(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Musical instruments"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der hax v^ret bevaret i generationer pa bibliotekshylder, f0r den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der glir ud pa at g0re verdens b0ger tilgeengelige online. 

Den har overlevet Isenge nok til, at ophavsretten er udlebet, og til at bogen er blevet ofFentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har v^ret underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkar er udl0bet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. B0ger, der er offentlig ejendom, er vores indbUk i fortiden og reprsesenterer en rigdom af historic, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Marker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en pamindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indga partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og g0re dem bredt tilgEengelige, 
Offentligt ejede b0ger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrsnsninger pS. automatiserede foresp0rgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig ogsa om f0lgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-konnnerdolt bnig 

Vi designede Google BogS0gning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bnige disse filer til personlige, ikke-kommercielle formal. 

• Undlad at bruge automatiserede foresp0rgsler 

Undlad at sende automatiserede S0gninger af nogen som heist art til Googles system. Hvis du foretager unders0gelse af m;iski- 
noverspettelse, optisk tegngenkendelse eller andre omrader, hvor adgangen til store m^ngder tekst er nyttig, b0r du kontakte os, 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan maske hjaelpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmffirke" du ser pa hver fil er en vigtig made at fortgelle mennesker om dette projekt og hjcelpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogs0gniiig. Lad va^rc mod at fjcrnc det. 

• Overbold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du g0r er lovligi. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at vserket ogsk er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedev^relse i Google Bogs0gning betyder, at den kan bruges pa enhver made overalt i verden. 
Erstatningspligten for krsinkelse af copyright kan v?ere ganske alvorlig. 

Om Google Bogs0gnmg 

Det er Googles mission at organiaere alverdens oplysninger for at g0re dem almindeligt tilgsengelige og nyttige. Google Bogs0gning 
hja^lper Isesere med at opdage alverdens b0ger, samtidi g med at det hj^lper forfatter e og udgivere med at ni nye m&lgrupper. Du kan 
S0gc gcnnem hclc tekstcn i denne bog pk intcrncttet p^ |http : //books . google ■ com| 




'^^IW^^^' 



AARBOG 



FOR 



DANSK KULTURHISTORIE 



UDGIVEN AF 



POUL BJERGE 



« to 




KJ0BENHAVN 

I KOMMISSIOK HOS LEHMANN & STAWE. 



■ •^ I ' ;iM '■ < 






RQNIIAO *9M(NSINI lOtTIIVkKIIII I KOIDINI VtD H. t. yvAMIIHO. 



FORTALE. 

• 

»Det er vel et Foretagende, der er sat i Gang for 
at tjene Penge?« herer jeg flere sporge, der ser denne Bog. 

Og jeg svarer: »Det er ikke gjort for at tabe Penge; 
det skulde gjaerne betale sig; men naar det kan det, 
saa er det ogsaa nok. 

Meningen med Bogen er: 

1) at bidrage til, at vort Folks Kulturhistorie bliver 
dyrket i storre Omfang og kjcndt i vidcre Kredse 
end hidtil, saerlig den Del af Kulturhistorien, der 
omfatter det ja3vne dagligdags Liv, der i den lobendc 
Tid er bleven fort paa Land og i By. Her skulde 
vajrc Flads til historiske Skildringer ikke alone af 
Bondens Kaar, men ogsaa af bans Arbejde paa Mark 
og i Gaard. 

2) at give Folk Lejlighod til paa en nem Maado at faa 
fat i historisk Laesning, der saa vidt muligt skal vaere 
forste Haands Arbejde, og som skal vaere skrevet saa 
klart og let, saa enhver med almindelige ^vner og 
Udvikling kan laese det med Glaede og Udbytte. 



3) at give Folk, der er knyttet til Arbejdet i den fn 

Oplysningstjeneste, og som selv sysler nied den Slagi- 

^mner, Lejlighed til at faa deres Arbejder udgivne, 

saaledes at de kan faa deni nogenlunde betalt. 

Bogen hedder »Aarbog«. Finder den Afsaetning som 

beregnet, bliver den efterfulgt af en lignendc hvert Aar. 
Forfatterne bar selv hver for sig Ansvar for Ket- 

skrivning og Korrektur. N. J. Termansen gjor dog en 

Undtagelse; Udgiveren baerer Ansvaret for Korrekturen 

paa bans Stykke. 

Venlig Hilsen til Venner og Kjendinger rundt i 
Landet, som denne Bog traeffer paa. Hvis det ikke er 
alt for paatraengende, vilde jeg gjaerne bede dem om 
at arbejde for Bogens Udbredelse. 

-^rb. og venl. 

Poul Bjerge. 

Bakkehus, Vejen, den 1. Januar 1891. 



; ! ' 



J ! I . I 1 



' ' • - /t •• ■ • 1 ' • ,■ I ' ; 



• 1 1 , • I 






r. 



pr 
ni 



INDHOLD. 



Side 

PovL Hansen: Bonde og herremand. Et tidsbillede 

fra hoveritiden 1 

i N. J. Termansbn: Fra Malt Herred.- Kulturliistorisk 

Skitse 84 

H. F. Feilbekg: Cyprianus 97 

H. NuTZHOBN: Fsestebonden Peder Smed i Bukkerup. . 125 
Foul Bjebge: Fra Vestjylland mellem Varde og Ring- 

kjebing. Aktstykker 170 

Navneregister 185 



DUNNING 
H!LL 

12.14.3a 

39883 

3\/. 



BONDE OG HERREMAND. 

Et tibsbillebe era hoveri-tiden 

AF 

POVL HANSEN. 




^landt de ting, der bidrog til at 0ge og forstaerke 

l det tryk, der i tidernes lob knugende havde lagt 

sig over den danske bondestand, og som ved midten 

af forrige hundred^r n^r sit hajdepunkt, moder os i 

forste raekke det »ubestemte hoveri«. Fra en ringe 

ubetydelighed voksede det vel langsomt og stille, men 

desto sikrere sin faretruende vsekst, indtil det orasider 

blandt benderne i Danmark overalt anerkendtes som 

deres velstands, deres lykkes farligste fjende. Af alle 

de forrettigheder, som jorddrotten tid efter anden havde 

vidst at tilrane eller tilliste sig, var der naeppe nogen, 

der af banderne foltes h&rdere end denne. Derfor er 

i det attende hundredar heller intet forhold i samme 

grad som dette genstand for bandernes klager ; og sjaeldent 

naevries her ordet hoveri, uden det vedf0jes de staerkeste 

tillaegsord, sproget ejer; atter og atter traeffes udtryk som: 

»utaleligt«, »ulideligt« el. lign. Saerlig yndede man at 

sammenligne det med »^gyptitr8eldom« og bondefogderne 

med plagefogderne. 

1 



Z POVL HANSEN: 

.Hoveriet havde i middelalderen oprindelig vseret en 
temmelig neje fastsat del af den afgift, en faestebonde 
ydede for besiddelsen af sin g&rd; men omtrent pS kong 
Hans's tid begyndte det at brede sig, indtil det ved 
midten af det attende hundred&r var naet at blive hoved- 
vederlaget for besiddelsen af faestegdrden. Jo mero 
vanskeligt det efterh^nden blev for bonden at svare 
sin landgilde og ovrige ydelser, jo mere pris satte gods- 
ejerne p^ hovarbejdet; og samtidig med at tk dette 
sdledes uforholdsvis oget, lykkedes det dem ogs^ i lobet 
af det syttende hundredar at f& det gjort »ubestemt«, 
det vil i virkeligheden sige, fuldstaendig afhsengigt af deres 
eget tykke, uden at de behovede at gore det til genstand 
for en overenskomst med faestebonden. 

Hovarbejdet delte sig i to slags, dels det almindelige 
hoveri, hvorved man isaer forstod alt det- arbejde, der 
vedrerte hovedg^rdsjord ernes drift, og dels sm^hoveriet, 
d. V. s., det arbejde, der ikke vedrorte dyrkning eller 
afsaetning af jordens frembringelser som f. ex. hand- 
langerarbejde ved byggeri, feje g^rdsplads^ to far og 
lignende. Smihoveriet, der forst langt ned i tiden var 
kommet i brug og dog heldigvis ikke n&de at traenge 
igennem alle vegne, ans^s af banderne sely for det 
skadeligste og var dem da ogsa mest forhadt, eftersom 
det naesten stillede dem pa lige fod med alraindeligo 
tjsenestefolk. 

Naeppe bar noget tidsrum set den danske bondestand 
sk dybt sunken som midten af det attende hundredar, 
ti vel var vornedskabet en stund blevet haevet, men 
kun for at afloses af stavnsbSndet; tiendeopkraevningen 
vedblev at ske p^ samme uheldige mkde som tilforn, 
jordfaellesskabet og de gamle saedskifter herskede sa 
uindskraenket som nogen sinde, bondens retsstilling overf or 



BONDE OG HEREEMAND. 6 

jorddrotten blev mer og mer usikker, misvaekst, »heste- 
d0d«, kvaegpest og andre ulykker kom til; ulykkens 
bseger var fyldt til randen. Kun f^ var de bonder, der 
under altdette kunde svare deres afgifter; »restancerne'« 
(de ubetalte afgifter) tog en rivende vaekst ; f aestebondens 
afgifter i penge og varer blev mindre og mindre af den 
simple grund, at de umulig kunde skaffes til veje. 

Under sadanne forhold var det, at godsejerne laerte 
at saette pris pa hovarbejdet som godsernes sikreste 
indtaegtskilde; og hensynsl0sere end nogen sinde fer 
udnyttes den. Hvor vidt den »h0righed og lydighed«, 
loven p&lagde bonden, kunde udstraekkes, viste sig f0rst 
her, og g0r forste halvdel af det attende hundredar til 
ridefogdernes og bondeplagernes guldalder. 

Men til trods herfor voksede tilbagegangen, noden 
og elendigheden sin stille uhyggelige vaekst, fra bondens 
faestegard op til proprietairens hovedg&rd og gjorde over- 
alt indlysende, hvor nodvendigt det var at bryde land- 
bruget ny baner og skaffe samfundet ny former. Omtrent 
ved hundredarets niidte begyndte de forste famlend6 
fors0g derhen^imod. Forelobig gik de udelukkende ud 
pa ved ophaevelse af faellesskab, opdyrkning af overdrev, 
udgravning af moser, indforelse af kobbelbruget o. lign. 
at ophjaelpe godsernes landbrug, hvad man da ogsa for en 
del opnade, men kun ved til disse foretagender endmere 
at udnytte den omstaendighed, at hoveripligten var ube- 
stemt, ubegraenset. Sa hvad, der pa den made blev til 
fordel for godsejerne, blev gennem hoveriets 0gelse til 
ny byrder for bonden, der allerede i forvejen havde 
fler end nok. 

Denne omstaendighed gav da anledning til ny over- 
vejelser, hvor man nu ikke udelukkende holdt sig til, 

hvad der tjaente jorddrotten bedst, men hvad der kunde 

1* 



4 POVL HANSEN: 

vsere til gavn for hele samfundet og sserlig da dets 
mest talrige del, bondestanden. Den mand, der her i 
Dannaark f0rst slog til lyd for benderne, var afskedigede 
S0officer Frederik Liitken i sit skrift »0konomiske 
tanker til hejere eftertanke« (1755 — 61); men i samme 
spor folger omtrent samtidig de fortrinlige tidsskrifter : 
»Danmarks og Norges pkonomiske magazin« og Snedorfs 
»Den patriotiske tilskuer«. I disse s& vel som i flere 
mindre skrifter begynder man nu ogsa at se sagen an 
fra et bondestandpunkt, og hvad hoveriet angar, opstilles 
kravet om at fk det »bestemt«, f& det nejagtig begrsenset. 

Regeringen stillede sig i det hele taget velvillig og 
im0dekommende overfor disse fremgangsbevaegelser. Ved 
landvaesenskommissionen af 1757 havde man isaer sogt 
at ophjaelpe godsernes landbrug, men allerede 1767 
afl0stes denne kommission af en anden, der i modsaet- 
ning til den f0rste udtrykkelig fik tilhold om saerlig at 
S0ge lettet bondens vilk&r. I en senere forordning (d. 
^*/4 68) bestemmes fremgangsmSden n0jere: »General- 
landv8esens-kollegiet^) skulde foranstalte fors0g med 
arvefaeste, unders0ge hbveriets beskaffenhed, for derefter 
at bestemme det, si at »bonden lettes«, s0ge forandring 
i tiendens ydelsesmade o. s. v. 

Noget af det forste, koUegiet foretog sig, var at 
udstede offentlig indbydelse til alle og enhver, godsejere 
sd vel som embedsmaend og b0nder, om at indsende 
oplysninger og overvejelser angdende disse sporgsm^l. 
Man blev derved snart klar over, at det isaer vilde 
blive det ubestemte hoveri, man m&tte i lag med, ti 
klage pk klage indkom fra b0nderne; ingen var ivrigere 



' ^) Kort after nedsaettelsen var »landbokonimissionen« 
bleven ophojet til kollegium under dette navn. 



BONDE Oa HEBREMAND. O 

til at benytte den givne tilladelse, ingen villigere til at 
efterkomme opfordringen end dem, si proprietairerne 
fik travlt med at forsvare sig og klare beskyldningerne 
fra sig. 

Unders0ger man nu disse klageskrifter lidt nejere, 
falder det straks 6n i ejnene, hvor betydeligt et antal 
af disse, der skriver sig fra hoveribender pi de borl- 
solgte krongodser, og man bliver intet ejeblik i tvivl 
om, at grunden til klagerne er den forandring til det 
vaerre, der for disse b0nder fremkom ved godsets over- 
gang fra kronen til private ejere. 

Denne overgang skete 1764 og de naermest felgende 
kr og var oprindelig en foranstaltning, hvorved regeringen 
havde taenkt at kunne 0ve en gavnlig virksomhed for 
bondens sag samtidig med, at den 0gede statens ind- 
taegter. Meningen var nemlig, at bonderne selv skulde 
have k0bt deres girde og p& den mide blevne selvejere. 
Men med undtagelse af nogle spredte tilfaelde pi M0en 
og Fyn, lykkedes det egentlig kun for Kolding-egnens 
vedkommende ; her opnide man virkelig ved denne for- 
holdsregel at skafife et betydeligt antal b0nder selveje. 
B0nderne herovre synes at have hort til de mest velhavende 
og driftige i landet. AUerede en stund forud^ og altsa 
laenge f0r man endnu var si vidt andre steder, havde 
de her begyndt at indgive ans0gninger om ophaevelse 
af jordfaellesskabet mellem de enkelte beboere af samme 
by, og nu ser man dem siledes rask vaek k0be deres 
egne garde. 

Pi landets 0vrige krongodser blev b0nderne ved 
auktionerne langt ovorbudte af andre, ja fra visse steder 
klagede bonderne endog over, at embedsnicendene under 
auktionen havde pa alle mulige mider sogt at hindre 
dem i at »k0be sig selv« ; de skal siledes have undladt 



6 POVL hajjsen: 

tilstraekkelig at kundgere auktionsvilk^rene, udelukket 
benderne fra auktionsstuen o. lign. Den forste folge 
heraf var da for b0nderne den, at de fra at vaere 
faestere under kronen nu gik over til at blive faestere 
under private ejere, for storste delen forretningsf oik : 
kobmaend, sagforere o. lign. 

Disse nyskabte herremaend betragtede det hele fore- 
tagende fuldstaendig som enhver anden forretning; det 
gjaldt selvfolgelig kun om at g0re den sa fordelagtig 
som mulig; og mens ny herregarde byggedes, og hoveri- 
pligten, der hidtil under kronens embedsmaqnd havde 
vaeret meget let, nu ogedes i den storst mulige udstraek- 
ning, laerte man at sande, hvad en samtidig forfatter 
skrev, at ingen steder behandledes bohderne vaerre end 
netop under disse forretningsfolk. Modsaetningen mellem 
for og nu, mellem kronens milde og proprietairernes 
hdrde herredom tr&dte derved sa meget grellere frem 
og skabte overalt pd disse godser en levende misfor- 
nojelse, en stadig uro med staerkere eller svagere fors0g 
pa at afryste ^get. 

Det sted, hvor misfornojelsen synes at have vaeret 
staerkest, og hvor gaeringen efterhdnden voksede til^ 
hvad proprietairerne kaldte »opr0r og rebellion«, var 
Falster. Mens der pa krongodset forhen kun havde 
vaeret de 3 hovedgdrde: Skorringe, N0rre-ladeg&rd og 
Korselidse, hvortil b0nderne i ny og nae havde forrettet 
et lidet og temmelig ubetydeligt hoveri, s& blev godset 
nu ved salget 1766 inddelt til 10, og altsa 7 ny godser 
oprettede, hvorved fremkom en betydelig maengde extra- 
arbejde, navnlig med at opf0re ny hovedbygninger, og 
dette i forening med de straenge krav til b0nderne i 
retning af sa vel sm&t som stort hoveri, spaendte omsider 
buen s& h0jt, at den truede med at briste. 



BONDE OG HEEBEMAND. 7 

Men forend vi kommer nsermere ind herpa, vil vi 
standse lidt ved nogle oplysninger om hoveriet og 
udtalelser om hovbonderne, som proprietairerne netop 
samme ar afgav til kollegiet. Det vil deraf ses, at de 
falsterske b0nder i lobet af dette par kr ogs& var blevet 
spaendt ganske godt for. Anledningen, til at disse oplys- 
ninger og udtalelser kom frem, var en skrivelse, der 
fra kollegiet udgik den 30. april 1768. Heri tilholdes 
alle landets godsejere om — foruden flere andre ting 
ogsd at indsende oplysninger om, hvorvidt hoveriet belt 
kunde afekaffes eller dog f astsaettes til noget bestemt 
arbejde arlig. Svarene herpa skulde f0rst sendes til 
stedets amtmand og derefter, ledsagede med bans ved- 
tegning, indga til kollegiet. 

Gennem disse svar fra de falsterske berremsend 
fkr vi en ganske god forestilling om, hvor spaendt for- 
holdet til godsernes beboere var blevet. Selvf0lgelig 
g0r de sig alle den st0rste umage dels for at afmale de 
urolige b0nder sk sorte som mulig og dels for at frem- 
stille hoveriet som let og meget ubetydeligt, men heste- 
foden stikker dog stadig frem. Det er i sa henseende 
betegnende at sammenligne disse svar med dem, som 
f. ex. de sjaellandske standsfaeller afgav. Flere af disse 
var ikke bange for at indr0mme det uheldige ja ube- 
rettigede i det ubestemte hoveri. 

Som pr0ve p& disse udtalelser fra Falster og den 
tone, der g&r igjennem dem, hidsaettes her et par 
uddrag. Det f0rste er forfattet af ridefoged Giersing 
pa Sk0rringe, skrevet for ejeren kancellir&d 0. Stampe^), 
der pa auktionen 1766 havde k0bt godset. Brudstykket 
gaelder sp0rgsm&let, om ejeren vilde vaere tilb0jelig til 



^) Broder til den beromte generalprokuror Henrik Stampe. 



8 POVL HANSEN: 

at indfere arvefseste pS, godset: . . .• »Disse (arvefaester) 
vil hos de fleste bonder for&rsage stor selvrAdighed, de 
vil derved indbilde sig enevoldsmagt, som bonden af 
naturen er tilbojelig til; ban vil ikke mere frygte for 
nogen, n&r ban blot undgarde laster, som loven truer 
med straf. Altsa vilde ban blive farlig at omgas allerbelst 
ber i landet (Falster), bvor man til fulde bar forsikring 
om bans slette gemyt og forboldsmade mod sin busbond 
og rette ejer«. Folgelig kan arvefseste ikke tilr&des. 

At ridefogden ikke stod ene med denne opfattelse, 
men at andre ogs& forstod at male bonden skaeppen 
fuld, viser proprietair Henriksen til Idestrup i folgende : 

Det allerforste og uforbigaengeligste til bondens frem- 
tarv ber i Falster er at bringe bam til en sparsommelig, 
forstandig og ordentlig okonomi, men bertil ma ber- 
skaberne lades ganske fri b§,nd for at bringe dem til 
den subordination, lydigbed og flittigbed, som undergivne 
uden videre raisoneren bor vise og praestere, da ellers 
de bedste patriotiske bensigter ingen fremgang kan 
vaente sig, men bliver kun de selvradige og efterladne 
gemytter til bestyrkelse i deres fejl. En anden ting, man 
ogs& m& benlede opmaerksombeden pa, er de mange 
nu brugelige gilder og fr&dserier, f. ex. degnegilder, 
legilder, moggilder o. s. v. Alle s&danne burde rent af- 
skaffes og forbydes, ti derved vorder bonden ruineret, 
fors0mmer sit eget arbejde og bliver uskikket til sin 
bindtering. 

Vilde man forfolge raekken igennem, kunde man i 
naesten alle svarskrivelser fra Falster papege lignende 
udfald mod bonderne, men det m& vaere nok med at 
fremdrage endnu et. Dette skyldes agent von Vesten 
til Norre-ladegard og Grimmelstrup, Ogs& ban bavde 
kobt sine ejendomme pa auktionen 1766, bavde tidligere 



»* 



BONDE OGt HEBEEMAND. 9 

vaeret ejer af Krumstrup i Svendborg amt, men havde 
solgt den og flyttet til Falster. Han synes at have 
vaeret en h&rd og meget ilde lidt mand; efter bans 
bortrejse fra Fyn klager b0ndeme dersteds over bam 
til kollegiet ; fra Sandager i^idkom der s^ledes ans0gning 
om, at byen atter matte komme i besiddelse af nogle 
jorder, som ban uretmaessig bavde frataget dem, mens 
ban ejede Krumstrup. 

P& Falster udpegedes ban snart mellem bonderne 
som den bensynsloseste og voldsomste af alle de ny 
^odsejere, og bans optrseden, sd vidt vi kan fatte den, 
synes at give bonderne ret. 

I sin svarskrivelse til kollegiet ytrer ban blandt 
andet, at bvad det angdr at bestemme boveriet, da vil 
ban aerlig bekende. at i bvor »patriotisk og mojsomme- 
lig« ban end bar taenkt over sagen, bar ban dog stedse 
fundet den ugerlig; »ti det er jo dog Gud, der bestem- 
mer tingene, og bam, der efter sit alseende rad giver 
vejrlig, som ban vil. Hvorledes skulde da det afmaegtige 
menneske, selv den vindskibeligste mand forud kunne 
bestemme enten arbejdets vidtloftigbed eller tiden til 
samme. Ti som vejrliget med torke og regn begunstiger 
eller bindrer arbejdet, saledes skrider det frem: Hvor 
ofte driver ikke de vaeskefulde for&rs- og efterarstider 
bovbonden fra og til ploven, og pa samme m^de driver 
ilingerne bam om sommeren fra og til leen. Hvor 
spildes ikke dagen , berved, men alligevel: mon ikke 
arbejdet ligefuldt forester bam og bliver bvert kv uforbi- 
gsengeligt det samme. 

Men kan landmanden ikke r§,de for vejret og spfi 
sig dette forud . . . . s& bliver det og bestandig sS, 
at det arbejde, der under ^t slags vejr kunde ske pa 
en dag, vil under et andet vare to, tre ja ti dage. 



10 POVL HANSEN: 

AltsS, det er da Gud, sora ved vejret bestemmer 
vort arbejdes drift; og hvordan skulde vi som ringe 
vasaller af bans miskundhed kunne sige med nogen 
som heist bestemt vished eller regulair orden: til det 
og det og ikke anderledesi, til den og den dag skal 
vore hovninger fastsaettes og ske. Nej sk laenge det 
0nske er uimodst&elig for landmanden i al sin gerning 
»0m Gud vill Med Guds hjaelpl o. s. v.«, sa henfalder 
det ganske efter mine tanker at kunne gore et hoveri- 
reglement.« 

Efter g^t det s&ledes tilsyneladende er lykkets agenten 
meget bebaendig at flytte skylden for det ubestemte 
hoveri tillige med ansvaret for dets benyttelse over pa 
Gud, f0lger senere et forsvar af en mere verdslig natur. 
Skulde monstro forfatteren ikke bave baft en fornem- 
melse af, at begrundelsen dog ikke var slet sa over- 
bevisende og tilforladelig, som den gudelige stil, ban 
betjaener sig af, kunde tyde pa? 

Han begynder ber med den indrommelse, at boveriet 
ingenlunde er skattet af bonden ; tvsertimod : Man maerker, 
skriver ban, at det ord boveri mere end for skurrer i 
mangens 0ren, mon det dog alligevel er s& ubetinget 
forkasteligt. Lad ogsd en eller anden proprietair bave 
misbrugt boveriet, derfor vilde det dog vaere og blive 
meningsl0st, om proprietairerne i en sk god og nyttig 
indretning til agerbrugets fremme skulde miste deres 
fulde fribed. Ti bvad er boveriet vel egentlig andet 
end en god disciplin i landbusboldningen, er dette ikke 
dets fortjaente navn? og mon disciplin i landbusbold- 
ningen ikke er lige sa uundvaerlig, som den er det i 
enbver anden post i staten. Se nu til ex. krigsmagten, 
kan den besti uden disciplin. Har ikke Preussen derved 
gjort sig lige sk maerkvaerdig som maegtig. Ja bygger 



BONDE OG HERREMAND. 11 

ikke hver dag staten sine piller derpa. Men er dette 
lilfaeldet, hvi skulde den da i dette tilfselde vaere sa 
skadelig, og hovingen rent forkastes. — Nej, ved den 
bringes den dumme og dovne almue til Aid og arbejd- 
somhed. Den traeghed, der folger 0boerne, fkr gine 
graenser. Den myndighed, som proprietairerne derved 
gives, virker bedre end tusende prsedikener eller andre 
smigrende fordele; alle disse tilsammen bar ikke for 
bonden sa megen overtalelse bos sig som en eneste 
alvorlig mine fra ladefogden. 

Ved sadan disciplin bliver bonden mere »raffineret 
til sin videnskab«, ban laerer altid lidt nyt p^ hovmarken, 
og i mangel af naturlig Aid kan ban der blive set p^ 
Angrene. 

Men nar altsd vor almues naturlige dorskbed og 
vor avlsdrift — som er den vigtigste nseringsbandel for 
landet — baegge viser, at en uindskraenket boveripligt 
er til mere gavn end skade for landet, sa b0r den ogsa 
opretboldes. 

Disse linier, hvor sa vidt muligt er benyttet for- 
fatterens egne ord og vendinger, — gengiver da i korthed 
indboldet af dette punkt i bans skrivelse, der for 0vrigt 
udg0r adskillige taetskrevne folioark. SporgsmMet bliver 
for bam dette, bvad betaler sig bedst. Hensynet til 
bondens ret som menneske, bans ret som borger i det 
samfund, bvori ogsd proprietairerne star, kender ban 
ikke. »Faestebonden er,« skriver ban lidt senere, »at 
anse som en tjaener, bvem busbonden bar betroet sin 
gard imod opfyldelse af de pligter, der i bans faestebrev 
er anf0rte.« 

Denne bans opfattelse af bonden m& dog ikke 
betragtes som maerkelig eller ejendommelig i datiden; 
her kun usaedvanlig bestemt fremsat. Fk var de, bvis 



12 POVL HANSEN: 

blik var &beut for eamfundetgf brest p& dette punkt, 
og endnu fserre var de, der vovede at tage bladet fra 
munden og til koUegiet bestemt udtale sig derom. Blandt 
disse fa traeffer vi netop en indsender fra Falster, nemlig 
amimand Oertz i Nykobing^). 

Oertz synes at have vaeret en mand med sk vel 
et varmt hjaerte for de sm& i samfundet som med et 
abent 0je for de stores overgreb, men — bunden mS.ske 
af sin stilling og sin omgangskreds — lod ban dog 
tingene gk deres egen skaeve gang uden at gribe synderlig 
ind undtagen d^r, hvor det som amtmand var bans 
pligt, men i sk tilfaelde viste ban sig altid som den 
nidksere embedsmand, der ikke lod hjaertet lobe af 
med sig. 

I den Isengere redegerelse, ban sendte koUegiet 
samtidig med proprietairernes svar, giver ban b&de en 
indgdende bedommelse af disse svar og en selvstaendig 
fremstilling af de efter bans mening elendige og skaen- 
dige boveriforbold p& det solgte krongods. Klart og 
bestemt peger ban pk det ubestemte boveri som 6t af 
grundonderne i staten, en af de kraeftskader, der aldrig, 
sk laenge den er til, vil opbore at plage samfundslegemet. 
Man bebover ikke at g^ langt tilbage i tiden for at 
skaffe beviser, siger ban, sidste vade sommer giver nok 
af sddanne. Det var ikke muligt for boveribonden at 
fk sit korn i bus, ti sa snart det blot var nogenlunde 
vejr, blev ban straks kaldt til bove, og bans eget fik 
da lov at st&. »Jeg drister mig til at sige, at intet 
uden proprietairernes ubarmbjaertigbed i at drive en 
bonde fra sit eget arbejde er &rsag til, at mere end to 



^) Ludvig Kristian von Oertz, ridder af Danebrog, 
konferentsrad og amtmand over Nykobirig amt. 



BONDE OG HEHREMAND. 13 

tredjedele af arets overflodige velsignelse nu er spildt 
for disse elendige bonder. Del bedste exempel her p& 
afgiver de, som er fri for dette landsfordaervelige ube- 
stemte hoveri ; de bar brugt den belejlige tid og bjserget 
al den velsignelse af korn, som forsynet bar lonnet 
deres straebsombed med. Men hvor liden er ikke 
denne bobl« 

Hvad der isaer laegger bonden ode, er ikke sa meget 
boveriels maengde som den omstaendigbed, at det er 
ubestemt. SmSboveriet burde i bvert fald afskaffes. 
»Som det er, kan bonden aldrig i dag foresaette sig, 
bvad ban i morgen vil udrette med sine folk ; ti foruden 
at b&de ban og folkene mk mode, si snart de tilsiges^ 
sk er ban naesten aldrig fri: snart skal ban bugge 
braende, grave i bave, rogte beste og kvaeg, kaste korn, 
g& p& klapjagt o. s. v., snart igen skal ban to far, 
vaske vinduer o. s. v. i det uendelige. Og alt dette 
til trods for, at det slet ikke vedkommer avlingen; ja 
det er ikke nok med, at det ma ske pa bovedgdrden^ 
men de mft paent forrette det ogsk i kobstaden eller 
andre steder, bvor det bebager proprietairen at faestebo.« 

Men foruden dette er bonden pS, andre mMer 
voldgivet sit berskab. Her pa Falster bersker sMedes 
den fordaervelige skik, at nar en proprietair er vred 
pk en bonde og derfor gaerne vil bave bam fra g&rden, 
sa opn&r ban dette simpeltben ved at tage tjaeneste- 
folkene fra bam. Bonden nodes da til 6t af to: enten 
at leje en busmand, bvad der vil blive bam dobbelt 
sk dyrt, eller lade arbejdet ligge. Baegge dele ender for 
eller senere med bondens undergang. 

I boj grad onskeligt — mener Oertz — var derfor 
en forandring i den nuvaerende landbusboldning, »som 
formue og egennytte bar stiftet, og som bar bragt 



14 POVL HANSEN: 

landets nyttigste og straebsomste stand i det nedrigste 
slaveri.« Hvad for ovrigt proprietairernes indsendte 
svar ang&r, da skal man blot ikke tro, at de indeholder 
nogen som heist oplysning om den virkelige tilstand 
herovre. Ti hvem kan vel ogsa vaente, at menneske- 
kserligheden skulde vaere stegen til en sAdan hojde, at 
en proprietair skulde afst& selv den ringeste skaerv, 
skulde indskraenke sine indkomster eller forstyrre sin 
magelighed blot det mindste for at befordre en bondes 
lyksalighed. Nej sligt sker ikke, og skal der skabes 
bedre vilk&r for bonden, da m& det ske ad lovgivningens 
vej p^ trods imod bans herskab, sk ikke dette, men 
upartiskhed og erfarenhed bliver regeringens vejledere. 

At amtmandens skildring var sand, og at den i 
virkeligheden ramte S0mmet pd hovedet, derfor borger 
alt det foreliggende kildestof. De ny herremaend S0gte 
pa deres side fornemmelig gennem hoveriet at skaffe 
sig al den pengefordel af godset, som vel var mulig, 
mens benderne, der hidtil havde vaeret sa godt som 
ukendt med hoveri og herremandsvaelde, derved seggedes 
til den mest levende modstand. Dette dobbelte i for- 
holdet lader sig spore tilbage lige til selve auktionsdagen 
og ma stadig haves for 0je som den baggrund, hvorpa 
de falgende begivenheder traeder frem. 

Af senere klager fremg&r det klart, at ingen af 
bonderne for auktionen havde nogen rigtig forestilling 
om, hvor stor en forandring i deres livsvilkar dette 
vilde medfore, om de fra kronen gik over til private. 
Ingen fortalte dem noget herom eller gjorde det klart 
for dem, hedder det i deres senere klageskrifter; ja 
de gar endogsa s& vidt, at de beskylder myndighederne 
for med velber&d hu at have lagt skjul derp^, for at det 
ikke skulde komme til deres kundskab, sk de pk 



BONDE OG HEKBEMAND. 15 

auktionen skulde drive priserne op: »Ti det skal Gud 
vide, at om vor evrighed liavde givet os ret oplysning, 
at vi skulde resolveret til kammeret 6 uger for auktionen, 
da havde de fleste byer kabt sig selv; de, der gjorde 
det, er nu lykkelige, mens vi, som blev solgt og forment 
vor ret, vi anker derp^ hardeligen stedse.« 

De kommissionsherrer, der nogen tid for salget 
kom derover for at inddele de ny godser, var ligeledes 
efter bondernes mening nogle rene hemmelighedskraem- 
mere. Alting gik sk »gedulgt«, at »mange af os ikke 
fik at vide, hvad herregSrd vi skulde tilhore for 14V2 
dag for auktionen«. Skylden for denne efterladenhed 
vil de ikke tillaegge kongen, tvaert imod, de ved nu 
godt, at bonderne »efter bans hoje r&ds anstalt« skulde 
pa alle mulige mader have vaeret hjulpne til selveje. 
Det var egentlig heller ikke amtmandens skyld, ti ban 
havde gjort sin pligt og p^budt landets sognefogder at 
forkynde bonderne kongens vilje, at de mStte kobe sig 
selv. Men denne forkyndelse mente bonderne, at sogne- 
fogderne havde taget sig temmelig let. 

»Det er et sporgsmal, om halvparten' af os havde 
faet den at vide.« Endvidere klager de over, at ilde- 
sindede mennesker udspredte rygter om, at godset ikke 
matte saelges under to til tre hundrede rdl. td. hartkorn, 
og det bidrog naturligvis til at nedsl& lysten til kob; 
ti sAdan pris, vidste de, oversteg langt deres sevne. 
Siledes skete det da, at en betydelig del — ved sogne- 
fogdernes efterladenhed, ved »skvalder og folkesnak« 
blev afholdt fra at tage med til auktionen. 

Imidlertid var dagen kommen, og folk samledes i 
Nykobing, hvor auktionen skulde afholdes pA slottet. 
Blandt dem, der i dagens anledning var modte, var 
dog ogsa en del bonder, men som disse vilde ga ind 



16 POVL HANSEN: 

p& slottet, blev de, efter hvad de senere forklarede, 
standsede og viste tilbage. Det hjalp ikke, at de gjorde 
indvendinger, dorene blev lukkede, adgangene besatte 
med tredobbelt vagt, og »ingen bonde eller gemen mand* 
fik tilladelse til at komme indenfor; og skent de blev 
der i byen under hele auktionen to til tre dage, sa 
var det dog kun meget fd, der var s& heldige, ube- 
mserket at snige sig derind, forend retten blev sat. 

Hvordan sagen her egentlig haenger sammen, er 
nu vanskeligt at oprede ; det f&r sta hen, om her virkelig 
foreMgger vilkS,rlige overgreb, eller om det muligvis kan 
vaere misforst^else fra bendernes side. S& meget er 
vist, at disse stedse med megen bitterhed omtalte, hvad 
her skete. »Vi blev«, hedder det et sAdant sted, »holdte 
uden for bud og tiltale som andet kreatur. Men vi 
synes ogs&, at vi er mennesker lige s& vel som de 
bonder, der anden steds bar fkei lov at kobe sig selv, 
vi burde i det mindste have haft samme ret. Vi kunde 
bedre have kobt os selv, end de k0bm8end og sliga 
andre, der naeppe ejer den gdrd, de selv bor i. Her 
fmdes endog bonder, som har l^nt sAdanne folk penge, 
og dog har disse nu f&et magt til at udsuge os . . . . 
Vi tor aflsegge ed pd, at dette er sandt, og da det 
er en s& . hojvigtig sag, s& indstiller vi til kongens 
ndde, om vi ma fa vor ret .... En kgl. kommission 
over sagen var os kaerest; ti om kongen vil have 100 
af OS for den at st§,, da skal de mode, men tingdeling 
(proces) bader ikke den gemene mand. Mangen god 
by i vort land bliver nu nedbrudt for atter at opbygges 
som herregSrd, .... stakkels folk, som derved bliver 
husvilde .... Skal der fares laempelig, lad os s& fa 
vore garde at kobe efterh&nden, som de nuvserende 
ejere dor, lad os tk dem til samme pris, som de pa 



BONDE OO HERREMAND. 17 

auktionen blev kobt for .... Vi befaler os i Guds 
hand, for vi bar sket uret, og vi indskyder os ydmygelig 
under kongens magt, ti ban . . . . vil ikke nsegte os 
en ret dom.« 

Det er efter dette en selvfolge, at den stemning, 
hvori man pa de forskellige godser modtog de ny her- 
skaber, var ingenlunde s^ saerdeles blid ; og da proprie- 
tairerne p& deres side ikke synes at have gjort noget 
for at bedre forholdet, s^ nade man snart frem til 
gjensidig at betragte hinanden som bestemte modstandere, 
og kort efter var krigen i fuld gang over hele linien. 

En af de forste forpostfaegtninger fandt sted pa 
Egense gods og skrev sig fra folgende omstaendighed : 
Blandt de fa bonder, der pa auktionsdagen havde vaeret 
sa heldige at komme ind p& slottet var ogsa en del 
fra Alstrup, en landsby, der af komraissionen var hen- 
lagt under Egense gods. Disse Alstrup bymcend bavde 
— uvist hvorledes — f^et den tanke, at det var deres 
bud, der af auktionsholderen blev antaget, og i den 
tro rejste de vel fornojede hjem, men erfarer senere til 
deres store overraskelse, at det aldeles ikke forholder 
sig pd den vis, det var ikke dem, men derimod kobmand 
Hincheldey i Nykobing, der var antaget som hojest- 
bydende. 

Dette var dem fuldstaendig ubegribeligt, ti, som en 

af dem, Kristen Jensen senere oplyser: Alle, som var 

til stede ved auktionen, horte, at jeg og ovrige Alstrup 

beboere var hejestbydende med 40 rdl. td. hartkorn. 

Og efter at kammerherre Bjerreg&rd havde sagt: De 

skal have dem selv for 40 rdl., sa lod birkedommer 

Bossing hammeren falde. Dette sa alle, som var til 

stede. Men da vi dagen efter kom med vor kautionist 

hr. landsdommer Gren, som selv havde siddet ved 

2 



18 POVL HANSEN: 

retten, herte vi, at byen var solgt til kobmand Hincheldey 
i Nyk0bing for 50 rdl. Hvor dette skete, er der ingen 
af OS, der ved; ti auktionsvilk&rene lod p&, at intet 
efterbud m&tte antages. 

Ud fra denne opfattelse begynder de sk et fjaer- 
dinger efter auktionen at rejse en meget livlig kamp 
for, hvad de kaldte deres ret. Bonderne blev derved, 
forklarer Hincheldey, sat i »en idelig og stor bevaegelse« ; 
de rejste 7 gange til Kobenhavn for den sag, hver gang 
2 til 16 mand; de bar 4 gange besvaeret bans maje- 
sta3ts egen person, ikke at tale om kancelliet, rente- 
kammerkollegiet o. s. v.; der er herom falden ikke 
mindre end 3 kancelli- og 3 rentekammer-resolutioner. 

B0ndernes anstraengelser gik isaer ud p^ at fa 
regeringen til at nedsaette en kommission til sagens 
unders0gelse, men dette mislykkedes. Af en skrivelse 
fra en von Krog til amtmand Oertz ses resolution 
herpd at vaere falden i april 1768. Den lyder kort og 
godt: »Herved er intet atg0re.« Krog beder amtmanden 
kundg0re b0nderne dette. 

Imidlertid havde Hincheldey under sagens gang 
ingenlunde ligget pS. den lade side. De fleste b0nder 
her som anden steds den gang synes at have vaeret 
pa restancelisten ; og det var da forholdsvis let for 
Hincheldey her gennem denne dbning i angribernes 
daekstilling at mode dem med et modangreb, som for dem 
kunde blive skaebnesvangert. Begyndelsen blev gjort med 
at staevne flere af de urolige bonder til at give mode hos 
»tilsynsmanden Hans Fynbo«. Hincheldeys ridefoged 
skulde nemlig den dag til byen for at opkraeve extra- 
skatten, og ved samme lejlighed kunde s& ogs& denne 
sag komme for. 

Blandt de indstaevnte var Ole Strangesen, Peder 



BONDE OG HEHEEMAND. 19 

Olsen og Kristen Jensen. Sidstnaevnte betragtedes af 
Hincheldey som hovedleder for bevsegelsen i Alstrup. 
•Modetsynes at have haft en temmelig lidenskabelig 
karakter; i en skrivelse fra Ole Strangesen og Peder 
Olsen til kongen klager forstnsevnte blandt andet over 
»slet medhandling« ; han skal saledes »ulovligen« vaere 
blevet »overfaldet af Hincheldeys fuldmaegtig, hr. Guld- 
berg, med hug og slag i Hans Fynbos stue uden nogen 
arsag, med en orefigen, ligeledes fik jeg og 14 slag med 
et tolvgrenet sv0beskaft og var efter 6 maends sigelse 
bade hlk og blodig slagen . . . 

Vi indfalder til den nadige herre og dommer, hvad 
der er ret; ti ovennaevnte sandfaerdige beretning er 
anf0rt for amtmanden, men med det svar, at den fattige 
m&tte finde sig i at lide kropstraf.« 

General -landvaesens-kollegiet anmodede da amt- 
manden om at indhente Hincheldeys erklaering ang&ende 
sagens naermere omstaendigheder. Denne, der indtraf 
langt om laenge, begyndte med at vise, hvorledes arsagen 
til al denne uro og bevaegelse gar belt tilbage til auk- 
tionen. Af en trykfejl i adressekontorets aviser bar, 
skriver han, onde og misundelige mennesker sogt anled- 
ning til at indbilde disse enfoldige Alstrup b0nder, at 
det var deres og ikke mit bud ved auktionen, der blev 
antaget. Bonderne bar derved ladet sig ophidse til at 
sta p& en ret, de ikke har. 

Angaende m0det bos Hans Fynbo, da vil Hincheldey 
f0rst bemaerke, at Ole Strangesen er af naturen en 
meget hidsig og ildesindet mand, hvoraf let forklares, 
at han straks med onde og foragtelige ord overfaldt 
Guldberg. Denne advarede ham ofte om at tie og ej 
forstyrre ham i bans forretning, da ban ellers vilde 
blive sat ud. Men Ole sprang op og bad med forskellige 

2* 



20 POVL HANSEN: 

^>expressioner« ridefogden bare sli til, om ban turde. 
Omsider — forklarer Hincbeldey — f0jede Guldberg 
ham da i bans onske og gav bam af en sv0be de drag, 
bvis antal nu efter Oles klage ses at bave belebet 
sig til 14. 

Men Hincbeldey er forvisset om, at denne Oles 
nejagtige optaelling af slagene tyder pa, at det bele bar 
vaeret komediespil og rober til gavns Oles » malice* ; 
ban bar abenbart a3gget Guldberg blot for at fk anled- 
ning til at klage; ti bvad denne vedrorer, da er ban 
sellers ikke af dem, der overf alder nogen, men giver 
hver mand ret og fred«. 

Et lignende mode bos provsten nogle dage efter 
dette ferste kom der lige s^ lidt ud af. Kristen Jensen, 
der her er klager, p&star, at Hincbeldey truede med at 
fla dem allesammen, oghvad, ban senere bar foretaget 
sig, svarer godt dertil. Vor bedste graesning i skovsenge 
har ban frataget os, vor skov odelaegger ban; selv de 
ege, der st^r ude pk vore enge, rydder ban netop pd 
den tid, grsesset er bedst omkring dem, s& at ogsa 
dette spildes. Flere af os bar sogt rejsepas til Koben- 
bavn for der at soge dette hindret, men s^danne pas 
naegter ban os og beslaglaegger endogsa alle landets 
faergesteder, for at vi ikke personlig skal kunne komme 
nogen steds og s0ge vor ret. 

Imidlertid gjorde Hincbeldey nu det nseste skridt^ 
idet ban mod ovennaevnte tre maend lod anlaegge sag 
for restancer, for dog, som det synes, for enhver pris 
at blive disse urostiftere kvit. Dommens udfald kunde 
ikke vaere tvivlsomt; der var nok af udestSende at 
fordre og lidt af aevne til at betale. De tre maend 
blev fradomte deres garde, og det er, mener Hincbeldey, 
kun bvad disse uvidende og ublu bender bar fortjaent. 



BONDE OG HEBREMAND. 21 

Hverken Peder Olsen eller Ole Strangesen vil vaere i 
stand til med tre bogstaver at tegne deres eget navn, 
de har da selvfolgelig heller ikke selv skrevet deres 
klager, men ruinere deres garde det kan de, og det 
har de. Peder Olsen har hvert ar padraget sig store 
restancer savel fra den tid, niajestaeten ejede ham, som 
senere; »han har endvidere vist sig s& uhorlig stridig 
og skarnagtig, at han har trakteret mig slettere, end 
om jeg var bans indsidder (I). Alt dette er ham over- 
bevist pS tinge. Han er lovlig s0gt og d0mt, og dommen 
exekveret. Der blev ej hos bam fundet sd meget, som 
gaelden kunde daekke .... men desuagtet fik han dog 
med sig en sseng med beborige klseder, fodevarer, uldent, 
linned o. s. v.« 

»Med Ole Strangesen har det naesten samme beskaf- 
fenhed, men da han efter lovlig medfart var domt til 
at betale sine restancer, og boet ved lovlig exekution 
viste sig ikke naer at kunne strsekke til, begaerede han 
selv skriftlig, om bans datter, som nylig var blevet 
gift med bans tjaenestekarl, matte fa garden, sa han 
desuagtet kunde blive hos dem. Jeg fejede ham da 
ogsa pd sadanne vilk&r, at jeg af svigersonnen hverken 
skulde have restance eller faeste, men til gengseld skulde 
de love at leve fredeligt sammen — og kunde de 
alligevel ikke det, da skulde de unge med fornedent 
boskab istandsaette et gammelt gadebus til Ole og des- 
uden give ham en arlig undentaegt, for at han ej skulde 
lide mangel. « 

Med denne afgorelse har Hineheldey abenbart hen- 
givet sig til det glade hab, at sagen endelig var sluttet, 
og roligbeden genoprettet, men det skulde dog endnu 
en gang vise sig, at han havde gjort regning uden vaert. 
Ti hverken Peder eller Ole var til freds med den skaebne^ 



22 POVL HANSEN: 

der havde overgaet dem, og som den sidste tilflugt 
skulde da proves et personligt ophold i Kebenhavn. 
Maske kunde de der tk lejlighed til at vende bladet. 
En skenne dag far Hincheldey da underretning om, at 
de to maend er forsvundne. Hvorledes de kom over 
til Sjselland, erfares intet' om. Faergerne var jo, efter 
hvad Kristen Jensen tidligere havde klaget over, beslag- 
lagte. Kort efter traeffer vi dem dog ved deres rejses 
mal Kobenhavn, og her indgiver de da en ny bitter 
klage til regeringen. De gentager den gamle klagepost 
over auktionen og haevder dernaest, at de ikke har 
mdttet komme for en retfaerdig ret, men vi to fattige 
maend er jagede bort fra kone og barn og alt det, vi 
ejer og har, ligesom de ser os her stSende. 

Hincheldey har imidlertid brugt sig for at komme 
dem pS spor, og nogen tid efter s6r ban sig da ogsS. 
i stand til at kunne sende koUegiet folgende oplysninger : 
....»! 4 — 5 uger har de (Peder og Ole) nu ophold t 
sig i Kobenhavn. De bor pk Nyhavn hos en kaelder- 
mand ved navn Schultz, som er boende i madam Tofts 
kaelder. Denne Schultz har i naevnte tid b&de fordret 
og f^et kostpengene af de 0vrige Alstrup bymaend, alene 
fordi ban forstSr at bilde dem noget ind. Samme 
person udbeder jeg mig m&tte blive kaldet til forhor 
for kollegiet, da ban efter beretning skal have skrevet 
denne sidste uretfaerdige og ublu klage, og var det at 
0nske, at sSidan en vinkelskriver kunde nyde sin for- 
tjaente straf andre til exempel og afskylighed .... 
Men angSende de to romningsmaend, da udbeder jeg 
mig underdanigst den billige satisfaction, at disse to 
bonder for deres ubluheder, logn o. s. v. m& pa min 
bekostning blive sat i ordentlig arrest i 8 dage og hver 
isaer baere den spanske kappe en gang ned ad by en. 



BONDE OG HEREEMAND. ' 23 

alene andre til exempel og afsky fra at fremfore det, 
der aldeles afviger fra sandheden.« 

Amtmanden, der indsender denne skrivelse, tilfojer 
som sin mening: »Det var at onske, at sddanne per- 
soner som Schultz, der styrker bonderne i deres urolighed 
og s0ger en utilladelig fordel i at forlede disse enfoldige 
og urolige folk til at besvsere de kgl. kollegier med 
ubevislige klagemal, exemplariter kunde vorde taxerede. « 

Om der .siden blev foretaget mere i denne sag, kan 
nu ikke afgores, og heller ikke, hvad der blev af de 
to maend; om de blev i Kobenhavn, eller de blev sendt 
tilbage, om Schultz blev »taxeret«, eller ban fik lov at 
vaere i fred, det overlades naermest til vor indbildnings- 
kraft at udmale. 

Omtrent samtidig med, at denne skaermydsel fandt 
sted p& Egense gods, spurgtes ud over landet oprettelsen 
af general-landvaesens-kollegiet^), og forordningen af 15. 
april 1768 indeholdt, som ovenfor antydet, et slags udkast 
til kollegiets virksomhe,d. 

Den vaegt, som forordningen laegger pa, at det netop 
var bondernes vel, der tilsigtedes, vakte stor opsigt overalt. 
Af godsejerne modtoges den hovedsagelig med uvilje eller 
dog med forbehold, af bonderne derimod som et laengsels- 
fuldt vaentet bud om bedre dage; men overalt blev 
sindene sat i bevaegelse for eller imod. Endnu forend 
man var bleven nsermere kendt med dens indhold, 
havde den sat talrige rygter i omlob. Pa Falster bed 
det sig blandt andet, at kongen ved den vilde give 
bonderne ret til mod billigt vederlag at kobe sig fri 
for hoveri og maske endogsa blive selvejere. Glade 
ansigter gjorde dette rygte, hvor det kom^ og her som 



^) Se ovenfor side 4. 



24 POVL HANSEN: 

alle vegne strommede man sammen p& de steder, hvor 
forordningen efter datidens skik og brug skulde oplaeses 
offentlig. 

Men oplaesningen synes ingen steder at have vaeret 
efter godsejernes hoved; fra Jylland indlob snart en 
hel msengde klager fra bonderne, at de stedlige gods- 
ejere havde forbudt eller omgSet pligten til offentlig- 
gorelsen. Fra et enkelt sted p& Falster borer man, 
at den vel blev oplaest, men en del af de tilstedevaerende 
bonder blev, medens dette stod pd, »taget i nakken og 
stodt pa doren, mens der blev sagt til os: Herud med 
jer, I slyngler, hvad bar I her at bestille!« Og da de 
efter udsmidningen atter provede pa at komme ind, 
spaerrede vagten adgangen for, som bonderne tror, at 
» ingen gemen mand skal komme ind og bore forord- 
ningens ind hold «. 

P& »birketinget« (Kragbauge) var der samlet en 
stor maengde bonder for at overvaere oplaesningen, og 
da samme var til ende, drog de ud til Nykobing for 
i faellesskab at drofte dagens begivenhed. Her tog de 
ind til en kobmand, som Morten Mortensen, smed i 
Norre-Alslov, gserne plejede at gaeste, nkr ban kom 
til byen. 

Det viste sig snart, at af forordningens forskellig- 
artede indhold var der isaer en ting, de havde bidt 
maerke i, og det var slutningsmeddelelsen om, at ikke 
alene proprietairer og lignende store folk, men ogs& 
bonder havde lov til at indgive skriftlige klager og 
forestillinger om, hvad der l& dem p^ hjaerte. De blev 
p& stedet enige om straks at benytte sig af den givne 
tilladelse og endnu samme dag tk en klage skrevet og 
afsendt. Den skulde saerlig dreje sig om den »ulovlige« 
auktion og det ut&lelige hoveri. 



BONDE Oa HEREEMAND. 25 

Det' kan naesten kaldes et saerkende for datidens 
bonder, at de bestandig habede alt af ^kongen«, bestan- 
dig spejdede efter bans hja^lp, og i den ny forordning 
trode de nu endelig at se en sadan. Det gjaldt derfor 
kun om, at kongen kunde fa rigtig god besked om 
deres elendige og ulykkelige stilling, s& skulde den 
gode »landsens fader « nok hjaelpe dem, og alt blive 
godt igen. 

Ud fra denne tankegang, der, som sagt, var den 
almindelige i datiden, tog de forsamlede bonder da den 
beslutning at gd den genneste vej: ops0ge amtmand 
Oertz og bede ham skrive en klage for dem. 

Som sagt sa gjort. I et antal af mellem 30 og 40^ 
nogle fra hvert gods, gar de hen til amtsgarden og 
fremsaetter her for Oertz deres 0nske, om han »som 
landets ovrighed pa kongens vegne vilde pa bondens 
side skrive dette for dem, de vilde da selv rejse til 
Kobenhavn dermed og forfare, om de maske nu kunde 
fa sig selv at kobe, eftersom de havde sket uret ved 
auktionen.« 

Dette 0nske var selvfolgelig ikke sa ganske let 
eller behageligt for Oertz at efterkomme, og han spiste 
dem da ogsS til sidst af med den ytring, at de jo slet 
ikke havde nedig at vsere de forste til at bryde isen. 
Opgive planen kunde der imidlertid slet ikke vaere 
tale om, og forsamlingen vedtog da at holde et 
stort mode den 5. maj hos postbonden i Narre-Kirke- 
by; »ti der er vort posthus«. Ved den lejlighed 
skulde der mode folk fra alle godser pa oen; og fra 
hvert gods skulde man i forvejen vaere pa det rene 
med, hvilke klageposter man herfra havde at fremfore, 
og disse skulde da alle indfores i en stor faellesklage 



26 POVL HANSEN: 

med faelles underskrifter. s&ledes at ingen enkeltmand 
kunde udpeges, men alle st^ last og brast med hinanden. 

S&ledes var den forelobige felttogsplan ; og hver 
drog nu sine veje hjem fra Nykebing for at forberede 
alt til udforelsen. 

Mellem general- land vaesens-koUegiets mangfoldige 
efterladte papirer findes angaende denne sag ogsk et 
»brev« uden tidsangivelse og uden underskrift. Efter 
hvad der senere oplyses^ er det forfattet af den mand. 
der straks fra forste begyndelse optraeder som bonde- 
bevaegelsens hovedleder, nemlig ovennaevnte Morten 
Mortensen, smed i landsbyen Nerre-Alslov, i daglig tale 
saedvanlig kaldt Morten smed. Grunden til den store 
indflvdelse, denne mand &benbart havde mellem de 
falsterske bonder, skyldes sikkerlig for en del den om- 
staendighed, at ban spillede mester i skrivekunsten, 
denne idraet, der for datidens bonde endnu var s& tem- 
melig ukendt og hemmelighedsfuld. 

Det her naevnte hrev, der bade hvad skrift og stil 
angdr, tydelig viser hen til samme forfatter, som alle 
de ovrige »opsatser« fra smeden, er naermest et slags 
oprab til bonderne om nu endelig at vise mod og 
mands hjaerte til at komme frem med, hvad der trykker 
dem. Brevet kan ojensynlig ikke henforos til noget 
andet tidspunkt end netop dette: »Betaenker eder vel 
og vserer maend!« hedder det blandt andet deri: »I 
kan da med tiden let komme ud af det, vaerer nu ikke 
laengere slaver under dem^ . . . . s& kan I med Guds 
hjaelp laegge eder med fred og sta op med fred. Vaerer 
ikke bange for noget menneske, I bar retten med at 
fare I Vi tror ikke, at I behover at naere frygt for, at 
jo kautionisterne vil udlaegge penge, hvor I ikke selv 
kan. Vi far nok penge i Kobenhavn enten i banken 



BONDE OG HERBEMAND. 27 

eller andre steder, n&r vi blot bar lof tningsmaend ; ber 
er jo og maend i landet, som kan bjaelpe nogle. Vaerer 
derfor maend og vaerer ikke frygtsomme, selv om en eller 
anden skrivelse eller staevning skulde komme, men 
taler da som maend og ikke som dumrae eller fuxsvansel 
ti det bjaelper alt ikke. Vi kan vel vinde vor sag, ti 
det er en redelig sag, og de, der ved auktionen kobte 
OS, bar vaeret dumme, at de ikke lod os komme ind 
at byde med; ti som det nu skete, kan det jo umulig 
kaldes auktion, men godsbytte og folkemarked. Men 
dette, ved vi udtrykkelig, var ikke kongens mening 
med den.« 

Brevet skulde vaere en omgangsskrivelse og sendes 
fra det ene godses bonder til det andets saledes: »f0r3t 
Staverby gods, sk Orup gods, Kornelidse, Astrup, (Karls- 
feldt), Stangerup,Skorringe,Grimmelstrup, Vaelse(Egense), 
N0rre-ladegard og Stadagerg&rd.« 

Det gik da ogs& sin runde og endte omsider atter 
bos afsenderen, Morten smed. Hvor raeget eller bvor 
lidt det bar bidraget til at styrke bondernes mod, lader 
sig nu ikke afgere, men belt uden betydning bar det 
vel naeppe vaeret. 

I de samme eller naermestfolgende dage led nu 
bybornet rundt omkring i de forskellige landsbyer. 
Bymaendene samledes pa staevnen og plejede r&d. Hvad 
man sluttelig enedes om, blev kradset op p§, et stykke 
papir, om nogen af de tilstedevaerende var pennen 
maegtig, ellers mStte man tage til takke med bukom- 
melsen. Derefter skred man til at udtage de to maend, 
der — rimeligvis efter aftalen i Nykebing — . pa det 
store faellesmode skulde varetage byens tarv. Valgte 
blev ikke just de, man muligvis kunde bave anset 
for de dygtigste og bedst skikkede, men enten de, der 



28 POVL HANSEN: 

stod for tur eller omgang eller de, hvem loddet traf; 
alt efter de forskellige byers vedtaegter og bylove. 
P& den bestemte dag modte s& disse msend hos post- 
bonden i N0rre-Kirkeby for her at fk den store faelles- 
klage »b0nskrift om lettelse i hoveriet« sammensat af 
alle de enkelte og mindre. 

Der var efterhSnden ankommen sk mange til ni0det, 
at det blev umuligt at skaffe rum i stuerne, ikke en- 
gang gSrdspladsen kunde strsekke til, de sidstankomne 
mkiie st& belt ude i toften eller p& gaden, sa man 
undres ikke over, at flere af dem, som f. ex. den lidt 
tunghorige bonde Peder Galde fra Lundby, ikke h0rte 
et ord af, hvad der foregik. 

Morten smed betragtedes som selvskreven leder af 
modet. Hen til ham m&tte alle, som havde noget pa 
deres bymaends vegne at vedfoje det faelles klageskrift. 
Morten »stod og skrev« alt, hvad enhver s&ledes skrift- 
lig eller mundtlig forebragte; og pa den m&de kunde 
ban til sidst med selvbevidsthed fremlaegge til under- 
skrift sin »suplique«, hvori alles klager og andragender 
fandtes samlede. Forend man skred til at skrive under, 
trddte Morten frem i garden og oplaeste — f0rst for- 
ordningen og derefter, hvad ban nu havde sat i pennen ; 
dette blev derpd lagt ind i stuen for at modtage under- 
skrifter. 

Blandt dem, som havde hort »supliquen« oplaese 
— det var dog langt fra alle — var meningerne om 
den adskillig delte: nogle gik straks deres vej uden at 
underskrive, mens andre lige s& hurtig S0gte at fk deres 
navne kradsede op, atter andre var tvivlende; og nkr 
rygtet siden gik mellem proprietairerne, at Morten smed 
havde brugt stserke udtryk for at mande de forsagte 
op, sk mk sligt vel have fundet sted p& dette tidspunkt. 



BONDE OG HEBBEMAND. 29 

Her var et udtryk som dette pS sin plads: »Jeg har 
ladet eder forsamle for at t& udryddet og bortjaget alle 
proprietairerne af landet«, og nkr senere blot Rasmus 
Pylle af Byskov vilde kunne mindes disse ord, sa vidner 
det vel naermest om, at forsamlingen forstod den kunst 
at holde tand for tunge. 

Imidlertid gik det rask med underskrifterne inde i 
stuen ; de, der kunde, skrev selv deres navne eller tegn- 
ede deres forbogstaver, og de, der ikke kunde hSnd- 
tere skrivetejet, lod en anden skrive deres navn, mens 
de selv holdt pa pennen. J a enkelte af skriverne blev 
nok efterhanden sS ivrige, at de foruden deres eget 
navn ogsa skrev deres hjemmevaerende bymaends med. 
Kort sagt, der blev underskrifter nok, sandsynligvis 
mindst et par hundrede; og sdledes var da alting i 
ord en. 

Nu gjaldt det om, til hvem skriftet skulde stiles. 
Skulde det vaere til kongen eller til koUegiet? Morten 
smed holdt pa det forste, og bans mening gik igennem. 

Angaende overbringelsen blev man enig om, at i 
stedet for at lade denne ske gennem postvaesenet, sa 
skulde der udvaelges nogle maend, som i den hensigt 
skulde rejse ind til Kebenhavn. En s&dan optraeden 
m&tte anses for mere kraftig. Udnaevnelsen til dette 
hverv skete gennem lodtraekning, og pa denne made 
udpegedes da folgende 6 maend: Niels Larsen (Norre- 
ladegdrds gods), Jens Pedersen (Grimmelstrup), Hans 
Markussen (Stadagergard), Jens Jakobsen (Egense), Villars 
Pedersen (Skorringe) og Ole Pedersen (Korselidse). Efter 
at disse maend derp& havde fastsat en bestemt dag for 
afrejsen, sluttedes modet, og forsamlingen oplostes. 

Pa den fastsatte dag madte de 6 maend i Narre- 
Alsl0v hos Morten smed, fik her overgivet det forseglede 



30 POVL HANSEN: 

klageskrift og tiltradte derpS, rejsen. Det var ikke noget 
behageligt hverv, de der havde Met. Ingen af dem 
havde sogt eller f&et rejsepas af herskabet, alene dette 
kunde drage slemme felger efter sig; og dertil kom, at da 
von Vesten harte rygtet om sendefaerden, skal ban have 
beslaglagt »alle landets faerger* for at hindre dem i deres 
forehavende. Alligevel maa det have lykkets for dem 
pa en eller anden made at komme over, ti kort efter 
traeffer vi dem i Sjaelland. Jo nsermere de her kom 
Kebenhavn, jo mere synes modet at have svigtet dem: 
s& laenge de stod derhjemme midt imellem opmuntrende 
kammerater, var det ingen sag at vaere modig, men nu 
da de helt var overladte til sig selv i de fremmede om- 
givelser, var det betydelig vanskeligere. Angsten for, 
at de dog mdske havde udtalt sig for staerkt i klagen, 
vSgnede og lod dem ingen ro; og til sidst, da rejsens 
mM var naer, besluttede de at bryde klagen og endnu 
engang gennemlaese den for at overtyde sig om, hvor 
vidt dens udtryk p^ alle punkter stemmede med den 
n0gne virkelighed, s&ledes som denne nu pa frastand 
tog sig ud for deres aengstede blik. 

Som sagt saa gjort; de var sa heldige, at en af 
dem — Ole Pedersen nemlig — kunde laese, og efter 
faelles overenskomst brod ban da seglet og forelaeste 
dem endnu engang skrivelsen. Deres frygt syntes dem 
grundet, og hurtig enedes de om at lade klagen skrive 
om, n&r de kom til Kobenhavn; enkelte ting skulde 
udelades, men isaer skulde udtrykkene afdaempes og 
fremtraede i en mere m&deholden form. 

I Kobenhavn lykkedes det dem snart »udi et kontor 
p& slottet« at finde en »skriverkarl . . . . af navn mon- 
sieur Jens Holst«, som omskrev klagen efter deres onske 
men var dog med det samme klog nok til at skrive 



BOMDE OG HEEREMAND. 31 

bendernes men ikke sit eget navn under. Denne saledes 
forbedrede udgave blev da indgivet. 

Dens ejendommelighed bestar naermest i, at den 
lige sa godt kunde kaldes en samling af 6 klager, idet 
hver af de 6 b0nder havde med navns underskrift 
skildret de stedlige traengsler pd bans bjeicsted og det 
gods, ban tilborte. 

Den forste af underskriverne er »jeg Niels Larsen 
af N0rre-ladeg&rd, tilhorende velbyrdige br. agent von 
Vesten«. Han kan i sandbed berette, at bemaeldte lade- 
gards boveri er sk stort, at »vi fk bonder aldrig kan 
bestride det. Der er den uge isaer i bost, bvor over 
200 mennesker daglig ma g^ til bove. Vore g^rde er 
kun p^ 7 — 8 td. bartkorn, men dog er der de iblandt 
OS, der mk ploje 7 td. land til bove og lukke 250 favne 
gaerde. Vi maa ikke alene tserske det korn, ban pa 
sine egne marker avler, men endog alt det tiendekorn, 
ban bebager at kobe. Vil vi ikke selv taerske, ma vi 
i dyre domme leje andre dertil. Han fratager os de 
bedste tjaenestefolk, karle og piger, og beder vi bam 
om selv at matte bebolde dem i vor tjaeneste, sa saetter 
ban OS op at ride traebesten eller lader os prygle og 
sla, sa laenge ban lyster. Vi mk grave bans bave, skaere 
bans braende, vogte bans far og svin, rense bans ko- 
stald, passe bans gaes, skaere [bans bakkelse o. s. v. 
Vover vi at beklage os over bans barde og onde med- 
fart imod os, at vi ikke kan fa vort korn bestet, at det 
ligger pa marken og fordaerves, sa svarer ban blot: »Det 
er lige meget, enten i ikv jeres korn i bus eller ej, nar 
I kun S0rger for bovkornet.« Han bar nedlagt gamle 
alfare veje, som fra arilds tid vaeret bar, og med egen 
mund bar ban sagt, at den, som understar sig i at ga 
disse veje, vil ban enten sla fordaervet eller lade bundene 



32 POVL HANSEN: 

bide ham ihjael. Men da han fornam, at vi vilde rejse 
til Kobenhavn for at S0ge oprejsning for bans onde 
forhold imod os, sk sagde han: »Dersom de Satans 
bender fdr i sinde at S0ge kongen, sa f&r vi proprietairer 
alverdens ulykker.« Denne tale er et tydeligt bevis pa 
bans onde og slemme opfersel imod os arme bonder. 

Derefter folger: Jeg Jens Pedersen af Grimmelstrup 
gods, som ligeledes tilhorer von Vesten, kan i fuld sand- 
hed forklare, at han for 14 dage siden bar g&et omkring 
i hvert bus og skrevet alt vort t0j for gamle restancer 
og hoveripenge, endskont vi nu et belt &r om bar gjort 
boveri for bam. I begyndelsen af maj forlangte ban, 
at vi skulde skaere balvanden favn braende for ham; 
men dertil, bvor braendet findes, bar vi IV2 mil at ga, 
og n&r det sa bliver sk&ret, skal vi kore det, bvorhen 
han befaler, ikke alene til bans hjem men ogsa til 
kobstaden. Hvad vi umulig kan vaere pligtige til. Han 
bar tvunget os at give 2 pd. fjer af vore egne dyner 
til at fylde sine med og det uden sk meget som at give 
OS en bvid derfor« — 0. s. v. 

»Jeg Jens Jakobsen af Egense gods, som tilhorer 
hr. Hincheldey, kan bevidne, at skont vi af vort her- 
skab skulde have fornodent braendsel til husholdningen, 
sk lider vi derpa s^ledes mangel, at vi mk bruge vor 
balm som s&dan. . . . Ogsk busmsendene mk her gore 
boveri ikke alene ved godset, men ogsd i Nykobing, 
bvor Hincheldey bor, og da g& de 3 mil derhen og 
hjem igen. 0ster-Kippinge bymaend bar tvaert imod 
lov og forordninger mattet bente tiendekorn 2V2 mil 
borte, kore det til Nykobing og der bjaelpe til med ind- 
skibning deraf« o. s. v. 

Ole Pedersen fra Korselidse klager over, at herskabet 
stadig saelger af sit bondergods uden dog at mindske 



BONDE OG HERREMAND. 33 

hoveriet for de tilbageblevne, hvorved den enkelte bondes 
del vokser umadeligt. De bar i vinter haft 10 taerskere 
stSende pa hovladen; til dem betalte de i foraret 100 
rdl., foruden at de i vinterens l0b bar mSttet bolde 
dem med kost. Iraidlertid, da pasken kom, og disse 
maend ikke var faerdige med arbejdet, blev hver gard- 
mand tilsagt at mode pa laden, hvorved de bade kom 
til at betale t8erskerl0n og selv taerske. »De (proprie- 
tairerne) vil nok have hoveriet gjort, men de vil ogsa 
gaerne have penge derfor; de vil have bade i pose og 
i saek.« H0sten far de ikke tid til at fa hjem, for den 
fordaerves, rugen far de ikke saet i ordentlig tid, sa det 
ser sort ud for dem. 

Hans Markussen fortaeller ligeledes om overmenneske- 
ligt hoveri til Stadagergard. Mens andre af godsets 
b0nder fkr lov til at kobe sig fri, sk ma vi fattige 
bonder i Lundby alle som en give mode til hoveri »selv 
inderster, enker og de, der er sk fattige, at de mk tigge 
sig frem. Og dertil kommer endnu en post, som er en 
stor post: Gudshusets templer holdes mange steder slet 
ved lige, sk murene falder ud, og svin sa vel som andre 
kreaturer gar ind pa kirkegarden og andet s&dant.« 
Klagen slutter med folgende tiltale til majestaeten: »Aller- 
naadigste konge I dersom dette ikke var sandt, da skulde 
vi vel ikke fortroste os til med frelst samvittighed til 
enhver tid samme at kunne bekraefte.« 

Dette lille uddrag af den lange seksdobbelte klage 
ma vaere nok til at give en forestilling dels om dens 
vaegtige indhold og dels om den skarpe tone, hvori den 
er skreven. Man fristes uvilkarlig til at sporge: hvor- 
dan mon den da egentlig bar set ud, forend den blev 
skreven om. 



34 POVL HANSEN: 

Sk0nt stilet til kongen, blev det selvfolgelig kolle- 
giet, der fik den under behandling. Og den 4. juni 
sendtes den til amtmand Oertz, som med det samme 
fik pdlaeg om at tilvejebringe alle mulige aplysninger 
s& vel som selv at indsende sin betaenkning derom. 

Oertz tog straks fat pS, sagen, men i stedet for at 
g& til de klagende bonder — hvad der vel for nutiden 
vilde have vaeret det naturligste, s& gar ban til de an- 
klagede godsejere: tilstiller dem klagep^sterne og ud- 
beder sig skriftlige oplysninger, hvad ban sa ogsa snart 
fik for de 5 godsejeres vedkommende. 

Disse skrivelser, der af amtmanden tilsendtes kol- 
legiet, skummer naturligvis af harme mod de forvovne 
bonder, der »har sammenrottet sig og oplagt rS.d, 
som JjEiderne i folge det gamle testamente gjorde«; der 
bar vovet »at rejse bort fra landet midt i den aller- 
travleste sStid uden deres herskabers vidende og vilje;« 
hvor tor de vove at klage over tienden; er den ikke i 
overensstemmelse bade med Guds og kongens lov.<< 
Eller hvem uden den dovne kan beklage sig over hove- 
riet, nar ban kalder sig til minde, hvorledes ban af 
herskabet er kobt og af kronen er solgt som hoveri- 
bonde, og at han netop som sadan skal drive hoved- 
g&rdens avling, hvoraf herskabet skal tage sin lovlige 
rente og indtaegt. Er de sk dovne, at de ikke kan 
overkomme taerskningen, sa er det kun simpel billighed, 
at de mk lonne hovtaerskerne; og hvad den post om 
»Guds-husets templer« angar, da er den kun taget med 
for at besmykke » deres af retfaerdigbed skinnende klage- 
postGr« ; ti deres andagt i kirken kan da umulig for- 
styrres af svin, som igennem muren kun kan komme 
ind pS, kirkeg&rden. 



BONDE OG HERREMAND. 35 

Nej »disse landsens bonder er ikke gode at for- 
n0je og bar ingen skonsomhed om, bvorvidt de nyder 
godt eller ikke. Blot dette er dem nok, at de ej ma 
rade dem selv og gore og lade, hvad de finder for 
godt, som de forud bar vaeret vante til, og deres natur 
tilsiger dem. Det, de til deres egen ruin mest beflitter 
sig pd er dobbel, drik, fylderi og samkvaem i gilder,' 
som varer ved fra arets begyndelse til dets ende. Og 
alt dette mk vi tolerere, om vi vil vsere sikre pS, livet.« 

Peder Tbestrup til Stadagergard slutter da ogsa sin 
skrivelse med folgende: »0g vil jeg derfor allerunder- 
danigst bede, at om bonderne oftere skulde understa sig 
i at bebyrde bans majestaet eller det boje kollegie med 
slige ugrundede klager, de da allernadigst matte blive af- 
viste; da sS,danne rejser, som de ved slige lejligheder 
mk foretage sig, kun spilder bade tid og penge, og altsa 
er til skade. 

Hincheldey gkv endnu et skridt videre og udtaler 
habet om, at amtmanden ikke vil naegte ham »den 
allerringeste satisfaction, at min bonde Jens Jakobsen, 
der fra mit gods bar underskrevet klagen, ma her i 
byen udi en time ride traehesten og betale i Vaelse 
fattigbosse 2 rdl. . . . Han er velhavende og kan lettere 
betale disse penge og ride traehesten en time herhjemme, 
end med langt storre bekostning i 14 dage i den trav- 
leste tid ride sig og sin best tr8et« (til Kobenhavn). 

Mens de 5 godsejere sS.ledes snart lod bore fra sig, 
varede det syv lange og syv brede, for von Vesten 
modte frem og det skete forst efter gentagne pamind- 
elser fra amtmanden ; men endelig kom bans svar. Det 
var lige sa skarpt og lige sa langt, som alle de andres 
tilsammen. Ved dette lange, men for resten velskrevne 
aktstykke vil vi dvaele lidt udforligere, da det i mange 

3+ 



36 POVL HANSEN: 

mider s& levende stiller os for 0je datidens proprietair 
over for bonden. 

Hr. von Vesten begynder med, at det for6kommer 
ham ikke fremmed, at »den dumdristige ondskab«, som 
for en en stor del behersker »landets« bonder, har 
kunnet opdigte naergaende beskyldninger mod proprie- 
tairerne, som nu er blevne bonderne lige s& skraek- 
somme, som de dog er dem nodvendige for at »lede 
deres okonomi, forbedre deres moralitet og afhjaelpe 
den almindeligc ladhed, som denne liden i saerdeleshed 
har til sin hovedfejl og passion. Ti det er dog en 
uryggelig sandhed, at bonden her s0ger sin eneste 

lykke i overmade asden og fylden Deres onde 

levevis g&r endog sa vidt, at de bryder med naturens 
almindelige lov, idet de pabyder kvinderne det svaereste 
arbejde. Strider ikke dette imod Aid og vindskibelighed.« 

Men er og bor det vaere enhver proprietairs pligt 
at bringe sine bonder til okonomi, moralitet og Aid (1), 
hvor kan det da undre, at dette lands bonder, som 
hidtil ikke har vaeret under noje forvaltning, nu krymper 
sig, n&r herskaberne alvorlig forebygger drukkenskab, 
fylderi, ladhed 0. s. v. og deriraod soger at opvaekke 
aktivitet. Det er en nodvendighed, at herskabet — som 
formynder for en s^ »upoleret almue — bestandig mk be- 
handle bonden som det umyndige barn,« hvis okonomj 
det mk tage under opsyn og forvaltning for at — til 
alles fordel — intet mk forsommes. Den ene parts 
fordel afhaenger af den andens; bondestandens vel er 
lige sk dyrebart i en fornuftig proprietairs ojne, som 
alle unders§.tternes almindelige velfaerd er regentens 
herligste perle. 

Laeg nu dette til grund, og man ser straks, at det, 
der klages over, ikke stammer fra tyranni men alvorlig 



BONDE OG HERREMAND. 37 

omsorg for at forbedre den del af vor nation, som tor 
bar misbrugt den kongelige tSlmodighed til skadelig 
ladhed, drik og overd&dig levem&de, der nu er bleven 
sk beklagelig herskende ber i landet. 

Hvad anklagen mod bam personlig ang&r, da ind- 
r0mmer ban ang&ende boveriet, at bovmarkerne ganske 
vist er store, men mStte ban maske derfor ikke bave 
lov at benytte sig af lovlige midler til sin avbngs fremme. 
Hans majestset bar ikke ved salget sat bam andre vil- 
k&r, end at b0nderne som bans tjaenere skal sta under 
bans pS loven grundede befalinger, og at ban som 
redelig mand kan benytte sig af den kobte og betalte 
grund ; p& andre vilkar er godset hverken solgt eller af 
bam k0bt. Skal boveriet opbaeves eller blot indskraenkes, 
vil proprietairerne forga. Man m& endvidere buske pS,, 
at mens der tidligere kun var 3 boverigodser pa Falster, 
sa bar regeringen nu senere oprettet 7 til, og alle 10 
skal de nu dyrkes af det samme antal bander. Men 
er boveriets tilvaekst da saledes proprietairernes skyld, 
eller mon det ikke snarere er regeringens. 

Vil man da sige, at der i klagen kun sigtes til 
»sm&boveriet«, som der nu om stunder tales sa meget 
om^ s& vil ban svare, at der borer megen visdom til at 
bestemme, bvad der af boveri er smat, og bvad der er 
stort; »ti ligesom det mindste i verdens indretning er 
en del af det bele og bestemmer dettes fuldkommenbed, 
sSledes ogsa med landbusboldningen. Det lille og det 
store skal bver g0re sit, intet m& fors0mmes. Er dette 
ikke meningen, s& forst&r ikke ban, bvordan godserne 
kunde ga sk b0jt op i prisen. Ti kun denne ret til at 
g0re sig alt nyttigt, det mindste med det storste, giver 
godserne deres vaerdi. 



38 POVL HANSEN: 

OgsS. af dette kan ses, at »ingen proprietair kan 
just taxeres for en h&rd mand, fordi han palaegger 
sine bander hovarbejde,« men derimod er det let at 
forst&, at »b0ndernes frugtsommelige concipist« ved 
s&dan fremstilling sager at »misbruge den i vore tider 
sig i saerdelesbed for benderne ytrende kongelige kr- 
v&genhed.« 

Benderne klager ogs& over kropsstraf. Hertil vil 
han svare, at vel kan bans betjaente — om end sji^ldent 
— pa anstaendig m&de have straffet de groveste bonder 
for ondskab, opsaetsighed, ladhed, malaccuratesse eller 
tobaksrygning p& farlige steder. Det naegtes ikke; dog 
er det aldrig sket uden skellig drsag eller oftere end 
nadvendigt, s& han haber, ingen derfor skal misbillige 
en husbond, der undertiden kan nodes til »alvorligen 
at korrigere gemytterne, om lasterne ellers skal ssettes 
sine hejst nodvendige graenser.« 

At han for hoveripenge og anden restance bar m&ttet 
laegge beslag pd adskillige ejendele, blev vel en nod- 
vendighed, uSlt han fandt, at endog de formuende var 
uvillige til at betale, i den tanke, at de efter saedvane 
under p&skud af uformuenhed kunde blive skrevne p& 
den lange liste. Denne »gamle praxis«, som skriver 
sig fra bans majestaets tid, holder det h&rdt at t& dem 
vaennet af med. 

Endelig til slutning nkr han da til den »skaBndige, 
skammelige og nedrige beskyldning, som s& ublu anfores 
om fjer, jeg skulde have taget af deres dyner. Det er 
den fornaermeligste af dem alle, og som den unavngivne 
skriver allerede i de tidligere beskyldninger har vist sin 
gem6ne og infame taenkemdde, sk samler han nu her 
med 6t al den ondskab, man kan formode hos en nedrig 
og lumpen vinkelskriver. Ti hvad mere aererorigt kunde 



BONDE OG HEBREMAND. 39 

vel optgenkes mod en skikkelig mand, der har blot den 
mindste folelse af ambition og religion end denne. 
Man m&tte jo vaere et umenneske for at gore, hvad den 
impertinente skriver har beskyldt mig for. 

Dog, hvad tilfredsstillelse for mig i at fore krig 
med den ukendte ordgyder, hvis egen for vidt drevne 
ondskab har bragt ham til ved sit eget navns fortielse 
at faelde sin egen dom og skamme sig ved sin gerning. 
Jeg vil da tage min tilflugt til sandheden og lade den 

vaere mit forsvar og mit vidne I>et skader ej 

mSnen i sin glans, at hunden gor ad den Mit 

svar bliver: Jeg har ladet fogderne beordre at opkobe 
nogen fjer, hvorefter jeg tilbod at betale 14 skilling 
pundet. Men en del af mine bonder, som mdske frygt- 
ede for, at belobet vilde ga som afdrag p&, hvad de 
skyldte, fandt p& i det sted at saelge fjerene til honse- 
kraemmeren for 12 skilling, for blot straks at fa penge 
mellem haender. Andre derimod, som vilde drage for- 
del af den ho j ere pris, fandt pa at tage de gamle fjer 
ud af deres dyner og blande dem mellem de ny og 
gode, for saledes at saelge ondt og godt til samme 
betaling. Sadan er det g&et til ; jeg har ikke udplustret 
mine bonders dyner. « 

Da kollegie-herrerne ogsi fik denne skrivelse gennem- 
gransket, synes de at have st&et si temmelig r&dvilde; ti i 
bondernes klage og proprietairernes forsvar stod jo naesten 
overalt udtalelse mod udtalelse, vidnesbyrd mod vidnes- 
byrd; de valgte da den udvej atter at sende det hele 
over til Oertz og byde ham optage forhor over bonderne 
for om muligt pa den mide at komme efter sandheden. 

Ved forhoret skete imidlertid det overraskende, at 
de 4 bonder gik fuldstaendig fra alt, hvad der i klagen 
stod med deres navns underskrift. De var, sagde de, 



40 POVL HANSEN: 

kun fattige og enfoldige folk, der hverken kunde laese 
eller skrive, de havde onsket at blive fri for hoveriet, 
og det havde de bedt skriveren saette i pehnen, men 
hvad andet og mere, der var, mfttte ban af egen op- 
findelse have sat til. 

Denne usandsynlige forklaring blev dog straks efter 
sl&et ned af Ole Pedersen (Korselidse), der erklaerede, 
at klagen var aegte nok, og at alt, hvad bans navn 
stod under, vilde ban st& ved. 

Den sjette af bonderne, Hans Markussen, bavde 
som en tak for sidst fra sit berskab (Stadagergftrd) fSet 
lov til efter en anden Kobenhavns-rejse, bvorom mere 
senere, at springe soldat. Han kunde derfor ikke 
give m0de. 

Forboret sluttede sdledes uden noget egentligt ud- 
bytte. M^n med en udskrift af det, som amtmanden 
sendte kollegiet, skriver ban, at den opfattelse ban bar 
fSet af sagen, er, at bonderne virkelig bos de fleste af 
»landets« proprietairer er besvserede med et meget 
straengt boveri. »Dog«, tilfojer den forsigtige embeds* 
mand, »s&dant er jo en uundg&elig falge af den alminde- 
lige forandring ber i landet. De bovedg&rdsmarker, pro- 
prietairerne bar kebt, skal de jo bave dyrket med de 
b0nder, der med godserne blev dem solgte, og bvor ingen 
bovedg&rd er, m& de jo ogs^ ved de samme b0nders 
bjaelp bave en s&dan opfart. 

Videre end bertil blev denne sag ikke forfulgt, der 
var imidlertid kommen andre og vaegtigere i forgrunden. 

Det bavde vakt stor bevsegelse blandt benderne 
bjemme p& Falster, da de 6 msend kom tilbage og for- 
talte, bvordan de i Kobenbavn bavde ladet klagen om- 
skrive. Der blev straks saramenkaldt til et nyt stort 
made i Norre-Kirkeby den 24. maj, og ber gav mis- 



BONDE OG HERREMAND. 41 

forn0jelsen sig sk stserkt til kende, at man straks blev 
enig om at indsende en ny »suplique«. Morten smed 
m^tte da atter have pennen fat, for sk vidt muligt »at 
gengive hovedposterne i kort summa.« 

Dette ny bonskrift indledes med en meget stserk 
anke over fremgangsm&den mod dem ved auktionen, 
gar derp& over til en lignende beklagelse over den hen- 
synsl0se m&de, hvorpS, de udskattes: »Vi m& nu af en 
g&rd pa 8 td. hartkorn arlig give 19 rdl. mere, end da 
vi tilharie kongen.« Men vaerre er det, at »vi og vore 
born nu er blevne slaver evindelig. Vi arme- bonder- 
folk, som ma gore hoveri, har nu aldrig ro; hvad var 
det hoveri, der blev gjort i kongens tid mod det nu- 
V8erende« I .... Er da ikke, sporges der, herreg&rdene 
en ulykke for folket! Det skal hedde, at hovarbejdet 
er^nyttigt og fordelagtigt, men det er kun proprietairerne, 
der vil indbilde kongen dette, ti hver den fordel, pro- 
prietairerne har deraf, er til den dobbelte skade for 
bonden. Herregardene kunde godt bsere korn, fordi de 
selv plojede deres jorder og drev deres ovrige arbejde. 

S&dan som det gar, vil det ikke la3nge kunne holdes 
ud, pa Norre-ladegSrd er der nu 150 mennesker til 
hove. Der kan vaere den uge, hvor en bonde har mSttet 
afgive 16 — 18 gangdage (d. e.: enkelt persons dags- 
arbejde). Ikke engang om sondagen kan vi i ho- og 
kornhost blive fri. Proprietairen bruger sk mange til- 
synsmsend ved hovarbejdet, at han gaerne dermed kunde 
drive en gkrd pa 30 td. land. En s&dan karl kan sige 
til en stakkels bonde: gak hen og rid traehesten, og 
bonden mk tie og gore, som han byder. Hvor mangen 
en karl og mand har ikke allerede faet sine prygl; 
enkelte p& StadagergSrd er endogsS sl&et fordaervet, og 
dog er det hele endnu knap begyndt. Straks de sender 



42 POVL HANSEN: 

bud, m& vi af sted til hove, 4 — 5 dage i traek for at 
haste. Nogle af os fik derfor ogs^ i fjor ferst hestet 
vor byg den 15. September, og da var den sk over- 
raoden, at meget af den blev pk jorden. -^rterne m&tte 
endda vsente til bagefter, hvorfor naturligvis en stor del 
af baelgene var brustne, og indholdet spildt. 

S&danne hedninger er det, vi bar fkei til herrer og 
regentere her i landet, og derfor onsker vi stadig, at 
vi mkiie kobe os selv. 

Som underskrifter herpa findes hen imod et par 
hundrede navne, nogle skrevne af Morten smeds, andre 
med anden h^nd, men de fleste dog blot betegnet ved 
de store latinske forbo^staver. 

Som efterskrift star folgende: »Vi vil maelde en 
liden hindring med vor farste suplique: Vi lod 6 msend 
gk til Kobenhavn, for der at aflevere den, men de gik 
til en skriver og lod ham af vor suplique udtage noget 

her og der Men over s&dant blev vi utilmodige 

og bar da straks her udfaerdiget en anden, som alt 
landet er vidende i, og skikker vi den nu med posten.« 

Sk vidt skannes, blev dog heller ikke denne klage 
afsendt med posten men overgivet 4 ny maend at bringe 
til Kobenhavn. 

En tredje klage med omtrent samme indhold og et 
halvt hundrede underskrifter fulgte fk dage efter den 
anden, og m&ske en fjaerde uden tidsangivelse skriver 
sig fra denne bevgegede tid. Som dagene gik, voksede 
modet; og det er ikke usandsynligt, hvad der ymtes 
om, at Morten smed netop p& denne tid bar gjort for- 
s0g p& ogsk at fk bonderne pa det afhaendede sjael- 
landske krongods til at rare p& sig efter exemplet fra 
de falsterske standsfseller. 



BONDE OG HERBEMAND. 43 

Blandt de ny maend, som var bleven udnsevnte til 
sendefaerden, fandtes ogsd Rasmus Nielsen Skov af 
Lundby under Stadager gods; ban var en raand i sine 
bedste &r, gift med enken Maren Hansdatter, der var 
betydelig aeldre end ban. Af born havde ban ingen, 
hvorimod bans kone i sit forste a3gteskab bavde to 
d0tre, Margrethe og Maren Rasmusdatter. Baegge disse, 
der nu var fuldvoksne, opboldt sig bjemme; og sam- 
men med dem og den syttenftrige tjaenestedreng Hen- 
ning Rasmussen passede Rasmus Skov selv sin lille g&rd 
i Lundby. 

Rasmus Skov synes af naturen at bave vaeret en 
meget fredelig og stilfaerdig mand; bans bysbarn og 
barndoms legekammerat Peder Galde giver bam da 
ogs§. det skudsmdl, at ban fra bele deres lange bekendt- 
skabstid ikke v6d det mindste ondt at sige bam p&. 
Fremragende aevner eller nogen saerlig dygtighed bar 
ban naeppe besiddet, ban kunde, efter Peder Galdes 
vidnesbyrd bverken skrive eller laese skrift; men allige- 
vel synes ban i ualmindelig grad at bave baft sine 
bymsends tillid og bengivenbed, og da der nu skulde 
vselges ny og palidelige maend til Kebenbavnsrejsen, sS 
blev Rasmus Skov valgt af samtljge bander pS. Stad- 
agerg&rd gods og af dem formaet til p& godsets vegne 
at pitage sig den vovelige rejse. 

Hvem der fra de andre godser blev valgt til at 
drage af sted med Rasmus Skov, findes ikke oplyst. 
Heller ikke forlyder der noget om, bvorledes rejsen 
stod af, eller bvad der p& den baendte. Dens vaesent- 
ligste udbytte bestod efter Rasmus Skovs mening i, at 
ban af »en berre i K0benhavn« blev underrettet om, 
at nar benderne vilde byde proprietairerne en mark 
mere for bver td. bartkorn, end disse ved kebet bavde 



44 POVL HANSEN: 

betalt, si skulde de overlade benderne godset eller 
ogs& give afkald pk bondernes hoveri. Man ser let. 
at enten mk den omtalte »herre«, hvem ban s& for 
resten var, have moret sig med at binde den godtroende 
bonde denne historie pi aermet, eller sidstnaevnte i saer- 
deles grad mfi have misforstfiet bans ord. 

Overalt hjemme p& Falster havde man under sende- 
fserden gkei i stor spsending for udfaldet, men ingen 
steder var den vist sterre end p& Stadagerg&rd gods. 
Ejeren Peder Thestrup og bans faelle i kobet Hans 
Tersling bavde foruden en del ny arbejder pk hov- 
marken netop da ogsa taget fat p& opforelsen af en ny 
ssedegird i Stadager, hvor hidtil ingen havde vaeret, og 
godsets bender havde fkei alt byggearbejdet p&lagt som 
hoveri. Dette havde skaffet dem sk meget at bestille. 
at de til trods for, at Thestrup just samme forSr »for 
at berolige gemytterne« havde k0bt flere hoveribender, 
ikke samtidig kunde overkomme det s&kaldte sm&hoveri. 
Men give afkald herpa vilde Thestrup heller ikke pa 
nogen m&de, og ban indrettede det da si, at for frem- 
tiden skulde g&rdmaendene slippe for smihoveriet, der 
da skulde udfores af husmsend og indsiddere. Disse 
klagede over, at det.var dem umuligt, og at de da ikke 
vilde kunne bjaerge livet uden at gribe betlerstaven ; 
men Thestrup m^nte, at det kun var dovenskab, der 
lagde dem sidanne ord i munden, de burde skonne pa 
bans gode hensigt, den nemlig, at oplsere dem til flid, 
hurtighed og nojagtigbed i deres arbejde for derved at 
befordre s&vel deres som bans vel. 

Vistnok lordag den 18. juni benimod aften kom 
Rasmus Skov atter tilbage til sit hjem. Noget af det 
farste, ban horte efter sin hjemkomst, var, »at ban og 
bans genbo ■ beegge var staevnede ned til herreg&rden. 



BONDE OG HEBBEMAND. 45 

for at fa hug.« Vel sagtens som tak for rejsen. Men 
efter hvad Peder Galde vil vide, sk kunde Rasmus Skov 
ikke straks komme, fordi haa ikke befandt sig vel. 
Genboen mktie da spadsere af alene for at fa, hvad der 
var ham lovet. Hvorfor denne mand skulde have hug, 
omtales ikke naermere, m&ske han bar vaeret mellem 
Rasmus Skovs ledsagere pa Kobenhavns-rejsen. 

Samme dag havde godsets sognefogder vaeret med 
hovbud i 6 forskellige byer. 2 mand fra hver by skulde 
naeste morgen, sondag, made hos sognefoged Hans sko- 
mager i Lundby, for der at fa naermere besked om, 
hvad de denne sendag skulde forrette. Til den befalede 
tid madte da de 12 maend pa det befalede sted og fik 
her anvisning pa en plejemark og en mose, som baegge 
skulde udgreftes; og S0ndagen skulde de sk bruge til 
at fordele arbejdet imellem sig s&ledes, at hver by 
mandag morgen straks kunde tage fat pa sit skifte. 

Blandt de modte var ogsa Jergen Lollik fra Lundby. 
og aldrig sa snart var de ude af sognefogdens gard, 
forend Jorgen tog lejligheden i agt og meddelte dem, at 
Rasmus Skov nu var kommen hjem fra Kebenhavn. 
Meddelelsen bragte stor bevaegelse, og efter at de i 
dagens lob havde droftet sagen, blev de enige om, at 
der endnu samme aften skulde indvarsles til et stort 
m0de for alle godsets bonder. Til modested blev udset 
»Lundby fjaellebro« (denne bro forte over en baek mellem 
Lundby og Onslev), og her skulde Rasmus Skov da 
afgive sin beretning om rejsen, og bonderne derefter 
traeffe bestemmelse om, hvad videre var at gore. 

Da de 12 maend var faerdige med mose-inddelingen, 
skyndte de sig hjem og sorgede for, at der kom besked 
til oldermaendene ikke alene i deres egne byer men 
ogs& til dem, der ikke havde haft udsendinge til 



46 POVL HANSEN: 

delingen. Snart herte man byhornet lyde, staevnen fyldtes. 
og m0det blev kundgjort. — 

0de og torn \& mosen mandag morgen som saed- 
vanlig, ingen bonde lod sig se, ingen gravning begyndte; 
m&ske kunde man have set ride- eller ladefogden en- 
somt, forbavset og forbitret spejde omkring efter de 
bonder, der ikke modte ved det tilsagte arbejde. Ved 
Lundby fjaellebro begyndte det derimod at blive livligt, 
fra alle sider s^s bymaendene at komme, bade de hoveri- 
gorende og de hoverifri; snart var antallet oppe ved 
hundrede. 

Rasmus Skov aflagde nu beretning om sin rejse 
og dvselede saerlig ved, hvad der var bleven ham sagt, 
at om de vilde byde deres herskaber en mark mere 
for hver tonde hartkorn, end godset ved kobet havde 
kostet dem, da kunde bonderne blive selvejere; eller 
om herskaberne ikke endda vilde afstd dem gardene, 
sa havde de dermed ret til at frasige sig hoveriet. 
Rasmus Skov sluttede med at henstille til forsamlingen, 
om man da her skulde gore forsoget og forelaegge her- 
skaberne dette enten-eller. 

Noget regelret ordskifte om sagen bar der vel 
nseppe vaeret holdt. »Vi snakkede derom,« hedder det; 
enhver bar formodentlig tiet og talt efter eget behag. 
som det sa let sker, hvor sindene er i bevsegelse. 
Staerke ord faldt hist og her, opfattet af en, overhort 
af en anden. Nogle vilde mindes, at Rasmus Skov 
isaer en gang skal have ytret sig staerkt imod Hans 
Tersling. Denne mand, der efter Rasmus Skovs mening 
aldeles intet havde over dem at sige. StadagergSrd 
var pk auktionen tilsl&et Thestrup, og i ham havde de 
mere end nok af herskab; Tersling havde over dem 
hverken at byde eller befale. »Vi skulde jage Tersling 



BONDB OG HERBEMAND. 47 

ud af garden, ja stene ham herfra,« var en ytring, som 
Rasmus Pylle af Byskov senere kunde mindes, at Skov 
havde henvendt til ham ved medet. En mand fra 
Brarup havde derimod hort ytringen under den lidt 
mildere form: »Vi har her pa godset et menneske, som 
vi mi jage af vejen, da han ikke er indskreven for 
det, og dette menneske er Hans Tersling.« Sadanne 
vovelige udtalelser lob fra mund til mund, og sogne- 
fogden i Lundby, Hans skomager, kunde siden efter for- 
taelle, at der til ham — som ikke var med ved modet 
— blev fortalt om Rasmus Skov, at denne havde sagt,. 
at Tersling skulde jages ud af landet, eller arme og ben 
slas i stykker pa ham. 

En del nysgerrige, som opholdt sig uden for flokken, 
lagde mserke til, at der isser var to ord, som idelig 
hortes inde fra msengden, nemlig selvejendom og hoveri- 
frihed; disse gentoges atter og atter, men hvem der til 
de forskellige tider udtalte dem, kunde ikke skelnes. 

Det blev nu foreslSet, at man straks i sluttet flok 
skulde drage op til herregarden og d6r sperge Thestrup, 
om han vilde saelge dem gardene, og hvis han da svar- 
ede nej, skulde man pa stedet frasige sig hoveriet, 
alt i folge de oplysninger, Rasmus Skov havde bragt 
med hjem fra Kobenhavn. Med denne hastvserks-be- 
slutning var Skov dog ikke rigtig tilfreds; mdske fordi 
han ikke rigtig havde tro til sine egne oplysninger, men 
maske ogs& af den grund, som han foregav, at hvis 
sadant virkelig skete, sa vilde hele skylden og dermed 
herskabets forbitrelse falde p& ham, som den, der lige 
hjemkommen fra Kabenhavn, m&tte have opaegget bon- 
derne. Han foreslog derfor, at man heist skulde opsaette 
det afgarende skridt lidt endnu og se tid og lejlighed 
bedre an. 



48 POVL HANSEN: 

Dette forslag var der dog ingen, der vilde here; 
n&r sejren var dem vis, hvorfor da opsaette afgorelsen 
blot en eneste time. Nej straks, ejeblikkelig, skulde 
det forhadte kg brydes. Pen, blaek og papir blev skaffet 
til veje, og en af dem pdtager sig at nedskrive det 
nadvendige; og den skaebnesvangre skrivelse kom da i 
al sin stilistiske ubehjaelpsomhed til at lyde saledes: 

»Hr. Thestrupl 

Da vi samtlige godsets bander forlanger, at ban vil 
afsta OS, da tilbyder vi ham p^ hver td. hartkorn en mark 
til. opbud, da vi ser os ikke i stand til at udkomme 
det hoveri, som af os forlanges, da vi samtlige afsiger 
OS med hoveriet. 

Den 30. juni 1768. « 

Af underskrifter findes herunder i alt 84; to bar 
skrevet hele deres navn, alle de andre bar kun tegnet 
deres forbogstaver, f. ex. R. N. S. De tilborer i alt 
7 byer, nemlig: Brarup, Lundby, Onslev, Byskov, Brun- 
tofte og Klodskov. 

Hvor vidt der ellers mellem de til stede vaerende 
bonder bar vaeret fuld enighed, kan nu ikke besterat 
oplyses; enkelte pdstod vel bagefter, at de egentlig kun 
skrev under, fordi de af flertallet blev nodte dertil; men 
en sSdan udtalelse kunde vel ogsa fremkomme af lyst 
til senere at fralaegge sig ansvaret. Alle var dog enige 
om, at Rasmus Skov snarere var af denr, der holdt 
tilbage end skyndte til. 

Da alle havde underskrevet, satte skaren sig i be- 
vaegelse op mod Stadagerg&rd, hvor man ankom omtrent 
ved middagstid, og efter her at have afleveret opsigelsen 
tiltr&dtes tilbageturen. Under denne faldt talen p&, 



BONBE OG HEERBMAND. 49 

hvordan man nu skulde stille sig i tilfaelde af, at her- 
skabet lod som ingen ting og blot som saedvanlig til- 
sagde dem at mode ved hovarbejdet. Nogle af de ivrigste 
fremsatte da det forslag, at man alle som 6n skulde 
nsegte at mode, og for at gennemfore naegtelsen skulde 
vedtages, at den, der bred aftalen, skulde til det faelles 
bylag bade 4 rdl. 

Forslaget blev dog af flertallet anset for temmelig 
yderligg&ende og faldt desarsag igennem. Det over- 
lodes altsa til hver isaer at handle, som ban i ethvert 
tilfaelde tyktes bedst, og hermed skiltes flokken. 

Men oppe pa herregarden havde dette middags-besog 
skaffet travlhed og uro. Forst gjaldt det om at fa til- 
strsekkelig oplyst, hvem der egentlig stod bag ved alt 
dette, hvem der var ophavsmand og anforer. De op- 
lysninger, man i en fart kunde skaffe sig, pegede alle 
p& Rasmus Skov; mens der endnu samme eftermiddag 
gik ilbud med nodvendig forklaring til amtmanden, s& 
bestemte man sig til endnu samme nat at »tage tyren 
ved hornene« og »kvaele rebellionen i f0dselen.« Med 
andre ord, man vilde bemaegtige sig Rasmus Skov, 
denne »hovedrebel«, og lade ham prove Stadagergards 
ny fangehul. Amtmanden bar rimeligvis billiget fore- 
havendet, ti, som han senere forklarede, kunde der fra 
Thestrups side vaere to gyldige arsager dertil. 1) »The- 
strup vidste, at det vilde vaere umuligt at fa Rasmus 
Skov om dagen blandt s& stort et anhang af oprorske 
og disperate bonder, der gaerne vilde vove det yderste 
endog mod herskabet selv for at fri ham for arrest ; 
et forsog derpa kunde fore store ulykker med sig, og 
dernaest 2) kunde han da forekomme rebellen i at und- 
vige OS og udstro mere opsaetsighed og fremturenhed 
mellem bonderne.« Og havde man ham blot fat, s& 



50 POVL HANSEN: 

kunde man, som Thestrups ridefoged, Astrup, sk stil- 
fuldt udtrykker sig: »f0rst examinere ham, derefter 
arrestere ham og siden anlsegge sag imod ham. Pk 
den m&de vilde det begyndte opror vsere daempet, uden 
at man behevede at ty til bans kgl. majestaets eller det 
h0je kollegiums assistance. « 

Altsa gjorde man sig i stand til toget, ridefoged 
Astrup blev betroet anforslen. De ovrige deltagere var: 
ladefogden Rasmus Andersen, sognefogden Hans sko- 
mager, 3 af Stadagergards tjaenestekarle, en af Hinchel- 
deys tjaenestekarle fra Nykobing og 2 andre tjaenestekarle 
fra Maribo. 

For at sikre sig mod alle muligheder vaebnede de 
sig hver pa bedste mdde »med sadanne rekvisiter, som 
kunde redde livet«. Ride- og ladefoged med gevaerer 
og pistoler, de 0vrige med store prygle; en stor, glubsk 
hund blev ogsa taget med. Saledes udrustet tog selskabet 
plads i den vogn^ der med halm i bunden stod rede, og lidt 
efter midnatstid rullede de af sted. Et kvarters tid efter 
var de ved Lundby, alle beboerne var til ro, overalt stil- 
hed; ingen havde set de korende, da de endelig standsede 
uden for porten til gSrden nr. 6, hvor Rasmus Skov bode. 

Her stod de nu af vognen, og de 6 tjaenestekarle 
med hver en prygl i handen blev opstillede som vagt 
rundt omkring garden, for at synderen ikke skulde und- 
lobe, mens de 3 standspersoner, ride-, lade- og sogne- 
foged, belavede sig paa at traede inden for. Ved naer- 
mere eftersyn viste det sig, at porten ikke var staenget, 
sk adgangen til garden voldte ingen hinder. Gangdoren 
derimod kunde de ikke tk op, og allerede lavede Astrup 
sig til at abne den med void, da ladefogden, som natur- 
ligvis var stedkendt, fandt pd rad. Han havde lagt 
maerke til, at stalddoren ikke lukkede for oven, og ban 



BONDE OGr HERREMAND. 51 

stak da h^ sin arm ind, og ved at fole sig for lyk- 
kedes det ham at finde og f jaerne den krampe, hvor- 
med doren holdtes lukket. Fra stalden var gennemgang 
til stuerne, og i den retning styrede de nu af sted. 
Ingen af d0rene var aflasede, s& efter at have famlet 
sig frem gennem stalden, »fremgulvet« og kokkenet 
tradte de omsider gennem den sidste dor ind i »stuen«, 
hvor Rasmus Skov med kone og to stedd0tre la og sov. 
Der var temmelig skummelt i stuen, s& de kunde ikke 
rigtig skelne, hvor den efters0gte 1^, hvorfor de gav sig 
til at kalde p& ham, idet de sagde: »stat straks op og 
kom herud, ellers slaeber vi dig af saengen.« Ved disse 
ord v^gnede Rasmus Skovs gamle kone, »som meget 
altererede sig ved dette uformodede indfald i huset.« 

»Hvad vil I min mand?« spurgte hun. 

»Vi vil, at han skal sta op og f0lge med til herre- 
g&rden,« var svaret. 

»Hvordan er I komne ind i husetl det er nu nat, 
vil I min mand noget, sa kan I iSnde ham i morgen, 
sS skal han kom me med bymaendene, men nu skal han 
ikke sta op.« 

Med disse ord stod konen op og satte sig pa saenge- 
fjaellen foran sin mand, der ikke turde efterkomme be- 
falingen, da han »frygtede for gevalt og overlast, efterdi 
han havde vaeret i K0benhavn.« 

Da de saledes maerkede, at han ikke vilde komme 
godvillig, tr&dte ladefogden »hardelig truende« til for 
at gribe ham i saengen, og da konen fremdeles sad i 
vejen, vilde han tage hende i armen og saette hende 
til side, men her m0dte ham en aldeles uvaentet mod- 
stand, idet hun, efter hvad han selv senere vidnede, 
f0rst satte ham sin knyttede naeve »lige i hovedet« og 
derpa greb fat i h&ret pS. ham for at forsvare sin mand; 

4+ 



52 POVL HANSEN: 

hvorover hunden af al magt begyndte at*g0. Lade- 
fogden vilde dog ikke lade sig standse, men traekker 
hende med sin pisk nogle velmente drag ned ad ryggen, 
hvis tynde p&klaedning kun dftrlig skaermede mod s^dan 
h&rd medfart; og da hun derfor slap ham og sagde, at 
si vilde hun ud at hente deres bymaend, s4 fik hun 
med et gevaer et sidant slag hen over 0jet og panden, 
at hun blodig og fortumlet tornede over mod vaeggen 
og fik sit ene ben skrabet og stedt slemt. Om slaget, 
der blev ledsaget af det fromme 0nske: »Djaevlen skal 
gale i dig« — blev fort af ride- eller ladefogden kunde 
ikke afgores. Fulgt af steddatteren Margrethe skyndte 
hun sig hen mod doren for at slippe ud, men blev 
her standset af vagtposten, som med en stor prygl 
truede hende til at vende om. Ladefogden r&bte nu, 
at der skulde komme et par karle ind og slaebe af 
med Rasmus Skov, de evrige skulde imens »st& fast 
uden for«. Ved denne lejlighed sa Margrethe sit snit 
og kom »bag ud«, ogs4 moderen slap ud, . formodentlig 
ad samme vej; det lykkedes dem at undgd vagtposterne, 
som de si' opstillede rundt uden om garden, og kort 
efter slap de forbi vognen ud pa bygaden, og her gjorde 
de af al magt anskrig. 

Mens alt dette foregik, havde Rasmus Skov heller 
ikke ligget pft den lade side. Han vidnede senere, at 
da han ikke kunde »nyde forr6de« p& det »morderlige 
overfald« m&tte han tage flugten. Mens bans gamle 
kone tappert kaempede mod ladefogden, listede han sig 
ned af saengen, for i skumringen og under den alminde- 
lige forvirring at smutte bort. Krybende naarmer han 
sig en der, der ved fodenden af saengen forte ind til 
en anden stue, hvor tjaenestedrengen Henning og en 
betler, der tilfaeldig havde bedt om husly — 14. Alt 



BONDE OG HEEBEMAND. 53 

syntes at skuUe g& godt, d0ren er allerede n&et, nu blot 
over gulvet og ud af vinduet, s& er ban reddet. Da 
i'^r bunden netop 0je p& bam og giver bals; dette vaekker 
dens berrers opmaerksombed, og for at standse flygt- 
ningen pudser de bunden pS ham, idet de rdber: »Grib 
an — tag fat!« og bunden styrter af sted efter Rasmus 
Skov ind igennem d0ren til den anden stue. 

Som ovenfor bemaerket la ber Henning og betleren ; 
den f0rstn8evnte, der var bleven vakt ved larmen og 
bundeglammet inde fra familiens soverum, bavde ikke 
kunnet styre sin nysgerrigbed, men bavde rejst sig op og 
nsermet sig d0ren. Netop i samme stund er det, at Ras- 
mus Skov kommer styrtende derind efterfulgt af bunden. 
Denne, som ber pludselig far 0je p& den forskrsekkede 
tjaenestedreng, standser forf0lgelsen mod Rasmus Skov og 
vender sig nu mod bam, der en to tre S0ger skjul bag 
den gamle betler, som imidlertid ogsa var kommen p& 
benene, og denne lykkes det at tale bunden til rette. 
Men bvor Rasmus Skov samtidig blev af, var der ingen, 
der lagde maarke til. Man ledte og ledte i alle kroge 
og vraer, men borte var ban, og borte blev ban. 

Sagen var, at ban under forvirringen sh lejligbed 
til at slippe ud af vinduet og fortsaette sin flugt ud i 
baven. Blive ber turde ban dog ikke af frygt for op- 
dagelse, men det var heller ikke sp0g at komme videre, 
da haven var omgiven af en tj0rneb8ek: ti kunde man 
end sige om bans mer end lette dragt, at den ikke 
bindrede bans flugt ud ad slagen vej, s& bar den dog 
^benbart ikke rigtig egnet sig til at kravle over tj0rne- 
bsekke med. AUigevel matte det voves, og ban kom 
da ogs& over. Men bvorben s& videre I jo, der inde 
bag en anden tj0rneh8ek 1^ naboens have med de store, 
l0vrige traeer, der m&tte ban kunne putte sig. Som 



54 POVL HANSEN: 

t8enkt sk gjort: ogs& denne tjernehaek lykkes det ham 
at overskride, et stort paeretrae blev valgt til at »salvere« 
sig i, og her mellem grenene og skjult af lovet fandt 
han sig en hensigtsmaessig om end luftig plads, og fra 
den besluttede han at afvaente, hvad der videre skulde 
ske. — 

Kort og fyndigt skildrer Morten smed os senere be- 
givenheden i folgende ord: »Kun ved Guds forsyn kom 
manden ud i haven, over tvende tj0rneg8erder, op i et 
paeretrae og sad siden der i sin bare skjorte til h0jt op 
p& dagen.« Her tager smeden dog noget fejl, ti slet 
sa laenge var det da ikke, hvad nu skal fortaelles. 

Som allerede meddelt, var Rasmus Skovs kone og 
steddatter slupne ud pa gaden og havde her »gjort 
anskrig« hos de naermeste naboer. Disse kom snart 
p& benene og lod rabet g& videre. Fra nabo til nabo 
l0d det nu, mens man samtidig bankede pa hinandens 
porte og dore og lod oldermanden tude i byhornet. 

Vaebnede med stokke og hvad, de ellers kunde tk 
fat pa, samledes de forste bymaend kort efter henne 
ved Rasmus Skovs g^rd; flere kom til, ivrigt dr0ftende 
nattens begivenhed og rede til at tage kampen op mod 
voldsmaendene. Men hverken disse eller Rasmus Skov 
selv var at se, desto ivrigere undersogte man sporene 
af det skete, isaer det sdr, »Ma Skovs « havde f&et. 

Men lige forend den sidste trop af bymaendene 
ankom, sa man imidlertid Rasmus Skov komme 'anstig- 
ende ind i garden, endnu kun ifort ovenomtalte luftige 
dragt. Han havde fra sit skjul h0rt sine bymaends 
stemmer og rkh og deraf kunnet maerke, at faren var 
ovre for denne gang. »Han var,« bemaerker en af 
de tilstedevaerende, »beaengstet, men ikke sket nogen 
overlast. « 



BONDE OG HERREMAND. 55 

Flokken delte sig nu i 2 hobe, hvoraf den ene 
blev tilbage hos Rasmus Skov, mens den anden drog 
af sted op til Stadagerg&rd for at tk underretning om, 
hvad dette skulde betyde; og som de her foran g&rdens 
port standsede et ejeblik, tvivlradige om, hvad de videre 
skulde g0re, kom i det samme ridefogden og de andre 
fogder til best ud derfra og b0d dem f0lge med tilbage 
igen, og da ingen turde vove at undslS sig, vendte de 
om og fulgte med. 

Hvad Astrup og bans faeller angar, da havde de 
efter en laengere frugteslos leden forladt Lundby for 
med uforrettet sag atter at drage bjem; men i det de 
red ud af byen, horte de byhornet sk vel som slagene 
pk porte og d0re, og kunde deraf slutte, at bymsendene 
vilde samle sig, og hvo kunde vide, m&ske g0re opt0jer, 
nar de horte, hvad der var foregaet. De var derfor 
blevne sammen, efter at de var komne tilbage til garden. 

Da nu b0nderne alts^ kom dragende, mente Astrup 
rimeligvis, at nu gjaldt det en bestemt optraeden, derfor 
havde ban budt troppen at vende hjem. I det skaren 
lidt efter svingede ind i Lundby og naermede sig Rasmus 
Skovs g&rd, sk man den anden trop bonder rykke ud 
derfra, vaebnet med stokke o. s. v. Astrup standsede 
da sine folk, og som modparten nu kom naermere 
spurgte han dem, hvad de bestilte saledes samlede pa 
denne tid af d0gnet, og hvad al denne st0j og stahej 
skulde til. Men bonderne svang truende deres stokke 
og sendte en ladning af trusler og skseldsord over mod 
ridefogden. Denne lod sig dog ikke ga pa, men vilde 
haevde, at dette var lovstridig fremfserd, hvorfor de 
alle herved staevnedes til samme dag at mede i Nyk0bing 
hos amtmanden og d^r for lands lov og ret svare til 
deres opr0rske faerd. 



56 POVL HANSEN: 

Det lykkedes virkelig saledes at forbl0ffe benderne, 
sk de trak sig tilbage, uvisse — s4 vel om, hvad de 
egentlig havde foibrudt, som om, hvad de nu skulde 
gere. Men ridefot^den og bans faeller sporede deres 
heste tilbage til Stadagerg^rd, og — rimeligvis for at 
indgyde de »opr0rske« bander en gavnlig skrsek i blodet 
— losnede de uden for byen deres medhafte gevserer. 
Klokken var omtrent 4, da de atter nade tilbage til 
her regard en. 

Begribeligvis blev der ikke tid til mere S0vn den 
nat i Lundby; vigtige rSdslagninger fandt sted, men om~ 
sider bestemte man sig dog til at efterkomme stsevne- 
m&let og indfinde sig i Nykobing. Kun Rasmus Skov 
blev tilbage; alle de 0vrige bymaend med »Ma Skovs« 
imellem sig, drog op ad dagen derud, idet de med det 
samme agtede at beklage sig over det skete. Men 
amtmanden, der af Thestrup forud var blevet under- 
rettet om sagens stilling, satte det strsenge ansigt op, og, 
som han selv siger, »betydede dem i al stilhed og lydighed 
igen at forrette, hvad deres husbond dem befalede«. 
Muligvis bar ordene endda faldet lidt staerkere, i hvert 
fald haevder flere b0nder bagefter, at da de s&r, »Ma 
Skovs« om natten havde f&et, blev synet, og bun i an- 
ledning af dem og den hele medfart beklagede sig, sk 
var alt det svar, bun af amtmanden fik herpi, s& meget 
som: »I er kobte, og I v6d vel, at de da kan g0re ved 
eder, hvad de vil.« 

Hvis amtmand Oertz bar ret i, hvad han meddeler, 
s& havde modet i hvert fald den indflydelse p& de ind- 
staevnede, at sk0nt det let nok kunde maerkes, at sindene 
ingenlunde var i ro endnu, s& frafaldt de dog al videre 
klage, tog straks hjem og forrettede, hvad arbejde der 
fra hovgftrden blev dem pilagt. Men ingen af dem 



BONDE OG HERREMAND. 57 

kunde begribe, hvordan retten saledes kunde g0re sort 
til hvidt og hvidt til sort. 

Hvor Rasmus Skov bar opholdt sig og skjult sig, 
mens bymaendene var i Nykobing, omtales ikke; men 
da bans standsfaeller nu kom tilbage med beretning om 
det lidet trostelige udfald af deres rejse, bestemte ban 
sig straks til at flygte til Kobenhavn »for at tilkendegive 
alt dette for vores overovrighed p^ det, at der da kunde 
blive anledning til vor befrielse for s& stort et &g og 
byrde, som os vederfares, og vi kan ske den ret, som 
Gud, vor n^dige konge og ovrigbed ser, vi er foru- 
rettede udi.« 

Bymaendene, der sft den aengstelse, bvori ban var, 
for atter at blive pagrebet, traf da aftale om, alle som 
en at folge bam ned til faergen, og om den nedvendighed 
skulde indtrsede undervejs, da at forsvare ham og vaerge 
ham mod ny forsog paa overfald. For yderligere sikker- 
beds skyld gik der endvidere bud ud over bele godset, 
at alle skulde made — mand af bus — for senere at 
undg& straf under paber^belse af, at alle havde vaeret 
med, ingen bjemme, alle var lige gode. — Nar Rasmus 
Skov havde vaeret i K0benhavn og d6r vovet sin pels for 
dem alle, bed det, sa burde nu i det mindste alle folge 
bam til faergen i Gabense. Fra by til by led nu opbud, 
ingen svigtede, sa godt som alle godsets bonder sam- 
lede sig i og uden for Rasmus Skovs g&rd for at danne 
sikkerbedsvagt om ham. Et af de smukkeste beviser 
pa det sammenbold og den gensidige bjaelpsomhed, der 
i sd rigt m&l var til stede bos datidens fortrykte bonde- 
stand, og som var det eneste, de havde at daekke sig 
med over for de vilkarlige overskridelser fra oven. 
Dette, at samfundet slar kreds om den enkelte, at alle 
saetter skulder under den byrde, der truer med at knuse 



58 POVL HANSEN: 

den enkelte, det har sikkert aldrig vaeret bedre indevet 
end i disse trange tider. 

Den skare, som nu samme dag eller maske dagen 
efter turen til Nykebing drog ud fra Lundby, har vaeret 
ret ans^lig og bestod b^de af ryttere og af fodgaengere. 
Da toget nade Norre-Alslov og altsa omtrent var kommen 
halvdelen af den halvanden mil lange vej, gjorde man 
holdt uden for Morten smeds bus, som la lige ved 
landevejen. Flere af maendene gik inden for, vel sagtens 
for at radfere sig med den ansete smed. Hvad ellers 
foregik, oplyses ikke, dog borer vi, at der p& bordet 
blev fremlagt et »document«, forfattet af smedden, det 
var en ny skaerpet klage til kongen, blandt andet skulde 
ogsa her omtales Rasmus Skovs medfart, dog var det 
hovedsagelig hoveriet, der p& ny m^tte holde for. En- 
kelte af maendene begyndte dog nu at blive betaenkelige 
og listede ud uden at underskrive, da de »ikke skon- 
nede, det var vaerd«. 

Opholdet blev da ogsa kun kort, de fft, der havde 
kunnet fa plads inde i stuerne, og som smedden havde 
oplaest »documentet« for, kom snart ud igen, og toget 
gik videre ad landevejen mod G&bense. 

Ankommen hertil, bad man »faergemadamen« om 
at saette Rasmus Skov over, »formedelst at ban sidste 
nat var blevenoverfaldet,« men her st0dte de pS, uvaentet 
modstand. Faergemadamen turde ikke trodse proprie- 
tairernes forbud og overfore en mand, som ikke havde 
pas, og som oven i kobet blev efterstraebt som fredlos. 
Der stod man. Hvad Rasmus Skov angik, da turde 
ban efter det skete ikke under nogen omstaendighed 
vende hjem igen. Men p^ den anden side var der 
heller ingen af bonderne, der turde vove at tvinge faerge- 
madamen. 



BONDE OG HEBREMAND. 59 

Hvad skulde der dog gribes til. At der under sa- 
danne omstsendigheder kunde falde stserke ord, er let 
forklarligt, og sk0nt deltagerne senere erklaerede, at de 
herom ikke vidste »andet end snak, som ikke kan gores 
rede for«, sa er det vel ikke sk urimeligt, nar rygtet 
fortalte proprietairerne, at der mod »Astrup og flere 
pa g&rden« blev udstedt trusler om »overfald og hug 
og slag*. 

Til sidst besluttede Rasmus Skov sig til her at tage 
afsked med flokken og pa egen hand drage videre langs 
kysten, for om muligt at opdage en lejlighed til at slippe 
over sundet til Sjaelland. Ved afskeden spurgte en af 
bymaendene ham om bans mening angaende dagens 
braendende sporgsmal: Hvad syntes ban, skulde de 
vedblive som f0r at forrette hoveriet efter tilsigelse, 
eller skulde de ikke en gang for alle belt naegte dette. 
Hans Markussen fra Brarup var f. ex. stemt for det sidste. 

Rasmus Skov vilde dog ikke udtale nogen bestemt 
mening derom, men benstillede blot til dem selv at gore, 
hvad de fandt bedst. 

Dermed forlod ban dem og »tog om ad skoven«, som 
et ojenvidne udtrykker sig; snart var han dem ude af 
syne, og den store skare gav sig pa vej hjem efter, 
men vistnok med betydelig formindsket hab om at se 
deres trang til frihed og selvstaendighed stillet. 

Hvorledes Rasmus Skov slap over til Sjaelland, 
savnes enhver som heist oplysning om^ men allerede 
den 27. juni ses han til kollegiet at have indgivet be- 
retning om »overfaldet«. Beretningen genopfrisker forst 
de tidligere lidte » store forurettelser« sasom auktionen 
og hoveriplagen, men snart skrides til selve overfaldet, 
som i korte traek men staerke udtryk skildres, hvorpa 
han slutter med ansogning om at f& nedsat en kommission 



60 POVL HANSEN: 

til at d0mme i sagen, da han ingen tro har ,til de sted- 
lige domstole. Han kan fremstille alle forn0dne vidner. 

Foruden Rasmus Skovs navn Andes under klagen 
et til, nemlig Hans Markussens af Brarup, hvoraf altsd 
s6s, at denne mand ma have ledsaget Rasmus Skov pa 
flugten til K0benhavn. Om endnu flere har vaeret med, 
findes ikke oplyst, men adskilligt kunde nok tyde derpa. 

I en efterskrift udbeder de 2 maend sig den nade, 
at matte f& med sig hjem et beskyttelsesbrev fra det 
hoje koUegium, for at de ej p& ny »skal ger&de udi 
rovernes h8ender«. Skulde denne ban blive dem naegtet, 
da ved de ej, hvad de skal gribe til, ti uden et sadant 
brev kan de ikke vende hjem igen uden frygt for liv 
og lemmers forlis. 

Det blev dog ikke denne skrivelse, der bragte koUe- 
giet den forste underretning om den natlige tildragelse 
i Lundby, allerede 2 dage tidligere havde man her faet 
i haende en fremstilling af modparten Peder Thestrup. 

Denne skrivelse, stilet til »stormaegtigste monarck, 
allernadigste arvekonge og herre!« var den 25. juni 
oversendt kollegiet fra det danske kancelli, hvor den 
dagen i forvejen var modtaget. Pa foden af aktstykket 
er af grev Otto Thott tilfojet et par linier om, at han 
her sporenstregs sender det over til kollegiet, hvor det 
henh0rer, ti »det synes ikke at t&le ophold.« 

Peder Thestrup indleder fremstillingen med en 
historisk oversigt. Det er farst, skriver han, for 4 — 5 
uger siden, at der her blandt menige bonder pk Falster 
begyndte at vise sig noget, som nu tegner til en almindelig 
revolte. Det er, mener han, ikke hoveriet, der baerer 
skylden herfor men derimod den kgl. forordning af 15. 
april. B0nderne har deraf taget anledning til at tro, 
de kunde blive hoverifri og m&ske selvejere. Og nu 



BONDE OG HEEBEMAND. 61 

efter deres rejse til Kobenhavn er de bleven si »opr0rte, 
at hverken jeg eller mine folk kan kornme iblandt dem 
uden at udsaette liv og helbred« .... »Denne sag er 
af sadan beskafifenhed, at intet uden deres majestaets 
allern&digste assistance kan blive middel nok til at bringe 
dem til lydighed. Men derfor er da mit allerunder- 
danigste begaer« : 1) At Morten smed, hovedmanden 
for oproret i hele landet i almindelighed, og Rasmus 
Skov, der isaer er leder af oproret pa dette gods, m& 
blive grebne og straks transporterede ud af landet p& 
citadellet eller andet steds; 2) at derefter m&tte til 
benderne i almindelighed folge en kgl. ordre om, at de 
herefter som til forn skulde vise proprietairerne »h0rig- 
hed og lydighed « samt forrette, hvad dem blev befalet; 
3) om bans majestaet ikke snarest muligt vil sende en 
kommando pa 20 — 30 mand af de Naestved el. Vording- 
borg dragoner her over, for i pikommende tilfaelde at 
vaere til sikkerhed for mig og »landets« 0vrige proprie- 
tairer. Sagen er af stor vigtighed, og farlige folger kan 
vaentes, om der ej pa disse »hovedrebeller bliver statu- 
eret et exempel.« 

Thestrup slog sig ikke til ro med afsendelsen af 
denne skriftlige fremstilling. Det m&tte betragtes som 
en utilgivelig letsindighed at lade Rasmus Skov ene fore 
kampen fra Kobenhavn i kollegiets umiddelbare naerhed. 
Denne fordel for modparten m&tte Thestrup se at op- 
haeve, og f& dage efter drog derfor ridefoged Astrup 
ligeledes til Kobenhavn, for her efter bedste aevne at 
modarbejde den indflydelse, bonden muligvis ved person- 
lig naervserelse kunde have pa sagens gang. 

Den 29. juni underretter han kollegiet om sin naer- 
vaerelse, i det han skriftlig oplyser dem om storrelsen 
af det hoveri, der havde vaeret fordret i disse kr, siden 



62 POVL HANSEN: 

kobet fandt sted. Om selve »opr0ret« ytrer ban, at 
»det eneste middel til at tk det dsempet i tide, sa denne 
begyndelse ej skal gribe om sig«, er, at de to hoved- 
maend hurtigst muligt fir deres tilberlige straf. 

KoUegiet spildte da heller ikke tiden, men sendte 
den 2. juli de modtagne aktstykker til amtmand Oertz 
med anmodning om pd den kraftigste og bedste mftde 
straks at s0ge urolighederne stillet, isser ved at sammen- 
kalde bonderne og forklare dem forordningens indhold 
og vise, at denne slet ikke gik ud p^ at gere dem 
hoverifri, de kunde derimod vaere fuldstsendig forvissede 
om alvorlig straf, hvis de laengere fremturede i deres 
opsaetsighed. 

Sluttelig tkr amtmanden et pMseg om, at ban, ndr 
ro var bragt til veje, da intet m& spare for at tk den 
virkelige sammenhseng lagt klart for dagen. 

Oertz traengte dog ikke til nogen opstrammer i 
f0rste henseende; allerede ilere dage for ban modtog 
disse tilskyndelser til kraftig optraeden, bavde ban anden 
gang bavt bonderne samlet bos sig, ti skont disse 
til trods for opsigelsen uden lydeligt knur bver dag 
forrettede det boveri, der blev dem p^lagt, sa vilde 
ban dog bave bemaerket, at »sindet ikke endnu belt var 
sat i ro bos dem alle«. Og derfor bavde ban da yder- 
ligere formanet dem til lydigbed og forestillet dem, bvad 
de kunde vsente, om de fremdeles » fremturede i opsaet- 
sigbed og egenr^digbed«. 

I den henseende var saledes alt i orden, men for 
at efterkomme p&laeget om at tk den virkelige sammen- 
baeng frem indstaevnede ban atter alle benderne til 
politi- og examinationsforhor p& amtsstueg^rden i Ny- 
kebing mandagen den 5. juli. Ogsk ride-, lade- og 



BONDE Oa HERREMAND. 63 

sognefogden var indstaevnede for fra deres side at give 
opiysninger om sagen. 

Efter at alle var komne til stede, oplseste amt- 
manden forst kollegiets skrivelse af 2. juli, indskaerpede 
endnu en gang benderne lydighedspligten og gik derpa 
over til forh0ret, som dog var temmelig kortfattet og 
indskraenkede sig nsermest til et forlangende om svar 
pa nogle fa sporgsmal. 

Det noget tarvelige udbytte af forh0ret indsendtes 
dagen efter til kollegiet, ledsaget af en nserraere rede- 
gorelse fra Oertz. Han udtaler her som sin overbevis- 
ning, at det eneste virksomme middel til at alt pa ny 
kunde komme i »forrige og tilb0rlige orden«, det bestar 
i, at »de 2 hovedpersoner for bondernes uroligheder 
med det snareste kunde blive faenglede og hensatte pa 
kongens n^de i eitadellet i Kobenhavn*. Ti, mener 
ban, det vil vaere klart, at dersom sagen skal forfolges 
videre mod dem, og de samtidig dermed far lov at 
vaere i frihed, sa vil de have den 0nskeligste lejlighed 
til videre at »udstr0 deres ildesindede og farlige pro- 
jecter i den enfoldige bonde, og de vil da senere blive 
vanskelige at standse Ved sadan prompte assi- 
stance tor jeg med temmelig vished garantere for rolighed 
i landet, men uden den, kan jeg forsikre, at al mulig 
formaning og forestilling ikke i laengden vil hindre 
bonderne i at hore og f0lge disse opr0rere«. 

Men skont amtmandens og proprietairernes kraftige 
optrseden vel synes at have skraemmet og forvirret 
b0nderne, sa vilde de dog ikke endnu give tabt eller 
m^ske rettere. de turde ikke. De brugte derfor sammen- 
komsten i Nyk0bing til at udarbejde en ny klage, og 
adskillige af godsets bender, der rimeligvis ikke folte 
sig trygge under de nuvaerende usikre tilstande, tog 



64 POVL HANSEN: 

lejligheden i agt og r0mte til Kebenhavn, medbringende 
klagen. Morten smed gjorde folgeskab, ti om ban end 
ikke tilhorte det oprorske gods, s& var ban dog for 
godt kendt som bevaegelsens hovedmand, til at ban fore- 
l0big turde afvaente, bvad der skulde felge p&. 

Den medbragte klage skildrede p& bedste m&de 
deres nod : Alle bonder er i den storste angst, ja nogle 
er endog flygtede ud af landet, for at undgA de straenge 
herskabers onde medfart. De frygter, at proprietairerne 
bar mod dem dannet et »ondt parti af skytte, for- 
valter, ladefoged og endnu flere«, som kunde sl4 dem 
fordaervet. De tor ikke rejse bjem eller taenke pk i 
fremtiden at komme »til landet« igen af frygt forj livs 
og lemmers forlis. De slutter derfor med at bede kol- 
legiet om dog at hjaelpe »os fattige maend, der mS, ligge 
pa rejsen og lade kone og born blive bjemme«. De 
ved meget godt, at deres arbejde forsommes, men ingen 
af dem tor rejse* bjem, uden at de af kollegiet f&r 
sikkerhed for, at de kan gore det uden frygt. 

Intet tyder dog p&, at kollegiet gav dem den onskede 
sikkerbed; og som tiden gik, forvaerredes stillingen. 
Opboldet i Kobenbavn var besvaerligt, og alle raed- 
delelser fra Falster nedsl&ende. Fra sin kone fik 
Rasmus Skov i disse dage blandt andet folgende brev:^) 
»Hierte Kiaere Mand 

Vi lader dig Vide at dig baver sat en til Vor 
Gird i dag som beder Peder Svensen og det skede efter 
Vi bade skreved det andet Brev som Var i onsdags 
mitdag derfor Lader Jeg dig vide at du skriver os til 
det snarest du kand bvad Vi skal grive til. 

Luyndby Ano 1768 Maren Sckoves. 

d. 6. Julius « 

^) Anferes ord- og bogstavret. 



SONDE OG HBRBEMAND. 65 

Dette lille brev taler i al sin korthed tydeligt nok, 
hun er bleven sat fra garden, en anden er kommen i 
hendes sted, hvad skal hun dog »grive« til, garamel og 
nu hjeml0s, jsom hun er. Det var ingen misundelses- 
vserdig stilling, Rasmus Skov for ojeblikket befandt sig 
i; hvad skulde han gore. En ny skrivelse til kollegiet 
blev forsogt, alt blev pa ny gennemgaet og gentaget lige 
fra auktionen og til det »tyraniske overfald« tor om 
muligt at bevsege de hoje herrers hjserter og opn& den 
sa hojt onskede »skriftlige frihed« til uhindret at kunne 
drage hjem, men alt var forgaeves, kcrflegiet var og blev 
stumt overfor bans og de andres bonner. 

Rasmus Skov tog da til sidst mod til sig og ops0gte 
kollegiets praesident grev Adam Gottlob Moltke. Det 
lykkedes at blive ham forestillet og fa en mundtlig sam- 
tale med den indflydelsesrige mand. Den stilfeerdige 
bonde ma have gjort et godt ii^dtryk pa Moltke, ti ved 
afskeden lovede denne, at han nok skulde vaere deres 

m 

forsvar mod husbonden Peder Thestrup. Denne ytring 
fyldte Rasmus Skov og bans faeller med nyt mod, og i 
tillid hertil blev de nu enige om at rejse hjem og se 
forholdene an. 

Det var omtrent ved midten af juli, de atter nade 
deres hjem efter det lange fravaer. Folk der hjemme 
omkring var selvfolgelig spaendte pa, hvad nyt de havde 
at bringe; og i de folgende dage var der — navnlig hos 
Morten smed stort tillob af videbegaerlige, og i det mindste 
et st0rre m0de blev af holdt. Hvad her blev forhandlet, 
tav man omhyggelig med, men netop derfor udmalede 
rygtet med staerke farver for proprietairerne, hvorledes 
stemningen her havde vaeret en sadan, at ingen proprie- 
tair nu mere kunde vide sig sikker mod at blite lem- 
laestet eller slaet ihjael. 




66 POVL HANSEN: 

Et par dage efter dette mode indlob fra kollegiet 
en ny skrivelse til amtmanden. Tonen heri er betydelig 
mere bondevenlig end tidligere, maske en felge af sam- 
talen mellem Moltke og Rasmus Skov. Amtmanden 
palaegges blandt andet at rade Thestrup til »mere mode- 
ration og lemfaeldighed mod bans bonder «, og at det 
efter omstaendighederne var ham mest tjsenligt at for- 
lige sig med Rasmus Skov. Amtmanden ma ikke ■ pa 
nogen made nsegte denne bonde lands lov og ret, men 
ma i pakommende tilfaelde heist anbefale ham til at fa 
beneficium paupertatis (d. e. fri proces). 

I folge dette sttevner amtmanden nu Thestrup for 
sig, tilkendegiver ham skrivelsens indhold og tilholder 
ham som palagt al mulig lemfaeldighed i sin opfarseJ, 
samt raader ham til forsoning med Rasmus Skov. Men, 
skriver Oertz senere, herom vilde Thestrup intet here. 
Han forsikrede kun, at han ikke ved utilladelig med- 
handling havde givet bonderne aniedning til opsigelsen, 
og det var nu bans ufravigelige hensigt med proces at 
forfolge Rasmus Skov som den, der havde forbrudt sig 
mod lands lov og ret ved at ssette denne rebelHon i 
gang. Staevnemalet var allerede forkyndt. 

Herved var var altsa intet at gore, amtmanden ind- 
berettede til kollegiet, hvad han havde erfaret, samt 
lovede at anbefale Rasmus Skov til fri proces, om han 
skulde anholde derom. 

Efter Thestrups hjemkomst fra dette besog hos 
amtmanden matte ridefogden Astrup straks have pen 
i hand for derved at stemme kollegiet mildere overfor 
deres fremgangsmade. Det var, skriver han, min prin- 
cipals mening med det natlige komme til Rasmus Skov, 
at vi selv uden at ulejlige ovrigheden kunde have arre- 
steret ham, men desvserre, netop pa grund af vor lem- 



BONDE OG HERREMAND. 67 

faeldighed undslap ban, og hvad det nu angar, at forlige 
sig med mer bemaeldte hovedskaelm, da ved vi ej, hvor- 
dan det lader sig g0re, da det er umuligt at omgas sine 
undergivne mere varsomt eller med mere medlidenhed, 
end vi allerede bar gjort. Men sagen er, at benderne 
vil V8ere busbond, og busbond skal vaere bonde; enten 
ban vil eller ej, skal ban tale alle de grovbeder, som 
deres onde bjaerter kan optaenke, ja selv om de endog 
finder pa at torre deres sko af pa bam. Men om de ogsa 
selv tror at bave vundet spil, sa baber jeg dog ikke, 
at en sadan ret skal blive dem overdraget. Ingen bonde 
baerer nu laenger den mindste respekt for sin busbond, 
men ved den ringeste bevaegelse, busbonden gor imod 
bam, er ban tvaert imod til sinds at gore det yderste. 
Vedbliver det at vaere, som det nu er, da kan ingen 
mere bave med bonder at bestille uden stadig at ga 
med livet i baenderne. 

Heraf vil da kunne ses, at min principal under 
ingen omstaendigbeder kan forlige sig med Rasmus Skov 
og Morten smed^ men mk ved lands lov og ret s0ge 
vedborlig straf over dem. Nar de to maend da nu er 
blevet staevnede, da er det dels for at indgyde de andre 
skraek og dels for at bindre dem i videre skadelige 
foretagender, desvaerre kan det sidste kun nas ved at 
fa dem faengslet, men berpa t0r mit berskab ikke en 
gang til at indlade sig, sa de kan endnu afstedkomme 
mange ulykker, lose og ledige som de er. 

Angaende fors0get pa at fange Rasmus Skov, da 
tilstar vi, at dersom det er ret, at en bonde ma saette 
sig op mod sit berskab, nar ban vil, eller bvad mere 
er, gore et belt gods rebelsk, sa bar vi uret, men er 
dette uret og det modsatte ret, sa er bade Rasmus Skov 
og Morten smed skyldige til b0j straf. 

5+ 



68 POVL HANSEN: 

Dette Astrups lange og meget skarpe indlaeg gjorde 
dog ikke mere indtryk paa koUegiet, end at det allerede 
fa dage efter pa ny anbefalede Rasmus Skov til amt- 
mandens forsorg, »da ban just er i uenighed med den 
person, der burde vaere bans bedste og varmeste for- 
svarer«, samt palaegger ham at opfordre Astrup til storre 
madebold over for bonderne og sandhedskserlighed i sine 
indberetninger til kollegiet. 

Mens disse skrivelser veksledes, var selve sagen ved 
Thestrups staevning imidlertid tradt ind i en ny udvikling. 
Stoevningen er dagtegnet den 16. juli og lyder pa, at 
savel Rasmus Skov som Morten smed skal torsdagen 
den 28. samme maned mode for Kraghauge birketing 
og sta til rette for, hvad de bedrevet haver. Anklagen 
mod Rasmus Skov gar ud pa, at ban »pa forskellige, 
ulovlige og formastelige mader bar ophidset Stadager- 
godsets b0nder til at vise sig opsaetsige mod deres her- 
skab, ja endog radet dem til opr0r.« Morten smed 
derimod har »opspundet en sammenrottelse« ogsammen- 
kaldt bonderne fra alle godser i landet, oplsest for dem 
en skrivelse med »adskillige beskyldninger« mod her- 
skaberne, lokket dem til at underskrive samme som 
ogsa selv underskrevet navne pa fravaerende bender. 

Alt dette b0r, hedder det, straff es, »andre slige onde 
og ildesindede mennesker til skraek, exempel og afsky«. 
Foruden disse to hovedmaend indstaevnes til naevnte lid 
ligeledes op imod et hundrede bonder som vidner dels 
om Rasmus Skovs, dels om Morten smeds faerd i de 
paklagede tilfaelde.^) 

^) Det saerdeles omfattende »tingsvidne«, som af de 
pafolgende forhor fremgik, er en af hovedkildeme til naer- 
V8ei?ende skilddng ; det findes tillige med alle kollegiets 
0vrige papirer i rigsarkivets anden afdeling, Kobenhavn. 



BONDE OG HERREMAND. 69 

Som pabudt af kollegiet^ S0gte amtmanden nu pa 
offentlig bekostning at beskikke Rasmus Skov en sag- 
f0rer. En sadan viste sig imidlertid meget vanskelig 
at finde; ingen vilde f0re sagen mod proprietairerne. 
Til sidst patog dog sagforer Knub i Sundby sig hvervet, og 
den 28. juli modte ban i Kraghauge som Rasmus Skovs 
»forsvar«. Pa Thestrups og Terslings vegne modte 
byfoged Knud Moller fra Saksk0bing. Morten smed 
matte forel0big s0rge for sig selv. 

Denne »tingdeling« var naturligvis over hele 0en 
bleven imodeset med uhyre spsending, og da dagen nu 
kom, samledes der efterh^nden en sa betydelig menneske- 
maengde i tinghuset, at byfoged Moller fandt sig anlediget 
til at forlange alle uvedkommende f jaernet, hvad der ogsa 
tilstodes ham, imod at ban selv »havde tilsyn med at 
s&dant her blandt folkemaengden i tinghuset blev efter- 
kommet.« 

Da fjsernelsen var tilendebragt, og den uro og knur, 
som derved opstod, var stilnet af, blev det tidligere 
optagne politi- og examinationsforhor f0rst oplaest, og 
derpa skredes til at forh0re de indstsevnede vidner. 
Af disse kom dog kun en meget lille br0kdel for, inden 
tingtiden var til ende. Forh0ret fortsattes derfor fjor- 
tendedagen derefter, idet man hovedsagelig holdt sig til 
vidnerne mod Rasmus Skov. 

Ved slutningen af dette m0de lod Morten smed ved 
en pige indlevere i retten et skriftligt forsvar for sin 
sag: Det er gaet ham vaerre end Rasmus Skov, det bar 
nemlig ikke vseret ham muligt at bevaege en sagf0rer 
til at optraede som bans » forsvar « ; f0lgen er da blevet, 
at ban forel0big selv m^ f0re sin sag, og dette indlseg 
skal da oplyse sagen fra bans standpunkt. Han S0ger 
derefter at klare for sig pa bedste mdde, men anholder 



70 POVL HANSEN: 

til slutning retten om opsaettelse af vidneforhoret i 4 
uger, for at han i den tid kan ans0ge om beneficium 
paupertatis og af det offentlige f& sig en sagforer be- 
skikket. Retten vilde dog ikke indlade sig herpa, men 
fastsatte naeste mode til ugedagen derefter (den 18. avgust). 

Forhoret gik denne dag saerlig ud p^ at fa Morten 
smeds faerd oplyst. Selv til stede, forsvarede han sig 
efter aevne og fremkom blandt andet med et nyt skrift- 
ligt indlaeg, hvori han ligesom sidst anholdt om sagens 
udsaettelse: I denne sag, som er »haengt p& mig« af 
Stadagerg&rds herskab, er jeg nu atter indstaevnet, men 
»jeg star pa mine 4 ugers uds8ettelse«. Han oplyser 
dernaest, at han nu har ansogt om fri tingdeling og 
vaenter, at den nok skal blive ham tilstaet ; for avrigt er 
det ham fuldstsendig umuligt at forsta, hvorfor han mere 
end landets ovrige bonder skal sagsoges; moderne var 
ikke afholdte hos ham, og mangfoldige andre har under- 
skrevet klagerne, lige sk vel som han har det. Den 
eneste grand, han ojner, er, at han har fort dem i 
pennen, og sagsogernes hovedojemed bliver da mdske 
til syvende og sidst dette, at forhindre flere deslige 
skrifters fremkomst; de tidligere kan da imens »udd0 
og blive til intet«. 

Heller ikke denne gang vil retten indromme Morten 
smed de 4 uger; forhoret skal fortsaette den 25. 

Men forinden denne dag fik Morten smed sin an- 
sogning om fri proces bevilliget (d. 21.); og i tillid til, 
at der da vilde blive ham en sagforer beskikket som 
forsvar, spildte han ingen tid, men beredte sig straks 
pa at udfaerdige en modstaevning mod Stadager-herskabet. 
Denne gjaldt det nu for byfoged Moller at hindre, men 
det kunde kun opnas ved at ik de anklagede faengslet. 
Efter dette indrettede Moller da sin optraeden. 



BONDE OG HERREMAND. 71 

I medet den 25. fremlagdes f0rst forskellige klage- 
skrifter, som Mailer soger at fa Morten smed til at ved- 
kende sig forfatterskabet til, men da ban ikke vil ind- 
romme dette, forlanger Meller sagen udsat i 14 dage, 
for om det i mellemtiden kan lykkes ham at skaffe 
beviser. Men dernaest, efter at dette var tilstaet, be- 
gserer ban pa anklagernes vegne, de to anklagede 
fsengslet »pa personer og effekter til sagens uddrag«. 
Ogsa dette tilstas; og naeste morgen tidlig indfandt sig 
birkedommeren selv med fornodent mandskab bos smed- 
den, og efter at bave sikret sig bans person beslaglagde de 
tillige alle bans brevskaber og »beskrev« bans ejendele. 

Samme dag overgik en lignende skaebne Rasmus 
Skov; baegge blev farte til Nykobing og satte i forvaring 
pa slottet. Da bonderne borte dette, kom de i voldsom 
bevaegelse; en stor skare drog straks ned til birkedom- 
meren i Kragbauge og tilbed at stille bvad sikkerbed, 
man forlangte for de to maend, imod at de atter kom 
paa fri fod, men herom vilde birkedommeren intet bare, 
og de matte drage bjem med uforrettet sag. 

Sa snart Morten smed vel var indkommen i arresten, 
satte ban sig straks til at give en skriftlig fremstilling 
af den skaebne, der var overgaet bam. Skrivelsen, der 
blev sendt til kollegiet, slutter med en anmodning om 
at matte »anb0re de fremforte vidner«, da de sagfarere, 
der af det offentlige bliver beskikkede, sjaeldent tager 
sig af sagerne med synderlig iver. HerpS. er Rasmus 
Skovs forsvarer Knub et godt bevis, da ban ikke be- 
stiller andet end ga modstanderen til hSnde under sagen. 

Kollegiet sender skrivelsen tilbage til amtmand Oertz 
med begaer om naermere forklaring, samt ytrer i forbi- 
gaende, at det er imod alt, bvad de bar formodet, at 
denne faengsling er sket. Sagen anbefales derfor p& 



72 POVL HANSEN: 

det bedste til amtmanden med den tilfejelse, at de an- 
klagede bor under alle omstaendigheder efter onske til 
lades at overvsere vidneforhoret. 

Fk disse noget kolige bemaerkniBger svarer amt- 
manden ganske kort, men overlader det egentlige svar 
til sagforer Knub, som i en kort redegarelse forsvarer 
sin fremgangsmade og afviser sluttelig smeddens klage 
med folgende ord: »Morten smed giver altid sagen et 
andet udseende og ssetter sig i spidsen for sin kanimerat (!) 
Rasmus Skov, pa hvis vegne ban efter sine konfuse 
koncepter mener, jeg skulde ageret landfiskal imod alle 
landets proprietairer. In summa: Manden skal tilforn 
pk nogen tid have haft fejl og mangel pa sind og sanser, 
hvorfor man bar drsag med desto. storre tilmodighed 
at undskylde bans vildfarende bandlinger og skrobelig- 
beder«. 

Hermed slog kollegiet sig forelebig til tais, og lod 
sagen ga sin egen skaeve gang. 

Den unders0gelse, der samtidig med faengslingen 
blev foretaget bos de to maend for at fmde skriftlige 
beviser imod dem, gav bos Rasmus Skov intet udbytte, 
bvad der for s^ vidt beller ikke kunde vaentes, da ban, 
som omtalt, bverken kunde laese eller skrive. Ander- 
ledes bos Morten smed, ber fandt man forskellige opr&b 
til b0nderne, rundskrivelser med opfordring til bestemt 
optraeden mod berskaberne, udkast til de klager, der 
til kollegiet var indsendte o. a. m., der altsammen 
»tydelig beviser den ganske konspiration fra begyndelsen 
til enden«. 

Disse fund giver anklageme ny vind i sejlene, og 
den §1. avgust udsteder Moller »kontinuations-vidne- 
staevning«. I dette »skriftlig udstyrede staevnem&l«, som 
blev fremlagt i tinget ved naestp&folgende forber den 



BONDE OG HEEREMANP. 73 

8. September, betegnes de anklagede blandt andet som folk, 
»der bar gjort forsag pa opror og rebellion for derved 
at fa indf0rt selvejendom og hoverifrihed«. De bar til- 
lige villet »forf0re bonderne til at bega de allerafsky- 
ligste gerninger bade med at opsaette sig mod loven og 
de kgl. forordninger, samt bar villet jage, stene og ud- 
rydde alle proprietairerne af landet. De bar skrevet 
og dikteret adskillige usandfaerdige klagemdl om pro- 
prietairerne og bar adskillige gange med disse klager 
l0bet til Kobenbavn uden deres berskabs tilladelse og 
ved deres bjemkomst indbildt bonderne at bave faet 
medbold bos kollegiet«. I det bele taget er udtrykkene 
ber ikke sk lidt skarpere end i det oprindelige staevne- 
mal; modet er abenbart vokset bos anklagerne. 

I samme grad, som dette er ojensynligt, ses ogsa 
modet at falde bos de anklagede; bavde de nogen sinde 
dromt om ved kongens bjselp at kunne redde fribed og 
selvstsendighed overfor deres berskaber, sa matte aedrue- 
lige overvejelser i de ensomme faengselstimer snart 
bringe dem pa andre tanker. Baegge blev de nu for 
retten fremstillede »l0se og ledige« ; men efter at oven- 
naevnte st^vnemal var laest og Knub udnaevnt til ogsa 
at va3re Morten smeds forsvar, tradte denne frem og 
gav til kende, at ban »begaerede til forlig«, sS, om sagens 
endeligbed kan nas for bam, som nu arrest er pakastet, 
om Stadager berskab vil tilgive bam bans beskyldninger, 
opbaeve sagen mod bam og l0slade bam af arresten, da 
vil ban bede om forladelse samt love for fremtiden 
aldrig oftere bverken skriftlig eller mundtlig at fremf0re 
mere om denne sag, men derimod stedse opf0re sig 
saledes, at »ingen over hannem skal bave at klage«. 

Ligeledes fremstod derpa Rasmus Skov, ogsa ban 
bad berskabet om forladelse for, bvad ban mod samme 



74 POVL HANSEN: 

kunde have forovet, bad sagen frafaldet, og arresten 
mod ham haevet, s& han igen kunde komme til sin g&rds 
»oppasning«, idet han hdbede, at den hafte arrest kunde 
vsere straf nok, for hvad han havde forbrudt. 

Moller skulde hertil kun svare, at sagen skulde 
blive herskabet forebragt, hvad arsag han begaerede 
sagen udsat en uge. Herp& hsevedes modet, og de to 
maend sattes p^ ny ind i arresten. 

Som tidligere oplyst, naerede Morten smed en 
betydelig mistillid til sin beskikkede forsvarer, sagforer 
Knub, og hvad Rasmus Skov angar, dafaldthansopfattelse 
af denne mand sk temmelig sammen med bans lidelses- 
faelles. Denne omstaendighed gav i naestfolgende rets- 
m0de den 15. September anledning til et meget pudsigt 
mellemspil midt i den ellers sa alvorlige sag. Straks 
ved naevnte modes begyndelse fremstod nemlig Nikolaus 
Godske af Sakskobing og fremlagde fra amtmanden 
»konstitution« p& fra samme dag at vaere beskikket som 
Rasmus Skovs forsvar i Knubs sted. 

Af den fremlagte konstitution fra amtmanden frem- 
gar, at da arrestant p^ Nykobing slot Rasmus Skov har 
formS,et Godske til at fore sin sag. og da han som for- 
svarer hellere onsker samme mand end Knub, hvis hid- 
tidige forhold i sagen han ikke er fornojet med, sa efter- 
kommer amtmanden herved bans begaering og beskikker 
Godske. 

Forhandlingerne om beskikkelse af en ny forsvarer 
var imidlertid ingenlunde g&et stiltiende af, sa sagen 
var allerede pa et tidligt stadium kommen til Thestrups 
kundskab, og straks, som beskikkelsen nu var oplaest, 
fremstod Moller og nedlagde bestemt indsigelse mod 
dens gyldighed, idet han heri stottede sig p& en senere 
brevveksling mellem Thestrup og amtmanden om denne 



BONDE OG HEREEMAND. 75 

sag. I Thestrups skrivelse betegnes Godske som en »l0s 
og ledig person«, der ikke er i besiddelse af sagf0rer- 
bestalling. »Denne person « kan Thestrup og Tersling 
derfor ikke indlade sig med, ban borer ingen steds 
hjemme men lober fra det ene land til det andet, »og 
kan altsa opfinde adskillige motiver til at forlsenge sagen, 
ene og alene for deraf at gore sig et levebrod og ud- 
pine penge af landets bonder, noget ban efter sigende 
laenge bar gjort«, bvorfor Thestrup altsa anmoder amt- 
manden om atter at tilbagekalde beskikkelsen. 

Amtmandens svar p& dette andragende fra Tbestrup 
blev ligeledes fremlagt af Moller. Det gik ud pa, at da 
beskikkelsen var bleven udfaerdiget i benbold til med- 
delelse om, at Godske var i besiddelse af sagforer- 
bestalling, s& erklaeredes berved, at samme beskikkelse 
selvfolgelig kun skulde gaelde, safremt Godske kunde 
bevise sig at vaere lovlig sagforer. 

Godske, som derefter fik ordet, bavde lige sk lidt 
forestillet sig Mollers »fattige udflugter«, som i dag be- 
lavet sig pa at tilbagevise dem. Men imidlertid, akal 
ban (Godske) bevise sin retslige adkomst, s& skal Moller 
gore det samme og ligeledes ber i retten fremlaegge sin 
»bestalling«. Naturligvis^ derover er ban klar, »det 
bele sigter kun til at fk den aerlige, gamle, gode bonde 
Rasmus Skov undertvunget og forn8ermet«. For ovrigt 
vil ban forbeholde sig al ret overfor dette »skandskrift«, 
Moller ber bar fremlagt om ham og til slutning endnu 
kun udtale, at ban haber i enhver henseende at vaere 
»lige sk god, aerlig, redelig og sufficiant en mand som 
br. byfoged Moller «, noget ban er vis pa, retten da ogsa 
nok skal give ham medbold i. 

Moller skal i sit gensvar aldeles ikke indlade sig 
med Godske angaende dette sporgsmal men kun forbeholde 




76 POVL HANSEN: 

sig sin ret overfor det grove udtryk, som modparten 
bruger, om bans fremlagte skrift. For evrigt henstiller 
ban til retten at afvise Godske som forsvar for Rasmus 
Skov. 

Atter m& Godske frem for fremdeles at baevde, 
hvad ban for bar sagt; ja ban vil endog tilfoje, at 
MoUer ikke en gang som ban bavde godtgjort at vaere 
af ovrigbeden beskikket. Hvad ellers selve sagen angar^ 
da vilde ban gaerne tro, det kunde vsere br. Meller 
tjaenligt at f^ en modpart, der bedre end ban (Godske) 
kunde give bam (Moller) sine vedborlige karakterer, 
dette var noget, som slet ikke la for Godske, ban holdt 
sig til enbver tid udelukkende til den foreliggende sag; 
ban gav sig kun af med at forsvare forurettede og 
undertvungne. Men netop derfor vilde ban her pa 
Rasmus Skovs vegne protestere imod, at noget som heist 
i denne sag foretoges uden med ham som forsvar. 

Retten afgav derpa sin kendelse, lydende p3., at 
den efter det foreliggende ikke for ojeblikket kunde 
anse Godske for befojet til »at gi i rette for Rasmus 
Skov,« men benstillede til bam at skaffe sig > authori- 
sation «. 

Som tilstedevserende vilde Knub om denne sag blot 
tilkendegive, at ban af amtmanden forud var under- 
rettet om, at Godske i bans sted var indsat som forsvar 
for Rasmus Skov. For 0vrigt skulde ban vel vogte sig 
for at blande sig i striden mellem Godske og Meller, 
og derfor vilde ban selvfolgelig ikke uden naermere 
ordre foretage sig noget i Rasmus Skovs sag, bvorimod 
ban var rede til at afvaente og afvaerge, hvad Moller i 
dag muligvis vilde foretage sig mod Morten smed. 

Men M0ller var meget godt til freds, med hvad 
ban allerede bavde opnaet og begaerede endnu kun 



BONDB OQr HBEREMAND. 77 

sagen udsat i 14 dage, indtil et andet forsvar for Rasmus 
Skov kunde blive beskikket. Dette tilstodes af retten, 
m0det haevedes, og det lille mellemspil var endt; men 
for laeserens tanke glimter uvilkMig ligesom stoffet til 
en holbergsk advokatscene. 

Hvad det forlig angik, som de anklagede havde 
begseret, da erklaerede M0ller for 0vrigt herom, at her- 
skabet vel i f0rstningen syntes »til dels« at kunne g& 
ind derpa; men fra den stund, Rasmus Skov begyndte 
at S0ge om en ny forsvarer, matte de anse det for en 
given sag, at forligstilbuddet fra bans side kun bar 
vaeret gjort pk skr0mt, hvorfor sagen begseredes fremmet. 

Godske h0rer man intet mere til, formodentlig bar 
ban ikke kunnet skaffe den fornadne »autborisation« ; 
allerede i naeste m0de overtog Knub derfor atter for- 
svaret. Forb0rene fortsattes, m0de fulgte pa m0tle, og 
saledes nade man belt frem mod vinteren, uden at det 
endnu var muligt at se ende berp&. 

Den 17. november var atter modedag, og efter at 
pa denne dag dot 33. vidne i sagen var afbort, frem- 
lagde Morten smed i retten f0lgende document, forsynet 
med bans egen underskrift: 

»F0rst tilstdr jeg, Morten Mortensen, smed i Norre- 
Alslov, at bave fors^t mig grovelig imod Stadager 
berskab d'brr. Tbestrup og Tersling i mange og ad- 
skillige klagemal, som af mig er skrevne og indsendte ' 
til kollegiet, til kancelliet og andre steder. Jeg bar udi 
samme andragender ikke alene bardelig angrebet be- 
maeldte berskab, men endog indf0rt de ting, jeg ikke 
bar kunnet bevise .... jeg kan Og ikke naegte, at jeg 
b&de skriftlig og mundtlig bar villet fore en del af 
Stadager-godsets bender pd tanker om, at de skulde 
kunne blive selvejere med fribed for al aegt og boveri, 



78 POVL HiVNSEN: 

hvad jeg nu begriber, jeg trolig nok bar taget fejl udi. 
. . . Hvad af documenter, der ved arrestationen blev 
fundet i mine gemmer, tilstas ogsS, at vaere af mig 
skrevet . . . undtagen nogle faa, som handskriften kan 
udvise. 

For disse af mig gjorte forseelser beder jeg Stad- 
ager herskab om forladelse, og vil jeg gaerne i mulkt 
til sognets fattige betale 2 rdl. og tilbyder jeg mig til 
yderligere strafs lidelse, at jeg udi Nykabing 6n dag, 
hvilken mig vil blive tilsagt, vil baere den spanske 
kappe. Endvidere forpligter jeg mig herved til efterdags 
imod Stadager herskab aldrig ... at begk noget anstedeligt, 
denne sag betraeffende«. Om det mindste s&dant sker. 
»da tilstar jeg herved, at foranferte sag skal sta mig 
aben til videre strafs lidelse. Til hvilken ende de do- 
cumenter^ der ved arrestationen blev fundne hos mig, 
for bestandig mk blive i hr. byfoged MoUers forvaring 
til — som bevis imod mig — i sadant tilfaelde at frem- 
laegges; . . . hvorimod jeg haber og beder, at den sag, 
der mod mig er anlagt, vorder ophaevet.« 

Ligeledes fremstod derefter Rasmus Skov og indgav 
folgende document: 

»Jeg Rasmus Nielsen Skov tilst&r herved grovelig 
at have forset mig imod mit herskab d'hrr. Thestrup 
og Tersling ved til kollegiet, kancelliet, rentekammeret 
og andre steder at have indgivet adskillige usandfaerdige 
skriftlige klager. Ligeledes tilstdr jeg herved, at have 
forfort godsets bonder til opssetsighed og opror imod 
deres herskab, samt indbildt dem, at de kunde blive fri 
for aegt og hoveri, ja at jeg endog bar villet tormk dem 
til at bega adskillige andre lastelige gerninger. 

Men for sadanne grove gerninger og forseelser 
beder jeg ydmygeligst mit herskab om forladelse samt 



BONDE OG HEBREMAND. 79 

om fritagelse for, hvad velfortjaent straf, jeg derfor burde 
have lidt, og tilbyder jeg derimod til sognets fattige at 
betale 2 rdl. i mulkt og til end mere strafs lidelse en 
dag udi Nykobing at baere den spanske kappe. End- 
videre forpligter jeg mig herved til aldrig efterdags at 
bega noget anstodeligt mod rait herskab eller sammes 
betjaente. Om det mindste s&dant skete, da skal for- 
anforte sag std mig aben til videre strafs lidelse. Hvdr- 
imod jeg haber og ydmygst beder, at den imod mig 
aniagte sag vorder ophaevet«. 

Som svar pa disse fremlagte skrivelser, der 0jen- 
synlig er fort i pennen af Knub, erklaerede Meller pa 
sags0gernes vegne, at denne sag, der mod Morten smed 
og Rasmus Skov var anlagt og fort, herved i et og alt 
var at ophaeve og det samme at vaere tilfaeldet med den 
arrest, der var pSkastet de to maend, sa snart den tiL 
budte straf var af dem udstaet. 

Efter arrestanternes onske skete dette straks, sa 
endnu samme dag fik de Nykobing borgere det ynk- 
vaerdige skue af de to maend, vandrende op og ned ad 
byens gader med »den spanske kappe«, en jaernbeslaet 
og-betynget tonde, gennem hvis omvendtebund synderens 
hoved stak op af et hul. 

Men med en udskrift af alle sagens akter sendte 
byfoged M0ller kollegiet en redegorelse for sagen samt 
meddelelse om dens lykkelige tilendebringelse; bans 
selvbevidsthed og selvfolelse i denne anledning er be- 
tydelig. Han haber, at kollegiet af det tilsendte vil 
kunne skonne, at ban i » denne farlige rebellionssag 
har vist al den arvagenhed, som pd nogen made onskes 
kan«, at ban efter sagens omstaendighed har fortfaret 
— snart med lemfaeldighed og snart med hardhed, sk0nt 






80 POVL HANSEN: 

bans liv derved flere gange haf m&tlet saettes i vove. 
Han slutter derpa med felgende: 

• »Netop nu bar jeg spurgt, at der desvaerre er pk- 
begyndt ny opsaetsigbeder andre steder p& Faister, og 
at en del bonder desarsag skal vsere afrejst til Koben- 
bavn. Men om dette er mine ringe tanker da disse: 
De b0Je berrer skulde se til, at sagen bliver bilagt i 
rhindeligbed, s& ikke en ny rebellion bryder ud, ti da 
kan det sidste blive vserre end det f0rste.« 

Rasmus Nielsen Skov og Morten smed gftr bermed 
ud af sagaen, ikke s& meget som dores navne s6r vi 
senere naevnte; det glemselens bav, bvoraf de for en 
kort tid bar dukket op, barne af bondernes fribedstrang, 
lukker sig pA ny over dem ; den gamle tid og de gamle 
forbold var dem for staerke, stoltere stammer, end deres 
var, blev knaekkede i den reaktionens byge, som netop 
i disse kr rejste sig mod denne den ny tids forste uklare 
og drommende fribedstrang, der bruste pd bunden af folke- 
bavet. Pa Falster gik bolgegangen endnu i de folgende 
&T bejt, klage pa klage indlob til kollegiet med tungere 
og tungere anker, ja til sidst bed det endog, at to bender 
pa Sk0rringe gods var af ridefogden blevet sl&'de sa 
gruelig, at feltskaereren bavde erklaeret deres s&r for 
dodelige og praesten berettet dem til doden; men den 
ovenfor skildrede tingdeling bavde dog brudt brodden 
af bondernes lanse, ingen steder turde man drive det 
videre end til i klager at udtale sin nod, og til klager 
tog man mindre og mindre bensyn. 

Sagen var, man begyndte pa bojere — selv vel- 

villige — steder at blive bange for den stemning saerlig for 

hoverifrrbed, der overalt sk voldsomt ytrede sig. »Den, 

'derjjeviser for meget, modbeviser sig selv«, lyder et 

gammelt ord; afpasset efter forbeldene kunde det 



/. 



BONDE OG HERREMAND. 81 

udmaerket anvendes her. Den for 0vrigt sa let forklar- 
lige iver, nsesten ilterhed, hvormed b0nderne og deres 
venner overalt i landet tradte op, bragte mange billig- 
taenkende men aengstelige sjaele til omsider at havne i 
modstandernes lejr, selv kollegiet blev mere og mere 
forbeholdent, ti selv om begivenhederne pa Falster vel 
var af de staerkeste, sk kunde der dog fra mangfoldige 
godser fremdrages lignende traek; p& Fyn saledes fra 
Rugard, fra Kristiansdal og forst og sidst den sserdeles 
Yoldsomme ottearige kamp mellem den »stridige« Jens 
Lange til Rodkilde og bans bonder i Ulb0lle, der for de 
sidstes vedkommende endte dels pa Odense tugthus og 
■dels pa Nyborg faestning. 

Men heller ikke Jyderne stod tilbage: En skarp 
forpostfaegtning fandt til en begyndelse sted pa Sinding- 
gard mellem ejeren Mads Lillelund og bans gods; og 
billedlig talt luede snart kampens fakkel i alle egne af 
halvoen. De staerkeste sammenstod fandt dog sted pa 
de vestlige og til dels sydlige godser, hvor bonderne 
ligeledes flere steder saralede sig i skarer og drog op 
pk herregarden for at fordre lettelse i hoveriet og 
andre forhold. De jyske godsejere vidste snart hverken 
ud eller ind; at der burde gores noget, var dem klart 
— men hvad? 8 af dem sluttede sig sammen, og i 
hosten samme ar (1768) indsendte de til majestaeten 
forslag om at udfaerdige en rundskrivelse til alle landets 
godser. Denne skrivelse skulde indeholde en klar 
og tydelig ordre til samtlige bonder om at iagttage den 
lydighed og gore den pligt, de efter loven var gods- 
■ejerne skyldige. Efter de 8 herrers mening tror bon- 
derne, at forordningen af 15. april 1768 er begyndelsen 
til den laenge vaentede frihed for alt undersatsforhold 
over for jorddrotten. Hvorfor kollegiet pd det kraftigste 



82 POVL HANSEN: 

opfordres til i tide at tage reb i sejlene og forsta, at 
man er inde pd en gal vej, et skrdplan, der til sidst vil 
fore til revolution og fuldstaendig brud med alt over- 
leveret og best&ende. 

Dette skrift og mange andre lignende, samt den 
staerke gaering, der overalt sporedes i landets gods- 
forhold, saerlig pk Falster, gjorde omsider kollegiet 
tvivlrddigt. Maend som Rosenkrans og Moltke havde 
lige fra begyndelsen naeret visse betaenkeligheder, og 
disse bredte sig mere og mere ogs& til de andre gods- 
ejerlige medlemmer; kim Hojer, pavirket af sin ven 
den landsforviste Reverdil, og nogle ik andre kaempede 
ivrig for at ga videre i retning af »bondestandens let- 
telse«. Da indtraf endnu en begivenhed, som endmere 
bidrog til at skaffe de betaenkelige overvaegten, og dette 
var fremkomsten af den beromte professor Oeders skrift: 
»Betaenkning over, hvorledes der kan skaffes bonde- 
standen frihed og ejendom i de lande, hvor dette 
mangier «. Skont skrevet pa tysk og udgivet i Tysk- 
land var skriftet dog rettet til Kristian VII og montet 
p& danske forhold. Det udkom 1769, og ud fra de da 
best^ende forhold haevdede det med en hidtil ukendt 
kraft og tydelighed, hvordan personlig frihed og selv- 
ejendom var det eneste, der politisk talt var vaerd at 
arbejde for, og det eneste, der kunde redde landet ud 
af den nod, der til alle tider truede. 

Dette klare og tankestraenge skrift viste for alle 
de vaklende, tydeligere end for, hvorhen hele denne 
bevaegelse kunde baere. Hver den, der ikke vilde 
m^let^ mS,tte da ikke lefle for meget med de midler, 
som bar der hen imod. Det er, som kollegiet mere 
og mere traekker sig tilbage, indtil det omsider helt 
sover ind. 



BONDE OG HERKEMAND. 83 

Eadnu engang kommer bondevenne-bevaegelsen med 
Struensee oven pa i samf undet, men kun for med ham 
atter som et stjaerneskud at svinde fra historiens himmel, 
mens traeldommens nat, sa. dyb og mork som nogen 
sinde for, atter ssenkede sig over den hoveripligtige og 
stavnsbundne bondestand. 

En halv menneskealder gik endnu, for med kron- 
prins Frederik og bans maend frihedens og fremtidens 
morgen oprandt for dem, der hidtil havde siikket under 
arhundreders tvang og trseldom. 



^4^ 



6+ 




Fra malt herred. 

KULTrRHISTORISK SKITSE 

AF 

N. J. TERMANSEN. 



fait Herred, der mod Syd har Kongeaaen til 
Graense, maa, hvad Beliggenheden angaar, vel 
naermest siges at hore til Jyllands Hojderyg. Til den 
egentlige Hedeegn kan vel kun et af Sognene, nemlig 
Lindknud, henregnes. Dog har her tidligere vaeret storre 
Hedestraekninger, der imidlertid for storste Dele ere op- 
dyrkede i de sidste to Menneskealdre. Af Skove findes 
nu kun to af nogen Betydning, nemlig Estrup Skov i 
Malt Sogn og Sonderskov Skov i Folding Sogn. Men 
for 2 a 300 Aar siden har her vaeret store Skove, baade 
Ege- og Bageskove, og Egnen maa da have haft et helt 
andet Udseende. Skoven ved Estrup har da strakt sig 
laengere imod Vest, og Sagnet mener, at Langeskov ved 
Sonderskov har strakt sig helt hen ad Varde til. Det 
vilde vel sige, at den har staaet i Forbindelse med 
vestligere liggende Skove, hvoraf der ogsaa findes Spor 
i et stort Antal af Krat, mest bestaaende af Egepurl. 
Laeborg Sogn har isaer vaeret rigt paa Skov. Paa de 
med Egekrat nu begroede Lyngbakker ved Hundsbaek 



FRA MALT HERRED. 85 

stod, vistnok til hen i det 17. Aarhundrede, en maegtig 
Egeskov, som Sagnet fortaeller blev af braendt for at for- 
drive en Lindorm, der husede deri. Paa en Rejse, som 
den bekjendte Vaupell, der bar beskrevet de danske 
Skove, i sin Tid foretog sig ad Landevejen fra Kolding 
til Varde, mindedes ban, ved at se de boje Kratbanker, 
dette Sagn og tilfojer saa: »Som et Vidnesbyrd for, 
hvor lidt der kan bygges paa Sagnene, og bvor lidt 
Sandhed de indeholde, kan anfores, at Sagnet melder, 
at Lindormen under Branden flygtede til en Begeskov 
i Naerbeden. Men det er imod al videnskabelig Er- 
faring, at der kan findes Bogeskov paa Sandbanker.« 
Havde ban imidlertid undersogt Sagen paa selve Stedet, 
vilde ban bave faaet Visbed for, at i det mindste i det 
Piinkt, der angik Bogeskovens Tilvaerelse, bavde Sagnet 
Ret. Tbi paa Hojdedraget nordvest for Hundsbaek, der 
kaldes Nordenskov, findes endnu Bogebuske, der vel er 
lige saa aerlige Efterkommere af Storskov som Egepurlet 
paa Hundsbaek Bakker. En gammel Mand i Nyby for- 
talte i min Ungdom, at ban kunde biiske, at de sidste 
Bogetraeer bleve faeldede d6r i Slutningen af forrige 
Aarbundrede. Og ost for Laeborg Kirke paa Drostrup 
Mark bar lige til den sidste Tid paa en temmelig stor 
Straekning vaeret Bogebuske af en for Krattene ikke 
almindelig Hojde. Sagen er, at Sandet paa disse Steder 
bar et Underlag af 5pr0dt Ler, der bar afgivet en god 
Voksegrund for B0gen. Nordenskov bar strakt sig imod 
Vest til de Kratbakker i Br0rup Sogn, der endnu baerer 
Navnet Bogeskov. Denne bar atter staaet i Forbindelse 
med Stilde Skov, der ogsaa borte til Hundsbaek. Og 
sydvest for Laeborg Kirke er i min Tid Rodderne af 
maegtige Egetraeer bleven opgravede. Naar de forste 
Konger af den oldenborgske Stamme bortforlenede 



86 N. J. TEBMANSEN. 

Hundsbaek, forbeholdt de sig Storvildtsjagten i Skovene 
deromkring. Om Kong Hans, Kristiern den 2. og Fre- 
derik den I. vides det, at de bar vaeret paa Hunds- 
baek i den Anledning. Naar Skovene bar faaet den 
sidste Rest, kan naeppe oplyses. Sikkert er deres 0de- 
laeggelse lange Tiders Vaerk. At en Egeskov er gaaet 
tilgrunde ved en Ildebrand er naeppe teenkeligt, om end 
storre Hedebrande kan bave odelagt en Del af Under- 
skoven og saaledes vaeret medvirkende til, at Vinden 
fik Indpas. Hensynslos og uforstandigHugst bar sikkert 
nok voldt den storste Skade. Under de gjentagne fjendt- 
lige Indfald i det syttende Aarbundrede meldes det 
allevegne fra, at Skovene bleve skammelig forbuggede, 
og bverken B0nder eller Herremaend paa Stedet bar 
vaeret betaenkt paa at skaane dem. Tilsidst bar vel 
Stormen fuldendt 0delaeggelsen. Naar man foretager 
en Vandring ben over Heder, der engang bar vaeret 
skovbevoksede, ser man flere Steder en Maengde For- 
dybninger i Jorden og overfor samme en langagtig For- 
bojning. Man ser det bedst, bvor Ploven nys Qr gaaet 
ben over Heden. Da viser det sig, at Forbojningen 
naermest Hulen bestaar af Grus, der er kommet frem 
af Underlaget. Og naar man saa endvidere laegger 
Maerke til, at den langagtige Forbojning ligger i en Rei- 
ning, enten fra S. V. mod N. 0. eller fra N. V. mod 
S. 0., saa kommer uvilkaarligt det Sporgsmaal frem: 
Er dette Saersyn ikke Vidne om, at Stormen ber i en 
fjaern Tid bar omstyrtet Traeer, der ialfald tildels ere 
blevne liggende og raadne paa Stedet som Vindfaelder, 
saa at det Grus, som Roden bar taget op med i Faldet, 
bar aflejret sig som en lille Forbojning af Jordbunden, 
og som Rodenden af Stammen bar fortsat et Stykke 
videre frem. 



ERA MALT HERRED. 87 

Der er ingen Tvivl om, at Skovenes Fald har givet 
Egnen en anden Karakter. En af Felgerne har vaeret, 
at Sandflugten da tog rigtig Fart, og Jordbunden paa 
mange Steder derved blevet forringet. Og Savnet af 
den Lae, som Skoven ydede, har tilvisse vaeret foleligt 
og virket uheldigt i mere end en Henseende. 

Malt Herred har fra forst af omfattet et storre 
Omraade, idet Gjording Herred i den sidste Del af det 
13. Aarhundrede bier skilt derfra. Malt Herred var 
ikke med blandt de jydske Herreder^ der deltog i Bon- 
dernes Rejsning under Skipper Clement, og undgik der- 
for den haarde Dom, der rovede saa stor en Maengde 
Bonder deres Selvstaendighed. Men derfor slap Malt 
Herreds Bonder ikke fri for at blive Herremaendenes 
Tjenere og dele de Kaar, der i Aarhundreder overalt 
gjorde Livet surt for den danske Bonde. 

To faste Slotte, Skodborghus i Vejen og Hundsbaek 
i Laeborg Sogn, fandtes her i Middelalderen. Det forste, 
mener Dr. 0. Nielsen, har henhort til de aeldste danske 
Borge, da Kongeaaen allerede i Sagaen om Kong Magnus' 
Kamp med Venderne kaldes Skodborgaa. Borgen, hvor- 
efter Aaen har Navn, maa da have vaeret til. Hunds- 
baek laerer vi noget senere at kjende, som en af de 
Slotte, der tilhorte den maegtige Adelsslaegt Limbaek. 
Hennike Limbaek kjobte nemlig 1392 Slottet med til- 
horende Bondergods, der fandtes spredt over Laeborg, 
Lindknud og Brorup Sogne. Fra en saa tidlig Tid har 
man ingen Beskrivelse, der kan give Oplysning om 
Slottets Udseende, men at det har vaeret en fast Borg, 
viste endnu til vore Dage den maegtige Slotsbakke om- 
given af brede Grave. Dronning Margrethe kjobte 1407 
Slottet og Godset af Klaus Limbaek, og er det da i lang 
Tid, undertiden sammen med Skodborg, forlenet til 



88 N. J. TERMANSEN. 

forskjellige Adelsmsend, indtil Gaard og Gods 1578 
mageskiftedes med Damsgaard i Starup Sogn, der til- 
h0rte Fru Bege Klausdatter til Senderskov. Beskrivelsen, 
man ved denne Lejlighed faar af Bygningerne retfaerdig- 
gjor ikke Forestillingen om »det stolte Herresaede* : 

»Et Hus, 11 Bindinger, 1 Loft hojt og 1 Styrterum 
(Korngulv), 4 Fag bredt, en Kjselder langs under, 1 Kvist. 
3 Bindinger; to Skorstensstuer og en Skorsten udi Kvisten. 
Udskud langs med den ene Side og noget for den 
norre Ende, muret mellem Stsenger og teglhaengt, und- 
tagen de Udskud for den ene Ende. Et lidet Hus, 5 
Bindinger langt, er Skorsten udi, straatakt, muret mellem 
Stolper. Og er en Grav om samme Huse, paa de 3 
Sider smal, paa den fjerde en stor Dam. En anden 
liden Dam derhos. Nedenfor Broen: et Hus, 17 Bin- 
dinger langt, muret paa den sandre Side og slagen med 
Ler paa den norre, og er en Skorstensstue udi til Folket, 
Ovn, Bryggers og 2 smaa Kamre og en Kostald udi 
Enden. En Lade med 7 store Gulve og 2 »Huffuer« 
for Enden, ny, straatakt, nogle Vaegge murede, andre 
klaedte med Fjael, og er der Indstolper og Udskud paa 
begge Sider. En 0xenstald, 19 Fag, l^rslagen og straa- 
takt. Et lidet Hus, lyngtakt, Vaeggene af Bui, 7 Bindinger. « 

Det er hele Herlighedenl Da bar Gaardens Udsaed 
vseret 25 Tdr. Rug, 12 Tdr. Byg, 1 Td. Boghvede. Der 
avledes 221 Laes H0, og Skovene afgav 40 Svins Olden. 
(Efter C. Christensen (Horsholm): Agrarbistoriske Studier). 

Ved Skiftet efter Bege Klausdatter, der dode paa 
Hundsbaek 1613, blev Erik Juel Ejer af Gaarden. Om 
Gaardens Bygninger under Fru Bege og Erik Juel ere 
ombyggede, kan naeppe oplyses, heller ikke kjendes 
det, hvorlsenge Erik Juel bar boet paa Gaarden. Men 
efter Dr. 0. Nielsen er Sonnen Klaus fodt ber 1621, 



FRA MALT HERRED. 89 

og Peder Juel, bekjendt som dansk Sendemand i Sverrig/ 
1623. Men efter at vaere bleven Landsdommer i Jylland 
1623, maa Erik Juel vaere fraflyttet Gaarden, da bans 
naeste Son er fedt 1624 paa Gudum Kloster, og senere 
har naeppe nogen Adelsmand boet paa Hundsbaek, der 
1657 under Svenskekrigen blev »nedbrudt og for0dt.« 

Har Skodborgbus end allerede i den tidligere Middel- 
alder (maaske endog i Oldtiden) vaeret en fast Borg, 
naevnes den dog forst af Historien 1368, da den maatte 
udbolde en Belejring af Grev Gerts Sonner, der sammen 
med en Del oprorske jydske Adelsmaend fejdede mod 
Kong Valdemar. Baade Skodborgbus og Hundsbaek 
synes i den felgende Tid at have vaeret givne som konge- 
lige Len, snart samlede^ snart hver for sig, til adskiliige 
adelige Herrer, indtil de under Frederik den andens 
Straeben efter at afrunde det kongelige Gods i Kol ding- 
bus' Len blev mageskiftede for andet Gods og kom i 
Adelens Eje til liden Baade for B0nderne. 

Kronens Bonder havde taalelige Vilkaar »lidt be- 
svaerede med Hoveri og ^Egt, hvor de ikke boede i 
Naerheden af kgl. Slotte«. Men der^ hvor de horte 
under Adelen, blev Trykket af Hoveriet vaerre og vaerre, 
og Malt Herreds Bonder fik det til Gavns at fornemrae. 
Dr. Nielsen naevner saaledes i Malt Herred 28 Bonder- 
gaarde, der var Selvejere under Kronen, men blev, som 
anden Steds, behandlet som Faestegaarde under Adelens 
Herredomme. Der meldes her, som Here Steder fra, 
om Processer, hvorved Bonderne sogte at baevde sine 
gamle ved Kongebreve hjemlede Rettigheder, men om 
de end vandt Sagen ved den borgerlige Herredsret, bleve 
sammes Domme atter underkjendte ved det adelige 
Landsting. 



90 X. J. TEBMANSEN. 

Estrup naevnes forst i det 16. Aarhundrede som 
Hovedgaard, men i Tidens Lab udvidede Ejeme efter- 
haanden Godset. I Mid ten af det 17. Aarhundrede er 
den forenet raed Skodborghus under en Ejer, men led 
saa meget under Krigene, at den endnu 1672 kun havde 
en Bessetning af 2 Heste, 16 0ksne, 8 Stude og 2 Keer.^; 
I det hele bar denne Egn vaeret en af de af Krigenes 
Ulykker mest hjerasegte. Over Halvdelen af Gaardene 
blev isser af vore Hjaelpetropper udplyndrede og af- 
braendte; Folkene dode dels af Mangel og Mishandling, 
dels af pestagtige Sygdomme, der fulgte med Krigene. 

Der er et Sagn, levende endnu i min Barndom, om 
at den storre Del af Estrup Skov i gammel Tid havde 
hart til Vejen, men at Herremanden paa uretmaessig 
Vis havde frataget Bonderne deres Skovskifter, og 
gamle Folk fortalte, at man endnu ved at faerdes gjen- 
nem Skoven ved Nattetid, kunde here et storartet Skaen- 
deri og tillige Landmaalerkjaedens Raslen. At Praeste- 
gaarden i Vejen bar haft et Skovskifte i Estrup Skov, 
der forst i vore Dage blev solgt til Estrup, synes at 
tyde hen paa, at Sagnet maa have noget paa sig. Men 
iovrigt kan det naeppe oplyses tilstrsekkeligt. Dr. Nielsen 
anforer i Tillseget til bans »Malt Herred« efter et Konge- 
brev fra 1547, at Bonderne paa Rettertinget havde 
fremvist Lavshaevd af 1510 og Tingsvidne fra 1490, 
hvorefter den Tids Sandemaend havde sat Skjael tvaert- 
igjennem Estrup Skov til Mollevejen og Rodskov (?) 
Hvad der laa osten for borte til Vejen og det vesten 
for til Estrup. Derpaa, hedder det, var kgl. Stadfaestelse. 
Dette viser vist det oprindelige Forhold, og at Vejen By 
har ejet den ostlige Del af Skoven. Dette Skael var 



^) Dr. 0. Nielsen: Malt Herred, Side 10. 



TEA MALT HEBRED. 91 

^odkjendt af et senere Naevn. Men saa anfores en 
Landstingsdom af 1551, hvorefter Ejeren af Estrup 
Hartvig Thomassen (Juel) til Palsgaard, havde staevnet 
RebsmaBud af Malt Herred for deres Rebning af Skoven 
og paastod, at de havde soret ham bans Skov og Ejendom 
fra^ som han og bans Forfaedre havde i Haand og Haevd 
af Arilds Tid ( I ). (l0vrigt ved man intet om disse For- 
faedre eller Estrups tidligere Ejere.) Landstinget domte 
nu Rebningen magteslos, og han og bans Medarvinger 
burde nyde den Ejendom, de tilforn havde. «*) Hvis det 
er ved denne Dom, Bonderne ere blevne frakjendt Skoven, 
saa er dette ialtfald sket under lovlige Former. Men 
derfor kan Bonderne jo gjaerne have anset det for en 
Uret og taget Haevn over de formentlige Ransmaend ved 
at lade dem, som Gjengangere, spage efter D0den. 

Der er Oplysninger nok, der gjore klart, hvor for- 
faerdelig baerjet Egnen bar vaeret under Krigene i det 
17. Aarhundrede, isaer som ovenfor sagt af de polske 
og tyske Hjaelpetropper. Derimod er det kun lidt, man 
faar at vide om Bondernes Vilkaar som Faestere under 
Estrup. Enkelte Sagn om tyrannisk Faerd af Herre- 
raanden bar jeg b0rt af gamle Folk, men de tilbore 
en Tid, der ligger langt tilbage, ialtfald i det 17. Aar- 
hundrede. 

Dr. 0. Nielsen bemaerker ved Omtalen af Bonderne 
i Vejen, at da Skodborgbus fik samme Ejer som Estrup 
(1695), blev Benderne haardt trykkede af Hoveri til 
Estrup, hvori de dog lettedes ved en Hoverioverenskomst 
raed Husbonden (der naevnes ikke hvem) i forrige Aar- 
hundrede; » senere saa Samtiden en sort Fremtid i 
Mode, da Assessor Henrik Lautrup i sine Faestebreve 



1) Anforte Skrift, Side 173—74. 



92 N. J. termansen: 

forpligtede Bonderne til dagligt Hoveri, men det viste 
sig uden Fare, da Godset snart efter blev gjort til 
Selvejendom.« 

Det bar vaeret lige efter den store Landboreform, 
altsaa i Halvfemsindstyverne, at Assessor Lautrup bort- 
solgte hele Godset til Selvejendom. Saa svaert fortrykte 
maa disse Fsestebonder da ikke have vaeret, da de samt- 
lige kunde kj0be deres Faestegaarde.^) Min Bedstefader, 
der var Faester af en Gaard i Eskelund, bar fortalt, at 
ban gik op paa Godskontoret og betalte Kjebesummen 
i klingende Mont. Som Selvejerbonde virkede ban saa 
godt frem, at ban 1813 bavde samlet Medgiften til alle 
sine Born. Men da Pengekrisen kom, gik bele Kapi- 
talen tabt. Men ban tabte ikke Modet. Han bavde jo 
endnu sin Gaard gjaeldfri, og til Trods for de daarlige 
Tider for Landmaendene, der fulgte efter, arbejdede ban 
sig saa godt frem, at ban endda kunde give sine 9 
Born en efter Forboldene nogenlunde ordentlig Medgift, 
og overlade den yngste Son Gaarden uden Gjaeld i Aaret 
1832. Der bar vaeret meget, vistnok altfor meget, talt 
og skrevet om den danske Bondes uselige baade ydre 
og indre Kaar isaer i forrige Aarbundrede. Og naar 
man ved, bvor tunge Byrder Bonderne igjennem Aar- 
hundreder bar maattet baere, kan man ikke undres 
over, at der mange Steder bar vaeret stor Elendigbed, 
baade i timelig og aandelig Henseende. Men endnu er 
Bondestandens Historie for lidt oplyst til, at man kan 
danne sig en fuldt begrundet Mening om, i bvor stor 
en Udstraekning de morke Skildringer passe. At man 
i Kampens Tid skildrede Forboldene som de fandtes 



^) Af hele Godset blev kun 1 Hus tilbage, der ikke 
havde kjobt. 




— ^ 



FKA MALT HERRED. 93 

paa de daarligste Steder, var fuldt berettiget. Det gjaldt 
nemlig fremfor alt at gj0re indlysende, hvad den bestaa- 
ende lov- og vedtaegtsmsessige Ordning dels havde fort 
til og dels kunde fore til, og hvor paatraengende nad- 
vendig en Landboreform var. Men det er ikke historisk 
berettiget derfor at kaemnie hele Bondestandens Kaar 
og Tilstand over en Kam. Derfor maatte det fylde med 
Harme, naar man i mange Blade endnu i 1888 saa 
Bonderne i det 18. Aarhundrede skildrede som Vaesener, 
der ikke har haft stort mere af det menneskelige til- 
bage end Skikkelsen. Ovennaevnte rain Bedstefader, 
bans Navn var Soren Jensen, var fodt noget over Midten 
af forrige Aarhundrede. Hans Fader var Fseste- og 
Hoveribonde. Det var en Tid, da, foruden de andre 
tunge Kaar for Bondestanden, Kvaegsyge og Uaar for- 
0gede Plagen. Han maa alligevel have faaet en ordenlig 
Opdragelse; thi han var en for sin Tid vel oplystMand, 
der skrev en fast og smuk Haand og hele sit Liv viste, 
at han tidlig havde faaet Sands for noget hojere end 
det at trselle for Foden. Hans Bogsamling var ikke 
stor og indskraenkede sig vel til Bibelen, Miillers Hus- 
postil og Kingos Salmebog. Men de stode ikke til Stads 
paa Hylden, men bleve daglig brugte i bans Hus. Med 
Kingos Morgen- og Aftensalmer begyndte og sluttede 
bans Dag. Om Sondagen blev ved Siden ad Guds- 
tjenesten i Kirken ogsaa en Praediken af Huspostillen 
laest hjemme i Huset. Jeg mindes saa godt den gamle, 
der i mange Aar led af en stor Skrabelighed, hvorledes 
han da enten sad i sin Stol eller laa paa sin Seng og 
laeste hojt af Bibelen. 1 den var han hjemme som faa 
Laegmaend i vore Dage. Han var kjendt som en Mand 
af den straengeste Redelighed, hvis Ja og Nej saavel i 
mindre som i storre Sager var at stole paa som en Ed. 



94 N. J. termansen: 

Ved en Lejlighed, hvis naermere Omtale ikke herer 
hjemme her, fik jeg i Barneaarene et saadant Indtryk 
af den gamles iiskromtede og inderlige Kristentro, at 
det aldrig udslettedes. 

Det var kun en Mand, vil man sige og mindes 
Ordsproget om den enlige Svale. Men hvad berettiger 
mig eller nogen til at tro, endmindre sige, at der ikke 
trindt om i Landet fandtes Maend i Bondestanden som 
han blandt dem, der vare fodte og tildels 'havde levet 
under Traengselstiden. Mod den mod^rne Opfattelse, 
at Drukkenbolten »Jeppe« skal vaere et tro og fyldigt 
Billede af »den danske Bonde«, som han var i forrige 
Aarhundrede, maa vi vist med fuld Foje gjore den alvor- 
ligste Indsigelse. Og en af vore yngre, kyndige Histor- 
ikere har med Rette bemserket, at flere af de, der tid- 
ligere eller senere have skildret den stavnsbundne Bondes 
Tilstand med de morkeste Farver, vel derved har vist 
en dyb Medfolelse med bans Lidelser, men tillige, at 
de stod Bond en fjsernt uden ret Forstaaelse og Fortro- 
lighed med bans virkelige Natur og aandelige Vsesen 
og har derfor undervurderet bans Modstandskraft. 

I min Barndom og forste Ungdom kom jeg i Be- 
roring med ikke faa af de gamle, der vare fodte og op- 
dragne i de haarde Tider for Frigjorelsen. Og af flere 
af disse fik jeg et i enhver Henseende agtvaerdigt Ind- 
tryk. Jeg har truffet gamle Msend med udpraeget Sands 
for Laesning og Deltagelse for alt, hvad der rorte sig i 
Tiden. Enkelte Steder fortalte man, at der i det sidste 
Tiaar af det 18. Aarhundrede havde vaeret en ikke ringe 
Velstand. Det var saaledes Tilfaeldet med en Gaard, 
hvis Ejere endnu indtil Midten af dette Aarhundrede 
vare Faestere, rigtignok under Latinskolen i Ribe. Faestet 
var gaaet fra Fader til Son, saa langt nogen kunde mindes. 



FRA MALT HERRED. 95 

Der fandtes en nedarvet Bogsamling, hvoraf jeg husker 
Holbergs Kirkehistorie, flere af den bekjendte Helvaderus' 
Skrifter og Vedels Kaempeviser i Originaludgaven. Og 
de bleve brugte. Der horte jeg om Vinteraftenerne den 
gamle Bonde Isese Kaempeviserne hojt for sine Born og 
Husfolk. (Synge kunde ban ikke). Men da var den 
tidligere Velstand borte, vel dels som Folge af Penge- 
krisen, dels af de uheldige Aar, der saa lang Tid fulgte 
efter hinanden, sserlig i Tyverne. Paa Gaarden Stage- 
lund i LddboTg Sogn — forst Faeste under Hundsbaek, 
senere under Estrup — havde der vaeret en god Vel- 
stand, der imidlertid ligeledes var svundet, tildels paa 
Grund af de daarlige Tider, men nok ogsaa paa Grund 
af, at den Mand, der efter Faderen havde arvet Gaarden 
og ejet den omtrent fra Aarhundredets Begyndelse, var 
mere Jaeger og Fisker end Landmand. Forresten ikke 
uden Sands for Laesning, og selv i Besiddelse af en 
Del Beger af forskjelligt Indhold. En Mand med et 
uopslideligt godt Humor, som de senere fattige Kaar 
aldeles ikke paavirkede. »Naaja,« plejede ban atsige, 
»haar vi moj, saa gaar et te, og baar vi lidt, saa slaar 
et te.« Ogsaa i den S0ndre Gaard i Gammelby (nu delt 
i to) vidste de gamle at tale om en i forrige Aarhundrede 
ans^lig Velstand. Gaarden sty redes i de sidste Aartier 
af Aarbundredet af en Enke, der efter Omtalen af bende 
maa bave vaeret en ualmindelig dygtig Kvinde. Af 
hendes 3 Sonner, fodte i Aarene 1766 — 70, blev den 
ene Landinspektor og Ejer af Vejen Molle. De 2 andre 
Gaardmaerid i Laeborg. 

Disse enkelte Traek, der kunde oges med flere, 
synes at vidne om, at Malt Herreds Bonder efter at 
bave overstaaet de forfaerdelige Folger af Krigene i det 
17. Aarbundrede bave, om end langtfra undgaaet Trykket 



96 N. J. TERMANSEN. 

af de haarde Kaar, som Hoveri, Stavnsbaand og andre 
tunge Provelser f. Ex. Kvaegsygen redte til for Bonden 
i det hele, dog ikke vaeret saa aldeles hensunkne i 
Armod og saedelig Nedv8erdigelse, som maaske i enkelte 
andre Egne, der have givet Stof til de morke Skil- 
dringer af Tilstanden. Om noget, der kan kaldes Vel- 
stand i Ordets egentlige Betydning, var der rigtignok 
ikke Tale, naar man holder sig til Tilstanden i Al- 
mindelighed. Og selv der, hvor Folk saa stor Velstand, 
maa det forstaas saaledes, at der var bedre Kaar, end 
der fandtes hos de fleste. Men Folk klarede sig med 
smaa Indtaegter ved stadig at holde Udgifterne smaa. 
For den naervaerende Slaegt, for hvilken en flottere 
Levemaade er bleven en Nodvendighed, vilde Bondernes 
Kaar og Levevis i de forste Aartier af Aarhundredet 
rigtignok forekomme fattige og trange. Men hvem der 
har levet noget med, baade dengang og nu, fristes ikke 
saa sjaelden til at sporge, om Tilfredsheden er vokset i 
samme Grad som Fornodenhederne. 




CYPRIANUS; 

AJb' 

H. F. FEILBERG. 



< ' » 



#-w 



|ad mig torsi begynde med en historie. Der for- 
Mljtaelles, at en gammel praest var dod pk Als, og 



at der blev holdt auktion over bans ejendele. B0gerne 
var de kommet til. De la pa loftet, og en pige var sat 
til at bsere dem ned i en kurv^ eftersom de blev solgte, 
og det gik altsammen godt. Pa engang h0rte de et skrig, 
og et 0jeblik efter kom pigen farende, sk hvid i ansigtet 
som en kalket vaeg, og da folk stimlede sammen om 
hende for at fa at vide, hvad der var i vejen, fik bun 
med n0d og naeppe ordene frem, at »Cyprianus« var 
der oppe. Nogle af de nysgjerrigste og modigste fik 
bende atter med op. Der la opslaet pa gulvet en stor 
tyk bog med store r0de bogstaver pa titelbladet. En af 
maendene vovede sig til at stave pk dem. Der stod: 
Biblia, oder die gantze beilige Schrift osv., det var en 
gammel tysk bibel med r0d titel og Morten Lutbers navn 
under. — Men bvem var Cyprianus, og hvad er bans bog, 
at blot synet af r0de bogstaver kunde volde sa stor for- 
faerdelse? 



98 H. F. FEILBERG: 

Den 26. September holdes der i den romerske kirke 
en festdag for den hellige Justina og Cyprianus. Denne 
var en hedensk troldmand^ Justina en kristen jomfru, 
der havde bortvist en advokat^ Aglaidas', aegteskabstil- 
bud. Han kunde ikke tilgive den lidte afvisning og 
henvendte sig til en hedensk troldmand, Cyprianus, for 
at ban ved sine kunster skulde skaffe ham hsevn. Cypri- 
anus sendte sk flere gauge djsevelske ander i menneske- 
skikkelse til jomfruen for at friste hende, men hun 
sejrede hver Gang ved sin inderlige tro, hun vilde ikke 
tilh0re noget menneske, kun vaere Kristi brud. Da sa 
Cyprianus maerkede, at alle bans kunster var afmaegtige 
og den svage kvinde staerk, braendte ban sine boger, 
afsvor sit hedenskab og blev tilsidst kristen biskop i 
Antiochia. Helgenhistorien fortsaetter da, at hedningerne 
greb ham og Justina, vilde forst stege dem paa en rist; da 
det mislykkedes, kastede de dem 7 dage i traek for glubende 
hunde, og da selv hundene sk&nede dem, blev de hen- 
rettede med svaerd, og dette skal vsere sket Sly 290 efter 
Kristus i Antiokien. 

Hvad der heri er sagn og hvad virkelighed, derom 
ved jeg intet, men det sker jsevnlig, at nkr der i historien 
kommer store skikkelser frem, knyttes i tidernes lob til 
deres navne det ene sagn efter det andet. Saledes er 
det gaet med kejser August's hofdigter Virgilius, lidt 
efter lidt er ban i arhundredernes lob bleven til middel- 
alderens store troldmand, til hvis navn en stor maengde 
vidunderlige bedrifter knytter sig, og det er g&et med 
flere pa samme made. Den omtalte biskop Cyprianus 
fra Antiokien er en ganske anden mand end den store 
kirkelaerer, Tascius Cyprian, biskop i Karthago, og som 
led martyrdoden 258, men de to navne er ikke desto- 
mindre alt i den kristelige oldtid blevne sammenblan- 



CYPEIANUS. 99 

dede i den grad, at pave Gelasius (492 — 96) p& sin for- 
tegnelse over forbudte bager bar opfort flere V8erker af 
Tascius Cypriaiius, der er en af pavemagtens aeldgamle 
og staerkeste stotter. Nu kommer imidlertid sagnet med 
sin brogede vsev, navnet er det eneste virkelige, bSde 
rendegarn og islset er folkets tanke, minder, dunkle 
dramme ; hvorledes det er gaet til, at netop her i Dan- 
mark Cyprianus bar Met den store ber0mmelse for trold- 
dom, fremfor dr. Faustus eller mange andre, derom ved 
jeg intet. I Norge og Sverrig synes bans navn ikke i 
den grad at vsere kendt liges^iidt som i Tyskland. Her 
hjemme fortaelles om Cypri bisp, at ban lod sig bevaege 
til at bjselpe en ung karl, der engang var bleven narret 
af djaevelen til at svaerge bam troskab. Den onde bavde 
if0rt sig bans kaerestes skikkelse. Karlen maerkede, at 
det var gait fat og fik det r^d at benvende sig til Cypri 
bisp, d. e. Cyprianus. Denne tog sig af sagen, sendte 
karlen med brev lige til »bam selv«, djaevelen, i belvede. 
Efter adskillig besvaer naede sk den unge karl frem, fik 
sit Brev afleveret, blev lost fra sit lofte, vendte tilbage 
med brev til bispen og spurgte, som rimeligt var, bvad 
ban si blev bispen skyldig. Denne svarede, at ban kun 
forlangte en gentjeneste ved lejligbed. Sa kom der en 
dag bud til Per, det var karlens navn, fra bispen, om 
Per ikke vilde komme ud til bam i skoven, men ban 
matte vaere derude inden solopgang. Da det gryede ad 
dag var sa Per bos bispen. »Nu beder jeg dig om at 
gore mig den tjeneste^ som du lovede mig, fordi jeg bjalp 
dig i din nod. Nu er jeg i nod; du borte jo nok, at 
»ban selv« talte om, at ban vilde bave mig kogt i en 
gryde. Han mener, at jeg bar baft sameget med bam 
at gore, at jeg ikke kan slippe fra bam. Men vil du 
nu gore, bvad jeg beder dig om, biber jeg dog, jeg skal 



100 H. F. FEILBERG: 

blive frelst.« Alt dette sagde Cypri bisp, og det forstir 
sig af sig selv, at Per villig lovede ham sin hjaelp. De 
fulgtes sa laengere ind i skoven, og der skar bispen en 
stor torneksep og sagde til Per: »nu skal du sla p& mig 
med denne kaep fra sol stflr op, til den gftr ned, og det 
ligesft hSrdt, som du kan. Thi jeg dor ikke, s&laenge 
solen er paa himlen; jo h&rdere du slar til, jo lettere 
bliver jeg frelst. Men maerket pa, at jeg kommer i him- 
merig, det er det, at der inden ni dage kommer en hvid 
due flyvende og saetter sig pa dit hus ; kommer jeg der- 
imod til helvede til »ham selv«, bliver det en krage, du 
far at se.« SS haengte Cypri bisp sig i et trae, og Per 
slog pa ham med tornekaeppen det h^rdeste, han evnede, 
fra sol randt til sol sank, og det sa sveden lob. Da 
solen kom under synskredsen dode Cypri bisp, og Per 
gik hjem. Otte dage derefter kom en hvid due flyvende, 
satte sig pa taget og kurrede nok sa gladelig, sa kunde 
Per forsta, at bispen var kommen i himmerig. Men 
den bog, bispen har skrevet om alle de konster og ture, 
han har haft med »ham selv«, hedder Cyprianus^). 

Andre fortaeller, at Cyprianus var en mand, der en- 
gang havde levet i gamle dage. Han havde gjort for- 
faerdelig meget ondt i sin tid, og den bog, der har navn 
efter ham, har han skrevet og deri laert det onde fra sig 
til andre. Men p& sine gamle dage angrede han sin synd 
og skrev en anden bog, hvori han laerte at hindre alt 
det onde, mennesker kunde gore med bans forste bog. 
Somme har den f0rste bog, den gor de ondt med; andre 
har den anden, det er de gode blandt de »kloge«, og 
de v6d at hindre det onde, men tk har dem begge to^). 

Atter andre fortaeller, at Cyprianus udgav sin bog 

^) Evald Tang Kristensen, Skattegraveren IV. 103. 277. 
^) J. Kamp, Fqlkeminder s. 104. 



• * 

a • 



• • • 

• • • 



OYPRIANUS. 101 

for at se, hvorvidt den menneskelige ondskab kunde g&, 
Sa opdagede ban, at bogen blev misbrugt, vel sagtens 
for gait, og vilde have den tilbagekaldt, men det var en 
umulighed. Da ban nu ikke kunde fk den tilbage, be- 
sluttede ban at tage sig selv af med livet, for ban tykte 
ikke, at ban kunde leve og vaere vidne til alle de ulyk- 
ker, bans bog gjorde. Sk korte ban ud i skoven med 
sin tjener og bad bam bjselpe sig med at faelde et trae 
og bad derpa tjeneren bugge bovedet af sig. I bvor 
n0dig denne vilde, m^tte ban dog til det. »Nu laegger 
jeg mit boved pa traestaramen, og sa snart det er skilt 
fra kroppen, vil der komme to fugle flyvende, en ravn 
og en due. Kommer ravnen f0rst, sa er jeg evig for- 
domt, men kommer duen ferst, sS, er min sjael frelstl« 
Det forste tjeneren bavde bugget bovedet af bam, skreg 
ravnen i nserbeden, men duen var burtigere og kom f0rst 
og satte sig pa den d0des legeme^). 

Det er nu ikke sa let at fa rigtig bund i^ bvorledes 
•det bsenger sammen med Cyprianus; tbi kun de, der 
bar gaet i den »sorte skole«, bvorom mere berefter, v6d 
rigtig besked, og fa af dem bar lyst til at sige noget. 
Somme pS.star, at det bsenger belt anderledes sammen, 
og fortaeller, at Vorberre p& Sinai bjaerg gav den for- 
jaettelse til Moses, at »alt bvad ban sagde eller skrev 
skulde vaere sandbed og ske, som ban vilde, og alt bvad 
ban selv bad om, eller laerte mennesker at bede om, 
skulde blive opfyldt«. Men s& fristede djaevelen Moses, 
sa ban foruden de fem Moseb0ger, der kun indebolder 
bvad der er godt, skrev en sjette Mosebog, og den er 
det, der fik navnet Cyprianus, og bvad der star i den 
bog bar kraft, fordi det er skrevet af Moses efter ber- 

^) E. T. Kristensen, Folkeminder VIII. 390.716. 



102 H. F. FEILBEEG: 

xens forjaettelse^). Andre mener, at Cyprianus er et 
stykke af Johannes Abenbaring, men ikke taget med i 
de almindelige bibler, for at folk ikke skal fristes til at 
misbruge den^). Somme tror at vide, at Cyprianus i 
virkeligheden er tre boger, nemlig den egentlige Cypria- 
nus, samt en anden, der hedder Tertullianus og sa ende- 
lig Obrianus. I Vestfyn hedder det, at Cyprianus bestar 
af tolv boger, den ene kraftigere end den anden, kan 
man laese den sidste, kan man binde selve djaevelen^ 
men fa har magt eller vidskab til mere end at laese og 
bruge de forste^). 

Endelig ma det anfores, at i Holsten fortaelles, at 
Cyprian levede p& en af de danske 0er, og at ban 
var vserre end den onde selv. Da ban d0de og for til 
helvede, vilde de ikke der have ham, sa slet ma ban 
have vaeret for alvor, de kastede ham pS doren; ban 
vendte atter tilbage til sit hjem og skrev ni b0ger fulde 
af alle slags trolddomskonster; stumper af de b0ger er 
spredte ud over den hele verden.^) 

Den bog er et farligt boskab i et bus ; thi man ma 
se at komme af med den inden d0den, ellers er man 
fortabt. Man kan jo ved dens hjaelp uk meget, mens 
man lever, gore meget, bade ondt og godt, vinde bade 
magt, aere og rigdom blandt mennesker, men det bliver 
ikke godt tilsidst med bogens ejermand, dersom ban ikke 
slipper den i levende live. Kaste den i vandet nytter 
ikke, den kommer tilbage. En mand kastede den ind i 
en luende ild, men naeste dag la den ufortseret i bans 
skrin; at give den bort nytter heller intet^). Om en 
mand, der hedder Kristen Snedker, fortaelles, at ban bar 

^) J. Kamp s. 106. 283. ^) Sts. s. 106. 280. ^) Sts. 
s. 106.279. ^) Miillenhoff, Sagen s. 192. ^) Wigstrom, Folk- 
diktning I. s. 186, Strackerjan, Aberglaube und Sagen I. 286. 



CYPBIANUS. 103 

altid bogen pa sit bare bryst inden for kleederne, ban 
kunde mane fanden frem som en sort bund. Efter bans 
d0d blev bogen taget fra bans bryst og braendt, men da folk 
skulde se til, la den p& sin gamle plads^). Har man 
blot en eneste Gang gjort noget ondt med den bog, sa 
kan man ikke gore godt mere, man skal hver dag gore 
noget ondt, om det sa ikke er andet eller mere end at 
braende en brodskorpe^). En kone, som i levende live 
havde ejet bogen, kunde ikke fa ro efter sin dod; de 
matte ga til prsesten om det; ban skaffede r&d og ka- 
stede bogen i rindende vand og laeste over den, sS, 
blev den borte, og konen fik fred^). Den eneste sikkre 
mMe, man kan slippe bogen pa, er ved at saelge den, 
men man skal bestandig have mindre for den, end man 
selv har givet, og kan det end saledes ga godt en tid, 
vil der dog altid blive en hsengende ved den tilsidst, og 
ban kommer til at tilh0re den onde*). 

Bogen er ikke st0rre end en almanak og skrevet 
med rode bogstaver^); Normaendene pastar, at alle bla- 
dene er sorte, men skriften er rod,' og det passer belt 
vel med hvad der fortaelles fra Portugal, at heksene skal, 
for at komme ind i samfundet med den onde og bans 
felge, aflaegge ed pa en sort bog, i hvilken der ikke er 
et eneste hvidt blad. En djaevel holder bogen, og bun 
ma stille sig imellem to andre^). Dette er jo grufuldt, 
men det er atter til at forst&, at kun fa, der lejligheds- 
vis kommer til at se den bog i deres huse, som ejer 
den, kan lade den ligge, og det er sket flere gange, isaer 

^) E. T. Kristensen, Folkeminder III. 289. 388. VI. 
289. 857. ^) E. T. Kristensen IX. 71, 64. ^) J. Kamp, s. 
28. 36. **) J. Kamp s. 106. 28i. 288. ^) Grundtvig, Gl. danske 
Minder I. 86. J. Kamp 28. se. ^) Folklore Record III. 
143, jfr. Haukenaes IV. 481. 494. 



104 H. F. FEILBERG: 

at tjenestepiger, der har ryddet op i praestens stue under 
bans fravaerelse, har f&et fat i bogen, er begyndt at Isese 
i den og bar vaeret nser ved at komme rent gait afsted. 
Sommetider er det bleven morkt som ved midnat, og 
stuen er bleven fyldt med ravne eller med gruelige djae- 
velske skikkelser eller med bier, og det blev jo laenger 
jo vaerre. Hos den kloge Mand i Slagelse var der en- 
gang en af pigerne, som uden at vide bvad det var for 
en bog, gav sig til at Isese i den. Straks kom der store 
rode haner ind i stuen, de blev til de arrigste smitrolde; 
der var s& mange af dem, at bun hverken kunde rore 
sig eller vende sig, og der blev endda bestandig ved at 
komme flere. Manden, som var udrejst, maerkede urad, 
og ilede over hals og hoved hjem, rev bogen fra pigen 
og gav hende et vaeldigt oredask, s& bun besvimede. 
Hvad der si skete, vidste bun intet at fortaelle om; thi 
da bun kom til sig selv, var alt kogleriet forsvundet*). 
En anden gang skete der i Nibeegnen noget lignende, 
ogs& der fik pigen fat i bogen, og inden bun sk sig for 
stod fanden der, og spurgte om arbejde. Det er ikke 
sjaeldent, at djaevelen ved slige lejligbeder taler tysk og 
siger: »was soil icb machen, was soil icb macben?« — 
Om ban gjorde det ved denne lejligbed, kan ikke oplyses. 
Pigen tabte dog ikke fatningen, men da bun vidste, at 
mange onskede en b&devej til Nibe igennem et bojt bak- 
kestrog, forlangte bun den kanal gravet. Den var imid- 
lertid faerdig p& et ojeblik, og den onde fordrede mere 
arbejde, ellers tog ban bende. Sk gav bun bam et sild, 
det kunde ban ose molledammen laens med. Til trods 
for at vandet lob gennem sftldet, begyndte det at se gait 
ud for pigen, — da kom lykkeligvis manden bjem, og 



*) J, Kamp s. 108. 289. 









CYPEIANU8. 105 

han var karl for at laese den onde bort^). Slige uheld 
er dog ikke af ny oprindelse. Noget ganske lignende 
passerede for pave Gregor den Ide, ogsa kaldet Hilde- 
brand; han havde glemt sin Cyprianus hjemme og sendte 
to af sine disciple efter bogen med det strengeste p&laeg 
om ej at lukke den op; men de kunde ikke modsta 
fristelsen, de Iseste djaevelen til sig og var p& et hsengende 
hS.r naer kommet rent gait afsted^). Spillet er for hojt 
til, at det altid kan ga godt. P& Universitetsbibliotheket 
i Tubingen i Tyskland er der en gammel bibel, hvori 
der findes bade den sjette og den syvende Mosebog. En 
gang Iseste to studenter i den, da kom den skinbarlige 
dj8evel til dem, raslende med sine tunge laenker. De 
blev forfserdede og rabte om hjaelp. Sa ilede laererne 
til og gav dem anvisning pS. at laese alt det baglsengs, 
som de havde laest frem, sa lykkedes det dem at komme 
af med den onde, og det er det virksomste rad, man ved 
den lejlighed kender, og det er brugt mange gange. Ved 
en anden lejlighed gik det ikke s& heldig; den, som laeste, 
blev for laenge ved, han forsvandt i luften og er aldrig 
kommen tilsyne siden. Efter den tid anvendes der stor 
forsigtighed. Bogen er fastgjort med svaere laenker, det 
er forbudt enhver at lade den optrykke, og den bevares 
i et kammer, der har fire forskellige lase for doren, og 
fire forskellige professorer har hver sin nogle, s^ nu kan 
ingen enkeltmand laengere komme til den^). Pa en lig- 
nende made er der engang sket en ulykke pk Universi- 
tetsbibliotheket i K0benhavn. Det stod i aeldre tid pa 
Rundekirkes loft, hvor en student kom gait afsted ved 



^) Skattegraveren XI. 66. no. jvf. Folklore Journ. VI. 159. 
^) Scheible, Kloster V. 116. ^) Meier, Sagen aus Schwaben 
I 196. 



106 H. F. feilbeeg: 

at Isese i Cyprianus. Sa blev bogen laenket til en svaer 
sten og kastet ned i t&rnets hule kaerne, og der ligger 
den endnu^). 

Men den, som bar Cyprianus, bar magt, derfor er 
der vel s& mange, der bar vaeret ude om at f& den. 
Blot et par enkelte eksempler. I Norre Nissum praeste- 
gard bavde rogteren en Cyprianus, garden var den gang 
i en forpagters baender. Forpagteren gav s& en dag 
r0gteren en skrap irettesaettelse, fordi ban bavde passet 
koerne d&rlig. Rogteren blev vred og sendte to tojre- 
koller efter manden, der l0b bjem og l&sede sig inde 
med k0llerne i baelene. I et ojeblik var doren sl^et ind, 
og forpagteren mfttte kont ud til regteren at bede om 
godt vejr. Han vilde nu ogs& nodig af med den gamle 
karl, tbi denne vidste altid i en snaever vending et rad. 
Engang var de sSledes i forlegenbed for at ik noget meg 
spredt, folk kunde ikke skaffes, men sa tog r0gteren sig 
arbejdet pa, gik ud til marken, bvor godningsdyngerne 
la, satte en greb i gang, og den gjorde det sk godt som 
den bedste arbejder. En anden gang skulde folkene bave 
vaeret til marked, men det trak op til regn, og sa matte 
de istedet blive bjemme og bjaerge b0et. R0gteren tilbod 
da, at bvis bver vilde give bam 4 skill., skulde ban 
nok skaffe boet i bus. Det gik de grumme villig ind 
pi; ban tog sa en k0repisk med sig ud, bvor stakkene 
stod, sagde noget til dem, knaldede med pisken og drev 
dem foran sig bjem og ind i laden som en flok kreaturer^). 
Dette er dog vel kun af de sma konster. Med den bog 
kan voldes sygdom og belbredes sygdom, d0de kan kal- 
des frem til samtale og manes i jorde; djaevelen kan 
bentes og jages bort, men alt, der skaermes af korset 

^) J. Kamp s. 108.291. ^) Skattegraveren X. 179.459. 



CYPBIANUS. 107 

eller star i ly af det hellige navn, derover har selv de 
staerkeste besvaergere iogen magt. 

Men hvor skal sa den bog f&s fra? Der er nok 
kun M, der er sa heldige som pigen, der kom til at se 
Ellekongen en aften, da hun var ude at malke, og da 
hun skulde se nojere til, stod han og sov ved en elle- 
stub med Gyprianus under hagen. Skont bans skaeg 
hang ned over bogen, opdagede hun den alligevel og tog 
den med sig hjem og kunde siden den tid mane og gore 
andre kunster^). Nej, sa let fas den bog i regelen ikke, 
den skal hentes Og laeres i den sorte skole, d6r far prae- 
sterne kjolen, og alle praester, der duer noget^ bar gkei 
skolen igennem^). Med den skole forholdt det sig pa en 
saeregen m&de. Den var oprettet af fanden, som til Ion 
havde betinget sig den sidste^). Deraf talemaden: de 
farer afsted, som om fanden skulde have den sidste. 
Maske findes der forskellige skoler, maske har der af- 
vekslende vaeret holdt skole paa forskellige steder. Nogle 
fortaeller, at den sorte skole blev holdt pa Bloksbjaerg, 
og at hvert hold bestod af elleve, af hvilke fanden altid 
tog den sidste^). Somme har ment, at skolen blev holdt 
i Venedig^) ; frimurerne siges ogsa at have haft en sadan^), 
og ganske sikkert er det, at Finlapperne har haft skoler, 
hvor de gik og laerte trolddom, ligesom born i vore skoler 
laerer Kristendom'^). Men disse skoler kommer os ikke 
saledes ved som den sorte skole eller med Normaen- 
denes navn, »Nedgangsskolen«^), i Wittenberg. Dette 
sidste navn skyldes sagtens dens behggenhed; den der 

^) Grundtvig, Gl. d. M. II. 101. ^) E. T. Kristensen, 
Folkemind. VI. 36. 48. ^) E. T. Kr., Folkm. VIII. 390. 713. 
•^) Grundtvig, Gl. d. M. II. 100. 68. ^) Strackerjan, I. 266. 
^) J. Kamp 416. '^) Gronborg, Optegnelser s. 147. ®) Hau- 
kenaes IV. 481. Daae, Bygdesagn II. 101. 



108 H. F. FEILBEEG : 

holdtes i Salamanca for syv laerlinge, fandtes nemlig 
en gravhvaelving^), og det har udentvivl bade vaeret den 
saedvanlige og den mest passende plads for slige skoler. 
Men 6n gang har det vaeret regelen, at alle praester matte 
til Wittenberg, og kun de, som der gik skolen igennem, 
havde ret til den sorte kjole^). Der er nseppe nogen 
tvivl om, at djsevelen jaevnlig fik sin mand, men af og 
til blev bans laerlinger ham dog kloge nok. Engang var der 
en mand pa praesteskolen i Wittenberg, ban bed Jon. Fem 
&T gik ban i den almindelige praesteskole, men sa blev 
ban der fem ar til for at laere »svartebogen«, og den 
laerte ban tilgavns. Da de ti &r var omme, vilde »Gamle 
Erik« bave fat i Jon, men ban bavde Idset doren, og 
djsevelen matte blive staende udenfor. Der stod ban og 
rabte: »Jonl Jonl« — Det bavde Jon ventet; ban tog 
fire knive og satte en i bvert stuebjorne, og de svarede 
»Gamle Erik« med Jons r0st og boldt bam op med snak, 
mens Jon selv kreb op gennem skorstenspiben for at 
slippe bort. Fanden lod sig narre en stund, men tilsidst 
skonnede ban, at der matte vaere gait pafaerde, bred 
doren op og for ind i stuen. Da ban ikke sa noget til 
Jon^ gav ban sig til at lede i alle kroge og steg tilsidst 
op pa ildstedet og opdagede Jon bojt oppe i skorstens- 
piben. Han greb efter Jon, men fik blot tag i bans ene 
stovle^ den sled ban baelen af og beboldt den, men Jon 
slap bort, kom bjem til Norge og blev praest der^). Den 
sorte skole var intet byggeligt sted, det bliver tydeligt 
nok af fortaellingen om Saemund Erode, der bes0gte den, 
det er nu rigtignok laenge siden; ban dode, da der blev 
skrevet 1133; m^ske er der ogsft med det skolevaesen 

^) Grimm, Mythologie^ s. 976. *) J. Kamp 359. 1079. 
^) Daae, Bygdesagn I. 41. 



CYPBIANU8. 109 

« 

som med det andet sket fremskridt i de sidste 7 — 800 
ar. I sorte skolen laerte man altsa trolddomskunst og 
anden gammel visdom. Den var saledes indrettet, at den 
holdtes i et meget staerkt jordhus, hvorpi der intet vindue 
fandtes, og af den grund herskede der det dybeste 
morke. Ingen Iserer var der, men alt laertes af boger, der 
var skrevne med gloende bogstaver, som kunde lasses 
i morket. Aldrig matte nogen af dem, der laertes op der, 
komme ud under aben himmel eller se dagens lys, sa- 
laenge de opholdt sig der, men tre eller syv vintre m&tte 
de blive i skolen for at blive udlaerte. Om Saemund 
fortaelles da, at ban over alt, hvad der m0dte ham, glemte 
sin natur, sin aet og sin oprindelse, ban bavde ogsa glemt 
sit navn og blev i skolen kaldt Buft. Underligt er sa- 
dant ikke, naar man betaenker, at der var skrevet over 
skolens dor: »ind kan du ga, men din sjael er tabt.<< 
Hvad ban spurgte om ved aftenstide, derom la der b0ger 
om morgenen, eller ogsa var svaret skrevet paa vaeggen. 
En gra og ladden bund kom bver dag ind igennem vaeg- 
gen og rakte laerlingerne deres mad. Men den, som 
boldt skolen, kraevede sig til ejendom den, der sidst gik 
ud af dem, som bvert ar rejste bort. Nu er der for- 
skellige beretninger om, hvorledes Saemund slap ud. 
Efter 6n fortaelling var ban der samtidig med to lands- 
maend, Kalf Arneson og Halfdan Edjernson, der senere 
blev praest i Fell. De skulde forlade skolen pa en gang 
og sa tilbod Saemund at ga sidst ud, hvormed de andre 
jo var vel fornojede. Saemund kastede da en stor kappe 
om sig, men lod aermerne baenge l0se og knappede den 
ikke til. For at komme ud af skolehuset, skulde man 
op ad en trappe^ og da Saemund nu gik sidst op, greb 
fanden i bans kappe og sagde: »dig ejer jegU Men 
Saemund slap kappen og lob ud, og fanden stod tilbage 



110 H. F. feilberg: 

med kappen i handen. I det samme bragede Jaerndorene 
p& deres haengsler og slog Ssemund s& h&rdt p& haelene, 
at haelbenet saredes. S&ledes kom Ssemund og bans 
stalbrodre bort fra skolen. Andre fortaeller derimod, 
at da Saemund gik op ad trappen og kom til skole- 
doren, skinned e solen ham imode og kastede bans skygge 
pa vaeggen. Da fanden vilde tage Saemund, svarede 
denne: »Jeg er ikke den sidste; ser du ikke den, der 
kommer efter mig?« Fanden greb efter skyggen, som 
ban antog for et menneske, men Saemund slap ud, i 
det doren slog bam pk baelene. Men fra den dag var 
Saemund altid uden skygge, den vilde fanden ikke give 
slip pd. 

Men der er ogs& en bel anden fortaelling om, bvor- 
ledes ban slap ud; bvilken der er palideligst, v6d jeg 
ikke; den lyder saledes. Saemund bavde flere gange 
det ubeld at vaere den sidste, og s& skete det, at fanden 
greb bam og beboldt bam, sk ban var i sorte skolen 
laengere end andre. Nu indtraf det, at biskop Jon rejste 
til Rom, kom i naerbeden af skolen og spurgte, at Sae- 
mund var der, og bvorledes det bele bang sammen. 
Han gik da derind og talte med Saemund og tilb0d bam, 
at bjaelpe ham ud, om ban s& vilde rejse med til Island 
og bevare sin kristentro vel. Til de vilkdr sagde Saemund 
ja. Jon biskop lod sa Saemund gk foran ud, men baengte 
sin kappe lost.om skuldrene. Da ban gik ud, kom der 
en band op af gulvet, greb i kappen og beboldt den, 
men Jon gik fri ud. Imidlertid kom fanden til Saemund 
og sluttede en overenskomst med bam s&ledes, at der- 
som Saemund kunde skjule sig tre naetter, sk at fanden 
ikke kunde fmde bam, skulde ban vaere fri. Forste nat 
skjulte ban sig da i en baek, sSledes at ban la i vandet, 
men inde under brinken. Sk troede fanden, at Saemund 



CYPEIANUS. Ill 

havde druknet sig. Naeste nat skjulte han sig i havet 
pd et vrag, der drev ved land; da troede fanden, at 
Saemund af strommen var fort ud i havet. Den tredie 
nat lod Saemund sine venner grave sig ned i viet muld, 
da troede fanden, at Saemund var dreven d0d i land og 
nedgravet p& en kirkegdrd, og der turde fanden ikke 
lede efter ham. Men dette var altsammen efter biskop 
Jons rad.^) 

Nu er der imidlertid to trolddomsb0ger pa Island, 
den ene hedder »graskind« og er den almindelige Cypri- 
anus, den er der megen vidskab i; men en laengst afdod 
biskop, Gotskalk den grumme^), havde en tryllebog, der 
had »r0dskind«, og den er langt kraftigere. Der var 
«n skolediscipel i Holar, som hed Lept, han var trylle- 
syndig, havde laest alt, hvad der stod i »grdskind«, og 
det kunde han til punkt og prikke. Han vilde dog vide 
mere endnu og S0gte til forskellige troldmaend, men 
ingen af dem kunde mere end han selv. Da kom han 
til at taenke paa »r0dskind« og bad sa engang tidlig pa 
vinteren en skolediscipel, som han vidste havde mod og 
mandshjaerte, om at hjaelpe ham med at opvaekke den 
gamle biskop fra de d0de. Disciplen gik uvillig ind pa 
forslaget og spurgte, hvad gavn han vel kunde gore, da 
han ikke forstod sig pa trolddom. Lopt svarede, at 
ban havde ikke andet at gore end at st^ i tarnet og 
have tag i klokkestrengen, men han m&tte ikke r0re 
sig af pletten og skulde blive ved at se paa Lopt, men 
traekke i klokkestrengen, sa snart han gav ham et tegn 
med handen. »0g sk skal jeg fortaelle dig, hvad jeg 
har i sinde. Ser du, de, der har laert trolddom omtrent 



^) Arnason, Sogur I. 485 flg. Andersen, Isl. Folke- 
sagn, s. 162. ^) var biskop i Holar fra 1498—1520. 



110 H. F. FEILBEBa: 

med kappen i hS,nden. I det samme bragede Jaerndorene 
p& deres haengsler og slog Saemund s& h&rdt pk haelene, 
at haelbenet s&redes. S^ledes kom Saemund og bans 
stalbrodre bort fra skolen. Andre fortaeller derimod, 
at da Saemund gik op ad trappen og kom til skole- 
doren, skinnede solen ham imode og kastede bans skygge 
pa vaeggen. Da fanden vilde tage Saemund, svarede 
denne: »Jeg er ikke den sidste; ser du ikke den, der 
kommer efter mig?« Fanden greb efter skyggen, som 
ban antog for et menneske, men Saemund slap ud, i 
det doren slog ham pd baelene. Men fra den dag var 
Saemund altid uden skygge, den vilde fanden ikke give 
slip pa. 

Men der er ogsa en hel anden fortaelling om, hvor- 
ledes ban slap ud; hvilken der er palideligst, v6d jeg 
ikke; den lyder saledes. Saemund bavde flere gauge 
det uheld at vaere den sidste, og sk skete det, at fanden 
greb ham og beholdt bam, s^ ban var i sorte skolen 
laengere end andre. Nu indtraf det, at biskop Jon rejste 
til Rom, kom i naerbeden af skolen og spurgte, at Sae- 
mund var der, og bvorledes det hele hang sammen. 
Han gik da derind og talte med Saemund og tilbod ham, 
at bjaelpe ham ud, om ban sa vilde rejse med til Island 
og bevare sin kristentro vel. Til de vilkar sagde Saemund 
ja. Jon biskop lod sa Saemund g& foran ud, men baengte 
sin kappe l0st.om skuldrene. Da ban gik ud, kom der 
en hand op af gulvet, greb i kappen og beholdt den, 
men Jon gik fri ud. Imidlertid kom fanden til Saemund 
og sluttede en overenskomst med ham s&ledes, at der- 
som Saemund kunde skjule sig tre naetter, s& at fanden 
ikke kunde fmde ham, skulde ban vaere fri. Forste nat 
skjulte ban sig da i en baek, saledes at ban Ik i vandet, 
men inde under brinken. S^ troede fanden, at Saemund 



CYPEIANUS. Ill 

havde druknet sig. Naeste nat skjulte han sig i havet 
pd et vrag, der drev ved land; da troede fanden, at 
Ssemund af strommen var fort ud i havet. Den tredie 
nat lod Saemund sine venner grave sig ned i viet muld, 
da troede fanden, at Saemund var dreven d0d i land og 
nedgravet pS en kirkegdrd, bg der turde fanden ikke 
lede efter ham. Men dette var altsammen efter biskop 
Jons r&d.^) 

Nu er der imidlertid to trolddomsboger pa Island, 
den ene hedder »graskind« og er den almindelige Cypri- 
anus, den er der megen vidskab i; men en laengst afd0d 
biskop, Gotskalk den grumme^), havde en tryllebog, der 
bed »r0dskind«, og den er langt kraftigere. Der var 
en skolediscipel i Holar, som bed Lept, han var trylle- 
syndig, havde laest alt, hvad der stod i »gr&skind«, og 
det kunde han til punkt og prikke. Han vilde dog vide 
mere endnu og S0gte til forskellige troldmaend, men 
ingen af dem kunde mere end han selv. Da kom han 
til at taenke paa »r0dskind« og bad sd engang tidlig pa 
vinteren en skolediscipel, som han vidste havde mod og 
mandshjaerte, om at hjaelpe ham med at opvaekke den 
gamle biskop fra de dode. Disciplen gik uvillig ind p^ 
forslaget og spurgte, hvad gavn han vel kunde gore, da 
han ikke forstod sig pi trolddom. Lopt svarede, at 
han havde ikke andet at gore end at st& i t&rnet og 
have tag i klokkestrengen, men han mdtte ikke r0re 
sig af pletten og skulde blive ved at se paa Lopt, men 
traekke i klokkestrengen, sk snart han gav ham et tegn 
med hS,nden. »0g sa skal jeg fortaelle dig, hvad jeg 
har i sinde. Ser du, de, der bar laert trolddom omtrent 



^) Arnason, Sogur I. 485 flg. Andersen, Isl. Folke- 
sagn, s. 162. ^ var biskop i Holar fra 1498—1520. 



112 H. F. FEILBEEG : 

ligesom jeg, kan ikke benytte den uden til det onde, 
og n&r de d0r, er de alle fortabt. Men kan man nok, 
s& bar djaevelen ikke laenger magt over en, men mk 
selv tjene uden Ion, som ban tjente Saemund Frode, og^ 
enhver, der kan sameget, r&der selv for at benytte sin 
kundskab, som ban vil. Den kundskab er dog nutildags 
ikke let at n&, siden sorteskolen blev nedlagt, og biskop 
Gotskalk tog »r0dskind« med sig i graven. Jeg vil vaekke 
bam og besvaerge bam, at ban afst&r »r0dskind« til mig. 
Men da vil alle de gamle biskopper stige op af graven; 
tbi de kan ikke t^le sk stserke besvaergelser over sig 
som Gotskalk, og jeg vil lade dem fortaelle mig al den 
trolddom, de kunde i deres levende live. Dette koster 
mig ikke megen umage, for man kan se paa mandens 
miner, om ban bar forstdet sig pk trolddom eller ej. 
Men de senere biskopper kan jeg ikke opvaekke. tbi de 
er alle jordfaestede med bibelen p& brystet. Lad mig 
nu se, at du er dygtig og gor, som jeg siger dig, og 
ring nu bverken for tidlig eller for sent, derpS. beror 
min timelige og evige velfaerd; men saa skal jeg l0nne 
dig derfor," at ingen siden skal blive din overmand.« 

De kom overens derom med dyre eder, og kort 
efter sengetid stod de op og gik ind i kirken. 

Det var m&neskin, sa det var lyst derinde. Skole- 
disciplen stillede sig op i tarnet, men Lopt gik pk 
praedikestolen og begyndte med sine besvaergelser. Snart 
baevede der sig op af gulvet en mand med krone pa 
bovedet og med en alvorlig, men dog blid mine; da 
tyktes skoledisciplen at vide, at ber var den aeldste 
biskop kommen. Men denne sagde til Lopt: »hold op, 
arme menneske, mens der er tid dertil; tbi tunge vil 
min broder Gudmunds b0nner falde dig, bvis du ikke 
lader bam i rol« Lopt brad sig ikke om, bvad den 



CYPEIANUS. 113 

anden sagde, men blev ved at besvaerge. Sa kom alle 
de gamle biskopper pa rad frem af deres grave; alle 
var de if0rte hvide kjoler med korsets tegn p& brystet, 
■og stave havde de i haenderne. Alle vekslede de et 
eller andet lille ord med Lopt, men hvorom de talte, 
har ingen meldt. Tre af dem havde kroner p& hovedet, 
den f0rste, den sidste og den midterste; men ingen af 
dem bar i l0n pa nogen trolddom. Gotskalk blev lig- 
gende under alt dette, men sa begyndte Lopt for alvor 
at mane, idet ban henvendte sine ord til Gotskalk alene. 
Davids bodssalmer vendte ban om pa djaevelen, og af- 
lagde skriftemS,l til denne for alt, bvad godt, ban bavde 
gjort. De kronede biskopper stod da langt borte med 
oploftede haender og ansigterne vendte mod Lopt, mens 
de ovrige biskopper sk bort fra Lopt og stirrede pa de 
tre kronede. Da hortes der staerke dron og op kom 
en mand med en stav i den venstre h&nd og en r0d 
bog under den h0jre arm. Han bar ikke korsets tegn 
pa sit bryst. Biskopperne sendte ham et umildt 0jekast, 
men selv lo ban h&nlig til Lopt, der stod i sine ivrigste 
besvaergelser. Gotskalk naermede sig en lille smule og 
sagde spottende: »Kont sunget, son, og bedre end jeg 
taenkte, men ikke f&r du fat pa »r0dskind« enddal« 
Lopt skiftede nu ham, tog h&rdere ved, og det var som 
om han slet ikke for havde brugt besvaergelser. Han 
vendte velsignelsesordene og fadervor om pa djaevelen, 
og hele kirken rystede i sine sammenf0jninger derved 
og stod, som om den skulde falde sammen. Nu fore- 
kom det skoledisciplen, som om Gotskalk flyttede sig 
naermere hen mod Lopt og rakte ham et hjorne af 
bogen. Havde han vaeret bange for, sa skjalv og bae- 
vede han nu for alvor; det sortnede ham for ojnene, 
og det forekom ham, som om biskoppen svang bogen 

8 



114 H. F. feilbekg: 

opad, og som om Lopt udstrakte handen, og han for- 
stod det, som om der herved gaves ham et tegn. Han 
trak derfor i klokkestrengen, men i samme nu forsvandt 
det hele ned i gulvet med megen larm. Lopt stod en 
stund pa praedikestolen med hovedet i haenderne, som 
om han var rent fra sans og samling. Siden listede 
han sig sagte ned og hen til sin kammerat, hvorpa han 
st0nnende sagde: »nu gik det vaerre, end det skulde; 
men dig kan jeg dog ingen skyld give derfor. Jeg kunde 
have ventet til daggry, da havde biskoppen givet slip 
pd bogen og selv lagt den op til mig; det havde han 
gjort hellere end ikke at nk ned i sin grav igen, og 
han vilde ogsa vsere bleven n0dt dertil af de andre 
biskopper. Men han blev den staerkeste i vor kamp; 
thi da jeg sk bogen og horte bans h&nsord, blev jeg sa 
ilter, at jeg straks vilde have fat i den ved besvaerg- 
elser, og jeg kom f0rst til at taenke mig om, da det 
var kommet sk vidt, at, havde jeg brugt en besvaergelse 
til, vilde kirken vaere sunken; men det var netop det, 
han vilde. I samme nu sa jeg de kronede biskopper i 
ansigtet, hvorover jeg kom ud af fatning, da jeg vidste, 
at du vilde falde i afm^agt ved klokkestrengen, som da 
vilde give 1yd fra sig ; men bogen var mig saa naer, at 
det forekom mig, at jeg m^tte kunne nk den, og jeg 
rorte da ogsk ved et hjorne af den, og der manglede 
ikke andet, end at jeg havde faet sk fast tag i den, at 
den ikke kunde falde ned. Men sa mk det gk, som 
skaebnen vil det, og nu er det ude med min velfaerd, 
men din Ion skal dog ikke blive dig f oreholdt alligevel. « 
Lopt blev nu meget stille af sig, og dernaest sa 
forstyrret, at han ikke turde vaere ene, og der matte 
taendes lys for ham, sk snart det var morkt. Han 
mumlede for sig selv: »sondagen i midfaste er jeg i 



CYPBIANUS. 115 

helvede og dets kvalml« — Han S0gte til en from praest, 
der kserlig tog sig af ham, og saledes gik tiden til lordag 
i midfaste. Da blev praesten kaldt ud, han formanede 
Lopt indtraengende til at blive inde og ikke vove sig 
ud under aben himmel. Lopt lovede at blive inde. 
Praesten lyste sa velsignelsen over ham, og ved udgangs- 
doren faldt han pa knae, bad og gjorde korsets tegn p^ 
doren. Man h0rte ham tale sagte med sig selv og sige: 
»Gud ma vide, om denne mand star til at frelse, og 
om ikke kraftigere bonner end mine star ham imodI« 
— Da praesten var borte, gik Lopt ud, fik en b&d og 
drog tils0s. Det var blikstille vejr hele dagen, men 
ingen har siden set noget til den bad, og det tyktes 
underligt, at der aldrig drev sameget som en arestump 
i land af den. Men folk syntes at have set fra land, 
at, da baden var kommen lige udenfor landstenene, blev 
en gra hSnd stukket op af havet; den tog fat i bS,dens 
bagstavn, hvor Lopt sad, og trak det hele tilbunds.^) 



J a, saledes fortaeller sagn og aeventyr om troldbogen, 
om den sorte skole og dem, der har gaet i den, og 
gennem alle fortaellinger kommer mer eller mindre klart 
frem, at det er farligt at give sig i lag med den sorte 
kunst; grufulde gerninger sker i ,den ondes tjeneste, 
og vanskelig shpper nogen skadeslos derfra, som har 
med slig trolddom at gore. Underlig nok har fore- 
stillingen vaeret almindelig i Norden, at praesterne har 
bes0gt sorteskolen i Wittenberg; dette synes med nod- 
vendighed at matte stamme fra reformationstiden. Nar 



^) Arnason, Sogur L 583 fig. Andersen, Isl. Folkes., 
179 flg. 

8* 



116 H. r. FEILBBBG. 

skolen henlsegges til Salamanca, kan det sta i forbind- 
else med, at der ved universitetet i Salamanca skal have 
vaeret holdt forelaesninger over magi i middelalderen. 
I sydtyske sagn er Venedig stedet, hvor djsevelen holder 
skole, og Venetianerne har i hele middelalderen ry for 
deres dygtighed i trolddom. Endelig naevnes endnu 
Bloksbjserg og Paris som steder, hvor der er bleven 
givet undervisning i den sorte kunst. Trolddomsb0gerne 
har vaeret mange, de synes alle at stamme fra den sil- 
dige middelalder. Der nsevnes her hjemme Cyprianus, 
dernaest Obrianus, Salomons Spejl, Salomons Videnskabs 
Cabinet, Den himmelske Kabbale, Cypriani Anders Tvang 
og sagtens flere. De stammer vel i hovedsagen fra Dr. 
Faustus's dreifacher Hollenzwang (den bserer det falske 
S,rstal 1404 eller 1407, men horer i virkeligheden hjemme 
i slutningen af det 16de arhundrede) og fra Das Romanus 
Biichlein, der angives trykt i Venedig uden arstal. Men 
der er mange foruden, og boghandlere har vundet for- 
muer selv i vore dage ved at lade sligt l0gn fabrikere 
og trykke. Eksempelvis kan nsevnes, at der i Altona 
1858 og fig. &T er udgivet: Des alten Schafer Thomas 
seine Geheim- und Sympatiemittel, og at der trods de 
otte bind i lobet af fa ar blev solgt over fyrgetyve 
tusinde (1) eksemplarer. Sa godt lonner det sig for 
samvittighedslose mennesker at spekulere i menneskelig 
lettroenhed. Ved siden af enkelte aeldgamle besvaerg- 
elser, der findes i skrevne eller trykte Gyprianuser, 
synes formularerne for storste delen at hore til den 
sildige middelalders magiske kunster; der er lojeriige 
tegn, uforst^elige ord, grseske og hebraiske dndenavne; 
ting sa meningsl0se, at man knap kan forestille sig, at 
der nogensinde har vaeret mening deri. 



CYPKIANUS. 117 

Blandt fonnler, der jaevnlig fmdes, er det bekendte 
Abracadabra, der opstilles i en trekant i det bestandig 
et bogstav tages bort fra hver ende: 

Abracadabra 
bracadabr 
r ac a d a b 
ac a d a 
cad 
a 
Dernaest den ikke mindre ber0mte Sator formel, 
der stilles op som en tryllekvadrat og er kendt noget 
nser over hele verden ; den er fundet indridset pa sten- 
gulvet i et garamelt romersk hus og opdaget af rejsende 
i diamantdistrikterne af Brasilien. 

S. A. T. 0. R. 

A. R. E. P. 0. 

T. E. N. E. T. 

0. P. E. R. A. 

R. 0. T. A. S. 

Nu kan det samme ord laeses bSde forlaengs og bag- 

laengs, bade opad og nedad. S& er der begyndelses- 

bogstaverne til den latinske indskrift over Jesu kors 

I. N. R. I. o: Jesus Nazarenus Rex Judaeorum; denne 

opstilles i form af et kors 

I. 

N. I. R. 

I. 

O. S. V. O. S. V. 

Men ved siden af alt dette, der ganske sikkert her 
i Norden er af fremmed oprindelse, bar der vaeret en 
folkelig overlevering, hvoraf kun enkelte stykker er 
blevne opskrevne og komne ind i Cyprianuserne, men 
st0rste parten som et hemmeligt eje er bleven overleveret 



118 H. F. FEILBEEa: 

fra mand til kvinde og fra kvinde til mand gennem 
slsegterne; thi saledes skal slige meddeles, om de skal 
beholde deres magt. Disse bar langt storre interesse 
for OS, da de m& henf0res til de nordiske folks oldtid 
og gemmer stumper af seldgammelt hedenskab. 

Et almindelig bekendt eksempel skal jeg anfore. 
I et gammeltysk h&ndskrift fra det 16de Srhundrede, 
det sakaldte Merseburger h&ndskrift, findes en besvaerg- 
else, der oversat lyder saledes: »Fol og Vodan (Odin) 
for til skovs, da blev foden forvreden pa Balders fole. 
Da signede Singut og Sunna (Solen), hendes saster; da 
signede Freja og Folia hendes S0ster; da signede Vodan, 
ban, som vel forstod. Saledes beHvridning som blod- 

vridning, som ledvridning ben til ben, blod til 

blod, led til led, som de var limede sammen.«^) Iraid- 
tid blev folkeslagene kristnede, og det gik umulig an 
at bruge de gamle fordum maegtige guders navne, den 
hvide Krist havde magtet dem alle, Odin og Thor blev 
i folkets forestilling djaevle; sa beholdt man hele tommer- 
vaerket i de gamle signerier, men satte de nye staerke 
navne ind. I en svensk formular hedder det s&ledes: 
»Var herre Jesus Kristus och St. Peder, de red ofver 
Brattebro. St. Peders hast fik vre eller skre. Var 
herre steg af sin hast med, signa St. Peders hast vre 
eller skre, blod ved blod, led ved led. Sa fik St. Peders 
hast bot i tre namn osv.«^) Pa dansk lyder formlen: 

» Jesus op ad bjaerget red; 

der vred ban sin fod af led; 

sa satte ban sig ned at signe, 

sa sagde ban: 



^) Jyske Saml. IV. 101. ^) Sv. Landsmalstidskrift 
Sm^rre Medd. GXLVIII. 



CYPEIANUS. 119 

jeg signer sener i sener, 
arer i Srer, 
kod i k0d, 
og blod i blodl 

Sa satte ban hdnden til jorden ned, 
sa Isegedes bans fodeled«.^) 
Her er forandringen sket, istedetfor Odin og Balder 
er det Jesus og St. Peder, eller Jesus alene, sa er det 
anstedelige taget bort, og sikkert bar mer end 6n 6nfoldig 
mand eller kvinde ment med uskadt samvittigbed at 
kunne anvende denne eller lignende >gudfrygtige« trylle- 
formler pd grund af de bellige navne. Kunde de gamle 
tiders skik oplyses, vilde der utvilvsomt findes flere lig- 
nende eksempler, nu kan vi tit kun gsette pa en gammel 
folkelig-bedensk oprindelse. Sdledes synes nedenstaende 
formular at vaere segte, det er en signelse mod tandvaerk : 
»I bvert ny, det forste du om aftenen ser det, skal 
du sige: 

»Hisset ser jeg i det bimmelske ny, 

kongens son af sky; 

ban siger, at den orm er ded, 

og det onde blod, vaeske eller flod er forod', 

som i mine kinder, gummer og taender brod. 

Amen.« 

eller : 
»Hisset ser jeg den bimmelske bjort 
med sine takker to, 
men aldrig tkr bjorten takker tre, 
og aldrig far jeg tandvaerk 
i denne stund eller i dette ar, 
og ej s& laenge verden st&r. 
Guds ord, amen I «^) 



^) Thiele, Overtr. Meninger, nr. 530. ^) J.Saml. IV. 109.4. 



120 H. F. FEILBEBG. 

At skikken at bruge trolddomsord er gammel og 
bar dybe redder, derom vidner den megen brug, der 
er gjort af besvaergelserne og deres store udbredelse. 
Hvor i verden man kommer, finder man tro p4 trylle- 
ordenes virksomhed og p& tryllenavnes magt. Jeg skal 
blot drage 6t eksempel til frem. Arle Valborgs dag 
signede bonden her ovre i J y Hand sit bus. For sol- 
opgang tog ban en ronnegren og stilled e sig med den 
i b&nden i sit gardsled, sk iraod 0st, og sa laeste ban: 
»Hjaelpe Gud til et godt kr, en god dag, en god 
time i Jesu navn, amen! 

Men sk beder jeg for mit bo og for min bolig det 
hellige fredsens bud. Hjaelp mig gud fader, bjaelp mig 
gud son, hjselp mig gud den hellig&ndl 
Nu beder jeg for min tyr og mine stude, 
for mine keer og mine kalve, 
for mine heste og mine fel, 
for mine far og lam, 
for mine bukke og mine geder, 
for mine svin og mine grise, 
for mine gaeslinger og mine kyllinger, 
for mine bier og mine duer, 
for min komselk og faremselk, 

for mit smor og min ost, min brygning og bagning, 
for mit 0I og for min brsendevin. 
For alt det beder jeg det hellige fredsens bud i dette ar, 
og fremdeles, salaenge verden star. 

Jeg byder alle jaetter og alle troldfolk, som er i 
denne by, ved det tornetrae, hvormed jederne pinte den 
herre Kristus, jeg saetter for deres »tand« jsern, for 
deres hjaerte redder (?), samt de ni staerke eder bade 
for og bag. Jeg saetter alle troldfolk og alle jaetter hen 
i den fandens basune, som er b&de sender og nor. 



CYPRIANU8. 121 

bdde 0ster og vester, som er i denne by, dem saetter 
jeg fanden i void i dette &r, og siden, mens verden st&rl«^) 

Ja, og sa den treenige guds navn tilsidstl 

Der er blandt slige formler lobet noget med, der 
nseppe h0rer der hjemme, men ikke destomindre i tidens 
lob er blevet godt latin, hvor det gaelder at signe. Utal- 
lige anvisninger er der til at saette, Isese, skrive, spise 
koldfeber bort. En af dem lyder: 

»At fordrive koldesygen. 

1 fecana +. 2 cagedi +• 3 daphenes -j— ^ g^v 
bare +. 5 devaco -(— 6 gebali -{— 7 stant sed non 
slant phebas -|-. 8 hecas -f- 9 ^t hedas -j— Skriv 
disse ord pa stykker br0d med et ord (efter nummerne) 
paskrevet hvert stykke tiende, og fastende, og giv den 
syge hver dag et stykke. Det fordriver alle slags kolde- 
syger.« Med denne besvaergelse haenger det saledes 
sammen. Den bekendte laerde professor, Niels Hemming- 
sen, fortaeller, at han en dag i sine forelaesninger over 
dialektiken, forklarede disse verslinier, der fordum brugtes 
i skolerne: fecana, eageti o. s. v. »For sp0g fojede jeg 
til,« siger han, »at disse ord var et godt rad mod 
feber, nar man skrey de enkelte ord pd sm& stykker 
br0d og gav et febersygt menneske dem ind, et stykke 
hver dag. Men hvad skete? En skikkelig, enfoldig fyr 
var til stede, han troede, at det var alvor. Han havde 
en tjenestekarl, der fik feber, og gav ham sS br0d- 
stykker ind med disse ord pa, og da han n&ede det 
sjette ord gebali, blev karlen rask. Sa fik andre lyst 
til opskriften, den blev anvendt og mange blev kure- 
rede. Omsider gjorde jeg jo opmaerksom p&, at det 
hele var lojer, og dermed var det ude med troen pa 

^) Thiele, Dsk. Aim. Overtro, nr. 133. 



122 H. F. feilberg: 

disse ord.«^) Saledes fortaeller Hemmingsen, men for- 
mularen er n&et til vore dage vel i flere afskrifter,-) og 
har sagtens, virkelig anvendt, kureret mange. 

Iblandt kloge maend og andre heksemestre er der 
nok ogsa af og til kommet nogle ind, der ikke ret 
horte til broderskabet. Saledes fortaelles herude vester- 
fra, at der var en ko syg pa en g&rd. S& blev der 
skikket bud efter en klog kone. Hun kom, blev vel 
modtagen, fik en mellemmad (»bryggi«) og sk skulde 
hun ud til forretningerne. Hun stillede sig bag ved 
koen og begyndte: 

»a bejer o mi bryggi, 

sejner dae di rygi; 

ka et ett' godt gyer, sa gjor et ett' undtl« 

Manden p& garden, som nserede nogen mistro til konens 
dygtighed, havde stillet sig taet ved hende, uden at hun 
vidste af det, og da ban horte hendes mumlen, mens 
hun tyggede pa sin store mellemmad, drev han til hende 
med sin kaep og sagde: 

a stor ve mi vegi 

o taesker dae, din slegi; 

ka et ett' gat gyer, ska et nok undt gyerl 
S& melder historien ikke videre. 
Her kunde jo have vseret anledning endnu til at 
dvaele ved overtro i almindelighed og hvad dermed 
herer sammen. Jeg skal dog fatte mig kort. MSske for- 
holdet kan udtrykkes sSledes. Den overtro, der haenger 
sammen med fortiden, og som bunder i aeldgammelt 
hedenskab, den findes nok rigest i landbefolkningen og i 
det hele i de lag af et folk, der mindst er kommen i 



1) J. Saml. IV. 103. anm. ^) J. Saml. IV. 140.69. 
Thiele Overtro, nr. 429. 



CYPBIANUS. 123 

beroring med tidens kultur. Sporges der derimod om 
overtro i almindelighed, s^ kunde der utvivlsomt oplyses 
sare mserkelige ting blandt de sdkaldte hojere staender. 
Troen pa sksebnen og dens tegn, valg blandt dage, frygt 
for at tage en bestemmelse eller udtale en ros, uden 
at banke i bordet og tilfoje »lad mig sige det i en god 
tidl« — banke&nder, borddans, skrivende borde, spiri- 
tistiske undervaerker, fotografier af &nder, alt dette 
udgor en kon blomstersamling. Den bekendte sp&kvinde 
Lenormand blev flittig bes0gt bade af Napoleon og Jose- 
phine og for deres tid af Robespierre. Og siden jeg er 
ved Paris, kan jeg med det samme oplyse, at jeg har 
liggende for mig et temmelig dyrt, strengt videnskabeligt 
fransk tidsskrift, Melusine (Juni 1889), pa hvis omslag 
der er 11 (elleve) bekendtgorelser fra spamaend og spd- 
kvinder. »Fortid og fremtid efter linier og tegn i haender 
og hoved ved den beromte ridder Czarcoff«. — » Madame 
Abel, den beromteste sovngaengerske i Frankrig, 25 ars 
held, undersogelser, sygdomme, brevveksling«. — »Mad. 
Soucher; at aflaegge et bes0g hos Mad. Soucher er en 
af nutidens maerkvaerdigheder og i hoj grad pd moden. 
Madame Soucher er en forbavsende sovngaengerske, som 
afvigte juni mkned opdagede en kvinde, der i f jorten 
dage havde vaeret forsvunden ; hendes bistand har vaeret 
arsag til, at et sygt menneske, om hvis liv en af vore 
bekendte laeger mistvivlede, er bleven helbredet. Ma- 
dame Soucher har vaeret kaldt til Belgien for at anstille 
unders0gelser, med hvilke bun har haft det storste held. 
Hun modtager bes0gende hver dag fra kl. 1 til 6.« 
osv. osv. osv. 

Sd er det ikke at undre sig over, at der i arene 
50 vides at have vaeret tolv damer, der i New York 
gennem store kundgorelser i aviserne tilb0d nysgerrige 



124 H. F. FEILBBKG. 

personer oplysning om deres fremtid, og som tjente 
dollars i tusindvis ved deres kunster. Langt uskyldigere 
og fornojeligere er felgende historie, som en nu afded 
laege engang har fortalt mig. En karl kom en dag ind 
Ind til ham og sagde, at han havde en dSrlig fod og 
vilde nok vide, om doktoren kunde kurere ham. »Ja, 
lad mig se skadenl« sagde laegen. Da han havde set, 
livad der var ivejen, fojede han til, at han nok mente» 
at foden kunde komme i orden igen. Dermed var karlen 
dog ikke tilfreds, men forlangte et aldeles bestemt svar 
ja eller nej, ellers vidste han nok, til hvem han skulde. 
»Til hvem da?« spurgte laegen. Karlen naevnede en 
mands navn. — »Hvorfor netop til ham; tror du han 
kan hjaelpe dig bedre end jeg?« — »Ja, det er min 
mening,« sagde karlen, »for han har CyprianusU — 
»A, ikke andet end detl« udbred laegen, »kom engang 
og se herl« Dermed tog han en liile bog i kvart ned 
af hylden og lukkede den op, det var en eller anden ju- 
ridisk bog fra det 17de &rhundrede med r0de bogstaver 
p& titelbladet. »Ja s&I« sagde karlen, »vil De sfi, ikke 
sige mig besked om, hvad jeg skal gore I « 




FiESTEBONDEN PEDER SMED 

I BUKKERUP. 



AF 

H. NUTZHORN. 



■^ A.-gL.A..A. ^ 




-<»-w 



Hedet for begivenhederne er det syd0stlige hjorne 
J af Holbaek amt pa det sted, hvor dette graenser 
dels mod syd til det nord0stlige hjorne af Sor0 anit 
og dels mod 0st til vestenden af K0benhavns amt, fra 
hvilket sidste den lille Elverdams a, som l0ber fra syd 
til nord ud i Holbaek fjord eller rettere i Bramsnses 
fjord, adskiller det. 

Her langs med aens vestside ligger det frugtbare 
Soderup sogn, og i dette er landsbyen Bukkerup omtrent 
lige langt fra Holbaek og Ringsted og ikke ret meget 
laengere fra Roskilde. 

Vi gar henved 300 ar tilbage i tiden nemlig til slut- 
ningen af femten hundrede og halvfemserne, altsa til 
kong Kristian den 4des airerf0rste regeringsar, kort efter 
at ban var blevet myndig; men raed konge og regering 
bar ellers f ortaellingen intet videre at gore ; ti det er blot 
en faestebondebistorie, men rigtignok ikke en af de saed- 
vanlige. 



126 H. nutzhokn: 

Nogle af gardene i Bukkerup er faestegarde under 
Roskilde biskop, andre af dera h0rte til det rige bonder- 
gods, der var tillagt Kebenhavns universitet, sa bonderne 
her h0rte til »de hejlserdes bonder*, som Erasmus 
Montanus's fader udtrykte sig; men universitetets pro- 
fessorer var ikke altid de mildeste husbonder. Fseste- 
bondernes ydelser i penge og korn var en vigtig ind- 
taegt for dem. Som man ser af professorernes indbyrdes 
forhandlinger med hinanden i konsistorium, af hvilke 
nogle netop fra den her omlalte tid er trykte i Ny kirkeh. 
Saml. I og V, havde professorerne stundom ondt ved at 
komme overens med hinanden om fordelingen indbyrdes 
af bondernes ydelser i fsesteafgifter og landgilde, tiende, 
sagefald og lignende. 

Derimod var der altid enighed, nar bonderne havde 
restancer eller bad om nedsaettelse; strax lod trusler 
om at blive smidt ud. 

Universitetets davaerende foged eller quaestor Niels 
Petersen, som skulde have med bondergodset og bonderne 
at gore, var nu tilmed en raenkefuld og pengegrisk mand, 
der til sidst ikke kunde gore rent regnskab for profes- 
sorerne, skrev dem ublu regninger for sine rejser og 
lignende, og det er da begribeligt, at nkr ban ikke tog 
det sa noje op ad til over for sine hoje foresatte, bar 
ban endnu mindre gjort det ned ad til over for bonderne. 

Da Peder Hansen Smed skulde have en gard i 
Bukkerup i faeste^ kom altsa universitetets foged Niels 
Pedersen rejsende fra Kobenhavn ud til landsbyen Skie 
(nu kaldet Skee), som ligger kun en mils vej syd for 
Bukkerup by, men dog inde i Soro amt i Haraldsted 
sogn. I Skee havde universitetets foged nemlig sit 
kontor med tilhorende arrestlokale og mere. Da Peder 
Smed skulde gore aftale om faestevilk&rene, kom ogsa 



F-SJ8TEB0NDEN PEDER SMED. 127 

han til Skee for at traeffe fogden der, og begge gik Ind 
til en af bonderne i landsbyen ved navn Mads, og enden 
pa sagen blev, at Peder Smed skulde betale 45 daler i 
indfsestning for garden. Da Peder Smed spurgte, hvad 
jordbrug der var til den, og hvad landgilde deraf gik^ 
svarede fogden, at der gik til landgilde IV2 pund korn, 
en otting sm0r, IV2 tonde havre og 26 skilling i penge. 
Da Peder Smed udtalte sin frygt for, at landbruget til 
garden skulde vaere alt for ringe til, at han kunde be- 
tale sa hoj indfaestningsafgift, som 45 daler var (efter 
den tids pengevserdi), svarede fogden ham med dette 
for den efterfolgende historic sa skaebnesvangre ordr 
»Er han (garden) ikke sa god i raarken, som Hemming 
Pedersens gard i Bukkerup er, sa ville vi gore den sk 
god i alle mader.« Ja, forend Peder Smed vilde faeste 
garden, talede fogden om, at de andre bender i byen 
skulde ploje gardens jorder til »gr0nfar og ardag« bade 
i rugvangen og bygvangen. I al fald forstod Peder Smed 
og nogle andre tilstedevaerende det saledes. Vidner til 
denne aftale var Morten Madsen, son af den gardmand, 
i hvis hus de var, samt Jep Ibsen fra Stenmagle. 
Peder Smed faestede altsa garden pa de naevnte vilkar, 
idet han troskyldig stolede pa, at det var, som fogden 
havde sagt. Men det skete ikke, og derover var det, 
at Peder Smed siden lod sin vrede sUppe l0s med al 
voldsomhed. 

Peder Smed var nemlig en voldsom natur, og han 
lod det nu forst ga ud over de andre bender i Bukke- 
rup, som han formodentlig ansa for pligtige til at ploje 
for ham for at fa garden i god stil. Isaer var han mis- 
undelig pa sin nabo Hemming Pedersen; thi han sad ved 
den gode gard, som fogden havde lovet, at Peder Smeds 
gard skulde komme til at sta til mals med; han tog 



128 H. nutzhorn: 

voldsomt p& veje bade mod Hemming og bans bustru 
Bodil og vel ogs& imod datteren Inger og de andre 
husfolk. 

En gang, det var i &ret 1596, var der en del af 
omegnens bender samlede bos Hemming Pedersen, maske 
til gilde, deriblandt Karl Persen og Rasmus Persen, 
begge boende i Bukkerup, Oluf Madsen fra Ravnsholt 
og flere. De sa Hemming Pedersen sta ude i garden 
uden at ane noget ondt, men aS. kom Peder Smed 
lobende ude fra vejen ind i g&rden med en dragen kniv 
henimod Hemming med de ord : » Jeg vil se Hemmings 
hjaerteblod.« Hemming undgik ham kun ved at flygte ud 
af sin egen gard. 

Naest efter Hemming Pedersen var der ingen, mod 
hvem Peder Smed var hardere end mod en af de andre 
Bukkerup bender, bans anden nabo, Niels Mogensen. 
I aret 1597 lod Peder Smed uden videre Niels Mogensens 
eng sl&, for at heste bans be. Han tsenkte vel, at da 
bans naboer ikke bjalp bam til at bringe bans g&rd i 
stil, sk vilde ban gere sig betalt pa anden made. Men 
da Niels Mogensen s&, at en anden bavde sl^et bans 
eng, lod ban selv beet rive sammen for at kere det 
hjem. Saiedes bavde Peder Smed alts& forelebig sa 
langt fra vundet noget^ at det tvaertimod var den anden, 
der i grunden bavde faet sit be slaet gratis af Peder 
Smed. Men denne glemte ikke at baevne sig. Naeste 
sendag, da Niels Mogensen bavde vaeret i kirke og til 
alters, traf det sig, at ban skulde til at oplsese byskr&en 
for Bukkerup bymaend ude pa gaden, bvor de i den 
anledning var forsamlede. Sa snart Niels Mogensen 
kom ud p& gaden til de andre, leb Peder Smed strax 
ben imod bam og rabte: »Din lappere, bvorfor bar du 
revet min eng.« Og i det samme buggede ban til Niels 



F-2ESTEB0NDEN PEDER SMED. 129 

Mogensen med en lang, bred 0xe. Niels Mogensen havde 
kun den lille bog byskraen i handen at vaerge sig med; 
hugget ramte bans arm, som brsekkedes og blev slaet 
i sender, saledes at bartskseren ikke kunde helbrede 
ham; ban gav ialt 8 daler ud til bartskaeren; men blev 
dog vanfer alle sine dage. 

Senere truede Peder Smed ham med ogsfi, at ville 
skaere haserne over pa ham og gore ham til en evig 
krebling. For at kunne forsvare sig i sin elendige til- 
stand skaffede Niels Mogensen sig senere en besse til 
lans, og da ban atter en dag blev truet af Peder Smed, 
sk0d ban bossen af imod ham; den var ladet med to 
lod og nogle store bagl, og han sigtede lige mod Peder 
Smeds bryst, men havde rimeligvis med sin arm ikke 
godt ved at tage sigte. Denne sa i al fald i rette tid, 
at den anden trykkede af, og sprang derfor i hast af 
vejen, sd skudet gik forbi, med undtagelse af et par 
hagl, der ikke fulgte med det 0vrige skud, men fl0j ud 
til siden, sa at enkelte ramte Peder Smed, men uden 
dog at have sa stor kraft, at de kunde gore ham nogen 
videre skade. En tilstedevaerende, som var vidne til 
denne begivenhed, erklserede siden, at han selv sa, 
hvorledes hagl var gaet gennem Peder Smeds troje og 
skjorte, men ikke gennem bans hud, som kun fik brune 
pletter pk de steder, hvor haglene traf. Niels Mogensen 
skaffede sig siden en anden bedre besse til l&ns, ladede 
den atter med to lod, og da han naeste gang m0dte 
Peder Smed, sk0d han i kun tre eller fire skridts afstand 
bessen af imod ham; men Peder Smed havde atter 
ojnene med sig, havde desuden oxen ved handen, som 
han ojeblikkelig holdt op for sig med fladen vendt 
imod, sk skuddet prellede af der pk. Denne fremfaerd 
af Niels Mogensen gjorde naturligvis ikke Peder Smed 



130 H. nutzhorn: 

blidere stemt, og haji tilfojede Niels Mogensen den skade> 
ban kunde. 

Det gik voldsomt til, ser man, og efter vor tids be- 
greber, bar retstilstanden ikke vseret synderlig tilfreds- 
stillende. Men man traf dengang en stor r&hed hersk- 
ende rundt omkring i alle staender, ogsfi, blandt kebstad- 
borgerne og ikke mindst ved hoffet, isser da det tojles- 
l0se liv fra det franske hof under Frans den Iste og 
Henrik den 2den havde forplantet sig til Danmark, 
navnlig efter den nordiske syvSrskrigs tid. Hvorledes 
det bar vaeret i Kobenbavn ved Frederik den 2dens bof, 
fkr man en forestilling om ved den mindetale over 
Frederik den 2den, som blev boldt i Ribe domkirke 
den 5te juni 1588 af bistorikeren Anders Sorensen 
Vedel, der havde vaeret kongens bofprsest og i andre^ 
benseender satte kongen sk bojt, men som dog ikke 
kunde undlade i sin praediken, ban samme ar udgav 
i trykken, at omtale »den almindelig skadelige drick,« 
»som nu offuer all Verden iblandt F0rster oc Adel oc« 
»den menige Mand alt for meget gaengs er, og som« 
»kongen i frenimede Forsters oc udlsendiske Lefraters« 
»oc sine gode maends daglige omgaengelse« bengav sig 
sa staerkt til, at den for tiden lagde bam i graven. At 
det ikke ved boffet var blevet bedre i Kristian den 4des 
tid, ved vi blandt andet af Ole Vinds straffepraediken 
for boffolkene. Hos adelen i det bele bavde den saede- 
lige fordaervelse taget sSdan overbSnd efter den nordiske 
syv&rskrigs tid, sfi, den graesselige udskejelse rimeligvis 
var en bovedSrsag til, at der i et par menneskealdre 
uddode benved 70 bele adelsslaegter. Netop i en s&dan 
tid traeder maend som Herluf Trolle og bans ligesindede 
frem for os i en s4 meget desto lysere skikkelse. Blandt 
studenterne ved Kobenbavns universitet var det ikke 






F-aBSTEBONDBN PEDEB SMED. 131 

meget bedre i de dage. Aret 1598 overfaldt nogle af 
dem to borgere med spydstik. Den 30te oktober blev 
en student fundet drsebt og henslaengt p& torvet. Kort 
tid efter havde nogle studenter naer sl&et en vaegter 
ihjael. I december samme ar overfaldt tre studenter en 
borgermands S0n, som de slog med en sten bag ojet, 
s& at der endnu, efter at ban havde vaeret fire uger under 
laegebehandling, fled rad og blod ud af bans naese og 
0re; den egentlig skyldige blandt studenterne blev kun 
straffet med at godtgore den anden bartskaerlonnen og 
kosten samt b0de 12 mark. SMedes gik det ofte til, 
isaer nar studenter havde siddet p^ 0lkipper med hof- 
karle og b&dsmsend, hvem de da bagefter ragede uklare 
med. Endnu skal naevnes, at livet blandt borgerne 
svarede ganske hertil. I Ribe var det ikke sjaeldent, 
at unge, rige kebmaend af ansete familier sad pk vaerts- 
huse og til sidst yppede klammeri og stak hinanden 
ihjael, og fra andre kobstaeder har man lignende efter- 
retninger fra den tid. 

Dertil kom^ at pa dette omrade var lovgivnlngen i 
hin tid endnu yderst lempelig, og i det hele var rets- 
begreberne dengang anderledes end nu. Straff en for et 
drab bestod kun i b0der (mandebod), og s& Isenge de ikke 
var betalte, kunde, i det mindste efter den almindelige 
forestilling, den drsebtes slaegt vsere berettiget til at 0ve 
blodhsevn pS drabsmanden. Da den rige k0bmand 
Anders Sorensen i Ribe havde drsebt en anden pa et 
vaertshus i ^ret 1573, matte drabsmanden og bans fader 
for at m0de til forlig soge om frit lejde til m0det for at 
vsere sikre pa at undg4 blodhsevn, og det endte med, 
at Anders Sorensens fader betalte 27 gode daler for 
drabet og desuden 200 daler for at forny venskabet 
mellem familierne. 

9+ 



132 H. nutzhobn: 

Var tilstanden s&ledes i de andre staender, kan man 
bedre forsti, at det ogsfi, blandt Bukkerup faestebender 
kunde g^ voldsomt til, og at sagen desuagtet blev bilagt. 
Niels Mogensen fandt det nemlig for Peder Smeds 
»grumheds skyld« r&deligst at S0ge forlig. De kom i 
den anledning sarnmen til m0de i Jep Olsens g&rd i 
Bukkerup den 27nde januar 1598. Som maeglere medte 
pk Peder Smeds side to af sognets ansete msend, nem- 
lig degnen Oluf Nielsen og melleren Hans Andersen i 
R0de molle, der havde vaeret vidne til det mislykkede 
skud. Pk Niels Mogensens side m0dte Niels Tommesen 
fra nabobyen Sonderstrup, der la i annexsognet Eskild- 
strup, samt Mikkel Mogensen, der rigtignok boede to 
mil vest for Bukkerup^ men mulig, som efternavnet kan 
tyde pa, bar vaeret Niels Mogensens broder og derfor 
var kaldt til modet. Peder Smed vilde ikke b0de en 
eneste skilling for lemlaestelsen, truslen og undsigelsen, 
sk lidt som vederlag for bartskaerlonnen. Men maeg- 
lerne fik dem dog slet og ret forligte i alle mader, sa 
at ingen af dem efter den dag skulde klage noget pa 
den anden, men vaere hinandens »gode venner af et godt 
hjaerte og bevise hverandre en kristelig og aerlig om- 
gaengelse inden bys og uden bys«. Det gav de hin- 
anden hand pk og forpligtede sig til, at den, som ferst 
brod forliget, skulde b0de »til husbonde og herskab 
(professorerne) et par stald0xne, til Bukkerup bymaend 
en tonde Rostokker 0I og til husarme folk i Soderup sogn 
tolv mark penninge«. I randen af forligs-dokumentet 
er med en anden hknd skrevet »og til ridefogden 
et pund havre«, mSske en tilfojelse af den griske foged 
Niels Pedersen selv. 

Niels Mogensen havde nu fred i nogle &r for Peder 
Smed, som mere lod det gk ud over andre naboer og 



FwESTEBONDEN PEDEB SMED. 133 

bymaend; men isaer var ban vred pa universitetsfogden. 
Peder Smed tsenkte formodentlig, at n&r fogden ikke 
holdt sit lefte, at bringe g&rden i lige s& god stand som 
naboens, sS var han selv heller ikke pligtig at svare sin 
skyld. I al fald undlod han for 4ret 1601 at svare 2 
pd. korn af sin afgift, hvorfor han i 1602, da Saellands 
bisp Hans Povlsen Resen var rektor for Kobenhavns 
universitet, blev af professorerne staevnet for Merl0se 
herredsting. Herredsfogden var Kristofifer J0rgensen fra 
Uggerlose, ved hvis side sad tingskriver Jens Pedersen 
fra Holbsek og bisidder Niels Jensen fra Eskildstrup. 

Den 12te august afhorte herredsfogden vidner, som 
Peder Smed f0rte i sagen, hvorpa prosessen gik sin 
videre gang, indtil Peder Smed ved den endelige dom 
30te sept, trak det korteste stra. Pa universitetets vegne 
var modt i retten menige professorers tjener Laurits 
Jude fra Kyrringe, som pa sine husbonders vegne 
kraevede, at Peder Smed skulde intet mindre end have 
sin gard forbrudt for de 2 pd. korns skyld og for 
»ulydelse« imod husbonderne. Det hjalp selvfolgelig 
ikke, at Peder Smed havde ved to vidner bevist, at 
fogden havde givet det lofte, han siden ikke holdt; thi 
dom men lod pa, at dette blev en privat sag mellem 
Peder Smed og fogden, hvorimod professorerne skulde 
have deres ret, og Peder Smed, som havde naegtet dem 
den, skulde have sin gard forbrudt, med mindre profes- 
sorerne vilde give deres minde og samtykke til, at han 
atter m&tte ibo eller besidde den. Dommen blev appel- 
leret til Saellands landsting i Ringsted, hvorfor Peder 
Smed den 18de april 1603 blev staevnet til at mode for 
dette landsting, hvor herremanden Lave Bech til F0rs- 
lev var landsdommer (siden 1591). Dommen gik ham 
ogs& her imod, han m&tte betale sin skyldighed, men 



134 H. nutzhorn: 

indgik iovrigt forlig med professorerne, hvorved han 
beholdt sin gard fremdeles. 

Ved samme landslings-rettergang ma ogsa bans for- 
hold til Hemming Pedersen vsere draget frem; ogsa med 
ham blev han forligt ved landstinget. Men i mellem- 
tiden havde Peder Smed skaffet sig andre fjender. 

Ved p&sketid 1602 var Peder Smed saledes til Ros- 
kilde hestemarked for at saelge en hest; mange bod p& 
den, uden at han dog fik den solgt, s& han mStte ride 
hjem med den igen. Det mente Peder Smed, at der 
mStte stikke noget under, og da han havde lagt mserke 
til, at en af sognemsendene fra hjemstavnen, Jens Ibsen 
fra Kvarmlose, en landsby lidt nord for Bukkerup, ogsfi, 
havde vaeret i Roskilde samme markedsdag og vaeret 
naer ved ham, da han stod med hesten ved Frue kloster, 
sa fattede han en, rigtignok ugrundet, mistanke om, at 
denne matte have frar&det folk at kobe bans hest. 
Han gav fra den tid af ofte sin vrede mod Jens Ibsen 
luft ved at udstode truster og undsigelser imod ham. 
Da Peder Smed engang laengere hen p& aret havde 
vaeret i Holbaek og skulde kore hjem, matte bans vej 
fere ham lige forbi Jens Ibsens gard i Kvarmlese, og 
da traeffer det, at denne stod netop uden for garden p^ 
toften. Da Peder Smed sa det, sprang han af vognen, 
greb en hotyv og en oxe^ l0b henimod ham og stak 
efter ham med h0tyven. Den anden trak sig tilbage 
henimod garden og vsergede sig med en rive, han netop 
havde i handen, sk laenge til bans hustru kom ud og skilte 
dem ad; men Peder Smed blev en stund bagefter ved 
at holde udenfor pa vognen og udfordrede den anden 
til at komme ud og slas med sig; det blev der dog 
intet af den dag. En anden gang, nogen tid senere, 
da Jens Ibsen en dag gik ud for at give sine svin sede 



FJESTEBONDEN PEDER SMED. 135 

i marken, kom Peder Smed hen til ham med en 0xe i 
handen, og sagde: »Nu skal du betale mig de 6 mark, 
sora du skadede mig p& min hest, eller din krop skal 
betale dem.« Da blev Jens Ibsen bange og bad ydmygst, 
at han skulde betsenke sig vel, forend han gjorde ham 
noget ondt, eftersom han ikke havde forskyldt det af 
ham. Denne ydmyghed gjorde Peder Smed blidere 
stemt, sa han tilsidst lod sin vrede og hastighed falde 
og sagde til ham: »Vil du kobe mig en ny best af, sa 
kan vi vel blive venner.« Det gik han ind pa, kobte 
^n best, og dermed blev de gode venner; men ven- 
skabet blev ikke langvarigt, thi da de andre sognefolk 
indgav klage over Peder Smed, sluttede Jens Ibsen sig 
ogsa til bans modstandere, idet han for retten afgav 
vidnesbyrd imod ham og f0rte historien om hesten frem 

pa ny. 

Der var nemlig folk nok, som havde grund til at 

klage over Peder Smed. Degnen Oluf Nielsen, som dog 

havde vseret med at hjaelpe ham til forliget med Niels 

Mogensen, blev han nemlig ogsa uvenner med. En 

sondag i sommeren 1603, da degnen kom ud fra 

kirken efter gudstjenesten i Soderup, kom Peder Smed 

hen til ham og sagde, at han skulde »have djaevelen i 

sig«, fordi han lod sine stude graesse pa Bukkerup 

faelled. Medens han udtordnede dette mod degnen, 

holdt han en tyrepisk op i vejret, ligesom ban vilde 

have pisket ham med den, hvis han havde sagt Peder 

Smed imod. Pa samme tid gik imidlertid Peder Smeds 

egne svin i kornet i Bukkerup vang. Da Soren Kraemer 

i Bukkerup engang ved samme tid sa nogle af sine svin 

ligge ihjaelslagne og andre slaede fordaervede mellem 

Bukkerup og kirkebyen Soderup, og i den anledning 

gik hen til prsesten og forlangte, at han skulde bansaette 



136 H. nutzhorn: 

derfor, si meldte kort efter pfi, et sognestsevne Peder 
Smed sig selv som gerningsmanden, idet han sagde, at 
det var ham, der havde »lagt h&ndstelle« pa svinene 
og skulde endnu laegge hSndstelle p& flere, om Soren 
Kraemer ikke holdt dem af byvangen. Desuden p&stod 
samme Seren Krsemer, hvad rigtignok iraod Peder Smeds 
benaegtelse ikke blev bevist, at engang kort efter kom 
Peder Smed med sin dreng til vogns gennem Bukkerup 
og korte da tvaers over det hoje korn p& den havreraark, 
som Soren Kraemer havde ind til Niels Truelsens g&rd, 
og p& tilbagevejen k0rte han liges&. Da Peder Smeds 
dreng, som sad ved bans side pi vognen, sagde, at de 
skulde tage dem iagt; thi kraemmeren var »en underlig 
kompen«, der gaerne kunde fa i sinde at give dem hug^ 
derfor, svarede Peder Smed: »Ja, kommer han, sa skal 
jeg nok tage imod ham.« 

Medens det kun gik ud over denne mands svin og 
mark, var der andre af uvennerne, hvis krop han 
ikke sparede. Hvad udstiende han havde med Kristen 
Jensen fra S0nderstrup i annexet Eskildstrup, vides 
ikke; men da denne en gang var til barselgilde i Bukke- 
rup hos Jens Nielsen, og uden at ane urad sad inde i 
stuen i foldestolen, kom Peder Smed ind og stak ham 
i ryggen uden siden at ville give bod derfor. En anden 
mand, Jens Pedersen fra Kyrringe, en by der Ik endnu 
laengere borte i Tostrup sogn hen ad Sor0- til, pistod 
siden for retten, at Peder Smed uden al skyld og brode 
fra bans side havde sliet ham i ansigtet, si bans kaebe 
gik itu, og han blev en vanfor mand; hele besten 1ft 
han hos bartskaeren i kur, hvilket kostede ham 15 
daler. Ja, han pftstod, at da de siden traf hinanden i 
Uggerl0se by ude pft vejen, tilfojede Peder Smed ham 
med en 0xehammer et sir i nakken si stort, at man 



FJESTEBONDEN PEDEE SMED. 137 

kunde laegge tre fingre deri, hvilket hver mand kunde 
se; og da han for at vaerge sig huggede til Peder 
Smed med en sabel bade pa bans bare pande og andet 
steds pd kroppen, bed det ikke, tvertimod fik han selv 
flere sdr. 

Det er muligt, at fjendskabet til disse to msend 
og til andre^ hvem han forfulgte med undsigelser og 
trusler, kunde stamme fra, at de mSske bar vaeret blandt 
de 8 synsmaend, der skulde give deres skon over en 
mark, som Peder Smed 1^ i traette om med Hemming 
Pedersen, i hvilken traette deres skon gik Peder Smed 
imod. Denne Hemming Pedersen var den aller for- 
reste ,i denne historie naevnte nabo med den gode 
gard, hvem han havde truet pk livet, men var bleven 
forligt med pk landstinget. Nu var fjendskabet brudt 
ud igen. Der var ingen, Peder Smed var sk h^rd imod 
som imod ham. Han havde engang plojet over tolv af 
bans agre, da kornet stod i sin bedste grode. Det var 
maske den mark, som de havde traette om, og samme 
mark var det muligvis, at Hemming havde sine heste 
graessende pS en gang, da Peder Smed kom og flyttede 
hestene og satte dem med staende tojr over i Peder 
Gaddes havre. Sine egne kreaturer tojrede Peder Smed 
i Hemmings Vejermose og to eller tre steder imod 
byen i en anden eng, Vestermose, ligesom ogs^ ved 
enden af bans agre, hvor han kunde komme til. Da 
Peder Smeds karl, Jep Nielsen, spurgte, hvorfor ban 
gjorde det, svarede han: »Jeg skal tojre i den, indtil 
han, den »bugfuldafhunde« far gjort min g4rd sk god 
som Hemming Lantes gird, som ban bar lovet mig.« 
Da karlen spurgte, hvem han mente med »bugfuldaf- 
hunde«, svarede ban: »Kender du ikke ham, rakkebug, 
som skulde veere vor foged, Niels Pedersen, med lov 



138 H. nutzhokn: 

at melde.« Karlen spurgte, om 0vrigheden ikke kunde 
skafife ham ret imod fogden, men Peder Smed svarede : 
»Hvad ret kan de »f0rek8erlinger« fly nogen; her sker 
aldrig nogen sin ret, siden denne konge kom.« 

Det nyttede ikke Hemming Pedersen, at han drog til 
Kobenhavn og klagede for dereshusbonder, professorerne, 
over Peder Smeds voldsgerninger; de tog sig ikke af 
sagen, hvorimod Peder Smed blev endnu voldsommere. 
I hosten 1603 ved St. Laurentius dags tid (lite august), 
da Bukkerup maend var samlede til gadestaevne, bekla- 
gede Hemming sig, at bans best var ilde slagen. Peder 
Smed svarede: »Tag din best, du rodojede skaelm, og 
far bundrede »knokker« i vold,« drog i det samme sin 
daggert og jagede ham ind i sin g&rd, med de ord: 
»Tag nu tilKobenbavn ogklagU Han udtalte til flere, 
at ban vilde »bade pa Hemming, imens ban bavde noget.« 
Engang, da Laurits Skraedder fra annexet Eskildstrup 
var inde i smedjen bos Peder Smed for at fa en oxe 
gjort, sagde Peder Smed, at ban skulde laegge b&nd pa 
» Hemming 0rns« ager og eng, pd bans kvaeg og bam 
selv, ja pa alt bvad ban ejer, s& laenge indtil man ser 
bam tage en skindssek p& sin ryg og gk fra g&rde som 
en betler. Da ban engang p^ Eskildstrup kirkeg&rd 
traf fangevogteren fra Hammersbus (Skie), udtalte ban 
for denne, at ban skulde sl& b&de Hemming 0rns og 
bans kone »Nebbes« mund, nsese og kaefteben itu, om 
sa de bojlaerde selv stod og s& derpa. 

En anden gang kom han ind til gardmand Peder 
Gadde i Bukkerup, som ban traf inde i g&rden, og 
spurgte, om Hemming 0rn og Nebbe bavde solgt noget 
smor og ost i Kobenbavn. fiet vidste Peder Gadde 
ikke; men Peder Smed p&stod, at ban bavde bort, 
at det var for at klage over bam, at de bavde vaeret i 



PJSSTEBONDEN PEDEE SMED. 139 

K0benhavn og ikke for at saelge smor, derfor vilde ban 
sia Nebbes mund i sender, sa hun ikke kunde aede i 
f jorten dage. Da Peder Gadde bemaerkede, at det skulde 
han dog ikke gore, eftersom det kunde volde, at ban 
kom i stor fortraed overfor sine husbonder (professorerne), 
sa lettede Peder Smed sit ISr op og gav en meget upas- 
selig 1yd fra sig, idet han sagde, at han ikke agtede sine 
husbonder mere end som sa. 

Medens ban udstedte sadanne truster mod Hem- 
ming Pedersen og for 0vrigt ogsa, som vi siden skal se, 
havde i sinde at gore alvor af truslerne, sd havde han 
derimod i lang tid st^et pa en bedre fod med sin anden 
fornaevnte nabo Niels Mogensen. Efter at de i sin tid 
var blevne forligte, kunde de i flere ^r tales ved uden 
at yppe den gamle kiv. En dag, da de medtes i Holme 
i Asminderup sogn, hen ad Holbaek til, spurgte Peder 
Smed den anden, om han nylig havde vaeret i Ham- 
mershus. »Ja, jeg var der igar.« »Sa du ikke rakke- 
bug?« »Hvo er det?« »Det er vor foged Niels Peder- 
sen.« »Nej, ham s& jeg ikke, men Per Hansen i Ham- 
merhus venter ham snart derhen.« »Vil du ikke skaffe 
raig at vide, hvornar han kommer did, og hvor han vil 
heden [hvorhen han vil herfra], sa vil jeg stille mig i 
vejen for ham og handle sa ilde med ham, at han ikke 
skal kl0, eller ogsa skal han bode sa mange penge til 
mig, at jeg skal overlade dig sa mange deraf, at du 
kan k0be et pund byg derfor. « Men medens de den 
gang kunde tale saledes sammen, sk blev de dog igen 
uvenner netop den samme host, som Peder Smed havde 
truet sin anden nabo, Hemming, sa hardt. En af Niels 
Mogensens heste kom lobende til den andens og. S& 
lod Peder Smed laegge en tomme pa den og slog den 
med en smedestang^ sk den faldt omkuld to eller tre 



140 H. ndtzhorn: 

gange, hvorp^ han lod den lede hjem til Niels Mogensen 
med den besked, at han vilde saette en 0xe i den op 
til hammeren, det forste han kunde traeffe den udenfor 
hans g&rd. S&danne trusler overfor ham lader dog ikke 
til at have vseret alvorlig mente. Formodentlig syntes 
han, at Niels Mogensen i sin tid havde faet nok, da 
han havde slaet hans arm fordaervet under oplsesningen 
af byskr&en pS gaden. Han nojedes med mundhuggeri. 
En anden gang traf han ham hos en anden Bukkerup 
g&rdmand, Peder Mortensen, som var en af »bispens 
b0nder«. Her oprippede han i fleres pShor mindet om, 
at Niels Mogensen i sin tid forgaeves havde skudt pa 
ham, idet han sagde, at han ikke agtede hans bosseskud 
mere end et kuntehSr. 

Overfor Hemming Pedersen derimod var det hans 
mening at gore alvor af truslerne. En dag, kort for 
paske 1603, da Hemmings taersker stod i hans lade og 
tserskede havre, sd han Peder Smed komme ind i garden 
med dragen sabel og g^ hen til stuehuset, hvor han sk ind 
og spurgte, hvor Hemming og Bodil var. Til Hemmings 
datter Inger sagde han: »Hej, du hardenakke, hvor 
er fader og moder henne?« Han traf dem ikke. Bodil 
var netop kort i forvejen g&et over gaden i et aerinde 
til nogle andre folk, og kunde der fra se Peder Smed 
gd ind i g&rden, hvorfor hun ikke turde ga hjem, for- 
end hun s&, han var gSet af garden igen. Nogle uger 
senere, ved Valborgmisse tider (Iste maj) mellem p&ske 
og pinse, traf det sig, at Hans Fiskers kone, Karen, fra 
Ebberup (i samme sogn som Bukkerup) kom ind til 
Hemming for at tale med dennes kone. Da pigen 
i garden sagde, at Bodil var gdet ud efter deres og, 
gik Karen strax hen til l^gen og ud i Hemmings faehave. 
Der s^ hun, at Peder Smed stod ude ved gadekaeret 



F^STEBONDEN PEDEB SMED. 141 

og i fleres p&syn slOg Bodil med en messingsvobe, idet 
ban sagde: »Du skal fa mere.« Da senere Hemming 
kom bjem, tog ban strax vidner derpa; ban gik s&ledes 
ind til sin anden nabo Peder Gadde, og bad bam folge 
med og se, bvorledes bans kvinde var medfaren; denne 
gik da ogs& med^ og da de kom ind, viste Bodil dem 
raaerkerne pa sin krop af piskeslagene. 

Det er en selvfolge, at ben p& sommeren beflittede 
Peder Smed sig igen pS, at odelsegge Hemmings marker. 
Hemming bavde en borbave, som la op til den andens 
^jendom, bvorfra den var adskilt ved et gaerde. En 
dag tog Peder Smed en stang, der la p^ gaerdet og 
smed den over i berbaven, rykkede derpd to eller tre 
gaerdestaver op, som ban tog med ind i sin g^rd. 
Derved var gaerdet nedbradt, og bans kvaeg gik ind og 
ad borren. Kort tid efter, den lltejuli, da Peder Smed 
sk Hemming Pedersen ga p^ marken, lob ban efter 
ham for at sla bam, og den naeste dag lob ban efter 
bans kone ude p& gaden, og vilde ligeledes s\k bende. 
Hemming var saledes naesten belejret i sin g^rd og 
turde ikke komme uden for; det var ikke til at udbolde. 
Selv at rejse til Kobenbavn igen og klage kunde ban 
ikke p^ grund af belejringen, men sk sendte ban en 
skriftlig klage til universitetet, stilet til »kaere br. rek- 
tor Stub og kaere busbonder«, dateret l9de juli 1604, 
hvori ban i al kortbed fremforte ikke blot det ber 
foran meddelte, men ogsk den traette for otte ar siden, 
der dog var forligt for landstinget. 

Efter vor tids opfattelse, matte Peder Smed efter 
alt dette vaere bjemfalden til lovens b&rde straf; men 
under datidens forbold er det dog mftske tvivlsomt, 
om ban vilde vaere kommen i videre ulejligbed, nkv 
Jian blot svarede sin skat og skyld og viste den beborige 



142 H. nutzhoen: 

lydighed og serbedighed imod hufebonderne; men det 
gjorde ban til sidst heller ikke. 

Da den omtalte universitetsfoged Niels Pedersen 
kom til Bukkerup og bavde Jens Nielsen fra Kebenhavn 
med sig, sendte ban denne ind til Peder Smed for at 
tilsige bam i aegtk0rsel, at ban skulde age til Vindinge 
ved Roskilde med bispens rug, som var ydet af nogle 
gardmaend i Stenlille ved Sor0. Jens Nielsen udrettede 
ogsS, sit aerinde bos bam, men kom ud fra garden med 
kun »liden god beskeden», bvorfor fogden sendte bam 
anden gang der ind, for at gentage tilsigelsen; men 
Peder svarede, at »han vilde lade s& mange djaevle age 
den, som der var korn udi rugen og bSr p& bestene, 
de ma selv age samme rug, de er ikke bedre end jeg.« 

Professorerne bavde intet som heist bensyn taget 
til bendernes klage over Peder Smed; men nu viste 
ban opsaetsigbed imod dem selv; det skulde alvorligt 
straffes. Fogden skrev fra Kobenbavn til Peder Smed, 
at ban skulde mode i Kobenhavn den 27de juli. Etet 
gjorde ban ikke, bvorfor professorerne den 29de juli 
bavde sagen for i deres konsistoriums-mode. Blandt 
de dervaerende professorer var foruden den fornaevnte 
universitetsrektor Stub, desuden flere bekendte maend, 
som den aeldre Dybvad, der 8 &r senere blev afsat af 
politiske grunde, Thomas Finke, der var anset som 
laege og matbematiker, Vinstrup, der som Saellands bisp 
b0rte med blandt professorerne, samt den ortodoxe lutber- 
ske theolog Hans Povlsen Resen, der blev bovedmanden 
ved Kristian IVs bibeloversaettelse og siden blev Vin- 
strups efterfolger pk bispestolen, og flere andre. 

Det bedder i konsistoriets forbandlingsprotokol, at 
de bavde sagen for »om den bonde Peder Smed, som 
bavde foragtet rektoris brev og talt bespottelig om 



FJESTEBONDEN PEDEB SMED. 143 

universitetet. « Enden p& forhandlingen blev, at »rektor 
skal udsende fire eller fem karle af byen, som skal tage 
hannem og fore hannem hid til byen fangen.« Dette 
skete da ogsS. 

Da ban nu var sat fast for ulydighed og foragt 
imod sine husbonder, sd tog bans uvenner fat og ind- 
sendte den ene klage efter den anden over bans tidligere 
faerd, idet de nu endelig kunde bave b&b om at f& 0ren- 
1yd. Niels Mogensen med den sonderslagne arm klagede 
i en skrivelse af 6te august 1604, over at bave f&et 
sin best slSet med smedestangen, samt over at Peder 
Smed plojede og saede i bans ager og eng, og at ban 
truede og undsagde bam og flere naboer, sa at vi under- 
tiden »ikke tor komme i vor rette nsering og bjerring af 
den drsag, at ban frygter for ingen, fordi der kan 
hverken lod eller krudt bide pa bam.« Denne skrivelse 
er dateret Roskilde den 6te avgust; Niels Mogensens 
g&rd borte nemlig under Roskilde domprovsti, bvorfor 
ban kan bave baft seriAde i Roskilde og bar fSet klagen 
sat op der. Jens Ibsen fra Kyrringe klagede i en skri- 
velse 7ende august 1604 over sin sonderslagne ksebe 
og det tre finger brede bug i nakken. De Bukkerup 
bymsend fik den 9ende august deres prsest, Niels Peder- 
sen i Soderup, til at ssette en fsellesklage op for dem 
over bans tyranni og voldsdad og tilfojede, bvad ban 
dog siden benaegtede, at bave kaldt de baederlige maend 
» doctor bundekunte og maelkedejer.« 

Foruden denne beskyldning, som naturligvis sserlig 
skulde svaerte bam i professorernes ojne, lader det til, 
at prsesten ogsa bar anvist bymsendene en anden m&de 
at komme bam til livs pa; tbi skrivelsen synes at an- 
tyde, at ban m&ske ogs& kunde sigtes for at std i pagt 
med fanden, eftersom det frembaeves, at ban bavde 



144 H. nutzhoen: 

udtalt, at »han ikke agtede et bosseskud mere end et 
kunteh&r« ; ligeledes kan man kende praestens pen i 
den vending, at ban baver »omkristnet dennem bver 
udi seer med slemme ukristelige navne«. Det lader til 
i begyndelsen af prosessen at vaere lagt nogen vaegt pS 
sp0rgsm&let om bans skudfribed; ti den Niels Tomme- 
sen fra Senderstrup, som bavde vaert en af dem, der i 
sin tid bave vaeret med til at maegle forlig mellem 
Peder Smed og Niels Mogensen, kom den lite august 
til Kobenbavn for at optrsede som vidne i konsistorium 
om, at ban selv bavde vaeret til stede for syv &t siden 
og set, at Peder Smed ingen skade tog af de bagl, 
Niels Mogensen bavde skudt pk bam. Man ma buske 
pa, at netop i dette tidsrum var man tilbojelig til at 
se fandens kunster og bexeri alle vegne. Den beryg- 
tede K0ge buskors-bexeproses begyndte netop 4 ar efter, 
og allerede tidligere var i Helsingor, Ribe og flere steder 
enkelte kvinder braendte som bexe. I Frederik den 2dens 
Kallundborgske reces af 1576 var nemlig som den al~ 
mindelige straf for trolddom fastsat, at brsendes pa 
balet. Der bentydes endnu en gang til samme mistanke 
mod Peder Smed. Niels Mogensen, som allerede selv 
bavde sendt en skriftlig klage ind fra Roskilde, fandt 
formodentlig, at den, igennem bvem ban rettelig burde 
sende sin klage, var bans busbonde, domprovsten; dette 
var for tiden adelsmanden Holger Gagge til Froslev, 
der tidligere bavde vaeret rentemester, men 1596 var 
blevet forlenet med Roskilde domprovsti, bvorved ban 
tillige var blevet universitetets konservator. Denne 
mand skrev den 12te august 1604 til rektor Ivar Stiib, 
at bans bonde Niels Mogensen bavde vaeret bos bam 
og klaget over Peder Smeds skalkbed og void; ban 
omtaler saerlig, at Niels Mogensen bavde » skudt tvende 



FJBSTEBONDEN PEDEB 8MED. 145 

gange l0s til hannem, endog at det ikke kunde bide p&,« 
og ban benaevner Peder Smed »en ugudelig lam udi 
den kristne menighed, og frygter hverken Gud eller 
mennesker.« Hvis prosessen havde taget denne vending 
med anklage for trolddom, kunde det vaere blevet be- 
taenkeligt nok for Peder Smed; men man mk dog, som 
det siden ses, til lykke for den anklagede, ikke have 
fundet, at der i dette tilfaelde var tilstraekkelig anledning 
til at g& ind derpa. 

Peder Smed sad i al den tid i arrest i Kjobenhavn, 
men kunde dog tage imod bes0g. En af maendene fra 
hjemstavnen, Oluf Andersen fra Nyrup (Stenmagle sogn), 
havde set til ham og meddelt, at han havde udtalt for 
ham, at hvis han kunde komme ud, skulde Hemming 
Pedersen komme til at undgaelde for, at han her sad 
fangen. 

Sagen kom ferste gang for retten torsdag den 13de 
September ved.Merlose herredsting i Holbsek. Der var 
ikke laenger den samme herredsfoged, som to ar i for- 
vejen havde domt ham i sagen om de 2 pund korn- 
restanse. Denne var aflost af en anden ved navn Lau- 
rits Olsen fra 0lgistrup eller 01kidstrup (mSske Ulke- 
strup i Onl0se sogn, 2 mil sydvest for Holbaek), derimod 
var det endnu den samme tingskriver Jens Pedersen 
fra Holbaek og bisidder Niels Jensen fra Eskildstrup. 
Peder Smed blev fra faengslet i Kobenhavn fort til 
Holbaek ; professorerne sendte som deres fuldmaegtig 
fogden Niels Pedersen, der fremsatte sagen i korthed 
og derefter spurgte Peder Smed for retten, om han 
havde noget at klage over sine husbonder eller ham 
selv, hvortil han svarede, at han kunde ikke klage over 
de fromme maend, heller ikke over fogden i nogen made. 
Derefter fremlagde Niels Pedersen de ovennaevne klager 

10 



146 H. nutzhorn: 

og en maengde andre skriftlige vidnesbyrd, dem hvoraf 
det foregdende er uddraget. Det blev en langvarig ting- 
dag. Vidnesbyrdene blev et for 6t gennemg&ede og fik 
p&tegning »l3est ved Merlose herredsting«, og en hel del 
mundtlige vidner blev afherte. Peder Smed benaegtede 
adskilligt, navnlig at ban ikke havde talt upasseligt om 
sin herre og konge eller om sine husbonder i nogen 
made. Tingdagen sluttede som saedvanligt med, at an- 
klageren var »et uvilligt tingsvidne af 12 lovfaste danne- 
msend begserendes,« hvorp& Peder Smed fortes igen i 
faengsel, men ikke til K0benhavn, der \k sk langt borte, 
derimod til arrestlokalet i Skie, hvor fangevogteren var 
Per Hansen i Hammershus. 

Da der igen var tingdag 8nde dagen efter, torsdag 
den 20nde September 1604, fortsattes pa samme made, 
hvorpa Peder Smed igen fortes til Skie. Der naevnes 
ikke meget om Peder Smeds indvendinger disse to ting- 
dage; men efter det folgende lader det til, at ban bar 
nedlagt indsigelse imod hele maden, hvorpS, sagen blev 
fort, navnlig imod vidneforelsen, idet det stred for det 
forste imod resessen, for det andet imod »vanlige domme, 
som gangne er til herredsting og landsting«, og for det 
tredje imod kongelige mandater, at man til vidner tog 
abenbare uvenner af den sagsogte, ja tog endog bans 
egne anklagere, og at man vilde »vinde ham bans mund 
fra«. Dette sidste vil nok sige, at man undlod at afvise 
for retten vidnesbyrd, der fremfortes, men vare aflagte 
uden for retten af tredjemand, der ikke selv gav mode 
og vidnede personlig, men omtaltes af et tilstedevaerende 
vidne p& anden band, bvilke vidnesbyrd ikke bavde be- 
viskraft overfor den sagsogtes »mund« eller bensegtelse. 
Dette sidste, at man ikke mk vidne (»vinde«) nogen sin 



F-SISTEBONDEN PEDER SMED. 147 

mund fra, var en gammel retsvedtaegt^ som Peder Smed 
siden ofte anforer imod sine modstandere. 

Imidlertid havde under prosessens gang profes- 
sorerne foreslaet Peder Smed et mindeligt forlig, for s& 
vidt sagen angik dem, idet de pA »den nadigste herres 
(kongens) og hr. kanslers behag« havde sat en skriftlig 
forligsformular op, hvorefter han skulde bode 100 daler 
for sin forseelse imod dem og sa derefter have sin 
gard igen til pSske. Denne sendte de til ham i faengslet. 
Hvis han gik ind derpa, vilde han formodentlig nok fa 
klaret sagen med de andre; ti de var ham ikke naer sa 
farlige. 

Professorerne p&stod siden, at Peder Smed ikke 
var gaet ind pa forslaget, siden han ikke havde ladet 
deres forslag »udskrive, besegle ogdem tilskikke«. Han 
derimod beholdt deres skrivelse hos sig og pastod siden 
med henvisning til den, at de var forligte p& de naevnte 
vilkar. Men hvad sker? 

Tre dage efter, at han anden gang havde vaeret for 
retten, skrev Per Hansen i Hammershus f0lgende brev 
til prof essor Ivar Stub : »K8ere hr. rektor. Beklager jeg 
Per Hansen i Hammershus og hermed giver eder ven- 
ligen tilkende, at Per Smed er udbrudt af stok og jsern 
og haver slaget den ene karl, som skulde tage vare p& 
hannem, og den anden, som hos var, kunde ingen mod- 
stand gj0re hannem. . . . Bukkerup bymaend befrygte 
dennem storlige, at han skal ssette ild pa dennem eller 
i anden made dennem ynkelig omkomme, eftersom han 
dennem i sit faengsel truet haver sa vel som tilforn. 
Og vil jeg nu have eder Gud befalet. Af Bukkerup 
d. 23. septemberis anno 1604. « Dette brev blev i hast 
samme dag ved bud sendt til Kebenhavn, hvor profes- 
sorerne allerede dagen derefter forhandlede derom i 

10- 



148 H. ndtzhorn: 

konsistorium. De radspurgte bans magnifisense minist- 
eren, eller som ban bed: kansleren og universitetets 
forste konservator, som den gang var den bekendte 
adelsmand Kristjan Fris til Borreby. Denne svarede, 
at de skulde sende staevning bade til bans bolig og til 
arrestlokalet, med tilsigelse om at m0de i retten for at 
dommes fra sin fred, pa grund af at ban var udbrudt 
af faengslet. Saledes fojedes nu denne klage til de 
0vrige ved berredstinget, bvor bans sag uagtet bans bort- 
romning blev fortsat. 

Selvr var ban draget bjem til sin g&rd, bvorfra ban 
ubindret igen begyndte pa at bolde naboerne i belej- 
ringstilstand, idet ban selv anden gik med tre lange 
b0sser og truede dem p& livet, n&r de kom ud, sa de 
mdtte bolde sig bjemme og sende andre ud at udrette 
pa marken, bvad der skulde gores. Torsdag den lOde 
oktober, da Niels Mogensens son var ude at sk rug, og 
dennes lille bund fulgte bam, truede Peder Smed med 
at skyde sonnen, der dog undlob, sk kun bunden blev 
skudt. Han truede andre, men gik selv urort, ja drist- 
ede sig endog til at staevne sine anklagere og sine mod- 
vidner for Saellandsfarernes landsting i Ringsted. 

Det vil sagtens synes besynderligt, at en anklaget, 
bvis sag ikke er balvt fort til ende for underretten, 
staevner sine anklagere for overretten. Sagcn er, at 
landstinget den gang ikke som overretten nu for tiden 
var indskraenket til blot at vsere anden instans for 
sager, der farst var d0mte ved underretten (berreds- 
tinget). Rigtignok indebolder Kristan Ill's Koldingske 
reses af 1558 og Fr. IFs Kallundborgske reses af 1576 
noget sadant; men det blev naeppe overboldt straengt, 
og desuden bar rimeligvis klager eller uenigbed over 
formelle sporgsm&l kunnet indstilles til landstingets 



F^STEBONDEN PEDEB 8MED. 149 

afgorelse, mens sagen endnu var for ved underretten, 
f. ex. sporgsmalet om ulovlig vidneforelse. Det var 
nu netop derom, Peder Smed indstaevnede sine mod- 
standere, idet han p^stod, at de, tvsertimod lovens ord 
f0rte som vidner mod ham de samme folk, der ogsk 
var bans anklagere, hvortil kom, at de efter hans 
sigende paduttede ham s&danne ord, som han »aldrig 
haver talet«. 

Landstingsdommeren, den juridisk kyndige Lave 
Beck til Forslevgard (mellem Naestved og Korsor), gjorde 
da heller ingen indvending imod Peder Smeds for- 
langende, men indkaldte hans anklagere, deriblandt 
Kobenhavns professorer, til at mode for Saellandsfar 
landsting i Ringsted onsdag den 24de oktober. Profes- 
sorerne m^ vaere blevet forbavsede over Peder Smeds 
dristighed; thi staevningsmaendene bar bag pa papiret 
skrevet blandt andet: »Er 21 oktoberis laest i Koben- 
havn hos rektor, og han tog samme stsevning fra vos 
og lod professores bor'en, sa mange som da til stede- 
vare. Men han vilde ikke selv skrive pa.« 

I Ringsted ved landstinget vilde professorerne gore 
gseldende, at Peder Smeds stsevning skulde afvises, 
»efterdi han hans faengsel, uden menige professorum 
deres minde, er romt og undvigt«. Men Lave Becks 
dom den 24nde oktober 1604, lod pa, at Peder Smed 
i det stykke var i sin gode ret; thi da der endnu ingen 
dom er gaet over ham, »da kan vi ej andet kende,. 
end at det jo m& vaere fornaevnte Peder Smed frit for, 
de sager, hannem patejes, med loven sig at forsvare«. 
Der tilfojes, at da klagerne mod ham ikke er bevist sa 
fuldkomment, som det sig bor, » da dersom nogen haver 
hannem for nogen sager at beskylde og tiltale, da at 



150 H. nutzhoen: 

tiltale hannem derfor til bans vaerneting, og der at g&s 
dennem imellem, s&ledes som ret er.« 

Man fortsatte da retssagen for Merl0se herredsting. 
Men den undvegne Peder Smed kunde man ikke tk fat 
pS,; ban opboldt sig ikke p& sin gard i Bukkerup, men, 
som Bukkerup bymaend udtrykte sig, »han er naeste 
bys bos OS p& Paxes«. Med det sidste ord menes den 
tyskfodte gamle adelsmand Kristoffer von Festenberg, 
almindelig kaldet Kristoffer Pax. Denne raand var fedt 
i Scblesien, men var i sin tid blevet den danske kong 
Frederik den andens staldmester og bavde af bam fket 
torsi et Ito i Sk&ne og 1563 Holbaek len, som ban 
beboldt lige til sin dod i Kristian den fjerdes dage (1608); 
desuden var ban 1570 bleven optaget i adelstanden. 
Foruden det storre Holbaek len bavde ban imidlertid 
ogs& senere fdet et par, der var meget mindre, nemlig 
Ingels0 Ito i Kvandl0se sogn (sydvest for Holbaek) og 
»Strandltoet« iTollose sogn; men dette sidstnaevnte bavde 
Frederik den anden tilsk0det bam 1571, imod at ban 
lovede ikke at vende bjem til Tyskland, men at blive 
i Danmark og aegte en eller anden dansk adelig pige, 
bvilket lofte ban indfriede naeste ^r, og til belonning 
patog kongen sig at gore bans bryllup. AltsS, fra 1571 
opb0rte T0ll0se- eller Strandlenet at vaere et selvstaendigt 
I6n og gik formodentlig ind under Holbaek Ito. 

Her i ToUose ma det uden tvivl bave vaeret, at 
Peder Smed bar ops0gt sig et tilflugtssted ; tbi Soderup 
sogn, i bvilket Bukkerup ligger, er netop nabosogn til 
T0ll0se, bvor ban s^ledes bavde den fordel at vaere 
naer ved sit bjem og dog uden for det omr&de, bvor 
professorerne og deres foged bavde noget at gore. Men 
bvad enten det nu var ber eller anden steds, ban s0gte 
om tilflugt, s& vedblev ban at vaere en pinlig trusel for 



P^STEBONDEN PEDEB SMED. 151 

Bukkerup bymaend, hvorfor disse allerede to dage efter 
at landstingsdommen i Ringsted var faldet, skrev til 
professorerne i Kobenhavn: 

»Kaere hr. rektor, ma I vide, at Peder Smed turde 
ikke komme hjem i nat. Men vi have spurgt, at han 
er naeste bys bos os p§. Paxes, som ligger til Holbaek 
slot, hvorfor vi bede eder gaerne, at I ville fly os lov 
at tage ham, hvis vi kunne fk ham ind pa kongens, 
hvor vi kunne bekomme ham; thi han saetter visselig 
ild p^ OS, forend han rommer. Og at I ville sende os 
to karle i panser, som kunne S0ge ind pa ham, om 
han skyder til dem. Thi han havde bud i nat efter to 
b0sser og en sabel«. 

Professorerne havde naturligvis ikke glemt Peder 
Smeds sk kort i forvejen udviste dumdristighed med at 
staevne dem for landstinget. De tog nu sagen pa det 
kraftigste og ma endogsa have f&et universitetskansleren 
til at bringe bymaendenes klage ind for selve kongen; 
thi Kristjan den fjerde udstedte fra Kobenhavn allerede 
den 27nde oktober (1604) et brev til Kristoffer Pax i 
Holbaek, hvori slutningen er s&lydende: 

»Thi bede vi dig og ville, at du strax lader p&gribe 
samme Peder Smed, ihvor du hannem i dit Ito kan op- 
sporge, og hannem faengsligen udi jaern pa slottet lader 
indsaette og forvare, sa han ikke udkommer, og n&r han 
fordres for rette, at du da med dit folk lader hannem 
fore til thing og fra, indtil rettens udf0ring.« 

Formodentlig har den gamle Kristoffer Pax ikke 
gjort sig stor Aid med at fa dette hverv udfort for 
professorerne. Der kom i hvert fald intet resultat ud deraf . 
Men professorerne blev til sidst utalmodige og lod deres 
foged Niels Pedersen efter et par mdneders forleb skrive 
til Klavs Mortensen i Holbaek, om han ikke vilde vaere 



152 H. ntjtzhorn: 

sA venlig at minde Pax om denne sag. Klavs Mortensen 
svarede ny&rsaften 1604, at han havde efter forlangende 
talt med Pax, som erklaerede, at man havde ikke kunnet 
finde Peder Smed, og der tilfojes i brevet, at »nu siden 
Peder Smed skal vaere kommen her udi egnen igen, 
haver han (Pax) forfaret, at han (Peder Smed) sig p&~ 
beraber at vaere gjort en kontrakt imellem de hojlaerde 
og hannem, at han skal blive undt sin gSrd til p&ske 
og give de hojlaerde 100 daler for sin forrige forseelse. 
Og efterdi de hojlaerde havde i sS, made sonet med 
hannem og undt hannem s^ laenge at besidde deres 
g&rd og givet hannem lejde, vidste han ikke andet, ej 
heller endnu ved, end at sagen er dennem klar imellem 
. . . hvilket bans gensvar ikke var urddeligt, at rektor 
lod kansleren vide.« 

Man skulde naesten tro, at Pax's folk alligevel m^ 
vaere kommet i en eller anden forbindelse med Peder 
Smed eller bans venner i Tollose sogn. Thi hvorledes 
kunde ellers Pax have forfaret noget om Peder Smeds 
kontrakt eller formentlige forlig med professorerne? 
Enkelthederne i professorernes forligstilbud er jo end- 
ogsa korrekt gengivne i bans brev. 

Rektor og professorer gav allerede tre dage efter 
gensvar herpS og nojedes ikke med at lade deres foged 
skrive til Klavs Mortensen, men skrev selv den 3die 
januar 1605 direkte til Kristoffer Pax et brev, hvori de 
benaegter, at forligsunderhandlingerne med Peder Smed 
bar vaeret fort til et endeligt resultat; thi, hedder det: 
»Vel var skriftlig befattet nogen forligelsesm&l p& vor 
n&digste herres og hr. kanslerens gode behag, og hannem 
(Peder Smed) i pennen tilskikket^ men han haver den 
ikke efter vor vilje indgangen.« Professorerne giver i 
samme brev Kristoffer Pax uden navns naevnelse en 



FJSSTEBONDEN PEDEE SMED. 153 

lille stikpille for bans udflugter eller undskyldninger, 
idet de tilfojer: »0g dersom nogen (I) vilde undskylde 
sig med den forligelsesmSl, da burde ban og at have 
set, bvad besked fornaevnte Peder Smed baver den med 
at bevise. Sa kan ban (Peder Smed) ikke vise andet 
end nogen »former« (udkast) pa breve, som ban ikke 
haver villet lade udskrive, besegle og os tilskikke. 
Gode junker! fortaenker os ikke, vi viile vaere undskyldt 
hos kongelig majestaet vor nadigste herre og hos br. 
kansler, aedle og velb. Kristjan Fris, vor ypperste kon- 
servator, dersom noget pakommer.« 

I Kristoffer Pax's gensvar berpa, som fulgte strax 
fem dage derefter, er ban naer ved at beskylde profes- 
sorerne for ikke at have gSet aerligt til vaerks, idet ban 
nemlig skriver angaende det omstridte forlig med Peder 
Smed: » Dersom I (professorerne) uden kongelig maje- 
stsets og br. kanslers vilje baver »indmonit» bannem 
nogen forligelse, star det bos eder selv at forsvare. 
Jeg tror vel, at ban (Peder Smed) ikke havde sig til- 
fordristet at komme ber i lenet, bavde ban ikke for- 
dristet sig p^ de former, I bekender eder at bave 
hannem tilskikket. Men efterdi I ikke tor blive ved den 
kontrakt, I med bannem begyndt baver, vil jeg gaerne 
bans majestaets nadigste skrivelse underdanigst efter- 
komme, nar I vil lade eders fuldmaegtige komme til 
mig, som kan gore mig undervisning om, bvor Peder 
Smed er at finde, og som vil folge mit folk derben.« 

Over for denne passive modstand fra Kristoffer Pax's 
side m&tte professorerne give tabt: tbi n&r det pS den 
made skulde pahvile ikke lensmanden, men dem selv^ 
forst at tk opdaget Peder Smeds opboldssted paa anden 
mands gods og derefter ved fuldmaegtige at bente Pax's 
folk for at vise disse vejen til smutstedet, sa var lens- 



154 H. nutzhoen: 

raandens hjaelp ikke meget bevendt. F0lgen blev, at 
Peder Smed forelobig ikke havde meget at befrygte fra 
den side. Men kunde professorerne alts& ikke ik fat 
pk den undvegnes person, matte de i al fald laegge 
beslag pk bans gods, hvilket vel ogsk var dem det vig- 
tigste. De lod derfor ved Merlase herredsting pk de 
fire tingdage i sidste halvdel af januar og forste halvdel 
af februar nedlaegge kongeligt forbud imod, at Peder 
Smeds hustru eller nogen anden bortforte noget som 
heist af godset fra garden i Bukkerup. Hvad der alie- 
rede var fort bort, skuide bringes tilbage. 

Ved samme tid, i februar 1605, var Peder Smeds 
retssag omsider skredet sa vidt frem, at dommen kunde 
fseldes ved Merlose herredsting. Anklageren var uni- 
versitetsfogden Niels Pedersen. Denne samlede alle an- 
klagerne imod ham i to hovedpunkter. For det forste 
havde han sagt, at kongen (Kristjan den fjerde) m&tte 
»v8ere en lappere og ikke konge for sit folk; ti her 
haver ikke nogen sket hverken lov eller ret, siden han 
blev konge «, og for s^danne spottelige ord og h&nlig 
tale bor han »sit liv og blod at have forkast«. For 
det andet var han romt af faengslet i Skie, havde efter 
undvigelsen g&et selv anden eller tredje med basser og 
ulovlige vdben, havde truet godtfolk med mord og brand 
havde skudt efter Niels Mogensens son, skont han kun 
ramte hunden, og havde imod Bukkerup bymaend udovet 
mange andre onde gerninger. For alt dette burde han 
ligeledes have sin hals og sit liv forbrudt. 

Peder Smed havde, som man let forstir, ikke efter 
sin undvigelse af faengslet turdet mode personlig i retten, 
hvor man selvfolgelig strax vilde have sorget for at 
lade ham gribe og indespaerre pk ny i Skie arrestlokale. 
Han havde derimod udarbejdet et langt skriftligt forsvar, 



r-aSSTEBONDEN PEDEB 8MED. 155 

som han lod sin son Hans Persen fremlaegge i retten. 
Dette indlaeg er skrevet med en yderst slet hindskrift 
og er heller ikke godt stilet i sproglig henseende; men 
fra selve indholdets side er det ikke ilde aff attet og er 
i hvert fald det interessanteste af de mange aktstykker i 
denne sag, blandt andet ved de deri benyttede gamle 
retsordsprog. Hans forsvar falder i ti punkter: 

1) Han haevder, at det stred imod loven, da de i sin 
tid faengslede ham; thi det skete ifolge vidnesbyrd, der 
ikke var lovgyldige. Resessen haevder nemlig, at en 
Abenbar uven ikke sin vederpart »vinde« (vidne) imod 
m& baere, og det er en regel, at de ikke m& anklage, 
som selv vinde baere i deres egne sager. 2) Det gaelder 
if0]ge kongelige mandat, som i sin tid udgangen er, 
at ingen mk anden sin mund vinde fra, ndr det er i 
«n sag, hvor det gaelder aere eller liv. Men den be- 
stemmelse bar man overtradt over for ham. 3) Han 
anklages for hSnlig tale og bespottelige ord, men mener 
»efter resessen i 20de kapitel, at udi smedehus, krohus 
og anden los forsamling ikke nogen ord, d6r kan ind- 
falde, bor agtes, men ere underdomte.« Thi ellers 
kunde »aldrig nogen fattig mand laenger vaere ved aere 
og liv, end bans uvenner vilde ham p&lyve.« 

Efter disse mere formelle indvendinger imod sagens 
gang g&r han over til stykkevis forsvar for de enkelte 
gerninger, han anklages for. 4) Med hensyn til beskyld- 
ningen for at baere ulovlige vaben, skriver han, han er 
nedt dertil, eftersom »jegi ikke tingfred og ikke hus- 
fred ma nyde, og ikke landsdommers dom, ifolge hvilken 
jeg er tildomt, at jeg min sag raaa erklaere og efter 
loven fordre og forsvare«. Nu er det som sagt tvaert 
imod s&ledes, at »jeg ingen fred ma nyde. men ved 
busken m& hvile i stor livsfare, idet mig eftersoges dag 



156 H. nutzhorn: 

og nat med lygte og lys, med vaben og vaerge og lange 
b0sser; de opsl& mine dore, sl& mine born og tyende 
med stor overmod, lov aldeles ufordelt, og vil mig pd 
mit liv »anstride«. For fornaevnte ftrsager er jeg nod- 
tvungen min vaerge og bosser at bsere; thi jeg mener: 
vaerge byder fred. Dersom jeg mk med fred til tinge 
fare, vil jeg mine vaerge aflaegge«. 5) Naar professorerne 
lader ham anklage, fordi ban i sin tid slog Niels Mo- 
gensens arm i S0nder pa bytinget, haevder ban, at den 
sag ikke vedkommer professorerne, men kun Niels 
Mogensen; thi, skriver ban, »jeg mener efter vor Sael- 
landske lov og resessen, at hvor bonden ikke kaerer 
(klager), er han kongen sageslas, og ingen m^ tage 
andens sag og gore til sin; thi kongens sag rejser af 
bondens sag«. Hvis derimod Niels Mogensen selv vil 
staevne ham derfor og kraeve boder af ham, da mener 
han, at til gengaeld kan han ogsa kraeve boder af Niels 
Mogensen for de to skud, denne affyrede pa ham ; men 
i disse gensidige sager blev de i sin tid ved retten »vel 
forligte i alle mader om alle irringer«. 6) Ang&ende 
beskyldningen for trolddom^ efterdi Niels Mogensens to 
skud ikke bed pk ham, forklarer han naermere, hvor- 
ledes dette gik ganske naturligt til, idet han forste 
gang sprang til side for skuddet og anden gang holdt 
oxefladen foran sit bryst, og han tilfojer: » Dersom det 
kan regnes for trolddom at have to vare ojne, to friske 
haender og to raske ben, nSr behov gores, det saetter 
jeg i rette, om det kan regnes trolddom at vaBre«. 7) Han 
benaegter udbruddet af faengslet, » efterdi jeg hverken 
stok, fjeder eller jaern haver brudt i morke eller i mulm 
eller er undviget; men de, som mig i forvaring og i 
vare f&et havde, haver mig godvillig udladt. Hvad 
heller de have gjort det af deres egen gode frie vilje, 



F^STEBONDEN PEDER SMED. 157 

eller de haver haft det med de hojlaerdes minde, det 
ved jeg ikke.« Hvis der herved er beg&et nogen fejl, 
m&tte snarere fangevogterne tiltales, »efterdi fjedrene 
er beholdne og ubrudte, og jeg er g&et derfra i deres 
asyn og ikke i deres frav8erelse«. 8) Nar de anklager 
ham for at besidde g&rden i Bukkerup imod en tid- 
ligere herredstings-dom og imod professorernes vilje, 
henviser han til, at vel blev han ved Merl0se herreds- 
tings dom af 30te September 1602 fradomt g&rden, fordi 
han naegtede at kore bispekornet; men professorerne 
indgik bagefter foriig med ham og lod ham beholde 
garden, som de faktisk selv har anerkendt ved &rlig at 
modtage bans landgilde og ydelser, for hvilke han har 
deres kvitteringer. Hans sidste to punkter 9 og 10 
drejer sig om de fariige beskyldninger for at have fort 
hanlig og bespotteHg tale imod professorerne og navnlig 
imod kongen. Begge dele benaegter han og pastar, at 
vidneferelsen har vaeret ulovlig, sSledes som han foran 
mener at have pavist. 

Dommen faldt den 21de februar (1605) og gik 
Peder Smed aldeles imod. Han blev for det forste: 
for bespottelige ord imod kongen henstillet »udi konge- 
lig majestsets nkde og unade«; for det andet: »for sit 
faengsel at have undviget og forlobet i Skie« dommes 
han til at have »forkast sin hals, sk Isenge denne sag 
kommer for vores visere- og over-dommer, der den 
bedre kan forstd end vi« (det vil sige: bliver apelleret 
til hojere ret); for det tredje: for »afaerje« (plojning 
p^ anden mands lod), for ulovlig hoslet og a£f0rsel, for 
jordbrud, for ulydelse, for slagsmal, for bardag (torre 
hug) og for anden ulempe idomtes han boder for hver 
enkelt overtraedelse, og bodernes storrelse skulde be- 
stemmes efter 8 maends skon. 



158 H. nutzhorn: 

Efter vor tids opfattelse, m&tte dommens sidste 
del nemlig bederne, ikke vaere naer sa mislig som de 
to ferste: at indstilles i kongens nkde og un&de og at 
dommes fra livet. Men for Peder Smed m&tte det stille 
sig omvendt, i det mindste forelobig. Henstillingen i 
kongens n&de ogun&de for majestaetsfornaermelser mserker 
man senere slet ikke til at der gores noget ved. Og 
nar ban for det andet skulde miste livet for udbruddet 
af faengslet, da er at maerke, at dodsstrafifen ikke kunde 
fuldbyrdes, inden den var stadfaestet af hojere ret; men 
det varede Sringer, for professorerne indankede sagen 
for landstinget i Ringsted. De havde nemlig'ingen inter- 
esse af at fa livet af ham, nar de blot kunde f^ deres 
indtaegter og skyldighed udredet, og dette kunde lettest 
ske, hvis Peder Smed vilde bede dem om at komme til 
sin fred igen ved at »sone og af stille sagen « ; thi efter 
bin tids ret kunde det meget godt lade sig gore, at den 
skyldige endogsS, efter dodsdommens afsigelse kunde 
forlige sig med modparten ved at betale en klaekkelig 
sum derfor. Alisk med hensyn til dodsstraffen var der 
for ojeblikket ikke nogen overhaongende fare for Peder 
Smed. Hvad derimod angik dommens sidste punkt, 
nemlig det utal af boder, ban skulde betale Bukkerup 
bymaend og andre efter 8 maends skon, da var der her 
intet at stille op for ham; disse skulde udredes, og 
bans modparter kunde her holde sig tjl bans ejendele. 

Peder Smed tog sagen som den var. Han forlod 
garden i Bukkerup og flyttede fem fjerdingvej vester 
p& til Uggerl0se, som var uden for professorernes om- 
r&de og l& under noget gods, der tilborte herremanden 
Kristen Thot til Bolting gdrd p& Fyn (Birgitte Thot's 
fader). G&rden i Bukkerup overtog professorerne midler- 
tidig driften af, idet de lod universitetsfogden besorge 



F.S18TEB0NDEN PEDER SMED. 159 

plojning til forarssaeden; men samtidig blev Peder Smeds 
familie boende p& g&rden, for at konen, Karen Peder 
Smeds, kunde tilse bans ejendele. I hestens tid, da 
universitetsfogden begyndte at lade den indh0stede 
saed kere i bus, gjorde Karen i august m&ned opbud 
til tinge i sit og mandens bo, for at Peder Smeds kre- 
ditorer og navnlig »rektor og menige professores« kunde 
fk, bvad dem tilkom, bvilket bun »gaerne vilde udlaegge 
og betale til sine busbonder og til andre, sk vidt som 
bendes bo ogbobave kunde forstraekke«. Professorerne 
lod da ved fire msend vurdere og gore udlaeg; men det 
kunde langtfra strsekke til at daekke skylden. Familien 
flyttede strax efter over til Peder Smed i Uggerlose 
smedeg&rd, bvor den ene af de voxne sonner, Hans 
Persen, tog bolig i smedjen. . Formodentlig ernaerede de 
sig nu ved b&ndvaerket. 

Man ma dog ingenlunde tro, at Bukkerup bymsend 
nu fik fred. Allerede et balvt ars tid efter, i marts 
1606, sender de universitetsfogden Niels Pedersen en 
klage over Peder Smed, der truer og undsiger dem med 
mord og brand og gar med lange basser og ulovligt 
vaerge. Da fogden imidlertid intet gor ved sagen, 
sender de bam den felgende vinter en ny, lang klage. 
bvori de fortaeller, at Peder Smed gar s^ vidt i sin 
uherte dristigbed, at ban ligefrem bindrer dem i at 
give mode p& Merlose ting, idet ban og bans sonner 
»hver tingdag gkr ved tinget med deres store oxer og 
ulovlige vaerge «. Altsa ligesom ban i sin tid bavde 
boldt nabobondergardene i Bukkerup i en slags belejrings- 
tilstand, sMedes gor ban ogsa nu solve tingbuset util- 
gaengeligt. »Vi var nu til tinget i disse dage, da over- 
faldt Peder Smed den gode berre bispens bonde Peder 
Mortensen med bodsel og trusel«, og da dennes broder 



160 H. nltzhobn: 

vilde skille dem ad, »svarede Peder Smed: 0, din arrae 
lus, hvad vil du gore? Og havde sine sonner med sig, 
hver med en stor bind0xe, som truede usigelig.« De 
frygter for, at hvis ban ikke selv kan tk ram til dem, 
»vil ban, som ord og rygte gar af, kebe andre losgaen- 
gere til at gore os fattige maend skade, og eder selv 
sa vel som os«. »Ma I og vide, at I tage eder selv 
varlig vare; tbi I er ikke mindre truet, end vi fattige 
maend ere.« De mener, Peder Smed er lige sk bard ved 
professorerne ; thi overfor sognepraesten Kristoffer Hansen 
i Tostrup-Uggerlose bavde ban ytret, at »ban vilde bede 
til, at der skulde komme s^ mange plager p& de boj- 
laerde, som der kom p& Herodes. Hvilket Gud n^delig 
forbyde«. I denne klage lader Bukkerup by maend sig 
ogs& maerke med, at de ikke vil finde sig i, at Niels 
Pedersen lader deres klager uaensede, og at profes- 
sorerne ikke S0rger for at fa straffen pk Peder Smed 
fuldbyrdet, men undlader at lade den gk til bojere ret 
og blive stadfaestet. »Vi skal bave med eder og de 
bojlaerde at skaffe, efterdi ban er deres romnings- og 
fredl0smand, efter bans doms indeboldelse; og dog ingen 
straf derefter er kommen.« 

Endelig foretog nu fogden Niels Pedersen et lille 
begyndende skridt, idet ban den 12te februar 1607 sendte 
universitetets davaerende rektor, matbematikeren og 
laegen Tbomas Finke, et brev med anmodning om, at 
ban vilde sende bam Merl0se berredstings dom over 
Peder Smed. Tre dage efter modtog ban den med bud 
fra bam ; men sk blev der ikke gjort mere. Bukkerup 
bymaend m&tte derfor et balvt ^r efter pa ny minde bam 
om sagen, idet de ved et brev af 29nde august 1607 
udtaler deres utaimodigbed » efterdi at I opbolder os 
s& ganske laenge med slig forbaling, bvorudover vi ere 



F-aJSTEBONDEN PEDEK SMED. 161 

udi stor livsfare.« De ender brevet med den trusel. 
at nkr sagen nu ikke tages med kraft, »da skal I p& 
det sidste nu vide, at vi alle mundtlig skal ga for 
vor aller nadigste herre og konning, det aller f0rste 
hans majestaet kommer i landet^) og os for bans maje- 
stset beklage, forbabendes, at vi tkr en god ende p& 
vor lange livsfare.« 

Denne forbabning gik dog langtfra i opfyldelse, og 
hvis de virkelig imod forventning bar gjort alvor af 
truslen om at ga til kongen, da mk dette ikke bave 
frugtet det ringeste; tbi endnu i to kv blev der ikke 
gjort noget som belst skridt for at fere sagen videre, og 
i det bele bavde da Peder Smed i fire kr, trods berreds- 
rettens dedsdom over bam, kunnet ga pa fri fod, til 
Bukkerup bymaendenes stadige rsedsel. En stserk med- 
virkende grund til opsaettelsen var, at universitetets 
foged, Niels Pedersen, som var den, der skulde tage sig 
af sagen, netop i disse ar \k i en bseftig retstraette inde 
i Kobenbavn med selve professorerne^ som ikke blot 
afsatte bam, men ogsa kreevede erstatning af bam for 
besvigelser og forsommelser. Han bavde imidlertid for- 
maaende forbindelser og rejste desuden fra sin side 
aerererige beskyldninger imod sine modstandere, navnlig 
imod professor Ivar Stub, som til gengseld svarede bam 
ved i sine retsindlaeg at bruge de voldsomste udtryk imod 
ham, sSsom: bvis du ikke tilbagekalder, »da skaelder 
jeg dig ber offentlig for en skaelmsagtig logner og uaerlig 
mand, indtil du beviser mig noget over af det, som du 
mig tillagt og tilsagt baver,« og jeg siger »dig til ber 

^) Kristian den fjerde bavde det ar vseret i Norge. 
Hans hjemkomst her til »landet« allerede den 22de august 
ma altsa ikke endnu, den 29nde, vsere rygtedes til Bukkerup. 

11 



154 H. nutzhoen: 

raandens hjaelp ikke meget bevendt. Folgen blev, at 
Peder Smed forelobig ikke havde meget at befrygte fra 
den side. Men kunde professorerne alts& ikke tk fat 
p& den undvegnes person, m&tte de i al fald laegge 
beslag p& bans gods, hvilket vel ogsk var dem det vig- 
tigste. De lod derfor ved Merlase berredsting p& de 
fire tingdage i sidste halvdel af januar og forste halvdel 
af februar nedlaegge kongeligt forbud imod, at Peder 
Smeds hustru eller nogen anden bortferte noget som 
heist af godset fra g&rden i Bukkerup. Hvad der alle- 
rede var f0rt bort, skulde bringes tilbage. 

Ved samme tid, i februar 1605, var Peder Smeds 
retssag omsider skredet sk vidt frem, at dommen kunde 
fseldes ved Merl0se berredsting. Anklageren var uni-" 
versitetsfogden Niels Pedersen. Denne samlede alle an- 
klagerne imod ham i to hovedpunkter. For det ferste 
havde ban sagt, at kongen (Kristjan den fjerde) m&tte 
»vaere en lappere og ikke konge for sit folk; ti her 
haver ikke nogen sket hverken lov eller ret, siden ban 
blev konge «, og for s^danne spottelige ord og h&nlig 
tale bor ban »sit liv og blod at have forkast«. For 
det andet var ban romt af faengslet i Skie, havde efter 
undvigelsen g&et selv anden eller tredje med bosser og 
ulovlige v&ben, havde truet godtfolk med mord og brand 
havde skudt efter Niels Mogensens son, skont ban kun 
ramte hunden, og havde imod Bukkerup bymaend ud'0vet 
mange andre onde gerninger. For alt dette burde han 
ligeledes have sin hals og sit liv forbrudt. 

Peder Smed havde, som man let forst&r, ikke efter 
sin undvigelse af fsengslet turdet mode personlig i retten, 
hvor man selvfelgelig strax vilde have sorget for at 
lade ham gribe og indespserre p& ny i Skie arrestlokale. 
Han havde derimod udarbejdet et langt skriftligt forsvar, 



r-aSSTEBONDEN PEDEB SMED. 155 

som ban lod sin son Hans Persen fremlaegge i retten. 
Dette indlaeg er skrevet med en yderst slet handskrift 
og er heller ikke godt stilet i sproglig henseende; men 
fra selve indholdets side er det ikke ilde aff attet og er 
i hvert fald det interessanteste af de mange aktstykker i 
denne sag, blandt andet ved de deri benyttede gamle 
retsordsprog. Hans forsvar falder i ti punkter: 

1) Han haevder, at det stred imod loven, da de i sin 
tid faengslede ham ; thi det skete if0lge vidnesbyrd, der 
ikke var lovgyldige. Resessen haevder nemlig, at en 
5.benbar uven ikke sin vederpart »vinde« (vidne) imod 
ra& baere, og det er en regel, at de ikke ma anklage, 
som selv vinde baere i deres egne sager. 2) Det gaelder 
ifolge kongelige mandat, som i sin tid udgangen er, 
at ingen ma anden sin mund vinde fra, ndr det er i 
«n sag, hvor det gaelder aere eller liv. Men den be- 
stemmelse har man overtrddt over for ham. 3) Han 
anklages for h&nlig tale og bespottelige ord, men mener 
»efter resessen i 20de kapitel, at udi smedehus, krohus 
og anden l0s forsamling ikke nogen ord, der kan ind- 
falde, bor agtes, men ere underdomte.« Thi ellers 
kunde »aldrig nogen fattig mand laenger vaere ved aere 
og liv, end bans uvenner vilde ham palyve.« 

Efter disse mere formelle indvendinger imod sagens 
gang gar ban over til stykkevis forsvar for de enkelte 
gerninger, ban anklages for. 4) Med hensyn til beskyld- 
ningen for at baere ulovlige v^ben, skriver ban, ban er 
nodt dertil, eftersom »jegi ikke tingfred og ikke hus- 
fred ma nyde, og ikke landsdommers dom, if0lge hvilken 
jeg er tildomt, at jeg min sag raaa erklaere og efter 
loven fordre og forsvare«. Nu er det som sagt tvaert 
imod s&ledes, at »jeg ingen fred ma nyde. men ved 
busken m& hvile i stor livsfare, idet mig efters0ges dag 



156 H. nutzhorn: 

og nat med lygte og lys, med v&ben og vaerge og lange 
b0sser; de opslS mine dore, sl&.mine born og tyende 
med stor overmod, lov aldeles ufordelt, og vil mig pd 
mit liv »anstride«. For fornaevnte ftrsager er jeg n0d- 
tvungen min vaerge og bosser at baere; thi jeg mener: 
vaerge byder fred. Dersom jeg mk med fred til tinge 
fare, vil jeg mine vaerge aflaegge«. 5) Naar professorerne 
lader ham anklage, fordi ban i sin tid slog Niels Mo- 
gensens arm i sender pa bytinget, haevder ban, at den 
sag ikke vedkommer professorerne, men kun Niels 
Mogensen; thi, skriver ban, »jeg mener efter vor Sael- 
landske lov og resessen, at hvor bonden ikke kaerer 
(klager), er ban kongen sageslas, og ingen m^ tage 
andens sag og gore til sin; tbi kongens sag rejser af 
bondens sag«. Hvis derimod Niels Mogensen selv vil 
staevne bam derfor og kraeve boder af bam, da mener 
ban, at til gengaeld kan ban ogsa kraeve beder af Niels 
Mogensen for de to skud, denne affyrede pa bam ; men 
i disse gensidige sager blev de i sin tid ved retten »vel 
forligte i alle mS-der om alle irringer«. 6) AngSende 
beskyldningen for trolddom, efterdi Niels Mogensens to 
skud ikke bed pa bam, forklarer ban naermere, bvor- 
ledes dette gik ganske naturligt til, idet ban ferste 
gang sprang til side for skuddet og anden gang holdt 
oxefladen foran sit bryst, og ban tilfojer: » Dersom del 
kan regnes for trolddom at bave to vare ojne, to friske 
haender og to raske ben, nar bebov gores, det saetter 
jeg i rette, om det kan regnes trolddom at vaere«. 7) Han 
benaegter udbruddet af faengslet, » efterdi jeg hverken 
stok, fjeder eller jaern haver brudt i morke eller i mulm 
eller er undviget; men de, som mig i forvaring og i 
vare faet havde, haver mig godvillig udladt. Hvad 
heller de bave gjort det af deres egen gode frie vilje. 



FJESTEBONDEN PEDEK SMED. 157 

eller de haver haft det med de hojlaerdes minde, det 
ved jeg ikke.« Hvis der herved er beg&et nogen fejl, 
m&tte snarere fangevogterne tiltales, »efterdi fjedrene 
er beholdne og ubrudte, og jeg er g&et derfra i deres 
asyn og ikke i deres frav8erelse«. 8) Mr de anklager 
ham for at besidde g&rden i Bukkerup imod en tid- 
ligere herredstings-dom og imod professorernes vilje, 
henviser han til, at vel blev ban ved Merl0se herreds- 
tings dom af 30te September 1602 fradomt g&rden, fordi 
han naegtede at k0re bispekornet; men professorerne 
indgik bagefter forlig med ham og lod ham beholde 
garden, som de faktisk selv bar anerkendt ved arlig at 
modtage bans landgilde og ydelser, for hvilke han har 
deres kvitteringer. Hans sidste to punkter 9 og 10 
drejer sig om de farlige beskyldninger for at have fort 
hanlig og bespotteHg tale imod professorerne og navnlig 
imod kongen. Begge dele benaegter han og p^star, at 
vidnefarelsen har vaeret ulovlig, saledes som han foran 
mener at have pavist. 

Dommen faldt den 21de februar (1605) og gik 
Peder Smed aldeles imod. Han blev for det forste: 
for bespottelige ord imod kongen henstillet »udi konge- 
lig majestaets n&de og unade«; for det andet: »for sit 
faengsel at have undviget og forlebet i Skie« dommes 
han til at have »forkast sin hals, sk laenge denne sag 
kommer for vores visere- og over-dommer, der den 
bedre kan forst& end vi« (det vil sige: bliver apelleret 
til hojere ret); for det tredje: for »afaerje« (plojning 
pa anden mands lod), for ulovlig hoslet og affersel, for 
jordbrud, for ulydelse, for slagsmSl, for bardag (torre 
hug) og for anden ulempe idomtes han boder for hver 
enkelt overtraedelse, og bodernes storrelse skulde be- 
stemmes efter 8 maends skon. 



158 H. nutzhorn: 

Efter vor tids opfattelse, matte dommens sidste 
del, nemlig boderne, ikke vsere naer sa mislig som de 
to ferste: at indstilles i kongens nade og un&de og at 
dommes fra livet. Men for Peder Smed matte det stille 
sig omvendt, i det mindste forelobig. Henstillingen i 
kongens n^de ogun&de formajestaetsfornaermelser mserker 
man senere slet ikke til at der gores noget ved. Og 
nar ban for det andet skulde miste livet for udbruddet 
af faengslet, da er at mserke, at dodsstraffen ikke kunde 
fuldbyrdes, inden den var stadf sestet af hojere ret; men 
det varede aringer, for professorerne indankede sagen 
for landstinget i Ringsted. De havde nemligingen inter- 
esse af at fa livet af ham, nar de blot kunde fk deres 
indtaegter og skyldighed udredet, og dette kunde lettest 
ske, hvis Peder Smed vilde bede dem om at komme til 
sin fred igen ved at »sone og afstille sagen« ; thi efter 
bin tids ret kunde det meget godt lade sig gore, at den 
skyldige endogsd efter dodsdommens afsigelse kunde 
forlige sig med modparten ved at betale en klaekkelig 
sum derfor. Alts& med hensyn til dodsstraffen var der 
for ojeblikket ikke nogen overbajngende fare for Peder 
Smed. Hvad derimod angik dommens sidste punkt, 
nemlig det utal af boder, ban skulde betale Bukkerup 
bymaend og andre efter 8 maends skon, da var der her 
intet at stille op for ham; disse skulde udredes, og 
bans modparter kunde her bolde sig til bans ejendele. 

Peder Smed tog sagen som den var. Han forlod 
garden i Bukkerup og flyttede fem fjerdingvej vester 
pa til Uggerlose, som var uden for professorernes om- 
rade og \& under noget gods, der tilhorte berremanden 
Kristen Thot til Bolting g^rd pft Fyn (Birgitte Thot's 
fader). Garden i Bukkerup overtog professorerne midler- 
tidig driften af, idet de lod universitetsfogden besorge 



F^STEBONDEN PEDER 8MED. 159 

plojning til forarssaeden; men samtidig blev Peder Smeds 
familie boende p& g&rden, for at konen, Karen Peder 
Smeds, kunde tilse bans ejendele. I hestens tid, da 
universitetsfogden begyndte at lade den indhastede 
saed kere i bus, gjorde Karen i august m&ned opbud 
til tinge i sit og mandens bo, for at Peder Smeds kre- 
ditorer og navnlig »rektor ogmenige professores« kunde 
fa, hvad dem tilkom, hvilket bun »g3erne vilde udlaegge 
og betale til sine busbonder og til andre, sa vidt som 
hendes bo ogbohave kunde forstraekke«. Professorerne 
lod da ved fire maend vurdere og gore udlaeg; men det 
kunde langtfra straekke til at daekke skylden. Familien 
flyttede strax efter over til Peder Smed i Uggerlose 
smedegSrd, hvor den ene af de voxne sonner, Hans 
Persen, tog bolig i smedjen. . Formodentlig ernaerede de 
sig nu ved bandvaerket. 

Man ma dog ingenlunde tro, at Bukkerup bymaend 
nu fik fred. Allerede et balvt ars tid efter, i marts 
1606, sender de universitetsfogden Niels Pedersen en 
klage over Peder Smed, der truer og undsiger dem med 
raord og brand og gar med lange b0sser og ulovligt 
vaerge. Da fogden imidlertid intet gor ved sagen, 
sender de bam den f0]gende vinter en ny, lang klage. 
hvori de fortaeller, at Peder Smed gar sa vidt i sin 
uberte dristighed, at ban ligefrem bindrer dem i at 
give mode pa Merlose ting, idet ban og bans sonner 
»bver tingdag gar ved tinget med deres store oxer og 
ulovlige vaerge «. Altsa ligesom ban i sin tid bavde 
boldt nabobondergardene i Bukkerup i en slags belejrings- 
tilstand, s&ledes gor ban ogsa nu selve tingbuset util- 
gaengeligt. »Vi var nu til tinget i disse dage, da over- 
faldt Peder Smed den gode berre bispens bonde Peder 
Mortensen med bodsel og trusel«, og da dennes broder 



154 H. nutzhoen: 

raandens hjaelp ikke meget bevendt. F0lgen blev, at 
Peder Smed forelobig ikke havde meget at befrygte fra 
den side. Men kunde professorerne alts& ikke f& fat 
pa den undvegnes person, m&tte de i al fald tegge 
beslag p& bans gods, hvilket vel ogs& var dem det vig- 
tigste. De lod derfor ved Merlase herredsting p& de 
fire tingdage i sidste halvdel af januar og forste balvdel 
af februar nedlaegge kongeligt forbud imod, at Peder 
Smeds hustru eller nogen anden bortforte noget som 
heist af godset fra garden i Bukkerup. Hvad der aile- 
rede var fort bort, skuide bringes tilbage. 

Ved samme tid, i februar 1605, var Peder Smeds 
retssag omsider skredet s^ vidt frem, at dommen kunde 
faeldes ved Merl0se herredsting. Anklageren var uni- 
versitetsfogden Niels Pedersen. Denne samlede alle an- 
klagerne imod ham i to hovedpunkter. For det forste 
havde ban sagt, at kongen (Kristjan den fjerde) matte 
»vaere en lappere og ikke konge for sit folk; ti her 
haver ikke nogen sket hverken lov eller ret, siden ban 
blev konge «, og for s^danne spottelige ord og h&nlig 
tale bor ban »sit liv og blod at have forkast«. For 
det andet var ban romt af faengslet i Skie, havde efter 
undvigelsen g&et selv anden eller tredje med bosser og 
ulovlige v&ben, havde truet godtfolk med mord og brand 
havde skudt efter Niels Mogensens son, skont ban kun 
ramte hunden, og havde imod Bukkerup bymaend ud'ovet 
mange andre onde gerninger. For alt dette burde han 
ligeledes have sin hals og sit liv forbrudt. 

Peder Smed havde, som man let forst&r, ikke efter 
sin undvigelse af fsengslet turdet m0de personlig i retten, 
hvor man selvfelgelig strax vilde have sorget for at 
lade ham gribe og indespaerre pS, ny i Skie arrestlokale. 
Han havde derimod udarbejdet et langt skriftligt forsvar, 



F-2B8TEBONDEN PEDEB SMED. 155 

som han lod sin son Hans Persen fremlaegge i retten. 
Dette indlseg er skrevet med en yderst slet hindskrift 
og er heller ikke godt stilet i sproglig henseende; men 
fra selve indholdets side er det ikke ilde aff attet og er 
i hvert fald det interessanteste af de mange aktstykker i 
denne sag, blandt andet ved de deri benyttede gamle 
retsordsprog. Hans forsvar f alder i ti punkter: 

1) Han hsevder, at det stred imod loven, da de i sin 
tid faengslede ham ; thi det skete ifolge vidnesbyrd, der 
ikke var lovgyldige. Resessen hsevder nemlig, at en 
dbenbar uven ikke sin vederpart »vinde« (vidne) imod 
m& baere, og det er en regel, at de ikke ma anklage, 
som selv vinde baere i deres egne sager. 2) Det gaelder 
if0]ge kongelige mandat, som i sin tid udgangen er, 
at ingen ma anden sin mund vinde fra, ndr det er i 
en sag, hvor det gaelder aere eller liv. Men den be- 
stemmelse har man overtrddt over for ham. 3) Han 
anklages for h^nlig tale og bespottelige ord, men mener 
»efter resessen i 20de kapitel, at udi smedehus, krohus 
og anden l0s forsamling ikke nogen ord, d^r kan ind- 
falde, bor agtes, men ere underdomte.« Thi ellers 
kunde »aldrig nogen fattig mand laenger vaere ved aere 
og liv, end bans uvenner vilde ham palyve.« 

Efter disse mere formelle indvendinger imod sagens 
gang g&r han over til stykkevis forsvar for de enkelte 
gerninger, han anklages for. 4) Med hensyn til beskyld- 
ningen for at baere ulovlige vaben, skriver han, han er 
nodt dertil, eftersom »jegj ikke tingfred og ikke hus- 
fred mk nyde, og ikke landsdommers dom, ifolge hvilken 
jeg er tildomt, at jeg min sag maa erklaere og efter 
loven fordre og forsvare«. Nu er det som sagt tvaert 
imod sSledes, at »jeg ingen fred ma nyde. men ved 
busken m& hvile i stor livsfare, idet mig eftersoges dag 



156 H. nutzhorn: 

og nat med lygte og lys, med viben og vaerge og lange 
basser; de opsl& mine dore, sl& mine born og tyende 
med stor overmod, lov aldeles ufordelt, og vil mig pa 
mit liv »anstride«. For fornsevnte arsager er jeg nod- 
tvungen min vaerge og bosser at baere; thi jeg mener: 
vaerge byder fred. Dersom jeg m& med fred til tinge 
fare, vil jeg mine vaerge aflaegge«. 5) Naar professorerne 
lader ham anklage, fordi ban i sin tid slog Niels Mo- 
gensens arm i sender pk bytinget, haevder ban, at den 
sag ikke vedkommer professorerne, men kun Niels 
Mogensen; thi, skriver ban, »jeg mener efter vor Sael- 
landske lov og resessen, at hvor bonden ikke kaerer 
(klager), er ban kongen sagesles, og ingen m& tage 
andens sag og gore til sin; thi kongens sag rejser af 
bondens sag«. Hvis derimod Niels Mogensen selv vil 
staevne ham derfor og kraeve boder af ham, da mener 
ban, at til gengaeld kan ban ogsa kraeve beder af Niels 
Mogensen for de to skud, denne aflfyrede pa ham ; men 
i disse gensidige sager blev de i sin tid ved retten »vel 
forligte i alle m&der om alle irringer«. 6) Ang&ende 
beskyldningen for trolddom^ efterdi Niels Mogensens to 
skud ikke bed pk ham, forklarer ban naermere, hvor- 
ledes dette gik ganske naturligt til, idet ban ferste 
gang sprang til side for skuddet og anden gang holdt 
oxefladen foran sit bryst, og ban tilfojer: »Dersom det 
kan regnes for trolddom at have to vare ojne, to friske 
haender og to raske ben, nkr behov gores, det saetter 
jeg i rette, om det kan regnes trolddom at vaere«. 7) Han 
benaegter udbruddet af faengslet, » efterdi jeg hverken 
stok, fjeder eller jaern haver brudt i merke eller i mulm 
eller er undviget; men de, som mig i forvaring og i 
vare f&et havde, haver mig godvillig udladt. Hvad 
heller de have gjort det af deres egen gode frie vilje. 



FJaSTEBONDEN PEDER SMED. 157 

eller de haver haft det med de hojlaerdes minde, det 
v6d jeg ikke.« Hvis der herved er beg&et nogen fejl, 
ra&tte snarere fangevogterne tiltales, »efterdi fjedrene 
er beholdne og ubrudte, og jeg er g&et derfra i deres 
asyn og ikke i deres frav8ere]se«. 8) Nar de anklager 
ham for at besidde garden i Bukkerup imod en tid- 
ligere herredstings-dom og imod professorernes vilje, 
henviser han til, at vel blev han ved Merl0se herreds- 
tings dom af 30te September 1602 fradomt garden, fordi 
han naegtede at kore bispekornet; men professorerne 
indgik bagefter forlig med ham og lod ham beholde 
gdrden, som de faktisk selv har anerkendt ved arlig at 
modtage bans landgilde og ydelser, for hvilke han har 
deres kvitteringer. Hans sidste to punkter 9 og 10 
drejer sig om de farlige beskyldninger for at have fort 
h&nlig og bespotteHg tale imod professorerne og navnlig 
imod kongen. Begge dele benaegter han og p&star, at 
vidneforelsen har vaeret ulovlig, saledes som han foran 
raener at have pavist. 

Dommen faldt den 21de februar (1605) og gik 
Peder Smed aldeles imod. Han blev for det forste: 
for bespottelige ord imod kongen henstillet »udi konge- 
lig majestaets nade og unade«; for det andet: »for sit 
faengsel at have undviget og forl0bet i Skie« dommes 
han til at have »forkast sin hals, sk laenge denne sag 
kommer for vores visere- og over-dommer, der den 
bedre kan forsta end vi« (det vil sige: bliver apelleret 
til hojere ret); for det tredje: for »af8erje« (plojning 
pd anden mands lod), for ulovlig hoslet og afforsel, for 
jordbrud, for ulydelse, for slagsmal, for bardag (torre 
hug) og for anden ulempe idomtes han boder for hver 
enkelt overtrsedelse, og bodernes storrelse skulde be- 
stemmes efter 8 maends skon. 



158 H. nutzhokn: 

Efter vor tids opfattelse, m&tte dommens sidste 
del, nemlig bederne, ikke vaere naer sa mislig som de 
to forste: at indstilles i kongens nMe og un&de og at 
dommes fra livet. Men for Peder Smed matte det stille 
sig omvendt, i det mindste forelobig. Henstillingen i 
kongens nkde ogunftde for majestsetsfornsermelser maerker 
man senere slet ikke til at der gores noget ved. Og 
nar. ban for det andet skulde miste livet for udbruddet 
af faengslet, da er at maerke, at dodsstraflfen ikke kunde 
fuldbyrdes, inden den var stadfaestet af hojere ret; men 
det varede aringer, for professorerne indankede sagen 
for landstinget i Ringsted. De bavde nemlig'ingen inter- 
esse af at fa livet af ham, nar de blot kunde fa deres 
indtsegter og skyldigbed udredet, og dette kunde lettest 
ske, hvis Peder Smed vilde bede dem om at komme til 
sin fred igen ved at »sone og af stille sagen « ; thi efter 
bin tids ret kunde det meget godt lade sig gore, at den 
skyldige endogs& efter dodsdommens afsigelse kunde 
forlige sig med modparten ved at betale en klaekkelig 
sum derfor. Alts^ med hensyn til dodsstrafifen var der 
for (ijeblikket ikke nogen overbaengende fare for Peder 
Smed. Hvad derimod angik dommens sidste punkt, 
nemlig det utal af boder, ban skulde betale Bukkerup 
bymaend og andre efter 8 maends skon, da var der ber 
intet at stille op for bam; disse skulde udredes, og 
bans modparter kunde ber bolde sig til bans ejendele. 

Peder Smed tog sagen som den var. Han forlod 
garden i Bukkerup og flyttede fem fjerdingvej vester 
pa til Uggerlose, som var uden for professorernes om- 
rade og \& under noget gods, der tilborte berremanden 
Kristen Tbot til Bolting g&rd pa Fyn (Birgitte Tbot's 
fader). G&rden i Bukkerup overtog professorerne midler- 
tidig driften af, idet de lod universitetsfogden besorge 



F^STEBONDEN PEDER SMED. 159 

plojning til forarssaeden; men samtidig blev Peder Smeds 
familie boende p& gSrden, for at konen, Karen Peder 
Smeds, kunde tilse bans ejendele. I hostens tid, da 
universitetsfogden begyndte at lade den indhostede 
ssed kere i bus, gjorde Karen i august m&ned opbud 
til tinge i sit og mandens bo, for at Peder Smeds kre- 
ditorer og navnlig »rektor ogmenige professores« kunde 
fa, bvad dem tilkom, hvilket bun »g8erne vilde udlaegge 
og betale til sine busbonder og til andre, sk vidt som 
bendes bo ogbobave kunde forstraekke«. Professorerne 
lod da ved fire maend vurdere og gore udlaeg; men det 
kunde langtfra strsekke til at daekke skylden. Familien 
flyttede strax efter over til Peder Smed i Uggerlese 
smedegSrd, hvor den ene af de voxne sonner, Hans 
Persen, tog bolig i smedjen. . Formodentlig ernaerede de 
sig nu ved handvserket. 

Man mk dog ingenlunde tro, at Bukkerup bymaend 
nu fik fred. Allerede et balvt ars tid efter, i marts 
1606, sender de universitetsfogden Niels Pedersen en 
klage over Peder Smed, der truer og undsiger dem med 
mord og brand og gar med lange bosser og ulovligt 
vaerge. Da fogden imidlertid intet gor ved sagen, 
sender de bam den folgende vinter en ny, lang klage. 
bvori de fortaeller, at Peder Smed gar s^ vidt i sin 
uborte dristigbed, at ban ligefrem bindrer dem i at 
give m0de p& Merlose ting, idet ban og bans sonner 
»bver tingdag gar ved tinget med deres store 0xer og 
ulovlige V8erge«. Altsa ligesom ban i sin tid bavde 
boldt nabobondergardene i Bukkerup i en slags belejrings- 
tilstand, s&ledes gor ban ogsa nu selve tingbuset util- 
gaengeligt. »Vi var nu til tinget i disse dage, da over- 
faldt Peder Smed den gode berre bispens bonde Peder 
Mortensen med bodsel og trusel«, og da dennes broder 



174 POUL BJEEaE: 

underkrat af liden eller ingen Betydenhed i Horn- 
lund og Leervad Byer Horn-Sogn, Krarup Tiirstrup- 
Sogn, Hoddeschou Hodde-Sogn. Leervad og Krarup 
eier ieg uden faellesskab, de 0vrige Byer ikke. 
Somesteder er det og deelt mellem Beboerne, de 
andre Steder ikke. T0rvemoeser findes naesten 
overall paa mit Goedz, skient ikke store. Nogle 
Byer bar sin Moese for sig selv, men hver Mand 
eller Lodzeier i Byen ikke som sin Andeel for sig, 
men enhver bruger deraf i Fleng; Og mange Steder 
ere flere Byer faelles om en Moese, som da og 
graver i Fleng. 

ad g) Denne Post giver ingen Vanskelighed her,^) tbi 
her er Vand nok overalt, om ikke oven paa Jorden, 
saa strax i Jorden, og Baekke eller Aaer naesten 
overalt. 

ad h) Denne Post kunde beller ikke give nogen Vanske- 
lighed her,^) siden her er rum nok, og om en al- 
mindelig Vei skulde falde giennem en Lykke vilde 
Eieren komme til at holde leed der. 

ad i) Dersom Overdriftenes Deeling var mueligt og til 
nogen Nytte her i Egnen, som dend vel paa sine 
Steder kunde vaere, holder ieg for, de rigtigst 
bliver deelte, naar aid Eiendommen blev opmaalt 
og tillagt saa mange qvadrat-Roder^ som Ham efter 
sit Hartkorn kunde tilkomme, hvorved Eiendommens 
bonitet af uvillige Maend og burde paasees. 

ad k) Hertil kand ikke svares andet, end hvis findes ad. 
lit. a, b, c, h: — 



^) Om Vandinger i Overdrevet? ^ Om der gaar Veje 
gjennem Overdrevet? 



FRA VEST-JYLLAND. 175 

ad § 2. lit : a) Samme Beskaffenhed bar det med denne 
Post, som nsBstforrige, og ingen Forklaring derom 
kand giores.^) 

ad b) Til Skisel bruges her i Egnen kuns Steen, som 
nedgraves lidet i Jorden, saa langt fra hinanden 
i lige Linie, at mand kan see fra en til anden. 
Giaerder eller Grefter til Skiael bruges ber ikke. 
Vitloftig Indhegning kand ikke skee her med Riis- 
giaerder, siden ber ingen Skov er, ikke beller 
med Steen, siden saavel store som smaae Steen 
ere rare og tynde paa Bunden ber, ikke beller 
levende Gierder, siden Eiendommen er saa ringe, 
og Vesten og Nord-Vest Vind paa det platte Land 
saa skadelig og binderlige for Vexten; at saadanne 
Giaerder ingen Fremgang kunde faae; Jeg bar for- 
s0gt det adskillige Steder, men forgiseves, endog 
med Tiern, som dog boldes for at skulde best 
kunde udstaa ont, og bebielpe sig med ringe Jord. 
Ikke beller kunde Indhegning ske med almin- 
delige Grofter, thi naar 1 qv. eller de fleste Steder 
kuns V2 qv. Jord er aftaget, er resten l0s Sand, 
som ikke kand bestaae sig, men dels henskylles 
ved sterk Regn, deels bortknyger i den terre Tiid 
om Sommeren, saaat saadanne Gryfter strax efter 
skyder. Diger af Saier bruges ber til Indhegning, 
men udfordrer megen Arbeide og er af liden Be- 
standighed, med mindre de bliver desstorre, siden 
Jorden er saa ringe og skier, at dend ikke kand 
bestaae sig. Det bekvemmeste, som ieg derover 
holder for at indbegne med her i Egnen ere Grofter 
opsatte i Siderne og klaedte i Bunden med Saier. 



^) Hvor mange og hvilke Byer steder til Overdrevet? 



176 POUL bjerge: 

Saadanne Grofter skulde vsere 4 al. breede foroven 
og snever eller spidse nedad, saameget mueligtl 
Siderne 3 al. heje, eller perpendiculaeren 7 qv. 
som falder ud paa det samme. Disse Grafter 
udfordrer mindre Arbeide end Diger, og ere langt 
beslandigere, Skient naar Pladsen ikke er for stor, 
som skal indhegnes, ere Digerne bedre, siden de 
giver Vaexten Ly og Lae. 
ad c) Intet burte at hindre, at der io i minste burte 
saettes Skiael mellem hver Bye overalt, thi om 
sammenstodende Byer eller Gaarde ikke derom 
kunde forenes selv, som de langt fra ikke kand, 
saa burte dog brydes over tvert og ved dertil 
andordnede Maend adskilles, thi om enten af By- 
erne skulde tabe noget derved |: thi lige Deelning 
kunde ikke vel skee formedelst Eiendommens 
Adskillighed og Vitloftighed :| saa vantes derimod 
saa meget derved, at mange unyttige og Penge- 
spildende processer kunde undgaaes. 
ad § 3. Denne Posts Fuldbyrdelse^) vilde blive til 
storste Nytte, ligesom og at hver Mand i Byen eller 
i Marken fik sin Ager og Eng saaledes udbyttet med 
de andre, at Hand kunde have hver Slags af be- 
melte Eiendom for sig selv, paa en, toe eller i hoieste 
3 Steder, da Hand ved Diger at saette der giver ly 
for Vexten, kunde forbedre sin Eiendom meget, 
frem for det nu ligger i Fleng mellen hinanden, 
ligesom og hver Mand kunde i saa Maade indhegne 
sin Eng, enten ved Grob eller Dige, hvilken af Deelene 

^) »Een Lods Eyer som i en fselleds Mark har sin 
for sig adskilte Jord,. at vorde tilladt samme Jord at ind- 
hegne, imod at hand derfor kortede i dend Graesning, hand 
maatte have i faelHg med de andre ?« 



FBA VE8T-JYLLAND. 177 

der for Engen var tienligst, som nu maa staa til- 
tilbage, siden deres Eng skifler ligger i saa mange 
smaa Stykker blant hinanden, at det ikke kan be- 
tale sig at indhegne dem. Denne Udflytning kunde 
ske ved en Landmaaler, og Maend af Retten udmelte. 
ad § 4 lit: a. Herom kan ingen forklaring gives.^) 
ad b) Ikke heller om denne Posts Iste og 2den propo 
sition.^) Det 0vrige deraf betreffende, da holder 
ieg for, at Aaens eller Baekkens Laengde, saavit 
bor udgraves, forst bor maales og derefter saa 
mange Roder legges enhver til at opgrobe efter 
som Hand eier andgraendsende Engbond til. Og 
skulde enhver have sin Andeel paa begge Sider 
af Aaen eller Baekken ligeover for hinanden, 
enten det saa var Hands egen paastodende Eng 
eller ikke; Ja det burte saavit mueligt passes, 
at enhver fik en andens Eng at rydde eller grobe 
for, da de ellers for at spare paa at grave bort 
af Engen heller skulde lade Baekken staa tilgroet. 
ad c) At der io findes hist og her paa mit Goedz, saa- 
vit som det ligger spredt, adskillige store faelletz 
Moeser, det er vist nok, men hvor mange eller 
hvor store, eller hvem Lodzeierne ere, derom kand 
ikke, som forhen melt, giores nogen Forklaring; 
Saadanne Kiaer eller Moeser lader sig ellers til 
ager eller Eng best udgrave ved Landgrobe, det 
er at sige, rundt om, hvor Moesen stoder til 
Landet, skal gieres Grobe af Breede og Dybhed 
som oven melt, thi herved overskiaeres aarerne. 



^) Hvor mange Aaer der findes? ^) Hvem er Ejero 
af Aaerne, og hvorledes kan Aaerne bringes i forsvarlig 
Stand ? 



12 



178 POUL bjebqe: 

som har sit lab under Jorden ind i Moesen, og 
Vandet afledes, thi er situationen ei saaledes, at 
Vandet med det samme kand aflobe, er Groben 
ingen Nytte til. Der maa og sees paa, at Groben 
blir saa dyb, at mand naaer til Sandet, hvor det 
er, Vandaarene har sin Gang; komme mand ej 
saa dybt, er Groben ingen synderlig Nytte til, 
men Vandaarene kand ligefult gaae under Groben 
og stige op i Moesen. Saadan udgravet og ud- 
torret Moese vilde endnu kun blive lidet tienlig 
til Ager eller Eng, om ikke derpaa blev aget en 
stor Deel Sand; Grovt Sand er hertil det beste; 
Thi Sandet aabner og losner dend murrede Jord, 
som ellers formedelst sin Tethed er gandske ube- 
qvem til noget at fremfere. I Steden for Sand, 
som er ubelegen og spildsom at fere, bruger ieg 
dend Maade, at ieg lader en Modding sammenage 
af sandede Skure, med en tynd laug faare- eller 
Heste-M0g mellem hver laug Skure, og lader saa 
denne Modding henstaae 2, 3 eller 4 aar at rynde, 
inden dend bliver aget paa Moesen. 

Er der vel Sand i Grunden, kand mand og 
giore tvergrobe i Moesen og derefter udjevne den 
opkastede Sand til begge Sider, hvorved Kierselen 
spares. 

Saavit mine Tanker om de reqvirerte Poster efter 
min liden Indsigt. For at faa Kundskab om det ovrige, 
som ieg ikke har kundet give nogen forklaring om, 
som ieg ikke heller tror nogen var i Stand til, hvis 
Goedz saavit ligger spreedt, da holder ieg for, dend 
beste Maade bliver hertil, at Herretzfogden sammen- 
kalder hvert Herretz Sognefogder, betyder dem, hvad 



FRA VEST-JYLLAND. 179 

det er som skal oplyses, og derefter forelegger dem en 
vis tid, til hvilken de igen hos ham skulde meie, og 
da giore Forklaring om de reqvirerte Poster, som da 
af Herretzfogden naermere kunde forfattes i Pennen. 
Til at vsere sig herudi behielpelig skulde Sognefogden 
have Magt at udtage 4 a 6 Msend af Sognet, hvilke 
hand vilde, som derefter tillige med Sognefogden skulde 
mode for Herretzfogden. 

Norholm, d. 25. Juensis 1759. 

A, C. Teilmann}) 



Endskient ieg, som Eiere af Lonborregaard og 
Schromsager ikke er Lodtager udj nogen saadan Faellig 
af Overdrift-Heede eller Moeser som udj den Hoj Konge- 
lige Commissions Rescript til Velb. Hr. Etatzraad von 
Albertin under dato 4de May h. a. mentioneres- og be- 
ordres at skulde glares allerunderdg. Indberetning samt 
Forslag om, saa dog, siden ved dette som ved fleere 
Staeder i denne Eign er en stor og Vitloftig Heede, 
der i Laengden er 17* Mjle og hartad samme Brede, 
altsammen Lonborregaards indstaaende Birk- og et par 
andre mine dertil graendsende Staeder tilhorende, hvor 
udj ingen anden haver faellig, haver det min aller 
underdanigsten Pligt at indberette Aarsagen, Hvj mand, 
end og med Graemmelse, maa lade ligge urort saa over- 
mode store maengder u-dyrkede lord, der meere end 
20ve gauge i sterrelse overgaar det, der er i Brug, 



^) Elatsraad Andreas Charles de 'feilmann havde arvet 
Norhdlms Gods efter sine Forseldre. Den 2. Februar 1790 
oprettede ban Stamhuset Norholm af Gaardene Norholm, 
Lunderup og Agerkrog. 

12* 



180 POUL bjerge: 

allerhelst vil de fleste af dem, der ej have den af egen 
Erfaring paaljdelige Oplysning, ikke urjmelig maatte 
domme, at Eijenens Beboere, der finde ved Haanden 
slige u-dyrkede Heeder, enten maatte vaere saa u-skien- 
somme, at de ikke vidste at befordre deres egen Inter- 
esse i Avlings forbedring; eller og saa Nachlascige og 
Lade at de sig ei af leiligheden vilde betiene. 

Hvad Folkets eller Bondernes Egenskaber angaar, 
da er deres Vaesentlige og sande Caracteer at de fast 
hver og een ere uEdrue- Arbeidsomme og til Avlings 
Marks Drift og forbedring saa beqemme og duelige 
som nogensteds findes kand; Saa det er at beklage, 
at Leiligheden her ikke findes til at raekke Villien og 
Lysten Haanden. 

Forhindringerne og det som hid indtil bar giort 
samt efter all anseende fremdeles vil forvolde, at her 
ingen Udviidning i Agerdyrkningon kan naaes, er be- 
meelte Heedes Naturlige u-duelighed baade i henseende 
til Creaturernes Graesning- og Ploje Land deraf at 
kunde giores. 

Thi 

Iste. Befindes bemelte Heede deels saa Sandigt- 
dodt og tungt, deels saa grund og naer paa All, at den 
ikke kan holde i Grode, det der er dens egen Natuur- 
lige Product, nemlig Lyng, saa at Beboerne mangier 
baade Lyng og beqvem lord saavel til Ildebrand som 
Traekning til Gi0dnings formeerelse. Faeegangen eller 
Graesning er og der udover, saerdeles ved Torre og 
Kolde Sommere, saa ringe, at Faarene ikke finde det, 
de kand opholde Livet ved. 
• Altsaa: 

2den. Da denne Eignes Heede lord er gandske ufor- 
muesom til at give Korn med mindre den ved overfledi;^ 



EKA VEST-JYLLAND. 181 

Giodning saaledes kunde bedynges og fredes, at den 
derved forandrede sin egen- og ligesom blev tvungen 
til een anden Natuurs antagelse. 

3die. Er det ei mueligt for Beboerne at undvaere 
noget af all den Giodning, der samles kand fra deres 
gamle Reebdragne lord eller Agermark, som krsever det 
alt og meere til, ikke i Henseende til overfledigheden at' 
gammel Ager lord (thi der er mange, som bar for lidet); 
Men de ved Bredden af Fiorden samt Vester-Havet selv 
jevnlig havende Kolde og Raffende Vinde paa den eene 
Siide- og lordens Agermarks Skarphed paa den anden, 
udkraever goed og riig Giodning, hvilket er det eeneste 
Middel til Saedens Vaext og fuldkommenhed paa denne 
Kolde og Magre Kandt. 

Det er og bleven alt saa een beviislig Sandhed, 
grundet paa foregaaende Prover og Erfarenhed, at een 
Avis Mand (bans Avling maa vaere stort eller liden), der 
vil rsekke sin Giodning for at udviide sin Udsaed, ud- 
retter intet andet dermed end sin egen tabs befordring 
ja vel og 0delaeggelse saa fremt hand uskionsom fordyber 
sig, thi naar den gamle lord, ved mangel af Giodning 
er bleven udslaebt, og det nye, der ligeledes ei har faaet 
det, der behovedes, findes end ringere, saa er all lorden 
fra Saeden og ei i mange Aar kan igien til rettebringes. 

Een Bonde her i Eignen, der gioder sin Ager vel 
og Rigelig til 1 Tde udsaed og lader ligge det, Hand 
ei saaledes vel kand Handle, Hand finder bedre Regning 
end Den, der med liige, og ei storre Qvantitet af Giod- 
ning, indtager dobbelt eller saaer2Tdr.; Thi bliver de 
ved (og ere for Resten i andre Ting Ijge Duelige og 
naersomme), da bliver visselig den forste ved Magt med 
mindre Ploining og Arbejde, naar den sidste gaaer i 
Armod, Og det ligesaa vist som en goed Bonde her 



182 ' POUL bjebge: 

pl0jer mere og bedre med 4re Heste, der ere vel foeret 
og holdt i Arbejds Stand, end een Saellands Bonde 
med 4re Par for sin Plov- og nesten liigesaa mange 
Reserver, der alle ere fra Vexten opforsultede. Ex- 
empel derpaa kand gives af rain egen Avlings Drift ved 
Schromsager, hvor ieg nu paa 4de Aar Aarligen haver 
ladet saae efter Keen med 4re Heste drivende Plov 
56 a 60 Td. Korn a^alle slags, og altid vaeret klar i tiide. 

4de. Siden her ikke fmdes nogen saadanne Moeser 
eller Launinger som i allerhoist bemeldte Rescript om- 
mseldes og, ved hvis Cultivering Engbund- felgelig meere 
Giodning avles kunde, saa bliver det umueligt, efter for 
anforte Beskaffenhed at naae det, mand saa inderlig 0nsk- 
ede, nemlig, at forvandle Heede til Gron-Iord, med mindre. 

5te. Det saa kaldede lord Liim, som paa andre 
Staeder gior saa profitabelt Virkninger, maatte opdages. 
leg har ved lord Boren og Graven anvendt megen 
U-mage og tiid til den Tings efters0gning, mens intet 
fundet, saa der er ingen anledning til viidere Haab 
derom.^) 



') Vidnesbyrd om, at det ikke var ualmindelig i denne 
Tid, at man med Flid eftersogte Lim (Mergel) og brugte det 
til Jordforbedring, kan findes i »Danmarks og Norges Oeco- 
nomiske Magazin 1. Bind Side 43 og 129, 3. Bind Side 369 
og 4. Bind Side 61 — 76. Da dette Vserk er vanskelig at 
faa fat i, anfores her folgende Uddrag om denne Jordart: 

»Jeg har hort den paa Ageren kneppe, ligesom Brande 
i Ilden, hvoraf man kand giere sig en Slutning om dens 
Virkning, at den setter Jorden i en Gioring og Gierring, 
og, saa laenge den Kraft og Virkning varer, giver den over- 
flodig Frugt, men efterlader siden Jorden snart uden Hjelp, 
uden GraBs og Grode. Omkring ved Holstebroe bruges den 
hvide Leer, og her omkring ved Aarhuus og Banders bruges 
en guulagtig, graae og anden Slags Liim, der nu paa nogen 



FBA VE8T-JYLLAND. 183 

J)ette er da min aller underdg. Erklaering og oplys- 
ning om forbemelte Lonborregaards Eiendeels Vitleftige 
Heeders u-dulighed- og der af flydende umulighed 

Tiid har taget overhaand. Men jeg raader ingen, at bruge 
den i Maengde, uden paa stenig, leerrig, haard og kold Bond, 
som hverken til Fsedrift behoves, eller til anden Ssed og 
Nytte kand anvendes; thi den drager efter sig halvtredie- 
sindstive, ja hundrede Aars Skade, i steden for ti eller tolv 
Aars Fordeel, og gi0r, som man siger: en riig Fader ^ 
men en fatiig Son, med Sparsomhed blandet med anden 
Giodning, kunde den mueligt uden Skade anvendes paa visse 
Jorder, men Misbrugen er ligesaa skadelig, som utilladelig.« 
(Anf. Skr. fra 1757, 1. Bind, S. 43—44). 

I en Anmaprkning til dette Stykke fortselles om en Herre- 
gaards Mark i Egnen (Lysgaard Herred), der blev merglet 
for »ungefehr halvtrediesindstive Aar siden«, altsaa lidt efter 
Aar 1700. 

Seignr. LillelundpaaSindinggaard i Hammerum Herred lod 
Mergelen »opki0re, og ligge ovenpaa Bakken i store Dynger, 
bestaaende af nogle lOOOde Laes, der ligger det et Aars Tiid 
og bliver af Luften og Frost vitret og af Soel og Regn mor- 
giort, siden kiores det efterhaanden paa ubrugt samt opbrodt 
suur Hede Jord, eller og opployet sidlsendet Mosebond, og 
udspredes, da det ligger og smulner og flyder over Jorden, 
og forener sig med den og derefter ployes ned, da det giver 
overflodig Gr0de.« (Anf. Skr. fra 1760, 4. B., S. 67). 

Det var ofte tilfseldigt, at man gjorde den Opdagelse, at 
Mergel var god til Jordforbedring. »Ved Donsmolle i Kolding 
Egn var saadan Bakke, hvoraf de toge Leer at overstryge 
deres Vegge med, hvilken Leerart Bonderne i Almindelighed 
kalder hvid Leer, det hendte sig, at Vognen gik i Stykker 
paa en Ager, hvor noget af Leer-Lsesset blev efterliggende, 
paa hvilket Stsed, der Aaret efter, voxte meere Graes, end 
paa Resten af Ageren, og endelig fremkom mange Smaerer, 
eller Klever, hvoraf Manden sluttede, at denne Jordart maatte 
vaere god til Giede, hvortil ban og siden brugte det, og for- 
tryder ikke sin Resolution; thi ban avlede derefter herligt 
Kom.« (S. St., S. 69.) 



184 POUL bjeege: 

samme, eller deel deraf i Agermark eller Engbond at 
kunde forvandle; Saa er der ingen anden Vei for os end 
at Efter-Pl0je og vel behandle det gamle som af For- 
fsedrene er indtaget, hvilke efter alt det, der proves og 
ski0nnes kand, intet have gaaet forbie, af det, som paa 
nogen Maade bar vildet lade sig handle, ja taget meget 
med, som ilde lonner u-magen og kummerlig naerer 
sin Mand, der intet hellere enskede, eller mere traengte 
til, end at fore sig lord til Notte, hvis detes uduelighed 
ikke holdt tilbage. 

Lonborregaard, den 14. Juni 1759. 

C. Madsen}) 



^) Te- og Porcellaenshandler Christen Hansen fra Kjoben- 
havn, der senere blev Kancelli-Assessor, kjobte i Midten af 
forrige Hundredaar Lonborggaard. Den 31. August 1757 
oprettede han et Stamhus af Lonborggaard og Skrumsager. 




NAVNEREGISTER. 



Aalholm, 162. 

Aastrup (Karlsfeldt), 27. 

Abracadabra, Trylleord, 117. 

Abel, Spaakvinde, 123. 

»Af8erje«, 167. 

Agerkrog, 179. 

Aglaidas, Advokat, 98. 

V. Albertin, Etatsraad, 179. 

Als, 97. 

Alstrup, 17, 19, 22. 

Andersen, Hans, MoUer, 132. 

— OlufjBondefraNyrup, 145. 

— Rasmus, Ladef., 60 — 52. 
Ameson, KSilf, 109. 
Astrup, Ridefoged, 60 — 52, 55 

—56, 59, 61, 66—68. 



Brarup, 48, 49, 60. 
Bruntofte, 48. 
Brorup, 85, 87. 
Bukkerup, flere Steder fra 125 

-169. 
Byskov, 47, 48. 
Boger hos Bonder, 93, 95. 
Bossing, Birkedommer. 17. 

Clement, Skipper, 87. 
GypriBisp, Sagnfigur,99 — 100. 
Cyprianus, Biskop 1 Antio- 

chia, 98. 

— Biskop i Karthago, 98, 99. 

— En Tryllebog 97—124. 
Gzarcoff, Spaamand, 123. 



»Baardag«, 157. 

Beck, Lave, til Forslevgaard, 

133, 149, 162. 
Birketing, se Kraghauge og 

Merlose. 
Bjerregaard, Kammerh., 17. 
Bloksbjerg, 107, 116. 



Damsgaard, 88. 
» Das Romanus Biichlein « , 116. 
Den sorte Skole, 107—111. 
»DeraltenSchaferThomas«, 116. 
Dons Molle, 183. 
Dresselberg, Anders, til Vogn- 
serup, 162, 165—67. 



186 



NAVNEEEaiSTEB. 



Dresselberg, Vilhelm, til Vin- 

dinge, 162, 163. 
Drostrup, 85. 
Dybvad, d. aeldre, Prof., 142. 

Edjernson, Halfdan, 109. 
Egense, 17, 27, 29, 32. 
EUekongen, 107. 
Elverdamsaa, 125. 
Eskelund, 92. 

Estrup, Herregaard i Malt, 84, 

90, 91, 95. 

Falster, ofte naevnt 1 — 83. 

Faustus, Dr., 99, 116. 

V. Festenberg, Kr., s6 Pax. 

Finlapperae, 107. 

Finke, Th., Prof., 142, 160. 

Folding, 84. 

Frederik d. 1, 86. 

— d. 2. 89, 130, 150. 
Frimurerne, 107. 
Fris, Kr., til Borreby, 148, 

151, 153, 165. 
Fyen, 5, 81. 

Fynbo, Hans , Tilsynsmand, 

18, 19. 

fiaabense Faergested, 57 — 58. 
Gadde, Peder, Bonde, 137, 141. 
Gagge, Holger, , til Froslev, 

144, 162. 
Galde, Peder, Bonde, 28, 43, 

45. 
Generallandvsesens-Kollegiet 4, 

23. 
Giersing, Ridefoged, 7. 
Gj5rding Herred, 87. 



Godske,Nik.,Sagf0rer, 74—76. 
Gotskalk, Biskop, 111—113. 
»Graaskind«, Tryllebog, 111. 
Gregor d. 7., 105. 
Gren, Landsdommer, 17. 
Grimmelstrup, 8, 27, 29, 32. 
Gudum Kloster, 89. 
Guldberg, Fuldmsegtig, 19—20. 

Hans, Konge, 86. 

Hans Skomager, Sognefoged, 

45, 47, 50. 
Hansen, Kristoffer, Prsest, 160. 

— Per Fangevogter, 145, 

*147. 

— Povl, Hojskolelserer, 170. 
Haraldsted, 126. 
Hemmingsen, Niels, 121 — 122. 
Hincheldey, Godsejer, 17 — 22, 

32, 35, 50. 
Henriksen, Propritaer, 8. 
Hodde, 174. 
Hoddeskov, 174. 
Holar, 111. 

Holbaek Len, 150, 162, 166. 
Hoik, D., til Tryggevaelde, 162. 
Hoist, Jens, Skriverkarl, 30. 
Holsten, 102. 
Home, 174. 
Hornlund, 174. 
Hoveri, 1—83, 92—93. 
Hundsbaek, 84- 89, 94. 
Hojer, 82. 

Ibsen, Jens, Bonde, 134 — 135. 

143. 

— Jep, Bonde, 127. 
Idestrup, 8. 



NAVNEEEGISTER. 



187 



Jakobsen, Jens, Bonde, 29, 

32, 36. 

Jensen, Kr., Bonde, 17, 19, 

20, 22. 

Jensen, Kristen, Bonde, 136. 

— Niels, Bisidder, 133, 145. 

— Soren, Bonde, 92 — 94. 
Jon, Biskop, 110—111. 
Josephine, Kejserinde, 123. 
Jude, Laurits, Bonde, 133. 
Juel, Erik, Klaus og Peder, 

Adelsmaend, 88—89. 
Justina, Jomfru, 98. 
Jylland, 24. 

Jorgensen, Kristoffer, Herreds- 

foged, 133. 

Kabbale, den himmelske, 116. 
Klausdatter, Bege, Frue, 88. 
Klodskov, 48. 
Knub, Sagforer, flere Steder, 

69—77. 
Kolding Egnen, 5. 
Kongeaaen, 84, 87. 
Korselidse, 6, 27, 29, 32. 
Kraghauge Birketing , 24, 

68—79. 
Kramp, 174. 
Kristian d. 4., 125, 130, 151, 

154, 161. 168. 
Kristiem d. 2., 86. 
Kristiansdal, 81. 
V. Krog, 18. 
Krumstrup, 8. 
Kraemer, Soren, Bonde, 135-36. 

Landvaesenskommissionen , 4, 

170. 
Lange, Jens, til Redkilde, 81. 



Landsting, s^ ssellandske Lands- 
ting. 
Larsen, Niels, Bonde, 29, 31. 
Lautrup, H., Assessor, 91, 92. 
Leervad, 174. 

Lenormand, Spaakvinde, 123. 
Lillelund, M., til Sindinggaard, 

81, 183. 
Lim, se Mergel. 
Limbsek, Hennike og Klaus, 87. 
Lindknud, 84, 87. 
Lollik, Jorgen, Bonde, 45. 
Lopt, Islsender, 111 — 15. 
Lundby, 33, flere Steder 43 

—64. 
Lunderup, 179. 
Liitken, Fr., Soofficer, 4. 
Laeborg, 84, 85, 87, 95. 
»L0ftningsm8end«, 27. 
Lonborggaard, 171, 179—84. 

Madsen, G-, til Lonborggaard, 

184. 

— - Morten, Bonde, 127. 

— Oluf, Bonde, 128. 

— Povl, Foged, 162—64, 
' 167. 

I Malt, 84. 

— Herred, 84—96. 
Margrethe, Dronning, 87. 

I Markussen, Hans, Bonde, 29, 

33, 40, 59, 60. 
I Mergel, 182—83. 
, Merlose Herred sting, 133, flere 
i Steder 145—69. 

Merseburger Haandskrift, 118. 

Mogensen, Mikkel, Bonde, .132. 

— Niels, Bonde, flere Steder 

128—56. 



188 



NAVNEEEGH8TER. 



Moltke, A. G., Greve, 65, 

66. 82. 
Morten Smed, Bonde, 24 — 29, 

41, 42, 54, 58, 61—80. 
Mortensen, Klavs, fra Holbsek, 

151—52. 

— Niels fra Kbhvn., 166. 

— Peder, Bonde, 140, 159. 
Mosebog, 6. og 7., 101, 105. 
Moen, 5. 

Moller, Knud, Byfoged, 69—80. 

Napoleon, Kejser, 123. 
New York, 123. 
Niels Skomager< Bonde, 167. 
Nielsen, Jens, Bonde, 136. 

— Jens, fra Kbhvn., 142. 

— 0., Dr., 87—91. 

— Oluf, Degn, 132, 135. 
Nordenskov, 85. 

Nyby, 85. 
Norholm, 171—79. 
Norre-Alslev, 24, 26, 29, 58. 
None Kirkeby, 25, 28, 40. 
Norreladegaard, 6, 8, 27, 29, 

31, 41. 
Norre Nissum, 106. 

Obrianus, en Tryllebog, 102, 

116, 

Oeder, G. C, Professor, 82. 

V. Oertz, L. K., Amtmand, 12, 
18, 23, 25, 34, 39, 40, 49, 
56, 62, 63, 66, 71—75. 

Olsen, Jep, Bonde, 132. 

— Knud, fra Kbhvn., 166. 

— Lavrits Herredsfoged, 145. 

— Peder, Bonde fra Falster, 

18—22. 



Olsen, Peder, Bonde fra Ugger- 

l0se, 167. 
Orup, 27. 

Paris, 116, 123. 

Pax, Kristoffer, Lensmand, 

150—53, 162, 166. 
Peder Smed, Bonde, 125 — 169. 
Pedersen (Persen), Hans, Bonde, 
155, 159, 163,166,167. 

— Hemming, Bonde, 127, 
128, 134, 137, 140, 145. 

— Jens, Bonde fra Falster, 

29, 32. 

— Jens, Bonde fra Kyrringe, 

156. 

— Jens, Tingskriver, 133, 

145. 

— Karl, Bonde, 128. 

— Kristoffer, Praest, 164. 

— Niels, Foged, flere Steder 

126—162. 

— Niels, Praest, 143. 

— Ole, Bonde, 29, 30, 32, 

40. 

— Oluf, Bonde, 166. 

— Rasmus, Bonde, 128. 

— Villars, Bonde, 29. 
Portugal, 103. 
Preussen, 10. 

Pylle, Rasmus, Bonde, 29, 47. 

Resen, H. P., Biskop, 133, 

142. 
Reverdil, 82. 
Robespierre, 123. 
Rosenkrans, 82. 
Rugaard, 81. 
Rodkilde, 81. 



NAVKEREGHSTEB. 



189 



»R0dskind«, Tryllebog, 111 — 

113. 
Rordam, Holger, F. 169. 

Salamanca, 108, 116. 
Salomons Spejl og Salomons 

Videnskabs Cabinet, 116. 
Sandager, 9. 
Sandflugt, 87, 175. 
Sasserup, 167. 
Sator, Trylleformel, 117. 
Schulz, Kaeldermand, 22, 23. 
Sindinggaard, 81, 183. 
Skee (Skie), 126, 127, 146, 

154, 157. 
Skodborgaa, se Kongeaa. 
Skodborghus, 87, 89, 90, 91. 
Skov, 84—87. 

S|^v, Rasmus, Bonde, 43 — 80. 
Skrumsager. 179, 184. 
Skorringe, 6, 7, 27, 29, 80. 
Soderup, 125, 132, 135, 150. 
Soucher, Madame, Spaakvinde, 

123. 
Spansk Kappe, 22, 78, 79. 
Stadagergaard, flere Steder, 

27—78. 
Stagelund, 95. 

Stampe, 0., Kancelliraad, 7. 
Stangerup, 27. 
Staverby, 27. 
Stilde Skov, 85. 
Strandlenet, 150. 
Strangesen, Ole, Bonde, 18 

—22. 
Stub, Ivar, Rektor, 141, 142, 

144, 147, 151, 161, 162. 
Studenter, 130—31. 
Svendsen, Peder, Bonde, 64. 



Saellands Landsting, 133 — 34, 

148—49, 163—64. 
Saemund Frode, 108—111. 
Sonderskov i Folding, 84, 88. 
Sorensen, Anders, Kjobmand, 

131. 

deTeilmann, A. C, til Norholm, 

179. 
Tersling, Hans, Godsejer, flere 

Steder, 46—78. 
»Tertullianusv<, en Tryllebog, 

102. 
Thestrup, Peder, til Stadager- 
gaard, flere Steder, 35 — 78. 
Thomassen (Juel), H., til Pals- 

gaard, 91. 
Thot, Kr., til Boltinggaard, 
158. 162, 168. 
— Otto, Greve, 60. 
Tistrup, 174. 
Tommesen, Niels, Bonde, 132, 

144. 
Trolle, Herluf, 130. 
Truelsen, Niels, Bonde, 136. 
Trylleformler, 117—22. 
Traehesten, 35, 41. 
Tubingen, 105. 
Tollose Len og Sogn, 150, 152. 

Uggerlose, flere Steder, 158 

—69. 
Ulbolle, 181. 
Universitetsbibliotheket, 105—6. 

Valborg Dag, 120. 
Vaupell, G. Th., Botaniker, 85. 
Vedel, Anders Sorensen, 130. 
Vejen, 87, 90, 91. 



190 



NAVNEBEGISTBB. 



Venedig, 107, 116. ', v. Vesten, Agent, 8, 30—32, 

Vind, Ole, 130. , 35—39. 

.Vinde ham bans Mund fras Wittenberg, 107-8, 115. 

146, 155. 



Vinstnip, Biskop, 142. 
Virgilius, latinsk Digter, 98. 



Oboerne, 11. 
Onslev, 45, 48. 




AARBOG 



FOR 



DANSK KULTURHISTORIE 



1 8 9 S 



UDGIVEN AF 



POUL BJERGE 




KJ0BENHAVx\ 

I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE 



•..«1«»«5. 



Mtrmow 4 MiMM no «. V. «i 



INDHOLD. 



Side 

H. F. Feilberg: Levende begravet 1 

C. Nyrop: Fra Danmarks seldste Lavsskraaer sserlig med 

Hensyn til Forholdet mellem Mestere og Svende 61 

PovL Hansen: Jens Lange pa Redkilde og hans bender: 

I. Redkilde 105 

II. Jens Lange som godsejer 107 

III, Lange som forfatter 120 

IV. Stridighederne begynder 130 

V. Striden fortsaettes 155 

VI. For kommissionsdomstolen 176 

VII. Dom og straf 191 

Fra Kjebenhavn i Tyverne, Barndomserindringer af I. R. Dein 

ved Pout BJerge 210 



• » i 



';. 1 



Levende begravet. 

AF 

H. F. FEILBERG. 



.et g&T med alle os mennesker saledes, at vi slaeber 
X^ minder og maerker med os fra de &r, der ligger 
bagved, og for resten ferer enhver af os med sig ikke 
blot det, der er vort eget, fordi det er oplevet, erhvervet, 
men en stor maengde, som vi bar modtaget uden fra, 
og som ubevidst felger os; vi gor, hvad vi er oplaert til, 
indovet i, mangen gang uden at forsta hvorfor. Ingen 
slaegt star alene, hver slaegt bygger pa dem, som gik 
forud, modtager deres eje, deres skikke, ofte belt meka- 
nisk, »saledes gjorde vore faedre for os«, »s&ledes gor 
dannede mennesker«, det er tilstraekkeligt som begrund- 
else; og sk lever skikke over fra slaegt til slaegt, laenge, 
laenge efter at den oprindelige betydning af dem er 
glemt. Det har idetmindste hort til god tone at sige til 



Nar forf. af omstaende afhandling har henvist til mange frem- 
mede boger, er det ikke for at give sig et skin af en laerdom, som 
ban i virkefigheden slet ikke ejer, men for at hen vise dem, der 
mulig kunde fa lyst til selvstaendig at studere dette sporgsmal, til 
de kilder, der har vaeret ham tilgaengelige. 



2 H. F. Feilberg: 

den, som nyser: »Gud velsigne dig!« Hvormange er 
island til at forklare, hvorfor man netop skal enske et 
nysende raenneske guds velsignelse? Hvorfor skal man 
sl& et kors for munden, n&v man gaber? Det er jo 
ganske almindeligt, at man banker i bordet, n&r man 
udtaler sig om en fremtidig bestemmelse, eller at man 
tilfejer, n&r noget roses: »lad mig sige det i en god 
tidl« — En navngiven kone tog aldrig en knappen&l op 
ora mandagen. Fandt hun en, vilde hun dog ikke miste 
den, og pirrede den forsigtig med foden ind under dor- 
trinet til tirsdagen, sk tog hun den. — Herude bar vi 
endnu i et par enkelte g&rde, i den vestre eller estre 
gavlraur, en bue muret i vaeggen, omtrent som en til- 
muret ovndor. Det er en »ligport«, en Sbning, hvor- 
igennem man i gamle dage forte kisten med den dode. 
Der var utvivlsomt et hensyn til bekvemmelighed deri, 
fordi dorene var snaevre, men der var sikkert et andet 
forhold, der her oprindelig gjorde sig gjaeldende, hen- 
synet til det nyttige, at den dode ikke ved sin genkomst 
til hjemmet skulde kunne finde ind og forstyrre de lev- 
ende; thi s&snart ligkisten var sat ud af &bningen, og 
toget forlod garden, blev hullet atter muret til. Dette 
er et minde om laengst svundne tider, er en rest fra, 
hvad der bar vaeret. De gamle ved om det at sige, 
noget idetmindste, den yngre slaegt laegger knap maerke 
til den pMaldende murbue og ved intet svar, om man 
sporger dem, og denne rest fra en svunden fortid st&r 
midt i det 19. &rhundredes faerdsel og tankegang. Hyrde- 
drengen driver sin kobbel forbi og synger: »Jyden han 
er staerk og sejg« ; rogen af Engellandsdamperen fra Es- 
bjerg stiger op i vest, lokomotivets skingrende piben 
lyder fra 0st, faellesmejeriet med sin hoje skorsten rager 
op over de lave bondergarde, men midt i det altsammen 



Levende begravet. 3 

star den gamle tiiurbue. Det var min tanke i de fol- 
gende linier at gore forseg pa at fremstille og oprede 
en s&dan fortidsskik, som bar n§,et lige ind til vore 
dage, og hvoraf der maske kunde findes spor i krogene 
hist og her endnu. Jeg tror at kunne mindes sikkert 
fra min barndbm at have overh0rt en samtale, hvor der 
blev fortalt, at der var nedgravet levende kattekillinger 
under grundvolden eller doren til en ny staldbygning. 
Dette er ikke noget enestSende. 



I. 

Der er vel i enhver af os en gru for det at blive 
levende begravet, en raedsel. Der gar historier nok om 
mennesker, der er blevne det. Tilfaeldig er en mand 
kommen over en kirkegard, bar hort en banken i en 
nys tilkastet grav, der er bleven kaldt hjaelp til, graven 
er bleven abnet i hast, og der bar vist sig et ubeskrive- 
lig rsedselsfuldt skue af et menneske, der under for- 
faerdelige lidelser er omkommet i ligkisten. Dette er 
med sS,meget andet indkommet i sagnet. En praeste- 
kone blev begravet et sted pa Island. Samme aften 
kom en arbejdsmand forbi og h0rte et skrig ude fra 
kirkegarden. Han greb i en fart en spade og begyndte 
at grave. Da ban var n^et halvvejs ned i graven, h0rte 
han anden gang klagelyden. Nu skyndte ban sig til det 
yderste, thi det er almindelig folketro, at nar den, der 
er levende begravet, tredie gang klager sig, sa udslukkes 
livet. Det lykkedes ham at fa hende op og b^ret ind i 
et hus, hvor bun atter kom tillive.^ Deraf kommer atter, 
hvad man tit kan h0re, at levende mennesker i frygt for 

* Arnason, Isl. t»jo9sogur. II. 228. 



4 H. F. Feilberg. 

denne navnlose gr u f orlanger, at pulsftrerne skal o verskaeres, 
inden de bliver lagte i kisten. Jeg s& forrige . sommer 
i en msegtig kirke i Brunsvig, hvor de fyrstelige grav- 
maeler fandtes, at en af de senere storhertuger, jeg 
mindes ikke bans navn, havde ladet et hul skaere i l&get 
af sin kiste, inden ban blev lagt i den; en snor, der 
ferte til et ringeapparat, kunde ban na med sin b&nd, 
om ban bavde brug for det; ban gjorde dog nok ingen 
ulejlighed, s&lidt som nogen af de andre d0de, der bviler 
i den praegtige krypt. Fra Oehlenscblagers novelle, Reicb- 
mutb von Adocbt, kender vi alle fortsellingen om den 
fornemme borgmesterfrue, der blev bisat som d0d, men 
kaldtes til live fra en dodlignende besvimelse, da grav^ 
eren brod ind i bendes gravbvselving for at stjsele en 
kostbar ring, der sad p& bendes finger. Sagnet om 
bende bar imidlertid et saerdeles aeventyrligt traek, som 
Oehlenseblager i sin fortaelling bar ladet fare. Dette 
skal jeg kortelig meddele. Reicbmutb von Adocbt var 
borgmesterens bustru i K0ln; bun d0de og blev be- 
gravet; om natten kom graveren for at tage bendes 
ring, men da ban med magt br0d ligkistens lag op, s& 
ban, at den d0de gjorde fors0g pS, at rejse sig. Han 
flygtede forfaerdet, men bun viklede sig ud af ligklaedet, 
gik til sit hjem og kaldte pa husets karl, og forlangte, 
at ban skulde burtig lukke op for bende. Karlen l0b 
ind, vaekkede borgmesteren og sagde: ^fruen stSr nede 
ved gadedoren og forlanger at komme ind!« »Ak,« 
svarede denne, »f6r det sker, kommer hestene til at st& 
pi loftetU Naeppe var ordene ude af bans mund, for 
ban b0rte bestetrampen op ad trappen, og bans sex 
beste gik op pa loftet. Hans bustru stod imidlertid 
udenfor og blev ved at banke. Sa blev der lukket op 
for bende, glaeden blev stor, men naeste morgen kigede. 



Levende begravet. 5 

de sex heste nok sk fornojede ud af loftslugen, og der 
m&tte bekostes et stort stillads for at tk dem ned.^ Dette 
er nu et vandresagn, det fortaelles fra Holsten,^ fra Diin- 
kirchen,'^ og forresten fra ikke s& f& andre steder.* Den 
sidste del af det er mulig et forseg pi at forklare et 
smykke af udsk&rne hestehoveder pa husgavle. 

Det er i det hele taget mserkeligt, hvor hurtig og let 
slige forklarende sagn danner sig. Ved min ankomst 
herud herte jeg straks fortaelle om en af mine formaend, 
at ban var omkommet ved et ulykkestilfaelde; ban bavde 
i b0slaetten sk&ret sig p§, en le og var ded af s&ret. 
Derfor var ban afbildet med en le pa ligstenen nord 
for kirken. Jeg berte bistorien gentagne gange og gik 
da omsider op pa kirkegfirden for at se efter. Jo, 
manden med leen var der ganske rigtig, men det var 
det almindelige billede af d0den med le pg timeglas; 
prsesten var dod i sin seng herbjemme p& g&rden i slut- 
ningen af forrige irbundrede, og sagnet tydelig frem- 
staet som en forklaring af den i stenen indbugne le. 

II. 

Det borer til de sserdeles bekendte ting, at det blandt 
barbariske folkeslag bar vaeret skik, at enken fulgte sin 
afdode mand levende i graven; vi bar ogs& eksempler 
herbjemme. Sigrun reder sig efter oldsagnet et leje i 
Helges, sin dode aegtefaelles, boj. Da kvad Helge: 

Intel nu tykkes utroligt at vsere, da du, den levende hojbarne kvinde, 
datter af Hogne, i gravhojen ganger, for der at sove i dodningers 

ann.'^ 

* Grimm, Deutsche Sagen', nr. 341. ' MiillenhofE, Sagen, side 
551- 551* ' Wolf, Niederl. S., nr. 536. * Se henvisn. Jahn, Deut- 
sche Opfergebr., s. 22. ^ Kvadet om Helge og Sigrun, se Grundt- 
vig, DgF. II. 494 



6 H. F. Feilberg: 

Et par almindelig bekendte aeventyr synes at vidne 
om, at det ogsS, kunde kraeves af manden at falge sin 
hustru under mulde. I Grimms iEventyr, nr. 16, »de tre 
slangeblade«, fortselles om en prinsesse, der nsegtede at 
tage nogen anden til sin gemal end den, som vilde lade 
sig levende begrave med hende, hvis hun ferst skulde 
d0. Hun dede, og ban fulgte hende i graven, men blev 
som ethvert barn v6d, frelst ved slangernes hjaelp. En 
fortaelling i 1001 Nat beretter noget lignende. Den be- 
romte s0farer, Sindbad, bliver pi sin fjerde rejse til 
Sundaeerne gift med en fornem og rig hofdame. Hun 
d0r efter et kort aegteskab, og nu bliver hendes mand 
til trods for alle bans bonner sammen med sin hustrus 
lig hejst ned i gravbronden; en krukke med vand og 
syv bred f&r ban med og mk sa sidde og vente p& 
deden. Han bliver dog udfriet ved et vildt dyrs hjaelp.^ 



in, 

Om der i danske sagn eller aeventyr er hentydning 
til lignende skikke er mig ubekendt, 6t kan dog naevnes, 
at n&r der sluttedes fostbroderskab mellem mennesker, 
kunde dermed folge, at som de var forenede i livet, 
skiltes de heller ikke ad i doden. I Saxo fortaelles: 
»der lagde Asvid sa fast et venskab med Asmund, at 
de vilde leve bredre, og n&r den ene afdede, skulde 
den anden lade sig begrave med hannem og ikke leve 
pS, jorden efter bans afgang. Da Erik nu kom frem 
for Asvids grav, mente Svenskerne, at der skulde findes 



* Se flere henvisn. hos Liebrecht, Volkskunde s. 380 flg., jvfr. 
Hartland, Science of Fairy Tales, s. 344, hvor russeren Mikailo 
gar i graven med sin dede hustru; Ralston, Tibetan Tales, s. 226, 
hvor enken begraves med sin dede aegtefaelle. 



Levende begravet. 7 

mange herlige klenodier hos hannem. De grove udi 
hojen og sk en hule bade mork og dyb. Thi satte de 
en modig ung mand af deres stalbrodre i en kurv og 
hejsede ham derned at forfare lejligheden. Asmund 
forsomte sig ikke, stodte hannem af kurven og lod sig 
opdrage i bans sted. Da Svenskerne drog kurven til- 
bage og s& ham, mente de, at det havde vaeret den 
dede, thi kastede de rebet og undlob. Asmund var 
gruelig blodig under sit ganske ansigt, fordi Asvid plejede 
hver nat at faegte hannem og havde revet hiannem det 
venstre 0re fra sit hoved og givet hannem mange sar 
under 0jnene.« Da Svenskerne senere sporger, hvor- 
ledes det altsammen er g&ei til, siger Asmund: »jeg 
haver levet under jorden hos den dode udi m0rkhed 
og stank uden lys ^og solens skin. Der fsegtede jeg med 
den d0de Asvid, som sarede mit ansigt og rev mit 0re 
af mig. Han kd sin egen best og bund. Siden vilde 
ban ogsa overfaldet mig, men jeg formente hannem det 
og afhug bans hoved og slog en pael igennem bans 
krop«.^ I sagaen om Egil og Asmund fortaelles begiven- 
heden endnu grufuldere, der er det ikke Asvid, men 
Aran, der slutter fostbroderskab med Asmund. Det 
f0lger sk med, at den laengstlevende skal lade opkaste 
boj over den anden, f0re ind i hojen s^meget gods som 
S0mrae]igt tykkes. Derefter skal den laengstlevende sidde 
hos den d0de tre naetter i. hojen, og siden drage bort, 
om ban det vil. Aran dode nogen tid efter pludselig 
i sin bal. Sk lod Asmund kaste boj over ham og satte 
hos ham bans best med sadel og bidsel, bans maerke 
og alle bans baerklaeder, b0g og bund. Aran sad pS, 
en stol, fuldt rustet. Asmund lod f0re sin stol ind i 

* Vedels Saxo, s. 105. 



8 H. F. Feilberg: 

hejen og satte sig derp&, hvorefter hojen blev lukket. 
Ferste nat rejste Aran sig fra stolen, draebte hegen og 
hunden og &d dem begge. Naeste nat stod ban op, 
draebte hesten, rev den istykker og &d den, si blodet 
drev ham om munden. Han bed Asmund til at dele 
sit maltid. Tredie nat var Asmund ved at blive sovnig, 
ban mserkede da forst til Aran, da denne greb bam 1 
0rerne og rev dem begge af ham. S3, drog Asmund 
sit svaerd, afhuggede Arans hoved, derefter tog ban ild 
og braendte Aran til aske, derefter gik ban ben til rebet 
og blev trukket op, men bojen blev lukket og Asmund 
bavde det gods med sig, som var lagt i bojen.^ 

Hvorledes dette bratte onislag i vennesindet skal for- 
klares, nar deden kommer imellem, kan jeg ikke tyde. 



IV. 

I denne sammenbaeng kan jeg endnu nsevne, at 
der fortaelles om »Kjeltringerne«, som vi bar kaldt 
dem berhjemme, at de bar begravet deres gamle og 
skrebelige stegtninge levende. En gang blev en gam- 
mel taterkvinde spurgt om, bvad der blev af dem, n&r 
de blev s& gamle, at de ikke kunde felge troppen. Dertil 
svarede bun: »sa g&r vi ud i skoven, og der graver vi 
et bul; s& danser vi med den gamle runden om bullet, 
dernaest skyder vi bam eller hende derned og kaster 
muld pA, idet vi siger: »far nu op til din bimmelske 
fa'r og mo'rU^ Fortsellingen er ikke enest&ende. En 
nordfrisisk kronike beretter, at da Taterne &r 1607 for- 
lod Pelvorm, begravede de en gammel kone, der var 



* Saga Egils ok Asmundar, s. 375. 378 i Fornald. Sogur III. 
' Kristens. Folkemind. VIII. 191. g,,. 



Levende begravet. 9 

for svag til at folge med, levende der pft kirkegarden.^ 
Sagnet i Holsten har ikke glemt dette trsek. Hos Miillen- 
hoff* fortaelles, at deres begravelsesplads bed »Tater- 
kulen«, det var et hul fyldt med vand ved Ascheberg. 
Der blev de gamle levende puttede ned, idet man til- 
T&hie dem: 

»Duek unner, duek tinner, de welt is dy gram, 
du kanns nich langer l&wen, du muss der jo van!< 

Og skikken kan genfindes langt fra de nordiske lande 
eller Europa. Det bar blandt vilde folk vaeret en al- 
mindelig tankegang, at som et menneske gik ud af denne 
verden, gik ban ind i den kommende, den unge og 
stserke ung og staerk, den alderdomssvage svaekket og 
skr0belig, derfor var det onskeligt og sommeligt at soge 
deden, laenge for livet var til ende. NSr derfor en mand 
f0ler, at bans styrke svigter, samler ban sine slsegtninge, 
siger til dem, at ban nu er udslidt og ubrugelig, at ban 
er bleven en skam for dem, derfor onsker ban at be- 
graves ; en dag bliver sS, bestemt, slsegten meder og be- 
graver bam levende. S&ledes fortaelles der fra Fiji 0grup- 
pen i Australien. Pi Ny Hebriderne skete det samme, 
og det betragtedes som noget usommeligt for familien, 
om en gammel bovding ej blev levende begravet. Ka- 
manterne, en jodisk stamme i Abyssinien, siges at bave 
for skik, at de aldrig lader nogen de en naturlig dod, 
men er en af deres slaegtninge naer ved at opgive anden, 
bliver landsbyens praest tilkaldt for at skaere balsen over 
pS, bam. Bliver det forsomt, mistvivler de om, at bans 
sjael er gaet ind i de saliges boliger.* 

* Heimrich, anfort i Grimms Rechtsalterth., s. 488, der frem- 
drages sammesteds en maengde andre eksempler pa, at de gamle er 
blevne ihjelslagne. ^ s. 537. 550, jfr. Grimm, Sagen^ II. 113. 451. 
* Frazer, The golden Bough I. 217 med mange henvisn. 



10 H. F. Feilberg: 

Jeg har medtaget disse fortsellinger som indledning 
til mit egentlige aemne, men mk bede Iseseren om nogen 
taimod, da det vil vaere nodvendigt at drage en hel 
msBngde eksempler frem rundtomkring fra, inden det 
bliver liiuligt at f& skikken, som sagnene tit i sire 
dunkle traek har opbevaret, udredet og om mulig tydet. 
Og dog mk jeg vel ikke belt forbigS, fortaellingen om 
pigen i museskindspelsen. D6r kaster aeventyret sin trylle- 
agtige glans over alt, og det f alder sk simpelt og let: 
Kongen gjorde et kammer inde i en hoj og lod prin- 
sessen sa3tte derind med to taerner og en lille bund og 
fodevarer og lys til tre kr, og da det var gjort, blev 
bojen kastet til igen. Ja, deres fodevarer slap op, men 
deres lys slog sk godt til, at de levede en tid af dem, 
Derefter slagtede de hunden og spiste den. Sk dode 
begge taernerne af suit, og omsider blev prinsessen 
skrabet ud af en ulv. I andre former af aeventyret er 
det musene bun lever af i den trange tid, og det er 
igennem et musebul, bun forst ser Vorberres sol igen.^ 
Det ser altsammen sk simpelt og let ud, og al raedselen 
for levende mennesker ved at sidde forladte og magtes- 
l0se i den sorte jord er borte. Det er blot et »tids- 
sporsm&U at slippe ud. 



V. 

Men nu kommer jeg til den grufulde virkeligbed. I 
Eva Wigstroms »Folkdiktning« (1880) fortaelles, at nsesten 
bvert sk&nsk herressede har sit indmurede menneske; 

* E. T. Kristensen, Folkeminder, V. 62. 68. Folkemindesamf.s 
iEvent. s. 241. Skattegr. IX. 186 og J. Kamp, JEveni. s. 34. Grundt- 
vig, Gl. d. M. II. 24. 158 sign. Saxo, Vedel s. 151: »Regnolt havde 
nedsat sin datter levendes udi jorden*. 



Levende begravet. 11 

bryder man ind i rummet, hvor den dode findes, er 
der en sort hone, som rejser sine fjer og truer med 
gardens brand. ^ Med slige fortaellinger sikr vi nseppe 
synderlig tilbage herhjemme i Danmark; jeg skal give 
eksempler. 

Peder Puse var en hedning og en maegtig mand, da 
ban s&, at alle bans venner forlod hedenskabet og gik 
over til kristendommen, blev ban saa fortvivlet, at ban 
for egen regning murede en pille i Jetsmark kirket^rn 
og lod sig indmure i den.^ P^ g&rden Hojris p& Mors 
er der et vserelse, bvori det spoger. Da en mand en- 
gang vovede sig til at ligge derinde, herte ban dybe 
suk og sd stoj af krigsfolk, klirren af sporer, lyden af 
menneskesteramer. Vaerelset blev unders0gt, og der fandtes 
en benrad indmuret i det.^ Pk Rosenvold stod bver 
julenat alle husets dore abne, og man borte da en vogn 
med musik kore frem foran bovedtrappen og pd samme 
tid lyden af tre bule dron fra en dor i kaelderen, — 
der er engang et menneske bleven indmuret.^ Pa Ring- 
bolm i Arbus stift er der spogeri. Om natten tuder 
bundene pa garden, gar man ben til dem for at fa dem 
til at tie, er de blodige. Der kom engang en fremmed 
til garden, ban blev indmuret og sultet tildade.^ Pa 
Herningsbolm er en ung pige bleven levende indmuret 
af sin fader.® Pk Visborggdrd i Hindsted berred sp0ger 
det forfaerdeligt. Herremanden bavde en busjomfru i 

1 Wigstr. I. 208. « Gl. d. M. I. 143, jfr. Thiele, Danmarks Folke- 
sagn, I. 221; sign, fortaellingen om en token pa Vrams Gunnars- 
torp i Skane, som lod sig indmure af frygt for Snaphanerne, Wigstr. 
I. 162. » Krist. III. 184. j^; efter Thiele, I. 294 har ejeren ladet 
sin kone indmure pa mistanke om utroskab. * Thiele, I. 319. 
* Thiele, II. 147. « Krist. III. 177. 24s; efter Skattegr. I. 139. 459, 
fordi hun var kaereste med en fattig karl. 



12 H. F. Feilberg: 

sin tjeneste, hende fattede han kjserlighed til og for at 
blive sin kone kvit, indmurede han hende i et af de 
t&rne, der endnu st&r ved hovedbygningen, derefter giftede 
han sig med husjomfruen.^ I Jorgen Skeels tid blev 
datteren pa Gammel Estrup muret inde i den vestre side 
af porten. Der blev indrettet et kammer til hende, og 
hun blev sat derind. Hun skreg og bad om n&de i tre 
dogn, men s& stjal kusken, som hun var hemraelig for- 
lovet med, hende ud og de flygtede bort.^ To munke blev 
fangne og indmurede p& Sparresholm, hvor de sultede 
ihjel; de havde forsogt pS, at grave sig ud under grund- 
stenene, men kunde ikke komme gennem den tykke 
mur, sk de m&tte blive derinde, og s& M de deres sko 
og kedet af deres egne arme.^ Hvorledes haenger nu 
alt dette sammen, er det ren og skaer r&hed og grusom- 
hed? — Naeppe do'g. Det at indmure eller begrave men- 
nesker levende var i Middelalderen og Oldtiden en strqf. 
Sagnet bar sikkert ofte husket begivenheden, men glemt 
dens anledning. I de f0lgende eksempler trseder det 
tydelig frem, at mennesker er blevne indmurede for at 
sone en forbrydelse. 

I Hojby sogn p& Fyn er der en void med grave om, 
som kaldes Slotsbanken. Jsevnlig kan man d6r se en 
mand, klaedt i harnisk, vandre ud over volden ned gen- 
nem skoven, hvor en ung pige i lange hvide klaeder 
bitterlig grsedende kommer ham im0de. Nar hun s6r 
ham, kaster hun et slor over sit ansigt. Han var en 
maegtig konge, hun bans eneste datter, lod sig bed&re 
og blev levende nedgravet i jorden p& det sted, hvor 
de medes i midnatstimen.* I Hjermislevgird i Jylland 
blev engang en jomfru besvangret og til straf derfor 

» Skattegr., I. 53. j^g. « Krist., VIII. 150. ,08- ^ Gl. d. M. III. 
108. „. * Thiele II. 137. 



Levende begravet. 13 

levende indmuret i den s&kaldte fruerstue. Ved nattetid 
kommer hendes genfaerd vankende gennem salen med 
et lys i den ene og en kniv i den anden h&nd, og n&r 
faun da st&r ved vseggen, kradser bun ret ynkelig p& 
den med kniven.^ 

En jomfru er for ukyskhed bleven indmuret p& Dal- 
lund. En karl havde medynk med hende, borede bul 
i loftet og trillede aerter ind til hende, ved hvilke bun 
i lang tid opboldt livet.^ PS, Oxbolm, favor der faar 
vaeret et nonnekloster, er der en nonne indmuret som 
straf for ukyskfaed.^ I Klosterkirken i Horsens er der 
i vaeggen et faul, for favilket der er sat et jajrnkors. 
Der er en nonne bleven indmuret. PS, muren vises spor 
af hendes fingre, fordi faun i dodsangsten greb for sig 
og gjorde modstand. Men nedenunder pS gulvet ligger 
en sten, favorpS. der er indhugget en jomfru med en 
lille faund, og det betyder, at nonnen bar lidt den straf, 
fordi faun faavde tedt en faundehvalp til verden.* Fh 
faerregSrden Nielstrup i Ollerup sogn, Fyn, er en jomfru, 
som f0dte to faundefavalpe, indmuret levende tilligemed 
hvalpene.^ En slig fadsel voider sagn og seventyr ingen 
vanskeligfaed, lige i forvejen fortaelles om en gird pa 
Langeland, favor et folag fodte to pigeborn, som begge 
blev voksne og kaldtes Karen og Maren 0gs. En pige 
er uskyldig bleven indmuret, under mistanke for tyveri, 
p& g&rden Ulstrup, senere viste det sig dog, at faun var 
uskyldig, men da var det for silde.® Kong Valdemar 
Atterdag blev p& sit spejdertog til Gulland (1370) for- 
elsket i Niels Guldsmeds dejlige datter i Visby, faun 
elskede faam og frelste faans liv, til straf blev faun af 

> Thiele, II. 150. « Skattegr., X. 88. ^yo- * Gl. d. M. 'I. 156. 
206- Jfr- en lignende fortaelling fra Nielstrup, Thiele, I. 275 anm 
* Thiele I. 239. •■* Skattegr. II. 198. ^gi- * Kr. VIII. 214. ge^. 



14 H. F. Feilberg: 

sine forbittrede landsmaend levende indmuret.^ Myen- 
tyret kommer ogsa med sit vidnesbyrd : dronningen bliver 
levende indmuret, fordi bun beskyldes for at have draebt 
sine born.^ Her er straffen dog mildnet, thi hendes liv 
skal ikke tages, men alle, der kommer forbi bendes 
bur, skal spytte p& hende. Del viser sig jo klart, sagnet 
bar gaemt et dunkelt minde om en af middelalderens 
grusomme straffe; det er den made, bvorpa livsstraffen 
udfores pk kvinder isaer. Jeg kan ogs& kalde folke- 
visen til vidne: 

Hagbard var haengt og Signelil brsendt, 
det var sa ynkeligt et mord; 
sa toge de den forbandede taeme 
og satte hende levende i jord.^ 

Endnu fortaeller aeventyret om prinsen, der af vanvare 
driver bolden s41edes, at den rammer herremandsonnen 
i tindingen og slAr ham ihjel. S& blev berremanden s& 
harmfuld, at ban domte, at de skulde begraves sammen 
begge to, den levende dreng med den dode, og det skete.* 

Det er nu ikke blot i Danmark, at slige traek findes. 
Fruen i Tornarp i Skftne blev indmuret levende med 
hovedet nedad og fodderne op.^ I et sagn, Grimm for- 
taeller, siger en kvinde: »bavde jeg plettet min aere, var 
jeg villig til at lade mig indmure.® En jomfru blev ind- 
muret som straf for ukyskhed, bedrevet med hendes 
egen broder;^ dronningen, fordi hun beskyldes for at 
have aedt sit nyf0dte barn;® bygmesteren, for at bindre 
bam i at bygge mage til den staerke borg, han havde 

» Gl. d. M. II. 67 anm. « J. Kamp, iEvent., s. 67. » Grundt- 
vig, DgF., visen nr. 20. * Grundtvig, Danske Folkeaevent. I. 62. 
^ Wigstr. 11. 142, jfr. 1. 178. • Grimm, Sagen II. 228, :,«,. ' Grimm 
S. I. 362. 818- ® Grimm, Kind. March, nr. 76. 



Levende begravet. . 15 

opfert.^ N&r der hos samme forfatter fortselles om en 
person, der havde svoret falsk, at han blev after sin 
ded indmuret i kirkemuren,^ for at han ikke skulde 
komme til at hvile sammen med andre aerlige folk^ si 
«r her sagtens sket en omdannelse af det oprindelige 
sagn, hvilket det sa bar vseret. 

Nu kunde det aldrig komme i mine tanker at ville 
pistS,, at de anforte sagn er historiske, og at disse be- 
stemte grufulde gerninger knytter sig til disse bestemte 
navngivne g^rde eller personer. Ingenlunde. Selve den 
grufulde begivenhed er bleven staende i folkets erindring, 
men sa stedfajstes den, s3, hist og sa her, hager sig fast 
ved et billede, en fordybning i muren. Det, som jeg 
• tror, man tor Isere af sagnet, er at den kvalfulde d0d 
ved indmuring eller begravelse lever som et dunkelt 
minde om, hvad der er sket. Har historien et vidnes- 
byrd at afgive? Jo. 

Anno 1505 blev i Schwaben en dreng pa 12 Sr, en 
pige pS 13 samt en kokkepige domte tildode pS, grund 
af mord. Drengen blev henrettet med svserdet, kokke- 
pigen og den lille 13 firs pige blev levende begravede 
under galgen. 

Anno 1436 blev sammesteds en kone levende be- 
gravet i fasten; hun havde under fromessen julenat 
stukket en gammel kaelling ihjel. 

Anno 1427 blev Peter von Halle levende begravet 
under galgen i Augsburg pa grund af voldtaegt.^ 

Ja, s^ledes fortaeller kroniken ganske tort. Nar nu- 
tidens mennesker er omtaiige til at ikende de svaere 
straffe, og, er det livsstraffen, nojeregnende med dens 
udforelse, at den, som straffes, kommer til at lide s&lidt 

* Kuhn, Nordd. Sagen, s. 77. 78- * s. 135. jb,. ^ Birlinger, 
Sagen (1874) II. 460. 



16 . H. F. Feilberg: 

som muligt, bar middelalderen gaet andre veje og 0get 
rsedselen og smaerten i det endelose. 

Grimm oplyser i sine Rechtsalterthiimer,^ at det at 
blive levende begravet sammen med at braendes og druk- 
nes var ssBdvanlige m&der at udfere dadsstraffen p& 
kvinder til langt ned i middelalderen. Msend blev haengte 
eller radbrsekkede. En besvangret pige kunde levende 
begraves i Ditmarsken, eller hun kunde druknes under 
isen. Efter den brunsvigske bylov skal koblersken levende 
begraves, skserpelse af straffen var at drive de skyldige 
en pael igennem brystet og laegge torne p& deres grav. 
Franske vedtaegter kraever, at morderen begraves levende 
under den person, som ban havde myrdet. 

Endelig er der jo det bekendte eksempel fra den 
romerske oldtid: Vestalinden, der brad sit kydskheds- 
lofte, blev bSret pi en baerebar ud pa Campus seelera- 
tus, d6r hudstreget og s& levende begravet. 

1 indledningen til den »indemurede jomfru«, DgF., 
nr. 310, siger Olrik, at indmuringsstraffen ingen lov- 
hjemmel bar haft i middelalderen her i Danmark, og 
at vi end ikke kender noget eksempel pa, at den er 
virkelig anvendt. Efter reformationen dukker mindet 
om denne strenge straf for kyskhedsbrud frem p& ny. 
Den n&r plads i lovgivningen 1572, i kongens ibne brev 
om skik og ordning, som skal holdes i Maribo kloster, 
hvori folgende bestemmelse traeffes: »findes nogen jom- 
fru, som sig lader beligge, skal hun indmures og abed- 
issen skal spise (give mad) hende indmuret hendes livs 
tid«; fire &r senere fastsaettes ved den Kallundborgske 
reees en lignende straf. Denne bestemmelse gjaldt ikke 
blot p& papiret, men opfyldtes virkelig: 1578 da fruen 



Side 694. 



11' 



Levende begravet. 17 

pa Toramerup i Skane ifolge kongebrev blev indmuret 
af sin egen son, og 1599, da Laurits Brokkenhus's datter 
Rigborg indmuredes sammen med en tjenestepige pa 
Egeskov i Fyn, hvor hun sad lige til sin faders ded 
1604. Lignende indmuringer omtaler sagnet ved »Jomfru- 
kaelderen* i Krenkerup pa Laland og ved Horsens kloster- 
kirke, dog bar folkesagnet gjort jomfru Rigborgs ind- 
muring grummere: hun blev efter det »muret i kalktil 
brystet«.^ 

I det hele synes jo de historiske opiysninger at pege 
pa en mildere form af straffen, ikke som livsstraf, men 
som en hard, livsvarig faengsling.^ 



VI. 

Foruden de hidtil anferte sagn og aeventyr er der 
endnu en hel raekke skikke, vedtaegter, sagn, hvori det 
kommer frem, at dyr eller mennesker er blevne levende 
begravede eller indmurede enten for derved at standse 
en plage, sygdom eller sot, eller hindre en naturmagt 
i at gore skade, eller, hvad der jo ligefrem folger som 
modsaetning, skaffe lykke og trivsel. Det var det ene, 
men dertil kommer endnu, at den forestilling bar hersket, 
at skulde en bro, et slot, en bygning sta fast, s& matte 
grunden saettes pa noget levende, mest da pa et men- 
neske, som det dyreste. Tanken, som her ligger bag- 
ved, er ikke sa let at gennemtraenge, som i de alt om- 

» DgF. V. 4 h. s. 296, med henvisn. t. Becker Orion III. 1840 
s. 352. 341, jfr. Hist. Tidskr., 4. R. IV. s. 502. Bricka, Dsk. biogr. 
Lexicon III. 118 fig. * Om den straf at blive indmuret henvises 
endnu hos Thiele I. 295 til P. E. Friis, Skielskiors Beskr. 438, Lager- 
bring, Svea Rikes Hist. 486, Becker Orion, Om Herregaarden Ege- 
skov 21—34. 



18 H. F. Feilberg: 

talte tilfselde. Jeg ma alter bede laeseren have nogen 
t^lmod, thi det vil vaere nodvendigt at drage en hel 
raekke enkelle tilfaelde frem, for derigennem at fa over- 
sigt over, hvorledes skikken har vaeret brugt, sS. er det 
muligt bagefter at forsoge en tydning. 

Nar keerne i en gard kaster kalve, skal man ned- 
grave en levende hugorm i en ny potte eller flaske 
under stalddoren, sa vil kalvekastningen here op;^ det 
samme gselder, hvor svin eller andre kreaturer plages 
af sygdom. Og at rftdet har vaeret brugt, kan ogsa op- 
lyses. Da en gard i Kragelund blev revet ned, fandles 
en flaske med en hugormbenrad i under stalddoren.^ Mis- 
lykkedes braendingen af braendevinen, skulde man ned- 
grave en levende hugorm i en ny sort potte under grue- 
kedelen, s4 kunde hekse eller onde mennesker ikke 
mere gore fortraed ved braendingen.^ Bliver en levende 
hugorm sat ind i et stykke trae, og dette lagt foran bi- 
staderne, flyver bierne ikke bort.* Nedgraves en levende 
mus under stenen pS arnestedet i en ny potte, kan 
ollet ikke forhekses, og bliver mus eller noget andet 
» levende* begravet med korte mellemrum i en mands 
markskel, vil derved hekse og skarnsfolk hindres i at 
komme over skellet og gore fortraed pa gSrden.^ Skel- 
let, porten, dortrinet, har en saerlig betydning som 
graense, nSr den kan vogtes, bliver det som er bagved 
i fred. Pk en gard i Fyn var det slemt med spogeri, 
en genganger kom hver aften ind gennem porten, s& 
blev der nedgravet en levende hund i porten, det hjalp, 
over den kunde gengangeren ej komme.^ I Egholm pa 
Laiand blev der bygget en ny staldlaenge, men da huset 

' J. Kamp, Folkeminder, 193. 30, Krist., IV. 216. goa- Thiele, 
Overtro nr. 262. « Skattegr. VI. 224. g,. » J. Kamp 193. oo- * Krist. 
VI. 363. 04. ^ J. Kamp 206. 21,. 0,4. « J. Kamp 197. 1,3. 



Levende begravet. 19 

blev taget i brug, var der et farligt spegeri derinde, 
hestene stod om morgenen og rystede, som om de havde 
forrettet det strengeste arbejde. En »klog« mand gav 
da det rad, at der skulde begraves en levende bund i 
stalden, sa kom sagen nok i orden. Gardmanden var 
ikke meget for det, havde ikke lyst til at putte sin egen 
bund i jorden, men da det oplystes, at en gammel kael- 
ling en dag, mens de lagde grunden, havde spurgt noje 
ud om alt, sa sagde den »kloge«: »grav I blot et dybt 
hul i stalden, sa far I nok en hund!« Sasnart bullet 
var gravet, kom en fremmed ladden bund og kigede 
ned i det, de puffede den deri, og tiltrods for dens bylen 
fyldte de jord pa den. Sa borte sp0geriet op, men 
somme mente, at det var beksen, som havde voldt det 
hele, der var begravet i bundeham.^ I Tyskland ma 
man begrave en levende bund under stalddoren, som 
rad mod kvaegmist, og en blind bundehvalp under kryb- 
ben, nar man vil have blanke, velnserede beste aret 
rundt;^ bos os antages det for godt mod kalvedod at 
nedgrave en levende bundehvalp under kalverummet.^ 
Tager man istedet en levende kattekilling, heist en, som 
endnu ikke bar faet ojne, hindres kalvekastning,* og 
nedgraves den i farestien, bliver lammene i live.^ N&r 
saedetiden i Bobmen begynder, drager visse steder be- 
folkningen i stort tog ved nattetide ud med en nogen 
pige og en kulsort bankat, der bar en las om halsen. De 
graver et dybt hul, og begraver katten levende deri, for 
at den »onde and« ikke skal skade traeer og marker.^ 



* J. Kamp, 197. ,14. ' Wuttke, Aberglaube, nr. 439. Kuhn, 
Mark. Sagen, 379. 37. * Kristens. IV. 356. ,o!- '* Kristens., IX. 
16. ,4,. ^ Kr. IX. 17. 152. ^ Wuttke, nr. 439; for at bringe lykke 
med bier nedgraves en levende pattegris og et pindsvin under bi- 
kuben hos Sydslaver, se Krauss, Bauopfer d. SiidsL, s. 3. 

2* 



20 H. F. Feilberg: 

I Kongsted ved Sore skiftedes bymsendene hvert kv 
til at levere et stykke kvaeg, det skulde vaere et kont 
og fejlfrit stykke. Den konneste kviekalv blev,lagt tiU 
og nSr tiden var kommen, gravedes der af bymaendene 
en stor grav i porten eller midt pa gardspladsen i den 
gard, der dette ar skulde yde kvien. Nede i graven 
blev lagt foder, og kvien blev trukket derned; mens 
den sa ad, lagde folkene braedder og staengetrseer over 
graven, fyldte jord ovenpa og lavede en lille hoj der- 
over. Derp^ blev alt byens kvaeg trukket over hojen, 
og det var et godt tegn, hvis de i det samme herte 
kvien brele nede i jorden, thi da vilde alt lykkes og 
trives i det folgende ar. Sa holdtes der gilde til langt 
ud pS, natten, der dansedes rundt omkring ogsS, opp© 
pk hojen, og jo mere stoj, der kunde gores, desbedre, 
Kvien kvaltes eller sultede ihjel, og der matte ikke 
graves p§, stedet.^ Dette er ikke enest&ende. N4r to 
unge folk kommer til deres nye hjem, skal de lade den 
forste kalv levende nedgrave, sa vil de fa god lykke 
med kvaeget.^ Sk sent som i 1875 bar en g&rdmand 
i nserheden af Mariestad i Sverig begravet en ko lev- 
ende for at rade bod pa sygelighed i sin staid. ^ Da der 
udbrod en svaer kvaegpest i Beutelsbach i Schwaben, 
r4dede byens kloge kone til at begrave bytyren levende, 
sk vilde soten ophere. Dyret blev da fort i procession, 
bekranset med blomster, til den dybe grav, der var be- 
stemt for den; tre gauge brod det staeiite dyr ud og 
tre gauge blev det igen begravet, sa m&tte det omsider 
give tabt og kvaltes.* Nar alle andre rkd slog fejl, blev 
i Karnthen et stykke af det syge kvaeg levende begravet 
i kvsegpestens tid.^ Jeg medtagcr her for sammenlign- 

* J. Kamp, 206. ^^o- * J- Kamp, 205. jRg. ^ Hofberg, Sv. Folksagner 
s. 215. * Panzer, Bayr. Sag. II. 180. ,51. " Jahn, Die d.Opfergebr. s. 15, 



Levende begravet. 21 

ingens skyld, hvad der fortaelles fra Skotland^ at det er 
et ypperligt rad at begrave en ko levende, ndr man vil 
hindre tabet af en hel drift; men der er ogsS, eksempler 
pS,, at en ko er bleven belt overstr0gen med tjaere, og 
dreven bort, efter at der var sat ild pa tjaeren, sa kunde 
den l0be, til doden endte dens lidelser. Endnu et rkd 
for kvsegsyge var at braende et svin levende og stro 
asken af det over staid- og ladebygningen.^ Det selv- 
samme fortaelles fra Cornwall, at der er bleven braendt 
et levende lam og en levende kalv for at standse kvaeg- 
pest.^ Skal epilepsi helbredes, m& pS, det sted, hvor 
den syge ferste gang er styrtet omkuld, begraves en 
levende sort ko tilligemed noget af patientens bar og 
nogle af bans afskarne negle, det gaelder i Skotland.^ 
At heste herhjemme er blevne levende begravede, bar 
jeg ikke truffet pa nogen steder, derimod er sligt sket 
udenlands. I &ret 1815 fik en femten ars pige i Scbweitz 
St. Veitsdans, hvilket naturligvis stammede fra onde 
menneskers djaevelske konster. Laenge blev der sogt rad 
hos kvaksalvere, djaevlebesvaergere, kapuzinermunke og 
tiggere, men alt forgaeves. Sa blev det sidste rad brugt, 
en syg best fik et knippe stra om halsen, deri blev 
der taendt ild, og dyret med det braendende strS, blev 
levende begravet i et dybt hul tilligemed alt arbejds- 
tojet, der ved den lejlighed var bleven brugt.* Om sa 
barnet derved er bleven hjulpet, fortaelles der intet. 
Endelig anforer jeg det med, at i Harzen bliver en best 
levende begravet, hvor det indtraeffer, at mange heste 
dor et sted.^ 

Men det er ikke blot dyr, der bar mattet lade livet, 

^ Black, Folk Medicine, s. 74. « Folklore Journal, V. 195. « Hen- 
derson, Folklore of the Northern Countries, s. 147. * Wolf, Z. f. 
Mythologie. IV. 4. 3,. '' Z. f. Myth., I. 202. 



22 H. F. Feilberg: 

nar tiderne har vaeret trange eller store farer har Iruet, 
kostbare menneskeliv er ogsS, blevne offrede. PSl Jyl- 
lands vestkyst siges; at havet vil have S,rligt offer for 
ikke at bryde ind over landet, og at man derfor i 
gamle dage havde for skik, hvert ar at udsaette et lille 
barn i en tende, eftersom der ellers tit p&fulgte store 
odelaeggelser.^ I Kristensens sagnsamling er der en 
nojere redegorelse: Vesterhavet er slemt til at aede sig 
ind i klitterne og har mangt et sted borttaget en hel 
bymark. Som vaern brugte man at begrave et barn lev- 
ende p& det sted, der var mest i fare. Barnet blev sat 
i en tonde, fik en korshvid^ i h&nden og blev sa sat 
ned i jorden, der blev kastet til ovenpa det. I vore 
dage er dette rkd blevet forsomt, og derfor bortskyl- 
ledes klitten ved Agger. ^ 

Dette var som et vaern mod havets vaeldige angreb, 
men der er andre krsefter, der med en naturmagts vold- 
somhed bryder ind over menneskesamfundet og forer 
odelaeggelse og rsedsel med sig; en s&dan har pesten 
vaeret, og skulde den begraenses eller stanses, m&tte der 
bruges dyre rad. I Eising sogn sogn ved Skive er en 
hede, hvor der for har staet en landsby ved navn Gade- 
ris; men i pestens tid uddode alt folket der, og det var 
naer gaet Eising by ligesa. Dog blev byen reddet. 
Maendene kobte et natmands barn og begravede det lev- 
ende pa skellet; derfor kunde pesten ikke n& over til 
Eising. Ligeledes er et levende barn begravet pk den 
0stre ende af kirkeg&rden i Fur for at stanse pestens 
haergning.* I Dalsland i Sverig bortrev den sorte ded 
mennesker i tusindevis, folket flygtede til skovene eller 

^ Thiele, II. 3. ^ En lille solvskilling, pa hvis ene side der 
er et kors. • Krist., Folkem., IV. 71. ,oi, jfr. Skattegr., X. 192. j^j. 
* Thiele, II. 63 flg. 



Levende begravet. 23 

rejste bort til andre egne, kirkerne stod tomme, og de 
eflerlevende magtede ikke at begrave de dode. Omsider 
kom der en finnegubbe til egnen og sagde, at der vilde 
ingen forandring ske, for noget levende blev begravet. 
Sa blev en bane begravet, men sygdommen vedblev med 
sin rasen, derefter blev en levende ged nedgravet, — 
ogsa forgaeves I — Tilsidst blev en fattig dreng, der gik 
omkring og tiggede, lokket op pa den skovklaedte bakke, 
hvor Daleborgsaen falder ud i Venern; d6r blev gravet 
en dyb grav, og drengen fik et stykke smorrebrod i 
handen. Da graven var fserdig, blev ban sat derned, 
og sa blev bullet atter hurtig fyldt med jord. Drengen 
tiggede og bad, at de skulde lade vaere at komnie jord 
pd bans mad, men spadeslagene fortes raskere og 
raskere, og fa ojeblikke efter var ban »sat levende i 
jord«.^ Et eksempel endnu er kommet raig for oje, — 
der turde vaere mange foruden, — i en fortaelling, ud- 
draget af en af middelalderens praedikensaralinger. Der 
berettes fra Frankrig, at da en farlig sot var brudt ud 
i en by, sa mange dode, talte folk indbyrdes og sagde: 
»pesten vil ikke stanse, forend vi begraver et menneske 
levende, lad os kaste vor sognepraest i graven! Da sa 
praesten kort efter gik hen til en grav for at kaste jord 
pd en af sine sognefolk, greb bonderfolkene, bSde maend 
og kvinder, ham og kastede ham ifort bans hele embeds- 
dragt ned til den dode. Fortaelleren, som er en gejst- 
lig, fojer rigtignok til: dette er et djaevelsk pafund og 
onde Anders bedragl^ — hvad man vel ikke skal give 
bam synderlig uret i. Endelig berettes det fra en by 
i Vestpreussen, Alt Paleschken, at der for omtrent 100 
ar siden herskede en pestagtig sot, bade born og voksne 

' Hofberg, Svenska Folksagner, side 122; Grimm Myth.* 1140. 
* Crane, Exempla of Jacques de Vitry, s. 112. .^os- 



24 H. F. Feilberg: 

d0de i hundredvis. Folkene vidste forst ikke at hjaelpe 
sig, men sa tog de tilflugt til et eget middel. Der levede 
i byen et aeldgammelt kvindfolk, i hoj grad sl0v, sk hun 
selv knap vidste, om hun var i live eller ikke, hende 
tog de og begravede hende levende, sa horte smitten 
op. Idet denne fortaelling raeddeles, fojes der til, at 
der endnu i byen den dag i dag lever mennesker, hvis 
oldefaedre var tilstede, da den gamle kone blev begravet.^ 

Med disse fortaellinger kan sammenstilles et gammelt 
romersk sagn, der mulig har en virkehg begivenhed til 
grund. P& torvet i Rom bristede jorden, en vaeldig 
kl0ft opstod, den kunde kun lukkes ved et menneske- 
offer; Gurtius, en fornem romersk ridder, ifort fuld 
rustning, siddende pa sin best, sprang frivillig i svselget, 
som straks derefter lukkede sig. 

N&r man sysler med sagn, er der en rsekke s&danne, 
man hurtig moder, og de folger en snart allevegne i 
skikkelse af fortaellinger om dyr, som har deres hjem- 
sted eller tilhold pft kirkegarde eller i kirker, og som, 
hvor de ses, bringer dodsbud eller bud om ulykke og 
nod. Til »kirkevaren« i Flemlose bliver, eller blev der, 
hver nyarsaften henlagt frisk halm pa hvselvingerne; i 
dette strS, dannes altid et leje, og straet slides fra ny&r 
til ny&r sS sm&t som hakkelse. Denne »vare« viser sig 
under sare forskellige skikkelser, som far, lam, stud, 
hest, so, men altid bringer den ulykkesbud. »Kirke- 
lammet« fra Tise i Vendsyssel lader sig altid bore eller 
se for enhver landeplage, der trseffer sognet, Der var 
en mand fra Manne, soqi sk kirkelammet, det kom lob- 
ende bag efter ham og brsegede ynkelig. Det varede 
heller ikke laenge, sa kom den store kvaegsyge, og 1 



* Yeckenstedt, Volkskunde II. 106. (1890). 



Levende begravet. 25 

Manne var soten sa voldsom, at der kun blev en ko 
tilbage i hele byen.^ Iblandt disse spogelsedyr er isaer 
helhesten bekendt. Alle jyder vil mindes, da »Kjen 
Pejster slinder hendes ryg« og synger: 

Po trej bien bumper e belbsejst astej, 

fa de, te ban bar ikke flier, 

men bwem dae ska med' bam epo si vej 

bumper snar i e Kjerrgor nier! 

Men dae sprang gnister fra baejstens bien, 

desligest fra ownen a niesen .... 

Ja, saledes gar den med klaprende sko, langsomt gen- 
nem byen og udbreder rsedsel, hvor den bores. Der 
var for en tid siden herhjemme en syge- og begravelses- 
kasse, hvis medlemmer vilde holde fest; i den anled- 
ning skulde en fane indvies, og den fane skulde have 
ei maerke. En gamrael snedkersvend foreslog, at der 
skulde vaelges en »heldhest«; thi ban mente, at det var 
alles onske, at kassen skulde trives og have held med 
sig. Det er eksempel blandt mange p&, hvorledes den 
gamie tro i vore dage er skrinlagt og misforstaet. Thi 
helhesten bar intet med held at gore, men stammer fra 
Hel, hvis leje hedder »sygeseng«, og hvis dortaerskel 
hedder »faldende sot«, og sikkert er alt muligt uheld 
og nod i hendes folge eller deres, der, som helhesten, 
horer hende til. 

Hvorfra stammer nu disse mangfoldige fortsellinger. 
Ja, sagnet siger os det med al onskelig klarbed. 

Dengang kirkerne blev byggede, plejede arbejderne, 
nkr de gik hen at fuldfere murarbejdet, at tage det 
forste dyr, de modte pa deres vej og mure det levende 



* Gronb. Optegnelser, 174. ,4. 



26 H. F. Feilberg: 

ind i muren, dette dyr blev da »kirkevare«. Andre 
mener, at et levende lam er bleven nedgravet under 
alteret, genfserdet af det lam kaldes kirkelammet, og 
nSr et lille barn skal do, danser kirkelammet pa husets 
dortserskel. Forend grundstenen til Tfee kirke blev lagt, 
grov man et lam ned derunder, for at kirken kunde 
st4 uforstyrret til verdens ende. Da troldfolket edelagde 
kirkerne, sk blev en best levende begravet, hvor kirken 
skulde bygges; en sadan ligger i sakristiet i Roskilde 
domkirke. Andre siger, at for noget menneske blev be- 
gravet pk kirkeg&rden, er en best bleven levende sat 
ned i jorden. Fra SkSne fortaelles, at i gamle dage er 
ingen kirke bleven bygget der, uden at enten en tyr 
eller en bane er bleven levende begravet under dens 
grundvold. Erindringen er nu tilmed bevaret om, hvilke 
dyr der er begravede under de forskellige kirker: i 
Dalby kirke er det en gks eller en gase, i Mesinge en 
tyr eller stud, i Gudme en so, ja, de fleste kirker i 
Fyn skal vaere byggede pk en so, i Viby er det et gr^t 
far, i Stubberup to rode stude, i Hesselager en best; 
Tyregod kirke i Jylland er bygget pa to rode mynder; 
Gudbjaerg, Flemlose, Ronninge, Drigstrup og i Jylland 
Vindum og Tise pk lam.^ I Sverig fmdes ganske de 
samme minder, der er »kyrkogrimmen« pa vagt ved 
kirken for at hindre enhver forstyrrelse ved nattetid. 
Engang bar en bondepige, der dristede sig til i kadhed 
at kige gennem noglehullet i kirkedoren, fkei sit ben 
brudt af kirkegrimen. Kunde en drabsmand ikke fa 
fred for den mand, ban havde draebt, var der intet r&d 
uden at ban ved nattetide gik til den dodes grav og 

' Thiele II. 293—96. Gr., Gl. d. M. II. 253—57. J. Kamp, 420. 
1400- Grenb., Optegn., s. 174, nr. 34. Krist. Folkem., IV. 68. p,- 
Skattegr. VI. 46. 4,0, XI. 25. 3,. Wigst. I. 116. 



Levende beoravet. 27 

bad om tilgivelse. Da skulde han vogte sig vel for 
kirkegrimen, thi den sogte at spaerre vejen for bam 
eller at fa ham til at se sig tilbage, men gjorde han 
det, sk var han fortabt. Nar en dod jordes, sidder eller 
ligger kirkegrimen pa taget af kirken, derfor ser praesten 
altid op imod kirketaget, nar han st&r ved graven; thi 
han kan p& kirkegrimens faerd se, om den dode er salig 
eller ikke. Der er en bane ved Lekaryd kirke, ved 
AringsSs et svin, ved H^rlof en tyr, ved den gamle 
Vislanda kirke en hvid kalv, men ved den ny en buk 
med tre horn, ved Urshult er der en sort vaedder, ved 
Jat en ged, ved Kalfsvik en kalv, ved Skatelof en skade, 
osv.j osv. Men det er en almindelig folketro, at for- 
sommes den gamle skik at begrave et levende dyr pa 
byggepladsen, sa vil det forste menneske, som jordes, 
komme til at gore tjeneste som kirkegrime, ligeledes 
vil det ferste barn, der dobes i kirken blive vanskabt, 
saiedes skete det ogsa med den f0rste, der dobtes i 
Vierstad nye kirke, han blev en stakkel alle sine dage.^ 

Der er dog ogsa brugt dyrere rad ved kirkers op- 
forelse. Da munkene byggede Hvidbjaerg kirke pa Thy- 
holm, mente de ikke at kunne holde kirken fri for 
trolde og andet utoj uden ved at nedgrave en levende 
dreng under indgangen; denne dreng blev sa udhugget 
pa en sten i muren.^ Ligeledes fortaelles der, at et lev- 
ende menneske er begravet under Asarum kirke i Ble- 
king og pa den gamle hedenske offerplads ved Vierstad 
er en kvinde ved navn Kaje bleven sat levende i jord.^ 

Ja, for et menneskeliv er kostbarcre end alt andet^ 
dersom det gaelder at bringe et offer. Det er et staerkt 

* Cavallius, Wiirend, I. 341—43. 208—69. Wigstr., II. 348, 
Grimm, Myth.« II. 1095. = Kr. VUI. 81. i.^, jfr. Strackerjan, I. 108. 
b. c. e. ' Cavallius, Warend I. 268. 



28 H. F. Feilberg: 

fremtraedende traek, n&r en stor bygning skal opf0res, 
et vanskeligt arbejde fuldferes, at der m& under grund- 
volden indmures eller begraves et levende menneske. 
I sagnet er forunderlig r0rende traek stedfaestede. Da 
man engang for mange tider siden satte void om Kobcn- 
havn, sank volden uden ophor, og det var hartad umuligt 
at fk den til at sta fast. Da tog de et lidet uskyldi^ 
pigebarn, satte hende pk en stol ved et bord, gav hende 
legetoj og mundgodt. Og mens hun sad der og gjorde 
sig tilgode, opbyggede tolv murere en hvaelving om 
hende, og da den var fuldfort, kastede de under musik 
og klingende spil volden derover. Derfor skal den nu 
vaere uryggelig/ — ja, den bar jo ogsa vaeret det over- 
for fjendehand. Men lad os fortsaettel I Sret 1685 var 
havdiget i Brunsbiittel blevet bortrevet i en stormflod 
og store 0delaeggelser anrettede. Folkene fik at vide, 
at ethvert forseg pd at stoppe bullet vilde vaere for- 
gaeves, om der ikke for penge blev kobt et barn og 
det *lagt som grundvold. S& blev der sendt valgte maend 
ud for at kobe et barn. De traeffer i Herzhorn pk gaden 
en kone, som bed Talcke Holms, hun bar selv fortalt 
meddeleren historien den 13. Septbr. 1704. Hun bar 
pa sin arm sit eneste barn, en halvanden kr gammel 
dreng. Sk sporger de hende, om hun ikke vil saelge 
sit barn, og skont hun siger nej, bliver de ved at traenge 
ind pa hende og siger, hvormeget de sk skal give hende 
for det. Hun svarer da i spog: »Sa, kan I give mig 
1000 rigsdalerl« — Den ene af maendene byder hende 
da straks 2000 mark, men den anden falder ham i 
ordet og siger: »Det er et kont barn og vel de 3000 
mark vaerdl« De havde pengekatte om livet og rystede 

* Thiele I. 147, jfr. hvad der fortselles s. 199, at en mursvend 
er indmuret i Bjernede kirke ved Sor0, sign. Grimm Myth.* 40. 1096. 



Levende begravet. 29 

pengene ud for hende, tog barnet og gik; men da modc- 
ren maerkede, at det var alvor, gav hun sig til at graede 
og sagde, at hun bekymrede sig ikke om pengene, men 
vilde have sit barn. Det regnede maendene ikke pa, de 
gik deres vej. Imidlertid m0der hun heldigvis Heinrich 
Knee, som sporger hende, hvad der er ivejen; da han 
herer det, gar han l0s pa maendene med sin knortekaep 
og tvinger dem til at levere barnet tilbage. Naturligvis 
fik de deres penge igen. Nu fortaelles der, at de senere 
fik et barn k0bt af en soldat i Gliickstad for 100 rigs- 
daler; det blev kastet i digebruddet og diget bygget 
ovenpa.^ 

Ved Heiligensteden var der sket et stort brud pa 
Stordiget, og hvad der end blev gjort, viste det sig 
umuligt at daemme for vandet. S& var der intet andet 
rad, et barn matte levende begraves, men det skulde 
ga frivillig. Der blev da kobt et barn af en taterkvinde 
for 1000 rigsdaler. De lagde sk et braet pa vip ud 
over hullet, men pa braettets yderste ende et stykka 
hvedebrod, og da barnet var sultent, lob det rask'ud 
pk braettet og greb efter brodet, men braeltet vippede^ 
over, sa barnet styrtede ned i hullet. Tre gauge kom 
det op. Forste gang sagde det: »er der noget vel. der 
er blodere end moders sk0d?« Anden gang: »er der 
noget vel, der er sodere end moders kaerlighed?« Tredie 
gang: »er der noget vel, der er fast ere end moders tro- 
skab?« — Folk lob sa straks til, kastede jord i maengde 
ned i bruddet, hullet blev fyldt, og faren afvendt.^ Andre 
steder, hvor der fortaelles om digebrud, siges, at en munk 
er begravet deri,^ eller en tigger er bleven drukket fuld 

^ Am Urdsbrunnen, V. 169. * Miillenhoff, Sagen, s. 242. 33,, 
jfr. Am Urquell. II. 25. Strackerj. 1. 108 a. d. ^ Strackerjan, Sagen; 
II. 243. 670 jfr. n. 236. 6M. 



30 H. F. Feilberg: 

og kastet i huUet,^ derefter er det med lelhed blevet 
lukket. 

Hvor det gaelder staerke bygninger, kraeves det samme. 
Den tyske kejser, Otto, vilde have Magdeburg forvandlet 
til en fast stad, der kunde modst& hedningernes angreb, 
nkv ban drog til Ilalien eller ud for at kriges med Un- 
garerne. Alt blev bygget sk fast som mulig og efter 
kunstens regler, men da en stjaernetyder rSdspurgtes, 
svarede denne, at faestningen ikke vilde kunne sta, uden 
at en dreng blev levende indmuret, men barnet skulde 
gives frivilligt af moderen. Kejserens gemalindie, Editha, 
havde haft en kammerpige, Margrete, denne havde gjort 
sig skyldig i et fejltrin, havde m^ttet forlade hoffet, 
hendes brudgom var faldet i et slag, tilmed havde hun 
mistet alt det gods, som kejserinden havde givet hende. 
For nu at kunne fa penge til at indga et nyt gifterm^l, 
tilbed hun at sselge sit barn. I muren blev der gjort 
en fordybning sa stor, at barnet kunde st& deri, for- 
oven var der et hul, at det ikke skulde kvaeles; de 
bandt endelig et stykke skillings hvedebred for munden 
af det og lukkede sk • for det. Margrete havde liden 
glaede af sin gerning, hendes anden brudgom forstedte 
hende, og hun drog bort. Nu gik der halvtresindstyve 
^r. En dag kom en gammel usel kvinde til Magde- 
burg, det var Margrete; hun bad, om hendes barn m4tte 
komme til at hvile i kristen jord. En stige blev sat 
-op til rauren, og en ung mursvend gik op; da han 
havde ryddet noget kalk og grus til side, fandt han 
ganske rigtig hulningen og derinde en menneskeskik- 
kelse, der stirrede pa ham med klare ojne. Det var 
en lille, grS, mand med langt, hvidt, filtret skseg, der 

* Tettau und Temme, Volkssagen Ostpreussens, s. 109. 104 (ved 
Nogat 1463). 



Levende begravet. 31 

var groet fast i stenen. Over bans hoved var der el 
hul, hvor fuglene havde bygget rede^, de havde bragt 
ham nsering. En anden stige blev sal til, p^ den gik 
en agtbar borger og en murmester op, og omsider lyk- 
kedes det dem at t& den lille grS, mand ud, og begge 
tilbed de senere at aflaegge ed pft, at ban havde sukket, 
da de trak bam ud. Men da ban var bragt ned, viste 
det sig til alles forundring, at mandslingen med det 
hvide skseg var livl0s, og at det var et forstenet barne- 
lig. Det blev begravet efter moderens 0nske. Hun for- 
svandt. Senere blev hendes lemlaestede lig fundet pft 
en sandbanke.^ 

Da borgen Plesse skulde bygges, m&tte den gores 
uindtagelig derved, at et barn blev indmuret i dens 
grund. Der blev gjort bekendt i alle sogne, at hvem 
der vilde give et barn, skulde fk en sum penge. Laenge 
vilde ingen. Omsider solgte en kone fra Reiershausen 
sit trearige, d0vstumme barn for 300 rigsdaler. Da 
barnet skulde indmures, fik det pa engang maele og 
sagde: »moders bryst er blodere end en pude, men 
moders hjaerte er hardere end stenl« — Sk blev det 
indmuret.^ 

Det gamle Liebensteiner slot har aldrig kunnet ind- 
tages, og det la deri, at et barn var indmuret imellem 
syldstenene pk det. Efter 6n fortaelling blev barnet med 
niagt taget af murerne og tiltrods for dets skrig ind- 
muret; men hvert syvende ar horer man barnet jamre 
sig om natten, og sk kommer der fra alle sider alliker 
flyvende, de skriger endnu jammerfuldere, det er de 
onde murere, der i ailike-skikkelse mk vedblive at flyve 
om slottet, s&laenge der er sten p& sten tilbage af det. 

* Panzer, Bayrische Sagen, II. 559 fig. * Schambach u. Miiller, 
Nieders. Sagen nr. G. 



32 H. F. Feilberg: 

Efter et andet sagn solgte en moder sit barn og for at 
det skulde give ^ig i ro, fik det el stykke hvedebrod 
at spise. Da de begyndte at mure, sagde barnet: »]eg 
kan godt se dig moder I « Da der kun var et lille hul 
tilbage: »tit, tit, moder, nu kan jeg kun ganske lidt se 
digU Og da den sidste sten blev sat i, kunde man 
endnu bore det lille barns rest: » moder, nu kan jeg 
slet ikke se dig mere I « — Det er til at forst&, at den 
moder ikke kunde finde ro i graven, men som en fred- 
l0s skygge m& vandre om mellem slotsruinerne.^ Det er 
ogsa til at forst&, hvad en plattysk bonde sagde: »ieg bar 
nok h0rt fortaelle, at nar sadan et lille barn er bleven 
indmuret, sa bar de sat det ned i en traetonde og givet 
det en kringle eller en tvebak at spise. Sa bar barnet 
let og rakt de smS, haender ud efter kagen. Men jeg^ 
tror ikke, at jeg havde kunnet t&le at se det smil!«* — 
Det er nok gkei flere pa samme m&de. 

Da borgen Erichsburg skulde bygges, blev der valgt 
et nyfodt barn til at indmures; det matte nemlig ikke 
kunne tale, dersom det skulde have magt til at skaerme 
borgen mod fjendehand. Det blev sk givet til en bus- 
holderske, der skulde pleje og passe det, til det var et 
ar gammelt. Hun gjorde sig al mulig umage for at 
laere det at tale, og da barnet netop var argammelt og^ 
skulde indmures, spurgte murerne det: »hvad er blodere 
end en flojelspude?« »Det er moders skodl* svarede 
barnet. Dernaest spurgte de: »hvad er sodere end maelk 
og honning?« »Det er moders brystU — Sk var barnets 
liv reddet, og husholdersken opdrog det som sit eget,* 
— I Stargard skulde et pattebarn indmures for at gore 
slottet fast. Da murerne, inden de skred til arbejdet, 

» Panzer II. 5G1. Grimm Myth.* 1095. « Strackerj. I. 107. j^^ 
'^ Schambach nr. 14. 



Levende begravet. 33 

talede sammen, og de ord faldt: »hvad er vel sodere 
end moders maelk?« svarede det spaede barn: »det er 
guds nadel« Forfaerdede lagde arbejderne deres vaerk- 
loj tilside og naegtede bestemt at have tod eller del i 
den ryggesl0se gerning.^ 

Jeg fremdrager endnu et par sagn. Da Harzburg 
skulde bygges, solgte en pige sit uaegte barn til at ind- 
mures. Da hun bragte det, lagde den gamle hertuginde 
de akkorderede penge ved siden af barnet og sagde, 
at hun havde intet imod, at handelen gik tilbage, pigen 
kunde tage barn eller penge, som hun selv vilde. Da 
pigen begaerlig strax greb efter pengene, gav hertuginden 
hende en alvorlig 0refigen og tog barnet, som de gav 
et stykke hvedebr0d i hdnden og murede ind. Da den 
sidste sten, der lukkede for lys og luft, blev sat ind, 
puttede barnet den sidste mundfuld af sin kage i munden 
og sagde: »kage spist, kikhul till«^ 

Grev Anton Giinther byggede slottet i Oldenborg, 
men murene faldt bestandig ned. Sa fratog arbejderne 
en kone, der gik forbi, hendes barn og murede det ind ; 
murene blev da staende, men moderen udtalte den for- 
bandelse mod slottet, at intet barn, der blev fodt der, 
skulde Isere sin moder at kende indtil det femte led.^ 
Da Reichenfelser slottet blev bygget, vilde murene heller 
ikke sta. Der blev fundet en kone, som var villig til 
at saelge sit barn, og barnet betingede sig blot, at nar 
det blev lukket inde i muren, skulde der blive et lille 
kikhul abent. Moderen fortrod imidlertid bitterlig, hvad 
hun havde gjort og knuste sit hoved mod slotsmuren. 
Laenge efter sa man stenen, der var r0d af hendes blod, 
bliver den reven los, falder hele slottet sammen.* 

* Bartsch, Sagen I. 283. 873- * Prohle, Ober Harzsagen, 8. g. 
* Strackerj. I. 112 g. * Eisel, Sagenbuch des Voigtlandes s. 204. 538. 

3 



34 H. F. Feilberg: 

I broen ved Kuventhal blev der efter folks mening 
i aret 1829 el lille barn levende indmuret. Men det 
indmurede barn kraevede et offer, salaenge til det var 
sultet ihjel. Derfor styrtede kort efter en svaer bjaelke 
ned, der ihjelslog en gammel mand, som arbejdede 
lige nedenunder.^ . Ja, sk sent som 1845, da der blev 
bygget en ny bro i Halle, var det almindelig folketro, 
at et barn var bleven indmuret i den.^ 

Men borer disse grusomme skikke ikke blot de nord- 
iske og nordgermaniske folk til? Nej ingenlunde. Der 
findes spor af dem mange andre steder. Der er i Corn- 
wall en bro sk fast og staerk, at den synes bygget 
for evigheden, broen ved Rosporden. Tidligere havde 
man forgseves d6r sogt at bygge en bro, der kunde sta 
laengere end et halvt ar; ved den ringeste opsvulmen 
af floden blev den reven bort. Folk blev snart klar 
over, at der mStte vaere heksekonster med i spillet, og 
en mand blev sendt afsted til en troldkvinde for at 
sporge om rad. Endnu inden sendemanden havde lukket 
sin mund op, sagde denne: »du kunde vsere kommen 
laenge for, sonneke, jeg ved godt, hvad dit serinde er. 
Du kan sige til folkene i Rosporden, at dersom de vil 
have en bro, som kan sta, sa mk de begrave en lille 
firedrs dreng levende under den. Han skal saettes negen 
ned i en tonde, som bunden er slkei ud af, og i den 
ene hS.nd skal han have en indviet kaerte, i den anden 
et stykke brod. Skynd dig nu tilbage til dem, der har 
sendt dig og sig dem beskedl« — Folk kom i stor be- 
vsegelse, da de horte dette, nu var det vanskeligheden 
at finde en moder, der var hS.rdhjaertet nok til at saelge 
sit barn til en sk grufuld dod.. Det lykkedes dog, 

^ Schambach, nr. 24. * Grimm, Myth.* 1095, jfr. endnu Scham- 
bach, nr. 16. 23. 



Levende begravet. 35 

en stor fest blev holdt, og det ulykkelige barn levende 
indmuret. Sk blev broen opfert, arbejdet fremmedes 
som ved trolddom, og siden den tid bar den st&et 
urokkelig fast og modstSet ethvert af elementernes an- 
greb. Men ofte kan man i den stille nat here den lille 
dreng rabe p& sin moder, ban graeder og klager sig 
som den ferste dag og bliver ved at sige: 

» moder, mit lys er slukt, 

af bred har jeg aldrig en krummeU 

Det er s& jammerfuldt at here pa det, at stene kunde 
graede derved. Fa dage efter barnets salg mistede den 
onde moder forstanden, forpint af samvittighedsnag, thi 
der er en retfaerdig gud til.^ Der kan" naevnes flere 
eksempler, sdledes blev den hellige Oran levende begravet 
under syldstenene pS. sit kloster.^ Og at disse fortael- 
linger ikke er lose kronniker, aeventyr og dromme, er 
maerkelig blevet bekraeftet i vore dage. 

I det engelske tidsskrift Illustrated London News for 
2. Marts 1867 fortaelles, at da ingeniorerne lod rydde 
grunden, hvorp^ den nye Blackfriarsbridge i London 
var opfert, kom der i en dybde af 15 fod under Them- 
sens flodseng en maengde knokler tilsyne; iblandt dem 
var bSde knokler af hornkvaeg og fir, men ogsa men- 
neskeben, pa hvilke broens grundsten var lagt. Broen 
er bygget i drene 1760 — 68, og nu kan et af to vaere 
tilfaeldet, enten at disse knokler herer til en aeldre byg- 
ning og stammer fra levende begravede mennesker og 
dyr, eller ogsS, at arbejderne med eller uden bygmest- 
erens vidende i forrige arhundrede, da menneske- og 
dyreoffre ikke mere var tilladte, idetmindste har lagt 
menneske- og dyreben ind under broens grundvold for 

* M^lusine, IV. 117. * Liebrecht, Gervasius v. Tilbury Otia 
Imperialia, s. 170. jfr. Grimm, Myth.* 1097. 



36 H. F. Feilberg: 

at fS. den til at sta. Som yderligere oplysning tilfojer 
meddeleren, at det var et almindeligt rygte, at folk be- 
skyldte den nulevende lord Leigh for at have indmuret 
en ildeberygtet person, — somme sagde otte, — i grund- 
volden pS, en bro i Stoneleigh.^ 

Ikke blot born, men ogsS. voksne fortaeller sagnet 
om, at de er blevne indmurede. I Arta i Grsekenland 
murede tusinde arbejdere pd en bro, men hvad der om 
dagen blev fuldfort, styrtede ned om natten. Det gik 
d6r, som det fortselles herhjemme med de gamle kirke- 
bygninger. Sk l0d engang ved nattetide erkeenglens. 
stemme: »graver I ikke et menneske ned, bliver muren 
ikke stSende, ' men det mk ikke vsere et faderl0st eller 
moderl0st barn, heller ingen fremmed, men bygmest- 
erens egen hustrul« Sk kom hun ud til arbejderne, og 
mesteren bad hende g§. ned d6r, hvor de lagde grund- 
volden, han havde tabt sin ring, den mS.tte hun tage 
ham. Hun gjorde det uden mistanke; hurtig begyndte 
sk svendene at rejse en mur omkring hende. Inden 
hun d0de udtalte hun en forbandelse over broen, at 
den skulde gynge som stengelen af en blomst, nkr folk 
gik over den.^ 

Men endnu langt mere gribende er fortaellingen om 
klosteret Arges, hvor det samme skete, at hver nat. 
0dtes dagens arbejde. Sa dromte bygmesteren Manoli^ 
at bygningen kun kunde fuldf0res, safremt der i grunden 
blev indmuret en kvinde. Han meddelte drommens ind- 
hold til de andre mestere, og de blev enige om, at de 
vilde indmure den af deres hustruer, som forst kom 
ud til dem naeste dag; thi daghg hver morgen og hver 

* Liebrecht, Volkskunde, s. 285 med henvisn. til * Nature « 15. 
Juni 1871, jfr. Revue des Trad. Populaires VI. 129 flg. « Grimm. 
Myth.a 1096, jfr. Liebr., Volksk. 194. 



Levende begravet. 



37 



middag bragte kvinderne deres maend mad fra dalen. 
Natten hengik i angst; sisnart det gryede ad dag, gik 
Manoli op pa en hoj for at spejde efler kvindernes 
komme, da blegnede ban pa en gang forfaerdet; tbi 
bans egen unge hustru, dalens rose, naermede sig med 
raske skridt. S& lyder det i folkesangen: 



Bred hun bringer 

og kvaegende \in. 

Da hende han sa, 

dybt smerten ham naged, 

pa knse han faldt 

og graadende bad: 

»Send gud over jord 

»en skyllende regn, 

>sa vandene vokser, 

»og floderne svulmer, 

>og vejene spserres, 

»sa alter hun vender 

>tilbage til dalen !« 

Herren ham ynked 

og herte bans bon. 

De skyer drev sammen, 

og himlen blev mork, 

og pludselig styrted 

en skyllende regn, 

og floderne svulmed 

og spaerrede vejen. 

— Men ak, hun ej standsed, 

hun vedblev sin gang 

og naermed sig modig. 

Manoli det sa, 

og smerten ham knuged, 

og atter han bad: 

»Lad stormene rase, 

>o Gud, over jord, 

»sa poplerne bojes, 

>og granerne knsekkes, 



»og bjsergene baever, 

»at straks hun standser 

»sin raske gang, 

»og skyndsomt vender 

»tilbage til dalen !« 

Herren ham ynked 

og horte bans bon. 

Stormene rased' 

vildt over jord, 

de poplerne bojed 

og granerne knsekked 

og bjaergene rysted', 

men Anna ej standsed, 

hun gik og gik 

og ksemped sig frem, 

hun naermed sig langsomt, 

— ak, ve hende nu, 

ved klostret hun star. 

De mestere store, 

de tomrer' og murer', 

de glseded sig sare, 

da hende de sa. 

Men sorgfuld Manoli 

kyssed sin brud 

og tog hende derpa 

i armene omt, 

han bar hende selv 

til murene hen 

og sagde i sp0g: 

»sta her, du kaere, 

»vaer uden frygt. 



38 



H. F. Feilberg: 



n sksemt vi murer 
»en mur omkring dig.« 
Og Anna ham tro'de 
og smilede glad. 
Dybt sukked Manoli; 

— men klostret skal bygges 
og drommen opfyldes. 

— Alt muren sig hojned 
og dsekkede belt 
vristen den fine, 

foden den slanke. 
Men bun, den stakkel, 
ej Isengere smiled, 
bun Waged og jamred: 
>Manoli, Manoli, 
>o mester Manoli, 
»bold op med den sp0g, 
>jeg lider den ikke, 
» muren mig trykker 
»og klemmer mit liv.« 
Manoli tav stille 
og murede rask. 

— Alt muren sig hojned 
og daekkede belt 
vristen den fine, 

foden den slanke. 



laenderne brede 

og brysterne sma, 

men bun, ak den stakkel 

bun klaged og jamred: 

» Manoli, Manoli, 

»o mester Manoli, 

» muren mig trykker, 

»den klemmer mit bryst 

»og drseber vort barn.< 

Manoli fortvivlet 

mured i tavsbed. 

— Alt muren sig hojned 

og daekkede belt 

laenderne brede 

og brysterne sma, 

laeberne rode 

og ojnene bla, 

men bende, den stakkel, 

ej mere man sa, 

nu horte man blot 

fra muren en stemme, 

der jamred og graed: 

» Manoli, Manoli, 

»o mester Manoli, 

» muren mig trykker 

»og klemmer tildede!** 



Et lignende sagn fortaelles fra Skutari i Albanien,* 
der begaerer moderen blot, at der m& blive sa stort hul 
ind til hende gennem muren, at hun derigennem kan 
give sit barn die. — Ikke et sagn, men en grufuld 
virkelighed berettes i en avisartikel af 1. Oktbr. 1865 
fra samme egn. »Hver gang, der har vaeret en faestning 
at opfore, er et kristont barn bleven offret. De stakkels 
borns foraeldre har nok anet sammenhaengen, men de 

* K. Nyrop, Romanske Mosaiker, s. 64. 76; digtet er en ru- 
maensk »cantec«, oversat af Nyrop. ' Nyrop, s. 66; henvisninger 
se Liebr. Volkskunde, s. 286. 



Levende begravet. 39 

har tiet, fordi de vidste, at de vilde komme til at be- 
tale ethvert ord derom med deres liv. Det er kun fa 
dage siden, at de kristne arbejdere, som opferte blok- 
huset ved Duga, herte jammerskrig fra en naerliggende 
lille skov. De l0b straks derhen og s& to sma kristne 
born i muhamedanske Arnauters void; de havde bundet 
haender og fodder pS, bornene og var ifaerd med at be- 
grave dem levende under blokhuset. At befri bornene 
og myrde Arnauterne var et ojebliks sag. I et antal 
af mere end hundrede samlede de sig pk en hoj og for- 
langte paschaen, som stod for arbejdet, i tale. Denne lod 
sagen falde, da ban havde f&et sammenhsengen at vide.^ 
Der er naeppe tvivl om, at der kunde anfores eks- 
empler fra alle Europas lande, om man fik efterset i 
krogene, men skikken er, som man kunde vente, ingen- 
lunde begraenset til de gamle kulturlande i vest, den 
Andes ligesafuldt i Asien. Fra en saerdeles kyndig mand 
meddeles som almindelig overtro i Indien, at et men- 
neskeoffer er nodvendigt for at sikkre varigheden af en- 
hver betydeligere bygning. Til ethvert seldre slot, ogsa 
til forholdsvis sent byggede, knytter sig sagn om sligt, 
og det hedder sig almindelig, at det kun var Englaend- 
ernes ankomst til Penjab for godt og vel et halvhun- 
drede ar siden, som d6r hindrede fortssettelsen af slige 
grusomheder.^ I det store engelske blad Times skrives 
fra Calcutta 1. Aug. 1880, at der er bleven udbredt et 
rygte, som har fundet tiltro allevegne hos de lavere 
klaser, at regeringen er ifserd med at foranstalte et 



^ Liebr. Volkskunde, s. 286 efter »Echo de Li6ge«; dr. Krauss 
mener dog, at det er utaenkeligt, at denne beretning kan vsere sand 
og antager, at det er et^sagn, der bar spoget for en lettroende 
aviskorrespondent, se Bauopfer bei den Siidslaven, s. 10. * Folk- 
lore Rec. IV. 186. 



40 H. F. Feilberg: 

storre menneskeoffer for at sikkre de nye havne-arbejder, 
og at politiet bar befaling til at gribe forbigiende. 
Frygten bar i den grad grebet folk, at ingen vover sig 
ud pa gaden, efter at det er blevet morkt. For en 
7 — 8 ar siden kom der en lignende skraek over folk, 
da der blev bygget bro over Hugly. De indfodte havde 
t&ei den forestilling, at moder Ganges, som var opbragt 
over brobygningen, kun havde givet sin tilladelse pa 
det vilkSr, at hver pille af broen blev muret op pa et 
lag bornehoveder.^ Til oplysning om det ovenstaende 
kan meddeles folgende af en missionaers brev fra Siam. 

Hver gang der skal bygges en ny port i Bangkoks 
faestningsvaerker eller repareres noget, kraeves det, at tre 
uskyldige mennesker skal offres. Kongen, som vogter 
noje over hemmeligheden, sender en af sine officerer 
til den port, der skal istandsaettes. Denne lader gen- 
tagne gange, som om ban kalder pa en og r&ber hojt 
den nye ports navn. Nar det sk sker, at forbigiende 
vender sig om i den tro, at der er nogen, der r&ber 
pa dem, griber officeren, hjulpen af soldater, som er 
posterede i naerheden, straks dem, der bar s6t sig om, 
og deres dod er uigenkaldelig bestemt, ingen forbon, 
intet middel kan frelse dem. I midten af porten bliver 
der gravet et stort hul, over dette er en svaer bjaelke 
lodret ophaengt. 

Den dag, da offeret skal finde sted, bliver de tre 
stakler trakterede, sa det forslar noget, derefter fores 
de i hojtidelig procession ud til den skaebnesvangre 
grav, hvor kongen og hele hoflet kommer for at hilse 
pa dem. Kongen beder dem vogte porten omhyggelig, 
ban siger, at ban betror dem den og venter, at de vil 

' Folk. Rec, II. 282. 



Levende begravet. 41 

give meddelelse, safremt fjender eller oprorere meder 
der for at indtage byen. I samme ojeblik bliver rebene, 
der baerer bjaelken over deres hoveder gennemhuggede, 
og de knuses ved dens fald. Siameserne tror, at slige 
of^rede mennesker bliver skytsander. Det sker ligeledes, 
at private myrder deres slaver pS, denne grufulde mSde 
for, som de siger, at skafife skattevogtere tilveje, der 
kan skserme deres nedgravede ejendele. Det er ikke 
laengere end 5 ar siden, at denne stygge handling fandt 
sted i Bangkok; en af de fangne var en rig Kinesers 
son; faderen, som var kobmand, tilbod at loskobe sit 
barn. Det var altsammen forgaeves, drengen blev knust 
under bjaelken. Ved en saeregen styrelse blev de kristne 
ved denne lejlighed frelste, thi en af prinserne, som 
ynder kristendommen, blev kaldt til deltagelse i statsradet, 
hvor det blev afgjort; ban lod i al hemmelighed naeste 
dag de kristne vide, at de i nogen tid mdtte holde sig 
borte fra den bestemte port og fremfor alting under 
ingen omstaendigheder se sig om, om de horte nogen 
kalde, da det kunde koste dem livet.^ 

Det sker nu af og til, ogsd andre steder end i In- 
dien, at vilde rygter kommer i omlob ang^ende slige 
menneskeoffre og voider en panisk raedsel, hvor de op- 
st&r. Den 27. Januar 1887 skrives der fra Geilon, at 
skolerne i Colombo er noget naer tomme, foraeldrene 
nsegter at lade deres born forlade hjemmet, mange born 
savnes, og det er born under 12 ar, som skal offres. 
Nogle siger, at der er sket brud pa dsemningen til en 
stor vandbeholdning, og at bornene skal bruges til at 
stoppe bullet, andre paster, at det er en buddistisk 
praest, der bar opdaget en skat, men den kan ikke 



M61usine, IV. 14, efter en beretning fra 1831-— 32. 



42 H. F. Feilberg: 

haeves, for der er offret 350 born under 12 4r. De 
stakkels born far et hvidt pulver kastet i ansigtet, sa 
mister de bevidstheden og bliver slsebt bort. En mand 
blev angrebet pa gaden og mishandlet, sa han d0de af 
felgerne. Sammenhaengen med historien var nok den, 
at manden, der var en stilfaerdig og skikkelig sma- 
kobmand, havde gjort en handel pa torvet og vilde have 
en dreng til at baere sagerne for sig. Men drengen 
havde raedselen over sig og naegtede bestemt at vsere 
ham til tjeneste. Manden gav ham da et dunk i hov- 
edet, hvoraf atter folgen var, at drengen satte et vaeldigt 
hyl op^ folk strommede til fra alle kanter, og i den tro, 
at kobmanden var en af bornetyvene, pryglede de ham 
halvt til dede.^ Se det var nu fra Indien, hvor folk 
er uvidende og overtroiske, men hor nu, hvad der i 
vore dage kan passere i det land, der g&r i spidsen 
for udviklingen, hvor hvert barn kan laese og skrive. 
Der skulde bygges en jaernbanebro over Goltschthal ved 
Reichenbach i Sachsen, men hvad der om dagen blev 
opfort, sank om natten. Rygtet kom ud, at vaerket 
kunde ikke fuldfores, uden at djaevelen fik syv men- 
neskeliv til sin part; et barn var indmuret, og laererne 
fik anmodning om at holde noje mandtal over deres 
skoleborn for at udfinde, hvem der manglede. Saledes 
var sagen bleven fortalt i et vaertshus i Nyrnberg. Til 
byen Hof var et lignende rygte kommet, og en gym- 
nastiklaerer, der tilfaeldig gik igennem gaden, ifort en 
hvid frakke og med et reb i hSnden, vakte en s&dan 
forfaerdelse, at bornene horte op med deres leg og tud- 
sk alende lob hjem.^ De har jo sagtens taenkt, at han 
vilde fange dem og binde dem. 1884 var der i byen 



> Folkl. Journ. V. 270. « Panzer II. 254. 



Levende begravet. 43 

Brod, ved Sau-floden, oprettet en vaeverskole for 12 unge 
bondepiger, men sa kom rygtet ud, at disse unge men- 
nesker under et falsk paskud var blevne lokkede til 
byen, meningen var, at de skulde saelges til 0sterrigerne 
og indmures i de nye faestningsvaerker. Pigerne flygtede 
straks, og det var hartad umuligt at bevaege dem til at 
vende tilbage.^ 

Men lad mig fortsaette. En beretning fra det 17. ar- 
hundrede meddeler, at den forestilling var dengang al- 
mindelig i Japan, at en mur, rejst pa det dode legeme 
af et menneske, som frivillig offrede sig, stod sikkret 
mod ethvert brud. Nar derfor en bygning skulde op- 
fores, plejede en ulykkelig slave at tilbyde sig. Han 
gik ned i bullet, der var bleven gravet for at laegge 
grundvolden, lagde sig tilrette og blev knust af de svaere 
stene, som blev vaeltede ned over ham. I Tennasserim, 
i Britisk Birma, fortaeller et ojenvidne, at der i hvert 
hul, hvor en bjaelke skulde rejses, blev sat et menneske 
ned. I Galam, et distrikt i Senegambi6n i 0st Afrika, 
blev en dreng og en pige begravede levende foran byens 
port. I Australiens 0gruppe blev midterpillen af templet 
rejst over et menneske.^ Kongeslottet blandt de syd- 
amerikanske Chibkaer stod pa lig af unge piger.^ Der 
kan ingen tvivl vaere om, at listen over nedgravede 
mennesker laenge kunde forte^ttes, og der er nogen 
rimelighed for, at jo mere man S0gte blandt de vilde 
folkeslag, jo mere vilde man finde den skik i fuld lev- 
ende brug.^ 

* Krauss, Bauopfer, s. 18. ^ Tylor, Anf. d. Kultur, s. 106 fig. 
* Liebr. Volksk., s. 287. * Jfr. Andree, Ethnographische Parallelen 
u. Vergleiche I. s. 18 fig. 



44 H. F. Feilberg: 

vn. 

Hvad er du meningen med alt dette? Er det blot 
€t udslag af tankelos menneskelig grusomhed? Det er 
jo lidet sandsynligt. Da man fra alle verdensdele horer 
om beslaegtede skikke, sa synes der dog at mfttte ligge 
en fselles tanke til grund; gentagne gange bar jeg alt i 
det foreg&ende naevnet et offer, og der er vel ingen 
tvivl om, at sdledes mh disse skikke i hovedsagen tydes, 
det er offerskikke. Jeg skal gore forseg p& at begrunde 
dette noget nojere. 

Pa de ferste blade af denne afhandling omtalte jeg 
den sejhed, hvormed forestillinger og skikke sidder 
fast iblandt os. De sidder fra slsegt til slaegt, Isenge efter 
at deres grund eller betydning er glemt, og sporger man: 
hvorfor gor I sMedes? er svaret i almindelighed ; »sa- 
ledes bar folk alle dage giort!« eller: »saledes siger 
folk, at det er godtI« — dermed slar man sig til ro, 
sporger eller fbrsker ikke mere. Jeg mindes fra min 
ungdom, da jeg var prsest i Sonderjylland, at jeg blev 
var, at kvinderne i Valsbol altid gik vest om kirken, 
inden de gik ind, sdledes havde de gjort i mandsminde, 
man taenkte slet ikke over sagen, skikken var s&ledes. 
Forklaringen Ik ber vistnok i, at kvindernes indgang, 
som nu var tilmuret, som den nok er allevegne, var 
pa den nordre kirkevaeg. Nylig er et andet slaende 
eksempel kommet mig for ore. I en kirke pa eerne 
bar det vaeret skik til de sidste kr, at nkv maendene 
bavde vaeret til alters og gik ned ad gangen, nikkede 
de pa et bestemt sted benad mod kvinderne. Intet 
menneske anede bvorfor. Tilfaeldig blev der foretaget 
en reparation af kirkebygningen, og ved den blev kalk- 
overtraekket borttaget, og pa kvindernes vaeg opdagedes 



Levende begravet. 45 

da et stort Mariebillede, hvilket bojningen med hovedet 
sikkert bar gjaeldt, og der er jo rimelighed for, at den 
hilsen er bleven gentaget fra slaegt til slaegt de sidste 
400 &v, laenge efter at man havde glemt, hvem eller hvad 
man hilste. 

S&ledes bar vi * lyslevende »rester«^ blandt os fra 
svundne dages liv, flere end de fleste forestiller sig, 
somme fra forrige arbundrede, somme fra middelalderen,, 
og somme fra tider, der ligger forud for enbver skreven 
bistorie. Af disse rester er enkelte tydede, se s&ledes 
Dr. K. Nyrops to opiysende og interessante afhandlinger 
om »Navnets Magt« og om »Kludetraeet«, mange star 
endnu tilbage, og der er vel dem, der vil vedblive at 
vaere gSder alle dage. Hvor skal en losning findes? Det 
vil tit lidet nytte at prove pa at oplyse sagen ved bi- 
storiske vidnesbyrd, de findes ikke d6r, bvor noget 
stammer fra tider, bvor der bverken var skrift eller 
bager. Men der er andre veje at gk, Der er jo i et- 
bvert enkelt menneskeliv en enhed i udviklingen, traek- 
kene bos den gamle mand eller kvinde kan genfindes 
bos barnet. Det er derfor rimeligt, at der er enbed i 
menneskeslaegtens udvikling, og at de folkeslag, der nu 
si&T pa bojden af det bojtpriste nittende arbundredes. 
civilisation, engang bar vaeret vilde folkefaerd med alle de 
vildes forestillinger og lidenskaber, og det var jo tsenke- 
ligt, at gennem artusinders lob er bdde det ene og det 
andet af det, som i barndomstiden blev tilegnet som 
sandbed eller gudsfrygt, bleven staende som et dunkelt, 
balv udvisket, uforstaet minde. Den vej, ad bvilken 
der er muligbed for nu og da at finde en forklaring 
til, bvad der benstar som en uloselig gade, bliver da 

* Franskmsendene siger: survivances; Engellaendeme: survivals;. 
Tyskerne: iiberlebsel; hvem giver et godt, traeffende dansk ord? 



46 H- F- Feilberg: 

at gS til vilde, barbariske folkeslag, lytte til rejsendes, 
missionaerers fortaelling; bar man sk held med sig, kan 
man komme til at opdage, at hvad der bos os er 
meningsl0st, som at grave en bund ned i en staid eller 
en bugorm under arnestedet, for vilde folkeslag kan 
have en klar og tydelig mening og efter deres taenke- 
made vaere fuldstajndig i sin tankerigtige orden. 

Vi gor OS alle vore forestillinger om den natur, der 
-er rundt omkring os, de er grumme forskellige efter 
menneskers forskjellige udviklingstrin. Vi, som er op- 
laerte i tidens kloge tanker, v6d, at nSr solen gar ned 
i vest, er det jorden, der drejer sig, saledes at vi kom- 
mer til at sidde i skygge. Nar den lille pige ser solen 
svinde bag morke skyer i vest, kan bun sigi til sin 
moder: »se, solen er gket i seng og bar trukket dynen 
op over sit hovedl* Det er barnets forestilling, den 
kan tit komme til at ligne den vildes. For barnet og 
den vilde er naturen levende om dem. Den vilde saetter 
ikke som vi andre et skel mellem menneskets villie, bans 
klart bevidste tanke og det 0vrige naturliv, men idet 
ban pa sin vis soger efter sandbed, ser ban et bevidst 
liv rundt om sig, alle naturgenstande i bimmel og pft 
jord bar deres bevidste liv, et liv som bans eget med 
lidenskaber, kaerligbed og bad, frygt og bab, villie b&de 
til at beskaerme og angribe og mangen gang langt storre 
magt end mennesket. 

Sol og njS.ne er mand og kone, der sommetider 
kaevles, sommetider er gode venner; stenene bar som 
Iraeer, skyer, floder, vandfald, sjaele med selvbevidsthed 
og villie, de kan vaere aegtefolk og have en bel flok 
born; jorden, vi traeder pS, bar sin sjael, sit liv, sit 
krav til mennesker, der bebor den, kan blive fornaermet 
og atter forsones. Det var 6t. Men der er et andet 



Levende begravet. 47 

forhold, som ogs4 her kommer i betragtning. Ndr de 
vilde tillaegger alt i naturen en levende sjael/ da gar 
de jo ud fra sig selv. Menneskesjselen forestiller de 
sig da som en levende skabning, der til en vis grad, 
uafhaengig af legemet, kan fore sit eget liv; den kan 
forlade legemet i sovne og g& som et dyr, en mus, en 
vaesel, et firben, omkring. Der er heller intet bestemt 
skel imellem dyrs og menneskers liv, dyrene kan vise 
sig i menneskeham, mennesker i dyreham, altsom de 
vil eller bar saeregne gaver til. Men sjaelen er atter 
pa en hemmelighedsfuld made knyttet til legemets op- 
holdssted ogsa efter doden, derfor bringer man de grav- 
lagte dode ar efter ar offre i eller ved deres grave, og 
noget af den samme forestilling lever sagtens den dag 
idag iblandt os i frygten for ved nattetid at besoge 
kirker eller kirkegarde. 

Holder vi nu disse » vilde « forestillinger om natur- 
iivet og sjaelen fast, sk gar der kendelig igennem den 
lange raekke af anforte eksempler pS levende begrav- 
else af mennesker og dyr to forestillinger, der ikke i 
hvert enkelt tilfaelde er lette at skille ad. 

Den ene er, at livet, der hengives, er et offer, en be- 
taling til en eller anden staerk magt, pesten eller jorden; 
vil man have en ejendom, ma man kobe den af ejeren, 
det er ligefrem. Livet kan gives for at sone en for- 
tornet naturmagt. at den skal slippe sin vrede, eller for 
at mennesket ved offergaven kan opnS, en eller anden 



* Jfr. J. Kr. Knudsen, En Rejse i Rodkar^nernes Land, s. 79: 
Kar6nerne tror nemlig, at enhver ting har sift and, nogle af and- 
€me er store, ... en stor sten har en stor and, ligeledes et stort 
trae, isaer hvis det er dygtig kroget og grimt, damme, soer, et stort 
l)jaBrg osv. 



48 H. F. Feilberg: 

fordel, at det, som bygges, for eksempel kan st& urokke- 
ligt gennem arhundreder. 

Jeg anferer her et brudstykke af et serbisk aeven- 
tyr, der synes mig saerdeles klart at fremstille sagen. 
En bonde havde det held at vise en nokke (»flod&nd«) 
en tjeneste ved at . redde hans barn. Kort efter kom 
nokken i skikkelse af en gammel hvidskaegget mand og^ 
sagde til bonden: »hvad vil du have til Ion, fordi du 
frelste mit barn?» Bonden syntes dog, at han havde 
nok og mere til og vidste ikke, hvad han skulde for- 
lange. Sa sagde den gamle: »noget mangier du, dit 
hus st&r p& en d&rlig plads, du traenger til en bedre,. 
kom, sa skal jeg hjaelpe digl« Den gamle gik da foran^ 
bonden fulgte ham. Forst gik de ud p& g&rdspladsen, 
den gamle slog med sin guldstav p& jorden og sagde: 
»grundejer, hvad forlanger du i leje om &ret, n&r jeg 
bygger mit hus her?« Da svarede en r0st, der kom 
op fra jorden: »alt hvad der er levende i husetU Nej,. 
sameget vil jeg ikke give I « sagde den gamle, S0gte et 
andet sted op, slog atter pa jorden og spurgte: »grund- 
ejer, hvad forlanger du om ^ret, nSr jeg bygger mit 
hus her?« Atter svarede en rost fra jorden: »manden 
og konen i huset.« — »Nej, s&meget giver jeg ikke.« 
— Han slog pk et tredie sted og gjorde det samme 
sporsm&l, der blev svaret: »honen og kyllingen.*^ — 
Pa et fjerde sted forlangtes: »en krans hvidleg*.^ Dette 
syntes den gamle heller ikke om, det var formeget. 
Endelig slog han i jorden pa det femte sted: »grund- 
ejer, hvad skal jeg give i leje om aret, n&r jeg bygger 
hus her?« Men her lod svaret fra jorden: »jeg for- 
langer intet, men vil hvert &r give dig tilvaekst af kvaeg, 

* 0: moder og barn. ^ o: alle levnedsmidler; hvidlog bniges. 
af Sydslaverne til al mad. 



Levende begravet. 49 

om du bygger herl« — Da sagde den gamle til bonden: 
»byg dit bus herU — Dermed forsvandt ban, bonden 
gjorde efter bans r&d og blev en rig og lykkelig mand.^ 

Der er dog ganske sikkert en anden tanke, som i 
forskellige tilfselde ikke mindre staerkt gor sig gseldende, 
den, at bvor dyrets eller menneskets legeme er jordet, 
der er bans sjael, der med noget af en guddoms raagt 
vaerger for stedet og st&r pa sin ensorame post fra slaegt 
til slaegt og bindrer alle onde vaetters adgang. 

En fortaelling, som synes mig opiysende, er folgende, 
den stammer fra et menneskeaedende, vildt folk, Batta- 
erne pa Sumatra. 

Inden en krig mellem stammerne udbryder, sender 
de fjendtlige parter binanden smS, grovt udsk&rne trse- 
dukker. Disse bliver lavede pa folgende mSde. Et 
fader- og moderlest barn pk en 8 — 10 ar soger man at 
fa fat p&, graver det ned til balsen og stopper sa en 
dejg, der best&r af peber, salt og roden af ingefaer- 
planten i det. Barnet far intet at drikke og kommer i en 
tilstand af feberagtig torst sa voldsom og s& pinefuld, at 
man kan bevaege det til bvadsombelst, n^r det blot far 
lofte om burtig at blive befriet for sine lidelser, det 
lover uden videre, om det forlanges, at forsvare byen 
efter sin d0d. Det er det netop, der enskes, og sasnart 
det lefte er modtaget, bliver barnet draebt derved, at 
der baeldes smaeltet bly ned i svaelget pa det, bovedet 
bliver skaret af og. begravet i en stor lerpotte ved ind- 
gangen til byen under et figentrae. Forend krigen be- 
gynder, laver folk s& et traebillede med et firkantet bul, 
d6r bvor navlen skulde vaere, potten med bovedet bliver 
gravet op, og man tager noget af hjaernens blode dele, 

' Krauss, Sagen u. Marchen d. Sudslaven II. s. 30G fig., jfr. 
Bauopfer s. 4 fig. 



50 H. F. Feilberg: 

som bliver fyldt i det firkantede hul, der bagefter bliver 
lukket med en blyplade. Sa er billedet faerdigt, bar 
modtaget sjsel og kan straks gore tjeneste.^ 

Ikke mindre oplysende er folgende fortaellinger fra In- 
dien. I Hindustan var en mand af domstolene fradomt 
en ager, ban forte sin kone derhen og braendte hende 
levende, for at bendes sjael skulde efter bendes d0d ga 
igen p& den, og stedet blive forbandet.^ Nar man meldte 
skattekrseverens ankomst eller en anden evrigbedsperson, 
der pa rettens vegne skulde foretage noget mod Bramin- 
erne, byggede disse en slags fold, dyngede deri en 
maengde tort trae op, tilsidst braendte de en gammel 
kvinde levende derinde, i den tro, at bun efter sin dod 
vilde komme tilbage og pine og plage dem, der var 
skyld i bendes offerdod. I det tilfaelde, at Braminefne 
vilde undgS lovens straf, eller opn& noget bos 0vrig- 
beden, lod de deres bustruer og born Isegge sig pa 
jorden og truede med at bugge bovedet af dem, bvis de 
ikke fik deres villie, og ofte bar de gjort alvor af deres 
trudsel. Fra 1795 greb Engellaenderne til sserdeles strenge 
forboldsregler imod dem, og i vort ftrbundrede er alt 
sligt forsvundet.^ 

Vi behover dog ikke at gk til sa fjaerne og frem- 
mede egne; i Arnasons islandske sagnsamling af 1862 
findes spor af en lignende tankegang; det bedder: mest 
omtales de, som g&r igen af ondskab eller vrede, for 
at volde mennesker, som de badede, mens de var i 
live, men. Om dem bedder det tit, at de truede en 
eller anden med at ville ga igen. Sk bebovede man 



' M61us., IV. 16, med henvisn. til Rosenberg, Der Malayische 
Archipel, Leipzig 1878. « M^lus., IV. 15, med henvisn. til Heber, 
Hist. Univ. des Voyages XXXV. 134. ^ M61us. 1. e. med henvisn. 
til Calcutta Review, Jan. 1887 p. 166. 



Levende begravet. 51 

ikke at vente laenge pa deres d0d, enten draebte de sig 
selv, eller ogs& dede de hastig, for desto for at komme 
til deres hsevn.^ Her er det jo ikke anden mand, der 
berever et menneske livet for ligesom i en vis betyd- 
ning at pudse den dede pa sine levende fjender, men 
en mand vaelger frivillig at do, for desto sikkrere og 
bedre soni genganger at kunne plage den levende. 

Ser vi nu tilbage, s& synes det jo i adskillige til- 
fselde utvivlsomt, at den, som begraves, ikke just tjener 
som offer, eller ialtfald ikke som offer alene, til under- 
jordiske magter, men at dyret eller mennesket skal sta 
vagt mod onde odelaeggende magter, saledes hvor dyr 
levende nedgraves i en mands markskel, rundt om bans 
ejendom, eller hvor dyret eller mennesket begraves eller 
indmures i dor eller port, der danner husets adgang. 
I fortaellingen fra Siam anfores det jo udtrykkelig, at 
kongen siger til dem, som skal offres, at ban betror 
dem vagtholdet og venter, at de vil gore deres pligt, 
og der kan fremdrages eksempler, hvor dette er sser- 
deles stserkt fremtrsedende. 

Jeg tager forst et eksempel fra sagaerne. Ivar Ben- 
l0s herskede over England lige til sin dodsdag og dode 
af sygdom. Da ban \k p& sin dodsseng, sagde ban, at 
man skulde jorde ham der, hvor riget var mest udsat 
for fjendtligt overfald, thi han h&bede, at de, som 
landede der, da ikke vilde t& sejr. Da han nu var dod, 
blev der gjort, som ban havde budet, og han blev hoj- 
lagt P& samme sted. ... Da Vilhelm Bastard kom til 
landet, drog han did, opbrod Ivars hoj og sk ham ligge 
uforradnet; ban lod da gore et stort b&l og lod Iver 
der braende, hvorefter han gik i land og fik sejr.^ Dette 

' Arnason, Islenzk. P»j65s6gur, I. 222. « Rafn, Nord. Fort. 
Sagaer I. 271, Regnar Lodbroks Saga k. 19. 



52 H. F. Feilberg: 

oplyses yderligere ved en keltisk fortaelling fra Irland. 
H0vdingen Eoghan Bel faldt i at slag, og folkene fra 
Connaught jordede ham efter bans egen befaling med 
bans rode kastespyd i banden og med ansigtet vendt 
mod nord i den side af bjserget, sora nordmaendene pas- 
serede, nar de flygtede for Irlaenderne. Derefter skate 
det, at hver gang nordmaendene gjorde indfald, blev de 
raedselsslagne overvundne. Omsider samlede de en stor 
baer, opgravede Eogbans legeme og begravede det med 
munden nedad, sa at det ikke Isenger skulde bringe 
dem til at flygte for deres irske fjender.^ 

Dette synes tydelig nok, den dede bovdings sjsel st&r 
vagt, s&lsenge bans legeme forbliver i angrebsstilling 1 
bans boj; n&r legemet brsendes eller bortfores, aevner 
sjaelen ikke Isenger at vaerge for sin post. 

Den selvsamme tankegang ligger i sagnet om den 
britiske konge Bran, der blev dodelig saret i Irland. 
Han befalede sine folk at bugge bans boved af, bringe 
det tilbage til London og der begrave det p& det bvide 
bjaerg, nu Towerbill, med ansigtet vendt mod Frankrig. 
Hans boved var landets tredie skanse, og da det blev 
opgravet, brod ulykken los, thi salaenge kong Brans 
boved blev pa sin plads, skete intet indfald fra bavet 
mod 0en.^ 

Ja, men det er nu laenge, Isenge siden og Isengst 
glemt! — Ja, m&ske, men man kan i overtroen, saledes 



' Folklore I. 243, jfr. fortaellingen Gmndtv. DgF. III. 873: »den 

dode blev vendt om pa maven, sa havde ban ingen magt< 

Under en koleraepidemi i Ungarn beskyldtes en nys afded beks 
for at vaere arsag til sygdommen, hendes lig blev opgravet og lagt 
med ansigtet nedad i graven, idet man habede, at pesten sa skulde 
ophore, se Folktales of the Magyars, by W. Henry Jones and Lewis. 
L. Kropf, (London 1889) s, XLIV. - Liebr. Volksk., s. 289 ned 



Levende begravet. 53 

som den endnu mindes og m&ske bruges i vore dage, 
traeffe et og andet, der s& pafaldende ligner dette, n&r 
man da saetter dyr for menneske og en sort kat for en 
maegtig keltisk eller engelsk havding. Jeg bar f&et med- 
■delt fra Hanherred i det nordlige Jylland, at vil man 
bindre alle hekse adgang til sit bus eller sin staid, skal 
man begrave en sort kat levende, liggende p& ryggen 
ined kloeme op ad, under dortrinet.^ Stillingen skal 
vsere denne bestemte for at vaerge stedet mod angreb, 
•det er jo tydeligt nok. Sammenlignes hermed kan en 
■overtro fra Connemara i Irland: bebaver man vinden 
fra et andet bjorne, end den blseser, skal man tage en 
kat, grave den ned i havsandet til balsen og vende 
dens boved mod det verdensbjorne, bvorfra den vind 
blaeser, man ingen brug bar for, og sa lade katten blive 
siddende der, til den dor,^ — sk vender vinden sig. 
Her skal dyret atter vserge mod vindens angreb fra det 
urette bjorne, at dette er tankegangen, synes ikke at 
kunne vaere tvivlsomt. 



Tiderne skifter imidlertid, man bar ikke kunnet fast- 
holde de grusomme skikke, og s& bar man sogt ved 
mildere former at n& det samme, s&ledes at billeder 
kom til at traede istedetfor levende vaesener, b&de bvor 
der skulde bringes et ligefremt offer, og der, bvor et 
vagtbold mod fare skulde oprettes. Der fortaelles sk- 
ledes, at pk kejser Konstantins tid blev der i Trakien 
pa den illyriske graense udgravet tre billedstetter af solv 
med trakisk dragt og bagbundne baender, men, kort 

* Jfr. en fransk overtro, anfert i Liebrecht, Gervasius, s. 225 go- 
« Folkl. Joum. II. 260. 



54 H. F. Feilberg: 

efter at disse var opgravne, br0d Gother, Hunner og- 
Sarmater ind i Trakien og lllyrien.^ Ved udgravningen 
i Rom er der pa Esquilinerhojen i grundvolden af 
bygninger fundet en stor maengde brudstykker af sta- 
tuer. Det synes, som om man bar haft for skik, n&r 
graven til syldstenene var faerdig, at sende folk ud for 
at samle sk mange statuer som muligt var at finde 
blandt miner af offentlige og private bygninger. De 
store biIIedst0tter blev slAede istykker, de smS, kastede 
ned som de var; i lobet af de ti &r fra 1872 til 1882 
er der ikke blevet fundet fserre end 200 statuer og 
buster pa Esquilinum, og som en regel er alle de en- 
kelte brudstykker blevne opdagede. Der er ligeledes 
for fa ar siden blevet fundet i en af London Wall's 
bastioner en billedstotte af en romersk fanebaerer, hvilket 
synes at tyde pa en lignende skik.^ 

Hvor det gaelder at vaerge husdyr mod trolddom, 
kan det oplyses, at der i Karnthen er bleven nedgravet 
figurer af jsern, der forestillede ko, fkr osv. under dor- 
trinet af stalden.* 

At der her foreligger en oflferskik, synes ikke ret 
vel at kunne naegtes, hvorledes det derimod forholder 
sig med et andet symbol, er mere omtvisteligt. Der 
findes herhjemme udhuggede hoveder indsat i kirke- 
mure, saledes et pA Saedding kirke, et p& Sennels kirke 
i Thy, et ph Hunseby kirke pa Lolland, der er to hoveder 
ved siden af hinanden pSFlade kirke pa Mors;* hovedet 
af Hejbol bonde findes udhugget p& muren af 01god 

' Liebr. Volksk. s. 289 efter Olympiodoros. * Folklore Journal 
I. 23 fig., med henvisn. til Athenaeum af 7. Oktober 1882. ' Z. f. 
Myth.. IV. 408. * Jeg skylder dr. 0. Nielsens velvillie henvisning- 
eme til Thorsens Runemindesmaerker, 2. Afd., Afbildn. pi. 87, jfr. 
Arbog for Nord. Oldkyndighed 1876, s. 32. 



Levende begravet. 55 

kirke,^ der kunde jo m&ske findes flere sadanne. Disse 
er ikke enestaende. Fra Tyskland kan nsevnes en 
rsekke eksempler pS slige stenhoveder, der findes ud- 
huggede pa brot^rne eller r&dhuse, og til hvilke der 
gerne knytter sig et eller andet sagn, der skal forklare 
deres oprindelse. I Passau er der et mandshoved af 
sten, med en halv alen lang mund, pa Nikolaiporten i 
Budissin (Bautzen?) er der ligeledes et stenhoved; p& 
Ortenborgen sammesteds rager hovederne af to sten- 
billeder op over muren, det ene forestiller en munk, 
det andet en nonne. Et seldgammelt stenhoved sidder 
p& tarnmuren ved broen i den lille by, Brugg, i Schweitz.^ 
Hvorledes skal disse tydes? Ja, hvad meningen bar 
vseret med dem er for laenge siden glemt, man bar 
knytlet dem til de ovenfor naevnte offerskikke ved store 
bygningers opforelse: istedetfor et levende menneske 
nedgravet i grundvolden, offret til jordens and som en 
gave, for at bygningen skulde sta, eller som en skserm- 
ende vagtpost, er der muret et stenbillede eller et sten- 
hoved ind i muren. ^ Tydningen forekommer mig dog 
her usikker. 

Ved nedrivelsen af mure bar man fundet [tomme] 
ligkister indsat i dem. S&ledes blev der opdaget flere 
borneligkister i bymuren omkring Haarburg, da den blev 
nedbrudt 1819; det samme blev fundet i ridderborgen 
Plesse ved Gottingen; lignende kister fandtes i murene 
p& Innersteburg ved Goslar og Krainberg ved Eisenach.* 
Disse ligkister er sagtens symboler pa offeret, der skulde 



* Kr. IV. 141; jfr. Thiele I. 295, hvor der omtales, at der pa 
Karlslunde kirke, Roskilde amt, er eller bar vseret et i sten ind- 
hugget lam nedenfor tarnets lydhul. * Rochholz, Argauer Sagen, 
1. 206 flg., II. 397. « Liebr. Volksk., s. 291. * Panzer, II. 561. 
Grimm Mytb.*,II. 1095 ned. 



56 H. F. Feilberg: 

bringes, men ikke er bragt, man har givet anvisningen 
for summen. Det samme gaelder vel, hvor man har 
fundet seg eller aeggeskaller i grundvolden til mure, som 
ved nedbrydelsen af skorstenen i en gard i Altenhagen, 
og i kirkemuren i Iserlohn.^ Ved ombygningen af et 
kloster i Serbien blev der for f& &r siden fundet under 
kirkens dortrin et lille udmuret hul, hvori der var ben- 
raden af en hane eller hone og et ufortaeret aeg, som 
idetmindste har vseret 600 &r gammelt*; et lignende 
blev fundet 1877 i Berlin, da man pa grundvolden af 
en tidligere bygning fra det 16. arhundrede opforte et 
nyt hus; sammen med aegget blev skelettet af en hare 
truffet.^ Og det er et gammelt og nok som bekendt 
sagn, at byen Neapel af troldmanden Virgilius er bygget 
pa et seg.* 

Men man har ogsft gSet belt andre veje for at undg& 
offerels grusomme alvor. N&r man i gamle dage ikke 
kunde fS fat p& ugerningsmanden selv, lavede man et 
billede af ham og haengte ham eller brsendte ham, som 
man sagde: in effigie d: billedligt. Siledes ser mur- 
mesteren at f& en mand lokket hen til bygningen, som 
skal opf0res ; i al hemmelighed m&ler ban bans legeme, 
eller blot en del af det, eller bans skygge, og be- 
graver sS, m&let deraf under grundsten; eller kan ban 
komme afsted med det, laegger ban grundstenen over 
mandens skygge, — og s& ma den mand do, inden iret 
er omme. Saledes er skikken i Graekenland, det samme 
sker i Bulgarien, og kan murerne ikke f& skyggen af 
et menneske, tager de skyggen af det f0rste dyr, som 
kommer forbi. Rumaenerne i Siebenbiirgen mener, at 
den, hvis skygge s&ledes er indmuret, m& do inden 

* Z. f. Myth. III. 51. ■ Krauss, Bauopfer s. 7. ' Andree, Pa- 
rallelen I. s. 23. * Liebr. Gervasius, s. 106, Volksk. s. 295. 



Levende begravet. 57 

fyrretyve dage, s& man kan komme til at here et varsels- 
rab, nar man g&r forbi en bygning, der er under op- 
ferelse: »tag dig iagt, at de ikke fratager dig din 
skyggeU — Der bar indtil den nyere tid vaeret folk, 
der ligefrem handlede med skygger og som gjorde en 
forretning af at forsyne bygmestre med de nedvendige 
mM, der behovedes til at sikkre bans mure. Man be- 
tragter malet af skyggen som vederlag for skyggen, at 
begrave en mands skygge er at begrave bans liv eller 
bans sj8b1, derved er offeret bragt, og er en mands sjael 
under mulde, mk ban naturligvis selv do.^ 

Jeg mk endnu, inden jeg slutter, omtale en overtro, 
der giver lejligbed til at medtage bygningsofferets sidste 
udlobere iblandt os. I Tyskland siges ganske alminde- 
ligt: et nyopfort bus kraever sit offer, sftfremt det skal 
sX&; af dem, der tager bolig i et nyt bus, der en senest 
i det andet ar efter indflytningen; den, som ferst gSr 
forbi den nylig nedlagte grundsten, der samme Sr, og 
den af en familie, der forst betraeder det nye bus, der 
ferst, derfor sender man, inden man gSr ind i det nye 
bus, ferst en kat, en bane eller hone derind, eller man 
slagter i forvejen en hone eller et andet dyr og baerer 
det igennem alle vaerelserne.^ Fra Normandiet fortael- 
les, i begyndelsen af treserne, at ingen bonde drog 
ind i et nyt hus, uden at der i forvejen var bleven 
slagtet en hane, af hvis blod nogle draber blev staenkede 
pa dortaerskelen. Der var bleven opfert en ny r&dstue, 
og det var umuligt at bevaege noget af de forlovede 
par til at mode der ved den borgerlige vielse, der 
krsBves i Frankrig til ethvert aegteskab, for at gore det 

* Frazer, The Golden Bough I. 144, Nyrop, Rom. Mosaiker, s. 
70, Folkl, Journal I. 23, Folkl. Record III. 283, M61us. III. 497. 
« Wuttke nr. 440, Grimm Myth. II. 973 anm. 1. 



58 H. F. Feilberg: 

gyldigti Hvor nodig end borgmesteren vilde, ban var 
en oplysf mand, m&tte ban dog i al stilbed lukke ojnene 
og finde sig i, at banen blev slagtet og bygningen ind- 
viet, s& var der ikke mere noget i vejen, sS, kom folk.* 
Vore bjemlige skikke finder berved deres forklaring^ 
Fra Hanberred berettes: nSr en ung kone flytter ind i 
et nyt bus, skal bun stjsele en kat og tage den med 
sig og kaste den ind i bendes nye bjem, for bun selv 
gSr ind. Vil bun gore det rigtig godt, g&r bun bele 
buset igennem, tager katten med og kaster den foran 
sig ind i bver stue. Hone eller et andet levende dyr 
kan sagtens ogsa bruges, men en stjalen kat er bedst. 
Efter en anden meddelelse skal den, der kommer ind 
i et nyt bus, f0rst ssette bund, kat eller bone derind, 
sk vil de ubeld, der i fremtiden indtraeffer pa kreaturer, 
fortrinsvis traeffe dyr af de nsevnte arter.^ Man bar ber 
tydelig glemt den oprindelige betydning og tilfojet en 
ny forklaring. Skikken er i0vrigt kendt b&de fra Sverig 
og Skotland foruden de alt anferte steder.* 

NAr vi nutildags lader opf0re en storre offentlig byg- 
ning sker det jo i regelen pa en bojtidelig m&de, grund- 
stenen laegges ved en af de bojeste embedsmaend pa 
stedet, eller ved statens overboved, og man forsommer 
ikke under stenen at nedlaegge et saet monter af dem, 
som nu er gaengse, tilligemed skriftlige vidnesbyrd om 
opf0relsen. Der er vist naeppe nogen tvivl om, at disse 
m0nter er de sidste rester af det aeldgamle bygnings- 
offer.* Da grundstenen 1890 blev lagt til broen i Con- 
flans i Frankrig i nservserelse af ministeren for de offent- 



» M61us. I. 12. 72. * Skattegr. VIII. 177. ;o6, J- Kamp, s. 203, 
1,6. * Wigstrom I. 125. 228, Cavall. Warend II. XVIII, Liebrecht, 
Volksk. s. 358, W. Gregor, Folklore of the North. Countries, 's. 358. 
* Wuttke, nr. 440. 



Levende begravet. 59 

lige arbejder, hr. Yves Guyot, kom en af de tilstede- 
vserende til at gore den bemaerkning, netop da man var 
ved at laegge den tilloddede seske med dokumenterne 
angaende broens opferelse ned, hvor grundstenen skulde 
ligge, at manterne var glemte. Ingen blandt de for- 
samlede havde penge hos sig med drstallet pS,, sa stans- 
edes der med hojtideligheden efter murernes og nogle 
af de tilstedevaerendes indstaendige opfordring indtil et 
bud, udsendt i byen, havde skaffet de nodvendige menter, 
og sa ferst fortsattes der med de offieielle formaliteter.^ 

Sa da en lille historie af ligeledes ny dato til slut- 
ning. Katholske missionserer byggede en lille kirke i 
Zifte i iEgypten i ^ret 1887 eller 88. Grundvolden var 
udgravet, murerne var bestilte, da kom Araberne til 
praesten og sagde: 

»Herre, du taenker pa at bygge en mosk6 til sere for 
profeten Saidna Aissa (vor herre Jesus), Muhamed vel- 
signe bans navnl Men det passer sig ikke, at nogen 
anden end en af Aissas praester laegger den forste sten 
og maerker den med korset. Du, o kristne praest alene, 
skal laegge den forste sten og gore det forste kors til 
sere for Saidna Aissa, som ogsa er en af vore profeter; 
bagefter vil vi sa arbejdel« 

Fader Merlini kunde slet ikke afsia denne indbydelse. 
Mens arbejdsfolkene, som alle var muhamedanere, stil- 
lede sig rundt om ham, tog han murskeen, tegnede med 
den ferst et stort kors pa jorden, dernaest et lignende pk 
grundstenen, idet han naevnede den hellige treenigheds 
. navn. Araberne, som var tilstede,svarede amenpaderesvis, 
thi ogsS. de bad i dette ojeblik til deres profet, s& hojtidelig- 
heden endte med, at de alle i faellesskab udrAbte: Allah 1^ 

' Revue d. Trad. Popul. VI. 135 (1891). « M61us. IV. 445. 



60 H. F. Feilberg: Levende begravet. 

Hermed slutter jeg da. Jeg har segt at felge dette 
at blive levende begravet gennem saga, hvor der* for- 
tselles om meanesker, som ved et uheld, mod deres 
naermestes villie, for tiden er komne i deres grav, — 
til andre sagn og aeventyr, hvor vedtaegt har tvunget 
levende aegtefaeller, fostbrodre til at felge de dede. Der- 
efter har jeg naevnet skikken, at de gamle i slsegten 
ubarmhjaertig draebes ved at saettes levende i jord. Sk 
kotnmer fortaellinger om mennesker, der er blevne straf- 
fede med at blive levende indmurede eller begravne.^ 
Efter at en raekke eksempler derp& er fremdragne, kom- 
mer fortaellinger om mennesker og dyr atter begravne 
levende eller levende indmurede i fundamenter af byg- 
ninger. Tilsidst har jeg provet pS ved henblik til vilde 
folkeslags taenkem&de at forklare skikken. Der er heri 
naeppe noget nyt, men jeg har dog troet, at det kunde 
IsBses og her og der give en forstdelse eller forklaring, 
som ellers manglede. 

' Et par eksempler endnu, som jeg, mens dette trykkes, er 
bleven var, anfores som tillaeg, Russwurm, Hapsal m*. 23. 29, Jones 
& Kropf, Folktales of the Magyars (1889) s. 118. • 

Darum, i August 1891. 




Levende begravbt. 59 

ke arbejier, hr. Yves Guyot, kom en af de tilstede- 
viereode til at g5re den bemserkning, netop da man var 
^&1 dt Issgge den tilloddede seske med dokumenterne 
angaende broens opferelse ned, hvor grundstenen skulde 
i?e. a( manteme var glemte. Ingen blandt de for- 
aiDlede havde penge hos sig med ftrstallet pa, sa stans- 
* der med hojtideligheden efter murernes og nogle 
*k tiJsledevserendes indstaendige opfordring indtil et 
'^ udsendt i byen, bavde skaffet de nedvendige monter, 
^^ fersi fortsattes der med de officielle formaliteter.^ 
^^a da en lille historie af ligeledes ny dato til slut- 
^a^/iolske missionserer byggede en lille kirke i 
i ^gypten i &ret 1887 eller 88. Grundvolden var 
vet, murerne var bestilte, da kom Araberne til 
en og sagde: 
•flerre, du tsenker pa at bygge en moske til aere for 
'ten Saidna Aissa (vor herre Jesus), Muhamed vel- 
hans navnl Men det passer sig ikke, at nogen 
end en af Aissas prsester laegger den forste sten 
maerker den med korset. Du, o kristne prsest alene, 
r '^gg^ den ferste sten og gore det forste kors til 
nor Saidna Aissa, som ogs& er en af vore profeter; 
4er vil vi s& arbejdeU 

fader Merlini kunde slet ikke afslS, denne indbydelse. 
i arbejdsfolkene, som alle var muhamedanere, stil- 
sig rundt om ham, tog ban murskeen, tegnede med 
erst et stort kors pa jorden, dernsest et lignende p& 
9/ezieii, idet ban nsevnede den bellige treenigheds 
Araberne, som var tilstede, svarede amen pa deres vis, 
i de bad i dette ojeblik til deres profet, sa hojtidelig- 
endte med, at de alle i fsellesskab udr^bte: Allah I* 



svue 



d. Trad. Popul. VI. 135 (1891). « M61us. IV. 445. 



62 C. Nyrop: 

Hvad de to danske Haandvaerkere saa og herte, 
bekraeftes af en Rsekke tyske Forfattere, der bruge 
endog meget staerke Udtryk. Dei tyske Lavsvsesen led 
af en kronisk Sygdom, hvis Redder gik langt tilbage i 
Tiden, og i god Overensstemmelse med Forholdet mellem 
dansk og tysk Lavsvaesen blev denne Sygdom ikke 
staaende ved Danmarks Graense. Den kjendtes ogsaa 
her. AUerede 1795 tales der i Kjebenhavn om »det for 
enhver retskaffen Mand vaemmelige Syn at se staerke, 
friske Arbejdere S0le hele Dagen bort paa (Lavs)kroerne«, 
og det er uhyggelige Sceper, som Pastor C. H, Visby 
i 1846 kan berette om fra de kjobenhavnske Sned- 
keres Kro. 

Det var en Byld paa Lavsvaesenets Legeme, en styg 
Skavank, og da den laa aabenlyst for, voxede der na- 
turligt en stigende Forargelse op om den. Lavsvaesenet 
blev i den Aniedning angrebet, men man nojedes ikke 
med at angribe det fra denne Side, der vaesentlig 
kun angik Lavsvaesenets Overflade. Dets Modstandere 
s0gte dybere, og de enkelte Lavs Eneret til Udevelsen 
af hver sit Haandvaerk med alle deraf udviklede uhel- 
dige Felger blev gjort til Gjenstand for talrige Storm- 
leb. Over Temaet »det Urimelige, ja Umenneskelige i, 
at Lavsvaesenet forbyder Folk frit at erhverve sig Livets 
Ophold ved deres Haenders Gjerning« blev der talt og 
skrevet med Overbevisningens Varme, medens Lavene 
ferte smaalige Processer om deres Rettigheders indbyrdes 
ofte usikre Graenser. Stemningen vendte sig imod 
dem, og ledet af det samme ideale Syn, der traadte saa 
afgjorende frem i de minderige Aar 1848 — 51, sluttede 
Danmark sig til den Bevaegelse for Naeringsfrihed, der 
var begyndt 1791 i Frankrig, og som 1814 var bleven 
ledende i England, hvorved det dog vel maa erindres, 



FrA DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. ()3 

at det var den storindustrielle Maskinudviklings Tid, og 
at dennes tilsyneladende saa glimrende Resultater 
gjorde sig staerkt gjseldende. Den naevnte Udvikling, 
der traengte til at rare sig frit, kunde ikke harmonere 
med det saa begraensede Lavsliv. 

Naeringsloven af 1857 klippede de danske Lavs Livs- 
traad over, men samtidig med at den gjorde dette, 
sorgede den ikke for at fylde det derved opstaaede 
Hul. Man troede paa Friheden som den store Laege, 
man stolede absolut paa, at den kunde og vilde ordne 
Alt harmonisk. En saadan Laere var videnskabeligt 
bleven doceret. Og en Ordning er der da ogsaa 
kommen, men det er et Sporgsmaal, om det just er 
den, for hvilken bin Tids Maend i deres ideale Syn paa 
Samfundsudviklingen troede at kaempe; om det er den 
»Harmoni«, som de ventede. 

Det var ikke alene Lavsvaesenets uheldige Sider, 
man havde kaempet imod. Lavsapparatet som Helhed 
var kastet til Jorden, dets aeldgamle Rammer med den 
af dem stettede, disciplinerede og i saa mange Retninger 
hjaelpende og vaernende Virksomhed vare brudte. Me- 
sterne trak sig uvillige i Yrede tilbage til deres Telte 
uden at ville agte paa Tidens Tegn, og de til dem selv 
overladte Svende felte sig paa mange Punkter brost- 
holdne, uvante som de vare med selv at tage Iniliativet. 
Udviklingen stagnerede, men saa bankede Socialismen 
paa, og nu blev der med Eet naesten for megen Be- 
vaegelse. Som det bed i Socialisten fra den Tid, felte 
Svendene »instinktmaessigt, at der laa en fornuftig Tanke 
til Grund for Lavene, medens det nuvaerende Klister 
«rgrede enhver Syend, der satte lidt Stolthed i sin 
Profession*. Svendene folte Savnet af en fast Ordning. 
Nu tilbodes der dem en, den socialistiske, og Savnet 



64 G. Nyrop: 

bidrog til, at de greb den. Revne ud, som de vare> 
af den gamle, faglige Organisation, hvor hvert Fags 
Svende stode sammen med Fagets Mestere, koni de lidt 
efter lidt til at danne en stor sluttet Skare, i hvilken 
efterhaanden alle Arbejdere ville faa Plads, ogsaa Land- 
brugets og Skibsfartens. En femte Stand bar organic 
seret sig, uden at Mesterne eller — for ikke at tale 
gammeldags — Arbejdsgiverne ere komne videre end 
til at famle efter en Ordning. 

En gtor, betydningsfuld og interessant Verdensudvik- 
ling bar kastet sine Bolger ind over os, og forsaavidt 
kunde det, som det synes, med Rette siges at vaere alde- 
les ligegyldigt, om vi i 1857 havde bevaret et reformeret 
Lavsvaesen eller ej. Men dette turde dog sikkert vaere 
for meget sagt. Havde man den Gang besluttet sig til 
det ganske vist ulige vanskeligere Arbejde tidsmaessigt 
at omdanne Lavene istedenfor at slaa en Streg over dem, 
kunde ikke alene Et og Andet, men muligvis Meget 
vaere kommet anderledes til os, end sket er, og i ethvert 
Tilfaelde tor man ikke gaa ud fra, at Naeringslivet vilde 
have stagneret, hvis Lavenes Rammer vare blevne opret- 
holdte. Lavene vare ganske sikkert ingenlunde en 
udbraendt, sammenfalden Masse, i hvilken enhver Livs- 
spire ynkeligt maatte gaa tilgrunde. Derimod taler alle- 
rede den Orastaendighed, at der endnu efter en Menneske- 
alders Forlob er en maerkelig kraftig Lavsinteresse til- 
Htodo hos mange baade Mestere og Svende, og det er 
ikko lidt oplysende, at de socialistiske Forere stadig 
ntt)ro Frygt for ethvert Skridt, der blot peger imod paany 
ul s«mle blot et enkelt Fags Arbejdere og Arbejdsgivere 
i ftt^llos Interesser. 

Kthvort Lav bar i sig selv et livsvaekkende Moment, 
dor nok i on friere Udvikling skulde have fremkaldt aV 



Fra Danmarks ^ldste Lavsskraaer. 65 

0nskelig Bevaegelse, Modsaetningsforholdet mellem Mestere 
og Svende. Lavene vare ikke ved Ziinften^ og alle dens 
underlige, fra Omverdenen aflukkende Skikke blevne en 
blot d0d Forbindelse af et Fags Mestere og Svende. Selv 
under Enevaelden, der i saa mange Henseender frem- 
kaldte en dvalelignende Tilstand, er dette Modsaetnings- 
forhold, der kan forfolges tilbage til Lavenes ferste 
Fremkomst, tilstede som en vedvarende Uro, af hvilken 
der kan konstateres en Raekke Udbrud. 

Det ser endog belt moderne ud, naar Kjebenhavns 
Mursvende i Januar 1851 nedlaegge Arbejdet for at frem- 
tvinge en Lonningsforhejelse, og givet er det, at denne 
Bevaegelse staar ligesom en Maerkepael i Udviklingen. 
Ser man den naive Maade, hvorpaa Striken sattes i 
Scene, og Iseser man de aerbodige Udtryk, der anvendtes, 
feler man Pustet fra den svundne Tid. Men samtidigt 
ser man Vendepunktet. Striden drejede sig klart og 
bestemt om den Lon, hvormed Arbejdet skulde betales. 
I de Brydninger, vi kjende fra Enevaeldens Dage, er 

^ Naar i Lavsforsamlingerne Laden var aabnet og Oldermanden 
havde »klappet op«, herskede Lavet (die Zunft) med en saerlig 
Magt, der bestemt kan paavises her i Landet fra c. 1600. Det 
gjaldt da om at overholde visse ejendommelige Skikke, hvortil der 
fordredes Paapassenhed ikke alene i Ord men ogsaa i ydre Op- 
traeden. 1641 domte Kjobenhavns Snedkerlav en Mester i Straf, 
fordi han var modt for aaben Lade uden at have sin Kappe paa. 
Det heri Hggende Lavsfrimureri holdt sig imidlertid ikke til For- 
samHngerne alene. Saerlig 4or Svendene gjaldt det paa deres Van- 
dringer om strax at kunne godtgjore, at de virkelig horte til Lavet, 
og der udviklede sig nu en saerlig Maade at bringe sin Hilsen (Gruss) 
paa, at klaede sig paa (kun at have visse Knapper knappede osv.), ja at 
banke paa en Dor paa m. m. desl. Forst den, der iagttog alt dette, 
var en ret zunftig Svend, og Zunftigheden forlenedes ham derved, 
at han optoges i Svendenes Broderskab ved en Raekke Ceremonier, 
der efterhaanden udartede paa en urimelig Maade. 

6 



66 C. Nyrop: 

det mere eller mindre ziinftige Anliggender, om hvilke 
der kaempes. 

1794 bragtes Kj0benhavn i staerk Bevaegelse ved en 
almindelig Arbejdsnedlaeggelse mellem Byens Tommer- 
svende. Det var Retten til at kunne forlange Afsked 
fra en Mesters Arbejde med et almindeligt kort VarseU 
der foranledigede Striken, men det maa dog ikke forbi- 
gaas, at ogsaa Lenningssporgsmaalet var i Bevaegelse 
her. 1781 ophorte Kjebenhavns Snedkersvende at ar- 
bejde, fordi de ikke vilde staa i Vserksted med gifte 
Svende. Det fra gammel Tid overleverede Svendebegreb 
var den i enhver Henseende frie og ubundne, vandrende 
Svend, kun en saadan betragtedes derfor i flere Fag 
som ret ziinftig. »Friheden« gav Svendene en vis Styrke^ 
der bringer Holberg til at udtale, at »hvor en Haand- 
vaerkskarl begiver sig hen, der er bans Fsedreland.« 
Og at Svendene i alt Fald fors0gte paa at udnytte denne 
deres frie Stilling, kan ses af de strenge Straffe, som 
1749 vedtoges mod »Haandvaerkssvendes Ustyr og Sam- 
menrottelse«. Her sigtes vaesentlig til Uroligheder mel- 
lem Kj0benhavns Skomagersvende, der protesterede imod, 
at Mesterne vilde stryge det Middagsmaaltid, som de 
hidtil paa Son- og Helligdage havde givet deres Svende^ 
men samtidigt var der dog ogsaa Uroligheder mellenx 
Byens Mursvende, Tommersvende og Smedesvende. 

Overfor det naevnte Middagsmaaltid maa det erindres^ 
at Svendene den Gang havde baade Bolig og Kost hos 
Mesterne. 

Forovrigt var det som oftest tyske Svende, der forte 
an i Haevdelsen af de ziinftige Skikke, der kom til os 
Syd fra, men derfor at tro, at de indvandrede Tyskere 
altid modtoges med aabne Arme af deres danske Kol- 
leger, vilde vsere en Fejl. Da efter Kjebenhavns Brand 



Fra Danmarks iELDSTE Lavsskraaer. 67 

1728 tyske Svende i Bygningsfagene strommede herind, 
var der »stor Forbitrelse mellem Amtsmesterne og deres 
Folk imod de tyske«, hvad der affedte en Raekke Urolig- 
heder og Spektakler. Og en lignende Kamp kan for- 
folges IsBngere tilbage. 1656 klager en kjobenhavnsk 
Bogtrykker over, at bans danske Svende led Overlast 
af de tyske, der vilde depr inter e dem. Ja de bavde 
endog »for Maner at mulktere deres Mestere«, naar disse 
ikke vilde godkjende deres tyske Skikke. Ti Aar for 
havde de forsogt at tvinge en ikke fagmsessig udlsert 
Mester til at stanse sin Virksomhed.^ 

Det er utvivlsomt, at der i hele Lavstiden bar vaeret 
et ofte endog skarpt Modsaetningsforhold mellem Mestere 
og Svende. Hav^ie vi Kiindskab om alle mellem dem 
udfaegtede Sammenstod, vilde Beviset sikkert vsere over- 
vsBldende. Men ModsaBtningsforholdet er jo ogsaa i sig 
saa naturligt, at det — som ovenfor antydet — synes 
at vise* sig samtidigt med de forste Efterretninger, vi 
bave om Lavsvaesenet her i Landet. 

Disse forste Efterretninger ere fra Begyndelsen af 
det 15de Aarbundrede, altsaa snart 500 Aar gamle. 
Men for at forebygge enbver Misforstaaelse skal der ber 
gjores opmserksom paa, at Lavsvaesenet er aeldre. Alle- 
rede 200 Aar for, altsaa omtrent ved Aaret 1200, naevner 
Slesvigs gamle Stadsret i Forbigaaende en Bagerolder- 
mand (senior pistor), der skal paase, at Byens Bagere 
levere godt Bred, og af Roskildes og Holbaeks Stads- 



^ Strengt taget here disse Begivenheder ikke herhen, da Bog- 
trykkerne ikke dannede noget Lav. Forskjellen er dog mere for- 
mel end reel. Men af Hensyn til den er der dog ovenfor set bort 
fra, at Kjobenhavns Typografer i 1835 ivrede mod Indforelsen af 
Hurtigpressen og i December 1848 nedlagde Arbejdet for at opnaa 
en L0nningsforh0Jelse. 

6* 



68 C. Nyrop: 

retter fra Erik Clippings Tid fremgaar det tydeligt, at 
Bagerne i disse Byer havde organiserede Forbindjelser. 
Det paatales nemlig som noget Dtilberligt, at de vilde 
tvinge enhver ny ankommen Eager til at betale til dem. 

Hine fjserne Tiders Haandvaerkersamfund, der ikke 
som de senere Lav havde nogen Eneret til Udovelsen 
af deres Haandtering i vedkommende By, forsogte altsaa 
faktisk paa at skabe sig en saadan. Eneretten opstaar 
forst i det 14de Aarhundrede for derefter at traenge 
igjennem i det 15de, saaledes som vi se det af de noget 
over 30 Haandvaerkerlavsskraaer o. lign., vi have til- 
bage fra dette Aarhundrede fra ikke mindre end 9 danske 
Byer: Flensborg, Kjobenhavn, Odense, Malmo, Ribe, 
Roskilde, Svendborg, Slagelse og Ystad. Der tales for- 
ovrigt i flere af dem om, hvad der er Skik og Brug 
i vedkommende Fag, om hvad Andre i Haandvaerket 
tidligere have iagttaget, og det bekraeftes altsaa herved, 
at Lavsbevsegelsen straekker sig laengere tilbage. Men 
da disse tidligere Forhold ere os ubekjendte, er det 
fra de naevnte Skraaer, at vi maa hente Stoffet til Op- 
lysning om vore aeldste Lavsforhold, og her skuUe vi 
saerlig laegge Vaegt paa Forholdet mellem Datidens Mestere 
og Svende, saavidt det kan udfindes. 

Forinden skal her imidlertid gjores opmaerksom paa, 
at Datidens sociale Forhold kun vare smaa. Der var 
ikke mange Indbyggere i de med Volde, Mure eller 
Flanker snaevert indesluttede Byer, og de enkelte Haand- 
vaerk kunde derfor umuligt taelle mange Dyrkere. Det 
er sikkert usaedvanligt, naar Rebslagernes Antal i Malmo 
1412 saettes til et saa stort Tal som 24. Hvad vi forevrigt 
kjende af Tal i saa Henseende viser nemlig meget be- 
skednere Forhold. 1515 maa der i Flensborg kunvaere 
4 Badskerere, 1541 i Kj0ge kun 11 Skindere, 1545 i 



FrA DaNMARKS yELDSTE LaVSSKRAAER. 69 

Kjobenhavn kun 10 Guldsmede, 1549 i Aalborg kun 
6 Slagtere o. s. v. Og herigjennem forklares det, at 
forskjellige Haandvaerk flere Steder slutte sig sammen 
i et Lav. Omtr. 1450 udgjore Malerne, Guldsmedene 
og Remsniderne i Svendborg 6t Lav, og 1497 trseffe vi 
en faelles Skraa for Malerne, Guldsmedene, Glarmesterne 
og Snedkerne i Flensborg. Smedelavet i Odense bestod 
1496 foruden af Grovsmede, Klejnsmede, Kjedelsmede, 
Pladeslaaere, Svaerdfegere, Grydestobere og Kandestobere 
endnu af Remsnidere og Sadelmagere, og noget Lignende 
fandt Sted i Ystad, hvor der til de paagjaeldende Metal- 
arbejdere endnu kom Remsnidere og Pungemagere, der 
findes sammen i 6t Lav 1460 i Kjobenhavn, ligesom 
Skrsederne og Oversksererne dannede et Lav i Kjoben- 
havn 1415 og i Odense 1496. 

Lavenes Faatallighed ' bevirkede imidlertid ikke, at 
den enkelte Mesters Bedrift derved blev saa meget storre. 
Der findes nemlig Bestemmelser, der satte bestemte 
Graenser for Mesternes Svendehold. En kjobenhavnsk 
Skraeder maatte 1415 ikke holde mere end 2 Svende 
og 1 Dreng, og det samme var 1437 Regel for Flens- 
borgs Skomagere. De Malmo Bodkere maatte 1499 
kun hugge hver med 2 Svende, og den kjobenhavnske 
Skomager, der 1509 bar 3 Svende, skal afgive den ene, 
om nogen Broder behover ham. 1510 synes de to storste 
Haandvserkere i Kjobenhavn, to Smede, hver kun at have 
haft 4 Medhjaelpere (Svende og Drenge). 

Herefter er det ganske naturligt, at det Lavsliv, der 
ligger forud for 1400, naeppe kan have vaeret saerlig frem- 
traedende. Hin Tids Haandvaerkere have som de andre 
Bymaend sluttet sig til Tidens almindelige Gilder, de 
saakaldte Kongegilder (Knuds og Eriks), hvis Opgave 
oprindeligt havde vaeret at give Sikkerhed for Liv og 



70 C. Nyrop: 

Lemmer ved at paabyde Haevn for enhver Gildebroders 
Drab, samtMen store Raekke til bestemte Helgener viede 
Gilder, der med stserk Tilknytning til Datidens reli- 
gi0se Liv ved Siden af at have selskabelige Formaal 
ydede Medlemmerne baade timelig og aandelig Hjselp. 
Der kan paavises Haandvaerkere i begge disse Arter af 
Gilder, og sserlig da i de sidste, af * hvilke der endog var 
flere i enhver By. St. Gertrudsgildet i Flensborg havde 
Tilgang af baade Guldsmede, Teglslagere (Teglbraendere), 
Sporesmede, Smede, Remsnidere, Skindere og Bagere, 
og i Roskildes St. Luciegilde fandtes 1483 baade Bagere, 
Slagtere og Guldsmede. 

Heller ikke disse Gilder maa man iraidlertid fore- 
stille sig som meget store. Det 1362 oprettede hellig 
Trefoldigheds- eller Kalentegilde i Flensborg maatte kun 
tselle 24 Medlemmer, men det var rigtignok ogsaa et 
Prsestegilde, og kun for det Tilfselde, at saa mange 
Prajster ikke kunde faas, kunde Laegfolk — og da hejst 
8 — blive Medlemmer af det. Storre Betydning har 
det derimod at hore, at det 1476 i Odense af Kjebmsend 
og Kjobsvende stiftede Hellig-Legemsgilde var begraenset 
til 30 Par Brodre og Sostre. 

Som det heraf ses, er det ikke alene vedkommende 
Msend, der ere Medlemmer af disse Gilder. De ere det 
med deres Hustruer, Dotre eller Sestre, ja med hele 
deres Husstand. Hans Badstuer bliver Medlem af St. 
Gertrudsgilde i Flensborg med sin Hustru, deres Datter 
og deres »Knecht« (Karl eller Svend), og noget senere 
blive Jeppe Thorsen Medlem af det — det er i 1432 
— med sin Hustru og deres Pige. Svendene kunde her- 
efter blive Medlemmer sammen med deres Mestere, men 
de synes ogsaa at kunne blive Medlemmer paa egen 
Haand. I Flensborgs Hellig-Legemslav, der vsBsentlig 



FrA DaNMARKS yELDSTE LaVSSKRAAER. 71 

var et Kjobmandslav, traeffes saaledes som selvstaendige 
Medlemmer baade en Tideke Skraedersvend og en Hans 
Petersen Malersvend. 

Under disse Forhold er det naturligt, at der i Haand- 
vaerksgilderne, da disse udsondre sig, Andes ikke alene 
Br0dre og Sostre, men ogsaa mellem de ferste baade 
Mestere og Svende. Vi skulle se det naBrmere nedenfor. 
Det var saa Tidens Skik, som maatte folges ikke mindst 
i Haandvaerksgilderne, der muligvis have haft Vanske- 
lighed nok ved at holde deres Medlemmer samlede. De 
kjebenhavnske Guldsmedes tyske Skraa (1429) saetter 
Bode for at sege til By ens almindelige 01knejper (tavernen 
edder birbenken), og den Slagelse Skomager, der ikke 
moder ved Brodrenes Lavsdrik men »ganger til andre 
Lav«, skal ligeledes give Bode (1471). At der i saa 
Henseende kunde finde nogen Uregelmaessighed Sted, 
kan muligvis ogsaa ses deraf, at der mellem de Medlems- 
navne, som findes opforte under de kjobenhavnske Bager- 
svendes Gildesskraa (1403), forekommer bl. a. en Paulus 
Tommermand og en Jens Bryggersvend, og i de Odense 
Skomagersvendes Skraa (1405 eller 1406) hedder det 
udtrykkeligt, at den Skomager, der vil vaere Medlem, 
skal betale 4 Grot, at det Samme skal betales for bans 
Hustru eller Barn, men at »hvo, som ellers vil derigaa«, 
skal give 8 Grot. 

Allerede herved skimtes der Brydninger, og man 
maa paa ingen Maade tro, at de smaa Samfunds endnu 
mindre Gilder og Lav levede et idyllisk Liv. I saa Hen- 
seende haves ikke faa talende Beviser. Da Knud Lavard 
var bleven myrdet ved Haraldsted, haevnede bans Gilde- 
bredre i Slesvig bans Drab 1134 paa Kong Niels, og 
1294 forbyder Biskop Johan Krag med skarpe Ord alle 



72 G. Nyrop: 

Gilder og Hvirvinger^ i Kjebenhavn. Han kalder dem 
Roden til alt Ondt, og kun de Gilder maa fremtidigt 
taales, som ban giver sit Minde, men herimod prote- 
sterede Kjobenhavnerne. De angreb Biskoppen, da ban 
nogen Tid efter opholdt sig paa KjQbenhavns Slot, men 
ban blev den staerkeste, bvad de .saa alvorligt j&k at 
fele; bl. A. maatte de tilskjode ham alle de paagjael- 
dende Gilders Ejendomme. Og den Politik, der laa 
i Biskop Krags Optraeden, gjenfindes i Valdemar Atter- 
dags Privilegier for Malmo. Han befaler heri, at Ingen 
maa stifte noget nyt Gilde eller Kompagni uden Raadets 
Tilladelse, og det Samme gjentages i Dronning Margretes 
almindelige Stadsret. Efter den maa Ingen begynde 
noget nyt Gilde eller Selskab i nogen Stad uden Fogedens, 
Borgemesternes og Raadmsendenes Vilje. 

Samfundet holdt skarpt Udkig med Bybeboernes 
Foreninger, og dette gjorde sig gjaeldende ogsaa overfor 
Haandvaerkernes Lav. I Malmo nojedes man ikke med, 
at Lavenes Oldermsend aflagde Ed til Raadet, nej Lavene 
maatte i Gjenbreve forpligte sig til al mulig Lydighed 
og Troskab overfor Byens Raad. Malm0 Skindere ud- 
staedte et saadant Gjenbrev 1428, og Skraederne, Sme- 
dene og Bagerne fulgte efter. ^ De Flensborg Skomageres 
og Pelsneres Skraaer (1437) fastssette, at en Raadmand 
altid skulde vaere tilstede ved deres Forsamlinger, og 
den ene Raadmand blev i de Roskilde Smedes Skraa 
(1491) endog til to. 

Haandvaerkerne synes ikke at vaere blevne betragtede 
som et ganske roligt eller ufarligt Element. De bar jo 
Vaaben, som de, som ovenfor naevnt, godt vidste at 
bruge; den i alle Skraaer almindelige Bestemmelse, at 

^ Det islandske Ord hvirfingr betyder en Kreds. ^ Kjeben- 
havns Skraedere udstede 1545 et lignende Gjenbrev. 



Fra Danmarks ^ldste Lavsskraaer. 73 

Lavsmedlemmerne ikke maatte have Vaaben med i deres 
Forsamlinger, var sikkert Frugten af en dyrekjebt Er- 
faring. De Slagelse Skomagere forbydes det saaledes 
at medbringe Svaerd eller Spyd (1471), de Roskilde 
Smede maa ikke mode i Panser (1491). 

Tiden kraevede. Vaabenfaerdighed. Haardfor Kraft 
var i hojere Kurs end sirlig Optraeden, og Lavsskraaernes 
Anvisninger i sidste Henseende vise tydeligt, at Datidens 
Haandvserkere have vajret i hoj Grad jaevne og tarve- 
lige. De bruge Haettekapper og mode med Haetten op 
over Hovedet, men til Gjengjaeld ogsaa ofte uden Buxer 
eller Hoser. Det paalaegges Smedene i Roskilde (1491) 
at tage Haetterne af Hovedet, naar de synge Helgenes 
Pris, og det indskaerpes Skraederne i Kjobenhavn (1415) 
og Smedene i Slagelse (1469), for ikke at tale om Bager- 
svendene i Kjobenhavn (1403) og Skomagersvendene i 
Odense (1406), ikke at give Mode med bare Fodder 
eller Ben, ligesom det endelig forbydes Bagersvendene 
i Kjobenhavn (1403) at mode ifort en Skjortesaek. — 
Det synes at staa i skaerende Modsaetning til disse Be- 
stemmelsers Aand, naar det (c. 1450) forbydes Roskildes 
Skomagersvende at komme til Staevne eller Drik med 
Buxer, men Buxer maa her ganske sikkert have en 
sserlig Betydning, ti der tilfojes »med Buxer eller andre 
upassende Klaeder«. 

Reglerne angaa imidlertid ikke alene Klaededragten, 
men ogsaa hvorledes Medlemmerne skuUe sidde ved 
Lavenes Gilder og i det Hele opfore sig ved dem. Bro- 
drene og Sostrene skulle sidde efter deres Alder i Gildet, 
saaledes at dog en Broders anden Huslru faar den forstes 
Saede. Det forbydes i det Hele at tage en Andens Plads, 
idet man dog synes at have kunnet bytte, men ogsaa 
for en saadan Bytning var der Graenser. Den Slagelse 



74 C. Nyrop: 

Skomager, der »skiftede flere Saeder end eet«, skulde 
bode. Efter den givne Ordning kom de Gamle i Lavet 
til at sidde paa den faste BsBnk ved Husets Gavl, den 
saakaldte Gavlbaenk, der ogsaa forbeholdtes Lavets Gjas- 
ster, medens de Unge sad paa den l0se Baenk (Forsaedet) 
paa Bordets anden Side. Og hvilken Forskjel der var 
paa de to Bordsider, kan ses bl. A. deraf, at det 1403 
forbydes Kjebenhavns Bagersvende at drikke tvaers over 
Bordet. Brodrene skulle drikke hinanden »retsinninges« 
til, d. V. s. Enhver skal drikke med sin Sidemand ned- 
efter.^ 

Og der foreligger en Raekke andre Regler, der vise 
Samfundets jaevne sociale Tilstand. Det indskaerpes, at 
man skal give Oldermanden Lyd, naar ban taler, og det 
forbydes at tale hinanden til med usommelige Ord, at 
drage hinanden i Haarel, at give hinanden Kindheste, 
at slaa hinanden blaa eller blodig, at overgyde hinanden 
med 01, at spy af for megen Drik, at gjore sit Saede 
urent o. s. v. Og efter een Skraa at domme ere disse 
Forbud, der endnu kunde varieres en Del, lige saa godt 
henvendte til Sostrene som til Brodrene. De Roskilde 
Smedes Skraa (1491) retter flere af disse Forbud di- 
rekte til saavel Broder som Soster. Men Boden, der 
paalaegges for Overtraedelse af disse Bestemmelser, er i 
mange Tilf aside 01, en kvart, en halv eller en hel Tonde 
01, ja endog to Tonder 01, saaledes at der her indtrae- 
der et ofte omtalt ustanseligt Kredsl0b. Man drak 
og forsaa sig, og jo mere man forsaa sig, des mere 
blev der at drikke og derved en stadig voxende Udsigt 

' I en Bestemmelse fra 1609 vedrorende Snedkerlavet i Liine- 
burg hedder det endnu: »Es sollen sich die Gesellen auf der Reihen 
und nicht iiber den Tisch trinken* (d. e. Svendene maa kun drikke 
i Raekkefolge nedefter og ikke tvaersover Bordet). 



Fra DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 75 

til at forse sig endnu mere. Del var 01 og alter 01, 
der konsumeredes, og kun i to Flensborger Skraaer 
(Skomagernes 1437 og Bagernes 1452) er der Tale om 
Vin. Men det er et Sporgsmaal, om den gives til For- 
taering og ikke snarere til gudeligt Brug.^ 

Haandvserkerne traengte til Tugt og Orden, og som 
deres everste Tugtemester stod Kirken. Den var Tidens 
store Opdrager, og gjennem Helgengilderne stod den 
i naer Forbindelse med Haandvaerkernes Foreninger. 
Dagen efter enhver almindelig Lavsdrik fulgte en hoj- 
tidelig Messe til Nytte og Salighed for de afdode og 
endnu levende Lavsmedlemmers Sjsele, ved den ofredes 
der, og Gudstjenesten fandt ofte Sted ved Lavenes eget 
Alter i en af Byens Kirker, til hvilket de selv kaldte 
en Praest. Odense Skraedere ejede baade Kalk og Disk, 
Messesaerke og Messeboger, og Kjobenhavns Skindere 
havde en Krone i Kirken, hvis Lys under Gudstjenesten 
skulde vaere taendte. 1 de Slagelse Skomageres (1471) 
og de Roskilde Smedes Skraaer (1491) forekommer en 
Skraaprsest, og ban bar muligvis medvirket, naar Lavenes 
Gilder indlededes med en Sang (Minne) til Guds, Jomfru 
Marias eller den vedkommende Helgens Mve. Han var 
selvfolgelig ogsaa i Virksomhed, naar Lavenes Medlemmer 
paa bestemte Helligdage gik i festlig Procession med 
Lys til Kirken, saerlig da Hellig-Legems- eller Guds 
Legemsdag d. e. den anden Torsdag efler Pinse. Paa 

' Foruden i 01 udrededes Boder i Penge og i Vox, dette sidste 
brugtes til Lys saavel i Kirken som i Lavet. — I to Odense-Skraaer 
(Skraedernes 1492 og Smedenes 1496) tales om Afgifter i Korn (Byg), 
og det Samme er Tilfaeldet i de af Kong Hans strax efter Aaret 
1500 givne Skomagerskraaer. Det er muligvis en Levning fra de 
gamle St. Knudsgilder, i hvilke Stolsbrodrene eller Gerdemgendene 
modtog Honning og Malt og derefter 1 en Kjedel tilberedte (bryg- 
gede) Gildets Drik. 



76 C. Nyrop: 

den skulde Kjobenhavns Skraedere (1415) »f0lge Lavslys 
i Proces«, Roskilde Smede (1491) »baere prydede Gilde- 
lys omkring St. Lucii Kirkegaard« og Odense Skraedere 
(1492) »b8ere Lys for det vaerdige Sakrament«. En Skik, 
der vedblev, saa laenge Katolicismen herskede. Endnu 
1514 paalaegges det Kjobenhavns Remsnidere og Punge- 
magere at baere » Stage ellerLys i Proces Helliglegemsdag«. 

Kirken opdrog til at have Respekt for noget Hojere. 
Halvdelen af samtlige Pengeb0der i Flensborgs Skomager- 
lav (1437) lagdes i en Bosse »til Guds og St. Jakobs 
Tjeneste«, og kun den anden Halvdel fik St. Jakobs 
Brodrene til 01. Skrsederne i Kjobenhavn (1415) og 
Smedene i Roskilde (1491) skulde yde den Broder eller 
Soster Hjaelp, som vilde drage i Pilgrimsfaerd. Det 
var forbudt Kjobenhavns Guldsmede (1429) at arbejde 
paa deres Helgens, St. Loyes, Dag, og Flensborgs Bagere 
(1452) maatte ikke staa med Bred i Brodhuset nogen 
Son- eller Helligdag. I alle Skraaer forlangtes det des- 
uden, at der skulde vaages ved en afdod Broders eller 
Sosters Lig, Slagelse Skomagerskraa (1471) siger med 
4 Lys for en Voxen og 2 Lys for et Barn, og det var 
Pligt Dagen efter at folge Liget til Kirken og til Graven, 
ja ved Begravelsen at yde en vis Pengehjselp (Ligskud) 
til den Afdodes Efterladte. Ikke at tale om, at der 
ogsaa ved anden Lejlighed skulde ydes de levende Bredre 
eller Sostre Hjaelp. 

Saadanne Bestemmelser findes i alt Fald i nogle 
Skraaer. Blandt Guldsmedene, Remsniderne og Svserd- 
fegerne i Svendborg (c. 1450) gjaldt den Regel, at hvis 
nogen Broder eller Soster blev saafattig, at de ej kunde 
fode dem af Embedet (d. e. Haandvaerket) og ej kunde 
opretholde deres Lav, da skulde de nyde Lavet frit og 
dertil af dets Bosse hvert Aar faa 12 Alen Vadmel til 



Fra Danmarks ^ldste Lavsskraaer. 77 

en Klaedning. Slagelse Bagere (1471) skulde komme 
den Broder, der blev forarmet, til Hjselp med 2 Mark 
Grot af Lavets Kasse »sig at forbedre med«. Naar en 
Broders Gaard var brsendt, skulde Smedene i Roskilde 
(i491) yde ham en bestemt Pengehjaelp, og Odense 
Skraedere (1492) skulde give den Broder eller Soster, 
der blev saa fattige, »at de skulde bede deres Brod for 
GudsSkyld«, et Maaltid om Dagen, saa laenge de levede. 

Det er den kirkelige Indflydelse, der her gjor sig 
gjaeldende, ligesom i Bestemmelsen om, at den, der vil 
vsere Broder eller Sester, maa vaere aegte og ret (d. v. s. 
aerligt) fodt og have et godt Rygte.^ Den verdslige Ind- 
flydelse gjorde sig imidlertid ogsaa gjaeldende. De Odense 
Smedes Skraa (1496) paalaegger saaledes Medlemmerne 
at hjselpe hinanden for Retten som Mededsmaend, og i 
de Roskilde Smedes Skraa (1491) paalaegges det des- 
uden — ligesom i de Slagelse Bageres Skraa (1471) — 
Brodrene i Almindelighed at undssette hverandre i eller 
udenfor Byen. Saadan Hjaelp horte imidlertid natur- 
ligt med til det Broderskab, der sammenbandt Med- 
lemmerne. Ved Siden af eller rettere som Grundlag 
for Amtet, Embedet, d. v. s. den Stilling, 0vrigheden 
gav de samlede Udovere af et Haandvaerk i en By, be- 
stod der nemlig et Broderskab, formentlig et Slags 
Helgengilde, som dels faldt sammen med, dels adskilte 
sig fra det professionelle Lav. 

Borgemester og Raad i Flensborg gav 1437 » deres 
kjaere Medborgere, Skomagerne, da de til den almsegtige 
Guds ^re vare forsamlede ved en evig Messe i den hellige 

* Efter de Roskilde Smedes Skraa (1491) synes der mgerkeligt 
hok at kunne gjores en Undtagelse fra Fordringen om aegte Fodsel. 
Det hedder nemlig, at Vedkommende skal vaere aegte fedt > eller og 
have det med alle Brodres Vilje og Samtykke og deres Mindec 



78 C. Nyrop: 

Apostel St. Jakobs Lag«, Amtsrettighed, og i Skraaen, 
der i den Anledning udfserdiges, bestemmes det bl. A., 
hvorledes det skal gaa, naar et Medlem af Amtet skyl- 
der »den hellige St. Jakobs Broderskab« Boder. Af de 
Flensborg Pelsneres Skraa (1437) ses det, at de kunde 
have »Br0dre« udenfor Byen, hvoraf det formentlig frem- 
gaar, at det Broderskab, hvorti) et Amt var knyttet, 
kunde have en bredere Basis end Byen. I de kjoben- 
havnske Skrsederes Skraa (1415) tales der om »Em- 
bedet og Broderskabet* , og om det sidste hedder det^ 
at det er »Gud den hellige Trefoldighed til Lov, Haeder 
og iEre«. Der er her en ofte uklar Dobbelthed, som 
kan forfelges belt ind i det 16de Aarhundrede. Da 
Kj0benhavns T0mrere 1515 fik Amt, skete det, »paa det 
at St. Andreasgilde ej skulde nedlaBgges«. — Det staar 
sikkert i Forbindelse med Broderskabsforholdet, at der 
kan vaere baade Brodre og Sostre i et Lav. 

Med et Lys i Haanden skal den, der bliver Broder 
i Bageramtet i Flensborg (1452), svserge til Helgenerne^ 
at han vil vaere sine Brodre tro og huld i Mollen, paa 
Markedet og ved Stranden, dertil hjaelpe ham Gud. Og 
en lignende Ed aflagde den kjobenhavnske Slagter (1496), 
ham hjaelpe Gud og alle Helgene. Han skulde give sine 
Medbrodre den Del, han selv have vil, d. v. s. han skulde 
opf0re sig mod dem, som han vil, at de skulde opfere 
sig mod ham. I Overensstemmelse hermed paalaegge 
Skraaerne for Flensborgs Skomagere og Pelsnere (1437) 
de vedkommende Oldermaend at lade Alle ske lige Ret^ 
de Fattige som de Rige. Og dette Bud antager kon- 
krete Former, naar det i Skomagerskraaen hedder, at 
ingen Skomager forud maa fortinge sig Huder af Slag- 
terne, da den Fattige skal kunne kjebe saavel som den 
Rige. Paa en noget anden Maade varieres Budet, naar 



Fra DaNMARKS iBLDSTE LaVSSKRAAER. 79 

det i Skraaerne for Smedene i baade Slagelse (1469), 
Roskilde (1491) og Odense (1496) paalaegges den, der 
har kjobt saa store Kvantiteter som et Fad Staal eller 
en Laest Kul, deraf at komme sin traengende Medbroder 
til Hjaelp. 

Det var imidlertid ikke lutter Broderskab, ikke lutter 
Kristenkjserlighed,^ som herved gav sig tilkjende. Be- 
stemmelserne kunne ogsaa ses under en anden Syns- 
vinkel, ses som dikterede af en selvfolgelig egoistisk, men i 
dybere Forstand samfundsbestemt Folelse, der vil, at den 
ene Mester ikke maa overfloje den anden. Alle skulle vaere 
lige store eller rettere lige smaa. Derfor bestemmes det, 
at en Mester ikke maa holde udover et vist Antal Svende, 
og derfor fremkommer en Raekke andre Bestemmelser, der 
hiolde Kapitalens Magt og den frie Rerelse nede. Det 
forbydes Flensborgs Pelsnere (1437) at kj0be Pelse uden- 
for Byen for at saelge dem i den, Enhver maa kun saelge^ 
hvad ban selv bar forfaerdiget, og Slagelse Bageres Skraa 
(1471) indskaerper, at Ingen maa bage Leverdag eller 
Mandag, »at gjore sine Brodre Skade dermed«.^ For 
bedst at komme over mange Vanskeligheder bliver det 
da ved flere Lejligbeder Lavet og ikke den Enkelte, der 



' Overfor Bestemmelserne om, at Arbejdet skal hvile paa Son- 
og Helligdage, er det karakteristisk at se, at de Slagelse Skomageres 
Sk];aa (1471) direkte udtaler, at de hvert Aar skulle give Dom- 
provsten 8 Grot, paa det at de maa rore Stenkar og Barkkar om 
gudelige Dage foruden nogen Praelaters Hinder. 1 de Slagelse 
Bageres Skraa (1471) paalaegges det Bredrene at give Bispen Hvede- 
bred, at de maa sigte, rore Kom og bruge deres Embede om hel- 
lige Dage ubrgdelig at vaere for Bispens Officiale. * I Modsaetning 
hertil kan det erindres, at Kjebenhavns Stadsret af 1294 giver en- 
hver Bager Ret til at bage, saa ofte ban vil, men dette var mu- 
ligvis noget Nyt, ti Stadsretten saetter umiddelbart efter en hoj, 
B0de for den af de andre Bagere, der hindrer ham deri. 



72 C. Nyrop: 

Gilder og Hvirvinger^ i Kjobenhavn. Han kalder dem 
Roden til alt Ondt, og kun de Gilder maa fremtidigt 
taales, som ban giver sit Minde, men herimod prote- 
sterede Kjebenhavnerne. De angreb Biskoppen, da ban 
nogen Tid efter opholdt sig paa Kjobenbavns Slot, men 
ban blev den staerkeste, bvad de ,saa alvorligt fik at 
f0le; bl. A. maatte de tilskjode ham alle de paagjsel- 
dende Gilders Ejendomme. Og den Politik, der laa 
i Biskop Krags Optraeden, gjenfindes i Valdemar Atter- 
dags Privilegier for Malmo. Han befaler heri, at Ingen 
maa stifte noget nyt Gilde eller Kompagni uden Raadets 
Tilladelse, og det Samme gjentages i Dronning Margretes 
almindelige Stadsret. Efter den maa Ingen begynde 
noget nyt Gilde eller Selskab i nogen Stad uden Fogedens, 
Borgemesternes og Raadmaendenes Vilje. 

Samfundet boldt skarpt Udkig med Bybeboernes 
Foreninger, og dette gjorde sig gjaeldende ogsaa overfor 
Haandvserkernes Lav. I Malmo nojedes man ikke med, 
at Lavenes Oldermsend aflagde Ed til Raadet, nej Lavene 
maatte i Gjenbreve forpligte sig til al mulig Lydighed 
og Troskab overfor Byens Raad. Malmo Skindere ud- 
staedte et saadant Gjenbrev 1428, og Skraederne, Sme- 
dene og Bagerne fulgte efter. ^ De Flensborg Skomageres 
og Pelsneres Skraaer (1437) fastsaette, at en Raadmand 
altid skulde vaere tilstede ved deres Forsamlinger, og 
den ene Raadmand blev i de Roskilde Smedes Skraa 
(1491) endog til to. 

Haandvserkerne synes ikke at vaere blevne betragtede 
som et ganske roligt eller ufarligt Element. De bar jo 
Vaaben, som de, som ovenfor naevnt, godt vidste at 
bruge; den i alle Skraaer almindelige Bestemmelse, at 

* Del islandske Ord hvirfingr betyder en Kreds. * Kjeben- 
havns Skrsedere udstede 1545 et lignende Gjenbrev. 



Fra Dan marks ^ldste Lavsskraaer. 73 

Lavsmedlemmerne ikke maatte have Vaaben med i deres 
Forsamlinger, var sikkert Frugten af en dyrekJ0bt Er- 
faring. De Slagelse Skomagere forbydes det saaledes 
at raedbringe Svaerd eller Spyd (1471), de Roskilde 
Smede maa ikke mode i Panser (1491). 

Tiden kraevede. Vaabenfaerdighed. Haardfor Kraft 
var i ho j ere Kurs end sirlig Optraeden, og Lavsskraaernes 
Anvisninger i sidste Henseende vise tydeligt, at Datidens 
Haandvserkere have vaeret i hoj Grad jaevne og tarve- 
lige. De bruge Haettekapper og mode med Haetten op 
over Hovedet, men til Gjengjaeld ogsaa ofte uden Buxer 
eller Hoser. Det paalaegges Smedene i Roskilde (1491) 
at tage Haetterne af Hovedet, naar de synge Helgenes 
Pris, og det indskaerpes Skraederne i Kjobenhavn (1415) 
og Smedene i Slagelse (1469), for ikke at tale om Bager- 
svendene i Kjobenhavn (1403) og Skomagersvendene i 
Odense (1406), ikke at give Mode med bare Fodder 
eller Ben, ligesom det endelig forbydes Bagersvendene 
i Kjobenhavn (1403) at mode ifort en Skjortesaek. — 
Det synes at staa i skaerende Modsaetning Jtil disse Be- 
stemmelsers Aand, naar det (c. 1450) forbydes Roskildes 
Skomagersvende at komme til Staevne eller Drik med 
Buxer, men Buxer maa her ganske sikkert have en 
saerlig Betydning, ti der tilfojes »med Buxer eller andre 
upassende Klaeder«. 

Reglerne angaa imidlertid ikke alene Klaededragten, 
men ogsaa hvorledes Medlemmerne skulle sidde ved 
Lavenes Gilder og i det Hele opfore sig ved dem. Bro- 
drene og Sostrene skulle sidde efter deres Alder i Gildet, 
saaledes at dog en Broders anden Huslru faar den forstes 
Saede. Det forbydes i det Hele at tage en Andens Plads, 
idet man dog synes at have kunnet bytte, men ogsaa 
for en saadan Bytning var der Graenser. Den Slagelse 



82 C. Nyrop: 

for Skomagerne i Flensborg (1437) faldt Aaret i tre 
Dele, fra Mikkelsdag til Jul, fra Jul til Paaske og fra 
Paaske til Mikkelsdag. Det er imidlertid ikke blot 
Mesteme, at Bestemmelserne ere rettede imod, de Malm0 
Smedes Skraa (1433) finder det fornodent at indskserpe, 
at en Svend ikke maa fseste sig til to Forskjellige og 
tage »Gudspenge« (d. e. Fsestepenge) af dem,^ og det 
tyder paa et belt igjennem uheldigt Forhold, naar Kj0ben- 
havns Slagteres Skraa (1496), selvfolgelig for Bevisets 
Skyld, paalaegger Mesterne at leje en Svend med to Vidner. 

Hvad en Svends Lon var, oplyses ikke i Skraaerne. 
Den bar sikkert vseret saedvansmaessigt fastsat, men i 
eet Tilfaelde skal den bestemmes af vedkommende Lavs 
Oldermand. Kommer en fremmed Svend til Malmo, 
bedder det i de Malme Bodkeres Skraa (1499) og en 
Prove bos Oldermanden viser, at ban ikke kan prae- 
stere, bvad ban skal, da skal ban tjene saa laenge, til 
ban laerer det bedre, og Oldermanden skal ansaette 
bans Lon. Forovrigt findes kun Bestemmelser, der in- 
direkte indskserpe, at Svenden skal bave en bestemt 
Lon for et laengere Tidsrum. En Svend maa ikke lejes 
for Daglon eller Ugelon, bedder det i Flensborg Sko- 
mageres Skraa (1437), og i samme Retning peger de 
kjobenbavnske Guldsmedes Skraa (1429), naar den ud- 
taler, at en Svend aldrig maa gjore Stykkevserk eller 
tjene for Ugelon. 

Heller ikke om Arbejdstiden findes der nogen Be- 
stemmelse i Skraaerne. Det er f0rst en senere Tid, 
der giver Regler berom. Som Tyende skylder Svenden 
sin Husbonde eller Mester bele sin Tid. Han bor i 
Mesterens Hus. Og det er i Overensstemmelse bermed, 

* Efter de kjebenhavnske Bagersvendes Skraa (1403) kunde 
xGudspengene* vsere 1 Hvid. 



FrA DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 83 

at de Roskilde Smedes Skraa (MQl) indskaerper, at 
han ikke maa ligge ude om Natten, ligesom at Skraaerne 
for Malmos Skindere (1428) og Smede (1433) bestemme, 
at han ikke maa forlade Husbondens Hus nogen Sogne- 
dag uden Tilladelse. Gjor han det dog, skal han, naar 
Lejetiden er ude, endnu tjene sin* Mester lige saa mange 
Dage, som han derved bar spildt ham. 

Det skal imidlertid bemserkes, at der her kun staar 
Sognedage. Der. bar da muligvis gjaeldt en anden Regel 
for Sondagene, hvad der maaske bekraeftes ved Be- 
stemmelserne imod at holde Blaamandag, d. v. s. imod 
at udstraekke Sondagsfriheden til ogsaa at gjaelde Man- 
dagene, en Passion, der forovrigt synes at have grebet 
om sig imod Aarhundredets Slutning. Skraedersvendene 
i Odense maa (1492) ej gjore sig flere Frimandage om 
Aaret end een, Smedesvendene i Roskilde (1491) faa 
to, men de Malmo Bodkeres Skraa (1499) siger, at 
Svendene ikke maa tage sig over fire Frimandage om 
Aaret. 

Som det heraf ses, har der maaske endog paa flere 
Punkter vaeret en ikke ganske ubetydelig Brydning mel- 
lem Mesterne og Svendene, og karakteristisk er det, at 
Skraaerne, der vsesentlig maa betragtes som Mesternes 
Vaerk, i flere yderligere Tilfaelde tro at maatte vaerne om 
Mesternes Interesser. Der findes Bestemmelser til Sik- 
ring imod, at Svenden »forsommer sin Herres Vaerk « 
(Kjobenhavns Guldsmede 1429 og 1496), tjener sin Mester 
»myt homode vnde mit vordrete«^ (Flensborgs Pelsnere 
1437) eller »gjor sin Husbond Fortraed« (Odense Smede 
1496). I Overensstemmelse hermed saetter de Flens- 
borg Bageres Skraa (1452) en Bode af 6 Penninge for 

* D. V. s. »med Uret og Fortrsed*. 

6* 



84 C. Nyrop: 

hver Gang en Svend i Brodhuset hengiver sig til at 
doble, spille Kegler eller til at slaa sig los paa anden 
Maade. 

Trods de saaledes naevnte Bestemmelser kunde det 
synes, som oin Forholdene i alt Fald tilnaermelsesvis 
vare lagte fuldstaendig systematisk tilrette. Erik af 
Pommern paabyder i sit Privilegium for Kjobenhavn 
1422, at enhver Haandvaerker skal naere sig af sit Haand- 
vaerk og ikke af noget andet, Bageren af bans Bagning, 
Suderen af bans Skogjerning, Smeden af bans Smede- 
gjerning o. s. v. Og vi se da ogsaa, at i de ovenfor 
naevnte sammensatte Lav gjaelder Sammenslutningen kun 
det ydre Apparat, de enkelte Fag bave bver sit Mester- 
stykke. Saaledes i Smedelavene Grovsmedene, Klejn- 
smedene, Kjedelsmedene, Svaerdfegerne o. s. v., og Spalt- 
ningen er saa kraftig, at det i Smedeskraaen for Slagelse 
(1469) paabydes, at en Grovsmed ikke maa bolde Klejn- 
smedesvende. I Skraaen for det af Malere, Guldsmede, 
Glarmestere og Snedkere sammensatte Lav i Flensborg 
(1497) bedder det, at den Snedkersvend, der gaar i 
Malertjeneste og saa uden Snedkernes Vilje gjor Snedker- 
arbejde, ikke skal vaere vserdig til at bruge Snedker- 
amtet i Flensborg. Kjober og saelger Nogen i Malma 
Huder og Skind imod den Byens Skomagere dertil til- 
lagte Ret, skal Skomagerlavet (1450) klage berover til 
den Paagjaeldendes Lav, og paataler dette saa ikke 
Sagen, maa Skomagerne, indtil Retten er sket Fyldest, 
extraordinaert saelge hint Lavs Tilvirkninger. 

Det er en maaske ganske praktisk Bestemmelse, 
men den antyder muligvis, at den til Grund liggende 
Eneretsregel ikke fuldtud blev overboldt. Det ser da 
ogsaa mistaenkeligt ud, at Malmo Bodkeres Skraa (1499) 
tror det rigtigt omstaendeligt at docere, at »Ingen skal 




Fra Danmarks ^ldste Lavsskraaer. 85 

bruge B0dkerembede i Malni0, som have andre Embeder 
(Haandvaerk) at bruge, som ere Sudere, Skindere, Kjod- 
mangere, Bagere, Skraedere, Rebvindere, Smede og alle 
andre Haandv8erksembeder«. Og sikkert er det, at der 
efterOmstaendighedernegjordes Brud paa Regelen. 1428 
tilstedtes det Malmos Skindere at gjore Semslseder, saa 
laenge indtil Tilvirkningen heraf henlagdes under et saer- 
ligt Lav. 

Den tilstraebte almindelige Lavsordning er saaledes 
nseppe belt gjennemfort, og paa samrne Maade forholder 
det sig med Ordningen indenfor det enkelte Lav. Der 
tales tilsyneladende aldeles regulaert om Mester, Svend 
og Dreng f. Ex. hos Kjobenhavns Guldsmede 1429. Den 
Mester, der arbejder St. Loyes Dag, skal bode 1 Tonde 
01, den Svend, der arbejder, V2 Tde 01 og Drengen 1 
Mark Vox. Kjobenhavns Skraedere skulle strax melde 
en ny Dreng til Oldermanden (1415), og i de kjoben- 
havnske Guldsmedes Skraa (1496) paabydes det, at en- 
hver ny antagen Dreng skal indskrives i Lavets Boger. 
Men desuagtet bar Ordenen naeppe vaeret stor, og i 
ethvert Tilfaelde bar Forholdet mellem Dreng og Svend 
vaeret fuldstaendig flydende. Der er ingen Steder Tale 
om noget Svendestykke, og kun en eneste Gang — saa 
sent som 1496 — tales der i Kjobenbavns Guldsmede- 
skraa om bestemte Laereaar, 5^6 Aar. Datidens Laere- 
drenge maa ofte bave vaeret endog gamle Karle. Efter 
Flensborgs Skomagerskraa (1437) forekommer der »Lere- 
jungen«, som gifte sig, og i Odense Skraederskraa (1492) 
tales der karakteristisk nok om, at en Mester »saetter 
nogen ny Svend at sy, som man kalder Kjend€dr€ng<^.^ 

' Kjendedreng eller Kjendepilt betyder Laeredreng. — I Da- 
tidens Skraaer forekommer ogsaa Udtrykkene Kjendekost og Kjende- 
tende, hvorom nsermere nedenfor. 



86 C. Nyrop: 

Kjendte Tiden intet Svendestykke, kjendte den der- 
imod ei Mesterstykke, dog naeppe i Aarhundredets Be- 
gyndelse. D0r en af Malmos 24 Rebslagere — hedder 
det i Lavets Skraa (1412) — da skal Borgemester og 
Raad samt Lavet vaelge og indssette en anden, uden at 
der her er Tale om Aflaeggelsen af nogen Mesterpreve. 
1424 og 1450 bestemme de to Ribe Smedeskraaer ganske 
i Almindelighed, at Oldermanden skal bese vedkom- 
mende Mesteremnes »Amt«, om ban er fserdig i Haand- 
vaerket eller ej, og 1451 hedder det endnu ganske paa 
lignende Maade med Hensyn til Kjobenhavns Slagtere, 
at vil En vsere Broder med dem, skal ban sit Embede 
vel kunne. Men allerede 1452 lyder det noget bestemtere 
overfor Bagerne i Flensborg. Den, der vil vaere Med- 
broder i Amtet, skal bage tre Slags Brod og lade Older- 
manden bese dem. og nu folger i de senere Skraaer en 
nojagtig Opgivelse af, hvori Mesterstykket skal bestaa. 
I de kJ0benhavnske Guldsmedes Skraa af 1429 er der 
ikke Tale om noget Mesterstykke, men i deres Skraa 
af 1496 fordres der som Mesterstykke tre forskjellige 
Arbejder f. Ex. en Kalk, et Kors og en Ring med en 
Sten i. For de kjobenhavnske Remsnidere og Punge- 
magere, der ere i Lav sammen, foreskrives der 1460 
forskjellige Mesterstykker, og det Samme er Tilfaeldet 
overfor de forskjellige Metalarbejdere, der ere samlede 
i Smedelavene i Slagelse (1469), Roskilde (1491) og 
Odense (1496). Grovsmedene skulle gjore deres Mester- 
stykke, Klejnsmedene deres o. s. v.^ 

* Professor Jobs. Steenstrup har med Rette henfert de kje- 
benhavnske Skraederes Skraa, der i Kjobenhavns Diplomatarium 
baerer Aarstallet 1275, til det 15de Aarhundrede og bar anfert 1415 
som det tilnaermelsesvis rigtige Aar for dens Udstedelse. Skraaens 




FrA DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 87 

Dette kan vaere rigtigt fra Haandvaerkets sserlige 
Standpurikt set; den faglige Udvikling kan vaere bleven 
fremmet herved. Men jo mere udviklet Fordringen om 
et Mesterstykke bliver, des staerkere Baand kan der der- 
ved laegges paa Svendenes Evne til at svinge sig op til 
at blive selvstaendige, og at der var en Bevaegelse oppe 
i denne Retning, synes sikkert. Haandvaerket omgjaer- 
dedes efterhaanden med Bestemmelser, der besvaerlig- 
gjorde Tilgangen til Mesternes Raekker^ og det var Me- 
sterne, der vaesentlig selv raadede for disse Bestem- 
melser. 

Erik af Pommern paabyder 1422 for Kjobenhavns 
Vedkommende, at den, der vil »vinde« et Lav, skal i 
»Igang« give dette lige saa meget, som ban giver Byen 
for at blive Bymand (Borger) og ej mere. Og i KristolBfer 
af Bayerns Stadsret (1443) skjelnes imellem, om den 
Paagjaeldende er fodt i Byen eller ej. I forste Tilfaelde 
skal ban. give Lavet 1 0re og i sidste Tilfaelde som 
ovenfor naevnt, d. v. s. saa meget som ban betaler 
for at blive Borger. Dette var imidlertid, om det saa 
maa siges, Teori; Praxis var, i alt Fald flere Steder, 
forskjellig berfra, og vi skulle nu gaa over til at se, 
hvad der i Virkeligbeden kraevedes for at naa at blive 
Mester i et Lav. 

Vedkommende skulde vel som Kegel forst vaere Dreng. 
For at blive dette, skulde ban, som allerede ovenfor 
naevnt, vaere aegte fedt m. m., men dette var ikke nok. 
I de Flensborg Maleres, Guldsmedes, Glarmesteres og 
Snedkeres Skraa (1497) bores der om, at Laerlinge lobe 
af Laeren, og Kjobenbavns Guldsmedeskraa af 1496 for- 
drer som Modvaegt imod slige Lyster 1^2 Danemaend 

bestemte Angivelse af et Mesterstykke kunde tale for om muligt 
at saette den endnu noget senere. 



y 



88 C. Nyrop: 

som Borgen for, at Drengen ikke lober bort, men bliver 
sin Lseretid ud. Hertil kom imidlertid endnu yderligere, 
at der ved Drengens, lad os sige Indskrivning, fordre- 
des en lille Forfriskning for at omgive Akten med en 
vis hojtidelig eller festlig Glans. Og efter de Ribe Smedes 
Skraaer (1424 og 1450) skal Drengen da give en Tonde 
01, men da ban selv Intet ejer, skal Mesteren vaere god 
for ham. Denne Tonde 01 (Kjendetonden) bliver hos 
Malmos Skindere (1428) til en halv Tonde, hos Flens- 
borgs Bagere (1452) til 24 Sk. og^ hos Kjobenhavns 
Guldsmede (1496) til 12 Sk. og en Mark Vox. Men 
den kunde ogsaa voxe til.noget ret anseligt og navnlig, 
som det synes, i Slagelse og Odense. Den Svend eller 
Dreng, der i Slagelse ssettes til Smedeembedet (1469), 
eller den, der i Slagelse vil Isere Skomagerembedet (1471), 
skal give Brodrene foruden 011et 3 salte Boste (Skinker), 
en fersk Ret, 3 Fade Smor, 3 Oste og det Brod, som 
dertil borer. Og noget Lignende var Tilfaeldet i Odense 
Skrsederlav (1492) og i Odense Smedelav (1496), dog 
er det her Mesteren, der giver denne »Kost« (Kjende- 
kosten) for Drengen. 

Som ovenfor nsevnt gik Laeredrengen umaerkeligt 
over til at vaere Svend, Forandringen betegnedes ikke 
ved nogensomhelst Lavsbegivenhed, og dog var Svenden 
et belt andet Vaesen end Drengen. Han kunde gjore 
Fordringer, som burde holdes nede, og Tidens Skraaer 
vise, at Mesterne vare sig dette bevidste. 

Der findes saaledes en Raekke Bestemmelser (Malmo 
Skindere 1428, Kjobenhavns Guldsmede 1429 og 1496, 
Kjobenhavns Remsnidere og Pungemagere 1460), der gaa 
ud paa, at Svenden ikke maa gjore eget Vaerk, d. v. s. 
ikke maa arbejde til Fordel for sig selv, en Regel, der 
yderligere bekrseftes ved en enkelt Undtagelse. Pelsner- ' 



Fra DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 89 

svendene i Flensborg maa (1437) hvert Fjerdingaar som 
eget Arbejde gjore en Pels men heller ikke mere. 
I flere Lav var det ogsaa Mesteren forbudt at tage 
Svenden i Kompagni med sig, saaledes som Udlrykket 
»stsede Svend til Halvgjerning med sig« sikkert maa 
forstaas^. Det var saaledes Tilfaeldet med Skrsederne i 
Kjabenhavn (1415) og Malerne, Galdsmedene, Glarme- 
sterne og Snedkerne i Flensborg (1497). Odense Skraedere 
og Smede (1492 og 1496) maatte ikke tage Nogen, det 
vaere sig en Svend eller en Anden, til Halvgjerning uden 
med Borgemesteres og Raads Minde, og kun de Ribe 
Smede (1424 og 1450) erklaere udenvidere »Halvv8erk« 
for tilladeligt, blot at den paagjaeldende Mester sorger 
for, at den Vedkommende opfylder sin Pligt imod Lavet, 
d. V. s. giver den fornodne Kost o. s. v. Maerkeligst 
er det imidlertid at finde en saadan Bestemmelse som 
at en Odense Skraeder (1492) ikke maa give en Svend 
mere nyt Arbejde paa en Gang, end ban kan for- 
tjene 1 Sk. paa, og at ban ikke maa lade ham skjaere 
nye Klseder. 

Man vil ojensynligt ikke have, at Svendene skulle 
faa Lejlighed til at fole sig for selvstaendige, og man 
vil heller ikke, at de skulle tjene for meget, hvad der 
kan vaere af stor Betydning med Hensyn til deres Lyst 
og Evne til at blive deres egen, ti dette medforte ikke 
faa Udgifter. Vi komme strax nedenfor dertil, men 
skulle forst naevne, at der desuden fordredes ikke alene 
Beviser for aegte og ret Fodsel og for et godt Rygte 
men ogsaa for, at den Paagjaeldende havde tjent. en, 
dog kun forholdsvis kort Tid i den paagjaeldende By. 

* I Hamborg Barberernes Skraa af 1577 forekommer et sikkert 
i Forbindelse hermed staaende, sserlig dannet Udtryk en »Halff- 
knecht*. 



90 C. Nyrop: 

Kj0benhavns Guldsmedeskraa fordrede 1429 1 Aar, men 
1496 1^2 Aar, og fra 1437 synes den almindelige For- 
dring at kunne saeties til 2 Aar; Malraos Badkere (1499) 
fordrede dog stadigt kun 1 Aar. 

Denne Fordring faldt naeppe Nogen tung, men ander- 
ledes blev det, naar det fordredes, at Mesteremnet skulde 
sidde med visse Vserdier i Redskaber eller rede Penge. 
Kj0benhavns Guldsmede fordre saaledes (1429 og 1496), 
at to Maend skulle svaerge, at ban ejer 5 Mark lodigt 
S0IV og Vaerktoj til 1 Marks Vaerdi; Flensborgs Sko- 
magere (1437), at ban ejer 15 Mark lybsk foruden sine 
KlaederS og Malmos Bodkere (1499), at ban ejer 50 
Stykker stort KlapSblt og Vaerktoj til 2 Maend. Her 
udkraeves altsaa en vis Formuenbed, og det Samme 
var Tilfaeldet overfor bvad der positivt skulde udredes. 

Dette var, efter bvad vi ovenfor bave bert, officielt 
en Afgift til Borgemester og Raad og lige saa meget tit* 
Lavet. Saaledes traeffe vi det da ogsaa bos Malmes 
Skindere (1428), Smede (1433), Skomagere (1450) og 
B0dkere (1499). Der er Tale om 6 Sk. og 1 Tde 01 forst 
til Raadet og saa til Lavet i Forbindelse med bos Sko- 
magerne 1 Mark til deres Alter og bos Bodkerne en Af- 
gift i Bossen til deres Gudstjeneste. Det tyder imidlertid 
paa, at der bar vaeret en Tradition for og en Lyst til 
noget Andet og Mere, naar der i Skomagernes Skraa 
tilf0jes: »og skal Svenden ej anden Kost gjore«. Efter 
en tidligere Malm0skraa, Rebslagernes (1412), skulde da 
ogsaa den nye Broder i Lavet give en Kost bestaaende 
af ikke mindre end 20 Fade (Saltmad), 3 ferske Better 
og saa meget 01, som barte dertil. Senere maa Byens 
0vrigbed imidlertid vaere bleven mere nojeseende, men 

* Det sillies dog som Betingelse ikke for at blive Medlem af 
Skomageramtet, men for at kunne »begjaere St Jakobs Lag«. 



FrA DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 91 

det synes den ifcke at have vaeret andensteds. I Kjoben- 
havns Remsnider- og Pungemagerlav (1460) skulde den 
nye Mester erlaegge 1 Mark i Penge samt 2 Skinker, 
2 ferske Retter, 2 Fade Smor, 2 Oste foruden Hvede- 
brod, Skonrogger og 2 Tdr. 01. I Slagelse Skomager- 
lav (1471) gjaldt det 3 Skinker, en fersk Ret, Hvede- 
br0d, Rugbred, Smor, Ost og 2 Tdr. 01, i Roskilde 
Smedelav (1491) 3 Fade salt Mad, 3 ferske Retter, Br0d, 
Smor, Ost og Kager samt 3 Tdr. 01, en Skaal, »1 Sk. 
grot til Stolen « og en Del Vox, men Odense baerer dog 
Prisen. I Skraederlavet d6r (1492) skulde den nye Broder 
give Kost to Dage efter hinanden og hver Dag 4 Skinker, 
4 ferske Retter, Steg, Grod, Ost og Brod samt en Skaal 
og 12 Sk. i Penge, men maerkeligt nok nsevnes intet 01.^ 

Det kan ikke have vseret ganske billigt, og i For- 
bindelse hermed maa endnu naevnes, at efterhaanden 
som Mesterstykket udviklede sig, var det ikke nok, at 
det praesteredes, nej de Mestere, der sattes til som Skue- 
mestere at overvaere dets Tilvirkning, skulde bevaertes. 
1491 skal der i Smedelavet i Roskilde' gives vedkom- 
mende fire Mestere »01 for 6 Sk. ogMad dertiN. Flens- 
borgs Malere, Guldsmede, Glarmestere og Snedkere (1497) 
ere endnu fordringsfuldere. Hos dem gjaelder det en 
Td. 01, en Skinke, en Grydesteg (Grapenbrade) samt 
Smor og Ost. 

Desuden horte der endnu visse Formaliteter til, som 
ogsaa kraevede Udgifter. Var Vedkommende Smed i 
Ribe, skulde ban (1424) aeske Lavet to Gauge i to 

' Efter Flensborg Skomagerskraa (1437) skulde Mesterkosten 
vaere af samme BeskafEenhed som Kosten ved en Laeredrengs . An- 
tagelse. Skraaen opfatter Forholdet saaledes, at Vedkommende 
kun skulde give 6n Kost og heraf Halvdelen, naar ban gik i Laere, 
og Halvdelen, naar ban blev sin egen. 



92 C. Nyrop: 

Fjerdingaar og hver Gang give 4 Sk. i JBossen til Lys, 
og var han Pelsner i Flensborg, skulde han (1437) seske 
Amtet endog tre Gange og hver Gang give 2 Sk. til 01. 
Det Samme var vaesentlig Tilfaeldet med Skomagerne i 
Flensborg (1437), men to Gange var det almindelige. 
Smedene i Roskilde (1491) skulde saaledes »bedes til 
Lavet i to Fjerdingaar*. Men uden Hensyn til hvor- 
ledes det forholdt sig hermed, er det givet, at det at 
blive Wester i et Fag kostede adskilligt mere end som 
fastsat i Erik af Pommerns og Kristoffer af Bayerns 
Stadsretter. De gaa ud fra Borgerskabet som . det 
Bestemmende, men mange Steder er muligvis Mester- 
skabet blevet det Vaesentlige saaledes som i Flensborg 
Skomagerlav (1437). Naar Mesterstykket var prsesteret, 
naar Beviserne vare fremlagte, for at Vedkommende 
var aegte og ret fodt, og naar han havde sat Borgen 
for den Kost, han skulde give inden 14 Dage, gik Older- 
maendene med ham for Raadet og bad om Borgerskab 
til ham, idet de erklaerede, at han var fuldt vaerdig til 
at blive Medlem af det aerlige Skomageramt.. 

Naar det ovenfor naevntes, at Lavet nogle Steder 
skulde aeskes endog tre Gange af den, der vilde vsere 
Mester, da skal det tilfojes, at de tre Gange nedsattes 
til to, naar den vedkommende Svend aegtede en af 
Lavets Dotre eller Enker, altsaa en Mesterdatter eller 
Mesterenke. Og det Hensyn, der her toges, traeder 
endnu staerkere frem, naar det er en Mesterson, der 
skal vaere Mester. I Kjobenhavns Remsnider- og Punge- 
magerlav (1460) slipper han med at yde halv Kost, ja 
i enkelte Lav f. Ex. Slagelse Skomagerlav (1471) slipper 
han belt for at yde nogen Kost. Naar den vordende 
Mester var en Mesterson, der aegtede en Mesterdatter, 
havde han i Flensborg Maler-, Guldsmede-, Glarmester- og 



FrA DaNMARKS yELDSTE LaVSSKRAAER. 93 

Snedkerlav (1497) Lavet helt frit. Der er her Bestraebelser 
oppe, der i sidste Instans arbejde for Dannelsen af et 
Haandvaerkeraristokrati, som det ikke var Enhvers Sag 
at slippe ind i. 

Overfor alt dette kan det ikke nytte, at der f. Ex. 
i Flensborgs Bageres Skraa (1452) staar, at Bagerborn 
og fremmede Svende skuile have lige god Ret. Havde 
de det i dette ene Lav i en enkelt Retning, er dette 
maaske ogsaa Alt. Svendenes lige Ret vil rauligvis i de 
fleste Tilfaelde vaesentlig vsere at forstaa i Overensstem- 
melse med Regelen i de kjobenhavnske Siagteres Skraa 
(1496): Hvilke Slagtersvende sig forbryde stande samme 
Ret, sopa Brodre og Sestre lyde. Men selv i denne 
Retning var der Forskjel. Ogsaa her traeder det frem, 
at Svendene indtage en ringere Stilling. Medens den 
kjobenhavnske Guldsmed, der arbejder St. Loyes Dag, 
skal bade 1 Tde 01, boder Svenden kun en halv Tonde 
{1429), og i Overensstemraelse hermed ere Svendenes 
Tidepenge til Lavet ogsaa kun det Halve mod Mesternes 
(Ribe Svende 1424 og 1450, Flensborgs Malere, Guld- 
smede osv. 1497). Kun i et Tilfaelde er Svendens Bode 
hojere end Mesterens, men ogsaa dette Tilfaelde viser 
Svendens underordnede Stilling. Slaar en kjobenhavnsk 
Guldsmedemester (1429) en Svend, b0der ban V4 Mark, 
men slaar Svenden en Mester, er Boden V2 Mark, og 
medens det at drage Kniv mod Nogen i det naevnte Lav 
straffes med en Bode paa 1 Mark, skal Svenden, naar 
ban drager Kniv mod en Mester, ikke alene bode Marken 
men desuden saette Borgen for Fremtiden. 

Som ovenfor antydet, kan en Svend vaere Medlem 
af et Lavs Broderskab. I de Flensborg Pelsneres Skraa 
(1437) staar det klart og tydeligt, at vil Nogen vinde 
deres Broderskab, det vaere en Mester, Frue eller Svend 



94 C. Nyrop: 

(Knecht), skal han betale 4 Sk. lybsk, ja den Svend^ 
der bar tjent et Fjerdingaar i Amtet, skal vinde Broder- 
skabet. Men det turde vaere et Sporgsmaal, om han vir- 
kelig for Alvor herved blev Mesternes Broder, og i ethvert 
Tilfaelde bar den stedfindende Udvikling naeppe vaeret et 
saadant Broderskab gunstig. Efter de Slagelse Bageres 
Skraa (1471) blev endnu enbver Broders Tjenestefolk 
fulgt til Graven af samtlige Br0dre, men i KJ0benbavn 
blev, allerede 1429, Guldsmedesvendene kun fulgte til 
Graven af Mesterne, forsaavidt de havde tjent vel (sauber- 
lich). Naar det hedder i de kjobenhavnske Skraederes Skraa 
(1415), at den Mester, der rejser i Pilgrimsfaerd eller 
Andet, »maa Ingen befale sit Embede uden en af sine 
Lavsbrodre eller bans Svend«, da staar Svenden ber 
tydeligt udenfor Broderforholdet. Og naar det i Kjeben- 
havns Rerasnider- og Pungemagerskraa (1460) og Ros- 
kilde Smedeskraa (1491) udtales, at en »Broder, Gjaest 
eller Svend« kan vaere sammen til Lavsdrik, da ses 
det ogsaa ber, at Forboldet bar sin bestemte Be- 
graensning. Efter Svendborg Guldsmedes, Remsnideres 
og Svaerdfegeres Skraa (1450) kunde Brodrene kun 
komme »selvfjerde med deres egne Hjon (Tyende)«, og 
ingen Broder eller Soster kan i Kjobenhavns Slagterlav 
(1496) foruden deres Born have flere Hjon i Lavshuset 
end een Svend og een Mo. 

Men Forholdet bliver endnu mere fremmed. Efter 
de Ystad Smedes Skraa (1496) kan en Svend folge sin 
Husbond til Drikkelaget, saette sig ned og tage en Skaal 
lige med en Broder, men han skal betale som en Gjaest, 
og i Slagelse Skomager Skraa (1471) hedder det rentud, 
at Ingen skal gauge til Lavets Kost uden Husbond og 
Husfru, uden saa er, at et Bud gaar til dem med et 
doende Barn og strax hjem igjen. Det er i Overens- 



Fra Danmarks .eldste Lavsskraaer. 95 

stemmelse hermed, naar de Roskilde Smedes Skraa 
(1491) udtaler, at en Svend kun maa komme i Lavs- 
huset for at hente sin Husbond, naar ban til Hjemvejen 
bringer ham bans Vaaben eller Stav samt bans Lygte 
eller Lys, men Svenden maa ej indfinde sig, for der er 
klappet af, og ban maa ikke komme tilbaenks. 

Tydeligere synes det ikke at kunne siges, at Mesterne 
dannede en Kreds for sig, i bvilken Svendene Intet bavde 
at gjore. Og det forundrer ikke berefter at se, at Mesterne 
endog ligesom forenede sig imod Svendene, og at der 
i denne Henseende formentlig finder en vis Vsext Sted, 
saaledcs som det muligvis kun ses af do to kjobeii- 
bavnske Guldsmedeskraaer af 1429 og 1496. Den sidste 
bar nemlig en Bestemmelse, som ikke findes i den forste, 
gaaende ud paa, at der af en fremmed Svend, der soger 
Arbejde, fordres Brev fra Lavet paa det Sted, bvor ban 
sidst bavde Arbejde, »at ban baver skjellig tjent sin Hus- 
bond «. Det skal imidlertid udtrykkeligt bemserkes, at det 
allerede 1428 udtales i de Malmo Skinderes Skraa, at 
ingen Broder i Lavet maa antage den Svend, der er 
kommen fra sin Husbond i Uminde, og at det i den 
forste kjobenbavnske Guldsmedeskraa af 1429 bedder, 
at naar en Svend, der er loben raed sin Lon, vender 
tilbage, da skal ban betragtes som staaende udenfor Lavet 
og ingen af dets Mestere maa tage bam i Arbejde. 

Paa lignende Maade betragtedes dette Forbold i 
Flensborgs Skomager- og Pelsnerlav (1437), den paa- 
gjaeldende Svend skulde aldrig kunne blive sin egen i 
Flensborg, og for Pelsnernes Vedkommende fojes der 
endnu til, at Amtet ikke vil give bam Breve med til 
andre Byer, bvor ban som Folge beraf vilde forsoge 
at blive Mester. Det er imidlertid ikke nok med denne 
negative Holdning overfor de tilstedevaerende Lav anden- 



96 C. Nyrop: 

steds. Der antydes ogsaa positiv Optraeden i saa Hen- 
seende. Naar en Smedesvend i Roskilde leb fra sin 
Mester og tyede til en anden By, da skulde ban, bed- 
der det i Lavets Skraa (1491), ingensteds faa Tjeneste. 
Oldermand, Stolsbrodre og menige Brodre skulde »skrive 
efter bain« og opiyse, bvorfor ban var romt, og bvad 
Roskilde Smede herefter fordrede af deres KoUeger 
andensteds, skulde de selv. udfore, ora der kom romte 
Smedesvende til Roskilde. 

Der er altsaa i alt Fald Tillob til en vis Forbindelse 
mellein et Fags Mestere Landet over, Noget, der natur- 
ligvis bar styrket deres Stilling, men man maa ikke 
derfor tro, at Svendene stod belt vaergelese overfor 
Mesterne. 

Kom der Tvist mellem en Mester og en Svend, skulde 
Oldermanden efter Ribe Smedeskraa (1450) »have Magt til 
af forlige dem i Venskab«, og paa lignende Maade benvises 
der i de kjebenbavnske Remsnideres og Pungemageres 
Skraa (1460) til Lavets Oldermand og Stolsbrodre, bvilket 
i de kjobenbavnske Guldsmedes Skraa (1496) udtrykkes 
saaledes, at Guldsmedene selv bave Magt til at forlige 
Bredrene i Lavet med deres Svende. Men just denne 
Skraa sammenlignet med det samme Lavs Skraa af 
1429 viser, at Svendene i den mellemliggende Tid ere 
Toxede fra at vaere undergivne Afgjofelser, som ude- 
lukkende bleve trufne af Lavets Mestere. Forsoramer 
en Svend sin Herres Arbejde, bedder det 1429, skal 
Oldermanden vaelge to Mestere, der skuUe kjende i 
Sagen, men 1496 skal vedkommende Mester vaelge to 
og Svenden ligeledes to »af Embedetc, og de saaledes 
udpegede fire skulle tilsammen afsige Kjendelsen. Maerkes 
kan det ogsaa, at naar Malerne, Guldsmedene, Glar- 
mesterne og Snedkerne i Flensborg i St. Lukas og 



Fra Danmarks vELdste Lavsskraaer. 97 

St. Loyes Broderskab (1497) valgte to Skaffere, der bl. A. 
skulde forestaa Bossen, skulde foruden dem endnu en 
Svend have en Negle til B0ssen. Og hermed staa vi 
da overfor Sporgsmaalet om saerlige Svendeforbindelser. 

Naar vi ovenfor h0rte om, at Udviklingen syntes at 
gaa henimod en vis gjensidig Forstaaelse raellem et 
Fags Mestere Landet over, kan dette vaekke nogen For- 
undring, ti Mesterlavet var et til den saerlige By knyttet 
Samfund, der ikke yndede Bevaegelighed. Rejser en 
Smed fra Ribe og bliver Aar og Dage ude (1424), da 
skal ban, naar ban vender tilbage, paany vinde Lavet, 
og den samme eller en lignende Bestemmelse findes i 
en Raekke andre Skraaer. Men ganske anderledes for- 
holdt det sig sikkert m-ed Svendene. I den naevnte Ribe 
Smedeskraa af 1424 hedder det, at Svendene vandre 
»efter Amtsskik og Saedvane«. 

Forsaavidt vilde det derfor ikke forundre, om der 
var opstaaet almindelige Forbindelser mellem Svendene, 
men saadanne findes i alt Fald kun svagt antydede, hvor- 
imod det tydeligt ses, at Svendene havde deres egen lo- 
kale Organisation, deres egneBroderskaber, hvad der f alder 
ganske naturligt, da de, som vi ovenfor have set* lidt efter 
lidt synes at vaere blevne traengte ud af det Broderskab, i 
hvilket de oprindeligt havde Plads sammen raed Mesterne. 

I de Roskilde Smedes Skraa (1491), der — som 
ovenfor naevnt — saa bestemt stiller Mesterne over 
Svendene, hedder det, »at alle Brodre have Magt til 
at saette deres Svende Oldermand for«. Her er altsaa 
Noget fra Mesternes Samfund Forskjelligt, der skal 
bestyres for sig, men Mesterne forbeholde sig fuld 
Myndighed over det. De ville vaelge Svendenes For- 
maend, som her kaldes Oldermaend, men ellers benaevnes 
Skafifere, saaledes som vi bl. A. se det i Ribe Smedes 

7 



98 C. Nyrop: 

Skraaer, baade den af 1424 og den af 1450.^ De give 
begge Svendene Ret til selv at vselge deres Skafifere, 
d. V. s. Fremtidens Oldgeseller, og herved kan det er- 
indres, at medens de paa Tysk affattede tidlige Skraaer 
(Ribe Smedes 1425, Kjobenhavns Guldsmedes 1429, 
Flensborgs Skomageres og Pelsneres 1437 og Flensborgs 
Bageres 1452) kalde en Svend Knecht, benaevnes ban i 
de Flensborg Maleres, Guldsmedes, Glarmesteres og Sned- 
keres Skraa (1497) Gesell. Svenden er med andre Ord 
hert op med blot at vsere den under Husbonden staaende 
Underordnede, ban er tillige bleven Medlem af et af 
Kolleger bestaaende Gesellsch'dft 

Ved Siden at at det saaledes indirekte kan ses, at 
der bar vaeret Svendeorganisationer, ligger dette direkte 
for. Vi have nemlig 6 Skraaer tilbage for saadanne 
Samfund ; for Kjobenhavns Bagersvende (1403), Odense 
Skomagersvende (1405 eller 1406), Roskilde Skomager- 
svende (c. 1450), Slagelse Skomagersvende (c. 1450), 
Odense Smedesvende (1452) og Flensborg Smedesvende.* 
Til disse Skraaer skulle vi nu vende os. 

Hvad der strax ses, er, at Svendebroderskabeme 
vsBsentlig ere byggede som Lavene. De have et kirke- 
ligt Tilsnit, Kjobenhavns Bagersvende dyrke sserlig St. 
Karen og Flensborgs Smedesvende Maria Magdelene. 



* I Kjebenhavns Bagersvendes Skraa (1403) kaldes de For- 
standere, et Udtryk, som ogsaa kjendes fra de Flensborg Pelsneres 
Skraa (1437). — Foruden de hidtil ngevnte Embeds- og Bestillings- 
msend i og ved Lavene, Oldermaend, Stolsbredre, Skaffere, For- 
standere og Skraaprsester kjendes endnu Lensmcend (Svendborg 
Guldsmede m. fl. 1450, Odense Skraedere 1492, Odense Smede 1496), 
Dene d. e. Degne (Svendborg Guldsmede 1450, Slagelse Smede 
1469, Slagelse Skomagere 1471, Roskilde Smede 1491), og Ycerk- 
mestere (Flensborg Pelsnere 1437). " Den udaterede Skraa for 
disse ssettes sidst, bl. A. fordi den pointerer en Drengs Laereaar. 



Fra Danmarks jEldste Lavsskraaer. 99 

Der er Tale om Messer i Kirken, om at vaage over Afdode, 
felge Lig o. s. v., men i en Retning gaa de videre end 
Lavene. Medens det lev antages, at de gifte Mestere,^ naar 
de bleve syge, altid fandt den nedvendige Pleje, var dette 
naeppe saa givet med de som Kegel ugifte Svende, 
skjondt de boede hos Mesterne, og derfor indeholde 
Svendeskraaerne et Paabud om, at der skal vaages hos 
syge Brodre, og have disse Intet at leve af, skal der 
udbetales dem indtil en vis Pengesum af Broderskabets 
B0sse, dog kun som Laan, men dor den saaledes Hjulpne, 
oden at bans Efterladenskaber kunne daekke Gjselden, 
»da skal det vaere gjort i Guds Haeder*. Der har her- 
efter vaeret nok saa meget Sammenhold mellem Svendene 
som mellem Mesterne. Men de fordre da ogsaa, at en- 
hver Svend, der kommer til Byen, inden en noget for- 
skjelligt sat, kort Frist bliver Broder med dem. Vil ban 
ikke det, maa han i Slagelse ikke arbejde i det ved- 
kommende Fag, og i Flensborg maa han forlade Byen. 
Som Modsaetning til dette Sammenhold kan det imid- 
lertid ogsaa paavises, at Svendenes Samfund synes at have 
vaeret baade livligere og voldsommere end Mesternes. I 
det Store og Hele er det vaesentlig de samme Formaninger, 
der rettes til bine som til disse, i Henseende til Paa- 
klaedning, Spil, Ikke-Medtagelse af Vaaben, Undgaaen 



* Der gaas vel i Almindelighed ud fra, at Mesterne ere gifte 
Maend; i Kjobenhavns Guldsmedeskraa af 1496 fordres det ud- 
trykkeligt, at den, der bliver Mester, inden Aar og Dag skal gifte 
sig. Naar der f. Ex. i Flensborg Skomagerskraa (1437) tales om, 
at en Svend ja en Dreng kan gifte sig, synes dette at staa i For- 
bindelse med, at Vedkommende samtidig bliver Mester. Efter Ros- 
kilde Smedeskraa (1491) maa den Svend, der vil gifte sig, forst 
have tjent to Aar i Staden, men dette fordres dog naeppe, naar 
han aegter en af Lavets Enker. Her er forevrigt flere Sporgsmaal, 
der kunde beheve naermere Undersogelse. 



7* 



100 C. Nyrop: 

af Slagsmaal o. s. v., men der fmdes dog ogsaa noget 
for dem Saerligt. I Skraaen for de Odense Smedesvende 
forbydes det at kaste sin Broder paa Ilden i Dans eller 
af Vrede eller at ligge paa Mordersti Dag eller Nat 
efter ham, og i Skraaen for de Slagelse Skomager- 
svende tyr man til et saa kraftigt Middel mod en uvoren 
Broder som at binde bans Haender og F0dder sammen 
og laegge ham »udvortes«, at Brodrene skulle ej skades 
af ham. 1 det Hele er der saa Meget at bestille i Sven- 
denes Samfund, at de almindelige to Skaffere ikke altid 
ere tilstraekkelige. Flensborgs Smedesvende have to Over- 
og to Underskaffere foruden sserlige 01smagere og 01- 
skjaenkere. Kjobenbavns Bagersvende have saerlige 01- 
kjobere og Skjaenkere, men forovrigt er det navnlig af de 
Slagelse Skomageres Skraa, at man faar Kundskab om 
Svendenes lystige Liv. Skomagersvendene i Flensborg, 
Odense og Slagelse holde alle bl. A. Majfest, og for de 
Sidstes Vedkommende kan der meddeles forskjellige 
Enkeltheder. De have en Spillemand; der er Tale om 
at ride til Skoven efter Majgront med en Forrider i 
Spidsen, og tilsidst opfore Brodrene en Dans, om hvil- 
ken der hedder: »Naar Brodrene skulle danse omkring 
Byen, da skulle de holde bverandre i Haanden, og Ingen 
skal gaa ene omkring i Gaden eller i nogen Gaard at 
lebe og ej lade deres Dans adskilles, uden den kan 
vorde i nogle Gaarde«. 

Denne Dans synes opfort udelukkende af Brodre, 
og det er muligvis ikke alene ved denne Lejligbed men 
overhovedet, at der ingen »S0stre« ere tilstede i Sven- 
denes Kreds. I Skraaerne for Smedesvendene i Odense 
og Skomagersvendene i Roskilde er der belt igjennem 
kun Tale om Brodre, og i Skraaen for Skomagersven- 
dene i Slagelse findes folgende Bestemmelse: »Hvilken 



Fra Danmarks .eldste Lavsskraaer. 101 

Broder, som en Kvinde indlader inden fire Paele paa 
den Gaard, hvor vi drikke, og mens Tonden ligger paa 
Stolen, han skal gjaelde 1 Grot og 1 Mark Vox«. Denne 
Kvindeloshed kunde da ogsaa harmonere godt med, hvad 
der ovenfor er blevet antaget, at Svendene som Kegel 
vare ugifte, men selve Slagelse Skraaen taler et Sted 
om »Br0dre og S0stre«. Disse som hine skulle hver 
tre Gange om Aaret erlaegge 2 Lybske; en lignende 
Beslemmelse findes i Flensborg, og de kjobenhavnske 
Bagersvendes Skraa nsevner udtrykkeligt, at baade »Mand, 
Svend, Kvinde eller Jomfru« kan blive Medlem af deres 
Broderskab, ikke at tale om, at det efter de Odense 
Skomagersvendes Skraa koster 4 Grot at blive Medlem 
hos dem, om Vedkommende »er af Skomager Embede, 
saasom er Skomager, bans Hustru eller og bans Barn*, 
idet der endnu tilf0jes: »hVo som ellers vil deri gaa, 
da skal han eller bun give 8 Grot og 1 Mark Vox«. 

Det er herefter givet, at der kan vsere Kvinder i 
Svendenes Broderskaber, bvad der bekraeftes ve(f den 
Navneliste, der slutter sig til de kjobenhavnske Bager- 
svendes Skraa. Der naevnes i den baade Sostre, Dotre 
og Hustruer. Men efter det ovenfor Meddelte kunne 
ogsaa Mestere med Familie godt vaere Medlemmer af 
Broderskaberne, hvad der udtrykkeligt bekraeftes ved 
en Bestemmelse i Flensborg Smedesvendes Skraa. Det 
hedder nemlig i den med Hensyn til et Valg, at man 
skal tage »af Kompagniet (d. v. s. Broderskabet) en 
Mester eller en Svend (Knecht)«. Og her staa vi ved 
en vsesentlig Omstaendighed. De os bekjendte Svende- 
skraaer ere affattede i fuld Overensstemmelse med Me- 
sterne, saaledes at det bl. A; kan blive et Sporgsmaal, 
om det Broderskab, der, som ovenfor antaget, laa til 
Grund for Lavene, ikke paa en vis Maade gaar igjen her. 



102 C. Nyrop: 

Vi Smede og Smedesvende i Flensborg, hedder det 
i det paagjaeldende Broderskabs Skraa, have til St. Maria 
Magdalenes iEre dannet et Selskab (kumpanye) til Hjaelp 
for de traengende »elende« Smedesvende, der ikke kunne 
have nogen Hjaelp af deres Venner. Smedesvendene i 
Odense have dannet deres Broderskab »med de gamle 
Smedes Raad og Tilladelse«, Skomagersvendene i Ros- 
kilde takke Borgemester og Raad og de gode Danemaend 
af By ens Skomagergilde, fordi de have undt deres »Kom- 
pagni« Lov og Ret, og ganske paa samrae Maade for- 
holder det sig med Bagersvendene i Kjebenhavn. Det 
er herefter fuldt forstaaeligt, at Mesternes Oldermand 
spiller en vaesentlig RoUe ogsaa raellem Svendene. De 
nye Medlemmer i deres Broderskab skulle give Older- 
manden og Skafferne Haanden med Lofte om at ville holde 
Broderskabets Skraa, og i Tiltaelde af Uenighed komme 
de Stridende forst for Svendenes Skaffere men derefter i 
i anden Instans tor Oldermanden. Saaledes er det f . Ex. 
i Bagersven denes Broderskab i Kjobenhavn. Som en 
yderligere Instans opstille de Odense Sraedesvendes Skraa 
»de gamle Smede« (d. v. s. hele Mesterlavet) og endelig 
Borgemester og Raad. 

Der er i det Hele en betydelig Samvirken mellem 
Mesternes Lav og Svendenes Broderskab. Odense gamle 
Smedes Oldermand skal beskikke Svendene en Mester 
til Bisidder, der skal vaere tilstede ved alle deres Sam- 
menkomster, og ville de »skrive efter« en romt Svend, 
da gjore de det »med de gamle Smedes Raad«. Naar 
en afdod Roskilde Skomagersvends Efterladenskaber 
skulle vurderes, for at haiis Gjaeld til Broderskabet kan 
blive betalt, skal der udnaevnes fire Vurderingsmaend, 
to af Broderskabet og to af Mesterne. Ja Broderskabets 
avtoriserede Love gaa ofte f uldstaendigt Mesternes ^Erinde. 



FrA DaNMARKS iELDSTE LaVSSKRAAER. 103 

I de vedkommende Skraaer paalaegges det Skomager- 
svendene i Roskilde og Smedesvendene i Odense kun 
at tjene hos Mestere, der ere Brodre i Mesternes Lav, 
hvad der vel naermest vil sige, at de ikke maa tjene 
hos nogen Mester, der har forbrudt sin Lavsret paa 
Grund af en eller anden Forseelse. I de Odense Smede- 
svendes Skraa udtales det oftere, at »Husbondens For- 
fald« (d. V. s. et Forfald, som Husbonden har bevirket) 
er lovlig Borteblivelsesgrund for Svenden overfor de i 
Broderskabet tillyste Forsamlinger, og efter de Flens- 
borg Smedesvendes Skraa er den Mester, i hvis Hus 
en Svend har ligget syg, naermest til at faa bans Tjeneste, 
naar ban bliver rask. 

Her er altsaa det Mserkelige, at naar man vil have 
Kjendskab til Modssetningsforholdet mellem Mestere og 
Svende, er det omsonst at soge til de nu bevarede Svende- 
skraaer, om hviike man paa Forhaand skulde tro, at 
de vilde vaere saerligt oplysende. Man maa, som oven- 
for vist, s0ge Opiysnirigerne i de almindelige Lavsskraaer. 
Men herved bekraeftes, hvad allerede disse ovenfor have 
belsert os om, at Mesterne gjennem Brydningerne i denne 
Forberedelsens Tid udviklede sig til at staa som Herrer 
i Forholdet til deres Svende. Det var imidlertid ikke 
alene i denne Retning, at Mesterlavenes Udvikling gik. 
Det kan allerede nu ses, at de enkelte Lav i Kraft af 
den dem tillagte Eneret ville slutte sig sammen paa en 
saadan Maade, at de naturligt maa komme i KoUision 
med Samfundet, der, som vi ovenfor have set, saa til- 
sidst opl0ser dem. I de Roskilde Smedes Skraa (1491) 
findes den Bestemmelse, at naar en Smed ikke faar sit 
Arbejde betalt hos en Kunde, da har ban Fuldmagt til 
at forbyde alle sine Kolleger at udf0re noget Arbejde 
for den Paagjseldende, for denne har forligt sig med ham. 



104 C. Nyrop: Fra de ^ldste Lavsskraaer. 

Hvad Svendenes Udvikling angaar, da er det ligesom 
et Tegn paa den kommende Zunftighed, at det forbydes 
Skomagersvendene i Odense at gaa med Skjodskind paa 
Gaden, men desuagtet ere Svendene dog sikkert For- 
holdets og Fremgangens Salt. Det var fra dem og deres 
Vandringer, at Fremskridtet kom. De Roskilde Smede- 
svende (1491) og de kjobenhavnske Skindersvende (1495), 
hvis Mesterstykke blev kasseret, henvistes til at vandre 
paany ybr at Icere bedre. Men maerkeligt nok havde 
man den Gang 0je for, at selv om man kunde laere 
meget i Tyskland — det var dette Land, hvori man 
selvf0lgelig vaesentlig vandrede — saa skulde man dog 
ikke i Alt boje sig for det. I de Odense Skomager- 
svendes Skraa (1405) udtales det, at man til Skafifere 
udelukkende skulde vaelge danske Svende. 

Men dette Raad blev, som vor senere Lavsudvikling 
viser, ikke fulgt. 

Man maa forovrigt ikke tro, at det i 1857 var forste 
Gang, at der blev slaaet en Streg over Lavene her i 
Landet. 1526 bleve de haevede af Kong Frederik I og 
1613 af Kristian IV ikke at tale om, at de senere et 
Par Gange ere blevne reformerede. Efter de to Op- 
haevelser kom de nemlig vaesentlig tilbage i deres tid- 
ligere Skikkelse. Noget Saadant kan umuligt taenkes 
nu, men det vil vaere af stor Interesse at se, til hvilket 
Resultat den Haandvaerkerbevaegelse vil fore, der nu er 
fremme i Landet, og som ubetinget kraever Paaagtning. 




JENS LANfiE FA ReOKILDE 0& HANS BeNDER. 

Af 

POVL HANSEN. 




I. Redkilde. 

[fter at landevejen fra Svendborg til Faborg bar 
gennemlobet landsbyen Vester-Skerninge, drejer den 
pludselig staerkt til h0jre i nordlig retning; fra dette 
sted udgar en mindre bivej, der vedbliver at holde ret- 
ningen lige mod vest. Folger man denne, kommer man 
efter fa minuters gang til landsbyen Ulbolle. En fri 
udsigt khner sig lidt efter lidt mod vest ud over den 
flade, lave kystslraekning: Mod syd glider blikket belt 
ud over bavet til de fynske smaoer, mellem bvilke man 
om sommeren ser sejier efter sejler glide frem og atter 
forsvinde; til bojre bag ken og Lindevads molle ses 
Vester-Abys kirke og beje til dels skovklaedte bakker i 
baggrunden. 

Midt i det smukke rundskue, omtrent en fjaerdingvej 
vest for Ulbolle ligger nede pa en let saenkning i jords- 
monnet det gamle berresaede Redkilde. 0ster fra ses 
kun de msegtige ladebygninger, der belt skjuler hoved- 



106 PovL Hansen: 

bygningen bag sig. En smal men fast vej ferer fra 
Ulb0lle i lige linie ned mod garden. Det er UlboIIe 
benders gamle hovvej; dens ene side hegaes af et 
msegtigt stengserde, den anden af en jordvold, baegge 
efter egnens skik beplantede med levende hegn. 

Redkilde har f&et sit navn efter en maengde kilde- 
vaeld, der findes dels i — dels rundt omkring garden. 
P& en ganske enkelt undtagelse naer er nemlig alle disse 
kilder jsernholdige, hvorved den jordbund, de overrisler, 
farves red. Ved vandledninger, sm& vandfald, over- 
rislinger o. s. v. er de efterhanden omdannede til smli 
velstandskilder for gardens ejere. 

Herregarden Rodkilde i Ulbolle sogn, Sailing herred, 
Svendborg amt er en af de aeldste i Danmark; endnu 
viser man ude i haven, nordvest for den nuvaerende 
gard et . gammelt voldsted, hvorp& en tidligere hoved- 
bygning skal have ligget, vistnok omgiven af grave og 
med tarn. 

G&rdens ferste kendte ejer skal vaere kammersvend 
Tyge Lauritsen Abildgard, som efter Huitfeldts ord 
var i deres tal, der 1314 gjordes fredlose p& Viborg 
ting, hvor kong Erik M^nvset lod tage dom over dem. 
Ved den lejlighed blev bans gods og deriblandt Rod- 
kilde inddraget under kronen. Senere erh verves garden 
af den maegtige Hvideslaegt, der besad den i lang tid. 
1 slutningen af det 16. hundred&r kom den til slaegten 
Ulfeldt, derpk kort efter til Rantzau'erne, hvorfra den 
atter gik over til Kay Lykke for efter bans fald for 
anden gang at inddrages under kronen (1661). 

P& sine senners vegne blev gehejmer&d Niels Banner 
— amtmand i Hagenskov amt — 1663 Redkilde over- 
draget. Han foregede godset og kobte sdledes i &ret 
1665 nogle ejendorame i Ulbolle og andre byer af 



Jens Lange og hans bonder. 107 

»kongens rigsrid* Otto Krag til Voldbjaerg, og 1669 
atter en bondegaard i Ulbolle af r&dmand og vinhandler 
Johan Lehn den aeldre. 1706 kom Redkilde til offentligt 
salg i Odense og opnade ved den lejlighed en pris 
af 18,746 rdlr. eller 80 rdlr. 3 mk. pr. td. hartkorn, 
da det hele jordtilliggende — bendergodset medregnet 
— udgjorde 232 tdr. 7 skpr. hartkorn. Hovedg&rden 
alene havde lidt over 42 tdr. Keberen var Berge Trolle 
til Nakkebelie. Garden blev i hans tid dreven slet og 
kom lidt efter lidt i d&rlig stand, hvorfor ban etter 
nogle &rs forl0b atter athaendede den til ejeren af Hvid- 
kilde Johan Lehn; men heller ikke her blev den Isenge: 
i dcbr. 1736 solgte ban den til sin forvalter Jens Lange 
for 14,000 rdlr. Altsa for nsesten 5000 rdlr. mindre, 
end den 30 &r f0r havde kostet Trolle. 

1 folge Langes skede — udstedt 1740 — udgjorde 
Rodkilde hovedgdrds taxt nu foruden det ovennaevnte 
fri hartkorn ogs& 18 tdr. 7 skpr. ufrit; bendergodset 
var lidt over 200 tdr. med 37 hovningsbonder. 



IL Jens Lange som godsejer. 

Rodkildes ny ejer forvalter Jens Lange var f0dt pk 
Sore ladeg&rd den 7. novbr. 1707 og var altsd nu en 
mand p& omtrent 30 ar, stor og sserdeles kraftig, s& nar 
sagnet i vore dage beretter om hans sonneson Erik Harding 
Lange, at ban en gang under et ridt gennem porten greb 
fat i porthammeren og med benene loftede sin best fra 
jorden — da er det kun stemmende med, hvad man 
borer om bedstefaderen; ban var af sind foretagsom, 
banebrydende og energisk til det yderste; men tillige i 
hejeste grad hidsig, voldsom og hensynslos, sa nar 



108 PovL Hansen: 

senere han og bans naermeste efterkommere i folke- 
munde fik tilnavnet »de stridige Langer«, da passer 
dette kun altfor vel pa stamfaderen, s&ledes som man 
Iserer ham at kende fra samtidige kilder. 

I adskillige ar ier kabet af Rodkilde bavde Jens 
Lange vaeret forvalter bos Joban Lebn til Hvidkilde, 
Nielstrup og Rodkilde, og af denne mand bavde 
ban nu alts& kobt sidstnaevnte ejendom. Ved sin til- 
traedelse forefandt ban sa vel bovedgard som bondergods 
i den ynkeligste forfatning, bvad da ogsa den ringe 
kobesum godtgar. Bonderne var — skriver Lange se- 
nere — i en »s& armelig stand og tillige beladt med 
alle andre lyder, at de ikke kunde betale deres skyldig- 
bed men endog bvert ^r m&tte forstrsekkes, bvorfor de 
og var kendt over bele landet.«(l) 

Af den aeldste gard var kun torn ten i baven tilbage; 
den davserende bovedbygning, som Lange forefandt, var 
en temmelig gammel og brastfseldig bindingsvaerksbyg- 
ning uden volde eller grave om. 

Det var vistnok ikke med venlige folelser, at bov- 
bonderne tog det ny »berskab« i ojesyn; den myndige 
berskelystne mand forstod imidlertid snart at saette sig 
i respekt, sa de adlod bans bud, om end det skete 
med uvilje og frygt. 

Af et sagn^ opbevaret i folkemunde f^r man det 
bedste indtryk af, bvorledes ban opfattedes, for dets 
p^lideligbed er der imidlertid intet der borger: 

Der var, bedder det, en Lange, der var bestyrer af 
Rodkilde, men ban grundede pS, bvordan ban kunde 
blive ejer af den. Sa bildte ban ejeren — greven pa 
Hvidkilde — ind, at ban ikke kunde t& banderne til 

' Optegnet og velvilligt overladt mig af nservaerende arbogs ud- 
giver hGJskolelaerer Poul Bjerge. 



Jens Lange og hans bonder. 109 

at lystre, det vilde hjaelpe svaert, hvis han vilde give 
ham sk0de pa garden, sa vilde der nemlig ingen vaere, 
der turde mukke. Greven gik ind pk det og gav ham 
skedet. Men naeste gang, greven kom til Redkilde, blev 
porten slaet i lige for naesen af ham, og Lange rabte, 
at han havde ikke noget at komme der efter, hvem der 
havde papirer pa garden, det var nok ham selv. — 

Her var noget at tage hand i for den driftige mand, 
og han lod heller ikke vaente pa sig. Forst matte hoved- 
gardsdriften saettes pa fode, s& kunde turen bagefter 
komme til bendergodset. Hvor »n0je og knap« Rodkildes 
tidligere forpagtere end havde taget bedriften, sa havde 
det dog hidtil ikke villet lykkes nogen at bringe be- 
saetningen i kostalden op over 100 stkr. malkekvaeg, og 
mangen en gang havde de sa endda ' mattet leje graes- 
ning til de 20. En besaetning af denne storrelse var 
da ogs^, hvad Lange forefandt ved overtagelsen af garden. 
Han havde imidlertid lagt maerke til, at jorderne var 
gode — mest sortmuldede med lerunderlag; de var blot 
»udslidte« under den slette drift — det gamle trevangs- 
brug. For nu atter at lade dem komme lidt til kraafter 
lagde han de 2 tredjedele ud »til hvile« og tilsade kun 
en tredjedel; og denne drift vedblev han i 4 &r, hvor- 
efter han i stedet for at vende tilbage til det gamle 
trevangsbrug optog et femvangsbrug, hvori &rlig kun de 
2 femtedele blev tilsaet, 6n med varkorn og en med 
rug, mens de 3 hvilede. Han var pa Fyn den forste 
landmand, der indforte og anbefalede denne drift, men 
han blev ikke den eneste, flere af de godsejerlige na- 
boer fulgte hans exempel og gik over fra tre- til fem- 
vangsbruget. Det er denne omstaendighed, der af »Ano- 
nymus« hentydes til i tidsskriftet »Danmarks og Nor- 
ges 0konomiske raagazin« 2. bind side 355, n&r det 



110 PovL Hansen: 

hedder: Der avles ikke det korn her i landet, som den 
gode Gud kunde give, om jorden fik tilstrsekkelig hvile; 
»ti erfaringen har laert isser ved 5 ssedeg&rde her i 
egnen: Holstenshus, NakkeboUe, Redkilde, Fjaellebro og 
BrahetroUeborg, som besiddes af fornuftige landmaend, 
... at endskont de ikkun nu imod forrige tider sar 
nsesten halvt, s& avles der dog mere og bedre korn«. 

Med selvbevidsthed fremhajver Lange senere sin for- 
tjaeneste som opfinder af f emvangsdrif ten : »Da jeg be- 
gyndte den, tog jeg den ikke op efter andre, s&som den 
ikke nogen steder var i brug, men jeg ransagede tingen 
efter dens natur og egenskab og sS, efter at traeffe det 
retteste bade til hvile og til S8ed.« 

For at skafife den udpinte jord i bedre godningsstand 
ryddede han en maengde gamle mosehuller og karte det 
fede dynd op pft de magre agre; bagefter blev bullet 
sA vidt muligt fyldt og forvandlet til plojejord. Skont 
der ikke i gardens enemaerker henlS, noget uopdyrket 
overdrev eller stadigt graesbed, s& var der dog her som 
overalt talrige smAmoser, engstykker, ellekaer og lign- 
ende, der intet indbragte men kun hindrede driften af 
det evrige; alle disse blev udgroftede, ryddede, fyldte 
og snart forvandlede til frugtbart agerland. Sparsom- 
melighed og straengt opsyn indfortes alle vegne, og lidt 
efter lidt tog velstanden til, sk Lange efter en halv snes 
ftrs forlob havde bragt besaetningen op til 270 »holl8enderi- 
k0er, og her er endda bedre og rigeligere foder«, — 
skriver han, »end den gang, da her kun holdtes 100 
keer, og de forpagtede graes anden steds til de 20«. 
Ogs& kornavlen var steget, Lange mener til det tre- 
dobbelte af, hvad den udgjorde ved bans komme. 

Men naest efter at t& jorden til at give gode afgreder 
gjaldt det ogsa om at kunne bevare disse i fred og 



Jens Lange og hans bonder. \\\ 

til den ende lod Lange alle hovedg&rdens jorder omgive 
nied hegn — mest vaeldige stengaerder, beplantede med 
»levende hegn«, hvoraf man endnu den dag i dag kan 
se mere end laevninger bevarede. 

For at kunne drage nytte af det overflodige vand, 
som fra kilder og vandgrofter gennemrislede Rodkildes 
jorder, lod ban 1764 grave en m0lledam, hvis vand- 
msengde ban med stor bekostning 0gede ved bjaelp af 
en vandledning, ban lod anlaegge fra Vester-Skerninge 
sogns grund over Ulbolle bymark til dammen nede vQd 
garden. Efter disse forarbejder blev nu bygget en vand- 
m0lle, blandt andet ogs& indrettet til perlegryn; senere 
hen udvidede ban anlsegget til ogsS at omfatte en stivelse- 
og pudderfabrik, der altsammen p^ grund af sjaeldenhed 
her i landet ypperligt svarede renter. 

Hans formue voksede nu s& rask, at ban i aret 1768 
sa sig i stand til at kobe Flintbolm gard og gods i 
Hundstrup sogn. Denne ejendom solgte etatsr&dinde 
Krog bam for 24,000 rdlr.; ban bavde vel ikke alle 
disse penge pa rede b&nd, da ban bavde l&nt en del 
ud, men bvad ban manglede, lante ban bos andre. Det 
var overbovedet bverken forste eller eneste gang, Lange 
l&nte penge bos andre, fordi ban bavde l&nt sine egne 
ud pk indbringende vilkSr. 

Sa vel af private ejere som ogsa af det kgl. rytter- 
gods indkobte ban i disse &r betydeligt bondergods, og 
i 1776 blev endelig ogsa bovedgftrden Lojtved erbvervet. 
Af dens udjorder imod Hundstrup oprettede ban en 
mindre g&rd og gav den efter sig selv navnet Lange- 
skov. Han ombyttede og magelagde senere forskellige 
andre dele af godserne sMedes, at driften for fremtiden 
kunde blive mere samlet og bensigtsmsessig. 

For lettere at kunne om- og afsaette godsernes for 



112 PovL Hansen: 

skellige frembringelser lod ban anlaegge ny veje og frem 
for alt et skibsvserft og udskibningssted ved Strandhuse 
omtrent en fjaerdingvej fra Rodkilde. Her lod ban 
bygge flere skibe, med bviike ban udf0rte sin over- 
flodige avl saerlig af korn. Hans afsaetningssted^for 
disse varer var isaer Norge, og denne omstaendigbed 
kom bam meget til pas, da skibene efter der at bave 
losset kornet kunde indlade temmer, bvoraf ban i tidens 
lob kom til at bruge en overordentlig maengde navnli^ 
til udflytning af bondergarde. 

Et andet bygningsaemne, ban bavde megen brug for, 
var mursten, og da disse var vanskelige at fa andet 
steds fra, lod ban i sine senere kr selv anlaegge et 
teglvaerk ved^ Lojtved, bvorved ban opnade den fordel 
altid at bave det nodvendige forr^d ved banden. Disse 
2 ting kom bam isaer til nytte, da ban i begyndelsen 
af firserne endelig fik en fuldkommen udskiftning gen- 
nemfort ; ti samtidig dermed lod ban 26 garde i Ulbolle 
og 8 i Vester-Skerninge udflytte og af nyt opfore bver 
midt i sine marker. Hertil skal bave medgaet 3 kr. 
Ved bver g^rd blev der med det samme anlagt en bave, 
der forsynedes med gode frugttraeer, bvoraf endnu ad- 
skillige skal kunne findes i live. Lodtraekning bestemte 
bver families fremtidige bjem; men pa de gamle gards- 
pladser i byerne byggedes buse — bvert med et lille 
jordtilliggende. 

Endnu stod kun tilbage at ombygge bovedg^rden. 
I sine sidste ar pSbegyndte Lange dette betydelige fore- 
tagende, der skulde vaere kronen pa vaerket. Han op- 
levede dog ikke fuldforelsen men m^tte overlade den 
til sin s0n og efterfolger. 1781 solgte ban Lojtved og 
Langeskov til sin son Joban Lange. Kebesummen var 
55,000 rdlr.; men disse ejendomme blev atter 6 kr 



Jens Lange og hans bonder. 113 

senere af Johan afhsendede til kammerjunker v. Krog 
for 96,000 rdlr. Endelig i 1790 solgte den 83 &rige 
Jens Lange Rodkilde og Flintholm med alt tilliggende 
tilsammen for 142,000 rdlr. 10 maneder senere indtraf 
den gamles dad. 

Med hele denne bedrift for eje mk man give Pon- 
toppidan ret, n&r ban i sit »Danske atlas «^ skriver om 
Jens Lange, at ban »ved mark ernes bedre af deling og 
andre akonomiske indretninger maerkeligen baver for- 
bedret g&rd og gods samt givet sine naboer et godt 
exempel«. 

Al denne virksombed, Lange sAlcdes udfoldede, alle 
de foretagender, ban fik sat i gang, alle de store anlaeg, 
ban gennemfarte, udkraevede selvfolgelig overordentlig 
stor arbejdskraft. Hvorfra fik Lange nu denne? Ja 
her star vi ved det svage punkt i sk vel Langes som 
hele datidens avlsdrift og landvaesen: det ubestemte 
hoveri. Dette, at den ene part havde ubegraenset ret 
til at for dr By den anden ubegraenset pligt til at yde 
personligt arbejde. I samme grad som en dygtig og 
driftig jorddrot egede og bedrede sin avl, i samme grad 
ogedes og forlaengedes ogs^ bondernes tvungne arbejds- 
tid i bovgardens marker, lader og stalde; ti sk godt 
som alt arbejde her blev udfert af godsets bovbohder 
som hoveri.^ 

Pk de gamle arvede godser gik det endda an, men 
hvor sadanne tid efter anden solgtes til folk, der be- 
tragtede stillingen som godsejer kun som en bekvaem 
og lannende forretning, hvor det farst og sidst gjaldt 
om at fa bedriften til at svare sig og heist give de 

o 

* 3. bind. ^ Om det » ubestemte hoveri « se »Arbog for 
dansk kulturhistorie« for 1891, stykket »Bonde og herremand«, 
side 1—3. 

8 



114 PovL Hansen: 

st0rst mulige indtaegter, der blev stillingen tit halvt for- 
tvivlet, og hele forholdet tragisk: Som fremskridtsmand 
vil jorddrotten frem, arbejde sin ejendom op og 0ga 
dens indtsegter, men pa den anden side gor bonden sit 
yderste for at holde alt i den gamle gaenge i rigtig er« 
kendelse af, at ethvert fremskridt, enhver udvidelse og^ 
0gelse af hovedgarden er det selv samme som et til- 
svarende antal flere hovdage; dage fulde af hele det. 
tvungne, ulonnede arbejdes triste og kedsommelige slid 
samt dertil bevidstheden om forsammelsen af sit eget. 

Spiren til en modsaetning mellem jorddrot og hov- 
bonde la den gang overalt gemt i denne omstaendighed^ 
men kun faa steder traeder den staerkere frem eller 
blev drevet mere pa spidsen end mellem Jens Lange 
p^ R0dkilde og bans bonder; man kan spore den tiK 
bage til de forste ar og mer eller mindre tydeligt felge 
dens vaekst i de folgende indtil det afgorende brud.^ 

Af den gamle landmaling ses, at Lange ved sin til- 
traedelse ma have fundet storstedelen af Rodkildes jorder 
skilt fra faellesskab, men det 0vrige derimod »ganske 
smaiig beblaendet med UlboUe bymarker«. B0nder- 
g^rdene her stod for meget ulige hartkorn, og deres 
j order var delt i utallige sm& og vidtstrakte agre. Lige- 
ledes fremgar det af aeldre tingsvidner, at byens byg- 
ninger sa vel som dens jorder var yderlig slette, da 
Lange fik dem med R0dkilde. Adskillige &r blev an- 

* Efterfolgende skildring er hovedsagelig bygget over aktstykker, 
opbevarede i rigsarkivets anden afdeling i Kobenhavn mellem general- 
landvgesens-kollegiets efterladte papirer — fra 1667 o. flg. ar. 

Desvaerre bar det kun i de fserreste tilfaelde vaeret mig muligt at 
opdage de originale indlaeg fra b0ndeme, sa jeg for storre afsnits 
vedkommende alene bar set mig benvist til de mer eller mindre 
vidtloftige men altid terre og sammenfattende uddrag, koUegiet 
deraf til eget brag bar ladet foretage. 



Jens Lange og hans bonder. 115 

vendte p& at tk dem i bedre stand, og skent Lange 
gennemfarte disse forbedringer uden synderlig at sp0rge 
om bondemes mening, s& var fordelene dog altfor ind- 
lysende til, at ban her skulde mode modstand, tvaert 
imod blev ban i begyndelsen snarere fremskyndet. En 
gang sendte bonderne f. ex. 4 mand op til ham med 
bon om, at ban vilde drage omsorg for, at bver af byens 
gkrde kunde fa lige meget hartkorn og blive sin jord 
tildelt samlet pk et sted, skilt fra sa vel de ovrige 
gardes i samme by som fra dem i de 4 andre byer, 
Ulbolle hidtil havde. vaeret i faellesskab med. 

Denne sendelse blev for Lange udgangspunktet for 
ny og storre foretagender. Bandernes anmodning kunde 
nemlig ikke efterkommes, uden at de jorder, Rodkilde 
havde i faellesskab med Ulbolle og ovrige byer, ogsa 
matte fraskilles; men et sadant foretagende var netop 
vand pa Langes molle.^ 

Med den iver og heftighed, der var hans natur egen, 
tog ban derfor 1745 fat pk gennemforelsen af denne 
plan. Men trods anvendelse af alle mulige midler lyk- 
kedes det dog kun sa nogenlunde; vel havde alle byens 
gkrde faet jorderne ligedelt og hver faet sit jordtilliggende 
sa vidt muligt samlet pk et sted »h0jst pa 3 — 4 for- 
skellige steder i hver bymark«; men for 6n g&rds ved- 
kommende mislykkedes afgorelsen fuldstaendig. 

Denne ene bonde, som Lange ikke opn&de over- 
enskomst med, havde 4 smalodder, der skulde mage- 
laegges med anden jord fra Rodkilde; men alt strandede 



* Blandt andet havde ban ikke pa faellesjorderne kunnet fa ind- 
fort sin ny femvangsdrift, ban matte ber rette sig efter flertallet 
og felge bondcrnes gamle driftsmade, og jo klarere ban af er- 
faringerne fra sine 0vrige marker overtydedes om den ny's fortrin, 
desto svaerere faldt det bam at bruge den gamle. 

8* 



116 PovL Hansen: 

her pa bondens uvilje mod det hele foretagende, sa 
Lange, der allerede havde pAbegyndt hegasaetningen 
om de nyerhvervede jordstykker, m&tte her standse ar- 
bejdet; det henlk siden saledes i mange Slt »og vaentede 
pa bedre tider«. 

Kort efter ovennaevnte udskiftning begynder man 
imidlertid at spore en tiltagende spaending mellem Jens 
Lange og bans bonder i Ulballe. Hertil bidrog vistnok 
flere ting, isaer den staerke 0gelse af det tvungne dag- 
vaerk pa hovmarkerne, men dog ogsa den heftighed, 
hvormed Lange gennemforer sine planer, end ikke hug 
cller anden legemlig void af bans egen kraftige hand 
blev sparet, nar det gjaldt at fremme, hvad ban i 0je- 
blikket var optaget af; der er noget af en selvherskers 
voldsomhed og ringeagt for andres meninger at spore 
deri. Undskyldning ligger vel naermest i den omstaendig- 
hed, at ban tror om sine foretagender, at de er til 
faelles bedste for bonderne og bam selv. 

Halvandet ar senere torner ban for forste gang al- 
vorligt sammen med en af benderne; denne mand, hvis 
navn var Tomas Kristensen, var gardmand i Qlbolle og 
rimeligvis en anset mand, i bvert fald naavnes ban som 
den ene af de 4 maend, der var udtaget til at opmile 
og afdele jorderne under magelaegningen. Af et tings- 
vidne i denne uhyggelige sag ses, at Lange var »pa 
morderisk vis bleven overfaldet og slaget« af naevnte 
mand. Sagen gik siden til hojesteret. Af samme tings- 
vidne ses tillige, at Lange ikke straks bar faet fuldt veder- 
lag efter bestemmelserne i magelaegget, det fik ban forst 
senere i form af en torvemose, som den gang stod 
iiaesten belt under vand. Lange lod straks det over- 
fledige vand aflede, men kom derved i strid med en 
fremmed bonde, hvis ejendomme graensede til mosen. 



Jens Lange og hans bonder. 117 

Lange mageskiftede da mosen bort for en mae, »ta- 
mosen« kaldet. Hvad der dog heller ikke blev ham til 
synderlig glaede. 

Omtrent pa samme tid havde han ladet en del af 
de seldste og mest brostfaeldige g^rde i Ulbolle ombygge, 
og de 0vrige istandssette pS bedste mkde, men rigtig 
tilfreds hermed var han dog ikke; ti da alle den store 
by's garde (omtrent 30) efter almindelig landsbyskik la 
samlede pa et sted, sk fik adskillige af dem alt for langt 
til deres jordstykke, ndr dette tilfaeldigvis la i bymarkens 
udkant; der spildtes for megen tid pa den lange vej 
til og fra arbejdsstedet. 

Da kom tilfseldet ham til hjaelp. Der udbrod ildlos 
i den taet sammenbyggede by, og 4 gSrde gik op i luer. 
Disse garde, der netop havde deres jorder mellem de 
laengst bortliggende og p^ grund heraf og darlig drift 
naesten havde henligget ode, fik nu deres bygninger op- 
fort uden for byen pa deres egen jord. Alt blev ind- 
rettet pa hensigtsmsessigste made, fsesterne befandt sig 
saerdeles vel i disse forhold. Markerne, der pa grund 
af deres fjserne beliggenhed hidtil naesten havde hen- 
ligget uopdyrkede, skiftede lidt efter lidt belt udseende 
til det bedre, beboerne kunde behandle dem pa den 
made, der fandtes mest gavnlig uden at vaere bunden 
af den overenskomst, man under det gamle faellesskab 
skulde blive enige om, og han havde dem nu liggende 
rundt om sin g&rd. 

Det var kun en prove, men den m&tte siges at vaere 
faldet heldig ud; fra den dag var Lange pa det rene 
med, at udskiftning alene var ikke nok, den matte efter- 
f0lges af udflytning, hvad dog for Ulbolles vedkommende 
— som allerede naevnt — forst skete efter mange ars 
forlob. 



118 PovL Hansen; 

Denne prove, hvor gavnlig den end i og for sig kunde 
vaere, gav for ovrigt anledning til et nyt stridspunkt mel- 
lem den heftige jorddrot og bans bonder. Lange syntes 
neralig, at ban ved g&rdenes udflytning og ombygning 
bavde forbedret dem s& meget og selv haft s& mange 
omkostninger, at ban som vederlag berfor kunde fratage 
fsBsterne en lille jordlod »H0jtesbave«, 4 tdr. Id. stor. 
Benderne vovede ikke at gore indsigelse derimod, men 
man glemte ham det dog ikke af, bvad tiden senere viste. 

For yderligere at udvide og afrunde sine ejendomme 
kobte ban midt i balvtredserne af godset Egeskov 9 
g&rde i Ulbolle, bvorved ban naesten blev eneejer af 
denne by. De indkobte gArdes jorder blev omordnede 
i lighed med byens ovrige, men »for at lette indbeg- 
ningen« blev nogle af deres agerender i alt 4 tdr. 3 skpr. 
1 fjdk. Id. indleramede i bovedg&rdens marker. Som 
vederlag berfor skulde Lange godtgore bonderne 12 rdl. 
3 mk. 3 sk. hvert ar, marken var bes&et; var den der- 
imod udlagt med graes, skulde ban pa andet bekvsemt 
sted udvise bonderne lige sk megen og lige sa god 
graesning. Bonderne var ikke fornojet med byttet, men 
bertil tog Lange intet hensyn. 

Endvidere: blandt byens jorder fandtes en lille mark, 
kaldet Dyrebavskrogen. Skont den kun var 10 tdr. Id. 
stor, var der ikke mindre end 15 delhavende i den. 
Af disse var de 14 bonder, men den femtende var deres 
»berskab« justilsrad Lange. Han ejede omtrent 10 skpr. 
land. Da marken var meget sid og sumpig, s& den til 
tider naesten belt stod under vand, bavde Lange ofte 
talt om at fa den udgravet, men det strandede altid 
p&bondernes ulyst til at kaste sig ind i ny foretagender. 
Omsider fik ban dem »overtalt« til »godvillig« at over- 



Jens Lange og hans bonder. 119 

lade ham marken imod afdrag i deres skatter. Den 
blev nu udgravet og gav udmaerkede afgreder, men da 
benderne tersie ar kom med deres formindskede skatter, 
forklarede Lange dem, at det var ikke s&dan ment. 
Be arlige afgifter m&tte betales fuldt ud; afst^elses- 
bidraget skulde derimod bruges til at formindske gamle 
restancer. Banderne i Ulbolle var nemlig i den hen- 
seende ikke bedre stillede end deres standsfaaller i sa 
godt som hele landet: dSrlige tider med misvsekst og 
sygdomme blandt husdyrene, saerlig kvaegpesten havde 
for laengst bragt dem sa grundig p& restancelisten, al 
det betragtedes som en umulighed nogen sinde at be- 
tale den voksende gaeld, hvorfor ogsa Lange for laengst 
— i lighed med, hvad der skete p& andre godser, havde 
undladt at opkraeve den hele landgilde. Hans forklaring 
af, at summen for afstS-elsen af Dyrehavskrogen skulde 
gk til afdrag p& disse gamle restancer, vilde alts& i 
virkeligheden sige, at han uden vederlag tilegnede sig 
marken. Ogsd hertil tav bonderne, men gemt var ikke 
glemt. 

Pa lignende vilkarlig m&de havde han for de ud- 
flyttede gardes vedkommende ladet opfare huse pk deres 
tofter inde i byen uden at afdrage noget i vedkommende 
bondes afgifter. 

Han havde ved to af byens led ladet opf0re huse, 
hvortil blev henlagt nogle skpr. Id. af byens'jord; dette 
skulde efter hans foregivende vaere til byens gavn, idet 
den derved sparede at holde hyrder, da ledene var det 
eneste sted, hvorigennem kvaeget kunde slippe ud af 
eller ind i marken, og disse led nu kunde passes af 
husenes beboere uden synderlig ulejlighed. Ved disse 
og lignende vilkarlige afgorelser havde han lidt efter 



120 PovL Hansen: 

lidt fremkaldt en staerk uvilje imod sig blandt godsets 
bander, og da ban i ingen m&de tsenkte pa at b0je af 
fra den 6n gang betr&dte vej, voksede denne uvilje stadig 
til en st0rre og storre bitterhed. 



III. Lange som forfatter. 

Mens Lange s&ledes ivrigt og optaget arbejdede pa 
at omdanne det lille samfund, ban som godsejer var 
kommen i spidsen for, begyndte den danske regering 
netop at s\k ind p& den landbopolitik, der omsider endte 
med i sa mange rnkder belt at omdanne vort borgerlige 
samfund. Begyndelsen gjordes med nedsaettelsen af 
landvaesenskommissionen af 26. novbr. 1757. Dens 
mal var landvaesenets »fremtarv og nytte«.^ For at tk 
alle sider af sagen oplyst fik amtmsendene ordre til bos 
alle landets proprietairer at indbente betaenkninger om, 
hvad der kunde gores for den sag. Fra amtmanden i 
Nyborg amt kom da ogsS opfordringen til Lange, og i 
en Isengere redegorelse soger ban ban da i folge sine 
erfaringer at pAvise fselleskabets bsemmende indflydelse 
p& alle fremskridt. De forskellige byers marker skulde 
udskilles af »byf8elleskabet« og derefter for sig indbegnes, 
moser og lavninger udgraves, og overdrev deles og 
dyrkes, samt bonderg&rde pA over 8 tdr. bartkorn deles i 2. 

Som bekendt, sogte kommissionen senere at lose sin 
opgave netop i denne retning. 

Adskillige venner, som Lange viste sin afbandling, 
r&dede bam stserkt til at lade den udgive i trykken; 
men skont ban i begyndelsen ikke vilde bore noget 

^ Se herom min bog: *Bidrag til det danske landbrugs historie*. 



Jens Lange og hans bonder. 121 

herom, indvilligede han dog til sidst, og efter at han 

pa ny havde gennemarbejdet og botydelig 0get stofifet, 

udkom den kr 1765 i Kebenhavn under den noget vidt- 

leftige titel: » Tanker om landvaesenets bedste indretning 

og deraf flydende nytte, grundede paa erfarenhed, for- 

fattet den 5. febr. 1759«. P& titelbladets indvendige 

side st&r: 

»Denne af handling holder jeg for vaerdig til ved 

trykken bekendtgjort. 

C. G. Kratzenstein, 

med. phys. prof.* 

Det lille skrift indledes med en fortale af en »N. 
O. S.« p& Radkilde. Det bar, mener denne, dobbelt 
vserd, n&r man betaenker, at det kommer fra en sa 
dygtig mand som Lange. »De r&d, han giver, og de 
regler, han foreskriver, grunder sig pa en tydelig ind- 
sigt og vel overlagt erfarenhed, pa selvovede prover, 
p^ vel og fornuftigt eftertaenkte og med Aid og lykke 
udforte anlaeg, hvortil jeg kan vsere et ringe vidne, da 
jeg i den tid, jeg bar haft den aere at sik i hans tjaeneste, 
bar med stor fornojelse set den &rlig tilvoksende frugt 
af den brave mands flid og arbejde . . .« 

Efter en kort redegorelse for bogens fremkomst gar 
Lange straks les pa sit aemne: Landbrugets ulykkelige 
stilling, og hvad der kan gores for at forbedre samme. 
Bogens indhold falder i 2 dele, hvoraf forste del naermest 
kunde kaldes en kritik af det bestaende og anden del 
forslag til forandring og forbedring. 

De mangier, som det nuvaerende landbrug lider af, 
kan efter hans skon sammenfattes i 6 punkter. Forst 
dette, at bonderg&rdene ligger samlede i store byer, 
f0lgen heraf er nemlig en overordentlig maengde spild 
af tid, da jorderne derved altid vil komme til at ligge 



122 PovL Hansen: 

i en altfor stor af stand fra garden. De hindringer, som 
deraf opst&r for en velskottet avisdrift, er fast utallige. 

Den nseste post er den graenselose splittelse af de 
enkelte gardes jord rundt omkring i alle ender og kanter 
af bymarken; sjaeldent haves mere end et par ganske 
enkelte agre liggende jsevnsides; men dette, at bonderne 
s&ledes m& »ligge til rens med hinanden«, frister mange 
til at »sammenkaste ageren og oprene renen mellem 
dem, for at naboen ikke skal fa lejlighed til at ploje 
fra ham; ageren oprykkes da meget mere end behoves*. 

Og ved saledes stadig at sammenploje ageren, bliver 
midten af den for hoj og om sommeren for ter, s^ 
kornet visner, mens de uddybede rene bliver for side, 
sa de om fordret er altfor vade og kolde til, at kaernerne 
kan spire. Folgen bliver da, at arets grode stadig mis- 
lykkes enten pa det ene eller det andet isted, ja sorame 
tider pk dem baegge. Dertil kommer ogsa her den store 
tidsspilde ved under arbejdet at matte lobe fra den 
ene ager til den anden med redskaber og folk i stedet 
for at have det hele samlet pa et sted. 

Den tredje post er bonderg^rdenes ulige storrelse; 
dette medforer, at herskabet med sin bedste vilje ikke 
altid kan afpasse faesternes pligter forholdsmaessigt', den 
ene kan let pSlaegges for meget, den anden for lidt; 
langt lettere og retfaerdigere kunde det blive, om alle 
byens garde fik lige stort jordtilliggende, da kunde hver 
mand nyde samme ret, og man kunde da langt bedre 
s6 de dovne pa fingrene, ligesom det da ogs& blev at 
anse for bans egen og ikke gardens skyld, om han 
ikke kunde hytte sig, »hvorved han da desmere vilde 
skamme. sig, eftersom de ikke kunde skylde det p^ 
gardens ringhed«. 



• Jens Lange og hans bonder. 123 

Mens forfatteren s&Iedes i de 3 forste poster soger 
at pSvise mangier ved landbrugets ydre ordning, gar 
han i post 4 og 5 fra dette over til selve landbrugerne : 
bonderne og deres hjaelpere tjaenestefolkene. Pa disse 
sidste er der stor mangel overalt i landel, hvad der er 
arsag til, at ingen af dem ger sig mindste ulejlighed 
for at blive bedre og dygtigere, ti ihvor udygtige de 
end er, ihvor slet de end opforer sig, kan de dog aldrig 
komme til at savne tjaeneste, dertil er der altfor fa af 
dem. Spil og drik er deres storste fornojelse men gor 
dem utrolig skade ; man behover saledes kun at se hen 
til deres ringe legemsvaekst og storrelse, der er naeppe 
tvivl om, at den hovedsagelig hidrorer fra al denne 
brsendevinsdrikken; allerede mens bornene er sma, be- 
gynder foraeldrene at fylde dem med braendevin, som 
det rareste de ved at give dem, og endnu kun drenge 
af kv s6s de dog rask vaek at ga med til kros. At 
dette m& svaekke dem og have en saettelse i deres vaekst 
til folge, er ubestrideligt, man prove f. ex. at give en 
hund braendevin, mens den er spaed, den vil da alle 
dage blive lille af vaekst. 

Hvad gardmaendene og bondestanden i det hele angar, 
da tager man vel ikke fejl, n&r man gar ud fra som 
givet, at det er denne stand, der er bestemt til ved 
det grove arbejde at erhverve sig brodet; den ma der- 
for ikke hengive sig til dovenskab og lediggang, men 
det gor den, hvor — som tit haendes — garden bar 
en storrelse pa 8 — 14 tdr. hartkorn, en s3.dan bonde 
ma holde mange folk, og dem nojes han med at ga og 
kommandere over i stedet for selv at tage hand i med; 
men bonderne egner sig netop slet ikke til at have 
mange under kommando, de er jo alle af samme stand, 
og folgelig bar de ingen eller liden »estime« for hver- 



124 PovL Hansen: 

andre. En bondegard skulde derfor ikke vaere sterre, 
end at manden med kone, karl, pige og dreng foruden 
hoveriet netop kan n& ogsk at forrette sit eget arbejde. 
Ti jo flere mindre garde, des flere familier og desto 
flere born til landets gavn i alle retninger. Kun selv- 
ejerbenderne kan man ikke regne, da de bar lov til at 
hensaette deres b0rn, hvor de vil, hvorved en del gSr 
ud af bondestanden og derved bliver en af grundene 
til den beklagelige folkemangel. 

1 sjette og sidste post vender ban atter tilbage til 
avlsdriften, idet ban med stor ivrigbed angriber det 
gamle trevangsbrug, saledes som det vanligvis fandtes 
pa de danske 0er: 

At jorden efter at have vaeret dyrket med seed i 2 
ar kun benligger til hvile i et, er altfor lidt; der bliver 
beller intet graes, allerede naeste &r vilde graesmsengden 
vaere fordoblet, da jorden forst til den tid vilde have 
faet sine »fulde graesr0dder«. I forbold til kornet avles 
der altfor lidt graes, sa kreaturerne mft svaelte om som- 
meren, hvis man ikke bar enge og overdrev at saette 
dem hen pd. Men ogsd den del, der tils§,s, taber ved 
sadan drift, da den bliver mere los og tor ved den hyp- 
pige plojning, blaesten kan da let borttage stovet, hvad 
der er s&re uheldigt, eftersom »denne fine og lette 
materie er at ans6 som dens fedme«; men vaerre er 
det dog, at blaesten ogsa kan borttage den l0se jords 
salpeter, »som ellers efter erfarenhed tvinger jorden til 
at give vaekster af sig, sa laenge den bar nogen kraft«. 
Trevangsdelt jord giver alts&: dobbelt arbejde, halvt ud- 
bytte. Nej, jorden skal deles i 5 dele, s&ledes at de 
2 bruges til saed, mens de 3 hviler. 

Herefter folger sa en laengere udvikling af femvangs- 
driftens fortrin fremfor den hidtil brugelige trevangs- 



Jens Lange og hans bonder. 125 

drift — meget oplysende skrevet, med indgdende kendskab 
til samtidens landboforhold og med talrige meddelelser 
af egen erfaring. Dette er sikkert bogens betydeligste 
stykke, og det der nu lettest vil fsengsle laeseren forst 
og fremmest ved, hvad der fortaelles om fremgangea i 
hans egen avling ved at optage dette brug; man far en 
bestemt folelse af, at her har forfatteren bund under 
fodderne, her er ban hjemme i tingene. 

1 tilslutning til det foregaende bestir bogens andet 
hovedafsnit eller dens slutningsparli naermest i en del 
praktiske vink til pft en gang at forbedre landsbyens 
og derved ogsa godsets tilstand; alle garde i samme 
by skal af jorddrotten gores lige store hver pk omtrent 
5 — 6 tdr. hartkorn, hver gards jord skal sS vidt mulig 
samles pa et sted, sa der, om onskes, kan ske udflyt- 
ning, femvangsdriften bor indfores overalt. Udflyttes en 
gard, skal pa dens toft i byen bygges et bus med om- 
trent 3 skpr. land til. Ved disse huse sa vel som ved 
de udflyttede garde anlaegges dernaest haver med frugt 
og humle; fik man for megen frugt,. kunde den stodes 
til most og bruges i husholdningen f. ex. i stedet for 
0l. Som lae for humlehaverne kan man plante frugt- 
traeer, de ma da sta dobbelt sa taBt som ellers. Ingen 
proprietair bor dog overlade havens anlaeg til bonderne 
selv, men ma udvaelge en mand, som dertil er duelig og 
lade ham fore opsynet derved; ti om det overlodes til 
bonden selv, blev det kun uordentligt og uefterretteligt. 
Hegnet mellem de enkelte gardes marker skal vaere en 
groft (jorddige) med levende hegn oven pd; men ogsa 
hegnsaetningen matte ledes fra herregarden, sa alle bon- 
derne p& en bestemt dag udkommanderedes, fik arbejdet 
delt imellem sig og derpa under tilsyn udf0rte det; ellers 
kunde man ikke vaere sikker p&, det blev ordentlig udfort. 



126 PovL Hansen: 

OgsS, her henviser forfatteren stadig og med selv- 
felelse til sine egne fors0g og foretagender i den reining; 
hvor ufuldstsendige de end kan vaere, har de dog i hejeste 
grad forvisset ham om, at det er den rigtige vej til 
godsets opkomst, han derved har sl&et ind pk, og han 
f0jer i et efterskrift til, at om han var eneejer af nogen 
by, hvad han desvaerre ikke er, da vilde han intet 0je- 
blik betaenke sig pk heltud at folge disse vink og gen- 
nemfore en sadan forandring. Det sidste af efterskriftet 
er en redegorelse for, hvorledes han taenker sig anvendt 
det overskud, som, han ingenlunde tvivler p§,, vilde felge 
»forbedringerne«; det skulde isser fremme nyttige fore- 
tagender p& andre omrftder, f. ex. anlaeg kf fabrikker 
for indenlandsk industri. 

F0lger man saledes Lange gennem bans lille skrift,^ 
fdr man et staerkt indtryk af, at forfatteren er en prak- 
tisk anlagt mand med skarpt blik for alt, hvad der kan 
betale sig, og med ikke sa lidt aevne til at bryde sig 
egne baner for at n& frem overalt pa det 0konomiske 
omrftde. Han er en dygtig mand, men en mand, der i 
tankegang.helt og holdent tilh0rer den gamle tid; for 
de enkelte varselsr0ster om den ny tid, der allerede 
den gang havde begyndt at haeve sig, havde han aldeles 
ikke 0re. At grunden til landbrugets uheldige stilling 
ogsft kunde S0ges i selve den borgerlige samfundsorden^ 
og sagen saledes fk bade en politisk og en, social side, 
falder ham ikke et 0jeblik ind. 

Skriftet vakte en del opsigt og blev blandt andet 
im0deg&et af den bekendte forfatter Torkild Baden, da- 
vaerende forvalter pa Bernstorf. Baden, som allerede 
den gang i bogverdenen havde vundet et betydeligt navn 
mellem den ny tids msend, fandt i Langes bog tilsyne- 
ladende en velkommen anledning til at give et nyt indlseg 



Jens Lange og hans bonder. 127 

i disse sporgsmal; som p& den tid kunde kaldes de 
brsendende. Hans stykke findes i »Manedlige tillaeg for 
adressekontorets efterretninger 1767 «. Hvad Lange frem- 
saetter som forslag til aendringer i det praktiske land- 
brug, indlader Baden sig enten ikke pa eller yder 
Langes erfaring og dygtighed sin anerkendelse, men 
hvad tian retter sin smidige pen imod, er de bserende 
grundtanker i skriftet; dette, at Lange kan taenke sig 
Landbruget forbedret fra oven i samfundet gennem jord- 
drottens foranstaltninger og forholdsregler, dette, at frem- 
skridt kan blive mulige selv med ligegyldighed fra bon- 
dens side, ja endog pa trods imod ham. — Dette vil eftcr 
Badens overbevisning vsere en umulighed; skal vort land- 
brug bedre^, mk det ske ad den modsatte vej — ikke 
fra oven gennem herremaendene, men fra neden gennem 
b0nderne, derved at disse frigores og fremhjaelpes; sker 
dette, vil landbruget ufejlbarligfolge med. — Forste, anden 
og tredje post har ban ingen eller kun ubetydelige ind- 
vendinger imod, forst ved fjserde og femte tager ban 
fat. Vi kan ikke — hedder det — holde Lange til 
gode, nar ban sk voldsomt klager over bondernes mangier 
og fejl; er bonderbornenes opdragelse s& ravgal, hvor- 
for tager Lange sig da ikke af sagen; som husbond 
har han jo i hsende de kraftigste midler til at rade bod 
herpfi; han bar jo nu vseret godsejer i mange ar, hvor- 
for har han da ikke ved eget gode exempel som og 
ved oprettelsen af gode skoler S0rget for at forebygge 
sidanne klagemal. Han kan ikke her undskylde sig 
med for knap tid, al den stund han nu i mange ar har 
ejet g&rden. Taler man om slette saeder hos et folk, 
b0r man altid huske, at disse overalt har sin oprindelse 
i hard medfart og umenneskelig indskraenkning af frihed 
og naering. Saledes ogsa her, og der vil ikke vaere 



128 PovL Hansen: 

bedring at vsente for den danskQ bonde, s& laenge bans 
besvserligheder daglig tiltager ved et hoveri og en traeldom, 
som overskrider alle kaerlighedslove. 

At store b0ndergarde skulde vsere en hindring for 
folkemsengdens formerelse, kan Baden heller ikke inds6, 
da de, der arbejder med gftrdens drift, selvf0lgelig ikke 
alle behover at vaere ugifte; man ser da ofte b&de en 
og to gifte arbejdere ved en s&dan storre gard. Grunden 
skal sikkerlig ikke S0ges i de store gftrde men i det 
gamle faellesskabs snaerende bestemmelser. Vi vaent- 
«de for resten, at Lange ved denne post havde s0gt 
at pavise det »ubeskrivelige tab«, som folkemajngdeh 
sa 0jensynlig lider ved de store ubebyggede hovmarker, 
samt hvad fordel proprietairen sk vel som minge tusende 
betraengte familier vilde have af, ora det skete, at disse 
blev udlagte til b0ndergarde; men i stedet for at op- 
dage og p&vise disse sandheder fremsaetter Lange den 
lige sa vrange som uaedle og ilde overlagte mening, at 
en vaesentlig arsag til folkemanglen er »de mange selv- 
«jerb0nder, der rdder for at henssette deres b0rn, hvor 
de vil, hvorover mange af dem gar ud af bondestanden«. 
»Vi fejler ord for at udtrykke, hvad forundring denne 
mening gjorde pa os.« T0r da, taenkte vi, en mand af 
slig indsigt og taenkemade skrive om landvaesenets bedste 
indretning og folkemaengdens formerelsel 

Skulde da virkelig en mand af Langes alder og med 
bans lange erfaring af de bedrovelige folger, som en 
umenneskelig indskrasnkning af friheden i s^ mange &r 
har bragt den talrigste stand i landet, — skulde han 
endnu ikke have aflagt en sk barbarisk taenkem&de, hvad 
kan man sa vaente af dem, hvis opdragelse og forret- 
ninger ikke giver dem lejlighed til at kende disse ulyk- 
salige familiers tilstand uden gennem deres plageres 



Jens Lange og hans bonder. 129 

fremstillingl Hvem skulde ikke regne en selvejerbonde 
blandt de ynkvaerdigste mennesker, om ban nodtes til 
at lade sine born tage tjaeneste blandt de ufri, ti ander- 
ledes kan vi dog ikke kalde vore hoveribonder, n&r vi 
■da ikke vil sp0ge med ord. 

Saetningen om de store bonderg&rdes skadelige ind- 
flydelse» billiger vi derfor lige sk lidt som den tilsvarende, 
at ingen bbnde burde have mere jord, end ban med 
kone, karl, pige og dreng kunde drive tillige med hov- 
arbejdet; ti forfatteren giver os her anledning til at tro, 
at ban uden indskrsenkning anser bondens kone for 6n 
af hans fasle tjaenestefolk. Lad endog vaere, at bonde- 
standen er, hvad Lange siger: »den stand, der ved groft 
arbejde skal fortjaene sit br0d«, sk mk dette dog ikke 
ske pk en m&de, der beskaemmer disse vore medmennesker 
— allermindst bos en nation, der saetter aeren i at ud- 
0ve pligterne af menneskek8erlighed(I). Hvordan vilde 
■det vel gk bornene, om bondens kar var sa slette, at 
ban ikke kunde ernaere sin kone, uden ogsft hun skulde 
tage h^nd med i det straengeste arbejde. Konen bor 
kun tage sig af born og husholdning. Nkde vi ferst 
dertil, at bonden mfttte regne sin kone med blandt sine 
faste tjaenestefolk, sa var vi ogsa pa den sikre vej til 
bondens odelaeggelse, snart vilde vi kun have slaver 
tilbage. — Om alle disse ting: folkemaengdens form^relse, 
banderbornenes opdragelse, tjaenestefolkenes opfersel ud- 
taler Lange sig for ovrigt med grundsaetninger, som til 
lykke for Danmark for laenge siden er forkastet andre 
steder, og hvis antagelse Frankrig indtil denne dag bar 
mdttet beklage. At forbedre et folk — som fra den 
«dleste uskyldighed (1) ved deres medmenneskers hardhed 
og utallige misbrug af dem er afvegne til forskellige 
laster — ved s&ledes at indskraenke deres naering og 

9 



130 PovL Hansen: 

frihed, at de under det hardeste arbejde knap kan op- 
holde deres eget og b0rnenes liv, — den plan er lige 
sa falsk i grunden som usedel midt i kristendommen. 
Vi er tvaert herimod af den tanke, at skal bondestanden 
form^re sig til landets opkomst og statens styrke, da 
opnas denne lyksalighed kun derved, at landmanden 
nyder frihed og ejendom i ager og eng med ret til deraf 
at benytte sig uindskraenket af naboens dumhed og fselles- 
skabets h&rdhed. Disse er ikke alene de sikreste men 
de eneste midler, som kan vaekke lyst og dygtighed^ 
fa velstanden til at blomstre og 0ge folkemaengden. 

Vi ma da — slutter ftaden — i det hele taget sige, 
at skont Lange unsegtelig besidder megen erfaring i 
landhusholdningen, sa mangier ban dog tillige den ind- 
sigt i politikkens og den almindelige landokonomis grund- 
saetninger, som fordres for at udkaste ny planer, som 
kan blive antagelige for det almindelige. — 

Eftertiden godkendte Badens tanker og viste derved^ 
at ban havde ret i sin kritik; men for at forstd Lange- 
i bans forhold til sine bonder er det af storste vigtighed 
at maerke sig bans stilling til disse samfundssporgsm&l. 

Det var dog ikke sidste gang, Lange forsogte sig 
som forfatter: Et par ar senere offentliggjorde ban »Be- 
taenkninger grundede pa erfarenhed mod Hertels eko- 
nomiske brev, Kobenhavn 1767 «. Dette skrift findes 
imidlertid ikke mere pk noget af vore bibliotheker og 
bar derfor ikke her kunnet fremdrages. 

IV. Stridighederne begynder. 

Omtrent samtidig med udgivelsen af Langes »Be- 
taenkninger« gjorde den danske regering et nyt skridt i 
retning af landboforholdenes forbedring; det betegnedes- 



Jens Lange og hans bonder. 131 

ved oprettelsen af »general-landvaesens-koIlegiet«, hvis op- 
gave i felge forordningen af 15. april 1768 blandt andet 
var at gore forsog med arvefseste, undersoge hoveriets 
beskaffenhed for til bondens gavn at S0ge det lettet o. s. v. 
I den hensigt lod kollegiet udg^ oflentlig indbydelse til, 
at alle fra godsejer til embedsmand og bonde kunde til 
det indsende alle de oplysninger — vaere sig sorgelige 
eller glsedelige — der kunde tjaene til at opklare disse 
indviklede forhold. 

Denne indbydelse frembragte en sand syndflod af 
de omspurgte oplysninger -- almindeligst dog formede 
som klageskrifter fra bonder eller andre, som belragl- 
ede sig som samfundets stedborn; overalt pa landets 
forskellige godser sporedes blandt benderne et usaed- 
vanligt rore, talrige rygter om udfrieise fra tidsaldres 
tunge tryk satte bevaegelse i de ellers sk trsege sind, 
fik de bojede rygge til at rette sig, frigjorde bundne 
laengsler og skabte lokkende hab om iysere dage; nu 
gjaldt det blot om for hver isser ikke af utidig frygt 
eller magelighed at holde sig tiibage men dristig trsede 
frem og skyde skulder under tvangens og traeldommens 
hseldende vogn, sa vilde den snart ligge vaeltet i groften, 
mens frihed og folkelykke sattes i hojsaedet. — Tanker 
af denne art rorte sig vel uklart men dog levende over- 
alt mellem landets bondebefolkning og gav sig talrige 
udslag i handling. Bonderne pa Rodkilde dannede da 
heller ingen undtagelse heri men var snart med sk godt 
som nogen. Bevaegelsen blev forst vakt eller fik i hvert 
fald forst bestemt skikkelse i slutningen af juli maned 
(1768) og skyldes naermest et »omgangsbrev«, som uden 
underskrift lob mellem bonderne fra by til by, fra sogn 
til sogn i Sydfyn; rygtet naevnte overauditor Skovbo i 
Brudager som forfatter. I brevet opfordredes bonderne 



132 PovL Hansen: 

til nu at vise enighed i kampen for deres ret og alle 
som en sta sammen om at fordre »hovnings-, tiende- 
og faestefrihed«; ti i sa fald vilde det nu vaere tiden 
til at opn§. disse goder. Brevet, som desvserre kun 
kendes af bondernes omtale deraf, synes at have 0vet 
en forunderlig magt over deres sind, de bestemte straks, 
at nu skulde der skrides til handling; et mode blev for- 
anstaltet pa byens staevne om morgenen tidlig den 2. juii, 
og her vedtog man, at samtlige bymaend alle som en 
straks samme dag skulde drage af sted til Rodkilde og 
der for Jens Lange fremssette den beskedne fordring, 
at fra denne dag vilde man vaere fri for at udfore det 
upligtede arbejde til den »0de« g&rd. For at forsta 
dette mk man vide, at en af byens g^rde netop samme 
forar havde mistet faesterne — var bleven »0de«, og i 
sommerens lob havde bonderne da tvaert imod loven 
mattet drive g&rdens jorder som anden hovmark. Som 
vederlag herfor havde Lange ganske vist tilbudt at drive 
en tilsvarende del af hovmarken naermest Rodkilde, men 
bonderne havde dog langt fra vaeret til freds med byttet 
og vilde altsft nu holde sig til lovens bogstav, at ode 
gftrdes jorder ikke kan pdlsegges bonderne at drive som 
hovmark. 

Lidt efter sas de 29 bonder eller deres stedfortraedere 
at skride ad den ny smukke hovvej ned mod Redkilde; 
dog var ikke alle glade ved denne tur, adskillige af de 
mere aengstelige var heist blevne hjemme, men det kunde 
ikke tillades nogen at svigte laget, kun gennem enig og 
samlet optraeden kunde man h^be pd et heldigt udfald 
af den kamp, som nu skulde rejses mod vilkarligheder 
og overgreb. 

Jens Lange havde den dag fremmede: P. B. Musaeus, 
Oluf Lange og Kristoffer Berg. Pa rettens forlangende 



Jens Lange og hans bonder. 133 

afgav disse maend senere en edelig bekraeftet skildring 
af, hvad nu foregik: 

Da Lange om morgenen i god ro og mag sad med 
sine gaester om davrebordel, hortes pludselig en ussed- 
vanlig stoj og larm ude i garden. Ved at kaste et blik 
gennem vinduet opdagedes snart grunden: hele garden 
var fuld af maend, som med heftig gang og voldsomme 
lader naermede sig hovedtrappen, i det de med hoje 
rab begaerede at fa justitsrdden i tale og forlangde, at 
ban skulde komme ud til dem, da stuen var for liden 
til, at de alle p& 6n gang kunde komme til ham. Lange 
efterkom deres forlangende og gik ud i forstuedoren, 
foran hvilken hele skaren havde forsamlet^ sig »med de 
friskede og staerkeste foran«. Inden Lange kunde komme 
til orde, led som en samlet salve fra hele flokken det 
rftb: »Vi vil ikke mere drive den ede gardl« Lange 
provede nu med et par ord at haevde, hvor uberettiget 
deres optraeden var, ti vel havde han sat dem til at 
drive den ode gards mark, men til gengaeld havde 
han jo pataget sig at drive et tilsvarende stykke i hov- 
markerne. Han fik dog naeppe udtalt, for en del af 
bonderne — efter de 3 vidners beretning — »udr&bte 
ligesom af 6n mund og som galne folk forskellige for- 
urettelser, som de tillagde ham at have gjort imod dem; 
raedens andre af frygt for at tie mumlede lidet, kun 
de fornuftigste tav stille«. Da r&bet efterhanden stilnedc 
lidt af, vendte Lange sig til en af de mere »nedslagne« 
med de ord: »Skammer I eder dog ikke ved at sige 
til mig dety som, I dog v6d, er urigtigt.« »A,« svarede 
bonden, »jeg skal jo sige noget med.« Langes nalur- 
lige heftighed var nu naer ved at lobe af med ham, og 
af al sin vaeldige stemmes magt rftbte han nu flere 
gange ud over skaren, at de ojeblikkelig skulde tie 



134 PovL Hansen: 

stille. Vante til at lystre denne stemme holdt benderne 
omsider inde med deres r&b, og da en af flokken til 
sidst sagde: »Giver 1yd, at manden kan tale,« blev der 
nogenlunde ro, hvorp& Lange straengt foreholdt dem, at 
om de havde haft noget at klage over, da burde de 
»efter den lydighed og aerbodighed, de var ham som 
husbond skyldige, .... ved en eller 2 maend semmeligt 
have andraget derom og ikke kommet s&ledes for at 
yde grovhed og ondskab imod ham«. Men endnu 
inden disse ord var bleven udtalt, brad bonderne ud i 
en s& heftig og larmende indsigelse, at Lange ikke holdt 
det for rddeligt laengere at blive staende i doren, hvor- 
for han slog den i for naesen af den ophidsede skare 
og p& ny trak sig tilbage til stuen. 

En stund efter drog bonderne hjem uden ellers at 
forulempe nogen eller noget. Ved hjemkomsten blev 
der atter plejet rfid; enkelte af de raest forsagte og 
mindst modige, deriblandt Rasmus Skade, foreslog, at 
man nu skulde forholde sig ganske rolige og i stilhed 
afvaente, hvad fremtiden vilde bringe, man havde alle- 
rede vovet sig langt nok ud ved turen til Radkilde. 

Dette forslag blev dog ojeblikkelig forkastet, og i 
dets sted bestemte man sig til at »besvaerge« sig hos 
stedets amtmand von Holsten pft Holstenshus — be- 
kendt som 6n af egnens driftigste godsejere. Det kan 
nseppe vaere undg&et bondernes viden, at der netop p& 
den tid var et temmelig spaendt forhold mellem Lange 
og Holsten pa grund af en strid mellem Lange og nogle 
af Holstens bonder i Vester-Aby,^ og maske har man 
da villet drage sig dette til nytte. Hos Holsten fik de 
den besked, at de jo kunde indsende en skriftlig klage 

* Se herom min bog: »Bidrag til det danske landbrugs histories 
side 150 o. flg. 



Jens Lange og hans bonder. 135 

ft 

til geaeral-landvaesens-kollegiet, nkr denne klage da af 
kollegiet sendtes til hans — amtmandens erklaering, 
skulde og vilde han »g0re alt, hvad ret var, til deres 

llJ8Blp«. 

Bonderne besluttede straks at folge vinket, det 
^jaldt nu blot om 6nstemmighed og samlet optraeden, 
hvorfor man i overensstemmelse med bylagets vedtaegter 
f astslog en bede pk 2 rdlr. for hver den, der ikke vilde 
felge og underskrive klagen. 

Men hvordan skulde en sddan klage stiles, her var 
gode rkd dyre, ingen folte sig det stykke arbejde voksen; 
man blev da omsider enige om at henvende sig til om- 
:gangsbrevets forfatter Skovbo og bede ham hjaelpe sig 
hermed. Han var ogs& villig nok dertil, men dog kun 
mod en betaling i klingende mont af 4 mk. for hver 
mand i byen, hvad bymsendene efter nogen betaenkning 
ogs& gik ind p& og tillige vedtog, at om nogen herfor 
vilde unddrage sig, skulde han til bylaget ligeledes b0de 
2 rdlr. Og at dette var alvorlig ment, viste sig overfor 
Rasmus Skade, der pk grund af vrangvillighed naer var 
bleven udpantet for pengene. 

To dage efter toget til Kodkilde kom der fra Lange bud 
og befaling til bymaendene om samme dag alle uden und- 
tagelse at mode pa herregarden. Da de kom dertil, bad 
Lange dem i korthed forklare' »hvad de med foje besvaer- 
gede sig over«. De naevnte da blandt andet hans tilegnelse 
af Hojteshave, Dyrehavskrogen, Tamose, hans opferelse 
af huse p& deres grund og desuden meget mere. Lange 
tilbed da, at hvis de vilde ga hjem og atter forholde 
sig rolig, sa vilde han erstatte dem det fratagne med 
jord for jord i stedet for som hidtil med penge. Herp& 
vilde de dog ikke indlade sig, men fordrede deres egen 
jord tilbage igen, en fordring, som Lange fra sin side 



136 PovL Hansen: 

ikke vilde anerkende, hvorfor de alter skiltes uden 
naermere forlig. 

B0ndernes saerdeles velbetalte klageskrift var imid- 
lertid af Skovbo bleven forfattet oven i kobel i 2 
exemplarer, hvoraf det ene var beslemt til general-land- 
vaesens-kollegiet og det andet, ligelydende, til kongen. 

Af nogle uddrag, som af disse skrifter er det eneste 
bevarede, ses, at det hovedsagelig er Langes her tid- 
ligere omtalte overgreb og vilk&rlige afgorelser, de »be- 
svaerger« sig over. HaiiTiar frataget flere af dem jord^ 
som fra arilds tid bar tilhort deres g&rde, uden at ned- 
saette deres afgifter, ban bar gennem deres marker ladet 
opkaste grefter, der pa grund af deres bredde for- 
mindsker marken og p& grund af deres dybde er meget 
farlige for deres kvaeg. Han bar indladt pa deres graes- 
ning 60 ikr, nogle beste, 3 tyre og 2 koer; ban bar pa 
deres jord ladet opfore buse med baveplads, bvoraf ban 
tager afgift uden at mindske samme for den g&rd, bvorfra 
jord en er taget; ban tillader andre at skaere torv i den mose, 
bvoraf dog kun de skatter og skylder; ban rydder deres 
kratskov og bruger selv risene, sa de nu mangier gaerdsel; 
ban tvinger dem til at drive en 0de g^rd; og endelig 
foruden alt dette plager ban dem med en aldeles »over- 
mdde og ut&lelig bovning«. De udbeder sig sluttelig^ 
»bans majestaets protektion«, bS,bende s& meget lettere 
at kunne bjaelpes, som de bar bort, at en ny land- 
m§,ling skal foretages. 

Den 30. juli blev det ferste, den 1. august det andet 
exemplar af skriftet indsendt. For ikke at lade noget 
middel uprovet, n&r det kunde tjaene til fremnie for 
deres sag, vedtoges det, at 4 af byens mest ansete maend 
skulde rejse efter klageskrifterne til Kebenbavn for der 
at give dem foreget vaegt ved mundtlige oplysninger og 



Jens Lange og hans'^bonder. 137 

ved personlig tilstedevaerelse p& hojere og hojeste steder. 
Men som stavnsbunden kunde ingen bonde den gang 
foretage en s&dan rejse uden nddigherrens skrifllige 
tilladelse. Altsa henvendte b0nderne sig nu til Lange 
om et sadant rejsepas for de 4 maend. Men skont de 
0vrige bonder lilbod Lange at ville forrette alt hine& 
arbejde s& vel hjemme pk deres g&rde som p& hov- 
marken, sa naegtede Lange dog deres begaering sk ube- 
tinget og pa en sadan m&de, at de med det samme 
folte, at krigen pa liv og dod mellem dem nu var er- . 
klaeret. 

Man vidste da intet bedre rad end atter at ty til 
amtmanden om hjaelp; en ansogning blev til ham ind- 
sendt den 1. avgust med indstaendig anmodning om, 
hvis det var ham mulig, da at skaffe dem det attrade 
rejsepas til Kobenhavn. Det var, skriver de, umulig at 
fa hos Lange, ti da de i Kebenhavn jo netop vilde op- 
lyse bans fremfaerd imod dem og »andrage om deres 
rets erholdelse«, sa vilde ban naturligvis forhindre en 
sadan rejse pk alle optaenkelige mader. — Mindre end 
4 maend kan de ikke godt vaere pi en rejse i sa vigtig 
anledning, men for ovrigt vil de med hand og mund 
love at komme tilbage igen, sa snart de blot pa betryg- 
gende vis bar forrettet aerindet; imidlertid har de ovrige 
bymaend lovet at ville udfore alt arbejdet bade i de 
bortdragnes hjem og til hove. 

Holsten syntes heller ikke at ville svigte bendernes 
tillid. 2 dage senere tilkendegiver ban Lange, at denne 
har den godhed at sende bonderne det enskede rejse- 
pas den naestfolgende dag eller pk behorig made angive, 
hvad der kan vaere mod deres rejse at indvende, ellers 
mkiXe ban vide, »at bonderne i vidrigt fald vilde blive 
fojede i deres begaering«. Sluttelig udbeder ban sig 



138 PovL Hansen: 

justitsradens svar straks. Dette ankom da ogsa samme 
dag, men uden at indlade sig naermere pa selve sagen 
indeholdt det blot en begaering om, at der naeste dag 
»af rettens middel m^tte blive holdt et examinations- 
iorhev over de onjhandlede bonder «- Efter at have 
laest dette holdt amtmanden sig ikke for berettiget til 
forelobig at foretage sig noget videre angaende passet 
men tilstod derimod Lange det onskede forhor, som da 
skulde foretages af borgmester og byfoged i F&borg 
samt heiredsfoged i Sailing herred kancellirad Molmark 
i dennes gard i Faborg, »for at fornemme, hvorfor hver 
isser vilde klage«. 

Tilstede var her foruden Lange 18 bonder og der- 
iblandt de 4, som agtede sig til Kobenhavn. Efter amt- 
mandens pabud tilspurgte Molmark dem nu, hvad klager 
<le havfle at fremfore mod Lange. Efter at have naevnt 
de poster, der fandtes i klageskriftet, tilfojede de des- 
uden: det overdrevne hoveri og den straenge medfart, 
Lange gav dem. Men som disse klager var meget van- 
skelige at danne sig nogen mening om i Faborg, sa be- 
stemtes, at naeste dag skulde der pa »&stedet« optages 
synsforretning over hver af de omstridte poster for der- 
efter lovmedholdelig at afgores. 

Af forhoret fremgik for ovrigt, at Lange ved den 
m&de, hvorpa han havde afslaet de 4 maends ansogning 
om rejsepas, havde indjaget disse en sadan forskraekkelse, 
at de ikke siden den dag havde turdet opholde sig i 
deres hjem, men havde flakket om, »hvor som heist de 
kunde af frygt for, at vort herskab i sin vrede over 
vort forehavende skulde lade os prygle«. De havde 
blandt andet ogsa vaeret hos stiftsamtmand Bille i Odense 
uden dog her at have fkei nogen trost i deres kvide. 



Jens Lajvge og hans bonder. 139 

Kancellir&den bad dem da nu pa det indsta^ndigste 
om dog at slS, alle griller af hovedet og faeste blikket 
p&, hvad der tjaente til deres eget bedste. Han turde 
forsikre dem, at deres herskab intet ondt skulde gere 
dem, om de atter vendte hjem; husk pi den travle 
hosttid, som nu er for doren, hvordan vil det ga med 
<ien, om I nu netop rejser til Kebenhavn eller pa anden 
made bliver borte fra hjem og arbejde. Megen elendig- 
hed og skade kan jo deraf opsta. 

Herpa svarede bonderne kun, at alt dette havde de 
ogsa overvejet, men Lange turde de ikke stole p&, og 
hvad arbejdet angik, sa havde deres tjaenestefolk og de 
ovrlge bymaend lovet at s0rge for, at intet blev fors0mt. 
Deres eneste begaering var kun den, at de m&tte fa det 
«inskede rejsepas. Dette kunde Melmark dog ikke ind- 
lade sig p&, men henledte pa ny opmaerksomheden pa 
deres egen tilstand: ikke sandt, de havde jo gode vel- 
byggede g&rde,. praegtigt korn p& markerne, og taenkte 
de sig rigtig om, m&tte de jo dog tilsta, at dette isaer 
skyldtes den mand, som de nu sa bittert klagede over. 
— Da bonderne heller ikke herimod ind vendte noget, 
fors0gte M0lmark atter at forestille dem, om det dog 
ikke alligevel var bedst, de vendte hjem og i stedet for 
at rejse til Kobenhavn s0gte msegling af uvildige maend, 
der kunde give hver mand sit. 

Det var dog altsammen som talt for dove oren; op- 
give Kobenhavnsrejsen hverken kunde eller vilde de, 
sa m&tte det ga med alt det ovrige, som det kunde. 
Men Molmark vilde pa sin side heller ikke opgive habet 
om en mere fredelig losning, og efter et samrad med 
amtmanden staevnede ban og birkedommer Busch der- 
for bonderne til med deres kvitteringsboger at m0de 
naeste dag kl. 10 fmdg. pa Rodkilde. Klageposterne 



140 PovL Hansen; 

skulde da gas efter dm for en pa selve stedet, og ved 
hjaelp af kvitteringsbeger kunde man da hdbe at fa op- 
lyat, hvad benderne havde faet for den fratagne jord, 
dels i anden jord, dels i penge. 

Ved den fastsatte tid medte da Molmark og Busch 
pa Redkilde, hvor de fandt bonderne allerede saralede; 
men efter in^byrdes palaeg havde de fleste undladt at 
tage kvitteringsbogerne med, kun 4 mand havde af frygt 
for folgerne fulgt tilsigelsen derom og siledes brudt 
kammeratskabet med de andre. Til deres store mis- 
fornojelse blev de nu mand for mand enkeltvis indkaldt 
for at blive forhorte. Deres fordring om forhor i fselles- 
skab erklaerede Molmark ikke at kunne indlade sig pa. 

Det fremgik da af undersogelsen, at Lange vel havde 
lovet dem erstatning for den fratagne jord, men kun for den 
mindste dels vedkommende var denne erstatning bleven 
afgivet, og bonderne havde ikke turdet kraeve den. Pa 
tilspergsel erklaerede Lange, at nkr han ingen erstatning 
havde givet, da var grunden kun den, at benderne aldrig 
havde afkraevet ham den. Han kunde ikke ga ind pa at 
tilbagegive jorderne, da de var ham til sserdeles nytte, 
men han vilde vaere villig til enhver rimelig erstatning 
enten i penge eller anden jord. Og efter en del talen 
frem og tilbage gik de fleste af bonderne da ogsa ind 
herp&, sa de frafaldt yderligere klage, bad om forladelse 
for deres opfersel og tilstod at ville vaere til freds med 
den tilbudte erstatning for den jord, de tidligere »god- 
villig havde overladt«. Kun 2 af dem, Jorgen Madsen 
Brandt og Rasmus Nielsen erklaerede, at da klagen nu 
en gang var »borte«, sa vilde de ogs& fastholde den. 

Dagen efter dette forhor indsendte amtmanden til 
kollegiet bondernes ansegning om rejsepas og de for- 
skellige skrivelser, der i denne anledning havde vaeret 



Jens Lange og hans bonder. 141 

vekslede mellem ham, Melmark, Busch og Lange samt 
endelig ogsa en nsermere redegorelse for den hele sag. 
Han har, skriver han her, »sond6ret«, at oprindelsen 
til disse og flere benders uro stammer af en vrang 
forklaring eller opfattelse af forordningen af 14. april 
68.^ Man tror nemlig, at hoveri, tiendeydelse o. s. v. 
dermed ganske er ophort, hvad der jo dog langt fra 
er tilfaeldet. I denne vrange opfattelse styrkes bonderne 
af slette gemytter og orkeslose hoveder, som derved 
kun soger deres egen fordel«. 

Endnu for koUegiet kunde have modtaget amtmandens 
brev, fik denne fra koUegiet tilsendt bondernes forste 
klage over Lange. KoUegiet bad ham i en vedlagt 
skrivelse at skaffe sagens enkeltheder nojagtig undersogt, 
hvad Holsten heller ikke tovede med at efterkomme; 
allerede den 13. avgust afsendte han skrivelse til Mol- 
raark med anmodning til ham og birkedommer Busch 
om 3 dage senere at lade foretage lovformelig syns- 
forretning til klageposternes betryggende og retfaerdige 
afgorelse og til dette tidspunkt at indvarsle bonderne 
til at give mode pa Rodkilde. Da Lange imidlertid bad 
om udssettelse pa grund af hostens travlhed, blev for- 
retningen udsat til den 26. samme maned. 

Efter ordre fra Molmark sammenkaldtes Ulbolle by- 
inaend nu til mode p^ byens stsevne torsdagen den 25. 
kl. 6 morgen, og da alle var modte, fremstod degnen, 
og i overvaerelse af sognefogden og Rodkilde ladefoged 
oplaeste han 2 gange en skriftlig tilsigelse til bonderne 
om at mode pa Rodkilde med deres fsestebreve og kvit- 
teringsboger kl. 10 naeste dags formiddag for at vaere 
tilstede under forretningen. 



' Se side 131. 



142 PovL Hansen: 

Men benderne, som endnu altfor tydelig huskede 
enkeltmandsforheret pa Redkilde for de 3 uger siden, 
erklaerede, at ihvor vel de ikke havde noget imod at 
mode ude pa marken og overvaere synsforretningen, sa 
vilde de dog pa ingen rndde denne gang lade sig lokke 
op pa garden ; og da de endvidere heller ikke kunde indse, 
at kvitteringsbegerne var til nogen nytte i denne sag, 
vilde de heller ikke medtage dem; sa da Melmark, Busch 
og de 0vrige tilsagte nseste formiddag til bestemt tid 
modte pa Redkilde og d6r fremlagde »rettens papirer«, 
fandt de ikke en eneste af Ulbolle msend. 

Efter at have vaentet pk dem en tid, blev 2 maend 
— en af Molmark og 6n af Lange — udsendt for at 
hente dem, men de fik til svar, at til g&rden kom de 
ikke, men nu skulde de alle begive sig ud i Rodkilde 
lykker til det sted, hvor dem var sket uret, d6r kunde 
retten finde dem, om den vilde dem noget. 

Da de to sendebud kom tilbage med dette svar, ud- 
sendte » retten « p& ny nogle msend med det bestemte 
palaeg, at »opbringe p^ garden « 2 af bondernes ferere, 
gardmaendene Hans Lok og Soren Larsen. Sendelsen 
lykkedes, lidt efter befandt de 2 maend sig pi Rodkilde; 
men her »svarede de ganske opsaetsigt, at de ej havde 
nodigt at komme til garden og ej heller at fremvise 
deres boger, hvorfor ogsa hverken de eller nogen anden 
bonde havde indfundet sig eller taget bogerne med«. 
Det hjalp ikke, at Molmark foreholdt dem, at alt dette 
skete efter kollegiets og amtmandens udtrykkelige ordre, 
de vilde ikke op pa garden, kun i marken var de vil- 
lige til at mode. 

Molmark ansa det da omsider for bedst at foje dem 
og gav sig p& vej ud i marken, ledsaget af forretningens 
0vrige medlemmer: Busch, de 2 synsmaend (forvalter 




Jens Lange og hans bonder. 143 

Bredahl pa Glorup og en kancellir&d Bekker) og 2 med- 
bragte vidner (Kristen Jergensen, Kattebaeksmelle og gmd. 
Peder Jakobsen i Svanninge). Pk astederne fandt de 
alle benderne samlede, og 2 gamle Ulbolle gardrasend 
og jordbrugere Rasmus Ejlersen og Hans Olsen frem- 
tradte som pavisningsmaend pa klagernes vegne. 

Forretningen blev nu straks begyndt og fortsattes 
lige til aften uden at blive endt, hvorfor benderne atter 
pa det strsengeste fik tilsigelse om naeste dag at mode 
pS. Redkilde med faestebreve og kvitteringsboger, lige- 
som ogsa synsmaendene naeste morgen, da de gik gen- 
nem byen, mindede dem derom; men »uagtet al dennc 
umage kunde man ikke tk dem til at lystre«, de var 
ikke at bevaege til at komme op pa g&rden men modte 
derimod atter i marken, og her gik da forretningen 
sin videre gang, indtil alt det paklagede var undersogt 
og synet. 

Af synsforretningen fremgik, at storstedelen af bon- 
dernes klager var berettigede, for sa vidt som Lange 
pa flere steder havde tilegnet sig jord, der matte anses 
for oprindelig at have tilhort byen. Men da man nu 
skulde skride til unders0gelsen af, hvorvidt der var 
ydet tilstraekkelig erstatning for jorden, matte man 
standse; ti dette kunde kun erf ares ved gennemsyn af 
de manglende kvitteringsboger. Ti skont Lange straks 
fremlagde skriftligt regnskab for, hvad ban af penge 
havde lovet i arlig erstatning, sa var ban jo kun den 
ene part i sagen, og en afgorelse bygget herpa vilde 
sta fare for at blive ensidig og upMidelig, s& meget 
mere som bonderne pastod, at Lange ikke engang havde 
betalt den lovede erstatning; noget som denne til sidst 
matte indremme, om end med den undskyldning, at »da 
de derom ej bar erindret mig, bar jeg ladet det bera 



144 PovL Hansen: 

som en bagatelle, indtil jeg kom til endelig afgerelse 
med de bonder, der star tilbage med restancerne«. 

Rettens folk kunde altsa intet videre udrette angaende 
denne sag, men Lange »forbeholdt sig sin ret overfor 
benderne og bad Molmark erindre, at det &benbart var 
overauditor Skovbo, der var prima causa (den oprin- 
■delige arsag) til bend ernes urolighed«. 

Efter en 14 dages tid tilstrsekkeligt at have over- 
vejet sagen indberetter amtmanden endelig med fa ord 
udfaldet deraf til koUegiet. Bondernes egenradige op- 
forsel dadles straengt af ham, den er, mener han, plat 
iiforstaelig; det ma anses som h0jst fornedent, at der 
»vorder fejede sadanne anstalter, at s& vel Ulbelle ben- 
der kunde blive bragt i rolighed, som ogs& andre ilde- 
sindede afskraekkede fra at begynde pi sadant«. Fore- 
lebig antager han, der burde begyndes med overauditer 
Skovbo, ti Lange er vistnok i sin ret, nar han nu pa- 
sikv Skovbo offentlig tiltalt som »concipist« til bendernes 
klage, hvad der abenbart stridor mod forordningen af 
23. januar 1750. Desuden vilde sagen derved blive 
bedre oplyst. 

Samtidig med denne betaenkning fra amtmanden fik 
kollegiet ogsa en sadan fra Lange. Heri »demonstreres 
vidtloftig i 30 poster« ferst bans gode gerninger imod 
sine bonder i Ulbolle og dernaest disses utaknemmelighed 
og slette opforsel imod ham fra ferst til sidst, og i 
henhold hertil nedlaegger han sluttelig pistand pi, at 
amtmanden far ordre til ferst at arrestere og derefter 
demme 3 af hovedmaendene til arbejde ved skubkarren 
p& livstid, mens derimod 20 andre ber have deres faeste 
forbrudt. 

Kollegiet, der hidtil ikke havde skaenket stridig- 
hederne pk Redkilde mange tanker, synes imidlertid nu 



Jens Lange og hans bonder. 145 

^ed disse sidste meddelelser derom at have Met op- 
maerksomheden vakt. Den 1. oktbr. tilkendegives det 
amtmanden, at han ufortovet har at fremkalde Ulb^lle 
bymaend og p& det alvorligste foreholde dem, at de i 
hojeste grad har fors6t sig mod ovrigheden og deres 
husbonde i saledes at vaere dem baegge ulydige, og »at 
•de ikke tiere uden derfor alvorligen at matte vorde an- 
sete med straf tor begynde sadanne ulovlige og til uro 
sigtende aftaler«. Havde de noget at klage over, da 
burde de i stilhed og uden opstyr indgive deres be- 
svsering og rolig afvaente sammes afgorelse. Forst og 
fremmest bor de isaer vise lydighed mod deres fore- 
satte, Lange, og ikke naegte noget som heist af, hvad 
han dem vil palaegge, men straks udfere alt, som ordren 
lyder. Forst n&r dette er sket, star det dem frit for 
bagefter at besvaerge sig derover, ifald dem var sket 
for naer. Deres forseelse skulde denne gang vaere dem 
tilgivet, dog alene i h^b om, at de fortrod den og i 
fremtiden omhyggelig undgik at lade sig finde skyldig 
i dette eller deslige tilfaelde. 

Men heller ikke Lange kunde ans6s som uskyldig; 
tvaert imod ma amtmanden betyde ham, at han ufor- 
t0vet har at tilbagegive til bondernes brug og bedste 
den jord, han pk vilk&rlig vis har frataget dem. Den 
tone af hardhed og haevnlyst, der gkr gennem hans 
sidste skrivelse, kan kollegiet ingenlunde billige. Han 
bor i det sted aldrig glemme, at han som husbond og 
formynder for sine undergivne mk vaere dem — ikke 
alene en retfaerdig men og en kaerlig fader. Derved 
opfylder han — forst sin pligt og dernaest hans maje- 
staets 0nske. 

Overfor bonderne syntes faderhjaertet dog ikke at 
have banket synderlig varmt hos Lange; allerede straks 

10 



146 PovL Hansen: 

efter toget til Redkilde havde han angrebet dem med 
et viben, hvorfor naesten hele datidens bondestand kunde 
tvinges til at bukke. Det var restancelisterne. Som 
tiderne var bleven vanskeligere, og fordringerne fra jord> 
drotten stegne, var ogsa restancerne voksede; men da 
bondens fuldstsendige undergang jo kun vilde vaere et 
tab for godsejerne, sa var forholdet pa de fleste godser 
lidt efter lidt blevet sadant, at de fordringer, godsejeren 
efter fsestebrev og andet deslige kunde — om han vilde, 
p& lovlig made gore gseldende, var langt storre, end 
det var bonderne muligt at efterkomme. Folgen blev 
da, at bonden derved lidt efter lidt kom i et afhaengig- 
hedsforhold, der kun havde sin grsense i nidigherrens- 
mer eller mindre gode vilje. 

Ikke bedre stod det til pa Rodkilde; restancerne var 
ogsa her groet benderne fuldstaendig over hovedet, i 
lang tid havde Lange hvert kr mattet nojes med kun 
omtrent de 2 tredjedele af, hvad der pa papiret stod, 
han kunde tilkomme, skulde sagen altsi drives pa spidsen, 
vilde de fleste af bonderne naeppe kunne undga fuld- 
staendig okonomisk odelaeggelse. 

Det var altsa dette frygtelige vdben, Lange bragte i 
an vend else straks ved forste tegn pd uro. Bonderne 
staevnedes for herredsretten som dem, der ikke havde 
betalt Lange, hvad de var pligtige til. Mere end noget 
andet synes dette angreb at have bragt forvirring og 
oplesning i bondernes raekker, adskillige trak sig endog 
belt tilbage i underkastelse, men flertallet holdt dog 
fremdeles modet oppe og hovedet hejt, skont derom var 
alle enige, at meget matte voves og intet fors0mmes, 
om ikke modstanderen her skulde baere sejren hjem. 
Et bonskrift blev udfaerdiget — ikke til kollegiet men 
til landsens fader, bans majestaet selv, den eneste, der 



Jens Lange og hans b0nder. 147 

efter bendernes mening vilde hjaelpe dem og tage sig 
af deres sag, nar man blot kunde vaere s& heldig at 
i& den bragt frem for ham gennem den ring, stor- 
msendene til eget vaern havde sl&et omkring tronen. 

I benskriftet udvikles, hvorledes Lange for at haevne 
sig pa dem for deres tidligere klager nu bar ladet dem 
indstaevne for landgildeydelser, der ikke bar vaeret op- 
kraevede i mangfoldige &r, og som derfor nu vil vaere 
lobet op til flere tusende rdlr. Hvor uberetliget det 
hele er, ses bedst deraf, at ban blandt andet ogs& bar 
fordret en »ydegas« drlig for de forlobne ^r, skent ban 
for lange tider siden bar forbudt dem at bolde gaes. 
De anseger derfor bans majestaet, om ban dog vil fri 
dem fra dette sogsmal eller i bvert fald skaflfe dem 
»benefieium paupertatis* (fri proces) og sagforec Kristen 
Bagger i Odense til deres forsvar. 

Hvad deres tidligere klageposter om de fratagne jorder 
angar, da tror de — efter bvad de nu bar erfaret — 
ikke, de kan vaente nogen forandring, med mindre en 
upartisk kommission blev beordret at tage sig af sagen. 

20 bymaend bar undertegnet deres navne. 

Skriftet, der i Kobenbavn selvfolgelig benvistes til 
koUegiets afgorelse, blev straks tilsendt Holsten med de 
nedvendige ordrer om at tilkalde amtets 2 landvaesens- 
kommissarier^ for ved deres bjaelp at fa bidfort en en- 
delig afgorelse pa den indviklede strid om de fratagne 
jorder. Angaende restancerne, da ans6r koUegiet det 
som langt fordelagtigst for bsegge parter, om »tingdelingen« 
(processen) straks bseves, og amtmanden bor i den ben- 
sigt straks soge at indvirke pa Lange. Sluttelig bolder 

* I folge forordningen af 15. juni 61 skulde der i hvert amt 
findes 2 »landkyndige maend«, der pa amtmandens bud altid skulde 
trsede til som maeglere i strid om jord. 

10* 



148 PovL Hansen: 

• 

kollegiet sig forvisset om, at amtmanden nu, det forder- 
ligste ske kan, saramenkalder benderne i Ulbelle og. til- 
kendegiver dem og derefter Lange indholdet af dets forrige 
skrivelse (af 1. oktbr.), hvad det erfarer endnu ikke er sket. 

Holsten lod nu benderne tilsige at mode pk byens 
staevne d. 3. nvbr., og ved sin fuldmsegtig samt herreds- 
foged Melmark, der »indfandt sig vidnesfast«, lod han 
nu kollegiets skrivelse af 1. oktbr. oplaese, hvorp& bonderne 
efter samme skrivelses tilhold ferst blev irettesatte og 
derpa tilspurgte, om Lange havde tilbagegivet dem jord- 
erne. Hertil svarede de, at han vel havde sendt dem 
bud ora, at de kunde fk Hojteshave, men derved var 
det forblevet. 

Benderne, som efter Melmarks vidnesbyrd under 
hele mtjdet opforte sig roligt, lovede pi tilsporgsel end- 
videre »at opfere sig skikkeligt herefter«. Hvorpi de 
hver isaer i al stilhed forfojede sig hjem. 

De 2 maend lagde derefter vejen om ad Rodkilde 
for ligeledes at tilkendegive Lange den del af kollegiets 
skrivelse, som angik ham. Justitsriden viste sig ogsa 
meget rolig og imedekommende, forsikrede de 2 maend, 
at han for sin del gaerne skulde boje sig for kollegiets 
afgorelser og tilbagegive jord eller erstatte den med 
penge. Han tilstod og beklagede, at han i sin skrivelse 
til kollegiet meget havde fors^t sig ved sin fordring om, 
at 3 bender skulde til skubkarren, mens 20 andre skulde 
have deres faeste forbrudt; og som uigendriveligt bevis 
pk sit forsonlige sindelag vilde han endog herved love 
at lade sageh om restancerne falde. 

Alt i alt syntes der s&ledes nu at vaere de bedste 
udsigter til sagens endelige afgorelse, og vel til freds 
med udfaldet maelder amtmanden dette til kollegiet, i 
det han smigrer sig med det h&b, at landvaesens-kommis- 



Jens Lange og hans bonder. 149 

sarierne snart pa en god made skal fa denne kedelige 
sagjaevnet og derved bragt ud af verden. 

Hermed gik det dog ikke sa glat endda; benderne 
var ganske vist bleven forskraekkede ved truslen om 
»tingdeling«, men da faren jo nu ved Langes er- 
klsering var ovre, sa var de ogs& rede til at begynde 
igen. Og da det trak noget ud, inden landvaesens-kom- 
missarierne kunde komme, trode bondeme deres sag 
forradt og besluttede at rejse den pa ny. D. 11. nvbr. 
afsendtes en ny klage, denne gang til koUegiet. Heri 
beklager de f0rst, at herredsfogden ikke »lydeligt og 
tydeligt forelaeste os kollegiets resolution«, hvad ban 
dog bar foregivet. De tidligere afgorelser kritiseres 
derpa meget staerkt, heller ikke den made, hvorpa man 
bar behandlet dem (benderne) gdr ram forbi, hvorimod 
deres egen opfersel naturligvis soges renset. Fra for- 
svar g&s dernaest atter over til angreb, og en balv snes 
ny klageposter fremssettes. Blandt andet, hedder det, 
vil Lange ikke tillade dem at drive deres jord efter 
gammel skik og brug men tvinger dem til at opploje 
og tils& moser og moradser, hvorved de kun ger sig 
selv ulejligbed og spilder deres sakorri. Da »kvaBg- 
svagheden« for 6 ar siden hjems0gte Rodkilde og kun 
laevnede 6 — 7 stkr. kvaeg, da bavde Lange tvunget dem 
til at udlevere ham alle deres bedste koer og kvier imod 
en betaling af 6 rdlr. for en ko og 11 — 12 mk. for en 
kvie; og skont dette ikke var mere end halv pris i de 
tider, sa matte de endda vaente »3 terminer«, inden de 
fik deres penge. De enskede sig fremdeles nedsat en 
upartisk kommission, der dog skulde bestS, af bonder, 
for at man derved kunde komme til »sandheds oplysning«. 

Imidlertid var amtets 2 landvaesens-kommissarier af 
Holsten tilkaldte, og efter at have indvarslet benderne 



150 PovL Hansen: 

til mode pa Redkilde, ankom de her den 28. nvbr, 
for under ledelse af amtmandens fuldmsegtig at be- 
gynde deres forretning. Bonderne havde denne gang 
indfundet sig og havde oven i kebet medtaget deres 
faestebreve og kvitteringsboger. Sammen med disse frem- 
lagde de et uddrag af den klage, de sidst havde ind- 
sendt, men erklaerede iovrigt at ville vaere fornejede 
med det forlig, som kommissarierne vilde foresia, da 
de var overbeviste om, at »alle ting derved vilde blive 
udgjorte pa badste og billigste mS.de«. 

Ogsa justitsr&den fremkom med et skriftligt indlaeg, 
hvori han beder kommissarierne p& det nejeste at er- 
kyndige sig om, hvorvidt bans behandling af bonderne 
ikke i alle mader forholder sig, som han tidligere bar 
maeldt, og om den forskel, der er p& deres tilstand nu, 
og da han fik dem. Heller ikke bondernes oprorske 
forhold eller deres klageposters urigtighed mk glemmes, 
for at alle ting kan laegges for lyset og befindes, som 
de er tilg^de, da han kun kan ans6 det hele for »vold- 
som omgang« imod sig. 

Efter at have modtaget de 2 skrivelser begyndte 
kommissarierne forretningen med forst at forhere baegge 
parter. Dette trak ud til aften; sa laengere kom man 
ikke den dag. Den naeste og tredje gik med at tage 
istederne i ojesyn. Forst den fjaerde var man s& vidt 
p& det rene med sagens omstaendigheder, at man kunde 
tsenke pa at maegle og stifte forlig. Dette var dog let- 
tere sagt end gjort; hele dagen hengik med at »ventilere« 
de forskellige stridspunkter, og da aftenen kom, var 
man lige nser, »sa som der ikke var noget i mindelighed 
at udrette«. Afslutningen blev da udsat til naeste dag, 
for at parterne kunde fa tid at betaenke sig. 



Jens Lange og hans bonder. 151 

Nseste dag fremlagde b0nderne fra deres praest og 
2 andre 6n attest om deres skikkelige opfersel og 4 
■attester om de hoje kvaegpriser for 6 kr siden samt 
henholdt sig iovrigt til tidligere udtalelser om, at de 
vilde hverken andet eller mere end have deres egen jord 
tilbage igen. Lange derimod fremhaevede i en lang og 
»vidtl0ftig protokolation« sin uskyld i stridens fortsaet- 
telse; hvorpa den 5 dages forretning sluttede uden nogen 
•endelig afgerelse af sagen. 

Den 16. dcbr. indsender kommissarierne til kollegiet 
•deres betaenkning om sagen; de bar i alt »ventileret«' 
19 poster, og af dem bar de afgivet betaenkning over de 
10. Betaenkningen kan tillige tjaene kollegiet som forslag 
til forlig og sagens ordning. De mener da, at Lange 
•endnu bor afsta flere tdr. land til bonderne, deriblandt 
ogsa Tamose-eng. Dernaest bor bonderne atter have til- 
ladelse til for fremtiden at matte holde gaes, restaneerne 
hor eftergives o. s. v. De 0vrige 9 poster kan de 2 
maend ikke udtale sig om, dels fordi de henhorer under 
rettens afgorelse, og dels fordi de nu ikke tilstraekkelig 
kan oplyses, f. ex. om kvaeget, ban skal have tvunget 
dem til at afst&, om husene, ban skal have bygget 
p& byens jord, om veje, han skal have anlagt over deres 
^runde, h0, han skal have frataget dem, uberettiget torve- 
skaer i deres raoser o. s. v. Kommissarierne foreslar, 
at dette derfor matte have sit forblivende. 

Betaenkningens forslag billiges fuldstaendig af kollegiet, 
som den 10. jan. 1769 meddeler dette til amtmanden 
med ordre til ham om at gore parterne bekendt med de 
trufne afgorelser og saerlig fremhaeve, at alt, hvad der 
pa nogen m&de kan vaentes ordnet ad myndighedernes 
vej, nu er ordnet og afgjort, hvorfor kollegiet haber, at 
baegge parter nu er til freds, det kan i al fald ikke 



152 PovL Hansen: 

inds6, at benderne nu med foje eller ret kan have mere 
at klage over, »hvilket dem klarligen ma betydes, pa 
det at de kunde blive vidende om, hvor unyttigt ja 
maske endog skadeli^t det vil blive for dem, hvis de 
straekkede deres pastand videre«. Og endelig »skal vi 
tjaenstligst have hr. kammerherren anmodet om, at bon- 
deme matte vorde sammenkaldte og formanede til rolig- 
hed og horighed imod deres foresatte samt irettesatte 
for deres brosige opforsel imod Bekker og Bredahi i 
disses naervaerelse og endelig advarede om, at dersom 
de i deslige eller andre tilfaelde oftere viser sig sS. h&rd- 
nakkede og vanartige, s4 kunde de holde sig forvissede 
om at vorde derfor alvorligen ansete og straffede med 
al den straenghed, omstsendighederne kan tillade«. 

Samme dag som kollegiet udfaerdigede ovenst&ende 
ordre til amtmanden, lod bonderne imidlertid en ny klage 
forfatte, og da ordren altsd ikke pS, dette tidspunkt 
endnu var bleven dem forkyndt, bestemte kollegiet sig til 
ogsa at lade kommissarierne undersege den eneste ny 
post, som fandtes deri, den nemlig, at Lange tilbageholdt 
deres fsestebreve, skent de forlaengst havde betalt ind- 
faestningen. Kommissarierne fandt dog ikke noget ved 
denne post at bemaerke, og d. 22. febr. oplyses kollegiet 
herom, mens dets resolution af 10. jan. samtidig for- 
kyndes benderne af amtmandens fuldmaegtig ledsaget af 
de 2 landvaesens-kommissarier. 

B0nderne besvaerede sig senere over, at denne for- 
kyndelse skete med mange h^rde og spottende ord til 
dem som f. ex. rebeller, oprorere o. lign. Med udtryk 
af den slags blev de » formanede til bedre opforsel her- 
efter«. Ja kancellirad Bekker sagde endog til slutning: 
»Nu har I faet al den ret, som I kan vaente at fft, og 
selv om I nu soger kongen ja dronningen med, s& fftr 



Jens Lange og hans bonder. 153 

I dog ingen anden, undtagen den skulde falde ned fra 
syvstJ8Brnen.« 

Men sadan behandling vil og kan de ikke finde sig 
i, og derfor mader de nu alter (d. 11. marts) for hans 
majestaet med p&tale heraf sa vel som af kommissariernes 
hele 0vrige optraeden og fremgangsmftde mod dem. Det 
er for dem klart som dagen, at d.hrr. har vaeret bedre 
til vens med justitsr&den som den rige mand end med 
dem som de fattige. 

Hvad for resten deres husbond ang&r, da bliver han 
jo Isenger jo vaerre; det er nsesten utaleligt, saledes som 
han nu i den senere tid plager dem med det mest over- 
drevne hoveri: Snart skal de gere rejser til og fra hans 
stivelsefabrik, snart mk de sende piger ned pa g&rden 
at vaske, slagte eller vinde garn; til detle sidste arbejde 
bruger han 16 af deres folk i 3 uger. 2 mand har 
stadig fra midfaste til pinse mattet vogte hans far. De 
ma vedligeholde hans bygninger, grave til kal, rense 
humle. Kort sagt, alt, hvad der er ham muligt at finde 
pa, selv om det slet ikke vedrerer det egentlige hoveri: 
avlingens drift, Og nar hertil endelig kommer, at de 
daglig lever i den storste frygt for ilde medhandling, 
s& forst&r alle, der har hjaerte i livet, det sorgelige i 
deres stilling. 

Med denne sidste saerdeles skarpe opsats lykkedes 
det endelig de klagende ikke alene at n& frem til kongen 
men ogsd at vaekke hans opmaerksomhed, hvad blandt 
andet kan ses deraf, at kongen med egen hknd har pa 
klagen vedtegnet en anmodning til koUegiet om neje 
at unders0ge, overveje og derefter til ham indgive ind- 
stilling om det, her var fremf0rt. 

KoUegiet, der straks efterkom kongens enske, be- 
gynder sin indstilling med en kort oversigt over sagens 



154 PovL Hansen: 

tidligere gang: Efter de gjorte unders0gelser kan ikke 
skonnes retlere, end at bonderne i virkeligheden raa 
vsere »sket for naer«, hvorfor ogs& Lange fik tilhold om 
at rette sine fejl, give erstatning og for eftertiden be- 
handle sine undergivne med »mere retfaerdighed og 
«imhed«. Men da bonderne fra deres side havde op- 
fort sig us0mmeligt og studs, s& blev ogsa de p&min- 
dede om for fremtiden at vise mere »h0rsommelighed« 
og mindre voldsom adfaerd. 

Men medens Lange efterkommer koUegiets afgerelser, 
vedbliver bonderne uden ophar at klage snart over gamle 
snart over ny poster. Det meste af, hvad der i denne 
sidste klage anfores, er da ogsa sftdanne gamle afgjorte 
stridigheder, og hvad der er af ny som f. ex. om det ublu 
hoveri eller kommissariernes uheflige opfersel er sikkert 
kun »ilde opspundne og sammensatte beskyldninger . . . 
Efter vor formening er det kun utidig lyst til at klage 
og maske onde r^dgivere, der er arsag til den urolighed, 
de fortfarer udi uagtet de givne pamindelser«. 

En ting var der ganske vist endnu, som kunde proves, 
og det var at sende et par af koUegiets egne medlem- 
iper derover*/ men da bondernes »ugrund til klage 
er bevist, og landvaesens-kommissariernes kredit og an- 
s6else sk vidt mulig ma opretholdes«, sk indstiller vi 
alleranderdanigst, at bonderne bliver tilholdte om at 
vaere fornojede med de afgorelser, som 6n gang er trufne, 
samt at de for fremtiden skal »begive sig til rolighed 
og h0rsommelighed«. Indstillingen blev af kongen be- 
kraeftet den 22. april og gennem amtmanden bonderne 
forkyndt d. 3. maj. 

* Tilladelse hertil var givet kollegiet i dets instruktion § 15. 



Jens Lange og hans bonder. 155 



V. Striden fortsaettes. 

Benderne, der i den senere tid havde begyndt at 
vinde deres mod og gamle sammenhold tilbage igen, 
blev ikke lidt forbavsede og forvirrede ved denne stad- 
fsestelse af kongen, og for en stund var troen p& hans 
gode vilje til at hjaeipe dem ved at vakle, men omsider 
fremkom den meget sindrige forklaring af det hele, at 
kongen natarligvis ikke havde fS,et sagen rigtig fore- 
bragt, og det vilde vist heller aldrig sk6, iev nogle af 
bymaendene i den hensigt aflagde ham et bes0g i Kaben- 
havn. Muligheden og hensigtsmaessigheden heraf blev 
nu ivrigt droftet p& staevnen og ved flere lejligheder. 
Byen var i et ukendt rare, naesten hveranden aften sam- 
ledes man, og sjaeldent blev der brudt op for efter mid- 
nat. Hvad der droftedes, blev holdt i den dybeste hem- 
melighed for uvedkommende. Med arbejdet hjemme og 
til hove gik det, som det kunde, og ikke altid som 
det skulde. Ofte kunde man derimod se en eller flere 
i flok pi vejen til Brudager for at radfare sig med 
Skovbo; saedvanlig havde de da i bunden p& vognen en 
lille slat korn med i en saek, man skulde jo dog for- 
n0je manden for hans »villighed«, og da penge var 
vanskelige at f& mellem fingre, sk hjalp man sig p& 
denne m&de med ydelser »in natura«. 

Men hvad det nu p& ny begyndte at briste pa, var 
sammenholdet; blandt andet havde en af bymaendene 
naegtet at falge videre med i kampen mod Lange og 
havde derfor taget sin tilflugt til denne; men skont 
Lange ogsi havde tilsagt ham sin beskyttelse, sa var 
ban dog ikke desto mindre i folge byvedtaegterne af de 
andre bymaend bleven udpantet for en bode i den an- 



156 PovL Hansen: 

ledning og desuden slaet i gulvet og slaebt ud af bans 
eget bus, ferst midt i garden bavde man sluppet bam. 

En anden gang var en af fererne, gmd. Soren Larsen, 
om den samme sag kommen op at traettes med 2 af 
byens karle, og da de baeldede til den fredelige anskuelse, 
skal ban efter disses forklaring for Lange »glubsk og 
skammelig« bave overfaldet dem. Hvad der paferte 
bam en staevning fra Lange. 

Men trods disse forseg af enkelte p& at knibe ud, 
boldt flertallet kun sa meget fastere sammen; og om- 
sider sejrede et forslag om at sende 4 mand til K0ben- 
bavn for mundtlig at forebri'nge kongen og koUegiet sagen. 

For sikkerbeds skyld blev dog i al bemmeligbed en 
ny klage opsat: Flere af de gamle besvaeringer gentoges 
— blandt andet isaer det »utalelige« boveri; bvorledes 
det ma vokse, skennes bedst, nSr man erfarer, at Lange, 
der fra begyndelsen kun bavde 100 koer, nu bar over 
200. Men foruden dette er der en anden ting, som de 
ikke kan tie stille med: sidste forftr d. 11. marts deltes 
et lille stykke faellesjord mellem lodsejerne p& Hvidkilde, 
Brabe-Trolleborg og Rodkilde. Sidstnaevnte del udskif- 
tedes igen af Lange mellem bovedgdrden og bonderne 
i Ulbolle, dog saledes, at benderne blev i boj grad 
forurettede ved delingen. De vil som for udbede sig 
en »upartisk kommission« til at skafle dem deres ret. 

Med denne klage i lommen drager de 4 maend i al 
bemmeligbed fra Ulbolle til Kebenbavn; pas var der 
ikke hkb om at fa bos Lange, men de vovede da at 
rejse foruden. Det var omtrent i midten af maj, de 
fremstillede sig for kollegiet og bad om deres »ret«. 
Kollegiet lovede dem kraftigt at tage sig af sagen, imid- 
lertid kunde de trygt rejse bjem igen og der afvaente, 
bvad videre skulde sk6. Dette svar var dog ingenlunde 



Jens Lange og hans bonder. 157 

efter bondernes hoved, hvorfor de erklserede, at s& vilde 
de hellere blive i Kobenhavn, til afgerelsen skete; og — 
som kollegiets praeces grev Moltke skriver, »vedblev de 
at opholde sig i byen, trods alle de r&d dem i min- 
delighed blev givet«. 

Da kollegiet til sidst blev ked af deres overhaeng, 
forebragte Moltke sagen for kongen og fik af ham 
mundtlig tilladelse til at lade dem hjemfare med magt. 
Dette blev dog ikke nadvendigt for de 3 af bondernes 
vedkommende, de havde af kollegiets gentagne og ind- 
traengende p&mindelser ladet sig bevaege til atter at vende 
hjem, hvorimod den fjaerde*ikke hertil havde vaeret at 
forma. Mod ham benyttede Moltke sig da af kongens 
tilladelse og lod ham hjemfare. ^** ^~" 

Trode koUegieherrerne dermed for stedse at have be- 
friet sigira de patraengende ansagere, sa tog de meget fejl; 
14 dage efter medte de samme 4 maend igen med et 
nyt klageskrift, hvori de gennemgik alle tidligere klage- 
poster og sluttelig gentog forlangendet om den upartiske 
kommission. Det samme optrin, der for 14 dage siden 
fandt sted, gentog sig nu atter: gyldne lofter fra kol- 
legiet om at yde klagerne storst mulig hjaelp, modt med 
levende mistillid fra disses side; ivrige opfordringer ja 
til sidst befalinger om at rejse hjem modtagne med de 
mest bestemte udtalelser om, at de ikke rejste hjem ja 
ikke forlod Kobenhavn, far de havde f&et den anskede 
besked. Lige sk lidt hjalp det, at Moltke forsikrede 
dem, at klageskrifterne allerede var afsendte til amt- 
mandens undersogelse, at det vilde tage tid at fa dem 
ordentlig behandlede, at det ikke fremskyndede eller 
forandrede afgarelsen det mindste, om de rejste, eller 
de blev. Intet frugtede, alt ligesom prellede af mod 
bendernes staedige beslutning om at blive. 



158 PovL Hansen: 

Kollegiet matte da atter tage sin tilflugt til kongens 
hjselp: en indstilling om gentagen tilladelse til at lade 
dem hj em fere blev indgivet, ti, som det der hedder, 
»sadan selvradig og egensindig opfarsel, formoder vi, 
kan have meget skadelige falger, ifald med samme blev 
overbaret, da det ufejlbarlig matte anses for stridende 
mod al god orden og til landets almindelige tab, hvis 
si skulde ske, at flere bander ved dette exempel skulde 
blive forf0rte til unyttigen at spilde deres kostbare tid 
og forlade samt forsamme deres avling og andet mark- 
arbejde for at oppebie her i byen deres klagemals ud- 
fald, da de jo dog kan v^re lige sa fuldt visse pk at 
blive underrettede derom, nar de opholder sig i deres 
hjem«. 

Det enskede svar p§, denne indstilling fik kollegiet 
ved kgl. resolution af 4. avgust. For at »forekomme 
den befrygtede ulejlighed« fik kollegiet befaling til straks 
at »fremkalde de sig her opholdende 4 Ulleballe bonder 
og forkynde dem, at de inden 4 dage har at forfaje 
sig hjem, at de ej oftere ma lade sig finde her i byen 
uden pas og tilladelse, samt at hvis de ikke noje og 
uvaegerlig efterkommer sadan befaling, skal de straks 
og ufort0vet hensaettes i rasphuset for der at arbejde, 
sa laenge kollegiet m^tte finde fornodent*. 

Hvorvidt de 4 maend godvillig rettede sig efter re- 
solutionen, eller de med magt blev »hjemf0rte«, savnes 
oplysninger om, men i hvert fald traeffer man dem fk. 
dage senere i Ulbolle, som de sMedes gensa efter halv- 
anden m&neds ophold i hovedstaden. 

Foruden den til Kobenhavn medbragte klage til kol- 
legiet og kongen havde de ogs& under opholdet derinde 
set lejlighed til at sende en afskrift deraf til det danske 
kancelli. Afskrift en vedfojedes en bes veering over kol- 



Jens Lange og hans bonder. 159 

legiet, hvem det ikke var muligt at fk nogen ordentlig 
afgorelse fra. Hvad de derfor vil bede kancelliet om, 
er, at der ma udnaevnes upartiske maend til stridens 
unders0gelse, at disse ma fa jordebogerne overleverede, 
og endelig at UlboUe bymsend mk fa fri tingdeling i 
sagen mod Lange. 

Kancelliet synes ikke at have forhastet sig, f0rst 14 
dage efter b0ndernes hjemkomst sender de ans0gningen 
over til kollegiet og udbeder sig herfra rkd om, hvor- 
vidt bondernes onske om fri proces skal efterkommes. 
Svaret er lige sa bestemt som kortfattet: kollegiet kan 
»pk ingen mkde have anledning til at anbefalQ an- 
dragendet«, der desaden allerede er afgjort ved kgL 
resolution af 22. april. 

Alt, hvad b0nderne fik ud af deres mange og lange 
anstraengelser, var da, at amtmanden efter ny tilsigelse 
fra kollegiet alter sender landvaesens-kommissarierne til 
R0dkilde for at unders0ge, hvorvidt bonderne virkelig 
havde lidt uret af Lange ved delingen af det udyrkede 
stykke jord. Kommissarierne erklaerer imidlertid enhver 
afgorelse for umulig, sa mange forandringer ombytninger 
og magelaeg var der foretaget, siden godsets kort sidsi 
blev lagt; efter et skon mener de dog, at Lange bar 
faet 6 skpr. Id. mere, end der kan tilkomme ham. 

Efter at have modtaget denne oplysning skriver kol- 
legiet til amtmanden, at det pa grund af det usikre i 
hele forretningen »intet finder at tage hensyn til i bon- 
dernes klage«. Dette vil amtmanden have den godhed 
at tilkendegive de klagende samt tilfoje, at de noje ma 
holde sig den kgl. resolution af 22. april efterrettelig 
og i folge denne vaere rolige og imod deres herskab 
h0rige og lydige. Kollegiet sender tillige amtmanden 
en afskrift af dets Indstilling til kongen i anledning af 



160 PovL Hansen: 

de 4 maeDds ophold i Kebenhavn og kongens resolution 
derpi,; disse aktstykker sendes ham »i den tanke, at de 
med nytte kunde bruges ved forefaldende lejligheder, 
om de andre bender der i amtet vilde trine i disse 4 
raaends fodspor«. 

Under alt dette sporer man tydeligt, hvorledes de 
2 parters gensidige modvilje lidt efter lidt vokser til en 
vrede og et had, der giver sig udslag ved enhver lejlig- 
hed. Mens benderne traege og trodsige forrettede det 
mindst mulige til hove, steg i samme grad Langes for- 
dringer netop pk dette punkt; ti mens han stadig havde 
trukket det korteste strS, overfor benderne i stridighederne 
omjord, sk vidste han, at hvad hoveriet angik, da kunde 
der ikke her tales om andre graenser end dem, bans 
eget forgodtbefindende satte. Det gik nu los med skov- 
ning af skibstemmer, groftearbejde, kanalgravning til 
udlob for de nybyggede skibe og andre lignende ar- 
bejder, der ikke henhorte nnder avlingens drift. Traf 
det sig da, at en eller anden hovbonde knurrede der- 
imod eller ikke med tilstraekkelig hurtighed efterkom 
befalingerne, blev han dagen derpk ene kaldt ind i Langes 
Taerelse og der »meget jammerlig tilredt med hug .^og 
slag, sk at nogle bar vaeret blodige og b\k og haft 
taenderne sk godt som udslagne, andre bar han kastet 
til jorden og holdt i haret, mens bans aeldste sen efter 
faderens ordre bar trakteret dem«. 

Bonderne S0gte pk deres side ved masseoptraeden 
at vaerge sig herimod. Efter r&dslagning pk staevne 
vedtoges, at nar for fremtiden nogen i lignende anled- 
ning blev kaldt ned pk herreg&rden, da skulde der p& 
staevnen straks ringes med byklokken, hvorefter alle 
skulde samles for i flok og felge at ledsage vedkommende 



Jens Lange og hans bonder. 161 

ned pk garden; vilde nogeri undslS. sig herfor, skulde 
han bode 2 rdlr. 

Under alt dette havde kollegiet sk sm&t S0gt at naerme 
sig sit mal »bondens lettelse« ved isaer at komme det 
»ubestemte hoveri« til livs, og i den hensigt udvirkede 
det samme sommer en forordning (d. 6. maj 1769) om, 
at hver godsejer i landet skulde indsende et »hoveri- 
reglement«, d. v. s. en redegorelse for, hvad der som 
hovarbejde arlig ydedes af godsets bander. Denne for- 
ordning opfattedes alle vegne som et nyt bevis pS., at 
det virkelig nu var kongens og de styrendes mening 
at »se bonden lettet«; og som forholdene pa Redkilde, 
som ovenfor p&vist, netop havde fort til 0gede fordringer 
fra Lange, og som knuden her strammedes stserkere og 
staerkere, modnedes hos bonderne ny planer om ud- 
frielse fra det mer og mer utaielige afhaengighedsforhold 
til deres »herskab«; hvad om man provede en klage 
over hoveriet, m&ske var kollegiet mere lydhort for den 
slags; vaerre end tilstanden for ojeblikket var, kunde 
den dog ikke blive ; det blev bestemt, at f orsoget skulde 
g0res. 

Deres gamle radgiver Skovbo turde imidlertid ikke 
mere vaere dem behjselpelig i deres for^havende, hvor- 
for de m&tte henvende sig andet steds og fandt omsider 
den onskede hjaelper i en vis sagforer Engberg, som 
med eget navns underskrift opsatte en klage for dem. 
Denne indeholdt en levende skildring sa vel af hoveri- 
arbejdet som af den behandling, der under samme blev 
dem til del: Da kanalarbejdet foregik, fik de forst 3 
dages arbejde spildt for dem og alle deres folk, derved 
at det blev hojvande, og det odelagdes, som de allerede 
havde udrettet; der fortsattes senere atter med 3 dages 
strsengt arbejde, hvorunder der vankede rigeligt med 

11 



162 PovL Hansen: 

hug og slag; hver gd,rd m&tte daglig stille med 3 mand 
og hver tredje gftrd med en vogn. Til deling efter 
dette farlige og straenge arbejde fik de af Lange »lumpne€ 
10 rdlr. og 1 mk., hvad der kun blev nogle fk skilling 
til hver. 

Endvidere mk der hvert ajeblik geres eegter i alie 
mulige anledninger; snart er del herskabets prokurator^ 
snart dansemester, hirskaerer, kok, skipper o. s. v., der 
skal befordres, og altid er det bonderne, dette sonrj 
hoveri p&laegges. 

Ogsa »gd,ende folk« bar ban brug for; ved hjselp af 
dem tkr ban naesten alt tyendearbejdet udfort; derved 
sparer han udgifterne til folkelon. De mk saledes af- 
give folk til slagtning, til vask, galvskuring, fejning og 
rensning i borggftrden, vagthold pk g&rden, til at lobe 
aerender o. s. v. 

Alt i alt har de i det sidste §r m&ttet udfore 52 
spaenddage (med vogne) og 121 gangdage (med enkelt 
person) foruden, hvad der som almindeligt hoveri for- 
rettes ved driften af g&rdens avling.^ En af de ferste 
dage i det ny ftr (1770) fik koUegiet den ny klage fra 
de gamle bekendte. Som saedvanlig sendtes den straks 
til Holsten, for at han pi lovlig vis ved optaget forher 
kunde undersege dens p&lidelighed. 

Om morgenen pa den dag, forheret skulde afholdes, 
rejste Engberg til UlboUe og tog ind til 6n af »f0rerne«» 
for, nkv de blev kaldt frem til forhor, da at f0lge dem 
og sta dem bi. Men, som Lange siden indberetter — 



* Ved sammenhold af dette med de hoverireglementer, der netop 
samtidig indkom fra alle landets godser — ses, at dette hoveri 
langt overstiger, hvad der ma betegnes som det almindelige; for 
mange godsers vedkommende indskraenkede det sig til kun at om> 
fatte avlingens drift. 



Jens Lange og hans bonder. 163 

da vi h0rte dette, fandt vi del ingen nytte til at sende 
disse maend bud, da vi klart skennede, at de ved Eng- 
bergs hjselp nok skulde st& fast p& beskyldningerne og 
»st0tte hans dristige foretagende«. Dette var da grunden 
til, at netop de 7 maend, der havde mishandling at pa- 
tale, og som ellers af Lange bensevnes som »hoved- 
maendene for oproretc, ikke kom til forhor. Af de 10, 
der blev forhert, var der kun 2, der klagede over voldelig 
medfart, den ene hed Rasmus Mortensen, den anden 
Peder Hansen Lok, baegge havde af Lange f&et »hug« 
nede p& gSrden. 

Ved at gennemgS. dette forh0r blev kollegiet omsider 
klar over, at vilde man s6 en fredelig udgang p& denne 
opslidende strid, da m&tte nu det sidste middel proves, 
og kollegiet selv sende 2 af sine medlemmer derover. 
Dette var endnu ingensteds fors0gt, denne gang skulde 
da blive den forste. 

Etatsraderne Nissen og Hojer — den landsforviste 
Reverdils ven og discipel — blev da udvalgte, og valget 
mk sikkerlig kaldes heldigt. Efter at have faet alle 
sagens akter udleveret og modtaget en skriftlig tilladelse 
til i Nyborg at line amtets matrikelboger, tiltrftdte de 
d. 9. maj rejsen og ankom d. 14. til F&borg. Under- 
vejs havde de i Lunde maeglet i en strid om et torve- 
lung og havde derfra lagt vejen gennem Ulbolle, hvor 
de i nogle timer havde opholdt sig og talt med adskil- 
lige af bonderne. Ved den lejlighed havde de da til- 
sagt dem at mode i F&borg naeste morgen, ligesom de 
ogs& med ladefogden p& Rodkilde havde sendt brev til 
Lange med bud om deres ankomst og med tilsigelse om 
at mode naeste dags eftermiddag ogs& i Faborg. Sluttelig 
var de en vending indenfor p& Holstenshus og aflagde 
amtmanden et kort besog. 

11* 



164 PovL Hansen: 

Naeste morgen tidlig medte samtlige UlboUe bymaend 
for de 2 kollegieherrer i Faborg. De blev straks ind- 
ladte til forher 2 — 3 ad gangen, og efter at det var til- 
kendegivet dem, i hvad hensigt de stsevnedes hid, blev 
de tilspurgte, om den kgl. resolution af 10. Jan. 69 var 
bleven dem forkyndt, hvortil de svarede, at de vel havde 
vseret kaldt til Redkilde for at here den, men nu kunde 
de dog ikke mere huske dens indhold. Resolutionen 
blev da oplaest for dem, hvorpS, de tilspurgtes, om den 
var bleven efterkommet. Men hvor overrasket blev ikke 
de 2 herrer, da det af bendernes svar fremgik, at af 
resolutionens 12 poster var 5 af de vigtigste ikke ud- 
f0rte. Benderne skulde endnu hverken have f&et det 
tilkendte vederlag af jord eller godtgerelsen i deres 
skatter. Dette m&tte forst underseges pa &stederne, 
hvorfor bonderne blev tilladt at rejse hjem men palagt 
naeste formiddag atter at mode p2. Rodkilde. 

Pk tilsporgsel om denne uefterrettelighed svarede 
Lange, at det pa en m&de forholdt sig som angivet; 
men skylden var ikke bans, ban havde udlagt bonderne 
den tilkendte jord, de havde blot ikke villet tage der^ 
imod under det tomme paskud, at det var for lidt. 

Lange blev derpa underrettet om de 2 udsendinges 
ankomst til Rodkilde naeste morgen, og forretningerne 
var for den dag endte. 

I felge med de 2 landvaesens-kommissarierholdtNissen 
og Hojer naeste morgen deres indtog p§, Rodkilde og gav 
sig straks med baegge parter ud i marken; men af de 
modstridende pastande kunde de ikke danne sig nogen 
mening om sagen, hvorfor de forst lod de omstridte 
jordstykker opmSle. Ved denne fremgangsmade fandt 
de da bondernes pastand rigtig, Lange havde ikke budt 
dem tilstraekkeligt vederlag efter resolutionen, hvorfor 



Jens Lange og hans bonder. 165 

de pligtede ham til endvidere af afsta 3 agre, som for 
tiden fandtes tilsftde med rug. Angaende disse forskel- 
lige udlagte jorder blev det bestemt, at de af landvaesens- 
kommissarierne senere skulde deles i stykker, hvis 
st0rrelse var ens, og hvis antal var det sarame som 
gSrdenes 1 byen, og derefter tilla^gges disse. 

I enrum foreholdt Nissen og Hejer dernaest Lange,' 
at efter alt det, her matte vaere foregaet, burde han ikke 
vaere altfor p&staelig, ja han matte om nedvendigt heller 
slk lidt af p§, sin ret end s&ledes leve i stadig uro og 
ond forstS^else med sine undergivne. Lange tilstod rigtig- 
heden af disse ord og indvilligede da i folgende ind- 
r0mmelser: 1) at ophseve 2 processer, han mod 2 by- 
msend havde begyndt, 2) at eftergive alle gamle restancer 
og 3) en gang for alle at nedsaette landgilden med 6n 
td. rug og en td. byg for hver gard i byen; dette sidste 
dog p& betingelse af, at b0nderne for fremtiden opforte 
sig S0mmeligt og skikkeligt; i modsat fald skulde den 
ydes i sin fulde udstraekning igen. Hvad hoveriet ved- 
kom, da syntes Nissen og H0jer, det var bedst, om af- 
gorelsen af denne sag opsattes, til Lange i f0lge den ny 
forordning (6. maj 69) til kollegiet havde indgivet sit 
hoverireglement, hvad han endnu ikke havde gjort; efter 
det kunde da bedst sk0nnes, hvorvidt rettens og billig- 
hedens graense her var overskredet. F0lgelig indskraenk- 
ede man sig til en formaning om, at han for fremtiden 
m&tte vise mere lemfaeldighed og kaerlighed mod sine 
undergivne. Noget han ogsa straks lovede, og for- 
pligtede sig endvidere til inden 4 uger at indsende sit 
hoverireglement til kollegiets bedommelse. 

B0nderne blev nu kaldt frem og forkyndt, hvad deres 
husbond havde gaet ind pS, hvorefter de blev spurgte, 
om de dermed var til freds, og da de svarede ja, for- 



166 PovL Hansen: 

manedes de til for fremtiden at g0re deres pligt og op- 
fore sig sommeligt. 

Den hele forretning blev da nedskrevet og af baegge 
parter underskrevet for i fremtiden at gaelde som regal 
og rettesnor. Og efter s&ledes »pa en bestandig mkde 
og sft godt som mulig at have tilendebragt denne for- 
traedelige og altfor gamle tvistighed« forlod Nissen og 
Hejer atter Redkilde. 

Pk tilbagerejsen lagde de vejen om forbi Tojstrup, 
hvor de med det samme bilagde en sag mellem Oberst- 
inde Grambov og 2 selvejerbonder i Ryslinge; men straks 
derpa fortsaettes rejsen til Kobenhavn, og allerede den 
30. maj kunde den skriftlige forretning forelaegges kol- 
legiet, der inderlig fornojet lykonskede de 2 msend til 
sa let og sa hurtigt at have faet alt »faldkommen af- 
gjort«. 

En mftnedstid forlob nu i fred og ro, idet bonderne 
hibede pa lettelse i hoveriet, nar forst kollegiet fik Langes 
hoverireglement at s6; men da ikke alene de fastsatte 
4 uger var g&et uden at dette var indsendt men endnu 
14 dage til, tabte de tilmodigheden, og d. 26. juni af- 
sendtes da til kongen en »declaration«, hvori det blandt 
andet hed: »Vi maerker vel, at for os gaelder hverken 
h&nd eller segl, eftersom der under de 2 fra kollegiet 
kommitteredes hand og segl blev os lovet, at inden 4 
uger skulde vort herskab rette sig med hoveriet efter 
forordningen. Den tid er nu Isengst forbi, men ingen 
forandring s6r vi til det bedre, snarere til det vaerre.c 
De underretter da herved bans majestaet om, at de agter 
at ga til lands lov og ret. 

Da landvaesens-kommissarierne tk dage efter maeldte 
deres ankomst til Ulbolle for at opm&le og udskifte den 
jord, der af Nissen og Hojer var tilkendt bymaendene, 



Jens Lange og hans bonder. 167 

gjorde Hans Hansen Vangeled pft stsevne den opfattelse 
gaeldende, at da Lange ikke havde holdt sin del af for- 
liget, var de heller ikke pligtige at holde deres. Heri 
syntes alle, han havde ret, og da kommissarierne s4 
ankom d. 7. juli, overrakte Hans Vangeled dem en er- 
klaering, hvori de tilkendegav dette samt lod de 2 maend 
vide, at de igen tiltridte deres oprindelige pistand om 
at ville have deres egen jord, som de ejede for mage- 
laegget, og kun den tilbage igen. 

Kommissarierne vidste hertil intet at svare og rejste 
derfor bort igen med uforrettet sag. 

Langes forbitrelse over bondernes frsekbed var grsenses- 
l0s; at simple hovbender, disse ufri turde kriticere, hvad 
han fik i sinde at gore og lade, det gik dog over alle 
riraelige graenser. M&ske var forbitrelsen ogsS, blandet 
med uro for, hvad kollegiet vilde domme om sagen, 
nir det blev opmaerksom pa hans forsommelse, der sa- 
ledes havde givet anledning til stridens genopblussen ; 
en malig fare fra den kant m&tte afvaerges i tide, og i 
den anledning tog han straks pen i h&nd og opsatte til 
kollegiet en skrivelse, der bide havde naeb og kloer. 
Lange var i det hele taget en flittig skribent; de af hans 
indlaeg, der findes opbevarede fra denne sa vel som fra 
andre sager, udmaerker sig stedse ved en usaedvanlig 
ordrigdom, der altid giver hans skrivelser en Isengde, 
der er temmelig ualmindelig blandt andre laege penne- 
foreres arbejder, indsendt til kollegiet. Som en prove 
pk hans stil i disse indlseg og til belysning af hans 
folelse overfor bonderne skal vi anfore en del af sidst- 
omtalte skrivelse: 

Efter forst at have anmaeldt den ny »rebellion« 
begynder han med et onske om, at disse bonder, »der 
ellers offentlig her i landet er kendt som onde og slemme 



168 PovL Hansen: 

folk (det de fra deres ftedre har vsret), blot var kendt 
af Deres velb&renheder, eller og, at tiden havde tilladt 
Dem her p& stedet rigtig at have gennemgaet deres oproi' 
og klageposter, . . . . jeg patvivler da ikke, at det jo nok 
tydeligt skulde viere befunden, at deres onde rebellion 
og klagem&l ikke stammer fra fonirettelse eller h&rd 
medhandling; tvsert imod, det skulde da nok vise sig, 
at jeg stsendig bar behandlet dem med godbed, forsorg, 
lemfseldighed og gavmildbed, ja at fast ikke nogen i 
landet har det mod sine bender gjort, som jeg bar; Jeg 
kan fast med sandhed sige at have sat 10,000 rdlr. til 
pk denne fra arilds tid onde og slette by, og aldrig har 
jeg sparet moje og besvser med disse bundgenstridige 
onde folk for at fk byen i stand og dem dannet til ar- 
bejdsomhed(!) . . . Deres velbirenbeder (Nissen og Hejer) 
havde alt for gode tanker om disse onde, pol^rede 
bender; det gsr mig nu sk bekymret, at jeg ikke gad 
talt eller spui^ om noget. da Deres velb&renheder var 
ber, men lod det alt ankomme pfi Guds forsyn. . 
Deres hele handling er af mine fjender et opspuodet 
vserk for ved mine egne bonder (der nu kan bpskylde 
mig for alt, hvad de vil, uden at straffes) som et be- 
kvEemt redskab at blam^re mig, skant jeg dog med god 
samvittighed ved mod alle og enhver at have handlet 
aom en serekaer mand .... Nogle dage fer Deres vei- 
b&renheders ankomst havde de forsamlet sig med dem, 
som de kunde betro sig til, for med bverandre at over- 
Iffi^e, hvad de skulde sige og gBre, og efter Deres vel- 
b&renheders afrejse bar ligeledes bovedmaendeneog deres 
WViaitigere diverteret sig med .... alter at indgive 
klage til kongen og anden usemmelig snak. De rejser 
nu hovedel hajl i vejret i anledning af, at dem pS aj 
« WatSiftl torbedringer de bliver derTed tun end 



Jens Lange og hans bonder. 169 

fastere i den tanke, at de kan gore, hvad de vil, ingen 
kan rore dem mer. Dog begynder ogsa enkelte nu at 
indse deres vildfarelse, og da aergrer det dem, at de 
sa laenge har lobet galne og sat s& meget til .... Slags- 
mdl og deslige baendtes aldrig for, mens de havde frygt 
for mig, nu derimod, da de ingen frygt bar, koger al- 
ting over, . . . . og vi kan for fremtiden ikke vaente dem 
anderledes, da de er slemme gemytter, bar onde ledere 
og nu i 2 Slt bar vedblevet deres onde bandlinger og 
rebellion, det de bar forsvaret med ubiu, naerg&ende 
og blam^riske beskyldninger mod mig — altsammen 
uden straf; tvaertimod s6r de kun, bvorledes jeg gang 
efter gang mk give efter for dem; og jo galere de ger 
det, og jo mere de s6r, at jeg ma give efter, des stoitere 
og dristigere bliver de, ja s^ledes, at de selv \6v imel- 
lem sig. Foruden kraenkelsen i sindet er det og be- 
droveligt for mig daglig at m^tte s6 p& deres galenskaber, 
deres drik og liderligbed, arbejdsforsommelser o. s. v., 
uden at turde tale til dem eller saette nogen af dem i 
rette, endskont det er s& bejst fornodent, om det skal 
g& vel til, og dette kry og onde folk boldes i somme- 
ligbed. Der er jo overalt s& stor forskel pa steder og 
gemytter; disse bender bar af deres onde faedre fra 
barndommen af ej s6t eller bort noget godt og er langt 
mindre oplaert deri. Nu bar de ej beller den gamle 
frygt for, at jeg efter loven kan saette dem fra deres 
g&rde, bavde de blot den, da vilde alle deres onde 
bandlinger falde med et. Hans Vangeled, som jeg efter 
forliget eftergav 40 rdlr., ban bolder nu 2 karle, formedelst 
ban selv ej noget vil bestille, kun render ban omkring 
mellem de andre med fri tale til opror, eller ban g&r 
og studerer p& sit digt og sin onde bandling. Det var 
synd, at skatterne blev bam eftergivne; men derom tor 



170 PovL Hansen: 

jeg ej tale til ham, undtagen jeg mk fa en resolution 
derom fra koUegiet. 

Jeg henholder mig dog til gunstigst l0fte ora, at der 
i denne betydelig onde handling m& blive statueret for- 
n0den straf, at denne fare eg ondskab kan blive haevet, 
det er pk h0je tid.« 

I sit gensvar pk ovenst&ende beklager kollegiet meget, 
at Lange endnu ikke bar indsendt sit hoverireglement, 
hvad ban dog bavde lovet inden 4 ugers forlob. Felgen 
er nu alts& bleven den, at banderne med skin af ret 
anklager kollegiet for at have brudt sit lefte til dem. 
Reglementet m& udbedes »forderligst muligt«.^ 

Overfor bonderne besluttede kollegiet derimod at 
prove en anden udvej for at f& standset disse evindelige 
klager. I folge kgl. forordning af 23. Jan. 1750 kunde 
alle og enhver, der for andre nedskriver uberettigede 
klagemSl, ans6s med straf herfor. Denne forordning 
besluttede man nu at fore i marken mod den mand, der 
hjalp bonderne med at skrive deres klagem&l. Det var 
denne gang ikke Engberg; han havde nu, ligesom Skovbo 
tidligere, trukket sig tilbage, men da »koncipisten« ikke 
havde sat sit navn under, gjaldt det altsi forst om at 
f& ham opdaget for derpa at drage ham til ansvar. 
Adskillige — dog ikke amtmand Holsten — blev da til- 
skrevne i den anledning med opfordring til at gore deres 
bedste for at finde den skyldige. Blandt de svar, der 
indkom, findes ogsi et fra forvalter Bredahl pi Glorup, 
og det indeholder m&ske et fingerpeg til forst&elsen af 
den ellers uforklarlige omstaendighed, at ikke denne 

' Det har dog ikke vaeret mig muligt at finde dette hverken 
mellem sagens akter eller i pakkerne, der indeholder reglementerne, 
der indsendtes fra andre godser. . Det rimeligste er maske da, at 
Lange som enkelte andre belt undlod indsendelsen. 



Jens Lange og hans bonder. 171 

befaling sendtes til stedets amtmand, Bredahl fortaeller, 
hvorledes hart si vel'som andre flere si smit havde 
auitmanden mistaenkt som den, der stod bag ved det 
hele pa grund af den kulde, der herskede mellem ham 
og Lange. Rygtet udpegede amtmandens livjaeger som 
den, der med sin herres vidende skulde have forfattet 
klagen for bonderne; og for nu pi en nem mide at fi 
dette oplyst, fik Bredahl livjsegeren til at indgive skriftlig 
ans0gning om en ledig skriverplads pi Glorup. Pi 
denne fiffige made lykkedes det Bredahl at komme i 
besiddelse af mistaenktes hindskrift, dette bliver nu sendt 
til koUegiet for at sammenlignes med klagen. Sammen- 
ligningen faldt imidlertid ud til jaegerens fordel; det var 
for koUegief indlysende, at de 2 paplrer ikke var be- 
skrevne af samme hind. 

Landvaesens-kommissair Bekker- var den heldigste i 
eftersogningen. Han beretter derom siledes: »Efter ad- 
skillige — dog tilladelige kunstgreb og opdagelser havde 
man endelig bragt det til en formodning om at fi den 
sandskyldige author til chartequet opdaget, hvorfor jeg 
da rejste til Faborg, og ved sognepraeslens hjaelp fik jeg 
til sidst kundskab om personen, han blev da hentet og 
tilstod straks. Af hosf0lgende linier, som medsendes 
til conference med originalen, vil det end yderligere 
kunne s6s. Men da nu manden er en gammel, fattig, 
udtjsent vagtmester, som har en liden pension, si har 
jeg pi det bedste lovet at ga i forbon for ham, at han 
ej herfor skal gerade i ulejlighed, eftersom han visselig 
har skrevet det i uskyldighed og enfoldighed. Historien 
er ellers denne: 

Den 17. juni kl. 5 morgen kom Kristen snedker i 
Ulbolle ud til vagtmester Kabus i Fiborg og bad ham 
omskrive en memorial, som han til den ende dikterede 



170 PovL Hansen: 

jeg ej tale til ham, undtagen jeg ma fa en resolution 
derom fra kollegiet. 

Jeg henholder mig dog til gunstigst lofte ora, at der 
i denne betydelig onde handling m& blive statueret for- 
noden straf, at denne fare og ondskab kan blive haevet, 
det er pa h0je tid.« 

I sit gensvar p§, ovenst&ende beklager kollegiet meget, 
at Lange endnu ikke bar indsendt sit hoverireglement, 
hvad ban dog havde lovet inden 4 ugers forlob. Folgen 
er nu altsa bleven den, at benderne med skin af ret 
anklager kollegiet for at have brudt sit lofte til dem. 
Reglementet mk udbedes »forderligst muligt«.^ 

Overfor bonderne besluttede kollegiet derimod at 
prove en anden udvej for at fk standset disse evindelige 
klager. I folge kgl. forordning af 23. Jan. 1750 kunde 
alle og enhver, der for andre nedskriver uberettigede 
klagemal, ans6s med straf herfor, Denne forordning 
besluttede man nu at fore i marken mod den mand, der 
hjalp bonderne med at skrive deres klagem&l. Det var 
denne gang ikke Engberg; ban havde nu, ligesom Skovbo 
tidligere, trukket sig tilbage, men da »koncipisten« ikke 
havde sat sit navn under, gjaldt det altsA forst om at 
f& ham opdaget for derp§, at drage ham til ansvar. 
Adskillige — dog ikke amtmand Holsten — blev da til- 
skrevne i den anledning med opfordring til at gore deres 
bedste for at finde den skyldige. Blandt de svar, der 
indkom, findes ogsk et fra forvalter Bredahl p4 Glorup, 
og det indeholder m§,ske et JSngerpeg til forst&elsen af 
den ellers uforklarlige omstaendighed, at ikke denne 



' Det har dog ikke vaeret mig muligt at finde dette hverken 
mellem sagens akter eller i pakkerne, der indeholder reglementerne, 
der indsendtes fra andre godser. , Det rimeligste er maske da, at 
Lange som enkelte andre belt undlod indsendelsen. 



Jens Lange og hans b0nder. 171 

befaling sendtes til stedets amtmand. Bredahl fortseller, 
hvorledes hart si vel'som andre flere s& smit havde 
amtmanden mistaenkt som den, der stod bag ved det 
hele pi grund af den kulde, der herskede mellem ham 
og Lange. Rygtet udpegede amtmandens livjaeger som 
den, der med sin herres vidende skulde have forfattet 
klagen for bonderne; og for nu pi en nem mide at f& 
dette oplyst, fik Bredahl livjaegeren til at indgive skriftlig 
ansogning om en ledig skriverplads pa Glorup. Pi 
denne fiffige made lykkedes det Bredahl at komme i 
besiddelse af mistaenktes hindskrift, dette bliver nu sendt 
til kollegiet for at sammenlignes med klagen. Sammen- 
ligningen faldt imidlertid ud til jaegerens fordel; det var 
for kollegiet indlysende, at de 2 papirer ikke var be- 
skrevne af samme hind. 

Landvaesens-kommissair Bekker- var den heldigste i 
efters0gningen. Han beretter derom siledes: »Efter ad- 
skillige — dog tilladelige kunstgreb og opdagelser havde 
man endelig bragt det til en formodning om at fi den 
sandskyldige author til chartequet opdaget, hvorfor jeg 
da rejste til Fiborg, og ved sogneprseslens hjaelp fik jeg 
til sidst kundskab om personen, ban blev da hentet og 
tilstod straks. Af hosfolgende linier, som medsendes 
til conference med originalen, vil det end yderligere 
kunne s6s. Men da nu manden er en gammel, fattig, 
udtjsent vagtmester, som har en liden pension, si har 
jeg pa det bedste lovet at ga i forbon for ham, at han 
€j herfor skal gerade i ulejlighed, eftersom han visselig 
har skrevet det i uskyldighed og enfoldighed. Historien 
er ellers denne: 

Den 17. juni kl. 5 morgen kom Kristen snedker i 
Ulbolle ud til vagtmester Kabus i Fiborg og bad ham 
omskrive en memorial, som han til den ende dikterede 



172 PovL Hansen: 

ham. Da arbejdei var gjort, betalte han vagtmesteren 
en mark og red straks tilbage til Ulbolle igen. Kabus 
kunde ikke gore rede for, hvo koncipisten var, s& som 
snedkeren ej vilde tillade ham at se i koncepten; dog 
fik han en gang ved en haendelse skriften at s6, den 
forekom ham meget kompress og med sma bogstaver 
samt p& mange steder overstreget.« 

Bekker udvikler derp& videre sine tanker om den 
sag, han tror ikke, Kristen snedker selv kan have lavet 
den opskrift, som han lod vagtmesteren afskrive; meget 
snarere er det »en gejstlig mand i Faborg, hr. Cl.« . . . . 
man ved nemlig om denne mand, at han er en »fjende 
af Lange« og ivrig tilhaenger af »et vist stort bus der 
i naerheden« (Holstenshus?) Han rader kollegiet til at 
lade optage forhor over Kabus og Kristen snedker, ti 
da de nu er opdagede, vil sagen vaere let at forfelge 
videre, skulde f. ex. nogen af dem »foregive l0gn«, be- 
hover man jo blot at lade dem arrestere, indtil de be- 
kender sandheden og »udl8egger koncipisten*. »Dette«, 
slutter Bekker, »m& nu vaere nok, ti skulde jeg ind- 
berette alle vore indfald, for at fk historien udredet, da 
vilde gennemlaesningen deraf til sidst blive kedelig; 
ingen kan forestille sig, hvor intrigant bonderne omg&s 
denne sag.« 

Kollegiet henvender sig nu uopholdelig til stiftets 
amtmand hr. Bille i Odense, om han ikke vilde s6 til 
at udfinde » denne slette, ildesindede og skarnagtige 
koncipist« ; omhyggelighed og flid mk der anvendes, ti 
»det er rimeligt, at han bar mest skyld i, at bonderne 
ikke kan komme i rolighed, som orden og eget bedste 
dog udkraever*. Kollegiet ans^r det for temmelig usand- 
synligt, at Kristen snedker eller nogen bonde selv skulde 
have opsat klagen. Stiftsamtmanden bedes derfor at 



Jens Lange og hans b0nder. 173 

tage Kristen snedker for sig og »p& det alvorligste be- 
tyde ham, at koncipisten vil blive tiltalt til vedberlig 
strafs lidelse, sSl ban m& heist sa snart som muligt 
fremkomme med sandheden og naevne den rette, da 
straffen jo ellers vil falde p& ham selv«. 

Stiftamtmandens undersogelser forte dog til, at det 
alligevel matte vaere snedkeren og ingen anden, der 
havde skrevet kladden. Kollegiet lod da denne Sag falde. 

Imidlertid lod bonderne sidst i avgust udfaerdige et 
nyt klagemal, og nogle af dem afsendtes med det til 
kollegiet; men s& snart man her sa de kendte ansigler, 
befalede Mollke straks sin sekretair Duus at faengsle 
dem, hvorp§, de med den forste den bedste lejlighed 
blev sendt med en skipper til F§,borg. — Kort efter modte 
blandt andre ogs& disse p& » garden* med deres »kvartals- 
skatter«, men hvad sk6r, af pengene tager Lange forst, 
hvad han kaldte sine omkostninger ved rejsen, og kun 
de 0vrige vilde han afskrive dem pa skatterne, han 
kunde ellers ikke vaere tjaent med, at de saledes uden 
pas rejste bort fra deres arbejde midt i den travleste 
h0sttid. Da den ene ikke stiltiende vilde finde sig heri 
men gjorde indsigelse, sprang Lange op og rykkede ham 
nogle gange af al magt i h&ret, hvorved de andre be- 
nyttede lejligheden til at komme ud af doren og slap 
saledes med skraekken. 

Ogsa dette m^tte naturligvis meddeles kollegiet, hvad 
derpa skete d. 20. dcbr. Men kollegiet provede nu at 
vende det deve ore til og lade som ingen ting; m&ske 
bonderne da til sidst vilde blive ked af de forgaeves 
anstraengelser. D. 9. febr. atter en klage : Langes mange 
og store hunde havde bidt mangfoldige af deres sm&- 
kreaturer ihjael, en nat blev saledes odelagt 14 kalve 
og 4 lam; ja for deres born er det tit livet om at gore, 



174 PovL Hansen: 

hvis der ikke tilfaeldigvis er voksne tilstede, som kan 
frelse dem. Dog, dette er altsaramen sm&ting i forhold 
til del ene, at t& deres jord igen. De antager, at Lange 
nu har tilvendt sig maske 50 tdr. Id. 

Intet svar fra kollegiet. 

Derfor d. 9. april atter en gentagelse; dersom kol- 
legiet skulde have glemt eller forkommet de tidligere, 
tilbydes dem afskrifter af alle de enkelte poster. 

Fremdeles tavshed. 

Hvad skulde man dog gore for p& ny at vaekke 
kollegiets opmaerksomhed og fremme sin sag; mode blev 
holdt pa mode, men fler og fler faldt fra og syntes, det 
var bedst, om man dog en gang standsede; ti Gud og 
hver mand kunde jo s6, at for den simple mand var der 
ingen ret at tL Men de standhaftige, der fra et stort 
flertal nu var gkei ned til at blive et mindretal, strittede 
imod med den yderste h&rdnakkethed. Det kom til 
staerke rivninger, 6n af disse skildres s&ledes:^ Efter 
at de havde f&et en del at drikke, begyndte de pa ny 
at drofte sagen, og 6n beklager da, at den var drevet 
sa vidt, »men skylden berfor er din Niels Norre«, siger 
ban sk til denne, som stod fremme p& gulvet, »du er 
&rsag til, at vi alle gjorde ed p& at vsere som en mand 
og sta binanden bi«, flere rejste sig nu og sagde, at 
dette var sande ord: »5(X) rdlr. betaler ikke det, vi nu 
bar sat til, vi mk skamme os, nir vi nu kommer vort 
berskab for oje, ti vi bar ikke gjort det imod bam, som 
vi kan vaere bekendt. Vi bavde det godt og kunde bos 
bam f& alt det, vi vilde bave, og du Niels bar gjort det 
imod bam, som du ikke kan forsvare.« Den mand, i 
bvis bus de var samlede, sa nu 6n af de talende lafte- 



Man maerke sig dog, at det er Lange, der har givet skildringen. 



Jens Lange og hans b0nder. 175 

armen for at sl& Niels Norre, han sprang da til og fik 
vedkommende til at lade vaere, men det var kun galgen- 
frist, i naeste ojeblik udbryder kampen i den anden ende 
af stuen. Forst langt om laenge og efter at adskillige 
dr0je knubs var uddelte og modtagne, lykkedes det de 
mere stilfserdige at {& maeglet fred. 

De, der vedblev at h&be p& sejrrig udgang af kampen, 
handlede fra nu af p& egen hftnd, og den mand, der 
da efterhanden bliver den mest fremtraedende, er Hans 
Hansen Vangeled. Han var ikke selv blandt dem, Lange 
havde gjort uret ved sine magelaeg, men kunde derfor 
ogsS, med desto siorre kraft optrsede pa de andres vegnc. 
Lange s& i ham sin vaerste og mest h&rdnakkede mod- 
stander, den der mere end nogen anden bidrog til at 
holde sagen i gang; og netop fordi han ikke selv havde 
nogen fornsermelse at klage over, kunde Lange ikke 
tilgive ham hans optrseden. 

Ved siden af ham stod Kristen snedker, hvis fserdig- 
hed i skrivekunsten gjorde ham naesten uundvaerlig, alt 
eftersom det blev mer og mer vanskeligt at ik andre 
til at fore klagerne i pennen. Skrivefserdighed var jo 
den gang temmelig sjaelden mellem bonderne. 

Efter at have droftet sagen pa adskillige moder enedes 
man sluttelig om at folge den gamle fremgangsmSde: 
i stedet for at sende klagerne med posten sk hellere 
selv overlevere dem i kollegiets hsender ved dertil ud- 
valgte msend. Efter erfaring vidste man jo, at vedkom- 
mende ikke udsattes for andet eller vaerre end med 
magt at blive hjemfort, og dette var jo nu provet sk 
tit, at det ikke afskrsekkede synderligt. Hans Vangeled 
blev udkaret til overbringer; og for dog at tk kollegiet 
til at tage sig af dem betjaente man sig af de staerkeste 
udtryk den jord, Lange havde frataget dem, var de 



176 PovL Hansen: 

f. ex. nu vis p&, lob op til over 100 tdr. Id. Til slut- 
ning vedf0]er de en »mindelig« bon om, at Kristen 
snedker for fremtiden m& vaerdiges at f& kollegiets re- 
solutioner at forkynde dem, da de er visse p&, at dette 
filers ikke vil ske, eftersom s&dant bliver opsnappet 
og tilbageholdt af deres husbond. 

VI. For kommissionsdomstolen. 

Ovenst§,ende aktstykke, der indleveres i avgust, syntes 
endelig at frembringe den onskede virkning: Den sidste 
sptbr. udgik fra det danake kancelii en kgl. befaling til 
etatsrad og landsdommer Scheverin i Soby 6g herreds- 
foged Molmark i Faborg om at sammentraede i en kom- 
mission til retslig undersegelse af tvisten og endelig 
domfaeldelse i denne sag, der »g0r s& stor opsigt i lan- 
det« ved bondernes »stedsevarende skrigog r&ben om 
forn8ermelse«. Kommissionen skal, om fornodent gores, 
ved edsvoren landmaler lade alt det omstridte opmale, 
viser det sig da, at Lange bar uret, skal han betale 
«agens omkostninger og »desuden efter fortjaeneste an- 
s6s«; i modsat fald skal benderne ans6s med beherig 
bode eller straf, og kan bonderne ikke betale, skal de 
aftjaene ved tugthusarbejde. 

Pa kommissionsdommernes foresporgsel om de skulde 
behandle alle enkeltheder i den indviklede sag, svarede 
kancelliet tilbage, at hvad, der Ik forud for den kgl. 
resolution af 22. april 1769, betragtedes 6n gang for alle 
som afgjort; og af de ting, der efter den tid stredes om, 
skulde kommissionen kun give sig af med sporgsmilet 
om, hvorvidt Lange havde frataget bonderne jord. 

Den 9. dcbr. tiltr&dte Scheverin og Molmark deres 
hverv med at underoge, hvor mange og hvem af bonderne. 



Jens Lange og hans bonder. 177 

der klagede over netop denne omstaendighed. Der viste 
sig da at vaere 11, af dem havde de 7 noget at klage 
over for eget vedkommende, de ovrige 4 havde kun 
tvkdi til for at stotte disse. 

Kommissionen inds§, snart, at n&r bonderne i deres 
klage havde brugt udtrykket, at Lange havde »fra- 
taget« dem deres jorder, s& kunde dette ikke for- 
st&s bogstaveligt men saledes, at Lange havde mage- 
skiftet med dem. Disse mageskifter, der dog aldrig 
havde vaeret banderne til pas, mente de nu i felge en 
fejlagtig fortolkning af forordningen af 9. dcbr. 69 atter 
at kunne fordre ugjorte, s&ledes at alt blev, som det 
fra forst af havde vaeret. 

Hermed var sagen fuldstaendig forandret for kom- 
missionens opfattelse: i stedet for at undersage, hvad 
der var bonderne frataget uden vederlag, blev sporgs- 
m&let nu, hvorvidt der af dette var ydet nok. 

For at afgore dette matte de altsa have opmalt og 
taxeret, hvad der bade var modtaget og ydet i vederlag 
derfor; men for de jorders vedkommende, som Lange 
havde modtaget, var dette ikke sk vanskeligt, da de \& 
samlede pa et sted, men for de, han havde ydet, var 
det kommissionen aldeles umuligt ved egen hjaelp. Den 
mkiXe derfor forel0big afbryde forretningen og indgive 
ans0gning om udnaevnelse af den lovede edsvorne land- 
m&ler, men da vinteren allerede nu har indfundet sig, 
sk opsaettes forretningen til marts maned naeste ar. 

Til »edsvoren landmaler« blev efter ansogning valgt 
Liitken i Nyborg, dog forst efter at det danske kammer 
havde sikret ham hans betaling, enten denne sk skulde 
udredes af den ene eller den anden af de 2 parter. 

Der blev imidlertid ikke noget af opmalingen i lobet 
af marts maned 1772; vinteren holdt usaedvanlig hardt 

12 



178 PovL Hansen: 

ved, og store snemasser hindrede al faerdsel pS marken. 
Arbejdet blev da opsat til d. 22. april. PSl denne dag 
ankom til Rodkilde Scheverin, Molmark og landmMer 
Liitken, hvor de modtoges af Lange og benderne, der 
efter tilsigelse allerede var modte. De klagende blev 
nu tilspurgte, om de kunde og vilde p&vise, hvad Lange 
havde taget af deres jord, og hvad han derfor havde 
givet dem igen. 

Hertil svarede Hans Vangeled som bondernes ord- 
ferer, at hvad Lange havde frataget dem, kunde de nok 
udvise, men hvad han havde overladt dem til vederlag, 
var nu en umulighed at betegne. Det samme svarede 
ogs& Lange ; det var nu 28 kr siden, forandringen fore- 
toges, og Rodkilde hovedg&rd havde indtil da i alle 
Uibolle marker og naesten i alle skifter liggende adspredt 
i alt 226 til dels »store agree, delte i 305(1) »stykker« 
foruden enge og moser. Og dertil kommer endvidere, 
at Ulbolle g&rde indtil da stod for meget ulige hartkorn, 
men dette blev ved samme lejlighed ligedelt imellem dem, 
hvorp^ alle byens jorder blev omlagte til gardene sa- 
ledes, at hver gard sa vidt muligt J5k sit tilliggende samlet 
pk 6t sted. »Hvi skulde det da vaere muligt efter sk 
lang tids forlob og efter sk mange forandringer atter at 
kunne udfinde disse agre«. 

Efter denne lidet lovende begyndelse ans& kommis- 
sionen det for anskeligt straks at komme en tur ud 1 
marken for sammen med landmaleren at tage S,stederne 
i ojesyn. 

Liitken henvendte sig da, i folge sin instrux, til bend- 
erne om at stille befordring i nsevnte hensigt ; hvorefter 
han vilde udtage 4 af de aeldste bonder i byen som 
»pS,visningsmaend«. Men straks opstod heraf stor uro, 
idet bonderne p&stod, at da det var plat umuligt at ud- 



Jens Lange og hans bgnder. 179 

vise, hvad der tidligere havde tilhart Lange, sa vilde 
de heller ikke begynde derp&, han (Liitken) kunde jo 
male det op, Lange havde taget, og dette matte han da 
se til at hjaelpe sig med, som ban bedst kunde. Men 
da Liitken selvfolgelig ikke vilde lade sig s&dant fore- 
skrive, sa erklserede de hverken at ville stille befordring 
eller afgive anden hjaelp til en sa vidtleftig og besvaerlig 
forretning; og da Liitken fremdeles fastholdt sine for- 
dringer, sa »opf0rte de sig til sidst belt grovt<c og »be- 
gegnede kommissionen med stridige ord«. 

Liitken m&tte da lade sagen falde; koretoj blev skaffet 
til veje, og pavisningsmsend lejede anden steds fra, hvorpa 
kommissionen korte ud i marken overladende til bond- 
erne, om de vilde med eller ej. 

Ved en forelobig oversigt over forholdene derude 
viste sig imidlertid snart sa mange vanskeligheder, at 
Liitken mente, at den eneste made at komme til nogen 
afgorelse pa var at lade bade hovedgardens og byens 
samlede jorder opm&le og derefter sammenholde dette 
kort med de gamle landmalingsprotokoller, de sakaldte 
»modelb0ger« for derved at udfinde, om nogen af par- 
terne nu havde mere jord i forhold til sit hartkorn end 
den gang. 

Dette vilde jo imidlertid blive en sare vidtloftig sag; 
forst skulde den besvaerlige opmaling forotages, nu dob- 
belt bekostelig, da der bade skulde lejes befordring og 
hjaelpere; derefter skulde fra landmalingsarkivet an- 
skaffes genparter af de gamle kort og sa endelig fore- 
tages en sammenligning mellem disse og de ny. Hvorfor 
Liitken erklserede, at da sa store bekostninger vilde over- 
stige, hvad han efter sin instrux turde vaente godt- 
gjort, sd vilde han hermed indstille sagen, til naermere 
besked indtraf fra det danske kammer. 

12* 



180 PovL Hansen: 

Kommissarierne vilde imidlertid nodig, at sagen skulde 
traekke i langdrag, og tilbed derfor p4 egen regning at 
Isegge de nedvendige penge ud til pS,visningsmaend og 
befordring, dersom b0nderne efter retslig tilsigelse frem- 
deles skulde vaegre sig ved for intet at skaffe baegge 
dele til veje. Dermed var Liitken til freds, og Scheverin 
og Melmark forlod Redkilde. 

Amtmand Holsten, som havde f&et bondernes vrang- 
villighed forebragt af Molmark, udfaerdigede straks en 
skriftlig ordre til de klagende i Ulbelle om under trusel 
af udpantning for den sum, der ellers vil gk med til 
forretningen, at efterkomme Liitkens fordring. Denne 
ordre blev d. 1. maj ved solbjaergslag »tydelig oplaest 
og forkyndt« klagerne, som netop var forsamlede pk 
staevnen. Pa tilbud om en afskrift af ordren svarede 
forst Hans Vangeled og siden Hans Lok og Soren 
Larsen pa egne og andres vegne, at den blev ikke 
modtaget, da de ikke kunde indse, hvormed den 
skulde hjselpe dem til at tk deres jord igen. De blev 
da tilspurgte, om de vilde gore det, ordren led pS, 
hvortil de svarede, at det trode de ikke, »men for 
resten«, fojede de til^ »kan vi ikke svare noget derpa 
i aften, da vi nu er fulde og galne«. Noget som ordrens 
overbringer imidlertid erklaerede for paskud, de var alle 
»ved god forstand«, men de vilde &benbart r§,df0re sig 
indbyrdes, for de svarede. Da der ikke var andet svar 
at fa den aften, m&tte overbringeren mode igen naeste 
dag. Denne gang kom han sa tidlig, at ban traf dem, 
netop da de ankom til staevnen, og mens de altsS endnu 
ikke havde fkei noget at drikke. Atter blev ordren op- 
laest og afskrift tilbudt med sporgsm&l, om de sk vilde 
efterkomme, hvad dem deri var befalet. Hans Vangeled 
tog da atter ordet og svarede, at hverken vilde de tage 



Jens Lange og hans bonder. 181 

imod afskriften eller yde befordring eller anden hjaelp 
til det vidtl0ftige opmalingsarbejde, kun hvis malingen 
kunde indskrsenkes til at omfatte det stykke, Lange havde 
frataget dem, vilde de vsere til rede. 

Dette svar kom amtmanden pa tvaers og meget uvaentet, 
ban havde h&bet, de vilde falde til feje. Der stillede sig 
nu for ham 2 veje, som hver isaer kunde folges, enten 
straks at bruge magt og tvinge b0nderne til at efter- 
komme ordren eller ganske rolig lade arbejdet udfere og 
derefter udpante dem. Pk foresporgsel derom til Liitken 
og Molmark svarede den forste, at amtmanden endelig 
ikke mS, tvinge bonderne til at vsere p&visningsmaend, 
da arbejdet i sk fald vil vaere umuliggjort; de vil kun 
forhale tiden, give fejlagtige oplysninger og for&rsage 
tusende fortraedeligheder. Molmarks svar gar lige i den 
modsatte retning: amtmanden ma endelig sorge for, at 
det ikke kommer til udpantning, han troster sig i hvert 
fald ikke til at foretage en sadan, undtagen der da med- 
gives ham en militairkomando, han vil ellers ikke kunne 
fole sig sikker pk liv og lemmer blandt disse bonder, 
der »opr0rer andre deres lige og giver onde exempler 
i landet«. 

Lilt kens grunde forekom dog amtmanden at vaere 
de vsegtigste, hvorfor han efter indhentet tilladelse fra 
kollegiet bestemte, at Liitken for fremtiden kunde haeve 
penge til befordring og pavisningsmaend hos amtsforval- 
teren i Nyborg mod bevis for udlaeg. Bonderne vilde 
da senere blive pantede. 

Efter denne afgorelse blev der straks taget fat pS. 
arbejdet. 

Som landmaiingen nu skred frem, og bonderne sa, 
det blev til alvor b&de med dette og andre forarbejder 
til sagens endelige afgorelse ved dom, s& begyndte der 



182 PovL Hansen: 

p& ny at blive livligt pi bystaevnen, den uundg&elige 
forhandling om faelles optraeden syntes denne gang at 
ville traekke temmelig laenge ud, men omsider havnede 
man dog i den gamle afgerelse og sendle pa ny et par 
maend til Kobenhavn. Denne gang Hans Vangeled og 
Hans Lok. 

Den 17. juli indsender disse til det danske kammer 
et benskrift: Da de bar erfaret, at sagf0rer Uldal i Fa- 
borg er udnaevnt til aktor mod dem i sagen, s4 be- 
gaerer de ogs& at fa »et forsvar«, og heist ansker de, 
sagforer Bagger i Odense ansat som s&dan. De bar 
tidligere foreslaet dette for amtmanden, men som saed- 
vanlig blev der af bam intet hensyn taget til, bvad de 
mente. Deres hab er na, at kammeret vil efterkomme 
deres enske og straks »tilkendegive os det med et par 
ord, s& vi bar sikkerhed for med vor rejse at have op- 
naet det, som vor amtmand ikke vil tilforunde os«. 

Naeste dag sendte de sammesteds hen den samme 
skrivelse ordret afskreven, rimeligvis i hab om, at den 
s^ledes gentaget vilde virke kraftigere. Til deres store 
tilfredsstillelse fik de virkelig ogs& dagen derpa fra kam- 
meret »et par ord« med underretning om, at der var 
sendt Bagger forespergsel om sagen. f glaeden her over 
blev straks til bans majestaet opsat en taksigelse, bvori 
sluttelig forsikres, at alt, bvad der nu mangier dem, er 
kun en genpart af landm&lerforretningen til brug for 
deres forsvar; om de endnu ter udbede sig dette, 
»vi agter da vores hjemrejse til Fyn at traede, s& snart 
som vor n&dige konge og berre vil forunde os n&digst 
svar, eftersom vores formue ikke laenger det kan 
holde ud«. 

Det gik denne gang dog ikke slet sa let som for 
med at fk »et par ord«; det trak ud i flere dage, og 



Jens Lange og hans b0nder. 183 

imidlertid fik de fra det danske kammer besked om, at 
Bagger havde undsl&et sig for at vaere deres forsvar. 
Dette bevsegede dena atter til at tage pen i h&nd og 
s0ge kongea om hjaelp. Ferst gentager de deres be- 
gaering om landm&lerforretningen, de vil anr&be hans 
kgl. h0je n&de om at forunde dem svar her fra slottet 
»Frederixberre slodt«, og at de dog ikke skal blive »hen- 
viste til herrerne pi kamrene, som vi hidtil har S0gt, da 
disse immer viser os til vores amtmand, hvor de godt 
v6d, at vi aldrig har fkei og heller aldrig vaenter at fa 
nogen ret, vi nodes derfor til at udbede vor aller- 
nidigste konges eget svar og bekomme det her pa 
slottet «. Kommer de til kamrene, truer herrerne dem 
der pa samme m&de som deres egen husbond hjemme, 
s& »vi bemaerker, at deres trusler kommer over^ns. 
, . . . Men den allerhejeste Gud opvaekke hans hjaerte, 
som roder(l) over dem og os, sa vi kan fa vor ret«. 
Angaende Bagger, da bar de rigtignok tkei det svar fra 
kammeret, at ban ikke vil vaere deres forsvar, men da 
de hverken har set hans brev derom eller hort det op- 
laese, s& tror de indtil videre, at de ikke md tk ham, 
og ban er efter deres mening dog en mand, Asom for 
har udredet en sag«. De beder derfor fremdeles om 
Bagger til forsvar og for ovrigt om fri tingdeling .... 
»Vi ser altsa, at vi ikke far hjaelp mere fra noget 
menneske, hvorfor vi alene henflyr til deres majestaet.« 
Sidste saetning skal ibenbart dog ikke forst&s al- 
deles bogstavelig, ti endnu samme dag afsendtes et andet 
benskrift til enkedronning Juliane Marie og arveprins 
Frederik. Heri benfalder de dem »baegge« at anmode 
kongen om at tilsti dem, hvad de har anr&bt ham om, 
saerlig at ban giver dem »et lidet skriftligt svar om 
aldrig sk lidet «, ti ellers tor de ikke vende hjem, da 



184 PovL Hansen: 

deres herskab ellers vil overfalde dem med hug og slag» 
»Men et lidet skriftligt svar, det vil han agte. S& ban- 
falder vi ogs& bsegge deres majestaeter om en liden rejse- 
skilling, om den aldrig er sk liden, da den er os til 
stor hjaelp til vores rejses befordring.« 

2 dage senere modtog finantskoUegiet folgende linier 
fra arveprinsen: 

»Jeg sender hermed foruden andre memorialer 6n 
med kongens pitegning/ pa grund af dens indhold re- 
commanderes den koUegiet meget .... Endnu engang mk 
jeg erindre om de fynske bander fra Radkilde, som ikke 
forlanger uden det, mig synes straks kunde tilst&s, nemlig 
at fa at vide, hvad deres ret er. Det de i ansagningen 
angiver som &rsagen til deres ophold her, forekommer 
mig ganske rimeligt. — Her som altid antager jeg mig 
kongens klagende unders&tter, der bar nogen gyldig ret 
til at vende sig til mig. 

Frederichsberg den 1. avg. 1772. „ . , . , 

Pa disse linier svarer finantskoUegiet arveprinsen 
med en Isengere redegarelse for bondernes sag og slutter 
med bestemt at hsevde, at banderne kun opholder sig 
i Kobenhavn af lyst til lediggang og for at pleje deres 
magelighed. Dette foranledigede igen folgende ny skrivelse 
fra arveprinsen: »Kollegii underretning om, hvad hidtil 
er sket for de Radkilde bander, bar meget fornejet mig 
som alt, hvorved de fattige og fortrsengte foler regering- 
ens omhu. Endnu en memorial fra samme bander 
sendes her, om de kan lyve alt, derom tvivler jeg dog. 
0, gid retten her dog m&tte have en hurtig gang I « 

Som allerede meddelt, havde sagfarer Bagger i Odense 
bedt sig fritaget for hvaervet som bandernes forsvar, 

* Rimeligvis bendernes benskrift. 



Jens Lange og hans bonder. 185 

hans grunde var: svageligt helbred og den lange vej 
mellem Odense og Ulbolle. I den anledning sammen- 
kaldte amtmand Holsten efter kollegiets befaling bend- 
erne i Ulbelle, meddelte dem Baggers vaegring og spurgte 
dem, hvem de onskede til forsvar i stedet for ham; 
men de svarede, at da de sa sikkert havde vaentet at fa 
Bagger, hvem de havde tillid til, s& kunde de nu ikke 
straks give amtmanden besked, men vilde bede om 
udssettelse af svaret til Hans Vangeled og Hans Lok 
kom hjem fra Kebenhavn. Udsaettelsen blev dem tilstaet. 

Den 11. avgust kom de 2 maend tilbage til Ulbolle, 
og samme dag var de hos amtmanden for p& egne og 
andres vegne at lade ham vide, at fik de ikke Bagger 
til deres forsvar, sa vilde de ingen udpege, da de ikke 
havde tillid til nogen anden. 

Dette meddeler Holsten Kollegiet og fojer til som 
sin mening, at Bagger alligevel bor vaelges, da dette er 
det eneste, der kan gore dem til freds. 

Holstens r&d blev fulgt. Trods tidligere vaegring 
blev Bagger valgt til bondernes forsvar, men i betragt- 
ning af de grunde, han har anfort, blev der tilstiet ham 
vognmandsbefordring i stedet for den saedvanlige be- 
fordring med bonderheste; ligeledes tilstds ham penge- 
forskud og afskrift af alle sagens akter, alt pk offentlig 
bekostning, imod at den tabende part senere betaler. 

I lobet af nsesten et &rs tid stod sagen nu omtrent 
ved det samme. For laenge siden havde kommissionen 
fra landmalerarkivet faet den onskede genpart af den 
gamle landmaling til sammenligning med den ny.^ Man 
vaentede nu blot pa, at Liitken skulde blive faerdig 
med denne. 



* Regningen herfor lyder pa: 252 ark til 24 sk. = 63 rdlr. 



186 PovL Hansen: 

Endelig d. 20. juli 1773 afleverer han sit arbejde 
til kommissionen, og denne fik nu travit med at sam- 
menholde de 2 forretninger, men blev snart klar over, 
at den ikke var i stand til at finde rede i sagen, hvor- 
for den pSlagde Liitken ogsa at gore dette. Liitken und- 
skyidte sig imidlertid med, at dette arbejde vilde blive 
sk vidtleftigt, at han da p& ingen made kunde gore del 
uden saerskilt betaling derfor. Herom udspandt der sig 
en flere maneder lang brevveksling, der dog omsider 
endte med, at Liitken m&tte give efter og foretage sam- 
menligningen i samme kob. 

Allerede ved forste 0jekast viste sig imidlertid s& 
vaesentlige uoverensstemmelser mellem de 2 kort, at de 
umulig lod sig ophaeve. I den anledning foretog Liitken 
da en rejse til Ulbolle i hab om, at han hos de aeldste 
bender skulde kunne fa forklaring over det gamle kort, 
for derved at klare sig uoverensstemmelserne, men som 
han senere skrev til kommissionen : »Dette at udfinde 
var en plat umulighed; de adspurgte sagde 6t, den 
gamle landm&ling et andet og agrenes beliggenhed et 
tredje.« Efter bans mening ligger skylden hos »den 
gamle landmaling«, der er aldeles ufuldstaendig og up4- 
lidelig. 

Da denne vej til at opnS, tilfredsstillende afgorelse 
sSledes syntes spaerret, og da benderne samtidig klagede 
over, at Liitkens arbejder led af slemme fejltagelser, 
sk indgav kommissionen ansegning om at fa det gen- 
nems6t og rettet af en overlandmaler. Ansegningen be- 
villigedes, og d. 12. nvbr. udnsevntes hertil overlandm&ler 
Bugge; forsynet med » Liitkens forretning*, den gamle 
landmaling og et uddrag af hartkornsberegningen gav 
han sig pa vej til Ulbelle for forst at gore sig kendt 
med &stedet og dernsest, hjulpen af det medbragte, at 



Jens Lange og hans b0nder. 187 

udfinde og rette de fejl, der muligvis kunde vaere i 
Lutkens arbejde. 

Nogle f& fors0g overbeviste snart Bugge om, at der 
var temmelig betydelige fejl i Lutkens opmS,ling, men 
for 0vrigt gjorde ban samme erfaring som denne, at 
den gamle landmSling var sa ufuldstaendig, at den s& 
godt som slet ikke kunde bruges ja var »af den natur, 
at ingen menneskelig forstand kan hitte rede derudi«. 
Men ved at sammenholde Lutkens kort med hartkorns- 
beregningen lykkedes det ham dog at finde en tilfreds- 
stillende losning af knuden, s& man dog nogenlunde 
kunde f^ en forestilling om sterrelsesforholdet mellem 
byens og hovedgardens samlede jordtilliggende fer og 
nu. Denne temmelig skonsmsessige afgorelse blev derp^ 
sidst i nvbr. overgivet kommissionen som den hj0rne- 
sten, hvorpa dommen isser mStte bygges, idet Baggers 
fordring om en ny opm&ling blev afsl&et. 

Et par m^neder forud var der ved Sailing herredsret 
bleven udnsevnt »4 kyndige og uvildige synsm8end« til 
at afgive skon over jordens beskaffenhed ved mage- 
laegget. Disse maends arbejde gav imidlertid anledning 
til megen strid og uenighed mellem de 2 parter og 
sinkedes som folge deraf s& meget, at det forst forela 
til kommissionens afbenyttelse i april naeste kr. HvorpS, 
sagens behandling for kommissionsdomstolen begyndte 
med aktors, Uidals indlaeg. 

Mens sagen om »jords fratagelse« saledes »ventilere- 
des« for kommissionsdomstolen, havde Lange stsevnet 
benderne for herredsretten som dem, der havde »ud0vet 
ulydighed« og »tilsidesat den lydighed og h0rsommelig- 
hed«, de var deres husbond skyldige. Dommen, der 
den gang allerede var fseldet for en tid siden, l0d pa, 
at 6 af Ulb0lle bymaend skulde betale b0der, og 10 



188 PovL Hansen:^ 

have deres faeste forbrudt pS, grund af »trodsighed og 
opsaetsighed« og desuden ogsa betale beder. Endvidere 
skal Hans Vangeled, Hans Lok og Seren Larsen som 
hovedmsend for oproret hensaettes i Nyborg faestning 
hver i 6 ni§,neder, og nSr faestningsstraffen er udlebet 
skal Hans Lok stille borgen for »undsigelsesord og 
trusler; sker del ej, bliver ban fremdeles at hensaette d6r, 
hvor alle og enhver kan for ham sikker vaere«. 

Ved denne dom fik bond erne for forste gang en al- 
vorlig forestilling om, hvad folger deres optraeden kunde 
f& for dem selv; men med en maerkvaerdig h&rdnakkethed 
vedblev de dog at haenge ved den gamie tro, at om 
kongen blof fik deres nod at vide, om deres klage- 
skrifter blot 6n gang vilde blive »Iaest for ham«, sa 
vilde de fa bod for vande. Ledet af denne urokkelige 
overbevisning griber de da som sa ofte for til den gamle 
forholdsregel at skrive til ham, og for ikke at lade noget 
middel uforsogt fik arveprinsen lidt med. 

Forst fortaeller de, hvordan herredsrettens dom bar 
gaet dem imod. — At de i deres kamp mod »herskabet« bar 
loven imod sig, bar de ingen forstSelse af, hvorfor de 
da ogsa soger forudsaetningerne for dommen i den om- 
staendighed, at Jens Lange -- som de foler sig over- 
be vist om — »har allierede overalt, og n&r ban for 
dem forst far madkurven pakket ud og f&r propperne af 
flaskerne, sa vanker der kun skaeldsord og dom til bans 
bonder*. De beder ydmygeligst, om dog Lange snart 
mk tvinges til at opsaette sit hoverireglement efter for- 
ordningen af 1771;^ ti af alle onde ting er hoveriet dog 
det vaerste. »Vi fattige maend her i Ulbolle, som st&r pa 
vor ret, tor ej p& marken komme i bans ojesyn af frygt 

* De aner ikke, at denne forordning i virkeligheden allerede 
var sat ud af kraft. 




Jens Lange og hans bonder. 189 

for at miste helbredet, ti ban er b&de en grumme fer, 
rask og h&rd mand. Han lober om blandt folkene bade 
hjemrae og i marken som en l0ve, og Gud bedre den, 
hans kleer far fat pa.« 

Med denne skrivelse i lommen genser Hans Vangeled 
og Hans Lok Kobenhavn en af de sidste dage i juni 
mSned. Efter at de havde faet klagen indleveret, sa 
de ogs& lejlighed til at fa et par ord sendt hjem med 
oplysning om rejsen. 

Pa disse linier fik de en uges tid efter folgende svar : 

»H0Jtaerede maend, naboer og genboerl 

Eders skrivelse af den 2. sidstleden bar vi rigtig er- 
holdt, hvorfor takkes, og hvoraf ses, at I lykkelig og 
vel er ankomne til Kobenhavn. Hvad os ang&r, da star 
<let ikkuns m&deligt til herhjemme. Den ulykke, vi nu 
daglig lider med hoveri, derom kan vi ikke skrive sa 
ynkeligt, som det i sig selv er, da ban — nemlig vores 
husbond — truer og skaelder, ja sl&r os og holder ilde 
bus med os i alle taenkelige m&der. Nu i atvigte uge, 
da vi korte godning ud, matte vi i 4 dage stille med 2 
vogne fra hver gard og med hver vogn kore 24 — 26 
laes, sk bdde baester og vogne i den skammelige vej 
naesten blev sprsengte. Det bliver os plat umuligt at 
udholde dette og hver dag tilvejebringe sk mange folk, 
som ban fordrer af os. Hele denne uge ma vi s&ledes 
fortsaette med at age godning med 2 vogne og 3 folk 
om dagen, og sa mk vi endda desuden a parte skafife 
folk til at tsekke og hyppe kartofler. — Du, Hans Lok, 
v^d selv, at ban bar forbudt din karl at tjsene dig, men 
da nu din kone i din fravserelse bar fsestet en anden, 
som var udenfor godset, og busbonden fik dette at vide, 
sk sagde ban til karlen, at dersom ban vilde tjaene den 



190 PovL Hansen: 

mand, skulde han forfeje sig af godset straks. Han 
ved jo, at om du ingen karl f&r, da kan arbejdet ikke 
bestrides, og du Isegges ode. Derfor er dette vor be- 
gaering til eder ksere maend, naboer og genboer frem- 
deles at andrage for kgl. majestaet om bonhorelse og 
at vorde friet ud af denne nod og uti^lelige omgang. — 
Vi vil gaerne betale (hoveriet?) med penge, sa hojt som 
nogen her i landet. 

Nu bar han (Lange) da opn&et den glaede at f& ud- 
drevet af byen mig fattige mand, hvad han laenge nok har 
tragtet efter, skont ingen kan p&sige mig noget uskikke- 
ligt, kun aleneste, at jeg for mine bymaend har ned- 
skrevet sandheden til bans majestaet .... 

Anne Hans Vangeleds, Karen Loks, 

Kierstens Jergens, Kiersten Sorens, Karen Nielses 
og pd samtlige implieerede bymaends vegne underskrevne 

Kristen Sorensen (Snedk^r?).« 

Ans0gerne opnade dog lige s^ lidt i Kobenhavn 
denne gang som tidligere men mStte langt om laenge 
atter tiltraede hjemrejsen med uforrettet sag. 

Endelig hen pa efteraret, d. 17. nvbr., maelder M0I- 
mark til rentekammeret, at sagen er »udprocederet« og 
indladt til doms; denne vil dog, skriver han, forst kunne 
vaentes om laengere tid, da sagen har et sk uhyre om- 
fang og er af en sa indviklet natur; alene landmalings- 
forretningen og hvad dertil borer lober op til halvfemte 
hundrede ark. 

Kommissionen fik da ogsS, lov til forelobig at arbejde 
i ro med sagen; forst henad foraret 1775 begyndte 
det danske kancelli at rette foresporgsler om, hvornSr 
dommen kunde vaentes, og jo laengere tiden gik, des 



Jens Lange og hans bonder. 191 

hyppigere og utalmodigere kom foresporgslerne. Man 
enskede nu af bjaertens grund at f& ende pa al denne 
»vidtl0ftighed«. 



VII. Dom og straf. 

Den 29. juli 1775 faldt endelig dommen, der indledes 
med en laengere redegorelse for sagens gang fra forst til 
sidst og g&r derp& over til selve afgerelsen. 

Hvad forst bondernes klagemal angar, da findes nu 
H0jteshaven og Tamosen udlagt til byens brug i folge 
kgl. resolution af 1. Jan. 1769; ledhusene ved byens 
markskel findes at vaere til byens store gavn, sa med 
dem forbliver det nu som hidtil. For de huse, Lange 
bar bygget, og de haver, han bar indrettet pa de ud- 
flyttede gardes tofter, skal han for fremtiden selv be- 
tale skatterne. For groften skal Lange betale for den 
tid, der er gaet, siden han lod den grave, og for frem- 
tiden skal der af Rodkilde hovedgards jord som er- 
statning udlaegges et lige stort flademal til byens af- 
benyttelse. Ligeledes udlajgges anden jord for, hvad 
Lange bar ladet indhegne sammen med sine jorder for 
hegnenes bekvaemme retning. 

Ugrundet findes derimod klagen over »forn8ermelse 
i gr8esningen«, og at Lange ellers ved magelaegget skulde 
have frataget dem jord, endsige over 100 tdr. Id. 

»Denne sidste beskyldning vidner kun om en — 
for enhver, som ikke i sammenhaeng bar gennemset 
bondernes klager og deraf Isert at kende deres sindelag 
— naesten utrolig stor og dristig ondskab.« 

Efler saledes at have afgjort selve stridssp0rgsmaiet 
star endnu kun tilbage at undersoge baegge parters for- 
hold under tvisten, og hvorvidt de derfor kan vaere at 



192 PovL Hansen: 

ans6 med slraf. Hvad nu ferst Lange ang&r, da har 
han vel tidligere gjort forskellige overgreb, men alle 
disse har han under sagens gang nojagtigt og rundeligt 
afbedet, sa dertil er nu intet at sige. 

Med benderne derimod har det sig anderledes. Uden 
forst at maelde til deres herskab, hvad de folte sig be- 
svserede med, kom de den 27. juli 1768 allesammen til 
Redkilde — ikke for at klage semmeligt men efter an- 
seende for pa en »aldeles lovstridig, uanstaendig og op- 
rorsk made ved deres allarm at bringe justitsrad Lange 
til i vrede at forlobe sig«; de har S0gt ved egenr&dige 
og utilladelige p&laeg at tvinge dem, der ikke var 6ns- 
sindede med dem;^ de har trods givet p&bud naegtet at 
m0de som og at efterkomrae adskillige andre befalinger; 
de har trods forbud vedblevet at indsende deres ugrund- 
■ede klager; de har beskyldt for partiskhed dem, der 
var sat til at undersoge klagerne; de har forhindret 
de enkelte, der var villige til forlig i at bruge og nytte 
den jord, der var dem givet i erstatning; de har, uden 
bevis, for kongen fremsat de groveste beskyldninger mod 
de maend, der skulde undersoge sagen; de har i det hele 
taget afgivet et meget ondt og skadeligt exempel for 
andre ligesindede i landet; Ti kendes hermed for 
ret: Lange bor for bendernes sigtelse om at have 
Jraiaget dem jord — fri at vaere; hvorimod Hans 
Vangeled, Hans Pedersen Lok, Soren Larsen o. s. v. 
(i alt 11 af Langes bender i Ulbelle) bor i folge aktors 
og Langes pastand efter de fremlagte regninger betale 
denne kommissions omkostninger i alt 2025 rdlr. 71 sk., 
6n eller nogle for alle og alle eller nogle for en imod 
regres (skadeslesholdelse) til hinanden, at betale inden 

* Her sigtes abenbart til den mulkt, bonderne efter byloven 
p&lagde dem, der ikke vilde felge trop. 



Jens Lange og hans bonder. 193 

15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under 
nam og indf0rsel efter loven i deres rette ejede, hvor 
det findes, eller i mangel deraf aftjaene del manglende 
i Odense tugthus. Som yderligere strafs lidelse skal 
Jergen Nielsens enke Kirsten Larsdatter, der nu af nod 
og fattigdom har frasagt sig sin g&rd, arbejde i Odense 
tugt- og manufakturhus en raaned; ti skont hun ikke 
bar underskrevet de sidste klager, findes hendes navn 
dog under de ferste. Hans Vangeled, som fra forst til 
sidst bar underskrevet alle klagemalene — uagtet ban 
ingen del bar i de paankede fornaerraelser — og som 
har bindret roligbeden i at komme til veje, og som i 
det bele bar vaeret sa vel bendernes ordferer og leder 
som opbavsmand bade til den opkomne uro og til den 
dristigbed, bvormed kongens nS,de under sagen er bleven 
misbrugt, han bor sig selv til velfortjaent straf og andre 
ligesindede til advarsel arbejde i 2 &r i jaern pa Nyborg 
faestning og derefter — igen tilbore Rodkilde gods. 

Hans Lok, Rasmus Nielsen, Mads Pedersen Vangeled 
og Soren Larsen, der alle bar erklaeret — naest Hans 
Vangeled — at bave vaeret dem, der fornemmelig boldt 
sagen oppe, skal arbejde i jaern p& Nyborg faestning et kv, 

Jorgen Madsen Brandt bor arbejde i Odense tugt- 
og manufakturbus 1 kv. 

De ovrige 5, der alle bar vedbundet sig klagerne, 
bor sammesteds arbejde i 6 maneder. 

Efter at bave udstaet den idomte straf skal alle 
disse domfaeldte lige som Hans Vangeled igen tilbore 
Rodkilde gods. 

Tilstede ved afsigelsen af denne dom var p& bend- 
ernes vegne Hans Vangeled og Hans Lok, desuden Lange, 
Uldal m. fl. 

13 



194 PovL Hansen: 

Hverken Lange eller benderne var til freds med 
dommen; forstnaevnte syntes ikke, at bans ^bilh'ge pa- 
stand om straf over klagerne« var i tilstrsekkelig grad 
sket fyldest, og benderne syntes. at dommen var partisk» 
hvorfor de straks begaerede »akten beskreven«, hvad 
ogsS, blev dem tllst&et imod forud at fremlsegge stemplet 
papir og de halve skriverpenge efter loven. 

Derpi forlod de retten og vendte bjem for at for- 
kynde de vaentende faeller den sorgelige udgang af al 
deres strid og moje. At meddelelsen virkede i he] grad 
nedsl§,ende er en selvfolge, men Hans Vangeleds op- 
muntringer til at appell^re dommen og hkhe p4 bedre 
udfald ved hojesteret holdt dog endnu modet oppe; det 
gjaldt nu kun om at f& appellationen ivaerksat. 

Mens forberedelserne hertil skete, lod rentekammeret 
gennem amtmanden foresporge hos Lange, om ban var 
til freds med den afsagte dom, eller om ban 0nskede 
at appellere den. Lange svarede herpa, at »uagtet kom- 
missionsdommen ikke bar givet mig fornoden satisfak- 
tion over nogle af mine benders fast mageles oprarske 
og lige sa vedblivende — endog imod bejkongelig be- 
faling — som voldsomme adfaerd imod mig«, s& vil 
ban dog ikke »indst8evne« kommissionsdommen, bvis 
benderne for fremtiden vil blive i roligbed, og bvis ogsi 
de vil undlade indstaevningen. 

Da forespergslen nogle dage senere ogsa kom til 
benderne, bavde disse imidlertid taget deres beslutning. 
Kristen snedker bavde til kancelliet skrevet en anseg- 
ning om appellation og i den anledning anboldt om S 
ting: en bojesteretssagforer beskikket, et nyt overopsyn 
over deres jorder og et nyt kort udarbejdet. Foruden 
Kristen snedker bavde bver af de 11 bymaend under- 
skrevet ans0gningen med forbogstaverne til deres navne. 



Jens Lange og hans bonder. 195 

Si da amtmandens forespergsel kom til bonderne, 
kunde de kun beniserke, at deres endelige svar vilde 
afbsenge af, om deres ansogning blev bevilget eller ej. 
I sidste fald matte de lade indstaevningen falde, da de 
ikke selv aevnede at betale sagforer. 

Kancelliet sendte straks bondernes andragende til 
rentekammeret for at aeske dets mening om, hvor meget 
hensyn der burde tages dertil, men rentekammerets svar 
var kort og bestemt: der burde ikke gives mere under- 
st0ttelse eller forskud til disse urolige bender. Kancelliet 
lod da sagen hvile. Men da bonderne ikke modtog 
noget svar og alts& heller intet afslag, vedblev de at 
naere hab om bevilling, men jo Isengere tid der gik, 
desto st0rre blev naturligvis laengslen og spaendingen. 
Den tidligere dom ved herredsretten var imidlertid bleven 
udfort, og flere af de forhen velhavende bonder derved 
sat fra deres garde og nedsat i husmaendenes eller dag- 
lejernes klasse (s&Iedes Hans Vangeled, Hans Lok og 
Seren Larsen), nu naermede sig mer og mer udlobet af 
den tidsfrist, der efter loven var sat for tilladelse til 
appellation (et ar), og endnu havde man ikke hort det 
mindste fra kancelliet. Flere gange havde der fra amtet 
vaeret forespurgt, hvad de sa besluttede sig til, men i 
habet om bevillingen havde de ikke villet svare. 

De, der bevarede hSbet, blev dog bestandig fserre i 
tal, og som saedvanlig medforte ogsa nederlaget mistillid 
til dem, der hidtil havde fort an og ledet sagens gang; 
rdbet om forraederi kunde ikke laenger holdes nede, og 
mistillid begyndte nu at aflose den hidtil urokkelige 
tillid til forerne. Disses stilling blev omsider aldeles 
uholdbar; al lydighed var borte, al enhed i foretagenderne 
brudt; under s&danne omstaendigheder matte de ans6 sig 

13* 



196 PovL Hansen: 

som aldeles tilovers i faedrenebyen ja turde endog 
naeppe af hensynet til egen sikkerhed blive der. 

Alt dette lod dem til sidst fatte beslutningen om at 
remme fra det hele; men endnu var aret dog knap 
omme, endnu kunde der jo dog vaere h^, — og i dette 
halmstra soger de sig s& en redningsplanke; de vil endnu 
engang foretage rejsen til Kebenhavn og — deres by- 
faeller uafvidende — prove ved deres naervaerelse, om 
det dog ikke skulde vaere muligt at bevsege kancelliet 
til at tilsta dem, hvad de anrabte om. Hustru og born 
var jo nu hjemlose og naesten uden noget at opholde 
livet ved, Karen Loks var endog syg, men det hjalp 
altsammen ikke, maendene drog af sted. I Kobenbavn 
fik de dog intet udvirket men blev stadig holdt hen raed 
udflugter. Og s§,ledes forlob det ar til ende, efter hvis 
slutning parterne tabte deres ret til appellation; men i 
folge forordning af 17. maj 1690 udlob ogsa samtidig 
retten til at lade dommen udfore, uden at der forst blev 
erhvervet fornyelsesdom ; at fa en sS,dan tilvejebragt blev 
da nu aktors opgave. 

Tiden trak imidlertid ud; ti da ingen vidste, hvor 
de 3 undvegne bonder opholdt sig, matte de i folge »lov 
og forordning « indstaevnes med 6 ugers varsel fra deres 
sidste kendte opholdssted og fra Fynbo-landsting, men 
da dagen til fornyelsesdommen kom — d. 3. febr. 1777 
— havde endnu ingen af dem maeldt sig eller sendt 
andre pa deres vegne. Deres navne blev da 3 gauge 
oprabte, mens der for hver gang spurgtes, om de havde 
yderligere at tilfoje eller indvende mod fornyelsesdom- 
men ; og da ingen svarede, blev sagen derp& indladt til 
doms, og denne samme dag forkyndt. — I korthed lyder 
den pa, at da dommen ikke er udfort inden lovlig tids 
udlob, sa skal den fornyes, hvad herved sk6r. Ti 



Jens Lange og hans bonder. 197 

kendes for ret, at kommissionsdommen af 29. juli 1775 
bar i alle mader til execution af de skyldige vaere for- 
nyet, og skal sagens omkostninger endvidere forhejes 
med fornyelsesdommens omkostninger, 12 rdlr., i alt 
2037 rdlr. 71 sk. at betale inden 15 dages forlob. 

Da bonderne selvfelgelig ikke kunde betale, skred 
man d. 15. maj til indfersel i deres bo. Forretningen 
foretoges af Uldal som aktor i sagen; tilstede var des- 
uden herredsfoged Molmark og 2 vidner. 

Der begyndtes hos gmd. Rasmus Nielsen, som til- 
spurgtes, om ban kunde betale, hvortil ban svarede, at 
ban ejede ikke »2 danske skilling« og kunde ej heller 
anvise noget til vserdi, da der nu ikke var andet end 
fattigdom til huse, sa end ikke g&rdens drift kunde i kv 
bestrides. 

Uldal fandt sig da befojet til at skride til indforsel: 
Besaetning sa vel som alle rerlige ejendele blev enkeltvis 
vaerdsatte og udlagte. Men midt under arbejdet hermed 
indtraeder justitsrad Langes fuldmaegtig Saerslov og frem- 
Isegger fra sin husbond en iordring til de domte bonder 
pk 2359 rdlr. 15V2 sk. Disse penge var de restancer, 
som Lange efter dommen 1775 pk visse vilkar havde 
eftorgivet de domfaeldte. Uldal minder om dette og 
haevder, at de altsa ikke pk ny kunde opkraeves, i hvert 
fald kunde de ikke ga foran denne indforsel. Dette 
pastod Sajrslov dog i »kraftigste made«, i det ban gjorde 
opmaerksom pa, at eftergivelsen berode pa, om b0nderne 
ilaed det samme vilde lade sagen falde, men da de ikke 
havde gjort dette, stod fordringen fremdeles ved magt. 

Om dette udspandt sig nu en laengere ordveksling, 
som dog endte med, at Uldal trods Saerslov vedblev 
sin forretning hos Rasmus Nielsen. Det indforte belob 
sig i alt til 118 numre, af disse bestod dog adskillige 



198 PovL Hansen: 

af flere genstande. Den sarnlede vaerdi var 68 rdlr. 
2 mk.; men det synes da heller ikke, at noget er for- 
smiet, hvor lidt det end kunde V8ere; der er f. ex. 
numre som: 

1 hakkebraedt, 1 rist og 1 gl. hegle 1 sk. 

1 gl. handkvdem 16 > 

1 saltkar og 1 gl. >pustere« 2 » 

1 peberkvaern og 4 trsebrikker 1 » 

4 >skilderier pa papir* 2 > 

2 >h0rbroer« 4 » 

1 ellejle 2 > 

1 bredhaek 4 » 

1 gl. maengetrug 2 > 

1 trseplov 80 » 

2 moststedere 2 » 

1 gl. traevogn 96 > 

0. s. V. 

Af bans 7 heste er den bedste opfort til 4 rdlr., 
den darligste til 2 rdlr.; af bans 3 koer er den bedste 
og darligste benboldsvis opfort til 4 rdlr. og 2 rdlr. 4 mk. 
Denne pris viser os dem i meget darlige omstaendig- 
beder, da den er meget lav sammenlignet med datidens 
gangbare priser. 

Det magre udbytte af indferslen gav Saersl0v anled- 
ning til den spottende bemaerkning, at ber kunde rente- 
kammeret med egne ojne s6, bvad der kom ud af at lade 
bonderne fortfare med opror. 

I det at selskabet nu vilde forlade garden for at gi 
til den naeste, gjorde bonden Saerslov opmaerksom pa, 
at ban til sin udsaed manglede 2 tdr. bavre, og da det 
var umuligt for ham at skaflfe disse til veje, beder ban 
at blive forstrakt med dem fra garden. Dette lover 
Saerslov, men forbojer da ogsS, Langes fordring med: 
»2 tdr. bavre k 7 mk., bliver 2 rdlr. 2 mk.« 



Jens Lange og hans bonder. 199 

Nu var det Uldals tur at komme med indsigelse, og 
den lod da heller ikke vsente pk sig, det var ham al- 
deles umuligt at anerkende denne fordring eller forsta, 
hvorpfi, den blev bygget; men selv om den burde an- 
erkendes, sa kunde en td. havre da ikke saettes hejere 
end til 5 mk. Jo, mente Sserslov, det var nu for 0je- 
blikket sdtid, og da steg altid priserne, men vilde Uldal 
patage sig at skaffe havre til 5 mk., da sk meget des- 
bedre, posten skulde da straks blive nedsat. Dette skal 
Uldal dog have sig frabedt, men han kan fortselle Saersl0v, 
at om han sa sendte »hele sit gods« til Odense efter 
havre, skulde de endda kunne fa mere end nok til 
6 mk. td.; for resten er al denne tale unodig ogsa af 
den grund, at den havre, som i ar skal sas, den er 
ogsa saet. Nej, mener Saerslov, at havren ikke er saet, 
er sikkert nok ; men vil Uldal ikke tro bonden pa hans 
ord, sk er der vel ingen, som forbyder ham at ga ud 
i marken og selv s6 efter. 

Efter dette lille mellemspil gik »rettens folk« nu 
over i naeste g&rd til Hans Rasmussen Brandt. Saerslev 
fulgte med og nedlagde her en lignende indsigelse som 
hos Rasmus Nielsen, men her som hist fortsatte Uldal 
sin forretning til trods derfor. 

Pk rettens forespergsel om rede penge, svarede 
bonden, at han var en fattig mand med hustru og 
naange hern — deriblandt en vanvittig son; penge 
havde han ingen af, hans tilstand var sk armelig, at 
han ikke uden hjaelp kunde bestride sine udgifter ar 
fler. Det var de 3 hovedmaend, der i sin tid havde 
forf0rt ham til deltagelse i sagen. 

Udbyttet bestod her af 104 numre til en samlet vaerdi 
af 76 rdlr. 1 mk. og 5 sk. Genstandene er selvfolgelig 



200 PovL Hansen: 

omtrent de samme hvert sted, og vserdien lige ringe; 
man finder s&ledes her f . ex. : 

8 hampeseler og 2 kobler 64 sk. 

1 saengested med over- og underdyne, hovedpude 

og lagner 68 > 

Han mangier 2 heste og 4 tdr. byg, hvorover der 
mellem Saerslev og Uldal opst&r en lignende ordstrid 
om bygprisen som fer om havreprisen. Endvidere 
taxerer Saerslev ^brostfaeld pk bygningerne« til 40 rdlr. 
Foruden restancerne mk alt dette efter bans mening 
holdes Lange til gode fer forretningen. 

Dagen var nu g&et, hvorfor arbejdet indstilledes til 
naeste dags morgen. Til denne tid medte de samme 
maend som den foreg&ende dag — ogsd Sserslev — 
hos gmd. Niels Pedersen, hvor 94 numre blev skrevet; 
Vaerdien heraf beleb sig til 66 rdlr. 3 mk. Niels 
Pedersen mangier 4 tdr. byg og 2 tdr. havre, hvad 
atter giver anledning til forbehold fra den ene og ind- 
sigelse fra den anden side, det samme ger ogsa husenes 
brostfaeld, som Saerslev bestraeber sig for at p&vise og 
Uldal at afvise. 

Selskabet kom nu til Mads Rasmussen Skade; heller 
ikke ban kunde advise 2 skilling til betaling. Af mere 
sjsBldne ting fandtes her en »jaernkakkelovn, men den 
var lejet af ungkarl Mads Pedersen pa Rodkilde; den 
kunde ellers med tud og tromle vurderes til 6 rdlr.« 
Blandt de mindre vaerdifulde ting kan nsevnes: 

1 horbrude og 4 skadef0dder 4 sk. 

1 gl. tinfad og 3 gl. traetallerkener 12 > 

2 gl. papirsbilleder 2 » 

1 dreftetrug 2 * 

Her som i de fleste af gardene synes karlekammeret 
tillige at have tjaent som redskabsrum; i denne mands 



Jens Lange og hans bonder. 201 

karlekammer findes saledes — foruden 1 saettessenge- 
sted med hvid vadmels-underdyne — ogsa 1 skaerekiste 
med kniv, 1 slibesten, 2 forke, 2 river, 2 skuffer, 1 
kasteskovl, 2 grebe, 2 skovle, 2 tojr, 2 bagreb, 2 for- 
reb og 1 ridehynde. 

Her blev i alt skrevet 105 numre til en vaerdi af 
80 rdlr. 3 mk. 4 sk.; af sakorn manglede 2 tdr. byg 
og 2 tdr. havre; byggefaeld ansloges af Saerslov til 30 rdlr. 

Den naBste i raekken, man kom til, var Jorgen Madsen 
Brandt. Her var 106 numre til en vaerdi af 63 rdlr. 
5 mk. 10 sk.; ogsa han manglede 4 tdr. s&korn. Byg- 
ningerne her var sa elendige, at udhusene efter Saerslevs 
pastand ejeblikkelig burde nedbrydes, om man da ikke 
vilde lebe fare for, at de styrtede sammen. Brostfaeld 
m&tte her anslas til 100 rdlr. 

Mads Pedersen Vangeled stod nu for tur. Heller 
ikke han ejede penge at betale fordringen med, og hans 
bo stod under skifterettens behandling, da hans kone 
nylig var dod. Saerslov foreslog derfor, at dette bo 
blev forbigaet og overladt til skifteretten, da det lilmed 
er ualmindelig usselt. Men derimod erindrer Uldal, at 
» Lange i skiftet selv bliver b&de part og dommer«, 
og sk kan man derfra »let slutte sig til sine fordringers 
skaebne under skifterettens behandling«. Hvorfor han 
fordrer indf0rsel i boet. 

Denne belober sig til 130 numre, hvoraf de 30 var 
forskellige stykker kvindeklaeder, der abenbart har til- 
hort bondens afdode kone, da de fleste efter prisen at 
damme ma vaere temmelig slidte (f. ex. 4 stkr. linned 
4 sk.). Den ringeste af hans heste blev kun sat til 
1 rdlr. 4 mk. 

Laengere nade man ikke pa den dag, men naeste 
morgen tidlig begyndtes hos Hans Hansen Dyr; her var 



202 PovL Hansen: 

kun 104 numre til en vaerdi af 61 rdlr. 1 mk. 12 sk. 
Brestfaeld anslog Saerslov til 30 rdlr. 

Nu n&de forretningen til gamle Peder Madsens g&rd, 
men Peder Madsen er for laengst g§,et fra g&rden og 
nu for kort tid siden ded og fa dage derpa efterfulgt 
af enken. Der er altsa intet at fa. Saerslav fremviste 
stervboets registreringssum, der i alt belob sig til 7 rdlr. 
6 mk. 9 sk., men regningen ved bans begravelse viste 
11 rdlr. 3 mk. Ikke desmindre forbeholdt Dldal sig 
dog retten til forstnaevnte sum. 

Hermed var forretningen til ende for de 8 maends 
vedkommende, men tilbage var endnu de tre hoved- 
msBnd, Hans Vangeled, Hans Lok og Soren Larsen. 
Da de, som vitterligt var, havde r0mt for fornyelses- 
dommen faldt, tillader Uldal sig at stille Saerslov felg- 
ende 3 sporgsm&I: hvor disse maend for tiden opholder 
sig, hvorledes de er bleven skilte ved deres garde (der 
var nemlig allerede ny faestere), og hvor deres ejendele 
er bleven af? 

Pa forste sporgsmil svarer Saerslov, at hvor » disse 
rebeller og ondskabsfulde mennesker« for tiden opholder 
sig, ved han ikke, da de ikke p& ny har villet mode 
pa Rodkilde som deres vaningsstavn, hvad kommissions- 
dommen dog forpligter dem til; det ved han kun, at 
disse folk, »der har vaeret hovedmaend for hele den op- 
rorske og rebelske bande, som i Ulbolle havde sammen- 
svoret sig og understottet og opmuntret til opstand og 
rebellion mod deres herskab«, de har en tid tilbage 
vaeret s6te i Kobenhavn. 

Til andet og tredje sporgsmal vil han svare, at da 
de s^ledes havde »absenteret sig«, erhvervede Lange 
sig en herredstingsdom over dem, hvorefter han gjorde 
udlaeg i deres bo. Hans Loks kone var da s& syg, at 



Jens Lange og hans b0nder. 203 

hun omtrent samtidig hermed d0de, Soren Larsens flyt- 
tede til Gislev-Holme og Hans Vangeleds ned til Strand- 
huse ved Redkilde. 

Retten bestemte sig da til endnii samme dag at op- 
S0ge sidstnsevnte. Ved ankomsten forelagde de hende 
det ssedvanlige spergsmal, ona hun ikke kunde betale, 
men svaret lod pa, at hun ikke ejede »den mindste 
skilling«, hun bode til huse her hos Niels J0rgensen, 
som af pure nade og barmhjaertighed havde lant hende 
husly og forsynet hende med det aller-nodtorf tigste ; alt, 
hvad hun endnu ejede, var et kanderaek, 2 gamle potter 
og et fad. Uldal spurgte da, hvor det bohave var, som 
Lange efter sigende havde ladet hende beholde, men 
som nu ikke fandtes i hendes stue. Konen svarede, at 
det var Lange og retten bekendt, at da hendes mand 
kom i dette »vilderede« og sluttelig matte forlade g&rden, 
fik hun heller ikke lov at blive tilbage, men matte med 
3. »umyndige uopfodte b0rn« forlade deres hjem i sa 
fattige og kummerlige omstsendigheder, at hun nu matte 
friste livet som indsidderske i Strandhuse. Det bohave, 
Lange lod hende beholde, var forlaengst solgt til hendes 
og b0rnenes nodtorftige fode og underhold. Hvor laenge 
det kan g& saledes, ved alene Gud, besynderligen da 
hun er svag, og det har behaget Herren at palaegge 
hende et tungt kors: hendes ene datter er nemlig blind. 
Hun kan kun beklage sin ulykkelige skaebne med bitre 
tarer. 

Hendes udsagn friede hende dog ikke for at fa alt 
i stuen skrevet; det belob sig i alt til 6 rdlr. 

Hermed afbr0des forelobig forretningen, og Uldal 
tilfojer pa sin tidligere regning 18 rdlr. 3 mk. 12 sk. 

Forst en manedstid senere blev forretningen sluttet 
med en tur til S0ren Larsens kone i Gislev-Holme. Her 



204 PovL Hansen: 

blev i alt skrevet 18 numre til en samlet vaerdi af 1 rdlr. 
12 sk. For denne tur opferer Uldal pa regningen 9 rdlr. 
2 mk., hvorved sagens omkostninger nu i alt beleb sig 
til 2075 rdlr. 2 mk. 11 sk. 

P& alt det, der i denne forretning var udskrevet, 
gjorde Uldal derefter fordring pa rentekammerets vegne. 
Herimod satte dog Saerslov sin pastand, at ikke rente- 
kammeret men justitsrad Lange var den ferste fordrings- 
havende. Pi en indstilling til herredsfogdens afg0relse 
resolverede denne, at retten ikke kunde felge Uldal i 
bans p&stand om udlaeg i de bundfattige b0nderg4rde 
(sAssed, broslfaeld o. deslg.), da g&rdene derved vilde 
blive — hvad loven forbod — plat ede. Hvad bend- 
ernes bo ikke kunde skaffe til veje, burde efter loven 
aftj8ene.s pa kroppen. Om for resten rentekammeret eller 
Lange er forste fordringshavende, kan kun afgores ved 
en retssag. — Om en s&dan blev forsogt, eller om man 
pa anden vis enedes, forlyder der intet om. 

Kort efter de 3 fereres remning det foregaende ar 
enedes de 8 tilbageblevne klagere hurtigt om at beje 
sig og give kob; en meget ydmygelig ans0gning om 
nade blev d. 22. nvbr. opsat og indgivet til kongen. 
Med »st0rste vemodighed« beklager de heri, at de af 
deres 3 — nu bortremte — naboer og medtjaenere bar 
ladet sig forlede til klagem&l over deres herskab. Det 
er dem fuldstaendigt umuligt at betale sagens store om- 
kostninger, og skal de aftjaenes i tugthuset, da kan de 
ikke vsente at blive faerdige dermed i hele deres levetid. 
»Derfor, allernidigste konge, eftergiv os denne tugthus- 
straf, vi er kun uskyldige ofre for vor enfoldighed og 
forernes overtalelser, i s& fald skal vi med hustruer og 
barn velsigne dit navn i al evighed.« 



Jens Lange og iians b0nder. 205 

Denne ansogning sendes af kancelliet til Langes, 
JVIelmarks og rentekammerets betaenkning. Disse er i 
deres svar allesarhmen eaige om, at kropsstraflfen ber 
i alt fastholdes, men sagens store omkostninger derimod 
til dels ettergives. Hver af de 3 svar anforer dog hoved- 
sagelig egne grunde. Lange mener, at under disse for- 
hold bliver det jo dog i grunden ham, der som bond- 
ernes herskab fkr tabet, og alts§, ham, der til syvende 
og sidst mk betale. Men da det nu — skriver han — 
er bade offentligt og hemmeligt bekendt, at det ikke er 
disse maend men de tre hovedledere, der har lavet det 
hele, og da disse kun er »besnakkede«, og da endelig 
de nu fortryder, hvad de har gjorl, sa synes han, at 
omkostningerne passende kunde udredes af det offentlige. 

Det samme synes Molmark, blandt andet ogsa af den 
grund, at dersom dommen skal fuldbyrdes, og bonderne 1 
tugthuset aftjaene den manglende sum, sa vil hverken han 
eller den anden kommissionsdommer f& nogen som heist 
erstatning for deres udlaeg eller ulejlighed. Man m& jo 
dog betaenke den sandhed, at disse 8 maend »kun af 
pure dumhed ved en indbildt fordel, bestandige over- 
talelser som og i visse mSder en slags frygt for deres 
3 naboer har vedblevet sagen . . .«. Disse 3, tror han 
sikkert, har ikke haft deres lige her i landet; de har 
afgivet et meget skadeligt exempel for andre godser og 
bonder — ikke alene her i Sailing herred men overalt 
i hele Fyn, isaer efter at den ny — men igen ophaevede 
— hoveriforordning udkom. Dette er fuldkommen land- 
kyndigt og kan til overflod bevidnes af en maengde holdte 
forretninger. 

Renlekammeret tor ikke gk med til at eftergive alle 
pengene, men det antager dog, at hvis man kunde fa 
fat pa de 3 hovedmaend, der jo efter rygtet skal op- 



206 PovL Hansen: 

holde sig i Kebenbavn, og man da pa dem udferte 
dommen »strichte«, s& vil de 0vrige nok kunde efter- 
gives noget; er det umuligt at finde hovedmaendene, da 
s6s ikke rettere, end de andre m& lide deres straf til 
punkt og prikke, ti »helt at lade strafEen udeblive hol- 
des ikke for r&deligt«. Kammeret indstillei' derf or, om 
ikke kancelliet vil foranstalte de 3 maend pS,grebne og 
efter dommen indsatte til arbejde i jaern p& Nyborg 
testning. 

Kancelliet fandt sig isaer tiltalt af rentekammerets 
forslag, hvorfor politimesteren straks fik ordre til at 
opspore og anholde de 3 romningsmaend. 

PSgribningen lykkedes d. 9. marts 1778 efter en 
mSneds S0gen men rigtignok kun derved, at Hans Lok 
en dag indfandt sig i rentekammeret for at hare, hvor- 
ledes det stod sig med deres sag. Det ser alts& ikke 
ud til, at ban havde nogen som heist anelse om for- 
nyelsesdommen eller den skaebne, der vaentede ham og 
bans 2 kammerater. Han blev straks ved sin tilsyne- 
ladelse anholdt og befalet at opgive, bvor de andre 2 
opboldt sig; og fa 0jeblikke efter bavde politimesteren 
ogsS disse fat, hvorefter de alle »forel0big i Bl&-tirn 
blev indsatte i forvaring, til de kan blive afgivne til 
slaveriet i faestningen«. 

Her i det bekendte faengsel fik de nu lov at sidde 
en 14 dages tid, idet der bestemtes 4 sk. til deres 
daglige underhold, men d. 25. samme maned afleveredes 
de til »faestningen her« for derved at »spare omkost- 
ningerne ved deres overfarelse til Nyborg« for efter ud- 
st&et straf som stavnsbundne atter at afgives til Red- 
kilde gods. 

Om dette nogen sinde skete for Hans Loks og Soren 
Larsens vedkommende mk henstS, uafgjort, men hvad 



Jens Lange og hans bonder. 207 

Hans Vangeled ang^r, da ved vi, at han aldrig mere 
gensa den by, de »naboer og genboer«, han mod sin 
vilje men mere end nogen anden havde vaeret med til 
at nedkalde sa store ulykker over. Han dode d. 27. juni 
samme &r, fk maneder efter sin inds8ettelse i slaveriet. 

For de 7 hjemmevaerende bender afgjordes sagen 
saledes, at dersom de af den fulde sum, nu 2136 rdlr. 
47 sk., kunde og vilde betale en tredje del, altsfi, 712 
rdlr. 16 sk., da mitte alt det ovrige eftergives dem. 
Men kunde og vilde de ikke dette, da skulde ingen som 
heist afkortning eller eftergivelse finde sted, men hele 
summon og straffen aftjaenes. 

Samme dag som denne afgorelse af amtmanden var 
bleven bonderne bekendt, afgav de tilsammen et skriftligt 
svar derpd: Skent de feler den dybeste taknemmelighed 
for »den saerdeles kongelige nade«, der herved bevises 
dem, sa ma de desvaerre dog erkende, at de, hvor gaerne 
de end vil, ikke kan betale noget som heist, da de sa 
godt som ikke ejer det, »vi kan kaldevort«. Det eneste 
middel, de bar at »henfly til«, er derfor den noksom, 
bekendte kongelige mildhed, om den dog vil forbarme 
sig over dem til fuldkommen eftergivelse. »Vi angrer 
meget den darlighed, vi bar begaet udi vor vankundig- 
hed, hvorfor vi da i allerdybeste underdanighed ned- 
kaster os for vor allernidigste konges fodder med de 
inderligste bonner, at hans majestaet dog vil have med- 
lidenhed med os for vores uskyldige hustruers og mange 
sma umyndige horns skyld, der ellers alle bliver ned- 
satte i den ynkvaerdigste tilstand.« 

Til denne ansogning blev dog ikke taget noget hen-^ 
syn, hvorimod der den 11. juli udgik ordre til herreds- 
fogden om at lade benderne anholde og indsaette til- 
strafs lidelse. 



208 PovL Hansen: 

Der hengik dog omtrent endnu en mftned, for dette 
skete; grunden hertil var, at den ene af de domte, 
Hans Hansen Dyr, var tillige med sin kon6 bleven syg. 
Den frygtelige spsending, hvori de i den sidste tid havde 
levet, nedbrod ikke alene deres legemlige men ogsi 
deres sjaelelige sundhed, isser var manden elendig og 
»kommen pa urolige tanker «. Dette var noget andet 
end den hoverifrihed og selvstsendighed, de fra begynd- 
elsen havde set som frugten af deres forvovne strid 
mod herskabet. Den vanaere og ulykke, der nu vaentede, 
syntes ham uudholdelig, nej sk hellere straks gore ende 
p& det hele. Drevet af disse » urolige tanker* var del 
da, han gjorde fors0g pa selvmord ved at drukne sig 
men blev af tilfaeldig nservaerende reddet. Et andet 
forsog havde samme udfald; men for at han ikke ved 
et tredje skulde nk sit mal, aftalte de andre bymaend, 
skiftevis at vogte og v^ge over ham nal og dag, indtil 
han igen kunde bhve herre over de morke tanker. I 
det ynkelige, halvt opleste hjem Ik nu han og konen i 
lang tid og svaevede mellem liv og ded, og dette var 
da som naevnt grunden til, at herredsfogden trak det 
ud med anholdelsen. Men da endelig bedring indtraadte, 
blev dagen for indsaettelsen fastsl&et til d. 3. avgust. 
Nu var imidlertid en anden af msendene, Hans Rasmus- 
sen Brandt, bleven sk syg og »ret saengeliggende«, at 
han af de bekymrede bymaend »hverken i g&r eller i dag 
er troet til livet. At medtage ham under s&danne om- 
staendigheder kunde der selvfolgelig ikke vaere tale om; 
b&de herredsfoged og sognefoged antog, at han vilde 
do undervejs, om man vovede at tage ham med. Da 
tiden dog ikke godt kunde opsaettes laenger, besluttedes, 
at den syge indtil videre skulde blive tilbage, og kun 
de andre 6 medtages. Dette skete, og under gr&d og 



PovL Hansen: Jens Lange og hans b0NDer. 209 

klage fra de tilbageblevne hustruer og born rullede den 
lille skare snart ud af byen pa vejen til Odense. Der 
ankom de til om eftermiddagen og blev i f0lge udstedt 
kvittering endnu samme aften indsatte i tugthuset. 

Men med denne kvittering, udstedt fra Odense tugt- 
hus, stopper de foreliggende kilder til denne skildring; 
undersogelsen standser da med denne dog vistnok ende- 
lige afgerelse pa den 10-arige tvist mellem den driftige 
og foretagsomme men tillige h&rde og »stridige« Jens 
Lange og hans lige s& ubojelige og stridige men tillige 
vankundige og ulykkelige bonder. Jens Lange star som 
den, der i felge loven og davaerende samfundsorden i 
det hele bar retten p& sin side, men bag bondernes 
uklare og forvirrede faerd daemrer dog den ny lid med 
dens voksende trang til frihed, til uafhg^gighed og 
selvbestemmelsesret. -^ 



^^1^ 



14 



FRA KJaBENHAVN I TYVERNE. 

BARNDOMS ERINDRINGER 

AF 

I. R. DEIN. 

Redaktor I. R. Dein fra Maribo (fodt 1814) og Undertegnede 
havde forhandlet om, at ban skulde skrive et Stykke om Livet i 
Kjobenhavn i Tyverne. Han begyndte paa Arbejdet, men Deden 
kom og rev ham fra det, saa der foreligger blot nogle Stykker i 
Udkast. Et saadant Stykke meddeles ber ; det meddeles med For- 
fatterens egen Retskrivning og uden anden iEndring, end at der 
paa sine Steder er udeladt enkelte Ting. Poul Bjerge. 




^en, min Tanke forst uvilkaarlig dvaeler ved, er min 
Bedstemoder. Enhver har jo to Bedstemodre, 
men det var min Mormoder, jeg fortrinsvis kaldte saa- 
ledes; det var hende, der forkaelede mig; hende, der 
var min anden Moder, og ved sit kaerlige Sind naesten 
var mig mere end min kodelige Moder. 

Hvorledes hun saae ud? Hvad veed jeg! Aldrig 
har de enkelte Traek i et Menneskeansigt havt Betyd- 
ning for mig; det var allid Totalindtrykket, det kom an 
paa. Det var Kserlighed, der straalede ud af hendes 
koparrede, rynkede Ansigt, parret med Udtrykket for 
et djaervt Lune; til det Sidste — hun var vel over de 



Fra KJ0BENHAVN I TyVERNE. 211 

Halvfjerds, da hun dede — bevarede hun sin ranke 
Holdning og sin raske Gang. 

Alt i mange Aar havde hun V8eret Enke, da jeg 
begyndte at faae Forstand. Hendes Mand, norsk af 
Fodsel, var Skibstommermand paa asiatisk Compagni 
og fandt sin Ded ved at falde ned fra en Skibsmast. 
Som Pension, eller hvad man vil kalde det, fik min 
Bedstemoder 8 Rigsdaler, der haevedes med fire Mark 
maanedlig. I sit -^gteskab havde hun 2 Senner og 5 
D0tre. De boede paa Ghristianshavn i en Kaelder, hvor 
de holdt RuUe, og min Bedstemoder fortalte med Liv, 
hvorledes de tidt havde »Pikkenik«, som hun kaldte 
det, og dansede omkring Rullen, medens Spillemanden 
sad paa Rullen og gned paa sin Fiol. 

Hvor var den Tid — 70 Aar tilbage — forskjellig 
fra vore Dage. Mine Forseldre boede paa en forste Sal 
paa Hjernet af Store og Lille Br0ndstr8ede, hele Lejlig- 
heden var en Hjornestue paa fire Fag og et Sovekammer 
paa eet Fag; Kjokkenet fik sit Lys fra et enkelt Vin- 
due med smaa Ruder; Spisekammer og slig Luxus 
kjendtes ikke. Den firkantede Gaard kunde paa hvert 
Led godt tages i et Spring af en god Gymnastiker. 

Min Fader bestyrede sin Moders Forretning; det var 
neppe nogen glimrende Stilling. Mangfoldige Gauge 
har jeg sidst i Ugen set ham tage den sidste Rigsdaler- 
seddel, der laa i Chatolskuffen for at give min Moder 
den. Og dog var de saa lykkelige, langt lykkeligere 
end da de arvede nogle tusind Daler og derved kom i 
en anden Livsstilling. 

Naar jeg gjenkalder mig Lejligheden, ser jeg Bjaelke- 
loftet, hvorunder en h0j Mand ikke kunde staa oprejst, 
og hvorunder man stak en St. Hansurt, der havde en Be- 
tydning, jeg ikke mere mindes; Vaeggene vare hvidtede, og 

14* 



212 I- R- Dein: 

med meget h0jt, merkmalet Traepanel. Meublementet var 
kun et meget gammelt Chatol, 6 — 8 ormaedte Bogelrses 
Stole, et Fyrretraes Bord, et lille Spejl i forgyldt Ramme, 
og i Sovekammeret, foruden mine Foraeldres Seng og 
min Slagbaenk, et lille Bord og et bornholmsk Stueuhr. 
Af Prydelser fandtes kun et ovalt Bord slaaende hej- 
tideligt paa en stor Fod, men jeg veed aldrig, at det 
bar vseret brugt. Af Luxus — ikke Spor, og dog var 
vi ikke bundfattige. At der i Kjokkenet fandtes sex 
chinesiske Tallerkener, der aldrig blev brugt, og at der 
i Vinduet var et Par Gyldenlakker og en Geranium, 
tror jeg ikke kunde henregnes til Luxus. Naar man 
taenker paa vore Dage, hvor et nygift Par lige fra ferste 
Faerd, skal have Alt »complet«, som det hedder, traeder 
Sammenligningen skarpt frem. 

Og hvor gled dog ikke Livet rigt og lykkeligt hen, 
ikke blot for Barnet, men endmere for Foraeldrene. 
Man begyndte ikke saa tidligt at pine Born med Lsesning; 
jeg var over 6 Aar, inden jeg fik en ABC i Haanden, 
og over 10 Aar, inden jeg kom i Skole. Legetej busker 
jeg slet ikke, men noget bar jeg rimeligvis havt, thi 
min Fader havde to voxne Seskende, og jeg var et af 
de f0rste Born i Familien. I en noget aeldre Alder 
spillede Tinsoldater en vigtig Rolle, men ellers busker 
jeg bedst, at Eftermiddagen tilbragte jeg mest ved Vin- 
duet, seende paa Gadedrengenes Leg, hvoraf der var 
mange. Det falder mig ind, at der er en stor Forskjel 
paa, hvad man den Gang, og hvad man nu kalder 
Gadedrenge. Nu er det uvorne Knaegte, bvis Spilopper 
bar en Tilsaetning af Ondskab, medens det den Gang var 
uskyldige Lege: Riden-Hest med et 4—6 Hestespand, 
Tagfat, Klink, Trillen-Tendebaand, Top og deslige. For 
mig var den bedste Tid, naar Skumringen begyndte, 



FrA KJ0BENHAVN I Tyverne. 213 

naar min Fader havde spist sin Vesperkost eller 
Aftensmad, hvad det nu var. Var det Sommerdage, 
saa var Rejer bans Yndlingsspise, men det var den 
Gang, det bed: » Rejer er godt, to Skilling en Potl« og til 
dera nogle tyndtskaarne Stykker Sm0rrebr0d og een 
Snaps, bvortil ban nippede utallige Gange. Naar Maal- 
tidet var endt, . satte Fader mig ufravigelig paa sit Knse 
og begyndte saa at synge med sin blode, smukke 
Stemme den Tids Yndlingssange : »Hvi rose 1 saa vore 
Faedre«; »Mit fulde Glas og Sangens raske Toner«\; 
»Lad dadle Kvinderne bvo vil«, eller P. A. Heibergs 
Laterna-magica Vise: »Komme bvo, som komme vill« 
men den var forbudt, hviskede min Fader. 

Skumringen varede laenge bos os, og naar Lyset 
tsendtes, da var Lysningen derefter; det var Spedelysenes 
Tid med 10 — 12 Stykker paa Pundet; til Sendagsbrug 
Formlys, der lyste lidt mere. 

Sendagen var Fridag for min Fader, og den anvendte 
ban til at glaede sit Barn. Var det Regnvejr, og var 
der Materiale — itubrukne Tinskeer og lignende — 
dertil, saa stebte ban Soldater, store og smaa; enten 
kjobte ban Formerne i en Kjaelder i Gotbersgade, eller 
ogsaa lavede ban dem selv af Gibs. Det var en inter- 
essant Proces at iagttage Smeltningen, der enten fore- 
gik i Kakkelovnen eller paa Skorstenen. Formerne 
bestaaende af 3 Stykker — 2 til Kroppen og et til 
Fodstykket — bandtes forsvarligt sammen med tyndt 
Sejlgarn og sattes derefter i fugtigt Sand. Det var saa 
morsomt at se paa Smeltningen, bvorledes et Stykke 
af en Tinske sank sammen i Stobeskeen og Slaggerne 
som et Slags Skum fled ovenpaa, medens det blanke 
Tin g0des i Formen, som rystedes for at faa Plads til 
Massen, Saa kom det spaendende 0jeblik, da Formen 



214 I. R. Dein: 

l0stes op og Fodstykket toges af ; thi var der ingen Fod 
til Krigsmanden, maatte han vandre i Stebeskeen igjen. 

Var det derimod Sommer og godt Vejr, saa gik 
Fader med mig ind paa Exercerpladsen for at se Vagt- 
paraden traekke op. Min Fader var nemlig en stor 
Ven af at se Soldaterne exercere, og 2det jydske Re- 
giment, hvis Chef var den drabelige Prins Vilhelm, 
»Guberneuren«, var bans Livregiment, og det var aldeles 
afgjort, at vi altid skulde ud paa Fselleden for at se 
d6t monstre for Kongen. 

Da jeg var en halv Snes Aar eller saa, var det en 
af vore sterste Fornojelser at se Soldaterne traekke ud 
til Hostmanovre enten ad 0sterport til de store Dyre- 
have-Man0vrer eller ad Vesterport til Valdby. Soldat- 
erne var delt i to Hold — Danskere og Svenskere - 
Kjendetegnet paa de Svenske var, at Pomponen var 
taget af Chacoten. Garden til Hest og til Fods og Liv- 
jsegerne horte altid til de danske, hvorimod Castels- 
jsegerne altid var Svenskere. Til disse Manovrer kom 
Kronens Regiment fra Kronborg, desuden var der sex 
andre Infanteriregimenter af Kjebenhavns Garnison: 
Kongens og Prins Christians Regiment, Iste og 2det 
jydske og Iste og 2det Livregiment, og saa var der 
endnu foruden Husarerne et Lansener-Regiment i lyse- 
blaa Uniform. Livjaegerne med deres ottekantede Chacot, 
gronne korte Troje og korte Benklseder var aabenbart 
Folks Yndlinge; det var den Del af Kjobenhavns Borger- 
vaebning, der kom med til Manovrerne, medens man 
rimeligvis var bange for at bruge det lystige Studenter- 
corps til disse drabelige krigerske Idrsetter. Nu hviler 
der et latterligt Skaer over Frederik den Sjette og bans 
»Herbst«-Man0vrer, og Smilet forstserkes ved at tsenke 
sig ham med dragen Klinge fare frem og tilbage. Man 



FrA KJ0BENHAVN I TyVERNE. 216 

glemmer den gamle Konges redelige Villie, som den 
Gang fandt sin Paaskjonnelse i Folkets trofaste Kjaer- 
lighed, der fik sit smukkeste Udtryk ved bans Tilbage- 
komst efter en Sygdom paa en Rejse i Provindserne 
og ved bans Dod. 

Sondag Eftermiddag spadseredes en famille. Min 
Fader var ingen Fodgsenger, og Touren gjaldt enten 
Assistents-Kirkegaard eller Kalkbraenderiet. Min Moder 
havde det skaarne Smorrebrod i sin Sypose, medens 
min Fader bavde den blaa Laerke med Braendevinen i 
Baglomraen. Naar vi bavde spaseret omkring paa 
Kirkegaarden, spiste vi vor Aftensmad i Templet. Jeg 
bar ikke set den Bygning, siden jeg var Barn, og veed 
bverken, bvad den brugtes til, eller bvor den ligger. 
En stor Del af de Kirkegaardsbesegende spiste ganske 
gemytligt deres Aftensmad paa de saramensunkne Grave 
i Naerbeden af Templet. 

Touren gjennera Castellet til Kalkbraenderiet var en 
mere fornojelig Udflugt. Jeg formoder, at det var det 
samme Sted, som senere er bleven kaldt for »de Fat- 
tiges Dyrebave«. Der var aldeles primitive Lystbuse, 
bvor de ^Eldre rimeligvis bar kunnet faae Hvidtol til 
deres Smorrebred. HolmensFolk og sraaa Haandvaerkere 
var nok Stamgjaesterne. Her var mere Liv, der blev 
sp0get og leget. 

Min Bedstemoder boede den Gang i en lille Stue- 
lejligbed i Dronningensgade paa Cbristiansbavn sammen 
med sin Datter Dortbe, Enke efter en Baadsmand. 
Bedstemoder boede til Gaden, Dortbe til Gaarden. Da 
Dronningensgade er temmelig bred, og bun boede i 
Naerbeden af Volden, var ber langt luftigere og lysere 
end i de snevre beklumrede kjebenbavnske Gader. 
Stuen var paa to Fag, i Vinduerne stod Gyldenlakker, 



216 I- R- Dein: 

Geranier og en Semperviva — alle Kattigfolks Blomster^ 
den sidste Plante, der just ikke udmaerkede sig ved sin 
Skj0nhed, havde man for Nyttens Skyld, da Bladene 
— caktuslignende — var et Middel mod boldne Fingre. 
Af Meubler var der den store Dragkiste med Messing- 
beslagene og den gamle Himmelseng og saa et Par 
Stole — ja rimeligvis ogsaa et Spejl ; thi hvilken Kvinde, 
hun vaere gammel eller ung, kan undvaBre Spejl ? Vae- 
relset til Gaarden havde endnu faerre Meubler, og kun 
eet Vindue, hvis Ruder, naeppe et halvt Qvarter i Fir- 
kant, var indfattede i Bly. 

Det var altid Sommereftermiddagene Bedstemoder 
tog mig hjem med. Vandringen gik da altid gj^nnem 
Bors-Basaren, som man vel nu vilde kalde den; der 
var ikke faa Boutiker, iblandt andre havde vist Bog- 
handler Steen og i alle Tilfaelde Schubothes Boghandel 
Udsalg der, og paa Vaeggene var ophaengt eller opklistret 
colorerede Karrikaturer, hvoriblandt et med to Stavler 
med et Hoved i hver, paa et andet Blad en Freest i 
Ornat ridende paa et Svin, sigtende til en Prsest i 
Aalborg, der just ikke skal have udmaerket sig ved sin Af- 
holdenhed, Billeder af en Embedsmand ved Tallotteriet, 
der havde begaaet Bedragerier, af Doktor Dampe o. £1. 

Hvilken Forskjel var og er der ikke mellem de 
aristokratiske Gader i Naerheden af Amalienborg og^ 
Fattigmandsqvarterernel Men hvad Begreb bar en otte 
eller ni Aars Dreng om aristokratiske Qvarterer? For 
mig existerede de blot som Veje til Citadellet for at 
hore Musiken om Loverdag Middag eller for at se 
paa Skibene ved Toldboden. Det var altid om Sen- 
dagen. Hvad er dog ikke Sendagen for et Barn? Fri- 
dagen, Glaedesdagenl Hvor rig kan man ikke vaere i 
sin Fattigdom, hvormange lykkelige Timer uden at have 



FrA KJ0BENHAVN I Ty VERNE. 217 

en Skilling i Lommen eller nogen Tanke for at bruge 
Penge. Foruden Skibene var der ogsaa Nyboders Drenge 
at se paa, der svommede omkring Toldbroeh. — >Hiv, 
Herre, hivU saa dukkede de til Bunds og kom op med 
den store Kobber Sexskilling i Munden. 

Stadig ved Vinduet, Sommer og Vinter. Altid Rare 
paa Gaden, ogsaa om Formiddagen, naar Drengene var 
i Skole. Sselgekoner af alle Slags, ogsaa Visekj8ellinger 
— hvorfor mon de nu var Kjsellinger i Modsaetning til 
Konerne, der raabte med Rodspsetter, holstensk Sild, 
Raeddiker og »Sild og godt«? Rejer raabtes mest ud 
af Maend med Rejenet paa Stang. Saa kom ogsaa 
Bonderne med Terv og Pindebraende paa Pindevogne med 
usle Krikker for — hvilken Forskjel paa disse »T0rvegni- 
dere« og Nutidens »kalkunske B0nder« I Ikke saa megen 
Selvfolelse, at de selv turde raabe med deres Terv og 
spare de Skillinger, de vist saa haardt trsengte til. 
Men hvortil skulde da Sjoverne bruges? Der var nu 
ham den halte med det ene Ben et halvt Qvarter laengere 
end det andet, med sit stadig haesere: »T0r' — Tor' — 
T0r'«, eller: »Pind — a — braend — al Pind — a — braend— al 
Pind — Pind — Pindl« Hos ham fyldte min Moder sit 
Forklaede en eller to Gauge med Braende og Torv. 
Ikke Spor af Braendeloft, der var ingen Plads undtagen 
under Skorstenen. Et stort Stykke Braende — for ikke 
at tale om et Favnestykke — var noget ukjendt i Huset. 
Paa Gaden saae jeg dog Favnestykker, naar Braende- 
huggeren savede og huggede for Gjenboerne; hvem det 
var, veed jeg ikke, men Huset var aparte; der var i 
den merke Kalkpuds ispraengt Glasstykker, der skinnede 
i Solen. Saa var der Flaeskedrageren, der i Ny og Nae 
kom med et halvt Svin til Hekeren. Hans Hoved var 
mindst dobbelt saa stort som Andres, navnlig var det 



218 I. R. Dein: 

Hagepartiet, der var af en uformelig Storrelse og saae 
belt vaemmelig ud. Man fortalte, at ban bavde solgt 
sit Kadaver til Anatomikammeret. 

Da jeg var ni Aar gammel, indtraadte en stor For- 
andring i mine Foraeldres Stilling. Min Farmoder dede 
og efterlod en temmelig betydelig Formue, men der var 
mange til at dele; tbi bun bavde bavt 14 Born, hvoraf 
kun to var dode som Smaa. Ved samme Lejligbed 
arvede min Bedstemoder nogle tusind Rigsdaler. Medens 
min Fader flyttede ben i Vognmagergade, flyttede min 
Bedstemoder ind i en lille Lejligbed i Brendstraede, 
bvor bun boede sammen med sin Datterdatter. Hun 
tilbragte bele Dagen bos mine Foraeldre og var blot 
om Natten i Lejligbeden. 

Men Lykken, Huslivets stille Fred flyttede ikke med. 
Ikke saaledes at forstaa at den gjensidige Kaerligbed 
mellem ^gtefsellerne og mellem Foraeldre og Born 
svandt ben; nej, den voxede fra Aar til Aar. Det var 
kun »Heldet«, som ikke vilde faeste Bo i den bvide 
Gaard i Vognmagergade Nr. 73. I Stedet for at For- 
muen skulde foroges, saa tserede den ben fra Aar til 
Aar. Der var saaledes en varm Sommer, der gav min 
Fader sit Banesaar. I de gamle Traeboder i Vingaard- 
straede, bvor ban bavde sit Udsalg, kunde Kjodet ikke 
bolde sig i fireogtyve Timer; det vandrede fra Boutiken 
i Svinetonden, endskjont man den Gang ikke tog det 
saa noje i bygiejnisk Henseende som nu; det generede 
ikke Fattigfolk og mindre velstaaende, allermindst Slagt- 
erne selv, om Kjodet » bavde en Tanke«. Jeg saae, 
bvorledes min Fader den ene Fredag efter den anden 
bentede en Hundrededalerseddel af sit naesten sorte 
Mabognitraes Cbatol, men aldrig bar jeg set nogen 
vende tilbage til den bemmelige Skuffe. 



FrA KJ0BENHAVN I TyVERNE. 219 

Et belt forandret Levesaet. Om Formiddagen var 
min Fader i Reglen paa Trommesalen for at gj0re 
Indkj0b, undtagen om Leverdagen. Hver Formiddag 
var min Moder i Boutiken for at betjene Kunderne i 
Forening med en Svend og en Dreng. Det var de rede 
Haers Tid. Svenden bar denne Hovedprydelse, og det 
Samme var Tilfseldet med flere Drenge. Medens min 
Fader gik med Uldhat og brun eller blaa Kjole med 
blanke Knapper, hejskaftede Stovler med Kvaste og 
€t hvidt Forklaede, havde Svend og Dreng kort Troje, 
der tidt glinsede af Fedt paa Skulderen af Truget, naar 
de bar Kj0d i By en til Kunderne eller »fuskede«, det 
vil sige, fra Dor til D0r falbod Kj0d. Min Moder 
sad ved Skuffen og modtog Betalingen, medens min 
Tante — eller jeg i Ferietiden — indforte i Kladdebogen, 
hvad der blev skrevet for de Kunder, der tog paa Bog 
og betalte maanedsvis, og som igjen fik, naar de betalte, 
et Par Mark i Douceur. 

Medens min Moder saaledes var i Boutiken, kj0rte 
min Bedstemoder Pigerne med stramme T0jler og lavede 
Maden. Da horte jeg hende sige saa mange Gange: 
»Da jeg var Pige. da var der Piger til,« og oplyste ved 
Exempler, hvad bun havde maattet bestille i sin Faders 
Hus. Min Fader og Moder kom hjem Klokken 12 — 1, 
og Dagens udvendige Gjerning var da afsluttet for dem, 
dog saaledes at min Fader undertiden deltog i Slagt- 
ningen, medens min Moder forestod Skoldningen af Lamme- 
kallun. Naar min Fader ikke var saaledes beskseftiget, 
laeste han meget. »Riises Archiv for Historie og Geo- 
graphi« var bans Yndlipgslaesning, og Frederik den 
Store og Napoleon bans Helte. Han var i det bele en 
dannet Mand, havde som Barn gaaet i von Westens 
Skole, og der var ikke det fjerneste Spor af den tra- 



220 1- R- Dein: 

ditionelle Raahed, man tillagde den Tids Slagtere; 
tvertimod var ban meget bled, maaske for bled — den 
elskeligste Charakter som Mand og Fader. 

Min Fader holdt om Sommeren Opkjobere af Lam 
i Slagelse, og hver Torsdag Eftermiddag kjerte ban og 
jeg paa vor Enspaender-Braedevogn — ud til »Jylland« 
— et lille Bevsertningssted paa Nerrebro, hvor min 
Fader havde Staid, for at modtage Driveren, naar ban 
kom med Lammene fra Slagelse. Naar Lammene var 
besete, fik min Fader sig gjerne et Slag Kegler, medens 
jeg, naar Vejret var godt, enten stod i den aabne Ind- 
kj0rsel for at se paa den livlige Fserden i Jernstoberiet 
lige overfor, bvor Flammen stod op af Skorstenen, eller 
jeg gik ned i Haven for at fange Insekter. Naar jeg 
blev kjed af det, gik jeg ned for at se paa Keglespil- 
lernes Idrset og morede mig over de artige Fagter, hvor- 
med Slaget ledsagedes. Min Fader skulde, skjent ban 
var tungt til Bens, altid folge Kuglen paa Vej ned ad 
Banen, medens Andre stod paa et Ben og i Luften 
sparkede efter Kuglen eller sadde paa Hug for at se 
efter den og hvad Resultat, Slaget vilde brings. 

Loverdagen var belt forskjellig fra de andre Dage; 
saa var de i Boutiken fra den tidlige Morgen til Aften, 
og de gik ikke bjem for at spise til Middag; til Gjen- 
gjseld bavde vi saa varm Mad, i Reglen en eller anden 
Kjodret, der spistes Kl. 7. Medens Lammene var unge, 
fik vi blandt andet kogt Lammekjod med Persillesauce ; 
Kartofler spistes meget sjeldent; der nodes lige saa lidt 
Vin som Tbe. Ssedvanligvis havde vi Gjaester; der var 
Fuldmaegtigen, der var bleven Krigscancelli-Secretair, 
Rodemesteren og bans Broder VaBveren. Det var nok 
egentlig, naar der var »r« i Maaneden, at disse Loverdags 



FrA KJ0BENHAVN I TyVERNE. 221 

Sammenkomster fandt Sted; thi ovenpaa fulgte regel- 
raaessig en L'hombre. 

Sommer Sendagene kjerte vi gjerne i Skoven. En- 
spsender Braedevognen forspaendt med den rede Hest, 
som min Fader havde kjebt for 7, siger og skriver syv, 
Rigsdaler. Vejen gik gjennem Nerreport ad Farimags- 
vejen til Strandvejen. Vor Rosinante var besjaelet 
af en aedel ^rgjerrighed, der ikke tilled den at blive 
bagefter nogen Vogn. Vi maatte forbi dem alle, hvad 
enten det var Enspsendere eller Tospsendere. Folgen 
var, at vi var omgivet af en Stevsky, da man endnu 
ikke havde begyndt at vande Vejen. Hesten blev sat 
ind i Ritmesterens Staid — det nuvaerende »overStalden«, 
hvorefter vi spaserede omkring i Charlottenlund et Par 
Timers Tid (fra 5 — 7). Naar Aftensmaden skulde nydes, 
hentede vi Bestandelene: Lammekjed, bolstensk Ost, 
Radiser og det endnu nedvendigere Bred og Smor samt 
01 fra Magasinet i Vognen, udsogte os en Plet bag 
Stalden, hvor vi slog os ned i Graesset, hvor der var 
en stor Traebul, der kunde gj0re Tjeneste som et Slags 
Bord. Vi var kun Fire — Vognen rummede ikke flere — 
men vi var hinanden nok. Naar vi havde spist, spa- 
serede vi en Timestid ved Teltene og horte paa Horn- 
musiken, hvorfra man gik omkring med Tallerkenen. 
Paa Vejen hjemad holdt en lang Vognraekke udenfor 
Slukefter, hvorfra de Kjerende hentede deres »Krus 
Gammelt0l med en Pind i«. Klokken Elleve var vi 
hjemme. 

En Gang om Sommeren kom vi i Dyrehaven, men 
saa var vi flere, og der var lejet en Holstenskvogn, og 
Touren begyndte tidligere. Det var ubetinget den for- 
nejeligste Dag i Aaret. Langt borte fra herte man 
Larmen fra Dyrehavsbakken , Baekkenslagene og de 



222 I. R. Dein: 

store Trommer var de dominerende. Allerede ude paa 
Vejen. inden man drejede ind ad den rede Port, mod- 
toges man af »B0rsledrengene« med deres Messing- 
skill paa flatten, der bevidnede deres Berettigelse til at 
skille Folk af med det tykke Lag Stev, der laa paa 
Klaederne. Naar denne Proces var endt, og Vognen 
var anbragt i Nserheden af Skovleberhuset, begyndte 
den saa laengselsfuldt imodesete Tour over Bakken, dog 
gik vi nok forst til Kilden, den gamle Kirsten Pils 
Kilde med det. dejlige kolde Vand. Paa Vejen dertil pas- 
serede man blandt andre Bierfidlere en stakkels Krebling, 
liggende i en Braedevogn spillende paa Violin, og vist 
ikke mange gik forbi uden at yde deres Skserv, thi 
paa en Skovtur er de milde Stemninger oppe. Der er 
ikke stor Forandring 'paa den Gang og nu, saa vidt 
jeg kunde skjonne fra et Bes0g for et Par Aar siden. 
Ferst var der den Gang den omlobende Gynge med 
Ringstikningen, Mester Jakel, Joden, der spiste Blaar, 
undertiden Beridere og alle Slags Fremvisninger af 
Mennesker og Dyr sanit hollandske Vaffelbagersker. 
Vort Valgsprog var imidlertid: Mor dig kun saalaenge 
det ikke koster Penge. Og vi morede os trods Nogen, 
maaske uden at give en Mark ud. Naar Klokken vel 
var Sex kjorte vi til Charlottenlund, hvor Aftenen endte 
paa ssedvanlig Maade. Det faldt ikke den Tids Men- 
nesker ind, at man skulde nyde Noget for at vaere glad. 
Man f0rte Glseden med sig. 

Selskaber og Festligheder fandt sjelden eller aldrig 
Sted i mine Foraeldres Bus. Kun Jule- og Nytaarsaften 
blev der gjort Stads af. Ikke saaledes at forstaa, at 
der var mange Gjaester, saedvanligvis kun to — tre for- 
uden min Bedstemoder og Cousine, der var selvskrevne. 
Det var i Lysenes Tid, og Tallet oversteg ikke fire til 



FrA KJ0BENHAVN I TyvERNE. 223 

de 10 — 12 ved Bordet siddende. Retterne var altid de 
samme: Risengrod med rigeligt Sukker og Kanel i to 
store Fade, hvortil vi langede med vor Skee, medens 
enhver af os havde sin Overkop med 01 med Sukker 
i, derefter Klipfisk med Kartofler, saa Oxe- eller Kalve- 
steg og endelig Svedsketaerte. 

Julen var den Gang — i Rationalisraens Tid — 
Stedbarnet. Ingen liturgisk Gudstjeneste som Indvielse 
af Glaedesfesten, intet Juletrae, ingen Julepsalmer og 
naturligvis heller ingen Julegaver. Medens man Jule- 
aften gfik til Ro som ssedvalipr Klokken Ti eller Ellevp, 
saa var det derimod i vor Familie en nedarvet Skik^ 
at man Nytaars Aften samledes i det gamle Hus i 
Grennegade (Familiens Stammehus), hvor en af min 
Faders yngre Brodre havde overtaget Svineslagteriet. 
Imellem Elleve og Tolv samledes Gjsesterne; der blev 
daekket Bord: regelmsessig roget Skinke og en stor Jule- 
kage til en Rigsdaler eller to. Naar Dhret faldt til 
Slag — det gamle Dhr i sin firkantede malede Fyrre- 
traes Kasse — stod Gamle og Unge med deres Glas i 
Haanden for at onske hinanden et glsedeligt Nytaar. 
Kort efter gik Enhver til Sit. 

Hvor m.eget der end til Hverdagsbrug kunde trykke 
min Fader, var der altid en stille mild Glaede over 
ham paa disse Hejtidsaftener. Gjenskinnet af den 
Kaerlighed, der boede i ham, viste sig i det venlige 
Smil om bans Mund og i bans blode Stemme. Disse 
Midnatssammenkomster havde et Skaer af Hjertelighed 
og Familiesammenhold, der er mig uforglemmelige. 




AARBOG 



FOR 



DANSK KULTURHISTORIE 



1893 



riH'ilVKN Al 



POUI. BJERGE 




AARHUS 

J YDSK FORLAOS-FORRETNINO 



189X, 



AARHUS STIFTSKO<iTI{YKKKKL 



INDHOLD. 

Side 
H. F. F?:iLBER(t : Spastikkeu 1 

ViLHKLM Baxi; : Mesteniiandeu 4*> 

H. NuTZHORX: Deu f'^rste HiminplbJMerpfsfest, ot histcn-isk Tids- 

l)illede 95 

.1. NISSKN: Malt Sojrii i vorc Oldetsedros Tid 12H 

Lars Frederiksen-. Tids))illede fra det 18. Aarlumdrede 153 



spAstikkek 

AF 

H. F. FEILBERG. 



r or en del &r siden traf det sig, at jeg sammen 
med flere andre var gaest hos en g&rdmand inde p& 
graensen af heden. Samtalen faldt p& den svsere tid, 
det havde vaeret for manden, inden det var lykkedes 
liam at fd udkommet; iblandt de mange vanskelig- 
lieder, han havde m&ttet stride sig igennem, var ogs& 
vandmangel, ^men," fojede han til, „a fik min gamle 
svigerfader til hjselp, kan kunde vise vand, og s& fik 
vi da omsider en god brend!" Jeg greb ordet „vise 
vand", og da den gamle var tilstede, bevaegede vi 
ham til at folge med ud, vi fik en passelig pilegren 
afsk&ret, en tveje i Y form, han greb med hver af 
haendeme en af grenendeme, holdt albueme ind mod 
hofterne, armene i en ret vinkel ud fra kroppen og 

• 

begyndte at g& langsomt frem og tilbage i store M- 
streger. P& engang slog spidsen af pilegrenen ned 
mod jorden. 77Her er vand!" sagde den gamle, „det 
kan ikke fejle!" — Nu skulde vi andre prove kunsten, 
jeg mindes det vel, at jeg havde folelsen af en elastisk 
spaending i grenens to arme, frembragt ved den ejen- 
dommelige m&de, hvorp& den blev holdt, s& at en lille 
bevaegelse i hsendernes eller fingrenes muskier gjorde, 

1 



2 H. F. FEILWERG: 

at spidsen saenkede sig og et udslag fremkom. Der 
blev talt vidt og bredt om kunsten, og mange eksem- 
pler anfortes pfi, hvorledes det var lykkedes p& denne 
m&de at finde vand, hvor der i lange tider var segt 
forgSBves, men det var ikke alle, der gav sig til at 
^vise vand", der virkelig evnede det, deraf kom, at 
man af og til horte, at fors0get var sl&et fejl. Jeg 
kan tilfoje, at der er den dag i dag, vist i alle vort 
lands provinser, folk, der forst&r at vise vand og hvis 
dygtighed benyttes, ja, om jeg ikke tager fejl, er 
bronden ved Askov hojskolebygning ^vist'^ paa denne 
mfide, da andre fors0g p& at skaife vand var mis- 
lykkede. 

Det er ikke her i landet alene, at den kunst 
forst&s. P& et gods i Holsten, i na&rheden af Lybaek, 
behevedes der en ny brond. Der blev sendt bud efter 
en vandkiger, og det traf sig netop, at der var en 
del gsester forsamlede* hos godsejeren, da denne kom. 
Manden i huset foreslog sine venner at gaa med ud 
og se pd de lojer. Alt gik, som det skulde, spi\stikken 
gjorde sin pligt i mandens h&nd, ssenkede spidsen 
over vand&ren, der blev gravet, og vandet blev fundet. 
Fruen, en dame af skotsk byrd, var i hoj Grad tviv- 
lende, tog v&nden i sine haender, idet hnn sagde, at 
hun vilde p&tage sig at bevise, at manden var en 
bedrager, men m&tte bagefter tilsta, at hnn var bleven 
helt forfaBrdet, da v&nden drejede sig i hendes haender, 
s&snart hun gik over vseldet. Adskillige andre af de 
tilstedevaerende herrer og darner forsogte det ligeledes, 
men forgseves, og tilsidst udbr0d godsejeren, idet han 
vendte sig til sin hustru: „ja, nu behover vi jo ikke 
en anden gang at sende bud efter fremmede, det er 
jo klart, at du forst&r kimsten!" Hvad skete! En tid 



SPASTIKKEX. ^5 

hfengik, og man behevede en ny brend pa godset, og 
fraen kom i tanker om, at hun kunde have lyst til 
at prove endnu engang.' Hun tog atter sp&stikken i 
sin h&nd, og efter nogle fors0g slog spidsen ned, og 
man begyndte at grave der, hvor den havde gjort 
ndslag, og bronden blev fort ned til en temmelig 
betydelig dybde, uden at der blev fundet vand. Hun 
opgav h&bet og gav befaling til at ophore med arbejdet, 
me» folkene, som havde usvigelig tro til vfmdens 
bevaBgelse i deres frues hdnd, bad om lov til at 
fortssette; det varede da ikke laenge, inden vandet 
brod frem med sa stor voldsomhed, at arbejdsfolkene 
kun med nod og naeppe reddede livet ^ i. 

Vor beromte landsmand H. C. 0rsted «kal ogsa 
have gjort et forsog, jeg fortaBller historien, som jeg har 
fliet den. Der behovedes en brond i den polytekniske 
anstalts gdrd. Hvad der gav anledning til det, ved 
jeg ikke, men der blev sendt bud efter en mand, som 
gjorde profession af at vise vand. Sasnart 0rsted 
havde tiiet hans komme at vide, sorgede han- for, at 
ethvert spor af den gamle brond, hvori der var vand. 
blev udslettet ved et bjaelkelag, hvorover der blev 
lagt stenbro. Sa kom vandkigeren med sin kvist og 
begyndte sin gang frem og tilbage, op og ned, og 
erklaerede omsider, at enhver sogen efter vand der i 
g&rden var forgseves. Sa skal 0rsted have sagt tak, 
nu vidste han, hvad han onskede at vide, betalte 
manden, sendte ham bort, lod bronden grave, hvor 
den behovedes, og fandt vandet. 

Men vi g&r videre. Mr. E. Vaughan Jenkins 
skriver til Times: I Juli 1876, da vi havde en sserdeles 

') Bariucr-dould Curious ]\[vth. I. 90. 

1* 



4 H. F. FEILBERG: 

varin sommer, blev den gamle brond under mit hus 
ubrugelig, og dersom jeg kunde f& sikkerhed for, at 
vand kunde findes omtrent 100 alen fra mit hxvSj 
kunde jeg enske en ny brond gravet der. Alt var 
dog tert, og der var ingen steder spor af vand. Sk 
sendte jeg bud i byen efter en arbejdsmand, der kunde 
„arbejde med v&nden" (work the twig). Han kom, 
skar en gren af en sl&enbusk i mit hegn, gik rundt 
om marken, og p& et bestemt sted kom grenen i »& 
staerk bevaegelse, at den floj ud af haendeme p& ham^ 
ban kuHde ikke holde den. Nu ligger kirkeg&rden 
side om side med det stykke af mit mark, og det var 
mig om at gore at f& at vide, om vseldet bererte kirke- 
g&rden eller ikke. Jeg bad derfor manden om at 
felge vand&ren, s&ledes som dens leje m&tte vsere under 
jorden, ban gjorde det, og det viste sig, at den gik 
belt uden om kirkeg&rden. Imidlertid havde jeg for- 
skellige tvivl om denne mands trovaerdighed, og jeg 
lod sagen st& hen, indtn jeg horte om en anden mand^ 
der boede i nogle miles afstand, og som forstod den 
samme kunst. Jeg fik fat i ham, og uden at ban 
vidste noget som heist om sin forgsBngers bedrifter, 
viste ban vand overm&de naer ved det samme sted og 
ligeledes en tilsvarende retning af vand&ren. Jeg lod 
alts& en brond grave, den sidste mand erklaerede bestemt, 
at vandet ikke var langt nede. 39 fod under over- 
iladen n&ede brondgraveren et ypperligt vaeld ; jeg har 
nu omtrent 30 fod vand i bronden om sommeren, om 
vinteren st&r den naesten fuld. Brevskriveren fojer 
s& til, at maendene afslog enhver betaling for deres 
arbejde. 

For nogle &r siden kobte hr. Jenkins to tender 
land, der 1& p& en bakkeskraent i nabolaget af Chelten- 



SPASTIKKEN. 5 

ham for at bygge et hus derpA. S& skulde der graves 
en br0nd, brendgraveme begyndte deres arbejde, men 
da de havde n&et 51 fod ned, erklserede de, at de 
m&tte slutte af jordlagenes form og beskaifenhed, at 
enhver fortssettelse af arbejdet vilde vaBre forgseves. 
Han fik fat i nogle kyndige msend, som efter at have 
unders0gt lagenes^haeldning bestemt erklaerede, at der 
ikke var den mindste muliglied for at finde vand p5, 
stedet. For dog intet at forsomme, foreslog formanden 
mellem murerne, at man skulde prove „v&nden" og 
tilfbjede, at ban selv havde en dreng, som var god 
til det. Der blev sagt om drengen, at han i en maerk- 
vaerdig grad havde evnen til at vise vand, og bans 
fader satte sit gode navn og rygte i pant pa, at var 
der vand at finde, skulde drengen finde det. S& blev 
fors0get gjort. Drengen begyndte nu at skaere en 
slden eller hesselgren, jeg tror nok, det var sl&en, 
tilfqjer brevskriveren, af det naermeste hegn; den var 
omtrent 2 fod og 3 tommer i laengde og s5. tyk som 
en telegraftr&d. Han tog demsest endeme af grenen 
imellem tommel- og pegefinger af hver lidnd, idet han 
bojede grenen svagt, mens han holdt den foran sig 
taet over jordeii. Sd begyndte han. Jeg og andre 
fulgte ham og vogtede p5, enhver bevasgelse. Drengen 
gik op og ned, frem og tilbage, gik ikke fa gauge 
tvaers over ageren, aldrig dog i den sanime linie. Pd 
engang standsede han, bans fingre var fuldstiendig 
uden bevsegelse, men ,,v&nden'' blev urolig. Den 
skaelvede, dernaest begyndte den forst langsomt at 
dreje sig i en kreds, s& huiligere og hui'tigere, indtil 
drengen efter nogle forsog p5; at holde den fast m&tte 
give slip. Den floj ud a^f hdnden pA ham fleie skridt 
bort. Alt dette i forbindelse med den omst?endighed, 



(> H. F. FEILBERU: 

at drengens foraeldre var saerdeles agtvaBrdige folk, 
^medlemmer af et religiost samfund", bevaegede hr. 
Jenkins til p&ny at kalde brondgraverne sammen og 
lade dem grave p& det angivne sted. Da de liavde 
ndet 48 fods dybde, kom de til et rigt vaeld, der bred 
frem med stor magt, s& arbejderne m&tte skynde sig 
op. Fa timer efter liavde bronden 10 fod vandal. 

Det var im Engelland. Men vi kan gt\ videre 
mod vest mod den store verdensdel, der gdr i spidseii 
for nntidens ndvikling. En Amerikaner foii;a3ller: 
Det bar vieret min lykkelige lod tre gange at knnne 
fd nnclen'isning i knnsten at bnige vanden. Forste 
gang for syv ar siden, det var i den ostlige del af 
staten Ohio i den tid. da alle mennesker var som for- 
•styrrede over gas- og oliekilder. En del menneske- 
kajrlige personer drog fordel heraf, pdtog sig at p&vise 
kilder. Havde de held med sig, fik de en ken snm 
til vederlag, og slog det fejl. nn ja, sd tabte de dog 
ikke andet end deres tid. En mand havde vaeret heldig 
ved en lejlighed, og det var tilstriekkeligt til at skaife 
ham et navn, og han onskede at give fremtidige kunder 
et be vis pa sin p^lidelighed og dygtighed. Jeg husker 
tydelig den smnlvke somnierdag. vi koiie ndpaalandet; 
vor vogn holdt udenfor en mark af en halv snes tonder 
lands sterrelse, nnder hvilken vor kyndige ven p&stod* 
at gassen strommede i endelose masser. Vi samledes 
i rlyb tavshed mndt om ham, mens han ordnede sine 
sager. Savidt jeg kunde se, var det to stykker st&l- 
tr&d, sdledes forbnndne, at de dannede en togrenet 
kloft, og der, hvor enderne modtes, var der befsestet 



') Folkl. Journ. I. 28. flg. efter Midland (Nmiitics Herald. 12. 
Okt. 1882. 



A 



SPASTIKKEN. 7 

en tildsekket top, hvis indliold naturligvis var en dyb 
liemmelighed. Albueme lioldt lian fast ind til kroppen 
i rette vinkler 6g begyndte sd at gfi over marken med 
militaer skridtgang. Afsted gik d(^t, vi, som morede 
OS kostelig, fulgte efter hanj, lian vandrede som en 
mand, der var lialv sanselos. Pa ongang var det, 
som han fik krampe. Endelig koni han til sig selv 
og genvandt sA megen fatuing og audedraet, at han 
kunde sige: ^her er stedet! Gvav<^r De lier, vil De f& 
gas nok til at spraenge at lielt gi-evskab i luften!" 
Hans ferd var saa ma^rkelig, at ingen vovede at mod- 
sige lians ord. En af fU' tilstedeva^rende trddte frem 
og sagde: ..lad mig erigang prove! jeg havde dog lyst 
til at vide, om vdnden ogsti vil bevaege sig i min 
hand." — Men nej, den vedblcv at vaere stiv og uden 
bevaegelse, fiere af de andre pvovede det, men v&nden 
vedblev at xvere tv*r i de vantros haender. Senere 
fik jeg at vide, at en mand, som havd<^ stoiTe tro end 
klogskab, lod grave paa stedet. Da bronden var n&et 
til nogle hundrede fods dybde, strommede vand, men 
ikke gas, frem i store nnengder. 

Den andeir gang, jeg havde lejlighed til at se 
kinisten ndovet, fortsatte forfatteren, var for omtrent 
5 ^r siden. Det var i Yates County, New York. 
Manden liavde ord for at kunne vise vand, men var 
for tiden sysselsat med at opdage gas- og oliekilder. 
Jeg gjorde hans bekendtskab og overtalte ham snart 
til at vise mig nogle af hemmelighederne ved hans 
kmist. Han havde en stor samling af kloftede sm&- 
stokke. Nogle var slet og ret afsk&me grene, andre 
var dannede af st^ltrad eller metal, en del var gsemte 
i la^derfutteraler. 

Yi blev enige om at modes en sondag eftenniddag 



8 H. F. FEILBERCI: 

og i faellesskab gore forsog med stavene. Jeg provede 
hver eneste af dem, men var i intet tilfaelde s& heldig, 
at jeg fik nogetsomhelst tegn til vand, gas eller petro- 
leum, hverken sdledes, at vtoden bojede sig, drejede 
sig rundt eUer pa anden m&de. I lians h&nd var det 
dog anderledes. Grenene drejede sig der p& den for- 
underligste mdde. I al stilhed maerkede jeg mig nogle 
af stederne, hvor det skete, fik manden til at g& andet- 
steds ken og senere igen tilbage til, livor han tidligere 
havde angivet gas- eller vandkilder. Men im afmaer- 
kede han helt andre steder. 

Jeg vandt maudens fulde fortrolighed og fik sk 
mang« lektioner i hvad man kunde kalde nutidens 
Ehabdomantik \), at han omsider betragtede mig ikke 
blot som omvendt, men som fuldstsendig indviet i alle 
kunstens hennneligheder. 

En ting md jeg dog gore opmserksom pd: denne 
mand var folds taendig overbevist om sin egen magt 
og ikke lidt stolt af vdndens arbejde i hans hdnd. 
Han havde gjort forsog med sine forskellige stave i et 
halvt dusin af staten Ny Yorks Countier, hans navn 
var bleven omtalt med berommelse i aviserne, af hvilke 
han gsemte omhyggelig en maengde udklip. I Chitte- 
nango Times stod der: „ sdledes forholder det sig, 
bronden bliver gravet og det netop pd det sted, hvor 
Jonatan og hans spdstikke liar udvist den, og ikke 
pd noget andet". Et andet udklippet stykke fra 
Ithaca Daily Jom^nal lyder: „for nogen tid siden 
har dr. Champlin udfundet et redskab, som er istand 
til at opdage gas, ligegyldigt hvor dybt den findes 

under Jorden. Det er en hemmelighed, ikke et patent. 

t 

. . ^ 

^) Kunsteu at kiiuue vise skjulte tiut>' ved lijyelp af cu stav. 



SPASTIKKEN. 9 

Jeg har set ham i arbejde, set, at hans anvisninger 
ikke sl&r fejl og har ubetinget tiltro til ham'^. (3. 
Sept. 1889.) En mand havde s& stor tro til ham, at 
han gav ham fri rejse til Texas. I ,,St. Angelo Stan- 
dard" skrives: „vi anser Mr. C. for at vaere en mand 
mied sjseldne evner, var han blot bedre kendt, vilde 
han kappes i navnkundighed med Eddison" osv. osv. 

Min tredie erfaring denne sag ang&ende ^jorde 
jeg omtrent for et &rs tid siden. Ifjor i December 
stod der i „New York Times" en beretning om nogle 
vidunderlige opdagelser, som en sp&mand i Morrisania 
havde gjort-. Jeg bestemte mig straks til at se p5, 
sagen med mine egne ojne. G&rden ved et brj^ggeri 
yar stedet, hvor troldmanden viste sine kunster, men 
hans tryllestav var helt forskellig fra, hvad jeg tid- 
ligere havde set eller hort. Et lille stykke metal, der 
.st ud som et blylod, hang ned fra en fin st&ltr&d, 
der var forbunden, — det sagde han i det mindste, — 
med et lille elektrisk apparat, han holdt i h&nden. 
Han p&stdr, at han ved hjaelp heraf havde eftervist 
retningen af en sprojteslange, som var fyldt med vand, 
og som lA en etage dybere nede. Loddets udslag 
efterviste tilnaermelsesvij? msegtigheden af den vandare, 
som fandtes under jorden. Hele apparatet havde iiitet- 
somhelst med hemmelige videnskaber at gore, det var 
tvaertimod bygget pd videnskabelige grundssetninger. 
(N. York Times, 12. Jan. 1889.j 

Adskillige af os, som var tilstede, gjorde forsog 
p& at eftervise skjulte kildevaeld, der mulig kunde lobe 
under vore fodder. Kun i et eneste tilfiBlde viste stdl- 
trdden en ubetydelig svingning. Grik derimod maiiden 
selv over det samme sted, svingede trS^den stiBrkt, og 
han stansede gentagne gange og sagde: „her er et 



10 R F. FELLBEKG: 

steel, hvor vandet ikke blot er tilstede i stor maengdey 
men tilmed stroininer staerkt!" Den kloge mand rar 
dog uvillig nok til at meddele noget videre om sin 
henimelighed eller sine videnskabelige grundsaetninger, 
og lians forsog gjorde lidet tilfredsstillende indtryk 
p& OS. Meddeleren af disse erfaringer fortsaetter: s&- 
snart der tales om skjulte skatte, vaikkes den men- 
neskelige begserlighed. Mr. Kennedy foi-taeller i skil- 
dringen af Jos. Smiths liv, at han, som stiftede Mor- 
monernes sekt, tilligemed sin son drev den foiTetning 
at „vise vand", grave br0nde og liste penge fra god- 
troende narre, der stolede p&. at man ved hjfelp af en 
sp&stikke kunde finde skjulte skatte. 

Da guldet blev opdaget i Kalifornien, strommede 
kunstnere med sp&stikke til, de tilbod for en billig 
betaling deres lijaelp. En spansk lierre udBod i Marts 
1 850 en sp&stikke, der kunde udvise eits, og som havde 
forskaffet ham selv en formue. I den nyeste tid om- 
tales det, at rigmsend, bedragne af spastikke-kunst- 
nere, gennemstrejfer staternes vestlige minedistrikter 
for at finde ertslejer^). 

Endnu en historie tager jeg med. 

LifiUie, den beromte svenske naturforsker. skiiver 
i sin ^Sk&nska Resa'' (1749) omtrent s&ledes: Sp&- 
stikken („slagrutan'') er et lojerligt p&fund: man vil 
indbilde folk, at k vis ten siger, hvor metaller er skjulte. 
Jlin sekretaer tog som oftest en tvedelt hesselkaep, 
livormed han morede sit selskab; det samme skete 
ogs& her (ved Tunbyholmj, og en gaemte sin selv- 
tobaksd&se, en anden sit ur her eller der i buskene, 
og sekretseren fandt dem s& og havde temmelig held 

^ .Joimi. of Am. Folkl. IV, 245 (1891). 



med sig. Jeg, som alclrig har troet pt spdkvisten, og 
ikke giddet hore tale om den, fortrod p&, at den skulde 
anbefales og mistaenkte min sekreta3r og folgemand 
for at vaere i forst&else og s&ledes bedrage selskabet. 
Af den grund gik jeg afsides iid p& en stor, hoj mark 
nord for ladegS^rden, skar en graestorv op og lagde 
min lille pengepung ned dernnder, daekkede den der- 
efter med torven s^ nojagtigt, at intet menneske var 
istand til at se spor deraf. Mit maerke v^r en hoj 
smorblomst, den eneste fremtraedende plante pd hele 
pletten. Da jeg var fserdig hermed, gik jeg ned til 
mit selskab, fortalte, at jeg havde gsemt min ,, bourse" 
pd marken, bad sekretaeren med sin sp&kvist oplede 
den, sa vilde jeg ogsfi tro pA, kvisten, thi jeg var vis 
p&j at ingen dodelig uden jeg vidste, hvor pengene 
1&. Sekretseren var tilfreds med at bave f&et en lej- 
lighed til at bibringe mig mildere tanker om spA,kvi- 
sten, sdsom jeg altid havde omtalt den med h&n. 
Vort selskab var ogsd nysgerrigt efter at se spdkvi- 
stens mesterstykke. Sekretaeren sogte laenge, en hel 
klokketinie, det morede mig tillige med min vaert at 
se sp&stikken arbejde forgaeves; da godset ikke kunde 
findes, gjorde vi lojer med spA.stikken. Det ender da 
med, at jeg selv gdr hen for at tage min pengepung, 
men da jeg kommer til stedet, havde spdstikke-folkene 
iiedtrampet alt, der var ikke mindste spor tilbage af 
smorblomsten, og jeg var lige s& uvis om mine duka- 
ters plads som sp&kvisten var. Og miste 1 00 dukater 
for spdkvistens skyld havde jeg ingen lyst til, derfor 
S0gte vi alle, men forgaeves, og det bdde leende og 
aargerlige, indtil jeg omsider gav tabt. Imidlertid bad 
baronen og seki^etaeren mig sige, hvor omtrent jeg 
mente at have lagt pungen, det gjorde jeg, men sp&- 



12 H. F. FEILHKRG: 

kvisteu var tavs og iiaigtede bestemt at i'0re sig p& 
det sted, men viste til en hel anden kant, og tilsidst, 
da b&de jeg, sekretsBren og vi alle ^amlnen var lede 
og kede af sp&kvisten, og jeg mere end alle de andre 
ilde tilmode over den, stod sekretaeren p& en hel anden 
side af marken og sagde, at dersom pungen ikke fandtes 
der,. gav han tabt. Jeg havde ikke lyst til at sege 
mere, da jeg mente, at jeg havde skjult pungen et helt 
andet sted, men baron Oxenstjerna lagde sig dog ned 
p& jorden for at S0ge, stak sin finger ned og lettede 
den lille torv, under hvilken dukaterne 1&. Sdledes 
viste spdstikken rigtig den gang og skaffede mig de 
penge, jeg ellers vilde have mistet. Dette er en kjends- 
ning (,,res facti^^j. F&r jeg flere lignende prever at 
se, nodes jeg vel til at tro imod min villie. Magneten 
og tiltrsekningen mellem jsern og jsern, det er en sag 
for sig, men at en hasselkvist skal kunne udvise asdle 
metaller, det vil hverken sansning eller tanke sige ja 
til, derfor tror jeg endnu ikke p& sp&kvisten. Dog 
har jeg ikke lyst til endnu en gang for dens skyld 
at ssBtte s& mange dukater pd spiP). S&vidt altsd 
Linne, der giver det gjorte forsog en s&re betinget 
anerkendelse. 

Alts4: ved spdstikkens. v&ndens, enskekvistens 
hjselp, livad man nu vil kalde den, er man istand til at 
finde vandkilder i jorden; i egne, hvor der soges efter 
petroleumskilder, er den istand til at eftervise s&danne, 
den kan tilmed p&pege s&vel aedle som usedle metaller, 
i Englands minedistrikter efters0gtes b&de kul- og 



') Linues Skauska ilesa. Lund 1874. s. 121 (160); fortiellingen i 
forkortet, uklar form optrykt i Brand Pop. Anticjuities III. 287 
(Hazlitt's udcr.). 




SPASTIKKEN. la 

metallejer ved dens hjselp. Det skal vise sig, at den 
kan bruges til mere endnu, men en ting tor man dog^ 
forudssette, at en^slig.kostelig kvist ikke p& en fuldt ud 
naturlig m&de kommer til sine sjaeldne egenskaber, som 
ogsS; dette, at ikke enhver, som prever p& at tage den 
i sine haender, er istand til at bruge den. Jeg kan 
anf0re et sted af en gammel tysk kalender fra 1663, 
den f0rer os straks ind i liemmelighederne. ,,Det er 
bekendt, isser i bjaBrgegnene, at der gives folk, som 
med onskekvisten kan soge og finde metaller. Dette 
er dog en s&re hemmelighedsfiild ting, der af mange 
anses for tant og drom, efter som at forsoget ej altid 
lykkes, s&lidet som det af hvermand kan udfores. Jeg 
vil derfor kortelig anfore nogle ting, som ved denne 
sag bliver at bemaerke. Somme tror, at 1) at al slags 
tree er lige godt, det er ligegyldigt af hvilket trsa 
kvisten skaeres, 2) de iagttager heller ikke tid eller 
time, ndr kvisten skal brydes, s&lidt som de ser p& 
3) maden, hvoriedes den brydes, og 4) pd personen, som 
bruger den. Deraf folger atter, at kvisten slet ikke 
viser noget, eller, at den ^dser fejl. Hertil m5» da 
bemaerkes, at der ikke gives nogen onskekvist, der er 
mage til den, som brydes af hesselen, eftersom og 
s§,som at dette trae har en besynderlig sympathi, faelles- 
skab og forkaerlighed for metaller og deres spiritus, 
hvorfor den bojer sig mod jorden og viser det sted 
lid, hvor dens ven ligger skjult. For det andet skal 
kvisten brydes, n&r solen g&r ind i lovens tegn, thi 
da bar denne sin fiilde kraft, og s& skal den brydes 
p& den planets dag, der r&der over de forskellige ertser, 
nenilig om sendagen, livis man vil sege guld, om 
mandagen, livis det er S0lv, osv., og det skal ske tidlig 
om morgenen for solopgang. Thi ved nattens milde 



14 H. F. FELLHEK(i: 

keling iidstrommer tneets kraft til kvistens yderste 
ender, medens den samme kraft om dageu spredes og 
drives tilbage i trseet af solen. For det tredie skal 
den rives af med et, rask ryk; thi sasnait trseet maerker 
s&ret, kalder det sin kraft tilbage fra de finere grene, 
kvisten mister derved sin kraft og bliver iibnigelig. 
Den skal biydes med hS/nden, fordi dens egenskaber 
netop rettelig bevares ved h5,ndens vanne tempera- 
ment, den md ikke skseres med jsern, hvilket metal 
har en stjaBrne, som, hvad der er noksom bekendt, 
tilintetgor kvistens kraft. Til syvende og sidst er 
ingenlunde alle mennesker lige dygtige til at S0ge 
^thvert metal, men i somme menneskers h&nd viser 
kvisten slet intet, andre kan eftervise liver sit erts. 
De, som skal kunne finde guld, md vsere solariske 
(solmennesker), de, som skal finde solv, lunariske 
(mdnemennesker) ^). 

At f& den rette kvist og bnige den ret er alts& 
ikke s& belt lige en sag. 

Vi kan jo begynde med vort eget. Den, som 
vil S0ge en skat og som forstdr sig pd sligt, tager da 
en vdnd, som ban med saeregen kundskab har sk&ret 
af en pil, og med denne i h&nden soger ban, indtil 
ban maerker, at pilevdnden ligesom springer eller b5jer 
sig i bans bdnd, og der graver ban'-). -Det bedder 
sig endvidere, bvad der er optegnet af Kristensen, at 
den, som bar en ,,Finkelrut'* (o: wunscbelrutbe), kan 
se alle skjnlte skatte i jorden, og d^rsom man holder 
den foran et menneske, kan man se, hvad ban tsenker, 
den kan, kort sagt, sige os al ting. Men man kan 



Optrykt hos K. Lyncker, Sajren ii. Sitteii. 1854. s. 102. 
^) Thiele, Overtro, s. 6^5. 



SFASTIKKEX. 15 

traeife at soge efter den hele siii levetid og ikke f4 
fat i den. Man skal nemlig St. Hans nat g& iid i en 
skov, lige i det minut klokken er tolv, snitte det sidste 
&rs skud af en pil, og det skal ske i den Hellige Tre- 
foldigheds navn. Men i det samme skal der komme 
en hvirvelvind, og hvis den ikke konimer i det samme 
sekund, s4 har kvisten ingen kraft^). „Finkelruten^^ 
er dog nok et sjseldent redskab, almindeligere er en 
,,klo'', en ,,woir*; den skal vaere af pil, n&r der skal 
,,vises^' vand, og piletraeet, livoraf den skaeres, skal 
have stdet over en vanddre; den skal vaere en ege- 
gren, greet pd mergelbund. n&r der skal ,, vises'' 
mergel, thi det kan ogsS, findes, n&r man ensker det, 
men en hesselgren, n&r man soger guld eller skatte. 
En mand, der selv forstar at bruge kvisten, og som 
har eftervist en maengde vanddrer og mergellag, siger 
herom: ,,han kan straks maerke, om der findes krer, 
n&r han med vanden i haenderne g&r over en mark. 
Han kan ogsa pa det naermeste maerke, hvor dybt 
vandaren er nede. Yanden drejer sig ogs& for metaller 
f. eks. i kiempelioje, og om slige kan han straks sige, 
hvad der findes, om der er et gravkammer i hojen 
eller ej. Men han p&st&r, at det er meget anstren- 
gende og skadeligt for blodets kredslob, og at det er 
en imiulighed for ham at anstille forsog i laengere tid 
end hojst to dage -). Denne nxand m.h vaere fodt under 
vandmandens tegn; thi det er vilkaret for at kunne 
vise vand'^). Dog siger andre, at den, som viser 
mergel, kan ikke derfor vise vand; hvad et menneske 



^) Krist. Folkcm. YI, 202, 278. 
-) Skattegraveren XII, 63, 134. 
') J. Kamp, Folkeminder. s. 169, 48. 



16 H. F. FEILBERG: 

i den henseende form&r, kommer an p&, i hvad m&ned 
han er fodt^). 

I Norge kaldes kvisten ^peikestikke" eller „0nske- 
kvist", og den traesort, som benyttes, er sine steder 
hessel, i Nordland ren, og den bruges til at soge 
skatte eller vand-). I Sverig skaeres „slagrutan" mid- 
sommersnat, ved dens hjaelp findes dragegods, d. e. 
skatte, som vogtes af drager. Her har jeg ingen 
nojere oplysninger truffet, om hvorledes den skal skaBres^ 
eller hvordan den skal bruges. Fra vort sydlige nabo- 
folk derimod kan skaffes efterretninger i maengde. I 
Meklenborg fortaelles, at ^onskekvisten** skal skaeres 
langfredag morgen for solopgang, idet man siger: 

hil vsere dig, du aedle kvist. 

i gud faders navn jeg 80gte dig, 

i gud sons navn jeg fandt dig, 

i gud helligands navn jeg skaerer dig. 

Der tilf0Jes, at en sMan kvist helbreder alle syg- 
domme og viser skjulte skatte. Den kan ogs& erhverves 
St. Hans nat mellem kl. 12 — 1 eller St. Hansdag ved 
samme tid om middagen, men m.L s& brydes af et 
piletrae^). I Oldenburg bruges en en&rig hesselkvist^ 
groet p& den m&de, at den bar to nojagtig ligelange 
grene, der skal sidde s&ledes, at middagssolen kaster 
sine str&ler igennem dem. Andre siger, at den skal 
skaeres af et trae, som det &r har frembragt syv 
kviste ^). 

0nskekvisten giver ikke udslag i hver mand.^ 



Krist. Folkemind. IX, 77, 822. 

Nicolaissen, Nordland III, 17. 

•') Bartsch, Sagen II, 258, 351. 

*) Strackerjan, Sagen I. 98. 



SPASTIKKEX. 17 

h&nd; men kun lios den, som er fortrolig med metaller. 
Hesselkvisten drages af gnld og solv, ask af kobber, 
og granen af bly. N&r hesselkvisten bruges for at 
S0ge skatte, m& man IsBgge alt metal fra sig, thi seks 
skilling i lommen drager den staerkere end en, der 
&benlyst ligger fremme p& boi'det, ja, det kan ske, at 
onskekvisten bedrager den, som bruger den, idet den 
gor udslag ej over en skjult skat, men over en tabt 
skilling. Eftersom brugen er forskellig, naevnes der 
„ildkviste" (feuerruthen), „brandkviste^' (brandruthen), 
„springkviste^^ (springruthen), ,,slagkviste" (sehlag- 
ruthen), „sk9elvekviste^^ (bebemthen). Et et&rigt sknd 
af traeet var tjentligt, fordi det havde vaei'et mindre 
p&virket af vejrliget, og derfor var felsommere end 
aeldre grene. Andre brugte et tre tommer langt stykke 
af en lige hesselgren, dette blev bdret i ligevsegt p& den 
udstrakte pegefinger eller over tommelfingeren ; men 
en s&dan kvist m&tte ikke skseres hverken med en 
kniv eller med andet metal, men kiin med en skarp 
flintesten en torsdag. Der nsBvnes iovrigt forskellige 
tidspunkter, ikke blot St. Hans dag eller nat og lang- 
fredag, men ogs& helligtrekongersdag, ved nym&ne, i 
fastelavn, lige for solopgang^). 

I Pommern m& denne tryllestav vaere af hessel 
eller eg, den m& vsere groet s& lige som et lys nden 
sidekviste eller tvedeling og m& afrives med tre gange 
gentagen rift, eller skaeres med tre snit midnat mellem 
fredag og lordag, idet man fremsiger folgende besvaer- 
gelse: Herre Jesus Krist, du som er dod for mig pa 
det hellige kors. Kvist jeg bryder dig, for at dn viser 
mig og siger mig, hvad jeg forlanger, sandni, nden 

') Per^er, PHaiizensageu. s. 2.51. 



18 H. F. FEILBERG: 

svig, hvad enten det s& er p& jorden eller under jorden, 
hemmelig eller &benbar, i landet eller udenfor, af G-ud 
eller onde engle^). 

I Frankrig, hvor sp&stikken kaldes baguette divi- 
natoire (i Italien: bachetta divinatoria, se f. Eks. Pitre, 
Archivio III. 78, i Spanien: vara divinatoria), skal 
man med venstre h&nd gribe en urort kvist af det 
vilde valneddetrae, afskaere den med hojre h&nd ved tre 
snit og sige: „jeg tager dig i navnet Elohim, Mithra- 
ton, Adonai og Semiphoras, for at du kan f& Moses og 
Jakobs stavs kraft til at &benbare alt, hvad jeg ensker 
at vide**. N&r man vil bruge den, holder man den 
med en h&nd i hver af de to grenes ender, som dan- 
ner kloften og siger: „jeg befaler dig i navnet Elohim, 
Murathon, Adonaj og Semiphoras at sige mig, hvad 
jeg vil vide** -).. 

Endnu er ikke alle ceremonier, der herer til for 
at ffl; en kraftig 0nskekvist, naevnede. Man m& g& 
baglaengs henimod traset, traekke grenen frem imellem 
benene og saledes afskaere den; man m& ikke rere 
ved den med den blotte h5,nd, men kun med et hvidt 
torklaede, som man vikler om den venstre h&nd. Skal 
den vsere saerdeles kraftig, m& den d0bes, hvilket sker 
(lerved, at man skjuler den under klaederne af et barn, 
som baeres til dAben. Der fortaelles fra Spreewald, et 
vendisk landskab syd for Berlin, at 0nskekvisten skal 
skaeres af en hessel, skal vsere en fuldt udvokset gren, 
der deler sig i tre kviste og skal dobes ferste p&ske- 
dag sammen med et barn, hvis navn den s& erholder 



^) Melus, rV. 25.5, efter IT. Jahn Hexenwesen u. Zaul)erbann in 

Poinmern 186H iir. 44B. 
-) Melus, IV. 254. 



SPASTIKKEN. 19 

Den bliver lagt indhyllet i et sveb p& en hvid taller- 
ken, og man m& noje vogte p&, hvorledes man skal 
tiltale den. Hjenmie m& man sporge, hvor man skal 
g& hen, s& vil den dreje sig om og vende den tykke 
ende i den retning, som man bor g&. Folger man 8& 
dens anvisning og er kommen til stedet, har den imid- 
lertid atter drejet sig p& tvaers med sit svob p& taller- 
kenen. En navngiven mand havde s&ledes en onske- 
kvist, der hed Christiane efter den pige, i hvis sv0b 
den var debt^). I Tyrol dobes den i de hellige tre 
kongers navn; i Kaspers, n&r man vil S0ge guld, i 
Balthasars, n&r det gaelder solv, og onsker man at 
S0ge vand, f&r den Melkior til patron. I katholske 
egne af Schwaben gor man staven tryllekraftig ved 
at lade laese en messe over den, og den f&r da derved 
krsefter, s& at den kan bruges „selv af en protestant^^ ^). 
I Oberpfalz skaBres den med tre snit nedenfra opad 
og modtager et slags d3,b, idet man giver den navn 
og sl&r tre kors over den^). 

I Lausitz og Brandenburg skserer man den s&ledes, 
at den f&r lighed med en menneskeskikkelse, griber 
enderne af gaffelen, menneskeskikkelsens ben, med 
fingerspidserne, holder kvisten vandret foran sig, hvor 
man venter at finde skatte eller vand, og mumler: 
„0nskekvist, jeg kraever din hjaelp i faderens, S0nnens 
og den helligdnds navn!" S& tvinges kvisten til at 
l0fte sig og give et udslag, hvor det S0gte findes^). 

Schulenburg, Wendische Sa^en, s. 204; deu skaJ djdjes med 
et l)arn, som mevnes Johannes, efter at viere skaret St. Hans- 
dag, Kiihn, Norddeutsche Sagen, s. 393, 90. 

*) Busch, Volksglaube, s. 134 flg. 

•') Schonwerth, Sitten u. Sagen, ITT, 217. 

*) Busch, Volksgl. 8. 135. 



20 H. F. FEILBERG : 

At onskekvisten er aegte, kan kendes p&, at den sma- 
sker som et svm C„japst wie ein schwein"), n&r mau 
holder den ned i vand^). 

Hermed er de vigtigste kilder, som jeg ejer, til 
sp&stikkens erhvervelse, indvielse og brug udtomte. 
Det er alt antydet, at den har IsBnge vseret kendt og 
brugt. Man har henvist til Hoseas 4, 12, hvor det 
hedder: „mit folk adsporger sin trseklods, og dets ksep 
giver det besked", hvprved der jo mnlig hentydes til 
et slags orakelsvar, man mente at erholde ved en stav, 
noget, som nu er glemt. Fremdeles er der anfert 
Hermes-staven, der enkelte gange afbildes som en 
tvekloftet gren; hos Cicero naevnes en „virgula divina^^, 
en tryllestav, og dette antikke navn er mulig ved 
navneligheden medvirkende til, at kejsertidens digter, 
Virgil, blev i middelalderen troldmanden Virgil. Forst 
fra den senere middelalder findes der udforligere efter- 
retninger om sp&stikken, de seldste fra begyndelsen 
af det femtende &rhundrede, Paracelsus betragtede 
dens brug som j.usikker og ulovlig^^, men nogle tror 
p& den; en rejsende fra 1554 opdagede, at den ikke 
brugtes ved bjsergvaBrksarbejder i Macedonien, og det 
synes at have forundret ham; andre tvivlede. I det 
sjrttende &rhundrede stredes man om, hvorvidt man 
skulde henfore dens kraft til atomer, magnetisme, 
,,corpuscula^^, elektriske udstromninger eller lign. p& 
den ene side, og s& djsBvelens virksomhed eller bevidst 
bedrageri p& den anden. S&laenge striden kun stod, 
om v&nden kunde finde vand- eller metal&rer, var 
sagen temmelig simpel og forsogene lette at udfere, 
vanskeligere blev undersogelsen, da vilde folkeslags 

^) Kulm, Mark. Sajren, s. H30. 



SPASTIKKEN. 2 1 

overtro levede op i forestillingen om, at sp&stikkeu 
kunde ,,opsiiuse^^ lovovertraBdelse og moralsk slethed, 
hvorpd der senere skal gives flere eksempler. Man 
brugte til spAstikke grene af trseer, sm& stave af metal 
eller hvad som heist ellers. Sp&stikken kan vaere lang 
eller kort, klovet eller lige, uindviet af et hvilket som 
heist tree eller viet ved besvaergelse. Henimod 1689 
dede 23 stykker kvaeg for nonnerne i klostret Sainte- 
Cecile ved Grenoble; kvseget graessede pd en mark 
med en rig graBsvaekst^ og man kom til den overbevis- 
ning, at dyrenes ded var for&rsaget ved hekseri. Der 
blev sendt bud til Jacques Ay mar d, om hvem mere 
senere. Han havde ord for at vaere dygtig i brugen 
af sp&stikken, og det viste sig straks, at den stok. 
han brugte, drejede sig rundt i hans h&nd, s&snart 
han kom ud p& engen, men vedblev at vaere ube- 
vaegelig p& vejene rundt omkring den, undtagen nilr 
han fulgte en sti, der gik over engen, og som forte 
til et lille hus, hvor en temmelig berygtet person 
havde sit ophold. S&snart han n&ede husets dor, horte 
stavens bevaegelser op p& ny. Husets ejermand havde 
imidlertid forladt landet, sAsnart han erfor, at Aymard 
var tilkaldt. Naeste dag bleve kreaturerne atter drevne 
ud p& marken, og alt vedblev at g& godt^). Spa- 
stikken har nu delt skaebne med s&meget andet, fore- 
stillingen om dens skjulte magt har vokset sig stor. 
Den skal efter trediveS^rs krigen vaere kommen i 
almindelig brug som et redskab til at efters0ge de 
under krigen gemte pengesiunmer, og i begyndelsen 
af dette &rhundrede er man g&et meget videre, det 
er ikke blot vand eller skjulte skatte, den eftei'viser, 

') Mollis, IV, 254. 



22 H. F. FEILBERG: 

nej, det er borteblevne skelstene, kvsBg, der er for- 
vildet, mordere, tyve, ukendte veje. Og dens slag 
op og ned er tydede som nej eller ja, og s& har den 
kiinnet svare p& alle slags sporgsm&l, om fravsBrende 
var sunde eller syge, levende eller dode, om en frugt- 
sonunelig kvinde skulde fode son eller dattter, om en 
beretning var sandfaerdig eller ikke; man knnde ved 
dens hjaelp udspejde en fjendtlig hser og opdage 
sunkne rigdomme p& havets bnnd^). Ja, en tysk laerd, 
der nylig bar skrevet om den, meddeler, at en ganmiel 
fisker paa Riigen havde fortalt bam, at den var bleven 
bnigt til at eftervise, hvor sildene kastede deres rogn -). 
Det vil jo med andre ord sige, at sp&stikken efter- 
b&nden blev et slags universal-redskab, der bjalp folk 
til rette med at finde en afgorelse. 

Undertiden kan man, hvor man st&r overfor 
g&der i nutidens tradition finde losningen eller ialfald 
bidrag til en losning bos lidet civiliserede eller vilde 
folkefsBrd. Om sp&stikken, eller tilsvarende midler, 
blandt s&danne har vaeret anvendte til at S0ge vand 
eller skatte, ved jeg intet om. Et par oplysende bidrag 
til forestillingen om dens evne til at efterspore lov- 
overtraedelser kan gives. En engelsk rejsende, John 
Bell, der opholdt sig i Asien 1719, fortseller om et 
mode med en russisk kobmand. Denne havde i Mon- 
goliet mistet nogle stykker klaede, der var stj&let ud 
af bans telt. Overlamaen befalede da, at tyven skulde 
eftersoges. En af de andre lamaer tog en baenk med 
fire ben, drejede den i forskjellige retninger, tilsidst 
pegede den mod teltet, hvor de stj&lne sager var. 



Panzer, Bayrische Sagen, II, 296. 
O Weinhold, Volkskimde, II, 69. 



SPASTIKKEN. 23 

DemaBst satte lamaen sig p& skrsevs over bsenken og 
bar den, eller som folk mente, blev bS-ret af den, til 
teltet og befalede at udlevere varerne. Da det ved 
slige lejligheder var fuldstsendig unyttigt at undsld 
sig eller komme med undskyldninger, blev klaedet 
straks givet tilbage. En endnu mere oplysende sanx- 
menstilling kan maaske gives ved felgende traek fra 
afrikanske vilde. Der var bleven stjMet noget korn. 
Troldmanden fremtog to stokke og befalede fire unge 
maend, to og to, at holde dem. DernsBst daiisede ban, 
sang en besvsBrgelse, mens en zebrahale og en skralde 
blev rystede over hovederne p& de unge msend. Da 
en lille tid var g&et, fik de trsekninger i arme og ben, 
efterh&nden fuldstaendig krampe. Efter de indfedtes 
mening var det stokken, i hvem kraften Id, sd at 
maendene kun med yderste anstrengelse var istand til 
at holde fast. Stokkene trak omkring med maendene, 
hvirvlede dem rundt, som om de havde mistet sans 
og samling, slaebte dem gennem buske og torne uden 
at de kunde stanses. Deres legemer blev revne mange 
steder til blods. Tilsidst kom de atter tilbage til de 
forsamlede, hvirvledes rundt og faldt pustende og 
stennende omkuld foran en hytte, der tilherte en iif 
hovdingernes koner. Stokkene trillede hen for deniK^s 
fod og angav hende som tyven. Hun naegtede bestemt, 
men troldmanden svarede: „dnden har erklaeret hende 
skyldig, dnden lyver aldrigl^^^j 

Det er jo ogsk hos os den almindelige mening, 
at hvorvel der mt, vaere en vis modtagelighed hos 
manden, der bruger sp&stikken, er det dog staven. 



') A. Lang, Custom & Myth.'-, s. 184; Tylor, Aufaiige d. Kultur 
II. 156. 



24 H. F. FEILBP:RG: 

(let kommer an pd, mellem den og vandet eller mer- 
gelen eller metallerne er der en slags skjult sympati, 
en tiltraekning, p&virkning, der drager den ud af sin 
stilling, p& lignende m&de som elektriciteten drager 
magneten. Hvad er s5; her det forste, haenderne, der 
bserer staven, eller staven selv, n&r der sperges om 
dens bevBBgelser; er de selvstsendige rorelser, eller er 
de fremkaldte ved muskelbevaegelser i de haender, som 
holder den? Jeg g&r herved ud fra det indtryk, jeg 
selv har modtaget ved at holde den. Man ssBtter 
albuerne i siden, h&ndfladerne opadvendte, altsS, med 
begge tommelfingre udad"; nii griber man om de to 
ender af staven sMedes, at de (a a) ligger mellem 
tommel- og pegefingre og danner en ret eller stump 
vinkel med de frie stykker (b b) og det stykke af 
grenen, der ligesom danner h&ndtaget p& ildtangen (c). 
Begge h&ndryggene vender nedad, neglene opad. 



c 



A 



a 



a 



En tegning vilde ojeblikkelig vise stillingen. 

Fra Nordtyskland gives en forskellig anvisning. 
Albuerne laegges i en ret vinkel fast ind iniod sideme, 
og man griber sp&stikken som rytteren sin tomme,. 
s&ledes at man holder enden af hver gren mellem de 
to forste fingre og tommelfingeren. Hdndfladen vender 
da nedad, spidserne af grenene gribes af tommel- og 
pegefinger pd hver h&nd og bojes med nodvendighed 



SPASTIKKKN. •^'5' 

vinkelformigt imod hinanden ^). Hvilken af disse mMer 
man iiu end vaelger, vil det vise sig, at der frem- 
kommer en stserk spaending i grenen, s& at en ganske 
iibetydelig, uvilk&rlig, naesten umaerkelig muskelsitring 
i fingrene vil vsere tilstrsekkelig til at bringe v&ixdeu 
til at sla op- eller nedad. Tilmed, ndr man bevaeger 
sig fremad i en sd tvungen stilling, som der er mig 
berettet fra Nordslesvig: vands0geren skulde sastte 
albuerne mod sine knseer og med spdstikken iidstrakt 
i ret vinkel. skrdt foroverbojet, pi\ den m&de bevaege 
sig fremad. Enliver kan selv let gore forseget ved 
at skaere sig en tilstraekkelig elastisk gren af pil eller 
hessel. Der er skrevet en bog om ordets indflydelse 
pd tanken, at et vist udtryk, mAske oprindelig mis- 
forstdet, fejlagtigt eller livis betydning var glemt, har 
p&virket tanken, forestillingerne i en bestemt retning, 
ligesom med en vis magt tnikket dem ud af deres 
natiirlige leje. Der var naeppe noget til hinder for 
at skrive en lignende bog om forest illingernes ube- 
vidste magt over et menneskes muskelbevaegelser, og 
skulde jeg her fremsaette en tlieori om, hvad der sker, 
ndr brendgraveren soger vand ved hjaelp af spdstikken, 
taenker jeg mig, at han, som er vant til at soge, 
uvilk&rlig danner sig en forestilling om, hvor det er 
muligt eller rimeligt, at vand kunde findes. For s& 
vidt ikke her alt er et tilfaeldigt spil, — jeg mener^ 
at man som regel her hjemme fuldstaendig m& ude- 
lukke ethvert bevidst bedrag --, er denne halv eller 
hel ubevidste rerelse i tanken &rsagen til v&ndens 
bevaegelse. Hertil kan nu komme en vis dndelig 
spaending, en forventningsfuldhed, der end yderligere 

•) Weinhold, Yolksk. II, 70. 



26 H. F. FEILBERG : 

vil bidrage til at forrykke nervemes rolige ligevsegt, 
en lille ubevidst muskelbevaegelse er f0lgen, og v&nden 
gor et udslag. 

Vil jeg S0ge paraleller til denne m&de at f& 
svaret p& et sporgsm&l, saaledes at et apparat saettes 
i gang ved sm&, fine stod, ved ubevidste muskel- 
bevaBgelser, turde de ikke vsere s5, vanskelige at finde. 
Vi bar her hjemme udtrykket: „l^de saks og sMd g& 
for noget. der er stj&let", eller „lade s&ldet hente 
tyven^', det er et slags orakel, ved hvis bjaelp man 
opdager en tyv. Jeg tager p& slump en af beret- 
ningerne. For at dette kan udferes, m& f0rst tre ting 
skafFes tilveje, et arvet s&ld, en arvet uldsaks, et stykke 
arvet solv, for eks. en mont, en solvske ell. lign. 
Spidserne af saksen drives ind i s&ldets stimmel (trsB- 
rammej, to af g&rdens folk iidvselges til at holde s&ldet. 
Fr3> hver sin side stikker de spidserne af deres hojre 
pegefingre ind i saksens oje, s& at s&ldet altsfi, haen- 
gende i saksens oje, kan frit svinge til begge sider; 
det arvede S0lv laegges forneden i s5,ldet. Forkarlen, 
eller m&ske endog husbonden selv, stiller sig midt for 
s&ldet og naevner f0rst sit eget navn med tilfojelse: 
,,lian bar stj&let (Iserredetj, som blev borte i (man- 
dags)", derp& nsevnes alle de andre karle og piger p& 
g&rden, og bar de alle best&et pr0ven, nsevnes dag- 
lejere og andre, hvem man kunde tro til det. Den, 
ved hvis navn s&ldet kommer til at r0re sig eller 
svinge, er tyven. Meddeleren fojer til: s&ledes bar 
denne besynderlige pr0ve vaeret gjort af folkene p& 
herreg&rde i Vestjylland for ikke 20 &r siden^). 

En hermed i alle mMer beslaegtet kunst bliver 

•) J. Kami), Folkemiuder (1877). s. 420. 



SPASTIKKEN. 27 

gjort med en salmebog eller en bibel, i livilken der 
bliver indeklemt en nogle, alts& heist spsendebeger; 
igennem noglens ring bliver s& fra hver side af to 
personer stukket pegefingrene ind, p& hvis spidser det 
hele bliver b&ret; men det forst&r sig, alt skal vaere 
arvet, og noglen heist tre gange, og m& i kammen 
have et kors. Man naBvner atter en raekke personers 
navne, og ved den skyldiges svinger bogen^). Dette 
er jo den selvsamme opstilling som n&r s&ldet g&r, 
kun er det hele bleven kristnet. 

Der er s& noget, som born og unge folk leger 
med; man binder en guldring i et h&r, holder ringen 
med albuen stettet til bordet ind i et tomt glas, s& 
kan den ,,til enhver tid dag eller nat" sige folk, hvad 
klokken er. Lidt efter lidt kommer ringen nemlig i 
.•svingninger. staerkere og staerkere, indtil den sl&r klin- 
gende mod glassets rand de bestemte klokkeslag, 
■der omtrent angiver tiden. Det er atter her ubevidst 
:sindets forestilling om tiden, der frembringer sving- 
ningerne. Der opdagedes engang, at en slig ring 
svingede i forskellige retninger, altsd snart fra syd 
til nord, snart fra 0st til vest, over forskellige me taller; 
men da lod den forstandige eksperimentator for at nin 
et pdlideligt resultat et torklsede binde for sine ojne 
•og en anden person uden hans vidende skifte metal- 
plademe, s& forblev ringen i ro, — fordi der ingen 
forestillinger vaktes i sindet om, hvorledes den kunde 
svinge. 

Dette er ikke noget nyt, dette med ringen heller, 
nu er det on leg i en ledig time, man kan more sig 
med^ det har i sin tid vseret rammeste alvor og kostet 

^) Aim. se f. eks. Wuttke Aber^laube ur. 8()8. 



2H H. F. FEILBEKG: 

menueskeliv. To sammensvorne, Patricius og HilariuSj. 
var blevne beskyldte for ved hemmelige kunster at 
have r&dspurgt guderne om, hvem der skulde vaeare 
kejser Valens' (364—78) eftermand. Jeg giver her 
historieskriveren Ammianus Marcellinus (f omtr. 400) 
ordet: „Patricius og Hilarius blev forte ind og fik 
befaling til at fremstille hele sagen i dens sammen- 
haeng. I begyndelsen afveg deres forklaringer fra 
hinanden, men da man lagde dem p& pinebsenken og 
tillige stillede dem for den trefod, de havde benyttet 
sig af, kom de s5.1edes i knibe, at de gav en nojagtig 
fremstilling af sagen fra forst til sidst. Ferst talte 
Hilarius. 

jjDet er sandt, hojaervaerdige dommere^^j sagde 
han, ,,vi har efter den deliiske trefods monster i en 
ulykkelig stund forfserdiget af lavrbaergrene denne 
skaebnesvangre trefod, som I her ser, har med iagttagelse 
af alle regler og efter mange og langvarige indledninger 
indviet den ved hemmelige besvaergelsesformler og s& 
endelig taget den i brug. M&den at anvende den p& 
har altid, n&r man har villet udforske fremtidens 
hemmeligheder, vaeret folgende. Den blev stillet midt 
i huset, som forst overalt var bleven renset med ara- 
bisk rogelse, og ovenpd den blev sat en helt rund 
sk&l, forfserdiget af forskellige metalstoffer. Rundt 
skaiens yderste rand var de 24 bogstaver kunstfaerdigt 
indhugne, nojagtig i samme af stand fra hinanden. 
Klsedt i linnede klaeder og ligeledes med linnedsko p& 
fodderne, med et bind oni hovedet, og med nogle grene 
af det hellige trae i h&nden, anr&bte forst offerprsesten 
i formler, der var dannede til dette brng, den guddom, 
fra hvem sandsagnene kommer, og stillede sig derp&, 
i bevidsthed om, hvad de hellige skikke krsevede, over 



SPASTIKK KN. 29 

trefodeiiy idet han svang freiu og tilbage en med 
hemmelighedsfulde formler indviet ring, der hang i 
en meget fin lintr&d. Ndr nu denne ring, der svinger 
i bestemt afm&lte mellemrum, slfir imod et af bog- 
.ataverne og stanser ved dette, s& danner der sig efter- 
Mnden et seksfodet vers, der giver svar p& sporgs- 
m&let, som er gjort, og som har sit fuldstsendige antal 
^tavelser og versefedder, s&dan som de vers er, man 
Iseser, den pythiske gud har talt i . . . . Vi onskede 
ved denne lejlighed at f& at vide, hvem der skulde 
vsere den nuvserende kejsers efterfolger; efter hvad 
man sagde, skulde det yaere en i alle mdder fortraeife- 
lig mand. Da nu ringen ved sine udslag dannede de 
to stavelser te-o, og tillige gav det sidste bogstav, 
r&bte en af de tilstedevaerende, at den, skaebnen pegte 
pft, ingen anden kunde vsere end Teodorus. Vi under- 
S0gte da ikke sagen videre, thi vi ans& det for afgjort, 
at det var manderi, vi s0gte." . . . Derp& blev der 
stillet det sporgsm&l til dem, om de ikke ogs& ved de 
sp&domskunster, de havde drevet, havde erfaret noget 
om den sksebne, som nu havde ramt dem. De svarede 
med at anfore disse s4 navnkundige vers, hvori der 
klart udtaltes, at dette fors0g p& at udgranske ting, 
5om 1& for hojt for den menneskelige viden, rigtignok 
snart vilde blive til fordaervelse for. dem selv, men 
dog var ogs& haevngudinderne, fnysende efter mord 
og brand, i haelene p& kejseren selv og hans forhors- 
dommere. Af disse vers kan det vaere nok at anfore 
de tre sidste linier: 

Ej uden lisevn skal du lade dit liv; deu blodige sv0be 
skal med vrede i hu Tisifone over dem sviuge, 
liar i)a Mimas' sletter kampen raser med v^elde. 

*) En af haevngudiiideriie. 



30 H. F. FEILBEKG: 

Da de havde oplaest dette, blev de grusomt pinte 
og derp& livlese bragte til side^^ ^). 

Denne fortaBlling er jo tydelig nok. Mennesker 
har altid med h&b og frygt, med angst eller forvent- 
ning spurgt om, hvad fremtiden gsemte p&, eller ensket^ 
afgorelse i tvivlsomme tilfaelde, nu nojes vi med at. 
tselle p& knappeme og sige ja, nej, eller med andre 
lignende sserdeles lidet sammensatte midler, vi kan und-^ 
vaere festdragten, stilheden, besvaergelsekne med alt- 
deres tilbehor. Dette horer ikke blot de hojt udviklede 
folkefaerd til, men lignende kunster kan findes hos- 
vilde ogs&, man S0ger derigennem svar p& sporgsm&l 
om den dunkle fremtid. Almindelig er forestillingea 
om, at al sygdom skyldes besaBttelse af en eller anden 
ond &nd, enkelte spor heraf kan nok endnu traeffes hos 
OS ogs&. Iblandt et folk, Bodoerne og Dhimaleme, 
der findes i det nordostre hjorne af Indien, har trold- 
maendene den opgave i sygdomstilfaelde at udfinde,. 
hvilken gud der er faret i den syges krop; thi syg- 
dom er straf for en forseelse mod en eller anden gud. 
Han laBgger s& tretten blade i en kreds rundt om p4 
jorden, disse forestiller lige s& mange guder. Dernaest 
holder han et slags pendul, der ved en snor er biindet 
til hans tommelfinger over dem, og nu anr&bes den 



') 29de bog, kaji. 1, IJllmaiins overs. Henned kau sainmeulignes: 
i den klassiske oldtid tegnede man i)a jorden en stor kreds 
eller eu kvadrat, delt i lige store dele, der hver indeholdt et 
bogstav af alfabetet. Denieest lagde man pa hvert bogstav et 
bygkorn eller noget sand, som man lod en liaue, man havde 
la?st en tryllefonnel over, pikke op. Det ord, som dannedes 
af do bogstaver, der saledes borttoges, eller af dem, der blev 
tilbage, som man bestemte det, indeholdte svaret, se Mehis IV.. 
285. 



SPASTIKKEN. 31 

gud, som er fortornet, om at ville give sig tilkende 
og drage pendulet hen imod det blad, der forestiller 
hans person^). 

Til hele denne raekke af fremtoninger horer efter 
min mening ogs& borddansen. Jeg mindes vel fra. 
halvtreseme, at hsendeme ved den noget tvungne stil- 
ling kom til at sitre, ja — og s& gik bordet rundt,. 
sd det var en lyst; borde dansede, hoje og lave hatte 
drejede sig, sm& tingester, med en blyant befsBstet p&^ 
det ene ben, skrev i dunkle runer svar op p& klare 
sporgsm&l. Dette er for bekendt til videre at dvaele 
ved. Hvad fserre turde vide er, at ganske tilsvarende 
forhold har vaeret kendte i Kina, hvem ved hvorlaBnge, 
mdske fra umindelige tider. Da det ved slige lejlig- 
beder forudsaettes, at de nservserende personer kan 
laase, m& sligt naturlig foreg^ blandt de mere bog- 
Iserde. Pennen, som toden skal bruge, m& skaeres af 
et ferskentrse, men af en gren, der peger mod est,, 
og forend den skal skaeres, skal man sige: ,,kraftige 
tryllepen, du som daglig ejer hemmelighedsfulde kraefter,. 
nu* tager jeg dig, &benbar mig klart alt, hvad jeg 
0nsker!^^ Efter at disse ord er fremsagte, skaerer man 
et magisk tegn ind p& den modsatte side af traeet; 
dette skal betyde, at anden, der skal besvaerges, bor 
i skyerne, samt hentyder til de hemmeligheder, man 
venter vil blive ^benbarede ved den magiske pen. 
Alts&, n&r alle disse forberedelser er gjorte, bliver 
der afsk&ret en gren af ferskentraeet blandt dem, der 
vender mod 0st, den vaelges s&ledes, at den har en 
ubetydelig krumning som en krog pa enden. Den 
passes dernaest ind i et lille traestykke, omtr. 6 tommer 



') Tylor, Anfan^e, I, 126. 



32 H. F. FEILBBRG: 

langt, der skal laegges p& den persons hsBnder, der 
-er mellemmand mellem &nden og de forsamlede. En- 
hver, som ensker at vaere tilstede, m& helliges ved 
faste og tvaBtninger og ifore sig fuldstsendig rene 
klsBder. I den stue, hvor ceremonien foreg&r, bliver 
der stillet to lange borde sammen: p& det everste 
•ssettes ofre, best&ende af vin, frugt og kager, mens 
det andet bedaekkes med fint, rodt sand, der jaevnes 
glat ud ved hjselp af en bambus rulle, s&ledes at 
skriften kan- kendes tydelig deri. Alle disse forbere- 
delser m& vsere faerdige for skumringen. Man skriver 
dernaest en ansegning pa et kort til bans kongelige 
hojhed Bodhisattwa, underretter ham om, at ofrene er 
faerdige, og udtaler det onske, at en af de store ^nder, 
der vandrer om i skyerne, m& blive sendt til vedkom- 
mende, hvis navn og adresse anfores tydelig, for at 
ingen fejltagelser skal ske. Dette kort bliver s& til- 
ligemed en del gnldpapir bragt hen til gudens tempel 
og der afbraendt foran bans afgudsbUlede. For yder- 
ligere at vaere sikret mod fejltagelser skriver manden. 
s&snart han atter er kommen hjeni, sit navn og adresse 
p& et stykke papir og klistrer det omhyggelig op pd 
en af dorstolperne. 

Senere ud p& aftenen gdr s& et par af de tilstede- 
vaerende til doren, braender der noget giildpapir og 
gor en maengde buk og knaefald, det er for at mod- 
tage toden, der kommer. Den kommer, bliver fort hen 
til en laBnestol og der sat tilrette, rogelse bliver braendt 
og lysene taendes, og den person, der skal vaere mellem- 
mand (medium), naermer sig med den magiske pens 
skaft hvilende p& de udstrakte h&ndflader s&ledes, at 
dens krogede ende kan ridse i sandet, hvormed bordet 
^r bestraet. Han forer sine haender hen naerved den 



8PASTIKKEN. 33 

0verste ende af bordet, tiltaler &ndeii med sommelig 
serbedighed og siger: ,, store knd^ er dii ankommet, s& 
skriv ,,ankommet^* her p^ bordet!^^ Pennen begynder 
straks at rore sig, og et ojeblik efter st&r ordet laeselig 
skrevet i sandet. AUe de tilstedeveerende beder sa 
dnden tage plads i IsBiiestolen, mens guden. der har 
fulgt ham til huset, anmodes om at yselge sin plads 
p& en anden stol. Sk bojer de sig alle og gor knae- 
fald foran de to stole, nogle haelder vin ud og braender 
guldpapir. Atter naermer manden med pennen sig, 
den hviler bestandig pa hans udstrakte iiade hsender, 
og alle de forsamlede siger enstemmig: ,, store and, 
hvilket var dit majestaetiske tilnavn og hvilket dit 
haederlige navn, hvilken stilling havde dii, og nnder 
hvilken kongeslsegt levede du her p5, jorden?^^ 

Sti*aks begynder pennen at bevaege sig, og sva- 
rene bliver skrevne i sandet. Derefter kan enhver af 
de tilstedevserende gore et sporgsm&l, det bliver ned- 
skrevet p& et stykke papir og braendt sammen med 
noget guldpapir, og hver gang dette falder i aske for 
ilammen, skriver pennen svaret, den meste tid i vers, 
og slutter bestandig: „nu har jeg ikke mere at sige 
derom'^, hvorp& dens bevaegelse horer op. Alle prover 
p& at Isese det skrevne svar hojt, mislykkes dette, 
begynder pennen atter at bevsege sig og skriver den 
samme ssetning tydeligere anden gang, s&lsenge til 
folk kan laese det. S&snart en f&r det Isest rigtigt, 
rerer pennen sig pa ny og kradser: „ja, s&dan er 
det!^^ Hver gang en saetning er Isest, bliver sandet 
igen jaevnet med rullen og, mens det sker, henvender 
de forsamlede smigrende ord til dnden, roser hans 
digtergave; det eneste dog, &nden svarer derp&, er: 
j.dumheder!^^ Er der nogen af de forsamlede, der 

a 



36 H. F. FEILBEKG: 

forklare de naturlige forhold ved virkniugeii af ube- 
kendte ovematurlige kraefter. 

Da det &benbart til alle tider og under alle for- 
hold har vseret eu vigtig opgave at forskaffe sig godt 
vand i rigelig msengde, s& har ogs& bestraebelsen for 
at n& dette gode vaeret tilstede hos alle slaegter, og da 
bestraebelseme desuagtet altfor byppig mislykkedes, 
fordi man langtfra kunde gennemskue grundvandets 
stromningsforhold eller de love, hvorefter vandet 
bevaeger sig i jorden, og sjaelden havde andet end 
lose, ubegrundede meninger og uholdbare anskuelser 
at rette sig efter, s& er det let at forst&, at det ofte 
kan have vist sig, at man ikke fandt kilder, hvor 
man ventede at finde s&danne, og at man kan have 
fundet kildevsBld p& steder, hvor s&danne efter de gael- 
dende forestillinger var ganske unaturlig beliggende. 
Men var man forst gennem sin erfaring kommen s& 
vidt, at man betragtede kildernes beliggenhed som 
unatmlig og ubegribelig, s& var det temmeUg natur- 
ligt. at man i middelalderen, hvor man var tilbojelig 
til at tro pa ovematurlige kraefter, i det hele knyttede 
forestillingen om ovematurlige kraefter til kildevandet 
og dets lob i jorden. P& hin tid, da naturvidenskaben 
indtog et meget lavt standpunkt, var sligt ikke til at 
undres over, ej heller var det videre forunderligt, at 
folk samtidig antog, at kilderne lod sig fremtrylle ved 
kraefter, der trodsede alle tyngdens love, og var istand 
til ikke blot at drive vandet frem til udspring pa 
toppen af en bakke, men til at give dette vand en 
saerlig helbredende kraft, saerdeles p& bestemte tider 
og dage i &ret, p& hvilke valfarter til kilderne derfor 
blev foretagne, endog fra meget fjaemtliggende steder 
med syge, der skulde hvile p& disse mystiske steder 



SPASTIKKEN. 37 

og drikke af dette fortryllende vand for at genvinde 
deres helbred. I hin tid kunde det sandsyidigvis ikka 
falde vanskeligt at forestille sig, at kildevandet blandi 
sa mange andre mserkeligheder tillige var i besiddelse 
af den evne at kunne indvirke p& en nylig afskaren 
pilekvist med en ejendommelig kraft saledes, at denne 
mMte boje sig, hver gang den pd en behaendig m&de 
og ved et ssereget kunstgreb fortes hen over et under- 
jordisk vand, en sakaldet „vandare". Man kan forst&y. 
at en sddan tanke kan have vsBret almindelig i hin 
tid, da man, som sagt, manglede enhver kundskab 
om de krsefter, de underjordiske vandstromme var i 
besiddelse af, og hvormed de kunde indvirke pa andre 
legemer. Men hvad man derimod vanskelig vil kunne 
forstd er, at sddanne mystiske forestillinger, som de, 
der knytter sig til pilekvisten og dens ufejlbarlighed 
med hensyn p& at „vise vand", har kunnet holde sig 
igennem alle slaegter lige ind til vor tid, og det s& 
fuldstsendigt, at mange endnu den dag i dag stoler 
fuldt og fast p& deres ,,pilev&nd". At dette endnu 
er en almindelig tro blandt maengden er, som sagt, 
en kendsgerning, men hvad jeg her onsker at gore 
klart er, at den hviler p& et fuldstsendig falsk grund- 
lag. Enhver kan nemlig sige sig selv, at hvis den 
kraft, hvorom der her handles, og hvoraf van det og 
pilekvisten i forening antages at vsere i besiddelse, 
virkelig eksisterer, sd kan det ikke vsere nogen virk- 
ning af tyngdekraften, der som bekendt alene virker 
i forhold til masserne og aftager omvendt, som afstan- 
denes kvadrater vokser; men virkningen m& i sti fald 
have sin grund i en hel anden kraft. Men enhver 
kan let forstd, at hvis en s&dan anden kraft eksisterede, 
sk kunde dens tilvaerelse lunulig have undgaaet vor 



38 H. h\ FETLBERO: 

opmaerksomhed iiidtil den nuvaerende tid, eftersom en 
8&dan kraft uodvendigvis for lang tid siden mdtte 
have vist sin indflydelse p& mangfoldige andre m^der. 
Da imidleiiid ethvert spor af af en s&dan anden kraift 
fuldstsendig mangier, s& kan vi med sikkerhed deraf 
drage den slutning, at den taenkte mystiske kraft, 
hvormed kildevandet antages at virke p& pilekvisten 
aldeles ikke eksisterer/ og dermed er da bevist, at 
theorier om pilekvistens bojning p& grand af det 
underjordiske vand oiler de underjordiske vandstrommes 
tilstedevaerelse er fnldstaendig falske. 

Troen pd ^pilekvisten" er alts& ligefrem kun en 
overtro; thi den tsenkte kraft, som skulde fremkalde 
bqjningen, eksisterer ikke ^). 

Spastikken bar endelig sat sig et maerke i for- 
brydelsernes historie, men den bar dog nok kun voldt 
et menneskes dod, livad man m&ske, n&r man ser hen 
til de mange anvendelser, den i tiden fik, bor vaere 
taknemmeiig for. Fortaellingen derom er sk vel bevidnet 
af laeger og ovrighedspersoner og mangfoldige sam- 
tidige vidner, at den er vserd at tage med, om man 
end, nar man liar laest den, skal nodes til at indromme, 
at man st&r for en g&de. 

Den 5te Jiili 1692, omtr. kl. 10 om aftenen, blev 
en vinliandler og bans kone i Lyon myrdede i deres 
kselder og deres penge stj&lne. Naeste morgen kom 
retsbetjenten for at undersoge stedet. Ved siden af 
ligene lA en stor flaske med str&hylster, en blodig 
risokse, livormed utvivlsomt ud&den var 0vet, men 



I 



) A. Col<liug'. Resultaterue af uogle UudersMgelser over GruDd- 
vandets Bevieoelse i Jordeii, ibrelagte det kg]. Laudhusliold- 
ningsselskab i dets M0de den 24de Jan. 1872 (Sjortryk af 
Tidsskr. f. Laiid0koii., s. B8 flj^.). 



SPASTIKKEX. ' 39 

ikke et spor var der at opdage af gerningsmanden, 
og 0vrigheden var i vilderede med, hvorheu den skiilde 
vende sig. Da sagen stod siiledes, mindede en nabo 
om en begivenhed^ soni var sket fa^r i forvejen. 
1688 var der beg^et et tyveri af klaeder i Grenoble, 
man sendte bud til Jacques Aymard, der alt tidligere 
er nsBArnt, og s&snart han kom til stedet, begyndte 
vdnden at bevaege sig i bans hdnd. Han fulgte sporet, 
som vanden anviste, den vedblev at dreje sig rundt 
imellem bans fingre, salsenge han fulgte en bestemt 
retning, men h0rte straks op dermed, sdsnart ban 
afveg derfra. Aymard gik s& fra gade til gade, indtil 
ban nS^ede faengselsporten. 0vrigheden skyndte sig 
at lukke op, og Aymard styrede ben imod fire nylig 
indsatte arrestanter, befalede dem at stille sig op i 
en linie, satte dernaest sin fod p& foden af den forste, 
vtoden rorte sig ikke. Ved den anden gav vanden 
tegn, foran den tredie var den ubevaegelig, den f jerde 
bad skselvende om at blive bort. Han tilstod, at ban 
sammen med den anden var tyven og na3vnede, bvem 
der bavde tyvekosterne i forvariug. Det var en bonde 
i nabolaget, men ban niBgtede alt. Aymard opdagede 
dog med sin vand de skjulte tyvekoster og gav dem 
tilbage til de best] dine. 

Ved en anden lejligbed bavde Aymard vseret 
ude at „vise vand** og feilte, at v&nden bevaegede sig 
stserkt i bans bdnd. Der blev gravet p5. stedet, men 
istedetfor at finde et vaeld, fandtes liget af en myrdet 
kvinde med et reb om balsen i en tonde. Hun blev 
genkendt som en person, der et fjerdingar tidligere 
var sporlest forsvunden.* Aymard gik til det bus, bvor 
bun bavde boet, v&nden udviste straks bendes maud 
som den skyldige, og denne flygtede ojeblikkelig. 



4i) H. F. FEILBEKliI: 

0vrighe(len i Lyon var hjaelpelos, vidste hverken 
ud eller ind, hvorledes den skulde finde spor af ophavs- 
manden til det dobbelte mord i vinkaelderen, og enden 
blev, at den offentlige anklager bestemte sig til at 
prove ined Jacques Aymard. Der blev sendt Bud 
efter ham, ban p&tog sig at gore et forsog, men for- 
laugte forst at blive fort til dstedet for at komme i 
forbindelse med morderne. 

Han blev s4 vist derhen med sin vtod. Denne 
rorte sig ikke, mens ban gik igennem kaelderen, forend 
ban ndede det sted, hvor vinhandlerens lig bavde 
ligget. Da begyndte v&nden straks at bevsBge sig 
voldsomt, mandens puis blev hurtig som ved et feber- 
anfald. Det selvsamme indtraf, da ban n&ede det 
sted, hvor det andet lig havde ligget. 

Efter s&ledes at have modtaget et „indtryk'', 
forlod Aymard kselderen og foii: af sin vdnd, eller 
maske snarere af en indvortes tilskyndelse, gik ban 
op ad trappen, ud p& gaden og fulgte som en hund 
mordernes spor. Det forte ham ind i g&rden til aerke- 
biskoppens palads, tvaers over den og ned til Rhone- 
porten. Nu var det imidlei-tid blevet aften, og da 
alle portene var lukkede, stansedes undersogelserne for 
den dag. 

Naeste dag vendte Aymard tilbage til sporet. 
Ledsaget af tre politibetjente gik han ud af porten 
og fulgte ilodens hojre bred. Der gjorde v&ndens 
bevaegelser det klart,, at der havde vseret tre, der var 
indviklede i mordet. Han fulgte sporet af de to, der 
forte ind til en gartners bus. Tiltrods for ejerens 
bestemte forsikringer erklserede Aymard bestemt, at 
flygtningerne havde vaeret inde i bans stue, havde ( 

siddet ved bans bord og drukket af en bestemt flaske, 



SPARTIKKEN. 4] 

som blev udvist. Ayraard provede med sin v^nd 
enhver i huset for at se, om de havde vaeret i bero- 
ring med morderne, vdnden gav udslag over to born 
i ni og ti &rs alder. Da de blev udspurgte, svarede 
de efter nogen toven, at de sondag morgen, tiltrods^ 
for deres faders bestemte forbud, havde ladet doren 
sta ^ben, og at to maend, som de beskrevj var pludselig 
tr^dt ind, havde sat sig ned og drnkket af vmen i 
Hasken. Dette forste bevis pa Jacques Aymanis spor- 
sans overbeviste nogle af tvivlerne, men den oftentlige 
anklager forbod ethvert fors0g, forend manden yder- 
ligere var bleven provet. 

Som allerede omtalt var der p& gerningsstedefc 
opdaget en blodig risokse, der utvivlsomt var det red-^ 
skab. hvormed mordet var 0vet. Der blev skaffet tre 
okser tilstede fra samme Fabrikant, de blev sammen 
med den blodige 0kse begravne hver for sig i en have. 
Aymard med sin v&nd blev fort derind over de steder, 
hvor ekserne \k\ siisnart han gik over stedet. hvor 
morderens 0kse h\, gav v&nden udslag, var ellers ube- 
vsegelig. Man var endnu ikke tilfreds, okserne blev 
ombyttede og skjulte \A ny, provinskontrolloren (comp- 
troller of the province) bandt med egen h&nd for 
Aymards ojne og forte ham fra sted til sted, det samme 
skete pa ny: forst over den blodige okse begyndte 
vdnden at bevaege sig. 

Sa fik Aymard offentlig fuldmagt til at fortsa^tte 
undersogelserne, og et kompagni skytter modtog befa- 
ling til at ledsage ham. 

Ved v&ndens anvisning optog Aymard nu for- 
folgelsen og fortsatte langs E-honens hojre bred indtil 
en halv milsvej fra Lyonner-broen. Der sft man fod- 
spor i sandet, som om tre mand var g5,ede i en bM. 



42 H. F. FEILBERG: 

Aymard og hans felgesvende fik da ogs& fat i en 
rob&d, og skent det var forbundet med nogen vanske- 
lighed at folge sporet p& vandet, lykkedes det dog. 
Nu og da blev p& denne lojerlige rejse Aymard sat 
i land for at preve flodens bredder med sin v&nd og 
undersoge, om morderne havde vaeret i land. Han 
opdagede stederne, hvor de havde sovet. stole og borde, 
de havde siddet pd. Han rykkede s&ledes langsonit 
frem og nilede efter forskellige teventyr omsider 
Beaueaire. 

Der var det f0rste, han opdagede, at de forfulgte 
var gi\ede til forskellige sider. Der var marked i 
byen, en menneskestimmel i gaderne, hans v&nd ledede 
ham dog sikkert gennem gaderne til fa^ngslets port. 
Han erklaerede bestemt, at den ene af morderne var 
derinde, der blev lukket op, der fandtes 14 15 fanger. 
Blandt dem en lille pukkelrygget person, der kim fd 
timer i forvejen var bragt ind p& grund af et tyveri, 
han havde beg&et pk markedet. Aymard provede alle 
fangerne med sin v&nd, den udpegede den pukkel- 
ryggede, som s& blev fort tilbage til Lyon, og der 
ventede Aymard en triumf. Den pukkelryggede havde 
bestemt erklseret, at han aldrig havde sat sin fod 
indenfor Lyons' mm^e. Men i byen og pa vejen dei-til 
blev han genkendt af flere, hvor han havde ligget 
om natten eller f&et noget at spise. I den lille by 
Bagnols blev han fremstillet for gi^stgiveren og hans 
kone. De bekrseftede edehg deres udsagn, at de 
kendte ham og beskrev hans kammerater nojagtig, 
og deres beskrivelse passede igen med den, som gart- 
nerens burn havde givet. Den pukkelryggede blev 
forviiTet og tilstod, at han havde vaeret der fin dage 
i forvejen med to Proven9alere. De var de skyldige, 



SPASTTKKEX. 43 

lian havde kun vseret deres tjener og holdt vagt oppe 
i stuen, mens de fuldbyrdede mordet i kselderen. 

I Lyon blev han s& sat i fasngsel, og sagen imod 
ham begyndt, nu afgav ban en fuldstaendig tilstlielse. 
Efter at have kobt to okser, gik Proven9aleme og 
ha-n, alle tre, ind i vinudsalget. De havde med sig 
en stor flaske, omsv0bt med strd, og fik vaertshus- 
holderen og bans kone til at g& ned med dem i ksel- 
deren, mens han selv, den pukkelryggede, forblev som 
vagt i stnen ovenfor. De to msend myrdede vinhand- 
leren og bans kone med deres okser, derefter kom de 
tilbage til gtestestuen, hvor de brod et skrin op og 
stjal derfra 130 kroner, 8 lonisdorer og et solvbaelte. 
De forlod sS; huset og sogte tilhold i g&rden til et 
stort bus, — aerkebiskoppens palads, som Aymard havde 
ndvist — , der tilbragte de natten. Naeste dag forlod 
de Lyon, stansede et- ojeblik ved en gartners hus; et 
stykke laengere nede ved floden fandt de en optnikket 
bM, gik senere i land og til Beaucaire. Der skiltes de. 

x^ymard blev nn sendt nd' efter de andre mordere, 
fandt deres spor ved Beaucaire' s port og forlangte 
at prove fangerne i faengslet^ om den ene af mordeme 
skulde vsere blandt dem. Men denne gang tog han 
fejl, dog udsagde fangevogteren, at en mand, som 
han beskrev, og bans beskrivelse stemte igen med 
den ene af Proven9alernes udseende, var kommen til 
fsengselsporten og havde spurgt efter den pukkel- 
ryggede, og da han fik at vide, at denne var fort til 
Lyon, forlod han stedet ilsomt. Aymard fulgte nu 
denne mands spor, traf ogs& pa den tredies; dette 
dobbelte spor forte til landgraensen, derfra vendte 
Aymard efter nogle dages forlob tilbage til Lyon. 

Den 30te August 1 692 blev den stakkels pukkel- 



44 H. F. FETLBERG: 

ryggede rarlbraekket pd hjiilet. Han m&tte pk vejen 
til retterstedet gk forbi vinndsalget. Der blev hans 
dom offentlig forelsest, den var faeldet af ikke mindre 
end 30 dommere. Forbryderen knaelede, bad de stak- 
kels myrdede om tilgivelse og fortsatte sk sin vej til 
retterstedet. 

Her ender denne maerkelige historie forelobig^ 
den er bevidnet s& sikkert af 0vrighedspersoner, laegery 
praester, som noget i det hele taget kan vaere, for- 
horsakteme er endnu tilstede. 

Som rimeligt var, blev Pariserne nysgerrige, da 
rygtet om Aymards bedrifter n&ede dem. Han 
blev hentet til byen og skulde vise sine kunster, men 
— faldt i enhver faelde, der blev opstillet. Prinsen 
af Conde lod fem liuller grave i sin have, kom guld 
i et, solv i et andet, gnld og S0lv sammenblandet i 
det tredie, kobber i det fjerde og endelig sm^sten i 
det femte. Men v&nden gav intet som heist tegn^ 
hvor metallerne var skjulte, gjorde derimod udslag 
over de begravede sm&sten. Demaest blev Aymard 
hentet til Chantilly for at opdage dem, der havde 
stj&let fisk af dammen i haven. Han gik rundt om 
dammen, fandt stedet, hvor fiskene var tagne, for- 
fulgte ty vens spor, der ledede til eii af skovfogdemes 
huse, hvor vdnden ganske vist ikke bevaegede sig over 
nogen af husets beboere. Selve skovfogden var fra- 
vaerende, kom forst hjem om aftenen, men s&snart han 
horte, hvad han blev beskyldt for, sogte han Aymard 
op og forlangte, at denne skulde bevidne hans uskyld. 
Men nej, v&nden erklserede ham skyldig, og stakkelen 
iiygtede over hals og hoved i henhold til den bekendte 
regel: „selv om du bliver beskyldt for at have stj&let 



SPASTIKKEN. 45 

Notre-Dame kirkens tarn, rend din vej hellere end at 
komme i ovrighedens kler!" 

Pa lykke og froinme blev en forbig&ende bonde 
fort frem for Aymard som mistaBnkt, v&nden gjorde 
kun et svagt udslag, og Aymard udtalte som sin over- 
bevisning; at denne mand ikke var tyven, han havde 
kun spist af de stjMne fisk. Sk blev en dreng bragt 
ind og udgivet for den bortflygtede skovfogeds son, 
straks begyndte vdnden at blive urolig. Det blev 
afgorende. Drengen havde ikke det mindste at gore 
hverken med skovfogden eller fiskene, og tyveriet 
havde ganske vist fundet sted, men det var sf/r hr 
siden. Med opdagelsen af et foregivet pengetyveri 
gik det om muHgt endnu vaerre, Aymard blev jaget 
bort som bedrager, m&tte forlade hovedstaden og 
vendte tilbage til Grenoble. 

Begivenhederne affodte en lang strid. Bedrager 
synes Aymard dog ikke at have vaaret; en engelsk 
forfatter bemaerker, at sagen henst&r som en juridisk 
g&de, kun Kdet oplyst ved den pukkelryggedes til- 
st&elser. Han kan for den sags skyld have vseret 
sindsforvirret; m&ske slov, m&ske s& forpint af de 
evindehge forhor, at han blev ked af livet, han var 
kun 19 &r gaminel^). 

Baring (Tould. (Virions Myths of tlie Middlo-Afces. s. Hi H«f. : 
Andrew Lanjr, (Custom & Mvth.. s. 19;i. 



„MESTERMA]fDE]f". 

AF 

VILHELM BANG. 



D«. ta .a,s ,.. meget, det skal v.re, for „g 
iniod Dodsstraffen, om dens Vedbliven eller dens Af- 
skaffelse; Enighed vil sikkert aldrig opnaas om andet 
eller mere i den Henseende, end at hvis den maa 
anses for at vsere nodvendig, vil den iiaermest vsere 
at betragte som et nodvendigt Onde. Og det tor vel 
ogsaa forudsaettes som givet, at i vore Dage selv de 
ivrigste Forkaempere for Dodsstraffens Bibeholdelse 
dog almindelig ville prise de senere Tiders Fremskridt 
i Retning af Humanitet, baade at Dodsdomme kiin 
sjaeldent fuldbyrdes, og at man soger at gore Doden 
saa let og lidet pinefald som mulig for de iilykkelige, 
der ere komne saaledes paatvaers overfor Samfundet, 
at dette maa gribe til et saa yderligt Middel. 

I tidligere Dage var det i begge Henseender 
anderledes, og det ikke alene i Oldtidens trods al 
Civilisation dog saa barbariske Lande — de aldeles 
raa og vilde Folkeslag lades her ganske nde af Betragt- 
ning — eller i Middelalderens Nat med de mange 
Stjerner; — men ogsaa helt ned i den nye Tid, ned 



„MESTERMANDEN". 47 

imod vore Dage, se vi mangfoldige tydelige Vidnes- 
byrd om, hvor lidet MenneskeKv egentlig agtedes, og 
hvilken Brutalitet Staten og de enkelte Personer kunde 
udvise mod andre; — saaledes i fremmede Lande, og 
saaledes i vort Fsedreland. 

Det er netop en Skildring af saerlig danske For- 
hold, disse Blade ville S0ge at give; og TidsiTunmet, 
Skildringen skal omfatte, er naermesfc det forste Par 
Aarhundreder efter Reformationen. Man kunde maaske 
synes, at det var et temmelig uhyggeligt ^mne at 
vaelge som Genstand for en Skildring; men disse For- 
hold horte jo saa fiildstaendig ind med i Fortidens 
hele Liv, at de nok kunne gore Krav paa at betragtes 
lidt nejere; og, saavidt mig bekendt, er Skarpretter- 
v8Bsenet her til Lands aldrig tidligere gjort til Gen- 
stand for en samlet Skildring. 



Iblandt Betydningerne af Ordet at ^rette*"* an- 
forer Molbech i sin Ordbog som den sjette og sidste. 
at dette Udsagnsord er ensbetydende med at „hen- 
rette, eller fuldbvrde en ved Dom tilkendt l)0dsstraf". 
Naar vi nu i vor Tid omtale den Mand, hvem det 
S0rgelige Hverv er overdraget, paa saadan Maade at 
V9ere Rettens Haandhaever, pleje vi at kalde ham med 
den Benaevnelse, der ogsaa er officiel, nemlig „Skarp- 
retter", hvorved vi jo straks fores i Tanken hen til 
den Maade, paa h\dlken Henrettelserne nu foregaa, 
med skarpe Redskaber. Men naar ogsaa i fordums 
Tider Betegnelsen ,,Skarpretter" blev brugt, var den 
ikke ganske korrekt; thi der var andre Midler, hvor- 
ved hine Statens eller Stadens Tjenere ekspederede 



48 VJLHELM BANd: 

Folk ind i den andeii Verden, end just ved Svaerd 
•eller 0kse ; der var da ogsaa flere andre BenaBvnelser, 
under hvilke disse Msend gik, — saaledes „B0dler^, 
i hvilket Ord der dog altid har ligget noget haanende 
eller nedsa3ttende, livorimod „Mester" eller „Mester- 
mand" var en Bensevnelse, de nok holdt af at lade 
^ig kalde med; ja der har endog vaeret Tider, 
paa hvilke der ligefrem ved Love og Forordninger 
blev hjemlet Bedlerne Ret til at lade sig titulere 
-„Mester", hvorved de altsaa paa en vis Maade kom 
til at staa i Eangklasse sammen med de laerde Maend, 
der havde taget Magistergraden, og hvis laerde Titel 
^Magister" i gamle Dage blev forvansket til „Mester^. 
Det er nu ogsaa en fuldstaendig Misforstaaelse, 
naar man stundum lios Forfattere ser Udtalelser, der 
tyde paa, at de mene, Skarpretter og MakJcer vare to 
Betegnelser for en og samme Person; tvsert imod, thi 
medens Skarpretterne, i alt Fald mange Steder, i flere 
Henseender vare ganske vel stillede, var Rakkernes 
Samfundsstilling i hoj Grad foragtet. 1618 fornyede 
saaledes Ribe By sin Kontrakt med den hidtilvcerende 
Skarpretter, Mester Kristen Balcker, med den Tilfojelse, 
at han maatte love i Fremtiden ikke at befatte sig 
mied Rakkerarbejde (Udkorsel og Flaaen af dede Krea- 
turer), men derimod at holde en Skorstensfejer til at 
beserge sligt, ved hvilken Lejlighed hans faste Lou 
forogedes med det halve. Man har altsaa det Aar 
fundet det nedvaerdigende for Byen, at dens Skarp- 
retter personlig gav sig af med Rakkerforretninger ; 
fem Aar senere vare Ripenserne dog ikke laengere 
saa fintfolende, idet han da blev engageret til for 
en Betaling af tre Mark for Stykket at udfore, eller 
lade udfore, af Byen dode Kreaturer, ^fort Ned" o: 



,,MfSTERMANDEN^ 49 

udvokset Stykke Hornkvseg, hvoriinod lian for Kalve, 
Svin og andre mindre Kreaturer kiin skulde have otte 
Skilling for hvert, han forte ud over Byens Graenser. 
Granske kurios er ogsaa en Skrivelse, Magistraten 
i Aarhus, som 1702 var i Forlegenhed, da der netop 
i nogle Aar ingen Skarpretter var der i Byen, sendte 
til Mester Kristian Seyler i Fredericia, som midlertidig 
havde fungeret, og bad ham om Henstand med Beta- 
lingen af, hvad der tilkom ham; Brevet, der er dateret 
13de Oktober 1703, lyder saaledes: 

„ Missive til Mestermanden, angaaende hans her 
af Byen aarlige Lon. 

Velaerede Mester Kristian Seyler! Hans gode 
Skrivelse af forste hujus er os vel indhsendiget, an- 
gaaende hannem tilsagte Len her af Byen, saa er nu 
ingen Penge hos vores Kaemner in Cassa, hvorfor han 
vilde passientere nogen Tid, indtil Penge kan ind- 
komme; saa skal de hannem ved Lejlighed vorde 
betalt. Naest Gruds trygge Beskaermelses 0nske 

forbliver stedse 

hans velvilligste 

Borgermester og Raad." ' 

Da for nogle Aar siden Bestillingen som Dan- 
marks eneste Skarpretter var ledig, skal der efter 
Bladenes Beretninger, hvor underligt og nhyggeligt 
det end lyder, have vaeret Ans0gere i Snesevis, skont 
det jo ikke kunde vtere ubekendt for nogen, med hvilke 
Blikke Bodlerne, nu som forhen, stadig blive betrag- 
tede. Og man skulde just heller ikke tsenke, at i 
vore Dage nogen klmde faa i Sinde at S0ge Ansset- 
telsen netop Rf Lj/st til den Haandtering; tidligere var. 

4 



50 VILHELM BANG: 

det maaske nok anderledes ; da var Raaheden jo adskil- 
lig mere udviklet, og de mange Henrettelser, ind- 
ledede med de dedsdemtes grufulde Pinsler, skulde 
nok gore deres dertil. 

Om enkelte af Fortidens Bedler have vi Beret- 
ninger, der tyde paa, at de have 0vet deres Geming 
ret af Hjaertens Lyst, jo mere jo bedre; og det er 
slet ikke usandsynligt, hvad der fortselles om Czar Peter 
den store, at da han syntes, det gik for langsomt for 
hans Bodler med at faa Hovederne huggede af det 
oprorske Strelitzerkorps, har han selv taget Haand i 
med for saaledes personlig at opfordre til en hurtigere 
Forretningsgang. 

Undertiden synes det dog ikke at vsere gaaet 
saa ganske let med at faa Folk til at overtage Hvervet. 
Det har truffet sig, at 0vrigheden har benaadet en. 
dodsdomt Forbryder, imod at han for Fremtiden skulde 
fungere som Boddel. Et Sted i Udlandet skal saa- 
ledes en ung Mand, der i Forening med sine Foraeldre 
og flere andre mindre haederlige Medlemmer af Sam- 
fundet havde begaaet en Msengde Forbrydelser, vaere 
sluppen med Livet paa den Betingelse, at han skidde 
vaere Skarpretter, og han havde da som sin ferste 
Forretning — hvor gruelig det end lyder — at hugge 
Hovederne af sin Fader og sin Moder. — 1556 havde 
paa Langeland en Karl ved Navn Rasmus Klausen 
fra sin Broder stjaalet syv Svin og fra en af Kronens 
Bonder, Peder Thorsen, halvanden Skaeppe'Byg. Han 
blev fort til Tinge med Kornet og tilstod da ogsaa 
Tyveriet, men tiggede om Livet og bad om at faa 
Tyvemaerke og blive Boddel der paa 0en. Peder 
Thorsen undte ham for HerremsBndenes Bons Skyld 
Livet „paa slige Vilkaar", hvorefter Herredsfogden 



„MESTBRMANDBN". 51 

tilligemed otte Meddomsmsend paa Nerre Herreds 
Ting derate ham til som ^Tyvs- og Boddelmaerke" at 
skuUe miste det ene 0re. 

Vi se altsaa, at i det sekstende Aarhundrede 
havde Langeland sin egen Skarpretter; og saaledes 
har det vel vseret i lange Tider, at hver Ulle Lands- 
del bar haft sin egen Boddel, der jo havde nok at 
bestille. Senere hen, i det syttende og attende Aar- 
hundrede, synes det at have vaeret Distrikter af storre 
Udstrsekning, der bleve betroede til en enkelt Mands 
Omsorg — om man ellers kan bruge det Udtryk! 
Det yar i lang Tid, saa vidt man, efter hvad der 
foreligger, kan slutte, omtrent stiftsvis, de vare an- 
satte ; men i en snsever Vending saa man sig stundum 
nedt til at laane sig frem, saaledes som de, hvad oven- 
for er anfert, i 1703 vare nodte til at gore i Aarhus, 
hvor saa endda Magistraten maatte ydmyge sig til at 
bede den Fredericia (formodentlig mihtaere) Skarp- 
retter) om Henstand med Betalingen. I enkelte Byer 
ere vi i Stand til gennem hele Aarhundreder at folge 
Raekken af Skarprettere omtrent Hge saa nejagtig som 
Raekken af Borgmestre, Raadmaend og andre lignende 
Standspersoner; enkelte Grange er Bestillingen gaaet i 
Arv fra Fader til Sen, saaledes som den ogsaa i Paris i 
flere Slaegtled var arvelig „paa Svaerdsiden" i Ordets 
egentUgsteForstand i Familien Sanson. — Det vil, ved et 
BUk paa Navnene, vise sig, at et overvejende Antal af 
Skarpretterne formodentlig have vaeret af tysk Her- 
komst; muUgvis have de hert til de tyske Lejetropper, 
der i de Dage udgjorde en betydelig Del af Haeren, 
og som jo i Eeglen var en sammenlobet Hob af alskens 
Udskud fra alle Lande. Det synes ogsaa, at de fleste 
SkarpretterfamiUer Landet over, i alt Fald i den sidste 

4* 



52 VILHELM BANU : 

Halvdel af det syttende Aarhundrede, vare knyttede 
til hverandre ved Slaegtskabs og Svogerskabs Baand, 
saa der herved dannedes, hvad vor Tid kalder en 

^Ring". 

I Slutningen af det syttende Aarhundrede havde 
der i Aarhus virket en Skarpretter ved Navn Hans 
Hocker; efter bans Dod var Stiftet i nogle Aar uden 
Skarpretter. Men 1705 indgav en Son af den afdode, 
ved Navn Hans Henrik Hocker, en Ansogning til 
Stiftamtmanden om dennes Hjaelp til at komme i Virk- 
somhed som Skarpretter, med Bopsel i Randers. Han 
beraaber sig i Ansegningen blandt andet paa, hvor- 
ledes ban i de fire Aar, der vare forlobne efter Fade- 
rens Dod, liavde udfort sin Funktion upaaklagelig ; 
det viser sig altsaa, at ban i disse Aar maa bave tjent 
Livets Opbold ved, bvad man kan kalde „privat Praksis", 
idet ban ikke var fast ansat, og altsaa er gaaet den 
Fredericia-Mand ind i Naeringen; da saa Mester Hans 
Hooker 22de September 1705 bavde faaet Bestalling 
af Stiftamtmanden, med Eneret til at virke i sit Fag 
over det bele Aarbus Stift, var ban derimod ivrig nok 
for at bolde paa sit Privilegium; noget af det forste, 
ban gjorde efter at vaere bleven ansat, var at sende 
en ydmyg Begaering til Stiftamtmanden om, at der 
maatte drages Omsorg for, at det ikke tillodes nogen 
at gore bam „nogen Indpas ber omkring paa Landet 
i Aarbus Stift'^ ; dette var for den Sags Skyld allerede 
lovet bam i bans Bestalling, bvor det bed, at den, der 
gjorde bam Indgreb i bans Embede, skulde bode 20 
Rigsdaler derfor. Her benyttes LejUgbeden til at an- 
fore et andet Eksempel paa, bvorledes Skarpretterne 
boldt paa deres Rettigbeder; da nemUg den ganske 
mserkelige Projektmager, Amtmand Povl Juel, der 



♦7 



MESTEKMANDEN^ 53 



endte sin seventyrKge Livsbane som ' Landsforrseder, 
1723 var bleven henrettet i Kjobenhavn, gav selve 
hans Henrettelse Anledning til en Strid mellem to 
Skarprettere. Det var Gramisonens Skarpretter, der 
havde forrettet baade Torturen og Henrettelsen ; men 
derover blev en iinden af det haederlige Lav, en civil 
Rettens Tjener, Jakob Langbo, yderst vred og klagede 
til Statsraadet over dette Indgreb i Nseringen, idet 
Magistraten havde forevist ham selv en kongelig Befa- 
ling, at ha7i skulde paatage sig dette Hverv, hvorfor 
han bad om, at han maatte „suteneres i sin Ret". 
Statsraadet vidste ikke at give ham bedre Svar, end 
at han kunde „g0re sin Ansogning der, hvorfra Ordren 
var ekspederet" ; hvorledes denne Strid endte, kan des- 
vseri'e ikke opklares. 

Den nysnaevnte Hans Henrik Hooker opregnede 
i Ansogningen de Forretninger, han havde udfort 
,jtil alles Tilfredshed (!)'^, Han har, skriver han, i 
Lebet af 3 til 4 Aar henrettet en Kvinde paa Sams0, 
der havde myrdet sit eget Bam ; to Dragoner af Oberst 
Prehns Regiment, hvoraf den ene, der havde draebt 
sin Hustru med en TojrekoUe, blev stejlet, den anden 
blev braendt; paa Marselisborg Gods tre Midsaedere 
henrettede med Svaerd, en braendt, og en, en Heste- 
ty V, haengt ; paa Rugaards Gods to haengte ; ved Skan- 
derborg to straffede med Riset, den ene mistede sine 
Fingre og blev braendt i Panden; i Randers en Tyv 
braendt baade i Panden og paa Ryggen; i Horsens to, 
den ene rettet med Svaerdet, den anden stroget til 
Kagen; i Viborg fire, den ene rettet med Svaerdet, 
tre piskede; i Skive to Tyve piskede og braendte i 
Panden; desuden havde han vist sin Dygtighed paa 
mange Syndere og Misdaedere uden Lands, i Branden- 



54 VILHELM BANG: 

borg, Polen, SAchsen og Schlesien, og nu sidst 6te 
Juni i Viborg paa en Kvinde, som blev pisket med 
Riset og braendt paa Ryggen. 

Som anfert fik Hans Henrik Hocker Embedet; 
vi maa naesten sige, at var ban, efter en sandfserdig 
Opregning af slige Bedrifter, bleven forbigaaet af 
Stiftamtmanden, da maatte man tvivle om, at der var 
Retfserdighed til i Verden. 

Det vil af Hans Henrik Heckers Ans0gning vise 
sig, at ^Mestermaendene'^ maatte vsere meget alsidig 
uddannede i deres Fag; det var jo beller ikke alene 
Udforelsen af Dodsdomme, der paahvilede dem, og 
som skulde fuldbyrdes paa forskellige Maader, ved 
skarpe Kedskaber, ved Strikken, ved Ilden og ved 
Van det — skent denne sidste Form af Dodsstraf, 
Drukning, synes at vaore gaaet af Brug, her i vort 
Faedreland i alt Fald i den Periode, denne Skildring 
naBrmest omhandler; den franske Revolution indferte 
dog atter Drukning som Dodsstraf, og det paa en for 
dens Opfindere betegnende Maade; det var de 
forfaBrdelige „republikanske iEgteskaber", som bestod 
i, at man lod to Personer af forskelligt Kon binde 
sammen og kaste i de dybe Floder. Med Vandet havde 
dog her til Lands Bodlerne stundum at gore, naar de 
skulde prove, om en, der var anklaget for Hekseri og 
Trolddom, var skyldig eller ej; denne „Vandpr0ve"^ 
som den kaldtes, bestod i, at de anklagede Maend eller 
Kvinder bleve bundne, hojre Haand til venstre Fod, 
venstre Haand til hejre Fod, hvorpaa de ganske 
lempelig sattes ned i Vandet paa et Sted, fra hvilket 
man med Lethed kunde hive dem op igjen; sank de 
da, ansaas det for Tegn paa deres Uskyld, medens 
det, naar de flod oven paa, syntes, som om Vandet 



.MESTERMANDEN " . 55 

derved vilde give til Kende, at det ikke vilde have 
noget at gore med dem, hvis rettB Element var Ilden ; 
de magre maa altsaa ubetinget have haft Fordelen 
paa deres Side. En Boddel i Aarhus, Mester Hocker 
den seldre, der blev meget benyttet af Datidens ivrige 
Hekseforfolgere, meddeler saaledes, at han 1686 paa 
Rugaards G-ods havde haft en Mand, Peder Kieri^ 
Tinder Behandling med Vandproven, „og da svommede 
han som en Gaas"; senere h'en paa Aaret havde han 
i Aarhus ^efter 0vrighedens Begaer svommet tre 
Kvinder, og de svemmede ret vel paa Vandet". 

Saaledes var det naturligvis ogsaa de offentlige 
Bodler, der havde at besorge al den Tortur, som skiilde 
anvendes mod de anklagede af forskellig Slags for at 
faa dem til at bekende, hvad de mentes at vaere skyl- 
dige i; naar man Iseser Beretningerne om saadanne 
Pinsler, der i Rettens Navn og i 0vrighedens Nser- 
vserelse evedes imod de ulykkelige, skyldige eller 
uskyldige, faar man naBsten Indtrykket af, at det var 
en hel Videnskab, der grundig maatte studeres, for 
at Torturens forskellige Grader kunde 0ves paa fyldest- 
gerende Maade, saa Maalet kunde naas; og Maalet 
var selvfelgelig, at den anklagede skulde afgive Til- 
staaelse! At mangfoldige, der havde prevet blot de 
ringere Grader^ have tilstaaet, hvad de aldrig havde 
tsenkt paa at bedrive, er natnrligt ; naar de vidste, at 
det de naBste Dage blev vaerre og vaerre med Pinslerne, 
har Tanken om Doden vseret for dem Haabet om en 
kaerkommen Gaest, der skulde udfri dem fra al den 
Jammer, som i Lovens Navn omgav dem. 

Selvfelgelig paahvilede det ogsaa Skarpretteren 
at fuldbyrde de Straffe, Forbrydere bleve idemte, naar 
de vare saa heldige at slippe med Livet ; saaledes paa 



56 VILHKJ.M BANG: 

Menederne afhugge hojre Haauds tre forreste Fingre^ 
der vare rakte i Vejret, da den falske Ed blev svoret; 
Falskmentnere slap ofte med at miste Tommel- og 
Pegefingeren, de to, der have mest at gore med 
Peuge. De skulde beserge BraendemaBrkningen, livad 
onteii det var i Panden, paa Ryggen eller paa Skul- 
(leren, med det gledende, hojtidelige Jaern, som bar 
(^uteu den regerende Konges Navnetraek eller ogsaar 
forestillede en Galge. — Dem paahvilede det at saette 
Folk i Gabestok eller Halsjaern, hvilken haanende 
Straf dog undertiden kunde blive livsfarlig, naar 
Benene svigtede en gammel Stakkel, og bans Hoved 
sank ned, saa ban blev kvalt; derpaa haves Eksempler. 
— Ligeledes havde de at skaere Naese og 0ren af 
dertil kvalificerede Personer, for Eksempel Lommetyve. 
De skulde bes0rge dem, der vare domte til at basre 
.,den spanske Kappe", iforte denne Prydelse, som bested 
i en Tonde, Forbryderen blev stukket ind i, saa Hoved 
og Anne vare fri, og saa fere dem omkring gennem 
Byens Gader og Strasder. De skulde anfere Proces- 
sionen, naar en Kvinde var demt til at ^baere Sten 
af By"; to store Kampesten, der vare laenkede sam- 
men, haengtes om liendes Hals, og med den Byrde fertes 
hun af Bodlen og hans Svende gennem Gaderne med 
Pauker, Trommer og Trompeter, altsaa i egentligste 
Forstand under fuld Musik, til alle Portene for den 
By, fra hvilken hun for Livstid var bortvist; kom 
hun tilbage, gjaldt det Livet. I Reglen var hun i 
Forvejen bleven „kagstr0get", „pisket til Kagen", 
hvilken Straf anvendtes baade paa Maend og Kvinder. 
Paa et muret Grundlag stod en hoj PbbI, ovenpaa 
hvilken der undertiden var en med ^t lille Gitter om- 
givet Plade, nedrammet i Jorden; til Paelen bandtes 



n 



MESTERMANDEN^ 57 



Synderen, der af Bodlen fik sine reglementerede Pisk 
eller Eis, naturligvis paa den bare Krop. Naar det var 
forbi, blev Forbryderen sat op ovenpaa Paelen, hvor 
han til Spot for sig og til Advarsel for ligesindede 
maatte sidde en laBngere Tid som i et Fuglebur, der 
paa enkelte Steder i Tyskland med en sindrig Mekan- 
isme var indrettet til at drejes rundt, saa Staklen 
ekstra fik sig en gratis Kanisseltur. Den „Kag", der 
findes paa vort „Folkeniiiseum", er mere tarvelig, 
nemlig som et Kors, til hvilket Delinkveiiten blev 
bundet med Maven indad; om Haandleddene havde 
han Ringe af Lseder, som vare faestede til Korset; 
Riset blev bundet, som det bindes nu, men var stort; 
det hed „Sp0". Naar Synderen senere blev udstillet 
i Grabestokken, var Dommen „til Spot og Spo" ekse- 
kveret. I Skaane gav man Slagene, vistnok med en 
KaBp, paa en Lsedertroje; Kulturhistorisk Museum i 
Lund ejer en saadan, paa hvilken der endnu sidder Blod. 
I Middelalderen synes man at have udfort Straffen 
med det, Russerne kalde Knut, en Svobe med flere 
Remme med Knuder, ^Ogelsvebe'^. (Velvillig med- 
delt mig af Hr. Museumsdirektor Bernh. Olsen.) 

I de mindre Kobstaeder, hvor ingen fast ansat 
privilegeret Boddel fandtes, har man vel, naar en For- 
bryder skulde korporlig afstraffes, men det dog ikke 
var Livet om at gore, formodentlig oftest maatte lade 
sig n0Je med en eller andeh VsBgter eller By s vend til 
sKgt Stykke Arbejde, med mindre man har ladet 
Rakkeren eller Natmanden bes0rge det. I de storre 
Byer, og da her saBrlig at naevne Kjobenhavn, var 
det al Tid Bedlen, ,hvem saadant Hverv overdroges; 
og det var noget, der ikke gik saa sjaeldent paa i 
hine Tider. Der findes en ganske ejendommelig Beret- 



58 VILHELM BANG: 

ning, som en Franskmand, der 1629 ledsagede en 
fransk Gesandt, har givet om en Udpiskning og Ud- 
visning, som fandt Sted under hans Ophold i Kjoben- 
havn. Han skriver saaledes: „Foran vore Vinduer 
kom tre tykke og hvide Skeger, der vare afklaedte 
til Baeltestedet, bundne sammen og ledsagede af en 
Boddel, som gik for at vise dem omkring paa Byens 
Gadehjerner. De vare om Morgenen blevne domte 
paa Eaadhuset, fordi de vare trufne med Msend i 
deres Logis og overbeviste om Tyveri. Da Bodlen 
var foran vor Bolig, fordoblede ban sin Kraft og sit 
Mod med at piske paa de stakkels Piger; jeg ved ikke, 
om det var for at lade vor Vaert, som er Raadmand, 
se, hvor godt Dommen blev fuldbyrdet, eller for at 
lade Gesandten se Virkningerne af deres Retspleje. 
Enten det nu var af den ene eller den anden Grund, 
rerte dette Skuespil mig, og jeg vilde gerne have 
bedet Gesandten om at gaa i Forben for dem; men 
da min Vasrt sagde mig, at det var slette Fruen- 
timmer, som havde odelagt mange haederKge Folk, og 
at de i lang Tid havde holdt Bordel uden Retfaerdig- 
hedens Indskriden, tabte jeg Medlidenheden og gav 
mig til at le ad deres Ulykke." 

Den gode Franskmand, der opskrev sine Minder 
om Opholdet i Denmark, havde Ret i at tale om hint 
Udslag af Retsplejen som et „Skuespil"; men saaledes 
har det ogsaa vaeret i hurts Faedreland. Sligt var 
altid et yndet Skuespil for Datidens Mennesker af 
alle Stsender, fra de hojeste til de laveste; man vil i 
vore Dage nseppe regne det blandt de foraedlende, 
hverken i den ene eller den anden Retning; -- det 
er underligt for os at taenke, at endnu i det syttende 
Aarhundrede var det en ganske Ugefrem Sag, at halvt 



,.MESTE1{M A NT>KN *. 59 

negne Fruentimmer fortes i Optog og under Piskeslag 
Gade op og Grade ned i Kjobenhavn ; og dog, dersom 
det var muligt at anfere, hvad Riber Rets § 27 fast- 
88Btter som Straf for, at en Mandsperson og en gift 
Kvinde handlede mod det sjette Bud, saa vilde Lseserne 
here . op med at undre sig over noget i den Retning. 
Det er jo endnu helt til vor Tid en sergelig 
Kendsgeming, at enhver offentlig udfart Henrettelse 
bliver betragtet som et Skuespil, til hvilket der ind- 
finder sig Tilskuere i tusindvis, ja vel som en Folke- 
forlystelse; at slette Lidenskaber ikke kimne undgaa 
at ssettes i Bevaegelse hos mangfoldige af de tilstede- 
vaerende, er ofte nok paavist. Nu holde dog vist i 
Heglen de bedre Samfundsklasser sig borte fra at over- 
v9Bre Henrettelser ; men anderledes var det i Fortiden. 
Jens Birkerod, der var fodt i Odense 1658 og dode 
1708 som Biskop i Aalborg, og hvis efterladte Dag- 
beger, der er udgivne i Uddrag, tydelig saette os ind 
i Datidens daglige Liv, meddeler som et af sine forste 
Barndomsminder, hvorledes lian i en Alder af lidt 
over fem Aar var til Stede ved Henrettelsen af en 
Morder, Hattemager Knud Basse i Odense; han for- 
taeller, at han stod i Borgmester Peder Pedersen 
Lerches Sal mellem Sognepr?esten fra Kjoge, Niels 
Randulf, og dennes Hustra; „desuden vare mange 
andre fornemme Spektatores samlede, baade af inden- 
bys og udenbys Kyndinger, og blandt anden Diskurs 
havde de deres Skerts med Byfogden Antoni Ottesen, 
fordi han havde, forend Justifikationen skulde foregaa, 
traadt efter gammel Vis ind i Kredsen og lyst 
Fred over Bodlen, der nu skulde foretage den ferste 
Henrettelse", - altsaa helt gemytlig Passiaren som i 
Mellemakteme i et Teater! 



60 VILHELM BANG: 

Det fortaelles, at da Shahen af Persien for en 
Del Aar siden aflagde et Besog i Europa for at gore 
sig bekendt med denne civiliserede Verdensdels Maerk- 
vaerdigheder, skal han i Paris have ytret 0nsket om 
at faa en Henrettelse at se; han blev meget forbavset 
over, at det ikke kunde lade sig gore, da der i hele 
Frankrig den Tid ikke var dodsdomte Forbrydere, 
paa hvem Dommen kunde fnldbyrdes; han mente 
nemlig, at saadanne maatte man altid have paa Lager 
i en velordnet Stat, ellers kunde man jo fselde Deds- 
dom over en eller anden. Saa maatte han da nejes 
med at faa teoretisk forklaret, hvorledes en Henrettelse 
gik for sig; men hans Forbavselse skal vaere steget 
til det hojeste, lige som hans Mening om de europaeiske 
Forholds Monstervserdighed er sunket til et Lavmaaly 
da man forklarede ham, hvorledes der blev gjort alt^ 
for at den dodsdomte saa hui*tig og lidet pinefuldt som 
mulig kunde komme af med Li vet; i Persien var det 
ganske anderledes, — jo Isengere Pinslerne trak ud, 
desto bedre opfyldte den persiske Boddel sin Embeds- 
gerning. Men paa samme Maade var det ogsaa tid- 
ligere hos os; den samme Betragtning gjorde sig gael- 
dende hele Europa over. Det er grufuldt at tsenke 
paa de Pinsler, som Staklerne, der mangen Gang vare 
mere end halvt lemlaBstede og odelagte af Torturen^ 
maatte gennemgaa, inden den Isengselsfuldt ventede 
Dod gjorde Ende paa Lidelserne. Der var en Uge~ 
frem djasvelsk Opfindsomhed paa det Omraade, og alt 
i Lovens Navn, for at Retfaerdigheden kunde ske 
Fyldest; Legemer ^radbraekkedes", d. v. s. knustes ved 
store Hjul, der fortes over dem, langsomt fra neden 
opad; og naar saa Arme og Ben vare tilstraekkelig^ 
edelagte, lod man den saaledes pinte ligge levende 



,.MESTERM ANDEN "^ . 1 

paa Retterstedet, indtil Deden indtraf, eller der gaves 
Tilladelse til, at Bodlen maatte stikke Dolken i hans 
Hjserte, og saaledes give ^Naadestodet^, som det jo 
ellers hedder i Jagtsproget. Kan vel noget taenkes 
forfsBrdeligere end en saadan Pine? — Eller at Delin- 
kventen paa Vejen til Retterstedet paa alle Gade- 
hjorner, naar det var i en Kebstad, og var det paa 
Landet, da flere Steder paa Landevejen, blev knebet 
med gloende Taenger, og saa tilsidst den hejre Haand 
blef afliugget, forend det draebende Slag fortes! Dette 
sidste fandt jo Sted langt ned mod vor Tid; at 
Struensee og Brandt endnu i 1772 bleve saaledes lem- 
Isestede, er en bekendt Sag. — At man enkelte Steder 
i Udlandet, naar en Heks skulde brsendes, lagde vaadt 
Braende paa Baalet, kunde vsere et Tegn paa raffi- 
neret Ondskab, for saaledes at forlsenge hendes Lidelser; 
men maaske har Tanken vseretj at den dodsdemte 
hurtig skulde kvseles af Rogen fra det vaade Brsende, 
og saaledes slippe lettere; her i Landet synes det, 
som man ofte har valgt den forholdsvis — men ogsaa 
kun forholdsvis — humane Fremgangsmaade at binde 
■et Fund Krudt fast til Heksen, for saaledes ved en 
Eksplosion at gore Pinen kortere. 

Dog, det maa vsere nok med at have anfort 
disse Gyseligheder; der vilde kunne foroges ved 
mangfoldige andre Eksempler. Medens det nu her i 
Landet, naar en Dodsdom skal fuldbyrdes, er netop 
en Skarprettehe^ var der i seldre Tider andre Maader, 
hvorpaa det skete: Hekse bleve som Regel brsendte, 
Tyve bleve hsengte, Soldater bleve vel stundum skudte 
eller ogsaa halshuggede. I det hele ydede Militaeret 
et meget stort Kontingent af det Antal, der domtes 
fra Livet. Om Magister Knud Tommerup, der dode 



()2 VILHELM BANG: 

1730 som SogneprsBst ved Helligaandskirken i Kjeben- 
havn efter fra 1690 til 1726 at have vasret PraBst for 
Grarnisonen, berettes, at ban i disse 36 Aar bar vaeret 
til Stede ved omtrent seks bundrede Dodsdomme, ud- 
forte paa Soldater; det udger geimemsnitlig seksten 
til sytten om Aaret. Det synes, som civile Personer 
ikke saa ofte bave lidt Deden i den sidste Halvdel af 
det syttende Aarbundrede, som baade for og senere; 
Peder Rytter, der 1660 blev Sognepraest i Horsens, 
skriver saaledes 23 Aar efter i Kirkebogen: „Jobanne 
Madsdatter, som stak sin Mand ibjel, balsbuggen paa 
Torvet; var den forste Misdseder i min Tid; Gud give, 
bun maa vaere den sidste". 

I Middelalderen borte vistnok en Galge med som 
et nodvendigt Inventarium for enbver nok saa liUe 
nogenledes velordnet Kobstad; dog bavde den, saavidt 
det kan skonnes, bestandig sin Plads uden for Byen, 
og ikke, saaledes som Skafottet, oftest paa Byens 
Torv. Kjobenbavns Galge var saaledes i mange Tider 
oprejst udenfor Vesterport, omtrent bvor Viktoriagade 
nu begynder; men 1622 flyttedes den, da Vesterbro 
begyndte at blive bebygget, og Beboeme ikke syntes 
om dette ubyggelige Naboskab, Isengere ud, nemlig 
til det Sted, bvor nu Amerika-Molle staar. Galgen 
bestod af et firkantet Stillads med fire Hjornestolpery 
saa der var Plads til at bsenge Folk paa bver af de 
fire Planker, som forbandt Hjornestolperne; men disse 
bvilede atter paa et solidt muret Fundament. Den 
Ribe Galge i det sekstende Aarbundrede beskrives 
som en temmelig anseUg Bygning, der forneden var 
muret i en Firkant, med en Dor paa den ene Side, 
saa man kunde gaa ind i Galgen. Ovenover Muren 
var der tre murede Piller med tre Bjaelker imellem, 



J 



^MESTERMANDEN'. 63 

en for Kongens, en for Byens og en for de fremmedes 
Tyve. Da der 1584 ved Ribe blev bygget en ny 
Galge, medgik der til den ikke mindre end elleve 
tusinde Mursten. Man ser, at det var en Indretning^ 
som var af stor Betydning for det ofFentlige, og som 
man derfor sogte at give en vis Anselighed. Ogsaa 
paa Amagertorv var der belt henimod Midten af det 
sekstende Aarhundrede en Galge, som dog maaske i 
lang Tid naeppe er bleven brugt til sin oprindelige 
Bestemmelse, men bar staaet, om just ikke „til Stads", 
det kan man naeppe kalde det, saa dog til Skraek og 
Advarsel; 1647 omtales, bvorledes et Par Falskmontnere 
maatte miste Fingrene, der bleve opslaaede paa Amager- 
torvs Galge. Der var udenfor Kjobenbavns davaerende 
0sterport, altsaa et eller andet Sted af det nuvaerende 
Kongens Njrtorv, en „Vippegalge", i alt Fald i 1639^ 
fra hvilket Aar det berettes os, at en Mand fra Dyn- 
kirken, som var sat i Arrest i Blaataarn, Natten mellem 
29de og SOte November havde set Lejlighed til at 
bryde ud afFaengslet; ban blev greben samme Aften, 
og for at skaane ham for senere utidige Frihedslyster^ 
blev ban efter Datidens hurtige Retsforfelgning allerede 
2den December „opvippet" i Galgen udenfor 0ster- 
port, tilligemed to andre, der maatte gore ham Selskab. 
Der kan dog tsenkes den Mulighed, at Dyn- 
kirkeren og bans Lidelsesf seller ere slupne fra „Vippe- 
galgen" med Li vet, om end naeppe helskindede; den 
var af tysk Oprindelse og indfortes her i Landet i 
det syttende Aarhundrede; skont den hyppigst brugtes. 
naar man benaadede en, der var domt til at haenges, 
maa man dog vistnok sige, at Hsengning vilde vsere 
en Velsignelse imod at „benaades" med „Vippegalgen"s 
grusomt raffinerte Pinsler; med sammenbundne Arme 



64 VILHELM BANCI: 

og Ben bortslyngedes den ulykkelige som Stenen fra 
en Blide, samledes op og kastedes paany, hyppigst 
tre Gange, op i Luften for at falde ned, hvor det 
kunde traefFe sig. Da det nu vides, at Kjebenhavns 
Borgere trods mangfoldige Forbud i det sjrttende Aar- 
hundrede vedbleve at temme deres Skarnbeholdninger 
af alle Slags paa „Hallandsaas" (det nuvaBrende Kon- 
gens Nytorv), har dog maaske en enkelt Gang en 
vippet Synder kunnet vaere saa heldig at falde nogen- 
lunde blodt, om end naeppe behageligt. 

Maerkeligt er det for vor Tid at tasnke paa, at 
medens det i hine Dage stundum kunde traBkke endog 
meget laenge ud, inden en Dodsdom blev fxildbyrdet 
for en Forbrydelse, der dog var baade bevist og til- 
staaet — man har Tilfaelde, at det varede hele 8 
Aar — , saa finde vi ogsaa mange Tegn paa det mod- 
satte; et Par Eksempler ville vaere tilstraekkelige til 
at godtgore det. Den bekendte Raadmand Anders 
Sorensen Klyn i Ribe liavde en Del mere eller mindre 
vanartede Sonner; en af disse Hans Andersen, gik 
lite December 1604 om Aftenen Kl. 10 hen og ihjel- 
slog den ansete, 72aarige Eaadmand Hans Jessen 
Sohane, hvis Sens Hustru var en Soster til Hans 
Andersen; Mistanken for Forbrydelsen hvilede ferst 
paa nogle andre, men om Aftenen 14de December 
blev Hans Andersen fsengslet, og allerede 22de samme 
Maaned maatte han lade sit Liv for Bodlens Haand. 
— Natten mellem 21de og 22de Juli 1620 fodte i 
Nakskov en Tjenestepige et Barn, som hun straks 
myrdede; men det blev i samme Time opdaget, og 
der blev ,,sat en Bolt paa hende i Sengen**; 7de Au- 
gust, altsaa kun seksten Dage efter Forbrydelsen, og 
da hun vel endnu ikke har vseret helt restitueret efter 



I 



,,MESTERMANDEN-. Go 

Barnefodslen, blev hun henrettet; det kan man kalde 
at „g0re kort Proces''. 

Naar Skarpretteren havde hyengt en Forbryder. 
var hans Arbejde med ham forbi; Synderen blev haen- 
gende i Galgen som Festmaaltid for Krager og Kavne, 
indtil ban faldt ned; saa bar det vel vasret B-akkerens 
Gerning at begrave under Galgen, hvad der var levnet 
af Tyven fra Hunde, Raeve og — Mennesker! Det 
var nemlig i bine Overtroens og Hekseriets Dage en 
akniiidelig Mening, at et af de bedste Midler til at 
0ve Trolddom var en Tyvefinger, d. v. s. en Finger, 
der blev braekket af en for Tyveri haengt Forbryder; 
den kunde bruges til mangehaande skonne Kunster. 
Der kendes fiere Tilfselde af, hvorledes Ksellinger ere 
blevne grebne i eller efter at have sneget sig til 
Galgebakken for at sksere Haanden eller en Finger 
af en Tyv, som var nedfalden af Galgen, og de saa i 
Forhorene have tilstaaet, at Tyven var et meget defekt 
Eksemplar af Menneskeslaegten, idet ban manglede 
adskillige Fingre, saa at altsaa andre allerede tidlig^Tc 
havde vseret der i samme ^Erinde. 

Det gik ikke sjaeldent paa, at Folk bleve haingte 
enten for Tyveri eller for andre Forbrydelser ; og ved 
nogen 0velse kunde Bodlen nok snai*t vsenne sig til 
at udfere det som i en Haandevending. Anderledes 
vanskeligt var det, naar Dydsdommen skulde fuld- 
byrdes ved Halshugning; dertil fordredes jo langt 
storre legemlig Kraft, naar det skulde ske efter Kun- 
stens Kegler, hvad enten saa Henrettelsen fandt Sted 
ved 0kse eller ved Svaerd, hvilket sidste naturligvis 
var det svsereste; en af Kjobenhavns Skarprettere hen 
imod Slutningen af det sekstende Aarhundrede, Anders 
Freimuth, fik Tilladelse til at vaere forskaanet for at 

5 



66 VILHELM BANG: 

henrette nogen med Svaerd, formodentlig fordi han 
ikke har haft Kraft nok til at haandtere det tunge 
Boddelsvaerd. Denne Fritagelse har nu vistnok staaet 
for mange som en UretfaBrdighed; thi skont man vel 
maatte antage, at det draebende Hug kunde geres 
langt sikrere med den mindre og lettere 0kse end 
med SvaBrdet, saa findes der dog mange Eksempler 
paa, baade at de dodsdomte selv og at deres SlaBgt- 
ninge have givet Ansogning om, at Dommen maatte 
fuldbyrdes med Svserd, hvilken Dodsmaade ikke blev 
anset for saa vanasrende, hverken for Forbryderen 
eller hans Slaegt, som naar det skete med 0kse. 

At Dodsdommen var fuldbyrdet, vil dog ikke 
sige det samme som, at Skarpretteren nu var faerdig 
med sin Gerning for den Gang. Ofte stod der endnu 
en Del tilbage for ham at gore: ikke besorge den 
dodes Begravelse, det vilde vaere langt under hans 
VsBrdighed at g0re sligt, det var snarest et Arbejde 
for hans Medhjaelper Rakkeren, der ogsaa plejede at 
fungere som Skorstensfejer, og hvem ellers desuden 
saadanne Hverv bleve betroede som at flaa Heste og 
andre Kreaturer, begrave Selvmordere, bortskaffe selv- 
dode J)jT og al anden Urenlighed. Nej, naar Dads- 
dommen var fuldbyrdet, kom mange Gauge som Slut- 
ningen paa hele Historien det, at Legemet blev par- 
teret og lagt paa Stejle. Stejlen var en hoj Stolpe, 
som var nedgravet i Jorden; paa dens 0verste Ende 
var der anbragt et Hjul eller en anden rund Plade, 
hvorpaa de sonderlemmede Lig bleve lagte og bleve 
liggende, indtil de vare fortaerede af B-ovfugle eller 
af Vejret; naar Forbrydelsen havde vaeret saerlig for- 
faerdehg og havde vakt megen Omtale, lod man 
stundum, for at gore Straffen saa afskraekkende som 




n 



MESTERMAOT)EN ". 67 



mulig, Dele ef Legemet ophaenge paa eller over Byens 
forskelKge Porte, ligesom Hovedet blev naglet til 
Spidsen af en I10J Stage, der paa en iejnefaldende 
Plads blev plantet i Jorden, og paa h\alken da ogsaa 
den hejre Haand faestedes. 

Besorgelsen af alt dette paahvilede Skarpretterne, 
natiirligvis med Rakkerens Hjselp, og denne Partering 
synes at have vaeret dem en saerdeles tiltalende Ger- 
ning, som de undertiden udforte for deres private For- 
nejelse; da saaledes den oven omtalte Projektmager 
og Landsforrseder Amtmand Povl Juel 1723 blev domt 
til Deden, taler Dedsdommen aldeles intet om Legemets 
Partering, der dog alligevel fandt Sted; Henrettelsen 
foregik paa Nytorv, men Stykkerne bleve kerte ud til 
Galgen udenfor Vesterport og lagte paa Stejle og 
Hjul, medens Hovedet sattes paa Stage. F0lelseme 
bleve i hine Dage afstumpede ved de mange Deds- 
domme, der fseldedes, og det endog for Forseelser, 
der i vor Tid end ikke vilde vaere Genstand for Paa- 
tale; derfor blev jo vel nok selve Henrettelsen, i alt 
Fald naar den foretoges med Svaerd, betragtet som 
en beklagelig Begivenhed, som „et sorgeligt D0dsfald"; 
men noget egentlig vanaerende saa man i Reglen 
nseppe den, naar det blot kunde tilstedes, at Liget blev 
ordentlig begravet, hvilket da ogsaa undertiden blev 
tilladt, ikke alene paa selve Retterstedet^) men ogsaa 



*) Naar det ikke saa sja^ldent sker, at man paa aaben ]Mark ved 
Pl0juiiig eller Gravning traeffer paa et Skelet, iidtale Bladene 
i Reglen som deres Mening, at lier en Gang lor Aarhundreder 
tilbage er blevet begaaet et Mord, og at Morderen har for- 
staaet at skjule sin Forbrydelsc ; ja, maaske kan dette Fomme 
Tider have vieret Tilfaeldet; men det kan dog ogsaa tjienkes, 



'y' 



68 VILHELM BANG: 

paa Kirkegaarden, eller endog i Kirken; og naar det 
enkelte Grange blev oplyst, at en uskyldig var hleven 
aflivet, S0gte man at gore Forseelsen god igen ved 
at opgi'ave Liget, hvis det var at finde, og give det 
en haederlig Begravelse med alle kirkelige Ceremonier; 
saaledes fandt Stevet af den i 1589 henrettede tapre 
fsBringske Sohane Mogens Heinesen, der Aaret efter 
sin Dod blev frikendt paa Herredagen i Kjebenhavn, 
endelig et haederligt Hvilested i 0rslevkloster Kirke i 
Jylland. De henrettedes Slsegtninge og Venner straBbte 
da ogsaa at g0re, hvad de formaaede for i Londom 
at faa Legemerne tagne bort fra Stejlen og Stagen 
for at jorde dem, skent de jo derved viste sig som 
„Lovens modvillige Overtraedere^*, der. hvis deres Fore- 
havende blev opdaget, nasppe vilde undgaa Straf. 

Det blev ovenfor omtalt, hvorledes i Odense 1663 
— og saaledes bar det vel vseret ogsaa andre Steder — 
Skarpretteren ligefrem paa en hojtidelig Maade blev 
indsat i sit Embede, forend ban ovede sin ferste 
Forretning, idet Byfogden lyste Fred over ham. Det 
kunde nu ogsaa nok vsere rimeligty at 0vrigheden tog 
ham under sin Beskyttelse; vi ved. at der blandt 
Menigmand var en betydelig Fordom imod alt, hvad 
der bed Politi, saa det kunde vaere vanskeligt nok at 
faa nogenlunde retskafne Maend til at overtage Stil- 
lingen som „Bysvend**; i en Kebstad var det ikke 
muligt at faa opdrevet to Maend til at paatage sig at 
vaere Bysvende, hverken fra Byen selv eller fra Om- 
egnen; endelig fik man et Par Kjebenhavnere, der 



at (let er eu heurettet Forbrydera Lep^eme. man or st0dt paa, 
eller maaske Liget af en Selvmorder eller af et Meimeske. <lei*- 
ved sin D0d var i Kirkens Ban. 



„MESTERMANDEN^ 69 

dog stillede som deres Vilkaar, at 0vrigheden skxilde 
love at haevde dem et serligt Navn, hvilket var 
lettere lovet end holdt. Dette viste sig, da en af 
Bysvendene var ded, og 0vrigheden tilsagde Skrsedder- 
lavet, som stod for Tur, til at mode for at baere Liget 
til Graven; at gore det, var nu under Skraeddemes 
Vaerdighed, hvorfor de til at beserge Henbaeringen 
lejede noget Skrabsammen af den laveste Pobel. som 
under Latter og Stoj lob ned ad Gaden med 
Kisten, for det ligeledes tilsagte Folge havde givet 
Mode. En anden Gang skulde Handskeniagerlavet 
bortba^re en Bysvends Lig, men da heller ikke dettes 
Medlemmer vare at fonnaa dertU, lejede 0vrigheden 
nogle Folk til paa Lavets Regning at henbaere Liget 
paa Lavets Ligbaare; men nu blev (let rent gait: 
Ligbaaren var bleven besmittet og gjort ua3rlig ved 
Bysvendens Lig; derfor modte det hele Handskemager- 
lav, Mestre med deres Svende og Drenge, alle vtBb- 
nede med 0kser, og huggede deres egen Ligbaare i 
Stykker, for at intet Handskemagerlig senere skulde be- 
smittes ved at Isegges paa den. 

Naar Politibetjentene betragtedes med saadanne 
0jne, kan man ikke undres over, at Skarpretteme 
— og naturligvis end mere Rakkeme — vare langt 
vaerre stillede i det ofFentlige Omdomme; det var jo 
MsBnd, om livem man vidste, at ved paakommende 
Lejlighed vilde deres Haand vaere mod alle, saa mente 
man, at ogsaa alios Haand maatte vaere imod dem. 

Naturligvis vilde Byemes haBderlige Borgere 
nodig bo i Hus med Skarprettere og Rakkere; da 
disse jo dog skulde have Tag over Hovedet, og det 
maatte forudsaettes som en given Sag, at de ikke selv 
ejede Hus, og de kun med storste Vanskelighed vilde 



70 VILHELM BANG: 

kunne leje Lejlighed, maatte 0vrigheden serge for 
Husly til dein; i Reglen har dette vseret enten uden- 
for Byen eller paa en afsides Plads i den. 1664 
solgtes saaledes i Aarhus til Magistraten paa det 
offentliges Vegne et Hus og Grand bag Klostret til 
at vaere, som det nok saa fint benaevnes, Skarpretterens 
„Residens". I Aalborg liar man indtil for nylig haft 
Minder om hine Bestillingsmaends BopaBle i Navnene 
„Rakkergyden'^ og ,,Mesteniiandsbroen". Hos den 
Aalborg Natmand indtraf i den varme Tid ved Mid- 
sommer 1705 en Begivenhed, som stiller disse Per- 
soners Forhold og hele Tidsalderens Tankegang i et 
klart Lys: der indkom til ham ved Aftenstid en fattig 
Mand fra Vendsyssel, som klagede over, at han var 
npasselig. hvorfor han fik Lov til at blive der om 
Natten; men inden n^ste Morgen var han dod. Nogle 
Dage efter fik 0vrigheden Underretning om Dods- 
faldet, men brod sig ikke videre derom og var fuld- 
staendig ligegyldig i at undersoge Dodsaarsagen ; tilmed 
vilde de, der skulde have synet Liget, ikke rere ved det, 
fordi det laa i Rakkerens Hus; han og de andre Be- 
boere fik det da lagt i en Kiste og sat udenfor Deren 
paa alfar Vej, hvor det stod i flere Degn og gav en 
fsel Stank fra sig. Da nu heller ingen af „gemen 
FeheV' vilde bekvemme sig til at baere Liget til 
Jorden, drog Borgmesteren endeHg Omsorg for, at det 
en Nat hemmelig blev bortfert og nedsat i en Grav 
paa St. Jorgens Kirkegaard. Dog, Enden var ikke 
endda: Morgenen efter henvendte han sig til Provsten 
for at faa ham til at forrette Jordpaakastelsen ; Prov- 
sten raadferte sig med Biskoppen, der mente, at han 
heist maatte nndslaa sig for den Forretning, men dog 
ikke anforer somGrunden, atMandenvar dodi Rakkerens 



..MESTERMANDEN-. 7 1 

Hus, hvorimod han henviser til Kirkeritualet, som 
forbyder at jorde nogen, der befindes hastig ded, for- 
end 0vrigheden bar givet Kendelse om Dodsaarsagen. 
Hvad Enden paa Sagen blev, forlyder intet om. 

I Kjobenbavn boede Mestermanden, indtil Nytorv 
forst i det syttende Aarhundrede blev anlagt, bag det 
davaBrende Raadhus. som laa imellem vore Dages 
Gammeltorv og Nytorv; senere havde han sin Resi- 
dens i Kattesund. Der dede i 1683 Byens Skarpretter 
Mester Jokum, som det ogsaa kostede Vanskelighed 
at faa i Jorden. Det hedder derom i Raadstueproto- 
koUeu: ,,Blev samtlige Ligbaeremaend udi Underklassen 
eller den anden Klasse kasserede, og deres Brev, som 
dem af Magistraten var meddelt, fra dem taget, for- 
medelst de ikke vilde adlyde Magistratens Befaling 
om at bsere Mester Jokum Skarpretters Lig bort, 
hvorfor de samtlige bleve paa Raadstuen opfordrede, 
og enhver isser adspurgt, om de vare af samme Mening 
og Intention som Formanden, hvortil den ene efter 
den anden svarede, at de vilde gore som deres For- 
mand og hellere takke af fra Baeremands Charge end 
baere forskrevne M. Jokums Lig bort, hvorom 
da ydermere af Magistraten blev vedtaget, at Under- 
fogden med det allerfarste skulde staevne dem op til 
Raadstuen, og der da skulde gaas videre efter For- 
tjeneste/^ Den offentlige Mening gav imidlertid de 
strikende Ligbaerere Medhold, og Magistraten rettede 
sig efter Folkestemningen, idet den paany forundte 
dem deres Borgerskab, imod at Formanden bodede til 
Fattigkassen 2 Rigsdaler, hver af de andre en Slet- 
daler. 

Da Folk jo nodig vilde have noget at gore med 
Skarpretterne, Rakkerne og andre lignende Personer, 



72 VIIiHELM BANG : 

men der ogsaa for deres Vedkommende kunde ind- 
traeffe Forhold og Omstaendigheder, under hvilke de 
vilde vaere ilde stedte, hvis ikke andre vilde komme 
dem til Hjselp, saa maatte de stundum henvende sig 
til den overste Myndighed, Kongen selv, for at faa 
ham til at indskaerpe andre Landets Indbyggere, at 
de dog ogsaa havde Pligter over for disse Mennesker. 
l(>98 kom der til Aarhus Magistrat, og maaske til 
Here andre, en kongelig Skrivelse, der nasppe har 
vaeret kaBrkommen, hverken for 0vrigheden eller Bor- 
gerne; det hedder deri bl. a.: ,,Som ellers allerunder- 
danigst for os er blevet andraget, at 0vrigheden i en 
Del Kobstaeder og deres Hustruer skal itnddrage sig 
fra at vaere til Stede ved Natmaendenes Bemedaab og 
Ligs Begravelser, i Saerdeleshed naar Natmaendenes 
Kvinder komme i Barsned, at de da ingen Hjaelp skal 
have af Jordemedre eller af 0vrighedens og Borger- 
skabets Hustruer, men maa saavel dertil som til Lig- 
begaengelser og Bornedaab med stor Bekostning for- 
skrive Folk andetsteds fra af deres Vilkaar, saa befales 
eder hermed, at I og eders* Hustruer ikke maa vaBgre 
eder udi, ved Natmandens B0rnedaab eller Ligbegaen- 
gelser der paa Stedet at vaere overvaerende, saa ofte 
I derom bliver anmodet, men Borgerskabet med 
Eksempel foregaa, som I haver at tilsige, sig og der- 
ved, naar det begaeres, at lade finde; desligeste, at 
eders og Borgerskabets Hustruer, saa vel som Jorde- 
moderen paa Ans0gning, indfinder sig, naar Natman- 
dens Hustru kommer i Barnsnod/^ 

Maaske er dette Paalaeg fremkaldt ved, at nogle 
xlar i Forvejen, nemlig 1692, kunde en Natmand i 
Ribe ikke opdrive Faddere til sin Datters Daab; det 
lyder i Kirkebogen saa fattigt som muligt angaaende 



n 



MEST EHM AXDEN ^ 7 a 



denne Forretning: ,,Faddere — ingen; og bar hair 
den selv til Daaben^^ De Ribe Skarprettere derimod 
havde altid mange Faddere, og det ofte blandt Stands- 
personer, der dog vistnok heist vilde have vaeret fri 
for den dem tilbudte -^re, men rimeligvis have maattet 
boje sig for et Paalaeg i saa Henseende. 1624 dobtes 
Joakim, „fils de rexecutenr de la justice", som Dom- 
kii'kens Sognepraest nok saa galant paa Fransk titu- 
lerer Skarpretteren ; blandt Fadderne den Gang var 
Kapellanen ved Domkirken. Endnu hejere vovede 
Hans „Skarpricter" sig 1652, da han indbed til Fad- 
dere folgende NotabiUteter: Raadmand og Apotheker 
Johan Pouch, to andre Raadmsend, Johan Radtlev og 
Hans Vandel, Borgmester Anders Svanes Hustru Else 
og Raadmand Laurids Baggesens Datter Ingeborg. 
1660 havde „Gotfr0 Mestermanden'^ en Datter i Kirke, 
og blandt de fjorten Faddere vare ligeledes flere 
Raadmaend med Hustruer. Hvor lidet kserkomne saa- 
danne Indbydelser maa have vaeret, vil enhver kunne 
indse, som ved, at den, der paa en eller anden Maade 
kom i Beroring med Skarpretteren eller med Rakkeren 
eller med noget, der vedkom deres Forretning, folte 
sig som besmittet. 

Et maerkeligt TUfselde indtraf i Viborg 1630, 
altsaa lige efter Danmarks ulykkelige Deltagelse i 
Trediveaarskrigen, og medens Landet endnu sukkede 
dybt under Folgerne; Mestermanden i Viborg, en 
Tysker ved Navn Peiter Buchner, en forhenvserende 
Soldat, gav sig nemUg til at optraede som Profet og 
Bodspraedikant, idet han paastod, at han havde Syner 
og Aabenbaringer; men det skulde han hellere have 
ladet vaere med. Magistraten og Gejstligheden, der 
ogsaa fik baade IsBst og paaskrevet, stillede sig noget 



74 VILHELM.BANCJ: 

skeptisk overfor ham og hans Virksomhed i den Ret- 
ning; han blev forhert og maatte tilstaa, at det var 
Opdigtelse fra Ende til anden, hvorfor den lokale 
0vrighed fsBldede den Dom, at han for Gudsbespot- 
telse burde have sit Liv forbnidt, med mindre den 
heje 0vrighed vilde benaade ham. Sagen kom til 
Universitetets Erklaering, der gik ud paa, at han kunde 
slippe med Livet imod, efter at vaere bleven straffet 
paa anden Maade, at landsforvises. Kongen derimod 
var af den Mening, at han ikke burde slippe billigere 
end med at straffes paa Livet, formodentlig tilskyndet 
af SlotsprsBsten, der havde gjort ham og hans Bedrifter 
til Genstand for en Praediken, hvis Resultat var, at 
man ikke burde lade saadanne Folk leve, med mindre 
man vilde lade det ganske Land blive besmittet. Det 
er altsaa nok muligt, at det tilsidst har kostet ham 
hans Liv, at han ikke har kendt sin rette Begraensning. 

Der haves nogle Meddelelser om, hvorledes det 
gik til, naar af en eller ande;n Grund et Rettersted 
skulde flyttes; stundum skete det med stor Hojtidelig- 
hed; Murer- og Tomrerlavet, Mestre med Svende og 
Drenge, vare fra Byfogden tilsagte til at mode paa 
et bestemt Sted; saa gik til det gamle Rettersted en 
Procession, bestaaende af disse Haandvaerkere, hver 
med sit Vserktoj, men med Byfogden i Spidsen, og 
han efterfulgt af Kaemneren og Underfogden, under 
Ledsagelse af Piber og Trommer. Byfogden gjorde 
da det forste Hug i Tommeret og kisnede den forste 
Sten i MurvaBrket, inden HaandvsDrkeme vilde anse 
Arbejdet for saa aerligt, at deres gode Navn og Rygte 
ikke kom til at lide Skade ved, at de befattede sig 
med Flytningen. 



,,MESTERMANDEN". 75 

At der, som ovenfor anfert, blev „lyst Fred'' 
over Mestermanden, kunde vsere ganske naturligt ; thi 
baade maatte han vel da fele sig nogenlunde tryg 
overfor Blodhaevn, og tillige kunde han nok vide, at 
andre Mennesker i det hele taget saa paa ham med 
skseve Blikke og gerne vilde ham til Livs; det har 
maaske vaeret den samme Skarpretter, hvis Indssettelse 
i Embedet Birkerod omtaler i 1663, som 24de Maj 
1668 dog ikke skaermedes ved hin Fredlysning; han 
skriver nemiig i sin Dagbog under oven anforte Datum : 
^,Blev om Eftermiddagen i Odense ved Vesterport 
ihjelslagne af Hestegildere, Eyttere og Soldater fem 
Personer, nemiig Skai-pretteren, Natmanden og tre af 
samme Selskab." Der gaar endnu blandt Menigmand 
Rygter og Fortsellinger om, at naar en Skarpretter 
havde hugget fejl paa en Delinkvent, skulde han selv 
miste Livet som Straf for sin Mangel paa Dygtighed ; 
og virkelig blev en saadan Folkejustits holdt i Hel- 
sing0r 1582, ved hvilken Lejlighed der dog nok har 
vaeret Hekseri med i SpiUet. I November 1581 traf 
den hetsing0rske Beddel i en 01bod sammen med en 
gammel Kaelling, Kirsten Jep Brsenders, og ragede i 
Klammeri med hendfe, saa han under Skaeldsord slog 
hende over Armen med et Piskeskaft; graedende lob 
hun ud, men sagde i Doren: „Du skal komme til at 
svie saa laenge paa din Arm, som jeg svier paa min." 
Saa skete det en Dag noget efter, at han stod i sin 
Gadedor og saa et Svin komme l0bende ganske tro- 
skyldig paa Gaden; han tog en Sten for at kaste den 
efter Svinet, men maa formodentlig have sat altfor 
megen Kraft paa, thi Benet i hans Overarm blev 
brudt ved dette oprigtig mente Kast. Den h0Jre Arm 
var jo det vigtigste Lem for en Mand af hans 



76 VILHELM BANG: 

Haandtering; han modte da ogsaa paa Raadstuen 
med Armen i Bind og anklagede Kirsten Jep Braen- 
ders som den, der havde voldt hans Ulykke. Selv 
var han dog ikke mere vanfor, end at han saa nogen- 
hmde kunde udrette sin Embedsgerning forelebig, 
bl. a. faengsle en Person, der med Void vilde skaffe 
sig og et l0sagtigt Fruentimmer Nattelogis i hans 
Hus, samt paa Torvet efter alle Kunstens Regler kag- 
stryge otte Kvinder for Utugt, og lignende Bedrifter. 
Men nu kommer Katastrofen for ham: Da han et 
halvt Aarstid efter udenfor Byen skulde henrette en 
Kvinde, der havde staaet i utilladeligt Forhold til sin 
Svoger, har han dog ikke haft den rette Forlighed 
og vante gamle Kraft i Armen; ved det forste Hng 
naaede han kun at saare hende lidt i Halsen, og da 
han endnu fem seks Gange provede sin Kunst, men 
stadig huggede fejl, medens Stakkelen laa og skreg 
og vaandede sig, kastede han Rettersvaerdet og satte 
i Lob over Grefter og Goerder for at undgaa den 
rasende FolkemaBngde, der dog omsider fik fat paa 
ham og s0ndeiTev ham. Efterspillet paa denne Tra- 
gedie var, at Kirsten Jep Brsenders, der me^ites at 
have voldet Skarpretterens Ulykke, for denne og lig- 
nende Bedrifter maatte ende sit daadrige Liv paa 
Baalet. 

Nogle flere Efterretninger, der haves om For- 
holdene i Helsingor, tjene til at give os et tydeligt 
Billede af, hvorledes det gik til ved Henrettelser og 
hvad denned stod i Forbindelse. Under en Trold- 
domssag af 1571 omtales en Galge som staaende ude 
Nord for Byen; om ogsaa de evrige Livsstraffe, og 
da isaer Halshugning eksekveredes paa samme Sted,. 
vides ikke med Vished. Men forevrigt omtales ofte 



,,MESTERMANDEX'. 77 

„Kagholineii'' som et Sted, — formodentlig fra ferst 
af en lille eller Holm — hvor mange Huse og 
Boliger fandtes, skent uden Tvivl for det meste 
kun beboede af simple og til Dels mindre haederlige 
Folk. Efter Benaevnelsen at slutte har „Kagen" staaet 
her; og hvis saa er, ere vel flere andre Straffe, kun 
ikke Livsstraf, fnldbyrdede der, f. Eks. 0res Afskae- 
ring. Psele med Halsjaern fandtes derimod flere andre 
Steder i By en; og paa Hudstrygning eller Ris i Raad- 
husgaarden haves Eksempler. — Til dette „Retterting" 
iidenfor Byen fulgtes Delinkventerne ; var det paa en 
Tid, da Helsing0r ikke havde sin egen Skarpretter, 
maatte Klageren for sin Eegning faa den kJ0benhavnske 
Mestermand hentet; derude ledsagedes Forbryderen af 
0vrighedspersonerne eller i alt Fald den storste Del 
af dem, samt af PraBsten og Borgerskabet, der medte 
under Vaaben. Dette ses af, at da en Person ved 
Navn Oluf Andersen Mandagen den 25de Oktober 1563 
var for S0r0veri bleven henrettet, bans Hoved sat 
paa en Stage og Kroppen lagt paa et Hjul, rettede 
Byfogden 4de November Tiltale mod de Borgere, som 
ikke havde givet M0de med deres Vaerge paa Retter- 
tinget naevnte 25de Oktober, uagtet de tidligere vare 
blevne tilsagte; de maatte da give en B0de for deres 
Fravserelse uden lovlig Grund. — Ved saadan Lejlig- 
hed m0dte Borgeme, i det mindste en Del af dem, 
med Skydevaaben; dette ses af, at da 25de Juli 1564 
en tysk Landsknaegt, Hans von Thurgo, blev henrettet 
paa Grund af Tyveri, kom en Kristen Bager af Vaade 
til at ihjelskyde to Personer med et „stakket Fyrr0r^^ 
(Pistol), som han stod uforsigtig og jaskede med. — 
Henrettelserne skete ofte om Mandagen efter endt 
Raadhus-Samling, hvor da det tilstedevserende Borger- 



78 VILHELM BANG: 

skab kunde tilsiges til Mode paa Retterfcinget; paa. 
dette gentoges da undertiden de forhen gjorfce Til- 
staaelser ; stundum oplaestes alt, hvad der allerede tid- 
ligere var passeret i Sagen, eller der kraevedes yder- 
ligere Oplysninger; de private Klagere, eller, naar en. 
sjaelden Gang en saadan ikke fandtes, da Fogden i 
hans Sted, spurgtes, om de begaerede Ret, eller de 
vilde stede vedkommende til Bod, og ikke sjseldeni 
gjordes der Forbon. Var denne forgaeves, afsagdes 
Dommen, eller, hvis den allerede var oplaest paa Raad- 
huset, gentoges den, stundum ogsaa med OplaBsning 
af den Lovbestemmelse, som fordrede Dodsstraffen^ 
hvorpaa Eksekutionen skete. Undertiden sendtes ogsaa 
Forbrydere til Helsinger, for der at rettes, efter at 
Dommen andet Steds var fasldet over dem; dette var 
1571 Tilfaeldet med en Del Serevere eller Fribyttere,. 
hvad man nu vil kalde dem, der vare tagne af danske 
Krigsskibe, og som saa efter Kongens BefaUng bleve 
sendte fra Kjobenhavn til Helsingor for der at udstaa 
deres Straf. 22de August 1571 har vaeret en Dag, 
som Mestermanden vist har onsket, at der oftere vilde 
oprinde Mage til — det var en en-gros-Forretning : 
27 Serevere bleve henrettede paa den Dag; Aarsagen 
til, at man har onsket at lade dem miste Livet i 
Helsinger hellere end i Kjobenhavn, har formodentlig 
vaeret, at man haabede, det fra denne af sofarende 
meget besogte By lettest skulde sperges vide om Lande, 
hvor magtpaaliggende det var for den danske Rege- 
ring at gore sit til Udryddelsen af Sorovere. Paa 
Rettertinget foregik sjaeldent andet end netop Ekseku- 
tionen; dog findes en Undtagelse I7de August 1573, 
da en af Borgmester, Byfoged og Raad udfaerdiget 
Bekendtgorelse blev laest paa Retterstedet, nemlig, at 



„]VIESTEKMANDEN^ 79 

hvo der liuser losagtige og skorske Folk, saelger dem 
Mad og Drikke ved Nat og Dag osv., skulde lysea 
tre Gange i Ban fra PraBdikestolen og siden straffes 
af Eetten. Men til denne sseregne Foranstaltning 
var der ogsaa en ganske saeregen Anledning: en TJges-^ 
tid i Forvejen havde en Del Personer vaeret tiltalte 
og vare blevne forviste fra Byen for ondt Levned og 
for at have holdt Skoger i deres Huse, med mere af 
lignende Slags ; nu kom der en Kvindeperson rejsende, 
efter hvad hun selv sagde, fra Norge, og hun har 
efter a! Sandsynlighed hert til disse „l0sagtige og 
skerske Folk"; hun var bleven vel modtagen af en 
Mand i Helsinger, men viste sin Taknemmelighed mod 
den gaestfri Vsert ved straks at bestjaele ham; da han 
syntes, det var lovlig groft, lod hen hende anklage 
for Retten, der d0mte hende fra Livet. Da man imid- 
lertid paa selve Rettertinget opdagede, at hun var 
frugtsommelig, maatte hun ikke henrettes; — det har 
naesten overalt vaeret Tilfseldet, at naar en Kvinde, der 
var i den Tilstand, var d0mt fra Livet, skulde man vente 
med Fuldbyrdelsen af Dodsdommen, til Barnet var fedt 
til Verden ; men da man her mente, at et langt Faengsel 
kunde blive farligt for Fostret, og da det tillige vilde 
falde den bestjaalne, der var Fisker og naeppe 
nogen Kapitalist, umuligt at udrede, hvad en laengere 
Fsengsling vilde koste, blev hun, efter Forbon, benaadet, 
og det uden at lide nogen vanaerende Straf, f. Eks* 
Tab af 0re o. lign., men imod at romme Landet og 
love aldrig at komme tilbage. 

„Ens Dod er en andens Brod'^, siger jo endnu 
bestandig Ordsproget, og dette Ord har sin Betydning 
i saa mange af Livets Forhold, i en saerlig Grad med 



80 VILHELM BANG: 

Hensyn til Skarpretteme, for saa vidt de loniiedes 
for en Del med Sportier, saa jo flere Forretninger, de 
havde at beserge, desto stori'e vilde deres Indtaegter 
blive. Det fortaelles, at i Kong Frederik den sjettes 
Tid henvendte en af Landets Skarprettere — der var 
flere den Gang - sig til ham med Beklagelse over, 
at bans Indkomster i de senere Aar vare saa meget 
aftagne, at ban naeppe bavde til Livets Opbold, fordi 
nu saa mange dodsdomte Forbrydere bleve benaadede; 
men ban kom til den rette med sin Klage ; den gamle 
Konge skaeldte Manden saa djaervt ud, at ban vist 
bar 0nsket sig langt bort, og spurgte, om ban da 
virkelig mente, at Kongen for hfins Fortjenestes eller 
Forn0Jelses Skyld skulde lade Hoveder bugge af sine 
Undersaatter i Snesevis; var ban ikke tilfreds med 
sin Stilling og sine Indtaegter, kunde ban for Kongens 
Skyld gerne gaa ben og bsenge sig eller benrette sig 
selv paa bvad Maade. ban syntes bedst om. 

Vi bave fra forskellige Steder og fra forskellige 
Tider Oplysninger om, bvad L011 der gaves Skarp- 
retteme; om L0nnen end var temmelig varierende, 
faa vi dog et Indtryk af, at de vare ganske vel lon- 
nede i det bele taget og i Forbold til andre kom- 
munale Bestillingsmaend. Som overifor anf0rt bavde 
de i Reglen, og vistnok altid, Embedsbolig, ^Residens'^. 
Det synes, at de nogle Steder bave baft en egen 
Dragt, et Slags Embedsklaedning eller Uniform, der 
leveredes dem af det offentlige; saaledes bedder det i 
Aalborg Bys Begnskab for Aar 1600: „Givet Adam 
Hattemager for en Hat til Mester Peter 5 Mk. ; givet 
Hans Hattemager for en Fjer 3 Mk. ; givet Gregera 



,MESTERMANT)EN". 81 

Jespersens Henrik for 4 Alen ^'y Kvarter Skjellert til 
Mester Peters Hat, Alen 20 Sk., er 5 Mk. 2^l^_ Sk.^ 
og givet Niels Skraedder til Arbejdsl0n for Hatten at 
fserde 2 Mk." Det har vsBret en i Forhold til Pen- 
genes Vserdi i Datiden meget kostbar Hat, Byen der* 
havde skaenket sin Mestermand — over 15 Mk., mere 
end hele den faste Aarslon, der i Aalborg henimod 
Aar 1600 kun beleb sig til tolv Mark, hvoraf seks 
betaltes ham til Paaske, seks til Mikkelsdag. Denne 
Len er vel altsaa nu bleven udbetalt ham af Kaemner- 
kassen, hvilket har vseret ulige behageligere for ham, 
end naar han selv skulde indkraeve den, som det 
bestemtes 1577, at „af hver Borger eller Borgerske, 
som Hus holder og Skat giver, skal Mestermanden 
have om Paaske een Hvid og om Mikkelsmesse een 
Hvid"; den samme Takst var allerede fastsat 1536 
af hvert ^Madskab'' o: Husholdning; samtidig bestemtes, 
at han hvert Aars Mikkelsdag skulde have 9 Alen 
groft Klsede og 1 Mark dansk, ved Paaske et Par 
Sko; Juleaften skulde der leveres ham en Side Flsesk, 
som indk0btes paa Kommunens Eegning; og han havde 
Itet til et Maaltid Mad med 01 hver Dag oppe paa 
Slottet. Denne Bestemmelse om et dagligt Maaltid 
paa Slottet havde 1562 den davaBrende Lensmand 
paa Aalborghus Otto Brahe sogt at unddrage sig som 
en generende Byrde; da nu Skarpretteren Mester 
Tonnis beklagede sig over, at han saa ikke vilde 
kunne leve af den Lon, han havde af Borgerne, blev 
der fastsat en hojere Takst end hidtil; men det synes, 
som om alt snaii er blevet ved det gamle, og at 
Skarpretteren atter har faaet Naturalforplejning paa 
Slottet. 

() 



82 VILHELM BANG: 

Jo faBire Penge der har vaeret mellem HaBiideme 
paa Folk, desto sterre Tilbejelighed har der natur- 
ligvis vaeret baade hos private og det offentlige til 
at udrede, hvad der skulde ydes, med Varer, eller 
hejt regnet med iibetydelige Pengeafgifter, som hver 
enkelt Beboer da maatte af med ; vi saa foran, at det 
i Aalborg i det sekstende Aarhundrede var en Hvid to 
Gange aarlig af hvert ^Madskab". I Ribe blev det 
1562 forbudt Skarpretteren tillige med By ens evrige 
ringere Bestillingsmsend, Stadsbudene, Stadsvaegterney 
Portnerne, Stadspiberne og Skorstensfejeiren, at gaa 
omkring i Husene Jnle-, Nytaars- og Helligtrekongers 
Aftener for at bede om Lys; ja, det gik saa haardt 
til, at der fastsattes en Bode af en Daler for enhver, 
som paa de Aftener gav dem enten Lys eller Penge; 
men til Erstatning skulde der af Byens Kasse gives 
dem „Offerpenge", som for Bodlens Vedkommende 
fastsattes til 6 Mark aarlig. 1581 bestemte Magistraten 
og Eaadet i Ribe, at hvert „Adelshus" aarlig skulde 
give Bodlen 1 Lybsk Skilling, og hvert Bo en Lybsk 
Sosling (d. e. halv Lybsk Skilling) ; i Mangel af Beta- 
ling maatte han selv pante. Fire Aar senere har 
man dog ikke vaeret tilfreds med den Ordning, der 
maaske ogsaa nok har ydet ham temmelig lidt; da 
vedtoges der som hans faste Lon 8 Daler af Byen* 
Kasse samt to Lybsk Skilling af et Hus og en Lybsk 
Skilling af et Bo ; desuden skulde han have to Sksepper 
Kul (o: Traekul) af hvert Laes, der solgtes i Byen^ 
eller ogsaa 2 Skilling dansk, og en Gryde eller Potte 
af hver Pottevogn, som holdt paa Torvel eller paa 
Skibsbroen. 1593 overdroges ham Tilsyn med Gadernes. 
Eenholdelse; hvis denne forsomtes, skulde han pante 
vedkommende, der ikke havde opfyldt denne sin 



„MESTEEMANDEN'. 83 

Borgerpligt, og for sin Ulejlighed have en Erstatning, 
der vekslede mellem 1 og 8 Skilling for hver Pante- 
forretning. Senere steg den Ribe Skarpretters faste 
Len til 20, ja endog til 30 Daler aarlig, men llan 
har da efter al Sandsynlighed maattet give Afkald 
paa adskillige Sportier, som man har ensket afleste 
med niere fast Lon; og 1623 akkorderede man med 
ham om, at han skulde have 4 Sletdaler aarlig for at 
holde Torvet og Skibsbroen rene, ligesom det var ved 
samme Lejlighed, at der, som ovenfor anfort, over- 
droges . ham en Del Rakkerforretninger, saasom at fere 
selvdede Dyr ud af Byen. 

Det har ikke alene vseret i Ribe, men sagtens i 
alle andre Byer, hvor der var en Skarpretter, at denne 
har haft Tilsyn med Gadernes Renlighed, som f. Eks. 
i Aalborg, hvor det 1577 vedtoges: „Hver Mandag 
Eftermiddag skal Mestermanden maatte pante enhver, 
som ikke har fejet og ladet fere Mog og anden Uren- 
hed fra sin Ejendom, hver TJge inden Porten, og det 
Pant skal loses for 4 Hvid; uden for Portene sknlle 
de holde rent for hver 14 Dage eller pantes for 2 
Skilling." Ligeledes skulde de paase, at Ordenen 
overholdtes paa Torve og Gader, som naar det i samme 
Bestemmelse for Aalborg hedder: „Findes nogen uden- 
bys Mand, Bonde eller andre, som giver sine Heste 
eller 0g at sede paa Torvet, da maa Mestermanden 
tage Temmen af Hestene eller 0gene, og den skal 
loses fra hanneril for 2 Hvid. Item hvor de andet 
Sted „bede" paa Gaderne og ikke have Forlov af den 
Borger eller Borgerske, udenfor hvis Hus og Ejendom 
de bede, skal og i lige Maade gives 2 Hvid." 

Da disse Boder, Mestermanden havde at ind- 

6* 



84 VILHELM BANG: 

kraBve for det, vor Tid kalder ^Overtrsedelse afPoliti- 
vedtaegten'^, som det synes helt, eller i aH< Fald for 
sterste Delen, tilfaldt ham selv og ikke gik i Politi- 
kassen, kan man ikke undres over, at han har haft, 
som man siger, „et 0je paa hver Finger"; men man 
kan heller ikke undres over, at de torvebesegende 
B0nder, der selvfelgelig aldrig med mildt Blik have 
set paa disse ringere Rettens Betjente, ere blevne yder- 
ligere hadske imod dem, dels paa Gnirid af dette 
Opsyn, der jo med en god Vilje blev til et infamt 
Spioneri, dels fordi Skarpretteme yderligere havde 
IndtsBgter, som i Ordets egentligste Forstand greb ind 
i disse Handelsmaends Nsering. Ovenfor blev omtalt, 
at i Bibe havde Skarpretteren Lov til at faa af hvert 
Laes Kul to Sksepper — det var ikke lidt, naar man 
betsenker, hvor faa Tonder det paa Datidens Veje var 
muligt at fere til Byen paa en Vogn — og en Grryde 
af hver Pottevogn. Men det var ikke alene efter 
Ribe Ret, nej saaledes overalt, som i Aalborg, hvor 
det 1577 var fastsat: j.Told paa Gaden og Torvet af 
Vogne, som fere Bred, Fisk, iEbler, Pserer og des- 
ligeste, item af hver Vogn 1 Hvid eller en Hvids 
Vserd af de Varer, de sselge, dog undtagen Borgernes 
Vogne, som fore Korn, Lyng og Torv. Men af hver 
Vogn eller Slaede, som forer Ved eller Torv til Byen 
om Vinteren paa Isen, skal Mestermanden have et 
Vedtrae (d. e. et Stykke Brsende) eller en Torv af 
hvert LsBs, om det herer Bonder til. Item skal han 
have af hvert Laes Kul, som Bonder fore til Byen at 
saelge eller er solgt tilforn, en Sildekurv fuldafKul." 
At disse sidst omtalte Indtaegter tilfaldt Mestermanden, 
ligger jo i Ordene selv; men da hele denne Bestem- 



,MESTER]MANDEN-. 85 

melse er indfattet under eet og indfert i Rubriken 
under „Mestermandens Lenning", synes det ogsaa 
naturligst at mene, at alt, hvad han, i Folge det oven- 
staaende indkraevede af Frugt-, Fiske- og Bredhandlere 
fra Landet, kom til at tilhere ham. I hvert TilfaBlde 
var det da saaledes i Kjebenhavn, indtil det 1612 mod 
et Vederlag blev forbudt, en Ret, Mestermanden havde, 
at tage noget Braende af hvert Skib, at gaa hen til 
Bendervognene, der holdt paa Torvet, og hvad han 
der kunde „rive af, berere eller rive til sig", var hans 
Ejendom. Disse Udtryk om at „rive af, berore eller 
rive til sig'^ vare jo ganske vist en hel Del mislige,, 
da en Mestermand kunde berere mange Varer paa en 
Vogn, rive en hel Del af den og rive det til sig; men 
Meningen maa vel have vaeret, at hvad der paa ulovlig 
Vis hang udenfor Vognen, havde han Ret til at til- 
egne sig. Indskraenkninger i slige Skai-pretternes, for- 
modentlig fra forst af stiltiende vedtagne, Privilegier 
ere naturligvis af Yderne blevne modtagne med en 
Glaede, der har svaret til Beklagelsen hos Nyderne; 
saaledes klager 1711 den ovenfor oftere omtalte Aar- 
hus-Skai-pretter Hans Henrik Hooker over, at han 
sidder med mange Born og lider Ned, fordi man i 
Aarhus naegter ham, „hvad hans Forgsengere have 
haft, nemlig af hvert Laes Trsekul, TraBsko, Fisk, Sild 
og Frugt 2 Skilling, af hvert Laes Braende et lille 
Stykke; naar nogen tager Borgerskab 15 Skilling; 
naar fornemme Folk gjore Bryllup 1 Flaske 01 og 2 
Retter Mad." 

Forandringen i Tidernes Tankegang og Leve- 
maade samt naturligvis i Rettergangen og hele Rets- 
vaesenet maatte selvfolgelig i Aarhundredernes Lob 
vise sig ogsaa i Henseende til Skarprettemes Stilling 



86 VILHELM BANG: 

og Livsvilkaar. Vi kunne i de forskellige Byer folge, 
hvorledes de mere og mere bleve satte paa fast Gage, 
dog saaledes, at Indtaegter for de forskellige Forret- 
ninger, de havde at udfore, til Dels forbeholdtes dem, 
og det saaledes, at de havde Ret til forhejet Betaling, 
naar det var udenfor Byen, de havde noget at besorge; 
men til saadan Udenbys-Forretning h0rte som Regel 
Tilladelse fra Byens 0vrighed; der findes endog enkelte 
Tilfselde, i hvilke det ligefrem var Mestermanden 
— og det eiidog under Trusel af Livsstraf — for- 
budt at begive sig andetsteds hen; det synes, som om 
man var bange for, at han skulde benytte en saadan 
Lejlighed til at bortfjerne sig helt og saaledes saette 
den h0Je 0vrighed i pinlig Forlegenhed ved sin Fra- 
vaerelse, der maaske kunde bebude en Bortromning. 

Se vi hen til Kjobenhavns Skarpretter, da var 
omkring ved Aar 1600 hans faste Len af Staden 24 
Daler, samt 1 Skilling, han ved Mikkelsdags Tid 
maatte indkraBve af hvert Hus; men saa havde han 
da ogsaa den Forpligtelse at gere sit Arbejde gratis 
for Byens Folk. — Her benyttes Lejligheden til at 
henlede Opmserksomheden paa Datidens nnderlige Rets- 
tilstande, idet nemlig kun de faerreste Sager bleve Gen- 
stand for ofFentlig Retsforfelgelse, hvorimod det, hvilket 
ogsaa ovenfor er antydet, var denforurettede, deriReglen 
maatte tage Sagen i Haand og sorge for Forbryderens 
Faengsling og Afstraffelse. Ved en Tyvssag kunde jo 
da Omkostningerne ofte lobe op til langt mere, end 
den stjaalne Genstand var vaerd, saa den, der havde 
lidt Skaden, af den Grund mange Gauge lod vaere 
med at paatale Forbrydelsen ; Eksempler ville kunne 
opregnes i massevis. Og hvor underligt det lyder, 
blev en Drabssag, ja selv Mordsag, ofte betragtet som en 



„MESTERMANDEN". 87 

endnu mere privat Sag end en, der angik Ejendom; 
kunde Drabsmanden leskobe sig for offentlig Tiltale, 
og vilde den drsBbtes Arvinger frafalde Sogsmaal, saa 
blev den Sag ordnet, sjaeldent, og da kun i tidligere 
Tid, i Middelalderen, ved en Blodhsevn, en Vendetta, 
man aldeles privat, ofte „ inter parietes et pocula'^ 
(d. e. mellem fire Vaegge og under Glassenes Klang); 
dog, vi skuUe ikke her komme naBimere ind paa disse 
jnridiske Sporgsmaal, der i vore Dage forekonmie os 
ikke saa lidt underlige. Senere, 1653, findes den kJ0- 
benhavnske Skarpretters faste Lon ansat til 100 Daler 
Kurant, og i det naeste Aarhundrede havde ban lige 
saa meget som f. Eks. Underfogden i Kjobenhavn, 
foruden hvad ban kunde tjene ekstra, og det var i de 
Dage ikke saa lidt. 

Man kan vel ikke undres over, at der allerede 
tidlig blev sat en fast Takst for Skarprettemes Em- 
bedsforretninger, altsaa for hvad de ganske sserlig som 
Bedler havde at udf0re; det bar nemlig vaeret den 
ahnindelige Opfattelse, at disse Folk vilde S0ge saa 
vidt mulig at gore sig ulovlig Fortjeneste; og da det 
jo i alt Fald for en stor Del var Smaakaarsfolk eller 
dog private Mennesker, der ved Bedlens Hjaelp fik 
Straf over dem, der havde forset sig imod dem, er 
det ganske naturligt, at det offentlige S0gte at vare- 
tage deres Tarv mod altfor ublu Prellerier fra Bod- 
lernes Side. 

. Det samme kongelige Beskript af 1698, der til- 
holder Magistrat og Borgere med deres Hustruer ikke 
at unddrage sig at vaere til Stede ved Fodsel, Daab, 
Ligbegaengelse og hvad der ellers kan forefalde i Nat- 
msBndenes Familier, begynder med en Udtalelse om, 
at „da Skarpretteme her i vort Rige, naar de nogen 



88 VILHELM BANG: 

Eksekutiou paa Misdaedere skal forrette, skal de, 
uanset de nyde deres ordinaere Beddelpenge, drive 
deres Salarium saa hojt, at Sagsogerne med de store 
Omkostninger, som gaa paa Processerne og MisdaBdemes 
Underholdning og Varetaegt, det ikke skal kunne 
udstaa, saa tilskikke vi eder herhos en Takst, efter 
hvilken Skarpretteren betales og lader sig noje" o. s. v. ; 
hvorhos det indskaerpes Dommeme, at de udtrykkelig 
i alle deres Domme indfere, hvad Skarpretteme burde 
nyde for Udforelsen af paagaeldende Forretning. 

Vi have fra de forskellige Aarhundreder flere 
saadanne Takster, der, som Sagens Natur; efter de 
Tiders Forhold medforte, gaa meget i det enkelte; de 
ere, livor uhyggelig de -end kunne forekomme, dog af 
Betydning for at kunne give et tydeligt Billede af 
den Side af Fortiden. 

I sidste Halvdel af det sekstende Aarhundrede 
lyder det saaledes - i Aalborg Bys Vedtaegter: 7,For 
liver, han retter for Slottet eller for en Borger eller 
Borgerske eller for Borgeres Tjenere, f anger Mester- 
nianden ingen Lon uden til Drikke-Pendinge 8 Skil« 
ling af Borgere, Borgersker eller deres Tjenere. Retter 
han nogen for udenbys Folk her for eller i Byen, da 
skal han have for hver 3 Mark danske og en Kande 
01 eller andet, om han er det begaerende; dog skal 
han ikke maa drikke sig drukken under tilborlig Straf. 
— Skal og den, som lader halshugge nogen, selv give 
til Byen af Rette-Svaerdet, hvad deraf gives skal,. 
hv^d hellere han retter med By ens Svaerd eller med 
sit eget. — Skal han haenge nogen enten for Borger 
eller andre, da skal den, som lader Tyven haenge, selv 
bekoste Laenken dertil og lade Stigen udfore. — Skal 
Mestermanden ud af Byen og rette nogen, da skal 



„MESTERMANDEN^ 89* 

han forst have fri Vogn og fri Taering heden og hjem^ 
og siden for hver Misdaeder, han retter, .3 Mark danske^ 
om det er stakket Vej og kort Rejse; men er det 
lang Vej heden i Landet, saa han skal vaere borte 3, 
4, 5 Dage eller mere, da skal de tinge med ham, efter 
som Rejsen og Vandringen eller Vejen er lang til." 
Store Sager var det jo ikke, han paa den Maade 
kunde tjene ved Accidenser, og det synes, som om 
det netop i Aalborg ved den Tid har vaeret knapt 
med Fortjenesten, saa Forretningernes Msengde . ikke 
have kunnet b0de paa Takstens Einghed; Regnskabet 
for 1587 udviser saaledes: „ Efter Borgmesterens Befa- 
ling for de Folk, han „forrettede" her for Byen, 67^ 
Mark 4 Skilling; 1588 for Simon Simonsen, han ret- 
tede, IY2 Mark;. 1595 for Anders Henningsen at 
afhugge og for Jon Bosseskyttes Bolskab, han ledede 
af Byen, 3 Mark'^ 0. s. v. 

Nej, da var hans samtidige KoUega i Ribe ganske 
anderledes velstillet; 1581 skulde han, for hver G-ang 
han „rettede" nogen ved Svaerdet eller Strikken, have 
1 Daler, for at hudstryge nogen til Kagen ellet afskaere 
et 0re ved Kagen 7.2 Daler, for at brsBnde en IY2 
Daler, for at stejle en 2 Daler; benyttedes han uden 
for Byen, skulde han have det tredobbelte. 

Endnu rigeligere var Betalingen i Kjobenhavn, 
hvor en Instruks af 1612 fastssetter: „For hver at 
halshugge 2 Daler, og dersom samme Person frem- 
deles skal laegges paa en Stejle, maa han tage 1 Daler 
mere for sin Umage, som er tilsammen 3 Daler; for 
hver at partere og Isegge paa 4 Stejler, 4 Daler; for 
hver at radbraekke og stejle 4 Daler; for en Tyv at 
haenge 2 Daler; for en Troldkvinde eller Troldkarl at 
braende 4 Daler; for hver af disse forskrevne at pine,, 



^0 VILHELM BANG: 

iiaai' ham tilsiges, 3 Mark; for hver at kagstryge og 
udl0ige af Byen, og forst fere til alle 3 Porte 3 Mark ; 
for en Haarhore Lokkerne at afskaere og udlede af 
Byen og til alle 3 Porte, som ingen anden Straf 
t'auger, 2 Mark/' 

Ug for ikke to Hundrede Aar siden, nemlig fra 
1698, fiude vi i Kjobenhavn en Takst for Bodlen, der 
inaa kunne have haft sine kronede Dage, naar det blot 
vilde gaa lidt livlig med Forretninger; han skulde 
!ieiulig have: 

For et Hoved med Svaerd at afhugge 10 Rdl. 

- et Hoved med 0kse at afhugge 8 — 

- en Haand eller Finger at afhugge 4 — 

- et Hoved og en Haand at ssBtte 

paa Stejle, for hver 2 4 — 

- en at haenge 10 — 

- en af Galgen at nedtage 4 — 

- en hel Krop at laBgge paa Stejle 

og Hjul, Paelen at nedgrave 

ug siBtte 7 — 

«t slaa Arme og Ben i Stykker 

og Uegge paa Stejle 14 — 

- i*u Krop at nedgrave i Jorden . 3 — 
ru (UhI Krop at udfore af Byen 2 — 
ou ut part ere og Isegge paa 

Su jU^r 12 — 

liMMt Kuob med gloende Taenger 2 — 

at lM'ioudem<)^rke 4 — 

l\a^..i rv Kiting 5 — 

\[ }>i>.lvo af Bveu 7 — 

ai viNr ul* By^^u Og Herredet... 4 - 

r IvKi'uiU' on Kix>p 10 — 



„MESTERMANDKN". 91 

For at braende Paskiller (Skand- 

skrifter) og lignende 3 Rdl. 

at slaa Navn paa Galgen .... 2 — 

Omtrent ens var Taksten for de civile og for 
de militsBre Mestermaend; men disse sidste vara for- 
pligtede til selv at anskaffe Potter, Kedel, Staenger, 
BraBndemserke, Ris, Blok, 0kser, Paele, Hjul, Sam, 
Karre, Heste, Strikker og andre lignende ^^Bequisita 
Tind Instrumenten", som det hedder i den tyske In- 
Btruks; Traeet til et Legemes Opbraending og det paa 
Eksekutionspladsen nodvendige Sand blev derimod 
betalt af Regimentskassen. 

Her endnu kun et oplysende Eksempel paa 
Bettergangen, og hvad man kan kalde „Skarpretter- 
^angen*', langt ind i det attende Aarhundrede : Gaar- 
den SkaBring-Munkgaard, i det davaerende Kal0 Amt, 
i Jylland ejedes fra 1716 afenMand, der bed Rasmus 
Randlev, som var en af Datideng vaerste Bondeplagere 
og almindelig forbadt af Bonderne paa bans Gods. 

Flere Gange forsogte man at komme bam til 
Livs, baade med skydende Vaaben og med andre 
Ildbraenderi-Sager ; men forst om Aftenen 16de Maj 
1727 lykkedes det at faa bele Herregaarden braendt. 
Randlev kom dog belskindet derfra, medens bans 
BesaBtning og Kom braendte. Der bar naturUgvis staaet 
mange Mennesker bagved i en bel Sammensvaergelse, 
bvilket ogsaa oplystes i Forb0rene; men Gernings- 
manden viste sig at vaere en fordums Rjrtter ved Navn 
Peder Munk, som var Broder til en af Randlevs 
Faestere, og som for fjorten Daler bavde ladet sig 
leJ0 til at udfore IldspaasaBttelsen. — Det blev man 
snart klog paa, men da Rettens Vej jo er saare lang, 
isaer bvor der som ber skulde udforskes medskyldige, 



92 VILHELM BANU: 

og adskillige Koinmissioner bleve nedsatte, trak det 
ud til 9de Maj 1735, inden Dodsdommen paa Peder 
Munk blev fuldbyrdet — altsaa 8 Aar efter, at For- 
brydelsen var bleven begaaet. Det fortaelles, at da 
Randlev paa Rettei'stedet sporgte Peder Munk only 
hvad Erstatning ban skulde have for al den Skade^ 
der var ham voldet, svarede den dodsdomte nned 
Galgenhumor: ,,Du kan have den Forn0Jelse, hver 
Gang Du kommer her forbi, at spejle Dig i min Bag^*. 
Randlev var i de nielleinliggende Aar bleven foramxet^ 
Ildsvaaden slugte det meste af hans Formue, Retssagen, 
kostede ham et Par Tusind Daler, og han dode 1756- 
i dybeste Armod i Aarhus. 

Regningen, som den Aalborg Skarpretter Jorgen 
Br0chner, prompte og ekspedit fik udbetalt sanmie 
Dag, Eksekutionen var udfort paa den ,,stakkels Delin- 
kvent Peder Munk, der efter Hojesterets Dom af lOde 
Marts sidst forloben er domt at liave forgjort sin 
Hals og stejles^^, lyder saaledes: For Hovedet med 
0kse at afhugge 8 Rdl. — for at laegge Kroppen paa- 
Stejle 7 Rdl. — for Hovedet at slaa paa StejlepaBlen 
2 Rdl. — for Spigeret at slaa Hovedet fast med til 
StejlepaBlen 2 Mark o. s. v., foruden Rejsegodtgorelse^ 
saa han i alt skulde have over 31 Rdl., og saa maatte 
Randlev yderligere betale en hel Msengde Daler, Mark 
og Skilling til Hjaelperne og HjaBlpernes Hjaelpere m. m^ 

Men dersom man nu vil sporge, om Skarpretterne 
i de gamle Dage ikke havde noget andet at bestille 
end skaffe deres Medmennesker af med Liv eller For- 
lighed, saa maa der dog vises hen til en lysere Side 
i Folks Tilvserelse. Mange af dem synes nemlig at 




,.MESTEHMANDEX'. 93 

have erhvervet sig en ikke ringe kirurgisk Faerdighed, 
saa de have haft Haandelag til at saette Arme og. 
Ben i Led, samt at helbrede Saar. Saaledes fik i 
1579 i Kjebenhavns Skarpretter Anders Freimut Bevil- 
ling paa at saette Lemmer i Led og helbrede gammel 
Skade, dog maatte han ikke understaa sig til at gore 
Indgreb i Bartskaerernes Haandtering med at forbinde 
friske Saar; og Kjobenhavns Kommune-Regnskab for 
1 609 udviser, at naevnte Aar fik Mester Kasper Skarp- 
richter 4 Rdl. for to syge Bern, han havde helbredet 
i Bernehuset. 

Endnu skal anfores et Eksempel paa, hvorledes 
i Udlandet en Skarpretter ovede Laegehjaelp paa en 
dansk Mand der vel ellers vilde have vaeret Dodens 
visse Bytte. Det var i et af Slagene i den spanske 
Arvefelgekrig, hvori ogsaa danske Tropper deltoge, 
at 1706 den davaerende Kornet Brinck blev i hejeste 
Orad haardt saaret, „saa der ikke saas Haab til Livet'', 
skriver han selv i sine Optegnelser, og tilfojer, ,,hvor- 
ndover der endog i naermeste Kirke blev bedet meget 
bevaBgeUg for ham paa Praedikestolen, hvilket Skarp- 
retteren paa Stedet horte og blev derover saa bevaBget, 
at han straks gik hen til Kornet Brinck og begaerede, 
at han vilde paatage sig at kurere ham, hvis man 
straks vilde fore ham til hans Hus i Kobstaden; thi 
•ellers kunde han ikke leve 24 Timer laBngere. Dette 
blev straks resolveret, og Brinck bragt i en Porte- 
•chaise til By en i Skarpretterens Hus, hvilken da og 
naest Gud hjalp ham som en brav Mand. 

Ja, selv Kong Kristian den fjerde lod endog i 
1638 Bodlen fra Gllickstadt hente for at helbrede den 
udvalgte Tronfelger, Prins Kristian, for en Lidelse, 
han stadig havde i den ene Fod, og som oprindelig . 



94 VILHELM BANG: „MESTERMANDEN^ 

var foranlediget ved et Benbrud i hans tidlige Ung- 
dom, men senere blev forvaBrret ved Prinsens Konstitu- 
tion og mindre heldige Levemaade. Her skuffedes dog- 
Kongens Tillid til Bodlens kimrgiske Dygtighed, idet, 
som Prinsens Livlaege skriver i et Brev, „denne 
Empuiker viste sig lige saa lidet skikket til at fore- 
tage en slig Kur, som et JEsel til at spille paa Lyre", 
saa ban ved sin uforstandige Behandling kun havde 
opnaaet at forvaerre Prinsens Tilstand, hvorfor ban 
„efter nogle Maaneders Forieb blev bortvist, men med 
en ufortjent kongelig Belonning^^ 



DEU F0RSTE HIMMELBJ^R&SFEST. 

ET HISTORISK TIDSBILLEDE 

AF 

H. NUTZHORN. 



1. Hvad der Ikke var. 

Ikke meget over halvtredsindBtyve &r er g&ede- 
Og dog er det p& en m&de ganske overordentlig laenge 
siden. I det mindste har den ungo slaBgt allerede nu 
vanskeKgt ved at saette sig levende ind i hin tids 
forhold, og m&ske vanskeligst ved at taenke sig ind i^ 
livad der ikke var til den gang, s&som ingen jaernbaner, 
endnu mindre gasbelysning; ingen tsendstikker ; hverken 
landbrugsskoler eller folkehojskoler; ingen folkemoder, 
intet TivoK, ingen sporvogne. Dampskibe var noget for- 
holdsvis nyt hos os og var af postvsesenet endnu kun 
satte i gang p& de to router fra Korser til Nyborg og 

o 

„fra Kallundborg til Ars"; i ovrigt brugtes fserge- 
pramme, s&som ved Lillebelt, og sejlskibe. Det var 
ikke regeringens, men et privat dampskib, som gik 
mellem Kebenhavn og Kiel. 

Endnu var ikke maend som Ploug og Hostrup 
trA^dte frem for oiFentligheden ; ja Drachmann, J. P. 



D6 H. NUTZHORN: 

Jakobsen og Zacharias Nielsen var end ikke f0dte; 
heller ikke Georg Brandes. Til tidens tinge digtere 
herte H. C. Andersen og Paludan-Mliller. 

Politik var kiin i sin vorden hos os; der var 
•endnu ingen „bondevenner" s& lidt som studenter- 
skandinavisme. Af aviser, der udkom daglig, havde 
man i hele Danmark kun Berlingske tidende, Keben- 
havnsposten, Dagen og m&ske en eller to mere, mens 
alle de ovrige, deriblandt de uskyldige stiftstidender 
og de f& andre provinsblade, kun udkom en eller to, 
li0Jst fire gauge ugentlig, s5, avislaesning horte ikke 
den gang til de uoverkommelige ting, men var for 
resten noget, de faerreste gav sig af med. 

Det var i gamle kong Frederik den sjsettes aller 
sidste Wringer. Han havde haft de r&dgivende pro- 
vinsialstsender samlede forste gang i 1835 — 36, og de 
holdt deres „anden session" i 1838. Derved var der 
fremkommet lidt oiFentlig diskution; men de iieste 
holdt p& det best&ende og var tilfredse med sm& 
fremskridt ad den .allerede betr&dte staendervej. Dog 
var der et ungt parti „liberale", som siden den franske 
julire volution havde tilegnet sig udlandets nye poli- 
tiske ideer og sogte gennem Davids ugeblad ^Faedre- 
landet" og Gjodvads dagblad „KJ0benhavnsposten" 
at oparbejde en folkestemning for at f& staender- 
forfatningen omdannet i retning af folkets selvstyre 
i sine egne anliggender. Nogen agitation for det 
samme fandt ogs& sted p& generalforsamlingerne i 
„trykkefrihedsselskabet" og ved meder i ^Laesesel- 
skabet" p& 0stergade. I Kobenhavn og enkelte andre 
kobstaeder var der en del folk, som begyndte at drefte 
disse politiske sporgsm&l; men p& landet havde man 
ingen interesse derfor. 



DEX F0HSTE HlMMELBJiERGSFEST. 97 

. Grundtvig liavde sit stade for sig selv med sine 
varme, men ikke talrige tilhsBngere. Han syntes ikke 
cm de tanker, der fremfortes af de liberale med deres 
latinske dannelse, men byggede sit fremtidsh&b pd 
^danskhedens folkelige genfodelse" ved „en skole for 
livet", indrettet efter de to grundsandheder, „at kun 
ved modersmdlet kan der virkes levende i faedrelandet, 
og at uindskrainket frihed i det andelige tjsener os 
alle bedst/' 



2. Studenter. 

Det var p^ en dag i hostferietiden 1838 at et 
par studenter vandrede pa en landevej i 0st-Jylland 
og talte om Martensen, der efter Povl MoUers ded 
var blevet ansat ved universitetet og lioldt de inter- 
essante fore drag over kristelig ethik og hegelsk filosofi, 
- om de Eoskilde-stsenders forhandling af Lindbergs 
forslag til sognebdndets losning, — om forfolgelserne 
mod de gudelige forsamliiiger i Jylland og om hvad 
andet, der naermest la fori de kredse, de horte til. 
De var nemlig begge theologiske studenter og kam- 
merater fra Regensen. Den ene hed Hans og var en 
prtesteson fra Veileegnen, den audon hed Vilhelm og 
var en degneson fra Hammel. Hvad den>s efternavne 
var, skal vi siden fd at hore. 

Norden for Horsens drejede do af fra chauseen 
og gik mod vest til Kjorup prtestegdrd, hvor de over- 
nattede, og hvorfra de na3ste dag gik videre mod 
nordvest forbi Nim kirke hen ad imod Gudenaen, 
som her i det smitkke, stserkt bakkede landskab snor 



98 H. NUTZHORN: 

sig i mange bugtninger mod nord. Efter at Taere 
kommet over &en ved Brestenbro drejede de mere mod 
nord og n&ede Sonder Vissing, som i middelalderen 
var bekendt af sit kloster. Egnen er her mindre 
frodig, men bliver mod nord rig p& skov, vandlob og- 
S0er. Nu g&r det i nordostlig retning, og man kom- 
mer over Norre &, som fra Salten-Langs0 i vester 
l0ber 0ster p& ud i Guden&en, der nys bar strojfet 
den store Mos-s0s vestspids. Markerne er her tem- 
melig sandede, og man begynder at stige mer op i 
hojden; til venstre ligger Koppehoj og til hojre Gralge- 
bakken. Straks efter er man ved Landsbyen Ry med 
kroen og med den gamle kirke. 

Hans og Vilhelm traf imidlertid sammen med 
flere studenterkammerater: Linnemann (senere provst 
og landstingsmand), Hersleb, Bergenhammer (f 1839), 
Christensen og en halv snes andre; thi man havde 
aftalt at m0des p& Himmelbjserget, som rigtignok 
endnu ikke den gang havde nogen navnkundighed ; 
men af flere folk var der blevet fortalt om den smukke 
udsigt der oppe fra, og den burde man da engang 
se. Det hed sig, at der fra Ry ikke skulde vasre 
mere end en god halv times vandring tilbage. 

Man fulgtes da ad. Vejen g&r nord pd, forst 
langs med og s& ind i den smukke „E,y N0rreskov^y 
bestandig kun skr&nende jsevnt op ad, s& det synes, 
som om der endnu maatte vaere langt frem, eftersom 
det ikke gS-r stejlere til vejrs ; men s&snart man kom- 
mer ud af skoven, viser det sig, at man er ganske 
nsBr ved „Kollen'^, som er navnet p& bja^rgets overste 
del. Igennem lyngen, hvormed den er bevokset, er 
man snart naaet op p& toppen. 

Hvor er dog udsigten storartet! Mod 0st viser 



DEN F0RSTE fflMMELBJJERGSFEST. 99 

sig for ojet et smilende iandskab af adskillige kvadrat- 
miles omfang. NaBrmest ved har man selve bjaergets 
morke lyngpartier, og ved dets fod ses blSi indsoer 
med deres 0er samt Guden&en med dens friske gronne 
engstraekninger, der ved vandlobets bugtninger snart 
forsvinder for ojet, snart kommer til syne paa ny i 
laengere og laengere afstand. S& er der en stadig 
afveksling af belgeformige marker, storre og mindre 
skovpartier, landsbyer og utallige kirker, og p& den 
m&de bliver det ved IsBngere og laengere borte, indtil 
langt henne alt synes at lebe ud i et, og omsider 
bliver udsigten afbrudt af den fjaeme 0steregns bakke- 
str0g, bag hvilke Kattegattet skjuler sig; men i hori- 
zonten viser sig dog spiret af Arhus domkirke i en 
lige afstand af over fire mil. N&r man fra dette skue 
vender sig til de andre verdenshjorner, begraenses 
synet p& flere kanter, navnlig mod nordvest, af de 
naerliggende vidtstrakte skove, som oven fra sete ligner 
paa sine steder et gront bolgeformigt taeppe; p& syd- 
skr&ningen fortsaetter skoven sig langt op ad bjaergets 
side. Den dejlige skovkranste Juul so ligger til nord 
nede ved foden af bjaerget, som her f alder stejlt af, 
og gennem denne so strommer Guden&en mod vest 
hen til Silkeborg slot. Der eksisterede endnn ingen 
papirfabrik her, end mindre en by. 

Det var henved en snes unge mennesker, hvem 
Hans og Vilhelm her samledes med, og da vejret den 
dag var heldigt og udsigten praegtig, blev selvfolgelig 
ogs& stemningen livlig. En havde et punkt i land- 
skabet at henlede opmaerksomheden pd, en anden et 
andet. Der var sporgen og svaren og bestandigt 
villige orer, n&r nogen knnde give oplysning om, 
hvad det eller det var, som man s&' hist henno i 



100 H. NUTZHORX: 

landskabet ; men mere vaerd end s&danne enkeltheder 
var det hele store samlede indtryk. Der var ingen 
af dem, som iforvejen havde ventet noget s& stor- 
sl&et eller taenkt sig, at bjaerget h«vede sig til en 
s&dan hojde. Kunde nogen i flokken oplyse, hvor 
hojt det var? Ja rigtigt opm&lt eller nivelleret var jo 
denne egn endnu ikke. I forrige &rhundrede anslog 
iiere det til en hojde af 2 — 3000 favne (altsaa 12 — 
18000 fod, eller hojere end Mont Blanc!), men i dette 
&rhundredes begyndelse satte de fleste topografer det 
ned til 170 favne, alts& noget over 1000 fod. Dog 
selv om en rigtig nivellering skulde godtgore, at det 
var endnu lavere^), blev dog skonheden og det mseg- 
tige indtryk derfor ikke mindre. 

De sang nogle af de gsengse faedrelandssange 
som „Der er et land, dets sted er hojt mod Norden" 
dg nogle studenterviser som „Hvad er imod studentens 
k&r sankt Peders hat" og Plougs „Hvad er regensen? 
et arsenal for fyldte revolutionsgranater?" Man gik 
og s&' sig videre om p& bjaerget, men satte sig sin, til 
hvile i lyngen, hvor samtalen snart kom ind p& for- 
skellige aemner. Den for omtalte student Hans talte 
med nogle om sin ven Salomon Dreier, som uden at 
han endnu havde underkastet sig nogen afsluttende 
eksamenspreve, dog allerede havde n&et sMan aner- 
kendelse, at han var blevet ansat til i afvigte sommer 
at holde foredrag p& universitetet over plantelaeren. 
Der var andre, som udspurgte Hans, om han ikke 
vidste rede p&, hvorledes det gik med hans skole- 
kammerat fra Kolding, Carl Ploug, som nok var 
gnmdig ked af at Isese til den store filologiske eksameu 



*) Det er omtrent 470 fod. 



DEN F0RSTE H1MMELBJJ5RGSFEST. 101 

og end mere af at maatte holde sig borte fra studenter- 
gilderne p& regensen. Mens enkelte var fordybede i 
samtale om de foredrag, som Grundtvig netop den 
sommer holdfc p& Borchs koUegium om den nyeste 
tids historie („Mands minde"), diskuterede andre ivrigt 
om Ingemanns nye dramatiske digt „Renegaten", 
hvori han gennemheglede nutidens „liberalisme" ; og 
sMedes blev det ved, indtil Vilhelm samlede de flestes 
opmaerksomhed ved at bringe talen hen p& de oiFent- 
lige anliggender: I denne sommer var de slesvigske 
provinsialstSBnder blevet samlede for anden gang, og 
her havde bonden Nis Lorenzen p5; uy bragt sit for- 
slag frem om indforelse af dansk rettergangs- og 
bestyrelsessprog i den dansktalende del af Slesvig, 
hvor 0vrighederne hidtil havde brugt det tyske sprog, 
som befolkningen ikke forstod. Men da Lorenzens 
forslag stettedes af talrige danske ^ndragender rundt 
omkring fra Nordslesvig, var de tysksindede med 
embedsmaendene i spidsen kommet i harnisk, s& de 
skaeldte over de danskes „alenlange" petition og S0gte 
af al kraft at hindre sagen. Den fare, som i Slesvig 
truede det danske modersm&l, var der ikke vakt nogen 
ret almindelig opmaerksomhed for ude i den store 
befolkning i Danmark, som jo i reglen ikke fik lej- 
Kghed til at laese, hvad der om disse sporgsm&l var 
kommet frem for oifentligheden, s&som referatet af 
Orla Lehmanns tale i trykkefrihedsselskabet, Paulsens 
skriftom det danske sprog i Slesvig eller Peter Chri- 
stian Kochs ny begyndte ugeblad „Dannevirke" i 
Haderslev. Disse forhandlinger havde dog langt 
storre betydning, end de fleste taenkte. Det kunde i 
og for sig vaere godt nok, at man i 0emes og Jyl- 
lands staenderforsamlinger droftede sporgsm&l om 



102 H. NUTZHORN: 

udvidelse af staeiiderrettighederne, om trykkefrihed, 
landboforhold og andet lignende; thi ogs& disse ting 
skiilde jo fremmes. Men en langt storre sag var dog 
haevdelsen af modersm&lets ret, hvor de fremmede 
S0gte at fortraenge det ; det var en almindelig folkesag. 
I de fleste kebstaeder samledes gSBme embedsmaend og 
velst&ende borgere &rligt til 28de majfesterne, som 
holdtes til minde om kongens kaerkomne stsender- 
anordning. ^ Men hvad om man nu samledes til et 
almindeligere folkemode! Og Himmelbjaerget her var 
netop et sted, hvor omgivelserne og den herlige ud- 
sigt kunde hjselpe til at fremkalde en livlig fest- 
stemning, under hvilken der kunde vsekkes mere 
interesse for s&danne store faelles anliggender. 

Vilhelms tanke fandt varm tilslutning hos ven- 
nerne, og nu blev det herom, talen kom til at dreje 
sig. Tiden gik imidlertid, og man m&tte taenke p& 
tilbagerejsen. Der blev taget afsked med den smukke 
udsigt, og vandringen begyndte ned ad den jsevne 
sydlige skr&ning gennem Ry Norreskov. 

Foruden studenteme var der den dag ogs& et 
andet selskab p& Himmelbjaerget; det var en bank- 
direktor fra Arhus med familie, og i folge med dem 
var en aeldre gemytlig mand, en grosserer fra Arhus. 
Da de kom sammen i Ry kro, hvor alle vilde over- 
natte, blev de snart kendte med hinanden, og man 
enedes om i forening at tomme en boUe punch. Ved 
den lejlighed fortalte Vilhelm, at det egentlig havde 
vaeret bans hensigt denne gang at samle nogle til et 
lille folkemode p& Himmelbjaerget; men omegnens folk, 
som han havde ventet at f& med, var udeblevne, s& 
han var kommet til at forst&, at hvis noget s&dant 
skulde saettes i vaerk, mfttte opfordringen udg& fra en, 



DEN F0RSTE HIMMELBJ^KGSFEST. 103 

der havde i det mindste s^ meget navn, at det kunde 
ventes, folk vilde indfinde sig efter hans tilsigelse. 
Som en s5.dan mand var han nu kommen til at taenke 
p& praesten Sten Stensen Blicher, hvis interesser vist- 
nok gik i en lignende retning, s5, det m&ske ikke var 
iimuligt, at denne niand vilde optage ideen om et sd- 
dant folkem0de p^ Himmelbjserget. 



3. Praesten. 

Fern fjerdingvej nord for Randers ved vejen, 
som forer til Manager, ligger landsbyen Spentnip, 
som ns^rmest ved har jsevntliggende og ret frugtbare 
jorder, mens markerne noget lae'ngere der fra er bak- 
kede og afvekslende, stundom frodige isaer i lavnin- 
gerne, men andre steder sandede og p& nogle strog 
endogs& staerkt lynggroede. Kirken er ret hyggelig 
med hvaelvinger og har et hojt tS^rn. Her var Sten 
Stensen Bliclier den gang prsest. 

Han havde i sine unge &r, trods sin vel best&ede 
theologiske embedseksamen, ikke S0gt praestekald, men 
et &rs tid vaeret adjunkt ved Randers latinskole og 
derefter i flere dr landmand, idet han havde forpagtet 
sin faders prsestegdrdsjord i Randlev, syd for Arhus 
og t8Bt ved Odder. AUerede i den tid skrev han 
aii;ikler om oiFentlige anliggender, udgav desuden 
nogle digte, en komedie og flere andre poetiske ting. 
Han var gift, og da familien formeredes, sfi. der 
blev fem born foruden en stifson, m&tte han, efter at 
have arbejdet der i ni &r, s0ge sig en anden livsstilling. 
Dog vedblev han altid senere at have levende interesse 
for landbrugssporgsm&l. 



1 04 H. Xl'TZHORX : 

Han var 37 &r, da han fik sit forste praestekald. 
Det var i Torning, lialvtredje mil syd for Viborg og 
lige 8& langt fra Silkeborg, men naer ved bans fodeby 
Vium, s& denne egn var for ham rig p& barndoms- 
minder, men ogs& rig — ligesom de fleste afsides 
liggende egne — p& fortaBlliuger og sagn fra ganile 
dage. Sin jagtlyst, som han havde haft fra de unge 
&r af, kunde han i rigeligt m&l fd tilfredsstillet p2, 
den nserliggende vidtstrakte hede, der jo ogsd egnede 
sig til at vaekke poetiske stemninger. Han skrev ad- 
nkillige digte og sendte blandt andet her fra Torning 
sin hilsen til sin ungdomsven Ingemann ^Hedelaerken 
til nattergalen" ; men ogs& begivenhederne i den store 
verden havde bans varme deltagelse, navnlig GraB- 
kernes heltemodige frihedskampe under deres rejsning 
mod Tyrkerne, som netop indtraf ved.de tider. Men 
kun fem &r var han i Torning. Hverken han eller 
bans kone havde det rette greb p& pengesager, og 
der var ikke altid rigtig forstdelse imellem dem: 
borneliokken voksede til otte, og han segte forflyttelse. 

S& var det, at han fik det omtalte praestekald i 
Spentrup. Han havde &ret iforvejen begyndt i Tor- 
ning at udgive noveller, hvortil aemnerne for en stor 
del var indsamlede bos folk i hedeegnen, og nu koni 
der flere og flere af samme slags fra bans pen. De 
blev trykte i Randers, men vakte ikke synderlig op- 
maerksombed uden for den naermeste kreds, ferend 
han lod alle sine indtil den Tid skrevne „Samlede 
noveller" udkomme bos en forlsegger i hovedstaden. 
Ved siden af digtningen var der i 0vrigt meget andet, 
som nu kom til at ligge bam p& sinde, isaer efter den 
bevaegelse, som julirevolutionen i Paris 1830 havde 
fremkaldt ogs& bos os ; men denne begivenhed virkede 



DEN F0RSTE HIMMELBJtERGSFEST. 105 

noget anderledes p& ham end p& de liberale og dem, 
der mente sig kaldede til at vsere „herrer i Andemes 
rige" ; thi hans tanker drejede sig netop om, hvad 
der kunde gavne alle forskellige samfundslag og det 
ikke blot i &ndens, men lige sd meget i h&ndens 
verden. Han var s&ledes en flittig talsmand for en 
forbedret fdreavl, for traeplantning i Jylland, for storre 
udbredelse af husflid, navnlig tilvirkning af langt 
mere og langt bedre hjemmegjort laerred end tidligere. 
Dette sidste ivrede han isaer for, efter at ban p& en 
Sverigs-rejse 1836 var blevet opmaerksom pd det for- 
trinlige laerred, som blev tilvirket hist ovre i de nord- 
landske Bonders hjem. Men fra samme rejse hjem- 
bragte han for sit eget vedkommende en voksende 
interesse for udbredelse af broderskabsfolelsen mellem 
Nordens folk indbyrdes. Dog ferst og sidst gjaldt 
det for ham her hjemme at kalde faedrelandsksBrlig- 
heden og almensansen til live hos den store befolk- 
ning og bringe alle til forst&else af danskhedens 
betydning. Den store Vaegt, der ved omiversitetet 
blev lagt pa latinen, udtalte han sig skarpt imod. 
Sit eget land og folk havde han ualmindeligt kend- 
skab til, da han havde faerdedes i de forskelligste 
egne af landet og flittigt brugt sine gode iagttagelses- 
aevner. Som ung havde han levet to &r p4 Falster; 
som student i Kobenhavn havde han laert Nordsjaelland 
at kende; og som fbrpagter og praest havde han 
gjort lange fodture i Jylland, ogs& en gang gen- 
nem Fyn. 

Det var s&ledes ikke s& fejlt, n&r Vilhelm havde 
taenkt p& praesten i Spentrup som en mand, der m&ske 
kunde gore noget ud af deres ideer. Vilhelm havde 
p&taget sig det hverv at tale med Blicher om sagen 



106 H. NUTZHORN: 

og begav sig i den anledning fra sit hjem i Hammel 
p& en tur der hen. 



4. En ung student og en gammel prsest. 

Allerede for man kommer til Spentrup, bliver 
man opmaerksom p& havens hoje boge- og ahorntraer. 
Selve praesteg&rden, som kiin var s& omtrent tredive 
tr gammel, havde et stort og smukt stuehus, i hvis 
ene ende praestekonen og bornene havde deres vserelser; 
i den modsatte ende havde praesteiji sit kammer, hvor 
der foruden reoleme med de mange boger ogs& fandtes 
besse og jagtredskaber. Praesten selv var en livlig 
mand p& 56 &r. Vilhelm, som fortalte, hvem han 
var, blev venligt modtaget, og da han bemserkede, at 
han nu i ferietiden var kommet en tur hjem til Jyl- 
land fra Kobenhavn, m&tte han selvfolgelig meddele 
nyt fra hovedstaden: om hvorledes det var g&et sidste 
vinter, da frosten havde lagt isbro over 0resiind, sL 
studenter fra Lund og Kobenhavn havde kunnet gsBste 
hinanden, — om hvad det blev til blandt studenteme, 
hvor der truede med en spaltning mellem de aeldre, som 
havde indfert for fin og flot en tone i studenter- 
foreningen, og de yngre, som taenkte p& at stifte en 
jsBvnere og gemytligere forening („Academicum"), , — 
om hvor vidt det teaterbesogende publikum havde 
fundet behag i Ohlenschlsegers nye tragodie „01av 
den helUge", eller om man m&ske mere lob efter de 
parisiske lystspil, som Delcourt opforte p& fransk, — 
om hvorledes man havde syntes om den russiske stor- 
fyrsttronfelger Aleksanders besog for nys i Kobenhavn, 



DEN F0RSTE HIMMELBJiERGSFEST. 107 

hvor han dog den meste tid var syg af koldfeber, — • 
og om andre lignende nyheder. 

Vilhelm kom frem med sit egentlige aerinde og 
fremsatte sin tanke om afholdelse af en almindelig 
folkefest. 

Ja Blicher kiinde ikke have dermed at gore, 
liden n&r det blev en fest, der stilede p&, at folk af 
alle samfundslag kunde tage del deri og f& noget ud 
deraf, og navnlig burde det ikke dreje sig om oje- 
blikkets politiske sp0rgsm&l, men om hvad der i det 
hele tjsBner til faedrelandets og folkelighedens gen- 
fodelse. 

Om han da ikke nok var i stand til at fd en 
s&dan folkefest i gang? 

Blicher fortalte, at rigtignok havde han for et 
dr siden vseret syg til doden, indtil en img laege fra 
Randers eksperimenterede med hans gammelhserdede 
og laBderseje legeme, s& faren gik over. „Men — be- 
maBrkede han — alligevel havde jeg ikke blot under 
min lange sygdom, men selv endnn laenge under 
bedringen en (som jeg mente) sikker forudfolelse af 
min snare oplosning, s5; jeg tasnkte: „Sig naermer 
tiden, da jeg m5, vsek". Imidlertid har min staerke 
eller rettere seje natur sejret, s& jeg nu feler mig 
raskere b&de pd sjael og legeme end i flere &r tilbage. 
Sd for krasfternes vedkommende er jeg nok i stand 
til at tage mig af sagen." Han tilfojede, at han denne 
sommer havde gjort en fodtur fra Hamborg langs 
Jyllands vestkyst lige til Skagen og vilde til at skrive 
en lille bog derom under tittel „Vestlig profil af den 
cimbriske halve". 

Om han da ikke ogs& syntes, at Himmelbj serge t 
var en god plads for en s&dan folkefest? 



1M8 H. XITZHORX: 

J«« det var ikke t^r end i &ret 1836, at lian 
var 1^ Huumelbjierget for tVmste gang, og hvor godt 
hail svnte^ om stedet. knnde bedst ses af hvad han 
skivv i en nowlle, som han kort efter ndgav netop 
nnder navnet ^Hinunelbjjergef. Praegtigere plads til 
en folketWt kunde ikke let findes. 

ihn han da ikke kxmde \-«?re \-illig til i sit eget 
uavn at ndsteile indbydelsse dertil? 

Kan^e! men saudt at sige var det ikke let at 
takijieiVx hvor Udt eller meget bans navn kunde veje. 
Ovte i Kobenhavn havde i sin tid toneangivende kri- 
tikeiv som Pavid og Madvig faeldet skarpe domme 
om bans forfatten-irksomhed, og kun Overskov og en 
una*vnt havde vovet at tage lidt til genmaele for at 
forsvaiv ham. Ogs& en theologisk student Soren 
KierkegAni skiilde efter sigende have omtalt hans for- 
ta^Uinger i forbig&ende med ros i et nyt udkommet 
skrift ^Af en nulevendes papirer". Men ingensomhelst 
sands vnhghed var der for, at man hist ovre vilde 
agte pA en indbydelse med hans navn under. Kun i 
Jylland kunde han vente, at en del vilde efterkomme 
en s&dan opfordring fra ham. 

Samtalen fortsattes videre i samme retning, og 
Vilhelm gik omsider derfra med lefte om, at Blicher 
vilde tage sagen under overvejelse. 



5. Hver har sit at taenke pfi. 

Der gik et &r, og det var ikke godt at vide, om 
det kunde blive til noget med en almindelig folkefest ; 
thi netop i de nsermest folgende tider var der ikke 



DEN F0RSTE HIMNELBJ^RGSFEST. 109 

fa ting, soin optog tankerne i forskellige kredse inindt 
omkring. Allerede i September samme &r indtraf 
Thorvaldsens endelige hjemvenden fra B/Om, som vakte 
stor jubel. Ved Hellig tre kongers tide (1839) gjorde 
Vesterhavet stor skade p5; Jyllands vestkyst, isaer ved 
Agger, hvorfor der p& alle kanter i Danmark var 
indsamlinger i gang til fordel for de vandlidte. Pd 
andre egne i landet, blandt andet iph Langeland og 
p& Mors, var mange optagne af forfolgelserne mod 
de gudelige forsamlinger, ja selv den unge prsest 
Ferdinand Fenger i Ljunge pd Sselland var nser 
kommet i forlegenhed for deltagelsen i et s&dant mode 
i Sigersted i marts m&ned. I studenterverdenen gjorde 
de unge alvor af at stifte den mere frie „Akademiske 
forening", og mange b&de yngre og aeldre fulgte med 
opmserksomhed det nordiske naturforskermode i Grote- 
borg i juli m&ned, hvilket man nok kan regne for 
den forste begyndelse til alle de folgende store skan- 
dinaviske sammenkomster, navnlig de nordiske studenter- 
tog. Ser man hen til Sonderjylland, da havde de 
danske her fuldt op at gore med deres egne sageri 
de dage. Mange ventede sig noget ikke godt af her- 
tugen af Augustenborgs besog i maj m&ned i Koben- 
havn hos den gamle konge Frederik den sjsette og 
hans tronfolger; thi den sidstnaevnte, den senere Kri- 
stian VIII, var jo gift med en S0ster til hertvigen. 
Men man arbejdede blandt de danske Sonderjyder det 
T^edste man forstod for at stotte modersmMets sag. 
Koch i Haderslev fik sit eget trykkeri til bladet 
Dannevirke, og en flok sonderjyske msend, hvoraf 
nogle boede i kongeriget, arbejdede p& oprettelsen af 
en forening til at ndbrede danske boger i Slesvig. 
Sserlige interesser havde ogsd de kredse i landet, som 



110 H. NUTZHORN: 

sluttede sig om Grundtvig. Allerede forst p& vinteren 
havde s&ledes sporgsm&let om sogneb&ndets l0sning 
vaeret staerkt p3; bane i Roskilde stsenderforsamling, 
hvor Lindberg fik det bragt ind iiden resultat; men 
der fulgte en litteraer fejde om sagen, da den unge 
kateket Vilhelm Birkedal i Ringkobing udgav et dri- 
stigt skrift derom. Grrundtvig selv, som sidst p& vin- 
teren efter opfordring af tronfolgerens gemalinde 
Karoline Amalie havde holdt en raekke foredrag for 
hende og hoifolkene oppe p& slottet, tr&dte omsider 
ind igen i statskirkens tjaeneste, da han i maj (1839) 
blev praest ved Vartou, hvor nu bans lille kirkelige 
vennekreds samledes om bans prsedikener, medens alt 
et par m&neder tidligere nogle af dem havde stiftet 
et „dansk samfund" i Kobenhavn, hvor Grrundtvig og 
flere af kredsen holdt historiske og folkelige foredrag. 
Man vil s&ledes se, at der i de dage var mange- 
artede interesser oppe, som satte sindene i bevsegelse^ 
og det vilde neppe vaere let at samle folk til en faelles 
folkefest i Jylland. 



6. Op og" ned. 

Blicher havde ogs& sit at passe foruden sin 
prsestegerning i Spentnip. Han skrev i den tid ikke 
blot pa den omtalte „Vestlige profil af den jydske 
halvo", men efter landhusholdnings-selskabets opfor- 
dring arbejdede han ogsS; p& en udforlig beskrivelse 
af Viborg amt med mange statistiske tabeller; ved 
siden af skrev han ogs^ noveller og digte. For- 
tsBllingen „Landsbydoktoren", som netop er fra den 



DEN F0RSTE HIMMELBJ^RG^SFEST. Ill 

tid og handler om en Isege i Hammel, m& sagtens 
vaere foranlediget p& en eller anden m&de af det 
bes0g, han havde f&et af den fornaevnte degneson 
student Villielm fra Hammel. Ogs& begyndte han nu 
under navns naevnelse at skrive avisartikler i Jyllands- 
posteri, til hvilken han indsendte b&de den ene og 
den anden slags, og hvad enten det er poesi eller 
prosa, skonner man let, i hvilken retning hans- tanker 
g&r. I sporgsmdl om fsBdrelandets anliggender stem- 
mer han nsermest med Grundtvig, hvem han dog ikke 
den gang stod i nogensomhelst forbindelse med, mens 
han derimod fra gammel tid var en ven af Ingemann.. 
I en artikel fra november 1838 omtaler han s&ledes 
ordet „danskhed" som et ord, der rigtignok havde en 
gammel bemaerkelse; men da denne var naer ved at 
vsBre foraeldet, trsengte den til en fornyelse og for- 
yngelse. Han skrev sin Vise om „Tym SsBllandsfar", 
hvilken han lod trykke i Jyllandsposten for den 21de 
marts, og i en efterskrift dertil omtaler han, at den 
halte digter Tyrtaous i det gamle G-raekenlands tid ved 
sin sang havde kunnet opilamme Spartanerne til en 
tapperhed, som bragte dem sejren, hvorefter han til- 
fojer: „Jeg er vel ogs5, en fattig og ringe mand og 
har ingen andre v&ben end min pen og mit plekter; 
men jeg vil fere dem s5; godt og s^ langt og s& 
laenge, jeg maegter. Jeg har endnu ikke opgivet det 
sede h5,b om Danmarks genfedelse, og jeg vil naere 
dette h&b med det eneste, jeg ejer af nogen vserd, 
med syngegaven. Jeg vil istemme mit bjarkem&l, om 
jeg og skulde ende det ved min Eolfs fodder. Jeg 
vil udsjunge mit: „Nu galer hanen", om ogs& denne 
slaegt vil sove sig ind i Ragnarokr. Vel ved jeg: 
min rest r^ber ind i den danske lyngorken; men den 



112 H. NUTZHORN; 

kan vel' ogsd hores i ^Danmarks dejlige vaBiige" og 
lyde igen fra dets stolte boge, s& laenge til denne r0st 
— ikke laBnger min rest, men folkets — £&r overh&nd.'^ 
Allerede ugedagen efter laeses i samme blad hans 
naeste sang, den om Kristjan den fjsBrde i seslaget p& 
Kolberg hejde: ^Stemmer i; thi nu ville vi sjunge'^, 
hvis to sidste vers lyder s&ledes: 

Hvi skulde da tiden hin stuerke 
udsletto OS danskhedeus mterke? 
hvi skulde fra vandet vi drives? 
hvi skulde pa laudet vi kives? 

Tidsr0steii jo haver os veekket: 
^Pur udl alle mand nu pa dsekket! 
formerer deu trofaste kaede! 
da kunne nied lyst I fremtrtede. 

Ogs4 om Danmarks politiske forhold til udlandet 
skrev ban i Jyllandsposten, hvor ban den 4de febniar 
anbefaler et „inderligt og fast forsvarsforbund imel- 
lem de tre nordiske riger". Under alt dette var ban, 
sorgeligt nok, tynget stserkt af pengesorger, hvad 
beldigvis det, ban oifentlig skrev, aldrig bar maerker 
af ; men i et privat brev til assessor Wilstrup skriver 
ban den lite februar - alts& i de samme dage - 
sMedes: „Min eneste virkelige sorg er nu kun den, at 
familiesorger og naeringssorger river mig arme tru- 
badur harpen s& ofte og laenge af haendeme. Jeg 
foler endnii kraft til at frembringe langt, langtniere; 
men man synger ikke godt med skattefogden pA^ 
nakken og andre kreditorers banken p& dorene." Han 
tilfojer, at det aller harmeligste er, at skont hans ror- 
lige gods er dobbelt s& meget vaerd som den smn, 
hans gaeld lober op til, vil dog ingen l&ne p& sligt, 
hvorfor ban nu m& sejpines af denne pengesygdom, 



DKN F0FvSTE HIMMELH.LEKGSFKST. 113 

som var let at helbrede, ii&r uogeri vilde lijaelpe ham 
til medicinen. Eii mailed seiiere dode hans ganile 
91drige fader, hvilket m&ske tillige liar vaeret et lille 
indtaegtstab for ham, eftersom den gamle boede hos 
ham i Spentrup prsesteg&rd og vel sagtens med sin 
prsestepenvsion har kunnet hjselpe en del til at daekke 
husholdningsudgifterne, som ikke kan have v8Pret 
sm5,; thi borneflokken var i Spentrup vokset til ikke 
mindre end ti. Imidlertid, n&r Blicher tog fat p& sit 
skriveri, syandt sorgerne. s&l»nge det arbejde stod pa. 
I samme marts mdned skrev han i Jyllandsposten en 
opfordring til at rejse en bavtasten for Niels Ebbesen 
og hans heltedM i Banders, hvilket forslag gav 
Gmndtvig anledning til at digte sin vise: ^Om Dane- 
marks kvide der lod en sang'*, men ogsd fremkaldte 
historikeren Paludan-MiiUers indsigelse. Blicher h&ber 
pd, at den hjemkomne Thorvaldsen vil tage sig kunst- 
vaerket pa. Det er ikke hans mening, at en s&dan 
bavtasten blot skal vsere et minde om fortids stord&d. 
Nej, det har ogs& betydning for den opvoksende slaegt. 
Derfor skiiver han i sanmie artikel om Danmarks 
fremtidige forsvarsvsBsen. Blicher onskede nemlig al- 
mindelig va^rnepligt. Hvis nogen, bemterker han, vil 
indvende. at disse nye tanker er digtergriller, hvorom 
der kan siges: Du raser. poet! din megen digtning 
gor dig galen, sd vil han svare: „Jeg vilde onske, at 
I alle var betagne af samme galskab som jeg . , . .^ 
•,Hvad I her horer, det er intet drengeskvalder, det 
er ikke en brusende ungersvends svaermerske hjsBrne- 
foster. Alderdommen bleger allerede stterkt pd mine 
h&r. men i kiBrlighed til mit faedreland er jeg endnu 
en yngling. Den ild. som for et halvt drhundrede 

8. 



114 H. NUTZHORN: 

siden taendtes i det unge bryst, er ondnu ikke udslukket 
i det gamle. Tiden, sygdom og modgang kan boje 
min ryg, men ikke det sind, med hvilket jeg taler, 
med hvilket jeg vilde handle, om jeg kunde, vilde 
opofre alt, hvad jeg ellers har kaert i denne verden 
for at redde den del af verden, som bar min vugge 
og snart skal b {©re min grav." For Blicher var denne 
vaernepligt en hovedsag, og han h&ber, at almen- 
bevaebning skal blive en almensag: thi n&r den er 
indfort, vil man komme til at se pa soldaterstanden 
med andre ojne end for. N&r fordum traelbonden suk- 
kede over, at sonnen skulde vaere soldat, og n&r hans 
slaegt og venner s&' p& den vordende krigsmand som 
p& en, der uden egen skyld var domt til slaveri, s& 
vilde, n&r almenvaebning var indfort, snart den tid 
nok komme, da det tvertimod „skal anses for en van- 
sere eller en ulykke ikke at m&tte eller at kunne 
vaerge for faedrelandet med alt hvad deri indbefattes, 
det er: alt det gode, vi eje og nyde under denne vor 
jordiske tilvaerelse." Ogsd kaptajn Tscherning, der 
efter fem &rs udenlandsrejse var kommet hjem i som- 
meren 1838, havde i begyndelsen af 1839 udgivet en 
fortsaettelse af sit skrift „0m det danske vsBbnings- 
system", hvori han anbefaler almenvaebning, og sporgs- 
m&let var ligeledes oppe blandt de liborale ; men disse 
tog sagen mere formelt som en blot omordning af 
militservsBsenet, mens Blichers tanke var, at krigs- 
0velserne skulde begyndes allerede i drenge&rene og 
dertil skulde knyttes undervisning i faedrelandets historie 
med tilsvarende sange, s&som hans egen vise om „en 
kroermand og hans son" samt den om Soren Kanne, 
hvori findes de tre betegnende vers: 



DEN F0RSTE HIMMELBJJ5RGSFEST. 115 

Sa skulle dog alle I dauske maend 
af hjaertet elske hinanden! 
i faren og d0dei) sig give lien 
den ene med lyst for den anden! 

Sa skulle I fast sta hverandre bi • — 

I ploje nu jord eller b0lge — 

men mindst dog pa. kamj)ens den blodige sti 

skal en bag en anden sig d0lge! 

Og Fynbo og Jyde og Ssellandsfar — 
lil et bus vi alle jo li0re. 
Gud fader os alle i troskab bevar! 
og alle til enighed f0re! 

I forS-ret var Blicher til den &rlige 28de majfest 
i Randers, som der neppe var meget ved. I Koben- 
havn havde dog denne fest ofte nogen betydrdng ved 
talenia, som holdtes af de" mere fremragende ordforere. 
Man samledes der p5; skydebanen, og dette &r havde 
Grundtvig skrevet en sang til lejligheden, med samme 
begyndelse som den gamle „Danmark dejligst vang 
og vsenge", ligesom ban ogs& til den samtidige fest i 
bans danske samfund digtede „Er lyset for de laerde 
blot" og ^Kongeh&nd og folkestemme". Straks efter 
fik ban for resten at vide, at det tilfasldigvis var 
samme dag, Kongen bavde underskrevet bans udnaev- 
nelse til prsest ved Vartov. Mens der s&ledes nok 
kvinde vaere den rette stemning over majfesterne i 
Kobenhavn, s& blev de derimod ofte i provinsbyerne 
brugte som blotte anledninger til „selskabelige" 
sammenkomster af en del embedsmsend og bedre bor- 
gere, og dette bar up&tvivlelig vaeret tilfseldet i Ban- 
ders dette &r. N&r Blicher kom til sddanne fester, 
var han ikke den samme mand, som n&r ban skrev 
sine varme avisartikler : han mdtte sld ind i en lettere 

8* 



116 H. NUTZHOHX: 

tone. Hans tale bestod denne gang kun af lojer med 
pudsige indfald og springende vittigheder om, livad 
den sproglige betydning kunde vsere af ordet „en 
kasse'^ Han lod den forresten trykke i sin bog 
„Kornmodn". Det kunde ikke falde ham naturligt i 
den kreds, som samledes til en s&dan fest som den i 
Randers, at anslS. de dybere stra3nge; derfor blev 
talen ved majfesten som den blev: men netop under 
de forhold mdtte tanken dukke op hos h&m pt\ ny 
om at holde en folkefest af en bedre slags, hvor der 
kunde samles folk, hos hvem der var jordbund for 
ord, der var talte ud af, hvad der alvorligt 1& ham 
pa sinde. 

Desvserre var hans trykkede okonomiske forhold 
blevet endnu vserre hen p& somren, end de havde 
vseret om for&ret. Til nogle aviser, ogs& „Danne- 
virke" i Haderslev, sendte han den lite juni ind- 
bydelse til subskription pt nogle nye fortsellinger; 
indbydelsen begyndte sdledes: „Af grunde, som jeg 
vel kunde vaere bekendt. men som jeg dog ikke finder 
passende selv at bekendtgore. agter jeg p& mit i^gi^i 
forlag snarest muligt at udgive i samling tre noveller: 
^Maskeraden'', „Skytten p& Aunsbjerg" og .,Vin- 
handleren". . . . Planer bedes indsendte til hr. bog- 
trykker Elmenhoff' i Banders.^ — I^og? hvad kvmde 
Blicher vente at tjaene herved? Trykkeudgifterne var 
visse, indtaegten uvis. Han skrev den 19de juni i et 
brev til den fornsevnte assessor Wilstrup: „Min eko- 
nomiske forfatning er ved tretten boms (foruden ti 
egne tillige tre broderbornsj forsorgelse og tilstedende 
ufonidseelige uheld s&ledes forringet, at jeg, uden til- 
st0d, ser mig nodsaget til at sselge ved oftentlig auk- 
tion det meste af ind- og udbo, hvoi-ved min familie 



DEN F0RSTE HIM:MELBJ.ERGSFEST, 117 

ej alene vilde udsaBttes for savii og mangier, jeg endnu 
med tyve &rs anstrsengelser har afholdt fra dem; men 
de yngre af mine born vil da ogs5; miste al udsigt 
til andre leveveje end bondens og den simpleste hand- 
vserkers. Selv kan jeg baere, og det er jeg vant til; 
men det er ikke nok. Jeg hverken klager eller for- 
sager, men vedbliver at kaempe til det yderste.*^ Han 
foi'tsBller, at lian forgives har s0gt et bedre praBste- 
kald (T&rnby). ^Da im dette slog fejl, vil jeg for- 
s0ge, om ikke sa mange abonnenter (p& de nye for- 
taBllinger) kunde fa i sinde at tegne sig, s& jeg knnde 
tilfredsstille de mest patrsBngende fordringer. '^ 

Ganske vist var det ikke blot Blichers store 
borneflok, men ogsa bans mangel p& okonomisk sans, 
der bragte vanskelighederne til at vokse; men lige 
fiildt or det vemodigt at se ham pines af de til- 
tagende pengesorger. Bog trods alt, hvad der sdledes 
trykkede, kunde han ikke opgive tanken om en 
Himmelbjsergsfest. Tvertimod, jo morkere det sd' ud 
i hans snevrere familiekreds i ojeblikket, desto mere 
S0gte han lindring ved at vende tankerne mod den 
videre kreds og mod fremtiden ved at arbejde for sit 
j,s0de h&b om Danmarks genfadelse". Han talte med 
ilere om sin plan til festen; men der vides intet naer- 
mere om, hvem han har haft med p& r&d, eller hvem 
der til sidst har vaeret behjselpelig med ordningen af 
enkelthederne. Militaermnsiken fra Horsens blev be- 
stilt, og for bevaertning pt\ bjaerget blev der S0rget. 
Ikke ved aviskundgorelser, men ad privat vej blev 
der indbudt til festen, ventelig mest ved breve til 
praester og andre, som kunde lade meddelelsen gk 
videre. 



118 H. NUTZHORN: 

7. Hlmmelbjaerg'sresten. 

Vejrliget var ikke heldigt endnu dagen for festen. 
og havde i det hele vaeret vanskeligt naeKsten hele 
&ret. Vinteren havde vseret strseng og sildig, s& der 
midt i april blev ophugget is pti Viborg so; i for- 
sommeren havde der vaeret nattefrost i begyndelsen 
af juni og voldsomme hagelbyger mandag d. 10. juni, 
som gav s4 staerk nedbor p& sine steder i Jylland, at 
der til eksempel endnu sondag d. 30. juni 1& laevninger 
af hagl og sne i 0ster Veiling skov ved Randers. 
Mandagen d. 8. juli rasede der over det meste af det 
nordvestlige Evropa et skraekkeligt uvejr, som blandt 
andet gjorde ualmindelige odelaeggelser p& Frankrigs 
nordkyster og fortsatte sin vej mod 0st, sa det naeste 
nat gik hen over Jylland, hvor man snart rundt om- 
kring fra fik at hore om lynnedslag, som havde 
brsBndt gdrde og ramt folk og fa?; men de folgende 
dages regn og grodevejr gav hdb om en god, men 
sildig host. 

Selve festdagen, torsdag d. Iste august, s&' vejret 
bedre ud, og folk begyndte ved middagstid at ind- 
finde sig pd bjaBrget. Man havde ifolge Randers 
amts avis ventet, at nogle Kobenhavnere skuide vaere 
komne den foreg&ende dag med dampskibet Dronning 

o 

Marie til Arhus, sd at de, efter at have overnattet 
der, kunne rejse til festen; men det blev ikke til 
noget. De, der gav mode, var vsesentlig fra Midt- 
jylland, men ogs& en del fra de naermeste kobstaeder, 
Viborg, Randers, Arhus og Horsens ; i alt mellem 500 
og 600 mennesker. Det var — som der st&r i avis- 
beretningen - „danske af alle staender og aldere. 
Her var generalen og soldaten, greven og bondeu, 
prsesten og degnen, barnet ved brystet og oldingen 



DKX FHRSTE HIMMELBJ^ERGSFEST. 119 

med solverharet; her var malereu, billedhuggeren og 
digteren." Alts& var det ganske efter Blichers onske: 
€11 virkelig folkeforsamling. 

Eegimentsmusiken fra Horsens spillede op og 
samlede folk efterh&nden sammen. Til festen havde 
Blicher skreyet en smuk sang, som gik p& melodien 
^Danmark dejligst vang og vaenge^. Den begynder 
med de ord; 

Damnark ! fostermoder koere ! 
h0r vor frydesanfy. 

Dens nsestsidste vers har en hentydning til vejr- 
liget dette fir og lyder s&ledes: 

Er ustadijj;' end vor somiuer 
otj vor vinter lang. 
en^cn har dog sine blonimer, 
trug^t liar Dauevanjr! 
' Kolde storme — hj^rter varnio. 
kji^rlitjfhed i aedle barme, 
troskab under sorg opf gltjede 
liar i Danmark sa^de. 

Festtalen holdt selvfolgelig Blicher selv, og den 
lod omtrent s&ledes : 

•„I gainle dage - at sige i de yode gamle dage - 
har bestemte og derhos frivillige folkeforsamlinger 
vseret af hojeste betydning for folk og stat. I Graoken- 
land blev sdledes i oldtiden holdt folkeforsamlinger 
pfi, bJ8Brget Olympen, ved hvis fod Alfseosiloden lober, 
og disse forsamlinger var noget mere end nutidens 
moder med vaedderidt, boksning, badegaesterier og dyre- 
havsture ; thi i hine ret egentlige nationalforsamlinger 
nseredes og styrkedes folkelig 5.nd, f0lelse, ftedrelands- 
kaerlighed, j^ kunstsans og alsidig videnskabelighed. 

Det var nemlig ved de olympiske 'Ksntiplege^ at 



120 H. NITTZHORN: 

(le graBske yiiglinge oplaertes og opflammedes til uover- 
vindelighed i krigens alvorskampe. Og lige s& stor 
indfl^^delse p& andre omrMer liavde disse sammen- 
komster; thi det var her at den graeske billedhugger 
Fidias, maler Apelles, liaerforer Leonidas, historieskriver 
Tukydides, tvagediedigter EuripedevS og staler Demo- 
stenes blev geiifodte til et liqjere, et aedlere liv, hver 
i sin retning. Der gives i liele verden ingen anden 
slags forsamlinger. intet Areopagus, intet senat, intet 
parlament, ingen forbundsdag, der vil vaere i stand 
til at virke sa vieldigt og pt en gang i s5, mange 
retninger og derhos s^ concentrisk som liine olym- 
piske folkeforsamlinger. 

Hvorledes var det sa her i Norden? Ja i tore 
gamle dage de var bdde gode og onde — da sam- 
ledes vore fajdre ved Leire pA Sajlland, ved Viborg i 
Norrejylland og pd Urnehoved i Sonderjylland. P5. 
disse store tingsteder kunde enhver tilstedevaerende 
tage ordet, og man dreftede bAde ndvortes og ind- 
vortes forhold. om end sammenkomst ernes form&l ene 
og alene var det statsretlige. Men disse store ting- 
meder gik eftorhdnden af brug, idet de gik over til 
eller sank ned til rene „landsting, heiredsting og 
birketing"^, pA hvilke blot sager mellem mand og 
raand afgjordes, og pd hvilke alene loven og dens. 
hAndhaBver havde ret til at fore ordet. S& gik det 
tilbage med folkelivet. 

Vi kender mere end nok til de morke drhun- 
dreder, som fulgte p& de store Valdemarers og Kmid 
den sjifettes dage. Og saelsomt er det, at det lille 
Danmark efter sd uhyre lang en dvale ikke rent dede 
af sovesyge. Endelig i den nyeste tid er det op- 
v&gn^t. Folket begynder igen at se sig om. Nn m& 



DEN F0KSTE HIMMELBJ^ERGSFEST. 121 

der arbejdes p& on folkelig genfodelse ; men ved hvilke 
midlerV 

Ved at opmuntre til laesning af gode beger? Ja 
(xuttenbergs opfindelse — den vigtigste af alle dem, 
der er udrugede i en menneskelig hjaBrne — tasndte 
i sin tid lys ogsii for syvsoverne her i Norden. Pres- 
sen i vore dHg<^ er tankernes dampskib; ved denne 
^sortekunst" taler En p& en gang, til tusinde pfi. 
tusinde stecler; men det er kun det tavse sprog gen- 
nem ojnene. Hvorfor ikke heller det lydelige ord 
gennera oret, det som tales med tungen! Det mundt- 
lige ord er tankens na?rmeste og kraftigste lokomotiv^ 
og det er dette, som skal bruges i en folkeforsamling 
som denne! 

Landsmsend! Hist nede lober Gudenden, Dan- 
marks AUVpos tiod, og her oppe st&r vi p& Danmarks 
Olympos. Den otteogtyvende i blomsterm&ned (maj) 
fejrer man hvert ar som vort fsedrelands genfodelses- 
dag; hvad om man herefter fejrede denne politiske 
selvopstnndelse lier p& dette bjaerg, som ba^rer navn 
efter .Jiimmel''! 

J eg tror, det vil ske. Jeg ser i dnden disse 
banker, smykkede med skaberens skonneste v&rblomster^ 
blive en festplads for danske msend og kvinder, hil- 
sende majsolen. som den opruUer i osten. Jeg herer 
dem hilse den med sange, frihedens folkesange ; og de 
danske b0ge, de danske bolger gengive de jnblende 
toner. Tys! der tales. Hvo er de som tale? De tale 
am foedrelandet, far fa3drelandet, til faidrelandet. Hor! 
folket tiljubler dem; de har ndtalt folkets rest. De 
har tolket den p& sandhedens og dydens og frihedens. 
universalsprog. Men hor atter! det er ingen dansk^ 
som nu taler; dette tonefald er nork, eller svensk. 



122 H. NUTZHORN: 

Ah! s& har man alts& indbudet dem der oppe fra 
Norge og der ovre fra Sverig. Ret s&! det er vore 
naboer og soskende; vi er alle nordiske msend: Nm'cL- 
msend. Jeg ser i &nden festen blive fortsat med andre 
idrsetter. Sletten hist nede, lyngheden, er bleven som 
^n romersk kampplads, en arena, men uden vilde 
dyr og uden menneskelige rovdyr. Det er danske 
ungersvende, som lober der; manbrydes; man faegter; 
man skyder; og p& tribimen sidder dommerne med 
kranse af bogelov, bestemte til belonniiig for de sej- 
rende. De lykkelige, som vinder prisen! deres lokker 
bekranses med levende diademer; musikken hilser dem, 
digterne besynger dem, kvinderne tilsmiler dem. 

Ak! Om ogsd dette nu var en blot drom? et 
fantastisk bedragV eller i det hojeste et varsel om en 
fJ8Brn fremtid, vi ikke selv skal opleveV Det gaslder 
mdske vore born — eller deres born - - eller deres 
igen? nej! m&ske dog virkelig de tider er snart i 
vente, da nordboerne skal fejre s&damie folkefester 
med hinanden, da de forsamler sig, mand af hus, 
skiftevis p& Himmelbjaerget her, pft KinnekuUe hisset 
i Sverig, p& Krogkleven hist oppe i Norge. 

Brodre! Hvad om det er Eder, I, som er her 
forsamlede, der idag laegger gnmdstenen til en si\dan 
Danmarks circus, &ndelig talt! I vil da til de frem- 
tidige fester vistnok indbyde vore brodre fra f jaeldeue, 
hidkalde deres og vore skjalde til vaeddesang om 
faedrelandssind, om kaerlighed og venskab, om mand- 
dom og troskab i det genfedte Nord!^ 

Foniden denne program-tale af Blicher blev der 
ogsd holdt en tale af en offiser, hvis navn ikke er 
nsevnt, og der blev sunget en sang, digtet i dagens 



DEN F0RSTE HIMMELBJ^RGSFEST. 123 

anledning af vaever Peder Jensen fra Viby mark ; den 
gik ligeledes p& melodien „Danmark dejligst vang og 
vsenge'^. Siden satte man sig i lyngen og ned den 
mad, hver selv havde medbragt; til sidst dansede man 
til den utrsettelige regiment smusik. Vejret var lienad 
aften sa skont, som nogen kunde 0nske sig; thi, som 
det hedder i beretningen, „solen forlod den klare og 
skonne himmel, forgyldende soer og stromme, enge, 
marker, lyngbakker og bjaergskoven. Det var som 
om dagens konge til festens forherligelse havde for- 
jaget de skyer, der i lang tid lige til aftenen forud 
havde formerket og va^det jorden/^ Stemningen blandt 
folk var da ogs& den f ortrasffeligste ; thi det var en 
fest af „s3; b&de hoj og dyb en betydning, at ethvert 
faedrelandsk hjaerfce vil frydes, og det med noget mere end 
l0se profetier og flygtige fantasier. Her var glaeden 
ingen indbildning og hS^bet ingen drom. Her sdes 
ingen standsforskel, ikke engang i klsederne. Alt var 
borger og borgerinde. Den, der til dagligt brug liar 
rang og titler, havde p6, denne sande folkefest ingen 
anden tittel end ^Dannemand"; og den vi i daglig 
tale kalder hojvelb&ren, var frisindet nok til at tale 
med, synge med, danse med den, hvem alle siger 
Du til/' 

I denne avisberetning, som kendelig er skrevet 
af Blicher selv, beklager han, at af den lille iiok stu- 
denter, som .samledes forrige &r p& Himmelbja^rget, 
havde kun en givet mode dette &r. Blandt dem, der 
var forhindrede, var ogs& Hans og Vilhelm, idet den 
forste havde taget theologisk embedseksamen i K0ben- 
havn en af de naermest foreg&ende dage, og den anden 
skulde op til samme eksamen om efter&ret, s& han 
havde travlt med laesning. Men begge kom de til 



124 H. NIJTZHORX: 

senere &rs fester, og at disse ikke liar vaeret iiden 
betydning for dem, ses af, at deres f0lgende liv og 
virken stod i fuld samklang med det, som Himmel- 
bjaergsfesterne stilede p&, 

Vilhelm Scheler — thi s&ledes var hans efter- 
navn — blev nogle &r efter praest i Vodder i det 
vestlige Slesvig og stod ikke blot i noje forhold til 
Laurids Skau og Hans Nissen, hvem ban et par gange 
skaffede &dgang til vigtige samtaler med Kristian den 
ottende under dennes ophold p& Febr; men ban var 
ogs& en af bestyrerne for Rodding hojskole. Da ban 
blev prsest i Staby i Vestjylland, oprettede ban her 
en hojskole og var desuden folketingsmand i mange 
^r. Som praBst i Kobenhavn eller rettere ved Frel- 
serens kirke p5; Kristjansbavn var han et virksomt 
medlem af den ^Dannevirke-forening", der Adlde drive 
minister Hall ind p& en mere folkelig og &ben uden- 
rigspolitik. Han dode 1875 som praest i Vester- og 
0ster-Hassing i VensysseL 

Hans Svejstrup — s&ledes var den andens navn — 
kom som praest i Nerup i haert forhold til Vilhelm 
Birkedal i Sender Omme og til en kreds andre lige- 
sindede praester p& heden. Da han siden blev for- 
iiyttet til Rodding, blev han noje knyttet til hoj- 
skolen der, og nil som sognepraest i Veien er han 
lige s& noje knyttet til hoj skolen i Askov. Af mang- 
foldige er han kendt som den, der endnu i sin hoje 
alder er utraettelig i sin virksomhed for danske lands- 
maend hinsides Konge&en i Slesvig og hinsides Atlanter- 
havet i Amerika. 

Vilhelm Scholer var den, der havde fattet tanken 
om en Himmelbjaergsfest ; men det var Blicher. som 
bragte det til virkelighed, og han havde glaede deraf. 



DEN F0RSTE HJMMELBJ.ERaSFEST. 325 

Blaiidt andre skrev b&de Grundtvig og Ingemann til 
ham derom, hvorefter Blicher svarer Ingemann i et 
brev: ^S& mit HimmelbjaBrgsvaBrk tiltaler Dig? Dog^ 
broder, del kunde jeg jo fomd vide. Ogs& gamle 
Grundtvig har f&et hjserteklappelse herover og til- 
skrevet mig tvende breve -de forste jeg har set fra 
ham." — Men underligt er det at taenke pd, at sam- 
tidigt med Blichers lyse glaede over festen hvilede endnu 
de merke skygger fremdeles over hans hjem, navnlig 
bekymringen for det timelige udkomme. Dog ogsd 
her lod det til mi at ville blive lysere for ham. Fra 
forskellige egne af landet sammensk0d venner af ham 
og af hans gerning en pengesum til ham elier sendte 
ham direkte pengegaver, s& han kom ud over de naer- 
meste vanskeligheder og slap for at saelge sit indbo. 
Himmelbjaergsfesten i 1839 var kommet til 
verden under trange personlige forhold for Blicher, 
men kom til at baere rig frugt for folkelivet i felg- 
ende tider. Den var i sit slags den forste i Dan- 
mark og i Norden; men fra den tid blev den drlig 
gentaget, og under Sonderjydernes kamp for moders- 
m&lets ret tog disse eksemplet herfra til deres Skamlings- 
bankefester, der vel overstr&lede dem p& Himmel- 
bjserget, men dog m& kaldes born deraf. Senere er 
de blevet efterfulgte af andre p& mangfoldige steder 
lige ned til vore dage, s& allerede nu er antallet af 
den ferste Himmelbjaergsfests born og efterkommere 
n&et op i det utallige, og s&lsenge den slags fester 
ikke er g&et af brug — hvad vel aldrig vil ske nogen 
sinde — skal Sten Stensen Blicher ihukommes som de 
danske folkefesters grundlsegger. 



MALT SOG¥ 

I VORE OLDEP^DRES TID. 

ET FOREDRAG HOLDT I MALT FORSAMLINGSHUS 

DEN 31. MARTS 1892 

AF 

SOGNEPR^ST J. NISSEN. 

JJet er Tiden for 100 Aar siden, jeg vil om- 
tale, naermere bestemt den Menneskealder, der falder 
mellem 1781 og 1814, og Kilderne til de felgende 
Oplysninger er vaesentlig dels den gamle Embedsbog 
(liber daticus), dels nogle Efterretninger om Estrup 
Hovedgaard, forfattet i Folge Plakaten af 24. Juni 
1791. 

Forst vil jeg dog gore et Par Bemaerkninger 
om Sognets seldre Historie (hvorom iovrigt se: Histo- 
riske Efterretninger om Malt Herred af Arkivar Dr. 
phil. 0. Nielsen, ndgiven 1870). Malt Sogn maa jo 
v9Bre meget gammelt, siden det bar givet Herredet 
Navn. Som Sogn finde vi det nsBvnet omtr. 1300^ 
som Herred i Valdemar II.s Jordebog fra 1231; men 
det ligger sikkert nok langt laengere tilbage. Den 



MALT SOGN I VORE OLDEF^EDRES TID. 127 

ferste Kirke har vistnok vseret bygget for hele Her- 
redet. Hvad Navnet Malt eller Malthe eller Moltas 
betyder, vides ikke. Der findes en Optegnelse i den 
gamle Embedsbog, efter Meddelelse af Pastor Ussing 
i Brorup fra 1756, der lyder saaledes: „Efter Hr. Can- 
celliraad Hofmans reqvirerende findes hverken Epitha- 
fier eller noget mserkvaerdigt ved Brorup og Lindknud 
Kirker, ej heller nogen Herregaard i Sognene. Jeg 
maa dog anfore noget, som en af mine Formaend, 
Magister Lucas Debes, efter gl; relation har annoteret 
i en af Kirkebogerne, nemlig: Der skal have vsBret 
en gammel formuende Herre, kaldet Malthe boende i 
Maltbaek, som havde trende Senner: Eskild, Tue og 
Tier, og en Daadter, Ester. Efter disse har en Del 
Stseder der i Herredet faaet deres Navne, nemlig efter 
Eskild Eskelund, efter Tue Tuesbol, efter Tier Tiers- 
lund, som alle ere Byer i Brorup Sogn, efter Ester 
Estrup, en Herregaard i Malte Sogn, efter Faderen 
Malt Herred. Sonnernes Samling eller FaBllesgaard 
blev kaldet Brorupgaard, ligesom Brodrenes Gaard, 
som er en stor Bondegaard ved Brorup Kirke. Dette 
alleneste kan for Tiden gives til Efterretning af P. 
Ussing. NB. Det maa uden Tvivl have vseret denne 
Tue, hvis Navn staar udhugget paa en stor graa Sten, 
som ligger ved Laeborg Kirke her i Herredet." 

Sagnet er sikkert nok uden al historisk Hjem- 
mel; men det er dog hverken fra i Dag eller i Gaar; 
thi Magister Lucas Debes blev Praest i Brorup 1698, 
og da han har optegnet det efter en gammel Rela- 
tion, komme vi jo let en 300 Aar eller mere tilbage 
i Tiden, og Sagnet viser da, som alt andet, hen til, 
at det er Malt, som er det forste, hvorom saa de 
andre Sogne og Byer har grupperet sig. Ret sindrig 



128 .r XJSSEX: MAI.T SOUN 

■er den Hypotese, som i Justitsraad Hofmans „ Sam- 
ling af Fundationer og Gave-Breve for Eiber-Stift" 
fra 1759 uden videre er slaaet fast som en Kehds- 
gerning, at det er denne Tue, hvis Navn findes paa 
en stor graa Sten ovre ved Lseborg Earke. Der ligger 
jo en stor Eunesten paa Laeborg Kirkegaard med den 
Indskrift ,,Hrafnunga Tuvi hug disse Runer efter 
Tyre sin Dronning^*, det vil sige, mener man, Tuve 
eller Tue af Ravnslaegten bar sat dette Mindesmaerke 
til Minde for Efterverdenen om, at han var med til 
at opkaste Hojen over Tyre Dannebod. Denne Tue 
bar da uden Tvivl vaeret en fribaaren Mand, en Slags 
Hovdirig her paa Egnen, og i og for sig lyder det 
da heller ikke saa utroligt, at det kunde vaere den 
samme Tue, som Tuesbol formodentlig bar Navn 
efter. 

Holde vi nu fast, at Malt efter al Tradition er 
seldre, er vi altsaa kommen tilbage til den historiske 
Tids Begyndelse, til Brydningstiden mellem Heden- 
skabet og Kristendommen : men hvad enten vi vil 
S0ge en Tilknytning derfor i det gamle Sagn, eller 
ej, saa er det vist ikke urimeligt at gaa tilbage til 
Hedenskabets Dage og mene, at Malt allerede bar 
vaeret et Slags Knudepvmkt fra Hedenskabets Tid. 
Jeg er tilbojelig til at tro; at der omkring ved Kirken, 
maaske ovre paa Kongensbja?rg, livor Praestegaarden 
nu er bygget, bar vaeret et gammelt Oifersted for en 
sterre Omegn. I saa Henseende kan man da ogsaa 
pege paa den ^hellige" Kilde, som der er Eester af 
ovre i Bakkehaeldet 0st for Praestegaarden, den som 
de gamle saa godt kende under Navnet „ae belle Kaeld", og 
som vel nok stammer fra meget gammel Tid. Frem- 
deles kan man pege paa de Oldtidslevninger, der er 



I VOEE ()LDKF.EDKES TID. 1^9 

fundeii her omme i Maltbaekmose, og som vise lien til 
^n aBldgammel Bebyggelse. 1861 fandt man en Masse 
svsere Egestammer, der vise, at Mosen liar ^aeret 
l>evokset med stor Skov, sarat en Lur af Bronze og 
Brudstykke af en anden, og 1867 fandt man en email- 
leret Bronzeskaal, der var nedsat i et Lerkar. Gaar 
man ud fra, at der her omkring ved Malt Kirke har 
vaeret et Knudepunkt allerede i Hedenskabets Dage, 
saa kunde man ogsaa faa en Forklaring paa det 
mserkvserdige Fsenomen, at Herredet. som endnu i 
Valdemar Sejrs Jordebog af 1231 tillige liar ind- 
befattet Gording Herred. altsaa strakt sig taet ud 
imod Ribe, har faaet Navn efter et Sogn, der laa i 
det sydostlige Hjorne af det store Herred, og haft sit 
Tingsted her; thi det gaiiile Tingsted har vaeret ved 
Malt Kirke lige til omkring Aar 1600, da det Hyt- 
tedes til Hulvad i Bronip Sogn. Men dette finder, 
som sagt, en rimelig Forklaring, hvis der i Malt har 
vaeret et Knudepunkt i Hedenskabets Tid, som altsaa 
er vedbleven at vaere det iiid i Kristendommens Tider. 
Saaledes bar Kristendommen sig jo ofte ad. Den 
fiyede ikke bort fra de urene steder, men sogte at 
hellige dem ; hvor der var et Oflfersted, blev der bygget 
en kristen Kirke, hvor der var en hedensk hellig 
Kilde, kunde der blive en kristen, og saaledes kan 
det vel ogsaa vaere gaaet her. 

Omkring ved Malt Kirke har der vistnok i meget 
gammel Tid ligget en By, som senere er Hyttet ned 
til Malt Baek. Endnu for en Sues Aar siden kunde 
man ploje Murbrokker op paa Marken sydvest for 
Kirken. Forovrigt har Kirken i Aarhundreder ligget 
ensomt midt imellem de I] Byer, som fra gammel Tid 

9 



130 J. NISSEN: :VIALT SOGX 

bar vaeret i Sognet. Foruden Maltbaek og Askov Byer 
har der nemlig ogsaa vsBret en Estrup By, der laa^ 
paa det nuvsBrende Estrupmark, sonden for Hoved- 
gaarden. Den fik sit Knsek i Svenskekrigen 1657 — 60^ 
dog var allerede f0r den Tid adskillige af Gaardene 
bleven lagt ind under Hovedgaarden. Efter Krigen 
var der kun en Gaard tilbage, som ogsaa kort efter 
blev lagt ind under Hovedgaarden, saa 1690 kan 
Prsesten skrive i en Indberetning, at „Estrupby, hvor 
de seldste i Menigheden sige, at der har vseret henved 
20 Ildsteder, er nu helt 0de og af brudt, og Markerne 
drives under Estrupgaard". 

Ved det Tidsrum, jeg her vil skildre, fra om- 
kring 1 780, er der altsaa kun to Byer tilbage, nemlig 
Maltbsek og Askov, og deri bo alle Beboerne, saa et 
Kort over Malt Sogn fra den Tid er meget nemt at 
finde Rede i, hvad Bostederne angaa. I Maltbaek laa 
der 14 Gaarde med Praestegaarden, samt en 7 a 8 
Huse, hvoriblandt Degnebolig, Jordemoderbolig og 
Hyrdebolig; i Askov laa der 9 Gaarde, hvoraf de to 
dog kun vare halvt saa store som de andre, saa der 
oprindelig kun har va3ret 8, og ingen Huse, og saa- 
ledes havde det vaeret i mange Aar. I den nordlige 
Ende af Sognet laa Estrup Hovedgaard, og Isengst 
imod Syd ved Kongeaaen laa Egeris, der egentlig 
var en Mark under Estrup, men delvis toges i Brug 
af en Mand, der boede i et Sted, kaldet Faarehuset. 
Saa laa der maaske et lille Hus, Sohuset, omme ved 
Estrup So i Maltba3kmose og et lille Kirkehus ved 
Malt Kirke, og dette var alle de Beboelser, der var; 
altsaa Maltbaek By med 14 Gaarde og 7 a 8 Huse, 
Askov By med 9 Gaarde, Estrup Hovedgaard og 
Faarehuset nede ved Egerisvangen. Omkring Byerne 



I VORE OLDEF^IDRES TID. 131 

og paa Estrupmark var de dyrkede Marker og Isengere 
borte var alt Hede og Overdrev, naar undtages Engene 
ved Kongeaaen og Malt Bsek. Ja det var ikke blot 
hele den sondre Del af Sognet, der var Hede, men 
ogsaa omkring ved Kirken laa der ikke saa lidt Hede ; 
saaledes var Praestegaa-rdens nuvferende Mark, der nu 
li0rer til Sognets bedre Jorder og har Gennemsnits- 
takst 14, bevokset med Lyng lige til 1803. 

Aar 1780 er endnu i Jordfsellesskabets Tid. Al 
Heden og Overdrevet laa i Faelled, og enhver kunde 
om Sommeren sende saamange Kreaturer derud, som 
var ham tildelt efter bans Hartkorn. Ogsaa de dyr- 
kede Marker dreves i Faellesskab, det vil sige, enhver 
Gaardmand havde jo sit Areal, som ban selv skulde 
dyrke og passe, og hvorpaa ingen anden maatte 
komme med Plov eller Le; men Saaning, Hostning 
og Indkorsel skulde ske paa samme Tid; thi saasnart 
Kornet var af Marken blev Kreaturerne slaaede los 
over det Hele, ligesom ogsaa de Marker, der laa til 
GrsBsning, afgrsessedes af alle Kreaturer i Faellesskal). 
Det eneste, der var unddraget fra Faellesskabet, var 
Haven og en lille Toft ved hver Gaard. Den, der 
ikke rettede sig efter de andre, blev idemt Boder af 
Oldermanden, der var Formand for Bylaget og 
regerede med Enevoldsmyndighed, og Boderne gik 
saa til faelles Gilder. 

Men enhver Gaards Mark laa desuden spredt 
rundt om paa forskellige Steder. Da alle Gaarde laa 
i By en, vilde nogle jo ellers blive forurettede ved at 
have deres Marker langt borte, medens andre havde 
dem na?rved. Dette undgik man derved, at i Byens 
11 eller 12 Vange havde enhver sit 8tykke i hver 
Vang. Var Jorden saa maaske af forskellig Beskaflfenhed 



132 .]. NISSEN: MALT SOGX 

indentbr samme Vang, saa blev det atter Anledning 
til, at Vangeii var delt i forskellige Stykker efter 
Jordens Beskaffenhed. hvori enhver atter havde sin 
Part. Dette blev jo forskrsekkelig indviklet, og ogsaa 
af den Grund var man nodt til at begynde at for- 
rette Arbejdet paa samme Tid ; thi liver havde ikke 
saerskilt Vej til sine forskellige Stykker -Jord, men 
maatte kore over de andre Marker. Men det er ogsaa 
klart nok, at saalaenge disse Forliold bestod, kunde 
der aldrig komme et bedre Agerbnig til Veje. 

Og dog tiltraengtes dette i liejeste Grad. Ager- 
bruget var ved Midten af (let 18. Aarhundrede 
kommen i et skraekkeligt Forfald; fra 1752 — 61 havde 
der vseret stor Misvaikst rundt omkring, og dertil koni 
ved samme Tid en stor KvsBgpest, der bortrev Krea- 
turer i Hundredtusindvis. Der var da 1757 bleven 
nedsat en Landvaesenskommission. der navnlig skulde 
overveje, hvordan Jordfaellesskabet bedst kunde haeves. 
Den ledende Mand i den var Grev Adam Gotlob 
Moltke fra Bregentved, og Fmgten af dens Arbejde, 
der blev fortsat gennem lU Aar, var da ogsaa for- 
skellige Forordninger om F*llesskabets Dphaevelse. 
Det vil sige, det var Herregaardene og de lorskellige 
Byer, der fik deres Marker udsondrede hver for sig; 
men imellem Gaardene i samme Bv vedblev det endnu 
at bestaa og kunde ikke hieves. for der tillige blev 
foretaget en Udskiftning mellem de forskellige Marker. 
Ved 1780 var Tilstanden da den her i Sognet, at 
Estrup Hovedgaard og de to Byer havde faaet sine 
Marker udsondrede af Fsellesskabet, medens dette endnu 
bestod mellem Bonderne indbyrdes; men det sang da 
nu ogsaa paa sit sidste Vers. 

Den 23. April 1781 udkom der en Forordning 



I YOKE OLDEF.EDHES TID. 133 

om, at (lette Faellesskab ogsaa skulde ophaeves, og 
for MaltbsBks Vedkommende modte da, efter at Taksa- 
tioner vare- foretagne, Kammerassessor Lautrup, der 
var Herre paa Estrup fra 177G--1802. til et Aasteds- 
raede i Maltbsek den 25. April 1783, saramen med 
Stiftamtmaiidens Stedfoitra^der Hans Kalhange fra 
Ribe, Landv^psenskommissiererne Canccdliraad 01gaard 
til Bramminge og Herivdsfoged Wartho fra Roest 
Molle. samt Landinspekt0r Bie fra Ribe. for at gore 
Begyndelsen med Pra^stegaardens ]\rark. Praesten bed 
dengang Jens Fenger og var Priest her fra 1777 93. 
Pra3stegaarden beholdt siri Nonlretoft, samt den en 
Fjerdingvej nord for Byen og i Nferliedeii af Kirken 
beliggende ..Kirkeeng'', den nnv^erende Praestegaards- 
mark, hvor der var lidt Eng ved Ba^kken, men som 
forovrigt laa i Hede, og en(l(4ig al Jorden syd for 
Pra^stegaarden ned imod Kongeaaen. lalt var der 
247 Tender Land, hvoraf dog c. 150 var Hede. Ved 
samme Lejlighed modte l)(»gnen og Skoleholderen 
Hr. Peder Bering eller Bjering og foreviste en Gen- 
part af Sognets Skole Fundats, i hvilken han hjem- 
ledes Graesningsret til eii Ko og 4 Faar. Da dette 
nn ved Byens T^dskiftning blev ham betagen, bad 
lian om Vederlag derfor. livilket blev bestemt paa 
den Maade, at der blev ndlagt ham 5 Tonder Jiand 
nede i (Todskedams Ager. og dermed erkl«rede han 
sig for sig og sine Efterkommere vel tilfreds. Frem- 
deles tilkendegav Kammerassessor Lautrnp ved den 
Lejlighed, at han havde beslnttet dels for Byens Ud- 
skiftnings Skyld, dels for at de liengere bortliggende 
Jorder knnde drages til Nytte, at han vilde ndiiytte 
4 Gaarde, liver paa 2 Tdr. 5 Skpr. Hartkorn, to 
la^ngst imod Syd til Byens ndyrkede Jord og to imod 



134 .]. XLSSEN: MALT SOGX 

Nord til den iiordlige Ende af By ens Agermark, og 
de fornodne Bygninger skulde opferes endnu i samme 
Aar, for at Beboerne kunde tage dem i Brug endnu 
f0r dette Aars Indavling, altsaa 1783. De to, der 
kom ned til Syd, til Kongeaaen, at ligge, blev kaldt 
henholdsvis Aagaard (ved Aaen) og Maltbaeks Gavn 
eller blot (xavngaard, som den knap efter kaldes. 
Man kan jo ogsaa nok sige, at det var til Maltbaeks 
Gavn, at de to Gaarde kom ned til Aaen at ligge; 
men ellers var det rigtignok en temmelig ublid Sksebne, 
der raiut(^ de to, at blive lagt midt ned i Heden, om- 
trent * .> Mil borte fra By en, og derved tillige saa 
langt et Stykke laengere borte fra Hovedgaardens 
Marker, hvor der skulde gores Hovdage, sarat fra 
Kirke og Skole. Rimeligvis for at bode lidt derpaa, 
er det saa imidlertid bleven bestemt, at de blev fri 
for det halve Hoveri, saaledes at de to Gaarde til- 
sammen (^fterdags kun gjorde det samme Antal Hov- 
dage, som liver af dem for havde gjort, hvilket ganske 
vist var en stor Lettelse. De to Gaarde. der blev 
flyttet op i mod Nord, fik Navnene Bogestedgaard 
(ved Bogeskoven) og Sogaard (ved Estrup So). Der 
havde vel fra gammel Tid vapret en Sogaard ved 
Estrup So, men den var bleven ode, og den nuvferende 
Sogaard har ligget nede i Byen som alle de andre 
Gaarde. Bogestedgaard og Sogaard kom til at ligge 
i den nordlige Ende af Byens Agermark, altsaa ikke 
i udyrket Jord, og da de jo tillige fik meget naermere 
til Hovmarken. kunde denne Flytning kun vaere en 
Vinding for dem. selv om de maaske ikke lige straks 
har v{:eret glade ved at flytte ud af Byen. Endelig 
bestemte Kammerassessor Lautrup ved samme Lej- 
lighed, at hvad Byens Husmtend angik, skulde de 



I YORE OLDEF^DRES Til). 135 

nyde samme Ret, som hidtil, indtil en endelig Ud- 
skiftning fandt Sted imellem Gaardmaendene, saa 
skulde de nok faa forordniugsmsessig Andel i Byens 
fselles Gruud. De Rettigheder, HusmaBndene havde 
haft, bestod jo gerne i Graesningsret til en Ko, nogle 
Faar eller lignende. 

I de folgende Aar udskiftedes saa de andre 
Gaarde, og adskillige af Husmaendene fik rimeligvis 
Erstatning ved at erholde nogle Parceller, som op- 
rettedes af Egerisgaards 'Mark og kaldes Jelshojhuse. 
De kom til at ligge i Naerheden af Aagaard og Gavn- 
gaard, saa paa den Maade fik de to ensomme Fugle 
nede ved Aaen da ogsaa lidt Selskab. En Fortegnelse 
over Maltbsek Bys Bosteder fra Slutningen af forrige 
Aarhundrede ser da saaledes ud : Praestegaarden, Gavn- 
gaard, Vester Norvang, Bogestedgaard, 1 . Vestergaard, 
2. Vestergaard, 1 . Langeskovgaard, 2. Langeskovgaard, 
Slotshojgaard, Aagaard, 0ster N0rvang, Stensmark, 
1. 0stergaardj Segaard, 2. 0stergaard og Egeris; 
dertil kom Jelshejhuse 1 — (j, Degnebolig, Jordemoder- 
bolig, Hyrdebolig, Kirkehus, Langeskovhus og Sohus. 
Derved bliver der jo 15 Gaarde foruden Egeris: men 
den ene Gaard, der bliver for mange, er formodentlig 
bleven oprettet, efterat Aagaard og (Javngaard var 
ilyttet ned i Heden. Den var ikke nirPr saa stor som 
de andre og var fri for Hoveri; den beboedes af 
Peter Jensen, som senere var Sognefoged. 

I Askov var vedvarende de 9 Gaarde, og der 
blev ingen ndilyttet eller Udskiftning foretaget, for 
Faestegaardene vare blevne Selvejendom. Men dette 
skete da ogsaa i de folgende Aar. 1786 blev den 
store Landbokommission nedsat, som Felge af hvis 
Arbejde Stavnsbaandet blev hievet 1788, og Hoveriet 



136 .1. NISSEN: MALT SOdN 

aflestes mange Steder, og FaBstegodset blev bortsolgt. 
Saaledes gik det nu ogsaa hurtig her i Sognet. AUe 
Bender vare jo Faestere til Estrup Hovedgaard. I 
Slutningen af det 17. Aarhundrede var der en Mand 
i Ribe. der havde ejet en Del: men i det 18. Aar- 
hundrede var det igen altsammen kommen ind under 
Estrup. Den Sum. der gaves i Indfaestning. var 
ganske vist ikke ret stor ; men saa betaltes der Land- 
gilde og fremfor alt, der gjordes Hovdage, og det 
ikke efter nogen lille Ma^tlestok. Hovarbejdet var 
ordnet paa den Maade. at i enhver af Estrup Hoved- 
gaards \2 Vange havde hver (laardmand sin Lod^ 
hvis La^ngde og Bredde var nojagtig bestemt, saa- 
ledes at de ikke behovede at vente paa eller vaere af- 
lia^ngige af hveran(h*e. Det var jo kun de Marker, 
der var Korn i, nemlig (i ad (xangen, at der var Ar- 
bejde at g0re paa. samt i Eugene. Hovarbejdet, der 
kraevedes af hver Faestebonde. var felgende: 

Til Pl0Jning kraevedes af liver 9' ., Plojedage. En 
Dags Plojning var beregnet til lO.oOU Q Alen 
eller 6 Skpr. Rugjord. Samtidig med Ploj- 
ningen skete Harvningen, til hvilken Ende 
enhver. der plojede, skulde medbringe to Harver. 
Til at hoste og hjemkore Kornet kraevedes 3 Spand- 
dage, det er 1 Mand med 1 Par Heste, og IOV2 
Gangdage, enten af en Karl, en Pige eller en 
stor Dreng. ^ 

Til at hoste Eng og hjemkore Hoet: >] Spanddage 

og 19^ 2 (^angdage. 
Til at holde Hegn vedlige kran^edes af hver: 2 
Spanddage og 2 (langdage. Hver Hovbonde 
skulde vedligeholde 2 1-/;; Favn Stenga^rder, 



I VORE 0L1)EF.^^:DKES TII). 137 

H"-^ :{ Favu Steugaerder med Ris paa, 69 Pavn 
Risgaerder og 4 Pavn levende Hegn. 

Megagning, samt til at lapsse og sprede Godningen 
Foraar og Efteraar: 9 Spanddage og 4 Gang- 
dage. 

Til Vandsteders Rensiiing: 1 Spanddag og 8 Gang- 
dage. 

Til Taerskning, som sker fra Mikkelsdag til 1. 
Maj: 45 Gangdage; men Benderne fik 1791 en 
Akkord paa H Aar, i Folge hvilken de betalte 
3 Rigsdaler og da slap med 3 Dages Taersk- 
ning. 

Til Kornets Rensning og til at opfore det paa Lof- 
terne krsevedes: 2 Spanddage og i\ Gangdage. 

Til Skovning af Br<endsel og Bygningstommer : 2 
Spanddage og 7 Gangdage. 

Til TorveskaBring og Hjemkersel: 2 Spanddage og 
6 Gangdage. 

Til at hente Lyng at stro i Ladegaarden: 1 Spand- 
dag og 1 Gangdag. 

Til Borge- og Ladegaardens Vedligeh old else samt 
hente Materialer dertil fra Kobstaden: 8 Spand- 
dage og 4 Gangdage. 

Til at kore Kornet ud til Ribe, Kolding eller 
Varde Kobstad kraevedes af hver 4 Kornaegter, 
og hver .Egte tog to Dage, altsaa 8 Spand- 
dage. 
Dette bliver for hver Hovbonde, af hvilke Estrup 
havde 3:], foruden en Del, som knn gjorde delvis 
Hoveri, aarlig 9^ .^ Pl0Jedage, 35 Spanddage og 
108 Gangdage. Dagene vare ordnede saaledes, at i 
Tiden fra 1. Januar til 1. Juli kunde der i det hojeste 
krawes om TJgen 1 Plojedag, 2 Spanddage og 2 



138 J. NISSEX: MALT SOGN 

Gangdage: i Hesten - Juli til September — hejst 
ugentlig 1 Plejedag, 2 Spanddage og 3 hejst 4 G-ang- 
dage, og endelig til Aarets Udgang ] Plojedag, 2 
Spanddage og 2 Gangdage om Ugen. Til Hoveriet 
kom saa Landgilden. Denne udgjorde for Maltbaek 
Gaardes Vedkommende (i Maltbaek var nemlig alle 
Gaardene lige store, hver paa 2 Tdr. 5 Skpr. Hart- 
korn; i Askov var de to Gaarde af samme Sterrelse, 
de 5 var hver paa 3 Tdr. 4 Skpr. Hartkorn, og de 
to sidste 1 Td. 6 Skpr.) af hver Gaard: 1 Td. Rug, 
5% Skpr. Byg og 'I ^ Skpr. Havre, samt 5 Mark 1 1 
Skilling i Penge. Landgilden var da til at over- 
komme, men Hoveriet var rigtignok en slem Byrde. 

I Halvfemserne gik saa imidlertid Faestegodset 
over til Selvejendom. Den H. Oktober 1792 blev det 
meste bortsolgt, nemlig 8 Gaarde i Maltbaek og 7 i 
Askov; de andre fulgte efter i de folgende Aar. 
Maltbaekgaardene kostede fra 525 til 600 Rd., Askov- 
gaardene forholdsvis mei-e efter St0rrelsen. Kebe- 
summen kunde blive staaende i en Aarrsekke mod 
Rente og lidt Afdrag; nogle gjorde ved Kobet en 
mindre Udbetaling, kun en enkelt Mand i Maltbaek 
kunde omtrent betale hele Kobesummen straks. Selv 
naar man tager i Betragtning Penges langt hejere 
Vaerdi dengang, maa det dog vel have vieret paa hil- 
lige og saerdeles gunstige Vilkaar, at Faestegodset 
blev bortsolgt. Efter at have erholdt Gaardene til 
Selvejendom udskiftede og udflyttede Askov selv sine 
Gaarde, og de, der flyttede ud i Heden, fik nogen 
Erstatning af de andre. Ligesom Maltbaek ved Ud- 
Hytning fik sin Gavngaard, saaledes fik Askov sin 
Vindinggaard^ det er Askovs Vindiug. 

Det er klart. at da Hoveriet blev aflost, maatte 



I VORE OLDEF.EDRES TID. 139 

det kiiibe med at faa Hovmarkerne dyrkede, saa en 
Felge af Faestegodsets Bortsalg blev tillige Udpar- 
celleringen af Estrupmark. Allerede i Sommeren 1798 
solgtes adskillige Parceller; men Hovedparten blev 
bortsolgt ved Auktion den 11. Juni 1799, og med 
nogle fulgte Bygningstemmer til 7 Fag Hus. 1814 
var der paa Estrupmark, fornden Katrinelund, der af 
Assessor Lautrup var bygget til en Bolig for hans 
Sen, felgende Parcellist Steder: Kristiansli0J, Stine- 
lund, Estruplund, Grondalle, Ladelund, Ingersminde, 
Engelsholm, Korsager, Mosehus, Praesthus, Potager, 
Baslundhus og Grydager. Af sterre Jordsalg kan 
endnn nasvnes, at 1812 solgtes (> Parceller af Prseste- 
gaardeiis Jord ned imod Syd paa c. 148 Tdr. Land, 
hvoraf dog kun e. 18 Tdr. var Ager og Eng, Resten 
Hede. Forovrigt skete der nu ogsaa mange private 
TJdstykninger, saa det varer ikke laenge, inden der 
lyder Klage derover. Unge Folk kober sig en Plet 
Hede, hvor de vel kunde finde Foden, mens de ere 
nnge ; men naar de blive gamle, falder de Fattig- 
vsBsenet til Byrde. 

En medvirkende Grrund til, at der ikke knnde 
faas tilstrsekkeligt Underhold af de mindre Lodder. 
har ganske vist ogsaa den daarlige Dyrkningsmaade 
v8Bret. Medens nemlig Sognets Udseende i Menneske- 
alderen 1781 — 1814 er bleven saa vaeldig forandret, 
hvad Beboelser angaar, saa vedblev Dyrkningen og 
Driften af Jorden endnn at vsere den gamle. Mar- 
kerne lieromkring var inddelt i 11 l\ 12 Taegter, 
hvoraf man tog Korn af de G. Den almindelige Drift 
var felgende: 1) Gronjordsboghvede, 2) 1. Kaerv Rug 
eller Mynterug, hvortil der blev godet, 3) 2. Kaerv 
Rug, 4) StuVjbelands Boghvede, 5) 3. Kaerv Rug. 



140 J. NISSEN: MALT SOUN 

fj) Havre. I en Beskrivelse af Praestegaardens Jorder 
og deres Beskaffenhed fra 1818 af Povl Sveistnip, 
som var Sogneprsest i Malt og Folding fra 1803 til 
1820^ hedder det bjandt andet: „Til Sender for PrsBste- 
gaarden haves dens fleste Jorder. som alle ere miild- 
sandige, men skarpere og mere gruset end Jorderne i 
de andre Lodder. De bsere Boglivede. Rng og Havre, 
(xronjorden plojes om Eft era are t og derpaa i Slut- 
ningen af Maj, 2 Gange, hvorefter den besaaes med 
Boghvede, som da kaldes G-ronlands Boghvede. Den 
lykkes sjselden saa godt som Stubbelands Boghveden, 
fordi Jorden bliver for lidet bearbejdet. Den burde 
plojes i Juli eller August og derefter to Gange i For- 
aaret^ da vilde den blive bedre skikket til Ssed. Om 
Efteraaret bliver Godningen udfort og nedpl0Jet. hvor- 
paa saaes Rug, som da kaldes Mynterug eller Gede- 
rug; nseste Aar besaaes den samme Jord atter med 
Rug, som kaldes 2. Kaerv, og derefter plojes 2 
Gauge, og nu saaes Boghvede, som kaldes Stubbe- 
lands. Anden Kaerven bliver nsesten altid betydelig 
ringere end den forste. Efter Stubbelands Boghveden 
saaes endnu 3. Gang Rug, kaldet 3. Kaerv. Dog liar jeg 
paa de senere Aar nsesten aflagt denne 3. Kaerv, fordi 
den ssedvanlig gav ringe Afgrode paa Praestegaardens 
Jorder. Paa andre Jorder til Bven havde man under- 
tiden 4 a 5 Fold. Jeg har sjaelden haft over 3 Fold 
efter min ITdsaed af Rug. Her er folgelig kun lidet 
til Dyrkningsomkostninger. Men de til Pr«»stegaarden. 
lagte Jorder ere og de sletteste af dem Byen ejer. 
Jeg avler af Rug uiBsten altid kun halvt imod andre 
Beboere og goder dog stedse bedre. Jorderne paa 
Sondremarken ere meget rige paa store og smaa Sten, 
og derfor kolde, saa at Vintersieden sildig hen paa 



I VORE OLDEi\EDKES TID. 141 

Foraaret kommer til Grode. Naar andre Jorder alle- 
rede ere klsedte med et yndigt, grent DsBkke, saa ere 
disse Jorder endnu sorte, og kun enkelte svage Skud 
ses hist og her. Siden, naar Varmen kommer^ saa 
vokser og Saeden frodig, men den er stedse tilbage, 
hvoraf folger, at den ssedvanlig modnes for hastig, 
ferend Kaernen har faaet sin fulde Vsekst." 

Det lyder jo naesten utroligt, at Prsesten aldrig 
skulde have avlet mere end 3 Fold Rug, selv efter 
Godning; men det passer dog vist godt nok. I Be- 
retningen fra Estrup af 1791 angives Udbyttet i et 
Middelaar af forste Kaerv Rug til 4 Fold, anden Kaerv 
Rug 3 Fold, Byg 4 Fold, Havre forste Kaerv 3 Fold, 
anden 2 og Boghvede 2 Fold. Sammesteds anfores, 
at til Rug plojes 1 Gang, til Byg plojes 2 Gauge, 
til Boghvede 2, til Havre 1 Gang. I Professor i 
Landekonomien Gr» Begtrups „Beskrivelse over Ager- 
dyrkningens Tilstand i Norre-Jylland" fra 1808 an- 
f0res som Eksempel paa en veldyrket Bondegaard her 
fra Egnen: Lille Dalgaard i Vejen Sogn, hvor Gen- 
nemsnitsfoldene af Rug i Lobet af 30 Aar har vseret 
mellem 3 og 4, men ogsaa adskillige Aar under 3 
Fold. En Folge af denne Driftsmaade var jo ogsaa 
en Del Ukrudt. I Rugen klages isaer over en Ukrudts- 
plante, som kaldes Ras (Skjaller), i Vaarsseden over 
Kiddike og i Boghveden var der Spergel, men den 
sidste, vidste man nok, gav tillige et godtFoder. At 
Kornet ikke har foldet ret meget, kan man ogsaa 
sk0nne af Tiendeydelsen. 1803 blev der her i Sognet 
sluttet en Tiendeoverenskomst, hvorved den gamle 
Maade at tage hvert 10. Neg paa Agereu horte op 
og sattes til Pengeydelse. Af Askov Gaardene skulde 
der svares 5 Skpr. Rug af hver Td. Hartkorn, af de 



142 J. NISSEN: MAJ.T SOGN 

0vrige Gaarde 4 Skpr. 2 Fdk. ; det skulde betales efter 
Gennemsnittet af 10 Aars Kapitelstakst. 1 Smaa- 
redsel ydedes der 1 Pd. Ost af hver Tonde tiende- 
vdende Hartkom. 

I Begyndelsen af det ny Aarhundrede tpges 
nu med Ki*aft fat paa at opdyrke Heden, og meget, 
der var bevokset med Lyng, fandtes at vsere god 
Jord. Saaledes skriver Pastor Sveistrup om Praeste- 
gaardens „Kirkeeng" : „Da jeg kom hertil, var en stor 
Del deraf bevokset med Lyng. Jeg tog straks fat 
paa dens Dyrkning, men formedelst dens lange Fra- 
liggenhed fik den kim saare lidet Gode, en Del deraf 
slet intetj og jeg avlede desuagtet en stor Del Byg 
og Havre efter blot Mergel, hvoraf brugtes 100 gode 
Laes til en Tonde Land. Rugsaed vilde ikke lykkes 
der, men vel Vinterhvede, naar man kunde faa god 
og rigelig Gede dertil. Jeg saaede deraf kun til eget 
Forbrug;" Det var Merglingen, som nu ret begyndte 
at blive bekendt, der hjalp ved Opdyrkningen af 
Hedejord. AUerede i Firserne havde Assessor Lau- 
tnip paa Estrup begyndt at mergle, hvortil han dog 
ikke brugte Hovbonderne, men sine egne Folk, og 
driftige Folk fulgte hurtig efter. Praesten Christensen 
i Praestkjaer, Brorup Sogn, lod i Aarene 1798 — 1802 
kaste 3235 Laes Mergel, og i det Hele naevnes Malt 
Herred og Omegnen af Foldingbro som Steder, hvor 
Merglingen var mest bekendt og toges mest i Brug. 

Den almindelige Besaetning var paa Maltbaek- 
gaardene 4 Heste, 4 Koer, 6 a 8 Stkr. Ungkvaeg, 
mellem 10 og 20 Faar, 1 Svin og 1 Gris. Paa Askov- 
gaardene var den storre, og navnlig holdtes ogsaa 
der en 6 Stkr. Stude. Studeopdrivningeu havde jo i 
en tidligere Tid v*ret Landbrugets va3seutligste Kilde, 



1 VOIIE ()LDEF.KDKES TID. 148 

og da Studene kun maatte saelges til de privilegerede 
Staldgaarde, var der drevet et stort Smiigleri her ved 
Graensen med Stude. Fra 1788 var Studehandelen 
imidlertid given fri: men Studelioldet tog nu efter- 
haanden af, og Mejerivaesnet fik sterre Betydning. 
Priseme paa Kreaturerne vare Ibrovrigt saerdeles gode 
og vare gaaede meget op i Slutningeu af det 18. 
Aarhundrede ; det er forst med 1814 og Statsbanke- 
rotten, at den flovo Tid igen for Alvor begynder. 

Hvad nu Folkeue angik, som boede her i Sognet, 
da ved jeg intet saerlig om dem at bemaBrke. Kalds- 
bogen, som ikke har vieret fert on Del Aar^ begynder 
netop igen fra 1809 med en forlangt Indberetning 
„om de Personer, vsere sig Embedsmsend eller private, 
som De i Deres Virkekreds har haft Anledning til at 
Isere at kende som saadanne, der ved Mandighed og 
Troskab, Lidsigt og Nidkjaerhed i Embedsforelse — 
ved Opofrelse for Fodeland, Konge og Medborgere 

— ved heldig med Anstraengelse forbunden og for 
Staten gavnlig Udforelse af vanskelige Foretagender 

— ved Nationen hsedrende Fremskridt i Yidenskab 
og Kunster — ved sindrige og gavnlige Opdagelser 

— samt ved almennyttige Anlaeg og Forbedringer i 
Landets Agerbrug, Industri og Handel - have frem- 
for deres Lige udmserket sig i den Grad. at de kunne 
agtes fortrinlig vaerdige til Hans Majestaets saerdeles 
landsfaderlige Opmaerksomhed og Naade", hvorpaa 
Prsesten har svaret: ,,I Malt og Folding Sogne findes 
ingen, saavidt jeg ved og sk0nner, der i den Grad 
have uchnierket sig i nogen af de omspurgte Hen- 
seender, at de kunne agtes fortrinligen vaerdige til 
Hans Majestaets sa3rdeles landsfaderlige Opmaerksomhed 
og Xaade."^ De har altsaa vaeret^ som Folk er tlest. 



144 J. NISSEN: MALT SOON 

Det er en Selvfelge^ at de store Foraiidringer, 
der skete med Ophaevelsen af Jordfaellesskabet, Ud- 
ilytningen og Aflosiiingen af Hoveriet, maatte saette 
staerke Spor ogsaa paa det indre Liv i Hjemmene. 
Mange af Gilderne og de festlige Skikke vare jo netop 
knyttet til Bylaget og de faelles Arbejder og begyndte 
nu at ophore efterhaanden. (Se herom H. F. Peilbergs 
Bog „Dansk Bondeliv, saaledes som det i Mands Minde 
foiies i Vest jy Hand".) Man begyndte imidlertid nu 
ogsaa at fele paa forskellig Maade Fattigbyrdens 
For0gelse. Om Gnindene hertil afgiver Praesten her 
i Sognet folgende „Underdanigst Pro Memoria"^ som 
jeg, skent det er lidt langt, vil tillade mig at anfore 
i sin Helhed: 

„I Anledning af en Skrivelse fra det kgl. d. 
Kancelli, mig under 1. August indha^ndiget, meddeles 
efter Opfordring folgende, som forekommer mig at 
vsere de vigtigste Aarsager til^ at Bidragene til Fattig- 
vaesenet stedse vorde storre og snart ville blive 
utaalelige : 

1) De mange ^gteskaber, som her tildels ere 
Folge af de hyppige Jordudstykninger, der synes at 
drives forvidt, med mindre det maatte vaere andre til- 
ladt at samle igen - ere og blive stedse mere en 
Hovedaarsag til Byrdernes Forogelse. Unge Folk 
kebe sig en Plet Hede, hvorved, saavelsom ved at 
arbejde for Gaardmanden, de, mens de endnu ere unge, 
kunne erh verve sig nodtorftigt Ophold, men i Sygdoni 
og isaer i Alderdommen blive alle disse Husmsend og 
Koner nodvendig til Byrde for Fattigvaesnet. De 
kunne nu ej arbejde hos Gaardmanden for at faa 
deres Jorder dyrkede og ere altsaa nodsagede til at 
saelge eller overlade deres Steder til en Son eller 



ITORE OLDEF.EDRES TID. 145 

Datter, som ikke kan af saadant iibetydeligt Sted 
give deni andet end Husleje til Aftaegt. For deres 
0vrige Fornodenheder maa Fattigvsesenet serge. Men 
vaBire i Henseende til Folgeme have 

2) de hyppige Fodsler udenfor iEgteskab vseret 
for FattigvBBsenet i disse Sogne. Vilde man altsaa 
ved at ssette Graense for ^gteskaberne foroge Antallet 
paa disse, saa var det efter min Overbevisning at 
foroge det onde, som man vilde formindske. I ^gte- 
skabet baerer Manden Byrden af Bernenes Pleje og 
Underholdning med Konen. I Lejermaals Tilfaelde 
sknlde ban vel og efter Lovgivningen gore det, men 
Erfaringen bar Isert, at ban ofte ved at nnddrage sig 
fra at erlsegge den Opdragelseshjselp, ham bliver paa- 
lagt, dels derved, at ban traeder i Krigstjenesten, dels 
ved at foregive Uformiienhed og drage saa langt bort, 
at vedkommende Fattigvsesen ej kan faa den fornodne 
Oplysning, og de Vedkommende, der beordres til at 
iinders0ge Sagen, bekymre sig kun lidet derom. 
Straenge Love mod dette Uvaesen og disses nojagtige 
Efterlevelse vilde altsaa vaere den vigtigste Hjaelp til 
at lette Fattigvaesenets Byrder. 

3) En tredje Aarsag til foregede Byrder for 
Fattigvaesenet er Aftaegtsvaesenet. De gamle, eller 
endnu middelaldrende, saelge Gaarden til Son eller 
Datter, og i Tillid til disses Kaerlighed betinge de sig 
en Aftaegt, der dels er utilstraekkelig, dels ej nok 
sikret i alle Tilfaelde, naar den ej er prioriteret. Dels 
bliver Aftaegtstageren paa saa mange Maader for- 
urettet af Giveren, at ban i sin Fortvivlelse saelger 
Aftaegten for en Sum Penge, som snart er forbrugt, 
dels kan og Lysten til Penge, hvis Vaerd mod Natu- 
ralier ban ej ret kan vurdere, dels Lyst til et friere 

10 



146 J. NLSSEN: MALT SOON 

Levnet, forlede ham til at saelge Aftsegten, og om 
kort Tid er han Almisselem. Maatte altsaa AftaBgts- 
vsesnet ved Lovgivningen blive sat under Fattig- 
kommissionernes Tilsyn, saa vilde disse Byrder ofte 
og ved mange Lejiigheder blive formindskede. 

4) Uordentlig Levnet er endelig en Hovedkilde 
til Fattigdom og deraf flydende Byrder for Fattig- 
vsesenet. Brugen af Kaffe og Brsendevin, ej alene 
ved hejtidelige Lejiigheder, men endog i det daglige 
Liv, og i Almindelighed Svir og uordentligt Levnet^ 
is8er om Sondagen, er nu saa hyppig, ej alene hos 
den formuende Gaardmand, men og i de usleste Hyt- 
ter, at Trangen til Fattigvaesnets Bistand opstaar der- 
ved langt tidligere og langt hyppigere, end den ved 
en tarvelig Levemaade vilde. Og den lette Adgang^ 
de have til Understottelse af Fattigvsesnet, gore dem 
saa sorglose i Hensigt til Fremtiden. Jeg onsker vel 
med enhver Menneskeven, at herpaa maatte raades 
Bod, men hvorledes dette kunde ske, uden at kraenke 
Menneskets billige Frihed, indser jeg ikke tilfulde. 
Saedeligheds Love og Love mod Overdaad vilde vel 
ifolge Erfaring kun udrette lidet. At oprette den 
forfaldne Kirketugt? Dette Forslag tor vel naeppe 
komme fra gejstlig Mand! At indssette en Kommis- 
sion i hvert Sogn til i Forbindelse med Fattigkommis- 
sionen at saette Graenser for Udsvaevelser er vel ei 
0nske, som lader sig ivaerksaette, og som niaaske vilde 
stifte liden eller ingen Nytte, da man sjaelden traeffer 
Maendj som ville udfore slige brodlose Bestillinger med 
Iver og Nidkjaerhed. At opfore oflPentlige Tvangs- 
arbejdshuse i ethvert Amt, hvor alle de kunde hen- 
saettes, der enten ernaerede sig ved Betleri eller for- 
medelst uordentligt Levnet bleve traBngende til Under- 



I VORE OLDEF^DRES TID. 147 

stettelse, anses af mange for et tjenligt Middel til at 
formindske de traengendes Antal. Dog — jeg kan 
vente, at Msend med langt sterre Duelighed ville 
drefte denne vigtige Sag, — jeg har imidlertid troet, 
at jeg ogsaa burde sige min Mening, og derfor er 
den her. 

MaltbaBk Praestegaard den 14. Aug. 1817. 

Underdanigst 

Sveistmp, " 

Man faar jo deraf et ret godt Indblik i adskil* 
lige sociale Forhold fra den Tid og kan sk0nne, at 
Fattigvaesenet har vaeret Kommunens stadige 0mme 
Punkt. 

Med Hensyn til Kirkeforholdene, da er det jo 
Rationalismen, der bryder frem, og kirkeligt Liv har 
der vist ikke vteret saa saerdeles meget af. Et af 
Rationalismens maerkeligste Produkter her i Landet 
blev den Evangelisk-kristelig Salmebog,' der iidkom 
1799, og som Kancelliet onskede „gennem Laerernes 
fornuftige Forestilling straks eller efterhaanden at 
maatte blive indfort i Menighederne". Navnlig i Jyl- 
land vakte den staerk Modstand, dog synes den her i 
det sydlige at van*e traengt frem de fleste Steder, selv 
om det ikke gik af helt uden Knur. Her i Malt Sogn 
toges den ferste Gang i Brug Pinsedag 1810, „hvor- 
ved — som det bemaerkes i Embedsbogen — ingen 
Uorden forefaldt, undtagen at Sognefogdens Sen 
Ancher Pedersen gjorde nogle uanstaendige Miner, og 
viste i det Hele et usaedeligt Forhold, hvilket bemaer- 
kedes af flere i Menigheden og isaer af Hr. Lautrup 
med Familie". I Folding maatte de endnu vente 
nogle Aar paa den, skont, som det hedder, „dens 
store og mange Fortrin for den hidtil brugte Salmebog 

10* 



148 .1. NISSEN: MALT SOGX 

er umiskendelig for enhver, der forstaar, hvad kriste- 
lig Religion er, og hvortil den ber sigte, nemlig til 
at oplyse Forstanden og forbedre Hjsertet"; men der 
var tvende Hovedhindringer for Sagens Fremme: „den 
ene ligger i mange af Beboernes forudfattede vrange 
Meninger, som formedelst Vankundighed fra Barn- 
dommen ikke lade sig rette, den anden i mange af 
Beboernes Fattigdom, der gor det vanskeligt for dem 
selv at anskaffe Bogerne." I Spidsen for de f0rste 
stod MoUeren Jorgensen i Sonderskovmolle, der blandt 
andet lejlighedsvis bemserkede, at det nok var de 
falske LsBrere, som Kristus havde omtalt under Navn 
af falske Profeter, der nil var ved at komme; men 
da den sidste Vanskelighed blev ryddet af Vejen, idet 
adskillige, navnlig i Foldingbro. skaenkede en Del 
Frieksemplarer, blev Bogen ogsaa indfort i Fol- 
ding 1816. 

Hvad Skolevaesnet angik, var der fra tidligere 
Tid Skoler i Maltbsek og Norbolling. Skolen i Malt- 
baek, der laa midt i Byen, blev ombygget 1791. Da 
der kom saamange ny Beboere ved Udparcelleringen 
af Estrupmark, blev der indrettet en Skole der 1806, 
men den laa en Del nordligere end den nuvserende. 
Parcellerne paa Senderskovmark S0gte ved samme Tid 
om at faa en Skole oprettet dernede, hvilket ogsaa 
blev bevilget, og der oprettedes og approberedes en 
Fundats for den 1809, Der skulde opferes en 3 Fags 
Skolebygning ved Landevejen, og som Betaling for 
den Jord, der blev udlagt dertil, skulde vedkommende 
Lodsejer have den Aske, der samledes i Skolens 
Kakkelovn. Skoletiden varede fra den forste Mandag 
i Oktober til Marts Maaneds Udgang, og skolepligtige 
vare alle Born fra 5 til 15 Aar, eller indtil de vare 



1 VORE OLDEF.EDHES TID. 149 

konfirmerede. AUe Beboerne paa Senderskov Mark 
have imidlertid ikke gaaet godvillig med til den om- 
talte Fundatsj og det gav Anledning til en Raekke 
pinlige Stridigheder, som fortsattes gennem flere Aar, 
mellem et Par af de mere velhavende Beboere paa 
den ene Side, og de fattigere og Praesten paa den 
anden. Skolehuset fik de aldrig bygget, og Laereren 
skulde da have Skol(^stue der, hvor han ofter Tur fik 
Kosten, som lian tik paa Omgang; men Senderskov 
Meller og et Par andre vilde slet ikke vasre med 
dertil. Da de oinsider ved B^der og Udpantning vare 
blevne tvnngne dertil, saa afviste de imidlertid, da 
Lsereren kom med Bomene, en Del af dem, fordi de 
havde Udslet, og Striden blussede op paany; thi da 
der af de 7 Born, .s(^m liorte til Skolen, kun var to, 
der var fri for Udslet, vilde Praesten ikke tillade, at 
Skolen af den Gniud gik overstyr, om end han heller 
ikke udtrykkelig vilde forbyde dem at bortvise de 
befsBngte, kun at de selv maatte bsere Ansvaret der- 
for. Herover klagede im imidlertid MoUeren til Bi- 
skoppen, som i den Anledning skrev folgende Brev: 

„KiBre Hr. Pastor! 
Jeg har modtaget i Dag en SkriveLse fra Sen- 
derskov MoUer angaaende nogle fnattede Born. Om 
det end ikke, som det dog virkeUg gor, stod i noget 
Reglement, saa staar det i sund Fornnfts og Menneske- 
kaerligheds Tjovbog, at fnattede Born ej maa oiler bor 
sidde sammen med sunde Born. Gor derfor den Sag 
af uden Opsigt og sog i det hele, gode Ven, at om- 
gaaes saa lempeligt med de stridige som muligt. 
Melleren spurgte mig idag, om De havde Lov til at 
kalde hans andetsteds konfirmerede Dotre hjem for 



150 J. NISSEN: MALT SOGN 

at overbore dem. Jeg svarede naturligvis Ja — men 
i Deres Sted vilde jeg dog ikke overbore dem uden 
paa Kirkegiilvet. Lev vel, gode Ven, og glaed mig 
med, at De lever i Enighed med Deres Menighed. 

Deres 
y. Hjortr 

Man bliver ganske vist slaaet af at trasfte fra 
bin Tid et sjia venligt og fri for al Formalitet tjenst- 
ligt Brev fra en Biskop til en Praest^ selv om det- 
ganske vist var en Praest. der stod i stor* Anseelse 
bos sine Foresatte, der stadig benaevne bam ^denne 
vaerdige og dygtige Laerer'^ ; men Brevet karakteriserer 
Biskopj)en godt. Han bed Viktor Kristian Hjort og 
var Biskop i Ribe fra 1811 — 18, efter at ban i sine 
yngre Aar bavde udfoldet en fnigtbar Virksombed 
som Skribent og Forfatter af aandelige Sange. Han 
var en elskvaerdig Mand og meget . afboldt af Prae- 
sterne i Stiftet, som, * da ban dode i stor Fattigdom, 
efter ^vne understottede bans Enke og Born iiied 
stor Redebonbed. 

I sit Svar indrommer Pastor Sveistrup villig, at 
det var gavnligt, om de befaengte Born afvistes, men 
ban forstaar ikke, livad det skal blive til med Skole- 
gangen. Af de 7 Born paa Sonderskovmark var der, 
som sagt, kun to, der var belt rene. „For 4 Aar 
siden, foii:sietter ban. vaccineredo min Kone over 100 
Born i begge Sognene, og af disse fandtes naeppe 10^ 
der var aldfles fri for Udslet. Det er en Sag, som 
Bonderne ikke synderlig bekymre sig om> Strideu 
paa Sonderskovmark fortsattes endnn et Par Aar. men 
lob omsider iid i Sandet. 

Ved d(^tte Udsletssporgsmaal faar man da ogsaa 



I YOKE OLDEF.l^DKES Til). 151 

Indtryk af, at det stod ikke allerbedst til med Simd- 
heds- eller Renlighedstilstanden i vore Oldefaedres Tid. 
Andetstedsfra oplyses, at saaledes var det almindeligt 
i Jyllands Hedeegne, at kiin 1 af 10 var helt fri for 
TJdslet; men Datidens Boliger, de smaa lave Stuer 
med Lergulv, vare jo ogsaa alt andet end indrettet 
efter Sundhedens Fordringer, og Skolerne da forovrigt 
heller ikke. I et Syn over NerboUing Skole fra 1814 
hedder det: „Begge Bygningens Ender^ saavelsom en 
Del af sendre Side, behover ny Lsegter og Tag. 
lioftet i Skolestuen, saavelsom i Skoleholderens Vaerelse, 
er aabent og traenger til at sammendrives. Tavle- 
muren trsenger dels til at ommures, dels til Udspsek- 
ning, og vil da mangle nogle, saavel raa som braendte 
Sten. Saa bor og Bygningen i det hele indvendig 
ndspsekkes og kalkes. Adskillige Vinduesruder mangle, 
saavel i Skolestuen som i Skoleholderens Vaerelse. 
Gulvet i Skolestuen er fuldt af store HuUer, saa at 
det ber ganske ophugges og omlsegges. Skolens 
Brond ber optages og omlsegges.^' Der synes ganske 
vist ikke at kunne have vseret Mangel paa frisk Luft 
i en saadan Skolestue, eftersom Luften kunde uhindret 
passere baade gennem Vinduer, Va3g og Tag; men 
tager man saa i Betsenkning, at Regnen vel har 
kunnet komme samme Vej, og at der var store Hnller 
i Lergulvet, hvori den kunde samle sig, maa man 
indromme, den passede alligevel kun lidet med Hygi- 
ejnens Fordringer. 

ja det er en forunderlig rig Udviklingj der er 
foregaaet i de sidste 100 Aar i Menneskenes aande- 
lige og legemlige Tilstand, maaske endda mere end 
med Hensyn til Jorden, hvoraf for 100 Aar siden 
langt over Halvdelen her i Sogiiet laa i Hede, 



152 J. NISSEN: MALT SOCIN. 

medens man nu har Vanskelighecl ved at ti'aeffe An 
Lyugbusk. 

Til Slutning skal jeg endnu anfore, at 1814 var 
Folketallet her i Malt Sogn 468, 1840 var det 665 
og 1890 1473, derunder dog ogsaa indbefattet 

Eleverne paa Askov Folkehojskole og Ladelundgaards 
Landbrugsskole. 



TIDSBILLEDE 

FM DET 1& IMTJITDREDE. 

VED 

LARS FREDERIKSEN. 



Lai's Frederikseu var en fyusk Boude, f0dt i Rysliiige den 
5. Avgust 18B5. Hau jrik i Skole hos C Kold, blev stan*k paa- 
virket of ham. koin siden paa R0ddiijfjf H0J8kole opr blev derved 
eu af de t*0i*ste B0nder. der fik sin ITdvikliiig g-eiuiem H0jskole- 
bevaegelsen, og hvis Karakter blev pneget deraf. Men om han 
end saaledes l)lev en ]V[and, der havde en Del mere Oplysning og 
ITdvikliug end de Heste, saa skilte han sijr ikke ud fra sine Stands- 
tasUer hverken i Klseder eller i Levevis. Han blev ved at vaere 
Bonde, og han blev ved at leve som Bonde. Men i sin Fritid 
brngte han Bog og Pen. og han brngte dem godt. Han fulgte 
me<l, hvad der r0rte sig i Tideu. Han skrev Indlteg i Dagen* 
Sjifirgsmaal, og han har skrevet fiere selvsttendige B0ger, B0ger, 
sum Fremtidens Historiker ikke kan gaa fbrbi. na«r de vil here de 
aandelige R^relser at kende i hans Tid. 

1 Fjor sendto han mig f0lgende Al'haudling til Ojitagelse i 
..Aarbog for (lansk Kulturhistorie. Der blev ikke Plads til den 
den Gang, derfor kommer den nu f0rst ef'ter hans D0d. Den giver 
et godt Bidrag til hans Hjenistavns Historie i forrige Aarhundrede 
og der i gennem til dansk Kulturhistorie i det Hele. At Vide- 
brevet eller Byloven er gengivet med (irundskriftets Stavemaade, 
liaaber jeg, vil ir0vp det en<lnu mere tiltalende. Dets Retskrivning 



154 J.ARS FREDERIKSEN: 

t*r ikke 8aa forskellijf fra vor, saa det g0r Foi-staaelseu vauskelig; 
tvaertimod, den ^0r snarere Opniierksomhedeu mere vaagen. Og- 
i selve Retskrivniugeu er der jo o^saa jjemt et Stykke Kultur. 

Potd Bjerge. 



rorholdet mellem heiTemaiiid og bender har 
draget sit spor gennem historien fra fortiden til nu- 
tiden. Der er navnlig ikke fm slutningen af det 12. 
til langt ind i vort ^rhundrede heng5,et noget tids- 
rura. som ikke bserer maerke af herrema^ndeues over- 
legenhed over bonderne. Deniie overlegenhed har vel 
p& forskellige tider y:ret sig pd forskellig vis,' dels 
mildere, dels liArdere og strsengere. I slutningen af 
det 12. S^rhundrede, da forholdet mellem herrema3iidene 
som gnindejere og bonderne som faestere udviklede 
sig, var der jo et oprindelig mildt forhold til stede, 
som bestod deri, at grundejeren havde fiestebenderne 
i sit viern og vaerge som den. det naermest pdl& at 
forsvare dem mod void og uret. Hvorledes der af 
dette grundejernes va^rn for bonderne, som udtryktes 
ved ordet „vorn^, siden ndviklede sig det forda^-velige 
vornedskab, er bekendt nok. Dot forte til magtens 
misbrug. Men nagtet al misbrug af denne, m&tte 
bonderne kont gennem storste delen af det foran 
naevnte lange tidsnim lade sig noje med det Vcern og 
vterge, de havde i herremaendene. Og det var et 
kummerligt, et yderst slet viern. Det var jo sdledes 
naBsten en uhort ting, at en bonde knnde fd ret over- 
for en herremand; men en sag mellem disse to parter 
faldt almindelig for ikke at sige al tid iid til 



TIDSBILLEDE. 155 

herremandens fordel. Og ogs& i bondernes indbyrdes 
stridigheder Vcir det de vedkommende herremsend, 
hvorurider de var fsestere^ eller deres fuldmsegtige, der 
forte bondernes sager og optrA;dte som deres aagferere. 
S^danne tvistigheder mellem benderne kunde opsta 
p& grund af jordfaellesskabet. Til bilaBggelse af slig 
tvist havde man imidlertid visse bestenite vedtaegter, 
hvori hver enkelb mands rettighed p5; bymarken var 
bestemt. Disse vedtsBgber, de sdknldte ^^bylove", inde- 
holdt, foruden reglerne og forskrifterne for jordens 
drift og kreaturernes graesuiug, lillige bestemmelsen 
om det selskabelige og syedelige liv. Begik nogen 
overgreb, holdt man sig til bylovens bestemmelser; 
efter disse afgjordes det, hvad der var ret indenfor 
dens omraade. Disse gamle vedtaegter indeholdt til- 
lige herremandens forskrifter for den faelles brug af 
jorden og hvad denned stod i forbindelse, hvorfor 
ogs5; tvistigheder, som ikke kunde finde deres ende- 
lige afgorelse efter bylovens bestemmelse, pa sidste 
retstrin afgjordes af herskabet eller liusbonden, som 
det liedder. Det var naturligvis herremanden, der 
havde dikteret byloven, derom baerer hele affattelsen 
vidnesbyrd. Men en regel maatte der jo vaere for 
den fselles brug af jorden, som kunde bringe for- 
st&else ind mellem brugerne af den. Neden anforte 
retssag og bylov fra Ryslinge i Fyn viser os for- 
skrifterne og bestemmelserne for jordfiellesskabet 
dersteds. 

I Ryslinge var der 1 2 garde, som horte under 
Tojstrup, og en, som herte under Ravnholt, og mellem 
de 12 Tojstnipbonder og den ene Ravnholtsbonde var 
der opkommen tvist ang&ende retten til grsesning af • 



156 LaRS FREDERIKSEN: 

kreaturer. Vi skal se, hvorledes denne sag jaBvnedes 
mellem de stridende. 

Men fer vi skrider til betragtningen af dette 
melleiuvaBrende, m& jeg f& lov at fremdrage nogle 
traek af naeviite Ravuholtbondes liv. Han var fodt i 
Kragelund i Heri'ested sogn i Fyn 1737, hvor bans 
fader var smed, hvorfor liiin i duglig tale kaldtes 
Lars smed, men hed ellers Lars Basmussen. Han var 
min farfader. Omkring ved 20 drs alderen blev ban 
tjener hos den davaerende ejer af Ravnliolt, og da 
denne blev ansat som dansk gesandt i udlandet, fulgte 
ban ham udenlands. I 1771 fratr&dte ban imidlertid 
sin tjeneste, og ejeren af Ravnholt gav ham da en 
gArd i faeate i Byslinge. Til denne g&rd borte der, 
foniden ager og eng, tillige en stor og god skov, hvor 
faesteren fik Ret til at bugge og saelge. 

Ovenpd det lange tjenerliv var bondegerniugen 
nok undertiden Lars Rasmussen fortra^delig. Rys- 
linge bys jorder er staerkt lerede og vandrige, og i 
bine tider var der jo ingen ordentHg vandafledning, 
men vandet stod og sivede pA jorden. Da Lars Ras- 
mussen en gang gik og plojede p& en s&dan v&d jord- 
bund, kom en af bymaendene tilfaeldig forbi bam og 
spurgte da, bvad ban syntes om at gi\ og ploje. 
„Det er min s'ael ligesom noget tilgjort ler at arbejde 
i", var svaret. Imidlertid dyrkede og drev ban sin 
g&rd s&ledes, at ban og en talrig familie, navnUg en 
meget stor bomefiok, fik deres underbold. Han dode 
p& sin g&rd i Ryslinge i 1809. Aaret for var det, 
som bekendt, at Danmarks allierede, Napoleon, sendte 
OS spanske tropper til hjaelp i krigen mod Sverrig. 
Og da en af deling af Spanierne kom til Rysbnge, 
medte sognefogden og sknlde anvise dem kvarter. 



TIDSBILLEDE. 157 

Han var s&meget inde i fremmede sprog, at han 
kimde det ene tyske ord: ^zwei'^, og sognefogden 
sagde nil til Spanierne: „zwei mand her og zwei 
mand der." Men da Spanierne ikke kunde^ finde 
kvartererne efter denne ordre, blev der sendt bnd til 
Lars smed, som fra sit ophold i udlandet kunde tale 
fremmed sprog, om at komme til stede og indkvartere 
dem. Selv fik han naturligvis sin part af de frem- 
mede g8Bster med til sin g&rd. En lille son, som 
Lars Rasmussen havde, og som kun var 5 &r, da 
faderen dode, kunde kun klart mindes det om sin 
fader, at han sad i storstuen og talte med de spanske 
krigere. Denne Lars Rasmussens lille son blev siden 
min fader. 

Som foran bemserket havde min farfader den 
rettighed, at han m&tte hugge trsBerne i sin skov, 
dels til eget brug, dels til salg. Den rettighed havde 
de Tojstrup bonder ikke i deres skovskifter, de m&tte 
kun hugge buske og midcM-skov, — hug de de store 
trseer, blev det betragtet som tyveri. Og for at f& 
opdaget, om bonderne ilcke hug store traeer, gik lade- 
fogden fra Tojstimp jajvnlig omkring ved g&rdene i 
Ryslinge og snusede efter. Saa skete det en gang, 
at han inde i en g&rd fandt et stort trae, der var 
dsekket til med halm. P4 sporgsm&let om, hvor 
manden havde f&et det trae fra, svarede han: „Det 
har jeg kobt af Lars smed!" Dette var nu ikke til- 
faeldet, men blev kun sagt for at omg& sagen og om 
muligt slippe for straf ; thi traeet var i virkeligheden 
hugget p& det til g&rden horende skovskifte, hvor der 
ikke m&tte hugges store traeer. Straks sendte imid- 
lertid fogden bud efter Lars smed. Denne kom hastig 
til stede og lugtede straks lunten ved sagen og vilde 



158 LARS FREDERIKSEN: 

gaBrne, hvis han kunde, befri manden for mistanke 
og straf. „Har han kobt det tree af dig?^ spurgte 
fogden. ^Ja'*, svarede Lars smed. Fogden m&lte nu 
traeets tykkelse i tvaerm&l og bad 8& Lars smed p&vise 
stubben, hvor det var fseldet. S& gik da fogden og 
Lars smed ud i dennes skov, og han p&viste en stub. 
Nu gav fogden sig ifserd med at m&le den, men mdlet 
p& stubben vilde ikke passe med m&h4 pa traeet. og 
han kunde ikke finde, det hang sammen som fore- 
givet. Da svarede Lars smed: „P& stubben har det 
min s'ael stdet."^j Dermed lod fogden sig maerk- 
vaerdig nok n0Je, og der kom ikke videre ud af denne 
sag. Dette traek er betegnende for bendernes moralske 
taenkem&de overfor herremanden p& den anforte tid. 
Kunde de nemhg snyde herremanden noget fra og 
komme vel fra det, ans&s det for en priselig ting, 
hvorfor ogs& Lars smed blev prist for sin d&d. 

Derimod havde han andre sager med bymaendene 
i Ryslinge, hvorfor han ikke blev prist. Det synes^ 
som om han ikke har vaerei^ meget villig til at under- 
kaste sig de bestAende vedt{.i?gter i „byloven^ og de 
bestemmelser, den foreskrev. Der fandtes s&ledes fol- 
gende bestemmelse: „Ingen Mand maa understaae sig 
at Begynde at hoste Rug Feer alle Mand vedtager" ; 
men uden at sense dette sagde Lars Rasmussen: 
„Imorgen, min s'ael hester jeg min nig'^ S& hestede 
han rugen og m&tte derfor give den i byloven fast- 
satte bode. Ogs& med hensyn til grapsningen af 



') Denn(i udtalelse blov af l)0iiderne oi)rattet som ct suildt aula<rt 
ordspil, et undvigeude svar, hvonned skulde sijrt's, at havde 
trteet ikke staet pa deii paviste stub, sa liavde det do«>: i virke- 
li^heden. f0r det blev fteldet, sta<'t i)a siu stub. 



TIDSBILLEDE. 159 

kreaturer handlede han p& egen h&nd. Det hed bl. a. 
herom i byloven: „Iiigen Maae Leje sin faelles Graes- 
ning Bort til uden Byes Mand, om Nogen af Byens- 
Gaard eller Huus Maend vil have det for 1 Mark 
hevedet, hvilket hand skal vsere pligtig at tilbiude 
dem paa Stefne, Erklaerede sig da ingen, som vil have 
det for denne Priis, gier hand sig det saa nyttig, 
som hand Best kand ; forseer nogen sig herimod Bode 
til Byen for hver fremmet hoved hand har indtaget 
8 Sk." Lars Rasmussen lejede bort af sin faelles^ 
graesning til 43 fremmede f&r. Dette ans&s for et 
overgreb. Rigtignok p&st&s det i stsevningen, hvor- 
ved retssagen rejstes, at Lars Easmussen ferst havde 
tilbudt bymsendene den graesning, hvorpS. de fremmede 
f&r graessedes, ligesom det ogsd p&st&s, at han ikke 
havde indtaget flere {iir^ end han havde ret til, og 
forsdividt var Rasmussen jo sagesles. Men fra mod- 
pai-tens side p&st&s det, at han havde „pdsl&et" 6 f&r 
pr. hoved i modstrid med bylovens 21. til 26. artikel, 
som kun giver ret til 4 f&r pr. heved. ^) Om nu older- 
manden har afkraevet Lars Rasmussen bode for de 
indtagne fremmede fdr, og han har naegtet at betale 
boden, kan ikke oplyses. Men det er rimeligt, at det 
har vaBret dette, der. gav anledning til, at oldermanden 
i Ryslinge, Niels Jorgensen, p& egne og de 12 Toj- 
strup bonders vegne gik ind i Lars Rasmussens gdrd 
og fratog ham et hjul af en vogn. 



*) I bylovens 21. til 26. artikel tincles imidlertid den nawnte 
Lesteramelse ikke udtrykkelig auf0rt, nndtagen forsavidt at 
])egyndelsen til den 21. artikel: .,lnji>!'en maae have meere paa 
fielledeu. end de haver Raett til efter Tingsviidne** er en hen- 
visnin^ til tinglaeste rettig-heder i na^vnte henseende. 



160 LARS FKEDERIKSKX: 

Da dette var sket, henvendte Lars Rasmussen 
sig med klage til sit herskab p& Ravnholt over denne 
handling, og fuldmaegtigen p& Ravnholt optr&dte nu 
p& herskabets vegne som anklager overfor de Toj- 
strup bonder. Det kom til folgende retssag, som ogs& 
havde til folge, at Ryslinge bylov af 12te april 1736 
p&ny blev vedtaget, laest til tinge og protokoUeret. 
s&ledes som nedenfor anfort. 

Ved staevning ndstaedt: „P& mit Hoye Herskabs 
Vegne som Fuldmaegtig, H. Jorgensen'^, og dateret 
„Raunholt den 22. Jnni 1772'^ blev oldermanden i 
Ryslinge og de 12 Tojstrup bender indstaevnet at 
mode „inden Gudme Herretsting, som holdes i Heye 
Torsdagen den 2. Julii". I denne staevning hedder 
det: ,,Da Lars Rasmnssen under Raunholts Gods i 
Ryslinge for sit Hoye Herskab har andraget, at hand 
i sin Paaboende Og i Fseste havende Gaard afvigte 
Fredags, som var den 19de Junii, af Eder Niels Jer- 
^ensen, som olderman i Ryslinge, paa Egne og efter- 
skrevne 12 Maends Vegne, Nafnlig Jacob Hansen, 
Rasmus Jorgensen, Hans Espesen, Rasmus Rasmussen, 
Seren Lechesen, Jacob Larsen, Mads Pedersen, Hans 
Nielsen, OUe Knudsen, Povel Madsen, Anders Schou- 
gaard og Lars Olsen af Bemeldte Ryslinge Bye paa 
en Saerdeeles Selvraadig Maade skal have Gaaed ind 
i Bemeldte Lars Rasmussens Gaard, og derfra ham, 
med Eder taget et Hiul af een, Bemeldte Lars Ras- 
mussen tilhorende Beslagen Vogn, uden at Nefne 
enten hvorfor eller for hvormeget ; Og tillige andrager 
^j i Minste eller nogen Maade har Giort sig Skyldig 
i noget, hvorfor hand kunde Pandtes, da hand, som 
hand efter sin Faeste Accordt er tilforpligtet af hoye 
herskabet ej haver sadt fleere eller andres hovder paa 



TIDSBILLEDE. 1 6 1 

sin GriBsning, end Lige ved andre Maend der i Byen 
a Carenant, efter deres Hartkorn og Gaardens Gamle 
Liigning og Herligheds Rett kand Tilkomme, hvilken 
Grsesning hand endog skal have tilbuddet Bye Msen- 
dene for liige Betaling, som andre ville Give ham^ 
forend hand indtog nogen andens.'^ 

Sdledes ang&ende det af Lars Rasmussen udviste 
forhold med de indtagne f&r. Staevningen slutter 
s&ledes: „Denne Stefnem&l Bliver og for Herskabet 
til Teystnip, Frue Obrist Jnde von Gramboe for Pro- 
cessens Maade at forkynde, om Hey Bemeldte, eller 
BefuldmsBgtiget, deres Nafne kiinde Blive Rert, eller 
agter deres Godses Bender herfor Stefnte Omgang i 
Ryslinge at kand eller vil forsvare.^ 

Samme dag, staBvningen er dateret, 22. Juni 
1772, blev den forkyndt for bymsendene i Ryslinge^ 
og, hedder det i staevningsmaendenes edeligt aflagte 
beretning, „Vare vj Bemeldte Dato paa Teystnip, 
hvor vi foreviiste Fuldmaegtigen Monsr. Hansen dette 
Stefne Maal, og heraf Leveret ham Ligelydende Copie, 
hvor med hand var forneyet uden at op Laese Stefne 
Maalet og Gav til svar: Derom vilde vj traekkes, Lige- 
som vi ere Sterke til/* 

Den 2. juli 1772 kom sagen altstl for i retten. 
Og herom hedder det: „Paa de indstefntes modte 
Sr. Hansen, og erklaerede at hand med megen for- 
nndring paa sit Herskab Frue Gramboes Vegne, maatte 
fornemme at denne trette Kiaere Lars Rasmussen, som 
en nys kommen Mand til Byen, vilde ind Bilde Sig 
at Kuldkaste Reslinge Byes Lov, som efter den auto- 
risation, hans Kongelig Mayts. Har Givet slige Love 
er Ligesaa Hellig som Kongens Lov; u-agted nu, at 
det er oj^ensj^nlig, at Lars Rasmussen tvert imod 

11 



162 LARS FREDERIKSEN: 

Byens Lov har forseet sig, og indtaget 43 fremmede 
Faar paa sin Graesning, 6 Faar Beregnet til hvert 
hoved, hvorfore og samtlige Bye Maend har fra. 
Pandtet ham et Vogn Hiul, saa har dog Sr. Hansen 
i Dag Gjort Lars Kasmussen et Forligs tilbud, som 
hand igientager her ved Retten, at, naar han her- 
efter, som en Fredelskende Mand Vil omgaaes Toy- 
strup Grodses Bonder i Roslinge og holde sig deres 
Byes Lov pligtskyldigst efterrettelig, saa at hand 
ihenseende til Graesningens Forhold herefter fra Dato^ 
i folge dens 21de til 26de Artikel vil i steden for de 
paaslagne 6 Faar pr. Hjaved, nu paaslaae 4re Faar 
pr. Hoved og i alle andre tilfselde rette sig efter deres 
Bye Lov, Dateret Roslinge den 12te April 1736, saa 
erbyder jeg samtlige Bye Maend uden nogen Betaling 
at tilbage Levere ham i sit Huns det Pandthavne 
Hiul. Men skulde Lars Rasmussen Jcke vilde i Dag 
erklaere sig herpaa, saa forbeholdt Sr. Hansen sig 
Jndstefnte Bonders Lovlige Rett i alle maader Resol- 
veret. " 

S&ledes taltes de Tojstrup bonders sag. Men 
„j0rgensen holdt ufomoden for denne sinde at Be- 
svare Sr. Hansens Vidt Loftige tilforte, men var af 
den Respective Rett de Jndstefnte Viidner Begierende 
paaraabt, om nogen af dem var tilstaede eller icke." 
De af Jorgensen indstaevnede vidner var: ^Niels Ras- 
mussen af Ryslinge, Rasmus Rasmussen af Haundrup, 
Peder Rasmussen i Onker Himset, Lars Andersen og 
Jesper Hansen af Ryslinge med fleere, som sig for 
Retten maatte indfinde." Og om Vidnerne hedder 
det: „De Jndstefnte Viidner Bleve paaraabte, men 
som ingen modte, Bleve de af Retten Forelagte, under 
Faldsmaals Straf at mode til i Dag 14 ten Dage, hvilken 



TIDSBILLEDE. 163 

ForelaBggelse Citanten selv Beserger Beskreven og 
vedkommende Lovlig forkyndet, da Sagen Beroer til 
den 16de Julii." 

Den naBvnte Dag kom sagen alts4 p&ny for i 
retten, og herom berettes f0lgende: ,,Torsdagen den 
16 Julii 1772 Modte Sr. Jorgensen fra Raunholt, som 
udj Lars Rasmussens fra Roslinge, hans hos og over- 
vJBrelse tilkiendegav denne Respective Rett, at Be- 
meldte Lars Rasmussen strax efter Roslinge Msend 
fratog ham et Beslagen Hiul af sin Vogn, der stod i 
Hans Gaard, Begierte samme HKul ved 2 Maend i 
Venlighed og luerlighed tilbage, hvilket Blev ham 
naegted, derefter for at elske Fred og Roelighed med 
sine Grander og Naboer og ei at vise sig trette Kiaer 
har han tilbudet dem Forliig til. 

Sr. Hansen var icke imod Billig Forliig. 

Og da 4re af Rosliage Maend paa de ovrige Bye 
Maends Yegae og Egne Vegne, Nafnlig Hans Nielsen, 
Povl Madsen, Rasmus Jorgensen og Jacob Hansen 
tilligemed Citanten Lars Rasmussen var nservasrende 
her ved Retten, saa forenede de sig med hverandre 
om at forlige og frafalde Sagen i al Venlighed paa 
folgende Maade: 

1) RosHnge Maend tilbyder sig at udlevere Lars 
Rasmussen det udpandtede Hiul uden Betaling, hvilken 
praetention de godvilligen eftergiver. 2) at Lars Ras- 
mussen herefter, ligesom hand forhen har ved sin Ind- 
traedelse i GaarSen forbunden sig til, uden Modsigelse 
underkaster sig deYes Byes Lov, dog saaledes at den 
Post herved forandres, at naar en Mand i Byen vir- 
kelig ikke har .... Hoveder nok til sin Graesning paa 
Faelleden og folgelig efter Bye Loven skal tilbyde 
sine Naboer samme forst og forend til fremmede, der 

11* . 



r 

L 



164 LARS FKEDKKIKSEN: 

skal betales istaadenfor 1 Mk. pr. Heved forhen nii 
2 Mk. ^), hvilken Regel Huusmaendene herefter bor 
holde sig efterrettelig for de Heveder, som dem efter 
Bye Lovene ere accorderede. 3) Forbeholder samtlige 
Roslinge Maend sig efter deres Hartkorn og efter 
fleste Stemmer i Byen hvert Aar, om de finder det 
for Godt, at Taxere Faelleden til flere eller mindre 
Hoveders paaslag alt efter deres tilstand og tilvext 
eller aftagelse i Grsesningen og saaledes i Proportion 
af deres Hartkorn forsaavidt paaslaget skulde over- 
skride det ssedvanlige antall Heveder, men i det 
0vrige beholder enhver sin Ret og adgang til de 
Hoveders Graesning, som fra arrilds tiid bar lagt til 
deres gaarde. — Og saaledes er denne sag i venlighed 
afgiort og begisert frafalden samt beskreven meddeelt 
tilligemed deres Byelov, som de fremlagde inden Retten, 
med Begiaering at samme maatte laeses, protokolleres 
og dennem for Betaling som lignes paa deres Hart- 
korn beskreven." 

De stridende parter modte da nu hinanden til 
forlig. Der blev atter til veje bragt et forsonligt 
sindelag og et venskabeligt forhold mellem de stri- 
dende bymsBnd. Deres mellemvaerende var udjaevnet 
og skaffet af vejen. Og for at fred og god forst&else 
fremtidig kunde bo tilhuse mellem dem og ingen strid 
skulde opst& ang&ende deres rettigheder og forplig- 
telser p& faellesjorden, fremlagde de deres bylov til 
fornyet gyldighed. Deri fandtes hjemmel for brugen 
af den faelles graesningsret m. v. P& grundlag af 



^) Denne foraudring jj^res der udtrykkelig opmaerksom \m i 
aktstykket i en swrlig bemflerkniug ibran retssagen. 



TIDSBILLEDE. 165 

disse vedtaegter turde fremtiden imodeses med ro. 
Vedtaegterne ydede en borgen for et fremtidigt godt 
forhold mellem Ryslinge bymaend. 

Det gamle papir, som indeholdt disse vedtaegter 
og som nil droges frem til fornyelse, lyder som folger: 

Adrian BeJcier 
Kongelig Mayestaets Cancellie Raad 
og Herredsfoged udj Sunds og Gudme 

Herreder 

Gottfried Jantzcn 
Kongelig Mayestaets Byskriver udi 
Svendborg og Herrets Skriver udj Be- 
meldte Sunds og Gudme Herreder 
Giore Vitterligt At Aar 1772 Torsdagen den 16de 
Julii medte for Retten inden fomefnte Sunds og 
Gudme Herreders ting Roslinge Bye Maend og frem- 
lagde deres Byelov med Begiering, At samme maatte 
Laeses ProtokoUeres og dennem for BetaHng, som 
Lignes paa deres Hartkorn in forma Beskreven, med- 
deles til Bestandig Regel og Rettesnor for R0slinge 
Byes nuvaerende og efterkommende Jordbrugere, Som 
af Retten Blev Bevilget; Bemeldte Bye Lov lyder 
saaledes, 

Byelov. 
1. 

Om at fore et Skikkeligt Levnet. 

Som Guds Frygt har forjaettelse Baade paa det 
naervaerende og tilkommende Gods, saa forbydes herved 
straengelig Aid ugudelig Vaesen, detvaere sig endten 
SvaergeUj Banden, eller Laetfaerdige tale og utugtige 
Saeder, eller i andre Maader at Vanaere Guds Hellige 



166 LARS FREDERIKSKN: 

Nafn, det vaere sig, enten i vore egne Huiise, eller til 
BroUup, Faestenel, Barsel, Stefiie eller anden til- 
ladelig Samling, Men vi alle Baade Mand, Qvinde, 
Born, og tienneste Folk, at fore et stille, roligt og Guds- 
frygtig Levnet, Hvosomhelst sig herimod forseer Bode, 
for hver Gang, det skeer til Byen af hver Persohn 
2 Sk., Mens dersom Een eller anden, efter at hand 
Tvende Gange er advaret og saaledes Straffet, forseer 
sig, haver de nservaerende strax at angive det for den 
skyldiges Hosbond, at saadan et ugudeligt Menneske 
efter Lovens Pag. 867 andre til Exempel kand vorde 
Straffed. 



Om Hellig Dagenes Hoidelse og Deres bode. 

Vi skal ey alleene selv, Mand og Kone, men 
ogsaa tilholde Vores Born og tienneste Folk, at de 
iiittig soger Guds Huus, ei alleene bm Faest og Son- 
dagene, men ogsaa om Bede-Dagene saa mange, som 
vi fra vore Huuse kan miste, og Blive tilstaede til 
Aid Guds tienneste er forbi, undtagen det kand vaere 
Eet Gammelt Menneske eller Fnigtsommelig Kone. 

Hvo, som forseer sig herimod, Bode foruden den 
straf efter Sabats Forordningen til Byen 1 Sk. Her- 
under er Begrebet saavel Huus Msendene samt inder- 
ster og deres folk, som Gaardmaendene og deres. 



y>. 



Om Hellig Dags Gierninger. 

Hvo som understaar sig paa faest eller Sondagen, 
eller om Bededagene under Praediken, at Giore noget 
arbeide, det vaere sig endten Een eller anden Gierning, 
som ei ufor (riengelig kand opsaettes, Bode hver Gang til 



TIDSBILLEDE. 167 

Byen 2 Sk. Men skulde nogen i Bemeldte tiider Be- 
findes at kiere til Melle eller andenstaeds, uden det 
kan vaere til Faestenel, BniUup eller Barsel, Bode til 
Byen 4 Sk. 

4. 
Om Faesten 01, Brollup og Barsel. 

Jngen, det vsere sig Gaard eller Huus Mand, 
som 6i0r noget Vaerskab, Faestenol, Brellup eller 
Barsel, maae Skaenke Laengere end til Kl. 10 under 
straf af 1 Mk. til Byen, og skiilde nogen af Byens 
Folck, det vaere sig hveni det er, icke efter kierlig 
formaning forfoye sig, men endten Knurre eller op- 
saetter sig imod Vaert eller Skasncker, Bode 2 Sk., og 
skulde nogen af Byens Polk til slige sanilinger Be- 
gynde nogen slags-Maal, eller trette, det vaere sig med 
inden eller udenbyes Folk, Boder 4 Sk. Men over- 
faldes inden-Byes af nogen fremmet, da skal de til- 
staede vaerende see til i Kierlighed at foreene dem, 
eller skiUe dem ad, og strax give den forurettedes 
Hosbond det tilkiende, at hand kand hielpes til rette. 
Hvo, som det fors0mmer. bede hver 2 Sk. til Byen. 

5. 
Om Forligelse imellem yCgte Folk. 

Skulde nogen af os Befinde, at Een eller anden 
af Vores Naboer (det Gud for Byde) skulde Leve i 
Klammer eller slags Maale, haver den, som sligt for- 
nemmer, i Kierlighed at formane dem til Eenighed. 
Skulde hand, eller den, anden Gang Befinde dem der- 
udj, haver de det strax at angive for Prsesten, at der- 
paa kand raades Bod. Men skulde det befindes tredie 
Gang, da uden ophold at angive det for herskabet, 



168 LARS FREDERIKSEX: 

at de skyldige kand Blive straffed efter Loven. Hvo 
dette forsommer. Bode 8 skil. til Byen. 

6. 
At Holde deres Born I Skole. 

Hvo, del* har Bern, det vsere sig Gaard eller 
Huus Maud, og icke saa snart de faaer de aar, de 
kand latere at Laese, og eragtes i det seeneste, naar 
de ere fi Aar (og her er Skoele i Byen), saetter dem 
i Skoele. og de derom forst af Skoeleholderen og siden 
af PraBsten er advaret, Bode for hver Barn 4 skil. 

7. 
Om oldermanden at saette. 

Hver aars forste Ondsdag i Fasten, som liidindtil 
er skeet. forandres Oldermanden, som Gaaer fra Naboe 

/ 7 

til Naboe, hvorfra ingen maae frietages eller kiobe 
sig fra, men sknlde det tilfalde een Encke, gaaer det 
liende for Bie, indtil liun Gifter sig, eller Gaarden 
med Mand Bliver Besadt, da hand, naar oldennans- 
tienneste Ledig vorder, om Bye-Maendene det for- 
langer, skal forrette det til Bagestaaende oldermans- 
Embede. 

8. 
Om Maends omgarrg, som skal assistere Oldermanden. 

Samme Dag oldermanden skal settes, skal der 
udtages Fiire Maend, som ilig^maade skal omgaae 
Naboe fra Naboe, dog med Enckerne forholdes Lige- 
som med oldermanden; Disse 4re Maend skal older- 
manden Betienne sig af til at skiaelne og Domme 
mellem naboerne, naar nogen tvist paakommer, i 
Staeden det hidintil har vaeret Bnigeligt at udnaevne 
Maend paa laeg, hver Gang sligt er forefalden. 



\ 



TIDSBILLEDE. 169 

9. 

Oldermanden og Deres Forretning Bestaar 

i folgende Articler. 

Hvad oldermanden og disse 4re Msend siger de 
trettende imellem, det skal derved forblive uden imod- 
sigelse, og skulde de icke alle 5 kunde Blive eenige, 
da Gielde de fleste Vota, og Hvilken af Parterne 
Dermed icke vilde Lade sig noye Bode 4 Sk. 

10. 

Naar oldermanden agter nodig at holde Stevne^ 
skal det skee paa Gaden, og icke i noget Huus, at 
der icke Gives Leilighed til Drik og tids Spilde, und- 
tagen der kunde paakomme Eegn eller undt Veier, da 
det kand skee i oldermandens Huus, og efter For- 
retningen strax at skilles ad, hver til sin Gierning. 
Befindes det, at oldermanden i vserende tiid skiencker 
godt 0I eller Brsendeviin, eller seer igiennem Fingre, 
at de andre paa anden stsed hendter det og dricker 
i hans huus eller paa Stefne, Bode, hver Gang hans 
Brost saaledes Befindes, til By en 2 Mk., og til den, 
som det aabenbarer, 4 Sk. 

11. 

Naar Stefne holdes, og oldermanden dertil liar 
Ladet tude eller tilsige, skal alle Mand strax mode 
eller deres visse Bud under straf af 2 Sk. Men de 
4re Msend, som det aar assisterer oldermanden, skal 
selv mode, uden de kand v^ere i Lovlig forfald, af 
straf for hver Gang til By en 4 Sk. 

12. 

Paa Stefne skal hver Mand Begaegne hinanden 
hoflig. Skulde nogen Begynde Nogen Klammer eller 



/ 



170 LARS FREDERIKSEN: 

Ki£ med Bulder, Banden, Svaergen eller Leigten, Bede 
hver, som herudi sig forseer, 4 Sk. til Byen. 

13. 

Hvad oldermanden og de 4re Msend med de 
fleeste Bye Maend paalegger til Byens nytte og Tarv, 
maae de andre icke kuldkaste. Hvo der saetter sig 
derimod Bode 4 Sk. til Byen. 

14. 

Oldermanden med de 4re Msend skal aarlig fiire 
Gange, nemlig hver tolfte uge, omgaae og see alle 
Ildsteder efter, og Hvis da, som befindes m-eene, bode 
for ildstad 1 skil. og Hvis de icke efter 2 Dage er 
rengiordte 2 Sk. Men befindes enten ovn, Skorsteen 
eller KoUe udygtig, da at for Biude Ejeren at Bruge 
dem, indtil de ere forbedrede, og strax at Give den 
skyldiges Herskab tilkiende, at derpaa kand raades 
Bod. Seer oldermanden med de 4re Maend herudi 
med nogen over. Bode til Byen 1 rd. og til den, 
som det aabenbarer, 8 Sk. 

15. 

Oldermanden og de Fiire Maend skal ogsaa have 
iiittig indseende, at ingen Lose Hunde holdes. Skulde 
de overkomme nogen, Endten det er Gaard-. Huus- 
Mands eller indersteds, da Bode den skyldige forste 
Gang 1 skil., anden Gang 2 Sk. Findes Hunden 
tiere Los, angifver de det for hands hosbund. 

16. 
Om Heign. 

Hvad Gierder, der er Tingsviidne om, de for- 
faerdiges efter deres indhold. De ovrige Byens Gierder 



TIDSBILLEDE. 171 

skal vaere i fuld stand, Rug Markens til Mortens Dag, 
og alle de ovrige til ferste Maii, da oldermanden og 
de 4re Maend i Egen Persohner skal med samtlig Bye 
Maend gaae om Gierderne, og hvis Gierder, der da 
Befindes Brostfaeldige, skal oldermanden Lade saette i 
straf af de 4re Maend, og dersom den skyldige icke 
saetter Gierderne i Stand til forelagte tiid, da at Bode 
Dobbelt. 

17. 

Oldemianden skal lade Een fiel omgaae iblandt 
Gaarmaendene, Mand fra Mand, som en uge af Gangen 
skal have indseende med Markene, at de ere i fred 
og Gierderne i stand; findes der noget Qvaeg i Korn 
Markene Lose, da fores det til Byes og indssettes i 
folden indtil Skaden Bliver efterseet og af den Skyl- 
dige Betalt, og hvis Gierde, som findes Brystfaeldig 
og Ejermanden icke, efter det er ham Bekiendtgiort, 
Gior det strax faerdig, Bode 4 Sk. ; skulde Nogen 
anden af Bye Maendene finde noget Creatur at Gaae 
los eller sadt til skade i Korn Marken og icke an- 
giver det for oldermanden, om hand icke selv kand 
opbringe det, Bode 4 Sk., og skulde nogen upracticere 
det QvaBg eller Baester, som er sadt i folden. Bode, 
uden skaden, 1 Mk. 8 Sk. 

18. 
Om Giersel Hug. 

Naar Gierselen Skal huckes til Gierdene, skal det 
aldtiid skee i Lovlig tiid og det i Nye Maaned, og 
Maae ingen Mand hucke ringeste Giersel i nogen af 
Byens Marker, forend alle Mand vedtager, hvo Her- 
imod gior, om Endskiondt han bucket af sin egen 
Giersel, Bode hver Gang det skeer 4 Sk., Mens skulde 



1 72 LARS FREDERIKSEX : 

han have hugget paa anden Mands Gnmd, Gielde 
Skaden og Bode dobbelt. Dog dersom een og anden. 
Mand ieke i de Berammede Dage knnde faae, for een 
eller anden Lovlig aarsag. sin Behoveude Giersel, 
Skal han eller de tilsige oldermanden og de 4re Maend, 
hvilken dag og i hvad Maale de agter at hucke, at 
der kand haves indseende, de ieke Hugger paa andens^ 
eller anden for naer. Forsommer de det, Bode hver til 
Byen 4 Sk. 

19. 

Beiindes nogen i Hvo de ere at Baere Giersel 
eller Stafre, endten af den, der er Lagt ved Gierdene 
eller opdraget, og taget af Gierdet til Byen, eller der- 
med (xierder sine Egne Gierder, Bode derfor Iste 
(rang 1 Mk., anden Gang dobbelt; skeer det tredie 
Gang, da at give det an for den skyldiges Herskab^ 
at hand efter Lov og forordninger kand vorde StraiFet. 

20. 

8kulde nogen af Gaard Maendene eller deres Folk 
med Langvarig Sygdom Belades, og hand dets aarsag 
ej kand faae Sine Gierder til rette tiid fa^rdig, da 
skal Meenig Mand kommo ham til liielp af yderste. 
Magt, som i ringeste ansees fra hver Mand Een Karl 
i 2 Dage. Skulde nogen findes va3gerlig og ieke kommei* 
den syges saaledes til hielp paa sin egen Kost, Bode 
til Byen ] Mk. og dog skaffe ham hielpen. 

21. 
Om Faelleds Graesning. 

Jngen maae have meere paa faelleden, end de 
haver Ra3tt til efter Tings viidne, Men skulde older- 
manden og de 4re Maend med de fleste Maend finde 



TIDSBILLEDE. 173 

det at vsBre Byens Gafn, at Giere Afslag, skal de 
andre dermed . vaere fornoyet. 

22. 

Jngen Maae Leje sin faelles Graesning Bort til 
uden Byes Mand, om Nogen af Byens Gaard eller 
Huus MsBnd vil have det for 1 Mk. liovedet, hvilket 
hand skal vaere pHgtig at tilbiude dem paa Stefne; 
Erklserede sig da ingen, som vil have det for denne 
Priis, gior hand sig det saa nyttig, som hand bedst 
kand; forseer nogen sig herimod, Bade til Byen for 
hvert fremmet hoved han har indtaget, 8 Sk. 

Hver huus Mand tillades Baade paa for Grass, 
faelleden og auret Graesning Til en Koe, 6 Faar, Een 
Gaas, hvortil Skal holdes Gase, med sine unger af 
dem selv for Betaling, nemlig for Koen 2 Mk., for 
hver faar 8 Sk. og Gaasen 1 Sk. Huus Maendene, 
som vilde toyre deres Koer, skal holde hver Mand 
uden skade, og if aid deres tejer ere icke forsvarlige, 
eller deres Qvaeg gior skade, er de samme straf under- 
given som Gaar Maendene, som de maae Pandtes for. 

24. 

Oldermanden med de Fiire Maend skal tvende 
Gauge om Sommeren, den Eene Gang strax efter 
Iste Maii, den anden Gang naar hand eller de Finder 
det nodigt, at Lade drifve Faelleden, at der kan 
eftersees ej at vaere viidere Qvaeg paa Faelleden end 
der Bor; findes nogen at have for meget, tage det 
strax Bort og Give til Straf for hver hoved 1 Mk. 

25. 

De skal og have flittig indseende Baade Sommer 



174 LARS FREDERIKSEX: 

og vinter, at ingen u-ringede Sviin findes. Skulde 
de finde nogle Sviin, som icke ere Ringede, naar det 
er tor Vejer, da skal Ejermanden Betalle for hver 
Stycke, forste Gang 1 Sk., anden Gang dobbelt, tredie 
Gang at Give herskabet det tilkiende, at de Skyldige 
efter Skov Forordningen kand vorde Straffed; seer 
oldermanden og de Fiire Maend med Nogen igiennem 
Fingre, og det Bliver aabenbaret, Bode dobbelt. 

26. 

De skal og have flittig indseende, at Vanningerne 
i Byens Marker bliver rottede, om nogen toer Sommer 
paakom, at der kand vaere Vaud til Greaturerne ; 
Skulde nogen, efter de ere tilsagt at Mode og Rense 
Vanningerne, Blive ude, Bode til Byen 1 Mk., og for 
sommer older Manden og de 4re Maend at see der- 
efter, Bode hver 1 Mk. 

27. 
Om toyre Qvaeg. 

Ingen Mand maae have fleere Chreature i tojer^ 
end hand Kand tilkomme Efter sit Hartkorn, som er 
paa hver tonde 2 Faees Hoveder, 2 Haeste og et Hoved 
overalt. Befindes nogen at have fleere end som Meldt, 
Bode for Stycket 8 Sk., og dog strax skaffe dem af. 

28. 

Vil nogen Mand have Foel Hopper i toiger, da 
skal det ske paa de staeder, at Follene ikke Gior anden 
Mand skade. Handler nogen Herimod Betaler ey alleeue 
skaden, men Bode hver Gang til Byen 2 Sk. 

29. 
Tojrer nogen sit Qvaeg eller Baester paa anden 



TIDSBILLEDE. 175 

Mauds Grund, det vaere sig Leide*), Slagen eller 
uslagen Eng eller Skov Maale videndes, det vaere sig 
i hvad tiid paa aaret det End kand vaere, Bode Skaden 
og der foruden til den forurettedes Hosbond halv saa 
meget, som for Herverks Boder efter Lovens pagina 
954 ; Gior hands Folck eller Born det ham uviidendes, 
som noye skal efterforskes, Betales Skaden, og den, 
som toyret Qvaeget eller Baesterne, Bode hver Gang 
det sker 4 Sk. 

30. 

Endhver, som vil holde sine Creature udj tojer, 
skal dertil forskaffe sig forsvarlig tojer, hvilke hand 
altiid skal holde i forsvarlig God stand, at hands 
Naboer ingen Skade tilfojes af hans Creature. 

31. 

Oldermandeh med de 4re MsBnd skal have flittig 
indseende, at alle Mans tojer ere Gode og staerke, og 
Engang om ugen at Lade alle Mand mode med deres 
tojrer, eller omgaae til dennem og eftersee dem, da 
ej alleene at Cassere de udygtige, men de skyldige 
der for uden at Bode for stycket 1 Sk., og tillades 
ej at fore det Casserte i Marken. 

32. 

Lader nogen Mand Eller hans Eolk, i hvo de ere, 
deres Creature gaae og slaebe med toiret, Bode for stk. 
2 Sk. og Gior de skade, da at betale skaden ogBode dobbelt. 

33. 

Og som det hidindtil er med Vores Skade Be- 
funden, at vi her og der i Markerne har haft vores 

^) Gr0njor(i. Formentlig et rent fynsk udtryk. Pa fynsk hedder 
gr0DJord endnn den dag" i daj? rl-'^j '• 



176 LARS FREDERIKSEN: 

tejre Qvaeg' iblaiidt liinandeus Korii, saa Skal older- 
manden med de 4re Maend hver Sommer, for nogen 
af OS Begynder at age Giodning, ud j)aa Fselleden, 
Lade os tilsige at mode og udviise den Jord, som vi 
tilkommende Sommer vil udlaegge til tejre, Som skal 
skee saaledes, at alle Mand Leeder og toyrer paa et 
staed, saa 'meget mueligt er. Kand vi icke Eenes paa 
hvad Skifter vi forst vil Begynde at Leede, saa skal 
oldermanden med de Fiire Msend Domme denidj, 
hvormed vi skal noyes. 

34. 
Om Hoe Sletten. 

Jngen af os maae Begynde at slaae Grraes, for- 
end alle Mand vedtager, at de ene icke skal nedtraede 
den andens uslagen Eng, mens hvad Stif-Maal og 
Enghaver angaaer, det staar til enhver, hvo som her- 
imod handler, Betaler skaden og Bode til Byen for 
hver Staed han har giort skade 1 Sk. 

.Jo. 

De skal ogsaa, naar de endten gaae til deres 
Hoe Gierning, icke nertraade deres Naboers slagne hoe, 
Langt Mindre naar de hiemforer det, kiore i andeu 
Mands hoe eller Korn, ejheller paa andre tiider at 
maae Ride, Kiore eller traecke derover med deres 
Greaturer, de vil have i tojer. Betrsedes nogen her- 
imod at handle, Betaler Skaden til den fonirettede og 
Bode til Byen 4 Sk. 

86. 

Dersom nogen Mand eller hands Folck slaaer 
anden Mands Eng eller over skiaellet videndes og med 
frie Villie, Bode Skaden til den forurettede og til 



TIDSBILLEDE. 177 

Byen 1 Mk. forste Gang; skeer det anden Gang, da 
at klage for Herskabet, at hand efter Loven kand 
straffes; Men gior hans Folck det ham uvidendes, 
vaere fri for Beder efter noyere Examen, og Lsegge 
fra sig det, som er slaget formeget, og er det Een 
Karl, som ej har slaget i de MaaUfeer, vaere fri for 
Boder, men i anden tilfaelde B0der den derfor til 
Byen 4 Sk. 

37. 
Om Korn Hosten. 
Jngen Mand maae understaae sig at Begynde at 
hoste Rug F0er alle Mand vedtager, eller i Ringeste 
oldermanden og de 4re Maend med de iieeste finder 
Rugen Moeden, undtagen nogen kunde fattes til Br0ed, 
da hand i hoyeste maa hoste til 10 Kr. [Kaerve] Rug, 
forseer nogen sig herimod Bode til Byen 1 Mk. 

38. 

Og som vi alle icke Lige hastig kand faae Vores 
Korn ophosted, (og Tiende tagerne dog ere Bepligtige 
efter Forordningen af 9de August 1708 at tselge 3 
Gauge i hver Mark), saa maa de seenfserdige eller 
nformuende icke hindre dem, der kand vaere fremme- 
lig med Hosten, at Lade Taelge, naar der indrettes at 
de sidste kand vaere faerdige 3 die Gang, Men skulde 
nogen af Dovenskab eller Modtvillighed opholde Bye 
Maendene med at Lade taelge og indage deres Korn, 
da naar de eller hand ere af oldermanden og de 4re 
Maend Forrelagt Dag at skaffe det af, icke retter sig, 
om Gud giver Vejerlig dertil, have Skade Om de end 
slaaer paa ham, og dog hver Bode til Byen 1 Mk. 

39. 
Befindes nogen af os forsaetligen ved Tiendens 

12 



178 LAKS FRKDEKIKSKX: 

augivelse eller Falskelig at yde og handle nied Tieii- 
cleiis givelse ihvorved vi Ei alleeiie forterner deii 
Naadige Gud, men ogsaa lios Tiendetageme forskaffer 
OS alle mis-Credit, som forvolder os opholdi. og det 
ham eller de overbeviises. Bode til Byen En Fierdiiig 
oil. som strax maa Drickes. 

40. 

Skulde nogen Gaardmand eller lians Folk i hoste 
tiiden Blive Beladt med Langvarig Svaghed. da skal 
alle vi andre komme den svage til hielp af alle 
Knefter. og i det mindste hielpe ham en Dag med 
Een Karl og Een optagere ])aa vor egen Kost og 
endelig fort eve Ham efter auret. Bliver nogen modt- 
villig og ieke saaledes vil hielpe den syge. hand au- 
klages strax for sit Herskab, som kand holde ham 
dertil og Bode dog til Byen 1 Mk. 

41. 
Om Trette. 

Finder nogen Mand at hand icke haver sine 
Maal rigtig, det vaere sig ager-Land, Eng Bmid, Skov- 
Loed, eller Torveskiaer, hand klage paa Stefne for 
Meenige Mand, da alle Mand skal pligtig va^re uden 
Betaling strax at folge den paaklagende til alle de 
Staeder. hand Paaanker. og ved Maal deele ham sit 
til: hvo, som icke i Egen Persohn gaar med, og hand 
ieke er i Lovlig forfald, han Bode til Byen 8 Sk. 

42. 

Kand den. som Meener sig forurettet herved, icke 
komme til sin rett, hand angive det for sit Herskab, 
som da assist erer ham, Befindes (hi nogen. som liar 
af bans jord^ i hvad det er, og icke ved Miendenes 



TTDSBILLEDE. 1 79 

Forretning vilde laegge fra sig, Bode til Byen 1 Mk. 
Befindes det og, at den som Klager, have sin rettig- 
hed, Bode Ligesaa. , 

43. ' 

Det samme er ogsaa, Oni nogen Befindes at hand 
haver fleere gierder, End hand kand tilkomme. 

44. 

Ployer nogen Mand over Reene i anden Mands 
ager Hovd. Eng Bund, som icke tilforn ved Mciendenes 
Forretning er ham til Maalt, Liegge fra sig og Bode 
forste Gang til Byen 1 Mk., anden Gang angives det 
for den skyldiges Hosbond, at hand efter Loven kaiid 
straffes for ager Ran. 

45. 
Om i og afgang. 

Naar nogen Mand liar faested en Gaard, giver 
han en tonde 011 til Jgang, og Gifter han sig med 
een Pige, Giver hand for hende Een lialv tonde oil 
og ej videre. 

46. 

Jligemaade naar Een Gaardmand ved Doden af- 
gaaer. Giver Encken til sere oil, Een tonde oil, og for 
Een Koene giver Manden en halv tonde og ej videre. 

47. 
Om Liigfaerd. 

Naar noget Liig skal fores til Jorden, da skal 
saa mange af os, som dertil Bliver Buden indfinde 
OS til at folge og Bsere, Ligesom af den efterlevendes 
Begieres; udebliver nogen uden Lovlig Forfald bode 
til Byen 4 Sk. 

12''' 



tavu eller de ov • ,U^ M ^ancl 



alle VI 

Een iv« ^. :. " -,1:. " . 

1 • ," ' ' 1'' 1 T 



villig ■• ' . ...^ ''" .,,, ^'.vt ^^;; forev P«^ 

o- >«^'"'";, o.. .'" :' t -■ 



TIDSBILLEDE. ] HI 

51. 

Oldermanden at annamme alie boder, 
og Hvad dermed Folger. 

x4.11e de Boder, som efter deiine Bye Lov falder, 
saavel hvad der indkommer til Graes Peiige for Huus 
Msendenes Creature: haver oldermanden at oppebierge 
isom derfor, naar ferst fradrages Een Rigsdaler. soiu 
hand for hands nmage Nyder) skal older Manden 
Lade kiobe tisere, Salt eller Jem som, iiaar skal Kiobes, 
da 2 af de 4re Maend skal vsere med, og *af Byen 
skafJes Vogn, hvilket skal deeles i Blandt alle Gaard 
Msend, hver Ligemeget. Skulde oldermanden van-e 
uvederhaeftig, oppe Btsrger de 4re Maend Baade Boderne 
og Panted ved rigtig antegnelse, som og skal" skee, 
naar oldermanden oppeba^rger den. 

52. 

Tilstaeder older Manden at ringeste af Byens 
Boder eller Graes Penge. at anvendes til Drick, da ej 
alieene selv at Betale, hvis Drikket er. men Bode til 
herskabet ] rdr. 



7^ *> 



Hver Gang nye oldermaend og de Fiire Miend 
siettes, skal den forrige oldermand giore rigtig Regu- 
skeih for alt oven Bemeldte for sit Herskab. Eller 
Den ham dertil Beordrer, da denne Bye Lov Lydelig 
for alle skal oplaeses, da og alt ung Mandkion over 
10 aar skal viere tilstiBde at hore den Lteses. 

54. 

Findes nogen vaegerlig og icke udj Mindeliglied, 
strax efter han af oldermanden eller een af de 4re 
Maend er Kraevet sin Bode, han i een eller anden 



182 LARS FREDERIKSEN: 

Maade er falden udj, da maae oldermanden ved 2 af 
de 4re Msend, som dertil skal skiftes, Lade tage Pandt 
derfor, og ei i ringeste at forbryde dermed. 

00. 

Hvad som i saa Maader Bliver taget til Pandt 
indssettes i sicker Forvaring og holdes Eieren til Gode 
til alle Helgen Dag, men Skulde Pandtet efter at 
den skyldige derom er advaret ved 2 af de 4re Maend 
ikke Bliver Lost til Bemeldte tiid, Bliver Pandtet 
Auctioneret ved de 4re Maend, Leber det da hojere 
end det er taget for, tilkommer det Eieren. 

56. 
Om Linnet. 

Som det desvaen^e megen ulyckelig Jldebrand 
her og der paa kommer formedelst skodesloslied ved 
Hor og Hamp, som de torrer i ovnen, da naar nogen 
vil have hor eller hamp i ovnen, skal hand Dageu 
tilforn tilsige Begge hands Naboer, hver paa sin siide^ 
som skal have indseende, at de dermed varlig om- 
gaaer; forsommer den, som vil have Linnet i ovnen 
at tilsige sine Naboer Dagen tilforn, Boder Een fier- 
ding oil til Byen, og Hvilken af Naboerne icke haver 
indseende Bode 1 td. o