibula, ringf. Jernspænde, 
spids Kniv, brændt Leerklump. 

73. to baandf. Broncefibulaer. 

74. flad, i Enden kløftet Broncestok (3" — Hængedop?), 
to røde Steenperler med gule Pletter, hvori sorte 
Prikker, stribet blaa Glasperle, glat do., forsmeltet do. 

75. krummet Broncestok med prydet Hoved og kløftet i 
den anden Ende (3|" — Hængedop?) St. af Bronce- 
fibula, spids Kniv. 

76. to baandf. Broncefibulaer, Jernfibula, spids Kniv. 

77. puklet Broncefibula, St. af do. 

78. Broncefibula, St. af to do., langagtig Glasperle med 
guul Metalbelægning indvendig, lille Krukke (2J X 2J"). 

79. Jernfibula med Spor af Broncetraad, ringf. Jernspænde. 

80. Jernfibula, ringf. Jernspænde, lille Krukke (IJ X If")* 
8L to puklede Broncefibulaer, St. af en do., Hængedop 

som Nr. 75, St. af et smukt Broncebeslag med frem- 
staaende Sømhoveder, spids Kniv, vinkelbøiet Jern 
med noget Pladejern. 
82. kort Sværd, lille Leerkar. 



72 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

83. et Par svære Broncesporer , flaskeformet Leervase 

(6i X 6"). 

84. Broncekar (itu), to Jernsporer, St. af halvcylindrisk 
Jernbeslag. 

85. puklet Broncetibula, St. af to do., Hængedop som Nr. 
75, Jernfibula. 

86. meget smuk Guldberlok (li")» ^'^"^ Perle af selvblandet 
Guld, Hængedop som Nr. 75, baandf. Broncebeslag, St. 
af Broncetibula, Jernsax (71") » ^i^^^ Leerkar (3 X 
3J")» do. med Hank (2^ X 31")- 

87. Broncefibula, Jernfibula, lille Leerkar (2^ X 3f )• 

88. puklet Jernfibula, ringf. Jernspænde, spids Kniv. 

89. steensat Gravkiste af Mandslængde, dækket med flade 
Steen, indeholdende almindelig Jord med ubrændte St. 
af et Menneskecranium og andre ubrændte Been. 
Dækstenene laae omtrent 1 Alen under Overfladen og 
vare 3" tykke. Sidestenene vare c. 18" høie, og Rum- 
met imellem Siderne var c. 16" bredt. 

90. Jernnøgle, St. af do., ringf. Jernspænde, spids Kniv, 
tynd flad Jernstok, stort Leerkar med rundtløbende 
Streger foroven, mindre do. med do., lille do. med 
Hank. 

91. puklet Broncefibula, St. af baandf. do. 

92. to Broncefibulaer. 

93. ringf. Broncespænde (1"). 

94. forsmeltet baandf. Broncefibula, ukj. Jernstykker. 

95. lille Leerkar (2J X 4"). 

96. Sværd (20 X 1 i" — Hdt af Fæstet mangler), tragtformet 
Skjoldbule (3| X 4"), Spydspids (6f '), Jernfibula. 

97. bredt Sværd (24 X 2i")» li^e Spydspids med Mod- 
hager (3i"), Skjoldbule (5^ X 4"), St. af Skjold- 
haandtag. 

98. rund Guldperle, to puklede Broncefibulaer, St. af do.. 
Jernnøgle (8"), vinkelbøiet Jern (2^"). 

99. fladtrykket Guldkugle, to do. langagtige Guldperler, 



I 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 73 

to do. mindre Guldstykker (Halsprydelse), St. af to 
puklede Broncefibulaer, St. af tre riflede, lyseblaae 
Steenperler, spids Kniv. 

100. lille Spydspids med Modhager (4"), Hængedop af 
Jern (2^"). 

101. spids Kniv. 

102. ukj. Broncestykker, Jernkrog. 

103. Sværd (24 X 2", paa Enden af Fæstet sidder et 
Tværstykke af Jern), Skjoldbule (5^ X 4") med St. 
af Haandtaget, Spydspids (8"), lang do. med een Mod- 
hage (ir')j i'ingf- Jernspænde, spids Kniv. 

104. to smaae Broncefibulaer med Kam. 

105. Jernnøgle (6i^"), St. af et Broncebaand, spids Kniv. 

106. St. af Beltehage, vinkelbøiet Jern, to eensdannede 
Hankepotter (4J X 6'0- 

107. Broncestrimmel (4| X |")> vinkelbøiet Jern (4"), to 
Nitnagler af Jern. 

108. to puklede Broncefibulaer. 

109. smuk lille Broncefibula uden Kam, lille Krukke (1| 

X 21"). 

110. St. af baandf. Broncefibula, lille Leerkar (li X 2"). 

111. langagtig Perle af selvblandet Guld (f X 4")» ^^^^^ 
Jernfibula, middelstor Hankepotte. 

I forskjellige Grave i dette Terrain er der endvidere 
bleven fundet: 

Tre Broncefibulaer, St. af sex do., St. af en Hængedop 
af Bronce som Nr. 75, to store spidse Knive, to mindre 
do. do., to halvrunde do., en halvmaaneformet do., fem 
Jernfibulaer, to ringf. Jernspænder, et fiirkantet do., et Ham- 
merhoved, en Jernnøgle, vinkelbøiet Jern og kløftet do., et 
Par Jernsporer, fem smaae Leerkar, St. af nogle store, 
samt mange middelstore og smaae Leerkar. (Det er muligt, 
at nogle af disse Sager ere fundne i Haven, dog ikke i 
sammes østlige Side.) 



74 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

D. Nordenden af den beplantede Mark sydost 
for Bygningerne. 

112. Sværd (24 X lf')» Skjoldbule (6 X 4") med Haand- 
tag (85")» Spydspids, et Par Jernsporer, spids Kniv, 
ukj. Jern, smuk Pokal af Leer med Striber ned ad 
Siderne (4 X 4J"). 

113. puklet Broncefibula, St. af to andre do., ringformet 
Jernspænde. 

114. Broncefibula med smal Bøile uden Kam, ringf. Jern- 
spænde, spids Kniv, lille Leerkar (2 X ^l")- 

115. Stykker af to Broncefibulaer, lille Hængedop afBronce 
som Nr. 75 (2i"), Bronceknap, spids Kniv, St. af et 
lille Leerkar. 

116. puklet Broncefibula, St. af baandf. do., spids Kniv, 
lille Leerkar (2i X 3"). 

117. St. af et Sværd, aflang Jernring, aaben i den ene 
Side, afbrudt Jernring, ukjendeligt Jern. 

118. halv Perle af selvblandet Guld, St. af Broncering, 
Jernnøgle (6"). 

119. smuk, kort og bred Broncefibula. 

120. St. af to Broncefibulaer, St. af ringf. Jernspænde, 
spids Kniv. 

121. St. af Broncefibula, ringf. Jernspænde. 

122. St. af to Broncefibulaer, St. af Beltehage. 

123. spids Kniv. 

124. puklet Broncefibula, ringf. Jernspænde. 

125. afbrudt Sværdfæste. 

126. Sværd (25 X 1J")» Aere Leerkar. 

127. Sværd (221 X IfO« Skjoldbule (6 X 4) med St. 
af Haandtag, Spydspids (6"), St. af en mindre do., 
flaskef. Leervase (7 X 6J")» Hankepotte (4^X 6")- 

128. puklet Broncefibula, St. af do. do., baandf. do., fiir- 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 75 

kantet Jernspænde, spids Kniv, Jernst, med Øsken 
(Tornen af et Jernspænde?) forsmeltet rød Leer- 
perle, flaskeformet Leervase (6 X 5"), Hankepotte 

m X 5^. 

129. overbrudt Sværd (21 X 2i"), smuk Spydspids (10"), 
sammentrykket Skjoldbule, St. af Skjoldhaandtag. 

130. sammenrullet Sværd (21 X If )> ^t. af to middel- 
store Hankepotter. 

131. lille baandf. Broncefibula (1|"), baandf. Jernfibula 
med Broncespiral (H")> spids Kniv (.5"). 

132. St. af en baandf. og en puklet Broncefibula, ukjende- 
ligt Bronce. 

133. Beenbrikke i Lighed med Nr. 26, lille Jernfibula 
(1^")» do. med Broncenaal, tiirkantet Jernspænde, 
spids Kniv (Grebtungen 3", Bladet 4.^"), St. af flere 
Leerkar, deriblandt et vertikalstribet Hankekar i Lig- 
hed med Nr. 57. 

134. meget smuk Guldberlok (!{")» halv Perle af sølv- 
blandet Guld, langagtig Perle af do. (gik itu). 

135. Stykker af et i Oldtiden saramenbøiet og sønderbrudt 
Sværd. 

136. Beltehage, lille baandf. Jernfibula, lille fiirkantet Jern- 
spænde, Jernnøgle (6")> St. af do. 

137. St. af en Jernnøgle, St. af en lille Fibula af Jern og 
Bronce. 

138. fladt, vinkelbøiet Jern (maaskee en Beltehage). 

139. korsformet Broncefibula, puklet do., baandf. Jernfi- 
bula, smukt, verticalstribet lille Leerkar (2^ X 3"). 

140. lille Broncefibula med Bøile af halvrundt Gjennemsnit. 

141. St. af et fladt Broncebeslag paa Jern (1 X i")' ^^^' 
smeltet Glasperle. 

142. Broncefibula med tynd, trind Bøile. 

143. lille Leerkar (2J X 4"). 

I forskjellige Grave i dette Terrain er der endvidere 



76 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

fundet: Stykker af tre Sværd, do. af to Spydspidser, en 
spids Kniv, en smuk halvrund Kniv med et Hul igjennem, 
fire Broncefibulaer, to Jernfibulaer, en Jernnøgle (6"), vinkel- 
bøiede Jernstokke, St. af en verticalstribet Leerpocal som 
Nr. 112, en middelstor Hankepotte (4| X 6i'0» et lille 
Leerkar med verticale Streger paa Bugen (3^ X 4")? St. af 
to store fleerørede Leerkar samt af adskillige middelstore 
og smaae Kar. 

E. Fortsættelse fra D. sydefter i den 
beplantede Mark. 

144. Forhugget kuglef. Perle (J"), do. langagtig do. (J"), flad- 
klemt lille Stykke (j'^") — Alt af selvblandet Guld; 
ved den første var et lille Stykke blaat Glas fast- 
smeltet (Halsbaand jfr. Nr. 99), lille fladt Baand af sam- 
menflettede Guldtraade, knuust og afrevet i den ene 
Ende, St. af to Broncefibulaer, spredte St. af et tem- 
melig stort, i Oldtiden sønderhugget Broncekar med 
to Ringe, St. af et stort Leerkar med rundtløbende 
Furer, St. af en smuk Hankekande med en Aabning 
paa langs igjennem Hanken, St. af en smuk middelstor 
Hankepotte, Klumper af en sort, blæret Masse, som 
ikke synes at være Trækul. 

145. St. af et eenægget Sværd eller Daggert. 

146. St. af et temmelig stort, i Oldtiden sønderhugget 
Broncekar, St. af en Broncekjæde bestaaende at tynde 
vredne Stokke forbundne med Ringe, Jernspore med 
skjævt anbragt Pig, Hængedop af Jern (1|") med et 
Hul i den spidse Ende, netformet Broncebeslag om- 
kring et Stykke forkullet Træ, lille Leerkar (3J X 4"). 

147. Jernkniv med Bronbebeslag paa Enden af den 3" 
lange Grebtunge samt nedenfor Fæstet (gik itu). 

148. forhuggede og forsmeltede Stykker af et temmelig 
stort Broncekar med Jernhanke, krummet Randbeslag 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 77 

af Bronce (til et Drikkehorn? jfr. Nr. 154 og 161), 
langt Jernstykke, spidst i den ene Ende, fladt og 
vinkelbøiet i den anden (5 X |")- 

149. forhugget kuglef. Perle og St. af to langagtige do. — 
Alt af selvblandet Guld (Halsbaand jfr. Nr. 99 og 
144), St. af Bronceplader og en Broncestok (lille 
Broncekar?). lille Leerkrukke (21 X 2"). 

150. krumbøiet, tveægget Sværd (Fæstet 5", Klingen 25 
X 2" — gik- itu ved Optagningen), tre kløftede Jern- 
beslag og St. af en Jernring, Spydspids (7 X li")» 
do. med Modhager (6")j eenægget Daggert (8^ X 
Ig"), spids Kniv (5|")j tragtformet Skjoldbule med 
Broncebelægning paa Randstykket (3^ X 4"), Skjold- 
haandtag (gik itu), et Par smukke Jernsporer. 

151. steensat Kiste | Alen under Overfladen, over 3 Alen 
lang i Nord og Syd, indvendig Brede i Nord foroven 30", 
forneden 17", i Syd foroven 22", forneden 11", ind- 
vendig Høide c. 18", dækket med Steenplader, uden 
Steen i Bunden; i den nordlige Ende af Kisten fandtes 
2 Mennesketænder, noget trøsket Træ(?), en lille 
spiralbøiet Guldstang (Pengering, vægtig ^ Lod), et 
stort treøret Leerkar (9J X 12"), en Hankekande 
(gik itu), en middelstor Hankepotte, et lille Kar uden 
Hank (2| X 3f' ) og et do. med Hank (IJ X 3") 
— alle Karrene kun prydede med rundtløbende Furer 
omkring Overdelen. 

152. sammenbøiet, tveægget Sværd (Grebtungen 4^", af 
Klingen mangler et Stykke, Breden af Klingen IJ"), 
Spydspids (9"), do. med Modhager og med tre op- 
høiede Striber omkring Skaftet (8"), lav Skjoldbule 
med lang Tap som Vimose V Fig. 5, Skjoldhaandtag 
(gik itu), et Par Jernsporer med lang (H"), kegle- 
formet Pig. 

153. sammenbøiet, smukt, tveægget Sværd (Grebtungen 



78 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

5", Klineen 241 X 2'0, Spydspids (7|")' ^o- i^^d 
Modhager (5y')» Skjoldbule, Skjoldhaandtag, huul 
dopskoformet Bronceprydelse (2") med en fremstaa- 
ende Rand om Midten og en prydet Knap paa Enden; 
i den modsatte hule Ende sidder en Nitnagle (Dopsko 
til et Drikkehorn); tynd prydet Broncestok (2") med 
en Øsken i hver Ende, hvori Spor af Ringe, fiirkantet 
Broncespænde (1 X |")» huult halvcylindrisk Jern- 
beslag. 

154. ituhnggede og halvsmeltede Stykker af et Broncefad 
(eller Belægning til et Skjold?) Skjoldhaandtag (6^"), 
langt, i den ene Ende trindt og spidst, i den anden 
Ende fladt og vinkelbøiet Jernstykke (65" — jfr. Nr. 
148), huult dopskoformet Broncestykke (1^"); ved 
den hule Ende sidder en Øsken, ved den anden Ende 
er der anbragt en Prydelse i Skikkelse af et Oxe- 
hoved med Horn (Drikkehornsdopsko som Nr 153); 
Beslag bestaaende af to sammennittede, skjævt fiir- 
kantede Bronceplader (IJ X 1")j A^^^ krummet 
Broncestykke (1J,")j ^0 St. af et ringformet Randbe- 
slag af Bronce (Ringens Tværmaal vilde være 2"), en 
Bronce-Nitnagle, to krumme Jernbeslag med Nitnagler, 
en Jernspore med lang Pig (1"). 

155. ituhugget og forsmeltet Gjenstand af Bronceplader, 
Hængedop af Bronce (2^"), Broncetibula (2") som Nydam 
V Fig. 14, Broncespænde som Vimose 12, Fig. 15. 
(Bøilen gik itu), middelstor Hankepotte med rundt- 
løbende Furer (4J X t5J"). 

156. To Jernnøgler, ved Ringen i den ene er fastgjort en 
Øsken med Nitnagle; ringf. Jernspænde, lille baandf. 
Jernfibula (1J'0» spi^s Kniv (5")» Hængedop af Jern 
(31'0. 

157. spids Kniv (4i"), St. af en sammenbøiet Jernplade 
(2 X J'0» middelstor Hankepotte (gik itu). 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 79 

158. spids Kniv (ituj, Jernst. af to sammennittede Plader 
(3] X r')j vinkelbøiet Jern med rund Tap ved den 
ene Ende, lille hankeløst Leerkar (2-J X 2^"). 

159. spids Kniv (6"), St. af en korsf. Broncefibula, lille 
Leerkrukke (1| X 2"). 

160. smuk lille Broncefibula som Vimose' 1 Fig. 30 (1|"), 
do. do. som Nydam V Fig. 14 (2")j Jernpreen (2|" 
Spidsen er afbrudt), Broncest. i Form som en spids 
Kniv (3^ X i")» ^ill© hankeløst Leerkar med 3 Knopper 
paa Siderne (de to Knopper ere dobbelte). 

161. ituhugget og forsmeltet Gjenstand af Bronceplader 
med Nitnagler og Øskener, lang, i den ene Ende trind 
og spids, i den anden Ende flad og vinkelbøiet Jern- 
gjenstand (64" jfr. Nr. 148 og 154), sammenrustet 
Jernklump, hvori en Niptang, en sammenbøiet Kniv 
og St. af en Daggert (?), en Spore med lang Bøile og 
og lille Pig, dopskoformet, huul Bronceprydelse (1.'") 
(Drikkehornsdopsko jfr. Nr. 153 og 154), krumt Rand- 
beslag af Bronce, middelstor Hankepotte (4 X 5")- 

162. to Jernnøgler, den ene itubrudt og sammenrustet med 
andet Jern, den anden 7^" lang med en velbevaret 
Ring, hvori en løs Øsken med Nitnagle som Nr. 156, 
sammenbøiet Jernkniv med et Broncehoved (8"), Hænge- 
dop af Jern (3f") med et rundt Bul i den spidse 
Ende, forbrændt Broncefibula (1^ X H'O bestaaende 
af en rund Plade med fire mindre runde Plader kors- 
viis udgaaende derfra (jfr. Vimose 4 Fig. 3). 

163. steensat Gravkiste af Mandslængde, hvori en middel- 
stor Hankepotte med rundtløbende Furer (4J X Sj") 
og et andet Leerkar (itu); ingen Been og ingen sort 
Muld. 

164. steensat Gravkiste af Mandslængde, hvori et ubrændt 
Stykke af et Menneskecranium og nogle Tænder; ingen 
sort Muld. 



gQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

165. (en halv Snees Alen syd for de øvrige Gravninger 
under en meget svær flad Steen (36 X 24") stode 
fire Leerkar i tæt Klynge, nemlig et meget stort 
femøret Kar (13^ X 16" — PI. 11,2— det ene Øre var 
afbrudt i Oldtiden og erstattet med en Efterligning i halv- 
brændt Leer), en Hankekande (7^ X 6"), en middel- 
stor Hankepotte (4J X ^") og et lille Kar uden Hank 
(gik itu); ingen sort Muld og ingen Been, skjøndt der 
gravedes til 2 Alens Dybde. 

166. Omtrent 3i Alen østnordost for 165 fandtes et tyndt 
Lag sort Muld med brændte Been og spredte St. af 
et smukt stort Leerkar. 

167. Tæt syd for 166 laae en flad Steen, derunder to 
andre flade Stene og derunder det sædvanlige røde 
Gruus uden sort Muld, uden Been og uden Oldsager. 

168. Tæt sydost for 167, 4 Alen østsydost for 165, fandtes 
en svær flad Steen (30 X 20") hvilende med den 
ene Ende paa en kantstillet Steenplade, med den an- 
den Ende paa to Stene; under Dækstenen laae to 
hovedstore Stene, en middelstor Hankepotte (4| X 
5J") af grovt Arbeide og uden Prydelser, tre smukke 
langagtige Steenperler og en rund do. samt en lille 
Jernfibula; ingen sort Muld og ingen Been, skjøndt 
der gravedes til 2J Alens Dybde. 

I forskjellige Brandpletter i dette Terrain er endvidere 
fundet et langt Jern med Vinkelbøining og Tap (5^" — 
jfr. Nr. 158), et tiirkantet Jernspænde, Grebenden af en 
stor, krummet, indadtil skarp Kniv (Høstkniv eller Lee 
jfr. Worsaae Nr. 490 og Vimose S. 26 Fig. 26), et over- 
maade stort tiøret Leerkar (15 X 17^", see PI. 12, fundet 
i en af Brandpletterne med Bronceplader), et stort treøret 
Kar med en smuk Bordt af radiale Streger og derover en 
Bordt af Zigzagstreger (9.J X 13.^"), et temmelig stort tre- 
øret Kar med Zigzagprydelser foroven og tre korte Fødder 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 81 

under Bunden (omtrent 8X9" — gi^ itu) samt adskil- 
lige middelstore og smaae Leerkar*). 

II. 

Kanegaard 

i Knudsker Sogn, | Miil øst for Rønno. 

Gravpladsen ligger 3 til 400 Alen øst for Gaarden, tæt 
nord for en Skrænt imod et Bækløb. En Vei afskjærer det 
nordligste Hjørne af Pladsen; hele Midten af Pladsen, vel 
de to Trediedele, er aldeles forstyrret ved Gruustagning ; 
den sydvestlige Ende er en lille Bakke, hvorpaa der endnu 
findes 10 Steenrøser, i hvis Mellemrum Brandpletterne 
strække sig ind. Grunden er haardt Granitgruus, tildeels 
dækket af et Lag guult Leer. 

I det nordlige og østlige Hjørne ere alle Grave under- 
søgte; ved den sydvestlige Ende ere derimod de fleste endnu 
urørte. See i det Hele det paa næste Side indsatte Kort. 
Undersøgelserne ere samtlige foretagne af mig selv eller 
dog i min Nærværelee. I nedenstaaende Fortegnelse ere 
alle undersøgte Brandpletter medtagne, hvad enten de have 
indeholdt Oldsager eller ikke. 



*) Det er allerede oyenfor bemærket, at efterat disse Meddelelser 
vare givne i Trykken , er der fundet flere steensatte Grave 
og Dækstene uden sort Muld. De fleste laae syd for det 
Terrain, som nærværende Optegnelser angaae , men i selve 
Terraioet E fandtes der dog fem eller sex Dækstene (under- 
tiden i dobbelt Lag) hvilende paa underliggende Stene som 
i Nr. 167 og 168. Under dem saaes ikke andre Oldsager 
end nogle Leerkar omtrent af de i de omliggende Brand - 
pletter forekommende Former. I det sydligere Terrain viste 
der sig derimod adskillige virkelige Gravkister med ubrændte 
Been ledsagede af Sølvhalsbaand , Sølv- og Broncefibulaer af 
de i Mosefundene sædvanlige Former, en Mængde udmærket 
smukke Mosaikperler ra. M. Under Dækstene uden Grav- 
kiste fandtes ubrændte Been og Leerkar. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 6 



82 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



•• ^ .? =■ ^ 5i ^ '''1 ' •• f 




1,1,.,., .,) ,>^^j ..,>, #'^-''^:':3;«-»fcR-4t,fl'.,^^;;\;$' 

c 11 ... • ^ . /:: I -. • - • .A.-^: ■ ,'.'11«-.-; •^^.-. ;;:. •, . •: "i'-cr -.i i, ~,'''? 8 






Gruvplads ved Kanegaard, Knudsker Sogn. 

De i det sydvestlige Parti angivne Kredse belegne ti Stenrøser. I 
det nordlige og det østlige Parti findes ingen flere Brandpletter, end de 
undersøgte; i det sydvestlige Pari i ere derimod endnu mange tUbage, som 
ikke ere undersøgta 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



83 



A. Det nordlige Hjørne nord for Veien. 







Graven uden 




Muldens 




Nr. 


Dækning 


Dækningen 
laae under 
Overfladen. 


Gravens 
TværmaaL 


Tyk- 
kelse. 


Indhold foruden Kul, Been og Steen. 


1 


aaben. 


6" 


18'^ 


4t" 


I Beltetiaee. 


2 


flad Steen. 


12 


18 


6 


Jernflbuia*), ukjendeligt Jern. 


3 


uaben. 


8 


18 


3 


ingen Oldsager, 


4 


stor flad 
St. og der- 
under 3" 












Leer. 


12 


24 


6 


Beltehage. 


5 


flad Steen. 


8 


18 


4 


ingen Oldsager. 






12 


12 


4 


ingen Oldsager, under Graven laae 2" 
Leer og derunder en ny Grav, hvori 


6 


stor do. do. 


1" 


18-24 


4 


Beltehage med Stang og Knap, Stykke 










af JerD.spæude. 


7 


flad do. 


8 


12 


4 


ingen Oldsager. 


8 


do. do. 


8 


6-10 


3 


ingen Oldsager. 


9 


do. do. 


10 


10 


5 


ingen Oldsager. 


10 


do. do. og 












6" Leer. 


20 


24 


2 


ingen Oldsager. 


11 


flad Steen. 


12 


10 


4 


ingen Been, ingen Oldsager. 


12 


do. do. 


20 


12 


6 


ingen Been, lidt ukj. Jern. 


13 


do. do. 


12 


12 


6 


ingen Been, ingen Oldsager. 


14 


meget stor 












flad Steen. 


20 


24 


6 


ukj. Jern. 


15 


aaben. 


14 


12 


6 


ingen Oldsager. 


16 


rund St, 


12 


8 


4 


ingen Been, ingen Oldsager. 


17 


st. flad St, 


16 


12 


4-8 


Beltehage, Jernfibula, lille Leerkar (2^ 

X 3r'). 


18 


flad Steen. 


16 


14 


4 


ingen Oldsager. 


19 


aaben. 


18 


20 


4 


Beltehage, ukj. Jern, enkelte Potteskaar. 


20 


flad Steen. 


12 


10 


6 


ingen Been, ingen Oldsager. 


21 


meget stor 
aflang St. 


16 


18 


9 


Beltehage, to Jernfibulaer, øverst i Gra- 
ven laae Halvdelen af et lille Leerkar. 


22 


flad Steen. 


14 


18 


6 


to halvkugleformede Bronceflbulaer med 
Jernspiral. Beltehage, enkelte Pottesk. 


23 


lille do do. 


12 


8 


4 


ingen Been, ingen Oldsager. 


24 


flad Steen. 


16 


12 


6 


ingen Oldsager. 


25 


aaben. 


20 


20 


6 


ingen Oldsager. 



') Jernfibulaerne ere næsen alle trekantede med kort Spiral, som PI. 8 2- 

6* 



84 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 







Graven uden 




Muldens 




Nr. 


Døkniiigr. 


Dækningen laae 
under Over- 


Gravens 
TværmaaL 


Tyk- 
kelse. 


Indhold foruden Kul, Been og Steen. 




fladen. 








26 


Oad Steen. 


20" 


24" 


6" 


Beltehage med Hak langs ad Kanterne, 
Spor af Jernfibula. 

Paa Stykket øst for Nr. 25 og 26 fandtes 
10 Tommer under Overfladen en tæt 
Brolægning tildeels af store Steen, 
hvorunder ingen andre Brandpletter 
end Nr. 27. 


27 


BrolægD. 


16 


10 


8 


iuL'en Been, ingen Oldsager. 


28 


aaben. 


15 


12-20" 


1-2 


uregelmæssigt tyndt Lag af Kul uden 
Been. 


29 


flad Steen. 


15 


16 


5 


ingen Oldsager. 


30 


stor do. do. 


18 


20-24 


6 


St af Beltehage, ukj. Jern. 


31 


flad do. 


24 


21 


8 


Spor af Jern. lille Leerkar (3^ X 3^"). 


32 


do. do. 


20 


20-24 


6 


knuust lille Leerkar. 


33 


aaben. 


20 


15 


8 


Beltehage. lille Leerkar (2]- X 3"). 


34 


flad Steen. 


18 


24 


4 


Jernknap, Spor af mere Jern. 


35 


stor do. do. 
og derund. 












3" Leer. 


24 


24 


5 


St. af en lille Beltehage. 


36 


flad Steen. 


20 


20 


6 


Beltehage, St. af Jernfibula, lille Leerkar 
(If X 2"). 


37 


aaben 


20 


14-18 


6 


Beltehage, Spor af mere Jern. 


38 


8t. halv- 












rund St. 


20 


24 


5 


St. af Jernfibula, Spor af mere Jern. 


39 


aaben. 


20 


18 


5 


ingen Oldsager. 


40 


aaben. 


20 


12-15 


3 


injien Been, ingen Oldsager. 


41 


aaben. 


20 


21-26 


6 


stor sammenbøiet Beltehage (91"), tre 
Jernfibulaer, brændte smaa Leer« 
klumper. 


42 


flad Steen. 


16 


20 


8 


St. af lille Beltehage, St. af Jernfibula, 
lille Leerkar (2| X 3{"). 


43 


aaben. 


22 


18-24 


4 


knuust lille Leerkar (2 X 2^"). 


44 


st. flad St. 


24 


27-30 


7 


St. af lille Beltehage, knuust lille Leerkar. 


45 


do. do. do. 


18 


28 


4 


St. af Jernfibula, spredte St. af et lille 
Leerkar. 


46 


aaben. 


Overflade 


14 


4 


ingen Oldsager. 


47 


aaben. 


skraanende 


18-22 


3 


St. af Beltehage 


48 


flad Steen. 


nedad. 


9-12 


4 


ingen Oldsager. 


49 


do do. 


12 


16-20 


10 


St. af en Jernfibula, lille Leerkar, (2| 
X SI"). 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



85 







Graven uden 








Nr. 


Dækning. 


Dækning laae 


Gravens 


Muldens 


Indhold foruden Kul, Been og Steen. 




under Over- 


Tværmaal. 


Tykkelse. 








fladen. 








50 flad Steen 


Overfladen 












skraanende. 


15" 


6" 


Beltehage, enkelte Potteskaar. 


51 


1 alle 








grupperede om to store jordfaste 


52 




smaae. 




Stene, temmelig leerblandede, in- 


53 


aabne. 








gen Oldsager. 


54 












55 


aaben. 




stor. 




Stykker af to Jernfibulaer. lille Leer- 
kar (gik itu). 


56 


do. 


16'^ 


16-20" 


8 


ingen Oldsager. 


57 


do. 


12 


12 


5 


ingen Oldsager. 


58 


do. 


16 


14 


6 


ingen Oldsager. 


59 


flad Steen. 


14 


16 


3 


St. af Beltehage. 


60 


do do. 


18 


16 


8 


Jernflbula. 

Øst for Gravene Nr. 59 og 60 \ar 
der c. 6" under Overfladen en tæt 
Brolægning i Fortsættelse af Bro- 
lægningen øst for Nr. 25 og 26. 


61 


do. do. 


16 




tynd. 


ingen Been, ingen Oldsager. 


62 


st. do. do 


18 


18 


10 


ingen Oldsager. 


63 


aaben. 


20 


18 


14 


Spor af Jern , lille Leerkar (gik itu), 
brændte Leerklumper. 


64 


st. flad St. 


14-22 


27 


2" under 
Stenen; 
10" uden- 
om. 


Beltehage, ukj. Jern. 


65 


aflang St. 


26 


20 


8" 


ukj. Jern, meget lille Leerskaal (1 X 

21"). 
ingen Oldsager 


66 


aaben. 


24 


20 


3-8 


67 


rund St. 


24 


15 


10 


ingen Oldsager. 


68 


aaben. 








1 ikke maalte, smaae og leerblandede, 


69 


aaben. 








J ingen Oldsager. 



B. Det østlige Hjørne, syd for Veien, 
øst for Gruu sgravene. 



flad Steen. 


c. 16" 


24" 


6" 


Beltehage. 


rund do. 


12 


12 


4 


ingen Been, ingen Oldsager. 


st. flad do. 


18 


21 


8 


to Jernfibulaer, Spor af Beltehage. 


st. afl. do. 


15 


18-24 


10 


ukj. Jern, lille Krukke med Strege- 
prydelser, mange spredte St. af 
et grovt Leerkar. 



86 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



""" 




Graven uden 




Muldens 


! 


Wr. 


Dækning. 


Dækningen 
laae under 
Overfladen., 


Gravens 
Tværmaal. 


Tyk- 
kelse. 


Indhold foruden Kul, Been og Steen. 


T 


8t. flad Steen. 


20" 


18—24" 


7" 


ukj. Jern, lille kugleformet Leerkar. 


6 


do. do. do. 


18 


18 


4 


ingen Oldsager. 


7 


flad Steen. 


18 


16-20 


8 


ingen Oldsager. 


8 


do do. 


16 


18 


8 


Beltehage, spredte grove Potteskaar. 


9 


do. do. 


12 


12 


5 


ingen Oldsager. 


10 


stor do. do. 


18 


20-24 


6 


ukj Jern. 


11 


Brolægning. 


15 


12-16 


6 


ingen Been, ingen Oldsager. 


12 


aaben. 


12 


16 


5 


lille Beltehage med Hak langs ad Kan- 
terne, St. af et lille Leerkar. 


13 


8t. flad Steen. 


16 


16 


5 


Beltehage. 


14 
15 


flad Steen, 
aaben. 


12} 
12} 


16-24 


8 
5 


gik i hinanden, ingen Oldsager. 


16 


flad Steen. 


8 


14 


5 


ingen Oldsager. 


17 


to flade Steen. 


18 


16-20 


4 


Beltehage, St. af Jernflbula. 


18 


flad Steen. 


20 


15 


8 


Beltehage. 



C. Den sydvestlige Deel, sydvest for 
Gruusgra vene. 



Nr. 


Dækning. 


1 


flad Steen. 


2 


do. do. 


3 


aaben. 


4 


Brolægning 


5 


flad Steen. 


6 


Brolægning. 


7 


do. 


8 


do. 


9 


do. 


10 


do. 


11 


do. 


12 


do. 


13 


do. 


14 


flad Steen. 


15 


do. do. 



Indhold foruden Kul, Been og Steen. 



St. af en Beltehage og af en trekantet Jernflbula, smukt 
lille Leerkar (2^ X 3^"), enkelt St. af et grovt do. 

spredte St. af et meget lille Leerkar. 

ingen Been. ingen Oldsager, laae op til Randstenene af 
en Steenrøse. 

ingen Oldsager. 



laae under en sammenhængende uregelmæssig Brolæg- 
ning, hvorover et tyndt, kulsort Lag af Overjord. 
I Nr. 7 til 10 fandtes ingen Oldsager, i Nr. 11 et 
lille Leerkar (3X3^") i Nr. 12 en lille Leerskaal 
m X 2i") og i Nr. 13 en Beltehage. 



Beltehage, lille Leerkar (2^ X 2i"). 
Beltehage, spredte St. af et lille Leerkar. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



87 



Nr. 



Dækning. 



Indhold foruden Kul, Been og Steen, 



16 

17 

18 
19 
20 

21 
22 

23 
24 

25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 



32 
33 
34 
35 



aabea. 

st. flad Steen 

flad Steen. 

do. do. 

aaben. 

aaben. 

meget svær 
aflang Steen, 
st. flad Steen 

flad Steen. 

st. aflang St 

aaben. 

Brolægning, 
meget st. St 

flad Steen, 
st. flad Steen 

flad Steen. 



Brolægning. 

do. 

flad Steen. 

aaben. 



St. af to Beltehager, Jernfibula, spredte St. af et lille 

Leerkai. 
Beltehage, spredte St. af to smaae Leerkar. 
ingen Been, ingen Oldsager, 
ingen Been, ingen Oldsager. 
Beltehage, prydet Beenbrikke (som Kannikegaard Nr. 

26), lille Leerkar (2^ X 3^"). 
Jernfibula med Spor af Bronce. 
ingen Oldsager. 

iieltehage, spredte St. af et lille Leerkar (2^ X 3''). 

Beltehage, spredte St. af et grovt Leerkar. 

St. af to Jernfibulaer. 

spredte St. af en Leerskaal (omtrent 3| X 7), 

ingen Been, ingen Oldsager. 

Si. af en Jernflbnla, St. af rødbrændt Leer. 

St. af en smuk Beltehage med Cirkelprydelser. 

ingen Oldsager. 

Syv hule Broncespiraler, ^" i Tværmaal, liggende 
spredte i Mulden, Broncering [1^" bred) med deri 
hængende flad Stok, hvorpaa en Skyder 1^" 
(PI. 9, 12), halvkuglef. Bronceflbula (c. 1\" bred) 
med en lang bøiet Jernnaal, lille Bronceknap med 
tre Vorter paa Hovedet, siddende paa en fem- 
kantet Bronceplade, som atter var nittet paa Bronce 
og Jern. 

Beltehage. 

Ingen Oldsager 

forsmeltet Bronce og Jern. 

St. af Beltehage, spredte Potteskaar. Laae ovenpaa 
Handen af en Steenrø&e, c. 6" indenfor sammes 
yderste Kant. 

Over hele Stykket mellem Røserne omkring Gravene 
27 til 30 og 32 til 34 var der en uregelmæssig 
Brolægning af rue større og mindre Stene. De 
flade Dækstene paa Gravene laae i Høide med 
Brolægningen c. 6'' under Overfladen. 



gg BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

III. 

Tornegaardsbakken 

i Knudsker Sogn, ^ Miil nordost for Rønne. 

Gravpladsen ligger paa Randen af det høie Land tæt 
ovenfor en steil Skrænt imod Lavlandet og lidt syd for en 
Vei fra Rønne til Suurlykkegaardene. Paa Stedet er opført 
en lille Savmølle. Grunden er Leer, hvorunder Granitklippen 
kommer nær til Overfladen. 

Baade nord og syd for Møllen er der mange Brand- 
pletter med Kul og Been, og efter Naboernes Udsagn er 
der høit oppe i den bagved liggende Mark bleven oppløiet 
sorte Muldpletter. Af Oldsager fandtes den 24. Marts 1869 
i omtrent 10 Pletter ikke Andet end Skaar af grove og af 
smukke smaae Leerkar. 

IV. 

Steensh-ei 

ved 42 Selveiergaard i Vestermarie Sogn, | Miil øst- 
nordost for Rønne, i Vinkelen imellem Veiene til Almin- 
dingen og til Østerlars Sogn. 

Gravpladsen er en spidstoppet naturlig Sandbakke, hvis 
Top for 50 Aar siden var kronet med en mærkelig Ring af 
opreiste Stene. I Bakkens Sider er der Sandgrave. Bakken 
er ilde berygtet for »Underjordiske«. 

Ved Sandgravuing er der tidligere jævnlig fundet smaae 
Leerkar. Et Hankekar (SjXSrO er i 1868 indsendt til det 
oldnordiske Museum, og i Mulden i Karret fandtes da for- 
smeltede Levninger af en rød og en guul Steenperle. End- 
videre er den foran nærmere omhandlede Jernkjedel med 
Broncebelægning udgravet her i Aaret 1867. Der sees 
mange Brandpletter i Sandgravene, men de ere fattige paa 
Oldsager. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 89 

V. 

Markehøi 
ved 56 Selveiergaard i Vestermarie Sogn, IJ- Miil øst- 
nordost for RøDne, tæt syd for Østerlars Landevei. 

Gravpladsen dækker Toppen og tildeels Siderne af en 
anseelig rundtoppet Gruusbakke, paa hvilken der endnu for 
faa Aar siden stod en Gruppe af 4 Bautastene. Den er 
ilde berygtet for »Underjordiske«. Af Bakkens Nord- og 
Vestside er Meget bortgravet ved Gruustagning. 

Den 17. August 1868 afdækkede jeg paa Bakkens Top 
en Fiirkant af 17 X 7^ Q Alens Størrelse; 24 Brandpletter 
viste sig; i de 12 af dem fandtes slet ikke Andet end Kul, 
Been og Steen, i 9 andre tillige Potteskaar. I een Grav 
fandtes en Beltehage, i en anden en halvkugleformet Bronce- 
fibula med Jernspiral samt noget ukjendeligt Jern, og i en 
tredie laae en trekantet Jernfibula og et 19V langt, 1|'' 
bredt Sværd. Under den sidstnævnte Grav laae 3" guult 
Gruus og derunder en ny Grav, som indeholdt spredte 
Potteskaar. 

I Brandpletterne i Gruusgravenes Skrænter er der tidligere 
fundet Levninger af to Broncetibulaer; den ene synes at 
have været baandformet og den anden at have havt en smal 
krum Bøile med et Hoved paa Spidsen. 

VI. 

Ved Udkjæret 
paa 10de Selveiergaards Udlod i Vestermarie Sogn , c. 
1000 Alen sydsydvest for Udkjæret. 

Paa en Plet af omtrent 50 Alens Tværmaal paa en 
flad leret Mark har Eieren hvert Aar oppløiet sorte Muld- 
pletter og smaae Potter af »omtrent en Pægls Størrelse«. 
Ingen af dem er kommet tilstede, da Eieren strax slog dem 
itu for at undersøge Indholdet. 

Den 4. April 1869 fandt jeg paa Markens Overflade 
en stor Mængde Slakker af sammensmeltet Jern og Steen, 



90 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

samt Skaar baade af smaae og af grove Leerkar. Ved 
Gravning fandtes 3 Brandpletter, alle høitliggende, meget 
brede og meget tynde og alle indeholdende Kul og en 
Mængde af de nævnte Slakker. I den største var der ingen 
Been ; i de to mindre fandtes derimod Been og i en af dem 
tillige nogle Potteskaar og et Stykke Jern, formeentlig Greb- 
enden af en lille Kniv. 

VII. 

Duebjerg 
i Clemensker Sogn, | Miil vest for Kirken. 

Duebjerg er en høi Bakke med en betydelig Udstrækning, 
vel et Par hundrede Tønder Land stor. Paa den nordligste 
Spids ligge Resterne af en Steenhøi, i hvis Overjord der 
fandtes adskillige Brandpletter. Paa den vestlige Skraaning 
er der flere Gange fundet Jernsager, rimeligviis i adspredt 
liggende Brandpletter. Den midterste Ryg har været be- 
dækket med mange store Gravhøie, af hvilke endnu adskillige 
staae urørte, navnlig to store Høie lige midt paa Bjerget. 
Nogle hundrede Alen vest for disse har jeg paa 14de Vor- 
nedegaards Grund fundet sorte Pletter uden Been og Old- 
sager (uægte Brandpletter). Tæt nord og nordost for Høiene 
har der paa 15de Vornedegaards Grund og langs dennes 
østlige Grændse ifølge Eierens Udsagn ligget deels et Antal 
isolerede Steenrøser, deels (netop i Gaardens Grændseskjel) 
en c. 80 Alen lang, c. 20 Alen bred og c. 1 Alen tyk 
sammenhængende Steendynge, hvori der fandtes over fyrre- 
tyve Leerkar indeholdende brændte Been samt et Par Bronce- 
naale, som ved Optagelsen smuldrede bort. 

Netop paa det samme Terrain nord og nordost for 
Høiene findes en Mængde Brandpletter, men efterat Steen- 
røserne og Steendyngen ere bortryddede, kan det ikke nu 
kjendes, hvilket Forhold Brandpletterne have have havt til 
Røserne og Steendyngen. Brandpletterne strække sig derhos 
længere imod Syd, østen om Høiene, i Mellemrummet imellem 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 91 

disse Og den Plads, hvor en tredie, nu bortgravet, meget 
stor Gravhøi har staaet. 

Jordbunden er løs Agerjord; den har allerede i flere 
Aar været dyrket, hvorved Brandpletterne tildeels ere blevne 
beskadigede. 

Paa dette meget mærkelige, men desværre stærkt for- 
styrrede Terrain er der i Brandpletterne fundet adskillige 
temmelig fortærede Jernsager, deriblandt tre Beltehager og 
en trekantet Jernfibula af den ved Kanegaard sædvanlige 
Form, fremdeles et Stykke forsmeltet Bronce samt paa flere 
Steder Stykker af store Leerkar med rundtløbende Furer 
og af middelstore Hankepotter med de sædvanlige Bordter 
af Zigzagstreger eller rundtløbende Streger. I et stort 
Leerkar fandt Gaardeieren nedsat flere mindre Kar, deriblandt 
en smukt forarbeidet Hankekande. I en Plet sort Muld 
nogle faa Alen fra det Sted, hvor nysnævnte Leerkar vare 
opgravne, fandt jeg under en lille flad Steen en grov Krukke 
(6}^ X 7'0 af en i Steenrøserne hyppigt forekommende Form, 
fyldt foroven med et Lag sortagtig Muld og derunder med 
en tæt sammenpakket Masse af brændte Been. 

VHL 

Kuregaardsbakken 
ved Kuregaard, 21 Selveiergaard i Clemensker Sogn, omtrent 
I Miil øst for Kirken. 

Det har været en rundtoppet anseelig Gruusbakke, 
men hele Midten er udgravet til Velfyld, saa at kun Randene 
staae tilbage. Paa Midten af Bakken har der staaet en svær, 
bred Bautasteen med Runeskrift, som nu er henflyttet til 
Clemens Kirke. Hele Toppen af Bakken skal have været 
bedækket med Brandpletter; nu vise de sig kun ved den 
vestlige og nordlige Rand af Gruusgraven. 

Leerkar og Stykker deraf ere efter Eierens Sigende 
hyppigt fundne i de sorte Pletter, og et lille Hankekar 



92 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

(3X3^") er i Foraaret 1868 indsendt til Museet; tillige 
skal der forhen være fundet Noget, der lignede Smedieslakker. 
Udbyttet af mine Undersøgelser (den 30. Mai og 13. Sep- 
tember 1868) har været en lang Spydspids, to Beltehager, 
et ringformet Jernspænde og et Stykke af en Broncefibula. 
Senere har Eieren indsendt en velbevaret baandformet Bronce- 
fibula med Knopprydelser i en bred Kille langs ad Ryggen. 

IX. 

Æggebjerg 
ved Rø Landevei, ,1 Miil øst for Clemens Kirke. 

Høien er en isoleret steil Gruusbakke , forhen kronet 
at en Bautasteen og endnu meget ilde berygtet for »Under- 
jordiske«. 

Eieren har hyppigt ved Markarbeide fundet sorte Pletter 
paa Bakken. I en Gruusgrav i dens sydøstre Side fandt 
jeg den 14. Juni 1869 en meget stor Brandplet, dækket af 
en svær flad Steen og indeholdende talrige Beenstumper 
samt et Stykke bredt, skarpt Jern, rimeligviis af et een- 
ægget Sværd. 

X. 

15de Selveiergaard i Clemensker Sogn, J Miil nordvest 
for Kirken. 

I en lille Gruusbakke nordvest for Gaarden er der jevnlig 
ved Gravning truflfet Pletter af sort Muld. For nogle Aar 
siden fandtes i en saadan Plet Stykker af et Leerkar af 
samme Slags som det nedenanførte. Nu er der nylig i 
Randen af en Gruusgrav i Bakken fundet en Brandplet med 
Been og derimellem et smukt Hankekar (4 X 6'') ganske 
svarende til Karrene af samme Størrelse fra Kannikegaard, 
samt Stykker af et stort, med rundtløbende Furer prydet 
Kar, der synes at have havt samme Form og Størrelse som 
de store Leerkar fra Kannikegaard. 



BORNHOLMSKE BRAND PLETTER. 93 

XI. 

Dillehøi 
paa Knudegaards Grund i Clemensker Sogn, omtrent 1400 
Alen nordvest for Gaarden og J Miil nordnordvest for Kirken. 
Det er en anseelig spidstoppet Sandbakke, meget ilde 
berygtet for »Underjordiske«. Brandpletter dække Høiens 
Top og strække sig langt ned ad Siderne. Naboerne for- 
tælle , at der tidligere er fundet et Jernsværd samt en 
»Kobberkjedel« og en »Messingkjedel«. Ved mit Besøg der 
den 25. Mai 1869 overleveredes til mig en spids Kniv, et 
Stykke af et Broncekar samt nogle Stykker af en Jernkjedel; 
tillige paaviste Eieren mig, hvor en Skjoldbule (med et Par 
Jernsporer indlagte i Mulden) og to Spydspidser vare ned- 
gravne, samt hvor Resten af Jernkjedelen endnu henstod i 
sit oprindelige Leie. Ved en Eftergravning i Brandpletterne 
paa Høiens Top fandtes derhos en lille Hankepotte (3X3V), 
en Skjoldbule med knuust Top, en Spydspids, noget halv- 
cylindrisk Jernbeslag samt et Stykke af en bred Niptang. 

XII. 
Exerceerpladsen ved Hasle. 

Ved Gruusgravning i Havskrænten omtrent 500 Alen 
syd for Hasle var der fundet Brandpletter og deri en smuk 
baandformet Broncefibula, Stykker af to andre, et lille Leerkar 
(2^ X ^l'O samt Stykker af en høi Hankekande. 

Ved en Undersøgelse den 24. Juni 1869 fandtes talrige 
høitliggende uægte Brandpletter, men tillige i noget større 
Dybde temmelig mange ægte, dækkede af svære ovale Steen. 
Af Gravene optoges et lille Leerkar (IJ X2J'')j ^^ ^^- '^^• 
(gik itu), spredte Stykker af et middelstort do., en halv- 
rund Kniv med et rundt Hul igjennem, Stykker af en Belte- 
hage, mere Jern samt en Klump halvbrændt Leer. Senere 
er der fundet et lille Hankekar (3 X 4]''), en lille Leer- 
skaal (If X 21") » ®° ^^^'^ halvmaaneformet Kniv og en 



94 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

prydet Beenbrikke som Kkgd. Nr. 26 med een Kreds af 
Huller ovenpaa og tre Kredse af Huller underneden. 

XHI. 
Tasseveien 
^ Miil øst for Hasle paa 39de Selveiergaards Parcel i 
Rutsker Sogn. 

Omtrent ved Midten af den korte Landeveistrækning, 
»Tasseveien«, som østen om Hasle forbinder Veien fra Rønne 
med Veien fra Allinge, ligger tæt ved Veiens østlige Side 
en lille Gruusgrav, hvor mange Brandpletter ere synlige. 
Gruusgraven er anbragt i en flad Jordforhøining, hvis 
Top tildeels er bortpløiet. Ved Sløifningen fandtes i sin 
Tid mange sorte Pletter med Potteskaar; ligeledes ere saa- 
danne fundne ved Pløining paa Marken deromkring. Af 
Pletterne ved Gruusgraven optoges den 18. Juli 1869 mange 
Beenstykker og Potteskaar, tildeels af smaae Kar, men ikke 
andre Oldsager. 

XIV. 

Snels H^i 
i Rutsker Sogn, c. 1000 Alen øst for Ilte Selveiergaard og 
I Miil nord for Kirken, tæt ved Grændsen af Olsker Sogn. 

Høien er en naturlig Sandbakke. Den synes i betydelig 
Udstrækning at være brolagt, og i og under Brolægningen findes 
tydelige Brandpletter. Endvidere findes saadanne rundtom 
Høiens Fod indtil en Afstand af mindst 30 Alen derfra. 

Den 28de Marts 1869 foretoges en Eftergravning. Ved 
Østsiden af Høien laae Brandpletterne i 12 til 18" Dybde 
uden særlig Dækning; de vare tynde og temmelig brede og 
indeholdt mange Steen, men ingen Oldsager. Ved Høiens 
Vestside fandtes en meget stor Brandplet (3 Alen i Tvær- 
maal og 8" tyk), hvoraf der optoges Stykker af en Bronce- 
fibula, en halvrund Kniv og et smukt lille Leerkar (2 X 3^'). 



I 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 95 

XV. 

Pilegaard 

33te Selveiergaard i Olsker Sogn, J Miil østsydøst for 
Kirken. 

I Toppen af en Sandbakke tæt syd for Gaarden, hvor 
der har staaet en Gruppe af 5 Bautastene, er der hyppigt 
i sorte Pletter i Jorden fundet Oldsager, navnlig et Sværd, en 
Broncekjedel og mange Leerkar, hvoraf et lille smukt Kar 
(2J X 3f O er i Behold. Overfladen af Bakken er for en 
stor Deel bortsløifet. Den 13. Juli 1869 fandt jeg Bakke- 
toppen bedækket med Skaar af smaae og store Leerkar, 
deriblandt mindst 6 Hanke af eenhankede Kar, St. af 
mindst 2 fleerørede Kar, St. af et lille verticalstribet Hankekar, 
St. af et middelstort fleerøret Kar af sædvanlig Form til- 
syneladende overtrukket med hvidt Leer samt af to andre 
Kar med lignende Udseende. Endvidere fandtes paa Marken 
St. af en puklet Broncefibula og af en anden, der synes at 
have været baandformet, St. af et Broncekar, St. af en 
Jernkniv, et lille Stykke af en smuk Redekam afBeen, St. 
af et Beenskaft samt endelig St. af en lang Spydspids af 
Flint. Kun een uforstyrret Brandplet fandtes; den indeholdt 
St. af et tveægget Sværd (1|'' bredt med 4^'^ langt Fæste) 
en Kniv (6^'' lang), St. af en høi Leervase samt et knuust 
middelstort Leerkar af sædvanlig Potteform. 

Paa en anden lille Bakketop tæt nordost for Gaarden 
fandtes ligeledes mange Brandpletter og deri et lille rundbuget 
Leerkar (3 X 4f ''). Ved Siden af en Brandplet, nogle 
Tommer udenfor dens Rand, var nedsat et smukt stort 
Leerkar med en ophøiet rundtløbende Stribe samt fire rundt- 
løbende Furer over Striben og tre under den; Karret synes 
at have været rundbuget; paa den ophøiede Stribe sade 
flere smaa Ører; det var fyldt med sædvanlig Jord og med 
Skaar af en stor smuk Hankekande. 



96 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

XVI. 

Lyrs Skov 
i Østermarie Sogn. 

Gravpladsen ligger tæt ved den sydlige Bred af Gyl- 
densaaen omtrent midt imellem Søndre Gildesbo og 36te 
Selveiergaard paa en ryddet Plet i Nordkanten af Skoven. 
Den har havt en Udstrækning af omtrent 60 Alen fra Nord 
til Syd og 20 Alen fra Vest til Øst, men er næsten ganske 
bleven forstyrret ved den skete Opbakning og Pløining af 
Jorden. 

Ved at grave i en endnu urørt Kant deraf fandt jeg 
den 1. April 1869 mange og store Brandpletter (indtil li 
Alen i Tværmaal) dækkede af meget store flade eller ovale 
Steen, tildeels saa svære, at to Mænd neppe kunde vælte dem. 
Paa et Stykke af omtrent 4 X »^ D Alens Udstrækning fandtes 
c. 4" under Overfladen en meget smuk Brolægning, sat af 
runde, glatte og næsten lige store Steen (c. b" i Tværmaal), 
og i denne Brolægning v^re de store flade Dæksteen ind- 
fattede. Mange af Brandpletterne, selv de, der vare dækkede 
med svære Stene, indeholdt imidlertid ikke Been men kun 
blaasort Muld med Kulstykker, og deri fandtes ingen Old- 
sager. I det Hele var Udbyttet kun ringe, idet der i om- 
trent 20 Pletter kun fandtes en smuk lille Leerskaal (IfX^'O' 
enkelte spredte Brudstykker af grove Leerkar og noget 
ukjendeligt Jern. Eieren afleverede derimod som tidligere 
fundet der paa Stedet en halvmaaneformet Kniv og et Stykke 
af en spids Kniv. Paa den ryddede Pløiejord fandtes mange 
Steder, hvor Jorden var sort, og paa Overfladen laae Brud- 
stykker af smaae Leerkar samt enkelte ukjendelige Jernstykker. 

XVII. 
Frigaard 
12te Vornedegaard i Povlsker Sogn, tæt øst for Kirken. 

I en lille Gruusbakke vest for Gaarden er ved Udgrav- 
ning af Veifyld efterhaanden bleven iagttaget mange sorte 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 97 

Pletter, og af en af disse er der engang udtaget et lille 
Leerkar af et Par Tommers Høide. 

Den 8 September 1868 fandtes adskillige sorte Pletter 
i Gruusskrænten tæt under Grønsværet. De indeholdt Been 
men ingen Oldsager. 

Den nord for Kirken liggende store Høi har hidtil ikke 
kunnet undersøges. 

XVIII. 
Boesgaard 

29de Selveiergaard i Pedersker Sogn, ^ Miil sydost for Kirken, 
I Miil fra Øleaaens Udløb. 

Paa en med Flyvesand overføgen Mark nordvest for 
Gaarden er der ved Gravning fundet mange sorte Pletter i 
det oprindelige Jordsmon. I den opgravne sorte Muld fandt 
jeg den 6. Januar 1870 tydelige Stykker af brændte Been. 
Eieren havde ved Gravningen fundet adskillige smaae Leerkar 
samt Broncefibulaer og overleverede mig et halvt lille Kar 
af en for Brandpletterne characteristisk Form saavelsom 
Bøilen af en Broncefibula. 

XIX. 

Brogaard 
30te Selveiergaard i Aaker Sogn, tæt vest for Læsaaen, 
i Miil syd for Aa Kirke. 

Umiddelbart syd for Landeveien fra Rønne til Povlsker 
ligger c. 150 Alen fra Læsaaen en stor Gravhøi paa en 
lav Gruusbakke. Omkring Foden af Høien indtil en Afstand 
af vel omtrent 50 Alen findes Brandpletter med brændte 
Beenstykker. Oldsager ere hidtil ikke fundne. 



Nogle Kæmpehaie. 
Foruden de ovenanførte større og mindre Gravpladser 
ere mangfoldige Kæmpehøie enten heelt bedækkede med 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 7 



9g BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Brandpletter eller dog benyttede til enkelte Begravelser af 
denne Art, enten i Toppen og Siderne af Høien eller, 
raaaskee endog fortrinsviis, under Høiens yderste Rand. 
Der er imidlertid ikke fundet mange Oldsager p^a disse 
Steder. Særligen kan nævnes: 

A. En Gravhøi paa Nylars Klint*), bortgravet i 
Efteraaret 1866. Ifølge Eierens temmelig vaklende For- 
klaringer synes Høiens Kjerne at have bestaaet af sædvanlig 
Jord, hvorover der laae et c. IJ Aien tykt Lag af Rullesteen, 
der atter dækkedes af en tyndere Jordskorpe. I denne laae 
der rundt om paa Høien talrige Pletter af sort Muld med 
Beenstumper. Under Randen af Høiens Fod syntes der at 
være en Ring af store Stene. Ved en af dem fandtes et 
eenægget Jernsværd, saaledes at Fæstet laae inde under 
Stenen. To andre Sværdfæster fandtes ganske paa lignende 
Maade, men Klingerne vare oprustede. Oppe i Høiens Sider 
blev fundet flere Leerkar, hvoraf eet er i Behold, (3iX3|'0> 
fremdeles et fiirkantet Jernspænde samt en baandformet og 
en anden Broncetibula, hvoraf den første har indslaaede 
Cirkelprydelser. Fibulaerne fandtes imidlertid ikke i sort 
Muld men i sædvanlig Jord, og der laae en ubrændt Under- 
kjæbe af et Menneske ved dem. I og under Steenlaget 
fandtes mange Leerkar for det Meste fyldte med brændte 
Been; i et af dem blev fundet en lille Broncering. 

Eierens Beretning er ingenlunde klar. Mig synes den 
imidlertid at tyde paa, at Høien var en »Steenhøi«, at de i 
Steenlaget indeholdte Leerkar vare fra Broncealderec , men 
at derimod det lille Leerkar var et Brandpletskar, og at 
Sværdene vare fundne i Brandpletter, hvor maaskee Høiens 
oprindelige Randstene ere benyttede som Dækstene, hvis 
ikke samtlige de paagjældende Stene netop ikkun have været 



*) Høien laae paa en Parcel hørende til Vestermarie Sogn. Det 
er det samme Fund , som omtales i Aarbøger for Nordisk 
Oldkyndighed 1868 S. 137—38. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 99 

Dækstene over Brandpletter og altsaa ikke en med Høiens 
Opførelse samtidig Steenring (jfr. nedenfor under B), samt 
endelig at Broncefibulaerne, hvoraf i det Mindste den ene 
ifølge sin Form og sine Cirkelprydelser temmelig nøie svarer 
til Fibulaer fra Kannikegaard , vare saratidige med Brand- 
pletterne men havde hørt til en lignende exceptionel Be- 
gravelse af et ubrændt Lig som Gravkisterne ved Kannike- 
gaard og adskillige Grave paa Dovr Aas. 

B. En Gravhøi ved Skovgaard, 65de Selveiergaard 
i Clemensker Sogn. I de ved Høiens Gjennemgravning frem- 
komne Skrænter saaes ingen Brandpletter, derimod viste sig 
fire saadanne, netop hvor den nordlige Rand af Høiens Fod 
havde staaet. De havde alle havt temmelig svære Dæk- 
steen. Tre af dem vare forstyrrede; i den fjerde fandt jeg 
den 25de Mai 1869 et lille Leerkar (itu), en lille Bronce- 
ring, to sammensmeltede Jernfibulaer(?), og en Jernspiral 
{2" lang) med en Knop paa hver Ende og et Baand om 
Midten (kan have hørt til en Fibula som Thorsbjerg IV fig. 10). 

C. En Gravhøi ved 25de Selveiergaard i Aaker 
Sogn. Høien var sløifet, men hvor Randen af dens Fod 
havde staaet, fandt jeg den 18de Marts 1869 to Brand- 
pletter; i den ene laae der Beenstumper og Stykker af to 
smaae Leerkar, hvoraf det ene havde været 3'' høit og c. 
3^'^ bredt, og det andet kun 1^" høit og maaskee 3" bredt. 

D. En Gravhøi paa den nordligste Top af Due bjerg 
paa en Parcel af den 15de Vornedegaard i Clemensker Sogn. 
Høien var en stor og bred Steenhøi, hvor et Lag af større 
og mindre Steen af omtrent 1| Alens Tykkelse dækkedes 
af en omtrent | Alen tyk Overjord. Halvdelen af Høien 
var bortgravet, og ved dette Arbeide var der i Stenlaget 
fundet adskillige store Leerkar fyldte med brændte Been og 
i Overjorden mange sorte Pletter. Selv har jeg i den ved 
Bortgravningen fremkomne Skrænt fundet tre sorte Pletter 
i Overjorden; den ene indeholdt kun Kul og sværtede Steen, 
de andre to indeholdt ogsaa Been og en af dem tillige Brud- 

7* 



^QQ BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Stykker af et middelstort med Stregeprydelser forsynet 
Leerkar, der havde ligget med Bunden opad. 



Endnu skulle her ikkun tilføies nogle Bemærkninger 
om et Par mærkelige Localiteter, som hidtil ikke ere blevne 
tilstrækkelig undersøgte , og som derhos paa Grund af skete 
Forstyrrelser ei heller i Fremtiden kunne ventes at ville 
blive fuldt oplyste. 

Dovr-Aas eller Dueaas*) 
I Miil nord for Rønne paa Landeveien til Hasle. 

Det er en lav, flad Jordforhøining tæt syd for Skov- 
fogedhuset ved Sandflugtsskoven. Landeveien til Hasle gaaer 
midt over den. Hvad der ligger øst for Landeveien er for- 
styrret ved Gruusgravning og paafølgende Udjævning af 
Gravene. Af det vestlige Stykke er den sydlige Trediedeel 
heelt bortgravet til Veifyld. Den tilbagestaaende nordvest- 
lige Deel af Bakken undersøgtes den I9de October 1868 og 
fandtes at bestaae af et haardt Gruuslag af omtrent ^ Alens 
Tykkelse, hvorunder der laae guult Sa,nd. Af gamle Be- 
gravelser fandtes intet Spor. 

Derimod er der ifølge Landinspecteur Lunds foran ci- 
terede haandskrevne Beretning i Aaret 1820 ved Lande- 
veiens Indgrøvtning fundet et Sværd og to Spydspidser samt 
en Skjoldbule, Alt af Jern. Skjoldbulen var ifølge en deraf 
given Tegning nøiagtigt overeensstemmende med de med Tap 
forsynede Skjoldbuler fra Brandpletterne ved Kannikegaard 
og i Dillehøi. Sværdet havde en smal Grebtunge, anbragt 
i Fortsættelse af Klingens Midte; Fæstet var 5" og Klingen 



*) En Due hedder i Almuesproget »Dov« , Dueodde »Dovudd«, 
Duebjerg »Bovbjerg«. Men det kan ikke være correct, naar 
»Dovr Aas« pleier i Skriftsproget at gjengives ved »Due- 
aas«; det maatte i alt Fald være »Dueraas«. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. lOl 

23" lang, Klingens Brede var 2^". Den ene Spydspids 
havde sædvanlig Lancetform og var 8" lang; den anden 
synes at have havt Modhager. 

Endvidere er der ved Gruusgravning i det nu sløifede 
sydvestlige Hjørne af Bakken i Aarene 1848 til 1853 fundet 
heelt mærkelige Oldsager. Fundene fra Aaret 1848 ere be- 
skrevne af Justitsraad Herbst i Annaler for nordisk Old- 
kyndighed for 1849 S. 384 og flg. ' De der givne Oplysninger 
gaae ud paa, at der i Sommeren 1848 to Alen under Over- 
fladen fandtes Levningerne af fire ubrændte Lig i det løse 
Gruus uden Steenkiste, ledsagede af to Jernsværd, en Jern- 
kniv og en flaskeformet Leervase. Sværdene vare eenæggede, 
det ene 22" langt og l^'^ bredt, det andet rimeligviis af 
samme Størrelse; Fæsterne vare smeddede i Fortsættelse af 
Klingens Ryg og noget krummede fremefter. Disse Sværd 
vare saaledes i Størrelse og Form nøie overeensstemmende 
med Sværdene fra Brandpletterne ved Kannikegaard. Kniven 
findes ikke afbildet; men dens Længde: 5|", svarer til 
Knivene fra Kannikegaard. Endelig er Leervasen (6J X ^") 
i Størrelse, Form og Prydelse aldeles svarende til lignende 
Leerkar fra Kannikegaard. 

Neppe 1 Alen derfra og kun i en Dybde af J Alen 
fandtes en af smaae Stene sat Kiste, 1| Alen lang og 
dækket af en flad Steen. Deri laae Kul og brændte Been 
samt et Jernsværd (26 X 2|"), Rester af et lignende, en 
Spydspids (10^'), Spidsen af en Kniv, en Skjoldbule {Q" i 
Tværmaal, Randstykket iberegnet) med afbrudt Tap, en 
Nagle med et stort Hoved, et lille concavt Jernbeslag 
(3Xi")» Resterne af en Jernkjedel samt et lille Leerkar 
(3 X ^i")' Sværdene vare eenæggede; Fæsterne sade imid- 
lertid ikke i Ryggens Forlængelse, men mere henimod Midten, 
og Breden af Klingerne var noget større end de hidtil i 
Brandpletterne fundne Sværds. Spydspidsen svarer til flere 
fra Brandpletterne. Skjoldbulen synes efter Tegningen at 
være fuldkommen overeensstemmende med dem fra Kannike- 



1()2 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

gaard og Dillehøi; at Tappen er afbrudt har sit Sidestykke 
i de Beskadigelser, som flere Skjoldbuler fra Brandpletterne 
have været underkastede. Naglen har vistnok tjent til at 
befæste Skjoldhaandtaget. Jernbeslaget synes at være nøi- 
agtigt svarende til de halvcylindriske hule Jernbeslag, som 
ere fundne i Brandpletterne baade ved Kannikegaard og i 
Dillehøi. Jernkjedelen er noget mindre end Kjedlerne fra 
Steenshøi og Dillehøi, men synes at være forfærdiget ganske 
paa samme Maade. Leerkarret er endelig fuldkommen over- 
eenssteramende med adskillige fra Brandpletsfundene. 

Endvidere var der rundt omkring paa Bakken fundet 
mangfoldige andre Begravelser indeholdende Kul, brændte 
Been, Stykker af Jernsager og Leerkar, der uden at være 
omgivne med Stene vare nedlagte i det løse Gruus. Justits- 
raad Herbst, der besøgte Stedet i Efteraaret 1848, men 
ikke havde Leilighed til selv at anstille nogen omfattende 
Undersøgelse, fandt flere saadanne Begravelser i Gruus- 
gravenes Skrænter, alle omtrent 12" under Overfladen; i 
en af dem laae et lille Leerkar {2\ X 2f") med Bunden 
opad. Kort efter indsendtes fra lignende Begravelser paa 
Dovraasen nogle Stykker af to eenæggede Sværd, hvis Fæster 
svarede til dem fra den fornævnte Steenkiste med brændte 
Been. Fremdeles indsendtes fra samme Gruusgrav et lille 
Leerkar (If X 2^")- 

Endelig omtaler Justitsraad Herbst, at der i Flyve- 
sandet i Nærheden hyppigt fandtes lignende Begravelser, 
samt at der i en Skrænt nogle hundrede Alen sydvest for 
Gruusgraven saaes et heelt Lag af Kul og brændte Been 
med enkelte Skaar al^- store Leerkar. Denne Skrænt var 
ifølge en Meddelelse fra Justitsraad Herbsts Ledsager, Skov- 
foged Lund, Skrænten ved Nebbe Odde » Miil nord for 
Rønne. Det sorte Lag har maaske været af samme Be- 
skaffenhed som det ovenfor Side 5 berørte sorte Lag 
ved Grønnebæk, ] Miil nord for Nebbe Odde. Nu er 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 103 

Laget i Nebbe Odde aldeles forsvundet ved Skræntens 
Nedstyrtning. 

Ifølge Meddelelse fra Museet for nordiske Oldsager er 
der endvidere i Aaret 1853 af Skovfoged Lund indsendt fra 
Gruusgraven i Dovr Aas: 

a. Brudstykker af et Jernsværd, et overbrudt Jern- 
spænde samt nogle sorte Potteskaar, fundne l^ Alen under 
Overfladen midt i en Steensætning af mindre Steen; under 
Steensætningen, c. 2 Alen under Overfladen, laae et heelt 
Menneskeskelet;* 

b. Brudstykker af et andet Jernsværd af Form som 
de i Begravelsen med de fire ubrændte Lig forefundne samt 
Stykker af to sorte Leerkar; disse Sager laae i en lignende 
Steensætning som Fundet a og kun 7 Alen i Sydost der- 
fra; IJ Alen under Steensætningen laae ligeledes et ubrændt 
Skelet ; 

c. Et 61" høit rundbuget Leerkar, prydet med en 
Bordt af Skraastreger og derimellem indstukne Prikker; det 
stod 5 Alen sydost for Fundet b under en 1| Alen tyk Steen 
i et dertil omhyggeligt dannet fiirkantet Rum; ^ Alen dybere 
laae Levninger af et ubrændt Skelet; 

d. Et Par sølvbelagte Broncesporer med Jernpig, af 
Form som Worsaae Nordiske Oldsager Nr. 356 samt nogle 
til Sporeremmene hørende Sølvbeslag; de laae ved Lev- 
ningerne af et ubrændt Lig 6 Alen sydost for c under en 
Il Alen tyk og 2{ Alen lang Steen; 

e. Et 2|" høit kopformet Leerkar med et stort Øre. 
Dovraasen maa efter disse Oplysninger ansees for at 

have været en Gravplads fra Brandpletfetiden. I adskillige 
Henseender har den ganske vist frembudt eiendoramelige 
Forhold; men Særegenhederne ere dog ikke anderledes, end 
at man uden Overraskelse vilde kunne vente at gjenfinde 
dem andetsteds , navnlig ved Sydspidsen af Kannikegaards 
Gravplads. Ved Ettergravninger paa selve Dovraasen lader 



104 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

Sagen sig neppe nærmere oplyse, da den tilbagestaaende 
Deel af Bakken ikke synes at indeholde flere Grave. 

Bakkegaard 
i Østermarie Sogn, ^ Miil nordnordvest for Kirken. 

Ovenpaa en flad Klippe, J Alen under Jordens Over- 
flade fandtes i Aaret 1855 ifølge Meddelelse til Museet fra 
Skovrider Fasting tolv til sexten smaae Leerkar fyldte med 
• Aske«; af Steensætning omkring dem var der intet Spor. 
Fire af dem bleve indsendte til Museet; dé tre vare runde, 
kun I" høie og l\** i Tværmaal, det fjerde var ovalt, 1" 
høit, 1§" langt, 1^'' bredt og prydet med udstaaende Knopper. 

Da den sorte Jord, der findes i Brandpletskarrene, 
naar den er sandblandet og løs og derhos noget blandet 
med Beenstykker, stadigen af Almuen herovre betegnes som 
»Aske«, har jeg den Tro, at disse smaae Kar simpelhen 
ere fundne i Brandpletter. Det lille ovale Leerkar er ganske 
vist med Hensyn til sin Form uden noget Magestykke iblandt 
de hidtil fremkomne Brandpletsfund, men Prydelsen med 
udstaaende Knopper paa Siderne findes paa et lille Kar fra 
Kkgd. Nr. 160. (PI. 9, 14). 

Ørne- eller Urnekullerne*) 
i Miil syd for Hasle. 

I det oldnordiske Museums antikvarisk-topographiske 
Archiv findes en haandskreven Beretning af Aaret 1816 fra 



') Almuen kalder dem »Ørnekullerne«, og hvis Stedets 
Navn overhovedet er dannet af Befolkningen, maa » Ørne- 
kullerne a (eller maaskee »Ørnekulen«) være den rette Be- 
nævnelse. Ordet »Urne« kjendes ikke af Almuen herovre. 
I et Brev af Aaret 1809 fra Sognepræsten (Gid. Museums 
Archiv) betegnes Stedet allerede som »en Plads kaldet Ørne- 
kule«. Hermed kan det sammenholdes, at en stor Gruppe 
af Steenrøser ved Torpegaard i Clemensker Sogn af Almuen 
kaldes » Ørnepynterne « . 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 105 

afdøde Biskop Munter om, at der i Flyvesandet syd for 
Hasle*) laae en Mængde smaae Høie, hvis Overflade 
var brolagt i stjerneformede eller hjertedannede Mønstre 
med smaae Steen , under hvilke der i faa Tommers eller 
en halv Alens Dybde fandtes Urner af forskjellig Størrelse, 
undertiden store med tre, fire mindre i dem. I Urnerne 
var der Aske og Metalfragmenter, i og udenfor dem farvede 
Glasperler. Metalfragmenterne vare at Kobber og Jern, 
undertiden ret smukke Fibulaer »ligesom de, der findes i 
Italien«. Trækul saaes i Mængde. Man havde fundet store 
Stene paa tre smaae, hvorunder Urner stode, eller store 
Stene paa Kant med en Urne derunder. Itølge Antiquar. 
Annaler IV, 185 har Biskop Munter senere skjænket Museet 
ni Urner fra dette Sted, hvoriblandt en treøret og tre 
meget smaae. 

I Aaret 1817 modtog Museet fra samme Sted (Anti- 
kvariske Annaler III, S. 359) en Klinge af et Jernsværd, 
en Spydspids af Jern, en Skjoldbule af do., en Niptang at 
do., et middelstort, smukt prydet Leerkar (4| X 6^") og 
sex Smaakar (fra li X 2 til 3 X 3^")- I samme Aar 
oversendtes igjennem Marskalk Hauch (Museets Archiv) »et 
lidet Guldsmykke«. — I Aaret 1844 indsendtes (Museets 
Archiv) ti smaae Perler; »der disse Perler fandtes«, skriver 
Indsenderen, »fik jeg en Urne uskadt en Pægl stor.« 

£t betydeligt Fund blev i Aaret 1833 gjort af daværende 
Prinds Frederik (Frederik VII), som lod udgrave den største 
af alle Smaahøiene (Nordisk Tidsskr. for Oldk. H, S. 260) 
og deels i denne, deels i andre af Høiene forefandt en 
Fibula »med en Bugt og en Flade paa Midten af denne«, 



*) Ifølge samme Notice af Biskop Munter fandtes en lignende 
Gravplads i Flyvesandet nord for Rønne. Høiene vare der 
større og Brolægningerne indtil 20 Alen i Tværmaal med tre 
større Stene i Midten. Nutildags er denne Gravplads ikke 
længere kjendelig; enten er den forstyrret ved Jordens Op- 
dyrkning eller maaskee tilføget med Sand. 



106 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

en lille Niptang, en Kniv og Stykker af tre do., Alt af 
Bronce, to Naale af Kobber, en lille fiirkantet og en rund 
Metalplade med fremstaaende Stifter, hvorpaa der sad farvede 
Glasperler, samt i Alt 57 Perler, deels af blaat, grønt eller 
hvidt Glas, deels af en rød brændt Leermasse, foruden en- 
deel uformeligt, sammensmeltet hvidt Glas. Fibulaeu, Metal- 
pladerne med Stifter og Perler samt alle Glas- og Leer- 
perlerne og det smeltede Glas fandtes i den største af 
Smaahøiene (Museets Archiv). 

Desuden er der i Tidernes Løb af mangfoldige Personer 
bleven gravet i Ørnekullerne og derved navnlig fundet en 
Mængde Glas- og Steenperler; og endnu stedse findes 
jævnlig Perler, smaae Jernstykker og Skaar af prydede 
Leerkar i Ruinerne af Smaahøiene. Men om Oldsagernes 
Forhold til de oprindelige Begravelser og disses nærmere 
Beskaflfenhed kan aldeles ingen Oplysning tilveiebringes. 

Paa det omhandlede Sted findes to særskilte Grupper 
af Smaahøie. Høiene i den østlige Gruppe, som vistnok 
ere dem, hvortil alle Beretninger sigte, og hvor alle Fundene 
ere gjorte , ere nu samtlige aldeles forstyrrede. Af deres 
Levninger synes det imidlertid at fremgaae, at de kun have 
været dækkede med en Brolægning af et enkelt eller dobbelt 
Lag af Haandsteen, hvorunder det gule Sand blandet med 
enkelte Kulstykker strax træder frem. De spredte Smaa- 
høie i den vestlige Gruppe ere derimod tildeels urørte, men 
deres Beskaflfenhed synes at være heelt anderledes, idet de 
ikke have Brolægning men derimod heelt igjennem til Bunden 
(omtrent 12 til 18") bestaae af ildskjørnede Steenbrokker 
blandede med sort Sand og enkelte Kulstykker. Ved en af 
mig foretagen Undersøgelse af et Par af disse sidstnævnte 
Smaahøie fandtes intet Spor af Oldsager. 

Ørnekullerne (a: den østlige Gruppe deraf) have ifølge 
alle ovenanførte Beretninger været et meget mærkeligt Sted. 
Jernvaaben og Leerkar, der efter Beskrivelsen stemme nøie 
overeens med Brandpletternes Kar, forekomme tilligemed 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. " 107 

Knive og Naale af Bronce og Kobber, der sikkerlig maae 
hidrøre fra Broncealderen. Selve Høiene have i deres Ydre 
megen Lighed med Steenrøserne men ere i deres indre 
Bygning forskjellige fra dem, for saa vidt de kun ere bro- 
lagte og ikke heelt igjennem opførte af Steen. Muligt er 
det, at vi her have en Overgang fra Broncealderens til 
Jernalderens Begravelser, og at Oldsagerne netop hidrøre 
fra selve den Periode, da de ældre Bronceredskaber brugtes 
i Forening med de nyere Jernredskaber. Men det er paa 
den anden Side ikke umuligt, at der her foreligger en 
Blanding af forskjellige Tiders Begravelser, saaledes at Be- 
nyttelsen af en ældre Gravplads er bleven fortsat ind i 
Brandpletstiden, paa samme Maade som det ovenfor er 
paaviist at være skeet ved Kanegaard og paa Duebjerg. I 
ethvert Fald vidne Ørnekullerne om det nøie Forhold imellem 
Befolkningerne i Broncealderens sidste Tider og i Jernalde- 
rens første Tider, hvilket allerede ved flere andre Leilig- 
heder har kunnet paavises i det Mindste for Bornholms 
Vedkommende. 

Forøvrigt maa Spørgsmaalet om den rette Tydning af 
Ørnekullerne staae hen , indtil der enten af Flyvesandet der 
paa Stedet maatte fremdukke nye Smaahøie, eller muligen 
et andet Sted maatte frembyde lignende Forhold under saa- 
danne Omstændigheder, at Gaaderne kunne løses. 



iQg BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 



FORTEGNELSE OVER AFBILDNINGERNE. 



PI. 1. Eenæggede Jernsværd, S. 17. 

1. Kannikegaard 97. — 2. Kkgd. B. — 3. Kkgd. 103. — 
4. Markehoi. 

PI. 2. Sværd og Daggerter af Jern, S. 17—18. 1. Tve- 
ægget Daggert eller kort Sværd. — 2. Langt, tveægget 
Sværd. — 3. Eenægget Sværd. — å. Sammerullet, een- 
ægget Sværd. 

1, Kannikegaard 82. — 2. Kkgd. 153. — 3. Kkgd. 126. — 
4. Kkgd. 130. 

PI. 3. 1 — 2. Jernbeslag til Sværdskeder? S. 18 og 32; 
(1. Midtbeslag? 2. Randbeslag?) -— 3—6, Beltehager af 
af Jern, S. 21. — 7—10. Spænder, S. 25 (7—9 af Jern, 
10 af Bronce). — 11—12. Skjoldhaandtag af Jern, S. 19. 

— 13. Broncebeslag til et Skjold eller et Drikkehorn. — 
14—16. Skjoldbuler at Jern, S. 19 (14. med lang Tap, 

15. tragtformet med Broncebelægning paa Randstykket, 

16. af sædvanlig Form). 

1. Kannikegaard 148, 154 eller 161. — 2. Dillehøi. — 
3. Kanegaard A 6. — 4. Kkgd. 44 eller 45. — 5. Kanegaard B 1. 

— 6. Kkgd. 44 eller 45. — 7—9. Kkgd. — 10. Kkgd. 155. 

— 11—12. Kkgd. C eller D. — 13. Kkgd. 154. — 14. Kkgd. 152. 

— 15. Kkgd. 150. — 16. Kkgd. C eller D. 

PI. 4. Spydspidser af Jern, S. 18. 1, 4, 3 og 8 i\\ 
Kastespyd, 2, 3, 6 og 7 sædvanlige Spydspidser. — 9. Jern- 
hammer , S. 31. — 10- 12. Jernpreen og Niptænger af Jern, S. 30. 



BORNHOLMSKE BRANDPLETTER 109 

— 13—16. Sporer, S. 20 (Fig. 13 af Bronce, de øvrige 
af Jern). 

1. Kannikegaard 152. — 2. Kkgd. — 3. Kuregaard. — 

4. Kkgd. 103. — 5—6. Kkgd, — 7. Dillehøi. — 8. Kkgd. — 
9. Kkgd. C. — 10—11. Kkgd. — 12. Kkgd. A. - 13. Kkgd. 83. 

— 14. Dillehøi. — 15. Kkgd. — 16. Kkgd. 146. 

PI. 5. 1. Jernsax, S. 30. — 2. Høstkniv ai Jern, S. 29. 

— 3-9. Jernknive, S. 28 (3—5. spidse, 6. halvrund, 7—8. 

halvmaaneformede, 9. sammenrullet). 

1. Kkgd. 86. — 2. Kkgd. E. — 3—6. Kkgd. — 7. Kkgd. 22. 
8. Hasle. — 9. Kkgd. 162. 

PL 6. 1 — 3. Jernnøgler, S. 30. — 4. Vinkelhøiet Jern, 

5. 53. — 5—6. Bronceheslag . — 7—9. Leer skive og Leer- 

perler, S. 34. — 10 og 12. Beenbrikker, S. 33. — 11. Sand- 

steensskive, S. 34. 

1. Kannikegaard 162. — 2. Kkgd. 156. — 3. Kkgd. — 
4. Kkgd. 158. — 5. Kkgd. 81. — 6. Kkgd. 86. — 7. Kkgd. 52. 

— 8. Kkgd. 42. — 9. Kkgd. 13. — 10. Kkgd. 26. — 11. Kkgd, 60. 

— 12. Kkgd. 

PI. 7. Fibulaer, S. 22. 1, 6, 7, 8 o^ 10 med Kam 
(10. af Jern, de øvrige af Bronce); 2 — 4 og 9 puklede 
Fibulaer (9. af Jern, de øvrige af Bronce); 5, 12 og 14 
baandformede F. af Bronce; 13 korsformet F. af Bronce. 

1—12 og 14. Kannikegaard B, C. og D. — 13. Kkgd. 139. 

PI. 8. Fibulaer, S. 22. 1,2,3, og 11. af Jern med 
tilbagebøiet Spids (2. af trekantet Form). — 4. af Bronce. 

— 5. af Bronce, Form som Vimose 1, 30. — 6. Guld-, 
Glas- og Steenperler til Halsbaand, S. 25. — 7. Berlok af 
Guld, S. 26. — 8. Fibula af Bronce. — 9-10. Halvkugle- 
dannede Fibulaer af Bronce. — 12. af Bronce. — 13. af 
Bronce, Form som Nydam 5, 14. 

1. Kannikegaard A eller C. — 2. Kanegaard A. 21. — 
3. Kkgd. A eller C. — 4. Kkgd. 87. — 5. Kkgd. 160. — 6. 
Kkgd. C og D. — 7. Kkgd. 86. — 8. Kkgd. 162. — 9. Kane- 



) 10 BORNHOLMSKE BRANDPLETTER. 

gaard A. 22. — 10. Markehøi. — 11. Kkgd. A eller C. — 12. 
Kkgd. 142. — 13. Kkgd. 155 eller 160. 

PI. 9. 1—6. Hængedopper, S. 32. (4. af Jern, de 
øvrige at Bronce. Fig. 1 har en Skruegænge om den ikke 
kløftede Ende). — 7—11. Broncedopsko og Broncekjæder til 
Drikkehorn, S. 31. (7. ender forneden i et Oxehoved). 

— 12. Hængemykke af Bronce, S. 27. — 13—15. Leerkar, 
S. 36. (13. Hankekande; 14. lille Kar med Knopper paa 
Siden; 15. flaskeforinet Kar). 

1. Kannikegaard C eller D. — 2. Kkgd. 74. — 3. Kkgd. 155. 

— 4. Kkgd. 162. — 5. Kkgd. C eller D. — 6. Kkgd. 75. — 
7. Kkgd. 154. — 8. Kkgd. 153. - 9. Kkgd. 161. — 10. Kkgd. 
153. — 11. Kkgd. 146. — 12. Kanegaard C 31. — 13. Kkgd. 
165. - 14. Kkgd. 160. — 15. Kkgd. 127. 

Pi. 10. Leerkar, S. 32. 1—3. Smaae hankeløse Kar. 
4—6. Middelstore Hankepotter. — 6—7. Smaae Hanke- 
potter. — 8—9. Smaakrukker af raat Arbeide. — 10—11. 
Verticalstribede Kar. — 12. Bægerdannet Skaal. — 13 — 14. 
Middelstore Hankepotter. 

1 — 2. Kannikegaard. — 3. Kanegaard C 11. — 4 — 5. Kkgd. 

— 6. Hasle. — 7—9. Kkgd. — 10. Kkgd. 112. — 11. Kkgd. 
189. — 12. Kkgd. 8. — 13—14. Kkgd. 

PI. 11. Store Leerkar. 1. Treøret Kar. — 2. Fem- 
øret Kar. 

1. Kannikegaard 151. — 2. Kkgd. 165. 

PI. 12. Stort tiøret Leerkar fra Kannikegaard E. 



\ 



^i: 






3. \ 



2. i 



1- i 



h. . 




4. I 




I 




14. i 



3. 



2. 1 



8. \ 11. 




10. 



9. ^ 





12. ^ 





13 a. 






14. ? 



15. ! 



16. i 






5. J 





9. i 







4. i 



r-TmrgrS«? 



5. \ 








10 a. 




11. ! 




12. i^ 



: 







2. t 





3. f 




6. I 



5. ? 





13. 4 



14. I 






9 2 




5. 




10. 

2 



12. I 



13. I 



10 








-Æ'^fte 



4a 



1 Vif' , ^''^JlWiii 







10. 






12. 





U. 



11 





12 




HARALD HARDRADE I LIMFJORDEN. 
AF A. D. JØRGENSEN. 



Jjortællingen om den eventyrlige norske konges flugt 
vesterpå ud af Limfjorden er atter bleven fremdragen og 
forklaret af etatsråd Steenstrup på en måde der ikke tid- 
ligere er falden nogen ind. Idet han nemlig går ud fra 
den forudsætning, at Limfjorden på den tid var åben mod 
vest, indskrænker han Haralds bedrift til at skibene er 
bleven dragne over Løgstør grunde, så Normændene derved 
•'slap de Danske af hænde« *). Der må nu ved en undersøgelse 
af stedet, hvor denne begivenhed fandt sted, strax skelnes 
mellem to ting: de historiske kilders opfattelse, og selve 
begivenheden ; begge er nemlig skilte ad ved et tidsrum af 
150—200 år. Det sikreste er da at begynde med den 
skriftlige efterretning, der er overleveret os i Snorres 
»Harald Hårdrådes saga« , kap. 60. Ordene falder her 
ingenlunde så betegnende ' som etatsråd Steenstrup for- 
udsætter, og som det da også vilde have været i høj grad 
overraskende at træffe det hos en Islænding, der neppe 
nogensinde har set Limfjorden eller kunde kende dens 
indviklede former af andres nøjagtige beskrivelse, eller, som 
vi idetmindste kan, af kort. 

Snorre fortæller kun ganske i almindelighed, at Lim- 
fjorden er således dannet, at indløbet er såre smalt, så 



*) Se årh. f. n. oldk. 1868, s. 328 ff. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 



112 HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 

smalt som et åløb (mjor åråll, Ungers udgave s. 590), så 
at kun et skib kan sejle ind ad gangen; længere inde 
derimod udvider den sig til et helt hav, der paa det 
bredeste sted hedder Lusbredning. Men denne beskrivelse 
passer langt bedre på Jyllands Vesterhavstjorde eller de ven- 
diske floddeltaer end på Limfjorden; ved indløbet til Stettin, 
Memel eller Kønigsberg vilde der kunne være tale om en 
sådan modsætning, i Limfjorden er den langtfra så stor, ja 
bredninger afvexler her så hyppigt med snævringer, at den 
der kender fjordens udseende neppe ved nærmere overvejelse 
vil anse dens beskrivelse for udtømt eller endog blot klart an- 
tydet ved Snorres ord. Dertil kommer at nævnte Lusbredning, 
der vel må være Lysenbredning og ikke Livbredning, efter 
R. H. Kruses oplysning (i årb. f. n. oldk. 1869, s. 278), ikkun 
er navnet på en forholdsvis lille bredning imellem Mors og 
Salling, og at Snorre altså også her er temmelig tarveligt 
underrettet. Men ved siden af denne mangelfulde beskriv- 
else af Limfjorden ses det imidlertid tydeligt nok, hvad 
Snorre mener om Haralds flugt. Kongen hærgede, siger 
han, på begge bredder, da han fik efterretning om Svens 
ankomst til fjorden, og han begav sig nu til det sted, hvor 
fjorden er bredest. Derfra er der et smalt ejd ud til 
havet, det trak han skibene over i nattens løb. Snorre 
har her en dobbelt modsætning: det sted kongen først 
hærger på, og hvor den lille ø lå, modsættes fjordens 
bredeste sted. Lusbredning, hvorhen han ror ved efter- 
retningen om Svens ankomst: j^å lagSi H. k. skip sin at 
eyju nokkurri — H. k. helt skipum sinum inn i fjorSinn, 
ok par er breiSastr er, (er) heitir Lusbrei5. Dernæst 
modsættes hele indvigen havet mod vest, fra hvilket 
det er skilt ved et smalt ejd: en J)ar or vikinni innanverSri 
er ei5 mjott vestr til hafs, f)annug reru l)eir H. k. um 
kveldit. Hertil svarer det da også at Normændene strax efter 
at være komne over ejdet drager nordpå hjemefter: héldu 
{)å nor5r fyrir Jotland. Der synes ikke at kunne være 



HARALD hARDRÅDE I LIMFJORDEN. 113 

delte meninger om, at jo Snorre har skrevet dette ud af den 
forestilling, at overgangen skete ved Harboøre, der idetmindste 
på hans tid (som vi ved af Saxe) skilte Limfjorden fra Vester- 
havet og gjorde den til en fjord. Den selvsamme fore- 
stilling har den omtrent samtidige forfatter af Knytlingesaga 
havt, og den kommer her endog frem på et sted, hvor det 
er at formode at han har benyttet ældre kilder, nemlig i 
hans Knud den helliges saga. Her siges der udtrykkelig, at 
Limfjorden mod vest skilles fra havet ved et smalt ejd 
der hedder Haraldsejd, thi her var det kong Harald Sigurd- 
søn undslap kong Sven; ordene falder næsten som hos 
Snorre: ur nor5anver5um Limafir5i er mjott ei5 vestr til 
hafs , er heitir Haraldseid o. s. v. (k. 32). Hvoraf mis- 
forståelsen med navnet er opstået kan vel neppe siges med 
sikkerhed; indtil bedre oplyses ligger det nærmest at for- 
klare det som en misforståelse af Harboør (Hartheboøre), 
der måske kunde forekomme en eller anden krønikeven i 
middelalderen som en fordrejelse af Haraldsør, hvoraf da 
atter efter den islandske sprogbrug kunde opstå Haraldsejd 
(Sml. opfattelsen af Oddésund som Ottossund og dette 
navns anvendelse paa Skagerak, Adam II 3). 

Hermed er selvfølgelig ikke bevist, at Harald Hårdråde 
virkelig trak sine skibe over landtangen ved Agger; der 
ligger en så lang tid mellem denne bedrift og Snorres for- 
tælling — og Knytlinges alder kan i dette punkt ikke kon- 
trolleres — , at en flytning af traditionen godt kan tænkes 
at have fundet sted, dersom der da ellers er noget der gør 
den rimelig. Er der ikke det, da er det på den anden 
side misligt at forudsætte den, thi den historiske over- 
levering er vel underkastet de samme skrøbeligheder som 
alt menneskeligt , men den er da heller ikke vilkårlig i 
den grad, at den uden grund skulde bytte sted. Det 
eneste der synes at have kunnet afstedkomme nogen for- 
andring i traditionens stedfæstelse , er en forandring af 
selve de naturlige forhold ved Limfjorden, og af denne af- 

8* 



114 HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 

hænger da i virkeligheden enhvpr afgørelse i den henseende. 
Var Qorden nemlig lukket, dengang Harald undveg, da må 
det have været ved det ejd der lukkede, bedriften udførtes; 
Sven vilde selvfølgelig ikke opgive forfølgelsen i et lukket 
farvand, fordi det lykkedes fjenden at slippe over nogle 
grunde. Var der derimod åbent mod vest, — selvfølgelig 
med dybt vande, dybere end ved Løgstør, thi ellers var 
vanskeligheden alligevel større her end der — , da bliver 
det rimeligst at henføre det hele til et østligere sted, og da 
vistnok nærmest til grundene ved Løgstør, der til sine 
tider havde mindre end 3, til andre over 10 fod vand*). 

På dette punkt har Hr. C. F. Bricka også stillet 
spørgsmålet i de indledende bemærkninger, hvormed han 
ledsager etatsråd Steenstrups fortolkning af Snorres beret- 
ning, idet han søger at vise, at Limfjorden på Haralds tid 
ikke var nogen fjord, men et åbent sund. Men hvad der i 
den henseende fremføres er neppe af så stor vægt, at det 
kan blive afgørende for spørgsmålets besvarelse. 

Hvad således først Adam af Bremens efterretning 
om Nørrejylland og særlig Vendle angår, da viser han 
sig her overalt at være temmelig mådelig underrettet. 
Ikke blot lægger han de forskellige dele af det i en 
broget uorden : hans beskrivelse af landet selv viser, at 
han kun kendte det af andres omtale. Men selv afset 
herfra beviser det intet at han kalder Vendle for en ø, 
thi det samme siger han om Thy, og uden al tvivl til- 
lige om Skåne. Skal vi tro Adam på ordet, at der var 



*) Der haves i ministeriernes arkivs 2 afdel. en pakke ret inter- 
essante sager om disse grundes udgravning i årene 1758 ff. 
Det hedder her bl. andet i »trende Fornuftige og Søe- Vante 
Mænd af Schiwe deres attest af 10de Mai 1765«, at »en 
halfsneesz Miile derfra nemlig ved Haarboe Øer, hvor Landit 
imellem havit og fiorden er megit smal , hender det sig ofte 
med stormende N. Vest Vinde, at havit skyller over i Liim- 
fiorden«. 



HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 115 

åbent ved Harboøre, da må der også have været åbent ved 
Hanvejle og Bolbjerg, og det er da vanskeligt at forstå, 
hvorledes man har kunnet kalde det mellemliggende vand 
for en fjord; mellem småøerne kaldes idetmindste under 
ganske lignende forhold farvandene for sunde. Men Adam 
tænker ved en »)ø« øiensynligt kun på en landstrækning der 
ligger »ude i vandet«, ikke just »omflydt af vand«. Og det gør 
ikke blot han, men det gjorde alle i ældre tider, deraf 
opstod navne som Hindsholm, Svansø, Medelsholm(herred), 
Skåney o. 1. og derfor kalder f. ex. Saxe den del af Ryø, 
som Arkon lå på, for insula Arconensis, og siger at den 
var skilt fra det andet ved et smalt sund, det samme som 
Adam siger om Vendle og Thy. Den samme uklarhed 
i henseende til begrebet af en 0, som vi med vore be- 
stemte definitioner vel må kalde det, kommer frem der, 
hvor Adam siger, at Fyn hænger sammen med Jylland: 
Funis insula adhaeret regioni quae Judland dicitur (IV 4), 
eller der hvor han fortæller, at de danske lande øst for 
sundet »næsten« er en 0, da de kun hænger sammen med 
Sverig ved en landarm (k. 7), en betegnelse, der efter vore 
forestillinger mildest talt er meget dristig. Men endnu tyde- 
ligere bliver det når han senere ligefrem kalder Skåne for en 0, 
thi det er øjensynlig kun den han kan sigte til, når han 
opregner de store danske øer: Vendle, Mors, Thy, Samsø, 
Fyn, Sælland, »den syvende er den der hænger sammen med 
hin« (Sælland): septima quæ illi adhaeret et quarum supra 
mentionem fecimus — og Bornholm. Med Lappenberg 
her at ville tænke paa Sprogø, der kun nævnes i en 
skolie (107) synes dog ikke at kunne lade sig gøre, 
især da der strax efter opregnes 7 mindre øer, hørende 
til Fyn. Om Skåne kunde der derimod siges, at det 
hængte ved Sælland (ligesom Fyn hængte ved Jylland), 
han fortæller nemlig udtrykkelig at Helsingborg kunde ses 
fra Sælland af (k. 7 og 16). Det der er ejendommeligt 
for Adam som for alle middelalderens geografer er netop 



11(J HARALD HARDRIDE I LIMFJORDEN. 

den skødesløshed, hvormed de betegner forhold, der fore- 
kommer os både at have stor betydning og at være meget 
simple at holde rede på; det kan være vanskeligt at finde 
sig tilrette hermed; men man overbevises snart om, at der 
ikke må ventes mere end noget omtrentligt i den hen- 
seende, når man gør sig bekendt med de første geografiske 
kort, der dog tilhører en lany:t yngre tid end den der her 
er tale om. Det kan ikke føre til andet end misforståelser 
at læse middelalderens forfattere med vore kort for øje 
og vore definitioner på rede hånd. 

Det andet argument der jævnlig er bleven brugt for 
at hævde et sunds tilværelse i det Ilte århundrede, er for- 
tællingen om Knud den helliges flådesamling i Limljorden. 
I og for sig skulde man synes, at denne ikke kunde bevise 
noget, thi skulde flåden overhoved samles, da måtte det vel 
være her, hvad enten der så var en udfart mod vest eller 
ej. På samme måde samledes den ved Masned og i Grøn- 
sund til Vendertogene. Andet sigtes der heller ikke til i den 
eneste samtidige beretning vi har, nemlig Ælnoths. Hansiger 
nemlig ingenlunde (som B. oversætter), at flåden samledes i 
den vestlige del af Limfjorden, men kun, at den begav 
sig til den vestlige havns bredder: Danorum exercitus 
occidentalis portus littoribus — advehitur; herved betegnes 
kun ganske i almindelighed Limfjorden poetice et eleganter som 
rigets ..vestlige havn«, ligesom man f. ex. kunde kalde Grøn- 
sund for rigets sydlige havn *). 

Men Sven Agesøn går videre; han siger, at flåden lå 
i Humle havn, (ligesom Ryårbøgerne påstår at den lå ved 
Fiskebæk, nær Viborg), og han føjer hertil den bemærk- 
ning, at Limfjorden dengang var åben mod vest; Saxe 
siger også netop på dette sted, at den har været åben, 
og de tænker da vistnok på det samme : at det var 



*) Ælnoth, der øjensynlig kender denne egn bedre end de andre 
forfattere, kalder Vendle for en »regio maritiraa«. 



HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 117 

meningen, at flåden skulde drage ud til England ad den 
vej. Spørgsmålet må her blive, hvorfra Sven og Saxe fik 
denne underretning, omtrent et hundred år efter at Knud 
havde tænkt på sit Englandstog. Med sikkerhed kan der 
intet siges herom; men det skader jo ikke at forudsætte, 
at de har søgt og fået den bedste oplysning der med 
rimelighed kunde ventes på deres tid og efter deres for- 
hold. Lad os tænke os, at de har hørt det af kyndige 
folk fra Viborg, eller vel endog fra Vestervig, — videre 
kan man ikke antage at de er gået. At gå til folk på 
stedet for at udfiitte dem, med stadigt hensyn til de fejl- 
tagelser de rimeligvis vilde kunne gøre sig skyldige i, 
sammenligne forskjellige udsagn osv. for at komme til et 
fuldstændig pålideligt resultat, det kunde neppe falde en 
krønikeskriver ind i anledning af langt vigtigere forhold, 
ligeoverfor et spørgsmål som dette kunde der slet ikke 
være tale om det. Altså en kanik fra Viborg har 100 år 
efter Knuds påtænkte tog fortalt som en almindelig mening 
blandt folk der syslede med slige ting derovre, at det den- 
gang havde været kongens agt at drage vesterpå til Eng- 
land gennem et åbent sund ved Harboøre eller hvor det nu 
skal sættes. Vi må da spørge videre: hvorpå støttes 
denne mening? thi andet end en mening kan det jo ikke 
være, siden toget gik overstyr. Den må være fremgået af 
den erindring, at der lå en stor del skibe i nærheden af 
Viborg, altså i Limfjordens vestlige del, i forbindelse med 
den tradition, at fjorden engang i tiden har været åben 
mod vest. Fortællingen om Knuds plan er et naturligt 
produkt af disse to faktorer, men de er, nærmere beset, 
hver for sig uden betydning. Når Ælnoth siger , at 
flåden samledes ved Limfjordens , rigets vestlige havns 
bredder , medens Sven fortæller at den lå ved Humle 
havn, Ryårbøgerne ved Fiskebæk, da er resultatet heraf 
et og det samme; de sidste har havt forskellige hjemmels- 
mænd, der hver gav en bestemt egns tradition, hin måske 



\li^ HARALD hARDRÅDE I LIMFJORDEN. 

Vestervigs, denne Viborgs; thi om et så bestemt faktum, 
som at der lå en usædvanlig mængde orlogsskibe, er lokal- 
beretningen rimeligvis pålidelig. Men ligeså lidt som det 
at der var samlet en flåde ved Fiskebæk udelukker, at der 
samtidig var en samlet ved Humlehavn, ligesålidt udelukker 
begge disse fakta det tredje, at der lå en måske endnu 
større ved Ålborg, en fjerde ved Hals o. s. fr. — eller, 
som Ælnoth siger, at hele Danmarks ledingsflåde, vistnok 
hundreder af skibe, var samlet ved Limfjordens kyster. 

Den anden del af Svens og Saxes fortælling er det 
derimod langt vanskeligere at kontrollere, da den synes at 
være bragt i forbindelse med denne tradition ved en ren 
vilkårlighed. At der engang havde været åbent vand mod 
vest, er nemlig en så almindelig og ubestemt efterretning, 
at der intetsomhelst kan bygges paa den. Ikke blot kan 
der ingen tidsbestemmelse hentes af den, men der kan end 
ikke med sikkerhed af den sluttes, at der nogensinde har 
været åbent. Det er måske ikke andet end en mening, 
der almindelig udtaltes af folk som kendte egnen ; det 
var et alt for mærkeligt træf, at Østersøen her strakte 
sig helt over mod Vesterhavet, så de kun skiltes ad ved 
et smalt ejd, der tilmed af og til overskylledes af søen, — 
her måtte der bestemt engang have været en forbindelse! 
Det er den slags sagn og formodninger, almuen stadig er 
tilbøjelig til; derfor hører man overalt, hvor naturforholdene 
nogenlunde kan give anledning dertil, at havet enten tidligere 
er gået højere op, eller omvendt, at der har været bebygget 
langt ude i søen; det er det, der på en måde giver en egn 
sin første historiske interesse og derfor bliver genstand for 
de mere fremmeliges spekulationer og formodninger. Men i 
vore dage har historien overladt slige spørgsmåls afgørelse 
til naturvidenskaben , når den ikke selv kan sige noget 
bestemt om dem. I dette tilfælde synes der snarere at 
være grund til at antage, at Limfjordens vestlige ejd har 
været stærkere i tidligere tider (og også dette er der sted- 



HARALD HÅRDRÅDE I LIMFJORDEN. 119 

sagn om, s. årbøgerne 1869, s. 281), og at det er svækket 
efterhånden, indtil det i vore dage helt synes at skulle bukke 
under for havets magt. At der igen i en forhistorisk tid 
har været en periode, da der var åbent der og på mange 
andre steder, vedkommer selvfølgelig ikke denne overvejelse. 
Men foreligger der således formentlig intet der kunde 
tyde på at Limfjorden var åben mod vest i det elvte år- 
hundrede, da er der heller intet som kunde svække tro- 
værdigheden af Snorres og Knytlingesagas beretning, at 
Harald Hårdråde lod sine skibe trække over ejdet ved 
Harboøre, og hypothesen om Løgstørs grunde, der jo kun 
er bleven til under trykket af en formodet kollision, og 
som under denne forudsætning, som det var at vente af 
den der har fremsat den, udmærker sig ved den lethed 
hvormed den overvinder vanskelighederne, må anses for 
overflødig. Fuld sikkerhed kan der neppe opnås, eftersom 
kilderne er så meget yngre end begivenhederne; men 
sagnet synes dog at have været så bestemt og sikkert i 
sin sag, at det ikke bør vrages, før der foreligger aldeles 
afgørende grunde derfor. 



I 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RI DR. 
AF KONR. GISLASON. 



1 nærværende *Aarbøger' for 1868, side 351-353, 
sogte jeg at vise, at ridr som sidste led i sammensatte 
kvindenavne er en svækkelse (forkortelse) af fridr. Professor 
Bugge har nu ytret sig herimod ('Tidskr. for Philologi og 
Pædagogik' VIII 189 — 190). I sagens interesse være det 
mig tilladt at meddele hans indvendinger fuldstændigt. 

*Gislason forklarer' ... 'de nordiske kvindenavne på 
*-ridr (accus. -ridi) af Fridr. Denne forklaring, som jeg 
*allerede kjendte fra Munch norskt månedskr. III, 49, er 
*uden indflydelse på tolkningen af WODURIDE. At kvinde- 
*navne på -ridr brugtes ved siden af navne på -fridr ^ af 
*og til endog om én og samme person, er vist; men at 
*Fridr er den oprindelige og eneste kilde for kvindenavne 
*på -ridr, synes mig mindre vist, skjont jeg ikke tor negte 
'muligheden deraf. Ved min tolkning, som jeg allerede har 
*fremsat i ^uhns zeitschr. f. vergl. sprachf. III, 28 f. , må 
*ikke Ridr nodvendig have været brugt som selvstændigt 
'kvindenavn, heller ikke må navnene på -ridr umiddelbart 
*være dannede af verbet rida (eller roden rid). Jeg har 
*tænkt mig, at -ridr fem., oprindelig stamme -ridja, var 
*dannet af -ridr mase, stamme rida\ således dannes af 
*mandsnavnet Gardr kvindenavnet Gerdr, således forholde 
*de oldtydske kvindenavne Clodebergis, Froihirgis sig til det 
'nordiske mandsnavn Bergr (af hjarga). 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 121 

*At Astridr ved min tolkning skulde have en lidet 
^smagfuld betydning, kan jeg ikke indromme. Navnet er 
*vistnok ikke sammensat med dst, men med dss, så at t 
*er indskudt; denne forklaring, som jeg tillader mig at op- 
*tage fra Cleasbys og Vigfiissons endnu uudgivne ordbog, 
*stottes derved, at Dynnastenens indskrift, såvidt jeg kan 
'sé, har sj HK 1 1)1 Asridi. Men selv om man tager åst som 
'forste led, vil man finde, at navnet ved min tolkning af 
^-ridr har en meget passende betydning, når man véd, at 
*de fleste kvindenavne efter sin betydning må opfattes som 
'valkyrjenavne (Kuhns zeitschr. III, 29), og mindes de 
'heroiske sagns, navnlig flelgesagnenes, valkyrjer'. 



\ 



1 norskt månedskr. 111 49 finder jeg intet angående 
kvindenavne på -ri5r. Men ligemeget, hvor det står. Det 
glæder mig at erfare, at jeg ikke blot ikke står ene med 
min mening, men at den endog deltes af P. A. Munch. 

At kvindenavnet Gerdr skulde være afledt af mandsn. 
Gardr synes mig tvivlsomt — ikke af en formel sproglig, 
men af den historiske grund, at Gerdr, der allerede spiller 
en mythisk rolle (i Skirnismål), synes ældre end Gardr. I 
ovrigt er det etymologiske forhold imellem disse to person- 
mavne uden egentlig betydning med hensyn til nærværende 
sporsmål ; ligesom også det imellem oldt. -bergis^ -birgis og 
oldn. Bergr ^^\ Jeg har nemlig ikke påstået, at over- 
hovedet ingen oldnordisk mase. -stamme på A lå til grund 
for en oldn. fem. -stamme på JA (jA). 

Endnu storre tvivl, end om Gerdr af Gardr, nærer jeg 
om kvindelige navne på -ridr som afledninger af mandlige 
på -ridr. -ridr, fem., vilde savne al analogi, for så vidt 
det skulde være afledt af verbet rida (roden RID), enten 
umiddelbart eller middelbart (mit udtryk i 'Aarbøger' 1868 
side 352 omfatter begge disse afledningsmåder). Men 
jeg skal gerne se bort herfra og holde mig til de af 



122 TILLÆGSBEMÆRKNTNGER OM -RIDR. 

Bugge påberåbte mandlige personnavne: Gudridr^ Andridr^ 
Mridr, Atridr. Og man vil se, at de danne et usikkert 
grundlag for -ridr fem. dudridr fra år 1411 er alt for 
ungt. Det samme gælder vistnok om Kjalnesingasagas 
Andridr, der desuden næppe nogensinde har været i virkelig 
brug, men, ligesom samme sagas Esja, synes fantastisk og 
vilkårlig dannet. Fraridr vides kun at forekomme ét sted, 
nemlig i den *t)ula', der opregner Odens navne, og hvor det 
formodentlig er opstillet som et blot modstykke til Atridr — 
mulig af selve forfatteren til de nævnte mindevers. Tilbage 
er da egentlig kun Atridr, hvis eneste kilde er Grimnismål. 
At nu den talrige slægt af kvindelige egennavne på -ridr 
skulde have sin væsentligste rod i og gruppere sig om et 
enkelt element i et par yderst sjældne navne på Oden, 
eller dog snarere i et enkelt *65ins heiti', der tilmed er et 
ana^ eiQTjfitvoVf kan jeg ikke finde sandsynligt. Hertil 
kommer nu, at det, i det mindste med hensyn til Gudridr^ 
Atridr^ Fråridr er usikkert, om deres i er i eller i. Men af 
et mase. -rWr lader sig intet fem. -ridr aflede. 

Man kunde ville gore gældende, at roden RID — RIT 
ride bruges i oldtydske personnavne <2\ Men endog old- 
nordisk anvender til dannelse af slige navne mange udtryk, 
der ikke have en sådan tunction i oldtydsk; og dog ud- 
folder dette sidste storre rigdom, end oldnordisk, i denne 
retning. 

Forholdet imellem sammensætningsleddene bliver for- 
skelligt, eftersom man opfatter -ridr, fem., som et oprinde- 
lig selvstændigt kvindenavn eller blot som et fællesnavn. I 
det fors te tilfælde knyttes leddene losere sammen. Det 
férste led bliver da i sit væsen et accessorisk udtryk — 
for en religios trang (Gndridr, Ragnridr, Porridr); for pietet 
eller venskab, idet man til hovednavnet foiede en slægtnings 
eller en anden dyrebar persons navn, i det mindste antyd- 
ningsvis (jf. t. ex. Retilriar med Retill og Hatla^ fsridr med Isl 
isgerdr Isleifr Isolfr fsrodr); o. s. v. I det andet tilfælde 



b 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIOR. 123 

blive begge led integrerende. Og et kvindenavn, der i dette 
tilfælde fremkommer ved foreningen at' -ridr med et forste 
led, synes Bugge at anse for et valkyrjenavn. Men hvad 
slags valkyrjer forestille da f. ex. Isridr, Ketilridr ? Og en 
sammensætning af åst og ridr af rida kan jeg heller ikke 
anse for en passende betegnelse enten for kvinde eller for 
valkyrje. Kærlighed var sikkert ingen nodvendig bestanddel 
af valkyrjens væsen, da dette ikke afspeiler 'menneskehjertets 
syd', men snarere dets *nord'. Når dodelige valkyrjer folte 
kærlighed, var det sikkert ikke fordi de vare valkyrjer, men 
snarere uagtet de vare valkyrjer og fordi de vare kvinder. 
Til at holde Åstridr for en sammensætning med ås- (for 
åsu-), 'så at t er indskudt', ser jeg ingen gyldig grund. 
Vel véd jeg, at sr ikke er nogen yndet lydforbindelse i 
oldnordisk — at lausra {solutorum — solutarum) let bliver 
til laussa; at ^lausr {solutus) nodvendig bliver til lauss eller 
laus; samt, at straumr (^^romning), overfor oldind. rod SRU 
(gr. HPY) flyde, viser et indskudt t. Men hvor r og s 
hore til forskellige led i en sammensætning, forliges de 
meget godt; jf. t. ex. Jsridr^ Isrodr, Asrodr, hiisriini. Jeg er 
desuden her i det heldige tilfælde at kende autoriteter, jeg 
kan henvise til. Den ene er Ernst Forstemann, Altdeutscbes 
namenbuch I (personennamen), a) spalte 102 (under ANS) 
'Einige formen mit Anst- konnte man auch hieher ziehn, 
Mndem man das t fiir eingeschoben erklårte; ich håbe mich 
'aber durch iiberwiegende grunde veranlasst gefunden, sie 
'alle zu einem besondern stamme ANST zu vereinen'; 
b) spalte 112 (under ANST) 'Man konnte das t der fol- 
'genden namen als eingeschoben und dann diese formen als 
'zu ANS gehorig betrachten, doch vereine ich sie lieber zu 
<einem besondern stamme, erstens, weil der einschub eines 
't nicht immer gerechtfertigt wåre, zweitens, weil dieser 
'einschub auffallend håulig vorkåme und drittens, weil goth. 
'ansts, ahd. anst gratia ein sehr passendes wort fiir namen- 
'bildung ist. Das nord. åst, ags. est låsst daran denken. 



124 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 

*ob nicht auch einige der unter AST vereinigten formen 
*(oder alle?) hieher gehoren'. Jeg tvivler på, at der findes 
nogen, hvis mening på dette område har storre vægt, end 
Forstemanns (skont deraf naturligvis ikke folger, at man 
må slutte sig til ham i alt). Det vilde desuden være van 
skeligt at indse, hvorfor man skulde have indskudt et t i 
Ansthild og Ansthugi. Endnu besynderligere vilde indskud af 
t være foran en selvlyd. Og allerbesynderligst ~ at ind- 
skyde både t (d) og en vocal, som i Ansedramnus^ Anstahait. 
At alt sligt er tænkeligt, behover ikke at siges ^^K Men i 
mangel af vished, må det mere sandsynlige foretrækkes for 
det mindre sandsynlige. Den anden autoritet er Bugge 
selv, rigtignok for 16 år siden (*), nemlig i Kuhns zeit- 
schrift III 27 'Åstri9r, schwed. und dån. (Estrith (vgl. 
*Asti, Asta; nicht mit F. Magnusen annal. f. nord. oldk. 
M84t) s. 326 fur Åsfri5r)'. Foruden til (det hyppige) Asta 
og (det sjældne) Åsti, kunde man her henvise til Knytlingas 
Astrådr (oldt. Anstrat), så meget mere som oldn. -rådr ikke 
synes at admittere gudenavne som forste led ^^\ At der 
måske findes Asridi på en runesten, beviser intet imod et 
oprindeligt Astridi. Ti for det forste: hvorfor kan dette 
Asridi ikke være enten en blot skrivemåde (en art lapi- 
darisk forkortelse?) eller skodeslos udtale (af den art, man 
kalder 'latmæli' på islandsk) for Astridi? Og for det andet: 
man kan ikke påstå , at Åstridr udelukkej* Asridr , der 
klinger ligeså naturlig, som Gudridr (Oodridr)^ Ragnridr^ I»or- 
ridr (Puridr). Det eneste, der kunde lede til den formod- 
ning, at Ast- i Astridr dog mulig stod for Ås-, er den enkelte 
omstændighed, at Ast- som forste led i et sammensat oldn. 
personnavn ikke synes at forekomme, undtagen foran r. 
Men (på den anden side) hvor let havde t ikke kunnet 
forsvinde imellem s og en folgende medlyd, sprogbrugen 
ikke tillod at opofi're? Man tænke sig f. ex. et ""Åstdissl 
Desuden ere der, foruden FRJDjA (hunkon) og RADA (han- 
kon), kun få som sidste led i sammensatte oldnordiske 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 125 

personnavne brugelige stammer, der i forening med Ast- 
vilde frembringe en skon betydning. Forbindelser som *A8t- 
bera, *A8tbj6rn, *Åstbrandr^ *Astgeirr vare naturligvis mulige; 
men de vilde dog være et geminantur tigrihus agni. Langt 
snarere, end at t i Astri5r skulde være indskudt, kunde man 
antage, med F. Magnusen, at Åstridr stod for *A8fridr — 
altså en overgang af sfr til str, lig den, der foreligger i 
bdsfrii — bastra (jf. C. Molbech 'Dansk Glossarium' under 
Huusfrue) (^). Men hvorfor blev da *Ås-fridr til Åst-ridr , og 
ikke til *As-tridr (7> (ligesom bds-fru blev til hns-trd)? Fordi 
*-4riår vilde have været en tom lyd, medens -ridr, for så 
vidt det ikke foltes som forkortelse af -fridr, dog, ved sin 
tilsyneladende sammenhæng med verbet rida, havde ud- 
seende af at betyde noget. Også sprogene hylde i slige 
tilfælde den sætning, at noget er bedre end intet — en 
dunkel forestilling, der ikke tåler kritikkens lys, bedre end 
en lydforbindelse uden alt åndigt indhold. 

I henhold til ovenstående må jeg fastholde den mening, 
at -ridr ikke blot i nogle, men sandsynligvis i alle oldn. 
kvindenavne er en svækkelse af -fridr. At forskellige ord- 
former i tidernes lob kunne forandres således, at de smelte 
sammen til én, er udenfor al tvivl. Men det naturligste og 
sikkreste er, i overensstemmelse med 'principium rationis 
sufficientis*, nærmest at forudsætte enkelt oprindelse så 
længe logisk nodvendighed af anden opfatning ikke fore- 
ligger. 

Min anskuelse af forholdet imellem -fridr og -ricJr vil, 
tror jeg , understottes ved en sammenligning med de af 
et oprindeligt *-fridr (stamme -FRIDA), mase, theoretisk 
igennem et *-fridr (skont et sådant mellemled historisk kan 
være oversprunget), udviklede 

-fredr, -frodr, -freydr 
og -redr ^^\ -rodr ^'^\ -reydr. 

e i -fredr og -redr forholder sig til det oprindelige i i *-fridr, 
som e i £irekr forholder sig til i i fiirikr, osv. o i -frodr 



J26 TILLÆGS BEMÆRKNINGER OM -RlDR. 

Og -rodr er trådt i stedet for hint e. Forholdet imellem 5 
og e er altså her forskelligt fra det, når disse to selvlyd, 
som sideordnede omlyd, afvexle med hinanden, alt efter 
som et folgende f eller et folgende j gor sin indflydelse 
gældende, ey i -freydr og -reydr betegner den dobbelte ud- 
tale, og ikke en særegen lyd. Men for at komme til hoved- 
sagen, så viser en sammenstilling af begge navnerækker, den 
kvindelige og den mandlige, folgende overensstemmelser. 
Ligesom f. ex. af kvindenavne Arnridr (oldtydsk synes 
intet ^Aranrid at besidde) forekommer ved siden af Arn- 
fridr (svarende til oldt. mandsnavn Aranfred osv.) og Ragn- 
ridr (intet oldt. ^Baganrid) ved siden af Ragnfridr (oldt. 
RaganfridiS; Ragemfrida^ osv.): således forekommer blandt 
mandsnavne t. ex. 1) dudrodr ved siden af dudfrddr Gudfredr 
Ciodfredr Cludifredr (og det latiniserede) Godefridus. Det *go- 
tiske' Guderit står uden tvivl, som Massmann 1837 antog, 
for ^Gudaréps og har intet at gore med Gudr5dr, hvis iden- 
titet med Gudfrodr osv. synes at fremgå af, at den bekendte 
oldjydske konge Godfred (f 810) kaldes i oldislandske 
kilder Gudrodr — ja den samme konge kaldes i de samme 
kilder Godefridus. 2) Gunnr5dr ved siden af Gunnfredr, hvilket 
sidste forekommer som navn på en 'udenlandsk præst' 
Sturl. I 56 5 i membr. 122 A spalte 14 9 (Gvnyfcj). Det 
omtales Stiirl. 1 58 24 som et 'underligt' navn. Også 
GunnroSr er sjældent. Det synes kun at forekomme om 
én person — en af Harald Hårfagers sonner, og det endda 
for en del med tillægget *er sumir menn kalla Gu5ro5'. 
Forstemann har to eller tre exempler på Gundirit (Guntrid), 
hvilket han sammenstiller med oldn. *'Gunnri9r (fem.)". 
Sammensætning af gund- og -frld til et personnavn er der- 
imod så hyppig, at den, hos Forstemann, forekommer i 2 
former som kvindenavn, og i en 16 — 17 former som mands- 
navn. 3) Sigrodr (intet oldt. mandsn. *Sigrld eller lign.; og 
kun ét exempel på fem. 8igrida, hvilket ikke engang Forste- 
mann er tilboielig til at sætte i forbindelse med roden RID) 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlBR. 



127 



ved siden af Sigfrodr (oldt. Sigifrid, Sigfrid, osv.; oldeng. 
Sigeferd) ^^^\ I de tilfælde, hvor, som i de anforte exempler, 
begge former forekomme, har formen med f noget fremmedt 
i forbindelse med et anstrog af oprindelighed. I det store 
flertal af navne, hvis forste led kun består af én 
stavelse, beholdes eller bortkastes f i ovrigt efter fol- 
gende regler. 



f beholdes 



1) efter en tung (bred eller tvelydagtig) vocal 
i kvindenavne: i mandsnavne: 



Jofridr. 



Jofreidr (ei for e findes ofte) 

isP. I 83 note ?. 

Oldtydsk har intet, der svarer fuldkommen til disse navne, 

dersom Jo- horer oprindelig til stammen JOA (lat. EQUO). 

(Men jf. t. ex. oldt. Joffrid Joffred Jofred, eller 

også Eparfrid?). 



Snæfridr (jf. oldt. kvinden. 
Snéoburg). 



Eyfrddr, Eyfreydr, Landn. Vil 
slutn.(lsl2.I 312 6). Ey- for- 
modentlig = oldhoit. éwa. 

Vjefredr, Vjefrodr, Vjefreydr. 
Jf. t. ex. oldt. Wihfrid, Wi- 
frid, osv. 



2) efter dd 
i kvindenavne: 
Oddfridr. Odd- = oldt. Ort- 

i personnavne. 

3) efter U 
i kvindenavne: 
Hallfridr. | 

Måske er forskellen imellem oldt. 
ikke oprindelig. 
^) efter Im 
i kvindenavne: 
fflalmfriar. (Jf. de oldtydske | 

Aarb. f. nord. Oldk. og ffist. 1870. 



mandsnavne: 
Exempel mangler. 



i mandsnavne: 
Hallfredr. Jf. oldt. Halfrid. 
Hal- og oldn. Hall- her 



mandsnavne: 
Exempler mangle. 
9 



128 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 



mandsnavne Kahalfrid; fflal- 
fred; lalnifred.) 
Holmfridr. 

5) efter en medlyd -i- n 

i kvindenavne: 

Gunnfridr^ oldt. kvindenavn 

Guntfridis og Gundfrid. 
Ragnfridr (se ovenfor). 

Arnfridr (se ovenfor). 

f borkastes 

1) efter en let (tynd) vocal 
i kvindenavne: 

Gyridr. (Jf. oldt. inandsnavn 
Gidfrit?) 

2) efter Id 

i kvindenavne: 

Eldridr. [I oldtydsk intet 

med Fiur- begyndende 

personnavn]. 
^) efter d 
i kvindenavne: 
Gadridr, sikkert = oldt. Got- 

frida. 
*) efter g 
i kvindenavne: 
Sigridr, sikkert = oldt. Sigi- 

frida. 
^) efter n 
i kvindenavne: 
Arniidr (se ovenfor). 



i mandsnavne: 

(Jf. Gunnfredr^ ovenfor). 

Ragnfredr^ Ragnfrodr^ oldt. Ra- 
ganfrid osv. 



i mandsnavne: 
Exempel mangler. 



i mandsnavne: 
Exempel mangler. 



i mandsnavne: 
Gudrodr (se ovenfor). 



i mandsnavne: 
Sigrodr (se ovenfor). 



i mandsnavne: 

Hanrddr. Oldt. intet ♦Hun- 
rid, men derimod Hunfrid^ 
oldeng. Uunferd. 

Steinrodr. Oldt. intet *Stain- 
rid, men derimod Stainfrid. 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 



129 



«) efter r 

i kvindenavne: 

Ceirriar. Oldt. intet *G ar- 
ri da eller lign., men der- 
imod Girfridis. 

Herridr. Oldt. intet *H ar- 
ri da eller lign., men der- 
imod Uairfrida osv. 

torridrCPuridr). (I oldt. findes 
hverken et *Dona(r)rida 
eller et "^Donarfridis ^ *Do- 
narfrida, hvilke to sidste 
vilde svare til P6rri5r). 

^) efter s 

i kvindenavne: 

Isridr. 

Jf. oldt. Isanfrid, da *Isfrid 



®) efter st 
i kvindenavne: 
Astridr (se ovenfor). 



9) efter i 

i kvindenavne: 

Alfridr. 



i mandsnavne: 

Oeirrodr. Oldt. intet *G ar- 
rid eller lign., men der- 
imod Garifred osv. 

Herrodr. Sikkert ikke ==» det 
på et enkelt sted fore- 
kommende Herireit, men 
uden tvivl = Harifrid osv. 

Porrodr (Porodr, Pordr). Se 
det om P6rri5r bemær- 
kede. 



i mandsnavne: 
Isrodr. 
ikke forekommer. 
Asrddr. Oldt. intet *A n s (e)- 

rid, men derimod Ansfrid 

osv. 

i mandsnavne: 
Kristrodr. 

i mandsnavne: 
Rnefrodr. ^^D 



Efter et af to stavelser bestående forste led 
forsvinder f 



i kvindenavne: 

Hildiridr. Oldt. intet *Hil- 
dirid(a), men derimod 
mandsn. llildifiid osv. 



mandsnavne: 
Exempler mangle. 



9* 



130 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 

Ingiridr. Oldt. intet *Ing- 

rid(a) eller lign.; men 

derimod mandsn. Ingofrid 

osv. , samt kvinden. Hlnc- 

freda. 
Ketilridr. 

På en særegen måde bestyrkes min mening om den etymo- 
logiske stilling, -redr -rodr -reydr indtage, ved det et enkelt 
sted forekommende mandsn. Gisrddr. Det hedder nemlig 
islendingab6k <i2) ^ap. 10 begynd.: Gizor(r) by sk op, 
sonr isleifs, vas vig5r til byskops at bæn lands- 
manna å dogom Olafs konungs Haraldssonar, ij 
vetrom epter t)at es Isleifr andaSisk. Pann vas 
hann annan h(j)er å lajndi, en(n) annan å Gaut- 
landi. En(n) t)å vas namn hans *rgtt', at hann 
h(j)et Gisro5r. svå sag5i hann os s. De tre sidste 
udgaver af Islendingabok (1829, 1843, 1869 <'3)) har 
jeg ved hånden. Alle tre sætte semikolon efter Gaut- 
landi. Men brugen af punctum stemmer overens dermed, 
at i håndskrifterne (se Isl'^. I 377 nederst, med tilhorende 
note) den folgende sætning begynder med et stort bogstav 
(E). Alle tre udgaver gengive fremdeles r^tt med rætt 
(1829) eller rætt (1843 og 1869), og opfatte således 
ordet som biform af ræ5a, idet de tillægge dette verbum 
betydningen udtale (^^>. Men hvor findes dette verbum i denne 
betydning? Desuden turde en bemærkning om, hvorledes 
et enkelt navn blev udtalt på et enkelt sted være alt for 
ubetydelig til at optages i Are's korte og forholdsvis ind- 
holdsrige værk. Meningen er uden tvivl (kun) da var hans 
navn rigtigt y når han hed (kaldtes) ^Gisr6dr\ d. e. 'GisrOdr' 
var hans rette navn, altså samme mening som om der stod 
Enn J)at vas namn hans rjett osv., i hvilken henseende 
det her nedenfor note 1 2 anforte sted af Sturlunga kan 
tjene som en art forklaring. Og denne opdagelse (at Giznrr 
egentlig var et udartet Gisrodr) har biskop Gizurr sikkert 



TILLÆGSBEMÆRKNI>GER OM -RIDR. 131 

ikke gjort i Gotland, men i Tydskland. Kaste vi nemlig 
et blik på Hungrvaka kap. 5, se vi, at han studerede i 
Tydskland (var lær5r å Saxland i) og blev ordineret i 
en ung alder, kom tilbage til Island, giftede og bosatte sig 
der, gjorde imidlertid mange reiser (var farma9r mikill 
hinn fyrra hlut æfi sinnar), besogte Rom, ledsaget af 
sin hustru, og blev viet til biskop i Magdeburg, 40 år 
gammel. Are's notiser om Gizur's ophold i Gotland og om 
hans formentlig rette navn ere oiensynlig to små og ind- 
byrdes usammenhængende supplementer til almindelig be- 
kendte omstændigheder af denne ansete biskops liv. Og 
hvad nu Gisrodr angår, så kan det sikkert intet være andet, 
end en islandsk omdannelse af oldt. Clisfrid. Men forholder 
dette sig således , så har allerede biskop Gizurr anset 
-rodr (folgelig også -redr og -reydr) i oldnordiske mands- 
navne for identisk med -frid i oldtydske mandsnavne. 



(1) Det er mig i ovrigt ikke klart, at de latiniserede former 
-birgis og -bergis nodvendig forudsætte en -jA-stamme. 
Ved siden af dem findes -birga, -berga, *-birgia, 
-bergia, -birg, -berg, osv. , der alle svare til oldn. 
-bjOrg. På den anden side er det vel næppe hævet over 
al tvivl, at Bergr og Bjcirg danne et par. Hvis et så 
nært slægtskab virkelig forbinder disse to personnavne, bliver 
det lidt påfaldende , at i det mindste den oldnordiske bog- 
literatur ved siden af den hele række af kvindenavne Arn- 
bjorg, Au<^bjorg, Asbjorg, Geirbjorg, Guåbjdrg, 
Gunnbjorg(?) , HallbjOrg, Herbjorg, Hildibjdrg, 
Ingibj5rg, Ketilbjorg, Nidbjdrgf, Oddbjorg, Sal- 
bjdrg, SigrbjOrg, ValbjOrg, V(j)ebj5rg, Pjod- 
bjdrg, Pornbjorg(?), så vidt jeg véd, ikke har et eneste 
tilsvarende mandsnavn på -bergrat opvise (intet *Arn bergr, 
intet *Au6 bergr, eller lignende). Denne omstændighed g5r, 
at overensstemmelsen imellem Bergr og Bjorg, Porbergr 
og I*6rbjdrg får udseende af at være tilfældig. Og det er 



t Til Laxdæla 32 beg. (side 122 i udg.) har membranen 132 ikke 
'Midbjorg", menNidbjOrg, ligesom IsP. 195 og 358, samt Fms. II 21. 



132 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -rIdR. 

heller ikke utænkeligt, at Bergr (jf. bjarg og berg klippe), 
ligesom Hallr, er, i betydning, en art variation af Steinn. 
Dermed vilde det stemme overens, at Hallr og Bergr, 
brugte som sidste led i et mandsnavn, have, som det synes, 
det tilfælles, at de begge indskrænke sig til forbindelsen 
med Por- (P or hallr, Porbergr). 

(2) Det er dog måske ikke aldeles afgjort, at oldt. rid (for rid) 
og rit (for rit) ikke er en variation af oldt. rad (for rad, 
oldn. råd) og red (for red), ligesom oldt. mir er en varia- 
tion af mar (for mar) og mer (Ign. Petters i Beitråge II 
133 fg.). Det kunde i begge tilfælde (både i mir og i rid) 
være r-lydens tiltrækningskraft, der havde forandret det gut- 
turale a til det palatale I, ligesom r i oldindisk forandrer å 
til I. I ovrigt synes også oldt. flad (for flad) at gå over 
— ikke alene til fled (for fléd), men også til flid (for 
flid), og således at frembyde en anden analogi (Forstemann 
namenbuch I 408 1 (1-1 5). Desuden ere egennavne, og vistnok 
fornemmelig personnavne, i en særegen grad udsatte for at 
omformes og fordreies. 

(3) En anden sag er det, at tidlig hendOen af de mythiske 
erindringer kunde i tydsk forårsage enkelte overgange af 
Ans- tilAnst-, altså overgange, hvis grund ikke var trang 
til at forandre lydforbindelse, men trang til at forandre mening. 

(*) For 21 år siden (1849) ytrede jeg i fortalen til 'Tvær sOgur 
af Gisla Surssyni', at Bjartmår(r) syntes at være sammensat 
af adj. bjart-r lys og må-r mage (jf. skrivemåden bit 
maa:). Prof. Bugge bemærker hertil i sin udgave af SæmE. 
side 155 note 1 8 'losurmar =-- Josurmarr {Mob.), der. ligesom 
'alle nordiske navne paa -marr, er sammensat med mærr = 
'■oht. måri, ikke, som Gislason {Tvær sog. af Gisla Surss.., S. IX) 
'antager, med md-r {en Maage)' , og atter 'Tidskr. for Philol. 
og Pædag.' VIII 183 'Bjartmarr, Granmarr, Hreidmarr, Ingi- 
'marr, i hvilke vokalen vistnok er bleven forkortet, dog skriver 
*en islandsk skindbog i Gisla s. Siirssonar (se Gislasons udg. 
's. IX) hiart mcnr (navnet er ikke, som Gislason tror, sammen- 
'sat med mår en måge, men dette kan mulig have havt ind- 
'flydelse på skrivemåden).' — Har jeg feilet i denne hen- 
seende 1849, så feiler jeg endnu. Ser man bort fra de 
mandsnavne på -marr, der enten ere eller skulle gælde 
for at være slaviske (som: Dale marr [jf. dog Ti lem ir 
hos FOrstemann]. Jarizmarr og Jarmarr. Kaldimarr. 
Kassamarr. Kænmarr [synes sat i forbindelse med 
'Kæn ugar(i(a)r' ; ellers kunde man sammenligne et oldtydsk 
♦Kuonimar]. Pizamarr, en afgud. Valdaraarr og Valdi- 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 133 



m 



arr), antager jeg — så vidt jeg véd, i overensstemmelse 
med alle andre — , at -marr i de ovrige l^som: Bjartraarr 
og Bjarkmarr [jf. Berehtmar, Berehmar, osv. , hos 
FSrstemann]. Blakkmarr. Fra9marr. Frånmarr. Frod- 
marr [oldt. Frotmir]. Granmarr. ?Gvenmarr [Ketils- 
son, i f dige Kny ti. 118 — 119 en af Valdemar den Stores mænd 
og Svend Grathes banemand. Varianter Fms. XI 372 — 374: 
Gveimar, Gvemar, Gveinar, Kveinar, Gnemar. Navnet 'Gven- 
marr' må dog vel enten være fremmedt, d. v. s. ugotisk, eller 
fordreiet. Oldnordisk kender i al fald — rigtignok ggy og 
ngv i indlyd; men — intet gv, enten i ud-, ind- eller for- 
lyd. I Nyislandsk hOres gv i gud og composita deraf, så 
vel som i 'Gvondur' og 'Gvendur' for 'Guåmundr' ; men ellers 
ikke — ikke engang f. ex. i 'Gunna' og 'Gudda']. Hreiå- 
marr [med Hreiå- jf. oldt. Hreid- og Hreit-]. Hr66- 
marr [oldt. Hrotmar, Hruadmar, osv.]. Ingimarr 
[oldt. Ingomar, Ingimar, osv.]. Jomarr [Orkn. 1780 
side 388 13 390 s 396 is (sidetallet i udgaven er urigtigt: 
386, 388, 394). Har det i Arons-saga, kap. 12, forekom- 
mende 'Jo ham ar' noget med Jomarr at gdre?]. Josur- 
marr [Bugge til Hyndl. 18— SæmE. 155]. Oddmarr 
[f. ex. i Oddmarslækr Dropl. 28 t-s]. Valdamarr og 
Valdimarr [for så vidt dette navn i noget tilfælde skulde 
være = oldt. Waldomar osv.]. ?Vestmarr [Landn. IV 
10 (Isl2. I 263 11); jf. oldt. Wistremar]. Pjodmarr 
[3 Gudr. 3. Den forste, der her ombyttede pjdårekr med 
t*j6 5marr, må dog vel have kendt dette sidste navn = 
Thiudemer, Teudemar, osv., hos Forsteraann]) er === oldt. 
-raar (got. mers, oht. mari, oldn. mærr eller — som 
Bugge skriver og som ordet også synes f at være blevet 
udtalt — mærr) og folgelig står i stedet for *-raårr. 
Men 'forkortelsen' af *-mårr til -marr havde til folge , at 
*-mårr ligesom forvildede sig bort fra sin betydning, uden 
at kunne slutte sig enten til marr hest eller til marr so, 
da disse begreber ikke syntes passende at kunne optræde 
enten som nordiske personnavne eller som hovedbestanddele 
(sidste led) af sådanne. Derimod ere fuglenavne almindelige 
i en sådan function. Ari ogOrn (composita: Veåorn osv.). 



t I sine fortjenstlige 'Skyringar å visum i nokk. isl. sogura', Reykjavik, 
1868, side 44, mener dog Jon torkelsson, at verset Landn. III 10 måske 
er digtet efter at man på Island havde begyndt at forblande æ og æ. 
Og det hedder i Landnama om dette vers — ikke 't*å var |)etta kvedit', 
men *tar um er |)etta kveåit'. 



234 TILLÆG SBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 

Blæingr {ravn, eg. den blå), Hrafn (deraf kvindenavnet 
Hrefna, samt vistnok raandsnavnet Hrafsi for * Hrafn s i), 
Klæingr (vistnok egentl. = klo fugl, og vel nærmest 
ravn), Kråkr (ravn). Kråka (kvindenavn). Falk i (en 
'Falki' nævnes allerede som sOnnesons son af Hamundr helj- 
arskinn IsP. II 219 note 9), Valr (falk), Haukr (%). 
Gaukr (gog). Rjiipa (kvindenavn). (1> id ran di er vel 
beslægtet med {)idurr tiur). Prostr (drossel). Starri 
(stær). Svala (kvindenavn). Tran i (mandsnavn; Trana 
navn på en jættekvinde). At også vand- og sOfugles navne 
brugtes i Norden som mandsnavne, er naturligt. Svanr (jf. 
kvindenavnet Svana Landn. II 9). Helsingr. Skarfr. 
Hrokr (se Lex. poet.). Briisi (i eller ligt Hafr?). Skiifr 
og Skiimr (jf. Skiima Fas. III 20 4, samt Korm. 12 — 
udg. side 112). S kår i (ung måge-, se Lex. poet. under 
skåri, samt Fritzner under 'måskåri'. Som mandsnavn 
forekommer skåri i »Nordiske Oldskrifter' XXVII 99, hvor 
udgiveren skriver 'Grimr Skarason å Skarastodum'; 
men bden kaldes Skårastadir — se Johnsen 'Jardatal' 
side 225, samt 'Ny Jardabok fyrir Island' side 98) og Måkr 
(Grettla ved G. Magnusson og G. Thordarson , side 41 fgg., 
uden tvivl det nynorske måk i sjOmåk). Men af alle fra 
vand- og sofuglenes klasse hentede mandsnavne var intet så 
hyppigt som Mår (stamme mava — hvoraf kvindenavnet 
Mæfa for Mæva, samt sOkongenavnene Mævi og Mævill). 
I enkelte tilfælde, hvor et eller andet af de i det hele taget 
sjældne navne på -marr forplantedes ilsland ved brug eller 
beretning langt ned i tiden, har man derfor ikke kunnet 
modstå en trang til at ombytte det indtørrede og udlevede 
-marr med det fyldige og livskraftige -mår(r). Bj art- 
mår (r) var på en måde forberedt ved sammensætninger som 
bldt-Mår(r), benmår(r), gunnmår(r), fulmår(r). Og 
på den anden side var der i en forbindelse af forestillingerne 
bjartr og mår(r) noget hjemligt og ligesom et genskin af 
det tankebillede, der har fundet sit udtryk i 

Fuglinn 1 fjOrunni — 

hann heitir mår. 
Silkibleik er hiian hans 

og hvitt undir hår. 

Folkelig etymologi er også etymologi, og har i stilistisk og 
rhetorisk henseende samme betydning, som om den var den 
oprindelige. 



\ 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIDR. 



135 



Udvidelsen af Bjartmarr til Bjartmårr lader sig så- 
ledes let forklare, måske lettere, end udvidelsen af A ri til Å ri 
(der igen har veget pladsen for Ar i), 'Tvær s5gur af Gisla 
Siirssyni' side IV. Men den indvending imod denne overgang, 
der hentes fra apellativet år i, er ugyldig allerede af den 
grund, at år i {dæmon, djevel) er yngre og kunde således 
ikke komme i collision med det til Ar i udvidede mandsnavn. 
^5) Foruden Astrå6r, og bortset fra de fremmede (Adalrådr, 
Alfrådr og Elfråår, Vilrådr, Konråår), ere de mand- 
lige personnavne på -rå5r, jeg har optegnet af den gamle 
nordiske literatur, folgende. 

I. Gangråår, sædvanlig skrevet Gagnrådr, — det navn, 
Odinn tillægger sig hos VafJ)ruånir. Lex. poet. ytrer sig 
således om dette navn 'GAGNRADR, m., nomen Odinis, 
'Vafpr.8^ o: utiliter consulens^ vel victoriæ arhiter^ (gagn, 
'rå(ir), sec. Gloss. Ed. Sæm. ed. Hafn. T. I. Melins^ ut 
'puto, RasJcius, in Indice ad Ed. Sæm. ed. Holm.., uhi to 
'gagnråår eæplicat per getspakr at gagni, i. e. corijectandi 
'$ene peritus^ a gagn intens, et rååa'. Bugge i sin tid- 
svarende, fortjenstlige udgave af Nordens urkvad ('Sæ- 
mundar Edda') side 66 anm. 8, i 'GagnraJ)r R het' og 
'ellers. Navnet bør., som Jeg tror, forklares: ,.,Den som 
'raader for Seier^'' ; jvfr. rååa gagni, s. Ol. k. e. helga., 
'Chria 1853., Cap. 24., V. 1. Rask forklarer : »getspakr 
*at gagni« ; Andre: .^.Den., som giver gavnlige Raad'"''. 
'Derimod staar blandt Odins heiti i A (SnE. //, 472) og 
*757 (SnE. II, 555) GangråBr, hvilket Rask og Bergm. 
^optage i Vafpr.'' Jeg har ikke den stockholmske udgave 
af SæmE. ved hånden. Men hvis meningen virkelig er, 
at Gagnrådr skulde være en art fortætning af et 
"getspakr at gagni", og at dette "at gagni" skulde 
have en forstærkende function, så må en sådan forklaring 
forkastes, eftersom (''at gagni" — skal være) "ad 
gagni" f er et nyere udtryk, der sikkert ikke er andet, 
end genklang af det danske "til gavns". Heller ikke 
er man berettiget til den påstand, at gagn- nogensinde 
er en blot forstærkende oldnordisk forstavelse , som lat. 
per-. På gagnhollr (i Håvamål, hvor det befinder sig 
i en tåget omgivelse) kan intet bygges ; og gagn- 
hræddr betyder ikke simpelhen meget bange, men be- 
tagen (egentl. gennemtrængt) af frygt (derfor gagn- 



|)ad, 



t Brugt omtr, enstydigt med alminnilega, svo J)ad munar um 



136 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 

hræddr mj5k i hot grad betagen af frygt 6h^^ 61 i 2 ; 
jf. Flat. II 65 12). Desuden har -rådr en ufuldstændig 
bemærkelse, ligesom t. ex. lat. -dicus, -ficus, -loquus, 
-volus; og gagnråår — med gagn- == per- i en 
blot forstærkende betydning {meget) — vil være ligeså 
ubrugeligt, som et lat. perdicus(!), perficus(!)f , per- 
loquus (!), pervolus (!). — Derimod kunde GagnråSr 
i og for sig meget godt betyde den^ som giver gavnlige 
råd. Men hvad have Odins gavnlige råd at gOre med 
besdget hos VafJ)ruånir? Fremdeles kunde Gagnråår 
betyde den^ som råder for seier (= den, som giver 
seier), altså det samme som sigrhofundr (i Torrek). 
Men ved at kalde sig således vilde Oåinn have rObet sig 
for Vaf{)ruånir, hvilket ikke lå i hans plan. Endelig 
betyder råda gagni i den strofe af Ottarr, hvortil Bugge 
henviser, (ikke: rådefor seier, men) komme (egentl. være) 
i besiddelse af seier., vorde (egentl. være) seierherre. I hen- 
hold hertil kunde Gagnrådr være ^= seierherre og i 
VafJ)ru5nismål tænkes at stå som udtryk for Oåins tillid 
til sin visdom og til et for ham heldigt udfald af vedde- 
striden med Vaf{)ru6nir. Men i virkeligheden vilde en 
slig ytring under sådanne omstændigheder være værre 
end OrkeslOs : den vilde ingenlunde stemme overens med 
den i det indre concentrerede kraft, men enten være en 
overtroisk jagen efter et gunstigt varsel eller et meget 
utidigt udbrud af pralelyst. I alle tilfælde kan jeg ikke 
nære nogen tvivl om, at Gagn- i Gagnråår hverken 
er mere eller mindre , end den bekendte , især i ældre 
håndskrifter hyppige omsætning af gang, ligesom i Gagn- 
lati ogGagnlot (varianter til Gylf. 34 ~ SnE. I 106), 
i gagndagr og gagndagar, i gagnfasta, i gagns 
(Porsdråpa 4. Se Svb. Egilsson Lex. poet. under 'GAGNS- 
VANR') , osv. ; medens omvendt gagn bliver til gang, 
f. ex. i eieform flert. ganga (Grågås ved Finsen 24 — I 
46 6. Se min 'Oldnordisk Formlære § 120, side 61—62), 
i udtrykket gangrta[)leg fcepno membr. 677 55 9, 
og så fremdeles. Gagnråår (^= Gangråår), vandrer, 
er åbenbart et sidestykke til G an gie ri. Vegtam r, osv. 
I Vaf[)ruånis hal fremstiller Oåinn sig kun som den fattige 
(dauåigr) vandrer. Han er endog så betænksom, at 
han ikke nOies med at sige 

Gangråår ek heiti; 



t Med perficus — qui perjicit er forholdet et andet. 



i 



TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RlDR. 137 

men han tilfoier som en art commentar 

nii emk af gango kominn 
og hefi ek lengi farit. 

I Nordens oldtid kunde en mand ofte have en meget god 
grund til for en tid at forti sit virkelige navn eller om- 
bytte det med et fremmedt. Men gjorde han dette sidste, 
valgte han ikke et navn , der var almindeligt og farve- 
løst, men et, der havde hensyn til de særegne forhold, 
hvorunder han befandt sig. Man antydede således sand- 
heden. Og man undgik faren idet man samtidig ofte, 
legende med den, vandrede på afgrundens rand. En, der 
ponser på drab, kalder sig f. ex. Osvifr eller Vigfiiss, 
en, der er stedt i fare, Torråår eller Vandrådr (se 
disse navne nedenfor) , osv. Hos Geirro9r kalder Oåinn 
sig Grim n ir, som den, der vil være ukendt. Ordene 
(Grimn. 49) 

(hjeto mik) Kjalar, 
er ek kjalka dro 

ere ligesom en hovednogle til slige midlertidige navnes 
egentlige væsen. 
II. Nyråår, en dverg (Voluspå). 

III. Torråår, a) virkeligt navn på to Islændere, a) en son 
af Osvifr og broder til Guåriin, ved år 1000. Landn. 

II 11. Kristn. 6, Fms. I 286, Flat. 1 287. Laxd. ^) f 1331. 
Flat. III 556, Isl. Ann. side 234—235. b) et falsk navn, 
Pormoår kolbr. antager i Gronland (se t. ex. Fostbr. 1852 
side 92—94 og Flat. II 213-215. — Jf. Viglund.). 

IV. Vandråår, a) virkeligt navn på tre Islændere, a) en 
broder til TorråSr a. Kristn. 6, Fms. I 286, Flat. I 
287. Laxd. fi) fader til 'Porarinn prestr', hvilken 
sidste forst omtales år 1237. Sturl. II 193 o (207 3 o) 
232 18 III 139 2 4, 3 0. 7) år 1229. Sturl. II 104 5-7. 
b) et falsk navn, Svend EstridsSn antager efter slaget 
ved Niså. Fms. VI 320—322. (Jf; Viglund.). 

V. PakkråSr, Niduds træl, V5l.-kv. (Se Bugge til V8l-kv. 39). 
("Vidråd r", Sturl. I 61 note 2, urigtig læsemåde. Til 
Sturl. I 64 har membr. 122 A spalte 18 10: ViScvbz). 
Min samling af oldnordiske personnavne er i ovrigt 
ikke fuldstændig og omfatter t. ex. ikke Heimskringla. 
Herved forårsagedes, at jeg i den i professor C. W. Smiths 
værk 'Nestors russiske Krønike, oversat og forklaret', 
Kh. 1869, optagne skandinaviske navneforklaring, ved 
navnet Fost, overså det hos Snorre forekommende Fa s ti. 



138 TILLÆGSBEMÆRKNINGER OM -RIOR. 

Jeg vilde oæppe endnu være bleven opmærksom på denne 
uagtsomhed, hvis ikke en lærd Nordmand, hr. Martin Arnesen 
i Fredrikshald, havde gjort mig opmærksom derpå, hvor- 
for jeg herved takker ham offentlig. 
(6) Et sidestykke til forandringen af sfr til str er forandringen 
af sfr til s pr i hiispreyja. Forskellen består i, at 
bevægelsen er her homorgan , medens i det forste tilfælde 
ikke alene s, men også r, ud Over stOrre tiltrækning, 
es') *A-striBr vilde have givet en upassende mening, og*Astr-i5r 

aldeles ingen. 
W Exempler på -re 9 (bortset fra hensynsform ental -re9i): 
Nævnef. ent. GuSreSr OT^« 2?, Oh^^ 435 524 11 11, 
Agrip (Fms.X380i7: Go[jræt)r). Genstandsf. ent. Gu9re9 
GT 5» 3 8. Eief. ent. Gu9re9ar GT ^^ 445 og 15. 
W At denne stavelse bl. a. skrives rau9r, behOver næppe at 
bemærkes. 

(10) At oldn. Sig- (i Sigro9r osv.) vel snarest indeholdt fore- 
stillingen om kamp, er her af underordnet betydning. 

(11) Også Knefru9r, da u og o ofte omskifte. Knef- står 
måske enten for Knif- (jf. Cnif- hos Fdrstemann), ligesom 
f. ex. Eirekr for Eirikr, eller for Kneif- (jf. benkneif). 

(12) Sturl. I 203 13 — 204 28 (kap. 3) stammer i det væsentlige 
fra Islendingabok. Ordene "en J)at var nafn hans rétt, 
"at hann hét Gisraudr, sva sagdi hann Ara presti" 
(203 IB- 17) mangle i membr. 122 A. 

(13) Denne sidste udgave er Are's Islånderbuch , im islån- 
dischen Text, mit deutscher Ubersetzung, Namen- 
und Worterverzeichniss und einer Karte .. . heraus- 
gegeben von Dr. Theodor M5bius. Jeg har endnu ikke 
haft leilighed til grundigt at benytte denne smukke og om- 
hyggelige udgave. Én ting må det dog være mig tilladt 
her i forbigående at gOre den ærede udgiver opmærksom på. 
Det står aldeles klart for mig, at det på mange steder i 
Islendingabok forekommende ai og aj for ay (senere ey) er 
aldeles sprogstridigt og må være fremkommet ved urigtig op- 
losning af det til ét tegn sammendragne ay eller ay. Jeg 
tillader mig i Ovrigt herom at henvise til den islandske ud- 
gave af mine '44 Prøver' ('Synisbok isl. tungu') side XI. 

(1*) Selv om roe 9a betydede at udtale — hvad det, så vidt jeg 
véd, aldrig gOr — , så vilde der dog mangle et svå således. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 
AF J. KORNERUP. 



\je gamle Trækirker, som i Christendommens tidligste Dage 
havde tjent til Bedehuse og Forsamlingssteder for Menig- 
hederne, Bygninger, der vel neppe have havt nogen be- 
tydelig Størrelse, maatte som bekjendt efterhaanden vige 
for større Kirker af Sten. Allerede i Slutningen af det 
Ilte, men især i Løbet af det 12te Aarhundrede, reiste der 
sig rundt om i Danmark en Mængde af disse Kirker, som 
endnu ere bevarede som mærkelige Minder om et Tidsrum, 
der i flere Retninger udviklede et friskere og kraftigere Liv 
end den for Landet saa ulykkelige Tid, der fulgte efter fra 
Valdemar den 2dens Død til Margrethe. 

Den kirkelige Bygningskonst indførtes til Danmark som 
en allerede i sydligere Lande fuldt udviklet Konst. Det 
maa antages, at fremmede, tildels geistlige Bygmestre, 
navnlig fra Saxen, fra Rhinlandene, fra P>ankrig og Eng- 
land, eller ialfald Danske, der havde opholdt sig i Udlandets 
Klostre, have ledet Opførelsen af vore ældste Kirker. At 
i det mindste flere af disse Bygmestre have været Kloster- 
brødre, tør vi vistnok slutte af Udlandets Konsthistorie, som 
er rig paa Oplysninger om saadanne, som selv have gjort 
Udkast til og ledet Opførelsen af store Domkirker og Kloster- 
kirker. Abbediet Cluny i Frankrig, St. Gallen i Schweiz 
og Paderborn i Tydskland nævnes blandt andre som Steder, 
hvor man især lagde Vind paa Bygningskonsten og andre 
Konster. Blandt bekjendte Konstnere i vore sydlige Nabo- 
lande ville vi her blot nævne den berømte Biskop Bernvard af 
Hildesheim, der levede i Begyndelsen af det Ilte Aar- 
hundrede og som har efterladt sig Vidnesbyrd om sin Dyg- 



140 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

tighed baade som Bygmester og Modellerer i de ældste 
Kirker i det gamle saxiske Bispesæde Hildesheim. 

Vor egen Historie savner desværre nærmere Oplys- 
ninger om vore Kirkers Bygmestere medens dog Bygherrerne 
undertiden nævnes. Men det tør vel antages, at de Bi- 
skopper, der især ere blevne bekjendte ved Kirkers Op- 
førelse, ikke have savnet Indsigt i Bygningskonsten, uden 
at vi dog ville paastaae, at de selv skulle have gjort Ud- 
kast til Enkelthederne i deres Kirkebygninger. Rembert 
siger i sin mærkværdige Bog*), at Kirken i Hamborg, 
som blev afbrændt af hedenske Vikinger, var bleven op- 
ført med en beundringsværdig Konst under Ansgars 
egen Ledelse. Det maa dog her erindres, at Talen er 
om Biskopper i den tidlige Middelalder. Senere hen gik 
Konsten for en stor Del over i Lægfolks Hænder og Geist- 
ligheden var da ikke længer nødt til selv at udøve den. 

I de danske Klostres Historie omtales ikke faa uden- 
landske Abbeder og Munke, der ere vandrede herind 
eller indkaldte af vore Erkebiskopper. Henrik, den første 
Abbed i Vitskøl var en Franskmand og Discipel af den 
hellige Bernhard af Clairveaux. Gilbert, første Abbed i 
Premonstratenser Klostret Væ i Skaane, var en Ud- 
lænding. Muligen kom han fra det berømte Abbedi Pre- 
montré i Frankrig (?) Briennus, første Abbed i Veng 
Kloster ved Skanderborg, var en Englænder og omtales som 
en særdeles begavet og kundskabsrig Mand. Erkebiskop 
Eskil medbragte fra et af sine Besøg i Clairveaux, dette 
berømte Kloster, der stod i saamegen Forbindelse med Dan- 
mark, flere franske Munke, for hvilke han stiftede Esrum 
Kloster. Det ligger nær at formode, at der mellem disse 
og flere andre Udlændinge, som omtales, har været Byg- 
mestere, saameget mere, som de ovenfor nævnede Klostre 
udmærkede sig ved skjønne Kirkebygninger, af hvilke Væ 



*) SCRIPT. RER. DAN. L 456, 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 141 

Og Veng endnu staae tilbage, hvorimod de to andre, 
som nu ere forsvundne, omtales som særdeles pragtfulde. 
Kunne vi end ikke med nogen afgjort Vished paastaae, at 
nogen af de anførte Abbeder have været Bygmestere, er det 
dog udenfor al Tvivl, at saadanne Mænd med Hensyn til 
Bygningskonsten især have været Forbindelsesleddene imellem 
Danmark og Udlandet. 

I Lunds Domkirkes ældgamle Mindebog (»Necrologium 
Lundense«) nævnes en Mand, der kaldes Donatus Byg- 
mester og som rimeligvis er den, der har forestaaet Op- 
førelsen af Lunds Domkirke. Af Navnet har man troet, at 
kunne slutte, at han var en Udlænding, men noget nærmere 
vides ikke om ham*). 

Paa Granitkarmen af Døren paa den ældgamle Kirke 
i Hun s eb y paa Laaland nævnes i en Indskrift med den ældre 
Tids store Munkebogstaver en vis Salomon, der ventelig har 
havt med Kirkens Bygning at gjøre. Indskriften lyder nemlig: 

»Salomon me fecit monasterium.« 
Da der ikke vides nogensinde at have været et Kloster i 
Hunseby, maa Ordet »monasterium« vistnok her betyde 
Kirke. Nogle have formodet, at denne Salomon skulde være 
den samme som Munken Salomon, der i Begyndelsen af det 
13de Aarhundrede stiftede et Dominikanerkloster i Aarhus; 
dog synes denne Gjætning temmelig dristig saameget mere, 
som Hunseby Kirkes hele Bygningsmaade snarere tyder paa 
en ældre Tid. 

Stenhuggere nævnes oftere, men disse maa ventelig 
antages at have været mere underordnede Personer. I Lunds 
Domkirkes Mindebog nævnes en «Regnerus Stenhugger«. 
Over Indgangen til Østre Herrestads Kirke i Skaane staaer 
med Bogstaver, der røbe en høi Alder: 

»Carl Stenmester scar thenna Sten«**). 



*) C. G. Bruuius: »Lunds Domkyrka«, Lund 1854. Side 34— 36. 
**) C. G. Brunius: »Skånes Konsthistoria«. S. 166—167. 



142 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

Paa den gamle Døbefont i Baarse Kirke ved Vording- 
borg staaer: 
BONDO FRISO ME FECIT. ESGERVS RØTH ME 
FECIT FIERI. 

Paa flere Døbefonte i Skaane nævnes Stenhuggernes 
Navne i Runeindskrifter. 

Skjøndt det, som ovenfor bemærket, maa antages, at 
fremmede Bygmestere i den tidlige Middelalder have indført 
den konstneriske Form, Rundbuestilen, i Danmark idet de 
kaldtes herind for at lede Opførelsen af vore ældste Kirker, 
have dog Landets særegne Stensorter, de stedlige For- 
hold og Omgivelser ligesom navnlig ogsaa det eiendomme- 
lige Væsen hos det Folk, hvis Hænder maatte reise dis&e 
Bygninger, fremkaldt visse Eiendommeligheder ved Stilen i 
vore Mindesmærker. Vi skulle senere komme tilbage hertil. 

En af Grundene til at den gamle nordiske Skik, at 
bygge med Træ, for Kirkernes Vedkommende, allerede tid- 
ligt blev opgiven i Danmark, maa muligen søges i disse 
fremmede Mesteres Utilbøilighed til at benytte dette Stof, 
som de vare uvante med. Stenen var baade varigere og 
tillige den romanske Stils rette Materiale, medens derimod 
den runde Bue, denne Stils Hovedkjendemærke, var eu 
unaturlig Form for Træ, som snarere fordrer vandrette 
Linier. 

Det tydeligste Bevis for at Bygmestere fra Rh in- 
landene have havt en umiddelbar og mægtig Indflydelse 
paa Stilen i de danske Kirkebygninger, navnlig paa Halvøen, 
findes i Ribe Domkirke*) og hele den Gruppe af be- 
slægtede, noget nær samtidige, Landsbykirker, der omgive 
den i en Halvkreds**). Ikke alene ere Bygningsformerne 



') N. Høyen: »Ribe Domkirke« Dansk Maanedsskrift 1843, 

2den Række, 2det Bind. 
*) J. Helms: ■ Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe«. Kbhvn. 

1859. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 143 

de samme, som f. Ex. de ældste Kirkers i Koln, Andernach, 
Klostret Laach, men endogsaa selve Materialet er det 
samme, nemlig en Tufsten, hentet ved Rhinen fra Egnen ved 
Andernach, den saakaldte »Tras«. Den er en porøs Masse 
af vulkansk Oprindelse og graagul i Farven. Den er til- 
dannet i Kvadre, omtrent af samme Størrelse, som vore 
Mursten fra Middelalderen, de saakaldte Munkesten. Murene 
i disse Kirker ere opførte med en ydre og en indre Be- 
klædning af Tufsten, men Mellemrummet, der har en Brede 
af omtrent 1^ Fod, er fyldt med mindre Kampesten, Skjærver 
og Stumper af Tufsten, og over alt dette er gydt Kalk, 
oftest blandet med smuldret Tufsten. Denne Bygnings- 
maade havde sin Oprindelse fra Syden, hvor allerede Ro- 
merne anvendte den. (En stor Del af Roms Mindesmærker er 
netop opført af en Tufsten, den saakaldte Travertin). Kir- 
kerne ved Ribe hvile alle paa en veltilhuggen Fod at 
Granit, hvilket Materiale ogsaa forekommer i større Mængde 
i flere af disse Bygninger, men da under Forhold, som 
tydeligt nok vise, at Granitkirkerne i denne Egn i det Hele 
ere yngre end Tufstenskirkerne). Ribeegnen har sikkert 
allerede i Middelalderen været fattig paa Skov og den 
savner aldeles Sten. Naar vi tillige erindre, at Ribe i hine 
Dage var en af Danmarks vigtigste Handelspladser med en 
seilbar Havn, forstaae vi bedre, at hine Bygmestere have 
grebet til den Udvei, at skaffe sig det omtalte Materiale, 
som de kjendte fra deres Hjem, ved at hente det paa Skibe, 
fra Rhinen, ved hvis Mundinger der maaskee ogsaa har 
været Oplag deraf. Foruden Domkirken i Ribe, der iøvrigt 
i senere Tider har faaet en hel ny Beklædning af røde 
Mursten*), bemærke vi den rhinlandske Tuf i de oprindelige 
Dele af Kirkerne i Brøns, Raadager, Vodder, Reisby, 
Spandet, Hvidding, Vester Vedsted, Seem, Hjort- 



*) J. Helras: »Ribe Domkirke«, Kjøbenhavn 1869. Side 10— 11, 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 10 



144 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

lund, Jernved, Vilslev, Darum, Hundrup, Sneum, 
Tjæreborg og Billum ved Varde o. fl. 

Den nærmere Oplysning om disse Kirker skyldes især 
Pastor J. Helms's Undersøgelser. Han indsendte i sin Tid 
til Forchhammer og Prof. Johnstrup Prøver af Tufsten fra 
en Snes forskjellige Kirker i Ribeegnen, hvorved det fuld- 
stændig godtgjordes, at denne Sten var den eiendommelige 
og let kjendelige vulkanske Tuf fra Rhinen især fra Egnen 
ved Andernach. — Men ogsaa paa en anden Kant af Sønder- 
jylland forefindes mærkelige Spor af en Indførsel af rhin- 
landsk Tufsten, nemlig i det gamle Hedeby, Byen Slesvig. 
Den mærkelige Rundkirke i Slesvig, St. Michaelis eller, 
som den fordum kaldtes, St. Mikkel paa Bjerget, er 
tildels opført af rhinlandsk Tuf, ligeledes den ved Byens 
østre Ende paa Holmen liggende St. Johannes Kloster- 
kirke, der hørte til et gammelt berømt Nonnekloster, saa- 
velsom ogsaa de ældste Dele af Hovedskibet i Slesvigs 
Domkirke. Hollingsted Kirke, vest for Byen ved 
Dannevirke, er ligeledes byggget af denne Slags Sten. Det 
maa formodes, at Tufstenen er bleven ført paa Baade ad 
Trenefloden, der dengang var mere seilbar end nu. Ogsaa 
paa Vesterhavsøerne, navnlig paa Sild og ved Eideren findes 
det samme Materiale anvendt. 

Den rhinlandske Tufstens Forekomst i disse Kirker er 
en af de mærkeligste Fremtoninger i vor Bygningshistorie. 
Vi kunne vanskeligt i vore Dage forestille os, hvilken uhyre 
Mængde Tufsten, der paa den omtalte besværlige Maade er 
bragt tilveje igjennem et Par Aarhundreder; thi vistnok er 
en stor Del af hine Bygninger gaaet tilgrunde i Tidens Løb; 
men der er dog nok tilbage til at lade os beundre den Iver, 
som vore Forfædre have lagt for Dagen for at skaflfe Midler til 
Opførelsen af deres Kirker. Indførelsen af rhinlandsk Tufsten 
til Danmark kan med temmelig Sikkerhed antages allerede 
at være ophørt i Løbet af det 13de Aarhundrede. Anven- 
delsen af denne fremmede Stenart maa imidlertid betragtes 



i 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 145 

som en Undtagelse fra den almindelige Regel, at man hos 
os ved Opførelsen af de ældste Stenkirker greb 
til det Materiale, som laa nærmest ved Haanden, 
hvorved altsaa Landets Naturforhold, dets Rulle- 
stens-, Kridtstens- og Kalkstensdannelser fik en 
stor Indflydtlse paa Bygningernes Udseende i de 
forskjellige Egne. 

Rundt om i Danmark baade i den østlige Del af Nørre- 
jylland og paa Øerne findes, og fandtes vistnok i endnu større 
Mængde i hine Tider, en Kalktuf, som undertiden benævnes 
Kildekalk, men som i det ældre danske Sprog ligesom endnu 
i Jylland kaldes Fraadsten formedelst dens Udseende, der 
noget ligner Skum. Denne Slags Sten er allerede ligesaa 
tidligt som den rhinlandske Tuf bleven anvendt til Op- 
førelsen af et meget betydeligt Antal Kirker. Fraadstenen 
antages at være frembragt ved kalkholdige Kilders Afsæt- 
ning. Den er fuld af smaa Aabninger eller Rør og inde- 
holder som oftest forstenede Blade, Planter, Snegle m. m. 
foruden Jerndele, Okker, hvorfor den har et noget gulladent 
undertiden rustfarvet Skjær. Den har upaatvivlelig i Old- 
tiden været tilstede i større Mængde end nu, men er blevet 
formindsket betydeligt ved Brug baade til Bygningssten og 
til at brænde Kalk. Dog findes der paa sine Steder endnu ret 
anselige Samlinger af den. Naturforskeren Hr. Carl Elberling 
har meddelt mig, at da han for et Par Aar siden be- 
søgte Vintermølle ved Sonnerup, to Miil vest for 
Roskilde, var der da blottet en Væg af Kalktuf, der var 
216 Fod lang og 8 Fod høi. »Der laa i Graven store 
Stabler af faste Kalkblokke, og Kalken er her i mange Aar 
bleven brugt til Brænding. En Kalktufdannelse ved Kjær- 
bølling, en Mil vest for Veile, er ogsaa ganske anselig. 
Her var blottet en Væg, der var omtrent 250 Fod lang og 
indtil 8 Fod høi. Meget af Kalken var løs, men der fandtes 
ogsaa faste Lag.« Ved Stendrupgaarde i Toftlund Sogn 

10* 



146 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

i Tørniuglehn findes Kalktuf. Ogsaa ved Skanderborg 
og Veng*) saavelsom paa mange andre Punkter findes der 
Kalktufdannelser. 

Det er vel muligt, at der ogsaa er blevet bragt Fraad- 
sten fra Skaane, som jo hørte med til det gamle Danmark. 
Etatsraad Steenstrup har gjort opmærksom paa, at Kalk- 
tuffen, som er anvendt i Hjørlunde Kirke i Nordsjælland, 
har en stor Lighed med Tuffen fra Benne stad i det syd- 
lige Skaane. Imidlertid ligne jo Naturforholdene i det syd- 
lige Skaane saa temmelig de sjællandske, og hvorfor skulde 
man hente Fraadsten langt borte, naar den fandtes i Nær- 
heden? Det store Antal Kirker af Fraadsten i Issefjordens 
Nærhed tyde hen paa nærmere Brud. Sikkert er det, at 
man f. Ex. ved Maglekilde i Roskilde endnu i de 
senere Aar har opgravet betydelige Masser af Fraadsten. 
At de ældste Kirker i Roskilde, Bygninger fra den 
tidligere Middelalder, der nedbrødes kort efter Reformationen, 
have været af Fraadsten, tør sluttes saavel fra Vor Frue 
Kirke, St. Ibs og St. Jørgensbjerg Kirke i og ved denne 
By, som af den overordentlige Mængde Kvadre af Fraadsten, 
der endnu stikker i alle Stengjærder i Byen. Man veed, at 
der tidligere har .været endnu langt flere af disse Fraadsten 
i Digerne, men de ere ifølge Roskilde Raadstue-Protokol af 
1720 bleven brugte »til at brænde Kalk af i Hans Majestæts 
Tjeneste.« 

I de Kirkebygninger, hvor vi træffe Fraadstenen, er den 
anvendt i tilhugne Kvadre af meget forskjellige Størrelser, 
men i Almindelighed af en større Form end de rhinlandske 
Sten. Kvadrene have en Brede fra 6 til 18 Tommer og 
en Længde fra 1 til 3 Fod. Som en Følge af disse for- 
skjellige Størrelser af Stene i samme Mur er Skiftegangen 
uregelmæssig; men ikke desto mindre ere Kvadrene passede 
sammen med øiensynlig Omhu i vandrette Stillinger, saa at 



*) J.Kornerup: »Veng Klosterkirke« i »Danske Mindesmærker«. 



I 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 147 

de gamle Mure, hvor man kan træffe dem uberørte, som 
f. Ex. paa Vaabenhuslofter og slige Steder, hvor yngre 
Tilbygninger støde til Kirkerne , have et eiendommeligt 
mosaiklignende Udseende. Man faaer ved Betragtningen af 
slige gamle Mure et levende Begreb om Middelalderens 
barnlige Maade at bygge paa. Det er aabenbart, at man, 
naar man skulde begynde at mure, kun har samlet det raa 
Materiale paa Byggepladsen og først har hugget det til 
efterhaanden som man opførte Muren, uden at iagttage nogen 
fast Regel for Kvadrenes Form og Størrelse. I vore Dage 
samler man jo , førend man begynder , en tilstrækkelig 
Mængde færdige og regelrette Teglsten. Ikkedestomindre 
har hine Tiders Murværk noget eget tiltalende og maleriskt, 
og det er unægteligt Skade for Forskningen, at slige Mure 
nu overalt ere dækkede med Kalkpuds og Hvidtning. Kjærnen 
af Muren i disse Kirker bestaaer ligesom i Kirkerne ved 
Ribe af Kampesten og Skjærver af F'raadsten i et Leie af 
Kalk, blandet med smuldret Fraadsten. 

Paa Grund af Manglen paa historiske Efterretninger er 
det ikke uden Betydning, at lægge Mærke til et Folkesagn, 
som tillægger Fraadstenskirkerne en høi Alder ja endogsaa 
henfører dem til det Ilte Aarhundrede til Knud den Hel- 
lige. Dette Sagn, som ialfald maa stamme fra den katholske 
Tid, beretter, at da Knud den Hellige var ifærd med at 
bygge Stenkirker, »vilde han, at de skulde blive saa stærke, 
at de kunde staae til Verdens Ende. Da bad han Gud, at 
han vilde oplyse ham om, hvorlunde han maatte kunne 
bygge stærkt og forsvarligt og gik dernæst ned til Stranden, 
hvor der laa meget Skum eller Fraa. Denne Fraa befoel 
han da Murerne at tage til at bygge af, og ved hans Hel- 
lighed blev Skummet saa stærkt som Sten, og alle de 
Kirker, der have deslige Mure, ville derfor aldrig forgaae 
saalænge Verden staaer«*). 



') J.M.Thiele: »Danmarks Folkesagn *, Kjøbenhavn 1843. 1,183. 



148 MATERIAIET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

Med Hensyn til Bestemmelsen af disse Kirkers Alder, 
som sikkert naaer op til det Ilte og 12te Aarhundrede, er 
en Meddelelse af Saxo dog vigtigere end det barnlige Sagn 
om et af St. Knuds Helgenmirakler. Saxo beretter nemlig*), 
at Biskop Svend Norbagge (1076—1088) lod Vor Frue 
kirke i Roskilde opføre. Den er saaledes en af de 
ældste danske Kirker, om hvilke vi have historisk Efter- 
retning. Skjøndt denne Bygning har undergaaet mang 
foldige Forandringer og navnlig udvidedes efter en Brand i 
Aaret 1242**), gjenkjender man dog endnu paa dens søndre 
Side og ovenover det nordre Sideskibs Hvælvinger de op- 
rindelige Dele. Ved Kirkens Istandsættelse 1864—65 blot- 
tedes Murene i Hovedskibet, hvorved det gamle Materiale, 
Fraadstenen, tydeligt viste sig. Den oprindelige Vor Frue 
Kirke har ikke havt Taarn (det nuværende skriver sig sikkert 
fra 1242). Den har helt og holdent været bygget af Fraadsten, 
i Form af en Basilika med Bjælkeloft baade over Hoved- og 
Sideskibene og med tre Absider i Øst. Ifølge Undersøgelser 
ved Gravning øst for Kirken, foretagne i 18r)6, har den op- 
rindelige Kirke havt en Længde af godt 50 Alen. Hoved- 
skibets Brede var indvendig 12^ Alen, Høiden 13| Alen. 
Hovedskibets Mure have hvilet paa en Række simple tir- 
kantede Piller, forenede med temmelig smaa Rundbuer. 
Fraådstenskvadrene vare af meget forskjellig Størrelse. 
Ovenover Buerne var Muren indvendig opført af omtrent 
18" lange Kvadre, der vare stillede paaskraa imod hverandre 
som hosstaaende Afbildning (Fig. 1) viser. Denne Sammen- 
>ætning gaaer tilbage til en gammel Tid og minder om 
nogle af Romernes Mure. Alle Kjendetegn gjorde det 
utvivlsomt, at det var de under Biskop Svend Norbagge 
opførte Mure, vi her havde for Øie. Desværre maatte disse 
mærkelige Levninger atter bedækkes med Kalkpuds, da For- 



*) Vedels: Saxo. Sido 2.57. 
**) SCIUPT. RER. DAN. III, 311. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 



149 



holdene medførte, at det var nødvendigt, at lægge Kirkens 
Udseende fra 1242 til Grund for dens Istandsættelse forat alle 
gamle malede Prydelser fra dette Tidspunkt kunde opfriskes. 

Fig. 1. 




Vor Frue Kirke i Roskilde. Hovedskibets oprindelige Udseende ved Slutningen af det 

Ilte Aarh. 

I Sjælland, især omkring Issefjorden og imellem Ros- 
kilde og Holbæk, forerindes et betydeligt Antal Fraadstens- 



150 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

kirker, som alle have en høi Alder og tilhøre| Rundbue- 
stilen. Netop i flere af disse Bygninger har man opdaget 
nogle af vore ældste Kalkmalerier. Fraadstenen egnede sig 
paa Grund af sin Beskaffenhed ikke til Udarbeidelse af 
smykkende Led saasom Listeværk, Hovedstykker for Søiler 
og sligt. Man greb derfor især her til Farveprydelser for 
at erstatte denne Mangel. Af Fraadstenskirker i Sjæl- 
land kunne vi nævne: St. Ibs i Roskilde, St. Jørgens- 
bjerg, Skibby, Hyllinge, Ry, Sonnerup, Saaby, 
Allerslev, Kirkerup, Jyllinge, Hjørlunde, Nørre 
Jernløse, Butterup, Hagested, Udby og tildels 
Tveie-Merløse. Dog vil det ved nærmere Undersøgelse 
upaatvivlelig opdages, at et endnu langt større Antal Kirker 
i deres ældste Del, navnlig Langhuset, bestaae af Fraad- 
sten enten udelukkende eller, som ved nogle af de nævnte 
Kirker, blandede med kløvede Kampesten. 

Skaarup og Kjærum*) Kirker i Fyen synes tildels 
at være opførte af Fraadsten. 

Ogsaa i det østlige Jylland paa Strækningen imellem 
Randers og Veile forefindes en stor Mængde Fraadstens- 
kirker, hvortil Materialet maa være hentet paa nogle af de 
ovenfor omtalte nærliggende Steder. Om der end vistnok 
er en betydelig Forskjel paa disse Bygningers Alder, idet 
nogle af dem turde tilhøre det 13de Aarhundrede eller en 
endogsaa lidt senere Tid, høre andre dog utvivlsomt til vore 
ældste Kirker. Et gammelt Sagn nævner f. Ex. Lisbjerg 
Kirke ved Aarhus som den ældste Kirke i Nørrejylland. 
De fleste af Fraadstenskirkerne i Jylland udmærke sig ved 
en ret anselig Størrelse og nogle af dem ere prydede med 
flade udvendige Murpiller (»Lissener«) og smaa Rundbuer 
langs Murens Overkant (»Friser«). En af de vigtigste af 
disse Bygninger er Veng Klosterkirke**) ved Skanderborg. 

*) Efter en velvillig Meddelelse af Pastor Schaldemose i Assens. 
**) Danske Mindesmærker 5te Hefte 1864. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 151 

Foruden den ville vi nævne følgende Kirker, imellem Randers 
og Aarhus: Ødum, Galten, Grund før, Vellev og 
Haldum*), endvidere Skannerup og Fruering (der 
hørte til Ring Kloster), Onsted og Orritslev. Imellem 
Horsens og Veile ligge Givskud, Hveisel, Sindbjerg 
(med et stort, bredt Langhus), Løsning, Daugaard og 
V rigsted. Jelling Kirke bestaaer dels af Fraadsten, 
dels af huggen Graasten. 

I Sønderjylland er kun en enkelt af denne Slags 
Kirker bekjendt, nemlig Starup ved Haderslevtjord. Den 
har en smuk Chorrunding, der er prydet med flade Mur- 
piller og smaa Rundbuer. 

Men allerede tidligt i det 12te Aarhundrede anvendtes 
et andet langt ædlere Materiale til vore Kirkers Bygning 
især paa den jydske Halvø, nemlig Graniten. Dom- 
kirken i Viborg, Vestervig Klosterkirke, Vor 
Frue Kirke i Aalborg og Gjellerup Kirke ved Herning 
(den sidste bygget 1140) give os historisk Vished om denne 
tidlige Anvendelse af veltilhugne Graasten. 

I Oldtiden var Danmark for en stor Del bedækket, 
eller ligesom oversaaet med Rullesten af en ganske anden 
Størrelse og Mængde end nutildags, da Agerdyrkningen, Op- 
rydningen af Skove og Bebyggelsen saa betydeligt har for- 
andret Landets Udseende. Den indre Del af det gamle 
danske Land Skaane , hvor paa mange Steder vældige 
Graasten af Naturens Haand ere som strøede over Marker 
•og Skove, giver os det bedste Billede af hvorledes Dan- 
mark maa have set ud i Oldtiden. Paa Bornholm kunne 
vi se lignende Stenmarker; ja for ikke mange Aar tilbage 
vare saadanne endnu til i det vestlige Sjælland i Kallund- 
borgegnen ved Bjergsted. Allerede Landets Urindvaanere 
havde for mindst to Tusinde Aar tilbage i Tiden benyttet 
de store Graasten til Opførelsen af de saakaldte Jætte- 



'-) Ifølge velvillig Meddelelse af Architekt Uldall i Randers. 



152 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

Stuer og Stendysser, Gravsteder for deres Døde; men 
nogen egentlig Tilhugning af Graastenen træflfe vi neppe 
Spor til i disse Stenkamre. Derimod var det jo senere 
hen i Tiden , allerede før Christendommen indførtes her i 
Landet, Skik at reise Stene med indhuggede Runer og 
andre Omrids til Minde om de Afdøde. Dette er det første 
Tegn, vi mærke til Stenhuggeri, indtil man især fra det 12te 
Aarhundredes Begyndelse opfører en Mængde Graastens- 
kirker navnlig paa den jydske Halvø. Stendysser, der som 
oftest laae paa fremragende Punkter, ere efter al Sandsyn- 
lighed hyppigt blevne anvendte til Kirkers Opførelse. Som 
et Exempel herpaa kunne vi nævne Skarpsalling Kirke 
ved Løgstør, ved hvis østre Ende man endnu ser nogle af 
Kredsstenene af en Langdysse, paa hvilken Kirken er bleven 
opført. Paa een Gang, som det synes uden nogen Over- 
gang, udviklede Stenhuggeriet sig paa Halvøen med en 
Kraft og Dygtighed, der virkelig er forbausende, og som 
har efterladt sig talrige Vidnesbyrd endnu i vore Dage. 
Alene Nørrejylland har endnu henimod fem Hundrede Graa- 
stenskirker*), som dog ere af. temmelig forskjellig Alder. 
At Ribe Domkirkes Bygning har været en Skole for Sten- 
huggerne**) er vistnok høist rimeligt, men Glandspunktet 
i hele denne mærkelige Granitarchitektur var den gamle 
Domkirke i Viborg, opført i det tolvte Aarhundredes 
første Halvdel af fint tilhugne Kvadre ligefra Fod- til Tag- 
listen. Viborg Domkirke udøvede i Nørrejylland den samme 
afgjørende Indflydelse paa Omegnens Landsbykirker, som 
Ribe Domkirke i den vestlige Del af Sønderjylland, og er 
tillige en af de største Granitkirker fra Middelalderen i 
Evropa***). 



*) Ifølge J. P. Traps Beskrivelse af Danmark. 
**)J. Helm s: »Ribe Domkirke«. Side 4. 
***) Hvor der i Udlandet forefandtes Sandsten, Kalksten, Marmor 
osv. betjente man sig naturligvis hellere heraf end af den 
haarde, uhandelige Granit. I Norge, paa Kysten af Bre- 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 



153 



Vanskeligheden ved Tilhugningen af den haarde Graa- 
sten, som i det tolvte Aarhundrede er bleven forarbeidet 
efter en storartet Maalestok, idet en stor Mængde af hine 
Kirker omtrent samtidigt have været under Stillads, vidner 
om en overordenlig Taalmodighed og Udholdenhed hos det 
jydske Folk; men nødvendigvis maatte dog dette Materiales 
Haardhed indvirke stærkt paa Bygningsformerne saa at man 
navnlig blev meget sparsom med de udsmykkende Led, naar 
undtages det i Almindelighed rige og smukke attiske Fod- 
stykke samt enkelte Søileportaler. De jydske Landsby- 
kirker udvise derfor ogsaa i det Hele en stræng Tarvelighed, 
der dog tillige har noget alvorligt og værdigt, som bringer 
disse gamle Graastenskirker til at staae i en smuk Sam- 
klang med det storslaaede Landskab, der omgiver dem. 

Foruden Varigheden besidder Rullestenen imidlertid et 
Fortrin fremfor mange andre Stenarter, nemlig de skjønne 
Farveafskygninger, som ved Tidens Indflydelse antage dybere 
Toner. Derfor fremtræde Murene i de jydske Graastens- 
kirker, der, hvor de ere blevne skaanede for Overhvidtning, 
lig mægtige Mosaikarbeider med herlig Farveglands, kun 
dæmpet af Aarhundreders Mos. 

Rullestenen blev paa den jydske Halvø tilhuggen i ret- 
vinklede Kvadre, omtrent 1 å 1| Fod brede men af for- 
skjellig Længde: 2 til 3 til 4 Fod. Forat faae en fin 
og smuk Fuge, tilhuggede man omhyggeligt saavel den for- 
reste Flade, som Kanterne, men den Del af Stenen, som 
skulde gaae ind i Muren, tildannedes ikke mere end nød- 
vendigt. Ikkeheller iagttog man nogen fast Regel i Skifte- 
gangen. Brede og smalle Skifter træffes iflæng, men Alt 
er passet nøie sammen. Buerne opmuredes af veltildannede 



tagne og i Tydskland navnlig i Egnen af Magdeborg fore- 
findes dog ogsaa en Granitarchitektur fra Middelalderen. Se 
herom: J. Kornerup: »Salling Kirke ved Løgstør«. Åar- 
bøger for nord. Oldk. og Hist. 1867. 



154 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE ^IRKER. 



Kilesten, men de mindre Buer paa de i det Hele meget smaa. 
Vinduer udarbeidedes ofte i enkelte store Blokke (»Mono- 
p. 2 Hther«) (Fig. 2.). 

Undertiden anvend- 
tes ogsaa meget store 
Blokke som Hjørne- 
stene og som Over- 
liggere over Døre. 
Alt dette bidrager 
unægtelig til at give 
disse Bygninger et 
Præg af Fasthed og 
Kraft, som imidler- 
tid dog ofte er mere 
tilsyneladende end 
virkeligt; thi ogsaa 
her bestaae Murene 
af en ydre og en 
indre Beklædning 
med Fyld imellem 
af raa Marksten. 
Kalkmørtlen er ikke 
altid, saaledes som i den senere Middelalders Kirker, be- 
handlet paa bedste Maade navnlig med Hensyn til det 
rette Forhold imellem Kalk og Grus. Dernæst mangle 
• Bindere« eller Stene, der gaae paa tvers igjennem Muren 
forat holde den sammen. De beklagelige Følger af disse 
Mangler have vist sig ved mange Kirker. 

Graastenskirkerne i Jylland tilhøre imidlertid, som alle- 
rede berørt, meget forskjellige Tider om end de allerfleste 
af dem sikkert ere meget gamle. Men længe efter at den 
brændte Murstens Anvendelse var bleven almindelig i Sønder- 
jylland og paa Øerne vedblev man i Nørrejylland navnlig 
paa Landet af gammel Vane at tilhugge Graasten til Kir- 
kers Opførelse. Den store smukke Bor bjerg Kirke ved 




Vindue i en jydsk Granitkirke. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 155 

Holstebro antages ifølge sin Stil først at være bygget hen- 
imod 1400. Astrup Kirke i Hinsted Herred blev op- 
ført 1542. Taarnet ved Sønder Omme Kirke, Nørvang 
Herred blev bygget 1622, Ydby Kirke i Refs Herred 
brændte 1742 og blev næste Aar bygget op igjen af Kampe- 
sten*). Ostenfeld Kirke ved Husum fortjener at nævnes 
som et mærkeligt Exempel paa Granitens Anvendelse i en 
nyere Tid. Den nuværende Kirke blev nemlig opført fra 
1772—77 af idel huggen Graasten , der er udarbeidet i 
Kvadre, som rigtignok langtfra ere saa omhyggeligt til- 
dannede og afbanede, som dem, vi træffe i Kirker fra det 
12te Aarhundrede. I andre Henseender er Bygningen saa 
raa og smagles, som man kunde vente sig af den i kirkelig 
Bygningskonst lidet heldige Tid, som den tilhører**). 

I Fyen, paa Langeland og Thorseng saavelsom paa 
Laaland forefindes adskillige Kirker, der ligesom de jydske 
ere opførte af smukke Granitkvadre; medens man derimod 
paa Sjælland har indskrænket sig til at kløve Graniten og 
kun har tildannet den i regelrette Kvadre til Hjørnerne, 
hvor dette var aldeles nødvendigt for at skaffe Bygningen 
Fasthed. Dette er saaledes Tilfældet med en af de ældste 
Kirker paa Sjælland, Fjennes løvlille, der opførtes i Be- 
gyndelsen af det 12te Aarhundrede af Asger Ryg. Af dette 
Exempel tør man imidlertid ingenlunde slutte, at Kirker af 
simple kløvede Kampesten, navnlig paa Halvøen skulle 
være ældre end de, der ere byggede af fint tilhuggede 
Kvadre, hvorvel det kunde forekomme meget sandsynligt, 
at vore Forfædre ikke strax have naaet en saa stor Fær- 
dighed i at tilhugge Sten. I Virkeligheden har man nemlig 
mange Beviser paa, at de oprindelige Dele af Kirke- 
bygningerne ere opførte af et langt omhyggeligere forarbeidet 



*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Danmark. II, 746, 
232. 890, 141. 
**) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hert. Slesvig. 1. 240. 



156 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

Materiale end de senere tilføiede. Kirken i Sørup i 
Angel*), en af de smukkeste Graastenskirker paa den jydske 
Halvø og utvivlsomt efter sine Former en meget gammel 
Bygning, er i alle sine ældre Dele, Choret og Langhuset, 
opført af veltilhugne Kvadre; men Bygningens vestlige Ende, 
som tydeligt ses at være en senere tilføiet Øgning, er der- 
imod kun af kløvede Kampesten. Det er ligeledes et slaaende 
Tegn, at Fodstykkerne paa vore ældre Kirker, som Ribe 
Domkirke og Tufstenskirkerne i dens Omegn eller Viborg 
Domkirke, udmærke sig ved rene, næsten antike Former, 
fint udhuggede i Graniten. Det synes klart, at ligesom den 
renere Tradition fra den antike Konst kun mærkes i de 
ældste Kirker f. Ex. Lunds, Ribes og Viborgs Domkirker, 
saaledes staaer ogsaa den hugne Stens Udarbeidelse i nøie 
Sammenhæng hermed. Se vi derimod hen til Fodstykkerne 
fra Spidsbuens Tid, i hvilken baade den romanske Stil og 
Qvaderstensbygningerne ere opgivne, ville vi navnlig ved 
Landsbykirkernes Taarne og Ringmure bemærke, at disse 
som oftest kun hvile paa en Række raa og uordentlig hen- 
slængte Kampesten uden al Tilhugning. 

Med Hensyn til Granitkirkerne maa det endnu be- 
mærkes, at ligesom Øerne og især Sjælland staaer tilbage 
for Nørrejylland i Stenhuggeriet, saaledes taber ogsaa 
mærkeligt nok den mere fuldendte Tildannelse af Granit- 
stenen sig jo længere man kommer sydpaa, saa at den ved 
Slien og Eideren mest forekommer i kløvet Tilstand ofte 
i Forbindelse med Teglsten (Haddeby K.) og under For- 
hold, som maa bringe os til at antage, at disse Bygninger 
høre en yngre Tid til end f. Ex. Sørup Kirke i Angel, 
nemlig det 13de Aarhundrede, Slutningen af Rundbuetiden**). 



*) J. J. Å. Worsaae: »Sørup Kirke i Angel«. »Danske 

Mindesmærker«. 
■*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hertugdømmet Slesvig. 

n, 540. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 157 

En saadan Anvendelse af Teglsten i Forbindelse med 
huggen eller kløvet Graaston forekommer sjældnere i Nørre- 
jylland og paa Øerne, Derimod træffer man undertiden 
baade Fraadstenen og Alen anvendte i Forbindelse med 
huggen Graasten. Et mærkeligt Exempel herpaa er Staby 
Kirke (ved Ringkjøbing), i hvis herligt prydede Chor- 
runding, en af de smukke Prøver paa den romanske Stil i 
Danmark, Alen er anvendt til Buer og enkelte Skifter, som 
danne en malerisk Modsætning til Graastenen og som hel- 
digvis er bleven forskaanet for Overhvidtning. Paa Sjælland 
forefindes hyppigt ved Kirker af kløvede Graasten fra en 
ældre Tid, som Sæby, Ubby, Sælsø, Tveie Merløse, 
baade Kridt- og Fraadsten i Buer, Hvælvinger og andre 
Dele af Bygningen. Navnlig har man ofte anvendt Kridt- 
sten til at hugge Kilestene til Vinduesbuerne, som i 
Fjenne sløvlille, rimeligviis for at spare Arbeide. 

Paa flere Steder i Danmark træder nemlig som bekjendt 
Kridtstenen frem i en anselig Mængde og Størrelse som 
paa Møen og i Stevns Klint. Ogsaa ved Faxe, paa Falster 
og ved Kolindsund i Grenaa-Egnen forefindes Kridt- eller 
Lim sten. Paa en Tid, da Teglsten tildels endnu vare 
ubekjendte, og vore Forfædre greb til de Stenarter, som i 
Landets forskjellige Egne vare nærmest ved Haanden, maatte 
følgelig Kridtstenen snart tildrage sig deres Opmærksomhed. 
Vi finde derfor, at et betydeligt Antal af vore Kirke- 
bygninger er bygget af Kridtsten, der jo ogsaa langt lettere 
end nogen anden Sten lader sig udsave til Kvadre og ud- 
skjære til Smaasøiler og andre Prydelser. (Fig. 3). 

Den største Gruppe af Kridtstenskirker forefindes i det 
østlige Sjælland, hvor den danner en stor Bue om Kjøgebugt 
fra Kjøbenhavns Omegn og helt ned til Præstø. Materialet er 
aabenbart bragt fra Stevns Klint, hvor man jo endnu i 
vore Dage udsaver Kridtsten, og navnlig ere alle Kirker 
i Stevns Herred af denne Stenart. En af de nordligste af 
Kridtstenskirkerne er Brøndshøi Kirke, hvis Langhus ud- 



158 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 



vendig er prydet med flade Murpiller, forenede foroven 
med en Rundbuefrise. Efter et Sagn skal denne Kirke 
være opført i det 12te Aarhundrede af Biskop Absalon*). 
Kags trup Kirke imellem Roskilde og Kjøge er en af de 
mærkeligste af disse Bygninger. Den er kun af ringe 
Størrelse, men har en smuk Beliggenhed, frit paa en høi 

Bakke, der hæver sig 
^^ frem over Sletten. Den 

er bygget af smukke 
Kridtstenkvadre i ren 
Rundbuestil og er pry- 
det med Pilastre og 
Rundbuefrise. Lang- 
huset har endnu fladt 
Bjælkeloft. Skjøndt Al- 
tervæggen udvendig er 
flad og kun prydet med 
et lille cirkelrundt Vin- 
due, har Choret dog ind- 
vendig en smuk hvæl- 
vet Alterniche (Absis), 
et Tilfælde, der kun 
sjeldent forekommer. 
Bag Triumfbuen fore- 
findes i Hjørnerne mær- 

Seile af Kridtsten i Thorslunde Kirkes oprindelige Gavl keJige Altcmicher til 
under Taarnet. 

Sidealtere og fra den 
ene af disse fører en lønlig Trappe i den tykke Mur ovenpaa. 
Det maa antages, at Loftet over Choret i ældre Tid har tjent 
til Sakristi. I Greve Kirke, som er bygget af Kridtsten, 
noget blandede med Fraadsten og upaatvivlelig er meget 
gammel, bemærkes indvendig i Chorrundingen tvende Nicher 
med smukke Kridtstenssøiler med Tærningskapitæer i Midten. 




') J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Danmark. I, 154. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 



159 



(Fig. 4.) Af andre Kirker i denne Gruppe ville vi nævne: 
Vallensbæk, Thune, Eiby, Sædder, Haarløv, Høie- 
rup paa Stevns Klint, bygget 1357, og fremfor alt Store- 
heddinge*). 

Paa Falster er den 
ældste Del af Stub- 
bekjøbing Kirke af 
Kridtsten, ligeledes 
Nørre Kirkeby. Selv 
længe efterat Teglste- 
stenes Anvendelse var 
bleven almindelig ved- 
blev man i det østlige 
Sjælland at bruge Kridt- 
stenen i Forbindelse 
med dette nye Mate- 
riale. Ved at afvexle 
med Skifter af Kridt- 
sten og røde Mursten 
søgte man at frem- 
bringe et malerisk Far- 
vespil, der mærkeligt 
nok minder baade om 
Striberne i de byzan- 
tinske Bygninger og om 
Mellemitaliens ligeledes 
stribede Marmorkirker. 
Kirken i Kjøge og 
Laurentiustaarnet 
i Roskilde ere Prøver 

paa denne Bygningsmaade. I Vor Frue Kirkes Taarn i 
Roskilde, rimeligvis opført efter Kirkens Brand 1242, 




Søile af Kridtsten i Absis i Greve Kirke. 



*) J. Kornerup: »Om Storeheddinge Kirkes Alder og tidligere 
Form«. Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1867. S. 262. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. H 



160 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

have vi et smukt Exempel paa Kridtstenens Anvendelse 
i Søilerne i Taarnets Glugger. 

I Jylland ligger en meget mærkelig Gruppe afKridt- 
stenskirker omkring Kolindsund, den gamle »Diursaa«. 
Navnlig udmærke disse Kirker sig ved en særegen Prydelse, 
som ellers sjældent forekommer hos os, nemlig en Række 
af smaa Halvsøiler, der i Forening med runde Buer danner 
brede, prægtige Friser under Taglisten langs Langhusets og 
Chorets Sider. Saadanne Kirker ere Nødager, Lyngby, 
Enslev, Hammelev, Veilby, Rosmos, Voldby, 
Karle by og Gjerild. Denne Architektur, der udviser 
ren romansk Stil, med nogle eiendommelige Enkeltheder, 
der ere fremkaldte ved Letheden i at arbeide i Kridtstenen, 
maa upaatvivlelig sættes temmeligt langt tilbage i Tiden. 
De idelige Overkalkninger have desværre ogsaa her sløvet 
og udjevnet Enkelthederne i disse gamle Bygninger; men 
over Vaabenhusenes Lofter har man dog endnu Leilighed 
til at se hele Rækker af Friser og Søiler ubedækkede og 
til at undersøge den mærkelige Maade, hvorpaa Murenes 
Kvadre undertiden ere fortandede og kilede ind i hver- 
andre. (Fig. 5). 

I Egnen mellem Randers og Hobro forefindes end- 
videre adskillige Kridtstenskirker, nemlig Hornbæk, Raa- 
sted, Faarup, Vester Tørslev*) og Taarnet i Glen- 
strup. 

Fremfor det øvrige Danmark frembyder Bornholm en 
i Forhold til sin Størrelse usædvanlig Rigdom paa mærke- 
lige Kirkebygninger, i hvis Materiale ogsaa Øens Overflødighed 
paa gode Bygningssten, Granit, Sandsten og en fortrinlig 
blaagraa Kalksten fremtræder. Som en Følge af at Born- 
holm i Middelalderen for en stor Del tilhørte Erkebispen i 
Lund have dens Kirker visse Eiendommeligheder tilfælles 
med Skaanes ældste Kirker saasom de gamle Taarnbygninger, 



*) Ifølge velvillig Meddelelse af Architekt Uldall i Randers. 



MATERIALET I DE ÆLDSKE DANSKE KIRKER. 



161 



Alternicherne paa begge Sider af den høie Triumfbue og 
Tøndehvælvingerne i Choret. Ogsaa her har det været Brug, 
at anvende kløvet Graasten til Kirkebygninger, men alle 
Hjørne- og Kilesten saavelsom Lissener ere derimod om- 
hyggeligt tildannede af Kalksten eller Sandsten. Dette er 
Tilfældet med St. Knuds Kirke, Øster- og Vester- 
marie, Klemenskirken, Ruthshirke, St. Ibs, Bodils 
Kirke og Rø Kirke. Ogsaa de fire bekjendte Rundkirker 
ere byggede paa denne Maade. Derimod ere tre af de 

Fig. 5. 




Frise paa Langhuset af Lyngby Kirke ved Grenaa. 



ældste og mærkeligste Kirker paa Øen, Aakirke, Pouls- 
og Pederskirken helt opførte af den smukke blaagraa Kalk- 
sten, den saakaldte bornholmske sorte Marmor, som er ud- 
arbeidet i temmelig regelrette Blokke og smukke Fodlister, 
navnlig paa den førstnævnte Kirke. Desværre har ikke 
heller disse tre ældgamle Mindesmærker undgaaet den paa 
Bornholm almindelige Overhvidtning. 

Saaledes benyttede vore Forfædre overalt, naar und- 
tages de enkelte stenløse Egne, som ved Ribe, hvor den 
rhinske Tufsten blev hentet, de Stenarter, som vare nærmest 



Ig2 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

ved Haandeu. I Skaane byggede man med Sandsten, i det 
østlige Sjælland med Kridt- og i det mellemste med Fraad- 
sten, paa den jydske Halvø og paa Fyen med Rullesten, 
paa Øen Fuur med den bekjendte Fuurlands Rødsten i For- 
bindelse med Graasten*). Ogsaa Stenalen benyttedes, ja 
naar den nærmeste Omegn manglede bedre Stensorter, tog 
man endogsaa tiltakke med et saa daarligt Materiale som 
Flintesten, navnlig i det sydlige Skaane i Egnen ved Trelle- 
borg, hvor Kirkerne i Skegrie, Store Hammer, Høje, 
Boderup og To mm arp for største Delen ere opførte af 
Flintesten med de nødvendige Kilesten og Kvadre til Buer 
og Hjørner af Sandsten**). 

At den brændte Mursten, Teglstenen, tilhører en 
nyere Tid end den hugne Sten, vil blandt andet være ind- 
lysende allerede af den Betragtning, at vore Forfædre, hvis 
de strax havde kjendt Brænding af Mursten, naturligvis ikke 
vilde have indladt sig paa al den uendelige Møie, som det 
kostede dem at kløve og tildanne denne betydelige Mængde 
Kvadre af tildels meget haarde Stenarter. Men det maa 
anses for temmelig afgjort, at man i Danmark ikke har 
kjendt til at brænde Mursten før Midten af det 
12te Aarhundrede. Naar imidlertid et af vore betyde- 
ligste Mindesmærker af brændt Mursten, Roskilde Dom- 
kirke, af Mange antages for at være opført i det Ilte 
Aarhundrede, maa vi henvise til Prof. Høyens Bemærk- 
ninger om Domkirkens Alder og Stil***) i hvilke denne 
sagkyndige Forfatter med slaaende Grunde har vist, at den, 
nuværende Bygning neppe kan være den samme, som den, 
Biskop Svend Norbagge fuldendte i Slutningen af det Ilte 
Aarhundrede, men at en fuldstændig Ombygning maa have 
fundet Sted efter Saxos Tid, muligen efter Branden 1234. 



*) J. P. Trap: »Statist, topogr. Beskr. af Danmark«. II, 314. 
**) C. G. Brunius: »Skånes Konsthistoria«, 30. 
***) I »Ny kirkehistoriske Samlinger«. 1864. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 163 

Ælnoths Ord, hvor han beretter, at Biskop Svend opførte 
Kirken med udmærket Tavleværk af Sten »insigni lapideo 
tabulatu« maa sikker gjælde en Bygning af Kvadre. Vi 
skulle her minde om, at det samme Udtryk bruges om 
Bygningen af Ribe Domkirke naar det hedder om Biskop 
Thure eller Turho: »ecclesiamRipensem primus cepit 
lapideo tabulatu fundare« *). Naar man nu erindrer, 
at hele Ribe Domkirkes Fundament, navnlig det høie, præg- 
tige Granitfodstykke**) som desværre nu tildels dækkes af 
Jordsmonet, samt Pillerne, der bære Skibets Sidemure ere af 
fortrinligt tildannede Kvadre baade af Granit og Sandsten 
vinde vi endnu mere Bestyrkelse i, at hine Ord i Middel- 
alderens Latin maa forstaaes om Kvadersten. 

Det var et betydeligt praktisk Fremskridt, da man 
i Valdemar den Stores Tid omtrent midt i det 12te Aarhun- 
drede lærte at brænde Mursten i Danmark. Hvorfra denne 
Færdighed egentlig er kommen til os, er det vanskeligt med 
Sikkerhed at afgjøre***). Teglstensværkerne i det nordlige 
Tydskland synes i det Hele ikke at være ældre end de paa 
Sjælland. Saaledes er den ældste sikkert daterede Murstens- 
kirke i Brandenborg, Klosterkirken i Jerichow, opført imellem 
Aarene 1147 og 1152****). Paa nogle Punkter, navnlig paa 
Ryg en og i Pommern vil man endogsaa i flere Kirkers Stil 
og deres mindste Enkeltheder med Sikkerhed kunne spore 
en Indflydelse fra Danmark, som har sin Grund i at Christen- 
dommen og dens Cultur bragtes til denne af Valdemar 
den Store og Absalon efter Ankonas Erobring 1168. 



*) Script, rer. Dan. VII, 187. 

**) Se AfbildniDger af denne i »Ribe Domkirke« af J. Helm s. 
'**) Man har fornemmelig", og ikke ganske uden Grund tillagt 

Nederlænderne Indførelsen af brændte Mursten i Nord- 

Tydskland. F. Kugler: »Geschichte der Baukunst«. II, 549. 
***) F. V. Qvast: »Zur Charakteristik des ålteren Ziegelbaus 

in der Mark Brandenburg«. Die Kunstblatt Nr. 29 — 31. 

Berlin 1850. 



154 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

• I det tolvte Aarhundrede har det stor Sandsynlighed, 
at Sjælland, med Hensyn til Anvendelsen af brændte Sten, 
er gaaet i Spidsen for de danske Lande, og skal der 
nævnes et bestemt Udgangspunkt, da taler alt for, at det 
har været Absalons Stiftelse i Sorø, der har udøvet en 
betydelig Indflydelse«.*). Til Kirken i Sorø slutte sig de 
omtrent samtidige Kirkebygninger i Ringsted, Valde- 
marernes Hvilested, og den iøvrigt i sit Anlæg fra de to 
andre forskjellige Vor Frue Kirke i Kallundborg, der 
omtrent ved 1170 opførtes paa Esbern Snares Foranstalt- 
ning. At Datiden lagde megen Vægt paa Anvendelsen af 
dette nye Materiale, synes iblandt andet at fremlyse af den 
bekjendte Indskrift paa en Blyplade, der blev funden i 
Valdemar den Stores Grav i Ringsted, hvor det særlig 
omtales, at Kongen byggede Muren paa Dannevirke og 
Taarnet paa Sprogø af brændte Mursten. Ligeledes 
betænker Absalon i sit Testamente sin Teglmester Aage 
med en Gave. At Teglstenene ere brændte her i Landet 
og ikke indførte, tør man vistnok slutte baade heraf og af 
de gamle Teglovne, der ere fundne her f. Ex. ved Valdemars 
røde Mur paa Dannevirke og i Voldstedet paa Absalons 
gamle Borg Bistrup ved Roskilde. Ved den sidstnævnte 
Teglovn, der opdagedes 1868, fandt man vel at mærke 
formede Mursten med Prydelser i Savtakform (»Zigzak«), 
hvilke tilhøre Rundbuestilen. 

Til de ovennævnte Murstenskirker slutter sig med Hensyn 
til Lighed i Enkelthederne, saasom Kapitæler, Ledføininger 
og selve Teglstenen, Gu m løse Kirke i Skaane, bygget 
af Ridderen Thrugotus Ketilsun og indviet med stor Høi- 
tidelighed af Biskop Absalon i Aaret 1191**). 



*) N. Høy en: »Roskilde Domkirkes Alder og Stil.« 1864. 

Side 7. Særskilt Aftr. af Ny kirkehist. Saml.« 
*) J. Kornerup: »Gumløse Kirke« Aarbøger for nord. Oldk. 

og Hist. 1866. 172. 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 165 

I Nørrejylland henhøre de oprindelige Dele af Dom- 
kirken i Aarhus og den runde Kirke i Thorsager til 
samme Gruppe og ere uden Tvivl de ældste Teglstens- 
bygninger i denne Landsdel. 

Sønderjylland besidder ikke f aa ret anselige Murstens- 
kirker i Rundbuestil, hvis Enkeltheder, navnlig Friserne med 
de smaa Rundbuer, der skjære hverandre, vise noget Slægtskab 
med det nordlige Tydsklands Murstenkirker. Den smukke 
Kirke i Brekluni*) er et Exempel herpaa. Den vigtigste 
af alle derværende Bygninger af brændte Mursten er dog 
Løgum Klosterkirke, opført i Overgangsstil omtrent 
henimod Midten af det 13de Aarhundrede**). 

La al and udmærker sig ved et forholdsvis betydeligt 
Antal smukke men smaa Kirker af Mursten, alle i Rund- 
buestil. Nogle af disse ere neppe yngre end Aaret 1200 
som Tirsted, Branderslev og Hellested, andre tilhøre 
upaatvivlelig en noget yngre Tid som Saxkjøbing og 
Østofte o. fl. 

Paa Møen maa Borreby fremhæves som en smuk 
Murstenskirke omtrent fra Midten af det 13de Aarhuudrede. 

Af det Foregaaende have vi set, hvorledes de i Dan- 
mark hidtil benyttede Stenarter havde bidraget til at give 
den fra Syden indførte romanske Stil visse Eiendommelig- 
heder, som ikke alene yttrede sig i Kirkebygningernes Farve, 
men ogsaa i deres Form. Den haarde Granit fremtvang 
saaledes en vis alvorlig Simpelhed og Sparsommelighed med 
Prydelser, den bløde Kridtsten gav Leilighed til at ud- 
smykke Langhusets Sideflader med hele Rækker af pynteligt 
udskaarne Halvsøiler. Ogsaa i denne Henseende kom Tegl- 
stenen til at udøve en betydelig Indflydelse. Den ensformede 
regelrette brændte Mursten fremkaldte strax en større Regel- 



*) J. P. Trap: Statist, topogr. Beskr. af Hert. Slesvig. I, 215. 
**) J. Helras: »Løgum Kloster« i Traps Beskr. af Slesvig. 
I. 102. 



166 



MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 



mæssighed i Skiftegangen. Man begyndte nu at anvende 
det saakaldte Munkeskifte, som herefter brugtes i Dan- 
mark lige til Reformationen. Ethvert Skifte indeholdt baade 
• Løbere« (Stene, der ligge paalangs) og »Bindere« (Stene, 
der gaae paatvers ind i Muren) saaledes, at den mest al- 
mindelige Regel for Skiftet er: to Løbere og en Binder. 
(Fig. 6). Ved at dreie Muurstenene paaskraa fandt man 
paa de saakaldte Tandskifter, som allerede vise sig i 
det ældgamle af Teglsten opførte Taarnparti i Fjennesløv- 
lille Kirke og som udsmykke Langhusets Flader i Sorø. 

Fig. 6. 




Murværk fra Gumløse Kirke i Skaane. 



Senere blev dette en meget hyppig Prydelse. Ogsaa de 
takkede Gavle , som i Slutningen af Middelalderen blev saa 
almindelige hos os, synes fremkaldte ved Letheden, hvormed 
denne Form lod sig udføre i Mursten. I den ældre Tids Kvader- 
stensbygninger forefindes derimod aldrig denne Slags Gavle. 
Ved Teglstenens Indførelse indtraadte der ogsaa en 
vigtig Forbedring ved selve Kjærnen af Muren, idet man 
nu begyndte at opgive den tidligere Bydningsmaade med en 
ydre og indre Beklædning og et Mellemfyld. Nu derimod 
anvendte man alene Mursten tvers igjennem hele Muren, 
hvorved, saavelsom ved den fortrinlige Kalkmørtel, man 



MATERULET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 167 

nu lærte at tilberede, en betydelig Fasthed og Varighed 
opnaaedes. Saaledes er f. Ex. den røde Mur paa Danne- 
virke, Gumløse Kirke, Roskilde Domkirke m. fl. 
opmurede med Mursten igjennem hele Murens Tykkelse. 
Dog maa det her bemærkes, at man ogsaa ved en Mængde 
Teglstensbygninger fra Middelalderen, som gamle Borgmure 
og flere Landsbykirker, finder Kampesten i Kjærnen af 
Muren. 

Middelalderens Teglstensmure have et ulige mere male- 
riskt Præg end Nutidens, hvilket dels har sin Grund i 
»Munkestenens« større Form (11'' lang, b^" bred. 2^" tyk) 
dels deri, at vore Forfædre forstode at borttage det Ensfor- 
mige af Murfladen ved at fordele de sortladne, haardbrændte 
Sten imellem andre baade røde og gulladne Mursten, hvorved 
en smuk Mosaik frembragtes. Dog var det, paa enkelte 
Undtagelser nær, først senere hen, at den sorte og grønne 
Glassur, der gav en endnu rigere Afvexling, indførtes til- 
ligemed de i mange Led af fine Rundstave og Hullister for- 
mede Sten, som tilhøre Spidsbuestilen. 

I Danmark vedligeholdt Rundbuestilen sig meget læn- 
gere end hos vore sydlige Naboer. Paa Landet især vedblev 
man at opføre Kirker i denne Stil til langt hen i det 
trettende Aarhundrede paa en Tid, da Spidsbuen allerede 
begyndte at vise sig i Byerne. Det berømte Skovklosters, 
nu Herlufsholms, Kirke blev opført efter Aaret 1291 da 
St. Peders Kloster i Nestved var brændt og flyttedes ud i 
Skoven ved Susaaen. Denne Kirkes Ydermure udvise ren 
Rundbuestil medens derimod Spidsbuen fremtræder i dens 
Hvælvinger. 

I det Hele er det imellem Rundbuestilens Bygninger 
at vi skulle søge vore bedste kirkelige Mindesmærker. 
Den senere Middelalders Kirker, som iøvrigt ligge udenfor 
Omraadet for disse Bemærkninger, staae upaatvivlelig langt 
under hine ældre, saa at vi have vanskeligt ved at udpege 
danske Mindesmærker i Spidsbuestil af nogen Betydning, 



168 MATERIALET I DE ÆLDSTE DANSKE KIRKER. 

naar undtages nogle enkelte, som St. Knuds Kirke ^ 
Odense og Mariebo Kirke. 

Naar vi overveie, hvad Aarsagerne kunne have været til 
at den gothiskeKirkestil, Spidsbuestilen, aldrig har 
kunnet naae nogen høiere Udvikling hos os, saaledes som 
f. Ex. i Tydskland og Frankrig, maa vi komme til den 
Slutning, at der har været mange medvirkende Grunde, men 
at navnlig Landets ulykkelige Forfatning efter Valdemar 
den Andens Død og den dermed følgende Forarmelse netop 
paa den Tid, da Gothiken naaede sit Glanspunkt andre Steder, 
har bidraget meget hertil. Den store Fest, den saakaldte 
»sorte Død«, under Valdemar Atterdag, har naturligvis 
standset alle Byggeforetagender for en lang Tid. Men endnu 
en ikke uvigtig Grund kunne vi vistnok søge i Fædrelandets 
Mangel paa blødere Stenarter af en bedre Sort, navnlig paa 
Sandsten, der i en langt høiere Grad egner sig til Pragt- 
bygninger med rigt Billedværk med udsmykkede Kapitæler 
og Relieffer, end det fattige Materiale, som kan faaes ved 
at brænde Leret og som nødvendig er indskrænket til visse 
mindre Størrelser. 

Men besidde vi ikke i Danmark nogen Bygningskonst 
fra den senere Middelalder, der kan maale sig med Ud- 
landets, lad os da henvende vor Opmærksomhed paa de 
virkelig betydningsfulde Mindesmærker i den tidligere 
Middelalders romanske Stil, vi have tilbage. Lad os 
med Omhu frede om dem som om hellige Minder! Lad os 
skaane disse gamle Mure, som efter saamange hundrede 
Aars Forløb endnu bære Præget af vore Fædres Hænder! 
Hvor senere Tiders Ukyndighed og Tankeløshed har til- 
hyllet dem, lad os der med Varsomhed borttage Sløret; 
maaske vil da noget Lys kastes ud i det Mørke, hvormed 
Historiens Taushed indhyller disse ærværdige Bygninger. 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UD- 
BREDELSE. 

Af G. Engelhardt. 



JJen Periode, da Nordens Beboere byggede Stendysser til 
endelige Hvilesteder for de Døde, er et betydningsfuldt Led 
i Stenalderens Kultur, som dengang naaede Høidepunktet 
af sin langsomme men fremskridende Udvikling og dermed 
tillige blev afsluttet. Den synes at være en skarpt be- 
grændset Periode og bliver saaledes bestemmende for det 
forudgaaende og efterfølgende. Er nemlig den Kultur, hvis 
Levninger Dysserne indeholde, forskjellig fra Fundene i 
Kjøkkenmøddingerne, maa disse i det Hele taget være ældre 
og kunne kun i forholdsvis meget kort Tid have været 
samtidige med den mere udviklede Stenalders Begyndelse; 
thi Dyssetiden hører, som det vil blive vist, sikkert nok til 
Stenalderens Slutning og bliver umiddelbart efterfulgt af 
Bronzealderen. Alt taler bestemt imod, at den raaere og 
mindre udviklede Stenalder skulde være yngre end Dysserne. 
Ved en Dysse forstaaes en Stengrav og den omgivende 
Jordhøi, efter hvis Form der skjelnes mellem Langdysser 
og Runddysser. Stengraven er bygget af tre eller flere 
opretstaaende Stene med en horizontal Dæksten*). Jord- 
høien naaer som oftest op til paa et Stykke af Dæk- 
stenens Sider. Den smukkeste og mest udviklede Form af 
Dyssen er Jættestuen, der undertiden bestaaer af to 
Gangbygninger, med en cirkelrund Yderkreds af Stene og 
en mægtig Jordhøi; men denne Gravform er ikke saa vidt 
udbredt eller saa almindelig som den simplere Dysse. T 
Reglen ligge Stengravene paa Høiens Bund og i Høide med det 
omgivende Jordsmon; men hos os haves dog Eksempler paa, 



*) Andre Stenmindesmærker , som f. Eks. Bautastene, der ofte, 
blandt andet i Bretagne, staae ved Dysserne og niuligen ikke 
ere ganske uden Forbindelse med dem, ere ikke tagne med 
i denne Undersøgelse. 



170 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

at Kamret er anlagt noget oppe i Høien*); og i flere Egne 
af Irland, Wales og Portugal ligger Dyssernes Gulv dybere 
end den omgivende Jordoverflade. 

Det synes for Nordens Vedkommende, at Stendysser 
og Jættestuer (Halvkorsgrave , Gangbygninger) ere sam- 
tidige, om end de sidstnævnte, som man maatte vente efter 
det Ydre, indeholde smukkere Oldsager og navnlig smukkere 
Lerkar end Dysserne; men i Langdysser træffes undertiden 
den for Jættestuen eiendomlige Gangbygning og omvendt træffes 
Stenkamre uden Gang paa Bunden af meget store, runde 
Jordhøie og helt omgivne af disse. Begge Slags Stuer gjemme 
ubrændte Lig, ved hvilke Vaaben og Redskaber af Flint og 
af Graasten, Perler og Smykker af Rav og smaa Lerkar ere 
hensatte, saa at det i det Hele taget synes, at de tilhøre 
samme Folk**). Det er et saa mægtigt Materiale, der er 
brugt til disse Stuers Bygning, at Opførelsen formodenlig 
maa være foretagen medens den Gravlagte endnu levede, 
saaledes som det f. Eks. skete i Ægypten i den historiske 
Tid, og som Cooke for omtrent et hundrede Aar siden 
saa, at det var Tilfældet hos Tahitierne. Om der undertiden 
forud har fundet en midlertidig Jordfæstelse Sted, vides ikke; 
men en Hentydning til en saadan Skik haves maaske i 
Skeletdele, der først synes at være lagte ind i Stengrave 
efter at Kjødet var skilt fra Benene; thi disse henligge i 
en ellers uforklarlig Uorden, saaledes f. Eks. en Hovedskal 
stukken ind i en anden***). 



*) Aarbøger 1868, loi. — En Jættestue paa Snave Mark paa 
Hindsholmen i Fyn ligger 7 — 8 Fod over Jordsnionet. Kamret 
er ualmindelig stort: 32 Fod langt, 7 Fod bredt og af om- 
trent Mandshøide. Gangen er 22 — 23 Fod lang. **) Worsaaes 
Danmarks Oldtid og hans Afhandlinger om Stendysser og 
Jættestuer i Annaler f. n. O. 1^38—39, 1840—41 og 1844 
— 45, samt i Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1853, 
Nr. 5 og 6. ***) Saadanne Benhuse ere fundne i Danmark, i 
Sverig, i Wiltshire og paa Kanaløerne. V. Boye i Annaler f. n. O. 
1862, 328; B. E. Hildebrand i Ant. tidskrift fOr Sverige, 1864, 271. 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 171 

Danmark er endnu rig paa prægtige Dysser og Jætte- 
stuer, om end Agerbrugets Tarv og Brugen af store Stene til 
Vei- og Brobygning jevnlig kræver mange Oflfre blandt dem. 
Folketroen beskjæftiger sig meget med disse ærværdige 
Minder om en længst forgangen Slægt. Malere og Digtere 
have endnu bestandig Brug for dem, i den Grad høre de 
med til det danske Landskab. Ingen Egn af gamle Dan- 
marks Rige savner dem, alene med Undtagelse af Bornholm; 
de staa midt inde i Kornmarkerne som paa den brune 
Hede, ved Kysterne saavel som inde i Landet, og deres 
Fordeling og Talrighed taler om en over hele Landet jevnt 
udbredt Befolkning. 

Det er naturligt, at Dysserne med deres store Over- 
liggere, som ofte rage op over den lille Jordhøis Ryg, allerede 
tidlig maatte tildrage sig Opmærksomhed, og de bleve Gjenstand 
for mange Forklaringer, navnlig som Druidealtere, Offersteder 
og Boliger. Og skjøndt Sandheden vel af og til blev skimtet*) 
er det dog først senere Tiders planmæssige og fordomsfri 
Undersøgelser, som have bragt en rigtigere Forstaaelse 



*) Cazalis de Fondouce har fremdraget følgende Sted af Pan- 
ckouckes Journal de politique et de littérature med Over- 
skrift: Kjøbenhavn, den 26. Marts 1778: Nærved Odense paa 
Fyn stod en Sten af forbausende Størrelse. Da der for 
nogen Tid siden arbeidedes paa at faae den i Stykker, op- 
dagede man under den et Gravsted , som maa være meget 
gammelt. Det dannedes af fire andre Stene, enhver af Mands- 
høide, glatte indadtil, ujevne og knudrede paa den ydre Side. 
Det indre Rum er firkantet , lidt længere end det er bredt. 
Væggene ere indvendig dækkede (Mellemrummene udfyldte?) 
med smaa Kiselstene, af Form som Stene til Geværlaase, 
glattede og saa fuldstændig sammenføiede , at de synes kun 
at udgjøre een Flade. I Rummet fandtes nogle Stenknive 
og nogle kegledannede Gjenstande af Sten. Eggen var saa 
skarp, at man brugte dem til dermed at overskære Stammen af 
et tykt Træ. Intet antyder hverken Tiden, da dette Mindesmærke 
blev bygt, eller den Persons Stand, det kan have indesluttet«. 
Panckoucke henleder i en Note Opmærksomheden paa lig- 
nende fritstaaende og tunge Stenmasser, hvis Brug Ingen 
hidtil har kunnet gjætte, mange andre Steder i Europa. 



172 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

af disse mærkelige Mindesmærker*). Allerede Saxo for- 
bauses over de vældige Dækstene, som ragede frem af 
Jorden, og formoder, at Dysserne ere opførte af Jætter, 
det ældste af de tre Slags Folk, han antager i Danmark. I 
hans Tid kunde Folk med de Kræfter og de Redskaber, de 
havde, enten slet ikke eller dog knap nok vælte slig en 
Sten paa flad Mark, end sige skaffe den op ad høie Bakker. 
Om der end endnu bestandig er Anledning til at undres 
over at Folk med ufuldkomne Redskaber have bragt saa 
store Stene hen til en forud bestemt Plads, har dog Kund- 
skaben til den forholdsvis høie Udvikling , som nulevende 
Stenalders Folk have naaet, betydelig forandret Anskuelserne. 
Cooke saa saaledes hos Tahitierne, det mest udviklede 
blandt alle Stenalders Folk, en Stenbygning, hvis Størrelse 
og Arkitektur**) hjelper os til at forstaae, at ogsaa vore 
Jættestuer kunne være byggede af et Folk, der ikke kjendte 
til Metallers Brug. 

Hvorledes et Folk selv med de simpleste Redskaber 
tumler med store Stene, kan man se hos Kasierne i Pandua 
Bjergene paa Indiens Høiland, et vildt Folk, hvis eneste 
Vaaben endnu i 1850 var Buer og Pile, og som den Dag 
idag bygge Stendysser til at begrave deres Døde i. De 
ofte meget store Stene, som anvendes til Dysserne, skaflPes 
tilveie ved at hugge Huller eller Hulheder i større Blokke, 
lægge Ild i disse Huller og helde koldt Vand paa den op- 
hedede Sten. Saaledes kløves den, og Løftestænger af Træ 
og Touge ere de eneste mekaniske Hjelpemidler, Kasierne 



Graven under Stenen ved Odense kunde lede paa Vei. I 
England , Skotland , Frankrig , overalt hvor man ser disse 
mægtige Mindesmærker, burde man grave efter; man vilde da 
maaske under dem finde mærkelige Ting, værdige Emner for 
Forskningen. *) Se Worsaaes ovenanførte Skrifter. **) Det 
var et Gravmæle, bygget i Pyramideform med Trapper paa 
alle fire Sider, af hvid, tilhuggen og poleret Koralsten, uden 
Bindemiddel mellem Stenene; dets Høide var 44 Fod, Længde 
260 Fod og Brede 87 Fod. Lubbock , prehistoric times, 

1865, 885. 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 173 

have til at flytte de store Stene med og reise dem til 
Vægge i Dysser*). 

En lignende Maade kan vort Stenaldersfolk have brugt 
til at kløve Stene og flytte dem. Det er ikke rimeligt, at 
enhver Egn til enhver Tid har haft Stene at passende 
Størrelse og med flade og nogenlunde jevne Sider, og det 
tunge Materiale er neppe bragt langveis fra til Stedet, hvor 
det skulde bruges. Kunne Kasierne nutildags, skjøndt de 
staa paa et lavere Kulturtrin end det Folk, der byggede vore 
Dysser, opføre store Stengrave uden de mekaniske Hjelpe- 
midler, som mere civiliserede Folk have til deres Raadiglied, 
behøve vi ikke at tage vor Tilflugt til Antagelsen af en Jætte- 
befolkning i Danmark for at forklare vore Jættestuers Op- 
byggelse. Desuden vise de Skeletter, som ere opdagede i 
Stengravene, rigtignok i det Hele taget en velvoksen Menneske- 
slægt, men de have intet overmenneskeligt ved sig. 

Dysser ere ikke en naturlig Form for Gravsteder, som 
et primitivt Folk ligesom af sig selv maatte finde paa at 
opføre. Deres monumentale Karakter forudsætter tværtimod 
en lang Udvikling i teknisk Henseende, og da man heller 
ikke kan nægte dem Betydning i ethisk Henseende som 
Vidner om, at Tanken rakte ud over Hverdagslivets Triviali- 
teter, tør man vel med rette betegne dem som eiendomlige 
Mindesmærker, og deres geografiske Udbredelse fortjener 
derfor ogsaa vor Opmærksomhed, da den mulig kan komme 
til at vise os Veien, ad hvilken Stenalderens udviklede 
Kultur er naaet til os, ligesom det allerede nu kan anses 
for sikkert, at den yngre Stenalders Kultur intetsteds i Europa 
har efterladt sig flere og mere storladne Minder end netop 
her i Norden**). 

*) Hooker i »The Engineer« af 21. August 1868. — Journal 
Ethnological Soc. 1869, 67. **) Udsigter over Stengraves 
geografiske Udbredelse : I. I. A. Worsaae : Blekingske Mindes- 
mærker 1846, 28—34. — A. de Bonstetten, essai sur les dol- 
mens; Geneve 1865. — Schuerraans, rapport adresse au Ministre 
de rintérieur; Bruxelles, 1868. Lane Fox i Ethnological Soc, 
Journal 1869, 6o. 



174 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

Fra Danmark, der tor Nordens Vedkommende er 
Midtpunktet for Dysserne og den dem ledsagende Kultur, 
ere de spredte over en Del af Sverigs sydlige og sydvest- 
lige Egne, navnlig Skaane og Vestergøtland, indtil opad 
mod Venern, der danner den nordligste Grændse*). De 
mangle i Bleking, Småland og Østergotland, skjøndt tal- 
rige Stensager opsamles i disse Egne, og hertil slutter 
sig Bornholm, hvor der ikke er fundet sikre Stengrave, 
skjøndt Øen er rig paa Stensager. I Norge mangle Dysser, 
men heller ikke der høre Stensager til Sjeldenheder, navnlig 
i saadanne Egne, hvor man har havt Opmærksomhed for 
dem, som f. Eks. i Smaalenenes og Akerhus Amter. Dog 
kjender man endnu kun omtrent 500 Oldsager af Sten fra 
hele Landet, der altsaa synes at have været spredt be- 
folket i hin Tid. Stengrave findes endvidere i Nord- 
tydskland indtil Øst for Veichsel, henimod Kønigsberg — 
de nordbøhmiske Bjerge og Thiiringerwald danne Syd- 
grændsen — i Hollands nordlige Provindser (Grøningen, 
Drenthe, Overyssel) men ere derimod sjeldne i Belgien, 
hvor der kun kjendes to**). Grunden til denne Mangel paa 
Stengrave i et Land, hvor Stensager af yngre Former ere 
hyppige, er maaske den, at talrige og let tilgængelige Klippe- 
huler brugtes som Gravsteder baade her og i Frankrig i 
den yngre Stenalder***). England har baade Langdysser, 



') H. Hildebrand i Nybloms svensk literatur tidskrift 1867, 295. 
**) Nemlig: Djævlestenen , en Stendysse omgiven af en Sten- 
kreds , ved Jambes, en Forstad til Namur ved Moselfloden, 
og en af store Stenblokke dannet Dysse ved La Plante (Namur). 
Begge ere ødelagte. A. Dupont, notices préliminaires sur 
les fouilles dans les cavernes de la Belgique, 1867. ***) I eu 
Hule (Trou des Nutons de Gendrou, nær Dinant i Belgien 
laa i et Lag, der var Støv af fortærede Blade, sytten Men- 
neskeskeletter og ved Indgangen en Flintflække og Brudstykker 
af Lerkar, der henregnes til den yngre Stenalder eller til 
Bronzealderens Begyndelse. Under Laget med Skeletter er det 
Lerlag med skarpkantede Stene, i hvilket Rensdyrslevninger 
oftere ere fundne. Det antoges derfor, at Skeletterne ere yngre 
end Rensdyrsperioden. A. Dupont, Notices préliminaires. 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 175 

Runddysser og Jættestuer, navnlig paa Vestkysten og ved 
Kanalen (Wiltshire, Dorsetshire, Cornwall og Anglesey) og 
paa Kanaløerne. Langdysserne skulle der vise en fra Rund- 
dysserne forskjellig Gravskik og antages at være ældre end 
disse*). Blandt Irlands mange Stengrave er Jættestuen 
Newgrange nærved Drogheda bekjendt. Det er en kors- 
dannet Stenbygning, hvis Tag er lagt saaledes, at den ene 
Sten springer lidt ud over den anden, og det hele lukkes 
tilsidst med enkelte Stene; Kamrets største Høide er 20 
Fod; Jordhøien er nu 35 Alen høi. To andre Høie (Nowth 
og Dowth i Nærheden af Newgrange) ere af lignende Byg- 
ning og Størrelse. 

Kun faa Egne i Frankrig ere uden Dysser, men den 
klassiske Jordbund for dem er Normandiet og Bretagne, 
hvor der ogsaa findes mange og store Jættestuer. Næsten 
enhver af de talrige Smaaøer i Bugten ved Morbihan — 
der skal være omtrent ligesaaraange som der er Dage i et 
Aar — har sin Stengrav, der er eller har været dækket af 
en Jordhøi, og hvis Indgang altid er mod Øst**). Dysser 
ere hyppige i hele den nordlige og vestlige Del af P>ankrig, 
ved Paris, i Poitou og i Guienne, dog væsenlig kun vestlig 
for en Linie fra Briissel til Marseille, og de følge i det 
Hele taget Flodernes Løb. Efterhaanden som man kommer 
mod Syd, synes Dysserne overveiende at være fritstaaende. 
Medens de saaledes i Bretagne altid ere dækkede af Jord- 
høie, ere de derimod i Guienne vel undertiden i eller paa 
Jordhøie, men ogsaa ofte fritstaaende og ligne mere de 
nordafrikanske Dysser end de danske. Ogsaa paa den 
spanske Halvø findes Stengrave i Provindsen Alava, i 
Madrids Nærhed og navnlig i Andalusiens otte Provindser, hvor 
de endog ere hyppige paa hele Kysten ved Malaga og mellem 
Guadalquivir og den portugisiske Grændse, derimod sjeldne 
eller næsten ukj endte inde i Landet. Efter en Fortegnelse 

*) J. Thuraam i Archaeologia , Bind 42, 161 oflg. **) De danske 
og engelske Dysser have .derimod ikke fast Orientering. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 12 



176 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

fra 1734 var der dengang i Portugal 315 Stendysser; i 
1867 vare kun 39 tilbage, en Kjendsgjerning, som viser, 
hvor stærk Ødelæggelsen har været*). I Schweits ere 
Gjenstande fra den yngre Stenalder særdeles hyppige, navnlig 
i Pælebygninger, men dog kjendes kun meget faa Stengrave**). 
De ere hyppige langs Jurabjergene, træflfes enkeltvis i 
Savoien og høre endnu til Sjeldenhederne i Italien***). 
Endvidere findes de paa Øerne Korsika, Gozzo og Malta. 
Men intetsteds ere Stengravene saa talrige som i N o r d - 
afrika, hvor de træffes paa en Kyststrækning af 3-400 
Mile fra Tanger til Egnen ved Murzuk i Fezzan, til Grændsen 
af det gamle Cyrenaika, og ikke blot ved Kysten, men 
20 Mile inde i Landet. Det er ikke saa ret længe siden 
man først hørte tale om deres Tilstedeværelse i Afrika; nu 
meldes om en aldeles forbausende Rigdom, som ingen anden 
Egn paa Jorden har Mage til, om Kirkegaarde paa Hundreder 
og Tusinder af Dysser, ved Roknia f. Eks. 3000, og lig- 
nende store Kirkegaarde ere trufne paa to Steder i Pro- 
vindsen Constantine. Gravene ere sjelden større end til 
eet Lig; de ere byggede af let haandelige Stene, og 
Siderne dannes undertiden af enkelte langagtige Stene; 
de ere fritstaaende , omgivne af Stenkredse og forbundne 
paa samme Gravplads ved en eller flere Rækker Stene. 
Jættestuen mangler, men de andre Dysseformer svare til 
dem i Bretagne, saaledes at en fransk Arkæolog, som 
særlig har beskjæftiget sig med dette Spørgsmaal, ved Synet 
af Gravpladsen ved Keragas nær Algier, troede sig hensat 
i sit kære Bretagne; der var ikke mindste Tvivl hos ham 
om, at han var omgiven af Dolmens, der kun forsaavidt 

*) Beretning om Pariser - Kongressen 1867, isi. **) To ved 
Pfåffikersøen , en ved Hermetschwyl ved Bremgarten; hvortil 
endnu kommer fire i den vestlige Del af Landet, opdagede i 
de seneste Aar. ***) Flere Dysser ligge ved Saturnia nær 
Orvitello i Etrurien, 20 Mile fra Havet; de indeholdt imid- 
lertid kun Skeletter, men ingen Oldsager. I en Dysse 
nærved Tortona fandtes Stenøxer. 



å 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 177 

vare forskjellige fra hans Fødelands, som de vare frit- 
staaende, i Reglen mindre end Bretagnes, og som det 
Monumentale her ganske syntes at være opgivet*). 

Større og mindre Grupper af disse Mindesmærker træffes 
endvidere ved andre af Middelhavets Kyster: paa Peloponnes, 
i Palæstina (navnlig i stor Mængde ved Jordans venstre Bred**), 
paa Nordkysten af det sorte Hav, paa Krim, hvor de ere 
talrige, og endelig i stor Mængde i Indien paa denne Side 
Ganges. De indiske Dysser ligne de europæiske meget; 
endog de eiendomlige runde og halvrunde Huller i Vægge- 
stenene gjenfindes baade i England, i P'rankrig og i Nær- 
heden af Constantine. 

Dysserne strække sig altsaa i et næsten uafbrudt Bette fra 
Rigabugten langs Østersøens og Nordsoens sydlige Kyster, over 
Skandinavien og England, langs Atlanterhavets Østkyst og 
Middelhavets Sydkyst til henad Tripolis; og i spredte Grupper 
over Palæstina, Stjrien, Seleucia, Tartariet og Persien til In- 
dien, hvor de atter optræde i stor Mængde. De holde sig i 
det Hele taget til Kyststrækningerne, naar man tager dette Udtryk 
i meget vid Betydning, til Flodbredder og Lavlande; selv 
paa Jyllands Høideryg og i Skaanes Bjergegne mangle de 
næsten ganske. Jo længere man kommer mod Syd, jo mindre 
og uanseligere blive de. Der er kjendelig Forskjel mellem det 
nordlige Belte med de mærkelige store og udviklede Jættestuer i 
Danmark, Sverig, Irland og navnlig Bretagne, og det sydlige 
Belte med de nordafrikanske fritstaaende Smaadysser, der 
nærme sig til at være Stenkister og ofte ligge i større Grupper 

*) René Galles i Bulletin de la Société Algérienne de climatologie, 
1869 , 31. — **) r. de Saulcy, voyage en Terre Sainte, 1865, 
resumeret i Matériaux 2, 246. Mellem Nebo Bjerget og Jor- 
dans Udløb i det røde Hav er der en Gruppe af mindst tyve 
Dysser af meget store, i Reglen utilhugne Stene, som oftest 
tre Stene med en Overligger; Dysserne ere fritstaaende, med 
aaben Indgang og ligge i Retning Nord-Syd ; nogle af dem 
ere omgivne af Stenkredse. Ogsaa mellem Nazareth og Beyreuth 
træffes Stengrave. 

12* 



178 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

sojn et Slags Kirkegaarde. Men naar man tager Overgangs- 
former med i Betragtning, ere de dog alle af ensartet Grund- 
plan og Bygningsmaade, og deres monumentale Karakter synes 
oprindelig at maatte skrive sig fra en og samme Kultur. 

Idet jeg vil forsøge at fremstille Grundtrækkene af denne 
Kultur, navnlig som den kjendes fra nordiske Grave, maa 
først og fremmest den fælles Eiendomlighed omtales, at 
Ligene ere ubrændte og ofte hensatte i siddende Stilling 
(Danmark, Sverig, England og Nordafrika). Spor af Brand 
ere jevnlig iagttagne i europæiske Stengrave, Menneske- 
knogler ere svedne og Flintsager ildskørnede (Danmark, 
Bretagne og Egnen ved Paris) og Trækul og Spor af Ild- 
steder ere intet Særsyn (f. Eks. i Danmark og i Bretagne). 
Men det maa vel lægges Mærke til, at Knoglerne ere svedne, 
ikke brændte, saaledes at det efter de mange Meddelelser 
om Dysseundersøgelser, som nu foreligge, maa betragtes som 
en meget sjelden Undtagelse, at Levninger af brændte Lig 
oprindelig skulde være nedlagte i dette Slags Grave. De 
svedne Knogler kunne forklares dels maaske i enkelte Til- 
fælde som hidrørende fra Oflfringer, der ere foretagne ved 
Jordfæstelsen, dels vel ogsaa saaledes, at Liget er bleven 
lagt paa eller nær ved den slukte Ild sammen med det, 
der medgaves den Døde*). 

De større Stenstuer indeholde ofte mange Lig og ere 
øiensynlig Familiegravsteder**), og fordeles de i de enkelte 
Grav fundne Oldsager mellem Ligene bliver der kun et 
ringe Gravgods til ethvert af disse. Paa den anden Side 
træffes rigtignok undertiden en paafaldende stor Mængde 
Gjenstande ved et enkelt Skelet***); men det synes dog 

*) Worsaae: Fund i en Jættestue ved Borreby, i »Danmarks tid- 
ligste Bebyggelse«, 1861, 19. — **) To Ganggrave eller Jætte- 
stuer i Vestergøtland gjemte saaledes, enhver af dem, flere end 
100 Lig. (B. E. Hildebrand i Antiquarisk tidskrift fSr Sverige 
1ste Del). I en Stenalders Grav ved Charaont (Oise) fandtes 
hundrede Lig, liggende lige udstrakte og ordnede i Rækker. — 
***) Over 100 Stensager ved et Skelet i en Stendysse ved 
FøUeslev nær Holbæk (Worsaae i Annaler f. n. O. 1844, 194); 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE CDBREDELSE. 179 

ikke at have været Regel, at der medgaves den Døde et 
endog blot nogenlunde fuldstændigt Udstyr til Fortsættelse 
af Livets Gjerning hinsides Graven. Det Medgivne kan 
snarere betragtes som Mindegaver fra Slægt og Venner. 

Stensagerne fra Gravene synes at have været aldeles nye 
og ubrugte ved Nedlægningen; men det er ikke sjeldent, at det 
kun er Brudstykker af Redskaber, eller dog sønderbrudte 
Redskaber, som ere nedlagte, og Sønderbrydningen er sket 
forsætlig. I Danmarks Dysser er dette vel ingenlunde Regel, 
men undertiden er det dog iagttaget, saaledes f. Eks. i en 
stor Jættestue ved Ugerslevgaard nær Odense, som for- 
nylig er bleven planmæssig udgravet. Samme Iagttagelse 
er gjort i engelske Grave og navnlig hyppig i Stengrave i 
Nærheden af Paris. Gravstuen Manné-er-Hrock ved Loc- 
mariaker i Bretagne indeholdt ikke mindre end 104 itubrudte 
Stenøxer (Kiler) medens kun to vare hele*). 

Oldsagerne fra disse Grave høre til den yngre Sten- 
alder og til dennes Slutning i Danmark; det vides derimod 
ikke, om samme Gravskik har hersket gjennem hele denne 
Periode. Den ældre Stenalders eiendomlige Typer træffes 
ikke i Stengrave eller dog kun i Forbindelse med Red- 
skaber af andre, større og mere udviklede Former og som 
tildels ere slebne. Tilmed svarer den ældre Stenalders 
geografiske Udbredelse ikke med den yngres. Folket er 
ikke trængt saa vidt frem mod Nord som Dyssebyggerne. 
Levningerne fra den førstnævnte Kultur, de fra Kjøkken- 
møddinger og nogle af Kystfundene kjendte Former af Sten- 
sager, ere med Undtagelse af nogle Former, som ere fælles for 
begge Perioder, ikke fundne i Norge, i Mellemsverige, i Syd- 
sveriges østlige Provindser og ei heller paa Bornholm, hvorimod 
der fra alle disse Egne kjendes Stensager af yngre Former. 



39 Stenøxer (Kiler) ved et Lig i Mont Saint Michel ved Carnac 
i Bretagne. — *) Barnwell i Archaeologia Cambrensis 1869, i46. 
— I Indgangen til Gravgrotten La Tumiac i Bretagne optoges 
ved et Skelet 30 slebne Stenøxer af hvilke mange syntes at 
være blevne forsætlig brudte før Nedlægningen. 



180 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

Paa den anden Side haves der ældre Beretninger om, at 
Bronzesager, ja endog Jernstykker, hvis Former rigtignok vare 
ukjendelige, ere optagne af Dysser*); men disse Tilfælde maa 
for Nordens Vedkommende betragtes som rene Undtagelser, 
da der ved alle nyere Undersøgelser af Stengrave ikke er 
fremkommet noget, som kunde fordunkle det Billede af en 
yngre Stenalders Kultur, som Dysserne og deres Indhold 
af Oldsager føre frem. Lukis har ved sine talrige Under- 
søgelser af Stengrave paa Kanaløerne og de nærmest til- 
grændsende Egne af Sydengland og Nordfrankrig kun truffet 
en eneste Gjenstand af Metal (et Armbaand af Kobber)**). 
I en mægtig Jættestue paa Dowth Gods i Irland optoges 
blandt andet to Jernknive, men deres Tilstedeværelse for- 
klares ved en Beretning i Ulster Annaler om, at denne og 
flere omliggende Jættestuer i 862 bleve gjennemsøgte af 
Nordmændene i Dublin, og Knivene synes ogsaa efter deres 
Form at være omtrent fra sidstnævnte Tid og altsaa at 
kunne være tabte dengang***). Dysserne i Bretagne og andre 
nordfranske Provindser indeholde aldrig Metalsager, men 
kun Gjenstande af Sten og Ben. I Corréze (Limosin) 
træffes aldrig Bronzesager i de Dysser, som kun indeholde eet 
Lig, men vel undertiden hvor der er flere Begravelser i samme 
Dysse, og hvor det synes, at man har skaffet Plads til de 
senere indsatte Lig ved at forstyrre de tidligere Beboere. 
Disse Dysser ere i Reglen fritstaaende. Senere Indblan- 
dinger, som f. Eks. gallo-romerske Oldsager og Mønter, 
hvilke ere fundne i Dysser, kan der ikke tages Hensyn til. 
Derimod er Forholdet et andet i Sydfrankrig, thi der inde- 
holde Dysser hyppigen Bronzesager sammen med Stensager; 



*) Ant. Ann. 4, 489; Annaler 1838—39, m. **) I en Sten- 
grav paa Guernsey i det øverste Lag under en af Over- 
liggerne. Længere nede i Kamret traf han de sædvanlige 
Lerkar, mange Stenredskaber, Stene til Rivning og Korn- 
knusning, og Lukis mener, at Arrabaandet maa være skjult i 
Dyssen i en senere Tid. Journal Brit. Arch. Ass. 3, 344. 
***) Wakeman : Jrish Antiquities, 1848, ss. 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 181 

i Aveyron udgjør saaledes Bronzen en Femtedel af samtlige 
Oldsager fra Dysserne der*). Dermed ophøre disse imid- 
lertid ikke at være fra Stenalderen; thi Bronzesagerne ere 
Ringe, Perler og andre Smykker, som tildels ere Efter- 
ligninger af Stenalderens bekjendte Former, og de skærende 
Redskaber ere, med ganske enkelte Undtagelser, altid af 
Sten. Stenalderens Folk har her enten faaet Metallet ind- 
ført, men saa sparsomt, at det kun anvendtes til smaa 
Smykkegjenstande, eller det har erhvervet disse Ting ved 
Samkvem med mere civiliserede Folk. I alle Tilfælde sees 
det ikke, at Bronzesagerne have havt nogen Indflydelse paa 
Kulturen, hvorimod de bevise, at de senere Dyssers Tid ikke 
kan være meget fjern fra Bronzealderens Begyndelse. 

I de nordafrikanske Dysser ere de arkæologiske For- 
hold, som tjene til en relativ Tidsbestemmelse, mindre 
tydelige**) ; dog savnes heller ikke der Tegn paa, at i det 
mindste nogle af Dysserne skrive sig fra Stenalderen. De 
i Reglen smaa Stendysser, som i større Grupper ligge i 
Nærheden af Constantine indeholde Lig i bøiet Stilling og 
sædvanlig omgivne af flade Stene eller Kiselstene — en 
Ordning, som kj endes ogsaa fra danske Stengrave, — og 
ved dem Øxer og andre Gjenstande af Sten. Fra en Gruppe 
af hundrede Dysser ved Guyotville i Nærheden af Algier 
haves af Oldsager: tre Stenøxer, en Flintkniv, fem Pil- 
spidser af Flint, Ringe af Bronzetraad og Bronzefibulæ, 
altsaa tildels et lignende Indhold som i sydfranske Dolmens. 
Og endvidere ere Lerkarrene fra de nordafrikanske Dysser 
af meget lignende Former, som de, der ere trufne i Sten- 
gravene i Bretagne. Da Dysserne i Nordafrika ere frit- 
staaende, kan man forstaae, at de ældre ere blevne benyttede 
og nye opførte under vekslende Kulturer, og at de indeholde 



') Cazalis de Fondouce, la pierre polie dans l'Åveyron, 1867 , 35. — 
E. Cartaillac i Norwich Congress 1868, 352. — Malafosse, 
etudes sur les dolmens de la Lozére, Toulouse 1869. **) Rhind 
i Archaeologia B. 18, 252. — J. W. Flower i Beretningen om 
Norwich Kongressen 1868. 



182 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

Efterladenskaber fra flere Perioder, at der f. Eks. blandt 
Stenene i en Grav ved Foden af Aures er truffet bugne 
Sten af romersk Arbeide og antike Søileskafter. En anden 
Grav indeholdt en Mønt fra Keiserinde Faustina (Antoninernes 
Tid), hvilket tyder paa, at man i Nordafrika har vedblevet 
at opføre nye Dysser og benytte de gamle indtil flere hun- 
drede Aar efter K. F. Det er ganske naturligt, at dengang 
Stenalderens Folk i Nordeuropa endnu vare ukjendte med 
Metaller eller dog ikke jevnlig brugte Metalredskaber, havde 
Nordafrikas Beboere forlængst faaet Bronze. Efter alle 
Beretninger synes Bronzen at være overveiende i de nord- 
afrikanske Dysser, ligesom der ogsaa i de Dysser paa 
Krim, som hidtil ere udgravede, kun er fundet Gjenstande 
af Jern og af Bronze. 

Egentlig Konst eller Afbildninger af levende Væsener 
træff'es sjelden paa Oldsagerne. Fra Norden kjendes en Benpil, 
funden ved Grøftegravning paa Langeland, paa hvilken er 
indridset et Dyr, som nærmest ligner en Frø, og en Øxe af 
Ben , fra en Tørvemose i det sydlige Skaane , paa hvilken 
er indridset et tirføddet Dyr. Indhugne og iudgnedne Pry- 
delser (smaa Fordybninger, korsdelte Kredse og Baade) ere 
enkelte Gange opdagede i Stengrave i Danmark*) hyppigere 



*) a) Paa den udvendige Side af Dækstenen paa en Dysse 
i Herrestrup i Ods Herred: Kredse med Kors i og fire 
Baade. I Dyssen fandtes en Hulmeisel, sex Flintflækker, 
et Brudstykke af en Flintkile og Lerkar. Nord. Tidsskr. 
1, 181 og 2, 264. Runamo S. 544. — b) Paa den indvendige 
Side af to Sidestene i Jættestuen Lundhøi i Heltborg Sogn 
ved Thisted ; blandt andre Figurer saaes en ved Streger 
firdelt Kreds (Finn-Magnusens Runamo 1841, 6i4.) — c) Samme 
Aar, 1837, opdagedes Figurer paa Dækstenen af en Dysse i 
Strarup Have ved Kolding; de stode paa en temmelig jevn 
Flade af et Kvarters Længde og Brede; i Kamret fandtes 
to Stenharare og Brudstykker af Lerkar. (Beretningen om 
Fundet er i Museets Arkiv). — d) Paa en Dæksten over et 
Gravkammer i en Høi ved Skomagerkroen mellem Roskilde 
og Holbæk var der indridset Kredse med firdelte Kors (Aar- 
bøger 1866, Tillæg Side 18); Stenen er huggen itu — og 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 183 

derimod i Irland og England og navnlig i Bretagne, som eier 
de smukkeste Eksempler paa denne Slags Udsmykning af 
Gravstederne. I intet af de Tilfælde hvor Graven var urørt 
fandtes andet end hvad der vides at høre til den yngre 
Stenalder, og da Prydelserne ofte ere paa Væggestenene 
kan der neppe være Tvivl om, at de ere samtidige med 
Begravelserne. Men paa den anden Side ere Prydelserne 
helt forskjellige fra de sædvanlige Ornamenter, navnlig paa 
Lerkar, fra Stenalderen og indeholde lignende Motiver, som 
Bronzealderens Prydelser. Hine Grave ere altsaa vistnok fra 
Stenalderens seneste Tider eller Bronzealderens Begyn- 
delse*). Det er vist ved Forsøg, som ere foretagne i 
Edinburgh og i Paris, at saadanne Prydelser kunne ind- 
hugges med Stenværktøi**). 

/ sarnme Forhold, som. Dysserne, jo mere man nærmer sig 
deres sydlige Grændse, blive fritstaaende , mindre anselige og 
tabe noget af deres monumentale Karakter, blive ogsaa Old- 
sagerne, de indeholde, yngre. Allerede i Sydfrankrig findes 
Bronze temmelig hyppig i Stengrave og er overveiende i Nord- 
afrika, hvor Dysser ere blevne byggede og vistnok ogsaa addre 
benyttede indtil en forholdsvis sen Tid (flere hundrede Aar 
efter vor Tidsregnings Begyndelse). De eiendomlige Ristninger 
paa Gravenes Væggestene og Overliggere, som en sjelden Gang 
ere opdagede i Danmark, træffes hyppigere i Irland og England 
og ere navnlig stærkt udviklede i Bretagne. 

Ligesom nu Dysserne i Europa væsentlig høre til den 
yngre Stenalder, træffes ogsaa de smukkeste og mest ud- 
viklede Sten sager netop i de Egne, hvor der er Jættestuer, 
den mest fuldendte Form af Stengrave, altsaa i Danmark, 
Sverig (Skaane og Vestergøtland) Bretagne og Irland. Hvor 



man kan formode, at mange lignende Stene havt havt samme 
Skjebne uden engang at være blevne eftersete og bekjendte. 
*) En Dysse med indhugne Figurer i Bretagne indeholdt Lev- 
ninger af et brændt Lig, men uden Spor af Metalgjenstande. 
**) Simpson : Transactions Soc. Lancashire, new series, vol V, 
1865. — Catalogue du Musée de Saint - Germain , 1869 , ise. 



184 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

Stensager findes enkeltvis og i ringe Tal, uden de tilsvarende 
Grave og uden de eiendomlige Lerkar og Smykker af Rav, 
Ben eller Sten, synes hine at være komne fra et nærliggende 
Midtpunkt for denne Kultur. Dette er saaledes Tilfældet 
med Norge, flere Egne i Mellemsverig (Småland og Øster- 
gotland) hvor der vel hyppig findes Stensager, men ingen 
Dysser, med Finland, der er den yderste Grændse mod 
Nordost for Stensager af europæiske Former*), de russiske 
Østersøprovindser, Polen, Ungarn (hvor det navnlig er 
Hamre som findes; i 1867 vare kun 59 Findesteder kjendte) 
og Bøhmen. En Undtagelse herfra danner Schweits, hvis 
Stenalder synes at være indtraadt sent, og hvor Dysser 
hidtil ere sjeldne. 

Et Folk, som har opført de storladne Jættestuer, hvis 
Bygning forudsætter et omhyggeligt Valg af Materiale og 
en forud lagt Plan, kan ikke betegnes som Vilde. Men 
dertil kommer endnu mange andre Tegn paa en Civilisation, 
som man hidtil vistnok har sat for lavt. Stenredskaberne 
ere ofte af smukke Former, betydelig Størrelse og en 
Udstyrelse, som tyder paa et vist Velvære hos Eierne. 
Lerkar af smukke Former vise, at Pottemageriet har været 
vel udviklet**) og de ere hyppigt prydede; enkelte Prydelser 
findes ogsaa paa Bensager, og man vilde vistnok kjende mere 
til Stenalderens Ornamentik, hvis Træsager vare bevarede fra 
hin fjerne Tid. Store Værksteder for Tilhugning af Flint- 
redskaber, ikke blot herhjemme (navnlig paa Øerne Anholt 
og Læssøe) men ogsaa i Irland og i Frankrig, tyde paa en 
Fordeling af Arbeidet, og hist og her har man troet at finde 



*) Stensager af Former, der ikke stemme med de europæiske, 
ere opsamlede i et Tal af 200 Stykker i Provindseu Olonetz 
i det nordlige Rusland, øst for Petersborg, ved Jordarbeide 
og Kanalgravninger, og enkeltvis (kun engang tre samlede). 
Stengrave kjendes ikke der. Wocel, die Bedeutung der Stein- 
u. Bronzealterthiimer fiir die Geschichte der Slaven , 1869. 
**) Dette Forhold danner en mærkelig Modsætning til hvad 
der finder Sted i Bronzealderen. 



"■/ 



OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 1 &5 

Spor af Samkvem mellem Datidens Folk. Den ved sin 
rødbrune voksagtige Farve let kjendelige Pressigny Flint er 
truffen i forarbeidede Stykker i en af Hulerne ved Chaleux 
(Namur) hvis Beboere altsaa havde Handelsforbindelser 
indtil Loires Bredder*). I Dysser i Morbihan træffes Red- 
skaber af en Flint, som ikke findes der i Egnen i naturlig 
Tilstand. I de russiske Østersøprovindser er Flint ikke 
tilstede i naturlig Tilstand, og de der fundne Flintredskaber 
formodes at være blevne indførte fra Skandinavien. Det er 
ikke rimeligt, at den yngre Stenalders Folk væsentlig ' har været 
Jægere og Fiskere. Saavel de mange Dysser som den næsten 
utrolige Mængde Stensager, der Aar for Aar opgraves overalt 
i Landet, viser, at der dengang har været en tæt Be- 
folkning, og Jægeren behøver som bekjendt et stort Om- 
raade til stadigen og i længere Tid at finde Livets Ophold. 
Fiskerens farefulde og møisommelige Liv pleier heller ikke 
at fostre det Velvære og den Ro, som høre til for at anvende 
megen Tid og meget Arbeide paa at bygge store Gravsteder. 
Man waa snarere troe, at Stenalderens Folk har havt Husdyr 
og været Agerdyrkere, ligesom, Æthøiene sikkert vise, at det har 
havt faste Boliger. 

Efterhaanden er der baade fra nordlige og sydlige Egne 
fremkommet ikke saa faa Beviser for at tamme Husdyr og 
maaske ogsaa Agerbrug ikke have været fremmede for den 
yngre Stenalder. Fra Schweitses Pælebygninger kjendes to 
Kornsorter, Rug og Hvede, og i Dyssen Mont Saint Michel 
ved Ancresse paa Guernsey er der sammen med Stensager 
fundet et Stentrug, som formodes at have tjent til Korn- 
knusning. Beviser for Husdyrhold i den yngre Stenalder 
ere fremkomne ved planmæssige Undersøgelser i Schweits, 
Frankrig, Nederhessen, Meklenburg og i Jættestuer i Vester- 
gotland samt i en Stengrav i Skaane**). ^^^ Danmarks Ved- 



*) A. Dupont, notices préliminaires. **) I en Dysse i Morbihan : 
Knogler af Oxer, Heste og andre Dyr. — »I omtrent Halvdelen af 
Langdysserne med Stenkamre i den sydvestlige Del af England 



186 OM STENDYSSER OG DERES GEOGRAFISKE UDBREDELSE. 

kommende er der rigtignok endnu ikke bragt noget strengt 
gyldigt Bevis til oflfenlig Kundskab, men efter det anførte 
maa Husdyrhold have været kjendt i det mindste i den yngre 
Stenalders Slutning. 



og i næsten alle, om hvilke der haves Beretninger, har man i 
stor Mængde truffet Ben og Tænder af Dyr, som endnu bruges 
til Føde, enten i selve Kamrene eller ved Foden af Stenene i den 
brede Ende eller mere spredte dybt nede i selve Høien. Disse 
Dyr ere: Svin (Vildsvin), Raadyr, Oxe, Gjed, Hest og Hund.« 
En Meisel fra et Stenkammer paa en Langdysse er forfærdiget 
af en Benknogel af en Hest. Oxebenene, som hyppig findes i 
Langdysser i Wiltshire, betragter Dr. J. Thurnam som Lev- 
ninger fra Gravøllet; der er optaget Knogler af indtil 7—8 
Oxer i samme Grav. Desuden er det almindeligt i disse 
Grave at træffe Rester af Daadyrs Skeletter ofte i samme Grav, 
hvor Oxeskeletter findes. Dr. J. Thurnam i Archaeologia 42, 
182, 224, 231. ^^d Riksautiquar B. E. Hildebrands Undersøgelser 
af Jættestuer i Vestergotland i 1863 og 1868 fandtes blandt 
Vaaben og Redskaber af Sten samt Ravprydelser, Landse- 
spidser forarbeidede af Faareben og af Ribben af Hornkvæg, 
samt Haseled af Heste, hvilke sidstnævnte formodenlig have 
været benyttede som Spidser paa Spydstager, endvidere 
Tænder af Hunde, Tamsvin og af vilde Dyr, der ere gjennem- 
borede for at bæres som Prydelser. (Ant. tid skrift fOr 
Sverige 1, 255). Disse Fund give afgjørende Beviser for at 
den paagjældende Befolkning har havt Husdyr, og for at 
fremme Husdyrholdet have de med klog Beregning valgt den 
frugtbare og paa silurisk Grund hvilende VestgStaslette , nu 
Falbygden. Om Beboerne ogsaa havde Agerbrug kan endnu 
ikke afgjøres ; men da Hesten og Hornkvæget stod i Men- 
neskets Tjeneste, er det ikke utroligt, at Jorden blev dyrket. 
(Ant. tidskrift for Sverige 2, 421). Dr. H. Hildebrand har 
i en Stengrav ved Torseke i Fjelkestads Sogn i Skaane 
fundet en Mængde Ben af Husdyr (Hund, Oxe, Hest, Svin 
og Faar); da nogle af dem vare kløvede, hidrøre de for- 
modenlig fra et ved Gravens Indvielse holdt Maaltid. (Ant. 
tidskrift fOr Sverige 3, 31). 



d 



LIDT OM DE ÆLDSTE NORDLSKE RUNEINDSKRIFTERS 

SPROGLIGE STILLING. 

Af SOPHUS BUGGE. 



X rofessor Gislason har i årbøger for nord. oldkynd. og hist. 
1869 s. 35—145 meddelt en vidløftig og lærerig afhandling, 
hvori han 'hypothetisk har sluttet sig' til min læsning og 
tolkning af endel af de med den længere rækkes runer 
skrevne nordiske indskrifter (meddelt i tidskrift for philol. 
og pædag. VII, 211—252) og fra denne forudsætning af 
søgt at vise, på hvilket udviklingstrin sproget i disse ind- 
skrifter står. Jeg skal her knytte nogle bemærkninger til 
prof. Gislasons afhandling, og jeg skal da først og fremst 
dvæle ved det vigtigste af de punkter, hvori forfatteren har 
fremsat en opfatning, der afviger fra den af mig udtalte, 
uagtet dette punkt i den nævnte afhandling er gjæmt tilsidst. 
Prof. Gislason hestrider (s. 140 ff.) den af Wimmer, 
V. Thomsen og mig forfægtede mening, at A i HOLTINGAr 
og lignende former er stammens oprindelige udlydsvokal, og 
han mener, at dette A er indskudt ligesom i ASLACAR*) 
i en norsk runeindskrift fra middelalderen eller ligesom i 
Skånske lovs pIUFAR. For det første fremhæver G., 
at den omstændighed at ,A i HOLTINGAr osv. indtager 
en plads, der oprindelig tilhørte et A, ikke er en holdbar 
grund for den af mig antagne mening, da f. eks. u i nyisl. 
og færøsk eldur stiller sig overfor u i lat. focus, uden at 
dog hint nyisl. -færøske u er nogen fortsættelse af det la- 
tinske u. Heri er jeg fuldkommen enig: denne grund kan 
alene ikke være tilstrækkelig til at holde A i HOLTINGAr 



*) Ord af de med den længere rækkes runer skrevne indskrifter 
er her trykte med antiqua, derimod ord af de med den kortere 
rækkes runer skrevne indskrifter med cursiv. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 13 



188 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

for oprindeligt — og det har jeg aldrig ment eller sagt — ; 
den nævnte omstændighed giver kun støtte for min mening, 
når den sees i forbindelse med de i disse indskrifter fore- 
kommende former overhoved, forsåvidt de stå i sammenhæng 
eller frembyde analogi med det omstridte punkt. 

G. forsætter: *For det andet antager man, at A i 
HOLTINGAr . . . osv. er oprindeligt: må man da ikke an- 
tage det samme med hensyn til det sidste A i ASLACAR 
og lignende nominativer i de senere runeindskrifter? ja 
endog med hensyn til Skånske lovs pIUFAR fur, osv.?' 

Dette G.'s sporsmål forudsætter aldeles samme feil- 
slutning, som han straks i forveien uden grund har tillagt 
mig. ASLACAR, pIUFAR på den ene side og HOLTINGAr 
på den anden findes i sprogmindesmærker, som tilhøre 
væsentlig forskjellige trin i sprogudviklingen, så at der ikke 
uden videre kan gjøres slutning fra det ene til det andet: 
deraf at A er oprindeligt i HOLTINGAr følger ligesålidt, 
at det er oprindeligt i ASLACAR, pIUFAR, som man deraf, 
at u er stammens udlydsvokal i lat. focus, kan slutte, at 
det også er så i nyisl. eldur, eller som man fra u i got. 
lifms, Tomstadstenens WARUr tør slutte noget til u i nyisl. 
lidur. Jeg følger G. videre: *For det tredje må man 
ikke glemme, hvor overordentlig hyppigt de ældre runer 
indskyde et A . . . imellem to konsonanter, især når den 
ene af disse er en liquida — N, L, R. Og alle de an- 
førte nominativers udlyd er netop r. Anledningen til vokal- 
indskud synes desuden i dem alle forstærket ved særegne 
omstændigheder.' Herimod må jeg gjøre gjældende, at ind- 
skrifterne selv vise, at man ikke deraf, at A indskydes 
mellem to konsonanter (af hvilke den første eller begge 
høre til den betonede stammestavelse), især når den ene er 
*en liquida', tor slutte, at A foran norninativsmærket r er 
indskudt (parasitisk), ti også de indskrifter, som ikke frem- 
vise hint vokalindskud, har dog A foran norninativsmærket r: 
Guldhornet har HLEWA (ikke HALE WA) men HOLTINGAr, 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 189 

Tanumsteiien PRAW- (ikke PARAW-) men HAITINAe, 
Reidstadstenen WRAITA men IUHNGAr og WAKRAe, 
Tjørkøbrakteaten (Stephens nr. 25) WURTE og KURKE 
samt WLLHA- (feil for WALHA-?) men HELD Ar (feil- 
agtig kopi ^af en anden brakteats HELMAr?), Torsbjerg- 
dopskoen ikke vokalindskud foran V i OWLPU eller foran 
MiNIWANGMARlR men PEWAr, Skåångstenen *rMR.XFY 
med A foran nominativsmærket (forudsat at Y her er nomi- 
jiativsmærke) men ikke vokalindskud mellem R og G. Man 
kan vistnok sige, at indskrifterne ikke behøve at være og 
heller ikke er conseqvente med hensyn til vokalindskud; 
men det tør alligevel ved de her meddelte sammenstillinger 
ansees for godtgjort, at A foran nominativsmærket r i de 
med den længere rækkes runer skrevne indskrifter er langt 
fastere end det indskudte A i WARITU, HARABANAr, 
WORAHTO og lignende former*). Mi vil siden sé, at også 
det udlydende A i nom. acc. sg. n. og acc. sg. mase, 
der må opfattes på samme måde som A foran nominativs- 
mærket (og som efter G. ligeledes er parasitisk), forekommer 
i indskrifter, som ikke indskyde A mellem to konsonanter, 
af hvilke den ene er en liquida. Det samme gjælder A 
foran genitivsmærket S, for såvidt vi tør dømme efter en 
eneste indskrift. 

Når Gislason dernæst mener, at indskud af A foran r 
er bleven begunstiget ved den forudgående konsonant, og 
altså forudsætter, at A kun blev indskudt efter nogle kon- 
sonanter, ikke efter alle, så støtte indskrifterne ikke denne 
opfatning. I de ældre indskrifter med den længere rækkes 
runer (i de, der bruge ^ som tegn for A) findes ikke et 
eneste eksempel på R i nom. sg. umiddelbart efter kon- 
sonant. Derimod forekommer Ar efter N (3 gange), L 
(3 gange, deraf 2 gange i ett og samme ord), R (1 gang), 

*) Istabystenens WULaFr viser et yngre sprogtrin; se herom 
senere. 

13* 



190 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

W (2 gange), NG (2 gange), D (FRAWARADAr Mojebro, 
for FRAWARDAr?); efter G i HAWIGAr (AW ikke sikre) 
Orstad, som dog mulig er særegen skrivemåde for HAWINGAr, 
og i SNIILAGAr Lindholm (hvis IM skal læses NII); efter 
RG i *hril^XFY (ÅLERGÅR?) Skåång. Uagtet man må 
være varsom i at benytte brakteatindskrifter på samme måde 
som andre indskrifter, tør jeg her også nævne, at Tjørkø- 
brakteaten har HELDAr (oprindelig måske HELM Ar); nr. 71 
hos Stephens har ^Ff^A^Y, der vel maa læses LAUKAr 
(væsentlig samme tegn for K som i Lindholm-indskr.) og 
forståes som nom. sg.; rimelig har vi det samme ord også 
i nr. 18 (skrevet med binderune for KA), medens jeg ikke 
tør sige, om der i nr. 19 skal læses LAUKAr GAKAr. 

Efter det anførte er der fuld grund til at tro, at Ar 
brugtes uden hensyn til hvilken konsonant der gik foran; 
dette tør så meget tryggere siges, som der heller ikke ved 
brugen af det i udlyden stående A (f. eks. i WRAITA), 
som G. antager for parasitisk, men jeg for stammens udlyds- 
vokal, kan påvises nogen indflydelse af den forudgående 
konsonant. 

Umiddelbart efter konsonant finde vi r i nom. sg. kun 
i de yngste af de indskrifter, som er aff"attede i den læn- 
gere runerækkes skrift, nemlig i de, der ikke har F som 
det egentlige tegn for A: HAI'UWULaFr Istaby, HAPU- 
WOLAFr Stentoften, HARIWOLAFr Stentoften. At vi 
på Istabystenen finde WULaFr og ikke WULaFar, for- 
klarer Gislason s. 144 deraf, at runemesteren har anseet én 
hjælpelyd for tilstrækkelig; men da han skriver WULaFa, 
der efter Gislasons opfatning har to hjælpelyd, synes denne 
grand ikke vel at kunne være den rette. Når vi i de ældre 
af de indskrifter, som er skrevne med den længere rækkes 
runer, bestandig i A-stammernes nomin. sing. finde Ar, 
aldrig r umiddelbart efter konsonant, derimod i de yngre 
af disse indskrifter r uden foregående A, så synes der 
tvertimod at være al grund til at antage, at et oprindeligt 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 191 

A i hine er bevaret, i disse derimod faldet bort. Dette 
støttes ved det fuldkommen ensartede forhold mellem den i 
en ældre indskrift forekommende genitivform på AS (HNAB- 
DAS på Bøstenen) og den yngre form på s uden forud- 
gående vokal. 

De i det foregående imødegåede argumenter af G. er 
indirecte vendte mod min forklaring af A foran nomina- 
tivsmærket r som stammens udlydende vokal, derved at de 
søge at gjøre en anden forklaring sandsynlig. Til slutning 
vender G. sig directe mod min forklaring. 'For det 
fjerde må man betænke, hvor lidet antagelsen af, at A i 
HOLTINGAr osv. er den oprindelige stamme-udlyd,. rimer 
sig, dels med indskrifternes sprogform i det hele, dels, i 
særdeleshed, enten med -r, denne nye form for suffikset, 
eller med I for A i den mellemste stavelse af HAITINAr.' 

Den mening, at bibeholdelsen af stammeudlyden A foran 
nominativsmærket r ikke skulde rime 'sig med indskrifternes 
sprogform i det hele, grunder sig efter mit skjøn på en 
ensidig opfatning af det gotiske sprogs stilling til de øvrige 
germanske tungemål, hvilket jeg siden skal søge at påpege. 
For det første skal jeg udførlig dvæle ved den påstand, at 
A som oprindeligt i HOLTINGAr ikke rimer sig med den 
'nye' suffiksform r. Denne påstand fortjener særlig op- 
mærksomhed, fordi en lignende indvending mod min for- 
klaring har været fremsat af prof. Stephens (årbøger 1868 
s. 15): 'Sammen med overdreven gamle sager [står] ikke 
ett eneste eksempel på nominativendelser med -s, der 
alligevel findes på mindesmærker med yngre slags runer. 
Ja på det mindesmærke, der vel med størst sikkerhed kan 
regnes til de allerældste blandt de af prof. Bugge om- 
handlede, Gallehus guldhorn, have vi (efter hans læsning) 
HLEWAGASTIr og HOLTINGAr, ikke, som vi dog åben- 
bart måtte vente i 3dje og 4de århundrede efter Christus, 
HLEWAGASTIS og HOLTINGAS'. I samme retning ud- 
taler dr. Jessen sig i årbøger 1867 s. 277. For det første 



192 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

skal jeg da minde om, at jeg har antaget (tidskr. f. philol. 
VII, 216. 355), at Y oprindelig har betegnet en blød 5-lyd, 
og at jeg har indrømmet muligheden af, at tegnet i de 
ældste indskrifter endnu kunde udtrykke denne lyd, men at 
jeg derhos har gjort opmærksom på, at betydning r (hvormed 
just ikke er sagt samme ^-lyd, som i regelen betegnes 
ved K) dog er den sandsynligste, da vi på Istabystenen, 
Jårsberg-st. og efter min formodning tillige i Tunestenens 
anden indskrift har Y (A) brugt som tegn for r, der ikke 
er opstået af .v. 

Dernæst skal jeg fremhæve, at vi ikke véd, når nomi- 
nativsmærket i nordisk sprog har fået formen r istedenfor s, 
men at det dog efter al rimelighed ikke er i *ny' tid, det 
vil her sige ikke i den nærmeste tid før sprogets overførelse 
til Island. 

Det er efter min mening ikke urimeligt at tænke sig 
nominativsmærket r i en forøvrigt meget antik germansk 
sprogart, uagtet Gotisk har bevaret det oprindelige s\ udvik- 
lingen går ikke overalt fremad med lige skridt. Det kan 
være oplysende her først at henvise til et forhold i en anden 
sprogfamilie : i klassisk Latin er ligesom i senere Nordisk s 
i vidt omfang gået over til r; Oskisk, der overhoved har 
et langt mere antikt præg, kjender ikke (ialfald ikke uden 
som senere udskeielse) denne overgang i indlyden, men har 
dog allerede i de ældste indskrifter gjennemført den i refleli- 
sivets og passivets mærke i udlyden. — I Oldtydsk tør lyd- 
bevægelsen fra 5 til r siges at være afsluttet i det hele i 
det 8de århundred; når den der er begyndt, véd vi ikke, 
men det må have været rum tid forud. 

Gå vi nu til Nordisk, så er i det norsk-islandske bog- 
sprog overgangen fra 5 til r i nominativsmærket gjennemført 
allerede i de ældste kilder. En enestående levning af s 
har vi i cod. Arna-Magn. 677 pa hafip es pats er wonop 
(Gislason um frumparta s. 236), hvis es ved siden af er her 
ikke er skrivfeil (hvilket jeg neppe tror). Men slutnings- 



wy 



i- 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 193 

konsonanten i denne enstavelsesforra for nom. pi. af anden 
persons pronomen behøver ikke at følge det almindelige 
nominativsmærke, skjønt oprindelsen vistnok er den samme; 
ligeså er s bevaret i oldhøjtydske former som quamun-mes, 
suohhe-mes, se om disse Kuhn zeitschr. f. vgl. sprachforsch. 
XVIII, 338. 

Når vi derpå undersøge sproget i de nordiske indskrifter 
med den kortere rækkes runer, altså de ældste mindes- 
mærker, fra hvilke vi kjende 'Oldnordisk', så er det uimod- 
sigeligt, at allerede i de ældste af disse r i nominativ 
(skrevet A eller K) er det almindelige og regelrette. En med 
es i cod. A. M. 677 analog form IS har jeg troet at finde på 
Røkstenen i forbindelsen UlLIN IS pAT, men sådanne en- 
stavelses pronominalformer bevise ikke noget for nominativs- 
mærket i almindelighed. Stephens (oldnorthern runic monu- 
ments p. 611 f.) opfører rigtignok talrige eksempler fra de 
i den kortere rækkes runer affattede indskrifter på det 
ældre s i nom. sg. istedenfor det senere r, og han må da 
følgerigtig anse r som nominativsmærke for meget sent. 
Men af disse eksempler fragår utvilsomt en hel del som 
uvedkommende. Fra Røkstenen opføres som nominativ- 
former pULFS, BUKULFS, ARUfiS, IRNARS, men alle disse 
er utvilsomt genitivformer af navne (som jeg tildels læser 
i lidt forskjellige former, således det første som RApULFS), 
der er styrede af SUNiR (sønner). 

Fra Ferslevstenen i Nørrejylland opføres som nominativ 
LUTARIS, men dette (der vel har været udtalt loddaris 
eller luddaris) er, som Save hos Stephens s. 934 tolker 
det, genitiv styret af SUN, der står i apposition til UKI. 

Fremdeles er os her uvedkommende navnene KISA, 
KISLAUK og andre navne, hvis første led er KIS, ti s kan 
jo her ikke være nominativsmærke. Det samme gjælder 
THURGEIS i en latinsk indskrift. 

Når Stephens videre anfører mandsnavnet SKANMALS 
i nomin. på Skåång-stenen, så er dette her ligesålidet be- 



194 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

visende, ti det kan ikke godtgjøres, at S i dette navn er 
nominativsmærke. Stephens's forklaring *den skjøntmælende, 
veltalende' kan jeg ikke tilegne mig: adjektivet *skjøn', der 
i nyere tid er kommet ind fra Tydsk, er ellers udenfor 
stedsnavne ukjendt i Nordisk; SKAN vilde være sjælden 
skrivemåde for SKAUN; desuden har jeg aldrig fundet ad- 
jektivet 'skjøn* i de oldgermanske sprog, i hvilke det 
forekommer, brugt om talens skjønhed, men vel om den 
skjøn ne, strålende skikkelse. Jeg forklarer SKANMALS som 
Skammals, Skammhals 'manden med den korte hals'; h er 
faldet bort ligesom i frjdls for frihals; jfr. øræfi , vardald, 
afrendr for ørhæfi, vardhald, afrhendr osv. Skrivemåden med 
NM kan jævnføres med HENMINKR Dyb. fol. Stockh. 23 
(Lilj. R-U. 650); HEJSMIKR Dyb. Stockh. 43; NMINKDyh. 
Stockh. 48; HULMNFASTR Dyb. fol. 146 (Lilj. R-U. 77); 
HULMNLAUK Dyh. fol. 100 (Lilj. R-U. 1452): HALFNTAN 
Lilj. R-U. 453; jfr. Stephens s. 38. — skammhals og langhals 
findes brugt som tilnavn, men at et tilnavn gik Qver til 
virkeligt navn, var som bekjendt ganske almindeligt. 

Bevisende er heller ikke FUKS Dyb. fol. 246 (Lilj. R-U. 
245), ti da dette navn på stenen kun forekommer i nominativ, 
kan det ikke godtgjøres, at S er nominativsmærke og ei hører 
til stammen; dette vilde ikke være afgjort, om det end var 
sikkert (hvilket det efter tegningen i Bautil ikke er), at der 
Lilj. R-U. 1552 skulde læses FUKn. 

I ethvert tilfælde falder bort HÆLHIS i en Maeshowe- 
indskrift (nr. 9 hos B^arrer), da stenen har HÆLHI, ti stregen 
efter / står for lavt nede til at kunne læses som 5; den 
er rimelig kun skilletegn, som Stephens s. 933 også an- 
tager. En navneform HÆLHIS er ligetil umulig. 

Heller ikke behøver jeg at opholde mig ved en nominativ- 
form RUULFASTS, der skal forekomme på Voldtofte-stenen, 
da fchhhF'AHT'i efter runernes almindelige betydning må læses 
RUULFr STS og der ikke er fremkommet nogen gyldig grund 
til at tvile om denne læsning. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 195 

Derimod kunde et andet eksempel hos Stephens på S 
som nominativsmærke synes rimeligt: på Skålby-stenen i 
Upland (Dyb. fol. Stockh. nr. 40, Steph. s. 787, Lilj. R-U. 
386) forekommer nemlig navnet ULMFRIS i nominativ. Jeg 
tror med Stephens, at vi her har det på svenske runestene 
hyppige kvindenavn Holmfridr^ og man kunde såmeget snarere 
tro, at S var nominativsmærke, som 6 i dette navn er ud- 
trængt i HULMFRIR Lilj. R-U. 651. Men en anden op- 
fatning er dog efter min mening den rette. I de allerfleste 
svenske indskrifter, i hvilke navnet Hohnfridr forekommer, 
har det tabt sit nomin. -mærke og ender på p, således Lilj. 
R-U. 19. 21. 85 (Dyb. fol. 138). 95. 246. 370. 452. 524. 
864. Jeg tror derfor, at ULMFRIS er istedenfor ULMFRIp: 
p og d med sin læspende udtale ligger i lyd s saa nær, at 
runeristeren vel kan have skrevet S for p. Vi har ellers 
eksempler på lignende skifte i Nordisk: håndskriftet af den 
ældre Vestgotalag har (hvorpå prof. Lyngby gjør mig op- 
mærksom) flere gange z for p (Schlyter s. VII), således 
Annæz for Annæp, Annat s. 57'^; hezas s. 10^ = hepas\ 
hæræz for hæræp s. 49 nederst, o. fl., ligesom det håndskrift, 
hvorefter Ostgotalagen er udgiven, efter Schlyter s. IIII 
stundom har z for p; i islandske håndskrifter skrives sust i 
samme betydning som pust (tærskestav), begge former vistnok 
gjengivplser af et keltisk ord, der er lånt fra lat. fustis; i 
indlyd og udlyd kan skrives p for z: bavpto = bOztu, gerap 
= geraZy clemetp = Klemetz, Klemets (Gislason um frum- 
parta s. 98 f.). 

I det foregående tror jeg at have vist, at 12 af prof. 
Stephens's eksempler intet bevise for den mening, at ind- 
skrifter skrevne med den kortere rækkes runer har be- 
varet det oprindelige nominativsmærke s istedenfor den yngre 
form r. 

Tilbage stå 3 eksempler, der synes bevisende. Jeg kan 
dog ikke tro på, at dette virkelig er så, og jeg skal her frem- 
stille mine betænkeligheder. De tre eksempler er følgende: 



196 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLI&E STILLING. 

1) Bjurback-Stenen i Småland (Lilj. R-U. 1252) begynder 
med: *FAKrS X SATI X STIN. 

2) Oddum-stenen*) i Nørrejylland, af hvilken Stephens 
s. 763 meddeler en pålidelig tegning, begynder med : pURALFS. 
SATI. STAIN. 

3) Uppgrenna-stenen i Småland (Stephens 816) har efter 
forskjellige vidnesbyrd følgende indskrift: SUIN: RISpI 
STINA: pISI (eller pESI): IFTU (el. EFTIr): ASLAK 
ALK: IFTIr: KVTA: SUN: H^NS: AN {e\. EN): ASLAKS 
UAS: BRUplR: SU IN S. 

Om Bjurbåckindskriften må dog først mærkes, at den 
kun kjendes fra tegningen i Bautil 1028 (hvorefter den ikke 
synes at være defect i begyndelsen) og at første rune i 
navnet *FAKrS er utydelig, skjønt den efter tegningen snarest 
sér ud til at være /. Stephens finder her navnet Ufeigr, 
men isåfald kan første rune neppe have været /. Hvis 
Stephens's opfatning af S her var den rette, vilde indskriften 
have nominativsmærket i dobbelt form, først i den yngre ii, 
dernæst i den ældre S, 

Mine grunde til at tvile om, at 5 i de nævnte steder 
er det gamle nominativsmærke, er følgende: disse 2 — siger 
og skriver: to — eksempler med S og dette ene med R 
som nominativsmærke stå i de med den kortere rækkes runer 
skrevne indskrifter imod mangfoldige, jeg vover, uden at 
have talt efter, dristig at sige 1000 — tusend — eksempler 
med R eller R\ Og disse tre indskrifter kan desuden ikke 
være blandt de ældste af de med den kortere rækkes runer 
skrevne: Bjurbåckstenen har således EFTiR; Oddumstenen 
viser sig ved sin udtryksmåde at være kristelig; Uppgrenna- 
stenen har et stort kors og efter Hagson pESI, EFTiR, EN. 

*) Hvad jeg i tidskr. f. philol. VI, 103 har sagt om denne stens 
indskrift, er uefterretteligt. Jeg er nu mest tilbøielig til at 
forbinde HIN USTA KUp og forstå det som hinn æzti gud ; 
med hensyn til endelsen A kan da sammenlignes Gislason 
um fruraparta s. 123 f. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 197 

Derimod læse vi R eller R i utvilsomt meget ældre indskrif- 
ter: RHUULFr Helnæs, RAKNHILTR Glavendrup, osv. Min 
tvil stiger til vantro, når jeg betænker, at nominativsforraerne 
-WULaFr, -WULaFIe er sikrede på Istabystenen ved 
hrf^TY, der kun kan læses AP^aTe; at UB Ae giver god 
støtte for nominativerne HARABANAe og ERILAe på 
Jårsbergstenen; at der på Tunestenen er grund til at for- 
mode (AFTE)e, hvorved WIWAe vil være nogenlunde sikret. 
Alle de, der tro på disse former, vil have den største van- 
skelighed for at gå ind på, at det oprindelige S er bevaret 
i Bjurbåck-, Oddum- og Uppgrenna-indskrifterne, hvis sprog- 
form ellers står på et langt yngre trin. S i de nævnte 
eksempler kræver en anden opfatning. 

Jeg formoder da, at S i pURALFS er skrevet ved ind- 
flydelse af det umiddelbart efter følgende S i SATI; rune- 
risteren har her ladet begyndelsesbogstaven i et ord virke 
på slutningsbogstaven i foregående ord på samme måde, 
som ellers den ene lyd kan virke på den anden i ett og 
samme ord. Ligeså formoder jeg, at S i "^FAKrS er over- 
ført fra det umiddelbart efter følgende SATI. På lignende 
måde er paa Sjørupstenen i Skåne (Lilj. R-U. 1432) skrevet 
TUKAS (eller efter Worm TUFAS) SUN for WKA SUN. 
Tilbage bliver da alene ett eksempel ^SLAKS på Uppgrenna- 
stenen, hvilket jeg kun véd at forklare som en ligefrem 
feil. Jeg erkjender villig, at denne forklaring er en nød- 
hjælp, som man kun bør gribe til, når alle andre rimelige 
forklaringer glippe, og prof. Stephens har fortjeneste af 
indtrængende at have advaret imod den tidligere så almin- 
delige vilkårlighed i at antage, at runemesterne hvert øieblik 
havde ristet feil. Men aldeles udelukkes kan naturligvis 
skrivfeil ligesålidt fra indskrifter på sten som fra hånd- 
skrevne bøger; og det synes dog langt mindre dristigt at 
antage en skrivfeil i en indskrift end at antage en sprog- 
form, der så afgjort strider mod de ensartede indskrifters 
sprogformer. Navnlig tør man antage feil, hvor en nær- 



198 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

liggende anledning dertil kan påvises; her lader det sig 
således let tænke, at runemesteren er kommen til at riste 
u4SLAKS for u4SLAKr derved, at de straks efter følgende 
ord UAS og SUINS endte på S. Denne skrivfeil er da 
fuldkommen ensartet med dem, Gislason um frumparta 219 f. 
anfører af gamle skindbøger: vat ut for var ut, manlect u røct 
for mannleg urøkt osv. ; ligeså er Beowulf v. 158 (Greins 
udg.) feilagtig skrevet té hanum. folmwn for té banan folmum^ 
V 2821 (junmm unfrédiim for guman unfrédum. 

Gislason anser også udlydende A i nom. acc. sg. n. og 
acc. sg. m. af A-stammer HORNA, STAINA, WULaFa 
for *paragogisk', for *en art sproglig parasit' og ikke for 
den oprindelige stammeudlyd. Til de nævnte eksempler 
må føies HLAIWA nom. sg. neutr, Bø, WRAITA acc. sg. 
mase? Reidstad, WOLAFA acc. sg. mase. Gommor. G. be- 
mærker s. 142 f.: ^Gotisk besidder paragogiske A'er af 
en vis art i stor mængde; således i PATA, ALL ATA, 
ALL ANA . . . ., LIGAIVA (dual) jaceamus . . . , og så frem- 
deles. Men en slig endeforlængelse hører just ikke til det 
gotiske sprogs etymologiske glanspunkter. Og det var at 
forudse, at den vilde gjentage sig i indskrifternes bløde 
idiom, der var så blødt, at det ikke engang i lapidarskriit 
kunde holde hjælpevokalerne ude, men udspilede ordene på 
en måde og i en grad, der stiller det i skjærende mod- 
sætning på den ene side til Gotisk, på den anden side 
til Oldnordisk, dette den følgende tids hårdføre organ for 
Nordens ånd?' 

Men her må jeg gjentage, at også de indskrifter, som 
ellers ikke bruge hjælpevokaler, har dette udlydende A og 
at dette altså viser sig fastere end sådanne parasitiske 
vokaler som f. eks. første A i HALAIBAN. Således har 
guldhornet HORNA, men HLEWA- (ikke HALEWA-); 
Bøstenen HLAIWA, ikke HALAIWA, og, hvis jeg har læst 
ret, HNABDAS; Reidstadstenen WRAITA, ikke WARAITA. 
Jeg skal dernæst anføre en anden omstændighed, som viser. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 199 

hvor varsom man må være med at slutte fra vokalindskuddet 
i former som HALAIBAN og WARITU til bøiningsendelserne 
Ar og A. I Oskisk indskydes den foregående stavelses 
vokal mellem to konsonanter, der begge høre til roden 
og af hvilke den første er en liquida, f. eks. Alafaternum 
for Alfaternum; dette vokalindskud er ligeartet (ikke fuld- 
kommen ens) med det, vi finde i flere af de ældste nordiske 
runeindskrifter, f. eks. WULaFIr. Og dog viser Oskisk sig 
langt mere hårdført end Latinen til at tåle konsonanter i 
udlyden, ligesom det aldeles ikke kjender endeforlængelse 
ved paragogiske vokaler. Dette viser altså, at man neppe 
med Gislason tør sige, at det var at forudse, at" ende- 
forlængelse ved paragogisk A, som skal forekomme i Gotisk, 
vilde gjentage sig i de ældste runeindskrifters idiom. Lige- 
ledes er det netop i Oskisk regel, at stammens udlydende 
o og i udstødes foran nominativsmærket s, medens det i det 
hele mindre antike Latin i regelen beholder stammevokalen. 

G. vil s. 143 støtte sin mening, at det udlydende A i 
STAINA, HORNA osv. er parasitisk, ved følgende be- 
mærkning: 'Desuden førte analogien det med sig, at når 
stammen fik et tillæg af -A i nominativ, burde den også 
have et tillæg af -A i accusativ'. Men denne grund gjælder 
slet ikke for intetkjønsordene, som dog også har A. Man 
måtte altså antage, at hankjønsordenes nominativ først havde 
virket på disses accusativ, og denne så på intetkjønsordenes 
nominativ-accusativ. 

Når G. videre bemærker: *At dette udlydende accusativs 
-A virkelig er en art sproglig parasit, fremgår med over- 
raskende klarhed af Istaby-indskriften, der skjelner strængt 
mellem H = A (det er oprindeligt A) og F = A (d. e. A 
som hjælpelyd)', så er følgeslutningen alt andet end bin- 
dende. Af Istabyindskriften kan kun sluttes, at A efter F 
i WULaFa havde en ligeså utydelig lyd som A foran F, 
men ikke, at A paa begge steder havde samme etymolo- 
giske oprindelse. Derimod taler WULaFa sammenholdt med 



200 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

WULaFr imod Gislasoiis mening, at A i accus. blev føiet 
til for at få overensstemmelse med nominativ. Derhos må 
det mærkes, at der bliver en mere tilsyneladende end vir- 
kelig analogi mellem de ^otiske former og runeformerne, om 
man end tager det udlydende A som paragogisk både i got. 
ALLANA, PATA osv. og i indskrifternes STAINA, EIORNA 
osv. Ti de der tage sidste A i got, ALLANA som paragogisk, 
må forudsætte, at f eks. got. STAIN lød STAINA dengang, 
da ALLANA lød ALLAN; at sproget derpå ikke længer vilde 
tåle N i udlyden og derfor støttede N i iVLLAN ved tillæg 
af en vokal; at denne blev vedligeholdt, dengang sproget 
på et senere trin, da det tålte N i udlyden, forandrede 
STAINA til STAIN. Men en sådan regel lader sig ikke 
anvende ved de nævnte runeformer. 

Endelig er det yderst omstridt, om det udlydende a i 
got. allana osv. virkelig er parasitisk. Det er for mig unød- 
vendigt at gå ind på dette spørsmål, og jeg skal nøie mig 
med at henvise til Sonne i Kuhns zeitschr. f. vgl. sprachf. 
XII, 281; Holtzmann i Germania VIII, 264; Scherer: Zur 
geschichte der deutschen sprache s. 107; Kuhn zeitschr. 
XVIII, 331 f. ; Leo Meyer: Die gothische sprache s. 475 f. 
487 f. 

I HNABDAS på Bøstenen har jeg troet at finde gen. 
sg. af en A-stamme med bevaret stammeudlyd. Gi§lason 
s. 144 siger Met er måske en skuffelse', men da han til- 
føjer: 'Har man først kastet et blik på disse indskrifter, 
eller rettere: på den måde, hvorpå de forklares, så føler 
man en uvilkårlig tilbøielighed til at vente bl. a. singular- 
genitiver på -AS af masculine og neutrale stammer på -A' 
og derpå nævner, at genitiver på -AS af de nævnte stammer 
er fremherskende i Oldsaksisk og forekomme i Oldengelsk 
samt i Oldhøitydsk, skal jeg ikke videre opholde mig herved. 

Professor Gislasons hovedindvending imod den mening, 
at A i nominativer som HOLTINGAr og i accusativer som 
STAINA er den oprindelige stammeudlyd, er åbenbart den. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 201 

at antagelsen af sådanne former, der pege bagenfor Gotisk, 
ikke rimer sig med indskrifternes øvrige sprogform, der er 
langt mindre antik end Gotisk. Men denne grunds ugyl- 
dighed tror jeg at kunne påvise. 

Formen for genitiv i ental af hankjøns- og intetkjøns- 
stammer på A i almindelig Oldnordisk lader sig ikke for- 
klare af den gotiske form, men peger tilbage til en oprin- 
deligere form: barns kan ikke forklares af got. harnis, men 
forudsætter en ældre form, hvori stammens udlydende a var 
bevaret: efter Gislason i tidskr. f. philol. VI, 236 barnas, 
men snarere, som jeg med Ebel og Lyngby i tidskr. f. philol. 
VI, 27 f. tror, barnass*). Når altså det sprog, hvorfra 
Oldnordisk stammer, i genitiv sing. har bevaret stammens 
udlydende a længer end Gotisk, så kan det samme være 
tilfældet i nom. og accus. sing. 

Jeg skylder prof. Lyngby en skarpsindig udvikling, som 
ad en anden vei søger at godtgjøre dette for intetkjøns- 
ordenes nom. -accus. og hankjønsordenes accus. i ental. 
^Oldnordisk i sin sædvanlige skikkelse har, som bekjendt, 
den regel, at ng og nd i udlyd bliver til hk og it \ \. og 3. 
person ental fortid og 2. person ental bydemåde i udsagnsord, 
medens det bliver uforandret i navneord: hatt, bttt, gékk, 
gakkj sprakk, medens det heder: band, no., land, no., 
hring gf. no.**). Grunden hertil kunde nu søges deri, at 
de vedkommende gjenstandsformer og i intetkjønnet tillige 
nævneformer vare udsatte for indflydelse fra de andre for- 
holdsformer , hvor nd og ng stod inde i ordet (bandi, 



*) Dobbelt s er bevaret i pess. Gislasons forklaring , at pess er 
for pers og beror på analogi med hvers svarende til got. 
hvarjis , kan jeg ikke holde for den rette, ss i pess må 
visselig forklares på samme måde som s i tydsk des i mod- 
sætning til r i nom. der. 
**) 'Munch (forn-svenskan och forn-norskan § 14) mener, at gammel 
svensk har havt band som fortid af hinda, men det er urigtigt, 
se Rydqvist I, 180'. 



202 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

hOndum, banda, hringr , hringar, hringa), medens en slig 
indflydelse mindre let gjorde sig gjældende i fortidsformerne, 
hvor flertallet i nogle ord var meget forskjelligt {hnndum, 
sprungum). Dog gjælder dette ikke alle fortidsformer, da 
den betonede selvlyd i fekk (fékk) og gekk samt helt er 
den samme i ental og i flertal. For bydemådens vedkom- 
kommende er måske 2. ental hyppigere brugt end de andre 
former, og derfor mindre udsat for indflydelse derfra. Denne 
forklaringsmåde er imidlertid næppe den rette. Den rette 
grund er vistnok den, at stammens udlydende a er blevet 
bevaret i navneordene, efterat det udlydende a var faldt 
bort i fortidens 1. og 3. ental og i bydemådens 2. ental. 
Oldnordisk forudsætter altså her en skikkelse, der svarer 
til den, som vi finde i de ældste runeindskrifter: band ved 
siden af batt forudsætter *BANDA, no., samtidigt med 
*BAND i fortid. Vi sé, at de gotiske former ikke ere de 
grundformer, hvorfra de oldnordiske ere udgåede'. 

Endnu skal jeg anføre nogle momenter, som tale for 
min forklaring og imod prof. Gislasons. 

Stammer på A synes i de med den længere rækkes 
runer skrevne indskrifter som første sammensætningsled i 
regelen at være uforandrede: HLEWA-GASTIr, WITADA- 
HALAIBAN, hvortil mulig kommer WALHA-KURNE*). 
Også Gislason s. 45 antager A her ikke for indskudt men 
for oprindeligt. Når vi nu som bøiningsmønster opstille 
ordet *sten', bøies dette i de ældste nordiske runeindskrifters 
sprog således: 

ental nominativ STAINAr 

— accusativ STAINA 

— genitiv STAINAS 
som første ordled STAINA. 



*) Undtagelserne WODURIDE , NIWANGMARIr, GISåIONG- 
WILIr, HAWUKOPUr er usikre eller kan, om de er virkelige 
undtagelser, tildels have særlige grunde. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 203 

I alle disse forholdsformer følger i indskrifternes sprog 
efter STAIN et A, som må have været kort; og det er 
tillige sikkert, at der i alle disse forholdsformer efter STAIN 
fra første færd af har fulgt et kort A. Hvilken forklaring 
er nu den sandsynligste: den som lader A efter N være 
indskudt i de to (eller tre) første former og oprindeligt i 
de to sidste (eller i den sidste) ~ eller den som i alle 
fire former opfatter det på samme måde? 

Prof. Gislasons forklaring adskiller, som mig synes, det 
sammenhørende. 

Hvis A-stammerne blive uforandrede som første sammen- 
sætningsled, må det samme på forhånd antages om I-stam- 
merne, ti i holder sig bedre end a. Ved a-stammer er 
således i Gotisk udlydsvokalen snart beholdt, snart udstødt, 
hvor de forekomme som første sammensætningsled, derimod ved 
2-stammer overalt beholdt*). Når jeg nu har forklaret første 
led i SiVLIGASTiR Berga af en I- stamme, så giver dette S ALI 
os ikke andet end hvad man efter analogi måtte forudsætte. 
Når Gislason s. 100 siger, at SALI også kunde henføres 
til en stamme SALJA, så er derimod fra formens side intet 
at indvende; men fra betydningens synes det mig usand- 
synligt, fordi det nordiske ord sel (oprindelig stamme SALJA) 
aldrig, såvidt jeg véd, forekommer som første led i mands- 
navne, salr (stamme SALI) derimod meget hyppig, og fordi 
hankjønsordet salr og ikke intetkjønsordet sel svarer til 
oldeng. sele^ der forekommer i sammensætningen selegyst. 

Jeg antager, at et ord, hvis stamme og hvis form som 
første led er SALI, danner nom. sg. SALIr: Gislason s. 139 
finder dette usandsynligt; han må da antage, at I-stammerne 



*) brupfaps vilde være en undtagelse, hvis brups , som L5be- 
Gabelentz § 77 og Uppstrom ordbOjningslåra s. 85 antage, 
var en i'-stamme i Gotisk , som i andre germanske sprog, 
men accusativformen brup , som er den eneste form af ordet, 
der forekommer, kan ligesågodt forklares af en konsonantisk 
stamme. 

Aarb. f. nord. Oldk. ogr Hist. 1S70. 14 



204 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

(forsåvidt de ikke gik over i JA -stammernes beining) i nom. 
og acc. sg. udstødte I. Men hvis dette var så og hvis A 
foran r i nom. sg. m. og i udlyden i acc. sg. og i nom. 
sg. n. var parasitisk, som Gislason mener, så måtte endel- 
serne Ar og A kunne findes ligesåvel ved I-stammer som 
ved A-stammer, ligesom Nyisl. har ikke blot dagur af op- 
rindelig stamme daga^ men også salur af oprind, stamme 
sali. Men nu kan der ikke påvises en eneste form på Ar 
eller A, der kommer af en I-stamme, medens 14 af disse 
former kan påvises at være af A-stammer: HOLTINGAr. 
WIWAr (jfr. Alavivus), HARABANAr. ERILAr (2 gange). 
HAITINAr. STAINAr. IUHNGAr. WAKRAr. PEWAr. 
HALAr. HORNA. STAINA. HLAIWA. WULaFa; ligesom 
det samme tør siges at være rimeligt ved FRAWARADAr. 
HELDAr (HELMAr?). wraita. 

Vi sé således, at min forklaring her er i fuldkommen 
overensstemmelse med indskrifterne. 

Endelig kan jeg ikke negte mig den glæde at henlede 
opmærksomheden på, at Vilhelm Thomsen i sit ypperlige 
skrift om den gotiske sprogklasses indflydelse på den finske 
har støttet den mening, at vi i det ældste runesprog finde 
stammelyden A og I bevaret i nom. og acc. sg. mase. og 
neutr., ved de former, i hvilke ord, som er lånte fra Germansk 
eller endog særlig fra Nordisk, forefindes i Finsk og Lappisk; 
således finsk huningas, lapp. gonogas konge; finsk kulta guld; 
pale eller pnljé blæsebælg, veps. palgih ærtebælg. 

Efter den ovenfor givne udvikling vover jeg med for- 
trøstning at vente den afgjørelse, som fremtiden vil slå fast, 
om hvorvidt den mening, jeg har forfægtet, giver 'resultater, 
hvis gyldighed forsigtig kritik ikke vil kunne anerkjende og 
som ... vil føre på vildspor'. 

Men også flere germanske sprog, som i det hele stå 
på et langt yngre trin end sproget i de ældste nordiske 
runeindskrifter, germanske sprog, 'hvortil indskrifterne ellers 
ofte slutte sig', har i nom. og acc. sg. tildels bevaret stam- 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIETERS SPROGLIGE STILLING. 205 

mens udlydende vokal, hvor Gotisk har kastet den bort. 
Herfra henter jeg et nyt argument, som viser, at Gislasons 
påstand, at bevarelsen af stammevokalen i nom. acc. sg. af 
A- og I -stammer ikke rimer sig med de ældste nordiske 
runeindskrifters sprogform i det hele, er ufyldestgjørende, 
medens jeg samtidigt heri finder støtte for min opfatning. 

Jeg nævner her kun forholdet i Oldengelsk; jævn- 
førelsen med Oldfrisisk og de andre sprogarter behøver ikke 
særlig at udføres. Tostavelses substantivstammer af han- 
kjøn, der udlyde på i og har kort vokal i første stavelse, 
bortkaste i Gotisk stammens udlydende i i nom. og accus. 
sg. Ligeså i almind. Oldnordisk; derimod formoder jeg, at 
SALI i de ældste nordiske runeindskrifters sprog har dannet 
nom. sg. SALIe, accus. SALI. De tilsvarende ord i Old- 
engelsk ende i nom. og acc. sg. på e og har i første stavelse 
omlydt vokal. 

Således 
oldeng. mete = got. mats = oldn. matr, oprindelig stamme mati 
stede g. staps on. staår st. stadi 
slege g. slahs on. slagr st. slahi 
sele on. salr st. sali 
hæle on. halr st. hali 
Healf-dene on. Hdlf-danr st. Dani 
wine on. vinr st. wini 
hyge g. hugs on. hyge st. hugi 
hyre g. baur on. hurr st. bori 
myne g. muns on. munr st. muni. 

Det ældste Engelsk har endelsen i for e\ ikke blot 
Nordhumbrisk: hos Beda skrives Vini, i Collingham-indskriften 
i Yorkshire ONSWINI; men også på sværdhjaltet fra Gilton 
i Kent står SIGL 

Hvorledes skal nu denne endelsen, i i nom. acc. sg. for- 
klares? Med urette finder Gislason s. 140 i wine og ens- 
artede ord udenvidere y«-stammer. Sammenligne vi dat. 
stede, gen. stedes, acc. stede med dat. bedde, gen. beddes, 

14* 



206 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

acc. bedd eller bed af oprindelig stamme badja; mete, metes, 
mete med nette, nettes, net af natja; Dene, Denes, Dene med 
fenne ^ fennes, fenn el. fen; myne, mynes, myne med cynne, cynnes, 
cynn el. cyn, så viser forskjellen mellem i og Ja-stammer 
sig tydelig. Den omstændighed, at here mase. (oprind. 
stamme harja) afviger fra bedd neutr. , viser ikke, at han- 
kjønsord behandles anderledes end intetkjensord, men har 
sin grund i, at det er r, som går forud for Ja; jfr. erian, 
werian i modsætning til settan, sceddan, lecgan, settan, hlynnan. 
Nom. sg. wine kan altså ikke forklares af en grundform 
winjis eller winjas. Koch hist. grammatik der englischen 
sprache I, 407 f. antager, at det udlydende e i nom acc. 
sg. wine, mete osv. har trængt sig ind fra flertal. Den 
eneste grund til denne antagelse er dog det, at Gotisk ikke 
har i i nom. acc. sg. ; men Oldengelsk stammer ikke fra 
Gotisk. Man bør ikke uden nødvendighed antage, at formen 
for de hyppigst brugte casus er bleven påvirket af andre, 
som har været sjældnere brugte. 

Accusativforraen wine, ældre wini i ental er at forstå 
ligesom accusativformen sunw, disse forudsætte endnu ældre 
former winin, sunun. Nominativformen wine, ældre wini er 
(middelbart eller umiddelbart) opstået af winis, som nom. 
sunu af sunus. Når- jeg jævnfører oldeng. oldfris. hwå, old- 
saks. hwe i forhold til oldhøitydsk huer, got. hvas; oldeng. 
pe, oldfris. oldsaks. thi i forhold til oldhøitydsk dir, got. 
pus osv., så synes det mig rimeligt, at wini ikke umiddel- 
bart er opstået af winis, men nærmest af en mellemliggende 
form winir. Jeg tror altså, der er grund til at antage, at 
Oldengelsk her forudsætter de samme former, som efter min 
mening har tilhørt de ældste nordiske runeindskrifters sprog, 
medens derimod Gotisk i dette stykke afviger. Tillige vil 
heraf sees, at jeg i modsætning til Wimmer (årbøger 1867 
s. 57) tror, at nominativsmærket r ikke i og for sig viser, 
at indskriftsproget er nordisk. 



I 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 207 

Ved de hankjønsord med lang første staaelse, som op- 
rindelig har udlydt på i, dvæler jeg ikke, da de her er 
mindre oplysende: gist kan ikke blot forklares Sif gastis ^ men 
også af en mindre oprindelig grundform gastjus, og i nom. 
pi. gistas er 2- stammerne s bøining ialfald forladt. 

Derimod ved hunkjønsstammer på i peger nom. og acc. 
sg. tydelig bagenfor Gotisk til grundformer med bevaret 
stammeudlyd: wén, ést, dryht, btjsen må forklares af nom. 
wmis, acc. wmi; anstis, ansti; drohtiSy drohti; busnis, busni. 

Også et blik på udviklingen af formen for a-stammernes 
nom. acc. sg. i Oldengelsk turde her mulig være oplysende. 
Wimmer 'navneord, bøining i ældre Dansk' s. 48 har udtalt 
den mening, at alle tydske (germanske) sprog her forudsætte 
de former, som findes i Gotisk og som afvige fra de ældste 
nordiske. Hvis jeg derimod har ret i, hvad jeg i det fore- 
gående har søgt at vise, at Oldengelsk ved dannelsen af 
e-stammernes nom. acc. sg. har sluttet sig til de ældste 
nord. runeindskrifters sprog i modsætning til Gotisk, så er 
det på forhånd meget usandsynligt, at det omvendte skulde 
finde sted ved a-stammerne. Efter e-stammernes analogi 
skulde man vente, at den oprindelige nom. -endelse as havde 
forandret sig i Oldengelsk på den måde, at s først gik over 
til r, som derpå faldt bort, så at stammeudlyden a blev 
stående bar en stund, før den også forsvandt. 

Nu fortjener det at mærkes, at der i det ældste Engelsk 
findes af a-stammer nominativformer i ental, som ende på u. 
Således har en meget gammel, rimelig engelsk guldmynt føl- 
gende omskrift med runer fra høire mod venste F^'Ul^hMNKh 
ANIWULUFU eller ÆNIWULUFU (K forekommer oftere 
som oldengelsk runeform for F), hvilket Haigh 'miscellaneous 
notes on the old english coinage' Num. Chron. N. S. Vol. IX 
(London 1869)*) vistnok rigtig forklarer Eanwulf. En anden 

*) Haighs tegning er efter et eksemplar af guld i det britiske 
museum ; en tegning efter et eksemplar af sølv i Dresden findes 
i Worsåes 'minder om de Danske og Nordmændene' s. 419. 



208 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

sikkerlig engelsk guldmynt har runeindskriften 3 kKI^XWXMh 
(Haigh pi. V tig. 2; Stephens s. LX VIII. 879; Head Num. 
Chron. N. S. vol. VIII s. 87 f. og pi. IV fig. 17) SCANOMODU. 
Heri tinder Haigh med rette et mandsnavn; i almindelig Old- 
engelsk vilde det hede Scéneméd. På Bewcastle-korset synes 
der at være skrevet et mandsnavn i nom., som ender på 
WOLDU eller WOLMJ, skjønt de forskjellige kopier af- 
vige altfor meget til, at den, der ikke selv har undersøgt 
indskriften, kan sige dette med tryghed; Stephens læser 
OLWFWOLPU og jævnfører ALVVALDU (der dog kunde 
være latinsk nomin. med udeladt 5) på en nordhumbrisk 
mynt af kong Ethelweald, slået omkring 902. På Franks 
skrin læses: 

HRONÆS BAN FISC FLODU AHOF ON FERGEN BERIG. 
Jeg forstår FLODU ikke med Haigh og Stephens som 
dativ, men som nomin. =-- det almindelige oldeng. fléd. Ved 
dette ord er dog at mærke, at i gotisk flodus stammen 
udlyder på u*). Jeg er i tvil, om det udlydende u i disse 
former er parasitisk eller oprindeligt: For det første alter- 
nativ taler den omstændighed, at vi åbenbart har parasitisk 
u i udlyden i GIUPEASU =^ Judaei Franks skrin. Også 
synes udlydende o parasitisk i SEXbVRVEO på en sølv- 
mynt af Sexburg, som herskede i et år over Vestsakserne 
efter sin mands død, 672 (anført af Haigh notes on coinage 
efter hukommelsen); ti burg er af en consonantisk stamme. 
Eller har vi i SEXbVRVEO en 'svag' form, en udvidet 
stamme på w, som i nom. stundo -^- stund i den nordhumbr. 
interlinearglosse i st. CiiSberts evang. Marc. VI, 35? I nord- 
humbr. tindes ofte et parasitisk e i udlyden; se Bouterwek: 
Die vier evang. CXXIX f. For at det nævnte u i udlyden 



*) Derimod kan u i mandsnavnet Oswiu vel opfattes anderledes. 
Det er mildest talt vildledende, når Stephens s. 954 opfører 
nordeng. BEGU, HEIU som identiske med sydeng. BEAH, 
HEGE, ti Begu (Beda hist. eccl. 4, 23) og Hein (Beda 4, 23) 
er jo kvindenavne. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 209 

er parasitisk, kan også anføres det, at det ikke er gjennemført 
ved alle a-stammer (Franks skrin har accus. BAN, Bewcastle- 
korset har HWÆTRED og efter tegningen hos Stephens 
WOPGAR), samt den hyppige brug i samme sprogart af 
parasitiske lyd i indlyden. Men det tør kanske dog nævnes 
som en mulighed, at U efter lang stavelse i ANIWULUFU, 
SCANOMODU, (-WOLDU?) er opstået af a, den oprin- 
delige stammeudlyd, ligesom vi finde oldeng. hafu for got. 
haba, oldnordeng. eu = oldsydeng. m, galgu = gealgan osv. ; 
når dette af a opståede u i udlyden var på vei til at svinde, 
kunde det let feilagtig føies til der, hvor det ikke hørte 
hjemme, som i GIUPEASU. Hvis denne mening er den rette, 
styrke de oldengelske nominativer på U af A-stammer min 
opfatning af nominativer som HOLTINGAr i de ældste 
nordiske runeindskrifter. 



Af stammen HARJA er middelbart kvindenavnet HARISO 
Himlinghøie afledet. Gislason s. 97 er tilbøielig til at anse 
I i HARISO for hjælpevokal, så at det er opstået af HARSO, 
og dette fører han igjen tilbage til HARSJO, så at J er tabt 
efter S. Men *hær' heder i indskrifternes sprog som første 
led HARI, og det er neppe rigtigt at adskille HARI i 
HARISO derfra. At ikke J nødvendigvis er faldet bort 
efter S, tør vise sig ved følgende overveielse: suffikserne er, 
gen. is, stamme ja, og /, gen. a, stamme an, skifte oftere 
i Oldnorsk og overhoved i Oldnordisk: således visir ved 
siden af visi, oldeng. wisa\ Mimir gen. Mimis ved siden af 
gen. Mima. Vi tør derfor ligeoverfor oldn. hersir tænke 
os en hankjønsstamme HARISAN, hvortil hunkjønsstammen 
HARISON svarer. Derimod må jeg erkjende, at G. 's grund 
(s. 97) til at antage I i ERILAr for indskudt har vægt. 
Men han har ikke forklaret, hvorfor det heder ERILAr og 
ei ERALAr: det var netop den omstændighed, at ellers 
overalt både i Jårsbergindskriften og i andre ensartede ind- 



210 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

skrifter A og ei I er indskudt mellem to konsonanter, af hvilke 
den ene er en liquida, som gjorde mig betænkelig ved at 
tage I i ERILAr for indskudt. I er neppe valgt på grund 
af E i foregående stavelse, ti analogi derfor savnes i ind- 
skrifterne, og den af Thomsen (den got. sprogkl. indfl. på 
den finske s. 121) påpegede overensstemmelse med forholdet 
mellem finsk karilas og oldn. karl taler derimod. Heller ikke 
kan I være valgt på grund af L, da Orstadstenen har SARALU. 



En anden bøiningsform, hvis etymologiske forklaring er 
omstridt, foreligger i DOHTRIr Tunesten = oldn. dætr. 
Prof. Gislason finder med de fleste sproggranskere her en 
stamme DOHTRU, ligesom Gotisk har stammen dauhtru. 
Jeg har derimod efter Lyngby forklaret DOHTRIr, oldn. 
dætr som dannet af en stamme DOHT(A)R og som fuld- 
kommen identisk med græsk ^vyazégeg, så at det korte a, 
der i Græsk er gået over til «, i Nordisk er blevet endnu 
mere indknebet til i. ddttir kan med hensyn til spørs- 
målet om stammen ikke skilles fra brédir, fadir, vetr, fdtr, 
pi. gefendr osv. , i hvilke jeg med Lyngby finder konsonan- 
tiske stammer, medens Gislason opfatter dem (med und- 
tagelse af gefendr) som ^/-stammer. 

Når vi jævnføre af stammen bdgu (= skr. 6aA?^, gr. ^^p) 
nom. pi. bægir, acc. bdgu, så bliver det uforklarligt, hvorfor 
af en stamme fdtu ikke dannes nom. pi. fætir, acc. pi. fétu. 
Når Gislason i tidskr. f. philol. VI, 250 ytrer: *Grunden hertil 
synes at være den, at hænder og fødder danner en dualitet, 
og at dette dualitetsforhold begunstigede samklang i ud- 
trykket; men der er mere af denne samklang i hendr ok 
fcetr, end der vilde være i hendr ok fætir,' så er vel dette 
på forhånd lidet sandsynligt, og denne formodning gjendrives 
ved Oldengelsk og Oldfrisisk, hvor fét nøiagtig svarer til 
fætr og må forklares på samme måde som dette, medens 
hendr heder handa, honda, der ingensomhelst samklang har 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 211 

med fét. Ligesålidt kan jeg sé nogen rimelig grund til at 
madr, nagl og flere ord i nom. og acc. pi. følge hunkjønsord 
som t6nn, hvis de er af 2^-stammer. 

Ved G. S forklaring løsrives ensartede former fra hver- 
andre, gefendr står åbenbart i samme forhold til got. gibands, 
som menn, medr til got. mans og som hunkjønsformerne nætr 
til got. nahts, oldeng. hjrig til got. baurgs. Omlyden har 
efter den af Lyngby forfægtede opfatning i alle disse former 
samme grund; derimod skal efter G. omlyden i gefendr al 
stamme gefand være uægte, medens menn, nætr forklares 
af stammerne mannu, nåttu. 

Efter Gislason i tidskr. f. philol. VI, 249 skal formen 
bækr i gen. sg. nom. acc. pi., der afviger fra gen. sg. bdgar, 
n. pi. bægir, acc. pi. bégu, være fremkommen for at skjelne 
mellem hunkjøn og hankjøn; og det samme må da gjælde 
om dat. sg. nom. acc. pi. béc i Oldengelsk. Men at denne 
grund ikke er fyldestgjørende, viser oldeng. gen. sg. nom. 
acc. pi. handa (oldn. dat. sg. hendi) og ligeledes bøiningen 
af oldeng. duru. 

Når G. antager, at oldn. dat. sg. b6k har udviklet sig 
af en germansk grundform bokau, så er denne lydovergang, 
mig bekjendt, ellers eksempelløs. 

Jeg må altså holde fast ved den mening, at de nordiske 
former DOHTRIr, dætr er oprindeligere end den gotiske 
dauhtrjus, forsåvidt som stammeudvidelsen ved u i hine ikke 
er indtrådt. 

Gislason s. 127 f. bekjæmper den af Munch fremsatte 
og af mig videre udførte mening, at TAWIDO, WORAHTO 
ligesom den oldn. form for 1ste pers. sg. af det sammensatte 
præterium på -da, -da, -ta henviser til en form -do, -to, 
der er oprindeligere end den gotiske. Mod den af mig an- 
førte grund for, at got. 1ste person tavida oprindelig har 
havt lang slutningsvokal, indvender G., at denne grund 
ligesåvel må gjælde for 3dje person. Dette kan indrømmes 
uden at man derved hindres fra at antage, at den lange 



212 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

vokal har holdt sig længer i første person; således er f. eks. 
got. o i gen. gi. af a-stammer og got. e i gen. pi. af å-stammer 
udgået fra en grundform awi, medens aw er blevet forkortet til 
got. å i acc. sg. af a-stammer. At verbalformer i første person 
udmærkes fremfor de to andre personer ved tungere lydstof, 
er vistnok ikke gjennemgribende eller almindeligt i vor sprogæt, 
men der forekommer dog phænomener, hvori dette fremtræder, 
således sanskr. bhardMi jeg bærer i modsætning til hharasi 
du bærer, hharati han bærer. Når G. bemærker, at 1ste og 
3dje person sg. af præt. også falde sammen i Vedasproget 
og efter Schleicher endog i det jafetiske grundsprog, så 
kan henvises til, at Kuhn (zeitschr. XVIII, 326) af Rig- 
Veda påviser for 1ste person former på a (bibhaj3i, gagrahhd) 
og sammenstiller med græsk a dette a, som han dog holder 
for opstået af om og hvor han altså mener at vokalforlængelsen 
har en anden grund end i bhardimi. Uagtet G. således neppe 
har modbevist den af mig forsvarede opfatning, må jeg ind- 
rømme, at hans egen afvigende forklaring af forskjellen mellem 
1ste person WORAHTO, orta og Bdje person (*WORAHTA) 
WRTA, orti har meget for sig. Han mener, at a i 1ste 
person indicativ er overført fra første person optativ, hvor 
det er etymologisk berettiget som opstået af au, hvilken 
endelse vi finde i Gotisk. Rigtignok er det almindelige, at 
optativens former forandres ved indflydelse af indicativens, 
som den modus der brugtes hyppigere, men eksempler på 
det omvendte kan dog også ellers findes. Forholdet mellem 
O i TAWIDO, WORAHTO og got. au synes at have analogi 
i oldsaks. og oldhøitydsk ahto == got. ahtau og (hvorom 
prof. Lyngby minder) i forholdet mellem endelsen Er i 
SINGOSTEr og gotisk ai. Hvis G. s forklaring er den rette, 
taler TAWIDO, WORAHTO endnu stærkere for, at sproget 
i guldhornindskriften og i Tunestenens indskrift er skan- 
dinavisk. 



Når jeg betragter sproget i de ældste nordiske rune- 
indskrifter efter sin charakter i det hele, så er jeg vistnok 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 213 

enig med prof. Gislason i, at det er en god del mindre 
antikt end Vulfilas Gotisk (sammenlign mine ytringer i 
tidskr. for philol. VII, 235), men derimod synes det mig 
— i det hele taget — i gammeldags, oprindeligt præg at 
rage over de ældste af de andre germanske sprog, af hvilke 
vi har sammenhængende levninger. 

Og jeg mener, at det ældste runesprog har endel mærker 
paa ælde, som G. ikke tilstrækkelig har fremhævet. Først 
og fremst nævner jeg WARITU Jårsberg 'vi to skrev', 
hvis tydning jeg holder for sikker. G. s. 43 bemærker, at 
*WARITU, som et hele betragtet, ikke kan måle sig i op- 
rindelighed med et gotisk *VRITU, eftersom i hint forlyden 
WR betinder sig i åbenbar opløsningstilstand'. Men hertil 
bemærker jeg, at denne 'opløsningstilstand' ikke førte til 
lydforbindelsens opløsning, ti længe efter indskrifternes tid 
har WR holdt sig i Norden ; hjælpelyden er her rent sporadisk : 
WARITU måtte i Reidstadstenens , Bøstenens, guldhornets 
sprogform hede WRITU, der er aldeles identisk med den 
form, man må forudsætte for Gotisk. Men navnlig må jeg 
fremhæve, at det er bøiningsendelsen, hvorpå det her kommer 
an, og denne er fuldkommen den samme som i Gotisk; 'vi 
to bed' måtte i Jårsbergindskriftens sprog som i Vulfilas 
Gotisk hede BITU. Men nu er totalsformer ved verberne 
tabte i alle andre germanske sprog. Gislasons ytring, at 
der måske må gjøres en undtagelse med nogle endnu levende 
sydtydske sprogarter, hvor dualen i al fald har opgivet sin 
særegne function, støtter sig til en formodning af J. Grimm 
i geschichte d. deutschen sprache 2. ausg. 672. I baierske 
og østerrigske dialekter forekomme nemlig i 2den pers. plur. 
indic. og imper. former på ts: gehts, hringts, gehts osv. ; disse 
forklarer Grimm som oprindelige totalsformer og identificerer 
gebts med got. gihats. Men denne Grimms forklaring holder 
sikkerlig ikke stik. gehts må være sammensmeltning af geht 
og pronomenet es, Os (d. e. i); herimod strider ikke, som 
Grimm mener, den omstændighed, at man også siger med 
dobbelt pronomen gebts Os, warts Os; ti aldeles på samme 



214 DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

måde siges også i den baierske dialekt med dobbelt *vi' 
gemme m\r eller m\r gemme (d. e. geben wir); jfr. oldn. ek 
lagdak, at ek stOdvigak. 

Altså det ældste runesprog er det eneste kjendte ger- 
manske sprog foruden Gotisk, som har bevaret totalsformer 
ved verberne. Denne enkelthed er så charakteristisk , at 
jeg trygt tør sige, at den alene giver indtryk at, at dette 
runesprog næst Gotisk er det mest antike af de kjendte 
oldgermanske tungemål. 

Gotiske pius heder i indskrifternes sprog PEWAe Tors- 
bjerg, og oldn. hlé^ got. hliu må ikke blot som første led men 
også som nom. acc. sg. have hedt HLEWA, hvilket med fuld 
sikkerhed kan sluttes af PEWAr og HLAIWA. PEWAr og 
nom. acc. sg. HLEWA vise sig ved bevarelsen afW oprinde- 
ligere end de gotiske former. Ligeledes henviser oldn. pér (i 
Hjdlmpéry Eggpér osy.)^ hlé') til førgotiske former; ti af pius, 
hliu måtte i Oldn. blive pjdr, hlj6, medens derimod é i pér, 
hlé har udviklet sig af ew på samme måde som d ifåir dSaw 
(got. favm). For at frelse de gotiske former som oprindeligere, 
måtte man antage, at W i PEWAr, HLEWA var overført fra 
andre bøiningsformer, men dette vilde neppe være rimeligt. 

Også ved vedligeholdelsen af stammevokalen det korte e 
stå runeformerne PEWAr, HLEWA på et oprindeligere trin 
end de gotiske (kniu), oldhøitydske {chni^, cneo, chnie), oldsaks. 
{cnio, cneo), oldeng. {cneo, cneow), oldfris. {kni, kné). 

Med Gotisk er det ældste nordiske runesprog ene om 
at have bevaret konsonantforbindelsen lp uforandret: OWLPU 
(for WOLPU) Torsbjerg**). 

Det klare factum, at der i de ældste nordiske rune- 
indskrifter ikke er spor af omlyd i betonet stammestavelse, 
er hos prof. Gislason blevet uklart derved, at han ved de 



*) Efter min mening er den oldnordiske form hlé, ikke hije; je 
kan jeg i dette tilfælde kun holde for en særlig islandsk 
forandring af é. 
**) Dog forekommer i oldtydske håndskrifter uualth^ uuilth^ se 
Holtzmann altdeutsche gr. I, 283. 



DE ÆLDSTE NORD. RUNEINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 215 

enkelte ordformer søger særlige grunde til, at omlyden er 
udebleven; man læser således s. 40 følgende påfaldende 
ytring: ^Grunden til, at U i -WULaFIr (Istaby) ikke er 
omlydt, kunde søges i, at A er indskudt imellem U og I.' 

Prof. Gislason har næsten udelukkende holdt sig til 
lydlæren og bøiningslæren, men ved bestemmelsen af de 
ældste runeindskrifters sproglige stilling er det nødvendigt 
tillige at tage hensyn til ordforrådet. 

Også i denne henseende har indskrifterne bevaret meget 
gammelt. Ordet HALAIBA 'fælle' kjendes ellers kun fra 
Gotisk og oldhøitydske glosser. Hvis jeg i SINGOSTEr 
med rette har formodet betydningen 'ældste', har vi deri et 
adjectiv, som ellers kun er bevaret i Gotisk, omend andre 
germanske sprogarter har beslægtede ord. TAWIDO 'for- 
færdigede'*) synes at bære et gammelt præg, ikke just ved 
sin forekomst, ti ordet findes i endnu levende tydske sprog- 
arter, men ved sin betydning. 

DALIDUN kan ikke påvises i nogen anden sprogart, 
men vel det adjectiv, hvoraf det efter min formodning (tidskr. 
f. philol. VIII, 191) er dannet**). — Hvis min forklaring 
af UNNAM Reidstad (tidskr. f. philol. VHI, 175 f.) er den 
rette, har vi i dette ord partikelen UND i en betydning, 
som mest nærmer sig til Gotiskens brug. 

I denne forbindelse kan nævnes flere ord, som er tabte i 
senere Nordisk, men som gjenfindes i andre germanske sprog: 
WITADA-; lAH; HLAIWA; substantivet WRAITA. 

Det tør heller ikke negtes, at egennavnene i de med 
den længere rækkes runer skrevne indskrifter i det hele har 



*) Oldn. tyja kan ikke, som Wirnmer navneord, bøin. s. 42 ff. 
mener, være samme ord som got taujan , jfr. mine bemærk- 
ninger i tidskr. f. philol. VII, 224. Got. tavjan^ tavida måtte 
blive teijja^ tdda. 

**) Oldeng. deall er ikke samme ord som det jydske doll (efter 
Lyngbys skrivemåde dål) smuk. pen, staselig; dette er lånt fra 
nedertydsk doll, dull == højtydsk tolU der i dialekterne har 
samme betydning som det jydske ord, f. eks. ein tolles haus (et 
smukt hus); Rietz 111b — 112 sammenblander flere forsk. ord. 



216 DE ÆLDSTE NORD. Rr>'EINDSKRIFTERS SPROGLIGE STILLING. 

et meget gammelt præg. Jeg skal blot sammenstille nogle: 
STUINGI, der synes dannet af et til got. staua 'dommer' 
svarende ord; WIWAr; IGINGON; PALIr; OWLI>UPEWAr; 
WODURIDE; IUPINGAr, osv. osv. 



Professor Gislason udtaler til slutning (s. 145): *Sér 
man bort fra enkelthederne og betragter idiomet i den her 
omhandlede afdeling af de ældre indskrifter i det hele, synes 
det hverken at kunne henføres til den 'germanske' eller til 
den 'skandinaviske' 'stamme', men at være en mellemting, 
med en stærk fremtrædende 'germansk' og en måske endnu 
stærkere fremtrædende 'skandinavisk' side. Det har tilhørt 
et folkefærd, der er gået under i tidens strøm, er bleven 
overskyllet af en indtrængende folkebølge — 'et nærbeslægtet 
skud af gotisk rod'.' 

Denne udtalelse fremkommer kun som udtryk for en for- 
mening; og en formening af en så udmærket kjender af de 
gammelgermanske sprog som professor Gislason fortjener 
visselig opmærksomhed. Men denne udtalelse er ikke be- 
grundet i prof. Gislasons afhandling, ti for at godtgjøre, at 
sproget i de omhandlede indskrifter ikke hører til den skan- 
dinaviske stamme, måtte man godtgjøre, at de grammatiske 
former, som findes i indskrifterne, ikke ved sprogudvikling 
kunde blive til de former, vi kjende fra almindelig Oldnordisk. 
Dette har prof. Gislason ikke godtgjort. 

Efterskrift. På samme måde, som Lyngby har forklaret 
modsætningen mellem præt. batt og subst. band, se s. 202, kan 
modsætningen mellem præt. Id og subst. lag forklares, lå er op- 
stået af en ældre form lah. Når rodens udlydskonsonant g 
her gik over til h, medens den i substantivet blev bevaret ufor- 
andret, forudsætter dette, at præt. *LAH *LAG på et ældre 
sprogtrin var samtidigt med subst. *LAGA; g i udlyden gik 
over til A, medens det indlydende g holdt sig. Ved imperativ 
lader derimod denne opfatning sig ikke gjennemføre (imperat. 
drag imod præt. dr6^ imperat. få imod præt. fékk). 



* 



OM NOGLE AF DE GAADEFULDE MENNESKE- OG 

DYRESKIKKELSER, SOM FOREKOMME I VOR 

MIDDELALDERS KONST. 

Af J. Kornerup, 



V ed Siden af de velbekjendte Fremstillinger af den hellige 
Historie, af Herren, Englene, Evangelisterne og Helgenerne, 
som vi finde i vor Middelalders Kirker og andre Mindes- 
mærker, støde vi undertiden paa adskillige gaadefulde Af- 
biWninger af eventyrlige Dyreskikkelser, som Løver, GriflPer, 
Sfinxer, Lindorme, Fugle og Centaurer, hvilke tale til vor 
Indbildningskraft i et eget hemmelighedsfuldt Sprog, som 
ikke altid er let at tyde. Det lange Tidsrum, der ligger 
imellem vor Tid og den, i hvilken hine Billeder bleve ud- 
meislede i Sten, skaarne i Træ, støbte eller udhamrede i 
Metal eller udførte med Penslen, maatte jo ogsaa gjøre os 
fremmede for hele den baade christelig-katholske og even- 
tyrlig-fantastiske Forestillingskreds, i hvilken hin Tids barn- 
lige og overtroiske Mennesker bevægede sig. Men hvad enten 
vi nu maatte antage hine gaadefulde Billeder for Sindbille- 
der eller billedlige Udtryk for dybere, især religiøse Tanker, 
hvad de fleste i deres Oprindelse utvivlsomt ere, eller for 
vilkaarlige fantastiske Prydelser, kunne vi dog være sikkre 
paa, at det, der nu maa synes os gaadefuldt og fremmed, 
og som vi kun utilstrækkeligt kunne forklare, har fordum 
været hgesom en klar og tydelig Skrift, hvori hin Tids 
Mennesker have læst. De have fuldstændigt været paa det 
Rene med hine Billeders sindbilledlige Betydning og ialfald 
fortrolige med hele den Forestillingskreds, derigjennem Aar- 
hundreder var bleven en Vedtægt og en Prydelse for den 
romanske Kirke og kirkelige Konst. Smagen for sindbilledlig 
Fremstilling var, som vi vide, stærkt fremherskende især 
i den tidlige Middelalders Konst, hvortil jo selve den hel- 



218 GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. / 

lige Skrift*) med sine rige østerlandske Billeder maatte 
give Anledning. Derfor indeholde ogsaa Middelalderens 
religiøse Skrifter og Digte en Mængde Billeder og Lignelser. 
Man se saaledes, for at tage et Exempel af vor egen Middel- 
alders Litteratur, blot hen til Erkebiskop Anders Sunesons 
bekjendte latinske Digt »Hexaémeron«. At ogsaa Datidens 
Folkesagn og Folkeviser have givet Anledning til mange 
billedlige Fremstillinger i Kirkerne er bleven fremhævet af 
den tydske Oldforsker Anton Springer**). Vi se, at dette og- 
saa har været Tilfældet i Norden. Saaledes er Kong Diderik 
af Berns Kamp med Dragen eller et dermed beslægtet Sagn 
skildret i det bekjendte Snitværk fra det 12te Aarhundrede 
paa en Kirkedør fra Island, nu i Olgsagsamlingen i Kjøben- 
havn. Ligeledes findes det gamle, i Danmark saa hyppige 
Sagn om Lindorme, som fordum skulle have lagt sig for 
Kirkedøre for at forbyde Folk at gaae i Kirke, fremstillet 
i et Relief over den nordre Dør af Eiby Kirke imellem 
Roskilde og Kjøge. Lindormen i Eiby (Fig. 1) ligger med 
udspilet Gab. Dens Kløer med de skarpe Hager minde om 
Uhyrets paa den store Runesten , som Harald Blaatand lod 
reise i Jelling til Minde om sine Forældre. Vingen ligger i 
Ro blødt ned over Ormekroppen. Halen snoer sig som en 
Knude og spalter sig derpaa i flere mindre Slangehaler, som 
igjen ende i Slangehoveder. Desværre er den Indskrift, 
med store romanske Bogstaver, som i en Halvkreds har 
omgivet dette mærkværdige Billede, nu ved Tidens og Veir- 
ligets Indflydelse bleven ulæselig; men det jævnaldrende 
Billede, som har siddet over den ligeoverfor værende søndre 
Dør og som nu bevares inde i Kirken, giver os nogen Vei- 
ledning til Forstaaelse af Lindormen. Paa dette se vi 



*) Navnlig Ezechiel. De fire bekjendte Skikkelser, den vin- 
gede Løve , Oxe , Ørn og Menneske synes allerede at være 
opkomne i den assyriske Konst. Profeten kan have set 
dem i de assyriske Paladser. 

**) Anton Springer: n Ikonographiche Studien« i Mittheilungen 
der k. k. Central Commission. Wien 1860, V Band, 33. 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



2:9 



Herren, der sidder i Høisædet med Evangeliet i Skjødet og 
uddeler Velsignelsen fra Templets Indgang. Paa hver Side 
af ham bemærkes nemlig en snoet Søile og i den uty- 
delige Indskrift synes man at kunne læse Ordet TEPLT 
o: templi. Udenfor Søilerne staae tvende Palmetræer, Sei- 
rens og Fredens Sindbillede. Meningen er da uden Tvivl 

Fig. 1. 




Fra Eiby Kirke ved Kjoge. 

den, at fremstille den seirende Christus i Modsætning til 
hint Afgrundens Dyr, der havde lagt sig for hans Kirke. 
Det barnlige Sagn om Lindormen er da egentlig ogsaa 
kun et Sindbillede, som baade kan betegne Hedenskabet 
og, hvad der efter Munkenes Forestilling omtrent blev ens- 
betydende dermed, det Onde eller Djævlen. (Joh. Aab. 12, 9). 

Lindormen er upaatvivlelig en nordisk Figur ligesom 
dens Navn er gammeldansk, og skjøndt Begreberne Lindorm 
og Drage omtrent ere ensbetydende og vistnok i mange Til- 
fælde blandes sammen, er der dog muligen den Forskjel imel- 
lem dem, at Lindormen, som kun har et Par Ben med Kløer 
fortil, i det Hele har mere ved sig af en krybende Orm eller 
Slange, end Dragen fra den senere Middelalder f. Ex. paa 
den i Træ udsnittede St. Jørgen med Dragen i Oldsagsamlingen 
i Kjøbenhavn. Dragen har her lire Ben med fem Kløer paa 
hver og nærmer sig saaledes mere til en bevinget Krokodil. 

At Billedet af Lindormen i Eiby og lignende Frem- 
stillinger af Orme med konstigt slyngede og indviklede Haler 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist, 1870. 15 



'2^0 GAADEFTLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 

ere Former, der ere eiendommelig nordiske og nedarvede 
fra Hedenold, synes rimeligt. Vi vide jo, at Lindorme og 
Ormslyngninger vare meget yndede Fremstillinger hos de 
gamle Nordboer, saa at Oldsager fra den senere Jernalder 
som oftest ere prydede med saadanne. Dronning Thyras 
Sølvbæger og Snitværket fra hendes Gravkammer i Jelling 
er prydet med Ormslyngninger. I de norske Trækirker 
fra det tolvte og trettende Aarhundrede bemærke vi i Snit- 
værket paa Dørkarmene mange af disse mærkværdige, kjækt 
tegnede Lindorme, som endnu synes at minde om Midgaards- 
ormen. Selv i Kalkmalerier fra en noget senere Tid som 
paa en af Buerne i Sverborg Kirke i Sydsjælland se vi 
Billedet af en vinget Lindorm, der kun har to Kløer fortil. 
Ligeledes i Skibby Kirke*). 

løvrigt nærede, som bekjendt, næsten alle Folkeslag i 
ældre Tider barnlige P'orestillinger om slige Uhyrer. Man 
skulde næsten troe, at der til Grund herfor kunde ligge 
ældgamle nedarvede Erindringer om Forverdenens Uhyrer. 
Men naar den christne Tidsalders Konst optog Billeder af 
Lindorme og Drager, maa det dog herved erindres, at Bibe- 
len indeholder flere Skildringer af slige fabelagtige Uhyrer 
og andre eventyrlige Dyr. I Johannes' Aabenbaring (12, 3 
og 4) afmales Djævlen som en stor rød Drage med syv 
Hoveder og en mægtig Slangehale. I samme Skrift skildres 
uhyre store Græshopper med Menneskeansigter og Heste 
med Løvehoveder osv. Skildringen sammesteds af den hel- 
lige Michaels Kamp med Dragen maatte især tiltale Middel- 
alderens Smag. Vi finde derfor hyppigt denne Kamp af- 
bildet allerede i det 12te Aarhundrede. Paa Muren af den 
gamle Granitkirke i Starup imellem Veile og Kolding se 
vi saaledes St. Mikkel og Dragen udhugget. 

Paa Billeder af den hellige Jomfru især fra den tidligere 
Middelalder bemærkes undertiden en Lindorm under Foden 



*) Aarhoger for nord. Oldk. og Hist, 1868. Side 37. 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 221 

paa Jomfruen. Saaledes f. Ex. paa et, vel omtrent fra 
Slutningen af det 13de Aarhundrede stammende Mariebillede 
i Sælsø Kirke ved Issefjorden. Denne Fremstilling er 
da rimeligvis en Hentydning til Bibelens store Spaadom: 
»Hendes Sæd skal knuse dit Hoved« (1ste Mose Bog 3, 15), 
eller med andre Ord: Marias Søn skal beseire Helvede. 

Men det er i det Hele klart, at de fleste af de paa vore 
gamle Kirker udhuggede Billeder af eventyrlige Dyreskikkelser 
ere vandrede herind fra Syden tilligemed den kirkelige Byg- 
ningskonst. Dette gjælder navnlig de saa hyppigt forekom- 
mende Løver, hvis Betydning iøvrigt i flere Tilfælde neppe 
lader sig sikkert bestemme. At anbringe Løver ved Ind- 
gangen til Hallen ligesom Dørens Vogtere er en saa ældgam- 
mel Tanke, at vi allerede træff'e den hos Grækerne. Over 
den saakaldte Løveport i Mykene, et af Grækenlands ældste 
Mindesmærker, ses to mod hinanden vendte Løver med en 
Søile imellem sig. Det er høist paafaldende, at se en noget 
lignende Fremstilling gjentage sig paa Oldsager, paa Kirke- 
portaler og Døbefonter i Norden i en langt senere Tidsalder. 
For at nævne et Exempel, se vi saaledes i det halvrunde 
Felt over Indgangen til den prægtige romanske Taarn- 
bygning i He ved Ringkjøbing tvende mod hinanden vendte 
Løver med en høi Skaal eller Kandelaber imellem sig. Stilen 
i hele Bygningen viser hen til første Halvdel af det tolvte 
Aarhundrede. Paa Levningerne af en Kappe, der tilligemed 
flere andre mærkværdige Sager i 1868 fandtes i en Grav- 
høi ved Mammen i Nærheden af Viborg, ses broderet en 
lignende Fremstilling af tvende mod hinanden vendte Løver 
med en Kandelaber iraellem sig. Etatsraad Worsaae antager 
Mammen Fundet for at hidrøre fra det 10de Aarhundrede*) 
og gjør opmærksom paa en lignende Fremstilling**) paa et ved 



*) J. J. A. Worsaae: ^) Mammen Fundet ^^ Aarbøger for nord. 
Oldk. og Hist. 1869, Side 209. Plade 5. 
**) Aarbøger for nord. Oldk. 1866. PI. 4 Fig. 2. 

15* 



222 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 

Brangstrup i Fyen fundet Smykke fra Overgangstiden 
imellem den ældre og midterste Jernalder. 

Paa den jydske Halvø træffer man en stor Mængde 
Døbefonter af Graasten, prydede med temmelig fladt ud- 
huggede Løver, der gjerne ere fremstillede to og to med 
fælles stærkere fremspringende Hoved. Manken paa disse 
Løver ligger altid i regelrette krøllede Lokker og det er 
vedtaget, at Halen gaaer ind imellem Bagbenene og svinger 
sig derfra op over Ryggen, hvor den ender i et Blad eller 
Trekløver. A. Springer*) har gjort den mærkelige Iagttagelse, 
at denne Fremstilling med tvende Løver med fælles Hoved 
synes at være laant fra et Mønster, der hyppigt forekommer 
i de konstigt vævede Tæpper, som allerede i den tidligste 
Middelalder anvendtes til Kirkernes Udsmykning, idet man 
ved festlige Leiligheder ophængte saadanne paa Forsiden 
af Alterbordet, imellem Ciboriets Søiler, i Chorets Runding**), 
foran Dørene, ja selv paa Vægge og Piller. Allerede i det 
8de og 9de Aarhundrede bragtes saadanne kostbare konst- 
færdigt vævede Tæpper fra Østerlandet, fra Syrien og fra 
Byzans, hvor der var Mestere i denne Konst. Senere udøve- 
des konstig Vævning paa Sicilien og i Spanien af Araberne, 
hos hvilke sidste den holdt sig længst. Prof. Engelhardt 
har gjort opmæksom paa, at vi have en mærkelig Prøve paa 
slige fra Syden hidsendte vævede Tøier i de Levninger af 
saadanne, som fandtes i Kong Knuds Helgenskrin i St. Knuds 
Kirke i Odense***) ligesom han ogsaa har fremhævet den 
omtalte nære Forbindelse imellem Tæppemønstrene og nogle 



') Anton Springer: ■» Ikonographische Studien«^ 11, 67 — 75, 
") Selv i vore danske Kirker har man sikkert brugt denne 
ældgamle Skik, og fra saadanne Tæpper har man laant Ideen 
til Udsmykning af den krumme Flade i Absis med malede 
Forhæng. Ogsaa i senere Kalkmalerier, f. Ex. i Christian l's 
Kapel i Roskilde, synes Motivet til den hele Udsmykning at 
være laant fra vævede Tæpper. 
*) C. Engelhardt: Udsigt over Museets Tilvææt 1863—67. 
Aarbøger f. n. Oldk. og Hist, 1868. S. 156. 



GAADEFULDE BILLEDER 1 VOR MIDDELALDERS KONST. 223 

paa Alteret fra Lisbjerg forekommende Prydelser. Det 
var bleven en fast Vedtægt, at smykke hine vævede Tæp- 
per med regelmæssigt sig gjentagende Dyrefigurer, saasom 
Løver, Ørne, Griffer, Hjorte, Enhjørninger, Drager og 
Centaurer osv. Forstod man ikke at væve saa konstigt, 
som Byzantinerne og Araberne, efterlignede man disse Tæpper 
ved Hjælp af Udsyning og Baldyring. Oldsagsamlingen i Kjø- 
benhavn besidder et i denne Retning meget mærkeligt bal- 
dyret Tæppe fra Island*). 

Idet vi komme tilbage til de ved Kirkedøren udhuggede 
Løver, maa vi erindre, at dette Dyr efter ældre Tiders 
Forestilling betragtedes som Dyrenes Konge og derfor blev 
et Sindbillede paa Konge- og Dommermagt. I Overens- 
stemmelse med denne Betydning opreiste Henrik Løve i 
Aaret 1166 ved Domkirken i Brunsvig en Bronceløve, som 
skulde være baade en Hentydning til hans Navn og et synligt 
Tegn paa, at han besad den øverste Magt og dømmende 
Myndighed i det gamle saxiske Rige. I Syden var det i 
de gamle romanske Kirker sædvanligt, at Hovedindgangen 
prydedes med et Par Søiler, der bares af hvilende Løver 
som Fodstykker. Denne Prydelse var saa almindelig i Frankrig, 
at der paa mange gamle Dokumenter læses, at de ere be- 
kjendtgjorte »)imellem Løverne« (inter leones)**), hvil- 
ket vil sige, at de ere kundgjorte i Kirkens Forhal eller ved 
Hovedindgangen, hvor man nemlig efter gammel Skik holdt 
Rettergang, navnlig i kirkelige Sager, fordi Eden skulde af- 
lægges for Alteret. Man har derfor ogsaa villet udtyde 
Løverne som Sindbilleder paa Retfærdighed. 

Ogsaa i Danmark have vi Exempler paa saadanne ved 
Kirkedøre anbragte Løver. Saaledes ses raat udhuggede 
Løver som Bærere for to af Søilerne ved Indgangen paa 



*) Worsaae: i> Nordiske Oldsager i^ 1859, Side 129. 
**) M. J. .1. Bourassé: n Dictionnaire d^ Archéologie sacréeu. 
Paris 1863 II, 335. Bordier & C harton: Histoire de Frame 
Paris 1859. I, 297. 



224 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



Søndre Korsflei af Ribe Domkirke. Paa begge Sider af 
den søndre Dør paa den gamle Graastenskirke i Romb*) 
ved Lemvig ses udhuggede Løver. I Lunds Domkirke ses 
ved to Alternicher i Høichoret Løver som Bærere af Søiler; 
ligeledes i den gamle Kryptkirke i Dalby. Flere Triumf- 
buer i Skaanes Landsbykirker bæres af Løver, saaledes i 
Hammarløf, Tommarp, Skegrie og Borrie Kirker**). 
Ifølge ovenstaaende Bemærkninger kunne vi maaske betragte 
disse Løver som en Antydning af Kirkens Magt, hvis vi ikke 
ville nøjes med en simplere Forklaring og i dem kun se en 
fra ældste Tider vedtagen Prydelse, der ogsaa var naaet op 
til Norden tilligemed den romanske Bygningsstil. Andre, 
f. Ex. Brunius, have i slige Løver villet se Sindbilleder paa 
Gud og Christus. 

Undertiden se vi derimod paa Kirkemure, som f. Ex. 
ved Hovedindgangen til Slesvigs' Domkirke, ved den 
nordre Dør paa Vor Frue Kirke i Aalborg (Fig. 2), paa 

Lunds Domkirke 
Fig- 2. og flere Steder, Lø- 

ver ifærd med at 
sønderrive Menne- 
sker. Her maa vi 
antage, at det har 
været Meningen , at 
fremstille det Ondes 
eller Djævlens for- 
færdelige Magt over 
syndige Mennesker, 
naar disse ikke tye 
ind til Frelsen i den hellige Kirke. Udentvivl er det de 
bekjendte Ord i Apostlen Peders første Brev 5, 8: »Eders 




Relief fra Vor Frue Kirke i Aalborg. 



*) J, Kornerup: »Om den tidlige Middelalders Trækirker i 
Damnark.* Aarboger for nord, Oldk. og Hist. 1869 S. 198. 
) Brunius: n Skånes Kojisthistoriau. S. 469. 



«« 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 225 

Modstander Djævlen gaaer omkring som en brølende Løve 
og søger hvem han kan opsluge«, der har givet Anledning 
hertil. 

En anden yndet Fremstilling er Samson, der vrider 
Løvens Gab op. Paa den herlige nordre Sidedør af Lunds 
Domkirke, over Nedgangen til Kryptkirken i Dalby og 
over Døren paa Karleby Kirke og Stjær Kirke ved Aarhus 
bemærkes denne Scene. Samson er det gamle Testamentes 
Forbillede for Christus, den altovervindende stærke Helt*). 
Naar han aabner Løvens Gab, betegnes dermed, at Christus 
overvinder Helvede og opbryder dets Porte. 

Paa Foden af gamle Døbefonter, som f. Ex. (Fig. 3) 
i Gumløse i Skaane**) se vi undertiden Løver, gabende 
over Lindorme, her betegnende gode Magter, som over- 
vinde det Onde eller Afgrundens Dyr. Saaledes træffe vi i 
det Hele Løverne anvendte i meget forskjellig Betydning. 

En høist mærkelig og eventyrlig Fremtoning i Middel- 
alderens Konst er den halvt dyriske, halvt menneskelige 
Skikkelse, Centauren, som er laant fra den antike Konst. 
Hos Grækerne afbildedes, som bekjendt, Centaurerne med 
menneskelig Overkrop og Hestekrop forneden. I den tid- 
ligere Middelalder synes derimod den nederste Del af de 
fra Oldtidens Konst laante Billeder af Centaurer som oftest 
at være dannet som en Løve med Kløer og en lang Hale, 
der ender i et Blad. Naar vi ogsaa i Norden paa enkelte 
Steder træffer Centaurer udhuggede paa Kirkernes Mure, 
maa det erindres, at Sagaerne undertiden omtaler fabelagtige 
Væsner af en noget lignende Form, nemlig firfødede Uhyrer 
med Menneskehoveder. Ved sin Hjemkomst til Island pralede 
Thorkel Haak af, at han i Finland, som i det Hele var 
Eventyrets Land, havde kjæmpet med og nedlagt et saadant 



*) Men z el: nChristliche Symbolik u. 
**) Aarboger for nord. Oldk. og Hist. 1866. S. 184. 



226 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



Uhyre (en oFingalkna), hvilken Bedrift han lod udskjære 
over sin lukkede Seng*). 

Men idet de Christne laante saadanne Billeder fra Hed- 
ningene og udhuggede denl ved Kirkernes Indgange, gave 
de dem uden Tvivl en ny og sindbilledlig Betydning. 

Fig. 3. 




Døbefont fra Gumløse Kirke i Skaane 



Man formoder, at de ved disse Skikkelser have villet 
betegnet det Raa og Dyriske i den menneskelige Natur, det 
hedenske Væsen, som maatte aflægges inden man traadte 



O Njals Saga. Kap. 119. 



^ 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



227 



ind i Christi Kirke. Undertiden ser man saaledes paa den 
ældre Middelalders Mindesmærker Centaurer, som oftest be- 
væbnede med Bue og Pil, i Kamp med Mænd. En saadan 
mærkelig Fremstilling er udhugget paa den ældgamle Ligsten 
fra Kierte i Fyen, nu i Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn*). 
Prof. Engelhardt har udentvivl Ret naar han mener, i dette 
Billede at se legemliggjort den Tanke, at den i sin Tid 
under Stenen Begravne her er skildret i Kamp med de onde 
Lidenskaber og dyriske Lyster, som han dog som Christen 
vidste at overvinde. 

Mindre tydeligt fremtræder Betydningen af Centauren, 
hvor denne Figur ikke er fremstillet i nogen umiddelbar 

Forbindelse med andre Fi- 

Fig. 4. 
gurer. I Landet Kirke 

paa Thorseng, en Bygning af 
smukt tildannede Graasten, 
bemærker man tilhøire foi 
den søndre Dør en Centaur, 
hvis nederste Del er en Løve, 
den øverste en bevæbnetMand 
(Fig, 4). I Modsætning til 
den antike græske Fremstil- 
ling af en nøgen Mand med 
Bue og Pil er det her en 
Kriger, der er paaklædt og 
væbnet paa den tidligere Mid- 
delalders Vis med Skjold, 
Sværd og Hjelm og som det 
synes Ringbrynje. Paa det 
bekjendte Alter af forgyldt Kobber fra Lisbj erg Kirke, nu i 
Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn, bemærkes foroven i Buen tre 
Centaurer, der ligeledes ere væbnede med Skjold og Sværd, 




Relief fra Landet Kirke paa Thorseng. 



*) C. Engelhardt: Udsigt over Museets Tilvææt 1863—67 
Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1868, S. 146. 



228 



GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



hvilket i det Hele synes at være et hyppigt forekommende 
Motiv i Billeder af Centaurer fra den tidligere Middelalder. 
Hvad den omtalte Centaur fra Landet Kirke angaaer, 
maa det bemærkes, at en Løve er sat ligeoverfor paa den 
modsatte Dørstolpe, saa at det muligen har været Meningen, 
at disse to Skikkelser skulde forestille Indgangens Vogtere 
i Lighed med den ovenfor omtalte ældgamle Skik , at an- 
bringe tvende Løver ved Hallens Dør. 

Paa den gamle Graastensdør fra Begyndelsen af det 
12te Aarhundrede paa Nordsiden af Vor Frue Kirke i 
Aalborg ses adskillige høist mærkværdige temmelig fladt 
udhuggede Reliefs, som dog neppe efter de mange ved 

denne Kirke fore- 
Fig. 5. gaaede Forandringer 

have beholdt deres 
oprindelige Pladser. 
Imidlertid er denne 
interessante Indgang 
dog nylig bleven 
istandsat af Ar- 
chitekt Uldal, ved 
hvilken Leilighed de 
gamle Kvadre og 
Reliefs ere blevne 
befriede for et meget 
uklædeligt Overtræk af Oliefarve. Paa Dørens Pilaster til- 
høire ses en skjægget Mand med Løvekrop forneden. Han 
bøjer Hovedet tilbage og leger med sin Hale (Fig. 5). Paa 
Kapitælen tilvenstre bemærkes et firfødet Dyr med Menneske- 
hoved*) (»en Finéalkn..(?) og ved Siden af det et sælsomt 




Relief fra Vor Frue Kirke i Aalborg. 



*) Paa en Kapitæl ved Sjørring Kirke i Thy samt paa den 
søndre nu tilmurede Dør paa Grønbæk Kirke ved Silkeborg 
ser man lignende Fremstillinger; ligeledes paa en Vandkande 
(Lavatorium) af Bronce i Oldsagsaralingen i Kjøbenhavn. 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 229 

Uhyre med Hanehoved, Løvekrop og Slangehale, en Basilisk. 
Et Firben synes at bide dette Dyr i Halsen. 

Det raaa antages, at mange lignende fantastiske Frem- 
stillinger ere gaaede tilgrunde i Tidens Løb. Meget hyppige 
have de dog neppe været i Danmark, hvor den haarde 
Graasten lagde en betydelig Hindring ivejen for Udførelsen 
af Billedhuggerarbeide paa Kirkemurene. I det 12te Aar- 
hundrede var det bleven Skik over hele Evropa, at pryde 
Bygningerne med en hel Verden af de forunderligste Skab- 
ninger, som en barnlig Indbildningskraft kunde frembringe. 
Dette var saaledes ogsaa Tilfældet i Frankrig, hvor den 
høit ansete Abbed Bernhard af Clairvaux endogsaa 
fandt sig foranlediget til at ivre mod disse i Klosterkirker 
overhaandtagende Billeder, som han mente maatte for- 
styrre Munkene i deres fromme Studier og Betragtninger. 
I et Brev fra Aaret 1125 udtaler han sig paa følgende 
Maade*): »Hvortil tjene i Klostrene foran Brødrene, 
som granske i Skriften, disse latterlige Uhyrer, 
disse forunderlige Vanskabninger? Hvad have 
disse urene Aber, disse vilde Løver, disse Cen- 
t au rer og halve Mennesker, disse plettede Tigre, 
disse kjæmpende Soldater, disse Jægere som blæse 
i Horn dér at gjøre? I kunne se flere Legemer 
forenede under ét Hoved, et fir fødet Dyr med 
Slangehoved ved Siden af en Fisk med Hoved af 
et fir fødet Dyr, et Uhyre, foran Hest og bagved 
Gjed, et Dyr med Horn og Hestekrop, kort sagt 
en saa forbausende Afvexling af Former, at det 
er mere tiltrækkende at læse i Marmoret end 
i Bøgerne.« Denne Udtalelse af en af Kirkens mest 
fremragende Mænd i det 12te Aarhundrede fortjener Op- 
mærksomhed. Uagtet den hellige Bernhard selv bemærker. 



*) H. Bordier tfc E. Charton: »Histoire de Franceii , Paris 
1859. I, 297. 



230 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 

at det er tiltrækkende »)at læse i Marmoret« udtaler han 
sig ikke nærmere om Billedernes sindbilledlige eller religiøse 
Betydning, hvilket maaske maa advare os mod at ville søge 
altfor dybe Tanker i dem eller ialfald mod at udtyde dem 
alle som Sindbilleder. 

En særdeles mærkelig Prøve paa Middelalderens ofte 
gaadefulde Sindbilleder er os levnet i et sælsomt for sin 
Tid vel udført Snitværk paa den gamle saakaldte Erke- 
biskopstol i Lunds Domkirke (Plade 1). Denne i 
Egetræ udarbeidede Chorstol, som nu henstaaer afsides bag 
Alteret, er medrette af Sagkyndige anset for et af de værdi- 
fuldeste og sjældneste Mindesmærker af sit Slags i hele 
Norden. Vi ere saa heldige, her at kunne fremstille den i 
et af Hr. Magnus Petersen udført fortrinligt Staalstik. 
Stolen, som synes udført omkring Aaret 1300, stod i den 
katholske Tid tilhøire foran Høialteret og har, efter hvad 
Brunius formoder*), tjent til Sæde for Domkirkens fire Præ- 
later. Nu har den kun tre Sæder, men den er aabenbart 
afbrudt ved den ene Ende. Imellem Sæderne bære høie 
smækkre Søiler en Baldakin. Endestykket, der har en Høide 
af omtrent syv Alen, er prydet med det omtalte halvt op- 
høiede Snitværk. I nederste Afdeling af dette ses en Pelikan, 
som staaer i sin Rede og aabner sit Bryst for ifølge den 
gamle Fabel at mætte sine Unger med sit Blod. Øverste 
Afdeling fyldes for en stor Del af en kolossal Skikkelse, 
hvis Hoved forestiller en Kvinde med lange Lokker og en 
opretstaaende Vinge. Dertil slutter sig Kroppen af et 
Dyr med Kløer. Denne Krop ender i en Slangehale, der 
igjen gaaer over i en stor Vinranke, hvori sidde Fugle. 
Paa Kvindehovedet sidder en Ræv og en Hare, som blæser 
i en Lur. Paa Nakken af den sidste sidder en Abekat og 
spiller paa Harpe. 

Ved Betragtningen af hele denne besynderlige Frem- 



*) C. G. BniDius: »Skånes Konsthist&riau Side 566. 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 231 

stilling, kommer man snart paa det Rene med, at her er 
tilsigtet noget Dybere end en blot vilkaarlig Leg af Ind- 
bildningskraften. Tanken har da muligen været, at den 
store eventyrlige Skikkelse, der foroven er en skjøn Kvinde 
og forneden ender som en hæslig Slange, skal forestille 
Synden*), hæven, Haren og Aben: de menneskelige 
Daarskaber og Pelikanen: Frelsen ved Chris ti Blod. 

De fra Oldtidens Konst nedarvede Centaurer bleve 
snart en meget yndet Fremstilling i Middelaldrens Snit- 
værk, Metalarbeider, Malerier og Tegninger i Haandskrifter. 
Men ligesom disse eventyrlige Skikkelser undergik en ydre 
Forandring, der gave dem en vis Lighed med Satyrerne 
i den antike Konst, idet nemlig de to forreste Ben af Dyre- 
kroppen nu faldt bort og den menneskelige Overkrop nu 
som oftest afbildedes paaklædt, ikke nøgen, saaledes synes 
ogsaa hin tidligere Betydning at træde i Baggrunden og an- 
tage en anden, mere satirisk Retning. Centaurerne, baade 
mandlige og kvindelige bleve nu et Middel for Konstnerens 
Indbildningskraft til at give det kaadeste Lune en fri Tumle- 
plads for de mest pudsige, ofte letfærdige Fremstillinger**). 

Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn besidder enkelte Prøver 
paa de omtalte Billeder. Saaledes ejer Samlingen en med 
Hensyn til sin hele Form meget smuk Sølvkande, prydet 
med indsmeltede Farver (Emaille)***). Denne Kande, som 
maa antages at være forarbeidet omtrent i den første Halvdel 
af det 14de Aarhundrede, skal være bleven udleveret af 
Ditmarskerne til Kong Frederik den 2den. Den har fordum 



') Brunius mener, i Lunds Domkirkes Beskrivelse 1854 Side 
180, at denne Figur forestiller Satan, der viser sig i Skik- 
kelse af en Lysets Engel. 

"*) Se Afbildninger af Centaurer, tegnede i en Bibel fra det 14de 
Aarhundrede i Bibliotheket i Stuttgart hos Franz Kugler 
i hans »Kleine Schriften und Studien zur Kunstgeschichte « 
Stuttgart 1853. I, 65, 6Q. 

**) J. J. A. Worsaae: »Nordiske Oldsager v. Kbhvn. 1859. 
Side 186. 



232 GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 

været Alterkande og en til den hørende Kalk og et Sølvfad, 
ligeledes med Einaille af stor Skjønhed, blev af Frederik U's 
Dronning, Sophia skjænket til Vor Frue Kirke i Helsingør, 
hvor disse Sager endnu bevares*). Den ottekantede Sølv- 
kande er prydet med flere Belter afEmaille. Hovedbilledet i 
det største og midterste Belte fremstiller den fortabte Søns 
Historie, men baade paa Laaget og Fodstykket ses en hel 
Række legende Centaurer, hvoraf et Par blæse paa Lur 
eller Fløite. Flere af dem have Vinger og hos nogle ender 
Bagdelen i Ansigter med gabende Mund. Hvis disse Skik- 
kelser ikke ere blotte Skabninger af Konstnerens frie Fan- 
tasi, er der maaske her tænkt paa visse raa Uterligheder 
og dyriske Lidenskaber, som passende kunde fremstilles som 
Ramme om den fortabte Søns Historie. Men det kan ikke 
nægtes, at disse Billeder synes lidet sømmelige eller pas- 
sende til Brugen af Kanden, hvoraf Vinen skulde udskjænkes 
paa Alteret ved den hellige Nadver. 

Det er i det Hele et mærkeligt og betegnende Træk 
ved den senere Middelalders kirkelige Konst, at det Religiøse 
ofte blandes med det Letfærdige, det Ophøiede med det 
Latterlige, den barnlige Tro med den kaade Spot. Selv 
Kannikernes Sæder, der vare anbragte i Kirkens Aller- 
helligste, ere ofte prydede med komiske Masker og Vrænge- 
billeder. I Lunds Domkirke ere neden under Sæderne, som 
ere til at klappe op, Æsops Fabler afbildede, f. Ex. Hi- 
storien om Storken, der beværter Ræven m. m. Vi kunne 
dog neppe troe, at disse Scener vare udskaarne særligt til 
Opmuntring for de hellige P'ædre for at adsprede dem i de 
lange kjedelige Bedetimer. Nedbrydningen af disse Chor- 
stole og Paneler bragte iøvrigt nogle morsomme Oplysninger 
frem, der synes at vise, at Kannikerne, dækkede bag den 
Tværmur, der tidligere skilte Choret fra Skibet, have for- 
staaet at forkorte de daglige Bønnetimer paa en temmelig 



*) Ifølge velvillig Oplysning af Hr. Justitsraad Herbst. 



GAADErULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



233 



Fig. 6. 



verdslig Maade. Man fandt nemlig ved den omtalte Lei- 
lighed et næsten fuldstændigt Spil Kaart fra Middelalderen 
tilligemed Tærninger, som vare gledne ned bag Panelerne 
og som nu bevares i Lunds Universitets historiske Samling. 

En Prøve paa hin forunderlige Blanding af det Kirke- 
lige og det letfærdigt Satiriske finde vi i de besynderlige 
Snitværk paa Chorstolene i Klosterkirken i Mynster 
ved Basel, hvor en hel Mængde Munke og Nonner, der 
forneden ende som Dyr, ere udskaarne. Denne Satire 
over Klosterlivet i den senere Middelalder, denne Hentyd- 
ning til, at dyriske Lyster kunne 
yttre sig selv hos Geistlige, er det 
høist paafaldende at træffe frem- 
stillet i selve Kirken. Vi tør dog 
neppe troe, at Munkene ved Be- 
tragtningen af disse Billeder have 
smilet til hinanden indbyrdes lige- 
som hine Augurer i Rom, medens 
det uvidende Folk knælede uden- 
for Choret? 

Vi have anført dette Exempel 
fra Udlandet fordi der selv i Norden 
forefindes enkelte lignende Billeder. 
I Dalby Kirke i Skaane bevares 
Levninger af en Chorstol af Egetræ, 
som nu er forandret til en Degne- 
stol. Paa det ene Endestykke af 
denne Stol ser man (Fig. 6) en 
Skikkelse, der foroven er som en Bi- 
skop, der ringer med tvende Chor- 
klokker, forneden som et Dyr med 
lang Hale og stampende Ben. Paa det tilsvarende Stykke 
ses en Mand med en Munkehætte. Han rider paa en Bjørn 
og spiller Violin. I disse mærkelige Billeder har man 




Fra Chorstolene i Dalby Kirke i Skaano 



234 



GAADEFDLDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



Fig. 7. 



ment*) at se et Udtryk for den Tanke, »at Præsterne præ- 
dike for Folket og formane det til Forbedring men selv leve 
lidet opbyggeligta. Bjørnen derimod fremstiller det raa Folk, 
som beherskes og ledes af Geistligheden. (Fig 7). 

Ogsaa blandt vore gamle, nylig fremdragne Kalkmalerier 
forefindes flere gaadefulde Billeder, blandt hvilke jeg her 
kun vil berøre ét, som findes paa Hvælvingen i Hellig Tre- 
kongers Kapel ved Ros- 
kilde Domkirke. Medens 
man paa de tre Hvælvinger 
i Kapellet ser Billeder af 
Christus paa Korset, Dom- 
medag og Engle, der spille 
paa Harpe og Strengeleg, ser 
man paa den fjerde Hvælving 
en Nar med Narrehætte 
og Bjælder. (Fig. 8). Li- 
gesom Englene paa de andre 
Hvælvinger sidder han midt 
i et stort Blomsterbæger og 
blæser paa Fløite og slaaer 
paa en Haandtromme. Er 
det Meningen, at Fremstil- 
lingen af denne Person, der 
synes at haane de himmelske 
Engle og deres Musik, skal 
tjene til at fremhæve det Ophøiede og Hellige ved en skarp 
Modsætning af det Verdslige og Latterlige? Eller er ikke 
snarere Narren at betragte som et Udbrud af den ubændige 
Kaadhed, der var saa betegnende for Slutningen af hin 
skinhellige Tidsalder, i hvilken Narre og Narrefester ud- 
artede til en Tøilesløshed og Raahed, der intet skaanede, 




Tra Chorstolene i Dalby Kirke i Skaane. 



*) N. M. Mandelgrén: nSamlingar til Svenska Konst- och 
Odlings Hist.« 1ste Hefte. 



GAADEFULDE BILLEDER I VOR MIDDELALDERS KONST. 



235 



Fig. 8. 



Og som er et Vidnesbyrd om, at den katholske Tro ikke 
havde været istand til at udbrede nogen sand christelig 
Sædelighed? 

I ethvert Tilfælde synes det 
satiriske Element først at være 
kommet frem i den senere Middel- 
alders Konst, hvor vel ogsaa un- 
dertiden Kjættere ere malede til 
Skræk og Advarsel som For- 
haanere af det Hellige. (Se Kalk- 
malerierne i Reerslev Kirke 
ved Roskilde.) De egentlige my- 
thiske Sindbilleder tilhøre der- 
imod snarere den tidligere Mid- 
delalder, en Tidsalder, der aaben- 
bart stod paa et strængere reli- 
giøst Standpunkt ligesom den ogsaa med en mærkværdig 
Troskab igjennem Aarhundreder fastholdt den gamle vedtagne 
Kreds af christelige Sindbilleder over hele Evropa. 




Fra Chr. I' s Kapel i Roskilde. 



Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870. 



16 



NOGLE VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 
AF ARTHUR FEDDERSEN. 

1 « Samlinger til Jydsk Historie og Topografi« 1ste Hæfte, 
Juli 1866 S. 57 og flg. har jeg givet nogle faa Oplysninger 
om den viborgske Oldsag-Samlings Stiftelse og Formaal. 
Medens Samlingen i den senere Tid har vundet meget i 
Størrelse og Afrundethed, har den derimod i en Retning 
ikke kunnet virke saaledes, som man havde ment, at den 
skulde og burde virke, nemlig ved at udbrede Kundskab og 
Kjærlighed til Sagen imellem Egnens Landboere. De lokale 
Samlinger have ikke saa helt let ved at paavirke Publikum, 
som man skulde tro, og det ligger i, at de ikke rigtig kunne 
trække Publikum til sig, fordi de altfor let faa Karakter 
af at være Privatsamlinger, som man nødig vil gjøre Ulej- 
lighed. Naar Landboeren kommer til Kjøbstaden, har han 
desuden i Reglen for meget at gjøre, til at han kan faa 
Tid til at søge hen til Samlingen. Det hjælper ikke, at 
man ofFenliggjør, at Samlingen staaer aaben til en vis Tid 
eller at den forevises, naar man henvender sig til Styrelsen; 
Landboeren er for tilbageholden. Han maa næsten tages 
med Vold og føres hen i Samlingen, naar man har faaet 
Hold paa ham. Størst Glæde og Udbytte har jeg havt, 
naar jeg har kunnet føre nogle Stykker Oldsager med ud 
paa Landet og har kunnet samtale med Folk om disse 
Ting. Der maa kunne findes en eller anden Form, under 
hvilken man kan drage ud paa Landet og vise Oldsagerne 
frem, og jeg mener, at Højskolerne i saa Henseende ville 
kunne blive til stor Hjælp. Ad den Vej vil man forhaabenlig 
ikke alene være saa heldig at udbrede Kundskab til vor 
Oldhistorie hos Bonden, men vil ogsaa kunne vække Kjær- 
lighed hos ham til Oldsagerne, og hvad der staaer i For- 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 237 

bindelse med dem, saasom Kæmpehøjene, der nu for Tiden, 
i det mindste her omkring Viborg, mishandles paa det ubarm- 
hjertigste. Kæmpehøjene skulle lære os meget om den 
Fortid, der dannede dem, men det kan kun ske, naar de 
behandles varsomt, og dette skeer for Tiden kun meget 
sjælden. Man kan næsten sige, at der daglig finder et Tab 
Sted for Oldstudiet, og Tabet er uerstatteligt. Man beklager 
det højlig hver Gang et skrevet Aktstykke af historisk 
Vigtighed gaaer tabt, og det er indlysende for enhver, men 
det er kun faa, som véd at skønne paa Vigtigheden af Grav- 
højenes Fredning. Og dog bør de fredes saa meget som mulig, 
thi vore Landboere ere i Reglen for umodne til at øde- 
lægge dem. Man vil i Fremtiden kun altfor tit komme til at 
angre, at vi have lukket Øjnene for de Ødelæggelser, som 
nu finde Sted. De lokale Samlinger maa kunne virke noget 
i denne Retning, og jeg tvivler ikke om, at de heller end 
gjerne ville gjøre noget; men de maa have Myndighed til 
at frede, og den maa skaftes dem ved Regjeringens Hjælp. 
Jeg véd nok, at man vil svare, at dette er umuligt, da det 
vilde være et Indgreb i Ejendomsretten, men jeg fastholder, 
hvad jeg tidligere har fremført, at alle disse gamleMinder, 
Gravhøje, Stensætninger, Runestene osv. ere en National- 
ejendom, og at Staten derfor har Ret til at vaage over dem. 
Naar man kan vaage over og værne om de antikvariske 
Sager, som Kirkerne gjemme, maa man ogsaa kunne udvide 
denne Ret til alle de andre Mindesmærker fra Fortiden. 

Oldsagernes Tal i den viborgske Samling er nu imellem 
12 og 1300, og næsten alle Stykkerne hidrøre fra Fund i 
Viborgs nærmeste Omegn. Dette har en væsenlig Vigtighed, 
da man uden Tvivl ved Hjælp af saadanne lokale Samlinger 
med Tiden kan haabe at udrede adskillige Spørgsmaal af 
Interesse. Det er dog ikke disse Forhold, som jeg vil gjøre 
til Emne for nærværende Meddelelse, om der end i saa 
Henseende kunde være et og andet at føre frem; jeg vil 

16* 



238 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

alene holde mig til en Omtale af de Sager i Viborgsam- 
lingen, som høre til de mindre kjendte, samt til de større 
samlede Fund og til nogle af de Udgravninger, jeg selv har 
ledet. Udgravningerne have især fundet Sted, hvor de alle- 
rede vare begyndte eller paatænkte af Ejerne. Langt over 
Halvdelen af Samlingen er Enkeltfund, dels Markfund, dels 
Mosefund o. Ign. 

Stenalderen. 

1. En større Samling af Redskaber, Potteskaar, Knokler 
o. s. V. fra Køkkenmøddingerue ved Virksund. — Disse 
Dynger have givet næsten alle de Sten- og Benredskaber, 
som findes i Samlingen af Køkkenmøddingsager, og de vise 
ikke nogen synderlig Ulighed med hvad der findes andre 
Steder. Af Dyrelevninger synes det mig, at Virksund har 
temmelig mange Knokler af store Dyr. Blokke eller Kærner 
ere ret almindelige, og i det hele har vistnok denne Op- 
hobning været rig, men den er nu splittet ad paa mange 
Maader. Af sjældnere Sager kan nævnes: a. Enden af en 
lille, sleben Smalmejsel; den blev funden ved en af Selskabet 
ledet Udgravning. (V. O. S.*) Nr. 317). — b. En lille 
sleben, tresidet Kile. Den er 3" lang, og Egen er 2^". 
Den ligger imellem Virksundsagerne, men da den mangler 
Nummer, er jeg uvis, om den virkelig hører hertil. — c. 
En smukt tildannet Kile. (V. O. S. Nr. 1161). d. Et 
krogdannet Flintstykke. Der findes meget tydelige Smaa- 
slag paa Krogens indre Kant, men ikke mindste Spor af 
Gnid. (Jævnfør Worsaaes Fig. 18 og 19 Side 281 i Viden- 
skabernes Selskabs Oversigter for 1861). — e. Et Bor. 
(V. O. S. Nr. 1162).— f. En Sænkesten af en meget blød 
Stenart omtrent som Klæbersten; den er omtrent l\ Tomme 
tyk. Omstaaende Fig. 1 fremstiller den i Fjerdedelstørrelse. 



*) V. O. S. -= Viborg Oldsag Samling. 



VIBORGSKE OLDSAGKR OG UDGRAVNINGER. 



239 



Fig. 1 




En Sænkesten. 



(V. o. s. Nr. 1099). g. Af Benredskaber er der kun 
fundet en Pren 4|" lang og en Hammer af Hjortetak. 

Desværre ere Køkkenmøddingerne ved Virksund snart 
helt tilintetgjorte, da man har brugt det meste af dem til 
Vejfyld. De fandtes paa begge Sider af det smalle Sund, 
dels paa den lave Strand og dels 
paa Bakkeskraaningerne. Jeg har 
ellers pletvis fundet smaa Køkken- 
møddinger omkring hele Hjarbækvig, 
og de findes vistnok mange flere 
Steder, end jeg har set dem. Jeg 
har undersøgt saadanne Pletter ved 
Vejen langs Ørredgaard Mose, paa 
Ørredgaards Mark imod Stranden, 
paa Tangen Nord for Kvols By, 
imellem Dalsgaard Præstegaard og 

Stranden, ved Klosterhusene, langs den vestre Side af 
Virksund, ved Færgegaarden paa den østre Side, paa en 
Bakkeskrænt Vest for Lynnerup og ved Laastrup Aa imellem 
Skringstrup og Viborgvejen. Desuden findes der endnu en 
Ophobning ved Viborgvejen tæt ved Hjarbæk, og der har 
været lignende Ophobninger ved Kjølsen og paa Bakkerne 
ved Skalsaa. Altsaa paa ialt 12 Steder omkring den lille 
Hjarbækvig. 

2. Det kan maaske være passende paa dette Sted at 
nævne en Baad af en hulet Egestamme fra Aaen ved Sender- 
mølle samt et Par Dobbeltaarer. Den mindste af disse er 
funden i en Mose paa Fur og er kun 5 Kvarter lang (V. O. S. 
451); den længste er omtrent dobbelt saa lang og er funden 
i en Mose ved Rødkær -Station (V. O. S. 1116). 

3. I et større Gravkammer ved Boller Gaarde, Romme- 
lund Sogn, Nørlyng-Herred, som jeg fik Lejlighed til at 
undersøge, efterat nogle Stenhuggere havde forstyrret det, 
fandtes: 1 omtrent 9'' lang paa de to Sider sleben Flint- 
kile, 1 i to Stykker brudt Landsespids af Flint , 1 ukjendt 



240 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

lille Flintredskab, Brudstykke af et smukt Hængekar af 
Ler, 4 større hele Ravperler og adskillige Brudstykker, 
enkelte Levninger af et Skelet, en Del Kulbrokker og nogle 
ildskørnede Stykker Flint. (V. O. S. Nr. 982—993). Graven 
indeholdt ellers intet af Interesse. 

4. Udgravningen af den østlige Gravhøj af de saakaldte 
Smaahøje paa Gaardmand Søren Jensens Mark i Kjølsen, 
Vorde Sogn, Nørlyng-Herred. — Højen var omtrent 8 
Fod høj og 36 Fod i Tværmaal; ved Foden af den 
fandtes en Kreds af mindre Sten, der vare stillede umid- 
delbart paa Jordens Overflade og ikke dannede Udkanten 
af en Brolægning. I en Afstand af henved 4 Alen fra 
denne Kreds, men tillige 2 Alen oppe i Højen, fandtes 
en anden Stenkreds, men de enkelte Sten i denne vare 
større end Stenene i den første og sluttede tættere sam- 
men. Saasnart man kom indenfor den sidste Kreds, fandtes 
der mange Sten, der i Førstningen vare mindre, men efter- 
haanden bleve større og større. I den nordre Side af 
Højen fandtes højt oppe under og imellem de sammenhobede 
Stenmasser, talrige Kullevninger, Potteskaar og brændte 
Knokler. Alle disse mindre Sten vare samlede omkring en 
større og dannede ligesom en Kappe omkring Højens Top. 
Men under dette Dække fandtes mange Sten , som vare 
smukt kløvede, idet man havde brugt Stenenes naturlige 
Kløvningsflader til at vende ind i Gravkamret. Disse Sten 
(Dæksten) laa imidlertid ikke vandret, men temmelig uor- 
denlig, saa at det saa ud, som om der havde fundet en 
Sammenstyrtning Sted, der havde bragt dem ud af deres 
Leje. Dette var ogsaa Tilfældet, idet en af Sidestenene 
til det ovale Gravkammer, hvorover de flade Sten dækkede, 
var styrtet ind i Kamret og havde bragt dets Loft til at 
styrte ned. Kamrets Sidesten vare ogsaa meget smukt 
kløvede og vendte deres glatteste Side ind imod Gravens 
Indre. Indgangen, som fandtes i Sydøst, var ikke lukket 
med en Sten, men foran den var der stablet en Del Smaa- 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 



241 



sten, som hvilede paa en større flad Sten, der laa i Højde 
med Gravkamrets Gulv. En mindre Sten var stillet paa 
Kant i Indgangen og dannede ligesom et Dørtrin. Da hele 
Kamret var afdækket og den væltede Sidesten var bragt 
bort, blev Sandet omhyggeligt bragt ud af Graven. I 
Bunden dannede det en temmelig sammenhængende Sand- 
masse, som indesluttede flere Menneskeknokler. Paa Grund 
af Sandets Fasthed og Fugtighed var det ikke mulig at faa 
Knoklerne hele frem, og flere Knokkeldele kunde aldeles ikke 
skælnes. De fleste Knokler vare omtrent at føle paa som 
trøsket Træ. Det var heller ikke mulig at iagttage, i hvilken 
Orden Knoklerne oprindelig havde ligget, og det var øjen- 
synligt, at de vare komne i Uorden ved den nedstyrtede 
Jordmasse. Stykkerne af en Hovedskal laa umiddelbart ved 
Indgangen medens andre Stykker laa i Kamrets nordre Del. 

Fig. 2 




Ved den nøjagtige Undersøgelse af Kamret fandtes, 
foruden Brudstykkerne af et Lerkar, 3 Flintknive og et lille 
tildannet Flintstykke af en egen Form. Det er omtrent 2" 
langt, næppe \" bredt og tykt og har over Midten en tydelig 



242 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

Gnidflade. Jeg har set et Par lignende Stykker herfra 
Egnen og mener, at det kan have været et Slags Knap- 
stykké til at sammenholde en Klædning, idet det har været 
fastgjort ved Hjælp af en Snor omkring Midten. Derved 
faar man da ogsaa en Forklaring af Gnidfladen. 

Kamrets Bund var brolagt med Smaasten. — Oven- 
staaende Tegning viser et Gjennemsnit af Højen og Kam- 
rets Form. A - B = 36 Fod. Z) — C --= 8 Fod. 1—13. 
Vægsten. 3. Indstyrtet Vægsten. ab. Ydre Stenkreds. 
cd. Øvre Stenkreds. y. Kul, Aske og Potteskaar. x. Ind- 
gangen og flad Sten udenfor den. m. Dørtrin. 

Broncealderen. 

Enkelte Fund. 1. En meget smuk Øxe af en finkornet, 
graalig Stenart. Den har omtrent samme Form som Nr. 
17 i A. P. Madsens Afbildninger af danske Oldsager og er 
9" lang. Bladet er 4" bredt og har paa hver Side en 
Reliefprydelse i Zigzag, som jeg ikke mindes at have set 
tilforn. Dette sjældne Stykke er fundet paa en Mark ved 
Vesterbølle. (V. O. S. 1208). 



2. En Syl med Bronceskaft, omtrent 3" lang. Det 
ser ud, som om man har kunnet skifte Sylene i Skaftet. 
Skaftets Form stemmer mest overens med det Qerde Billede 
S. 130 i Antikv. Tisdskrift for 1840—45. I det samme 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 243 

Tidsskrift for 1849—51 S. 110 findes omtalt en Syl med et 
Bronceskaft, der skal være fundet siddende i »et lidet 
Broncestykke, bestaaende af en rund og ovenpaa med kon- 
centriske Ringe og Streger prydet Plade, fra hvis Midte 
fremstaaer et Rør, der udvendig er prydet med to Riller.« 
Skulde disse Syle ikke snarere være Drileredskaber, naar 
man tager Hensyn til deres solide Montering? Det viborgske 
Exemplar er indleveret sammen med et Par andre Oldsager 
fra Løvel, men det er ikke oplyst om alle Stykkerne hore 
til det samme Fund. (V. O. S. 889). 

3. En meget smuk Kniv med Ringe ved Skaftet som 
om de havde hørt til en Kæde. Den er 4" lang og funden 
i Vesterhølle Sogn. (V. O. S. Nr. 1138). 

4. En Skjoldplade fra Laastrup. Den ligner meget 
Billedet 5 paa tab. B VI i Atlas for nordisk Oldkyndighed. 
(V. O. S. Nr. 357). 

5. En Ring, 8'' i Tværmaal, med meget raa Prydelser 
og til at aabne og lukke ved en Fals. Den skal være 
funden i Sjørring Sø. (V. O. S. 799). 

6. En Dolk med Skede. Den er funden i en Gravhøj 
ved Højslev og er meget godt vedligeholdt. (V. O. S. 729). 
Den er omtrent lO^" lang, men dens Spids er afbrudt. 
Af Haandfanget findes Beklædningen (af Træ eller Horn) 
ikke mere, men kun Grebtungen og Knappen. Knappen er 
oventil rudedannet og har smukke Graveringer, hvori der 
endnu findes en mørk Udfyldningsmasse. Skeden er nu lidt 
over 6" lang og 2|" bred. Den er dannet af tre Lag; 
inderst findes en Udforing af Skind med Haarsiden indad 
imod Klingen, derpaa følge tynde Træstykker, der sammen- 
holdes ved to småle, sammensyede Læderstrimler; og uden- 
om det hele er der en ydre Læderskede, som ikke har 
været sammensyet, men har været presset eller limet sam- 
men, muligvis for at man ikke skulde se Sammenføjningen. 
Langs Skedens Midte er der en ophøjet Ribbe. Den hele 
Bygning af Skeden stemmer altsaa med den Sværdskedes, 



244 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

som fandtes ved Hvidegaardsfundet (Jævnfør C. F. Herbst 
Hvidegaardsfundet, Annaler for nordisk Oldk. 1848; Nordisk 
Tidsskrift for Oldkyndighed II B. 294 og 329). 

7. En Pincet, der paa Siderne af Haandfangets La- 
meller har fremstaaende S formede Prydelser (altsaa ialt 4). 
Den er omtrent 2^" lang, og forneden er den 1^" bred. 
løvrigt svarer den uden al Tvivl til den Pincet fra Udby 
ved Kalundborg, der omtales i Antikvarisk Tidsskrift for 
1843—45 Side 126. (V. O. S. Nr. 711). 

Samlede Fund. 8. Et Hængekar med temmelig raa 
Prydelser indgraverede paa Bunden. Det er 8'' i Tværmaal 
og 3" dybt. Indeni det laa 2 Haarringe og et dobbelt 
skaalformet Spænde med en løs Naal, der ved en Gaffel 
rider paa den Bøjle, som forener Skaalene. Naar Naalen 
var fæstet i Klædningen, lukkede man for den ved at spænde 
den over en lille Tap. Disse Sager fandtes omtrent 1 Alen 
under Jorden ved den saakaldte Snurre paa Viborg Hede. 
(V. O. S. Nr. 235. 238). Det er ikke den første Gang, at 
lignende Fund ere gjorte i denne Egn, saasom ved Breds- 
gaard, Ravnstrup Sogn, Nørlyng Herred (Jævnfør Aarsbe- 
retning fra d. k. n. Oldskriftselskab for 1839, Side 21) og 
ved Over- Viskum, Sønderlyng Herred (Jævnfør Antikv. 
Tidsskrift 1843—45, Side 233). 

9. I en Høj paa Vordegaards Mark, Vorde Sogn fandtes: 
1 Landsespids af Flint, 1 i fire Stykker brudt Bronce Sværd, 
1 større Brudstykke af en ^Halsring med Stregeprydelser, 
flere Brudstykker af Haandledsringe, 2 større Broncenaale 
med fladt Hoved, 2 Pincetter, 2 Pilespidser, 3 Syle og 1 
Kniv samt nogle Brudstykker af Knive. Desværre mangler 
man nærmere Underretning om dette rige Fund. (V. O. S. 
Nr. 261-277). 

10. I en Høj paa Sundstrup Mark fandtes en Urne 
med Laag og imellem Knokkelstumperne laa en Kniv og en 
i Oldtiden sammenloddet Broncepincet. Lodningen er meget 
mangelfuldt udført og tyder altsaa paa, at man ikke ret 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 245 

har forstaaet den Konst (Jævnfør C. Engelhardt: Museet for 
de nordiske Oldsager, Tredie Udgave S. 12). (V. O. S. 
994—996). 

11. I en Høj paa Vibæk Mark, Tastum Sogn fandtes: 
1 større Naal med fladt Hoved, 1 Kniv, 1 mærkelig, stor 
Hægte, 2 Syle, 1 Beslag og nogle Brudstykker af Broncetraad. 
(V. O. S. Nr. 306 — 312). — Senere fandtes i den samme 
Høj: 1 smuk Flintkniv, 1 halvmaanedannet Flintstykke, 1 
tresidet ukjendt Flintredskab, 1 større Broncenaal, 1 T-for- 
met Hægte eller Knap, 2 Syle og nogle Brudstykker af 
ildskørnede Bennaale, samt flere Brudstykker af Urner. 
^V. O. S. Nr. 450—459). 

12. I en Høj ved Bjerregrav, Rinds Herred, fandtes: 
1 skæv Urne omtrent IT' høj og med et Laag, der var 
dannet af en Gneusskive. I Urnen laa 1 Naal med fladt 
Hoved, 1 Ring 1^" i Tværmaal, 1 Ring J'' i Tværmaal, 1 
meget smuk Mejsel 1{'' lang, 2 Syle, 1 Blyperle af Form 
omtrent som en af de almindelige Lerdupper men meget 
mindre, 1 lille Perle af en ukjendt Masse, 2 korsdannede 
Benknapper og 1 rund Knap af ildskørnet Ben. (V. O. S. 
Nr. 679—689). 

Blyperlen er især paafaldende i dette Fund, og da den 
har nogle egne Prydelser, som ikke syntes mig at ligne, 
hvad der ellers sees imellem Broncesager, var jeg noget 
tvivlsom med Hensyn til, hvorvidt alle disse Sager virkelig 
hørte til et Fund fra den samme Tid. Vi have imidlertid senere 
modtaget en saa lignende Perle, at de synes at være støbte 
i den samme Form, og denne Perle angives ogsaa bestemt at 
være funden imellem Broncesager. — Benknapperne svare 
fuldstændig til Billederne i Tidsskrift for Oldk. II Side 266, 
og de sees ikke saa sjælden endda i denne Egn sammen 
med andre Bensager (Jævnfør ogsaa f. Ex. Antikv. Tids- 
skrift 1843—45 Side 130). Viborg-Samlingen ejer ogsaa 
et Stykke, der ligner den paa det nævnte Sted aftegnede 
« Dobbeltmalle » , men vor er firdobbelt. Er det en Malle, 



246 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

har man altsaa kunnet bruge den, om ogsaa det yderste 
Led blev brudt, idet man skar det bort og tog det næste i 
Brug. 

I Forbindelse med disse Bensager kan omtales et Par 
«Trækkenaale» (?) af Ben, der lignede i det samme Tidsskrift 
Side 21 omtalte fra Kvorning Sogn, Sønderlyng Herred. 
I Forhandlingsprotokollen findes anført, at de ere fundne 
oven i en Urne paa Holris Kroes Mark, Ginding Herred. 
De ere omtrent 5-J" lange og godt |" brede; begge eje lidt 
krummede som et Ribben , hvoraf de vistnok ogsaa ere 
dannede. Det ene Stykke er fladt med et stort Hul i den 
ene Ende, der synes, noget udslidt, og den samme Ende er 
desuden afrundet som et Hoved med en Krave paa hver Side; 
nedenfor det større Hul findes omtrent ud for Kraven et noget 
mindre. Det andet Stykke ligner det første men med den 
Ulighed, at det paa den indre Side er rendeformigt udhulet. 
Den udvendige, konvekse Side har indridsede Stregepry- 
delser. Hovedet er desværre her brudt midt over. (V. O. 
S. Nr. 418—419). I et senere kjøbt Fund (V. O. S. 738— 
745) findes Hovedet af et saadant Redskab. 

13. Af Hr. Skolelærer Schuster kjøbtes et større 
Fund fra en Høj paa Brandsirup Mark. Hr. Schuster 
ledede selv med vanlig Omhu Udgravningen og vaagede 
over, at de fundne Sager kom saa hele som mulig frem af 
Jorden. Fundet indeholder: 1 lille Flintkniv, 1 Sværd med 
Skede, men denne er meget opløst, 1 Paalstav med Brud- 
stykker af Skaftet, 1 større Kniv tildels med Skede og 
samraenrustet med en jernholdig uformelig Klump, 1 Naal 
omtrent som de saakaldte Sikkerhedsnaale, 1 mindre Kniv 
omhyllet med Læderstrimler, 1 Syl med Levninger af Træ- 
skaftet, 1 lille Pincet, 1 Brudstykke af en Pincet, 1 sam- 
menrullet lille Læderstrimmel med ukjendt Indhold, 1 spids 
Træpind, 1 Brudstykke af en Menneskekindtand, nogle 
smaa bredhovedede Søm (?) og flere andre Brudstykker der 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 247 

mulig have hørt til Beslaget paa Sværdremmen eller Sværd- 
skeden. (V. O. S. Nr. 963-975). 

Flintkniven har ligget umiddelbart sammen med Bronce- 
sagerne, hvad der ogsaa fremgaaer af den grønne Farve, 
som den har faaet af Kobberiltet. — Sværdet (22 J" langt) 
har et meget smukt Haandfang, og Knappens Udgraveringer 
have været udfyldte. Skeden har indvendig været foret 
med haarklædt Skind, men da den er en Del medtagen, 
frembyder den ellers intet mærkeligt. — Paalstavens Lev- 
ninger af Skæftningen vise, at den har været fastholdt ved 
smalle Læderremme ligesom paa den ved Astrup ved Skive 
fundne, der omtales i Antikvarisk Tidsskrift for 1843—45 
Side 19. Desværre er der kun levnet meget lidt af Skæft- 
ningen, og det synes som om Udgravningen i dette Tilfælde 
kunde have givet et større Udbytte. — Den større Kniv, 
5|-" lang og ved Hæftet 1" bred, er af en egen Form. Dens 
Skede er dannet ved at gjennemskære et Stykke Læder 
paa flere Steder og derpaa afvexlende ligesom flette Kniven 
ind imellem Hullerne. Dette smukke Stykkes Interesse 
øges endvidere ved den med det sammenrustede jernholdige 
Masse, som jeg ikke har kunnet undersøge nærmere, fordi 
den allerede, da jeg fik Sagerne i Hænde, var meget med- 
tagen. En Del af den seer ud, som om den kunde skrive 
sig fra et lille Knivblad af Jern, men muligvis hidrører den 
hele forvitrede Masse kun fra et Stykke Svovlkis, som jo 
af og til findes i Gravhøjene. (Jævnfør saaledes Nordisk 
Tidsskrift for Oldk. B. H Side 294). - I et mindre Fund 
fra Ingstrup, Rødding Sogn fandtes i en Urne foruden en 
Kniv, en Pincet og en Knap ogsaa nogle Stykker af en 
lignende jernholdig Masse. (V. O. S. Nr. 882—885). 

Den med Læder omvundne Kniv minder baade ved 
Form og Omvikling i høj Grad om en lignende Kniv i Hvide- 
gaardsfundet (Annaler f. n. Oldk. 1848 PI. V. 3.)- - Den 
sammenrullede Læderstrimmel med Indhold har kun en 
Længde af henimod en Tomme. Den kan mulig svare til 



248 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

nogle af de mærkelige Sager, som fandtes i Gravhøjen ved 
Hvidegaard. 

Udgravninger. 14. I Yorde Sogn, Nørlyng Herred, ved 
den nordlige Side af den lille "Lyng Sø» ligger en større 
Gravhøj «Søhøj». Ved at bore med en Mergelsøger, viste 
det sig, at hele Højens Top var dækket af Sten, der i Reglen 
kun laa en Alen under Overfladen, og flere af dem kom 
allerede tilsyne ved at afskrælle Lyngtørven. Stenene laa 
tæt sammenpakkede som i en Brolægning. Der blev fra Syd- 
øst til Nordvest gravet en 4 Alen bred Grøft tværs igjennem 
Højen. I en Afstand af omtrent 4 Alen fra Højens Top 
saaes en omtrent 4 Tommer tyk Stribe i Sandet, der inde- 
holdt Aske, Kulstøv og Kulstykker. Dette Lags Brede var 
ikke stor, omtrent 1 — 1^ Alen, og da det viste sig regel- 
ret paa hver Side, findes det uden Tvivl i en Kreds 
omkring den hele Høj. Ved den fortsatte Gravning saaes 
det, at Stenene kun fandtes i den øvre Del af Højen, og 
at de laa stablede paa en Sanddynge, hvorigjennem Søgeren 
lettelig førtes ned. Under de øverste Sten laa en Mængde Kul 
og Aske paa hver Side, men i den nordvestlige Gjennem- 
skæring imod Nord, i den sydøstlige imod Syd. Det saa 
næsten ud som om større Brande havde været samlede paa 
disse Steder. Under Kullene laa en Del brændte og brudte 
Knokler. I den vestlige Side af den nordvestlige Gjennem- 
skæring laa en Del Potteskaar af Kar, der vare blevne itu- 
slaaede før Nedlægningen. Enkelte af dem vare sammen- 
kittede ved en sort Masse (Kulstøv), men hverken imellem 
dem eller imellem Knoklerne fandtes noget Redskab. Heller 
ikke saaes det mindste Spor af Er, som kunde tyde paa, 
at Broncesager havde været henlagte der, og ligesaalidt 
havde noget af de Flintstykker , som kom tilsyne ved 
Gravningen, paa en Undtagelse nær (et Brudstykke af 
en sleben Flintkile), det mindste Tegn paa Tildannelse. 
Imellem de midterste Sten fandtes inlet, men flere af 
dem og især de yderste vare ildskørnede og gik let i 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 249 

Stykker. Stenene syntes ifølge deres Leje kun at skulle 
danne et Midtpunkt; en af dem var større end de andre, 
langstrakt og temmelig smal; den var stillet saaledes, at 
dens Længdelinie pegede i Nord og Syd. Da Grøften var 
fuldført, blev hele Stendækket udgravet til Siderne og paa 
flere Steder blev der i Bunden af Grøften gravet Huller 
ned i det gule Sand, -som ogsaa findes under Hedens Lyng- 
tæppe udenfor Højen. En svag mørk Stribe syntes hist og 
her at tyde paa det gamle Jordsmon. — Imellem den ud- 
kastede Sandmasse fandtes senere en smuk baaddannet 
Hammer af en lysgraa Stenart. Højen var 24 Alen i Tvær- 
maal og 5 Alen høj. 

15. I det samme Sogn og paa den samme Ejendom 
ligger ^^Klaunhøjv , ved hvilken der er den Mærkelighed, at 
man har brugt de stedlige Forhold paa en egen Maade for 
derved at spare en Del Arbejde og dog give Højen et frem- 
trædende Ydre. Højen er nemlig opført paa Skrænten af et 
Bakkeparti, der temmelig brat sænker sig imod den nedenfor 
liggende større Mosestrækning, Kun i den yderste og øverste 
Del af Højen fandtes et lagdelt Muldlag, medens Kærnen ude- 
lukkende var dannet af Sand, saa at jeg fik det Indtryk af den 
hele Ordning af Jordmasserne, at man først har opført en 
Sandhøj og tilsidst har dækket denne med flere Lag Lyng- 
eller Græstørv. Omtrent en Alen indenfor Højens Omkreds, 
fandtes det almindelig forekommende Stengærde, men det 
var kun fuldstændigt i den Del af Gjennemskæringen, som 
laa i Sydøst. Imod Nordvest fandtes derimod kun to større 
Sten, men i den samme Afstand fra Omkredsen som Stengærdet. 
De stod omtrent en Alen fra hinanden, og kunne mulig 
have været bestemte til at danne en Indgang, naar Gærdet 
havde været fuldstændigt. Lige i Sydøst fandtes, umiddel- 
bart foran Kredsen og støttende sig til den, opstillet en 
Urne, der var omsat med mindre Sten. Omkring Urnen laa 
Levningerne af et ringdannet større Lerstykke, der mulig 



250 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

har været Kraven af dens Laag eller Fodstykke; i den 
fandtes intet Konstprodukt. 

Indenfor Gærdet, men mere imod Syd, stod en anden 
Urne , som ligeledes støttede sig til det. Den var mindre 
end den første, smallere og tildels falden sammen, og den 
stod paa en flad Sten. I Mundingen af den var der et Slags 
Laag af en uformelig Lermasse. Imellem Knokkelstumpefne 
fandtes følgende Sager: 1 lille, flad Trækkenaal af Ben, 
som var brudt i Øjet, 1 større tyk Bennaal (i flere Stykker), 
1 lignende, ildskørnet Naal og et lille Stykke Rav. — 
Længer inde imod Midten af Højen (omtrent 3 Alen) og 
omtrent en Alen under Ovret fandtes en lille isoleret Samling 
af Sten, hvorimellem laa Levningerne af en Urne og nogle 
Knokkelstykker. Midt i Højen laa Brudstykker af et lille 
Lerkar og ved dem en Flintkile og nogle afrundede Flint- 
stykker, der mulig kunne have været brugte til et eller 
andet, da de have Mærker af Slag paa Kanterne. Imellem 
det udkastede Sand laa et Stykke af en Flintkniv. — 
Gærdet blev undersøgt baade imod Syd og Øst, men der 
fandtes ikke flere Urner. 

16. nSnekkedalshøjii ligger Sydøst for Klaunhøj og 
ligeledes ved Randen af et af denne Egns talrige Mosedrag. 
Højen var helt igjennem dannet af Muldjord, der var mør- 
kere end den findes paa de nærliggende Marker. I Toppen 
fandtes en Del store Sten, som dog ikke laa i Orden; men 
omtrent 2 Alen under Ovret fandtes hist og her enkelte 
Potteskaar imellem Stenene, og de vare vistnok ikke Levninger 
af Gravkar, da der ikke fandtes Knokkelstumper imellem dem. 
Derimod fandtes i Sydøst en Hob af omhyggelig kløvede 
større Skærver. De vare stillede omkring en mindre Urne, 
som kom hel frem. Den manglede Laag og stod paa en 
flad Sten. I den fandtes en Broncenaal, en flad Ravperle 
og 2 smaa Sten, der mulig kunne have tjent i et eller 
andet Øjemed. — Imod Øst omtrent 3 Alen fra denne 
Urne fandtes en noget større. Den stod imellem nogle 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 251 

ukløvede Sten. Den havde heller intet Laag og imellem 
Knoklerne i den laa kun en lille Syl. Udgravningen blev 
ikke helt fuldført. 

17. Den sydvestlige af de saakaldte »Trehøje« i 
Fiskbæk Sogn, Nørlyng Herred, var af Ejeren bestemt til at 
sløjfes, dels for at han kunde bruge dens Muld, og dels for 
at han kunde faa Sten til en Bygning. Da jeg kom til 
Højen, havde man allerede borttaget en Kreds af Sten, som 
omgav den, og man havde desuden bortkørt et Stykke 
af dens sydøstlige Side. Derved opdagede man 3 Urner, 
som skulle have staaet temmelig nær indenfor Stenkredsen 
og vare omgivne af mindre Sten. De to Urner havde inde- 
holdt enkelte Broncesager, men «Smaatteri», og vare til- 
intetgjorte. Den tredie, som havde staaet lige i Sydøst 
blev mig vist. Den var temmelig høj og ualmindelig vid, 
men den var klodset gjort og brudt i Stykker. Der fandtes 
en lang Bennaal i den. 

Ved Hjælp af den allerede skete Udgravning dannedes 
der en bred Gang tværs igjennem Højen. Kun lidt ovenfor 
Højens Bund fandtes en Række af Sten, som dog ikke gik 
rundt om Højen, men kun dannede et Bælte omtrent fra Syd 
til Øst. Temmelig tæt under Ovret fandtes midt i Højen en 
større flad Sten og under den stod en rummelig Urne, der var 
trykket i Stykker af Overliggeren, da den ikke var omsat med 
Støttesten, men stod frit imellem Kul og Aske. I dens Bund laa 
ogsaa Kul og Aske og ovenpaa dette stod en mindre smuk 
Urne (Krukke) og en Kop; disse vare begge fyldte med Jord, 
enkelte ildskørnede Knokkelstykker og nogle Kul, men der 
fandtes intet Redskab i dem. Lidt dybere nede i Højen laa en 
lille Samling af Sten med Kul og Knokkelstumper imellem 
og deri fandtes en lille Hvæssesten og et Brudstykke af en 
Armring af Bronce. Nærmere imod Bunden laa der enkelte 
større Sten og under en af dem i et Lag hvidt Sand, der 
synes at have dækket hele Midten af Højens Bund, laa et 
spiraldannet Guldarmbaand. Dette er dannet af en dobbelt 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 17 



252 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 



Guldtraad, der er lagt i en Spiral (5 Vindinger), og det vejer 
omtrent 3 Lod. Ved den fortsatte Gravning fandtes iøvrigt 
intet, ligesom Højen heller ikke ellers frembød noget mærk- 
værdigt i sin Sammensætning. Den var omtrent 60 Skridt 
i Omkreds og henimod 4 Alen høj. I Tegningen er aa' Sten 
omkring Højen, hh' Sten omkring Højens Sider. c. Dæksten 
over en Urne. d. Fritliggende Sten. ee' Urner. f. Guldarm- 
baandet. g. Broncering. mn. Strandsand. 



Fig 4. 




18. Omtrent en halv Mil Syd for Vammen Kirke, 
Sønderlyng Herred, ligger paa begge Sider af Viborgvejen 
en Række Høje, af hvilke nogle ere temmelig store. De 
kaldes tilsammen « Tinghøjene % men nogle af dem have og- 
saa egne Navne, saasom «Bavnehøj». Den Høj, som paa 
den højre Side ligger nærmest ved Viborgvejen, kaldes spe- 
cielt Tinghøj, og det var denne, som jeg lod gjennemgrave. 
Den var aldeles fyldt med Sten, saa at vi næppe vare en 
Alen under Ovret, førend Arbejdet blev meget trælsomt. 
5 Mand arbejdede næsten hele Dagen paa at bringe Sten 
ud af Højen. Yderst vare Stenene større og stillede saaledes, 
at de tjente til Grundlag for de mindre ovenpaa stablede 
Sten. Da vi naaede længer ind i Højen, var Muldjorden, 
hvoraf Højen var dannet udvendig, ikke engang trængt ned 
imellem Stenene , der laa over hverandre uden den mindste 
Orden. Det holdt haardt at komme igjennem hele Sten- 
hoben, og vi naaede Højens Bund, der var omhyggelig bro- 
lagt, uden at finde hverken Gravkammer eller Spor af en 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 253 

Begravelse. Kun hist og her saaes Levninger af Kul i 
Muldjorden, og henimod Midten fandtes en meget opløst 
Tand af en større Drøvtygger. Der blev borttaget Sten 
fra den dannede Gangs Sider, men vi maatte tilsidst høre 
op dermed, da Højen mere og mere styrtede sammen. Den 
var omtrent o Alen høj og 30 Alen i Tværmaal. 

Ved i den nordvestlige Del af Gangen at udtage de 
ovenfor omtalte større Sten, saaes det, at en af disse var 
en ved Konst hulet Gneus. Den er dannet som et Trug, men 
aaben i den ene Ende, saa at den ikke er skikket til at bruges 
til at indeholde en Vædske. Da Stenen var fugtig og noget 
mør, var jeg ikke strax sikker paa, om den var frembragt 
ved Konst eller ikke, uagtet jeg nok mente det; jeg blev 
derfor glædelig overrasket ved at finde, at Nabostenen var 
tildannet paa en lignende Maade og syntes at være hen- 
stillet som en Fortsættelse af den første. De havde begge 

Fig. 5 A. 




den udhulede Side vendt ind imod Højens Midte og havde 
de aabne Ender sammenstillede, saa at Arbejdsfolkene endog 
klagede over, at det smukke Trug var brudt midt over. Det 
sidst fundne Trug er dannet af en smuk rødlig Granit og 
dertil hulet paa en egen Maade med Afsatser, saa at det er 
helt uligt det først fundne. Længer inde i Højen fandtes 
imellem de mindre Sten et Brudstykke af en hulet Sten, 
men paa den er Hulningen langt mindre dyb, fordi Stenen 
uden al Tvivl er brudt under Tildannelsen. De to største 
Sten have en saadan Størrelse, at to Mænd med Vanske- 

17* 



254 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

lighed kunne bringe dem op paa en Vogn. Bag paa det 
smukkeste Kar sees Spor af en forsøgt Spaltning. 

Disse udhulede Sten, som nu findes i vor Samling, er 
jeg mest tilbøjelig til at tyde som Kornknusere, skjønt de 
ingenlunde stemme overens med den Form, der findes i 
Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed B. I. Side 438. PI. 
IV. Fig. 55. (Jævnfør B. III. Side 808). Senere har jeg 
ligesom faaet en Stadfæstelse for min Gisning ved i « We- 
stermanns Monatsheftew for Juni 1866 at se et Billede, der, 
efter en Tegning af Livingstone, fremstiller Tillavningen af 
Mel i Sydafrika. Stenen har fuldkommen samme Form som 
de i Tinghøj fundne. En saadan Mølle sættes i Afrika paa 
en Maatte, der efterhaanden modtager det knuste Korn, naar 
det skubbes ud fra Stenens aabne Ende. Vedstaaende Teg- 
ning, en Kopi af det ovennævnte Billede, fremstiller Melets 
Grutning. 

Fie. 6. 




Efterat jeg var bleven opmærksom paa disse Sten, har 
jeg fundet dem overalt her i Egnen snart af grovkornet og 
snart af mere finkornet Masse. De ere saaledes temmelig 
almindelige omkring Vammen, ved Iller i Grønbæk Sogn, i 
Vindum Sogn o. s. v. Tit sees de indmurede i Gaardene 
som Hundetruge. Skulde ikke flere af de store »Slibesten« 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 255 

være saadanne Kornknnsere af en finere Slags saasom til 
en yderligere Behandling af Melet? 

I Forbindelse med disse Sten kan jeg ikke værge mig for 
at omtale nogle andre mærkelig tildannede Sten, som saa 
godt som findes overalt her i Egnen. De ere næsten altid 
mindre end et Barnehoved og ere næsten ene dannede af 
den haarde Kvartsit. Deres Særkjende er, at de paa de 
fleste fremstaaende Kanter ere stærkt slidte og ujævne, me- 
dens Kvartsitens naturlige Overflade som Rullesten er smuk 
glat. De findes mest ved mindre Vandhuller, og jeg har 
en Gang (i Vorde Sogn) fundet et Exemplar i en Gravhøj 
fra Broncealderen. Have de staaet i Forbindelse med de 
ovenfor omtalte Gruttesten eller Kornknusere, maa de have 
tjent som Haandsten til at knuse Kornet. De ru Kanter 
ere da frembragte, forinden de toges i Brug, thi Kornknus- 
ningen alene kunde ikke saaledes indvirke paa Kvartsiten; 
de bleve altsaa forinden tildannede til det Brug, man vilde 
gjøre af dem. Naturen kan i ethvert Fald ikke have givet 
dem de omtalte Mærker, thi man maatte da finde disse 
mere regelret over Stenens Overflade, og hvorfor skulde de 
da findes næsten udelukkende paa Kvartsiterne? 

Jernalderen. 

Af Sager fra denne Tid har Viborgsamlingen kun lidt, 
og det indskrænker sig saa godt som til helt enkeltstaaende 
Fund, saasom nogle Perler fra Brandstrup (V. O. S. 216 — 
220), en Træskaal fra en Mose ved Vesterbølle (V. O. S. 
1137), der meget ligner Nr. 6 PI. 17 i Engelhardts Vi- 
mosefundet, samt et Brudstykke af et Hjul, der ligner det 
nævnte Værks PI. 15,28, og som er fundet i et lille Mose- 
hul i Almind Sogn (V. O. S. 921). 

Udgravninger. 1. Nordøst for Vammen By ligger en 
hel Samling af Gravhøje. Ved at undersøge en af disse 
Høje fandtes henimod Midten en trappeformet Opstabling 
af større Sten, der dannede det Ydre af et Gravkammer. 
Den ene Dæksten (en flad Gneus) var brudt midt over og 



256 VIBORGSKE OLDSAGER OG FDGRAVNINGER. 

presset ind i Kamret, som var fyldt med Jord. Det kostede 
en Del Ulejlighed, at t'aa de to Stykker af Dækstenen 
op, og da det var lykkedes, borttoges ogsaa den anden 
Dæksten. Kamrets Undersøgelse var møjsommelig, thi 
Jorden var tæt og haard. Desuden havde Regnen den fore- 
gaaende og den samme Dag gjort Jorden endnu mere 
bindende. Da Kamret var helt renset, saaes Indgangen 
tydelig lige i Øst. Der fandtes ikke Spor af Lig; i den 
søndre Del af Gravkamret optoges følgende Sager: 1 gul 
Glasperle, 1 Flusperle af en egen Form, I Brudstykke af 
en Perle (?) foruden nogle tildels utydelige Brudstykker af 
Jernsager. Lige i Syd saaes tydelige Levninger af et smalt 
Træstykke (omtrent 1 Alen langt); ved at søge at hæve det op 
af det vaade Sand, viste det sig helt opløst, ligesom det 
ogsaa viste sig at være Dækket for et længere Jernredskab. 
Jeg lod flere af de tilstædeværende tage det i Øjesyn, og 
alle vare de enige i, at det utvivlsomt havde været et Sværd 
med dets Træskede. Kamrets Gulv var ikke brolagt med 
Sten og der fandtes ellers intet Redskab eller Smykke i 
det. Derimod optoges to tildels brudte Lerkar i den nordre 
Side af Kamret. — Naar jeg ovenfor har sagt, at jeg 
ikke landt noget Lig, maa det dog mærkes, at jeg imellem 
de andre Sager hist og her fandt nogle Klumper af en 
graagul Masse, der mest lignede Smul af Knokler. 

Umiddelbart udenfor Dørstenen stod 2 Smaakar. De 
øgede stærkt min Opmærksomhed for den forbavsende 
Mængde Potteskaar, som fremkom under hele Udgravningen, 
og bidrog, til at jeg faldt paa den Tanke, at bringe noget 
helt ud af Stumperne. Jeg hjembragte derfor alle Skaarene, der 
fyldte det halve af en Tørvekurv. Derved lykkedes det mig 
ogsaa, at faa 17 mere eller mindre fuldstændige Kar samlede 
saaledes, at jeg i det mindste kunde se den oprindelige 
Form. De fleste have været større Skaale med en lille 
Hank paa Siden, men der findes ogsaa smaa Lerbægere og 
en Lerflaske med Mæanderprydelser paa Siderne (Fig. 7). Af 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 



257 



de andre Kar have nogle Form Fig. 7 \, 

som Fig. 16, 17, 18, 19, 24, 25 

og 30 hos I. B. Sorterup (Jfr. 

Udsigt over Urner, Gravkar etc. 

i Annaler for nordisk Oldkyn- 

dighed 1844-45), 

Disse talrige Kar synes mig 
at have megen Interesse, thi de 
staa uden Tvivl i Forbindelse 
med de Ceremonier, som fandt 
Sted ved Jordfæstelsen. lalfald 

tyde de vel paa, at der baade blev spist og drukket ved 
den Lejlighed. 

2. Ved Markarbejde havde man paa Dalsgaard Mark, 
Asmild Sogn, fundet en stensat Grav, der indeholdt adskil- 
lige større og mindre Lerkar. Graven havde ikke noget 
Dække; den var 4 Al. 4" lang, 2 Al. 9" bred, 1 Al. 8" 




Fig. 8. 




dyb og laa efter Længden i Øst- Vest. Der fandtes i alt 20 
Lerkar, og paa to Steder saaes de opløste Brudstykker af 
Jernsager (Knivblade?). Lerkarrene stod dels i Gravens 
Hjørner og dels under og omkring en større Sten midt i 
Gravens østlige Halvdel. Karrene ligne i Form mest de 
ovenfor omtalte fra Vammen. Hist og her saaes der Kul 



258 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 



i Graven, men ellers fandtes intet i den. a — b = 4 Al. 
4 Tom. b — c^-2 AI. 9 Tom. Dybden =- 1 Al. 8 Tom. 
P == Lerkar. x= Jern. m = Større Sten. 

Middelalderen. 

Det er paafaldende, at saa faa Sager fra denne Tid, 
have fundet Vej til vor Samling, og at en By som Viborg 
ikke har kunnet yde mere. 

Fig._ 9 |. 





1. En Skakbrik af Hvalrostand, 
der uden Tvivl er fra det tolvte Aar- 
hundrede, idet dens Prydelser fuld- 
kommen svare til den Tids Stil. (Fig. 
9). Den er omtrent 2'' bred foroven og 
ligesaa høj. Forneden er den IJ". 
Tykkelsen er |" forneden og ^^'^ for- 
oven. Den er uens udskaaren paa de 
4 Sider, idet den ene brede og den ene 
sniale have Udskæringer af Løvværk; 
de andre to Sider have derimod de 
for den ældre Middelalder saa karak- 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 259 

teristiske Dyreskikkelser. Dette gælder imidlertid kun om 
Brikkens øvre Del, som er skilt fra den nedre ved en tem- 
melig stor Vulst. Nedenfor denne findes paa selve Foden 
atter Figurer, men saaledes at der findes Dyreskikkelser 
under Overstykkets Løvværk og omvendt. Denne rigt og 
smukt skaarne Brik er funden i Grunden af en Bygning i 
Hobro. (V. O. S. 1117). 

2. Fra flere af Omegnens Kirker har Samlingen mod- 
taget de almindelige Relikvieæsker af Bly med indlagte 
Sager, i Reglen smaa Stumper Tøj, Bensplinter o. s. v. 
Æskerne have ingen Paaskrift. — Fra Thorup Kirke er 
Æsken af Vox; den har staaet paa en Blyplade og har 
været dækket af en firkantet Marmorplade. (V. O. S. 1134). 

3. Imellem det ikke ringe Tal af Røgelsekar findes 
især et, som vistnok i Alder kan maale sig med den om- 
talte Brik. Det er i romansk Stil og har de samme Dyre- 
skikkelser, som findes paa saamange af Viborgegnens Kirker. 
Det er fra Bjerring Kirke (V. O. S. 639). 

4. Fra Bjerring Kirke, Middelsom Herred, findes ogsaa 
en ret mærkelig Lysestage af Jern til 7 Lys. De 7 Lyse- 
holdere staa i en Række og i den samme Højde paa den 
samme Fod og hvile i en Rende af Jern , hvori rimeligvis 
det nedsmeltende Vox har skullet samle sig (V. O. S. 851). 

5. Et gammelt Hoved af en blød Stenart (Klæber- 
sten?) har uden Tvivl i sin Tid været brugt som Kapitæl 
i en eller anden Kirke. Det er raat udført og er fundet i 
Grunden af en Bygning i Viborg (V. O. S. 618). 

6. Fra den meget omtalte Karup Kirke ejer Samlingen 
et ret godt vedligeholdt Monstranshus (V. O. S. 494), der 
rimeligvis er fra Slutningen af det femtende Aarhundrede. 
Det er c. 7 Al. højt til Taarnets Top og er dannet af et stærkt 
Egeskab c. 3^ Al. højt, ovenpaa hvilket Taarnet hæver sig. 
Det har kun Udskæringer og Spor af Farver paa den forreste og 
paa den højre Side og har derfor vistnok i sin Tid staaet 
i en Krog af Kirken. Foden dannes af to Planker, ud- 



260 VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 

skaarne som hvilende Løver, men den ene raaatte paa Grund 
af Raadenskab ombyttes med en ny. Skabet har to Af- 
delinger, af hvilke den øverste indenfor Døren har en stærk 
Jerngitterlaage. Foran paa Skabet er der ned ad hver Side- 
stolpe en smukt udskaaren Rankeslyngning, og i Døren har 
der i gjennembrudt Arbejde været udskaaret Rum og et Par 
Vaabenfelter, som nu ikke kunne tydes. Omkring Skabets 
højre og forreste Side foroven findes en udskaaret Indskrift, 
der har været fortsat ned paa den øverste Dør. I Pontop- 
pidans Atlas Tom. IV. S. 483 omtales dette Skab «med 
Jern-Sprinkelverks Døre for og en høj durchsigtig Pyramide til 
atgjemme Messe-Klæder, Reliqvier og Hostien udi«, og der- 
etter har den fuldstændige Indskrift været: Ave verum cor- 
pus Christi natum ex Maria virgine. 

7. Fra den samme Kirke ejer Samlingen desuden 
Brudstykkerne af et Røgelsekar (V. O. S. 522). Desuden 
maa til Sager fra den samme Kirke mulig endnu regnes nogle 
Helgenbilleder, som Samlingen har faaet fra Grønbæk Kirke. 
Karupkirken synes nemlig efter et Udsagn i Pontoppidans 
Atlas S. 484 at have maattet afgive sine Billeder til flere 
Steder og særlig nævnes Avensberg, Grønbæk og Sørslev. 
De her omtalte 4 Billeder, der ifølge Pontoppidans Atlas 
S. 480 netop synes at være fra Karup, vare de eneste 
som endnu tandtes i Grønbæk, og at de i en forholdsvis sen 
Tid ere komne hertil, synes ogsaa at fremgaa deraf, at de 
vare opstillede paa Konsoller fra Christian den Fjerdes Tid *). 

I Karup Kirke er der nu ikke meget tilbage af dens for- 
dums Udstyrelse, og det indskrænker sig til et Par Helgen- 
billeder, Præstens og Degnens Stole og nogle Granitbilleder. 



* Min Kollega Hr. Adjunkt V. Hejse har gjort mig opmærksom 
paa, at denne Tidsbestemmelse stadfæstes af en Beretning i 
Pontoppidans Atlas S. 496 om »et kunstigt og rart Mariæ- 
Billede« fra Karup, der blev flyttet til Avnsbjerg af Jørgen 
Marsvin, som netop levede under Christian den Fjerde. 



VIBORGSKE OLDSAGER OG UDGRAVNINGER. 261 

Til for nogle Aar siden saaes endnu et Par Processions- 
stænger i den, men de bleve ved en af de aarlige Over- 
kalkninger brugte til Kalkragere, forinden det var mulig at 
frelse dem. Monstranshuset blev heldigvis senere reddet, 
endskjønt det allerede var paa Vandring ude i den profane 
Verden. 

8. Sluttelig skal kun nævnes to Skafter, der aldeles 
svare til Fig. 1 og 3 Tab. Il i Nordisk Tidsskrift for Old- 
kyndighed B. III. Side 287. Det ene Skaft, der forestiller 
en Mand, som spiller paa Sækkepibe, er fundet i en Tørve- 
mose ved Nørremølle ved Viborg (V. O. S. 793). Manden 
har været forgyldt, og Skaftet har havt hvid og blaa 
Email. — Det andet Skaft (V. O. S. 361) er fra Laastrup, 
men det vides ikke, under hvilke Forhold det er fundet. — 



SMÅBEMÆRKNINGER TIL DE TVENDE UDGAVER 
AF DEN ARNAMAGNÆANSKE MEMBRAN NR. 674 A, 
4T<^, NEMLIG I) DEN PHOTOLITHOGRAPHEREDE FRA 
1869, D) DEN I ANNALER FOR NORDISK OLDKYN- 
DIGHED FOR 1858 SIDE 51—98 (JF. SST. S. 171). 

AF KONR. GISLASON. 



I. 

Ua den korte fortale til denne (den photolithographerede) 
udgave indskrænker sig til et par almindelige punkter, ville 
sagkyndige læsere, der skelne imellem gisninger og virke- 
ligheder, ikke anse nedenstående for overflodigt, uagtet det, 
i folge sagens natur, må være minutiost. 

Den nævnte fortale bemærker i almindelighed, at skrif- 
ten i AM. 674 A, 4*° , er på sine steder nu bleven så af- 
bleget, at det photographiske aftryk har krævet en nodven- 
dig efterhjelp, og, at man på det forste blad ved khemiske 
midler har kunnet lade skriften fremtræde noget tydeligere, 
end for, i selve håndskriftet. — Men for en sprogforsker, der 
måtte ville benytte og måske henvise til den her omhand- 
lede udgave, er det ikke uvæsentligt at vide, hvilke steder 
selve photographien har været i stand til at gengive, og 
hvilke ikke. Det er i alle tilfælde en ufuldkommenhed ved 
et sprogværk, når det stotter sig til falske eller i det mind- 
ste usikkre citater, selv om en fortsat undersogelse ikke 
forandrer det vundne resultat. 

I det folgende betegner det store tal siden og det lille 
linien i håndskriftet (og da naturligvis ligeledes i den pho- 
tolithographerede udgave). 
1 Hele denne side er temmelig afbleget. Især kunne 
folgende steder siges at være utydelige. 
1 af (pergamentet beskadiget) e[) (pergamentet beska- 
diget) Selvlyden i ler (.Der har muligvis oprindelig 



SMÅBEMÆRKNINGER. 263 

Stået l§r — dog neppe) Enden af linien, hvor der må- 
ske står en bindestreg (altså fuei-) 

2 no i liniens begyndelse Selvlyden i rej) (.Den har 
mulig været §) 

3 nec — især ne o i oc Tegnet over m 

4 ma Tværstregen over i i Pel (foran hvilket ord der 
måske har stået et punctum) 

5 allra c 

6 o eller ø 

7 de 1 .G. Tegnet over m 

8 Stregen over a .G. [)øve 

9 & fpara vi[) fur 

10 reit ek & fen (især &) 
12 mm 1)It 

7 

14 m e 

15 elucidariu 

e 7 t 

16 cqr mvrqr 

7 

17 VU nafne 

Fåheden af prikker og især mangelen på bindestreger 
og bredetegn på ovenstående side hidrorer sikkert fra 
dennes afblegede tilstand (se AnO. 1858 side 54 
note 3) 
2 1 egi noget utydeligt ^ i ol?l lidt beskadiget (se ej) 
1 1), men sikkert 
13-14 Overskriften Boc fia Ijeit elucidari' utydelig 

14 IC 5 temmelig utydeligt 

7 ... " 

15 efat) at t)u temmelig utydeligt, især e og {) 

16 rk j[)ic til nvt utydeligt; navnlig er c meget usikkert 

7 

17 Oagift. utydeligt 

3ii V i valt halv udraderet; jf. AnO. 1858 side 82 1-4 
4 1 Stregen over e i fé utydelig 

15 Tegnet over r står i membranen nærmere ved enden 
af linien 

16 in ser i membranen ikke ud som m 

7 4 Et hul i pergamentet gor, at §tlon næsten ser ud 



2tj4 SMÅBEMÆRKNINGER. 

som etion (.Herved berigtiges ordene 'eller etion' 

AnO. 1858 side 56 note 4) 
12 16 Prikken over det forste o i ^ollo er tilfældig og 

uden betydning 
16 6 f i fundrleit ligner ikke f i membranen 
22 7 lallar læs iallar 

25 4 En bindestreg står ved enden af linien 

8 Det forste e i uel{)e lidt utydeligt 

9 Ordene vilia fin o ere tydelig adskilte i membranen 

26 4 Den forste vocal i le vi do har ikke fået sin fulde 

form i aftrykket 
38 7 Tegnet over 1 (i ni go) har i membranen væsentlig 

samme form, som det over o i samme linie 
39 11 I membranen står et punctum efter cftz 
42 6 Skråstregen over b o c står i membranen næsten over c 

44 6 Membranen har intet punctum (ved enden af linien) 

45 7 Den til an horende skråstreg står i membranen over 

fortrækket af n 
46 16 Den forste skråstreg over linien står i aftrykket lidt 
for langt til venstre 
17 I membranen forbinder ingen streg o og f i ordet of 

47 5 t^ VI er endnu fuldstændigt og fuldkommen tydeligt, 

men vil vistnok snart for en del bortsmuldre 

10 er (i er o) nu noget beskadiget 

48 5 Om on (i on5) gelder det samme, som om {)Vi 47 5 

49 5 I t^ fua begynder nu u fu at smuldre hen 

11 o (i {)eff6) begynder at smuldre bort 

16 Det endnu fuldstændige og fuldkommen tydelige nefc 

(i Ivnefc) er nær ved at bortsmuldre 
7 

17 Af I? ev al la er nu kun \i e samt tegnet over v fuldkom- 
men — eller så godt som fuldkommen — ubeskadiget 

50 5 f {) (i of t>a>j) — især {) — begynder at smuldre, 

men er endnu væsentlig fuldstændigt og aldeles tydeligt 
16 t i l)u er i hensmuldrende tilstand, hvorved det fore- 
gående )j ef er udsat for at udrives 



SMÅBEMÆRKNINGER. 265 

17 Af fam er ikke alene f borte (se AnO. 1858 side 
74 note 7), men a sidder temmelig lost, og m (skont 
endnu aldeles tydeligt) befinder sig i en smuldrende 
tilstand 
52 4 fe (i fcapar) næsten helt bedækket af en rustplet 

7 >j skjules nu for en del af en papirstrimmel 

54 13 Nedertrækket på y er længre i membranen, end i 

aftrykket 
55 5 Det sidste træk af det a, der slutter linien, er noget 

forlænget i membranen 

8 Over {) i got)f har membranen en til det foregående 
o horende skråstreg (jf. AnO. 1858 side 76 le) 

9 il?'e læs i^'e 

60 15 Membranen har et punctum efter v>jnet 
61 6 I membranen har f oventil en boining, der ikke kom- 
mer tilsyne i aftrykket 
62 17 Måske skal her læses Ørvgleikr for Orvgleikr 
63 4 Det sidste bogstav (n) er en smule beskadiget 

65 1 Efter fua ses i membranen nogle utydelige træk 

3 llife i slutningen af linien er endnu ubeskadiget, men 
kan let bortrives 

5 For iåg§tte læs iåg^tte (.Den til § horende streg 
er i ovrigt anbragt næsten over det forste t) 

6 tt beskadiget 

14 Et noget utydeligt træk levnet efter er o (i enden af 
linien) 

66 3 me er endnu fuldkommen tydeligt og sikkert, men vil 

vel snart bortsmuldre 
7 

4 Af I? in er en stor del af I?, en stor del af n, samt 

' tilbage 
6 Skråstregen over 1 har ikke den rette plads i aftrykket 
8 Det forste ei (især 1) noget beskadiget. 

Med det ovenstående (fra side 262 linie 29) ville læ- 
seren jævnfore udgaven i AnO. 

Skrifttrækkene ere grovere og deres omrids mindre 



266 SMÅBEMÆRKNINGER. 

skarpe i de photolithographiske aftryk, end i mem- 
branen. 

Enkelte træk — navnlig skråstreger som brede- 
eller bindetegn — ere således i membranen fine og 
utydelige, medens de ere meget tydelige i aftrykkene. 

Til steder, der ikke måtte være trådte rigtigt frem 
i enkelte aftryk, uden at sådant er kommet til min 
kundskab, kan her naturligvis intet hensyn tages. 

IL 

(Jf. AnO. 1858 side 171.) 
5322 fvst læs fvse (se den photolithographerede udgave, 
fortalens sidste side). 5323 dø mas c eller do mas c (?). 
54 16 punctum efter lerefa[)er er nu forsvundet og derfor 
udeladt i de photolithographiske aftryk. 55 is. 24 65 4 Ma- 
gister læs Magister, 5520 ok læs oc. 5523 for isciln- 
iwgar synes at burde læses iscilni/igar. 57 10 den ene 
prik efter det forste G beroer på en trykfeil. 5723 ^eim 
læs [)eiw?. 60 26 t)eir læs ^eir. 62 u er tegnet efter 
dioflenow måske intet bindetegn. 63 u seipulus læs 
scipulus. 646 punctum (efter sitt) udgår. 659.14 67 24 
70 23 y læs v (jf. AnO. 1858 side 54 note 4, samt side 
171 rettelsen til 73i2). 67 is bruf) guma læs brul)guma. 
6829 maNcvne læs maNkvne. 71 s lifs læs Lifs. 71 
den sidste note skal tallet ^ rettes til *. 732 i læs i. 
73i9 sva læs svå. 75s i[)eim læs ifeim. naut)svn 
læs nau|)syn. 76 15 skal et punctum sættes foran sva. 
778 iatn2/ig læs latniwg. 77i6 heir læs l)eir. 7726 
t)v«at læs f)i;?at. 783 synes der ikke at stå noget punc- 
tum efter petRi^*. 79i2 sonom læs sonowi. 7928 skal 
måske læses Ørvgleikr (se ovenfor I 62 17). 8O3 bor 
punctummet udgå. 80 is synes membranen efter anauj) at 
have et punctum. 81 note 1 læs fta for sta. 

Foruden de AnO. 1858 side 51—52 og 81 anfdrte, 
har 674 A folgende marginalier. Side 44 langt foran be- 
gyndelsen af linie is står et tegn, der noiagtigt ligner den 



SMÅBEMÆRKNINGER. 267 

sædvanlige forkortelse af er (eller ir), og som synes til- 
foiet af den mand, der skrev texten. Side 58 foran linie 
10 yderst i margen et kors med brede træk — måske samme 
hånd som texten. Side 12 yderste margen foran mellem- 
rummet mellem lin. u og 12 står et utydeligt og sikkert ikke 
meget gammelt 1). Side 48 i den yderste margen foran 
lin. 15 16 en lodret række af omtr. fem, vistnok menings- 
lose, tegn, der alle have megen lighed med hverandre, og 
hvis kharakter minder stærkt om singalesiske skrifttræk, 
især om det singalesiske tegn for tallet 6. 



I mine Frumpartar (Kh. 1846) side 100 anforte jeg 
nogle exempler på det sjeldne fst og pst for ft og pt, 
og tilfoiede, især med hensyn til AM. 67 4 A, at det var 
ofte vanskeligt at afgore, om man skulde, læse fft (fst) 
eller fft, idet jeg fremhævede den måde, hvorpå ofsto 
er skrevet nederst på side 8 i nævnte membran, nemlig som 
o fft o, da skriveren her har villet spare sig den uleilighed 
at sætte to streger. Hertil kan man foie affteino (= af 
s tein om) 206. Der ere imidlertid overveiende grunde for 
at antage fft på de andre steder i 674 A at være lige- 
frem hvad det ser ud til at være. Dette vil formentlig 
fremgå af folgende bemærkninger. 

fft for fst er i folge sin natur en abnormitet, en und- 
tagelse, og bor ikke uden nodvendighed antages for regel. 

Ikke fst, men ft (hvormed fft er identisk), har i det 
gotiske grundsprog, hvoraf også oldnordisk har udviklet sig, 
været det herskende udtryk for forbindelsen af en labial 
muta med en folgende dental ditto (i overensstemmelse med 
ht for en guttural muta -j- en dental muta, og med st 
for to dentale mutae). Se Schleicher , compendium 1866 
side 335 (§ 202). 

I overensstemmelse hermed bruges i oldnordisk langt 
hyppigere ft (= fft) end fst^ (eller pst), for det sæd- 



268 SMÅBEMÆRKNINGER. 

vanlige vistnok på de classiske sprogs indflydelse beroende 
pt<^>. Exempel på ft i 674 A er: fcriftagaga 568 (jf. 
t)urfta 23 15). 

Når man nu endvidere ser, at 674 A, oiensynlig både 
uden etymologisk og phonetisk grund, viser tilboielighed til 
at fordoble f imellem to vocaler (di o ff oli diabolus 28 lo, 
ved siden af diofoll diabolus 42 12 og diovoll diabolus 
27 12 285 og diovol diabolum 369y^^ så kan man ikke 
undre sig over, at denne membran anvender samme for- 
dobling imellem en vocal og et folgende t. Det er nem- 
lig utvivlsomt, at denne stilling har i oldsproget, ligesom i 
nyislandsk o. s. v., almindeligvis fordret en stærk udtale 
af f (man jevnfore t. ex. biformen haft med navnemå- 
den hafa), hvilken udtale ikke kunde udtrykkes bedre, 
end ved ff, da det ind(- og ud)lydende enkelte f i reg- 
len betegnede den blode labial-spirans (v). 

Endelig må jeg henlede opmærksomheden på det 674 A 
26 18 forekommende eTter, hvor skriveren forst, ligesom 
ved fcriftagaga, synes at have glemt sin regel, men 
derpå at have rettet sig, ved at tilfoie det manglende f. 

(') fst og pst bruges, så vidt jeg véd, kun undtagelsesvis 
for ft og pt. Heller ikke stemmer en sådan skrive- 
måde overens med mig bekendte phænomener i andre 
gotiske idiomer, undtagen for så vidt got. haifsts 
svarer til oldnord. heifst. 

(2) Se Jon Porkelsson 'Blo5 lirHauksbok' osv., 1865, side 
xxii-xxiii. Fra classisk indflydelse hidrorer sikkert 
også den temmelig hyppige skrivemåde kt (et) for gt. 

(^) Den dentale spirans findes ligeledes vilkårlig fordoblet 
i fvffafc 3ii. (Jf. blezzoj) 453 — ved siden af 
blezon 40 17, osv.) 



FAMILIELIVET PA ISLAND 

I DEN FØRSTE SAGAPERIODE (iNDTIL 1030.), 
SÅLEDES SOM DET FREMTRÆDER I DE HISTORISKE SAGAER. 

AF G AND. MAG. KR. KÅL UND.*) 



V ed fremstillingen af den nordiske oldtids familieliv er der 
meget, der frister til særskilt at behandle tilstanden på 
Island fra landets bebyggelse til 1030. Ved at indskrænke 
sig til Island får man et område, hvor kulturen har udviklet 
sig aldeles ensartet; ved at indskrænke sig til tiden fra 
landets bebyggelse til 1030, får man et tidsafsnit, indenfor 
hvilket samfundsforholdene har bevaret sig så godt som 
uforandrede, og vi har her et rigt Stof, hvorfra oplysninger 
kan hentes; denne tid er nemlig sagaens blomstringstid, 
over hvilken ingen af Islands betydeligere sagaer skrider 
ud. Den efterfølges af en stille og fredelig tid, og da atter, 
i det 13de århundrede, store begivenheder tildrager sig og 
betydelige, ejendommelig udviklede karakterer fremstår, har 
alt fået et andet, mindre oldtidsagtigt præg. — Som det 
sés af titlen, tages i den følgende fremstilling ikke hensyn 
til de mytisk-heroiske digtninge, være sig i bunden eller 
ubunden stil, ligeså lidt til æventyrsagaen, romanen og 
helgensagaen. — Af de historiske sagaer, omhandlende be- 
givenheder inden 1030, er igen kun de troværdigste benyt- 
tede; de der i nogen hojere grad bærer præg af opdigtelse 
eller udsmykning derimod forbigåede. Undertiden er til 
sammenligning forholdene i Grågås anførte. Til forholdene 



*) Med hensyn til afhandhngens form bedes bemærket, at den 
oprindelig (i efteråret 1869) under en anden titel og med 
nogle forandringer er skrevet som besvarelse af en opgave 
ved magisterkonferens i nordisk filologi. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 18 



270 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

i Norge tages her ikke hensyn; når en enkelt gang en efter- 
retning, fra en ellers begivenheder på Island omhandlende 
saga, vedrørende norske forhold anføres — navnlig angående 
landnamsmændenes og deres nærmeste forfædres skæbne i 
;^'orge — sker det altid med udtrykkelig angivelse af, at 
tilfældet er norsk. 

FoHnden selve fremstillingen påbegyndes, vil det være 
nødvendigt med få ord at omtale Islands særlige bebyggelses- 
forhold og samfundsforholdenes deraf følgende udvikling. — 
Den første nordbo, der opdagede det da ubeboede Island — 
det havde århundredet i forvejen været gæstet af nogle irske 
munke — var den svenske, i Danmark bosatte, mand Gar- 
dar, der fandt landet 860; opdagelsen sikredes ved flere 
rejser af forskellige i årene 860—870; og straks efter be- 
gyndte landets bebyggelse, der varede ved i den såkaldte 
landnamstid 874—930. At landet i så kort tid kunde blive 
fuldt bebygget, skyldtes væsenligt de politiske forhold i 
Norge. Her havde Harald Hårfager bemægtiget sig ene- 
kongedømmet, slaget i Havrstjord havde tilintetgjort ethvert 
håb om at modstå kongen, en mængde af hans uforsonligste 
modstandere, navnlig odelsbønder — den dél af folket, der 
var mest forbitret over Haralds ny foranstaltninger, at hvilke 
navnlig beskatningen af odelsjord forekom dem som en stor 
skændsel, der gjorde dem til ufri mænd — besluttede sig 
da til at forlade landet. Af disse var det naturligvis igen 
de ætstolteste og mægtigste, efterkommerne af de gamle 
hovdingeslægter, hvem tilstanden var mest utålelig. De gik 
enten lige til Island, eller sværmede i længere tid om som 
vikinger mellem de britiske øer og gik derfra til Island, 
ofte efter at have optaget keltiske elementer. Bosættelsen 
på Island skete oftest i store hobe, idet i reglen enhver 
hovding ledsagedes af venner og slægtninge, afhængige og 
trælle. Efter ankomsten udsøgtes et passende, oftest ved 
naturlige grænser bestemt, stykke land til »landnåm«, hvoraf 
mindre dele gaves til følget; noget uddeltes til betroede 



FAMILIELIVET pA ISLAND. 271 

trælle, andet bortfæstedes, atter andet gaves som fri ejen- 
dom til de anseligere ledsagere eller senere ankommende, 
men for alle, der modtager, bliver naturligvis følgen storre 
eller mindre afhængighed, en afhængighed, der også for de 
flestes vedkommende måtte falde naturlig på grund af de 
fra Norge medbragte patriarkalske begreber om forholdet 
mellem hovdingen og hans undergivne. Snart rejser sig 
ved landnamsmandens gård et hov (tempel), til hovet slutter 
sig et ting, landnamsmanden bliver gode (tempelforstander) 
og tingforstander — værdigheder, der går over til at blive 
slægtens fuldstændige ejendom — og kan herske med be- 
tydelig myndighed over sine tingmænd, en myndighed, som 
endnu forøges ved den vej, som udviklingen af Islands for- 
fatning tog. Som hovedpunkter må mærkes : Altingets 
indstiftelse c. 930, herredstingenes ordning, fjerdingsretternes 
indstiftelse og lovrettens omordning 965, femterdommens ind- 
stiftelse 100f>. Af disse bestemmelser er det især de a( 
år 965, der styrker godemagten ved at fastslå de privili- 
gerede godords tal, samt ved at give ejerne heraf ret til at 
udnævne dommerne på herredstingene (vårtingene) og i 
tjerdingsretterne , og til selv at tage sæde i den lovgivende 
lovrette. — I et land med en sådan forfatning, på et sådant 
kulturtrin, uden stærk påvirkning udenfra, er det naturligt, 
at traditionen kommer til at dreje sig om hovdingernes for- 
hold indbyrdes og til de få mægtige bønder, der kunde måle 
sig med dem. De lavere klasser af befolkningen : mindre 
formuende uafhængige bønder, fæstere, frigivne, trælle om- 
tales kun lejlighedsvis. På grund af skrifternes indhold vil 
altså denne fremstilling væsenligt blive en fremstilling af 
storbøndernes familieliv, fra hvilket der dog vel med temlig 
sikkerhed kan sluttes til de ringere bønders, når man kun 
overalt her tænker sig forholdene mindre. De tjenende 
klasser af befolkningen vil blive omhandlede under stor- 
bøndernes familieliv, da »familie« her tages i betydningen 

18* 



272 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

»hjon«, altså omfattende hele husstanden: husbond, hustru, 
bom, tyende. 

Alene et flygtigt blik på de islandske samfundsforhold 
endog i en langt senere periode: med bevarelsen af ættens 
sammenhold, af de nedarvede æresbegreber og den hele 
livsanskuelse — vil bringe til at formode, at den nys ind- 
førte kristendom i de 30 år fra 1000—1030 ikke kan have 
haft nogen kendelig indvirkning på det islandske familieliv. 
Læser man i sagaerne, hvorledes man vel i en fart fik 
landet omvendt, idet ofte det hele distrikt fulgte hovdingens 
eksempel, og fik hovdingerne til at bygge kirker, idet præ- 
sterne lovede kirkebyggeren rum for lige så mange i himlen, 
som der var plads til i kirken, men at man ikke kunde 
skaffe præster til at holde messer i de nybyggede kirker, 
fordi der var så få af dem på Island i den tid, så ser man 
let, at folket, i hoj grad overladt til sig selv, i det væsen^ 
lige måtte bibeholde de gamle anskuelser og de gamle 
skikke, hvad der også udtrykkeligt siges mange steder (Eb. 
.o4; Fbr. 6.). Kun let par tilfælde — ved dåb og begravelse 
— måtte de gamle skikke straks vige for ny. 

Idet her ved fremstillingen af familielivet den form 
vælges, at belyse den enkeltes stilling i livets forskellige 
forhold fra fødselen til graven, skal altså først de umiddel- 
bart efter fødselen brugelige skikke omhandles, men herom 
findes i de af os benyttede kilder ikke mange oplysninger. 
I almindelighed berettes ganske kort: De fik et barn (han 
fik et barn med sin kone, hun fik et barn), det blev vand- 
øst og fik det eller det navn. Man har antaget, at det 
nyfødte barn efter fødselen henlagdes på jorden uden at 
røres af nogen af frænderne, indtil faderen havde taget 
bestemmelse, om det skulde opfødes eller udsættes: Som 
støtte herfor nævnes især Landn. 293. — der i øvrigt om- 
handler norske forhold — hvor der fortælles om den senere 
landnamsmand Torstejn (Tjaldstæding), en son af hersen 
Asgrim i Telemarken, at faderen efter hans fødsel befalede. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 273 

at han skulde udbæres; trællen, der skulde grave ham en 
grav, hvæssede hakken , men drengen var lagt ned på gul- 
vet; da forekom det dem alle, som om drengen kvad dette: 
»Bring sonnen til moderen! det er koldt for mig på gulvet; 
hvor mon der være sommeligere for drengen end på sin 
faders arme; ej skal man hvæsse jærn eller skære græs- 
tørven, lad af med det hæslige værk! end skal jeg leve 
blandt mennesker«. Men i ovennævnte tilfælde synes det 
snarere, at barnet først er blevet henlagt på gulvet, efterat 
der på grund af den tagne bestemmelse om udsættelse ikke 
længer var nogen opfordring til at bære omsorg for det. 

At det har været lovlig tilladt at udsætte sit barn og 
således overlade dets skæbne — som oftest den visse død 
— til tilfældet, sés af Nj. 106., hvor der berettes, at man 
ved kristendommens indførelse måtte indskrænke sig til at 
påbyde, at barneudsættelsen skulde ske hemmelig; først 
nogle år senere kunde dette hedenskab aldeles afskaffes. 
Dog var barneudsættelsen ilde anset. Således siges der 
Gunl. 8: Det var tildels sædvane, medens landet var fuld- 
stændig hedensk, at de mænd, der vare fattige, men som 
havde mange at forsørge, lod deres born udbære; dog syntes 
det altid slet handlet. Denne skik omtales også kun få 
steder i de her benyttede sagaer. Ifølge Vatsd. 37. lader 
Torgrim på Karnså et frillebarn udsætte efter sin kones 
tilskyndelse — hans frænde Torstejn Ingemundsson finder 
det slet handlet og beslutter at redde det. I Gunl. 3. for- 
tælles, at Torstejn Egilssøn på grund af den udlæggelse en 
drom, han har haft, har fået, befaler sin hustru at udsætte 
det barn, hun i hans fraværelse føder, hvis det er et pige- 
barn. Hun finder det uværdig talt af ham og usommelig 
handlet af en så rig mand; dog bliver han fast ved sin 
beslutning. 

Det var naturligt, at beslutningen om et barns udsæt- 
telse måtte tilkomme faderen på grund af hans stilling i 
familien, således som vi også af ovennævnte eksempler sér. 



274 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

men intet i de her benyttede kilder, tyder på, at der har 
hersket nogen bestemt skik, ifølge hvilken afgorelsen af 
udsættelse er bleven truffet for hvert enkelt barns vedkom- 
mende. Det kan vel også paa grund af den almindelige 
fordommeise, som barneudsættelse fandt, anses for sandsyn- 
ligt, at det hos de bedre stillede er blevet betragtet som 
en selvfølge, at det nyfødte barn skulde opfødes, og at som 
følge heraf en sådan formel fremgangsmaade, som den oven- 
for omtalte, hvis den nogensinde har hersket, er forsvundet 
på Island på sagaernes tid. 

Fuldbyrdet udsættelse omtales i de her benyttede kilder 
kun én gang — det alt omtalte sted Vatsd. 37. — hvor der 
berettes, at Torgrim på Karnsås udsatte barn blev reddet 
på Torstejn Ingemundssøns foranstaltning. Dennes træl 
havde fundet det ved Karnså, hvor det var skjult; da Tor- 
stejn og hans broder kom til det, så de, at der havde 
været bredt noget over ansigtet; barnet var da næsten dødt. 
Her synes der ikke at være truffet nogen foranstaltning til 
barnets frælse; snarere synes døden at være fremskyndet 
ved det over ansigtet bredte. Derimod omtales ofte barne- 
udsættelse i andre — tildels mindre troværdige sagaer — 
i reglen som følge af familietvist eller armod, hvor det 
synes, som om man har søgt at opholde barnets liv så- 
længe som muligt og bevare en vis mulighed for frælse. 

Det til udsættelse bestemte barn har forældrene natur- 
ligvis undgået at give sig af med; således vil Torstejn 
Egilssøns hustru Jofrid efter fødselen ikke tillade kvinderne 
at bære det til udsættelse bestemte barn til hende (Gunl. 3.). 

Allerede den sædvanlige bemærkning efter et barns 
fødsel »det blev vandøst og fik det eller det navn« lader 
formode, at disse handlinger udførtes umiddelbart efter fød- 
selen — at de foregik samtidig ligger allerede i, at de så 
ofte nævnes sammen. Vi sér også af flere steder i sagaerne, 
at det har været skik, at barnet umiddelbart efter fødselen 
blev forevist faderen, som da straks bestemte navnet. Så- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 275 

ledes fortælles der Laxd. 13. ved Olav Pås fødsel: Frillen 
(Melkorka) fødte Hoskuld et drengebarn; derpå blev Hosk- 
uld kaldt derhen , man viste ham barnet .... og spurgte 
ham, hvad drengen skulde hedde ; han befalede, at de skulde 
kalde ham Olav, ti kort for var hans morbroder Olav Fejian 
død«. Andre eksempler — fra for overflytningen til Island 

— haves Vatsd. 7., hvor der berettes, at den norske hov- 
ding Torstejn fik en son med sin kone: da drengen var 
tødt, blev han båren til sin fader. Torstejn betragtede ham 
og sagde »denne dreng skal hedde Ingemund efter sin mor- 
fader, og jeg venter ham lykke på grund af hans navn«. 
Og Vatsd. 13., hvor der berettes, at der blev født den oven- 
nævnte Ingemund — den senere landnamsmand i Vatnsdalen 

— en son. Ingemund så på drengen og sagde »denne dreng 
har et forstandigt udtryk i sine ojne, og han skal ikke have 
sit navn med urette; han skal hedde Torstejn, og jeg for- 
moder, at der vil følge lykke med«. Samt lidt længere 
nede i kapitlet: de fik en anden søn, denne blev også bragt 
til faderen, og han skulde råde for navnet; han så på ham 
og sagde »denne dreng sér meget kraftfuld ud og har hvasse 
ojne. Heller ikke inauge vil blive hans lige, hvis han lever; 
han vil blive vanskelig at omgås med, men trofast mod 
venner og frænder, og han vil blive en stor kæmpe, hvis 
jeg ellers sér rigtigt; nu er der stærk opfordring til at 
mindes vor frænde Jokul, som min fader bad mig om, og 
han skal hedde Jokul«. 

Vandøsningens betydning har man ingen nærmere op- 
lysninger om, heller ikke, hvem der i reglen udførte den. 
At den kunde foretages af andre end faderen , sés af Dpi. 
25. , hvor Helge Droplaugssøn nævner Ossur som den, der 
har vandøst ham, og af hvem han derfor intet har at frygte 
under kampen — Ossur dræber dog Helge, da hans svoger 
Helge Asbjornssons drab ikke på anden måde kan fore- 
bygges. I andre kilder — f. eks. i flere af sagnhistorisk 
indhold fortælles der om, hvorledes faderen, idet han giver 



I 



276 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

sonnen uavn, giver ham en eller anden kostbarhed i »navne- 
fæste«. Det har vi intet eksempel på her, men at skikken 
har været kendt, kan sluttes afFbr. 37., hvor enken Katla, 
idet hun giver skjalden Tormod tilnavnet Kolbrunsskjald — 
fordi han havde digtet et lovkvæde om hendes datter Tor- 
bjorg Kolbrun — drager en ring af sin finger og skænker 
ham den i kvædeion og navnefæste. En anden gave, som 
barnet — ligeledes ifølge andre kilder — modtog, rigtignok 
på et noget senere stadium, er »tandfæ« , en gave barnet 
fik ved den første tands frembrud. Eksempler herpå mangler 
også, men at skikken var bekendt, kan sluttes af de ord, 
der lægges den irske kongedatter, trælkvinden Melkorka i 
munden Laxd. 20. "denne kostbarhed (en guldring) gav min 
fader mig i tandfæ«. 

Ifølge fremstillingen i de ovennævnte eksempler (Laxd. 
13; Vatsd. 7. 13.) skulde man holde det for en selvfølge, at 
faderen bestemte barnets navn; men forholdet kan dog 
undertiden stille sig anderledes. Således spørger Glum sin 
kone Halgerd, der har født en datter, hvad denne skal 
hedde; og hun lader hende kalde Torgerd efter sin far- 
moder, fordi denne nedstammede fra Sigurd Fåvnesbane 
(Nj. 14. med G. V. s rettelser). Ja Torgerd, Tråen Sigfus- 
sons kone, sender endogså efter sin sons fødsel bud til sin 
moder Halgerd og beder hende vælge, om drengen skal 
hedde Glum (Torgerds faders navn), eller Hoskuld (Hal- 
gerds faders navn). I de fleste tilfælde får man i denne 
henseende ingen oplysning af sagaerne, da det blot hedder 
«han (hun) fik navn, blev kaldet«. 

De samme navne kommer hyppigt igen i samme æt, 
idet man opkaldte efter beromte forfædre, hvorpå adskillige 
eksempler er givet i det foregående. Flere af disse steder 
egner sig tillige til at vise, hvor tilbøjelig man var til at 
opdage og glæde sig ved nedarvede ætstræk hos det spæde 
barn, hvorledes man opkaldte barnet efter den frænde, man 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 277 

skonnede, det mest vilde komme til at ligne, og antog, at 
der med navnet fulgte den tidligere bærers lykke. 

Også frænderne selv var det magtpåliggende at blive 
opkaldte, forat deres navn ikke skulde uddø. Således beder 
den døende røver, jarlesonnen Jokul sin overvinder Torstejn 
indstændig om, hvis han, som han håber, får hans søster 
tilægte, da at opkalde en af hans efterkommere efter ham 
og ikke lade hans navn »ligge nede« (Vatsd. 3.). Vel er 
endél af disse eksempler tagne fra en ældre tid — for over- 
flytningen til Island — , men der er al grund til at antage, 
at den samme opfattelse af opkaldelsen har vedligeholdt sig 
i den følgende tid. 

Adskillige navne vare sammensatte, så at første led 
betegnede en guds — navnlig Tors — navn; sidste led fore- 
kommer som oftest tillige som et selvstændigt navn. Men 
at forbindelsen mellem de to led skulde være endnu i saga- 
tiden så løs, at kun sidste led betragtedes som det egent- 
lige navn, tilfojelsen af gudens navn derimod betegnede en 
særlig indvielse til denne, kan dog på grund af disse sam- 
mensatte navnes store almindelighed neppe antages, uagtet 
flere udsagn herom haves i sagaerne, således Eb. 7 : Torolv 
og Unn fik en son, som hed Stejn; denne dreng gav Torolv 
til Tor, sin ven, og kaldte ham Torstejn. Og Eb. 11 : Tora 
fødte et drengebarn, som blev kaldt Grim, da det blev 
vandøst; den dreng gav Torstejn (faderen) til Tor og sagde 
han skulde være hovgode og kalder ham Torgrim«. Dog 
forringes disse udsagns betydning noget ved den ojensynlig 
fejlagtige forklaring, der i samme saga gives af navnet Tor- 
olv, nemlig i Eb. 3: Hrolv . . . var en inderlig ven af Tor . . . 
derfor blev han kaldt Torolv«. 

For tydeligheds skyld benævntes man foruden med sit 
eget navn tillige som son (eller datter) af sin fader. Under- 
tiden sér man mænd benævnte efter moderen , især når 
faderen var død for moderen; således siges Vigagl. 10: Tor- 
grim . . . blev kaldet Hlivsson, fordi hun levede længere end 



278 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Gunstejn (faderen). Og Laxd. 57 : Torgils Ilallasson .... 
benævntes efter moderen, fordi hun levede længere end hans 
fader. Foruden benævnelser efter forældrene var det over- 
ordenlig almindeligt til en mands navn at lægge et tilnavn 
hentydende til en indre eller ydre ejendommelighed — 
sjælden smigrende — , en eller anden begivenhed eller komisk 
situation i vedkommendes liv. Medens det var meget 
almindelig i det daglige liv at omtale folk med deres til- 
navne, brugtes de, måske netop på grund af deres art og 
oprindelse, ikke i tiltale eller ved hojtidelige lejligheder 
uden som spot. En undtagelse danner dog enkelte tilnavne, 
der endog hos den, hvem de først blev givne, fortrængte 
personnavnet; dette var ifølge Eb. 12. tilfælde med navnene 
»Snorre« og »Styr«, der oprindelig var blevet tillagte Tor- 
grim Torgrimsson og Arngrim Torgrimsson på grund af disse 
mænds stridighed og voldsomhed. Kvinder fik naturligvis 
på grund af deres mere tilbagetrukne stilling sjældnere til- 
navne, dog findes endél sådanne, for yngre kvinders ved- 
kommende især hentydende til skonhed, for ældres til trylle- 
kyndighed, snaksomhed o. d. 1. Flere findes også benævnte 
med tillægget »læge«, da lægekunsten i særdeleshed udøvedes 
af kvinder. 

Eksempler på kristelig barnedåb findes ikke, men da 
vi straks ved kristendommens indførelse sér dåben frem- 
hævet som det bestemmende for optagelsen i det kristelige 
samfund, og da vi i loven (Grg. I, 3.) finder indskærpet, at 
dåben skal ske så snart som muligt og ledsages af navne- 
givning, kan der neppe være tvivl om, at dåben straks 
efter kristendommens antagelse har indtaget vandøsningens 
plads, og den er vel endnu i dette tidsrum på grund af 
præstemanglen ofte bleven udført af ulærd mand, således 
som vi af Grg. I, 6. sér, at det i nødstilfælde var tilladt; 
ifølge loven (smsts.) måtte faderen mindst af alle døbe sit 
eget barn, og han skulde da erklære sig skilt fra konen. 
— At barneudsættelsen afskafi*edes på Island få år efter 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 279 

kristendommens indførelse er allerede omtalt. Om skikkene 
sålænge barselsængen varede, findes heller ikke mange op- 
lysninger. I Dpi. 8. fortælles, at det dengang var skik at 
bringe de kvinder mad, der lå i barselsæng; på hjemveien 
fra en rejse til sin moder i en sådan anledning druknede 
Droplaug. — Ofte opdroges bornene ikke hjemme, men 
gaves til opfostring ud af huset — tildels i en meget tidlig 
alder. Således beretter Laxd. 17., at Olav Pås son Haldor 
gaves Holmgange-Berse til opfostring ét år gammel. Gud- 
run Osvivsdatter opfostrede Bolle Bollessons etårige datter 
Herdis (Laxd. 72.). Opfostring omtales i de her benyttede 
sagaer så hyppigt, at man kan slutte til skikkens store 
almindelighed, i al fald hos de fornemmere familier. Både 
i de her benyttede kilder og andetsteds fremhæves ord- 
sprogsvis, at den, der fostrer en andens barn, erkender sig 
for ringere end denne; således Laxd. 27., hvor Olav På for 
at fjerne den uenighed, der hidtil har været mellem ham 
og hans halvbroder Torlejk, tilbyder denne at opfostre hans 
son Bolle og ved denne lejlighed ytrer: »Altid er den kal- 
det ringere mand, der fostrer en andens barn«. Men lige- 
som det ikke gælder i dette tilfælde, hvor talemåden åben- 
bart kun er anvendt som smiger, således er der mangfoldige 
andre tilfælde, hvor faderen, eller en anset slægtning eller 
farailieven tilbyder opfostringen, hvoraf det sés, at et sådant 
tilbud intet nedværdigende havde ved sig, men i sådanne 
tilfælde kun kunde betragtes som et særdeles hæders- eller 
venskabs-bevis. Eksempler herpå frembyder bl. a. den store 
hovding Torolv Mostreskæg, der opfostrer sin sonneson 
Torstejn Halstejnssøn (Eb. 7.), den måske endnu fornemmere 
og mægtigere hovding Tord Gelle, der opfostrer sin datter- 
datter (Hænsn. IL), den ved visdom og retsindighed udmær- 
kede lovkyndige Njål, der opfostrer Torhal, son af Asgrim, 
med hvem han er i svogerskab (Nj. 27.), og desforuden Hosk- 
uld Tråenssøn og sin svigerson Kåres son Tord (Nj. 110.) — 
endvidere det ovennævnte eksempel Laxd. 72. — I Laxd. 50. 



k 



280 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

tilbyder Torstejn Kuggesson Hrevna for at trøste hende at 
opfostre Kjartans son Asgejr. — I mange tilfælde er det 
naturligvis ikke let at sé forholdet mellem faderen og foster- 
faderen, men såvel den anskuelse, der giver sig tilkende i 
ordsproget: »For en fjerdepart slægter man sin fosterfader 
på« , som følelsen for egen værdighed måtte bringe til at 
vælge sit barns fosterfader med skonsomhed. 

At denne ikke altid blev anvendt, så at man sér mange 
lidet hæderlige personer som fosterfædre for ansete mænds 
bom er dog forklarligt nok. Det at opfostre barn for en, 
medførte for fosterfaderen et sikkert håb om udstrakt be- 
skyttelse fra barnets faders side — vi se at fosterfædrene 
i pågældende tilfælde næsten altid understøttes af barnets 
fader, selv om deres færd end dadles nok så meget af ham 
— derfor måtte netop folk med slet samvittighed ivrigt 
attrå barneopfostring for mægtige mænd. Når de nu tillige 
som ofte skete, lovede at tilsikre deres fosterson en betyde- 
lig arv etter sig, så kunde fristelsen ofte være vanskelig at 
modstå for faderen. Således tilbyder (Hænsn. 2.) den rige, 
men ilde ansete Honse-Tore Arngrim gode at opfostre hans 
son Helge, og uagtet faderen tinder det altfor uanseligt, 
mener han dog, da Tore lover sin fosterson halvdelen af 
sit gods, ikke at kunne afslå et så godt tilbud. Ligeledes 
tilstår Hoskuld Tord Godde at fostre hans son Olav På, da 
Tord tilbyder at gore Olav til sin arving — men moderen 
Melkorka er utilfreds og synes, at opfostringen er for langt 
under Olavs stand (Laxd. 16.). Både Honse-Tore og Tord 
Godde tilbyder opfostringen for at opnå fædrenes beskyttelse, 
Honse-Tore tillige for straks i tillid til denne at begå slette 
handlinger. Betegnende eksempler på den stærke forpligtelse 
man følte til at yde barneopfostreren hjælp, og den tillid 
han nærede til bistanden, afgiver Vigagl. 17 — 18., hvor der 
berettes om Glums frigivne Halvard, hans son Vigfus foster- 
fader: han overdrager V. sit gods; V. kræver af sin fader 
beskyttelse for ham, da han anklages for fåretyveri. G. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 281 

hjælper ham også, skønt meget nødig og til sin egen van- 
hæder. Ligeledes Dpi. 14. i beretningen om Tord på Gejr- 
ulvsøre, der fostrede barn for Helge Asbjornsson. Han 
opdages i fåretyveri, men vil ingen bod give, ti »han havde 
kun liden nytte af at fostre H. A.s barn, hvis han skulde 
bøde i en sådan sag«. H. søger også at støtte ham, uagtet 
han forgæves har befalet ham at give efter. 

Undertiden stillede barnets værge stærke forpligtelser; 
således må Ketil fra Mork love sin svigerinde angående sin 
tilkommende fosterson, hendes son, Hoskuld: afhjælpe ham, 
når han er bleven voksen, at hævne ham, hvis han fældes, 
og udstyre ham, når han skal giftes (Nj. 94.). 

Oftere (Vigagl. 17; Nj. 9. 39. 125; Hav. 9.) nævnes fri- 
givne, frigivnes sønner, tjænestetyende eller andre, der have 
ophold i huset, som hornenes fosterforældre — men måske 
menes der kun, at de har haft særligt tilsyn med barnet 
som lille. At netop mellem denne art af fosterforældre og 
fosterbornene det inderligste forhold dannede sig, kan ikke 
forundre. 

Den andetsteds omtalte skik ved antagelse til opfostring 
at knæsætte barn findes der i de her benyttede kilder intet 
eksempel på. — Mange eksempler på stor kærlighed mellem 
fosterforældre og fosterborn haves; blandt de mest bekendte 
kan foruden forholdet mellem Melkorka og hendes amme, der 
neppe kunde skildres således, når ikke tilsvarende forhold på 
Island var bekendte, nævnes: Olav På og Torgerd, der elsker 
deres fosterson Bolle som deres eget barn (Laxd. 27.); selv 
efter at Bolle har dræbt Kjartan vedvarer Olavs kærlighed 
til ham (Laxd. 50.), men Torgerd fatter stærkt nag til ham, 
fordi han har lonnet opfostringen så slet. Njål ytrer (Nj. 
112.) ved efterretningen om sin fosterson Hoskuld Tråens- 
sons (Hvidenæsgodes) drab, at hellere vilde han have mistet 
to af sine sonner; det var den eneste sag han aldrig kunde 
tale om uden at græde (dog måske fordi han vidste, hvad 
der vilde følge efter). På altinget siger han (Nj. 123.), at 



282 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

han elskede Hoskuld mere end sine sonner, og at ved efter- 
retningen om hans død tyktes ham hans ojnes sødeste lys 
slukt. Torhal Asgrimsson elskede sin fosterfader Njål mere 
end sin fader (Nj. 27.); ved efterretningen om at Njål er 
indebrændt, gribes han i den grad (opsvulmen — blodstrom 
ud af ørene — afmagt), at han selv finder det umandigt, 
men håber at kunne hævne det på nogle af mordbrænderne 
(Nj. 133.). Da søgsmålet mod disse skal begynde (Nj. 143.), 
bliver han blodrød i ansigtet, tårer så store som hagl springe 
ham ud af ansigtet; ved efterretningen om at søgsmålet er 
tilintetgjort, stikker han hul på bylden på sin fod og farer i 
kamp. — Drengen Tord vælger at lade sig indebrænde med 
sine bedsteforældre og fosterforældre Njål og Bergtora (Nj. 
130.). — Et smukt eksempel på barnlig kærlighed til foster- 
faderen giver Gudmund den mægtige, der som lille sidder 
og vifter myg fra sin sovende fosterfaders skallede hoved; 
da han ved sin broder Ejnars falske råd at bruge sin økse 
mod myggene bringes til at såre fosterfaderen, lægger dette 
grunden til et langvarigt fjendskab mellem brødrene (Ljosv, 
.16.). — Endelig sér vi i Halgerds forhold til Tjostolv (Nj. 
11. o. fl.), og i Vigfus Glumssons til Halvard (Vigagl. 17.) 
eksempler på hengivenhed for fosterfædre også i tilfælde, 
hvor disse ikke fortjænte det. 

Ligesom fosterforældre og fosterbørn ofte knyttedes 
sammen ved inderlig kærlighed, således var det ofte til- 
fælde, at born, der var opfostrede sammen, forenedes ved 
et livsvarigt venskab, men den nærmere fremstilling heraf 
opsættes bedst til behandlingen af »fostbroderskab«. 

At man ikke ganske har savnet lignende bekvemme- 
ligheder og adspredelser for born som nutidens, sés af for- 
skellige steder i sagaerne. I Laxd. 28. omtales »vugge- ... 
Til den treårige Egil Skallegrimsson blev sneglehuse og 
andeæg anset som en passende gave (Eg. 31.). I Vigagl. 12. 
fortælles der, at da den seksårige Arngrim og den fireårige 
Stejnolv en dag legede, bad Stejnolv Arngrim om at låne 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 283 

ham sin messinghest, men x\rngrim giver ham den, fordi 
det legetøj nu passer bedre for Stejnolv end for ham på 
grund af deres alder. I Eb. 40. fremstilles den noget ældre 
Kjartan løbende om med en lille økse, der vel også snarest 
må betragtes som et legetøj; ligeledes Gudmunds økse (se 
ovenfor Ljosv. 16.). Vi ser forøvrigt som det var at vente, 
at drenge og piger frit tumle sig imellem hverandre, således 
Nj. 8., hvor to drenge og en pige leger sammen på gulvet 
hos Tjostolv på Lund og efterligner Mords og Hruts ting- 
trætte — samt at de unge efterligner de ældres lege og 
idrætter, således Eg. 40., hvor drengene indretter sig en 
boldtleg ved siden af de voksnes, og Eb. 40. , hvor drengen 
Kjartan rødner sin økse i en falden mands blod. 

Det er temlig vanskeligt at finde nogen bestemt alder, 
med hvilken i den almindelige bevidsthed barndommen hører 
op; men selv om man sætter dens ophør så tidligt som 
muligt, nemlig med det 12te år — hvorom mere senere — 
så vil man dog allerede inden den tid finde mange eksem- 
pler på stor frihed i opdragelsen og selvrådighed, men til- 
lige på selvfølelse og tidlig vakt fornuft — navnlig hos 
drengen — ti pigens liv i barndommen og den første ung- 
dom indtil kærlighedsforholdet indtræder, hører man kun 
lidet om. 

Blandt de flere exempler på tidlig udviklede bom kan 
mærkes den beromte viking og skjald Egil Skallegrimsson, 
der 3 år gammel digtede sin første vise og besluttede på 
egen hånd at rejse til gilde bag efter den øvrige familie 
(Eg. 31.). Om Olav På fortælles der, at han i en alder af 
2 år kunde sige alt og løbe ene som born på 4 år (Laxd. 
13.). Men selv hvor fremmeligheden ikke udtrykkelig frem- 
hæves, forbavses man over den modenhed, der ofte giver 
sig tilkende i drengenes tale og optræden. Således siger 
den fredløse Grims seksårige søn, da han af en spejder 
bliver spurgt, om hans fader var hjemme: »Jeg véd det 
ikke, og om jeg vidste det, vilde jeg ikke sige deta. (Dpi. 



k 



284 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

34.)- Arngriiii godes son Helge, der er til opfostring hos 
Honse-Tore , afslører på den frejdigste måde Tores logne, 
viser gæstfrihed, hvor Tore er ugæstfri o. s. v. (Hænsn. 5-6). 

Ofte kan drengene ikke afholde sig fra at deltage i de 
voksnes kamp, således Eg. 88., hvor under en kamp mellem 
Torstejn Egilsson og Stejnar deres to lOårige sonner sendes 
tilside; men de mødes og kæmper, så at den ene falder, 
den anden såres dødelig. 

Som eksempel på tidlig udviklet selvfølelse kan også 
det tidligere anførte tjæne, at den seksårige Arngrim anser 
sig for gammel til legetoj. 

På stor selvrådighed mangler der heller ikke, allerede 
i en meget tidlig alder, eksempler, skont de navnlig tage 
til henimod 12 års alderen. Egil begik således sit første 
drab 7 år gammel (Eg. 40.). Udådsmanden Hrollejv praler 
af at have rådet sig selv siden 9 års alderen (Vatsd. 91.). 
En sådan uafhængig og anmassende optræden af den unge 
synes aldrig at være blevet straffet, eller endog blot at 
have mishaget, og det er jo også naturligt nok, at glæden 
over ethvert tegn på, at drengen vilde udvikle en kæk og 
ubojelig karakter, let må have overvundet ærgrelsen over 
at han til tider kunde falde besværlig at have at gore med. 
Den oprindelige myndighedsalder for drenge begyndte med 
det 12te år; således sér vi (Vapnf. 2.) den 12 år gamle 
Broddhelge anlægge sag for Skides drab og få Svart dømt 
fredløs. -Fra et noget senere tidspunkt berettes der i Eb. 38., 
at det i anledning af den ikke tilbørlig påtalte drabssag 
efter Arnkel gode bestemtes, at ingen kvinde, samt ingen 
mand under 16 år, måtte påtale en drabssag — hvad der 
også stemmer med loven (se således Grg. 1,166-170.). For 
den almindelige bevidsthed hørte vistnok også barndommen 
op i årene 12 — 16. På den ene side tinder vi nemlig, at 
drenge tidt allerede ved 12 års alderen er blevet ansete for 
voksne, navnlig efter at have udført en eller anden bedrift, 
eller når de var meget tidlig legemlig udviklede. Således 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 285 

fortælles det om Egil (Eg. 40.)5 at han tolv år gammel var 
så stor og stærk som få mænd, han brydes med sin fader, 
dræber hans værkstyrer til hævn, fordi faderen i bersærke- 
gang har dræbt en trælkvinde, der havde fostret Egil i hans 
barndom, da hun søgte at holde Skallegrim fra at ødelægge 
sin egen son i sit raseri — og tiltvinger sig udenlandsrejse 
med sin broder Torolv. — Bolle BoUesson beskrives ligeledes 
ved 12 års alderen som udmærket ved styrke og forstand 
som en voksen, og sagaen lader ham i den alder deltage i 
hævnen over sin fader (Laxd. 59.)- — Olav På rider til tings 
12 år gammel og vækker almindelig beundring (Laxd. 16.)- 
Gunlaug Ormetunge kræver 12 år gammel rejsepenge af sin 
fader for at kunne drage udenlands, faderen nægter ham 
dem på grund af hans uregerlighed; og da et forsøg på 
selv at tage dem mislykkes, forlader han faderens hjem og 
drager til Torstejn Egilsson på Borg. Her bliver han be- 
tragtet som voksen, ti Torstejn finder det nødvendigt at 
tage hojtideligt forbehold, inden han lader fæstemålsprøven 
mellem ham og Helga (T.s datter) foregå (Gunl. 4.). — 
Torkel Kravia omtales 12 år gammel som stor og stærk, 
men som legende med de andre drenge — han dræber 
Torkel Silvre, faderens medbejler til godordet, anerkendes 
af denne, sendes udenlands og betragtes nu som voksen 
(Vatsd. 42— 43.). — Til eksempel på, at forældrene ikke 
fandt denne alder for ung til selvstændig optræden, kan 
Dpi. 9. tjene, hvor moderen Droplaug ægger sine to sonner, 
12 og 13 år gamle, til at hævne en hende tilfojet fornær- 
melse — de dræber også ophavsmanden. — Hav. 14. viser 
faderen Torbjorns glæde over, at hans to sonner, 12 og 10 
år gamle, har dræbt den uretfærdige Ljot. Stedet er tillige 
interessant ved drengenes forbitrelse over, at faderen af 
Ljot lader sig afkue penge og således formindsker deres 
arv, samt ved deres foragtelige omtale af ham , sålænge de 
tror, at han af frygt ikke vil give sig af med dem efter 
drabet. — Som eksempler på tidlig overtagelse af egen 

Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 187U. 19 



280 FAMILIELIVET PA ISLAND. 

husholdning kan Snorre (16 år gammel, udenlands 14 år 
gammel) og Hoskuld (å ungum aldri*)) nævnes, men i det 
ene tilfælde skete det med bistand af moderen, i det andet 
nævnes udtrykkelig Hoskulds faders mange frænders bistand 
(Eb. 15. Laxd. 7.). 

På den anden side omtales drenge af denne og endnu 
ældre alder ofte som »drenge«. — I Laxd. 64. betragter 
Bolle angreb på sonnen Hardbejn, da faderen Helge er 
dræbt, som fejg mands værk, åbenbart på grund af Hard- 
bejns unge alder, 12 år. — Vigaglum lader den 12 årige 
Gudbrand, der er sendt ham som bud, deltage i Kampen 
og får ham senere bildt ind, at han — skont »dreng« og 
»barn af alder« — har dræbt en af de ypperste faldne 
fjender (Vigagl. 22— 23.). — Kjartan på Frodå, der 13—14 
år gammel fordriver gengangere, omtales som »drengen 
Kjartan«, men kort efter, efter faderens død, optræder han 
selvstændigt (Eb. 53. ffg.). — I Hitd. 62. omtales Bjorns 
ledsager som en »15 år gammel dreng«. 

Som den egentlige ynglingealder ansås vistnok 18 års 
alderen; i den alder drog man ofte udenlands, således Olav 
På og Gunlaug Ormetunge (Laxd. 28. Gunl. 5.); i den alder 
var den håbefulde yngling Olav Håvardsson ved sin død 
(Hav. 4.). 

I denne alder havde den unge nåt en kraftig legemlig 
og åndelig udvikling; nu gjaldt det om at bevare og ud- 
danne denne, samt ved sin optræden at vise, at man for- 
stod at benytte begge dele på den rette måde. — Hvad nu 
først den legemlige udvikling angår, vil det være indlysende, 
at det i en tid , hvor kraft og styrke var så hojt anset og 
så nødvendig til selvhævdelse, måtte være af storste vigtig- 
hed at have et så sundt og kraftfuldt legeme som muligt; 
vi sér også, at ynglingen ikke lod nogen lejlighed til dets 
uddannelse gå ubenyttet bort. Således dreves på Island 



*) I ung alder; kan sædvanlig oversættes: som barn. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 287 

med stor iver flere arter af lege, hvor det navnlig var den 
mandlige ungdom, der efter legenes natur måtte spille 
hovedrollen. — Blandt disse kan især den ofte omtalte 
boldtleg (knattleikr) fremhæves, hvortil folk forsamlede sig 
langvejs fra og forblev samlede flere uger; at det navnlig 
var de yngre mænd, der deltog i legen sés af Eb. 43. Lige- 
ledes brydningen (glima) og den ofte blodige hestehidsning 
(hestaj)ing. Mærk Glums ord Vigagl. 13., da det kom til 
håndgribeligheder mellem hestehidserne: »således ender her 
hvert hesteting«). — I Laxd. 33. omtales svomning som 
drevet af de unge mænd; og hvilken færdighed man kunde 
opnå deri viser Kjartans og Kong Olavs kapsvomning i 
Nid; at færdigheden var almindelig, viser de mangfoldige 
eksempler på dens benyttelse. 

Men vigtigst af alle øvelser måtte dog øvelsen i våben- 
brug være; og det gælder vel så godt som om alle, hvad 
der siges om den urolige Torgejr Havarssøn (Fbr. 5.), at han 
alt »å unga aldri« lærte at dække sig med skjold og bruge 
våben. Om den overordentlige færdighed man havde i at 
uddele og undgå hug vidner de mangfoldige omstændelige 
kampskildringer sagaerne har efterladt os, men fægtningen 
var ingen kunst i den forstand vi nu tager ordet, idet alle 
hug var tilladte. Det ypperste, man kunde nå til i kamp- 
dygtighed og mandige færdigheder overhovedet, kan beskriv- 
elsen af Gunnar fra Hlidarende*) (Nj. 19.) give en fore- 
stilling om. 

Sin styrke og sit mod gjaldt det for ynglingen om at 
vise ved farlige foretagender; derfor sér vi også den gamle 
Håvard, da enken Torgerd beder ham om hjælp mod hendes 
afdøde mand, der går igen, svare: Det er mit råd, at du 
beder min son Olav derom; det kunde være passende for 
unge mænd at vise således deres mandighed; sligt vilde 



*) Den bekendte helt, der i lige grad udmærkede sig ved våben- 
færdighed, tapperhed og ædel karakter. 

19* 



288 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

fordum have tykkets mig gammen« (Hav. 6.). — Sammenlign 
Unes opfordring til sonnen Odd om at forhindre Hrollejvs 
besøg, der vil forføre datteren Hrodny, ledsaget af de ord: 
»Yderligere vovede jeg mig i min ungdom, da jeg stred 
mod Kolbejn og vandt sejr, og han er dog hovding og 
meget mægtig« (Vatsd. 18.). — Endnu stærkere udtrykkes 
det samme i den norske storbonde Ketil Raums ægning af 
sin son til at forsøge sig i krigerske foretagender: »Ander- 
ledes opføre nu de unge mænd sig, end da jeg var ung; da 
higede de efter berommelige foretagender, enten hærtog eller 
farlige bedrifter, hvorved de kunde erhværve sig gods og 
hæder, men nu vil de unge være hjemmefødninger, sidde 
ved madildene og fylde deres bug med mjød og mungåt, og 
derfor aftager kækhed og hårdførhed; mit gods og min 
hæder har jeg erhværvet mig ved det, at jeg turde vove 
mig i fare og hårde enekampe .... Du er nu også kommet 
til den alder, at det var tid for dig at prøve hvad lykken 
vil unde dig« (Vatsd. 2.). — En ejendommelig art af hård- 
førhed sér vi ynglingen Olav Håvardsson i besiddelse af, 
så ejendomlig, at man endog mente, at han i den henseende 
havde en egen natur, som man betegnede ved at sige »han 
havde bjornevarme« , ti hvor koldt det end var, bar han 
aldrig flere klæder end ét par bukser og en skjorte stoppet 
ned i bukserne (Hav. 2.). — Forresten var den hojeste grad 
af hårdførhed ikke noget ejendommeligt for ynglingen, men 
fælles for enhver ungdommens og manddommens alder; der- 
for er der ingen grund til særlig at omhandle denne sag 
her. — For den fornemme og ærgærrige yngling var dog 
Island en altfor snever tumleplas; heller ikke kunde her 
nogen fuldendt dannelse og verdenskundskab erhværves. 
»Uvidende synes en mand, om han ikke har været videre 
om end her på Island« , anfører Bolle Bollesson (Lax. 72.) 
som grund til sin udenlandsrejse; og mange andre foruden 
ham dreves afsted af lyst til »at se andre folks færd« 
(Gunl. 4. Laxd. 40.), atter andre rejste for at »besøge for- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 2^:59 

nemme frænder« (Laxd. 20.), »få anseelse af fornemme 
frænder« (Vigagl. 5.)j for at »vinde anseelse på grund af 
sin dygtighed" (Hitd. 4.), efter venners råd »fordi man vilde 
findes værdig til hæder udenlands« (Nj. 28.)- — Så hyppigt 
omtales udenlandsrejser i den første ungdom, at det næsten 
må betragtes som en regel for enhver den af anseligere 
stand, der nogenlunde kunde få råd dertil. Anledningen 
var ofte bekendtskab med købmænd, der havde overvintret 
i huset, således Hitd. 4.; ligeledes Vigagl. 1., hvor køb- 
mændene nægter at tage Ejolv Ingjaldsson med uden fade- 
rens tilladelse og således lonne denne slet for opholdet. — 
At den utålmodige yngling ikke altid forud indhentede 
faderens tilladelse, sés også af Laxd. 40. , hvor Kjartan på 
egen hånd gor aftale med skibsejeren. Af Laxd. 40. sés 
også, at man undertiden drog afsted i hele små flokke, ti 
Kjartan ledsagedes af i alt 10 Islændere, som af kærlighed 
til ham ikke vilde skilles fra ham. 

Fremgangsmåden, når man vilde udenlands, var enten 
at købe part (sædvanlig halvdelen) i et skib, hvad der 
hyppigst omtales, og hvad der vel også var det anseligste, 
eller at betale en vis pris for overrejsen. Tord Kolbejnsson, 
der således købte part i et norsk købmandsskib , omtales 
endog (Hitd. 6.) som fører deraf (styrima5r). — De allerfleste 
skibe, der for mellem Norge og Island, synes at have været 
norske. 

Oftest gik rejsen til Norge, hvor man ved hjælp af 
formående frændskab og bekendtskab søgte at få adgang til 
den norske konges hird og ofte blev kongens håndgangne 
mand; derfra hyppigt til de danske, svenske og engelske 
konger, samt til jarlen over Orknøerne og endnu videre om. 
Man deltog i disse fyrsters hærtog, mange gik også på 
egen hånd i viking, eller bestod farefulde æventyr for at 
beskytte deres gæstevenner, hos hvem de opholdt sig; og 
efter nogle års forløb vendte man rig på hæderfuldt er- 
hværvede kostbarheder og beroininelse hjem til det mere 



\ 



290 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

ensformige om end ikke mindre blodige liv på Island. At 
fraværelsen fra hjemmet adstraktes til en længere årrække 
var ikke almindeligt; særegne årsager kunde medføre det for 
enkeltes vedkommende; således vilde f. eks. Bjorn Hitdøle- 
kappe i lang tid ikke vende tilbage, fordi hans fæstemø 
var bleven bortgiftet til en anden. Den sædvanlige tid for 
en udenlandsrejse var 3 år, hvilket blandt andet sés af, at 
fæstemanden oftere ved sin forestående udenlandsrejse be- 
tingede sig, at den til ham bortfæstede kvinde skulde i så 
lang tid vente efter ham. — Medens man således søgte 
rigdom og berømmelse ved hærfærd udenlands, er det kun 
undtagelsesvis, at unge mænd, som fostbrødrene Torgejr og 
Tormod, søge lejlighed til bytte og manddomsprøver ved at 
strejfe om (med skib og følge, flere somre i træk) fra sted 
til sted indenlands — en fremfærd, der, skont velvilligere 
skildret i Fostbrødresaga, ikke er synderlig forskellig fra de 
ransmænds, der ellers, f. eks. i Eb. 57— 59, 60 — 62, skildres 
afgjort fordoramende og som i en ganske anden grad stående 
udenfor samfundet. 

En forbindelse, som bedst kan omtales her, er »fost- 
broderskabet« , ti den ene art af dette måtte ifølge sagens 
natur hyppigst stiftes i ungdommen, den anden, om end af 
en tidligere oprindelse, kom som oftest i denne alder til 
sin fuldeste udvikling. Den beromteste art af fostbroder- 
skab, det, der blev sluttet under iagttagelse af visse skikke 
med visse gensidige forpligtelser, bærer dette navn kun i 
uegenlig forstand; oprindelig maa »fostbrødre« betegne 
mænd, der er kommet i forhold til hinanden som brødre 
ved at opfostres sammen. Enten kunde nu den ene af 
disse være fosterfaderens eget barn, eller begge være tagne 
til opfostring af den samme; hyppigst vil man finde, at 
denne art af fostbrødre tillige var frænder på grund af den 
almindelige skik at give en slægtning sit barn i opfostring. 
I betydningen »opfostrede sammen som bom« finder vi ud- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 291 

trykket hyppigst brugt*). Ofte kan det ifølge udtryksmåden 
være vanskeligt at afgjøre, om der foruden sammenopfostringen 
er sluttet et særligt forstbroderskab**). Vi har kun få 
afgjort sikre eksempler på »indgået« fostbroderskab; den 
eneste udførlige beskrivelse af et sådant, indgået mellem 
ynglinge findes Fbr. 5 — 6: Torgejr Havars son og Tormod 
Bessesson voksede op hver på sin faders gård i Isefjord; 
de blev tidligt venner, ti de var af lige sind. Tidligt anede 
det dem, at de vilde blive våbenbidte . . . derfor tog de den 
beslutning med fast aftale, at den af dem, der levede længst, 
skulde hævne den anden. Der havde hersket den skik (den 
nævnes som en hedenskabets gnist) blandt beromte mænd, 
som aflagde dette løfte, at de skulde gå under 3 jord- 
strimler, og det var deres ed. Dette udførtes på den måde, 
at man skulde løsne 3 lange græstørv fra jorden; deres 
ender skulde alle være faste i jorden, men løkkerne skulde 
løftes op, så at man kunde gå under dem. Dette udførte 
Torgejr og Tormod ved deres faste aftale«. 

Samme art af fostbroderskab, men indgået af 4 tildels 
gifte og bosatte mænd, brødrene Torkel og Gisle, deres 
fælles svoger Torgrim samt Gisles svoger Vestejn for at 
bestyrke deres indbyrdes enighed og venskab, da folk drog 



*) Således sandsynligvis, når Kjartan og Bolle (Laxd, 33.) næV- 
nes som fostbrødre. I denne betydning endvidere om Arngrim 
og Stejnolv (Vigagl. 12. og 20.). 

'*) Således, naar det Fbr. 71. hedder: Tordis... havd'e en son, 
som hed Ejolv ; Torgejr hed hans frænde ; ham havde Tordis 
opfedt og fostret... »De Ejolv og Torgejr var fostbrødre 
og mellem dem herskede inderligt venskab.« Ligeledes Eb. 12: 
» Snorre opfostredes hos Torbrand i Alvtefjord , han havde 
5 sønner ... de var alle Snorre Torgrimssons fostbrødre.« 
Samt Vatsd. 7 : »Ingjald tager Ingemund Torstejnsson til op- 
fostring . . . Grim og Hromund hed Ingjalds sSnner, de var 
håbefulde mænd og blev Ingemunds fostbrødre.« — Under- 
tiden er efterretningen så kort, at man af den grund må 
lade sagen uafgjort, som f. eks., når det Nj. 26. hedder: 
Gauk Trandilsson var Asgrim Ellidagrimss5ns fostbroder.« 



292 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

varigheden deraf i tvivl, med samme forpligtelse, nemlig at 
hævne hverandre, men med noget afvigende skikke, beskrives 
Gisl. 11: En græstørv løsnedes med begge ender faste i 
jorden, under den sattes et »målaspjot« *), så langt, at en 
mand kunde med sin hånd nå til døllenaglen. De fire 
gik derunder, lod deres blod løbe sammen i jorden under 
græstørven og rørte blodet og mulden sammen; derpå faldt 
de på knæ, svor den ed, at hver skal hævne den anden 
som sin broder, og kalder guderne til vidne.« — Indgåelsen 
af fostbroderskabet i det sidst omtalte tilfælde forstyrredes 
nu rigtignok tildels ved, at Torgrim i det sidste ojeblik, da 
de alle skulde give hinanden hånden, gjorde vanskeligheder, 
så intet fostbroderskab blev indgået af ham med Vestejn 
og Gisle; men for de øvrige må det vel være anset som 
gældende, da Vestejn (Gisl. 21.) omtaler Torkel som »svara- 
br65ir« — et navn, der oftere bruges om de ved forpligtende 
eder forbundne fostbrødre; således også af Tormod om 
Torgejr (Fbr. 77.). — Ingemund Torstejnsson kalder vikingen 
Sæmund, som han har indgået venskab med efter en hidsig 
kamp, for fostbroder (Vatsd. 8.), uden at man hører noget 
om, på hvad måde dette er sluttet. 

Hvor inderligt det bånd var, der sammenknyttede fost- 
brødrene — af hvad art forbindelsen end var — oplyses af 
mange steder i sagaerne, således Vatsd. 14., hvor Grim til- 
byder hovdingen Ingemund, der er ankommet til Island, 
vinteropbold med hele sit følge og opfordrer ham til at 
tage af hans jorder og gods hvad han ønsker; — men ofte 
indirekte, idet just de fostbroderskaber er mest omtalte, 
hvor det unaturlige indtraf, at den ene fostbroder dræbte 
den anden. Dog er disse steder ikke de mindst bevisende, 
således, når man for at forklare bruddet, har måttet tilskrive 
det overnaturlige årsager. Dette er tilfælde både Vigagl. 4. 



*) et ord af omtyistet betydning; måske snarest: et spyd med 
tværjærn. 



FAMILIELIVET pA ISLAND. 293 

Og Fbr. 71., hvor den uenighed, der senere opstår mellem 
fostbrødrene Arngrim & Stejnolv og Ejolv & Torgejr, og 
som i begge tilfælde ender med drab, tilskrives en forbitret 
gammel kones onde spådomme. — Hvor unaturligt det syn- 
tes at kunne dræbe sin fostbroder, ses også af ytringen 
Nj. 26 om fostbrødrene Asgrim og Gauk : »Det gik ilde til 
mellem dem, ti Asgrim dræbte Gauk,« samt af Nj. 140., hvor 
Hjalte Toroddsson lader Asgrim dette høre og denne svarer: 
»Få lader en høre det gode, når han véd det onde, men 
det vil mange sige, at jeg ikke dræbte Gauk, førend jeg var 
nødt dertil.« 

Med hvilken troskab man opfyldte forpligtelsen til at 
hævne sin fostbroder, sés af Tormods og Torgejrs liv; ti 
uagtet fostbrødrene skilles i anledning af Torgejrs spørgs- 
mål til Tormod: »Hvem af dem han tror der vilde sejre, 
hvis de forsøgte sig indbyrdes,« da Tormod finder, at dette 
indeholder en udfordring (Fbr. 24.), så forfølger han dog 
Torgejrs drabsmand til Gronland og fuldbyrder hævnen dér 
(Fbr. 77. 80. ffg.). 

I Hitd. 58 træffer y en aftale mellem Bjorn Hitdøle- 
kappe og Torstejn Kuggesson, der vel blot er en nyere form 
for fostbroderskab. Bjorn foreslår nemlig, da hver af dem 
har endél udestående med folk, at den af dem, der lever 
længst, skal hævne den anden, men Torstejn foreslår, at 
man skal lade sig noje med at opnå selvdomme eller fred- 
løshedsstraf som mere stemmende med kristendommens for- 
dringer. De beslutte med fast aftale, at hver af dem skal 
hævne den anden eller anlægge sag efter ham, som om de 
var sambårne brødre. 

Men også ofte træffer man, uden at der mældes om 
nogen særlig indgået forpligtelse, et venskab så trofast, som 
noget fostbroderskab kunde være; man behøver blot at 
minde om Gunnar og Njål, Arinbjorn og Egil — ja Inge- 
mund Torstejnssons venner Ejvind og Gaut mente ikke en- 
gang at burde overleve ham. Ved efterretningen om Inge- 



294 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

munds død siger Ejvind Sørkve til sin fosterson: »Gå og 
sig min ven Gaut, hvad jeg foretager mig, og sligt tror jeg 
også er hans pligt.« Derpå lod han sig falde på et saks- 
sværd og døde. Da Gaut erfarede dette, sagde han: »Det 
sømmer sig ikke for Ingemunds venner at leve længer, jeg 
skal efterligne min ven Ejvinds brave færd« og stødte sig 
et saksværd i brystet og dræbte sig (Vatsd. 23.). — Flere 
steder, navnlig i æventyrsagaer, berettes der om mænd, der 
i ungdommen tilbragte livet i unaturlig dorskhed liggende i 
asken ved ilden (en sådan kaldtes »kolbitr« : kulbider), 
men som senere pludselig viste sig som mænd af stor kraft. 
Herpå kendes intet eksempel i de her benyttede sagaer, ti 
man kan neppe hertil regne Glum, om han end i opvæksten 
var sent udviklet og sløv; hans optræden i hans morfaders, 
hersen Vigfus', hal, der bragte folk dér til at anse ham for 
fjollet (et »fol« og »livitr«), må nærmest anses som for- 
stillelse. 

Som alt omtalt har vi kun få efterretninger om den 
unge piges sysler og daglige liv. At hun har deltaget i 
den indre husgærning, samt synii^, vævning o. s. v. kan 
man på forhånd antage, da vi sé den gifte kone have fær- 
dighed i sligt. — Lejlighedsvis omtales en ung pige gående 
ud at sé til sine lærreder (Ljosv. 5.), en anden som del- 
tagende i sæterlivet (Hænsn. 18.); af tilfældige ytringer i 
sagaerne ser vi, at de med frihed har kunnet færdes om- 
kring, de mødte ved badene (Laxd. 33.), deltog i alle slags 
sammenkomster: gilder (Nj.34.), tingforsamlinger (Nj.2.), lege 
(Vatsd.37.), besøgte skibene med deres frænder(Laxd.44.)o.s.v. 
At de deltog i de almindelige huslige adspredelser, såsom 
tavlspil, sés af Gunl. 4.; dog var det vel neppe sædvanligt, 
at yngling og pige spillede sammen, på grund af den mistro 
enhver fortroligere tilnærmelse betragtedes med af værgerne. 
— At det på Island har været skik, at mand og kvinde ved 
gæstebudene sad sammen eller drak sammen, således som 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 295 

det oftere berettes at være sket i Norge (Eg. 7. 48. Vigagl.4.), 
kendes intet eksempel på. 

De islandske kvinder synes at have været tidlig udvik- 
lede; af de oftere omtalte tidlige giftermål kan vel i og for 
sig intet sluttes på grund af giftermålets betragtning som 
en blot og bar retshandling, men beretninger, som Nj. 34., 
om den 14årige Torgerd Glumsdatter, der ved sin skonhed 
opflammer Tråen Sigfusson til straks under gildet at for- 
skyde sin kone og begære hende til ægte, er oplysende; 
ligeledes beskrivelsen af den 15årige Gudrun (Laxd. 32.). — 
Når den fuldtudviklede unge mand begyndte at komme til 
ro, og når forresten intet var til hinder, var den naturlige 
tid til at indgå et giftermål forhånden. Hyppigt indledede 
da en eller anden af hans nærmeste og anseligste frænder 
sagen ved at opfordre ham til at gifte sig, udpege ham et 
passende parti og tilbyde ham at bringe sagen i orden, et 
tilbud, som han i almindelighed med glæde modtog, ofte 
med tilfojelse af, at sligt havde han hidindtil ikke tænkt 
på, men at han vilde følge hans anvisning, hvorpå han slog 
sig til ro indtil bortfæstningen hos pigens værge, vel ofte 
uden at finde det nødvendigt forud at gore sig bekendt med 
sin tilkommendes udseende. Således råder Njål aldeles for 
sine sonner Skarphedins og Helges, samt for sin tosterson 
Hoskulds giftermål; ligeledes skaffer han Hogne Gunnarsson 
en kone (Nj. 25. 26. 98. 81.). — Hoskuld foreslår og afgor 
sin broder Hruts giftermål (Nj. 2.). — Efter Hoskulds op- 
fordring og anvisning søger sonnen Olav På sig sin kone, 
efter Unn den dybriges sonnesonnen Olav Fejian (Laxd. 22. 7.). 
— Ofte var politiske hensyn den fornemste eller eneste 
bevæggrund til et giftermål, idet det attråede svogerskab 
antoges at kunne styrke vedkommendes stilling. Således 
gifter Tord Gelle sin frænke Torhild med Torgrim Kjallaks- 
son for at få et forlig i stand mellem Kjalleklingerne og 
Torsnæsingerne (Eb. 10.). — Torkel Trevil frir egenmægtig 
for Hersteju Blundketilsson hos Gunnar Hlivsson til hans 



296 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

datter for således at sikre Herstejn Gunnars hjælp ved et 
forestående søgsmål (Hænsn. 10.)- 

Også når ynglingen af egen drift beslutter sig til gifter- 
mål, er det den samme rent forretningsmæssige betragtnings- 
måde, der gor sig gældende — det gælder om at finde et 
i alle henseender passende parti d. v. s. en pige af anséu 
og velhavende familie, selv legemlig og åndelig vel udstyret. 
Således har Hoskuld Dale-Kolsson hørt tale om en pige, 
der forener alle disse betingelser, Jorun Bjorns datter, der 
gik for det bedste parti i alle Vestfjordene — han rejser 
derop, frir og får ja (Laxd. 9.). — Snorre gode fæster af 
Styr hans datter Asdis efter en dags uafbrudte samtale, 
åbenbart af rent politisk indhold (Eb. 28.)- — En lille til- 
nærmelse hen imod et erotisk forhold kunde indtræde, når 
ynglingen inden afgorelsen ved fæstemålet søgte lejlighed 
til en samtale for således at lære pigen at kende. Således 
taler Kjartan ved en ofFenlig sammenkomst dagen igjennem 
med Hrevna og overbeviser sig derved om, at hun både er 
dygtig og forstandig, hvorpå han næste morgen frir hos 
faderen (Laxd. 45.). — Olav På besejrer ved en samtale 
med Torgerd Egilsdatter på selve fæstemålsdagen al den 
uvilje hun fra begyndelsen nærede mod partiet (Laxd. 23.). — 
Men storre spillerum fik erotiken sjelden. En på nojere 
bekendtskab grundet gensidig tilbojelighed forinden fæste- 
målet hørte til de store undtagelser. Alt hvad der lignede 
det, som med et moderne udtryk kunde kaldes en længere 
fortsat »goren cour« , satte pigens fader eller værge i stor 
uro og bragte ham straks til at tro, at vedkommende vilde 
forføre hende. Således, da Ingolv Ingemundsson efter på 
et høstting at have gjort bekendtskab med Ottars datter 
Valgerd jævnlig besøger hende, beder faderen ham ikke for- 
føre hende; han vil hellere gifte hende med ham (Vatsd.37.). 
— Da den unge Olav Håvardsson hyppig kommer til Lau- 
gabol for at besøge husbestyrersken Sigrid, og da der op- 
står gensidig tilbøjelighed hos dem, tror man straks, at han 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 297 

forfører hende (Hav. 2.). — Da Styr mærker, at bersærken 
Halle, der opholder sig hos ham, har begyndt at give sig i 
tale med hans datter, beder han ham ikke gore sig den 
skam og sorg at forføre hans datter (Eb. 28.)- — Da Tor- 
mod begynder hyppigt at komme til Ogur og længe at 
sidde og tale med Tordis, går der det rygte, at han vil 
forføre hende (Fbr. 30.). 

Hvor ilde en sådan giftermålsindledning, der let vakte 
folks omtale, var anset, sés også af, at fædrene fandt til- 
strækkelig anledning til at afslå et forresten i alle hen- 
seender passende parti, når de unges forhold på grund af 
ynglingens gentagne besøg var kommet i folkemunde. — 
Således afslår Gudmund den mægtige Sorle Broddhelgesson 
sin datter, fordi han ofte har talt med hende, medens han 
var i besøg hos faderen, og senere, efterat hun var ført til 
farbroderen Ejnar på Tværå, har fortsat sine besøg dér; 
først ved en list og ved andres mellemkomst lykkes det at 
få Gudmund til at give efter (Ljosv. 5.). 

Undertiden sér man dog de unges forhold betragtet 
med venligere ojne; således udvikler Gunlaugs og Helgas 
kærlighed sig uforstyrret (Gunl. 4.) dog må mærkes hans 
unge alder og halvvejs opfostring på Borg. — Kjartans og 
Gudruns samtaler begunstiges af fædrene (Laxd. 39.). — 
Bjorn Hitdølekappe har ofte besøgt Oddny, og de elsker 
hinanden inderlig, inden han fæster hende (Hitd. 4 — 5.). 

Nogen grund synes også fædrene at have haft til 
deres uvilje mod et fortroligt forhold inden fæstemålet, når 
man sér, hvor sjælden der udviklede sig giftermål deraf; 
selv om der kommer et fæstemål istand, viser det sig gærne, 
at frierne er nogle urolige hoveder, der først skal sé sig 
om i fremmede lande, og så ikke kan passe den fastsatte 
bryllupstid og derfor går glip af bruden; således Bjorn Hit- 
dølekappe og Gunlaug, mærkes kan også Kjartans og Gud- 
runs forhold; og i mange tilfælde er den yngling, der aller- 
ivrigst søger en ung piges underholdning, en letsindig, der 



298 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

blot vil fordrive kedsomheden, men ingenlunde har lyst til 
at gifte sig. Således tager Ingolv Ingemundsson intet hen- 
syn til Ottars ytring, at han gærne vilde gifte sin datter 
med ham (Vatsd. 37.). Tormod Kolbruneskjald opfordres 
ligeledes af Grima til at fri til hendes datter, og svarer, 
at han ingen hellere kunde ønske sig til kone, men han har 
ingen lyst til at gifte sig (Fbr. 30.). 

Endnu værre end hyppige besøg lader kærlighedsviser 
(mansongsvisur) at være blevet optagne; idetmindste tinder 
vi at loven (Grågås A. M. vigslot)i c. 106.) bestemmer skov- 
gang derfor, men det er ikke let at se forholdet i sagaerne, 
da vi kun har få eksempler. — Efter at være opfordret af 
Ottar til at holde op med sine besøg digter Ingolv nogle 
kærlighedsviser om Valgerd og kvad dem siden. Ottar er 
hojlig utilfreds, kræver pengebod af broderen Torstejn eller 
tilladelse til at sagsøge Ingolv til lovens straf. Torstejn 
fraråder ham det, men indrommer, at han efter loven kan 
gore det. Dommens afsigelse forhindres ved vold (Vatsd. 37.). 

Derimod kvæder Tormod Kolbruneskjald sine kærlig- 
hedsviser til stor glæde for alle kvinderne hos Katla i Ar- 
nardal; og det lovkvæde han først digter om Katlas datter 
Torbjorg Kolbrun, men senere vender til pris for Grimas 
datter Tordis, vækker deres hojeste gensidige misundelse 
(Fbr. 37—40.). 

Under betragtningen af de ovenfor omtalte forhold, 
hvor fædrenes ængstelse for forførelse kommer frem, må 
kvindernes passive stilling i boj grad forbavse. Der er 
aldrig tale om at bebrejde dem noget eller opfordre dem 
til at afvise den påtrængende; end ikke når frieren, som 
f. eks. Hrollejv (Vatsd. 18.), forud til faderen har pralet af, 
at han vilde gore hans datter til frille, ser man, at familien 
advarer datteren, eller at hun på nogen måde søger at af- 
værge hans besøg eller samtaler. — At kvindernes mod- 
standskraft ikke ansås for stor, ses af Nj. 72., hvor Mord 
som en blot og bar politisk plan foreslår, at Torgejr Otkels- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 299 

son skal forføre Gunnars frænke Ormhild alene for at vække 
Gunnars vrede. — Alene mod forføreren vendte man sig 
og søgte at stanse hans besøg; hvis opfordringer ikke hjalp, 
søgte man at rydde ham af vejen (Eb.28. Vatsd.37. Fbr.31.) 
eller anlagde lejermålssag imod ham, hvad kvindens frænder 
havde ret til (og »sekr um konumål*) er et udtryk, der 
ofte forekommer i sagaerne), for således at hævne den 
skændsel han bragte over huset. Kun sjelden var man så 
overbærende som Lejdolv Kappe, der, da Une Gardarsson**) 
efterat have opholdt sig en vinter hos ham flygter bort, 
fordi han har gjort hans datter frugtsommelig, sætter efter 
ham og tvinger ham til at vende tilbage, fordi han vil have, 
at Une skal gifte sig med kvinden, bosætte sig og arve ham. 
Først da Une flygter påny, dræber han ham (Landn.246.)- — 
Med en vis ro synes også Starkad på Trihyrning at have 
taget sagen, ti husfruen indskrænker sig til at laste en 
nordmand, der er gæst dér, fordi han ikke følger husbonden 
i kamp til gengæld, fordi datteren har ladet sig forføre af 
ham (Nj.61.). 

Derimod synes en forførelse ikke at være blevet be- 
tragtet som en skam for forføreren; kun voldtægt eller med 
vold forbunden forførelse omtales med forbitrelse; således 
Torbjorn, der røvede folks døtre eller frænker, beholdt dem 
hos sig nogen tid og derpå sendte dem hjem (Hav. 1.), eller 
Vidarssonnerne Solmund og Soksolv, der udmærkede sig 
ved stor voldsomhed i løsagtighedssager; Solmund vil så- 
ledes føre en bondedatter, han har forført, med magt bort 
fra hjemmet. Stedet kan også mærkes på grund af kvindens 
ejendommelige passive stilling (Ljosv. 1.). 

Som det vil være indlysende af det foregående, var 
ynglingens stilling ved indgåelse af giftermål aldeles selv- 
stændig; vel lod han sig ofte lede af faders og frænders 
råd, eller lod dem aldeles afgore sagen, men det var kun 



*) DOmt for løsagtighedsforseelse. 
*) En son af Islands første opdager. 



300 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

fordi han betragtede det hele som en forretning de måtte 
have mere forstand på. — Ganske anderledes var derimod 
pigens stilling. Ifølge loven*) havde værgen ret til at 
tvinge hende til ægteskab, og på sagaernes tid træffer vi 
samme forhold. Det regelmæssige var upåtvivlelig, at faderen 
bortgiftede sin datter uadspurgt, således som det af adskil- 
lige af de ovenanførte og en stor mængde andre eksempler 
vil sés; når han i virkeligheden lod afgørelsen bero på 
hendes egen vilje, var det vel enten i erkendelsen af hendes 
stolte og ubøjelige karakter, eller på grund af særdeles 
agtelse og kærlighed. Således ytrer Egil (Laxd. 23.) ved 
Olavs frieri til Torgerd — der omtaler sig selv som faderens 
mest elskede barn og hvis snilde adfærd for at forhindre 
faderens selvmord i anledning af sønnen Bodvars død vi 
kender fra Eg. 81. — at han er gunstig stemt for sagen, 
men at han vil tale derom med sin datter, »ti ingen skal 
få hende uden hendes vilje«. I Nj. 10. ytrer Halgerd til sin 
fader ved efterretningen om sin børtfæstelse til Torvald 
Osvivssøn: »Nu har jeg erfaret, hvad jeg længe har frygtet, 
at du ikke elskede mig så meget, som du altid har sagt, 
siden du ikke fandt det værd at omtale denne sag for mig«. 
— Til Hildegun Starkads datter — der beskrives som en 
mandig kvinde og særdeles smuk, så kunstfærdig at få kvinder 
var hendes lige, men særdeles grum øg hårdsindet, dog 
brav i sin opførsel, når alt føjede sig vel — siger farbroderen 
Flose (Nj. 98.) ved Hoskuld Tråensøns frieri, at, »når hun 
ikke vil gifte sig med Hoskuld, er det mere end grund nok, 
til at han heller ikke vil indlade sig på partiet.« — Også 
Joruns mening bliver hørt, inden faderen bortgifter hende 
(Laxd. 9.). Men alle disse tilfælde står dog som undtagelser 



') Her og i det følgende er oplysningerne om forholdene an- 
gående fæstemål, ægteskab og skilsmisse ifølge Grågås hen- 
tede fra: V. Finsen, Fremstilling af den islandske Familieret 
efter Grågås An O 1849—50. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 301 

overfor den almindelige regel: ingen adsporgen eller en ren 
formel. 

Man skulde nu let tro, at følgen af denne ufribed var 
en stor mængde ulykkelige ægteskaber; det synes dog ikke 
så, og grunden bertil var vel — foruden konens stilling i 
ægteskabet — væsenlig den, at pigen ikke gik til et sådant 
af faderen anordnet ægteskab med krænkelse og fortvivlelse, 
men nødvendigvis ifølge tidens anskuelse måtte betragte 
denne art af bortgiftelse som en sag, der var ganske i sin 
orden. De ulykkelige ægteskaber stammer navnlig fra 
kvindens misfornojelse over ikke at have fået et passende 
parti, d. v. s. en mand, der i stand, samt i legemlige og 
og åndelige vilkår, stod i rang med hende. I sådanne til- 
fælde var det næsten altid bejlerens formue, der havde 
stukket faderen i ojnene og bragt ham til at overse manglen 
af de øvrige betingelser, hvorfor det er en hyppig klage 
hos den utilfredse kone, at hun er bortgiftet for penges 
skyld (»gefin til fjår«)*). 

For romantisk kærlighed var der, som man af alt det 
ovenanførte vil sé , ikke nogen stor plads i det islandske 
samfundsliv, som følge deraf får den heller ingen hyppig 
omtale i sagaerne; Gunlaugs saga står ene med sin be- 
skrivelse af Gonlaugs og Helgas kærlighed — Helgas død 
— sin hele erotiske duft — sine ordsprog: »lengi man fat 
er ungr getr« og »eigi leyna augu, ef ann kona manni«. — 
Bjorn Hitdølekappes saga, der også handler om sang og 
kærlighed, om kvindens hentærelse efter den elskedes død, 
men hvor Oddny efter fæstemandens formodede død ægter 
Tord, lever lykkeligt med ham og får 8 børn, har allerede 
en temlig forskellig karakter. — Her bor måske også nævnes 
Sigrid, der forsvinder efter elskeren Olavs drab (Hav. 4.). 



*) Eksempler herpå frembyder Tord Goddes og Vigdis' ægte- 
skab (Laxd. 11. ffg.), Gudruns og Torvald HaldorssOns (Laxd.34.), 
Halgerd og Torvald Osvissons (Nj. 9.) o. fl. 

Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870. 20 



302 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Ligeledes Torodd Oddsson, der træffer Jotrid, Gunnar Hlivs- 
sons datter, i hendes sætertelt, frir hos faderen, men får nej, 
og først senere, efter med besvær at have bragt forsoning til- 
veje mellem fader og tilkommende svigerfader, opnår partiet. — 
Dog kan det ikke noksom fremhæves, at sagaerne, hvor lejlighed 
gives, med stor sandhed og tinhed forstår at skildre kvinden 
netop som elskerinde; således kan, foruden de alt omtalte, 
fremhæves, i Laxd.: Gudrun, kongedatteren Ingebjorg, Hrevna. 

En særegen stilling med hensyn til giftermål indtog 
enken, idet hun efter sagaerne havde ret til selv at tage 
bestemmelse angående sit giftermål. Flere gange forekommer 
udtryk som »[Hun] havde at give svar, da hun var enke,« 
eller «[Hun] er enke og har selv svar for sig« (Laxd. 7. 43.). 
Virkelig har vi også eksempel på, at denne ret er blevet 
benyttet i sin fulde udstrækning; således gifter Droplaug 
sig med Halstejn imod sin son Helges vilje (Dpi. IL), men 
i almindelighed rådførte enken sig med sine frænder inden 
afgørelsen, hvad der vistnok ansås for det sømmeligste og 
regelmæssige. — Sidder enken fri og uafhængig på sin gård 
med unge sønner som de nærmeste frænder, er hendes vilje 
naturligvis forholdsvis mest afgørende. Således sér vi 
Gudrun, da Snorre frir til hende på Torkel Ejolvssons 
vegne, vel henskyde sagen til sine sønner, men det mærkes 
dog, at hun selv har ret til at tage bestemmelsen (Laxd. 68.). 
Det samme er tilfælde Vall. L, hvor Torve frir hos sønnerne 
til moderen, Sigmunds enke — de henviser til moderen — 
hun til dem. 

Opholder derimod enken sig hos faderen eller en af 
frænderne, bliver afhængigheden naturligvis storre. Således 
ytrer vel Osviv, da Bolle frir hos ham til hans datter 
enken Gudrun, at hun selv har at svare for sig, men han 
blander sig dog stærkt i frieriet øg bevirker, at hun egent- 
lig mod sin vilje gifter sig med Bolle (Laxd. 43.). — Ja 
Snorre, hos hvem søsteren, enken Turid, opholder sig, og 
hos hvem Torodd Skatkøbende frir til hende, afgør endog, 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 303 

såvidt man kan sé, sagen på egen hånd, som det kunde 
være en pige han bortgiftede (Eb. 29.)- — I^a Glum (N. 13.) 
og Gunnar (Nj. 33.) vil fri til enken Halgerd, henvender 
vedkommende sig til faderen Hoskuld. Efter at have aftalt 
betingelserne beslutter de, at disse skal meddeles Halgerd, 
at giftermålet skal bero på hendes vilje, og at hun selv 
skal bortfæste sig, hvad lovsigemanden erklærer for ret, 
uden at det dog udtrykkeligt siges, at det er ifølge sin 
stilling som enke, at hun har denne ret*). 

Ifølge Grågås ansås fraskilt kone med hensyn til gifter- 
målsforhold som enke. At hun har haft samme forret som 
denne, sés også afNj.25., hvor Unn gifter sig med Valgard, 
uden at rådsporge nogen af sine frænder. 

Enkers og fraskilte koners frihed i omgang med mænd 
sés af Nj. 33., hvor Halgerd på tinget stanser Gunnar, der 
aldeles ikke kender hende, tiltaler ham og beder ham for- 
tælle sig om sine rejser; ligeledes af Laxd. 35. , hvor den 
fraskilte kone Gudrun følges til tings af Tord Ingunnsson, 
hvem hun opfordrer til skilsmisse fra konen, der går i mand- 
folkebukser. 

I det foregående er der udviklet, hvorledes giftermålet 
betragtedes fra et aldeles forretningsmæssigt standpunkt; 
nu skal de nærmere omstændigheder ved dets indgåelse, 
hvorom navnlig Njåls saga meddeler mange oplysninger, 
fremstilles. — Når den unge mand havde udset sig en 
brud, drog han til hendes fader eller nærmeste frænde for 
med ham at afslutte fæstemålet, en handling, der ifølge 
Grågås var en nødvendig forudsætning for ethvert retsgyldigt 
ægteskab, og som vi heller ingensinde ser forsomt i sagaerne. 
Han ledsagedes af sin fader eller en af sine frænder eller 
venner, ofte også tillige af et storre følge. Således samler 



*) Halgerd bortfæster ligeledes sin datter Torgerd, dog rigtignok 
først efter at den egentlige forhandling er afgjort med 
Hdskuld (Nj. 34.). 

20* 



304 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Glum Og Torariu folk til sig og red 10 sammen til Hoskulds- 
stad, da Glum vil fri til Halgerd (Nj. 13.). — Njål opfordrede 
folk til ledsagelse, da han skulde fri til Hildegun Starkads- 
datter på Hoskulds vegne; med ham drog Sigfussonnerne, 
Njålssonnerne og Kåre Solmundsson (Nj. 98.) — lUuge rider 
selvtolvte til Borg, da han skal fri for sin son til Helga 
(Gunl. 5.). — Og at det måtte være magtpåliggende at have 
følge med, er jo rimeligt nok, både tor at kunne gore et 
anseligt indtryk, og navnlig på grund af de vidnefaste af- 
taler, der skulde træffes. Når det af enkelte steder i sag- 
aerne kan se ud, som om frieren ganske ene røgtede sit 
frieri, så er det vistnok fordi fæstemålsakten på vedkommede 
sted kun er berørt, ikke omstændelig beskreven, således 
Eb. 28, Nj. 34, Hav. 4. — Enten kunde nu frieren selv tale 
sin sag, således som måske i de to sidst anførte eksempler, 
eller som vi sé det Nj. 34., hvor Tråen Sigfusson står op 
under gildet og begærer Torgerd Glumsdatter til ægte — 
eller, hvad der var langt det almindeligste, en af hans led- 
sagere førte ordet for ham. Således sér vi Hoskuld føre 
ordet for sin son Olav På (Laxd. 23.), lHuge Svarte for sin 
son Gunlaug (Gunl. 5.), Njål for sin fosterson Hoskuld (Nj.98.), 
Hoskuld for sin broder Hrut (Nj. 2.), Torarin Ragebroder for 
sin broder Glum (Nj. 13.), Skule for sin frænde Bjorn (Hitd.5.). 
Giftermålet betragtedes som et køb, hvorved fæstemanden 
for en vis sum købte sin brud af hendes værge ; ved fæste- 
målet blev den nærmere aftale og den forpligtende over- 
enskomst angående denne handel trufne. Benævnelser som 
»køb« eller »handel« træffes mangfoldige steder i sagaerne. 
Således Nj. 150., hvor nordmanden Ejolv, der står i frieri til 
en islandsk bondedatter, fortæller Flose »alt om sin og 
bondens handel (kaup),« og Flose lover at lægge et godt 
ord ind, »såat der kunde blive handlet«. Følgen af Floses 
bistand var, »at handlen blev sluttet imellem dem«. I 
Nj. 2. siger Hoskuld til Mord: »Jeg vil foreslå dig en handel, 
Hrut vil være din svigerson og købe din datter.« I Hav. 4. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 305 

siges om Torbjorn og Gest, der er kommet overens om be- 
stemmelserne for et giftermål, at »de handle (kaupa) ifølge 
denne aftale«. Da Glum frir til enken Halgerd omtales 
fæstemålsoverenskomsten som »kaupmåli« c: købekontrakt, 
og således nævner hun den selv (Nj. 13.). 

Ifølge Grågås var intet ægteskab retsgyldigt, når bruden 
ikke var købt med »mund«, isl. mundr, o: den sum, som 
fæstemanden betalte til brudens værge, men som tilfaldt 
hende efter ægteskabets indgåelse, og til gengæld for hvilken 
der sædvanlig betaltes en medgift (heimanfylgja) af brudens 
frænder. — En sådan »mund« nævnes også ofte ved fæste- 
målet (Hitd. 5, Nj. 7.) — foruden at det jo må være den, 
der har foranlediget udtrykket kaup --- fæstehandling — , men 
mange steder omtales ikke den økonomiske overenskomst 
omstændelig nok til at man kan få indblik i sagen. Ved 
Hilderidssonnernes aivekrav Eg. 9., hvor jo rigtignok norske 
forhold omhandles, tilbyder den ene af dem Hårek sig at 
ville bevise, at deres moder var købt med »mund«, hvad 
der altså betragtes som en betingelse for arvekravets gyl- 
dighed. Under fæstemålsforhandlinderne afgjordes også ægte- 
fællernes formuesforhold i det hele, om der skulde være 
formuefællesskab, og i så tilfælde, af hvad art; i det al- 
mindelige (legale) fællesskab ejede*) manden to tredjedele 
at den fælles formue, konen én tredjedel, men andre forhold 
kunde også indtræde, hyppigt vedtog man »helmingar félag« 
fællesskab, så at hver af ægtefolkene ejede en lige dél af 
formuen. Således bestemmes der i Laxd. 34. ved Torvald 
Haldorssons og Gudruns fæstemål, at (»udrun skal eje 
hælvten af alt, hvad enten deres samliv varede kort eller 
længe , hvorfor hun også ved deres skilsmisse får halvdelen 
af alt godset, så at hendes formue nu er storre end for. 
Denne fæstemålsoverenskomst indeholder desuden flere andre 
bestemmelser, der giver konen en overordenlig rådighed 



*) Ifølge Grågås. 



306 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

over mandens formue. INj.19. bestemmes der, efterat Hal- 
gerds gods er vurderet og Glura har lagt ligeså meget der 
imod, at der skal være ligeligt formuefællesskab. —I Nj.2., 
hvor fæstemålet mellem Hrut og Unn går for sig, bestemmes 
der, at Unn skal have 60 hundreder, som skal forøges med 
en tredjedel af den af ægtefolkene under deres samliv er- 
hværvede formue; men hvis de får arvinger, skal der være 
»helmingar félag« mellem dem. 

Når frieren ikke selv var tilstrækkelig velstående, måtte 
frænderne udstyre ham, så at han kunde frembyde et pas- 
sende parti. Således udstyrer Hoskuld Hrut både med 
jorder, gårde og et købmandsskib (Nj. 2.). — Njål lover at 
»lægge penge til, så at det kan synes sommeligt,« hvis 
Hoskuld kan opnå partiet*) (Nj. 98.). 

Desuden vedtoges ved fæstemålet efter omstændighederne 
mangehånde andre bestemmelser. Således bortfæster Gest 
(Hav. 4.) sin søster til Torbjorn Tjodreksson på det vilkår, 
atTorbjorn skal holde op med sine voldsomheder; sker det 
ikke, er Gest berettiget til at gore skilsmisse. Da Torbjorn 
ikke holder overenskomsten , fuldbyrder Gest skilsmissen 
(Hav. 7.). — I Hitd. 5. bestemmes det, fordi Bjorn har be- 
sluttet sig til udenlandsrejse, at Oddny skal være ham 
fæstet i Sår; også det fjerde år skal hun vente, hvis Bjørn 
er indenlands, men ikke kan komme at fuldbyrde gifter- 
målet; Bjørn kunde også sende mænd til Island at ordne 
sagen påny, hvis han ikke selv kunde komme. — I Nj.2. 
sér vi, at fæstemålsoverenskomsten mellem Mord og Hrut 
forandres*, da uventede efterretninger tvinger ham til at 
rejse til Norge, og det bestemmes nu, at Unn skal være 
ham fæstet i 3 år. — I Gunl. 5. bestemmes det, fordi Gun- 
laug har besluttet at rejse udenlands, at Helga skal vente 
efter ham i 3 år; hun skal være hans »løftekviude (heit- 
kona)«, men ikke hans »fæstekvinde (festarkona)« ; faderen 
skal være løst fra enhver overenskomst, hvis han ikke 



*) Hildegun Starkadsdatter, 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. B07 

kommer tilbage til den tid, eller hvis hans (Gunlaugs) 
sindsbeskaflPeuhed ikke behager ham. — Det er ikke let at 
sé, hvori torskellen mellem »heitkona« og »festarkona« har 
bestået, ti også. en »festarkona« må åbenbart, sum også 
Grågås viser, være løst fra sin forpligtelse, når fæstemanden 
ikke overholder overenskomsten; og den anden betingelse 
»hvis hans sindsbeskafFenhed ikke behager ham« synesikke 
at kunne have nogen betydning med hensyn' til distinktionen. 
At 3 år regnedes for den korteste tid, der kunde medgå 
til et ophold i Norge, når man enten havde forretninger, 
eller skulde se sig om, viser sig også af Laxd.40. , hvor 
Kjartan ved sin forestående udenlandsrejse beder Gudrun 
vente på sig i tre år. Kun når sådanne overordenlige for- 
hindringer stillede sig i vejen for bryllupsdagens bestem- 
melse, betingede man sig, at pigen skulde »sitja i festum«*) 
en vis tid; ellers bestemtes tid og sted for brylluppet 
straks. — Af Grågås sér vi, at, når intet andet udtrykkelig 
bestemtes, skulde brylluppet holdes i løbet af de første 12 
måneder fra fæstemålet af, og i sagaerne sér vi det også 
altid holdt indenfor dette tidsrum; oftest med langt kortere 
frist. Den sædvanligste årstid var vistnok høsten eller 
vinterens begyndelse (Eksempler: Eb. 28, Laxd. 7. 34. 43, 
Gunl. 9.). — Mords og Torkatlas bryllup skulde holdes med 
14 dages frist (Nj.65.), Herstejn Blundketilssons og Turid 
Gunnarsdatters med en uges frist (Hænsn. 12.), Torgrims og 
Tordis' straks efter fæstemålet (Gisl. 10.); Tråen Sigfussons 
og Torgerds holdtes endog i umiddelbar forbindelse med 
fæstemålet, da han friede ved moderens bryllup (Nj. 34.)- 

Hyppigst stod brylluppet hos brudens fader; således 
Laxd. 23. 35, Nj. 2. 65, Gunl. 9. Af den måde Bolles og 
Gudruns fæstemål og bryllup omtales på Laxd. 33. , synes 
det, som oiu det var en selvfølge, at brylluppet skulde stå 
hos brudens fader: Fæstemålet gik for sig og brylluppet 



') Være bunden ved trolovelse. 



IJ08 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

blev bestemt til vinternattetiden . . . Bolle er hjemme til 
han skal møde til brylluppet . . . Gildet på Lauge (Gudruns 
faders gård) var prægtigt«. — Herstejns og Turids bryllup 
står efter faderens ønske hos Tord Gelle, hans svoger og 
brudens fosterfader (Hænsn. 11.). — Da enken Gudrun skal 
giftes med Torkel Ejolvsson, ønsker deres fælles gode ven 
Snorre Gode at holde brylluppet, men Gudrun vil selv af- 
holde det, da hun hverken vil ulejlige sin tilkommende 
mand eller andre hermed (Laxd. 68.). 

Undertiden stod brylluppet hos brudgommens fader; 
således Kjartans og Hrevnas bryllup (Laxd. 45.), hvor sagen 
omtales, som om denne anordning var noget usædvanligt, 
nemlig: »Ikke vilde Kjartan finde sig i, at brylluppet stod 
andetsteds end på Hjardarholt.« At det var en indrømmelse 
af brudens slægtninge, er både udtrykt her og endnu stær- 
kere i Laxd. 23., hvor meningen vel må være: »Da gjorde 
man Laksdølerne en indrommelse på grund af deres an- 
seelse, ti man førte dem bruden hjem« (om Olav Pås og 
Torgerds bryllup, der stod på Hjardarholt). — Hoskulds 
bryllup med Jorun stod på hans egen gård Hoskuldsstad 
(Laxd. 9.). — Olav Fejlans giftermål stod hos hans far- 
moder Unn den dybrige på Hvamm, hvor han var opdraget 
(Laxd. 7.) — Arnor Rødkinds bryllup stod hos hans søskende- 
'barn Glum (Vigagl. 11.). — Om Hoskuld finder vi, at han 
straks ved Halgerds første giftermål og endnu stærkere ved 
de senere fremhæver hendes fejl, og samme adfærd har vel 
mangen en hæderlig fader brugt, da det måtte være ham 
magtpåliggende også i sådanne tilfælde at slutte en svigløs 
handel. 

Alle disse forhandlinger blev som sagt ført mellem 
brudens fader og frierens talsmand; frieren selv sad hos og 
blandede sig først mod slutningen i deres tale for også at 
give sit bifald tilkende. Var alt afgjort, tæstede han sig 
pigen af hendes værge — de særlige tilfælde undtagne, 
hvor hun fæstede sig selv. Måden, på hvilken det skete 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 309 

(ved håndslag, i vidners overværelse) sés blandt andet af 
Gunl. 5., hvor Gunlaug gor prøve på fæstehandlingen. 

Med hensyn til fæsteinålet kan bemærkes, at når Tord 
(Hitd. 9.) ved tilbagekomsten til Island fortæller (lognagtigt) 
Bjorns fæstemø Oddny, at Bjorn har givet ham partiet, hvis 
han ikke selv kommer, så kan meningen ikke være, at Tord 
påstår at have ret til giftermål med Oddny på grund af at 
hendes fæstemand Bjorn har skænket ham hende, men kun 
at der i disse ord skal ligge en anbefaling fra Bjorn, hvad 
der også fremgår af at Tord senere bejler til Oddny hos 
hendes frænder, der her som sædvanligt afgor giftermålet. 
(Hitd. 11.). 

Nogen anden sommelig forbindelse forud for bryllupet, 
end fæstemål, kendtes ikke; når således Tordis Grimas 
datter og Torbjorg Katlas datter omtales som Tormods 
«unnostor') *) (Fbr. 40.), er det vistnok en temlig tvetydig 
betegnelse, ligesom "hjalskona« **) brugt om Tova Torkels- 
datter i forhold til Helge Droplaugsson (Dpi. 19.) 

Tiden mellem fæstemålet og brylluppet gik vistnok i 
almindelighed hen uden gensidige besøg mellem fæstemand 
og brud; lejlighedsvis underrettes vi en og anden gang af 
sagaerne om at det forholdt sig således, som når det om 
Hoskuld hedder: Han rider nu (efter fæstemålet) bort og 
hjem til sin gård, og er nu hjemme til dette gæstebud 
(brylluppet) skulde være« (Laxd. 9.). Eller når det hedder 
efter fæstemålet: Alt er nu stille til folk rider til bryl- 
luppet« (Nj. 13.). Ligeledes sés det af den måde hvorpå 
brylluppet næsten altid omtales umiddelbart efter fæstemålet 
uden mellemliggende begivenheder, i al fald uden at man 
nogensinde hører noget om fæstemandens besøg. Og så- 
danne var der da heller ingen grund til at vente efter den 
opfattelse vi har set gore sig gældende ved indgåelsen af 
ægteskab. 

*) Kærester. **) Veninde. 



310 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Grågås opstiller tre hovedbetingelser for retsgyldigt 
ægteskab: Fæstemål, brudekøbssum og bryllup; og for et 
lovmæssigt bryllup navnlig det, at brudeparret går i samme 
sæng, hvilket som det synes, skulde ske i vidners over- 
værelse. En sådan åbenlys bestigelse af brudesængen om- 
tales dog ikke i de her benyttede sagaer, selv ikke i de 
udførlige beskrivelser af det i anledning af brylluppet holdte 
bryllupsgilde, der flere steder haves; heller ikke andre skikke 
henhørende til ægteskabets indstiftelse omtales. Bryllups- 
gildet, der krævede stor bekostning og lang forberedelse, 
holdtes flere dage igennem for de i talrig mængde ind- 
budne — dog mangler i de her benyttede! kilder udtrykkelig 
angivelse af gildets længde; andetsteds fra véd vi, at det 
kunde vare en uge eller længere. — Hvad enten brylluppet 
skulde stå i brudens eller brudgommens hjem, foretoges der 
indbydelser såvel fra den tilrejsende parts, som fra værtens 
side. For den tilrejsende gjaldt det tillige om at møde 
med et anseligt og veludrustet følge, hvorfor denne — være 
sig brudgom eller brud — foretog rejsen ledsaget af de 
indbudne, der måtte vælges med skonsomhed, både hvad 
stand og udseende angik. Det følgende vil bekræfte dette 
for begge parters vedkommende. — I Nj. 10. fortælles der, 
at Hoskuld red ud for at byde folk til sin datter Halgerds 
bryllup med Torvald; også Torvald og hans fader Osviv 
indbød folk; der blev indbudt ikke færre end hundrede. — 
Da Glum skulde drage til sir bryllup med Halgerd, samlede 
han og hans broder mange folk og fik et udvalgt følge; på 
Hoskuldsstad (Halgerds hjem) var også mange folk samlede 
(Nj. 14.). — Da Hrut skal holde bryllup med Unn, drager 
han og hans broder afsted 60 mand stærke; på Rangå- 
voldene (Unns hjem) samlede sig også en mængde indbudne 
(Nj. 6.). — Da Torkel Ejolvsson skal holde bryllup med 
Gudrun, drager han og Snorre afsted med omtrent 60 mand, 
det var et meget udvalgt følge, ti de fleste var i farvede 
klæder; Gudrun havde indbudt omtrent 100 (Laxd. 68.). — 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 311 

Da Hoskuld skal giftes med Joruu Bjornsdatter, drager 
Bjorn til gildet med et smukt følge, Hoskuld har også ind- 
budt mange, både venner og frænder (Laxd. 9.). — Da 
Olav På skulde giftes med Torgerd Egilsdatter, drog Egil og 
hans son Torstejn til Hoskuldsstad og med dem bruden og 
et udvalgt følge fra herredet (Laxd. 23.). — Til Kjartans 
bryllup med Hrevna kommer Hrevnas familie med i alt 60 
mand, Kjartan og hans havde også mange folk samlede 
(Laxd. 45.). — Gunnar red om og indbød folk fra herredet 
til sit bryllup med Halgerd; Hoskuld og Hrut og med dem 
bruden kom også ledsagede af et stort følge (Nj. 33.). 

I reglen indbød man vistnok folk fra sit eget herred; 
ved meget storartede bryllupper som Unn den dybriges for 
hendes sonneson Olav Fejian fremhæves, at man vide om lod 
indbyde ansete mænd fra andre bygdelag. 

Antallet af de indbudte gæster kan man også danne 
sig et begreb om af de anførte eksempler; dog må det 
erindres, at disse bryllupper hørte til de mest storartede, 
og at antallet af gæster omtales, som var det usædvanlig stort. 

For anordningen af deltagerne i bryllupsgildet synes 
der at have hersket en bestemt regel, således at brudgom- 
men sad i hoj sædet på den fornemste af de to langbænke 
med de af ham indbudte på begge sider af sig, brudens 
nærmeste frænde i højsædet på den ringere bænk med sine 
indbudte på begge sider, bruden midt på tværbænken med 
kvinderne til begge sider. Således siges der Laxd. 68 — 69: 
Torkel (brudgommen) og Snorre besatte den fornemmere 
bænk, de af Gudrun indbudte den anden » og noget senere 
a Gudrun sad inde på tværbænken og kvinderne hos hende 
og de havde lin på hovedet, og såsnart hun sér, hvad der 
er på færde, stiger hun ned af brudebænken. » — hvor 
altså «brudbekkr» betegner det samme der ellers nævnes 
«t)verpallr." — I Vatsd. 44., hvor Torvald Torgilssons 
bryllup med Sigrid Klakke-Orms datter beskrives, siges: 
Orm sad i hojsædet på den ringere side og hans mænd.« — 



312 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Oftere siges blot, at brudens frænder indtog den ene bænk, 
brudgommen den anden, eller omvendt, uden at man kan 
sé, hvilken af dem der har været den fornemste, således 
Hænsn. 12., Nj. 14. 34. — 

Om brudens dragt vides ikke meget; det eneste sted i disse 
kilder, hvor «'lin» brugt som kvindeprydelse ved et bryllup er 
omtalt, er Laxd. 69., men der synes denne hovedbedækning 
fælles for alle de tilstedeværende kvinder, og ikke ejendommelig 
for bruden. — Værten var det navnlig magtpåliggende, at 
ansete mænd skulde hædre festen med deres nærværelse 
(Vatsd. 32., Nj. 10.); undertiden indrommedes hojsæderne til 
sådanne; således sér vi af Vatsd. 32., at det ved Torgrim på 
Borgs bryllup var bestemt, at Finboge skulde sidde i hojsædet 
lige overfor Torstejn Ingeniundsson. Ligeledes sad ved Torstejn 
værkstyrers bryllup Gudmund den mægtige i hojsædet og Tore 
Helgesson lige overfor ham; disses hustruer sad på hver sin 
side af bruden, der sad midt på tværbænken (Ljosv. 13.). 

I Gunl. 11., hvor der berettes om Sverting Havr- 
Bjornsons og Hungerds bryllup, der holdtes hos brudens 
frænde Torkel på Skånø, fortælles, at den af Torkel ind- 
budte storbonde lUuge med sine sonner fik plads i hojsædet; 
lige overfor ham i det andet hojsæde sad hovdingen Torstejn 
Egilsson med sin svoger Ravn og brudgommens følge. 

Havde således end hver af hoveddeltagerne i et bryllup 
sin bestemte plads, stod der tilbage at anvise enhver af de 
øvrige gæster sin plads, et arbejde, der kunde falde vanske- 
ligt nok, da de her, som ved andre gilder, skulde ordnes 
efter anseelse — pladserne aftog nemlig i godhed, jo længere 
afstanden fra hojsæderne var, således at pladserne nærmest 
doren, der fandtes i den ene ende af stuen, ansås for de 
ringeste. Undertiden sér vi en velsindet mand komme 
værten til hjælp, som da Tore fra Holt (Nj. 34.) vilde sidde 
yderst af de anselige mænd »ti da var enhver tilfreds, hvor 
han sad«. Af samme sted (Nj. 34.) sér vi også, at flere af 
de gifte koner blandt gæsterne (således her Torhild skjald- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 3l3 

kvinde og Bergtora Skarphedinsdatter) hjalp til med at 
sørge for gæsternes opvartning. 

Hovedforlystelsen ved et sådant gæstebud var drik, 
eller, om man vil, den ved drikken fremkaldte munterhed. 
Således opfordrer Unn den dybrige ved sin bortgang fra 
gildet gæsterne til at more sig hver efter sin lyst, men mun- 
gåt skulde fornoje almuen; efter hendes bortgang drak folk 
aftenen igennem til sovetid (Laxd. 7.). — Hyppigt fore- 
kommer udtryk som »drekka |)eir veizluna ok ferr hon vel 
fram«*) (Nj. 6.), eller: Og sad nu hver mand i sit rum og 
de drak og var glade. (Nj. 34.). — Undertiden oplivedes 
festen ved fortælling, som når Kjartan glæder sine gæster 
ved at fortælle om sine rejser (Laxd. 45.); eller ved digt- 
ning, som da Olav På indviede sit prægtige ildhus (opholds- 
værelse) med sin datters bryllup med nordmanden Gejrmund 
Gny, ved hvilken lejlighed Ulv Uggesson fremførte sit kvæde 
»hiisdråpa« om Olav Hoskuldsson (På) og de begivenheder, 
der var afbildede på panelet, og taget (Laxd. 29.). 

At den store sammenstrommen at mennesker kunde give 
anledning til forhandlinger, er let tænkeligt. Saaledes fride 
under Hravns og Helgas bryllup Sverting Havr-Bjornsson til 
Hungerd Toroddsdatter (Gunl. 11.). 

At også, hvad vi vilde kalde »skandaler« og alle hånde 
rivninger blandt gæsterne kunde indtræffe, sés af Torhild 
skjaldkvindes spottevers til manden, da han ved Gunnars 
og Halgerds bryllup så formeget på den unge Torgerd 
Glumsdatter og hans ojeblikkelig påfølgende skilsmisse fra 
hende — hendes bortjagning — hans frieri og giftermål med 
Torgerd (Nj. 34.), samt af Jokul Ingemundssons og Bergs 
trætte ved Torgrim på Borgs bryllup, der ender med at alle 
Ingemundssonnerne tager bort (Vatsd. 32.). 

Af ejendommelige skikke ved bryllupsgilder berettes 
der Hænsn. 12. om en løfteaflægning. Da ved Herstejn 



*) De drak nu gildet og det løb vel af. 



314 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Blundketilssons bryllup hos Tord Gelle bordene var fremsatte 
og alle komne til sæde, gik brudgommen Herstejn frem og hen, 
hvor en sten stod; han trådte med den ene Fod op på stenen og 
aflagde det løfte inden førstkommende altings slutning at skulle 
have fuld fredløshed eller selvdomme over Arngrim gode, der 
havde været med til at indebrænde hans fader; derpå satte 
han sig igen i sit sæde. Dernæst sprane hans svigerfader 
Gunnar Hlivsson frem og aflagde et lignende løfte med hen- 
syn til en anden mand, samt opfordrer sin svoger Tord Gelle 
til at gore ligeså, hvad der dog ikke frugter. 

En sådan løfteaflægning omtales også i andre kilder 
som stedfindende ved andre arter af gæstebud, sædvanlig i 
forbindelse med bragebægrets drikning. 

At brud og brudgom gav hinanden gaver ved indgåelsen 
af fæstemålet omtales ikke. Den i andre kilder omtalte 
skik, at manden dagen efter brylluppet skulde give konen 
den såkaldte bænkegave (morgengave, linfæ) omtales i de her 
benyttede kilder kun Laxd. 43. 45: Den norske kongedatter 
Ingebjorg giver Kjartan et guldindvirket hovedklæde (motr) 
med opfordring til ham om at give Gudrun den »at bekkjar- 
gjof« ; da han ikke bliver gift med Gudrun, men med Hrevna 
giver han under brylluppet hende hovedklædet »at linfé«. 

Ved brylluppets ophør gav den, der afholdt brylluppet 
i reglen de anseteste gæster gaver, ligesom det var skik 
efter andre store gæstebud eller besøg. Således giver Olaf 
Fejian ved bryllupsgildets ophør rige gaver til de betyde- 
ligste mænd (Laxd. 7.). — Efter Hoskulds bryllup (Laxd. 9.) 
drager endogså alle hjem med sommelige gaver, hvad der 
dog vel ikke skal tages bogstavelig. — Ligeledes giver Olav På 
alle stormændene gaver (Laxd. 29.); Kjartan stormændene 
gaver (Laxd. 45.); Gunnar mange mænd gaver (Nj. 34.). — 
Brudgommen Torkel Ejolvsson giver alle de fornemme mænd 
kostbare gaver ved afskeden, skont Gudrun har afholdt 
bryllupsgildet (Laxd. 69.). - Hoskuld sporger ved slutningen 
af Torvaids og Halgerds bryllup sin broder Hrut om han skal 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 3*1 5 

give nogle gaver, men da det aner Hrut, — der har gennem- 
skuet Halgerds karakter — at hans broder vil få lejlighed nok 
til at øde sit gods for hende (nemlig som bøder for hendes 
slette gærninger), råder han ham til at lade være (Nj. lO.)« 
Vi véd af loven, at ethvert ægteskab, hvor pigen ikke 
blev bortgivet efter sine frænders råd , på lovlig vis ved 
fæstemål, brudekøb o. s. v. var ugyldigt; det blev betragtet 
som frillelevnet, hornene vare altså ikke arveberettigede. — 
Sådanne ægteskaber finder vi oftere omtalt, hvor skue- 
pladsen er Norge. — I Eg. 7. ffg. fortælles om lender- 
manden Bjorgolv, der tvinger Hogne på Leka til at lade ham 
holde »løsebryllup« med hans datter; han købte hende for 
en øre guld og gik i seng med hende. Bornene får ingen 
arv, skont de påstår, at moderen er købt med »mund«. — 
I Eg. 32. fortælles der om herseætlingen Bjorn Brynjolvsson, 
at han bortførte Tore herses søster Tora Ladhånd, da hendes 
broder havde givet ham afslag, og holdt bryllup med hende; 
senere kommer det til en forsoning mellem Bjorn og Tore, 
der udreder Toras gods; ikke desmindre påstås senere 
(Eg. 57.), at Bjorns og Toras datter Asgerd ikke er arve- 
berettiget »ti hendes moder blev hærtaget og derefter taget 
til frille, men ikke efter hendes frænders råd, og ført fra 
land til land.« Modparten mener at kunne omstyrte påstanden 
ved at bevise, at der i forliget mellem Tore og Bjorn blev 
fastsat, at Asgerd skulde ledes til arv efter sin fader Bjorn. — 
Om Ketil Trym fortælles det (Landn. 243. — Dpi. 4. 5.), 
at han udenlands købte den hærtagne syderøiske jarledatter 
Arnejd. Ketil tilbyder hende at føre hende til hendes frænder 
med en stor sum penge hun havde fundet, men hun vælger 
at følge med ham til Island; her holder han bryllup med 
hende. Dette ægteskab må vel egentlig strengt taget også 
betragtes som ugyldigt, skont man ikke hører noget derom. — 
Ellers omtales ugyldige ægteskaber ikke i de her benyttede 
kilder. De stedlige forhold på Island var også af den natur, 
at en af pigens frænder forsmået bejler vanskelig kunde finde 



31% FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

noget sted, hvorhen han kunde bortføre hende og håbe at 
være i sikkerhed tor slægtens hævn — og det samme 
gjaldt naturligvis i mange tilfælde i Norge. — Så måtte 
de forsmåede friere nojes med at give deres sorg og 
vrede luft på anden måde — Da 01 ve Hnuve fik afslag på 
jarledatteren Solvejg den fagre, slog han sig fra hærtog og 
digtede mange kærlighedssange (Eg. 1. norske forh.). — En 
bondeson fik afslag på Torfins datter; han gjorde forgæves 
forsøg på at forføre hende; da vilde han riste elskovs- 
runer for hende, men han forstod det ikke og ristede af 
en fejltagelse sygdomsruner (Eg. 75 ff'g,)*). — Da Oddny 
af faderen Une nægtes den slette og tryllekyndige Hrollejv, 
truer denne med at gore datteren til frille og begynder straks 
sine besøg hos hende; da hendes broder vil stanse dem, 
dræber han ham (Vatsd. 18.). — Hroar Tungegodes søster- 
son Tjorve frir til Astrid Mannvitsbrekka, men hendes brødre 
nægter ham hende og giver hende til Tore Ketilsson. Da 
tegnede Tjorve deres billeder på vandhusets væg, og hver 
aften, når Uroar og han gik til vandhuset, spyttede han i 
ansigtet på Tores billede, men kyssede hendes. Da Hroar 
skrabede disse billeder bort, skar Tjorve dem på sit kniv- 
skaft og kvad en vise, hvori han siger, at billederne på 
væggen var sat der til spot, og kalder udskæringerne på 
knivskaftet for »et mén, som han ene rådede for«. Følgen 
heraf var både hans og hans broders samt Hroars drab 
(Landn. 247.). — Når det var bersærker og holmgangsmænd, 
der fik afslag, var naturligvis følgen en udfordring for pi- 
gens frænde; således optræder Asgaut og Ljot den blege 
(Vigagl. 4. Eg. 7. norske forh.). 

Era betragtningen af fæstemål og bryllup går vi nu 
over til at fremstille ægteskabet, og da navnlig husbondens 
og hustruens indbyrdes forhold. Idet vi erindrer, hvorledes 

*) Begivenheden foregår hos en norsk grænseboer hvem Egil på 
sin Værmelandsfærd gæster; Egil opdager trolddommen og 
helbreder datteren. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 317 

hun viljeløs ved en art salg kom i mandens besiddelse, må 
det i hoj grad forbavse at sé den ansete og selvstændige 
stilling hun indtager som »husfrue«, en stilling, som måske 
for en stor del skyldes den lethed, hvormed hun kunde opnå 
skilsmisse med bevarelse af sin formue og som man med 
ublandet tilfredshed betragter på grund af hendes evne til 
at udfylde sin plads og i alle henseender opfylde de til 
hende stillede krav. — Først betragtes området for hendes 
myndighed med hensyn til husets bestyrelse. Såsnart det 
nygifte par er flyttet hjem til deres egen gård, hvad der i 
almindelighed skete umiddelbart efter brylluppet — undertiden 
tilbringer de dog det første halvår hos en af deres nærmeste 
(Nj. 91. 98.), sjældnere opgiver de aldeles selv at sætte 
bo, men lever hos svigerforældrene og lader deres ejendom 
bestyre af undergivne; således flere af Njålssonnerne — 
overtog husfruen bestyrelsen af det indre husvæsen. — Så- 
ledes siges om Jorun Bjornsdatter, at hun »tekr vi9 biisum- 
syslu« med Hoskuld (Laxd. 9.). — Om Halgerd siges der, 
at hun »tok vi5 biiråSum«*) og var driftig og myndig, om 
hendes datter Torgerd, at hun »tok viS biiråSum«*) og var 
en god husfrue (Nj. 34.). — Om Hrut siges der, at han 
gav Unn al rådighed i hænde »fyrir innan stokk«**) (Nj. 6.). 
Undertiden når moderen bestyrede huset for den ugifte son, 
var hun »fyrir innan stokk«**); således Tordis i Snorres 
hus (Eb. 15.). — Halgerd afslår, sålænge Glum og broderen 
Torarin bor sammen, at »taka vid btii« *), men da han senere 
flyttede bort, skafi'ede hun sig tyende (Nj. 14.). Husfruens 
forhold til husfolkene kan sés af Gunnars ytring til Halgerd: 
»Skænds med dine tjænestefolk, men ikke i andre folks 
huse« (Nj. 35.). — INj. 36. siger Bergtora til arbejdsmanden 
Kol, der søger tjeneste: »Jeg er Njåls Kone og antager 
tyende ligesåvel som han«. — Konens uafhængige stilling 



*) forskellige udtryk for overtagelseo af husholdningens bestyrelse. 
**) vera f. i. st. — bestyre det indre husvæsen. 

Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1870. 21 



318 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

kan sés af Gunl. 3., hvor Jofrid er i stand til at give sin 
fårehyrde, som hun hemmeligt skaffer ud af landet, 3 mark 
sølv, uden at husbonden mærker dette. — Når manden drog 
udenlands, var det almindeligt, at han overlod hustruen 
hele gårdens bestyrelse og hornenes opdragelse; således 
»>var9veitir« Jorun ')bu ok bom« *), medens Hoskuld er 
udenlands; ligeledes Torgerd under Olav Pås rejse (Laxd. 
11. 29.). Undertiden finder man dog, at manden inden sin 
afrejse skaffer konen en medhjælp; således er det tilfælde 
ved Torgrims, Torkels og Gisles udenlandsrejse (Gisl. 13.). 

I enkelte tilfælde ser vi husfruens område udvides 
langt mere. Således sørger Bjargø aldeles for huset under 
den gamle Håvards årlange svaghed, ror på fiskeri om 
dagen, arbejder om natten, anordner hans rejser angående 
bod for deres dræbte son, drager rundt og opfordrer slægten 
til hævn (Hav. 5. 9.). 

Om hovdingen Vermund Torgrimssons Kone Torbjorg 
fortælles der, at hun, naar manden ikke var hjemme, styr- 
ede herredet og beboerne, og dermed var enhver tilfreds. 
Engang i Vermunds fraværelse, da bønderne havde fanget 
den fredløse Grette og vilde hænge ham til straf for hans 
røverier, drager hun til med sine huskarle og befrir ham 
(Fbr. 1 — 2.). — Unn den dybrige, der rigtignok nævnes som 
•>mikit afbrag9 annarra kvenna**), lod, efter hendes faders 
død, da hun hørte, at hendes son var falden i Skotland, en 
knor hemmeligt bygge i skoven og sejlede bort fra Katanæs 
med sit gods og alle sine frænder, så at man neppe véd 
eksempel på, at en kvinde er kommet bort fra en sådan 
ufred med såmeget gods og følge (Laxd. 4.). Vel var hun 
enke, men stedet kan dog her benyttes som eksempel på, 
hvad kvinder under vanskelige forhold kunde påtage sig 
og udføre. 



*) passer hus og bttm. 
**) frit overs.: et vidunder blandt sit kOn. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 319 

Den kærlighed, hvis tilblivelse inden brylluppet for- 
holdene som oftest forhindrede, indfandt sig hyppigt og 
hurtigt hos de nygifte. Ofte møder vi i sagaerne umiddel- 
bart efter at brylluppet er omtalt udtrykket »takast åstir 
miklar (g69ar åstir) me5 t)eim« o: de fatter stor kærlighed 
til hinanden (Laxd. 7. 24. 45. 69. 70.). Om Mord, der har 
ægtet Torkatla ifølge en politisk rådslagning (Nj. 62.), siges 
der af svigerfaderen (Nj. 136.), at han »elsker hende som 
sine egne ojne«. Mange er de eksempler på rørende kær- 
lighed mellem ægtefolk, som vi i sagaerne møder. Aud — 
der dog under sin og svigerinden Asgerds uforsigtige sam- 
tale må høre, at hun inden giftermålet med Gisle har haft 
et godt oje til Torgrim, men som også da alt viser sit 
smukke forhold til sin mand ved i modsætning til Asgerd, 
da samtalen er opdaget, at sige, at det eneste råd hun 
véd, er at sige Gisle alt, hvad vanskeligt hun har at tale 
eller tage beslutning om — vælger at følge sin mand under 
hans fredløshed, modstår alle løfter og trusler sigtende til 
at forråde ham, der da også på sin side elsker hende så 
meget, at han ikke kan være i længere tid borte fra hende, 
og deltager tilsidst i hans sidste kamp (Gisl. 15. 69.). — 
Bergtora opfordres indtrængende til at gå ud under mord- 
branden på Bergtorshvål; hun svarer: Ung blev jeg given 
Njål, jeg har lovet ham, at ét skulde ramme os begge 
(Nj. 130.)- — Hrevna var efter Kjartans drab meget »harm- 
fningin« (sorgbespændt), men hun bar sin sorg med så 
megen anstand, at hun talte venligt med alle. Hun tog 
ingen mand mere efter Kjartan, hun levede også kun kort 
tid efter, og folk mener, at hendes hjærte brast af sorg 
(Laxd. 50.). 

Undertiden får det kraftig-ubojelige, virksomme, karak- 
terfaste hos den islandske kvinde stærkere overhånd på det 
kvindeliges bekostning, end det du synes os tiltalende, men 
sådanne kvinder, der betegnes med navnet »skorungr«, om- 
tales altid med udelt beundring. Som sådan viste Gudrun 

21* 



320 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

sig på sin og Torkel Ejolvssons bryllupsdag, da hun, for at 
forsvare sin gæst den fredløse Gunnar Tidrandebane , hvem 
Torkel vilde dræbe, befaler sine mænd at hjælpe Gunnar 
og ikke skåne nogen, der vilde hindre dem. Snorre søger 
at forsone ægtefolkene og fremhæver for Torkel »hversu 
mikill skorungr« *) Gudrun er, der ved sine beslutninger 
viser sig dem begge overlegen ... en sådan kone vilde han 
aldrig få, om han end søgte vide om (Laxd. 69.). Hoskulds 
moder Torgerd, der i Norge bliver gift med lendermanden 
Herjolv, viser snart, at hun er »enn mesti skoriingr« , og 
hans stilling syntes nu meget bedre og anseligere end for, 
efterat han havde fået en sådan kone , som Torgerd var 
(Laxd. 7.). — Kvinder af den art måtte naturligvis have stor 
indflydelse på deres mænd. Således ser vi Hoskulds kone 
Jorun — om hvilket ægtepar der efter brylluppet siges, at 
de levede godt sammen, men gav sig ikke meget af med 
hinanden til daglig — give sig i tale med sin mand, da 
hun sér ham samle folk for at angribe sin halvbroder Hrut, 
der havde røvet noget kvæg fra ham og dræbt folk for 
ham; hun forestiller ham det skændige i at dræbe broderen, 
minder ham om det berettigede i broderens fordring på 
mødrenearv, om det sandsynlige i at han har sikret sig 
mægtige mænds hjælp, sådannes, der har udestående med 
Hoskuld og opfordrer ham til at tilbyde broderen et 
sommeligt forlig, der vil være til hæder for dem begge. 
Hoskuld beroligedes meget ved Joruns forestillinger, og han 
fandt, at hun havde ret (Laxd. 19.). — Om Torkel Gejtessons 
kone siges der (Ljosv. 12.): Hun var »hinn mesti kvenn- 
skoriingr« i sin æt og bragte det i stand, som ingen hidtil 
havde formået , at frænderne Gejtessonnerne og Bjarne 
Broddhelgesson sluttede forlig«. Herom berettes nærmere i 
Våpnfir5inga saga: På grund af forskellige stridigheder 
mellem svogrene og de tidligere gode venner Broddhelge 



*) hrilken mandig kvinde. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 321 

Og Gejte var der ættedrab i disse slægter. Torkel Gejtes- 
soD og Bjarne Broddhelgesson har gjort flere forsøg på at 
overfalde hinanden og har tilsidst leveret hinanden en kamp 
hvori begge såredes. Efter at Bjarne er bleven helbredet 
af lægen Torvard, sender han denne hen at se til Torkel; 
senere hen, da Torkel på grund af sine sår ikke kan sørge 
for sit hus, tilbyder Bjarne ham at modtage hans husfolk 
og kvæg, eller at sende ham mad og hø. Da Torkel får 
dette budskab, svarer han længe intet. Jorun, der havde 
været beskæftiget med at bære frem til måltidet og var 
stanset på gulvet for at høre efter, hvad han vilde svare, 
spurgte hvorfor han tav til et så smukt tilbud; og da han 
svarede, at han var tvivlrådig, fordi det kom så uventet, 
sagde hun: Det vilde jeg, at vi drog til Hov i morgen og 
traf Bjarne, ti sådanne tilbud af en mand som han er, 
synes mig meget hædrende«. Torkel svarer: Du skal råde 
for dette, ti jeg har ofte erfaret, at du er både klog og 
velsindet«. Næste morgen drog de også afsted, og følgen 
heraf var naturligvis et oprigtigt forlig (Vapfn. 30.). 

Ofte optræder kvinderne som afbrydende mændenes 
kamp, nemlig ved at kaste klæder på de kæmpendes våben; 
ved en sådan lejlighed mister endog Torarin Måvehlidings 
kone Aud sin ene hånd, et tab hun bærer med stor stand- 
haftighed (Landn. 89. = Eb. 18.). 

Også på anden måde søgte kvinderne at formindske 
kampens ulykker navnlig ved at forbinde de sårede. I 
Landn. 80. fortælles, at, da. Gunlaug den rige og Torfin fra 
Røaudemel under en holmgang begge var blevet sårede, lægte 
Gunlaugs kone Turid dem begge og forligte dem. — Om 
Glums kone Haldora fortælles der, at hun, da hendes mand 
og Torarin Toresson kæmpede med deres flokke, kaldte 
kvinder til og gik med dem til kampen for at forbinde alle 
de faldnes — venners og fjenders — sår. Glum sagde 
efter kampen til Haldora, at hvis hun havde holdt sig 
hjemme, havde de haft en heldig dag, og da var Torarin 



322 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

ikke sluppet bort med livet. Hun svarer, at om end Glum 
kun i kort tid vil kunne opholde sig i herredet, hvis Torarin 
lever, så vil han dog aldeles ikke kunne opholde sig i 
laudet, hvis han dør (Vigagl. 23.). 

Oftere optræder konen overfor manden som den forsigtige, 
rigtigt formodende. Således viser Torkel Haks kone fra 
det første ojeblik hun sér spejderen Torbjorn Rindil den 
stærkeste uvilje imod ham, medens Torkel umistænksomt mod- 
tager ham, hvad der også koster ham hans liv (Ljosv. 18.). — 
Helge Asbjornsson advares forgæves af sin kone om ikke 
at overlade sin sikre lukkede seng til de fremmede, da han 
kan vente sig overfald — han følger sit eget hoved og det 
koster ham hans liv (Dpi. 28 — 29.). — Ligeledes advarer 
Bjorn Hitdølekappes hustru ham forgæves på hans dødsdag 
om ikke at^ begive sig hjemmefra (Hitd. 62.). — Et sted, der 
viser det samme og tillige den indflydelse , der i de fleste 
forhold tilstodes konen, er Vatd. 42., hvor Torkel Silvres 
kone advarer ham mod at tage til mødet ved Karnså 
angående godordsbestyrelsen — ved hvilket møde han også 
virkelig blev dræbt — ; han svarer: »i andre ting skal dine 
ord gælde, men ikke her«. 

xA.t manden ikke altid vidste at holde konens ind- 
flydelse indenfor de rette grænser, har vi oftere eksempler 
på. I Eb. 51. lader Torodd sig ved sin hustrus bonner og 
overhængen bevæge til ikke fuldstændigt at opfylde sit 
løfte til Torgunna fra Syderøerne om efter hendes død at 
brænde hendes kostbare sengeklæder; deraf opstod stærk 
gengangerfærd og dødelighed. — Nordmanden Gejrmund Gny 
fride hos Olav På til hans datter, men fik afslag. Derpå 
bestak han husfruen Torgerd til at hjælpe sig; hun anbe- 
faler også Olav partiet, og han svarer: Jeg skal ikke gore 
dig mere imod heri, end i andet, skont jeg hellere vilde 
give min datter til en anden mand«. Nu får han pigen, 
men viser sig tilliden uværdig (Laxd. 29.). — En betydelig 
indflydelse på hornenes giftermål — om ikke just så stor 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 323 

som i dette tilfælde, havde vist hustruen som oftest, skont 
loven ikke hjemlede hende en sådan. 

Når vi betragter ægtefolkenes daglige samliv, møder 
der os ligeledes mange eksempler på, at manden langtfra 
at optræde på nogen tyrannisk måde tværtimod i hoj grad 
har taget hensyn til hustruens særegne karakter og læmpet 
sig derefter; således f. eks. er Gunnars forhold til Halgerd. 
Straks efter brylluppet udvikler der sig et bittert fjendskab 
mellem hende og Bergtora; kort efter da Gunnar rider til 
tings, beder han Halgerd ikke vise fjendskab mod hans 
venner, medens han er borte, men får til svar: »Troldene 
have dine venner,« og sér »at det ikke er godt at skifte 
ord med hende« , en lære, som han synes vel at have er- 
indret. Da Halgerd i hans fraværelse har ladet Bergtoras 
huskarl Svart dræbe, og hun lader ham det tilmælde på 
tinget, dadler han ikke Halgerd, så folk vidste ikke, hvad 
han syntes om det; da han ved hjemkomsten bebrejder 
Halgerd gærningen og hun svarer med at klage over at der 
er kommet bod for den dræbte, siger han »at hun måtte 
råde tor hvad hun tog sig for, han for hvorledes sagerne 
endte«. Da drabsmanden. Halgerds værkstyrer K ol, dræbtes 
til gengæld på Bergtoras foranstaltning, og Gunnar mod- 
tager samme bod som han har betalt for Svarts drab, laster 
Halgerd ham meget og gav meget ondt af sig, Gunnar gav 
ikke agt derpå. Da Halgerd har ladet Kols drabsmand, 
huskarlen Atle, dræbe, finder Gunnar sig med samme ro 
heri; først da hun beskylder ham for fejghed i anledning af 
at han har givet bod for drabet, er han i lang tid kold 
imod hende, indtil hun igen nærmede sig til ham. De gen- 
sidige drab fortsattes, og skont Gunnar advarer sin frænde 
Sigmund mod at lade sig benytte som redskab af Halgerd, 
»thi hun tager sig mangen gang det for, som er fjærnt fra 
min vilje«, undgår han dog altid at skifte ord med hende, 
selv når hun, ved sine trusler om hævn over den på Berg- 
toras foranstaltning sidst dræbte, udæsker ham. Da Sig- 



824 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

mund dog har begået drab efter Halgerds tilskyndelse, siger 
Gunnar til ham: »Du er ikke mig lig i sind, du farer frem 
med hån og spot, men det er ikke mit sind. Derfor kom- 
mer du godt ud af det med Halgerd, fordi eders sind stem- 
mer mere overens«, men Halgerd bebrejder han intet; selv 
da Halgerd har fået Sigmund til at digte nidviserne mod 
Njål og hans sonner, vender han sig kun til Sigmund med 
sin dadel; og alle Halgerds ophidselser i anledning af Sig- 
munds påfølgende drab, besvarer han med »ikke at give 
agt derpå». Først da Halgerd har ladet stjæle ost og smor 
i Kirkebø, og giver Gunnar, der sporger, hvor den mad er 
kommet fra, til svar: «Fra det sted, at du gærne kan spise 
den, men det er ellers ikke mænds sag at give sig af med 
madlavning«, vredes han og giver hende en kindhest med 
de ord: »Ilde er det, hvis jeg skulde være tyvshæler« — 
et slag, som hun lovede at skulle mindes og lonne, hvis 
hun kunde (Nj. 36-48.). 

Et andet eksempel paa hustruens store frihed, men 
hvor denne tillige frembyder en langt ædlere karakter, haves 
i forholdet mellem Njål og Bergtora. Hun var »kvenn- 
skorungr mikill ok drengr g65r ok nokkut skaphorS« (Nj. 20.), 
og denne forening af kraft og hårdhed ledsaget af bravhed 
viser sig i alle hendes handlinger. Hun er ikke den, der 
lader nogen fornærmelse sidde på sig, hun gengælder ondt 
med ondt, som godt med godt. Medens hun således stadig 
mod Halgerds drab lader komme andre, er hendes fjend- 
skab mod denne ikke istand til at forandre hendes følelser 
for Gunnar, så at hun endog, da han ikke kan få hø og 
mad til købs, tilskynder Njål til at give ham det (Nj. 47.). 
Den vise, lov og ret noje følgende, Njål, ønsker naturligvis 
ethvert forlig overholdt og dadler ogsaa Bergtora for Kols 
drab, hvortil hun svarer, »at hun aldrig vil give efter for 
Halgerd« (Nj. 37.), men både ved forud at tage bodssummen 
med til tings, og endnu mere ved sine forskellige ytringer 
(Nj. 38.), viser han, at han betragter Bergtoras hevngærrig- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 325 

hed, som noget man kan vente sig og hvortil der intet er 
at sige. 

Hustruer med en så pirrelig æresfølelse og så udviklet 
selvstændighed kunde naturligvis ikke finde sig i legemlig 
revselse ; i virkeligheden finder vi også kun få tilfælde, hvor 
manden i hidsighed har ladet sig bevæge til at give konen 
en kindhest — oprørende pryglescener og andet desl. kendes 
ikke — og sér, at det altid af konen er blevet betragtet 
som en stor krænkelse, der vanskelig kunde tilgives. — Så- 
ledes sér vi Halgerd love Gunnar at huske slaget og sér 
hende opfylde sit løfte ved, da det gælder hans liv, at 
nægte ham en lok af sit hår til en buestreng. »Hun mindes 
nu kindhesten og bryder sig ikke om, enten han værger sig 
længere eller kortere«. Flere steder i den foregående dél 
af sagaen efter kindhesten antydes vistnok desuden , at 
Halgerd ønsker Gunnar døden; mærk således hendes tve- 
tydige glæde, da Gunnar har dræbt Torgejr Otkelsson 
(Nj. 73.), ligeledes hendes glæde, da Gunnar vender tilbage 
til Hlidarende og ikke drager udenlands (Nj. 76.) — to 
handlinger, der ifølge Njåls spådomme vilde bringe ham 
fordærvelse. Den samme Halgerd har tidligere rådet sin 
første mand Torvald bane, fordi han i vrede over at hun 
beskyldte ham for at have sultet sig og sin fader af gær- 
righed, slog hende i ansigtet (Nj. U.). Hendes anden 
mand Glum slår også til hende med sin hånd engang, fordi 
hun ivrigt forsvarer sin fosterfader Tjostolv, en slet person, 
hendes første mands drabsmand; hun elsker Glum hojt, er 
derfor aldeles ude af sig selv af sorg og græder hojt. 
Hendes fosterfader tror, at også dette slag bor hævnes med 
drab, uagtet Halgerd beder ham ikke blande sig i sagen; 
men følgen bliver, at hun til hævn formanden råder foster- 
faderen bane (Nj. 16—17.). 

Ifølge Eb. 13—14. anser Borks kone Tordis det for til- 
strækkelig grund til skilsmisse, at hendes mand året i forvejen 
har slået hende, fordi hun i deres eget hns sårede hans 



326 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

frænde Ejolv, der havde dræbt hendes fredløse broder Gisle 
Sursson, Torgrims — Borks broders, hendes første mands — 
drabsmand; »hun vilde ikke ligge under hans hug«. — I 
Hitd. 22. giver Tord Kolbejnsson i vrede sin hustru et slag 
på kinden, fordi hun besvarer hans opfordring til at malke, 
hvortil hun ikke er vant, med en opfordring til ham om at 
muge kvægfoldene. — Det sés vel ikke, at dette slag har 
draget bestemte følger efter sig, men rimeligt er det, at 
det har bidraget til at fjærne hende fra Tord, nærme hende 
til Bjorn. 

At den for kvinden ejendommelige pirrelighed og iver 
i småting heller ikke dengang var ukendt, sés så«^M af 
Halgerds og Bergtoras forhold, idet grunden til deres fjend- 
skab var, at Bergtora ved et gilde hos sig havde fordret, 
at Halgerd skulde vige hædersplassen for den ankortipi^de 
svigerdatter Torhalla — som af mange andre eksempler; 
således Ljosv. 13., hvor Grftdmund den mægtiges kone Torlaug 
og Tore Helgessons kone Gejrlaug kommer i strid om, for 
hvem af dem der først skal bæres vand til håndtvæt; der- 
fra går ordskiftet over til en strid om , hvem af dem der 
er bedst gift, og dette bringer Gejrlaug til at udslynge store 
fornærmelser mod Gudmund; Torlaug anstiller sig sygf^får 
sin mand til at tage bort fra gildet og røber ham alt. — 
Mærkes kan ogsaa Skarphedins ytring til sin moder (Nj. 44.)'r 
»Ikke har vi kvindesind, at vi skulde vredes '*'6ver alt«. 

Holder man for oje det her udkastede billede.; af den 
islandske kvinde og erindrer tillige, at blodhævnen var-ea 
hellig pligt for ethvert lem af ætten, vil det synes natufS^ 
ligt, at 3orgen over mandens død oftest viste sig hos konen 
i stærk forbitrelse mod hans drabsmænd, og at hun så sin 
eneste trøéuKn hurtig og blodig hævn; og vi finder også 
i virkeligheds^* at hustruen i reglen er den, der aller ivrigst 
ægger til hævn. Som karakteristiske eksempler i denne 
henseende kan fremhæves: Da Hildegunn finder sin husbond 
Hoskuld Hvidenæsgodø dræbt, tager hun hans kappe — en 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 327 

kostbar gave fra Flose — attorrede alt det levrede blod 
og svøbte det deri; derpå lagde hun den sammen og gæmte 
den i en kiste. Da nu hendes nærmeste slægtning Flose 
Tordsson kom til hende i anledning af drabet, viste hun 
ham på forskellig måde sin fortrøstning til ham og sin 
sorg og spurgte ham dernæst, hvad hjælp han vilde yde 
hende. Med Floses svar, at han vilde skaffe lovens fulde 
straf eller sommeligt forlig, er hun ikke tilfreds og kræver 
hævn, og for end mere at ægge ham, lukkede hun kisten 
op, tog kappen Flosesgave frem og gik tavs heniraod Flose, 
da han netop var mæt og der var taget af bordet. Hun 
kastede kappen over Flose, så at blodet strommede ned 
over ham, og sagde: « Denne kappe, Flose, gav du Hoskuld, 
og jeg vil nu give dig den tilbage; i den blev han dræbt. 
Derpå kalder jeg Gud og alle gode mænd til vidne, at jeg 
besværger dig ved Kristi kraft og din mandighed og tapper- 
hed, at du hevner alle de sår han havde på sig død; ellers 
hedde du hver mands niding«. Flose rev kappen af sig, 
kastede den i favnen på hende og sagde: »Du er en for- 
dærvelig kvinde og vilde, at vi skulde begynde paa det, 
som vilde blive os alle værst. Ja kolde (ildesindede) er 
kvifederåd«. Flose var så bevæget, at han i sit åsyn stundom 
var rød som blod, stundom bleg som hø, stundom sort som i^i 

Hel. Flose lader sig dog siden på altinget ved de ind- 
flydelsesrigeste hovdingers bonner bevæge til forlig, men i 
det sidste q|eblik, da han skal modtage pengebøderne, slår 
han om og gor ethvert forlig umuligt ved at fornærme Njål, 
som det synes, ophidset ved synet af en silkekåbe, som 
denne i den bedste mening har fojet til boden (Nj. 113. 
117. 124.). 

Vigfus Ottarsson havde gjort et mislykket forsøg på 
at lade Snorre gode myrde, Snorre havde dræbt ham. Hans 
hustru søgte at bevæge en af frænderne til at overtage 
drabssagen, men hun maatte forgæves drage fra den ene 
til den anden; alle vilde støtte sagen, ingen stille sig i 



328 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

spidsen for den. Da får hun endelig det råd at opgrave 
sin husbond Vigfus' lig og bringe hans hoved til Arnkel 
gode — den af frænderne, til hvem hun først havde vendt 
sig. Hun drager da påny til Arnkel, og da han ikke vil 
opfylde hendes begæring, tager hun hovedet frem under sin 
kappe og siger: "Her er nu det hoved, der ikke vilde 
undslå sig for at påtale drabssag efter dig, hvis det be- 
høvedes«. Arnkel bevæges stærkt herved og overtager 
sagen (Eb. 42— 44.) — Det synes i det hele, som det at få 
den dræbtes l.oved bragt til sig i hoj grad forpligtede til 
hævn; således beklager Halgerd, at fårehyrden ikke efter 
Skarphedens befaling havde bragt hende den af Skarpheden 
dræbte Sigmunds hoved; hun skulde da have bragt Gunnar 
det, og han måtte da hævne sin frænde eller udsætte sig 
for hver mands dadel. — Da Torhalla følger tilbudet om 
fri udgang under branden på Bergtorshvål, er hendes eneste 
trøst, at hun skal ægge sin fader og sine brødre til hævn 
(Nj. 30.). 

Hidtil er ægteskabet betragtet fra sin lyseste side, men 
naturligvis frembyder også sagaerne eksempler på ulykke- 
lige ægteskaber, på et dårligt samliv mellemmand og kone; 
dog synes sådanne at have hørt til undtagelserne. Under- 
tiden må grunden søges i ganske særlige forhold, som til- 
fælde er med Hruts og Unns ægteskab, hvor Unn får mod- 
bydelighed for sin mand på grund af naturlige mangler, 
eller med Hravns og Helgas ægteskab, hvor hendes tidligere 
kærlighed til Gunlaug samt Hravns falske fremfærd bringer 
hende til at hade ham. Undertiden finder vi også eksempler 
på, at en mand for pengenes skyld har taget en styg og 
uduelig pige, som han ikke kan lide (Laxd. r{2.). Men 
som oftest er forholdet det, at en smuk, stolt og begavet 
pige er for pengenes skyld bleven gift med en mand, der 
baade i stand og i legemlig og åndelig udstyrelse står til- 
bage for hende, og hvem hun nu lader føle sin utilfredshed 
og ringe agtelse. Således blev Halgerd mod sin vilje gift 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 329 

med den velhavende Torvald Osvivsson, hvem hun ikk an- 
ser for et passende parti; hun var som husmoder begærh'g 
og ødsel, og da Torvald vil holde igen, pådrager det ham 
fornærmelser, der fra hans side gengældes med slaget, der 
foranledigede hans drab (Nj. 9—11.). 

Vigdis, der var gift med den rige Tord Godde, var 
»meirr gefin til Qår enn brautar-gengis« *); til sin mand, 
om hvem hun siger, at han er »ekki garpmenni mikito (ingen 
helt) tager hun kun grumme lidet hensyn; trods alle hans 
indvendinger modtager hun en slægtning, der har en drabs- 
sag på halsen, og beholder ham hele vintren; da husbonden 
senere vil udlevere ham, forhindrer hun det eg befaler Tord 
at levere tilbage de penge han i denne anledning har mod- 
taget, hvortil han svarer, at hun nok vil råde i denne sag, 
hvad der også sker (Laxd. 11. 14—15.). — Valgerd var 
given Bjorn i Mork »til tjår«, og hun holdt ikke videre af 
ham. Hos dem opholdt Njåls svigerson Kåre sig en tid 
under blodhævnen efter Njålsbranden ; Bjorn gjør sig meget 
vigtig med den bistand han skal yde Kåre, men husfruen 
afslører på den ubarmhjertigste måde hans pralerier. Under 
Kåres og Bjorns påfølgende kampe med mordbrænderne 
bilder Bjorn sig ind, at han har været meget tapper, skont 
han bestandig har stået bag Kåres ryg, dækket af ham; 
da de skal ride hjem, beder han Kåre rose ham for konen, 
»det er ham meget magtpåliggende, ti hun vil ikke tro et 
ord af hvad han selv siger«. Da han ved hjemkomsten 
begynder sine brovterier, svarer hun så godt som ikke, 
smiler kun og henvender straks sine spørgsmål til Kåre 
(Nj. 149. 153.). — Gudrun var mod sin vilje bleven gift med 
Torvald Haldorsson, en rig mand, men just ikke synderlig 
kæk; fæstemålskontrakten indrommede hende stor rådighed 
over formuen, og hun var også meget ublu i sine fordringer. 



*) O: hendes giftermål var heldigere med hensyn til penge end til 

hAakvttplfiP 



beskyttelse 



330 FAMLIELIVET PÅ ISLAND. 

Dette går så vidt, at Torvald engang i hidsighed giver 
hende en kindhest, der foranlediger skilsmisse imellem dem 
(Laxd. 34.). 

Undertiden synes det også, som svigerfaderen gennem 
datteren har udøvet en temmelig trykkende myndighed over 
svigersonnen. Gissur Hvide tvinger Mord til at overtage 
en farlig drabssag med trusel om ellers at lade sin datter, 
dennes kone, hente hjem (Nj. 136.). — Gudmund den mægtige 
ytrer om Skaftes son Torstejn Holmund, at han vil komme 
til at følge samme parti i kampen på altinget, som han 
selv »ti han tor ikke vove at gore andet end hvad jeg vil, 
da han er gift med min datter Jodis« (Nj. 141.). 

Da Flose rejser rundt til Østlandets hovdinger for at 
bede dem om hjælp, svarer Sorle Broddhelgesson , at han 
vil intet love, for han véd, hvem hans svigerfader Gudmund 
den mægtige holder med. Floser siger: Jeg mærker af dit 
svar, at du står under kvindeherskab (kvånriki)« og drager 
straks bort (Nj. 135.). 

Hustruens dyd synes at have været upåklagelig, vi 
finder kun få eksempler på utroskab; derimod ansås det 
for en fuldstændig lovlig sag, at manden havde frille, et 
forhold, der senere skal blive omhandlet. Ualmindelig let- 
færdig synes Snorres gode søster Turid at have været; 
som enke efter Torbjorn digre bliver hun gift med Torodd 
Skatkøbende, og straks efter begynder hendes og Bjorn As- 
brandssons forståelse. Torodd søger forgæves at stanse hans 
besøg, men får ham ved Snorre godes bistand domt fredløs 
på tre år. Da han efter en mangeårig fraværelse vender 
tilbage, begynder deres gamle forhold straks igen — han 
antyder, at han er fader til Turids son Kjartan og fort- 
sætter sine besøg; Torodd er magtesløs mod hans krænkelser, 
men endelig får Snorre ham til at forlade landet for bestandig 
(Eb. 29. 40. flfg.). 

I Bjorn Hitdølekappes saga forekommer et andet, men 
langt mere undskyldeligt tilfælde, ti Bjorn er Oddnys første 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 331 

kærlighed, og kun under et svigagtigt foregivende af at 
Bjorn var død, lykkedes det Tord at fa hende til ægte; og 
desuden drog han ved at indbyde Bjorn til vinterophold 
hos sig, samt ved sin hele tåbelige adfærd overfor Bjorn 
og Oddny, selv uvejret over sit hoved. 

Et eksempel på hoj grad af skinsyge har vi i Gisl. 15. 
fFg., hvor Torkel lytter til sin kone Asgerds og Gisles kone 
Auds samtale og bliver så forbitret ved at høre, at Asgerd 
ynder Gisles svoger, hans egen fostbroder, Vestejn mere 
end ham — nogen utroskab har efter Asgerds forsikring 
ikke fundet sted — at han beslutter Vestejns død, flytter 
fra sin broder Gisle og sammen med sin svoger Torgrim, 
hvem han får til at dræbe Vestejn. 

Viste det sig under ægteskabet, at ægtefolkenes sind 
ikke stemmede overens, eller opstod der en alvorligere 
uoverensstemmelse imellem dem, stod tilbage som sidste 
middel ægteskabets opløsning. Friheden til skilsmisse synes 
på sagaernes tid næsten uindskrænket, de i sagaerne fore- 
kommende tilfælde har så forskellige og tildels lidet betyd- 
ende årsager, at det er vanskeligt at opstille visse ind- 
skrænkende betingelser; det synes endog som en enkelt 
tvist mellem ægtefolkene eller svigerfaderens vilje har 
været tilstrækkelig grund til at hæve ægteskabet. Således 
er det alt omtalt, hvorledes Gissur Hvide ved truslen om 
at lade sin datter hente hjem, får Mord til at overtage en 
drabssag (Nj. 136.). — I Vigagl. 16. fortælles, at Vigaskute 
på grund af gensidig uoverensstemmelse skilte sig fra sin 
hustru Torlaug Glumsdatter (»sendte hende hjem og lod 
hende ene«). — Da Torkel, efter at have beluret Auds og 
Asgerds samtale, om aftenen viser sig uvenlig og ikke vil 
lade Asgerd komme i sæng til sig, truer hun ham med 
skilsmisse — en trusel, der straks hjælper (Gisl. 15 — 16.). — 
I Nj. 151. truer Valgerd Bjorn i Mork med skilsmisse, 
dersom han ikke trofast hjælper Kåre, der har taget sin 
tilflugt til dem.— I Vigagl. 21. sér vi husfruen sige sig skilt 



332 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

fra sin mand Arngrim i forbitrelse over, at denne at skin- 
syge har dræbt sin fostbroder, husvennen Stejnolv, — Ofte 
opstod den skilsmissen foranledigende uenighed af frænd- 
skabsforholdene, når nemlig manden ikke vilde understøtte 
konens frænder, eller havde lagt råd op imod dem eller 
deltaget i drab på dem. Således truer Gudrun Bolle med 
skilsmisse, hvis han ikke deltager i hendes faders og brødres 
anfald på Kjartan (Laxd. 48.)- — Bjorn Hitdølekappes faster 
Torhild, truer sin mand med, at de ikke skal søge samme 
sæng den aften (dette eller et lignende udtryk det sædvan- 
lige for at betegne skilsmisse), hvis han ikke beskytter 
Bjorn mod overfald på rejsen hjem fra deres gård (Hitd. 36.)- — 
Vigdis, der ikke levede godt med sin mand Tord Godde, 
sagde sig skilt fra ham, da han havde lagt råd op mod 
hendes fredløse frænde Torolv, om at overlevere ham til 
hans fjender (Laxd. 16.). — Ifølge Gisl. 72—73. sagde Tordis 
sig skilt fra Bork, fordi han havde rådet hendes broder 
Gisle bane, med hvis drabsmand Ejolv han var ven og 
frænde; forud for skilsmissen berettes om Tordis' fjendske 
optræden mod Ejolv ved dennes besøg hos Bork , der 
skildres på samme måde som i Eb. Eb. 14. beretter også 
om skilsmissen, men angiver, at hun først næste år, da 
hun kunde flytte sammen med sin son Snorre, sagde sig 
skilt fra Bork og som grund anførte det slag han (ifølge 
Eb. 8 beretfaing) havde slået hende, da hun sårede Ejolv. 
Slaget synes altså her at være anset for storre grund til 
skilsmisse end mandens frændskabsforhold til hendes broders 
drabsmand og hans meddelagtighed i hans drab. Ejen- 
dommelig er husfruen Torgerd Torbrandsdatters optræden 
(Eb. 46.); hun nægter at sbge sæng med sin husbond, der 
har deltaget i en blodig kamp mod hendes brødre, indtil 
hun hører, at også en af hans brødre er falden — da er 
alt godt. — Som en endnu mere fyldestgorende grund til 
skilsmisse end slag sés upassende klædedragt at være be- 
tegnet. Således fortælles det Laxd. 34., at da Gudrun 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 333 

engang på grund af sine ublu fordringer til sin mand Tor- 
vald får en kindhest af ham, forbitres hun i hoj grad og 
tænker på, hvorledes hun skal lonne det. Hun får af sin 
gode ven Tord Ingunsson det råd at sy sin mand en skjorte 
med halsåbning så stor, at det, at han bærer den, be- 
rettiger til skilsmisse og så sige sig skilt fra ham af den 
grund. Dette råd følger hun. I Laxd. 35. siger Tord 
Ingunsson sig efter Gudruns opfordring skilt fra sin hustru 
Aud, fordi hun bærer bukser med bagstykke, som mandfolk. 
På Tords sporgsmål, hvad straf der var for en kvinde, om 
hun bestandig gik i mandfolkebukser, svarer Gudrun: Hun 
lider samme straf, som en mand, hvis han bærer så stor 
halsåbning, at hans brystvorter kan ses, begge dele be- 
rettiger til skilsmisse. Ifølge dette 'sted synes altså dette 
at være lovbestemt skilsmissegrund. Som lovlig grund til 
skilsmisse omtales Nj. 7. den, der foranledigede Hruts og 
Unns skilsmisse, nemlig at han ikke kunde have ægte- 
skabelig omgang med hende. Ligeledes var skilsmissen 
naturligvis fuldstændig lovlig, når den fulgte af undladelsen 
eller overtrædelsen af visse ved fæstemålet fastsatte be- 
tingelser, således når Gest gor skilsmisse mellem sin søster 
og Torbjorn, fordi denne ikke, således som han har for- 
pligtet sig til, vil ophøre med sine uretfærdigheder (Hav. 
4. 7.). — I Vapnf. 11. flfg. har vi et eksempel på, at hus- 
fruen efter længere tids godt samliv meddeler »sin mand, at 
hun på grund af svaghed ikke længere kan forestå hus- 
holdningen; dette at »beiSast or biii« (egl. bede sig ud af 
husholdningen) var ifølge sagaen i den tid skik. Manden 
Broddhelge opfatter det som skilsmisse og fæster sig straks 
en anden kone (en enke), som han hjemfører endnu inden 
den første er rejst. Men hans opførsel omtales ilde, hans 
fraskilte kone bebrejder ham, at han har handlet uforsvar- 
ligt imod hende, og efter Broddhelges død bortdriver sonnen 
af første ægtesksb straks enken. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. * 22 



334 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

I de fleste af de ovenanførte tilfælde var det konen, 
der begærede skilsmisse; i Nj. 34. hvor der fortælles om 
Torhild Skjaldkvinde og hendes mand Tråen Sigfusson, har 
vi et eksempel på, at manden erklærer sig skilt fra sin 
kone på grund af et spottevers hun under et gilde digter 
og kvæder om ham. — Når man var kéd af sin kone og 
ifølge forholdene ikke godt kunde få skilsmisse i stand, 
kunde det vel også falde en og anden ind ved bortrejse at 
fri sig fra ethvert tryk; således fortæller Laxd. 30. om 
Nordmanden Gejrmund Gny, at han vilde rejse fra kone 
og barn uden at efterlade noget til deres forsørgelse, men 
den forbitrede kone medgiver ham ved list barnet, og be- 
røver ham hans kostbareste ejendom sværdet «Fodbider»). 

I Grågås omtales kun få lovbestemte skilsmisseårsager; 
gejstlighedens indflydelse synes at have indskrænket skils- 
missefriheden i hoj grad. Når skilsmissehandlingen omtales 
i sagaerne, siges der sædvanligt, at vedkommende »nævnte 
vidner og sagde sig skilt« fra N. N. (Eb. 14. Dpi. 20. 
Gisl. 16.), eller, vel blot med et mere skødesløst udtryk, 
»sagde sig skilt« (Laxd. 16. 34.). I Nj. 7. beskrives 
skilsmisseakten som mere omstændelig. Mord indskærper 
nemlig sin datter Unn, at hun skal nævne vidner ved sin 
husbonds sæng og sige sig skilt fra ham ved lovlig skils- 
misse, overensstemmende med altings dom og lands lov; 
samme fremgangsmåde skulde hun anvende foran hoved- 
indgangen (karldyrr). Dette udfører hun nojagtigt og red 
derpå efter aftale med sin fader til ham, der opholdt sig 
på tinget. Her gik hun til lovbjærget og sagde sig skilt 
fra Hrut. — Også Tord Ingunsson udfører skilsmissen fra sin 
hustru ved at gå til lovbjærget, nævne sig vidner og sige 
sig skilt fra hende. Men den i disse to tilfælde omtalte 
bekendtgørelse fra lovbjærget anvendtes måske kun, fordi 
de vedkommende dengang tilfældigvis opholdt sig på tinge. 
At afgore i hvilke tilfælde den fraskilte hustru kunde 
kræve sit gods er efter sagaerne ikke godt muligt. Hvor- 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 335 

meget hun opnåede, og om hun overhovedet opnåede noget, 
afhang vistnok væsenligt af de to familiers indbyrdes magt- 
forhold. Ved skilsmissen opstod der nemlig som oftest et 
mere eller mindre Qendtligt forhold imellem dem (Vigagl. 16. 
Hav. 7.), hvorunder den ene part søgte at tiltrodse sig så 
meget som muligt — intet at få ansås for en vanhæder 
(Vapnf. 13.) — den anden at holde fast på hvad man en- 
gang havde mellem hænder. Vi finder godsskifte betragtet 
som en selvfølge, hvor man skulde tro der var allermindst 
berettiget grund til skilsmisse; således siger Valgerd, hvor 
hun truer sin mand til trofast at hjælpe Kåre, at »ellers 
skal han aldrig komme i hendes sæng og hendes frænder 
skal gore godsskifte imellem dem« (Nj. 151.). — Asdis truer 
ligeledes sin mand, da han ikke vil lade hende komme i 
sæng til sig, med skilsmisse og med at hendes fader skal 
hente hendes »mund« og »heimanfylgja« (Gisl. 16.).— Der- 
imod siger Hoskuld, da Vigdis' frænder vil kræve hendes 
gods hos Tord G odde, fra hvem hun havde skilt sig på 
grund af hans forræderi mod hendes fredløse frænde, at de 
ikke havde noget lovligt krav på gods, da hun ikke havde 
fremført .nogen gyldig skilsmissegrund (Laxd. 16.). — Da 
Mord krævede sin datter Unns gods af Hrut, svarer denne, 
at han søger sin datters sag mere af pengebegærlighed og 
stridslyst end med velvilje og bravhed — og udæsker ham 
til holmgang, hvis han ikke vil opgive enhver fordring; og 
dog synes denne skilsmisse netop at være i alle henseender 
fuldstændig lovlig. 

Undertiden tages »skilsmisseforkyndelse« og »gods- 
skiftning« i samme betydning, selv om denne ikke foregik 
med det samme. Således^ beder Dpi. 18. 20. Ranvejg sin 
frænde Helge Droplaugsson at fare til godsskifte mellem 
hende og hendes mand; da Helge kommer, sporger han, 
om hun nu vil godsskiftet; hun siger ja, nævner sig vidner, 
siger sig skilt fra manden og kaster alle hans klæder i 

22* 



336 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

urinkulen — hvilket sidste vel kun er en tilfældig form for 
ytringen af hendes foragt. Derpå drog de bort, da Helge 
først senere vilde kræve hendes gods. — Af en sådan brug 
af ordet » godsskifte « , kan man vel slutte, at godsskiftning 
som en selvfølge antoges at ledsage skilsmisse. 

Når den fraskilte hustru drog bort uden at få noget af 
sit gods med sig, siges der i almindelighed, at hun drog 
bort med sine kostbarheder (gripir) alene, som hun i ethvert 
tilfælde synes at have beholdt, således Laxd. 16. Vapnf. 12. 

I Nj. 7. forudsættes det af Mord, at hans datter, når 
hun rider bort efter skilsmisseforkyndelsen i sin mands fra- 
værelse, vil blive eftersøgt af herredsmændene; dette sker 
virkelig også. Grunden hertil er ikke let at sé; ti selv 
om det ikke skulde være hustruen tilladt uden mandens 
vilje at forlade huset, hvad ikke andetsteds vides omtalt, 
må dog forholdet stille sig anderledes efter at den lovlige 
skilsmisse er forkyndt; og at det var lovligt at forkynde 
den i mandens fraværelse, giver hele sammenhængen grund 
til at formode. 

At hustruen har brugt voldsomme midler for at blive 
af med sin mand, omtales kun enkeltvis. Således fortæller 
Dpi. 17., at det var den almindelige mening, at Droplaug, 
der mod sin son Helges vilje havde ægtet Halstejn, og som 
senere havde fået denne til at indbyde Helge til vinterop- 
hold, havde lagt råd op med sonnen om at dræbe manden; 
Helge havde ladet drabet udføre ved en træl, der så blev 
ryddet af vejen. Men denne fremfærd vakte almindelig af- 
sky, næsten ingen vilde hjælpe hende på tinget; hun forlod 
landet inden tingets begyndelse og drog til Færøerne. 

Enkelte efterretninger tildels fra en ældre tid, der 
imidlertid står aldeles isolerede, tyder på en langt storre 
myndighed hos husbonden og en hensynsløs, tyrannisk be- 
nyttelse af den. — I Landn. 151 — 152. fortælles om Hal- 
bjorn Oddsson og Halgerd Tunge-Odds datter, at de levede 
dårligt sammen , men den første vinter, sålænge de opholdt 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 337 

sig hos Tunge-Odd havde denne jævnlig bedret forholdet. 
Da Halbjorn ved flyttedagstid var færdig til at drage afsted, 
opfordrede han Halgerd, der sad på kvindebænken og kæm- 
mede sig, til at stå op og rejse med. Hun sad og tav. 
Tre gange forsøgte han forgæves at løfte hende op fra 
bænken ; han stod da stille foran hende og kvad en vise, 
hvori han udtrykker sin sorg over hendes forhold til ham; 
da han derpå, ligeledes forgæves havde viklet hendes hår 
om sin hånd og søgt at rykke hende op fra bænken, svingede 
han sit sværd, huggede hovedet af hende og red derpå bort. 
Da Tunge-Odd, der var gået bort fra sit hjem, fordi han 
anede, at Halgerd vilde gore vanskeligheder ved at rejse, 
fik budskab herom , sendte han bud til sin frænde Snebjorn 
og bad ham ride efter Halbjorn, selv vilde han intetsteds 
drage. Snebjorn dræbte Halbjorn og hans to ledsagere. — 
I Landn. 63 — 64. fortælles det, at Illuge, den røde og Holm- 
Starre byttede både jorder og koner og alt gods; Illuge fik 
da Jorun, men Illuges kone Sigrid hængte sig i hovet, fordi 
hun ikke vilde finde sig i byttet af ægtemænd. 

I Eg. 9. har vi vel et tilfælde, hvor en døende, lend- 
ermanden Bård, med kongens tilladelse giver sin ven Torolv 
Kveldulvsson både ejendomme og kone, men sammenhængen 
viser, at den afdøde mands og kongens vilje betragtes af 
enken og frænderne blot som en anbefaling mere, der, 
sammen med hvad øvrigt der kan tale for Torolv, må tages 
under overvejelse, da denne foretager frieriet til enken 
ganske på sædvanlig vis. 

Med hensyn til kvindens stilling kan endvidere be- 
mærkes, at mishandling af kvinder, end sige drab, betragtedes 
som nidingsværk, ligesom det på den anden side betragtedes 
som en stor skam at modtage slag af kvinder, slag, som 
altså ikke kunde hævnes, men som man vel også kun på- 
drog sig ved meget foragtelig opførsel. — Som bevis på 
ovenanførte kan Gisles forfølgeres forhold til hans kone 
Aud nævnes. Uagtet de vidste, at han ofte opholdt sig hos 



338 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

hende, og at hun var bekendt med hans skjulesteder, an- 
vender de dog aldrig tvang imod hende; en enkelt gang 
truer de, men ellers søger de at lokke hende ved løfter. 
Engang lod hun som hun vilde modtage penge, men neppe 
har hun faet pungen, for hun driver den i næsen på Gisles 
ivrigste forfølger Ejolv og fremhæver den skam, der overgår 
ham, at blive slået af en kvinde. Ejolv råber rasende: 
Grib og dræb hende, skont hun er en kvinde«, men en af 
hans ledsagere opfordrer til at forhindre ham i dette »)nid- 
ingsværk«, og også de andre mener, at man bor holde ham 
fra at begå denne »udåd« (Gisl. 41. 61—63.). 

Også i Hav. 8. omtales det som en nedrighed at an- 
falde kvinder, i Dpi. 23. som råt at slå kvinder. 

Flerkoneri eller tokoneri kendes i sagaerne ikke, ikke 
engang, såvidt vides, det i loven som tilladeligt omtalte at 
have én kone på Island, én i Norge. 

Enkelte gange finder vi kvinder omtalt som beklædende 
religiøse embeder under hedenskabet, uden at det dog på 
grund af de sparsomme oplysninger er muligt at få nogen 
besked om skikkens almindelighed, kvindernes adkomst dertil 
o. s. V. Således berettes der Vapnf. 10. om en kvinde 
Stejnvor, der var uhofgySja« (tempelforstanderske) og be- 
styrede hovedhovet; til dette, skulde alle bønder betale hov- 
told, og da en enkelt (en kristen) vægrede sig, måtte hun 
søge at få den inddrevet ved at henvende sig til en af sine 
frænder. 

Under ægteskabet . er naturligt kvindens stilling i det 
hele bleven omtalt, da de allerfleste oplysninger dertil må 
hentes fra sagaernes omtale af ægtehustruen. — Det er alt 
omtalt, at medens utroskab hos en gift kone sjælden findes, 
er det meget hyppigt , at en mand foruden sin ægtehustru 
holder en frille, et forhold, der var fuldstændig lovligt, og 
hvori samtiden heller intet forargeligt så. — Hyppigheden 
af frillevæsenet sés ikke såmeget af de steder i sagaerne, 
hvor et enkelt sådant forhold udførligere omtales, som af 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 339 

den mængde steder i Landn. og de øvrige sagaer, hvor ved 
opregningen af slægtregistre og i lignende tilfælde siges om 
en mand, at han havde en eller flere uægte sonner eller 
trælkvindesonner, eller om en mand at han var »éskilgetinn,« 
»laungetinn« , »ambåttarson)) , o: uægtefødt, trælkvindeson. 
I almindelighed kan man vel antage, at frillen har været en 
trælkvinde, enten en af gårdens egne, eller en der købtes 
udenlands netop i den hensigt at tjæne til frille således 
Melkorka, købt af Hoskuld på et marked ved Brennøerne 
Laxd. 12.; Torgrim på Karnsås frille, viser det sig Vatsd. 
43., er en frænke af jarlen på Orknøerne; besvangrelse af 
en fri kvinde var jo nemlig en beskæmmelse af vedkom- 
mende og hendes slægt, hvorfor frænderne kunde anlægge 
lejermålssag, og i almindelighed har de vistnok ingenlunde 
ladet sagen gå rolig af. — Undertiden finder vi rigtignok, at 
frillens frænder står i et venskabeligt forhold til den, der 
holdt hende. Således havde Njål en frille Hrodny, hvis 
broder Ingjald, gift med Floses broderdatter, omtaler sit 
svogerskab med Njål som en hindring for at tage parti 
imod ham; han lover det vel, men da hans søster Hrodny 
senere foreholder ham Njåls velgærninger, hvorledes han tre 
gange har løst ham fra skovgang (fredløshed), holder han 
sig dog tilbage (Nj. 117. 125.). — Som oftest synes hus- 
bonden at have haft sin frille boende på en egen gård, i al 
fald, når hendes born begyndte at vokse til (Laxd. l3. Nj. 
99.), hvad der også måtte være hensigtsmæssigst på grund 
af husfruens skinsyge. Hendes forhold til medbejlersken 
var nemlig alt andet end venskabeligt. Således viser 
Hoskulds hustru Jorun straks sin uvilje mod frillen Mel- 
korka, da Hoskuld kommer hjem med hende fra udenlands- 
rejsen; Hoskuld beder sin hustru være venlig imod hende 
og ønsker helst, at hun skal have ophold dér på gården; 
hun svarer, at hun i intet tilfælde agter at give sig af med 
hans fremmede frille, mindst nu, da hun efter hans sig- 
ende formodenlig både er døv og stum; efter hjemkomsten 



340 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

giver Hoskuld, formodenlig for at berolige sin hustru, sig 
ikke meget af med Melkorka. Senere kræver Jorun, at 
Melkorka skal arbejde eller fare bort; hun bliver sat til 
æjjtefolkenes opvartning. Da hun har åbenbaret sin her- 
komst, vil Jorun ikke tro på sandheden deraf, behandler 
hende uvenligt som for, og en aften, da Melkorka har 
klædt hende af, kaster hun hende sokkerne i hovedet, 
Melkorka besvarer dette med et næsedrag, så blodet flyder, 
Hoskuld må skille dem ad og lader nu Melkorka med sin 
son flytte til en anden gård, hvor han underholder dem. 
Da Melkorkas og Hoskulds son er vokset til, overlader 
Hoskuld for en dél omsorgen for Melkorkas underhold til 
ham, men dette opfatter hun som en fornærmelse, som hun 
hævner ved at ægte Torbjorn Skrjup, der i nogen tid havde 
frit til hende, på den betingelse, at han skal lade Olav 
rejse udenlands. Da Hoskuld , der har været til tings, 
kommer hjem og erfarer disse begivenheder, bliver han 
temlig forbitret, men da hans egne slægtninge havde dél 
deri (hans son Bård havde overværet brylluppet), så be- 
roliges han. For at Melkorka kan optræde på en sådan 
måde, må man mindst antage, at hun er frigivet, men der- 
om hører man intet, måske fordi det betragtedes som en 
selvfølge på grund af hendes hoje stand og Hoskulds kær- 
lighed til Olav (Laxd. 13. 20. 21.). — Også Njåls frille 
Hrodny bode med sin voksne son Hoskuld på en egen gård, 
uagtet forholdet mellem hende og Bergtora synes at have 
været bedre (Nj. 99.). Her sér vi tillige frillen omtale 
(eller tiltale) hustruen som sin medbejlerske (elja), uden at 
der i brugen af ordet synes at ligge nogen ytring af for- 
bitrelse eller skinsyge. — Finboges søstersøn Berg den 
rakke ledsages hjem fra udenlandsrejsen af en kvinde Helga, 
der var hans frille; hun var stor og myndig, fremsynet og 
forudseende og i mange henseender trolddomskyndig. Som 
følge deraf er hun i optræden meget selvstændig overfor 
Berg (Vatsd. 31. 33. 34.). 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 341 

Faderens forhold til frillebornene var vel for en stor 
dél afhængig af hustruens karakter og hendes indflydelse på 
ham, frillens stand, frillebarnets åndelige og legemlige ud- 
styrelse o. s. v. Hustruens uvilje mod frillen overførtes 
nemlig som oftest også på dennes afkom. Således er det 
hustruen, der bevæger Torgrim på Karnså til at lade sin 
frilleson udsætte (Nj. 37.). — Joruns vedvarende uvilje mod 
Olav På sés af hendes ytring, da Hoskuld ønsker lykke 
over Olav ved hans indflytning på Hjardarholt og siger at 
hans navn vistnok længe vil mindes. Da udbryder hun 
nemlig: Skulde den trælkvindeson have rigdom, så at hans 
navn skal mindes« (Laxd. 24.1. — Påfaldende er Bergtoras 
optræden, da frillen Hrodny fører sin dræbte son til Njåls 
hus for at få ham hævnet af sonnerne dér; Bergtora ægger 
nemlig sine sonner meget stærkt til hurtig hævn, inden 
nogen kan byde forlig (Nj. 99.). — I det ovenomtalte til- 
fælde, hvor Torgrim udsætter sin frilleson, bliver denne vel 
reddet, men faderen vil i lang tid ikke vedkende sig ham, 
uagtet han var langt raskere end hans ægtefødte sonner; 
endelig opnår han i sit 12te år anerkendelsen ved at dræbe 
faderens medbejler til godordet, og følger nu hjem med 
ham; ved faderens senere påfølgende død viser det sig, at 
de ægtefødte sonner får «hele arven, som loven byder» 
(Vatsd. 42—43.). 

Hoskuld fatter straks stor kærlighed til sin frilleson 
Olav på grund af hans skonhed og fremmelighed, og denne 
forøges, da han erfarer hans mødreneæt. Han skaffer ham 
en fordelagtig opfostring, og efter at hans æt er bleven al- 
mindelig bekendt et anseligt giftermål. Under sin sidste 
sygdom ønsker han at få Olav ledet til arv, men dertil 
udfordres de ægtefødte sonners tilladelse, og da kun den 
ene af de to vil gå ind derpå, må Olav indskrænke sig til 
ifølge loven at give ham indtil en værdi af 12 ører (Laxd. 
13. 16. 23. 26.). 

Den nærmere fremgangsmåde ved en sådan ætledning 



342 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

— om deu foregik med samme skikke som omtales i de 
gamle norske love — vides ikke omtalt i de her benyttede 
kilder. 

Et andet forhold, hvori faderen undertiden kunde træde 
til sine uægte born, sés i Eb. 31., hvor Frej stejn Bove om- 
tales, der var Torbrand i Alvteljords »fosterson« og udlagte 
son, ti det var en almindelig mening at han var hans son, 
men en trælkvinde hans moder. At det ansås for en skam 
at være uægtefødt og, endnu mere, trælkvindebarn, kan sés 
af de mange steder, hvor disse eller lignende udtryk be- 
nyttes mere eller mindre som skældsord. 

Efterat husbonds og hustrus indbyrdes forhold er om- 
talt, skal nu deres stilling til den øvrige husstand betragtes, 
for så vidt den ikke alt er omhandlet. Først må da for- 
ældrenes forhold til de voksne born fremstilles. Som regel 
fremtræder i sagaerne et smukt forhold mellem fader og 
voksne sonner; med stor frihed i optræden forbinder de 
lydighed og ærbødighed mod faderen. Således er forholdet 
mellem Vatnsdalens hovding Ingemund og hans sonner og 
fremfor alt forholdet mellem Njål og hans sonner, Njål 
slutter forlig med Gunnar efterat hans frænde har dræbt 
Njålssonnernes fosterfader Tord; han vil ikke lade sine 
sonner være tilstede, ti de vil søge at forhindre det, hvis 
de er nærværende, men de vil ikke bryde det forlig han 
slutter; da han ved hjemkomsten siger dem forliget og 
beder dem ikke bryde det, lover Skarphedin det på alles 
vegne, og de holder det også, til ny fornærmelser fojes til; 
og da modsætter Njål sig heller ikke for alvor deres fore- 
havende. Samme fremfærd benytter Njål, da han slutter 
forlig med Hoskuld Hvidenæsgode på Lytings vegne, der 
har dræbt Hoskuld Njålsson; sønnerne bliver ikke tilkaldte, 
men Njål er sikker på, at de vil holde det af ham sluttede 
forlig. Da Njål meddeler sine sonner forliget og Grim 
ytrer sin utilfredshed, men får et skarpt svar af faderen, 
opfordrer Skarphedin dem til ikke at dadle denne. Da der 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 343 

ved angrebet på Bergtorshvål opstår meningsforskel mellem 
Njål og hans sonner, om på hvad måde man skal forsvare 
sig, klager Njål over, at de ikke nu , som da de var yngre 
og da alt gik bedre for dem, vil følge hans råd. Helge 
opfordrer da de andre brødre til at gore hvad deres fader 
vil; det vil være dem gavnligst. Skarphedin svarer, at det 
tror han ikke, ti nu er faderen dødsens, men »jeg kan 
gærne fornoje min fader med at lade mig brænde inde med 
ham, ti jeg ræddes ikke for min død« (Nj. 43. 100. 129.). 

I Laxd. 78. finder vi, at Snore gode ved sin død over- 
drager sin svigerson Bolle Bollesson gård og hovdingskab 
med forbigaaelse af sine egne sonner uden at disse føler 
sig krænkede derover. 

Ofte overdrog faderen endnu i levende live, navnlig 
når han var blevet noget til års, en (eller flere) af sine 
sonner fuldstændig eller tildels gårdbestyrelsen. Således 
havde Bård lige så megen dél i gårdens bestyrelse som Hosk- 
uld, da denne var »»hniginn å enn efraaldr.« (Laxd. 20.). — 
Egil overtog godsets og gårdens bestyrelse, da Skallegrim 
blev gammel og affældig (Eg. 60.). Egil overlader igen, da 
han bliver gammel, gården til Torstejn og flytter selv til 
sin gifte stedatter Tordis, som han elskede mest (Eg. 83.). — 
Da Ingemund bliver gammel og næsten blind, opgiver han 
formuens og gårdens bestyrelse (Vatsd. 22.). 

Undertiden omtales dog tilfælde, hvor forholdet mellem 
fader og son var mindre godt; enten på grund af karakter- 
forskellighed, således som tilfælde var med Egil og Torstejn 
— hvor dog Egil yder ham vigtig bistand på altinget (Eg. 
81. 83.); eller af andre særlige grunde. Der kunde endog 
opstå ligefremt fjendskab mellem fader og son, hvad der 
dog altid betragtedes som i hoj grad utilbørligt og forarg- 
eligt. Således hører vi Skarphedin til gengæld for de af 
Torkel Håk brugte hånsord bebrejde denne, at han har 
kuet sin fader og kæmpet mod ham, hvad der dog aldrig 
var hændet ham (Nj. 121.). — Om den gamle ondskabs- 



344 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

fulde Torolv Bægefot berettes, at han levede i uenighed med 
sin son Arnkel gode, der endog udartede til bittert Qend- 
skab, da sonnen hindrede sin faders ugærninger, først ved 
at betale noget hø, som denne havde røvet fra en bonde, 
og gore sig selv betalt ved at slagte syv af faderens okser, 
dernæst ved at lade seks af faderens trælle hænge, da 
denne havde forlokket dem til at forsøge på at indebrænde 
den af Arnkel alt tidligere beskyttede bonde. I sin vrede 
lokker faderen ved afståelsen af en skov Snorre gode, der 
dog længe vægrer sig ved at blande sig i en strid mellem 
fader og son, til at anlægge sag mod Arnkel for trællenes 
hængning og forbitres hojligt, da Snore lader sig noje med 
et billigt forlig. Senere søger han, men forgæves, at sætte 
Arnkel og Snore sammen for at berøve denne skoven (Eb. 
30 — 32.). — Om Torgejr fra Ljosavatn fortælles det, at 
han, bevæget ved Håkon jarls gave, i forening med Gud- 
mund den mægtige understøtter den fredløse Solmund imod 
sine egne sonner; det kommer endog til kamp, hvor fader 
og sonner er på forskellige partier; de adskilles af en 
frænde, der bebrejder Torgejr hans store forblindelse at gå 
mod sine sonner med kamp. Den ene son 'anstiller sig 
såret for at bevæge faderen til at skille sig fra Gudmund, 
og dette lykkes også for en tid. Men senere ruster begge 
parter sig til sagens førelse på tinge, sonnerne tænker på 
at berøve faderen hans godord; endelig opnås ved frænders 
og venners anstrængelser forlig Ljosv. 2 — 4. — Om Gud- 
mund den mægtige og hans son Haldor fortælles der Ljosv. 
20., at der aldrig kom noget godt forhold imellem dem, 
siden han hindrede faderen i en mordbrand. En mand 
Ejliv havde nemlig dræbt spejderen Torbjorn Rindil til hævn 
for Torkel Haks drab; Gudmund kom til hans gård og 
vilde brænde ham inde. Da gik en kvinde frem til doren. 
Gudmund så, at det var hans egen kone Torlaug og tilbød 
hende udgang, men hun sagde, at hun ikke vilde forlade 
gin frænke Alvdis og denne vilde ikke skilles fra sin hus- 



EAMILIELIVET PÅ ISLAND. 345 

bond. Gudmund svarer, at hvis hun vil vælge at dø med 
skam, bliver det hendes sag. Da gik en ung mand frem; 
Gudmund kendte sin son og tilbød ham udgang, men denne 
beder ham ikke opfordre så stærkt dertil, ti « ingen skal 
være dig værre end jeg, hvis min moder brænder inde.« 
Og ved folks forestillinger om dog ikke at begå så stor 
utilbørlighed afstår nu Gudmund endelig fra sit forsæt. 

Hvordan end forholdet havde været mellem fader og 
sonner, påhvilede dog hævn eller afFordring af bod i til- 
fælde af drab den efterlevende som en hellig pligt; sagaerne 
har bevaret os mange eksempler på den iver, med hvilken 
man stræbte at opfylde denne; og ofte finder vi med stærke 
farver fremstillet den tilintetgorende sorg en gammel mand 
føler ved sonnens drab, når han ikke har håb om at kunne 
få bod for ham, og den pluselige legemlige og åndelige 
kraft han gennemstrommes af, når der viser sig udsigt til 
hævn og endnu mere, når denne fuldbyrdes. Mærkes kan 
f. eks. skildringen af den gamle Håvard, der efterat have 
erfaret sonnnens drab må ligge 12 måneder til sængs; da 
gor han et mislykket forsøg på at kræve bod for sonnen, 
må påny ligge 12 måneder, drager ussel og affældig til 
tings for påny at kræve bod. Da konen opfordrer ham 
dertil, svarer han tvivlende, men siger: Hvis jeg vidste, at 
min son vilde blive hævnet, vilde jeg aldrig bryde mig om, 
hvor dyrt jeg skulde købe hævnen. På tinget forhånes han og 
må igen ligge 12 måneder. Da har hans kone forberedt 
alt til hævn; han står nu rask op, ruster sig til kamp og 
viser sig som den mest hårdføre og uforfærdede; under 
udførelsen af sin hævn kvæder han en hel række viser. 
Da den er fuldbragt, synes både han og hans kone, at de 
er blevet unge for anden gang (Hav. 5 — 23.). 

Her kan også mindes om den gamle Torbjorns iver for 
at få sommelig bod for sin son Ejnar, som Hravnkel Frejs- 
gode havde dræbt; dennes gode tilbud kan han ikke mod- 
tage, fordi de ikke fremtræder som formelig bod; han 



346 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

vælger at anlægge et meget farJigt søgsmål, der dog ved 
uventet bistand får et heldigt udfald (Hrafnk. 9. ffg.)- — 
Under Njålsbranden tilbydes der Njål udgang, men han vil 
ikke modtage den, fordi han er en gammel mand kun lidet 
skikket til at hævne sine sonner, og med skam vil han 
ikke leve (Nj. 130.). 

Kun i ganske overordenlige tilfælde ser vi en fader 
opgive at kræve bod for sin dræbte son. Da det efter den 
store kamp på altinget er vanskeligt at få forlig tilveje- 
bragt, tilbyder Hal fra Sida for at fremme dette, at han 
vil lade sin son ligge ubødet og dog tilsikre sine Qender 
fred. Til belønning herfor giver hele tingforsamlingen ham 
bøder, så at summen bliver ikke mindre end firedobbelt 
mandebod (Nj. 146.). 

Naturligvis var sonnerne ligeså ivrige efter at hævne 
faderen. Da Hoskuld Njålssons blindfødte son ikke får bod 
for sin fader, lader han sig under tinget lede til drabs- 
mandens telt og kløver hans hoved med en økse; man 
mente, at han ved et mirakkel et ojeblik var bleven seende 
(Nj. 109.). — Ingemunds sonner beslutter ikke at sætte sig 
i faderens hojsæde, for han er hævnet; de sidder på den 
ringere bænk; ligeledes afholder de sig fra at besøge folke- 
møder og lege. Først efter at hævnen er fuldbyrdet, sætter 
de sig i hojsædet (Vatsd. 23. 24. 27.). 

Ofte sér vi faderen vise en rørende sorg ved sin sons 
død ; digtekunsten synes især at have været et middel til 
at lette denne. Da Egil har mistet sin kæreste son Bodvar 
ved et ulykkestilfælde, svulmer han af sorg, så at klæderne 
sprænges; han vil ikke overleve ham, men lægger sig til 
sængs for at dø af hunger. Hans datter Torgerd får under 
påskud af at ville dø sammen med ham, adgang til ham, 
narrer ham til at drikke noget mælk og opfordrer ham 
derpå til at leve, i al fald til han har digtet et arvekvæde 
over Bodvar; Egil digter nu »sonar-torrek« , oplives under 
digtningen, fremfører det for husfolkene og viser derpå ved 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 347 

at sætte sig i sit hojsæde og holde arvegilde efter ham, at 
han har opgivet dødstankerne (Eg. 81.). — I Landn. 146. 
fortælles det, at Egil Volvestejnsson kom til Gest Oddlejvs- 
son, der var til høstgilde hos Ljot den spage, og bad ham 
om råd for, at den dræbende sorg (helstriS) kmide lindres, 
som hans fader led over sin son Ogmund. Gest digtede 
da begyndelsen af Ogmundsdråpa. 

Moderens og sonnernes indbyrdes forhold synes at have 
været meget kærligt. Som enke bode moderen i reglen 
sammen med en eller flere af sine sonner og bestyrede den 
indre husholdning, sålænge de var ugifte. Det er alt om- 
talt, hvorledes Gudmunds son Haldor truede med at hævne 
sin moders død på sin fader eller og at lade sig brænde 
inde med hende. — Da Torgerd efter sin mand Dalekolls død 
meddeler sin son Hoskuld, at hun vil forlade Island, svarer 
han, at det vil være ham tungt at skilles fra hende, men 
han vil dog lige så lidt gore hende imod heri, som i andet. 
Efter sin anden mands død i Norge rejser hun tilbage til 
sin son Hoskuld, ti ham elsker hun fremfor alle (Laxd. 
7 — 8.). — En smuk modsætning til den egenkærlige stolte 
Halgerd danner Gunnars moder Ranvejg ved sin kærlige 
bekymring for sonnen, der altid rigtigt aner, hvor faren 
truer — således frygter hun ondt af Torgejr Otkelssons 
drab, er misfornojet med at Gunner ikke ifølge forliget 
drager udenlands — og ved sin forbitrede sorg efter son- 
nens drab: Angribernes hovding Gissur hvide svarer hun 
på hans sporgsmål om hun vil unde to faldne mænd jord 
dér, at hun sagtens vil unde to jord, da hun gærne vilde 
unde dem alle den. Halgerd var hun så hård imod, at hun 
nær vilde have dræbt hende, og sagde, at hun havde voldet 
hendes sons død; Halgerd må drage bort. Gunnars helle- 
bard må kun den røre, der vil hævne ham (Nj. 73. 76. 
78-79.). 

Ofte optræder moderen som den til hævn æggende. 
Bergtora æggede jævnlig med hårde ord sine sonner til 



348 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

hævn, således: da hun har hørt Sigmunds nidvise, da Hal- 
gerd og alle tilstedeværende uden Tråen Sigfusson har gen- 
taget hånsordene mod Njålssonnerne ved disses besøg hos 
denne, og da Hoskuld Njålsson er bleven dræbt (Nj. 44. 
92. 99.). 

Torgerd Egilsdatter, der i modsætning til sin mand 
Olav På er i hoj grad forbitret på Bolle over Kjartans 
drab, ægger efter sin mands død ivrigt sine sonner til 
hævn, beskylder dem i de forsmædeligste udtryk for at 
mangle mod og mands hjærte, og da de endelig foretager 
anfaldet, drager hun med dem, da hun bedst kender sine 
sonner og véd, at de behøver at ægges. Hun ophidser til 
stedse ivrigere angreb, beder dem skille hoved fra krop; 
og den af sonnerne, der på denne måde fører det dræbende 
hug, ønsker hun højtidelig til lykke (ba5 hann heilan njota 
handa) (Laxd. 53—55.). 

Med hensyn til forældres forhold til idiotiske born — 
i hvor hoj grad man anså dem for dyr, uden at man dog 
undlod at opføde dem — kan mærkes skildringen af In- 
gjaldsfivl Gisl. 46—47: Han var Ingjalds son og hed Helge, 
men blev kaldet Ingjaldsfivl, han var aldeles fjollet og 
idiotisk (fifl), stor af vækst næsten som en trold. Han gik 
med en sten, med et hul i, bunden om halsen og gik på 
græs ude som kvæg. 

For alderdommen som den ved visdom og erfaring ud- 
mærkede alder bar man ingen særlig agtelse. Det mest 
iøjnefaldende ved den: sjælsstyrkens aftagen, og den der- 
med følgende given efter for sine følelser, hvori der var 
noget kvindagtigt, samt den legemlige og åndelige svækkelse, 
kunde heller ikke opfordre et tolk med den i sagaerne 
fremtrædende livsanskuelse dertil. Derfor findes også i 
sagaernes fremstillinger mere en slags medynk eller god- 
modig spot, end ærefrygt. Dette fremlyser såvel af flere i 
sagaerne forekommende ordsproglige udtryk, f. eks : svå er- 
gist hverr, som eldist (Hrafnk. 25.) (så arges o: bliver 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 349 

forsagt, hver, som han ældes), eller: omæt er omaga orS 
(Gisl. 5.) (afmægtigt er umyndigs ord) — som af mange 
enkelte tilfælde i sagaerne. Da således Halle ængstes over 
de hånsord sonnen Bård har ytret mod Vigfus Glumsson, 
og vil have ham til at drage bort fra landet, svarer denne: 
Det vilde ikke have noget at betyde, hvis du ikke var for- 
sagt (ragr); sligt bevirker alderdommen, at man er ængstelig 
for sine sonner (Vigagl. ly.). 

Da Njål så stærkt ytrer sin sorg over Hoskuld Hvid- 
mæsgodes drab, siger Skarphedin, at det er at undskylde, 
at det går ham nær, da han er en gammel mand (Nj. 112.). — 
Da Torbjorn, der dog har været så ivrig for at få søgsmål 
i stand mod Hravnkel, mærker, at ingen synes at ville 
hjælpe dem på tinge, véd han intet andet råd, end at ride 
bort med uforrettet sag, og da hans frænde Såm be- 
brejder ham dette, bevæges han så meget, at han græder 
(Hrafnk. 13.). 

Derimod trods hoj alder at kunne bevare sin kraft 
usvækket var en sikker adkomst til beundring. Således 
fortælles der om Unn den dybrige, at hun nåde en meget 
hoj alder; mod slutningen af sit liv stod hun ikke op for 
middag, gik tidlig til sængs, og kun i den tid hun var 
oppe, tillod hun folk at tale med hende; men når hun 
viste sig for folk vakte hun beundring ved sit anselige ud- 
seende. Således blev hun ved til det sidste, døde midt 
under sin sonnesons bryllupsgilde, som hun holdt, og man 
beundrede meget , hvorledes hun havde vidst at bevare sin 
anseelse til sin dødsdag (Laxd. 7.). 

Ikke sjælden var alderdommen for mændenes vedkom- 
mende forbundet med særhed eller ondskabsfuldhed. Torolv 
Bægefot er alt omtalt. Om landnamsmanden Ketilbjorn for- 
tælles der, at han var så rig, at han befalede sine sonner 
at slå tværtræer af sølv i det hov de lod bygge; da de 
nægtede det, skjulte han sølvet i et fjæld og dræbte den 
træl og trælkvinde, der havde stået ham bi (Landn. 313.). 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 23 



350 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Skallegrim kræver kort for sin død af Egil sin dél af det 
gods kong Adelsten havde givet til bod for hans son Torolvs 
fald; da han ikke får det, skjuler han til straf en kiste og 
en kedel fulde af sølv (Eg. 61.). 

Da Egil bliver gammel, beslutter han engang at drage 
til tings og have de to kister fulde af engelsk sølv, som 
kong Adelsten havde givet ham, med sig; sølvet vil han 
udstrø fra lovbjerget, for at tingforsamlingen kan slås om 
det. Da han forhindres i at udføre sin plan, skjuler han 
kisterne og dræber de to trælle, der har hjulpet ham 
(Eg. 89.). 

Man antog, at hos kvinderne ofte fremsynethed var 
skjult under en tilsyneladende gåen i barndom. Således 
var der på Bergtorshvål en gammel kærling. Bergtoras 
fostermoder, klog på meget og fremsynet, men hun var 
meget gammel og Njålssonnerne anså hende for at gå i 
barndom. Hun gik en dag hen og pryglede løs på en 
arvestak, ti den vilde — sagde hun — blive brugt til at 
tænde ild med, når Njål og Bergtora indebrændtes; mange 
gange snakkede hun om, at den skulde tilintetgores, men 
det blev aldrig til noget. Stakken fik virkelig ved mord- 
branden den anførte bestemmelse (Nj. 125. 130.). — En 
lignende gammel kærling omtales i Eb. 63. Hun var 
Torodd Torbrandssons fosterm-oder, gammel og blind, tid- 
ligere havde man anset hende for fremsynet, nu mente 
man hun gik i barndom. Hun mærkede straks, da hun 
hørte den på overnaturlig vis avlede kalvs brol, at det var 
troldelyd og opfordrede til at slagte den; man lod den dog 
leve, men den blev senere Torodds bane. Man antog, at 
den var avlet af en ko, der havde slikket stene bedækkede 
med den på grund al gengang af Torodd brændte Torolv 
Bægefots aske. 

Forholdet mellem søskende — eller rettere brødre, da 
navnlig disse omtales — synes i reglen at have været godt. 
Undertiden slutter alle brødre sig noje sammen, som f. eks. 



FAMILIELIVET PÅ TSLANL. 351 

Ingemundssonnerne, af hvilke Torstejn på grund af sin for- 
Stand og besindighed har mest indflydelse og anses for 
hovding (Vatsd. 37. o. fl.). 

Også Njålssonnerne optræder altid i forening, af hvilke 
Skarphedin synes at have været lederen (Nj. 45. o. fl.). — 
Ofte har to brødre fælles bo, således Torkel og Gisle, hvor 
Gisle egenlig er den, der bestyrer det hele, men dog kun 
med sorg sér Torkel skille sig fra ham, idet han mindes 
ordsproget: »Saman er bræ5ra eign bezt at lita ok at sjå« 
(Brødres eje tilsammen er bedst). Ejendomligt er tillige 
forholdet mellem disse brødre efterat Gisle har dræbt deres 
fælles svoger. Torkels bofælle og gode ven. Torgrim. Torkel 
ønsker ikke drabsmanden opdaget, vil nok til en vis grad 
hjælpe ham, men ikke åbenbart understøtte ham (Gisl. 14. 
17. 34 — 36). — Også brødrene Torarin og Glum har fælles 
bo (Nj. 13.). — Som eksempel på god forståelse mellem 
brødre kan forholdet mellem Hoskuld og Hrut, således som 
det fremtræder i Njåls saga, hvor Hoskuld i enhver vigtig sag 
tages overordenligt hensyn til Hruts mening, nævnes. — Lige- 
ledes forholdet mellem Torgejr og Torkel Lepp. Torkel har 
overdraget Torgejr sin del i godordet til bestyrelse, denne tager 
særdeles hensyn til broderens mening (Hrafnk. 14-- 17.). 

Undertiden kunde der opstå nogen uenighed mellem 
brødre — navnlig angående arv, når de var halvbrødre, så- 
ledes forholdet mellem Hoskuld og Hrut i Laxd. (19. 25.), 
eller når den ene var uægte son, således Torlejks forhold 
til Olav På. Dog har vi hos Njålssonnerne et venligt for- 
hold til den uægte fødte broder; Skarphedin vil således 
ikke, at Hoskuld skal deltage i angrebet på Sigmund, da 
han ved sine rejser oftest er udsat for angreb (Nj. 45.). 
Imellem Gudmund den mægtige og Ejnar sér vi et ved- 
varende koldt forhold, opstået alt i barndommen og ved- 
ligeholdt ved brødrenes magtforskel (Ljosv. 13. 16. ff'g.). 

Forholdet mellem brødrene havde ingen indflydelse på 
forpligtelsen til at hævne hinanden. Således sér vi Ingjald 

23* 



352 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

vise stor iver for at hævne sin broder Hall, skont der 
stadig havde hersket uenighed imellem dem (Laxd. 14.)- 

Indtil hævnen var udført, hvilede der et knugende tryk 
på den efterlevende; Grim Droplaugsson var ikke munter 
og lo aldrig, efterat Helge var falden; først da han efter 
store anstrængelser flere år senere får ham hævnet, kan et 
pudsigt tilfælde bringe ham til at lé, og deraf mærker man 
at der må være sket noget (Dpi. 27 — 31.)- 

Det samme bånd, der forbandt forældre og born, og 
søskende indbyrdes, kan siges at sammenknytte hele ætten, 
sålangt slægtskabet regnedes, skont naturligvis dets styrke 
gradvis aftog. »Frænde« var det fælles navn, hvormed de 
betegnede deres indbyrdes forhold — såvel fader og son som 
tjærnere beslægtede. Den enes hæder eller dygtighed var 
hele ættens hæder og fordel, så at man altså kunde hævne 
sig på en mand ved at dræbe den dygtigste i slægten; en 
fornærmelse, tilfojet ét medlem af slægten, fornærmede den 
hele. Dette interessante forhold påtrykker den hele livs- 
anskuelse et eget præg og skaber for en stor dél det 
islandske samfundslivs ejendomlighed, idet det fremkalder 
en uophørlig række af småfejder. Fremstillingen af dette 
forhold vilde, foruden at frembyde mangfoldig anden inter- 
esse, give rig lejlighed til at fremstille eksempler på det 
kække mod, den sjælsstyrke og ubojelighed i udførelsen af 
den engang fattede plan, der udmærkede den tids mænd, 
og som fremtrådte endnu mere glimrende ved den bag- 
grund, disse egenskaber fik: Var beslutningen end nok så 
fast, kækheden og iveren end nok så stor, omtaltes dog 
altid den forestående plan med få ord, på en beskeden og 
forbeholden måde, som noget, der måske ved lejlighed 
kunde gores lidt ved. Og var dåden så udført, måtte den 
tale for sig selv, praleri var i hojeste grad foragtet. Kostede 
den livet, var der dog altid i dødsstunden tid til en kort, 
træflfende ytring, en spøg, der viste, at man forstod at be- 
herske de legemlige smærter. Disse forhold må dog lades 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 353 

uberørte, da først og fremmest familielivet i snævrere for- 
stand, således som det førtes af de til samme husstand 
hørende personer, skal fremstilles, og da er der endnu en 
hél klasse, nemlig tyendet, tilbage at omtale. 

Endel af gårdens arbejde udførtes vel af husbonden 
og hans sonner, endog i de fornemste huse; således er 
Arnkel gode i færd med at nagle sin yderdor sammen, da 
den fredløse Torlejv træffer ham (Eb. 36.); han deltager 
også i høhøsten (Eb. 37.). Bjorn Breidvikingekappe er 
ved at forfærdige sig en slæde, da Snorre gode træffer 
ham (Eb. 47.). Skallegrira var en dygtig smed (Eg. 30.). 
1 det hele var håndværksarbejde meget anset, og mange, 
f. eks. Gisle Sursson (Gisl. 47.), opnåede stor færdighed 
deri. Gunnar fra Hlidarende sår selv sin sædemark (Nj. 
53.); ligeledes Hoskuld Hvidenæsgode (Nj. 112). Bolle og 
Gudrun deltager i sæterarbejdet (Laxd. 55.), og da Gudrun 
efter Bolles ønske forlader sæteren, går hun til en bæk og 
begynder at to sine lærreder. Om Gudmund den mægtige 
fremhæves det som noget ualmindeligt, at han indbød for- 
nemme mænds sonner til sig og behandlede dem så ud- 
mærket, at han ikke krævede arbejde af dem, men altid 
lod dem være sammen med ham selv; men når de var 
hjemme, var det skik, at de arbejdede, skont de var af 
anselige ætter (Ljosv. 5.). Også andetsteds omtales det 
som en fordums skik at fornemme folks born deltog i ar- 
bejdet; således siges der om Ingemunds sonner, at de for- 
delte arbejderne imellem sig, ti det var på den tid skik 
for ansete mænds born at have et eller andet arbejde 
mellem hænder (Vatsd. 22.). 

Men dels kunde disse ikke bestride gårdens hele ar- 
bejde, 'dels ansås det ikke for sommeligt at give sig af 
med det grovere arbejde: Fårevogtning (Hrafnk. 5 — 6.), 
svinevogtning (Vatsd. 44.) o. d. I. I Hitd. 43. ytrer endog 
Torkel Dålksson, at den hånligste af den masse nidviser 
Tord og Bjorn havde digtet om hinanden, forekom ham at 



354 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

være den, hvori Tord omtaler, at Bjorn har taget en nyfødt 
kalv og kastet den op i båsen til koen. Af Hitd. 22. sés, 
at malkning ansås for en upassende bestilling for husfruen, 
mugning endnu mere for husbonden. Dette mere an- 
strængende og uhæderlige arbejde udførtes dels af trælle, 
dels af lejede tjænestefolk (heimamenn, hiiskarlar), som det 
i de islandske sagaer ikke altid er let at adskille fra 
trællene. Hovedstammen af trællene overførtes naturligvis 
med landnamsmændene fra disses tidligere opholdssted — 
altså de fleste fra Norge. Dog havde mange en anden op- 
rindelse; navnlig må man antage, at de fleste af de land- 
namsmænd, der fra Norge drog i vesterviking og først 
efterat have drevet denne i længere tid gik til Island, 
næsten udelukkende forsynede sig med irske eller skotske 
trælle, som de selv havde hærtaget. Dette fortælles også 
om mange af dem. Somren før sin Islandsfærd drog Lejv 
i vesterviking og tog 10 irske trælle, som han førte med 
sig til Island (Landn. 33 — 34.). Halstejn Torolvsson havde 
hærget i Skotland og tog dér de trælle, som han havde 
med sig ud til Island (Landn. 131.). Ketil Guve førte 
med sig fra vesterviking irske trælle, hvoraf seks nævnes 
(Landn. 133.). Desuden nævnes navnlig irske trælle mange 
steder i sagaerne. I den følgende tid forøgedes trælle- 
besætningen undertiden, dog vist ikke hyppigt, ved køb af 
udenlandske trælle. Således køber Hoskuld Melkorka på 
markedet ved Brennøerne, hvor det af købmandens svar 
synes, som om trælkvinder var en vare man ikke kunde 
vente at få tilkøbs dér. Af dette sted sér man tillige, at 
den sædvanlige pris for en trælkvinde var 1 mk. sølv — 
dog betales Melkorka med 3 mk. sølv — og, at man ikke 
måtte sælge uden angivelse af trællens lyder (Laxd. 12.). 
Købmanden meddeler nemlig før handelens afsluttelse at 
Melkorka har den store fejl at være stum, ti fra hans side 
skal handelen gå for sig »uden al svig«. Dette sidste 
fremgår også af følgende eksempel. Halbjorn Hvide fører 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 355 

en irsk træl med sig til Island; denne viser sig meget 
tjænstvillig mod Halbjorns broder Otkel. Denne vil købe 
ham, Halbjorn giver ham trællen, men siger, at gaven er 
slettere end han tror; og trællen begynder nu også straks 
at vise dovenskab. Otkel sælger ham til Gunnar fra Hlidar- 
ende, men da han stjæler fra Otkel i Gunnars tjæneste, 
vil denne ikke betale bøder for ham, fordi Otkel har skjult 
hans lyder (Nj. 47. 51.). 

Navnlig de på hærtog røvede trælle måtte være util- 
fredse med deres stilling og fjendske mod deres herrer; vi 
finder også under landnamstiden flere gange omtalt trælle, 
der forsøger flugt og drab af deres herre. Lejvs 10 irske 
trælle, hvem han rigtignok havde ophidset ved at lade 
trække plov, dræbte ved list ham og hans mænd og flygtede 
med de dræbtes koner til Vestmannaøerne, hvor de opsøgtes 
af Lejvs broder Ingoly. Ved hans ankomst grebes de af 
rædsel og flygtede hver sin vej, men indhentedes og dræbtes 
alle (Landn. 35—36). — Da Ketil Guve kom til Island løb 
den anden vinter to trælle fra ham med to kvinder og 
meget gods; deres skjulested opdagedes og de dræbtes. 
Den tredje vinter, medens Ketil var hjemmefra, løb hans 
øvrige trælle bort, kom til Lambestad, hvor de brændte 
husbonden Tord og alle hans folk inde, røvede heste og 
løsøre og drog til Alvtenæs. Her dræbtes de af Tords son 
Lambe, der havde samlet folk fra de omliggende gårde, for 
hvilke de fejgt flygtede til alle sider (Landn. 133 — 135.). — 
Fra Ingolv bortløb en træl Karle med en trælkvinde af mis- 
fornojelse over at denne følgende sine hojsædesstøtters an- 
visning bosatte sig på »udnæsset« Reykjarvik (Landn. 37.). 

Efterhånden som trællene ved fødsel og opfødning grode 
fast til herskabet, måtte lysten til flugt tabe sig; desuden 
blev den også mere og mere håbløs, efterhånden som landets 
bebyggelse tog til og ordnede tilstande indførtes. Dog 
måtte altid trællenes stilling være sørgelig, og længslen 
efter frihed lader til at have været almindelig og stærk, i 



356 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

al fald hos de bedre af dem. Således sér vi ofte herren 
overtale sin træl til at påtage sig et farligt drab ved at 
love ham friheden som Ion. Da Vigfus vil overtale sin 
træl Svart til at dræbe Snorre gode, siger han til ham, at 
det er en stor skade, og det føler han vistnok selv, at en 
så stærk og dygtig mand, som han, skal være træl. »Vist- 
nok«, svarer trællen, »tykkes det mig mén, men det beror 
ikke på mig selv«. Vigfus vedblev: »Hvad vil du gore for 
at jeg skal give dig frihed«. »Købe den med penge«, 
svarede trællen, »kan jeg ikke, ti jeg har ingen, men af 
hvad jeg formår, skal jeg ikke undslå mig for noget« (Eb. 
26.). — Da Torolv Bægefot vil have sine trælle til at brænde 
bonden Ulvar inde, drikker han dem fulde og ægger dem 
derpå ved at love dem friheden; på denne betingelse for- 
søger de foretagendet (Eb. 31.). — Torbrand i AlvteQord 
havde en træl, som hed Egil, stor og stærk; hans liv fore- 
kom ham usselt, da han var træl, og ofte bad han Tor- 
brand og hans sonner om at give ham frihed, han vilde 
udføre derfor alt hvad han formåede. De tilbyder ham den 
mod at dræbe en af deres fjender Breidvikingerne; herpå 
går han ind (Eb. 43.). I alle disse tre tilfælde går for- 
søget galt og koster trællene livet. 

Alene den foragt, hvormed trællestanden betragtedes, 
måtte gore det tungt at tilhøre denne, selv om den enkelte 
træls kår kunde være ret tålelige. Denne foragt finder vi 
udtrykt på mangfoldige måder, blandt andet i de mange 
fortællinger, hvor trælle fremstilles i besiddelse af en til 
fjollethed grænsende fejghed, dumhed og upålidelighed. Lejvs 
og Ketil Guves trælles fejge flugt, da de sér sig forfulgt, 
er alt omtalt. Under en kamp mellem Torarin og Torbjorn 
bliver en Skotte Nagle i Toraiins følge greben af panisk 
skræk (var9 at gjalti) og løb op på fjældet. Her træffer 
han to af Torarins trælle, hvem han fortæller, at Torarin 
og hans folk vistnok er faldne; da de i det samme sér 
mænd ride imod sig, tror de, at det er fjenderne og giver 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 357 

sig til at løbe af alle kræfter, Nagle får man dog fat, men 
trællene styrter sig i rædsel ned af en stejl klippe og 
knuses (Eb. 18.). — Da Arnkel, der med sine to trælle er 
i færd med bearbejde, sér Snorre gode og hans folk drage 
væbnede imod sig, sender han trællene hjem for at hente 
hjælp. Den ene, Ofejg, var så angst, at han næsten gik 
fra forstanden, han rendte af alle kræfter til fjælds, styrtede 
i en fos og druknede der. Den anden løb hjemad, men da 
han kom til laden, råbte en af hans kammerater på ham 
og bad ham hjælpe sig at bære hø ind. Det mærkedes, at 
trællen kunde lide det arbejde, han tog straks fat. Da de 
var færdige, gik de ind,; og på Arnkels mænds sporgsmål, 
hvor denne var, var det som trællen vågnede af en drom, 
og sagde: »Det er sandt, han strider nok inde på Orlygs- 
stad med Snorre gode«. Da ilede man ham til hjælp, men 
det var for silde (Eb. 37.). — Gisle havde en træl Tord den 
modløse, han var så bange for lig, at han slet ikke turde 
komme i nærheden af den dræbte Vestejn; han gribes af 
forfærdelse, da han sér folk drage til gården (for at melde 
Torgriins drab). Gisle benytter sig af hans dumhed og 
barnagtighed for at redde sit liv på hans bekostning (Gisl. 
22. 30. 37.). Som eksempel på trællenes løjerlige fjollet- 
hed kan også nævnes Tunge-Odds trælle, der sendes hjem 
af ham fra tinget med hestene. Husfruen sporger dem om 
tidender, men de véd kun at fortælle om Tord Gelles stærke 
røst; først tilsidst husker de på, at der har været kamp 
mellem ham og Odd, hvor fem mænd faldt og mange blev 
sårede (Hænsn. 13.). 

»Træl« var ensbetydende med »fejg«; derfor svarer 
Tjostolv Glum, der har skældt ham ud for en træl, at det 
skal han få at mærke han ikke er, »ti jeg skal aldrig vige 
for dig« (Nj. 17.). — At dræbes af en træl var en skændsel. 
Således beklager Ingolv sin broders skæbne at falde for 
trælle, og anser det for gudernes straf, fordi Lejv ikke har 
villet blote. — Stejnars træl Trånd siger til Torstejn Egils- 



358 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

son, at han anså ham for at være for klog til at ville have 
natteleje under hans økse og således sætte sin anseelse på 
spil (Eg. 85.). — Det ansås ikke for hæderligt at modtage 
indbydelse af trælle. Da Torkel Trevil kommer til Gunnar 
Hlivsson silde om dagen, er denne alt gået i sæng og lader 
derfor en af sine huskarle bede den ankomne blive der 
natten over. Men Torkel svarer, at han ikke modtager 
indbydelse af trælle, men af husbonden selv (Hænsn. 10.). 
Heller ikke at følges med trælle. Tjostolv svarer Glum, 
da denne opfordrer ham til fåresøgning, at det passer sig 
ikke for ham, desuden vil han ikke gå i Glums trælles 
spor (Nj. 16.). Om foragt for trælle vidner også ord- 
sproget: »Illt er at eiga l)ræl at einka vin« c: Ilde er det 
at have træl til hjærtensven (Nj. 49.). Ligeledes Håvards 
ord, da man efterat Torbjorn og hans mænd er dræbte, 
sporjier ham, om man ikke skulde dræbe trællene, »at det 
vilde ikke forøge hævnen over hans son Olav« (Hav. 11.). 
Af samme grund var det vel, at man som oftest lod dem 
gå ud under indebrændingen. Det almindelige i denne 
legemlige og åndelige usselhed hos trællene sés også af 
den forundring hvormed det modsatte fremhæves undertiden 
at have været tilfælde. Således siges om Tord Goddes 
træl Asgaut, at han var en stor og dygtig mand, og skont 
han bar trællenavn, kunde få måle sig med ham, skont de 
hed fri; vel kunde han være sin herre til tjæneste (Laxd. 
11.). Denne foragt for trællene i forbindelse med at de 
betragtedes som herrens fuldstændige ejendom, der af ham 
kunde dræbes, om han fandt for godt, medførte naturligvis 
ofte en meget hensynsløs behandling. Nogen egenlig grusom 
eller tyrannisk adfærd omtales derimod sjælden, da sådant 
lå folkets karakter Qærnt. En brug, som den Lejv gor af 
sine trælle, at lade dem trække ploven, er enestående, og 
dette forklares endda ved, at han kun havde én okse. 

Kun et enkelt sted (Laxd. 38.) omtales det, at man 
lader en trælkvinde tvinge til bekendelse, da man har hende 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 359 

mistænkt for at holde til med en fredløs røver og lade ham 
få sin husbonds kvægs mælk. Efterat hun har bekendt, 
lover man hende endog penge for at forråde røveren, og 
da hun har opfyldt dette, giver man hende friheden. Den 
hensynsløse behandling viser sig derimod i, at man ikke 
gjorde sig den ringeste betænkelighed ved at opofre en 
træls liv, når det af en eller anden grund var fordelagtigt 
— om det end skete ved lumskhed eller svig. Kåre Ky- 
lansson æggede sin træl til at dræbe Karle Konalsson, 
med hvem han havde haft en strid angående en okse. 
Trællen lod, som han var forstyrret, løb ned over marken 
og huggede Karle, der sad på dortærsklen, banehug. Siden 
dræbte Kåre trællen (Landn. 65 — 66.). 

Ifølge opfordring af Helge og hans moder Droplaug 
dræbte trællen Torgils Droplaugs anden mand; Helge kom 
til og så ham dræbt, og dræbte straks trællen (Dpi. 16—17.) 
Da Gisle har erfaret, at hans fjender er på vejen til hans 
hjem for at stævne ham i anledning af Torgrims drab, 
læsser han sit gods på en slæde og ager til skoven med 
sin træl Tord. Han siger til Tord, at til belonning, fordi 
han altid har været ham lydig, vil han give ham sin 
smukke blå kappe, og opfordrer ham til straks at nyde 
gaven. Trællen skal iført kappen sætte sig i slæden, så 
vil Gisle iført hans kofte lede øgene; hvis nogen taler til 
ham, skal han tie; hvis nogen vil gore ham mén, skal han 
løbe til skoven. Således sker det også, ti Tords vid var 
ligeså beskaffent som hans mod, ingen af delene fandtes 
hos ham. Såsnart fjenderne sér slæden, løber de efter den, 
Tord iler til skoven, men gennembores af et spyd, Gisle 
derimod undslipper (Gisl. 37.). — Det er alt tidligere omtalt, 
hvorledes Ketilbjorn og Egil dræber de trælle, der har 
hjulpet dem med at skjule de af dem gæmte skatte. 

Dog har vi på den anden side mange eksempler på at 
trælle indtog en betroet stilling, at de viste stor trofasthed, 
og at denne belønnedes af herren. Gejrmund Heljarskinn 



360 FtMTTTF.T.lYFT PÅ ISLA5D. 

oprettede i sit andet landnam i Strandene fire gårde, hvoraf 
den ene bestyredes af en årmand, de tre andre hver af en 
af hans trælle. Af disse havde trællen Atle endog 14 
andre trælle under sig. Denne Atle gav Gejrmund frihed 
og den gård han bestyrede, da han herte, at Atle havde 
modtaget nogle anselige norske udvandrere, Vebjorn Sygne- 
kappe og hans søskende med deres følge, hos sig vintren 
over, da de havde lidt skibbrud. Atle blev siden en be- 
tydelig mand (Landn. 124. 149.). — Ejolvs enke havde blandt 
sine trælle to, der var så trofaste i henseende til omsorg 
og arbejde, at hun neppe vilde kunne holde sin husholdning 
vedlige, hvis de faldt fra; da de (falskelig) beskyldes for 
tyveri, vil hun hellere overlade anklagerne selvdomme, hvor- 
ved hendes bedste jordbesiddelse går bort, end miste træl- 
lene (Vigagl. 7.). — I en kamp mellem Glum og Torarin 
falder Glum til jorden, men to af hans trælle frelser hans 
liv ved at kaste sig ovenpå ham og lade sig stikke ihjel 
(Vigagl. 23.). 

Både her og oltere sér vi trælle deltage i de fris 
kampe. Frigivelse af trælle lader til at have været meget 
almindelig på Island; frigivne, frigivne? sonner o. s. v. om- 
tales hyppigt i sagaerne. Ikke sjælden hører vi tillige an- 
ledningen til frigivelsen. Et par tilfælde er nævnt i det 
foregående, flere kan fojes til. Laugarbrekke-Ejnar gav 
sin træl Hrejdar frihed og jord, fordi han nnder en kamp 
dræbte to af modstanderens flygtende trælle (Landn. 85.). 
Da trællen Rolbak efter Grimas opfordring har anfaldet 
Tormod og tilfojet ham et stort sår, beskytter hun ham 
mod efterstræbelser, giver ham frihed og skafi'er ham uden- 
lands, hvor han går i viking og viser sig som en kæk mand 
(Fbr. 34—36.). — Den omtalte træl Asgaut erhværver sig af 
husfruen Vigdis frihed og penge til udenlandsrejse ved tro- 
fast og kækt at hjælpe hendes frænde Torolv bort fra sine 
fjender. Asgaut bosatte sig i Danmark og viste sig også 
der som en kæk og brav mand (Laxd. 16.). Unn den 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 361 

dybrige giver Erp, en son at Meldun jarl, frihed på grund 
af hans hoje byrd (Laxd. 6.)- Landnamsmændene ses otte 
at have givet deres frigivne jord, således fortælles det om 
Aud (Unn) Landn. 111.; men hyppigt forblev de i den 
tidligere herres hus, til hvem de vedblev at stå i et stærkt 
afhængighedsforhold. Om Gejrmund Heljarskinn fortælles 
det, at han havde 80 frigivne om sig (Landn. 123.). Af 
Eb. 31 og flere steder sés det, at den tidligere herre havde 
ret til at arve sin frigivne. 

Medens herren ustraffet kunde dræbe sin egen træl, 
var dette naturligvis ikke tilfælde med anden mands træl; 
vedkommende måtte have erstatning for det ham tilfojede 
tab. Af Eb. 43. sér vi, at for træls drab kunde intet 
søgsmål anlægges, når trællebod, 12 ører sølv, var bragt 
den dræbtes herre inden tredje dag efter drabet. Blev 
denne bod derimod ikke betalt inden tredje dag, gjaldt det 
tjorbaugsgarS (den mindre grad af fredløshed) (Eg. 85.). 
Af Eg. 84. lærer vi, at trælleboden 12 ører svarer til en 
middeltræls værdi, der sættes til 1| mk. sølv, men gode 
trælle kunde betales med indtil det dobbelte. Trællene var 
ubodsmænd, når de faldt på deres gærninger (Eg. 86.), 
men de skulde dræbes på selve ildgærningsstedet (Eb. 31.). 
At man ved straffen ikke tog noget hensyn til, om trællen 
havde handlet efter befaling eller ej, vil man let forstå. 
Men ikke enhver herre fandt sig i, at man dræbte hans 
trælle for ham, selv om der var grund dertil; forstyrredes 
eller beskadigedes hans ejendom — af hvad art denne end 
var — var det en fornærmelse, der måtte hævnes. Da Ejrik 
Torvaldssons trælle havde fældet et skred på Valtjovs gård, 
og da Valtjovs frænde Ejolv af den grund havde dræbt 
trællene, dræbte Ejrik Ejolv (Landn. 103.). 

Om trællenes ægteskaber og derhen hørende forhold 
giver de her benyttede kilder så godt som ingen oplys- 
ninger; kun i Fbr. 83—84. berettes det om en arbejdstræl 
Lodin på Brattahlid i Grønland, at han levede sammen med 



362 TAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

en kvinde Sigrid, og etter fremstillingen sér det ud, som 
om et sådant forhold var almindeligt, og som han med 
billighed kunde fordre, at ingen anden gav sig af med 
hende ham til skændsel. 

At trælle kunde erhværve eget gods synes et sted 
(Landn. 124.) at tyde på, hvor der fortælles om Gejrmunds 
træl og gårdbestyrer Bjorn, at han efter Gejrmunds død 
blev domt skyldig i fåretyveri; af hans forbrudte gods blev 
almenninger. I Landn. 59. siges der om P'loke, Ketil Guves 
træl, at han »nam«*) Flokedal. Svarts ovenanførte ytring 
til Vigfus (Eb. 26.), at han ikke kunde købe sig sin frihed 
med penge, da han ingen havde, synes at forudsætte, at 
en træl kunde være i en sådan stilling, at han kunde købe 
sig sin frihed. Vi ved også af andre kilder, at herren 
undertiden gav sine trælle tilladelse til efter endt dagværk 
at arbejde for egen regning og med det således erhværvede 
at frikøbe sig**). 

Om trællenes levevis og klædedragt får vi heller ikke 
meget at vide. De omtales sædvanligvis klædte i »kufl« 
(kappe) (Gisl. 37.), »skinnkufl« (Vigagl. 23), eller »skinn- 
stakkr« (skindkofte) (Eb. 37.), hvilken sidste på dette sted 
trækkes af, da de kommer ind efter endt arbejde. 

En særegen vanskelighed ved at bedomme trællenes 
talrighed og anvendelse ligger i at »huskarl« og »t)ræll« så 
ofte sammenblandes i de islandske sagaer, således Hænsn. 



*) tog i besiddelse — et udtryk , der ellers bruges om selv- 
stændige landnamsmænd. 

'*) Dette fortælles om den norske hovding Erling Skjalgssdn. — 
Trælle kunde modtage gaver. Otkel gav således sin broders 
træl en kniv med bælte og en hel klædning (Nj. 47.). 
Trællen KoU, der tilligemed meget andet gods var givet den 
norske hersesOn Åre Torkelssons hustru IngebjOrg i medgift, 
ejede et udmærket sværd Gråside ; han lånte det engang til 
logebOjrgs svoger Gisle; da han ikke kunde få det tilbage 
med det gode , søgte han at hævne sig , men dræbtes under 
forsøget (Gisl. 4.). 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 363 

10., hvor den huskarl, der går til doren og modtager Torkel 
Trevil af ham benævnes træl. Ligeledes Fbr. 9. — I Nj. 16. 
opfordrer Glum Tjostolv til at gå til fjælds med hans »hus- 
karle«, men Tjostolv svarer, at han ikke vil gå i hans 
»trælles« spor; og i Nj. 17 kalder Glum Tjostolv — Hal- 
gerds fosterfader, syderøisk af æt, men hvis stilling ellers 
ikke omtales — for »J)ræll fastr å fotum«. Njåls huskarl 
Svart og Halgerds værkstyrer Kol bødes begge med trælle- 
bøder; disse i forening med den lejede huskarl Atle om- 
tales af Skarphedin som trælle (»nu er trællene anderledes 
storværksmænd end for, da sloges de, og det gjorde ingen 
skade, men nu vil de dræbe hinanden«). Atle beder Berg- 
tora om at sørge for, at der- ikke kommer trællebøder for 
ham, og det opnår han også. Halgerd kalder ham ved 
omtale af boden ufri, Gunnar fri; i overskriften k. 38. be- 
nævnes han »Atli {)ræll« (Nj. 36 — 38.). 

En bestilling, som vistnok ofte beklædtes af en træl, 
da den hørte til de mindre ansete, men som alligevel var 
af stor vigt^'ghed, var fårehyrdens. Bestillingen var vigtig 
ikke blot på grund af den store værdi af de ham betroede 
hjorder, men også fordi han ifølge sin levevis kunde være 
en slags forpost og spejder for sin husbond. Vigfus Glums- 
son gik ofte til fårehyrden og spurgte ham om tidender 
(Vigagl. 19.); vi sér ham også på dette sted få vigtige 
efterretninger fra ham. I reglen synes disse at have været 
særdeles trofaste og pålidelige folk. Bolles fårehyrde sér 
tidlig om morgnen folk og heste i skoven ved sæteren; han 
formoder, at dette er ufredsmænd og iler straks tilbage for 
at advare Bolle. Men fjenderne opdager ham på vejen og 
dræber ham (Laxd. 55.). Da Gunnars fårehyrde sér sin 
husbonds fjender, Otkel med Skamkel og øvrige følge, ride 
langs Markarfljot, rider han i flyvende fart hjem for at 
mælde det: Han har ofte hørt Skamkels hånlige ord om 
Gunnar, det har krænket ham, nu vil han vise sin troskab. 
Gunnar belonner ham med løftet om, at fra nu af skal han 



354 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

ikke forrette andet arbejde, end hvad han selv finder for 
godt (Nj. 54.). En morgen, medens Helge Hardbejnsson 
opholder sig i sin sæter, sender han sin fårehyrde ud for 
at spejde, da han har haft urolige dromrae. Denne kommer 
tilbage efterat have opdaget alle Helges fjender siddende i 
en kreds og spise davre. Han har iagttaget dem så noje, 
at han kan beskrive hver enkelt (10 i alt), så at Helge af 
beskrivelsen kan kende dem (Laxd. 63.). Ejnar på Tværå 
indskærper sin fårehyrde, at han skal iagttage solens og 
stjærnernes gang; også alt andet, hvad der tildrog sig, 
skulde han berette ham (Ljosv. 14.). På de ovenanførte 
steder Laxd. 55., Nj. 54., Laxd. 63. omtales fårehyrden 
som »sveinninn« (drengen), hvoraf man måske kan slutte, 
at i reglen halvvoksne eller ganske unge mænd blev sat til 
dette arbejde. 

Medens det i mange tilfælde kan være vanskeligt at 
gore forskel på »huskarl« og »træl«, sér vi i andre tilfælde 
tjænestemændene fremtræde bestemt som fri mænd ind- 
tagende en hæderlig og forholdsvis selvstændig stilling. 
Bonden Torbjorns son Ejnar lader sig leje af Hravnkel; for 
et års ophold og underhold skal han påtage sig et bestemt 
begrænset arbejde. Da Ejnar gor brud på aftalen og derfor 
bliver dræbt af Hravnkel, sér vi denne gore faderen for- 
holdsvis store indrommelser; da faderen ikke vil tage der- 
imod, men lader det komme til en retssag, ender det med, 
at Hravnkel bliver fuldstændig fredløs (Hrafnk. 6 — 9. 18.). 
Medens Halgerds værkstyrer omtales som træl, antager 
Glum på sin son Mårs opfordring til værkstyrer en bonde- 
son Ingolv, som denne har truffet på altinget og sluttet 
venskab med efterat have sét hans brydefærdighed. Inden 
antagelsen må han vise sin dygtighed ved at forfærdige en 
slæde. Mår giver ham gode råd med hensyn til hans for- 
hold til Glum; et stod heste han ejer får han lov til føre 
med sig. Uagtet han opvækker Glums vrede mod sig en- 
gang, er denne dog meget ædelmodig mod ham, hævner en 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 365 

Ingolv tilfojet fornærmelse med drab; da Ingolv for at fuld- 
byrde en af Glura udtænkt list må rejse udenlands, giver 
han ham 9 hundreder vadmel, der skal være hans Ion, 
uagtet de ingen aftale har truffet. Under Ingolvs fraværelse 
holder Glum friere borte fra den kone Ingolv har udset 
sig; da han kommer hjem, modtager Glum gaver af ham, 
skaffer ham konen og udstyrer ham vel; han går nu over 
til at blive bosiddende mand (Vigagl. 13 — 16.). 

Også af Torkel Gejtessons ytring til Vo5u-Brand sér 
vi, at det ansås for usommeligt ikke at yde sin hjemme- 
mand bistand (Ljosv. 9.). Af Ljosv. 13. sér vi, at Gud- 
mund den mægtige frir for sin værkstyrer Torstejn, der er 
opvokset hjemme hos ham, til »matseljan« på Bæså, en 
frænke af bonden, hos hvem hun tjænte; Gudmund og hans 
kone overværer også brylluppet. 

Oftere sér vi eksempler på en temlig fri optræden af 
tjænestetyendet; således i Eitd. 22., hvor huskarlen, af 
ærgrelse over at være faldet over den nyfødte kalv, nægter 
at tage den op. Husbonden Bjorn må da selv gore det; 
heraf roser huskarlen sig. En tjænestekvinde, der er ude 
at to lærreder, iler hurtigt hjem, da hun sér Sams broder 
Ejvind ride forbi, og ægger med hårde ord sin husbond 
Hravnkel til hævn (Hrafnk. 25 — 2Q.). Erindres kan også 
husfruen Torelvs trevne og sovnige husfolk, der neppe kan 
bevæges til at gå til doren ved nattetid og lukke den 
fremmede ind (Fbr. 10 — 11.). 

Af husfolk med særlige forretninger er alt omtalt for- 
uden fårehyrde »værkstyrer (verkstjori)« og »matselja (ordr. 
maduddelerske)«, hvis bestillinger antydes ved navnet. Dog 
må med hensyn til den sidste bemærkes, at husfruen i 
reglen synes selv at have båret maden på bordet (Eb. 13. 
Nj. 28. Vapnf. 30.). 

På storre gårde fordeltes naturligvis arbejdet nojagtigt, 
således har Olav På én huskarl til at vogte det golde og 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 24 



366 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

gildede kvæg samt ungkvæget, en anden til at vogte tyrene 
(Laxd. 24.). 

Mangen en hovding antog en mand i sin tjæneste, når 
denne anmodede derom, uden at han egenlig trængte til 
ham som arbejder, men ofte hændte det sig, at denne, især 
når han var en uvennesæl eller fredløs mand, først nåde 
tjænesten ved at love at lade sig bruge som drabsmand 
eller snigmorder mod en af hovdingens fjender. Herpå frem- 
byder sagaerne mangfoldige eksempler (Vatsd. 39. Vigagl. 
16. Nj. 36. o. m. fl.). 

Om husstandens storrelse er det vanskeligt at sige 
noget bestemt. Enkelte hovdinger skal have haft et over- 
ordenlig talrigt tyende. Gejrmunds 80 frigivne er omtalt. 
Gudmund den mægtige havde 100 husfolk (Ljosv. 5.). 
Under sine stridigheder med Sigfussonnerne og Flose havde 
Torgejr Skorargejr »mange folk, så at der var aldrig færre 
end 30 våbendygtige karle hjemme hos ham« (Nj. 147.). 
På Bergtorshvål, hvor familien rigtignok var vidtløftig, var 
der altid 30 våbendygtige mænd, huskarlene indbefattede 
(Nj. 125.). Tråen Sigfusson havde 15 våbendygtige karle 
på sin gård, og 8 ledsagede ham, hvorhen han drog (Nj. 
92.). Tord Kolbejnsson omtaler i en vise, at Bjorn har 
forstyrret de 16 husfolks (hjona ef. flt.) enighed (Hitd. 27.). 
Såm og hans folk tager Hravnkel og alle hans våbenføre 
hjemmemænd, stikker hul i haserne, drager reb igennem, 
kaster disse op over en stang og binder dem således med 
benene i vejret. Det er 8 i alt, der bliver således be- 
handlede (Hrafnk. 20.). Da Håvard kom til den rige Atle, 
der indtil da havde udvist den smudsigste gærrighed, var 
der 10 våbendygtige karle (Hav. 18.). Den rige men gær- 
rige Torkels husstand bestod kun af 3 personer: ham, 
hans kone og en tjænestekvinde*). Flere angivelser al 



*) hann var kvångaSr ma5r ok hafSi ekki fleiri hjon en {)rju; 
griSkona var it [)ri9ja hj6n (Fbr. 19.), 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 367 

trællenes antal hos de enkelte herrer ved overflytningen til 
Island er anført i det foregående. Olve, en god bonde, 
havde 18 trælle (Ljosv. 1.). 

Efterat nu familiens medlemmers indbyrdes forhold, 
samt det enkelte medlems stilling i livets forskellige afsnit, 
er udviklet, skal til slutning berøres den sidste tjæneste, 
som de efterlevende anså det for pligt at vise den afdøde 
— altså begravelsen og de derved brugelige skikke. 

Her er et af de få tilfælde, hvor kristendommens ind- 
førelse frembringer en pluselig og afgorende forandring i sæder 
og skikke; den hedenske og den kristne tid må derfor om- 
handles hver for sig. I den del af den hedenske tid, som 
falder indenfor det her behandlede tidsrum, var den eneste 
brugelige begravelsesmåde at jorde ligene ubrændte. Den 
første pligt, der påhvilede de efterlevende, efter at døden 
var indtrådt, var at yde liget »nåbjargir (lighjælp)«, der 
bestod i at lukke næseborene; i tilfælde af voldsom død 
synes der med ydelsen af »nåbjargir« at have fulgt for- 
pligtelsen til hævn (Nj. 99.). Inden denne lighjælp var 
ydet, var det farligt at gå foran den døde; i al fald, når 
denne havde været af en voldsom og uhyggelig karakter, 
så at man kunde vente sig ondt af ham; derfor ydedes 
også lighjælpen ofte ved at gå til den døde bagfra (Eg. 
61. Eb. 33. Nj. 99.). Foruden den omtalte lighjælp, 
nævnes ofte, at man behandlede liget efter skik og brug, 
uden at man nærmere får at vide, hvori denne behandling 
(vel nærmest påklædning) har bestået. Om Egil hører vi, 
at han efter døden iførtes gode klæder (Eg. 89.). 

Begravelsen synes at have fundet sted, såsnart for- 
beredelserne var trufne, undertiden allerede på selve døds- 
dagen (Eb. 26.). Med hensyn til ligets ophold i huset og 
udførsel til begravelsen kan mærkes, at når en mand havde 
fået en uhyggelig død, førte man ham undertiden ikke ud 
ad den sædvanlige dor, men brød væggen itu bagved ham 
eller ligeover for ham og bar ham ud gennem hullet; kunde 

24* 



363 FABilLIELlVET PÅ ISLAND. 

man så ikke straks få ham begravet, tjældede man over 
ham etsteds ude (Eg. 61. Eb. 33.). I Dpi. 26. omtales 
det, at man vågede over de faldnes lig natten inden de 
kunde blive begravne; vågen over lig i den kristne tid om- 
tales Laxd. 49. 

Den hyppigst omtalte begravelsesvis er hoj lægning, 
nævnt i de her benyttede kilder c. 40 gange, mest hvor 
talen er om hovdinger eller beromte mænd, dels fordi kun 
sådannes gravhoje erindredes, dels vistnok også fordi hoj- 
lægning, der krævede meget arbejde, ofte indskrænkede sig 
til de anseligere mænd. Denne begravelsesart menes vel 
desuden med de hyppigt forekommende udtryk: Han be- 
gravedes »efter gammel skik«, »efter den tids skik«, »som 
det dengang var skik blandt fornemme folk«. 

Det almindelige navn på en gravhoj var »haugr« ; om 
en mand Asmund Atlesson siges der, at han hojlagdes i 
>>Åsmundarlei9i« (Landn. 81.). Torarin Krok faldt selvQerde 
sammen med 7 af modstanderen Stejnolvs folk i en kamp 
på øren ved Fagredalsåos; om disse siges der, at dér er 
deres okuml«. Også Torbjorn Skrjup og Melkorka omtales 
som lagte i »kuml« (Laxd. 38.). 

Hojkastningen var, som omtalt, et betydeligt arbejde; 
Gisle drager ud med alle sine folk for at hojlægge Vestejn 
i sandbanken lige over for Sevtjorn, også Torgrim og mange 
folk med ham deltager i hojkastningen (Gisl. 23.). Om 
Arnkel godes hoj hører vi, at den var af omfang som en 
stor høstaksindhegning (Eb. 37.). 1 øvrigt erfarer vi kun 
lidet om hojens bygning og indretning; mærkes kan, at Egil 
i et vers omskriver »begravede mig« ved ladede »sten om 
mig« (Eg. 83.). Et vink m. h. t. opførelsen giver udtryks- 
måden Gisl. 31., hvor talen er om den af Gisle dræbte 
Torgrims hoj : Nu kaster de hojen efter gammel sæd, og da 
man er færdig til at lukke hojen, går Gisle til åmundingen 
og tager op en sten, så stor som en klippe og lægger i 
skibet (som T. var bleven hojlagt i) — hvoraf det synes 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 369 

som om hojen opførtes med en indgang, som lukkedes til- 
sidst, da Gisle vel ad denne vej får bragt stenen ind i 
hojen. 

Foruden våben eller kært værktoj — også undertiden 
heste eller trælle — nedlagdes der i reglen kostbarheder i 
hojen hos den afdøde. I hojen hos Hravnkel Frejsgode 
lagdes meget gods, alle hans hærklæder og hans gode spyd 
(Hrafnk. 31.). Egil hojlagdes med sine våben og klæder 
(Eg. 89.). Skallegrim hojlagdes med sin hest, sine våben 
og smederedskaber — løsøre lagdes der ikke hos ham (Eg. 
61.). Hvor almindeligt det var at give den døde kostbar- 
heder med i graven, sés bedst af, at det undertiden, som 
her, hvor der tillige stikles til sonnen Egils pengebegærlig- 
hed, fremhæves ikke at være sket. Om Hoskuld fortælles 
der, at der opkastedes en anselig hoj efter ham, men der 
blev kun båret lidet gods i hojen til ham (Laxd. 26.). I 
hoj med Asmund Atlesson, der hojlagdes i Asmundarlei5i, 
lagdes hans træl, men da man hørte en vise blive kvædet 
i hans hoj, om at tomt rum var bedre end slet følge, op- 
gravede man hojen og tog trællen ud (Landn. 81 — 82.). 
Den oprindelige tanke ved at medgive den døde våben i 
hojen, kan sés af Hognes ytring, da han griber sin fader 
Gunnars hellebard, som moderen Ranvejg ikke vilde lade 
lægge i hoj med Gunnar, fordi med den skulde hans drab 
hævnes: Jeg har i sinde at bringe min fader den, at han kan 
have den med til Valhal og fremvise den der på våbentinget« 
(Nj. 80.). En anden, dog vistnok mindre sandsynlig, an- 
skuelse, ifølge hvilken det på krigstog erhværvede gods 
skulde lægges i hoj med den afdøde, for at ikke arvingerne 
ved den forefundne overflødighed skulde miste sporen til 
krigsfærd og således henfalde i blødagtighed, giver sig 
rigtignok til kende i den norske storbonde Ketil Raums ord 
til sin son Torstejn, da han ægger ham til bedrift (Vatsd. 
2.): Det var mægtige mænds sæd, kongers og jarlers, vore 
ligemænds, at de gik på hærtog og samlede sig gods og 



370 FlMILIELIVET PÅ ISLAND. 

hæder; det gods skulde ikke regnes til arven, og ikke 
sonnen jtage det efter faderen, men man skulde lægge det 
i hoj til dem selv. Nu om end deres sonner fik jorderne i 
arv, kunde de dog ikke vedligeholde deres stilling, om de 
end blev fornemme folk, med mindre de lagde sig og sine 
mænd i fare og krigsfærd og derved skaffede sig gods og 
berommelse, den ene efter den anden, og således trådte i 
deres frænders fodspor«. Dette kaldes sammesteds »her- 
manna log') (krigeres lov), og allerede denne benævnelse 
synes at betegne ovennævnte bestemmelse som indskrænket 
til en snævrere kreds, uden almindelig anvendelse. 

Undertiden begravedes den døde siddende i hojen, så- 
ledes Gunnar (Nj. 79.); dertil kan måske også udtryk som 
»hojsat« (Laxd. 8.) hentyde. Undertiden hojlagdes flere i 
én hoj, enten samtidigt eller med mellemrum. Således blev 
Helge Droplaugsson og Torkel Svarteskjald, der var faldne 
i samme kamp, hojlagte i én hoj, der tilmed skulde antages 
at indeholde Helges broder Grim, hvem man for hans 
sikkerheds skyld udgav for dræbt (Dpi. 26.). Såm kaster 
en hoj efter broderen Ejvind og hans 4 ledsagere (Hrafnk. 
29.)- Egil Jod, da hans son Bodvar var druknet, Skalle- 
grims hoj åbne og lagde ham der ned hos Skallegrim (Eg. 
81.)- Ægtefolk hojlagdes ofte sammen, flere eksempler 
herpå forekommer i det følgende. 

Undertiden hojlagdes den døde i et skib; således den 
alt omtalte Asmund Atlesson. — Torgrim Torstejnsson, Gisles 
og Torkels svoger, hojlægges ligeledes i et skib (Gisl. 31.). 
Når der om Gejrmund Heljarskinn siges (Landn. 125.), at 
han døde på Gejrmundarstadir og blev lagt i et skib dér 
i skoven udenfor gærdet, så menes vel også hojlægning i 
skib. Ligeledes når det om Ingemund hedder, at han blev 
lagt i båden fra skibet Stigande og prægtig behandlet, som 
det dengang var skik for fornemme mænd (Vatsd. 23.). 

Af særlige skikke, der nævnes at have fundet sted ved 
hojlægningen kan mærkes den i Gisl. 24. omtalte »at binde 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 371 

helsko«. Torgrim siger ved Vestejns hojlægning: Det er 
skik at binde folk helsko, på hvilke de kan gå til Valhal, 
og det vil jeg gore ved Vestejn«. Og da han havde udført 
det, sagde han: Ikke kan jeg binde helsko, hvis disse 
løsner, (hvormed han vil antyde, at han har dræbt Ve- 
stejn). Da Gisle til hævn har dræbt Torgrim, og denne er 
hojlagt i et skib, tager Gisle en uhyre stor sten og lægger 
den i skibet, så hver planke gav efter og det knagede 
stærkt, og sagde: Ikke kan jeg fæste skib, hvis uvejr 
rokker dette« (Gisl. 31.). Bavtastene findes ikke omtalt 
på Island; i Eg. 22 siges om den norske lendermand Torolv 
Kveldulvsson, at hans' frænder behandlede hans lig, som 
skik var med anselige mænds lig; de satte bavtastene 
efter ham. 

Efter Torgrim Torstejnssons hojlægning, fortælles der, 
tildrog der sig, hvad der syntes folk forunderligt, at aldrig 
fæstede der sig sné på den søndre side af Torgrims hoj, 
og man formodede, at han var Frej så kær på grund af 
blotningerne, at han ikke vilde det skulde fryse imellem 
dem (Gisl. 32.). I Landn. 86. fortælles der, at Laugar- 
brekke- Ejnars hoj var bestandig gron vinter og sommer, 
hvad der vel tilskreves en lignende overnaturlig årsag, 
uagtet ingen angives. 

Med hensyn til ringere folks begravelse kan mærkes, 
at sådan kun omtales lejlighedsvis f. eks. når de i en 
kamp faldnes behandling nævnes. Efter den afgorende 
kamp mellem medbejlerne Helge Asbjornsson og Helge Drop- 
laugsson ved Eyrargilså, blev af Helge Asbjornssons parti 
den faldne Kåre, besvogret med Helge Asbjornsson, båret 
hjem på skjolde, og der blev opkastet en hoj efter ham. 
Helge Droplaugssons faster Groa* drog til valen, lagde af 
de faldne Helge, hans broder Grim og Torkel Svarteskjald 
i en slæde, de sårede drog hjem til hest, de døde blev 
jordede på stedet. Groa og hendes son vågede om natten 
over ligene i et udebur. Man sendte bud efter en læge- 



372 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

kvinde og der fandtes liv hos Grim. Om morgenen efter 
blev der opkastet en hoj ved Eyvindarå syd for gærdet, og 
der blev Helge og Torkel jordede af Groas son og én mand 
til, som man stolede på ikke vilde røbe at Grim var i live 
(Dpi. 26.). Dels Kåres behandling, dels det at Helge og 
Torkel føres hjem for at hojlægges, medens de andre dræbte 
jordes på valpladsen, kunde synes at antyde forskel i de 
mere og mindre fornemmes begravelse. Men måske føres 
de nævnte mænd — i al fald med undtagelse af Kåre — 
hjem, for at man desbedre kunde undersøge, hvorvidt der 
fandtes liv hos dem. Derimod siges Landn. 128., at på 
eren ved Fagredalsåos, hvor Stejnolv og Torarin Krok 
kæmpede og hvor der faldt 7 af det ene og alle (4) af det 
andet parti, findes de faldnes »kuml«. Om Stejnars dræbte 
træl siges blot, at Stejnar førte ham op i holtene*) 
(Eg. 84.). 

Af udtryksmåden flere steder i sagaerne synes det, som 
om man ikke altid — selv ved anseligere, mænds begravelse 

— har anvendt hojkastning, men undertiden har ladet det 
bero ved simpel gravlægning. 

Når der Vapnf. 8. siges om den dræbte nordmand 
Hravn, at hans »begravelse (litfor) holdtes sommeligt efter 
den da brugelige sædvane«, og så sagaen senere (Vapnf. 9.) 
lader Broddhelge sige : Ikke havde han (Hravn) den (ringen) 
i graven (groft) med sig«, så kan dette sidste vel blot 
være et mindre nojagtigt udtryk for »hoj«. Men når Eg. 
55. fortæller — rigtignok om en begivenhed, der foregår i 
England — , at Egil efter kampen på Vinhede »tog hans 
(Torolvs) lig, tode det og behandlede det som skik var; 
derpå grov de en grav og satte Torolv deri med alle hans 
våben og klæder, siden spændte Egil en guldring på hver 
arm af ham; derpå ladede de sten og øste muld derover« 

— så vilde man ifølge sagaens udtryk neppe tænke på nogen 
hojkastning; dog fristes man stærkt dertil efter de seneste i 



*) holt, på Island : stenig bakke. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 873 

Danmark gjorte iagttagelser, ifølge hvilke det viser sig, at 
grave fra den yngre jærnalder kan være skjulte flere alen 
under det oprindelige jordsmon og dog have en anselig hoj 
opkastet over sig*). 

Røvere, troldmænd o. d. 1. synes man altid at have 
begravet på en mindre hæderlig måde nemlig ved at dysse 
dem. Således blev troldfolkene Kotkel og Grima stenede 
ihjel og over dem dannet en dysse af sten, af den sés 
endnu spor, der kaldes skrattevarde. Sonnen Stigande, der 
flygter og i nogen tid lever som ransmand, bliver senere 
grebet, stenet og dysset. Den anden son Halbjorn druknes, 
men da hans lig driver op, bliver han »kasa9r«**) (Laxd. 
37 — 38.). Troldmanden Torgrim Nev bliver stenet og »ka- 
sa5r« (Gisl. 34.). Den gamle, ondskabsfulde og på en 
uhyggelig måde døde Torolv Bægefot føres på en slæde op 
i Torsådal og dysses dér forsvarligt af sonnen Arnkel. Da 
hans fårehyrde og senere hans enke dør af hans spøgeri, 
dysses de hos ham (Fb. 33 — 34.). Da Styr har dræbt 
bersærkerne, lader han dem føre ned i en dyb dal i 
nhraunit« (lavastrækningen), og der blev de »kasaSir« (Eb. 
28.). Efter at Ejolv og hans folk har dræbt den fredløse 
Gisle, drager de ham ned og »gotva« (nedgrave) ham i en 
sténstrækning dér (Gisl. 7J. — 72.). Da Hravnkel havde dræbt 
sin lejede fårehyrde, bondesonnen Ejnar, lod han ham føre 
til klippeafsatsen ved sæteren og rejste dér en varde ved 
dyssen (Hrafnk. 9.). Da vi i det foregående både har sét 
»varde« taget ensbetydende med »dys« (Laxd. 37.), og, 
her, sét en varde blive rejst ved graven, er det ikke let at 
afgore, om det Landn. 158. er meningen, at de pågældende 
dyssedes, eller om begravelsesmåden ikke nærmere omtales. 
Der fortælles, at Snebjorn indhentede Halbjorn ved de 
hojder, der nu hedder Halbjornsvarder; på den ene hojde 



*) Se Mammen fundet af J. J. A. Worsaae. Aarb. f. nord. Oldk. 

o. Hist. 1869. 
'*) kasa, begrave i en stendynge, = dysja. 



374 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

faldt 3 af Snebjorns folk, 2 af Halbjorns, på den anden 2 
af Snebjorns og Halbjorn selv; derfor er der 3 varder på 
denne hojde, men 5 på hin. 

Blev en mand dræbt, var det pligt for drabsmanden 
at tilhylle hans lig; forsomtes det, betragtedes drabet som 
mord, der medførte fredløshed. Således fortælles der (Dpi. 
16 — 16.), at Helge Droplaugsson havde dræbt en mand 
Bjorn, fordi han havde forført anden mands kone, en frænke 
af Helge. Næste nat førte Helge og tre andre mænd Bjorns 
lig ud på et skær udenfor landet og hyllede dér hans lig. 
Da drabssagens sagsøger Helge Asbjornsson om våren skulde 
forberede sagsanlæggelsen, kunde han ikke finde liget — 
sandsynligvis har han villet opgrave liget og nævne vidner 
på sårene; denne fremgangsmåde omtales Nj. 55. og 64. 
Han stævnede derfor Helge Droplaugsson og gjorde påstand 
på skovgang, fordi »han havde myrdet*) død mand og sænket 
ham i sø og ikke hyllet ham med muld«. Da Helge Drop- 
laugsson med vidner kunde bevise, at Bjorn var »hyllet 
med muld«, tilintetgjordes søgsmålet. At tilhyllingen just 
skulde ske med muld, synes dog ikke nødvendigt. Således 
tilhyller Sigmund og Skjold Tord Løsingesons lig med græs- 
tørv og sten (Nj. 42.). Tjostolv tilhyller Glums lig med 
sten (Nj. 17.). Snorre gode tilhyller Arnkels lig med hø 
(Eb. 37.). Torstejn Egilsson tilhyller endog trællen Grånes 
lig kun med et gærde — dog vistnok nærmest for at vise 
sin foragt (Eg. 84.). Undertiden, når tilhyllingen har været 
forsvarlig, synes det som man har ladet sig noje hermed 
og ikke på anden måde begravet den dræbte; ellers sørgede 
naturligvis den dræbtes frænder for en ordenlig begravelse. 
Om Tord Løsingeson fortælles (Nj. 39.), at han, da han 
ønskede at træffe Brynjolv, brugte som påskud, at han vilde 
vide, hvor Brynjolv havde hyllet Atles lig; det var ham 
sagt, at han kun dårligt havde behandlet det. 



*) »myrde« bruges nemlig tillige om den der holder et drab 
hemmeligt eller behandler liget utilbørligt. 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 375 

I Vapuf. 15. fortælles, at Broddhelge efterat have dræbt 
nogle af Gejtes mænd lod ligene bære til en tomt og be- 
dække med ris. Gejtes folk var meget ilde til mode over 
deres nederlag, men mest dog over at de ikke kunde jorde 
deres venner og frænder, og klager ofte herover til Gejte; 
senere bemægtiger denne sig ligene ved list. 

Undertiden ser vi den døende give anordninger med 
hensyn til sin forestående død. Da Kveldulv på rejsen til 
Island føler døden nærme sig, befaler han, at hans lig lagt 
i kiste skal kastes over bord; hvor den driver i land, skal 
sonnen Grim tage bopæl. Da Skallegrim lander på Island, 
finder han straks kisten, som bæres ud på et næs og be- 
dækkes med sten (Landn. 56. = Eg. 27.). Da den vold- 
somme Hrapp er ved at dø, befaler han, at man skal grave 
ham en grav i ildhusdoren og sætte ham stående ned dér 
forat han desto nøjagtigere kan overse sit hus; dette skete 
(Laxd. 17.). Den smukke og kvindekære Ingolv, om hvem 
der blev kvædet, at alle piger, små og store, unge og 
gamle, ønskede sig ham til mand, befalede for sin død, at 
man skulde begrave ham i et andet holt end hans frænder 
var begravne i, og sagde, at han da lettere vilde huskes 
af Vatnsdalens møer, når han lå så nær ved vejen 
(Vatsd. 41.). Af dette sted sér man tillige, at et fælles 
begravelsessted for frænder kendtes, hvad ellers ikke vides 
omtalt. Tunge-Odd befalede, at man, når han var død, 
skulde flytte ham op på Skåneyjartjæld; derfra vilde han 
se ud over hele tungen (Hænsn. 17.). Hensynet til ud- 
sigten har i det hele vistnok ofte været rådende ved 
valget af hojlægningsstedet for den afdøde, skont det ikke 
nævnes; vi finder de fleste hoje lagte ved søen på et næs, 
på et holt o. d. 1. Den første landnamsmand Ingolvs 
sonneson Torkel Måne, der, efter hvad folk véd, har haft 
de reneste sæder af alle hedenske mænd, lod sig i sin 
dødsstund bære ud i solskinnet og befalede sig i den guds 
hånd, der havde skabt solen (Landn. 38.). 



376 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

Om Aud (Unn), Ketil Flatnevs datter, fortæller Landn. 
117., at hun for sin død bestemte, at hun vilde begraves i 
flodmålet i strandbredden, ti hun vilde ikke ligge i uviet 
jord, da hun var døbt. Laxd. 7. derimod beretter, at hun 
blev hojlagt i et skib, og at meget gods blev lagt i hojen 
til hende. 

Kvinders begravelse omtales ifølge forholdene sjældnere 
end mænds; men skikkene synes at have været de samme. 
Unn er alt omtalt. Torgerd Torstejnsdatter blev »hojsat« 
(Laxd. 8.). Torbjorn Skrjup og Melkorka ligger begge i 
»kuml« i Laksådalen (Laxd. 38.). Torbjorn Sur og Tora 
lagdes i hoj (Gisl. 9.). 

Efter hqjlægningen holdt man sædvanligvis et arvegilde 
»erfi« til ære for den afdøde. Således taler efter Hoskulds 
død hans sonner om afholdelse af »erfi« efter deres fader; 
ti det var skik på den tid (Laxd. 26.). Ligeledes blev der 
drukket »erfi« efter Vestejn (Gisl. 25.), og efter Torgrim 
(Gisl. 31.). »Arvekvæde« , et digt til ære for den afdøde, 
omtales i de her benyttede kilder kun ét sted Eg. 81., 
hvor Torgerd efter at have narret sin sørgende fader Egil 
til at tage næring til sig siger: Nu vilde jeg ønske fader, 
at vi forlængede vort liv, så at du kunde digte et arve- 
kvæde efter Bodvar (hans afdøde son), men jeg vil riste 
det på kevle; derefter kan vi dø, om det synes os. Længe 
vil det vare, inden din son Torstejn digter et kvæde efter 
Bodvar; heller ikke er det sommeligt, at der ikke bliver 
holdt arvegilde efter ham, men ingen af os skal være med 
ved det drikkelag« (o: de vilde dø, inden et sådant kunde 
holdes, og da vilde der kun være ringe udsigt til dets 
iværksættelse). Derpå digtede Egil »sonar-torrek« , og fik 
påny lyst til livet. Siden lod han holde arvegilde efter 
sine sonner på gammel vis (Eg. 81.). Ifølge Landn. 117. 
holder Aud (Unn) i forventning om sin nær forestående død 
selv sit »erfi«, og dør også under gildet. Ifølge Laxd. 7. dør 
hun under sin sonnesons bryllupsgilde, hvorpå hans bryllup 



FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 377 

Og hendes »erfi« drikkes på engang, og først på gæstebudets 
sidste dag lægges hun i hoj. I Eb. 54. fortælles det, at 
da der kom bud til Frodå om at husbonden selv sjette var 
druknet på en sørejse, indbød husfruen og hendes unge son 
naboerne til »erfi«; man tog da juleøllet og anvendte det 
til arvegildet. Hver aften, sålænge gildet varede, indfandt 
den druknede Torolv sig med sine ledsagere, hélvåde, og 
satte sig ved ilden i skålen. Man glædede sig herover, ti 
man havde den tro, at når sødøde mænd besøgte deres 
arvegilde, var det tegn på, at de havde fået en god mod- 
tagelse hos Ran. Af ovenanførte sted ses tillige, at arve- 
gildet kunde vare flere dage; det synes, som de tilligemed 
bryllupsgilderne har været de prægtigste og vidtløftigste 
familiefester. Da Hoskuld var død, blev sonnerne enige 
om, at Olav skulde forberede alt til arvegildet, men alle 
5 skulde deltage med en tredjedel i omkostningerne. Da 
det var sent på høsten, en tid, på hvilken man vanskeligt 
kunde skaffe det til et anseligt gilde fornødne tilveje, og 
på hvilken det var besværligt for gæsterne at rejse, be- 
sluttede man foreløbigt at opsætte det. På næste ting stod 
Olav frem, forkyndte sin faders død, indbød alle godords- 
mænd til arvegilde efter Hoskuld med løfte om, at ingen 
af de betydeligere mænd skulde drage bort uden gave; der- 
næst indbødes bønder og alle, fornemme og ringe, hvem 
der vilde komme, alle indbødes til et halvmånedsgilde på 
Hoskuldsstad. Da brødrene hørte dette, fandt de dog, at 
dette var altfor storartet. Dette gilde, der besøgtes af 900 
mand, har været det næststørste på Island; det storste var 
det arvegilde, som Hjaltesonnerne holdt efter deres fader; 
det var besogt af 1200*) mand (Laxd. 26 — 27.). 

Var nu den døde begravet og arvegildet holdt, var 
i reglen alt i orden, men der gaves uhyggelige, ondskabs- 
fulde naturer, hvem graven ikke kunde fængsle; mod aften 



*) Her som i det foregående betegnes ved 100 et stort hundred = 120. 



378 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

kom de frem, skræmmede de efterlevende og tog ofte livet 
af dem; da måtte man ved kraftigere midler end en al- 
mindelig begravelse fjærne dem fra det menneskelige sam- 
fund. Da Torolv Bægefot øder hele dalen ved sit spøgeri, 
graver sonnen Arnkel ham op med bistand af en nabo — 
»ti det var i deres love, ligesom nu, pligt for alle, der op- 
fordredes dertil, at fere døde mænd til graven« — og fører 
ham med stor besvær til en afsides hojde, hvor han jordes, 
og tværs over hojden opføres et gærde, så hojt, at kun 
flyvende fugl kan komme derover (Eb. 34.). Der lå nu 
Torolv rolig, sålænge Arnkel levede, men senere begyndte 
han påny at gå igen, dræbte folk og fæ og gjorde megen 
forstyrrelse. Da gravede man ham op, brændte ham — 
han var nemlig endnu ikke opløst, men så ud som den 
værste trold — og strøde såvidt muligt al asken i søen; 
men endog dette til trods syntes man at kunne mærke hans 
fordærvelige virkninger (Eb. 63.). 

Opbrænden synes at have været et af de virksomste 
midler mod gengangere. Da Hrapp straks efter sin død 
begynder at gå igen og dræbe folk, graver man ham op og 
fører ham til et afsides sted; da tager gengangen noget af, 
men hans fordærvelige virkninger spores dog. Senere be- 
gynder den igen; Olav På består en kamp med ham, under 
hvilken Hrapp brækker hans spyd og synker i jorden. 
Næste dag graver man ham op, findei; spydspidsen hos 
ham, brænder ham — han var nemlig endnu ikke opløst — 
og kaster hans aske i søen; fra nu af lider ingen mén af 
flrapps gengang (Laxd. 17. 24.). 

Noget anderledes er fremgangsmåden med den på endnu 
mere legemlig vis fremtrædende genganger Tormod. Efter 
sin død begynder han, der i live var hamram (gik bersærks- 
gang), at gå igen og besøger om natten sin kones sæng. 
Hun søger hjælp hos Olav Håvardsson. Denne kæmper 
med ham og tror efter en hård brydekamp at have gjort 
det af med ham; men senere viser Tormod sig igen, og de 
brydes påny. Dennegang knækker Olav rygraden på Tor- 



FAMILIELIVET PÅ ISLARD. S79 

mod og sænker ham i havet; dér i nærheden er det siden 
ikke godt at sejle (Hav. 2 — 3.). 

Med kristendommens indførelse måtte gravskikkene for- 
andres; den døbte kunde ikke hvile i uindviet jord; Auds 
befaling i denne henseende er alt omtalt. Vi finder også 
udtalelser, der henpeger på hojlægningen som bestemt 
hedensk; således siges der (Landn. 95.) om Bjorn den' 
østrøne: Han blev hojlagt ved Borgarløk, ti han var af 
Ketil Flatnevs bom den eneste udøbte. Vi finder be- 
gravelse ved en kirke indtræde samtidig med kristendom- 
mens antagelse. Da Torkel Torgilsson (Kravla) med alle 
Vatnsdølerne havde ladet sig døbe, byggede han en kirke 
og gav der grav (groft gstf. hk.) til alle sine tingmænd 
(Landn. 183.). Ved de enkelte hårdnakkede hedningers 
begravelse, der ikke vilde antage kristendommen, anvendte 
man den gamle skik; således hojlagdes Valgard den grå 
(Nj. 108.), uagtet kristendommen alt var antaget. 

Var der ingen kirke i nærheden, førte man ligene en 
lang vej for at nå til en sådan. Kjartans lig blev således 
ført til Borg (Laxd. 51.). Torgunna fra Syderøerne be- 
falede, at hendes lig skulde føres fra Frodå til Skålholt, ti 
der vidste hun, at der var præster til at synge over hende 
(Eb. 51.). 

Undertiden opgravede man sine hedenske frænders bén 
og lod dem føre til kirke; således lod Tordis Egil flytte til 
den kirke, som hendes mand Grim' havde ladet opføre på 
Mosfell. (Eg. 90.). 

Den tidligere skik at tildække den dræbte fjendes li^ 
vedblev, men nu føres naturligvis altid den dråebte senere 
til kirke; således »kasa« Bjorn og Arnor de 2 dræbte nord- 
mænds lig; deres frænde Tor d lod dem føre til kirke (Hitd. 

37—38.). 

Om en mand, Ejolv på Mo5ruvellir, der for begravelsen 
blev primsignet, erfarer vi, at han »jordedes hjemme i tun- 
marken« (Vall. 3.). 



380 FAMILIELIVET PÅ ISLAND. 

INDHOLD. 



Indledning s. 269—270. 

Islands bebyggelses- og samfundsforhold s. 270 — 272. 

FAMILIELIVET. 

Barndom: De umiddelbart efter fødselen brugelige skikke: Ud- 
sættelse eller opfedning, vandøsning, navnegivning, navnefæste, 
tandfæ s. 272— 276. Opkaldelse, navne s. 276 — 278. Kristelig 
barnedåb s. 278. Skikke under barselsængen s. 279. Opfostring 
s. 279. Forhold mellem fader og fosterfader s. 279 — 281. Knæ- 
sætning (uden eks.) s. 281. Forholdet mellem fosterforældre 
og fosterbcirn s. 281—282. Legetdj for bdrn s. 282—283. 
Tidligt udviklede bOrn s. 283—284. Selvrådighed hos bOrn 
s. 284. Drengene ved 12års alderen s. 284 — 286. 

Ungdom: Den legemlige uddannelse s. 286 — 288. Udenlandsrejser 
s. 288—290. Hærfærd indenlands s. 290. Fostbroderskab s. 
290—293. Venskab s. 293— 294. ..Kolbitr« s. 294. Den unge 
pige s. 294—295. 

Giftermål: Fornuftpartier s. 295 — 296. Fortroligt forhold inden 
fæstemålet ilde anset s. 296 — 298. »Mansongsvisur« s. 298. 
Kvindens passive stilling s. 298 — 299. Pigens ufrihed i gifter- 
målsanliggender s. 300 — 301. Romantisk kærlighed s. 301 — 302. 
Enkers og fraskilte koners stilling angående giftermål s. 
302—303. Fæstemålet s. 303—307. Brylluppet s. 307—315. 
Ægteskaber uden retskraft s. 315 — 316. Ulykkelige elskere 
s. 316. 

Ægteskab: Hustruens stilling i ægteskabet s. 316 — 323. Æ.gte- 
folkenes daglige samliv s. 323 — 326. Enkens iver efter blod- 
hævn s. 326—328. Ulykkelige ægteskaber s. 328—331. Skils- 
misse s. 331 — 336. Ombringelse af manden s. 336. Uind- 
skrænket myndighed hos husbonden s. 336 — 337. Mishandling 
af kvinder s. 337-338. Flerkoneri (uden eks.) s. 338. Kvinder 
beklædende religiøse embeder s. 338. 

Frillelevnet: Dets hyppighed s. 338—339. Frillens stilling s. 
339. Hendes forhold til ægtehustruen s. 339—340. Faderens 
forhold til frillebOrnene s. 341—342. 

Forholdet mellem forældre og bOrn: Forholdet mellem fader 
og voksne sOnner s. 342 — 347. Forholdet mellem moder og 
sOnner s. 347—348. Forældres forhold til idiotiske bOrn s. 348. 

Forholdet til de gamle: Den almindelige dom om alderdom- 
men s. 348 — 349. Ondskabsfuldhed ledsagende alderdommen 
s. 349 — 350. Fremsynethed ledsagende alderdommen s. 350. 

Forholdet mellem søskende indbyrdes s. 350 — 352. 



FAMILIELIVET FÅ ISLAND. 381 

Tyende: Herskabets deltagelse i gårdens arbejde s. 353—354. 

Trællene: Deres oprindelse s. 354 — 355. Deres stilling s. 

355—362. Sammenblanding af benævnelserne »hiiskarl« og 

)){)ræll« s. 362—363. Fårehyrden s. 363—364. Det fri tyende 

s. 364—366. Husstandens storrelse s. 366—367. 
Begravelse: Begravelsesskikke i den hedenske tid: 

Ligets behandling s. 367—368. Hojlægning s. 368- 371. 

Ringere folks begravelse s. 371 — 372. Gravlægning s. 372—373. 

Misdæderes begravelse s. 373 — 374. Tilhylling af dræbtes 

lig s. 374—375. Begravelsesanordninger af den døende s. 

375 — 376. Kvinders begravelse s. 376. Arvegilde s. 376 - 377. 

Gengangeres behandling s. 377 — 379. — Den kristne tids 

begravelsesskikke s. 379. 



FORKLARING OVER DE ANVENDTE FORKORTELSER. 
Dpi. = Droplaugar sona saga. Kbhn. 1847. 
Eb. = Eyrbyggja saga. Leipz. 1864; det vedfojede tal betegner 

sagaens kapittel. 
Eg. = Egils saga. Reykj. 1856; det vedf. tal sag. s kap. 
Fbr. =- FostbræBra saga. Kbhn. 1852. 
Gisl. =r. Gi'sla saga Siirssonar I. Kbhn. 1849. 
Gunl. = Gunnlaugs saga Ormstiingu. Chrania. 1862; det vedf. tal. 

sag.s kap. 
Hav. =^ Håvar9ar saga IsfirSings. Kbhn. 1860; det vedf. tal 

sag.s kap. 
Hitd. == Bjarnar saga Hitdælakappa. Kbhn. 1847. 
Hrafnk. ■---=■ Sagan af Hrafnkeli FreysgoBa. Kbhn. 1847. 
Hænsn. -- Hænsa-[)6ris saga. Kbhn. 1847; det vedf. tal sag.s kap. 
Landn = Landnåmabok. Kbhn. 1843. 
Laxd. = Laxdæla saga (indtil k. 79.). Kbhn. 1826; det vedf. tal 

sag.s kap. 
Ljosv. = Ljosvetninga saga (indtil k. 22). Kbhn. 1830; det vedf. 

tal sag.s kap. 
Nj. = Sagan af Njåli |)orgeirssyni. Kbhn. 1772; det vedf. tal 

sag.s kap. 
Vall. — Valla-Ljots saga. Kbhn. 1830; det vedf. tal sag.s kap. 
Vapnf. -^ Våpnfirbinga saga. Kbhv. 1848. 

Vatsd. =- Vatnsdæla saga. Leipz. 1860; det vedf. tal sag.s kap. 
Vigagl. = Vigagliims saga. Kbhn. 1830; det vedf. tal sag.s kap. 

Hvor intet andet er angivet, betegner det vedfOjede tal siden. 



Grg. =-- Grågås. Kbhn. 1850 flg. ; de vedf. tal bind og side. 



Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 187U. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

ET TYDNINGSFORSøG AF 

J. J. A. W0R8AAE 

(FOREDRAGET 1 OLDSKRIFTSELSKABETS MØDE D. I9de APRIL 1870). 



Omendskjøndt Studiet af de nordiske Oldsager maa sisjes 
at være i sin tørste Barndom , kan det dog neppe nægtes, 
at man ved de indsamlede talrige Kjendsgjerninger allerede 
turde være kommen vidt nok til at begynde med Forsøg 
paa at aabne nye Indblik i de forhistoriske Tiders indre 
Liv og saaledes navnlig i Folkenes religiøse Forestillinger. 
Ledet af den Overbeviisning, at Videnskaben ikke mere vil 
kunne føle sig tilfredsstillet alene ved den i Oldforskningen 
nu længe, næsten udelukkende, herskende materialistiske 
Retning, hvis store Betydning i og for sig dog ingenlunde 
derfor skal miskjendes, har jeg ogsaa tidligere ved de af 
mig foreslaaede Forklaringer af nogle særegne Mosefund, 
tildeels fra Broncealderen, men især fra den ældre Jernalder, 
troet at kunne paavise Spor af formentlige religiøse Fester 
eller Oifringer til Guderne, hvilket baade ved senere Gravfund 
og ved Efterretninger hos gamle Forfattere synes at have 
vundet ny Belysning og Bekræftelse. Men med Undtagelse 
af enkelte Paakaldelser af Thor i Runeindskrifter, og af 
mulige Fremstillinger paa gotlandske Runestene af Kæmpers 
Optagelse i Valhal*), er det iøvrigt for Hedenskabets 



') See C. S&ve i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 
for 1852 S. 171 sq. og i Vitterhets, Hist. og Antiqvit. Akad. 
Handlingar, XXVI Delen Ny. Føljd VI. Stockholm 1869 S. 
323. Stephens: The Old-Northern Runic-Monuments of 
Scandinavia and England I, pag. 224—227, II, 692 — 701, 
708—709, 743—744 og 778—779. P. G. Thorsen om Vir- 
ring-Stenen, i den følgende Afhandling S. 420—423. 



14 



^Æi 



HH mm^tWmmtsiti'.J^ix^ 




y»-/i< 




15 



3. 



16 












17 







3. 






10. 






11 




18 




2. 




3. 






19 



1. 







5. 





20 








21 





I 



23 









7. 



8. 






10. 



11. 



12. 






^ 




V.o 



OM. FORESTILLINGERNE PAA GIjLDBRACTEATERNE. 383 

Vedkommende i Norden ikke endnu lykkedes, ved jord- 
fundne Oldsager eller ved større Mindesmærker at paapege 
Træk af den nordiske Gudelære og de heroiske Sagn, end 
sige bestemte Afbildninger af de enkelte Guder eller over- 
hovedet billedlige Fremstillinger af Gude- og Heltelivet, og 
det uagtet saadanne, ifølge utvivlsomme skriftlige Vidnes- 
byrd, maae i den hedenske Tid have været almindelig ud- 
bredte i hele Norden. 

Da tilmed den endelige Afgjørelse af saare vigtige 
Spørgsmaal, især om Eddaqvadenes og de heroiske Sagns 
Forekomst og Ælde i de forskjellige nordiske Lande, aaben- 
bart, i Mangel af paalidelige og tilstrækkelig gamle historiske 
Efterretninger, vil beroe paa heldige Fund i den ommeldte 
Retning, er det dobbelt mærkeligt, at Ingen hidtil for 
Alvor har søgt at tyde de eiendommelige billedlige Fore- 
stillinger paa de især i vort Norden saa hyppig forekom- 
mende, ældgamle Guldbracteater. Flere Forskere, der 
have sysselsat sig nærmere med dem, have dog i Alminde- 
lighed erkjendt, at man her maatte kunne vente at finde 
idetmindste Spor af Oldtidens mythiske og heroiske Sagn. 
Navnlig antydede Thomsen, den Første, der gjorde Guld- 
bracteaterne til Gjenstand for en udførligere Beskrivelse*), 
at der paa nogle af dem var fremstillet Kampe med Drager, 
og at der paa andre muligen var afbildet Odins Ravne 
Hugin og Munin samt Galten Gullinbørste. Men hverken 
han eller hans Efterfølgere (især Stephens**) og Mon- 



*) »Annaler for Nord. Oldkyndighed og Historie« for 
1855 S, 265—347. »Atlas for Nordisk Oldkyndighed« 
1857. Tab. I— XII. 
**) »The Old-Northern Runic- Monuments of Scandi- 
navia and England« Vol. II (Kbhvn. 1867—1868) pag. 
505—564, 873—879. Af de fortrinlige Afbildninger i dette 
Værk har Hr. Professor Stephens med sædvanlig Liberalitet 
og Velviilie stillet et heelt Udvalg til Afbenyttelse baade i 
Texten og paa Tavlerne til nærværende Undersøgelse, hvorfor 
jeg skylder ham en ganske særlig Tak. 

25* 



384 OM FORESTILLINGERNE PAA GrLDBRACTEATERNE. 

te Hus)*) have ført Undersøgelsen videre i mythologisk 
Retning. De have væsentlig indskrænket sig til at give 
nniagtige og derfor ganske vist høist fortjenstfulde Af- 
bildninger og Beskrivelser af de i Norden fundne Guldbrac- 
teater , hvortil ogsaa Stephens har knyttet nogle Forsøg 
paa at tyde de dunkle Runeindskrifter, hvormed ikke faa 
af dem ere forsynede. 

Ved en Sammenstilling af alle hidtil kjendte Guld- 
bracteater fremgaaer det klart, at enkelte forekomme i det 
sydlige og vestlige Europa, men at disse ere kjendelig for- 
skjellige fra den ulige talrigere, særegne Gruppe, som, efter 
hidtidige Fund at dømme, synes at have sit egentlige Midt- 
punkt i de gamle danske Lande , hvorfra den noget 
svagere udbreder sig mod Nord til Norge og Sverige og 
endnu svagere mod Syd til det nordligste Tydskland**). 
Efter en omtrentlig Beregning er der i det skandinaviske 
Norden hidtil fundet n i Gange saa mange Guldbracteater, 
som i alle Lande tilsammentagne udenfor Norden***). Fra 
det nuværende Danmark alene kjendes omtrent hundrede og 
halvfjerdsindstyve Stykker. Ikke sjelden forekomme de, 
især i Danmark, i større samlede Fund, men ikkun und- 
tagelsesviis i Grave. 

Med Hensyn til deres Beskaffenhed og Oprindelse, kan 
der ikke være nogen Tvivl om, at de fra først af ere bar- 
bariserede Efterligninger af antike, vest- og østromerske 
Mynter. Til Forskjel fra disse have de dog, med ganske 

*) »Från Jernåldern« I— II Heftet, Stockholm 1869 (4to) 

PI. 1—3. 
) I Syd- og Vesteuropa er der saaledes ingensinde hidtil 
fundet Bracteater. som vore, med Menneske- og Dyrefigurer 
i Forening, men kun med sammenslyngede Ornamenter og 
med et enkelt phantastisk, elephantlignende Dyr. Jfr. t. £. 
Akerman: Remains of Pagan Saxondom. London 1855 
(4to) PI. XI. Atlas for Nord. Oldkynd. Tavle X Nr. 
200. Tavle VIII. Nr. 156, Tavle IX Nr. 164. 
***) Stephens 1. c. pag. 514. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 385 

faa Undtagelser, ikkun Præg paa den ene Side, men stun- 
dom ere to Bracteater sammenføiede, saa de faae Udseende 
af en Mynt. Det er ogsaa aabenbart, at de ikke have 
været benyttede som Mynter, men som Prydelser, af hvilken 
Grund de netop ofte tindes flere samlede i Forbindelse med 
Mellemstykker, Perler o. d., som bestemt antyde, at de 
have udgjort anseelige Halssmykker. Jo nærmere Guldbrac- 
teaterne i Tid staae ved deres Forbilleder, desto mere ligne 
de disse baade i Fremstillinger og i Indskrifter, i hvilke 
selv Rester af de oprindelige Ord af og til tydelig kunne 
gjenkjendes. Men ligesom i det sydlige og vestlige Europa, 
hvor de derboende, saakaldte »barbariske« Folk ved deres 
ulige ældre Efterligninger baade af græske og romerske 
Mynter meget snart havde begyndt at lade deres egne 
nationale Eiendommeligheder fremtræde ved Siden af eller 
istedetfor de classiske Forbilleder, saaledes udviklede ogsaa 
Forholdene sig p&a samme Maade i vort Norden, idet man 
lidt efter lidt paa Guldbracttaterne anbragte baade nordisk 
Runeskrift og særegne Forestillinger, som ved deres idelige 
Gjentagelse og store Udbredelse over hele Norden umis- 
kjendelig henpege til, at de ikke kunne være alene tilfældige 
Fostre af en vild Phantasi, men at de ligefrem have havt 
en dybere Rod som Afpræg af den dengang herskende 
Folkeaand. Thi at Guldbracteaterne virkelig ere forfærdigede 
i Norden (det nordligste Tydskland muligviis deri ind- 
befattet), fremgaaer ikke alene af statistiske Udsigter over 
deres Findesteder, men ogsaa af de paa dem værende Rune- 
indskrifter og Forestillinger, hvilke sidste, især i Guldbrac- 
teaternes Forfalds- og Slutningstid, antoge en noget for- 
skjellig Charakteer i de forskjellige nordiske Lande'). 



*) Som en formeentlig norsk Typ niaa fremhæves »Atlas f.n. 
O.« Nr. 187, 201, 202, 203, 242 b. og 242 c; fremdeles hos 
Montelius 1. c. Tavle 1, 15 og Tavle 3, 14 samt hos Ry g h 
om Sletner-Fundet fig. 4. 

1 Sverige turde endog Øen Gotland have udviklet en 



386 OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE. 

Saavidt Erfaringerne række, synes de egentlige Giild- 
bracteater ikke at forekomme fra den ældre Jernalder, i al 
Fald neppe før fra sammes sidste Tid, den første Halvdeel af 
det femte Aarhundrede e. Chr. Derimod høre de fuldstændig 
hjemme i den yngre Jernalders tidligste Begyndelse, den saa- 
kaldte Mellemjernalder (omtrent fra 450 til 700 e. Chr.), der 
svarer til den sidste hedenske og første christelige Tid hos 
Angelsaxer, Franker, Alemanner og fl. Folk, i hvis Grave 
noget lignende Guldsmykker af og til, om end sjeldent, ere 
komne for Dagen. Ikke alene Guldbracteaterne, men ogsaa 
de i Forbindelse med dem jævnlig fundne Gjenstande, for- 
nemmelig de charakteristiske store, med Guld belagte og 
med Niello prydede Sølvspænder*), afspeile i det Hele 
tydeligt nok den nye og friske, om end selvfølgelig noget 
famlende, phantastiske Smag, som, bebudende en heel 
ny Tid i Europa, udviklede sig hos de gotiske Folkefærd 
umiddelbart efter det vestlige romerske Riges Undergang, 
og som mærkværdig hurtigt fandt sin Vei op til de afsides 
liggende nordiske Lande, hvor der ovenikjøbet samtidig, 
istedetfor den undergaaede vestromerske, fremtraadte en 
mærkelig østromersk eller byzantinsk Indflydelse. Vore 
Guldbracteater, der maaskee netop væsentlig ere blevne 
til under Paavirkning af denne nye østromerske Indflydelse, 
hvorved man bl. A. vilde kunne forklare deres særlige 
Forekomst i Norden fremfor i de øvrige, af Byzants mere 
uberørte gotiske Lande, synes i Mellemjernalderens første 
Tid, i det femte, sjette Aarhundrede, hvor de vare nærmest 
ved deres Forbilleder, at have havt de fleste billedlige 



egen Typ; jfr. t. E. »Atlas f. n. O.« Nr. 204, 205, 206 
og Montelius Tavle 1, fig. 12 og T. 2, fig. 21. 
') Jfr. mine »Nordiske Oldsager« fig. 428, 429; Aarbøger 
for 1868, Tavle III, Stephens I, 182, II, 561 (574, 587). 
Montelius 1. c. Tavle 5 — 7. Ogsaa blandt disse Spænder 
lader en særegen gotlandsk Typ sig kjendelig udsondre; jfr. 
der Tavle 7. fig. 1 og 4. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 387 

Fremstillinger. De træffes indblandede i de mange og for- 
bausende store Guldskatte fra dette ^erne Tidsrum, som 
ikke sjelden ere hentede op af Jorden (t. E. ved Broholm 
i Fyen)*) og som, efter alle Iagttagelser, udgjøre de uden 
Sammenligning rigeste Guldfund fra Hedenskabets Tid, selv 
Vikingetiden ikke undtagen, i det skandinaviske Norden. 
Man er vel ikke istand til endnu at fastsætte en bestemt 
indre Tidsfølge for de forskjellige større Fund af Guldbrac- 
teater ; men Alt tyder hen paa, at de Fund, som alene 
eller væsentligst indeholde Bracteater med de meest bar- 
bariske sammenslyngede Slange-, Drage- og andre Dyre- 
figurer maae være de yngste**). Man feiler neppe meget 
ved omtrentlig at hensætte disse i det syvende, ottende 
Aarhundrede e. Chr., altsaa ved Mellemjernalderens Slutning, 
efter hvilket Tidsrum Guldbracteaterne enten slet ikke mere 
forekomme eller i det Høieste ikkun enkeltviis (vistnok især 
i Norge og Sverige, hvor det Gamle gjerne har kunnet 
holde sig længst) og da tilmed i kjendelig forskjellig Skik- 
kelse, t. E. som Efterligninger af senere byzantinske og af 
arabiske eller saakaldte kufiske Mynter***). At imidlertid 



*) Fundet, som indeholdt over otte Pund Guld, er beskrevet og 
afbildet i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed II, 
184—192, Tab. 1. 
**) Jfr. Atlas f. n. O. Tab. IX— X Nr. 161— 207. Montelius 
Tavle 1, fig. 11, 13, 15, T. 2, fig. 14, T. 3, fig. 2, 6. 7, 
8 — 12, 14. De samlede Fund af disse Typer, som hidtil ere 
indkomne til Museet i KJøbenhavn, nemlig fra Nørre Hvam, 
Ringkjøbing Amt, (8 Stykker, MCCIV— IX), fra Steenholt, 
Viborg Amt (10 St. 13987 — 95), fra Thorning Hede, samme 
Amt (2 St., 6800, 7746, 9639, 10298) og fra Skovs borg 
ved Silkeborg (6 St. foruden 2 med raae, staaende Figurer 
CCXCV— IX), følgelig endnu alle fra Jylland, have heller 
ikke indeholdt byzantinske Guldmynter eller de nærmeste 
Efterligninger af saadanne, hvilket derimod er Tilfældet med 
Fund af de andre Typer (t. E. fra Rynkebygaard , Broholm, 
Sandegaard og Rønne o. s. v.). 
***) Jfr. Atlas f. n. O. Tab. III Nr. 36-45. 



388 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

ældre og yngre Typer i Overgangsfundene raaae træffes i 
Forening, er en Selvfølge*). 

En nylig stedfunden Omflytning af vor betydelige Brac- 
teatsamling i Museet for Oldsager gav mig en kjærkommen 
Anledning til at fornye mine tidligere Sammenligninger 
mellem Fundene saavel hos os som i vore Nabolande. Idet 
jeg derved mere og mere blev styrket i min tidligere An- 
skuelse, at man hidtil altfor meget har sammenblandet 
baade Typerne og deres Findesteder, blev det mig tillige 
yderligere klart, at det neppe kunde være rigtigt, hvis man 
ved Tydningen af de saa mangfoldige og uligeartede typiske 
Fremstillinger af kjendelig nordisk-barbarisk Oprindelse vilde 
som Udgangspunkt fastholde enten alene den egentlige Gude- 
lære eller de heroiske Sagn. Snarere maatte man være 
belavet paa at søge Forklaringerne baade i Himlen og paa 
Jorden, ja, eet af to, nærmest niaaskee paa Jorden : i gamle 
Sagn og Sange om berømmelige Høvdinger, hvis store Be- 
drifter dengang fra Slægt til Slægt havde levet paa Folkets 
Læber. Thi medens det neppe lod sig modsige, at flere 
Bracteater strax, endog kun ved en løselig Betragtning, 
bestemt maatte lede Tanken hen paa Høvdinger og Kæmper 
eller Heroer, t. E. den fra Gudbrandsdalen**) (Træsnit 
fife 1), hvor en pantserklædt Kriger tilhest kæmper med 
Drager, Bracteaten fra Hamborgegnen***) (fig. 2), der frem- 

*) Saaledes i et nyligt Fund ved Skonager, NesbergSogn, 
nær Varde, hvor der tilligemed Levninger af en stor for- 
gyldt Sølvfibula optoges 14 Stykker Guldbracteater , nemlig 
7 af Slangetypen, 3 med Mandshoveder og Runer, 3 med et 
Mandshoved, et hornet Dyr uden Skjæg og en Fugl, samt 
1 do. uden Fugl. (Museet i Kbhvn.). 
**) Funden under Alteret i en gammel Trækirke i Gudsdals og 
Froens Præstegjeld. (Oldn. Mus. Kbhvn.. 8671). »Annaler« 
for 1855 S. 300. ..Atlas« Nr. 73. 
***) I Oldn. Mus. Kbhvn. (MCCX). En lignende i Thomsens 
Samling og i Berlin. »Annaler« for 1855 S. 305. »Atlas« 
Nr. 87. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 



389 



stiller en hjelmprydet Kriger tilfods, ligeledes kæmpende 
med Drager, fremdeles den norske Bracteat*) (fig. 3), hvor- 
paa et Hoved, iført en kronet Hjelm med en Art Visir (?), 
samt Bracteaten fra Ullerup i Sundeved**) (fig. 4) med et 





3. 





hjelmdækket Hoved og et korsprydet Skjold, turde det 
paa samme Tid stille sig meget tvivlsomt, om man ogsaa 
virkelig paa nogen af Bracteaterne kunde, som man før har 
troet, fremvise Odin med Ravnene Hugin og Munin og med 



*) I Bergens Museum , funden i Hiterdals Præstegjeld , Brats- 
bergs Amt med endeel sildige, barbariske Bracteater. Atlas 
f. n. O. Nr. 131. Annaler for 1855 S. 316—317. 
**) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 15807. 



390 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 



Hesten Sleipner. Deels syntes det mig nemlig, at Fugle- 
figurer forekomme hyppig paa flere forskjelligartede Typer, 
navnlig paa dem med hornede Dyr, der ikke ganske passe 
med de sædvanlige Forestillinger om Odins Særkjender, 
deels søgte jeg forgjæves efter de otte Fødder eller Been, 
som jo ellers netop betegne Odins rapfodede Ganger Sleip- 
ner. Af mulige Gudetyper blev der da egentlig kun een 
tilbage, nemlig den, som fremtræder paa de alt af Thomsen 
udhævede Bracteater fra Sjælland*) (fig. 5) og fra Sverige 
og Norge (fig. 6)**)' ^^'^^ maaskee Freys Galt GuUinbørste 
vil kunne gjenkjendes. 





Jeg tog mig da for at samle alle mig tilgjængelige Af- 
bildninger af Guldbracteater og at ordne dem efter deres 
forskjellige Typer. Efterhaanden som disse Typer traadte 



*) Atlas f. n. O. Nr. 238. Annaler for 1855 S. 341. Funden 
i to Exeniplarer ved Vallersløv i en Mose sammen med et 
pragtfuldt, guldbelagt Sølvspænde, nogle Perler og Bracteaterue 
i Atlas Nr. 217, 226 og 233. (Oldn. Mus. Kbhvn. 12527 — 
12529). 

'*) Atlas f. n. O. Nr. 81. Annaler for 1855 S. 303. Mon- 
telius Tavle 1, fig. 25. Det vil bemærkes, at der paa begge 
de her ommeldte sees to Galte (?). 



OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE. 391 

frem i større og større Klarhed, havde jeg den Tilfreds- 
stillelse, lidt efter lidt at komme til Erkjendelse af, at man 
upaatvivlelig fra flere høist interessante Iagttagelser i andre 
Retningier rundtom i Norden maatte kunne hente slaaende 
Holdepunkter for en idetmindste ikke usandsynlig Tydning 
af endeel af Bracteaternes hidtil næsten ganske uforklarede 
Fremstillinger. Jeg maa i denne Henseende strax udhæve, 
at det fornemmelig var den høitfortjente Professor Carl 
Saves nylig udkomne Forklaring af Forestillingerne paa 
Ramsundsbjerget og Gøkstenen i Sverige, som tilsidst ka- 
stede et uventet Lys over mine herhen hørende Under- 
søgelser, og som gav mig Mod til, støttet af det Bekjendte 
og Sikkre i den tidlige Middelalder, at vove mig ind paa 
usikkre og ubanede Veie i den fjerne mørke Oldtid. 

For Norges og Islands Vedkommende er det nemlig 
forlængst oplyst, at det i den ældre Middelalder og idet- 
mindste hen i det tolvte, trettende Aarhundrede, ja vel endnu 
senere, maa have været temmelig almindelig Skik at pryde 
Trækirkernes Dørstolper eller Portaler, Døre og Inventarier 
med Udskjæringer ikke alene af eiendommelige, tildeels op- 
rindelig hedenske Ornamenter, men ogsaa af ældgamle 
verdslige Forestillinger, hentede fra Oldtidssagn og Sange. 
Paa den bekjendte Kirkedør fra Valthjofstad paa Øster- 
landet i Island, nu i Museet for Oldsager i Kjøbenhavn*), 
er saaledes, sandsynligen i sidste Halvdeel af det tolvte 
Aarhundrede, afbildet en Kamp om en Løve mellem en 
Ridder til Hest og en Drage, hvori Stephens**) og før 
ham tildeels Sv. Grundtvig***) have troet at gjenfinde 
Sagnet om Kong Didrik af Bern, der ved at dræbe en 
Drage frelste en Løve, som siden trolig fulgte ham, men 



•) See mine »Nordiske Oldsager« (1859) S. 127 Nr. 505. 
'*) »Runehallen i det danske oldnordiske Museum« S. 

17, og i »Illustreret Tidende« for 1869, 10de Bind S. 

325—326. 
*) »Danmarks gamle Folkeviser« I, 130. 



392 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRaCTEATERNE. 

hvori G. Brynjuifson snarere antager at see et gammelt 
Sagn om Kong Vilhjelra Richardsøn al" England, der efter 
i et Slag i Østerled at have mistet sin trofaste Ledsager, 
en Løve, som han engang havde befriet fra en \Drages 
Kløer, lod Løven lægge i en med gylden Indskrift prydet 
Steenkiste*). En Kirkeportal fra en gammel Trækirke i det 
sydlige Norge (i Øde, Kristians Amt), ogsaa indlemmet i 
Museet for Oldsager i Kjøbenhavn (Nr. 19822), fremviser, 
paa et Par rigtignok noget senere, men dog i en temmelig 
gammel Tid indsatte Stykker, Billeder at to af Folke- 
visernes Helte, Holger Danske og Burmand. Men i Særdeles- 
hed synes det, mærkeligt nok, at have været de berømte, 
reent hedenske Qvad om Vølsunger, Gjukunger, Niflunger 
og Budlunger, som i Norge, endog Aarhundreder efter 
Christendommens Indførelse der, afgave Stof til Prydelse 
for christelige Kirkebygninger. 

Af alle slige, til vor Tid i Norge levnede Fremstillinger 
af denne Sagnkreds er ingen interessantere eller mere om- 
fattende, end Udskjæringen paa to i Oldsagsamlingen i 
Christiania opbevarede og her (Tavle 14) afbildede Dør- 
planker fra en fordums Træportal til den nedrevne Hylle- 
stads Kirke i Nedenes Amt**). Æmnet er den især fra 
Eddaqvad og fra Vølsunga Saga bekjendte Kamp mellem 
Dragen Fafne, som paa Gnitehede rugede over en umaade- 

*) Bemærkninger paa Oldskriftselskabets Møde d. 19de April 
1870. Jfr. « Dags -Telegrafen« for 25de April (Nr. 110) 
1870. 
**) Dorplankerue ere tidligere afbildede og beskrevne i det nor&ke 
»Skilling.vmagazin« for 1865 Nr. 5. Afbildningen paa Tavle 
14 er af Hr. Magnus Petersen udført efter Photogra- 
phier, som ere velvillig nedAendte fra Norge deels af d'Herrer 
Prof. S. Bugge og Antiqvar N. Nicolaysen, som for- 
berede en Udgave af alle i Norge fundne gamle Fremstillinger 
med Æmner fra Eddaqvadene, deels af Hr. Photograph, Ridder 
P. Petersen i Clirisitiania . som desuden har havt den God- 
hed særlig at corrigere Prøvetrykkene efter Originalerne. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 393 

lig Guldskat, og Helten Sigurd, senere kaldet Fafnesbane, 
en Søn af Kong Sigmund Vølsungsøn. Sagnet beretter, 
at Sigurds Fosterfader Regin Smed først havde fortalt 
Sigurd, hvorledes den nævnte Guldskat skrev sig fra en 
Bod, Guderne Odin, Loke og Høne maatte udrede fordi 
de af Vanvare havde dræbt Regins og Fafnes Broder Oter, 
der i en Odders Skikkelse jagede Fisk i Andvarefos, samt 
hvorledes Fafne paa den skjændigste og uretfærdigste Maade 
havde alene bemægtiget sig den skjæbnesvangre Skat, og 
at Regin derefter havde opmuntret Sigurd til at dræbe 
Dragen, for at Regin da igjen kunde dræbe Sigurd og selv 
beholde Skatten. Nederst paa den høire Dørplanke (Tavle 14 
fig. 1) seer man nu Regin smede et Sværd til Sigurd. Oven- 
over prøver Sigurd Sværdet, der brister, hvorefter, som 
Sagnet fortæller, Regin af Stykkerne af Kong Sigmund 
Vølsungsøns berømte Sværd Gram, der var en Gave fra 
Odin selv, maatte smede et nyt til Sigmunds Søn Sigurd. 
Øverst paa Dørplanken ligger Sigurd i Baghold paa Knæ 
med dette Sværd og dræber Dragen. Nederst paa den 
venstre Dørplanke (fig. 2) sidder Sigurd under et Træ og 
steger Dragens Hjerte, som Regin havde forbeholdt sig at 
ville spise; men idet Sigurd stikker sin Finger i Munden 
for at smage, om Hjertet er stegt, bliver han klog paa de 
i Træet ovenover ham qviddrende Fugles Røst, som advare 
ham imod Forræderiet og opfordre ham til at dræbe Regin. 
Sigurds udmærkede Hest Gråne (der sagdes at være valgt 
til ham af Odin og at nedstamme fra Odins egen Hest 
Sleipner) staaer høiere oppe ved Træet belæsset paa Sadlen 
med Fafnes Skat, medens Sigurd, med Foden paa Grånes 
Ryg, jager sit Sværd gjennem Regin. Endelig sees øverst 
paa Dørplanken en Mand omviklet af Slanger med en Harpe 
under Fødderne. Det er utvivlsomt Kong Gunnar Gjukesøn, 
Broder til Sigurd Fafnesbanes Hustru Gudrun og gift med 
Sigurds første Elskede Brynhild; thi efterat Sigurd var 
dræbt paa Brynhilds Tilskyndelse og hans Enke Gudrun 



394 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 

senere havde ægtet Kong Atle, blev Gunnar lumskelig 
lokket til Kong Atle og da han ikke vilde aabenbare lor 
denne, hvor Fafnes og Sigurds store Guldskat var skjult, 
blev han med bundne Hænder lagt i en Ormegaard. Hans 
Søster Gudrun sendte ham en Rarpe, som han saa kunstig 
slog med Fødderne, at Ormene sov ind, men Atles Moder 
omskabte sig til en stor og grum Øgle, borede sig ind til 
hans Hjerte og voldte hans Død. 

Til denne mærkværdige Udskjæring, der vistnok mindst 
gaaer tilbage til det trettende Aarhundredes Begyndelse, 
gjemmer Oldsagsaralingen i Christiania endnu fra Veigusdals 
Kirke i samme Nedenes Amt et mindre, raaere og tillige 
sikkert noget, om end ikke meget yngre Sidestykke, fore- 
stillende øverst Regins Drab, derefter Sigurds og Regins 
Sværdprøve, fremdeles Smedningen af et nyt Sværd, samt 
nederst, under et Træ med en Fugl i Toppen, Stegningen af 
Fafnes Hjerte. Ogsaa til Forestillingen om Gunnar i Orme- 
gaarden haves tilsvarende Udskjæringer i Norge baade paa 
en Dørplanke i Opdals Kirke i Numedal og paa Gaarden 
Hove, paa den her (Tavle 18 fig. 1) afbildede Bagside af 
en gammel Brudestol, som forhen stod i fliterdals Kirke i 
Thelemarken, hvor der endnu findes den tilhørende Brud- 
gomsstol*), paa hvis her ligeledes (Tavle 19 fig. 1) af- 
bildede Bagside man seer en Qvinde mellem to Ryttere, af 
hvilke den ene, der er vendt imod Qvinden, løfter en Ring 
i Veiret. I denne sidste Fremstilling have norske Lærde 
troet at see Sigurd Fafnesbane, Brynhild og den uheld- 
svangre Andvarering, som Guderne, da de skulde bøde for 
Oter, aftvang den i Fossen levende Dverg Andvare, der i 
sin Harme forudsagde, at den skulde blive til Ulykke for 



*) ^^gge disse høist ioteressante Stole ere fuldstændig afbildede 
i Aarsberetning for 1854 fra Foreningen til norske 
Fortidsmindesmærkers Bevaring. (Christiania 1855) 
PI. IV — V. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 395 

dens senere Eiere. Men jeg maa snarere antage, at begge 
Stolene indeholde sammenhørende Hentydninger til Gunnars 
Endeligt, og at saaledes Qvinden forestiller Gudrun, som, da 
Kong Atles Afsendinge skulde drage bort med den svige- 
fulde Indbydelse til hendes Brødre Gunnar og Høgne, med- 
gav Sendebudene en Ring, hvori hun med Runer ristede 
en Advarsel til sine Brødre*). 

Allerede under Naturforskermødet i Christiania i Som- 
meren 1868, da jeg havde Leilighed til at blive nærmere 
bekjendt med de vigtigste af disse norske Mindesmærker, 
kunde det ikke Andet end overraske mig at see, hvor 
typiske Fremstillingerne vare, og hvor megen Lighed de i 
Enkelthederne frembøde med nogle af Figurerne paa Guld- 
bracteaterne. Men saalænge slige større billedlige Frem- 
stillinger ikkun forelaae fra Norge og endda alene fra 
enkelte Egne i den sydlige Deel af Landet, turde jeg ikke 
tillægge disse, maaskee reent tilfældige Ligheder nogen 
dybere Betydning. Det kunde jo tænkes, at Norge, der 
ligesom Island længst bevarede de gamle Eddaqvad og Old- 
tidssagnene i det Hele, havde udviklet en Træskjærerskole, 
som, i al Fald i visse Egne, i en ganske stregen Grad 
havde hentet sine Æmner fra de i Folket levende gamle 
Minder. I denne Henseende maatte det ogsaa erindres, al 
netop det sydlige Norge kunde tænkes fortrinsviis at have 
bevaret Sagn om Sigurd Fafnesbane og hans Æt; thi det 
var, som bekjendt, paa Gaarden Spangerhede i Nærheden 
af Forbjerget Lindesnæs at Sigurd Fafnesbanes og Bryn- 
hilds Datter Aslaug, der senere blev gift med Kong hegner 
Lodbrog, sagdes at være bleven opfostret. Springet fra 
det tolvte, trettende Aarhundrede endog kun til Guldbrac- 
teaternes sidste Tid i det syvende, ottende Aarhundrede 



*) Nicolaysen: »Norske Fornlevninger«, S. 259, 263, 252, 217. 
»Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsra. Bevaring« 
for 1867 S. 63, og for 1868 S. 104. 



396 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

var desuden saa stort, at det vel var skikket til at vække 
allehaande Tvivl, selv om det raaatte indrømmes, at hedenske 
Forestillinger afprægede uden paa og inden i christelige 
Kirker saa langt ned som i det trettende Aarhundrede, og 
niaaskee endnu senere, tydelig nok pegede hen paa en 
forudgaaet høi Ælde og dyb Rodfæstelse i Folket. 

Men just i samme Aar (1868) fuldendte Professor 
Save sin ovenmeldte Undersøgelse og Beskrivelse af tvende 
hidtil uforklarede Sigurdsristninger i Sverige, paa Ramsunds- 
bjerget og Gokstenen i Sodermanland, paa Mælarens syd- 
lige Bred. Inden denne Beskrivelse endnu var færdig trykt*), 
fremlagde Professor Save for den internationale archæolo- 
giske Congres i Kjøbenhavn (i August— September 1869) 
en x\fbildning i fuld Størrelse af den anseeligste og mærke- 
ligste af disse Ristninger, nemlig den paa Ramsundsbjerget, 
som her (Tavle 15) er gjengivet i en meget formindsket 
Maalestok. Denne paa sin Viis storartede, med »Smag og 
Sikkerhed i Tegning« af »en af Datidens ypperste Steen- 
mestre« udførte Forestilling er indhugget i en haard Granit- 
helle eller Bjergflade i Sjovikshagen under Mora By i 
Jåders Sogn, Øster-Rekarne Herred, ligeoverfor Herregaarden 
Sundbyholm. Den omsluttes forneden af en stor med Runer 
bedækket Orm eller Slange og foroven af to med den sam- 
menslyngede mindre Orme uden Runer. Hele Forestillingen 
maaler ialt sexten Fod eller otte Alen i Længde og fra 
omtrent fire til sex Fod, altsaa fra to til tre Alen, i Brede. 
Allernederst ligger Sigurd paa Knæ og jager sit Sværd 
gjennem den store Orm. Midt imellem Ormene staaer 



') I »Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Aka- 
deniiens Handlingar« XXVI. Ny FOljd. VI. Stockholm 
1869 S. 321 — 364: »Sigurds-Ristningarne å Ramsunds-Berget 
och Goks-Stenen. Tvånne Fornsvenska Minnesmårken om 
Sigurd Fafnesbane. Beskrifna af Carl Save«. (PI. 1 — 2). 
Oversat paa Tydsk af Frøken L. Mestorf. Hamburg 1870, 
under Titel: »Zur Nibelungensaga. Siegfriedbilder«. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 397 

Hesten Gråne, belæsset med Skatten, bunden til et Træ, paa 
hvis Grene sees to Høge eller andre Fugle. Tilvenstre sidder 
Sigurd stegende Fafnes Hjerte paa en Teen over Ilden og 
smagende paa sin Finger. Omkring Ilden ligger Tang, Am- 
bolt, Blæsebælg, Hammer, og, længst borte. Smeden Regins 
Krop og afhuggede Hoved. Høiere oppe er indhugget et 
Dyr, i Form af en Ræv, sandsynligviis den Odder, hvis 
Drab fremkaldte som Bod Fafnes rige, men for ham og 
Andre saa uheldbringende Skat. Mærkeligt nok indeholder 
Runeskriften ikke den mindste Hentydning til Billederne 
paa Stenen eller i det Hele til Sigurd Fafnesbane. Den 
beretter kun, at »Sigrid gjorde denne Bro*), (hun var) 
Alriks Moder (og) Orms Datter, for Holmgers, sin Hus- 
bondes Sjæl, (han var) Sigrids Fader«. Men, som alt 
Save bemærker, har upaatvivlelig enten Sigrid eller Holm- 
ger, eller maaskee Begge, troet, hvad Mange af høie Ætter 
dengang gjorde sig til af i Norden, at de nedstammede fra 
den, som Vølsunga Saga siger, fremfor alle Kæmper i de 
nordiske Lande, vidtberømte Helt Sigurd Fafnesbane, hvis 
største Bedrift Sigrid saaledes har villet fremhæve paa en 
stærkt iøinefaldende Maade til sin egen Æts Forherligelse. 
Noget Lignende turde ogsaa gjelde om den ikkun halvt 
saa lange, men omtrent ligesaa brede Indhugning paa Gø k- 
stenen, der ligger henved halvtredie svenske Miil eller 
næsten fire danske Miil fra Ramsundsbjerget og ikke langt 
Vest for Strengnæs, i Hårads Sogn, Åkers Herred. Rune- 
skriften, som her udfylder den store Orm, der omslutter de 
indhuggede Billeder, melder nemlig Intet om Sigurd Fafnes- 
bane, men kun, at »Isaio reiste ene denne Steen efter 
Thuar, Slodes Fader, og Brand sin Fader .... (Runerne 
ristede) Jurar i Ka'um«, Atter her møder os dog tyde- 
ligt nok Ormens Drab af Sigurd, den belæssede Gråne 



*) Runehellen ligger ogsaa i Nærheden af en gammel Bro over 
et Sund, hvoraf i ældre Tider Navnet »Bro-sund« opstod. 

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 26 



398 OM FORESTILLINGERNE PAA GrLDBRACTEATERNE. 

ved Træet, een eller maaskee to Fugle ved samme, frem- 
deles Regins hovedløse Krop, den formentlige Odderfigur, 
Sraederedskaber og endelig en mandlig Skikkelse med en 
Hammer i den ene Haand og i den anden en Teen, Hig 
den, hvormed paa Ramsundsbjerget, som jeg troer, Fafnes 
Hjerte steges over Ilden. Save har rigtignok antaget, at 
saavel den her fremstillede mandlige Figur, som den til- 
svarende paa Ramsundsbjerget, mul i gen kunde forestille 
Regin, der smeder Sværdet til Sigurd, for hvilken Betragt- 
ning Hammeren unægtelig kunde tale. Men den Omstændig- 
hed, at Manden paa Ramsundsbjerget smager paa sin Finger, 
aldeles som Sigurd paa de norske Udskjæringer, er for mig 
et afgjørende Vidnesbyrd om, at Runeristeren paa Ram- 
sundsbjerget har tænkt paa Sigurd, hvilket ogsaa natur- 
ligst stemmer med den øvrige Fremstilling. Hammeren paa 
Gøkstenen gjenfindes desuden paa Ramsundsbjerget, men 
liggende paa Jorden. At den paa Gøkstenen sees i Man- 
dens Haand, kunde, forsaavidt man ikke her vil antage 
Manden for Regin , hvilket i og for sig er af underordnet 
Betydning, enten være en Ubehjelpsomhed af Runeristeren 
eller grunde sig paa nu ukjendte Sagn. Til Forskjel fra 
Ramsundsbjerget fremviser Gøkstenen lige i Midten af Ind- 
hugningen ovenover Gråne et christeligt Kors. De raaere 
Figurer paa Gøkstenen kunne i det Hele maaskee tyde hen 
paa, at de hidrøre fra en noget sildigere Tid, end Fore- 
stillingerne paa Ramsundsbjerget. Save henfører, vistnok 
med Rette, begge Forestillingerne omtrentlig til Tidsrummet 
mellem Aar 1000 og 1050, altsaa til første flalvdeel af det 
elvte Aarhundrede eller snarere endog til en lidt tidligere 
Tid. I hvert Tilfælde turde de være halvandet til to hun- 
drede Aar ældre, end de ældste af de ovenfor ommeldte 
norske Fremstillinger af Sigurdssagnene. Ikke destomindre 
er den indbyrdes Lighed mellem de norske og de svenske 
Fremstillinger i flere Henseender overordentlig slaaende. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GFLDBRACTEATERNE. B99 

Efter disse i Hovedsagen sikkre Iagttagelser, der mærke- 
lig stemme med en Sagas Beretning om, at Kong Sigurd 
Jorsalafar og hans Nordmænd, som i Begyndelsen af det 
tolvte Aarhundrede i Myklegaard paa Hippodromen (»Pa- 
dreim«) saae malmstøbte Billedstøtter af græske Guder og 
Helte, strax antog dem for »Aser, Vølsunger og Gjuk- 
unger«*), er det bragt til fuldstændig Vished, at Sagnene 
om Sigurd Fafnesbane og hans Æt maae saavel i Sverige 
som i Norge have været almindelig kjendte og udbredte 
idetmindste i de første christelige Aarhundreder, saa de 
billedlige Fremstillinger af disse Sagn endog for en Deel 
havde kunnet antage visse, typiske Former, selv til for- 
skjellige Tider og i vidtadskilte Egne. En yderligere Be- 
kræftelse er derved vundet paa, at hedenske Sagn, som i 
en slig Udstrækning have kunnet afpræge sig paa Rune- 
mindesmærker og christelige Kirker, maae have brugt en 
forudgaaet meget lang Tid til i bestemte Former at sætte 
sig saa fast i Folkets Bevidsthed. Da man derfor ved de 
ovennævnte Runemindesmærker i Sverige kan gaae tilbage 
til omtrent Aar 1000, og da man ved de norske Trækirke- 
døre og Kirkestole kommer frem i Middelalderen til det 
trettende, fjortende Aarhundrede, er det neppe nogen dristig 
Slutning, at naar de hedenske Sagn kunne fra Aar 1000 
gaae saaledes omtrent tre hundrede Aar videre fremad ind i 
den christelige Tid, maae de ogsaa antages at kunne have 
naaet idetmindste ligesaa langt tilbage i den hedenske 
Periode, hvorved man netop vil komme ned til, i hvert 
Fald Slutningen af Guldbracteaternes egentlige Tidsrum 
(omtrent ved Aar 700). 

Under alle Omstændigheder kunde der fra den Side nu 
ikke længere være nogen Betænkelighed for mig ved at 
forfølge de Ligheder mellem Forestillingerne paa de yngre 
større Mindesmærker og de betydelig ældre Guldbracteater, 



') Sigurd Jorsalafars Saga cap. 13. 

26* 



400 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATFRNE. 

som allerede paa et tidligere Stadium havde vakt min Op- 
mærksomhed. I samme Grad som det i senere Tid er 
blevet oplyst deels, at den nordiske Folkestamme ikke kan 
være indvandret fra Nord mod Syd, men snarere maa have 
bevæget sig lige omvendt, fra Syd eller Sydost mod Nord, 
og deels, at de ældste Sproglevninger i Norden med ud- 
prægede nordiske Eiendommeligheder fremtræde i Rune- 
skrifter i Danmark saa tidlig som i Jernalderens første Tid, 
ikke længe efter Christi Fødsel, er det ogsaa (fornemmelig 
af Sv. Grundtvig) med Føie udhævet, at de i Eddaerne 
bevarede ældgamle Gude- og Heltesagn, som aabenbart ere 
det nordiske Folks Fælleseie, ikke alene maae være ligesaa 
gamle i Danmark, som i Norge, paa Island og i Sverige, 
men vistnok endog ældre, idet de først synes at være 
komne til Danmark og det nuværende Sydsverige, hvorfra 
de lidt efter lidt have bredt sig op mod Norden, i hvis 
raeest afsides Egne de selvfølgelig have holdt sig længst og 
omsider ere blevne nedskrevne. Isærdeleshed maa dette 
gjelde Sagnene om Vølsunger, Gjukunger, Niflunger og 
Budlunger, som have været udbredte hos alle gotiske Folk, 
og som muligen ere oprindelig endnu ældre i Tydskland, 
end i Danmark. Det var saaledes heller intet Under, om 
man i Sagnenes formeentlige »Guldalder«, den mellemste 
Jernalder (omtrent fra 450 til 700 e. C), som i Norden 
tidligst var rodfæstet i Danmark, tillige kunde træfife de 
ældste billedlige Fremstillinger af de i Eddaerne først seent 
nedskrevne mythiske og heroiske Sagn. Thi det var jo 
just paa den Tid de gotiske Folk, efter det vestlige Romer- 
riges Undergang, allevegne begyndte at frigjøre sig fra 
den romerske Kulturs tidligere altfor overveiende Herre- 
dømme og i deres kunstneriske Arbeider mere selvstændigt 
at lade deres egne nationale Forestillinger afløse de frem- 
mede Forbilleder. Stærkest maatte dette da ogsaa frem- 
træde i det høiere Norden, hvor den romerske Indflydelse 
torholdsviis havde været svagest. Hertil kommer endelig. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE . 401 

at Guldet i det gamle Skjaldesprog (t. E. i Bjarkemaalet) 
jævnlig benævnes »Odderboden« , »Fafnes Leie« , »Or- 
mensDuun«, »Grånes Byrde« , Niflungernes Trætte- 
æmne«. Hvor naturligt vilde det da ikke være, at man 
kunde vente at finde Forestillinger netop fra denne Sagn- 
kreds paa Smykker af Guld, der tilmed træffes i For- 
bindelse med nogle af de største Guldskatte, som ere os 
levnede fra Hedenskabets Tid, og som nok dengang have 
kunnet, idetmindste stundom, henlede Tanken paa Fafnes 
Skat? 

Naar imidlertid Talen er om Sammenligninger mellem 
Forestillinger paa store Mindesmærker (Kirkeportaler, Rune- 
stene o. d.) og paa ganske smaae Gjenstande, som Guld- 
bracteaterne, der i Tværmaal yderst sjelden overstige et 
Par Tommer, er det en Selvfølge, at man paa disse sidste 
ikkun kan have billedlige Fremstillinger af en forholdsviis 
meget indskrænket Art. Kunsten at udpræge slige Brac- 
teater var desuden dengang umiskjendelig i sin første Barn- 
dem i Norden, saa vi i de fleste Tilfælde maae lade os 
nøie med svage, ofte tvivlsomme og vildledende Antyd- 
ninger der, hvor de store Mindesmærker have klare og 
sammenhængende Rækker af Forestillinger. Under slige 
Forhold er det derfor af dobbelt Vigtighed at have enkelte, 
idetmindste nogenlunde faste Udgangspunkter, hvortil det 
mere Usikkre foreløbig kan støtte sig. 

Som et saadant, endog slaaende Udgangspunkt maa 
jeg ansee den paa Tavle 16 (fig. 1 — 2) fremstillede Brac- 
teattyp, paa hvilken sees en hjelmprydet Kriger i bøiet 
Stilling (knælende eller siddende?) med Fingeren i Munden, 
og foran ham en Fugl, der ligesom hvidsker til ham, samt 
et barbarisk Dyr med Manke, aabenbart en Hest. Thi, 
især da det ovenfor er godtgjort, at andre Bracteater stun- 
dom fremstille baade Helte og deres Dragekampe, vil vist- 
nok Enhver, som med Opmærksomhed har betragtet de 
norske og svenske Sigurdsfremstillinger, uvilkaarlig komme 



402 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

til at mindes Sigurd, der ved Stegningen af Fafnes Hjerte 
stikker sin Finger i Munden, endvidere Fuglene, der advare 
ham, og endelig hans Hest Gråne. Den meget lignende 
Bracteat (tig. 3) paa samme Tavle fremviser endnu, for- 
uden Hesten, en barbarisk Dyrefigur, hvori allerede andre 
Forskere have villet see en Drage. Paa de to første Brac- 
teater tindes vel tillige, som paa en Mængde andre, nogle 
hidtil neppe ganske forklarede Runer og mystiske Tegn, 
navnlig det Kors med ombøiede Ender, som man temmelig 
vilkaarlig har kaldet Thors Hammerstegn, skjøndt det fore- 
kommer i stor Udstrækning hos de forskjelligste Folk i 
Oldtiden*). Men selv om disse, formentlig nærmest mystisk- 
religiøse Indskrifter og Tegn senere skulle blive forklarede, 
synes Sprogforskerne ikke at have synderligt Haab om, at 
de kunne yde noget Bidrag til Forklaringen af de billedlige 
Fremstillinger**). Runerne paa Bracteaterne, ere oven- 
ikjøbet stundom Runealphabetet eller Dele af samme***), 
saa man, i al Fald indtil Videre, rettest maa betragte 
Bracteaternes Indskrifter og deres billedlige Fremstillinger, 
i Lighed med hvad Sigurdsristningerne i Sverige vise, som 
ikke egentlig vedkommende hinanden. 

Efter de udførligere, for Sigurd Fafnesbane unægtelig 
særdeles betegnende Fremstillinger paa de tre ovennævnte, 
fra tre forskjellige Findesteder i Sjælland og i Skaane hid- 



*) Jfr. L. Miilier: Religiøse Symboler af Stierne-, Kors- 
og Cirkelform hos Oldtideus Kulturfolk. (Af Vid. Selsk. Skr. 
5te Række, hist- og phil. Afd. 3 Bd.). Kbhvn. 1864, især 
§ 10, S. 64 sq. 

"*) For et følgende Hefte af disse »Aarbøger« er senere ind- 
sendt en Afhandling om Indskrifterne paa Guldbracteaterne 
af den udmærkede Runolog, Professor S. Bugge i Chri- 
stiania. 

**•) Jfr. Bracteaten fra Vadstena i Sverige (paa Tavle 23 fig. 12) 
med hele Runealphabetet og Bracteaten fra Skaane (paa 
Tavle 17 fig. 6) med Alphabetets Begyndelse, f^[\\>, hvad oftere 
synes gjentaget paa Bracteaten fra Skodborg (Tavle 16 fig. 8). 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 



403 



rørende Guldbracteater*), tør man vistnok ogsaa til de 
sandsynlige, maaskee noget yngre og derfor mere barbariske 
Sigurdstyper henregne Bracteaterne (Tavle 16 fig. 4—8) 
med den hjelmdækkede, bøiede Mand, der fører sin Finger 
eller Haand op til Munden. Ved en lignende Figur (Tavle 
16 fig. 9) er til yderligere charakteristisk Betegnelse ved- 
føiet en spyende Drage. Ogsaa under den barbariske Figur 
paa Bracteaten Tavle 16 fig. 8 er der muligen antydet en 
Slange, ja maaskee endog en Hest**). 
Som en noget særegen Typ maa 
fremhæves den hosføiede Bracteat***) 
fra Skrydstrup i Haderslev Amt. Kri- 
geren er prydet med en Hjelm, Hig 
den paa Bracteaterne Tavle 16 fig. 
1 — 2; en Fugl sidder paa hans Hage, 
og bagved ham sees et større Dyr, 
vistnok en Drage eller Hest (?). Men 
han er forestilt staaende; han har 
ikke Fingeren eller Haanden i sin 
Mund, hvorimod hans høire Haand 
er stukken ind i Dyrets aabne Gab. Foran ham staaer des- 
uden en Hjort og under denne ligger een eller to sammen- 




*) Tavle 16 fig. 1 (i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8944) er fuudeo 
ved Lellinge i Sjælland , Fig. 2 (i Thomsens Samling) og 
Fig. 3 (i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8673) i Skaane, den sidste 
ved Rafiunda. Atlas f. n. O. Nr. 84—86. Annaler for 
1855 S. 304- 305. 

**) Bracteaterne paa Tavle 16 fig. 4 og 7 ere f. ved Dannenbere* 
i Hannover (see Zeitschrift des hist. Vereins fiir Nieder- 
sachsen Jahrg. 1860. Taf. 1 fig. 1—2); fig. 5 er fra Vedby 
i Fy en, nu i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 19248 (Stephens Runic 
Mon. II pag. 550 — 551); fig. 6, i Oldn. Mus. Nr. 12430, fra 
Bolbro, Fyen; fig. 8, i Oldn. Mus. Nr. 20880, fra Skodborg, 
Slesvig (Stephens 1. c. II, 560); Fig. 9 fra Haderslev- 
egnen, i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. DCLVIII. 

***) Oldn. Mus. Nr. 8676. Atlas f. n. O. Nr. 83. Annaler for 
1855 S. 303-304. 



404 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

rullede Slanger. Til en vis Grad kan denne Forestilling minde 
noget om Runestenen i Balingstads Sogn i Upland i Sverige, 
hvor en spydbevæbnet, hjelmprydet Rytter med Falk og 
Hunde jager en Hjort; bagved ham staaer en Bueskytte, 
trædende paa en Orm eller Slange*). Men Bracteaten 
synes endnu mere at have en dybere Betydning, end den 
nævnte Jagt. Skulde man turde antage, at der ved Hjorte- 
figuren kunde være hentydet til et i den rigtignok temmelig 
sildige Didrik af Berns Saga (cap. 142) opbevaret Sagn 
om at Sigurd Fafnesbane i sin første Barndom blev op- 
fostret i Skoven af en Hind? Eller skulde man kunne med 
nogen Rimelighed troe, at vi her have en heel anden Sagn- 
helt for 08, t. E. Sigurds Svigersøn, den berømte Kong 
Regner Lodbrog, der i Gotland befriede Thora, med Til- 
navn Borgehjort fra en Lindorm, der tillige rugede over 
en stor Guldskat? Høgen vilde da kun være en af Da- 
tidens sædvanlige Høvdings Attributer**). Men det maa 
som en løs Formodning selvfølgelig staae hen til nærmere 
Undersøgelse. 

Ved de tre første Bracteater paa Tavle 17***) vender 
Tanken imidlertid med større Tryghed tilbage til Sigurds- 
sagnet selv i dets almindelig kjendte Skikkelse. Paa dem 
sees nemlig alene en opsadlet og belæsset Hest, upaa- 
tvivlelig Gråne med Fafnes Guldskat, »Grånes Byrde«. De 
over Sadlerne paa fig. 2 og 3 i Rækker anbragte Prikker 



*) Afbildet iDybeck: SvenskaRun-Urkunder, 2den Saml. 
Nr. 76 og Sammes Sverikes Run-Urkunder, Tavle 33 
Fig. 137. 

**) I Rolf Krakes Saga (cap. 40) hedder det om Rolf og 
hans Kæmper, da de kom i Hallen til Kong Adils i Upsal, 
at hver havde sin Høg siddende paa Skulderen, hvilket den- 
gang ansaaes for en stor Prydelse. 

'**) fig. 1 i Stockholms Mus. f. i Sverige (Mon te Hu s PI. 2 Fig. 
17), fig. 2 i Stockholms Mus. f. ved Eskatorp, Halland, og 
fig. 3 i SjOkronas Samling f. i Skaane ved Våsby (Ste- 
phens II 549 og 875). 



OM FORESTILLINGERNE PAA GTJLDBRACTE ATERNE . 405 

eller smaae Kredse ere formentlig Guldringene og Kostbar- 
hederne i det Hele. Paa de talrige svenske, med Slanger, 
Drager og Dragekampe rigt prydede Runestene, hvor jo, 
som vi have seet, beviislig Sigurdssagnet to Gange udførlig 
er fremstillet, og hvor man altsaa maa kunne vente An- 
tydninger til eller mindre Fremstillinger af samme Æmne 
paa flere Steder, forekommer ogsaa mellem Slange- eller 
Drageslyngninger en enkeltstaaende Hest, som nok kunde 
være Gråne*). Endnu hyppigere forekomme ved lignende 
Slyngninger en Rytter og en Fugl, hvormed vel ligeledes, 
idetmindste stundom. Nordens berømteste Helt Sigurd Fafnes- 
bane og hans Daad kan være antydet**). Thi at ogsaa de 
følgende Bracteater paa samme Tavle 17 (fig. 4 — 11), som 
fremstille et hjelmdækket Hoved og en Hest deels med og 
deels uden Fugle, snarere angaae den i Sagn og Sange saa 
vidt og bredt forherligede Sigurd, end en almindelig Høv- 
ding med Hest og Høg, turde blive bekræftet ikke alene af 
denne bestemt udprægede Typs store Udbredelse over hele 
Norden, men ogsaa deraf, at nogle af Bracteaterne af Typen 
med Fugle (t. E. fig. 5) have to Fugle***) i Lighed med 
Sigurdsristningen paa Ramsundsbjerget, og at een Bracteat 
uden Fugle (fig. 4) viser forneden en Tang og, som det 
synes. Smedeapparater****), hvorved sikkert nok, ligesom 



*) T. E. Nysåtra Stenen i Upland. Jfr. Dybeck: Sverikes 
Run-Urkunder Tavle 28, Fig. 113. 

**) GSranssons: Bautil (Stockholm 1750) Nr. 36, 173 og 
556. En stor Fugl og en ved en Orm liggende menneskelig 
Skikkelse sees Nr. 308, jfr. dog Dybeck: Sverikes Run- 
Urkunder Tavle 4 Fig. 14. 

"*) Den her ommeldte Bracteat fra en Mose ved Løgstør er i 
Oldn. Mus. Kbhvn. (5938). En lignende med to Fugle (i 
Mus. i Stockh.) er funden i Vestergøtland. Atlas f. n. O. 
Nr. 91. Annaler for 1855 S. 306. 

**) Funden i det Meklenborgske (i Thomsens Samling). Atlas 
f. n. O. Nr. 115. Annaler for 1855 S. 313. 



406 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

paa begge de store svenske Runeristninger, Regin Smed 
og hans Indgriben i Sigurds Skjæbne er bleven betegnet. 

Det maa dog ikke lades uberørt, at flere af de sidst- 
nævnte Bracteater (fig. 6—11 og især tig. 11)*) frembyde 
i Typ en mærkelig Overeensstemmelse med en heel Række 
andre Bracteater (hvorom Mere i det Følgende), som iste- 
detfor Heste have kjendelig udprægede hornede Dyr (jfr. 
Tavle 23). Det er vel ingenlunde umuligt, at Hornene, som 
ofte ere anbragte paa en høist besynderlig Maade (see t. E. 
Tavle 23 fig. 7 og især 11, Atlas f. n. O. Nr. 94, 107, 
108 og 235), tildeels kunne være Hesteprydelser, og at 
saaledes nogle af disse Bracteater ville kunne henføres til 
Sigurdstyperne. Men indtil bestemtere Oplysninger i saa 
Henseende foreligge, vil denne Klasse af Bracteater i Al- 
mindelighed rettest være at betragte som nuanceret fra de 
formeentlige Sigurdstyper. 

Da Bracteaterne i det Hele fremvise en stor Forskjel- 
lighed i billedlig Udsmykning, ligger det nær at undersøge, 
om ikke andre Forestillinger af Sigurdssagnene, end netop 
dem om Sigurd selv, skulde kunne paavises. Til de alle- 
rede ovenfor paapegede Udskjæringer paa Hyllestads Por- 
talen, paa Dørplanken i Opdals Kirke i Numedal, og paa 
Bagsiden af Brudestolen fra Hiterdals Kirke (Tavle 18 
fig. 1), forestillende Kong Gunnar i Ormegaarden, kunne 
vi maaskee endnu føie Indhugningen paa en Runesteen paa 
Øland**) og en noget lignende Udskjæring paa et i Cityen 



*) Tavle 17 fig. 6, i Thomsens Samling, er funden i Skaane 
sammen med Tavle 16 fig. 2 (Atlas f. n. O. Nr. 103); Fig. 
7, i Old. Mus. Kbhvn. Nr. 8652, er vist fra Danmark (Atlas 
Nr. 109j; fig. 8, Oldnord. Mus. Nr. 8649, er opgravet ved 
Overhornbek i Jylland, (Atlas Nr. 100); fig. 9 i Bergens 
Mus. er funden ved Sogndal, Bergens Stift (Stephens II, 
546) ; fig. 10 Oldn. Mus. Nr. LXXVII er fra Slangerupegnen, 
Sjælland (Atlas Nr. 93); fig. 11, Oldn. Mus. Nr. 12526, er 
f. i Maglemose, Vallersløv, Sjælland (Atlas Nr, 233). 

**) I Stenåsa Kirke, Møckleby Herred jfr. GSransson: Bautil 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 407 

i London funden, vistnok nordisk Beenspænde (Tavle 18, 
fig. 2), hvorpaa en brynjeklædt (nu beskadiget og hovedløs) 
Ridder omvunden af Slanger*), ja mulig endog et meget 
lignende, desværre altfor ødelagt Brudstykke af en Træfigur 
fra Thyras Gravkammer i Jellinge**), som yderligere Vid- 
nesbyrd om, hvor hyppig og hvor udbredt Fremstillingen af 
Gunnarssagnet var i Slutningen af den hedenske og Be- 
gyndelsen af den christelige Tid. Det er derfor heller neppe 
ganske uarundet, naar den hjelradækkede, af Slanger om- 
vundne Kriger paa Bracteaten fra Dannenberg i Hannover 
(Tavle 18 fig. 3) nu antages for Kong Gunnar i Orme- 
gaarden, saameget mere som Bracteaten blev funden i For- 
bindelse med et Par af de Bracteater (Tavle 16 fig. 4 og 
7), der, som jeg har troet, kunne henføres til Sigurd P^afnes- 
bane***). Det er heller ikke usandsynligt, at baade den 
bagbundne og den af Slanger omviklede Kriger paa Brac- 
teaterne fra Sletner Fundet i Norge****) (Tavle 18 fig. 4—5) 
ere endnu mere barbariserede Fremstillinger af det samme 
Æmne. I Sletner-Fundet var tilmed indblandet Sigurds- 
typer, foruden en Deel heel- og halvbarbariske Typer. I 
det Hele synes Bracteaterne baade i Sletner og i Dannen- 
berg Fundet nærmest at maatte hensættes til Slutningen af 
Guldbracteaternes Tidsrum. 



(Stockholm 1750) S. 292 Nr. 1069. En sikkert mandlig Figur 
med opadbøiede Been er her omviklet af en stor Mængde 
Slanger eller Orme. 
*) Proceedings of the Society of Antiqraries of Lon- 
don. Second Series. Vol. III p. 224—225. 
**) Træfiguren i mine »Nordiske Oldsager« S. 114 Nr. 474, 
jævnført med Beenbrikken fra London, her Tavle 18 fig. 2. 

***) »Zeitschrift des historischeo Vereins fiir Niedersachsen«. Jahr- 
gang 1860 (Hannover 1861) S. 391 — 396, Taf. 1. Dr. Grote- 
fend henstiller her, om ikke den slangeomvundne Kriger 
kunde betegne Thor kæmpende med Midgaardsormen. 

**'*) O. Rygh i det Norske Videns. -Selskabs Forhandlinger for 
1864. 



408 OM FORESTILLINGERNE PAÅ GULDBRACTEATERNE. 

Naar man fremdeles med Bagsiden af den før omtalte 
Brudestol fra Hiterdals Kirke i Norge (Tavle 19 fig. 1), 
hvor man seer Sigurd, Brynhild og Andvareringen eller 
maaskee snarere Gudrun, der medgiver Kong x4.tles Sende- 
bud til Gunnar og Høgne en Ring med advarende Runer, 
sammenstiller de hosstaaende Bracteater (Tavle 19 fig. 2—3), 
paa hvilke en ridende og en, som det synfes staaende, 
mulig endog qvindelig Figur, løfter en Ring i Veiret*), 
kommer man let til den Formodning, at en fælles, dengang 
almindelig kjendt Forestilling, hvad enten det nu er om 
Andvareringen eller om Gudruns Ring, her ligger til Grund. 
Af de tvende følgende Dobbeltbracteater paa samme Tavle 
19 (fig. 4 — 5) fremstiller den ene paa Forsiden et (qvinde- 
ligt?) Hoved med en ganske særegen Hue og med et 
Svanehoved ved Halsen, samt paa Bagsiden nogle Sende- 
bud (?), nemlig en landsebevæbnet Rytter, ledet af en Mand 
med en Bue**); den anden Dobbeltbracteat har paa For- 
siden en qvindelig Figur med udslaget Haar, næsten nøgen, 
kun iført et kort Skjørt, som med den høire Haand holder 
fast i en utydelig Gjenstand, medens hun med den venstre 
Haand i Gabet paa et Dyr (en Hest?) ligesom tæmmer 
dette; paa Bagsiden sees nogle sammenslyngede barbariske 
Dyr***). Ved disse ganske særegne Bracteater, hvis Fore- 
stillinger ikke kunne ansees for tilfældige eller betydnings- 
løse, kan man heller neppe undlade at gjenkalde sig de 
bekjendte Sagn (Vølsunga Saga cap. 40) om Sigurd Fafnes- 
banes og Gudruns skjønne Datter Svanhild, som Kong 

*) Dobbeltbracteaten fig. 2 i Bergens Mus. er f. i en Gravhøi 
i Haugs Præstegjæld, Sønder Bergenhus Amt ; fig. 3 i Stock- 
holms Mus. er f. ved Trollhåttan. Atl. f. n. O. Nr. 15 og 
111. Annaler for 1855 S. 285 og 311—312. 
**) fig. 4 i Stockholms Mus. er, efter Montelius, f. i Upland 
og ikke, som angivet i Annaler for 1855 S. 288 Nr. 17, 
ved Trollhåttan. 
***) fig. 5 ogsaa i Stockholms Mus. f. ved Trollhåttan. Annaler 
for 1855 S. 305 Nr. 89 



OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 409 

Jørmunrek vilde ægte og lod hente til sig, men som han 
ifølge en uretfærdig Mistanke om Utroskab lod binde til 
Borgporten og træde ihjel af Heste; i Begyndelsen, hedder det, 
da hun med sine deilige Øine saae paa Hestene, vilde disse 
ikke træde paa hende, »men en Bælg blev trukket over 
hendes Hoved og saaledes lod hun sit Liv«. 

Det er dog en Selvfølge, at slige Udtydninger, som 
ikke længere bestemt kunne støtte sig til directe over- 
leverede, om end senere Forbilleder, liig Udskjæringerne i 
Træ og Indhugningerne paa Stene i Norge og Sverige, og 
som heller ikke i og for sig ere tilstrækkelig klare og af- 
gjørende, maae afvente Bekræftelse ved fremtidige Fund og 
Iagttagelser, før de kunne gjøres fuldt gjeldende i Viden- 
skaben. Jeg skal derfor heller ikke fortsætte dem synderlig 
mere, end skeet er. Kun maa det, forinden vi forlade 
Sigurdssagnene, endnu være mig tilladt at henstille til kom- 
mende Forskninger, om det ikke skulde være rimeligt, at 
man paa Bracteaterne maatte kunne vente at finde Frem- 
stillinger ikke alene af Sigurd Fafnesbane selv og hans 
nærmeste Efterkommere, men ogsaa af hans Forfædre, de 
første navnkundige Vølsunger, i Særdeleshed, da der virke- 
lig gives Bracteater, som foreløbig nok kunne synes at 
hentyde herpaa. 

Paa Tavle 20 fig. 2 er saaledes afbildet en i sin Tid til 
Kjøbenhavns Oldsag Museum (Nr. 8675) fra Myntcabinettet 
afleveret Bracteat, hvorpaa sees en Kriger, der med den 
venstre Haand holder en ligesom flygtende nøgen Skikkelse, 
medens han med den høire fører et Sværd, der, som 
Thomsen*) siger, »er af en saa besynderlig Form, at man 
endog kan tvivle om, hvad man egentlig har villet antyde 
dermed«. Ved Siden af Sværdet er en dunkel Figur, lig- 
nende en Fordybning med didførende Trappetrin (?). 



*) Annaler for 1855 Side 303. 



410 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

Ifølge Vølsunga Saga (cap. 4—8) havde Kong Siggeir, 
som var gift med Kong Vølsungs Datter Signe, ladet sin 
Svigerfader og alle hans Sønner dræbe, med Undtagelse 
af Sigmund (Sigurd Fafnesbanes Fader), som blev reddet 
ved sin Søster Signes Hjelp. Skjult i en Hule og grublende 
paa Hævn over Siggeir, hvis Sønner han ogsaa lidt efter 
lidt dræbte, opdrog Sigmund i Hulen sin egen Søn Sinfjøtle, 
som han havde avlet med sin Søster Signe, der havde 
skiftet Ham med en Troldqvinde og besøgt ham i Hulen. Da 
Sinfjøtle var bleven stor og stærk, droge Fader og Søn ofte 
ud sammen, for at erhverve sig Gods, men havde engang det 
Uheld begge at fare i Ulvehamme, hvoraf de længe ikke 
kunde slippe ud. I denne Uskjæbne øvede de som Ulve 
megen Udaad i Siggeirs Rige, og da de endelig kom løs 
fra Hammene, pønsede de for Alvor paa Hævn over Kong 
Siggeir. De begave sig til Kongehallen, men gjenkjendtes 
og bleve nu, for ret at pines til Døde, indsatte i en Høi 
af Tørv og Steen i et tvedeelt Rum, adskilte fra hinanden 
ved en stor Steen. Men da Høien skulde tilkastes, fik 
Signe Leilighed til hemmelig at lægge et Halmknippe, som 
det heed sig, indeholdende Flæsk, ned til Sigmund. I 
Halmknippet stak et Sværd, med hvilket Sigmund gjennem- 
skjar Stenen og befriede sig selv og Sinfjøtle, hvorefter de 
gik tilbage til Hallen og indebrændte Kongen med alle hans 
Mænd; Signe, tilfreds med Hævnen for sin Slægt, kyssede 
sin Broder Sigmund og sin Søn Sinfjøtle, og gik selv ind 
i Ilden. 

Med Hensyn hertil fortjener det altid nogen Opmærk- 
somhed, at det omtalte besynderlige « Sværd« har en over- 
raskende Lighed med et Halmknippe, endog kjendelig med 
en Knop (af et Sværd?) forneden, hvorfor man let kunde 
fristes til at troe, at Bracteaten netop fremstiller Sigmunds 
og Sinfjøtles berømte Flugt fra Høien, hvorom Sangen for- 
dum lød i Norden (og hvorom et enkelt Vers er bevaret i 
Vølsunga Saga cap. 8). Utroligt var det da heller ikke, at 



OM FORESTILLINGERNE FAA GULDBRACTEATERNE. 411 

de paa Tavle 20 fig. 1 afbildede Bracteater*) ogsaa skulle 
forestille Sigmund og Sinfjøtle. 

Vilde man endelig gaae tilbage til nogle af de første 
Sagn i Vølsunga Saga, hvorledes Odin selv, for at kalde 
Vølsungeætten til Live, sendte en Valkyrie med et Æble til 
sin Sønnesøn Kong Rerer, hvis Dronning, efterat have spiist 
af Æblet, fødte KongVølsung, hvorledes derefter Odin selv 
stak det udmærkede Sværd Gram ind i et Træ i Vøl- 
sungs Hal, hvilket Sværd (der senere skulde blive Fafnes 
Bane) Sigmund Vølsungsøn alene kunde igjen uddrage af 
Træet, samt tilsidst hvorledes Odin selv valgte Hesten 
Gråne til sin Yndling Sigurd, kunde man nok i de mærk- 
værdige, i sin Art saagodtsom enestaaende Bracteater paa 
Tavle 20 fig. 3—5*) see Odin med Mimers Hoved (fig. 
4 — 5), med Gråne eller dens Stammefader Sleipner, med 
Valkyrien og Æblet (fig. 3) og med Sværdet, der bliver 
stukket i Træet i Hallen (fig. 5). Man kunde maaskee 
mene, at den paafaldende store Hjelm, der paa disse Brac- 
teater ender i et Fugle eller Slangehoved, gjerne kunde 
forestille den bekjendte Skrækkehjelm, Øgeshjelmen kaldet, 
som Sigurd tog blandt Fafnes Skatte, saameget mere, som 
en lignende, om end gjerne noget mindre Hjelm af samme 
Form oftere forekommer paa andre Bracteater. Forestil- 
lingerne skulde da gjelde ikke Odin, men Sigurd saaledes, 
at det afhuggede Hoved blev Regins, at Hesten var 
Gråne og Figurerne med Spyd og Sværd Hentydninger 
til Begivenheder i Sigurds og Vølsungernes Liv. Men da 
den samme Hjelm er fremstillet paa de forskjelligste Typer, 



' *) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MDCLXXVIII, fundne ved Faxø i 
Sjælland. Atlas f. n. O. Nr. 76, Stephens II, S. 527. 
**) Af disse er fig. 3, Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 8655, f. ved 
Esrom, Sjælland (Atlas f. n. O. Nr. 77); fig. 4 og 5 ere 
fundne sammen med Tavle 17 fig. 10 i Nærheden af Slange- 
rup, ogsaa i Sjælland, nu i Oldn. Mus. Nr. LXXVIII og 
LXXX (Atlas Nr. 78 og 79). 



412 OM FORESTILLINGERNE FAA GCLDBRACTEATERNE. 

selv paa dem, der ikke kunne henføres til Sigurd, t. E. 
paa den formodede Freystyp (foran Side 390), forekommer 
det mig, at det Hele paa en naturligere Maade samler sig 
om Odin og hans Forkjærlighed for Vølsungeætten, der var 
saa nær beslægtet med ham*). 

Vi ere i hvert Tilfælde her naaede til det Punkt, hvor 
Forklaringerne hentede fra Himlen og fra Jorden ligesom 
møde hinanden. Det har iøvrigt ikke været mig muligt, 
bestemt at udpege nogen Bracteattyp, som ellers kunde 
betegne Alfader eller Odin**). Derimod kan det neppe 
nægtes, at Thomsens ovenfor anførte Formodning om, at 
Typerne med Svinet eller Galten kunde have Hentydning 
til Guden Frey og hans guldbørstede Galt, ingenlunde er 
usandsynlig. Jeg tør heller ikke fragaae, at endnu en 
anden Typ synes mig, endog tydeligere, at minde om een 
af de øverste hedenske Guder, som over hele Norden var 
Gjenstand for en ganske særlig Dyrkelse. 

Det er nemlig allerede tidligere bemærket, at der paa 
en ikke ringe Mængde Bracteater ved hjelmprydede Mands- 
hoveder sees hornede Dyr, som frembyde en stundom 
slaaende Lighed med Heste, ja som meget hyppig, forsaa- 
vidt man ikke deri alene vil see Ornamenter, have Gjorde 



*) Jfr. imidlertid den fyenske Bracteat (Atlas Nr. 227j , hvor 
Mandshovedet og det under samme liggende Dyr ganske 
ligner den formeentlige Odinstyp , medens den foran Hovedet 
anbragte Fugl vel lige godt kunde fremstille een af Odins 
Ravne og een af Sigurds Fugle. 

**) J^g bor dog ikke undlade her at henlede Opmærksomheden 
paa Atlas Nr. 98. Et Hoved med en Piil eller et Spyd i 
Munden og med en Fugl som Hjelm er omgivet af to phan- 
tastiske Dyr. Skulde det være Odin som Krigsgud, ud- 
sendende Hærror eller Budstikke, med een af Ravnene og 
med de to Ulve Gere og Freke? Et Par andre eiendommelige 
Bracteater fremvise ogsaa Mandshoveder med Pile eller Spyd 
i Munden. Atlas Nr. 26, Nr. 149 (og rtiaaskee tillige Nr. 
239, her Tavle 22 fig. 4?). 



OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 413 

eller Bugremrae og selv Noget, der kunde ligne Sadler (t. 
E. Tavle 23 fig. 8, 11). Men det er neppe forhen til- 
strækkelig iagttaget eller udhævet, at disse hornede Dyr 
aabenbart dele sig i to større Klasser: eftersom de have 
Bukkeskjæg eller ikke. Ved i saa Henseende at fore- 
tage en Udsondring og Sammenstilling kan det ikke und- 
gaae Opmærksomhed, at Typen med Bukkeskjæg, som 
i Reglen hverken har Runeindskrifter eller Fugle at opvise, 
uden Sammenligning indbefatter den største Række 
af de anseeligste Guldbracteater, der endnu kjen- 
des fra Oldtiden*), hvorved Tanken strax henlede« paa 
noget Høiere, ja paa een af de dengang meest ansete Guder. 
Jeg vil ikke tale videre om, at den allerstørste, hidtil 
fundne Bracteat, hvoraf Brudstykker til forskjellige Tider 
og, mærkeligt nok, paa forskjellige Steder ere komne for 
Dagen paa Bornholm**), just er af denne Typ, hvor det 
hornede Dyr har et bestemt udpræget Bukkeskjæg; om 
Bracteatens Kant er desuden en Krands af Menneske- 
hoveder. Men jeg maa fornemmelig henvise til den høist 
ualmindelige jydske Bracteat***) (Tavle 21 fig. 1), som paa 
Midten ved det med en Hjelm prydede Mandshoved har et 
større hornet Dyr og i Kanten , udenom en Kreds af Men- 
neskehoveder, tillige omtrent tredive mindre, hornede Dyr, 
alle med et trekantet Bukkeskjæg, og alle prydede med 



*) See Atlas f. n. O. Nr. 128, 129, 136, 137, 142, 144, 146; 
Montelius PL I, fig. 23, 24, PL 2, fig. 11, 12. Mindre af 
lignende Typ sees Atlas Nr. 105, 127, 140, 143, 145, 236, 
234, 240, 24L Montelius PL 2, fig. 1, 7, 9, 19, 23. 

**) Atlas f. n. O. Nr. 146, hvor dog Afbildningen efter det 
seneste (1869) til Oldn . Mus. Kbhvn. (Nr. MMLIII) tilkomne 
Fund er i nogle Enkeltheder mindre nøiagtig i det supplerede 
Midtparti. Til Fundet høre fire byzantinske Guldmynter, 
nemlig een fra Theodosius II (408—450) og tre fra Leo I 
(457—474). 

**) I Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MCCCXXXIII, f. ved Lyngby, nær 
Ebeltoft i Jylland. 

* Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1870. 27 



414 OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 

Bugremme. En stor Bracteat fra Skaane er paa Midten 
af en lignende Typ; men istedetfor Menneskehovederne og 
Bukkene omkring ved Kanten har den almindelige Orna- 
menter, hvorimod der ved Øskenei; atter sees en halv 
Snees Menneskehoveder samlede i en kileformig Klynge*). 
Et enkelt Hoved, ja selv Rækker af Menneskehoveder 
med Hjelme og Skjæg forekomme vel som Ornament paa 
nogle faa andre Bracteater og paa flere Gjenstande fra 
Oldtiden**). Men ligesom jeg tidligere har udtalt den For- 
modning, at et sligt charakteristisk Ornament stundom 
med .Hensigt kunde være valgt som betegnende Vedkom- 
mendes krigerske Færd***), saaledes forekommer det mig 
endnu mere rimeligt, at Menneskehovederne, naar de, som 
paa den ovennævnte store jydske Bracteat, staae ved Siden 
af en Række Bukke , gjerne turde have en særegen Betyd- 
ning. Kunde man ikke, og dog vel med nogen Grund, syge 
en vis Sammenhæng mellem Ornamentet i Randen og Hoved- 
forestillingen paa Bracteatens Midte og antage, at man her 
har villet afbilde Guden Thor med een af hans charakteri- 
stiske Bukke, og udenom antyde de Offringer baade af 
Mennesker og af Bukke, som i Oldtiden sædvanlig bleve 
ydede til hans Ære? Mellem flere større Bracteater af til- 
svarende Typ, paa hvilke Mandshovedet i Midten er prydet 
med en pragtfuld, diademlignende Hjelm, haves desuden et 
Par fra Skaane, (see Tavle 20, fig. 2)****), som nær Yder- 



*) Funden ved Raflunda i Skaane sammen med Tavle 16 fig. 3. 
Jfr. Atlas f. n. O. Nr. 144, Annaler 1855 S. 304. 

**) T. E. under Øskenen paa en Bracteat, f. i Sverige. Atlas 
f. n. O. Tab. XII Nr. 237; hos Montelius Tab. 3, fig. 20, 
paa den her, Tavle 16 fig. 5, afbildede Bracteat; paa Rem- 
beslaget i Engelhardt: »Thorsbjerg Fundet«, PI. 11 
fig. 47 og 47 a, samt paa Kappen i »Mammen fundet«, 
i »Aarbøger« for 1869 PI. 4. 

'•) »Om Mammenfundet« p. a. S. Sid. 208-209. 

**) Jfr. Atlas f. n. O. Nr. 137. Begge ere fundne ved Wå; 
nu i Stockholms Mus. 



OM FORESTILLINGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 415 

kanten vise to sammenslyngede, under Øskenen stærkt 
gabende Slanger med skrækkelige Dragetænder, hvorved 
ikke usandsynlig Midgaardsormen kunde være antydet, lige- 
som ogsaa paa andre Bracteater af denne Art Fenrisulven 
synes at være fremstillet*). Ganske interessant er det, at 
der tilligemed den ovennævnte store jydske Bracteat med 
det formeentlige Thorsbillede og med de mange Bukke og 
xMenneskehoveder opgravedes den hosføiede Dobbeltbrac- 
teat**), hvis Forside, sammenstillet med de ovenstaaende 

8 a. 8 b. 





Bracteater, ogsaa nok kunde med Rimelighed forklares som 
et Thorsbilled, omgivet af Midgaardsormen, den sidste for- 
dobblet som Ornament; paa Bagsiden er en Sammenslyng- 
ning eller et mystisk Tegn omkredset af en enkelt Slange, 
der netop som Midgaardsormen bider sig selv i Halen. 

Ulige vanskeligere, ja vel endnu umulig, er en For- 
klaring af den anden større Klasse af Bracteater med 
hornede Dyr, men uden Bukkeskjæg***). Det vilde 

*) See Montelius Tavle 1 fig. 24, funden i Vestergøtiand, nu 
i Stockholms Mus.; Atlas f. n. O. Nr. 143, i Christiania 
Mus., fra en Gravhøi i Vand sø Præstegjæld. 

''**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MCDLXXXII. 

***) Atlas f. n. O. Nr. 82, 92, 94, 95, 97, 125, 132, 133, 134, 
139, 147, 221. 222, 224, 226, 228, 232, 234, 234 b, 235, 237, 
Montelius PI. I fig. 6, 9, 10, 14, 18, 22, PI. 2 fig. 3, 5, 
6, 10, 20, Pi. 3 fig. 15, 16, 19. 21, 23. Jfr. desuden Ste- 
phens II, Afdeling om Bracteater. 

27* 



416 



OM FORESTILLINGERNE PAA GDLDBRACTEATERNE. 



maaskee for Mange ligge nærmest at. forudsætte, at man i 
Oldtiden ikke havde tage-t det saa nøie med en Smule 
Skjæg, og at begge Klasser derfor rettest maae betragtes 
under Eet, i Særdeleshed da flere Typer af disse, enkeltviis 
ogsaa meget store og smukt udstyrede Bracteater (jfr. Tavle 
22 fig. 5—6, Atlas Nr. 92, 223 og 228), fremvise Fore- 
stillinger, der kunde passe paa Thor, som t. E. Tavle 22 
fig. 1*) to hornede Dyr (Bukke?), fig. 2**). Jernhandsken 
og Midgaardsormen (?), fig. 3***) Lynstraalen. Men der er 
igjen andre Attributer, som neppe, idetmindste efter hvad 
vi hidtil vide, passe paa Thor, saaledes allerede paa fig. 1 
Fuglen under de to Dyr, fremdeles paa fig. 3 ligeledes 
Fuglen og endelig paa fig. 4***') Spydet i Rytterens Mund (?). 
Overhovedet sees hyppig paa denne Klasse af Bracteater, 
til bestemt Forskjel fra Gruppen med Bukkene, hvad ikke 



10. 



11. 




kan være reent tilfældigt, baade Fugle og Runeindskrifter, 
som paa de hosstaaende Typerf), der yderligere ere an- 



*) I Museet i Lund, f. ved Helsingborg. Atlas Nr. 222. 
**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. MMCCXIX, f. paa Lolland. Atlas 

Nr. 82. 
'**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. LXXVII, f. sammen med Tavle 17 

fig. 10 og Tavle 20 fig. 4 og 5 ved Slangerup i Sjælland. 

Atlas Nr. 94. 
'**) Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 12370 fra Sjælland. Atlas Nr. 239. 
t) Nr. 9, i Oldn. Mus. Kbhvn. Nr. 15615, er f. ved Hesselager 

i Fyen (Atlas Nr. 252) ; Nr. 10, i Oldn. Mus. Nr. 12431, f. 



0J| FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 417 

skueliggjorte paa Tavle 22, fig. 5—7 og paa Tavle 23. Det 
vil desuden bemærkes, at ingen af de hidtil kjendte Brac- 
teater med hornede og skjæggede Dyr eller formeentlige 
Bukke, der jo, hvis de betegne Thor, ogsaa skulle være 
Trækdyr, fremvise saadanne Hænder paa Dyrets Hals, 
som tydelig sees ikke ^lene paa Sigurdstypen med Hest og 
Fugl (Tavle 17 fig. 5, 8), men ogsaa paa den ommeldte Brac- 
teat (Tavle 22 fig. 3) med hornet, skjæggeløst Dyr og Fugl, 
endvidere paa den ovenstaaende tilsvarende Bracteat fra 
Hesselager (fig. 9) samt paa andre lignende med Fugle (Tavle 
23 fig. 7, 8 og 11), og som bestemt antyde, at det hornede 
Dyr her har været tænkt som benyttet til Ridning. Heller 
ikke Bracteaterne med de hornede, skjæggelese Dyr uden 
Fugle have saadanne Hænder, hvilket end mere godtgjør, 
at der tiltrods tor de indre Ligheder mellem Bracteaterne 
med hornede, skjæggelese Dyr i det Hele taget, dog med 
Grund bør sondres mellem Typerne med og uden Fugle*).' 



ved Bolbro, ogsaa i Fyen (Atlas Nr. 232); Nr. 11, i Oldn. 
Mus. Nr. 8646, f. i Danmark (?) (Atlas Nr. 121). 
') Af Typerne med hornede Dyr uden Skjæg og uden 
Fugle er paa Tavle 22 fig. 5 (Atlas Nr, 132), i Stockhohns 
Mus., f. i Sverige; fig. 6 (Atlas Nr. 237) ligeledes; fig. 7 
(Atlas Nr. 133), i Christiania Mus., f. i Skaane; fremdeles 
paa Tavle 23 fig. 1 (Atlas Nr. 118), i Lunds Mus., f. i 
Skaane; fig. 2 (Atlas Nr. 117) f. i Slesvig; fig. 3 (A. Nr. 
234), i Lunds Mus.; fig. 4. (A. Nr. 116), i Oldn. Mus. Kbhvn. 
<8648) f. i Fyen; fig. 5 (A. 120), i Oldn. Mus. (8645) ogsaa 
fra Fyen; fig. 6 (A. Nr. 119), i Stockholms Mus. Af Ty- 
perne med Fugle er Tavle 23 fig. 7 (A. Nr. 226), i Oldo. 
Mus. (12525) fra Vallersløv, Sjælland; fig. 8 (A. Nr. 101), i 
Oldn. Mus. (8650), f. i Fyen; fig. 9 (Stephens 11 p. 561) 
i Oldn. Mus. (20963) f. ved Ølst i Jylland; fig. 10 (A. Nr. 
102), i Stockholms Mus. f. paa Tjørkø; fig. 11 (A. Nr. 221) 
i Oldn. Mus. (10037) f. ved Rynkebygaard i Fyen med byzan- 
tinske Guldmynter (de yngste fra Leo I, mellem 457 — 474); 
fig. 12 (A. Nr. 99), i Stockholms Mus., f. ved Vadstena. 



418 OM FORESTILLINGERNE PAA GULDBRACTEATERNE. 

Jeg maa derfor ogsaa indtil Videre forudsætte, at den 
herommeldte større og særegne Klasse af tildeels meget 
anseelige Bracteater med hornede, skjæggeløse Dyr igjen 
indbefatter mindst to kjendelig nuancerede Underafdelinger, 
i Særdeleshed, da de herhenhørende Bracteater ere saaledes 
sammenblandede i Fundene, at Forskjellen i Typ ikke kan 
hidrøre fra Forskjel i Tid. Men hvorvidt der herved er 
raeent at fremstille flere Guder*) eller Heroer, maa afgjøres 
ved fremtidige Fund af oplysende Runeindskrifter eller ved 
tilsvarende, mere sikkre Iagttagelser, end vi for Tiden eie. 
Et forberedende Skridt i denne , som i saa mange andre 
Retninger vilde det dog være, hvis der om samtlige Guld- 
bracteater kunde til Oversigt og Veiledning udarbeides et 
nyt kritisk Værk, ordnet, saavidt muligt, efter Alder, Typer 
og Findesteder, hvortil Videnskaben visselig nu, mere end 
nogensinde før, maa siges at trænge. 

Thi skulde disse første Tydningsforsøg, om hvis Svag- 
hed og Ufuldstændighed Ingen kan være mere overtydet, 
end jeg selv, i Tiden vise sig at være, idetmindste nogen- 
lunde, paa rette Vei, vil et nyt og mærkeligt Syn aabne 
sig ind i Nordboernes, ja vistnok tillige ind i flere, be- 
slægtede germaniske Folks fjerne Oldtid. De klartskuende 
Forskere, som af sildigere nedskrevne, ja tildeels endnu 
levende Sagn og Sange**) og ad Slutningens Vei have 
hentydet til vore nordiske Eddaqvads og mythiske Sagns 
høie Ælde, ogsaa i det sydlige Skandinavien, i de gamrael- 



*) Med Hensyn hertil kan det altid erindres, at Heiradals Hest 
kaldtes Guldtop. 

**) Sigurdssagnene , som den Dag i Dag ere i frisk Minde paa 
Færøerne (jfr. Lyngbye: Færøiske Qvæder. Kbhvn. 1822, 
Hararaershairab: SjiirSar Kvæ9i 1851) og tildeels i Norge 
(see Landstad: Norske Folkeviser Sid. 111—133), gjenlyde 
saaledes, om end svagere, i vore danske Folkeviser om Sivard 
Soarensvend, om Sivard og Brynild m. fl. Grundtvig: Dan- 
marks gamle Folkeviser I. Sid. 7—32. 



t 



OM FORE STIL UNGERNE PAA GCLDBRACTEATERNE. 419 

danske Lande, ville da faae en mægtig Støtte i directe 
overleverede Mindesmærker, som ovenikjøbet røbe (t. E. 
ved Sigurd Fafnesbanes, i de oldtydske Sagn om Vøl- 
sungerne ukjendte Hest Gråne), at Sagnene alt i hine 
længstforgangne Tider havde en egen nordisk Farve. Dette 
vilde atter paafaldende stemme med det Resultat om Spro- 
gets daværende nordiske Egenheder, som Runologerne nylig 
have vundet ved Læsningen at de med Guldbracteaterne og 
deres dunkle Runer samtidige, forhen uforstaaelige Rune- 
indskrifter. Man vil da ikke længere kunne betvivle, at 
ligesom det nuværende Danmark og de andre sydskandina- 
viske Egne i den ældre Jernalder og i Mellemjernalderen 
vare et Hjemsted for de gamle Gude- og Heltesagn, der 
længere mod Syd alt vare stærkt blegnede for den mægtigt 
fremtrængende nye christelige Kultur, saaledes blev det 
igjen de nordskandinaviske Lande, som i den sidste he- 
denske og første christelige Tid skulde bevare og omsider 
optegne de gamle hedenske Sagn, hvem den ustandselig, 
fra Syden og Vesten frembrydende Kulturstrøm ikke længere 
undte et ret blivende Sted i Danmark. 

Jeg har derfor heller ikke tøvet med at fremsætte mine 
Forsøg til Kyndigeres Overveielse, selv med Fare for, at 
Meget vil blive omstødt og forandret. Jeg vil trøste mig 
med, muligen at have ydet en ringe Skjærv til, at en nær 
Fremtid ved Tydningen at de med Slanger og Drager 
prydede Guldbracteater kan løfte den i archæologisk Hen- 
seende vistnok gyldne, gjennem mange Aarhundreder hen- 
gjemte Skat, hvorover man kan sige, at Slanger og Drager 
altfor længe have ruget. 



VIRRING-RUNESTENEN. 

AF P. G. THORSEN. 

(hertil plade 24). 



De Efterretninger, som Runestenenes Indskrifter yde os, 
udmærke sig ved umiddelljar Sikkerhed og Oprindelighed. 
Deres Natur, ifølge hvilken de maa være temmelig korte, 
giver dem til Gjengjæld hin særegne Egenskab, der er saa 
meget betydningsfuldere, som disse Indskrifter ikke blot ere 
ældre, men Aarhundreder ældre end vore ældste skrevne 
Kilder. I Almindelighed tænker man ikke noksom derpaa, 
naar det kun gjælder om Indskrifter, der enten ej synes at 
indeholde noget særdeles eller kun ere bevarede i Brud- 
stykker; men det bliver ret i Ojne faldende, naar Indholdet 
uvilkaarlig tildrager sig Opmærksomhed. Et fortrinligt Ex- 
erapel afgiver i den Henseende den mindre Jællinge-Sten. 
Dens Ord ere faa og simple. At de ud af selve Tiden 
(omtrent 930) give os Kong Gorms Navn og Dronning Thyres 
og hendes Tilnavn, er imidlertid saa vigtige historiske Efter- 
retninger, at de ere grundlæggende, kan man sige, i flere 
Retninger, — og der findes da heller ikke noget tilsvarende 
i de andre nordiske Lande. Ved den nyopdagede Rune- 
indskrift, som er Gjenstanden for disse Linier, føres vi dog 
meget hojere op i den Kundskab, vi ad denne saa sikre Vej 
have om de tidligste hjemlige Forhold; denne Indskrift 
indeholder nemlig en religiøs Paakaldelse af en af Nor- 
dens Guder. De fire Ord paa Kanten: 
l'UR UIGI HSI KUxML 
(o: Thor vie denne Hoj med Tilbehør), staa lige saa klart 
nu som dengang, da hin Henvendelse først nedlagdes i 
dem. — Vi have mange Beretninger, der vedkomme det 



VIRRING-RCNESTENEN. 421 

religiøse Liv i det gamle Norden: Saxo har meget, som 
hidrører derfra, — men, skjont han skrev sit prægtige 
Værk i Tiden nærmest for og efter 1200, er dog alt, 
hvad han har af den Art, meddelt paa anden, tredie 
Haand, som noget meget fjærnt og derfor i det hele mis- 
forstaaet; den rige islandske historiske Litteratur, 
som væsentlig er fra samme Tidsalder, staar de gamle For- 
hold og Livet i dem meget nærmere, og har derfor kunnet 
meddele mangfoldige Træk og Skildringer, — men, hvor tro 
de end vistnok ere bevarede og gjengivne, saa er det dog 
Beretninger, nedskrevne længere ned i Tiden; endelig have 
vi de heroiske og my thi ske Digte og Kvad, som mer 
eller mindre tilhøre selve den gamle Tid, bevæge sig i dens 
Porestillinger og indenfor dens Kreds, — alligevel staa de 
som paa andet Trin, da de ikke have noget at gjore med 
den egentlige personlige Dyrkelse. En Antydning af denne 
findes kun paa Glavendrup-Riinestenen (i Skamby 
Sogn nord for Odense, opdaget i Begyndelsen af dette Aar- 
hundrede), i det den har de højtidelige og mærkelige Ord: 
PUR UIGI PASI RUNAR 
(o: Thor vie disse Runer). 
Hvor vigtige og anelsesfulde de imidlertid end ere, saa 
er det dog først Virring-Indskriften, der giver os et 
omfattende Udtryk af en ligefrem religiøs, personlig Paa- 
kaldelse af vor Oldtids mægtigste Guddom. Hvad der for 
"lUOO Aar siden iudristedes, det samme ses af os efter saa 
mange Aarhundreders Forløb og bringer uvilkaarligt Vidnes- 
byrd om vore Fædres gamle Tro. Der kunde være megen 
Opfordring til her at dvæle ved, at det netop er Guden 
PUR der paakaldes og at denne Guddom var Hjemmets 
egentlige og oprindelige, — og til at fremdrage hvad der 
mulig saavel af billedlige Fremstillinger fra denne Tidsalder 
selv, som af Levninger fra en senere Tid, kunde være at 
sætte i Forbindelse med hin Dyrkelse, men det skal dog 
her undlades. Det er godt og ligesom nødvendigt at blive 



422 VIRRING-RCNESTENEN. 

staaende foran den Kjendsgjerning, vi nu ere komne i 
fast Besiddelse af, — for at vi ret kunne tilegne os den. 

En meget heldig Omstændighed er det, at det i Virring- 
Indskriften, der gjor den enestaaende, er saa aldeles tyde- 
ligt, medens alt det øvrige i den er blevet stærkt medtaget 
af Tidens Medfør. Som Afbildningen viser, bestaar Ind- 
skriften paa Forsiden af Stenen af fem Linier. Indskriften 
begynder med Linien længst til venstre, der er noget kortere 
end de fire følgende og alene indeholder Navnet paa den, 
fra hvem Mindesmærket hidrører, uden at det dog er ganske 
tydeligt, hvilket Navn det er. Den derefter følgende Linie 
har kun tilsidst op imod Kanten et Par tydelige Bogstaver, 
og det samme gjælder — endog næppe nok — om den 
tredie Linie. Noget bedre stiller det sig med fjerde og 
femte Linie, men begge ere dog mangelfulde; i femte staar 
ganske tydelig tilsidst AFT DUl*AN og i fjerde ligeledes, 
svarende dertil, FAMTR, hvori altsaa er tilkjendegivet, at 
det er over en afdød Fader. Det er saaledes ikke muligt 
at vide, om der har været noget usædvanligt i Indskriften, 
— kun synes Pladsen og Stillingen, som de nævnte tre Ord 
have faaet, at være noget særegen. En gunstig Skjæbne 
har jo derimod bevaret Indskriften paa Kanten den Dag i 
Dag ligesaa god og klar som selvsamme Dag, da den først 
blev til. Og ikke blot det, men alle Ordene, baade PUR 
(Mandsnavnet er forskjelligt derfra og har navnlig den afledte 
Form 1>URIR), Gjerningsordet UIGI, Stedordet PISI og 
Navneordet KUML (Hojen og hvad der ellers hørte dertil 
som Mindesmærke), ere ligeledes saa aldeles sikre ogsaa 
med Hensyn til deres Betydning. Ja ikke alene det, men 
de ere af sig selv forstaalige, og til det saa særdeles 
mærkelige i Indholdet kommer saaledes ogsaa, at det uden 
videre er tydeligt forsaavidt for enhver. 

Det er ved Virring Kirke, 2 Mil sydost for Randers, 
at denne Runesten er fundet. Forhen har den naturligvis 
staaet paa eller ved en Hoj paa Marken eller i Nærheden, 



VIRRING-RUNESTENEN. . 423 

nu havde den sin PJads foran Vaabenhusets Dor, med Ind- 
skriften opadvendt, dannende det nederste Trin, med sine 
tre storre Sider svagt skjulte af Jordsmonnet og den fjerde 
lidt stukket ind under det øverste Trin. For nogle faa Aar 
siden blev det netop bemærket, at der var Bogstaver paa 
Stenen, men da den — ogsaa paa Grund af en svag Runding 
paa Midten — var meget afslidt, blev det ej bragt videre. 
Det var imidlertid kommet til Hr. Justitsraad F. Hvas s's 
Kundskab (der bor paa Fredriksdal syd for Randers), og 
han var saa interesseret herfor, at han i afvigte Juli, paa 
en Gjennemrejse, her meddelte, at det sagdes, at der 
skulde være en Runesten i Virring. Og da Hr. J. Magnus 
Petersen sidst i Avgust tiltraad en antikvarisk Rejse i 
Jylland fra Horsens som Udgangspunkt, var naturligvis og- 
saa Virring en selvfølgelig Gjenstand for Undersøgelse. Den 
foretoges den 3. September sidstleden ved ligesaa velvillig 
som virksom Bistand af Justitsraad Hvass, der endoH faa 
Timer i Forvejen var kommet hjem fra Udlandet. Ved 
Udtagelsen befandtes Stenen at være ikke just af synderlig 
Anselighed, dens Længde var henved 2^ Alen, dens Brede 
henved 2 Alen og dens Tykkelse henved ^, (Runerne havde 
en Hojde fra 4^ — 7 Tommer), og den opadvendte Side 
frembød paa Grund af Slid og Afskalning kun en meget 
mangelfuld Indskrift. Skuffedes man end saaledes maaske 
et Ojeblik, saa bragte dog strax Indskriften paa Kanten 
uvæntet en virkelig Opdagelse. Der havde ikke kunnet 
gaa noget Ry eller nogen Formodning forud, med et sprang 
den frem af sit Mørke og Skjul. — Mulig turde dette nyeste 
Fund paa Runemindesmærkernes Omraade, ved fortsat Op- 
mærksomhed, blive efterfulgt af flere! 



TILLÆG 



TIL 



AAEBØGER FOE NOEDISK OLDKYNDIGHED 
OG HISTORIE, 



A ÅRGANG 1870. 



UDGIVET AF 



DET KONGELIGE NOKDISKE OLDSKEIFT-SELSKAB. 



KJØBENHAVN. 



THIELES BOGTRYKKERI. 



1870. 



BERETNING OM SELSKABETS MØDER 

I 1870. 



Maanedsmøde den 18<^® Januar 1870. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

1 Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindseriy 
fremlagdes som færdig fra Pressen A årbøger for nordisk 
Oldkyndighed og Historie 1869, 4de Hefte. 

Det til Medlemmerne i Kjøbenhavn omdelte Udkast til 
indeværende Aars Budget forelagdes og vedtoges. 

Overlærer E. Erslev holdt et Foredrag om de glubende 
Dyrs Undergang i Nørrejylland. 

Efterat 4 indenlandske Medlemmer vare optagne, blev 
Abbé Louis Morillot, Sognepræst i Corgengoux, Cote d'or, 
som havde vist Selskabet den Velvillie at oversætte Af- 
handlinger til ]\lémoires, paa Bestyrelsens Forslag en- 
stemmig valgt til Medlem som ydende videnskabeligt 
Bidrag. 

Til Revisorer for 1870 valgtes Varemægler M. Willer 
og Fuldmægtig i Finantsministeriet A, Petersen. 

Maanedsmøde den 15^® Februar 1870. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

Professor C. Engelhardt meddelte Bemærkninger om 
Stendyssers Betydning og deres geografiske Udbredelse. 
Foredraget er trykt i Aarbøger 1870, 169 — 186. 

To indenlandske Medlemmer optoges. 



4 AARSBERETNING 1870. 

Maanedsmøde den 15*^^ Marts 1870. 

(Under Vice-Præsidentens Forsæde). 

Paa Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindsen, 
fremlagdes det reviderede Regnskab for 1869. 

Et indenlandsk Medlem optoges. 

Konstmaler /. Kornerup holdt Foredrag om nogle af de 
gaadefulde Dyre- og Menneskeskikkelser, som forekomme 
i vor Middelalders Konst. (Foredraget er trykt i Aarbeger 
1870, 217—235). 

Maanedsmøde den Id^^ April 1870. 

(Under Præsidentens Forsæde). 

I Mødet, som overværedes at H. M. Kongen, H. K. H. 
Kronprindsen og H. H. Prinds Hans, optoges to indenlandske 
Medlemmer og, efter Bestyrelsens Forslag, følgende Med- 
lemmer som ydende videnskabeligt Bidrag: 
Overlærer J6n Thorkehson og Adjunkterne H. K. Fridrikssén 

og Gisli Magnusson i Reikjavik, 
Dr. Ferdinand Keller i Ziirich, 

Dr. Ed. Freiherr von Sacken, Bestyrer af den K. K. Mønt- 
og Antiksamling i Wien, 
Mr. Cazalis de Fondouce^ Licencié-és-sciences naturelles i 

Montpellier. 

Som færdige fra Pressen fremlagdes Tillæg til Aar- 
bøgerne for 1869 og Mémoires for 1869. 

Derefter foredrog Artillericaptain O. Blom nogle Be- 
mærkninger om Kirkedøren fra Valthiofstad paa Islands 
Østerland, hvilken opbevares i det oldnordiske Museum, 
(afbildet i Worsaaes Nordiske Oldsager S. 127) ug som 
Foredrageren, paa Grund af Vaabnenes og navnlig Sadlens 
Form henførte til Tiden omtrent mellem 1100 og 1150. 

Hertil bemærkede Stipendiat G. Brynjulfsson , at det 
med historisk Vished lod sig godtgjøre, at den ovennævnte 



AARSBERETNING 1870. 



Kirke var bygget fra nyt af mellem 1186 — 90, og at Døren 
altsaa ogsaa rimeligvis var fra den Tid. Med Hensyn til 
de derpaa udskaarne Fremstillinger mente Brynjulfsson , at 
disse ikke, som tidligere antaget, gjengav Kong Didrik af 
Berns Dragekamp, men snarere gamle islandske Fortællinger 
om Kong Vilhjelm Richardsson fra England, som efter 
i et Slag i Østerled at have mistet sin trofaste Ledsager, 
Løven, som han engang havde befriet fra Dragens Kløer, 
lod det ædle Dyr lægge i en Stenkiste og derpaa sætte en 
Gravskrift med gyldne Bogstaver. (Jevnfør Dagstelegrafen 
1870 Nr. 110). 

Derefter meddelte Etatsraad /. /. A. Worsaae nye Iagt- 
tagelser om Forestillingerne paa Guldbracteaterne. Fore- 
draget, som er trykt i Aarbøger 1870, S. 382— 419, led- 
sagedes af Bemærkninger af Professor Sv, Grundtvig og 
Stipendiat G. Brynjulfsson. 

Maanedsmøde den 8^® November 1870. 

Som udkomne siden sidste Møde fremlagdes: Aar- 
bøger 1870, 1—3 Hefte. . 

Til Medlem af Oldsag Afdelingen i Stedet for Etats- 
raad Regenburg ^ som var udtraadt paa Grund af sin Ud- 
nævnelse til Stiftamtmand i Skanderborg Amt, havde Af- 
delingen enstemmig valgt Høiesteretssecretair T. Hindenhurg. 
Valget indstilledes af Bestyrelsen og blev bifaldt. 

Efterat sex indenlandske Medlemmer vare optagne, 
foredrog Konstmaler J.Kornerup Bemærkninger om Middel- 
alderens Fremstillinger af Christus paa Korset. (Foredraget 
vil blive trykt i Aarbøger 1871). 

Professor G. Stephens gav dernæst en Meddelelse am 
en Runeindskrift paa et Sværdskede Beslag, fundet i Irland 
og fremhævede Betydningen af, at det var første Gang der 
var fundet Runeskrift paa irske Oldsager. Hertil føiede 



6 AARSBERETNING 1870. 

Etatsraad Worsaae nogle Bemærkninger, og Stipendiat Bryn- 
jtdfsson foreslog en ny Læsning af Indskriften. 

Maanedsmøde den 13^® December 1870. 

I Mødet, som overværedes af H. K. H. Kronprindsen, 
gav Professor C. Engelhardt en Udsigt over Konstgjenstande 
fra den tidlige Jernalder. I Anledning af nogle Yttringer 
i Foredraget om Forbindelse mellerm Bronzealderen og Jern- 
alderen førtes der en Discussion mellem Etatsraad WorsaaCj 
Dr. philos. L. F. A. Wimmer, Stipendiat Brynjulfsson og 
Foredrageren. 

Til Revisor for 1871 i Stedet for afdøde Fuldmægtig i 
Finantsministeriet A. Petersen valgtes, efter Bestyrelsens 
Forslag, Cand. theol., Forstander Elvius. 

Et indenlandsk Medlem blev optaget. 



FORTEGNELSE 

OVER 

DE TIL SELSKABET I AARET 1870 SENDTE 
SKRIFTER.*) 



DANMARK. Island. Fra Overlærer /. Thorkelssén i 
Reykjavik: Nogle Bemærkninger om Iversens islandske 
Formlære, Skoleprogram 1860—61. Um r og ur &c, 1863. 
Skyringar å visum i nokkurum islenzkum sogum, 1868. 

NORGE. Det norske Oldskriftselskah, Christiania: Sam- 
linger XII (Mariu Saga, 2* H. 1869). Thomas Saga Erki- 



*) Disse have efterhaanden været fremlagte paa Selskabets Møder. 



Skrifter, sendte til selskabet i isto. 7 

biskups, udg. af Unger, 1869. Rigsarchivet i Christiania: 
Norske Rigsregistranter, 4 B. 2* H. 1870. Fra Forfatteren, 
N. ISicolaysen: noget om Skaalebygningen (særskilt Aftryk) 
Kristiania 1870. 

SVERIG. Kgl. Viterhets- ^ Historie och Antiquitets Aka- 
demien, Stockholm: handlingar, 26 del, ny foljd 6*® del. 
WestergOtlands Fornminnes forening : tidskrift, udg. af C. J. 
Ljungstrom, P'« H. Lund 1869. Fra Forfatteren, Hilder 
Werner i Falkoping: antiquariska beråttelser afgivna til 
WestergOtlands fornminnesforening 1. Norrtelje 1870. We- 
stergotlands fornminnen, Stockholm 1867. 

RUSLAND, FINLAND, POLEN. Académie Imperiale 
des Sciences de Saint- Peter sbour g : Mémoires, T. XIII, 8, 
XIV, 1-9, XV, 1-8; Bulletins, T. XIV, 1—6, XV, 
1 — 2 og et russisk Skrift. — Commission imperiale archéo- 
logique, Saint-Pétersbourg: Comptes rendus pour 1868, avec 
Atlas og to russiske Skrifter i 3 voll. — Finska Literatur- 
sållskapet (Helsingfors): Suomi, toinen jakso, 8 osa, 1870. 
Kalewala, 1870. Pitåjåånkertomuksia I. — Fra Forfatteren, 
Friherre B, v. Koehne^ St. Petersborg: Le temple de Jupiter 
Capitolin d'aprés les médailles. 

ØSTERRIG. haiserliche Akademie der Wissenschaften 
in Wien: Sitzungsberichte, B 60, 1—3, B. 61, 1—3, B. 62, 
1 — 4, Register zu B. 51 — 60 VI; Archiv fiir oesterreichische 
Geschichte, B. 40, 2*« Hålfte, 1869. B. 41, 1—2. Fontes 
rerum Austriacarum , 29r B. 1869. — Anthropologische Ge~ 
sellschaft, Wien: Mittheilungen 1870, Nr. 1 — 4. — Museum 
FranciscO'Carolium , Linz: 28r Bericht, 1869. — Kgl. bdh- 
mische Gesellschaft der Wissenschaff'ten, Prag : Sitzungsberichte 
Jahrgang 1869, 1 — 2. Abhandlungen 6te Folge, 3r Band. 
Codex juris bohemici, 1870, 2, 2. Repertorium såmmtl. 
Schriften der Gesellschaft. — Historiscker Verein fUr Steier- 
mark, Graz: Mittheilungen, 17s H. 1869; Beitråge zur Kunde 
steierm. Geschichtsquellen, 6r Jahrg. 1869. — K. K. måh- 
risch-schlesische Gesellschaft zur BefOrderung des Ackerbaues, 



3 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870. 

der Natur- und Landeskunde in BrUnn: Mittheilungen, 1869. 
Notizen-Blatt, 1869. — Det kgl. Universitet i Pest: dets 
Skrifter for 1869. 

TYD S KLAN D. Preussen. Oberlausitzische Gesellsschaft 
der Wissenschaften zu GOrlitz: Neues Lausitzisches Magasin, 
47r B., Is H., 1870. Scriptores rerum Lusaticarum, neue 
Folge, 4r B. 1870. — Verein von Alterthumsfreunden im 
Rtwinlande, Bonn: Jahrbucher B. 2 (1843), B. 17 (1851), 
B. 33—34 (1863), B. 41-42 (1866—67), B. 47— 48 (1869). 
— Fra Forfatteren, Professor, Dr. C. G. Uomeyer, Berlin: 
Die Haus- und Hofmarken, 1870. 

Hannover. Harz- Verein filr Geschichte und Alterthums- 
kunde, Wernigrode: Zeitschrift Ir Jahrgang 1868, 2s H.; 
2r Jahrg. 1869, Is H., 3r Jahrg. 1870, Is Heft. — Histo- 
rischer Verein fUr Niedersachsen , Hannover: Zeitschrift fiir 
1868 und 1869, og 31e Nachricht, 1869. 

Hessen. Verein fur hessische Geschichte u. Landeskunde, 
Kassel: Zeitschrift, neue Folge, 2r B., 3 — 4, 1869 og 2s 
Supplement. Mittheilungen Nr. 5 u. 6. 

Sachsen. Freiherger Alterthumsverein: Mittheilungen 
1867. 6s H. — Thuringisch'Såchsischer Verein, Halle: Neue 
Mittheilungen aus dem Gebiete historisch-antiquarischer For- 
schungen, 12r B. 2te Abth. 1869. 

Baiern. Kgl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu 
Milnchen: Sitzungsberichte 1869, 1,4, H, 1—4, 1870, I, 1—4. 
Abhandlungen der historischen Classe, B. 11, 1ste Abth. 
Abhandlungen der philos.-philol. Klasse, B. 12, Abth. 1, 
1869. Abhandlungen der raath.-phys. Klasse, B. 10, 3te 
Abth. — W. Preger, die Entfaltung der Jdee des Menschen 
durch die Weltgeschichte, 1870. C A. Zittel, Denkschrift 
auf C. E. H. von Meyer, 1870. — Historischer Verein von 
und fUr Oherhayern, Miinchen: Oberbayerisches Archiv 28, 
2 und 29. Jahresberichte 30 und 31. Die Sammlungen 
(Bucher Catalog 2s H. , 1868). — Historischer Verein der 
Oberpfalz und Regensburg: Verhandlungen des hist. Vereins 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKAGET I 1870. 9 

fur den Regenkreis, Ir Jahrg. 1 — 4. Verhandelungen, 12r 
B. — Historischer Verein von Unterfranken und AscJiaffenburg 
(Wiirzburg): Archiv, B. 20, H. 3., 1870. — Germanisches 
Nationalmuseum (Niirnberg): Aiizeiger fiir Kunde der deut- 
schen Vorzeit 1869 (komplet). 

Wiirtemberg. Fra Forfatteren, Professor, Dr. Oscar 
Fraas i Stuttgart: Die nutzbaren Minerale Wiirtembergs, 
1860. Beitråge zur Culturgeschichte des Menschen wåh- 
rend der Eiszeit. Das todte Meer, 1867. Aus dem Orient, 
geologische Bemerkungen, 1867. L^ber basaltiforme Penta- 
criniten. Uber die Entwickelung der Wiirtembergischen Geo- 
logi, 1869. 

Meklenburg. Verein fiir Meklenburgische Geschichte 
und Altherthumskunde , Schwerin: Jahrbiicher und Jahres- 
berichte, 34r u. 35r Jahrgang, 1869—70. 

ITALIEN. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere , 
Milano: Memorie, classe di lettere e scienze morali e poli- 
tiche, vol. XI, facs. II; classe di scienze matematiche e 
naturali, vol. XI, tasc. II, 1869; Rendiconti, serie 2, vol. 
II, fase. 11—16, 1869. — Fra Forfatteren, Grev Giov. Goz^ 
zadini i Bologna: di ulteriori scoperte nell' antica necropoli 
a Marzabotto nel Bolognese, 1870. — Fra Forfatteren, 
Aless. Ghirardinif Milano: Studii sulla lingua umana sopra 
alcune antiche inscrizioni, 1869. 

SCHWEIZ. Historische Gesellschaft, Basel : Beitråge zur 
vaterlåndischen Geschichte, 9r B., 1870. — Fra Forfatteren, 
Professor E. Desor, Neuchatel: Der Gebirgsbau der Alpen, 
1865. Album von Combe-Varin, 1861. Les palafittes du 
Lac de Neuchatel, 1865. Die Pfahlbauten des Neuenburger 
Sees, 1866. Die Pfahlbauten des Neuenburger Sees (Deutsch 
von C. May er. De l'orographie des Alpes, 1862. Synopsis 
des échinides fossiles, 1857. 

FRANKRIG. Société de Géographie, Paris: Bulletins, 
Dec. 1869 — Juin 1870. — Fra Le Ministre de V instruction 
publique i Paris ved Directeuren for Musée Imperial de 



10 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870. 

Saint-Gerraain, Mr. Alex. Berthrand: Dictionnaire archéolo- 
gique de la Gaule, époque celtique, publié par la Commis- 
sion instituée au Ministére, Text 1 — 240, fase. 1 — 2, 1867 — 
1869. Fra samme Minister ved Forfatteren, VAhhé Brasseur 
de Bourhourg: Manuscrit Troano, etudes sur le systéme 
graphique et la langue des Mayas. Tome Ir, Paris 1869, 
4to. — Académie Imperiale des sciences , belles-lettres et arts 
de Bordeaux: Actes, 3e serie, 30e année, 1868, 4; 31 année, 
1869, 1; Paris. — Fra M. M. Trutat et Cartaillac i Toulouse: 
Matériaux pour Thistoire primitive et naturelle de Thomme 
1869, Nr. 11—12, 1870, Nr. 1, 4—6. Fra Forfatteren, 
A. de Quatrefages, Membre de l'Institut, professeur au Mu- 
seum, Paris: Les Polynesiens et leurs migrations, 4to. — 
Fra Forfatteren, Oberst, Baron Penguilly V Baridon, Paris: 
Catalogue Musée d'artillerie, 1862. Catalogue du Cabinet 
d'armes de S. M. L'Empereur, 1867. — Fra Forfatteren, 
Professor E. Hébert ved Sorbonne i Paris : Examen de quel- 
ques points de la géologie de la France méridionale, 1869. 
Recherches sur Tåge des grés, 1869. — Fra Forfatteren, 
Grev Paul Biant i Paris: Petri Casinensis liber de locis 
sanctis, Neapoli 1870. — Fra Forfatteren, P. Cazalis de 
Fondouce i Montpellier: Revue de Cours scientifiques, 1870, 
11 og 13. Compte-rendu de la 4e session du Congrés in- 
ternational, Extrait, 1869—1870. 

BELGIEN. Académie royale des sciences, des lettres et 
des beaux-arts de Belgique å Bruxelles: Bulletins, T. 27— 28, 
1869; og annuaire, 1870. F. A. Snellaert: nederlandsche 
gedichten van Jan Boendale, H. van Aken en anderen, 
1869. — Fra Forfatteren, Eugéne O. M. Dognée, Liége : 
L'archéologie préhistorique en Danemark, 1870. Le congrés 
d'archéologie préhistorique å Copenhague, Discours du 12 
Septembre 1869, Chartres 1870. — Fra Forfatteren, ¥vo- 
fessor Spring, Liége: sur les divers modes de formation des 
depots ossiféres dans les cavernes. Sur une tete de Ca- 
stor, trouvée a Donck. Les hommes d'Engis et les hommes 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870. H 

de Chauvaux, 1864. Sur les ossements humains dans une 
caverne de Namur, 1853. Sur la periode postdiluviale &c. 
— Fra Forfatteren, /. Dirks, Leeuwarden: Les Anglosaxons 
et leurs petits deniers des sceattas, 1870. 

HOLLAND. Maatschappij der nederlandsche letterkunde 
te Leiden: Handelingen en raededeelingen over 1869. Levens- 
berichten der afgestorvene medeleden 1869. — Friesch Ge- 
nootsehap van Geschied-, Oudheid- en Taalkunde te Leeu^ 
warden: de vrije Fries, 6te del, 2de stuk, 1870. — Institut 
Luxembourgeois , section historique (ci-devant Société archéolo- 
gique du Grand-Duché) Luxembourg: Publications , 24, 2, 
1869. 

STORBRITANIEN OG IRLAND. England. Society 
of Antiquaries of London: Archaeologia 42, 1. Proceedings, 
2d Series, vol. 4, Nr. 3—7. — Royal Geographical Society 
(London): Journal 1869 og Proceedings, Vol. 13, 5; vol. 
14, 1 — 2. — Nuynismatic Society (London) : The numismatic 
Chronicle and Journal, 1869, 1 — 4. — Camhrian Archæolo- 
gical Association: Archæologia Cambrensis, 1870 (complet). 
The Lordship of Gower, part 3, 1870. — Executorerne i 
H. Christy's Dødsbo: Ed. Lartet and Henry Christy, Reli- 
quiæ Aquitanicæ. Parts X. London, 1870. — Fra Ud- 
giveren, C. R. Smith, London: Collectanea Antiqua, vol. IV, 
parts 3 og 4, 1868. — Scotland. Society of Antiquaries, 
Edinburgh: Proceedings vol. 7. p. 1, 1869. Records of the 
Priory of the Isle of May. — Irland. Royal Irish Aca- 
demy, Dublin: Proceedings, vol. 10, 1—3, 1867—1869. 
Transactions, vol. 24, 1867 — 1870. — Historical and Ar- 
chæological Association of Ireland (tidligere : Kilkenny Archæo- 
logical Society), Dublin: Journal vol. 1, 3d series, No. 7, 
4th series, No. 1 og 3; Proceedings and papers , 1868, 
vol. 6 No. 57. 

ASIEN. Asiatic Society of Bengal, Calcutta: Proceed- 
ings 1869, 9—11, 1870, 1—8; Journal (historical) 1869, 
part 1, No. 3—4, 1870 part 1 No. 2 og part 2 No. 1. — 



12 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870, 

Fra Forfatteren, Janamejaya Mitra: Nuskhå i dilkushå, 1870. 
— Fra Forfatteren, Rajendralala Mitra: Notices of Sanskrit 
Mss, Calcutta 1870. — Bataviaasch g^nootschap van kunsten 
en wetenschappen, Batavia: Katalogus der ethnologische Af- 
deeling van het Museum, 1868. Katalogus der numisma- 
tische afdeeling, 1869. Verhandelingen deel 33, 1868. 
Tijdschrift voor indische taal-, land-, en volkenkunde, 16, 
2—6, 17, 1—6, 18, 1. Notulen, 4,2; 5-7,1. 

DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER. The Smith- 
sonian Institution (Washington): Annual report for 1868. 
Contributions to knowledge 14, 1870. Miscellaneons coUec- 
tions 8 — 9, 1869. — American Museum of natural history, 
New York: first annual report, Jany. 1870. — Fra Regents 
of the University of the State of New York, Albany : Annual 
reports 1864 — 1869 og flere andre Skrifter. — Academy of 
natural Sciences, Philadelphia: Proceedings, 1868, 1 — 6, 1869, 
1 — 4. — Boston Society of Natural Eistory: Proceedings, XII, 
18 — end, XIII, 1 — 4. Agassiz, Address on Alexander von 
Humboldt. — Gould and Binney: report on the invertebrata 
of Massachusetts. — American Academy of Arts and Sciences, 
Boston: Proceedings, vol. 8 til pag. 136. — Massachusetts 
historical society, Boston: Proceedings 1864—69, 3 vol. Col- 
lections vol. 8, 1868. — American Philosophical Society at 
Philadelphia: Proceedings, XI No. 81 — 82. — Harvard Uni- 
versity, Cambridge, Mass: Statutes, annual reports etc. (14 
Smaaskrifter). — Peabody Academy o f science, Salem, Mass: 
First annual report, 1869. Packard, record of american 
entoinology, 1869. The American naturalist, vol. 3 No. 
11 — 12, vol. 4, 1—9. — Essex Institute, Salem, Mass: The 
American naturalist, vol. 3, No. 11 — 12 vol. 4, 1 — 4. — 
Fra Rev, Caleh D. Bradlee, Boston: The Hou. Marshall P. 
Wilder's Adress; 1870. — Fra P. A. Chadbourne, Wiscon- 
sin: Naturvidenskabernes Forhold til Religionen; oversat af 
R. B. Anderson; Madison 1869. — Fra Rev. Edwin M, Stone, 
Providence: Collections of the Rhode Island historical So- 



SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1870 l3 

ciety vol. VI, 1867 og 22 Smaaskrifter. — Historical Society 
of Pennsylvania: Memoirs vol. IX. — Minnesota historical 
Society, St. Paul: Annual reports 1868 and 1869 og flere 
mindre Skrifter. 

CANADA. Canadian Institute (Toronto) : The Canadian 
Journal of industry, science and art; XII, 2 — 4. 

MEXICO. Sociedad de geografia y estadistica de la 
Republica Mexicana: Boletin, 2da epoca, Tome 1, No. 11, 
T. 2, No, 1-5. 



14 



DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS 

STIFTENDE MEDLEMMER 

OG 

BIDRAGENE TIL DETS FASTE FOND. 



Rdlr. 

H. M. Fredekik Vr, Konge af Danmark 300 

H. M. Christian VIII', Konge af Danmark 300 

H. M. Frederik Vir, Konge af Danmark 300 

H. M. Christian IX, Konge af Danmark 300 

H. M. Oscar V, Konge af Sverig og Norge 300 

H. M. Carl XV, Konge af Sverig og Norge 100 

H. M. Nicolaus V, Keiser af Rusland 400 

H. M. Alexander 11, Keiser af Rusland 300 

H. M. Friederich Wilhelm IV*, Konge af Preussen 200 

H. M. Wilhelm 1, Konge af Preussen 100 

H. M. Wilhelm V, Konge af Nederlandene 200 

H. M. Wilhelm 11*, Konge af Nederlandene 100 

H. M. Wilhelm 111, Konge af Nederlandene 100 

H. M. Carl Albert*, Konge af Sardinien '. 200 

H. M. Victor Emanuel, Konge af Italien 200 

H. M. Amadeo i. Konge af Spanien 100 

H. M. Don Pedro II, Keiser af Brasilien 200 

H. M. Maximilian*, Keiser af Mexico 100 

H. M. Otto I*, Konge af Grækenland 200 

H. M. Friederich August*, Konge af Sachsen 100 

H. M. Johann, Konge af Sachsen 100 

H. M. Abdul Aziz Khan, Sultan af Tyrkiet 300 

H. M. Muhammed Schah*, Konge af Persien 400 

H. M. Ferdinand II*, Konge af Begge Sicilierne 200 

H. M. Maha Mongkut*, Konge af Siam 600 

H. Ks. H. Leopold 11, Ih. Storhertug af Toscana 100 

H. K. H. Georg V*, Storhertug af Meklenburg-Strelitz 200 

H. K. H. Friederich Frantz, Storhertug af Meklenburg-Schwerin . . . 200 

H. K. H. August*, Storhertug af Oldenburg 200 

H. K. H. Leopold*, Storhertug af Baden 100 

H. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark 100 

H. K. H. Gustav*, Hert. af Uppland, Prinds af Sverig og Norge 100 

H. K. H. Oscar, Hert. af Øster-Gøtland, Prinds af Sverig og Norge . 100 

H. K. H. August, Hert. af Dalarne, Prinds af Sverig og Norge 100 

H. Ks. H. CoNSTANTiN NicoLAiEviTscH, Storfyrste af Rusland 200 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 15 

Rdlr. 

H. Ks. H. Maximilian*, Hertug af Leuchtenberg 200 

H. Ks. H. Jerome Napoleon*, Prinds af Frankrig 200 

H. Ks. H. Napoléoh Bonaparte, Prinds af Frankrig 200 

H. K. H. Albert*, Prinds Consort, af Storbritannien og Irland 300 

H. K. H. Albert Edward, Prinds af Wales 200 

H. K. H. Wilhelm Fridricb, Prinds af Nederlandene 100 

H. Ks. H. GoNSTANTiN Fridrich Peler, Prinds af Oldenburg 100 

H. K. H. Carl li Ludvig, af Bourbon, fh. Hertug af Lucca 30o 

H. K. H. HuMBERT, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont 100 

H. K. H. Otto*, Prinds af Italien, Hertug af Montferrat 100 

H. K. K. EuGEN, Prinds af Savoyen-Carignan 100 

H. K. H. Leopold*, Greve af Syrakus, Prinds af Neapel 100 

H. H. Wilhelm Georg*, Hertug af Nassau 200 

H. H. Adolph, Hertug af Nassau lOO 

H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha 100 

H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glucksborg 100 

Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Storvisir, 

Gonstantinopel 100 

Aall, i.\ Eier af Næs Jernværk, Medlem af Storthinget i Norge ... 100 

Ackermann, W. A.*, Professor, Bibliothekar, Dresden 100 

Adam i, J. H.', Besidder af Dån. Nienhof og Hohenhein, Sen. i Bremen 100 
Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige Hof, 

St. Petersborg 100 

Aggerup, C. G., Etatsraad, Kjøbenhavn 2000 

Ahlefeldt-Lau rw igen, G. J. F.*, Geh.-Conferentsraad, Lehnsgreve 

til Langeland 100 

Ahlefeldt-Laurwigen, F. L. V., Kammerh., Lehnsgr. til Langeland 100 

Albinus, J. H. J.*, Cancelliraad, Bellevue ved Kolding 300 

Alcock, R., Esq. fh. kgl. storbiitanisk bef. Minister i Japan, London 100 
AliMahomedKhan, Mirza, britisk Fredsdommer, kels. otlomannisk 

Gen. -Konsul, Bombay 100 

Almeida e Albuquerque, Don Fr.*, keis. brasiliansk Indenrigs- 
minister, Rio de Janeiro 100 

Almonte, Don J. N., General, Mexico 100 

Aisina, Don V.', Dr., Buenos Ayres 100 

Amherst, W. P., Earl of Montreal, Viscount of Holmesdale, Kent. 100 
Andersen, J.*, Cancelliraad og Forligelses-Commissair, Odense... 450 

Angelis, Don P. de*, kgl. siciliansk Chargé d'allaires ICO 

Araujo-Ribeiro, Don J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minisier 

i Paris, Rio de Janeiro 100 

Aspinwall, Th., Oberst, Brooklyne, Massachusetts 100 

Athanasi us, Erkcbiskop, Metropolil af Korlu . 100 

Bancroft, G., nordamerikansk Minister, Berlin 100 

Barkly, Sir H., K. C. B., Gouverneur paa Øen Mauritius 100 



IQ SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Barry, Sir R. , Overdommer og Universitets-Cantsler, Victoria, 

Australien 100 

Bartholomæi, J. A. de, General, St. Petersborg 100 

Basilius, Erkebiskop i Polotsk og Vitebsk 100 

Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto Park, Irland 100 

Belcredi, E. von, Greve, Schloss Losch, Måhren 100 

Bengesco, G. de, fh. Cultusminister i Wallachiet, Bukarest 100 

Bering-Liesberg, P. L.*, kgi. nederlandsk Oberstlieutenant 100 

Bertouch, C. C. F. de. Hofjægermester, Kjøbenhavn 100 

Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til Sønder- 

karle, Lolland 200 

Berselius, J.*, Friherre, Profess. og Sec. ved Vid. Akad. i Stockholm 100 

Bexley, N.*, Lord, Vice-Præsident i det kgl. Literatur-S. i London 200 

Bibesco, Fyrst George, fh. Hospodar af Wallachiet, Wien 200 

Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London KK) 

Bille-Brahe, P.*, Geh.-Conferentsr., Lehnsg. til Brahesminde, Fyen 100 

Bliss, W. W. S.*, Oberst, Washington 100 

Blome, A. v. , Geh.-Conferentsraad, Baron, til Blomsche Wildniss 

og Heiligenstedten, Itzehoe 100 

Blome, O.', Greve, kgl. dansk bef. Minister i St. Petersborg 170 

Bloudoff, D.*, keis. russisk Indenrigsminister i St. Petersborg 100 

Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris 100 

B o n g h i , D., Cavaiiere, Neapel 100 

Bornemann, P. J., Kammerherre, Bjergbygaard, Sjælland 100 

Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Sardinien 100 

Botfield, B.*, Esq., til Norton Hall, Northamptonshire 200 

Boucher de Perthes , J., Præsident for Société Impér. d'émulation 

d'Abbeville 100 

Bouilé, R. de, Marquis, Paris 100 

Boutourline, D. P.*, Geheimer. og Medl. af Statsraadet i St. Petersb. 100 

Bowring, Sir J., London [ 100 

Bradford, A. W., Esq., New York 100 

Bradlee, Caleb D., Pastor of the Ghurch of the Redeemer, Bo- 
ston, Mass • 100 

Bradley, Ch. W., L. L. D., fh. Statssekr. Connecticut, New Haven . 100 

Bridgham, Hon. S. W.*, Major, Providence, Rhode-Island 100 

Brockdorff, C. L.*, Greve, Geh.-Conferentsraad, Curator for Uni- 
versitetet i Kiel 100 

Broel Piater, W. S. de. Greve til Wiszniowietz , Gouvernementet 

Minsk 100 

Brown, J.', Esq., London 100 

Brown, J. C, Esq., Providence, Rhode-Island 100 

Brown, J. R., Esq., Clerkenwell, England 100 

Brøndsted, P. O.*, Professor ved Kjøbenhavns Universitet 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 17 

Rdlr. 

Biilow, B. E., storhert. meklenborgsk Gesandt, Berlin 150 

Biilow, J.', Geh.-Conferentsraad, Sanderumgaard, Fyen 100 

Calvo, Don N. A., Buenos-Ayres 100 

Carlisle, Sir N.*, Secretair ved Soc. Ant., London 300 

Casaus, Don F. R., fii. Erkebiskop af Guatemala 170' 

Castro, Don F. D. F. de, Senator, St. Domingo 100 

Ceder fe Id de Simonsen, H. C. J., Amtmand, Kammerherre, til 

Erholm og Søndergaarde, Fyen 100 

Chadbourne, P. A., A. M., M. D., Professor i Naturhistorie ved Wil- 
liam College i Brunswick, Maine 100 

C halm er s, P.", Esq. til Auldbarcastle, Skotland 100 

Charnock, R. S., Esq., F. S. A., London 100 

Chaudoir, St. de'. Baron, Curator for Undervisnings-Districtet Kiew 100 

Christie, V. Fr. K.', Stiftamtmand i Bergen 100 

(;hristy, H.*, Esq., London 100 

Cigalla, G. de, Greve, Dr. phil., Sontorin i det græske Archipel . . 100 

Coates, B. H., Dr. med., Philadelphia 100 

CoUings, Rev. W. T., East Grafton, England 100 

Conestabile, G., Greve, Prof. i Arkæologi ved Universit. i Perugia 100 

Cooper, Ch. P.', Esq., F. R. S , F. S. A , Oxford 100 

Coopmans, Edz. W.', kgl. dansk bef. Minister i Haag og Briissel . 100 

Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, County Dublin, Irland 100 

Cust, Sir E., D. C.L., Gen.-Lieutenant, Leasowe Castle, Cheshire . 100 

Daschkoff, D. de', keis. russisk Justits-Minister, St. Petersborg... 100 

Daschkoff, i. A„ keis. russisk bef. Minister i Stockholm 100 

Davis, Sir J. F., Bart, K. C. B., Holly-Wood, Gloucesfershire 100 

Demidoff, Fyrst A., Greve af San Donato, Toskana 200 

Dickson, J., Brukspatron, Billdahl, Vester-Gøtland 100 

Dietrichstein, M. von*. Greve, Overhofm. hos Hds. M. Keiserinden 

af Østerrig, Wien 100 

Dirckinck-Holmfeld, U. von, Baron, Geh.-Conferentsraad, Kiel . 100 
Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar Mindesm. 

Sørby, Nerike 100 

Don n er, C. H.*, Conferentsraad, Altona 250 

Doudeauville, O. de*. Hertug, Pair af Frankrig, Præs. i det geogr. 

Selskab i Paris 100 

Dowler, B., M. D., practiserende Læge, New Orleans 100 

Du Bois, H. C, fh. kgl. nederlandsk bef. Minister i Frankfurt, Velp 

ved Arnhem, Nederlandene 100 

Dufferin, F. T., Lord, London 100 

Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick, England 100 

Eastwick, E. B., Esq., F. R. S., F. S. A., M. R. As. S., London 100 

Edgley, Th , Esq., Willoughby Terrace Park, Tottenham, England . 100 

Ekman, C. H.*, Commerceraad og Grosserer, Gøteborg 100 

2 



13 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg 100 

El kan, W., Grosserer, kgl. dansk Konsul i Harburg 100 

Ellenborough, K. L., Earl, Southam House ved Cheltenham, 

Gloucestershire 100 

Ellesmere, F., Lord Egerton*, Earl, F. G. S., Hon. D. C. L., Oxford 100 

Ellesmere, G. G.*, Earl, Worsley Hall, Lancf\shire 100 

Elphinstone, J*, Lord, Gouverneur over Bombay 100 

Elphinstone, Hon. Mount-Stuart*, F. R. S. A., London 100 

Elton, R. , A. M., Professor ved Browns Universitet i Providence, 

Rhode Island 100 

Eugenius*. H. Em., Metropolit af Kiew og Halicz 100 

Eu lam plus, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Siberien, Svijåsk, Gou- 

vernementet Kasan 100 

Evans, T W., Esq., M P , Alles Tree Hall, Derbyshire 100 

Eynard, J G.*, Genf 100 

Fair, G., D. M., F. R. C. S., Edinb., Engelsk Hospitalslæge, Buenos-Ayrés 100 

Farrer, J., Esq., M. P., af Ingleborough, Lancaster, Yorkshire 100 

Fife, J. D/, Earl, Lord-Lieutenant i Banflfshire, Skotland 100 

Force, Hon. P , Washington 100 

Foundouklei, J. J. , Geheimer. , Sen., Gen.-Controleur, Warschau 100 

Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres 100 

Fraser, A , Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Batavia . 100 

Freymark, C. A. W.*, Gen. -Superintendent og evangelisk Biskop i 

Posen 100 

Frijs, E., Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve til Frijsenborg, Nørrejylland 100 
Frijs, F. J. Krag-Juel-Vind-, Greve, Lehnsbaron til Juellinge, Lolland 100 
Fuad, Mehemed-, Pacha, H. M., Sultanens Udenrigsminister, Con- 

stantinopel 100 

Furst, G. J.', M. & C. D., Læge, Buenos-Ayres 100 

Fytche, J. L., Esq., F. S. A , Thorpe Hall, England 100 

Gibbs, H. H., Esq., London 100 

Gib son, W. S., A. M., F. S A., Barrister at law, Tynemouth, 

Northumberland 100 

Goldmann, L., Esq, kgl. dansk Konsul i Gapstaden, Afrika 100 

Golitzine, D*, Fyrste, Gen.-Gouverneur i Moskwa 200 

Golitzine, S.*, Fyrste, Gurator for Universitetet i Moskwa 240 

Good, CI., kgl. dansk Gen.-Konsul i Hull 100 

Gorosliaga, Don. B., Dr,, Advoeat, Buenos-Ayres 100 

Gortschakoff, M.*, Fyrste, Statholder i Polen 100 

Gortschakoff 11, P D, Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg... 100 
Graty, A. M. du, Baron, Oberst, Chargé dalfaires for Hepubliken 

Paraguay, i Berlin 100 

Gråberg de Hem sø, J.*, Greve, Kammcrh. hos Storhert. af Toscana 100 
Grill, J. W., lirukspatron. til Bona bruk, Øsler-Gøtland 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 19 

Rdlr. 

Gurney, H.*, Esq., Vice-Præsident for Soc. Ant., London 100 

Gyllenstjerna, C.*, Friherre, til Krapperup, Skaane 100 

Gyllenstjerna, N. C *, Friherre, Kammerherre, til Krapperup, Skaane 100 

Hall , R.*, Admiral, Militair-Geuverneur i Archangel 100 

Hallam, H.*, Esq., Vice-Præsident for S. A., London 100 

Hambro, C. J., Baron, London 100 

Hamlin, A. G., MD., Medicinal-Inspecteur i Bangor, Maine 100 

Harrison, W., Esq., F. S. A., F. S. S., Samlesbury Hall, Preston ... 100 

Heintze, J. Fr. E, Baron, Kammerherre, Bordesholm 100 

Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid.. 100 
Holbrook, J. E., MD., Professor i Anatomi ved Collegiet i Char- 

leston, Syd-Carolina 100 

Holstein, L. H. C. H., Kammerh , Lehnsgr. til Holsteinborg, Sjæll. 100 

Hopkins, E. A., Esq., New York 100 

Horsburgh, J*, Hydograph ved det Engelsk-Ostindiske Gompagni. 150 

Hucht, W. L. J. van der. Grosserer, Harlem 100 

Hudson, W. H., Esq., fh. nordamerikansk Konsul i Buenos-Ayres . 100 

Ingram, J.*, Præsident for Trinity College i Oxford 100 

Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg 100 

Jacob*, Biskop af SaratofT og Zarizinsk 100 

J e n i s c h , M. J,*, Senator i Hamburg 100 

Juel, N., Baron, Kammerherre, Lundbæk, Nørrejylland 100 

Kemble, J. M.*, Esq, M. A, Trinity College i Cambridge 100 

Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister, Tunis 300 

Kiriakow, M.*, keis. russisk Collegieraad, Odessa 120 

Klewitz, W. A. von*, kgl. preussisk Geh. Statsminister, Berlin 120 

Klick, J. J.', kgl. dansk Consul i Buenos-Ayres 100 

Knowles, J. T., Esq, Architect, London 100 

Kold, P.*, Agent, Kjøbmand i Nibe 600 

Kossakowsky, St, Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for det 

heraldiske Kammer i Warschau 100 

Koucheleff-Besborodko, A. Gr., Greve, virkelig Statsr., St. Petersb. 100 

Krabbe-Carisius, H.*, Geh. -Statsminister, Kjøbenhavn 100 

Kubinyi, A. von, Directeur for National-Museet i Pest 100 

Kulakowski, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok 100 

Lamas, Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republiken Uruguay i Rio 

de Janeiro 100 

Lamb, W., Esq', Øen St. Thomas, Vestindien 210 

Lang, A.*, Major og Over-Veimester, St. Croix, Vestindien ..» 100 

Lang, H.*, MD., kgl. dansk Konsul i Greenock, Skotland 100 

Larsen, Don. J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos-Ayres 100 

Lastarria, Don. J. V., Advocat, Santiago, Chile 100 

Leathes, Ph. H.*, Esq, F. S. A., London 100 

Le-Blanc, Th *, Esq., LL. D, F. S. A 100 

2* 



20 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Lee, J., Esq., LL. D , F. R. S., London ItX) 

Lee, Right Rev., J. P. , D. D., F. R. S., Lord-Bigkop af Manchester, 

Mauldeth Hall 100 

Lenox, J., Esq., New York 100 

Lerche, Chr., A, Kammerh., Lehnsgreve til Lerchenborg, Sjælland 100 
Lerchenfeld, Fr', Baron, Stats- og Finantsminister, Munchen ... 100 
Le tt erstedt, J.*, kgl. svensk og norsk Generalconsul, Capstaden . 100 

Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland 100 

Liden, J.*, Dr. med., Stockholm 100 

Lopez, Don C. A.*, Præsident for Republiken Paraguay 200 

Lowell, Ch,*, D. D., Sognepræst i Boston, Massachusetts . 100 

Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante 100 

Luynes, H. T. P. J. duc d'Albert*, Paris 200 

Macaulay, D., LL., D., Edinburgh 100 

M'Caul, J.*, M. A, i Oxford, kgl. storbritanisk Konsul i Kjøbenhavn 100 
Mac ed o, Dom J. da Costa de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon 100 
Macgregor, F. C, fh. kgl. storbritanisk Consul i China, Reinbeck 

Holstein 100 

Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland 100 

Macleod, Sir H. G.*, fh. Gouverneur paa Trinidad, Vestindien 100 

Manockjee Cursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay 100 

Marcoran, Sir G., J. U. D., Corfu 100 

Marquez, J. J., fh. Præsident for Republiken Ny Granada 100 

Marsh, G. P., nordamerikansk bef. Minister i Florents 100 

Marschall, V.*, Esq., kgl. dansk General-Konsul i Skotland 100 

Martinez de la Rosa, D. Fr *, kgl. bef. spansk Minister i Rom .. 100 
Mavros, N. de*, Statsraad, Gen.-lnspecteur over Kvarantainerne ved 

Donau, Bukarest 100 

Mayer, J., Esq., F. S. A., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool 100 

Melin, H. M, Theol. Dr., Professor ved Universitetet i Lund 100 

Menschikoff, A.*, Fyrste, Admiral, Gen.-Gouvern. over Finland .. 150 

Metcalfe, Ch.*, Lord, Gouverneur over Agra, Hindostan 200 

Metternich, Cl.*, Fyrste, keis østerrigsk Stats-Cantsler, Wien 100 

Michelsen, C, kgl. dansk Gen. -Konsul i Santa Fé de Bogota, Ny 

Granada 100 

Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, keis. østerrigsk Kammerh , Verona 100 
Mittrowsky, A. F.*, Greve, keis. østerrigsk Øverste Kantsier, Wien 100 

Molander, J.*, Biskop over Borgå Stift, Finland 100 

Moltke, A. V.*, Lehnsgreve til Bregentved, Sjæland 100 

Moltke, C. E.', Geh.-Conferentsraad, Greve, til Aagaard, Sjæland.. 100 
Moltke-Hvitfeldt, AG., Geh.-Conferentsraad, Greve, til Moltken- 

borg, Fyen 100 

Moltke-Hvidtfeldt, G. L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris 100 
Monrad, D. G., fh. Biskop, Sognepræst til Brøndbyøster 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 21 

RdlT. 

Mon S er rate, F. D. G. de, Directeur for det keis. Bibliothek i Rio 

de Janeiro 100 

Montefiore, Sir M. Bart, F. R. S., London 100 

Montezuma, Vicomte de Jequitinhonha, D. F., Grand af Brasilien, 

virkelig Statsraad, Rio de Janeiro 100 

More, J. Sh.*, Professor i skotsk Ret ved Universitetet i Edinburgh 100 

Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen. -Konsul i Triest 100 

Morri s , J. G.. Esq., Philadelphia 100 

Morrow, R.. Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland 100 

Mosquera, T. G. de, General, Præsident for Republiken Ny Granada 

St. Fé de Bogota 100 

Mosquera, J. M.*, Erkebiskop i Ny Granada, Santa Fé de Bogota . 100 

Mueller, F., M. D., Ph. D., Government Botanist, Australien 100 

Miilertz, A. F.*, P. P , Rector ved den lærde Skole i Horsens 100 

Murphy, Hon. H. C., Brooklyn, New York 100 

Mylius, J. J., de*. Hofjægermester, til Rønningesøgaard, Fyen 100 

Mylius, S. W. V. de, Kammerherre, til Rønningesøgaard, Fyen ... 100 
Navarrete, Don F. de*, Præs. for det kgl Acad. for Spån. Historie 

i Madrid 100 

Neergaard, P. J., Etatsraad, til Førslev og Faareveile, Sjæland ... 100 

Neophytos*, Metropolit af Wallachiet 100 

Nesselrode, GR', Greve, keis. russisk Rigscantsler, St. Petersborg 100 

Nicholson, Sir G., Bar., D. G. L , LL. D., London 100 

Nordenfalk, J., Friherre, P. D., Stockholm 100 

Norman, B. M *, Esq., New Orleans 100 

Northumberland, A. P*, Lord Prudhoe, Hertug af, til Alnwick 

Gastle, England 100 

Obligado, Don P.*, Dr , fh. Gouverneur i Buenos Ayres 100 

Obrenovitsch*, Michael IH, Fyrste af Serbien, Belgrad 200 

Oesterreicher, R. von*, Etatsr., kgl. dansk Gen. -Konsul i Triest 100 
Olfers, J. F. M. von, Geh.-Raad, Gen.-Director over de kgl preus- 
siske Museer, Berlin 100 

01 in da. Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkelig Statsraad, 

Rio do Janeiro 100 

Orloff, A.*, Fyrste, Medlem af Statsraadet i St Petersborg 100 

Osuna y del Ynfantådo, Don M., duque de, kgl. spansk bef. Mi- 
nister i St. Petersborg 100 

Ouseley, Sir Gore*, Director R. A. S., London 100 

Ouseley, W. G.*, fh. kgl. bef. storbritanisk Minister 100 

Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medl. af Vid. Akad. i St Petersborg 100 
Ouvaroff, S.*, Greve, keis. russ. Udenrigsminister, St. Petersborg. 100 

Parish, F., Esq., kgl storbrittanisk Consul i Buenos Ayres 100 

Parker, Rev. P., Washington 100 

Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres 100 



22 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEBOfER. 

Rdlr. 

Perez de Velasco, Don H., J. U. D., Advocat, Lima 100 

Peterson, J/, Esq., Overdommer paa Øen St. Vincent, Vestindien. 100 

Petit, L. H.', Esq., F. R. S , London 200 

Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. G. D , Somerleyton Hall, SufTolk... 100 

Phillips, Sir T , Bart., Middlehill, Woreestershire 100 

Plaskett, J.', Major, St. Croix, Vestindien 100 

Pia ten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, (Jppland 100 

Platon, Erkebiskop af Riga og Mitau, Dubela, Rusland 100 

Plessen, C, Baron, Geh.-Gonferentsraad, Baden-Baden 100 

Plumer, W.*, Esq , Epping i New Hampshire 100 

Pontoppidan, H., kgl. dansk General-Konsul i Hamborg 100 

Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Gambridge 100 

Pratåpa Ghandra Sinha Bahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen. 100 
Precht, H. W.*, Oberstl., fh. Stadlhauptmand paa Øen St. Thomas 

i Vestindien 200 

Prescott, H.', fh. Gouverneur over Newfoundland 100 

Preus, J. G.*, fh. Sorenskriver i Vester-Nedenæs, Norge 100 

Prieto, Don J.', Præsident i Ghile 100 

Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia 100 

Przezdziecki, A., Greve, Archæolog, Warschau 100 

Pycroft, J. W., Esq., F. S. A., F R. A S., London 100 

PyrkervonFelsø-Eør,J. L', Patriarch-Erkebiskop af Erlau, Ungarn 100 

Radhåkant Deva Bahådoor*, hinduisk Literator, Galcutta 100 

Rafn, G. G.*, Gonferentsraad, Professor, det kgl nordiske Oldskrift- 

Selskabs Stifter og bestandige Secretair 100 

Råjendralåla Mitra, B., Vice-Præsident for R. A. S , Bengalen .. 100 

Ral li, A. di Stefano, Banquier, Triest 100 

Rantzau, G. F, Greve, Kammerherre, til Frederikslund og Brahes- 
holm, Fyen 100 

Rastawiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau 100 

Read, J. M., General, Paris 100 

Rehling, J.*, Gen. -Gouverneur over dansk Ostindien, Tranquebar . 100 
Reventlow, F. G. C, Geh.-Gonferentsr , Lehnsgreve til Ghristians- 

sæde, Lolland 100 

Reventlow, Fr. D.*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i London 100 

Reventlow, D. G. E.*, Greve, til Brahetrolleborg, Fyen 100 

Ricker, Hon. S., fh. nordamerikansk General-Konsul i Frankfurt.. 100 

Rink, H. J., Dr. ph., Justitsraad, Kjøbenhavn 100 

Robert, P. G., Intendant ved den .ote Militair-Division, Paris 100 

Rodotheatos, Sp., Overrets-Præsident, Gorfu 100 

Romualdo Antonio de Seixas*, Erkebiskop af Brasilien, Bahia. 100 

Rosen, S A. G. G., Kammerherre, Hendriksholm, Sjæland 100 

Rosenørn-Teilmann, G.P. T., Kammerherre, til Stamh. Nørholm 100 
Ruminc, N. de, virkelig Statsraad, Kammerherre, Moskwa 100 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 23 

Rdlr. 

Ruyssenaers, S. W., kgl. nederlandsk Gen.-Konsul i Alexandria. 100 
Rønnen kamp, Chr.% Kammerh., til Næsbyholm og Bavelse, Sjæll. 250 

Salvandy, N. A*, Greve, fh. fransk Udenrigsminister, Paris 100 

Santa-Cruz, A.', fh Protector for den Peru-Boliviske Confoederation 160 
Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminarium i St. Petersborg.. 100 

Scarpa, J., da, fh. kgl. dansk Konsul i Fiume 100 

Scavenius, J. B.*, Hofjægermester, til Basnæs, Sjæland 100 

Scavenius, P. D.*, Kammerherre, til Gjørslev, Sjæland 100 

Schack, O. D.*, Lehnsgreve til Schackenborg, Sønderjylland 100 

Schack-Sommer, J. O., kgl dansk Vice-Konsul i Hamburg 100 

Scheele, L. N , Geheime-Gonferentsraad 100 

Scheel-Plessen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef Minister i Stockh. 100 

Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Ganonicus, Krakau . 100 

Schmidt, P. Ghr.*, til Vindeby, Senator i Tønning 200 

Scholten, P. G F.', Gen.-Gouverneur over dansk Vestindien 100 

Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg 100 

Schuth, N. G., kgl. dansk Gen.-Konsul, Valparaiso 150 

Schiitte, A. T, Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Nørrejyll. 100 

Sieveking, K *, Syndicus i Hamburg 100 

Siogren, A. J *, Statsraad og Medl. af Vid. Akad. i St. Petersborg. 100 

Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Nørrejylland 100 

Smith, J. G., Esq., Sharon, Gonnecticut 100 

Smith, M.*, Sø- og Land-Krigscommissair, Frederiksværn 100 

Solomos, D., Greve, Zante 100 

Sparks, J., LL. D., Prof i Historie ved Harvard-Universitetet i Gara- 

bridge, Massachusetts 100 

Stawell, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien 100 

Stenham mer, M.*, Provst og Sognepræst til Risinge, Øster-Gøtland 100 

Stichæus, J. F.', Landshøvding over Borgå, Finland 100 

Stifft, A. J. von*, Keiser Frants l's Livlæge, Wien 100 

Stirbey, Fyrst D., Barbo de, fh. Hospodar af Wallachiet, Bukarest. 100 

Stourdza, Fyrst M., fh. Hospodar af Moldau 200 

Stroganoff, G.*, Greve, Geheimeraad, St. Petersborg 100 

Strøyberg, G*, Gancelliraad, Aalborg 600 

Studach, H. L., Apostolisk Vicar, i Stockholm 100 

Sturup, W., kgl. dansk Gen -Konsul i Venezuela 100 

Sutherland, G. G. L. G.*, Hertug af. Dunrobin Gastle, Sutherland 100 
Swinburne, Sir J. E.*, Bart., Præs. for Ant. Selskab i Newcastle . 150 

Symington, A J., Esq, Glasgow 100 

Teimouraz, H. T. Gzarevitsh*, Prinds af Georgien, Søn af Kong 

Georg XIII 100 

Teleki von Széh, J.*, Greve, Gouverneur over Siebenbiirgen 100 

Thamsen, H. D.*, Etatsraad, Stuttgart 2020 

Thomander, i. H ', T. D., Biskop i Lund 100 



24 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Tiedge, J. E. C, Grosserer, Buenos Ayres 100 

Titoff, V. P. de, fh. keis. russisk bef. Minister, St. Petersborg 100 

Tobin, Sir T., Fredsdommer, Ballincollig, Grevskabet Cork 100 

Tor en o, J. M. de*, Greve, Kammerherre hos Hds. M. Dronningen af 

Spanien, Madrid 100 

Traili, Th. St.*, M. D, Professor ved Universitetet i Edinburgh ... 100 

Trevelyan, Sir G., Bart., London 100 

Trevelyan, Sir W. G., Bart., Waliington, Newcastle on Tyne 100 

Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh. , Såfstaholm, Sødermannland 150 

Typaldos, G. K.*, Senator, Athen 100 

Tyskiewicz, E.*, Greve, (iouvernements-Secretair og Curator for 

Skolerne i Borysoff 100 

Ulrich, F. C., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien ... 150 
Van Buren, M:*, fh. Præsid. for de foren, nordamerik. Fristater... 100 
Van Deurs, J. F.*, Gen.-Krigscommissair, til Frydendal, Sjæland.. 100 

Vargas, J.*, M. D.. Præsident for Republikken Venezuela.... 100 

Varszawa, Fyrst J. de. Grev Paskevitsh Erivan sky*, Statholder i Polen 150 
Vedel-Simonsen, L. S*, Conferentsraad, til Elvedgaard, Fyen . . . 100 

Waldo, D.*, Esq., Worcester, Massachusetts 100 

Wallén, G. S., Geheimeraad, Medlem af Senatet for Finland, Helsingfors 100 

Webster, N.*, LL. D., New-Haven, Connecticut 100 

Wedell, C. W. A. S , Kammerh., Lehnsgreve til Wedellsborg, Fyen- 100 

Wellenheim, L. W. von*. Hofraad, Wien 100 

Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Konsul i Melbourne, 

Australien 100 

Werkmester, M *, Landmaaler, Svendborg .' 100 

Wetmore, Hon P. M., General, New York 100 

Wiarda, S, kgl. nederlandsk Konsul i Buenos Ayres 100 

Wilson, Right Rev. D.', D. D., Biskop i Calcutta 100 

Wilson, Rev. J., D. D., F. S. A., Præsid. for Trinity College, Oxford 100 
Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det historiske Selskab i 

Massachusetts 100 

Winthrop, Th. L.', Præs. for det Amer. Antiquar. Selskab i Boston 100 

Witte, J. J. A. M. de. Baron, Numismatiker, Paris 100 

Wolanski, T. Pr. z Wolan, Landraad, Pakosc, Posen 100 

Wood, R., Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Tunis 100 

Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale College, New Haven, 

Connecticut 100 

Wrangell, F. de. Baron, Admiral og Gen. Adjudant, St. Petersborg 100 

Young, A., Capitain, Twickenham, England 100 

Young, Sir J, Gouverneur over New South Wales, Australien 100 

En russisk Statsmand i St. Petersborg 100 

En Amerikaner 500 



SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 26 

Rdlr. 

Fond under Benævnelsen »Grønland« 600 

Fond under Benævnelsen »Stavanger« 200 

Tilvæxt, som Fonden forøvrigt har erholdt 29,240 

Selskabets faste Fond den 31 December 1870 85,500 



DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS 

BESTYRELSE OG MEDLEMMER 

den 31te December 1870. 



Selskabets Præsident: 
HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX AF DANMARK. 

Vicepræsident: Etatsraad J. J. A. Worsaae, Museums-Directeur. 
Secretair ved Udgivelsen af Oldskrifterne: Professor K. Gi si as o n. 
Secretair for Udgivelsen af de arkæologisk- historiske Tidsskrifter: 
Professor H. G. C. Engelhardt. 

Kasserer: Justitsraad F. S. Bang, Kasserer ved Privatbanken. 

Oldskrift-Afdeling: 

G. Brynjul fs son, Stipend. Arnamagnæanus. 

K. Gislas on, Professor ved Universitetet (Formand). 

A. F. Krieger, Etatsraad, Justitsminister. 

J Sigurdsson, Archivar. 

G. Stephens, Professor, Docent ved Universitetet. 

P. G. Thorsen, Professor, Universitetsbibliothekar. 

N. L. Westergaard, Etatsraad, Professor ved Uviversitetet. 

Oldsag- Afdeling: 

H: c. c. Engelhardt, Professor (Formand). 
T. Hindenburg, Høiesteretssecretair. 
J. Kornerup, Konstmaler. 
F. Schiern, Professor ved Universitetet. 
A. Strunk, Justitsraad, Museums-Inspecteur. 
J P. Trap, Geh-Etatsraad, Kabinetssecretair. 

J. J. A Worsaae, Etatsraad, Directeur, (Fungerer ikke, medens 
han er Vicepræsident). 



26 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

A. Medlemmer i Norden, 

(Nemlig i: Danmark [derunder indbefattet: Island, Færøerne, Grønland, 

de danske Øer i Vestindien og indtil 1865: Slesvig, Holstein og Lauen- 

burg] Norge og Sverig). 

Hs. M. Christian IX, Konge af Danmark F. B. B. 

Hs. M. Carl XV, Konge af Sverig og Norge F. B. B. 

Hs. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark F. B. B. 

Hs. K. H. Oscar, Pr. af Sverig og Norge, Hert. af Øster-Gøtland F. B. B. 

Hs. K. H. August, Prinds af Sverig og Norge, Hert. af Dalarne F. B. B. 

H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Gliicksborg F. B. B. 

Aagaard, A. Z., keis. østerrigsk Konsul, Tromsø, Finmarken . A. B. 

Abrahams, A., Gand. philos., Kjøbenhavn A. B. 

Agerholm, E. V., Gapitain, Kjøbenhavn A. B. 

Agger up, C. G., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Ahlander, J. A., Dr. phil., Kyrkoherde, Jønkøping A. B. 

Ahlefeldt-Laurwigen,F.L.W.,Kammerh.,Lehnsgr. til Langel. F. B. B. 

Allen, C. F., D. ph., Professor ved Kjøbenhavns Universitet.. A, B. 

Andersen, C. C. T., Kammerassessor, Inspecteur, Kjøbenhavn A. B. 

Andersen, S. Chr,, kgl. dansk Konsul i Christiania C. B. 

Aurell, C. J. E., Dr. philos.. Adjunkt, Nykøping A. B. 

Baastrup, F., Kammerherre, Overførster, Kjøbenhavn B. B. 

Bagger, J. H., Cand. juris, Kjøbenhavn A. B. 

Bang, F. S., Justitsraad. Bankkasserer, Kjøbenhavn F. B. B. 

Bang, P. C, Artillericaptain, Kjøbenhavn A. B. 

Barken, M. Dr. phil.. Rektor i Køping A. B. 

Bech, A. V., Hofjægermester, til Valdbygaard, Slagelse A. B. 

Bech, F. C, Justitsraad, Birkedommer, Slagelse A. B. 

Bech, J. A., Justitsraad, til Taarnborg, Korsør A. B. 

Becker, J. G. Burman, Dr. phil., Kjøbenhavn F. B. B. 

Bellander, O. R., Hofprædikant, Provst, Køping A. B. 

Berckemeyer, E. P., Landraad, Gross Thurow, Lauenburg... F. B. B. 

Bergh, Th., Lithograf, Kjøbenhavn A. B. 

Bergman, J., Dr. phil.. Biskop, Stockholm F. B. B. 

Bergman n, J. W. K., fh. Minister, Paris.. F. B. B. 

Bergsøe, S., Proprietair, Andigaard, Randers A. B. 

Berlin, N. J., Prof., Gen. -Direct, ved Sundhedscollegiet i Stockh. A. B. 

Berling, J. E. C, Kammerherre, Kjøbenhavn A. B. 

Bertouch, C. C. F. de. Hofjægermester, Kjøbenhavn F. B. B. 

Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til 

Sønderkarle, Lolland F. B. B. 

Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London F. B. B. 

Bil le -Brahe, H., Geh.-Conferentsraad, Lehngreve til Brahes- 
minde, Fyen F. B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 27 

Blixen-Finecke, G. F. A. B., Baron, til Dallund og Næsbyholm A. B. 

Blom, O. E., Artilleri-Gapitain, Kjøbenhavn AB. 

Blome, A. v., Baron, Geh.-Gonferentsra^d, til Blomsche-Wild- 

niss og Heiligenstedten, Itzetioe F. B. B. 

Bock, J. Ghr. A., Etatsraad, Læge, Kjøbenhavn AB. 

Bonde, G. J., Friherre, Overceremonimester, Stockholm F. B. B. 

Bornemann, P. J., Kammerherre, Bjergbygaard, Holbæk F. B. B. 

Borring, L. S., Professor, Kjøbenhavn V. B. 

Boye. V., Gand. phil., Haderslev A. B. 

Brammer, G. P., Dr. theol.. Biskop, Aarhus A. B. 

Bretton, L. P., Baron, Kammerherre, Helsingør F. B. B. 

Briem, J. G. G., Sognepræst til Gundslev, Stubbekjøbing F. B. B. 

Bring, E. G., Dr. theol., Biskop, Linkøping A. B. 

Brun, P. F. C., Kammerherre, Amtmand, Lindersvold A. B. 

Brunius, G. G., Dr. Adjunkt, Landskrona A. B. 

Bruun, Ghr. W., Justitsraad, Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B. 

Bruzelius, N. G., Dr. phil., Bektor, Ystad V. B. 

Brynjulfsson, G., arnamagnæansk Stipendiar, Kjøbenhavn... V B. 

Bugge, S., Professor ved Universitetet i Ghristiania A. B. 

Gappé, J., Esq., kgl. nederlandsk Konsul paa Øen St. Thomas F. B. B. 

Garlsen, G., Etatsraad, Vandbygnings-lnspecteur, Kjøbenhavn. A. B. 

Garlson, F. F. Statsraad, Departementschef, Stockholm A. B. 

Garnegie, D., Brukspatron, Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Gederfeld de Simonsen, H. G. J. , Kammerh , til Erholm 

og Søndergaarde, Nyborg F. B. B. 

G bristen sen, G. H. K., Krigsraad, Bustmester, Kjøbenhavn .. A. B. 

Gronholm, A., Dr. phil.. Professor F. B. B. 

Dahl, T. Ghr., Kammerherre, Stiftamtmand, Aarhus F. B. B. 

Danneskjold-Samsøe, G. G. S., Greve, Overskjenk, Kjøbenh. A. B. 
Dannes kjold-Samsøe, O. S., Greve, Generalpostdirecteur, 

Kjøbenhavn A. B. 

Dicks on, J., Brukspatron, Billdahl, Gøteborg F. B. B. 

D i c k s o n , R., Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Dirckinck-Holmfeld, G., Baron, Altona F. B. B. 

Dirckinck-Holmfeld, U., Baron, Geh.-Gonferentsraad, Kiel. F B. B. 

Djurklou, N. G., Friherre, Intendant, Sørby, Ørebo F. B. B. 

Dumreicher, G. O., Gonferentsraad, Kiel F. B. B. 

E km a n , J. J., Grosserer, Gøteborg F. B. B. 

Ekman, O., Grosserer, Konsul, Gøteborg F. B. B. 

Elvius, R. E., Gand. theol.. Forstander, Kjøbenhavn A. B. 

Engelhardt, H. G. G., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Erslev, E., Overlærer, Kjøbenhavn A. B, 

Esbensen, J. R., Sognepræst til Flemløse, Assens A. B. 



28 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

Essen«, G. A. F. W., Greve, Gen. -Major, Wik, Upsala F. B. B. 

Essen, R. J., Friherre. Ljunghem, Skøfde • A. B. 

Ewald sen, Chr,, Præst, Kjøbenhavn V. B. 

Ewerløff, F. A., kgl. svensk-norsk Gen.-Konsnl, Kjøbenhavn . A. B. 

Fabricius, G. L., Sorenskriver i Øster Nedenæs, Norge F. B. B. 

Fahnøe, H. Chr., Sognepræst til Sønderup. Slagelse A. B. 

Fasting, H. Chr., Etatsraad, Amtsforvalter, Esrom, Frederiksborg A. B. 

Fasting, L. G., Etatsraad, Herredsfoged, Nakskov A. B. 

Fiedler, H. V., Birkedommer, Skjelskør F. B. B. 

Finsen, V. L., Cancelliraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenh. V. B. 

Fischer, Chr., Etatsraad, Borgemester, Randers F. B. B. 

Flor, Chr., Dr. phil., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn ... A. B. 

Fridriksson, H. K., Adjunkt, Reykjavik V. B. 

Friedleif, J., Dr. phil. Notarius ved Domcapitlet i Linkøping A. B. 

Frijs, Chr. E., Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve til Frijsenborg ... F. B. B. 

Frijs, J., Krag-Juel-Vind-, Greve, Kammerherre, Lehnsbaron til 

Juellinge, Maribo F. B. B. 

Fritz, G., Justitsraad, Raadmand i Roskilde A. B. 

Fryxell, A., Dr. phil., Sognepræst til Sunne, Carlstad.. A. B. 

Funch, F. C. C, Oberst, Kjøbenhavn F. B. B. 

Garde, A. A. B. Mazar de la, Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Gardie, A. J. de la. Greve, Helsingborg F. B. B. 

Gislason, K., Professor ved Kjøbenhavns Universitet V. B. 

Gjessing, G A., Adjunkt, Christiansand F. B. B. 

Gosch, CC. A., Attaché ved det danske Gesandtskab i London A. B. 

Grundtvig, Sv., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Grøndal, B., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B. 

Gudmundsen, Th., Sognepræst i Nysted V. B. 

Gyllenhaal, L. H., Friherre, Hårliiigslorp, Skøfde F. B. B. 

Gyllenskøld, Th., Kammerjunker. Wallen, Laholm A. B. 

Gynther, Sv. V., Landhøvding. Stockholm A. B. 

Gøtzsche, H. C, Præst, Roskilde A. B. 

Hallberg, B. V., Organist, Landskrona A. B. 

Hamilton, H. L. H. , Greve, fh. kgl. svensk Minister i Dan- 
mark, Stockholm F. B. B. 

Hammerich, P. F. A. , Dr. phil., Professor ved Kjøbenhavns 

Universitet A. B. 

Hammershaimb, V. U, Provst, Østerø, Færøerne V. B. 

Hansen, Heinr., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Hansen, P., Conferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Hansteen, Chr., Professor ved Universitetet i Christiania V. B. 

Harhoff, C. J. C, Conferentsraad, Byfoged i Ringsted F B. B. 

Hauch, A. G. 0., Cand. philol., Kjøbenhavn A. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 29 

Hegermann-Lindencrone, C. D., Generallieutenant, Biørne- 
mose, Svendborg A. B. 

Heintze, J. F. E., Baron, Kammerherre, Bordesholm, Kiel F. B. B. 

Herbst, C. F., Justitsraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn .. AB. 

Hildebrand, B. E.. kgl. svensk Rigsantiqvar, Stockholm V. B. 

Hindenburg, Th., Høiesteretssecretair, Kjøbenhavn A. B. 

Hjort, P., Dr. phil., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Hoff, T. C. F. A., Museums-Assistent, Kjøbenhavn A. B. 

Holck, C. C. W. F., Capitain, Kjøbenhavn A. B. 

Holm, A. J., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Holm, P. E., Dr. phil., Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn A. B. 

Holm, S. M. E., Høiesteretssecretair. Kjøbenhavn A. B. 

Holm, Th., Kjøbmand, Skaarup, Svendborg A. B. 

Holmboe, C. A., Professor, Christiania F. B. B. 

Holmstedt, Sv., Overlærer, Frederiksborg A. B. 

Holst, H. P., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Holst, N. H., Etatsraad, Jernbane-Drifsbestyrer, Aarhus A. B. 

Holstein, L. H. C. H., Gonseilspræsident, Kammerh., Lehnsgreve 

til Holsteinborg, Kjøbenhavn F. B. B. 

Holsten, F. C, Baron, Kammerh., Stiftamtmand, Nykjøbing, 

Falster A. B. 

Hoppe, Joh., Cand. juris., Kjøbenhavn A. B. 

Ihre, Friherre, En af Rikets Herrar, Stockholm F. B. B. 

Jakhelln, C. A., Kjøbmand, Bodø, Norge F. B. B 

Jensen, J., Examinandus polyt., Grenaa A. B. 

Jensen, J. Ghr., Sognepræst til Ousted, Roskilde A. B. 

Johannsen, C. G. W., Kammerherre, Kjøbenhavn A. B. 

Johnstrup, J. F., Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn .. A. B. 

Jonsson, E., Cand. phil., Kjøbenhavn A. B. 

Juel, A. G., Adjunkt ved Aalborg Gathedralskole A. B. 

Juel, N., Etatsraad, Kjøbenhavn A. B. 

Juel, N., Baron, Kammerherre, til Lundbæk, Nibe F. B. B. 

Juel-Ry sensteen, C. A., Baron, Kammerherre, Kjøbenhavn . A. B. 

Jørgensen, A. D., Arkivar, Kjøbenhavn A. B. 

Jørgensen, G. H., Kammerraad. Hoffoureer, Kjøbenhavn V. B. 

Jørgensen, J. F., Sognepræst til Trige, Aarhus F. B. B. 

Kaikar, C. H. A., Dr. theol.. Pastor emer., Kjøbenhavn A. B. 

Kauffmann, H. A. Th., Gen. -Major, Lausanne, Sveits A. B. 

Kell n er, L. S., Oberst, Kjøbenhavn ." A. B. 

Kjellerup, C. A., Jægermester, til Store-Hyllinge i Skaane . . . A. B. 

Kierkegaard. P. Chr., Dr. phil.. Biskop, Aalborg F. B. B. 

Kjær, T. A., Capil., Havnemester paa Øen St. Thomas, Vestindien F. B. B. 

Koefoed, J. L. R., Cancellist, Legationssecretair, Kjøbenhavn . A. B. 

Konow, F. L., kgl. dansk Konsul i Bergen C. B. 



30 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 

Kornerup, J., Kunstmaler, Roskilde A. B. 

Krieger, A. F., Etatsraad, Justitsminister, Kjøbenhavn A. B. 

Krieger, M. D., Etatsraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenhavn A. B. 

Krohn, F. Chr., Professor, Medailleur, Kjøbenhavn A. B. 

Kruse, R. H., Øen Fuur i Liimfjorden V. B. 

Kræmer, R. F., Overstatholder, Upsala F. B. B. 

Kun zen, C. F., Konferentsraad, Øen St. Groix, Vestindien F. B. B. 

Kønigsfeldt, J. P. F., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole V. B. 
Landgren, L. , Dr. theol. , Provst, Sognepræst til Delsbo, 

Hudiksvall F. B. B. 

Langkilde, F. C, Jægermester, Frederiksgave, Assens A. B. 

Larsen, Chr., Eier af Skovmøllen ved Skaarup, Svendborg ... A. B. 

L a s s o n , T. O., Grosserer, Kjøbenhavn A. B. 

Lehmann, E. A., Etatsraad, Amtsforvalter, Aarhus A. B. 

Lerche, Chr. A. , Kammerherre, Lehnsgreve til Lerchenborg, 

Kallundborg F. B. B. 

Lewgren, A. W. Grosserer, Gøteborg , F. B. B. 

Lind, E., Oberst, Kjøbenhavn A. B. 

Linde, A. C. P., Conferentsraad, Departementschef, Kjøbenhavn A. B. 

Linder, J. A., Sognepræst, Umeå F. B. B. 

Linnemann, St., Etatsraad, Bankdirecteur, Kjøbenhavn F. B. B. 

Ljungstrøm, C. J., Mag., Sognepræst, Lidkøping A. B. 

Lucht, M. J. F., Dr. phil.. Professor, Directeur for Gymnasium 

Christianeum i Altona V. B. 

Lund, G. F. W., Dr. phil.. Rektor ved Cathedralskolen i Aarhus F. B. B. 

Lund, L., Artilleri-Capitain, Adjudant, Kjøbenhavn A. B. 

Lundbye, Chr. C, Oberst å la suite i Generalstaben, Kjøbenh. A. B. 

Lunn, O., Artilleri-Oberst, Kjøbenhavn A. B. 

Lyngbye, K. J., Dr. phil.. Prof., Kjøbenhavn A. B. 

Lynge, H. H. J., Boghandler, Kjøbenhavn A. B. 

Liitken, J. A., meklenborgsk Konsul, Kiel F. B. B, 

Læssøe, L., Kammerraad, Inspecteur, Kjøbenhavn A. B. 

Læssøe , Th., Landskabsmaler, Kjøbenhavn A. B. 

Løgstrup, A. B., Major, Kjøbenhavn A. B. 

Løven skjold, H. F., Hofjægermester, Lehnsbaron til Løvenborg, 

Holbæk F. B. B. 

Madsen, A. P., Capitain, Kjøbenhavn A. B. 

Magnusøn, C, Kammerraad, Skard, Island A. B. 

Magnusson, G., Adjunkt, Reykjavik V. B. 

Mandelgren, N. M , Kunstmaler, Stockholm V. B. 

Manderstrøm, C. R. L., En af Rlkets Herrar, svensk-norsk 

Udenrigsminister, Stockholm F. B. B. 

Mansa, F. V., Dr. med., Etatsr., Stabslæge i Sø-Etat, Kjøbenh. A. B. 
Martensen, H. L., Dr. theol, Biskop, Kjøbenhavn A. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 31 

Meldahl, F., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Melin, H. M., Dr. theoL, Professor, Lund F. B. B. 

Moltke-Hvitfeldt, A. G., Greve, Geh.-Conferentsr., til Molt- 

kenborg i Fyen F. B. B. 

Moltke-Hvitfeldt, L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris F. B. B. 

Monrad, D. G., fh. Biskop, Sognepræst til Brøndbyøster, Glostrup F. B. B. 

Monrad, G. H., Kammerherre, Gen.-Decisor, Kjøbenhavn A. B. 

Moth, C. L. J. P., Overlærer, Sorø A. B. 

Mylius, S. W. V. de, Kammerh., til Rønningesøgaard, Odense F. B. B. 

Muller, C. L, Etatsraad, Directeur for den kgl. Mønt- og Me- 

daille- Samling, Kjøbenhavn . , A. B. 

Møller, Chr. H., Orlogscapitain, Kjøbenhavn A. B. 

Møller, P. de. Ritmester, Skottarp, Halland F. B. B. 

Neergaard, P. J., Etatsr., til Førslevgaard og Faareveile, Nestved F. B. B. 

Nilsson, Sv., Professor emeritus, Lund V. B. 

Nordenfalk, J., Dr. phil., Friherre, Stockholm F. B. B. 

Nordvi, A. G., Kjøbmand, Mortensnæs, Norge A. B. 

Nørgaard, P. M. T., Sognepræst til Saaby, Sjæland A. B. 

Olrik, C. S. M., Justitsr., const. Direc. for den kgl. grønl. Handel F. B. B. 

Olsen, Chr,, Cancelliraad, Prokurator, Randers F. B, B. 

Oxholm, W. T., Overkammerh,, Overhofmarskal, Kjøbenhavn, F. B, B. 

Paludan-Miiller, C. P., Dr. phil., Professor, Rektor ved Ny- 

kjøbing Cathedralskole, Falster F, B. B. 

Petersen, K. N. H,, Stud, mag., Kjøbenhavn A. B, 

Petersen, J. G. L., Capitain og Skoleinspecteur, Kjøbenhavn . A. B. 

Petersen, J. M., Artist, Kjøbenhavn A. B. 

Petrelli, G. M., Dr. phil., Præst, Søderkøping F. B. B. 

Pjetursson, P., Professor, Biskop paa Island, Reykjavik F. B. B. 

Piaten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Stockholm F. B. B. 

PI essen, H. F. A., Kammerherre, Eckernførde F. B. B. 

Plessen, O., Baron, Geh.-Gonferentsraad, Baden-Baden F. B. B. 

Pontoppidan, D., Præst, Randers S, B. B. 

Quistgaard, C. S., Pastor emer., Kjøbenhavn F. B. B. 

Raasløff, H. J. A., Conferentsraad, Lyngby F, B. B, 

Raasløff, V. R., Gen.-Major, Kjøbenhavn F. B. B. 

Rantzau, C. F., Greve, Kammerh., til Frederikslund, Assens.. F, B. B. 

Rasmussen, H. V., Præst, Kjøbenhavn A. B. 

Rasmussen, O. F. C., Kammerraad, Jettehøi, Rønnede A. B, 

Rasmussen, R. C., Organist, Kjøbenhavn A. B. 

Regenburg, T. A. J., Stiftamtmand, Skanderborg F. B. B. 

R eventlov, F. C. O., Geh.-Conferentsr., Lehnsgreve til Christians- 
sæde, Lolland F. B. B, 

Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, Kjøbenhavn F. B, B. 

Rosen, S. A. G. C, Kammerherre, Henriksholm, Hørsholm... F. B. B. 



32 SELSKABETS MEDLEMMER 1 NORDEN. 

Rosenørn-Lehn, O D., Udenrigsminister, Kammerherre, Lehns- 
baron til Guldborgland, Falster F. B. B. 

Rosenørn -Teilmann, C. P. T., Kammerherre, til Stamhuset 

Nørholm, Varde F. B. B. 

Rothe, A. B., Oberst, Kammerherre, Kjøbenhavn A. B. 

Rudbeck, R. Th. C. C. G., Friherre, Kammerherre, Stockholm F. B. B. 

Rygh, O., Professor ved Universitetet i Christiania A. B. 

Rååf , L. F., Kammerjunker, Forsenås, Ekesiø F. B. B. 

Røg ind, J., Sognepræst til Veirum, Holstebro . . •. A. B. 

Salomon, E. C. V., Dr. med.. Overlæge, Malmø F. B. B. 

Sandberg, J. B., Vinhandler, Kjøbenhavn A. B. 

Saxild, G. Chr., Cancelliraad, Herredsfoged, Kolding F B. B. 

Schade, A. H., Kjøbmand. Nykjøbing, Mors A. B. 

Scheele, L. N. von, Geh.-Gonferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Scheel-Plessen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef. Minister i 

Stockholm F. B. B. 

Schiern , F., Professor ved Kjøbenhavns Universitet F. B. B. 

Schjøtz, O. M., Sognepræst til Hasle, Ringsted A. B. 

Schlegel, J. F.. Geh.-Etatsraad, Kjøbenhavn A. B. 

Schleisner, P. A., Dr. med., Justitsraad. Stadslæge, Kjøbenhavn A. B. 

Schmidt, T. H. G. Vald., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Schmidt, S. E. W., Kammerassessor, Revisor, Kjøbenhavn ... A. B. 

Schutte, A. T., Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Horsens F. B. B. 

Schwensen, J., Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Nysted... A. B. 

Schøler, H. V. R., Sognepræst til Vester-Hassing, Aalborg A. B. 

Sehested, N. F. B. de, Hofjægei mester, til Broholm, Svendborg A. B. 

Sigurdsson, J., Archivar, Kjøbenhavn V. B. 

Simesen, R. J., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Aalborg F. B. B. 

Sommer, C. C. L. F., Læge A. B. 

Sparre, G. A., Greve, Stockholm F. B. B. 

Sprengtporten, J. W.. Friherre, Over-Statholder, Stockholm. F. B. B. 

Stedingk, L. E., Greve, Gen.-Lieutenant, Stockholm F. B. B. 

Steenstrup, J. J. S., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Steenstrup, J., Cand. jur., Kjøbenhavn A. B. 

Steenstrup, K. J. V., Museumsassistent, Kjøbenhavn A. B. 

Steinnordh, J< H. W., Dr. phil , Rektor i Linkøplng F. B. B. 

Stenersen, A. C. A., Justitsraad, Kjøbenhavn F. B. B. 

Stephens, G., Professor, Docent ved Kjøbenhavns Universitet. V. B. 

Stephensen, M., Assessor i Landsoverretten, Reykjavik A. B. 

Stephensen, O., Etatsraad, Directeur for det islandske Departm., 

Kjøbenhavn A. B. 

Stiesen, S., fh. kgl. siciliansk Konsul i Helsingør.; F. B. B. 

Stjernstedt, A. W., Baron, Rigsheraldicus, Stockholm F. B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 33 

Storm, G., Cand. philol., Christiania A. B. 

Strandgaard, A. S., Major, Bygnings-Inspecteur, Øen St. Tho- 
mas, Vestindien F. B. B. 

Strandgaard, L. W., Kammerraad, Toldforvalter, Grenaa A. B. 

Strunk, A., Justitsraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn V. B. 

Studach, H. L., Apostolisk Vikar, Stockholm F B. B. 

Suhr, O. B., Etatsraad, Konsul, Kjøbenhavn F. B. B. 

Svein s son, J. A., Adjunkt ved Nykjøbing Cathedralskole, Falster A. B. 

Save, G., Dr. phil., Professor, Upsala F. B. B. 

Sørensen, A. A, Sognepræst til Terslev, Ringsted A. B. 

Thomsen, Gr. T. , Dr. phil, Legationsraad, Bessastadir, Island A. B. 

Thorkelin, F. B. J., Capitain, Kjøbenhavn A. B. 

Thorkelssdn, J., Overlærer, Reykjavik V. B. 

Thorlacius, A. O., Kjøbmand, Stykkisholm, Island A. B. 

Thorsen, P. G., Professor. Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B. 

Thorson, E. M., Underbibliothekar, Kjøbenhavn. A. B. 

Thortsen, C. A., Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Thrige, S. B., Professor, Skolebestyrer, Kjøbenhavn A. B. 

Thue, J.; kgl. portugisisk Konsul i Arendal F. B. B. 

Tillisch, F, F., Geh.-Conferentsraad, Kjøbenhavn A. B. 

T o r i n , K., Intendant, Bibliothekar, Skara A. B. 

Trap, J. P., Geh.-Etatsr., Cabinets-Secretair hos Hs. M. Kongen, 

Kjøbenhavn A. B. 

Tregder, P. H, Dr. phil., Professor, Rektor ved Sorø Academi A. B. 
Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sodermanland F. B. B. 
Trolle-Wachtmeister, H. G , Greve, En af Rikets Herrar, 

Årup, Christiansstad A. B. 

Tørnstrand, G., Dr. phil., Provst. Stora Schedvi, Fahlun A. B. 

Unger, C. R., Professor, Christiania V. B. 

Varm in g, L., Sognepræst, Sal, Skive A. B. 

Vaupell, O. F, Oberst, Odense A. B. 

Vedel, E., Kammerjunker, Amtmand, Rønne A. B. 

Viborg, K. F., Dr. phil.. Sognepræst, Slagelse A. B. 

Wachtmeister, H, Dr. phil., Greve, Johannishus, Carlskrona. F. B. B. 

Wackerbarth, A. D., Professor, Upsala F. B. B. 

Warming, E., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B. 

Wasrin, P. A., Dr. phil., Brukspatron. Linkøping F. B. B. 

Wedell, K. W. A. S., Kammerh., Lehnsgr. til Wedellsborg, Assens F. B. B. 
Wegener, C. F., Conferentsr , Geh.-Archivar, Kjøbenhavn .... A. B. 
Werlauff, E. C, Conferentsraad, Professor, Kjøbenhavn.. Æresmedlem. 

Westergaard, N. L., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B. 

Wetterbergh, C. A., Dr. med., Såtra, Norkøping V. B. 

Wiberg, G. F., Lector, Gefle F. B. B. 

Wichfeld, J. de, Kammerh., til Stamhuset Engestofte, Maribo A. B. 

3 



34 



SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 



Wi es elgren, P., Dr. theol., Domprovst, Gøteborg F. B. B. 

Willemoes, F. C, Etatsraad, Herredsfoged, Aarhus B. B. 

Willer, M., Varemægler, Kjøbenhavn A. B. 

Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Kjøbenhavn A. B. 

Winkel-Horn, E. F., Cand. mag., Kjøbenhavn , A. B. 

Winstrup. L. A., Justitsraad, Bygningsinspecteur, Kolding A. B. 

Winther, J. N., Lærer, Lyngby (Kbhavn ) A. B. 

Wolff, A. A., Dr. phil., Overrabiner, Kjøbenhavn A. B. 

Wolff, F., Konsul, Kjøbenhavn A. B. 

Wolfhagen, F. H., Kammerherre A. B. 

Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Museums-Directeur, Kjøbenhavn A. B. 

Wroblewsky, J J.. Korpslæge, Kjøbenhavn A. B. 

Wulff, J., Kammerraad. Østergaard, Løgstør F. B. B. 

Wyk, O., Grosserer, Gøteborg F. B. B: 

Wørishøffer, J. P. A., General, Nyborg A. B. 

Z i n c k , L , Cand. theol , Kjøbenhavn A. B. 



F. 
F. 
F. 
F. 
F. 
F. 
F. 
F. 
F. 
Schwerin F. 



B. Medlemmer udenfor Norden. 

M. Alexander 11, Keiser af Rusland 

M. Wilhelm I. Konge af Preussen 

M. Wilhelm III, Konge af Nederlandene.. 

M. Victor Emanuel, Konge af Italien 

M. Amadeo I, Konge af Spanien 

M. Dora Pedro II, Keiser af Brasilien .. . 

M. Johann, Konge af Sachsen 

M. Abdul-Aziz-Khan, Sultan af Tyrkiet . 

Ks. H. Leopold II, fh. Storhertug af Toscana 

H. Friedrich Frantz, Storhertug af Meklenburg 

Ks. H. ConstHUtin Nicolaievitsch, storfyrste af Rusland F. 

Ks. H. Napoleon Bonaparte, Prinds af Frankrig F. 

K. H. Albert Edward, Prinds af Wales F. 

K. H. Wilhelm Fridrich, Prinds af Nederlandene F. 

Ks. H. Peter, Prinds af Oldenburg, General i russisk Tjeneste F. 

H. Carl II, fh. Hertug af Lucca F. 

K. H. Humbert, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont.. F. 

K. H. E u g e n , Prinds af Savoyen-Carignan F. 

H. Adolph, Hertug af Nassau F. 

H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha F. 

H. Bernhard, Hertug af Sachsen-Meiningen F. 

li, Mehemed Emin-, Pacha, Storvisir, Constantinopel F. 



B. B. 
B. B. 
B. B. 
B. B. 



B. B. 
B. B. 

B. 

B. 



B. 

B. 
B. B. 
B. B. 
B. B. 
B. B. 
B. B. 
B. B. 
B B. 
B. B. 
B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 35 

Abel, W. O., Diaconus, Leonberg, Wiirtemberg F. B. R. 

Adlerberg, V. von, Greve. General, Minister for det keiserlige 

Hus, St. Petersborg F. B. B. 

Akermann, J. Y., Esq., Secretair v. d. numismatiske Selskab i 

London F. B. B. 

Albare Ilos, Don N. , Dr. med., Medlem af Repræsentantskabet 

i Buenos Ayres F. B. B. 

Al CCC k, R. , Esq , fh. kgl. storbritanisk bef. Minister i Japan, 

London F. B. B. 

Ali Mahomed Khan, Mirza, britisk Fredsdommer og keis. 

ottomanisk Gen. -Konsul, Bombay F. B. B. 

Almonte, Don J. N., General, Mexico F. B. B. 

Amherst, Right Hon. W. P., Earl af Montreal, Kent F. B. B. 

Appleton, J. R., Esq., Durham F. B. B. 

Araujo-Ribeiro, Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister 

i Paris, Rio de Janeiro F. B. B. 

Arntzen, N., Esq., Fall River, Massachusetts F, B. B. 

Aspinwall, T., Oberst, Brooklyne, Massachusetts F. B. B. 

Asaad Kayat, Sheikh, fh. kgl. storbritannisk Konsul i Syrien, 

Jaffa , V. B. 

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Korfu F. B. B. 

Baggesen, C. R., Archidiaconus ved Domkirken i Bern .F. B. B. 

Ban er o ft. G., L. L. D. , de nordamerikanske Fristaters befuld- 
mægtigede Minister, Berlin F. B. B. 

Baratayeff, Fyrst M., Adels-Marskal forGouvernementetSimbirsk F. B. B, 
Barclay, Rev. S. V., Principal ved Universitetet i Glasgow ... F. B. B. 

Barkly, Sir H., K. C B., Gouverneur paa øen Mauritius F. B. B. 

Barkow, A F., Professor, Greifswalde F. B. B. 

Barry, Sir R., Overdommer og Kantsier ved Universitetet i 

Melbourne, Australien F. B. B. 

Bartholomæi, J. A. de. General, Secretair v. d. archæologiske 

Selskab i St. Petersborg F. B. B. 

Bartlett, J. R., Esq, Statssecretair, Providence, Rhode-Island. F. B. B. 

Basiiius, Erkebiskop af Polotsk og Vitebsk, Rusland F. B. B. 

Baudot, H., Præsident for den archæologiske Gommission for 

Gote d'Or, Dijon F. B. B. 

Beamish, J. C., Esq., Penlee Gottage, Devonport F. B. B. 

Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto-Park, Irland.. F. B. B. 

Beauvois, E., R. af D., Corberon, Gote d'Or V. B. 

Belcredi, E. von, Greve, Schloss Løsch i Måhren F. B, B. 

Bengesco, G. de, fh. Gultusminister i Wallachiet, Bukarest.. F. B. B. 

Bergmann, F., Professor ved Akademiet i Strasborg F- B. B. 

Bertrand, A., Directeur for Museet i Saint-Germain V. B. 

Bibesco, Fyrst G., fh. Hospodar af Wallachiet, Wien F. B. B. 

3* 



36 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

B ion del li, B., Directeur for Antiquitets-Museet i Milano F. B. B. 

Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, London F. B. B. 

Bonghi, D., Cavaliere, Neapel F. B. B. 

Bonstetten, G. von, Eichenbuhl, Schweiz F. B. B. 

Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Turin F. B. B. 

Bosworth, Rev. J., Dr. phil., F. R. S., Islip, England F. B. B. 

Boton, Don J., Dr., Høiesterets-Dommer, Venezuela F. B. B. 

Bouillé, R. de, Marquis, Paris F. B. B. 

Boutkoff, P. G., Greve. Geheimeraad, St. Petersborg F. B. B. 

Bowring, Sir J.. London -^ F. B. B. 

Brabrook, E. W., Esq., F. S A., London F. B. B. 

Bradford, A. W., Esq., New York F. B. B. 

B radlee, C. D., Pastor, Boston, Mass F. B. B. 

Bradley, Ch. W. LL. D., fh. Statssecretair i Connecticut, New 

Haven F. B. B. 

Brailas, P., Professor, Senats-Secretair, Korfu F. B. B. 

Brasseur de Bourbourg, C. E., Abbed, Paris V. B. 

Broél-Plater, V. S. de, Greve til Wiszniowietz, Gouverne- 

mentet Minsk F. B. B. 

Brown, J. C., Esq., Providence, Rhode-Island F. B. B. 

Brown, J. P., Esq., nordamerikansk Legationssecretair i Con- 

stantinopel F. B. B. 

Brown, J. R., Esq., Clerkenwell, England F. B. B. 

Brown e, P. , Esq., fh. kgl. storbritannisk Legationssecretair i 

Kjøbenhavn, London F. B. B. 

Bulow, B. E., storhert. meklenborgsk Gesandt, Berlin.. F. B. B. 

Burnes, J., Esq, LL. D., Vicepræsident for R. A. S., Bombay.. F. B. B 

Calvo, Don N. A., Buenos Ayres F. B. B. 

Capellini, G., Professor, Bologna V. B. 

C app o ni. G., Marquis, Medlem af AcademiadellaCrusca, Florents F. B. B. 

Carnioline-Pinsky, M.M., Geheimeraad, Senalor.St.Petersborg F. B. B. 

C asau s. Don F. R., Erkebiskop af Guatemala og Biskop i Havanna F. B. B. 

Castellanos, Don F., Dr., Senats-Præsident, Uruguay F. B. B. 

Castro, Don F. D , Senator, Sante-Domingo F. B. B. 

Chadbourne, P. A., A. M., MD., Professor i Naturhistorie ved 

Williams College, Brunswick, Maine F. B. B. 

Chamberlain, M., Esq., Boston, Massachusetts F B. B. 

Charnock, R. S., Esq , London F. B. B. 

Cigalla, G. de. Greve, Santorin i det græske Archipel F. B. B. 

Clarke, H., Esq., Præsid. for det archæol. Akademi i Smyrna. F. B. B. 

Coates, B. H., M. D., Philadelphia F. B. B. 

Coit, Th. W., D. D., Præsident for det transsylvaniske Univer- 
sitet i Lexinglon, Kentucky F. B. B. 

Coke d'Ewes, Esq., Brookhlll Hall, Derbyshire F. B. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER UDENTOR NORDEN. 37 

CoUings, Rev. W. T., East Grafton, England F. B. B. 

Conestabile, G., Greve, Professor i Archæologi ved Univer- 
sitetet i Perugia F. B. B. 

Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, Irland F. B. B. 

C roker, Th. C., Esq., London F. B. B. 

Cronstedt, A., Gouverneur over Åbo og Bjørneborgs Lehn, Åbo F. B. B. 

Cust, Sir E., D. C. L., Gen.-Lieutenant, Leasowe Gastle, Ghe- 

shire F. B. B. 

Dalrymple, Rev., Edw. A. , D. D. , Professor ved Universitetet 

i Maryland, Baltimore F. B. B. 

Damaskini, SirA, J.U. D., Justitiarius i Overretten paa Korfu F B. B. 

Daschkoff, J. A., keis. russisk bef. Minister i Stockholm F. B. R. 

Dasent, G. W., Esq., D. C. L., London V. B. 

Davis, Sir J. F., Bart, K. C. R., HoUy-wood, Gloucestershire. F. R. R. 

Demidoff, Fyrst A., Greve af San Donato, Toscana F. B. R. 

Desjardins, A., Overarchitect i Stiftet og Staden Lyon F. R. R. 

D e s o r , E., Professor, Neuchatel V. R. 

Dezoz de la Roquette, J.B.M.A., fh. kgl. fransk Konsul, Paris F. R. R. 

Dirks, J., J. U. D., Advocat ved den frisiske Ov^rret i Leeuwarden F. R. R. 

D o g n é e , Eugéne O. M., Dr., Liége V. R. 

D o m i n g u e s , Don L., Ruenos Ayres F. R. R. 

Dowler, R., M. D., praotiserende Læge i New-Orleans F. R. R. 

Drake, S. G., Esq., Roston, Massachusetts F. R. R. 

Du Rois, H. G., forh. k. nederl. Minister, Haag F. R. R. 

Dufferin, F. T., Lord, London F. R. R. 

Dun c an, A., Esq., fh. Sheriff paa Shetland, Lerwick F. R. R, 

Dupont, E., Dr. , Directeur for det naturhist. Mus., Rruxelles. V. B. 

Durbin, J. P. , Esq., A. M. , Præsident for Dickinson College, 

Garlisle, Pennsylvania F. R. R. 

Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick. England F. R. R. 

Eastwick, E. R., Esq., F. R. S-, London F. R. R. 

Edgley,Th., Esq., WilloughbyTerrace. Park Tottenham, England F. R. R. 

Elizalde, Don R, Dr., Udenrigsminister, Ruenos Ayres F. B. R. 

El kan, W., Grosserer, kgl. dansk Konsul i Harburg F. R. R. 

EUenborough, E. L, Earl, Southam House, Gloucestershire F. R. R. 

Elton, R., A. M., Professor ved Rrowns Universitet i Providence 

Rhode-Island F. R. R. 

Enochin, J. V., M. D., virkel. Statsraad, St Petersborg F. R. R. 

Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk, 

Gouvernementet Kasan F. B. R. 

Evans, J., F. R S., Nash Mills. England F. R. R. 

Evans, T. W., Esq., M. P., Alles-Tree-HaH, Derbyshire F. R. R. 

Ewald, G. H. A., Professor ved Universitetet i Gøttingen F. R. R. 

Fair, G., M. D., engelsk Hospitalslæge, Ruenos Ayres F. R R. 



38 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEIf. 

Farrer, J., Esq., M. P., Ingleborough, Yorkshire F B. B. 

Flaux, A. de, (Jzez i Bas Languedoc F. B. B. 

Fondouce, Cazalis de, Licencié, Montpellier V. B. 

Force, Hon. P., Washington F. B. B. 

Foundouklei, J. J. , Geheimeraad, Senator, Warschau F. B. B. 

Fowler, Rev. W. C, A. M. , Professor, Durham, Centre, 

Connecticut F. B. B. 

Fraas, O., Professor, vStuttgart V. B. 

Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres F. B. B. 

Franks, Aug. W., V. P. S. A. , En af Directeurerne for British 

Museum, London F. B. B. 

Fraser, A, Esq, kgl. storbritanisk Konsul i Batavia . F B. B. 

Frati, L., Adjunkt ved Antiquitets-Museet i Bologna F. B. B. 

Fuad, Mehemed-, Pacha, Hs M. Sultanens Udenrigsminister, 

Constantinopel F. B. B. 

Fytche, J. L., Esq., Thorpe Hall, England F B. B. 

Genty de Bussy, P., Statsraad, Paris F. B. B 

Gibbs, H. H., Esq., London F. B. B. 

(Jibson, W. S., Esq , A. M., Advocat, Tynemouth, Northumberland F. B. B. 

Giesebrecht, L., Professor ved Gymnasiet i Stettin F B. B. 

(ioldmann, L., kgl. dansk Konsul i Gapstaden, Afrika , F. B. B. 

Good, Cl., kgl. dansk Gen. -Konsul i Hull F. B. B. 

Gordon, G. J R, kgl. storbritannisk bef. Minister i Stuttgart. F. B. B. 

Gorostiaga, Don. B., Dr., Advocat, Buenos-Ayres F B. B. 

Gortschakoff 11, P D, Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg F. B B. 

G o z z a d i n i , G., Greve, Senator, Bologna V. B. 

Graty, A. M. du, Baron, Chargé d'affaires, Berlin F. B. B 

Grez, H. F. de, J. U. D , Districts-Commissair, Brede, Nord- 

Braband F. B. B 

G uilion. C, Roermondz, Limburg. F. B. B 

Gutierrez, Don J M. , fh. (Jdenrigsminister i den argentinske 

Confoederation, Paranå F. B. B. 

Halberstma, J. H., Præst i Deventer, Over-Yssel V B. 

Hambro, C. J., Baron, London F. B. B. 

Hamilton, A.. Esq., London F. B. B. 

Ha milton. Sir W. R., Professor i Astronomi ved Universitetet 

i Dublin F. B. B. 

Hamilton, Rev. Z., Præst i Bressay, Shetland F. B. B, 

Hamlin, A. C, MD., Medicinal-Inspecteur i Bangor, Maine .. F. B. B. 

Harrison, W., Esq., F. S. A., Samlesbury Hall, Preston F. B B. 

Haupt, M., Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B. 

Haurovltz, H. V. H., M. D., Geheimeraad, Wien F. B. B. 

Head, Sir E. W., Bart., K. C. B., M. A., London F. B B. 

Hébert, E., Professor å la Sorbonne, Paris V. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 39 

Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid F B. B. 
Hettema, M. de Haan, Medlem af det frisiske Ridderskab, 

Leeuwarden V. B. 

Hipping, A. J., Provst, Sognepræst i Ny-Kyrka, Finland F. B. B. 

Hogg, J, Esq., M. A., F.R. S., Secretair ved R. S L., London.. F. B. B. 
Holbrook, J. E., M. D. , Professor i Anatomi ved CoUegiet i 

Charleston, Syd-Carolina F. B. B. 

Homeyer, C. G., Dr , Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B. 

Hopkins, E. A., Esq., Generalkonsul, New York 

Hucht, W. L. i. van der, Grosserer, Harlem 

Hudson, W. H., Esq., Buenos-Ayres 

Hume, Rev. A., D, G. L., LL. D., Secretair in the Hist S. of 

Lancashire and Cheshire, Everton, Lancashire 

Huth, H., Esq., fh. kgl. dansk Gen -Konsul i Mexiko, London. 
Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg... 
Kalmykoff, P. D., virkel. Statsraad, Professor ved Universitetet 

i St. Petersborg 

Keller, Ferdinand, Dr , Zurich 

Kendrick, Rev. A. C., Professor, Hamilton, New York 

Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister, 

Tunis F. 

Knésévitch, D. M., Geheimeraad, Odessa 

Knowles, J. T., Esq, Architect, London F. B. B. 

Kossakowski, St, Greve, Geheimeraad, Senator, Warschau .. F. B. B. 
Koucheleff-Besborodko, A. G., Greve, virkelig Statsraad, 

St. Petersborg F. 

Kraszewsky, J. J., Curator, Volhynien, Shitomir, Rusland ... 

Rubinyi, A. E., von, Directeur for National-Museet i Pest 

Kubinyi, F. von, jun., til Felsø, Kubin og Deménfalva iUngarn 
Kubinyi, F. von, Vice-Præsident for det geologiske Selskab i Pest 

Kulakowsky, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok 

Kutorga, M. S., Professor ved Universitetet i St. Petersborg.. 
Køhne, B. von, D. P., Friherre, virkel. Statsraad, St Petersborg 

Laing, S., Esq., Edinburgh 

Lamas, Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republiken Uruguay i 

Rio de Janeiro 

Lapharo, J. A., Esq., Milvaukee, Wisconsin 

Larsen, Don. J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos-Ayres 

Lartet, E., Præsident for Kongressen i 1867, Paris 

Lastarria, Don. J. V., Advocat, Santiago, Chile 

Lavinsky, A., Gouverneur over Jeneseisk og Irkutsk, Sibirien 
Leal, Dom F. J. P., keis. brasiliansk Minister-Besid, i Buenos Ayres 
Lee, J, Esq., LL. D , F. R. S., London F. 



F. 


B. 


B. 


F 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 



F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B 


B. 



40 SELSKABETS MEDLEMMKR UDENFOR NORDEN. 

Lee, Right Rev., J. R, D. D., F. R. S., Lord-Biskop af Man- 
chester, Mauldeth Hall, England F. B B. 

Leemans, C, Ph D., Directeur for Rigsmuseet i Leyden V. B. 

Lenox, J , Esq., New York F. B. B. 

Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland F. B. B. 

Lewschine, A. de, Geheimeraad, Senator, St. Petersborg F. B. B. 

Lilliencron, R. W. T. H. F. von. Baron, Ph. D., Kammerherre, 

Sachsen-Meiningen F. B. B. 

Lind for s, P. P., M. D., Collegie-Assessor, Nyslott, Finland F B. B. 

LindsJey, Rev. P. , Præsident for Universitetet i Nashville, 

Tennessee F. B. B. 

Lisch, F., Dr., Archivraad, Museums Directeur, Schwerin V. B. 

Litton, S., Esq., M. D. , Præsident for det kgl. irske Akademi, 

Dublin F. B. B. 

Lob er a. Don J. G., Alcalde i Cordova, Andalusien F. B. B. 

Longfellow, H. W., Esq , Professor ved Harvard Universitet 

i Cambridge, Massachusetts F. B. B 

Lu kis. Rev. W. C, M. A., Collingbourne Ducis, England F. B. B. 

Lund, P V., P. D., Professor, Rio de Janeiro F. B. B. 

Lunzi, N. C, Greve, San Kyrikos, Zante F. B. B. 

Lutké, F. B. de, Admiral, General-Adjudant, St Petersborg... F. B. B. 

Lønnrot, E., MD, Professor ved Universitetet i Helsingfors . F. B. B. 

Macaulay, D., LL. D., Edinburgh F. B. B. 

Mac ed o. Dom J. da Costa de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon F. B. B. 

Macgregor, F. C, Esq, fh. kgl. storbritannisk Konsul i China, 

Reinbeck, Holstein F. B. B. 

Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland F. B. B. 

Mc. Kenzie, J. W., Writer to the Signet, Edinburgh F. B. B. 

Manockjee-Cursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay F. B. B. 

Mansel, G., Capitain i den britiske Marine, London F. B. B. 

Marcoran, Sir G., J. U. D., Korfu F. B. B. 

Marquez, J. J., fh. Præsident for Republiken Ny-Granada F. B. B. 

Marsh, G. P, nordamerikansk bef. Minister i Florents F B. B. 

Martin, Henri, Historiker, Paris V. B. 

Mayer, J., Esq., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool ... F. B. B. 

Mellen, W. P., Esq., Advocat, Natchez, Mississippi F. B. B. 

Michelsen, C, kgl. dansk Gen.-Konsul i Santa Fé de Bogota, 

Ny Granada F. B. B. 

Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, Kammerherre, Verona F. B. B. 

Mitchell, J. M, kgl. belgisk Konsul i Leith F. B. B. 

Mitré, Don B., General, Præsident i den Argentinske Republik F. B. B. 

Mohnike, O, MD., Læge i den nederlandsk-ostindiske Armee, 

Batavia F. B. B. 



F. 


B. 


3. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 




V. 


B. 



SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 41 

Monserrate, F. D. C. de, Directeur for det keis. Bibliothek i 

Rio de Janeiro .- F. 

Montefiore, Sir M. Bart, F. R. S., London 

Montezuma, D. F., Vicomte de Jequitinconha, Grand af Bra- 
silien, virkelig Statsraad, Rio de Janeiro 

Morillot, L., Abbé, Corgengoux, Frankrig 

Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen. -Konsul i Triest ... 

Morris, J. G., Esq., Philadelphia 

Morrow, R.. Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland 

Mortillet, G. de, Inspecteur ved Museet i Saint-Germain 

Mosquera, T. G. de. General, Præsident for Republiken Ny 

Granada St. Fé de Bogota F. B B. 

Moukhanoff, P. de, Geheimeraad, Medlem af det keis Stats- 
raad, St. Petersborg F. B. B. 

Mueller, F., M. &P. D., Government Botanist, Melbourne, 

Australien F. B. B. 

Moussine-Boushkine, M. de, Geheimeraad, fh. Curator for 

Universitetet i Kasan F. B. B. 

Murphy, Hon. H. C, Brooklyn, New York F. B. B. 

Miinch-Bellinghausen, E., Friherre, Directeur for Hof- 

bibliotheket i Wien F. B B 

Napiersky, C. A., P. D. , Statsraad, Gouvernernents-Skole- 
Directeur, Riga 

Nicholson, Sir C., Baronet, D. C. L , LL. D., London 

.Nisser, Don P., Melbourne, Australien 

Nordenheim, C., virkel. Statsraad, Senator, Helsingfors.. 

Nottingham, J., M. D., Surgeon N. C., Liverpool 

Obolensky, M., Fyrste, Geheimeraad, St. Petersborg 

Olfers, J. F. M. von, Geheimeraad, Gen. -Directeur over de kgl. 

preussiske Museer, Berlin F. B. B. 

Olinda, Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkel. Statsraad. 

Rio do Janeiro F. B. B. 

Olsoufieff, B. D., fh. Hofmarskal hos Hs. M. Keiser Alexander F. B. B. 

Ormerod, Ven. T. J., A. M., Archdeacon af Suffolk F. B. B. 

O snobisch i n, D., Collegieraad, Curator for Gymnasiet i Simbirsk F. B. B. 

Osuna y del Ynfantådo, Don M. Duque de, Grand af Spanien, 

kgl. spansk overordenl. bef. Minister i St. Petersborg F. B. B. 

Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medlem af Vid. Akademi i St. 

Petersborg, Moskau F. B. B. 

Parish, F., Esq., kgl. storbritannisk Konsul i Buenos Ayres . . F. B. B. 

Parker, Rev. P., Washington F. B. B. 

Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres F. B, B. 

Penguilly l'Haridon, Baron, Directeur for Musée d'ArtiJlerie, 

Paris V. B . 



F 


B. 


B 


F. 


B. 


B. 


S. 


B. 


B, 


F. 


B. 


B 


F. 


B. 


B. 


F. 


B. 


B. 



42 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Perez, Don R. J., Advocat, Prof. ved Univers, i Buenos Ayres F. B. B. 

Perez de Velasco, Don H., J. U. D., Advocat, Lima F. B. B. 

Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. C. D., til Somerleyton Hall, 

Suffolk F. B. B. 

Philarétes, Medl. af den heil. Synode, Metropolit af Moskwa 

og Kolomna, Moskwa F. B. B. 

Phillipps, G., Professor ved Universitetet i Wien F. B. B. 

Phillips, Sir T., Bart., Middlehill, Worcestershire F. B. B. 

Philosophoff, A., Gen.-Adjutant, St. Petersborg F. B. B. 

Pipping, F. W., Statsraad, Prof. ved Universitetet i Helsingfors F. B. B. 

Platon, Medlem af den hellige Synode, Erkebiskop af Riga og 

Mitau, Rusland F. B. B. 

Pontoppidan, H., kgl. dansk Gen. -Konsul i Hamborg F. B. B. 

Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Cambridge... F. B. B. 

PratåpaChandra SinhaBahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen F. B. B. 

Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia F. B. B. 

Przezdziecky, A., Greve, Archæolog, Paris F. B. B. 

Pyeroft, J. W., Esq., London F. B. B. 

Quatrefages, A. De, Professor, Medlem af Institut de France V. B. 

Rabbe, F. J., P. et M. D., CoUegie-Assessor, Helsingfors F. B. B. 

Raévsky, M, Erkepræst ved den keis. russiske Legalion i Wien F. B. B. 

Råjendralåla Mitra, B., Vice-Præsident forR.A. S, Calcutta F. B. B. 

Ralli, A. di Stefano, Banquier, Triest F. B. B. 

Ramirez y de las Casas Deza, Don L. M., M. D., Professor 

ved L>ceet i Cordova F. B. B. 

Ran gabes, A. R., Professor ved Universitetet i Athen V. B. 

Rastawiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau F. B. B. 

Read, J. M., General, Paris F. B. B. 

Reutz, A. M. T. von, J. U. D., Hofraad, Professor ved Univer- 
sitetet i Dorpat F. B. B. 

Rlant, P. E. D., Greve, Paris V. B. 

Ricker, S., fh. nordamerikansk General-Konsul i Frankfurt a M. F. B. B. 

Robert, P. C, Directeur i Krigs-Departementet, Paris F. B. B. 

Robinson, J. R., Esq., Dewsbury, England F. B. B. 

Rochussen, J. J., kgl nederlandsk Statsminister, Haag F. B. B. 

Rodotheatos, S., J. U. D., Justitiarius ved Overretten paa Korfu F. B. B. 

Ru mine, N. de, virkelig Statsraad, Kammerherre, Moskwa K. B. B. 

Ruyssenaers, S. W., kgl nederlandsk Gen. -Konsul i Alexandria F. B. B. 

Sabatier, J., Archæolog, St. Petersborg V. B. 

Sabatini, Signore D., Neapel F. B. B. 

Sacken, E. Freiherr von, Custos ved Antiksamlingen i Wien. V. B. 

Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminar i St. Petersborg. F. B. B. 

Scarpa, Cbevalller J. da, fh. kgl. dansk Konsul i Fiume F. B. B. 

Schaaffhausen, Geheimeraad, Professor, Bonn V. B. 



SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 43 

Schack-Sommer, J. O., kgl. dansk Vice-Konsul i Hamburg. F. B. B. 

Schildt, W. S., Districtslæge, Jyvåskylå, Finland F. B. B. 

Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Ganonicus, Krakau F. B. B. 

Schoeppingk, D., Baron, Archæolog, Moskwa F. B. B. 

Schroeder, F.,fh. nordamerikansk Chargé d'Affaires i Stockholm F. B. B. 

Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg F. B. B. 

Schultén, O, de, P. D., Baron, Vice-Præsident i Justits-Departe- 
mentet, Helsingfors F. B. B. 

Schuth, N. G., kgl. dansk Gen. -Konsul, Valparaiso F. B. B. 

Scheil, Sir J., Gen. -Major, London F. B. B. 

Simpson, J. Y., M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh V. B. 

Singer, Bev. J., D. D., Secretair ved Akademiet i Dublin F. B. B. 

Smith, G. B., Esq., Strood i Kent, England V. B. 

Smith, J. G, Esq., Sharon, Gonnecticut F. B. B. 

Smith, B. B., Esq., Villa Nova, England F. B. B. 

S o 1 o m o s , D., Greve, Zante F. B. B. 

Sourdeval, G. M. de. Dommer ved Betten i Tours F. B. B. 

Sparks, J., LL. D., Prof. i Historie, Gambridge, Massachusetts. F. B. B. 

Spring, A., Professor, Liége V. B. 

Squier, Hon. E. G., M. A., New York V. B, 

Ståhlberg, G. H., P. D., Provst og Sognepræst, Pielavesi, Finland F. B. B. 

Stallknecht, F. S., Esq., Advocat, New York F. B. B. 

Stawell, Sir W F., Overdommer, Victoria, Australien F. B. B. 

Stirbey, Fyrst D., Barbo de, fh Hospodar af Wallachiet, Bukarest F. B. B. 

Stourdza, Fyrst Michael, fh Hospodar af Moldau, Yassi F. B. B. 

Stiilz.J., k. k. Historiograph, Ghorherre i St. Florian, Øvre Østerrig F. B. B. 

Stiirup, W., Legationsraad, kgl. dansk Gen -Konsul i Garacas, 

Venezuela F. B. B. 

Swithinbank, G. E., L. L. D., Newcastle upon Tyne F. B. B. 

Symington, A J., Esq, Glasgow F. B. B. 

Tamlander, G G., Oberstlieutenant, Helsingfors F. B. B. 

Tatarinoff, S. P., Gen.-Major, fh. Givil-Gouverneur i Tomsk. F. B. B. 

Tchertkoff, A., General, Moskwa F. B. B. 

Thacher, J. S. B., Assessor i Øverste-Bet, Mississippi F. B, B. 

Tiedge, J. E. G., Grosserer, Buenos Ayres F. B. B. 

Titoff, V. P. de, forhen Minister, St Petersborg F. B B. 

Tobin, Sir T., Fredsdommer, BallincoUig, Grevskabet Gork . . . F. B. B. 

Traherne, Bev. J. M., M. A., Goedriglan, England F. B. B. 

Trevelyan, Sir G., Bart., fh. Gouverneur, London F. B B. 

Trevelyan, Sir W. G., Bart., Wallington, Newcastle on Tyne. F. B. B. 

Tubino, Franc. M. Don, Madrid V. B 

Tweddell, G M., Esq, Stokesley, England F B. B. 

Typaldos, G. P. , Livlæge hoå H. M. Kongen af Grækenland, 

Athen F. B B. 



44 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 

Ulrich, F. S., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien F. B. B. 
Ustrialoff, N. G., Professor ved Universitetet i St. Petersborg F. B. B. 

Valaoritis, A., J. U. D., Legislator, St. Maura F. B. B. 

Veliaminof-Zernof, V. de, Statsraad, St. Petersborg V. B. 

Vilanova, J., Professor, Madrid V. B. 

Viola, Don M. N., Dr., Advocat, Buenos Ayres F. B. B. 

Virchow. R., Professor, Berlin V. B. 

Vogt, Carl, Professor, Geneve V. B. 

Wallcott, Rev. M. E., M. A., London F. B. B. 

Wallén, C. S , Baron, Geheimeraad, Statssecretair for Finland, 

Helsingfors F. B. B. 

Watts, Rev. F., Ksq., Professor ved Spring Hill College, England F. B. B. 

Webb, Th. H. , Esq., M. D., Secretair ved Rhode-Islands hist. 

Selskab, Boston, Massachusetts F. B. B. 

Webber, S., M. D., Charlestown, New Hampshire F. B. B. 

Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Konsul i Mel- 
bourne, Australien F. B. B. 

Wetmore, P. M., General, New York F. B. B. 

Wiarda, S, kgl. nederlandsk Konsul i Buenos Ayres F. B, B. 

Wil son. Rev. J., D. D., Præsident for Trinity College, i Oxford F. B. B. 

Winthrop, R. C, LL. D., Præsident for det hist. Selskab i 

Massachusetts, Boston F. B. B. 

Witt, H., kgl. dansk Gen. -Konsul i Lima, Peru S. B. B. 

Witte, J. J. A. M. de, Baron, Paris F. B. B. 

Wocel, J. E., Professor i Archæologi ved Universitetet i Prag. V. B. 

Wolanski, T. von Wolan, Landraad, Posen F. B. B. 

Woldsen, J. N., kgl. dansk General-Konsul i Amsterdam F. B. B. 

Wood, R., Esq., kgl. storbritanisk Konsul i Tunis F. B. B. 

Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale-College, New-Haven, 

Connecticut F. B. B. 

W ran g el, F. H. E. von. Greve, Gen -Feltmarskal, Berlin F. B. B. 

Wrangell.F. de. Baron, Admiral og Gen. Adjudant, St. Petersborg F. B. B. 

Wustenfeld, H. F., P. D., Prof. ved Universitetet i Gottingen. F. B. B. 

Young, A., Capitain, Twickenham, England F. B. B. 

Young, Sir J., Gouverneur over New South Wales, Australien F. B. B. 

Zipser. E. A., Professor, Neusohl, Ungarn F. B. B. 



UDSIGT OVER SELSKABETS REGNSKAB 

FOR 1870. 



INDTÆGTER. ^^ st. 

Kassebeholdning fra 1869 1356 55 

Hans Majestæt Kongens aarlige Gave 300 • 

Bestandige Bidrag fra Medlemmer og Extra-Tilskud 57 48 

Aarlige Bidrag fra Medlemmer 490 72 

Ved Salg af Selskabets Skrifter (Efter Fradrag af Omkostninger 
ved Forsendelse af Selskabets Skrifter, Fragt, Udgifter til 

Bekjendtgjørelser etc.i 380 13 

Renter af den faste Fond 3412 » 

Godtgjørelse af den archæologiske Kongres for Papir 180 • 

6176 92 

UDGIFTER. 

I. Til ufuldendte Arbeider: Mémoires 1869— 70 397 82 

IL Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: Rd. Sk. 

A. Secretairernes Honorarer 700 •> 

For Besørgelse af løbende Forretninger, Assu- 
rance, Trykløn, Møders Afholdelse, Diplo- 
mers Udfærdigelse, Fragt og Porto 284 64 

Budløn og Understøttelse til Enken efter det 

forrige Bud 230 • 

1214 64 

B. Oldskrift Afdelingen: til Forberedelse af Ud- 

gaven af Niåls Saga og af Tristram Saga 425 • 

C. Oldsag Afdelingen: 

Aarbøgerne for 1870 og Tillægsheftet for 1869 2677 25 

III. Anvendt til den faste Fonds Forøgelse 167 57 

Kassebeholdning den 31. December 1870 1294 56 

6176 92 

F. S. BANG, 
Kasserer. 



46 



Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrifts-Selskabs for Aaret 
1870 valgte Revisorer, erklære herved at have undersøgt og revideret 
ovenstaaende Regnskab med tilhørende Bilag og befundet samme rigtigt. 
Endvidere erklære vi, at Selskabets faste Fond i 1870 er blevet for- 
øget ved Indkjøb af Kongelige Obligationer til et paalydende Beløb af 
200 Rigsdaler. Selskabets faste Fond er nu 85,500 Rdlr. , hvoraf 85,100 
ere optagne i Finantsministeriets Indskrivningsprotocol , og 400 henligge 
til Optagelse. 

Kjøbenhavn, den 1. Marts 1871. 

M. WILLER. ELVIUS. 




DL 
1 
N6 
1870 



Aarbj^ger for nordisk 

oldkyndighed og historie 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 



UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY