See other formats

Full text of "Aarbog For Hjemmet"

AARBOG 
FOR HJEMMET 



P. 



K0BENHAVN 

KIBKELIG;FORENING FOR DEN IHDRE MISSION 
I DANHARK (THOR PONTOPPIDAN) SILOAH, T. 



INDHOLD. 



Hjemmet. Af Overlarer J. R. Rugdal, Knsbania . . 

Brudetale. Af Stoftsprovst Zeuthen, FredericU 

Fnhed og Opngtaghed i ^Egteskabet. Af Sogneprest A. Bulow, 



Den tabte Sen Af Mads Nielsen . 32 

Manden nnderdanig En Brewekslmg ved Provst Vibe-Petersen, 

Hygom 36 

De store Barn i Hjemmet Af Johanne Blanenfeldt, K0mp . 57 
Hjemmets Lesmng. Af Sognepnest A. Schack, Vonsild . . 73 
Bamene for Kristns. Af Overlzrer R. J. Ringdal, Kristiania 79 
Rehgionsundervisning i Hjem og Skole. Af Adjunkt A. Loft, 

Viboig . . . . 81 

Foneldienes Aasvar. Efter N. Hetzbeig .... 108 
Vort Hjem. Af Mads Nielsen 118 



HJEMMET 

Skonne Ord med himmelsk Klang 
I vor Tale, i vor Sang. 
Straks naar ,,Hjem" og ,,hjemme" h0res, 
Hjertets 0mme Strange rores. 



Om jeg Glaeder ellers fandt, 
Hjemmets Glans dog ej forsvandt; 
Naar paa fremmed Sted jeg traenges, 
Aa, hvor jeg mod Hjemmet laenges! 

Ej maaske saa ngt som dit, 
ZT- dog bedst; thi det er mit- 
Dei jeg deler Glaede, Smerte, 
Finder Vaarsol for mit Hjerte. 

Kaerlighedens Gud, os giv 
Hiem med Kaerlighed og Liv. 
Lad din store Tjenerskare 
Hjemmets Hellighed bevare. 

R.J. Ringdal. 



B^RER HVERANDRES BYRDE. 

Bndetale af Stifuprovst Fr. Zeuthm i Fredenaa. 

Baerer hverandres Byrde og opfylder saaledes 
Kristi Lov! (Gal. 6, 2.) Hele Kristi Lov indbe- 
f attes i dette : Bhver ingen noget skyldige, uden det 
at elske bverandre; thi den, som elsker den anden, 
har opfyldt Loven (Rom. 13, 8). Og naar dette 
gselder i Almindelighed i alle Forhold, saa gadder 
det da saerligt i ^Egteskabet. Et vEgteskab uden 
Kaerhghed er ikke et lykkehgt ^Egteskab. t Men hvor 
der er Kaerhghed, basres tunge Byrder og traekkes 
store LEGS, uden at derved Lykken forimndskes, nej 
tvaertunod vokser. 

Men, lader os ikke elske med Ord og med 
Tunge, men i Geming og.SandhedJ (i Job. 3, 18), 
og den sande Kaerligbed viser sig i, at man baerer 
hverandres Byrder. Men der er mange Maend, der 
binder svaere Byrder, vanskelige at basre, og lasgger 
dem paa deres Hustruers Skuldre, men selv 10ffer 
de dem ikke med en Finger (Matth. 23, 4), og 
der er Hustruer, der g0r ligesaa med deres Maend. 
Det er ikke Kaerlighed. Livet vil f0re mange Byr- 
der med sig, ,,hver Mand bar sit, stort eUer lidt; 
Himmerig ene for Sorgen er kvit"; o, Iseg saa ikke 



Byrderne paa dm ^Egtef aelle ; men tag 
faelles Byrder paa dig. Og tal aldrig om din Kaer- 
hghed, hvis du ikke vil baere Byrder for den, du 
elsker. Men hvor kan Kaerhgheden baere tunge Byr- 
der! Den ,,taaler alt" (i Kor. 13, 7). 

Men den tungeste Byrde er ,dog Synden. Du bar 
maaske endnu ikke opdaget Syndeme og Fejlene 
hos din Brud eller din Brudgom. Saalaenge som 
man er forlovet, kan man for en Del skjule sine 
Fejl for hinanden. Men i det daglige Samliv skal 
da nok blive aabenbare, og da vil man ikke kunne 
skjule sine Fejl for sin ^Egtefselle. Og saa kommer 
det an paa, om Kaerhgheden kan bevares. Men 
naar du saaledes begynder at se dig vred paa din 
Mands eller din Hustrus Fejl, husk saa paa Jesu 
Ord : ,,Hvorfor ser du Skaeven, som er i den andens 
0je, men Bjselken i dit eget 0je bhver du ikke 
var ?" (Matth. 7, 3.) Baer dig saa ikke ad som Adam, 
der sked Skylden paa Eva og sagde til Herren- 
,,Kvinden, som du gav til at vaere hos mig, hun 
gav mig af Traeet, og jeg spiste" (i Mos. 3, 12). 
Thi naar den ene skyder Skylden paa den anden, 
hvor bliver saa Kaerhgheden af ? Nej, baer hveran- 
dres Byrder . tag heller Skylden eller dog den sterste 
Del af den paa dig selv. Saaledes bar Jesus sig ad, 
hvem Paulus peger paa som Forbillede for JEgte- 
maend : ,,I Masnd, elsker eders Hustruer, hgesom og 
Kristus elskede Menighedenl" (Efes. 5, 25). Han 
havda mgen Synd selv, men tog al Verdens Synd 
paa sig. 

Men selv om vi vilde, saa kan vi jo dog ikke 



baere den Byrde, som vi her taler om, for hinanden. 
Men Jesus har baaret den for os. Og naar det da 
hedder: ,,baerer hverandres Byrder", saa er den ene- 
ste Maade, paa hvilken I med Hensyn til den tun- 
geste Byrde kan opfylde denne Formaning, den, at 
I enes om at baere Syndebyrden til Jesus og laegge 
den paa bans staerke Skuldre, for at han skal baere 
den for eder og hjaelpe eder af med den. Er I 
bleven emge derom ? Hvis saa er, t0r jeg love eder 
Lykke i ^gteskabet, men hvis I ikke er bleven 
enige derom, t0r jeg ikke love eder det. 

Maaske den ene ^Egtefaelle baerer baade sine 
egne og den andens Byrder hen til Jesus i Bennen, 
men den anden ikke. Maaske det gaar, som der staar 
(i Pet. 3, i): ,,I Hustruer, underordner eder under 
eders Msend, for at, selv om nogle er genstridige 
imod Ordet, de kunne vindes uden Ord, ved 
Hustruemes Vandel, naar de iagttage eders kyske 
Vandel i Frygt." Det kan ogsaa vaere omvendt, at 
det er Hustruen, der er genstridig, og Manden tro- 
ende. Og da er /Egteskabet ganske vist ikke lyk- 
keligt. Uenighed med Hensyn til Troen saetter en 
h0j Mur mellem yEgtefolkene. Og dog er det langt 
bedre, at de er uenige med Hensyn tit Troen, end om 
de er enige i Vantroen, maaske som saa mange 
enige om at kaste Sorgerne og Byrderne fra sig i 
Yerdens Travlhed, Adspredelser og Selskaber eller 
ogsaa om at lade sig knuge til Jorden i Slevhed eller 
Fortvivlelse af dem. O, hvilken forbandet Enig- 
hed hersker der ikke i mange yEgteskaber! Saa 
tusind Gange heller Uenighed, idet den ene dog er 



troende. Og hvem er saa den staerkeste, der vinder 
over den anden? .Ak, ofte bar det vaeret den van- 
tro, der fik den anden med sig; ofte har det heddet : 
,Jeg hai taget mig en Hustru til JEgte, og derfor 
kan jeg ikke komme" (Luk. 14, 20) Men jeg siger 
til den troende: bliv ved at baere din ^Egtefaelle i 
Bonnen hen til Jesus, og baer din ^Egtefaelles Byr- 
der, saa skal det dog med Guds Hjaelp tilsidst gaa, 
som Peter sknver, at dm ./Egtef aelle bliver vunden for 
Kristus, og at det viser sig, at den troende er den 
staerkeste. 

Ja, baerer hverandres Byrder, saa skal Knsti Lov 
blive opf yldt. Saa skal det ikke gaa som i saa mange 
jEgteskaber, at Kasrligheden k01nes Aar for Aar, 
og tilsidst bliver ^Egtefaellerne ganske ligegyldige 
overfor hinanden, ja f jendtlige mod hinanden. Men 
saa. skal det gaa modsat og .vise sig, som det hedder 
i en Sang, at ,,Kasrlighed er det fagreste Trae i 
Skoven", idet alle andre Tracers Lov visner og fal- 
der af, men ,,,Kserligheden bortfalder aldng" (i Kor. 
1 3, 8). Og ,da er Kristi Lov opf yldt. 

Den naturlige, menneskelige Ungdomskserlighed 
er af Blomsternes Art og Visner, men den Kaerlig- 
hed, der stremmer ind i Hjerterne fra ham, der 
har baaret Syndebyrden for os, er staerk som Deden, 
mange Vande kan ikke slukke den (H0js. 8, 67). 
Det er den, der er ,,Lovens Fylde" (Rom. 13, 10). 

Saa baerer da hmandens Byrde og opfylder 
saaledes Kristi Lovl Amen! 



FRIHED OG OPRIGTIGHED 
I ^GTESKABET. 

Af Sognepnest A Uulow i Holstebro. 

Det kan ikke naegtes, at det er forbi med Fnheden, 
naar man gifter sig. Man er jo bundet til 
hmanden med Baand, som der i hvert Fald skal en 
Amtmand til for at faa bast; desuden skal Praest og 
Herredsfoged blande sig i det; et frygteligt Hus 
skal hgge der, inden man kommer saa vidt. Og selv 
om det omsider gaar i Orden, og Baandet, som 
bandt de to Mennesker til hinanden, rives over efter 
alle Lovens Regler, saa bliver der dog staaende et 
gammelt Bibelord fra Tidernes Morgen om, at ,,Man- 
den skal blive fast hos sin Hustru" (i Mos. 2, 24), 
og et andet, som ganske vist er 4000 Aar yngre, 
men til Gengadd .udtalt af Verdens Frelser: ,,Hvad 
Gud bar sammenfejet, maa et Menneske ikke ad- 
skille" (Matth. 19, 6). 

Hvad kan det saa naesten nytte at skilles, naar 
der dog bliver siddende en Brod i Samvittigheden, 
og det atter og atter lyder derinde: Du skulde ikke 
have gjort detl 

Nej, saa maa man nok hellere se at holde ud 



13 

med hinanden. Har man blot et lille Stsenk af Guds- 
frygt og S0mmelighedsf01else, vaemmes man ved 
den Letsindighed, hvormed Fritaenkerne og Fri- 
leveme tager paa dette med Troskab i ^Egteskabet. 
Meningen er jo den, at vi, ganske vist under lagt- 
tagelse af nogle meget luftige borgerlige Vedtaegter, 
skal have den mest ugenerte Frihed til at 10be til 
og fra hinanden ligesom Dyrene, Maend og Kvinder 
er kun at betragte som Hanner og Hunner, der kan 
modes og skilles efter 0jeblikkets Luner; Afkom- 
met bliver at opdrage paa Statens Bekostning i de 
dertil indrettede Anstalter. , 

Endnu er denne antikristelige Betragtning af 
Forholdet mellem Hand og Kvmde ikke naaet til 
Sejr i nogen Stat, men den har mange Tilhasngere 
rundt om i Verden, ogsaa her i Danmark, og de g0r, 
hvad de evner, for at fere den ud i Livet. Vi 
Kristne er ikke i Tvivl om, hvad vi skal svare dem . 
,,Vig langt bort fra os, I Horkarle og Horkvinder, 
I er os en Forargelse!" 

jEgteskabet er livsvarigt, dette er de 
Kristnes Grundbetragtning af Forholdet. Men der- 
for b0r man ogsaa taenke sig grundigt om, mden 
man gifter sig, ikke blot se at komme til Klarhed 
over, hvor vidt den, man agter at gifte sig med, 
er ens Kaerlighed vaerdig, men ogsaa prove sig selv 
for Guds Ansigt, om man er rede til at give sig 
selv i sit yEgteskab. 

Desvaerre er Reglen den, at der i Forlovelses- 
tiden pjankes meget, taenkes lidt og bedes endnu 
mindre, saa de fleste gaar ret uforberedte ind iJEgte- 



standen. Naa, synderlig megen Livsvisdom kan man 
jo ikke vente hos f orelskede unge Mennesker , de ser 
alt i et Rosenskaer. Paa en Maade er det jo godt, at 
der dog er en Tid i Livet, da man kun drammer 
om Lykke. Den Tid kan snart nok komme, da det 
s0de Rosenskaer er blevet til tnst Graavejr, medens 
de for saa smaa og b!0de Torne man regnede 
dem ikke mere end K10erne i en spaed Kattekillmgs 
Flejelspoter er iblevne haarde, hvasse og store, 
saa man river 'sig til Blods paa dem hvert 0jebhk. 

Rosenskaerskys og det at raadfore sig med Gud 
og sin egen Samvittighed kan dog nok forenes, isaer 
naar Kyssene ikke bliver for mangfoldige. 

Trods alle Overvejelser og'fromme Betragtmnger 
er de allerfleste af os, som nu er gif te, vistnok komne 
mere eller mmdre hovedkulds ind i ^gteskabet. 
Saadan plejer det at gaa. Det tager en, og saa 
er man der. Det er f orbavsende, at det dog i mange 
Tilfaelde gaar saa godt, som det vitterhg g0r. 

Mon det skyldes Menighedens Forbenner for 
dem, der lyses til ^Egteskab for? Mon det skyldes 
troende Foraeldres Forbon for deres Bern i dette 
umaadehg betydmngsfulde Livsforhold? 

Nu taenker jeg mig et jaevnt godt og hasderhgt 
Hjem, Hvedebradsdagene er forlasngst forbi; hun 
sidder ikke mere ved Klaveret og spiller stemnmgs- 
fulde Melodier, medens ban staar bagved og syn- 
ger om hende. Nej, Livsdagens prosaiske Sol 
staar h0jt paa Himlen, og der skal arbejdes; B0r- 
nene skal vaskes og stoppes med store ,,Mellem- 
mader" ; Forretningen skal passes ; der skal forh'and- 



les og handles med mange vanskelige Mennesker; 
Byrderne bliver tungere paa alle Kanter; nu vaelter 
ogsaa det offenthge Liv med sine Krav og Uvejrs- 
skyer sig md over Hjemmet; begge ^Egtefaeller er 
aUerede mdviklede i et Utal af Forenmger og Raad ; 
der kan gaa Raekker af Dage, hvor Mand og Hustru 
saa at sige kun ses ved Maaltiderne. Han bar sit 
Arbejde, som n0dvendigvis maa passes, ban skal 
vaere ber og der og alle Vegne, ellers kan ban ikke 
klare Stilbngen og Udgifterne disse Udgifter, 
der stadig vokser. Hun vaenner sig mere og mere 
til at se Sagen fra det saedvanlige Konestandpunkt : 
hendes Arbejde er selvf01gebg langt vigtigere end 
bans; Bornene skal vaere i Tejet og af Sted til 
Skole inden 8; Maden skal vaere faerdig til 12; 
Vasketajet skal vaere tart paa en Eftermiddag, 
enten det piber eller synger med Vejret, Hushold- 
nmgspengene skal vaere der Mandag Morgen, Pi- 
gerne skal vaere rappe med Klud og Kost; hen- 
des Ruder og D0rlaase skal vaere blanke som So- 
len, selv om det fyger med Sand og Snavs fra 
Gaden, o. s. fr. 

Kan ban ikke straks gaa ind paa hendes Maade 
at tage Sagen, paa, saa er hun fortrydelig, graeder 
surt og smaekker med Derene (noget af det skraek- 
kehgste for en Mand at b0re) og siger ikke et Ord 
ved Maaltiderne, det skulde da vaere nogle R0fler 
til Bornene. 

Hjemmet bliver uhyggeligt, og Manden flygter 
ind i sit Kontor eller Vaerksted eller maaske til 
Klubben. Hver af Parterne gaar sin Vej. 



i6 

Ja, saadan gaar det mange Steder; ak var 
det endda kun blandt vantro Menneskerl 

Hvad er der egenlig i Vejen? 

Ulykken behover ikke at vaere den, at disse 
to bar taget fejl af hinanden. Der kunde maaske 
forholdsvis let raades Bod paa Skaden, blot man 
vidste, bvor den stikker. 

Saa vidt jeg bar laert Mennesker at kende, bun- 
der det som of test i dette, at der ingen Oprig- 
tighed og Fortrolighed er mellem jEgtefsel- 
lerne. 

Det er naturligvis ;godt, om det er et ,,kristeligt" 
Hjem, man gaar i Kirke, holder Bordban i hvert 
Fald om Middagen. (I Paranthes bemaerket minder 
Bordb0nnerne i adskillige Hjem mig om en vis 
Slags Edderkopper: nogle smaa bitte Fyre, men 
med nogle vaeldig lange Ben, de farer af Sted, som 
om de undsaa' sig ved at vise sig.) 

Det er naturligvis godt, at man omgaas andre 
Familiar, som ogsaa er ,,kristeligt interesserede" 
(blot man vilde lade vaere at forgive hinanden i 
staerk Aftenkaffe). Det er endnu bedre, at Mand 
og Hustru en Gang imellem opsender en B0n for 
hinanden i deres Lenkammer. 

Men alt dette slaar ikke til, hvis Oprigtigheden 
og Fortroligheden mangier; man naar da aldrig vi- 
dere end til, at det gaar slideligt, og det er sandelig 
for lidt for to, som i deres fagre Vaar forsikrede, 
hinanden med Kys og Omfavnelser: der er ingen 
paa Jorden saa s0d og god som dul 

F0r man blev gift, havde man sin Frihed, det 



17 

bildte man sig i hvert Fald ind. Efter Brylluppet 
mistedes Fnheden, de to skal jo vaere 6t, altsaa 
ikke mere to, der hver isaer kan gore, hvad de vil 
Det er ikke blot Guds Ord, der siger, at de skal 
vaere dt; Livets haandgnbelige Virkelighed siger 
det, Bornene siger det blot ved deres Tilsynekomst, 
Hjemmet, Navnet siger det uden Ord. Hun skal 
hde, hvis det gaar Manden ilde, og han skal tage 
en Masse Hensyn til sin Hustru, som han i Ungkarle- 
dagene naeppe anede. De skal ogsaa glaede sig barn- 
men, naar Gud sender dem bliden B0r. Bare de saa 
forstod detl 

Det kan ikke naegtes, at den ungkarleagtige og 
ungpigeagtige Frihed er tabt, den er og bliver tabt 
Det kan ikke nytte som Dyrenes Konge rasende at 
ruske i Burets Jernstaenger, naar den maerker, at 
den er mdespaerret, eller at fylde Hjemmet med 
utilfreds Knurren. Endnu daarhgere vilde det vaere 
at bryde Stasngerne itu, selv om man kunde gcre 

det. Fraskilte ^Egtefolk mislykkede Eksi- 

stenser! hjemlese Fugle! Ak, ak! 

Nej, det gadder om at vinde en ny Slags 
Frihed af en langt lodigere Art end den, man 
gav Afkald paa Man har bundet sig selv med Kaer- 
lighedens og Troskabens Snore, men man ud!0ser 
hmandens Evner og Vilje i den Frihed, som daglig 
giver sig Udslag i dette at vaere en Velsignelse 
for hinanden og for det faelles Hjem. Idet ingen af 
Parterne vil leve for sig selv, men for hinanden, 
samtidig med at de begge vil leve for Herren, saa 



i8 

giver de hinanden fri, uagtet de binder hinanden. 
med Baand, der bliver stasrkere og staerkere. 

Det er denne segteskabelige Given-fri, som frem- 
mes saa saare, naar .(Egtefaellerne er fortrolige 
og oprigtige overfor hinanden; saa ler man ad 
Hymens Laenker, selv naar der laves til Salvbryllup. 
Man har faaet langt mere, end man bar mistet, 
og man erkender, at det dog var godt for en, at 
det gik, som det gjorde. Gud havde dog Ret, da 
ban sagde. ,,Det er ikke godt, at Mennesket er 
ene" (i Mos. 2, 18). 

Fortrolighed og Oprigtighed! Det er 
noget belt andet end Maaneskinssvaermen i For- 
lovelsestiden ; da udmalede man sine Forhaabmnger 
for hinanden , men nu gaelder det Livets Virkehghed, 
mangen Gang kan den vasre yderst prosaisk. Hun 
skal interessere sig for sin Hands Livsgerning, og 
ban skal tale ofte med sin Kone derom. Det gael- 
der over hele Limen, lige fra Kongeslottet til Dag- 
lejerhjemmet. 

Gud har ikke skabt Kvmden til at erstatte Man- 
den og fortraenge ham fra den ledende Stilling, men 
derimod har ban i hoj Grad udrustet hende med 
Evner til at udfylde Mandens Liv, f orstaa ham og 
opmuntre ham. Mangfoldige Msend kunde vsere 
blevne meget meddelsomme og hyggehge ,<Egte- 
maend, hvis deres Hustruer havde forstaaet Situa- 
tionen noget bedre og ikke vseret saa gaasede. Det 
er naturhgvis ikke Meningen, at hun med kvmdelig 
Nysgemghed skal blande sig i alle bans Sager, vsere 
en Slags Over-Revisor for Manden. Marker ban 



noget i den Retmng, barnkaderer ban sig hurtigt 
i Sneglehuset. 

Hun skal heller ikke ved enhver Lejhghed blande 
sig i sin Mands Sarntale med andre Maend. Ikke 
saa sjaeldent kan man here saakaldte dannede Da- 
rner kaeppe op med en overfladisk Snakken-med, 
borende sig ind i Maendenes Ordskifte. Konversa- 
tionen ved Selskaber tager ofte denne Retnmg. Maen- 
dene er niturhgvis galante, fors0ger at smile ad Da- 
mernes formentlige Aandngheder, men taenker i 
deres stille Smd gid vi var af med dem 1 

Nej, det, bun skal, er at f01e for sin Mand, 
hun skal taenke over, hvad hans Arbejde betyder i 
Samfundet. hvilke Vanskehgheder ban bar at kaempe 
med i sin Livsgermng. Hun skal forelske sig i 

sin Mands Arbejde jeg mdrommer, at 

dette kan have sine store Vanskeligheder i visse 
Livsstillmger. Hvad skal man f. Eks. sige om Skor- 
stensfejerens Hustrul Og dog hendes Aland ud- 
f0rei;Jo et overordentligt samfundsnyttigt Arbejde. 
hun kan meget godt interessere sig for det, s>elv 
om hun hverken kan eller skal f01ge ham under det. 
Hun ved jo fra sit eget Hjem, hvor raedselsfuldt det 
er, naar Kakkelovnen ryger, alle i Huset bhver i 
daarhgt Hum0r, Gardmerne 0delaegges o. s. v Men 
renses Skorstenen ikke omhyggehgt, saa har man 
Skandalen, Rorene drypper med Sod, der bhver ikke 
til at vaere i Stuerne. B0r hun da ikke opmuntre 
sm sorte Mand, naar ban gaar hjemmefra i sin af- 
skraekkende Uniform ? B0r hun ikke tilskynde ham 
til at s0rge for, at den vanskehge Skorsten omme 



has Jensens bliver set ngtig godt efter, de bar jo 
dejet saadan med R0g i lange Tider? Og saa 
tage. venligt imod ham, naar han kommer traet og 
snavset hjem s0rge for, at der er rent T0j til ham, 
at der er god Lejlighed for ham til at blive vasket 
og pudset af , sp0rge ham hdt ud om Svendene, tage 
sig af baade dem og Drengen, og naar Manden er 
kommen i sit civile T0j igen og er bleven ren og 
skaer, saa give ham et stort Kys og lade ham for- 
staa, at him af hele sit Hjerte skonner paa sin 
brave Hand, se, det saatter Hum0r i Skorstens- 
fejeren, han fortaeller sin Kone om de udstandne 
Besvaerligheder og Farer, hvordan han tabte Fod- 
.'aestet h0jt oppe i en gammel, m0r Skorsten og 
nser var gaaet til Bunds i Uhyret, men saa raabte 
han : Hjaelp mig, Herre Jesus ! og han fik atter fat. 
For Fremtiden tager hun baade sin Mand og hanb 
Folk ind i sin daglige Bon, og han velsigner sit 
gode Hjem. 

I de allerfleste andre Livsstillmger vil det jo 
vaere langt lettere for Hustruen at kalde Fortrolighed 
og Oprigtighed frem fra Mandens Hjerte. K0b- 
mandskonen skal ikke just vaere sin Mands Han- 
delsbetjent, som Regel vil hendes Arbejde vaere for 
vaerdifuldt dertil; men det er hendes Ret at vide, 
hvordan de sidder i det; han b0r tage hende med 
paa Raad, naar han taenker paa at f0re Forretningen 
ind paa nye Baner. Kvinden har i Reglen en fi- 
neret Naese end Manden for, hvad der betaler sig, 
bans allerfleste Kunder er jo filmed af det smukke 
K0n. Hun skal s0rge for, at der er lunt og rent i 



Kontoret, at Kommisen bar en god Seng og et pro- 
pert Kammer, at bans Kasreste kan vaere sammen 
med ham S0ndag Aften inde i Familiens Daglig- 
stue og ikke oppe i bans Loftskammer, hvad der er 
saa farligt. Alle disse Smaating er lutter N0gler, 
som i den forstandige Husmoders Haand lukker 
D0ren op baade til Mandens og Folkenes Fortrohg- 
hed, det bar stor Betydning for Forretnmgen. Naar 
bar man h0rt, at en Kobmand, der bar en fhnk og 
fornuftig Kone, som i Hovedtraekkene er inde i 
bans Sager, er gaaet falbt ? Men det modsatte bar 
man. ofte hort. 

Ak, bvis alle disse h0jhaelede Herrer Bankdirek- 
terer viste deres Hustruer noget mere Oprigtighed 
med Hensyn til deres vidt!0ftige Pengetransaktioner, 
blot i de store Track naturhgvis, hvis de delte deres 
Bekymnnger og Planer med dem, in den Banke- 
rotten kom, saa gik Herbgheden vist ikke saa hyp- 
pigt til Rotterne, som Tilfaeldet nu er 

Hvor som heist Tanken s0ger hen til Folk i en 
aerlig Livsstilling, viser det sig, at Hjemmets So- 
bditet og Lykke gror op af dette Himmengsf re : 
Fortrohghed mellem ^Egtefaellerne; jeg 
taenker endda foreI0big blot paa Oprigtighed og 
Fortrohghed i de timelige Ting. 

Idyllen er naturligvis st0rst paa Landet ,,Ingen 
Mand er saa frit og godt stillet som en bile Gaard- 
mand, der sidder godt ved sin Gaard og kan over- 
komme Arbejdet vaesentbgt med Konens og B0r- 
nenes Hjaslp" saadan h0rte jeg for mange Aar 
siden en gammel Praest sige, og ved at lasgge Maerke 



til Folk og deres Afhsengighed af hinanden er jeg 
koimnen. til at -erkende, at ban havde Ret. 

Lykkeligvis findes der mange saadanne Hjem 
i Danmark. Det falder ligefrem af sig selv, at 
Mand og Kone her er faelles om alt, him ve'd lige 
saa godt som han, hvor mange Lam og Grise der 
er, hvordan Kornet staar, hvad Mejeribogen giver 
o. s. v.. Han kan bogstavelig talt ingen Hemmehg- 

heder have for hende saalaenge hun kan holde 

ham hjemme. Kommer han paa Kroen og i Ban- 
ken for at ,,skrive sit Navn", saa er det en anden 
Sag. Men hvis hun forstaar at tale med' sin Mand paa 
rette Maade om det, der horer til Hjem og Arne, saa 
kommer han aldrig paa disse farlige Steder, eller 
hvis han kommer der, saa er det, fordi det er n0d- 
vendigt og nyttigt efter faslles Draftelse og n0je 
Overlaeg, og da er der ingen Fare ved det. 

Ja, Hustruen skal have Mandens Fortrolighed, 
hvad deres timelige Stilling angaar; uhyre Farer 
afvaerges for Hjemmet, naar dette er Tilfseldet. 

Men han skal ogsaa have hendes For- 
trolighed i alle de mange huslige Sager, som 
en god Husmoder bar Tag i, saa lang som Dagen 
er, der loses 4erved saa meget godt i dem begge, 
som f0r var bundet. Ikke just, at hun skal plage 
ham med at fortaelle, hver Gang en Tallerken tabes 
og gaar itu, saerligt dette virker irriterende paa de 
fleste Maend, nej, spar hellere det fornodne fra Hus- 
holdningspengene og k0b i Stilhed en ny. 

Men Manden skal interessere sig for Hustruens 
Arbejde med at hblde Hjemmet i Orden, af og til 



23 

rose hende lidt for det, saa g0r bun det endnu bedre 
naeste Dag. Han skal dele hendes Bekymringer og 
Overvejelser med hende, naar det gaelder T0j til 
Bernene eller Anskaffelse af dette og hint sterre 
Stykke til Huset; det er ligefrem fornejeligt at se, 
hvor det giver en Kone Mod og Ynde, naar hun 
maerker, at hun bar sin Mand med sig i disse For- 
hold, hvonmod den Kone, der altid maa handle 
paa egen Haand, fordi Manden ikke gider skaenke 
hendes Sager nogen Tanke, enten bliver en 'modl0s, 
forskraemt Stakkel, der er bange, hver Gang hun 
skal hente en Krone hos sin Mand, eller en 
Havgasse, der vaerger sig med Skrubbe og knubsede 
Ord, hvis Manden en sjadden Gang af Vanvare 
skulde komme til at blande sig i Hjemmets indre 



Men har det stor Betydnmg, at ^gtefaellerne 
viser hinanden oprigtig Fortrohghed i de jordiske 
Ting, saa har det dog langt, langt st0rre Betyd- 
ning i detaandelige. Jeg naevnede med For- 
saet det jordiske f0rst; thi vi er nu en Gang ind- 
rettede af Gud saaledes, at vi begynder paa Jorden, 
og jeg tror ikke paa, at man kan bhve til Velsig- 
nelse for hinanden i de storste Ting, hvis man 
ikke er asrlig og oprigtig og venlig overfor hinanden 
i de smaa, dagligdags Ting. 

B0rnene i et ./Egteskab danner her Overgangs- 
leddet fra det jordiske til det aandelige. De er f0dte 
paa Jorden, af K0d og Blod, men de har en Sjael, 
de er debte, deres Navne er skrevne i Himlen, og 
de er udvalgte til selv at komme der en Gang, blot 



deres Barndomshjem kunde bhve dem en Hjaelp 
dertil! Lykkeligt del Hjem, hvor Mand og Hustru 
jaevnligt taler med hmanden om deres Bern, medens 
disse ikke er til Stede. Det f alder af sig selv, at 
der begyndes med de smaa, udvortes Ting: Lille 
Grethe skal dog have en Kjole, og lille Hans skal 
virkehg have en ny Bluse. I og for sig kunde Mo'r 
naturligvis godt klare begge Dele, men en lille 
Raadslagning med Fa'r ger dog saa godt; Resul- 
tatet er, at alle fire straaler af Glaede og kysser hm- 
anden, naar S0ndag Morgen opnnder med det nye 
T0j. Senere hen bliver Overvejelserne mere alvor- 
lige, det gaelder Aar for Aar mere. Blandt mange 
andre store Spergsmaal melder sig det om Skolen, 
Kammerateme, Fornojelserne, Bekaempelse af daar- 
hge Tilbejeligheder og et daarhgt Sind, Deltagelse 

i Gudstjenester, i Husandagten o. s. v. ja, nu 

er vi allerede belt ovre paa det aandelige Omraade. 
Det er B0rnenes Ret, at alle'disse for hele deres 
Fremtid betydnuigsfulde Forhold bliver Genstand 
for gode og fortrohge Samtaler mellem deres For- 
aeldre, ja endog for deres B0nner til Gud. Bernene 
maa aldrig have en Fornemmelse af , at det i deres 
Hjem gaar efter Princippet: ,,Skidt med det hele; 
lad det gaa, som det kan!" 

I et Hjem, hvor maaske begge ^Egtefaeller er 
fuldt optagne af Arbejde, kan det falde vanskeligt 
nok at faa Tid til at tale ud med hinanden om alt 
dette. Men der gives Ting her i Livet, som man 
skal have Tid til. Afviser man disse Ting, medens 
Tiden er inde til at tage sig af dem, saa skal man 



nok siden hen i Livet faa Tid til at hyle og grade 
og lide, fordi man faar Sorg paa Sorg fra dem, 
man havde haabet at faa Glasde af . 

Foraeldrenes fortrolige Samtaler om deres B0rn 
er Bornenes Ministerium. Der bliver alle deres An- 
liggender roligt og sagligt overvejede, derfra kom- 
mer forneden Formaning og Tugt, men ogsaa nye, 

gode Tilskyndelser. Tale stille med hinanden 

hvor godt det gar! B0rnene er i Seng, der er stille 
i Huset, Avisen er laest, det er endnu ikke gaaet 
ud i Kakkelovnen; hun har lige ,,lukket" sin 
Stnkkestrompe til den sidst ankomne; han sidder 
i Sofahjernet og blunder blot med det ene 0je, 
medens Hjaernen holder Revue over Dagens Ind- 
tryk. Saa flytter hun hen i Sofaen til sm Hand, 
laener sit Hoved op til bans; han tager hendes 

flittige Haand i sm ja, nu kan de hjselpe 

hinanden. Fra Samtalen om Bernene, Bekymrm- 
gerne, Forhaabningerne med Hensyn til disse, glider 
Samtalen af sig selv md paa bans og hendes egne 
Hjerteanliggender. Det er Jo deres B0rn. Der dref- 
tes et hlle pinligt Optnn med Grethe. ,,Aa jal Jeg 
maa tilstaa, at jeg blev utaalmodig, jeg tog hende 
for haardt," sukker den ene. ,,Men det var egent- 
hg min Skyld," siger den anden, ,,jeg kunde vist 
have afvaerget det altsammen, naar jeg ikke havde 
vaeret saa ubetaenksom." 

De skrifter for hinanden! Der lukkes op for 
Posen; der bliver mere; men hvor godt det gar! 
En ny yndig Rose udfolder sig, medens de to sid- 
der der og aabner deres Hjerter for hinanden. ,,O, 



26 

jeg vilde saa genie tjene Jesus bedre; jeg er des- 
vaerre langt borte endnu!" sukker hun; ban for- 
nam en af hendes Taarer saa varmt, idet den faldt 
paa bans Haand. Han tager hende fast i Haanden, 
bans 0jne staar ogsaa blanke, idet ban hvisker til 
hende : ,,Gud hjaelpe ogsaa mig dertil 1 Skal vi ikke 
bede sammen?" 

Saa b0jer de deres Knae og beder en af disse 
gode Banner, der virker som en mild Foraarsregn. 
Nu lejrer Guds Engle sig glade om dette Hjem, 
bvor smaa og store sover md under de store, lune 
Vmger. 

Jeg tror foravrigt slet ikke, at troende JEgte- 
fseller g0r ngtigt i at holde deres regelmaessige 
Morgen- og Aftenban sammen. I hvert Fald maa 
de da, foruden hvad de bar sammen, have stille 
Bonnens 0jebhkke hver for sig ene i L0nkamret 
med Herren. Hver bar dog sit at skrifte for Gud, 
bver bar sine Afdebnger i Hjertedybet, som kun 
Guds 0je faar Lov at skue til Bunds i. Elsker de to 
Mennesker hinanden, saa maa de da ogsaa stadig 
f01e sig tilskyndede til at bede for hinanden, og 
disse Forbanner maa dog hyppigt gaa ud paa dette, 
at Gud ved sin Aand vil hjaelpe den, man bar kasr, 
til Sejr over Synden og Djaevelen, saa paa dette og 
saa paa hint Punkt. Vil man tale med hinanden om, 
hvad man bar fundet af syndigt bos hinanden (det 
er et vanskeligt-Hjarne at komme godt om ved), 
saa maa man dog endelig baade far og efter tale 
med Herren derom i Enrum. Derved banes Vejen, 
saa det kasrligt bebrejdende Ord kan finde et godt 



27 

Sted, og derved laeges Saaret, det, der skulde slaas. 
men som sandehg ogsaa skal lukkes igen, uden at 
der bhver en Bitterheds Rod tilbage. 

Men har Mand og Hustru hver isaer sine L0n- 
kammerstunder med Gud som en umistehg Del af 
sit aandelige Liv, saa falder det af sig selv, at de 
m0des i Faellesben ved Maaltiderne (Bordben), ved 
Husandagt, ved en Andagt i Hjemmet som Afslut- 
ning paa en hlle Sammenkomst med Venner, men 
ogsaa ved saerhge, betydmngsfulde Lejhgheder, en- 
ten det nu .er s0rgelige eller glaedelige. Det vejer 
alhgevel noget, naar en Mand og bans Hustru i Tro 
gaar frem for Guds Ansigt, b0jer deres Knae og 
beder til ham i Jesu Navn. Lad os her mindes Me- 
sterens Ord: ,,Dersom to af eder bhver emge paa 
Jorden om hvilken som heist Sag, hvorom de vil 
bede, da skal det bhve dem til Del fra min Fader, 
som er i Himlene" (Matth. 18, 19). 

Naar Bomene begynder at modnes, bor de af 
og til opfordres til at vsere med ved saadanne Fa- 
miliemoder ved Guds Trones Fod. For det forste 
er deres barnlige Bon, som endnu ikke kender til 
Tvivlens Anfaegtelser, maaske mere virknmgsfuld 
end Foraeldrenes ; men dernaest samler de unge fra 
saadanne 0jeblikke rige, staerke Minder, de holder 
dem fast, naar Satan siden hen slider i dem for at 
hale dem ud i Synden. 

Fortroligheden mellem Mand og Hustru udvides 
ved saaledes at drage de opvoksende B0m med ind 
i FamUieraadet og Familieb0nnen til en F am ill e- 
iortrolighed; den er meget vaerd. 



28 

Noget af dette slaar os saa yndigt i M0de fra 
Tobias' Bog. Gamle Tobias og bans Hustru Anna 
har en gnbende Samtale i Anledning af Sennens 
farefulde, men vigtige Rejse. Hun graed. Ja, na- 
turligvis. Men ban sagde (jeg tror, ban tog hende 
om Halsen, da ban sagde det): ,,Vaer ubekymret, 
S0sterl ban skal komme karsk tilbage, og dine 
0jne skal se ham I" Er det ikke k0nt: Tobias 

kalder sin Hustru: S0ster! S0ster i Herrenl 

(Tob. 5, 25-29). 

Betagende er det at laese om den unge Tobias 
og bans Hustru Sara, hvorledes disse to Nygifte 
staar op af deres Seng og beder sammen; saa barn- 
hgt og enfoldigt bad de, at den onde Aand, som 
havde omkredset den unge Kvinde saa laenge, 
maatte fly. Der laa disse to paa Knae Side om Side 
ved Naadetronens Fod. At bun med sit Hjerte var 
med i den Bon, ban opsendte, kan vi se af, at 
der staar: ,,og bun sagde Amen med ham." Der 
tilf0jes: ,,og de sov begge den Nat" (Tob. 8). Ja, 
man sover godt efter saadanne B0nner. 

Det gamle Praestepar Zacbarias og Elisabeth bar 
stadig mange Venner paa Jorden. Interessant og 
hyggeligt har deres Praastegaard ligget oppe i Ju- 
daeas Hajdedrag (Luk. i, 39). Hvilken Hemmehg- 
hed de to Gamle fik at dele med hinanden i de fern 
Maaneder, hun holdt sig skjult for f remmede Blikke, 
medens det bekrSeftede sig, at Gud holdt sit L0fte! 
Han var bleven stum, det var bans Straf midt under 
al denne Naade, fordi ban, sk0nt ban var Praest, 
m0dte Gabriels Hilsen med Tvivl. Hvordan ban har 



baaret sig ad med at tale med sin Hustru i de m 
Maaneder, der gik, inden Stumheden haevedes, v&l 
jeg ikke, Fingrene bar vel vaeret for stive til at 
laere Fmgersproget efter Kunstens Regler, dog vist 
nseppe efter Hjertets umiddelbare Tilskyndelser. Der 
fortaelles jo i Luk. i, 63 om en Tavle, ban skrev 
paa, og om, at man ,,nikkede" til ham for at for- 
klare sig for ham. Kaerligheden finder altid paa 
Kaad. En Kendsgerning er det i hvert Fald, at Za- 
chanas og Elisabeth bar haft det saa f ortroligt med 

i Situationen, kender sin Mands Oplevelse oppe i 
Templet og Englens Forudsigelser baade om Dren- 
gens F0dsel, det Navn, ban skulde baere (,,Herren 
er naadig" betyder dette dejhge Navn), og den 
Livsgerning, ban skulde faa. Da Barnet skal om- 
skaeres og ved denne Lejhghed have Navn, holder 
de tilstedekomne Naboer og Slaegtmnge paa, at 
Faderen skal opkaldes, Drengen skal hedde Zacha- 
rias, men hun svarede: ,,Nej, ingenlunde, ban skal 
kaldes Johannes," og hendes Mand stadf aestede hen- 
des Ord ved Hjadp af Tavlen (Luk. i, 5763). 

Lykkelige gamle Praestefolk 1 Fortrohge med hin- 
anden og fortrolige med Gud. Men Drengen, Gud 
gav dem, og som de gav Gud, lykkedes ogsaa over 



Det lykkehgste JEgteskab, som Mennesker bar 
levet i, bar jo uden Tvivl vaeret det, der hegnede 
om Guds enbaame Son, da ban som den lille Jesus 
voksede op i et stille Hjem i Nazareth. MeUem 
Josef og Maria bar der bestaaet et Forhold saa el- 



30 

skeligt og fortroligt, som det ikke har vaeret kendt 
paa Jorden hverken for eller siden. Vi traeffer en 
Raekke fine og sk0nne Vidnesbyrd derom i Evan- 
gelierne. Dette er egenlig kun, hvad man kunde 
vente. Men maerkeligt er det i Sandhed at laese 
om, hvordan disse to aedle og fromme Mennesker 
af Guds Haand fares md under en stor faelles Be- 
kymring, ja Smerte, for at forenes endnu in- 
derligere i hellig Fortrolighed. Jeg taenker paa, 
hvad der berettes os i Slutningen af Luk. 2: Den 
unge Dreng Jesus er bleven borte for dem i Men- 
neskemylret under Paaskefesten oppe i Jerusalem. 
Da de endehg finder ham, udbryder Maria : ,,Barn t 
hvorfor gjorde du saaledes imod os ? Se, dm Fader 
og jeg bar ledt efter dig med Smerte" (Luk. 2, 
48). Der ligger vist i dette Udbrud fra Moderhjer- 
tet: ,,hvorfor gjorde du saaledes imod os ? " no- 
get langt dybere og hajere end en Bebrejdelse til 
Jesus. Kan man taenke sig, at Jesus bar faaet Skaend 
af sin Moder? Jeg tror, at vi her staar overfor en 
af disse hellige Anelser om den Haand, som Moses 
saa ,,udrakt fra Guds Trone"; Frelserens Barne- 
haand hvilede i den endnu fastere end i bans Mo- 
ders. Ja, der var en Styrelse i det, der var 
sket, selv om Skylden menneskelig talt var Josefs 
og Marias egen : de havde vogtet den betroede Skat 
daarligt. Guds gode Haand styrer ogsaa dette til 
det gode, de f0res ind i en faelles Angst, faelles 
Smerte, faelles Anstrengelse, de har bedt, ja raabt 
sammen til Gud som aldrig f0r, som de der ilede 
fra Telt til Telt, fra Hus til Hus for at lede efter 



deres forsvundne Barn. Men dette bar knyttet dem 
sammen med staerke Baand. Da Gensynets store 
0jeblik endelig er kommet, saa er det ikke paa 
sine egne Vegne alene, Maria taler, nej, det falder 
af sig selv, at hun siger: ,,Din Fader og jeg." 

Det Lys, som 'fra de to sidste Vers i Luk. 2 
herefter falder over deres Hjemliv i Nazareth, er 
noget af det yndigste, vi kender fra vor Bibel. Der 
udgik en Fornyelse fra den faelles Smerte. 

,,Han laerte Lydighed af det, han ledl" Jeg for- 
staar ikke ret meget af dette Ords Anvendelse paa 
Jesus (Hebr. 5, 8). Denmod forstaar jeg godt, at 
det har ^Erinde til os, der geme vil f01ge bans 
Fodspor. Vor himmelske Fader og vor hejlovede 
Frelser ve"d bedst, bvilke Livsf0relser vi har behov 
for at naa den Lykke her og hisset, som er bestemt 
for os i Guds Raad. 

Jeg har ofte set Foraeldre staa og graede ved 
deres Barns Grav; Sorgen gik dem gennem Hjer- 
tet. Jeg bar undertiden kunnet spore, at den fael- 
les Smerte blev dem til Velsignelse : mere Hensyns- 
fuldhed mod hinanden, mere Fortrohghed og der- 
med ogsaa storre asgteskabelig Lykke kom fra den 
Tid til Huse hos disse Mennesker. 



DEN TABTE S0N. 

Af Afads Nielsen. 



Han sank, og ban sank. De blegned og brast 
de dyreste Dremme, ban dromte. 
Og Sangen tystned saa brat den Stund, 
de sidste Pokaler var t0mte. 

Med Venner i Flok om den gyldne Vm 
ban dromte sig sejre ved Festen, 

men Vinen blev 01, og 011et blev tyndt, 
og Vennerne glemte nok Resten. 

Thi Livet er et i en f estlig Stund, 

bvor Rusen sin Islaet vsever. 
Et andet er det den Alvorsdag, 

det byder paa bare Never. 

Han sank, og ban sank. Hans unge Mod, 
der taendte sig Blus over Strande, 

det blafrede nu som en sluknende Gnist, 
en usselig, osende Tande. 



33 

Hans Smd, der en Gang laa aabent og frit 
og sang mod den videste Verden, 

det m0rknede nu af det skumle Had 
og stivned i trodsig Forhaerden. 

Han sank, og ban sank. Hver Jordens Dag, 
som Sol over Skyggerne sejred, 

egede kun det Daekke af Dynd, 
den over bans Ungdom lejred. 

Ikke et Haab at faa laenges imod 
og ikke et Minde at vaerne. 
Dag ud, Dag md uden Menmg og Maal 



Han sank, og ban sank. Da var det en Dag, 
der ramte en Klang bans 0re. 

Den fanged. Han standsede brat i et Saet. 
Saa saelsomt var det at here. 

Det skete en Dag med silende Regn 
i en Storstads fattigste Gader 

ikke en Skygge af Sol var at se 
over Husenes triste Fagader. 

En tr0stes!0s Dag i et skummelt Kvarter 
og midt i et skident Straede. 

Da bares der ud i den haablese Dag 
en Strofe af sitrende Glaede. 

En Strofe, en Klang i bans Moders Maal. 
Den ramte en Streng denude, 



saa frem i det haabkee, triste Graa 
der skinned saa skaert et Minde. 

En stille Stue en Skumringsstund. 
Til Graven bans Moder var baaret. 

Da standsed bans Fader i Salmen brat 
og strag ham saa bledt over Haaret. 

Der laa i det Strog en dirrende Ben, 
hvor Ordene ej kunde raekke. 

Nu str0g det saa bkidebgt over bans Sind 
gennem alt det haarde og fraekke. 

Nu strag den saa mmdeligt over bans Sind, 

den Strofe af sitrende Glasde. 
Den gatnle Salme om Himmengs Fred, 

der smiler til dem, der graede. 

Da saa ban i Glans sit Barnehjem, 
og Laengselen blev ham vaagen, 

Tankerne gik ad den hvide Sti 

og ind under Linden ved Laagen. 

En Stue i Skygge af Lindenes L0v 

med stille, livsalig Hygge. 
Selv Urets tnppende Tikken lod 

som Nynnen af inderlig Lykke. 

Og bagved Stuen laa Livets Gang 
med Alvor og Ansvar og Glaede. 

Selv stod ban i trestesles silende Regn 
og midt i et skident Straede. 



35 

Da spaendte bans Vilje sig brat mod et Maal. 

Endnu var det ikke forsUde. 
Og hamrende hugged bans Tanker i Takt: 

Han vilde ban vilde ban vilde. 

Han grubled ej over, hvornaar og hvorlangt 
og Vejen, bans Fod turde traede. 

Han gik, som ban stod, mens den silende Regn 
randt over det skumle Straede. 

Kun et, et eneste, fyldte bans Smd, 
kun 6t kunde lasge ham Saaret: 

At kende aa., blot en eneste Gang 
det signende Strag over Haaret. 



MANDEN UNDERDANIG. 

En Bieweksling ved /ok. Vibe-Petersen. 



, 24. August 1904. 

Min Isssre Fader! 

*Tak for Brevet igaar. Det er saa rart at here 
* hjemme fra og navnlig, naar det er godt nyt 
som denne Gang. Det glaeder mig, at Moder er 
kommen over sin Sommerforkolclse, saa at hun nu 
kan vove sig lidt ud igen. 

Du forundrer dig maaske, kaere Fader, over, 
at du igen saa snart h0rer fra mig for jeg plejer 
jo ikke at vaere slem med at svare hurtigt paa eders 
Breve ; men denne Gang kan jeg ikke traekke Svaret 
ud, thi der var noget i dit Brev fra igaar, som bar 
opfyldt mig med mange Tanker, lige siden jeg mod- 
tog. det en Del af Natten gik endogsaa med til 
at spekulere, saa at jeg ferst kom ngtig til at sove 
hen paa Morgenstunden. 

Det, der bragte mig paa saa mange Tanker, var 
en Ytring i dit 'Brev om Smedens Botilde, der nu 
er bleven Kommunelaererinde i Kabenhavn. Hun 
tiltaler dig ikke, kan jeg nok f orstaa, og du skriver : 
,,Det er trist at mode en Kvinde, der saa 



37 

ganske bar glemt sin Kvindelighed og er 
bleven omdannet til et mandfolkeagtigt 
Hunkansvaesen, der idelig men forgae- 
ves kaemper for at vikle sig ud af den 
Form, hvon Gud nu en Gang bar skabt 
hende: til at vaere underdanig og tage 
mod Undervisning i al Stilhed." Denne Ud- 
talelse er Skyld i, at jeg i Dag atter sknver til dig, 
kaere Fader. Her paa Gaarden er dette Ord: ,,u ri- 
der damg" som en Kngserklaering; saa snart det 
lyder i den Forbindelse, hvon du ogsaa bruger det, 
er Freden forbi paa Lenholm. Husets Beboere deles 
straks i to Lejre en mandhg og en kvindebg , 
og saa gaar det 10s ; jeg pravede i Begyndelsen paa 
at vaere neutral og udenfor Partierne, men mine 
K0nsfaeller erklaarede mig for en utro Skabning, og 
Udfordnngerne fra Modpartiets Side gjorde mig 
snart varm, saa at jeg nu er en af de ivrigste Del- 
tagere i Kampen. 

Det forstaar sig vore Diskussioner gaar an- 
stasndigt og ordentligt til, skont de langt fra er 
L0jer og Leg det er virkelig ramme Alvor, og 
nu, da ogsaa du mm kaere, rare Fader ufor- 
varende er kommen ind paa Kamppladsen, saa maa 
du ogsaa give en Forklaring over, hvad du mener 
med den ovenfor naevnte Ytring. 

Hvorfor skal Kvinden vasre underdanig under 
Manden ? Er det ikke i Grunden en ganske ubillig 
Fordring, som barer Barbariet td og ikke bar 
hjemme i et civiliseret Samfund med en lovbunden 
social Ordning af Menneskelivet ? Og hvad For- 



trm har Manden som Mand fremfor Kvindeii som 
Kvinde? De har jo hver deres Ejendommeligheder, 
men er Mandens Ejendommeligheder da sterre og 
mere vaerdifulde end Kvindens? Jeg kan ikke se 
det. Jeg kan nok se, at der har vaeret store Maend, 
men jeg kan ogsaa se, at der har vaeret store Kvin- 
der, som har h0jnet deres K0n, og naar der 
har vaeret flere store Maend end Kvinder i Histo- 
rien, saa har dette sikkert ikke sin Grund i Mang- 
ier ved Kvinden, men i Mangier ved en retfserdig 
Ordning af de to K0ns Forhold til hinanden. Og 
hvor har dette Ord: underdanig udslynget fra 
Msendenes Side ikke ofte vaeret som et K0Ue- 
slag i Ansigtet paa Kvindens Rettigheder og har 
kn'ust mange Kvinders Livslykke, idet de blev 

fundet havde stadfaestet ved Lov, ,,givet paa Ama- 
lienborg under Vor Kongelige Haand og Segl, hvor- 
efter alle Vedkommende sig have at rette". 

Hvilken Sum af Lidelse, undertrykt Livsmod og 
Lammelse af brugbare Kraefter har ikke dette lille 
Ord ,,underdanig" fort ind i Kvindens Liv jeg 
kan naevne mange Eksempler fra Livet og hvor 
mange Liv skal maaske ikke endnu i Fremtiden 
knuses under dette Ord, der ruller frem som en 
af Israels Jernvogne og s0nderskaerer alt levende 

Forleden Af ten sagde Esther, den aeldste Datter 
her i Huset, da vi efter en Holmgang med For- 

vort Vaerelse: ,,Dersom den, der har opfundet Or- 



39 

det ,,underdamg", havde vidst, hvad det vilde fere 
til i Livets Brug, saa havde ban udslettet sit usle 
Liv af Jorden i afmaegtig Fortrydelse over sin 
Synd." Ja, det sagde him. 

Nu bar du f aaet et lille Indblik i din bile 'Misses 
Tanker og ryster vel paa Hovedet, kasre Fader ; men 
du bar f0r faaet Lov til at kigge lidt ind i mig, og 
du bar for set mig komme til dig og laegge Hovedet 
ind til din Skulder for at bede: ,,Fa'er, hjselp mig I" 
Saadan kommer jeg ogsaa nu og beder dig : ,,Fa'er, 
hjaelp mig I" Men nu er jeg saa traet og tung af 
Tanker. Lampen er ved at gaa ud blot jeg nu 
xnaa kunne sove i Nat I Hils Idle Mor og dig selv 
fra dm egen 

Misse. 

Helleby PraeUegaard, 26 August 1904. 

Mm kaere Maria 1 

Jeg er nok kommen net op at k0re med mm 
egen Datterbl, og havde jeg, da jeg skrev den an- 
holdte Ytring i mit Brev, anet, at jeg var kommen 
ind paa en Valplads, hvor du som en Valkyrie 0vede 
dine Vaaben, saa ja saa jeg ved ikke, hvad 
jeg da havde gjort. 

Men naar du kommer og laegger dit lille, brun- 
lokkede Hoved op til min Skulder og siger: ,,Fa'er, 
hjaelp mig !" saa kan jeg ikke modstaa dig, men 
bliver straks en ,,underdanig" Fa'er, der gerne vil 
hjaelpe sin lille Pige til Rette. 

Jeg kan nu slet ikke holde med Frk. Esther, naar 
bun mener, at Opfmderen af Ordet ,,underdanig" 



40 

vilde have endt sit usle Liv for egen Haand, hvis 
ban havde forudset, hvad det Ord vilde blive brugt 
til i Menneskelivet. Faa den Maade maatte Ophavs- 
masndene til et eller andet sprogligt Udtryk jo alle 
tilhobe enske sig D0den; thi hvad er ikke bleven 
misbrugt i denne syndige Verden? Et Ord som 
..Retfaerdighed" eller ,,Lighed" eller ,,Fri- 
hed" er jo ypperlige Ord, men hvilke Misgerninger 
er ikke bleven begaaet i Ly bag disse Ord tsenk 
paa Revolutionen i Frankng, Myrderieme i Ar- 
menien o. s. v. 1 

Ordet ,,underdanig" er et meget godt Ord ja, 
saa godt, at Herren bar selv optaget det i sit Ord- 
forraad, da ban lod sin hellige Bog, Bibelen, skrive. 
Jeg tror endogsaa, at ban selv bar lagt det ind i 
Menneskenes Hjerte og paa deres Tunge, fordi det 
h0rer til i Himmelen og der betegner de hellige 
Engles inderlige Forhold til Gud, deres Skaber og 
Herre. Og i Tidernes Morgen kom det her ned 
paa den nyskabte Jord og levedes i en herlig Vir- 
kehghed af de to Mennesker, der Haand i Haand 
f ulgtes ad hver Af ten hen til Gud Herren, naar ban 
kom til dem i Haven. Det var Underdanighe- 
den i deres Hjerter under Herrens Haand og Vilje, 
der skabte disse to Menneskers salige Lykke. 

Men saa kom Synden den satte sit Helved- 
maerke paa alle Ting, ogsaa paa dette dejlige Ord 
fra Himlen; det blev draget ned i Syndens Smuds 
og Skarn, det blev grebet af syndige Haender, og 
Lysstiaalen fra Himlen, som var deri, blev omdannet 
til en Lynstraale fra Helvede. Velsignelsen blev 



41 

vendt til Forbandelse, og alt det, som Gud havde 
givet Menneskene at glaede sig ved, blev til Sorg, 
Smerte og D0d paa alle Hold. For saa vidt kan 
jeg, kaere Datter, give dig Ret i, hvad du skriver 
i dit Brev. Ordet ,,underdamg" er bleven brugt til 
Kvindens Nedvaerdigelse ned gennem Tiderne 
men det er ikke, fordi Underdanighed i sig selv 
er en Nedvaerdigelse, men fordi Underdanigheds- 
begrebet af Synden er bleven forvraenget til sin 
Karrikatur og af onde Haender er bleven brugt som 
,,et Kelleslag i Ansigtet paa Kvindens Rettigheder". 

At selve Underdamgheden ikke er en Nedvaer- 
digelse af et Menneske, har du jo selv oplevet i 
dit Forhold f. Eks. til mig. Jeg har jo mange iGange 
kraevet et Underdamghedsfofhold fra dm Side over- 
for mig, fordi du var mit Barn men sig mig : har 
du virkelig nogen Sinde f01t dig nedvserdiget ved 
at adlyde mig og g0re, hvad jeg bed dig ? Hvorfor 
ikke? Fordi vort Forhold har vaeret bygget paa 
gensidig Tillid, Forstaaelse og Kaerlighed i dette 
Tilfselde har det vaeret et sandt Barneforhold. Vi 
to har jo altid villet hmandens Vel; men jeg har 
vaeret Fader du Barn det er et oprmdeligt 
Forhold, der har vaeret fra Begyndelsen af, og er 
ikke begrundet i, at jeg som Mand har foiere vaerdi- 
fulde Ejendommehgheder fremfor dig som Kvinde, 
men tvaertimod i, at dette Forhold er dannet saa- 
ledes af Skaberens Haand og ma a vaere saadan. 

Men nu tager vi et andet Forhold, ikke Barne- 
forholdet, men jEgteskabsforholdet, som jo endnu 
mere saerUgt er et Forhold mellem Mand og Kvinde. 



42 

Taenk saa igen en Gang paa dit Hjem og jeg tar 
nok sige: dit lykkelige og lyse Hjem tror du 
ikke, at Mor og jeg har det godt sammen og er 
lykkelige i vort ^Egteskab? Jeg ved, at du tror 
det og har market det mangfoldige Gange. 
Naa, saa vil jeg gaa videre og sige: r der nogen 
Kvinde, der har vaeret sin Mand underdanig ,,som 
Herren" (Eph. 5, 22), saa er det din Moder; men 
har du nogen Sinde maerket, at bun blev nedvaer- 
diget derved og f01te sig underkuet ? Synes du, at 
det vilde passe, naar jeg skildrede dm Moder som 
,,en kiuekket Lilje", ,,en knust Sjael" ,eller hgnende ? 
Er der noget, Mor med sit lyse, glade Smil og sin 
s01vklare Latter ikke minder om, da er det saa- 
danne Foreteelser. Og ved du Grunden, kaere Maria ? 
Det er den, at Herren har lagt Ordet ,,underdanig" 
ned i vort Liv, renset fra al Syndens Smuds og 
beaandet af bans Helligaand, og saa har dette dej- 
lige Ord fart os Dag for Dag dybere og dybere ind 
i Forstaaelse af og Kaerlighed til hinanden, saa at 
vort jEgteskab er blevet som en Forgaard til Him- 
len. 

Men nu kom der Bud fra Rasmus Vaegter, at jeg 
skulde komme med det samme og hjemmedobe 
deres Barn, som de ,,bekom sig" igaar. Derfor 
Farvel, min Pige og forson dig nu bdt med Ordet 
,,underdanig", /indtil vi igen tales ved. Hilsen fra 
Mor og ,,Pip", som lige i 0jeblikket giver os en 
Serenade det er nok Meningen, at den skal med 
i Konvolutten til dig. 

Din egen Fa'r. 



Lenholm, i September 1404. 

KaerehlleFa'r! 

Du skal have et rigtig varmt Trykkys, fordi du 
saa klart og indgaaende bar behandlet mine dumme 
Sknverier og ikke sagt, at du nu var ked af at 
faa mere af den T0nde. 

Dette faar mig til at tage Traaden hdt op paany 
i dette Brev. Jeg maa straks give dig Ret i dine 
Udtalelser om, at Ordet ,,underdanig" ikke er et 
daarligt Ord i et Forhold som dit og mit eller som 
dit og Moders. Men .jeg har for Resten .aldrig taenkt 
f0i paa, at disse Forhold havde noget med Under- 
danighed at g0re, dog nu kan jeg se det der er 
det jo, som det skal vaere; og det er altsaa, fordi 
Underdanighedsforholdet er beaandet af Gud og 
t"0rt tilbage til sin oprindelige Herhghedstilstand. 

Men nu kunde det interessere mig at vide lidt 
om det, som du sikkert ogsaa vilde have skrevet 
noget om, hvis ikke Rasmus Vaegters Bam var 
kommen i Vejen og havde n0dt dig til at afbryde 
dit Brev. Jeg taenker paa det Underdanighedsfor- 
hold, som Maendene altid har f orlangt af os Kvinder, 
selv om vi hverkenstod i Barneforhold ,til dem eller 
levede i ^Egteskab med dem. Jeg mener altsaa det 
,,Forhold" eller hvad skal jeg kalde det? som 
begge K0n rent socialt se"t faar til hinanden, naar 
de staar overfor hinanden med hver sine Evner, 
sin Livsudvikhng, sin Karakter og Uddannelse og 
modes paa Livets Skueplads med lige Berettigelse 
til at tage Del i det store Kapteb , i Kampen for 



Tilvaerelsen. Har Kravet fra Maendenes Side om 
Underdanighed ogsaa her sin Berettigelse ? 

Skal jeg svare og jeg bar taenkt meget der- 
over saa maa jeg svare: Absolut nej. Jeg 
taenker mig, at en Mand og en Kvmde hver for sig 
s0ger den samme Telegraf istplads ; de bar begge et 
godt HeJbred, begge Praeliminaereksamen, begge 
gode Anbefalmger fra forskellige Myndigheder; 
vOde det nu vaere rigtigt, at man ved Besaettelsen 
af en saadan Plads yalgte Manden f remf or Kvinden, 
fordi det Underdamghedsforhold, som ,,over al Ver- 
den gaengs er", ogsaa skulde konstateres i dette 
Tilf aelde ? I vore Dage er Lighedspnncippet jo ind- 
f0rt mange Steder i vort offenthge Liv i den Slags 
Tilfaslde, som her er naevnt, og man bar jo ,,be- 
fundet sig vel derved". Er altsaa Underdanigheds- 
forholdet bortskaffet i et saadant Tilfaelde, hvor- 
f or skal det saa haevdes i saa mange andre Tilfaelde 
det saetter ondt Blod, og ikke sandt, kaere 
Fader Retfaerdighed f remf or alt! 

Dette sagde jeg ogsaa forleden Dag, da For- 
valter Keyser og jeg reg sammen i storste Ven- 
skabebghed om det gamle Mellemvaerende. Men 
ved du, hvad han saa svarede ? Han m0dte op med 
de saedvanlige gamle Travere om, at Kvinden skulde 
blive ved sin Gryde, sy Mandens Taj, stoppe bans 
Hoser, f0de Bern og opamme dem og saa for 
Resten holde sin Mund om Ting, som ikke kom 
hende ved. At en Mand vil sige saadan SnakJ 
Hvis Kvinden nu er stillet saadan, at bun hverken 
bar Gryde eller K0kken, Mand eller B0rn bun 



45 

skal da ikke for bare at komme md i det rette pa- 
tenterede Underdanighedsforhold gaa hen og skaffe 
sig en Gryde, en Mand og et Barn paa staaende 
Fod. Det vilde blive en net Redelighedl Og 
hvad mon d'Hrr. Maend saa vilde sige til os? 

Men jeg kommer pludselig i Tanker om, at naar 
du nu Iseser dette Brev og sasrlig, hvad jeg nylig 
skrev, saa kommer du til at taenke paa Frk. Botilde 
og hendes Mangel paa Underdanighed. Ja, kaere 
Fader, her bar vi jo et lyslevende Eksempel paa 
en Kvinde, som ligefrem er lovhg undskyldt for at 
vise Underdanighed mod nogen Mand (jeg taenker 
selvfalgelig ikke paa Forholdet til hendes Overord- 
nede) thi hvem skulde det vel vaere ? Hvad skal 
hun nu g0re? Hun bar mgen Fader, hun bar hel- 
ler ingen ^Egtemand at vaere underdanig overfor 
hun maa da altsaa vaere fri for at vise Underdanig- 
hed overfor Manden, ikke sandt? 

Se, dette vil jeg nu genie here din Mening om, 
sede Fa'r, og du maa ikke blive tract af mig, thi 
jeg vil gerne hjaelpes til Klarhed og laere baade at 
se ret og gore Ret. 

I Morgen skal vor gamle Stuepige giftes, hun 
er saa forelsket i sin tilkommende Mand, at det 
vil gaa som Fod i Hose for hende at vasre sin 
Mand underdanig hun vil aldrig taenke noget ved 
det. Hvordan bar Mor det ? Hils hende mange Tu- 
smde Gange og giv hende et rigtig varmt Kys, 
Pip skal du give medsendte Vejbred, saa synger 
hun nok en ny Arie for Eder. Den bedste Hilsen 
til dig, lille Fa'r, med Tak for trofast Kaerhghedl 
Dm egen Datterlil. 



46 

Helleby Pnestegurd, 16. September 1904 

Kaereste Missel 

Jeg har i den sidste Tid vaeret noget optaget 
af Arbejde, saa at det har trukket noget ud, for 
jeg har faaet Raad til at spendere dig et Par smaa 
Kvarter. 

Det glaeder mig, at nut sidste Brev har bragt 
dig lidt naermere Forstaaelsen af Ordet ,,under- 
danig", saa at du nu paa et Far Omraader ikke 
laengere ser noget spcgelsesagtigt eller uhyggchgt 
deri. 

Nu vil jeg farst farend jeg gaar over tal at 
udtale mig om de Spergsmaal, du i sidste Brev har 
stillet mig genoptage hdt af den Traad, jeg 
havde spundet et Stykke paa i nut Brev, men 
blev afbrudt i ved Hjemmedaaben. Du busker, at 
jeg talte om Mors og mit lykkelige JEgteskab, som 
netop var blevet lykkeligt, fordi hun havde vasret 
underdanig i sit Forhold til mig og ikke det mod- 
satte. Du ved, at der er noget, der hedder : at vaere 
paa sin rette Hylde Den Gud, der oprindehg 
ordnede alt saa godt og viseligt, mdf0rte ogsaa f ra 
Begyndelsen noget af et ,,Hyldesystem" i Tilvaerel- 
sen. Solen fik sin Hylde, Jorden sin, Maanen sin, 
Planteme deres, Fiskene deres, Fuglene deres og 
Menneskene deres, og da fik Manden ogsaa sm 
saa vel som Kvinden. Og havde alting blevet staa- 
ende paa sin rette Hylde, saa. havde vi endnu den 
Dag i Dag haft paradisiske Tilstande. 

Men gait gik det der kom Uorden i hele 
Hyldesystemet; Menneskene vilde op paa Guds 



47 

Plads, Dyrene op paa Menneskenes og vaere deres 
egne Herrer, Kvmden vilde op paa Mandens Plads, 
og Manden vilde ikke ned paa Kvindens Plads 
man vilde ikke vsere paa sin egen Hylde, hvor 
man passede. Den firkantede Termng vilde ned i 
det runde Hul, og Kuglen vilde ned i det firkantede 
Hul men det passede ingen Steder; saa legede 
man yEventyr og bildte sig selv og andre ind, at 
saadan skulde det vaere, og saadan passede det 
netop, skont det kneb og skar og klemte paa alle 
Ledder og Kanter 'men man gav belt 'andre Ting 
Skylden end det, der virkehg havde Skylden: at 
man ikke var paa sin rette Hylde. 

Men saa kom ,,den Soles Sol fra Bethlehem", 
Jesus, for at faa alt paa sin rette Hylde igen i 
denne forkerte Verden sasrlig blandt os Men- 
nesker, hvorfra Elendigheden stammede, og ban 
kom ogsaa for at saette Mand og Kvinde paa deres 
rette Plads. Alle andre havde glemt det, men han 
ikke thi han havde selv fra Begyndelsen vasret 
med til at stille dem paa den rette Hylde, hvor de 
passede. Og saa kom han og lod det Ord sige til 
alle Kvmder, der levede i yEgteskab: ,,Hustruerne 
skulle underordne sig under deres egne Maend som 
under Herren, thi en Mand er sin Hustrus Hoved, 
ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han 
er sit Legemes Frelser. Dog ligesom Menigheden 
underordner sig under Kristus, saaledes skulle og- 
saa Hustruerne underordne sig under deres Maend 
i alia Ting." Se, i det Ord, kaereste Datter, fik 
Kvinden i ^Egteskab sin rette Hylde anvist der, 



4 8 

hvor hun passer; men samtidig fik Manden jo sin 
Plads anvist i det samme Ord som ,,sit Legemes 
Frelser" d. v. s. sin Hustrus Velsigner og Lykke- 
bringer, ja Frelser, fordi han er hendes Hoved. Og 
<der, hvor Manden indtager sin rette Plads og Kvm- 
<len sin i et ^gteskab, der vil Guds Velsignelse 
ikke udebkve der vil der blive Lykke. Derfor er 
Mor og jcg lykkehge, thi vi har ladet Jesus f0re 
os md paa vor Tette Plads i vort indbyrdes 'Forhold. 

Det var dette, jeg ikke fik rigtig sagt i nut for- 
rige Brev, men som jeg denne Gang f01te Trang 
til at vedf0]e. 

Men hvad jeg nu har skrevet, danner for Resten 
n Overgang til det, som jeg nu vil tage lidt frem 
til nojere Eftersyn : dit Sp0rgsmaal om Underdanig- 
hedsforholdet meUem Mand og Kvinde, naar de 
ikke staar i Barne- eller yEgteskabsforhold til hin- 



Du gaar ud fra et Eksempel med en Ansaettelse 
i Telegrafvsesnets Tjeneste; jeg tillader mig at gaa 
ud fra et Eksempel, taget fra Memghedslivets Guds- 
tjeneste. Det ligger mig og mit daglige Liv nok 
saa nser. En Menighed mangier en Prasst ; der mel- 
der sig forskellige Ansegere deriblandt ogsaa 
en kvindehg theologisk Kandidat (du ved jo, at 
der om nogle Aar ogsaa vil opstaa saadanne Ny- 
dannelser her i vort Faedreland); hun har en ud- 
jnaerket Eksamen, udmaerkede Evner, udmaerket 
Stemme, udmaerkede Anbefalinger ja, hun er 
maaske den bedste blandt alle Ans0gerne, hvad ydre 



49 

Kvalifikationer angaar, er maaske ogsaa et yd- 
mygt, troende Menneske (nej, det er him ikke, thi 
da vilde him rimeligvis slet ikke vaere blandt An- 
s0geme), vilde det saa vaere rigtigt at vaelge-hende ? 
Nej, det vilde vaere forkert. 

Fordi hun ganske simpelt ikke vilde komme paa 
den hende af Gud bestemte Hylde; hun vilde 
som Kuglen trille ned i det firkantede Hul. 
men aldrig komme til at passe der, thi en Kugle 
passer nu en Gang ikke andre Steder end i et 
rundt Hul, og en Kvmde passer ikke i en Praeste- 
stilling. 

Du sparger, hvoraf jeg ved det. Jo, deraf, at 
ban, som fra Begyndelsen af var med til at stille 
os paa vor rette Plads, har ladet sige : i,,En Kvmde 
b0r i Stilhed lade sig belaere med al Lydighed; 
men at vaere Laerer tilsteder jeg ikke en Kvmde, 
ikke heller at byde over Manden, men at vaere i 
Stilhed. Thi Adam blev dannet ferst, derefter Eva, 
og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev 
bedraget og er falden i Overtraedelse." Altsaa 

dikestol, saa er hun i Bedragets Void og er falden i 
en Overtraedelse. Hun burde have vaeret underdanig 
og erkendt, at i dette Tilf aelde traengte hun sig f rem 
i en fremmed Bestilling. 

Men dette Tilf aelde udelukker ikke, at hun kunde 
have blevet en udmaerket Bogholderske eller Tele- 



5 

Skal Kvinden altsaa kun i nogle Tilfaelde vaere 
Manden vnderdanig og ikke i alle? 

Jeg svarer: Indenfor Guds Rige her paa Jor- 
den i alle Tilfaelde. Da Kvinden Eva blev skabt, 
skete det med de Ord. ,,Det er ikke godt, at Men- 
nesket er ene, jeg vil g0re ham en Hjaelp, som skal 
vaere hos ham," og i disse Ord blev Kvindens Stil- 
ling bestemt til Manden, hvorsomhelst hun traeffer 
ham paa Jorden. At vaere en Hjselp for Manden 
det er Kvindens rette Hylde, og den Kvinde, der 
b0jer sig md under denne Grundbestemmelse og ser 
sin Plads i Verden under den Synsvinkel, vil ogsaa 
komme til at faa'en god Plads i Menighedens Sam- 
fund der vil blive Brug for hende, som der var 
Brug for Kvinder i de forste Menigheders Tid, og 
de vil bevare deres Kvindelighed ikke blive Blaa- 
stramper og sk0rteklaedte Mandfolk i Frk. Botildes 
Lignelse og efter hendes Billede. 

Tror du ikke, mm kaere Pige, at ogsaa Kvinderne 
bar Skyld i meget af den Elendighed, som Men- 
neskene vader i, og det er, fordi de ikke kender 
,,Hylden". Maa1;te Gud Helligaand dog oplyse de 
mange forvildede Mennesker i vore Dage til at se, 
at Guds Vilje og den Plads, han har bestemt for os 
i sin store Husholdning, er altid den bedste og f erer 
til den Guldalder, som Menneskehjertet dog inderst 
inde laenges efter. 

Den Kvindesjael, der kommer til at smage 
Underdamghedsforholdet til Gud, vil efterhaanden 
snart finde sig til Rette i Underdamghedsforholdet 
til Manden og blive ham en Medhjaelp i alle Ting. 



Du skrev: Kaere Fader, Retfaerdighed fremfa 
alt. Jeg skriver tilbage: Kaerlighed Gudskaerlig 
bed fremfor alt; det klarer enhver Vanskelighed. 

Og saa vD jeg 0nske dig Guds Fred, mm kaen 
Misse, og Kristi Kaerlighed Mor er med heri 
Gud bevare dig som sit Barn paa alle dine Veje 1 
Dm Fader. 

Lenholm, 29 September 1904 

Ksereste; lille Far I 

Du gav mig rigtignok noget at tasnke paa 
dit Brev forleden saerhg med den Udvikling ai 
Hyldesystemet, som du havde fundet paa. 

Manden og Kvinden staar altsaa ikke paa sammc 
Hylde, kan jeg forstaa, efter dm Mening; og du 
viser jo, at du bar Gud i Ryggen, naar du paa- 
staar dette hvad skal jeg da stille op ? 

Men sig mig saa, Fa'r bar en hvilkensom 
heist Mand, jeg m0der her i Verden, da Lov til at 
kraeve Underdamghed af mig ? Har en Kvinde aldrig 
JRet til at protestere mod et saadant Krav? Det 
kunde jo vaere, at en Mand forlangte det mest neder- 
drsegtige af mig skulde jeg da ogsaa underordne 
Tnig? Jeg ved, at du vil sige nej. Men naar du 
g0r det, saa mdrammer du jo alligevel, at Kvindens 
Underdanighed mod Manden bar sine Granger. 
Ikke sandt? Og saa vilde jeg genre have disse 
Grsenser naermere bestemt, for at jeg i paakom- 
mende Tilfaelde kan vide, hvor Mandens Hylde er, 
og hvor min er og med god Samvittighed kan 
sige- ,,Fmgrene af Fadet, mm Venl" hvis ban 



"52 

gaar ind i nun Have og vil plukke Kaal i mine 
Bede, 

Nu vil du nok klare det for nag, ksere Fader, 
naar du en Gang faar Tid. 

For Resten bliver vore Turneringer fortsatte her 
paa Lonholm, men jeg begynder at indtage en Seer- 
stilling. Jeg staar jo nok paa en Maade paa Kvin- 
dernes Side overfor Maendene, men jeg finder dog 
ikke fuld Forstaaelse hos mine egne, naar jeg kom- 
mer frem med nogle af de Meninger, som du bar 
givet mig. Jeg bliver undertiden taget til Indtaegt 
af begge Partier, men saadan maa det jo altid gaa 
den, som staar paa den gyldne Middelvej og har 
Samfund med Sandheden. Jeg kan selvfolgelig slet 
ikke holde med Forpagteren og Forvalter Keyser, 
naar de fordrer, at Kvinderne skal vise deres Un- 
derdanighed i at erkende, at de kun passer til at 
vaere Vaskerkoner og Malkepiger, K0kkenjomfruer 
og Stuepiger, Frokner og Sypiger eller Hustruer 
og Barnem0dre eUer lignende, men jeg kan heller 
ikke holde med Esther og de andre, naar de hejser 
den frie Konkurrences Fane i Forholdet mellem 
Mand og Kvmde og stiller det saaledes op: en 
Kvinde kan alt, hvad en Mand kan, men en Mand 
kan ikke alt, hvad en Kvinde kan. Aa, du skulde , 
here, hvorledes en saadan Faastand formaar at faa 
Krigsluen til at flamme, men nu maa jeg som 
godt kunde vaere med for til at sige noget lig- 
nende staa som Tilskuer til Kampgnyet og Ie 
indvendig, fordi jeg synes, at det hele opleser sig 
til en Dyst mellem Leven og Hvalfisken: der bli- 



S3 

ver hvirvlet meget Sand og Vand op, men man 
kommer ikke hinanden nsermere i Forstaaelse. 

Jeg faar imidlertid ikke mere Tid til at skrive 
i Dag, for vi er bedt ud i Eftermiddag; men jeg 
bar det godt og sender de kaerligste Hilsener til dig 
og Mor og alle de andre ksere. 

Din ,,underdanige" Datter 
Maria. 

Helleby Pres-egaari, 5. Oktober 1904. 

Ksereste Maria! 

Vor Diskussion er nok nu ved at ebbe ud, og 
det er jeg for Resten glad ved baade for dig og mig. 

Det Gaerde, du nu igen er standset ved og ikke 
kan komme ngtig over, vil jeg endnu en Gang 
prove at hjaelpe dig over. Og saa meddeles dig da 
tjenstligt ,,til behagelig Efterretnmg", at du endnu 
ser ganske forkert paa Begrebet ,,Underdanig- 
hed over for Manden", thi du forstaar det som 
en Negativitet som en Indskraenkmng i Kvmdens 
personlige Fnhed, hvis Graenser du genie vil have 
optrukket, for at du kan made din Modstander (in 
casu. Manden) og sige. Her til og ikke viderel 
Se, det er en ren Misforstaaelse at tage det paa 
den Maade. Du maa tvaertimod prove paa at vsenne 
dig til at se paa Underdanigheden overfor Manden 
som en Rettighed, du har, altsaa noget po- 
sitivt, du skal g0re Brug af overfor ham, og som 
du ved din Optraeden kan kraeve respekteret; og 
hvis du kunde faa dette rette Syn paa Sa- 
gen, vilde du ikke mere forlange Graenser, og heist 



54 

de snaevreste, fastsat, men vilde tvaertimod straebe 
efter at udvide Graenserne mangefold. 

Jeg kommer i denne Forbindelse til at tasnke 
paa vor Frelsers Ord om Velsignelsen altsaa no- 
get positivt ved at underordne sig andre og 
vaere Tjener for andre, og jeg mindes, at ban kal- 
der det Menneske den sterste, der er de andres Tje- 
ner. Og det var ikke blot Ord i bans Mund 
det var Liv; derfor blev ban den storste og er det 
f remdeles ; men ban sperger ikke om, hvor snaevert 
Graenserne kan saettes for bans ,,Underdanighed", 
men ban vil heist udvide sin Tjenergernmg til den 
ganske jord. Mon det da skulde vaere en Skam og 
Nedvaerdigelse for Kvinden at vaere Manden under- 
danig, selv om ban er ,,en hvilkensombelst", som 

Og saa bemaerker ,du noget om, at en Kvinde da 
ikk? skal vaere Manden underdanig, naar ban for- 
langer ,,det mest nederdraegtige" af hende. Hertil 
maa jeg svare baade Ja og Nej, min Pige; thi i 
et saadant Tilfaelde skal Kvinden netop vise sin 
Underdanighed ved at hjselpe Manden bort fra det 
nederdraegtige og ind paa en god og sk0n Vej 
men bun skal ikke vaere Mandens syndige Lyster 
underdanig, thi derved falder bun netop uden for 
Rammen ,,Hylden", hvor hun vil vaere til Vel- 
signelse i sin Tjeneste. Her mindes jeg Skildringen 
af den stille, skgnne ganske vist gifte Kvinde, 
som Apostelen Peter giver i sit ferste Brevs tredje 
Kapitel; der vil du faa et Indtryk af ,,Underdamg- 



55 

hedens Positivitet", hvis du nu ellers bar faaet fat 
paa, hvad jeg mener. 

Altsaa vast ikke bange for at vaere en hvilken- 
somhelst Mand underdanig i videste Udstraeknmg, 
naar du vel at maerke er det som den, der 
Jesus hg vil tjene ham og ikke bans Synd og 
Selvet. Paa denne Maade vil du og enhver Kvmde 
bevare eders Kvindelighed og Ynde, hvon I Kvin- 
der bar en maegtig Loftestang til at bhve en Kraft 
i et Folk, en Kilde til Fromhed og Renhed for den 
kommende Slasgt en herhg, gylden Islaet i Men- 
neskehedens Historie. Hvilken Dumbed begaar ikke 
de Mennesker, der la Frk. Botilde kaster deret, 
Kvindelighed bort for at stille sig jaevnsides Man- 
den hvor foragter man dem ikke i sit Hjerte 
(ja undskyld det Udtrykl), og hvor kan de ikke 
opirre og forhaerde Maendenes Sjselehv, forraa og 
brutalisere dem ved deres hestedumme Forkastelse 
af Underdanigheden, der dog i Grunden er Guds 
sasrhge Gave til Kvinden, og som hun derfor burde 
holde hejt i ^Ere i Stedet for at forkaste. 

Men nu tror jeg, kaere Maria, at vi er kommen 
saa langt i denne Matene, som vi kan komme 
gennem Breve , jeg foreslaar derfor, at vi nu holder 
inde med Skydmngen forelebig og saa mundthg, 
naar du kommer hjem i Julefenen til os, tager Sa- 
gen op paa ny, hvis vi da ikke til den Tid er ble- 
ven ganske emge og kan stikke vort Svaerd i Balgen. 

Mor bar laest vore Breve og vaeret meget in- 
teresseret, men hun bar vasret kastet fra Scylla i 
Charybdis og tilbage igen under Debatten, snart 



56 

bar hun holdt med dig og snart med mig, fordi 
him har vaeret sin kvindelige Logik tro: altid at 
holde med den sidste aerede Taler. Men i Virkelig- 
heden er hun paa min Side og det har hun 
vaeret i alle de lykkelige Aar, vi har kendt hm- 
anden ; derf or er jeg saa glad ved hende, den kaere, 
lille Mor. De kasrhgste Hilsner til dig, vor Skat, 
f ra hende og din egen 

Fa'r. 



DE STORE BORN I HJEMMET. 

Af fotmuie Slauenfeldt 

Kom med paa en lille Koretur med ,,Omnibus" 
ned ad den store Londoner Faerdselsaare, Ox- 
ford-Street. Med M0je slap vi over Gaden gennem 
Mylderet af K0ret0jer, en Tid stod vi stille paa det 
modsatte Fortov ; endelig 'kommer Omnibussen med 
det rette Nummer og Navn susende. Den standser, 
Folk gaar ud, Folk stiger ind, Konduktoren giver 
Signal til Vognstyreren, et Ryk af Hestene, og saa 
gaar det videre. 

Vi stiger op ad Trappen, op paa ,,Bussens" Tag. 
Vil man danne sig et Begreb om Millionbyens Men- 
neskemylder, kan man ikke finde noget bedre Sted 
at anbnnge sig end paa Taget af en Londoner ,,Bus". 

Nede i Mylderet paa Gaden havde vi al vor 
Aandsnservaerelse behov for ikke at blive kart over. 
Her sidder vi trygge og kan henvende hele vor Op- 
masrksomhed paa det brogede Skue, ikke uligt en 
Myretue i Forvirnng, dybt nede under os. 

Som en bred, urolig Flod glider Menneskes- 
str0mmen hen under vore Fodder. ,,Hold til ven- 
stre" staar der paa Lygtepaelene, der er anbragte 



paa lave, aflange Forhejmnger midt ned ad Gaden. 
Fodgaengerstrommen gaar fremad paa venstre For- 
tov, tilbage paa den modsatte Side. Nogle faa gaar 
imod denne Str0m, men de gaar langs Husene, for- 
modentlig for at se paa de mange pragtf ulde Butiks- 
vinduer. I Str0gtiden, naar Mylderet er paa sit 
h0]este, g0r man i hvert Fald klogest i at ,,f01ge 
med Stremmen", naar man ikke bar nogen saerhg 
Anlednmg til at gore det modsatte. 

,,Hold til venstre!" breler Politibetjenten. En 
Vogn, hvis Kusk aabenbart ikke h0rer til de ,,md- 
f0dte", kommer fra en Sidegade og bar nogen Van- 
skelighed ved at komme md paa rette Plads i Raek- 
ken af de k0rende Og det er virkehg heller ikke 
let Naar man sidder heroppe og skuer ned over 
disse Hundreder af f orskelhge K0ret0jer, lige fra den 
lille, fikse Hansomcab, Landaueren og den maegtige 
Arbejdsvogn forspsendt med ikke mindre maegtige, 
engelske Bryggerheste, til ,,Bil'er" i forskellige St0r- 
relser, saa undrer man sig over, at der ikke sker 
flere Ulykker, end der g0r. 

Paa Trappen udenfor en Restauration staar en 
Opvarter. Et skingrende Hvin i en lille Flajte, straks 
baner en lille, tohjulet Kalesche sig Vej fra naer- 
meste Holdeplads. ,,Cab'en" holder. To Darner sti- 
ger ind, Kusken faar Besked, og af Sted gaar det. 
Oppe fra sit h0je Saede bagved og over Kaleschen 
bar Kusken frit Blik over K0rebanen, og nu styrer 
ban med en forbavsende Faerdighed og Aandsnaer- 
vaerelse sit lille K0ret0j gennem Hvirvlen i de over 
fyldte Gader, til ban naar sit Maal. 



59 

,,Stands!" raaber Pohtibetjenten henne ved 
Lygtepaelen. Alle K0ret0jeme standser. Han vin- 
ker til Flokken, der bar samlet sig paa Fortovet og 
vil over. Hurtigt skynder de sig over til Forh0jmn- 
gen. Nu er hver Plads paa denne optaget. ,,Stands 1" 
raaber ban igen. Atter standses K0ret0jsstr0mmen, 
denne Gang paa den modsatte Side af Gaden. Og 
Skaren paa den Idle, fredlyste Plet midt i den n- 
vende Strom skynder sig over. 

Oppe fra ,,Biis'ens" Tag ser man et Par hvid- 
klaedte ,,Babies" gaa med den pragtfuldt pyntede 
Bonne. Hvid og skser er Hudfarven. hvid og skacr 
er Dragten, uskyldsrent er Blikket, noget slapt og 
udtrykslost, noget mat Blaa 0jne, lyse Kreller, aller- 
kasreste smaa Dukker. Men Drivhusplanter. Vil 
dissc Smaapiger, disse smaa Darner, nogen Smde 
faa det f aste Blik, den raadsnare Optraeden, der ud- 
maerker Kusken, der oppe fra sin Buk styrer sin 
tohjulede Cab frem mellem Motorvognene, den 
unge Londonergut, der klarer den stolt paa Cyklen 
uden at bhve kort over, eller den lille Flund der, 
et sjaeldent Dyr i London, der smutter om uden 
at blive ramt af Hestenes Hove eller de rullende, 
susende Hjul ? 

Jeg ser for mig deres Hjem. Udstyret med al 
Tidens Luksus, med en Tjener paa hver Finger, 
indrettet for disse smaa saaledes, at det imodekom- 
mer alle Hygiejnens Krav, Ophold ved Stranden 

Jeg/ ser dem for mig, naar de vokser til. For- 
kaslede smaa Darner. Vil Livet altid forme sig for 



6o 

dem saa b!0dt, saa mildt som nu ? De maa engang 
tort fra de skaermende Mure, slippe den vaernende 
Haand; om de en Gang maa ud i Strommen, vil 
den da knuse dem, eller vil de forstaa at klare sig 
derude i Hvirvlen? 

Drivhusplanter det var det, vore Born ikke 
skulde bhve, og det er det, de ofte bliver. Ikke 
saa meget paa Grund af Luksus og Rigdom, det 
bar de f leste af os kun lidt af , men paa Grund af 
vor store Kaerlighed og Omhu, der ofte bliver an- 
bragt paa et gait Sted. 



,,Vore Bern." Hvor bar jeg ikke ofte hert 
det jEmne behandle i Praestekonventer, til hvis 
M0der tillige Praesternes Hustruer havde Adgang, 
og ved hvilke man af Hensyn til disse valgte Emner 
af mere praktisk og letfattelig Art I 

Hvor bar jeg under Forhandlingen herom hert 
fremsaette mange skonne og gode Tanker om, hvor- 
ledes vi skulde opdrage disse smaa, Gud havde 
skaenket os 1 Hvor enskede disse Foraeldre ikke m- 
derligt at eje deres B0rns Fortrolighed, at faa Lov 
til at bevare dem hos Gud eller lede dem til ham, 
der havde givet deres eget Liv Fred, Lykke og 
Indhold! 

Unge Foraeldre med smaa Bern fortalte med 

Glaede og naegtes kan det ikke undertiden, med 

, ikke liden Stolthed om de ferste Tegn paa et vaag- 

nende Gudsf orhold hos deres Born : hvad Asta havde 

sagt, og hvad Knud havde sunget. Foraeldre, hvis 



B0rn var noget storre, sagde ikke saa meget om 
deni. Nogle af dem tsenkte: ,,ja, ja, glsed eder, mens 
de er smaa." 

Andre talte om de starre, de halwoksne Bern. 
De var ligesom laengere borte fra dem, vilde ikke 
altid, hvad Fa'r og Mo'r vilde. Der var vaagnende 
Laengsler, vaagnende Tilb0jeligheder, noget spredt, 
uroligt over dem. Mor og navnlig Far forstod dem 
ofte ikke. Mor havde Lyst til at give efter, Far 
til at sige, hvor Skabet skulde staa: ,,Naar vi gaar 
til Meder, saa siger vi til dem om at gaa med. 
Lysten er ikke altid stor. Men de gaar dog, og 
Guds Ord maa jo tilsidst g0re sin Virkning." 

Mor siger ikke noget, men hun taenker: ,,Smaa 
Barn, smaa Sorger; store B0rn, store Sorger." Da 
Bornene var smaa, dromte hun om at vaere alt for 
dem, at vaere en Vemnde for Detrene og for S0n- 
nerne, med, hun bar talt saa k0nt tidligere om at 
eje sine Barns Fortrolighed. Hvorledes gaar det 
hende selv nu? De bar haft den Lykke at kunne 
beholde deres B0rn hjemme meget laenge. I Dag 
er de ene hjemme. Savner de os ? Eller faler de 
sig fn? 

Kender hun sine B0rns Tanker? 



Hvis vi virkelig vil eve nogen Indflydelse paa 
vore B0rn, da maa vi eje deres Fortrolighed; men 
at vinde, eje og bevare denne er en uhyre vanskelig 
Sag. Ofte er vi selv Skyld i, at den mistes. 

Vi bar den nemlig til at begynde med. Naar 



62 

Anna Elisabeth sidder paa sin lille Stol ved Siden 
af Mor med Dukken eller Billedbogen paa Sk0det 
og pludrer 10s, da er der ikke en Krog i hendes 
lille Hjerte, der er skjult. Naar Frederik gaar med 
sin buttede Haand i Pars og snakker op om lest 
og fast, da kender hans Fader, hvad der bor i 
ham 

Men der kommer den Tid, da Barnet ikke er 
Barn laengere, denne underhge Tid, vi kalder Over- 
gangsalderen, en underhg uharmonisk Tid med gae- 
rende Tanker, med gaerende Liv. Ofte en underhg 
ulykkehg Tid for den unge selv De keder sig sam- 
men med B0rn De regner dem for Bern, der blot 
er et Aar yngre end de selv, mens de, der er et 
Aar aeldre, ser ned paa dem og kalder dem ,,Un- 
ger" og ,,smaa Rotter". Det er en ensom Tid. Det 
er i denne Tid, at B0mene traenger mest til deres 
Foraeldre, og det er netop i denne Tid, at disse 
mister deres Fortrolighed. 

Olf. Ricard bar et Steds saa forunderhg traef- 
fende skildret Drengen i denne Alder. Bukserne 
for korte, Armene for lange, Stemmen for h0j, Be- 
vaegelserne for voldsomme, F01elserne for dybe og 
staerke, Sindsstemmngen mellem Latter og Graad. 
Store Planer, skenne Dr0mme, Trangen til at bhve 
noget stort og kort efter Fortvivlelse over sig selv. 
Verden begynder at oprulle det ene Billede efter det 
andet for hans Blik snart skenne og tillokkende, 
snart stygge og faele, Er Verden virkelig saaledes ? 
Spergsmaal traenger sig paa. Hvor f aar man Svar ? 

Jeg husker som Barn jeg var vel en 8 a f> 



63 

Aar at jeg i lang Tid grundede over, hvad en 
,,Grundtvigianer" vel var. Det var i Grundtvigia- 
nismens Kulminationstid. Som en maerkelig Fore- 
teelse stod den der. Den brasede paa med Kraft, 
den kom med mange nye Tanker, nye Synspunk- 
ter. Den var hadet eller elsket Den stod paa samme 
Stadium i sit Forl0b som Indre Mission 25 a 30 
Aar senere. Ofte havde jeg hart den revet staerkt 
ned, til andre Tider forsvaret. En Dag tog jeg Mod 
til mig og spurgte : ,,Hvad er en Grundtvigianer ? " 
,,Det forstaar saadan en Idle Pige sig ikke paa," 
tod Svaret Hvis Foraeldre vidste, hvilken Synd de 
begaar mod deres Barn og mod sig selv med ved 
et saadant Svar, kom de aldrig med det. 

Barnets Sjaslehv eller Tankehv begynder at 
vaagne. I Begyndelsen kommer det tillidsfuldt hen 
til Far eller Mor og lukker Daren lidt op Men 
tankelast, med unaensom Haand eller endogsaa over- 
legent lukkes den i med et ,,det forstaar Barn 
sig ikke paa." Og for hver eneste Gang den luk- 
kes i, lukkes den mindre op naeste Gang, til den til- 
sidsl ikke aabnes mere forelabigt i hvert Til- 
fzlde. 

,,Hvordan bhver et Menneske til?" Mon For- 
aeldre ofte aner, hvor tidligt et taenkende Idle Men- 
neske begynder at grunde over den Sag. Hvis Ear- 
ner endnu sager derhen, hvor det burde sage, skraem 
det da aldrig bort, men sig det nogen Besked, saa 
tnegen som I kan og tar, heist saa det faler sig til- 
fredsstillet. Har det en Smule Energi, vil det ellers 
blot gaa til andre, der maaske ikke tager saa naen- 



somt paa den Sag. Eders Sky for at rare herved 
kati I derved komme til bittert at fortryde. 



,Jeg kan saa godt hde Dem," sagde en Gang 
t halwoksent Pigebarn til mig, ,,for De behandler 
mig da som et Menneske." Lad os aldrig glemme 
det- Bern er Mennesker, smaa Mennesker men 



De voksne er saa tilbejehge til altfor laenge at 
regne dem for Bern. Sagen er den, tilsyneladende 
er de Bern meget laengere, end de er det. Og Sagen 
er den, at Udviklmgen foregaar saa underligt i 
Spring, og Overfladen er den, der holder sig laengst 
barnlig. Den aandehge Udvikling er lige saa uhar- 
monisk som den legemlige; for langt fremme, ja 
naesten voldsom, paa et Punkt; langt tilbage, ganske 
barnlig, paa et andet. 

Kunde blot vi, der skulde vaere deres Vejledere, 
tage dem, som de er : Bern og dog saa voksne paa 
enkelte Punkter, tage dem alvorligt, men ikke over- 
legent, da tabte vi ikke saa snart deres Fortrolighed. 
Er den mistet, da beror det paa rene Tilfaeldigheder, 
om vi faar Lov at vejlede. 



,,Hvad skal vi lade vote halvvoksne Bern laese?" 
Vi maa ikke opdrage vore Bern som Dnvhusplan- 
ter, skaermed^ og vogtede mod enhver Vind, i 
Uvidenhed om den virkelige Verden. Lad dem laese, 
hvad der er godt i vor Literatur; lad dem kende 



65 

det, andre dannede Mennesker kender. Lad ikke 
det ske, at de i deres Hjem er blevne holdte borte 
fra alt andet end den direkte kristehge Laesning; 
de vil da, naar de som voksne kommer sammen med 
andre unge af deres eget Samf undslag, Me sig som 
Sinker, og en Bitterhed mod deres Hjem vil komme 
op i deres Sind, der kan faa vidtraekkende Falger 
Jeg sagde far: det gode i vor Literatur. Hvad der 
barer hertil, kan der jo vaere delte Menmger om. 

I mm allergranneste Ungdom ansaa man Schan- 
dorfs Romaner for noget af det, man ikke lod 
unge Piger laese. En Dag kom nun Mor med en 
stor, tyk Roman af ham og sagde: ,,Den skal du 
laese. Du er nu voksen og bar vide, hvordan Verden 
er." Jeg Iseste den, og vi talte sammen om de for- 
skellige Forhold, der berartes i Bogen, og de var 
langtfra rene, men desvaerre i haj Grad virkelig- 
hedstro. Hvor bar jeg vaeret hende taknemmelig, 
fordi bun gjorde dette, som maaske mere end en 
troende Moder endnu vilde kalde et farhgt Eks- 
penment. Se, Schandorf og Konsorter h0rte jeg 
selvfelgehg stadig omtalt, ligesom man nu barer 
andre af Tidens Forfattere omtalt. Nysgerrigbeden 
og Interessen var vakt, og selvfalgehg ved farste 
Lejlighed vilde jeg aUigevel selv have set efter, 
om ban nu ogsaa var saa raa, som man beskyldte 
bam for. Men jeg vilde have laest Bogen i Smug, 
have haft en daarhg Samvittighed og ikke have 
kunnet tale med min gode, forstandige Mor om 
det laeste. 

En anden havde maaske vaeret skikkeligere, maa- 



66 

ske heller ingen Lyst haft til at vide Besked om 
den Verden, der laa udenfor Hjemmets fredlyste 
Plet. Men den Dag sommer, da Hjemmets D0re 
aabner sig, da man maa derud, og da skal man. 
klare sig, have aabne 0jne, om man ikke skal 
vaeltes over Ende i Vrimlen. Da maa man ikke 
vaere en Drivhusplante. Godt er det, om man paa 
forskellig Maade er sat ind i, hvad man kan mode, 
og hvorledes man kan vogte sig derfor. 



,,Naar jeg en Gang slipper hjemmefra, saa vil 
jeg more mig." Den talende var en ganske ung 
Pige fra et af vore kendte og ansete Praestehjem. 
Faderen var straeng, nassten haard; sk0nt han el- 
skedei sine B0m, hvilede der dog hgesom et Tryk 
over dem, naar han var til Stede. Der var noget 
negativt over Livet i det Hjem. Meget af, hvad 
der ellers fandtes i andre Hjem, var borte eller 
hgesom lammet. Man gik i Kirke og til M0der, 
herte en klar, skarp Forkyndelse. B0mene havde 
hart den fra smaa af; den skraemmede, men den 
varmede 1 ikke Hjerterne. Der var noget, der fros i 
dem. De gik til M0der, de turde ikke andet. Far 
saa paa dem af og til med sit alvorlige, gennem- 
traengende Blik. Han saa godt, Bornene var ikke 
med i det, hvon han levede sit Liv. Han taenkte 
tidt paa at itale med dem, men Ordene kom ikke 
frem. Der var ingen Fortrolighed unellem dem. 
Bornene var bange for deres Far. De traengte til 
at lege, til at le, til at steje, til Kammerater. De 



begyndte at tilfredsstille denne Trang, men bag 
Farb Ryg. Nu er de borte fra Hjemmet. Man siger, 
dc lever to Liv, et ude og et andet. naar de er 
hjemme. Sligt nedbryder Karakteren. 



,Ja, det kan vaere godt og ngtigt for Eder," 
siger eller taenker de unge, der kommer hjem i 
Fenen, ,,men vi er moderne Mennesker." Og der- 
med mener de, at al videre Forhandlmg er af- 
skaaren. 

Det kan blive saaledes i et Hjem, at Foraeldre 
og B0rn fjerner sig mere og mere fra hinanden. 
Det kan ogsaa ske, at de, efterhaanden som B0r- 
nene bliver voksne, kommer hinanden naermere og 
nsermere. I f0rste Tilfaelde ser man ofte Forael- 
drene hgesom standse i Udviklmgen, og mangen 
Gang er det det daghge Slid, der er Skyld deri, 
mange Gange dette, at man paa en eller anden 
Maade kom til at leve i en Af krog, hvor alle Tanker 
stod strife. 

De unge kommer hjem rned Tanker, der er oppe 
i Tiden. Mange af disse Tanker er umodne, uklare 
og gaerende. Nu trsenger de unge til Vejledm'ng, 
langr mere endnu, end da de var smaa. De vil 
gerne tale om det, der beskaeftiger dem. Men Lappe- 
kurven og Gryderne har rent taget Mor; hun ken- 
der ikke noget til alt dette ny. Og Far holder paa, 
at alt skal vaere, som da han var ung. Han forstaar 
ikke, at den ene Tid staar paa den andens Skuldre. 



68 

Han er bleven gammel, og Tegnet derpaa er, at 
ban priser Fortiden og jamrer over Nutiden. 

Der er et andet Hjem. Far og Mor bar levet 
med; de har fulgt Tidens Stromninger, snart som 
interesserede Tilskuere, snart som Deltagere. B0r- 
nene kommer hjem. De taler med Far og Mor om 
alt det, der optager dem. De unge er veltalende og 
varme. Far og Mor tager det mere med Ro. Men 
som forstandige, forstaaende og troende Mennesker 
kan de lede de gasrende Tanker og hjaslpe dem til 
at se derpaa fra Kristendommens Synspunkt og 
leve Livet som troende Mennesker. 



Der er noget, der ligger som den varme Under- 
strom i hele den troende Fars og Mors Forhold til 
deres Born, det er 0nsket om, at de en Gang alle 
uden en eneste Undtagelse maa h0re Herren til 
at vi en Gang kan sige : ,,Her er vi og de, som du 
har betroet os." 

I rent legemlig Henseende 0nsker vi at f aa ranke, 
kraftige, sunde Bern. Kampen for Tilvaerelsen kan 
blive haard. Man maa have noget at staa imod 
med, at ikke enhver Vmd blaeser en om. 

Mon aUe ret g0r sig det klart, at den Knsten- 
dom, der skal holde i Livets Storme og i Vantroens 
kolde Frostnat, ikke maa vaere en Drivhuskristen- 
dom, men e^i Overbevisningens Kristendom. 

Jeg kan ikke naegte det, jeg bliver bange, naar 
jeg barer unge Foraeldre med Stolthed fortaelle alt, 
hvad de smaa har sagt. 



6 9 

Jeg bliver bange, naar jeg ser B0rn naesten tvin- 
ges til Bcirnegudstjeneste eller isasr til Kirke. Hvad 
de herer der, kan nemlig undertiden vaere saa kede- 
ligt eller blot uforstaaeligt for Barn, at deres Ulyst 
til at vaere med bar en ret naturlig Grund. Er det 
livligt og faengslende, skal Bornene nok komme. 

Jeg vilde saa gerne have en sand, virkelig Tro 
frem, der ikke er Talemaader, ikke er Sondags- 
knstendom, ikke noget, der tages paa for at for- 
naje Far og Mor. Men den er selvfelgelig ikke al- 
tid let at faa frem. 

Resultater er noget, vi alle gerne vil naa. Der 
er en saadan Glaade, saadan en Tilfredsstillelse, saa- 
dan en Hvile i at vaere naaet saa vidt. Man -ser 
Fremtiden saa rolig i M0de, naar man kan sende sit 
Barn ud i Verden som et virkelig sandt og over- 
bevisl Guds Bam. 

Men ofte kan vi ikke naa Resultater allerede nu; 
Grunden kan vaere lagt, men der maa noget andet 
og mere til for at bnnge Blomsten til at udfolde 
sig. Og nu maa vi ikke, fordi vi laenges efter at se 
den skonne Blomst, drive den for staerkt frem; den 
kan da ende med at blive en fordreven Plante, der 
knaekker i Stormen, braendes i Solen eller svides 
af Frosten. 



Men hvordan skal vi da baere os ad? 

En Gang, da vi sad en Del troende Familier sam- 
men og talte derom, sagde jeg tilsidst: ,,Lad os 
sparge de unge fra de troende Hjem om det." Jeg 



70 

busker en af de tilstedevaerendes Forfaerdelsesud- 
brud: ,,Nej, nu gaar det for vidt; skal vi nu til 
at sperge Bernene om, hvorledes vi skal opdrage 
dem? n 

Jeg tror ikke, det er saa ilde endda, vel at 
maerke, naar de er blevne saa gamle, at de kan 
bedemmei den Sag. Saa er det for sent for deres 
eget Vedkommende, men de kan allerbedst hjaelpe 
os med Hensyn til den opvoksende Slaegt. 

Og jeg har gennem flere Aar spurgt dem, hver 
Gang Lejlighed dertil gaves. Resultatet var dette: 

Lad os fremfor alt maerke, at Far og Mor selv 
er hellige Folk, ikke alene i Munden, men i det 
daglige Liv. Far i sin Forretmng, i sit Embede, i 
sin Bedrift, overfor sine Folk, i sit Hjem, overfor 
sin Hustru og sine Born o s. v. og Mor ligesaa i alle 
de daglige Forhold. Barn er skarpe lagttagere Tal 
til dem om det, der er Eder det helligste og dyre- 
bareste, det, som blev Eders Livs Lykke, og som 
I 0nsker skal blive Ledestjernen for Eders Born, 
men lad dem se, at der staar Personer bag ved 
Ordene. 

Tal meget med Gud om Eders Bern. Jeg kender 
en ung Kvinde. Det, der smeltede hendes Hjaerte, 
var dette, at hendes Fader havde bedt for hende, 
endogsaa f0r hun blev f0dt. En anden kom som 
Gaest i et Hjem, hvor man ved Husandagten bad 
for de fravaerende Bern ved Navn. Den Tanke 
slog ned i hende: nu beder de for mig i mit 
Hjem, og Bennen, der samtidig opsteg i hendes 



Hjerte: hor deres B0n, blev det 0rste afg0rende 
Skndt fremad mod Frelsen i Kristus 

Bernene, som jeg spurgte, sagde videre: Lok, 
drag, led os derhen, hvor Guds Ord lyder; men 
tving aldrig, hverken med bled eller med haard 
Haand 

Slaa en Kreds udenom os. Lad der indenfor 
Kredsen vaere et troende Hjems rene, gode Luft og 
saa meget friskt, forn0jehgt Liv, at unge kan be- 
finde sig vel der. Lad Kredsen vaere der, og lav 
den ikke altfor snaever. Lad der vaere D0re paa 
denne Kreds. Faar vi Lyst til at gaa ud ad en af 
disse D0re, nu saa laas den ikke; lad os kige ud 
ad den, men tal med os om det derude Vis os 
Farerne. Sig os, hvorfor I satte netop det, den f0rer 
ud til, udenfor Kredsen. Er D0ren staenget, vil vor 
Fantasi i sk0nne Farver udmale os det, den skjuler; 
faar vi Lov til at titte ud, vil det maaske vaere nok, 
faar vi Lov til en Gang at gaa ud ad den og bag 
efter tale med Eder om, hvad vi saa, bliver det 
maaske sidste Gang. 

Se at bevare vor Fortrolighed. Vi traenger saa- 
dan til jer, traenger netop til at tale med forstan 
dige troende Mennesker, som vi holder af og bar 
^Erb0dighed for, om alle vore gserende Tanker. 
Tal med os som Nutidsmennesker. Vi er unge; vi 
skal leve i den Tid, der er nu, ikke i den, der 
er forbi. 

De sagde til mig . og her maa jeg bestandig 
taenke paa det Billede, jeg begyndte med at op- 
rulle, Billedet af Mylderet paa Londons Gader 



72 

vi skal ud i Verden, bort fra Hjemmets lune Krog, 
ud i Kampen for Tilvaerelsen, ud hvor Vantro og 
Tvivl meder os, hvor Tidens Tanker, baade sociale 
og religiose, m0der os. Vi skal derud. 

Giv os da det med fra vort Hjem: Far og Mor 
levede i det, de laerte; de gav os Frihed, men un- 
der Ansvar. De viste os til Frelseren. Nogle af 
os fandt ham, nogle af os bar endnu ikke fundet ham, 
men vi har^Erb0dighed og Agtelse for dem, der kalder 
sig hans. De opdrog os ikke som Drivhusplanter, 
men som dem, der en Gang skal ud i Mylderet. 

Gud give, vore Born aldrig maa blive 
lebet over Ende derude! 



HJEMMETS INSISTING. 

Af A. Schack 

Alle B0rn laerer at laese her til Lands. Det er 
ikke alene lovbef alet, men det stemmer sikkert ogsaa 
med alle Foraeldres 0nske. Og dette er jo i en vis 
Forstand ypperligt. Men dog ikke saa ypperligt, 
som mange bilder sig ind. Det gaar nemlig med 
Laesekunsten som med alle andre timelige Coder: 
den er ikke i sig selv et ubetinget Code. Det 
kommer an paa, hvorledes man bruger denne Kunst. 
Der er mange mange Mennesker i vore 
Dage, som er blevne 0delagte, aandelig og moralsk, 
gennem deres Laesning, og det er jo ikke noget 
hyggeligt Resultat af dette store Kulturfremskridt. 
Men det er jo let forklarligt, naar vi taenker paa, 
at ikke alene det gode, men ogsaa det onde udbredes 
gennem Laesning, og at det i vore Dages Kultur- 
udvikling ser ud til, at de onde Magter forelabig 
bar Overtaget med Hensyn til dette at virke gennem 



Saa snart som da det aeldste Barn bar laert at 
Isese, saa foreligger der en Opgave for Foraeldrene, 
som ikke maa forsommes, og det er denne : Hvpr- 



74 

ledes skal vore Bern i hejere og aedlere Forstand 
laere at laese? hvorledes skal vi opdrage dem 
til at vaelge og vrage, saa de faar Lyst til at laese 
det, som er vaerd at laese, det, som kan fremme 
deres Udvikling, rense deres Hjerter og give dem 
Lyst til alt godt og sedelt? 

Naar man betaenker dette, saa vil man indse, 
hvor uforsvarligt det er, at B0rns og unge Men- 
neskers Laesning tidt er ganske tilf seldig. Det er 
jo dog ikke tilfaeldigt, hvad man giver dem at spise. 
Man bruger der sin Fornuft og soger at undgaa det 
mindre heldige. Vi 0nsker jo heller ikke, at de til 
Kammerater skal have tilfaeldige Fyre fra Gaden; 
vi ved, at slet Omgang fordasrver gode Saeder. Men 
hvilken Mening er der da i at lade den vaeldige Paa- 
virkning, der tilfores dem gennem Laesnmg, fore- 
gaa temmelig tilfasldigt? Her er der vist et Om- 
raade, hvor de fleste af os traenger til at tage os 
mere sammen; jeg skal prove at fremsaette nogle 
Stretanker om denne Sag. 

i. Jeg vil begynde fra neden, med det mmdst 
dybsindige: Avislaesning. Atde egentlige Smuds- 
bladr er den rene Fordaervelse, det behover jo ikke 
her at bemaerkes. Men ogsaa bortset fra Smuds- 
pressen er det ingenlunde ligegyldigt, hvilke Aviser 
de unge til Stadighed faar i Haende. Vi 0nsker jo 
dog, at de maatte blive forstandige, retsindige, fri- 
sindede og selvstsendige Mennesker. Men den egent- 
lige Partipresse, som den for Tiden florerer her- 
hjemine, er mere skikket til at opdrage dem til 
uforstandige, uselvstaendige og ufrisindede Men- 



75 

nesker. Derfor bar det meget at sige, om man ~ 
naar man vaelger sin Avis tager sserligt Hensyr 
til, at det er et Blad, der akke er slugt af et Parti 
men som formaar at kaempe for en Sag og foi 
en Sag, som det er vaerd at kaempe for. Dersonr 
vi Foraeldre havde gjort os hdt mere Ulejhghed 
den Retning, saa vilde vort politiske Liv naeppc 
vaere bleven saa forgiftet af Partivaesen, som Til 
fzeldet nu er blevet. 

2. Dernaest aesthetisk Laesning, Digte, Ro 
maner, Noveller o.s.v. Herom er at bemaerke 
at den Slags Laesning, der ofte med et mindre 
heldigt Navn kaldes Morskabslaesning, b0r al 
dng blive udelukkende Tidsfordriv Roman 
slugen til Tidsfordriv kan kun virke skadehgt og 
haemmende paa Karakterens Udvikling. Det hai 
sin Rigtighed, hvad en beramt Lasge engang be 
maerkede ,,Alt, hvad vi laeser, b0r enten g0re 
os klogere eller bedre." Der er da heller in 
gen Tvivl om, at god aesthetisk Laesning g0r o? 
baade klogere og bedre, medens omvendt slet aesthe- 
tisk Laesning g0r os baade dummere og ringere. 
Skal en Bog vsere vaerd at laese, maa Forfatteren 
baade vaere et Talent og et Menneske (,,den 
sande Digter maa f0rst og fremmest vaere et sandt 
Menneske," siger Poul M011er). Ulykken med vore 
moderne ,,Forfattere" er jo den, at de i Regelen 
mangier en af disse Grundegenskaber (eller dem 
begge). Den store Undtagelse her i Norden er 
Sclma Lagerl0f, der i h0j Grad er baade et 
Talent og et Menneske. Et klassisk Eksempel i 



7 6 

modsat Retning er Henrik Pontoppidan, som 
utvivlsomt er et betydeligt Talent, men som ikke 
bar holdt det for Umagen vaerd at blive et Men- 
neske. Dersom man nemlig er et Menneske, saa 
ser man paa de andre som Medmennesker, og saa 
bliver man deres Medkaemper, Medstrider og som 
Digter fuld af Medlidenhed. Henrik Pontoppidan 
bar faaet sin Dom derved, at bans B0ger ganske 
mangier Aand og Hjerte; Grundpraeget i dem 
er Aandsfortaerelse; og det er ogsaa denVirk- 
ning, de over, hvor de 0ver nogen Virkning^ 

Det barer nu ikke i mindste Maade med til 
Dannelsei at f01ge med i alt det Skrabsammen, 
der i Nutiden udgives for ,,Litteratur". Hoved- 
sagen for os Foraeldre er snarere med Hensyn til 
aesthetisk Laesning at opdrage vore Bom efter Prin- 
cippet ,,lidt og godt". Og lykkeligvis bar vi jo 
saa meget af det gode, baade fra vor egen og fra 
fremmede Litteraturer, at de ikke bar Udsigt til 
at komme til Ende dermed. Af Oversaettelser vil 
jeg gerne i Forbigaaende minde omEggleston 
(,,Verdens Ende" ,,Rejsepradikanten" ,,Skole- 
lasreren i Flat Creek" alle ypperlige) og Mac- 
laren. 

3. Oplysning. Skont der her til Lands 
holdes en Maangde Foredrag, faar vi dog alle vor 
allermeste Oplysning gennem B0ger. Her er det 
vist af Vigtighed, om man kunde faa de unge til 
at anstrenge sig, saa de ikke soger deres Oplys- 
ning alene gennem Sofalaesning, men gennem et Ar- 
bejde. Hvad der skal laeses, maa naturligvis bero 



77 

paa den enkeltes specielle Interesse; men det fore- 
kommer tnig dog, at Historic n altid burde spille 
en Hovedrolle. Er det ikke underligt f. Eks. kun 
at mteressere sig for Dyr og Planter, men ikke for 
den maerkeligste af alle Skabninger Mennesket? 
Og af Historien er der nasppe noget, -der bar bedre 
Indflydelsei paa de unge end gode Levnedsskil- 
dringer. Naar man ser, hvorledes Mennesker er 
bleven til noget godt og aedelt, faar man selv Lyst 
til at blive til noget saadant. 

4. Bibelen. I gamle Dage var, ved Siden af 
enkelte Opbyggelsesbager, Bibelen Hjemmets eneste 
Laesning. Nu er den mange Steder lagt paa Hylden, 
selv i Hjem, der dog ellers f01er sig knyttede til 
Kirken og Menigheden. En vigtig Opgave for 
troende Foraeldre vil det altid vaere at hjaelpe B0r- 
nene og de unge til at laese deres Bibel. Det er maa- 
ske ikke saa let en Sag; men det tenner sig, thi 
naar det lykkes, da er hele det vigtige Spergsmaal 
om Laesning 1 i det vaesentligelost. Den, der bar faaet 
Lyst til at laefee 1 i sin Bibel og er bleven glad der- 
ved, vil snart laere i den evrige store Stofmaengde at 
vaelge og vrage paa rette Maade, saa at ban for- 
staar, hvad der haemmer, og hvad der fremmer den 
gode Udvikling. 



Nu vil maaske en eller anden Fader eller Moder 
sige: Ja, det kan vsere meget godt; men vi bar 
virkelig selv ikke videre Forstand paa Laesnmg og 



78 

bar derfor heller ingen Evne til at vejlede vore 
Bern. Dertil vil jeg svare : Hvoifor bar man slet 
ingen Forstand paa dette Punkt ? Den, der fra Ung- 
dommen af bar s0gt at ,,laere at Isese", bar sogt 
paa dette vigtige Punkt at skelne mellem godt og 
ondt , vil sikkert ogsaa kunne vsere til nogen 
Hjaelp for sine Bern. Og bar nogen et saerlig be- 
gavet Barn, som i Retning af Laesning gaar langt 
frem for Fader og Moder, saa kan man jo da paa 
dette Punkt som paa andre sege Hjaelp hos dem, 
der er klogere, og som man bar Tillid til. 



B0RNENE FOR KRISTUS. 

Af R J. Stngdal 

Mel : Lov Jesn Navn og Herredom 

Som fordum vil vi vore smaa 
til Jesus fere hen 
Hvor skal vi ellers med dem gaa? 
Til Jesus, Barnets Ven! 

Disciplene af Uforstand 

blot bort dem vise vil ; 

da vredes Barnets Frelsermand: 

..Dem Riget barer til." 



Se, hvor ban mildt omfavner dem, 
velsigner ved sin B0n 
et Bud fra Salighedens Hjem, 
fra Himlen ved Guds Son. 



Millioner af de smaa Guds Lam 
paa Verdensmarken gaar 
er Dodens Bytte uden ham, 
men Liv med ham de faar. 



Sin Hjord at regie gir han den, 
som har ham rigtig kaer. 
Han siger om og om igen: 
Den elsker, Leder vaer! 

Ved Ord og Gerning, Sang og B0n 
spred Vellugt om bans Navn! 
Den Livet har, som har Guds S0n, 
for evigt i bans Favn. 



RELIGIONSUNDERVISNINGEN 
I HJEM OG SKOLE. 



Med nogle Ord maa vi straks g0re os det klart, 
at der ingen Grund er til at opfatte Skolens 
Religionsundervisning som en Kraenkelse af Hjem- 
mets Ret og Pligt til at give Barnene Guds Ord i 
Arv. Man vil jo nemlig ofte i vore Dage se det op- 
fert som et Angrebspunkt paa Skolens Religions- 
undervisning, at Skolen her gar et Indgreb i Hjem- 
mets allemgtigste Arbejde, og at Skolen g0r ret- 
test i at vige PJadsen. Man siger, at mange Hjem 
er bleven vaennede til at tro, at Skolen s0rger for, 
at B0rnene oplaeres i Guds Ord, og derfor fors0m- 
mer de gladelig deres Pligt i den Retning; hvis 
Skolen standsede sin Undervisning i Religion, vilde 
Hjemmene vaagne og tage deres Pligt op. 

Det er mm faste Overbevisning, at man her 
f0rer et gait Bevis og regner gait. 

Hjem, der forsemmer at Isere deres Bern om 
Gud, kan jo ganske vist bruge det som en Und- 



82 

sfcyhjnmgy at B0rnene jo faar Besked at here i 
Skbteiu I saa Fald maa man takke Skolen for, at 
den sager at erstatte Forseldrene og g0re deres 
Fors0mmelse god igen; og her er der da ingeii 
Grund til at afskaffe Kristendomsundervisning. Og 
saet nu, at hm Undskyldning kun er en Undskyld- 
ning, som intet har paa sig, hvilket den i de 
fleste Titfaslde er, hvad vilde der saa ske med 
disse Hjem, i Fald Skolen standsede sin Rehgions- 
undervisning ? Simpelthen ikke, at disse Hjem plud* 
sehg blev nidkaere og gudfrygtige, hvorfor i 
al Verden skulde de blive det ? Man bliver sjaeldent 
nidkaer, fordi man ser andre forsomme sin Pligt. 
Nej, der vilde kun ske, at hine Hjem fik en anden 
og det en langt bedre Undskyldning, de vilde sige: 
Naa, nu ser man da, at ,,de store" er paa det rene 
med, at Kristendom ikke er noget for vore B0rn, 
siden de ikke laenger skal laere det i Skolerne; saa 
vil vi ikke heller laere dem det. Vaerre Eks- 
empel paa Forsemmelse vil en forsommelig Skole 
ikke kunne give et forsommehgt Hjem. 

Hvis Mads ikke luger sin Mark, saa vil Jens 
heller ikke luge sin, gider Jens ikke hejse sit Flag, 
saa gider Mads heller ikke. Kommer Skolelsereren 
for sent, saa er der ingen Travlhed i Hjemmene 
med at faa Bornene i rette Tid af Sted; og synger 
Skolelaereren ikke mer en Psalme med B0rnehe, 
beder og fortaeller af den hellige Skrift, hvorfor 
skulde saa Mads og Jens g0re det? 

Netop Religionsundervisningens Afskaffelse vil 
vaere det slettest mulige Eksempel fra oven af. 



83 

Derfor regner man gait, naar man tror, at Foraeldre 
vil faa travlt med Bibelhistone og Psalmer, hvis 
Skolen laegger de B0ger til Side. 

Saaledes, hvor Hjemmet er traegt og efterladende. 

Men, om nu Hjemmet gar sin Phgt, burde saa 
egenthg talt ikke Skolen tage sin Hat af og sige: 
Jeg viger Pladsen; bedre end paa Moders Skcd 
lader Guds Ord sig ikke l<ere ? Jeg skal ikke naegte, 
at det var en daarlig Rehgionslserer, som ikke tog 
Hatten af for en Moder, der laerer Guds Ord fra 
sig, i dybeste Respekt og med en vis Misundelse, 
men . var det praktisk og praktisk skal man 
vaere, var det praktisk, om netop Bomene fra 
frommeHjem gik deres Vej f ra Skolen, naarSkole- 
laereren tog Bibelhistorie, Katekismus og Psalme- 
bog frem? 

For det ferste- Hvad var det for et akavet 
Eksempel at give den dovne Jenses Dreng og den 
ugudelige Madses Sen, at netop den fromme Vae- 
vers og den hellige Smeds to smaa Drenge gik 
Ira Rehgionstimen ? 

Foi det andet: Vilde Vaeverens og Smedens 
Drenge ikke blive to smaa aekle Fansaeere, som 
vilde taenke, at de beh0vede ikke at laere saadant 
noget, men Jenses og Madses Drenge, de kunde 
have godt af o.s.v.? 

Og for det tredje: Vilde ikke Mads og Jens 
en sk0nne Dag slaa i Bordet for Skolekommissionen 
og bande paa, at de kunde lige saa godt laere B0r- 
nene Kristendom som den heldarede Vaever og den 
skinhelhge Smed? 



Og hvem vilde tilsidst paatage sig at afgere, 
hvilke Foraeldre der var fromme nok til at kunne 
undervise selv? 

Ja, alt dette er endnu aldrig tar jeg nok 
sige forekommet i nogen dansk Laerers Praksis; 
jeg for min Del har endnu sjaeldent truffet hver- 
ken fromme eller ufromme Folk, som ikke 0n- 
skede deres Bern en god Rehgionsundervisning i 
Skolen; men: det traekker op dertil, og det speger 
allerede i adskillige Godtfolks Hjemer, at det burde 
vaere saaledes, at fromme Folk selv skulde undervise 
deres Bern i Kristendom, og det udenom og med 
Forbigaaelse af Freest og Degn, Laerer og Laerer- 
mde og alt offentligt Vaesen. 

Men just en saadan Ordning var det slettest 
mulige Eksempel fra Menighedens Side af. Maatte 
vi dog naadigt bevares fra at blive en saa hellig 
Menighed, at vore Bom ikke kan sidde paa Skole- 
baenk med andre i en Religionstime 1 

Men de bekymrede fromme har en Bekymring 
endnu. Det kunde jo taenkes og meget let finde 
Sted, at den Undervisning, Foraeldrene gav hjemme, 
og den, Barnet fik i Skolen, var i Modstrid med 
hinanden. Her foreligger en vigtig Ting til Over- 
vejelse, og vi maa drofte den Sag najere. 

Forskellen paa Laerer og Hjem kan vaere en 
Retningsforskel, den ene Part er Gnindtvigianer, 
den anden er Ven af Indre Mission. Jeg tilraader 
paa det bestemteste, at man ikke gar mere Vaesen 
af den Sag, end den er vaerd. De to ,,Retninger" 
har hver for sig saa mange Sandheder at laere det 



85 

danske Folk, at det maa naevnes som en ganske 
fortraeffekg Styrelse, at der er Steder, hvor den 
ene kan f aa den andens Sandheder at here. 
Et saadant Sted er just Skolen. Et Bam af et mis- 
sionsk paavirket Hjem bar godt af at here en grundt- 
vigsk Undervisning; et Barn fra et grundtvigskHjem 
bar godt af at hare Missionstonen. Men der skal 
gensidig Imodekommenhed til. Det maa paa det 
bestemteste stilles som en Fordnng til Hjemmet, at 
Laererens Kristentro ikke i Bernenes Paaher gares 
td Genstand for nogen Bedommelse; ubetinget ikke. 
Saa ferst kommer jo nemlig Spliden; er Spliden 
kun mellem Foraeldre og Lserer, saa er der ingen 
Ulykke 1 endnu; men saettes Spliden med Magt ind 
i Barnets Sind derved, at Foraeldrene lader Barnet 
h0re paa, at de bed0mmer Laereren som vantro, 
saa er der vakt Forargelse, og det er Forseldrene, 
som bar vakt den. Det er saa nemt at sige, at 
den og den er vantro; det er saa kant at sige det 
om en anderledestaenkende med et vemodigt Suk 
over vedkommendes Daarbgdom; men det er saa 
vanskeligt at staa ved Dommen, saa svaert at be- 
regne F01gerne af Dommen og saa ubebageligt bag- 
efter at laese om Ordet ,,du Daare" i Bjergpraedi- 
kenen (Matth. 5, 22. Daare er akkurat det samme 
som vore Dages vantro") ; men mest af alt er det 
Uret at lade sine B0rn, La2rerens Disciple, hare 
derpaa; man gor jo med Void og Magt B0mene til 
Farisaeere. 

Eller det grundtvigske Hjems Hovedrysten over 
den missionske Laerer; den stadige tavse Gaaen 



86 

udenom, hvad ban bar sagt, og hvad ban bar ment ; 
den kan paa sin Vis vaere lige saa sonderknusende 
for den Respekt, en Laerer kan forlange af sine 
Disciple. 

Der skal Forstaaelse og Overbaerenhed til. Vi 
er komne langt i Danmark, naar det somme Tider 
ser ud, som om Guds Rige ingen vaerre Fjender 
havde end den Retning, jeg ikke barer til; ikke 
sandt ? 

Og paa den anden Side: Laereren. Jeg opfatter 
det som bans Pligt som Laerer at stemme Tone 
og Tale efter de Hjem, ban bar sine Bern fra; ikke 
som en Hykler, men som en forstandig og kaerlig 
Mand. ' Han maa jo dog tage sine Elever paa den 
Jordbund, hvor de er aandebgt voksede op; ban 
maa dog knytte til der, hvor de bar noget i For- 
vejen. Han maa jo dog ikke st0de bort ved studsigt 
at lade haant om Hjemmets Tanker. Han maa staa 
udenfor Partierne. En grundtvigsk Kreds, et Mis- 
sions-Samfund maa ikke vaere altfor ivrige i at 
forlange, at Laereren netop skal vaere en af deres, 
netop staa midt i deres Liv. Forstaa dem, hjaelpe 
dem, det er udmaerket men tilhare dem og 
kun dem med Hud og Haar, det er ikke Laererens 
Sag; ban er Skolens Laerer og ikke Klikens. Han 
skal paavise for sine Elever, hvad Grundtvig og 
Hajskolen er, saavel som hvad Beck og K. F. U. M. 
er; begge Dele horer med til Kirkens Historic. Han 
skal kunne synge med dem baade ,,Herren, ban bar 
besogt sit Folk" og vise dem, hvor den Sang er 
groet af grundtvigsk Vaekkelse, og ,,Op, I Kristne, 



87 

ruster eder" og vise dem, at det er MissionensKamp- 
toner, der lyder i Brorsons gamle Marche. Jeg si- 
ger, det er bans Pligt at kunne gore det, og at ban 
skal respekteres, hvis ban g0r det. Paa den Maade 
vil ban fotstaa at vige udenom det, som kan krsenke 
de enkelte B0rn og hvad de berte hjemme. 
- Det skal der Takt til, men den Takt er vel 
ikke storre, end at den i Almindehghed forlanges 
af Laerere og Foraeldre; og der er endehg ikke 
noget saerhgt for Religionslserere i den Grad, at 
Folgen n0dvendigt maatte blive : at Rehgionsunder- 
visning afskaffedes. Den ma a ikke afskaffes ; i hvert 
Fald da ikke af den Grund, at det er og altid vil vaere 
umuligt, at alle Hjem kan faa netop den Religions- 
laerer, de i Hovedpunkterne stemmer med. 

Menr man kan jo ogsaa vaere uheldig og faa en 
tarvelig Religionslaerer , dermed mener man en ke- 
delig en, som ikke forstaar at vaekke Jtemenes In- 
teresse for det, ban fortaeller og lasrer. Det er til- 
visse slemtj man kunde fnstes til at sige, at det er 
vasrre i denne Sag og i dette Fag end i alle andre 
Sager og Fag. Man kunde fnstes til at sige det; 
men man bar ikke sige det. Thi det forbolder sig 
saadan med alle de Fag, som Skolen byder paa, 
at ganske vist kan en Laerer 0delsegge dem i 
Skoletiden; men Livet selv vil bringe dem for 
Dagens Lys igen, saa at alt ikke er tabt. Har jeg 
i Skolen ikke laert at regne, fordi min Laerer var 
n Klodsmajor i Regmng, saa vil Livet tvinge mig 
og mm Energi drive mig til at here mig det selv 
eller s0ge Kundskab derom. Nu vel, vil man sige, 



men det er ikke Meningen med Skoleundervisning. 
Nej, det er det heller ikke; men det viser, at Skolens 
Mangier ikke er uoprettelige, naar Faget selv (trods 
Mishandling i Skolen) melder sig med Livets Ret. 
I hvert Fold er saa meget uimodsigeligt, at man 
afskaffer aldrig Regning, fordi der er daar- 
lige Regnelaerere; thi at kunne regne er en N0d- 
vendighed, og Skolen kan ikke komme uden om 
sin Pligt til at undervise deri. Ligesaa er det uimod- 
sigeligt, at man ikke kan afskaffe Religion, fordi 
der er tarvelige Religronslaerere; thi at vide Besked 
med Kristendom er her til Lands en Livsn0dvendig- 
hed, og Skolen kan ikke komme uden om sin Pligt 
til at give Besked herom. 

Hvad der er det vigtigste, er imidlertid, at selv 
den tarveligste og kedeligste Lserer formaar ikke at 
berove de Ord, han laerer og foresiger Disciplene, 
den Sandhed, som hgger i dem. Skrif tsteder, Psalme- 
ord, Trosord og Bud ligger der som nedlagte Fro, 
og den egentlige Hemmelighed er just : at nedlaegge 
dem. Den storre eller mindre VeltalenhedpgVarme 
kommer. det dog ikke an paa; til syvende og sidst 
er det de nedlagte Kom, de laeste Ord, som skal 
bare Frugt. Saa faar jo f. Eks. Hjemmet at aande 
derover, hvis de synes, at Aandepustet mangier. 

Men der er noget om, at netop Rehgionsunder- 
visning taaler de tarveligste Lserere. Langt tarve- 
ligere end Gymnastik; thi Gymnastik skal gore den 
ejeblikkelige, stadige Virkning. Langt tarveligere 
end Sang; thi den tarvelige Sangundervisning for- 
daerver just Sangen ved at laere gal Takt og gale 



8 9 

Toner. Den tarvelige Religionsundervisning g0r ikke 
den Fejl, den kan daarligt undgaa at indprente 
evige Sandheder; og derfor skal der gives B0r- 
nene saa gode Bibelhistoner i H send cog saa gode 
Laereb0ger i liaende som muligt; jo bedre og 
mere levende B0ger, des mindre afhasngige er B0r- 
nene af Laererens Duelighed eller Tarvelighed. 

Og endelig en virkelig vantro Laerer, ikke blot 
en, som haardhjertede Folk kalder vantro, fordi 
ban bruger et andet Nummer Briller end de, men 
en virkelig vantro Mand D: en, som vitterligt og 
aabenlyst spotter de Sandheder, ban skal laere B0r- 
nene, eller lever forargeligt for alles 0jne? Hvad 
han? Her er kun eet at gore: ban maa saettes fra 
Bestillingen ; der maa g0res alt, hvad g0res kan, 
for at f jeme ham ; og man maa ikke sky at gere det. 
Kristendommens Fjender taler saa tit om de tro- 
endes Hykleri; naar en spottende Laerer paatager 
sig at undervise i kristen Bernelserdom, saa skal 
han stemples som en indsnegen. 

Men : af den Grund af skaf fer man ikke Religions- 
undervisning; det vilde vaere eksempell0st, om et 
Fag afskaffedes, f ordi der eksisterede utro Laerere 
deri; man afskaffer Lsereren, men da vel ikke 
Faget. 

Nu, vi har Religionsundervisning, og vi be- 
holder den. Som vi f0rst sagde, den og Hjemmets 
Arbejde 1 traeder ikke og maa ikke traede hinanden. 
i Vejen, og for at paavise det vil vi f01ge de to, 
Hjem og Skole, lidt paa Vej og se nsermere paa 
deres Opgave i denne Sag. 



II. 

Vi bar afvist Tanken om at afskaffe Skolens 
Religionsundervisning af Hensyn til Hjemmet; vi 
fortsaetter, idet vi gerne vil paavise, at Hjemmets 
Opgave, Praksis og Saedvane slet ikke er at kalde 
Religionsundervisning; den er noget andet, noget, 
som hgger i en hel anden Plan, og som netop faar 
sin rette Udfyldning af Skolens Gemmg. 

Hvad vil da Hjemmet, hvad kan og hvad skal 
det ' Hovedsagehg lede Bernene til Kristus og ind- 
pode dem Troen paa ham ad praktisk Vej. 

Og derfor vil vi forsege at skildre Hjemmets 
Opgave og Praksis. 

,,Naar dm Sen sperger dig herefter og siger: 
Hvad er det for et Vidnesbyrd og Skikke og Bef a- 
Hnger, som Herren vor Gud bar befalet eder? da 
skal du sige til din S0n: vi var Faraos Traelle i 
^Egypten, og Herren udforte os af ^Egypten med 
en staerk Haand, og Herren gjorde Tegn og store 
og fordaervelige Vidundere i ./Egypten paa Farao 
og paa alt bans Hus for vore 0jne, og ban ud- 
ferte os derfra, paa det ban vilde f0re os ind for 
at give os det Land, som ban havde tilsvoret vore 
Faedre. Og Herren bar budet os at gore alle disse 
Skikke, at frygte Herren vor Gud, at det maa gaa 
os vel alle Dage, og at ban maa holde os ved Live, 
som det ses paa denne Dag. Og det skal vaere vor 
Retfaerdigbed, naar vi tager Vare paa at gore efter 
alle disse Bud for Herren vor Guds Ansigt, saa- 
som ban bar budet os" (5 Mos. 6, 2025). 



gi 

I disse Ord er Religionsundervisningen 
stif tet og dens Grundlinier angivet^ saa godt som 
det kan ventes i den gamle Pagt. Man siger, at 
dette Bud blev efterkommet (og endnu efterkommes) 
som en hellig Skik paa Paaskefesten ; Husets Sen 
spurgte, og Faderen udlagde for ham og de andre 
Betydmngen af de hellige Skikke (med Ord fra 
5 Mos. 26, 511). Men udover denne festhge An- 
vendelse af Ordet bar det Betydning som sagt som 
Indstiftelse af Religionsundervisning. 

Ordene i 5 Mos. 6, 2025 sknder saaledes 
frem: Barnet lagttager og h0rer hellige Skikke i 
Hjemmet , Barnet sjxarger og faar Besked, Det f aar 
Besked om i) den Gernmg, som Herren gjorde, da 
han udfnede sit Folk (,,udfnede os af ^gypten"), 
om 2) vor Pligt til at frygte Gud, idet vi holder 
bans Bud (,,alle disse Skikke"), og om 3) vort Haab 
til Guds F0relse nu og fremdeles (,,gaa os vel alle 
Dage"). 

Altsaa, Undervismngen begynder ikke paa bar 
Bund. Barnet ser og barer noget, som foregaar i 
Hjemmet. Hvad er det, ganske naturhgt, hos os? 
Det er Juleskikkene, Sondagshvilen, Bordb0n og 
Andagt. Her er et helligt Punkt, om hvilket Hjem- 
mene skal frede; det er Hjemmets Gudsfrygt, med 
hvilken den hele Undervisning begynder. Det maa 
betones staerkt og udelukkende, Gudsfrygten hjem- 
me. Det er ikke i f0rste Raekke Kirkegangen og 
Bes0g i Forsamlingshuse og Missionshuse, det 
er hjemme, at Gudsfrygten skal ytre sig. Den skal 
komme paa en Gang som det naturlige og som det 



92 

hejtidelige; paa en Gang vaere det ligefremmeste 
af alt og'det saeregneste af alt. Ligefremt, fordi det 
aldrig maa se opstyltet eller kunstlet ud; saeregent, 
fordi det aldrig maa synke ned til noget kedeligt, 
som skal overstaas. 

Det er Hjemmets Anskuelsesundervisning, der 
her lasgger Grunden. Men man skal passe paa, hvad 
man lader Bamet se. Hjemmets ,,Liturgi" skal vsere 
kort, hjertelig og naturlig. Man maa passe paa de 
lange Andagter og de lange Psalmer. Er f0rst Bor- 
nene saa store, at de begynder at vaere med, saa 

Unoder med at gentage ,,Herre, Herre" i hver en 
Saetning, ikke de lange indflettede Skriftsteder, ikke 
lang Opramsning, men en kort, klar Begasring eller 
Tak til Gud. Thi deri ligger den sande Bamlighed, i 
det korte Ord med den klare Mening. Har Barnet 
h0rt den knappe og klare Bon og forstaaet den, 
saa kan Barnet ogsaa iagttage B0nh0relsen; svobes 
Bennen ind i Talemaader, saa tror Barnet, at man 
skal praeke for Gud, naar man taler til ham. Se 
Elias's B0n paa Karmel og B0nh0relsen derefter, 
det er som et Oksehug i Skoven og et Ekko 
fra Traeerne, Knald i Knald. Saa prisehg korte er 
faa B0nner, men det er de bedste. Til H0jtlaesning 
et Me, kort Ord af Skriften af den Slags, som 
fanger 0ret. ; 

Er der saerlige Ting paa Faerde, som man vil 
bede om, saa kan man jo godt tage B0rnene med 
vman kan ogsaa lade vaere) men er det saa ikke 
rettest f0r Bennen at sige: ,,Kaere Bornl Vi vil 



93 

bhve enige om at bede den gode Gud hjselpe os 
(eller den og den) med den og den Sag. Saadan og 
saadan forholder det sig, og det vil vi bede om, 
men maaske vil Gud hjselpe ad anden Vej. Nu vil 
vi i hvert Fald bede ham tage sig af Sagen. Skal 
vi det?" og saa frimodig knaele og bede (eller ikke 
knsele, men bede) i faa Ord, som man har sagt og 
er bleven emge om. Derpaa laeser man Matth. 18, 
19 20, siger Amen, kysser sine B0rn og gaar til 
sit Arbejde eller sin Hvile. 

,,Opbyggelse" betyder i altfor mange B0ms 
0ren en udtvaeret Strom af uforstaaelige Ord. 

Saa maa Hjemmet i0vrigt svare til sit Eksempel. 
Ikke bede Kl. 8 og skaelde ud Kl. 9, gnave Kl. 10, 
dovne Kl. n, holde Hus med Pigen Kl. 12. Men 
heller ikke bede og vaere sur bagefter. Og Hjemmet 
skal ikke, fordi Bibel og Psalmebog kommer hyppigt 
frem, altid se ud, som om det ogsaa var indbundet 
i sort. Salv dit Hoved og to dit Ansigt; det vil 
sige, se dog ud som et Menneske, der arbejder i 
Arbejdstiden, hviler i Hviletiden, spisermed Glaede 
og ler af Hjertet, naar der er noget at le ad ; se dog 
ikke ud, som om du altid lyttede til en usynlig Lig 
praediken. Et Hjems Godhed (D: om det er et godt 
Sted for B0rn) kendes ikke blot paa, hvordan man 
beder, men ogsaa paa, hvordan man ler, og hvad 
man ler ad. Det skal vore B0rn ogsaa laere; thi 
ellers laerer Verden dem at fmse dumt. 

Og naar Bomene saadan har set og hert, jeg 
forbigaar for Pladsens Skyld Julefesten og Bordben- 
nen og det andet ; jeg omtaler ikke Kirkegang, den 



94 

ordner man med Bornene under lagttagelse af den 
forstandigste Omtanke; jeg omtaler ikke M0der, 
uden for absolut at fraraade at tage B0rn med til 
andre Mader end dem, hvor en Hedningemissionaer 
eller en S0mandsmissionaer virkehg f or tae Her no- 
get af sine Oplevelser, altsaa: naar Bornene bar 
hart, saa sp0rger de. Det er et stort 0jeblik, som 
skal passes med Kaerlighed, i samme 0jebhk Bar- 
net sporger, saa Wiver Fader og Moder Praester i 
deres eget Hus, og nu begynder den egenthge Un- 

Som det er antydet i Mosebogen, kommer den 
altsaa paa Foranledmng, med andre Ord, den er 
praktisk, som vi forst sagde. Det er Jul, og vi for- 
taeller om Jul, Billederne kommer frem. S0rg for, 
at vi fortaeUer ren Jul, ikke Juleeventyr, ikke de hel- 
lige 3 Konger, men vise Msend fra Osterland, 
ikke Nisser og Julemsend, men store, straalende 
Engle, ikke en Staid i en Kro, men en Klippe- 
hule eller et rigtigt 0sterlandsk Hus (se Schnellers 
ypperhge Fremstilling i ,Jesu Fodspor") Det er 
Paaske, og vi fortaeller Paaskehistorien, f ortaeller, 
siger jeg, i lige saa rene Track som Evangeherne, 
ikke en rorende Udmaling, thi Mennesker skal ikke 
fele Medhdenhed paa Golgatha, men ren Paaske- 
histone. Peter og Johannes ved Graven, de ordent- 
lig sammenrullede Linklaeder, Glseden i Emmaus. 
Billederne frem, men ingen Jesus med Sejrsfane. 
Til Pinse maa man lokke Barnet til at sp0rge og saa 
f ortaelle Begivenheden i klare Traek (se mm : B0rne- 
laerdom). Og i det daglige fortaelles om den usynlige 



Gud, som ser alt, om Solen, som ikke maa gaa ned, 
f0r vi er bleven gode Venner igen, om de d0de, som 
hviler under Guds Vmgers Skygge, mdtil de skal 
opstaa igen. 

Naar du fortaeller, saa begynd ordentkg, fortael 
i Sammenhaeng og hold op igen. Selv om Barnet 
plager for at ville have mere, saa husk, at man 
maa ikke sige for meget ad Gangen, hellere holde 
for tidhgt op end for sildigt, saa kan man altid 
komme igen. 

Og midt i alt det kommer Moralen af det hele, 
lejlighedsvis. Her maa der atter passes paa, at hele 
Morallasren kommer naturligt; den skal hvile fast 
paa hele Hjemmets Orden, Arbejde og Pligtfolelse , 
man skal ikke lokke Bern til Dyd ved s0de, him- 
melske Talemaader om at ligne den ksere Jesus 
eller glaede ham eller komme til ham. En saadan 
Laere vil svaeve i Luften, hvis ikke Tugt, Phgt, Frygt 
og Vane ligger derunder som en Virkelighed. Tegn 
kun Jesus som den straalende gode og rene, men 
bibnng ikke Barnet en falsk Forestilling om, at 
det virkelig ligner Jesus, naar det er artigt, eller 
glaeder Jesus ved at give et fattigt Barn af sit 
Legetoj, eller kommer til Jesus, fordi det gaar i 
Seng, naar Fader og Moder vil. Bibnng det endnu 
mindre den Forestilling, at de egentlige Synder, 
det er at gaa i Theatret, danse eller gaa paa Kos- 
morama; kald Synd, hvad der er Synd, nemlig 
forst og fremmest L0gn, Phgtfors0mmelse og Gru- 
somhed; kald Fornejelse, hvad der r Fomajelse, og 
kald det daarhg Fornoj'else, som er daarlig For- 



96 

n0jelse. Men der er f . Eks. ingen Mening i, at man 
stempler Kortspil som Synd, men Kroket som ikke- 
Synd, da jo begge Dele for B0rn er Legetej (af 
hvilket oven i K0bet Kroketspillet medferer mere 
Kiv, Strid og Misundelse end Sorteper). 

Saa bliver der Lejlighed til at uid0ve smaa kirke- 
lige Faerdigheder med B0rn. At synge Psalmeme 
xigtigt, at f inde dem hurtigt, at kunne slaa op i en 
Bibel og at kunne finde Evangeliet til paa Sandag 
baade i Psalmebog og i Bibel; men her gaelder 
det, og del er Kunsten, at sligt laerer man kun 
Bern godt, naar de selv ferst bar spurgt. De bh- 
ver kede af det, hvis det er Faders Id6, at de skal 
finde I5de Sendag efter Trinitatis i Psalmebogen. 
Men bar man forstaaet at faa dem til at sp0rge, 
Jivor det staar i Psalmebogen, som Praesten mes- 
ser, saa er det en smal Sag at faa dem til at finde 
baade det og mere til. Der er forevrigt mange 
-voksne, som blader paa det mest fortvivlede i deres 
Psalmebog og aldrig ved, hverken hvad S0ndag det 
er, eller hvor det Evangelium staar i Psalmebogen, 
som der er Tale om. 

Det var Hjemmets Opgave. Der staar tilbage 
at fremhaeve, at alt dette kun er de rene Grund- 
traek, de praktiske Ting, som ligger lige for, at 
det kun er dem, som Hjemmet skal give sine B0rn. 
Den udf0rlige Fremstilbng fra Ende til anden til- 
kommer Skolen, og der er dens Opgave. Skal 
Barnet hjemmefra lasre noget udenad? Jeg synes, 
at det skal kere Fadervor. Det mindste, Hjemmet 
kan R0re, er at laere dem Fadervor; .i alt Fald 



97 

bar aldrig andre end Fader eller Moder g0re det. 
Saaledes bor ogsaa Budene og Trosbekendelsen he- 
res hjemme gennem Fortaelhng og Fremsigelse, saa 
at Barnet ikke er fremmed overfor dem. 

Jeg overvaerede i Efteraaret i et Prsestehjem i 
Hannover (hvor der dog ingen Bern var), at der 
holdtes Morgenandagt. Til Stede var Praesten, bans 
Hustru, Pigen og jeg. Vi sang et Par Vers af en 
Psalme, Prsesten laeste saa meget som 15 Linier 
af en lille Andagtsbog, bad en kort Ban og spurgte 
saa sm Kone ,,Hvad er Daaben ?" Hun svarede af 
Luthers Katekismus- ,,Daaben er ikke blot Vand 
alene etc." Saaledes harte ban de to forste Sporgs- 
maal under Daaben igennem. Den naeste Dag skulde 
Pigen holde for; men hun var ikke til Stede, 
og det gik bagefter op for mig, at hun vel sagtens 
var flygtet af Frygt for at skulle op med det tredje 
Spergsmaal (,,det store Vandsp0rgsmaal"). ,,Men 
saaledes", sagde Praesten, ,,beder vi Luthers Kate- 
kismus igennem og begynder forfra, naar vi er til 
Ende." En smuk Skik i Luthers Land. Noget hg- 
nende var ikke ilde hos os, for hvem der kan 
g0re det med samme Glaede, som det skete i Han- 
nover. 

in. 

Hjemmets Arbejde er spredt, lejlighedsvis og 
praktisk. Skolens ser anderledes ud; det er ikke 
spredt, men ordnet til et sammenhasngende Hele; 
det er ikke lejlighedsvis, men det er efter en Time- 
plan til bestemte Tider; det er ikke praktisk, thi 



det er ikke Anskuelsesundervisning som Hjemmets, 
men det er fremstillende, forldarende og vejledende. 

To store 0nsker har jeg angaaende Skolens Re- 
ligionsundervisning i Danmark. Det ene er, at den 
maa bevares altid; i denne Slaegt, der saa taabe- 
ligt diskuterer om det, som aldrig burde diskuteres, 
nemlig om Guds Ord skal laeres i vort Land, udover 
denne Slaegt ind i den naeste, den, som skal heste, 
hvad Vrovlets og Tvivlens Slaegtled saaede, og vi- 
dere i de felgende Slaegter, saa laenge Danmark 
staar. Er mit 0nske stort? Det er da vel ikke for 
stormundet? Har vel Guds Menighed i Danmark 
ikke farst og fremmest det 0nske, at kommende 
Slaegter maa arve Guds Ord efter os? Og hvor 
nedlaegges Arven sikrere end i det Skolevzesen, som 
er Samfundets kostbare Kaelebarn? 

Men jeg har eet 0nske til foruden dette. Det er 
en Reform, en Omdannelse af vore Skolers Reli- 
gionsundervisning. I det enkelte ved jeg nok, hvor- 
dan det skulde vaere; men det bliver for vidtlaftigt 
at gaa igennem her; det vilde jo heller ikke kunne 
paatvinges eller paan0des nogen i alle Enkeltheder ; 
dog er der een Grundtanke, een Plan, som jeg kunde 
0nske at ramme fast i Laereres og Skolemsends 
Hoved og at overbevise baade Venner og Fjender 
om, og det er denne: 

Religionaundervisning skal tillage i Varme, Fylde, 
Inderlighed og Dygtighed opcfter igennem Skolens 
Alderstrin. 

Det er ikke Tilfaeldet nu; det er i alle Fald ikke 
Ideen nu. Ideen er den (for jeblikket) : de smaa 



99 

skal have det dejlige at se, som Bibelhistorien rum- 
mer; de skal have det barnlige, det fromme, Bil- 
leder og Toner og Psalmer, kort: Guds Ord i sin 
mest hjertevindende Skikkelse. De starre, de skal 
have Kirkehistorie eller ethiske Foredrag eller H0jt- 
laesnmg af ja, ofte af Ting, som har grumme 
hdt med Kristendom at g0re, som 'f . Eks. Selma La- 
gerlofs Kristuslegender. Saadan ser Planen ud. Jeg 
foreslaar: drej om, vend om, kor'den modsatte Vej. 
Lad de srnaa faa Histonerne saa tarvehgt udstyret 
som muhgt. Billeder selvf01geligt, men ikke for 
megen Sang; ingen Sedladenhed, snarere spar- 
tansk Udstyr. Men eftersom vi, op igennem Klas- 
serne, kommer Stoffet igennem Gang efter Gang, 
saa skal Stoffet begynde at funkle af Rigdom, Kil- 
derne begynde at springe fra det dybe, Mangfoldig- 
heden bryde sine Straaler; saa skal Billederne blive 
levende, Anvendelsen rigere, Psalmerne tage til og 
synges af fuld Hals. Tilsidst er det Bibelens eget 
Vaeld, som lukkes op : Davids Harpe, Esajas' Flajte 
ogi Moses* Basun, saa skal alle Registre ud, og 
Melodien fra Barndommen, den enfoldige Melodi, 
som det hele begyndte med, skal spdles med fuldt 
Vaerk, saa at Guds Ords Storhed og Rigdom kom- 
mer til sir Ret. 

De smaa Bern skal have de enfoldige Linier, 
de. st0rre skal have de nge Farver, de aeldste skal 
have det bedste, Laereren kan give. De smaa skal 
ikke paavirkes, kun h0re; de st0rre skal here og 
opfange Meningen, opf atte, at det angaar dem, at 
det er levende Ting, der drages frem; de sterste 
7* 



skal se Konsekvens, Sammenhaeng, Dybsindighed, 
Visdom i det hele. De smaa skal se, de stone skal 
undres, de sterste skal modtage, hvad de ikke kan 
komme udenom. 

Alt dette ligger ogsaa gemt i Hensynet til Hjem- 
met. Den Traad, Far og Mor bar spundet, skal 
tages op; der skal ikke overfor de smaa forsoges 
nogen Faavirkning, men kun en Tilknytning; siden 
faar Skolen st0rre Opgaver, fordi Bernene er sterre, 
fordi de skal vsennes til at se og h0re andet og mere, 
end hvad Hjemmet bed dem. 

Med dette store 0nske in mente det er et 
stort 0nske, men der skal vi hen vilde jeg gerne 
give et Udkast til en Arbejdsplan for Skolen med 
enkelte Bemaerkmnger indskudte. Hvis nogen af 
mine aerede Laesere fra min Haand bar laest noget 
lignende, beder jeg undskylde, men Planen kan jeg 
jo ikke aendre for at sige noget nyt, og Begrundel- 
sen af den bliver let den samme, saa ofte jeg maa 
gentage den. 

Barnet kommer i Skole ved det syvende Aar, 
og denned begynder den ferste Part af Religions- 
undervisningen. Den varer til det ellevte Aar. Fa- 
get i denne Tid er udelukkende Bibelhistorie. Den 
fortaelles og genfortaelles af Bornene. De Psalmer, 
der laeres, skal vaere af udelukkende bamligt Ind- 
hold og skal hovedsagehg laeres ved at fremsiges 
og synges ind, i Bernene; men man skal ikke for- 
agte at ,,h0re Barnet i Psalmevers" ; thi en smuk 
Fremsigelse af et naturligt Vers er en god Ting at 
indeve, og ad den Vej opdager man bedst, hvad 



Barnet misforstaar, og hvad der skal forklares. Hel- 
ler ikke skal man i Bibelhistorien foragte Bogen og 
,,Bogens Ord". Ikke alle Bern busker lige nemt, og 
der er en egen Styrkelse for Tilegnelsen i det, at 
Barnet Iseser foruden at h0re. Ogsaa Misforstaael- 
ser aabenbares bedst, naar Bamet baade gengiver, 
hvad det har h0rt og laest. Tilmed kan Hjemmet 
kun, naar det bruger Bog, yde den Hjaelp og Kontrol 
med Barnets Arbejde, som beheves. 

Denne Periode af Skolearbejdet har det tilfaelles 
med Hjemmet, at visse Hovedsager kommer man 
lejlighedsvis ind paa; Hejtideme giver Anvisnmg 
dertil; Begivenheder, man kommer til at tale om, 
ligeledes Men ejendommeligt for Alderen 711 
er, at Paavirkningen, det personlige, er traengt til- 
bage, og at Formaning og Dadel ikke b0r saettes 
i Belysnmg af det kristelige. Man begaar en (til 
Tider styg) Fejl ved at farve sin Dadel af et Barns 
Opfersel med Henvisning til, at det er imod Guds 
Bud og Jesu Villie, at Barnet g0r saadant. Ligesaa 
bor al Paavirkning overlades til Hjemmet ; der bar 
i Skolen ikke finde nogen Foresporgsel Sted, om 
Bamet nu beder sin Aftenb0n, om der bedes Bord- 
b0n hjemme eller lignende. Barnet faar forkerte 
Forestillinger, og det er tilmed for let at paavirke 
et Barn, derfor b0r man ikke g0re det; man er 
nemlig ikke sikker paa, at man kan gore det paa 
rette Maade, og kan ikke overse F01gerne. 

Den anden Periode af Religionsundervismngen 
falder i Tiden fra det ellevte til det femtende Aar. 
I den fortsaettes og gentages Bibelhistoriens Stof, 



idet man begynder at anlaegge det efter Synspunktet 
af en fremskridende Historic med Fordeling af Lys 
og Skygge; Lys paa det vaesentlige, Skygge paa 
det uvaesentlige. Fremskndtet i Jesu Liv kommer 
frem og for alting Fremskridtet i Apostelhistorien. 
Paa det farste Trin var det hele en f orskelslos Sam- 
ling af Historier med hver sin Grundtanke; nu 
bhver det Historie med en faelles Grundtanke. 

Og ved Siden af den saaledes ordnede og frem- 
skridende Bibelhistorie optraeder nu Laerebogen. Her 
at gentage Striden om dette Fag vil jeg ikke traette 
mine Laesere med ; mit Forsvar for Laerebogsunder- 
visningen vil de let kunne finde, hvem det interes- 
serer; her er det mig om at g0re at fremstille 
Maaden, hvorpaa den sker. Fordelt over en 3 4* 
Aar ligger Laerebogsstoffet i historisk Orden saa- 
ledes : Gud, Guds Vaesen og Egenskaber, Skabelse, 
Skabning, Synd, Lov, Forjaettelse; Jesu Liv og 
Germng; Aanden, Kirken, Praediken, Omvendelse, 
Oaab, Helliggorelse, Ban, Nadvere, Dad, Dom, 
Evighed. Man kan vist ikke naegte, at det er en 
smuk Opgave for en Laerer at tage hvert af disse 
Emner for med Bern og gennemgaa dem et ad 
Gangen. 

Jeg fortaeller om Skabningen, for at tage et 
Eksempel; vi sknver op paa Tavlen en Liste, som 
bevaeger sig fra Mineralnget, Plante- og Dyreriget 
gennem Mennesket op til Englene; vi fortaeller om 
hver af disse, paapeger Forskel og Lighed, dvaeler 
isaer ved Mennesket og dets Sjaeleevner; vi fortael- 
ler, hvad Rolle Forstand, Falelse og Villie spiller i 



103 

en bestemt lille Begivenhed, og tager til Prove en 
Mand, der finder en nedfalden Spurveunge i sin 
Have; Forstanden siger, at det er en Spurv, F01el- 
sen, at det er en hjaelpel0s lille Stakkel, og Villien, 
at vi vil tage den op og laegge den i Reden eller i 
Tagrenden, hvor den herer hjemme. Naeste Dag 
lader man nogle af Disciplene efter Tur gengive, 
(genfortaeUe), hvad man bar lasrt dem. 

Eller for at tage et andet Eksempel: vi taler om 
Spaadommene. Jeg fortaeller, at Profeterne fortalte 
om ham, der skulde komme, paa to Maader. Forst 
som den store Konge og dernsest som den lidende 
Frelser. Vi tager hvert Thema for sig; jeg for- 
taeller Davids sidste Ord (2 Sam. 23) og en af Im- 
manuelsprofetierne (Es. n Beg.) eller Ps. no eller 
Ps. 72, hgesom jeg nu synes, at mine Disciple kan 
have mest Glaede af det ene eller det andet. Jeg 
viser dem, hvad af Profetemes Syner der var ngtigt, 
og tivad der beroede paa et Fejlsyn. Naeste Time 
fortaeller de mig det igen. 

Udenadskeren? Ja, selvf01gehg skal der laeres 
Ord udenad af den hellige Skrift, og derom gaelder 
det samme, som vi fer sagde: Bogen s totter, Bo- 
gen paammder om det sagte, Bogen repeterer, 
hgesaa Skriftstederne ; naar de er forberedte i Gen- 
nemgang, fortalte, fremsagte, afbildede paa enhver 
Maade for B0rnenes indre 0jne, saa g0r det, at 
de laeres udenad, simpelthen den Nytte, at det hele 
ikke glemmes, hverken Ordlyd eller Gennemgang. 
Tankeforbindelsens Soliditet er afhaengig af, at een 
Tanke ligger urokkelig fast. Samtidig med Laere- 



104 

bogen laeres der ikke Psalme udenad, men er der 
Tale i Lssrebogen om f. Eks. den Kristnes Kamp, 
saa siger vi: Det er der en Psalme om! Slaa op 
og find; et Sted i Psalmebogen staar der ,,Kristen- 
livets Kamp"; hvor er det? De, som er lidt 
drevne, finder hastigt, at ,,Knstenlivets Kamp" be- 
gynder med 567. Vi blader 567 og de f01gende 
igennem, finder en, som falder i 0jne (og 0ren), 
og synger 570 eller 578. 

Paavisning i det enkelte ferer for vidt; disse 
Eksempler faar vaere nok. Den Tid, der anvendes 
til Laerebogsundervisning, andrager knap en Tredie- 
del af Aarets Arbejdstid; den ligger samlet for sig 
som Slutning af det evnge Arbejde. 

Karaktenstisk for Tonen i Perioden 1115 Aar 
er, at her begynder den personlige Paavirkning. 
Under Budene maa, for at nsevne en Prove, B0rnenes 
daglige Verden holde for; deres Banden, deres Gru- 
somhed mod Dyr, deres Pral, Snyden, Drillen, Slad- 
ren og Misundelse; men ogsaa Hjaelpsomhed, Kam- 
meratskab; Hjemmet og dets forskellige Medlem- 
mer ; alt med en taktf ast Haand 'og med Eksempler, 
som er lige til. 

Kirkens Historic, af hvis Hovedtider der gives 
et levende Rids, Izegges en ten i saerlige Timer 
jaevnsides det andet eller opsaettes, saa at Lae- 
reren gennemgaar det, samtidig med at de fleste 
af Barnene bar deres Konf irmationsf orberedelse , thi 
saa krydser Lasrers og Praests Emner ikke hinanden. 

Efter som Laereren skrider frem i Erfaring og 



Bibelkundskab, anvender ban i stigende Grad i 
denne Periode Bibelen selv baade ved Bibelhistorie 
og ved Laerebogsundervismng, fcrst som H0jtlaes- 
ning, siden som Samlaesmng (Bornene folger med i 
deres Bog). 

Her slipper de fleste Laerere deres B0rn. For 
nogle f01ger endnu en Penode efter, i hvilken Re- 
ligionsundervisningen naar sit Hojdepunkt. Jeg ved 
nok, at mange netop ikke i den Periode ved, hvad 
i al Verden de skal give Eleverne; det kommer af, 
at man endnu ikke bar 0je for det store Maal, at 
Religionsundervisnmg skal tillage i Varme, Fylde, 
Inderhghed og Dygtighed op igennem Skolens Al- 
derstrin. 

Man har Disciplene enten et Aar endnu, i Real- 
klassen, eller tre Aar endnu, i Gymnasiet, hvis 
de ikke gik ud med Konfirmationen. Dette Aar 
eller disse tre anvendes til BibeUsesnmg. Hele Bi- 
belen er til Raadighed, og hele det Stof, man be- 
gyndte med som en enfoldig lille Melodi i Barne- 
aarene, som udfoldede sig i Mellemklasseme, det 
foreligger nu i den aedleste og ngeste Skikkelse i 
selve det hibelske Ord. 

Vi laeser med Disciplene Skabelsen i den ongi- 
nale Beretning, Syndefaldet, Brudstykker af Patri- 
ark-Historien. Vi laerer Loven at kende i dens sk0n- 
neste Form: den herlige ste Mosebog, af hvilken 
vi laeser Prover. Omtrent 30 af Davids Psalmer 
laeses; hver af dem gaas igennem efter sin Karakter 
og Stemning: Hyrdepsalmen med dens glade Fri- 



io6 

modighed; den syge Konges Sang (41) med den 
inderlige Ben; den gamle Mose' Sang (90) og den 
dejlige Vekselsang (91) mellem den gamle og den 
unge, som skal ud i Verden; den landflygtiges Suk 
(4243) og den flygtende Davids Morgenb0n (3) 
o.s.v. Profetiernes Perler (Es. 6, 35, 42, 53) gaas 
igennem; Ordsprog og Sirak ses efter. Vi felger 
Jesu Liv og D0d, vi sammenhgner Beretningerne om 
bans Opstandelse. Vi udtager det bedste af Brevene, 
og vi tager det mest storladne og klare af Aaben- 
baringen. Der er nok. 

Her naar Undervisningen sit Hejdepunkt. Der 
skal ogsaa vaere Tid til smaa og store Debatter om 
Darwmisme, Totalafhold og Kng; der skal vaere 
Aand nok til at tale Alvor om de alvorlige Tmg, 
som r0rer sig i den vanskelige Alder, og der skal 
vaere Humer nok til at le, hvor der er noget mor- 
somt. 

En Religionslserer har alt til sin Raadighed : Liv 
og D0d, Himmel og Helvede, Samvittighedsned og 
Sjaelefred, Engle og Djaevle Martyrer og Hero- 
des'er; mon Skolen har Raad til at undvaere et 
Fag som dette; og mon Hjemmet med Rette kan 
se sksevt til, at Skolen tager alt dette frem? 

Jeg ved, at jeg har skildret alt dette, baade 
Hjemmets og Skolens Arbejde, ideelt. Men har man 
ikke set en Sags Id6, saa liar man aldrig set Sagen; 
har man aldng set, hvordan en Ting skal vaere, 
saa ved man heller ikke, hvorfor den er. Der fin- 
des faa Hjem, der ger deres, som de skal, og faa 



107 

Skoler, der g0r deres, som de skal. Men lige saa 
vist som mgen vil afskaffe Hjemmenes Religions- 
undervisning for daarlige Hjems Skyld, lige saa lidt 
bar nogen Ret til at vdle afskaffe Skolernes Reli- 
gionsundervisning for daarlige Skolers Skyld. Her 
er et Maal, her er en Vej; ad den maa vi frem. 



FOR^LDRENES ANSVAR. 

Efter N. Hertzberg. 

Det er vist mangen Gang haendet enhver af os. 
hvem Gud gav en Faders og Moders Ansvar, 
naar vi bar dvselet ved vort Barns Vugge og be- 
tragtet dets kaere Ansigt, eller naar vort 0je har 
fulgt det i dets glade Leg, at Haab og Frygt, lyse 
og nuarke Fremtidssyn i vekslende Stemning er 
draget forbi vor Sjael, og at alt, hvad der i saadanne 
0jebhkke bevseger vort Sind, bar fundet sit Ud- 
tryk i det skasbnesvangre Sp0rgsmaal: ,,Hvordan 
vil dette Barns Fremtid blive, hvis Gud 
laderdetleve? Skal det virkeliggere det Haab, 
som lever for det i mit Hjerte ? Skal jeg faa den 
Lykke og Glsede at blive Vidne til, hvorledes alle 
Aandens og Hjertets gode Spirer og Kraefter, een 
efter een, vaagner til Liv og udfolder sig hgesom 
den aedle Plante fra Knop til Blomst og fra Blomst 
til Frugt? Skal jeg i mit Barn atter opleve min 
egen Barndom og Ungdom, maaske endnu lysere 
og lykkeligere, saa at jeg maaske faar at se, at 
mangt et Haab, der brast for mig, og mangt et 
Maal, der glippede for mig, bliver opfyldt for mit 



log 

Barn? Og selv om det, man kalder Lykke, ikke 
skal blive det beskaaret, ja selv om det skal blive 
et Ulykkens og Smertens Barn, skal det saa dog 
undgaa; at hde Skade paa sin Sjael, og skal det ud 
a alt, hvad det vil komme til at miste, dog redde 
sit Vaesens Kaerne, sin ud0dehge Sjael, ligesom pro- 
vet og lutret Guld ud af Ilden? Skal, hvad enten 
det nu bhver ad den ene eller ad den anden Vej, 
mit Barns Udvikhng blive, som bans var det, om 
hvem det hedder: Han vokste som i Alder saa og 
i Naade baade for Gud og Mennesker. 

Eller skal dette Ansigt, som nu er mit kaereste 
Syn, engang skaemmes af onde Lidenskabers stygge 
Spor? Skal den Udviklmg, der venter mit Barn, 
blive "saaledes, at hvert Haab, jeg satte til det, det 
ene efter det andet, gaar til Grunde, og den ene 
lovende og gode Mulighed efter den anden forspil- 
des, saa at det Skndt for Skndt gennemgaar Sta- 
dierne nedad mod sin Sjaels Fortabelse og med hvert 
Aar, der gaar hen over det, modnes til Guds Vredes 
Dom? Skal mit Barn, og maaske netop det iblandt 
dem, som giver de ngeste Lofter, det, som har 
vokset sig dybest ind i mit Hjerte, min udkaarne 
Yndling, skal dette ,,bringe mine graa Haar med 
Sorg i Graven" ? Skal jeg komme til at prove den 
Sorg, som er den bitreste af alle Sorger, Sorgen 
over et Barn, der gik f ortabt ? Skal engang det 0n- 
ske komme til at gaa over mine Laeber : ,,Gid dette 
Barn aldrig var bleven fedt?" Skal Davids Smertes- 
raab engang blive nut : ,,Min Sen Absalon, mm Sen 
Absalon, at jeg var ded for dig!" 



Svaret paa dette, det alvorligste Spergsmaal, 
som en Fader og Moder kan baere paa, kan ingen 
give os. Paa. intet andet Felt er Fremtiden saa luk- 
ket for os som paa dette. Her traenger ingen For- 
stand, end ikke den skarpeste, igennem; og ligesom 
ingen her kan forudse, hvad der skal ske, saaledes 
kan heller ingen menneskelig Magt, end ikke den 
viseste Forudseenhed eller den mest aarvaagne og 
opofrende Kaerlighed sikre et heldigt Udf aid af den 
opdragende Gerning. Alle Betmgelser kan for men- 
neskelige 0jne synes at vaere til Stede, alle farlige 
Omgivelser kan synes at vaere f jernet, alle Hjemmets 
og Skolens bedste Kraefter kan vaere stillet til vor 
Raadighed, og dog kan Opdragelsen mislykkes og 
alt Arbejdet vaere spildt. Thi her staar vi overfor 
Frihedens Hemmelighed Friheden, denne Menne- 
skets store Forret, der haever det saa h0jt i Skab- 
ningens Raekke, der er Betingelsen for vor Vaerdig- 
hed og vor Herlighed som Menneske, men ogsaa 
for vort dybeste Fald og vor vaerste Ve. 

Men Ansvaret for det Barn, som er os be- 
troet, hviler alligevel mere end paa nogen anden 
paa dets Fader og Moder. 

Vistnok er det sandt, at enhver, der er kommen 
til Skels Aar og Alder, til syvende og sidst maa 
baere Ansvaret for, hvordan ban er, og hvad han g0r. 
Fra dette Ansvar kan vi ikke slippe, hverken for 

faerdig Domstol. Ingen vil her kunne skyde sig md 
under slet Opdragelse, daarligt Eksempel, Forfo- 
relse og Forargelse. Men alligevel staar det fast, 



at af alt, hvad der i Labet af vort Liv praeger sig 
i vort Sind, traenger mtet saa dybt som det, vi mod- 
tager som Barn. Meget af det, vi senere oplever, for- 
traenges og forsvinder; men Barndomsindtrykkene 
udslettes aldng. De er grundlaeggende og ofte af- 
g0rende for hele vort folgende Liv. 

Men Barndomsindtrykkene modtager vi i Hjem- 
met. Derfor er Hjemmets Art og Beskaffenhed af 
en saa skaebnesvanger Betydning for et Menneske- 
hv. Som Vandet, hvor langt det end bar lobet, dog 
aldrig opherer at smage af den Kilde, hvorfra det 
har sit Udsprmg, saaledes bserer vi alle et uud- 
sletteligt Maerke med os fra vort Bamdomshjem. 
Et Hjem, hvor Mand og Hustru har hinanden af 
Hj'ertet kaer, hvor deres Forhold er adlet og hel- 
iiget, fordi Gud er med, hvor de gensidig baerer 
hinandens Byrder, er, selv om det er ringe og fat- 
tigt, dog det lyseste og lifligste Sted paa Jorden. 
Der er ingen Lykke, der kan lignes ved den at 
vaere vokset op i et saadant Hjem. Det er Arne- 
stedet for alt, hvad der pryder en Mand og en 
Kvmde. Selv naax den hjemlige Ame for Uenge 
siden er bleven kold, og de er d0de, som hegnede 
og fredede om vort Bamdomshjem, er dets Magt 
dog ikke forbi; det lever i Mmdet op gennem 
Aarene og folger os til det sidste som vort Livs 
Velsignelse. De er mange, der kan fortaelle om, at 
i den onde Stund, just naar de stod paa Faldets 
Rand, kom Mindet om Hjemmet, om en Moders 
eller Faders Kaerlighed, Hgesom en kendt og kaer 



R0st med uvilkaarlig Magt over dem, drog dem 
tilbage og bragte dem til Besindelse. 

Og paa den anden Side hvilket s0rgeligt 
Syii frembyder ikke mangt et Hjem, hvor ingen 
Myndighed, ingen Tugt og ingen Alvor sidder med 
Husbonden i H0jsaedet, hvor der fra hende, der 
bar det hellige Hverv at vaage og vaerne om det, 
der skaber et Hjems Lykke, ingen Glaede og ingen 
Kaerlighed lysende og varmende udbredes i Huset; 
thi der, hvor der ikke er Kaerlighed og Alvor, er 
der heller ingen virkelig Glaede. Hvor Mand og 
Hustru i Stedet for at lette hinandens Byrder kap- 
pes om at g0re hinanden Samhvet til den utaale- 
ligste af all.e Byrder, hvor de gensidig saarer, for- 
bitrer og fordaerver hinanden, der bliver Hjemmet, 
som kunde og skulde vaere et Himmerig paa Jor- 
den, let til et dagligt, jordisk Helvede. 

Thi ligesom et godt Hjem laegger Spiren til 
alle Dyder, saaledes lasgger et fordaervet og af alle 
gode Magter forladt Hjem Spiren til alle onde Liden- 
skaber og Laster. Og ligesom den sterste Lykke 
for Barnet er den at vaere vokset op i et godt 
Hjem, saaledes er det den vaerste Ulykke at vokse 
op i et fordaervet Hjem, hvor det laerer at 0ve Syn- 
den, endnu f0r Begaeret er vaagnet, og hvor Lasten 
er bleven det en Vane, far det endnu kan forstaa 
dens Skam og Skade. 

Der har i Aarhundreder vaeret gransket og grun- 
det over det store Problem, hvorledes de sociale 
Onder kunde forebygges og modarbejdes og Folket 
blive visere, bedre og lykkehgere. Ikke mindst i 



"3 

vore Dage syssel x::cr dette Spergsmaal den enkelte 
og Folkenes store Raad. Man bar troet at finde 
Lesningen ad Lovgivningens og InstitutionemesVej 
og ved at gennemfere Selvstyre og politisk Frihed. 
Alt saadant kan have sit Vaerd, men det er dog 
ikke herfra, at Frelsen skal ventes. 

Den gamle og dog evig unge Sandhed er.denne : 
Vil du reformere Samfundet, da begynd med Hjem- 
mene; thi der er Samfundets Rod og Grundvold. 
Luther siger: ,,Hvor der skal glares Djaevelen en 
Tort, som skal bide rigtig paa haig., der maa det 
ske gennem de unge, som vokser op i, iQuds, Er- 
kendelse." ,,Det er vanskeligt", siger han et andet 
Sted, ,,at gere gamle Hunde tamme og gamle Sksel- 
mer fromme; herpaa arbejdes der for det meste 
forgaeves; men de unge Lam kan man bedre baje 
og lede." 

Den gamle og dog altid unge Sandhed, som i 
vor misfornajede og reformsyge Tid alter og atter 
forglemmes, er denne : Et Samfund er sundt, stserkt 
og lykkeligt i samme Grad, som Hjemmene er det. 
Den, der vil bygge Samfundet, bin end paa nok saa 
glimernde Teorier om Folkelykke og Folkefnhed, 
men ikke paa Hjemmets Grund, han bygger paa 
Sand. Dette bar vist sig, og det skal komme til at 
vise sig, om ikke for saa paa Stormens og Ulyk- 
kens Dag. 

Netop fordi Hjemmet hviler paa -(Egteskabet, 

er det saa rigt paa opdragende Krsefter. Men kun 

da vil et Hjem kunne opfylde sin store og betyd- 

ningsfulde Mission i Cuds Riges og Samfundets 

8 



Tjeneste, naar Mand og Hustru er levende gennem- 
traengte af den Bevidsthed, at yEgteskabet er en 
guddommelig og derf or en hellig Institution med en 
af Gud given Opgave, som ingen af Parterne egen- 
maegtig kan lase sig fra. Det er en Institution, som 
ganske vist skal vaere betinget af den gensidige, 
inderlige Hengivenhed og skanne Sympati som sin 

grundlaegger Forholdet og g0r det uopleseligt, ikke 
er Arten og Beskaffenheden af to Menneskers per- 
sonlige Forhold, men dette, at Gud er Trediemand 
i Forholdet. Han, der er ^Egteskabets Indstifter, 
or ogsaa den moralske Verdensordens Opretholder, 
og netop 1 dette '0 jemed bar han givet jEgtefaelleme 
den Befaling, at de skulde opdrage de B0rn, Gud 
bar skaenket dem, ,,i Tugt og Herrens Formaning". 
Den hellige Skrift peger ogsaa atter og atter 
hen paa Foraeldrenes store Opgave og tunge An- 
svar overfor Bernene. Om de Ord, hvori Gud bar 
aabenbaret Summen af sin hellige Vilje, siger han 
selv (5 Mos. 6, 6 fig.) : ,,Og disse Ord, som jeg 
byder dig i Dag, skal vsere paa dit Hjerte, og; du 
skal gentage dem for dine Bern, tale om dem, 
naar du sidder i dit Hus, naar du vandrer paa 
Vejen, naar du laegger dig, og naar du staar op; 
du skal binde dem til et Tegn paa din Haand, du 
skal skrive dem paa Derstolperne af dit Hus og 
over dine Porte." Her skal ogsaa anfores det maeg- 
tige Sted af Ezekiel Kap. 24, hvor Profeten faar 
Befaling til at revse Israels Hyrder, og der er vel 
ingen, der er naermere til at vaere B0rnenes ,,Hyr- 



der", end Foraeldrene. Han siger saaledes: ,,Ve 
Israels Hyrderl I styrkede ikke det svage, I laegte 
ikke! det syge, I ledte ikke efter det, som var for- 
tabt. Mine Faar farer vild paa alle Bjerge, og der 
er ingen, som sparger, og ingen, som leder efter dem. 
Derfor, I Hyrder, barer Herrens Ord : Saa sandt jeg 
lever, siger Herren, fordi mine Faar er blevne til 
Rov for alle vilde Dyr, fordi mine Hyrder ikke 
ledte efter mine Faar, derfor vil jeg komme over 
Hyrdeme, og jeg vil kraeve mine Faar af deres 
Haand." 

Endelig skal airfares et Sted af det nye Testa- 
mente; (Matth. 18, 6), hvor Herren kalder et Barn 
til sig, stiller det midt iblandt sine Disciple og siger : 
,,Den, som annammer et saadant Barn i mit Navn, 
annammer mig, men den, som forarger en af disse 
smaa, som tror paa mig, ham var det bedre, at 
der var haengt en Mellesten om bans Hals, og ban 
var sasnket i Havet der, hvor det er dybest." 

I sin ,,Sermon om ^Egteskabet" (1519) siger Lu- 
ther: ,,Det skal Foraeldrene vide, at de ikke kan 
gore Gud, Kristenheden, al Verden, sig selv og 
sine Bern starre Tjeneste end ved at opdrage deres 
B0m vel. Dette er for Foraeldrene den rette Vej 
til Himlen; men paa den anden Side kan man heller 
ikke snarere og lettere g0re sig fortjent til Helvede 
end ved sine egne Bern. Derfor er det saa hajst 
fomedent for enhver Fader og Moder, at de drager 
den dybeste Omsorg for deres Barns Sjael og agter 
deres Barn som en dyrebar, evig Skat, som Gud 
bar betroet dem at bevare, saa at Djaevelen, Ver- 



U6 

den og K0det ikke skal stjaele det og fordaerve 
det. Thi Barnet skal i D0den og paa den ydezste 
Dag blive kraevet af dem med det skarpeste Regn- 
skab. Thi fra hvem tror du ellers, at det grue- 
lige Veraab vil komme: ,,Saligt er det Liv, som 
ikke fadte, og det Bryst, som ikke gav Die," uden 
fra dem, som ikke bar f0rt deres Born til Gud, 
fra hvem de har faaet dem?" 

Naar vi da ud fra saadanne alvorlige Ord og 
Paamindelser stiller vort Ansvar over for voreBern 
levende frem for os, saaledes som vor Samvittighed 
bevidner det, og saaledes som Herren selv med saa 
stor Alvor lasgger os det paa Sinde, kunde der 
maaske vaere dem, der i overvaeldende F0Ielse af 
Ansvarets Vaegt vilde g0re de Ord til sine: ,,Sa- 
ligt er det Liv, som ikke f0dte, og det Bryst, som 
ikke gav Die." 

Dette vilde dog ikke vaere andet end Vantro og. 
Utaknemmelighed mod ham, der har haedret For- 
asldrene med det asdleste Kald, Som han kan give 
et Menneske : at f0re en udodelig Sjael, der er skabt 
i bans Billede, til dens rette Hyrde og Tilsynsmand. 
F01elsen af Ansvaret skal ikke bringe os til at lade 
Haenderne synke i Mismodighed lige over for Op- 
gavens Storhed, men til at tage den op i Fri- 
modighed og straede at 10se den i Troskab, selv 
om det end sker i Skrobelighed. Saa vil vi snart 
erfare, hvor uformuende vi er til helt at udfylde 
Ansvaret; thi det ligger i Kaerlighedens Vaesen, at 
den aldrig synes at have gjort nok, at den altid 
synes at vaere andre en Skyldner, at den ikke ser 



H7 

tilbage'paa, hvad.den allerede haf'udBe|t;, men. 
altid straeber fremad rtied 0jet rettet moi de'lfse' 
H0jder, den hiramelske Kaerligheds Ideal^ for hvi!- 
keeden bajer s^ i Ydmyghed. -- - 

Lykkes saa vor opdragende Gernmg, da skal 
det vjere med os som med Landmanden, der vist- 
nok mangen Gang p!0jer og saar med Graad, men 
hester med Frydesang. Da skal vi engang kunne 
traede frem for Guds Trone og med overstrem- 
mende Glaede og Tak sige : ,,Her er jeg, Herre, og 
det Barn, som du bar givet mig." 



VORT HJEM. 

Af Mads Ntelsen. 



Slaar ej dit Hjerte hojt i Fryd 
for Hjemmet, vi skal bygge? 
Jeg synes, selve Ordets Lyd 
bar Klang af Lys og Lykke. 
Det er som glade Rytmers Klang 
som Sol paa granne Ranker. 
Det er som selve Livets Sang, 
der klinger over Vej og Vang 
med unge, glade Tanker. 



Tsenk du, hvor det bli'er Fryd og Fest 

vort eget Bord at daekke 

ogj byde Livet selv til Gaest 

bag, vore fire Vaegge. 

For leve vil vi med, vi to, 

saa rigt, vi det kan evne, 

og lutres skal vor unge Tro, 

hvor alle karske Spirer gro 

i Livets staerke Stasvne. 



119 

Vort Hjem skal blive som et Digt 

om Livets dyre Lykke. 

Hvor trygt det er, hvor stort og rigt 

paa Troens Grund at byggel 

Og Lykfcens dyre Guld, vi faar 

af Livets Gud i Eje, 

vi dele, som vi bedst formaar, 

med den, der tract og traelsomt gaar 

ad Sorgens tunge Veje. 



Men gaar den gyldne Dag paa Haeld, 

og blegner Himlens Sue, 

da sidde vi den stffle Kvaeld 

alene i vor Stue. 

Da vil vi daempet tales ved, 

med aabne Sjaele modes, 

og i den store, stille Fred 

skal tyst i Lse af Kajrlighed 

Fortroligheden fedes. 



Og skal af Sorgens tunge Skyer 

den blanke Sol end daekkes, 

vil vi, hver nyskabt Dag der gryr, 

til nye Glasder vaekkes. 

Thi aldrig t0mmes Lykkens Krus 

for to, der sammen sidder 

og lytter gennem Dagens Brus 

til Aandens sagte Vingesus 

fra Evighedens Vidder. 



Men naar en Gang der baeres Bud 

fra Evighedens Strande, 

at nu maa Baaden laegges ud 

paa Etodens dunkle Vande. 

Da staar vi to ved Havets Bred, 

hvor Evigheden fades. 

Et sidste Kys, et ,,Far i Fred I" 

af to, der skilles, to, der ved 

forvist igen at modes. 



ttngbomsrtb. 

f bee Htate We ffctotee *telf, Robert. 



attfttteBbe 



mow ot Biae? abbtd (mob nig .Boobe ffcc0 I> M > Mt 



cnbte ntt fttffe 6Wn meb at 



be^o, TWa "owiffiart, oirt ion font f tabe* 

S& f S5*% r .t ^^u^t&eiri 

ttmttno; bet fibfle bnbe leg baa Itte, nbra noat 6u 
tut ttietebe, tJ oil en Zraab gll i 6tbBec f f aa naatfe 



Urn bate Mb Oaanbtn. 



Men naar en Gang der baeres Bud 

fra Evighedens Strande. 

at nu maa Baaden laegges ud 

paa D0dens dunkle Vande. 

Da staar vi to ved Havets Bred, 

hvor Evigheden f0des. 

Et sidste Kys, et ,,Far i Fred!" 

af to, der skilles, to, der ved 

forvist igen at modes. 



Wn ttttgitomftib. 

8f ben Uinbe Pge Vetttee Kidfe* Konbnl. 

Ha jeg i fin Zib bwnbte aa at fotteUe minStM- 
fiijiorie, foifafte feg om min Satibom til mit ftftenbe 
Hat og (oflebe at fottefe om mit fenete 8i. 3eg W nn 
r0M poo, faa gobt ieg fan, at opfolbe mtt fte; men 
fp feln iegJCtang til at nbtale rati inbetligfie laf til 
aOe be gobe iRenneHet, bet faa baebttiOig fyn i ajtobt mig 
bet flbfte Shift fammf n meb be fmaa (UibeV Kaatte frg 
fttmbehl be^olbe ben tebe, at ben Bebilje, font nn i 
mange Sat et bleoen ubulp imob mig .baabe fin og not 
gennem aateneB 8b maa iieboate, (nab enten ben blioet 
paalalbt gennem en ttofaft og f amvitttrtebBfnlb ttbf enbtng, 

arj&cwr-" 11 J -* **- 

3eg enbte mit Rbfle Shift meb at fotteOe om en 



ben vat Itlfelig omflaatt, og ot iaen font \n tnnbe at. 
befbe famrnen. 9eg \n i fftfle 6(tift omtalt, at Qnn 
(aobe irabntotp mig i at fhttfe og f)>inbe og tilbeU i 
iieMing; bet fibfle tnnbe feg bog Hie, nbennaat ftm 
at t&g, tWJjiJ en Ztaab g t e^Ifer, faa maatte 

n *" eat en^f'wt i Ottofiet, faa Uget eftet at feg 
ftaube focttimbet min 6ttgbom, ui fab ftiie Mb nott Hr- 
beibe; feg wrwbe, og min Uobet franbt. 8ta et bet 

naot Xtaabene gaat t SftjRw, men Vcftet et gobtj QDU 
bet tat globe big, faa lab ot gaa nbenfat, bn (an frtte 
gebt af at tne big libt i ben ftiffe 8nft. 

$uff\tf; Sn SS 
t, at leg flnlbe nf de, om 



ica bmhc file 



? .""Wig i ta. H* 



SWro ntobet iMtbte bB, og Bi fotte oft begge til at 
fpinbe; ieg tempebe tappett, men Xaarexne Bilbe frem, bet 
Bat mnuligt at^olbe bem tilbage. ,n Pinler noget fot 

i Wobet, ff fa>b er bet bog i Bejtn, aDe 

i fot at twfte big i bit tntige 6aon we 




at bttanle miff, tbi ibct Qnn PL 

ftt Htbejbe, getttog un befiemt: ,6ab et bet i Beien". 
3eg tog mig fammen. ,R<ne StoKt", fagbe ieg, ,bB 
tilt Bttb, ieg Bilbe laa ubig, at bu Putte bebtme< om 
nine Zantet, men naat bn 0nffet bet, faa maa jcg jo fige 
big alt Sn Beb lige faa gobt fom icg. at min gabet 
iRe fonts om mit Gpftolb i Siemmet; (an lalbet bet 
urimengt, at jig b>le fitaiet jkl Bare bn Ttil Dtbe, o fl 

,men t giB l> big (antiI' 
e oB'. ,ft trot leg beHei iffe", 

m bet Bat muHflt, Jeg'iifbSw f *" ""^ * 



at ita 6tl t Siort HaI-^ ^-t,I 1 

HT 



tan faa SOB at Base, faa benge be 
bet Hal betald en Bil Sum, enten aatlig eOet 




3<0 funbe fotftoo, at tun DOC b*bt beMtget, mtn 
jffl ot io n0bt ill at fvate fttnbe. ,,*Sn ceb gobt, at bet 
oil falbe mig foa-rt, *Bi0 jffl ftal foclabe bi fl , men jeatan 
life fotlange at UiBe flerame oltib, OB felo oat bet babe 
lobe fig gm, faa ei bee io ingen of 08, bet t&>, on jeg 
Ral oBettoe big; Wft faa er, faa Hbe bet maaffe site 
bebte, am }eg torn til ftrienfrBn i bin Sebetib i ttbet 
for, W8 fan fl aac bort. at fonme t *hie. Du (at 
maaffe Wet", fbarebe ^nn, bootpaa ban attei bennbte at 

Qenbe, aabnebes uten, o fl min gober ttaabte inb. a * 
wu bettne 8ften nuoet ftaotb imob aig 03 pooftob, at 
Ceramet itle fttle c-tt SID igennem ^aobe $Iifltec til mig. 
flRta Stobei foif0fite at tale ^am til ttette, men fotgatttfl. 
3eg btaft i tttaitb 09 bab mbe, at bun faa fnatt font 
tnnlig vtlbe fotfvge, ^vab bn Innbe 8e for at faa mia 
af eteb, 8eboelfen oar not oeb at oettelbe benbf, 
men aararat be frentbtubenbe Zaar frarebe qnn beftemt: 
v t)it ^nfle ffal blibe opftalbt, om bet ec mnliat". 

Set oat fen), inbrn tit lagbe oB til fcotlr, oa tiblfg 
bm meUe Worgen oar ut igen oppe og neb oort Htbtibe, 
mm af, fytot foranbret nor iHe alt blettet Set ^ibtil 
faa foctrolige Soc^olb tmeOem 08 Bar falbftenbia btubt, 
" 



, 

rl tatte fntt fanmen, naar bet Bar nabBenbigt 6oa- 




, 

eng en Uge. 

Cn ften lorn min Saber Uem. Set faa nb, font 
om an Bar BeMUtg flemt, tbi imob CiebBane talte 



bar ben beftemmenbe, men at bet Bilbe gne ftenbe c . 
aft, tymb font ^nmVtii^^t^t^a^i^ 



', og enb'eiig bleb bet beftemt, at S^ntlSStVvXI 
., font bet Bar. Win SRober fpnrgte mig, om ieg 
eabrn iHe igen fnnbe blioe glob; ^mt Bfibe gne alt, |Bab 
bet Bar Ijenbe mnligt, for at trvfte og lpe mig. 3e B 
fBanbe ftenbe, at ieg meb (ebe og Za( Bilbe nubtaae 
6enbe8 Zittnb, men fibe ieg til, ibet ieg ffbnbfomt of. 
tmebe be frembtttbenbe Zaarer, leg ftbgter for, at mtn 



o flobt ieg lanbe, ba |eg nrtig oitbe, at un iflen Vtelfae 
bltoe bcbtVoet for min cVb; men bet D an|leli0t foe 
mifl at bplbr ^enbe i Uoibcn^b, Qi mete enb en Sana 
lagbe tan Kettle til, at {eg atab, naat jtfl tioebe, at 
ftiu JKe faa bet. &u* anebe 6amme^ fl e n , on ba W 
afabn om mia, jit 6nn fttlb Ctl- 



. 

(mafic bet Bcbfte; ffntte bn daw Ret i, b>ab Da Befttagter, 

is s 12 a 

*jI0e o, noor bi Ion tH bete (am boon". 

3>aoene fill, og beibane bifte bet flfl fnatt, at raht 
8toa iRe Haute vaeret nbett 0tnnb, men {eg Betoang t 
So flobt ieg lanbe, ba |eg nrtig oitbe, at un iflen Vtelfae 
e bcbtVoet for min cVb; me 
fl at bplbr ^enbe i Uoibcn^b, 
be tan Kettle til, at {eg ata 
JKe faa bet. &u* anebe 6am 
ften talte til min afabn om , 
eb; (an Qabbe tatt meb fltce, bet aube oift >. at Oan 
6a6e oatet allfoi owt barenbe i mm SBarnbom, bet 6ntbe 
paa tnaen SRaabe Mine loolebeB oeb. Sen fftfle Sfootm. 
6 optanbt, og win celbre Scper torn (fern; gun oat 
nDliii blentn gift, og bet bat beflemt, at b,un 09 lenbrf 
IRanb Hulbe bo o3 nine Soialbte i be fiifle SRaanebee. 
3)tt bbb fljort alt for at abfyiebe mig; min ooger Ittfle 
6*it fot mig bt lauge Sintetaftenet, og uben $enfttn til 
atWn bn tang. We nto Wober mig *m Gmbag 
til ftiile, laa btbt brt paa nogen SRaabe (nnbe labe 

9 fle abnu oat bn Intel SIribt gjott for at faa mifl 
HI itebentabn, men bet {tab Ilatt fot oB, at bet inben tet 
bcnge bUbe Uibe UBboenbigt. Kin Stobet Qabbe aOecebe 
toll meb Vcafttn, 09 an (abbe looet at btete 08 bf 




til (an (om, og ba feg il(e btnbe fobe, bleb 




bubften. 3eg 



tinge, oa fort eftet ton dnbatf 
Col-nen Sb. 61 i ben ~ ' ' 



6alnebog, jom ba 
------ 



beV COT e n trotnbe SRanb, talte abuwlig 



ne bin Sebfager, bn feftner iHe it fitoale, inlet m 
ffal wbetfaie* big, i Ganbgeb, bn rilbe blioe glab, &i_ 
bn uibfle, at ben, bet tflbib big fin $i!p, iilelia MR 
i Stanb til at opfelbe fit fte; nen faalibe bet io netop 
neb OB aOe; 3efnl Raonet Wet fot ofl gennem euangelitt 
ima aatett fmfie Sag og tilbubet 08, at en^tr, bet i 
Iio nil mcbtofl, i ben Steljet, i.n 0nb fenbte til Serbrn, 




fietten (attbe gibet nig en gob ftntonnelfe, (ao ieg hnbe 
buate, (bob feg bjite, nen fon bet float neb ben, bet 
ejet en Rot 6tat nben at bntge ben, faalebel ait bet 
ottfaa mcb nta* in bmbe ftenflae Rote SfBlIei of 0nM 

WHfuii uwv mi 1H MU* |wmi||E |u wiyin* ' -i ^~" 



tt 

nine eane Otb og tale fotttolig til bjan 

AS MAS 

at bettcd>e 9nmm* Be}. Bel btffa Jea l 



HI nig, at leg 



I nit Saberwt, og nta Bobet fagbe til nig, at 

laflflt alt i nbf franb og bebe San on, _ 

J 8UJe naatie fie, nen leg hrafe bn ana iltTfof 

i enbe. fiatobe |eg uetet i 6tanb til at fotftaa 8e- 

tflen af ftetttnl Orb, naat *an neb fin ttwfhl for- 

^o onTat betfon t bebet on noget eftet anl 



on tit ofte naa Pflt neb et Cut, at bjiid Seie etc ntan- 

00 >0 Cn af be fmfie S>ogc i bet ne Vat bleu bet enbelia. 
Beftent, at ie fl fhtlbe of Steb, n bet oat natligt; bet 
b>be teoe S*ret fmt at gaa i Hoiftfteb; HU liSn f 
gmlfen, og mtn Koto git til 
on at oDfolbe fit 8fte cfl oaete 



*tRat foe at bebe an 
08 bebjeelpeltg; fantibig 
et neb 00n on, at ben 



ienoenbte frm fig til Cognecaabet neb , 

Coin, bet eftet al GanbfQnligfyb Dilbe fittbe fotfangt fot 
nte OBtagelfe, naatte blioe beoUget. Set blew foatet 
, ot jil bet fotbrebe* en alifor {lor Sum, faa binbe 



get. 6 6nnee gobt firaneb, 4 at ettmnpet og 2 
Sb; feg fW fon bet Ub i 8cet, nan tnbfenbt 
70e 3a uA0egto>beIfeB af bet nhe Slobaat. 




oltfawmen Hbe BKoe 08 fnKaiet, nan f lorn bet ooet; 
t>i fbdbe Inn ganfte tolig tage of 6teb : - - 
Zib. SRta nltobet f nn ttoolt neb at t 
fet; fen ftaobe jo Inn faa Uger HI fin . 
6tttb vac meget nebtcbtt, fen tatte faa at 1 



& XTtb? afVSV^ A^fo 
3ea MMbe at tnbftenbe, at bet jo iHe MI min 6h), 
men bet uat til tngen S^tte. ,HIt et fpiibt', nbbtrt 
tot, v Doifot fmbte fen big iBe of 6teb, ba bit oat 
8am; alb jefl albtia (aMe taget nt of bin Opbtaflelfe". 
8eb en anbai fleflia^eb fagbe lira: .Won tat ffie tenael 



. 

fagbe lira: .Won tat ffie tenael 
neflet eftet ben fftfte Q B '. 3eg tm.be iRe *>Ibe raio 
talte faalebrt. v eab mm nub at 



foTfta^naVfen 

iififeV*' 

' nem f be IM T ^ 

rue5Vn ? 




e 

il 6eng8; bet oar ftenbel Hat. at fen 

ifl, nn faa bet nb til, at fen 

o 
lenbe foe fnart. 



lebel tertetne lattff ofl 8ente ftoj fnmHeabe ombbuj. 
Vtobfelig frtte ieg en Oaanb> bet pnoebe paa at aftfne 
mine Xaarer, men bet oar fotoK, W be oebbled at 



Cluanaet, oa ba fen fa, at |ea e nac til 




t 

neb, loabe nit ftottb i fit Ctob og taUe tt0ftenbe HI nig. 



tet'rKe^e-nfotot; ^AfjjilSA.mm 
I Mb iBe, on leg Ian wife neb big i SRorgen; ftnlbe 

n?UjS 5 y&StffffA K&fZ 



bde bra mib big, og noat mra StatMrtcIfe Uinet big 
fiermxt, nan bit et longt ftorte. too |eg ^oetlen I 
l 0nb, at (an 



, 

, nan bit et longt ftorte. too |eg ^oetlen Ian frdpe 
tOet tiBe big, ba nil ieg ficbe til 0nb, at (an nil Meie 






ainb ail t tab i ftnfet, og 6un lagbe fig igen 
ntn bjtn vebobn at tale tuftenbe til m(g; feg 
K Wm i Conwerfetien, b>tt bet bwbe Hnw 



__ ..__.{ to* Ibe nobtage nig tub Manbj 

inn tilfe nig neb noget, faa nilbe 

bet. ,Ci bn bluet bet ottib', fagl 



ar JSP. -js & i < 



c oe nig, fen tebuwt bn Me.' 

, mot inben bet Men nwtft, 
a Hi fiegge gil til $hile. 




MB Onlbagen ben 5. 3mL Cn of ben, for (nen win 
Btobee Jbttlc acpeibet i nange Hat, feaibe looet at tote 
01 HI ftotbftf fant bbfftgc o og mete ol SeMtiftelift. 



fauift, Staben ttiftebe gaaffc foogt, og bo 6Kbet gleb ab 
of tyuwra, babe bet aapbe mala. ZiUig bea ao#e 
Kotgea oatom i til RBbenbaon. Rtffea Sat IttRelig 
otetftooet, abea at aogca of ol Ijoobt ootet fttge. Set 

-- ' 9<ftemmelfe, ot baa oifte t^fe igea 

i, faoftemt bet babe lobe fig gne. 



, 
Mt mia Uobetft 



, 
fomme Q8 clftea, faofnmt bet tube lobe ffg gne. 

Do Bl Iota til SnflittUtet, oat ftloBra omtnitt 8. 
Ca 2)ome fom ab for ot toge imob el; bet 5tH Zoiet 
fia et Drfitl, og bo mia ttobcr fpntflte, ^Dob bet fbtlbe 
betltbe, bleti bet ftwcet, at btt nor Ckornte, fom at for- 
fambbe til HRoigenaaboflt. .Qttotlebrt*/ iibbub nia 
gtober, v bet er oltfoa tohdelig ea Sfole". Ofl aa ftrtofte 
baa, at |eg ftatbe aftet wig aabtogt poo en $IoM, ^ot 
feg htnbe blue attib. S)et labet fig i alt Sfalb {He 6e 
b>, tob Cwtet. Zettioa fwte baa 08 iab i {in &JItflbeb; 
leg fit fiaece ot vibe, at fttabeft Otonb ooe ftnctacr poa 

ibet fiaa bob "of om at taae Slate. Cn bato Xime eftet 
Ion ber 9ab, at Sotflonbf neatebe o*. !Dca Come, 
bee 6ot.be mobtoget 08, faTgte 08 bbta ofi , foobr, bo tan 
fottob oB: ,3eg lovmct men foe at 0ife beat op til bea 
Oeteriabr, fom toger imob ^igerae. 8Ha 9tober banboe 

ot Bteget pealigt. 8Ria SRobtt aabfhjlbte ftg> 



benlw, 
ffifte 
lettbe 



ftg> fotbi &ua 



ot leg gobt htnbe blitu fltoU, ba Zibea fra bea 
til bea ottenbe 3uni bleu bcabttet til at bort. 
Hff ftalbe blnje lomgm, og til at 




c on Cfttogelle abca Bcberiog, og ben 
tefuor bclavea ba of aogle faa Vlabfer, bet atmaeft et 



DIlDiV'tO rt'* e " be ' * BB *"" * M9t eWWB * 

DIIDC < gjfl et b - ejraf 6fimta|e toat alt 6aab Bbe . bft tanbe 

nn iffe fengece wete Zale om, at Hoc Meffe ttac til nogen 
men bato vac tilfinbt at gore et Socffg, betoana i of. 



, 

a i^fl hv. Bi fnttf nn op til gatetinben. &ra HOob, 
at min Olobn maatt 

Gtcb, OB at jffl, , 

8o til at fvlfle fienbe til &amtfiDet. ar Pete 



, 
Gtcb, OB at jffl, 0tt bet htnbe fllabe mig, 



. , 

HIM to* mla, til fidalbe of 
fhtlbe ftave 



CbdetttV, fom D hmbe fe itte fa7 libt en ellec to afbem 

&lttStt^^&*S& 
feW om OJftecmibbagn lagbe Statntfibet fca Sonb, (ttbmt 
et flbfle gatoel o fl alt Dae fotBi. (En of bem, fom ftaobe 

^^ariVSttBssfttf 

ba nn paa 3n(ttottet. 3eg iRe 
~ i; bet otlbe Uioe altfoc trattenbe. 

-tts-wT* -.--.-. 



ft ea 

e|. Ofle fnnbe leg i Imtflete lib aoa put be bcebe 
ange, nben at bet vac mia mnltgt at ftabenb of, Qaot 
iea Puibj &m. De onbre Chbec lo fl b at fea maatte 
file mij fnnt, Qob jo i og foe fig ftn et gobt Moob, 
men oil T foielom mig enl, Sj tea fanbt mig Vlben tU 

tone, om Jeg bmbe lace atbinbe e>tflec/oa nn ac 
leg fammcn baabe meb $igec og Scenge mtbet Xttfttn of 

jbdbe Batce mig ab. Uten ftnece Hep Jeg Qcnoift til tie 

-^ .ss 

i! og lab mig 



rift tg e& WJB 



ieg bob om XiQubelfe tit ot wife em. 
Set bleb beoilget. o fl en of 8erinbetne fheo t mine 
gowlbte on lob ben tiibe, at i'fl (tribe retfe meb Samp* 
Ribet ben 18. 3uli, IK. 6 om eftetnibbaaen, famt bob 
bem on at tage inob nig ceb Kanbetft. gfaa Cage tfter, 
at teoet oat lomraen til mine gfotalbte, bm bee Soot, 
at ieg ffnlbe tune oellommen, og b.oil 0ub itle lagbe 
Sinbtinget i Crien, ilbe min ttobet opftjlbe fit Sfte og 
mobtage mig eb Damoftibet. $aa ben faflfatte Z>oi 
ottejpe Pete of eieuecne, betiBIanU ogfoa ieg, toi Date 
Jolt fern, fon ffulbe ttt Krabtc; bTfite oat iDtenge. 
8cg Daube ingen til at tage ftg of nig, tftt Del Innbe be 
to Srenge fe Itbt, nen bet oor Jo en 6eIt>fBlfle, at ^oab 
be (nnbe gne, nancnefl gfaibt bra, nib frem be i Pete 
at fyufte tuetet fannen. Stotmnt oat ftaatb, og ferft 
ben nafte Sagft Sotmibvag leninob StloHen (Qeoe naaebe 
bi onbet. (Sn Zine \n Slibet logbe inb i frnmen, 
lorn en Dane Dtn til mig; ftra tnube \t, at leg oat neget 
nebtaget. ,S)et ^ot oaiet en boatb 9taf. fagbe bun, 
,,0fl enoet at Qaft noT i at tenth ptm p fl ftlo, nen 
o ganfle alene. f ' ' ' 



taobe ieg tibft, at e oat ganfle alene, faa ftaooe ieg 
aHistDrt btaget Onforg foiISen. fiapteinen nenet, at oi 
etc i fiatm on en Zine. Sab nig nn Qaoe 800 at bjalpe 
Sen, Taa Dt tot tonne libt til Jttiettet*. 3eg nobtog 
nub Zaf ^enbtg Zilbnb; Pert fon tit 03 nbtaTte betel 
Bettageffe for nig, nan tiafy nig 6en paa en glaM, 
(vat 6olen ftinnebe tiBtig oarnt, brog nine 6Io af og 
1o0Ue nine g0Wxt i nlbne Z<r|Kr; brivaa f ieg en gob 
Jtop ftaffe. Sibt efter bleo bet fagt ttl mig, at ieg iat.be 
gobt af at rte nig libt, inben ieg ffatlbe i Sonb. Cn 
anb ftialp nig nine 6to paa og fnlgte mifl on* 
DaKet, inbtil Slibet bat i ftnm. Ca fterte 
~ " * * 




bet eftet M inn 
talie til mia 



on Boib. 3efl taft i baab, bo four 
foramen i liDtb 



nootebe 6epmt at betale for n!fl i _ 
bet forte opnoQB en WoM aa en 




at be olett nnbirtift i Sana og fRnfU, ia 

enbog bloat bet faa oibt, at be tanbe unbenrife outre. 
- - - ' om leg lenbte noget ttl bet; 
---e fill be oWebe aogftatta! 

Slttbt, qoii leg htnbe late 

ben. SRin Kobet ienbenbte fig fhtftlig til Snftitnttet 
foe at inbftente rarntite Opl^ntaflet, o bet fenMeS tnbt 
baebBiWg en opiaiet Safebog fant en 8C. tt ibthbeB 
'-^ at fatte fig tab i Boupatoerne, og faa llget eftec 



; fotbanfebel ooer, at bet nfafelit bnbe lobe Pfl fl.re; 
be nente, at Dei0 3nfUtnttet fB at ibe, boot let teg Iwrte 
Uwr, faa tilbe bet maafte ftcwe 0aab put at opnaa en 
Ubtannelfe. ^ SRin Gboge. Jenuenbte ftittt ben 




09 ben niogtwenbe Ottobec 1874 bettoabte feg nnbct 
mta SRobet* Szbfagelfe for anbnt 0ang 8Irabeinftitnttet. 

atbeoaaet SDeiH til at fenbe en faaban 



Ubbannelfe liaget 

nub be iep*r, fyriB goJalbre ete bebxe ftiOtbe, OQ lorn 
bet trilbe ome 6qnb at gmoife til Soguet, b>i Steflt 
Ofl 8eitH ille bebblioenbe lanbe frge for ben, men i 
Vlmittbeltgfteb (an bet iHe Date Xale om at fpilbe Xtben 
paa en faaban Ubbanntlfe. 3tg oil imiblectib tibaabe 
Sent at He paa Snfiitnttet ben Xib, bet n Settitfltt*. 

SSeW is ^* t t ?&^^* 9 &K 

ffte 9aua fotlob ntin SRobet mia fatnate Z)o 8 8 Bften. 
3 eintninfien af HptU nape Bat ftefagte Qnn mig. DO 
ba i( fl nut Tbljb JBebrmelfe foriatte Qmbe, at etQttertW 
Mr for0tt, 00 at i<fl ttle lanbe HM bee tenaete enb 
til 31. Wai, faa lettoenbte ftnn Po til ben Scecetinbe, 



tte Pafl 3nfiMttltrt 5Wbt BMflt 
Oa'gU til Sampffibet, Dot bet to af be mean, 
font fnnbe fe en S)el, bet ^ofp 08 at bare nit Z|; ben 

i s 

t ffnlbe b 



fpnrale mig, ab bet ffnlbe benjbe. 3eg foatebe Dcnbe, 
t faabbe* tolbtrt bet 6(riet|, font be SUnbe benbttebe 
fw at (nnne Icre ben Shift, neb bviif tn be Date i 6tanb 
tU inbbbtbeB at tonne oettle 8teie meb ^vetanbre, bee 
tenbe tefeB neb Singtene, nen at bet iRe oat en Cbift, 
bet fottbe Bare nig tU cogen 9tt)ttt, ba ben fun neb 
Sanlhrgfcb fnnbe teftf af Ceenbe, ber fbilbe i alt Salb 
lib faa Hbt 0oelfe tU fot at fcette ffg tab i Vogftavenie. 
Kin Robet trtlbe bog gene pnoe, on bet iff e tnnbe 



nh*3eg"& i%%^7it^lAlMM to 
teoe til Snftftnttet, inben 6frietfiet fenbte* titboge, 



14 

rat Da bet Me tanbe Mine Kaab HI at anfftffe et ntf, 
bat iea fofl at fte ghmt bet igtn. 

Sort eftn min Qicntomfl' toltc ffrceficn nub o0 
og ba ftan b>te, at jra fttubeM nflebe Unbentatag, 
ttttaabtbe (an, at i flnlbe fttntenbe oft til en foinen OB 
netel brgattt Sane, fom fcoebe i ttanbetff; ton rilbe 
(HIeri (urn t Gtanb til paa fit <Det anbtnlRaabe at M<elpeo9. 
i fufflte iianB SRoob, o fl ben anben Kai 1876 blen iea 
optoget paa Zrtfttnp fiaifloU neb Hot^ne, BOC bet nac 
I^Hebec grabe i g?ormin fl neb afaatnp 6foleterer at ftoffe 
niiaIOpftoU i be 3 feonmeniaantbet fta 1. SWoj til 



* ** WMBTtt 
MS? 3U*V PS SLWBS 

ftobet lebfagebe mig bertil. gotftaubeten tat megel ttl> 
tn.fl, .De flal iRe ftttgte for Dpftolbet te- f fagbe ftan, 
w enftoet g alp flal bacbBiUig bltoe Dem bet, ftftgt tan 
iBe fot at ftemienfce Dem til 08, naat bet et noget, fom 
fatttt Dem fbent. Detrt Wotet Ian nn Mine l)ot Dtm 
til i Wotfltn HfUn, imtbtatib begttnbet &Wolen, 03 tt 
De nil flute, gnab ui flget Dem, flal ri not lomme no of 
bet. 81 gioet Dem en Sebfagetinbe i SmfMngen, fenete 
ptwet oi, om De feto Ian late at {tube Dem til Kette 
paa be focfrHige Dmotwlfn". ^Dilfen Stobfatning til 
Cpbj)Ibet paa Snftitnttet Me talte ttvftenbe og beto* 
ligenbe UI mia; be 9iget, fom t)ente paa Slolen, bleu enige 
om, at mftt Wo6et jfilbe Beffge mig i Sirbrt of 6iPofe' 
be Pilbe betale benbefl Meffe finn mobtog meb 
je og ZaI betrt liliub og at faalebel i 6tanb til 

t bet oat tuibwnbiflt, J 




mevne en foenf! Done, 9m CM Bioftrra, fon gemten* 
teifte SonbeU ftoiffoln OB mcbnte 801 opfrlbt fig paa 
XeHrap font en of Clebeine tub Stabn firiftiane Bbnhia 
og Pete neb ben. 3cg bvakr ofte i Zanbtne neb be 
fa fraaneber, fon alt for fcntig fbanbt bort; be *vm 
HI be IttKeligRe Cage i nit Sm, "on iea tor fl w onftet 
at fnnbe Icoe on igen 3 to, fon Difiteien hnget. 
Inn (Etinbiivgen tilbage. Slotlen Dage fox Sofffolen bat 
fotb, fit ieg 8ef0g af bra Xanr, btb *t><0 ilp jeg bat 
bletet optaget. Set glatebe ^enbe, at ieg befanbt mig 
lea bel, og at MRoIen wr.tiifreW neb nig. ^SJj fj.1 




alt fotbi; btft btbimet foitob 
Oong 



jeg faffloltn for eBban en Oong at betrafce mit Bar* 
bonibiem. SRin SRobtt moblofl nig beb goarnp Station, 
QbortU of CleMrnr, fon rrjRr fanne <L 6at>be 

g , tan faa SRaanebec i 



nbnu en 0ang Oeb en mrget atootlig 6gbom 
~ GIntnineen af Septembtt tog 



fiiemmet. Ub paa Citetaattt lorn 
Wen leg enbnn en Oang oeb en ^ 

eUib'omraot pi Degdtibelfe; mllTer plfjebe mfj neb 
al wnllg Omfr, lorn nnbtt nin fstfle Gubom, DO ba 
bet fifte ftfl at ore twbdfnbfat, Urn ber forget for Oege- 
bitelp, men tyra toot benne (Bang neie batgioen i GnM 
SHfe. gnfte 0ang Qaobe |nn bebt, at fienen Ube lobe 

neb f 8tbejb(, M I tat nn ntrattelig i at coage og 
ytelpe nig, men bet bat let at fotfiaa, at bet i ftenbel 
e nbtettpebeg en ^aatb Samp. 0nn eiibe nbig, at 
"-' ,aa Bott, men (un Inbfaa e ' - -- 1 ~" v - 



fbdbe fiaa bort, nen gun inbfaa ogfaa, at bet riibe 
ouoe fbttxt fot mig, b>iS Qtnm tog genbe bort. 
8RU fiiecte opnlbtel af otygt naac (nn entelte Gange 
tatte til mio on Sfeben, nen ieg toang nig til at bw 
tolig. Cn ag bob leg, at ub oilbe tage nfg bott, fot 
at ieg Eunbe Uibe Ihtlelig; nen ftmen trifle nig i fin 
Raabe, at ieg iRe bib mtn Bin naatte fotfvge paa at 
ne, naat JJobett fhtlbe f 



a (om nn liflefom fwbon SliuB Neb fvtt oora (Broenien 

Keobi Bogne. 3eo tab om at tomme neb, men, bet 
til nig, at bet ifle oat filab; tbet famine baognebe 

' 



leg, og fta nn 



bebatet rain tyitomnelfe, btl flRmbet on 

, bebbflne at POO lebenbe focnineftti. Onb 

gibe t fht Haabe, at feg We naa feline bortfalbt, taben 
jr fl af fceireti naa bltoe inbfnt i be fitmntelfle 8oligei. 
3uben jeg enbnn bat fulbpanbia top, torn bet 8nb fra 
ben Same, lorn abbe oirtet for nun Optagene baa Wf 
Itolen; nn (abbe fat jig i 3otbtnbdf| njAJg ^ M 




t tU9ianbnor tongne lib, faa 
t i name at abe nbtibet, lowbe tecebDiOig, at be 
inbtil Bibere vilbe atot OB nol at fptnbe og ftttlfe font 
paa anben Koobe (icelpe og nnbetfialte ofl. SRitt gabet 
btpemte Pfl til tatt Solb fotetobia at bo b>0 nin Ceptt, 
ba tan Qaobe pabfflt arfiejbe. Sjerett of bet fin*, A 
e gomlbte i out fbtUn Hot 'baobe boet tU *t\t, \M 
n betenhtiitfl ZiOabelfe IH, at be lattbe tejje ubenDp- 
ofl ben attenbe Stottenbec 1876 reflte ni ttl Sdott- 
lien (nn foe en fott Zib, men t boot, 
baa at obnoa bibae Ubbannelfe fulb* 
faa bleb bog bott Ob^olb i ttanberl 
og bacebe InbtK mtn SRoberS b 
. Xhrtaang frtte feg, at bet bilbe Uibe 
flnlbe fotlobe Ranbert. Beb Onbi og 




i et bet IljtleNI nig at Uibe. 



floitg 9fn ofl tang golf. 



SRen i*, cwer frimobifle og later iffe gberS anber fonfr; 
t$ ber er fimt for <ber ernitifl i $mm 2. firm. 15, 7. 

Jftong Slfa regerebe i 3itba SRige fra Stor 955 
til 914 far Sh-tjhtS og par ben trebje Songe t 3fuba 
eftet 9tiflet eltng. 2tja oar en en af Slbia D^ 
oltfna en @0nnef0n af 9t^o6oam. 2)ct oar en uroliji 
Xib, ^an regerebe paa; t^t ^iftorien figer, at bcr 
oar ingen ^reb for ben, font gif ub, og ben, foni 
gtf inb; ti)\ et ftort 33utt>er gif ooer aUe dnbb^ggeriic 
t Sanbet, og be blene fanberfmtfte, golf mob ^olf, 
og Stab mob tab. $ilftanben i 38rael car megct 
JtlQffelig ; tlji bet oar uben ffljtb ub og uben fprcsft, 
og fflfgelig care Ofringerne og ubStjenefterne inb= 
ftiCebe, grunbet ^aa. bet ober^aanbtagenbe Slfguben. 
aalebeg ^aobe f. @fd. toiigenS egen 9)Jobcr, 
labet oprejfe et grueligt SBiQebe af 3Iftntte. 

93t fe rigtig ^er, f)0otlebe ^cebreiieS 3Ri 
get ftraffeS paa Ssrnene i trebje og fierbe eb. Stfa 
oar nemltg bet fjerbe fieb i ongerceffen fra alomoii, 
fom oar I;an3 DIbefaber, ber Deb fin gor&inbeffe mcb 
be mange ^ebenffe $uftruer |aobc fert Slfguberiet font 
en gnbffob inb ooer bet fjetlige Sanb. 



70 *on 8 Ifa 09 4t8 SoO. 

S)er oar bog attigeoel SgS i benne raorfe Sib. 
aalebeg ffal jeg naone trefigs paa ben Sib: ub8 
Orb, en SJJrofet, oner Ijoem $erren3 Sfonb oar, tig 
en Songe, font gjorbe bet, ber oar ret og gobt for 
$errenS 0jne. ub8 Orb, en $rofet, ooer h>em 
$erren8 Slant) er, og en &onge, ber g0r bet, font er 
ret og gobt for ubS 0jne, ere 898, ber ere megtige 
oeb ub til at abfrrebe et ftort 2H0rfe. $t>ilfe 
9Di0rfer ere bog tffe abfprebte oeb ^errens beaanbebe 
$rofeter og bet leoenbe ubS Orb t beree iOhtnb? 
$rifet ocere ub for Orbet, ber i fit fri SejerSlub 
gennem SBerben abfpreber 3Jiurfet mere og mere. 

Song Slfa maa imiblertib {jane Ijaot en el 
troenbe 3Rennejfer omfring fig; lf)i ^rofeten ftfaria 
figer tit 3uba og Senjamin: ;/ |>erren er meb @ber, 
forbi ^ ere meb ^om". SDen baoterenbe 920b ^aobe 
ftffert bragt mange til at f0ge erren, og bet oar 
tit bette golf og betd @onge. ^rofeten talebe i $et* 
ren8 Kaon, fom bet fyber tXetttai: ,,2Ren 3, ooerer 
frimobige og labor @ber ^cenber iffe f^nfe; tf)i ber 
er 20n for SberS Renting i ^erren". 

SSt DiHe n0jere ooeroeje bisfe Orb og f0rft be* 
tragte : $et golf, Orbene bleoe talte til, bemceft : 
5CeKten3 gormaninger, og enbelig: SCeKteng ^erltge 
S0fte. 

3r0rft: Set got! Orbene bleoe talte til. Set oar 
et $olf, ub Ijaobe [abet fig ftnbe af. 3 bet fjerbe 
$er8 ftaar ber: r/ e f0gte Ijam, og ^an lob fig finbe 
af bem y/ . 

erren oilbe ocere funben af mange ftete 3Renne> 
ffer, |otd ber oare ftcrc, ber f0gte ^am i @anb^eb, 
enb ber ero, t^t $erren maa f0ged for at fmbeS, og 
^an maa f0gee paa ben rette SDiaabe. 

3 bet femtenbe iBerd ftaar ber om Sftaaben, 
^Dotpao ^olfet f0gte erren i tong Slfa^ Xib, ber ftaar 



Hong Ufa 8 & SH. 71 

uemlig, at be f0gte Ijom of bere3 ganif e Silje, og S3e 
retmngen mebbeleroS, otfcerren lob ftg finbe af bem. 

3Reb $enfen til SRenneffeneS ugen efter fterren 
ere bet tre Sing, font noboenbig ntaa ocere tit tebe, 
faiS be fiutle finbe {jam, nemlig: anbfcb, 2I(uor 
og llbfjolbenljeb. r 2Rennejfet8 0gen efter Jperren 
iffe fonb, foo finber bet ^om iffe; t^i I)orlebe3 jfulbe 
onb^ebenS ub fmme Ijoele meb S0gn? 

cr et mange SJJenneffer, ber ^ooe gaaet i 
$errenB gorjamlinger og uceret anfete for fsgenbe 
^riftne, men bet trifte fig omjtber, at bet iffe oar 
^erren, men berimob noget anbet, be fegte ber. @ua 
kbe i|ar jeg fet unge 3Jienite)fer foge fig en 93rub 
ber, og ba be fanbt, titoab be jegte, forfobe be jper> 
reni Mumltng meb bere* Stjtte, ber ofte tjat libt 
ben ftorfte jceleffabe oeb at inbgaa ^orbinbelfe ineb 
$olf, ber iffe i anb^eb fogte ^erren. 

Slnbre fagte timelige goibele i erren8 gor* 
famlinger, og berfom be iffe fanbt bem, gif be fnart 
bereS $ej, og fanbt be bem, bieoe be ber og ^flebe 
^Religion for ^orbelenS fnlb, men at faabanne 
<!Kenneffer8 foreginne 0gen efter $eaen albrig bragte 
bem til al finbe !)am, bet er jo flart. orgeligt er 
bet imiblertib, at be bejmitte $erren8 ^orfamling, 
t^i iffe blot ceb bereS $Qf(en, fom taler 20gn, 
brcenbemcerfe be bereS egen ambittig^eb, men be 
gore ftor fabe for anbre, ber opbage bere8 jp^fferier. 

Sitter anbre f0gte $erren, og bereS @0gen oar 
maajfe janb not, men ben manglebe bet rette 8Hor, 
fom get, at man meb SDiagt troenger inb i ub 
9tige. fierrenS gorjamlutger be^agebe bem i nogle 
SDelc, men iffe i alle; t^i be BtOe ^aue en ^el 2)et 
af SBerDend fonbige SBafen meb fig og meb bet ttim 
triftne. (Uer maajfe oar bet mere !>)ircebifanten fom 
SOTenneffe og Xaler, be fagte, enb ^rcebifanten fom 



$erren8 Sjener tU at lebe bent til flriftuS, og ber~ 
oeb $ilbebe3 bereg @jal i et Sebrag, ber ^inbrebe 
bent i at finbe $errrn; men ben egentlige riinb Dor, 
at bereS 0gen iffe bar albortig not. 

<t SWenneffeS @0gen efter $erren fan van fan!) 
og alborlig, men mangier ben Ubljolbenljeb, faa finber 
SKenneffet attigebel iffe $erren. 3eg ^ar fenbt 
SJZenneffer, ber |otie f0gt |>erren meb Sllfior og t @anb 
Ijeb. 3)ereg bttrc raab og atoorlige @uffe borgebe 
for, at bet bar bereS 992emng, at be bttbe ftnbe ^erreii^ 
men aUigebel fanbt be ^am iffe, forbi be iffe bare 
ubljolbenbe not. $en frafrige OberbeoiSning, be fit, 
bar baabe fanb og alborlig, men be^bcerre, Ub^olben< 
^eben ffab for ttbttg op, og be fanbt iffe $erren; tf)t 
$an ffal f0ge, til |an finbeS. 

2)e SJlenneffer, Sefstcu omtaler, fanbt ^erren, 
og ^errcn lob fig ftnbe af bent, forbi bereS @0gen 
bar ret; t^i fjete beteg Sitjc bar fat iub baa at finbe 
m, og Ijbo ber faalebeS foger $erren, af ^am flat 
n labe fig ftnbe; tin' Ijan ^ar jo lobet, at ben, font 
ger, ffal ftnbe. 

Sa $erren ^abbe fabet fig ftnbe af ftong 3Ifo 
og ^an8 Solf, faa bar bet et golf, erren bar meb. 
,,erren cr meb ffiber", ftaar ber i bet anbet 95er8. 
$erren bar faatebeS meb ^olfet t beta @trib og gao 
bet <5ejr otter bets gjenbet. 3 bet tolote JBerS ftaar 
ber': ,,Og ^erren flog 3Rorianerne for &ja8 Slnfigt og 
3uba3 Wnfigt, og SWorianerne flijebe''. ^btlfen @ejr! 
3a, bet bar en ftor @ejr! 

SKorionerneS Slntal bar tuftnbe ange tuftnbe, og 
^ele benne mcegtige ^cerffare torn i ben bilbefte fjlugt, 
flagen af ^raelS, iffe mere enb gobt ^alb faa ftore 
$oer. 3Ren ^bab bragte &ong Ufa og Ijan? $olf bentte 
glimrenbe ejr? tteito ben Dmftaenbtgljeb, at |>erren 
bar meb 3@rael. 



Aon 8 Bfo o 8 $anS go*. 73 

3forub for benne ejt gif 8lfa8 inberlige 0n. 
$an bob til ub, ftgenbe: ,,$erre, Ijo8 big, uaot bu 
oil bjcefye, g0r bet ingen Oforjfel, tint en bar megen 
eCer libert Sraft; bjcffy 08, $erre, oor @ub! tb,i m 
forlabe 08 faft paa big, og tri ere !omne i bit SKatm 
itnob beune $ob. $erre, bit er Dor ub, intet 
gjtatneffe ffal fotmoa noget imob big". 

trilfen Btlfignet 930n! Saabe Sannen og ben 
berpaa f0Igenbe Sejr Dibne om, at ub t>ar meb 
tong 2lfa og b,an3 golf. Scmoerf, tjootlebeS fiongeit 
<mr ub i 90nnen. ,,5Rnar bit oil bjcelpe", ftger 
f)on, ,,g0r bet ingen fjorffel, om en fjar megen ettec 
Itbeit Srcft". ^ette er en fttlbftcenbig Silftbejcettelfe 
af ^ongen8 egen Sraft, ibet b^an tiacegger ub8 |)jcetp 
bele S@ren. ernccft par 930nnen en XroSbon. ff SBi 
forlabc oS $aa. big y/ , ftger ^ongen. D, fjoor bog beu 
urolfeltge, barnltge Sittib til |>erren giter ^raft 
$a3 SB0n ttar ogjaa et afoortigt SRaab til emn; 
tb,i f)em raaber af ^ele fin @jcel: //^joelp 08, $ene, 
or lib!" ffong SlfaS jost foem^ebe i S30nnen fom 
f orbum 3acob8, ba Ijatt fagbe til ^erren : ,,3eg fti^per 
big tffe, f0renb bit uelfigner mtg". 

Soere @0{fenbe, bet, ber betinger 08 Ofremgang pact 
aUe 3Raaber i t>or Samp for dor egen @joe(8 ^relfe 
og for $erben8 grelfe, bet er, at ub er meb 08, 
og er fjan meb, faa oiQe ot fejre, trob8 ^jenberne8 
^aft og SJtengbe; ^jenberne ffuQe ba lomme til at 
fig, tfji 38rael8 b.eHige er for 08 og bet8 almcegtigc 
flutter oor ^>cEt. 

3Range gritnbe bere8 $aab om gfremgang for 
ub8 fRige mere faa anbre Xing enb faa ub. 
S)e b.atte ment, b,i8 be fit be meft oeltalenbe og 
bebft ttbbannebe 5prfffter og be ffottefte og bebft inb. 
rettebe Sirfer, oilbe Sremgangen fomme. Ihere 
S3r0bre og @0ftre, b,or meget ub8 Sag enb er 



74 

Do?rb ben bebft multge mennejfelige jeel, faa er 
bet bop iffe bet, ber bringer ub8 Sftige ^remgang ; 
tb,i ben Sfremgang menneffelig ffremragenljeb og gbre 
$ragt tan gioe, er ofte en ftor Silbagegang for 
ub8 giige. 9lej, ^fremgangen, ejren, ligger beri, 
at lib er meb fit golf. $oorlebe8 fhtQe efter? nogle 
fattige og ulcerbe $ijfermceiib, font Sl^oftferne tilbeld 
pare, funne oocfle en faaban Dpftgt i SBerben, berjom 
iffe bet netop oar bet, at ^errett oar meb bent, ftge 
font Jjan oar meb ftonq 5ija og ^and ^ol!. @r ub 
meb 08, i>a jluUe oi fejre. 

SKit anbet 5)8unft er be gformaninger, SefSten 
inbe^olber: w SSoEter frimobie og laber EberS ^ceuber 

SJcerer frimobige. Saber iffe SRobet. $er tar 
Ufreb t Sanbet, og ct Sufber gif ooer aUe bets 3nb 
bqggere, faa bet gjalbt om at fjolbe Oftobet oppe. 
9Reu fjormaningen til grimobigfjeb b.jalp til at be* 
oare ben gfrtmobigljeb, be ^aobe, og til tyberiigere at 
forage ben. 

83ar bet iocert for 3rael mange ange i be 
3)age at ^aoe ^rimobig^eb, faa er bet ogfaa ofte 
fnoert for 08, naar gjenben rejfer ftg baabe ube fra 
og inbe i Jpioertet, og t>i ftunbom preoed baabe af 
Sjoeole og 3Kennejfer. 3 faabanne Siber goelber bet 
fcerlig om at agte paa jperren^ Orb og om at labe 
bet faa 3nbgang t ^jerterne. $aulu2 figer til fine 
Srogfaffenbe: Rafter iffe (gbrrg ^rimobig^eb bort, 
b,ar en [tor Sefenning". 

tort DKob er ofte ben b^aloe ejr, ^oortmob 
ajioblu^eb bereber be fi0rfte fteberlag. Orcimobig* 
t)oben fan fturfed oeb Dttnbet om ounbne Sejte. 33rael 
Itaobe fet 2)brianerne ftg for bere3 Slnfigt, og SJttu- 
bet berom raaatte fiffert ftgrfe bem i grimobig^eb. 
Cab ogfaa 08 fturfe^ i ^rimobigtjeb oeb 3Kinbet om 



Song Ufa eg $anfi golf. 75 

tiimbne ejre. mlfe ejre Ijate m bog iffe minbet 
til i 3>ag? 

SBrebe er en ftem ffienbe for mange 2Renneffer, 
ber DiCe g0re ubS $ilje. t faabant 3fnbpa3 Ijar 
benne @gnb faaet i 3Jlemteffel)eben, at uomtenbtc 
SRenneffer i ub8 Orb falbe3 Prebend Sent. 3mob 
benne @nb aboarer almiften, naar ^an figer: ,,2ob 
of fra SSrebe 09 lab ^aftiglieb fare, lab bin $8rebe 
iffe o^tcenbe^, ben er fun til at g0re onbt", og 
Slpoftelen ^aulu figer til ftoloSjenierne: ,,3Jlen uu 
aftcegger ogfaa S atte biSfe Xing: iBrebe, i)ibfig{|eb 
ofo M . @anbe &riftne fcempe mob SBreben og mnbe i 
3leg(en ejr oner ben, og mange af mine Ccejere 
fiace fiffert ofte Bunbet @ejr ouer SBreben. 93i bat 
berfor meb fSfrimobigtjeb troebe benne gfjenbe i 2)t0be 
og eb erri3 ffiraft fejre ouer ben og forfremmeS t 
ben Srifti Scerligljeb, ber iffe fan bo fammen meb 
SJreben i oore jerter. 

Sagtaletfe er en fr^gtelig 3rjenbe for ubg 0rn, 
og ber er iffe mange, om ber er nogen, benne ^jenbe 
itte I)ar ffabet. gor mange Star ftben ar jeg meget 
fammen meb en telbre 3)toub, ber ofte fagbe: ,,SD?eb en 
fitfle 2Wwnb og en tro ^aanb fommer man SBerben 
gobt igennem", men ben famine 9Jlanb uar en af be 
oairfte naffebrjobre, man fwnbe troeffe paa, og Ipor 
ber fnaffeS meget, unbgaaS n^e93agtalclfe; tf)i bet 
mefte Stof til amtaler, efler i Ijttert golb eit meget 
ftor el beraf, |enteS fra 9ZcEften Sejl og frebelig* 
lieber. 35et er en trig be^agelig g0Ielfe for 2Hemiejfet, 
naar bet ^rer noget baarligt om onbre, bo at om* 
tale bet. Wan inbleber ofte faabanne amtaler meb 
at Tifle: ,,&ar bu ^0rt bet om N. N." og faa fommer 
Seretningen, og man glemmer ofte ganffe bette ^errenS 
Drb: ,,fta!rlta,ljeben ifjuler @nnberne8 aJiangfolbig^eb". 
3a, mange ^amejfer Ijaoe i ben rob aHieret fig 



ineb benne JJienbe, at be enbog betragte f)am fom en 
SJen, uben fjtoem be iffe funne leoe, og be fgneS Ijelt 
at Ijaoe glemt bet apoftofiffe Orb: ^^alet iffe ilbe 
om Ijoeranbre, Stcbre! $00 fom taler ilbe om 
fill SBrober og bomrnet fin SBrober, taler ilbe omfio* 
gen og bommer Soten". 5De bebfte ub3 Stern fe 
t SBagtalelfen en af bereS boerfte gjenber, font be 
tempe imob fom tmob alt anbet onbt og ogfaa mnbe 
mange ^erltge Sejre oner. 

(Sgenfarligljeben er ogfaa en fr^gtclig fftenbe 
for aRenneffcne; men bet er fun be Bebfte iotanbt 
iOTennejfene, bet be^anble ^am fom en gjenbe. SRange 
^ooe bet font en SRanb, jeg ^ar Ij0rt om, ber par 
berettiget til, tittigetncb nogle f[ere f at mobtage oiSje 
(Saner, og netop benne SOTanb ^aobe not ben f0rfte3iet; 
^an fagbe ba : ,,$0rft mig, faa mig, berpaa mig og 
faa min Srober, berpaa mig og otter mig og faa min 
Srober". SD?en er bette iffe netop be ftefte SKenne* 
fferS ^0IeIfe? 3Jiange tjaoe pel for megen Opbragel)> 
til at ftge fom 9Jianben, jeg ntylig talte om. men 
Ipormeget ^abe SJcenneffene t Slltntnbclig^eb tttooeiS 
for ^oeranbre? iger @genfoerlig|eben iffe IjoS be 
ftefte SReuneffer: ,,Bfcrft mig og faa mig og berpaa 
mig og faa en line bitte mule HI min S3rober, men 
pad paa, at Ijan iffe faar for meget; tlji ederg bliocr 
ber iffe not til mig". 

D, Ijoor forffeQige ere SKenneffene bog iffe fra 
Ijam, ber ofrebe alt, for at tjene fine iBrobre, ben 
$erre 3efu Srtftud, ber iffe en (Sang f)olbt fit 
Sit) for bgrebart for 08, men {jengao bet for o 
atte? 0, at Dt maatte loere af (jam at betragte 
$rebe f Sagtalelje, @gettfcerlig^eb og alt anbet onbt, 
fom core Orjenber, en fare af SRortaner, mob fjoilfe 
Di ffutte ftribe og fejre oner neb ben ^ajefteS ftraft. 



Rant Kfd *<m &,H. 77 

,,fiober ebers o:nber iffe fanfe", (jebber bet 
Bibere. @n fttnfenbe $oanb er iffe blot et Segn pan 
SRobfog&eb, men ogfaa paa Umrffomljeb. fiab iffe 
eberS 2Rob i ben rab forlabe eber, at 3 inlet 
ubrette. 

igfe ftormamngBorb mrfebe gobt paa Song 2lfa 
og Ijan8 golf. an Blett neb bem ftgrfet, fan 
^oenberne toge fat paa $erren ermng, og neb fine 
golf borttog ^an SBeberftuggeligfjeberne i bet ganjfe 
Subag og SBenjaming Canb og forn^ebe |>crrcnS 
mitere. Sab ogfaa o tage fat meb fcafttg ^aanb 
og forng ^erreng Slltere i oort $jerte8 ganj!e anb, 
at be ftabige, bacilige Ofre fiinne opftige til ub font 
en be^agelig fiugt for ^am. ^nfenbe ^pceuber ere et 
egn paa oagf eb, men arbejbenbe ^oenber bertmob 
^ia Shaft, og bee ffal ftcaft til, naar SJeberft^ggelig* 
^eberne ffuQe ubrobbeS, og erren Slltere ffulleforii^e^. 

er ere 9$eberftnggefig^eber af mange @(ag 
btanbt be faafalbte ^riftne, tit Dt llbrobbelfe bet 
Ejerer ^rtmobig^eb og fraftige ^oenber. S)er er 
Ufabeligljeben i beng mutb^uQer, 9)ruffenjfaben meb 
benS 0betceggettbe og forbceroenbe ^taft og unbenS 
^eberftnggelig^eber, font be i Sltminbelig^eb frem> 
trcebe blanbt Wenneffer, o, lab o arbejbe, mebenS 
bet b^ebber i $ag, for at iibrubbe 3}eberftugge% 
tjeberne i bet ganjfe anb. Isgten er boenbe, Dore 
23r0bre og @0ftre Kgge flagne af finbenS 9t0oere, 
og farer af bent brage baglig inb gennem @&ig* 
6,eben@ $orte uben iib og uben ^aab. Sunne m 
fe paa at benne Ienbig$eb uben at tage aluoriig fat 
paa ^errenS erning og forj0ge at rebbe jflfle fra 
Ofortabelfen? 

Sab oS tage fat meb SRob og traft for at g0re 
noget gobt for oore SRebmenne^er og bribe 9}Zo= 
rianerne ub af Dort Canb. 



2Hen nu til bet trebie og ftbfte $unft i eftten: 
bet tyrlige 20fte: ,,S)er er 0n for eber8 Renting i 



f fte ub, oort Hrbejbe er iffe forfcengeligt! 

93: ftnbe ftere Sing, bet oar 80n for Song Slfa8 
og $an* gfofflt SIrbejbe. 

ftrcfh Slit Collet Bleb famlet. Sette oar i fig 
felt) en ftor SSelfianelfe. ipiben $aobe fplittet Collet 
ab, faa at be ti Stammer oare blrone et farffilt 
9tige. 3uba Sftige beftob tun af to Stammer: 3uba 
og Senjamin; men ber git nu mange af p^raim, 
aWonaSjo og Simeon ooer til 3uba, forbi be faa, at 
erren bar meb Song 5lfa. S)ette oar en f)erlig 
Sen for ^an Strbcibe. D, 3Jr0brc og <50ftre, mange 
^at>e I0Sreoet fig fra^erren og fra ^Deranbre, lab o 
leoe for ^erren og fom ^an ($olf oanbre efter IjanS 
Sub og Sefalinger, m tiCe ba Blbe fenbte fom SWenne* 
ffer, |>erren er meb, og ftolfet ffal famle fig om og. 

orfor famleS ber ille flere til ub8 $u3 og 
SNeiugljeb? SRogle angioe en, anbre en anben runb, 
men tore SJwbre og aftre, ben ftorfte runb er, 
at erren iffe Ijar faaet ben ?prabs i core $jerter, 
fom ^an fhtlbe |ot>e, og at tii berfor iffe lete op tit 
nor SBffenbelje, fom oi burbe. 

@n anben iSelftgnelfe af bereS emtng oar, at 
Sortet fom tit at ofre oeb erren<5 $eaigbom. 3raet 
bTaobe oceret uben fanb ub og uben $roeft. Set 
oil ftge, SlfgubSb^rfelfen ^abbe fortrcengt ben fanbe 
ub8burfelfe, og $erren8 $eQigbom b(eo iffe benuttet. 
Scerlig ^atobe ba be fra @pt)raim, 2Rana^ja og Simeon 
oceret afffaarne fra at ofre. Sr0brc og oftre, oi 
funne oente en lignenbe 0n for oort Hrbejbe, berfom 
ti, fom ubg Stern, folge $erren8 gormamnger. 0, 
at mange af bent, ber ofre paa 93aafe Slltere: @Qn* 
ten8 SHtere, og bttrfe aanbelige SLfgubcr, fnart maatte 



Aong ftfa og *anS ftul. 79 

begljnbe at ofre meb 08 til ben lettenbc b! Set 
bebfte Offer oi funne gioe Ijam, er -oort jerte, og 
Ijar ban bet, blioer tort Sic ogfaa otet bam. 

Sitter en onbeit fi0n for bereS Strbejbe oar, at 
Sfolfet inbgi! i $agt om at f0ge fcerren af berea 
flanffe $jerte og bereS ganffe @jal, og bennc <paflt 
bragte ufigelig loebe, @e SBerg 12, 15. 5eg f^neS, 
ot fnnne falbe benne $agt en $eQigg0re[fen3 og 
itb 



. oS til belt at 

inboie og til &,an Sjenefte, og font I)an3 Sfolf f0Ige 
b.anS 3foroiamnger, at mange maa fornt) $agten meb 
|>erren iblanbt o. 3Si ere jo ben n^ ^agtS $olf. 
$agten3 93(ob, bar uelfignebe ^relferS 93lob, cr jo 
rimbet for Bore @^nber paa ffiorfet, bet SBIob, 
veb ^oilfet t>t iffe blot b,a&e faact @gnb3forlabelfe, 
men oeb ^titlfet oi ogfaa funne renfeS fra at tor 
@gnb. 0, maatte bette Sftob b^edige 08 ganjfe og 
og maatte fore ^jerter, formebetft bet, fn(be 



Sen fjerbe 0n for bered Irbejbe oar, 
ffaffebe bem ^olig^eb i Sanbet. 3 ti Star oac ber 
grcb, og ^rebcns erning funbe trices. Set $olbg 
regimente, fom fjaobe b^erff et, f aa at ingen t|at)be ^reb, 
naar f)au gif ub, og naar b^an gif inb, ^owbe nu 
miftet ^agten, og greben ^erffebe i bets @teb. $'oil* 
fen Delfignet 2en for ffiong tl"a og bang $olft Strbejbc. 

@ub SRentgfieb! 3 golf, genlafte eb ammet 
Slob og f0bte paont) ti( et leceitbe $aab, fcrrer fri* 
nwbigel Saber ber3 ^tenber iffe fonfe! Selger 
3efu8 efter t |>eatg^eb, og ber nil blfoe ghreb i 2Re 
mgb,eben, $reb t ^jerterne, og ubS ^reb, fom ocer* 
gaar al ^orftanb, toil betare ore $>jerter og Sanfer 
i firiftud 3efu8 bor ^erre. 

Dg nu en SBemarfmng til lutning. 

Set oar bereg Crbejbe t erren, ber oar S0n for. 



80 *m8 f 08 

Dette inbbefotter, at Songen og ftolfet for at faa 
0n for bereS Slrbejbe maatte ooere i erren, t gor- 
ening meb ^om, og at bereS Strbejbe maatte g0S, 
iffe meb bereS egen, men berimob meb $erren$ 2re 
for 0je. S3er0tie bi ^jerren 2ren, jaa berebe Dt i 
iBttlelig^eben 08 felo 0nnen for Oort Strbejbe. Sab 
08 berfor g0re cor Renting i derren fom Song 
ttfa og |an f^otf, og ubS SBelftgnelfe jfal ^oile 
Doer ben. 



ftriftoe. 



mm @ub Bcere Zal, font tabct 08 altib bare @eir t Jhiftus 

og ubbreber fin flunbflaos Settugt oeb 08 paa etVert @teb. 

2 Rot. 2,14. 

2Jpofte(en ^aufoS eljlebe Sortntijierne og anjlebe 
at oeotbne bent fin Scerftgfjeb. 

3 bet fjerbe Ser8 ftger ^an: ff S^t i megcn 
Summer og meb oeflemt jerte j!re j|eg @ber til, 
unber mange Saarer, ilfe at 3 ffttlle Slioe bebwoebe, 
men paa bet 3 ffulbe fenbe ben toetligfteb, jom jcg 
ooetfI0bigen ^ar ttl ber". 

$oor bet er gobt, naar et mrfeltgt Sffitlig^ebS* 
for^olb er tit @tebe mellem ^errend Sjenere og bent, 
be trirfe for; t^t bette ^rlig^ebsfor^olb oil frigore 
Xil^0rerueg jerter og ^ccebifauterne hunger unber 
Orbetf ^rcebifcn, faa at bet oil blioe oelftgnet baabe 
at tale og fjBre. 

ffra benne Xeft nine ci forft betragte: $oab 
bet oar for en <SIag8 ^riftne, tyaulnd og be troenbc 
t Soring oare af. 

XefSten ftger, at be Dare jfriftne, font altib Bare 
@ejr, og berfor lunne ti meb State lalbe bent: 
fejtenbe wnftne. 



82 Seiraibe Jtriftne 

S)er er mange lags Sriftne til, of Ijmffe jeg 
Ifal natme nogle, og faalebeS giue enljoer Sinlebiung 
tit efopwoe. 

3eg ml forft ncetine be beferibenbe Shiftne. 2tf 
bem ere ber iffe faa i sort fjabrelanb. S)er 6,ar 
albrig caret en Sib, bo ber octre faa mange be* 
fentenbe ^riftne font nu. 

or alnunbeligt er bet iffe at fjflte Drbene: 
lab o befenbe Dor ^ro, fyvotyaa be tre !ro8artifler 
6Hoe fremjoflte. 

ette fan t og for fig tjcere gobt nof, men ^aoe 
i iffe mere af ^riftenbommen enb SBefenbelfen, ba 
er bet for libt, 09 Sefenbelfen meb fioeberne alene 
^joelper 08 albrig inb i immelen. 

SSetragt fiignrlfen om be fern floge og be fern 
banrlige Somfraer, fom 3efu8 frtmf otter. e baarltge 
Itgnebe be floge i meget, og fiffert Ijabe beres fiam^ 
per, ^oortoeb t tRcglen er forftaaet $efenbelfen, oceret 
Hge faa fmuffe font be ffogeS, men ber bleo fluttelig 
ben ftoreilforffel, at imeber. be Hoge fom inb, maatte 
be baarltge ftaa nbenfor og forgceoeS banfe paa. 

Stun at ficere en befenbenbe Rrijien, bet er for 
ttbt til afig^eb, ber maa mere tit. 

2)er er bernceft be firfe6ef0genbe ^riftne. et 
er et jf0nt mi at fe mange firfe6ef0genbe 9Dtenne= 
ffet, og at fe ftore gorfamfinger, ^oor ubg Orb 
bliber talet 3J2an fan glcebed, naar man oeb ,tirfe= 
tit) fer $olf aHe $egne fro at ftrsmme til ubg 
u, og bet oar 0njf eligt, ct Strfegangen maatte blite 
meget mere atminbetig enb ben er, t^i Xroen fommer 
beroeb, at man ^0rer (Stabs Orb. SeSDarre ere 
^trferne ofte tomme nof, og raft0rfteberne ooer* 
f^lbte faa errenS Sag, foerfig i ommertiben, 
^otlfet er meget bebr0oelig; bog fun at tree firfe 
^ef0genbe ^riftne og faa iffe mere, bet er for libt. 



f ben OJrunb, at m pligttro Jj0re ubS Orb. 
09 or plabS olbtig poor torn i itbs $, noor 
bet er muligt at fomme, aafcner $immelporten fig 
iffe for oot joel, naar tri brage erfra, ber ffal 
mere til. 

3>er er otter ert anben lags Shiftne, og bet er 
be fuffenbe og grabenbe Sriftne. Sit be ere SKenne* 
ffer, ber tnene bet aloorligt, berom Ijar man iffe 
Diet til at totole, tlji eflerS oilbe be nceppe fuffe og 
grcebe, og at faa meb raab ^ar jo ogfaa gforjcEttcl- 
fen for fig om at ^0fte meb ftrgbefange; men alene 
at ocere en fuffenbe og grcebenbe Stiften, og faa iffe 
tjatie mere af ftriftenbommen, bet er for Kbt, ber maa 
mere til for at bare en mrfelig &riften. 

et er bernceft be fqngenbe ^ciftne. @ang er 
ff0n og Ijerlig og fan ogfaa Bare et fienbetegn ^aa 
bet fanbe iibg Sib i @jcelen. 

en frtftelige @ang er bleben mere liolig enb 
for^en, og til en bis rab er bet gobt, t^t liclig 
@ang I)ar noget tiltalenbe i fig, men i mange < il= 
fcelbe er ben faa liolig, at ber fungeS fiiftelige @ange 
poa jlemme SaCabemclobtcr, ^oilfet er fmagloft i I)oj 
rat og burbe iffe tiUabeS i ub Serng gorfam* 
linger. 

$oor gobt bet enb fan oare, at tioere en fun* 
genbe Sriften, faa er bet langt fra nof for at fomtne 
inb i &immelen; fyi @angen alene fan iffe frelfe cor 
(Sjcel, ber maa mere til. 

3)en ^riftelfe ligger for oeb ben frifielige ang, 
at fgnge for STIelobienS fulb eUer for at labe ftn 
angftemme ^0re8 og iffe faa meget for i angen 
af jertet8 ritnb at looe og prife ub. 

et er bemoeft be bebenbe triftne, og at Mere 
en fiebenbe Sriften er meget toelfignet; t|i ber er 
fnuttet ^erlige Softer til Stamen, aalebed figer 



84 Stjtwbe flrtjhte. 

friften: ,,$et ben, font poofolbet $etten3 9ton 
flal ootbe folig". 2Ren fun at turn en bebenbe 
fttiften, bet et tile no! for at naa $unmelen; tb,i 
3efu3 ftget: ,,3fte either f om ftget $ette, $ero flat 
inbgaa i $immettge3 SRige*. 

Set et betnaft ttoenbe Stiftae. 5lt bcete en 
ttoenbe flttften, bet et t>elftgnet t ^0j tab, 09 
XroenS DlebDenbig^eb fan ilfe nofjom frem^olbeg, 
men bet fommer an paa, af ^bab Strt oot Sro et, 
om ben bringet 6ejr, 4t eUetS Ijjglpet ben 08 ifte. 
m -*-1_ ftget: ,,atibe jeg aljlto, faa at jeg fitnbe 
tanglebi ='' * 



finite Sjerge, men manglebe Stetligfjeb, ba bat jeg 
intet". en fanbe Zto fafHjoIbet 3ef uS fomSjaireng 
Sftelfet og er tiitffom i Soetltg^eb og gobe etntnget. 

3>en Iro, font ej fampe 
@tg gennem sBerben frem 
Sen Zto, font oil met Scrape 
Dg uben 3R0je ^jem, 
3)en Xto et 60b og lolb, 
(Ej ccerb en Sro at naetine, 
fear ittgen ftcaft og (Eone 
3mob or gjenbeS 93otb. 

et et benueft be fttibenbe ^riftue. Sit ccere 
en fttibenbe ^tiftm et albefeg n0bt)enbigt f og ingen 
fan ooete en fanb fciften uben ttib, men at uoete 
en fttibenbe fttijien, bet et iffe no! f ot at blbe fattg, 
bet fommet an paa, IpotlebeS m fttibe, og om oi 
^olbe nb i triben til nben. 

3eg ^at loeft om en fpanft S^tefagtet, bet Hge 
Ijabbe gioet ^ten, ^an foempebe meb, bet b0b= 
fitingenbe @aar. men i 350ben8 mette og 9lafeti 
giotbe ^tet et fftfte Stnfalb mob fm ^jenbe og 
gennembotebe ^am, faa at be begge laa babe oeb 
fjutanbenS @tbe. 3>ette oat en fcempenbe 9Ranb f men 
^an oanbt iffe @ejt tiljibft. 



Stprenb* Anfinc. 85 

8lf Bitten lags flriftne ffcitte m ba txm for 
at naa iramelen? Stf ben lags, Sctetcn omtaler, 
nemlig * feirenbe &riftne. 

Nonius ftger i SefSten: ,,3Hen (Sub ba>re af, 
fom laber 08 altib bem @ejr i 8riftu8". 

Rare ficefere, berfom iffe nor SBefenbelfe, bor 
Sirfegang, bore uffe og or raab, bor Sang, 
bore Sennet, bor 2ro og bor Snmp er of ben e- 
jloffen^eb, at bette brtnger o3 ejr i ^riftug, ba er 
bet $ele forgcebeg, bi maa ccrre triftne, ber altib 
funne Bcere @ejr i ^rifhtS, faalebeS fom Slpoflelcn 
Caning og IjanS rogf0j!enbe fom tjnn fEriber HI, bare. 
3a, bi maa fejre eHer b0! 

$bil!e gjenber Ijabe be ^riftne ba, be fftiKe 
fejre ober? 

3eg jlal ncebne een, fom er ben boerfte of bem 
atte, an $ebber ,,IRig felb''. n fanb Shriften I|nr 
noeape nogen bcerre fjjenbe ; tljt ,,*Bl\Q felb* er enbog 
boerre at befejre enb felbe atan. bab ber Kgc* 
frent erfenbeS af en triften fom fatanijl, ffal ^an 
not binbe ejr oner i Stlminbelig^eb uben fgnberlig 
^amp, men ^011? ^amb meb fig felt) er ofte en ftamp 
paa Sib og 0b, og bet er gobt, naar man fcent^er 
faalebed meb fig jelu, t^t bet bibner om Slloor og 
anb^eb t jo-ten. 

Drbct tercr oS ogfaa, at ben ber fejrer ober fit 
cget inb, ere ftcer!ere enb ben, ber inbtager en 
tab. 

aWennejfeneg tnbelag ere meget forfleQige af 9la* 
turen, t^i en er Ijaftig og breblaben, en anben flob 
og borjl, en er fiffig og liftig, en anben itbetamrjom 
og bum, en er grtifom og onb, en anben folfom og 
gobmobig, og grunbet paa inbelagetS gforffeQtg^eb 
bltbe ogfaa ^atnbene, for be Stiftne, meb bem felt*, 
forifemge. 



3)er er tmtblerttb intet anbet at g0re Deb ,,3Jlig 
fefo", enb at brcebe Ijam. 3 fjvnt galb tnaa Ijan font 
en b0b8b0mt, farlig Orange IceggeS t Samfer 09 Stoanb 
09 fulbftcenbig bewoeS Sfrtfjeben; men bet flat en 
ualmtnbefig gob gaitge&ogter til for at pasfe paa, at 
Ijan tffe briber itb, tljt fjan er baabe fraftig og 
fnebig og jlaar unberttben en ^el SBagt af be gobe 
S9eflutninger8 SRanbjfab ooer @nbe og briber ub t>eb 
^il^S Sag. 

^SDlig felo" er en bolbfom Scetnpe, font &rtftne, 
ber ^ave tunbet ftore @ejre ooer @atan og SBerben, 
mange Oange ere blebne faa farlig faarebe of, at ber 
Ijar octet Sttiel om berei Sib, ja ^an ^ar enbog 
ftaaet Xufinber af triftne i^jel. 

SSi maa brcebe benne farltge ^jettbe, t^i eCer 
brceber f)an 08. 

tyauhti oanbt @ejr oner ^am. $an for^fteftebe 
^am nemlig og lob ^am ^cengc paa ftorfet, tnbtil t)an 
bobe. 

Set ere nogle, ber aw fjangt ,,2)iig \tlv" paa 
^orfet, men naar jjan faa ^ar begtjnbt at flage fig, 
^ate be f0tt iDiebliben^eb meb ^am pg otter taget 
^am neb, men Ijcor ^ar benne iRecer tffe mi^anblet 
bent for bere ^alfomfjeb imob fig, ja ofte ligefrent 
broebt bent. 

$aulu2 ftger: 3eg er lorSfoeftet meb Sciftug; 
aHtget>el leoer jeg, bog leoer jeg iffe meie, men 
firiftuS letter t mig. 

Sette er et SBtbneSburb om ,,3ig jelt.^' $0b 
og om, at Kriftug leoebe t apoftclen i ^an8 @teb. 

D, ^ttor ,,aJHB f efo" er f ejglioet ! 9laor $an f^ne8 
b0b, fan fian meb et rejfe ftg meb ftraft og otfe ftg 
i fnt fanbe filfelfe. 

SReb ^am Ijaoe aUe fanbe fitifhte be oarfte 
Srtiberter. 



einb fh. 87 

SDer er mange af ben lags Sriftne, her ofte 
6ebe b>jt og aftoegge SBibneSbtorb i be friftelige ftor 
famlinger, fom benne gjenbe er meget Ijaarb beb. 
J3Me fjalben fan ben falf gore Star ab bent i ben 
(grab, at be funne bebe meb Saarer og rort temme 
paa 9R0berne, mebenS be fjoelben etter albrig ftefbe 
Saarer t bereS S0nfammcr eHer r0rc3 tieb at betragte 
fig felt) meb @elt>ranfagel)"en pro&enbe Stifle. 

fat ber ofreS til ub3 ag, er benne Sjeube 
ofte paa )iil r og bil forjoge at berobe be bbenbe 
ben Sfrugt af bereS obguren^eb, fom ub faa 
goerne oil gtoe bent, ibet ben enten oil forlebe bem 
tit at gibe farrigt eCer ogfaa gioe megel, men mere 
af enfgn til egen 8@re enb itbehtffenbe meb er* 
ren8 8re for 0je. 

3)e Krtftne, Ijan $aa ben SKaabe cr jlem eb, 
^ate en ^pperlig Slumping i jpermiS Orb til at 
6efetre ^am eb at gore gobt uben at labe ben fjojre 
^>aanb uibe, ^bab ben oenftre gor. 

$aa en 9fejfe font jeg en ang i amtafe meb 
n rigtig ,,2Rigjeit>friften". an mebbelte mig om alt 
bet, $an3 religieje Vetoing 6,ar>be nbrettet til QnbereS 
Srelfe. S3i fflrte fammen i mange Simer, men jeg 
minbeg irte, at fjau i amtalen for^erligebe ub8 
0n, men berimob ftabtg fin egen frifteltge 9ietntng. 

SJlaar jeg fcnere ^ar tanft paa benne SKanb, er 
ofte -Song IRebufabnegerS Orb, ber ^abbe en faaban 
ffcebnefbanger Setubntng for benne cergerrige Songe, 
runbet mig i >u: er bette i!fe oetftore abel, fom 
ieg ^ar bttgget til et fongeligt $118 beb min tijrfeg 
3Hagt og til min $erligb;eb8 8@re? 

O, b^bor ,,3Rig felb y/ bog er en ftijfltelig fjjenbe 
af ^ellig^eb. 3 forbumS S)age fit b^an gfarifceerne 
til at Bebe paa -abe#0rner og i Zemplet og til at 
flibe bereg 8llmi3fer alene for at anfeS af 



og bet er $an8 fdbefrtob, om Ijan Ian paabirfe 
Brtftae faalebeB, at bereg griftenbom til 3>elS gaar 
op i $gfleri og SfarifoettSme. 

3o, Ijan er en frqgtefig fjfjenbe. en enefte SDtoabe, 
Ijborfcaa m fiimte before Ijam, er berbeb, at bt at 
Sib ere i bob og inbeilig Downing meb SriftuS; t$ 
naai RriftuS er ftor og bbrebar for 08, faa taber 3ien= 
ben Kraften otter oS, ibet ^an blioer fan ItHe og foag. 

3eg tror, at ben noerocrrenbe %ib i f|0j rab er 
^gJitgfelBreltgicnenS" Sib, berfor bar atte ub S30rn 
tare aaroaagne mob bemte fr^gtelige ^jenbe. 

en, ber ^ar Ictt at fcette SrijtuS i ^orgrunben r 
og felt) fiaar i @fj[ul og fice af I)an8 SorS jog f0Ier fig 
tinge og liffe, men elffer 3fe[u meb ^fnberlig^eb, er 
oel ocernet mob benne fffenbe, bog gcelber bet ogfaa 
om Slaroaagenljeb for en faaban. 

2Jttt noefte $unft ffat Dare at betragte ben til- 
ting, be fejrenbe Sriftne ^adbe tnbtaget, font ^efgten 
taler om. 

a bigfe ^riftne altib bare @ejr i ffriftug, faa 
bare be aftfaa ogfaa gobe Sefu @rifti tribmcenb, 
men bet ^ar faa meget at fige for gobe @trib3mcenb, 
poa en @Iagbag, Ijoilfen tiffing be tnbtage; t^t ber 
ere ufifre tiQinger, ^oor be, trobe ben ft0rfte 
Sofper^eb, blioe befejrebe af en oberlegen Sjenbe, 
mebenS ber ere fafte tiHinger, fra ^tilfe be funne 
b^be en ooerlegen ^jenbe STrobg og befejre ^am. 

SBore ^jenber ere o3 ooerlegne i ^rcefter, faa for 
08, font $riftne, er oor <5ejr fun bettnget af oor 
tiffing. 

S)en tilling, $aulu4 og be ^orint^ier b^abbe inb 
taget, om ^bil!e ber tales t XefSten, bar tiffingen 
t ShtftaS. firtftuS bar bereS uinbtagetige f^a>ftning r 
fra ^btlfen be albrtg beg, og i ^bilfen be a( Zib 
bare-@ejr. 



3a, ttffingen i ftrtftitS er faft og uinbtagelig. 
3)e, ber ftaat fofte og ubeocgeltge t ant, oltib i 
$erren3 erning, fringe tneb Steboenbigljeb Often* 
berneS Sejre til at mge. 

tiflingen t firiftuS, fjor man beber uben 8lf* 
labelfe, nteb al Sen og Segoering for ftg feto og for 
alt ubS golf, oirfer paa tore jcelefjenber font bab 
oringenbe ranater aa gjenber, ber beftnbe fig foran 
en iiinbtageftg $o>ftningS Sanoner. 

Sun @tittingen i triftuS er en faft tiding for 
ben Sriftne og bet enefte @teb, ^uorfra Ijan Ian be* 
fejre fine fjfjenber. Sorlaber ^an benne gceftning, 
er t)an 0ben ftfre S3btte. 

S)en fejcrgjocfe $aulug ftob faft i benne tiffing 
og ubbwb triumferenbe berfra : w^oo'ffat funne fliCe 
08 fro firifti Soerliglieb? SroengSler ettcr SIngft etter 
gorfalgelfe eOer ^unger etter Siogen^eb etter gfare 
eHer ocerb. 9Jien i alt bette mere enb fejre tit 
oeb am, font oS elflebe". ^an ftob faft i erren 
og i %cm8 gtolbeS ^raft, og berfor oar f)cm en 
fejrenbe Sriften. 

D, ^oor tittingen i trifhig er faft! 

olmebigteien figer om ^riftuS: ,,u er min 
gaftntng, font ej jeg oil flippe /y . 



, . 

, blit) t ben fafte tiaing i ^riftug, og bu 
oil blitte uinbtagelig for aUe bine gjenber, t^i ber 
er ^erren mcegtig til at beoare big. 

tittingen t riftu8 cr en albeleS naboenbtg 
ttOing at inbtage. 3 h>m er Stoet, ubenfor Ijam 
0ben, i ^om ejren, uben Ijam Sab for etgt. 3 
Ijam er intmel, ubenfor Ijam $efoebe. erfor, ftere 
Saffer, maatte bu inbfe 9l0boenbigb;eben af at bare t 
SriftuS, faa bu ifle far bin egen 3letfa>rbigb;eb, ben 
af fiooen, men SRetfffrbig^eben oeb ffrifti Tro. 

(Sr bu uben ub og fjrrelf er t SBerben, lone jeer, 



faa beber jeg big, fig i Sag (jen i 33efaftningen. 
Sty! 3a, ffy og reb bin @ja>n 

SBi ffafle bernoeft betragte, b>ab be fejrenbe Ihiftne 
f0re meb fig. 

SeSten ftger: ,,$rifti SunbjIabS SJeBugt paa 
t$t>ert @teb. 

SriftoS Ijar labet ftn SBetfogt lomme ober 08, at 
ti ffutte ubfcrebe ben paa etfjoert Steb. 

3for nogle af bent, oi fomme i 93er0rtng meb, 
tnl benne iBettugt Dare en CiojenS Sugt tit Sto, 
for anbre berimob en S0ben Sugt til 2)0b, men oi 
maa bufte af trifti 92aabe paa etb>ert @teb, ^bab 
UJiennejfene enb fnneS berom. 

Set er foerftg fra ^lanterne, oi faa ben fine 
tttroma etter SJettugt. 

almebigteren ftger i en beleubt SUttSftonSfalme 
om SBinben; at ben bitftcr fr^bret 6en ooer eglonS 
0, og i biSje Drb b,aue ri et XanfebiUebe af frubret 
Settugt. 

@0farenbe berette, at man fan lugte Region paa 
mange 3WIe^ 2lfftanb, naar SBixben bar fra anb, 
og at Suften bcrfra cr meget be^agetig. 

Sften ^oorior gaa til teuton for at faa Seaugt? 
Sen banjfe Stoebuft er bog t>elbe!enbt i $orm af 
oedugtenbe @Sfenfer, for iffe at tale om Siofa, og 
I^Dab alt bet nu b^ebber, fom foerlig Sameoerbenen 
jaa meget bengtter for at fare SBeHugt meb fig. 

aSirfelig gobe ^arfumer ^abe en tjnbig SBeflugt; 
men for 2Renueffene3 9Jeb!ommen')e er benne SBettugt 
laant fra Slomfterne. 

S3or S3ettugt fom Sriften, jfitlbe ifle twere laant, 
men cirfelig og lonb. 

Stofen er n bejlig SBlomft og ubmcerfer fig og* 
faa feb fin qnbige Suft, fom Di aQe Ijolbe faa meget 



of. SBi gtebe o3 peer ben JMM ben SforStib, naar 
ben, font SMgteren figer: ,,blugfer i StonerS $atoe*, 
og m gemnte bens Slabe for *eb bem, t>eb Stntertib, 
ot bringe SJeKugt tit tort jem. 

fcerfom m ligne Rofen i SSetfogt i tort Sit, 
fan DiOe maaffe tore tenner, naar m ere babe, op 
tarme bore gobe erningerS og DrbS SBlabe oeb 
@rinbringeng 3(b og mcerfe ftriftt SSeOugt. 

5ot en 5DeI Star fibett ^atbe jeg jceunlig 9ef0g 
af et dnbtgt frifteligt 2ftennej!e, ber i anb|eb, oeb 
fine beaanbebe $ibnebt)rb, ub&rcbte ^rifti $unbffa&8 
^eQugt, ^t>or ^an fom frtm. (11 fimpel (Srnb^oj 
^or nit i mange Slor bceffet ^ong jorbifle Seoninger 
t>aa en ftitte Sanbgbufirfegaarb, mebeng b,an frelfte 
STcmb ^ar gloebet fig f)o @ub. @aa ofte jeg tcenfec 
pact Ijam, glceber jeg mig ouer f)at(3 b^be ub$* 
frggt, og at jeg mebte l)am paa ntin SSej i 2ioet. 

3)en bflbettge Sugbom, ber gjorbe @nbe paa IionS 
Sic, ^abbe tmiblertib gitet ^ane 2laube en i I)0j rab 
itbeiiagclig Sugt, fact at ber )0rtc en S)el @elo 
be^er{!elfe til for at tale meb ^am paa itccrt $olb, 
men jeg ^ar fun truffet faa SKennejfer paa rain Sej, 
ber bragte ^riftt &unb)fcb8 SSeHitgt mere meb fig paa 
ft^Dert @teb, ^oor ^an fom, enb fjam. 

f>or mange aJZennejfcr ere ber bog iffe, ber gaa 
itnber bet friftclige Sffaon, ber bcere paa unbend 
bobelige ttgbomme og fore ilbefiugt meb fig? $err3 
Slanbe er ftinfenbe af finbeng mitbg. @ber og 
ftorbanbelfer boenge oeb bered Caber, og i raa og 
ffamI0S Sale b,ae be SBelbe^ag. SIf, b,t)or libt bog 
bet friftelige 9laon paSfcr faa bem, og Ijoor langt 
bog be ere fra at ocere Srifti $eHugt. 

3 amerila leoer ber et $ar, ber ^ebber tinf^ 
btoret, fom gioer en forfoerbelig 2ugt fra fig, faritg 
naar bet forfutgeS. SDlange aJlennejIer ^ate meget 



Sejwibe Stafhw. 

tneb bette Styr; $i naar be forfolgeg og 
, ubfrwmmer gnbens Ijatflige tan! fro bent 
t gorm af gforbanbelfer og $abn, fportmob be 
SRenneffer, ber Kgne jfrtfhiS meft netoto t fiibelfer og 
5orf0Igelfer meft marled at Bern ftrtftt SSeCugt. 
SDe fftenbe tlfc igen, naar be blibe oberjfcelbte, be 
true iffe, naar be Itbe. 

f)bab ere tit? re i aanbeltge tinfb^r, eHer 
ere t)i Srifti SSeGugt. 

^)et bar rifti Sunbffab^ SQeCiigt, be ftriftne 
ttbbrebte, font Stef^teu onttaler. $en Srifti ^itnb* 
ffaB, be Date t Seftbbdjc af, oar ftmtbjfab ont qn* 
berneS ^orfabelfe beb Xroen poa ^an Statin, unb 
j!ab ont ^an ^reb i $jertet, fi'unbffab cm, at griftu? 
boebe t bent, bet erligljeben3 oab og ont ^an8 
SoerligljebS tbingenbe SWogt ober bem. S)e ^abbe 
^unb^ab om, at bere? 92abne bare ffrebne t fitbfenS 
S8og, og ont, at naar bete SegenterS t0D^tter neb* 
bubeS f)er, ^atibe be et u8, font bar gjort uben 
$cenber, e&tgt t ^immelen, |bor^en bereS frclfte Sjoele 
ba flutbe ft. 

2)ife fejrenbe Sriftne bragte ub Sal for bere* 
@ejre, og for b>ab be bare i ftrtftug. tf SRen ub bare 
af, font laber od altib bare @ejr t ^riftus og vh* 
breber fin ^intb?tnb SSettngt beb 08 baa et^bert @teb". 

3fa, ub ofene tilfommet 9@ren, for fjbab bi 
ere i bet aanbelige. @t ftabigt oblabt 0je for, ^bab 
bt ere af 9taturen, og for, ^bab bi ere i Srtftu?, btl 
baeffe Dbmbgb;eben og ben inberligfte SafncmmeUg- 
eb HI ub i bore ^jerter for ^and uubftgelige 
9taabe tmob of, og bi bitte htnne fige ub og gabe* 
ten Xaf, ej blot for b>ab bi ere i SriftuS, men for 
atte Xing i bor |>erred 3efu Sriftt 9tabn. 



o0 fylfelifle Wemtcfter. 



atte ling ere berS, men 3 ere flrifti, men ftrtfti er @ub8 
1 for. 3, 22, 23. 

jf benne SefSt omtaleS tre @Iag3 gjenbomS* 
befibbere, nemlig: be troenbe Sriftne, firijruS og ub. 

SefSten figer oS, Ijoab IjDer ifcre ejer. 

3:it be triftne ftger ben: ,,5ICe Sing ere (SberS". 
S)e, bet eje atte Sing, maa imiblerttb tcere rige og 
Iqtfelige SKennefEer, og rige og Igffelige ere ogfaa alle 
fanbe ^riftne. 

Se^ten fremfrttter Srifti jenbom Deb bet per* 
foitlige teborb: W 3. ;/ aen 3 ere rifti". 

" er fun et litte Orb, ja blot et Sogftao i 
et, og faafebeS er Srifti @jenbom2folf fun en 
ol, iSfor^oIb til ben ftore 3Ramgbe. SWen ,,3" 
er et meget Bet^bntnggfulbt Sogftoc, font i egentlig 
flet iffe funne unbttcere i oort @prog. @aa Eunne 
ct bebre iinbuare f. @f. u c, og f. @aa* 
lebeg Ian @ub golf Better iffe unboaree i bet 
menneftelige omfunb. ^ er Ktte, men inbflettet 
i proget rummer bet mange ange bet fturfte i ftg 
for fg. f noar ber ft0c8: ,,3" ere oHe babfenS, etter 
,,3 ere aUe frelfte*. 



SJette Sogftab ubtrttffer nappe nogen Sinbe noget 
ftwre, enb naar bet ftger til ub8 S9wn: $ ere 
JJrifti*; tfji i at taste fattbe ftriftne, fjar man i 
JBirfeligfjeben al fanb Snffe og SBelftgnelfe for Sib 
og (Sbig&eb. 9laar nu bette golf ejer atte Sing, og 
triftitg ejer bette Ofolf, ^ilfeu fat ljar ba iffe 
SriftuS i ftn Sifcipeljfare? 

et er Ijerltgt for be Krtftne at tenle paa, at be 
ere faa b^rebare for bereS grelfer, og at ^an i fm 
uenbeltge ^cetlig^eb omfatter bent meb ben fterfte 
0m^eb. 9tobn mtg ba en fterrc S^ffe enb ben: at 
elfEe SrifiuS og at ccere elfEet af bam. 

3)en trebie @jenbom2beftbber er ub. SefSten 
pger: ^rifiug er ubs^. 

ub er aUe Singe 6faber og ejer faalebeg aCe 
Sing, men SriftuS er bog bet bebfte, jlennejie og 
^erligfte af alt, (jtiab bet ttl^0rer ^am. 

@re i nu i SriftuS, og, firiftuS er jo ub8, 
faa tyflre t ogfaa ub til, grunbet paa oor gorening 
meb ftrifhtf. 

gra Se!8ten toiHe m nu forft betragte: fie rige 
og l^ffelige 9Jlennej!er, ben omtaler i Drbene: ,,?lffe 
Sing ere ber*". 

@p0rge ui: ^uab er bet for et rigt og lufieligt 
golf, oil jeg labe $aulitf Beftare bette pergSmaal. 

9 bet f0rfteapitel og anbet$Ber8 af Sreuet fhtbe 
tt caret i felgenbe Orb: ,,3)e $eUigebe i &riftu3 
3fefu3, be falbte $eHige, meb aQe bent, font paa et 
^oert teb paa!albe bor $erre8 3efu trifti, bered og 
or $erre3 Slatm." 

S)i8fe rige og Itiflelige 3RrnnefEer ere altfaa: 
,,$e $eHigebe i ^riftuS 3efu^. 

Serft: 3)e ere ,,i flriftuS 3efu* og fw man er 

i gam, fan ber iffe uoere Sale om, at man er tjefltg. 

. et f0rfte, et SRenneffe ba mao bibe, for at 



9tig o (pfMige JJtenntjta:. 

funne regne fig til bette 3rolf, er, om bet cr t, 
tljt alene of ftoremngen meb b>m afocenger $ele nor 
aanbelige SRigbom og fitjHe. 

Slpoftelen Spanlitf ftger: ,,erfom nogen cc i 
SriftuS, ba er Ijcm en ng fabning, bet gatnle et 
forbigangent, fe, alt er bleoen nt)t". 

er er forjfeflige Slnffuelfer om SCtben og SJlaaben, 
paa Ijr-tlfen man bltoer en ng @fabning, og bidfe 
^abe af[0bt megen trio i @ub8 Sirfe. ^autu^ 
^ceuer fig oner aQe SlnfEuelfer beSangaaenbe, naar 
^an jtger; ,,S)erjom nogen er i JhiftuS, ba er ^an 
en nQ fabning", og f01gelig er bet ben n^ @fab* 
ring, ber bettfet, at tit ere i &riftu3, og egenlig iffe 
Sibcn og SRaaben, paa ^oittfu bet ftete, ba bette 
blioer 9)tenneifet^ perjonltge @rfarings|ag. 

@r jeg et leoenbe 9Jlennej!e, b>r jeg i mig felt> 
bet bebfte SeoiS for, at jeg er fobt, og ba bette, at 
ttcere t SriftitS, gicer Si i Sjoelen, faa Ijar 9Renne* 
ftet, ber ejer bette Sio, netop bet bebfte SeoiS for, 
at ^an B0rer ffiriftitS til. ,,fio, fom h;ar @0nnen, 
^ar Siset; ^bo, fom iffe l>ar ub8 @0n, ^ar iffe 
fitOft 7 '. ette fr SlDoftelen 3ob,anne3' uomft0belige 
$ibne3b^rb i benne @ag. 

re m i Sriftug, ba ere ot ber meb nort jerte* 
ro; t^i bet er oeb Xroen, ber gioeS o3 amfimb 
meb ^am, og oeb ben er bet, oi blioe i f)am, font 
er Dor jclS greljer, ueb ^Dem tit erljolbe aanbelig 
9ttgbom og gffe. 

Set gcelber om at tcere i Srifru8, og om per* 
fonlig at faft^olbe ^am fom nor egen $relfer. 

STt uoere na;r SrifruS, er iffe nof, tti maa re 
i b>m for at ooere rige og ItyQelige. 

3)et natter iffe ben fytngrige, at ^an gear 
lige ubenfor f>otettet, ^Borfra ben bebfte SKablugt 
ftrammer ub til ljam, og ^oorfra ^an maaffe enbog 



96 Kige og tyttdige Ktnnejto. 

Ian fe bet rigt bceffebe Sorb meb be ^etltgfte better, 
Ijan maa inb i $ufet for at nnbe bem, og faalebeS 
maa oi inb i Stoabefamfunbet meb ub @i for 
at fuune nube ub3 $uje3 (Sober. 

(En ang, mebenS jeg oar $rceft i gfreberifeljaDn, 
font et fib i fterft tormtjejr fejlenbe for at lomnte 
inb i $atmen. fibet oar i gartmnbet tige uben* 
for, og bet oar $aonen faa ncer, fom nralig, men ba 
bet oi(be fobe inb i a on en, fob bet i tebet for 
mob ben ene $aonemo(e og leb @Eibbrub bet. 35et 
far at ocere ncer oeb ^aonen uben nogen @tnbe at 
fomme inb i ben fom fejlftar @!nbe. 93t maa inb i 
SioSfanifunbet meb ^riftug, fsre Ssfere, for at tri 
funne ooere Inftelige for jtib og oigtieb. 0, maatte 
ingen af og ocere ncer &riftu3 og Itbe fibbrub i 
f)<mS Ster^eb og albrig lomme til at fmage ub3 



. 

bu iffe inbe i ftaabenS ftille $aon? $ar bit 
iffe lagt til oeb 3efu trofafte grelfer^erte? 0, fejl 
ba inb i benne fiatm, om mitligt. mebend bu 
Icefer biefe Orb. 2Raa en ftille SlanbenS 9rife fulbe 
bine SennerS @ej[, og maa ben ^ejefte faa 00 til 
at ft&re big efter @oangeliet? Suffer, Kge inb til 
3efu ^jerte, og bin ttcfe er gjort. 

et er fun be Ijefiigebe i ftriftuS 3fefu3, ber ere 
be rige og Ittffelige SRennejIer, fom Seteten figer 
til: ,,m* Sing er berS''. 

S)et f0Iger af jtg felo, at naar nogen er i 
ba er tjan |eHiget; t^t meb et oan^edtgt 
^jerte fan man iffe ljat>e omfunb meb ben 
efu8. Slpoftelen fp0rger: V |oorlebe8 fan S 
ftemme ooerenS meb Selial?" og 3efud figer: 
gen fan tjene to fierrer". 

Slabnet jertet fig for Urenb,eb og S 
ba oil amfunbet meb 3efu8 fnart op^0re, og ben 



9H 9 < og bailee SRennejfcr. 97 

aonbelige Sfttgbom 09 Sgffe foinbe bort fra jertet, 
09 berimob oil Ienbigb,eb og Stob inbtage bews 
WflbS, mebens jertet nil 6liue til 3Robe fom bet 
Wennejte, ber er beftjaalen for ftore 9tigbomme, fom 
bet intet aab b,ar om at faa tilbage. 

3)e rige og Igffelige SWennefler, XefStcn taler 
om, ere frembeleS: ,,be folbte b,effige". 3>e falbeS 
b,ettige of .fcerren felt), og IjemS gorbring til bem er, 
at be ffttHe ucere ^ettige, ligefom ^on er fteQtg, ber 
5ar falbef bem. 

SIpoftelen falbte be troenbe for tjeQige og elffebe. 
t finbe bi?e Senoeonelfer mange @teber i be apo* 
ftufijfe frifter, og ftffert nare ber mange af be gamle 
apoftoltffe ftriftne, ber bare SRaonet , r t|ellige" mcb Stette. 

Serbcn lalber be ftrifttte ,,bc ^etttgc" for at 
fpotte bem og if!e fjcelben fige ^erbengmenneffer: 
,,ub fri 08 for at btioe ^etttgc", fom om bet Bar 
noget af bet ocerfte, ber lunbe timed bem, uben at 
be one, l)t)ilfen S'ilbe til Stigbom og t)!fe ber er i 
ben fanbe ettigf)eb 

9Ken ber er enbnu et Senbetegn paa be rtge og 
Iqfleltge Wienneffer, fom i %&& SefSten eje aQe Sing, 
og ^uab er bet for et Senbetegn? Si ftnbe bet i Slpofte* 
lenS Drb: ,,8Tffe bem, fom faa etljdert @teb faafalbe 
fior erreS 3efu Krifti, bereg og uor &erreS Sftatin*. 

3 ^0(ge bisfe Drb b,aobe bette &olf triftuS til 
bereg $erre. 3a, firifhtS oar bere8 ^erre, ^oem be 
aloorligt f0gte at falge og le&e for, og netop i bet, at 
be iffe care bereS egne, men ^errenS, laa rimben til 
tereS S^tfe. n^er, ber mrfeltg ^ar ffiriftug tit fin 
erre, S3rober og SSen, er baabe rig og I^ffefig, fefo 
om ban, menneffefig talt, er fattig. 

3frembele8 figer Stpoftelen om bisfe 3ReimefEer, 
at be jma etb.nert teb paalalbe oor JperreS 3cfu 
Srifti SRamt. 3Ren be, ber paalalbe 3efu 91at)n paa 



98 StoBe 00 l 9 en B e SRenn^tar. 

etb>ert @teb, bife jo, at be intet @teb funne unbbare 
3ffuS, 09 be ere faalebes et golf, bet bebet uben 
Sftabelfe. Sette $olf fommer fitter ingen teber, 
Ijbor bet iffe fan fja&e Sefu8 tneb, 09 befjacer egent* 
tig life at abbareg faa meget for SmtbenS timettge 
iRljbelfer; tlji faa famge be ere i SriftuS, Beljage beu 
lags SR&belfer bent iffe. $e b0mmeS for 2Rennejfer 
i 0b, men leue for ub t Stanbett. e lebe tffe fi& 
[fib, men ^am, font er b0b og opftanben for bem r 
fftiem be jo i Sfanben tilbebe ^aa et^oert teb. 

), at ben Srifiii^ tilbebenbe Stonb, ber uben 2tf- 
labelfe troeber frem for be ^eflige efter ubss $ilje, 
og font g0r, at i iffe funne unbocere ^riftitS noget 
@teb, mere og mere maatte fulbe oS og forbrtoe cilt, 
^oab ber ex ben imob, ganjfe fro oore ^jerter, at i 
ber inbe maa eje SriftiiS og fjam alene og ode Xing, 
meb Ijam. 

SBi ^aoe nu Ij0rt noget om, ^oem biSfe Itoffelige 
SWenneffer ere, jom eje atte Sing, og bet it ba oare 
paa fin ^labS at ftwrge: ,,Wen ^bab eje ba bisfe 
HWennefEer?" 

Sefgten fbarer: w $HIe Sing*. 8tHe Sing! et er 
ftRert en ftor SKgbom, men fjoorlebeS fan nogen dcere 
faa rig og moegtig, at^anejeraUeStng? 3eg fan fun 
f&are, at ub ftger ^er i Sef^ten til fine Sern: 
,,8116 Sing er @berS", og berfor er bet Dirfelig faa 
lebeS. aRen IporlebeS tro bt bette, fare 23r0bre og 
@0ftre? Sroen $aa, at bt eje oHe Sing, maa meb 
9l0bbenbigb;eb g0re 08 IgtfeKge. 

D, gloeber eber, faere affenbe, tl|i bi ere titrfe* 
Itge ^ongeb0rn og i Srtftug Sltoinger til aQe Sing. 

$er inbbenber maaffe nogen, men ^bab er bet, 
$aulu8 ftger tit be troenbe i $rebet, ^boraf SefSten 
er taget. @iger ^an iffe: ,,$etragter, Srebrel ^bo 
3 ere, font blece falbte; iffe mange bife efter K0bet, 



9K 6 e o MMiee Stamper. 99 

tHc mange maegtige, ille mange fornemme; men bet 
for SJerben baarftge itbBalgte itb for at fceffcemme be 
trife, og bet for Serben ftrebeUge uboalgte ub for 
at beftemme bet ftcerfe, og bet for SBerben liable og 
bet ringeagtebe uboalgte ub, og bet font intet oar, 
for at tilhttetgflre bet, font bar noget? orlebe fan 
faabanne rtnge og fattige SKennejfer eje aUe Sing? 
3ttin 95en, bit ,,6tjorlebe8" ffal en ang blibe befoaret 
meb et ^faatebeg", near bu jfal fe ub8 80rn jftnne 
fom olen i bereg gfaberS SRige, men gib bu iife niaa 
fe bereS ^erlig^eb paa et 6teb, ^bot bit ft ID befinber 
big ubenfor SRuberfen of bcnne ^erlig^eb. 

^autuS o^jregner tmtblertib, ^ab ubS S50rn 
eje, ibet Ijan figer: ,,SlIIe Sing ere @berS, ooere fig 
Caning etter SIpoHoe eOer Hcpf)a eUer Scrbeit eller 
8io etter S)0b eQer bet ^cerccErenbe cCer bet 3U* 
fommenbe, alle Sing ere ber8 ofo. 

$er er ub8 S3orn8 SRtgbom frem^olbt. ^orft, 
be eje $aulu8, ^oUo og tepf|Q. Wn\ $aulu, 
Slpottog og Sep^aS, ^oem ere be? |>erren STjenere, 
fom plantebe, tianbebe og faaebe, mebenS be le&ebe 
paa Sorben. fiooet deere ub, $errenS Sjenere, 
fom plante, Danbe og faa, be f)0re og til, fom elfte 
ub og lebe for Ijam. 3a, aHe @ub Xjenetc, fom 
trirfe i SSerben i Sag, og aUe be, fom ere bsbe 
efter et otrffomt fiio til itb8 S@re, be I)0re o2 til, 
e meft fremragenbe blanbt erren8 Sjenere, ber^auc 
faaet be ftarfte Slaabepunb, ere ttore. ^erren t|ar fenbt 
bem til at Deere til fterft mitlig SSelfignelfe for en^oer, 
ber Barer 6am til. 

nl)jjer fanb flriften Ian pfle: ^^^ er min 
gSanluS, STpottog og Rttfrt $urer mig tir, Sutler er 
min Sutfier, S3unt)an, a33e8leq og Burgeon ere mine. 
et er itbs Seftemmelfe, at bet gobe Drb i bereS 



100 3% og bjBelige Storniefler. 

frifter og SBrabifener ffal bcere til SBejIebning. 09 
SJeberfbcegelfe for min @jcel. 

et bebfte af alt for et ub SSarn er bog, at 
Ijan fan ftge om 3efu8: ,,3efu3 er min min egen 
SefuS. Slit Ijbab Ijan Ijar gjort for gnbere, |at 
Ijan gjort for ntig; Ijan er min, og jeg er IjanS". 

SBerben er bet ncefte, $aulii8 nattier font til- 
i)0renbe be Sftiftne. 

Staigeoel be Sriftne ofte ere i ringe tiHinger 
^jaa bere Slejfe gennem SBerben, faa ere be bog benne 
SBerbenS $errer, ^cilfet be oife beroeb, at SBerben 
mgen 3JJagt ^ar ober bem, men at be berimob ^at)e 
9Jiagt ober SBerben, Ijftorfor be ogfaa forfoge ben t 
alt, ^oab ben ^ar, ber er onbt, mebenS SBerben maa 
tjene bem meb alt nabtarfrigt, faa lamge be ere paa 
iRejfen til bereS rette .pjem. 

5Der er ben ^orffel paa be fanbe Krtftne og be 
uomcenbte SDlennejIer, at mebenS be uomoenbte 
aRenncfter ere SBerbenS 330ru og 2RammDn Sjenere, 
ber banfe efter benne SSerbeng SbfterS $ibe, faa ere 
be fanbe riftne errer otter SBerben og tribe altib 
at ^olbe SBerben paa Stjenerfob til bem, og Ijiubre 
ben i, at regere ober bem. 

Sen, ber ^ar ftraft til at forfage SBerben, ej 
blot ben SBerben, ber er ubenom 08, men ogfaa ben 
SBerben, ber fjerjter i 2ftenneftene8 jerter, fan i 
@anb^eb figeS at fiore til be mcegtige paa Sorben. 

tbet figeS bermcft at ^0re be fanbe ftriftne til. 

SefuS figer: w |>oo, fom ijar unnen, ^ar Sittet*. 
3)et natitrlige ib ^ar fetttfelgelig etljbert lebenbe 
Wiennefte, men bet aanbeltge Sib i jcelen, eje8 fun 
af be fanbe &riftne. og mebcnS be ere ub lebenbe 
Stern, faa ere ^Serbend Stern S)0ben8 S30rn, ber ere 
b0be i @^nber og Dbertrcebelfer. 

SBerbenS 930rn ligge egentlig 6egrabebe i @un 



9h 8 e H IsHeKg. 9R mn cjIer 10 i 

bens raoe, og bet, be ttamge til, for at faa Sioet, 
at be lunne ftaa op fro be babe, er, at f)0re ub 
@0nS 910ft. Set er ben 9loft, bet $ar opDaft ubS 
Sura og Bragt fiioet tit bem, et Sin, bet i ManbenS 
SSerben, i Ijoilfen be leoe, fao tjerligt giner fig til 
Kenbe. 

Dig gortabelfe falbcS 2>0b i friften, og imebenS 
SBerbenS 0rn ere &ortobelfen$ Sarn, fna ere ub3 
S30rn fiioetg SBrtt, tb,i Sefsten figer, atfitotter bere. 

2Jlen Slpofteleii figer frembeleS, at ,,oben" cr 
be Srtftneg. |>Doriebe jfuEe ut forftaa bcttc? 

0ben er be ffiriftneS ^aa famme SKaabe fom 
SBerben: en Xjener, ber tngen 9)Zagt liar oner bem, 
l)DiHe be berfor ogfaa f unite ftwrge: ,,a5flb, ^or er 
bin iBraab?" 

3mebenS ben naturlige Stab cr ^orjfrcctfclfeng 
onge for be itontDcnbte Sl?enncffer, faa er bcit en 
Xjener for be Sriftne, en Slrt gcergcmaub, ber fccxger 
bem oner ben morfe glob, ber ligger tmettcm benne 
$erben Sanb og beres! rettc gfcebrelanb. 

(5n fanb friften er berfor fitter iffe bange for 
0ben, men tan ftge til $erren, near 330ben nccrmer 
fig, faalebeS fom ben gamle (Simeon fagbe: ,,$erre, 
nu laber bu bin Sjener fnte i greb, tigefom bu ^ar 
fagt; t^i mine 0jne fiaoe fet bin gfrelfe". 

Sernceft ftger apoftelen, at bet / ,noerD<mbe*' ^roer 
be Kriftne til. 2tten bet nctroerenbc, ^nab er bet? 
3eg ^ar 9?et til at foare : Serbett meb alt, fjtmb ben 
)ar, er i SBtrfelig^eben be ^riftne^ Gjcnbom. 2)e 
^ae felBfalgehg enbnu iffe or-ertaget benne gjenbom, 
men ere i bereS 3JlinbreaarigI|eb paa Sorben unber 

tormgnberftajb til ben of gaberen beftetnte Stb, men 
erben er bereS, grunbet paa, at ben tilb.0rer bere 
gaber, Ipig Slroinger be jo fom 2torn ere. 

Slpoftelen ftger: ,,aen berfom t ere SB0rn, ere 



bt ogfaa SIrbinger, neralig ubS Stroinger og Srifti 
SKebarbingec, faafremt m libe nteb Ijam, at bi ba 
ogfaa Me fjerliggereS meb Ijam". 

Stben fommer, ba SorbenB longer finite fare 
bereS fonbs og #erftgljeb HI iib3 Swn, Ijbem alt 
betle turret. 

8lf bet ncertjcerenbe er bet iratblertib intet bebre 
enb bet, ber I)0rer bet oanbelige flio til, nemlig Ktrfcn 
paa Sotben meb aHe benS aaubetige ober og 9laabe 
mibler, og alt bette fyerer be fanbe Kriftne til. 

SBerben regerec Del mange @teber t ben faafalbte 
tirfe, men ben joube Sirfe meb ben 9laabe{fatte fiurer 
tfte SSerben? S30rn til; ben er alene (Subs 930tn 
jeitbom. 

9Hget8 Drb, ub3 Orb, oangeliet til^rer 
ub8 S0rn, og be $ade benne jenbom meget leer, 
^ong 2)aoib fagbe om itb$ Drb: v et er foftefigere 
enb ulb, enb meget ftnt ulb, og fabere enb on* 
ning 09 ^>onningfage", og Wpojielen ^auIuS jagbe 
om bet: ,,$et er en itb frnft til @a(tgg0relfe 
for ^ter, ^om tror". 

Drbet l)0rer ub8 230rn til, og be betragte og 
benqtte bet onjaa fom bereg rirfelige gjenbom. e 
^olbe faft oeb 9iaobel0ftetne, font ftnbeS beri, og tro, 
at bije Softer ftaa faftere enb $tmmel og 3orb, og 
at ub albrig nogen @inbe fbiger bem. 

$ra gforfelgelfenS Siber, ba ben lat^oljle ^tce[te= 
ftanb Itgefrem f0rte grig imob ubg Orb og bereeebe 
Scegfolf Siblen, aabenbarer ^iftorien mange Kem))Ier 
pao ben inberlige ffoerltgljeb, font aloorlige ffiriftne 
Ijabbe til Orbet, og ^oorlebeg be mbfte at gemme 
SBibelen, faa at be fa^olfle ^roefter beb bered &n& 
unberfegelfer iffe funne ftnbe benne b^rebare fat og 
berfltie bent ben. 

SerbenS 930rn b,abe tngen ^rltg^eb til ubS 



Shg* 8 ItfWw SRenneffct. 103 

Orb, fotbt bets Slonb og bereS Sfonb ere i Uoter 
enSftemmeife. Sibelen forbrer fceUigljeb 09 Der- 
fltoelfe til lib, men SerbenS 930rn iHe iffe tjau 
noget bermeb at g0re, og f01gelig beljager @ub3 Orb 
iem iffe, tlji be fate, at bet forb0mmer bereS fonbige 
og contra Bio. S)e Icefe i 3teglen berfor Better iffe 
iib8 Orb og funne itfe ttlegne fig bets aSelfignelfer 
mebend Orbetd JRtiabeffatte berintob g0re ub? 230cu 
tige og I^ffelige. S5e tro efter bet, ber ftaor jfreuet 
beri, og banbre i Crbcte gs. ^orjcettelferne i Orbet 
f^Ibe bem meb Icebe og o^olbe bem, unber Somp- 
ttoet paa 3orben, i $aabet om aligb,eb l>og @nb, 
itaor bette Sic er til @nbe. 

Zil bet ,,noeri)(Erenbe" fom ub8 S0rn eje, f)8rer 
oframenterne: 2)ao6en og ^errenS IttabDere. 3Di^fe 
@aframenter ere bere^ (Sjenbom, inbftiftebe af ^erren 
til atm for bem. 

3eg forftaar iffe, J)t>or nogen, ber folber jtg en 
Sriften, fan ringeogte afromenterne, ba be ere gtone 
<if ^irfeng ftore ^>erre til foa megen SJelfignelie for 
f)an& 230rn. 

SeSOoerre er ber bleoen faa megen trib i f trfen 
om ben rette ftorftaaelfe af Saframenterne, faa at 
iet enbogfaa er bleoen meget oanjfeligt at tale om 
bem for iffe at bltoe ubraabt enten for aframent* 
foroanjfere etter aframentforgubere. SDHne fare 
Swbre og @0ftre, jeg fortwmraer eber iffe, om eber8 
Slnffiielfer iffe ere fom mine, men Saaben f. te. 
er til megen SJelftgnelfe for be troenbe Sriftne, og 
ben rilt|0rer bem, meb alt, b,oab ^erren b,ar lagt i 
ien. RogIe funne foette aaben for b,0jt og anbre 
for loot, men B,ab ber er i ben, b,0rer ubs 80rn 
til, felo om 3Jleningerne ere forjfettige, berfor burbe 
be Better iffe ftrtbe faa meget om Hn|fitelferne, men 



104 Shfle aj IpHeliB* Weimefler. 

eb DrbetS fin;f0gi5 at ftnbe, Ijoab bet er i SJaabeit 
og tilegne fig bet meb t)ele $jertet font bere8 jenbom. 

S)en fjeHige Stoboere tiHJwer be troenbe ftriftne, 
men iffe anbie. SBantro SUlenneff er Difle, i gfelge Slpoftes 
lend Orb, oeb at ntibe ben, oebe og briffe ftg fefo til 
om. 3Ren Ijtoor er 9laboeren bog Detfignet for 
be fanbe ^riflne. e i^ufomme oeb ben bereg bgre 
bare ene3 Stbelfer for bent og' mobtage cb ben* 
ftgbelfe nq Straft til at lene for @ub i $eUig^eb og 
9lfit^eb. D, ^Dilfen fat f)ane be fanbe ^riftne tffe 
i ben ^eUige 5Rodere, og Ijoor tafnemmelige burbe be 
iffe Dare $erren, forbi bette ,,ncerDCErenbe" f)0rer bent 
tit font et fiffert $ant ^aa ub^ Sloabe imob bem i 
s oor $erre. 

figer frembele, at bet tilfomnunbe" 
rige og (nffelige SDlenneffer til, om fjoilfe 
jeg tater. 

ff et titfommenbe*, ^oab pr bet? 

3efu3 ftger: ,,3 mingaber^ |>u8 ere mange S3o* 
liger, men berjom bet iffe faa oar, |aobe jeg fagt 
(ber bet. 3eg gaar bort for at berebe ber @teb. 
Og naar jeg faar bcrebt fiber @teb, fommer jcg tgctt 
og oil tage @ber til mtg, at floor jeg er, {futte og 
faa 3 name". 

ubd S0m ttlfomnteitbe $>iem er altfaa gaber* 
^ufet, i Ejmlfet 3efuS bereber bem @teb, og oi funne 
Dare ganffe fifre fiaa, at bet teb, fjan bereber for 
fine, er et teb, f)Dor be DtCe fole fig luffelige t 
^ujefte rab. 

S)et ml Deere et luffeligt @teb, grunbet |)aa @et= 
fEabet. Ofte fan bet gore et pinligt og ube^ageligt 
3nbtruf paa o9, naar oi n0bc til at opljolbe 08 t 
baarligt @eljfab~; men i gober^ujet i $immelen 
fnmme ot albrtg i baarligt Selffab; t^i ber er iffe 
anbre enb ^eUige, ber fomme berinb. 



Shfle og hpeltge 9Rtimrjto 105 

3efw3 figer : ,,2Jtonge ftuac fortune fra 0fter 09 
SJeftet og fibbe til SorbB met Slbrafjaro, 3faf og 
3acob i $immertge8 Sftge". $anf, at faa 00 til 
at foette fig neb i biSfe b,eHige <patriarfer3 firebs og 
at Dcete fom en af bent i $erlig$eben, at fibbe i 
bette iiboalgte eljtab og tale meb bent om bereS 
ftamjje og ejre paa 3orben og ont r.bS <Kaabe 
tmob bent, ntebend be oanbrebe ^ec nebe, o, ^oor 
oelfignet! 

cor oil bet bftoe en 92gbelfe at fomme i @eU 
ftab raeb Samuel, Sliag og SJaniel og racb atte be 
aorige ^rofetec og be fpllige ^oftle! ^Dilfen Siubelfc 
at tale nteb Sptianneg, benne ^cerlig^ebcS Stpoftel, og 
at ocere i ftabtgt elffab meb b,am, at famleS meb 
ben bjceibe Sutler eller ben ntbfcere aSe^leq og tale 
meb bent fom SBen meb $en, at ^aoe (SugLe og @rfe 
engle til fine <5eljfabgbr0bre, ja ntegct mere, at Deere 
i @e(jlab meb 3fefug felo og osre ^am lig, at m0be 
ben gamle af Sage og ttnbtcnbe ttlbebe ^am i 
5aberf)ufet, o, fan \aliQtl 

er i gaberb^ufet mcbe i core troenbe locgt* 
ninge og SSenner og ftuHe leoe fammcn meb bent 
uben at en enefte <Dti3tyb oil fotftutre ben nnbtge 
^armont, men b^Bor ^jerte oil jlaa mob ^jerte i 



, . 

obt og uboalgt eljfab b,er paa 3orben, t)tior 
fuftenbe og ftemningSfuIbt er bet iffe ofte? Se bebfte 
SKennejfer b^ate inwblerrib bereS frebeligb^eber, fom 
fan biinge gorftnttelfe, men i dtmmelen er b,de Set 
ffabet fulbftoenbig tjelligt og rent. b,ooc faligt at 
fomme i bette @elffab en ang! 

3 gffl&erfmfet ere atte rige. er til berfor albrig 
blite famlet nogen g-attigfoaefrion etter nare noget SJel- 
gurentjebgfelffab i SBirffom^eb. Side, fom famleS ber f 



106 3Kfl 08 ItfMifle Weimar. 

ere jo longer 09 98rcejter for itb og Santntet og 
b>be taget ben ^mmeljle rb i Seftbbelfe. 

@om be ere rige, ere be Ijerlige. 3eftt3 figer: 
,,e retfcerbige ffuflc jfinne font olen t bereg gfaberS 
fRige". >. fiuilten fierfigbeb, og tjmlfet fEinnenbe og 
ftraolenbe elffab ubg0re iffe ubs 330rn i bereS til* 
fomtnenbe ^)jem? 

@ont be felb ere fjerlige, faalebeS er ogjaa t& 
bet, ^or be opfcolbe fig, ^erligt. &to fan tenfe ftg 
ben ^immelffe $erligl)eb? 3)en otiergaar core ^cjeftc 
33egreber. $oab tntet 0je ^ar fct og iutet 0re ^ar 
^0rt, og ^bab ber atbrtg er opfommet i noget SKenne- 
j!e $jerte, ^ar ub berebt bem, font t)am eljfe. 

Set menneffelige 0je ar fet ^erltge Sing fjer 
paa 3orben. $aa ^alcefttna^ SRarfer faa fitjrberne, 
b^tn Sitlenat, en ^tmmelj! ^oerfEareg SRangfolbig^eb, 
og baa ftorflareljenS Sjetg faa $eter, 3afob og 
3o^anne8 Qefug {iinnenbe i ^immelff ^erlig^eb tiaige^ 
nteb a^ojess og ItoS i bereS ^erltg^ebg SIcebebon. 
3o^anne8 ^aobe f)erlige gtier faa 0eu ^atmo, ben 
enfomnte Stippe0, ^oor^en ^an 6(eo forotft i gangen^ 
ffab, og $aulu8, ba finn bleb fjenr^ft til ben trebje 
immel, ^ooc b^an faa og ^0rte Sing, font bet iffe 
bar Ijam tiKabt at omtate, men faa fnart en frelft @jcel 
brager inb i gfaber^iifet, ^or SefuS ^or berebt ben 
@tb, bit ben je en enbnu ftarre erlig^eb og for* 
ftaa, at b,er baa 3ocben fenbte ben fun i ft^Etebi, 
og at ben albrig hiime tcerite fig ^immelen faa ff0n 
og Ijerlig, font ben i aSirfeltg^eben er. 

3 fjfaberljufet er alt bet fbalfulbe, font er en 
gfclge of unben, Borte for ebigt. 2)er er tngen 
@org eCer $ine, tngen ugbom eUer 9l0b. tngen Wife 
gangenS Saarer, og 3)0ben fEal albrig nogen @inbe 
trcntge inb og fCide SSen fra Sen og Br^be be 0mmc 

b, font fn^tter $0rnene i ^aber^ufet fammen. 



M:fle oe [VH'8 SRenneffer. 197 

O, Ijoor rifle 09 Igffelige be SRenneffer bog ere, 
ijijem afle bisfe Sing tilb,0re. $aulu oibfte, at Ro* 
rintfjierne, fjan ffreo til, ejebe bent, 09 b,an funbe 
berfor ogfaa i OrbetS fulbefte Setgbning fige: w ac 
Sing ere ber8". 

Set ncefte, SefSten omtaler, er ffirifti (Sjenbom. 
,,3 ere Krifti", figer ben. 

9ften Ijoorfor bare be trocnbe i Sorintl) jRrifti 
(gjenbom? 

$aa bette @^0rgSmaaI oil jcct forft foarc: forbi 
3efus ^aobe lobt bem. $au[u8 figer et anbet teb 
i SreDet tit bem: ,,3 ere bgrefobte". S)et, Soriiu 
interne oarc !obte nteb, oar 3efu ^rifti btjrcbnrc 33(ob. 
iilb og @0Io funbe iffe {laa til, og Better og 
$@belftene oare iffe nof, nej, ^rifti Slob maatte fl^be 
font en enl0ning3 SBetaling for bem. 

$ttob i f0be og betole, gore toi ^orbrtug paa 
font Dort. Jtober en SJionb f. 18 en jenbom og 
bctoler ben, ba er ben ^au, og ber fan jo iffe ocere 
ale om, at ^an jfat betale ben igen, ben er E)an3, 
forbi ^an liar febt og betaltben. aa ui b,en til en 
jjanblenbe og fobe nogle SSorer og betale bem, faa f)0re 
be iffe (oengere ben Ijatiblenbe til, men be ere pore, 
core Dirfelige @jenbele. @aa(ebe8 ere ogfaa ub 
S0rn $rifti @jenbom, forbi b^an b,ar fobt bem meb 
fit Slob paa otgat^o, og ben retfoerbige ub fan 
albrig nogen <Sinbe forbre SBetaling anben ang for, 
b,t>ab SriftitS b,ar f0bt og betalt font fin gjenbom. 

3b(anbt mine fioefere er ber maaffe fugenbe jaele, 
font inberlig Ioenge8 efter ben fanbe $jertefreb, men 
fom b,ar nogen SWening om, at be funne I0be greben 
meb (Sub oeb bere S50nner, Saarer, gobe erninger 
oft.., men meb aft bette, fom oel fan oibne om aloor* 
ligt Segcer i joelen, funne i albrig betale oor alig* 
5eb $og ub; t$i bet enefte, ber ar i^dflaget Sjen& 



ffa&et, imetlem 3Renneifene 09 (Sub et trifti ftorg, 
og berfor proebifebe ogfaa SBaufoS ftabtg ben for* 
fasftebe ftriftuS. 

0, @j< ben forSfttftebe ftriftuS $ar fj0bt big 
til at ocm fin (SienDom for Sib og oigljeb, tro bet 
og ucer laffefig i bin ftrdfer. 

tofmefteten i ^tyUippi fpurgte SpaufaS og @ila& 
i fotbumS Sage: ferret! I)ab bar bet nttg at 
gsre, at jeg fan tiorbe folig?" og bereS fljebliffelige 
@t>at uar: ,/Sro paa ben erre 3efu ftriftuS, faa 
ffal bu ootbe fatig" Sen font iffe mbfte af @^nb 
liar ub gjort til @ttnb fot o^, paa bet tri i ^ant 
ffulbe oorbe retfcecbige for ub. 

3fa, be troenbe Sriftue ^0rer 3efu til, forbt ^n 
f0bte betn meb fit SBtob, og berfor fiinne be fige tige^ 
fom paiifoS: ,,oo oil anHage ub8 Uboalgte? ub 
er ben, fom retforcbtggj0r. ^>DO er ben, fom for* 
b0mmer? Sriftu8 er ben, fom er b0b, ja meget mere, 
fom og er oprejft, fom og er eb ub^ ^0jre jpaanb, 
fom og trceber frem for o$". 

Sftej, ub forbrer iffe Setaling for o to onge. 
SBi ere oirfelig Sri ft i (gjenbom, forbt ^an oeb fin 
0b bragte enl0gning8 Setalingen for ore Qnber, 
ro bet, bu aloorlig f0genbe jcel, og lee 

2)e troenbe ^riftne ere frembeteS ^rifti jen^ 
bom, forbi Ijan ^ar mcecfet bem. 3efu Stjciple M* 
bed ogfaa fyinS gaar. 9Zaar en 9Ranb I0ber fig en 
el ^aar, er bet iffe fjcelbent, at ^an tncerfec fin 
gtof meb et beftemt aRcerfe, maaffe meb et blaat etter 
r0bt SJlcerfe, for at I)an fan fenbe bem. 3efu8 ^ar 
ogfaa moerfet fine gaar, iffe for at ftait fan fenbe 
bem, men for at SOTenneffene funbe fenbe bem, og 
bet fienbemoerfe, ^an ^ar fat paa bem, er ft<ili$ 
Ijebend. |>an ftger: ;/ S3erpaa ffuCe atte fenbe, at 
ere mine 3)ifctple, at S ^aoe tnbbgrbeS 



Wtge o S ttfehge SUtnneftet. 109 

ti bette fficnbemoerfe paa 08? Sefjerier 
ens Slanb 08, 09 lebet ben 08 i anbljeben, 
ba ere m ftriftt, forbt Ijan ar f06t 08 og mccrfet 08 
font fine. 

Si ere ftrtftt, forbt Ijait ar braget 08 til fig. 
3fngen ftnber paa fefo at gite 3efu3 fit fijcerte og 
t Slbor at J0ge Ijam, IjmS berfor et 2JIennejfc i 
Woor og anb^eb f0ger erren og inberlig IcengeS 
efter ubd ftaabe i triftus, fan funne m ocere ftfcc 
^joa, at bet er ben gobe grbe, ber fogcr fit tabte 
tJaar, og naar qnberen ftnber 3efu8, faa er oft 
iictte egentHg $erren8 SBoerf; t^t bet er Ijom, bcr 
beg^nber og fulbenber Storfet i 08. ftt eget 9tatm til 
Wee og prtS. 

$t>or rtge og I^ffelige bog be 2JZenneffer ere, font 
t)0re &riftit8 til; t^t i SitftuS fjaoe be egentlig alt. 
|>an er faalebe8 bere8 JRaabgitoer, til Ijtoem be funne f(^ 
nteb atte bere8 Slnfiggenber, bereS oege, ber Bit IjeU 
brebe atte bere8 aanbelige ttag^eber og g0re jcdene 
fimbe og farffe, at be funbe libe Del, bcre $itnmel* 
brab, ^ooraf be bagltg tunbe famle n^e Srcefter tit 
SiBet8 Slrbeibe og Samp, bere8 ftreb, ber baglig 6e* 
oarer bcrc8 |>jerter og Confer, bere8 qrbe, ber 
Ceber bent til be gr0nne ra;8gange og til be ftiCe, 
tinbenbc $anbe, bere8 bebfte $en, ber elf!er bent meb 
ben meft 0mme og ubeffrtoelige Soerltg^eb, ja, I)an 
r alt for bent, og be ere IgfEelige oeb f^am, og fjan 
enbnii mere teb bent og fit paa tngen TOonbe fftppe 
etter forlabe bent, men ocere meb bem atte age inb* 
til Serbeng @nbe. 

en trebje (gjenbomSBertbber, font Sel8ten om* 
idler, er ub: w iKen SriftttS er tibS", ftger ben. 

lib efer atte Sing. SBor SBerben er ogfaa ub8 
SSerben, og fctmlene ere ub8 pintle, men bet bebfte 
of alt bet, $an ejer, er ^anS fiatrlig^ebs @0n. itb 



HO Mtge oo IptUige Wenntflet. 

bibnebe felt) paa bet fjellige SBjerg: ,,$enne er mm 
0n, ben eljfelige, t Ijbilfen jeg b>r JBelbeb>geligb>b". 
$bor SefuS bog bar en feet @0n. fwn oar 
rigtig fin IjimmelfEe fJaberS sprgb og 2@re, en @0n, 
ber albttg nogen Sinbe gab f)am minbfte Sfalebning tit 
@org. $an bar Ittbig, tlji b>n gjotbe altib fin ga-- 
ber SBilje, og tro, t^i ^an fulbfomntebe ben erning, 
^aberen ^abbe fenbt ^am til SBerben for at g0re. an 
bar OiibS ^erltg^ebg long og fjnng ^afend ubtrufte 
Siffebe, og i ^ant bare aQe 93tgbommen3 og Sunb* 
jfabenS fatte jljutte. en ebtge $aber ^ar ingen 
ftorre og bebre ienbom en ftn enbaarne @0n. on 
er ^ant mere bcerb enb ngtene, og enb be utaKige 
Slober t Uniberfet. n for 08 ubegribelig Scerlig^b 
binber (Sub gaber til fin eljlelige @0n; men ^bor 
forunberligt! uagtet benne tnberlige ^arltg^eb, gab 
gfaberen bog fin @ 0n ^ en f r SSerben, for berbeb at 
frelfe Sftennejfette. ^bem eljlebe ub ba ^ejeft, fin 
enbaarne @0n etter ben Serben, for b^bilfen l|an ^en* 
gab ^am? @b0rggmaalet er bel iffe let at befbare, 
men en Sing er ganjfe cift, og bet er, at fjfaberen 
elffer ben falbne SRennefEeftegt meb en ubegribelig 
ftor og inberlig ^oerligb^eb, ba |an funbe faa bet ober 
fit $jerte at gibe bet bebfte, Ijan ejer, fin egen el^e* 
lige @0n, b^en til ben meft fbalfulbe og fmertelige 
D0b for at frelfe ben. 2Jlen fjeiaf fetget igen, at 
^bid 9Rennej!ene forfmaa bette Offer og iffe bille 
ofilnbe bere2 ^jerter for 3efu2, faa er ber intet 
anbet Offer tilbage for bereS @ttnb, men berimob en 
ftggtelig ^orbentelfe af @ub8 Srebe og en brcenbenbe 
giibfcerfeb, fom flal forttere be genftrtbige. 3ffe at 
mobtage ben abe ; ub b>r |r nginet for 9Renneftene8 
^relje, bet aKerbebfte af alt, ab B,an ejer, er at 
foragte ben 0mmefte og inberltgfte ^aerlig^eb, lib 



Stige o 8 ttyMp Wmnejfcr. m 

nogen @inbe B,or t>ift 3Jlemteffene; hinne tti egentlig 
gate nogcn ftorre @nnb? 

Sit forfmao ub3 uubfigeltge &erfigh,eb3gae, 
naar ben er o tilbubt, at htffe $jertet HI for QefuS, 
naat f)an brager poo oS for at fare tor @jcel inb t 
bet tnberlige @amfunb meb fig, bet er at luffe 2)0- 
ten til for ub 9laabe og faalebe^ ubeluffe fig felo 
fro alig^eben boabe ^er og $fet. 

Stete Soefer, ^ar bu iffe gjort bet fer, faa hi! 
bog op for 3efuS jaa fnart font mitltgt, at bu maa 
faa fiob og 35el meb bem, fom ^0re til be rige og 
fyffeltge SKennejIer, jeg ^er ^ar omtalt. 

(gnljtjer fan blice rig og Igffeltg t ^erreit. Sib* 
gangen er aaoen for ode, og 3efu8 latter ab aHe for 
at fare bem til fig. SMpilb berfor iffe bett fiijffe, 
fom t KriftuS er big tilbubt, men fom og blto of 
bet rige og luffelige golf, fi,Dem oQe Sing til^rer. 



tl fitml 



fcneng i ub3 Sttme inb, 
fiaftbigtif - ' 

"ffUlilforl 
.;! fitmlen goor man ej 
Ubt ftn gobe 3Rag. 
- i tnb, nil er ber iBq, 
' bet: i Sag 



Set rcttc 30rl}on> til emn. 



fcerfor, ligefom 3 Ijaoe antaget ftriftue, 3efu erren, 
faa omgaaS i Qam ol. 2 6. 

(ColpSfamS bar en betljbelig Sty i Sanbjfabet 
tJrggien i SiHeafien, b,or ber t>aa Slpoftelen $auli 
STib oar ftiftet en friftelig attenig^eb, iffe of ^oulitg, 
men of pafrag. 

JSauI8 jftred bette SBD t fit gosngfef t 3tom 
og ooetfenbte bet tit SRemgfjeben meb Xqctfitts og 



. 

3 33reet tnffer Slpoftelen ub f 
gobe Stitftonb, en $erlig runb til r0ft for ^am t 
gfamgslet. 

Slpoftelen ^o^anne^ fagbe forbum: ,,9eg ^ar 
ingen ftorre loebe enb benne, at jeg ^0rer, mine 
230rn oanbre i anbfieben", og jeg tonfer, at $au 
tu oitbe fwtne ftge noget (ignenbe; t^i bet outfitter! 
en of fanS fterfte fober, naar ^an faa, at bet gif 
ub8 930tn oel. 

$et er ogfaa noget af bet glcebeltgfie, tri fuime 
^0re i benne SBerben, naar bet gaar ub8 930rn Del; 
tfy gaar bet bem eel, blit>er bet til $elftgnelfe baabe 
for bem fete og be SKenneffer, be Iet>e tblanbt. 



2>et rette got^olb hf $mt. 113 

SIpoftelen Ijaabe 0rt om SoIogfenferneS ro poo 
SefiiS ftrifhig o fl om bereS ^riifl^cb til attc be 
Ijettige, og for biSje to gpperftge genffaber 6er0m 
mer fyan bent. 

$or mennejfefige SRator er intob ben friftelige 
ro 09 $c?rligl)eb og mere etter minbre ftjlbt meb 
SSantto og UfcerKg^eb. Sit Mo^fenjerne funbe be* 
r0mme for bere^ 5Ero og -tccrlig^eb vijer altfaa, 
at $erren ^aobe mebbett bent af fin 92aabe og 
SBelfjgnelfe, faa be f)ODbe ttiinbet @ejr ober bmS 
mennejlelige 3lotur, og ^aobe faaet et anbet @inb 
enb bet, be oprinbelig tare f0bte meb. 

3 SBreoet abtiarer %cMlu$ aRenigfjeben imob JJor* 
fjorelfeme og tilffynber ben til at blioe i ShriftuS, 
^Dor ^an ibfte, at ben alene oar i ifferljeb. 

fioloienfeme oilbe ej^eDer tilfulbe tonne lenbe 
gforferelferne og gorf0rerne itben anifunb8liet meb 
^tiftuS, t^i fun be, fom ere i f)am, ^aoe 2^et, 
ficorocb be funne fe $erren SSej i aUe Xing. 

gra SefSten oitte ti betragte to Sing, fetfl: 
eiSBart om KofoSfenfente og bernasft: $anS 
e til bem. 

gStbnegb^rb om eolo8ienferne. |>an figer 
om bpm, at be Ijaobe antaget Actfbtf 3efu, erren. 

$t8fe Orb oife 08, at JfriftuS fan antaget og 

fjor atte 3Jlennejfer, fom ^ere ub Orb i @anb 
fieb, gioeS ber Stalebning til at antage SefttS eOer 
til at forfafte $am. SoIoSfenferne ^nobe antaget ^am, 
forbi be ^attbe frit bet font en 3l0boenbtgb;eb, og 
forbt be iffe funbe unboaire Sriftug. 

Senne 9l0bDenbig^eb ^ar ftHert mange af mine 
Safere ogfaa fult, ^Btlfet ^ar bragt bem tit at antage 
S fom bere$ f^relfer. 



ffift er en Stobbenbtgfjeb for atte, font bifle bltbe 
falige, at antage SriftuS; tb,i ber er intet anbet 
9labn gtoet iblanbt 3JZennefEer, Deb fillet m fnnne 
blioe falige, ettb bette ene SRabn. 

$ar bit antaget SriftuS, fare Safer, eHer leuer 
bu enbnu uben b,am? binber bit 8ib Ijen uben at* 
borltge Sennet tit bin $relfer, uben ^etragtning af 
OQ jfrprligtyeb til ^an2 Orb og bangelium, uben al 
borlige Seftrabetfer efter at f0Igc ^am i gfobfooret 
eg forfage icEDe!en og alt ^an8 SScefen og atte Ijan 
erninger, ba ^ar bu ifte inbtaget bet rette ^ror^olb 
til 3efuS, og bu er berfor Better iffe et InHcIigt 
SRenneffe; tit bu er ^aa SBejen til ben titfommenbe 
Srebe, $oorfra ingen anben fan frt big enb netop 
ben 3efus, bu iffe kt aabnet bit $jerte for og inb* 
Diet bit fib tit. 0, antag fiam ba faa fnart fom mu= 
Itg og fom beroeb i bet rette 3rorl)olb til Ijam. 

Mo^enferne ^ccbe antaget iib @0n fom: 
SriftuS Sefug og fom erren. 

@om SbtifaS. ^riftitg er ub8 @0n8 mfteb^- 
nat>n. 55et fremftiUer ^am fom ben fal&ebe 9ReSftag 
og faatebeS ogfaa fom Dpperfteprcefteu, *** ^*>er 
frem for o ^08 ub. 

roen Ijar et forunberlig langtfeenbe 0je, t)dor* 
meb oi funne fe forimberlige Sing. 3Keb bet fe oi 
triftug, neb Orbetd Sg, fom Dor fatoebe g)pperfte 
pxceft og al8manb trabe frem fjog gfaberen fom 
Dor fjorbeber. So^anneg jtger: S)erfom- nogen fan* 
ber, Ijabe tti en Satemanb ^08 gaberen, 3efu8 SriftuS 
ben retfcerbige, og Ijan er en gforfoning for ore 
^nber*, og gorfatteren af $ebroeerbreDet figer: W 58i 
^ae iRe en Dpperfiepraft, fom ef fan ^aoe SKeb* 
liben^eb meb bore frebelig^eber, men en faaban, 
fom er forfegt i atte $ing i lige SRaabe, bog uben 
@unb. @ub ffe fiob for benne Dpperftepraft, fom 



formaar fulbfommen oi g0re atte bem fafige, ber 
fomme til ub formebelft Ijam, efterbi lion altib lefler 
til at trcebe frem foe 08. 

$ar bii bette langtfeenbe 0je, fare Si^rer? 
<5er bit ub8 @0n deb f)0jre ibe af ubs Stone 
tout bin perfonlige SalSmanb IjoS ub, ber taler bin 
@ag, ba $ar SriftuSnaimet en i $0jefte rab el 
fignet Sethbning for big. 

^ologfenferne ^aobe bernceft antaget fjont fom 
3efg. 3efit3 er ub8 @0n8 grelfernaon oa fretn 
fritter ^om i fit Slrbejbe for @nnbere gfrelfe. grelfer* 
natmet er 3efu Icerefte 9lamt for 08. f>an fan ilfe 
fremfiifteS unber et for gnbere mere Defftguet 9Zaon 
nb bette. @om grelfer pogfer 3efu bebft for 3Jienne 
Hene, ber jo afle ere gnbere. $ane grelfernami 
Dibner om on8 smme Sarltgljeb, t^i bet oar ^an3 
Sariigfieb, ber gjorbe, ot ^on mlbe paatage fig bet 
m0jfommelige Slrbejbe at frelfe 9Jteitneffene i 



. 

Orbet Betegner ^am fom ben gobe $grbe, ber 
f0ger bet fortabte fjnar, og gaar omfring efter bet, 
inbtil b;an finber bet. O, ^uilfen ^cerlig^eb 3cfng 
bog ^ar til fortaBte Smibere! 

@om ^relfer babe 3efS for o pom olgat^a 
SorS og gjorbe berueb oor gfrelfe mufig, men fom 
Sfrelfer gaar ^an ogfaa untiring for at opf0ge @^n* 
beren og brager Ijam til fig. Og f}oor finber ^an 
nnberen? Dfte paa SoIbereS og @f0ger SSej, fna 
tilfBlet jom oet muligt af SttnbenS farn og SJeber* 
ftttggefifl^eb. $an pfler: w @e, jeg ftaar for 0ren 
og banfer; berfom nogen ^0rer imnSfoft og oplaber 
^)0ren, tit Ijam oil jeg gaa inb og fi,olbe Rabt>ere 
meb ^am og Ijan meb mig. 

Senbe ui 3efus neb an$ ^relfernaon fom ben, 
ier ^ar frelft 08 og tilgioet 08 core anber? $ae 



116 Zt tttit 8tor$olb til gcncn. 

bi 8Mbnes6b,rbet t cote $|erter om, at ub iffe 
mere er breb baa 08, og mbe bi, at core Kaon? ere 
ffrebne i SibfenS $og, og at bi ere baa SBejen til 
ben falige Ubflbcligbeb, o. bbilfen Setbbning Bar 
ba bet SRabn 3efu8 iffe for 08! 

ghmlus falbrr $am berbaa t fcefsten for ^^erren". 
foiftuS 3efu8 tar ffiologfenierneg retmcEgftge $erre, 
og jaatebeg er ^an ogfaa nor retmce^ftge ^>erre. $an 
er DOC |>erre forbt |an Ijar {fafit oS, 3eftt8 falbe 
nemlig atte Xingg fober, og Ijan er tor $erre, 
forbt i)an ^ar fflbt og betalt 08 meb fit Slob. Set 
er ben bgrefte aHaobc at f0be noget paa, naar man 
!0ber bet meb fit 83Iob. SOTange Stationer funne fige 
at l)at>e Icbt bereS Sanb meb bereS unner S3Iob f 
men meget anb er ogfaa fobt for $enge. 3efiig tjor 
I06t affe meb fit bgre&are SJIob, og berfor er fjait 
ctteS erre. 

$aulu8 falber ^am ,,^crren!' y fom om (jan bilbe 
ftge firiftiig 3efu8 er bor enefte erre, og faalebe& 
ffal bet ogfaa uoere, bi jfuQe ingen anben erre, 
^erfCer og Regent ^abe enb f/ ^riftug, 3efu, ^erren". 

SRottge SRennejfer labe fig be^erffe af anbre 
Better enb ben erre 3fefu3 Sriftu. 

35ritl!enjlaben er mange 3ttennej!erS >erre, i)bi- 
baabe joel og Segeme forboerbenbe 33ub, be meb 
9t0bbenbig1jeb f^ned at folge. 3Kange ftaffelS 3Renne> 
ffer brnbe baa at afrgfte benne |>erreg fjaarbe 2log f 
men bedboerre, ^an Ijar faaet en faaban SUtagt ober 
bem, at tjan b^ar bent ganjfe t fin iBoIb. ftun SrtftuS 
3efii8, 4>erren Ian frelfe bem. 

0gnen er en >erre, ber fierfler ober mange 
SDtenneffec og ^ar bent t fin SRagt. 3)en er en 
ftreng ^erre at tjene; ti ben forboerber bet gobe 
b,o 3ftenneffet. $bab gobt er ber Bel beb et I0gn* 
agtigt SRennefEe, ^m'8 Orb man iffe fan ftole baa. 



Set tetie gfotftolb hi $ertcn 117 

Sagneren er lommen til at tjene en fejl erre, og 
fun beroeb, at b,an ppjtger fin fcjenefte 08 ftam 09 
opergteer fig til ftriftuS, 3efiiS, $erren, fan b,an8 
Sto faa ben rette Setgbning og SBelfignelfe. 

Utugtigljeben er en fcerre, ber fjerff er otter mange 
Sttennefler. erote @tt,nb b,ar befmittet bereS @inb 
og taget bered Confer tilfange, og i mange Xilfalbe 
fceljerffer ben ogjaa bereS fiegemer, men uben at 8e* 
gemet er lagt i Scenfer af ben, fan bog ${ertet og 
inbet ocere meget befmittebe. 

|)t)em er oor ^erre? @r bet ftriftuS, 3efu, 
^erren, eUer ^oem? 

ubS S0rn ^aoe iffe anbre $errer enb 3eju, 
for bem er fjan ,,$>erren // , og en erre be ere gtabe 
oeb. >cm er ingen ftreng eUer faarb ^erre, men 
nrilb og fcerlig i ^ojefte rab mob fine, og jaa neb- 
labenbe, at Ijan g0r fine ^jeuere tit 33r0bre, ja ^an 
er enbog fine ifciple3 Sjener. e I)t>orlebe8 on 
toebe tictpleneg jobber. an oar l^eQer iffe torn* 
men for at lobe fig tjene, men at tjene og gioe fit 
it> til en enl08ning for mange. 

enne milbe og gobe &erre, font i anbljeb fan 
falbeS 9Zaabig^erren, gioer atte bem, ber tjene ^am, 
ben bebfte fi0n. $an gier bem ftreb i jpjertet og 
loebe i jcelen, ^raft til at oinbe ejt otter alt 
onbt og et faltgt og Igffeligt &w baabe i benne og 
i ben tilfommenbe Serb en. 

@r SriftuS 3efug bor $erre eCer ere oi tagne 
til flange af @unben, faa oi ftaa unber benS ftrenge 
f>erreooe(be. 

3bet ffrifrug 3efu3 ar SoIogfenferneS $erre, 
bar b^an ogfaa bered @altg^bs|aab. 3 et af be 
foregaaenbe SerS BetegneS b,an fom bereS @aligb,eb8 
^aab. ,,8rifht8 blanbt eber, bet aHg^bS^ab", 
b^ebber bet. 3a, ^riftuS oar bere3 enefte @aligb,eb8* 



118 Set tctte Sl,o&> HI fcmcn. 

Ijaob, og Ijon er 3Rennejfefloegten3 enefte SafigfjebS* 
Ijaab, I|big berfor nogen Ijar et anbet @aKgb,eb8ljaab 
enb ftriftn*, ba er bet et falfl aab. 

SRogle 5at>e aligjjebgljaab i beted egen Renting, 
men af, tybor forfocngeligt bette ^joflb bog er. >bors 
Iebe8 jfulte iDjtameffer, fjbiS $jerter af URatnren be* 
ftanbig ere tilbejelige til bet onbe, Iitnne fortjene 
f>immelen beb bereS gobe erningrr? ^aabet om at 
pinbe ^tmntelen tteb eminger, b.we berfor tun fjjemme 
t form0r!ebe og bantro 3KennejIer8 f)jerter, ber albrig 
face Icert at fenbe ^orbcertielfenS btjbe Slfgrunb i 
bem ielo. 

ftnbre b^abe et @IagS atig^ebg^aab i Sceren 
om Dmbcnbefle efter D0ben. e mene, be Iiinne 
letje b,er paa ^orben og b,0re @t>angeliet ^mbifen 
og faalebeS Ijabe Sltilebuing til at gibe ub jertet; 
men at be, ^tttg be iffe fomme i ^orening meb ^am 
b^er, Iitnne blibe ontbenbte i en anben Herbert. 3feg 
begrtber ifte, b^borlebeg nogen, ber lenber Qejn 2aer= 
bom om ben rige SKanb og fiajamS, tar b,olbe faft 
beb bette fiaab, og at be iffe i Stebet for obergibe 
fig til 3efu3 og faftyolbe b,am font joelenS enefte 
aliabeb^baab. 

frcmbele8 antaget &riftu$ 



. 

gfenferne 

3lefug erren, font ben, 
,,3 b,abe al $ulbe i 
Slboftelen. O, Qbilfen 
er ben, ber giber 
3 f)am er ber Sc 
fioerltgb,eb anlagte 
Sfolbe? 3 b,am 




be b^abbe al . 
er $obebet' y , ftger 
er i ftriftuS! $an 
og SBet^bniug for 08. 
e for bet faa libet for 
. ^enbe bi benne 
af IJreb for ben 



, 

frebfofe jal, fom fan bebare ^jertet og Sanferne 
i griftuS 3efud bar $erre. ftenbe bi benne S^Ibe? 
3 Ijam er ber en 3fb,Ibe af ffraft for ben fbage @jcel. 
fienbe bi benne ^nlbe? $a, ber er en g-^lbe af ib 



t firiftuS font fan inbtage ben af SRaturen babe @jcel 
og gore ben ,,tyusilb i or Sarm". 

ftolo8fenferne tjanbe al fttolbe i b>m; b>or meget 
fjaoe t of firifti gnlbe? $Dor meget Itgtic Dt b>m? 

SBi ffutte bernceft toge Slnlebntng ttl ot betragte: 
Spault Siljfijnbelfe til ftoIoSfenferne: ,,@aa omgaaS 
i Jjam". 

nob Stpoftelen mener meb at omgaa^ i ^ant, 
figet pan i bet fatenbe SSerS, nemlig: be jfuUe ocere 
robfoeftebe og opbqgte i ^ara og ftabfceftebe og 
oofSenbe i Xroen. 

Robfoeftebe i %am. JRobfoeftelfen er en nobteiu 
big StcSbetiiigcIfen for Panten; fan ben iffe foefte mob, 
faa er ben $0beng fifrc 35l?tte. @aalebe^ er 3iob 
foefteffen i SrtftuS en afbeleS noboenbig Setingclfe 
for at eje Stoet i SrtfiwS og for at omgaoS i fjam. 

Slogle SKenueffer ^atte fnnbet SRobfoeftdfe i firfe- 
Itge oeboaner og fiffe og anbre i oi^fe firfclige 
Scerebegreber, men bet er iffe tilftroeffeligt, bet, bet 
goelber om for o3, er at care robftcftebe i ftriftug, 
og er man bet, oil man funne ftaa faft i aQc tonne. 

3 gebruar SRaaneb i &jor gif ber en ficerf 
Storm ooer Dort gcebrelanb, ber gjorbe megen fabe. 
Sen IjKrgebe ogfaa ftemt i ore fotie, fyoor ber 
falbt Xrceet i titfinbtiiS. Stlene i ^ra^etroKeborgg 
@fooe f)er faa ^ben, ffulbe tormen fjat>e noeltet 
lige faa mange Steer fom ber unber normale (Jor* 
^olb, blee ^ooebe i tgoe Star, ^oorfor falbt aOe 
biSfe Sroeer, fom naften ubeluffenbe Bare rantrceer? 
3)et tiar ( forbi SRobfcefielfen iffe Bar gob. 

ranented Stobber ligge til bel ooen i 3orben, 
I)Dorimcb f- @f^. @gen Rubber gaa bubt neb i 
Qorben. gen fan berfor ogfaa betegneS fom et fcer* 
lig robfofftet Srat. aar ber en magtig Storm oer 
fianbet, riter ben fja;lben @gen om; ben fan el 



bttjbe ben8 rene og beraoe ^ojipen ben3 foagere 
SJeftanbbele, men gen ftaar faft, forbi ben er faa 
gobt robfccftet. aalebeS ftoa ogfaa be alDorltge og 
fanbe ftriftne fafte og uroffeltge i $erren trobS atte 
torme, bet rafe imob bent, tormene for be rob* 
fffftebe triftne b,ae en Kgnenbe SJtrfning fom tor* 
ntene paa (5gen, ibet be tage be beflabigebe $eftanb 
bele boct, ber ftnbeg I)o3 bem, og be blioe jaalebe? 
Iiitrebe t tormene, men ifte 0belagte, forbi be ere 
robfaftebe i grifhie. 

IRogle trifttteg 3tobfa>ftelfe ere fom rantrceetS, 
be ere robfceftebe oben i Qorben og |aoe iffe flaaet 
bgbe Sfobber i ubg 9ioabeg 3crbbunb. $m lagg 
^riftne funne ocere meget gobe i ftitte og rolige 
iber, men be bue iffe t tormDejr, forbi 9lob< 
foeftelfen er baarlig, b.oorfor bet ogfaa ofte goat bem 
font rantraerne i ben orfanagtige Storm, be falbe, 
naar ^riftelfen^ og 3Kobgangeng torme rafe 
imob bem. 

oab er bit, min foere Soefcr, er bit en robfceftet 
firiften effer Kgge bine Sftsbber t Doerffaben? 0, 
gib at baabe bit og jeg maatte ocere fom ben rob* 
foeftfbe @g, ^m's 9l0bber gaa bubt neb i Sorben, af 
be robfafiebe Sriftne, ber ftaa fafte i atte Ofriftelfer 
og torme og bttoe uroffeltge i amfunb meb 3efu2. 

Ofor at omgaaS i erren ffitHe Dt frembeleS Deere 
o^b^ggebe i b.am. ftriftnS er ben enefte (Sninb til 
aligifeb for oS, og paa beime@ritnb maa oi bljgge 
oort alig^ebg^aab, oi maa ocere opbgggebe paa 
SriftuS for at funne opbqggeS i ^am. $an$ Orb 
og @bangelium ere Dbbqggelje^mibler for ub3 golf. 

SDer ere mange SDZenneffer, ber ftge, at be pnbe 
DpbJjggelfe i SBerbett og benS filjft. 9Wen b.tab er 
bet i 9Renneffet, ber opbtyggeS beroeb? t bet bet 
fjeUige inb? 9iej! for at bet fan blioe 



moo Sterben meb ben8 figft jo netop forfogeS. Sf 
fjbob Slrt Ojjbgggeffen i Serben enb monne dcere, faa 
er bet bop. rnft, ot bet iffe ec en Opbijggelfe i flriftuS. 
3>er er tngen, ber IcengeS efrer at bli&e SrifruS mere 
fig, mere ren af jerret og tjettig i tnbet, ber meb 
Somgfel fager benne SJerbenS S^ft for ot nao bette 
2JtoaI. 5or at bliue opbgggebe t Shtftug moa t britge 
be iKibler, ^on Jelo Ijar onm'ft 08: Sir!ett meb attc 
bend dtaabeffatte. 

?>or at fitnne omgaag t err en, ftuEe tri frem= 
beleS occre ftabfteftebe og oof^enbe i Jroeu meb af- 
figerfe. 

it ftabfceftet 2ro er en Sro, ^erren fenbeS neb 
og gtBer gobt SSibneSb^eb. erren fogbe tit ben 
fannanceiffe &trinbe: ,,D, ^m'nbe, bin Sro er ftor, 
big jfe font bit oil". 35enne Stitnbe ^aube en ftab= 
fceftet Xro. Om $0oeb8manben Xro i f a^ernaunt 
fagbe 3efuS: 9 @nb i!fe t 3^rael Ijar jeg fiinbet )"OQ= 
ban en 3*o". ^BfiebSmanben rjaobe attjao ogiaa en 
ftabfceftet Xro; men en ftabfceftet Xro er en faft 2ro. 

@n ftabfceftet ro er en oofSenbe Xro. 5)eu 
ftabfceftebe ^ro bringer @rf aring, og @rfaringen brin= 
ger Xroen til at DofSe. So mere oi faa af ^erren 
formebelft Xroen, jo mere ftabfceftet blioer ben. Og 
^roen ffot ofSe meb Sarftgelfe. 3o mere robfaftet 
en ftriften er og jo mere ftabfceftet og ooteenbe ^an 
$ro er, jo mere fremfommer rgfaa Safftgclfen i 
!c)onS ^jeite, tb;i ^an jer og erfarer nbs 9laabe og 
^cerligb^eb faalebed mob fig, at Ijmt maa fige ub 
og Ofaberen Saf for aHe Sing i oor $erre3 Sefu 
Snfti 9ioDn. 

gor at ontgaaS i SriftuS, maa in ftebfe ocere i 
amfunb meb bam, ligefom m' f for at ontgaaS et 
'OKemtefte, maa ocere i bets eljfab; faalebeS og- 
foo meb Sriftng, font &> fogt: &* jeg er meb eber 



122 BrtidtegorSoIbhrSerren. 

ode Sage inbtil SBerbenS nbe". 3Jeb bisfe Orb 
loder SefiiS oltib at ooete i amfitnb meb fit golf. 
Serfor er ben, ber er i SriftuS, ogfaa i Ijam meb 
fine Banter og fan ftge meb afmebigteren : 

We Segue, Ijbor jeg oanfer, 
~ j min 3efum for t ZattleV 



6re bore Confer i SriftuS, -bltoe be beoarebe t 
flam fro bet onbe. 

^or at otngaaS i &riftit8 maa oi bare i fiam 
meb oote 0njfer og SJegoeringer, og ere Dt ber meb 
bem, anfte og begcere m iffe onbet, enb ^oab ber er 
i Doereneftemtnelle meb IjanS^ilje at gioe o. er= 
for ftaar bet SRenneftrt Buffer og SBegosringer, ber 
er i RrtftoS, Better iffe tit Serben og ben8 3:ing, 
men berimob fornemmelig til alt, ^ob ber fan g0re 
bet mere be^agelig for 3efu8 og berebe bet mere for 



. 

SRen ere 2Renneftet8 Sanfer, 0njfer og Seganin- 
ger i &rtftu, faa er bets $jerte ogfaa i @amfnnb 
meb ftriftitS, og 3Rennej!et fan berfor i b,ete fit ^bre 
Sit), omgaaS i ^TtftaiS. etg Sale er berfor alttb 
f0rt i |an Slonb, b^oab enren ber tales om at* 
mtnbelige og ligefremme ing eQer om be Sing, ber 
t)0re ubS Sttge til. Stalen er nemlig altib ^nbig 
og ftgbret meb alt, b. e.:@ub3 9laabe, og faalebeS, 
at ben fan ffaffe bem ftaabe, ber b,0re ber^aa. 

9Jlen er jcertet t ^riftuS, faa er f oritben 3Jtenne> 
ffetS Orb b^ele betd Sio @0relfe i $armoni meb 
^rifti !IBi(je, og Ijang Slanb leber ba IDtenneffet i atte 
bets ^oretagenber. Sun oeb at omgaaS i ^riftuS 
fitnne ot ooere 3orbenS alt, og font ben tab, ber 
ligger pao et Sjerg og iffe fan jfinleS. 



Set lette gatgolt, til erten. 123 

tiljfanber ftologferne til, fom be $abe 
antaget IMftuS SefitS perron, at orngaa* i ant. 
Cob ogfaa o tage Silffdnbelfen til jpjertet og om* 
gaaS i IhtfhtS og tneb Ijam Ijoer Stag. 

Omgangen tneb SrifhtS afljamger faa meget af, 
^norlebeS tri ^aoe antoget Ijam. $ar et 3Henneffe 
ontoget QefiiS meb et ffout $jecte og mere antaget 
I)an3 ficfrc enb 3efu8 felo, faa blitier Dmgangen meb 
5am ogfaa jI0t), og ber tageS mete enj^t til tjang 
Score enb til bet birfelige Sibgfamfunb meb itbd S0n. 

Sit omgaas meb 3efu er bet fyfteligfte og meft 
oelfignebe, tri fitnne gcre. Crbjprogel figer: ,,@ig 
mig, ^oent bit otngaaS, faa ftol jeg fige big, icem 
bit er". 

Dmgangen meb SefttS ^ar ogfaa ben meft for* 
ceblenbe ^nbflQbelfe ^)aa bort ^jerte og 2it). 

3eg ^ar fyart om en 3)?onb meb en nogrt 108 
Sorofter, ber ftf en alborltg og gob w[tru, fom ^an 
elffebe ^0jt, men amltbet meb benne iiftru Ijaobe 
ben 3fnbfli)belje pan SRanben, at ^an fturfebe^ mere 
og mere t bet gobe og font til at ligne $ttftriien 
mere og mere t @inb. aalebeS fommer ogfaa ben, 
ber omgaaS meb ^riftu^ til at ligne Ijam mere 
og mere. 

SriftuS oar Qbmbg og fagtmobig af jertet, og 
ben, ber otngaaS i ^am, er ligefaa. |>an oar fulb af 
ben inberligfte Sterligl)eb og Sarm^jertig^eb, og t bette 
ligne allc, ber omgaaS t ^am, ^am ogfaa, tip ^an 
oar ^ellig i al fin Dmgangelfe, og bet er Ijang fanbe 
3)ifci))le8 aloorlige Seftrabelfer at letie t benne SSer* 
ben ligefom bereg ftore erre Ofl gK e (ter, nemlig at 
<m ^eHige i al bereg Dmgangelfe. 

CmgaaS oi meb triftu^, ba ere tri paa &\mmtl= 
oejen. Sort fiegeme berebeS mere og mere for ra 
en, og fom Slarene gaa, fomme m ben ncerraere; 



124 . * ntte gorfotb til ftemn. 

mm near benne fiegemetg tetiljijtte nebbrgbeS oeb 
SJflben, faa $ate tit et u8, bet ifte er gjort meb 
$anber f eoigt i ^immelen, ^ooi Dot 8anb ba ^91 
^en for alttt at oaere meb feerreu. 

Slpoftlen ^aulug fqgb: , r 5lt leoe er tntg 
og at b0, er mia' en ^inbing". D, at 
maatte flcere cort it), ba vitbe 5D0ben ogfaa ocere 
t>or SJiubtng. t b ^aa SSejen til fcinunden er at 
b0 en fatig 3)0b. 



e to maa ifle ffitteS ab 7 
ZXn ene fl0t ben anben fltab. 
Og megrf ttflia fatmer. 



jOm /Egteskabet. 



Foredrag 



Niels Kierkegard, 

Kjeng H0jskole 



-4- 

e n, altsaa paa det smukke Udvortes, heist i For- 
bindelse med en vis ydre Dan n else; andre smtter der- 
imod Formuen h0jest. Men hvorvel Sk0ohed og 
Fonnue er gode Ting og kan fore megefc godt med 
aig, naar de bruges ret, saa bander Livets Lykke dog 
i noget langt dybere og aedlere, noget, der slot ikke 
kan maales med Timelighedens Alen. Det Menneske, 
som er retvendt i Livet, vil ved Valg af ^gtefalle 
ikke saa meget tage Hensyn til, hvorledes vedkom- 
mende n ser ud", eller hvor store Summer dor faaes i 
Medgift; men derimod er det ham om at gore, at 
H j as r t e t er godt ; han tanker som Digteren : 

n O Pige, jeg vil ikke Be, 
hvordan dm Hat kan klcede, 
men vel, om du med A and ban le 
og kan med Hjserte grade!" 

Det udvortes kan nok daare og blaande for en Tid ; 
men det, som skal fsengsle for bestandig, maa komme 
indvortes fra. Det Menneske, der sely har aaben Sans 
for, hvad der er aadelt og godt, og hvis Ksrlighed 
til B Livet og Lyset, de Tvillinger bolde", er mere end 
Mundsvejr, kan aelvfolgelig ikke finde sig lykkelig og 
glad i D0dbideres Selskab. Men har det meget at be- 
tyde, hvilken Omgangakres man har u d e n for sit 
eget Hjenr, saa har det endnu langt mere at sige, hvad 
det er for Polk, man skal Iqve sammen med i Hnset, 
altsaa til daglig Brag. Sine Naboer kan man til N0ds 
holde sig fra, naar man ikke 0nsker nogen Omgang 
med dem; men sine Husfolk kan man ikke saa- 
ledes afspearre sig fra, og allermindst maa JSgtef aaller 
vsere fremmede for hinanden ; som de er feelles om 
Ejendommen og Arbejdet i det timelige, saa b0r de 
ogsaa hjaelpes ad i det aandelige. Det er et meget be- 
taankeligt Tilfadde, naar Manden ikke kan tale med 
ain Eone om andet, end f Eks. hvad Kornet koster, 



5 

hvor meget Svinet vejer, hvor godt Maden smager 
o 8. v.; alt dette kan naturligvia ogsaa bruges 
til sine Tider at tale om. saa vist som vi ikke maa 
glemme eller forsomme vor jordiske Gerning, og hvad 
dertil herer ; men er vi Mennesker mod Liv og A and, 
og ikke Kodklumper alene , saa kan det timelige ikke 
vaare nok for os at tale sammen om; vore Interesser 
maa da gaa videre og 80ge Tilknytningspnnkter paa 
aandeh'g Grand Held os, om vi da blandt vore nesrm- 
este maa finde fuld Forstaaelse af, og Deltagelse for, 
hvad der bevseger os selv inderligst og dybest! 

Jeg kan ikke tsenke mig noget rigtig lykkeligt 
^Egteskab, uden at JSgtefolkene maa have aandelige 
Interesser tilftellea; jeg kan nok forstaa, at Hand og 
Kone kan leve sammen gennem en kortere eller larag- 
ere Raskke Aar i al Skikkelighed og Venakabe- 
lighed, uden at de bar anden faelles Glade end de 
timelige Ting; men nogen egenlig Lykke kan der 
aabenbart ikke vsere Tale om i dette Tilfselde. 

Men naar det er saa, at Hand og Hustru lever 
sammen i Kaerlighed og deler med hinanden Hjxrt- 
eta bedste Skatte og de sedleste Tanker, da bliver 
det yndigt at folges ad, jo laengere P01geskabet varer, 
og allerdejligst under det graanende Haar, naar man 
har bestaaet Pr0ven ved hinandens Side og er bleven 
fnldt fortrolig med alt det gode og sodle i ^gtefsBllens 
Natur. 

Det er rart at vsera Vidne til to unge .Egtefolks 
gensidige Kterlighed, og man maa prise deres Lykke, 
om det med Sandhed kan siges, at det er KaerlighedeD, 
der har forenet dem, og ikke andre Hensyn ; et Sam- 
liv, der begyndes paa Kserlighedens Grundvold, har 
gode Betingelser med Hensyn til Fremtiden, og vi 
ensker, at hvad der saa smukt begyndes, maa fort- 
sattes i samme Spor. Men ihvor inderligt man end 
kan glades over de unges Zmrlighed, naar man ser, 



-6- 

at den er aegte, aaa or det dog ikke mindre rnrt at 
Tare Vidoo til do gamles Kaarlighed; at so to gamlo, 
graabaarede ^Egtefolk kysse hinanden og so hinandon 
saa kmrligt ind i 0jnene, som var det i Dngdommens 
Forelakelsestid, det er i Sandhed ot Syn, der kao fast 
Hjartet til at jublo ; ti her er det ikko Ungdommena 
Ynde eller det ferate Samliva Sadme, der bojer Hjmrt- 
erne ogLeeberne sammen, men derimod den proved e, 
trofaate Kserlighed, den, der ikke f aimer mod Aarene, 
men anareie bliver friskere og var mere, jo laengere 
den varer. 

Ja, naar fcrst Karligheden kan naa at blive gam- 
mo 1, Baa skal den nok holde aig; ii da bar den alaaet 
Redder, som ikko saa let oprykkea; da bar den be- 
staaet sin Pr0ve og vist sig at vaore sugte. Meget 
gaar i Verden under Navn af Kaorlighed nden at vacre 
det i Sandhed ; men aaa taber det sig ogsaa omaider 
og foravinder tilaidst; det er Skummet, det brusende, 
gaarende og flygtige, der bortvejres i Livets Alvor, 
medens den gte Kaerlighed er som det klare, altid 
rindende, altid friake, laskende Kildevald, hvori Him- 
len spejler aig, og eom ikke udterrea af Sommerens 
Hede eller st0rkner i Vinterens Kulde. 



Det hyggelige. 



n Det er saa hyggeligt alien Sleds, 
hror umaa og store bar et i Smde, 
og det. Bom drager det atore LBBB, 
i Hjnrtebamret er indent inde" 

Som Meningerne er delt om alt andet i denne 
Verden, aaa ogsaa med Henayn til, bvad der 
fontaaea ved et hyggeligt Hjem, og Hyggeligheden 



7 

i det hele taget Somme er af deo Mening, at dot ud- 
vortes spiller den vsesenligate Rolle paa dette Om- 
raade, medens and re holder paa, at det hyggelige i 
Samlivet maa komme inden fra; Sandheden er imid- 
lertid den, at baade det indre og det ydre er af Be- 
tydning og maa tages [mod i Betragtning, naar der 
akal viere Tale om Hyggelighed i bedste Foratand. 

Vi vil tamke os et Par unge ^Sgtefolk, der skal 
til at faeste Bo, og derfor samtaler med hinanden om, 
hvad de trsenger tiJ, for at deres fremtidige Hjem 
kan blive rigtig hyggeligt og rart. Det er da ikke 
usandsynligt, at de saafremt de bar Baad dertil 
tager til Byen for at k0be alle Slags fine M0bler og 
Sager ind til at saatte i Lejligheden. Naar Stueo saa 
bar faaet sin paane Sofa, et rundt Bord med Tsoppe 
baade for oven og for neden, fine Stole, Gardiner for 
Yinduerne, Malerier paa Vseggene, og hvad Jandet] der 
barer til i saa Henseende, saaveljder aom andre Steder 
i Lejligheden, da vil rimoligvis .(Egteparret se sig 
otukring med benrykte Blikke og udbryde: B Nu er 
her hyggeligtp" Husmoderen vil maaske faje til : 
B Nu kan jeg vsre bekendt at tage imod baade Fru 
Nielsen og Fr0ken Madsen, jeg er hge ved (at have 
det fiaere end nogen af dem!" Maaske Manden tsonker 
noget lignende med Hensyn til sine Ungdomsvenner 
og hvem andre, der kan vsere Tale om at have Omgang 
med. Det er ogsaa meget muligt, at det vil komme 
til at lyde rundt omkring: n Hvor de unge Folk dog 
bar det nydeligt! hvor der er hyggeligt bos dem ! B 
Ja maaske! de rummelige Stuer, de nye, paone M0bler, 
den gode Smag, hvormed >lt [er ordnet og indrettet, 
alt dette er ganske vist ikke uvassenlige Beting- 
elser med Hensyn til Hyggeligheden; men der er dog 
noget, som endnu er langt vmsenligere, og uden hvilken 
alt det ovrige taber det meste af sin Betydning. Det 
er ret godt at kunne g0re Big Livet behageligt i det 



udvortea ved at have smukke og tiltalende Omgivelser 
for 0je, inde saa vel som udo ; - det er rart at havo 
en hyggelig Lejlighed at bo i, at have nok til 
F0de og Klseder, og hyad der ellers h0rer med til at 
forskonne Tilvaerelsen .i yd re Henseende; men alt dette 
kan dog ikke g0re Sagen klar; t- det, som til syvende 
og sidst ssetter Kronen paa Vsorket, og i alle Maader 
er det vigtigsto, det, som det sserlig kommer an paa, 
er, om den rette Aand bar taget Bolig i Hjemmet, 
om det er Sandhodens og Kmrligbedens Aand, 
der leder og styrer saavel de smaa som de store 
Foretagender. Naar man kommer ind et Sted, hvor 
man marker, at der er Kmrlighed og god Forataaelse 
mellem dem, som lever sammen, der siger man til sig 
selv: n Her er godt at vaare! her er der hyggeligt!" 

selv om der ogeaa mangier meget af det, der ud- 
vortea glimrer og tager sig godt ud i Verdens 0jne, 
ja selv om Hjemmet snarere er fattigt end rigt paa 
de jordiske Ting; naar n smaa og store bar et i Sinde, 
og det, som drager det store Lses, i Hjasrtefcamret er 
inderat inde", saa er der hyggeligt i Huset, enten det 
er fornemt eller ringe, saa er det et Araested for 
milde Ord og kaarlige Handlinger; ja selv de ydre 
Savn bliver mindre kendelige og mindre trykkende, 
naar trofast Kaerlighed leder Vserket. 

Faa den anden Side er der slet ikke noget hygge- 
ligt ved at komme et Sted, hvor alt er fint og flot, 

hvor de Isekreste Better prangor paa Bordet, 
hvor der findea alt, hvad Eigdom og Smag er i Stand 
til at frembringe, naar der saa ikke er an det, 
naar Huslivet i0vrigt er tomt og indholdsl0st, maaske 
endogsaa stemplet og skamskaendet med det, som vserre 
er, med TJfred og onde Ord. Jeg gaar langt hellere 
til Bords med den fattige Husmand, der med et kaer- 
ligt Blik paa sin Huatru og sine B0rn paa Baenken 
folder sine Bander til en from Taksigelse for Herrens 



Gaver, end jeg vilde sidde ved Siden af den rige 
Herremand, der ikke bar Tanke for andet end at fylde 
Bugen, og maaske samtidig forer en Tale, som man 
tnaa vende sig bort fra med Afsky. 

Bet er ikke amukt, naar Urenlighed hereker i 
Huaet, naar man kan finde St0v og Smuds paa 
Borde og Bsenke, og Spin del VBBV i Krogene; alt 
saadant vidner om Mangel paa Sans for Hyggehghed 
i det udvorfes, og en saadan Mangel er meget slam; 
den bar tit ubehagelige Folger, og enhver, som bar 
med Hjemmets Styrelse at g0re, maa derfor se at 
kommo bort fra den jo for jo hellere; men langt vaarre 
er det dog, naar Urenligheden kommer inden fra og 
baner sig Vej ud i livet gennem Ord og Handling, 
naar Uhyggeligbeden altsaa stammer fra Tankens 
og Eclelsens indvortes Verden ; ti da er det meget 
vanskeligere at komme bort fra den, isaer hvis den 
er bleven ..gammel i Gaarde" ; n gammel Vane bider 
bedst", ved man jo nok, og de Daarskaber, man bar 
varanet sig til, er det ingen let Sag at komme af 
med igen; og saa meget er viat, at dersom et Menneake 
f0rst er bleven forpestet med urene Folelser, Tanker 
og Ord, saa kan ban intet Redskab vwre i Hyggelig- 
hedens Tjeneste; selv om ban ellers havde mangfoldige 
Betingelser i den Betning, det hjaelper alt sammen 
intet, naar ban indvortes er et Arneated for det, som 
ondt er. Bthvert Menneske, som flnsker at skabe 
et hyggeligt Hjem for sig og sine, maa f0rst og frem- 
nrest arbejde paa at faa Bugt med sin egen Aands- 
urenhed og saa se at leve et ajdelt og smukt Menneske- 
liv i Pagt med det sande og gode. 

Skal jeg leve mit Liv her paa Jorden i tarvelige 
og jsevne Kaar, nu vel! det skal slet ikke fortryde 
mig, at der er mange, som i det udvortes kan glimre 
og prale, medens jeg maa holde mig tilbage; ti jeg 
ved, det er ikke derpaa, det kommer an til syvende 



10 

og sidst; men saa vil jog so at gore den bedst mulige 
Brag af det lidet, jeg bar, og haabe, at Guds Velsign- 
elae maa hvile der over Dag og Nat ; ti saa ved jeg, 
at Hyggeligheden mangier ikke, men at den gennem 
Najsomhed, Mildhed, Hjsertefred og Husfred vil brede 
Big over mit tarvelige Hjem og g0re det ksert for os. 



Det herlige. 



n Det er saa berligt at stole paa, 
vi bar en flerre, aom alting msegter; 
ban os ej glemmer, naar vi er graa, 
bans Naftde rsekker til tusmd Stouter!" 

Ethvert oprigtigt og sandhedskaerligt Menneske 
maa ncdvendigvis fele saa tit, hvor uendelig lidt man 
i Q-runden kan ved sin egen Kraft, hvor svag og ube- 
tydelig man egenlig er, naar man skal staa paa egne 
Ben. Det er neatop saa mange Menneskers Ulykke, at 
de tror for meget om sig selv i den Betning, at 
de mener, de ved egen Dygtighed kan fyldestgere 
Liveta Krav til dem, saa der egenlig ikke er nogen 
aarlig Trang til Vorherrea Hjselp; ja, somme mener 
jo endog, at det i Grunden er bedat at vosre ham belt 
foruden, at man kommer allerlettest ud af det, 
naar man ikke bar ham at tage Hensyn til i Livets 
Handel og Vandal; men saadanne Menneeker bar da 
naturligvis heller aldrig pr0vet at leve i hJEBrteligt 
Samfund med Vorherre, derfor gaar det dem, aom det 
hedder i Ordaproget: n Den grmder ej for Guld, som 
aldrig Gnld ejede" ; og hvad saadanne Folk mener 
oiler tanker i den Betning, kan vi ikke tage noget 
som heist Hensyn til; vi vil tvertimod heevde som 



11 

vor inderligste Overbevisning, at den herligato Lod 
i Livef er ret levondo at falo sig tryg i Bevidstheden 
om Guds Ksorlighed og Almagt, ja nsetop begge 
Dole i Forening; ti det or vor store Lykko, at den 
Gud, vi tilbeder, har ikke alene en evig Kawlighed til 
os, men at ban Baiting maegter", og at n han os ej 
glemmer, naar vi er graa", ja n at bans Naade rsuk- 
ker til tusind Slasgter", saa der er nok til os alle- 
sammen, naar vi blot vil tage derimod i Ydmyghed, 
Hengivenhed og Tro. Det styrker saa vidunderligt i 
Livets Strid, naar man ret alvorligt t0r scette sin Lid 
til Vorherres Kraft og Kaerlighed, - - tor stole paa, 
at ogsaa OB vil ban hjselpe paa gode Veje, og stotte 
os, naar vi k romper for, hvad der er asdelt og godt. 

Det synes mig, at Livet maatte tabe al sin Sk0n- 
hed og Betydniog, hvis jeg ikke turde stole paa, at 
der er en evig Gud til Det overgaar min Forstand, 
hvor nogen kan finde en Tilfredsstillelse og Berolig- 
else ved at unddrage sig Vorherres Beskyttelse; ti 
sin egen Herre bhver man jo alligevel ikke, hvor 
gaarne man end vilde; tror man ikke paa, at der er en 
Gud i Himlen, der raader og styrer, saa maa man jo 
nodvendigvis komme til detEesultat, at Menneskelivet 
er noget rent tilfseldigt, - at Lykke ogUlykke, Mod- 
gang og Modgang er en lunefuld ..Sksebnes" Tilskik- 
kelser; men er det saa, at man opfatter Livet somet 
Spil af tilfteldige Omstandigheder, da kan jeg ikke 
forstaa, at noget Menneske kan finde sig mere til- 
fredsstillet derved, og f01e sig tryggere i en saadan 
Overbevisning, end ved at tro paa en almegtig og 
kserlig Guds F0relse, selv om man oguaa bortser fra, 
at det nsesten synes umuligt ikke at kunne 0jne den 
guddommelige Verdensstyrelse i det smaa som i det 
store, da den dog efterlader sig saa mangfoldige Vid- 
nesbyrd til alle Tider og under alle Porhold. 

Det Spergsmaal ligger ievrigt meget nr, om et 



12 

Menneske virkelig ogsaa for Alvor kan vaare 
Gudsfornaegter! Man skulde ikke aynesdet; tiMen- 
nesket er oprindelig et religiost Vaesen, og endnu bar 
man aid rig fundet nogetFolk uden religiose Forestil- 
linger; selv midt i Hedenskabeta M0rke, blandt de 
most forvildede Folkefard, aabenbarer den religi0se 
Trang sig, om end tit i sargelige Skikkelser. Et Men- 
neske kan miiligvis indbilde sig at vaere Gudsforniegfc- 
or; men bag denne Indbildning skjuler der sig viat- 
Dok som ofteat en fortaerende Tvivl, om ikke en for- 
haerdet Samvittighed En Yidenskabamand, som 
havde forfattet flere Iserde Skrifter, hvori ban havde 
s0gt at beviae, at al Tro paa en Gtod og Frelser var 
Overtro, at Haabet om et evigt Liv var det egenkser- 
lige Menneskehjaartea falake Foreatillinger, havde en 
troende Batter ; da ban laa paa sit D0daleje, kaldte hun ain 
Fader til sig ogsagde: ..Fader, vil du, at jeg skalde 
uden Troen paa Gnd og Frelaeren og uden Haab om 
et evigt Liv, saaledes som da bar frematillet det i 
dine Skrifter? eller vil du, at jeg akal d0 i Troen 
paa en Frelser, som ved sin Lidelse og D0d bar ud- 
sonet al min Synd, tilaagt mig Syndernes Forladelse 
og et evigt Liv?" Faderen blev ved dette Sp0rga- 
maal saa gennemryatet, at ban faldt paa Knse ved 
den d0ende Datters Seng ogudbrod: B Nej nej, min 
Datter, d0 i Troen paa din Frelaer og et evigt Liv! 
Herre, VSBT mig naadig!" Den Overbevisning, der 
kan kan bolde sig, saa laenge alt gaar aaa jaevnt, 
uden Friatelser og Kamp, men derimod rokkes og 
styrter sammen, saa snart Livets eller D0dens Alvor 
trader truende nar, er aabenbart ikke aegte; det er 
kun noget, der ligger paa Overfladen og skjuler, bvad 
der er bag ved, ikke alene for andre, men for ved- 
kommende Menneske selv. Det er vistnok i det bele 
'taget sjsldent, at et Menneske d0r som afgjortGuds- 
fornaagter, aelv om ban ogsaa bar levet som [saadan; 



ti selv i n den sidste Nattevagt" kan den evigeSand- 
heds og Kserligheds Lys omskinne den vildfarne Sjaal 
og kaste et Forklarelsens Skaar over Gravens og D0d- 
ens Vej til Livet hinsides. 

Saa er det da disae tro gode Ting, det 

yndige, dot hyggelige og det herhge, som vi vil 
strobe at tilegno os i urokkelig Tro paa dores store 
Betydning saavol for det enkelte Menneakcliv som for 
Samfundet i det hele taget. Gid disae Livsmagter 
mere og mere maa faa Herredemmet i vore Hjem og 
i vore Hjaortor, til Hverdagsbrug saavel som ved hoj- 
tidelige Lejligheder, ja at vi i stigende Grad, alt som 
Aarene svinder, maa laere at leve vort Liv her paa 
Jorden i Fagt med dem i stort som i smaat! ti naar 
det sker paa den rette Maade, i det rette Navn, det 
Navn, som er over alle Navne, n da faar vi Lyst og 
Lykke til at gare Gavn, som Gud det vil, paa aller- 
bedste Maade". 



Jlgteskabet og Troeslivet. 

Der er intet menneskeligt Forhold, hvor det i den 
Grad som i ^Sgteskabet gadder om Enighed og Sam- 
atemmighed ; hvor der ikko er et godt indbyrdes Sam- 
menhold mellem ^Egtefasllerne, der har Ufred og Ukasr- 
lighed saa sargeligt let vod at bore sig ind og for- 
styrre det hele til Ulykke ikke alene for Hand og 
Hustru, men for alle dem, der i en eller anden Egen- 
skab barer Hjemmet til. 

Og der er intet Omraade, hvor Intereaserne og 
Felelsorne i den Grad skiller eller sammenbinder som 



-14 - 

paa det religiose. Vi ser det jo saa tydeligt i vor egen 
Tid og blandt vore egne Omgivelser. Hvad det reli- 
giose vedrorer synea mangfoldige Mennesker at have 
forbavsende vanskeligt ved at vise Fordragelighed, hvor- 
imod ens Meniogsfsller paa dette Omraade uyilkaarlig 
kommer til at staa en nermere end andre. 

Derfor er det ogsaa i hojeste Grad af Vigtighed, 
at jEgtefffiUerne kan felges ad i fold Forstaaelse og 
failles Livssyn i religios Henseende. Det forekommer 
mig aldrig at vaere heldigt, naar den ene af Mgte- 
fllerne staar paa et religiost Stade og den an den paa 
et andet. Herved dannes let en KI0ft, som efterhaanden 
kan udvide sig mere og mere truende med at op- 
aluge al agteskabelig Lykke. 

Det er vel ikke Meningen, at der ikke i nogen 
som heist Henseende maa vare Tale om afvigende 
Anskuelser; sligt vilde vel naasteo vsere umuligt[; nej, 
men Grundsynet og alt det vaesenlige maa Jde vsare 
fffllles om, hvis alt skal have tilstrakkelig Udsigt til 
at gaa vel i Tidena Lmngde. 

Og gaar vi Sagen lidt nermere ind paa Livet, da 
indrommer jeg villig, at det er min personlige Over- 
bevisning, at det sunde og sande kristelige Hjem bar 
mange flere og atorre Betingelser for Lykke end det 
ukristelige, selv om sidstnavnte bar nok saa megen 
Enigbed at opvise ; ti den Enighed, der fremgaar af, 
at man i Faellesskab fjaerner sig fra Yorherre, er i 
mine 0jne snarere at betragte som noget ondt end som 
noget godt. 

.Teg indremmer, at selv aldeles ukristelige Menne- 
sker kan have mange herlige Egenskaber, som vi ikke 
kan lade vmre med at beundre : men det bedste er de 
absolut fremmede for; det er maaske slet ikke deres 
egen Skyld, muligvis bar Kristendommen aldrig 
medt dem paa en saa varm og hjsertevindende Maade, 
at de bar konnet slutte sig til den; men derfor 



er dot jo lige sandt, at de kender ikke dot bedste, 
kender ikke det Baand, der mere end noget andet 
binder Menneskehjarter sammen trods Verdens Uvejr 
og alt det meget, der paa forakellig Maade vil skille ad. 
Held det JEgtepar, der ikke aleae kan falges ad 
i Kserlighed, men ogeaa i faellea Tro! 



som er skrevet af Forstander NielsKierkeg&rd, 
EjMg H0jskole ved Glamsbjaerg St., Fyn. 

Fortsellinger: 
En Frlstelse, 2. Oplag, 60 0re. 
Hyrden og bans Brud, 3. Oplag, 40 0re. 
KHgskammeraterne, 3. Oplag, 50 0re. 
Bedstetnoderen, 9. Oplag, 1:') 0re. 
Hans Hojgaards Kereste, 3. Oplag, 70 0re. 
Brave Folk, 35 0re. 
Bag efter, 2. Oplag, 15 0re 
Moder og Sen, 2 Oplag, 15 0re. 
Et Sammenst0d, 2. Oplag, 15 Ore. 
Et Famlliedrama, 2. Oplag, 15 0re 
Ungdomsmlnder, 2 Er. 

Foredrag: 

I Hviletlmen, 2 Oplag, 1 Er. 

Om /Egteskabet, 5. Oplag, 15 Ore. 

Om vore Folkefester, 4. Oplag, 10 0re. 

Arbejdet adler Manden, 2. Oplag, 10 0re. 

Ved Tempeld0ren, 2 Oplag, 15 0re. 

Om Dodsrlget, 15 0re. 

Den kvlndellge Ungdom, 8. Oplag, 15 0re. 

Den mandllge Ungdom, 6. Oplag, 15 0re. 
Disae Boger faaes hos ovennaevnte Forfatter. Den 
nemmeste og bilhgste Maade at faa dem tilsendt paa, 
er at sende Betalingen med Postanvisning og skrive 
bag paa Euponen, hvilke Skrifter man ensker; dot 
koster nemlig lige meget, enten man sender et Brev 
eller en Poatanvisning. Alle B0gerne bar ena St0r- 
relse, saa de kan indbindes sammen. 



Moder og S0n. 

Fortaelling 



Niels KierkegSrd, 

Kj0ng H0J 8 kote. 



Det er S0ndag Eftermiddag, Moder og Sen sidder ene 
to inde i Dagligstuen. Han er to og tyve Aar, og nun er 
lialvtreds. Han er hendes eneste Bam, og hun er Enke; 
det bar hun vaeret i over en halv Snes Aar. 

Den Hlle Landejendom, hvorpaa der kan holdes fern 
seks K0er og et Par Heste, efterlod hendes brave og strsb- 
somme yEgtefaelle ved sin D0d i en fortrinlig Stand. 

Nogle Aar kneb det for Enken med at holde det gaa- 
ende; ti hun skulde jo saa godt som udelukkende benytte 
fremmed Hjalp. Men i de sidste Aars Tid har det gaaet 
bedre; ti da har hendes S0n klaret det for hende. 

Disse to Mennesker har levet sig meget n0je sammen 
i Aarenes L0b, og det har vaeret den kristeligt sindede 
Moders Livsopgave stadig at paavirke S0nnen, saa han 
maatte blive et bravt og godt Menneske. 

Hun har ingen haarde Kampe haft at bestaa i saa 
Henseende; ti Jargon har indtil denne Dag kun gjort sin 
Moder Glade. 

Nu forestaar der en Forandring i den tilvante Levevis; 
ti neeste Dag skal S0nnen af Sted ind til Byen at vaere 
Soldat, og det kniber lidt for Moderen at tsenke paa, at 
hun nu i flere Maaneder skal undvaere det kasre Selskab. 

Der er ogsaa en vis hejtidelig Alvor udbredt over hendes 
Ansigt, som hun sidder der i sin Lsnestol og lader Blikket 
ksrlighedsfuldt dvaele ved den ranke, radmussede og kraft- 
ige Ungersvend, spm sidder omme paa Btenken. 



4 

.Lad raig nu se, Jorgen. it du holder dig fri for slet 
Selskab, naar du kommer ind til Byenl Der er saa mange 
Fristelser paa.saadanne Steder, og det er ikke alle For- 
teldre, der har haft Glsede af at faa deres Sonner ind som 
Soldat." 

,Du skal ellers ikke vase rad for mig, lille Moder! 
med Guds Hjaslp skal jeg ikke foretage mig noget, som jeg 
beh0ver at skamme mig vedl" 

B Det tror jeg heller ikke, - og Gud ske Lov for detJ 
Du ved jo, at du er mit et og alt her i Verden, og det vil 
du sikkert aldrig glemme, selv om der bliver lokket nok 
saa meget for dig, og det kan vel ikke undgaaes, at 
du vil blive fristet ved en og anden Lejlighed." 

B Aa, jeg tsnker ikke, at Fristelserne skal blive saa 
store. Der er jo Forskel paa, hvordan det Hjem er, man 
kommer fra. Jeg er nu af de heldige, og det kan jeg 
takke dig for 

B Naa, naa, Jergen, lad nu vaere med at smigre!" 

B Jeg smigrer ikke; jeg siger kun, hvad Sandhed er, 
og du maa nok vide, lille Moder, at jeg kan Sk0nne paa, 
hvad du har vseret for mig; du kan stole paa, jeg har 
taenkt paa det mange Gange i de Aar, der er gaaer." 

B Ja, min Dreng, det glaeder mig, at du holder af mig, 
det kan du jo nok taenke. Gid vi altid maa blive ved 
med at staa i saa godt Porhold til hinanden, som vi har 
gjort hidtilP 

.Det sker nok, det vil jeg da haabe; jeg kan ikke 
rigtig forstaa, hvordan det skulde blive anderledes." 

,Det kan jeg heller ikke. Men tror du nu ogsaa, 

at du har alle de Sager samlet sammen, som du skal have 
med dig?" 

,Jo, det tror jeg nok. Det er jo ikke vaerdt at faa 
mere med, end man har Brug for." 

.Ja, skulde der vsre et eller andet, som du kommer 
til at vante, saa kan du da ogsaa lade mig det vide." 

.Det kan jeg; ja, du skal saamend nok here fra mig 



ret jsvnlig, og dit Spisekammer vil nok faa at msrke, at 
ieg er Soldat." 

.Aa, du skal ikke vsere red; det skal gaa haardt til, 
inden jeg skal klage mig." 

.Nil vil jeg da haabe, at du ikke skal faa for mange 
Bryderier her hjemme, mens jeg er vsek. Jeg tror da, det 
er en flink Karl, vi bar faaet." 

B Det er det vist; det ser ban da ud til. Det skulde 
vel vaere ssrt, om jeg ikke kom til at savne dig paa en og 
anden Maade, men hvad! det gaar nok; det er da heller 
ikke saa lang en Tid, det drejer sig om." 

,Det bliver vel omtrent det samme, som da jeg var 
paa H0jskolen, undtagen at da var det om Vinteren; nu 
bliver det derimod om Sommeren; det gar straks en Forskel.* 

,Det ger det; og der er ogsaa Forskel i andre Ret- 
ninger; men som sagt: det gaar nok I" 

n Naa, jeg kommer til at gaa ud og give Hestene en 
Gang; jeg gav Ksrlen Lov til at gaa hjem efter noget af 
sit T0j, og ban er vist ikke kommen igen." 

Jergen rejste sig og gik uden for. Der modte jeg ham. 

B God Dag, Jargenl" 

B God Dagl Velkommen!" 

,Tak! ja, du kan maaske ikke forstaa, hvordan det 
kan vaere, at du ser mig her?" 

n Nej, det er snart knapt nok; men jeg er glad ved, at 
du er komrcen; havde du t0vet til i Morgen, saa havde 
det vseret for sent." 

B Det vidste jeg; derfor kom jeg ogsaa i Dag; du skal 
jo ind at vaere Soldat, og saa kunde jeg nok have Lyst til 
at tale med dig lidt forinden." 

B Det skal du have Tak for; men h0r, har du travlt?" 

,Nej, ikke saa gait; jeg tanker, jeg bliver her i Nat; 
saa kan jeg vel k0re med dig til Stationen i Morgen, 
hvis I da vil have mig saa Isenge." 

H Jo, det vil vi rigtignok hellere end gserne! jeg er 
svffirt glad ved at se dig her. Men gaa nu inden for til 



Moder, saa komtner Jeg straks! jeg skal bare hen at giver 
Hestene." 

Konen havde imidlertid faaet 0je paa mig og m0dte 
mig i Forstuen. 

.God Dag, Karen I" 

.God Dag! Nej se, er De her paa Egnen? det var 
da morsomt. Var saa god at komme inden for! De bliver 
her vel i Nat?" 

.Ja, det tanker jeg, - hvis det da ikke er til for 
megen Ulejlighed." 

,Snak! hvad Ulejlighed skulde det vaere til! det er jo 
da ikke farste Gang, De er her." 

,Nej, saa var jeg vel heller ikke kommen i Dag; men 
jeg havde Lyst til at faa hilst paa Jorgen, inden han skal 
have Soldalert0jet paa. Jeg har vaeret i Olsby at holde 
Foredrag, det er vel godt et Par Mil herfra?" 

,Ja, saadan omtrent. Nej se, bar De vseret der? Men 
hvordan er De saa kommen hertil?" 

B Jo, jeg fik dem til at kore mig paa Vej her hen efter, 
og saa har jeg foravrigt brugt Apostlenes Befordring " 

! hvad for noget! saa er De da trzet; saet Dem dog 
ned! Nu sfcal jeg straks hente et Glas Maelk, - De er 
vel nok torstig?" 

B Nej, ikke saa gait endda, - men et Glas Mselk vil 
jeg gserne have." 

M J0rgen kommer vist snart ind." 

B Det lovede han da, og det gar han ogsaa nok, 
hvis han ikke tilfeldigvis skulde have sig en lille Kaereste 
her i Nsrheden." 

.Nej det tror jeg ikke; han er vist saa temmelig fri 
endnu, hvad den Slags Ting vedrarer." 

.Maaske! jeg er nu ellers af den Mening, at der er 
ikke ret mange, som naar at blive tyve Aar uden at have 
veret forelskef 

B Det var svaert; tror De saa ilde om Polk?" 



B Det er ikke at tro ilde om nogen; del er snarere del 
modsatte." 

! nej dog! hvordan skal det forklares?" 

,Ganske simpelt, at der er ikke ret megen Put j de 
Mennesker, der kan naa Tyveaarsalderen, uden at der bar 
vaeret noget i Vejen med deres Hjaerte ved en og anden 
Lejlighed!" 

B Taler De der af Eriaring?" 

Vist g0r jeg saa! husk paa, jeg bar med mange unge 
Mennesker at gore, og jeg v6d da tilmed et og andet 
fra de samme unge Mennesker, som de vedkommendes For- 
ffildre ikke en Gang altid ved." 

Er det nu baade Karle og Piger, der betror Dem 
Hemmeligheder?- 

,Det er det, og det er jeg glad ved; unge Mennesker 
traenger til at have nogen, som de kan betro sig til. Det 
kan vaere jaevnaldrende; men det kan ogsaa vaere aeldre. 
Bedst er det, hvor det er Fader og Moder, der kan vaere 
de unges Fortrolige; men det gaar langnra saadan alle 
Vegne; det er ikke saa sjaeldent, at Barnene s0ger det 
uden for Hjemmet, som de allerhelst skulde sege i 
Hjemmet.- 

B Har J0rgen ogsaa betroet Dem Hemmeligheder?" 

,Det bar ban egenlig ikke; ban borer nemlig til de 
lykkelige Mennesker, der bar en Moder at gaa til. Lsreren 
og Vennen kan vsere gode nok; men Moderen er dog mange 
Fold bedre." 

Mener De det?" 

n Ja, det mener jeg, jeg kan jo se i mit eget Hjem, 
hvordan mine Bern kan gaa til deres Moder med den ene 
lille Hemmelighed efter den anden, og jeg vil 0nske, at de 
alle Dage vil blive ved med det" 

,Siger Deres Kone Dem saa, hvad B0rnene betror 
hende?" 

n Ja naturligvisl det bar bun ogsaa; det gaar aldrig an, 
at Foraeldrene kommer til at gaa og have Hemmeligheder 



for hinanden. Hvor Forholdet er, som det skal vaere, der 
gaar Bernene heller ikke til Moderen med deres Hemme- 
ligheder, fordi de vil skjule noget for Paderen. men fordi 
det maaske falder dem lettere at ud0se deres Hjaerte for 
hende. Det maa saa blive hendes Sag at laegge det ud 
for Faderen paa den rettc Maade." 

B Det kan gaerne vaere, De bar Ret; jeg kan jo vanske- 
ligt domme om det, da jeg bar vaeret Enke i saa mange 
Aar og kun bar den eneste Saa ; men jeg kan godt forstaa, 
at det er det bedste, naar B0rnene kan gaa til Foraeldrene 
med, hvad der ligger dem paa Sinde; der er jo dog ingen, 
som mener dem det saa godt, og som saa gaerne vil raade 
dem til deres Vel." 

Ikke sandt! det er netop det, jeg mener; og her 
tror jeg nok, det er saaledes, at De bar Deres S0ns For- 
trolighed, endog i en temmelig hoj Grad; her kan jeg ikke 
klare mig, om end nok jeg tror, at Jergen og jeg er gode 
Vernier!" 

B Det tror jeg med. Men sig mig, hvad mente De egen- 
lig med det, om ban havde en Kaereste her i Nsrheden?" 

n Det mente jeg slet ikke andet med, end hvis saa var, 
da kunde ban vel nok have adskilligt at tale med hende 
om en saadan Dag." 

.Naa ikke andet! ja - nej, det tror jeg ikke 

I, men det er jo sandt, jeg staar rent og glemmer, 

nvad jeg hedderl" 

Saa gik Konen ud af Stuen, og lidt efter kom bun til- 
bage med den lovede Laeskedrik. 

,Vaer saa god!" 

Tak! h0r, sig mig, Karen, hvad synes De nu om, at 
Deres Sen skal vaere Soldat?" 

.Ja, hvordan mener De?" 

.Jeg mener, om De ikke er raed for det Kammerat- 
skab, der faaes ved en saadan Lejlighed?" 

B Nej, det er jeg ikke; jeg skal sige Dem, Jorgen ved 
nok saa temmelig, hvad der er det rette." 



B Det er sandt nok." 

B Ja, og jeg bar aldrig market, at ban bar sserlig Til- 
bajelighed til at give sig i Lag tned nogen, der vil .slaa 
til S0ren", som man siger. " 

B Det bar jeg heller ikke market, Karen!" 

B Naa, og saa v6d ban ogsaa godt nok, at jeg gaar her 
hjemme og beder for ham, at jeg ikke laegger mig til 
Sengs nogen Aften, uden at ban er med i min Aftenbon; 
det tror jeg ogsaa bar noget at sige." 

,Ja, det skal De have Ret i; det glasder mig at bore, 
De er saa sikker i Deres Sag, og at det er den Grand, De 
bygger paa. Jeg mener som De, at det bar meget at sige 
for Ungdommen at vide, at Forseldrenes Banner og gode 
Onsker folger dem ud i Verden og slaar Kres om dem 
baade tidligt og sent; det vil give dem Styrke til at staa 
fast i Tilfalde, hvor de maaske ellers vilde glide. Den 
Tanke vil jeg da selv treste mig ved, naar mine Bern skal 
til at flyve ud fra Keden " 

R Det kan De ogsaa godt; jeg er vis paa, at Vorherre 
skal nok gore, hvad ban kan, for de Bern, som Foreldrene 
beder for." 

,Ja, det gar ban vel egenlig for alle Mennesker; men 
der er desvaerre dem, som ban ikke kan komme til at hjaelpe, 
fordi de ikke vil hjaelpes; det er noget af det allervigligste 
i Opdragelsen at indgive den opvoksende Ungdom en klar 
og fast Overbevisning om, at Vorherres Hjalp er ncdvendig, 
hvis Levnetslabet skal bare gode Frugter, og at den Hjaelp 
ogsaa er tilrede for hver, som vil tage imod den; men der 
skal Hjaelp til Quds Hjaelp", siger Ordsproget; man skal 
selv ville det gode, og ville det paa den rette Maade: da 
gaar det. Karen, som De ved, der staar i en af vore kenne 
Sange: B Viljeij ser Vorherre paa. giver Kraften Vinge!" 
Det er allerede et godt Stykke fremad at kunne sige med 
Apostleri: Viljen til det gode bar jeg! Det er desvsrre ikke 
altid, man kan sige det med fuld Sandhed." 

.NeJ, Qud bedre det! det bar De Ret i; naa, der 



10 

bar vi Jargen; ja, du er naturligvis ked af, at vi har faaet 
saadanne Fremmede den sidste Dag, du er hjemme." 

.Aa, ikke saa gait endda, Moder!" 

fc Er Humaret godt, J0rgen?" spurgte jeg. 

M Jo, saa temmelig; hvad skulde det vel ogsaa vaere 
andet for!" 

B Men naar du selv skulde vaelge, saa vilde du da vist 
heist blive hjemme?" 

.Det vilde jeg naturligvis; men jeg taenker da heller 
ikke, jeg tager nogen Skade af den Tur." 

n Det ger du forhaabenlig ikke; din Moder lader da til 
at vsere meget tryg." 

B Naa, det gheder mig. Saa I har allerede vaeret inde 
paa det Kapitel?" 

Ja, du v6d jo, B hvad Hjaertet er fuldt af o. s. v." 

Naste Dag fulgtes vi alle tre til Stationen; den ny 
Karl kerte for os. At Moderen var lidt bevaeget ved det 
sidste Farvel, for vi steg ind i Toget, fandt jeg, var ganske 
naturligt; men der var en velgorende fijaertevarme i det 
..Farvel. lille Moder!" og de ksrlige Blikke, som Jorgen 
fra Kup6vinduet sendte hende, der blev tilbage. 

Jergen og jeg fulgtes ad et godt Stykke, og under 
Vejs fortalte Jargen mig, hvad ban og nans Moder havde 
talt om, for jeg kom. Ved en Skiftestation skulde vi imid- 
lertid hver til sin Side. 

n Saa farvel, Jergen I lad mig nu se, du bliver en rask 
Soldat, og kommer tilbage som en flink Karl I Skriv et Brev 
til mig en Cang ved Lejlighed og lad mig vide, hvordan 
du har detl" 

.Tak, jo det skal jeg nok; og nu skal du have mange 
Tak, fordi du besegte os; ger det om igen en anden Gang!" 

,Ja. kommer jeg paa Egnen, saa skal jeg ikke gaa 
jeres D0r forbi. Saa Gud i Void, min Vent" 



Et halvt Aars Tid senere var J0rgen after hjemme, og 
at ban ingen Skade havde taget af at vaere Soldat, vil man 
forstaa af efterf01gende Trek, som ban selv fortalte mig en 
Gang, han var her i Besog. 

Det var en Aften nogen Tid efter, at han var kommen 
hjem, at han skulde et /Erinde for sin Moder hen i Kroen, 
hvor der tillige var K0bmandshandel. Da han kom ind i 
Krostuen, sad der tre fire unge Fyre, som han havde vseret 
sammen med i Tjenesten. De var allerede ikke saa lidt 
fugtige, og mere lod det til, at de vilde blive - at damme 
efter den Flothed, hvormed de krsevede ind af de vaade 
Varer. 

Der blev almindelig Qlaede, da de fik 0je paa J0rgen. 

Hej du! God Aften, J0rgen! Nej ser vi det! saa du 
kan dog ogsaa komme i Kroen! kom her hen og faa en 
Omgang med for gammelt Kammeratskabs Skyldl" 

B Nej, jeg bruger ikke noget af den Slags, - og jeg 
har heller ikke Tid til at blive her." 

,Hvad for nogen Snakl har du ikke Tid! vist har du 
saa, kom du kun! Vsrt, lad os faa et Glas til!" 

! skal ikke krseve noget ind til mig, for jeg nyder 
det ikke!" 

B Det var som Pokker! er du bleven saa fin paa det? 
Du kan maaske ikke en Gang kende os igen?" 

,Jo, det kan jeg endda nok. 

n Skammer du dig kanske ved at vaere i Selskab med 
gamle Kammerater?" 

B Det kommer an paa, hvad det er, Selskabet gaar ud 
paa. Jeg vil nu ikke drikke med jer; men vil I besege 
mig en Gang, saa skal I vaere velkommen." 

B Tak skal du have, J0rgen Vigtigper! vi skal nok bes0ge 
dig, kan du trol" 

J0rgen vendte sig fra dem og krsevede ind henne ved 
Disken, hvad han skulde have, hvor efter han lavede sig 
til at gaa. 

,Naa, vil du saa alligevel ikke have en Hivert med?- 



.Nej, det bar jeg jo sagt 6n Gang." 

.Aa, det er ikke vsrdt at plage ham mere, det sells 
Pus; ban tor naturligvis ikke for sin Moderi" sagde 6n. 

Selskabet opslog en rigtig haanlig Utter og .skaalede" 
paa det. Jergen var lige ved Daren og vilde 'have vseret 
ud; men nu betenkte ban sig, vendte om og gik hen til 
Drikkebredrene. 

B Du sagde, jeg tor ikke for min Moder, og det bar du 
Ret i; men det er paa en anden Maade, end du tager det 
Du ved meget vel, at min Moder vilde ingen Fortaed gare 
mig, om ogsaa jeg satte mig til at drikke her; men jeg vdd, 
at det vilde g0re hende forfaerdelig ondt, og hun har vaeret 
mig en saa god og kzerlig Moder, at det vilde vaere baade 
Synd og Skam af mig, om jeg til Gengaeld for, hvad hun 
har vsret for mig, vilde g0re noget, som kunde volde hende 
Sorg;' nej, det hverken jeg vil eller kan, saa du har Ret 
i, at jeg tor ikke for min Moderi saa kan I le ad mig saa 
meget, som I vil! Og nu maa I have Godnat!" 

Men der var alligevel ingen, som lo, da ban gik. 



TllJaeg. 

3aknemlighed. 

Efter ftemmed KUde genfortalt af JfltU JQtrkt|lld. 

mm, 

Dang og Melby er Venner Bang er velstaaende, medens 
Melby er lige ved at gaa fallit; Dag og Nat grubler ban 
over, hvad han dog skal gribe til for at klare sig. 

Pludselig 0jner han en Udvej, men ogsaa kun denne 
ene; han skriver et rarende Brev til Bang, minder ham om 
deres Venskab og forklarer, at han for at undgaa Vanaere 
og 0delggelse maa have en Sum af 5000 Kr., som han 
paa det mest indtrengende beder Vennen om at laane sig. 

Hurtigst muligt sendte han et Bud af Sted med Brevet. 
Der gik en Time, og der gik halvanden; Melby vankede 
angstfuld frem og tilbage i sit Vaerelse. Hvad om han 
fik Afslag! Han gyste ved Tanken. 

Dog, Budet var jo ikke kommet tilbage endnu; han 
havde Lov at haabe fore!0big. - Men der kom Budet langt 
henne i Gaden; han ilede det i Made. 

Glade - Jubel - Henrykkelse! nu holdt han de 5000 
i sin Haand; han var reddet;' intet Under, at han folte 
sig. som i den syvende Himmel. Han foer ind i Daglig- 
stuen og udbrod: 

B Amalie! kaere Amalie! mit elskede Barn! Klara, 
min dyrebare Hustru! Bang har frelst mig, har hjulpet 
mlg! se, her er de 5000 Kr I Og De, Hr. Konradsen, 
min Venl del min Glade! - taenk, Bang, den asdic, brave 



u 

Bang bar frelst migj ban bar laant mig 5000 Kr., nsetop 
den Sum, jeg taengte til for at klare mig. Aldrig, aldrig 
skal jeg glemme ham det; det tager jeg jer alle til Vidner 
paa. Ja, om ban end skulde kreve mit Hjsrteblod, jeg 
skal villig ud0se det for ham!" 

Seks Maaneder senere. Metby taler med sin 



.Ja, nu bar jeg saa vseret henne hos Bang." 

.Har ban faaet den ferste Afbetaling paa de 5000 Kr., 
du laante af ham?" 
.4000!" 

.Jeg mener, du sagde 5000." 

.Du busker fejl, min kaere. For Resten bar det ingen 
Betydning. Naar en Yen ger en anden en Tjeneste, spiller 
Bel0bet ingen Rolle. Jeg er ham lige saa taknemlig, som 
om ban havde laant mig en Million. Derfor blev det ogsaa 
lidt underligt for mig, da jeg var hos ham i Dag." 

.Hvordan da?" 

.Jo, ser du, jeg havde oprigtig talt troet, han skulde 
have taget det paa en noget anden Maade." 

.Var han uhoflig?" 

.Uhoflig nej, det just ikke. Naa jeg vil ikke 
sige noget ondt om Manden; men havde han nu en Gang 
vaeret saa venlig at laane mig de Penge, saa burde han 
jo have kunnet taenke sig, at det siden ikke vilde falde mig 
saa belt let at betale dem tilbage igen. Jeg maa tilstaa, 
jeg havde ventet, han skulde have bedt mig om at beholde 

Ja, men . . . . 

.Ja, ikke sandt! det synes du ogsaa. Men han ikke 
en Gang bentydede til noget saadant langtfra! ban stak 
ganske rolig Pengene til sig. Naa, det er jo ikke alle 
medfedt at vaere fintfatende; det er kun givet ganske enk- 
elte iblandt os. Men jeg ved med mig selv, at havde jeg 
gjort en Yen en Tjeneste, saa vilde jeg ikke have gjort det 
halvt - Jeg naegter jo ikke, at Bang bar gjort mig en 



15 

Tjeneste og Met mig ud at en stor Forlegenhed. Maaden 
ban tager det paa, gar mig mest ondt for bans egen Skyld." 

Alter nogle Maaneder senere. - Melby taler 

tned sin Datter. 

n Du bar vel ikke glemt, kaere Fader, at det er tnin 
Fedselsdag i Morgen?" 

.Vist ikke. mil Barn! vi vil indbyde vore Vernier til at 
fejre Dagen sammen med os." 

B Saa indbyder du vel ogsaa Bang? ban bar jo da vist 
sig som vor Yen." 

B Aa, du tsenker paa de 3000, ban laante mig.* 

,Var det ikke 4000?" 

B Saa komtner du nu ogsaa med den evindelige 
Snak om det stakkels Laan hos Bang! Vist bar ban 
gjort mig en Tjeneste; det skal jeg aldrig nzegte; men man 
kan da blive tra?t og ked af altid at blive revet det i 
Nssen. Jeg for min Part taaler snart ikke mere at here 
det na?vne . . . ." 

Tre Maaneder senere. - Melby taler med sin 

Nabo Konradsen, som var til Stede, da Brevet med Penge- 
laanet kom fra Bang. 

.Naa, hvordan lever saa Hr. Bang den brave, hjslp- 
somme Bang?" 

.Jeg ved det sandelig ikke." 

B Ved De det ikke? er der da kommen en Knude paa 
Traaden mellem Dem og ham?" 

B Nej - paa ingen Maade!" 

Det glseder mig; det vilde ogsaa have vsret meget 
kedeligt, naar man tanker paa, hvor tjenstvillig den Mand 
var." 

.Aa. De tanker paa de 2000 1" 

.2000? var det ikke mere? det forekommer mig, at 
Belabet var ikke saa lidt st0rre." 

.Ja, De bar velsagtens ogsaa hart, at Hr. Bang, den 
Bdle Hr. Bang, har sagt at overdrive den lille Tjeneste, - 
ban en Gang har vist migl Den Fremgangsmaade finder 



leg nrarmeat lumpea. Havde jes a>iet, hvordan ban er, 'saa 
skulde jeg ikke have, taget imcxfen Ore af Irarhr , , 

Tre Aar senere. Melby staar paa B0rseh'*og 

taler med en rig Grosserer. 

B Det er en varm Dag, Hr Melby!" 

.Men en Dag, som jeg haaber . . . ." 

,Ja, ganske sikkert, ganske sikkert! De kan sagtensl 

Det gaar nok ikke naer saa godt for Deres Yen, Hr. 
Bang. Man kan se paa ham, at ban er forberedt paa det 
vserste; det er svaert saa nedtrykt, som ban er." 

.Det er slemt for ham." 

R Ja ger det Dem ikke ondt? Jeg ved, at ban for 
bar stillet sig saerdeles velvillig over for Dem." 

,G0r mig ondt! Naa . . . ja . . . det er sandt nok; 
ban var en Gang saa venlig at laane mig 1000 Kr.; men 
den Bagatel bar ban da rigtignok faaet igen for laenge 
siden. Hvorfor gaar ogsaa Manden hen og kaster Penge 
bort paa vanvittige Spekulationer? Han er ganske umulig 
i, sin Dumbed og vil komme til at ende som Tigger; 
det bar jeg altid troet om ham. Jeg burde absolut aldrig 
have taget imod nogen Tjeneste af ham!" 

Ti Aar der efter. Millionaeren Melby fejrer en 

glimrende Fest. Man er just i Faerd med Champagnen 

En af Gsesterne siger da henvendt til Vaerten: 

,Det er nok sandt! bar De h0rt, at en fordums rig 
Mand for et Par Dage siden d0de af Suit? Han bed 
Bang, og der siges, at ban stadig bar vseret fulgt af Uheld. 
Trods bans ihaerdige Arbejde og bans anerkendte Retskaf- 
fenbed tog det dog en saa sergelig Ende med ham. Kendte 
De ham, Hr. Melby?" 

Aa kun ganske flygtigt; ban kom en Gang for 
mange Aar siden til mig 6g var i en frygtelig Forlegenhed. 
Jeg 'laante ham da en halv Snes Tusind, som jeg natur- 
ligvis aldrig knevede tilbage, Stakkels Fyrl" 



,/Ungdommen og Jtejskolen". 

Et Foredrag af Niels Klerkegard, 



Nutiden stiller starre og starre Krav i saa mange andre 
Retninger; det er da ganske naturligt, at der ogsaa tnaa 
kraeves starre Oplysning; vor Tids Ungdom hverken kan 
eller bar n0jes med, hvad man i saa Henseende ansaa for 
tilstrsekkeligt i tidligere Tid. Det believer den heller Me; 
ti i sin store Helhed er vort Skolevssen gaaet meget stsrkt 
fremad i Lebet af den sidste Menneskealder, selv om det 
enkelte Steder kan vaere s!0jt nok endnu. Men om Berne- 
skolen end bliver aldrig saa udmaerket, vil Hojskolen allige- 
vel have sin store Betydning; ja, jeg tror nassten, man tor 
sige, at jo bedre Berneskolen rogter sit Hverv, desto storre 
Tilslutning vil H0jskolen faa Min mangeaarige Erfaring 
siger mig nemlig, at fra de Egne eller Sogne, hvor Skole- 
gangen gennemgaaende er daarligst, kommer der absolut 
de fserreste H0jskoleelever. Den opvoksende Ungdom kan 
jo nemlig blive i den Grad forkludret, at den saa godt som 
slet ingen Sans bar for Betydningen af at gaa fremad i 
Oplysning og aandelig Udvikling, hvor imod en dygtig 
og begavet Berneterer er en af Hajskolens bedste For- 
bundsfsller; ti den Ungdom, som bar vseret under bans 
Vejledning, vil ingenlunde sige Stop, fordi Konfirmations- 
alderen er naaet, - tvertimod! med den voksne Alder vil 
der da ogsaa modnes en dybere Forstaaelse af den Vaerdi, 
som Oplysningen har, og en levende Trang til Opnaaelse 
af de Coder, som ad den Vej kan indvindes. Naar Ud- 
viklingen foregaar naturlfgt og sundt, er det jo nemlig saa- 
ledes, at der med Aarene mslder sig en Masigde Spergs- 
maal, som ikke h0rer Barndomstiden til, men hvor det altsaa ; 



er Ungdomsskolens Sag at tage fat. - Man kan langtfra 
sige, at en fremskreden Folkeoplysning ger H0jskolen over- 
fledig; del er snarere det modsatte; jo mere dvask, lige- 
gyldig, aandelig uinteresseret og dorsk en Egns Befolkning 
er. jo mindre Tilslutning bliver der til Hojskolen. - og jo 
livligere og jo mere opvakt Befolkningen i sin Helhed er, 
jo sterre Trang vil der vaere hos Ungdommen til at 0se af 
det Kundskabs- og Oplysningsvaeld, som Hajskolen vil 
aabne Adgangen til. Det er aldeles ikke den dumme og 
ligegyldige Del af Landets Ungdom, der S0ger Hejskolen; 
nej, det er langt snarere den kvikkeste, den livligst interes- 
serede, den mest kundskabssagende. Men skal Hojskolen 
nogenlunde vaere sin Plads voksen blandt denne Del af 
Danmarks Ungdom, saa maa den ogsaa stadig straebe 
fremad; vi kan umuligt holde htojskole nu paa samme 
Maade som for 3040 Aar siden; meget af det, som den 
Gang var Kasrnen i rtojskolearbejdet, maa selvi01gelig vsere 
det den Dag i Dag; men Tiden gaar jo stadig fremad, og 
Hojskolen maa folge med i Bevaegelsen - ikke saaledes 
at forstaa, at den lader sig sluge af Stremmen og snakker 
Mzngden efter Mundan; det kunde vel endog hsnde, at 
den kraftigt og maalbevidst maatte stille sig mod Bevaegel- 
sen, hvis den skannede, at Stremmen gik i en gal Retning, 
enten det saa var n fra oven" eller n fra neden", Faren 
truede. Men Hojskolens Arbejdere maa forstaa deres Sam- 
tid og have serlig Vilje til at im0dekomme de sunde og 
rimelige Krav, som en opvakt og interesseret Ungdom 
naturligt maa stille til den Skole, der tilbyder- sig som op- 
lysende og vejledende for voksne Mennesker. Dersom 
en rtojskole vil tegge sig til Hvile paa ..Traditionen" og 
, nejes med, hvad der var rigeligt for en Menneskealder 
siden, ja, da er det meget tenkeligt, at den godt kunde 
blivc endog staerkt besogt; men den Ungdomsskare, som 
den sendte ud over Landet, vilde ikke i Kraft af Hojskole- 
beseget finde en Plads i Fremskridtets Fanevagt; den kunde 
maaske endogsaa blive en ganske solid og kraftig Stilstands- 



masse, brav og dygtig paa sin Vis, men uden Forstaaefee 
af Tidens velbegrundede Krav paa de forskellige Omraader. 
Hejskolen skal ikke vaere en Vejrhane, der drejer sig, 
som Vinden blaeser; men den skal lige saa lidt vsre en 
Klods foran Tidens Hjul; derimod skal den gore sit til at 
faa Roret drejet, saa Farten kan gaa i den rigtige Rearing, 
fremad i alt, hvad der er aidelt og godt, bort Ira gam- 
mel Fordom, gammel Slendrian og gamle Vildfarelser. 
ind i den nye Dag, som maa komme, som skat komme. 
dersom de sande Vaerdier skal blive bevaret, og Retfaerdig- 
hed og Godhed faa Lov til at dele Sejrskransens Herlighed. 



Og saa vender jeg mig til jer, I unge, som Hejskolen 
kalder paa. Skal det lykkes for jer at leve et dygtigt og 
haederligt Liv til Gavn for Folk og Fsedreland, da maa 
Ungdomstiden nyttes af yderste Evne; I maa tage fat med 
Kraft paa jeres egen Dygtiggerelse jo for jo hellere, 
sage Vejledning og Uddannelse, 0ve jer i Selvbeherskelse. 
^rlighed og Sandhed, aande i Tidens reneste Luft og leve 
jer ind i Tidens bedste Tanker, kaste al Stovhed. Lunken- 
bed og Ligegyldighed over Bord og i Stedet for ty til de 
Kilder, indensogns eller udensogns, hvor I kan blive hjulpen 
til Klarhed i Tanken, lid i Aanden, Frejdighed i Sindet og 
Vilje til at leve i Pagt med, hvad der er ffidelt og godt. 
Men ogsaa vi aeldre maa tage fat; den Sum af Livserfaring, 
som vi bar indvundet, tit maaske ad tornefulde Veje, maa 
vi laegge frem for jer, at I deraf kan belaeres og jeres Tanker 
klares; alt, hvad sk0nt og herligt, vi selv bar levet og 
aandet i, maa vi vise jer, for at I kan vslge derefter; 
den Haabets Fane, hvor under vi selv har ka?mpet tor 
Sandhed og Ret, maa vi svinge over jeres Moved, om I 
derved kan opildnes til den samme Kamp; og I skal undre 
jer den Dag. det lykkes os at vise jer det forja?ttede Land 
i al dets straalende Skonhed, - den Dag, da der ud af 
Ungdomssynerne springer en mandig Tanke, en fast og 



levende Vilje, et lyst og frefdigt Haab, - den Dag, da I 
med Overbevisningens Varme kan synge med den gamle 
Skjald: 

>Saa lad deipaa os Syn da feste, 
bad sedle kalder Uvets Lyst; - 
ja, lad os k*mpe med de bedste 
og von fcekt mod O0d en DystU 

Se, detfor aabner H0jskolen sine Dare for de unge 
og sager at give dem Kundskab og Oplysning, 0ve dem i 
Flid og Troskab, i Pligtopfyldelse og Taalmodighed; 
den vil bl. a. ogsaa give dem en fyldigere Forstaaelse af, 
at Arbejdsomhed er en Kapital, som ikke hovmoder, ikke 
frisfer til Vellevnet og Lediggang, men snarere f0rer til, at 
vi gensidig agter hverandre i Porhold til den Retskaffenhed 
og Duelighed, vi hver for sig evner at udvise i det Kald, 
som er os betroet, hvad enten vi arbejder med Hovedet 
eller Haanden. Hajskolen vil ikke alene hjfelpe de unge 
til storre Faerdighed i Laesning, Skrivning og Regning samt 
udferligere Kendskab til Historic, Geografi, Naturlare og 
meget andet, som h0rer til for at vaere et veloplyst Menne- 
ske; men i Sserdeleshed Isegges der Vsegt paa at opildne 
dem til at leve et haederligt og bravt Menneskeliv; ti vel 
er det uhyre meget vserdt at have Kundskaber og vaere i 
den Grad praktisk dygtig, at man kan klare sig flot og 
godt, hvor man faar sin Plads i det virkelige Liv; det er 
rimeligt, vi maa opildne de unge til Fremgang i den Ret- 
ning saa godt som muligt; men det maa for alt i Verden 
ikke glemmes, at der er noget, som er vigtigere end al 
Begavelse og praktisk Dyglighed, nemlig Forstaaelsen af, 
hvad det vil sige at leve. og hvilket mzegtigt Ansvar det 
medfarer. Hojskolen sfeger at aabne de unges 0jne for 
Naturens Herlighed saa vel som for N0dvendigheden af at 
vaere Herre over sit eget Legeme, saa det maa vaere vel- 
. skikket som Aandens Redskab, den vil aabne 0ret for 
Modersmaalels Klang og Tonernes Vellyd, og aabne 
Hiaiiet for Danskhed, - for Kserlighed til Polk ogPsdre. 



land, ~ for Ordets Liv, - far det rige Skonhedsvadd I 
Kunstens og Digtningens Verden, for Historiens lysende 
Skikkelser sotn for Hverdagslivets Lsrdomme. Hojskolen 
vil saa vidt muHgt laegge en god Crund, hvorpaa der 
senere kan bygges videre; de unge skal nemlig ikke bildes 
ind, at de er ferdige med deres Uddannelse, fordi de bar 
vseret paa Hojskole en lille Tid, nej, langtfra! der maa 
stadig huskes paa, at .man kan tore, saa laenge man lever", 
og vil man sit eget Vel, da maa man benytte enhver over- 
kommelig Lejlighed til Skridt for Skridt at naa videre frem 
ad Oplysningens og den sjaelelige Udviklings Vej. Hoj- 
skolen vil ik'ke gore de unge til Svsrmere og Fantaster, 
som lever i Dremmenes og Indbildningemes Verden uden 
Forstaaelse af det virkelige Livs Krav; den vil tvert imod 
efter Evne hjaslpe dem til at blive retvendt baade i timelig 
og aandelig Henseende og sage gennem Ordet, Sangen og 
Samlivet at gore dem til rigtig glade og fornojelige Menne- 
sker med et sundt og godt Humor, et lyst Livssyn og en 
frejdig Tro. Mennesker, der vel ikke er blinde for de 
Ufuldkommenheder og Skrobeligheder, vi hver for sig des- 
vaerre er altfor meget plettet af, men paa den anden Side 
heller ikke synker til Bunds i en evindelig Klynken og 
Klagen over Verdens Daarlighed, Mennesker. som vil 
sstte al dercs Kraft ind paa, at det Samfund, de tilhorer, 
maa blive bedre, skonnere og lykkeligere. Hojskolen vil 
saa varmt og inderligt, den evner det, indprente i Ung- 
dommen den sldgamle og velkendte Sandhed, at Kasrlighed 
er Lovens Fylde, saa jo mere, man kan komme til at leve 
sit Liv efter Kajrlighedens Krav, jo lykkeligere bliver man 
selv, og jo storre Sum af Lykke er man i Stand til at 
berede andre. - Og endelig vil Hojskolen (age de unge 
ved Haand og saa godt, den kan faa Lykke og Naade til, 
fore dem ind i Hisrtesamfund med den levende Cud, saa 
de i bans Kaerlighedsfavn kan finde den Tryghed og Qlffide, 
som maa til for at kunne leve med Frejdiglud og d* med 
Fred. . 



H0rer det, I danske Plgeri 
Eders ag det er." 



Det er ikke alene den mandlige Ungdom, der trsenger 
til Oplysning og aandelig Udvikling for paa den rette Maade 
at kunne fylde sin Fremtidsplads. Dette gaelder i lige saa 
h0j Grad den kvindelige Ungdom. Kvindens Kald er abso- 
lut noget af det storste, der er til i Verden. Taenk blot 
paa hendes Stilling som Hustru, Husmoder og Opdrager- 
indel kan man forestille sig noget mere ansvarsfuldt og. 
noget mere velsignelsesrigt! Den gode, kaerlige, aands- 
udviklede Kvinde er Hjemmets Hjterte, ligesom hendes 
Dygtighed, Energi og Paapasselighed samler de tusinde 
Traade, hvoraf Hjemmets Hygge og Velfserd spindes Hertil 
kommer saa oven i K0bet den Betydning, hun paa mang- 
foldige andre Maader kan faa for det Samfund, hun til- 
herer. Dersom man ikke er altfor henkebunden af Snzever- 
syn og gammel Fordom, vil man ubetinget indramme, at 
den kvindelige Ungdom bar i lige saa fuldt Maai som den 
mandlige Ungdom Krav paa at blive saa vel udviklet og 
saa godt oplyst, som Forholdene paa nogen Maade tillader. 
Vi beundrer den nordiske Kvindes Ynde og Elskvaerdighed ; 
men vi ved, at disse henrivende Egenskaber faar dog forst 
deres rette Betydning. naar de er forenet med en sund 
sjffllelig Udvikling, personlig Dygtighed, Sindsrenhed og 
Tankeklarhed. At hjselpe hende til det most mulige deraf 
er en af Tidens sterste Opgaver. Selvfelgelig er det under 
normate Omstasidigheder Hjemmels Sag at yde det sterste 
Bidrag hertil; men det, som vi kalder god, sund, folkelig 
Oplysning. baade vil og kan vsere vaesenlig medvirkende i 
den Retning; og derfor maa vore Kvinder med ikke 
alone paa rfojskole, men til Meder, Foredrag, Samtale, og 
hvad der i det hele taget kan hejne deres aandelige Sans. 
Samfundet bar for sin egen Skyld slet ikke Raad til Kni- 
beri med Hensyn til Kvindens Udvikling, ligesom hun ogsaa 



i Kraft af sin Menneskeret maa kunne tilkomme de aande- 
lige Vaerdier og Coder i tilsvarende Grad som Manden. 
Der maa hellere synges lidt mindre om hendes Dejlighed, 
naar der saa i Stedet for bliver gjort det mest mulige for, ' 
at hendes Evner og Begavelse kan opnaa en Modenhed, 
som svarer til hendes vigtige Kald. 



8 

Til Ungdommen. 



Tone: .Sangen hu Lyralng.. 

Smilende Ungdom med Haabet i Paige, 
Livslyst og Glade i straalende Mod, ' 
ud vil du fare paa Tidernes Beige, 
prove, otn Lykken vil vsere dig god, 
give dig Medb0r og Sejlene fylde, 
naar du skal selv til at styre din Baad, 
Verdens mangfoldige Skenheder hylde, 
Kraefterne styrke til ajdleste Daad! 

Sollyset fatter paa Ungdommens Veje, 
falder jo vist paa hvert Menneskes Sti; 
den bar dog faaet det klarest i Eje; 
Ungdommens Tid er et helt Trylleri; 
da er der vaarfriske Kraefter i Gaere, 
Sluserne aabnes for 10nlige Yield; 
frigjorte F01elser vaagner og baere 
Blomster, som dufte til sildigste Kvaeld. 

Ungdom, se fremad og sving med din Fane, 
syng dine Sange med jublende Klang, 
kaemp for at bryde en terefuld Bane, 
selv om din Vej bliver aldrig saa trang! 
Meget skal proves, og meget vil briste, 
alt kan du ikke faa med dig i Havn; 
bliv dog kun tro mod dit Alaal til det sidste, 
tro mod din Gaming i Solskin og Savnl 

Niels Kierkegdrd. 



BAG EFTER 

FORTVELLING 



NIELS KIERKEGARD 
KI0NG H0JSKOLE 



STEGE 
L M. TOMMERUPS BOGTIIYKKERI 



I^A* 8 B m , P0ratckarl hos Sognefogdens; Peter 
J udfyldte on lignende Plada i Gaarden ovre paa 
den anden Side af Gaden. En S0ndag Eftermiddat. 
medtes de ude paa Vejen; begge var pvotet, men 
Peter dog most 

B God Dag, Jens'" 

B God Dag, Peter!" 

,Hvor vil du hen?" 

B Jeg vil til Foredrag omme i Foraamlingshusot." 

B Hvem skal holdo Foredrag der?" 

B Det skal en af Lsererne fra den Hejskole, hvor 
jeg var i Fj'pr Vinter." 

r Aa, skidt, er dot nu noget at rende efter! man 
skulde tro, du kunde have faaet nok af den Slags, 
naar du bar haft det at hare paa en hel Vinter igen- 
nem." 

n Aa nej; jo mere man faar, jo mere vil man have." 

Jeg synes, det maa dog vaere nederdraogtig kedo- 
ligt at skulle sidde stille paa en Bamk kanske en hel 
Time og h0re en snakke op ad Vtsgge og ned ad 
Stolper." 

n Ja, hvis ban ikke g0r andet, saa maa det rigtig- 
nok ogsaa Tre kedeligt." 

B Nej, v6d dn hvad, da skulde hellere felge med 
mig!" 

B Hvor vH du da hen? u 

n Jeg vil over til 0sterby; der akal vasre Bal i 
Forsamlingshuset der ovre; det er Folk, der forstaar, 
hvorledes de skal tage paa Sagerae; de piner ikke 
derea Medmenneaker med Foredrag og Skidt, men 
samler fuldt HUB nsesten hver anden Sondag til Dans 
og Festlighed Du kan tro, det gaar lystigt til ved 
saadanne Lejligheder. " 

-Ja, det vil jeg saameand nok tro. Der drikkes 
vel ogsaa dygtagt?" 

n Ja, vi sidder da ikke og kukkelurer mod torre 



4 

Halse saaledes som I omme i jeres Foraamlingsbus, 
hvor man jo ikke en Gang kan faa e'n halv Bajer. 
De siger ogsaa, at Osterbyerne bar stort Oversknd af 
deres Hus avert Aar." 

n Hvem mener du, det Overskud kommer fra?" 
n Ja vist saa, Jens, nu skal du naturligvis til at 
vsere vittig og bolde Moralpraedikener om Ungdom- 
mens Fordeervelse og alt saadant noget!" 

n Aa nej, men du kunde dog tmnke lidt over 
Sp0rgsmaalet ved Lejlighed. Du kan stole paa, at den 
Slags Fornojelser, som du nu er paa Vej til, sluger 
en st0rre Part af Tjenestefolkenea Lon, end du eller 
maaske nogen aner. Og hvad bar I saa egenlig for 
jeres Penge?" 

n Vi morer os! skidt, hvad skal man andet! Man 
er jo kun ung en Gang, saa det gaelder om at benytte 
Tiden, mens man bar den. Saadan en gammel, adstadig 
Patron, som du er bleven til, vilde jeg dog nodig 
vsere; det var altfor kedeligt at spilde sine unge Aar 
paa den Maade." 

B Aa, kanske jeg bar flere Forn0jelser, end du bar, 
naar det kommer til Stykket ; det var da ikke godt, at 
man ikke kunde fornaje sig paa anden Maade end 
ved at drikke og danse Men vil du nu alligevel 
ikke med til Foredrag?" 

B Nej tak! saa dum er jeg ikke endnu, at jeg giver 
Penge ud for at kede mig. u 

n Aa, de faa 0re, det koster i Indgang, 0dels3gger 
da ingen; det er vel nasppe Tiendeparten af, bvad du 
vil komme til at give ud i 0sterby. Og det er da 
heller ikke sikkert, at du vil komme til at kede dig!" 
,,Ja, ja, hver Mand sin Lyat! jeg vil nu til Bal, 
saa kan du gaa til Foredrag. Desuden bar jeg lovet 
at f01ges med Maren, vor Udpige; bun vil ogsaa der 
over. Jeg staar bare og venter paa bende; bun var 
knap fserdig med Tillavningen " 

B .Naa, god Forn0jelse da! Det er nok ogsaa Tiden, 
at jeg skal af Sted, om jeg skal naa at faa Begynd- 
elsen med." 

En halv Time senere sad Jens og herte paa 
et Foredrag, der satte bans dybeste og bedste F01el- 
ser i varm og levende Bevagelse. Samtidig fulgtes 
Peter og Maren ad til 0sterby. 



B Du kan ellers tro, Maren, at Jens hos Sognefog- 
dens praadikede ordenhg for mig for lidt siden " 

n Hvad prasdikede ban da om?" 

M Aa, dot var naturligvis om at gaa til Foredrag; 
ban er jo bleven rent tosset after den Slags Tiag " 

B Det er da godt, at du ikke er saadant et Hsenge- 
hoved, Peter!" 

r Ja, jeg ved snart ikke, hvad jeg s kal sig til det, 
for ban er ellers en meget livhg Karl; men det er nu 
lipo godt en saer Ide af ham, at ban i sin Fritid eaten 
laeser e]ler Bidder og nusler mod noget, som kaldes 
Huaflidsarbejde. og saa om Sondag Eftermiddag render 
til .Foredrag i Stedet for at vsore sammen med os 
andre; man akulde ganske vist synea, at det var en 
noget kedehg Maade at vaere ung paa." 

n Hvordan kom han ind paa det Foredragsvrevl''"' 

B Jo, han skulde naturhgvis hen i deres Forsam- 
lingshus og hare en Del Prak! u 

n Saa-aa, bar de da Made i Dag?" 

n Det bar de nok. Men lad kun den hlle Klat 
Folk sidde og gabe af Kedsomhed! Nej, da er der 
anderledes Liv i Kludene der, hvor vi akal hen!" 

n Ja, det er da ogsaa godt, at der er aomme 
Steder, hvor man kan 1'aa Lov at more aig. Du 
giver vel noget ud i Dag?" 

n Alr, hvad da vil have, lille Maren!" 

n Ja, da kan du stole paa, du skal nok faa Lov 
til at rykke ud med Moneterne!" 

n Det skal jeg! men hvad faar jeg saa for det?" 

_Jeg vil danse med dig!" 

"jaTTak skal du have! men faar jeg ikke more?" 

n Aa, du Sludderhoved!" 

Sent nasate Nat. Maren Udpige sidder om- 

trent afklradt paa Sengefjffllen ; Mette Kokkepige Jigger 
halvsovende i Sengen; et lille Stykke Txllelys staat 
og brsender paa Bordet. 

Ha. ha ha nej der skulde du ligegodt have 

vsaret med, Mette; dette her i Aften var noget af det 
grinagtigste, jeg har oplevet endnu aa, lad nu 
vsere med den Soven! du skulde bare vide, hvor jeg 
bar moret mig ovre i Osterby Forsamlingshua i Aften!" 

n tfaa, hvad var der 10s! g0r nu ikke for lang 
Snak af dot, men se at komme i Seng! husk paa, der 
er ikke larage til, du skal op igen og ud at malke'" 



B Aa, pyt, om man ogsaa skulde sove lidt. over 
sig en Gang '. Koerno lober da ikke deres Vej for dot! d 

n Nej, men naar man tjener, saa skal man passe . ." 

_Aa, din kedsommelige Gribbenille! du bar da 
heller aldng en Smnle ungt Blod i dig! dot er ikke 
saa sfflrt, at Manden og Konen godt kan hde dig, for 
du ved da vist ikke noget bedre end at staa paa 
Fmde for dem ved enhver Lejlighed!" 

n Jeg synes, det er vor Pligt, at naar vi er aat til 
noget, saa skal vi ogsaa passe det. Hvis jeg var i dit 
Sted, saa vildo ." 

n Ha, ba, ha! nej, Mette, jeg vil virkelig ikke h0re 

paa dine Ramser i Aften det kan bodre passe, 

naar vi bliver et halvt Hundrede Aar gammel jeg 
og du u 

,,Ved du hvad, Maren, du er jo forlovet." 

B Det bar jog vasret mange Gauge." 

n Omsider gifter du dig vel ogsaa!" 

nMaaske! men hvad saa?" 

n Jeg mener, at bar man ikke vaeret paapassendo 
med do acdres Sager, saa Isenge man havde med dem 
at g0re, saa bliver man det heller nappe med sine 
egne * 

n Naa, rev det der ud! jo, jeg skal sige dig, du 
Kile, eksemplariske Hone, at naar jeg faar noget for 
mig selv, noget, som jeg kan kalde mit eget, saa skal 
jeg nok passe paa det, kan du tro; men saa laange, 
det er de andre, jeg skal gaa og slaabe for, da gad jeg 
nok vide, hvorfor jeg skulde tage mig Verden saa 
nser! man er dog aig selv naermest!" 

p Det er ingen smuk Tenkemaade; men du mener 
det sikkert bedre, end du snakker til. 

n Tror du det? nej se! jeg er maaske bedre, end 
jeg selv ved af, sk0nt jeg bryder mig mi ikke en 
bel Del om at rare et Dydsm0nster; det er noget af 
det, jeg i al Eald i Aften er allermindst oplagt til. 
Jeg kunde anarere have Lvat til en aller an den gal 
Streg, naar bare jeg vidste; hvad det skulde vajre!" 

n H0r, Maren, du er lige godt somme Tider en 
slem for30jen T0s; du kan imellem vare saa tjenst- 
villig og saa rar, at man ikke kan lade vsere med at 
holde af dig; men saa til andre Tider er du ogsaa, 
som du var belt tummelumsk!" 

n Ja, det er da godt, man kan masrke, man er ung! 



7 

H0r, dn, kom op af Sengen, saa skal jeg vise dig en 
ny Dans, som jeg bar Irort i Aften se saadan skal 

man flytte Benene trallalalala hej hopaasa! 

Baa, kom nu! herop med Dynen!" 

n Men er du da taabelig, Pige! hvordan er dot 
dog, da skaber dig! sat, at der er nogen uden for, 
som ser dig vi bar jo ingen Gardiner for!" 

n Aa, bvad gor det! saa ser de vel ikke andet. 
end hvad Vorherre bar skabt!" 

Fy, skam dig dog! det er jo lic;efrem Synd, aaa- 
dan som du taler nu alukker jeg Lyset!" 

n Nej, vil du bare lade vaare! jeg maa hellere 
flyt.te det berben, saa kan du da ikke naa det, uden 
du skal op, og det vilde jeg minsanten game bare 
dig. Sikken et Syn for Evens unge Karle, om de kunde 
ataa uden for og ee os to danae Hopsasa ber inde i 
denne Baldragt!" 

n H0r, bser dig nu en hlle Smule fornuftig ad, 
Pige!" 

n Ja, men det er naetop det, jeg ikke vi], ja, 
hvis du vil bore, bvad jeg bar at fortalle, saa skal 
jeg sastte mig psent ber paa Sengekanten ved Siden 



1 dig, dn dydige Pigelil se, jeg ska! endda 

oven i K0bet svabe et JSk0rfc om mig i al Ansttendig- 
bed, saa du skal ikke tage Eorargelse af at se mine 

bare Ben synes du forresten ikke, det er et 

Par pame F0dder,jeg bar!" 

^SakTsaa,' saa! hold nu din Mund og lad mig 
tale! jeg synes, jeg bar saa meget af akulle fortslle 

1S .Var der da saa storartet i 0sterby i Aften?" 

R Ja, du kan tro, der var storartet! sikken Mnsik! 
og sikken Masse Mennesker! den ene kunde snart 
ikke komme til for den anden!" 

.Det vil jeg tro; dansede I saa bele Tiden?" 

B Nej, der var Ophold imellem, og det var snart 
lige saa grinagtigt 

-Saa hvordan da?" 

B Jo, Rollesen fra Kvaerkerup var der, og ban 
Iseste nogle ffistorier opfor os. B 

-Hvad var det for Bistorier?" 

n Der var en, som bed n SildemBnden u ; den var 

ikke ret l*ng, men den var "- -- J " * 

EoUesen kom ind med et Par s 



sko paa og en gammcl Bulehat, som hang ham ned 
over 0rerne, og saa bavde ban en Sildekurv, cllpr 
saadant noget, paa Armen ; det var jo for, at vi rigtig 
akulde forstaa, hvorledes det gik til; og saa skabte 
det s011e pluskaebede Spektakkel sig, saa vi var user 
ved at de af Latter allesammen ; det 



var nu at se paa ham, og jo vmrre vi lo, jo galere 
bar han sig ad, jo du kan tro, det var Sjov! Og 
aaa kunde han raabe, saa det var noget storartet, 
og bande, ja med saadant et Eftertryk, at det ligefrom 
var en Fornojelse at h0re Det var virkelig nnget 
andet end de kedsommohge Foredrag, dor holdes i 
det stakkels Forsamlingshus, vi bar i vor By; dor 
kan man jo ikke bestille andet end at sidde og sove 
eller ogsaa kede sig halvt ihjl! u 

,,Har du vs&ret der nogen Sinde?" 

B Nej, du kan tro JSej! jeg er for meget af et 
Livstykke til, at jeg akulde gaa min Fod lang efter 
den Slags!" 

_Ja, men saa kan du jo ikke vide, hvor kedsom- 
meligt det er." 

B Aa, man behever saamsend bare at se paa den 
Klat Folk, der kommer derfra, naar der bar vaeret 
Mode, som I kalder det; de gaar jo minsanten alle- 
sammen saa sindige, som om de havde Ligtorne under 
Fodderne, og saa har de et Udtryk i Ansigtet, saa 
man skulde tro, de led af Mavepine! Nej, da kan du 
tro, der er anderledes Liv, naar vi kommer fra 0sterby; 
da gaar det med Sang og Lcjer, saa man kan h0re 
det Tangt borfc!" 

n Ja, det er vist nogle rare Viser, I synger!" 

n Vil da h0re en af dem?' 

n Nej tak, jeg har hort nogle af dum for, saa jeg 
bryder mig ikke om at faa flere; naa, men blev 
der saa ikke last andet op end denne her Silde- 
historie?" 

r Ok jo, han laeste ogsaa noget grinagtigt Stas op 
om en, som jeg tror, ja hvad Skam var det nu, han 
bed! jeg synes, det var noget med Peterson vod." 

,Naa, det var altsaa grinagtigt det hole!" 

n Ja, det kan du tro, dot var! den Slags M0der er 
det vaerdt at komme til. Vi var vist omkring ved tre 
Hundrede Mennesker, og vi morede os storartet. Der 
blev fortalt, at de havde pntvet paa for en Maaneds- 



9 

tid siden at faa en til at holde Foredrag, - jeg ved 
ikke, hvad det var for en, men en farlig Kaft skulde 
der nok vsere paa ham, efter hvad der blev sagt, og 
der var nogon, der gracd, som de var pisket; men 

kan du taanke dig, hvor J '"' ' ' 

paa ham?" 

B Nej, der var vist ikke tre Hnndrede!" 

Der var omkring ved en Snes, du! der kan du 
se, hvor vidt I kommor mod jeres Track, som skal 
veere saa opbyggeode og saa moralsk aa, 
saa dojligt! Nej, der er heldigvis Here til vor Side, 
os du kan stole paa, vi akal nok holde det gaaende, 
selv laenge efter, at 1 er gaaet bag af Dansen med 
jeres Moraliseren. Men det var Festen, du skulde 
hare om. DQ kan tro, vore Karle var flotte; de gav 
ud alt det, vi vilde have; jeg skal love for, der blev 
ikke knebet paa Skillingen. Der er dog ikke noget 
saa fornojeligt til som at vaere Pige paa et Bal; man 
bar bare at forlange, saa faar man det, uden at det 
koster en selv en 0re; de ligefrem kappes om at 
komme til at give ud paa en, og saa bag efter er 
de neer ved at trade bin an den ned for at komme til 
danse med en!" 

-Nej, virkelig!" 

n Jo, man bar da heldigvis faaet et og andet, som 
er k0nt, som i al Paid de unge Karle synes godt 
om, og for den Sags Skyld de gamle Stadere med; 
skal sige dig, hlle Tulle, de er saamaund lige 



.Hvem?" 

,Karlene Masndene hole Slaenget! de render 
efter os den ene vterre end den anden, saa snart 
man da blot ser en lille Smule manerlig ud. Jeg kan 
ikke nsegte, det merer mig, skont jeg somme Tider 
kunde frfstes til at grine dem et Stykke alle til Hobe!" 

.Men Maren dog! det er da nogle skrakkelige 
Tanker, du bar om Polk!" 

B Ja, om Mandfolk, lille du! de kan yajre gode 
nok, naar det gselder om at give ud; de kan ogsaa 
vsere belt rare at have at danse med, og - 
naa ia, men de er da nogle Tosser alhgevel! du skulde 
ITAa^ "aSj hvor forlegen de var efter at komme 
til at sidde med Armen om Livet paa os. Der var 



saamaend vist over tyve, som havde den om Livet paa 
mig! u 

B Hvad gjorde du saa?" 

n Jeg aa, jeg lod dem have Fornejelsen 
eaadan lidt en Gang imellem; man skal nemlig 
ikke lade dem vscre for laenge om det, for saa taber 
de Lysten " 

-Hvad sagde Peter til, at du saadan lod dig om- 
favne af hvem, der vild?" 

n Aa, det Fjols! ban drak, som ban var gal; saa 
imellem kom ban ip og vilde daose med mig; men 
det var snart daarligt nok, at ban kunde staa paa 
Benene. Da kan tro, jeg bavde mit Laos med at faa 
ham sltfibt her hjem; og saa var han endda nasr- 
gaaende, det Svin, og vilde rende og kysse mig hole 
Tiden, naar de andre Karle saa paa det!" 

_Ja, ban er jo da ogsaa din Kaereste." 

n Ja vel er han det - for Tiden i al Fald; men 
hvor laange det varer, se det er en anden Snak! For- 
andring fryder, skal jeg sige dig." 

B Fy, det er ligefrem en grim Snak, du f0rer. 
Bliver man saadan af at komme, hvor du bar vaeret i 
Aften, saa vilde jeg onske for dig, at du aldrig skulde 
komme der mere!" 

n Det vilde vaare ukristehgt af dig at 0nske saa- 
dant, for du ved jo. at det er omtrent de eneste For- 
nojelser, jeg bar/ 

n Da er det sorgeligt for dig, bvis da ikke kan 
more dig paa anden Maade end ved at vaare med til 



n H0r, vil da ikke sige mig, hvilke andre For- 
nejelser der er her paa Egnen? Du vilde kanske have, 



saa foretrsakker jeg minsanten en lystig Dans, om 
ogsaa Karlen er fuld, og der er KuLler paa StTOmperne!" 

n H0r, Maren, er du nu virkelig saa forsoren, som 
du lader? eller det er kun i Munden, du har det? jeg 
kunde nsaaten fristes til at tro, at du gor dig selv 
vssrre, end da i Yirkeligheden er." 

n Bilder du dig kanake ind, at jeg er saadant et 
Sarsyn, som der ikke kan findes Mage til andre Ste- 
der? du tenkec natarligvis: gid jeg var! men om da 



11 

ogsaa er bleven en gammel, adstadig Trutte, saakender 
du vel nok endnu aaa meget til Verden, at du ved, 
der er flere af min Slags." 

B Har da nu fortalt alt, hvad du vil, om den Her- 
lighed, du der har varet mod til ?" 

n Aa, du skal heller ikke have alt at vide." 

n Hvorfor ikke?" 

n Fordi man har ingen Fornojelse af at fortalle 
dig noget ; du ligger jo bare og kritiserer ! u 

n ja, jeg kan ikke nasgte, at den Slags Sammen- 
komstersynes jeg ikke om, og jeg tror, der sker megen 
Skade ved dem. Det var noget af det, som min Moder 
advarede mig allerme&t imod den Gang, jeg skulde ud 
at tjene " 

n Aa, ja, du kan sagtens ! du kunde springe ud 
af dm Moders Dragkisteskuffe med en hel Lommefuld 
Formaninger paa rede Haand! Hvad siger du saa om 
mig? du ved, hvorledes m i n Moder er; saa langt til- 
bage, som jeg kan huske, har jeg nsesten ikke h0rt et 
eneste godt Ord af hendes Mund. Hvem'der er min 
Fader, det har jeg aldrig faaet at vide; men Kaerester 

kan du tro, hun har haft nok af. Uha, Mette, 

du kan stole paa, jeg i min Barndom har set det, som 
du vilde grue over, hvis du vidste det!" 

B Stakkels Pige! det g0r mig virkelig ondt for dig. 
Naar jeg tanker paa, hvor meget min Moder har vteret 
for mig, saa kan jeg kun beklage en saadan s011e en 
som dig, der aldrig har haft nogen til at tage sig af 
dig!" 

B Jo, Mette, du kan stole paa, jeg har haft nogen 
til at tage sig af mig! Jeg var ikke mere end i mit 
femtende Aar, da den Hand, jeg tjente hos, kom den 
ene Gang efter den anden og vilde omfavne og kysse 

mig ja, og saa alle dem, der har giprt Kur til 

mig siden, baade gifte Msend og unge Karle, jo, 
jeg forsikrer dig, der er nok, som har taget sig af m i n 
Opdragelse! Det er derfor heller ikke saa saert, at jeg 
er, som jeg er!" 

B Men, Maren, jeg troede dog ikke, det var saa 
gait!" 

-Ja hvad gait! jeg morer mig, og andre morer sig 
med mig kan der egenlig siges at vsere noget saa 
gait i det? Jeg ved nok, det passer ikke efter Prasstens 
Prwdiken, men hvad har han og hvad har andre 



- 12 

dydige Mennesker gjort for at faa mig an dor I odes, end 
je^f er! Man bar naturligvis korset sig over mig og 
kaldt mifc en slemme forfkvjen T0s, som selvfolgelig 
gaar ad Helvede til; det kan jo ikke undgaaes Jeg 
kan ogsaa nok taenke, at near psene Folk bar vseret 
samlet og bar trsengt til at have en eller anden at 
hegle igennem, saa bar jeg ugudehge Skarn maattet 
holds for som Eksempel paa, hvordan man ikke skuldo 
vasre, og samtidig bar saa kanske en eller anden 
krissemisset for mig det bedste, ban bar lacrt, for at 
faa mig til at gaa i Tojet. Jeg ved aldrig, at noget 
Menneske bar talt fornuftigt til mig, f0r jeg kom til 
At tjene sammen med dig Men DU er det for sent, saa 
du kunde saamsend ogsaa godt spare dig Ulejligheden !" 

n Nej, det vil jeg ikke, og det kan jeg heller 
ikke. Gid jeg dog kunde vaere noget for dig, du s011e 
Menneske !" 

n Ja, der bar vi det! det gaar med dig som med 
alia de andre, I ringeagter mig; I regner mig ikke 
for det Skidt, I trader paa, - og det kan T vel for- 
resten bave Grund til. Det bedste af det beta er, at 
jeg bryder mig ikke en D0jt om det. Jeg vil naotop 
vsere saadan, som jeg er. og ikke en Smule anderledes ! u 

n Tal dog ikke saadan, Pige! du ved vist ikko en 
Gang, bvad du selv siger; men maa jeg sporge dig 
om en Ting, og vil du svare mig aerligt og alvorligt?" 

nHillem&nd, hvor det lyder h0jtideligt! bvad er det 
dog?" 

r Naar du nu kommer i Seng, tror du saa, du kan 
Ifflse dit Fadervor?" 

n Er du gal, Pige! bvad skulde jeg gore det for?" 

n Ja, jeg mener, om du kan takke Vorherre for 
den glade Aften.du der bar baft?" 

n Hvad bar Vorherre med det at gere?" 

B Nej, det er naatop det, jeg er bange for, ban bar 
ikke. I bar vist moret jer paa en Maade, saa det maaske 
kan blive tungt nok at taanke paa en anden Gang." 

n Aa maa jeg nn vare fri?" 

n Ja for mig maa du godt vsere det for i Aften, 
naar da blot vil slukke Lyset og gaa i Seng. Det er 
ikke mig, du skylder Eegnskab for, hvorledes du op- 
forer dig." 

n U! bvad var det? jeg synes, der er noget, som 
pusler ved D0ren. u 



7 Nej, det tror jeg ikke, der er. Skynd dig nu og 
kom ! du sidder jo og fryser. Men hvad er nu det? 
grader du B 

_Aa Bladder! nej vist gor jeg ikko - saa, nu gik 
da Lyset ud !" 

Der Tar alligevel en I'lgo, som gr*d sig . Sewn 
den .Nat ! 

Dagen eftor vni Jens ude at pleje; det var 

en dejhg Solskinsdag med klar Luft og Jfugleaang, 
og Jens var selv i en glad og festlig Stemning, der 
imellem fik Udbrud i en eller andon Idle Sang. Saa 
tsenkte han ogsaa paa det Foredrag, ban Lavde hort 
Dagen i Foivejen, og hvor fornojeligt det havde voret 
at faa hilst paa Taleren, aom han holdt saa megetaf; 
det var nsesten en hel Hajtid for ham; og saa at han 
kunde mmrke, at Man den ogaaa var glad ved at faa 
hilst paa ham' Det blev ganske viat ikke mange Ord, 
de fik vekslet med hinandon ; dertil var der ikke Lej- 
lighed ; men det at se og at here og at hilse paa den 
Lserer, aom han gjorde saa meget ud af, det var 
ham en stor Glsde, og det kaldte hans bedate H0j- 
skoleminder from paany Derfor var han saa glad, for 
han havde gode Ting og kaere Minder at sysle 
med i sine stille Tanker Det var Foraar i Xaturen, 
og Foraar i hans Hjaerte. 

Inde i Marken ved Siden af gik Peter og var 
ligeledea ved at p!0je; men sikken da et sovnigt og 
forsviret Udtryk han bar i Ansigtet! han maa viat 
vaere komraen for sent i Seng, den gode Karl! Hu- 
moret er nok heller ikke rigtig godt; se, hvor arng 
han hiver i T0mmerne hvert Ojobhk og ska-lder ud 
paa Bmaterne, aom ikke paa nogen Maade kan gaa 
ham tilpas! De samzne Lserker synger for ham som 
for Jens ; men han bryder sig minsandten aldrig en Smule 
om det ; det kunde ikke en Gang falde ham ind at here 
efter det. Den samme Sul amiler til ham som til den 
anden ; men det vaere langt fra ham at smile igen ; 
han er ram i Halsen, tung i Hovedet og skidt tilpas 
brr! det er nogle vasmmelige Fornemmelser, man 
kan have efter en saadan Nat som den, han bar haft. 
Forresten er han i Djeblikket kommet ind i noget 
BegnskabsvaBsen ; ja man kunde for den Sags Skyld 
ogsaa godt sige, at det var Minderne, han var kommen 
tO at sysle med; men de bar aabenbart ikke nmr den 



fornfljelige Xndvirkning paa ham som paa Jens. Imel- 
lem er ban ikke fri for at tanke lidt h0jt; ban gaar 
jo for Big selv og forstyrrer ingen mod det. Lad os 
en Gang here rigtig after, hvad det er, den gave 
Ungersvend gaar og spekulerer paa: 

-Lad mig nu ae! vi bar hart jeg tror, det er 
fire Ungdomsballer i Lobet af Vinteren . . . naa, din 
gamle Helmis! vil da nu se, du styrer dig! . . . og 
jeg bar vaeret med til dem alle fire. Saa havde vi Bal, 
da der blev spillet Dilettantkomedie; da var jeg ogsaa 
med ... aa, din stivbenede Kanalje! kaa du nu ikke 
blive i Furen! . . . Ja, og Baa var der Juletraset med 
Bal, lad mig ae! det var seks Gango. Og saa havde 
vi to Fastelavnaballer og et Maakeradebal ; naa, det 
var ni . . . ash, I Pilleker! af Sted med jer! . . . mon 
der Baa bar vseret mere? jeg kan snart ikke huske det 
ene for det andet. . . . Ni Gange en Vinter . . og 
bvad mon det egenlig bar kostet mig . . . ja, det kan 
jeg ikke saadan rigtig regne ud ; men mon dor ikke nok 
er gaaet tre fire Er. hver Gang, somme Tider kanske 
endbgsaa mere . . . Saa er det ikke seert, det kniber 
mig med at faa Fengene til at alaa til ... ae, ae, din 
Skabhala! akal der nu lavea Kunater igen ! ... jeg 
bar aldrig kunnet begribe, bvordan Jena bar aig ad 
med at euette Penge i Sparokassen hvert Halvaar; men 
nu tror jeg nsesten, jeg begynder at kunne forstaa det; 
det er nok der, ban sparer, den Bad! . . . Ja, og min- 
nandten. saa var jeg jo til Faatemarked ogsaa; da gik 
der en balv Snes Kroner den ene Dag, kan jeg huske, 
. . . og aaa kom jeg fuld hjem om Natten og blev 
skseldt ud Dagen eftor . . . teb ae, I Ealliker! kan I 
da ikke vrare ordenlige! . . . det var forresten en 
vasldig Bjcrn, jeg fik med mig hjem den Gang, den 
verste, ieg bar bivet mig bele Vinteren . . . sk0nt det 
er egenlig ikke gaaet saa tart til de andre Gange 
beller . . . uba, i Nat . . . nej her, jeg tror virkelig 
ikke, det gaar paa denne her Maade i Lsmgden . . . 
Det koster lige godt mere, end jeg havde troet, at 
vaare med til lidt Kommers saadan hver fjortende Dag 
... prr! vil I staa, I Heveder! . . . Pokkera saa slap 
man bliver i Benene af saadant Kattesjov . . . Og der 
gaar Jens inde . . . jeg tror, Eatten rive mig, end- 
ogsaa ban syngerl det vil jeg ellers nok sige! . . . 
ja, ja, ban bar beller ikke varet til Bal i 0aterby i 



- 16 - 

Nat ... for BU lod ban nok vsre med det Skraaleri 
. . . det lyder forresten vaemmeligt, naar Folk saadan 
gaar og akaber sig ved Arbejdet ... ban sknlde 
skamme sig, skulde ban! er det noget for en voksen 
Karl at gaa saadan og tage paa Veje! . . . ej se, I 
skrutryggede Krikker; kan 1 ikke staa stille! . . . Nej, 
det er doj? et Hundeliv at gaa her o# traelle! bare 
man vidste, bvad man skulde tage fat paa for atkomrae 
lidt nemmere til F0den . . . og sast nu, at Maren . . . 
saa sidder jeg oilers net i det! . . . Hvad om jeg stak 
af til Amerika! mon dot ikko var dot allersnildeate! . . . 
saa kunda man give helo Eedeligheden her hjemme 
en god Dag! . . . Ja ja, man kan jo ttenke paa det! 

Havde jeg nu endda bare ikke haft den vtemme- 

lige Fornemmelse i Hovedet og hole Kroppen! 

det er dog ogaaa en gal Indretning, at man ikke kan 
slaa Gfflkken 10s om Natten, uden at man skal vaere 

en Skidtmaa Oagen efter, Naa, man kommer 

vel til at kradse af igen. Hyp saa, I Faehunde, herom 
med jer!" 



aom er skrevet af Foratander N i e 1 s K i e r k e g a r d, 
Kj0ng H0jskole ved Olamsbjarg St., Fyn. 

Forteallinger: 
En Frlstelse, 2. Oplag, 60 0re. 
Hyrden og bans Brud, 3. Oplag, 40 0re. 
Krlgskatnmeraterne, 3. Oplag, 50 0re. 
Bedstemoderen, 9. Oplag, !> 0re. 
Hans Hejgaards Krereste, 3. Oplag, 70 0re. 
Brave Folk, 35 0re. 
Bag efter, 2. Oplag, 15 0re. 
Moder og S0n, 2 Oplag, 15 0re. 
Et Sammensted, 2. Oplag, 15 0re. 
Et Famllledrama, 2. Oplag, 15 0re. 
Ungdomsmlnder, 2 Kr. 

Foredrag : 

I Hviletlmen, 8. Oplag, 1 Er. 
" Om JEgteskabet, 5. Oplag, 15 0re. 

Om vore Folkefester, 4. Oplag, 10 0re. 

Arbejdet adler Manden, 2. Oplag, 10 0re. 

Ved Tempelderen, 2. Oplag, 15 0re. 

Om Dodsrlget, 15 0re. 

Den kvindelfge Ungdom, 8. Oplag, 16 0re. 
- Den mandlige Ungdom, 6. Oplag, 15 0re. 

Disse B0ger faaes hos ovennaavnte Forfatter. Den 
nemmeste og bUligste Maade at faa dem tilsendt paa, 
er at aende Betalingen med Fostanvianipg og skrive 
bag paa Kuponen, hvilke Skrifter man 0nsker; dot 
koster nemlig lige meget, enten man sender et Brev 
eller en Postanvisning. Alle Bogerae bar ens St0r- 
rolae, aaa de kan indbindes sammen. f 1, fy 



Gn Qagpaa 3f0jsfcofen. 



f 

Kiefs 



<** gH^ferg cff. fan. 



Det er en frisk og fornajelig Somjnennorgen - med alt, kwd 
dertfl harer: munter Fuglesang og livtigt Solskin over Uomstnnde 
Hegn og frodige Kornmarker. _ Kokkepige* imger med .Storm- 
Idekken" for at vaddte Eteverae og kalde dtfn op til Kaflebordet. 
De er ikkfc alle lige heniykt over at bliv? revet ud a! Semens 
Arme; men er Koppeme farst temt og MorgenskDaerne tagt, ka 
tindrer de gtavakte Livsaander i alle 0jne, off Tankene.og Fd- 
^erne bar samme Maal: den store Have med de lange Gauge Qg 
de kunne Udsigter. - Farat kommer B K0benhavneren K , en epfl- 
kvende lille en, hvis Fader er Snedkermester; nan er oprinddig 
Jyde, men kom nn Svend til Hovedstaden, der altsaa beholdt ham; 



Foredrag, der gav hende Lyst til en Hajskoletur. - Hun taigea 
i rtelene af en n0j Qaardmandsdatter, aom arnger det kvikkeste 
Midtfvnsk; hende, 0jne var tit sevnige i den ferste Tid; det var 
genfig ikke efter hendes eget Etaske, at hun kom paa Hqskofe; 
men efterhaanden er hun bleven megetforaadret; under ForedrageM 
ser him levende optaget ud; i Bogverelset kommer hun fit, og 
him skriver nu en livlig Stil; hun er bleven interesaeret; det er 
n af dem, der voider megen Ol^de. - De to gaar ind iLinder 
lyBthuset, og bar knap baet sig sat, fer B Bomholmer- kommer 
til - en Kernepige, sund baade undelig og legemlig. - De *.. 



.Spilopimgeren- fra n Valhal" (Vcrelset, bun bof i); ..Venddboen" 
forager Selskabet, og snarl er der fiddt Lyafhua; det djerve jyafe 
Maal, det smukke Alringsk, det ktte, lyse Fynsk og, det blade, 

vmlicm fiotlbinilBV maAr* i milnipr RlanHiticr inlUil Vlnldnm nninu- 



derefter holdes der Foredrag; det handler i Dag om Hedens 
Digter St. St. Blicher; bans ejendommelige, vemodige Livshistorie 
forteUes, bans Arbejde for at faa de store Folkenwder i Stand 
omtales - og bans Digtnings overordenlige Betydmng. - Elev- 




I OYMNASTIKSALE\ 



erne kunde muligvis bese sig nl det samme; men netop dene, at 
det er et Menneske og ikke en Bog, der taler til dem, giver Fore- 
draget sit Vterd; de f01er mere umiddelbart Personligheden, som 
staar bag ved Ordene, der er stone Forstaaelse og Samfalelse 
mdlem Taler og Tilh0rer end mellem Forfatter og Lseser; enhver 
Betoning og Bevtegelse, Talerens Ansigtsudtryk og hele Maade at 
sige det pan, hjslper til at forklare Ordene, og derfor forstaaes 
Foredngets Indhold letters; det er dette, der giver det lev ende 
Old sin Betydning. - Efter Morgenforedraget faar Eleverne travlt 
med at ktede sig om til Gymnasnkken. - Mokken ringer, og 
rundt omkring fra Vsrelserne kommer Pigerne lebende i deres- 



lette, ktedelige Gymnastikdragter. Tunen gaar med Uv og Lyst; 
mangt etRibben, der far sad saa fredelig fastgroet, at det ikkevar 
til at rokke, Hiver nu gjort ganske levende, og Muskier, der var 
torsat i Veksten, gror sig i L0bet ' 



gore og udwkle; den skal ogsaa tjene til at udlade det Overakud 
af Kraft, som sarnies under den megen StUlesidden. Hajskolens 
Hever er jo vzsenlig unge, kernesunde, kraftige Mennesker, aom 
er vant tfl megen og sterk Bevjegelse, og som derfor vilde lide 




OYMNASTIKSAI EN 



ved pludsehg at skuUe undvsre Jysisk Arbejde. - NMte Gang 
Klokken ringer, er det til Oeografi. Efter en kort Qentagdse af 
Hovedtrakkene af det sidste geografiske Foredrag om Syrien og 
PalKstina lager man fat paa Arabien; ferst findes Landet paa 
Kortet, dels Beliggenhed bestemmes, og den politiske InddeUng 
bliver ganske kort opfnaket; derefter gaar Ltereren over til at 
give nogle karakteristiske Naturbuleder og Folkelivsskddringer lor 
Eleverne; f. Eks. folger man en Pdgrimskaravane til Medina og 



hvorefter man ser udt paa det ejendommeuge, brogede Liv, der 
jidfolder sig i Byen. Saa gcster vi med en Handelskaravane n det 



lykkelige AraWen" (Janet), henrykkes over den vidunderlige Nafur 
g forsyner os rigeligt med Mokkakaffe, Rogelse, Krydderier o. l t , 
pu Hjemvejen overfaldes Karavanen af en Flok Beduiner, der 
f0rer os som Fanger ind i det indre, ved hvilken Lejlighed vi 
aet os om i 0rkenverdenen og bar stiftet Bekendtskab medLivet 



J " ^1 



-\^^ , ._ ; / j n,i 
,/*^ ' .-' ^f-V^' ' - " 

DER RINOES Til MMC 

hos B 0rkenens Sanner", derefter omtales det sydlige Arabien, 
navnlig Oman, dets rige Natur, dets qendommelige Folkehv, Perle- 
faskenerne o. s. v.; i det hele tagd tegges der megen Vsegt paa 
karaktenstiske Naturbilleder og paa fengslende Folkelivsskildrmger, 
hvorved Fantasien udvikles samtidig med, at Eleverne iaar et 
mere omfattende Syn paa Menneskene og deres Liv. - Saa snart 
Qeografatimen er forbi, jager Lxreren alle Eleverne ud til Leg, 
idet han truer med at ihjelslaa enhver fhtog Sjael, som bliver 
siddende inde for at skrive, lase e. 1.; i Frikvarteret skal Aanden 
hvfle og Legemet arbejde. - I den felgende Time er der Lase- 
mrelser, og Uereren nytter Lejligheden til at ivre mod den 
unaturlige, maskiniiuessige Ramsen op af Ord, der ikke faarGnist 
af Liv eller Farve; gennem Lasetimerne tages der krajtigt og 
alvorligt fat paa at sryrke Ungdommens Kffirlighed tal Moders- 
maalet og Forstaaelsen af dets rette Bnig; ad den Vej aabnes. 
der rige Klder ffl aandelig Udvikling, til Gavn ogOhede iFrem- 
tiden. - Naar Klokken er 12, nnges der, og aUe Husets Folk 
eg Aviser; hver opsoger sin Hjemstavns n Organ", og snart. 



s for 

: Opgave er test, stormer man Kontoiet for at tese Blade 
i livlig Dreftdse af D0gnets Handelser. - ErNyhederae 
soten og Haven; nogle wetter sig til at 
afskrive Hovedpunkt. Foredragene, andre arbejder paa Stile 

efler Breve; Flertallet s0gej ud i Haven, hvor der spaseres Ann i 
Arm rundt i Gangene, man slaar sig ned i de skyggefulde , 
Lysthuse, dersom Dagen meget varm; et Par Stykker opseger '" 
en Lzrer for at iaa yderligere Besked om noget, som sarlig bar 
interesseret dem. - Klokkei teges der fat paa Haandarbejde; 

undenrises dels i rent praktisk Syning og dels i Kunstbrodert, 

hvilket sidste der leegges megen Vtegt paa at udvikle Elev- 




ernes Smag, f. Eks. for 
nmerne er i Reglen meget hvlige; snart forties der Historier, 
snart synges der; jo mere Liv, jo kvikkere 10ber Fingrene, siger 
LxKrinden. - Klokken 3V 2 begynder SanganderviBningen; Sangen 



tafeme, Km DuHen af Median hanger ved LBgeme; Saag- 
r den poetiake Ramme om Dagens Arbejde fra f0nt til aid*. 



Meuemmad. hvorpaa der tage L 
paa Sundhedshere, som pur Haand i Haand med Idnetten; Lwer- 




VED WDDAQSBORDET. 

en taler i Dag om Ryggen; ban forteller, hvdke Muskier der 
bruges ffl de forskellige Bevxgelser, - hvorved de kan udvikles, 
og hvorved de kan mishandles, - om Betydningen af en sterk 
og rank Ryg og om aund Idrats Indflydelae; nan taler om del 
menneskelige Legemes Somhed og Adel for al give EleverneKar 
lighed ffl og Agtelse for det. - I nste Tune er der Optefr 
ning; den bruges til at gore Elcverne kendt med saa megen 



vore i bedste Forstand folkelige Forfattere og gaaes saa gradvis 
frem ffl de vanskeligere Ting. Ogsaa her igennem opdrages Qev- 
erne til lidt efter lidt at here; deres bramdende Vilje til at here, 
til at dannes, - den Optagethed, som kun trsiles hos rtejskofe- 
elever, er her en nuegtig Mpdper. Ophesningen bar i det hete 
taget en stor aandsdannende Berydning for Eleverne. _ Naar 
dome Time er endt, drikkes der Te, og lidt eenere begynder 
aogle Elever at spHle Langbold; Here kommer til, og snart er 



DeHagernes Smidighed og Snarraadighed. - .Mem. Orovsmedea 
mangier jo i Aften!" - .Grovsmeden er en lilk, spinkel, smidig 
Kge, der altid er teret, nur det gielder en Leg; hun har fuel 
Mnmet, fordi hendes Fader er Grovsmed, og saa fordi det slet 
ike passer 13 hende. Det rygtw snarl, at hun holder Fodsetedag 
og har fremmede. Da n vor Moer" barer det, bliver hun .spea- 
<fabel" og indbyder hete Historien paa Jordbsr; n Orovsmeden" 
bliver baaret ind i Spisesalen pr. Guldstol, der holdes Taler for 
n F0dselsdagsbanief, klinkes med Skeerne og raabes tU sidst et 
rigtigt HBJskotehurra: tre lange, tie korte og saa det uendelige 
oldnordiske. - Derefter rykker man ind i Stuerne; de, der bar 
noget mere alvorligt paa Hjjerte, s0ger Kontoret; i Dagligstuea 
er Snakken mindre vegtig, men til Gengxld nok saa livlig - 
en Gang imellem aftmidt af Sang og Musik. - Og endelig shitter 
Dagen med en Tur til den luerliggende S0; op ad Skramten, i 




det Wanke, saftige Ones lejrer Elever og Lterere sig; her tales 
der ikke; ViWzodernes Happen, Maagernes Skng og Suset i R0r- 
erne er de eneste Lyde; man ligger stttle og h0rer Kernel gro, 
uerker, hvor livet kribler alle Vegne, - hvor det bryder paa, 
fefcr ogsaa Grade mde i fen selv, trfer noget vokse denude. 



- Outsider begyndei. 61 ganske sagte at nynne: ,Fred hvtttr 
over Land <* By", - flere stemmer i med, og medens Aften- 
raden spreder sin Guldglans .over Seens Flade, modtages dea 
herlige, stUle Sommernat af et Kor af friske, varme, falelsesrige 



PORST \\DEHEN I SIT Ki 



Noget hen i Reining af, som denne Dag er skddret, gaar 
Dagen i Reglen om Sommeren - dog selvfelgelig med den For- 
skel, at Fagene veksler. - Der lgges megen Vxgt paa de rent 
prakUske Fag som Lasaiing, SW. Regmng o. 1., og det er i 
Forhold al den korie Tid kgeirem forbavsende Fremskridt, Elev- 
erne kan gere hen. Men der er ogsaa adskifflge Fag, som ikke 
har nogen direkte praktisk Betydning for dem, I. Eks. Historie, 
Naturlere, Botanik o. 1.; Undervismngen heri gaar mennest ud 
paa at udvikle Eleverne, vzkke nye Interesser hos dem, give dem 
Forstaaelse af Livet i dem selv og i Naturen - eller rettere: 
Ysekke Andsen om Livrts uendelig mange Former og Virksom- 
heder; ti det fulde Udbytte af de enkelte Fag og en denned 



det naaes jo Wng. At bhve 
hell ferdig med *t Fag som Bolanik f. Eks. - del er jo eii 
Umulighed; men kan vi aabne den* 0jne for det vidunderlig- 
rige os afvekslende Liv, der leves i Ptanteverdenen, for deutallige 
stelsomme Knefter og Virksomheder, der betinger Urteraes og; 
Trteernes Tilvxrelse, - kort aagt far Plantelivets Underfuldhed, 
ja, saa bar vi i Gnmden naaet, hvad vi vilde med Botanikken; 
saa er deres Tankeliv aabnet for Indtryk og Bengelse fra 
denne Side af Tilvserelsen, og den kan nu afgive sit Bidrag hi 
deres Udvikling. - Hvad her er sagt om Botanikken, gielder i 
det vssenlige om de fleste Aandsfag, hvortil jeg regner alt, som. 
ssrlig tjener til at udvikle Sjaelelivd. 

Denne Skildnng gzlder jo i sxrlig Grad Sommerskolen for 
Piger - fra Begyndelsen af Maj til Udgangen af Jiili, - men 




i alt vxsenligt passer den ogsaa paa Vinterskolen lor Karle - 
fra Begyndelsen af November til Udgangen af Marts, - natur- 
ligvis dog med nogle JEadnager; i. Eks. bar Karlene, i Siedet 
for Pigernes Haandarbe]detimer, nye Fag som Landmaaling, Bog- 
fering, Tegnmg o. 1.; Haandverkerne har desuden en serlig Fag- 



iindervisning, hvor der forlrinsvu tages Hensyn til, hvad de i 
praktisk Henaecnde a ha Brug for i deres fremfidige Virksom- 

T~A 



Noget, 



n har deo alfcretarste Betydning paa Hajskclerne, 
' ": mellem Kammeraterne indbyrdes og Sam- 



livet mellem Elever og Lzrere. Mange af Eleverne bar hidtal 
saa godt som udelukkende levet paa saiurne Egn og blandt den 
samme Slags Mennesker; paa Hajskolen Izrer dc at omgaaes irem- 
mede, hvad der for Eftertiden gar dem friere i deres Vxsen; de 
terer at drage Udbytte af Samvajret med andre, og saa stifter 
de her Bekendtskab med jzvnaldrende fra forskellige Landsdele. 
Dette sidste er af megen Betydning. Hejskoleopholdet bnnger 
sterkere Samfalelse md mellem Jyder og Sjteltendere, Fynboer 
og Falstrmger og - hvad der maaske er endnu mere - mellem 
Land og By. Elever fra Byen og Elever fra Landet - af for- 
akellig Stand, UdvOding, Interesser og Anskuelser - faar her 
Lejlighed til at leve sammen i Here Maaneder og blhrer indbyrdes 
Venner, hvilket sikkert bidrager meget til at Iremme Forstaaelsrn 
mellem Landets og Kabstaedernes Befolkning. Og saa maa 
det sterkt betones, at vi kender ikke til Klasseforskel; enten 
Eleven er fra et liHe, tattigt Hjem eller fra en stor Qaard, - 

det bar her absolut intet at sige. Lighed i 

Hensyn til ekonomiske Omsuendigheder eller andre i 



er ildce i hele den vide Verden tn 
stolen; Oaardmandssennen eg Tjenestekarlen, Skoletererdatteren 
Malkepigen - de er allesammen gode Kammerater og har allc 
det samme Maal: i Fadlesskab at strsebe fremad i Oplysning, i 
Udvikling og aandelig Modenhed. - Endvidere er der Sandivet 
mellem Eleverne og Lsrerne. Ferst naar vi kornmer hmanden 
rigtig nar og er bteven gode Bekendte, lean Undervisningen give 
det fulde Udbytte. Eleverne skal kende Lsreren ret godt, for de 
kommer til ham med deres Sp0rgsmaal; men er dette naaet, saa 
vil der ogsaa opstea en fruglbar Forstaaelse imellem dem, og 
naar Lareren kender den enkelte Elevs Karakter og Siandpunkl, 




saa ved ban, hvordan ban skal tages, og hvad han trznger tU. 
De Elever, vi bar, er nemlig vidt forskellige, saa det kan aldeles 
ikke nytte at behandle dem ens. - Men det Hensyn, som her er 
Tale om, kan naturligvis kun tages, naar Etevantallet begranses, 
saa Lsererne kan overkomme at Isre de enkelte Elever at kende 



og me i Stand til at tage sig af dem efter liver emkelts AnUeg 
og Udviklingstrin. 

I del hele taget sager ttejskoten at ave en opdragende Ind- 
Hvdelse paa Ungdommen; saavel gennem Foredragene sort gennem 
tten penonUgePaaviTkning steber vi efter at vsdeke de unges KxrUghed 
til alt, hvad der er godt og slant, here dem at elske Arbejdet, 
give dem Smag for sunde Forncqelser, for god Loaning - kort 
sagt for aH,, hvad der kan virke udviklende og forsedlende. - 
Selvfolgelig SBger vi at vsekke Elevernes Opmsrksomhed for Livets 
store Spergsmaal, baade religiose og verdslige; - vi kommer saa 
vidt muligt md paa de betydningsfuldeste Tanker og Bevsegelser. 




som er fremme i Tiden. Man bar derfor sagt, at vi vU paatvinge 
vore Elever en bestemt Opfattelse; man har endog kaldt os ,,H0j- 
skolepaver" og sagt, at vi ikke iaaler anden Mening end vor egen. 
Det er aldeles forked, vn htevder stadig den personlige Fnhed, 
Retten for den enkelte til at tsnke og tro, som nan vil. Det 
kunde aldrig ialde os md, at vi skulde vare i Stand til give 
endebg Besked om alt mellem Hinunel og Jord, tvertimod' vi 
vedgaar gerne, at vi ikke kan sende vore Elever hjem med Svar 
paa alle Livets Spargsaiaal; men vi kan gare dem opmxrk- 
somme paa Spergsmaalene; vi kan aabne deres 0jne og 
Eu dem til at se Tidens store Bevtegelser, hvor imod de maa 
sd se at finde deres Plads i Bevegelsen. Selvfalgelig kan jeg 



ige, om jeg for nut Vedkommende er Fredsveh eller ej, om 'jeg 
er TilbHsiger af Loven om borgerbgt ^Egteskab eUer Modstonder 
deral osv.; men jeg kan ilcke taeve, at mine Elever absolut skal 
VKte af samme Mening som jeg. Jeg kan foikUre dem Gnrid- 
ene til mit eget Standpunkt og bede dem overveje disse Oninde; 




1 TFONESTUl-N 

men det er ogsaa nok, har jeg farst fert dem til Overvejelse, 
tU Sehrtenkning, saa er Maalet naaet. Men naar de er i Tvivl 
og seger Raad og Tr0st. da giver vi dem naturhgvis den* Vej- 
ledning, vi kan. Hejskolen vedblwer endog Isenge efter Elevernef 
Bortrejse at vaere et aandeligt Hjem for dem. naar de bliver 
stillet over for et eller andet vanskehgt Sporgs-imal, som de ikk- 
selv kan Ware, saa hen vender de sig stadig til deres tidligen. 
Lffirere. Mange har beklaget os, fordi vi aldng har Ro, 
fordi vi ikke kender Ordet privat, fordi vi ikke, naar vort 
Timer er endt, kan gaa hjem, smakke i Laas efter os og dvaele 
fredeligt i Familiens Sk d, - fordi vi maa have alle D0re paa 
vid Gab, alle Vmduer slaaet op, fordi vort Hus maa v*re saa 
offenligt. En msgtig Misforslaaelse! Vort Hus er inlet 
Allemandshus; det er vort og vore Verniers. Ordet prival 
kender vi saa godt som nogen, og vi dvsler mere end mange 



den outfitter batde m og ovore Bever, ja, enhver, som bar 
Swntetelse med os, og jeg tror fldie, at mange mmdre Familkr 
Wer g mere hjemme i den hjendige Km, mere priv.t i do, 
private Kres, end vi i vor. - Og eaa dene velsignede: besUndiff 
at were i Vekselvirkning med Ungdommen! - Ouderne holdtes 
ttke IriBkere ved Yduns JEblti end Hcqskolelererne ved Ung- 
dommen; en H0jskoleberer faar slet ikkeLov til at Mive gaminel; 
en H0jskolelsrer er altid ^r0n! 




N\\-] KlERKbOiRD 00 HUSTRL 



Der rinder Sorg, 

rinder Harm 

Prtediken fra Ideslrup Kirke 



Tb. Helveg. 



H. Hageiup's Foi 
Kubenhavn 



Tak skal I ha', fordi I saa villigl bar eflci kommet 
den Opfordring, jeg bar ladet udgaa i Bladene 
om at give Made her idag Jeg vilde gerne tale til 
Jer om de lose Elskovsforbindelser, hvorved der saettes 
saakaldte uaegle Bern ind i Verden, 7000 aarlig her i 
Danmark. 

Nu bar jeg vaeret Praest i en Valgmenighedskreds 
i 1 1 Aar, og jeg mindes ikke, at jeg liar maatlet ind- 
fere en eneste Barnefodsel udenfor ^Egteskab i Mcmg- 
hedens Kirkehog. 

Jeg bar va;ret Sogneprxsl i 6 Maaneder, og jeg 
bar allerede maatlel fore (5 Barnefodsler udenfor .fcgte- 
skab til Bogs En af Madrene var en Enke paa 40 
Aar, blandt de andre var en ung Pige paa 15 Aar 

Da den Jo Aars Moder blev meldt mig. var det 
mig umuligt at tie Isengere Det gjorde mig saa ondt 
for begge Parter, for Moder og Barn, ja, tor Faileren 
med 

Ingen i 11 Aar, seks i et halvl' Jeg bar jo level 
som i et Hytlefad Som Sogneprest er jeg komnien 
ud i Vrimlen. Jeg beklager mig ikke Jeg vil heist 
vaere der, hvor Stonne suse, selv om det er Liden- 
skabernes Slonne, vaere der for at hjaelpe 

Men jeg liar ikke kunnet tilbageholde min Sinds- 
bevsegelse Da jeg kom til det halve Dusin, maatte 
jeg have Luft 

Du kunde have ventet, min Yen It barer jeg 
denaeldre, mere erfarne Sognepraest sige Du kunde 



bindelse bar sin lovordnede Plads i Shegtens Liv til 
Slaegtens Formerelse. 

Forfbrelsen tjener det selviske Driftsliv. Den vil 
skille ad, hvad Gad bar sammenfejet. Thi det er 
Guds Vserk, naar Forplantningsprocessen er forbunden 
med en Lystfolelse, som selv de mest 0vede Digter- 
penne kun tilnsermelsesvis bar evnet at skildre, og 
som maaske ikke skal skildres. Den findes baade i 
Dyre- og Menneskeverdenen. Den kan som alle de 
megtige Naturkrefter virke til Velsignelse eller som 
n frygtelig Sv0be. 

Jeg taler som en jsevn Mand om disse Ting, og 
Fagmanden vil maaske smile af mig Men mon det 
ikke er en Guds Lykke, at denne Lystfelelse i al sin 
betagende, sin gigantiske Vtelde er plantet Ted Livets 
D0r? Livet bar saa trange Kaar iblandt os, at adskil- 
lige bar ponset paa, om det ikke var bedst, at Livs- 
gnisten sluktes, at det hele fros op Og det er ingen- 
lunde altid de ringeste Mennesker, som belst saa 
Livslysten ebbe ud. Jeg tror, at den vilde vaere ebbet 
ud bos mange af de aedleste, bvis ikke Gad havde 
plantet Lystfelelsen, denne hartad med overnaturlig 
Kraft begavede Hvirvelvind., ved Liv els D0r Jeg 
drister mig til at kalde det en guddommelig Ordning, 
at denne Lystifelelse skal staa i Forplantningens Tje- 
neste, at kun for dem, som vil saette hinanden Stsevne 
paa Slasgtslivets D0rtaerskel bar den sin Berettigelse, 
kun for dem oplader den sin Velsignelse. 

Forfinrolsen gaar ud paa at faa Lystfolelsen til at 
skifte Herre. I Steden for at staa i SlcCgtslivets Tje- 
nfeste skal den lyde Sanseligbedens Krav. Hvor For- 
f0relsens Kunster er fuldl udviklede, kan denne L0s- 
rivelse gennemfores, uden at Undfangelse og Fodsel 
bliver Falgen deraf. Man kan afvaerge Undfangelse 



og F0dsel, men man har ikke kunnet afvaerge alle de 
sviende, grufulde Felger for dem, som giver sig hen 
til denne Forrykkelse af Guds Skaberorden. 

Ude paa Landet tager man indtil videre mere 
troskyldigt paa dette Forhold. Man kaster sig ind i 
Kjensforbindelsen og lader staa til Ferst naar Moder- 
dagene melder sig for Kvinden, begynder man at 
tenke paa at daemme op for den naturlige Udviklings 
Gang Den skinhelligste Maade er at hidfore Barnets 
Dad ved forsomt Pleje, thi saa kan man bagefter 
fromt folde Haenderne og sige, at nu har Vorherre 
taget Barnet, og det var ogsaa det bedste. Sligt ger 
man uden at blinke, da det er en Tyrketro, som er 
indgivet os med Modermaslken, at vi d0r altid i Vor- 
herres Time, naar vi da ikke over Selvmord. 

Derfor lad det lyde i jeres 0ren, I unge Majnd 
og Piger, hvad Apostlen skriver- Mine Bern' lader 
eder ikke forferel Og jeg vil faje til Forfar ikkel 
Thi den, der gar det, forsager at forrykke Guds Skaber- 
orden, at bryde Lovenes Baand, og den Frihed, som 
vindes gennem Lovbrud, skaffer kun en stakket Dans. 

Fra et andet Sted i Apostelordet til idag vinker 
mig en Tilladelse i Made til at tale til eder om denne 
Sag. Det er, hvor Mathaus fortseller os om Herren, 
der sagde til den Lovkyndige. Du skal elske din 
Nseste som dig selv (Math 22, 39). Det er baade 
Kasrlighed til os selv og til Naesten, som legges os 
paa Sinde i dette Bud, og til Naesten kan vi ogsaa 
henregne det nseste Slsegtled 

I det lesslupne Driftsliv er vi onde mod os selv. 
Selv om vi nu ser bort fra al den Elendighed, som 
de paadrager sig, der henlever deres Liv i sanselig 
Lyst og blot tanker paa dem, der en enkelt Gang 
forvilder sig ind i den flygtige Elskovshandel, saa 



gaelder det ogsaa om dem, at de kreenker den segte 
Kaerlighed mod dem selv, de erhverver sig en m0rk 
Skygge, som vil felge dem. Ganske seerlig faarKvin- 
derne det at fole De bliver forbutlede Eksistenser, 
det er en revolutionaer Oplevelse, og denne Revolution 
ferer aldrig til det bedre. Der rinder Harm, rinder 
Sorg af Roser rede. 

Men lige saa fuldt krsenkes Kasrligheden til den 
naeste Slaegt. Den nseste Slaegt kan kraeve af os, at 
vi lever rent. Den unge Mand skal huske, at ban i 
sig bserer Sweden til den kommende Slaegt. Den unge 
Pige skal huske, at bun i sig bxrer det Moderskod, 
som skal give Livsvarmen og Graden til Menneske- 
sseden. Se paa Fr0et i Planteverdenen, hvorledes 
Gud paa forskellig Maade bar vaernet det mod Over- 
last, saa det kan hytte sig til Spiringsstunden. I 
Menneskelivet gselder det overall, at vi er Guds Med- 
arbejdere, at der er Hjselp til Guds Hjselp ogsaa 
naar det gaelder om at vogte Livets Lonkammer, som 
det flndes bos os tvedelt i Mand og Kvinde Ind- 
til de seneste Tider blev den opvoksende Sliegt holdt 
i fuldstajndig Uvidenhed om Forplantningsvilkaarene 
i Menneskeslsegten, intet blev gjort for at vsekke Fe- 
lelsen af vort Medarbejderskab paa dette Felt. Jeg 
Iffirte i mine unge Dage, at naar Paulus skrev til 
Efeserne: Horeri og al Urenhed nsevnes end ikke 
iblandt eder, som det semmer sig de Hellige, saa 
beted det, at slige Earner ikke raaatte geres til Gen- 
stand for Omtale mellem Kristne. Og ligesom man 
vilde neddysse enhver Omtale af Udskejelserne paa 
Kjenslivets Omraade, saa staengede man ogsaa for 
enhver ren Omtale af de Livsnmktioner, som staar i 
Forplantningens Tjeneste. Man berevede Ungdommen 
enhver Haandsrekning til paa Livets helligste Steder 



at fatte Pligten mod sig selv og den kommende Slaegt. 
Saa fantaserede man sig frem til en Viden, der var 
d0mt til at vsere forbuden Frugt, og navnlig gaelder 
det vel mangen nng Kvinde, at hun naaede fiarst til 
den fulde Viden, naar hun sad med den bittre Er- 
faring, naar bun var bleven indregistreret i de usegte 
Foreldres Tal. Det er bleven gaengs at kalde de 
Bern, der er Frugten af den flygtige Elskovshandel, 
for usegte Barn. Jeg ved ikke, hvorfra denne taabe- 
lige Bensevnelse stammer*) Vistnok er der uaegte 
Bern i Verden, thi det er alle de, som fornaegter 
Fromheden overfor Far og Mor. Men de Bern, der 
fades udenfor -figteskab, er ikke mere usegte end de, 
der fades i .Egteskab. Derimod er de Mend og 
Kvinder, der saetter Bern i Verden og ikke vil bygge 
Hjemmets skeermende Vaegge at anse for usegte For- 
aeldre, og navnlig er de uaegte Faedres Faerd mange 
Gange himmelraabende. Her er en Fornsegtelse af 
Kajrligheden til den najste Slasgt, der forslaar noget. 

Endnu fra et Sted i vort Evangelium idag lyder 
der mig et Ord i Made, som jeg gerne vil benytte i 
denne Forbindelse Jesus siger: Jeg er det sande 
Vintrae, I er Grenene. Det vil med andre Ord sige, 
at Jesus er vor Glaedeskilde i aller dybeste Forstand, 
og at vi skal dannes i bans Bille.de til at vaere en 
Kilde til Gud Faders Glaede. Hvad Glade vi saa ellers 
kan have, den skal kunne rime sig sammen med 
Glseden i ham. 

Men kan vi sige det om den Glsedesrus, vi sager 



) Politiinspekter A. Coll opjyser i Dansk Tidsskrift 1906, at 
Udtrykket uiegte Barm er opstaaet ved en Sammentnekning 
af Ben<evnelsen De udenfor jEgteskab ftidte Bern Det er 
jo muligt, men i saa Tilfelde er Sammentneknfngen vlstnok 



i de lesagtige Elskovsforbindelser, hvormed det vrimler 
i vort Land? Er det en aegte Glaede? Eller maa den 
ikke meget mere henregnes til den Slags Glaeder, som 
en af Tore Salmister kalder for Sukkergalde? 

Kvinden kan bedst give Svaret. Jeg knnde fristes 
til at kalde det for hendes lykkeligste Fortrin, at him 
kan bedst fale Nedvserdigelsen, Svien og Skaden. 
Grundtvig bar Ret, naar ban i en Julesalme synger: 

Et lidet Barn saa lystehgt 
blev af en Jomfru baaren, 
ej fur, ej siden hartes shgt 
men kun i Jubelaaret 

Ofte bar man hort, at en Jomfru baerer Barn 
under Hjerte, men at bun barer det saa lysteligt 
nej, der kan Grundtvig have Ret, at det hartes kun i 
Jubelaaret For Marie bar det vistnok heller ikke 
vaeret saa lysteligt altsammen ; bun stod jo paa Nippet 
til at blive regnet med i deres Tal, der vinder Moder- 
dage gennem flyglig Elskovsleg Det endte dog lyste- 
ligt for hende - men for hvor mange af de 7000's 
Madre gaelder det samme? De fader ikke uaegte, men 
svegne Bern til Verden, Bern der besviges for deres 
Ret til et Hjem, og selv sidder de tit med Harm i 
Sind som svegne K vinder, der blege om Kind kan 
nynne med den bittre Erfarings Vished, at 

fagre Ord 

fiyde mangt et Hjerte, 



fagre Ord I 

I en af de islandske Sagaer siger en Storbonde til 
sin Hustru. Hsevnen tykkes os nok sad, Husfrue! 
til at begynde med, men er den fuldbyrdet, da vil vi 
flnde, at den bar noget beskt ved sig.c Saaledes gaar 
det ogsaa med dem, der leger den flygtige Elskovs- 



11 

bandel. Den lader sed men siden vil de flnde, 

at den bar noget beskt ved sig; det er Historien 
med Sukkergalden Den svegne Kvinde faar gerne 
LOT til at tern me Baegeret til Bunds. 

Her staar vi ved Forbandelsen ved denne Elskovs- 
bandel. Den bestaar i, hvad vi kan kalde det kolos- 
sale Termometerfald Thi den Mand, som bar faaet 
sin Vilje med en Kvinde, og som i Febergled bar 
ruttet med fagre Ord, ban vender sig ofte pludseligt 
bort fra hende med en isnende Kulde 

Hvad jeg her kort bar peget paa i Ord, bar en 
af vore Malere engang fremstillet i Farver Jeg busker 
ikke, hvad Aar det var, at mit 0je paa en af vore 
Foraarsudstillinger af Malerier blev fanget af et Laer- 
red, der fremstillede dette Termometerfald. Men 
Billedet bar jeg ikke glemt 

Elskovslegen er forbi Han sidder paaklsedt paa 
Sengekanten, rede til at gaa. Termometerfaldet bar 
begyndt at indfinde sig. Hun sidder n0gen ved bans 
Side, bun klynger sig ind til ham, bun s0ger at fast- 
holde ham, thi bun begynder at ane sine Fremtids- 
kaar Jeg forlod Billedet med Indtrykket af, at det 
vilde ikke lykkes hende. Kulden var der, og smart 
vilde bun sidde ene som den svegne 

Jeg bar selv engang vaeret Vidne til, hvorledes 
dette Termometerfald gav sig et ejendommeligt og 
brutalt Udslag. 

Det var under en Jernbanekorsel i de Forenede 
Stater, at en ung Mand og en ung Kvinde indledte 
Bekendtskab. Jeg skulde maaske kalde hende en 
Skjoge; rimeligvis bar bun hart til dem, der stclger 
sig men hvad skal vi saa kalde ham? Thi skal 
den ene behseftes med Smsedenavn, saa skal den 
anden ogsaa. Jeg antager, at der bar vaeret noget 



12 

menneskeligt i dem begge, derfor kalder jeg dem 
Mand og Kvinde Vi karte i en af de lange Gennem- 
gangsvogne, og de to lagde ikke Skjul paa deres 
Lidcnskaber 

Hen mod Aften gik der Brak paa Maskinen, og 
da vi holdt udenfor en By, fik de rejsende Besked 
om, at de kunde blive paa Toget eller sage ind til 
Byen Toget gik ikke for naeste Morgen. De elskende 
forsvandt og kom igen til den fastsatte Tid. Det trak 
endda ud medAfgangen. Hun sad i det aabneKupg- 
vindu, ban gik frem og tilbage udenfor De talte 
ikke sammen, Tennometerfaldet var kendeligt be- 
gyndt. Lige nedenfor Kupdvinduet, hvor bun sad, 
var der en Vandpyt. Et Stykke derfra tik ban 0je 
paa en henslaengt, udtjent Kaffekande Han tog den, 
gik hen mod Kup6vinduet, shengte den ned i Plad- 
deret, saa det staenkede op mod hende. Det var den 
Vurderedes Vserdi. 

I skulde bave set det, I ulykkelige Kvinder, som 
giver jer hen, her blev det uden Omsv0b fortalt, hvad 
I er regnede for, naar I bar gjort Tjeneste: Ikke 
bedre vserd end den P01, man ikke engang vil trsede 
i< De fagre Ords Tid er som en flygtig Sommerdag. 

Hvoraf kommer dette Termometerfald i F01elsen? 
Mon ikke deraf, at det i Grunden 'slet ikke er noget 
Sjselem0de, som bar fundet Sted, trods alle fagre Ord? 
Det er Driftslivet, der kraever sin Tilfredsstillelse. Det 
kan ske, at begge de elskende er af samme Art, og at 
Staenket fra Plaret ikke anfaegter nogen af dem; men 
mon det ikke ogsaa haender, at den ene, ja maaske 
begge Parter er bildet i den Vildfarelse, at de tror, 
at her virkelig finder et Sjtelemode Sted? Men Om- 
slaget, den isnende Kulde bagefter viser, at det havde 
et Sjffilemedes Skin, men ikke dets Virkelighed 



13 

Nu haaber jeg, nl I nok kan forstaa, at det ikke 
bar \aeret min Hensigt at ville stille de Msend og 
Kvinder, som i Lidenskabens Storm giver sig hen i 
den flygtige Elskovshandel, i Skammekrogen. Ncj, 
hvad dem angaar, da lad os se til at faa dem flyttet fra 
Skammekrogen til de Skibbrudnes Lag. ForBjaergnings- 
mandskabet bar Digteren skrevet Loven, da ban sang 

Skibet er strandetl 

Saa lad os da bjerge 
rask igennem Brsendingen 

alt, hvad vi kan, 

og som det f0rste nsevner ban 

Viljen, der nuegter vor Krlhed at vasrge 

Hvor gselder det dog om ogsaa i denne Sag, at 
bjerge de Stumper Vilje, som er tilbage, at hjselpe de 
ulykkelige til Frigarelse fra de traelbindende Lyster. 

Skal de da ikke skatnme sig'' vil man sparge. Jo, 
den private Skammekrog inde i Hjertet, den bar jeg 
Tro til Den offentlige Skammekrog gavner intet, den 
f0rer kun altfor ofte til, at de som finder sig stillede 
der, bider Hovedet af al Skam, setter sig ud over 
ethvert Hensyn til andres Dom, saa Skamf01elsen af- 
lases af Fraekhed. 

Kald de Kvinder, som er kommen ind i dette 
Vilderede, for faldne, om I vil, blot I saa busker, at 
det ferste man agter paa ved Fald, er Skaden. Men 
man sparger dog kan om Skaden, hvis Faldet er lille 
Overfor dem, som man betegner med Navnet. De 
faldne, er ethvert Spergsmaal om, hvor vidt de bar 
lidt Skadc overftodig. Den er der, det kan vi vare 
vis paa, og velsignet vsere dem iblandt os, der som 
Bjaergningsmandskab seger at raade Bod paa Skaden I 

Jeg bar talt, fordi jeg gerne vilde vasre med til 



14 

at forebygge Skaden, saa det i Tide maa komme lil at 
staa fast for alle unge Hjerter, at Forfarelsens Kun- 
ster vil forrykke Guds Skaberorden, og derved be- 
redes os kun en kort Glffidesrus, hvorfor der maa 
bodes i mange Aar 

Mest vil jeg laegge de unge Maend paa Sinde at 
vandre s0mmeligt, saa de agter Guds Skaberorden. 
De F01ger, som det bar for en Kvinde, naar bun 
giver sig ben i den 10se Elskov, er gerne iejnefaldende 
og felelige- Hun sidder i mange Tilfaelde som den 
svegne med Barn paa Sk0d Manden gaar ud, til- 
syneladende frank og fri, men ogsaa kun tilsyne- 
ladende Den offentlige Mening bar s0gt at faa Tag 
i ham ved at forlange, at ban skal bade med Tugtbus- 
straf. Det g0r kun ondt vaerre, thi hvor man g0r det, 
folger gerne Fosterfordrivelsen i Forf0relsens Fodspor 
saa jages Barnet i Moders Liv. Thi vi bennder os 
paa Vildtbanen, det er et lessluppent Jaegerliv, og 
Barnet i Moders Liv bliver ikke skaanet. For Manden 
kan der vanskeligt saettes nogen anden Straf end den, 
vi altid senere eller tidligere maa udstaa, naar vi 
kraenker Guds Lov. 

Renhedsf01elsen skal rejses og udvikles. .Ere 
vaere hvert Arbejde derpaa, men Lov, Pris og ^Ere 
vaere Guds gode Hellig-Aand, 

som skaber rene Gbeder, 
lyser op og renser ud 

lad os give os ham i Void, da oprejses vi af al Skade, 
ogsaa af den, vi kan have lidt paa Glidebanen. 
Lykkeligst er den, som ved de gode Aanders Hjaelp 
undgaar at blive trselbunden i deEgne af Tilvserelsen. 



Efterskrift. 



Jeg udgiver denne Prsediken omtrent, som jeg 
bar holdt den. Kun enkelte Steder er den lidt aendret 
og udvidet. 

Kollegaer bar rettet to Bebrejdelser imod mig i 
Anledning af denne Prsediken For del fiarste, at jeg 
forte dette Emne frem i Kirken Forsamlingsbuset er 
Stedet, sagde man til mig. Jeg svarer aldeles bestemt, 
at Kirken er Stedet, hvis det da ellers fremdeles er 
Meningen, at vi bar Lov til at praedike om den farste 
Troens Artikel, om Skaberen af Himmel og Jord, 
om Skaberordenen, Lovenes Baand, som ikke lader 
sig krsenke, uden at de hsevner sig selv Tbi det er 
dog vel ikke glemt iblandt os, at vi bar noget, der 
hedder den f0rste Trosartikel? 

Dernsest bar man spurgt mig Hvorledes kunde 
Teksten komme til sin Ret? Jeg kunde sagtens bave 
klaret mig uden Tekst 7000 usegte B0rn om Aaret i 
vort Faedreland, det er tilstrsekkelig Tekst. Om en 
Paulus og en Peter bar sagt eller skrevet noget, der 
kan finde Anvendelse i denne Forbindelse, bar min- 
dre at betyde, og i alle Tilfaslde finder jeg, at det er 
et ynksomt Praestearbejde at staa og rive og slide i 
et Apostelord for at faa det til at sige et eller andet, 
som man lige saa godt kunde sige paa eget An- og 
Tilsvar. Jeg bar derfor ikke lagt Vaegt paa at gore 



16 

anden Anvendelse af Sendagens Bibelsteder end den, 
som nogenlunde let og naturligt tilbed sig den 18de 
Sondag efter Hellig-Trefoldighedsfesten Havde der 
ingen naturlig Tilknytning tilbudt sig, havde jeg holdt 
Praedikenen alligevel, thi den bar sin gode forsvarlige 
Grand i TroensOrd, og sin Tekst kan den hente fra 
Kirkeb0gerne. 



7-