Skip to main content

Full text of "Aarbok"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 
Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål, 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til brak av offentlig 
dornene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finner i hver fil, or viktig for å infornioro hnikoro oni dotto prosjektct og iijolpc iloiii mcil å finne 
Også annet materiale via Google Book Search. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst mate, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere infonnasjonen i verden Og g,]øK dcn universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelpcr leseriio 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/| 



I ' 



^ ■ 



k. 






DET 



HoRSKE Geografiske Selskabs 




A.I^BOC3- 



1893—1894 



-^rSr^ 



KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS HAFFNER & HILLE 

THRONSEN & CO. S BOGTRYKKERI 
1894 



Pris: 3 kroner. 



-1 



Indhold af de ældre Aargange. 



Aarbog I, 1889—90: 

Ih\ F. Natxscn. Fra Grønlandsfærden (med 1 kart). 

Dr. Y. Niel/tcfi. Lappernes fremrykning mod syd i Throndhjeras stift og Hede- 
markens amt (med 1 kart). 

Ih\ F. Nansen, Plan til en ny polarexpedition (med 1 kart). 

Dr. Y. Nielsen. Om Pelau-oerne (med 1 kart). 

Prof. JB. CnJlett. Om nogle af kaptein Knudsen hjembragte dyreformer fra 
Grønlands østkyst. 



Aarbog II, 1890—91: 

I^'of. G. Storm. Om Zeniernes reiser (med 4 karter). 

Dr. Andr. M. Hansen. Om indvandringen i Skandinavien (med 1 kart). 

Oberst W. Haffner. Afrikas deling (med 1 kart). 

Geograf Olaf Lange. Minder fra tvende reiser i Kaukasus (uddrag). 

Dr. Sven Hedin. En resa från Teheran till Kaschgar. 



1 

J 



DET 



Dorske Geografiske Selskabs 



^A.-A.I?,BOC3- 



1803—1894 



KRISTIANIA 
[ KOMMISSION HOS HAFFNER * HILLE 




tHS WEw yo-K 

TII.DawFO0NOATi0«8 

« toas r. 









■ • 






• • 



■ • 



• ••• 



• • • 






• •• • 

• • • * * 
• • • • • I 

• * • • t 



•• • 



• ••■ 

• •• 



• • •• 

• • • 
• • • 

-•• • 



'•• • 
• • • •• 



I IX <a- Ib- o 1 d-. 

Side 

Åazsberetnin^ V 

Det norske geografiske selskabs fankiionærer i 1 893 — 94 IX 

Medlemsfortegnelse X 

Fortegnelse over bytteforbindelser XIX 

Atlas og Sahara af prof. dr. Yngvar Nielsen i 

Reiser og opdagelser paa Pilcomayo-floden af løitnant O, y. Storm 25 

Lidt af Kinas politiske geog^fi af løitnant W, Coucheron-Aamot 68 

Om opdagelsen af »Nordkap« og veien til »det hvide hav« (med i kart) af prof. dr. 

Gustav Siorni 91 

Fra egnen mellem Palmyra og Rusafa (uddrag) af dr J. Østrup 107 

Et nyt træk i Norges geografi (uddrag) af dr. H. Reusch 112 

Nogle optegnelser af siel- og hvalfanger »Jasons« reise i Sydishavet 1 893 og 94 af 

Kapt. C. A. Larsen 115 

Geografiske notiser vedrørende polaregnene 132 



-i^^^h- 



A årsberetning. 




^\^ 



'tWgsaa i det forløbne aar har selskabets medlemsantal gaaet 

fremad, idet det nu tæller 567 mod 536 i forrige aar; tilgangen af nye 
medlemmer har været 67 ; afgangen 36. 

Indtægterne har iaar udgjort kr. 1862.55, hvortil kommer over 
100 kr. i udestaaende fordringer. 

Udgifterne har beløbet sig til kr. 1935.12. Regnskabet viser altsaa 
et underskud af kr. 72.57, der er dækket af reservefondet, hvis stør- 
relse ved regnskabsaarets udgang udgjør 1032 kr. 

6 foredragsmøder har været afholdte; til 5 af disse har selskabet 
af det akademiske kollegium velvillig faaet overladt gratis lokale i uni- 
versitetets festsal. 

Første møde afholdtes den ilte oktober 1893. Prof. dr. Yngv. 
Nielsen holdt foredrag om Atlas og Sahara. 

I det andet møde den 8de november 1893 holdt løitnant O. J. 
Storm sit første foredrag om reiser og opdagelser paa Pilcomayo-floden. 

I det tredje møde den 22de novbr. 1893 holdt hr. Storm sit 2det 
foredrag over samme emne. 

Fjerde møde afholdtes den 20de december 1893; i dette holdt 
loitnant W. Coucheron-Aamot foredrag om Kinas politiske geografi. 

I det 5/^ møde den 24de januar 1894 meddelte dr. H. Reusch 
om >Et nyt træk i Norges geografi«. Derefter holdt professor dr. 
G. Storm foredrag om opdagelsen af »Nordkap« og veien til »det 
h\ide hav«. 



VI 



Det 6te møde afholdtes den 7de marts 1894 med foredrag af 
dr. fil. Østrup om sine oplevelser og studier fra egnen mellem Palmyra 
og Rusafa. 

De afholdte foredrag findes gjengivne i aarbogen, dels i udvidet, 
dels i stærkt sammendraget form. 



I bestyrelsesmøde den 9de febr. 1894 fremlagde hr. generalkonsul 
P. Petersen revideret regnskab over de forskjellige subskriptioner til 
Nansens nordpolexpedition, hvorpaa der meddeltes ham decharge for 
regnskabet; formanden frembar derhos bestyrelsens og selskabets tak 
til hr. generalkonsulen for hans ihærdige arbeide i denne sag. 



Den 24de oktober 1894 afholdtes sammensat møde af bestyrelse 
og raad, i hvilke i henhold til lovenes § 7 indstilling over det forløbne 
aars regnskab blev decideret. 

Efterat post I i revisorernes antegnelser, der væsentlig angik de 
ældre restanser, var behandlet, gik man over til post II, hvori »revisionen 
finder at burde foreslaa taget under overveielsc, om det ikke — uden 
uoverkommelig udgift for selskabet — skulde lade sig ordne saa, at der 
blev givet selskabets medlemmer adgang til at benytte de bøger og 
tidskrifter, som tid efter anden ere blevne og bliver selskabets eiendom. 
Denne bogsamling antages nu efter den bytteforbindelse, som har fun- 
det sted med andre selskaber, formentlig ikke at være saa ubetydelig, 
og det synes at være rimeligt og heldigere om medlemmerne kunde faa 
adgang til at benytte samme. Saafremt ikke dette strax skulde kunne 
realiseres, vil man anbefale som et første skridt i denne retning, at der 
istandbringes katalog over samlingen, hvilken da burde holdes a jour, og 
tilgangen af bøger hvert aar meddeles generalforsamlingen. Derefter 
maatte der saa tages under overveielsc, i hvilken form — om gjennem 
udlaan eller gjennem adgang til et læseværelse — bibliotheket kunde 
aabnes for medlemmerne. — Selskabets sekretær kunde maaske med 
tillæg i lønnen overtage posten som bibliothekar. « 



VII 



Herom udspandt sig en længere diskussion, hvorunder prof. Storm 
vilde henpege paa den af videnskabselskabet trufne ordning at over- 
lade de indkomne skrifter til opbevaring og forvaltning i universitets- 
bibliotheket. Han vilde henstille til bestyrelsen at tage under overveielse 
om en lignende ordning kunde tilveiebringes for det gcogr. selskabs 
bibliothek. Storms udtalelser støttedes af prof. Brøgger, men blev 
delvis imødegaaede af prof. Y. Nielsen, der fandt det lidet heldigt at 
centralisere alt i universitetsbibliotheket. Efter en del flere udtalelser 
blandt andre af formanden, der fandt at burde oplyse, at der allerede 
under den nuværende ordning var anledning til at faa udlaant skrifter 
fra selskabets bibliothek, vedtoges følgende beslutning: 

Bestyrelsen anmodes om at tage nærværende sag under over- 
veielse enten paa basis af prof. Storms forslag om en ordning med 
universitets-bibliotheket eller paa en anden for medlemmerne heldig 
maade. 



Af regnskabet hidsættes følgende : 

Ekstrakt 

af 



I 

2 

3- 

4. 

5 
6, 



Indtægt. 

Saldo fra forrige aarsregnskab kr. 1104.57 

Indbetalt gjæld » 36.00 

Salg af aarbogen » 7^-3^ 

Kontingent for 347 aarlig betalende medl. å 4 kr. » 1388.00 

— >I52> — å2»» 304.00 

Renter for 1893 » 63.17 

Summa kr. 2967.12 



VIII 



Udgift. 

1 . Administrationsudgifter : 

a) Avertissementer kr. 131. 19 

b) Postporto og skrivemateriale » 35-OI 

c) Udlæg til bud og ombringelse af aarbogen . . » 79-40 

d) Til sekretær og kasserer » 200.CX3 

2. Bøger og bogbinderløn » 91 85 

3. Foredrag og referater » 3IO-35 

4. Lokale » 114.00 

5. Aarbogen » 973-32 

kr. 1935.12 

6. Balance, indestaaende i kreditkassen > 1032.00 

Summa kr. 2967.12 



Den aarlige generalforsamling afholdtes den 24de oktober 1894. 
Efterat formanden havde oplæst den foran meddelte aarsberetning, skred 
man til det i lovenes § 5 og § 6 omhandlede valg. 

Af bestyrelsen skulde generalkonsul P. Petersen, generalkonsul Chr. 
Christophersen, professor dr. Yngv. Nielsen og professor dr. Gustav 
Storm udgaa. Samtlige gjenvalgtes ved akklamation. 

Af raadet udgik oberstløitnant P. Nissen, cand. theol. A. Årstal, 
statsraad H. R. Astrup, grosserer Ths. Fearnley, professor A. Blytt, 
konsul Gerh. Gade, konsul R. Andvord og generalløitnant F. Næser, 
der alle blev gj en valgte. 

Til nye medlemmer af raadet istedctfor dr. H. Rink, der er afgaaet 
ved døden og prof. J. A. Friis, der er udtraadt af selskabet, valgtes 
assessor Kjerschow og kaptein J. Bull. Foruden de valgte havde ogsaa 
konsul Andersen Aars, veidirektør Krag og arkitekt Hj. Welhaven 
enkelte stemmer. 

Til revisorer valgtes kaptein Holtan og konsul Andersen Aars. 
Efter generalforsamlingen afholdtes bestyrelsesmøde til valg af 
formand og viceformand. De tidligere fungerende herrer, oberst Haffner 
og generalkonsul P. Petersen, gjenvalgtes. 



rx 



Det norske geografiske selskabs fanktionairer 1893—94. 



Bestyrelse 



Oberst IV. Haffner, formand. 
Generalkonsul P, Petersen, vice- 
formand. 
Professor dr. H. Mohn. 



Professor dr. Y. Nielsen. 
Dr. H. Reusch. 
Professor dr. G, Storm. 
Generalkonsul Chr. Christophersen. 



B a, a, d: 



Rolf Andvor d, konsul 

Axel Årstal, cand. theoL 

H.'R. Astrtifi, statsraad. 

A. Bfytt, professor. 

IV. C. Brøgger, professor. 

N. R. Bull, sekretær, 

TkiK Dannetng, kommandør kaptein. 

A. C. Drolsum, univ .-bibliothekar . 
Ths. Fearnley, grosserer. 
/■ A. Friis, professor. 
Gerh. Gade, konsul. 

B. Geehnuyden, ingeniør. 



H. Geelmuyden, professor, 
Axel Heiberg, konsul 
N, Ilden, admiral 
P. Nissen, oberstløitnant. 
F. Næser, gener alløitnant. 
C. Pihl, jernbanedirektør. 

0. Rygh, professor. 
L. Schmelsk, keiniker. 

C. H. Schweigaard, adifokat. 
A. Steen, cand. real 

1. H. L. Vogt, professor. 



SekiretaBir og* k a.s s e ir ex*: 

K. O. Bjørlykke, cand. real 



lEL evisorer: 



y. L. Bull, kaptein. E. Kjerschow, assessor. 



Fortegnelse 



over 



Det norske geografiske selskabs medlemmer i 1893 — 94. 



A. Livsvarige medlemmer. 



Christophersen, Ghr., generalkonsul. 
Dannevig, Th., kommandørkaptein. 
Grøndahl, C, bogtrykker. 
Grønvold, Chr. læge, Minnesota. 
Haffner, W., oberst. 
Hals, K., hofpianofabrikant. 
Heiberg, Ax., konsul. 
Holst, M. T., ORSagfører. 
Mohn, H., professor. 
Nielsen, Y., professor. 



Petersen, Peter, generalkonsul. 
Reusch, H., bestyrer af den geol. 

undersøgelse. 
Stang, E., statsminister. 
Storm, G., professor. 
Wedel- Jarlsberg, Herman, fhv. pre- 

mierløitn., godseier (Bogstad pr. 

Kristiania). 



15 



B. Medlemmer, som betaler aarlig kontingent å 4 kr. 



Aamot, P., grosserer. 
Aamot, W. Coucheron, løitnant. 
Abildgaard, kaptein. 
Alexander, Anton, cand. real. 
Andersen Aars, J., konsul. 
Andersen, M. S., grosserer. 
Anderssen, Otto, skolebestyrer. 
Andrén, J. E., grosserer. 
Andresen, N., grosserer. 



Andresen, Nic. C, cand. jur. 
Andvord, Rich., papirhandler. 
And vor d, Rolf, konsul. 
Anker, Herman W., major. 
Arbo, C, brigadelæge. 
Arentz, F., læge. 
Arntzen, A., bankchef. 
Årstal, Axel, cand. theol. 
Aschehoug, T., cand. jur. 



XI 



Astrup, Eivind. 

Astrup, H., stadshaiiptmand. 

Astrup, Hennig, arkitekt. 

Astrup, H. R., statsraad. 

Aubert, V. A., redaktør. 

Baarsrud, Martin, grosserer. 

Balchen, Lauritz, generalkonsul. 

Balchen, fru. 

Barth, C. W., premierløitnant. 

Beck, A. C. A., kopist. 

Beer, J. H., kgl. fuldmægtig. 

Bendixen, Alfred, advokat. 

Bentzon, F., apotheker. 

Berg, Olaf, skolebestyrer. 

Berg, Otto, cand. real. 

Berg, fru værkseier. 

Bergslien, K., kunstmaler. 

Berner, statsraad. 

Bertheau, Therese. 

Bigler, Hjalmar, boghandler. 

Birch-Reichenvald, P., statsraad. 

Bjercke, Alf, kjøbmand. 

Bjerknes, professorinde. 

Bjarstedt, A., ritmester. 

Bjørlykke, K. C, cand. real. 

Bjørn, statsadvokat. 

Bjørnson, B., sceneinstruktør. 

Bjørnson, P., bureauchef. 

Blackstad, frk. Mathilde. 

Blehr, F. W., cand. jur. 

Blytt, A., professor. 

Borrebæk, Joh. Henr., ORSagfører. 

Broch, oberstinde. 

* 

Brøgger, W. C, professor. 
Brøker, frk. T. 
Buch, H., cand. philos. 



Bugge, telegrafinspekt(ir. 

Bugge, F. W., biskop. 

Bull, Edvard, dr. med. 

BuU, J. L., kap tein. 

BuD, N. R., sekretær. 

Bull, S., kaptein. 

Bull, Th. A., farmaceut. 

Burchardt, marinekap tein. 

Burchardt, J. M., kgl. fuldm. 

Butenschøn, N. A. Andr., generaikons. 

Bu vig, H. L., marinol(5itnant. 

Biilow-Hansen, doktor. 

Bødtker, C. F. J., kaptein. 

Bøgh, Vollert H., læge. 

Cappelen, frk. Augusta. 

Cappelen, frk. Aagot. 

Christie, frk. Agnes. 

Christiansen, Georg. 

Christophersen, And., agent. 

Collett, A., bureauchef. 

Collett, J. C, amtmand. 

Collett, R., professor. 

Conradi, frk. Louise. 

Dahl, frk. N. 

Dahl, frk. AUa. 

Dahl, Ove, cand. mag. 

Dahll, Jørgen, ingeniør. 

Damm, Carl, amanuensis. 

Delgobe, Ch., ingeniør. 

Dethloff, Henr., handelsfuldmægtig. 

Dietrich son, L., professor. 

Dop, Fr., advokat. 

Drolsum, A. C, univ.-bibliothekar. 

Due, Paul, arkitekt. 

Dybwad, Bertram, boghandler. 

Dybwad, Jakob, boghandler. 



xn 



Ebbell, Peter, kgl. fuldmægtig. 
Ebbell, M., cand. jur. 
Ebbesen, J. K. B., kaptein. 
Eckhoff, Kr. M., prest. 
Egeberg, K. A., stabsfanejunker. 
Egeberg, Th., livmedikus. 
Eger, frk. Nora. 
Eger, L., ingeniør. 
Ellingsen, Th., grosserer. 
Engh, Martin, løitnant. 
Eriksen, E., bankfuldmægtig. 
Eriksen, E. A., kaptein. 
Falk, Rudolf, ORSagfører. 
Falsen, O., cand. philos. 
Faye, L., overlæge. 
Feamley, Ths., grosserer. 
Fischer, A., sorenskriver. 
Fischer, C. E., cand. mag. 
Fischer, G. A., kontorist. 
Fleischer, toldinspektør. 
Fridtz, R., amanuensis. 
Friele, D. H., kgl. fuldmægtig. 
Fritzner, frk. Borghild, lærerinde. 
Frølich, Th., første hofmarskalk. 
Furu, O. A., statsraad. 
Gade, Gerh., konsul. 
Gedde, J. Kleist, fabrikeier. 
Gedde, Wilh., kavalleriløitnant. 
Geelmuyden, B., ingeniør. 
Geelmuyden, H., professor. 
Getz, direktør. 

Gilboe, Elias M., handelsfuldmægtig. 
Gløersen, F., kgl. fuldmægtig. 
Gjertsen, Fr., skolebestyrer. 
Grette, Kr., cand. real. 
Grimsgaard, Kr., boghandler. 



Grønn, J. M., overlæge. 
Grønneberg, J. F., kjøbmand. 
Grønvold, A., ekspeditionssekretær. 
Haagensen, Bemh., urmager. 
Haanshus, J., apotheker. 
HafFner-Jenssen, frk. H. 
Haffner, Einar, cand. real. 
Haffner, Wilhelm, boghandler. 
Hald, J. K.. direktør. 
Hall, Chr., stiftsprovst. 
Halvorsen, J. B., amanuensis. 
Halvorsen, O. A., grosserer. 
Hammer, K. V., journalist. 
Hammond, Th., børskommissær. 
Hansen, Andr., prest. 
Hansen, Andr. M., dr. phil. 
Hansen, C. M., advokat. 
Hansen, Eyvind, cand. jur. 
Hansen, H., institutbestyrer. 
Hansen, H. V., bankkasserer. 
Hanseh, S., skibsreder. 
Hansen, Th., direktør. 
Heftye, Th., premierløitnant. 
Helliesen, H., toldskriver. 
Henrichsen, S., overlærer. 
Harbitz, Georg, premierløitnant. 
Hesselberg, Iver, cand. real. 
Hesselberg, K., cand. jur. 
Heyerdahl, A., grosserer. 
Heyerdahl, frk. J. 
Heyerdahl, N. A., grosserer. 
Hej-erdahl, P. M., ingeniør. 
Hildrum, E. 
Hiorth, Wilh., læge. 
Hjorthøy, H., ORSagfører. 
Hoel, Klaus, cand. jur. 



xm 



Holmboe, O., overtoldkontrollør. 
Holst, Elling, dr. overlærei*. 
Holst, L., redaktør. 
Holt, kaptein. 
Holtan, Thv., kaptein. 
Holter, fru direktør Wilh. 
Homan, H., advokat. 
Horn, H. T., kjøbmand. 
Hoasken, O. Smith, tandlæge. 
Hovelsrud, J. 

Hvistendahl, W., grosserer. 
Hvoslef, frk. Helga. 
Hvoslef, H. H., apotheker. 
nden, N., admiral. 
Irgens, Andr., doktor. 
Isachsen, G. A., cand. philos., bog- 
holder. 
Jacobsen, Harald, cand. jnr. 
Johannesen, A. T., dr. Univ. -docent. 
Johannson, J., generalkonsul. 
Just, August, agent. 
Jøigensen, A., kjøbmand. 
Jørstad, frk. M. 
Jørstad, C, ritmester. 
JiJrstad, £nevold. 
Jørstad, E. H., major. 
Kaalaas, B., cand. real. 
Kejser, C, skolebestyrer. 
Kiendf, R., generalfelttøimester. 
Kildal, B., statsraad. 
Kielland, fin W. 
Kjelsen, Th., ORSagfører. 
Kiær, fru S. 
Kiær, A. N., direktør. 
Kjerboe, stabsfanejunker. 
Kjerechow, E. T., assessor. 



Klem, P. N., civilingeniør. 

Klingenberg, T. O., oberstløitnant. 

Klingenberg, H. O., advokat. 

Klouman, Gerh. 

Klæboe, H. B., skolebestyrer. 

Knudsen, Klaus, fotograf. 

Knudsen, Ditlef, ingenidr. 

Kolderup, Carl, cand. real. 

Kraift, Carl, cand. pbilos. 

Krag, frk. Bolette, lærerinde. 

BLrag, H. H., veidirektør. 

Krog, F. A., OBSagforer. 

Krogh, Carl, grosserer. 

Krohn, W., kaptein. 

Lambrechts, M., høiesteretsjustitiarius. 

Lambrechts, Th., boghandler. 

Lampe, H. J., pastor. 

Lampe, frk. Drude. 

Larsen, L., adjunkt. 

Lerche, frk. Marie. 

Lie, frk. Laura. 

Lind, Andr., grosserer. 

Lorentzen, Lars H., agent. 

Lous, K. H., advokat. 

Lumholtz, L., advokat. 

Lunde, kaptein. 

Lyche, C, læge. 

Lyche, Henr., cand. theol. 

Løken, Johan, grosserer. 

Maartmann, frk. Nina. 

Mathiesen, institutbestyrer. 

Maurer, A., ritmester. 

Maurer, frk., skolebestyrerinde. 

Moestue, Ludvig, grosserer. 

Moestue, Thv., grosserer. 

Mohn, Henrik E., ingeniør. 



XIV 



Motzfeldt, Axel, kap tein. 

Motzfeldt, Ernst, statsraad. 

Munch, P., læge. 

Muller, S., marinekap tein. 

Møller, frk. Sofie, lærerinde. 

Møller, Lovise. 

Nansen, A., ORSagfører. 

Nansen, Fridtjof, dr. philos. 

Nergaard, K., handelsfuldmægtig. 

Nickeisen, N., skolebestyrer. 

Nilsen, Ingar, advokat. 

Nissen, P., oberstløitnant. 

Nissen, frk. Stine. 

Norman, Trygve. 

Normann, J. F., kaptein. 

Nygaard, W., boghandler. 

Nyquist, J., premierløitnant. 

Nysom, H., statsraad. 

Nær up, A., overlærer. 

Næser, F., generalløitnant. 

Ollendorff, frk. Mimi. 

Olsen, Alb. E., korrespondent. 

Olsen, Harald, arkitekt. 

Olsen, M., snedkermester. 

Ording, J., premierløitnant. 

Overwien, Teod. 

Parmann, G. K. Johs., boghandler. 

Parr, frk. 

Pauss, B., skolebestyrer. 

Pedersen, S., ekspeditør. 

Petersen, A. C, grosserer. 

Pettersen, Hj., amanuensis. 

Pihl, C, jembanedirektør. 

Pihl, Carl J., agent. 

Prestrud, O., lærer. 

Qvisling, N. A., læge. 



Reinhardt, frk. A. 

Rieck, O!, kom. -kap tein. 

Riis, frk. Fanny. 

Ring, L., korpslæge. 

Ringi, M., skolebestyrer. 

Ringnes, E., fabrikeier. 

Rosenberg, Axel, agent. 

Rustaxi, F., kammerherre. 

Rj'gh, O., professor. 

Rye, j)remierløitnant. 

Rømer, H., pastor. 

Røyem, C, feierinspektør. 

Sagen, K., stabsfanejunker. 

Sandberg, E., cand. theol. 

Sars, G. O., professor. 

Saxlund, E., advokat. 

Schaanning, P., ingeniør. 

Schartum Schwensen, grubedirektør. 

Scheel, J. H., ingeniør. 

Sclieen, J., forstmester. 

Schetelig, H. F., skibsreder. 

Schibsted, A., redaktør. 

Schilling, F., bygmester. 

Schiøtt, P. O., professor. 

Schiøtz, O. E., professor. 

Schjøth, Hans, overlærer. 

Schjøth, frk. Thora. 

Schlytter, Carsten, kgl. fuldmægtig. 

Schmelck, L., kemiker. 

Schram, Jacob, grosserer. 

Schweigaard, C. H., statsminister. 

Schweigaard, Fr., handelsfuldmægtig. 

Schønberg, frk. Wilhelmine. 

Sendstad, Olav, skolebestyrer. 

de Seue, C. M., oberst. 

Sinding-Larsen, Alfr., brigadeauditør. 



XV 



Sinding-Liarseri, F., premierløitnant. 

Simonsen, P., grosserer. 

fæener, £iDar, dr. philos., apotheker. 

Skamarken, Gustav, student. 

Skattam, O. J., cand. mag. 

Skramstad, L«., landskabsmaler. 

Skøyen, O., tandlæge 

ShbiI!, Emar, arkitekt. 

Smith, frk. Thora E., lærerinde. 

Solem, Johs., kaptein. 

Steen, A., cand. real. 

Steen, Chr., grosserer. 

Steen, Joh., grosserer. 

Steenstmp, frk. H. 

Størmer, F., ingeniør. 

Stønner, J. Li., apotheker. 

Sandt, Michael, cand. mag. 

Svensen, H., boghandler. 

Sæthren, O., ORSagfører. 

Swensen, D., fabrikeier. 

Sørensen, frk. 

Sørensen, fru. 

Tangevald, L. A., grosserer. 

Taranger, A., univ. -stipendiat. 

Ton Tangen, Herm. 

Trap-Meyer, arkitekt. 

Thesen, J., læge. 

Unine-Larsen, A., grosserer. 

Tobiesen, Henr., bureauchef. 

Todsen, Jacob A. 

Torp, Alf, professor. 

Torkildaen, T. Kielland. 



Treschow, F. W., første hoQæger- 

mester. 
Tviberg, P., bankrevisor. 
Tøtterman, Alb., generalkonsul. 
Uchermann, V., docent. 
Unger, C, advokat. 
Vartdal, N., cand. mag. 
Vedeler, B. C, dr. med. 
Vibe, J., cand. jur. 
Vogt, N., redaktør. 
Vogt, I. H. L., professor. 
Vold, J. Mourly, professor. 
Webjømsen, Christian, kjøbmand. 
Ween, M. A., stabsfanejunker. 
Welhaven, H., arkitekt. 
Wennevold; O., fuldmægtig. 
Wessel-Berg, H. A., telegraf bestyrer. 
Wetlesen, frk. Marie. 
Wille, A., læge. 
Willms, A., sekretær. 
Willumsen, kjøbmand. 
Winge, Chr. S., agent. 
Winge, E., professor. 
Winge, P., overlæge. 
Winge, Poul, fængselslæge. 
With, Carl, generalmajor. 
With, Johannes N., grosserer. 
Wright, Just, konsul. 
Ødegaard, K. V., kaptein. 
Øvergaard, A., oberst. 
Øyen, P. A., stud. real. 



367 



XVI 



c. Medlemmer, der tilhører andre medlemmers husstand. 



Butenschon, fru Hanna. 

Aamot, fru grosserer. 

Abildgaard, fru kaptein. 

Andersen, fru skolebestyrer. 

Andersen, frk. Valborg. 

Andresen, fru grosserer N. 

Ar bo, fru maler. 

Arentz, fru Emilie. 

Arentz, frk. Magnella. 

Arntzen, frk. Gunla. 

Aschehoug, fru C. 

Astrup, statsraadinde. 

Astrup, frk. Anna. 

Astrup, frk. Augusta. 

Baarsrud, fru Petra. 

Baarsrud, frk. Anna. 

Balchen, fru Pauline. 

Balchen, frk. 

Barth, fru. 

Berg, fru Christiane. 

Berg, frk. Gabrielle, lærerinde. 

Birch-Reichenwald, statsraadinde. 

Bjurstedt, fru ritmester. 

Blom, fru H. 

Borrebæk, fru. 

Broch, Ole Jacob, kadet. 

Broch, frk. Christine. 

Brøgger, professorinde. 

Bull, fru kap tein S. 

Bull, fru Fanny. 

Bull, fru dr. med. Edvard. 

Bugge, fru telegraiinspekttJr. 



Burchardt, fru kaptein. 

Butenschon, fru Hanna. 

Bødtker, fru kaptein. 

Christiansen, fru. 

Christophersen, fru Sophie. 

Christophersen, fru generalkonsul. 

Collett, fru A. 

CoUett, amtmandinde. 

Dahll, fru Ginni. 

Delgobe, Henri. 

Duborgh, fru Caroline. 

Duborgh, fru Anna. 

Dybwad, fru Elisabeth. 

Ebbesen, David. 

Eckhoff, fru. 

Eger, frk. Agnes. 

Eriksen, fru kap tein E. A. 

Eriksen, frk. Elise. 

Falck, fru Taleth. 

Falck, frk. Margit. 

Fischer, Einar. 

Fischer, Sverre. 

Fleischer, fru toldinspektør. 

Fritzner, frk. Pauline. 

Furu, statsraadinde. 

Gade, fru konsul. 

Geelmuyden, fru Benedicte. 

Gjertsen, fru skolebestyrer. 

Gløersen, fru. 

Grønn, fru overlæge. 

Grøndahl, frk. Margrethe. 

Haffner, frk. Helga. 



XVII 



Haffner, oberstinde. 
Haffner, M. S., kadet. 
Haffner, W. W., student. 
Hall, fm stiftsprovst. 
Hald, fru direktør. 
Hansen, fru pastor Andr. 
Hansen, fm Agda. 
Hammer, fru Valborg. 
Heftye, fru. 
Helliesen, frk. Anna. 
Henrichsen, fru. 
Heyerdahl, fru Clara. 
Heyerdahl, frk. E. 
Homan, Chr., ingeniør. 
Homan, W., stad. polyt. 
Horn, frk. 

Johannesen, fru dr. 
Johannsen, Hartvig. 
Jørgensen, frk. Anna. 
Jingensen, frk. Marie. 
Jørgensen, N. 
Jørgensen, Sigrid. 
J^rstad, frk. Sophie. 
JvJretad, fru ritmester. 
Kaalaas, fru. 
luær, fru Edle. 
Kjerschow, fru. 
Kjerschow, frk. Mariane. 
Kierulf, frk. A. 
Kierulf, frk. Ida. 
Knudsen, fru Oluffa. 
Kopsland, fru E. 
Krafft, fru E. 

Thoresen-Krog, fru Cecilie. 
Krog. frk. Gina. 
Krogh, fru Mathilde. 



Lambrechts, fru Miska. 
Lumholtz, fru advokat. 
Lunde, Herman. 
Løken, Alfred. 
Maurer, fru ritmester. 
Maurer, fru Natalie. 
Mohn, fru professor. 
Mohn, frk. Louise. 
Motzfeldt, fru kaptein. 
Muller, fru kaptein S. 
Møller, Bolette. 
Sars-Nansen, fru Eva. 
Nielsen, fru Karen. 
Nielsen, Carsten Tank. 
Nilsen, fru advokat. 
Nissen, Hartvig. 
Nissen, Jacob. 
Nissen, fru Henriette. 
Norman, Trygve. 
Nygaard, fru W. 
Nærup, fru overlærer. 
Overwien, fru Hanna. 
Petersen, fru Lovise. 
Pettersen, frk. R. 
Reusch, fru dr. 
Reusch, frk. Kristine. 
Rieck, fru kom. -kaptein O. 
Ringnes, fru Kaja. 
Ringnes, fru Kitty. 
Rink, fru Signe. 
Rustad, fru Marie. 
Rømer, fru pastor. 
Saxlund, fru A. 
Schiøtz, fru professor. 
Schjøtli, fru Inga. 
Schlytter, fru. 



IQ 



xvm 



Schweigaard, frk. 

Schwensen, Alfr., stud. philol. 

SteeD, fru Elisabeth. 

Steen, fru Chr. 

Steen, fru grosserer Joh. 

Størmer, Carl, student. 

Swensen, fru Thrine. 

Swensen, frk. Thrine. 

Swensen, G., cand. jur. 

Szacinski, frk. Hulda, 

Sørensen, H. 

Sørensen, K. 

V. Tangen, fru Anna. 

V. Tangen, Chr. 

Thellefsen, frk. Karen, lærerinde. 

Unger, fru advokat. 



Vogt, fru professor. 
Vogt, fru Helene. 
Webjømsen. fru Alwina. 
Welhaven, fru Margrethe. 
Willms, frk. A. 
Willms, frk. K. 
Willms, frk. Ragna. 
Winge, G., stud. med. 
Winge, frk. Sophie. 
Winge, fru professor. 
Winge, frk. Marianne. 
With, frk. Aagot. 
Wright, fru konsul. 
Ødegaard, fru Inga. 



165 



D. Udenbys medlemmer. 



Aas, E., skolebestyrer, Sandnes. 
Berg, Haakon, statsadvokat, Elverum. 
Dahl, H. M., høiskoleforst.. Sogndal. 
Dietrichson, O., kaptein, Trondhjera. 
Falch, grosserer, Laurvik. 
Fougner, O. A., ingeniørmajor, Os- 

karsborg. 
Grundtvig, Otto, apotheker, Lilleh. 
Hartmann, Jac, cand. theol., T.hjem. 
Holmboe, Conrad, konsul, Tromsø. 
Horn, rektor, Hamar. 
Lammers, Aage, ingeniør, Drammen. 



Landmark, Th., docent, Aas. 
Lange, Olaf, geograf, Kjøbenhavn. 
Lunds universitetsbibliothek, Sverige. 
Nielsen, O., foged, Tønset. 
Rømcke, H., plantagebest., Drammen. 
Sem, £., Fredrikshalds bibliothek. 
Strøm, Boye, stiftamtmand, Ttodqsø. 
Trondhjems kathedralskole. 
Trondhjems tekniske læreanstalt. 



20 




# 



XIX 



Det norske geografiske selskab er indtraadt i bytteforbindelse 
med følgende institutioner og selskaber: 

Bergen. Bergens Museum. 
Berlin, Gesellschaft fur Erdkunde. 
Borcleaux. Société de Géographie commerciale. 
Bremen, Geographische Gesellschaft. 
Dresden. Verein fur Erdkunde. 
Edinburgh. Royal Scottish Geographical Society. 
Greifswald. Geographische Gesellschaft. 
Halifax. Nova Scotian Institute of Naturel Science. 
Hamburg. Geographische Gesellschaft. 
Havre. Société de Géographie commerciale. 
Helsingfors. Sallskabet for Finlands geografi. 

Geografiska foreningen i Finland. 
KieL Naturwissenschaftl. Verein f. Schleswig-Holstein. 
Kjebenhavn. Det kgl. danske geografiske selskab. 
Lima. Sociedad Geografica de Lima. 
Liverpool. Liverpool Geographical Society. 
London. Royal Geographical Society. 
Melbourne. Royal Geographical Society of Australasia. 
Neapel. Societa Africana D'Italia. 
Neuchatel. Société Neuchåteloise de Géographie. 
Newcastle. Tyneside Geographical Society. 
New- York. The American Geographical Society. 
Paris. Société de Géographie. 

Société de Géographie commerciale de Paris. 
Librairie Hachette & C**- 
Philadelphia. The Geographical Club. 
Rom. Societa geografica Italiana. 

San Francisco. The Geographical Society of the Pacific. 
St. Petersburg. Det keiserl. russiske geografiske Selskab. 
Stockholm. Svenska Sallskapet for Antropologi och Geografi. 

Geologiska foreningen. 
Svenska turistforeningen. 
Tr ondhjem. Det kgl. norske videnskabers selskab. 
Upsala. Det geologiske institut. 
Washington. Smithsonian Institution. 
M^en, Verein der Geographen an der Universititet. 

K. u. k. naturhistorisches Hof-Museum. 
Winnipeg. The Historical and Scientific Society of Manitoba. 



XX 



Desuden sendes aarbogen til følgende institutioner og tidskrifter 

Bergen. Naturen. 
Braunsweig. Globus. 
Gotha. Petermann's Mitteilungen. 
Geographisches Jahrbuch. 
Kristiania, Kristiania arbeiderakademie. 
Stuttgart. Das Ausland. 
Wien. Deutsche Rundschau. 

Geographische Jahrbiicher. 



Selskabets bibliothek er forøget med følgende bøger: 

A. Indkomne som gave: 

1. Fra boghandler 6. K. Joha. Parmann, Krlstlaiila. 

Stanley reise gjennem de sortes verdensdel ved Eilert Paulsen. 

Hovedjægerfie paa Borneo af Carl Bock. 

Templer og Elefanter - — 

Fra Østen af Birger Hall. 

Vegas reise omkring Asia og Europa af A. E. Nordenskjold, 

2. bind. 
De store reisers og de store reisendes historie af Jules Verne. 
Det XVIII aarhundredes store sømænd - — 

Det XIX aarhundredes reisende - — 

Fra den kinesiske mur til Japans hellige bjerg af W. Coucheron- 

Aamot. 

2. Fra professor R. Halt, Helsingfors. 

Grunddragen af almånna geografin af R. Hult. 

B. Ved bytte eller kjøb: 

Le Tour du Mo7ide, nouveau Journal des voyages. Illustr. fra 

Hachettc & 0\ 
Svensk a turistforeningens årskrift, 7 aargange. 
The art of projection and complete magic lantern manual. 

London 1893. 
Hints to Travellers. Royal Geographical Society, 7de udgave. 

London 1893. 
Det kongelige norske videnskabers selskabs skrifter 1891 og 1892. 



Prof. dr. Tngiar Nielsen: 

tla.s og^ Sa.!b.a.i?a.. 



Foredrag den Ilte Oktober 1893. 



I Januar og Februar maaneder dette aar opholdt jeg mig, paa rei- 
sen fra det sydlige Spanien til Italien, i flere uger i Algerien og Tunis. 
Jeg gjennemrciste i denne tid en større del af de nordlige landskaber og 
foret<^ tillige en udflugt tværsover Atlas til den nordøstlige oasegruppe 
i Sahara, omkring Biskra. I forveien havde jeg, med bistand af den 
literatur, hvortil der hos os er adgang, søgt at studere de samme land- 
skabers gec^rafi og ethnografi og havde derover holdt forelæsninger 
her ved universitetet. Bortseet fra den ældre literatur, er der alene i 
de sidste tre aartier udkommet en mængde, mer eller mindre værdi - 
Mde værker over Algerien og Tunis, saaledes at den, som vil sætte 
sig ind i disse interessante landes forhold, ikke mangler veiledning, og 
hvert aar, som gaar, bringer ny berigelse af denne literatur. *) 

Det var nærmest under dette arbeide, at min interesse blev vakt 
for Nordafrika, og ud af denne interesse var der voxet ønsker om per- 
sonlig at kunne se dette land, — ønsker, som atter fremkaldte reise- 
planer, der omsider, efter mange overveielser, havde antaget bestemte 
former og bleve virkeliggjorte. Da jeg derfor om morgenen den I2te 
Januar første gang saa den afrikanske kyst ved Melilla, var det for mig 



^ Jeg maa her med taknemmelighed nævne den liberalitet, hvormed universitetsbiblio- 
thekar A. C, Drobum har imødekommet mine ønsker om nye anskaffelser af modern 
literatur over Nordafrika. 



som at møde en god bekjendt, med hvem jeg længe havde staaet i 
brevvexling, men som jeg endnu ikke havde seet med egne øine. Da 
jeg den 3die Februar om aftenen fra La Golettas rhed styrede ud forbi 
Karthago mod Pantelleria og Sicilien, var det, som om jeg, uanseet det 
personlige bekjendtskabs korte varighed, forlod en gammel ven, hvem 
jeg atter haabede at kunne gjense. 

Jeg skal da her, inden det enkelte foredrags korte ramme, forsøge 
at give nogle skildringer fra det land, som jeg under disse omstæn- 
digheder har gjennemreist, og som jeg paa min reise, saavidt dertil 
var anledning, har søgt at studere. 



Det er en velbekjendt sag, at det nordvestlige Afrika niellem 
Atlanterhavet og Syrterne, der opfyldes af Atlas og denne fjeldkjædes 
forskjellige udgreninger, i sin bygning er meget forskjelligt fra denne 
verdensdel forøvrigt, medens der til gjengjæld forefindes væsentlige over- 
ensstemmelser med det sydvestlige Europa. Atlaslandskaberne ere ikke 
saa meget den nordlige afslutning af de sortes verdensdel, af det mørke 
fastland, som den sydlige begrænsning af det store, vestlige Middelhavs- 
bækken, og de ere ogsaa i sit udseende prægede derefter. Disse land- 
skaber ere ikke meget afrikanske, men mere sydeuropæiske, nærmest 
spanske, for en del italienske *). Naar Spaniolen omtaler de besiddelser, 
hans land endnu eier paa Nordafrikas kyst, som dele af det, han kal- 
der mitierra (mit land), da kan derved ikke være noget paafaldende, 
idet begge sider af Middelhavet her have den samme karakter, ganske 
som om de vare bredder af en mægtig fjord af usædvanlige dimen- 
sioner. Geologerne lære jo ogsaa nu, at strædet ved Gibraltar længe 



*) Atlas, »nur ein Glied des grossen mediterranen Faltungsgebirges, ist sozasagen ein 
nordischer Fremdling auf dem einformigen afrikanischen Boden, der erst in relativ 
spater Zeit sich an das uralte afrikanische Festland angeschlossen und in seiner 
voUen Gestalt und Bedeutung entwickelt hat.« Dr. Max Blanckenhorn, Die 
geognostischen Verhåltnisse von Afrika, I, s. 3. 



\'ar lukket, og at det rimeligvis først er opstaaet i en forholdsvis 
ny tid;>) 

Atlas er det fælles navn for de fjeldpartier, som gjennemskjære 
det nordvestlige Afrika, fra Syrteme til Middelhavet. Det er et fra den 
klassiske oldtid hævdet navn, der frembyder sine fordele. Men det er 
ukjendt for de folkestammer, der i vore dage bebo høider og dale i 
dese fjelde. Berbere og Arabere kjende intet fællesnavn for disse 
fjelde; for dem bliver den orografiske enhed indskrænket til hver enkelt 
af de kjæder, i hvilke det store fjeldsystem er udstykket. 

Atlas er i ordets egentligste forstand et system af fjeldkjæder og 
det slutter sig til de tilsvarende fjeldsystemer, der paa den nordlige 
side omgive det vestlige Middelhavsbækken. Det gaar ind som et led 
i rækken af de spanske fjelde, Pyrenæerne og Appenninerne. Atlas 
udmærker sig videre ved den sterke foldning det har undergaaet, og 
det skiller sig allerede derigjennem ud fra de øvrige fjeldpartier, som 
Afrika kan have at opvise. I flere af de passer, der føre gjennem 
de enkelte kjæder, frembyder sig en fortrinlig anledning til at se og stu- 
dere disse foldninger, maaske allerbedst i Jernporten og i Saharamunden. 

Som samlet fjeldsystem har Atlas en betydelig længde. Fra det 
vestl^te endepunk i Marokko og til det østligste i Tunis er det be- 
regnet til 2300 km. Alperne beregnes, efler den længere, ytre linie 
til 1500 km.; Pyrenæerne ere kun 450 km. 

Som et afsluttet parti for sig selv, staar det marokkanske Atlas, det 
høieste, det ældste og det mindst kjendte. Det er dog sikkert, at det 
i flere henseender skiller sig fra det algeriske og tunesiske. Hvad jeg 
iiar seet af dette, er kun ganske lidet, en del af den høie kystrand, der 
strækker sig fra Melilla vestover henimod Ceuta og er kjendt under 
navnet Er-Rif, samt den fladere, med enkelte pyramidalske høider 
gennemsatte kyst fra Melilla, østover til Algeriens grænse. Jeg skal 
da heller ikke her dvæle videre derved, men kun give nogle alminde- 
lige bemærkninger om det marokkanske Atlas, paa grundlag af let til- 
gjængelige kilder.*) 



*) Blanck enhorn, anf. St 

') Et njt, indgaaende værk er Dr. Paul Schnell, Das marokkanische Atlas- 
gcbirge. 



!• 



I Marokko har Atlas en central kjæde, der fra Atlanterhavskysten 
gaar mod NØ til sultanatets østgrænse. I denne findes der meget høie 
toppe, der anslaaes lige til 4500 m., saaledes at de i høide skulde 
kunne maale sig med de større Alpetoppe. Uden at der kan tales 
om saakaldt evig sne, ere dog mange af disse toppe, paa grund af sin 
høide over havet, gjennem den større del af aaret bedækkede med sne. 
Ogsaa de passer, der føre over denne centrale kjæde, ligge i en meget 
betydelig høide over havet. Til Centralkjæden, som af geograferne 
almindelig benævnes det høie Atlas, og ialfald hos Berberstammerne i 
det sydlige Marokko er kjendt under navnet Idrar-en-drann, slutter der 
sig paa begge sider andre kjæder, der, skjønt lavere, dog i sig selv 
ere ganske mægtige. Paa den indre, sydøstlige side løber, som en 
saadan kjæde, det saakaldte Anti-Atlas, Paa nordsiden ligger det saa- 
kaldte Melletnatlas og andre fjeldrygge, der mod nord finde sin afslut- 
ning oppe ved kysten i Er-Rif, som der hæver sig i veiret som en brat 
fjeldmur med steilt affald mod havet. Da folket her ansees for at være 
meget utilgjængeligt, vildt og uvenligt mod de christne, har det ikke 
været tillokkende at begive sig derind. Som en følge deraf hører denne 
del af Marokko, den nordøstlige, til de for nærværende mindst kjendte 
punkter i Afrika. Af samme grund tør det ogsaa være bedst at udtale 
sig med meget forbehold om bygningen af de fjeldkjæder, som paa 
nordsiden støde til det høie Atlas, og indtil videre kan det være nok 
at omtale det nordlige Marokko i almindelighed som et mere kuperet 
fjeldland, gjennemsat af enkelte større slettepartier. En af disse sletter 
er El-Gharb, som allerede i den graa oldtid var bekjendt som et rigt 
kornkammer. Denne slette indtager det meste af den vestlige del af lan- 
det nordenfor det høie Atlas ; det er en lavslette, bedækket af en frugt- 
bar humus, og paa denne bor en større del af Marokkos befolkning. *) 

Ulige bedre kjendt og undersøgt er det mindre parti af Atlas, der 
tilhører Algerien, og den østlige afslutning . ^ nis^), til hvilke jeg nu 
gaar over. 



*) Dr. Oskar Lenz, Timbuktu, T, 351. 

') Dr. A. Rothpletz, Das Atlasgebirge Algeriens i Petermanns Mit- 
theilungen, Bd. 36 (1890), s. 188 flg. 



Det høie Atlas træder over i Algerien med synkende høide og 
bøier der tillige mere over i østlig retning. Som geografisk fælles- 
betegnelse fører det nu navn af det store Atlas eller det sahariske 
AtlaSy medens ogsaa her den indfødte befolkning kun kjender navne 
paa de enkelte dele. Paa sydsiden falder det store Atlas lige af mod 
Sahara. Paa nordsiden begrænses det af det eiendommelige plateau, 
som indtager de midtre dele af det vestlige og centrale Algerien. Det 
er en region for sig selv, de store høisletters region eller Chotternes 
plateau^). Paa disse vidder gror hovedsagelig kun alpha, men da ogsaa 
i store mængder, og med rette anvende franskmændene om dem et 
udtryksfuldt navn, Alphahaifet Hos os er muligens betegnelsen Chott 
ikke almindelig kjendt, udenfor de søer af dette navn, der ligge i den 
til bugten ved Gabes stødende depression, hvilken Roudaire i sin tid 
foreslog at sætte under vand. De fleste Chotter eller Sbakh (flertal af 
Sedkah), som de ogsaa benævnes, findes imidlertid oppe paa den store 
algeriske høislette. De ere omfangsrige indsøer, der ved vintertid mod- 
tage tilløb af det vand, som da kan falde, hvilket atter om sommeren 
fordamper. Inde paa det marokkanske omraade ligger Chott Tigri, 
Ckott Rarbi eller Gharbi og videre mod øst rækken af de algeriske 
Chotts, Ckott Chergui, Zahrez Gharbi (857 m. o. h.), Zahrez Chergui 
(771 m. o. h.), endelig længere i øst Chott Hodna, efter hvilken det øst- 
ligere parti af høisletten kaldes Hodnaplateauet. Dertil kommer en del 
mindre søer. Fælles for dem alle er deres salte vand ; de have en vak- 
ker, blaa farve, som minder om havet, og naar fordampningen er be- 
g}Tidt, dækkes de efterhaanden af et blændende hvidt saltlag, der ligner 
sne. Disse Chott'ers størrelse er meget forskjellig; Chott Gharbi har 
en længde af 44 km., med en bredde af 7 — 20 km., medens Chott 
Chergui er 140 km. lang og i bredde vexler mellem 10 og 20 km. 
Chott Hodna har en længde af 75 km., en bredde af 7— 18 km.') Fra 
høisletten rinder kun lidet vand ned i de lavere egne; det meste for- 
damper oppe i høiden fra saltsøer og saltmyrer. 



*) »Le nom de hauts plateaux est expressif et eta^U, Maurice Wahl, L'Algcrie 
(deuxicme edition, 1 889), pag. 40. 

^) M. Wahl, L'Algérie, pag. 41. 




østenfor Hodnaplateauet skjærer større høider tværs over; men 
derpaa følger andre høisletter, som dog ikke naa op mod de vestlige 
i udstrækning. Disse regnes da heller ikke med til det store Chott- 
plateau, uagtet karakteren væsentlig er den samme.*) 

Høislettens begrænsning mod syd er, som allerede nævnt, d 
sahariske Atlas. Dette danner en lang kjæderække, afbrudt af enkel 
passer. Et af dets østlige partier er Djebel Amaur, et af dens vest* 
lige Djebel Aurés, i hvilket findes Algeriens høieste punkt, toppen 
Chélia 2312 m.*). Djebel Aurés begrænses mod vest af en tværdal, 
der sænker sig ned mod El-Kantra og der gjennembryder en fremskudt 
smalere tværkjæde i det berømte pas Fum-es-Sahara, Saharamunden, 
af Romerne kaldet calceus Herculis, berømt som en af de gamle hoved- 
indgange til Sahara. 

Det sahariske Atlas er den store sydlige foldning. Paa pla- 
teauernes nordlige side er der en tilsvarende foldning, der paa det 
nærmeste naar den i høide, og som er noget bredere. Dette er d^t 
lille Atlas eller, som det endnu hyppig benævnes, Tell- Atlas. Tell skal 
— siges der — egentlig være en betegnelse paa Algeriens kystland, 
og der tillægges ofte: det frugtbare kystland. Men Tell er dog noget 
mere. Det indbefatter kysten, hele den nordre Atlaskjæde, til og med 
Chottplateauet, samt endelig den smalere østlige del af plateauet. 

»Hvor langt gaar Tell?« spurgte jeg Mohammed el-Hadj ben 
Gannah, høvding over den arabiske Gherabrastamme, der selv om som- 
meren fra Sahara trækker op paa plateauerne. 

»Tell gaar til Batna; Batna ligger i Tell,« lød hans svar. 

Batna er den befæstede by, der er anlagt for at beherske ned- 
gangen til Saharamunden, og ligger ved foden af Djebel Aurés. 

I virkeligheden er Tell ikke saa meget et orografisk, som det er 
et klimatologisk begreb. Paa arabisk betyder ordet »høide«, og derfor 
passer navnet bedst paa det stærkt kuperede kystland. Det er imid- 



*) Dr. Rothpletz, anf. st., s. 194 opstiller den formodning, at da de store plateauer 
tilhøre det ældre Miocænfastland, saa kan det være, at dette ikke har eiet den samme 
evne til at gjennemgaa foldningsprocessen som det yngre Pliocænfastland, hvor det 

store Atlas kommer ind paa deltes omraade; »der grosse Atlas hat« — siger han 

»seine hochsten Berge und seine gedrångtesten Ketten im Pliocanfestland«. 

*) Der findes ogsaa en anden høideangivelse, 2320 m. 



Ii 

il 
•I 



E f,- 






8 



lertid derfra blevet udstrakt til at omfatte hele den del af Algerien, der 
i den romerske tid var frugtbart kulturland, men ikke nogen af de slet- 
ter, paa hvilke steppens eller ørkenens karakter er fremherskende. 
Fastholdes dette, er det vigtige spørgsmaal om grænselinjen forholdsvis 
let at klare *). 

Det lille Atlas hæver sig lige op af havet. Det er heUer ikke en 
enkelt kjæde, men en række af kjæder, der hovedsagelig gaa i samme 
retning som kystlinjen. Længst i V., mod Marokkos kystfjelde og disses 
fortsættelse, hæver sig fjeldene ved Tlemcen. Efter dem følger en kjæde 
OuarseniSy der stiger til 1985 m., og saa Bibankjædetiy hvis navn (af 
bab. Flertal bibaii) viser, at den er gjennembrudt af passer. Et af dem 
er det berømte pas, yernporten, der betragtes som Indgangen til den 
egn, som Franskmændene kalde la grande Rabylie^ Nærmere kysten 
løber i vest en lavere kjæde, der ender i den vakre høide Sahel, mod 
hvis ryg staden Alger læner sig, og mere østlig det høie Djurdjura^ 
der i Laila- Khedidja naar 2308 m.. altsaa paa det nærmeste Chélias 
lige. Endnu mere østlig, adskilt fra Djurdjura ved Oued Sahels Dalføre, 
følger Baborkjæden, 

Det er dels massive, mægtige kjæder, dels rækker af enkelte, iso- 
lerede høider, men alle gjennemgaaende med samme længderetning, 
sydvestlig til nordøstlig, efterhaanden med kystlinjen bøiende mere over 
i østlig retning. 

Mellem kjæderne ligger der brede, dybe dale, og disse ere som 
trinene, i hvilke Atlas hæver sig op til sit store indlandsplateau. Den 
øverste dal, det er plateauet i hele dets bredde. Kysten er i alminde- 
lighed brat, lidet tilgjængelig og fattig paa havne. De løse stenarter 
tillade havets bølger at grave dybe huller, og undertiden vidne gjen- 
staaende klipper i strandens nærhed om, at kysten engang har strukket 
sig længere ud. Kun ruiner af det undergravede fjeldparti I 

Af alle kjæder i det lille Atlas er den, som ender i Sahel, den 
mest isolerede. Den skilles først i V. ved den slette, der omgiver Oran 



*) Smlgn. Dr. Rothpletz, anf. st., s. 190. Denne forfatter vil endog have benæv- 
nelsen »Tell« helt udryddet af orografien, og jeg er tilbøielig til at slutte mig 
dertil, ialfald i den form, at jeg ikke kan anbefale at benytte den altfor gjængse 
benævnelse »Tell-Atlas«. 



og den derværende store Sebkah, fra Ouarsenis og andre af de indre 
Igæder; dernæst følger den store dal, hvori Chelif strømmer, og saa 
Mehdja, den vidunderlig rige slette, der omgiver Rlidah og Alger. Her 
er der alene mellem Chelifs dal og Metidja en lavere høide at over- 
skride. 

Længdedalene ere, som regel, alle brede. Deres bund kan ligge 
indtil 1000 m. over havet. Tværdalene, fra S. til N., ere smalere og 
vildere. Det er i dem, man finder de passe, der aabne adgangen til 
det indre. 

I de østlige partier af det algeriske Atlas blive fjeldmasseme mere 
sammenhaengende, og de blive derfor for en Nordmand mere hjemlige. 
Hinsides den tunesiske grænse kan der ikke længere paa samme maade 
som i Algerien tales om en dobbelt Atlaskjæde, skilt ad ved et mel- 
lemliggende høideplateau. Det lille Atlas er allerede ophørt omtrent 
ved den politiske grænse. Om der ogsaa her er kjæder, saa trænges 
de mere sammen; høiden er endnu i Tunis betydelig, og selv nede 
imod havet forekommer der toppe paa 1340 m. ;En nordlig kjæde 
gaar paa nordsiden af Medjerdas østgaaende dalføre og ender i forbjer- 
get Sidi-el'Mekki, medens en anden kjæde løber i syd for denne dal 
og ender i Cap Ban, Begge ere imidlertid udgreninger af det store 
•Atias. Tilsammen indeslutte de bugten ved Tunis, med den store 
slette omkring Medjerda, med dens laguner og saltsøer, et af Afrikas 
fleste partier. Det var her, de foinikiske søfarere grundede Karthago; 
denne slette var vu^en for et middelhavsvælde, der engang var jævn- 
b>Tdigt med Roms. 

Mægtige kræfter have været i bevægelse for at danne Atlas, og 
de store foldninger vise den dag idag, hvorledes naturen der har 
aibcidet. 

Vil man i korthed forestille sig, hvorledes det centrale Atlas tager 
5g ud, kan det være mest praktisk at fastholde som udgangspunkt de 
store plateauer. Alphahavet. Mod syd som mod nord finder dette sin 
begrænsning i skarpt udprægede randkjæder, der hæve sig over de uhyre 
bidder, og som falde brat ned mod Middelhavet og mod Sahara. Begge 
Atlashøider ere lange randfjelde, dog, som bemærket, hver for sig sam- 
mensatte af flere kjæder, med vexlende høide over havet. Det indre 



10 



plateau har mest faaet forblive i ro, muligens paa gruno af særegen- 
heder i fjeldmassens indre bygning ^), medens foldningerne have foregaaet 
til begge sider. Plateauet er som den bredeste af alle dale, og under 
opstigningen fra kysten bliver øiet efterhaanden vænnet til disse. Det 
overraskes derfor ikke, naar det tilsidst møder den natur, som hersker 
paa plateauet. Kommen over til dettes anden side, vænnes man igjen 
let til de nye dalfører, som der møde, og i hvilke de fra før kjendte 
fænomener paa ny frembyde sig. Bortseet fra de tvende store mod- 
sætninger mellem slette og kjæder, er nemlig Atlas intet fjeldsystem, 
der byder paa megen afvexling. 

Det er en almindelig og meget grei fremstilling af Atlas's forskjel- 
lige partier at sige, at det bestaar af tre parallele strøg, Tell, saa 
plateauerne i midten og Sahara- Atlas i det indre. Saadan falder lan- 
det strax i øinene*). Men denne deling kan ialfald ikke længere fast- 
holdes som almindelig hævdet. Den nyeste opfatning er den, at pla- 
teauet kun er som en sokkel for de høiere fjeldtinder, og at det lille 
og det store Atlas støde umiddelbart op til hinanden. Plateauerne, 
som ogsaa indimellem afbrydes af mindre fjeldkjæder, høre efter denne 
lære med til det store Atlas. Det er kjædernes retning, der efter denne 
opfatning bliver afgjørende. Det lille Atlas omfatter kjæder med ret- 
ning V— 0; det store omfatter kjæder med retning SV — NØ, hvilken • 
retning tillige er fremherskende i de kjæder, som hæve sig inde paa 
plateauet. Kjæderne med denne retning, eller det store Atlas naa i 
øst for Constantine ned til kysten, og derved bliver det tillige det 
store Atlas, der med sine forgreninger opfylder Tunis. ') 

Det lille Atlas er noget rigere paa vand end de indre høisletter. 
Men dets elve ere dog ikke store. Chelify der næst Nilen er den største 
elv, som Afrika sender til Middelhavet, er trods sin længde af henved 
700 km. en vandfattig elv. Med sit skiddenbrune vand i et leret leie 



') Smign. ovenf. s. 6, note i. 

') Denne deling er fremfor alt hævdet i det foran nævnte arbeide af Maurice Wahl, 
L'Aigérie. Smlgn. Alfred Rambaud, La France coloniale, s. 60. 

') Det er denne opfatning, som er fremsat i den tidligere nævnte afhandling af 
dr. Rothpletz. Denne kan naturligvis ikke have øvet nogen virkning paa den 
gjængse talebrug, hvori »Tell« fremdeles forekommer, og som følger den s. 6 om- 
talte delelinje. 



11 



gjør den intet storslagent indtryk. Den er den eneste større elv, som 
fa Chottplateaiiet bryder sig en vei ned til havet. Efter at være kom- 
men ned i sin lavere dal, flyder den rolig mod vest, paa nordsiden af 
Ouarsenis. Mere tiltalende ere de østlige elve. Chiffa, som fra Medea 
tfl Blidah bryder sig en trang vei mellem de bratte, løvklædte høider, 
L^ebel Musaia (1604 m.) og Djema Dra (1472 m.), er en rivende elv, 
med bredt flomleie, og Isser, der gjennemstrømmer de trange kløfter i 
Kabylernes land, har samme karakter, men er forholdsvis liden. Oued 
Sahel er atter en lerelv, medes Seybouse og Rummel mere ere fjeldelve. 
Me^erda endelig i øst begynder som en vakker fjeldelv, der, naar den 
har vand, bruser frem gjennem sin trange dal. Men ogsaa den bliver efter 
sin udtræden paa sletterne ved Tunis en lerelv som de andre. Gjennem- 
gaaende for alle disse elve er deres ringe vandmængde. Men det er 
dof Medjerda, som har dæmmet op den rige slette om Tunis og Kar- 
thago, en dannelse, der i mindre maalestok erindrer om Nilen og dens 
delta. Ingen af dem danner indsøer, et træk, der er fælles for de vest- 
lige Middelhavs^ne. For en Franskmand, en Italiener og en Spanier 
er det ikke forbausende at se disse elve uden indsøer. Men en Nord- 
mand maa uvilkaarlig savne dem. 

Atlas er et overordentlig øde, nøgent tjeldparti. I Tunis og i de 
øsdige dale af Algerien er der endnu levnet korkegeskove, der gjøre 
(Bsse partier m^et tiltalende. Men vestover er der ryddet ordentlig 
^Pi og der er det en undtagelse, at se en skovklædt fjeldside. Ved 
Batna gaa cederskovene høit op. Men om det er sandt, at der i dem 
endnu findes løver, saa vil det ikke være let for ørkenkongen at skjule 
% mellem de derværende træer, der staa meget langt fra hinanden, og 
efter vore begreber ikke fortjene navnet af en skov. Ved Chiffas 
bredder er der, efter vor opfatning, mere virkelig skov. Ogsaa der skal 
der endnu huse et par løver. Sikkert er kun, at der lever en del 
abekatte i denne skov, og af dem har jeg været saa heldig at faa 
nogle at se. 

Omkring selve staden Alger er der meget kulturland. 

Men ellers kan det siges, at disse dele af Afrika mest gjøre ind- 
tryk ved sm nøgenhed og sit ubeskrivelige øde. Tunis er noget andet, 
og den gamle romerske provins Afrika har fremdeles bevaret et ud- 
seende, der ialfald i nogen grad kan gjøre det forstaaeligt, hvad den 



12 



engang var. Men allerede i det gamle Numidien begynder landet, efter- 
som man kommer fremover mod vest, at antage et mere øde præg, og 
kommer man saa ind i det gamle Mauretanien, træder dette alt mere frem. 

I grunden have i vore dage de nordlige partier af Sahara^ der 
støde imod den søndre rand af Atlas, et mere frugtbart udseende end 
høiderne. Det er forsaavidt interessant at gjøre turen med jernbanen 
over Atlas, ned til Saharas nordlige oaser. Fra Batna oppe paa pla- 
teauet (1054 m.) synker banen ned gjennem en lang dal til stationen 
El-Kantra, der ligger i en indelukket kjedel, umiddelbart op til Sahara- 
munden, Saa igjennem denne, hvor palmerne gro mellem stenene i det 
ofte tørre elveleie, og hvor fjeldmassens foldninger fremtræde med en 
storslagen regelmæssighed i de bratte fjeldvægge, der begrænse det 
forøvrigt meget korte pas^). Derpaa i en mægtig bøining rundt oasen 
El-Kantra med dens 18,000 dadelpalmer, og videre gjennem ørkenen. 
Enkelte arme af Atlas følge endnu et stykke med; men ogsaa disse 
høre op, og den store, vide slette fortsættes i det uendelige mod syd. 

Dette er ørkenen; det er Sahara, Elvene skjære sig brede flom- 
leier, tildels fyldte med store stene. De rinde med sagte fald over 
sletten, der umærkelig synker. Biskra, hvor nu jernbanen ender, ligger 
124 m. o. h. Oasen Sidi-Okba, endnu mere sydlig, ligger kun omkring 
80 m. o. h., og derfra glider man videre over i den store depression, 
hvor vandspeilet i de derværende Chotter endog ligger 30 m. under 
havets overflade. 

Her er ørkenen. 

Men de franske boringer have anrettet vidundere, og ved at sprede 
et net af artesiske brønde have Franskmændene dybt ind i Sahara skabt 
en betryggende existens for den indfødte befolkning, medens til samme 
tid denne del af Sahara, Zibanstammernes land, har undergaaet store 
forandringer til det bedre i sit udseende. Det er Saharas store under- 
jordiske net af vandaarer, som her er bragt op i dagen og taget i 
tjeneste hos civilisationen^). 



*) En interessant skildring af færden gjennem dette pas, under de ældre reiseforhold, 
hos Gustav Rasch, Nach den Oasen von Siban (1866), s. 295 flg. 

') Smlgn. en afhandling af G. Rolland om det^algeriske Saharas hydrografi og 
orografi i Bu 11. de la so c. de gcogr. de Paris, 1886, s. 202 — 255. 



Oaserne rj'kke hinanden nærmere ind paa livet, og ørkenbælteme 
blive stedse smalere. Sand er der fremdeles. Men ved flittigt arbeide 
er der paa mange steder skabt kulturjord, hvor det før kunde synes 
utmiligt at haabe paa muligheden af agerdyrkning. 

Biskra synes at have alle betingelser for at kunne maale sig med 
baade Kairo og Alger som vintersanatorium. Beskyttet af Atlas mod 
nord. og med ørkenens vidunderlig rene, klare, tørre luft maa det 
eftertiaanden blive meget søgt af syge og rekonvalescenter. For tiden 
si^;es det mest af dem, som ønske at faa et indblik i ørkenen og dens 
\k, og ogsaa heri er der noget lokkende og dragende. 



Gade i det nye BUkra. 

Fra Menaretet i Sidi Okba kastede jeg ogsaa dette blik ud over 
I^haras graa s.andslette, hvor oaserne tegne sig mod horisonten som 
lange, mørke linjer. Der staar man paa tærskelen til en anden verden; 
(ierira gaar veien over de lange ørkenvidder ind i det mørke fastland. 
TH Biskra kom Romerne ; det kaldtes af dem nd piscinas, og maaske 
tommer det nuværende navn deraf Men videre kom kun Arabere og 
Berbere. Inde i ørkenen skjuler sig det længe gaadcfuldc folk, Tuareg, 
t? bag dem, der er de sortes land, Sudan. 

Sahara er en verden for sig, i udstrækning som Europa, i folke- 
mængde som Norge. 

Her paa Saharas nordgrænse møder allerode den a^gte afnkanske 
belblkiiing. Sudannegre leve her, og skjønt Araberne negte det, er 



det sikkert, at de drive sit fra hjemmet medbragte fetischistiske heden- 
skab. Mellem de to oaser, ny c^ gammel Biskra, saa jeg selv en sort 
fetischpræst, »h nkgre Marabout, som han benævnedes af nogle indfødte 
bom, med trommen og det hele udstyr. 

Saharas døtre, fremfor alle pigerne af stammen t)»ia/iWit/, strømme 
sammen i Biskra, og paa dets kaféer optræde de hver aften som 
alméks, 3 : danserinder. Mange af dem ledsages af ældre søstre og 
niodre, og dot siges, at naar de have levet dette vilde liv i nogle aar. 



Gade i SLdi-Okba. 

da vende de hjem med en medgift for saa at gifte sig og !uden være 
Saharas værdige hustruer og mødre. Lignende træk fortælles af Hero- 
dot, og vi staa her foran et umærkeligt, urgammelt forhold. Men j^ er, 
efter selv at have været i Biskra, ikke tilbøielig til at tro synderlig paa 
disse danserinders rehabilitation i hjemmet. Komme de hjem uden at 
være ødelagte af sit Lv, have de neppe anden udsigt end at leve ensUg 
af sine medbragte midjer. For tiden er desuden det hele i udartning, 
og der burde snarest gjøres en ende paa forhold, der ikke engang læn- 
gere kunne siges at have en etlinologisk interesse. Spanierinder blande 



16 



ag mellem Oulad Nails døtre, og paa kaféerne har det europæiske 
la^eltangel trængt sig ind ved siden af den gamle negermusik •). 

Som ørkenen nu ser ud, støder den ikke bort. Men der er dc^ 
et melankolsk grundtræk i denne natur, der sætter sit stempel baade 
pu den (^ det liv, som der leves. Alt er alvorligt, <^ de værdige 
Arabere og Berbere mere end nogen anden. Kun den muntre N^er 



Danserinde Tra Biskra. 

^« sig Ira de andre. Han, det mørke fastlands sorte, trælbundne 
sw er liv og lystighed, og medens forovrigt alle synes prægede af 
wtenens tause ensomhed, vandrer han om og slaar gjækken løs. Mun- 

'1 SmlgiL Dr. W. Kobelt. Reiseeiinneruneen nus Mgeiitn und TddIs 
(iSSj), i. 348. Skikken skal ogsaa i BUkra være meget gammel; men den strider 
wotla imod de begreber, som herske hos andre Araberslammet om, hvad det stem- 
Biet med kvindelig ærbarhed. 



16 



ter og gal, har han ingen anden opgave end at more sig selv og andre. 
Men om han med sin løsslupne lystighed kan forstaaes af en Europæer, 
saa er det alt spildt paa Araberen. 

De dele af Atlas og Sahara, der lyde under sultanen af Marokko, 
ere prisgivne alle virkninger af et slappet, muhamedansk herredømme, 
saalænge dette varer. Helt anderledes stille udsigterne sig for de øst- 
ligere landskaber, hvor nu fransk herredømme og fransk indflydelse er 
grundlagt. Det er som en anden verden. 

Atlas har fra den romerske tid selv for en væsentlig del bestemt 
de administrative grænser. Den romerske provinsialinddeling var bygget 
paa landets naturlige forhold, og de samme grænser have siden, iaifald 
delvis, formaaet at holde sig under de paafølgende statsdannelser og ere 
tilsidst antagne af Franskmændene. Algerien deles i tre departementer, 
der igjen ere ligesaa mange naturlige provinser. I Oran breder ørken- 
naturen sig over det vide plateau og trænger her ind paa kysten. Alger 
er et mellemled, hvor allerede det dyrkbare strøg vinder større bredde, 
og længst i vest, i Constantine, gaar det, man kalder Tell, sammen 
med Sahara og trænger ind paa ørkenen. ■ Midtpunktet i det hele er 
hovedstaden Alger, der gjennem længdedale og tværpasser har sin 
'naturlige forbindelse med den hele koloni. Romerne forstode, at Me- 
tidja var stedet til at anlægge et militært og administrativt knudepunkt, 
og de grundede der Cherchel, som stedet nu kaldes, det gamle Cæsarea. 

For Algerien har det været en stor lykke at komme under fransk 
herredømme og først under dette har der overhovedet kunnet blive 
tale om en opkomst for landet^). Fra den romerske tid, eller iaifald 
fra den byzantinske, har dette ligget brakt. Den arabiske kultur har 
der ikke frembragt saadanne mindesmærker som de, der i Spanien den 
dag idag minde om dennes blomstringsperiode, og under det trehun- 
dredaarige tyrkiske herredømme skulde heller ikke kulturen sætte mange 
friske skud. Franskmændene have nu stillet sig den opgave at løfte 
arven efter Romerne, og hvad de i den henseende have udrettet i 
løbet af 63 aar, er ogsaa storartet. I de senere aar er Tunis ligeledes 
draget ind under de velgjørende følger af det samme system. Algerien 



*) Som populære oversigter over erobringens historie kunne anbefales to bøger af 
P. Gaffarel, La conquéte d'Algérie (1887) og L'Algérie conquise (1890). 



17 



er fuldstændig forandret. Udmærkede veic gjennemskjære i alle ret- 

• 

runger det bjergfulde land, og man ruller nu i sin vogn magelig gjen- 
nem de vilde kløfter, hvor fordum løverne havde sit utilgjængeligc 
slqulested, og hvor Araberen i hellig rædsel ikke vovede at gaa ind, 
soiTi om det var dødens hjem. Jernbanebygningen er skreden rask 
frem. Fra den store længdebane, der gjennemskjærer Atlas fra Oran 
til Tunis, fører allerede flere sidebaner ned til de vigtigere kystbyer, og 
to baner er lagte tværs over fjeldryggene og Chott-Plateauet ned til 
Sahara, medens den tredie er under bygning. Der er istandbragt et 
telegrafhet. Langs kysten — det gamle sorøverhjem — lyser der om 
natten tidsmæssige fyre, der vise de søfarende vei; mellem kystbyerne 
bber der dampskibe i regelmæssig fart; hvor der i det indre ikke er 
jernbaner, besørges forbindelsen ved diligencer. 4Der sørges overalt for 
oplysningen, dels i arabiske, dels i franske elementære skoler*). For 
den høiere dannelse er der ogsaa anordnet de fornødne hjælpemidler, 
og den høiere skole i Alger, der nu har faaet sin storartede bygning, 
meddeler en undervisning, som paa det nærmeste svarer til, hvad der i 
Europa bydes paa et universitet. Det staar maaske kun tilbage at 
give dette institut examensret, forat det skal være ligestillet med moder- 
landets universiteter og fakulteter. Endelig er den personlige sikkerhed 
ble\'en en helt anden end tidligere, og om der end muligens kan fore- 
falde en del grove politiuordener og forbrydelser, som vække . opsigt, 
saa er dette dog ikke saa meget, at man jo ikke kan sige, at sikker- 
heden inden det af Franskmændene i Nordafrika besatte omraade er 
%esaa stor som i Sydeuropa, og at den fremmede reisende intet risi- 
kerer, saalænge han holder sig inden grænsen for det franske politi og 
de franske garnisoner. Efter de sidste opstande tør det ogsaa antages, 
at det franske herredømme er blevet bedre befæstet, og selv de mest 
urolige elementer af den indfødte befolkning ville betænke sig baade 
^g^ ^ gJ^ndig, forinden de vove noget nyt forsøg. 

For tiden er det især den algeriske jord, der underkastes kultur, 
og fornemmelig er det vindyrkningen, som gjør betydelige fremskridt. 
I 1881 var dertil anvendt 30,200 hektarer, i 1891 107,000, og høstens 
udb>tte er steget fra 184,500 hektoliter i 1871 til 4,058,406 i 1891. 



*) Smlgn. Oran et l'Algérie en I 887, I, pag. 107 flg. 



18 



Den a^criske jord er frugtbar i store partier af latidct, og det er visse- 
lig berettiget, at foretagsomhed (^ kapital først have vendt sig til 
den '). 

Der kan være hcgaaet feilgreb ved Algeriers indordning i den 
franske stat. Som et saadant anføres den raskhed, hvormed landet 
blev erklæret for en integrerende del af moderlandet, og som et andet 
nævnes Jødernes altfor hurtige emancipation, der skal have øvet en 
irriterende virkning paa Araberne og været en af lio vedgrundene til op- 
standen i iS/i. De vexlende rcgjeringsformer, der have afløst hin- 
anden i Frankrige siden 1830, maa selvfølgelig have vanskeliggjort en 
konsekvent gj en nem føre i se af de mest hensigtsmæssige former for Alge- 
riens stjaelse og lettet indgangen for de politiske experi men talsystem er, 
der i saadanne forhoUl altid pieie at være feilgrebenes kilde. Men om 
der end -er gjort feilgreb, saa er der tillige nedlagt meget og dygtigt 
arbcide for at kolonisere landet, for hvilket saavel regjeringen som de 
private maa fortjene megen anerkj ende Ise. 

Den franske administration har arbeidet paa at bortrydde hindrin- 
gerne for Europæernes nedsættelse i landet; den har søgt at forsone 
de indfødte med det nye herredømme og at jævne modsætningerne 
mellem dem og Europæerne. Den kan have været nødsaget til at 
experi ni entere ogsaa her. Men alligevel har denne administration støtte 
i sin fortid, og den har efterhaandcn vundet et klarere syn over den 
maade, hvorpaa den skal gribe sine opgaver an. 

F"rankrige har en gammel, ærefuld kolon iaihistorie, af hvis tradi- 
tioner det kan have megen lærdom at udvinde, og denne historie viser, 
at folket ikke savner den koloniserende evne, som man ellers er til- 
bøielig til udelukkende at hæ\'do for de germaniske nationer. Det 
er derfor ikke berettiget, blot at hen\'isc til de uheld og vanskeligheder, 
som 1-rankrige har mødt i sine bestræbelser for at kolonisere Algericn. 
Det er vistnok saa, at det ikke endnu, i 63 aar, er lykkedes at samle 
en større europæisk befolkning paa Algericns grund, end henimod en 
tsaa betydelig mindre, end hvad der i samme periode er 

f uti fiiyi isscntidkmail agricele: r'csl la Itrre qui ton tiilrhii, Ui ttm 
: peur tindHSlrit, ilU isl dans tenfaiicc' L. ViRnun, La Trance 



19 



voxel op af skandinavisk befolkning paa de nordamerikanske staters 
gnind. Saaledes som det stiller sig med befolkningsforholdene i moder- 
landet, hvor folkemængdens fremgang er saa ringe, at den knapt for- 
tjener at nævnes, er der heller ikke andet at vente. Frankrige kan 
ikke skaffe mennesker til at kolonisere landet, og dette er en meget 
l>etænkelig sag. Det har til en tid havt det held at kunne benytte 
udvandrere fra Elsass, som ere bosatte paa flere steder. Officielt høres 
der maaske ikke saa meget om disses endelige skjæbne. Men under- 
haanden kan der komme oplysninger, som ikke lyde fordelagtig. En 
mand fra en af de mindre byer i øst for Alger, med hvem jeg sam- 
talte om disse forhold, paastod, at de elsassiske kolonister ikke havde 
let for at taale det algeriske klima, men forholdsvis tidlig bukkede under. 
Denne min hjemmelsmand saa stillingen meget mørkt. Han paa.stod, 
at der herskede misere mellem de indfødte, og at Frankrige aldrig 
uden hjælp kunde formaa at kolonisere Algerien. Der kan — sagde 
han — nok være fransk kapital i kolonisationsarbeidet ; men dette vilde 
staa fast, saafrcmt der ikke havde været Spaniere og Italienere, for- 
nemmelig Maltesere, som havde lagt det personlige arbeide til. 

I 1892 var der i Algerien ogsaa 215,793 é f tanger s, altsaa ikke 
saa meget mindre end FranskmændoneS eget antal (276,672). Det er 
disse Spaniere og Maltesere, dér' bil a. skulle repræsentere den arbeids- 
kraft, hvilken det skyldes, at'Metidja er blevet, hvad det er. Men de 
blive der i andet slægtled 'fransktalende, og formodentlig indregistreres 
Je da med dét samme under den franske befolkning, medens Spanierne 
paa de steder, hvor de have levet i aarhundrcder, f ex. i ( )ran, frem- 
deles bevare sit gamle sprog. 

Imidlertid er ikke sagen afgjort dermed. For det første er ikke 
^>3 aar noget langt tidsrum i folkenes liv, og derna^st kan der med føie 
sporges, om ikke ogsaa andre koloniserende nationer have maattet gjen- 
iwngaa en ligesaa lang eller endnu længere prøvetid. 

Der har været forsøgt forskjellige methoder. 

Det var i sin tid et slagord af Napoleon III, at der paa afrikansk 
jordbund skulde fremstaa et empire eller royamne arabe. Dette vakte 
^trax megen uvilje mellem kolonisterne og har været kilden til mange 
feijgrel), og det er nu den almindelige opfatning, at det ikke bliver ad 
den vei, Frankrige skal befæste sit herredømme i- Nordafrika. • Maaske 



20 



er det alligevel endnu ikke muligt at optrække med sikre linjer den 
vei, som maa foretrækkes, og ialfald vover ikke jeg at indlade mig paa 
noget forsøg i denne henseende, med fordring paa at kunne lose alle 
de vanskeligheder, som der have mødt. Opmærksomheden er nu alt 
mere vakt for det nødvendige i at skabe en stærkere europæisk befolk- 
ning, der kan kolonisere en del af landet og udvikle dets hjælpekilder '). 
Først naar der er en større del, som kan siges at være helt eller over- 
veiende europæiseret, har Frankrige den fornødne støtte. Der maa 
voxe op en gallo-afrikansk race, akklimatiseret for Algerien og istand 
til der at optage arbeidet. Men dette kan ske, og der arbeides mod 
dette maal. Eftersom den fra Europa indvandrede befolkning tiltager, 
bliver landet i videre udstrækning dens, og kolonisationsarbeidet kan 
optages paa nye punkter. Det er et ydre mærke, at efterhaanden de 
gamle arabiske navne officielt ombyttes med franske, der yderligere 
tjene til at sammenbinde kolonien med moderlandet. 

Jeg kom til Afrika med stærke tvivl om Frankriges evne til at 
kolonisere; men jeg havde i mange henseender forandret disse me- 
ninger, da jeg drog derfra. 

Kolonisation er et mangesidigt begreb. 

Hvad den angelsachsiske race har udrettet i Amerika overfor de 
svage Indianerstammer, og hvad der kan gjøres med Sydhavsøernes 
lidet modstandsdygtige indfødte, det lader sig ikke opnaa med et eneste 
slag overfor saa levedygtige folk, som de, der befolke Nordafrika. En 
sammenligning mellem Nordamerika og Nordafrika er vildledende, og 
om denne maa falde ugunstig ud for Franskmændene, da er det ikke 
deres skyld. Den, som rigtig vil vurdere alle forhold, maa endog 
komme til det resultat, at den franske nation i Afrika — trods de feil- 
greb, som vel ere uundgaaelige for alle koloniserende folk — har 
udrettet særdeles meget, og at den fortjener en ganske anden anerkjen- 
delse end den, som almindelig bliver den tildel. 

Hvad Romerne ikke have magtet, det vil ogsaa overstige de mo- 
derne nationers evne. 



') »L'Algirie est tine cohuic mixte qiii tient a la fois de la colonie ifexploitation et Je la 
colonie de peitplement, « L. V i ^ n o n, La F r a ii c e dans 1* A f r i q u e du Nord 
(26 édit. i888), pag. 7. 



21 



Men hvad Romerne have formaaet, det vil ogsaa Frankrige have 
udsigt tiJ at naa, selv om vanskelighederne for tiden ere langt storre, 
end da Romerne beherskede disse lande. 

I den romerske tid var der paa Afrikas grund en stærk, fra Europa 
ind\*andret befolkning; men denne formaaede over den indfodte race, 
Berberne, ikke at udrette mere end at romanisere nogle lag, medens 
hovcilmassen blev upaavirket. Der opstod i Afrika en særegen varietet 
af Romere, og den afrikanske romanisme har paa mange maader gjort 
sig gjældende. Den har ikke mindst været mærket i de forste aarhun- 
dreder af den christne kirkes historie. 

Franskmændenes opgave skulde — saa synes det — forst blive 
den at tilveiebringe et lignende forhold. Der maa, hvad enten det 
bliver med Franskmænd, Spaniere eller Italienere^ skabes en europæisk 
befolkning, der ialfald i andet slægtled er fransk, men som med bibehold 
af sin stammebevidsthed bliver knyttet til landet, og denne befolkning 
bliver det franske herredømmes støtte. Det ser ud, som om det her 
kan være noksaa lovende. Dødelighedsprocenten formindskes mellem 
Franskmændene i Algerien, og fødslerne ere talrigere end i hjemlandet; 
Spanierne formere sig hurtigst. Fra Europæerne maa der udgaa en 
paavirkning paa de indfødte, der allerede nu forstaa den europæiske 
kulturs overlegenhed, selv om de instinktmæssig kunne hade den. Uhel- 
dig\is er det netop i dette punkt, opgaven nu er bleven saa meget 
^'anskeligere. Romerne havde af indfødte alene at bestille med Ber- 
^e; Franskmændene have ogsaa at arrangere sig med Araberne, 
der staa ganske anderledes uvillige overfor den europæiske kultur og 
inaaske allermest overfor den christne religion. 

Det vil neppe gaa at europæisere Berberne i vore dage mere end 
i Romernes. Men Frankrige kan haabe at forsone dem, og det kan, 
nied Rom som mønster, optage enkelte af dem i rækken af fremtidens 
GaDo-Afrikanere, kan bringe andre i et venskabeligt, paavirket forhold 
og neutralisere andre. 

Med Araberne bliver det ulige værre; meri dersom det lykkes at 

vinde Berberne, som ere mere religiøst indifl'erente, er det ogsaa lettere 

at holde Araberne stangen. Thi ogsaa i denne henseende er stillingen 

nu vanskeligere. Det er ikke den nationale chamnnisme, men den reli- 

' ^^ fanatisme, som danner den store kløft mellem de indfødte og 



22 



Europæerne. Islam danner i vore dage et baand, der sammenknytter 
alle Afrikas stammer og trods fprskjellen i nationalitet, tvinger dem sam- 
men til en enhed mod de christne. Romerne havde ingen saadan mod- 
stand at frygte *). 

Paa den anden side har aldrig nogen fremmed nation øvet et saa 
effektivt herredømme over Nordafrika som Franskmændene. Kabylerne, 
der ere Berbere, have aldrig været undertvungne, forinden den franske 
hær besatte deres land. Det er derfor med bevidsthed og med ret, 
at Franskmændene til minde om den dag, de trængte igjennem Jern- 
porten, der havde stængt de romerske legioner ude, i dennes klippe- 
væg lod indhugge ordene: L Armée Francaise^). 

Til slutning endnu nogle ord om Frankriges nyeste erhverv^elser 
og deres betydning. 

Da Alger blev erobret i 1830, var det ikke tanken at skabe noget 
varigt fransk vælde paa afrikansk grund, og naar Frankrige nu der be- 
sidder en landstrækning paa 670,000 km.*, medens det selv i Europa 
kun har 529,000, da er dette følgen af, at det ene skridt tog det andet 
Julimonarkiet tænkte til en begyndelse paa at opgive den nye erobring 
Efterat det var bestemt at fastholde denne, blev det en nødvendighed 
at føre krigen videre, indtil det hele algeriske omraade v^ar erobret. 
Men Algeriens besættelse krævede noget mere. 

Romerne havde havt den store fordel at begynde sin erobring fra 
Tunis af, hvor de kunde trænge frem gjennem de aabne længciedale. 
Franskmændene havde maattet arbeide sig frem tværs paa alle Atlas- 
kjæder. Saafremt Tunis skulde falde i en anden europæisk stormagts hæn- 
der, vilde denne som angriber have alle de fordele, som Romerne efter 



*) De arabiske religiøse bnMlerskaber, der ere fiencUlige mod christendommen o^ hele 
den europæiske civilisation, ere meget udbredte i det franske Nordafrika. Inter- 
essante oplysninger hejom meddeles i en afhandling at H. Duveyrier, trykt i 
Bulletin de la soc. de géographie de Paris, 1884, pag. 145 — 226. 

*) Man hører jævnlig tale om la grande og la petitc Kabylie^ og disse benævnelsei 
kunne forsaavidt være berettigede, som der er to saadanne strøg, der i særlig grad 
kunne betragtes som hjemsteder for de saakaldte Kabyler. Men det vil være urig- 
tig at tænke sig disse som fast afgrænsede. Stammerne bo mere om hinanden, o| 
»Kabylien« er kun et strøg, hvor den overveiende befolkning er af berbcrsk oprin 
delse. 



23 



Karthagos erobring havde overfor de numidiske og mauretaniske 
konger. 

Den, som forstod faren, var Frankriges konsul i Tunis, Roustan; 
han kom derhen i 1874. Allerede i 1881 havde han opnaaet, at beyen 
afsluttede en traktat, hvorved han stillede sig under fransk protektorat. 
Roustan havde i stilhed forberedt alt, og protektoratet tilfaldt hans 
fedreland som den modne frugt af hans kloge, stille virksomhed. Den 
fjerde puniske krig gik hen uden at blive synderlig paaagtet. Da den 
var over, forstod alverden, hvad der var skeet. Roustan havde ikke 
alene udvidet det franske herredømme, — det var vistnok det mindste. 
Men han havde sikret Algerien mod øst. Han havde gjort Frankrige 
til herre over det gamle Karthago, Middelhavets bedste position i mili- 
tær og kommerciel henseende. Han har erhvervet havne for Frankrigc 
og sikret dets indflydelse i Middelhavet. 

Først efter erhvervelsen af det tunesiske protektorat er Frankrige 
sikret Det eier nu der et udgangspunkt for sine videre operationer i 
Afirika. Frankriges magt- og interessesfære naar fra Middelhavet uden 
afbr}'delse til Kongo. Til alt dette danner Alger og Karthago indgan- 
gen fra nord. Man vil forstaa, at om det for Rom var vigtigt at eic 
disse positioner, saa have de ogsaa, om end paa en anden maade, sin 
store betydning for Frankrigc. Dette skyldes Roustan. 

En saa fortjent mand maatte selvfølgelig af sine landsmænd hædres 
med skjældsord og forhaanelser. Roustan, der maaske har vist sit land 
større tjenester end nogen anden nulevende mand, blev udskjældt som 
faedrelandsforræder — det var ordet; han blev fremstillet som den, der 
kun havde arbeidet med egen fordel for øie. 

Maaske ligger der i disse skjældsord et ligesaa kraftigt bevis for 
storheden af hans tjenester, som i de udmærkelser, han har modtaget 
af regjeringen. Roustan har for Frankrige været, hvad Scipionerne vare 
for Rom. Men hans erhvervelser have af blod og penge kun kostet 
meget lidet imod, hvad Romerne maatte betale for at vinde provinsen 
Afrika, nutidens Tunis. 



-»>-*f^ 



Løitnant 0. J. Storm; 

Reiser og opdagelser paa Pilcomayo-^floden. 

Poredrag den 8de og 22de november 1893. 



Forinden jeg begynder beretningen om mine opdagelsesreiser paa 
floden Pilcoihayo, skal jeg tillade mig at orientere de af mine tilhørere, 
der maaske ikke er saa nøie inde i denne del af Syd- Amerikas geo- 
grafi, og tillige paapege Pilcomayoflodens betydning i geografisk og 
kommerciel henseende. 

Pilcomayo er en biflod til Paraguayfloden og har sit udspring i 
det indre af Bolivia høiland, gjennemstrømmer derefter i SO. retning et 
uhyTe sletteland, »el gran Chacoc, og falder omtrent ved 25 ® S. br. 
i Paraguayfloden, et kort stykke nedenfor Asuncion, hovedstaden i 
republiken Paraguay. 

Efter den blodige og heltemodige krig, Paraguay fra 1865 — 70 
ferte mod den sydamerikanske trippel-alliance Brasil, Argentina og Uru- 
guay, blev ved fredsslutningen floden Pilcomayo antaget som grænse- 
skjæl mellem den argentinske og paraguayske Chaco. Et blik paa 
kartet vil ogsaa hurtig anskueliggjøre Pilcomayos kommercielle betyd- 
ning. Bolivias ind- og udførsel foregaar nu hovedsagelig over nogle faa 
lu\-De ved stillehavskysten, en vei, der baade er lang og kostbar. 
Hvis derimod Pilcomayo var seilbar, vilde man langs denne kunne 
sioffe sig en let og forholdsvis hurtig forbindelse med udenverdenen. 

Som rimeligt er, har Pilcomayo vakt en betydelig interesse lige 
fa Syd- Amerikas tidl^ste historie; men uagtet man har kjendt dens 
tilværelse i over 300 aar, er det endnu ikke lykkedes at befare dens 
^ie løb; hidtil har saaledes ingen hvid mand beseilet den del, der 



26 



ligger mellem 22® og 24° S. br., altsaa en strækning af omkring 
250 km., og er det kun i de aller seneste aar, at man har faaet et 
nøiere kjendskab i dens nedre løb. Aarsagen hertil ligger dels i natur- 
lige vanskeligheder af forskjellig art, hovedsagelig vandmangel, og dels 
i den haardnakkede og blodige modstand de forskjellige indianerstam- 
mer altid har vist lige over for enhver hvids indtrængen paa deres 
enemærker. 

Jeg skal kortelig omtale forskjellige forsøg, som har været gjorte 
for at udforske Pilcomayofloden. 

Den første Pilcomayo-expedition, som man med vished kjender, 
lededes af jesuiterpræsten Patino, der lige til de sidste aar har været 
betragtet som en af Pilcomayoflodens betydeligste forskere; men de 
seneste undersøgelser har vist, at Patino var en uvidende munk, der 
har gjort sig skyldig i grove feiltagelser og ligefremme usandheder. 

Expeditionen udgik i 1721 fra Asuncion og havde til opgave at 
seile op Pilcomayo, medens en anden expedition samtidig skulde gaa 
ned ifra Tucuman; en meget god plan, der imidlertid ikke bragtes til 
udførelse, da den sidstnævnte expedition af en eller anden grund ude- 
blev. Patinos følge bestod af 70 mand, hvoraf 60 tamme guarani- 
indianere, alle indskibede ombord paa et temmelig stort seilfartøi og 
to baade. 

Efter 44 dages seilads under store vanskeligheder paa grund af 
faldne trær og banker, blev expeditionens videre fremtrængen stoppet 
af vandfald. Her opholdt Patino sig i tre uger i haab om, at floden 
skulde stige tilstrækkelig til, at han kunde bringe sit fartøi over, men 
blev nødt til at opgive denne idé og forsætte med 37 mand i de to 
medbragte baade. 

Paa sin reise opdagede de en større indianer-landsby, men efter 
en del vanskeligheder og efter at have uddelt forskjellige gaver, kunde 
Patino fortsætte; i sin dagbog beretter han, at disse indianere dyrkede 
mais, bomuld og meloner; om kvinderne fortæller han, at »de var hvide 
som spanierinder og af meget tiltalende ydre«. Den ærværdige munk 
har i sin menneskekjærlighed øiensynlig ikke gjort forskjel paa hvid og 
rød; Chacoens vilde udmærker sig idag hverken ved sin skjønhed og 
endnu mindre ved sin hvidhed, og Patino har saaledes sagt de indi- 



27 



anske evadotre en kompliment paa sandhedens og sine skjønne lands- 
mandinders bekostning. 

Nogle dage senere blev Patino og hans ledsagere pludselig over- 
faldt af en anden indianerstamme og reddede sig kun ved en skyndsom 
flugt, efterladende en død og en fange. Ved at ro nat og dag lykke- 
des det efter i8 dages forløb at komme velbeholdne tilbage til det 
store fartøi, hvori den samlede expedition uden videre uheld naaede sit 
udgangspunkt Asuncion. 

Senere i samme aarhundrede foretoges to andre expeditioner, 
begge opad floden, men uden nævneværdigt resultat. 

I aaret 1849 gjordes det første forsøg paa at seile nedad Pilco- 
mayo istedetfor som hidtil opad. Expeditionen, der udsendtes af den 
bolivianske regjering, lededes af en løitnant van Nivel. Den hele 
beretning om reisen har et eventyrligt præg; de opdagede forskjellige 
store indsøer, hvoraf en der var 400 km. i omkreds (I), og hvor floden 
syntes at tabe sig. Da van Nivel desuden angrebes af indianere, hvis 
antal han meget nøgternt anslaar til 80,000 (1), vendte han som rimelig 
var tilbage. 

Vi kommer nu til en expedition, som foretoges i vore dage, og 
hvis sørgelige skjæbne vakte megen opsigt saavel i Syd-Amerika som i 
Frankrige. Marinelæge Jules Crevaux, der allerede tidligere havde gjort 
sig bekjendt som reisende og opdager, seilede i april 1882 fra en lan- 
dingsplads ved Pilcomayo i Bolivia med den hensigt at naa Asuncion 
flodveien. Han var ledsaget af 14 mand, indskibet i tre kanoer. I be- 
gyndelsen gik alt godt, og de forskjellige indianerstammer, han mødte, 
viste sig meget venlige, medens de i virkeligheden i samlet krigsraad 
havde besluttet at tilintetgjøre de forhadte hvide, der havde trængt ind 
paa deres enemærker. Crevaux havde ved sin afreise fra Bolivia gjen- 
tagne gange været advaret mod indianerne, isærdeleshed mod en stamme 
ved navn Toba, bekjendt for sin tapperhed og grusomhed; men de 
lildes tilsyneladende venlighed havde formodentlig faaet ham til at 
glemme disse velmente raad. 

Den indianske veiviser og tolk, han medbragte, forsvandt faa dage 
efter afreisen. Ved ankomsten til indianerbyen Cobayu-repoti gik Cre- 
vaux med sine ledsagere iland, og, sandsynligvis for at indgyde tillid, 
lod de uforsigtigen sine vaaben tilbage i kanoerne. Paa et givet sig- 



28 



nal styrtede indianerne sig over de forsvarsløse reisende, der alle dræbtes 
med undtagelse af to mænd og en gut, som blev tagne tilfange. De 
første bestemtes til at lide en pinefuld død, men reddedes ved at to 
indianerinder antog dem til mænd; man har imidlertid senere intet hørt 
til dem, og det sandsynlige er, at de enten senere er bleven myrdede 
eller har bukket under for strabadser. Gutten blev efter fem maa- 
neders fangenskab udløst af en franciskanermunk, og gjennem ham har 
man saaledes erfaret detaljerne af expeditionens ulykkelige endeligt. 

For nu at straffe de troløse indianerstammer udsendte den boli- 
vianske regjering i oktober sa«ime aar en militær expedition paa 120 
mand under kommando af oberstløitnant Rivas, der synes at have taget 
sit hverv meget løit Han forskansede sig i en leir faa dagsmarscher 
fra sit udgangspunkt Caiza, hvor tropperne førte en meget fredelig 
existence, uden at uroes eller uro andre, indtil en maaned senere, da 
en afdeling soldater paa 25 mand, der havde ført hestene ud paa græs, 
pluselig blev overfaldt af Tobas-indianeme. En officer og 4 soldater 
dræbtes, medens samtlige heste bortførtes af de seirrige indianere. 
Denne for Bolivia lidet ærefulde skjærmydsel efterfulgtes af en endnu 
skjændselsfuldere. Tre dage derefter fremstiHede 14 Tobas-indianere sig 
sig i leiren og tilbød at opsøge de røvede heste. Den bolivianske 
chef besluttede at bemægtige sig de dumdristige udsendinger, hvilken 
plan udførtes saa klodset, at indianerne fik tid til at sætte sig til mod- 
værge, og i det paafølgende haandgemæng dræbtes en major og 6 
soldater samtidig med 13 rødhuder (en undslap). Fuldstændig demo- 
raliseret begyndte expeditionen skyndsomt sit tilbagetog — i sandhed 
et ynkeligt resultat for et militærtog, udsendt for at straffe indianerne. 

Saasnart efterretningen om Crevaux's død naaede Buenos Aires, 
besluttede den argentinske regjering at udsende en expedition for om 
muligt at finde den franske reisendes lig og samtidig udforske flodens 
løb. Ledelsen af denne expedition betroedes oberstløitnant Fontana, 
og den talte i det hele 42 mand, fordelte ombord paa en mindre hjul- 
dampbaad og en dampbarkas. Den 31te juli 1882 afgik expeditionen 
fra Pilcomayos munding opefter; der var meget høit vande, og uden 
synderlige vanskeligheder naaedcs et punkt 200 km. fra mundingen, 
hvor floden pludselig viste sig at have to arme, der her løb sammen, 
hvorfor Fontana døbte det med navnet »Las Juntas« (paa norsk for- 



29 



eningspunkt). Dette var en ganske ny opdagelse, og som rimeligt 
kunde være, var Fontana raadvild om, hvilke af de to arme han skulde 
vælge. Han begyndte med at undersøge den høire arm, der imidlertid 
syntes at løbe fra SV. mod NO., medens Pilcomayos hovedretning er 
NV. — SO. Han vendte tilbage til >Las Juntas«, hvor han lod damp- 
baaden tilbage, og indskibede sig med 17 mand ombord i dampbar- 
kassen for at undersøge den venstre arm. I begyndelsen gik alting 
godt, men lidt efter lidt begyndte dybden at mindskes, og efter 16 
dages seilads var der kun 70 cm. vand paa samme tid som floden 
daglig Éddt 10 cm. Fontana ;saa sig derfor nødsaget til at vende om, 
og naaede 8 dage senere »Las Juntas«, hvor han fandt sin damper 
med besætning i god behold. Floden vedblev at falde, og med 
den samlede expedition fortsatte Fontana sit tilbagetog til Pilcomayos 
munding. 

I sin rapport til regjeringen beretter han at have naaet lige til 
23* S. br., medens han i virkeligheden ikke kom synderlig nordenfor 
25 •. Fontana har imidlertid fortjenesten at have opdaget > I-as Juntas«, 
og en af hans ledsagere optog en nogenlunde rigtig croqui af Pilco- 
mayos nedre løb, der indtil da havde været aldeles ukjendt. 

Vi kommer nu i kronologisk orden til den bolivianske expedition, 
som i 1883 gik ud fra Bolivia og efter mange gjenvordigheder endelig 
naaede frem til Asuncion og saaledes er den første expedition, som 
nogensinde har passeret »el gran Chaco«. Expeditionens oprindelige 
maal var at undersøge forholdene i den bolivianske Chaco, der nær- 
mest styres af missionærer, og tillige at gjøre kolonisationsforsøg. Le- 
delsen overdroges dr. Campos; chef for militæreskorten var oberstløit- 
nant Pareja, og den videnskabelige del overdroges franskmanden Thouar, 
der frivillig havde sluttet sig til toget. Efter med stort ceremoniel at 
have grundlagt et par saakaldte kolonier og efterladt en liden garnison 
i hver, begyndte den egentlige expedition gjennem Chacoen. Hen- 
sigten var at følge Pilcomayos bredder og saaledes naa frem til Para- 
guay; det viste sig imidlertid strax uudførligt, da bredderne dels er 
bevoxede med ugjennemtrængelig urskov og paa andre steder forvand- 
les til store sumper. Den samlede styrke talte 150 mand. Saalænge 
expeditionen havde indianske veivisere, gik alting godt, men da disse 
som »forrædere« blev snigmyrdede af sine landsmænd for at have ledet 



30 



de »blege ansigter« ind paa deres territorium, maatte expeditionen selv 
søge sin vei, ledet af Thouar, der med stor selvtillid og kompasset i 
haanden troede at kunne spadsere til Asuncion ligesom at gaa fra Paris 
til Toulon! Man ved ikke, hvad man mest maa forundres over: Thouars 
dumdristige suffisance eller bolivianernes blinde enfoldighed, der lod sig 
lede af en mand, der aldrig havde seet Chacoens urskove eller kj endte 
dens endeløse, græsbevoxede og forræderske moradser. Thouar havde 
beregnet, at reisen vilde tage 25 dage — mennesket spaar, men Gud 
raar; efter 62 dages strabadser og lidelser blev expeditionen halvdød at 
hunger og tørst og rent forvildet fundet af en paraguayansk jæger og 
reddet. Paa sin reise var den kun angreben en gang af indianerne, der 
blev tilbageslagne med betydeligt tab, medens bolivianerne kun havde 
et par saarede, begge af pile. *) 

Da expeditionen saagodtsom den hele tid var veivild, og Thouar 
ude af stand til at bestemme bredde og længde ved observationer, er 
ogsaa dens stedsbeskrivelser meget usikre, og alle data angaaende Pilco- 
mayo af tvilsom værd. Den største fortjeneste, og eneste, var for første 
gang i historien at gaa tværs igjennem el gran Chaco. 

Jeg skal nu i korthed berette om, hvorledes jeg personlig gjorde 
bekjendskab med Pilcomayo. 

I 1884 gjorde den daværende argentinske krigsminister store for- 
beredelser til et felttog mod Chaco-indianerne nærmest af politiske 
grunde: for at vinde popularitet og stille sig som kandidat til præsident- 
værdigheden. 

Hovedstyrken skulde under ministerens overbefaling gaa over land; 
men samtidig udsendtes to expeditioner tilvands, en langs floden Ber- 
mejo, og en anden langs Pilcomayo. Denne sidste stod under kom- 
mando af en argentinsk søofficer, kommandørkaptein Feilberg, hvem jeg 
ledsagede som hydrograf, da expeditionen foruden sit militære øiemed 
ogsaa havde til opgave at studere og kartlægge Pilcomayofloden. Vi 
talte i det hele 63 mand, hvoraf 3 officerer og 40 soldater infanteri. 
Desforuden stod under vor ordre en afdeling kavalleri paa 50 mand, 
der skulde saa vidt muligt ledsage os tillands. Expeditionsflaaden be- 



') Chaco-indianerne har ikke forgiftede pile; disse findes kun hos de brasilianske 
indianere. 



31 



stod af en liden skruebaad, »Explorador«, og en dampslup, »Atlantico«, 
foruden to store fladbundede prammer, der slæbtes af »Explorador« ; 
i den ene af disse indskibedes størstedelen af soldaterne, og i den 
anden anbragtes levnetsmidlerne, der var beregnede at skulle vare 4 
maaneder. 

For at beskytte os mod indianernes pile og spyd var alle fartøier 
forspede med tag og sidepanser, bestaaende af raae oxehuder, og 
foruden at hver mand var bevæbnet med gevær, havde »Explorador« 
oppe paa kommandobrættet en Nordenfeldts mitrailleuse. 

I slutningen af august 1884 gjorde vi vort første forsøg paa at 
gaa op floden, men efter at have tilbagelagt omtrent 150 km. maatte 
vi vende om paa grund af flodens lave vandstand. Vi besluttede at 
afvente en flom og byggede imidlertid et lidet fort, der skulde tjene 
som beskyttelse og begyndelsen til en koloni ; men som med saa mange 
ting i Syd-Amerika er det kun blevet med projektet, og fortet er nu 
fuldstændig forfaldet. 

Endelig efter næsten 3 maaneders venten satte vi med høi flod 
kursen opefter og naaede efter kun 3V» dags scilads >Las Juntas«, hvor 
Fontana i 1882 fulgte den venstre arm, medens vi efter nøie under- 
søgelser besluttede os til at følge den høire, som den der paa grund af 
sin større vandmængde sikrest vilde føre os mod vort maal — Bolivia. 
Paa vor vei opover fandt vi i en palme en indskrift, der tilkjendegav, 
at dette var det høieste punkt Fontana naaede paa sin undersøgelse af 
den høire flodarm. Noget ovenfor »Las Juntas« viste der sig at være 
et lavland, der med høi flod som nu forvandlede sig til en vidstrakt 
myr; her var vi nødte til om natten at forblive ombord i vore ube- 
kvemme fartøier, da der ikke fandtes en fodsbred tørt land, hvor man 
kunde slaa leir. Men dette var ikke det værste ; vort forraad af brænde 
hoUt paa at slippe op, og den 3die august havde vi allerede kastet 
det sidste vedstykke under kjedlen, da vi i det fjerne øinede et visnet 
tra, der med sine tørre grene ragede høit tilveirs — vi var reddede, 
og med velbehag kunde vi atter røre vore stive lemmer paa et lidet 
stykke »terra firma«. Soldaterne strax til at hugge brænde, og efter 
to timer havde vi atter tilstrækkelig for et par dages seilads. Grunden 
beg)^ndte nu lidt efter lidt at hæve sig, og bredderne at blive skov- 
bevoxede. 



32 



Floden holdt sig fremdeles høi, og uden større vanskeligheder 
havde vi allerede tilbagelagt en trediedel af veien til Bolivia, da vi 
pludselig opdagede en stor ukjendt biflod, der, kommende fra vest, for- 
enede sig med Pilcomayo. Vi ankrede og slog leir for nærmere at 
undersøge den ny-opdagede flod, og den næste dag foretog vi i damp- 
sluppen en recognoscering; men allerede 4 km. fra mundingen delte 
den sig i to arme, hver for liden til at vi kunde befare den med > Atlan- 
tico«. Floden døbte vi »Dorado« efl:er en stor fisk af dette navn (en 
slags lax), som den hele tid legede foran baugen af vor baad. 

Næste morgen fortsætte vi seiladsen, men mærkede strax en be- 
tydelig forskjel i dybden, og paa grund af sandbanker og vandfald gjorde 
vi liden fremgang. 9 km. ovenfor Dorado mødte vi et stærkt strøm- 
stryg med kun 2 fod vand. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, 
at strygene strakte sig flere km. opover, og det var saaledes ikke at 
tale om at fortsætte, da vor damper stak 4 fod. Efter afholdt krigs- 
raad besluttede vi os til at afvente en ny flom, som vi haabede snart 
skulde komme ved den forestaaende isløsning i Andesbjergene. Den 
samlede expedition vendte tilbage til Dorado, hvor vi slog leir paa den 
landtunge, som ligger mellem denne flod og Pilcomayo, og som fr-em- 
bød strategiske fordele i tilfælde af et fiendtligt angreb. Dette lod 
heller ikke længe vente paa sig og endte med et for os fuldstændigt 
nederlag og en skjændselfuld flugt. Mine ærede tilhørere maa imidler- 
tid ikke vente at høre haaireisende beskrivelser af blodige optrin. Vore 
seirrige fiender var nemlig ikke hylende og bemalede indianere, men 
smaa, næsten mikroskopiske fluer, der styrtede over os i millioner og 
lod os ingen ro dag eller nat. Alle vore forsøg paa at beskytte os 
var frugtesløse — vore høie ridestøvler, tæt tilknappede klæder med 
snøringer om hals og haandled og store tørklæder om ansigtet, intet 
hjalp; overalt trængte vore plageaander ind og tilføiede os sine stik, 
der vel kan føles, men vanskelig beskrives, det er en blanding af svie, 
stik og kløning. Disse »polverines«, som de kaldes paa spansk, kan 
gjøre den tapreste modløs og afpresse det mest stoiske menneske rase- 
riets og fortvivlelsens taarer. Som sagt, vi flygtede og slog leir nogle 
km. nedenfor paa en aaben slette, hvor vind og sol havde frit spil og 
kunde fordrive disse insekter, der bedst trives i den skyggefulde skov. 
I vort nye tilflugtssted, der døbtes »La Espera« (ven testedet) byggede 



33 



vi os hytter af palmetrær, som her fandtes i mængde, og snart fik vor 
fleir udseende af en malerisk landsby. Tiden fordreves hovedsagelig 
I med jagt, der imidlertid i Syd- Amerikas skove ikke har den samme 
tiltrækningskraft som hjemme hos os paa grund af den store hede, plag- 
somme insekter og ugjennemtrængelige kratskov. Overalt traf vi spor 
af indianere, der sandsynligvis havde trukket sig tilbage ved vor an- 
komst, og vi var derfor altid paa vagt mod dem. Flere dage gik 
fredelig hen; men en nat vækkedes vi pludselig ved ét skud og raabet: 
indianere ! Vi kom paa benene i en fart, enhver greb til sit gevær, 
som vi altid havde hos os; trompetsignalerne kaldte soldaterne, medens 
damperne forhaledes med sit mandskab midt i floden; vi stak fyr under 
'■ kjedleme, mitrailleusen vendtes mod strandbredden, hvor soldaterne 
sluttede kreds med paasatte bajonetter, afventende rødhudernes angreb 
— men alt forblev stille, ikke en lyd afbrød nattens ro. Man fik fat 
paa den aarvaagne skildvagt, der erklærede at have seet noget mørkt 
bevæge sig henimod ham, hvorfor han havde affyret sit gevær og saa- 
ledes bragt den hele leir i oprør; men noget spor af indianere var ikke 
at opdage, og med fordoblede vagter sov vi snart igjen de retfær- 
diges søvn. 

Vort første blik hver morgen var mod floden i haabet om, at den 
længselsfuldt ventede flom skulde være kommen. Men tvertom, floden 
blev stadig lavere og lavere, og tilslut saa vi os nødsagede til at fore- 
tage et nyt tilbagetog for ikke at blive indestængte. Det var ogsaa 
paa høi tid; thi dampbaaden løb paa grund ret som det var, og tilslut 
fik vi en saa alvorlig læk, at vi maatte rende den paa land for ikke at 
synke. 

Efler endt reparation fortsatte vi reisen nedover og naaede lykke- 
ligen »Las Juntas«, hvor vi slog ny leir, altid i haabet om at floden 
skulde stige. Imidlertid besluttede chefen at sende dampsluppen med 
en syg mand ned til en kanonbaad, der var forankret ved mundingen 
af floden og stod under hans ordre. Efler en uges fravær kom » Atlan- 
ticoc tilbage med en læge og lidt frisk proviant, og hvad endnu bedre 
var, breve og aviser, der slugtes med en begjærlighed, som kun den, 
der har været afskaaret fra civilisationen i maaneder, kan fatte. 

En fornyet venten blev uden resultat — floden sank stadig, og 
da vor proviant nu næsten var opbrugt, blev vi tilslut nødsagede til 



34 



aldeles at opgive videre exploreringsforsøg og vende tilbage for godt 
efter fem maaneders fravær. 

Vi havde paa vor reise undersøgt og optaget croquier af Pilco- 
mayo i en længde af 470 km., hvoraf henimod de 300 tidligere var 
aldeles ukjendte. 

Problemet om Pilcomayos seilbarhed var saaledes endnu uløst, 
uagtet man vel efter den erfaring, vi i 1884 havde indhøstet, kunde 
fastslaa, at floden ikke var seilbar i kommerciel forstand, hvilket jeg 
ogsaa fremholdt i en polemik, jeg havde med den franske opdagelses- 
reisende M. Thouar, der i skrift og tale anbefalede Pilcomayo som 
kommunikationsvei for Bolivia. Vi forsvarede tilslut vore respektive 
hypotheser i det geografiske institut i Buenos Aires, uden at det for- 
øvrigt blev afgjort, hvem af os der havde ret. M. Thouar tilbød sig 
at gaa til hvilkensomhelst aarstid fra Asuncion til Bolivia med et fartøi 
paa 80 tons og 2 fods dybgaaende, medens jeg paa min side paastod, 
at man kun under meget gunstige vandforhold og med et dertil specielt 
bygget fartøi vilde kunne naa Bolivia langs Pilcomayo, 

Som tidligere omtalt, var kjendskabet til Pilcomayo ikke alene af 
geografisk interesse, men ogsaa af stor betydning i politisk og økono- 
misk henseende. Den bolivianske regjering havde udsat en præmie af 
ioo,cxx) francs for den, der først kunde komme flodveien fra Bolivia til 
Paraguay eller omvendt, og da den paraguayske Chaco i de senere 
aar var bleven udstykket, rigtignok kun paa papiret, og solgt ved 
offentlig auktion, var interessen for Pilcomayo end mere forøget. 

Saaledes stod sagerne, da en englænder, mr. Busk, der selv be- 
sad store landeiendomme i Chaco'en, tilbød sig at bygge en dampbaad 
ifølge min anvisning, ifald jeg selv vilde overtage kommandoen af en 
ny expedition til Pilcomayo, et tilbud jeg strax antog. Fartøiet blev 
bygget af firmaet Cockrane & Co, i England og skibet i 3 sektioner 
til Buenos Aires, hvor det sattes sammen. Baaden, der blev døbt 
»Explorer«, var bygget af galvaniseret staal og havde nærmest formen 
af en lav cigarkasse, tilrundet i den ene ende, som dannede bougen, 
og hvor kjedlen var anbragt, medens maskinen befandt sig agterud. 
Explorer var »stern-wheeler« og havde en fart af 5V« knob istedetfor 
8, som konstruktøren havde lovet. Dens hele længde, hjulene ibereg- 
net, var 46 fod, og bredden iiV« fod, medens dybgaaendet med 12 



35 



(nands besætning, proviant og udrustning for 3 uger samt 18 timers 
ioilforraad kun var 8 tommer. 

Med dette fartøi til min disposition henvendte jeg mig til den 
argentinske krigsminister, under hvis ordre jeg stod, og ansøgte om den 
fornødne permission og om et statstilskud for at bestride de øvrige 
omkostninger ved expeditionen. Jeg sendte Explorer op til Asuncion, 
hvor jeg forhyrede 16 paraguayske »peoner« O, vante til at færdes i 
skov og mark. De tilhører en blandingsrace af spaniere og indianere, 
men har mest af de sidste. De kalder sig selv civiliserede; men deres 
kundskaber er mer end tarvelige; de forstaar kun med vanskelighed 
spansk og taler sig imellem altid en indiansk dialekt, »guarani«. Offi- 
cersstaben, om jeg saa tør kalde den, udgjorde 6 mand af forskjellige 
nationaliteter; expeditionens næstkommanderende var en dansk ingeniør 
ved navn Freund, medens en af maskinisterne var nordmand, maskin- 
ingeniør Neumann. Vor botaniker var nordamerikaneren, dr. Morong, 
udsendt af »The Smithsonian Institute« for at samle planter i Para- 
guay. Efter anmodning tog jeg ham med mod at halvdelen af plante- 
samlingen, der gjordes paa expeditionen, skulde tilfalde Kristiania uni- 
versitet, lait var vi saaledes 22 mand. 

Forinden jeg gaar over til at omtale den egentlige expedition, 
skal jeg forsøge at give en idé om Pilcomayos naturlige beskaffenhed 
og om det liv, man fører paa en saadan opdagelsesreise. 

Pilcomayo har gjennemsnitlig en bredde af 30 m. med 4 å 5 m. 
høie bredder, der delvis er bevoxede med stor urskov og delvis er 
aabne sletter med palmetrær. Der findes ogsaa store strækninger 
sumpigt land. Flodens løb er overordentlig variabelt med saa skarpe 
bøjninger, at dampskibet ofte ikke har tilstrækkeligt dreierum, ligesom 
ogsaa de overhængende trær fra begge sider vanskeliggjør dreiningen. 
De største hindringer for seiladsen er imidlertid i floden nedfaldne trær, 
der dels under og dels over vandet paa mange steder danner en ugjen- 
nemtrængelig skov, hvor man maa hugge og sage sig frem. Disse 
trær, kaldet »raigones« er saa haarde, at øxen springer som glas, og 
kun allerbedste sort amerikanske kan benyttes. For at rydde disse 
tø" af veien maa folkene hoppe i vandet og dels hugge, dels sage og 



*) »Peonerc er et spansk ord for arbeidsfolk. 



dek vælte dem væk — et overordentlig trættende og ikke ufarligt 
arbeide. En anden alvorlig hindring er de talrige stryg med stærk 
strøm og lidet vand. For at passere disse maatte vi først lette baaden 
saa meget som muligt og med et varp og undertiden en talje, hjulpet 
af maskinen, trække »Explorer« over, medens en del af mandskabet 
gik paa hver side og skubbede paa. Ofte var der saa lidet vand, at 
vi først maatte hugge os en kanal i den haarde bund — ligeledes et 
meget besværligt foretagende. 



Fotografi fra Pileomayo ovenfor I,as Juntas, Man skim 
der rydder væk »raigones* 



Vor proviant bestod hovedsagelig af »charque*, d, v. s. tørret 
oxekjød; det er i og for sig ikke synderlig godt, men sammen med 
hvide bønner og kjødextrakt kan man lave en meget velsmagende ret 
deraf, isærdeleslied naar vi, som det ofte var tiifældat, kunde tilføie et 
par vildænder eller kalkuner i gryden. Af hermetiske sager havde vi 
kun en liden forsyning i tilfælde af sygdom, eller naar vi ikke kunde 
gjøre op ild. Vi havde ogsaa lidt rum, som nærmest anvendtes som 
medicin. Provianten udveiedes hver morgen til de to kokker, én for 



37 



officererne og én for mandskabet; den første var hindu og levede altid 
paa krigsfod med de paraguayske peoner, hvilke han udskjældte paa 
gebrokkent guarani. Om morgenen serveredes til officererne kaffe og 
beskøiter, til mandskabet »mate« og beskøiter, saalænge disse varede, 
og senere »porodo«, d. e. maiskom, stegte i fedt, en yndet para- 
guyansk spise. Vi forsøgte senere paa turen med meget held at bage 
brød i stegeovnen. Naar jeg siger held, er dette relativt; men i hvert 
£ald smagte det saakaldte brød os fortræffeligt. 

Erindringen om vore frokoster minder mig om en ganske pudsig 
historie, der haendte paa vor reise. Det var henimod slutningen, og 
vort sukkerforraad var opbrugt, saa kaffen ikke smagte saa godt som 
sædvanligt, isærdeleshed var vor botaniker høist ulykkelig herover. Jeg 
havde imidlertid nogle daaser kakao i behold, og en morgen i graalys- 
ningen aabnede jeg en af disse, og Freund og jeg begyndte at til- 
berede vor chocolade, som vi nød med stort velbehag, da den gamle 
doktor, som havde iagttaget os, pludselig spurgte, om vi virkelig drak 
sennep. Vi kunde naturligvis knapt bare os for latter, men gik dog 
øieblikkelig ind paa doktorens, for os velkomne, feiltagelse og fortalte 
ham, at det var en meget styrkende og varmende drik, hvilket han 
dog paa det bestemteste afslog, og vi kunde nu hver morgen ufor- 
styrret drikke vor kakao, og den dag idag er vor reisekammerat over- 
bevist om, at vi drak sennep. Hans feiltagelse beroede sandsynligvis 
paa, at sennep kommer i blikdaaser, der af form og størrelse lignede 
vore kakao-daaser. 

For sygdomstilfælde havde vi et lidet reiseapothek med tilhørende 
brugsanvisning. Hvad som mest anvendtes var amerikansk olje og 
koleradraaber, foruden kinin og andre feberstillende midler; hvis ingen 
af disse hjalp, experimenterede vi paa patienten med de forskjellige 
mediciner, indtil han blev frisk. I begyndelsen overlodes al praxis til 
botanikeren ; men denne tabte snart al tillid, da han knapt kunde kurere 
en almindelig diarrhé, og tilliden er som oftest det bedste middel. 
Næstkommanderende overtog derefter doktorstillingen, og i vanskelige 
tilfælde holdt vi større konsulation. Vi var forøvrigt meget heldige 

m 

med vore kure; til og med en peon, der saaredes meget farlig af en 
anskudt jaguar, reddede vi. 



38 



En opdagelsesreise som paa Pilcomayo er meget strabatiøs, men 
samtidig interessant og spændende. Man kan hvert øieblik støde paa 
noget ukjendt og tillige farefuldt, det være i form af rødhuder, en 
jaguar, et vandfald, indsø osv. Isærdeleshed er chefens stilling ansvars- 
fuld og anstrængende ; han er baade kaptein og lods paa en gang. 
Ved siden af rorgjængeren leder han skibets gang med den ene haand 
paa rattet og den anden paa telegrafen til maskinen. Den største fare 
frembyder »raigonerne« med sine spidse, jernhaarde grene. Ofte er et 
saadant træ fuldstændig skjult under vandet, 'og intet forraader dets 
nærværelse, indtil et voldsomt stød bringer hele fartøiet til at sitre, og 
hjertet løber op i halsen paa en; thi hvis en saadan »raigon« gaar 
igjennem den tynde jembund, er fortøiet sandsynligvis fortabt. Et øvet 
øie vil i regelen paa strømningen i vandet opdage en »raigon«. men af 
og til var det umuligt at undgaa dem, og det uventede stød foraar- 
sagede ofte de mest komiske scener; undertiden var det vor sorte kok, 
der ramlede omkring blandt sine kasseroller og tallerkener, mumlende 
ve og forbandelse under peonernes frydelatter, eller en af mandskabet, 
halvsovende paa relingen pludselig vækkedes ved et ufrivilligt, om end 
ikke koldt bad ; thi vandet maalte undertiden lige til 37 ^ C. 

I expe^itionen herskede fuldstændig militærdisciplin. Enhver mand 
havde sit gevær og patrontaske med 20 patroner, hvilke han om natten 
maatte have liggende ved siden af sig. Vi slog leir hver aften lidt før 
solnedgang og søgte altid et sted, der, saavidt muligt, beskyttede os 
mod overrumpling. Først af alt ryddedes jordbunden, og vagtild an- 
tændtes. Derefter fordeltes maden, og forinden mørket kom, holdtes 
mønstring af mandskab og vaaben, vagten sattes, og enhver søgte nu 
at indrette sig for natten, d. v. s. man bredte en »poncho« paa den 
bare jord og strakte derover et mosquitqnet, udspændt mellem to ned- 
rammede pæle; dette var hele sengen. Ombord var der ikke plads til 
at sove, og vi tog kun vor tilflugt til fartøiet i regnveir, hvor vi da 
tilbragte natten nærmest som høns paa en pinde. Efter maden tog 
peonerne sin traditionelle »mate« og cigarret, medens en eller anden 
fortalte sine oplevelser med indianere eller vilde dyr. Kl. 8 var tap- 
penstreg, og alt stilhed, der kun afbrødes ved vagternes afløsning, de 
vilde dyrs brølen og natfuglenes hæse skrig. 



39 



Tidligt om morgenen pleiede jeg altid at sende et par mand i 
forveien i en kano for at skaffe vildt, og sjelden kom de tomhændede 
tilbage; hovedsagelig fugl og hjorte af forskjellige slags. Af fisk fan- 
gede vi forholdsvis lidet, sandsynligvis paa grund af den lave vandstand, 
foniden at vandet var i den grad salt og bittert, at det var umuligt at 
drikke, og en af vore mange vanskeligheder paa expeditionen var at 
finde ferskt vand, som vi hentede fra pytter og smaabække langs bred- 
derne. 

Foruden Explorer havde vi en stor kano, »La India«, og en liden, 
>La Xegrita«, som toges paa slæb, og desuden en seildugsbaad til at 
folde sammen, som viste sig at være meget praktisk paa jagt og smaa- 
ture. I trangt og vanskeligt farvand sattes 6 mand ombord paa den 
store kano, der da stagedes med »botadores«, eller lange stænger, der 
i grundt &rvand og mod strømmen er et langt bedre fremdrivnings- 
middel end aareme; med to mand paa hver side, der afløstes hver 
halve time, og som løb paa dertil anbragte bord langs relingen, kunde 
vi gjøre indtil 30 km. om dagen. 

Som tidligere omtalt, var hver mand bevæbnet med et gevær, 
halvdelen med Winchester og halvdelen med Remington, samt 200 skud 
pr. mand. Desuden havde vi 4 dobbeldøbede jagtgeværer med 1000 
patroner. Vi var godt forsynede med redskaber af forskjellig slags: 
en fuldstændig smedie, tømmermandskasse osv. 

Saaledes udrustede seilede vi den 6te januar 1890 ud af Asun- 
cions havn, hvor en mængde venner og nysgjerrige havde samlet sig 
for at byde os farvel maaske for sidste gang; thi mange troede ikke 
at gjense os. Ved Pilcomayos munding traf vi de sidste forberedelser 
til vor reise, og endelig den 9de januar dampede vi opefter floden med 
høit vand og liden strøm. Alting gik udmærket, og faa timer senere 
passerede vi det sidste nybyggerhus, civilisationens yderste forpost; fra 
nu af var vi overladte til os selv. Vi havde foran os 1200 km. langs 
«i ukjendt og lunefuld flod, der flød gjennem egne, der aldrig var bc- 
traadte af nogen hvid mand, og hvor hidtil urskovens vilde beboere 
altid med list og magt havde modsat sig civilisationens pionerer. 

Efter et par dagsreiser begyndte vi at føle de frygtede »raigones«, 
og da vi havde løbet paa en af disse, bemærkede vi, at Explorer 
trak vand. Ved undersøgelse befandtes, at en af naglerne i agter- 



40 



rummet var sprungen ; en ny indsattes, og den følgende dag kunde 
reisen fortsættes. 

Jeg overbevistes snart om, at vandforholdene langt fra var saa gun- 
stige som i 1884, da jeg foretog min første expedition. Vi havde da 
aldrig mindre end 11 fod vand op til »Las Juntas«, medens jeg nu 
90 km. fra mundingen kun fandt 3 fod, og længer oppe blot i fod. 
Det var forøvrigt interessant at se, hvorledes jeg ved hjælp af de lod- 
skud, jeg i 1884 havde taget under høi flod, med sikkerhed kunde 
forudsige de vanskelige stryg, der nu var synlige. 

Endelig efter 12 dages møisommelig seilads naaede vi »Las Jun- 
tas«. Paa veien havde vi passeret »La laguna de las Palmas«, en stor 
indsø, som vi havde døbt med dette navn efter de talløse palmer, som 
omgav den.- Medens vi i 1884 kunde beseile den med en dampbarkas, 
var den nu fuldstændig udtørret. 

Ved »Las Juntas« slog vi leir for at hvile ud samt rense og repa- 
rere vore fartøier, der havde lidt adskilligt havari. Forskjellen mellem 
de to arme viste sig nu at være større end ved høi flod, og en uhildet 
iagttager kunde ikke være i tvil om, at den høire var hovedarmen. 

Efter to dages ophold i »Las Juntas« besluttede jeg, uagtet den 
ugunstige vandstand, at fortsætte opefter den høire arm; thi hvis jeg, i 
haab om en flom, slog leir for længere tid uden at holde mandskabet 
i virksomhed, vidste jeg, at den hele expedition snart vilde demorali- 
seres. Alt var færdigt til at seile videre den næste dag, da jeg midt 
paa natten af vagten blev meldt, at tre peoner med den lille kano 
»La Negrita« var flygtede. To af de undvegne havde havt vagt indtil 
kl. 10, og noget senere havde de formodentlig iværksat sin flugt. Den 
store kano, der var fuldt lastet med proviant og redskab, blev øie- 
blikkelig losset og gjort istand for at forfølge flygtningerne. Næstkom- 
manderende med vore to fyrbødere samt tre af de bedste »peones«, 
alle vel bevæbnede, indskibede sig. Jeg gav ordre til, om muligt, at 
bringe desertørerne tilbage døde eller levende, men fremfor alt »La 
Negrita«, der var os omtrent uundværlig. Klokken var nu hen ved i^/j, 
og de havde saaledes et forsprang af omtrent 3 timer. »La India« gik 
imidlertid for fire kraftige aarer, medens »La Negrita« kun havde to 
smaa »paddle« -aarer, og jeg beregnede, at flygtningerne skulde kunne 
indhentes ud paa morgenen. Denne beregning viste sig ogsaa at holde 



41 



stik. I graalysningen, netop som Freund tænkte at give roerne en pust 
efter det anstrængende natarbeide, hørte de et skud, som kun kunde komme 
fra flygtningeme, der allerede troede sig udenfor fare. Forfølgelsen fort- 
sattes nu med fornyet iver, og kort efter, netop som de dreiede om en 
bøining af floden, saa de desertørerne forsvinde ved den anden ende af 
løbet. Freund sendte et par skud efter dem, og saaledes fortsattes en 
stund jagten, medens afstanden blev kortere og kortere, og da nu flo- 
den længere nede løb i ret linje et godt stykke, hoppede rømlingerne 
iland paa den venstre flodbred og skubbede »La Negrita« over paa 
den modsatte bred. Det fif gav dem saa meget forsprang, at det ikke 
længere var tale om at indhente dem; thi forinden Freund med sine 
mænd opdagede sin feiltagelse, var de andre ude af sigte. Freund for- 
fulgte rigtignok sporene en tidlang, men kunde ikke indhente flygtnin- 
geme; dog havde han den tilfredsstillelse at opsamle en del patroner 
samt nogle klæder, som de havde seet sig nødte til at kaste fra sig. 

Jeg fik ved min tilbagekomst vide, at de tre flygtninger halvdøde 
af hunger og strabadser endelig var naaede frem til et nybyggerhus, 
men senere var bleven grebne af fredsdommeren i det distrikt, hvor 
jeg havde forhyret dem, og havde faaet flere maaneders fængsel og 
haardt arbeide, en noget summarisk, men vel fortjent straf 

Efter i urolig spænding at have ventet paa Freunds tilbagekomst 
fik jeg endelig ud paa eftermiddagen af vagten den gode efterretning, at 
»La India« var under opseiling med »La Negrita« paa slæb. Freund be- 
rettede mig, at to af de tre peoner, jeg havde givet ham med paa turen, 
havde opført sig som nogle store kujoner, da de nærmede sig flygt- 
ningeme; den tredie derimod, der gjorde tjeneste som min opvarter, 
havde vist sig at være en kjæk og paalidelig karl. Senere paa turen 
stadfestede han dette gode omdømme og var altid første mand i hvil- 
kensomhelst vanskelighed eller fare. 

Den næste dag kaldte jeg alle expeditionens medlemmer sammen, 
og i en kort og fyndig tale dadlede jeg desertørernes opførsel, der 
havde forraadt vor alles sag, og foreholdt, at den første flygtning eller 
kujon, det være ligeoverfor indianere eller anden fare, ubarmhjertigen 
vilde blive skudt ned. Vi mistede rigtignok tre mand af vort ringe 
antal; men disse var skabbede faar, som det var godt at blive kvit, og 



42 



paa samme tid tror jeg, at vor bestemte optræden mod og forfølgelse 
af flygtningeme havde en god virkning paa de øvrige »peones«. 

Floden faldt daglig, og jeg forudsaa med bekymring, at vi snart 
vilde staa rent tørt, men fortsatte som sagt seiladsen opover, uagtet vi 
enkelte dage kun avancerede 2 km., tiltrods for det ihærdigste arbeide. 
Officerer og mandskab arbeidede under alle vanskeligheder side om side 
fra solopgang til solnedgang med kun to timers hvil midt paa dagen ; man 
maa tillige erindre, at vi den hele tid var udsatte for en tropisk hede 
og førte et næsten amfibisk liv, da vi var lige saa meget i vandet som 
udenfor, snart ryddende »raigoner« af veien, og snart trække vore 
baade over strygene. Over halvdelen af besætningen kom paa syge- 
listen, dels med feber og dels med mavetilfælde, paa grund af det 
daarlige drikkevand. 

Efter at have arbeidet med disse gjenvordigheder en tid lang 
havde jeg en aften næsten opgivet haabet om at kunne fortsætte den 
følgende dag, da vi om natten vækkedes ved regnen, der styrtede ned 
i strømme, saaledes som man kun ser det i troperne. Dette skybrud 
varede til ud paa morgenen og havde i faa timer bragt floden til at 
stige over lo fod. Jeg indtog hurtig alt det brænde, »Explorer« kunde 
rumme, og i den gladeste stemning satte vi kursen opefter. Pilcomayo 
var nu næsten ikke til at lejende igjen; alle »raigoner« og stryg var 
forsvundne som ved et trylleslag, og vi kunde uden fiygt gaa paa med 
fuld fart. Hvilken forskjel paa seiladsen den forega^ende dag; naar 
undtages vagten og maskinfolkene, kunde de øvrige af hjertens lyst 
nyde »la dolce far niente«. Den følgende dag gjorde vi 33 km., hvil- 
ket var den største distance, vi nogensinde gjorde mod strømmen under 
den hele expedition. Vor fryd skulde dog være kortvarig; thi efter 
faa dagsreiser begyndte vandet atter at grunde op, og de uhyggelige 
»raigoner« at vise sig. Med afvexlende held naaede vi dog en maa- 
ned efter expeditionens begyndelse op i nærheden af »La E^pera«, 
hvor vi i 1884 havde havt vor hovedleir. Nu var det imidlertid aldeles 
umuligt at komme længere; selv »La Negrita«, hvori jeg foretog en 
rekognoscering op til Dorado, maatte vi- paa enkelte steder trække over 
land. Hvor nødigt jeg end vilde, maatte jeg nu bestemme mig til at 
slaa mig tiltaals og rolig afvente den aarlige flom, der efter geografers 
og andre sagkyndiges sigende allerede burde have vist sig, men som 



43 



desværre udeblev i de 6 maaneder, vi opholdt os paa PUcomayo. Der 
gives i det hele taget ingen periodisk stigen og falden af denne flod. 

Vi havde allerede tidligere seet friske spor af indianere, og ved 
La Espera £émdt vi umiskjendelige tegn paa deres nærhed, hvilket na- 
turiigvis forøgede vor aarvaagenhed. Jeg gjorde flere forsøg paa at 
finde deres tilholdssted og komme i venskabeligt forhold til dem, men 
forgjæves. 

Vi forberedte os nu paa et længere ophold, opsatte telt og tog 
al proviant og redskab ud af baadene. Paa en stor banke midt i flo- 
den byggede vi os en hytte for officererne, hvor vi var mindre udsatte 
for de plagsomme insekter og heden end ombord paa »Explorer«. 

J^ lod veie vor proviant, der viste sig at være tilstrækkelig for 
60 dage, og som vi kunde strække betydeligt ud ved jagt. Vi befandt 
os 450 km. fra Pilcomayos munding, og den nærmeste bolivianske 
landsby var omkring 800 km. borte. Med høi flod vilde vi dog kunne 
tilbagelægge denne afstand i omtrent 30 dage; vi var nu midt i februar, 
netop den aarstid, da Paraguay-floden stiger, og efter alle hypoteser 
skulde flommen indtræff"e i Pilcomayo. Dag efter dag gik imidlertid 
hen uden den mindste forandring, naar undtages, at floden altid sank, 
provianten mindskede, og mosquitorerne tiltog. Vi fordrev jo tiden saa 
godt vi kunde, isærdeleshed med jagt; men vUdtstanden begyndte lidt 
efter lidt at tyndes, og vi maatte tilslut opsøge det i betydelig afstand 
6a leiren, hvilket ikke var uden fare paa grund af indianernes nærhed. 
Heldigvis havde vi en god forsyning af bøger, og vor botanikers bun- 
ker af aarsgamle New- York Herald, som han brugte ved tørringen af 
sine planter, slugtes med begjærlighed. Vi udskar os ogsaa et schack- 
spd, havde skiveskydning med præmier osv. Varmen, især om næt- 
terne, var ofte generende; dette var dog for intet at regne mod de 
sværme af insekter, som ikke lod os i ro dag eller nat. Uagtet den 
kvælende hede krøb vi ofte midt paa dagen ind under vore mosqui- 
tonet; men selv her var vi ikke sikre. Vind og sol var det eneste, 
som kunde moderere deres angreb, og man kunde derfor se os spad- 
sere op og ned i solstegen, viftende som gale med stor© tørklæder til- 
høire og venstre for at holde vore fiender fra livet. Jeg skal ikke her 
give nogen videnskabelig beskrivelse af vore plageaander, men kun 
nævne, at vi talte 6 slags mosquitos af forskjellig størrelse og farve, til 



og med var der nogle, som gik med benene iveireL Af krybdyr var 
der jo mange; de ubehageligste var klapperslangen, en slags tarantel 
og den store fugle edderkop. Men ved forsigtighed kan man 1 alminde- 
lighed undgaa dem, (^ man blir snart vant tU deres nærhed; man maa 
kun have øinene med sig og være fors^tig, hvor man træder; en god 
regel er ogsaa at ryste sine støvler om morgenen, forinden man træk- 
ker dem paa, for det tilfælde, at et eller andet kryb skulde have gjort 
sig det bekvemt i dem. 



Efter at have ventet en tre ugers tid i »Las Penas«, saaledes 
døbte vi vor leirplads, et navn, som nærmest Ican oversættes med 
»lidelsernes leir«, uden at der var tegn til en nær forestaaende ftom, 
maatte jeg for alvor tænke paa at hente ny proviant, hvis jeg ikke 
vilde resikere.at udliungres eller nødes til at forlade og opgive vort 
dampskib, begge to lidet behagelige alternativer. Efter flere raadslag- 
ninger med næstkommanderende besluttede vi, at han med 6 mand i 
»La India' og levnetsmidler for 14 dage skulde gaa ned til Asuncion 



45 



og der hente ny proviant og friskt mandskab. Vi gjorde op en liste 
over de udueligste blandt peoneme til at gaa med den saakaldte red- 
ningsexpedition, og den 3die marts var alting færdigt til afreisen. Alle 
vilde naturligvis helst med, og jeg er overbevist om, at de gjeme havde 
renonceret paa hele sin opsparede hyre, kun for at slippe væk; alle- 
rede dagen iforveien var jeg af den ene efter den anden bleven bøn- 
faldt om at sende ham til Asuncion, c^ enkelte havde endog grædt 
som barn; men jeg laante et døvt øre til deres bønner og afslog med 
bestenathed at gjore nogensomhelst forandring i det gjorte udvalg. Om 
morgenen blev da de 6 lykkeliges navne opraabte, og de fik ordre til 
at gjøre sig reisefærdige. Skuffelsen og ophidselsen hos de øvrige var 
uh3fTe, og jeg maatte med revolveren i haanden genoprette ordenen; 
det var kun officerernes antal og vor faste optræden, som forhindrede 
et aabent mytteri. Jeg fik senere vide, at peonerne havde pønset paa 
at tvinge mig til at vende om med expeditionen. Med tungt hjerte 
skiltes vi fra vore kammerater ; . thi det var tvilsomt, om vi nogensinde 
vilde gjensees ; de bortdragende havde foran sig 450 km. langs en ud- 
tørret flod, gjennem ubeboede egne, og vi paa vor side, ialt 12 mand 
stærke, var omringede af indianere og saa at sige afskaame ethvert til- 
bagetog. Jeg havde beregnet, at Freund skulde være tilbage inden 6 
uger, d. v. s. omkring den lode april, medens vor proviant ved stræng 
sparsommelighed burde række til den 15 de. I tilfælde af, at floden 
under tiden skulde stige, var jeg med Freund bleven enig om, at jeg 
med »Explorer« skulde gaa ham imøde lige til »Las Juntas«. 

Dagene begyndte nu at snige sig hen med fortærende langsom- 
hed. Vi gik aldrig mere ud alene og fjernede os mindst muligt fra 
leiren. Hver dag næsten trak det op til uveir, men klarnede saa igjen 
op, uden at den forønskede regn indfandt sig. Vi havde hidtil taget 
vand fra en nærliggende dam, der imidlertid tilslut var bleven udtørret, 
og vi maatte nu hver morgen i kanoen hente vor vandforsyning 10 km. 
borte, fra en liden bæk med rindende vand. 

Provianten mindskede i en foruroligende grad, og ved slutningen 
^maaneden var vort forraad af mel, ærter og bønner forbrugt; vi 
iiavde kun tilbage den tørre og seige »charque«. Vi tog nu vor tilflugt 
til palmetopper, som vi kogte som kaal. Det lykkedes os ogsaa at 
skyde en alligator, som vi længe uden held havde luret paa. Ved først 



46 



at koge halen og saa stege den, fik vi os et godt maaltid ferskt kjød, 
og hvis det ikke havde været den modbydelighed, som tanken paa 
dyret indgjød, tror jeg, vi vilde have erklæret det for en lækkerbidsken. 
Kjødet havde en kjødagtig smag, hvidt og fast, nærmest som hummer. 

Under disse omstændigheder oprandt den lode april, fristen for 
Freunds tilbagekomst; vi havde i den sidste uge udsendt speidere i 
haab om at opdage vore længselsfuldt ventede kammerater, og om 
aftnerne afskjød vi raketter, som vi troede skulde besvares af dem; 
men alt forgjæves. Vandstanden var fremdeles overordentlig lav og 
kunde saaledes være aarsagen til Freund' s udeblivelse; men selv under 
vanskelige forhold, havde vi dog beregnet, at han i det seneste skulde 
have været tilbage om 6 uger, og jeg frygtede derfor, at han med sit 
følge var bleven myrdet enten paa ned- eller opturen. 

Den 14de april havde vi kun en dags proviant tilbage og jeg var 
nu tvungen til at forlade »Explorer« og søge nedover. Alle de vaa- 
ben og værktøi, som vi ikke kunde tage med os, lod jeg nedgrave, og 
anbragte indeni kjedelen vor overflodige ammunition og 200 dollars i 
sølv. Kronometrene og de øvrige instrumenter tog jeg med i en kiste 
ombord i »La Negrita«, hvori jeg indskibede mig selv femte; en mand 
sattes i seildugsbaaden, og to i en kano, som jeg havde udhulet af en 
træstamme; resten af expeditionen, 4 mand, maatte gaa til fods langs 
bredderne eller vade floden. Selv i vore smaa baade maatte vi, ret 
som det var, hoppe i vandet og trække dem over bankerne. Enhver 
havde kun, hvad han stod og gik i, foruden sin rifle med tilhørende 
patroner. Veiret var varmt om dagen, men koldt om natten, og vi 
blev en aften overraskede af en hagelskur med kom saa store som 
dueæg, medens vor eneste beskyttelse var en presennning, hvorunder 
vi tilbragte natten paa huk. Vi havde imidlertid den trøst, at vi 
kunne stille vor hunger; thi saa snart vi var et stykke nedenfor Las 
Penas, fandt vi en mængde fugl; men det gjaldt nu at spare paa am- 
munitionen og kun at jage større vildt, da vore jagtpatroner næsten 
var opbrugte. Jeg havde med Freund aftalt, at han paa bestemte 
steder skulde efterlade underretning om sin expeditions skjæbne; ved 
»La Mora Negra« fandt jeg ogsaa ganske rigtig en papirlap, hvori han 
meddeler mig, at hans reise indtil dette punkt intet uheld havde havt. 
Dette budskab var for os alle, i særdeleshed for mig, en stor lettelse. 



47 



Det havde de sidste dage regnet en del, og floden var som følge heraf 
st^el, om end ubetydelig, saa seiladsen var lettere, og fodgjængerne 
kunde nu ikke længere holde følge med os. Vi forsøgte at bygge en 
flaade af tørre palmer og slyngplanter; men det gik meget smaat, da 
den, ret som det var, blev hængende ved en eller anden »raigon«. 

Vi havde nu tilbagelagt 200 km. og nærmede os »Las Juntas«, 
da vi ved en omdreining af floden pludselig stødte paa Freund med sin 
expedition, opstillet og færdig til at modtage os med en kugleregn; thi 
han havde hørt et skud og frygtede, at det var indianere, som havde 
myrdet os og bemægtiget sig vore sk>'^devaaben. Vi saa ogsaa nær- 
mest ud som vilde; min hele paaklædning bestod i en bredskygget hat, 
en fiUet uldtrøie og ditto underbuxer, samt seildugssko uden strømper 
paa fødderne. Glæden over gjensynet lader sig lettere forstaa end be- 
skrive. Kun de gamle peoner, som havde fulgt mig, var meget sluk- 
ørede, da de havde gjort sig haab om at naa helt ned til Asuncion og 
der afmønstre. De anmodede mig derfor halvt truende, halvt bedende 
om tilladelse til at fortsætte reisen paa egen haand nedover. Jeg kaldte 
strax alle mand sammen, forklarede dem, at min vei .gik kun frem og 
ikke tilbage, og at den, der gjorde forsøg paa at undvige, vilde blive 
nedskudt. Dette havde en udmærket virkning saavel paa de gamle, som 
nye »peones«, der paa sin side ogsaa havde vist sig lidt ustyrlige, 
saalænge Freund var alene. Freund var ledsaget af en frivillig englænder 
og 8 »peones« ; foruden den gamle kano bragte han ogsaa en ny, ladet 
med levnetsmidler for 3 maaneder. 

Aarsagen til forsinkelsen var simpelthen den lave vandstand, saa 
han ret som det var havde maattet losse baadene for at trække dem 
tørre over strygene. Samme dag, som vi mødtes, var floden, som 
nævnt, begyndt at stige. Med den samlede expedition begyndte vi 
derfor med godt haab tilbagereisen til Explorer, som vi naaede den 
24de april, 10 dage efter vor afreise. Vi havde den foregaaende dag 
seet store præriebrande og frygtede, at indianerne skulde have ødelagt 
vor damper; men heldigvis fandt vi alting urørt. 

Floden befandtes at have steget i det hele 35 cm. Vi opgrov 

■ 

vore skjulte sager, og den næste dags eftermiddag kunde vi med Ex- 
plorer i spidsen fortsætte reisen opover og passerede, omendskjønt med 
vanskelighed, de stryg, som i 1884 havde standset vor reise, uagtet 



48 



vandstanden da var ulige høiere. Efter hvert som vi trængte frem, 
blev indianernes nærhed mer og mer umiskjendelig; vi hørte endog om 
natten deres krigshyl og saa leirildene, ja en dag fandt vi til og med 
en leir, hvor de i skyndingen havde efterladt flere gjenstande. Jeg gav 
imidlertid streng ordre til ikke at røre noget og efterlod nogle smaa 
haandspeil som tegn paa venskab. 

Omtrent 20 km. ovenfor Dorado fandt vi pludselig et vandfald, 
hvis høide rigtignok kun var 1.20 m., men dog tilstrækkelig til fore- 
løbig at stanse expeditionen. 

Efter at have studeret terrænet besluttede jeg at grave en slags 
bedding paa den venstre bred, lagde palmestammer langs efter og 
ovenpaa disse kortere palmer, som vi brugte som ruller, og tre dage 
senere var alting færdigt til at trække Explorer over. Den 3die mai 
kl. 8 gav vi det første tag i taljerne, og til min usigelige tilfredshed 
gled Explorer langsomt op paa rullerne, og allerede kl. 12 middag 
havde vi den i høide med vandfaldet, som vi havde døbt »Salto Pal- 
mares« *) efter den store palmelund, som her fandtes. Den største 
vanskelighed var- imidlertid at faa Explorer sat i vandet ovenfor faldet 
paa grund af terrænets beskaffenhed. Taljerne sprang den ene gang 
efter den anden, og tilslut maatte jeg, da natten kom paa, indstille 
arbeidet og afvente morgendagen. Jeg tilbragte en lidet behagelig nat 
ombord, lige paa randen af fossen, medens peonemes leir var paa den 
anden flodbred — et overfald af indianerne eller pludselig stigen af 
floden vilde have været skjæbnesvanger. Imidlertid løb alting rolig af, 
og den næste dag lykkedes det os at hale Explorer ud i floden oven- 
for faldet. 

Denne hindring var saaledes overvunden; men en anden og be- 
tydelig større ventede os; kun faa km. længere op forvandlede Pilco- 
mayo sig til en stor, sivbevoxet sump, der strakte sig saa langt, 
man kunde øine. Jeg havde allerede i baad undersøgt et par km. af 
moradset og var kommen til det resultat, at det vilde være haabløst 
at forsøge at komme igjennem med Explorer, hvis der ikke længer 
fremme var aabent vand, hvilket det ikke lod til at være. 



^) »Salto Palmares« kan bedst oversættes med »Palmelundsfossen«. 



49 



Som rimeligt kunde være, var folkene temmelig modløse og nat- 
ten, forinden vi skulde trænge ind i sumpen, forsvandt to af de nye 
>peones«. Denne gang havde det ikke lykkedes desertørerne at tage 
nogen baad, men de var gaaede tilfods. Ledsaget af et par mand 
satte jeg strax efter flygtningeme, men saa intet spor af dem. Jeg 
vidste imidlertid, at de kun havde liden udsigt til at naa levende frem. 
Om deres skjæbne skal jeg senere fortælle. 

Forinden vi naaede op til det store morads, maatte vi passere 
flere slemme stryg, og i et af disse kantrede vor kano med største- 
parten af provianten. Rigtignok fik vi fisket en god del op igjen og 
tøn-ede den saa godt vi kunde; men def var alligevel et betydeligt 
tab, da vi ingen overflod havde paa levnetsmidler. Efterat vi var komne 
vel ind i sumpen, var der ikke længere tale om at benytte maskinen; 
kun ved at stage og varpe os frem naaede vi endelig ud i en slags 
indsø. Jeg besluttede at lade »Explorer« tilbage der og undersøge sum- 
pen i dens hele længde i kanoer. Den i6de mai drog jeg afsted, led- 
saget af næstkommanderende og 8 udvalgte mand, indskibede ombord 
paa »La India« og »La Negrita«, med proviant for 30 dage og 150 
skud pr. mand. Kommandoen af »Explorer« overlod jeg til den med 
Freund ankomne englænder Noble, hvem jeg gav skriftlige instruxer til 
i tilfælde af en flom at følge efter, men hvis vandet faldt, at gaa til- 
bage til »Salto Palmares« med »Explorer«. Han skulde saa vidt længe 
oppebie min tilbagekomst, indtil han kun havde 15 dages proviant til- 
bage, og da redde, hvad som reddes kunde, og overlade os til vor 
skjæbne. 

Forinden jeg gaar videre, skal jeg gjengive en noksaa karakteristisk 
scene, som fandt sted en dag, medens vi arbeidede med «Explorer» i 
sumpen. En and, som var bleven anskudt, faldt ned et par hundrede 
meter fra fartøiet, og da det var meget tidsspildende at sende en kano 
for at hente den, beordrede næstkommanderende en af peonerne til at 
hoppe ud efter anden. Vi var nu allerede ude paa vinteren et stykke, 
og det var temmelig kjøligt, idetmindste efter paraguayske begreber. 
Manden lod derfor, som han ikke hørte, og ordren blev gjentagen, men 
med samme resultat. Sagen blev mig meldt, og et øieblik efter blev 
den opsætsige peon af Freund og en anden officer kastet paa hovedet 
i vandet. Jeg ved ikke, hvad som var størst, hans forbauselse elier 

4 



50 



raseri, og i første øieblik vilde han gjøre modstand; men en spændt 
revolver viste ham, at det ikke var spøg; han valgte derfor det bedste 
parti og vadede efter anden. Denne peon viste sig senere paa turen 
blandt de villigste og bedste. 

Naar jeg tidligere sagde, at Pilcomayo forsvandt i det store morads, 
er dette ikke ganske rigtigt; den existerede fremdeles og kunde til og 
med tydelig skjelnes paa det høie siv, hvormed den var bevoxet; paa 
enkelte steder var der smaa pletter med aabent vand, hvor vi fandt en 
dybde af omtrent 2 meter og en næsten umerkelig strøm. I vore kanoer 
forsøgte vi først at følge flqden; men erfaringen viste os snart, at det 
var lettere at komme frem i selve sumpen, hvor græsset ikke var saa 
høit. Dels ved at stage og dels ved at trække baadene avancerede vi 
i løbet af dagen omtrent 3 kilometer. Moradsen, i hvis midte vi befandt 
os, var omtrent 8 kilometer bredt, overgroet med græs og siv, foruden 
enkelte visne palmetrær, hvilke end mere forøgede det øde og triste 
syn, som landskabet frembød. I det fjerne paa begge bredder saa vi 
nu og da røgen af ildsteder, som angav indianernes tilholdssted. Det 
var naturligvis ikke tale om at slaa leir paa «terra firma », og saa godt, 
vi kunde, maatte vi om natten « slange » os i de to kanoer, hvoraf den 
ene kun rummede to mand. Det er overflødigt at bemerke, at vi 
holdt god vagt, hvortil vi skiftede uden persons anseelse. Nætterne 
kunde nu være temmelig kjølige med thermometeret nede paa 6** C, 
og da er det noksaa friskt at sove under aaben himmel, isærdeleshed 
naar man er forvænt ved sommerens tropiske varme. 

Uden synderlig forandring fortsatte vi seiladsen, om jeg saa tør 
kalde den, indtil den fjerde dags morgen, da vi lidt efler lidt fandt 
fuldstændig klart og dybt vand i floden. Vi skjød nu god fart og troede 
os allerede vel ude af moradset, da vi et par kilometer længere fremme 
igjen fandt floden overgroet, og, hvad værre var, den delte sig i flere 
arme, hvoraf hver og en lidt efter forsvandt i sumpen, der nu var saa 
overgroet og samtidig saa grund, at vi selv i den lille kano ikke kunde 
avancere. Vi forsøgte den ene arm efter den anden, men alle med 
samme resultat: ufremkommelig. Nu var gode raad dyre; det var 
tydeligt, at det ikke kunde nytte mere i baadene; men jeg vilde paa 
samme tid nødig komme tilbage med den efterretning, at Pilcomayo 
forsvandt, uden at vide hvorledes og hvorhen. Jeg besluttede derfor at 



51 



lade baadene tilbage under bevogtning og foretage en landexpedition. 
Efter en møisommelig marsch, med vand og dynd til langt paa livet, 
ftk vi endelig fast jordbund under fødderne og fortsatte i nordlig retning 
langs en vel traadt indianersti, der førte os til en forladt leirplads, hvor 
vi Émdt store plantninger af græskar og mais; den sidste var indhøstet, 
men af de første gjorde vi en rigelig høst, der sammen med en hjort, 
\i skjød, smagte fortræffelig. Det var tydeligt, at indianerne var paa 
benene; thi vi saa aldeles friske spor af heste, og tilslut opdagede vi 
c^saa et par af deres speidere i et træ, hvilke gjorde truende gebærder 
til os som for at udfordre os; vi var naturligvis alt for faatallige til at 
indlade os i kamp med dem, og desuden var det min politik at holde 
mig paa god fod med indianerne og fortsætte reisen videre. 

Omtrent 20 km. fra vort udgangspunkt stødte vi atter paa floden, 
der her havde omtrent samme udseende som nedenfor sumpen. Vi 
fiilgte dens løb nedover for at forvisse os om, at det var den virkelige 
Pilcomayo. vi havde fundet, og øinede ganske rigtig noget senere det 
store morads, der gjorde en lang bøining mod SV. 

Efter saaledes at have opnaaet vor hensigt vendte vi atter tilbage 
til kanoerne og gjorde igjen et forsøg paa at trænge igjennem i den 
retning, hvor vi havde opdaget fortsættelsen af Pilcomayo, men for- 
gæves; der var endnu mindre vand end tidligere, og vi kunde ligesaa 
gjeme eller lettere have trukket baadene over land. Vandstanden, der 
helt siden vor afreise fra < Explorer » daglig var mindsket, var nu saa 
lav, at jeg skyndsomt maatte trække mig tilbage, hvis jeg ikke vilde 
blive afskaaret ethvert tilbagetog. Dette iverksatte vi nu, og den 31te 
raai kl. 9 onn aftenen naaede vi, om end med stort besvær, « Salto 
Palmares >, hvor Noble i overensstemmelse med mine instruxer havde 
begyndt arbeidet med at faa « Explorer* over faldet, hvilket vi den 
næste dag fuldførte. Det var ogsaa paa høi tid; da den samlede cx- 
pedition den 2den juni begyndte det endelige tilbagetog, var floden saa 
lav, at vi med « Explorer* skurede ned over strygene, drevet af strøm 
og maskine; men <raigonerne» var som altid vore farlige fiender, og 
efter at have stødt paa en af disse fik jeg hele baugen slaaet ind og 
maatte løbe «Explorer» paa land for ikke at synke. Vi lavede istand 
en ophalingsbedding,' halede forskibet op og reparerede skaden. 

Ved ankomsten til «Dorado» fandt vi, at denne besynderlig nok 

4* 



52 



havde meget vand, og fra nu af var seiladsen forholdsvis let. Nogle 
dage senere, netop som vi nærmede os det sted, hvor jeg havde mødt 
Freund med redningsexpeditionen, saa vi pludselig et menneskeligt 
væsen med et vildt, forstyrret udseende styrte ud af skoven, kaste sig 
paa knæ, bønfaldende om at maatte blive taget ombord — det var 
Julio, en af de peoner, som var rømt ved « Salto Palmares*. Min første 
indskydelse var at seile forbi og og overlade ham til sin skjæbne, ligesom 
han havde forladt os; men da han grædende raabte, at hans kammerat 
laa for døden, lod jeg naade gaa for ret, stansede og lod begge hente 
i en kano. Antonio, den anden peon, der var en overordentlig kraftig 
bygget mand, var da saa udmattet, at han maatte bæres ombord og 
ikke engang kunde fremstamme et ord. Julio, der kun talte c guarani*, 
berettede mig, at de havde havt til hensigt at opfiske den lille seil- 
dugsbaad, som vi havde ladet gaa ud over vandfaldet som ubrugelig, 
reparere den og dermed søge at vende tilbage flodveien. Vor skarpe 
forfølgelse havde imidlertid umuliggjort denne del af deres plan, og de 
havde derfor i begyndelsen forsøgt at gaa tilfods langs bredderne og 
senere at bygge en flaade, som imidlertid kantrede, saa Antonio, der 
allerede da var syg, nær havde druknet; ved samme anledning mistede 
de sine vaaben og klæder. De fortsatte igjen tilfods; men Antonios 
ildebefindende tiltog hver dag, saa han kunde tilslut ikke holde sig op- 
reist og havde ved vor ankomt ligget fire dage uden at røre paa sig 
og uden at tage føde til sig. De havde fisket en del fisk samt fanget 
dyr af forskjellig slags. Julio, om end ikke saa syg som Antonio, havde 
allerede opgivet ham, og ventede kun paa, at døden skulde gjøre ende 
paa hans kammerats lidelser for derefter at forsøge at fortsætte sin en- 
somme vandring, men uden synderligt haab om nogensinde at naa frem, 
og det sandsynlige var, at ogsaa han vilde være omkommen, hvis de 
ikke havde truffet os. Man kan lettelig forestille sig, med hvilke følelser 
de først maa have hørt «Explorer> nærme sig, derefter seile dem forbi. 

Ved omhyggelig pleie kom Antonio sig lidt efter lidt, men syntes 
at lide af en slags stærblindhed, som vi ikke kunde kurere. Jeg havde 
tænkt at overlade dem til øvrigheden i Asuncion ; men da de var meget 
angergivne og arbeidede godt og villig paa resten af turen, lod jeg dem 
ved min tilbagekomst gaa fri for al tiltale. 

Ved vor ankomst til «Las Juntas* fandt jeg den venstre flodarm 



63 



meget lav, men besluttede dog med «ExpIorer» at gjøre et forsøg paa 
at gaa op floden for at opsøge en anden expedition, der under kom- 
mando af kommandørkaptein Page var afreist omtrent to maaneder 
senere end vi. Da Page vidste, at jeg var trængt frem langs den høire 
arm, valgte han formodentiig den venstre i haab om ad denne vei at 
kuraie komme mig i forkjøbet. Hans fartøi var imidlertid betydelig 
større end mit, og efter det kjendskab, jeg nu havde til Pilcomayo, 
kunde jeg med sikkerhed antage, at Pages expedition var « fanget* et 
steds i floden, ligesom vi havde været det i «Las Penas*. 

Efter at have arbeidet mig frem nogle kilometer fandt jeg imid- 
lertid floden saa lav og fuld af «raigoner», at det vilde tage mig uger 
at naa op til Page's expedition, hvis jeg i det hele taget kunde avan- 
cere, hvilket var mer end tvilsomt. Jeg vendte derfor tilbage til «L€is 
Juntas » og fortsatte nedover. Da vi fire dage senere naaede nybygger- 
huset ved Pilcomayos munding, fik jeg vide, at en kano med fem mand 
var passeret nedover, udsendt af Page for at hente levnetsmidler. 

Den 17de juni kl. 6 om eftermiddagen ankrede vi atter i Asun- 
cions havn efter 162 dages fravær. 

Vi havde rigtignok ikke naaet op til Bolivia ; men jeg havde praktisk 
bevist min tidligere paastand om Pilcomayos useilbarhed, vi havde trængt 
frem længere end nogen anden expedition, havde kartlagt flodens løb 
indtil 24® S. Br. og foretaget en række astronomiske og meteorologiske 
observationer. Af samlingerne var isærdeleshed den botaniske meget 
righoldig med mange hidtil ukjendte planter. 

Ved min tilbagekomst til Buenos Aires indsendte jeg til krigsmini- 
steren en fuldstændig rapport om expeditionen, ledsaget af et kart og 
en samling fotografier. 

Anm. Den omtalte Page's expedition kom først tilbage efter 16 
maaneders fravær med tab af chef, doktor og flere mand, der var døde 
af sygdom og strabadser. De var bleven « fangne* omtrent 50 km. 
ovenfor «Las Juntas » ligesom vi i «Las Penas». 



54 



Oversættelse af den rapport, hr. Storm indsendte til den argen- 
tinske regjering angaaende floden Pilcomayos hydrologiske betingelser: 

For at kunne give en almindelig beskrivelse af Pilcomayo er det 
nødvendigt at dele floden i forskjellige sektioner. 

Pilcomayos bredde i første sektion, fra mundingen op til cL^s 
Juntas*, er omkring 30 m., og dens bredder er 4 — 5 m. høie. Dybden 
er høist forskjellig, alt efter som floden er høi eller lav, ligesom ogsaa 
flodbunden varierer meget. Der gives sterke stryg, som begynder 95 
km. ovenfor mundingen, men som dog kan passeres af kanoer og grundt- 
gaaende færger, og for disse slags fartøier kan den første sektion siges 
at være seilbar hele aaret. Der gives ogsaa mangfoldige «raigoner», 
som i høi grad vanskeliggjør seiladsen; men disse kan optages og vil 
lidt efter lidt forsvinde. 

Bredderne er bevoxede med en frodig vegetation, og lidt ovenfor 
mundingen begynder store urskove, flilde af værdifuldt tømmer. Man 
træfier ogsaa paa palmelunde og aaben mark, der afgiver udmerket 
beite ; det bedste bevis herpaa er den udmerkede stand, hvori kreatu- 
rerne tilhørende nybyggerhuset Gill befinder sig. 

Naar floden stiger paa grund af de heftige regnskyld, forandres 
dens udseende fuldstændig; de høie bredder forsvinder og oversvømmes 
paa enkelte steder. Strygene bliver usynlige, ligesom «raigonerne» med 
sine truende grene ogsaa er skjulte under vandet, og floden er da i hele 
sin længde 3 — 4 m. dyb. Disse stigninger er kun tilfældige og i alminde- 
lighed af kort varighed. 

Ovenfor «Las Juntas* iagttager man en betydelig sænkning af 
jordbunden, og breddernes høide mindskes til 2V2 ^ 2 m. Floden, der 
her er snevrere, omtrent 20 m. bred, snor sig end mer end tidligere, 
og strygene vedbliver. 

«Quebracho'en» og «quayacan'en» ^) giver plads for pil og silje, 
som nu bedækker bredderne, medens man længere inde i landet øiner 
store palmelunde og marker, der i det fjerne begrænses af urskoven, og 
lige did strækker sig den store sump, som her existerer ved høi flod. 

Ved lav vandstand ser man adskillig store bække, som danner 
afløb for det omtalte lavland, og efterhvert som man passerer disse. 



*) To sorter høie trser med særdeles haard ved, 



55 



mindsker vandet, og selv for lidt ladede kanoer er seiladsen nu vanskelig. 
75 km. ovenfor «Las Juntas » udmunder der paa Paraguays side en 
meget stor bæk med et malerisk lidet vandfald, og fra det punkt af 
faar Pilcomayo et betydelig rettere løb end længere nedenfor. Flod- 
bunden bestaar af fin sand, overgroet med et slags tang, der ved lavt 
vand flyder i overfladen. <Tosca» *)-bankeme forsvinder, og da skraa- 
mngen her er mindre, er strømhastigheden ikke over iVj mil. Flodens 
bredde tiltager paa samme tid og naar op til 40 m. 

Ovenfor Mora Negra, 170 km. fra Las Juntas, hæver terrænet sig 
grad\TS, og hermed forandres ogsaa vegetationen; palmelundene for- 
svinder, og urskoven begynder atter at naa lige ned til flodens bredder ; 
den er overordentlig frodig og bestaar hovedsagelig af «quebracho-», 
blandet med kjæmpemæssige «quayacan>- og «urunday»-trær. Som 
følge af skovens nærhed viser <raigonerne» sig igjen, samtidig med at 
strømmen tiltager, og 25 km. fra Dorado, eller 115 km. ovenfor Mora 
Negra, begynder en række strømras og stryg, som vedbliver lige til den 
store sump Tu-yu, og det er kun ved høi flod, man kan beseile denne 
del af Pilcomayo indtil Salto Palmares. 

Ovenfor Dorado vexler igjen skoven, der her bestaar hovedsagelig 
af «algarrobo> og «espinillo> indtil Salto Palmares, hvor en stor palme- 
lund begynder, der strækker sig paa begge sider af moradset Tu-yu. 

Efter nøie at have undersøgt resultatet af de forskjellige expedi- 
tioner til Pilcomayo og ifølge egne iagttagelser og erfaringer er jeg 
kommen til følgende slutninger: 

1. Floden Pilcomayo er ikke seilbar i kommerciel forstand. 

2. Den høire eller sydlige flod er den vigtigste af de to arme, som 
forener sig ved Las Juntas. 

3. Pilcomayo har ingen regelmæssig periodisk flom. 

4. Det er sandsynligt, at Pilcomayo har et eller flere afløb, der ud- 
munder længere mod nord. 

Jeg skal nærmere bevise disse fire paastande. 
I. I mer end halvandet aarhundrede har geografer og forskere 
fantaseret om Pilcomayos seilbarhed, og det er mig saa meget ubehage- 
ligere at tilintetgjøre dette haab, som jeg er den første til at gjøre det ; 
men sandheden fremfor alt. 



') En slags meget haard kalkjord. 



•. 



56 



Hvis man nøie undersøger de forskjellige flod-expeditioner paa 
Pilcomayo, vil man finde, at de alle giver det samme resultat: fnungel 
paa vand. 

Pater Patinos expedition 1721 fandt flere banker og et stryg j som 
stoppede hans fartøu Efter at have ventet 23 dage paa, at floden 
skulde stige, lod han et større fartøi tilbage og fortsatte reisen i to 
baade, indtil han af indianerne blev tvungen til at vende tilbage. Han 
havde da efter eget sigende tilbagelagt i det hele 47 1 Vs mil ! 

Man kan forøvrigt ikke fæste synderlig lid til pater Patinos reise- 
beskrivelse, og at dømme efter de ligefrem usandfærdige optegnelser, 
hans dagbog indeholder, frister man til at anse hans hele reise for 
opspind. 

Pater Castanares, i sit forsøg paa at seile opover Pilcomayo i 
aaret 1741, siger i en plan, som han optog, at ^expeditionen bUv stoppet 
paa grund af lidet vand. » 

General Magarinos gjorde et forsøg paa at gaå ned Pilcomayo i 
aaret 1843, men ^blev snart hindret i at kamme videre paa grund af 
mangel paa tilstrækkeligt vand.'* 

Det følgende aar seilede løitnant van Nivel fra Bolivia nedover i 
tre prammer og otte kanoer. Faa dage efter afreisen blev han nødt 
til at lade kanoerne tilbage og fortsætte i prammerne, dog uden at 
komme langt, ^paa grund af flodens ringe dybde, og tilslut stod en af 
baadene, der kun stak 22 tommer, fast paa en banke i floden,"* hvorefter 
han opgav videre forsøg paa at komme frem. 

Fontanas expedition 1882 gik op Pilcom^iyo og trængte ind langs 
den venstre flodarm; men efter 16 dages seilads blev han nødt til at 
vende om, f^ for di der ikke var vand nok for hans dampbar kos, der stak 

2y^ fod, 

Paa Feilbergs expedition i 1884 begunstigedes vi af en betydelig 
flom, men fandt alligevel kun to fod vand i strygene ovenfor Dorado, 

Kaptein Rovisoro, som ledsagede Thouar paa hans expedition til 
Pilcomayo i 1885, siger i sin officielle rapport: «Snart fandt vi 2 fod 
«vand og snart 14. *Tosca* -banker stansede vor fremtrængen hvert 
«øieblik, og folkene maatte, ret som det var, dels slæbe og dels løfte 
c kanoerne for en distance af lige til 200 meter, indtil vi atter fandt 
«dybt vand.» 



67 



I min sidste expedition maatte vi opholde os i 74 dage paa samme 
sted uden hverken at kunne komme frem eller tilbage paa grund af lav 
flod, uagtet vor dampbaad kun stak 8 tommer. 

Det er forøvrigt ikke alene mangel paa vandmængde, som hindrer 
saladsen paa Pilcomayo; floden har saa mange bøininger og er saa 
smal, at den selv med mere vand vUde være lidet fordelagtig i kom- 
merciel retning. Saaledes er f ex. afstanden fra mundingen og til Las 
Juntas i ret linie kun 78 km., medens veilængden langs floden er 192 
km. Paa denne strækning gives der ikke mindre end 6,000 omdrei- 
ninger, og enkelte af disse er saa krappe, at selv en liden dampbaad 
som Explorer ikke kan dreie uden at støde mod bredderne ret som 
det er. 

Man kunde maaske uden altfor store omkostninger kanalisere Pil- 
comayo saaledes, at alle dens afløb forenes i ét, og floden vilde derved 
maaske Éaa tilstrækkeligt vand for grundtgaaende fartøier; men herom 
tør jeg ikke udtale mig, forinden jeg har undersøgt den øvre del af 
Pilcomayo. 

2. Alle de opdagelsesreisende, som har naaet op til Las Juntas, 
er enige i, at den høire flodarm er den største; men da enkelte geo- 
grafer desuagtet vedbliver at markere den venstre som den virkelige 
Rlcomayo, skal jeg her give resultatet af de forskjellige maalinger, fore- 
tagne paa selve stedet. 

Oberstløitnant Fontana, som var opdrageren af Las Juntas, be- 
skriver det saaledes: »Her maalte floden nedenfor sammenløbet 40 m. 
>i bredde, og dens dybde om morgenen den 8de august var 20 fod 
»med en strømhastighed af 1.48 m. pr. sekund. 

»Den venstre arm havde en bredde af 23 m., 18 fods dybde og 
>i.3o m. strøm, medens den høire arm var 7 m, bredere og havde 
ii,6o m, sirøm,€ 

Kommandørkaptein Feilberg siger i sin rapport: 

>Den venstre arm havde en bredde af 27 m., 20 fods dybde, og 
»strømmen løb 1V4 niil i timen; den høire arm var 32 m. bred, 21 fod 
»dyb, med en strømhastighed af l'/j mil i timen.« 

I samme rapport siger chefen videre: 

»Ifølge mit skjøn er den høire arm den virkelige Pilcomayo, saa- 
»vel paa grund af sin vandmængde med stor strømhastighed, som paa 



58 



»grund af vandets farve, hvilken er den samme, som floden altid he- 
nholder, selv med lav vandstand, medens vandet i den venstre arm 
»havde samme smag og farve, som jeg fandt i de talløse bække og 
»afløb fra dammer og smaa indsøer langs flodbredden.« 

Hr. Thouar, som i 1885 gik nedover floden fra La Espera, holder 
ligeledes paa høire arm. I sin rapport siger han: 

»Den venstre arm, der blev exploreret af oberstløitnant Fontana, 
»er ikke seilbar paa grund af sin vandmangel.« 

Paa min sidste expedition maalte jeg den 22de jan. 1890 den 
høire flodarm ovenfor Las Juntas 19 m. bred, 60 cm. dyb og strøm- 
hastigheden til iV» mil, medens den venstre var 17 m. bred, 50 cm. 
^ybi og strømmen løb i mil. Vandets temperatur i begge arme 
var 30.5** C; men den høire arm havde brunagtigt og næsten rødt 
vand, hvorimod vandet i den venstre arm var gulagtigt og over- 
ordentlig salt. 

Paa expeditionens tilbagevei i juni samme aar frembød seiladsen 
med »Explorer« i den høire arm ingen vanskelighed, medens den venstre 
2 km. fra Las Juntas var saa godt som tør. 

Erfaringen fra Pages expedition viser ligeledes, at den venstre 
arm har en overordentlig liden vandmængde. 

Til slutning skal jeg nævne, at ingeniør Sol, udsendt af regjeringen 
for at opmaale en del landstrækninger langs Pilcomayos bredder, ogsaa 
anser den høire arm for at være den største. 

3. Jeg er ligeledes uenig med geograferne, naar de paastaar, at 
Pilcomayo har en stor periodisk flom, foraarsaget ved isløsning og regn, 
i maanedeme januar til mai. 

Oberstløitnant Fontana fandt en betydelig flom i juni maaned, 
fordi det da regnede meget; men strax derpaa faldt floden med stor 
hastighed, saa expeditionen nær var bleven afskaaren sit tilbagetog. 

I Feilbergs expedition fandt vi floden lav i august; paa grund af 
heftige regnskyl steg den hurtig i november; men flommen synes at 
have været mere eller mindre lokal; thi ovenfor Dorado fandt vi, som 
bekjendt, en ubetydelig vandstand. Under hele december maaned sank 
Pilcomayo og fortsatte paa samme maade i januar, da vi ifølge teorien 
skulde have havt høi flod. 



69 



I slutningen af november 1885, netop samme aarstid, som kom- 
mandørkaptein Feilberg mødte en høi flom, maatte Thouar og hans 
ledsagere slæbe sine kanoer over bankerne. 

Under vor sidste reise var Pilcomayo laves i Februar og marts, 
da vi netop mest skulde have følt følgerne af isløsningen, og under 
hele reisen lige til midten af juni var der ingen flom af nogen varighed 
at tale om. 

Den uomstødelige sandhed er, at Pilcomayo ikke har store peri- 
odiske vandflomme, og man kan forgjæves paastaa, at det vilde være 
muligt at gjøre floden seilbar ved mudring og kanalisation, hvis den 
første betingelse, vandmængden, mangler. 

4. Med hensyn til spørgsmaalet om Pilcomayo har andre afløb, 
kan jeg ikke udtale mig med personlig kjendskab; men jeg agter ved 
første leilighed at løse gaaden ved at gaa ned floden i kanoer fra 
Bolivia. 

Ingeniør Haug og Stutterheim, paa sine reiser i den paraguayske 
Chaco, paastaar at have fundet og tildels optaget en plan af flere afløb 
fra Pilcomaxo, og det er ogsaa rimeligt, at saavel floden Confuso som 
Aguaray-guazu, der undersøgtes af kaptein Fernandez, kommer fra Pil- 
comayo. 

Ingeniør P. Freund trængte i juni 1890 frem 430 km. langs en 
flod kaldet Montelindo, der udmunder paa 23 ® 54' S. Br. i Paraguay- 
floden og kommer fra vest. Det er ikke umuligt, at Montelindo er en 
arm af Pilcomayo og maaske den vigtigste. Hr. Freund vendte om, 
ikke af mangel paa vand, men fordi han ikke var forberedt paa at 
gjøre en længere opdagelsesreise. 

Tilværelsen af disse afløb vilde ogsaa give en tilfredsstillende for- 
klaring paa den store forskjel i Pilcomayos vandmængde i Bolivia og 
nede ved Las Juntas. 

Chaco' en og Pilcomayo besidder intet mysteriøst, som saa mange 
forfattere paastaar; det er kun, fordi det ukjendte altid indgyder en vis 
rædsel; men det hemmelighedens slør, som hidtil har hvilet over disse 
egne, loftes nu lidt efter lidt, og om nogle aar vil Chaco ens geografi 
være fuldstændig kjendt. 



Chaco't indlån ere. 

Man anslaar antallet af indianere i Gran Chaco til omkrir^ 30,000, 
et tal som dog er overdrevet, c^ som desuden bliver mindre aar for 
aar paa gnind af forfølgelser og smitsomme sygdomme. 

Indianerne skjelner sig indbyrdes i flere stammer, som : tobas, 
orejudos, lenguas, mocovies, matacos etc, men naar undtages sproget, 
er der bden forskjel mellem dem, hvad udseende eller skikke angaar, 
og jeg skal her indskrænke mig til at give en almindel^ beskrivelse af 
den chaco'ske indianer. 



En høvding med sine to koner, 

Chacos vilde er de, som bedst af alle Rio de la Platas indianere 
har bevaret sin uafhængighed, da denne region indtil de seneste tider 
har \æret ukjendt, takket være de ugj en nemtræ ngebge skove og siv- 
bevoxede sumpe af uhyre udstrækning. Men endog hid er civilisationens 
forpost, arbeideren, kommen og rødhuden, der gjennem aarhundreder 
har beboet og eiet disse urskove og uhyre palmelunde, maa flygte 
og skjule sig for den hvide mand, »den kristne, som bemægtiger sig 
»fremmed eiendom* med den stærkeres ret. 



61 



Næsten hele den argentinske Chaco er nu undertvungen, og de 
indianere, der ikke har overgivet sig, har trukket sig tilbage til den 
anden side af Pilcomayo, den paraguayske Chaco, og her existerer 
endnu, om end meget spredte, nogle uafhængige stammer. 

Der er begaaet mange grusomheder mod disse vilde i de talrige 
felttog, som er ført mod dem, og en fredeligere og mere human poli- 
tik \Tlde sikkert have ført til underkastelse med et mer tilfredsstillende 
resultat, saavel for seierherrerne som for de overvundne. Et meget 
veltalende bevds paa den virkning, som en god behandling af indianerne 
udøver, kan man se i Hardy & Co.s sukkerplantage og fabrik, hvor 
mange hundrede indianere er komne af sig selv og tilbudt sit arbeide. 
De har vist sig at være udmærkede folk, nøgterne og arbeidsomme. 
Chaco's indianere er høie, kraftige og velbyggede, men stygge af ansigt. 
Nogle stammer, som f ex. tobaerne, er bekjendt for at være meget 
krigerske, men i almindelighed angriber indianerne ikke den hvide mand, 
uden naar han kan gjøre det uventet og med overlegen styrke. 

Før erobringen var indianerne sikkerlig ikke saa omvandrende som 
nu, ligesom ogsaa adskillelsen var skarpere mellem de forskjellige stam- 
mer, der beboede visse strækninger, hvis grændser de ikke overskred 
uden i felttog mod naboerne. Nu maa indianerne altid trække sig til- 
bage for de stadige forfølgelser og man ser fiendtllge stammer forene 
sig mod sin fælles fiende, »de kristne«, et navn de anvender paa alle 
fremmede, der ikke tilhører deres race. 

Enkelte grupper af dem existerer ikke mere og er gaaet under, ikke 
paa grund af manglende fysisk kraft, men fordi de har brugt at lade 
sine kvinder abortere og kun beholde et eneste barn; grunden dertil 
har været fattigdom og bekvemmelighedshensyn. Naar dertil kommer 
at indianeren som regel ikke er meget frugtbar, vil man let forstaa, at 
en stamme kan forsvinde fuldstændig, idet de faa gjenlevende blander 
sig med nabo-stammer. 

Chaco's indianere er, med undtagelse af chircgiianerne, alle noma- 
der og lever hovedsagelig af jagt, fiskeri og vilde frugter; jordbrug 
kjender de lidet til og de indskrænker sig da til at dyrke endel mais, 
græskar og bomuld. 

Deres boliger er nogle elendige hytter, som kvinderne opfører af 
grene og græs og som byder liden beskyttelse mod uvcir. I midten 



62 



af huset brænder en ild dag og nat og denne tjener foruden til mad- 
kogning ogsaa til beskyttelse mod insekterne om sommeren og om vin- 
teren mod kulde. I hyttens meget indskrænkede rum sover hele fami- 
lien, uanseet kjøn, paa lidt græs eller skind og sammen med hunde, 
høns, gjeder osv. Gulvet feies aldrig, og da indianeren som omtalt 
ogsaa er meget skidden i sin person, kan man let tænke sig det bil- 
lede hans bolig frembyder, ikke at tale om den modbydelige lugt. 
Sine leire lægger de i kanten af en eller anden skov og nær en flod 
eller indsø. 

Indianerne bruger ingen eller svært faa klæder. Børnene g^aar, 
lige til de er meget store, aldeles nøgne, hvorom man forøvrigt ikke 
kan forundre sig saa meget, da jeg endog i det indre af Paraguay har 
seet piger paa 12 — 14 aar løbe omkring i Evas dragt. Mænd som 
kvinder bærer et stykke klæde om lænderne. Naar de er paa krigs- 
fod eller i koldt veir har de en skjorte, arbeidet af plantefibre; 
enkelte bruger ogsaa et klædningsstykke arbeidet af tigerskind eller 
lignende. 

Indianeren har meget lidet skjæg og bruger at rive haarene ud 
eller skjærer dem af. Begge kjøn lader haaret voxe vildt, uden opsæt- 
ning eller fletning, og det gaar ikke ofte paa, at de kjæmmer sig. Kri- 
gerne bærer fjære paa hovedet og saavcl de som kvinderne pynter sig 
med hals- og armbaand af glasperler, skjæl, fjære og forskjellige dyre- 
klør og tænder. 

Disse fjærprydelser bærer de i forskjellige farver og rned megen 
smag. Indianeren vadsker sig aldrig og bader sig kun, naar det er 
svært varmt eller naar han er nødt til at sætte over en eller anden 
flod; mænd som kvinder svømmer udmærket. Begge kjøn tatuerer 
ansigtet og maler sig med forskjellige farver, naar de er paa feltfod 
eller ved visse festlige anledninger som f. ex. under frieri. I^ngu*arrne 
bruger at gjennembore underlæben paa sine børn (gutter som piger) 
strax de er fødte og indsætter i hullet en liden pinde, som gjøres større 
med aarene. Fra denne skik har de sit navn (lengua betyder paa spansk 
tunge), fordi det ser ud som om de havde to tunger. Ved feste bru- 
ger de at bytte træpinderne med en af harpix, meget vel forarbeidet 
og af udseende som rav. Jo længere denne pinde er, jo større rang 



63 



har eicren. Naar de ikke bærer den i læben, opbevares den meget 
0'n^>^^ljgt i et futteral af siv. 

Orejudo^erne er en anden stamme, som gjennemborer sine ører 
istedetfor læben samt indsætter smaa runde træ-skiver, hvis dimensjoner 
tilt^er med aarene, ligesom ogsaa størrelsen staar i forhold til per- 
sonens anseelse. 

Vaabneme er buer og pile, lanser og køller af haardt træ. 
Gjennem formen og størrelsen af bue og pile kan man kjende de for- 
skjellige stammer. Pilene varierer i længde og form med deres brug. 
Hvis de er bestemte til at benyttes i krig eller paa jagt mod vilde dyr, 
har de en spids af jern, sten eller kun haardt træ af sagtagget form. 
Andre har istedetfor denne spids en bendop og disse tjener til at skyde 
smaafugl med uden at ødelægge eller plette fjærene. Buer og pile er 
almindeligvis infanteriets vaaben, medens kavalleriet er bevæbnet med 
lanser. 

Disciplinen inden stammen er meget slap og de har ikke megen 
respekt for sine høvdinger, med mindre disse forstaar at hævde sin 
autoritet ved personlig styrke og mod. Familiebaandene er ogsaa meget 
løse, men faderen har dog en ubegrændset magt over sin kone og sine 
børn. Ægteskabsceremonieme er ikke meget indviklede eller høitide- 
lige og varierer hos de forskjellige stammer. Frieren lægger et fange 
ved udenfor sin elskedes dør og hvis denne da benytter veden i sit 
kjokken, er det tegn paa, at hun gjengjælder hans kjærlighed; men hvis 
hun derimod tænder ild paa fanget, hvor det ligger og spreder asken 
for vinden, betyder det en kurv. Naar pigen har sin faders samtykke 
og undertiden ogsaa uden dette, feircs brylluppet, idet høvdingen af- 
skjærer en haarlok hos begge, som han sammenknytter til tegn paa 
deres forening. Pigen bringer sædvanligvis en medgift i form af et faar, 
«i gjed eller et eller andet kjøkkenredskab. 

Hos enkelte bruges ogsaa en mere poetisk skik. Den unge mand 
skyder i nærvær af sin elskede en fugl, helst en due, ribber den og 
beder hende stege den. Hvis hun da vil have ham og erholder sine 
forældres samtykke, spiser de fuglen sammen. 

Flerkoneri er tilladt, men lidet brugt af økonomiske hensyn. Kun 
høvdingerne har to eller tre koner. Indianeren er meget skinsyg, idct- 
niindste straffer han strengt sin kones virkelige eller formodede utro- 



64 



skab. Ægteskabet er ikke uopløseligt, de kan skilles ad og begge gifte 
sig paanyt. Ligeledes kan man forskyde sin utro hustru, og hun er i 
dette tilfælde fordømt til stadig at leve som enke og maa desuden tage 
sig af børnene. Hvis manden dør, bærer enken sorg i nogen tid og 
tilbringer da dagen med graad og veklager, men hvad manden angaar, 
saa synes det som om han ikke paa nogen maade behøver at vise sin 
sorg, hvis han er bleven enkemand. Kvinderne er paa sin side ogsaa 
meget skinsyge og der opstaar mellem dem ikke sjelden blodige slags- 
maaal. 

Indianerpigeme gifter sig i 12 — 14 aars alderen, og hvis de nogen- 
sinde har været smukke, saa taber de hurtig sin skjønhed i det ægte- 
skabelige liv, idet de falmer i løbet af et par aar paa grund af haardt 
arbeide og slet behandling. 

Kvinden er for indianeren et rent lastdyr. Naar de flytter sin leir 
er det hende, som bærer kjøkkentøiet, provianten og ikke at forglemme 
barnet, som medføres i en sæk over skuldrene. Manden befatter sig 
alene med jagt og tilbringer resten af tiden med at sove eller slentre 
omkring. 

Naar undtages et og andet mindre ildebefindende eller druk- 
kenskab, nyder indianeren altid en udmærket helbred og lever ogsaa 
meget længe; de skal kunne blive lige op til 120 aar og dog be- 
holde sin kraft og raskhed. Ikke desto mindre har alle indianere 
sine medicinmænd, der er kvaksalvere og prester samtidig. Disses vig- 
tigste midler er sang og djævelske skrig, der skal tjene til at fordrive 
de onde aander, men som naturligvis heller forværrer den syges til- 
stand. De helbreder ogsaa ved hjælp af drikke og salver laves af for- 
skjellige urter, som i mange tilfælder er meget virksomme. 

I enkelte stammer bruger de, naar den syge er opgivet, at dræbe 
ham eller overlade ham til sin skjæbne. De døde bliver altid begravne, 
og indianerne tror at de, som ikke er blevne lagt i jorden, eller som 
er døde paa fremmed jordbund, fordømmes til at vandre rundt paa 
jorden indtil levningerne bliver begravne inden stammens territorium. 

Indianeren har en slags forestilling om sjælens udødelighed; de 
tror, at alle gode mennesker efter døden lever under jorden, men for- 
lader sine underjordiske marker om natten for at besøge sin stammes 
leir, og dette er en af de vigtigste grunde for at indianeren aldrig gaar 



65 



ud i mørke nætter, samt at han udfører sine angreb og overfald i 
maanesldn. 

Om de slette mennesker tror de, at disse efter døden forvandles 
til ræve, tigre og andre dyr. Enkelte stammer tilbeder malede afguds- 
Mleder af træ. Dog tror jeg ikke denne afgudsdyrkelse er almindelig 
og muligens er det kun en slags efterligning frembragt ved samkvem 
med den civiliserede mand, men at den existerer, er sikkert, da jeg 
har seet flere saadanne billeder. 

Nogle af indianerne har en svag idé om en almægtig gud, og alle 
tror paa gode og slette aander, ligesom de ogsaa tilskriver solen og 
maanen stor magt; formørkelser indgyder dem megen skræk. 

Naar indianerne drager ud i felten, eller naar der opstaar svær 
tørke, epidemier og andre lignende ulykker, kalder medicinmændene 
afle de gode aander tilhjælp og forbander de slette. Hjælper deres for- 
mularer intet, hænder det at stammens vrede gaar ud over besvær- 
gerae selv, der da mishandles og endog ofte dræbes. 

Indianeren høitideligholder de forskjellige faser i sit liv med feste, 
i hvilke dans og drik spiller en betydelig rolle. Naar et barn fødes, 
en datter bliver voxen eller gifter sig, høitideligholdes anledningen med 
gilder. 

Indianeren er meget glad i stærke drikke og alle fester slutter 
med almindelig beruselse. De brygger en slags vin eller berusende 
likør af vilde frugter, som de lader gjære. Men om indianeren ikke 
kan holde maade, naar han har anledning til at tilfredsstille sin appetit 
eUer sin lidenskab for drik, saa er han til gjengjæld meget nøgtern og 
udviser en stor modstandsdygtighed, naar omstændighederne fordrer det; 
saaledes kan han leve flere dage uden mad. 

Indianeren er en lidenskabelig røger, og tobak er den mest vel- 
komne gave, man kan byde ham; for at faa denne, er han istand til 
at sælge alt hvad han eier, endog sine vaaben. Hvis man trakterer 
ham med en cigar, gaar denne fra mand til mand og det er fornøieligt 
at se den nydelse, hvormed de røger den. 

Den huslige industri er meget primitiv og indskrænker sig til for- 
ferdigelse af hyssing, net og klædningsstykker af plantefibre, ligesom 
^ ogsaa væver lidt tøi af uld og bomuld. De laver sig lerkar af for- 

5 



66 



skjellig slags, men foretrækker langt en jerngryde, der udgjør en hl 
formue for en indianerfamilie. 

Nogle stammer, især totalerne, besidder hjorder af faar, gjedel 
heste, muldyr og kjør, hvoraf en stor del er røvet paa de argentinski 
og bolivianske grændser; men der findes ogsaa mange dyr uden mærk( 
og som er opdrættet af indianerne selv. 

Indianeren kan kun tælle til fem ; de betegner aarstiderne ved ind 
høstningen af forskjellige vilde frugter, og maaneder og uger ved maa« 
nens faser. Solen er deres ur. 

Forskj ellen mellem de indianske nationer markeres stærkest ved 
sproget og der gives nabo-stammer, som endog ikke forstaar hinanden. 
Dog er ^^?r^/K-sproget meget almindelig blandt Chaco's indianere, hge- 
som man ogsaa i leirene gjerne træffer en tolk, »sprogmand«, der for- 
staar spansk. 

Indianeren fører et liv i stadig slagsmaal og krig, og i Chaco, 
hvor der hverken findes lov eller ret, er det let at finde et paaskud, 
naar det i det hele taget er nødvendigt. En hævn, et gammelt fiend- 
skab eller simpelthen et røveri er tilstrækkelig til at angribe en nabo- 
stamme eller en ensom »estancia«. 

Seierherrerne er yderst grusomme og indianeren hverken giver 
eller modtager pardon. Paa en frygtelig maade mishandler de sine 
ficnders legemer og medfører hovederne som trofæer; tobaerne f. ex. 
bruger sine dræbte modstanderes skaller som drikkekar i de store fest- 
ligheder, med hvilke de høitideligholder sine seire. Det hænder ogsaa, 
at de ofrer sine fanger under grusomme pinsler, ligesom at de beholder 
nogle som slaver, hvilke da er fordømte til et liv fuldt af lidelser og 
elendighed. Ligeledes existerer den skik, at en indianerkvinde kan op- 
naa naade for en fange ved at gifte sig med ham. 

Indianerne marscherer bestandig i gaasegang, den ene bag den 
anden, og de bevæger sig med en forbausende hurtighed, idet de til- 
bagelægger uhyre strækninger om dagen. De anvender et stort antal 
spioner, og signaler gives ved hjælp af ild, ved brukne grene eller ved 
græs bundet paa forskjellig maade osv. Paa vor expedition opdagede 
vi fodsporene af saadanne spioner, som havde fulgt os langs kysten i 
tæt skov, uden at vi havde opdaget dem, og senere gav disse Pages 
expedition en detaljeret beskrivelse af alle vore bevægelser og man- 



67 



T, idet de f. ex. forklarede, hvorledes vi havde passeret vandfaldet 
Imares med vore baade; ikke destomindre saa ikke vi en eneste 
lianer paa dette sted. 

Saaledes er i korte træk Chaco's indianer. Om kort tid vil han 
jre fordømt til at forsvinde, idet han bliver ødelagt eller absorberet 
den overlegne og seierrige angriber, »den hvide mand«. 




S' 



Løitoant W. CoacheroD-Aamot : 

Lidt af Kinas politiske geografi 

Poredrag den 20de decbr. 1893. 



Mine damer og herrer I 

Naar vi forsøger at skrive kulturens historie, faar vi øie for, at kul- 
turudviklingen er en eneste sammenhængende kjæde. At germannerne 
har lært af romerne, romerne af grækerne, grækerne igjen hos egyp- 
terne eller vestasiatere, og at disse sidste igjen har gaaet i skole hos 
de gamle babyloniere. 

For nogle aar siden mente man at maatte stanse her. Men kul- 
turforskerne har ikke villet nøie sig med dette resultat. Ved nærmere 
undersøgelser af det kinesiske sprog og dettes sammenligning med de 
øvrige orientalske, troede man at kunne paavise, at den kinesiske race 
var et emigrantfolk. 

Nu gjaldt det at finde, hvorfra udvandringen var foregaaet. I først- 
ningen blev der, som bestandig ved opdagelser, en famlen frem og til- 
bage; der findes neppe en uddød eller levende asiatisk stamme, som 
ikke har faaet æren af at have leveret aflæggere til det træ, der nu 
overskygger en trediedel af Asien. 

Men lidt efter lidt er den videnskabelige horisont klarnet, og efter 
de opdagelser som Ternen de la Couperie, Lenormant, Sayce og Op- 
pert har gjort i de allersidste aar, kan vi nu med forholdsvis tryghed 
antage, at kineserne er verdens ældste kulturfolk, Gjennem kinesernes 
forfædre skal den hvide races forfædre have modtaget sin kultur. 

Man har fundet, at da den hvide race forlod sit urhjem i Central- 
sibirien for med vaabenmagt at erobre et bedre hjem ved Eufrat's og 
Tigris's frugtbare bredder, traf erobrerne paa et folk, der levede i et 
ordnet samfund med kunst og arkitektur. 



69 



Fra dette folk, som babylonierne kaldte akkader eller sutmrer, 
fra dette kultiverede samfund modtog Centralsibiriens nomader sin 
første undervisning i bygningskunst og skrivning. Fra Eufrat og Tigris 
spredtes saa kulturen videre til Grækenland og Rom og videre op til 
Qs idag. 

Udsat for erobringsfolkets plagerier har saa formodentlig de frede- 
lige akkader søgt østover til den nordlige del af det nuværende kine- 
siske rige, og herfra har racen i de sidste 5000 aar udbredt sig videre 
og videre sydover og opført den største samfundsbygning, som verden 
nogensinde har seet. 

Det er om emigrantfolket og deres land, om Kina og kineserne, 
at j^ skal faa lov til at tale lidt om i aften. 



Den første gang man i oldtidens historie tror at have truffet paa 
et navn, der synes at henvise til kinesernes land er i bibelen hos pro- 
feten Esaias. Idet han profeterer om Israels kommende storhed, og 
at alle lande skulde komme til at sende tribut, siger han i 49 kap. 
12 V.: »De skulle komme langtfra, nogle fra norden, andre fra vesten 
og andre fra Shdms lande. 

Senere hen beskriver astronomen Qaudius Ptolemæus et land, som 
han kaldte Thinai eller Thin, et rige der i øst skulde naa til grænsen 
af den beboede verden og i vest til Imaus eller det nuværende Pamir. 

Grækerne og romerne synes at have kjendt til kineserne under 
navnet sereme; for de 3 folkeslag, som Plinius omtaler: inderne^ scyt- 
term og sererne^ kan vistnok uden videre omsættes med disse folks 
nuværende navne: inderne, tartarerne og kineserne. 

Ogsaa enkelte af poeterne i den augustæiske era nævner sererne 
og deres land, men altid i en vag, ubestemt form. 

I Kinas nordligste provins, Shan-se, har man fundet mynter med 
Tiberius's billede, og disse tror man skriver sig fra Antonius's tid; da 
s)mes der at være sendt et gesandtskab til serernes fyrste. 

Araberne, som i det niende aarhundrede kom i handelsforbindelse 
med kineserne, kaldte landet Sinncp eller Thshi. 



70 



Cathay er det navn, hvorunder det kinesiske rige var kjendt i 
middelalderen, og det er dette ords oprindelige form Kitai^ hvormed 
Kina endnu benævnes af Centralasiens nationer. 

Benævnelsen Cathay blev først kjendt i Europa i det 13de aar- 
hundrede, da mongolerne steg ned fra sine høisletter og under Dsjengis 
Khan begyndte et erobringstog, som først truede med at stanse ved 
havet i vest Kublai Khan Dsjengis's store sønnesøn fuldendte hele 
Kinas erobring og herskede da over et større areal og folkemængde, 
end noget andet menneske hverken før eller siden har bragt under et 
scepter. Det var paa Kublais tid, at venetianeren Marco Polo besøgte 
Cathay og opholdt sig i længere tid ved mongolerkhanens hof i Cam- 
bulac, det nuværende Peking. 

Mongolernes herredømme udbredte sig over hele det nordøstlige 
Asien, Persien, Lilleasien og Rusland. Stormbølgen, der havde truet med 
at overskylle hele kristenheden, rullede vistnok senere tilbage; men i 
mellemtiden hayde den jevnet alle politiske mure fra Polens grænser til 
»det gule hav«. Asien laa aaben, og den ene europæer efter den 
anden fandt veien ud til det fjerne Cathay, dels i egenskab af ge- 
sandter, dels som missionærer. 

Men mærkelig nok stod europæerne, paa nogle faa undtagelser 
nær, flere aar efter Marco Polos død i den formening, at Cathay var 
et rige, der ikke hang sammen med den øvrige del af det asiatiske 
fastland. 

Det var Cathay og øen Zipangu (Japan), at Kolumbus troede at 
finde ved at scile vestover, og til sin død stod han i den formening, 
at disse lande maatte ligge i nærheden af de øer og lande, som han 
havde opdaget. 

Og i denne formening har ogsaa enkelte karttcgnere i det i6dc 
aarhundrcdc staaet; for de satte kyststrækninger af de nyopdagede 
lande i forbindelse Marco Polos Cathay. Først gjennem jesuitten Bene- 
dict Goes rciser fik man rede paa, at arabernes Sinnæ, Marco Polos 
Cathay, var et og det samme med det nuværende Kina. 



71 



Vi skal nu gaa over til at omtale Kina i nutiden. I politisk hen- 
seende kan dette verdensrige, som er større end hele Europa baade i 
areal og folkemængde, inddeles i 2 store hovedafdelinger: 

i) Vasallandene. 

2) Det egentlige Kina. 

Naar kineserne i skrift som i konversation refererer til den første 
afdeling, vasallandene, bruger de benævnelsen Kmv-wa — »udenfor 
portene og passene«, og de ligger ogsaa bogstaveligt talt udenfor »den 
store mur« og udenfor de høie fjeldkjeder, som adskiller dem fra det 
egentlige Kina. 

Naar en opre^rshøvding under et dynastiskiftc har været heldig, 
vil han vistnok forsøge at sætte sig i besiddelse af vasallandene, fordi 
de nu engang i historiens løb har anerkjendt kinesernes herredømme ; 
men ursurpatoren vil alligevel anse sit værk for fuldbragt i det væsent- 
li^te, naar de 18 provinser, Shih-pa-sang, som det egentlige Kina 
benævnes, har svoret ham lydighed. 

Jeg vil i aften kun omtale vasallandene i al korthed. Det største 
af disse er Mongoliet, der hovedsagelig bestaar af høisletter og ørkener. 
Lindets areal er ca. 100 gange saa stort som Danmarks. Paa denne 
uh)Te flade lever bare et par millioner nomader, efterkommere af 
Dsjengis Khans stolte krigere. 

Manchuriet har et dobbelt saa stort areal som Frankrig, men knapt 
Ijerdeparten saa mange indbyggere. Dette land har hovedsagelig til- 
tnikket sig opmærksomhed, ved at være det kinesiske keiserhus's hjem- 
land. I 1644 besteg nemlig manchuhøvdingen Sun-Shi dragetronen, 
og hans efterkommere har sat der siden den tid. 

Turkestan er beboet af en halv million mohamedanere. Her var 
det, at den berømte Jakub Beg i 60-aarene begyndte at danne et stort 
mohamedansk rige, som en kort tid syntes at skulle true Kinas selv- 
stændighed. Men ved hans død faldt den stolte bygning sammen, og 
Turkestan bestyres nu som før af en kinesisk kommissær. 

Bjerglandet Tibet er ca. 3 gange saa stort som Frankrig og be- 
boet af henved 6 millioner mennesker, der i civilisation staar kineserne 
nærmest. Tibet er buddhist-sekten lamaismens hovedsæde, og det er 
jo herfra, at madame Blavatsky, theosofiens afdøde prestinde, fik sine 



72 



Mahatmaer fra, noget som professor Max Muller gjør saa blodig nar af 
i et nummer af 734^ Nineteenth Century, 

Til slutning har vi halvøen Korea, som russerne i de senere aar 
har faaet saadan lyst paa. Korea er af Storbritaniens størrelse med en 
befolkning paa henved 8 millioner. 

Alt i alt omfatter Kow-wa eller vasallandene 8 millioner km.*, 
det vil sige Vs af Europas størrelse, men med bare en 30 millioner 
indbyggere. 

Ethvert af disse lande er beboet af forskjellige nationaliteter, der 
taler sit eget sprog, med særegne nationale sæder og skikke. Disse 
uhyre landstrækninger betragtes af kineserne i endnu høiere grad end 
af os europæere som nogle ukultiverede, ubehagelige regioner. Baade 
befolkningens sprog, sæder og skikke anser kineseren som barbariske. 
Naar en mandarin begaar en administrativ feil, er det ikke usædvanlig, at 
man forflytter ham op til en post i Kow-wa. Forbrydere bliver ogsaa 
landsforvist til disse egne og hjælper til at kolonisere mange frugtbare, 
ubeboede landstrækninger. I heletaget indtager vasallandene i kineserens 
bevidsthed samme plads som Sibirien i russerens. 

Trods dette triste syn paa deres keisers lydriger er kinesernes 
merkantile og koloniserende aand aarsag til, at et stort antal af det 
himmelske riges sønner har trængt frivillig ind i disse regioner, dels 
som nybyggere, dels som handelsmænd og ved disse pionerer har 
kinesiske sæder og skikke mer eller mindre modificeret disse nationers 
oprindelige halvkultiverede tilstand. Tibet er det land, som er forblevet 
mest uberørt, men tibetanerne er ogsaa den nation, der staar kine- 
serne nærmest i kulturel henseende. 



Efter denne korte skitsering af vassallandene. skal vi gaa over 
til at omtale Skih-pa-sang, de 18 provinser — det egentlige Kina, et 
land, der praktisk talt, er befolket af en race, som taler et sprog. 

Meningmands begreber om dette verdensriges betydning og stør- 
relse er som regel meget omtaaget. De fleste tænker sig et land saa 
stort — ja — som f ex. Frankrig, en region helt igjennem utrolig tæt 



73 



befolket som London eller de store manufakturcentre i England; men 
det ved vi jo er en vildfarelse. Kina er ikke engang saa tæt befolket 
som England. Det er kun paa grund af sin udstrækning, at landets 
halvfjerde hundrede millioner mennesker har faaet det fornødne al- 
buenim. 

De 1 8 provinser bedækker nemlig en flade paa henved 4 millioner 
km.*. Altsaa 100 gange saa stort som Danmark, 14 X Storbritanien 
og Irland, 13 X Norge og /Va X Frankrig. 



De fysiske hindringer har udestængt kineserne fra berøring med 
udenverdenen. 

Det skal have været aarsagen til, at den kinesiske race i aar- 
tusinder er forbleven en eneste homogen nation, uagtet den har spredt 
sig udover dette uhyre territorium. 

Saa mener mange, men det er ikke tilfældet, for flere af de 18 
prcvinser er adskildt fra hinanden ved floder^ mod hvilken Rhinen er 
en smaaeh og ved fjeldkjæder, som kan kappes med Alperne og lyre- 
neeme i vildhed og uoverstigelighed. 

Desuden har man ikke mere ret til at sige om kineserne, at de 
har udestængt sig fra berøring med udenverdenen end om os. For vi 
har jo paa den anden side ikke havt noget samkvem med dem, der i 
antal er flere end alle europæere tilsammen. 

Hvad kan nu grunden da være til dette enestaaende fenomen, at 
den kinesiske race paa modsatte sider af mægtige fjeldkjæder er for- 
bleven en nation under en regjering, trods de fysiske hindringer j^ 

Jo, ved studiet af deres literatur og historie vil man finde, 
at de kinesiske folkelærere og statsmænd fra de ældste tider af har 
festet sine øine paa enkelte uforanderiige principer i menneskenaturen. 
Paa disses grundvold har de bygget op tiderne, den ene fællesinsti- 
tution efter den anden, som alle har hjulpet til at styrke sammen- 
hængskraften mellem individerne — og se paa monumentet! det mest 
storartede, gigantiske, som verden har scet. Et monument ligesaa 
overisen ægypternes pyramider, som aand over materie. En national 



74 



nation paa henved halvfjerde hundrede millioner af jordens nøisommeste, 
flittigste, ædrueligste, fredeligste og maaske mest begavede mennesker. 

Kineserne begyndte sin nationale existens med de ældste af de 
ældste nationer, de har overleveret sine samtidige, babylonierne og 
ægypterne, de har everleveret perserne, grækerne, romerne, og det 
vil være et spørgsmaal, om de ikke overlevere europæerne ogsaa ; for 
kineserne besidder idag ligesaa megen ungdom, ligesaa meget livskraft 
som den yngste af de yngste nationer. 

Det egentlige Kinas inddeling i i8 provinser er hovedsagelig poli- 
tisk eller administrativt. 

For at vi nogenlunde kan faa et nogenlunde begreb om de for- 
sk] cUige hovedhjul i det kinesiske statsmaskineri, maa vi begynde med 
de mindste. 

Enhver provins er i gjennemsnit delt i 80 landskaber, som euro- 
pæerne pleier at kalde et distrikt, med en befolkning faa 100,000 til 
V2 million, alt efter provinsens folkemængde. Hvert af disse distrikter 
har sin egen hovedstad, omgiven af høie mure, der efter et gammelt 
reglement skal kunne modstaa en længere beleiring. Over dette land- 
skab staar en civil embedsmand, cki-hsien, som europæerne kalder 
distriktsmagistrat; men denne titel rummer ikke paa langt nær hans 
funktioner; for en chi-hsien udfører alle de forretninger, som hos os 
sorterer under fogden, sorenskriveren og provsten med. Vil man stu- 
dere embedsværkets forenkling, kan Kina give mange gode vink. 

Kineserne mener nemlig, at embedsmændene er til for folkets 
skyld og ikke som i vesten, hvor den modsatte opfatning synes at have 
gjort sig gjældende. 

Den næste administrative inddeling er et fu eller departement, 
som i gjennemsnit bestaar af 5 distrikter. I spidsen for departementet 
staar chi-fu eller prefekten. Til ham appelleres alle sager, som ikke 
har fundet den forønskede afgjørelse for magistraternes domstole. 

Prefekten residerer i den største af distrikternes hovedstæder, og 
denne by faar da ordet fu føiet til sit oprindelige navn. Naar vi tager 
et kart over Kina foran os, vil vi ofte se denne endestavelse. Det er 
kun en betegnelse for, at her residerer en pretekt. 

En 4 — 5 departementer er igjcn slaaet sammen til et len og den 
civile mandarin, som hersker over et saadant gebet, kaldes baade af euro- 



75 



pæeme og kineserne for toa-tai. »Hans exellence« føier man som 
oftest til, og det kan gjøres uden den mindste betænkning; for denne 
exeDence er maaske hersker over en befolkning ligesaa stor som Norges, 
Sveriges og Danmarks tibammen. Og i disse lande ved vi jo, der 
findes mange exellencer baade forhenværende og virkelige, foruden et 
par majestæter. Over alle disse høie embedsmænd staar tsung-iuh eller 
guvernøren. Han residerer i provinsens hovedstad, som ofte har over 
I million indbyggere. Jeg læste for nylig et værk af en berømt ameri- 
kansk geograf. Blandt andet opregner han verdens millionbyer. Kina 
har faaet æren af at besidde en. Jeg anser mig ikke for at være nogen 
geograf og allerminst en stor en. Men jeg kjender alligevel til 1 5 byer 
i Kina, der har i million indbyggere og derover. Af disse har jeg 
besøgt 6. 

I regelen benævnes tsung-tuh for »vicekonge« af europæerne; 
men den sidste titel virker lidt misvisende; for disse høie mandariner, 
der regjerer over lande af Frankriges størrelse, er ikke mænd med 
arvelig rang eller medlemmer af keiserhuset, sat over en provins for 
at repræsentere den keiserlige autoritet. Saadan praksis har aldrig 
været kjendt i Kinas historie. Nei, de mægtige satraper er simpelthen 
medlemmer af det civile embedsværk, mænd, som i ungdommens dage 
tog sine grader ved examensbordet og senerehen forstod at praktisere 
sin lærdom i de lavere embedsstillinger. 

Hver provins skjøtter sine egne affærer og guvernørerne er prak- 
tisk talt uafhængige, saalænge de styrrer overensstemmende med de 
meget nøiagtige forskrifter, som er fastsat for deres embedsførelse. 

Hver provins maa holde en egen provinciel armé eller flaade. 
Det synes at være europæernes almindelige mening, at opiumskrigene 
og den sidste Tongkingkrig har været ført mod hele det forenede Kina, 
Denne opfatning er ligesaa feilagtig som de fleste kineseres, der bare 
anser de europæiske lande, der har ført krig med Kina, som oprørske 
vasalstater! 

Under uroligheder var guvernørerne — og er tildels endnu — kun 
ansvarlig for sin egen provifts. Den logiske konsekvens af dette system 
har været, at de respektive guvernører kun tænkte paa forsvaret af sit 
eget gebet og overlod naboen til sin skjæbne, indtil en ordre fra Peking 
bød dem at komme til undsætning. 



76 



Det er af denne aarsag, at det har været saa let for europæerne 
at vinde bugt med den kinesiske krigsmagt. 

Vi kan bare tage Tongkingkrigen som et exempel. Da Formosa 
blev blokeret af den franske flaade vaaren 1885, sendtes der ingen for- 
enet eskadre til undsætning. Form6sa hørte den gang ind under pro- 
vinsen Fokiens vicekongedømme, og det blev overladt til provinsflaaden 
at drive tienden bort, men da Fokien-eskadren omtrent ødelagdes af 
admiral Courbet udenfor hovedstaden Futchau, tilfaldt forsvarsroUen 
næste kystprovins. 

Uagtet denne flaade var den franske underlegen, blev det ikke 
anseet nødvendig at sende de nordlige provinsers eskadrer til hjælp, og 
det blev det tilfældigvis heller ikke, da freden sluttedes kort efter. 

De dyre lærepenge i Tongkingkrigen har baaret gode frugter; 
for den provincielle krigsførelse fik i denne feide et saar, som formo- 
dentlig vil have døden tilfølge. Naar europæerne næste gang gaar til 
krig mod Kina, vil det formodentlig kræve lidt større anstrængelser, at 
vinde bugt med dette rige. 

Guvernøren paalægger de fornødne skatter, der er meget smaa 
efter europæiske begreber. Sjelden mere end 2 kroner pro persona 
mod 26 til 28 i Tyskland, England og Frankrig. Guvernøren er ogsaa 
høieste appelinstans, i alle judicielle sager indenfor sin provins's grænser. 

Men til gjengjæld for denne udstrakte myndighed, er han person- 
lig ansvarlig for god og retfærdig styrelse. 

Hvis der ved nogensomhelst anledning udbryder misnøie blandt 
befolkningen, og denne indsender klage til Peking, saa maa guvernøren 
staa til regnskab, og har han begaaet nogen graverende feil i sin 
administration, saa bliver han øieblikkelig degraderet. 

Guvernøren er den eneste øvrighedsperson i provinsen, som har 
lov til at correspondere direkte med keiseren og denne maa han stadig 
holde h jour med forholdene i sin provins. 

Guvernøren kan suspendere endog en tao-tai fra sit embede, men 
er ikke tilladt at strafie eller forflytte nogen af sine underordnede, der 
alle har modtaget sin udnævnelse af keiseren. Hvis han har grund til 
misnøie med en prefekt eller magistrat, maa klagen forelægges regje- 
ringen i Peking, hvorefter vedkommende efter en nøie undersøgelse 
bliver frikjendt eller straffet. 






77 



Dette personlige ansvar, som lægges paa guvernørens skuldre, gjør 
ham selvfølgel^ meget kritisk overfor sine underordnede, og den offi- 
cielle avis, verdens ældste blad, »Pekinggazetten« (paa kinesisk: Kmg- 
pau), fremviser daglig exempler paa embedsmænd, der er sat under 
tiltale og straffet paa guvernørens anmodning. 

Jeg skal som illustration citere et dekret, indtaget i King-pau for 
15de marts 1892: 

»Hans Exellence Li-Han-chang, guvernør af Liang-Kwang, har indsendt følgende 
rapport til tronen: 

Wan-Ping magistrat over Sinchau mangler den fornødne administrative dygtighed, 
besidder smaa kundskaber og viser sig i heletaget uskikket for sin vigtige post. 

Lia-Chittg-lai, prefekt i departementet Wuchau, har vanskjøttet sine officielle for- 
retninger og indladt sig i handelstransaktioner. Desuden er han daarligt ligt af befolk- 
aingen. 

Guvernøren beder keiseren om al degradere disse embedsmænd. 

Samtidig rapporterer Hans Exellence, at Han-Chu-mei, Taotai af Kweilin, er altfor 
gammel til at varetage sit embede med den fornødne energi. Beder derfor om, at kei- 
seren vil give Han-Chu afsked, c 

Denne rapport har keiseren undertegnet med: »Oversendes til 
justitsdepartementet, som har at undersøge og rapportere.« 

At embedsmændene nødig vil se sig som gjenstand for en saadan 
udelikat opmærksomhed og det i en officiel avis siger sig selv, og det 
virker naturligvis som en meget alvorlig formaning om at opfylde sine 
pligter mod regjering og folket til det yderste. 

Paa den anden side maa ogsaa nævnes, at samme avis vrimler af 
rapporter fra guvernørerne om embedsmænd, som har gjort sig fortjent 
til forfremmelse. 

Undertiden kan det jo hænde, at enkelte mandariner har paa- 
draget sig sine overordnedes personlige mishag og anklages for for- 
seelser, de ikke har begaaet, men bliver dette opdaget, da falder straf- 
fen tungt paa den falske anklager. Saaledes hændte det for 4 aar 
siden, at guvernøren af Kwansi blev afsat for en saadan forseelse. 

I Kinas hovedstad Peking løber alle regjeringstraade sammen, og 
der skulde al magt samles i centralregjeringens hænder. Men et ene- 
staaende forhold hersker i nutiden, idet den mægtige vicekonge Li-Hung- 
, chang, som residerer i Millionbyen Tiensin, er forlenet med større magt 



78 



end nogen anden embedsmand nogensinde har besiddet i Kina. Men 
dette forhold er kun extraordinært, fremkaldt ved Kinas berøring med 
vestens civilisation. 

For at assistere keiseren med de officielle forretninger findes flere 
kabinetsministre, som daglig maa indfinde sig i paladset mellem kl. 4 
og 6 hver morgen for at foredrage de vigtigste forberedte sager for 
Hans majestæt. Som vi senere skal høre, er det ingen sinecurestilling 
at være keiser af Kina. 

Ved siden af kabinettet staar storsekretæreme eller departements- 
cheferne. Storsekretæriatet bestaar af 8 medlemmer, 4 manchuere og 4 
kinesere. Disse herrer er betroet den øverste ledelse af 7 departe- 
menter, hvorunder sorterer alle løbende sager, som kommer ind fra 
provinsguvernørerne. 

Tilslut skal jeg nævne en mærkelig institution, som er særegen for 
Kina, en institution, der i mange henseender spiller samme rolle som 
de europæiske parliamenter, og det er Tu-cha-yuen, som vi i regelen 
oversætter med: »Censoratet«. Dette bestaar i theorien, og som oflest 
i praxis ogsaa af Kinas mest anseede og betroede mænd, hvis pligt det 
er at kontrollere alt og alle, fra keiseren paa tronen til den mindste 
provinsembedsmand. De kaldes ogsaa af denne grund for »keiserens 
øine og øren«. 

Censoratet bestaar af 50 — 60 medlemmer. Heraf er over halv- 
delen stationeret rundt om i provinserne. Hvem som helst der har en 
klage at fremføre, det være en fattig enke eller befolkningen i en hel 
provins. Ve den skyldige, hvis klagen er berettiget. For denne ret- 
færdighedens domstol slipper ingen fri. Selv keiseren bliver repriman- 
deret af disse folketribuner, hvis magt er til stor velsignelse for hele 
nationen. 

Men disse herrers pligt er ikke bare at kontrollere og paatale 
misbrug. Har en af dem f ex. reist en anklage mod en guvernør, og 
denne viser sig at være berettiget, da maa censoren træde i guver- 
nørens sted og udbedre den begaaede feil. Dette ansvar hindrer mis- 
brug af magten. 

Forresten er Tu-cha-ynens autoritet blevet adskilligt rokket i de 
senere aar ved Li-Hung-changs og et par dygtige vicekongers egenmæg- 



79 



tige optræden, naar det har gjældt at gjøre brug af vestens nuværende 
overlegenhed paa dampens og elektricitetens omraade. For majori- 
teten af censoratets medlemmer er yderst konservative. 

* 

Jeg har nu forsøgt at tegne et omrids af regjeringsmaskineriet og 
skal nu forklare, hvorledes de kinesiske embedsmænd har opnaaet 
sine stillinger. Vi lærte paa skolen, at Kina var et despotisk keiser- 
døimne. Det er en vildfarelse. I Kina som hos os har folket bestan- 
dig været suveræn. Men verdens-riget derude i Østasien har opnaaet, 
hvad vi fremdeles bider os i fingrene efter, nemlig : at faa folkestyret 
repræsetiteret med nationens dygtigste og intelligenteste mænd. Kine- 
serne har fra umindelige tider eiet en frihed, som vi neppe kjendte af 
navn, før den franske revolution brød en bresche i despot- og preste- 
tyraniets mur. Parlamentarisme og flertalsstyre, som de fleste af Euro- 
pas stater tror at være det bedste udtryk for folkeviljen, synes at gaa i 
diametralt modsat retning af kinesernes ideal. Thi fra deres politiske 
morgengry har det været praktiseret og lært, at en god styrelse kun 
organiseres, naar de værdigste og talentfuldeste borgere — hien nang — 
fear plads i regjeringen. Af dette grundprincip udsprang Kinas største 
sociale institution, examenssystemet. Det var vistnok vanskelig at 
forvisse sig om kandidaternes moralske kvalitet, om deres retfærdigheds- 
følelse ved disse konkurancer. Men en væsentlig faktor kom frem for 
dagslyset, og det var studenternes intelligens. 

Kineserne har ment, at medens der synes at være en nær forbin- 
delse mellem uvidenhed og laster, saa maatte ogsaa paa den anden side 
store intellektuelle evner være forenet med ophøiedc moralske begreber. 

Paa basis af denne betragtningsmaade besluttede man at finde 
frem de mest begavede inden nationen, og derfor grundlagdes for looo 
aar siden examenssystemet, et system, hvis rækkevidde og betydning 
for rigets sammenhæng og folkets velfærd, der ikke kan overvurderes. 
Det er europæernes ubekjendtskab til dette system, som hovedsagelig 
er skyld i det latterlige skjær, som endnu hviler over navnet mandarin. 

Først skal jeg nævne, at mandarin ikke er noget kinesisk ord. 
Kineserne kalder en embedsmand for kuan-ping. Mandarin er en euro- 
pæisk benævnelse, afledet af det portugisiske ord mandår, at befale. 



80 



Mandarinklassen eller embedsstanden danner Kinas regjerende aristo- 
krati, af folkets vilje sat til at styre, ikke ved fødselens, men med taUn- 
tets ret. Det er en klasse, som tilhører alle samfundslag, for enhver 



Li-Hung-chang. ') 

kineser har lov til at konkurere om rigets høieste embeder, fra arbei- 
dercns søn til vicekongens; begge eier lige store chancer. 

Naar jeg siger, at enhver Kineser har lov til at konkurrere, saa 
er det ikke ganske korrekt, for der findes undtagelser, og det er søn- 

'J Fut niermere oplysning om denne mierkelige personlighed se forfatterens rærk iFi« 
den kines[ske Mui til Japans hellige Bjerg', hvorfra dette billede er laant. 



81 



ner af offentlige kvinder, skuespillere, skarprettere, fangevogtere og 
barberere. 

I regelen fremgaar de høieste mandariner af middelklassen eller 
endog lavere, som f ex. den mægtigste nulevende kineser, Li-Hung- 
chang, Kinas rigskansler, en mand, der kun mangler navnet for at være 
den største nations anerkjendte hersker, og Li-Han-chang, generalguver- 
nør af Kanton, begge disse mænd er sønner af en fattig vedhugger. 

Tidens knaphed tillader ikke nogen længere udredning af examina- 
tionssystemet. Jeg skal kun nævne, at kandidatene maa gjennemgaa 3 
examener. Først i distriktets hovedstad. Blandt 5 til 10,000 konkur- 
renter faar kun en 50 af de bedste kandidater titelen siu-isau Disse 
lykkelige hører fra nu af til talentets aristokrati, 9de klasse af embeds- 
værket. En hel del af disse sui-tsais viger tilbage for den anden prøve. 
De foretrækker at gaa gjennem livet i lave stillinger, som kontorister 
paa magistratskontoret etc, hvor der er mindre besvær, og hvor fald og 
ydmygelse er mindre sandsynlige. »Stormen, som fælder det høie træ«, 
siger et kinesisk ordsprog, »sparer ofte græsstraaet ved dets fod«. 
Embedsveien er fuld af tome, og det er vel ogsaa grunden til, at man 
sjelden ser rige folks sønner naa frem til nogen ånseet stilling. Hvert 
3die aar samles de sm-tsais, som vil konkurrere om den anden grad i 
provinsens hovedstad. Denne prøve ansees at være af saa stor vig- 
tighed, at keiseren sender 2 hovedexaminatorer fra Peking for kontrol- 
lens skyld. 

Af de talrige kandidater bestaar kun 50 til 70 examen og faar 
titelen km-jen. Nu gaar igjen 3 aar hen, og da samles alle udvalgte 
fra aDe provinser for at konkurrere om doktorgraden eller tsin-sze. 

Alle disse titler kan i korthed forklares som grader i kjendskab 
til historie, national filosofi, etik, retsvidenskab, regjeringsprincipper, stats- 
økonomi, mathematik og literatur. Kandidater, som har taget den 
anden grad, har ret til at vente sig et embede efter nogen tids forløb, 
men den tredie grads kandidater bliver øieblikkelig ansat som magistrat 
eller i et endnu høiere embede. 

Man ved nu, at disse kandidater besidder de fornødne kundskaber, 
og nu gjælder det for dem selv at vise, at de kan praktisere det lærte 
— og deraf og kun deraf afhænger deres senere avancement. 



82 



Examenssystemet er af umaadelig politisk rækkevidde i Kin 
Det tjener som en sikkerhedsventil for alle urolige hoveders spekul 
tioner. Medens den ærgjerrige i vestens monarkier og republikker ma 
smigre for den store hob eller bøie ryggen for nationens mægtige, traa 
ger kineseren kun at studere og praktisere sine studier for at naa ( 
ærens top. Han ved, at hans intelligens vil blive nogenlunde retfaerci 
bedømt, og hvis han er født til at herske, vil examinationeme ban 
veien. Uden konkurrancesystemet vilde de høieste embeder besætte 
med arvelige adelsmænd og de mindre poster skjænkes til favoritei 
Kinas regjeringssystem er ligesaa forskjellig fra Vestasien, som dette 
fra Vesteuropas. 

Saadant noget, som Persien og Tyrkiet ofte har været vidne til 
at barberere eller kuske her indtaget de høieste stillinger, saadant noge 
har aldrig været kjendt i Kina. Tsiang-siang pu wu chung — »gene- 
ralen og ministeren er ikke født til embedetc, — dette er noget, soni 
læres af enhver skolegut. 

De kinesiske embedsmænd kommer af folket og forstaar folkets 
følelser og ønsker. Systemet indfører derfor et folkeligt element i hele 
statsstyreisen. Det tjener desuden til at binde de dannede klasser til 
tronen og giver denne en enestaaende stabilitet. 

Paa samme tid gjør systemet embedsklassen umaadelig konserva- 
tiv, for mandarinerne ved, at de høie embeder i urolige tider og under 
revolutioner ikke vil tilfalde de mest fortjente, men politikere og fniliiære. 

Embedsmændene er derfor de mest loyale undersaatter. Det er 
paa disses understøttelse, at det regjerende dynasti regner, selv om her- 
skerhuset er af fremmed oprindelse, hvilket nu er tilfældet, og det har 
altid været en dynastigrunders største anstrængelse at vinde den stude- 
rende verden for sine planer. 

Det feilagtige begreb, som Vesten har faaet om de kinesiske 
mandariner, strækker sig ogsaa til Kinas øverste statschef Denne »him- 
melens søn«, som europæerne undertiden titulerer ham, herskeren over. 
fjerdeparten af jordens befolkning, spiller ikke en intetsigende harems- 
sultans rolle, som mange mener. Han indtager ligesaalidt en sinecure- i 
stilling som nogen af provinsguvernørerne. Hvad guvernøren er for 
provinsen, det er keiseren for hele riget. Hans embede er det mest 
b}Tdcfulde og ansvarsfulde, som kan- paahvile noget menneske. 



> 



83 



HTvang'chang »majestæt«, kineserens sædvanlige benævnelse paa 
keren, ansees i theorien som himmelens udvalgte repræsentant paa 
ierfcden. >Hersker afguds naade«, som man udtrykker sig i Europa, men 
Te, 1^1 at mærke, ikke i kraft af sin fødsel. Fra deres histories morgengry 
det været indprentet, at intet menneske besidder nogen arveret til 
bede eller trone. Kun ved god og retfærdig styrelse har den ud- 
le^ame kunnet bevise sin herskerret. Først naar keiseren har vundet 
Ikets hengivenhed ved at sikre det fred og lykkelige tider, da først 
ni nationen betragte ham som Fung-tien^ den af himmelen udkaarne — 
immelens søn. Keiseren har vistnok faaet sit mandat af universets 
hersker; men dersom han ikke opfylder sine pligter mod sine under- 
^. saatter, saa tager himmelen mandatet fra ham, han ophører at være 
Fung-tien og det er ikke alene folkets ret, men dets pligt at sætte en 
n- mere pligtopfyldende mand paa tronen. Vox det og vox populi har 
bestandig været anerkjendt af nationens lærere for ensbetydende. 

For at give den øverste suveræne magt den fornødne stabilitet, 
har den regjerende keiser med nationens billigelse som regel udnævnt 
en af sin familie til efterfølger paa tronen. Men af det nuværende 
dynastis 8 keisere har kun 2 været den ældste blandt sønnerne. 
I almindelighed vælger keiseren med ministrenes samtykke den søn, 
som ansees at besidde de største herskeregenskaber. Yao og Shun, to 
af de gamle keisere, der altid stilles op som forbilleder, forbigik begge 
sine sønner for fremmede, da de skulde vælge sine efterfølgere. 

Jeg har nu forsøgt efter evne at skitsere Kinas statsmaskineri. 
Ved nøiere studium vil vi finde, at verdensrigets styrelse i theorien er 
saa fuldendt som muligt. At praxis ikke altid stemmer med theorien, 
ja, se det er resultatet af alt menneskeværks ufuldkommenhed. 



Til slutning skal jeg give en kort fremstilling af Kinas stilling i 
nutiden : 

Den er slet ikke misundelsesværdig. Kolossen er omgiven i syd, 
vest og nord af tre store, europæiske magter, der i de senere aar har 
havt en stærk lyst til at udvide sig paa den formentlige »syge mands« 
bekostning. 



84 



Det er især Rusland, som de kinesiske statsmænd betragter med 
mistroiske øine. Rusland har kineserne respekt for; det er et land, 
der altid bliver nævnt i de officielle rapporter med prædikatet ta (stor) 
foran. Rusland er en kjæmpestor homogen magt ligesom Kina. Ko- 




lossen kjendcr sin styrke og foler stadig en trang til at udvide sig — 
især mod havet. Rusland udover et tungt tryk paa sine europæiske 
som asiatiske naboer, og dybden af indtrykkel beror paa stedets mod- 
stmidskraft. Den ene selvhersker folger efter den anden. Ministre, 



86 



guvernører og generaler bytter plads som et schakbræts brikker, uden 
at kolossens bevægelse hindres det mindste gran. Den skrider frem- 
over med jevn fart. 

I de sidste aar har Ruslands udvidelseslyst især gaaet ud over 
Asien. Den ene gule khan efter den anden har faaet hvile ved den 
kvide Zars næstekjærlige jernbryst, og tilslut fik jetten øie paa — ha- 
vet Og havet er dog havet, selv om det ligger i vestlig retning. 

Det var neppe af næstekjærlige grunde, at Rusland bemæg- 
tigede sig den herlige Amurdal. Under Krimkrigen blokeredes Øst- 
sibiriens havne af engelske og franske krigsskibe. Nøden steg til det 
høieste blandt den arme befolkning, som pleiede at blive provianteret 
fra Sortehavslandene. Russerne forsøgte først at føre levnetsmidler over- 
land; men det gik for smaat, og saa bad de regjeringen i Peking om 
at faa lov til at benytte Amurfloden. Jo da, det var der intet i veien 
for. Heller ikke satte de intet anende kinesere sig imod, at russerne 
opførte nogle forter langt flodbredden — //'/ beskyttelse mod røvere. 
Ved den 2den opiumskrigs ophør i 1862 fik kineserne svie for sin god- 
troenhed. (?) Russerne vilde ikke forlade det frugtbare Amurdistrikt, og 
der var intet at gjøre ved det. Taipingeroprøret lagde endnu et par 
aar beslag paa Pekingregjeringens opmærksomhed, og russerne fik be- 
holde distriktet. De begyndte strax paa anlægget af en orlogshavn — 
en isfri havn, Vladivostok ved Amurdistriktets sydgrænde mod Korea 
er voxet op til et »Østens Gibraltar«. 

Nu er det kinesiske rige omgivet af sin ven paa tre sider. De 
russiske grænser strækker sig i en uafbrudt halvcirkel fra Korea til — 
Pamir. Som rimeligt kan være, er der stadige grænsestridigheder. Det 
vflde jo være et særsyn, om der ikke skulde opstaa gjensidige klager 
paa denne lange strækning. Handelsvanskeligheder, politisager, told- 
spørgsmaal etc. Fra saadanne kilder vil der altid være nok materiale til 
politiske stridigheder, om nogen af parterne skulde faa brug for saa- 
danne. Den mest synlige feil, som Kina efter fleres mening har begaaet 
i de senere aar, er gjenerobringen af Kashgaria. Det har svækket 
rigets ves^ænse i betydelig grad. Provinsen er adskilt fra Kina ved 
ørkenen Gobi og bliver derfor næsten umulig at forsvare. Garnisonerne 
vil ikke have .andet valg end at overgive sig ved første opfordring; 
efter manges formening er Idnesisk Turkestan bare i Kinas forvaring. 



86 



til Rusland finder det beleiligt at tage landet i besiddelse. Men det vil 
nok ikke gaa saa glat, far da ligger bare Pamirhøisletten mellem Rus- 
land og veien til — Indien. 

Da denne landstrimmel formodentlig inden kort tid vil komme til 
■at spille en rolle, kan det have sin interesse at lære dette gebet nær- 
mere at kjende. Pamir ligger i Centralasien mellem 35 '^ og 39 •* N. B. 
I nord har vi Fergana, i vest Bokhara, hvis khan formodentlig snart 
vil lettes for en regjerings byrder af sin næstekjærlige nabo. I øst 
grænser distriktet mod Idnesisk Turkestan og i syd til Hindokusch, et 
snes mile fra Indien. 

Den store Pamirslette er omtrent det samme for Asien som St. 
Gotthard for Europa. Landstrimmelen danner ikke alene Asiens store 
vandskjel; men den er tillige et overgangsled mellem verdens største 
fjeldmasser, Hindokusch og Himalaya og bliver herved knudepunktet 
mellem Vest- og Østasiens høisletter. Fra indsjøerne deroppe paa Pa- 
mir udspringer den historisk bekj endte Oxusflod, hvor Alexanders stolte 
seiersløb standsede. IKafiristan, som ligger syd for Hindokusch, findes 
endnu folk, som nedstammer fra hans soldater. 

Før i tiden gik den store karavanevei fra Vestasien til Sydkina 
over høisletten; men det er slut nu, og faa mennesker undtagen geo- 
grafer havde en anelse om Pamirs existens, før telegrafen for nogle 
maaneder siden bragte efterretning om, at to engelskmænd, kaptein 
Younghousband og løitnant Davison paa en rekognoceringsreise i det 
nordøstlige Pamir var stødt paa en russisk »videnskabelig« expedition 
under bedækning af et kompani kosakker, der forbød videre fremtræn- 
gen — da Pamir var russisk territorium. 

Efterretningen vakte naturligvis stor opsigt saavel i England som 
i Kina. Denne gode, ufrugtbare høislette havde pludselig faaet en 
politisk betydning af første grad. De fattige Kirgisernomader, der helt 
op til dato havde levet et meget stille og tilbagetrukket liv blandt sine 
kvæghjorde, vaagnede en morgen og fandt sig berømt. London Times 
fordrede strax, at den engelske regjering skulde foretage energiske, 
diplomatiske skridt i St. Petersburg og udtrykkelig fremhæve, at Eng- 
lænderne aldrig vilde taale en annexion af Pamir. Morning Post, regje- 
ringens organ, mente det samme og henledede opmærksomheden paa 



87 



den store strategiske betydning, som høisletten har. »Hvis russerne 
fik lov til at bemægtige sig Pamir, laa veien til Indien aaben«. 

Ja, det vil man let se ved et blik paa kartet; bare en smal land- 
strimmel og englænderne vil faa russerne til naboer i Centralasia. 
Kineserne har naturligvis den ældste ret til Pamirsletten. Alle stcimmer 
indtil det Kaspiske hav bøiede sig engang frivillig under deres milde 
henedømme. Men retten har de sjelden gjort gjældende, undtagen 
naar der er opstaaet stridigheder, og de er bleven indbudte til at 
være dommere. Pamirsletten drømte man neppe om i Peking, før 
englænderne, der i Kina ser en allieret mod den russiske magt i 
Asien, viste kineserne den store fare, som Kashgaria og Yarkand vilde 
være udsat for, hvis russerne fik tag i Pamir. Det virkede paa de 
flegmatiske herrer. De husker endnu, hvad det kostede Kina, før Jakub 
B^^) og hans sønners magt blev knækket i disse egne. Garnisonerne 
forstærkedes med flere hundrede mand, og russerne, der saa, at hen- 
sigten med deres videnskabelige expeditioner i Pamir var opdaget, har 
foreløbig trukket sig tilbage — for endnu er ikke tiden kommen. 

Først maa den store transkaspiske jernbane fuldføres. Den rus- 
siske r^ering har besluttet at gjøre alt muligt for, at dette jetteværk 
skal blive færdigt i 1895. Tusinder af arbeidere og forbrydere er dre- 
ven sammen langs den udstukne linje og Graffsky-Vladivostokscktionen, 
hvis begjmdelse den russiske keiserprins indviede under sit besøg i 1891, 
er nu snart færdig. 

Mange undres paa, hvorfor russerne har saadant et hastværk. 
Herpaa giver et offentliggjort brev fra den russiske premierminister 
de Giers til Vishnedradsky af 7de mai 1891 et nogenlunde tydeligt 

■ 

svar. De Giers citerer krigsministerens udtalelse, »at i tilfælde af en 
krig med Kina vil det blive vanskeligt at forsvare provinsen. Efter 
hans mening fortjener jernbanespørgsmaalet den alvorligste overveielse, 



') Jaknb Beg var søn af en prest. I en meget ung alder tog han tjeneste i khanen 
afKhokands hær og tjente sig op til general. Da muhamedanerne i nabolandet Kash- 
garia begyndte en opstand i 1865 mod det kinesiske herredømme, fik Jakub be- 
falingen over oprørshæren. Det lykkedes ham at underkaste sig hele Turkestan, ja 
det saa ud, som om Jakub skulde fortsætte sit triumftog lige til Peking. Men hel- 
digvis blev han myrdet af en hofembedsmand, og da sønnerne ikke besad faderens 
store egenskaber, fik kineserne igjen overhaand efter en meget blodig feide. 



88 



da kinesere har begyndt at nedsætte sig i provinsen i store mængder. 
Pekingregjeringen skynder sig desuden med at udvikle de sibiriske 
grænseprovinsers økonomiske og militære hjælpekilder. Kineserne har 
muligens ikke fiendtlige hensigter mod Rusland; men man kan slet ikke 
være sikker paa, at Pekingregjeringen ikke kunde faa saadanne idéer i 
hovedet, især hvis Rusland kom i kollision med en eller anden af de 
europæiske sjømagter. Af denne grund vil Østsibirien være i en meget 
farlig stilling, afskaaren som dette land er fra tilførsel i »de syv af 
aarets tolv maaneder«. Premierministeren henleder derefter Vishnedrad- 
skys opmærksomhed paa, »at kineserne har besluttet at bygge en jern- 
banelinje gjennem Manchuriet, og at den transsibiriske linje derfor bør 
paaskyndes af al magt, da Kina muligens kunde forene sig med England 
og angrise Rusland i det haab at faa Atnurprovinsen tilbage «i. 

Vi ser altsaa, at Rusland er meget ængstelig for sine besiddelser 
i Østasien, og de Giers havt en ganske rigtig opfatning af.de kinesiske 
statsmænds sindelag. Havde Frankrige og Rusland bedre forstaaet ki- 
nesernes karakter, saa vilde de ikke have begaaet den dumhed at 
forgribe sig paa Tonking og Amur. Det er ikke anamittere eller asia- 
tiske khanater, som disse nuværende forbundsfæller har stødt paa. Det 
er verdens seigeste og mest udholdende nation, og det vil bare være 
et tidsspørgsmaal, naar franskmændene ser sig nødsaget til at trække 
sig ud af Tongking, trods nedsabling en masse af sj ør øvere — patri- 
oter — og nedbrænding af landsbyer — i civilisationens navn. Tong- 
kingneserne er stærkt blandet med kinesere; det er opløsningen paa 
gaaden. 

Efter min og andres mening, der har fulgt affærernes gang, er 
baade generalguvernøren, hr. Lannesan, og de andre franskmænd over- 
bevist om situationens uholdbarhed. Millioner og millioner gaar tabt 
for Frankrige, og det har kanske ikke noget at sige, naar Fhonour 
staar til at redde. Jeg tviler ikke paa, at franskmændene vil forsvare 
sig med fortvilelsens mod, og jeg tviler heller ikke paa, at det vil være 
frugtesløst. Jernbaner bygges; men det bliver muligens bare en for- 
længelse af Kanton-Pekinglinjen. Efter Li Hung-changs, Chang-Chih- 
tungs og Liu Ming-chuans indtrængende og overbevisende fremstilling 
af Kinas daarlige kommunikationer i tilfælde af krig er nemlig bygning 
af jernbaner besluttet, trods al mulig modstand fra flere medlemmer af 



89 



censoratet c^ regjeringen. Den første jernbane mellem Tiensin og Kai- 
pings ku^niber er forlænget til Yung Ping og fortsætter videre til Shan 
Hai Kwån i Manchuriet. Et keiserligt dekret er publiceret i »Peking- 
gazetten«. Efter dette udskrives der ca. icxD.ooo kroner aarlig for hver 
af de 1 8 provinser, til jernbanenettet er færdigt. Det samme dekret 
oplyser os ogsaa om, at fremmede materialer og ingeniører skal bruges 
i mindst mulig udstrækning^. 

I Fremtiden vil v.esten muligens faa se kolossen bevæge sig mere 
end ønskeligt. Man vil komme til at sande Marquis Tsengs ord: »Om 
et snes aar vil ikke Europa føre krig mod os, fordi vi bevæger os for 
sent, men fordi det efter dens mening gaar for fort, og muligens ikke 
i en for europæerne ønskelig retning«. 

Russerne faar nok skynde sig med sin transsibiriske jernbane. 
Naar den er færdig, vil de ikke bare være istand til at føre handels- 
\'arer til sin isfrie havn Vladivostok — men ogsaa kanoner og soldater. 
Dog er det ikke umuligt, at de paa samme tid faar høre lyden af sin 
kinesiske nabos lokumotivpiber — vi faar haabe, at dette vil resultere 
i et fredeligt møde og med mene respekt for flytning af grænsepåele fra 
russisk side. Og de har saadan en brændende lyst til at flytte disse 
længere syd, f. ex. til Port Hamilton paa Koreas kyst; for her vil de 
&a en endnu mere isfri havn, og saa faar de se mere af havet — 
havet, som de stunder saa imod enten i øst eller vest. 

Halvøen Korea vilde nok blive et tvistens æble mellem de to 
keiserdømmer. Heldigvis har Japan ogsaa stor lyst til at tage del i 
leken, og England vogter med spændte blikke paa begge magter, saa 
det vil neppe falde vanskeligt for Kina at haandhæve sin overhøihed, 
uagtet Rusland gjør alt muligt for at undergrave kinesernes indflydelse. 
Russiske agenter gjennemstreifer landet og forsøger at kjøbe de kore- 
anske stormænd; men de vil vel neppe blive heldigere, end japaneserne 
var for syv aar siden. Pekingrégjeringen fik nemlig dengang itide nys 
om et komplot, der havde til hensigt at afsætte kongen og lægge Korea 
ind under Japan. 



90 



Og saa vil jeg til slutning sige et par ord til. Det er besynder- 
ligt, at kineserne og europæerne endnu staar hinanden saa fjernt, som 
de i virkeligheden gjør, trods at de fysiske vanskeligheder for sam- 
kvemmet er overvundet. Afetanden meUem landene er jo svundet 
indtil et minimum ved dampens og elektrisitetens hjælp, men det samme 
kan desværre ikke siges at være tilfældet mellem disse 2 civiliserede 
folkeslag. 

Confucius sa' engang: Vær ikke bedrøvet over, at menneskene 
ikke kjender dig, men vær hellere bedrøvet over, at Du ikke kj ender 
menneskene. « 

Hvis denne bedrøvelse kunde blive almindelig paa begge sider, 
vilde det ikke vare saa længe, før de lærte at kjende hverandres gode 
sider, noget de kunde beundre hos hverandre, og saa vilde disse gjen- 
sidige indrømmelser danne grundlaget for et venskab, som kunde ha' 
uberegnelige fordele for begge parter. 




Dr. GnstaT Storm; 

Om opdagelsen af ,,Nordkap'' og veien til ,,det hvide hav 

Foredrag den 24de jannar 1894. 

(Hertil pi. i). 



ti 



Ved denne titel tænker jeg iikf blot paa begivenhederne i aar 
'553f ^2L tre engelske skib drog ud fra England for at finde »Nordost- 
passagen« til China og virkelig fandt veien forbi Nordkap, som ved den 
leilighed fik sit navn, og derfra kom ind i Det hvide hav og landede 
ved Dvina. Ikke blot paa dette, skjønt det er ganske rigtigt, at fra 
denne reise blev navnet »Nordkap« første gang kjendt og »det hvide 
hav« erkjendt som en del af verdenshavet, »Mare glaciale«. Thi baade 
»Nordkap« og »Det hvide hav« havde dengang været kjendt i flere 
hundrede aar, idet begges opdagelse er skeet ikke i den i6de, men i 
det 9de aarhundrede. Vistnok blev opdagelsen ikke Europas fælles- 
eiendom og det kan gjeme være, at opdagelsen delvis glemtes og lidet 
benj'ttedes; men derfor har den været lige virkelig, og desuden staar 
de to opdagelser — i 9de og i6de aarhundrede — i historisk forbin- 
delse: den senere opdagelse udgåar fra den ældre, og det er det, jeg 
idag vil vise. Det blir ligesaa meget et historisk som et geografisk 
foredrag, men jeg tænker, at ingen videnskab kan vægre sig for at 
modtage laan og berigtigelser fra en andens omraade; derfor har jeg 
ikke været bange for, at byde Dem disse bemærkninger. 

Jeg maa først gaa tilbage til et angelsaxisk skrift fra det 9de aar- 
hundrede og dets lærde forfatter eller oversætter, kong Alfred den 
store (t 901). 

Da kong Alfred i aarene om 880 havde faaet fred for de danske 
vikinger, som han havde maattet indrømme hele den nordostlige halv- 



92 



del af England, lagde han som konge alt sit arbeide paa at st>Tke og 
gjenopreise sit folk og land: ikke blot ved at reise borge, bygge skibe 
og holde sit folk i stadig krigsøvelse mod vikingerne, om de skulde 
bryde freden, men ogsaa ved at fornye den aandelige kultur. Han for- 
søgte at grundlægge en national litteratur, at skabe en national geistlig- 
hed, at bevare levningerne af den ældre latinske litteratur eller at over- 
føre den paa angelsaxisk; da de fleste geistlige var for udannede til 
at foretage dette arbeide, maatte kongen som oftest gjøre arbeidet selv, 
skjønt han i beskedne udtryk erkjender sin uvidenhed. Et af de arbei- 
der, han saaledes maatte overtage, var at oversætte en latinsk verdens- 
historie. Den original, han han havde taget, var Orosius, forf. af en 
kirkehistorie fra den senere Romer-tid (ca. 420), — et tarveligt og ten- 
densiøst arbeide; men kongen har vist taget det bedste, han kunde 
finde. Orosius's historie begynder, som sædvanligt romerske og græske 
historieværker, med en geografisk indledning, en oversigt over de tre, 
af Romerne bekjendte verdensdele. Kong Alfred har fundet denne 
Orosius's geografi utilfredsstillende, navnlig for det nordlige Europa, det 
som laa udenfor det romerske rige og derfor ikke interesserede Ro- 
merne; Orosius betegner disse lande med navnet »Germania« og siger 
kun, at det omfatter landene i nord for Donau og øst for Rhin og at 
det strækker sig i nord til oceanet. Kongen har da efter sin tids 
kundskaber i oversættelsen indskudt en kort geografisk oversigt over 
folkeslagene i Germania samt til yderligere belysning indtaget to korte 
reisebeskrivelser, den ene i det nordlige ocean, den anden i Østersøen. 
Derved har han gjort historien og den historiske geografi meget store 
tjenester: derved blev for første gang disse nordeuropæiske farvand 
bekjendte søndenfor, og derved fik de nordiske lande en skildring af 
vigtigt historisk og geografisk indhold flere aarhundreder, før deres virke- 
lige litteratur begynder. 

Den geografiske oversigt kan jeg ikke dvæle ved; jeg skal kun 
oversætte de sidste linjer, forsaavidt de vedkommer de skandinaviske 
lande. »Danerne, siger han, har nordenfor sig den havarm, som man 
kalder Ostsæ (Østersøen, man kan se, han mener Skagerak-Kattegat- 
Østersøen); søndenfor Danerne er Obtriteme (Venderne i Mecklenburg) 
og Esterne (Frøisserne). Den samme havarm har »Sveon« (Svenskerne) 
søndenfor sig, og østenfor dem er Sarmater (o: Russer). Og norden- 



93 



for (Svenskerne) hinsides ødemarkerne er Kvænland, mod nordvest er 
Skridfmneme (Lapperne) og mod vest Nordmændene,^ 

Naar man nu erindrer, at Kvænland er det nuværende Finland, hvis 
indbyggere vi fra gammel tid kalder Kvæner^ vil man se, at verdens- 
retningerne har forskjøvet sig noget: Kvænland ligger i nord for Sve- 
rige istedenfor i øst eller nordøst, Skridfinneme, som boede paa øst- 
siden af Kjølen i nuværende svenske Norrlands lapmarker, angives at bo i 
nordvest istedenfor i nord o. s. v. Kong Alfred har altsaa tænkt sig 
den skandinaviske halvøes længderetning ikke S.V, — N. O., som den 
virkelig er, men S. — ^N., — saaledes som det vil ske, naar man stiller 
kartet paa skraa. Med denne rettelse maa*man se paa Alfreds reise- 
skildringer. Den, som vedkommer os, er udført af nordmanden Ottar 
(Ohthere). Om Ottar beretter kongen, at han sagde til sin herre kong 
Alfred, at han boede nordligst af alle Nordmænd, at han boede paa 
nordsiden af landet ved Vesterhavet, at det landskab, han boede i hed 
Halogaland, og at han der var en af høvdingerne, til hvem Finnerne 
betalte skat. Kongen gjentager tilslut hans forsikring, at »intet men- 
neske boede nordenfor ham, thi nordenfor ham var der bare ødemarker, 
hvor kun Finnerne streifede om for at jage dyr om vinteren eller for 
at fiske ved søen om sommeren.« (Dengang existerede ikke fastboende 
Sjøfinner, som i senere tid). Denne modsætning mellem det beboede 
land og ødetnarTcen gaar gjennem hele reiseskildringen, og viser os hvor 
vi skal søge Ottars hjemsted. Det af Nordmænd beboede land strakte 
sig i 9de aarhundrede (det fremgaar af oldtidslevninger) til Malangen og 
paa øerne til og med Senjen, — der hvor indtil i nyere tid grænsen har 
gaaet mellem Senjens og Tromsø fogderi, mellem Throndenes og Tromsø 
præstegjeld. Strax søndenfor Malangen er det lange sund mellem Sen- 
jen og fasdandet (Lenviks sogn), og her findes paa begge sider respek- 
table gaarder; paa en af disse boede Ottar; han siger selv, at hans 
gaard kunde føde 20 kjør, 20 faar og 20 svin, og da er der her ikke 
mai^e at vælge mellem. Jeg nævner dette, fordi man urigtig pleier at 
kalde Ottar »Helgelændingen« O. Haalogaland svarer ganske vist sprog- 
ligt til det nyere Helgeland ; men medens Helgeland kun strækker sig i 
nord til Kunna (67 °), naaede det gamle Haalogaland til over 69Va °- Fra 
denne sin hjemstav besluttede Ottar, fortsætter kongen, at foretage en 
opdagelsesreise mod nord og øst, dels for at se om der kun var ube- 



94 



boede ørkener nordenfor, dels ogsaa for at opsøge nye fangstpladser 
for hvalrossen; han fortæller om hvalfangsten udenfor det ubeboede 
Finmarken, og at jægerne, som havde opdaget hvalrossens vigtighed 
som handelsvare, mente at den kunde findes talrigere længere nord og 
øst, — hvilket var rigtigt. Han reiste altsaa, som han selv siger, »nord- 
over« — det vil sige mod nordøst — , han havde det øde land paa 
styrbord, og det aabne hav paa bagbord, i tre dage; da var han kom- 
men saa langt nord som hvaljægerne pleie. Derpaa seilede han frem- 
deles mod nord (d. e. nordøst) saa langt, som han kunde seile i andre 
tre dage. »Her bøiede landet ret mod øst — eller havet gik ind i 
landet {o- dannede en havbugt), han vidste ikke hvilket; det alene 
vidste han, at han her maatte bie paa vestlig eller nordvestlig vind for 
at seile videre«. Er blik paa kortet vil vise, at Ottar her har passeret 
det nordligste kystpunkt, altsaa nordsiden af Magerø. At han har 
behøvet 6 dage for at naa fra Malangen til Nordkap, forklarer sig af, 
at han her har seilet indenskjærs, mellem øerne, hvor endnu den sæd- 
vanlige seilled gaar; han vilde jo undersøge, om landet var beboet, og 
maatte altsaa passere den indre side af ørækken. 

Naar han udtrykkelig siger, at han derved var kommen 3 dage 
længer mod nord, end hvalfangerne pleiede, kan man vel ialfald trygt 
sige, at Ottar er den første mand, om hvem det kan siges, at han har 
passeret Nordkap *) ; - udenfor her har han maattet ligge og ventet paa 
forandring i vindens retning. 

Fra Magerøen af ophører øerne, og paa viderefarten afbrydes 
de høie kyster kun ved de sydgaaende fjorde; derfor har seiladsen 
med god vind været lettere. Ottar seilede mod øst eller nordøst saa 
langt, han kunde naa langs landet i 4 dage; saa maatte han bie paa 
rigtig nordenvind, thi »landet bøiede nu lige mod syd eller en bugt 
gik ind i landet«. Herved menes utvilsomt indgangen til det hvide hav, 
omtrent ved Sviatoi Nos, »det hellige nes«. Reisevarigheden passer godt 



^) Dettes norske navn Knifskedenes findes i en utrykt beskrivelse af Finmarken fra 
1 6de aarhundrede, ligeledes paa hollandske søkarter under navn Kniefskanes. »Kniv- 
skeden« eller »Knivsliren« er vist navnet paa halvøen (efter dens form), som stikker 
ud fra Magerøen; »Knivskjærodden« paa den lavere, lidt nordligere odde minder 
derom. 



95 



dl en angiveke af mileafstandene fra i6de aarhundrede; en saadan (utrykt) 
ai^^er afstanden fra »Knyskenes« (Nordkap) til »Svetognes« : 60 mil, 
hvilket pr. døgn vilde give 15 mil. Jeg nævner i henhold til det fore- 
gaaende, at naar »nordover« betyder »nordost«, saa maa »sydover« 
betyde »sydvest«, og det er jo den naturlige kurs langs land. Kong 
Alfred fortsætter nemlig : »Derefter seilede han lige mod syd langs land 
saa langt som han kunde i 5 dage. Da laa der en stor aa oppe i lan- 
det, og de drog op i aaen, thi de turde ikke seile videre (forbi aaen) for 
ufred, da landet var bebygget paa den anden (fjernere) side af aaen«. 
Hvis man under læsningen af disse linjer følger med paa kartet, 
nærer jeg ikke tvivl om, at man vil sige, at Ottar har seilet langs den 
s>'dlige kyst af den Laplandske halvø. Alligevel er alle fortolkere 
enige om, at Ottar i disse 5 dage har seilet tværs over det hvide hav, 
har landet ved Dvinas munding og har seUet op i Dvina. Men at 
alle fortolkere her har uret, vil man snart se, naar man læser videre. 
Lige efter den sætning om at »landet var bebygget paa den anden 
side af aaen«, staar der nemlig: »Han havde ikke før truffet bebygget 
land, siden han for fra sit eget land, men hele tiden havde han paa 
styrbord havt det øde land — undtagen forsaavidt der fandtes (om- 
streifende) fiskere og veidemænd (fugle- og dyrjægere), og de var alle 
sammen Finner ; men paa bagbord havde han kun havt det aabne hav. 
Bjarmeme havde bebygget sit land vel, men did vovede de ikke at 
komme; derimod var Terfitmernes land ganske øde, undtagen hvor 
jægere og fiskere dvælede.« Her er dog saa tydeligt som muligt sagt, 
i) at Ottar har seilet rundt en stor ubeboet halvø mod nord, øst og syd, 
— det vil sige mod nordøst, sydøst og sydvest — 2) at han hele tiden 
har havt det »øde land« paa høire haand og det »aabne hav« paa 
venstre, 3) at han endelig er kommet langs dette land til en stor elv, 
paa hvis fjernere bred han atter fandt beboet land ; og 4) at denne store 
elv skiller mellem Terfinner og Bjarmer, Nu ved vi vel, at Terfin- 
neme er de Finner eller Lapper, som holder til i Ter eller Turja, Lap- 
hnd; ingen har nogensinde paastaaet, at Lapperne boede søndenfor det 
hvide hav indtil Dvina. Den store aa, som skiller Terfinner fra Bjar- 
«^, kan altsaa ikke være Dvina, men maa søges i den sydvestlige 
^ af Lapland; da kan der vel heller ikke være tvil om, at Bjarmeme 
er den folkestamme, som boede i sydvest for Terfinnerne, nemlig Øst- 



96 



karelerne paa vestsiden af det hvide hav. Dette stemmer ogsaa godt 
med senere historiske efterretninger; i det 15de og i6de aarhundrede 
naaede den kareliske beboelse til floden Varzuga, og det norske skatte- 
distrikt stansede ved denne flod; i det 14de aarhundrede naaede 
den norske konges skattekrævere langs det hvide hav lige til floden 
Veleaga (Væli-jold, biflod til Umba). Kanske den kareliske bebyggelse 
i 9de aarhundrede ikke er naaet saa langt østover, men er stanset 
ved Kandalax, hvor den naturlige grænse er mellem Karelstranden og 
Lapland. 

Denne opfatning af Ottars beretning er den eneste, som kan er- 
kjendes som rigtig. Den tidligere forklaring stammer fra kundskab til, 
at senere Bjarmelandsreiser foregik til Dvinas mundmg, og saa har man 
fortolket denne forstaaelse ogsaa ind i Ottars beretning. Ottar har alt- 
saa ikke seilet tværs over det hvide hav, men han har opdaget denne 
havbugt og fulgt dens ubeboede kyster saa langt mod vest, at han 
atter traf menneskelig bebyggelse og beboerne viste sig at være »Bjar- 
merc Ottar siger selv, at det syntes ham at Finner og Bjarmer talte 
næsten samme sprog; det vil vel sige, at Ottar eller hans mænd har 
forstaaet lidt lappisk, maaske havt en lappisk tolk med, og at de der- 
ved har gjort sig forstaaelige for Bjarmeme. Thi observationen er jo 
sprogligt rigtigt; lappisk og karelisk er nær beslægtede sprog ^). Øst- 
kareleme (eller nu »Nordkarelerne«), den østlige gren af samme stamme, 
som bebor det egentlige Finland, har fra umindelige tider boet paa vest- 
siden af det hvide hav, rimeligvis allerede dengang ogsaa ved sydky- 
sterne indtil henimod Dvina; de har levet af agerbrug og kvægavl, tildels 
ogsaa fiskeri og salttilvirkning, og har i historisk tid altid været fast- 
boende, — i modsætning til de nomadiske Lapper. 

Selvfølgelig har Ottar foruden til kong Alfred bragt efterret- 
ningen om sine opdagelser ogsaa til sine landsmænd i Norge. At 
han er den første opdager, er sandsynligt. Sikkert er det, at ved denne 
tid eller kort efter den norske konge tilegnede sig herredømme over 
alle Finner (Lapper) lige til det hvide hav. Derved kom Norge mod 



^) Navnet • Bjarmer« antages sprogligt at være det samme som russisk Perm eller Pe- 
renty hvilket navn Russerne ialfald i de senere tider anvender om et andet finsk- 
ugrisk folk, Permierne ved Kama. 



"^ 



97 



nordost til at grænse til Bjarmeland, og derfor siges det f. ex. i Historia 
Non^egiæ, at Haalogaland naaede til Bjarmeland; grænsen var et nes, 
som kaldes Vægestav og vel maa søges ved det hvide hav. Natur- 
ligt var det derfor, at der allerede i det følgende aarhundrede opstod 
forbindelser mellem det nordlige Norge og Bjarmernes land ved det 
hxide hav. Disse forbindelser var i begyndelsen krigerske; saaledes 
heder det, at Erik Blodøxe ved aar 920 og hans søn Harald Graafeld ved 
aar g6s foretog til Bjarmeland. Om den sidste heder det udtrykkelig, 
at han kjæmpede med Bjarmerne ved bredden af >Vina« d. e. Dvina. 
Mellem Ottar's og Harald Graafelds tid foregik altsaa opdagelsen af 
den østlige side af det hvide hav, som nu viste sig at være en hent- 
bugt^ hvorom endnu Ottar var usikker; navnet Bjarmeland udstraktes 
da ogsaa til den østlige side, saa at Bjarmeland blev det fjerneste land 
mod nordøst. Det fulgte da næsten af sig selv, at det ry for trolddom, 
som disse folk, særlig Finnerne, havde fra gammel tid, ogsaa udstraktes 
til Bjarmerne; efterhaanden som Finnerne blev mere kjendte, flyttedes 
mere og mere troldskab over til Bjarmerne, og alle eventyr med trolde 
og jætter henlagdes til dem ; hele farvandet her ved Nordishavct blev 
»Trollebotn«, og særlig »det hvide hav« fik navnet »Gandvik«, som 
vistnok betyder det samme. Dette navn kom specielt at fæste sig ved 
grænsebugten mod vest; Kandalax er kun en halv oversættelse af nav- 
net : lax er den russiske gjengivelse af finsk-karelisk lahti (bugt, vig), og 
Kanda er kun den finske udtale af Gand. Ogsaa dette navn er fra det 
lode aarhundrede, thi det nævnes af en hedensk skald (Eiliv Gudruns- 
son i Thorsdrapa). ^) 

Fra Olaf den helliges tid af høre vi om mere fredelige forbin- 
delser mellem Nordlændingerne og Bjarmerne. Snorre Sturlassøn har 
i sin saga om Olav den hellige*) bevaret et nordlandsk sagn om Thore 
Hunds tog til Bjarmeland aar 1026, sammen med Olavs hirdmænd 
Karle og Gunnstein ; jeg anser ikke denne beretning for helt historisk, 
men den giver dog en saa korrekt skildring af reisens retning og den 
der drevne handel, at vi tør dvæle lidt ved den. Thore Hund drog 
ud fra Bjarkø i det nordligste Haalogaland, og de to hirdmænd fra 



') Snorra-Edda I, 291. 

*j Heimskrinf^la, Ungers udg., s. 380 — 82. 



100 



gjenncm hele middelalderen. Navnet »Bjarmer« ophører ved midten af 
1 3de aarhundrede ; det sidste spor af dem er, at endel Bjarmer flygtede 
for Mongolerne og af kong Haakon fik bolig i Malangen, hvor de dog 
senere forsvinder; siden den tid nævnes i egnene om Dvina kun ^ Ka- 
reler« og deres beherskere, Russerne i Novgorod. Men af en traktat 
mellem Norge og Novgorod fra 1326 sees dog, at håndelen v^edblev, 
at norske kjøbmænd handlede med Novgoroderne ved det hvide hav, 
uden at vi kan se hvor vareomsætningen foregik. Rimeligvis har vist- 
nok Vardøhus's anlæg ved 1307 her spillet en rolle, thi efterat dette 
faste punkt er bleven anlagt, har den norske handel -paa Finmarken 
taget et vist opsving, beskyttet som den var mod enhver konkurrence. 
Omtrent 1550 ser vi, at »Vardøhus vægt« (mark og pund) har trængt 
ind i det nordlige Rusland og er bleven almindelig værdimaaler i den 
nordrussiske fiske- og tranhandel. 

I det 15de aarhundrede læser vi endog i russiske annaler om kri- 
gerske sotog mellem begge nationer. Aar 141 2 drog indbyggerne i 
»Savolotshie« (landene om Dvina) mod Nordmændene og bekrigede 
dem. Af et norsk klageskrift (fra 1420) sees, at anfaldet gjaldt det 
nordlige Haalogaland, uden at det siges, om toget skede landveien 
eller søveien. Følgen var et norsk hevntog nogle aar senere: »Aar 
14 19 kom Nordmænd med en krigshær paa 500 mand paa > busser« 
og i' snekker« og bekrigede det kareliske distrikt om Varzuga (paa nord- 
siden af det hvide hav) og flere sogne i Savolotshie, bl. a. St. Nikolai 
(ved udløbet af Dvina), Kigøen og Kiarøen (i Onega-bugten) o. fl. De 
afbrændte 3 kirker og nedhuggede kristne og munker, men Savolot- 
skerne hug 2 norske snekker i sønder, og de øvrige flygtede over 
havet« *). En snes aar senere gjentager det samme sig: »1444 drog Ka- 
reler med en krigshær mod Nordmænd og bekrigede dem, og 1445 
kom Nordmænd med en hær til Dvina, herjede med ild og sværd 
Nenoksa (i bugten udenfor Dvina), dræbte nogle og førte andre i 
fangenskab; men Dvinaindbyggerne ilede efter dem, nedhug deres 
»voi voder« Ivar og Peter og fangede 40 mand, som sendtes til Now- 
gorod« ^). Saa kommer efter 50 aar en ny beretning. Under striden 
mellem kong Hans og Sten Sture havde kong Hans sluttet forbund med 



') De russiske krøniker i i)versættelse, Suomi for 1848. 



101 



Rusland, og da den russiske Zar Ivan Wasilievitsch skulde sende sin 
gesandt Gregorius Ithoma i 1496 til Danmark sammen med den danske 
gesandt David, fandt de veien over Novgorod spærret og maatte derfor 
drage over Ishavet; fra Dvina seilede de med 4 skibe tvers over det 
hvide hav, fulgte derpaa Laplands kyster forbi Sviatoi Nos (»Sanctus 
Nasus«), hvor de med rædsel iagttog malstrømmen, til »Motka«. Be- 
retningen om det følgende er meget forvirret i Herbersteins optegnelser. 
Ilhoma skal have fortalt, at han kom til næset Motka paa en halvø, 
paa h\is yderste punkt de norske konger har anlagt fæstningen Barthus 
{Vardøhus\ og da det tog 8 dage at seile rundt halvøen, lod han sine 
varer og baade bære over eidet en halv mils vei. Derpaa kom de til 
de vilde Lappers land til et sted, som heder Dront, 200 mil fra Dvinas 
munding; saa langt kræver Moskwas fyrste skat. Der forlod de baa- 
dene, og lod sig trække i slæder, forspændte med hjorter (»som paa 
norsk kaldes rhen*), hvilke Lapperne bruger istedetfor heste. Paa den 
maade kom de til Bergen, og derfra red de over land til Danmark. 
MoAa er ikke halvø, men et eid (isthmus), lapp. muotke, og særligt er 
Muotke navnet paa eidet mellem Østre og Vestre Bumandsfjord, der 
forbinder Fiskerøen (Rubatschi Polyostrov) med fastlandet. Herberstein 
har aabenbart misforstaaet sin kilde. Meningen er vel, at de skibe, 
som førte gesandterne fra Dvina, har de forladt ved eidet »Motka« ; 
man har baaret deres skibsbåade og gods over eidet, og derefter har 
de seilet i aabne baade ind i en af fjordene i Sydvaranger og har saa 
taget finneskyds over et eller flere eid i Finmarken. Men Dront (Trond- 
hjem) har han forvexlet med Troms (Tromsø), — thi saa langt vest- 
o\'er krævede Russerne skat, nemlig af Sjøfinnerne indtil Lyngen, lige- 
som Nordmændene l<rævede skat østover lige til det hvide hav (det 
gamle fællesdistrikt). Og det er naturligvis paa turen gjennem Fin- 
marken, at gesandterne har brugt finneskyds, ikke søndenfor Dront paa 
reisen til Bergen. — Endel aar senere, omkr. 15 10, foretog en anden 
njssisk gesandt, Blasius, som ogsaa skulde til kong Hans, den samme 
reise, men han seilede lige fra Dvinas munding til Bergen og derfra til 
Kjobenhavn. Desværre oplyses det ikke, om det var paa russisk eller 
norsk skib, reisen foregik; rimeligvis har vel et russisk skib ført ham 
^er det hvide hav og enten til et sted ved den murmanskc kyst 
<Malmis.^) eller maaske til Vardohus; her har han kunnet gaa ombord 



102 



i et bergensk skib, som har ført ham direkte til Bergen. Jeg nævner 
dette for at vise, at kjendskabet til denne seilads aldrig er gaaet i 
glemme; der er nok af vidnesbyrd om, at denne handelsvei snarere er 
begyndt at komme stærkere i veiret i iste halvdel af i6de aarhun- 
drede, da Russerne selv begyndte at trænge frem til Ishavet, nav^nlig 
ved anlæg af klostre blandt Lapperne; disse klostre, navnlig Peschenga, 
begyndte fra 1530 at drive fiskehandel i det store og ligeledes at ud- 
vide pelshandeicn. De havde to veie at søge afsætning paa sine varer: 
over Vardøhus eller over det hvide hav; her førte en flodvei ind i 
Rusland, dels østover til de indre handelscentrer, dels mod sydvest til 
Novgorod. Begge disse handels veie skildres af Herberstein, som ointr. 
1 5 17 og 1526 foretog to reiser til Rusland som gesandt for keiser 
Maximilian og keiser Karl V og derved kom til, som ingen Vesteuro- 
pæer før ham, at studere det Moskovitiske riges indre forhold. Hans 
reiscskildring »rerum Moscoviticarum commentarii«, der udkom 1549, 
er ledsaget af et kart over Rusland, der for første gang fremstiller det 
hvide hav nogenlunde rigtigt som. en arm af Ishavet, og desuden skil- 
drer det vestlige Sibirien. Hans kundskab strakte sig østover til Ob, 
som han fortalte strømmede til Ishavet fra den Kithaiske sø (Lacus 
Kithaisk). Denne sø forklarer han som den kinesiske sø, thi Kitai er 
det samme som Chatai (det gamle navn paa Kina), ligesom >Czar 
Kitaiski« paa russisk betyder »Fyrsten over Chatai«. Det var denne 
sproglige forklaring og Herbersteins øvrige skildring af Nordrusland og 
sejladsen paa Ishavet, som gav impuls til at opstille problemet om 
Nordostpassagen og derigjennem fornyede reiserne til det hvide hav. 

Opdagelsen af »Amerika« var jo fremkommet som et forsøg paa 
at seile over verdenshavet fra Europa til den gamle verdens østegne : 
Indien og China eller Chatai. Columbus havde søgt China og Japan i 
Vestindien og siden i Sydamerika og Mellemamertka. Da han stødte 
paa disse lande, var han sikker paa, at der maatte findes et sund, som 
førte direkte til >» Indien«. Hans efterfølgere søgte dette sund først søn- 
denom: det førte til opdagelsen af den vnye verden« eller 4de ver- 
densdel, det nuværende Sydamerika; den seilede Magellan rundt og 
fandt Magellanstrædet og det store ocean. Men denne vei var saa 
umaadelig lang, at man snart søgte efter en mere direkte gjennem- 
gang langs Nordamerika. Men alle eftersøgninger viste sig forgjæves, 



103 



og man naaede helt nord til Labrador uden at finde sundet. Ved mid- 
ten af 1 6de aarhundrede fremtraadte da Sebastian Cabot, som fra spansk 
var gaaet over i engelsk tjeneste, med en ny plan at finde veien til 
China. Han havde studeret Herbersteins beskrivelse af Rusland og 
hans kart, hvoraf han saa, at Ob kom fra »Chitais sø«, og fremsatte da 
forslag om at seile mod nordøst forbi Norge og Rusland; da vilde det 
\'ære let at naa til China; det heder iøvrigt ogsaa, at Cabot kjendte 
Olaus Magni* kart over Norden, hvor havet nordenfor Norge og Sverige 
sees aabent lige til Bjarmelaud og »Mare Scythicum«. Cabots idé blev 
greben med enthusiasme af Englænderne, som gjerne vilde konkurrere 
med Spanierne paa alle have. Der dannede sig i London under regjc- 
ringens beskyttelse et selskab af »Merchant Adventurers« med den plan 
at opdage ukjendte øer og lande, og der blev udrustet 3 skibe for at 
søge at opdage den nye vei til »Cathai« under anførsel af Sir Hugh 
Willougby paa »Bona Esperanza«, under ham Richard Chancelor, kap- 
tein paa »Edvard Bonaventura^^ (med Stephan Borrow som skipper), 
og Com. Durforth paa »Bona Confidentia«. De fik med sig pas og 
anbefalingsbrev fra kong Edvard til alle fyrster i den østlige verden, 
skrevne paa latin, græsk og andre sprog (arabisk?), blev udrustede med 
forraad for 18 maaneder og forlod Themsens munding 22de mai 1553 for 
at følge Englands østkyst nordover. Men reisen gik langsomt fremad paa 
grund af modvind. Endelig efter seilads frem og tilbage mellem Skot- 
hnd og Norge fik de 14de juli se land mod øst og mange øer. Det var 
i Helgeland, og som de selv regnede ved 66 ^. Derfra seilede de for 
at holde sig klar af øerne mod nordvest, men stødte dog 19de juli paa 
andre øer; de landede og traf folk, som slog hø, og de fortalte at øerne 
hed Røst; Englænderne observerede høiden og fandt at være ved 66 V2 "» 
hvilket er én grad for lidet. Her stansede de for modvind i 3 dage, 
men seilede saa videre i 5 dage mod N. N. O.; da de 27de juli kom 
nær land, satte de baad ud, fandt gode havne og landede. Stedets 
navn hed »Stanfew«, som hørte til »Lewfoot« eller Lofoten. »Oernc 
var befolkede af brave mennesker, som stod under kongen af Danmark, 
men vi kunde ikke faa vide, hvor langt det var fra fastlandet^. Stedet 
var ved 68 ^. »Stenfew« er aabenbart Stensfjord paa Vcstvaagø, og 
isaafald er høideobservationen noksaa rigtig (68 " 20'). Atter seilede de 
3 dage mod N. N. O. med land i sigte, og da de 2den august kom nær 



104 



ved 70°, kom en baad roende ud mod dem. Folkene paa baaden op- 
lyste, at landet var øen »Seynam« og ligeledes hørte til kongen af Dan- 
mark. [Senjen ligger mellem 69 '^ og 69 ^ 35' N. B.j Englænderne for- 
søgte her at faa en lods langs Finmarkens kyst til Vardøhus, og der blev 
lovet dem, om skibet vilde komme til land. Men da de forsøgte at lande, 
blæste det saa stærkt, at skibene maatte holde af. Udenfor holdt de 
raad om kursen, og admiralen gav ordre til de to andre kapteiner, at 
om vinden skilte dem ad, skulde de alle søge til Vardøhus og der v^ente 
paa hverandre. Mvad de frygtede, indtraf ogsaa. De tik ikke blot et 
voldsomt uveir med vest- og søndenvind, men ogsaa taage, og under 
denne skiltes Edvard Bonaventura under Chancellor fra de to andre 
skibe, som gik hurtigere. De to skibe blev drevne af vindene langt 
mod nord og øst og fandt aabent hav, hvilket de ikke fandt stemte med 
deres »globus« ; de seilede efter vinden frem og tilbage i Nordishavet 
og stødte 14de august paa et land, som de regnede var 160 søinil 
(Icagues) i N. O. for Senjen og ved ^2 ® N. B. Man forsøgte at lande, 
men stranden var lav og desuden isfyldt, og landet syntes ubeboet. 
Dette land, som geograferne siden kaldte Willougbys 0, og længe af- 
tegnede midtveis mellem Vardøhus og Novaja Semlia, er nu forsvunden 
igjen. Det er sandsynligt, at han er landet ved den sydvestlige side 
af Novaja Semlia; øen Kolgujew, som andre har tænkt paa, passer 
lidet til gradopgiften, thi Kolgujew er mellem 68 og 69V2 ^- Her fik de 
nordøstvind og maatte seile efter vinden, saa de atter efter mange dage 
kom henimod et land. Den 28de august saa de land, som strakte sig 
mod nordvest (Kanin Nos.^); de forsøgte at lande, men det viste sig 
vanskeligt. De maatte atter ud i havet, skjønt skibenes tilstand var 
elendig. De tabte land afsigte og seilede i vestlig retning, hvor de saa 
land; om det var det samme, som de før havde været nær ved, kan 
ikke vides. Endelig 14de september fik de lande; de fandt en god 
havn, men landet var ganske øde for mennesker, kun ræve, bjørne, 
gauper og andre store dyr streifede omkring. De besluttede at over- 
vintre; men hvad de gjorde for at holde livet oppe, kjendes ikke læn- 
ger, thi ved slutten af september stanser dagbogen. Og det eneste, 
man ved om de to skibsbesætninger, er at deres lig blev fundne ved 
en følgende expedition sammen med dagbogen og et testament af Sir 
flugh Willougby fra januar 1554. Hele selskabet, vistnok mindst 100 



105 



mand, er saaledes død hungersdøden ; det sted, hvor levningerne fand- 
tes, var Arzina paa den Murmanske kyst omtr. ved 68 ® 20' N. H. 

Anderledes gik det 3die skib, Edvard Bonaventura under Chan- 
cellor. Hans skib holdt sig under stormen nærmere land, fulgte Fin- 
markens kyster nord-østover, om end under store farer, og kom da 
forbi det store fjeldplatcau, som paa Magerøens nordside rager saa høit 
i veiret, skjønt det lavere, Knivskjærodden, egentlig er nordligere; han 
gav det navn af Nordkap — han troede vistnok, at det var en del af 
fastlandet og regnede det isaafald for Europas nordligste punkt. Der- 
fra naaede han uden fare til Vardøhus, hvor han blev vel modtaget af 
befalingsmanden og ventede paa de andre skibe. Men da 7 dage var 
gaaet, fandt han at burde drage videre. Han seilede — det maa have 
været i midten af august — ud mod nordøst; hvor langt han kom, 
siger han ikke; han nævner kun at han kom saa langt mod nord, at 
solen skinnede hele natten^ hvilket vel ved den tid maa være ved 'j'j ^ 
til 78 ** i det aabne hav mellem Spitsbergen og Novaja Semlia ^). Men 
de samme stoime, som drev Willougby fra Novaja Semlia til Lap- 
land, har ogsaa ført Chancellor sydover; han siger derom kun, at »det 
behagede Gud efter flere dages seilads at føre dem ind i en stor bugt« ; 
der seilede de ind og kastede anker nær kysten, uden at vide hvor de 
var. Der fik de se en fiskerbaad og nærmede sig den for at faa vide 
besked. Men fiskerne, som aldrig havde seet saa stort et skib, flyg- 
tede i rædsel, forfulgt af Englænderne. Disse indhentede dem endelig, 
tiskerne kastede sig paa knæ og bad om naade ; da viste Chancellor dem 
ved tegn og gebærder, at han vilde dem intet ondt, og fik dem be- 
roligede. Han fik vide, at han var kommet til Rusland, til mundingen 
af floden Dvina, og Russerne (ik paa sin side vide, at skibets besæt- 
ning var Englændere, at de var sendte af sin konge med breve, som 
skulde leveres deres konge. Der aabnedes nu en venlig forstaaelse 
mellem Englænderne og befolkningen. Voivoden i den nærliggende 



Englænderne var nemlig komne saa sent i juli til Nordland og Finmarken, at de her 
ikke havde faaet se solen om natten. Midnatssolen lyste da sidste gang i Vardo 
19de juli. For at se midnatssolen ved 1 2te august 1553 maatte man være paa 
mindst 77 Va^ <Jen 15de mindst 787.^0^ den i8de 79'/«**- (Medd. af prof. Geel- 
muyden). 



106 



kirkeby St. Nicolai kom ombord, de gav hinanden gisler og Englæn- 
derne fik levnetsmidler. De sendte hemmelig bud til Zaren i Moskva 
for at vide hvad hans vilje var med disse fremmede; Chancellor tilbød 
selv at drage til hoffet for at søge tilladelse til at aabne handel med 
Rusland, men det turde Russerne ikke gjøre, førend Chancellor truede 
med at reise videre (til China). Han fik da lov til at reise, og paa veien 
traf han sendebud fra Zaren, som indbød ham til Moskva. Han fulgte 
indbydelsen, kom ogsaa til Moskva og blev modtaget med barbarisk 
pragt. Vigtigere var det, at han efter at have overleveret sit kreditiv^ 
opnaaede af den russiske Zar et brev, som aabnede havnen ved Dv4na 
for den engelske handel og opfordrede den engelske konge til at sende 
andre skibe med sit lands varer til Rusland. Den næste sommer sei- 
lede Chancellor hjemover, og naaede heldigt hjem. Resultaterne af den 
store opdageisesreise var forsaavidt en skuffelse, som man ingenlunde 
var naaet til sin reises maal (China) og desuden de to skibe var tabte 
med alt deres mandskab. Men det engelske selskab var dog forholds- 
vis vel tilfreds. Chancellor var kommet hjem med fuld ladning af rus- 
siske varer, havde aabnet en ny søvei for engelsk handel paa Rusland, 
som tegnede til at blive meget fordelagtig, og han kunde ogsaa tilfreds- 
stille de videnskabelige krav, idet han havde fundet havet aabent og 
isfrit, og saaledes haabrt opretholdtes om at finde den eftertragtede vei 
rundt Asiens nordkyst. 

Det er bckjendt, at denne opdagelse — thi saa kaldte samtiden 
det — snart fremkaldte en kappestrid mellem Englændere og Neder- 
lændere baade om handelsfordele og om opdagelsen af Nordostpas- 
sagen, hvori ogsaa den dansk-norske konge tog sin del, fordi man i 
Novaja Semlia og siden i »Spitsbergen*^ troede at have fundet igjen det 
gamle Grønland. Denne kappestrid varede et halvt aarhundrede, da 
man efter forgjæves forsøg paa at trænge igjennem mod øst, stansede 
i Karahavet og ved Spitsbergen; men det skal jeg her ikke komme ind 
paa, hvor jeg kun har villet vise, at opdagelsen af soveien langs Nord- 
kap til det hvide hav ikke var nogen virkelig opdagelse, men kun at 
Englænderne lærte at udnytte en søvei, som Nordmænd og Karelere 
havde kjendt i flere hundrede aar. 



-^S>f>»« »50=5.^ »t>c* 



Dp. J. Østrnp: 

Fra egnen mellem Palmyra og Rusafa. *) 

Foredrag den 7de marts 1894. 
(Uddrag). 



Under et ophold i Damaskus i efteraaret 1892 havde taleren ved 
stadig, omgang med beduiner af fjærntboende stammer, som for kortere 
tid opholdt sig i Syriens gamle hovedstad, leilighed til at høre en del 
af deres skildringer af ruinerne i de gamle landskaber Palmyrenc og 
Eyphratesia, og der vaktes derved lyst hos ham til en nøjere under- 
søgelse af dette endnu i saa mange henseender lidet kjendte terræn. 
Ved velvillig imødekommenhed fra direktionen for Carlsbcrgfondet i 
Kjøbenhavn lykkedes det taleren at bringe sin plan til udførelse ved 
en rejse i marts — april 1893, som takket være tidligere erhvervede for- 
bindelser med indflydelsesrige beduiner forløb fuldstændig uden uheld. 

Fra Damaskus var taleren gaaet til Palmyra, af hvis topografiske 
eiendommeligheder en del blev fremdraget i foredraget. SæHig dvæle- 
des ved den berønite svovlkilde, og i denne sammenhæng berørtes det 
vanskelige spørgsmaal om Palmyras vandforsyning i byens betydeligste 
perioder. Nu til dags er hele omegnen fuldstændig vandløs og derfor 
tillige saa godt .som blottet for vegetation; den omtalte svovlkilde og 
et andet mindre vandløb, der findes omtrent i en afstand af to timers 
ridt i vestlig retning fra byen og som kaldes En-el-fawåris, er nu de 
eneste steder for vandforsyning. 



*) Til bedre forstaaelse af de i det føljjende fremsatte bemærkninger henvises til 
Kiepert: Carte générale de l'Empire ottoman, Berlin 1892. 



n 



108 



Fra Palmyra gik taleren over Erek, Sukhne og et-Tajjibe til Ru- 
safa. Det paavistes, hvorledes denne rute er den samme som den hos 
Ptolemaios og senere hos arabiske geografer omtalte, og hvorledes den 
derved betegnede linje falder sammen med en af romernes demarka- 
tionslinjer mod øst. Den eiendommelige form for enkelte af de endnu 
existerende landsbyer, saaledes som et-Tajjibe, viser tydeligt, at den 
oprindelig har udgjort et led i den lange række af befæstninger, der 
have været bestemte til at værne riget mod persernes angreb og tillige 
yde garnisonerne dælcning mod arabiske horders overfald. Et-Tajjibe 
ligger paa en, øjensynlig ved kunst tildannet høj; alle husene, hvis 
mure støde op til hverandre, ligge i en cirkel med bagvæggene udad. 
saa at indgangen finder sted fra den indenfor dannede plads, hvor til- 
lige et isoleret vagttaarn vidner om stedets tidligere fortifikatoriske 
bestemmelse. 

Desværre havde taleren ligesaa lidt her som i de øvrige levninger 
fra den romerske periode fundet indskrifter, der kunde have givet 
aldeles sikre udgangspunkter for dateringen; derimod fandtes i de fleste 
af landsbyerne, dog ikke nordligere end En-el-Kom, omtrent midt imel- 
lem Et-Tajjibe og Rusafa, en mængde romerske og byzantinske mynter, 
som indbyggerne havde fremdraget ved jordarbeider i den nærmeste 
omegn. 

Det nordøstligste punkt, taleren under denne ørkenreise naaede, 
var Rusafa, af hvis mægtige ruiner og historiske fortid der gaves en 
indgaacnde skildring. Rusafa omtales allerede paa de assyriske monu- 
menter samt i det gamle testamentes bøger (i formen Rezeph), og 
Ptolemaios anfører byen med den fuldstændige analoge form af navnet 
Resafa. I den kristne tid bliver byen mere bekjendt under nav^net 
Sergiopolis og nævnes som et hovedsted for dyrkelsen af martyren 
Sergius. Prokopios giver i sit værk om den persiske krig en ud- 
førlig skildring af de haardnakkede kampe, som besætningen i Ser- 
giopolis under anførsel af biskop Candidus havde at bestaa mod Chosru 
Nuschirvans fremtrængende skarer, kampe, som tilsidst endte med by- 
zantinernes nederlag. Under arabernes overherredømme dukker det 
gamle navn frem igjen, og særlig bliver paa de ummajadiske kalifers 
tid Rusafa en by af stor betydning. 1 de følgende aarhundreder synker 
den mere og mere sammen, mest sandsynligvis paa grund af de ved 



109 



t>Tkemes og tatarernes indfald foraarsagede rystelser, og da de første 
europæiske reisende i det syttende aarhundrede gjenfinder det gamle 
Rusafa, ligger det som den samme, af alle forladte og af beduinerne 
fr}'gtede ruinhob, der endnu den dag i dag repræsenterer den byzan- 
tinske fæstning. 

De levninger, hvoraf Rusafa nu bestaar, hidrører fra kejser Justi- 
nians tid. I værket »De aedificiis« giver historikeren Prokopios en be- 
skrivelse af keiserens restaureringsarbeider, og denne skildring stemmer i 
det væsentlige med de nuværende forhold. Ruinerne bestaa af en stor 
rektangulær fæstningsmur, hvis lange sider ligge lige mod nord og syd, 
og som har omsluttet den vigtigste del af staden. Muren selv, der paa 
de fleste steder har bevaret den oprindelige højde, ca. 15 meter, 
er opført af en hård og glinsende, men meget skjør stenart, medens 
de indenfor enclintcn liggende bygninger tildels er konstruerede af al- 
mindelige, brændte mursten. Disse bygninger er for den allerstørste 
del kirker, alle i den almindelige byzantinske stil med to mindre side- 
skibe, adskilte fra hovedskibet ved søilerækker, samt med halvcirkel - 
foraiede korhvælvinger. Desværre ere disse ruiner fuldstændig blottede 
for indskrifter, og fastsættelsen af tidspunktet for opførelsen bliver saa- 
ledes kun tilnærmelsesvis. 

Enkelte tidligere rejsende har antaget, at byen ikke har omspændt 
mere end det indenfor den firkantede mur liggende areal; dette er imid- 
lertid urigtigt og beror paa en ufuldstændig undersøgelse af det omlig- 
gende terræn. Ikke alene findes der i et par hundrede alens afstand fra 
den nordlige mur ret vel bevarede levninger af kirkelige bygninger, men 
\Tsse eiendommelige og meget uregelmæssige forhøiningcr i jordsmonnet 
%e øst for murfirkanten synes at tyde paa, at der skjuler sig ruiner 
under disse høje, ruiner, der sandsynligvis have været opførte af andet 
materiale og derfor vist sig mindre modstandskraftige mod tidens ode- 
te^elser. Det bevarede firkantede bj-gningskomplex maa altsaa be- 
tragtes som byens akropolis, hvor de vigtigste bygninger have ligget 
gnjpperede, men kan ikke have udgjort hele byen. 

P>a Rusafa gik talerens rute mod vest, gjcnnem et af europæere 
hidtil ikke befærdet terræn til Serijje (oldtidens Seriane) og derfra til 
/Vndrin (oldtidens Androna). Paa hele denne egn vidne talrige, storre 
og mindre ruinhobe om den fremskredne kultur, landet har været hjem- 



110 



sted for i de sidste kristelige aarhundrcder. Allerede persernes fr3'gtelige 
razzia'er i det sjette aarhundrede bringe en nedgang i landets tilstand, 
og de senere perioder fuldende denne. Nu er landet fuldstændig ørken, 
og dets store græsstepper, hvis frodighed vidne baade om fortidens 
frugtbarhed og om muligheden for en fremtidig opdyrkning, ere nu kun 
bolig for beduinerne, hvis mægtigste stamme, Aneze, netop har sit til- 
hold i disse egne, særlig repræsenteret ved de to store underafdelinger, 
Sbå og Feddån. 

Tal. gav i foredragets anden halvdel en skildring af visse kultur- 
historiske eiendommeligheder hos disse stammer. Det fremhævedes, at 
netop araberne paa dette territorium høre til dem, der endnu bestandig 
ere uberørte af enhver fremmed paavirkning, baade tyrkisk og euro- 
pæisk. Det st€idig vedligeholdte fiendskab med tyrkerne, hvis over- 
høihed i disse egne er af en ren nominel karakter, har begunstiget denne 
isolation, der for den kulturhistoriske forsker er saa værdifuld, fordi man 
ved at møde disse folk med et slag sættes mange aarhundrcder tilbage 
i tiden. Vanskeligheden bestaar blot i at komme indenfor den kreds, 
som dels tyrkernes mistænksomhed overfor europæiske videnskabsmænd, 
dels ørkenboernes egen afvisende holdning overfor alle fremmede har 
draget om ørkenens indre, en kreds, som det kun kan lykkes at bryde 
ved hjælp af i forveien erhvervede, personlige forbindelser. 

Tal. omtalte den ejendommelige udvikling, som er bleven en na- 
turlig følge af denne afsluttethed og ga^' en paa personlige oplevelser 
støttet skildring af karakteristiske træk i det daglige liv ; han fremhævede 
det forholdsvis høje udviklingstrin, som disse folk indtage i rent moralsk 
henseende, og som staar i en ret mærkelig modsætning, dels til den 
fuldstændige mangel paa bindende love og fast ordnede statsformer, dels 
til den religiøse indifferentisme, der skiller beduinen fra alle hans semi- 
tiske stammefrænder. Endvidere berørtes den særlige, fuldstændig tvang- 
fri sociale stilling, som kvinderne indtage, og tal. mente heri at turde 
se en bevarelse af det oprindelige forhold, medens den tvang, der ellers 
hviler paa kvinden i Orienten, maa forklares som et resultat af forskjel- 
lige ydre faktorer. 

Endelig berørtes spørgsmaalet om beduinernes fremtidsskjæbnc. 
Tal. mente, at de na^ppe vilde vise sig modtagelige for den endnu 
ganske vist langsomt, men sikkert fremskridende civilisation, ligesom de 



111 



paa den anden side ikke vikle have store chancer for at gaa seirrige 
ud af kampen for bevarelsen af friheden og de gamle tilstande i ørkenen. 
Tal. troede derfor, at deres fremtidige skjæbne ikke vil blive meget 
lorskjellig fra de nordamerikanske rødhuders, selv om ogsaa tidspunktet 
for dennes fuldbyrdelse endnu langt fra kan dateres. 




Dr. H. Reosch: 

Et nyt træk i Norges geografi 

Foredrag den 24de januar 1894. 
(Uddrag). 



Den skandinaviske halvøs vestskraaning forsætter som regel ikke 
helt ucl til havet; men der udbreder sig langs dette lave næsten vand- 
rette strøg, for hvilke taleren foreslaar et fællesnavn: strandflacien. 



EiningQeld. 



Luten. 



Lammetu. 




Udsigt mod syd fra Atleøen. Søndfjord. 

Det lave land omkring de opragende smaafjelde paa øerne Luten og Lammetu og 

omkring Einingfjeld er strandfloden. 

Yderst ude hæver strandfladen sig i almindelighed som lave nøgne 
skjær omgivne af grundt vand ; la^nger inde strækker den sig som en 
bræm omkring høicre øer og fastlandets fremspring; eksempler fra 
Søndfjords kyst (se udsigt fra Atleøen) anførtes; ja strandfladen kan 
for sig alene udgjøre betydelige øer (f. eks. den lave Karmøen); ogsaa 
ind i de ydre dele af fjordene kan man spore den langs siderne. Høi- 
den er noget vekslende; maaske kan man sætte loo m. som øverste 
grænse. Kun paa enkelte steder er strandfladen afbrudt, saaledes ved 
Statlandets hoie halvø. Strandfladen har stor betydning for udseendet 



113 



af vor kystlinje. Vor skjærgaards karakter, at den er saa uendelig op- 
stykket i smaaøer med mangfoldige sund og bugter, beror paa strand - 
fladen. Denne er ujævn og overskylles delvis af havet, hvorved de 
mange smaa ujævnheder træder frem og frembringer en stor opstyk- 
ning af landet og en mærkværdig udtungning af kystlinjen. 

Det her omhandlede træk i vort fædrelands geografi er ogsaa af 
nw^en vigtighed for bebyggelsen. Den talrige Vestlandsbefolkning, som 
paa de ydre dele af kysten lever af fiskeri og jordbrug i forening, bor 





Smal rand af strandfladen nordlig^st paa øen Storen (i) og ved gaarden Lande 

sammesteds (2). 



paa strandfladen. Paa den ligger byerne Stavanger, Bergen, Tromsø 
og andre; paa den holder altsaa hundrede tusinder af mennesker til. 

Kystens opdeling til en skjærgaard har som bekjendt i høi grad 
befordret al slags sjøbedrift og derved i væsentligt mon bestemt vort 
folks karakter. 

Hvad strandfladens dannelse angaar, maa vi mærke os, at for at 
en saadan plateauformet afsats som den norske strandflade skal kunne 
meisles ud af fjeld, er én betingelse nødvendig, tilstedeværelsen af en 
vandflade. De kræfter, som fornemlig tærer paa det faste land, for- 
vitringen, det rindende vand, og havbrændingens angreb paa kysten, 

9 



114 



arbeider ned til vandfladen; enderesultatet af deres virksomhed er £i 
gelig en flade i jævnhøide med denne. 

Den norske strandflade er, hvad geologerne kalder et denudation 
plan; den vidner om, at havet gjennem lange tidsrum i fortiden h 
havt sin stand noget over den nuværende høide. Denne fortid m; 
søges forud for istiden og i de tidsrum af istiden, da vort land var fo 
holdsvis isfrit. Tiden efter isperiodens afslutning er altfor kort, og c 
denuderende kræfters virksomhed i denne geologiske nutid, efter aJ 
hvad vi ellers lærer, altfor ringe til, at et saa betydeligt arbeide soi 
det, vi her betragter, kan være fuldbragt. *) 

*) En mere udførlig fremstilling af emnet er meddelt i »Norges geologiske unde 
søgelses aarbog« for 1892 — 93. Kra. 1894. 




V 



Kapt. C. A. Larsen: 

Rogle optegnelser af ssl^ og hyalfanger „Jasons" reise 

i Sydishayet 1893 og 94.') 



Fredag 17de novbr. havde vi storm fra NV; henimod aften 
vestlig og lidt afløiet. Søgangen har været meget høi. Ingen is 
findes paa de steder, hvor vi fangede sælen forrige tur. Vandet har 
\Tst sig at være meget klart østenfra og hid mod Grahamsland. Isfjelde 
derimod viser at ligge, som paa vor første tur. 

Vi var ved middagstider paa 64® 24' S. B., 55® 14' L. V. 
Lørdag i8de novbr. Idag er det kuling med klart veir og sol- 
skin. Kl- 6 stimede vi i NNV og nordvestlig retning og vi fan- 
gede underveis 20 fiskesæl. Kl. 5Va efterm. laarede vi 2 baade og 
reiste iland paa Cap Seymour. Omtrent midt paa øen landede vi med 
baadene. Anden styrmand og 2 mand blev sendt med en baad ind i 
en liden bugt for muligens at opdage noget. Første styrmand med 2 
mand blev sendt indover landet og selv gik jeg med 2 mand i en 
anden retning. 

Landet ser bølgeformigt ud med høider og dybe dale. Enkelte af 
disse høider er kegleformige og bestaar af sand, cement og smaasten, 
hist og her er forstenet ved at se, ligeledes findes enkelte søfuglereder 
paa høideryggene. Der findes ogsaa paa disse steder en slags land- 
fugle af rov^fuglearten; de ligner vor høg her hjemme; de slog sig ned 
og opspiste fuglenes æg. 

Da vi var kommet Vi norsk mil ind i landet paa ca. 300 fods 



»j Cfr. kaitskissen pag. 120. 



8^ 



116 



høide over havet, blev forstenet ved hyppigere at se. Vi tog med os 
forskjellige dele af dette træ, der ser ud, som det skulde være en slags 
løvved; man kan se barken samt kvister og aarringer af stammen, der 
laa paa skraa ned i jorden. Omkring stammen var cementsten, som vi 
maatte løsne. Noget af veden saa ud, som det skulde have været 
opkastet fra vandet, andet saa ud som det ikke skulde have været i 
vandet, da vi i det første fandt forstenet orm, i det andet slet ingen. 
Paa andre steder saa vi kugler, dannede af sand og cement, som hvi- 
lede paa pilarer af samme slags. Der var samlet paa flere steder op 
til 50 stkr. af dem, og de saa ud, som de var dannede af menneske- 
hænder. I en af dalene saa vi mange døde sæle ; en af dem var næsten 
forstenet, andre saa ud, som det ikke skulde være længe, siden de var 
døde, da deres spæk endnu var blodigt. 

Vi gik derefter op til et sted, hvor pingvinerne havde deres ruge- 
plads, og paa dette sted var der i tusindvis af dem. Deres rede be- 
staar af smaasten og fugleben, af hvilke sidste der fandtes store hauge. 
Enkelte reder laa paa nøgne fjeldet. I hvert rede var 2, høist 3 æg. 
Disse æg kunne spises i stegt tilstand, men ikke kogt, da æggehviden 
ikke vilde stivne; de var ikke meget velsmagende. 

Pingvinerne ser underlige ud med sin vraltende gang og sin nys- 
gjærrighed. 

Det vi tog med os var: forstenet ved, krystalliseret sten og 
cementsten. Det var vor mening at besøge samme sted, hvor vi havde 
været iland ifjor paa vor føi-ste tur, men paa grund af mørkets frem- 
brud kunde vi ikke naa did, endskjønt det kun var nogle eng. mil 
østenfor os. Det saa ud til, at øen var af vulkansk beskaffenhed, da 
der ingen sne fandtes hverken paa høiderne eller i dalerne. Strand- 
bredden var meget langgrundet og bestaaende af hvid sand. 

Paa den østre side af øen saa det ud, som om der nylig havde 
været udbrud, da landet var meget sort paa det sted, ellers var øen 
brun, og isfjældene, som laa der, antagelig af den grund var sorte paa 
den side, der vendte ind mod landet samt paa toppene. 

Som Modsætning til Seymour kan nævnes Joinville, der omtrent 
overalt er sncbedækket; ligeledes landet vestenfor Cap Seymour, som 
ligger omtrent et par eng. mil borte, ved Admiralty Inlet. 

SV for Cockburn Island, der overalt er snebedækket baade 



117 



høit og lavt med undtagelse af en liden landstrækning i SO for lan- 
det, formodentlig en forlængelse af Cap Seymour, da sundet kun er 
2—3 favne dybt. Denne strækning er blottet for sne og is og ligner i 
sin beskaffenhed fuldstændig Cap Seymour. 

Det var et storartet syn ved solnedgang at iagttage det mørke, 
nøgne land i forgrunden og det snebedækkede land, der stiger langsomt 
op fra havet til en høide af 7,050 fod, kaldet Mount Haddington, i 
baggrunden. 

Det blev sent paa aftenen, før vi kom ombord, og vi satte da 
k-ursen NNO for muligens at finde nogen sæl nordenfor Danger Island. 
Barometret viste i aften 74,4. 

Søndag 19de novbr. Kuling fra VNV. Ud paa natten er 
det bleven styret N. t. O., hvilken kurs vi har holdt indtil kl. 10 fm., 
da holdt vi i O. t. N. med ca. 8 mils fart. Ved middagstider saa vi 
Paulet Island, og ingen is er seet fra Cap Seymour og hid med undtagelse 
af isfjelde i mængdevis. Vi bestemte os nu til at undersøge den is 
ostenfor det sted, hvor vi fangede sælen paa vor første tur. Skibet 
var om middag paa 63® 48' S. B. og 55° 10' L. V. efter peiling af 
Paulet Island. Barometret viste om aftenen 73,9, faldende med taage 
og sne. 

Mandag den 20de novbr. Idag har vi kuling fra VNO. Kl. 
10 forandredes kursen til S. t. O. ; vi traf da isen straks over 
middag, seilede ind i en liden bugt af denne, hvor vi arbeidedc os 
frem for at se, om der skulde findes nogen sæl; men der var lidet af 
dem at se' og der fangedes kun nogle enkelte gniasæl. Isen var tæt 
ved kanten, men viste sig at være slak enkelte steder indover. 

Skibet blev lagt i en slakisklare for natten. Vi var idag paa 64" 7' 
S. B. og 51® 5' L. V. Barometret har staact paa storm. Udenfor 
iskanten har der været høi søgang. 

Tirsdag 2 ide novbr. Kuling fra VSV med nogenlunde sigtbar 
luft. Kl. 4 om morgenen begyndte vi at arbeide os i S og SSO 
indtil kl.. 9 fm., da vi arbeidedc os ud igjen i NNO. Maskinen blev 
bmgt tilhjælp. Enkelte hvalblæst af finhvale er seet inde i isen. Vi 
har kun fanget enkelte sæle, saa det er desværre daarlige udsigter for 
os her øst ogsaa. Kl. 4 efterm. gik vi ud af isen og holdt os langs 
kanten NOover indtil kl. 8 aften, da vi seilede ind i en liden bugt 



118 



der laa i SO. Vi var ved middag paa 64<> 21' S. B., 50« 29' L. V. 
Barometret viste om aftenen 74,5. 

Onsdag 22de novbr. Kuling fra VNV, der blev til storm ud 
paa aftenen fra SSV med sne og stærk kulde. Kl. 4 om mor- 
genen begyndte vi at seile i NNO langs iskanten indtil kl. 5V3 
aften, da vi bragte skibet ind i en liden bugt i OSO, hvor vi lagde 
det bak for natten; thi der viste sig enkelte sæle paa isen. Vi saa 
ogsaa mange blaahvale og grampus langs iskanten; men desværre 
viser denne sig at være meget tæt her ogsaa, hvilket skriver sig fra 
den vestlige vind, som blæser saa haardt her om dagen med høi 
søgang, saa her er intet at udrette, før vinden forandrer sig til 
S og SSO, hvilke er de vinde, der skal føre isen ud til de van- 
lige steder, hvor fiskegrundene er. Disse blev fundne af os paa vor 
første tur. Dengang viste der sig at være meget sæl, som havde føde 
nok, bestaaende af smaafisk og ræger; forrige tur saaes ræger i store 
masser. 

Vi var ved middag paa 63° 41' S. B, 48® 52' L. V. Barometret 
viste i aften 75,1. 

Torsdag 23de novbr. Kuling med sne og taage fra SV, som 
løiede af endel over middag. Vi arbeidede os ind i isen, men paa 
grund af isens fasthed og da der ingen sæl var at se, gik vi ud igjen, 
satte seil og gik nordover fra kl. 6 — 10 aften; nu vendte vi og seilede 
mod VSV. Vinden friskede op til kulling igjen med taage. Vi 
var ved middagstider paa 63® 22' S. B., 47** 32' L. V. Barometret 
viste 75,5. 

Fredag 24de novbr. Kuling fra VNV og VSV med taage og 
sne, vi har seilet vestover siden kl. 6 aften, da vendte vi NV hen, 
intet er at udrette paa grund af taage og sne. 

Om middag var vi paa 63° 29' S. B. 49° 37' L. V. Baro- 
metret 75,3. 

Lørdag 25 de nov. Vinden har været indtil middag fra SV. Vi 
har lagt SSO indtil kl. i, da vi gav op vore seil og dampede langs 
iskanten, intet er at udrette, da der kun viser sig enkelte sæle. Om 
aftenen fik vi en let bris fra N, vi tilsatte da alle vore seil og stimede 
tilhjælp langs iskanten vestover. Isen viser sig ligedan som før. 



119 



Vi var om middag paa 63° 35' S. B. 49® 20' L. V. Barometret 
viser i aften 75,1 med taage. 

Søndag 26de nov. Kuling med taage fra V og VNV. Ski- 
bet har lagt forskjellige veie for seilene. Vi har seet endel finhvale 
samt fiigle. 

Søgangen har været meget høi, og vi har passeret mange isfjelde. 

Skibet var om middag paa 63® 22 S. B. 51° 18' L. V Baro- 
metret viste 75,0. 

Mandag 27de nov. Vinden har varieret idag fra N. t. NV. med 
ganske tæt Taage og løi, vi var inde i en isodde, og gik ud igjen kl. 
7 aften efterat have taget en søleopard, da isen ogsaa her viste sig 
at være tæt straks indenfor kanten. Vi havde en baad ude for at 
sk>'de en knorhval, men mistede den straks af sigte igjen paa grund 
af taagens tæthed. Her viste det vig at være meget aate eller føde i 
vandet, og der var en masse hval og søfugle at se. Det ser endnu 
mørkt ud med fangsten for os ; men det retter sig vel, naar isforholdene 
forandrer sig. 

Vi var om middag paa 63° 59 S. B. 52® 32' L. V. Barometret 75,3. 

Tirsdag 28de nov. Kuling fra N og NNV med ganske tæt 
taage; vi seilte i sydvestlig retning indtil kl. 4, siden har vi seilt bide- 
nnd for st>Tbords halser. Blaahvale er seet af og til. Om eftm. let- 
tede taagen endel. Masser af isfjelde er passerede idag. Isen viser 
sig fremdeles at være ganske tæt og driver østover. 

Skibet var om middag paa 63® 56' S. B. 53^^ 8' L. V. Baro- 
metret viste 75,1. 

Onsdag 29de nov. Frisk bris fra V. Vi seilede bidevind SSV 
hen og passerede mellem masser af umaadelige store isfjelde mellem 
200 til 250 fod høie, og op til 10 eng. mile lange, men liden smaais 
har været at se. En isstrimmel passerede vi kl. 5 eftm., paa hvilken 
saaes kun enkelte sæle; en del finhvale saaes deromkring. 

Kl. 6 eftm. havde vi passeret mesteparten af de største isfjelde 
og observerede da klart vande i sydlig retning saa langt, som vi kunde 
oine fra toppen af skibet. 

Vi har i hele dag seet Grahams land og havt et smukt veir. 

Da vi nu har undersøgt isen øst og vest og fundet, at der intet 
^^l blive at udrette, før isforholdene forandrer sig, saa fandt vi det bedst 



at trænge ind i syden helst under land for muligens at kunne træffe 
rethvalen, da der viser sig saa meget aabent vande indenfor isfjeldene. 
Vi befandt os om middag paa 64" 50' S. B, 55" 33' L. V. Baro- 
metret viste 75,1. Smulit Veir. 




Torsdag 30te nov. Vinden foranderlig fra NVN og O med 
ganske løi bris. Smukt veir, solskin og meget varcnt I luften. Vi har 
styret SV indtil kl. i, siden er det styret VSV og paa vor vei 
har vi kun passeret nogle faa isfjclde og ingen smaais af betydenhed. 
Kl. 10 aften observeredes, cfterat taagcn var begyndt at falde, enmork 
stribe, som vi antc^ efter al sandsynlighed at være land, og der viste 



1-21 



sig c^saa i vandet enkelte sæl hist og her at dukke op og aande. Vi 
lagde da skibet stille for natten. 

Vi var idag paa 65® 57' S. B. 58*^ o' L. V. Barometret viste i 
aften 74,1, lidt faldende om aftenen. 

Fredag iste decb. Frisk sydlig bris med lidt sne og taage. Kl. 
^ 4 om morgenen vendtes skibet fra isen, og der hørtes samtidig et hval- 
' blæst; men paa grund af taagen kan jeg ikke sige, hvad slags hval, det 
var. Kl. 6 klarnede det op endel, vi laarede da 6 baade; disse 
ble\'e sendte ind til en lav iskant, der laa i en bugt af landet, paa 
denne is laa der megen sæl; men størstedelen af sælen laa langt 
' inde paa isen, paa hvilken der var meget dyb sne, saa baadene 
kun kunde fimgc sælen langs kanten. De fangede tilsammen 125 
st. fiskesæl, meget store og fede; det land vi saa i V og sydlig ret- 
ning af os blev kaldt : kong Oskar den 2dens land og viste sig at være 

' et hoiland bedækket med sne og is strækkende sig i sydlig og nordlig 

i 

retning med mange snebedækte høiderygge i baggrunden. Hist og her 
var de frie for sne og viste sine graa sider mod os. Det viste sig at 
være en god opstigning fra havet for videnskabelige undersøgelser af 
det indre af landet, da der havde lagt sig udmærkede snebræer, der 
lob fladt ud til søen, saa jeg tror, at man med lethed kunde gaa med 
sid fra baaden og op til toppen af landet. 

Styrmanden og jeg talte om, at det skulde været af stor interesse 
for os at gaa indover landet og undersøge samme, men da vi kun var 
udsendte paa fangst af sæl og hval og ikke paa videnskabelige under- 
søgelser, maatte vi lade de tanker fare. En høi top, øst for det land, 
som vi har benævnt for Moderlandet, blev af os kaldt for: ^ Mount 
Jasons og odden, som stak ud i østlig retning for Mount Jason blev 
kaldt for: ^Cap Framnæs^, og dette viste sig at være det mest frem- 
springende punkt af det høie land. Mount Jason var paa det laveste 
mod øst meget fri for sne. 

Landet nord for Mount Jason saa ud til at være mere jævnt med 
sagte stigende fjeldr>'^gge, derimod var landet rundt Mount Jason og 
Cap Framnæs mere ujevnt og revnet. 

En fjord, bedækket med is, løber ind nordenom Cap Framnæs i 
vestlig retning samt med en høi isbarriere, der strækker sig fra denne 
fjord og nordover i lidt østlig retning og er meget høi paa enkelte 



122 



steder; det saa ud for os, som den strækker sig fra fjeldene og falder 
ud mod havet. Isbarrieren dækker formodentlig det lavtliggende undre 
land, da den strækker sig 5 til 6 mil mod havet. 

Skibet var 3 mil øst af det nærmeste land Cap Framnæs. Landet 
strækker sig, saavidt som det er os muligt at se, lidt vestlig af nord 
og østlig af syd med mange indskjæringer og omtrent i VSV haves 
en meget høi top af landet, hvoraf de fleste af siderne vare snebedækte. 
Her er seet 5 a 6 slags søfugle. 

Strømmen er observeret at gaa i NNOlig retning med i mils 
fart. Her har været smukt veir og roligt vande. 

Vi befandt os om middag paa 66° 4' S. B. og 69® 49' L. V. 
Barometret viste i aften 74,3, stigende. 

Lørdag 2den Dec Idag har vi havt næsten stille hele dagen med 
en let bris fra NV og NO med smukt veir, klar luft og solskin. 
Vi har gaaet langs isbarrieren nordover for at undersøge, om der skulde 
være en bugt skjærende ind mod landet; men saa langt jeg kunde se 
fra toppen, strakte isbarrieren sig langs landet. Vi vendte da tilbage 
til samme sted, som vi var forrige dag; her fangede vi 90 st. fiskesæl. 
Meget sæl laa endnu inde paa den faste is; der blev da sendt mand- 
skab ind paa isen for at undersøge, om det lod sig gjøre at fange 
sælen paa den maade, at de dræbte dem der og siden drage dem 
ud til baadene, men det viste sig at være umuligt, da det var altfor 
dyb sne paa isen, saa mandskabet faldt dybt ned i den, og det var 
saaledes for tungt at arbeide paa denne maade. Isen var ogsaa paa 
flere steder meget daarlig, da den var fortæret paa overfladen af solen 
og paa underfladen af strømsætningen. 

Om aftenen saa vi nogle smaafiske i vandet med store oine og 
blanke sjæl; vi saa ogsaa nogle fugle idag. 

Vi begyndte kl. 8 aften at gaa langs den faste isbarriere, vi saa 
nogle smaa hvale, som vi antog for minkehvale, der ligeledes gik i 
sydlig retning. Barometret viste iaften 74,7. 

Søndag 3die decb. Laber bris fra NO med disig luft. Vi har 
holdt os seilende hele natten langs iskanten, først sydostlig, siden sydlig; 
her viste barrieren sig at være meget høiere end nordenfor C. Fram- 
næs og paa mange steder fandtes dybe indskjærende fjorde i isbarrieren, 
hvilke tildels var bedækkede med tynd is, paa hvilken der laa sæl i 



123 



miindingeme af fjordene. Isbarrieren her var meget udhængende og 
re\'net, og der faldt uhyre store isblokke ned i havet med tordnende 
brag, saa man maatte være meget forsigtig med at nærme sig disse 
steder. Fra denne isbarriere, der strækker sig fra S til N, danner de 
fleste af de isfjelde sig, der gaar ud østenom Grahams land og Danger 
og ud mellem Shetland og Ørkenøerne; disse øer kommer de nærmest, 
da strømmen sætter dem den vei. Baade blev brugt hist og her til 
Émgst af sæl, der fandtes paa den lavtliggende is. Dette var graasæl 
hvoraf hunsælen især var meget fed, samt fiskesæl. Indenfor isbar- 
rieren viste landet sig jevnt og snebedækket strækkende sig i sydlig 
retning, og under isbarrieren her er det formodentlig lavt land ligesom 
for, da barrieren fremdeles strækker sig langt ud i havet. Der er fanget 
tilsammen idag 96 st. sæl. 

Skibet var ved middagstider paa 66° 42' S. B. 59® 59' L. V. 
Barometret 74,9. 

Mandag 4de decb. Kuling fra NO med taaget luft. Vi har 
lagt til og fra iskanten for seilene, og har seet enkelte sæle; men der 
har været formegen søgang til at vi har kunnet fange dem. 

Her findes meget lange fjorde, som strækker sig gjennem isbarri- 
eren, vi kan ikke se nogen ende paa dem. Nogle af dem er meget 
brede i mundingen og fjordene indimellem var bedækkede med lav is. 
Isfjeldene mellem disse fjorde var meget udhængende paa begge sider 
af dem, saa hvis der havde været nogen sæl, kunde vi næsten ikke 
have fanget dem. Kongepingvinerne var meget talrige i disse fjorde. 

Skibet var om middag paa 67° 7' S. B. 60® O'. L. V. Barome- 
tret viste om aftenen 74,7. 

Tirsdag 5te decb. Vi har idag NO kuling indtil kl. 4 morgen, 
(la det blev stille med snefald. Vi stimede sydover; kl, i2Va saaes et 
hvalblæst, men det saaes kun engang, saa vi kunde ikke sige, hvad 
slags hval det var. Kl. 2V2 fik styrmanden se 3 blæst af en hval, og 
han kunde ikke faa det til andet end at det var en rethval ; styrmanden 
laarede da en baad og roede til stedet, hvor hvalen var gaaet ned, og 
de laa der i cirka to timer, da man troede, hvalen skulde komme op 
igjen; men den saaes ikke mere. Baaden blev ombordhalt og op- 
heiset. Kl. 8V2 o^^i aftenen saaes atter et hvalblæst paa længere af- 



124 



stand forud; men det saaes kun engang. Vi seiler langs landet ved 
fast isbarriere sydover. Barometret 74,6. 

Skibet var om middag paa 67° 13' S. B. og 60® 16' L. V. 

Onsdag 6te decb. Laber bris fra V med sne indtil kl. 11 formd. 
da det klarnede op; vi begyndte at dampe langs isbarrieren først i SO 
t. O. indtil henimod kl. i, da isbarrieren gik mere sydlig, vi st>Tede 
da først i SSO og S. t. O. indtil kl. 6 aften, da vi ikke kunde 
trænge længere mod syden langs landet; her var lav vinterfrossen is, 
som viste sig at være helfrossen med enkelte revner, samt nogle mindre 
isfjelde indimellem; den lave is var meget ujevn og saa ud til at være 
sammenstuvet paa forskjellige steder, formodentlig fofaarsaget af vindens 
skiftninger og isens drift imod den faste isbarriere, der var paa landet. 

Isen strakte sig i nordostlig retning ud til en odde. Vort syd- 
ligste punkt kl. 6 aften var 68° 10' S. B. Landet her viste sig at 
stige ganske jevnt op fra søen vestover til en betydelig høide, og 
saa langt, som det var mig muligt at se fra toppen af skibet strakte 
landet sig fremdeles sydover med baiis paa østsiden, hvor der hist og 
her viste sig takkede isfjelde, kun enkelte maager og pingviner saaes 
her inde, og sælen er kun seet enkeltvis idag. Herinde i syden har 
veiret vist sig at være meget behageligere med mindre taage og kulde, 
samt mindre af sne og kuling end vi har havt det længere nordpaa. 

Vi befandt os ved middagstider paa 67® 50' S. B. 59*^ 59' L. V. 
Barometret viste i aften 74,8. 

Torsdag 7de decb. Frisk bris fra NO. Vi har fulgt langs kan- 
ten af østsiden fra igaaraftes. Isen har gaaet i NNO og østligere. 
Kl. 5 om aftenen gik isen ud i en odde i NNV, som vi passerede 
kl. 77« da den begyndte at gaa østligere. Vi gaar i NNV med 
skibet, hvis vi havde opholdt os længere inde i bugten og vinden var 
blevet østlig, havde vi muligen lamne været udsatte for at være bleven 
lukket inde, da isodden snart havde kunnet dreiet sammen med den 
faste isbarriere. Veiret har været lidt koldere idag med sne. Enkelte 
isfjelde ere passerede. Ved odden af den lave is saaes en mængde 
maager at ligge i flokke paa vandet, de var omtrent af samme slags, 
som de man har paa Nordishavet og benævnes for graamaager 
(havhest). 



125 



Skibet var om middag paa 67® 45' S. B. 58® 56' L. V, Barome- 
tret \Tste i aften 74,9. 

Fredag 8de decb. Ganske laber bris fra NO med tæt taage; 
vi stvTede NNV; kl. 2 om natten sattes alle seil og maskinen blev 
stoppet, da taagen blev altfor tæt. Kl. 2 eftm. begyndte vi at gaa NV 
over for at se, om der skulde findes mere sæl at faa, der vi fangede 
sidst under landet. Kl. 7 aften stoppede vi atter maskinen og begyndte 
at kr>*dse, da vi fik en rygende kulling fra NO. Søen staar høi lige 
paa iskanten, hvor vi saa nogen sæl. 

Vi var idag paa 66" 12 S. B. 58° 46' L. V. Barometret viste i 
aften 73,8 med taage og regn. 

Lørdag 9de decb. Vinden er afløiet om morgenen til en liden 
bris af XO; vi lagde skibet indover mod isen og gik med maskinen 
tilhjælp. Paa iskanten saa vi endel sæl; men paa grund af søgang 
kunde vi ikke laare nogen baad. Kong Oskars land saaes nu tydeligt. 
En 0, vestlig af S for C. Framnes, observeredes udmærket, hvilken 
blev af os kaldt for » Veier 0^ ; den ligger et godt stykke fra landet. 
Fastlandet observeredes sydover, da luften var meget klar. 

I sydvestlig retning for » Veier 0* ligger der 4 høiderygge eller 
toppe paa fastlandet; de er paa siderne mod NO og O endel fri 
for sne. Disse toppe blev af os kaldt for ^Foyns land^, derfra stræk- 
ker sig fra den nordvestre ende ved en indskjæring i landet en høideryg 
nordostover til den møder »Mount Jasons« undre land. 

Foyns land er meget kjendelig, især naar man kommer nordenfra 
langs iskanten, hvor man da kan se siderne og de fire toppe, der om- 
trent gaar i sydlig Strækning fra høideryggen og skraaner derfra mere 
je\Tit af, saa de løber siden sammen med sneen, der dækker landet 
s>*dover. Vi gaar langs isbarrieren nordover for maskinen med alle seil 
&st imod et ganske lidet drag af vind fra N og NO med smukt 
veir og solskin. 

Masser af fugle er seet, de sidder inde paa iskanten, de er af 
forskjellig størrelse. 

Isbarrieren gaar her meget jevnt nordover med afbrydelse af nogle 
smaa bugte i isen ved landet. Ud paa eftermiddagen passerede vi en 0, 
som var meget fri for sne og is. 



126 



Den blev kaldt for: ^Robertsons ø^ den strækker sig syd og 
nordlig og svinger da NV over omtrent med samme længde, som 
den gaar sydlig. Paa den nordre ende af øen var landet lavt, og den 
høieste top laa paa den søndre ende af øen, det var mest fri for sne 
mod nord, hvor man kunde nærme sig øen paa en temmelig kort di- 
stance, thi der fandtes en bugt i isen, som skar tæt ind til bredden. 
Her saa vi en blaahval; vi laarede en baad for at skyde den, men 
eftcrat have jaget forgjæves en tid paa den, maatte man reise ombord 
igjen med uforrettet sag. 

Vi var idag ved middagstider paa 65 ^ 57' S. B. 58^ 53' L. V. 
Barometret viste 73,8. 

Søndag lode decb. Kuling med sne og tæt taage hele dagen. 
Vi har krydset frem og tilbage af Robertsons og fast iskant. Skibet 
drev inat helt ned til iskanten ved øen, vi maatte da krydse op mod 
vinden igjen kl. 2 om natten, da strømmen satte os ind mod land. Vi 
har holdt os cirka 3 mil af øen, hvor der laa nogle drivende isfjelde. 
Vinden løiede lidt af mod aftenen, men søgangen var temmelig høi til 
at stime mod. Strømmen sætter her med cirka 2 mils fart omtrent i 
nordvestlig retning lidt mere nordlig. 

Vi var om middag paa 65*^ 18' S. B. 58° 20' L. V. Barometret 
viste i aften 73,8, stigende. 

Mandag 11 te decb. Vinden omskiftende løi fra NOS (?) og SV 
med sne og klart veir imellem. Vi holdt ned mod en liden \iilkansk 
0, i nordvestlig retning fra Robertsons; vulkanen var i virksomhed; vi 
lagde skibet bak under øen, denne blev kaldt for: ^Christensens vul- 
kan'i^. Mellem denne og Robertsons løber der et smalt sund i 
VNV-lig retning, som bliver ganske smalt midt paa Christensens 0, 
og udvider sig paa den anden side igjen. Vi laarede 3 baade og roede 
ind til iskanten, hvor iste styrmand og jeg gik op paa isen, der var 
fra 6 til 8 fod høi, men paa enkelte steder meget lavere. I baaden lod 
vi imidlertid fange den sæl, som var lettest at komme til. iste styr- 
mand og jeg tog vore ski paa; thi fra toppen af skibet havde jeg seet 
en fangst af sæl strækkende sig fra Robertsons langs hele siden af 
Christensens ikke langt fra strandbredden i en bue op til en liden 
vulkansk i nordvestlig retning fra Christensens vulkan. 

Denne lille vulkan saa ud som en sukkertop og var af en betydelig 



127 



høide; den var i fuld virksomhed og den blev af os kaldt for: ^Linden- 
bergs sukkertops. Rundt denne ø var isen smeltet til en betydelig 
strækning fra øen og rundt omkring den; den saa mærkelig ud; thi 
nindt hele toppen og nedover siderne var der dannet udhulinger ligesom 
grj'der, hvorfra der stødvis opkom umaadelige tykke, sorte røgsøiler, 
der undertiden indhyllede hele øens top fra midten. Vi begav os 
imidlertid ind til Christensens ø; der var en vei fra iskanten og ind til 
oen cirka 4 eng. mil; det var meget tungt at arbeide sig frem, da 
sneen var dyb og fugtig, saa den lagde sig paa skierne, ligeledes havde 
vi paa vor vei at omgaa flere steder, hvor der var meget vand, alt 
naturligvis af smeltet sne; der var paa flere steder store bække deraf; 
da vi var komne omtrent halvveis til øen, traf vi paa en hindring, 
som vi ikke havde ventet, da isen nemlig var brukket tvers over og 
gaaet fra hinanden cirka 10 fod; vi maatte da gaa langs kanten i nordlig 
retning indtil vi var saa heldige at træfle paa en snebro, der havde lagt 
sig t\'ersover aabningen; det saa ikke rigtig hyggeligt ud at gaa over 
denne bro, da der var en aabning cirka V2 tomme i den ved iskanten. 
St>Tmanden var ivrig for efter at komme ind til øen for at undersøge 
fangsten, og jeg gik da først over; men da jeg kom til midten, var 
den hul paa den ene side, og jeg traadte imellem med min høire ski, 
derimod kanten paa den venstre side var haard og fast og vi kom 
lykkelig over. Vi var bange for at broen skulde falde sammen, medens 
vi var inde ved øen, men vi tog alligevel ivei indover mod den tætteste 
sælklynge ; paa vor vei, vel en eng. mil fra øen paatraf vi en mængde 
vulkanske stene, der var udkastede for ikke lang tid siden. Vi gik 
herfra hen til sælen uden ski, thi det var bedre at gaa her foruden 
saadanne, da isen var haard og mere ujevn efter smeltningen fra de 
vulkanske udbrud. Sælen laa meget tæt sammen, paa enkelte steder 
saa tæt, at vi maatte gaa omveie. Det var en stor fornøielse at be- 
tragte disse dyr, der viste sig at være ungsæl af fiskesælen ; de havde 
allerede skiftet haar for længere tid siden, og de var overmaade fede 
(^ runde som kugler, hist og her laa der et ældre dyr mellem de unge. 
Sælene var ikke bange for os, tvertimod strakte de Lufterne ud, naar 
vi kjærtegnede dem; de havde aabninger i isen herinde, som formo- 
dentlig var foraarsaget ved den strømsætning, som gaar her under 
landet, samt paa grund af vandets opvarmning af alle de vulkanske øer, 



128 



som her findes. Her maa være en overflod af føde for sælen, da der 
overalt paa isen indimellem fangsten var fisk og fiskeben, som er 
denne sæls fornemste føde; har jeg nemlig aabnet flere sæle af denne 
slags, som har havt maven ganske overfyldt af en mindre fiskeart med 
ganske hvidt kjød og meget skarpe ben. Fisken ligner, hvad vi her 
hjemme kalder »hvitting«. 

Da denne fangst laa for langt fra iskanten og sneen var altfor dyb 
til at mandskabet kunde arbeide sig imellem den, maatte fangsten for- 
blive urørt af os. Vi tog med os nogle stene til erindring om vor tur 
derinde. Christensens ø var for det meste fri for sne, kun paa den 
nordvestre og sydøstre ende findes der lidt, midten derimod og hele 
veien til toppen var ganske fri for sne og enkelte steder helt kulsort; 
omtrent midt paa øen paa østsiden findes et stort stenras, der strækker 
sig fra bredden og op til midten af øen, der er temmelig steil især 
paa begge sider af stenraset, derimod enderne er mere skraanede. Paa 
vor tilbagevei fandt vi broen i samme stand, som før, og vi kom lyk- 
kelig tilbage til baadene igjen; men var meget trætte af turen, da der 
havde faldt sne, medens vi var inde paa øen. 

Baadene havde fanget 28 st. sæl. 

I V t. N fra Christensens vulkan ligger i lige linie, saa\ddt jeg 
kunde se, fem øer i tallet, hvilke vi kaldte if Sæløerne ^. Den 0, der 
ligger mest mod SO er en meget høi 0, med sin høieste top paa 
den sydøstre side, den nærmeste vestenfor denne er en ganske liden 
lav 0, uden nævneværdige høie punkter og saa ud til, at dens bredde 
ogsaa var ganske liden; den tredie i rækken er endel høiere med det 
høieste punkt paa den østre ende og har en længde af cirka 3 norske 
mil. Sundet mellem den 3die og 4de er omtrent af den dobbelte 
distance, som mellem 2den og 3die, mellem den 4de og 5te derimod 
er distancen større end mellem de foregaaende, og den ligger lidt mere 
ud mod nordvest end de øvrige og er en god del lavere end 4de i 
rækken; den har ingen nævneværdige høie punkter. Alle disse øer er 
fri for sne, saa det ser ud til at det er vulkaner, der er i virksomhed 
og maa være indvendig varme, da ellers alle toppe omkring er snebe- 
dækkede paa høilandet. Den is, der ligger mellem alle disse øer er 
flad og lav. Vestenfor Cap Foster og vestover helt til disse nævnte øer 
er ganske lav is, og saavidt som jeg har kunnet se i klart veir intet 



129 



kunnet opdage til land i N og nordvestlig retning undtagen nordost for 
Lindenbergs sukkertop har jeg seet flere forhøininger i isen, som 
j^ tror med sikkerhed kan sige skriver sig fra lave skjær, der ikke er 
saa høie, at de kan vise sig over isen; isen er ellers overalt lav af 
cirka 5 fods høide over havfladen og jevn; disse forhøininger, som jeg 
saa paa isen, strakte sig ikke længere fra Lindenbergs Sukkertop end 3 
haist 4 eng. mil i NO. 

Om aftenen samme dag efterat vi havde gaaet mellem NNO og 
0X0, kunde vi se Cap Foster. 

Skibet var om middag paa 65® f S. B. 58® 20' L. V. Baro- 
metret viste 1 aften 74,4. 

Den omtrentlige beliggenhed af de af os opdagede øer er følgende 
maalt efter midtpunktet paa Veier 0, som ligger paa 66® 26' S. B. 60° 
45' L. V. 

Den søndre ende af Foyns land er: 66® 42' S. B. 61® 50 L. V. 
Den nordre ende 65® 25' S. B. 60® 40' L. V. Mount Jasons top 65® 
44' S. B. 60® 40' L. V. Cap Framnæs søndre punkt 66® 5' S. B. 60® 
37' L. V. Nordre og østre ende 65® 43' S. B. 59® 56' L. V. Den 
irøieste top paa Robertsons 65® 20' S. B. 58® 47' L. V. Christen- 
sens vulkans høieste top 65® 5' S. B. 58® 40' L. V. Midten af Linden- 
bergs sukkertop 64® 50' S. B. 59® o' L. V. Den sydøstre Sælø's høi- 
este top 65® 5' S. B. 59® 11' L. V. Sæløen no. 2 paa midten 65® i' 
S. B. 59** 23' L. V. Sæløen no. 3 paa midten 64® 59' S. B. 59® 34' 
L V. Sæløen no. 4 paa midten 64® 53' S. B. 59® 52 L. V. Sæløen 
no. 5 paa midten 64® 45' S. B. 60® 8' L. V. 

Alt er anlagt efter skibets bestik saa nøiagtig, som det har været 
muligt 

Vi fortsatte reisen nordover østenom C. Seymour. Den i6de 
decb. passerede vi Danger øen og Joinville, hvor vi traf paa en klippe, 
der laa paa 63® 5' S. B. 55® 18' L. V. Denne ligger 15 eng. mil fra 
Joinville, og ved de to midtre punkter af landet paa nordsiden ligger 
Bgeledes nogle klipper, der rager op af vandet. Disse ligger omtrent 
et par eng. mil fra land. 

Herfra fortsattes reisen mellem Graham og Shetland indtil Middle 
Island. 



130 



Da taagen var for tæt til at fortsætte reisen vestover, bestemte vi 
os til at forsøge at komme imellem øerne ved Shetland. Vi traf i 
taagen den søndre ende af Greenwich ø. Øen var for det meste sne- 
bedækket; men paa midten af den søndre ende var det fladt og paa 
forskjellige steder uden sne og mosbedækket. Paa strandeme var der 
adskillig sæl at se. Der løber enr odde ud pz^a dette sted, som gaar 
i sydlig retning og er meget grund. Nordover paa øen er der sne, som 
er op til loo fod høi ved bredden. Ved udløbet ved den nordre ende 
af øen ligger der en række af klipper, hvilke strækker sig tvers over 
i VNV retning; omtrent midt i sundet lidt mere østlig er der et 
ganske smalt farvand at passere med stygge brydende undervandsbaaer 
paa begge sider. Vi holdt de høic bratte øer paa styrbord baug, lige- 
ledes en liden baae, derefter passeredes de næste øer paa bagbord 
baug, da der intet farvand er vestenom dem. Vi holdt da under en 
liden lodret top, ragende op over vandet omtrent som en pillar, den 
lod vi passere paa styrbord af skibet; ligeledes passeredes straks der- 
efter i nordvestlig retning en ø, der overalt rager lodret i veiret und- 
tagen paa den søndre side, hvor den skraaner ubetydelig. Klippen er 
omtrent 1600 fod høi, den ser ud som en bautasten og var paa toppen 
mosbedækket; den var flad paa toppen. Alt af klipper og smaaøer 
holdes om styrbord side, undtagen de større og mindre 5 i tallet af 
øer, som alle skal holdes paa bagbord side for at gaa klar. Disse 
5 øer er samlede i en gruppe. 

Ved at holde midt i dette beskrevne farvand, gaar man klar af alt. 
Naar man er kommet klar af nævnte høie klippe, har man rent far- 
vand. Det bemærkes, at i kartet er det altfor lidet af øer og klipper 
opmærket paa dette sted. Sundet blev af os kaldt -^ Norges stræde^, 

Paa Livingston er der mange pene strandbredder og bugter. 
Stenpillarer, der ser ud som de skulde være arbeidede af menneske- 
hænder, staar overalt ved strandbredden. 

Reisen fortsattes herfra til Chili, hvor vi undersøgte rundt øerne 
ved Patagonien efter rethvalen; men da vi ingen fandt, gik vi herfra til 
Port Stanley for at losse ud, hvad vi havde faaet af sæl og tog ku! 
ind for atter åt begive os ned i syden. Vi gik fra Port Stanley 17de 
januar og paa nedturen passerede vi mellem Clarents og Elefant 
op mod Joinville, hvilke øer vi gik paa indsiden af og pynten ved 



131 



Mount Perci. Den nordre af Danger ø, nærmest Joinville, ligger mere 
i sydlig retning, end det gamle kart viser, da den er ganske lidet 
iKH'dlig udenfor linien af de andre øer. Herfra gik vi op mod Paulet 
Island. Denne ø viser sig at ligge temmelig nøiagtig. Vi gik mellem 
denne ø og C. Purvis. 

Det er grundt et lidet stykke fra Paulet ø, saa man maa ikke 
gaa nærmere med dybtliggende skibe paa nordsiden. Paulet I. har 
engang været en arbeidende vulkan. Den var ganske snefri og havde 
et stykke fra toppen en afsats, paa hvilken der sad i tusindvis af pin- 
gviner. Hele strækningen nedenfor afsatsen og nordover, som gik ud 
til en strandbred, der havde en betydelig udstrækning, var ligeledes be- 
dækket af pingviner. Paa strandbredden, der bestaar af sand, fandtes 
m^en sæl, som vi fangede. Øen paa den nordøste side ser ildrød ud 
med sin bratte side, der gaar næsten steil ned fra toppen til vand- 
fladen. Den ser mærkelig ud paa afstand, da det røde stikker saa af 
mod øens graa farve. Dette var den 23de januar. Herfra gik vi ind 
i Erebus og Terror Gulf, hvor vi fandt endel drivis, paa hvilken vi 
begyndte at fange sæl i to dage. 26de januar seilede vi østover, hvor 
\i traf is omtrent som paa vor første tur, i 92 og 93. Her fortsatte 
vi fangsten drivende med isen i nordlig retning, saa vi kom helt ud til 
Joinville. 8de marts havde vi vort sidste baadfald og lastet skib; det 
var paa 64® 24', 53® 55' L. V. Den lode marts om morgenen havde 
\i afspækket og satte af i en rygende storm med stærk kulde og sne- 
fald, saa »Jason« blev ganske nediset. Vi var i Port Stanley den 
15de marts. 




9* 



Geografiske notiser 

▼edrørende polaregnene. 



Den Welltnatiske polar expedition blev planlagt i Washington og 
udgik fra Aalesund den 24de april 1894. Dens plan var langs vest- 
siden af Spitsbergen at trænge længst mulig mod nord i løbet af en 
sommer. Ekspeditionen bestod af følgende deltagere : 

1. Walter Wellman, 34 aar gammel, bekjendt journalist fra Washington. 

2. Thomas B. Mohua, 41 aar, læge i Washington. 

3. Charles C. Dodge, 30 aar, ingeniør, ansat i marine-departementet 
i W^ashington, ekspeditionens fotograf. 

4. Professor Owen B. French, 28 aar, ingeniør og landmaaler. 

5. Lionel Winship, 21 aar, elektrotekniker, fra England. 

6. Alfred Franklin, skøiteløber, norskfødt amerikaner. 

7. Emil Pedersen, 21 aar, ishavskaptein, ekspeditionens islods. 

8. Fredrik Juell, 24 aar, og 

9. Trygve Heyerdahl, 2}^ aar, sportsmænd, fra Kristiania. 

10. Jens Th. Dahl, 25 aar, cand. min., fra Kristiania. 

11. Peter Anneus Øyen, 30 aar, stud. real., geolog, fra Kristiania. 

12. Helge H. Alme, 27 aar, cand. real., meteorolog, fra Kristiania. 

13. Hans Wåstfålt, 37 aar, svenskfødt, stuert, fra Bergen. 

14. Paul Bjørvig, 36 aar, ishavsmand, fra Tromsø. 

15. Emil EUefsen, 22 aar, styrmand, fra Hammerfest. 

16. Kristian Iversen, 29 aar, fisker, fra Tranø. 

Senere paa sommeren engageredes to mand af »Ragnvald Jarls« 
besætning, nemlig: 

17. Enok H. Hovde, matros, fra Søndmøre. 

18. Ole Sandbu, matros, fra Gudbrandsdalen. 




133 



Ekspeditionen afreiste iste mai fra Tromsø, traf en heldig vaar 
ibr isens vedkommende og naaede allerede /de mai Danskeøen, hvor 
|ro\iant for et eventuelt vinterophold nedlagdes, og hvor hr. Øyen 
efterlodes. Den I2te mai naaedes Little Table Island, hvor et mindre 
proviantforraad nedlagdes. Da isen her umuliggjorde en videre frem- 
trængen med skude, begyndte ekspeditionen en slædereise i østlig ret- 
[■ing den 14de s. m. efterat skuden var fortøiet ved Waldenø. Her blev 
den imidlertid ved en vestenstorm ødelagt den 28de mai, og under- 
-retning herom blev øieblikkelig sendt til mr. Wellman, der imidlertid 
efter nogle dages ophold fortsatte slædereisen mod Kap Piaten paa 
Nordostlandet, Efter et forgjæves forsøg paa herfra at trænge nord- 
over gjennem pakisen, satte man atter kursen indover mod Nordost- 
landet, hvor man saa opholdt sig 4 dage. Herfra sendtes 4 mand 
tilbage med en af baadene, medens de 12 øvrige drog videre med de 
resterende to i retning mod indre Reppsø, der naaedes 23de juni. Her- 
fra gjorde mr. Willman den iste juli med 7 mand et forsøg paa at naa 
Karl XII's den 4de juli. Efterat alle 12 igjen havde forenet sig, 
vendte man saa den samme vei tilbage til Waldenø, hvor man traf 
endel af skibsmandskabet samt et par mand af ekspeditionen. Johannes 
Bottolfsen, der førte ekspeditionens skib »Ragnvald Jarl«, samt 4 mand 
til var den 28de juni reist nedover for at bringe undsætning. Disse 
naaede efter adskillige farefulde eventyr Danskeøen den 22de juli, hvor- 
fta saa Bottolfsen reiste direkte hjem til Tromsø. 

Efterat man paa Waldenø havde ventet til 4de august, reiste man, 
29 mand i tallet, sydover med to ekspeditionsbaade og to af »Ragn- 
vald Jarls« baade. De var saa heldige for det meste at træffe aabent 
i'and, og allerede den 6te august blev de optagne af jagt »Berentine«, 
kapt Johnsen af Tromsø. Med denne skude reiste de saa til Danske- 
æn, hvor proviantforraadet og de derværende ekspeditionsmedlemmer 
bm ombord, og den i6de aug. naaedes Tromsø, hvor man haabede 
at træffe Bottolfsen før hans afreise med undsætningsskibet. Dette slog 
imidlertid ikke ind, og Bottolfsen fik saaledes en ekstratur, hvorfra han 
foret kom igjen den 30te august. 

Ekspeditionen var saaledes fuldstændig mislykket med hensyn paa 
det geografiske, da den ikke kom udenfor de egne, der allerede var 
kjendte og kartlagte før. Imidlertid havde den en vis betydning der- 



134 



ved, at den i stor udstrækning anvendte aluminium som materiale saa- 
vel til baade som til proviantkasser, og resultatet af denne prøve var 
meget tilfredsstillende. Specielt baadene viste sig at være baade lette 
og varige. 

Ekspeditionens skib »Ragnvald Jarl« var et udmærket ishavsfartoi, 
og kun specielt ugunstige omstændigheder var aarsag i, at den led den 
sørgelige skjæbne, som ovenfor nævnt. ^, j£^ ^ 



Peary-ckspeditiofiert forlod St. Johns paa New-Foundland med ski- 
bet »Falcon« den 4de juli 1893. Ved Inglefield gulf vilde de indrette 
sit vinterkvarter og derpaa søge at lægge depoter paa veien til Inde- 
pendence bay samt et parti fuldføre kartlægningen af Inglefield gulf. 
Vaaren 1894 var det planen at naa Independence bay, hvor deltagerne 
skulde deles i 3 partier, et parti sydøstover for at undersøge den 
ukjendte kyst til Kap Bismarck, det andet parti skulde undersøge den 
formodede øgruppe paa nordsiden og det tredie parti paa 2 a 3 
deltagere søge, hvis forholdene var gode, at naa polen. 

Eivind Astrup, ekspeditionens næstkommanderende, skriver til en 
korrespondent: 

»Ombord paa »Falcon«, 5te juli 1893: Paa denne reise gaar \i 
ud fra samme sted som paa den forrige ekspedition, og vor hensigt er 
ikke at hvile, før vi har kartlagt nordostkysten af Grønland og tilgræn- 
sende øer — og hvis vi er heldige, haaber vi, at naa endnu længer 
nord. Peary sætter for reise over land stor pris paa de grønlandske 
hunde. Udrustningen er af simpleste slags og koster 4,450 £ og vi 
er 14 personer med proviant for 2 aar. Huset for vinterkvarteret vil 
blive større end sidst, opvarmet med parafinovne og oplyst med 20 
glødelamper, de sidste frembragt ved maskinen paa vor dampbaad. 

Har ogsaa med en fonograf for opfangning af eskimodialekter, 

sange og melodier. En anden nyhed er at forsøge kolorado-æsler paa 
isen; deres specielle hensigt er at føre provianten fra vinterkvarteret 
ved stranden op paa indlandsisen, en afstand af 6 mil og høide af 
5000 fod. Af hunde har vi ombord 2 bernardshunde og 6 eskimo- 
hunde, gjenlevende fra den forrige ekspedition, men flere vil blive kjobt 



135 



i Syd-Grønland, saa at naar vi ankommer til Hvalsund, vil vi ha om- 
kring lOO. 

Fru Peary ledsager igjen sin mand, et meget vovet foretagende, da 
hun snart kan vente at bli moder. Hendes tjener og kok er mrs. Cross. 
Dr. Vincent, læge og etnolog, er et nyt medlem, 28 aar gammel. 
Mr. Entriken, ingeniør, skal bygge vort hus, medens Peary kartlægger 
Inglefield gulf og jeg foretager en reise til Independcnce bay sammen 
med herrerne Carr og Lee, respektive meteorolog og zoolog. Kunst- 
neren mr. Stokes er ogsaa et medlem; E. B. Baldwin, meteorolog.« 

I aar er expeditionen blit afhentet af »Falconc, der vendte til- 
l)age til St. Johns den 15 de september medbringende de fleste af 
ekspeditionens medlemmer. 

Fra hr. Eivind Astrup er til »Morgenbladet« indsendt følgende 
brev, der med redaktionens velvillige tilladelse hidsættes: 

»St. Johns, New Foundland den 15de sept. 1894. 

Løitnant Pearys anden Grønlandsexpedition har desværre hidtil 
været ligesaa mislykket i henseende til opnaaelsen af dens hovedformaal, 
som hans første færd var en afgjort sukces. 

Om end expeditionen derfor frembyder saare lidet af almen inter- 
esse, skylder jeg vel at give de i den arktiske forskning specielt inter- 
esserede en kortfattet fremstilling af dens historie i det forløbne aar. 

Som det muligens vil erindres, afreiste dampskibet »Falcon«, som 
ifjor sommer bragte expeditionen til dens bestemmelsessted i Inglefield 
gulf, igjen sydover i slutten af august maaned, og fra den tid var altsaa 
enhver kommunikation med udenverdenen afbrudt. I de følgende dage 
fortsattes arbeidet paa den endelige indredning af vort hus, som af Peary 
døbtes Anniversary Lodge, saavidt jeg erindrer, fordi han dengang for 
anden gang feirede sin bryllupsdag paa dette sted. 

Selv var jeg optaget med at bringe 5000 pd. proviant op paa ind- 
landsisen, der paa dette sted var beliggende i noget over 4 eng. miles 
afstand fra kysten og i en høide over havet af henimod 300x3 fod. 20 
af de indfødte mænd assisterede mig i dette arbeide, der efter Pearys 
plan egentlig skulde være bleven udført af de medbragte muldyr. Af 
disse var imidlertid kun tre ilkfe af de 8, der ombordbragtcs i Filadelfia, 



136 



og da de snart viste sig at være uskikkede saavel for det grønlandski 
terræn som for dets sirenge klima, opgaves de hurtig, især da dere^ 
forsøgsvise attifejtdelse kun resulterede i unyttigt dyrplageri. 

Den 29de august var al proviant opbragt, og den 2den septbr. be- 
gyndte jeg rned Lee, Davidson og Carr samt over 40 hunde det møi- 
sommelige arbeide at transportere de forskjellige artikler paa slæder 
indover snefladen i nordostlig retning. Oprindelig var det Pear>'s mening 
at oprette et forholdsvis indskrænket proviantdepot flere hundrede mile 
inde fra kysten, men senere blev denne plan noget forandret, idet han 
fandt det mere hensigtsmæssigt at bringe frem vor hele samlede mængde 
af proviant eller henved 5000 pund en selvfølgelig meget kortere di- 
stance. 

Derved vilde paa selve hovedreisen alt det fortærende slid kunne 
undgaaes, som møder en i de første lange, seige stigninger, idet vore 
slæder, indtil depotet naaedes, vilde være saagodtsom tomme. 

Veiret var i den første halvdel af september nogenlunde gunstigt, 
og den laveste temperatur var ikke under -~ 18 gr. C. Vor frem- 
rykning var dog nødvendigvis meget langsom. Thi foruden at vi maatte 
tilbagelægge enhver avanceret veilængde 5 eller 7 gange, havde vi sam- 
tidig en god del vanskeligheder med hundene, der var fremmede saavel 
for hinanden indbyrdes som for de uøvede drivere. 

De tre slæder, medbragte fra Kristiania, viste sig uundværlige, idet 
alt det øvrige slædemateriel, der var bleven specielt konstrueret og for- 
arbeidet i Amerika efter ukjendte principer, desværre var ganske mislykket 
og ubrugeligt. 

Henimod midten af september vaagnede jeg op en morgen med 
en temmelig stærk hovedpine, der udover dagen forværrede sig, saa jeg 
tørnede ind i soveposen tidlig paa eftermiddagen for at se, om det vilde 
hjælpe. Men istedetfor at blive bedre, fik jeg om natten i tillæg stærk 
feber, saa jeg blev liggende tilkøis hele den næste dag, og da jeg den føl- 
gende morgen var særdeles klein, besluttede jeg at give efter for mine 
kameraters raad og vende tilbage til huset og raadføre mig med expedi- 
tionens læge. Et par grde hundespand bragte os til indlandsisens rand 
den samme dag, og nogle timer senere var vi nede ved huset, hvor dr. 
Vincent strax tog mig under sin omhyggelige behandling. Han erklæ- 
rede, at jeg havde symptomerne paa tyfoidfeber, hvilket han troede 



137 



var foraarsaget ved gjentagen fortæring af bedærvet pemmican, hvilket 
ogsaa stemmede fuldstændig overens med min egen mening. Det var 
nemlig et faktum, at den større del af expeditionens pemmican uheldigins 
var mere eller fnindre medtaget af dens høie alder, idet den var specielt 
fabrikeret for brug for >Greely relief expedition«, der som bekjendt 
udsendtes for mere end lO aar siden. Da pemmicanen under denne ex- 
pedition aldeles ikke blev benyttet, solgtes den ved expeditionens hjem- 
komst ved auktion til en handlende for senere for godtkjøbspris at 
Wive solgt til bespisning af sidste aars polarexpedition. Under dr. Vin- 
cents tilsyn var jeg snart igjen oppe, og i mellemtiden forsøgte Peary 
at fortsætte arbeidet med transporten af proviantdepotet. I begyn- 
delsen lykkedes det ham at bringe det hele et stykke længere ind 
eller ialt henimod 30 eng. mile fra kysten, men her kom vedholdende 
og stærke høststorme og afbrød for stedse fortsættelsen af arbeidet. 
Men høstarbeidets formaal var i virkeligheden allerede udført. Det 
samlede proviantdepot var forbi de lange, seige stigninger og befandt 
sig paa forholdsvis jevnt terræn. 

Under alle disse begivenheder var de øvrige medlemmer i expedi- 
tionen beskæftigede paa forskjellig vis; men spcielt da med rensdyrjagt, 
thi vinteren nærmede sig jo med stærke skridt, og kjød trængte vi 
høiligen. Ca. 70 dyr blev ialt nedlagte i september og oktober maa- 
ned med expeditionens rifler, og dermed var man foreløbig fornøiet. 
Hosten var ualmindelig mild, men ogsaa meget regnfuld og ubehagelig. 
Først i de første dage af november lagde isen sig over Bowdoin Bay 
eller netop en hel maaned senere end i 1891. 

Den 26 oktober sagde vi farvel til solen for et tidsrum af henimod 
4 maaneder, og det ensomme vinlerliv begyndte. 

Den iste november indtraf en katastrofe, der, om dens dimensio- 
ner ikke havde været saa indskrænkede, let kunde have havt en alvor- 
lig indflydelse paa expeditionens komfort under den følgende vinter. En 
mægtig flodbølge, opstaaet ved løsningen af et vældigt isbjerg fra den 
betydelige bræ nær ved vort hus, overskyllede strandbredden og husets 
omgivelser til en høide af over 20 fod over høivande og rev med sig 
i sin favn de 32 parafintønder, der i den lange vinter skulde varme vort 
hus og koge vor føde. Heldigvis l)lev kun fire tønder fuldstændig knu- 
ste; de øvrige, der opfiskedes, havde dog omtrent alle erholdt en læk 



138 



eller to, hvilket først opdagedes, efterat deres indhold var bet>''delig 
formindsket. Det blev efter denne begivenhed nødvendigt at indskrænke 
forbruget af parafin for opvarm ningsøiemed til et minimum. Og hvad 
værre var, den forventede elektriske belysning gik hermed ogsaa i vasken. 

Af expeditionens medlemmer led den gamle madam Cross vistnok 
mest i den lange vinter; mangen gang beklagede hun, at hun var 
kommet ud paa den »arktiske gallei«. Hun havde jo aldrig havt stor 
greie paa, hvad hun gik imøde, og da vinterens mørke og modgang 
omgav os, og hun følte skuffelsens bitre urt, var hun ikke grei at være 
under fælles tag med. Jeg tænker endnu paa hende med gru ! 

Med vinterens begyndelse kom de vanlige besøg af de kjære 
eskimoer, der saa utrættelig og trofast hjalp os i alle expeditionens gjø- 
remaal og mangen en gang lod sig overtale til at give os kjød for vore 
hunde, naar deres egne næsten sultede. 

Selv forsøgte jeg altid at staa paa den mest venskabelige fod med 
dem, og var jeg som oftest heldig heri, saa var grunden, ifølge for- 
trolig meddelelse fra en af de indfødte selv, den, at jeg aldrig, naar jeg 
aflagde visit i deres huse, som amerikanerne gjorde bemærkninger om 
»lusens mængde« til værtsfolkene. 

December maaned benyttedes for en stor del til arbeide af ud- 
rustning for den kommende vaarreise. Skind tørredes, skares til og 
syedes sammen til dragter og soveposer. Slæder maatte ogsaa for- 
arbeides, da alt det amerikanske slædemateriel, som allerede fortalt, 
havde vist sig ubrugeligt, og de tre norske slæder langtfra vilde blive 
tilstrækkelige for den kommende færd. Dette kom noget paat\^ers, da 
vi ikke var i besiddelse af noget passende træmateriale til dette aie- 
med. Heldigvis var fra Norge medbragt adskillige flere par ski, end 
vi behøvede, og af disse forarbeidede jeg 8 slæder, der dog selvfølge- 
lig langtfra svarede til de fordringer, der maa sættes til moderne slæde- 
materiel. Mr. Eniriken producerede ligeledes et lignende antal af endd 
7 fods askebord, der dog desværre var altfor korte til at gjøre gode 
slæder for tunge læs. Peary tabte imidlertid ikke sit gamle, freidige 
mod og havde ikke dengang end den ringeste mistanke om det resul- 
tat, som ventede det hele foretagende. 

Juleaften blev høitideligholdt i god orden; nytaarsdagen ligeledes, 
og det nye aar taget fat paa med fornyet energi. Hyppige lange reiser 



139 



til omliggende eskimokolonier udførtes fra nu af for at skaffe foder til 
vore sydgrønlandske hunde, af hvilke ca. 40 endnu var ilive. Lige- 
ledes udsendtes flere jagtpartier efier rensdyr, og i regelen vendte de 
ikke tomhændede hjem. I slutten af januar sendtes jeg ud paa en 
expedition til den gamle tomt, hvor Redcliff House stod, for at søge 
efter kul, da Peary nemlig det foregaaende aar sammesteds havde efter- 
ladt nogle hundrede pund kul, der var blevet tilbage af vinterens for- 
raad. En knap sæk var alt, hvad vi kunde finde efter mange timers 
grubedrift i den dybe skare, men noget var det dog, og i de følgende 
dage kunde vi »mænd« derude i det store halvmørke yderrum fryde 
os ved en hyggelig kaminild, der kastede lys og glæde ud gjennem 
aabningen af en ovn lavet af to bøtter samt endel blikplader og graa- 
sten. Den stærkeste kulde i vinterens løb indtraf i begyndelsen af 
februar, men sank dog ikke under -J- 37 gr. C. mod -r- 47 gr. C. i 
1891 — 92. Vinteren var i det hele iaar noget mildere end den første; 
vaaren derimod blev kold og sen. Den 14de februar hilsede vi igjen 
den gryende dag, og kort efter blev de endelige indkjøb af slædehunde 
for den nær forestaaende reise gjort. 

De indfødte havde iaar en overflod af hunde, saa vi erholdt med 
lethed ca. 30 gode dyr, hvilket bragte antallet af Pearys trækdyr op til 
over 70. Den 6te marts var hele expeditionens udrustning bragt op 
til indlandsisens rand og alt færdig til reisens begyndelse. Udrustningen 
var efter omstændighederne den bedst mulige, men ikke desto mindre 
kanske noget mangelfuld. 

Hvad der især gik mig til hjerte, var, at Peary ikke vilde tage 
noget større telt med i det indre, idet han troede, det vilde blive en 
unodvend^ luxusartikel i de varme, dobbelte renskindsdragter. Saa- 
langt fra kunde jeg dele denne hans mening, at jeg allerede høsten ifor- 
veien havde udtalt mig ikke alene for almindelige seildugstelte, men 
mere absolut for telte af rensdyrskind eller sælskind for brug i de over- 
ordentlig lave vintertemperaturer og voldsomme vaarstorme i Grøndlands 
indre. 

Den 9de var expeditionen samlet inde ved høstdepotet, hvor rei- 
sens begyndelsespunkt altsaa laa. Her var fra høsten af efterladt et 
lidet telt, som Peary besluttede at føre med sig de første dage, men 
det var dog ikke paa langt nær tilstrækkeligt til at rumme hele expedi- 



140 



tionen. Under vort ophold "ved depotet blev jeg atter paa virket af vor 
Pemmican paa en saa uheldig maade, at jeg ikke fandt det raadelig^ at 
deltage i reisen, hvorfor jeg tilkjendegav Peary min hensigt at vende 
tilbage til expeditionens vinterkvarter. Efter anmodning af Peary for- 
blev jeg dog endnu et par dage deroppe for at hjælpe dem over den 
første start. Den 14de februar vendte jeg tilbage til huset ledsaget af 
Peary, der skulde hente endel efterglemte sager, samt Lee, der havde 
været saa uheldig at fryse sin ene fod saa alvorlig, at han ikke læn- 
gere kunde bruge den. Den 15de vendte Peary, atter tilbage til ind- 
landsisen. Den tid, der paafulgte, var trist nok, thi jeg havde nu tid 
til at reflektere over skjæbnens haarde tilskikkelser. Jeg maa tilstaa, 
at jeg ogsaa havde en møri<: anelse om, hvad expeditionens endelige 
udfald maatte blive. Mandag den 26de marts returnerede dr. Vincent 
med Davidson, der havde frosset sin ene fod paa en uhyggelig maade 
under den rasende jævndøgnsstorm, som hjemsøgte disse egne den 
22de og 23de marts. Under stormen herskede der en temperatur 
meget nær ved -f- 50 gr. F., hvad der er et enestaaende fænomen 
under en saa voldsom vind. De var alle under den sidste del af stor- 
men stuvede sammen i det lille telt, som hvert øieblik truede med at 
revne, og der er kun en mening blandt Pearys ledsagere om, at« dette 
vilde have været deres visse undergang. 

Adskillige af hundene blev fundne ihjælfrosne efter stormens op- 
hør, og alle var mere eller mindre medtagne. Dette var de sidste 
nyheder, jeg hørte om færden indtil iste mai. Jeg var nemlig 1 mel- 
lemtiden beskjæftiget med en slædereise til de uudforskede kyster i 
Melville Bay, som jeg længe havde ønsket at besøge. 

Om denne reise, under hvilken jeg var ledsaget af en trofast ind- 
født ven, vil jeg muligens senere skrive lidt nærmere, da den i mange 
henseender, tror jeg, var rig paa interesse for de fleste. Thi foruden 
at det lykkedes os at hjemføre endel geografiske resultater, derunder 
indbefattet ogsaa opdagelsen af det største hidtil kjendte isbrækomplex 
og afløb for den grønlandske indlandsis etc. etc, havde vi samtidig en 
række forfriskende jagteventyr med isbjørne, ræve, harer, sæl og rens- 
dyr og mange rare historier med de indfødte. 

Ved min hjemkomst til vinterkvarteret fandt jeg Peary og hans 
ledsagere tilbage fra indlandsisen med det sørgelige resultat, at det hele 



141 



liavde maattet opgives. Hundene var under de gjentagne storme med 
temperaturer i et enkelte tilfælde under -f- 50 gr. F. stærkt minkede i 
antal, og mr. Entriken havde under surringen af en improviseret slæde 
jfeaet begge fødder frosne, saa han neppe længer kunde bruge dem. 
Desuden var de øvrige alle i en temmelig medtagen tilstand, saa det 
vilde være høist risikabelt at fortsætte reisen, til hvilket forresten baade 
Baldwtn og Clark erklærede sig villige den sidste dag, førend de vendte 
om, men en af dem maatte ledsage mr. Entriken hjemover, og det 
s>Ties, som om Peary ikke brød sig om nok en gang at befare ind- 
landsisen paa dens høieste bredder med kun en ledsager. Og jeg tror, 
han havde ret. Risikoen er stor, naar lykken ikke er med paa veien. 

Resten af vaaren forløb nu hurtig, endskjønt harmonien inden 
expeditionen ikke længer var den bedste. Vore damer, tør jeg tilføie, 
kasfde heltigjennetn en uheldig indflydelse paa det gode forhold og sam- 
arbeide. Dertil indtraf det beklagelige tilfælde, at vor proviantbehold- 
ning snart viste sig en smule knap, hvilket frembragte almindelig ittdig- 
natioH, da vi jo alle havde forstaaet, at expeditionen var provianteret 
for et tidsrum af to aar. 

Resultatet var, at længselen efter »Falcon«, som af Peary var 
engageret op den kommende sommer, efterhaanden blev meget stor. 

Endelig en solklar aften i slutten af juli kom to indfødte med de 
meget efterlængtede efterretninger om ankomsten af det reddende skib. 
Vanskelig kan jeg udtrykke den usigelige lettelse, forkyndelsen af dette 
budskab forskaffede os. Begeistrede hurraraab sang gjennem den kjø- 
iige aftenluft, ekkoerne drønnede tilbage fra Mount Bartletts lodrette 
klippevæg og døde langsomt ud mellem de fjerne aase. 

Dette er for øieblikket, hvad jeg tror at burde omtale af expedi- 
tionens historie; dog er den endnu ikke tilende; Peary forblev, som 
bekjendt, ved vinterla^arteret for at tilbringe nok et aar i disse øde 
egne, efterat have erholdt proviant og kul iland fra »Falcon«s forraad. 
En ung mand Lee forblev med ham, tilligemed negeren Matt^ der altid 
er en trofast og lydig tjener overfor sin herres ønsker. 

Resten af expeditionen befinder sig nu atter lykkelig og vel i den 
civiliserede verden, tilfredse over igjen at befinde sig i mere smilende 
omgivelser, og hermed faar vi under disse omstændigheder foreløbig 
være foraøiede. 



142 



Dog er vi neppe alle endnu færdige med de kolde egnes myi* 
stener ! « 



Den Bjørlingske ekspedition, ledet af de to unge svensker Bjør- 
ling og Kallstenius, forlod St. Johns med skibet »Ripple« i slutten al 
juni 1892; hensigten var at undersøge Ellesmerelandet. De andre med- 
lemmer i ekspeditionen var en danske, kaptein Kann, en engelskmand 
Gilbert Dunn og en skotlænder Herbert M'Donald. Efter at have lidt 
skibbrud ved Careyøerne i august maaned gjorde de et forsøg paa at 
naa eskimoerne ved Foulkefjord, men maatte opgive dette og vende 
tilbage til Careyøerne. Der døde den ene deltager — sandsynligvis 
kaptein Kann. Af de efterladte breve sees, at det var deres hens^ 
igjen at forlade øerne den 12te oktober for at søge at naa Ellesmere- 
landet. Siden har man intet hørt fra dem. Det geografiske selskab i 
Stockholm har derfor gjennem Nordenskiold udsendt et par mænd for 
at søge efter dem. Hr. Elis Nilson afreiste den 20de marts fra Dundec; 
med hvalfangeren »Eclipsé« og haabede at være tilbage i oktober. 
Dr. Ohlin fulgte med »Falcon« paa dens sidste reise for at bringe 
Peary hjem; der blev herunder anstillet omhyggelige undersøgelser: 
baade paa Careyøerne og ved Clarence head, hvor ekspeditionen havde 
lovet at nedlægge besked om sin videre skjæbne, men uden resultat 
Det maa derfor ansees som saagodtsom afgjort, at hele ekspeditionen 
er forulykket. 



Den Jackson- Harmswarthske ekspedition er planlagt af englæn- 
deren F. G. Jackson og udrustningen bekostet af den rige grosserer 
A. C. Harmswoith. Oprindelig var det meningen, at Jackson skulde 
reise ud omtrent samtidig med Nansen og Peary, men financielle grunde 
tvang ham til at udsætte ekspeditionen til iaar. Den lode juli forlod 
han England med hvalfangeren »Windward« for først at anløbe Archan- 
gel, hvor han tog ombord nogle samojeder samt hunde og ponnier og 
en færdigbygget hytte til vinterbolig. Derefter stod kursen til Frani 
Josefs land, hvor han tænker at indrette sit vinterkvarter for derpaa ^ 



"^ 



143 



■ende skibet tilbage til England. Næste vaar gaar da turen nordover 
bver Franz Josefs land og Petermann land mod polen, idet der stadig 
paa veien nordover efterlades depoter. Ekspeditionens udrustning staar 
Udt paa høide med den moderne videnskab og teknik. Foruden en 
dunpchalup medbringes baade, dels af aluminium, dels af kobber, dels 
af træ samt 18 slæder af let konstruktion. De har proviant for 4 aar, 
men skibet skal dog næste sommer vende tilbage til vinterkvarteret for 
at afhente efterretninger. 



Hr. M. H, Ekroll fra Skroven i Lofoten har ogsaa planlagt en 
polarekspedition, hvis udgangspunkt skulde være Spitsbergens østkyst 
eller Franz Josefs land ; han stoler især paa en af ham opfunden slæde- 
baad, hvormed reisen lettere skal kunne udføres over den ujevne pakis. 
Sin plan har han nærmere udviklet i en piece: »Plan fur eine Schlit- 
tenboot-expedition nach dem Nordpol c, der findes trykt som manu- 
^pt 1891. 

I begyndelsen af juli maaned iaar afreiste han fra Skroven paa sit 
feitøi »Wilhelm Barentz« til østsiden af Spitsbergen, hvor han tænker 
at over\'intre i Storfjord og anstille forberedende undersøgelser for, som 
han haaber, til næste aar at kunne udruste en større ekspedition mod 
Nordpolen. 



Nansens nordpolsekspedUion, De sidste efterretninger vedrørende 
Xansen haves fra den russiske geolog, baron Toll, der paa sin ekspe- 
ctition i Sibirien forrige sommer nedlagde to proviantdepoter paa Ko- 
telny ved de Nysibiriske øer; disse depoter skulde tjene Nansen til 
redning, om »Fram« skulde lide samme skjæbne som »Jeanette«. Ved 
iloden Oleneks munding havde han tillige stationeret en mand med en 
del østsibiriske hunde, der var bestemt for Nansen. Man ventede her 
fra 1 2te aug. til 24de septbr., men da Nansen ikke viste sig paa denne 
tid, antog Toll, at han fra Kap Tscheljuskin havde sat kursen direkte 
mod NO for ikke at. tabe tid ved at gaa indom til Olenek; for denne 



144 



formodning talte ogsaa de gunstige is- og temperaturforhold (lige tO 
34° C), som paa den tid herskede i Nordsibirien. 

Kaptein Wiggens melder ogsaa om heldige isforholde forrige sommer 
ved Sibiriens kyst; men passagen over Karahavet til Kap Tscheljuskin 
skulde være meget vanskelig paa grund af pakis; Wiggens passerte 
dog Karahavet omtrent en maaned efter Nansen. 

Da man ingen efterretning har havt om overvintring ved den sibi- 
riske kyst, synes alt at tale for, at Nansen lykkelig og vel har naaet 
Asiens nordpynt og derfra fortsat i nordostlig retning mod polen. 



Den danske ekspeditian til Sydvestgrønland sommeren 1893 under 
løitnant Garde forlod Kjøbenhavn i april paa »Hvidbjørnen« og ankom 
til Fredrikshaab i mai; derfra i baade sydover til Julianehaab. Expedi- 
tionen var udsendt af kommissionen for ledelsen af Grønlands geologiske 
og geografiske undersøgelse, og dens formaal var en detaljundersøgelse 
af skjærgaarden mellem Julianehaab og Arsukfjorden. Foruden at kart- 
lægge kysten foretoges en vandring omtrent midt ind paa indlandsisen 
ved Fredrikshaabs breddegrad, hvorved de i 13 dage tilbagelagde en 
strækning af 37 danske mile og naaede til en høide af omkring 7000 
fod. Den 26de septbr. 93 kom de tilbage til Kjøbenhavn. 



Grønlands østkyst blev forrige sommer ogsaa besøgt af kaptein 
Rangvald Knudsen, fører af sælfangerdamperen »Hekla«. Han ankom 
til Danmarksstrædet i sidste del af juni maaned for at søge efter klap- 
myds; gjorde herunder en del geografiske observationer, hvorved de 
tidligere karter over denne strækning korrigeredes. 



Dr, Drygalski vendte i midten af oktober 1893 tilbage fra Grøn- 
land, hvor han havde reist med slæder fra et sted syd for Jakobshavn 
til forbi Upernivik, en afstand af ca. 300 norske mil. 



145 



Foruden kartarbeider har hans væsentligste formaal været isbræ 
studier. Han var udsendt af det geografiske selskab i Berlin. 



/ de antarktiske egne har der ogsaa i de sidste aar været gjort 
nye opdagelser især af norske sæl- og hvalfangere. Vi henviser til 
kaptein Larsens foran aftrykte dagbog fra egnene øst for Grahamsland. 
i Svend Foyn har ogsaa udrustet et skib »Antarctic«, kaptein L. 

i Kristensen, for hvalfangst ved Victorialand. Det forlod Tønsberg den 
' 2ode septbr. 1 893 ; paa veien fangedes en del sæl ved Kerguelens land ; 
til Melbourne ankom det ved udgangen af januar. I november vil det 
søge sydover mod Sydpolarhavet og faar muligens ogsaa med viden- 
skabsmænd fra Australien. Kaptein Bull er den, der har faaet fore- 
tagendet igang og fremdeles leder det. 

Bj. 




Rettelse. 



\ 



I årbog IV pag. 8S, li linje fra neden står' loo fod og 70 fod, Y""^ 

skal v,-ere: 125 fod og 35 fod, I 



O 



i 



is*x^ii.r 



L 




Indhold af de ældre aar gange 



Aarbog I, 1889—90: 

Dr. F. Nanseti. Fra Grønlandsfærden (med 1 kart). 

Dr. Y. Nwbfen. Lappernes t'remrykning mod syd i Throndhjems atift o^ Hed* 

markens amt (med 1 kart). 
/>. F. Nansen. Plan til en ny polarexpedition (med 1 kart). 
Dr. Y- Nielsm. Om Pelau-øenio (med 1 kart). i 

Prof. R. doUctt. Om nogle af kaptein Knudsen hjembragte dyreformer in 

Grønlands østkyst. 



Aarbog II, 1890-91: 

Prof. G. Stf}rm. Om Zeuiernes reiser (med 4 karter). 

D)\ Andr. M. Hmhseiu Om indvandringen i Skandinavien (med I kart). 

Oberst W. Haffner. Afrikas deling (med 1 kart). 

Geograf Olaf Lcinge. Minder fra tvende reiser i Kaukasus (uddrag). 

Ih\ Si'en Hcdin. En resa från Teheran till Kaschgar. 



Aarbog III, 1891-92: 

Pasfor H. Astrup. Natal og Zululand. 

Oberst W. Haffner. Om tidsforskjel og klokkeslet. 

Pastor O. MlcheUcn. Om naturforholdene og de indfødte paa Ny-Hebridenie 
(med 4 illustrationer). 

Prof. I. H. L. Vogt. Om istiden under det ved de lange norsk-tinske ende- 
moræner markerede stadium (med 1 kart og B illustrationer). 

Prof. H. Mohn. Øen Jan Mayen (med 1 kart og 7 illustrationer). 

Cand. real. J. Rekstad. Om Svartisen og dens gletschere (med 1 kart). 

Cand. Vibe. En eiendommelig huledannelse i Graataadalen i Beieren. 

Dr. F. Narusen. Om den kommende norske polarexpedition og dens udrustning 
(med 5 illustrationer). 



DET 



ORSKE Geografiske Selskabs 



-A. JL I?, B o C3- 




-^^^f^ 



KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS HAFFNER & HILLE 



THRONSEN 4c CO. S BOGTRYKKERI 



1895 



d-lxoXd-. 



Side 

Aarsberetning V 

Det norske geografiske selskabs funktionærer i 1894 — 95 IX 

Medlemsfortegnelse X 

Fortepielse over bytteforbindelser og bidrag til bibliotheket XIX 

i)m Spitsbergen og den Wellmanske polarexpedition (med i kart) af cofid. real. II. 

H. Alnu I 

»Kanels« reise langs Spitsbergens vestkyst af Trygve Heyerdahl 37 

Indtryk fra Japan af frøken Astrid Nass 51 

Et besø^ paa Jamaika af dr. H. Reusch 66 

Det arktiske problem og de to Pcary-expeditioner. Slædereise til Melvillebugten 

(med I kart og i farvetrykt planche) af Ervind Astrup 80 

2500 kilometer opover Yangtse Kiang (med i kart) af IV. Coucheron-Aamot 95 

Krigen i Østasien (uddrag) af W. Coucheron-Aamot 125 

Hydrografisk-biologiske studier over norske fiskerier (med 5 plancher) af dr. y. Hjort 127 

Den 6tc internationale geografiske kongres ved oberst Hanner 147 

Geografiske notiser vedrørende polaregnene 163 




A årsberetning. 



m 



QUTledlemsantallet er i det forløbne aar steget til 590 mod 567 i 
forrige aar; tilgangen af nye medlemmer har været 62; afgangen 39. 

Indtægterne har iaar udgjort 2011.73, l^vortil kommer henimod 
100 kr. i udestaaende fordringer. 

Udgifterne har beløbet sig til 1997. 11 kr. og regnskabet viser 
ateaa et overskud af 14.62 kr. ; men hertil er at bemærke, at flere 
af aarbogens karter og plancher blev saa sent færdige, at de ikke er 
kommet med i dette aars regnskab; et større skab til opbevaring af 
selskabets bogsamling er heller ikke kommet med i regnskabet, da 
regningen for samme endnu ikke er bleven presenteret for kassereren. 

Selskabets kontante beholdning bestaar fortiden af et reservefond 
paa kr. 1046.62, der er indestaaende i Kristiania bank og kreditkasse. 

Der har i aarets løb været afholdt 6 foredragsmøder, hvortil sel- 
skabet af det akademiske kollegium velvillig har faaet overladt lokale i 
universitetets festsal. 

Første fnøde afholdtes den 24de oktober 1894. Foredrag holdtes 
af cand. real, H. H. Alme om Spitsbergen og den Well manske polar- 
expedition. 

/ andet møde, den 13de november 1894, holdtes foredrag dS frøken 
Astrid Næss: Indtryk fra Japan. 

/ tredje møde, den 12te december 1894, gav dr. H. Rensch først 
en del meddelelser om Lumholtz's seneste rciser og holdt derefter et 
foredrag om Jamaica. 

I fjerde møde, den i6de januar 1895, holdt hr, Eivind Astrup 
foredrag om det arktiske problem og løitnant Peary's to Grønlands- 
cxpeditioner ledsaget af fremvisning af lysbilleder. 



VI 



I femte møde, den 27de februar 1895, holdt hr. IV. Cauchen 
Aamot foredrag om krigen i Østasien; ogsaa dette foredrag ledsaged 
af fremvisning af lysbilleder. 

/ 6ie møde^ den 3die april 1895, holdt dr. Johan Hjorth for 
drag om hydrogra fisk-biologiske undersøgelser over norske fiskerier. 

De afholdte foredrag findes gjengivet i aarbogen, dels i udvid 
form, dels som korte referater; desuden har aarbogen erholdt bidrag ; 
hr. W. Coucheron-Aamot og af selskabets formand. 



I anledning den af revisionen i forrige aars sammensatte møde i 
bestyrelse og raad tremsatte henstillen til bestyrelsen om en letten 
adgang for medlemmerne til selskabets bogsamling, har sekretæren urf 
arbeidet en katalog over samme, der medfølger aarbogen, ligesom da 
er anskaffet et større bogskab til bibliothekets opbevarelse. Der er 
desuden udfærdiget blanketter til udfyldning omtrent som ved univcra- 
tetsbibliotheket og ved henvendelse paa den geogr. opmaaling vil der 
være adgang til hjemlaan af selskabets bøger og tidsskrifter efter de 
paa blanketterne opstillede regler. 



I afvigte marts maaned indeholdt aviserne en beretning om, at en 
linjevogter i Tanen i Finmarken skulde have seet en luftballon, der kom 
drivende med nordostlig vind og bevægende sig i retning mod fjeld- 
strækningen syd for Laxefjorden. Senere saaes ogsaa gjentagende en 
anden ballon drive over Kistrand i østlig og sydlig retning. Man ]<t\' 
tcde strax paa, at de kunde skrive sig enten fra Nansen eller fra eng- 
lænderen Jackson, der overvintrede paa Frants Josefs land. For at 
vække interessen for løsningen af dette spørgsmaal, lod selskabets for- 
mand paa . bestyrelsens vegne bekjendtgjøre, at det geogr. selskab 
udlovede en belønning af 5(X) kr. til den, der fandt en ballon, udsendt 
af nogen af disse opdagelsesreisende. Udrederen af den Jacksonske 
expedition, hr. Harmsworth, udlovede ligeledes 50 pund sterling, om 
ballonen viste sig at være udsendt fra Jackson. Men trods ihærdig 
efterforskning, hvorunder bl. a. hr. overretssagfører O. Lund i Hammer- 
fest ydede selskabet værdifuld assistance, lykkedes det dog ikke at fea 



VII 



1 paalidelig besked om de mærkelige »ballonsyner«. Heller ikke 
' de ved Hs. Excell. generalkonsul Tøttermans forsorg i Finland og 
nærmeste russiske guvernementer udbredte bekjendtgjørelser ledet 
noget resultat. 



Den aarlige generalforsamling afholdtes den i6de oktober 1895. 

Efterat den foran meddelte aarsberetning var oplæst, skred man 
det i lovenes § 5 og § 6 omhandlede valg. 

Af bestyrelsen skulde oberst Haffner, professor Mohn og dr, Reusck 
Ifgaa. Formanden oplæste derhos en skrivelse fra generalkonsul P, Pe- 
rsen, hvori denne paa grund af sygdom bad sig fritagen for længere 
dt bWve staaende som viceformand og medlem af bestyrelsen. For- 
nanden mindede i den anledning om generalkonsulens ihærdige og 
jpofrende arbeide for selskabet og vilde foreslaa, at der blev overbragt 
Itti aftraadte viceformand selskabets tak for den tid, han havde virket 
om medlem af bestyrelsen, hvortil de tilstedeværende sluttede sig ved 
(t reise sig. 

Der blev altsaa at foretage valg paa fire bestyrelsesmedlemmer. 
Valgte blev de tre afgaaede samt grosserer Th. Fearnley, der tidligere 
far medlem af raadet. Foruden de valgte havde ogsaa konsul Axel 
Heiberg og professor H. Geelmuyden en del stemmer. 

Af raadet udgik professor H. Geelmuyden, universitetsbibliothekar 
A. C. Drolsum, professor J. H. L. Vogt, jernbanedirektør C. Pihl, in- 
geniør B. Geelmuyden, advokat C. H. Schweigaard, kommandørkaptein 
Thv. Dannevig og professor dr. W. C. Brøgger, hvilke samtlige gjen- 
valgtes. Istedetfor grosserer Th. Fearnley, der var indvalgt i besty- 
relsen, valgtes veidirektør H. H. Krag som nyt medlem af raadet. 
Desuden havde sogneprest Andr. Hansen og professor R. CoUett enkelte 
stemmer. 

I bestyrelsesmødet den 19de oktober gjenvalgtes oberst Haffner 
til selskabets formand. Til viceformand valgtes professor dr. H. Mohn, 



VIII 



Den i6de oktober 1895 afholdtes sammensat møde af bestyr< 
og raad, i hvilke i henhold til lovenes § 7 indstilling over det forløl 
aars regnskab blev decideret. 

Af regnskabet hidsættes følgende : 

Ekstrakt 

af 

selskabets kasseregnskab for 1894 — 95. 



I 

2 

3 

4 

5 
6 



I. 



2. 

3- 
4- 
5. 



Indtægt. 

Saldo fra forrige aarsregnskab 

Indbetalt resterende kontingent 

Salg af aarbogen 

Kontingent for 369 aarlig betalende niedl. å 4 kr. 
— » 178 » — å 2 » 

Renter for 1894 , . . . . 



kr. 






1032.00 
50.00 
84.00 

1476.00 

356.00 

45.73 



Summa kr. 3043.73 



Udgift. 

Administrationsudgifter : 

a) Avertissementer 

b) Postporto, skrivematcrialc og trykningsomkost- 
ninger 

c) Udlæg til bud og ombringelse af aarbogen . . 

d) Til sekretær og kasserer 

Bogbinderløn 

Foredrag 

Lokale og belysning 

Aarbogen 



kr. 127.05 






87.04 

80.40 

200.00 

30.40 

242.00 

81.98 

1148.24 



6. Balance, indestaaende i kreditkassen 



kr. 1997-11 
» 1046.62 



Summa kr. 3043.73 



L 



IX 



Det norske geografiske selskabs fonktionærer i 894— 95. 



Bestyrelse: 

Serst IV. Haffner, formand. Professor dr. Y. Nulsen, 

'olkonsul P. Petersen, vice- Dr. H. Reusch. 
formands \ Professor dr. G. Storm. 



'ofessor dr. H. Mokn. 



Generalkonsul Chr. Christophersen. 



R a. o. d 



// Andvor d, konsul. 

xAxel Årstal, cand. t/ieol. 

xH. R, Astrup, statsraad. 

f. Blytty professor. 
\\\ C, Brøgger, dr. professor, 
y. L Bull, kapuin. 
N. R. Bull, sekretær. 
Thv, Dannevig, komfnandør kaptein. 
Å. C. Drolsum, univ.-bibliothekar. 
Ths. FearnUy, grosserer. 
Gerh. Gade, konsul. 
B, Geelmuyden, ingeniør. 



H. Geelmuyden, professor. 
Axel Heiberg, konsul. 
N. Ihlen, admiral, 

E, T. Kjerschow, assessor. 
P, Nissen, oberstløitnant. 

F, Næser, gener altøitna^tt. 
C. Pihl, jernbanedirektør. 
O. Rygh, dr. professor. 
L. Schfnelck, kemiker. 

C. H. Schweigaardy advokat. 

A. Steen, cand. real. 

y. H. L, Vogt, professor. 



Selcrctæir €>fs kasserer 

K. O. Bjørlykke, cand, real. 



Re^isorei*: 



y. Andersen Aars, konsul. 



Thv. Holtan, kaptein. 



Fortegnelse 



over 



Det norske geograMe selskabs medlemmer i 1894 — ^95. 



A. Livsvarige medlemmer. 



Christophersen, Chr., generalkonsul. 

Dannevig, Th., kommandørkaptein. 

Grøndahl, C, bogtrykker. 

Haffner, W., oberst. 

Hals, K., hofpianofabrikant. 

Heiberg, Axel, konsul. 

Holst, M. T., o.r.sagfører. 

Mohn, H., professor. 

Nielsen, Y., professor. 

Petersen, Peter, generalkonsul. 



Reusch, H., dr., bestyrer af den geol 

undersøgelse. 
Stang, E., lagmand. 
Storm, G., professor. 
Wedel-Jarlsberg, Herman, fhv. pre- 

mierløitn., godseier (Bogsiad pr. 

Kristiania). 



14 



B. Medlemmer, som betaler aarlig kontingent å 4 kr. 



Aamot, P., grosserer. 
Aamot, W. Coacheron, marineløitn. 
Abildgaard, kap tein. 
Alexander, Anton, cand. real. 
Alme, Helge, cand. real. 
Andersen Aars, J., konsul. 
Andersen, M. S., grosserer. 
Anderssen, Otto, skolebestyrer. 
Andrén, J. E., grosserer. 
Andresen, N., grosserer. 



Andresen, Nic. C, cand. jur. 
Andvord, Eich., stadshauptmand. 
And vor d, Rolf, konsul. 
Arentz, E., læge. 
Amtzen, A , bankchef. 
Årstal, Axel, cand. theol. 
Arup, frøken. 
Aschehoug, T., cand. jur. 
Astrup, Eivind. 
Astrup, H., stadshauptmand. 



XI 



Astrnp, HenniDg, arkitekt. 

Astrup, H. B., statsraad. 

Baarsrad, Martin, grosserer. 

Bade, L., sekretær. 

Balchen, Lauritz, generalkonsul. 

Balchen, Fru institutbestyrer. 

Barth, C. W., marinemaler. 

Beck, A. O. A., kopist. 

Beer, J. H., kgl. fuldmægtig. 

BendixeD, Alfred, advokat. 

BeDtzoD, F., apotheker. 

Berg, Olaf, skolebestyrer. 

Berg, fru værkseier. 

Bergslien, K., kunstmaler. 

Berner, statsraad. 

Bigler, Hj., boghandler. 

Bertheau, frk. Therese. 

Birch, Carl, skolebestyrer. 

Birch-Reichenvald, P., borgermester. 

Bjercke, Alf, kjøbmand. 

Bjerknes, professorinde. 

Bjnrstedt, A., ritmester. 

Bjørlykke, K. O., skolebestyrer. 

Bjørn, statsadvokat. 

Bjørnson, B., sceneinstruktør. 

Bjørnson, P., bureauchef. 

Blackstad, frk. Mathilde. 

Blom, C. P., grosserer. 

Blytt, A., professor. 

Borrebæk, Joh. Henr., o.r.sagfører. 

Boschen, frøken. 

Broch, oberstinde. 

Brøgger, W. C, professor, 

Brøgger, frk. T. 

Bach, H., cand. philos. 

Bugge, telegrafinspektør. 



Bugge, F. W.. biskop. 

BuU, Edvard, dr. med. 

BuU, J. L., kaptein. 

Bull, N. R., sekretær. 

Bull, S., kaptein. 

Bull, Th. A., farmaceut. 

Burchardt, kaptein. 

Burchardt, J. M., kgl. fuldm. 

Butenschøn, N. A. Andr., general- 

Buvig, H. L., fiskeriinspektør. 

konsul. 
Biilow-Hansen, doktor. 
Bødtker, C. J. F., kaptein. 
Bøgh, VoUert H., læge. 
Cappelen, frk. Augusta. 
Cappelen, frk. Aagot. 
Christiansen, Georg. 
Christophersen, And., agent. 
Collett, A., ekspeditionssekretær. 
Collett, R., professor. 
Conradi, frk. Louise. 
Dahl, frk. N. 
Dahl, frk. Alla. 
Dahl, Ove, cand mag. 
Dahll, Jørgen, ingeniør. 
Damm, Carl, amanuensis. 
Delgobe, Ch., ingeniør. 
DethlofF, Henr., handelsfuldmægtig. 
Dick, C. J. A. 
Dietrichson L., professor. 
Dop, Fr., advokat. 
Drolsum, A. C. univ.-bibliothekar. 
Dybwad, Bertram, boghandler. 
Dybwad, Jakob, boghandler. 
Ebbell, M., kgl. fuldmægtig. 
Ebbesen, J. K. B., kaptein. 



XII 



Eckhoff, kaptein. 
Egeberg, K. A., stabsfanejunker. 
Egeberg, Th., livmedikus. 
Eger, frk. Nora. 
Eger, L., ingeniør. 
Ellingsen, Th., grosserer. 
Eriksen, E., bankfuldmægtig. 
Eriksen, E. A., kaptein. 
Falck, Rudolf, o.r.sagfører. 
Falsen, O., cand. philos. 
Faye, L., overlæge. 
Feamley, Ths., grosserer. 
Feamley, Thomas, direktør. 
Fischer, A., sorenskriver. 
Fischer, C. E., cand. mag. 
Fleischer, told inspektør. 
Fredericksen, F., direktør. 
Fridtz, R., amanuensis. 
Friele, D. H., kgl. fuldmægtig. 
Frølich, Th., første hofmarskalk. 
Furu, O. A., amtmand. 
Gade, Gerh., konsul. 
Gedde, J. Kleist, fabrikeier. 
Gedde, W., kavaleriløitnant. 
Geelmuyden, B., ingeniør. 
Geelmuyden, H., professor. 
Getz, direkt<3r. 

Gløersen, F., kgl. fuldmægtig. 
Gjertsen, Fr., skolebestyrer. 
Grette, Kr., cand. real. 
Grimsgaard, Kr., boghandler. 
Grønn, J. M., overlæge. 
Grønneberg, J. F., kunsthandler. 
Grønvold, A., ekspeditionssekretær. 
Haagensen, Bernh., urmager. 
Haanshus, J., apotheker. 



Hafifner-Jenssen, frk. H. 
HafPner, Einar, cand. real. 
Haffner, Wilhelm, boghandler. 
Hald, J. K., direktør. 
Hall, Chr., stiftsprovst. 
Halvorsen, O. A., grosserer. 
Hammer, K. V., journalist. 
Hammond. Th., børskommissær. 
Hansen, Andr., sogneprest. 
Hansen, Andr. M., dr. phil. 
Hansen, C. M., advokat. 
Hansen, frk. Elisabeth. 
Hansen, Eyvind, cand. jur. 
Hansen, H., institutbestyrer. 
Hansen, H. V., bankkasserer. 
Hansen, K., generalmajor. 
Hansen, S., skibsreder. 
Hansen, Th., direktør. 
Heam, miss Ethel. 
Heftj^e, Th., kaptein. 
Helliesen, H., toldskriver. 
Henrichsen, S., overlærer. 
Hesselberg, Iver, cand. real. 
Hesselberg, K., cand. jur. 
Heyerdahl, A., grosserer. 
Heyerdahl, frk. J. 
Heyerdahl, N. A., grosserer. 
Heyerdahl, P. M., ingeniør. 
Hild rum, E. 
Hiorth, Wilh., læge. 
Hjorthøy, H., o.r.sagfører. 
Hoel, Klaus, cand. jur. 
Holmboe, O., overtoldkontrollør. 
Holst, Elling, dr. overlærer. 
Holst, L., redaktør. 
Holt, kap tein. 



XIII 



Eoltan, Thv., kaptein. 
Hoher, Einar. 

Boker, fru direktør Wilh. 
Bomao, H., advokat, 
lopstock, J., læge. 
^OFD, H. T., kjøbmand. 
Housken, 0. Smith, tandlæge 
Bovelsrad, J. 

Bvistendahl, W., grosserer. 
Bvoslef, frk. Helga. 
Hvoslef, H. H., apotheker. 
Ihlen, X., admiral. 
Trgens, J. A., overlæge. 
Irpos, Kr., cand. real. 
Isschsen, G. A., cand. philos., bog- 
holder. 
Jacobsen, Harald, cand. jur. 
Jensen, L. O., skolebestyrer. 
Johannesen, A. T., professor. 
Johannson, J., generalkonsul. 
'Jørgensen, A., kjøbmand. 
J^rstad, frk. M. 
Jfrstad, C, ritmester. 
JiTstad, E. H., major. 
Kaalaas, B., cand. real. 
Kamstrup, fru Helga. 
Keyser, C, skolebestyrer. 
Eernlf, R., general løitn an t. 
Hdal, B., statsraad. 
Kielland, fru W. 
Kjelsen, Th., o.r.sagfører. 
Kai, A. N., direktør. 
Kjerboe, stabsfanejunker. 
Kjerschow. E, T., assessor. 
Hem, P. N., civilingeniør. 
^enberg, T. O., oberstløitnant. 



Elingenberg, H. O., advokat. 

E^louman, Gerh. 

Klæboe, H. B., prest. 

Knudsen, Klaus, fotograf. 

Knudsen, Ditlef, ingeniør. 

Kolderup, Carl, cand. real. 

Koren, bureauchef. 

KrafFt, Carl, cand. philos. 

Krag, H. H., veidirektør. 

Krog, F. A., o.r.sagfører. 

Krogh, Carl, grosserer. 

Krohn, W., oberstløitnant. 

Lambrechts, M., høiesteretsjustitiarius. 

Lambrechts, Th., boghandler. 

Lampe, H. J., pastor. 

Lampe, frk. Drude. 

Langberg, frøken. 

Lerche, frk. Marie. 

Lie, frk. Laura. 

Lind, Andr., grosserer. 

Lous, K. H., advokat. 

Lumholtz, L., advokat. 

Lunde, kaptein. 

Lyche, C, læge. 

Lyche, Henr., cand. theol. 

Løken, Johan, grosserer. 

Maartmann, frk. Nina. 

Malthe, A., læge. 

Mathiesen, institutbestyrer. 

Maurer, A., ritmester. 

Maurer, frk., skolebestyrerinde. 

Melhus, frk. Effi. 

Moestue, Ludvig, grosserer. 

Moestue, Thv., grosserer. 

Mohn, Henrik E., ingeniør. 

Morell, Andr., godseier. 



XIV 



Motzfeldt, Axel, kaptein. 
Motzfeldt, Ernst) statsraad. 
Muller, S., marinekaptein. 
Møller, frk,, Sofie, lærerinde. 
Møller, frk. Lovise. 
Nansen, A., advokat. 
Nansen, Fridtjof, dr. philos. 
Nergaard, K., handelsfuldmægtig. 
Nickeisen, N., prest. 
Nickeisen, marineløitnant. 
Nilsen, Ingar, advokat. 
Nissen, E., ingeniør. 
Nissen, P., oberstløitnant. 
Nissen, frk. Stine. 
Normann, J. F., kaptein. 
Nygaard, W., boghandler. 
Nyquist, J., premierløitnant. 
Nysom, H., statsraad. 
Nærup, A., overlærer. 
Næser, F., generaUøitnant. 
OUendorff, frk. Mimi. 
Olsen, Harald, arkitekt. 
Olsen, M., snedkermester. 
Ording, J., premierløitnant. 
Overwien, Teod. 
Pannewitz. K., enkefru. 
Parmann, G. K. Johs., boghandler. 
Parr, Frk. 

Pauss, B., skolebestyrer. 
Pedersen, N., ekspeditør. 
Petersen, A. C , grosserer. 
Pettersen, Hj., amanuensis. 
Pihl, C, jernbanedirektør. 
Pihl, Carl J., agent. 
Prestrud, O., lærer. 
Qvisling, N. A., læge. 



Reinhardt, frk. A. 
Bieck, O., kom,-kaptein. 
Biis, frk. Fanny. 
Ring, D. W., kaptein. 
Ring, L., korpslæge. 
Ringi, M., skolebestyrer. 
Ringnes, E, fabrikeier. 
Rink, fru Signe. 
Rosenberg, Axel, agent. 
Rustad. F., kammerherre. 
Rygh, O., professor. 
Rye, premierløitnant. 
Rømer, H., pastor. 
Røyem, C, feierinspektør. 
Sagen, K , stabsfanejunker. 
Sandberg, E., cand. theol. 
Sars, G. O., professor. 
Saxlund, E., advokat. 
Schaanning, P., ingeniør. 
Schartum Schwensen, grubedirektør. 
Scheel, J. H., ingeniør. 
Scheen, J., forstmester. 
Schetelig, H. F., skibsreder. 
Schibsted, A., redaktør. 
Schilling, F., bygmester. 
Schiøtt, P. O., professor. 
Schiøtz, O. E., professor. 
Schjøth, Hans, overlærer. 
Schjdth, frk. Thora. 
Schlytter, Carsten, kammerherre. 
Schmelck, L., kemiker. 
Schou, frøken. 
Schou, frk. EU. 
Schram, Jacob, grosserer. 
Schweigaard, C. H., advokat 
Schweigaard, Fr., grosserer. 



XV 



;hønberg, &k. Wilhelmine. 
idstad, Olav, skolebestyrer. 
Bndiog-Larsen, Alfr., brigadeauditør. 
(inding-Larsen, F., premierløitnant. 
mer, Einar, dr. philos., apoiheker. 
(kamarken, Ghistav, student. 

Lttam, O. J., cand. mag. 
Skøjen, O., tandlæge, 
imith, Einar, arkitekt. 
Smith, frk. Thora E., lærerinde, 
jlem, Jobs., kaptein. 
^toen, A., cand. real. 
I&teen, Cbr., grosserer. 
Steen, Joh., grosserer. 
rSteeDstmp, frk. H. 
[Stønner, F., ingeniør. 
>tørmer, J. L., apotheker. 
londt, Michael, cand. mag. 
Swensen, D., fabrikeier. 
(rensen, frk. 
trensen, fru. 
^Tangevald, L. A., grosserer. 
Taranger, A., univ. -stipendiat. 
Ton Tangen, Herm. 
Trap-Meyer, arkitekt. 
Thesen, J., Isage. 
Tbome, statsraad. 
Thune-Larsen, A., grosserer. 
Tobiesen, Henr., bureauchef, 
lodsen, Jacob A. 
Torp, Alf, professor. 



Torkildsen, T. Kielland. 

Treschow, F. W., f. hoQægermester. 

Tviberg, P., bankrevisor. 

Tølche, Albert E., korrespondent. 

Tøtterman, Alb., generalkonsul. 

Uchermann, V., professor. 

Unger, C, advokat. 

Vartdal, N., cand. mag. 

Vedeler, B. C, dr. med. 

Vibe, J., cand. jur. 

Vogt, J. H. L., professor. 

Vogt, N., redaktør. 

Vold, J. Mourly, professor. 

Webjømsen, Christian, kjøbmand. 

Ween, M. A., stabsfanejunker. 

Welhaven, H., arkitekt. 

Wennevold, O., fuldmægtig. 

Wessel-Berg, H. A., telegrafbestyrer. 

Wetlesen, frk. Marie. 

Wille, A., læge. 

Willms, A., sekretær. 

Willumsen, kjøbmand. 

Winge, Chr. S., agent. 

With, Carl, generalløitnant. 

With, Johannes N., grosserer. 

Wright, Just, konsul. 

Ødegaard, K. V., kaptein. 

Øvergaard, A., generalmajor. 

Øyen, P. A., stud. real. 



367 



XVI 



c. Medlemmer, der tilhører andre medlemmers husstand. 



Aamot, fru grosserer. 

Abildgaard, fru kaptein. 

Anderssen, fru skolebestyrer. 

Andersen, frk. Valborg. 

Andresen, fru grosserer N. 

Arbo, fru maler. 

Arentz, fru Emilie. 

Arentz, frk. Magnella. 

Amtzen, frk. Gunda. 

Aschehoug, fim C. 

Astrup, statsraadinde. 

Astrup, frk. Augusta. 

Baarsrud, fru Petra. 

Baarsrud, frk. Anna. 

Balchen, frk. Mimi. 

Balchen, student. 

Barth, fru. 

Berg, fru Christine. 

Berg, frk. Gabrielle, lærerinde. 

Birch-Reichenwald, fru borgermester. 

Bjurstedt, fim ritmester. 

Bjurstedt, frk. Kirsten. 

Borrebæk, fru. 

Broch, Ole Jacob, kadet. 

Broch, frk. Christine. 

Brøgger, professorinde. 

Bull, Edvard. 

Bull, Johan Peter. 

Bull, fru kaptein S. 

Bull, fru Fanny. 

Bull, fru dr. med. Edvard. 

Bugge, fru telegrafinspektør. 



Burchardt, fru kaptein. 

Butenschon, fim Hanna. 

Bødtker, fim kaptein. 

Christiansen, fru. 

Christophersen, fi:m Sophie. 

Christophersen, fim generalkonsul. 

CoUett, fru A. 

CoUett, amtmandinde. 

Dahll, fru Ginni. 

Delgobe, Henri. 

Dick, fru A. 

Domaas, fru Kitty, f. Ringnes. 

Duborgh, fru Anna. 

Duborgh, fru Caroline. 

Dybwad, fru Elisabeth. 

Ebbesen, fru. 

Eger, frk. Agnes. 

Eriksen, frk. Elise. 

Falck, frk. Margit. 

Fischer, Einar. 

Fischer, Sverre. 

Fleischer, fru toldinspektør. 

Fougner, frøken. 

Furu, fru amtmand. 

Gade, fru konsul. 

Geelmuyden, fru Benedicte. 

Getz, fru direktør. 

Gjertsen, fru skolebestyrer. 

Gløersen, fru. 

Grønn, fim overlæge. 

Grøndahl, frk. Margrethe. 

Haffner, frk. Helga. 



xvn 



Haffaer, oberstinde. 
BafiBaer, M. S., kadet. 
iHaffiier, W. W., student. 
iHall, fim stiftsprovst. 
Hald, firu direktør. 
Hånden, fru sogneprest Andr. 
! Hansen, firu Agda. 
Hansen, fru o.r.sagf. E. G. 
Hammer, firu Valborg. 
iHeftye, fru. 
Helliesen, frk. Anna. 
Henrichsen, fru. 
Heyerdahl, fru Clara. 

Heyerdahl, firk. E. 

Holmboe, fim konsul. 
Holmboe, fi'øken. 

Heman, Chr., ingeniør. 

Homan, W., stud. polyt. 

Horn, frk. 

Johannesen, fru professor. 

Johannson, Hartvig. 

Jørgensen, frk. Anna. 

Jørgensen, fi:-k. Marie. 

Jørgensen, N. 

Jørgensen, frk. Sigrid. 

Jørstad, frk. Sophie. 

Jørstad, firu ritmester. 

Kaalaas, fim. 

Kiær, fru Edle. 
• Kjerschow, fi"u. 

Kjerschow, fi"k. Mariane. 

Kierulf, fi-k. A. 

Kierulf, fi-k. Ida. 

Klouman, fru Alette. 

Knudsen, fim Oluffa. 

Kopaland, fru E. 



Koren, fru bureauchef. 
Krafft, fru E. 
Thoresen-Krog, fru Cecilie. 
Krog, frk. Gina. 
Krogh, fru Mathilde. 
Lambrechts, fru Miska. 
Lange, Kr., cand. mag. 
Lumholtz, fru advokat. 
Lunde, Herman. 
Løken, Alfred. 
Maurer, fru Natalie. 
Maurer, fru ritmester. 
Mohn, fru Alvilde. 
Mohn, fru professor. 
Mohn, frk. Louise. 
Morell, fru godseier Andr. 
Motzfeldt, fru kaptein. 
Myhre, frk. Magdalene. 
Myhre, frk. Mathilde. 
Muller, fru kaptein S. 
Møller, frk. Bolette. 
Sars-Nansen, fru Eva. 
Nielsen, fru Karen. 
Nielsen, Carsten Tank. 
Nilsen, fru advokat. 
Nissen, Hartvig. 
Nissen, Jacob. 
Nissen, fru Henriette. 
Nygaard, fru W. 
Nærup, fru overlærer. 
Overwien, fru Hanna. 
Petersen, fru Lovise. 
Pettersen, frk. R. 
Pihl, fru Ellie. 
Reusch, fru dr. 
Reusch, frk. Kristine. 



XVI 



c. Medlemmer, der tilhører andre medlemmers husstand. 



Aamot, fru grosserer. 

Abildgaard, fru kaptein. 

Anderssen, fru skolebestyrer. 

AnderseD, frk. Valborg. 

Andresen, fru grosserer N. 

Arbo, fru maler. 

Arentz, fru Emilie. 

Arentz, frk. Magnella. 

Amtzen, frk. Gunda. 

Aschehoug, fru C. 

Astrup, statsraadinde. 

Astrup, frk. Augusta. 

Baarsrud, fru Petra. 

Baarsnid, frk. Anna. 

Balchen, frk. Mimi. 

Balchen, student. 

Barth, fru. 

Berg, fru Christine. 

Berg, frk. Gabrielle, lærerinde. 

Birch-Reichenwald, fru borgermester. 

Bjurstedt, fru ritmester. 

Bjurstedt, frk. Kirsten. 

Borrebæk, fru. 

Broch, Ole Jacob, kadet. 

Broch, frk. Christine. 

Brøgger, professorinde. 

Bull, Edvard. 

Bull, Johan Peter. 

Bull, fru kaptein S. 

Bull, fru Fanny. 

Bull, fru dr. med. Edvard. 

Bugge, fru telegrafinspektør. 



Burchardt, fru kaptein. 

Butenschon, ftii Hanna. 

Bødtker, fru kaptein. 

Christiansen, fru. 

Christophersen, fru Sophie. 

Christophersen, fru generalkonsul. 

Collett, fru A. 

CoUett, amtmandinde. 

Dahll, fru Ginni. 

Delgobe, Henri. 

Dick, fru A. 

Domaas, fru Kitty, f. Ringnes. 

Duborgh, fru Anna. 

Duborgh, fru Caroline. 

Dybwad, fru Elisabeth. 

Ebbesen, fru. 

Eger, frk. Agnes. 

Eriksen, frk. Elise. 

Falck, frk. Margit. 

Fischer, Einar. 

Fischer, Sverre. 

Fleischer, fru toldinspektør. 

Fougner, frøken. 

Furu, fru amtmand. 

Gade, fru konsul. 

Geelmuyden, fru Benedicte. 

Getz, fru direktør. 

Gjertsen, fru skolebestyrer. 

Gløersen, fru. 

Grønn, fru overlæge. 

Grøndahl, frk. Margrethe. 

HafFner, frk. Helga. 



xvn 



Hafiner, oberstinde. 

Haffiier, M. 8., kadet. 

Hafiiier, W. W., student. 

Hall, fru stiftsprovst. 

Hald, fru direktør. 

Hansen, fru sogneprest Andr. 

Hansen, fru Agda. 

Hansen, fru o.r.sagf. E. G. 

Hammer, frn Valborg. 

Heitye, fin. 

Helliesen, frk. Anna. 

Henrichsen, fru. 

Heyerdahl, fr-u Clara. 

Heverdahl, fi-k. E. 

Holmboe, frn konsul. 

Holmboe, frøken. 

Homan, Chr., ingeniør. 

Homan, W., stud. polyt. 

Horn, frk. 

Johannesen, fi-u professor. 

Johannsen, Hartvig. 

Jørgensen, frk. Anna. 

Jørgensen, frk. Marie. 

Jørgensen, N. 

Jørgensen, frk. Sigrid. 

Jørstad, frk. Sophie. 

Jørstad, fru ritmester. 

Kaalaas, fru. 

Kiær, fru Edle. 

Kjerschow, fru. 

Kjerschow, frk. Mariane. 

Eeralf, frk. A. 

Eerulf, frk. Ida. 

Honman, fin Alette. 

iBudsen, fin Oluffa. 

Kopsland, fru E. 



Koren, fru bureauchef. 
KraflFt, fru E. 
Thoresen-Krog, fru Cecilie. 
Krog, frk. Gina. 
Krogh, fru Mathilde. 
Lambrechts, fru Miska. 
Lange, ELr., cand. mag. 
Lumholtz, fru advokat. 
Lunde, Herman. 
Løken, Alfred. 
Maurer, fru Natalie. 
Maurer, fin ritmester. 
Mohn, fru Alvilde. 
Mohn, fru professor. 
Mohn, frk. Louise. 
Morell, fru godseier Andr. 
Motzfeldt, fru kaptein. 
Myhre, frk. Magdalene. 
Myhre, frk. Mathilde. 
Muller, fru kaptein S. 
Møller, frk. Bolette. 
Sars-Nansen, fru Eva. 
Nielsen, fru Karen. 
Nielsen, Carsten Tank. 
Nilsen, fru advokat. 
Nissen, Hartvig. 
Nissen, Jacob. 
Nissen, fru Henriette. 
Nygaard, fru W. 
Nærup, fru overlærer. 
OverT^den, fru Hanna. 
Petersen, fru Lovise. 
Pettersen, frk. R. 
Pihl, fru ElUe. 
Reuscli, fru dr. 
Reusch, frk. Kristine. 



XX 



Paris. Société de Geographie. 

Société de Geographie commerciale de Paris. 

Librairie Hachette & O^. 
Philadelphia. The Geographical Club. 
Rom. Societa geographica Italiana. 

San Francisco. The Geographical Society of the Pacific. 
St. Petersburg. Det keiserl. russiske geografiske Selskab. 
Stockholm. Svenska Sellskapet for Antropologi och Geog^rafi. 

Geologiska foreningen. 
Svenska turistforeningen. 
Trondhjem. Det kgl. norske videnskabers selskab. 
Upsala. Det geologiske institut. 
Universitetsbibliotheket. 
Washington. Smithsonian Institution. 
Wien. K. k. geographische Gesellschaft in Wien. 

Verein der Geographen an der Universitet. 

K. u. k. naturhistorisches Hof-Museum. 
Winnipeg. The Historical and Scientific Society of Manitoba. 



Desuden sendes aarbogen til følgende institutioner og tidsskrifter 

Bergen. Naturen. 

Braunschweig. Globus. 

Goiha. Petermann's Mitteilungen. 

Geographisches Jahrbuch. 
Kristiania. Kristiania arbeiderakademie. 

Den høiere landbrugsskole i Aas. 
Stuttgart, Das Ausland. 
Wien. Deutsche Rundschau. 

Geographische Jahrbiicher. 



Selskabets bibliothek er forøget med følgende bøger og karter, 
der er indkomne som gave fra forfatterne: 

W. Coucheron-Aamot. Gjennem de Gules land og krigen i Ost- 
asien. P. T. Mallings boghandels forlag. 

Eivind Astrup. Blandt Nordpolens naboer. H. Aschehoug & Co.s 

forlag. 

Le lieut^'colonel P-L. Monteil. De Saint-Louis A Tripoli. Par le 

Lag Tchad. 

Kaptein Leonard Kristensen. Map of »Antarctic«s track to Vic- 

toriaiand, 1 894 — 95 . 

■ ^>*-»4^f 



Gand. real. H. H. Ålme: 
Om Spitsbergen og den Wsllmanske polarekspedition. 

Foredrag den 24de oktober 1894. 

(Hertil pi. i). 



Spitsbergen. Der er vel intet sted i de arktiske egne, der i saa 
bng tid har været kjendt og regelmæssig trafikeret som Spitsbergen. 
Denne øgruppe, der ligger mellem 76® 30' og 80® 50' N. B., blev i 
1596 opdaget af de bekjendte hollandske skippere van der Rijp og 
WUlem BarentSy hvoraf den sidste allerede før havde gjort sig bemerket 
ved i to foregaaende aar at have ledet ekspeditioner til Nowaja Semlja, 
hvorved kjendskaben til disse øer blev betydelig udvidet. Paa sin reise 
i 1596 var det Barents' hensigt at gaa nordover fra Norge for at finde 
en vei til Indien gjennem det saakaldte »aabne polarhav«, som man 
paa den tid og forresten helt ned til vore dage antog maatte findes, 
naar man kom tilstrækkelig langt mod nord. Det lykkedes ham imid- 
lertid ikke, og heller ikke senere har man tiltrods for de talrige ekspe- 
ditioner fundet holdbare beviser for, at et saadant eksisterer. Derimod 
gjorde han andre opdagelser af stor betydning, idet han for det første 
P^2i 74 ® 30' N. B. opdagede Båren Eiland, og efter nogle dages seiling 
nordover fra denne kom han til en stor øgruppe, som han paa grund 
af fjeldformationerne kaldte Spitsbergen. Han naadde op til 80° 11' 
ad Spitsbergens vestside, hvor han imidlertid blev stanset af isen og 
maatte styre sydover igjen. Dette blev forresten Barents' sidste tur, 
^det han i juli maaned skiltes fra sin kamerat van der Rijp for fra Båren 
Eiland at drage østover mod Nowaja Semlja igjen, hvor han forliste og 
ud paa næste vaar bukkede under for den arktiske vinters strenghed. 



De fleste af hans fæller naaede i de ved forliset reddede baadij 
ned til Kolahalvøen, hvor de blev optagne af et hollandsk skib. 

Barents' vinterkvarter blev i 1871 gjenfundet af den norske ishavsi 
skipper Carlsen, og stedet er senere gjentagne gange blit besøgt a^ 
fangstmænd. i 

Medens Barents' reise, som nævnt, tilsigtede at finde nordost^ 
passagen, fik man snart andre grunde for at reise til disse egne. Da 
Hudson nemlig i 1607 foretog en reise til Spitsbergen, opdagede hai^ 
at der paa dette tilsyneladende absolut ubeboelige sted fandtes eoi 
uanet rigdom paa sæl, hvalros, hval og udmerkede pelsdyr, og da 
kundskaben herom naaede Europa, begyndte, hvad man kan kalde,; 
Spitsbergens gyldne tid. Englændere og hollændere sendte hele fiotiller 
af fangstfartøier opover mod »Nordens guldmine«, som en forfatter fia, 
den tid kalder Spitsbergen, og alle gjorde rig fangst. Ikke sjelden kom 
det til haandgribeligheder mellem de to nationer, og snart blev far-, 

I 

tøieme stadig ledsagede af et eller flere krigsskibe for at oprethold^j 
ordenen. Det geografiske kjendskab til Spitsbergen var endnu megefe 
ringe, hvilket bl. a. fremgaar deraf, at Danmark i 161 5 sendte to krigsn 
skibe derop for at kræve tribut, da som det hed Spitsbergen var et 
del af Grønland, og Grønland tilhørte Danmark. Imidlertid var øst^ 
siden af det egentlige hovedland i 161 1 blit undersøgt af den engelske? 
kaptein Thotnas Edge, der trængte ind i det inderste af den nuværende 
Storfjord, af hollænderne kaldet Wybe Jans Water, og han fandl 
denne paa østsiden begrænset af to større øer, som blev kaldt Edgc- 
Eiland og Barents Eiland. Desuden bragte han paa det rene, at defi 
i nordøst for det egentlige Spitsbergen laa en 0, der var fuldstænd^ 
adskilt fra hovedlandet ved et stræde, som hollænderne senere døbte < 
Hinlopen stræde. Man havde nemlig hidtil kun anseet Hinlopen for en 
bugt. Denne nysnævnte kaldes paa grund af sin beliggenhed Nord- 
ostland, medens den søndenfor liggende hovedø kaldes Vest- Spitsbergen 
eller blot Spitsbergen. 

I begyndelsen af det 17de aarhundrede gjorde man overhodetj 
mange vigtige opdagelser heroppe ; men da opdagerne i regelen var j 
fangstfolk, af hvem man ikke kan vente stor nøiagtighed med hens>Ti til i 
stedsbestemmelser, har man været meget i vildrede om, hvilke man i i 
denne tid kjendte af de til Spitsbergen hørende øer. Saaledes antar 



Ban, at den førnævnte Edge under en reise til den ø, som bærer hans 
Bvn, østenfor denne opdagede en landstrækning, som blev kaldt Wyche- 
and, og dette navn figurerede ogsaa i lang tid paa karter over Spits- 
je^en. Da det imidlertid i lange tider ikke lykkedes nogen at faa se 
let paany, blev det udslettet. 

Fangsten tog stadig opsving under vedvarende rivninger mellem 
Idlændere og engelskmænd, af hvilke de sidste dog lidt efter lidt trak 
Bg ud af konkurrencen, og snart var de første eneherrer. Det store 
idb)tte, hollænderne havde af Spitsbergen i denne tid, gjorde det nød- 
rendigt for dem paa selve fangststedet at oprette faktorier og tran- 
bcaenderier, hvorved de kunde føre fangsten hjem i en mere forædlet 
form. Det gjaldt derfor bare at finde et bekvemt sted for et saadant 
anlæg, og man bestemte sig da for Amsterdamøen, der ligger paa 
Spitsbei^ens vestligste pynt og som baade ved sin beliggenhed og sit 
udseende egnede sig bra for bebyggelse. Denne ø blev derved lige- 
som det centrale sted for omsætningen paa Spitsbergen, og der blev 
snart et liv og en rørelse, som man skulde tro var umulig i disse 
^e. Der mødte kjøbmænd op for at handle med fangstfolkene, 
og en hel del arbeidere fandt stadig sysselsættelse der, saa undertiden 
kunde antallet af dem, der mødtes deroppe, gaa op til flere tusinde, 
medens hundredevis fartøier laa udenfor Smeerenburg, som anlægget 
Mev kaldt. Man kan endnu se levninger efter de mange bygninger og 
hist og her støder man paa hele rækker af gravsteder med halvt ud- 
bede hollandske indskrifter. I regelen kom de hollandske skippere 
et godt stykke nordenfor Hinlopen, og hvis isen undertiden stængte 
paa vestkysten, saa vendte de om, reiste rundt Spitsbergens Sydkap 
og ind i Storfjorden, hvor de da i reglen holdt sig ved Edge Island i 
den saakaldte Discobugt. 

Henimod midten af aarhundredet begyndte ogsaa hanseaterne at 
sende ud fangstfartøier til Spitsbergen, lokkede af hollændernes held. 
De holdt sig for det meste paa vestsiden, og disse skylder vi den første 
indgaaende beskrivelse over landet. I 167 1 fulgte der nemlig med et 
skib fra Hamburg en skibsbarber Friederich Martens, der efter sin hjem- 
komst leverede en fuldstændig skildring af Spitsbergen, de paa den tid 
kjendte øer, dets dyre- og planteliv osv., og dette var helt til inde- 



!• 



værende aarhundrede den eneste nogenlunde fuldstændige beskiivel 
over Spitsbergen. 

Af de senere reiser til Spitsbergen skal vi merice os en, der 
1707 blev foretaget af den hollandske kaptein GiUis. Denne mand 
egentlig hvalfanger, og gjorde som saadan flere aar itræk udmerki 
fangst. I 1707 var der et meget gunstigt is-aar, og han beslutt< 
derfor at seile nordover, for om muligt at finde nye polarlande og d< 
med nye fangstpladse. Han naadde uden synderlig vanskelighed op 
I ® nordenfor de saakaldte Syvøer, der ligger et par geografiske 
nordenfor Nordostlandets Nordkap, hvorpaa han reiste et godt styl 
østover og siden igjen sydover mod Nordostlandet. Paa denne tur 
han i nordostlig retning ude i horizonten et høit land, som blev kali 
Gillisland, og som det ikke til dato har lykkedes nogen at finde igj< 

I begyndelsen af forrige aarhundrede begyndte hollænderne 
og mere at søge andre fangstfelter, og allerede henimod midten af a; 
hundredet kan man regne deres fangstreiser for afsluttede. I den lai 
tid, de som eneherrer havde behersket fangsten paa Spitsbergen, hav< 
de imidlertid i betydelig grad øget kjendskabet til denne arktiske øgni[ 
pes topografi og naturforhold, om det end blev forbeholdt vor tid at 1: 
den sidste haand paa undersøgelserne deroppe. Hollænderne havde 
saa bereist hele Spitsbergens vestkyst og havet til langt nordenfor Sy 
øerne og kjendte østkysten op i Storfjorden, ja de havde endog bi 
sig vei til østsiden af Edge Island, idet det almindelige navn paa d< 
øgruppe, der ligger lige østenfor denne — Ryk Ys-øeme — skriver 
fra den tid. Man har været lidt i usikkerhed med hensyn til, hv< 
langt deres opdagelser strakte sig, hvorfor man ogsaa hyppig v< 
senere opdagelsesreiser satte navne paa øer, som viste sig allerede 
at være kjendte. Deraf kommer det, at man her og der paa Spit 
bergen støder paa steder, der har bibeholdt baade det hollandske 
det engelske navn, idet begge har faaet hævd. 

Efter hollændertiden var Spitsbergen mindre besøgt, og først i v 
aarhundrede begyndte man igjen at sende ekspeditioner did, samti< 
som fangsten igjen tog opsving. Det var nu russerne og nordm; 
done, som optog bedriften. De første byggede paa forskjellige stedi 
især rundt indløbet til Storfjorden en hel del saakaldte russeboder, hv( 
man flere gange forsøgte at overvintre. Skjørbugen gjorde imidlerti< 



saa store indhug blandt de overvintrende fangstmænd, at forsøget maatte 
opgives. Boderne har dog holdt sig til vor tid og har undertiden ydet 
Dytte som tilflugtssted for skibbrudne. Nu er der vel ingen, eller ial- 
iild faa af dem igjen. Af ekspeditioner derop i vort aarhundrede kan 
inerkes Parrys nordpolsekspedition i 1827; han var den første, som 
forsøgte at naa polen ved hjælp af trækning over is, og hans forsøg er 
bcmerkelsesværdigt derved, at han paa denne maade naaede den høie 
bredde 82 " 45', der lige til 70-aarene stod som rekord i det saakaldte 
væddeløb mod polen. Nu indehaves den af amerikaneren Lockwood, 
der i 1882 naadde op til 83 ° 24'. 

Den nation, som har indlagt sig størst fortjeneste af Spitsbergen- 
forskningen i vort aarhundrede, er dog svenskerne, idet de gang paa 
gai^ har sendt ud videnskabelige ekspeditioner hid. I 1858 støder vi 
ferste gang paa Nordenskjolds navn i forbindelse med Spitsbergen. 
Han var da med i Otto Tqrells ekspedition. Senere vendte han tilbage 
flere gange, dels som medlem og dels som fører af svenske ekspedi- 
tioner og har ved disse udvidet vort kjendskab til Spitsbergen i be- 
tydelig grad. I 1 86 1 undersøgte og kartlagde man saaledes Hinlopen- 
strædet sydover til et stykke søndenfor Lovénberg, et steilt forbjerg, 
der stikker ud fra Vest-Spitsbergen. Fremdeles sendtes en ekspedi- 
tion nordover langs Nordostlandets vest- og nordkyst helt til Dove-bay, 
hvorfra man opdagede ICarl XII's og Drabanten, der er de nordligste 
kjendte øer af Spitsbergarchipelet. 

En anden vigtig opdagelse blev ogsaa gjort af disse ekspeditioner. 
Man havde længe spekuleret paa aarsagen til, at man ved Spitsbergens 
vestside stadig under almindelige isforhold kunde naa helt op til en 
bredde af 80® — 81 ° i aabent vand, medens paa andre steder, f. eks. 
paa østsiden, isen ialmindeligbed hindrede skibenes fremtrængen over 
den 77 — 78de breddegrad. Torell fandt forklaringen, idet han konsta- 
terede, at en betydelig arm af Golfstrømmen stadig beskyller vest- 
siden til nordenfor Hinlopen stræde. 

I 60- og begyndelsen af 70-aarene blev der foretaget forskjellige 
interessante reiser af norske fangstskippere, hvoraf specielt bør nævnes 
Carlsens omseiling af Spitsbergen i 1863, formodentlig den første i sit 
slags. Fremdeles lykkedes det at trænge østover og nordover et godt 
stj'kke fra Edge Island over det saakaldte Olgastræde, hvorved man 



6 



opdagede Kong Karls land, der maa antages at være identisk med d 
i begyndelsen af mit foredrag omtalte Wyche-land, uagtet dette efl 
stedsangivelsen skulde ligge et godt stykke søndenfor. Da der i fle 
aar indtraf gunstige isforhold, blev det sted nøie undersøgt, hvor Wych 
land ifølge gamle hollandske karter skulde ligge, uden at man kun 
finde det igjen. Straks nordenfor fandt man imidlertid, som nævnt, d 
temmelig store — ca. lo mil lange — Kong Karls land. Paa disse reis 
lykkedes det ogsa^ at faa nøiere undersøgt og kartlagt den øgrupf 
der strækker sig sydover fra Edge Island, og som er bekjendt und 
navnet Tusenøeme. Søndenfor disse fandt man den ensligt beliggen< 
Hope øen. 

I 1868 blev Spitsbergen besøgt af den første tyske polarekspec 
tion under ledelse af Koldewey. Denne ekspedition, der som hove 
formaal havde at udforske østsiden af Grønland, blev her saa ster 
hindret af vanskelige isforhold, at den opgav fuldstændig denne del 
planen; satte kurs til Spitsbergen og trængte dybt ind i Hinlopenstræd 
hvor endel ukjendte eller ialfald lidet kjendte øer og bugter bk 
kartlagte. 

I 1 87 1 blev fremdeles endel af Nordostlandet kartlagt af engelsi 
manden Leigh Smith og den norske kaptein Erik Ulve. Man have 
før antaget, at dette allerede østenfor Reppsøerne bøiede sydover, c 
at det paa sydsiden endte ved Nordostlandets Sydkap. Ved Smitt 
og Ulve*s reise blev det bragt paa det rene, at det strakte sig omtr. 
længdegrader længere mod øst, hvorved Nordostlandets fladeindho 
blev øget med over en tredjepart. 

I 1872 ledede Nordenskjold over Spitsbergen en nordpols-eksped 
tion, der fra 72 — 73 overvintrede i Mosselbay ved indløbet til Wijc 
bay. Han mente ved hjælp af slæder og baade at trænge frem ov< 
Syvøerne mod polen; men de vanskelige isforhold nødte ham til ve 
Parryøen at forandre sin plan. Han gik derfra østover til Nordos 
landet og tog tilbageveien over dettes indlandsis til Hinlopen, hvilk< 
er den eneste Icjendte længere fart over Spitsbergens indre. 

I de sidste 20 aar har man især gjort undersøgelser paa øs 
siden af Spitsbergen, og flere interessante ting er bragt paa det ren 
angaaende landene østenfor de to hovedøer. I I884 lykkedes det d 
to fangstskippere E. H. Johannesen og H. Andreassen at trænge frer 



helt til østpunktet af Kong Karls land, hvor de besteg en høi fjeldtop, 
og fra denne vil de ude i den øst%e horizont have seet to øer, som da 
jnaa have ligget omtrent halvveis mellem Spitsbergen og Frants Josefs 
bnd Da imidlertid tyskeren Kiikenthal i 1889 besøgte det samme 
sted, var det ham umuligt at se nogen antydning til land i den angivne 
letning. Han gjør derfor den slutning, at de to skippere har været 
offere for et slags fata morgana, og at saaledes de to øer maa blive 
at udslette af kartet. Det lykkedes forøvrig Kiikenthal at faa kart- 
lagt det meste af Kong Karls land, som viste sig at bestaa af 3 øer, 
hvoraf den vesdigste og største fik navnet Svensk Foreland, idet Nor- 
denskjold allerede i 1864 fra det Hvide bjerg ved Hinlopens sydøstlige 
ende ved peilinger nogenlunde havde bestemt beliggenheden af det 
dengang ukjendte land. Nordenskjold antog da, at Svensk Foreland 
var identisk med det tidligere i foredraget nævnte Gillis land; jnen 
denne mening er bestridt af mange, da efter kapt. Gillis' angivelse det 
af ham opdagede land skulde ligge meget længere mod nord. I 1887 
opdagede E. H. Johannesen igjen en 0, Nyøen, der ligger østenfor 
Xordostlandet og et par grader nordenfor Kong Karls land. Det lyk- 
kedes ham kun at faa bestemt beliggenheden af den sydvestlige odde 
af øen, som han fandt laa paa 80 ° 10' N. B. og 32 ® 3' 0. L., og 
forøvrig fortsatte dens sydkyst ret østover, saa langt han kunde øine. 
H\Ts altsaa Gillis land skulde ligge længere syd, end af opdageren selv 
angivet, vilde det jo være meget sandsynligt, at denne var identisk 
med det saa meget omtvistede land. Forøvrig er det efter opdagelsen 
af Frants Josefs land noksaa urimeligt at flytte det af Gillis seede land 
saa langt syd. Afmerker man paa kartet det sted, hvor kapt. Gillis 
angivelig saa land, vil man finde, at det netop ligger i den retning, 
hvor Frants Josefs lands sydvestlige kystlinje peger, og da man kun 
kjender denne et stykke opover, turde det være meget sandsynligt, at 
Gillis i 1707 saa endel af det land, der af den østerrigsk-ungarnske 
polarekspedition i 1873 blev opdaget og kartlagt under navnet Frants 
Josefe land. 



8 



Wellmans polarekspedition. Siden Nordenskjolds mislykkede 
polarekspedition i 1872 — 73 har ingen ad denne vel forsøgt at naa 
polen før i indeværende aar, da den amerikanske journalist Walter 
Wellfnan gjentog forsøget, Hans plan var ved hjælp af et dertil egnet 
fartøi at søge at naa saa langt op langs Spitsbergens vestside som d 
Danskeøen for derfra at fortsætte ret nordover med slæder og hunde. 
Hvis vaaren blev gunstig, haabede han at kunne reise fra Danskeoen 
allerede omkring lode mai, og han mente da, at han i løbet af en 
sommer vilde kunne naa om ikke netop polen, saa dog en bredde 
af 84 ° a 85 ®. Da han antog, at nordmændene vilde have betydelig 
modstandskraft mod de anstrengelser og strabadser, som uundgaalig 
følger med et sligt foretagende, bestemte han sig for at engagere de 
fleste af sine folk fra Norge. Saaledes blev der fra Kristiania enga- 
geret fem deltagere, nemlig: H. H. Alme, Jens Dahl, Trygzte Heyer- 
dakl, Fredrik Juell og Peter Øyen, Af disse var førstnævnte med som 
meteorolog, Dahl og Øyen som geologer, og de to øvrige som sports- 





Helge Alnie. 



Jens Tb. Dahl. 



mænd. Ekspeditionen skulde samles i Aalesund med undtagelse af trC; 
mand, der var engagerede i Tromsø gjennem hr. konsul Aagaard der-; 
steds, og som skulde møde der inden iste mai, den dag, der var be- 
stemt for afreisen. 

Efter at være udrustede med klæder, ski o. s. v. i Kristiania drog 
saa Heyerdahl, Juell og jeg til Aalesund omkr. 20de april — Øyen var 
reist i forveicn, og Dahl havde bestemt sig for at støde til ekspedi- 



lionen i Tromsø — og efter et kort ophold i Trondhjem og Kristian- 
sund, hvor byens ungdom holdt en belivet seksa for os i byens 
festi\'itetslokale, kom vi til Aalesund 23de april. 

Det var et meget spændende øiebiik, tia vi gik op paa hotellet, 
hvor ekspeditionen boede. Hvordan vilde det første indtryk af ameri- 




Tiygve Heyerdahl. 



kanerne væref Vi havde kontraktmæssig stillet os under mr. Well- 
mans ledelse, og det er en selvfølge, at under saadanne omstændig- 
heder vilde vor chefs optræden afgjøre, om vi vilde blive behandlede 
som dannede mennesker eller ret og slet som trækdyr. 

Efter en stunds venten blev vi ført ind til amerikanerne, der straks 
gjorde et meget gunstigt indtryk paa os. Ved den første foreløbige 
mønstring af dem fæstede vi straks opmerksomheden ved en høi, mid- 
deialdrende, velvoksen mand. der uvilkaarlig bragte os til at tænke: 
'Her har vi chefen«. Og ganske rigtig: denne mand med det rolige, 
Mndcnde væsen og det energiske drag over øinene var mr. Wfllman 
selv, den mand, som vi frivillig havde underordnet os for maaneder. 

Saa blev vi da prescntcrcde efter tur for de øvrige deltagere: 
den gemytlige Washingtonlæge, mr, Mohun, den livsglade kunstner, 
mr. Dodge og endelig den alvorlige professor Frenck. Vi blev snart 
gode venner, og heldigvis viste det sig ogsaa under hele turen, at vi 
ikke n(^en gang havde grund til at beklage os over deres opførsel 
mod os. 

I Aalesund traf vi lidt efter hvert de øvrige deltagere: den unge, 
lidt ekscentriske engelske ingenior Winskip, der, som han sagde, havde 





Charles C. IJodge. 



Owen B. Freneh. 



sluttet sig til ekspeditionen »for fun», den norsk-amerikanske skøiteløl>er 
Franklin, kaptein Pedersen. sRagnvald Jarl's forrige fører, der nu var 
engageret som ekspeditionens islods, og endelig hr. WastfeiU, vor svensk- 
fødte stuert. 

Saa snart anledning gaves, tog vi en tur ud paa ekspeditionens 
skib >Ragnvald Jarl*, hvor vi blev presenterede for dets kjække kap- 
tein, Boitolfsen, og hvor vi tog en foreløbig oversigt over ekspeditionens 
effekter. Der laa de tre aluminiunisbaade, vi havde hørt saa meget 
tale om, vuggende sig paa bølgerne, smekre og fine at se til, men, 
som kapt. Bottolfsen oplyste os om, med en ganske utrolig bæreevne 
<^ styrke. 



Johannes Boltolfsen. 



L. Winship. 




Alfr. Franklin. 



Emil Pedersen. 



Forud paa dækket laa en hel del vandtætte aluminiumsbokse, be- 
stemte til opbevaringsted for >isprovianten*, og ellers var der paa 
(lækket en broget mangfoldighed af alle slags proviantkasser. Dagen gik 
med allehaande forberedelser til reisen, der skulde finde sted næste dag. 

Den 24de april oprandt med straalende solskin. Allerede fra tid- 
lig moi^en var alle ekspedit ionsfolk i travl virksomhed. Medens nogle 
reiste med >Kagnvald Jarl' til den 0, hvor ekspeditionens 52 hunde 
var stationerede, for at bringe dem ombord, holdt andre paa med at 
bringe kasser og bagage ned til bryggen for at have alt paa rede haand, 
og endelig ved 4-tiden om eftermiddagen var alt færdigt til afreise. 
Under musik, salut og hurraraab fra tusinder af mennesker gled »Ragn- 



13 



vald Jarl« fra bryggen. Hele byen var flagsmykket, og en masse 
baade var ude paa fjorden. Efterat pressens representanter samt vore 
venner og bekjendte efter en halv times seilads paa fjorden havde for- 
ladt skibet, kommanderedes »fuld fart«, og snart svandt Aalesund for 
• ?ore blikke. 

Vi fik aflerede første aften ordre om, hvad hver mand havde at 
gøre paa reisen til Tromsø, og vi var snart i fuld virksomhed. Turen 
opover fra Aalesund til Tromsø var begunstiget af det smukkeste veir, 
(^ da vi var saa heldige at have kjendtmand ombord, saa vi kunde 
gaa indenskjærs, blev vi heller ikke generede noget af søgang; flere 
af os østlændinger havde nemlig ikke prøvet synderlig af søens vider- 
værdi^eder, og vi var derfor i stadig frygt for søgangen og dens 
ubehagelige følger. Mr, Wellman besluttede dagen efter afreisen at 
anstille en prøve paa den mad, han havde anskaflFet til isreisen, og i 
den anledning gik Wellman, French, Winship og jeg ind paa kun at 
leve paa »isproviant« i 3 dage. 

Det kunde kanske interessere at "fee, hvordan vor spiseseddel 
i de tre dage saa ud: Frokost kl. 8: Suppe, en hvedekjeks og en 
arroebis (en sort kjødkjeks) samt varme æbleskiver. Middag kl. i : 
Suppe, en kjeks og et lidet stykke kold skinke. Kl. 3: Kafie. 
Mensmad kl. 7 : Suppe, en kjeks og æbleskiver. Spisesedlen ser lidt 
ensformig ud, men en smule variation var der dog, idet vi havde en 
10 — 12 forskjellige slags supper og en 3 — 4 sorter kjeks. Den samlede 
vægt af, hvad vi da spiste i løbet af 3 dage, var 18 eng. pund, og 
prøven gav et fuldstændig tilfredsstillende resultat. 

Tromsø naaede vi den 29de om morgenen. Allerede her fik vi 
øie for, at vi reiste fra sommerens og henimod vinterens regioner. 
Hedens der nemlig overalt sydpaa var fuld sommervarme med fugle- 
kvidder, løvspræt og grønne bakker, laa her sneen og dækkede næsten 
fiiklstændig ager og eng med nogle enkelte bare flekker imellem. Her 
stødte de sidste af ekspeditionens medlemmer til, nemlig Jens Dahl, 
Paul Bjørvig fra Tromsø, en fangstmand med 16 aars erfaringer fra 
ishavet, Kristian Iversen^ en kraftig fisker fra Tromsø omegn og Emil 
ElUfsen, styrmand fra Hammerfest. 

Den 30te april tilbragte ekspeditionen en meget hyggelig aften hos 
mr. Wellmans derboende agent, hr. konsul Aagaard, og efterat vi den 



14 



iste mai havde sendt de sidste hilsener til vore respektive hjem, dam- 
pede »Ragnvald Jarl* ved 6-tideii om eftermiddagen nordover Tromso- 
sundet mod Spitsbergen. 

Afstanden fra Tromsø til Spitsbei^ens »Sydkap' er lidt over loo 
norske sømil, og vi havde saaledes en betydelig lang reise over det 



Paul Bjarvig. Kristian Ivcnen. Emil Ellefsen. 

aabne hav. Naar saa dertil kommer, at )Ragnvald Jarl*, som forøvrigt 
var et bra ishavsfartøi. slingrede ganske forfærdelig, kan man ikke 
undres over, at de af ekspeditionens medlemmer, som var lidet søvante, 
af gode grunde ikke var at se paa dækket i de 3 — 4 dage,' det tog at 
reise over til Spitsbergen, 

Straks nordenfor Båren Eiland, der passeredes morgenen den 4de 
mai, fik vi midnatssol, som vi fra da af havde uafbrudt til ca. 12te 
august, da vi var omtrent paa samme bredde paa nedturen. 

Hele eftermiddagen den 4de havde vi, hvad søfolkene kaldte 
»isglimt', i den nordlige horizont. Vi saa nemlig over horizonten en 
sterk, gulagtig lysning, der skyldtes lysreflekser fra de underliggende 
ismasser, i dette tilfælde Spitsbergens indlandsis, og ved middagstider 
den 5te fik vi kjending af Spitsbergens syd.spids. 

Vi havde paa hele turen opo\er ikke været paa nogen maade 
generede af is, idet vi kun leilighcdsvis havde stodt paa smaa bcltor af 
løs drivis. Ved Spitsbei^enlandet blev der noget mere af den, saa vi af 
og til maatte stoppe nogle timer, før vi kunde fortsætte. Den 6te stødte 
vi paa det første isbjerg, en kolos, der havde grundstødt paa 15 
favne vand. 



16 



Reisen nordover langs vestsiden af Spitsbergen hører til de be- 
givenheder, som har fæstet sig bedst i min hukommelse. Vi havde 
hele veien det mest straalende solskin, og som følge deraf laa Spits- 
bergens takkede, forrevne tinder i den mest brillante belysning foran os. 
Sneen dækkede hele kysten, og landet fremviste i det prægtige solskin 
er farvespil, som man maa have seet for at kunne gjøre sig nogen 
forestilling om. Intet under, at livstrætte, nervøse folk nede fra konti- 
nentet i stadig voksende antal er begyndt at reise didop om som- 
meren for at rekreere sig legemlig og aandelig. 

Den 7de mai kom vi til Danskeøen, hvor vi straks begyndte 
at føre proviant til mr. Pikes hus for et eventuelt vinterophold. 
Mr. Wellman havde som nævnt ikke gjort regning paa at komme 
længere nord med skib; men da der, saavidt vi kunde se, var aabent 
vand et godt stykke længere nordover, havde vi kun at aflevere vinter- 
fonraadet hurtigst mulig og saa komme afsted igjen. 

Hundene, der havde været indespærrede i et for dem særskilt 
indrettet rum under dækket, blev sat ud paa isen, og det var morsomt 
at se, hvilken glæde de følte ved atter at faa springe omkring paa fast 
gnind. De havde forøvrig under reisen nordover væsentlig- været be- 
skjæftigede med at slaas og bides, og flere af dem var vi nødt til at 
sk>'de underveis, da deres bidsaar var for alvorlige til at kunne blive 
lægede i kort tid. Her blev de ogsaa af os for første gang prøvede 
som trækdyr, og en stor del af dem viste sig at være over forvent- 
ning bra. 

Der var imidlertid en anden ting, vi her opdagede, og som senere, 
efterat vi havde tiltraadt isreisen, gjorde dem mere eller mindre uskik- 
kede for trækning. Hundene, der som bekjendt var indkjøbte i Belgien, 
var lidet vante til at færdes paa sne og is, hvorfor de temmelig snart 
blev saarbente. Det var en ynk at se somme af dem, hvordan de 
ligesom kviede sig for at sætte foden ned, og ikke sjelden var der blo- 
dige merker efter poterne i sneen. Under saadanne omstændigheder 
kunde de naturligvis ikke gjøre den forønskede nytte. 

Mr. Pikes hus er efter forholdene noksaa bekvemt. Det ligger 
meget lunt inderst inde i en liden bugt og indeholder 3 rummelige 
værelser med kjøkken. Desuden er loftet ogsaa indrettet slig, at det 
kan beboes. Vi merkede os, at der ikke var spor af laas paa døren; 



16 



paa vor forespørgsel herom fik vi til svar, at i et hus paa dette sted 
kunde man af og til vente besøg af ubudne gjester i form af isbjørne, 
og hvis de karle fik lyst til at anstille efterforskninger inde i huset, var 
det en let sag for dem at slaa døren ind, ifald verten skulde ville laase 
den af for dem. 

I løbet af tre dage stuede vi ind her ca. 7 tons proviant af alle 
slags, og ved afreisen efterlodes hr. Øyen til at passe huset. Lige- 
overfor den engelske oberst Feildens nedsættende skriverier om Well- 
man og vor ekspedition skylder jeg her at oplyse, at hr. Øyen i 
kontrakten udtrykkelig havde betinget sig at faa blive igjen paa Danske- 
øen, da han antog, han derved kunde faa bedre anledning til at d>Tke 
sit specialstudium, glacialgeologi. 

Det var oprindelig meningen, at en af de tre i Tromsø enga- 
gerede deltagere skulde holde ham med selskab der; men paa veien 
nordover viste det sig snart, at disse vilde blive af megen nj^tte under 
den forestaaende slædereise, da de alle var kraftige, letvindte karer. 
Han blev derimod tilbudt en anden, som mr. Wellman bedre kunde 
undvære, nemlig vor stuert, hr. Wåstfålt; han foretrak imidlertid heller 
at være alene. Medicin fik han ogsaa en hel del af, saa Feildens 
skriverier — specielt i den engelske presse — om sult, sygdom og 
mangel paa medicin er grebne fuldstændig ud af luften. 

Den første nat vi var paa Danskeøen, foretog nogle af os en 
skiudflugt, der staar som en af de lyseste minder fra turen. Veiret 
føret, de fine skibakker, alt syntes at indbyde os til en tur, og vi 
angrede ikke paa at have fulgt indbydelsen. Oppe fra topperne 
der havde vi den mest storartede udsigt; indover saa vi den ene 
snedækte tinde høine sig over den anden, alle glitrende i midnatssolen, 
og saa udover det aabne, urolige hav med enkelte isbjerge iblandt. 
Luften deroppe er saa klar og ren, at en, som ikke er kjendt med 
forholdene, kommer rent i vildrede med hensyn paa afstanden. Gjen- 
stande, som man ser med den største skarphed, og som man derfor 
tænker sig ganske nær, kan i virkeligheden ligge flere eng. mil borte. 
Et andet fænomen falder ogsaa straks i øinene, nemlig den sterke kon- 
trast mellem lys og skygge, hvilken giver hele landskabet et fantastisk 
præg, der næsten minder om maanelandskaber, seet gjennem en større 
kikkert. 



17 



Den lode mai om eftermiddagen reiste vi fra Danskeøen i nord- 
østlig retning, passerede det urolige Hinlopen stræde og naaede den 
1 2te efter endel bryderi med isen Table Island, en af Syvøerne. Vi 
lagde her ned endel proviant for hjemturen og saa ved denne anled- 
ning for første gang paa turen isbjørne, dog uden at faa anledning til 
skyde nogen. Imidlertid varede det ikke længe, før vi fik leilighed til 
at stifte bekjendtskab med hr. Rastabunils, som fangstfolkene kalder 
den. Den følgende dag kom isen drivende om os, saa skuden lidt efter 
lidt blev fuldstændig indestængt af løs drivis. Medens vi ud paa dagen 
siidder og passiarer inde i ruflen, farer kaptein Pedersen, der tilfældigvis 
havde kastet et blik ud gjennem døren, pludselig bort i krogen efter 
sit gevær, putter i hast et par patroner ind og springer ud. Vi andre 
naturligvis efter ud paa dækket, og hvad skulde vi se uden en bjørne- 
binne med sin unge, der aabenbart agtede at tage skibet i øiesyn paa 
nært hold. Isbjørnens mest karakteristiske egenskaber er nemlig nysgjer- 
lighed og feighed. Den første kan drive den helt bort til teltene i men- 
neskers umiddelbare nærhed, medens den i regelen, saa snart den ser 
den mindste antydning til fare, øieblikkelig gjør helt om og forsvinder hur- 
tigst mulig. Ovennævnte to stansede i pent skudhold fra skibet, og 
snart knaldede Pedersens rifle. Ungen faldt og blev liggende paa stedet, 
medens et par andre skud bevirkede, at moderen haardt saaret flyg- 
tede væk. Ud paa eftermiddagen blev denne vor første bjørn bragt 
ombord, medens efterforskninger efter moderen viste sig frugtesløse. 

Vi fik, medens vi laa her i drivisen, forsmag paa, hvad slags 
veir der ventede os i disse egne. Hver dag var det surt og koldt 
med en temperatur af -J- 5 til -J- 10 gr. C. og dertil taage og gjennem- 
trængende vind. 

Da der var liden udsigt til, at vi kunde gjøre nogen videre frem- 
gang nordover fra Syvøerne, blev det besluttet, at vi skulde opholde 
os paa skuden indtil videre og se, om isen vilde begynde at sprede sig. 
Vi fik saaledes anledning til at feire syttende mai paa skuden, 
og det maa siges, at der blev gjort adskilligt, for at den kunde blive 
høitideligholdt paa bedste maade. Kl. 12 middag saluteredes der fra 
skibets kanoner, hvorpaa alle tilstedeværende nordmænd stillede sig op 
til procession med det norske flag i spidsen. Musik havde vi ogsaa, 
om ikke netop nogen brigademusik; hr. Franklin var nemlig virtuos 



18 



paa trækspil, der tilligemed en mundharmonika og en blikfløite var de 
eneste musikinstrumenter ombord, og til tonerne af »Sønner af Norge« 
marscheredes saa en rundtur over skibet, hvorefter processionen opløstes 
ved forstevnen. Hr. Juell holdt her en tale for dagen og udbragte et 
tre gange tre hurra for gamle Norge. Om kvelden lavede vi en efter 
forholdene ret god punsch af endel cognac og whisky, der var smuglet 
med fra Tromsø for denne anledning. Amerikanerne blev indbudne 
og lod til at like sig bra under høitideligholdelsen af »nordmændenes 
4de juli«. Der blev holdt taler paa engelsk og norsk, sange blev 
sungne paa forskjellige sprog, og vi gik ikke tilkøis før en god stund 
efter midnat. 

Om morgenen gjorde kapt. Bottolfsen et forsøg paa at trænge nord- 
over, men maatte efter at have naaet en bredde af 80® 55', vende om, 
og han drog da sydover igjen til Waldenøen, hvor skuden lagdes for 
anker i en tilsyneladende sikker havn. 



Hidtil havde alt gaaet over forventning heldigt. Vi havde uden 
uheld naaet til en høiere bfedde, end maaske nogen skude før paa 
denne tid af aaret. Hele ekspeditionen var derfor i brilliant humør, c^ 
alle nærede de bedste forhaabninger om et gunstigt udfald af ekspedi- 
tionens arbeide. Da det var saa tidligt paa aaret, bestemte Wellman 
sig til at vente nogle dage endnu, før den egentlige slædeekspedition 
begyndte, idet han haabedc paa, at en storm muligens kunde komme 
og feie væk isen, som nu gjorde enhver videre fremtrængen med sku- 
den umulig. 

I den tid, »Ragnvald Jarl« laa fortøiet ved Waldenøen, tilbragte 
vi dagene dels med at lægge den sidste haand paa forberedelserne til 
isreisen, dels med at forsøge jagtlykken. Sneen dækkede endda fuld- 
stændig saavel de mindre ujevnheder i isen som de vilde stenure paa 
øen, saa der næsten overalt var fremkommeligt med ski. Kun til en 
afstand af et par hundrede meter fra larid laa isen skruet op i masser, 
som selv et snelag paa flere meters høide ikke vilde have formaaet at 
jevne ud. Lige udenfor denne faste, urørlige iskant laa »Ragnvakl Jarl« 



19 



fortøiet, beskyttet paa ydersiden — mod vest — af en grundis, saa 
skibet paa denne maade laa inde i en bugt af is. Der var heller ingen 
i tvivl om andet, end at det her skulde ligge sikkert for ispresning. 

Ismasserne syntes at blive større og solidere for hver dag, og vi 
begyndte saa smaat at blive utaalmodige. For at faa et bedre over- 
blik over situationen sendte mr. Wellntan ud et rckognosceringsparti 
til Parry- og Martensø, der ogsaa hører til Syvøerne, og som ligger et 
par norske mil øst for Waldenø. Partiet bestod af kapteinerne Peder- 
sen og Bottolfsen samt Dodge og Bjørvig, De tre første havde hver 
sin rifle, medens Bjørvig som sædvanlig ikke havde skydevaaben. Det 
syntes for os ikke-ishavsfolk, som om Bjørvig under sine mangfoldige 
besøg i isbjørnens hjemland var bleven saa fortrolig med den høie 
hersker over de arktiske egne, at hans selvsikkerhed i mange tilfælde 
syntes at grænse til dumdristighed. 

Paa denne tur havde de et jagteventyr, som bl. a. lærte Bjørvig, 
at det ikke altid er hensigtsmæssigt at gaa imod isbjørne med en skistav 
som eneste vaaben. Han havde allerede ved en leilighed før forbauset 
os ved at løbe bort til en isbjørn, hvis forben var afskudte, og stikke 
skistaven ind mod dens venstre side, idet han siger til os andre, som 
kom løbende efter med ladede geværer: »Sæt kula her, for her er 
hjerte' paa'n«. Bjørnen bed rasende om sig, men kunde heldigvis ikke 
faa fat paa den frække angriber. 

Borte ved Parryøen kunde denne hans usædvanlige jagtmethode 
nær have bevirket, at han havde faaet føle bjørnens tænder. Medens 
partiet var paa isen i nærheden af øen, fik de lige under en skraaning 
se to bjørne. Idet de drog sig nærmere for at komme paa passende 
skudhold, luskede den ene bjørn væk og begyndte at gaa opover bak- 
ken. Den tilbageværende blev snart skudt, og det gjaldt nu at faa fat 
paa flygtningen. Da det skudte dyr viste sig at være en stor hun- 
bjøm, drog Bjørvig den slutning, at det maatte være dens unge, som 
holdt paa at kravle opover bakken, og resolut som altid besluttede han 
sig til at gaa efter og søge at faa den jaget nedover til skytterne, der 
altsaa blev staaende igjen nede paa isen, dog saaledes, at de med 
øinene kunde følge saavel »bjørneungens« som Bjørvigs bevægelser. 

Men hvad kunde vel bjørnen mene ? Ved toppen af bakken stan- 
ser den, gjør »helt om« og lægger sig rolig ned for at vente, uden at 

2* 



20 



Bjørvig i sin iver lægger merke til det. I det samme han naar op, 
reiser en stor, fuldvoksen hanbjørn sig og kommer ham ganske rolig 
imøde paa en 25 skridts afstand. Bjørvig begynder at manøvrere med 
skierne for at faa dem vendte; herunder mister han taastroppen og — 
falder fremover i sneen. Mændene paa isen, som nu skjønte, at der 
var fare paafærde, begyndte at skrige og fyre af skud i luften for 
muligens at skræmme den stadig avancerende bjørn, medens Bjørvig 
slog om sig med skistaven og strævede med at faa siden paa igjen. 
Dette lykkedes, og han satte med fuld fart nedover bakken, hvor han 
snart traf sine jagtfæller, der ivrig gratulerede ham med »the narrow 
escape«. 

Pudsigt var det efter alles sigende at se bjørnens forundring over, 
at dens bytte saa hurtig forsvandt. Den lagde sig plent ned paa 
stedet, satte hovedet paa skakke og blev liggende og glane efter ham. 
De med geværer bevæbnede jægere benyttede sig af dette og var hel- 
dige nok til at skyde den, før den fik fjernet sig. Denne historie be- 
virkede, at Bjørvig af Wellman fik det velmente og vel beføiede raad 
for fremtiden at ruste sig med gevær, naar han vil jage isbjørn. 

Rekognosceringen førte desværre til et meget negativt resultat 
med hensyn til isen, og det blev derfor bestemt, at vi snarest mulig 
skulde begive os østover for at søge et sted, hvorfra der kunde være 
tale om med held .at trænge nordover. Vi fik det nu travlt med at 
bringe slæder, baade og øvrige effekter ud paa isen, og efterat vi med 
skibsmandskabets hjælp den 23de mai havde ført alt til slædereisen 
henhørende over paa østsiden af Waldenøen, tog vi endelig den føl- 
gende dag under kanonsalut og hurra raab afsked fra skuden, som - de 
fleste af os nu skulde se for sidste gang, og saa begyndte det egentlig 
strabadsiøse ved færden. 

De følgende dage arbeidede vi meget strengt — op til 12 timer 
daglig med i times middagshvil — ; isen var forholdsvis bra, og hun- 
dene hjalp os trolig med arbeidet. Temperaturen var temmelig lav 
(en dag helt ned til -r- 12 gr. C), og vi maa have afgivet et broget 
skue, mens vi i tykke islandske trøier uden jakke gik der svedende og 
pustende under temperaturforhold, som vilde bringe en Kristianiamand 
til at tage tilflugt til spadsertullupen. 



21 



Middagsrasten blev bestandig kortest mulig, da vi havde vanske- 
lig for at holde os vanne, naar vi ikke var i arbeide, 

Naar vi saa om aftenen efter en arbeidsom dag naadde frem til det 
sted, der var udseet til leirplads, kan det nok hænde, det smagte at 
fea sig noget varmt i livet og derpaa krybe i soveposen. Umiddelbart 
efterat alt var bragt frem, begyndte nogle med at reise teltene over 
baadene, medens den fungerende kok og hans medhjælper gav sig ifærd 
med maden, som i regelen var færdig, til teltene var reiste. Til under- 
lag under soveposerne inde i baadene brugte vi vore aarer og ski, der 
lagdes over tofterne, og vi fik saaledes et nogenlunde jevnt, om ikke 
netop noget mygt underlag. Vore klædesække tjente som hovedpude, 
og da vi ved et system snorer kunde hale teltet fast indtil baadens 
sider, fik vi et temmelig tæt og lunt sovested. Soveposerne var af 
godt renskind og særdeles varme, saa et par af os endog de første 
nætter tiltrods for de lo graders kulde klædte os fuldstændig af hver 
kveld. Da det imidlertid unægtelig var lidt koldt at gjøre fuldstændigt 
toilette hver morgen, og da desuden snart isen blev slig, at vi kunde 
være forberedte paa at blive purrede om natten for ispresning, maatte 
vi lade det være. Imidlertid vil mange med glæde mindes de hyggelige 
stunder, vi tilbragte i teltene om aftenen, idet vi ved en rygende pibe 
drøftede dagens begivenheder eller lyttede til Pedersens og Bjørvigs 
historier om alle de vidunderlige hændelser, de havde oplevet under sit 
lange fangstliv, indtil polarnattens stilhed og ro begyndte at øve sin 
\Trkning paa os, og lidt efter lidt blev den høie samtale og latter for- 
trængt af de trætte sovendes regelmæssige aandedrag. Efter en 7 — 8 
timers søvn blev vi purrede, og efterat vi var tøede op med en varm 
kop kaffe og en kjeks, faldt teltene, hvorefter snart alle mand og hunde 
var i sælen uanseet taage, kulde eller snestorm; det var saaledes ikke 
altid ublandet behageligt at bryde leir ; men humøret var i regelen godt, 
og det hjalp os over mangen vanskelighed. 

Den 28de og 29de mai var især uhyggelige dage. Flere af os 
beg)mdte at lide af sneblindhed, og der blæste en gjennemtrængende 
vind, der satte det lette, øverste snelag i slig bevægelse, at vi delvis 
havde fuldstændig snestorm. Om morgenen den 29de, medens endel 
af os var vendt tilbage fra leirpladsen for at hente en baad, som vi 
ikke første gang fik med, saa vi nede i snedriverne to mand, der 



22 



arbeidede sig frem imod os. Ved hjælp af en kikkert fik vi snart 
konstateret, at det var »Ragnvald Jarls« iste styrmand og en matros, 
og snart efter modtog vi af dem den sørgelige tidende, at vort præg- 
tige sldb laa som vrag, skruet istykker af de vældige ismasser. 

Paa veien østover mod leiren, hvor mr. Wellman var bleven til- 
bage, fik vi nærmere rede paa enkelthederne ved den for os skjæbne- 
svangre tildragelse. Formiddagen den 28de blæste der op en stiv kuling 
fra vest, hvilket bevirkede, at isen lidt efter lidt kom i sterk drift 
østover og saaledes ogsaa kom til at presse skibet mod den faste 
iskant paa den vestlige side af Waldenøen. Udover formiddagen hørtes 
enkelte knæk i skuden, saa man begyndte at ruste sig paa fl>^ni ng. 
Klokken 4 om eftermiddagen purrede vagtmanden alle paa dæk, da 
han fandt situationen truende. Isen laa nu pakket rundt skuden, c^ — 
pludselig sprang fortøjningerne, skibet gled noget bagover, hvorved det 
kom væk fra den beskyttende iskant udenfor, og det var nu klart for 
alle, at »Ragnvald Jarl« var redningsløst fortabt. I løbet af et k\'ar- 
ters tid havde isen presset ind hele bagbords side, dækket havde bøiet 
sig under det voldsomme tryk, og rummet fyldtes af vand og isklumper. 
Skibet blev dog hængende i dækket i en nogenlunde sikker stilling, saa 
man kunde faa bragt ned paa isen endel klæder, proviant, kul o. s. v. 

Ved ankomsten til leiren blev Wellman underrettet om den triste 
begivenhed, og som sædvanlig modtog han den rolig uden at fortrække 
en mine. Han fortalte os straks sin hensigt at vende tilbage til skibet 
for at forvisse sig om, at folkene ingen mangel skulde lide, og saa, i 
tilfælde de ingen hjælp trængte af os, gaa videre. Vi befandt os saa- 
ledes 1 1 o nordenfor Tromsø og skilt ved et ca. 20 norske mil bredt 
pakisbelte fra de steder af Spitsbergen, hvor fangstfartøier undertiden 
kan være at finde, saa situationen var ikke af de behageligste. 

I de tre dage, ntr, Wellman med følge var væk fra leiren paa 
sin tur tilbage til vraget, var der i teltene megen debat om vor stil- 
ling i det hele, og om hvilken beslutning chefen vilde fatte med hensyn 
til ekspeditionen. Forskjellige partier blev sendte ud for at undersøge 
isforholdene, og stadig fik vi den samme trøstesløse besked: Pakisen 
er absolut ufarbar nordover, og aabent vand kan ikke opdages. Sund- 
hedstilstanden var heller ikke god. Flere led af sneblindhed, og den 
uvante diæt i forbindelse med den noget uvorne drikken af snevand 



23 



bevirkede alvorlige forstyrrelser i fordøielsesorganerne. Værst gik det 
ud over Heyerdahly som paadrog sig et alvorligt anfald af dysenteri, 
der i løbet af et par dage forvandlede ham fra en geschæftig, kraftig 
arbeidskar til en udmattet invalid. 

Mr. Wellman vendte tilbage den iste juni og havde da hyret to 
af mandskabet fra »Ragnvald Jarl« med for isvandringen, nemlig dets 
andenstyrmand Ole Sandbu og en matros, Enok Hovde, begge villige, 
kraftige karer. Da skibsmandskabet paa Waldenø havde reddet til- 
strækkeligt baade af mad og klæder for sit behov, besluttede Wellman 
næste dag at drage videre østover for at undersøge, om man ikke ende- 
lig skulde træffe et sted, hvor ishindringerne nordover lod sig overvinde. 

Netop før vi skulde bryde leir, var vi saa heldige at faa skudt en 
bjørn, hvis kjød snarest mulig blev serveret saavel for folk som hunde. 
Dette var første gang, vi spiste bjørnesteg paa isen, og da allerede vor 
appetit paa »iskosten« var betydelig aftaget, smagte den os bra til- 
trods for den temmelig sterke bismag af tran. 

Efter i flere dage at have trukket paa tildels ujevn is i retning 
mod Kap Piaten paa Nordostlandet naadde vi endelig den 7de juni en 
større aabning i isen, hvilken satte os istand til at fortsætte reisen 
videre med aarer og seil. Rigtignok var ogsaa dennes hovedretning 
ost — vest, men vi nærede alle det haab, at kom vi paa den anden 
side af Kap Piaten, saa maatte vi ialfald der finde aabent vand eller 
passabel is nordover til Karl XII's 0, fra hvilket sted som udgangs- 
punkt reisen kunde fortsættes til det i indledningen nævnte Gillisland. 
Følgelig fik vi det travlt med at gjøre baadene istand for roning. 

Men hvad skulde man saa gjøre med hundene? Paa baadene var 
der knapt nok plads for folkene med deres betydelige bagage, be- 
staaende af soveposer, klæder, telte, ski osv., endsige for vore firfød- 
dede venner. Vi havde derfor intet andet valg end at skyde alle dem, 
der hidtil havde holdt ud strabadserne. Antallet var nemlig blevet 
formindsket, idet vi hver dag var nødte til at skyde nogle, der dels 
viste sig uduelige, dels var blevne skambidte af en eller anden af sine 
bidske kammerater. Den sidste rest af dem — 26 a 28 stykker — 
faldt derfor her den ene efter den anden for hr. Dahls morderiske rifie. 

Saa blev mandskabet fordelt paa de forskjellige baade. Paa den 
18 fod lange baad »Parry« placeredes de fire amerikanere samt Ellefsen 



24 



og Hovde, de fire Kristianiagutter fik den 12 fod lange »Kane«, og de 
øvrige 6 mand fik plads i »Lockwood«, der var af samme størrelse 
som »Parry«. »Parry« og »Lockwood« fik desuden hver to alumi- 
niumsslæder paa slæb. 

Efter 6 timers god roning naadde vi den faste is udenfor Kap Pia- 
ten, hvor vi trak baadene op paa et stort isflag og slog leir efter at 
have været i jevnt arbeide i 2iVs time i et træk, kun afbrudt af de 
knapt tilmaalte spisetider. 

Trætte og søvnige gik vi tilro, og snart hørtes kun vagtmandens 
taktfaste skridt paa isen. Søvnen blev imidlertid ikke af lang varighed. 
Efter et par timers forløb blev alle mand i hast purrede ud, da det 
isflag, baadene stod paa, begyndte at slaa revner paa kryds og tvers. 
Der var nemlig blæst op en vestenvind, som i en fei satte drivisblokke 
mod isflaget med saadan kraft, at det ikke kunde modstaa trykket. 
Alle mand begyndte derfor øieblikkelig i mere eller mindre mangelfuldt 
kostume at trække alt over paa et sikrere sted, og saa gik man 
tilkøis igjen. 

Da vinden den næste morgen fremdeles var frisk, besluttede vi 
os til at bruge seil. 

Før vi startede, blev der — ved intriger fi-a en af vore lands- 
mænd — foretaget den meningsløse forandring, at den lille »Kane« 
istedenfor en alumuniumsboks, som vi ønskede flyttet over i en anden 
baad, fik »Parrys« to slæder paa slæb. Da vi derfor heiste seil, viste 
det sig at være vanskeligt at holde baadene saa godt sammen, som 
forsigtighed krævede. Vinden frisknede nemlig stadig til og gik snart 
over til stiv kuling. De smaa aluminiumsbaade klarede sig udmerket i 
den temmelig høie sø, saalænge vi havde vinden i ryggen, og det gik 
lystig fremover i nogle timer. »Kane« kunde imidlertid ikke med de 
to tunge slæder holde jevnt med de andre baade, hvorfor den ved en 
»slæber« blev bundet fast til »Parrys« agterstevn. 

Pludselig opdager vi, at isen stænger aabningen ret forud og for 
at slippe at komme ned mellem de løse isflag svinges baadene sydover 
mod en liden bugt, der førte indover mod Nordostlandet. Vi fik saa- 
ledes bidevind, og da viste baadene sig fra sin svage side. 

Paa grund af den flade bund gik vi kun smaat fremover, men 
desværre saa meget mere til siden. Det var noksaa uhyggeligt at 



25 



sidde og se paa, at vi tomme for tomme drev af mod læ iskant, hvor 
bølgerne piskede vandet rundt de løse isflag til skum, og saa ikke 
kunne gjøre noget for at komme undaf faren. Pludselig tørner baadene 
naod de løse isflag, vandet sprøiter rundt om os over vore klæder, 
over soveposerne, og i et nu var baadene halvfulde af vand. Juell, 
der var »kaptein« paa vor baad, springer, fulgt af Heyerdahl og Dahl, 
ud paa de løse isflag, hvor de, staaende i vand til over knæet, lemper 
»Kane« mellem de løse isstykker indover mod den faste iskant, medens 
jeg fik ordre til at holde baaden klar af slæderne, der huggede vold- 
somt mod baadens tynde plader. Inden kort tid var »Kane« og slæ- 
derne bragte i sikkerhed ind paa den faste is, og saa blev »Parry« ved 
Hovdes og Ellefsens hjelp i en fei bragt efter med alle amerikanerne 
siddende i. 

Wellman fortalte senere, at han var ikke opmerksom paa faren, 
før baadene var midt indimellem isflagene, og først blev rigtig klar 
over situationen, da han fandt sig siddende i god behold i »Parry« 
inde paa den faste is. Pedersen havde med »Lockwood« været saa 
forsigtig at svinge op i tide, saa han undgik den skjæbne, der ram- 
mede os. 

Den næste dag gjorde vi et fortvivlet forsøg paa at forcere os 
igjennem pakisen nordover mod Karl XII's ø. Isen var imidlertid saa 
voldsomt skruet, at vi kun langsomt kom fremover. Der var ogsaa en 
anden grund, som jeg vil opholde mig lidt nærmere ved. 

Som før nævnt anstillede endel af os under reisen opover mod 
Tromsø en prøve paa »iskosten«. Vi kom da til det resultat, at de 
2$ unzer (ca. 0.75 kg.), der var bestemt som ration for hver mand pr. 
dag, var fuldkommen tilstrækkelige. Allerede de første dage paa isen 
merkede vi, at rationen var knap, og den havde hele tiden en sterk 
tendens til at formindskes, saa at vi tilslut efter en temmel^ sikker 
beregning kun fik 13 — 14 unzer istedenfor de reglementerede 25. Naar 
man saa tager i betragtning det haarde arbeide, vi havde at udføre, og 
den umaadelige appetit, man altid faar paa disse bredder, saa er det 
ikke at undres over, at maven begyndte at knurre. Det er mig endnu 
den dag i dag umuligt at fatte de grunde, der bragte vore overordnede 
til at sætte ned rationen til det halve, samtidig som vi holdt paa at 
trække i vort ansigts sved paa den ene proviantslæde tungere end den 



26 



anden ; men dem om det. Faktisk er det : Vi sultede hver eneste ' 
dag i de tre første uger paa isen. Om man vil have beviser, er det ' 
ikke vanskeligt at nævne dem. Jeg saa paa den tur en mand med 
synligt velbehag spise en stor portion kaflfegrud for, som han sagde, 
ialfald at have følelsen af, at maven ikke var ganske tom. I de første i 
dage, efterat hundene var skudte, levede vi høit paa de sidste lev- ' 
ninger af hundekjeksen ; men snart tog det ogsaa en ende paa den, og 
saa havde vi kun at resignere. 

Paa turen udover havde vi atter en af de oplevelser, som man tfl 
enhver tid maa være forberedt paa, naar man færdes i pakisen. W 
havde en nat slaaet leir paa et større isflag lige ved en høi væg af 
opskruede isblokke. Medens vi ligger i vor bedste søvn, farer vi i 
veiret ved vagtmandens uhyggelige raab: Op alle mand I Isen skruer. 
Søvndrukne styrter vi ud og ganske rigtig! Den høie isvæg bevæger 
sig jevnt fremover mod baadene, idet den knuser alt, den træffer paa 
sin vei. I en fart kapper vi tougene, der holdt teltene fast, og saa 
Idemmer aUe mand paa med at flytte vore eflfekter væk fra vor farlige 
fiende, der allerede havde knebet et isanker fra os, før vi kom til. 
Heldigvis slap vi denne gang med skrækken, idet skruningen pludselig 
stoppede, og resten af natten fik vi sove i ro. 

Isen blev snarere værre end bedre, jo længere vi kom udover, og 
efter et par dages stridt arbeide, i hvilken tid vi kanske havde avan- 
ceret en mil, opgav vi forsøget. I temmelig daarligt humør satte vi 
saa kursen indover mod Nordostlandet igjen. Den evindelige haabløse 
kamp mod de vældige ismasser og den gnavende hunger begyndte saa 
smaat at nedslaa vort mod og knække vor energi. 

Vi satte kursen lige paa en fremspringende høi pynt af Nordost- 
landet, der ligger ca. 2 mil østenfor Kap Piaten, og som amerika- 
nerne døbte: Kap Gresham; men uagtet vi neppe var mere end Vs 
mil fra land, kunde vi dog ikke klare det paa en dag, da isen var 
vanskelig og vi selv temmelig afkræftede. Vi var derfor nødte til at 
slaa leir allerede kl. 5 om eftermiddagen i en afstand omtrent V* mil 
fra land. Da vi her kunde vente at finde drivved, blev tre mand 
sendte afsted for at forsyne sig med endel. Efterat teltene var reiste 
og leiren i orden, tog mr, Wellntan kikkerten og gik op paa en høi 
isblok for at se efter, om vedhenterne snart var i anmarsch. Han gav 



27 



os da en underretning, som bragte vore tænder til at løbe i vand. 
Istedenfor at samle drivved var mændene ivrig optagne med at skyde 
ren, og snart kunde han melde os, at flere dyr var blevne deres bytte. 
Med utaalmodighed afventede vi de heldige jægeres komme, og 
glæden blev stor, da vi fik den for os velbehagelige efterretning, at deres 
fangst bestod af ikke mindre end 8 rensdyr. I en fart kom kogekarrene 
over ilden, medens nogle af de mest forsultne ikke kunde modstaa den 
fristelse at stille sin hunger med det endnu varme renkjød i raa tilstand. 
Bjørvig havde benyttet den blandt fangstfolk ikke usædvanlige fremgangs- 
maade at tage sig nogle gode drag af det friske renblod, hvoraf hans 
slqæg endnu bar tydelige spor. Dette blev den første aften siden af- 
reisen fra »Ragnvald Jarl«, vi gik tilkøis nogenlunde mætte. Den føl- 
gende dag naadde vi land ved firetiden og øieblikkelig gav vi os ifærd 
med renkjødet. Vi spiste det præpareret paa alle maader: i raa, kogt 
<^ st^t tilstand, og resultatet blev derfor ogsaa forspiselse over hele 
linjen. Imidlertid vendte med de mætte maver vort gode humør tilbage, 
og der var lang tid, siden leiren havde gjenlydt af saa megen glad 
skjemt og frisk latter som denne aften. Selve leirpladsen var ogsaa 
efter omstændighederne meget komfortabel. Teltene var reiste paa en 
20 — 30 meter bred strandbred, der var bedækket aftør sand, og nedad 
bjergskraaningerne rislede der fra de ovenfor liggende bræer flere bække, 
der skaflfede os en rigelig forsyning af friskt vand, hvilket smagte os 
aldeles fortrinlig, idet vi i de foregaaende uger havde været nødte til at 
bruge smeltet sne som drikkevand, og dette blev os i længden usmage- 
ligt. Nogen nævneværdig vegetation var der ikke, idet kun hist og her 
et lidet mosetæppe dækkede over den golde jordbund. 

Fra Kap Gresham blev det første »returning party«, bestaaende 
af Sandbu, hersen, Heyerdahl og Winship, sendt tilbage til Waldenøen. 
Heyerdahl var fremdeles mat efter sygdommen, og Winship havde 
fundet ud, at det alligevel var mere >fun« blandt studenterne i Liége 
end blandt trækdyrene paa Spitsbergen, saa de var begge vel for- 
nøiede med at faa vende tilbage. Sandbu og Iversen derimod, der 
netop for sin styrkes skyld var Vcilgte ud, forat partiet skulde komme 
sikkert tilbage, var mindre fornøiede med sin skjæbne. 

Den 17de juni drog saa disse fire under de gjenværendes hurra- 
raab afsted med »Kane« og 25 dages proviant efter at have taget en 



28 



hjertelig afsked med sine fæller. Begge de to første dage havde cfc 
hjælp af os, saa de avancerede hurtig. Vi var paa en af disse tun 
saa heldige at skyde 4 rener til, saa nu havde vi ialt 12. 

Ved Kap Gresham laa vi i 4 dage, da vi satte kursen over Dove'i 
Bay tn Indre Reppsø. Paa denne tur fik Bjønng atter anledning til 2 
øve sine kunster med sin gamle ven isbjørnen. 

En vakker, solblank dag, medens vi holdt middagsrast paa isen, fil 
vi se en forsulten isbjørn, der gik om og snusede efter en god kobbe 
steg (kobbe er fangstfolkenes almindelige navn paa sæl). Da vi fo 
øieblikket var altfor vel provianterede med renkjød til at sætte pris paa 
bjørneskinker, besluttede vi os til i god ro og mag at iagttage da 
under dens forsøg paa at fange sæl. Det traf sig saa heldig, at netoj 
en storkobbe laa oppe paa isen i en 500 alens afstand fra baadetu 
og strakte sig magelig i det deilige solskin. Sælen pleier nemlig altk 
at holde oppe nogle huller i isen, da den engang imellem maa søge o(i 
for at aande, og af og til forlader den ogsaa sit vaade element for al 
krybe oppaa. Da gjelder det for isbjørnen at passe paa at slaa dea 
ihjel, før den faar anledning til at jumpe nedi igjen; thi uagtet bjørnen 
er en udmerket svømmer, er dog kobben dens mester i denne idræt 

Nuvel, bjørnen faar øie paa kobben og sniger sig, stadig smygende 
bag isblokkene, indpaa den. Da den var kommen paa en 20 skridts 
afstand, tager den et par vældige spring og slaar efter kobben med 
forpoten. Denne er den imidlertid for snar og jumper nedi hullet 
uskadt. Bjørnen dukker er par gange hovedet og forkroppen nedi fof 
ligesom at kige efter sit rømte bytte. Da fanges dens opmerksomhed 
af en ny kobbe, der pludselig viste sig i en 50 alens afstand fra baa- 
dene, og nu gjaldt det at faa tag i den. 

Den sidste kobbe var ingen anden end vor ven Bjørvig, som med 
den uundværlige skistav i haanden var sprunget frem og havde placeret 
sig paa maven bag en isblok, medens bjørnen foretog sine dukkerter. 
Og nu fulgte der en yderst komisk scene. Bjørvig, der følte sig tr>^, 
da han vidste der stod mænd med ladede rifler bag ham, sparkede 
lidt med benene, og bjørnen kunde ikke modstaa udsigten til at faa en 
»bedre middag«. Idet den snart gik paa fire, snart reiste sig op paa 
to for at faa rigtig godt overblik over terrænet, nærmer den sig Bjor- 



29 



wg paa en 20 — 30 skridt, medens Dodge med sit fotografiapparat tar 
det ene øiebliksfotografi efter det andet af den. 

Da vi syntes, den var kommen Bjørvig nær nok, fik Franklin, 
der stadig stod sigtende paa bamsen med fingeren paa aftrækkeren, 
ordre til at skyde men traf ikke. Bjørnen fik det pludselig meget travlt, 
lod stegen fare og fløi »like a devil«, som doktoren udtrykte sig, bort- 
igjenneni pakisen. 

Til indre Reppsø kom vi St. Hansaften og blev liggende der til 
iste juli i forventning om bedre is; men som sædvanlig blev vore for- 
ventninger skuffede. Solen tærede voldsomt paa isen, saa vi kunde se, 
jit den stadig blev mere »raadden«, og der manglede nu bare en frisk 
søndenstor];n for at faa veien klar til seiling nordover mod Karl XII' s 0; 
men stormen kom ikke, og da vi fandt det usikkert at vente længere, 
besluttedes det, at et sidste forsøg paa at trænge nordover skulde 
fflores med en af baadene og otte mand. »Lockwood«, der havde 
klaret sig bedst under trækningen, blev da valgt til at følge med nord- 
over, medens det nye »returning party«, bestaaende af dr. Mohwiy 
Franklin^ Dahl og Havde, skulde have »Parry«. Dog skulde disse 
vente 5 dage for at se, om vi kom nogen vei udover. 

Den iste juli tog vi en hjertelig afsked med hverandre, og saa 
satte vi med »Lockwood« over det en halv mil brede sund, der ad- 
skiller indre og ydre Reppsø. Havde isskruningeme været svære der, 
hvor vi havde færdes før, saa fik vi paa nordsiden af ydre. Reppsø se 
dem i al sin vælde. Paa grænsen mellem den faste iskant rundt øen 
og den drivende pakis maalte vi etsteds høiden af en opskruet ismasse 
og fandt den at være 30 fod. Udenfor dette høie gjærde af skrueis 
laa saa pakisen udover saa langt, vi fra øens top kunde øine, og det 
var ikke fast, solid is, men den var brukket op i smaa klumper, saa 
vi ikke paa den hele, endeløse flade kunde opdage et flag saa stort, 
at vi med rimelighed kunde slaa leir paa det. Fremdeles laa hele 
ismassen og drev østover med betydelig fart. 

Under saadanne omstændigheder vilde det have været komplet 
meningsløst at forsøge paa at komme frem. Saa nødig vi end vilde, 
havde vi derfor intet andet valg end at bestemme os for at returnere. 
Tiden var jo ogsaa saa langt fremskreden, at vi under enhver omstæn- 



30 



dighed ikke vilde have kunnet naa stort længere end til Karl XII's i 
hvis vi skulde mene paa at naa Norge til høsten. 

Vi maatte altsaa nu — den 4de juli — efter at have arbeidi 
haardt siden den 24de mai lide den tort at være nødt til at vende ud< 
engang at have rukket op til den bredde, vi med »Ragnv^ald Jar 
naadde den i8de mai. Vi forenede os allerede den følgende dag tth 
»Parry«, og saa begyndte tilbagetoget. 

Solen havde i løbet af de 14 dage, der var hengaaede, siden vi ko 
ind mod indre Reppsø, fuldstændig ødelagt isen, saa tilbage marsch« 
blev temmelig fugtig. Hvert øieblik faldt en eller anden gjennem de 
skrøbelige is snart til knæs og snart op under armene, og det kund 
være noksaa komisk for dem, der trak paa den ene side af baaden, * 
betragte kameraterne ligeoverfor. Snart forsvinder den ene, snart de 
anden ved baadsiden for saa et øieblik senere at komme tilsyne spyi 
tcnde og med et eller andet kraftord paa læben. 

Den 8de juli vil længe blive erindret af ekspeditionens medlemmer 
specielt af mig. 

Det var en taaget, uhyggelig dag, og det bedrede heller ikke 
vort humør, at vi var nødte til at gaa vaade hele tiden fra morgen ti 
kveld. Ved 8-tiden om aftenen var vi med den første baad naaet op 
til det isflag, vi havde bestemt som leirplads, da jeg, idet jeg skulde 
hoppe over en spræk,' glider med foden. Jeg falder derved ned paa 
den anden side af sprækken i en noget uheldig stilling, der høres et 
tydeligt knæk i mit venstre ben — og der laa jeg. »Der røg foden 
din«, sagde Bjørvig, der stod mig nærmest. Heldigvis viste det sig 
ikke at være brud paa læggebenet, som vi først antog; men det var, 
som doktoren oplyste mig om, en mere end almindelig lei forstuvning 
samt et brud paa lilletaabenet. Man tænke sig min sindsstemning, da 
doktoren gjorde mig opmerksom paa, at der ikke kunde være tale om 
at bruge foden de første 2 — 3 uger. Det kjedelige uheld satte hele 
ekspeditionen i daarligt humør, og der var ganske tyst og stille i teltene 
den kveld. 

Den følgende dag fortsattes reisen i sneslud og taage indover mod 
Nordostlandet, som efter meget stræv naaddes udpaa eftermiddagen. 
Jeg fik her gibsbind paa foden og maatte senere trækkes i baad helt 
til Waldenøen. 



31 



Det skal siges til mine saavel norske som amerikanske kame- 
raters ros, at jeg under hele denne lange tur ikke hørte en eneste 
ytring, der udtrykte misnøie med den forøgede byrde. Alle var tverti- 
mod den hele tid særdeles opmerksomme og elskværdige, og mr. Well- 
man udtrykte sin mening i følgende ord, som jeg citerer i ordret over- 
sættelse: »Den hele ekspedition er ikke værdt saa meget, at en mand 
for dens skyld skal risikere at blive krøbling for livet«. 

De følgende dage gik veien langs Nordostlandet til Kap Piaten og 
saa ret mod Waldenø. Paa denne tur benyttede man sig adskillig af 
de smaa ferskvandssøer, som det vrimlede af overalt, idet den stærke 
solvarme havde smeltet mesteparten af snelaget over isen. Som oftest 
var vandet saa dybt, at baadene kunde flyde her, og saa trængtes der 
bare et par mand ved forstevnen til at holde kursen. Dette lettede 
naturligvis arbeidet en hel del, og vi sparede desuden tid, da man 
paa denne maade avancerede hurtigere, end om man skulde have 
trukket. 

Reisen forløb uden synderlige afvekslinger, til vi naadde Waldenø 
den 22de juli. Vi blev allerede, medens vi endda var ca. en mil væk, 
opdagede af mandskabet der og hilset med dynamitsalut fra toppen af 
øen. Sandbu og Iversen mødte os ude paa isen og ønskede os hjer- 
telig »velkommen tilbage«. En ting slog os, straks vi traf dem, og 
det var deres lyse ansigtsfarve. Vi havde nu i de to maaneder, der 
var forløbne, siden vi forlod Waldenø, kun været vante til at se »eks- 
peditionsansigter«, der alle var fuldstændig mørkebrune paa grund af 
den intense solvarme, og muligens ogsaa af en anden grund, som jeg 
ikke vil nævne her i civilisationen. Vi satte igjen baadene paa øst- 
siden af øen, og snart sad vi bænkede, hver med en rygende kaffekop 
og en stor biscuit i haanden, rundt et bord inde i det rummelige telt, 
som Bottolfsen havde ladet gjøre istand af »Ragnvald Jarls« indbjergede 
seil og master. 

» The reiurning partys havde truffet god is og havde allerede 
naaet Waldenø 5 dage, efterat de havde forladt os. Bottolfsen havde 
ventet paa bedre Lsforhold 'helt til 28de juni, da han sammen med 
Heyerdahl, Winship, Welstfålt og en af matroserne, Johan Hovde, over 
isen var draget sydover med »Kane« for at skaffe en skude, der kunde 
afhente de resterende 5 mand af skibsbesætningen og ekspeditionen. 



82 



Saavel før som efter hans afreise havde man arbeidet ude paa skibet 
for at redde, hvad reddes kunde; der var saaledes bragt iland om- 
trent alle ekspeditionens effekter samt en god del af sldbsprovianten, 
og vi fik paa grund heraf til vor glæde anledning til at bytte deo 
magre iskost med mere solid mad. »Ragnvald Jarl« havde holdt 
sig oven vande til den I2te juli, da den tilslut drog tilbunds, og nu 
var der kun en vraggodshaug, der angav det sted, hvor skuden havde 
ligget. 

Det var ganske merkeligt at se, hvor hurtig den kraftige kost vir- 
kede. Medens vi ved tilbagekomsten alle var mere eller mindre afpil- 
lede, varede det ikke mange dage, før de magre kinder begyndte at 
rundes; men saa smeltede ogsaa rigtignok proviantforraadet meget hur- 
tig ind, efterat vi var blevne saa mange om det. 

Efter vor tilbagekomst til Waldenø hvilede vi os godt ud efter 
strabadserne paa isen. Vi bestilte ikke stort andet end at sove, spise, 
drikke og spille whist. Stadig var nogen paa udkig oppe paa øens 
top, om isen skulde vise tilbøielighed til at sætte fra land, saa vi kunde 
faa aabent farvand sydover. 

Endelig efter at have opholdt os der næsten 14 dage, saa det ud 
til at der skulde blive en forandring, og vi besluttede os derfor til at 
forlade øen med den plan først at reise over til Nordostlandet og saa 
følge dettes vestkyst sydover til Hinlopen, hvor vi kunde have chance 
for at finde en eller anden fangstskude. Skulde det sidste mislykkes, 
var det vort haab at naa Danskeøen med vore baade for saa der at 
oppebie Bottolfsens tilbagekomst fra Norge. 

Vi var ialt 19 mand, som skulde forlade øen. Forat vi kunde 
blive sat istand til at faa med saa meget som muligt af vore klæder, 
proviant og lignende, blev to af »Ragnvald Jarls« baade, som det var 
lykkedes at redde — den ene rigtignok i yderlig ramponeret tilstand — , 
efterseede og reparerede. 

Efter at have stuet ned i baadene det værdifuldeste af vore ef- 
fekter samt proviant for en maaned, reiste vi saa sydover den 4de 
august mod Nordostiandets Nordkap, som vi naadde efter 3 — 4 timers 
god roning gjennem de trange sprækker i isen. Reisen nedover gik 
over forventning heldig, idet vi kun paa et eneste sted traf paa et is- 



33 



belte, som baadene maatte trækkes over. Ellers havde vi delvis god 
seDvind, og vi avancerede derfor temmelig hurtig. 

I den tid, vi havde været væk, havde ogsaa Spitsbergenlandet fuld- 
stændig forandret udseende. Det var nu fuldstændig bart langs stranden ; 
undertiden kunde vi være saa heldige at faa slaa leir paa et blødt 
moseteppe, ja det hændte endog, at vi gik og flottede os med en 
blomst i knaphullet. Drivved af alle sorter var der i rigelig mængde 
overalt paa stranden, saa at vi hver nat paa vagten kunde hygge os 
ved et prægtigt baal. I det hele var det en hyggelig tur. Den 6te 
august, da vi netop svingede baadene udaf løsisen inde i Brandy Bay 
med kurs for Lavøeme, fik vi se en seilskude langt nede i den vestlige 
horizont, og snart vaiede det amerikanske flag fra mastetoppen paa 
chefsbaaden. Til vor glæde saa vi i kikkerten, at det norske flag blev 
heist paa skuden til tegn paa, at vi var blevne bemerkede, og udpaa 
natten gik vi alle ombord i ^fBerentine^, der eiedes og førtes af kaptein 
"Johnsen fra Tromsø. Efter en del parlamenteren blev kapteinen og 
chefen enige, seilene blev heiste, og vi stod saa nedover mod Danske- 
oen. »Berentine« var en ganske ny jagt, som laa deroppe paa sæl- 
fangst, Og ellers en udmerket seiler, som i god vind kunde gjøre sine 
lo knob. 

Efter et par dages reise kom vi til Danskeøen, hvor w'iXrdX Meyer- 
dahl og Øyefi, begge i bedste velgaaende, og fik af dem høre beret- 
ningen om »Kanes« eventyrlige reise fra Waldenøen til Danskeøen, som 
nærmere vil blive omtalt senere. 

Mr. Welltnan var en stund i tvivl, om han skulde slaa sig tilro 
paa Danskeøen og vente paa Bottolfsen, eller om han skulde reise 
videre med det samme og søge at naa ham i Tromsø. Resultatet blev, 
at vi hurtigst mulig førte ombord vort vinterforraad og satte kursen 
mod Norge, efterat Wellman for det tilfælde, at vi ikke skulde naa 
Bottolfsen i Norge, havde givet ham besked i et brev, som blev lagt 
igjen paa bordet inde i mr. Pikes hus. Paa turen nedover havde vi 
omtrent hele tiden taage, saa vi kun et par gange fik anledning til 
at se Spitsbergen; et par dage efter afreisen fra Danskeøen praiede vi 
turistdamperen »Lusitania«, der bragte os aviser og et par breve. Vi 
fik da ogsaa vide, at Bottolfsen paa Tromsø forgjæves søgte efter et 
passende dampskib, der kunde føre os nedover. 



34 



Ombord i »Berentine« indrettede vi os saa godt, det lod sig gjore, 
naar 35 mand skal have plads paa en liden jagt. Amerikanerne blev 
placerede i kahytten, og vi øvrige indrettede os paa bedste maade i 
rummet under dæk, hvor vi mellem spæktønder og proviantkasser an- 
bragte vore soveposer. Det var jo ikke det mest komfortable logi, vi 
paa den maade fik, da underlaget blev noget haardt og ujevnt, og 
det halvraadne sælspæk udbredte en afskyelig stank. Men vi var ikke 
egentlig forvænte fra før af heller. 

Efter 10 dages seilads kom vi til Tromsø den i6de august og fik 
der høre, at Bottolfsen var reist nordover med »Malygen« en 3 — 4 
dage før vor ankomst, medbringende en hel del proviant og al vor 
brevpost. Det viste sig nemlig umuligt for ham at opdrive et damp- 
skib for en nogenlunde rimelig leie, og han maatte da nøie sig med en 
seilskude igjen. Paa Tromsø blev vi i nogle dage, i hvilken tid vi bl. 
a. atter nød godt af hr. konsul Aagaards gjestfrihed, og efterat eks- 
peditionen ved en særdeles belivet souper hos Wellman havde drukket 
et afskedsbæger i skummende montebello, reiste vi til vore respektive 
hjem. Amerikanerne blev igjen en tid for at vente paa Bottolfsen ; men 
det lykkedes dem ikke at træffe ham, da han først ankom til Tromso 
dagen efter deres afreise. 



Ekspeditionen var saaledes som saa mange andre endt med skuf- 
fede forhaabninger og uden resultat. Det kunde kanske til slutning være 
paa sin plads at give en kort kritik af planen, udrustningen osv. Det 
har været indvendt mod den første, at ruten over Spitsbergen allerede 
før ved gjentagne forsøg saa grundig har vist sig umulig, at flere forsøg 
kunde ansees overflødig. Det kan vistnok være saa, at man ad denne 
vei ikke har stor chance for at naa polen; men selv mr. Wellman 
nærede vistnok heller ikke saa store forhaabninger. Som før nævnt 
trodde han ad denne vei at have god udsigt til dels at sætte rekord 
og dels at faa bragt paa det rene spørgsmaalet om eksistensen af 
Gillis-land. Denne vei til polaregnene har den ubestridelige fordel, at 
man her i vaarmaanederne med skude kan naa høiere op end kanske 



35 



noget andet sted i polaregnene. Man kan saaledes begynde det egent- 
lige arbeide med trækning uden at være afslappet ved en overvintring, 
og det fra en bredde, som man ad de andre ruter kun i heldigste til- 
fælde vilde kunne naa i høstmaanederne, og det er ikke sjelden, at isen 
nordover fra Syvøeme har været seet liggende i store, optil flere eng. 
mil lange floer, idet en forudgaaende kold vinter har givet isen større 
modstandskraft mod de voldsomme ispresninger. Nordenskjold nævner 
saaledes, at han to gange fra Syvøerne har seet isen ligge som en eneste, 
næsten helt jevn flade nordover, og dette bragte ham ogsaa til at sætte 
igang sin polarekspedition i 1872. Vaaren 73 viste det sig imidlertid, 
at ispresningen havde malet isflagene op i smaabiter, og skruet disse 
sammen paa en maade, der gjorde al fremtrængen umulig. Undertiden 
ligaer havet udpaa sommeren aabent nordover saa langt, man fra Syv- 
øeme kan øine, saa man under saadanne omstændigheder maa kunne 
gjøre rining paa at naa en bredde af ca. 82 ® med skude. Sligt 
hører naturligvis til undtagelserne, men man maa ogsaa under slige 
foretagender stole paa sit gode held. 

Med hensyn til ekspeditionens ledelse var vi alle enige om, at en 
elskværdigere og samtidig mere energisk fører kunde man ikke faa. 
Han forstod at vinde sine folk, saa man med god lyst udførte hans 
befalinger uden at knurre. 

Ekspeditionens svage side var hundene. Det viste sig temmelig 
snart, at mr. Wellman havde forregnet sig her, idet han gik ud fra, at 
det paa en sommerekspedition ikke var nødvendigt at benytte dyr, der 
var vante med forholdene. I det store og hele kan man derfor sige, 
at de medbragte 52 hunde havde vi liden eller ingen nytte af. 

Af ekspeditionens mandskab var ubestridt nordmændene baade 
de kraftigste og mest udholdende, Det viste sig ogsaa, at mænd over 
en vis alder ikke var i besiddelse af den smidighed, som ofte ud- 
kræves, idet man selvfølgelig ofte kan komme i situationer, hvor det 
gjælder at handle hurtigt og kvikt. Blandt udlændingerne kunde vistnok 
udvalget af mandskab have været foretaget paa en noget heldigere 
maade. 

De tre aluminiumsbaade samt bokser og slæder af samme metal 
viste sig i det hele at være bra, specielt de første. Jeg kan vanskelig 

tænke mig, at træbaade af samme størrelse vilde have klaret alle stra- 

3* 



36 



badser under trækningen paa en saadan maade som de lette alumi- 
niumsbaade, for ikke at tale om, at disse vilde have faaet en betydelig 
større vægt. Det kunde dog ikke undgaaes, at alle aluminiumsgjen- 
stande, der ofte kom i berøring med søvand, blev angrebne af dette, 
og det tør derfor være muligt, at metallet ikke vilde egne sig til 
anvendelse paa en fleraarig ekspedition. For vor sommerekspedition 
viste det sig imidlertid fuldtud tjenligt. 

Naar ekspeditionen fik et saa uheldigt udfald, maa dette efter min 
mening tilskrives de eksceptionelt ugunstige naturforhold, der stadig 
spottede alle anstrengelser, al møie; men tiltrods for dette vil vistnok 
alle medlemmer være enige i, at de ikke for nogen pris vilde have 
denne rcise med dens mange stabadser og oplevelser ugjort; thi en 
slig tur horer til de minder, som aldrig glemmes. 



37 



Tillæg. 



„Kanes'' reise langs Spitsbergens vestkyst. 

(Af Trygve Heyerdahl). 



Vi fire mand, Sandbu, Iversen, Winship og jeg, der forlod ekspe- 
ditionen ved Kap Gresham den 17de juni, kom i god behold den 
23de til Waldenøen. Isforholdene og veiret var paa denne vor fart saa 
gode, som vi kunde vente. 

Paa Waldenøen fandt vi da Bottolfsen og skibsfolket, der havde 
indrettet sig godt og komfortabelt i det improviserede seildugshus. 
Nede ved iskanten laa endnu >Ragnvald Jarl«, ribbet og ødelagt, færdig 
til at gaa tilbunds bare isen gik op rundt den. 

Vort liv her paa Waldenøen var et rent velvære mod, hvad vi 
havde været vante til. Vi spiste og sov og hvilede os rigtig godt ud. 
Men hvordan i al verden skulde vi komme sydover herfra? 

Isen laa skruet tæt og pakket saa langt vi øinede, og udsigten til, 
at et eller andet fangstfartøi vilde kunne naa hidop, var yderst liden. 

Noget maatte imidlertid gjøres, baade for at skaffe ekspeditionen 
og skibsfolket skude og bringe den for mr. Wellman saa værdifulde 
post til Norge. 

Bottolfsen foreslog da, at nogle af os skulde tage lille »Kane«, 
den mindste alluminiumsbaad, som vi fire havde havt med fra Kap 
Gresham og med denne trække sydover langs Spitsbergens vestkyst til 
vi traf aabent vand. Skude vilde vi nok altid da støde paa, da fangst- 
fartøierne stadig følger iskanten. 

»Kane« var bare 12 fod lang, saa nogen sjøbaad var den ikke; 
men vi haabede da paa, at vi væsentlig vilde faa med trækking over 
is at gjør og at vi ikke, som vi senere kom til, skulde blive udsat for 



38 



at ro time paa time i storm og sneslask. Vi tog daglig flere ture op 
paa »udsigten« for at se, om isen ikke vilde give sig; men flere dage 
itræk havde den det samme trøstesløse udseende, indtil der endelig den 
27de juni begyndte at kule op med østlig vind og da vi samtidig fra 
fjeldet paa Waldenøen gjennem kikkert tydelig kunde se, at Hinlopen- 
strædet, det stræde, der skiller Nordostlandet fra Vestspitsbei^en, var 
klar for is, blev det bestemt, at vi dagen efter skulde »starte« med 
»Kane«. 

Vi var fem mand, der blev med : kaptein Bottolfsen, Johan Hovde, 
Winship, Wåstfålt og jeg selv. Wastfålt ntaatte vi desværre tage med, 
væsentlig af den grund, at hans upopularitet blandt skibsfolket, naar 
Bottolfsen drog sin vei, kunde have havt kjedelige følger baade i den 
ene og anden retning. 

Denne dag saa det saa lyst ud for os. Østlig vind og ingen is 
paa strædet. Sandsynligheden talte da for, at vi efter ikke mange dages 
arbeide vilde træffe en skude og saa vilde resten gaa glat. 

Saa var vor tro den dag. Men havde vi forudseet, hvor mange 
gjenvordigheder og farer, savn og kulde, vi gik imøde paa denne vor 
eventyrlige færd med »Kane«, før vi omsider traf et fartøi, ja da tror 
jeg næsten, vi havde betænkt os en smule og fundet det bedst at 
blive, hvor vi var og seet tiden an. 

Imidlertid! Tiden var kostbar og det gjaldt at n)^e enhver 
chance. 

Den 28de juni, maanedsdagen efter »Ragnvald Jarls« forlis, blev 
vi enige om at drage afsted. Proviant, bestaaende væsentlig af skibs- 
brød og endel hermetik, omtrentlig for en tre ugers tid, blev pakket 
ned i en aluminiumsboks, vi havde havt med os fra Kap Gresham; 
desuden tog vi med telt, sovesækker, ski, kogekar etc. Da enhver 
gjerne vilde have med saa meget klæder som muligt, blev følgen, at 
»Kane« blev rent overlastet, saa vi allerede paa Waldenøen blev nød- 
sagede til at lægge igjen en hel del. 

Paa denne baadfærd herskede der det bedste kameratskab, naar 
undtages at Wåstfålt paa forskjellig vis dels ved mangel paa vilje til 
at arbeide dels ved andet slet forhold mangen gang gjorde os det 
broget. 



39 



Vi vilde saa vidt muligt holde os langs land og slaa leir paa 
fjæren, da vi her vilde finde nok ved til kogningen. Desværre var 
der nu blevet nordvestlig vind og isen blev sat mod land igjen og 
beg>'ndte at skrue. Vore forhaabninger om at træffe aabent vand paa 
> Strædet« saa det skralt ud med, hvis denne vind skulde vedvare. 

Ved Vs5 tiden om eftermiddagen stod vi færdige til at drage 
afsted. Skibsfolket sendte os til afsked en vældig salut med tre dyna- 
mitskud. Selv var vi visse paa et godt udfald, og drog trostig ivei. Isen 
var styg det første stykke, men eftersom vi nærmede os Nordkap paa 
Nordostlandet blev det bedre. Vi kom bra langt den første dag, 
ca. 2V2 norsk sømil, og slog leir ved land og fik en god søvn, kun 
afbrudt naar vagtmanden kom og purrede. Og vagt havde vi veksel- 
vis 2 timer hver nat, lige til vi kom over »Strædet«. Paa afvekslende 
god og slet is avancerede vi godt og vel langs Nordostlandet og havde 
i de første dage godt veir. Paa Brændevinsbugten skjod vi en diger 
bjørn, hvoraf vi tog med os endel i baaden, og som kom os godt med 
siden. Paa veien fra Lavøen og over til Skjoldpynt, den pynt paa Nord- 
ostlandet, hvor Hinlopenstrædet tager sin begyndelse, kom vi ud i en 
svær snestorm fra vest. Gjennem snekav og sørpe-is drog vi ivei over 
mod Skjoldpynten, hvor vi endelig efter 16 timers anstrængende drag- 
ning i stygveir kunde slaa leir paa land. Efter teltslagningen tog vi en 
trip op paa høiden for at se, hvordan det stod til med isen paa »Stræ- 
det«. Desværre, de sidste dages vestlige vinde havde kjørt isen ind 
igjen og nu laa hele »Strædet« opfyldt af bare »damned packicc«, som 
Winship udtrykte sig. Hvad var nu at gjore? Isen laa tSt!t pakket 
allevegne, saa udsigten til at træffe skude var saare ringe, og at be- 
gynde med at trække baaden over den svære is vilde blive et stridt 
arbeide og forbundet med stor fare for at komme i drift med isen 
og blive kjørt lige tilhavs. Vi bestemte os til at ligge over her en 
dag og se, om ikke vinden kunde slaa om til østlig og sætte isen ud 
igjen. Vi tog baade en og to ture langt indover og op paa et høit 
fjeld for at se, om der ikke skulde være antydning til aabning i isen 
Men den var og blev pakket. Saa besluttede vi, trods fare for at 
komme i drift, at drage ivei med kurs for Verlegen-Hook-pynten paa 
den anden side »Strædet« paa Vestspitsbergen. Det var ca. 5 norske 
mil over, og vi beregnede at greie det paa ca. 5 dage. Næste dag 



40 



drog vi afsted og arbeidede os fremover mod Verlegen-Hook ; men 
saa blev det skodde, samtidig som vi begyndte at mærke, at isen 
gabte hist og her. Risikoen ved nu at fortsætte var for stor, og 
endnu var det tid at lægge til land igjen. Vi drog saa til naermeste 
pynt og bestemte os til at se tiden lidt an, før vi igjen tog fat- 
Vinden var nu lidt nordostlig, og sandsynligheden talte da for, at 
isen vilde gaa. Hvis vinden vedvarede, vilde vi da trække indover 
langs land til Kap Sparre, hvor »Strædet* bare er en mil bredt. At 
ro fem mand i »Kane« over søen til Verlegen-Hook var ikke raade- 
ligt, men derinde, hvor det bare var en mil over, der kunde vi da, om 
det kneb, gjøre to vendinger. Vi blev nu liggende for stygveir c^ 
skodde et døgns tid. Hidtil havde vi om nætterne havt det lunt og 
varmt i sovesækkene ; men det skulde nu faa en ende. Baaden var 
nemlig liden og tungt lastet, hvorfor det blev nødvendigt, naar vi nu 
skulde til med pakisen, at lette den. Vi maatte derfor lægge igjen 
sovesække, ski, kogekar og klæder undtagen det alier nødvendigste. 
For at vi ikke skulde fryse rent ihjæl, beholdt vi ét uldtæppe hver. 
At det vilde komme til at blive koldt om nætterne, skjønte vi nok; 
men her var intet valg. Vilde vi komme nogenlunde uskadte fra 
det, gjaldt det at have baaden saa let som mulig. At det er koldt at 
ligge paa sand inde i teltet i bare et lidet uldtæppe der oppe med is 
og sne rundt om, i kuldegrader og mangen gang i storm og sneslask, 
skal være sikkert. Det hændte hver nat, at vi vaagnede af frost. 
Forat holde os nogenlunde varme pleiede vi at klynge os ind til hin- 
anden i de kjærligste omfavnelser. Alt det, vi lagde efter os, bragte 
vi op paa en fjeldknaus, hvor vi byggede en varde og efterlod en 
skrivelse, hvori fangstfolk blev anmodede om at tage vare paa det. 

Det 6te juli lettede skodden, og isen begyndte at gabe saapas, 
at vi var sangvinske nok til at tro, at vi skulde faa lurt os over strædet. 
Vi blev slemt skuffede. Da vi havde faaet »Kane« paa vandet og 
havde roet en stub fremover, var det stop. Isen kom drivende mod 
os, og da vi skulde forsøge at ro tilbage, viste det sig, at den havde 
drevet sammen igjen, og der, vi for en knap halv time siden roede i 
aabent vand, var det nu is. Saa var intet andet at gjøre, end hur- 
tigst muligt at søge til nærmeste land. Efter et par timers arbeide, 
hvorunder vi dels hagede os imellem flagene, dels trak baaden over, 



41 



kunde vi sætte foden paa fast grund igjen. Vort andet forsøg paa at 
komme over dette »djævelske« stræde var strandet. 

Vi havde her en liden scene med hr. Wåstfålt, der svor paa, at 
han ikke vilde gaa med længere. Han vilde ligge igjen paa Skjold- 
pynten c^ ernære sig saa godt han kunde. Han havde, kone og fem 
børn etc, og han vilde ikke miste livet. Kun paa én betingelse vilde 
han vove sig ud i isen igjen, og det var, at Bottolfsen »garanterede 
ham hans liv«. Saadanne optrin skulde ikke netop tjene til at holde 
mod og humør oppe. Senere da hr. Wiistfalt havde faaet tilstrækkelig 
paa pukkelen, og han havde betænkt sig lidt, fik piben en anden lyd. 
Da vi næste dag begav os ivei, labbede Wåstfålt med, og vi hørte 
intet mere om hans absolute bestemmelse at ligge igjen. 

Næste dag begyndte vi at trække baaden indover mod Kap 
Sparre. Vi havde ikke trukket længe, før isen begyndte at sætte fra 
land. To af os roede baaden, medens de andre tre gik langs fjæren. 
Paa veien saa vi en hvalrosflok, der noksaa muntert laa og boltrede 
sig i solskinnet. At skyde paa dem nytter ikke, da huden er saa tyk, 
at almindelige geværkugler formelig preller af 

Det var aabent nu ligefrem til en fjord, kaldet Russefjord, men 
her maatte vi op paa isen, der indover fjorden var jevn og haard, 
medens den ret over mod Kap Sparre var svær og pakket. Vi be- 
stemte os da til at trække ind fjorden, for om muligt at træffe bedre 
is længere oppe. Næsten inde i bunden af fjorden blev vi stoppede 
ved en klippeport, hvorigjennem strømmen gik saa strid, at den rev 
den ene store isbaxen efler den anden med sig. Her kunde vi ikke 
faa baaden over, og for at -komme videre, blev det nødvendigt at bære 
den over et smalt eid og ned til en liden bugt. Saa fortsatte vi en 
stund og haabede at komme ud paa Russef jorden igjen; men det viste 
sig, at vi først havde en landtunge paa ca. Va i^il ^^ passere. Her laa 
hverken is eller sne, og baaden maatte da bæres over. Først tog vi 
al bagagen og bragte den ned til iskanten paa den anden side og slog 
leir der for natten. Dagen efter gik vi tilbage igjen og tog baaden. 
Det var det tyngste tag, vi til dato havde havt, og nødig vilde vi havt 
det om igjen. 

Nu var vi igjen paa Russefjord, ca. V2 "liJ fra Kap Sparre, og 
det viste sig nu nødvendigt at give sig i kast med pakisen. 



42 



Lige i nærheden af Kap Sparre laa der en hel række øer, kalde I 
Russeøeme. 

Vi satte kurs mod den nærmeste og drog ivei. 

En lang line blev bundet fast i »Kane«, og naar det gjaldt at fas 
den over en spræk i isen, hoppede en over med linen og drog baadet 
efter. Slig drev vi paa at hale og trække fremover i kroger og krikei 
i flere timer. Fort gik det netop ikke, men det bar frem og øiensynl^ 
nærmede vi os øen, og udsigten til om ikke saa længe at naa øen 
var ikke værst, da isen med et kom i drift mod os og truede med al 
sætte os lige til havs. Det var en slem streg i regningen, og det 
var først efter mange timers anstrængende arbeide, at vi endelig, efterat 
isen havde givet sig saa pas, at der havde dannet sig en stor vaage, 
der gik lige til øen, kunde ro lige iland. 

Da vi endelig stod paa fast grund, var det ikke uden med en vis 
respekt, vi betragtede, med hvilken kraft strømmen kan sætte fart paa 
isen. Med hastighed som en skude for fulde seil drev den afsted, og 
»Strædet«, der for en kort tid siden var fuldpakket af is, laa snart 
aabent og klart for ismasser. 

»Jeg forstaar ikke, hvordan vi greiede os gutter,« sagde Bot- 
tolfsen, »for saa sandelig om dette var hyggeligt.« 

Allerede samme kvæld tænkte vi paa at sætte over »Strædet«. 
Det gjaldt nemlig at benytte tiden, medens det var aabent vand. Et 
forsøg blev gjort, men det tog i med storm og sø, og saa blev det 
opgivet. Paa øen fandt vi æg og skjød fugl og havde os et rigtig 
festmaaltid. Udsigterne var nu saa lyse. Næste dag vilde vi være over 
strædet og det værste gjort. Trygge og vel tilfredse gik vi til ro. 
Vagten om natten blev sløifet af bare glæde. 

Teltet havde vi sat paa sanden og alt vort vaade tøi hang paa 
tørk ude. Vi sovnede snart ind, trætte som vi var efter en anstræn- 
gende dags arbeide. 

Længe havde vi imidlertid ikke sovet, før vi vaagnede gjennem- 
isnede af nattekulden. Udenfor sneede og regnede det om hinanden. 
Teltet blev gjennemvaadt og vandet trak sig gjennem teltdugen og 
dryppede villig væk ned paa os. Vi pakkede uldtæpperne om os saa 
godt vi kunde og klemte os sammen for om muligt at holde lidt varme 
i kroppen; men frøs gjorde vi alligevel, saa det forslog. Tøiet, som 



43 



(ttug udenfor paa tørk, var allerede blevet vaadt, og saa lod vi det 
benge. Hovde stak hovedet ud for at kige paa veiret, men da han 
Oa kom ind igjen og meddelte, at der blæste en hel kuling af nord- 
ipcst, og at isen kom sættende ind igjen med fuld fart, da gaar det 
Idce an at nægte for andet, end at vore lyse forhaabninger svandt med 
et, og at vort mod og humør sank til under nul. Regnet vedblev at 
Styrte ned, og skodden laa Idam og tyk. Isen kom sættende ind, og 
snart var hele strædet fuldpakket. 

Og udsigterne, som igaar var saa lyse — og nu — i regn og 
kulde paa en ø midt i »Strædet« med is rundt om og med udsigt til, 
at vi med alt vort stræv og slid intet kunde udrette for at opnaa et 
heldigt resultat. Det var sandelig alt andet end hyggeligt. Foreløbig 
maatte \'i blive, hvor vi var og vente paa bedre tider. 

To dage efter — nat til onsdag den iite juli klarnede det op, 
samtidig som isen begyndte at gabe langs øen. 

Vi stak tilsøs og roede over mod en anden af Russeøerne. Vi 
havde netop faaet op varmen og slængt over kaffekjedlen, da Bottolfsen 
kom farende og raabte: »Vel gutter, pak sammen og faa baaden klar, 
Vi kan ro en stub nu igjenc. Det gjaldt at benytte anledningen, og i 
en (art var baadén færdig og saa til at ro. Det blev smaat med 
middagsmad den dag, men det fik ikke hjælpe. Vi roede et stykke, 
men saa var vi midt inde i værste pakisen. Baaden blev halet op, 
og saa trak vi afsted over flag og store bakser. Det var vel i mil 
tillands og paa en 6 — 7 timer vilde vi altid greie det. 

I begyndelsen nærmede vi os øiensynlig land og alt tegnede godt, 
men skjæbnen var os ugunstig. Det begyndte at kule op med sydøst, 
og isen kom i drift ret mod os. Vi halte og drog og sled, hvad vi 
orkede, men lidet hjalp det. Vi kom ikke af flekken, men gik snarere 
af agterover. I stive fire timer holdt vi saadan paa, og under træk- 
ningen rullede vi paa daarlig is ret som det var i søen til maven. 
Bottolfsen skulde hoppe over en spræk, faar ikke fast fæste og saa i 
vandet til næsten over hovedet. Tid til at bytte tørre strømper var 
det ikke tale om, og andet ombytte havde vi heller ikke. At saadanne 
ufrivillige bad i isvand ikke er udelt behagelige, vil enhver forstaa. 

Bedst som vi saadan holder paa at arbeide os mod is og strøm, 
ser vi en vaag længer oppe for os, der ser ud som d^n gaar lige 



44 



i land. Det lykkedes os at komme op did og saa til at ro. Saalængj 
vi havde ly af isen, gik alt bra, men eftersom vi roede, drev strøm cjj 
vind isen ud, og snart var vi i aabne søen. Vinden var nu øget li 
storm og der var svær sø. Vi var fem mand i en tolv fods bsai 
som laa sine knappe tre tommer over vandfladen. 

Hovde og jeg sad og roede, medens Winship og Wåstfalt stad| 
maatte øse. Den ene sø slog ind efter den anden, og om vi ikki 
havde været vaade før, skal Vorherre vide, vi blev vaade nu. Situa 
tionen tegnede til at blive i høi grad kritisk. 

Bottolfsen sad agterud og styrede. En svær bølge kom væltende 
Han sætter sig saa langt agter, han kan og gjør sig dygtig bred. Søa 
slog ham lige op i nakken og vandet fossede ind paa begge sider 
Hovde vendte hovedet en gang og kigede, om det var langt til land 
og pludselig hører vi denne modige, djærve sømand, som havde værd 
ude i lidt af hvert før, udbryder: »Aa, Gud give vi vilde rækkl 
opunder det isfjeldet der, for da tror jeg, vi skulde greie os«. Der laa 
nemlig et stort isfjeld lige under land. 

Her gjaldt det at ro for livet, og ro gjorde vi, saa hænderne til- 
slut var aldeles stivfrosne. Og slige rogreier. Fem gange røg aare- 
stroppen for Hovde, og under de omstændigheder, vi da befandt os^ 
var dette ikke netop hyggeligt. Endelig efter fire timers roing, under 
hvilken vi stadig sad i fare for, at baaden skulde gaa rundt, kunde vi 
sætte foden paa land, vaade som filler fra yderst til inderst. 

Værst var Bottolfsen faren, han som efter det kolde bad nu havde 
siddet stille og styret i flere timer. Han var aldeles blaa og saa for- 
frossen, at han i mange minuter maatte springe frem og tilbage for at 
faa følelse i benene. Om Natten laa han splinter nøgen inde i teltet 
med bare et lidet uldtæppe over sig. Vi andre var drivende vaade 
vi ogsaa, men vi beholdt klæderne -paa. 

Men trods det, at vi var vaade til skindet, at vi frøs, og at det 
stormede og peb, saa teltet holdt paa at ryge overende mangen gang 
i løbet af natten, lagde vi os dog inderlig fornøiede og vel tilfredse. 
Det værste tag var gjort — Hinlopenstrædet var vi komne over, 
omendskjønt paa den maade, »at det nær var bleven vor sidste rotur«. 

Til Hinlopenstrædet var vi komne 2den juli, og nu først den iite 
om aftenen var vi over. Det havde kostet os ni dage. To gange var 



45 



Ipre forsøg paa at komme over mislykket paa grund af is. Dette 
^10' det tredie. Skude saa vi intet til, og da var det eneste, vi havde 
^ gjore, at fortsætte langs land og videre først til Mossel-Bay, hvor vi 
^ vilde forsyne os med nødvendig proviant, fyrstikker etc, dernæst 
fidere og se at naa Danskeøen, om vi ikke for skulde være saa hel- 
Ige at træffe skude. 

For vi kunde komme til Danskeøen, havde vi endnu to stygge 
|orde at passere, nemlig Wiide-Bay og Biscayers-Bay, men i Mossel- 
Bay haabede vi at finde en gammel baad. Vi havde nu faaet nok af 
^Kane« som søbaad. 

Næste dag var det aabent vand langs landet over mod Treurenburg- 
Bay. At lægge til alle fem i »Kane« og ro nu igjcn, fandt vi var for 
nsikabelt. Det blev derfor bestemt, at Bottolfsen og Hovde skulde ro 
faaaden, medens vi andre tre skulde gaa langs land. Her i Treurenburg- 
Bay var det, at Parrys skib »Hekla« overvintrede i 1827. 

Det var stille paa fjorden nu, og saa roede vi alle fem over til 
Verlegen-Hook, der som et langt lavland strækker sig flere mil ud i 
havet. Verlegen-Hook-pynten er et kjedeligt punkt at passere. Strøm- 
men er strid her, og isen skruer næsten altid lige i land. Vi fandt det 
atter raadeligst, at Bottolfsen og Hovde tog baaden og roede rundt 
pjTiten. Vi andre tre skulde bære med os teltet og endel proviant og 
gaa over land til den modsatte side. Over land er det gode to mil. 
Fra en høide saa vi, at der var noksaa bra fordelt isen rundt pynten, 
men at den laa tæt længer syd og udover mod Grey-Hook. For 
at træffe baaden igjen fandt vi det rettest at sætte kurs der, vi saa, 
at vaagene i isen holdt op. Saalangt kunde Bottolfsen og Hovde ro, 
og der kunde vi da møde dem. 

Vi havde en strid marsch over, for det at gaa fodtur paa Spits- 
bergen er ingen egentlig fornøielse. Sligt terræn skulde en aldrig 
have seet Runde stene og spidse stene, høide op og høide ned og 
indimellem leret jord, saa vi mangen gang sank ned i dynd til midt 
paa læggen. Enkelte steder blev vi standsede af brede bække og 
maatte til at vade. Men vi kom da endelig frem til iskanten og satte 
teltet op og sad just og spiste, da vi faar øie paa Bottolfsen oppe paa 
en isbakse. Vi gaar over mod ham, og snart er »Kane« roet frem til 
vor leirplads. Om natten fordelte isen sig langs land, og ned over hele 



46 



Mossel-Bay roede vi i aabent vand. Huset laa der inderst i bugten paa 
en 0. Det var et stort, fint hus med fem værelser og loft. Som iH 
havde haabet, fandt vi ogsaa proviant i mængde, og det var saaroad 
heldigt, for vort brødforraad var nu indskrænket til et minimum, og fyi* 
stikkerne vore var næsten alle blevne vaade hin dag under turen ova 
»Strædet«. Huset er, som før sagt, opført af Nordensldold og af han 
benyttet under hans overvintring vinteren 1872 — 73, det aar han drog 
op til Syvøerne og tilbage over Nordostlandet. Paa væggen hang endra 
Palanders instrukser og spiseregler. Nu har Nordenskjold foræret husd 
til afbenyttelse for fangstfolk, der enten ved forlis eller andre tvingende 
omstændigheder bliver nødte til at overvintre. Tromsø skipperforening 
har forsynet huset med proviant, ligesom ogsaa med klæder, snesko, 
ammunition etc. 

I dette hus blev vi natten over. Og saadan som vi sov den 
nat i et varmt værelse og paa deiligt renskind. Det var en stor 
nydelse for os, som nu i mange døgn havde ligget udé og frosset 
Vi fandt en gammel hæksbaad, læk og sprukken; men ved tang c^ 
grønsæbe fik vi stoppet igjen det værste, og saa lagde vi den ud i 
vandet natten over, forat den skulde tnitne. Baaden havde vi brug 
for, naar vi skulde til at ro over Wiide-Bay og Biscayers-Bay. 

Næste dag roede vi i fordelt is ud Mossel-Bay i hæksbaaden og 
tog »Kane« paa slæb. Af proviant tog vi med os noget brød, lidt 
mel og ærter og saa endel fyrstikker. Naar en sad og øste hele tiden, 
slap vi for den ubehagelighed at blive vaad paa andet end benene. 

Det var snetykke og skodde, da vi roede afsted, og værre 
blev det, da vi, efter at have holdt middagsrast paa nordpynten af 
Mossel-Bay, skulde ro over til Grey-Hook. Isen laa ude i søen, men 
vi tænkte at kunne række over, før nordvesten fik sat den indover 
Wiide-Bay. Men saa heldige var vi desværre ikke. Ganske umærkelig 
kom den, og da det nu blev saa tykt med skodde, og det sneede tæt, 
lagde vi til et isflag for at vente, til det lettede. En times tid laa vi 
der, og da det klarnede, var vi ganske umærkeligt med isen ble\Tie 
kjørt et godt stykke nedover fjorden stik modsat did, vi skulde. At 
komme over til Grey-Hook nu var ikke at tænke paa, og saa roede 
vi tilbage til land. 



47 



Vi laa nu stille til næste dags kvæld, da vi fra fjeldet saa, at 
len fordelte sig, saa at det saa ud, som vi kunde komme over. Baa- 
Icne blev sat paa vandet, og vi roede i deiligt solskin og blank sø et 
ifa st>''kke, til vi kom ind i is. I begyndelsen var den bra fordelt, og 
giennem store vaager bar det fremover. Men saa var det stop. For 
K komme længere maatte vi begynde at trække. Begge baadene var 
fct ikke muligt at lægge ivei med, og saa lagde vi igjen Mossel-Bay- 
båaden paa et isflag. Med »Kane« begyndte vi saa at trække afsted, 
og til alt held varede det ikke længe, før det blev »kølaabent« lige 
i land. 

En stor plage for os var det, at vi var blevne aldeles læns 
paa tobak. Vi forsøgte at røge tang, tørret the, ja en af os lagde 
endog krudt i piben og tændte paa. Han syntes, det var saa hygge- 
igt at se røgen inde i teltet. 

Fra Grey-Hook skulde vi saa næste dag ro over Biscayers-Bay 
og over til Velcome-pynten, men isen laa ret i land og strakte sig et 
stykke nedover fjorden, saa vi maatte sætte kurs for Liefde-Bay, en 
arm af Biscayers-Bay. 

Over land fra Liefde-Bay og over til Røde-Bay skulde der efter 
kartet bare være Va mil, og i tilfælde af, at der var aabent vand paa 
den anden side, vilde vi bære baaden overland. Det havde vi jo 
i&aattet gjøre en gang før. Men Kartet var galt her som flere andre 
steder. F>a Liefde-Bay og over land til Røde-Bay er der sine gode 
2 mil. Det fik nok vi føle, som senere maatte gaa to vendinger over 
og bære bagage. 

Fra Liefde-Bay vidste vi ogsaa, at dér maatte kunne gaa an paa 
en eller anden maade tilfods over fjeldet at naa Syd-Gat, det stræde, 
som skiller Danskeøen fra fastlandet. Her antog vi, at det maatte 
lade sig gjøre at finde saapas meget driwed, at vi kunde faa lavet en 
flaade. Med den vilde da Bottolfsen se at komme over til øen og 
tage den baad, Øyen havde, og ro rundt og hente os andre. 

Denne plan kom imidlertid ikke til udførelse, og vi kan vist være 
glade, vi slap denne vandring over is- og snefjelde, og at det gik, 
som det gik. 

Vi roede nu i aabent vand helt ind til den inderste bugt af Liefde- 
Bay og slog leir her. Himmelen var blank og luften tindrende klar 



48 



med straalende solskin, saa Bottolfsen og Hovde bestemte sig til at: 
tage en tur over fjeldet til Røde-Bay for om muligt at opsøge sicude. 
Dynamit og lunte tog de med for i tilfælde at kunne salutere. De blev 
saa længe borte, at vi andre, trætte som vi var, sovnede af og først 
vaagnede, da de to kom ind i teltet til os. Da var de saa sørgmodige 
og nedstemte, at vi skjønte, de havde oplevet noget extraordinært 
Ganske rigtig. Sy7J skuder laa ude i Røde-Bay, sine knappe to mil af 
land og en saa nær, at de kunde skjelne riggen. Sikre som de var 
paa, at nu skulde det være slut med alle besværligheder og farer, da 
de følte sig overbeviste om, at i alfald den skude, der laa nærmest, 
vilde høre dynamitsaluten og saa sende baad i land, laver de sig til at 
skulde brænde løs ; men — desværre — lunten var vaad og vilde ikke 
fatte; under de forgjæves forsøg herpaa brugte de op alle fyrstikkeme, 
— og der stod de magtesløse og trætte. — >Og vi«, sagde Bottolfsen, 
da de kom tilbage, »som var saa sikre paa, at kunne kommet hid til 
dere med et helt mandskab — og nu ligger vi her lige nær.« >Men 
vi faar tage en lur og saa tage fat imorgen igjen.« 

Vi bestemte os til følgende arrangement: Bottolfsen og Hovde 
skulde ro rundt Rensdyrlandsodden med »Kane«, der skulde tømmes 
for at være saa let som mulig. Vi andre skulde da bære over fjeldet 
til Røde-Bay postsæk, telt og alt andet. I én vending gik det ikke, 
men saa maatte det ordnes. Laa skudene der endnu, skulde vi paa 
alle tænkelige og utænkelige maader se at gjøre os bemærkede. Saa 
skiltes vi med et paa godt gjensyn. 

Det var stridt at gaa over fjeldet med en tung bør paa ryggen 
og taage laa over land og hav; men da vi naaede høiden, brød solen 
igjennem og for bakkede seil saa vi syv skuder liggende lidt ud fra 
land. Træthed og modløshed veg plads for en jublende glæde om at 
alt vilde ende godt og nedover gik det, som om vi ingenting havde at 
bære. De to andre rasede og kaldte mig baade dit og dat, fordi j^ 
lagde slig ivei og ikke vilde hvile lidt iblandt; men det gjaldt at 
komme frem. 

Nede paa fjæren begyndte vi med at bygge et voldsomt baal, og 
lavede en slags flagstang af nogle skistaver og satte en vimpel paa 
toppen. Saa tørkede vi lunten og til at fyre løs med dynamit. Yi 
blev imidlertid ikke observerede; men mistvile var der ikke tale om, nu 



49 



vidste de to andre med baaden var roet rundt odden og aldrig 

verden gav sig, før de havde faaet tag i skude. Wastfålt og jeg 

saa tilbage til vor gamle leirplads og tog resten af det, vi havde 

igjen og kom tilbage efter lo — 12 timers forløb. Da havde Bot- 

Ifeen og Hovde været der og var roet ud mod fartøierne, der stadig 

%SL og bakkede. Snart ser vi »Kane« roet med sindige, kraftige tag 

rtf Hovde fare afsted, mens Bottolfsen stod agter og viftede med seilet. 

Ku st>Ter den kurs mod den nærmeste skude og snart efter ligger den 

ipaa slæb, mens de to kjække karer svang sig over rællingen. Vi skreg 

og brølte hurra og skjød vore sidste skud. Farer og anstrængelser, is 

og sne var glemt i den glædesstund. Taalmodige ventede vi paa at 

blive hentet, men mod forventning seiler skuden bort, til den taber sig 

i horisonten. Vi forstod, at der enten ikke var opnaaet enighed eller 

at skipperen der ombord nødig vilde forlade fangstfeltet. Imidlertid 

holdt vi festmaaltid paa levninger af fugl og æg, brød og smør. 

Omsider efter samfulde tolv timers venten stævner en jagt for 
falde seil over mod os, vi hører ankeret falde, en baad blir firet og 
snart er den hos os; saa ombord i en fart, hvor skipperen B. Pedersen 
fra Tromsø modtog os hjertelig, og med udtalelser af forundring over, 
hvordan vi overhovedet havde kunnet greie os den lange vei fra Wal- 
denøen med »det lille blikspandet«, og at vi var kommet over Hinlo- 
penstrædet, oversteg hans forstand, sagde han. 

Jagten hed »Malygen« og var et vakkert lidet fangstfartøi. 
At beskrive den følelse, der gjennemstrømmede os, da vi nede 
i den hyggelige lille kahyt sad ved et vel dækket bord og senere 
kunde lægge os i en deUig køie med virkelige sengklæder, formaar jeg 
ildce. Men nogen hver kan tænke sig det til. 

Desværre maatte vi ligge og vente et par døgn paa en af fangst- 
baadene, der var ude ; men da den aldrig kom, blev der sendt en baad 
bort til en odde, den maatte passere, med budskab om at indfinde sig 
paa Danskeøen snarest. Saa heisede vi seil og strøg afsted og naadde 
Danskeøen den 23de juli, hvor Øyen modtog os smilende og rund og 
— i bedste velgaaende. 

Med »Kane« havde vi da, naar tages med i beregningen, at vi 
for at undgaa is havde maattet trække ind bugter og fjorde, tilbagelagt 
den pene strækning af vel 70 norske sjømil langs Spitsbergens vestkyst. 

4 



50 



Turen havde taget vel tre uger og vi havde slidt meget ondt baade 
kulde og storm; men vort maal var naaet. Skude havde v'i faaet t 
i og posten vilde komme velbeholden frem. Om ikke længe vilde Bl 
tolfsen være i Norge og straks begive sig nordover igjen med et fai< 
for et afhente ekspeditionen og skibsfolket. 

Hvordan det senere gik til, at ekspeditionen fik fat i en and 
skude, og hvorledes vi i skodden under seiladsen hjem omgik BottolCsÉ 
er skildret paa et andet sted. 

»Malygen« seilede videre til Norge med post og alle de andi 
med undtagelse af mig, der forblev hos Øyen. 

Fredag 27de juli kom den fangstbaad, vi havde seilet fra nH 
mandskab, 3 unge, kjække gutter, og vi fordrev da tiden med at prat 
sove, spise, spille kort og kjede os. Et par roture tog vi for at i 
paa isen og forresten havde vi ikke grund til at beklage os. 

En morgen, mens vi sad ved frokostbordet, ser vi et fartoi stryg 
ind strædet med amerikansk flag paa toppen. Langt tidligere end 1 
havde ventet, kom altsaa ekspeditionen velbeholden tilbage. 

Resten af vort liv der nord og under seiladsen til Norge er sid 
dret før. 




Frøken Astrid Næss: 

Foredrag den 13de novbr. 1894. 




'et første glimt af Japan, det vi skimter langt borte under 
lele indseilingen efter at have passeret kap Zuzaki, er Fujiyama, Nip- 
Jons hellige bjerg. Man ser dets snedækte top i det fjerne bag 
ie lave fjeldstrækninger og alle de underlige smaa fiskebyer — en 
imaadelig, pyramideformet fjeldtinde, 12,365 fod over havfladen. For 
at komme fra Tokyo til foden af Fujiyama tager man med jernbanen 
til Myanoshita og derfra til Gotemba, hvorfra man begynder opstig- 
ningen. Det er kun muligt i juli eller august at komme op paa toppen, 
og selv da forbundet med store vanskeligheder. Fra Gotemba kan 
man kjøre nogle mil videre til Unagayeschi, men derfra fortsættes veien 
i kago*) eller til hest, da det gaar temmelig steilt opover. Den 
sidste del af veien maa passeres tilfods gjennem aaben lava lige op 
til templet, der ligger tæt ved krateret. 

Om sommeren drager tusinder af fromme japanesere i pilgrims- 
færd til toppen af Fuji for at holde andagt. Den første pilgrim, som 
nogensinde besteg Fuji, var en kinesisk lærd, Siu-fu, som i det tredie 
aarhundrede før Christus førte en pilgrimsskare paa seks hundrede men- 
nesker med sig for at søge efter keiser Chi Huang-ti paa Fuji's top — 
sagnet siger, at de fromme pilgrimme aldrig vendte tilbage fra deres 
eventyrlige færd. 

Nogle timers jernbanekjørsel derfra er badestedet Atami med 
de berømte svovlbad. Det besøges stadig af det høiere japanesiske 



') En slags bærestol eller kurvagtig hængekøie, baaren paa bambusstokke. 



an-iti-jicrati og er meget j-n-Jet af keiserinde Haniko. Atami har el 
ampr.:tL-aL'aLik f^lzggenhed, omgiven af smaa, skogbe^oksede fjeldskna-' 
ning«-, 'JtT tgt-s^jm gli-ier ned i havet. Der er miklt og \-arnit, sétr 
om 'iet vænle *'inter\-eir raser i hovedstaden. 

Sicraas over for Yokohama paa den balvtj, som begrænses af kap 
Zuzaki, er den [jckjendle udiigt ved Kanozan. Man ser herfra de 
hieromte 99 dale, som ogsaa er et j-ndet valfartssted for pi^mme; 
med de mange undtrlige templer og pagoder paa hoideme. ensomme 
mellem de krogede grantræer, som giver det j^ianesiske landskab 
et saa mystbkt sigær. 

Den forho1ds\TS korte strækning mellein Yokohama og Tok>'o til- 
Iwgelægges med den nylig anlagte jernbane paa en ;o minutter. Toget 
gaar hver time, og alligevel er togene godt bes^t, da samfærdselen 
mellem de to byer er meget stor. Jernbanen gjennendøber her de frugt- 
bareste og mest opdyrkede egne. 0\-eralt, lige ned til Tokyobugtens 
bredder, sces mile\-ide vandige rismarker, som fra kupé^Tnduet ligner 
umaadelige blanke sumper; men ved nærmere efteTS>'n opdager man de 
smaa kvadratformede afdelinger med risstokkene sammenbundet i bundler 
under vandet; saa langt øiet rækker sees de samme ensformige smaa fir- 
kanter, — her som overalt i Japan lige til opover fjeldene c^ høide- 
dragene er hver plet opdyrket. Det hele giver landskabet et temmel^ 
monotont præg. Toget holder ved enkelte smaa fiskerleier, men den 
eneste station af betydning er Shinagawa, sidste holdeplads, før toget 
ruller ind paa Tokyos station. 

Shinagawa er en smilende, liden landsby med deilig beliggenhed 

Spredt mellem furuskog er der smaa fiskerhytter opover høideme i 

klyngevis Tokyobugten danner ved Shinagawa en trang arm. De 

bølgeform ede høidedrag og temmel^ stelle pynter med den trange 

rd er vakkert. Templer, pagoder (^ gamle mindesmærker rager op 

Hem trærne, og nederst ved søen ligger den berømte gamle Senga- 

ii.s kirkcgaard, hvor »de 47 roninsf er begravet. De 47 ronins') 

V dømt uforskyldt og der knytter sig et sagn til disse ulykkelige 

Jeres tragiske historie, som endnu id^ er paa folkets læber, og 



63 



deres sidste hvilested i Shinagawa besøges daglig af talrige pilgrimme, 
som ønsker at vise de tapre helte den sidste ære. 

Jernbanevognene i Japan ligner mere polerede fyrstikæsker end 
fornuftige kupéer; de er forbausende lave med bitte smaa dukke- 
sæder langs vinduerne. Der findes hverken røge- eller sovekupéer, — 
ait tjener til almindelig afbenyttelse. 

Japaneserne kjører aldrig i iste klasse, men i 2den ser man dem 
leire sig paa knæerne langs sæderne, og de mange smaa sandaler i 
rækker ved vinduerne. Eiendommeligt at iagttage disse sværme af 
smaa lattermilde damer med broget silkepynt og de brune sminkede 
smaa fjæs uforstyrret dampende paa sine kunstfærdige bambuspiber 
i en moderne jernbanevogn. Og saa den evindelige thedrikken; paa 
hver liden station bringer man de sødeste smaa bræt med thestel 
af porcelæn ind i toget ; hele greien sælges for nogle øre, og saa kan 
man beholde thestellet til erindring ogi reisen, men japaneserne slænger 
det rigtignok i regelen med foragt ud af vinduet, efter at theen er 
konsumeret. 

Japan er forresten gjennemkrydset af et vel organiseret jernbane- 
net, og man kan reise overalt paa øriget uden mindste vanskelighed. 
For det meste finder man vel indrettede, tidsmæssige hoteller, og hvis 
ildce kan man godt tage tiltakke med de renlige, gjæstfrie thehuse, som 
findes overalt. 

Det mest besværlige ved reiser i det indre af Japan er, at man 
ingen vei kommer uden pas. Dette hos os saa overflødige dokument 
spiller her en fremtrædende rolle. Hver gang man skal løse en jern- 
banebillet maa det frem; uden passet faar man ingen. Skal man have 
sit tøi udleveret efter endt tur, samme historie. Og endelig, skal man 
ha nattely i et hotel eller thehus — passet frem, ellers bliver man 
stængt ude. *) 

I en liden landsby oppe ved indsøen Biwa hændte det mig i et 
thehus, at jeg langt ud paa natten i dybeste mulm og mørke pludselig 
fik besøg af en politibetjent; men da hverken min engelske veninde 
eller jeg forstod et ord japanesisk, var mandens smilende og bukkende 



*) Om et aars tid vil pastvangen bortfalde, da Vestens nationer har besluttet at opgive 
sin exterritorialret i Japan. 



54 



forklaringer ganske spildt paa os. Vi hørte ham slet ikke komme 
førend skjærmbrættene som ved et trylleslag gled tilside. Da japa 
nesiske huse hverken har døre eller laas, kan man vanskelig beskytt« 
sig mod den slags uventede overrumplinger. Vi havde i vore primitiv« 
toiletter den største møie med at bevare vor værdighed, og v^ore forsø| 
paa at faa politibetjenten til at forføie sig bort var forgjæves; han tog 
det hele med stor koldblodighed og blev ved sit, han vilde se passet 
Tænke sig til en saadan afskyelig liden abekat af en japanesisk politi- 
betjent, som saaledes uden videre forstyrrer to damers nattero for et 
elendigt pas. Heldigvis begreb vi efter mange fagter og underlige 
gebærder, at det var det evindelige pas, han vilde have fat i, og saa 
blev vi tilslut fyren kvit. 

Som man ser, er politiet i Japan ikke til at spøge med. 

Post og telegraf er organiseret efter amerikansk mønster o^ 
meget godt. Der er selv i de fjerneste egne et virksomt telegrafnet, 
og ofte er der blandt betjeningen en som taler engelsk; det samme 
er tilfældet paa posthusene. I grunden er Japans politi ogsaa udmær- 
ket, skjønt jeg efter episoden i landsbyen har vanskelig for at indrømme 
det. I alfald staår politiet der paa et afgjort høiere dannelsestrin end 
de samme funktionærer i Europa; enhver fremmed, som henvender sig 
til dem med spørgsmaal eller for at faa bistand, vil altid blive behandlet 
med høflighed. 

Man kan komme fra Tokyo til Kioto, næsten tvers over øen, paa 
lidt mere end en dag, og da denne linie er lagt langs kysten, er det 
en af de vakreste jernbaneture i hele landet. Linjen kaldes Tokaido 
og strækker sig gjennem frugtbare strækninger, for det meste opdyr- 
kede rismarker og store thedistrikter. Længere inde i landet hæver svg 
betydelige Qeldkjeder, naturen minder os her meget om Norge. Det 
er paa grund af disse øde, bratte fjeldskraaninger, at der er forholdsvis 
faa jernbaner i det indre af Japan, og befordringen foregaar der ved 
hjælp af purickchas eller jinrickshas, de før nævnte kagos, som selv- 
følgelig gjør reiser baade langsommere og yderst besværlige. 

Omtrent halvveis ligger Shidzuoka eller Nagoya, som i oktober 
91 blev hjemsøgt af de ødelæggende jordskjælv, og dengang styrtede 
omtrent halve byen ned. I Nagoya er et af Japans berømteste slotte 
fra feudalvævenets tid, — enorme pagodeformede bygninger, stærkt 



55 



befestet med mangfoldige brede kanaler og mosbegroede mure, og 
saa rundt omkring en umaadelig, aaben sandslette, som strækker sig 
helt ned til Owaribugten. Fra sletterne ved Owari tager man tværs 
over til Vokkaichi og videre til Yamada i provindsen Ise, hvor de 
ældste shintoskrin findes. Hele sommeren igjennem valfarter skarer 
af fromme pilgrimme hertil, for i Yamada stod shintoismens vugge. 
Denne lille by med de ældgamle tempellunde og de mangfoldige pago- 
der har bevaret meget af det gamle Japans ejendommelige præg. 

En times kjørsel fra Kioto passerer man Otsu ved indsøen Biwa. 
Otsu er en malerisk liden landsby med nogle faa smaa templer; 
byen er mest bekjendt, fordi det var her, Ruslands unge keiser blev 
overfaldt af en fanatisk indfødt, da han for nogle aar siden reiste i 
Japan. 

Dai, Nippons fordums hovedstad, præsternes og templernes by, 
det gamle Kioto var før i tiden keiserdømmets hovedsæde, de mange 
pragtfulde slotte og parker skriver sig fra den tid. Kioto er Japans 
vakreste by, og her finder man det gamle glade folkeliv uberørt af 
vestens former. Byen ligger dybt inde mellem lave fjeldskraaninger, og 
de gamle, krogede gader snor sig indimellem en uendelighed af mystiske 
tempelhaver, underlige gamle trær og stenmonumenter. Halvt bort- 
glemt mellem høitidelige pagoder titter alle de snurrige gammeljapa- 
nesiske thehuse frem, ofte byggede lige ud i kanalerne med hængende 
haver rundt omkring. Om vaaren er Kioto vidunderlig, naar alle de 
gamle kirsebærtrær staar i fuldt flor; der drysser en regn af lyserødt 
og lysegult over hele byen, for overalt mellem de smaa bambustage, 
mellem templerne og de gamle mure er der en rigdom af blomstrende 
kirsebærtrær. Og Kioto's kirsebærfest er vidt og bredt berømt; af 
de utallige blomsterfester, som er japanesernes yndlingsfornøielse er 
dette den mest populære. Folk samler sig langveis fra for at feire det 
første bud om vaarens komme i den gamle hovedstad. Milevidt gjen- 
nem de lange, brede gader er alle de bitte smaa dukkehuse opfyldt af 
et flagrende blomsterflor, kirsebærtræet strækker sine brogede, duf- 
tende grene lige ind i de smaa stuer; rundt omkring templerne og 
theatrene blomstrer hele alleer; snehvide, lyserøde og purpurfarvede 
skyer bølger over byen, lægger sig som en blød sne af blomster- 
knopper over træhusene og kanalerne, — atmosfæren er fuld af kirse- 



56 



bærblomster. Og overalt en glad feststemt folkemængde, som i sol- 
skinnet og vaarduften tripper afsted paa de kladskende getas. I de 
aabne theatre kan man se den berømte »myako odori«, eller »Idrse- 
bærblomstdansen«, som kun opføres i Kioto hver vaar, naar kirsebær- 
træet staar i blomst. Dansen begynder ved en procession af unge piger, 
saakaldte geishaer, som i langsomt tempo svæver op og ned med lange 
krandse af kirsebærblomster. De vuggende, slangeagtige bevægelser 
fremhæver dragternes pragtfulde farver og de brogede underlige stofle 
med kirsebærblomster i alle nuancer. Efterhvert danser flere geishaer 
ind; disse sidste er klædt som knopper og blomster i de forunderligste 
sammensætninger, og de drysser en regn af kirsebærblade ud over 
publikum, medens de betagende blødt hvirvler sig rundt efter samisens 
klare toner — de slæbende bevægelser og vifternes drømmende gratie 
virker besnærende. Arme og hænder glider stadig op og ned med nye 
blomsterbundte, som slynges ud blandt folket, medens de danser; — 
rundt omkring et mylder af brogede kimonos, leende brune ansigter og 
barnevrimmelen med sine drageuhyrcr og sommerfugle rundt imellem 
de svævende geishaer; — en folkefest i eventyrverdenen! Myako odori- 
dansen varer kun en halv times tid men gjentages uophørlig hele dagen 
medens festlighederne staar paa. Alle de danserinder, som tager del 
i dansen, er uddannet i Kioto' s skole, som kaldes Shin-chi, hvorfra 
ørigets mest berømte danserinder kommer. De mindste af dem, smaa 
børn i 4 å 5-aarsalderen, kaldes musume, og de fleste af dem op- 
traadte i de vidunderligste dragter som smaa udsprungne kirsebær- 
knopper. De af dem, der ikke dansede, bød publikum the; mange 
var bedaarende vakre, smaa underlige skjønheder med skjæve øine 
og sminkede fjæs, gratiøse smaa dukker i lange groteske kimonos. 

Men der er meget andet at se i Kioto foruden myako odori- 
dansen; en stor Dai-Butsu^) samt nogle af ørigets mest berømte tem- 
pler. I Pagoden Chioin findes den enorme bronze-klokke, som er 18 
fod høi og ryster alle omkringliggende bygninger, naar den ringer og 
høres langt udover landet. Saa har vi de to berømte Hongwanji- 
templer, Hugashi Hongwanji siges at være det største og pragtfuldeste 



*) Dai (stor) Butsu (Buddha). Broncestatuer af Buddha er større i Japan end noget 
andet sted i Asien. Den i Kioto er over 50 fod høi. 



f 



67 



i Jiq>an, det breder sig over et stort areal og er 1 26 fod høit. For- 
udeo det nævnte er der selvfølgelig en mangfoldighed baade af buddhist- 
og shinto-templer, blandt de sidste er Zion med det store shinto-skrin det 
vakreste, det li^er ved foden af Kiotos hellige bjerg Y-San, Buddhis- 



Tempel. 

wn og shintoismen er to udpræget forskjellige religionsbekjendelser, og 
be^ er i Japan stærkt representeret, — det er vanskeligt at sige hvilken 
^ flest tilhængere, men keiseren c^ hoffet belgender sig til shintoreli- 
ffooen. Det er ikke uden et grundigere studium, at vi europæere kan 



58 



skjelne templerne fra hinanden, for shinto og buddhisttempleme ei 
meget Ug hinanden. Blandt Kiotos slotte er det gamle »Nijo«, som 
beboes af enkekeiserinden, det mest bekjendte. I udkanten af byen ei 
de berømte klassiske haver Kinkakujii og Ginkakujii; Kinkakujii er især 
bekjendt, fordi der findes et grantræ i form af en djunk ined ud- 
spændte seil, — den japanesiske djunk ligner nærmest en Nordlands 
jægte. Japanesernes ideer om haver er rent modsat vore; smaa, for- 
underlige grupper af rent forkrøblede træer, slangeagtige planter, gran 
og furu, som ligner drageuhyrer, arrangeret mellem kunstige klipper og 
indsøer. Derimod ingen blomster. En have uden blomster synes os 
utroligt, men saaledes er parkanlæggene i mikadoens rige, og for det 
meste tjener Ginkakujii og Kinkakujii som mønstre. 

Fra Kioto til Nara kjørte vi i jinricksha gjennem de mest maleriske 
dele af det gamle Japan; landet er her overalt som en deilig have, 
kun afbrudt af enkelte templer og pagoder paa høideme. I Nara er 
der berømte parker, og saa det store shinto-tempel ^Kasuga^^ hvor 
man kan se de unge shintopræstinder opføre den hellige dans, mærk- 
vierdig nok minder præstinderne meget om geishaerne, religion og for- 
nøielser er i Japan stærkt sammenblandet. 

Fra Awomori paa den yderste nordlige pynt af Japan gaar skibe 
over til Hakodate, hovedstaden paa øen Jeso. Jeso er meget bjerg- 
fuldt og ligner temmelig Norge; den er beboet af ainos, den race, som 
tidligere beboede Japan og som nu holder paa at dø ud. 

Ikke langt fra Yokohama ligger Kamakura, Japans gamle mili- 
tære hovedstad, som under shogunernes herredømme spillede en vig- 
tig rolle i Japans historie. Af de gamle mindesmærker er lam nogle 
faa tilbage, templerne, et halvt forfaldent slot — og fiskerleiet nede 
ved søen. 

Lige i nærheden af Kamakura er en liden høi, hvor der befinder 
sig fem pyramideformede stene ovenpaa hinanden — her er Japans 
første shogun begravet. 

Efter at have passeret den ærværdige, gamle gravhøi, kommer vi 
til en terasseformet vei, der snor sig nedover mellem skyggefulde gamle 
kjæmpetræer; nogle af disse er efter sigende tusinde aar gamle og har 
antaget rent enorme dimensioner. Ved enden af alléen øverst oppe i 



59 



høiden staar Hachiman ^), et af de ældste templer i Japan. Det blev op- 
ført i 1666 og er umaadelig stort; egentlig bestaaende af flere sammen- 
hængende bygninger med en liden indsø i midten. Om sommeren er 
denne næsten altid bedækket med hellige lotusplanter. I templet fore- 
vises en stor samling af gamle rustninger og vaaben, hvoriblandt ogsaa 
et sværd, som har tilhørt den første shogun, Joritomo. Ligeledes efter 
sigende hans rustning og jægerdragt, der nok skal være ægte, tiltrods 
for de 700 aar, som er henrundet siden den store feltherres død. Man 
faar et godt indblik i Japans historie gjennem disse værdifulde oldsager; 
man forstaar folkets store ærefrygt for de mægtige shoguners minde. 
Over høideme fører en bred vei nedover mod det berømte Dai-Butsu 
tempel, og herfra er den vidunderligste udsigt udover søen, den brede 
smilende bugt og øen Enoshima; paa den anden side landsbyen Kama- 
kura, og langt borte i det fjerne »Fujiyama« med sneen glitrende 
i solen. 

Omgivet af gamle kjæmpetræer staar her klosteret Kotoku-in, og 
over indgangen staar paa engelsk og japanesisk skrevet følgende ord: 
»Hvem, der end træder ind i denne helligdom, hvor du end kom- 
mer fra, og hvilken religionsbekjendelse du end tilhører, saa kom ihu, 
naar du betræder templet, at denne grund er helliget ved aarhun- 
dreders andagtsfulde bøn. 

Fremmede, dette er Buddhas tempel og skal derfor betrædes med 
ærefiygt!« 

Og efter at have passeret porten og et sandt flor af kameliaer 
og azaliaer, skimter vi bag træerne den enorme ældgamle Dai-Butsu, 
et af verdens faa underværker. Noget saa storslagent som denne mæg- 
tige bronzestatue, kan man neppe tænke sig. Guden sidder med fol- 
dede hænder paa de korslagte ben og skuer med halvt tillukkede øine 
ned paa de arme dødelige, med et udtryk af majestætisk ro udbredt 
over de haarde, ubevægelige træk — som et symbol af alle kund- 
skabers besiddelse og alle lidenskabers bekjæmpelse. 

Dai-Butsu maaler godt og vel 16 meter i høiden, medens ansig- 
tets længde alene ikke er mindre end 3 meter, ørene 2Va og munden 
I meter. Paa panden er en liden hvid prik, øinene er af guld med 



') Hachiman — krigsgudens tempel. 



han hjemme om paa sokker eller barfodet. Derfor staar altid en 
liden række med morsomme, smaa dukkeagtige fodbeklædningsgjen- 
stande udenfor husene, som oftest kokette sandaler af straa, i regn- 
veir et slags stylteagtige trætøfler, som kaldes >getas,* Disse ser 



Fni gadelivet. 

man da selvfølgelig ogsaa udenfor; og da den første jernbane blev 
aabnet i Japan, var der i den anledning en morsom liden feil- 
tagelse; alle lod sine sandaler og tøfler staa igjen paa platformen, 
men de vnr yderst forfærdede, da de kom til bestctnmelsestedct ved 



63 



ikke at finde sine respektive eiendele igjen. Noget saa eiendommeligt 
som den kladskende støi, disse trætøfler frembringer, naar man bevæger 
s^ med dem, kan man neppe tænke sig, især naar man befinder sig 
midt i en japanesisk folkemængde og de alle dundrer afsted, det 
klinger nærmest som stærk applaus i et theater. Det er mærkelig nok, 
at japaneseme er istand til at bevæge sig, ja selv løbe temmelig 
fort paa disse stylteagtige upraktiske indretninger, men derfor bevæ- 
ger de sig ogsaa paa en mærkelig klodset, vraltende maade; og japa- 
neseme alle som en, baade kvinder og mænd, har en utrolig, uskjon 

gang- 
Kvinderne især kan neppe flytte fødderne, da deres kimonos er 

saa trange, at de er tvungen til at trippe afsted med mindst mulige 
trin; dertil kommer saa de omtalte høie stylter eller trætøfler, som 
ogsaa hindrer dem i at løfte foden ; derfor kan man let forklare sig deres 
slæbende, trippende skridt, ligesom den indadvendte, hæslige fodstilling. 
En japaneserinde vil aldrig være istand til at lære at bevæge sig efter 
vore europæiske begreber, ligesaalidt som de kan udholde at spadsere 
længere distancer, og nationen som helhed betragtet har en udpræget 
aversion for motion. Men saa gjør de smaa japanesiske damer igjen 
et sjeldent behageligt indtryk, naar de forholder sig rolige. Siddende 
paa knæerne i sine smaa dukkehuse er de eiendommelig vakre, saa 
iine og nydelige med langsomme, yndefulde bevægelser; de ligner smaa 
nipsgjenstande. Deres nationaldragt bestaar af den løse, flagrende ki- 
mono, som om livet sammenholdes med et belte, bagtil foldet sammen 
dobbelt, ligesom en slags pude. Beltet kaldes »obi« og er dragtens 
pragtstykke. Kvinder af folket bærer for det meste en mørk, blaagraa 
kimono, medens beltet er broget og lyst. Ved udringingen i halsen 
titter et blegrødt eller lyseblaat farvet crépetørklæde frem, som frem- 
hæver den bleggule ansigtsfarve. 

Det store, sorte haar er pyntet med blomster, glasperler eller 
koraller, og opsætningen er høist eiendommelig. De gifte kvinder bærer 
det fæstet i en eneste rul med en rund kam, medens de unge piger 
er friseret paa en langt mere kunstfærdig vis. De har nemlig haaret 
dreiet i flere ruller eller puflfer, som danner en eiendommelig figur, 
der nærmest ligner en sommerfugl, en vinge paa hver side og en 
enkelt rul i midten. Japaneserindcrne friserer sig aldrig selv; det er 



64 



et helt kunststykke, som tiltrænger studium og megen øvelse, og det 
blir i regelen besørget af en professionel frisør engang om ugen. 
Maaske er det af forfængelighed, at japaneserindeme ikke benytter 
hovedpuder, de sover nemlig uden at hvile hovedet paa noget; kun 
halsen støttes paa en træklods, en høist ubekvem positur; men i 
japanesiske huse sover man udstrakt paa gulvet og for det meste 
uden bedækning og saa de omtalte haarde træstykker under halsen. 

Da de japanesiske huse, som før nævnt, er uden vægge og aabne 
mod gaden, foregaar alt med en vis offentlighed; familiens maaltider, 
arbeide, ja endogsaa de mere intime beskjæftigelser, de forskjellige 
medlemmers toilette, alt er aabent for publikum I Man kan følge det 
hele familieliv udenfra, og man kan neppe undgaa at se kvinderne 
ifærd med at vadske eller sminke sig. Det foregaar ofte paa gaden i 
største gemytlighed. Japaneserindeme sminker sig næsten alle, ja selv 
bitte smaa børn løber pudrede og malede omkring i gaderne med 
sminkede læber og en slags tonsur paa hovedet. Før i tiden farvede 
de gifte kvinder tænderne sorte og barberede øienbrynene af, men 
heldigvis er denne uskjønne skik nu afskaffet, idet keiserinden for nogle 
aar siden gjorde begyndelsen og holdt op med det. 

Den japanesiske butik er en lav enetages bygning, opført paa 
et slags træstillads, som hæver den ca. en halv meter over grunden; 
varerne er arrangerede paa smaa hylder eller borde, saaledes at fod- 
gjængere kan staa udenfor og se hele butikkens indhold; vægger, 
vinduer eller døre. finder selvfølgelig ligesaalidt her som i almindelige 
huse. Betjeningen, der som oftest bestaar af eieren med familie, sidder 
paa gulvet og forholder sig ganske rolig, indtil kjøberen har gjor sit 
valg og ved den uundgaaelige akkordering bragt prisen ned til et 
fornuftigt minimum. Dersom saa japanéseren har paa lager, hvad man 
ønsker, svarer han »arimas« (jeg har), men skulde det hænde, at det 
ikke er at faa, saa putter han hænderne fladt paa knæerne, bøier sig 
helt til jorden og svarer med mange suk »arimasen« (jeg har ikke). 
Japaneserne er den høfligste nation i verden, de krydrer sin konversation 
med uendelig mange dybe buk, og naar de vil være rigtig elskværdige 
drager de pusten paa en høist eiendommelig maade, hvorved de frem- 
bringer en forunderlig hyssende lyd. 



66 



Som befordringsmiddel bruges en slags trækkeindretning, der 
nærmest ligner en liden kariol, den førnævnte jinricksha. Man kjører 
a&ted trukket af kulier eller »atoshi«, som de kaldes i Japan. Ku- 
fierae løbe ligesaa fort som heste, og de er mærkværdig udholdende, 
idet de kunne løbe i timevis uden at behøve hvile. Saa snart mørk- 
ningen falder paa, maa enhver jinricksha forsynes med en slags lygte, 
det er lovbefalet. For det meste benytter man en slags rispapirlan- 
teme, som er fastgjort over et af hjulene, og denne lanterne er dekoreret 
tned broget papir eller malet over i de forskjelligste farver. 

Børnene bæres i Japan i en pose paa ryggen og slæbes med 
overalt, ganske smaa piger bærer sine mindre søskende omkring paa 
denne maade, og alle disse skjævøiede, lilleputagtige babier i brogede 
kimonos, drageuhyrer og sommerfugler i alle regnbuens farver bidrager 
ii&e saa lidet til at give det hele sit eiendommelige præg. Byerne i 
Japan har alle dette orientalske farverige præg. Overalt bevæget folke- 
liv, bitte smaa trippende mandfolk, underlige lilleputagtige smaa damer, 
med det svære sorte haar og smilende, sminkede fjæs; saa jinrick- 
shaeme, kulierne, barnevrimmelen alt gir liv og farve til de ensfor- 
mige lange gader med alle de bitte smaa dukkehuse, saa langt øiet 
rækker. 

Det hele forekommer os som en dukkeverden, beboet af en mang- 
foldighed af underlige smaa væsener med en ældre mere raffineret 
kultur end vor. 




•# 



Dr. Hans Rensch: 

JElt iD&éøg psia. Ta.zx3.SLiIsia.- 

Poredrag d. 12te december 1894. 




'en vestindiske øgruppe mellem Nord- og Syd-Amerika deles 
i Bahama-øerne, som er lave koraløer, de store Antiller, (nemlig Cuba 
Haiti, Porto Rico og Jamaika), der bestaar af ældre formationer og er 
de opragende dele af en større, engang antagelig sammenhængende 
landmasse, endelig de smaa Antiller, en række vulkanske øer, der er 
dannede i en geologisk ganske ny tid. Til de smaa Antiller regner man 
ogsaa den lille Barbados, som ligger øst for hovedrækken og er en 
koralø, samt Trinidad, der ligger indved kysten af Syd-Amerika og 
hører sammen dermed, saasom øen ikke er vulkansk, men bestaar af 
ældre fjeld. 

I november maaned for vel 3 aar siden reiste jeg fra Baltimore 
i Maryland til Jamaika. Det var sur vind, taaget veir og is paa dæk- 
ket ned igjennem Cheasepeakbugten ; men isothermerne ligger her nær- 
mere ved hverandre end kanske paa noget andet havstykke, og ved 
denne leilighed førte dampskibet mig fra en nordisk vinter gjennem 
kun en dags vaar til straalende sommer. Vi passerte den lave Guana- 
hani, hvor Columbus først landede, reiste mellem Cuba og Haiti, og 
den 7de dag efter afreisen var skibet ved Jamaikas nordside. 

Foran os reiser sig et fjeldland, helt til de øverste kamme be- 
dækket med vegetation, der for den væsentligste del har en rigtig 
kraftig grøn kulør, ingen graalig grøn, som jeg havde tænkt mig skulde 
være den herskende i troperne. Endnu kunde ikke paa grund af af- 
standen de enkelte planteformer adskilles. Over fjeldene hang en regn- 



67 



sky, medens luften ellers var blaa. Passaten, som stadig blæser fra 
havet mod kysten, fører usynlig vanddamp med sig. Idet luftstrømmen 
stoder mod land, nødes den til at stige i høiden, fortættes derved til 
skyer, som meget hyppig opløses til regn; det herskende veir er derfor, 
hvad vi kalder for floveir, regnbyger alt i et vekslende med solskin ; 
dette varer, med nogen variation, omtrent hele aaret, og forholdene 
kan saaledes, hvad veirlig angaar, ikke være gunstigere for plantelivets 
udvikling. 

Nu glider vi langsomt ind i den lille velbeskyttede havn, Port 
Antonio, og et tropisk land, saaledes som man har drømt om det, viser 
sig for os. Virkeligheden staar i dette tilfælde ikke, som i saa mange 
andre, under det billede, man paa forhaand har dannet sig. Vi reiser 
ganske nær et fyrtaarn paa en odde, hvor det hvide skumsprøit staar 
op fra den dybblaa sjø. Lige ved taarnet hæver sig de første kokos- 
palmer med kroner af vældige finnede blade svaiende i passatvinden. 
Vi glider lidt videre og ser nu, at der paa fjeldskraaningerne om bug- 
len vokser en mangfoldighed af kokospalmer og dertil palmelignende 
bananer og en mængde andre træer og buske. Eiendommelige hytter 
Utter frem af løvværket, og ved vandkanten strækker der sig en hel 
liden by ligesom halvt begravet i den overvældende frugtbare vegetation. 
Snarest mulig lader jeg mig ro iland i byen. Den bestaar af 
hytter og huse, der mest er hvidmalede; overalt er der haver eller 
rettere sagt smaa jordstykker, hvor nyttige eller prydende planter er 
groede op til et vildnis. For hvert skridt ser den nyankomne noget 
mærkeligt. Man skal betragte palmerne og bananerne i nærheden, saa 
glemmer man dem et øieblik for et brødfrugttræ eller en sukkermark, 
og saa faar man øie paa en med vældige blade udstyret snylteplante, 
der har sat sig fast paa et stort træ, eller paa en ukjendt busk med 
straalende ildrøde blomster. Vi maa heller ikke glemme menneskerne. 
Der sees yderlig faa hvide; derimod har vi for os en mangfoldighed af 
negertyper, nu og da en mulat. 

Saa standser jeg op for at se paa en gruppe af mennesker, som 
jeg ikke havde tanke paa at skulle træffe. Det er smaa fintbyggede, 
bnmlige mænd med hvide turbaner, lyse klæder og benene nøgne til 
op paa laarene. Iblandt dem gaar en kvinde omsvøbt med et male- 
risk gevandt af rødt tøi og prydet med sølvringer om arme og ben og 

5* 



68 



i næse. Ved at spørge mig for, erfarer jeg, at det er indiske kulia: 
der er indførte som arbeidere. 

Dampskibet opholdt sig to dage i Port Antonio og reiste derpå; 
et stykke vestover til forskjellige smaastæder, overalt for at indlad< 
bananer. — Handelen med denne frugt er blevet en vigtig sag for dei 
nordlige del af Jamaika, som for flere dele af Cuba og Mellem-Amerika 
thi denne frugt har bragt økonomisk fremgang i disse egne, efteral 
de længe havde ligget nede paa grund af negerslaveriets ophør, og 
fordi sukkerproduktionen led under konkurrence med rosukkerproduk- 
tionen i Europa. Vi skal opholde os lidt ved handelen med bananer, 
da der her er et tilknytningspunkt mellem vore norske skibsfartinter- 
esser og Jamaika. 

Bananer er udbredte i alle tropiske lande; det er egentlig en urt, 
da den kun lever vel et aars tid og ikke blomstrer mere end en gang; 
men den er en kjæmpemæssig urt, saa den ser ud som et mindre træ, 
nærmest en palme. Den nedre del er man tilbøielig til at antage for 
en stamme ; men den er dannet af bladskeder, der er viklede om hver- 
andre; oventil udbreder de vældige bladplader sig, og her hænger der 
ned en stor frugtstilk, som bærer en mængde frugter; de ligner agur- 
ker, men smager sødt og aromatisk; en vel udviklet frugtklase er saa 
tung, at den udgjør et passende mandsløfte. Desværre lader denne 
prægtige frugt sig ikke med fordel transportere i stort saa langt som til 
Europa, om man end nu og da kan se den som en raritet i butik- 
vinduerne her i Kristiania. Til New York og de andre store byer paa 
Nord-Amerikas østkyst er derimod ikke afstanden større, end man kan 
afskibe den dertil. En amerikansk skibskaptein Backer var den første, 
som fik en lønnende forretning igang. Han staar nu i spidsen for et 
mægtigt kompagni, der har plantager paa Jamaika og en storartet han- 
del; ved siden af er der opstaaet andre konkurrerende selskaber. I be- 
gy ndelsen skede udførselen med seilskonnerter; men disse afløstes af 
dampskibe, først engelske, men nu næsten udelukkende norske, de 
fleste bergensiske, maaske ialt en halvhundrede stykker; det var et 
saadant bergensk frugtdampskib, jeg fulgte med til Jamaika. Ski- 
bene bygges til denne fart og er ikke store, nemlig paa mellem 600 
og 1000 tons, men de er hurtiggaaende. Farten er ofte lønnende, saa 
man, i det mindste for nogle anr siden, regnede paa, at et skib blev 



69 



optjent paa omtrent 5 aar. De norske skibe har fortrængt sine kon- 
kurrenter, fomemlig af følgende tre grunde: i) De kan reise billigere 
krmedelst større økonomi. 2) De har bedre mandskab, saa de sjeld- 
acre kommer i forlegenheder ved rømning og andre uordener. 3) Kap- 
tejnen holder i forening med styrmændene godt tilsyn med frugten, og 
dette sidste er en vigtig sag. Rummet, hvor frugten ligger opstablet 
paa hylder, maa holdes rent; i varmen maa det luftes og i kulden 
passende opvarmes med damp fra maskinen. 

I et af de smaasteder, vi anløb, læste jeg blandt andre navne i 
det lille hotels fremmedbog navnet: ^Kal Olsen fra Vika«. Da jeg i 
den anledning bemærkede, at dette var »a real Norwegian name«, for- 
talte man mig, at der foruden norske dampskibe ikke saa sjelden kom 
seflskibe, der kunde blive liggende adskillig tid for at lade ind logwood. 
Dsse. er tarveligere fartøier, mest fra østlandsbyerne. »Logwood«, 
»kampechetræ« eller »blaatræ« (Hæmatoxylon campechianum) er et 
middelsstort træ, som vokser i forvildet tilstand paa flere af de vest- 
indiske øer. Stammerne deles op i kubber, som udføres til Amerika 
(^ Europa, fornemlig Frankrig. Blaatræet er det vigtigste af alle farve- 
træer; det bliver raspet, fugtet med vand og henstaar saa i 6 — 8 uger, 
hvon^ed det gaar i en slags gjæring. Ved tilsætning af jern- eller kob- 
bervitriol eller andre substanser, kan man faa frem forskjellige farver, 
saaledes en blaa eller blaasort til at farve tøier i eller lave blæk af og 
en rød til at farve vin med. 

Ved Port Antonio havde jeg lagt merke til, at der i øst for byen 
paa nogle strækninger foran den egentlige fjeldskraaning var en 10 — 20 
meter høi afsats, nemlig et koralrev, som ved landets stigning var 
kommet paa det tørre. Dette interesserede mig af den grund, at en 
saadan stigning af landet i geologisk ny tid er et i tropiske egne lidet 
studeret og tildels bestridt fænomen. Et vidne om landets stigning 
fandt jeg ogsaa i Bluff Bay, et lidet sted, som dampskibet anløb i vest 
for Port Antonio. Her var der lidt fladland ved stranden og over dette 
hævede sig til omtrent 100 meter over havet en terrasse i landskabet, 
ganske lig de gamle deltaer, vi saa ofle ser hos os ved dalmundingerne ; 
jeg steg op paa terrassen og fandt, at den bestod af rullestene og andet 
løsmateriale, ganske svarende til vore terrasser. 



70 



Det var omtrent i middagstiden, at jeg gik op paa terrassen; 
turen var ganske kort; men den belærte mig grundig om, at en ny- 
ankommen europæer bliver forfærdelig udmattet ved endog en liden 
fodvandrig i et klima som dette, naar solen staar høit paa himmelen. 
Man tror i almindelighed, at det er varmen alene, som gjør, at man 
har saa lidet godt af at bevæge sig; men det er ikke tilfældet. En 
væsentlig andel har luftens fugtighed; thi denne er i de fugtige tropiske 
egne ikke alene absolut taget meget stor; men luften indeholder i rege- 
len tillige omtrent saa meget, som den kan indeholde og er altsaa 
stadig nær, hvad man kalder mætningspunktet. Man merker det blandt 
andet derpaa, at vaade klæder, der hænges* ud, har vanskelig for at 
tørre, uagtet heden. I et tørrere klima afkjøles legemet ved, at sve- 
den fordunster og saaledes gaar bort; men her forbliver den i flydende 
form; ja om man endog holder sig aldeles iro, kjendes alligevel hæn- 
der og andre legemsdele fugtige. 

Man lærer snart, at man maa indrette sin dag saaledes, at man 
benytter den tidlige morgen og de sildige eftermiddagstimer til at færdes 
ude. Om en hjemme er aldrig saa meget syvsover, saa bliver han i 
de varme lande en morgenfugl, som er i virksomhed ved sekstiden; til 
gjengjæld kommer der over folk en almindelig søvnighed ved nitiden, 
som gjør, at alt da gaar tilro. I de større byer er der rigtidnok en del, 
som er tilbøielig til at nyde selskabelige adspredelser til over midnat; 
men dette hævner sig den følgende dag, hvis bedste del gaar tabt 

Paa nedturen til Jamaika havde jeg læst en hel del i skibets 
doktorbog om det tropiske klimats farlighed, om feberen, der lurer ved 
alle fugtige strandbredder, om hvor skadeligt vandet pleier at være, om 
natteluftens farlighed og mere lignende. 

I de tre maaneder, jeg færdedes i Vest-Indien, erfarede jeg imid- 
lertid intet af alt dette; jeg behøvede aldrig at tage chinin for feber, 
og jeg saa andre drikke vandet og blev selv en ivrig vanddrikker, uden 
at merke noget ondt deraf; natteluften lod jeg som andre firit strømme 
ind i soveværelset og erfarede ikke andet derved end en behagelig 
kjølighed. Overhovedet fandt jeg klimatet skjønt, syntes det var præg- 
tigt at spadsere morgen og aften og var vel oplagt til at læse og skrive 
i den varme del af dagen uden at tage nogen siesta. Jeg og andre 
med mig tror, at det tropiske klima er bagtalt; der er naturligvis store 



71 



fbrskjeOigheder; saaledes er der sikkerlig ofte usundhed i byerne; thi 
|disse anlæ^es for handelens skyld paa fladlandet ved kysterne, og euro- 
bæerne tager ophold der for forretningers skyld; men ellers kan nord- 
koen sikkerlig nyde tilværelsen paa en meget behagelig maade, vel at 
itfierke, naar han fører et maadeholdent og hygienisk fornuftigt liv. Man 
tamke bare paa, at man praktisk talt er fri forkjølelsessygdomme med 
dennes hele hær af slemme følger, og at man altid kan leve i ren luft 
laden at plages med de indelukkede støvfyldte rum, som vi maa spærre 
I os ind i en stor del af aaret ; forresten maa man ikke i troperne undlade 
legemlig bevægelser og ikke følge den regel, som mange har: Ikke 
gaa, naar jeg kan ride og ikke ride, naar jeg kan kjøre. At kvinderne 
hyppigere lider i et varmt klima end mændene, kommer for en væsent- 
lig del af, at de fører et altfor lidet aktivt liv. For gamle folk, der 
havde afsluttet sin arbeidstid her i verden og havde nogle dage igjen, 
I kan jeg tænke mig, at det maatte være meget behageligt, at kunne 
1 dbnnge resten af livet i den evige sommer, i den altid blomstrende 
natur paa en smuk vestindisk ø, fjernet fra vort urolige europæiske liv. 
I Anetto-bay forlod jeg dampskibet og leiede mig en vogn, hvor- 
med jeg kjørte til Castleton botaniske have. Denne er anlagt ved 
vden til Kingston, Jamaikas Hovedstad, der ligger paa sydsiden af øen. 
Reisen gaar gjennem prægtige fjelddale; hele Jamaika, som i forbi- 
gaaende sagt er omtrent saa stor som Stavanger amt, er nemlig bjerg- 
fuld med topper indtil 2500 m. over havet. Der fortælles om Colum- 
bus, som opdagede øen paa sin anden reise, og at han, da han kom 
hjem og dronning Isabella spurgte ham, hvorledes Jamaika saa ud, tog 
et stykke papir, krøllede det vel inde i haanden og bredte det halvt 
ud med de ord: »Saaledes. ser Jamaika ud«. 

Den botaniske have er bragt istand af regjeringen, for at man 
skal prøve dyrkningen af forskjellige fremmede tropiske planter. Jeg 
vil ikke paatage mig at beskrive palmerne og de andre træer. Vege- 
tationen udenfor havegjærdet forekom mig omtrent ligesaa mærk- 
vaOidig som den indenfor. Navnlig interesserede jeg mig for de vildt- 
voksende træagtige bregner, der er af størrelse som vore mindre træer 
og Ugner palmer, men har de vældige blade opdelte i mange smaa 
fliger. 



Fra veien til Kingatoi 



73 



Jeg fik her for første gang se kolibrierne surre om blomsterne og 
aogle af de tropiske sommerfugle flagre omkring. Et træ bar paa 
frtammen en meget stor sortagtig gevækst, som ved nøiere eftersyn viste 
åg at være porøs, gjennemhuUet af mange krogede gange. Skra- 
bede man lidt af den itu, fik man se beboerne, smaa hvide myrer med 
sorte hoveder; de gnaver itu vissent løv og andet træ, som ligger paa 
marken, og laver deraf rundt en træstamme sin bolig. 

Gartneren havde meget at fortælle om en art røskat, der kaldes 
mungoose (Herpestes griseus). En mand indførte den for lO — 12 aar 
siden fra Ost-Indien, for at den skulde udrydde rotter og mus. Paa 
Jamaika er der kun et lidet indfødt pattedyr; rotterne er vore to 
sædvanKge, den brune og den sorte; musen er ogsaa vor almindelige. 
Mungoosen har formeret sig saa stærkt, at den er bleven et rent skade- 
dyr. Rotterne og musene har den ijcke udryddet; thi den er et dag- 
rovdyr, medens de er paa færde om natten; og den har kun tvunget 
dem til at forandre nogle af sine sædvaner. Før holdt de til paa mar- 
ken, hvor de havde sine huller med reder af løv; nu kommer de 
hyppigere ind i husene, og er fra jorddyr for en væsentlig del bleven 
træbeboere ; thi af frygt for mangoosen bygger de nufortiden sine reder 
i træerne, fornemlig kokospalmerne. Hvem ved ? Kanske deres lege- 
mer ogsaa kommer til at forandres efter det nye levesæt. Mungoosen 
ødelægger en hel del snoge og firben; men herved gjør den kun 
ugagn, da disse paa Jamaika alle er ufarlige og er til nytte ved at 
fortære skadelige insekter. Indførelse af dette dyr til Jamaika viser 
som kaninernes indførelse i Australien og mange andre tilfælde, hvor 
resikabelt det er for menneskene at gjøre indgreb i den af naturen 
oprettede ligevægt mellem de forskjellige levende væsener. 

Naar solen gaar ned, og de mangfoldige insekter, der har færdedes 
ude om dagen, gaar tilro, vaagner talløse nye skarer op til virksomhed. 
Fra alle busker og træer ja overalt hører man en fin kvidrende lyd. 
der atter ophører, naar dagen gryr, og overalt glimrer ildfluernes skin. 
Jeg havde tænkt mig, at hvert insekt lyste med et stadigt skin; saa 
var dog ikke tilfældet, i det mindste ikke med dem, jeg saa; thi hvert 
lille lys blinkede frem og forsvandt alt i et som et lidet fremad svæ- 
vende blinkfyr. Maanen, der steg næsten op til zenit, dæmpede deres 
lys, naar den sendte sit skin ud over havens mange forunderlige træer; 



74 



men selv da saa man dog de skinnende prikker i alle mørke skyder 
under løvværket. 

Jeg opholdt mig et par dage her ved den botaniske have, da jeg 
var saa heldig, at opsynsmanden tog mig i logis; det var en mulat og 
en meget tækkelig mand; hans kone var negerinde. Maaske har man 
lyst at høre, hvad jevn borgerlig kost er i Vestindien. Vi fik kaffe 
med brød til om morgenen klokken 8 og spiste varm mad til frokosten 
klokken ii og til middagen klokken 6Va. Retterne til disse maal var 
saadanne som grynsod, hønsekjødsuppe, høns, salt kjød, kogt saltet 
makrel og kogt saltet sild; disse sidste fiskeretter indføres paa herme- 
tiske daaser. (I forbigaaende sagt, saa maatte vi hertillands kunne kon- 
kurrere mere end vi gjør med vore fiskevarer i de tropiske lande). Til 
eftermad fik vi kjæks og syltetøi. Som man ser, ynder man nok saa 
meget solid kost ogsaa i varme lande. Negerne er ingen foragtere af 
kjødmad, og naar de kun spiser lidet deraf, er det, fordi de ikke har 
raad dertil. Engang trakteredes jeg med et slags smaa pandekager, 
der laves af bananer; kjødet stødes til en deig, der steges i smør. 
Smagen var aldeles som af »flødelapper« med sukker og syltetøi, idet 
bananens sødme og aroma traadte istederfor de sidstnævnte tilsætninger. 
Poteter ved maaltiderne var erstattede med yams, store uregelmæssige 
knolier, der smager i lighed med poteter, men er mere mættende. 

Her i det indre af øen var jeg midt mellem negerne og det kan 
være rette sted at gjøre os nøiere bekjendt med dem. Først vil jeg 
erindre om, at negerne udgjør den langt overveiende del af befolk- 
ningen, idet der kun kommer i hvid paa omtrent 50 af sorte og mu- 
latter; de hvides antal er nemlig omtrent 14,000 af øens omtrent 700,000 
indbyggere. Jamaika blev, som før nævnt, opdaget af Columbus; den 
blev besat af spanierne; dernæst erobredes den af englænderne under 
Cromwell og blomstrede temmelig raskt op til en overordentlig rig 
koloni. Negerslaver indførtes i tusental, og sukker og rhum producere- 
des i svære masser. I 1838 fremtvang den offentlige mening i England 
slaveriets ophævelse, efterat man i en mellemtid havde forberedt fri- 
gjørelsen ved at oprette et slags strengt kontraktsystem mellem arbei- 
dere og arbeidsgivere. Dermed var det forbi med Jamaikas ydre glans, 
idet sukkerdyrkningen forfaldt og plantageeierne forarmedes. De hvides 
antal er nu gaaet ned til omtrent halvparten af, hvad det var for 90 



75 



lar siden. Paa den anden side er negernes antal fordoblet; de be- 
gyndte livet som frie folk, fattige som naalen, fuldstændig uvidende, 
^taliserede af slaveriet og mere at regne for hedninger end for 
jkristne; nu eier mangfoldige af dem jord og har nydt god skolelærdom, 
^ afle er de komne mere eller mindre under den kristelige religions 
Indflydelse ; adskillige har hævet sig op over mængden som præster, be- 
stillingsmænd, lærere, kjøbmænd, haandværkere. Ser man paa forhol- 
dene i det store i Vest-Indien, maa man indrømme, at udviklingen gaar 
i den retning, at den hvide race langsomt fortrænges af den sorte. 
Grunden hertil er paatagelig ikke den, at negerne staar aandelig over 
de hvide. Inden negerne er der store forskjelligheder fra godt ud- 
nistede til yderlig dumme og stupide; de fremmeligste af dem staar 
hdere end mangfoldige hvide; men til gjengjæld er en dum neger 
yderlig idiotisk, og tager man middelstandspunktet af hvide folk og af 
sorte, saa ligger det for de sidste lavere end for de første. Paa den 
anden side er de sorte i det varme klima bedre udrustede i animalsk 
henseende, saasom de har stærkere muskler, mere uforstyrret god hel- 
bred c^ større forplantningsevne; eftersom negerne gaar frem og blir 
mere oplyste, optager de flere og flere af de pladse, som de hvide har 
siddet inde med; men et andet spørgsmaal er, om de har politiske 
anlæg, saa de kan udvikle et slags selvstyre. Skal man dømme efter 
de skandale forhold paa Haiti, har det hermed smaa udsigter. Jamaika 
og de andre engelske kolonier i Vest-Indien styres med, hvad man kan 
kalde, oplyst despotisme fra kolonidepartementet i London ved hjælp af 
en guvernør. Paa Jamaika er der desuden et lidet lovgivende raad be- 
staaende af ni medlemmer, som regjeringen vælger, og ni som vælges 
af dem, der betaler mere end i £ i direkte skat. 

Jeg skal meddele lidt af, hvad jeg erfarede om de almindelige 
negerarbeideres daglige levemaade. Den er meget ligetil og frembyder 
ikke noget pikant; men det er noget, som ikke pleier nøiere at omtales 
i reisebeskrivelserne og kan have nogen interesse til sammenligning med 
hjemlige forhold. 

Den store mængde af negere lever i en stilling, som nærmest 
svarer til leilændingerne hos os. De eier oftest jorden nærmest om sin 
hytte; men desuden pagter de gjerne et stykke jord af godseieren læn- 
gere borte. De staar op lidt før dagen; naar de arbeider for andre, er 



76 



arbeidstiden 8 timer, nemlig fra 7 til 12 og fra i til 4; at sove i mid- 
dagstiden regnes for dovenskab ; de generes jo ikke saaledes af varmen 
som vi andre; derimod gaar de tilsengs allerede V»8 og faar saa- 
ledes omtrent 10 timers søvn om natten. Lørdagen arbeider de ikke, 
men gaar til marked, dels for at handle, dels for afvekslings skyld; 
daglønnen er omkring i kr. 30 øre for mænd og det halve for kvinder 
De er noksaa flittige, medens de arbeider; men, som man ser, har de 
mere fritid end folk hos os. 

Ligesom irlænderne lever af poteter, saaledes lever Jamaikanegemc 
af yams, som ikke saa lidet ligner poteter; den spises ved alle tre 
dagens maal; om morgenen drikkes dertil varmt sukkervand eller the, 
om middagen og aftenen koges yams sammen med lidt tørfisk, flesk 
eller salt sild; til disse maaltider drikkes i regelen kun koldt vand. 
Brød og suppe er rariteter. 

Negerne er renlige ; de vasker sig i regelen hver hverdags mor- 
gen og bader sig hver søndag ; de pudser ogsaa i regelen tænderne om \ 
morgenen ; dette sker mest med pinde, der skjæres af et vist slags træ; 
enden af pinden tygges, saa den bliver som en børste og bruges som 
saadan. Samtidig med at træet tygges, udvikles der af saften et sæbe- 
lignende skum, der hjælper til at rense tænderne. Ved maaltideme 
betjener alle undtagen de aller usleste sig af kniv, gaffel og tallerken. 

Huset er kun en' soveplads og et sted, hvor folk kan ty ind, naar 
det regner for stærkt; det er ikke bestemt for ophold og er derfor 
meget tarveligt. De simpleste hj'tter bestaar af et skelet af stokke, 
som der er et fletværk af bambusfliser imellem. Gulvet er ler og væg- 
gene er ogsaa besmurte med ler, som forresten gjerne snart falder af. 
De lidt bedre huse har et trægulv, der er hævet lidt over jorden, og 
de kan være delte i to rum. Finere er huse, der opføres af bord. 
Kogningen foregaar i et lidet skur for sig, hvor der er en ovn af op- 
murede stene. Negerne har ingen madforraad; yams spader de op 
af sit jordstykke; alt andet kjøber de i penny vis hos landhandleren. 
De har ingensomhelst husflid, og klæder kjøbes færdige. 

Negerne fører et meget ensformigt liv uden fornøielser eller fest- 
ligheder, men er paa en anden side fri for de mange problemer, der 
plager os og er jævnt tilfredse med et bredt grin paa de tykke læber. 
Drukkenskab er der lidet af paa Jamaika, ja kvinderne smager næsten 



kke brændevin. Dans, som ellers er negernes hoved fomøielse, er næ- 
kigivet, da presteme ivrer derimod som synd. Deres hovedmangel 
■er europadske moralbegreber er, at sædeligheden staar meget lavt. 
, Efter det interessante ophold ved den botaniske have fortsatte jeg 
■ morgen reisen videre til Kingston; man kommer omsider ud af 
bddalene c^ ser fra høiden mod syd ud over et lavland, der strækker 
K til havet; fra dette gaar ind en lagune, der udad begrænses af en 




^ 



Neeerhjrtter. Minder fra slavetiden. 

lav med palmer bevokset sandstrimmel. Yderst paa denne ligger den 
Bile by Port Royal, og inderst i bugten ser man Kingstons hvide huse; 
dette er en by paa omtrent 40,000 indbyggere, bygget meget rt^el- 
mæss^ med gader, der krydser hverandre under rette vinkler. Det 
mjlrende folkeliv af sorte og brune var den største tiltrækning ved den. 
1 hotellet, som var meget godt og om aftenen straalende oplystes af 
elektrisk lys, samledes til maaltiderne en skare engelske damer og 
herrer ganske af samme sort, som vi ser dem paa turisthotellerne i 



78 



O 

Q. 



? 






3 

p 

10 



< 
o 

a 

«» 

1^ 

p 

o. 




79 



orge, saa man for saa vidt kunde føle sig ganske som hjemme. De 
este var militære og deres fruer. 

En prægtig ting, som man finder her som i andre større engelske 

i Vest-Indien, er en gratis læsesal og et offentligt bibliothek. Her 

n var der ogsaa et lidet museum; det mærkeligste i det var 

minder fra slavetiden, saaledes nogle med et skaft forsynede 

som slaverne fik om halsen til straf, brændjem, hvormed 

IKnm blev indbrændt og, det værste af alt, et jembur indrettet 

hænge op og nøie afpasset efter et menneskeligt legeme; paa 

plads var opstaaende pigger. Man har fundet det tilfældig 

ling i jorden, og det indeholdt da indvendig ben af en kvinde, 

ser, det har været benyttet; nøiere ved man dog ikke, hvilken 

eieren har udtænkt dermed. I museet siger man, at dette pine- 

t skriver sig fra spaniernes tid; men det skal man ikke være 

paa; thi de engelske slavedrivere har ogsaa meget paa sin 

ed. 

ed har jeg meddelt de vigtigste iagttagelser, jeg havde 

til at gjøre paa Jamaika. 

)et er ubehageligt, at jeg skal forlade denne ø med et minde 

fortid, der skjuler saa meget stygt; dog maa det jo være os en 

at efterkommerne efter de fordums slaver, som vi hørte, nu 

vel en halv million sorgløse, skikkelige mennesker. 




^ 



Eivind Astrop: 
Det arktiske problem og de to Peary^expeditioner. 

Slædereise til Melviilebugten. 

Foredrag den 16de janaar 1895. 

(Hertil pi. 2). 



Mine damer og herrer I 

Interessen for de ukjendte egne af vor planets overflade, der be- 
finder sig inden den nordlige og sydlige polarkreds har altid, saa længe 
den har existeret, været gjenstand for stærke svingninger. Saaledes er 
der neppe et decennium i dette vort 19de aarhundrede, i hvilket ikke 
disse øde egne har tiltrukket sig mænds opmærksomhed og energi og 
ydet stof til glimrende kapitler i verdens opdagelseshistorie ; men hvert 
lignende tidsrum har ogsaa som regel bragt med sig sit kapitel om 
ulykke og nederlag og for en tid foraarsaget en stansning i angrebenes 
række. 

Netop nu synes imidlertid interessen for polaregnenes fuldstændige 
undersøgelse at have taget et saadant opsving verden over, at man 
neppe længer kan være i tvil om, at opnaaelsen af det hidtil som uop- 
naaligt betragtede blot er et tidsspørgsmaal, hvis svar ikke længe kan 
udeblive. 

Til hvad nytte er nu alle disse undersøgelser deroppe i verdens 
øde afkroge? Dette spørgsmaal reises jo saa ofte selv blandt de mere 
dannede klasser. 

Til denne forsamlig, der uden tvil anser civilisationens fremskricit 
for identisk med en stadig stræben efter forøget viden, behøver spoi^- 
maalet neppe at besvares. Menneskenes higen efter kundskab maa 
ingen grænser have, intet tidsmaal kjende. 



i 



81 



Men selv for dem, der kun betragter sagen fra dens praktiske 
side, kan man finde et tilfredsstillende svar; thi det er ikke vanskeligt 
at paa\ise de virkelig nyttige resultater og fordele, der er høstede af 
den arktiske forskning. 

Bestemmelsen af den magnetiske pols beliggenhed, der har sat 
os istand til at optrække variationslinierne for kompasset hele jorden 
over, er for sig selv alene en bedrift, for hvilken den søfarende stand 
vil være evig taknemmelig og af hvilken verden idetheletaget har høstet 
uberegnelig nj^e. 

Den arktiske hvalfangst, der i aarevis bragte alene amerikanerne 
i Beringphavet en aarlig indtægt af 8 millioner dollars, er hovedsagelig 
udsprungen ved den arktiske forskning. Thi denne gjorde fangsten i 
disse farefulde egne gjennemførlig og lønnende ved det intimere kjend- 
skab til de der herskende fysiske forholde, som i lige grad resulterede 
af denne forsknings heldige som uheldige arbeider. 

Dette var kun et par af de praktiske fordele, menneskeheden 
allerede har høstet af polarforskningen og hvormange flere og større 
fordele kan det ikke muligens være fremtidens forskere forbeholdt at 
udfinde ? Vistnok skal det villig indrømmes, at for den overfladisk tæn- 
kende er det vanskeligt at opdage nogen direkte økonomisk nytte af 
nutidens polarundersøgelse og for deres flygtige blikke ser det tillige 
ud, som om der overhovedet ikke fandtes mere at hente i disse egne. 
Men tænkeren og videnskabsmanden ser klarere og dybere i denne 
sag. I livets skole har han lært, at ligesom hærføreren maa kjende 
sine troppers antal og styrke for at lede kampen til størst mulig fordel 
for sig og sine, saaledes maa ogsaa menneskeheden selv udfylde de 
huller i sin kundskab om naturen og de love, hvorefter den arbeider, 
førend den kan underlægge sig denne natur paa den idéelle og fuld- 
komne maade, som det ifølge udviklingens og fremskridtets store lov 
er den bestemt. 

Og ingen forskjel gjør det for ham, at han ikke selv høster frug- 
terne af sit eget arbeide. 

Vi nyder jo selv daglig fordelene af vore forfædres utrættelige 
bestræbelser og betaler de kommende slægter med samme mynt. 

Man kan ikke længer være blind for den nytte, videnskabens for- 
skjellige brancher har havt af de sidste aarhundreders forskerreiser til 



de ukjendte felter af vor klode. Naar man betragter f. ex. meteoio- 
logien, denne forholdsvis nyfødte videnskab, saa vil man forbauses o\i| 
hvilke hurtige fremskridt den for en stor del netop gjennem disse fod 
skerreiser har gjort og hvad den lover de kommende slægter. , 

Det turde kanske være paa sin rette plads, at j^ iaften omtald 
de forsøg paa at trænge ind i polens nærmeste omgivelser, der b^ 
tiden paagaar. \ 

Af nutidens expeditioner er ubetinget iUh norske nordpolsexptH^ 
tion under dr. Nansen den bedst udrustede og bemandede expediti(a| 
der nogensinde er a%aaet til de arktiske egne; dette er jo blot soJ 
sig hør <^ bar, idet en expedition altid lærer nc^et nj^ af sine (bi( 
gjængere og kan benytte det til egen fordel. Men ikke nok henned 
at denne expedition er bedre udrustet end sine foi|ga;ngere, men de^ 
st-iar endogsaa i saa henseende saa langt over sine samtidige, at m^ 
sammenligning neppe er mulig. Men der er alligevel kun uhyre &■ 
af de mere eller mindre kompetente arktiske autoriteter verden ovajj 
der har nogen tro paa en heldig udgang af Nansen expedition, og ^så 
man idetheletaget tage alle disse autoriteters mening i betragtning, sa> 
bør det ikke ansees at tale til expeditionens forringelse, at folk som s 
ulqendte med en eller flere af de faktorer, der maa tages med i bfr' 
regningen, fordømmer den. 

Hvad man mest har at udsætte paa den norske nordpolsexpetS- 
don er, at skibet efter sigende vil knuses i ispresningen og expeditionea 
m folgen deraf mislykkes; men den der siger, at expeditionen ikke er 
dt ud arbeidsdygtig om fartøiet knuses, maa være ubekjendt med 
t faktum, at dr. Nansen har lagt sine planer med den eventualitet fof 
i, at skuden vil blive knust. Han maa ligeledes være ubekjendt medl 
man kan indrette sig lune boliger i snehytter eller baadhuse paa 
palæokrystiske isflag af 50 til lOO fods tykkelse, der tindes spredt 
ikring overalt i de nordligere dele af polarbassinets isdække, fi» 
te at tale om det faktum, at to forulykkede expeditioner tidligere 
r levet vinteren over, den ene endog i forholdsvis komfort, under 
ndelig meget værre omstændigheder end dr. Nansens expedition i-B 
;finde sig i, om skibet knustes. Denne første indvending behøver w 
■rfor ikke at fæste os ved, saameget mere som j^ anser det for 
let sandsynl^, at »Fram« overhovedet bliver knust i isen. 



83 



Den næste anke, som af arktiske autoriteter har været fremført 
K)d den norske nordpolsexpedition, er, at den formodede strøm ikke 
nilde eksistere eller ialfald ikke som en permanent strømning. 

Her er ikke stedet til at gaa nærmere ind paa sandsynligheden 
ler usandsynligheden af en stadig strøm over Nordpolen eller dens 
ærmeste omgivelser. Saameget er sikkert, at blandt strømmens til- 
BHigere findes mange af vore første fysikere og videnskabsmænd, 
amt at der existerer en stor mængde argumenter, som kan anføres 
br theoriens rigtighed. Lad os imidlertid forudsætte, at den af dr. Nan- 
icn paaregnede permanente strøm aldeles ikke existerer. »Fram« 
Æde dog, selv under disse omstændigheder, efter alle tidligere erfa- 
ioger at dømme, være i stand til at trænge frem til den forholds- 
lis moderate høide af 78" nordl. bredde eller hvis den forandrede 
tngrebspunktet til Franz Josephs land endogsaa til den Sode breddegrad. 
Jeg har allerede bemærket, at dens udrustning og bemanding mere end 
tilfredsstiller alle moderne fordringer, og man tør altsaa derfor selv i 
dette meget ugunstige fald tro, at expeditionen mere end nogen anden 
samtidig expedition kan have udsigter til sukses. Naar jeg bruger or- 
det sukses, saa mener jeg dermed ingenlunde alene opnaaelsen af jor- 
dens mathematiske Nordpol, som vistnok vilde være en storartet viden- 
skabens og menneskehedens triumf og tillige fordelagtig for visse 
eksperimenters skyld, men jeg mener ligesaameget overskridelsen af — 
lad os sige den 85 de å 86de breddegrad og især en overvintring under 
disse bredder. Thi dette vilde praktisk talt være intet mindre end 
bsningen af det egentlige arktiske problem, expeditionens hovedformaal. 
Kjender man de fysiske og klimatiske betingelser mellem den 85 de og 
86de breddegrad, saa ophører dermed ogsaa den værste spænding inden 
videnskabelige kredse. 

Med hensyn til de to øvrige expeditioner, der for tiden befinder 
sig ude i felten, saa har englænderen Jacksons, om hvilken man intet 
har hørt siden i sommer, den fordel, at om det er lykkedes ham at 
komme i land paa Franz Josephs Land, er han dermed i besiddelse af 
det bedste og sikreste udgangspunkt for en ved slædens hjælp fore- 
tagen reise med polarspørgsmaalets løsning som formaal. Men om han 
vil forstaa at benytte denne store fordel, derom tør jeg intet sikkert 

udtale. At behandle hunde og foretage de lange slædereiser, der kun 

6* 



84 



er mulige ved disse dyrs hjælp, er en kunst, der alene er polarfolkene 
medfødt og som vi europæere først efter møisommelig erhvervede 
erfaringer kan lære. 

Og desuden er det ikke de mennesker, der kanske neppe har 
prøvet, hvad en marsch over snemarker vil sige, ja langt mindre har 
havt ski og snesko paa sine fødder, det er ikke altid de mennesker 
givet at kunne tilbagelægge de daglige distancer, der er nødvendig for 
opnaaelsen af et heldigt resultat. Jeg vil blot minde om de distancer, 
løitnant Peary og jeg tilbagelagde i de sidste 7 dage af vor 3 maane- 
ders reise paa indlandsisen for at naa hjem itide, inden vor proviant 
slap op. 

I denne sidste uge af vor reise marscherede vi nemlig daglig en 
gjennemsnitlig distance af 32 kvartmile eller 8 geografiske mile pr. dag, 
hvilket for 7 dage udgjorde en strækning af 56 geografiske mil — eDer. 
i ret linie længere end fra Kristiania til Trondhjem. Hvilket menneske, 
uvant med at færdes blandt is og sne eller ukjendt med brugen af sid 
eller snesko, vilde været istand til at udføre disse marscher? 

Mine erfaringer fra de slædereiser, i hvilke jeg har taget del, har 
ført mig til den bestemte mening, at der for fremtidens slædeexpedi- 
tioner alene er en metode at benytte, og denne metode bestaar i, at 
rtian i saa høi grad som muligt forsøger at lempe sig efter polareg- 
nenes naturforholde og at drage sig denne naturs faa fordele til nytte 
istedetfor som hidtil at forsmaa dem. Ingen kan i denne retning tjene 
os bedre til veiledning og exempel end Nordpolens menneskelige naboer, 
eskimoerne deroppe ved Smith Sund. Vi faar tvinge vor medfødte 
europæiske stolthed til for en tid ialfald at betragte dem som vore 
læremestre paa dette omraade ; vi faar undersøge deres slæder og prøve 
deres hunde. Og saa faar vi klæde os i deres skinddragter, følge dem 
paa deres reiser og ledsage dem under jagten; være med at konstruere 
deres snehytter og søge at nøie os med deres simple maaltider af 
raat kjød og spæk samt at slukke vor tørst med det krystalklare 
isvand. 

Og mærker vi saa, at det slet ikke er saa umuligt at leve paa 
eskimovis og lykkes det os tillige at tilegne os noget af deres forbau- 
sende evne til at gjøre sig denne natur underdanig og drage sig dens 
faa og skjulte hjælpekilder til nytte, samt erhverver vi os endvidere 



85 



fget af deres enestaaende færdighed i jagt og fangst, da ligger ogsaa 
t hemmeligrhedsflilde egne, som verdens første nationer i ædel kappe- 
nd og under store opofrelser saa længe har forsøgt at trænge sig ind 
— da ligger disse egne aabne for vore forskeres granskende blikke. 
^ Hvad den 3die reisende, der for tiden befinder sig i felten angaar, 
fanlig Iminant Peary, der som bekjendt ved vor afreise i sommer 
^lev ved vort sidste vinterkvarter for først at blive afhentet næste 
oouner, idet han vilde gjentage sit forsøg paa at naa Grønlands nord- 
y^ i løbet af anstundende vaar — hvad ham angaar, saa vil jeg udtale 
Di^ med reservation. Han er en mand, der er udstyret med en ganske 
isædvanlig stærk energi, den mest energiske mand kanske som polar- 
brskningen nogensinde har raadet over, og er derfor paa sit vis 
odmæricet skikket til at overvinde polaregnenes mange hindringer og 
fleres barske natur. Men at han skulde kunne gjennemføre løsningen 
af det arktiske problem i løbet af den kommende vaarsæson, kan jeg 
idæ tænke mig muligheden af Thi dertil mangler han vistnok baade 
^^^i^^is^ng og mandskab. 

Jeg vil nu afslutte disse mine almindelige betragtninger med endnu 
en sidste bemærkning. 

Hvad om alle dygtige og modige mænds forsøg paa at trænge frem 

over eller ind gjennem isen til hjertet af polaregnene skulde mislykkes, 

tvad jeg dog ingenlunde tror, gives der saa ikke allerede for tiden 

en anden maade at udforske det hele paa? Man aner formodentlig, 

hvor jeg vil hen. Luftballonen har endnu ikke været forsøgt paa grund 

af den resiko, der er forbunden med at benytte dette befordringsmiddel 

paa dets nuværende lave udviklingstrin. Men skulde alle andre veie 

mislykkes, saa lever dér mennesker i denne by, som med glæde vil 

sætte sit liv paa spil for at forsøge denne saagodtsom sidste udvei til 

at naa sine længslers maal. Med Spitsbergen som udgangspunkt i en 

stæric sydlig eller sydostlig vind med klart veir vilde det uden tvil i 

lebet af faa timer lykkes luftskipperen at faa et overblik over disse 

hidtil slgulte egne og svæver han først engang omkring deroppe i 

Nordpolens nærhed, saa maa det dog i løbet af en vis tid ved at vælge 

de rette luftstrømninger, lykkes ham at komme sydover igjen til et 

eller andet punkt paa de polaregnene omkransende og beboede lande. 

I Men resikoen er som sagt stor, tiden maa ikke spildes; thi ballonens 



gasbeholdning svinder stadig, og bliver man fanget deroppe paa de s 
ismarker er der liden udsigt til redning; det kunde da va;re, n; 
ballonen var stor nok til, at man kunde medføre en slæde og nogle : 
hunde. I saa tilfælde havde man ialfald Ugesaa stor udsigt til at e 
tilbage til sit udgangspunkt, som tidligere slædeexpeditionen havde til 
naa baade opover og ned igjen. — — — 



„Falcon". Efler en bjørnejagt. 

Ur, Astrup gik ilereflet over til at skilJre de lo PearyexjieJiliuner og tie ej'-*""*'" 
disse opnaaedc resuUater. Da imidlertid denne del af hans fureJrag stadig referede si^ 
til de ledsagende, hartig paa hinanden følgende lysbilleder, er det dcsvserre ikke et^e( til 
gjengivelse i nær\'ærende referat. 

Dog har vi sikret os et kortfattet resumi- af den i geogralisk henseeiide mett 
interessante del af samme, nemlig beskrivelsen af den af Astrup under den sidste cxpedf- 
tiun BJorte slicdereise langs Mclvillebugtens ukjendte kyster. Denne reise beskrives if 
Astrup saaledes: 

Om morgenen den 6te april var alt færdig til afreise, og skjønt 
veiret var lidt tvilsomt med en overskyet himmel og luften meteoroio- 



87 



øsk talt ildevarslende mild (-5- 17® C), drog vi dog afgaarde ud paa for- 
^kldag^en. Mellem de mørke, næsten lodrette fjeldvægge ude i fjorden 
■aog taagen tung og blygraa, og længere inde ved vort vinterkvarter 
pbiede en barsk nordostvind nedover de nøgne høie og udover isen. 
i Vor udrustning var desværre af mange grunde ikke saa fuldstæn- 

d^, som ønskeligt kunde være. Af instrumenter havde vi en theodolit, 
et thermometer, et uhr, et kompas, kikkert, snebriller, karter, tabeller 
etc. Af fødevarer lidt the, sukker, ertemel, skibsbrød og flesk. Des- 
to rifler, 50 patroner, en liden tranlampe af sten for kogning med 
k, da spiritus eller parafin ikke længer var at opdrive, nogle 
IMwiyrskind, en øxe samt nogle extra skindstrømper og kamikker. 

Af hunde havde jeg laant og tiltusket mig ialt 8, medens vor 
var lavet af min indfødte ledsager Kolatengva og mig kort før 
afreise og var af de indfødtes model med elfenbenssko under 




Den første tid af vor reise tilbragte vi med at naa begyndelses- 

tet for mine paatænkte undersøgelser, nemlig den sydligste af de 

'ønlandske eskimoers kolonier, beliggende paa Melvillebugtens 

fe forbjerg ved Kap York; det er overflødigt her nærmere at 
beskrive denne del af vor færd. 

Ved midnatstider den 11 te april naaede vi den nævnte koloni, 
hvor vi forblev i løbet af den 12te, 13de og 14de, dels for ved dette 
ophold at give vore hunde anledning til at udhvile sig efler de lange 
marscher, dels for at afvente forandring i det pludselig indtraadte, 
stormfulde veir. 

Tidlig om morgenen den 15 de april fortsatte vi endelig reisen 
østover i klart veir, og min plan var nu at naa nogle af de øer, som 
ifølge karter skulde være beliggende langs Melvillebugtens kyster. Fra 
disse øer haabede jeg nemlig at faa en god udsigt over de ukjendte 
kyster indenfor, i tilfælde det skulde vise sig ugjørligt paa grund af 
isforholdene at naa samme. 

Om formiddagen passerede vi Bushmanøen, der ligger ca. 12 kvart- 
mile østenfor Kap York. Endnu før vi naaede denne, blev jeg var, 
at kysten lige nordenfor os ikke tilhørte fastlandet, men derimod to 
temmelig betydelige, hidtil ukjendte øer, som saaledes blev førstegrøden 
af den forholdsvis rige »geografiske høst«, som de følgende dages reise 



88 



bragte mig. Udpaa eftermiddagen, eftersom vi naaede længer østovc 
fik vi snart isigte mægtige isbræer, hvilke jeg ogsaa altid havde taenl 
mig at existere langs Melvillebugtens nordøstlige kyster. Ja, i virkeli| 
heden fandt jeg kystlinien lige fra Kap York og østover saalangt ak 
kunde naa uafladelig afbrudt af betydelige og aktive isbræer. 

Ved sextiden om eftermiddagen gjorde vi holdt efter at have ti 
bagelagt over 40 kvartmile, og byggede vor vanlige snehytte for nattei 
Vi var da omtrent ret søndenfor Kap Melville og neppe over 8 kvarl 
mile fra land. Den is, som vi befarede under denne første marsch frj 
Kap York, var særdeles jevn og helt forskjellig fra, hvad jeg havde ventet 
Med undtagelse af et isbælte, ca. i mil bredt, hvis overflade udgjorde el 
sandt kaos af uregelmæssige, kantede og vildt sammenpressede isblokke, 
ofte af en høide af 6 til 8 fod, var hele den øvrige del af veien fuld- 
stændig jevn og flad. Dette tror jeg forresten for en stor del havde 
sin aarsag i Kolotengvas intime kjendskab til isnavigationens hemmelig- 
heder ; thi altid syntes vi at have en sand overflod af voldsonnt saw- 
menskruet og næsten ufremkommelig is paa siderne af vor bane, medens 
farvandet forud i regelen var ganske klart. 

Efter en nats velgjørende hvile i den lille hytte fortsatte vi den 
følgende morgen kl. 8 reisen i stille, men noget disigt veir. Ved 
middagstider kunde landet utydelig sees i nordøst, men om eftermid- 
dagen var alt igjen skjult i en tæt, ugjennemtrængelig taage. Vi stop- 
pede atter kl. 5 eftermiddag, efter at have tilbagelagt omtrent 30 
kvartmile; det sneede da stærkt. Ogsaa under denne marsch havde 
vi havt jevn is; men slæden gled ikke længer saa let gjennem den 
sandlignende sne, vi nu efterhaanden var komne ind i. 

Igjen tilbragte vi en god og styrkende nat og fandt den næste 
morgen nogle tommer nysne udenfor, men fremdeles den samme tætte 
taage, saa intet land kunde sigtes. Men omkring middagstider, netop 
som alt saa mest haabløst og trist ud, løftede pludselig taagen sig som 
et mægtigt forhæng og afslørede derved et i sandhed storslagent og 
imponerende sceneri: Høie mørke kystfjelde, gigantiske isbræer og 
luftige, blaalige snetinder, alt betagende belyst af middagssolens spillende 
straaleglans, laa spredt i den snehvide horisont, i vild uorden, tilsammen 
dannende det dragende billede af en forhen useet og ubekjendt kyst. 



89 



Ved at fortsætte den øst-sydøstlige kurs, som vi fra morgenen af 
ar slaaede ind paa, naaede vi ved sextiden en liden ensomt beliggende 
i hvor jeg bestemte mig at stoppe en dag eller to for at gjøre ob- 
crvationer. Øen viste sig at være identisk med Thom-Island paa kar- 
et og havde i sit centrum en konisk formet 3 til 400 fod høi klippe, 
ler vilde afjgive en prægtig plads for optagelse af en række peilinger 
i kystlandets bræer og forbjerge. Vi overnattede derfor i vor vanlige 
»ehytte, som vi byggede i bunden af en lun klippekløft paa sydsiden 
if oen, og fandt den næste morgen til vor tilfredshed veiret udmærket 
skikket for vort forehavende. Luften var ualmindelig klar, idet de fjer- 
neste (jelde kunde sees mærkværdig tydelig. 

Jeg fik en observation af solens middagshøide, tilligemed alle for- 
ønskede peilinger til kystlandet. Øen befandtes at være beliggende paa 
7^ 41' 44" n. b. samt kompasvariationen 88V2® vestlig. Jeg tegnede 
ogsaa profiler af den hele kystlinie, indesluttende adskillige nye og be- 
t}'clelige øer.- (Se pi. 2). 

Medens jeg var beskjæftiget paa denne maade iland, var min ind- 
fødte ledsager ude paa sæljagt; vi trængte nemlig høiligen kjød til os 
selv og vore hunde, ligesom vi ogsaa var ganske uden spæk for vore 
lamper. Det lykkedes ham efter en knap times jagt at dræbe en mid- 
dels stor sæl. Jeg iagttog ham fra min udsigt gjennem kikkerten, netop 
som han paa maven forsigtig og lydløst krøb eller rettere trak sig 
henimod den søvnige sæl. 

For mine øjne saa det ud, som om han tilsidst var saa nær, at 
han kunde berøre den med haanden, men stadig ventede og ventede 
j^ paa det afgjørende skud. Endelig steg en liden røgsky op i den 
klare luft, og næsten i samme nu havde Kolotengva med sin kniv sikret 
sig sit dyrebare bytte, som for den nærmeste fremtid skulde befri os 
fra næringsorger. 

Af de ca. 130 kvartmile kystland, begrænset i NV af Kap 
I Melville, i SO af Red Head, som jeg kunde overskue fra toppen af 
åen lille fjeldafsats paa Thomøen, udgjorde mere end 90 kvartmile 
i større og mindre bræfagader. Disse bræer kan vistnok uden undtagelse 
henregnes til de mere aktive og hurtig fremadskridende isstrømme. 
lalfald synes deres kløftede og høist uregelmæssige udseende samt det 
enorme antal isbjerge, der overalt fandtes spredte langs kysten, at tale 



90 



stærkt for en saadan slutning. Men nogen hastighed, der f, ex. kunde 
komme opimod de af vor landsmand professor Helland i sin tid i dansk 
Nord-Grønland iagttagne overordentlig hurtig avancerende ismasser, kan ) 
der for de netop omtalte isbræers vedkommende neppe være tale om, j 
da det koldere klima utvivlsomt umuliggjør enhver saadan foreteelse. | 

Endnu længere nordpaa synes de større isbræer ikke at bevæge sig 

■ 

over et par fod i døgnet, og selv dette alene i sommermaanedeme og : 

i bræernes midtre partier. ^ 

Naar til de isbræer, som jeg netop har omtalt og som jeg kunde .. 

se fra Thomøen, lægges de bræer, som jeg fandt mellem Kap Melville j 

og Kap York, samt den kolossale isstrøm, hvis nordlige side saavidt j 

■ 

kunde skimtes søndenfor Red Head, og som sandsynligvis strækker sig I 
ned til egnene om »Devils Thumb«, danner dette store antal isstrømme , 
tilsammen en brævidde af mere end 150 kvartmile eller henimod 300 
kilometer. De danner et mægtigt udløb for det indre lands ismasser 
og er selvfølgelig af høieste betydning for isdækkets økonomi. 

Melvillebugtens isbræer udgjør i virkeligheden uden sammenlig- 
ning det største bræ-komplex, der hidtil er iagttaget paa den grøn- 1 
landske kyst. 

De fleste af disse bræer befinder sig særdeles tæt indpaa hinanden, 
ja for nogle af de større bræers vedkommende, som f. ex. kong Oscars, . 
Pearys og Rinks bræer eller Nansens og Nordenskiolds bræer er landaf- : 
brydelserne, der skiller deres grænser, saa forholdsvis rent ubetydelige, 
at man i virkeligheden ligesaa godt kunde betragte dem som to umaa- 
delige kjæmpebræer. 

Med hensyn til den geologiske karakter af selve kystlandet, der , 
hist og her kommer frem gjennem brædækket, enten som dominerende \ 
forbjerge og næs eller som ensomme »nunatakker« længere tilbage fra 
kysten, kunde intet af usædvanlig interesse opdages. Eruptiver af mørk 
farve i stærk kontrast med de hvide snekupler, der kronede dens pla- 
teauformede toppe, var tilsyneladende af hyppig forekomst, medens 
kysten i sin almindelighed syntes at bestaa af det vanlige grundfjeld. 

De lodrette Qeldvægge nærmest søisen havde i regelen en høide 
af et par tusinde fod, medens landet bagenfor, hvor saadant fandtes, 
hævede sig til betydelig større høider, saaledes havde den øverste 
snekuppel paa Kap Walker en antagelig høide af noget over 3000 fod, 



hsedms en luftig skinnende snetop, som jeg gav navnet >Mount Haffner*, 
K som ligger ca. 20 km. tilbage fra kysten paa nordsiden af bugten 
^ tvivl har en høide af omkring 5000 fod. 

\ 



Bræbæk i Nordgrønland. Tilvanetr« sees br»ens ilde. 

Ved Kap Melville var der en forholdsvis stor strækning lavt 
land; men af hvad natur dette var, kunde jeg umulig paa afstand 
a^re. 

Da jeg var færdig med observationerne paa øen, byggede jeg paa 
toppen en liden varde og placerede i midten af denne en blika:ske, 
indeholdende en kort notis om vort ophold der. 



92 



Lige før vi tørnede ind om aftenen, overraskedes vi ved synet al 
sæsonens første snespurv, hvilket gav os anledning til ved vort aftens 
maaltid bestaaende af beskøiter og fersk sællever gjentagende at for 
sikre hinanden om sommerens snarlige komme. 

Da vi lagede ud paa veiret den næste morgen, fandt vi, at del 
komplet havde forandret sig i løbet af natten, idet der nu blæste et 
stærk storm af syd-ost, der fyldte luften med fin fygsne. Vi maatt« 
derfor tilbringe dagen inden huse, hvilket for mig kunde have værd 
kjedelig nok, om ikke min medlogerende havde faaet tiden til at il€ 
ved sine naive historier, tagne fra sit eget liv, og som paa en slaaende 
maade illustrerede dette lille folkefærds beundringsværdige seighed, 
styrke og mod i kampen for tilværelsen. 

Blandt andre ting fortalte han mig, at stammens bjømejægere ofte 
paa sine udflugter naaede over til østkysten af Melvillebugten, og 
ligeledes, at de nuværende isforholde sammesteds ikke var undtagelses- 
vis gunstige. 

At dømme saavel efter personlige erfaringer i Melvillebugten, som 
efter de indfødtes eget udsagn, men hovedsagelig efter hvad jeg selv 
har seet af de indfødtes forbausende reisedygtighed, kan jeg ikke se 
nogen grund, hvorfor ikke disse folk skulde kunne kommunicere regel- 
mæssig hvert aar med de nordligste danske kolonier, om de nødvendige 
tiltrækninger var forhaanden. 

Det vilde maaske i visse aar nødvendiggjøre kortere landreiser 
paa et eller flere steder, men da den de indfødte tillagte frygt for 
indlandet med dets hemmelighedsfulde isdække i gjennemsnit ikke 
overgaar de hvide mænds, vilde denne grund neppe være tilstrældcelig 
til at hindre den praktiske gjennemførelse af en saadan tanke. Det er 
vistnok saa, at de indfødtes jagtfærder har været indskrænkede til de 
nordligere dele af Melvillebugtens vidtstrakte felter, men dette er ingen- 
lunde, som af visse forfattere fremholdt, foraarsaget ved isbræer eller 
andre af luften grebne forhindringer, men har ene og alene sin grund i 
deres uvidenhed om de længst forglemte brødres forholdsvis store 
nærhed. 

Derfor mener jeg ogsaa, at det foraar ikke er fjernt, da indbyg- 
gerne ved den nordligste danske handelsplads, Tessiusak, vil overraskes 
af det første besøg af slædereisende vildmænd fra Kap York. Thi 



93 



pdagtig underretning om afstanden er de ialfald efter opfordring, nu 
lbrs)Tiede med. 

Den næste dag var den 20de april, og en stærk sydlig vind blæste 
CDdnu. Vi var nu igjen saagodtsom uden kjød og spæk, saa vi kunde 
kun daarlig forsvare at fjerne os længere fra Kap York, hvad vi nok 
forresten vilde have gjort, om veiret havde været gunstigere. Nu satte 
vi istedet kursen op mod det nordøstre og fuldstændig ukjendte hjørne 
af Melvillebugten, hvor jeg utvivlsomt baade vilde finde meget af 
interesse, og hvor vi samtidig muligens kunde være mere heldige med 
jagten efter bjørn, hvad vi godt kunde trænge. 

Vi reiste afsted kl. 7 om morgenen med kursen ret paa den 
steile klippekam, som jeg ifølge kartets svage antydning maatte anse at 
i-ære Kap Murdoch. Eftersom vi kom nærmere, opdagede vi imidlertid, 
at denne Qeldkam ikke dannede nogen fremspringende pynt i kystlinien, 
men tvertimod laa langt bagenfor denne og kun udgjorde en ensom 
»nunatak« inde i den svære bræ, hvis høie, lodrette isfagade tilsidst 
ganske stængte os veien. 

Vi stansede kl. V>2 ved en liden 0, der paa indsiden næsten 
berørte isvæggen, og her besluttede vi at stoppe for resten af dagen 
og natten med. 

Kolotingva gav sig ifærd med at opføre den uundværlige snehytte, 
medens jeg kløv op paa den nogle hundre fod høie klippeø for at tage 
endel peilinger. Efter en stunds forløb kom ogsaa min kamerat derop, 
for han syntes nok, det kunde være rart at faa en rigtig god udsigt 
over dette forladte hjørne af kysten, hvor aldrig eskimoernes muntre 
karavaner nogensinde havde naaet. 

Selv for den nøisomme indfødte, der stod ved min side, syntes 
stedet at være uden nogensomhelst tiltrækning, og han rystede blot paa 
hovedet og sagde med overbevisningens fylde: »Pujungitoksua nuna 
manni«, o- »Landet heromkring duer ikke«. 

Paa den haarde klippegrund laa de lange, faste snefaner, hidførte 
af de nærmeste bræers hærjende vinde. Hist og her, hvor de nøgne 
klippeterrasser stak frem gjennem sneen, kunde skuringsmærkerne fra 
tidligere brævirksomhed iagttages. 

Da jeg var færdig med observationerne, samlede vi sammen de 



94 



faa løse stene, der kunde findes i nærheden, i en liden,, lav varde, hvor- 
efter vi vendte tilbage til hytten. 

Den følgende morgen strax efter vort opbrud lykkedes det os at 
fælde en vældig hvidbjørn, hvis kjød modtoges med den samme paa- 
skjønnelse af os selv som af vore hunde. Dens vakre skind, som \i 
pakkede paa slæden, lykkedes det os senere at bringe i god behold 
frem til vort vinterkvarter. 

Vor kurs gik nu lige mod en ø, lo kvartmil VSV for den fore- 
gaaende dags leirplads. Vi naaede den lige før middag og forblev 
nogle timer paa stedet for at tage en breddeobservation samt nc^le 
peilinger, thi veiret var nu atter blevet fuldstændig klart. Om efter- 
middagen fortsatte vi igjen vor marsch og stansede endelig for natten 
kl. sVa* efter en interessant, men ogsaa meget slidsom dag. Vi til- 
bagelagde under denne marsch en mindre strækning end vanlig eller 
omtrent 25 kvartmil (45 kilometer), da sneen havde været dyb og løs 
og føret tungt. 

I løbet af de to følgende dage den 22de og 23de april, i hvilke 
vi var særdeles heldige saavel med veiret som med føret, naaede vi 
godt og vel tilbage til kolonien ved Kap York. 

Her forblev vi i to dage for at lade vore hunde hvile, uden at 
dette dog egentUg var nogen tvingende nødvendighed. 

Tidlig om morgenen den 26de april paabegyndte vi derpaa den 
endelige hjemreise; 5 dage derefter om eftermiddagen den 30te april 
øinede vi igjen de kjendte landmærker rundt vor ensomme hytte, og 
vor lille reise var tilende. 

Hr. Astrup gav derefter en livlig skildring af de arktiske e^es eiendommeli^ 
natur, ligesom han ogsaa ydede forsamlingen en interessant og sympathisk beskrivelse af 
de indfødte, blandt hvem han saa længe har flakket om, samt deres trofaste hunde. 

Da imidlertid ogsaa denne del af foredraget stadig refererede sig til de talrige led- 
sagende lysbilleder, vilde samme kun daarlig egne sig for gjengiVelse paa disse blade. 

PI. 2 fremstiller et prospekt af Melvillebugtens nordlige kyst fra Kap York til Red 
Head seet fra Thomøen. — PI. 3 viser hr. Astrups reise langs Melvillebugten ; med hen- 
syn til dennes beliggenhed henvises til årbog IV pi. 2. 



» » ■■ « 4 



1 



W. Goncheron-Åamot: 

2500 kilometer opover Yangtse Klang. O 

(Hertil pi. 3). 




om officer i kinesisk tjeneste var jeg under missionsurolig- 
hedeme i 1891 stationeret ombord paa kanonbaaden »Ling-Féng«, der 
sammen med en anden kanonbaad »Fei-Ho«, havde faaet ordre til at 
gaa opover Yangtse Kiang. 

Den 20de september forlod begge skibe Shanghai og begyndte 
j farten opover denne kjæmpeflod, der gjennemstrømmer de frugtbareste 
landsdele, som Asien eier, en flod, der fører liv med sig overalt. 

Ikke bare for de millioner af individer ved dens bredder. Nei, 
denne Kinas pulsaare gir ikke bare befolkningen det bedste kommunika- 
tionsmiddel og den prægtigste handelsvei, som eksisterer. Yangtse har 
ogsaa en anden, skjønnere opgave. Lig sin afrikanske broder bringer 
dens overflømmende vande ogsaa nyt liv til dalene og de solbrændte 
sletter. Yangtsedalen hører ligesom de landskaber, Nilen flyder gjen- 
nem, til jordens frugtbareste egne. 

Lad os se, hvordan kjæmpefloden ser ud fra dens udspring i 
Tibet og nedover til oceanet, hvorfra dens vandmasser oprindelig kom. 

Yangtse Kiang eller Ta Kiang, den store flod, begynder sit løb 
paa Tibets høisletter. Den strækker sig fra 88 ^ til 1 22 ° øst i en 
bugtet længde af 7500 kilometer, hvoraf de 5000 er farbare. 

Hovedstrømmen dannes af 3 elves sammenstød 94® øst og 35 ® 
nord. Flodens bredde er her ca. i kilometer i regntiden og høiden 



^ En ndførligere skildring af denne reise findes i forfatterens nye verk: »Gjennem de 
Gules Land og Krigen i Østasien«. De ledsagende billeder er os velvilligst overladt 
af ovennævnte verks forlægger (P. T. Mallings boghandel). 



over havfladen 4300 meter. Paa dette sted adskilles Vangtse 
fra Kinas næststørste flod Huang Ho kun ved bjergkjeden Bayan 
hvis smeltende snemasser føder begge. 

Efter at ha bøiet af i østlig retning forfciætter floden sit løfc 
syd nedover nc^Ie gigantiske vandfald til byen Batang i proi 
Szechuan. Nu har den forladt Tibet og flyder østover til byen U 



Kanonbsaden „Ling-Feng" paa Shanghaj'« rhed. 

i Yiinnan. hvor den gjør en halvcirkel og optar bifloden YaluT^. Sa; 
pjør Yangtse nok en svingning ind i Szechuan til byen Suchow. 

Her møder den en anden stor biflod Min, som kineserne ansei 
for hovedfloden, Det kommer af, at Vangtse, eller som den her kaldes 
Kinsha King (Guldsandfloden), kun er farbar en 100 kilometer ovenfor 
Suchaw, medens de store djunker kan passere opover Minfloden heil 
til Chingtu, Szechuans hovedstad, det vil sige en strækning paa 1000 
kilometer. 






97 



Hvis gammel skik og brug skal ha nogen vægt med hensyn til 

smaalet, om Min er hovedfloden eller ikke, saa maa vistnok kine- 

opfatning vare den rette. I et topografisk verk, der er over 

åar gammelt, fortælles om Yangtse, at den udspringer fra bjerget 

Ogsaa Konfucius skal ha udtalt sig for denne betragtningsmaade. 

Efter forbindelsen med denne flod løber Yangtse ca. 750 kilometer 

døstlig retning til Chungking, som ligger ved mundingen af bifloden 

der kommer nordenfra og bringer med sig hele eksporten 

e egne. Chungking er af den grund Szechuans kommercielle 

dstad. 

I 1 89 1 blev byen aabnet for handel med udlandet og er saaledes 
øverste og nyeste traktathavn ved Yangtse Kiangs bredder. 
Nu gaar floden videre i samme retning til byen Kweichow. Her 
es de store vandmasser ind i trange fjeldpasser og danner en 
e af vandfald, der i høi grad vanskeliggjør trafiken helt ned til 
næste traktathavn Ichang; ja hindrer den fuldstændig om som- 

for da gaar strømmen undertiden med 12 — 15 knobs fart. 
Lidt ovenfor Ichang kommer Yangtse ud af sit trange fængsel og 
r som en mægtig flod i sydvestlig retning ned igjennem provinsen 
og optar paa veien det overflødige vand fra indsjøen Tung Ting. 
Lidt nedenfor, ved traktathavnen Hankow, støder nok en stor 
til Yangtse; det er Han, der kommer fra Tsinglingfjeldene og 
gjennem baade provinserne Shensi og Hupei. 
Yangtses løb de sidste 1500 kilometer er først sydøstlig til traktat- 
en Kiuldang, hvor den forlader Hupei og gaar ind i provinsen 
ngsi. Her kommer floden i forbindelse med indsjøen Poyang og 
fortsætter veien videre i nordostlig retning til Wuhu, Nanldng og Chin- 
kiang. 

Nu blir Yangtse bredere og bredere og spreder sin byrde af sand 
og dynd mere jevnt opimod de mange grønklædte øer og landstræk- 
ninger, som oceanets mægtige søn har dannet ved sin forening med 
moderen. *) 



^ Yangtse betyder oceanets søn. 



n 



98 



Her er en skissemæssig fremstilling af Yangtse Kiangs vandring 
fra de tibetanske høisletter til havet i øst. Vi skal nu fra »Ling-Féngs« 
kommandobro ta den 2500 kilometer lange strækning fra flodens mim-| 
ding til Ichang i nærmere øiesyn. ! 

Den berømte venetianer Marco Polo siger i sin reisebeskrivelse:; 
»Jeg forsikrer mine læsere om, at Yangtse Kiang flyder gjennem flere; 
lande, og at dens overflade bærer flere skibe og større rigdom paa 
varer end alle kristenhedens floder og indsjøer tilsammen. Den ligner 
mere et hav end en flod.« 

Hans omtale af Yangtses kommercielle betydning passer vistnok 
ikke i nutiden, men den sidste passus er korrekt, forsaavidt som den: 
angaar de første par hundrede kilometer, ti her er flodens bredde meget! 
stor. Paa grund af strandbreddens ringe høide over vandfladen kan: 

I 

man neppe øine over til den anden side. 

Af den store 0, Tsung Ming, som floden har dannet i de alier- i 
sidste aarhundreder, sees bare trætoppene. Men snart svinder disse 
ogsaa; for regn og taage sætter ind og vanskeliggjør farten opover. 

Ombord paa »Fei-Ho«, der har overtat ledelsen, gaar det jo an, i 
thi her befinder lodsen sig. 

Disse Yangtse-lodser synes at ha paa følelsen, hvor de er, selvj 
om strømmen umuliggjør al regulær navigering. Under tidligere reiser | 
paa Yangtse Kiang kunde jeg ofte staa i lange stunder paa kommando- 
broen og betragte disse rolige, tause skikkelser, mens de med haanden ; 
gav rormanden ordre paa ordre, uagtet jeg selv neppe kunde se et 
snes meter fremover gjennem taagen eller mørket 

Mange aars erfaring, vil man sige. 

Kan saa være. Men det har vist sig, at selv de mest intelligente 
og snarraadige sjømænd aldrig blir gode flodlodser, naar de ikke eier 
dette medfødte lodstalent. 

Har De læst Mark Twains skildring af folkelivet paa Missisippi? 

Ja da faar De et godt begreb om de vanskeligheder, som Yangtse- 
lodserne har at overvinde. Men det er ogsaa en meget indbringende 
stilling selv i nutiden, hvor konkurrancen griber saa stærkt ind i alle 
næringsgrene. 2000 kroner faar han, amerikaneren, som skal bringe 
»Fei-Ho« op til Chinkiang og »Ling-Féng« videre op til Hankow. 



Ud paa eftermiddagen letted taagen. Solen kom frem, og nu gik 
let opover for fuld fart. Det vil forresten ikke sige saameget, thi maksi- 
Bumsfarten var bare 9 å lo knob, og den ene hurtiggaacnde flodbaad 
ifter den anden seiled os agterud. Men det kunde vi jo ta med knu- 
ende ro. Intet hastværk. Ingen post, ingen varer ombord, bare pro- 
hant og ammunition. 



Silver Island. 

Udpaa kvelden gik ogsaa be^e skibe ganske rolig tilankers for 
at afvente tidevandets dreining ; thi helt op til Chinkiang har flod og 
ebbe adskillig indflydelse paa strømmens fart. Og kul maatte der 
spares paa, hvis beholdningen skulde række ud til Hankow. 

Næste dag saluteredes de stærke forter ved byen Kiang \'in, hvor 
floden smalner ind til et par kilometer. Her vil en fiendtlig eskadre 
iaa den tvilsomme fornøielse at passere mundingerne af 67 kanoner for- 
uden et stærkt minenet. I 1S84 under Tongkingkrigen var alt i orden 
til at modta franskmændene, hvis de vilde forsøge en passage. 



100 



Længere oppe møder vi ogsaa en række af forter, som sfci 
forsvare Chinkiang og sent ud paa eftermiddagen ankrer skibene Oj 
paa denne traktathavns rhed. Men det var dog ikke senere, end a 
vi fik anledning til at ta den naturskjønne Silver Island i nærmere øie 
syn, just som de sidste solstraaler sa farvel. 

Øen ligger omtrent midt i floden, et par kilometer nedenfor hav 
nen og ansees for en af Yangtse Kiangs seværdigheder. Fra vandflad« 
og tiltops er den beklædt med eviggrønne trær. Indimellem sees flen 
hvide buddhisttempler, og øverst oppe er dette fredens hjem kronet a 
en liden pagode — det hele saa idyllisk og malerisk som muligft. 



Chinkiang var en af de syv havne, der blev »aabnet« ved d< 
2den opiumskrigs slutning i 1861. Byen er en af Kinas vigtigste h< 
delshavne med et ind- og udklareret skibsrum paa ca. 3 millioner ton 
og en vareomsætning af henved 70 millioner kroner. 

Man maa bare undres over, at disse tal ikke er større, /J| 
Chinkiang har en enestaaende heldig beliggenhed. Ikke alene er 
omgivende landskaber ualmindelig frugtbare, men prægtige kommunil 
tionsmidler sætter byen i forbindelse med flere af de rigeste provinst 
Chinkiang er nemlig anlagt netop paa det sted, hvor verdens størsl 
kanalanlæg Yun Ho eller »Keiserkanalen« krydser Yangtse Kiang. 

Yun Ho fuldførtes i det trettende aarhundrede af mongolher- 
skeren Kublai Khan, og har været til stor velsignelse for de provinser, 
som kanalen løber igjennem. Dens væsentlige hensigt var at forsyne 
Peking og de nordlige distrikter med ris fra de frugtbare landskaber 
ved Yangtse Kiangs bredder. 

I de senere aar har kystdampskibene overtat ristransporten, og al 
den grund tænkte regjeringen at kunne være mindre nøieregnende med 
kanalernes vedligeholdelse. Men denne tanke havde nær foraarsaget 
en hungersnød i Nordkina under Tongkingkrigen ; for franskmændene 
hindred med sine hurtiggaaende krydsere enhver tilførsel af ris. Havde 



*) Heri ikke medregnet djunkfarten, der beløber sig til 3V4 million ton. 



iserkanalen været i orden, kunde kineserae leet ad franskmændenes 
liungnngsplan. Men det var den ikke, og dette faktum har vist havt 
[kHlig indflydelse paa krigens hurtige afslutning. 

Fra Chinldang fortsætter Yun Ho videre sydover forbi flere store 
byer og staar ved Wusungfloden i forbindelse med Shanghai. Paa 
ienne strækning foregaar en yderst livlig fragtfart. Det er især de 
Ulige handelsvarer, som føres denne vei. 



OhinkUng. Det europaiaka settlement. 

I Opholdet i Chinkiang vared kun nogle faa timer. Jeg fik derfor 

I ikke videre anledning til al bese mig, og ophidselsen blandt befolknin- 

I gen indbød heller ikke i nogen særUg grad til den slags fomøielser. Men 

' i^ tog mig dog en tur iland og satte over i en fæigebaad til Golden 

lilmd for at bese de pragtfulde templer, som findes her. Øen, eller 

iWtere sagt halvøen — thi den hænger sammen med fastlandet ved en 

smil tange — li^er lige ved siden af det europæiske setlement. 



102 



En glatraget munk, som jeg møder ved færgestedet tilbyder sig 
straks som cicerone; for han ved vel af erfaring, at de fremmede bar- 
barer altid lægger et par sølvmynter ned i offerskrinet. 

Efter at ha passeret ind gjennem en hel labyrint af tempelgaarde 
og lykkelig undgaaet et par rasende hunde, kom vi ind i det aller- 
helligste. Her holdt et snes munke netop paa med at læse messe og 
likte øiensynlig ikke denne uventede forstyrrelse. Men min ledsager 
gik hen til abbeden og hvisked lidt i øret hans. Dette syntes at virke I 
beroligende, for de begyndte straks at mumle bønner igjen og svinge 
røgelsespinderne med forsynet iver. 

Imedens tog jeg tempelhallen i nærmere øiesyn. Under et glas- 
tag sidder »Asiens lys«, den store Buddha, med korslagte arme og 
halvt tillukkede øine. Rundt omkring staar hans fornemste apostie, og 
baggrunden fremstiller det buddhistiske paradis udskaaret i træ. Det j 
kunde ha været vakkert dette tableau, men de mange grelle farver 
virker ikke saa tiltalende paa mine. nerver, som paa de mange andæg- 
tige, der knælende ser op paa figurerne med udelt beundrig. 

Vi passerer videre gjennem et par mindre templer og kommer 
tilslut op paa toppen af den lille ø. Her staar en affældig - gammel 
pagode, hvor de besøgende før i tiden nød den herlige udsigt over 
floden og de vakre grønne slettelandskaber. Men da taamet er altfor 
skrøbeligt til at kunne bestiges, maa man nøie sig med at sætte sig 
ned i en pavillon, der staar ved siden af 



Ved aftenstid letter »Ling-Féng« anker og damper alene op over 
Yangtse Kiang. »Fei-Ho« skulde nemlig forbli i Chingkiang indtil videre 
for at være ved haanden, hvis Ko-lao-hui tænkte paa at overrumple 
setlementet. ^) 

Ovenfor byen ligger den langstrakte ø, Deer Island^ som deler 
floden i to arme. Vi vælger den nordligste, hvor strømmen er mindre 
stærk og passerer forbi Ichang, der er bekjendt for salthandel. En 



') Ko-lao-hui er et hemmeligt anti-dynastisk selskab, der foranstaltet missionsnrolig- 
heder i8gi i haab om at faa hske i rørt vande. 



103 



hade paa flere hundrede djunker ligger forankret paa havnen. De skal 
we denne kostbare vare videre opover Yangtse eller ind gjennem de 
alrige kanaler. 

Salthandelen er et regjeringsmonopol, en af statens vigtigste ind- 
a^[tskilder, og for at kunne kontrollere forbruget findes der bare et snes 
»yer i hele Kina, hvor salttilvirkningen er tilladt. Af denne grund er 
ialtsmugling en meget udbredt profession og meget lønnende tillige; 
br tolden beløber sig næsten til loo procent. 

Senere ud paa natten passerte »Ling-Féng« det store fæstnings- 
Bilæg ved Yentse Ki, og i daglysningen flk vi Kinas gamle hovedstad 
Nanking i sigte. 

Fra floden ser man intet til selve byen; bare de graa, impone- 
rende mure, der løber over flere aasrygge i strandbreddens nærhed. 

Indenfor disse mure med sine mange fortidsminder var det, at 
taipingemes fører i 1852 lod sig udraabe til Kinas keiser, og hans 
annéers seierrige marsch fra Kanton i syd til Tientsin i nord kunde jo 
berettige den af missionærerne omvendte kineser til dette skridt. Men 
skjæbnen vilde det jo anderledes. Ved Hung Siu-tsuens død og Nan- 
kings erobring i 1864 var det forbi med taipingernes drømme, og 
Manchudynastiet fik igjen en frist. 

Prins Kungs*) ord ved budskabet om sin modstanders død illu- 
strerer denne lange borgerkrigs rædsler: De ord findes ikke, der kan 
udtrykke al den elendighed, som Hung har bragt over riget. 

Blandt de mange monumentale bygninger, der ødelagdes i Nan- 
Iring under taipingeroprøret, var den berømte porceUenspagode. Da 
Yung Lo, den 3die keiser af dynastiet Ming, forflytted sin residens fra 
Nanking til Peking i 1410, gav han befaling til opførelse af en pagode 
til minde om sin afdøde moder, og det prægtige bygverk, der reiste 
sig i løbet af et snes aar, maatte siges at være et værdigt offer paa 
kjærlighedens alter. Det skal ha kostet henved 10 millioner kroner. 
Pagodens høide var ca. 100 meter og dens radius ved grundfladen 16 
meter. Murene dækkedes paa udsiden af det fineste, hvide porcelæn; 



^) Frins Kling, der for øieblikket er premierminister, var i 1864 medlem af regent- 
skabet onder keiser Tung Ches mindreaarighed. 



104 

men da kanten af hver etage blev prydet med grønne tegl, fik hA 
pagoden et grønligt skjær. 

Det I o meter høie spir bar paa spidsen en blank metalkugle, oj 
paa taget var indfattet 5 kostbare amuletperler, som skulde beskytb 
Nanldng mod alt ondt. De indre vægge daskkedes af sorte porcelæns 
plader, og hver af disse var prydet med et forgyldt billede af Buddhi 
i basrelief. 



Porce lanspagod e n . 

Om natten oplystes pagoden af 140 lamper, og naar vinden blæste 
haardt, hørtes en blød klokkeklang over hele byen. Den kom fra 152 
bjælder, som var ophængt paa hver af de 9 etagers hjørner. 

Man kunde tænke s^, at et saadant nationalt mindesmærke fra 
den folkekjære Yung Los tid skulde bli respekteret af taipingeme; 
men disse fanatikere, der troed sig kaldet af Gud til at udslette all 
afguderi af jorden, var ligesaa lidt som billedstormeme i Nederlandene 



105 



c^let af pietetshensyn, og Nankings stolthed delte stgæbne med saa 
lai^ andre lignende bygninger. 

En af grundene til porcelænspagodens ødelæggelse var, at store 
brer af buddhbter stadig valfarted til pagoden, da en munk for et 
m tusind aar tilb^e skulde ha nedgravet et af Buddhas ben paa det 
led, hvor pagoden var bygget. 

I Nanking har endnu ikke forvundet følgerne af de haarde krigsaar. 
Den gamle hovedstad eier kun en skygge af sin gamle herlighed. Før 



Ruiner af p orce In nt pagoden.; 

I bden var den en af videnskabens fornemsteQ hovedsæder og bekjendt 
for sit fabrikat af silke og porcelæn ; men disse fredelige sysler er i de 
^^nwe aar, takket være europæernes aggressive optræden, gaaet meget 
lObage c^ ombyttet med mere krigerske. I 1875 begyndtes paa op- 
foreisen af et stort arsenal under ledelse af englænderen Sir Halliday 
Maartney'), og nu er et par tusinde arbeidere beskjæftiget med 
3t forarbeide de mest moderne skydevaaben, som kineserne haaber i 

*) Sir Hallida]' Macartney er Tor øjeblikket ansat som altacKc ved det kinesiske ge- 
nndtskab i London. I denne egenskab har hun vist sit adopterede Tædreland store 



106 



tidens løb vil hjælpe til at gjennembore den ydmygende traktat, der 
blev underskrevet i Nanldng 1842. 

»Ling-Féng« damper videre opover, og snart er den gamle hoved- 
stad ude af sigte. Ved middagstid passerer vi ind i et trangt løb, som 
dannes af et par fjelde, der ligger paa hver side af flodbredden. De 
har faaet det betegnende navn Two Pillars, Her er ogsaa opført 
stærke befæstningsverker for at spærre veien for fiendtlige skibe. 

Kort efterat »Ling-Féng« har saluteret disse forter, faar vi øie 
paa traktathavnen Wuhu, hvor missionsurolighedeme havde tat sin be- 
gyndelse. 

Saa snart fartøiet var kommet til ankers, gik jeg iland. Det euro- 
pæiske setlement, der ligger paa nogle smaahøie, er ikke meget stort; 
for hele befolkningen bestaar af et halvt hundrede missionærer, kon- 
suler og toldbetjente. De katholske missionsbygninger, som pøbelen 
havde ødelagt, laa fremdeles i ruiner; men skadeserstatningen var ud- 
betalt, og i løbet af vinteren skulde hele stationen gjenopbygges. 

I nærheden af sentlementet løber en liden kanal, der sætter kine- 
serbyen i forbindelse med floden. Ligesom Chinkiang har Wuhu en 
udmærket kommerciel beliggenhed. Kanalanlæg sætter den i forbin- 
delse med næsten alle store handelssteder i provindsen Anhui. Den 
hele handelsomsætning beløber sig til ca. 38 millioner kroner med et 
ind- og udklareret skibsrum paa 2V4 million ton*). De større skibe er 
nødt til at ankre paa havnen, men floddamperne kan gaa lige ind til 
bredden, hvor der ligesom i Chinkiang er forankret en del gamle skibs- 
skrog, der samtidig gjør tjeneste som pakhus og kai. 

Eft:er at ha aflagt en flygtig visit hos tolddirektøren tog jeg mig 
en spadsertur nedover flodbredden gjennem en eneste sammenhængende 
række af rismarker. Jeg havde nemlig lyst til at bese den vakre ameri- 
kanske missionsstation, som flere af de europæiske kolonister benævnte 
»sanatoriet«. Og jeg maa sige, at disse amerikanere har forstaaet at 
indrette sig meget komfortabelt for missionærer at være. Stationen, 
der ligger paa en luftig høi lige ved flodbredden, bestaar af 2 palads- 
lignende murstensvillaer med et særdeles beskedent kapel og sygehus 
ved siden af. Alt omgit af en høi mur. 



*) Heri er ikke medregnet djunkfarten, der ligeledes beløber sig til 2'/j| million ton. 



1 



108 



Efter hvad man fortalte mig, havde »sanatoriets« indvaanere været 
saa fornuftige at overlade de hedenske kinesere til sin skjæbne. Den 
eneste forbindelse, de havde med de indfødte, var tjenerskabet. Om 
dette virkelig forholdt sig saa, vil jeg ikke forsikre, uagtet jeg ved et 
tidligere besøg i Wuhu kun havde fundet missionærfamilierne og tjenerne 
paa stationen. Men jeg kan nok tænke mig, at flere af kolonisterne 
ogsaa kunde ønske at være missionærer og bo paa »sanatoriet« istedet- 
for i sine egne mere beskedne boliger. 

Sent om aftenen fortsætter »Ling-Féng« reisen videre opover. 
Den nat mødte vi en ren græshoppesværm af djunker, som skulde ned- 
over floden. Heldigvis var det maanelyst og klart veir; for ellers tror 
jeg, vi havde været nødt til at gaa tilankers for at undgaa kollision. 

Flere af disse djunkskippere er nemlig altfor økonomiske med sin 
olje og fører ingen lanterne. Bare vifter med fakkel, naar de er et 
halvt hundrede meter foran baugen. Enkelte synes at ha lyst til at 
maale styrke med os og vil sleti kke forandre kursen. Lodsen bander 
og tordner, kineserne skraaler; men det er »Ling-Féng«, som stadig 
maa vige unda. Undertiden er vi nødt til at styre saa nær ind til flod- 
bredden, at skibet hvert øieblik staar i fare for at løbe paa land. 

Udpaa morgenkvisten begyndte djunksværmen at bli mindre, og 
nu gik det igjen for fuld fart forbi den ene pagode og bymur efter den 
anden. 

Ved midnatstid stanser »Ling-Féng« udenfor Ngangking. Ligesom 
Nanking er heller ikke denne vigtige handelsby nogen traktathavn, men 
dampskibe faar dog lov til at ankre op for at laste og losse sine varer. 
Bymurene løber lige ned til bredden og synes at ha en umaadelig ud- 
strækning. Den høie syvetages pagode i nærheden ser meget elegant 
ud og er bedre vedligeholdt end de fleste andre, vi har passeret. 

I dagbrækningen fortsattes veien videre forbi Christmas Island og 
en hel del halvt oversvømmede smaaøer. En lang stund farer »Ling- 
Féng« saa nær bredden, at vi er istand til at betragte bøndernes Leben 
und Treiben paa nært hold. 

Der synes at herske en drømmende landlig ro over disse ^ne. 
Børn i et mer eller mindre paradisisk udstyr leker og springer rvmdt 
gaardene mellem hunde og grise. Kvinderne sidder rolig ude paa hus- 
trappen og syr eller passiarer, mens mændene har det travelt med at 



109 



(rføie de frugtbare marker, som floden netop har forladt; og talrige 
djunker. der glider sagte ned ad strømmen, gir den prægtige natur Uv. 

Efterat »Ling-Féng« har passeret byen Tungliu med sine forfaldne 
mure og pagoder, nærmer vi os ved totiden et af Yangtse Kiangs 
vakreste partier. 

Den ma^tige strøm smalner ind til et par kilometer. Paa den 
høie bred ligger byen Kingste Shan bag en høi granittrappe, der gaar 
ige ned i flodsengen. 

Og omtrent midt i strømmen hæver sig en forunderlig liden ø i 
en hundrede meters høide over vandfladen. Det er den bekjendte 
IMe Orphm Rock. 

Først naar vi har passeret klippen, kan vi ta den bedre i øies3ni. 
Halweis op tiltops ligger et sjeldent vakkert buddhisttempel omringet 
af bambustrær. En zigzagformet vei fører didop, og det ser ud til at 
være godt besøgt; for nede ved den lille brygge ligger flere smaa- 
djunker. 

Et kort stykke vei ovenfor Little Orphan faar vi nok en by i 
agte. Det er Hweilung, der har æren af at være den berømte Li Hung- 
changs fødeby. Her henleved han under yderst trange kaar sine første 
bameaar sammen med broderen Li Han-chang, vicekongen af Kanton. 
Det var kun en ussel flekke dengang, men efterhvert som de to brødre 
st^ i veiret, gik ogsaa Hveilung fremover, takket være deres gavmild- 
hed, og nu er den omgiven af nye, imponerende kjæmpemure, der 
strækker sig over nogle steile fjeldtoppe. Det er nemlig brødrenes 
mening at gjøre sit fædrenehjem til en storstad. 

Her i nærheden er grænsen mellem provinserne Anhui, Hupei og 
Kiangsi. Igjeniiem den sidstnævnte løber nu floden en stund og pas- 
serer den stærkt befæstede by Hukow, hvor Yangtse Kiang mødes 
raed en af Kinas største indsjøer, Poyang, der er berømt for sine natur- 
skjønne omgivelser. 

Ved tilløb fra Kan, Siu og flere andre smaafloder danner den et 
slags reservoir for Kiangsis overflødige vandmasser. Folkerige byer 
findes langs hele bredden. Indsjøen er meget grund ; men naar Yangtse 
Kiang om sommeren sender en mægtig vandstrøm indover Poyang, da 
begynder der en yderst livlig trafik. Selv de største djunker faar da 
tiktrækkelig dybt vand. 



Nu i slutningen af september er disse afløst af sine mindre, fb 
bundede søstre, der neppe stikker dybere i vandet end nogle (aa cei 
meter. Af saadanne li^er der hele flaader ved mundingen. Liges« 
alle flodskibe, stanser ogsaa »Ling-Féng* her et øieblik for at indta 
vandforsyning. Skillet mellem Poyangs lyse, klare og Yangtses mi 
rede vand er meget skarpt, og ved at løbe en skibslængde over p 
den lyse side, kan man forsyne sig med det deiligste drikkevand. 

Da »Ling-Féng* var gaaet et stykke videre opover og komra 
lige udenfor indsjøens aabnin'g, fik vi øie paa en ensom liden 
som rager op af vandet derinde, med en pagode paa toppen. Det 
Gr^at Orpkan Rock eller Shoe Rock, som den ogsaa kaldes. O 



Qraal Orphan og Tortoite Rock. 

denne klippe og den førnævnte Little Orphan eier kineserne et gammelt 
sagn, som j^ skal faa lov til at citere : 

»I nærheden af det sted, hvor Little Orphan nu hæver s^ op 
over vandfladen, kantred en baad engang under et rasende uveir. 
I baaden befandt sig en mand og kone med to smaa døtre. Foræl- 
drene drukned; men børnene fik klatret sig op paa ry^en af en stor 
skildpadde, der netop dukked op af vandet. 

Dyret bar dem et stykke opover floden; men den yngste pige 
blev snart træt og gled ned af skildpaddens ryg. Paa det sted, hvor 



111 



■m forsvandt, hæved der sig op af vandet en liden ø, som senere fik 
Bvnet »den lille forældreløses klippe« {UttU Orphan Rock), 
I Skildpadden svømmed videre; men da den kom et stykke ind- 
ser Poyang, var ogsaa den ældste pige udmattet og sank ned i bøl- 
gerne. Da steg nok en liden ø op af vandet og fik navnet »den store 
brældreløses klippe« {Greai Orphan Rock). 

Skildpadden fortsatte nu sin vei, men dens kræfter var snart 
idtømt, og idetsamme den opgav aanden, blev den ligeledes forvandlet 
% en klippe.« 

Det er den saakaldte Tortoise Rock, men den er saa lav, at vi 
poaa bruge kikkert for at opdage den. 

Om oprindelsen til navnet Shoe Rock, som Great Orphan ogsaa 
kaldes, fortæller man følgende sagn: 

»En fisker misted en dag sin dræg udenfor Little Orphan, og 
det var umuligt at finde den igjen trods alle anstrengelser. 

I sin forlegenhed henvendte han sig til en af presteme paa 
øen og bad om raad. Munken loved at hjælpe og gav ham en 
seddel beskrevet med bønner, som han skulde fæste paa sin pande 
og derpaa dykke under vandet. Det gjorde manden og fik ikke alene 
øie paa den tabte dræg, men opdaged ogsaa en fortryllende havfru, 
som havde lagt sig til at sove dernede paa bunden med dræggen til 
hovedpude. 

Aldrig havde den fattige fisker seet en saa deilig og henrivende 
kvinde. Manden stod længe stille af forbauselse ved dette mærkvær- 
dige syn; men da han kom til sig selv igjen, beslutted han at ta med 
sig en erindring om dette salige øieblik. Hurtig rev han skoen af hav- 
fruens bittesmaa fødder, greb dræggen i haanden og flød op til van- 
dets overflade igjen. 

Havfhien, der pludselig blev berøvet sin hovedpude, vaagned, og 
da hun opdaged, at den ene skoen var stjaalet, begyndte hun straks at 
forfølge tyven. 

Omendskjønt fiskeren havde et stort forsprang, vandt hun mer dg 
mer ind paa ham, og da han var kommen et stykke indover indsjøen 
Poyang, vidste han ingen anden raad for at bjerge sig, end at kaste 
skoen fra sig, og paa det sted hæved der sig senere op af vandet en 



112 



ensom liden klippespids, som havde en dameskos form. Derfor 
den kaldt Shea-koo-shan eller paa engelsk Shoe Rock,^ 



Paa den anden side af Poyang ligger traktathavnen Kiuldang, og 
der gik vi tilankers sent ud paa kvælden. 

Denne by danner et centrum for hele provinsen Kiangsis ind- og 
udførsel. Kiangsi er nemlig omgiven af høie fjeldkjæder paa tre sider, o^ 
derved hindres omtrent alt samkvem med grænseprovinserne. Yangtse 
Kiang blir af den grund Kiangsis eneste store handelsvei. 

Kiukiang var før i tiden en meget folkerig by; men under tai- 
pingeroprøret blev den fuldstændig ødelagt og har nu bare 50000 ind- 
byggere, hvoraf et halvt hundrede er europæere. 

Handelsomsætningen beløber sig til henved 45 millioner kroner, 
med et ind- og udklareret sldbsrum paa ca. 2V2 million ton*). 

Tidlig næste morgen foretog jeg en længere spadsertur paa de 
godt vedligeholdte mure, og der har man en udmærket udsigt baade 
over byen og dens omgivelser. Det er let at se, at Kiukiang engang 
har været en storstad; thi hvor vi vender øiet, mødes det af grønne 
græsplæner, frugthaver eller rismarker. Men der gaar vel neppe mange 
aar, før disse igjen er optat af husrækker; især hvis den projekterede 
jernbane til Kanton bringer overlandshandelen i hænderne paa Kiuldangs 
kjøbmænd. 

Byens omgivelser bestaar af en eneste kjede af aasrygge og dale 
med en yppig vegtation og en vakker baggrund af høie fjelde. Der- 
oppe har flere af europæerne bygget sig smaa villaer, hvor de kan 
opholde sig i de hede sommermaaneder. 

Ved middagstiden damper »Ling-Féng« igjen videre opover gjen- 
nem en sværm af djunker, der blir tættere og tættere efterhvert som 
vi nærmer os Wusueh. Denne havn har ligesom Ichang en kolossal 
udførsel af det kostbare salt, som alle disse djunker skal bringe ned- 
over Yangtsedalen. 



*) Heri ikke medregnet djunkfarten, der ligeledes beløber sig til 27« million ton. 



113 



» 



Naeste dags aften kasted »Ling-Féng« anker udenfor Centralkinas 
igste handelscentrum, den store traktathavn Hankow. 1500 kilo- 
ter af floden var gjennempløiet, og vi formoded, at den lange reise 
skulde være slut. Men det var ikke tilfældet; thi dagen efter mod- 
chefen ordre om at proviantere og derpaa fortsætte veien videre 
ver til Ichang. 
Vistnok havde vi hørt nogle løse rygter om muligheden af en 
fiaacian tur, men vi blev alligevel adskilligt forbauset ved denne efter- 
jretoing; thi »Ling-Féngt var ikke netop det bedst skikkede fartøi til 
pt sende op mod en saa stærk strøm og saa grundt farvand som Øvre- 
¥angtse. 

Men nogen maatie derop, efterat urostifterne havde nedbrændt det 
europæiske setlement den 2den september, kunde man hvert øieblik 
vente at høre mere fra Ko-lao-hui 

Et kompani engelske marinesoldater var vistnok sendt derop med 
en leiet floddamper, men dette arrangement maatte kun betragtes som 
en nødhjælp, hvis urostifterne skulde forsøge et angreb paa de told- 
embedsmænd og missionærer, som fremdeles befandt sig i Ichang. 

De engelske kanonbaade »Archer« og »Swift«, der ogsaa var 
kommen op til Hankow, havde et endnu større dybgaaende end »Ling- 
Féng«, og derfor gik det ikke an at sende nogen af disse skibe ivei. 

Jeg for min del havde intet imod den tur, tvertimod. Hvis »Ling- 
Féngc kom lykkelig op til Ichang, vilde floden snart falde saa lavt, at 
der ikke kunde bli tale om at gaa nedover førend paa vaarkanten, og 
under et halvt aars ophold i Kinas centrum vilde jeg jo faa den aller- 
bedste anledning til at studere nationen paa nært* hold. 

Hankow ligger, som navnet betegner, ved Hans munding, netop 
paa det sted, hvor denne store biflod forener sig med Yangtse Kiang. 
Han udspringer, som før nævnt, ved foden af bjergkjæden Tsing- 
ling og løber i sydvestlig retning gjennem hele provinsen Hupei. Floden 
er om sommeren farbar for mindre djunker i en længde af ca. 700 
kilometer, og ved hjælp af dens talrige bifloder spredes alle mulige 
slags varer ud over de tilstødende landskaber, ja helt op til Shensis 

hovedstad, Singan, der ligger henved 1600 kilometer fra Hankow. 

8 



Paa de landskaber som Han løber igjennem, har naturen t 
sine rigeste gaver. Her forefinder man et sundt tempereret k 
frugtbar jordbund med en luxeriøs vegetation og mineraller af alle 
Naar engang den projekterede kjæmpejernbane fra Peking over Ha. 
til Kanton kommer til at løbe gjennem disse egne. og naar damp 
faar lov til at gaa opover Hanfloden, da vil maaske provinsen b 
være istand til at brødføde en dobbelt saa stor befolkning som i 

Hans kommercielle betydning kan let forstaaes, naar man h 
at der ved dens munding ligger tre byer, som tilsammen har me 
2 å 3 mJlioner indbyggere. Det er Hanyang paa samme side 
Hankow og Wuchang paa Yangtse Kiangs høire flodbred. 



The Bund. Hankow. 

Hankow er efter Shanghai og Kanton Kinas vigtigste traktathav 
og har en handelsomsætning paa henved 160 millioner kroner om aara 

Det europæiske' setlement, der ligger langs bredden er en lide 
modeiby, som kolonisterne kan være stolt af Intet er sparet for at g 
stedet et saa elegant og stadseligt udseende som muligt. 

En spadsertur langs Tke Bund er en nydelse, som ingen af dt 
besøgende bor gaa glip af, især i skumringen, naar den fortnskewfc 
flodbris sætter ind over land. 7/ie Bund kaldes en bred boulevard, tkr 
strækker sig i en 3 — 4 kilometer nedover bredden. Paa den ene side 

'J Hiipei har henved 32 millioner indbyggere. 



115 



vi en række af vakre murvillaer omgiven af blomsterhaver, hvor 
»onærer, konsuler og kjøbmandsfyrsterne har opslaaet sine residenser. 
jfcvardens midte er optat af grønne græsplæner og Lawn- Tennis - 
^ ved siden af 

Vendes saa blikket ud over floden, da sér vi en myldrende skare 
l^^unker og sampaner, der krydser hverandre, i alle retninger, og over 
}, den anden bred skimtes Wuchangs høie bymure med sine vagt- 
Iroe og befæstningsverker. 

i Nu i oktober er her meget roligt i Hankow. Den daglige rute- 
jftd fra Shanghai besørger omtrent al forbindelse med udenverdenen. 
pn naar thesesonen begynder i mai, da blir der anderledes liv langs 
pcme og ude paa floden. Det gjælder at komme først til markedet, 
\ undertiden kan der ligge et snes dampskibe paa havnen færdig til 
\ indta sine kostbare ladninger. Hankow udfører aarlig ca. 35 å 40 
^oner kgr. the. Mesteparten gaar til London og Odessa. Til det 
Hste sted bringes den af de statsunderstøttede skibe, som Rusland 
ttAg sender til Sakhalin og Vladivostock n>ed krigsmaterialier og 
brbrydere. 

Traktathavnen har desværre ikke endnu nogen dok. Heller ikke 
tr de prægtige kaier saaledes beskaffen, at skibene kan lægge til. De 
ikraaner nemlig stærkt opover flodsengen og er væsentlig beregnet 
^ at hindre oversvømmelser. Forskjellen mellem Yangtse Kiangs 
Meste og laveste vandstand her oppe er som regel ca. 17 meter. I 
1887 var den endnu større, og da kaiernes høide ikke strak til, blev 
We setlementet oversvømmet, og man nødtes til at ro i baade omkring 
i gaderne. Ja paa vedcUløhsbanen skal der endog være for etat mindre 
seihure. 

Da lastningen ikke kan foregaa direkte fra kaierne, er der ligesom 
i de øvrige flodhavne, forankret en del gamle skibe et stykke udenfor, 
men da disses antal ikke strækker til i den travleste tid, blir flere skibe 
nødt til at ligge ude paa rheden, hvilket er forbundet med adskillig fare, 
da strømmen er meget stærk, og ankerne ofte slipper grund. Trods 
&se hindringer er skibsfarten ganske antagelig. Sidste aar besøgtes 
traktathavnen af ca. 700 dampskibe og 400 seilfartøier. 



116 



Før vi fortsætter reisen videre opover Yangtse Kiang, vil jeg 
nytte leiligheden til at forestille mine læsere for Hans Excellence Ch; 
Chih-tung, vicekonge af Hunan og Hupei^- I^et er just ikke nog< 
imponerende skikkelse, hvad udseende angaar, tvertimod. Lidt und< 
middelshøide, temmelig mager og med en ludende holdning. Men 
dette skrøbelige legeme bor en aand, der erstatter alle ydre mangler, 
en intelligens, som kun faa dødelige er i besiddelse af. 

Chang Chih-tung gjorde sig meget tidlig bemærket ved sine frem- 
ragende evner, Efter at ha bestaaet de forskjellige embedseksamener 
steg han hurtig i veiret og blev i firtiaarsalderen udnævnt til guvernør 
over provinsen Shensi. 

Herfra sendtes Chang Chih-tung ved Tongkingkrigens udbrud som 
vicekonge til Kanton. Med sin sædvanlige energi gik han straks igang 
med at organisere provinsens elendige forsvarsmidler. Europæiske in- 
struktører indkaldtes, og masser af moderne skydevaaben blev opkjøbt 
Da franskmændene i marts maaned 1885 rykked op mod vicekonge- 
dømmets sydgrænse, kunde Chang Chih-tung allerede stille en betydelig 
armé i marken. Fienden blev ikke alene stanset, men tilføiedes et 
betydeligt nederlag ved byen Langson. Dette var det eneste og sidste 
angreb af franskmændene i den retning. Heller ikke voved den franske 
flaade at gaa opover Kantonfloden ; thi denne var spærret af et stærkt 
minesjrstem organiseret af amerikaneren Betts. 

Uagtet vicekongedømmet saaledes direkte blev sparet for krigens 
rædsler, kosted den korte feide dog adskillige millioner. Men denne 
aareladning kunde nok hans rige provinser ha taalt, hvis ikke vicekongen 
efter krigens slutning var begyndt at eksperimentere i altfor udstrakt 
maalestok med at overføre Vestens opfindelser paa kinesisk jordbund. 
Chang Chih-tung hører nemlig til Kinas ivrigste fremskridtsmænd; men 
da han ofte mangler de fornødne forudsætninger for at kunne gjennem- 
føre sine idéer, har resultatet været, at uhyre pengesummer er bort- 
ødslet paa foretagender, som ikke gir noget reelt udbytte. Desuden 
har vicekongen været meget uheldig med valget af sine europæiske 
medhjælpere. 



') Begge provinsers areal og folkemængde er lidt større end Frankriges. 



117 



Nok af det, provinskassen kunde ikke bære alle de byrder, som 
Qiang Chih-tungs militære og industrielle planer foraarsaget. Det indsaa 
han selv og sendte derfor en ansøgning til Peking om at bli forflyttet. 
Forunderlig nok opfyldte keiseren hans forlangende. Den store Li 
Hung-changs ældre broder, Li Han-chang, sendtes til Kanton, og Chang 
Chih-tung blev i 1889 udnævnt til vicekonge over Kinas rigeste pro- 
vinser. 

Men hvad der var det mærkeligste — han efterlod sin efterfølger 
en betydelig statsgjæld. En saadan administativ forbrydelse har altid 
været strengt straffet. Som regel blir vedkommende embedsmand nødt 
til at dække underskuddet af egne midler eller ogsaa afskediget. Chang 
Chih- tung sendte derimod regnskabet uden videre til Peking og bad 
r^eringen om at dække Kantons statsgjæld. Denne bøn blev ogsaa 
opfyldt. 

Hvorfor? 

Jo simpelthen fordi den lille herre nyder en popularitet, der let 
kan bli farlig for selve manchudynastiet. Han er næstefter Li Hung- 
chang den mægtigste nulevende kineser. Det er især blandt nationens 
brede lag, at Chang Chih-tung har fundet en kraftig støtte mod de 
straenge censorers efterstræbelser og Pekingregjeringens misfornøielse. 
Under hele sin embedskarriere har han stadig havt øie til de smaa i 
samfundet og ført en uafbrudt kamp mod det bestikkelsessystem, der i 
altfor stor udstrækning gjør sig gjældende i Kina. 

Ve den embedsmand, som har gjort sig skyldig i udpresninger. 
For Chang Chih-tungs domstol er ingen gaaet forbi, — han være saa 
høit paa straa, som han være vil. Jo høiere desto mindre medlidenhed 
vil han finde hos den jernhaarde, lille vicekonge. 

I Peldnggazetten vil vi ofte se hans velskrevne rapporter vrimle af 
anklager mod utro embedsmænd. Og denne kamp for folkets inter- 
esser kan han føre med den bedste samvittighed; thi selv hans bitreste 
fiender har ikke formaaet at kaste det mindste stænk paa Chang Chih- 
tungs blanke skjold. Hans ubestikkelighed og retfærdighedsfølelse er 
Mt til et ordsprog, og for disse egenskaber er Pekingregjeringen nødt 
til at overse hans slette finansstyrelse. 

Det havde ikke nyttet stort at anmode vicekongen om at dække 
underskuddet i Kantons statskasse af sine egne midler, for de eksisterer 



Ohang Chih-tung. 



119 



pre. Uagtet millioner har rullet gjennem hans hænder^ er den store 
piiang Chih-tung saa fattig som en kirkerotte, og fattigdom ansees i 
Qua som den største hæder for en høitstaaende embedsmand. Aldrig 
tor han fordret nogen gunstbevisning for sig selv, og det er i kraft af 
fenne stolte bevidsthed, at Chang Chih-tung har været istand til at 
gennemføre saa mange reformer i administrationen trods al modstand 
^ flere hold. 

Censorerne skjuler slet ikke sin misfomøielse med den lille, selv- 
beviste herre, tvertimod. De har den ene gang efter den anden tilladt 
lag at gi ham alvorlige paamindelser. Saaledes blev der for en tid 
liden offentliggjort en lang rapport i Pekinggazetten, og den skrev sig 
ia ii^en mindre end chefen for revisionsdepartementet. I dette doku- 
ment gjennemgaaes Chang Chih-tungs embedsførelse skridt for skridt. 
Det er ikke noget kort synderegister, og enhver anden embeds- 
mand vilde ha faaet løbeplads, før han var kommen halvveis. 

Det er ikke alene paa det financielle omraade, men ogsaa med 
hensyn til vicekongens opførsel overfor sine høieste embedsmænd. Ifølge 
rapporten har de ofte maattet vente flere timer i træk, før han har git 
dem audiens etc. etc. Indberetningen gjorde saa stor opsigt, at kei- 
seren blev nødt til at beordre vicekongerne af Konton og Nanking at 
undersøge sagen; men disse herrer, som kanske en anden gang kom- 
mer i samme knibe — fandt naturligvis ingen skyld hos sin mægtige 
kollega. 

Chang Chih-tung modtog alligevel en skrivelse fra regjeringen, 
hvori der stod, »at uagtet Hans Exellence hidtil havde opretholdt sit 
ry for energi og alvor i udførelsen af sine embedspligter, saa vilde 
regjeringen ikke undlage at anbefale ham at raadføre sig oftere med 
sine underordnede for at finde ud den bedste og mest økonomiske 
maade at udføre sine planer paa.« 

Denne reprimande har naturligvis ikke været behagelig for Chang 
Chih-tung, men han kan ta det med ro; for han ved, at folket staar 
paa hans side. 

Efter sin udnævnelse til vicekonge af Hunan og Hupei har han 
udfoldet en umaadelig virksomhed. Den første regjeringshandling var 
at afekedige et stort antal af officerer og menige, der havde staaet i 
arméens ruller i mange aar uden at gjøre tjeneste. Dette skridt vakte 



"^ 



120 



stor forbitrelse, blandt pensionisterne, da disse for størstedelen tilhørte 
Ko-lao-hui. Baade Chang Chih-tung og vicekongen af Nanking, der 
ogsaa foretog en udrensning blandt militæret, fik jo svie haardt; tU 
missionsurolighedeme kosted folket mangfoldige gange mere end pen- 
sionernes beløb. 

i 

Telegrafens indførelse i provinsen Hunan vakte ogsaa adskillig for- ' 
argelse; thi de stridbare hunanesere omfatter ikke Vestens opfindelse 
med større kjærlighed end de fremmede selv. Materialier og arbeids- 
folk sendtes afsted. De begyndte at reise nogle telegrafstolper og fæste 
traadene; men enkelte konservative herrer forstod at benytte sig ai 
folkets overtro til at ophidse dem mod telegrafen. Paa en eneste dag 
blev alt fuldført arbeide ødelagt. Stolperne rykkedes op, og arbeideme 
var glad ved at faa lov til at ta flugten uden at bli fortrædiget. 

Chang Chih-tung kjendte altfor godt sit folks karakter til at bruge , 
magten, før alle andre midler var forsøgt. Han udstedte kort efter en ; 
proklamation, som sendtes til hver eneste by i Hunan. Heri beklaged i 
vicekongen det forfaldne, men haabed, at han. ikke skulde behøve at bruge 
magten for at faa sine befalinger respekteret. Telegrafen var en absolut 
nødvendighed / tilfælde af krig med europæerne ^), og fædrenes grave 
vilde sikkerlig ikke lide noget ved, at skyggen af telegraftraaden faldt 
paa dem. Fædrene vilde tvertimod glæde sig over ethvert skridt, der 
blev gjort for at sikre deres efterkommeres lykke. Proklamationen hjalp. ; 
Et par maaneder efter var telegrafen indført, og Chang Chih-tung kunde 
under urolighederne holde sig h jour med bevægelsen i Pekings diplo- 
matiske kredse. 

Jernbanespørgsmaalet har i de sidste aar lagt stærkt beslag paa 
de kinesiske fremskridtsmænds opmærksomhed, og efterat bannerførerne 
Li Hung-chang, Chang Chih-tung og Liu Ming-chuan*) gang paa gang 
har indsendt de mest indtrængende og overbevisende fremstillinger af 



*) En krig med Japan tænkte Chang Chih-tung neppe paa. Efter al sandsynlighed vil 
den sidste krig gi jernbanespørgsmaalet et kraftigt stød fremover. 

-) Liu Ming-chuan trak sig i 1891 tilbage fra sin post som Formosas guvernør. Under 
hans styrelse blev øen forbunden med fastlandet ved en telegrafkabel, kulminer 
aabnedes og et par jernbaneanlæg fuldførtes. Nu, da Formosa er afstaaet til Japan, 
vil formodentlig Liu Ming-chuans verk fortsættes i større maalestok og paa en roere 
økonomisk maade — se nærmere i »Fra den kinesiske Mur«. 



121 



Kinas daarlige kommunikationer i tilfælde af krig, er nu endelig byg- 
ning af jernbaner besluttet i stor maalestok. Et keiserUgt dekret blev 
for et par aar siden offentliggjort i Pekinggazetten. Ifølge dette skal 
der aarlig udskrives et større beløb fra hver provins, indtil jernbane- 
nettet er færdigt. Det samme dekret oplyser ogsaa om, at fremmede 
ingeniører og materialier skal bruges i mindst mulig udstrækning. 

Under sit ophold i Kanton havde Chang Chih-tung særlig agiteret 

for en stambane fra Peking til Kanton. I en glimrende og saglig indbe- 

j retning til k'eiseren har han nærmere udviklet, hvorledes denne kjæmpe- 

plan burde udføres. Havde ikke dokumentet været saa langt, skulde 

! jeg ha citeret det her; thi det gir et godt begreb om vicekongens 

I alsidige begavelse. Formodentlig har denne jernbaneplan havt adskilligt 

at gjøre med Chang Chih-tungs forflyttelse til Hunan og Hupeis vice- 

I kongedømme; for her kunde han faa anledning til at prøve, om han 

I var manden til at realisere et saadant storverk. Eller ialfald en del af 

det. Her findes nemlig nok af materialier, kul og jern i overflod. 

Chang Chih-tung var heller ikke sen med at beg3aide. Der blev 
I øieblikkelig bestilt flere skibsladninger af maskineri og skinner fra Bo- 
chum i Westphalen, og samtidig indkaldtes en hel stab af ingeniører 
: c^ bjergkandidater. I 1893 begyndte trafiken paa den første lille bane- 
I stump fra Wuchang til Shih-hui Yao, der ligger et par hundrede kilo- 
i meter nedenfor. Meningen er, at den skal fortsættes til Kiukiang og 
I derfra videre gjennem Kiangsi til Kanton. Men det vil nok dra længe 
; ud, før jernbanen kommer saa langt; thi Chang Chih-tung er fast be- 
1 sluttet paa, at der for fremtiden kun skal benyttes kinesiske materialier 
I og kinesiske ingeniører. Det vil kanske falde lidt kostbarere, men saa 
i blir dog pengene i landet. Flere sidespor fører ind til rige jern- og 
kulminer, som nu skal bringe Hunan til nyt liv. 

I Hanyang har vicekongen oprettet flere smelteovne af nyeste 
konstruktion, og fabrikation af jernbaneskinner er alt begyndt. 

Under »Ling-Féng<s ophold tog jeg mig en tur ind i Hanyang; 
da var de høie skorstenspiber netop fuldført. De tog sig saa besyn- 
derlig ud ved siden af de høie bymure, templer og pagoder. 

Et større bomuldsspinderi var ogsaa under opførelse. Chang Chih- 
tung vil nemlig forsøge, om han ikke kan drive de indiske bomuldsvarer 
ud af sine provinser. 



122 



Ifølge de sidste efterretninger fra Kina er fabriken i fuld gai^ 
men synes ikke at ha udsigt til at gi noget materielt udbytte, da den 
indiske arbeidskraft er ligesaa billig som den kinesiske. Dog vil dette 
resultat neppe hindre den energiske lille vicekonge i at fortsætte med 
udviklingen af sit lands industri. Lad millioner rulle, naar bare Km 
blir forbeholdt kineserne. Saaledes synes hans løsen at være, i endnu 
høiere grad end Li Hung-changs. 

Chang Chih-tung er endnu en mand i sine bedste aar og vil for- 
haabentlig være istand til at fuldføre mangt og meget, som han har plan- 
lagt. Han er ikke noget finansgeni, men hans landsmænd vil strække 
sig langt for hans øvrige store egenskabers skyld. 

Den mægtige vicekonges indflydelse støttes i høi grad ved den 
glimrende pen, som han fører, og vi kjender jo til, hvor høit kineserne 
skatter literær begavelse. Chang Chi-tungs verker i bunden og ubun- 
den stil har vundet en mer end almindelig udbredelse. Selv hans 
officielle rapporter læses med begjærlighed. 

Men digtemavnet er ikke den lille herres fornemste støtte. Han 
eier i sine landsmænds øine et endnu bedre værn mod sine fiender, og 
det er — fattigdom. 



Efler 3 dages ophold i Hankow kunde »Ling-Féngc igjen fortsætte 
veien videre opover Yangtse Kiang under ledelse af to kinesiske lodser. 
Et par hundrede kilometers fart bringer os op i byen Yohchow, hvor 
Kinas største indsjø Tung Ting forener sig med floden. Ligesom Poyang 
danner ogsaa denne indsjø et slags reservoir for overflødige vandmasser, 
der dels kommer fra provinsen Hunans store floder Yuen, Su og Siang, 
dels fra Yangtse Kiang. 

Om vaaren har indsjøen sin største udstrækning, da kan den naa 
helt op til Hunans hovedstad Changsha og dækker da en flade paa 
ca. looo Q kilometer. Men navigeringen er selv da meget vanskelig 
og kan kun foregaa med fladbundede djunker. 

Fra Tung Ting begynder strømmen at gaa stærkere og stærkere. 
Vi maa stadig væk krydse over fra den ene strandbred til den anden 



123 



k at undgaa de værste strømhvirvler. Undertiden kommer skibet saa 
ftr bredden, at vi er istand til at hoppe iland, om vi har lyst. Det 
Pander ogsaa, at »Ling-Féng« negter at lystre roret og borer baugen 
id i mudderet. Men et par slag agterover er nok til at komme klar 
j^, og saa gaar det videre opover til Sunday Island, hvor »Ling- 
tengt kaster anker efter 5 dages fart fra Hankow. 

Sunday Island er alle dampskibes fortvilelse; for her gjør Yangtse 
Gang de mest uberegnelige, lunefulde forstyrrelser i farvandet. Øen 
tr kun synlig, naar floden er paa sit laveste. Ellers danner den bare 
b overskyllet banke, der stanser en del af sandmasseme, som den 
É2^e strøm bringer med s^ ovenfra. 

Og disse sanddynger skifter stadig plads, idet de gir efter for 
Uremmens tryk ; snart glider de ud til høire, snart til venstre af Sunday 
band. Dampskibene maa derfor næsten bestandig ankre op her og 
{udersøge farvandet, før de kan gaa videre. 

Heldigvis havde vi dampslup med os. Den blev sat paa vandet, 
og tidlig om morgenen drog lodserne og et par af os officerer ud for 
at finde en passage paa 11 — 12 fod vand. Mærkestænger med røde 
flag paa toppen blev stukket ned i floden med passende mellemrum, 
og ved middagstider kunde »Ling-Féngt igjen fortsætte veien op gjen- 
nem den småle led med dampsluppen i spidsen. Alt gik bra, og snart 
I havde vi Sunday Island bag os. Farvandet var dog alligevel saa urent 
for et skib, der stak saa dybt som »Ling-Féngt, at chefen foretrak at 
)a dampsluppen gaa foran fremdeles og ta lodskud nu og da. Denne 
forsigtighed viste sig ogsaa at være fuldt paakrævet; thi gang efter gang 
maatte man signalisere »stop«, da skibet ellers vilde ha gaaet paa grund. 
Næste dags aften kasted vi anker udenfor byen Shasih. Strøm- 
men var da øget saa stærkt, at »Ling-Féng« hele eftermiddagen neppe 
havde avanceret mer end 3 kvartmil i timen med fuld fart. Damp- 
sluppen var ogsaa sakket agterud og kom med nød og neppe op langs 
siden. 

Shasih ligger paa flodens venstre bred, ca. 800 kilometer fra Han- 
kow. Det er en meget betydelig by med V4 million indbyggere og en 
stor handelsomsætning. Sammen med Ichang danner nemlig Shasih en 
station for alle djunker, som befarer Yangtse Kiangs øvre løb. Byen 



124 



strækker sig opover bredden i en kilometers længde; men til gjengjæld 
har den bare et par hovedgader, som løber parallelt med hinanden. 

For at sikre sig mod oversvømmelser er der opført en meget 
solid stenmur langs hele flodbredden. Uden dette værn vilde baade 
Shasih og den store by Kingchow, som ligger et par kilometer ifra, bli 
skyllet bort om vaaren. 

Tidlig om morgenen bærer det afsted igjen med dampsluppen paa 
slæb. Kort efter at vi har forladt Shasih, begynder omgivelserne at 
skifte karakter. Sceneriet blir livligere. De lave, milelange sletter af- 
løses af grønklædte høiderygge paa begge sider, og disse blir mer og 
mer imponerende, efterhvert som »Ling-Féng« avancerer opover. 

Vi nærmer os nemlig de høie bjergkjæder, som omcirkler provin- 
sen Hupei. Sent gaar det opover strømmen, saa sent, at skibet neppe 
rører sig af pletten ; men saa skjærer vi over til modsatte flodbred og 
forsøger strømmens styrke der. Jo, det hjælper kanske for en ti 
minuters tid. Saa nok en krydsning af floden og saaledes videre op 
igjennem. Interessant, men trættende i Længden for officeren paa kom- 
mandobroen. 

Jeg kan ikke sige andet end, at vi allesammen var fornøiet, da 
»Ling-Féng« næste dags eftermiddag kasted anker udenfor Ichang uden 
at ha havt det mindste uheld paa sin lange reise. Vi havde været 
over en maaned underveis fra Hongkong og gjennempløiet ca. 5000 
kilometer ^). 



• 

*) »Ling-Féng« laa nede i syd ved Hongkong, da den fik ordre til at gaa iiordovfr. 
Fra Hongkong til Shanghai er 2500 km. 




W. CoQcheron-Åamot; 

SIz'ig'erL i Østa.siezx. 

Foredrag d. 27de febr. 1895. 
(Uddrag*)). 




oredraget indlededes ved en del bemærkninger om kulturens 
udvikling i aarhundredernes løb. 

Videre dvælede foredragsholderen ved Kina og mindede herunder 
om, hvorledes det kinesiske keiserdømme alt i alt er 24 gange saa 
stort som Tyskland og ca. 300 gange saa stort som Danmark. I høie 
toner priste taleren den kinesiske nation, der, udtalte han, med sin livs- 
kraft havde overlevet saa mange af oldtidens folkeslag og maaske end- 
c^aa vilde overleve os. Kineserne karakteriseredes som et overmaade 
flittigt og ædrueligt folk. 

Den almindelige opfatning, at der i Kina raader en udpræget de- 
spotisme, imødegik tal., der fremholdt, at folket tvertimod levede under 
m^et frie forhold; saaledes staar om alle embeder, selv de høieste, 
konkurrancen aaben for enhver, han være af høi eller lav herkomst. 
Kinas nuværende mægtigste mand, Li Hung-chang, er f ex. af ganske 
&ttig familie. 

Med hensyn til Kinas modstand mod al fremmed civilisations ind- 
trængen bemærkede tal., at et system, der havde vist sig saa stærkt, 
og en kultur, der havde levet saa længe, maatte dog besidde noget 
godt i sig. 



') Se forøvrigt: »Lidt om Kinas politiske geografi« (Det norske geogr. selskabs aar- 
^S ^) ^Z *£^ pAC momenter af Japans historie etc.< (N. G. S. aarbog IV) samt 
forfatterens bøger: »Fra den kinesike mur til Japans hellige bjerg«, og »Gjennem 
de Gules land og krigen i Østasien«. 



126 



Under sin omtale af Japan^ nævnte laL, hvorledes japaneseme — 
eller, som de selv vil kaldes: japanerne — trods alle indre stridigheder 
altid stod samlet, naar det gjaldt at hindre europæisk indflydelse. 

Nu da landet er »aabnet«, som europæerne kalder det, gaar japa- 
neseme raskt fremad, og de priser sig lykkelige over, at »aabningen« 
har fundet sted netop i dampens og elektricitetens tid, og da landet 
eiede saa mange fædrelandsbegeistrede sønner. 

Blandt alle lande, foredragsholderen har besøgt i de fem verdens- 
dele, fandt taleren, at Japan i naturskjønhed var no. i, Norge no. 2. 
Den japanske natur, der ofte minder om den norske, er vidunderl^ 
vakker, og taleren gav i begeistrede ord en blomstrende skildring af 
sine indtryk. 

— Idet taleren nu gik over til at behandle de senere tiders be- 
givenheder i Østasien, bemærkede han, at halvøen Korea — stridens 
æble — efter sin natur synes at maatte tilhøre Kina, hvad den ogsaa: 
har gjort. Under den nærmere paavisning af, hvorledes halvøen ogsaa 
idetheletaget ellers burde betragtes som hørende under Kina, nævnte 
han, at et hidtil utrykt dokument, som han havde fundet i arkiverne 
derude, — en skrivelse fra kongen af Korea — betegnende Korea som 
en vasalstat under Kina, hvad den havde været fra gammel tid. 

Den strid, der nu er blusset op, har ulmet i aarhundreder og kan 
nærmest føres tilbage til 1868, da Japan bemægtigede sig en hel del 
smaaøer, samt til japanesernes felttog til øen Formosa i 1874. 

Under fremvisningen af et betydeligt antal lysbilleder — steder, 
bygninger, personer m. m. fra Kina og Japan — gaves bl. a. under 
henvisning til et kart over krigsskuepladsen en oversigt over beret- 
ningerne om krigens gang, og herunder kritiserede taleren meget de 
telegrafiske beretninger, der er indløbet fra Østasien, hvilke beretninger 
han fandt altfor overdrevne til Kinas skade. Videre nævnte han, at 
der af det kinesiske rige er en del, der er 275 gange saa stor som 
Danmark, som japaneserne endnu ikke har seet, hvorfor han mente, at 
det endnu manglede adskilligt paa, at »Kinas kræfter var udtømte«. 

Det næste skridt fra Japans side troede foredragsholderen nærmest 
vilde blive et angreb paa øen Formosa. 

-M ^-*l** f^ 



Dr. Joban Hjort; 
Hydrografisk^Uologiske stndier oyer norske Merler. 

Foredrag den 3dle april 1895*). 

(Hertil pi. 5—9). 




e norske fiskerier skyldes alle fiskenes vandringer fra det aabne 
kav ind mod kysterne. Disse indsig foregaar med en periodisk lov- 
msessighed, idet hvert af de større fiskerier er bundet til sin bestemte 
tid af aaret, og det ene aar i de store hovedtræk gjentager det andet. 

I maanedeme februar og marts har vi saaledes langs hele vor 
kyst det store opsig af torsken, der giver anledning til enkelte af de 
største fiskerier som Lofotfisket, vaartorskefiskerieme ved Nordmøre og 
Søndmøre samt ved Haugesund. Paa samme tid indtræffer ogsaa det 
fra gammel tid bekjendte vaarsildfiske mellem Stavanger og Kors- 
fjorden. 

Ved sommertid strømmer makrelstimerne ind mod kysten, ind i 
fjordene, ja helt ind i Kristianiatjorden, og samtidig møder vi igjen 
silden langs kysten dels nordenijelds og derfra sydover, det saakaldte 
fedsildfiske, dels senhøstes inde i Kristianiafjorden henimod den svenske 
grænse (»østlandsfisket«). 

Er der imidlertid i disse forhold en stor og vigtig lovmæssighed, 
som lader os forstaa, at fiskenes aarlige vandringer maa være afhæn- 
gige af store og vigtige naturlove, saa viser dog alle fiskeriers historie, 



*) I tildels omarbeidet og væsentlig udvidet form er de her meddelte undersøgelser 
publicerede paa norsk af departementet for det indre og paa engelsk i Kristiania 
▼idenskabsselskabs skrifter. Til disse publikationer henvises angaaende de enkelte 
undersøgelser samt literaturhenvisninger. 



128 



at indsigene indenfor visse grændser er underkastet store variationer 
fra aar til aar. Bedst illustreres dette ved eksempler fra sildefiskeriernes 
historie. Saaledes har det hollandske sildefiske varieret overordentlig. 
I det 17de aarhundrede tog det et saa stort opsving, at Hollands 
fiskerflaade talte 200,000 fiskere. Hos os har det vestlandske vaar- 
sildfiske havt meget vekslende rige og fattige tider. 1 sine bedste aar 
beskjæftigede det over 30,000 mand, men siden 1870 er det gaaet 
sterkt tilbage, og iaar har man endog spurgt, om der overhovedet har 
været noget vaarsildfiske. 

Det var naturligt, at den videnskabelige forskning først maatte 
vende sig mod disse store grundforhold. Det første store fremskridt til 
forstaaelsen af indsigene var da den grundlæggende opdagelse, at saa- 
vel vaartorskens, vaarsildens som makrelens indsig var saadanne van- 
dringer, som de fleste fiskearter, selv ferskvandsfisk, foretager for at 
gyde sin rogn paa grundt vand. 

Ved Lofoten fandt prof. Sars 1864 ved vintertid den glasklare 
torskerogn drivende i søen, og det lykkedes ham der at forfølge yn- 
gelens udvikling til den som større fisk forlader kysten for at vandre 
ud til den voksne fisks opholdssteder. Sars beskrev desuden indsiget, 
hvorledes dette foregaar samtidig med, at torskens kjønsorganer modnes, 
og hvorledes det afsluttes med gydningen, under hvilken de store fiske- 
masser ofte siger helt op mod tareregionen. 

I vaarsilddistriktet blev sildens gydevandring studeret af Boeck, 
som der beskrev sildens gydepladse, gydeprocessen o. s. v. Hvad 
makrellen angaar, da fandt Sars for første gang dens rogn svømmende 
i søen ved sommertid inde ved kysten. 

Sommersilden møder vi nu under væsentlig andre forhold. Som- 
mersilden, som i mindre flokker streifer omkring over store havstraek- 
ninger samler sig sommer og høst ind mod land for at søge sin næring 
i de store masser af »aat«, plankton, smaadyr og alger, som søen langs 
land da kan være saa overordentlig rig paa. Medens vaarsilden under 
indsiget er mager, hungrer og har modne kjønsorganer, er sommersilden 
fed og jager ivrig efter føde. 

Professor Sars udkastede nu i 1872 den heldige tanke, at vaar- 
silden og sommersilden (fedsilden) kun er alderstrin af samme art, ja 
samme individer. 



I 129 

I de store hovedtræk var det saaledes allerede tidlig lykkedes at 

ire de indsig, vore vigtigste fiskearter foretager ind mod kysten, 

1%^! som man forstod, hvilken betydning indsigene har for 
mes liv. 

Den gamle erfaring, at fiskenes vandringer, indsigene er saa for- 
gellige de forskjellige aar, har ' imidlertid vist sig at byde uendelig 

komplicerede problemer. 

Støttet til sine historiske studier fremsatte A. Boeck sin bekjendte 
Ijypothese om sildeperioderne. Af historiske studier specielt over Bo- 
^dansfisket og vaarsildfisket mente han at kunne drage den slutning, 
pt aldens indsig afvekslende i én periode var stort, i en næste periode 
|f aar mere eller mindre udeblev. At udfinde nogen aarsag til disse 
bcrioder, lykkedes det ham imidlertid ikke, skjønt vi i hans arbeide 
lirefinder talrige antydninger og værdifulde notater, hvortil jeg senere 
«al komme tilbage. 

Man vil ogsaa forstaa, hvor vanskeligt det maatte være for viden- 
sbbsmænd dengang at komme disse spørgsmaal nærmere, naar man 
erindrer, hvor lidet havet udenfor vore kyster dengang var undersøgt. 
Om det store Nordhavs bundforhold vidste man meget lidet og om 
dets fysiske egenskaber endnu mindre. Det er da heller ikke vanskeligt 
at indse, at fiskenes vandringer i dette ukjende hav maatte være lidet 
^dte. 

I /Oaarene fik vi imidlertid den norske Nordhavsekspedition, under 
kvilket havet udenfor vor kyst blev meget grundig studeret. 

Havet mellem Norges kyst, — Jan Mayen, Island, Færøerne og Skot- 
land danner et dybbassin, som paa sit dybeste sted er over 2000 favne 
dybt »Norges kyster«, siger prof Mohn, »gaar ikke brat, heller ikke 
jevnt ned mod ishavsdybet, men bunden skraaner først langsomt ned- 
over fra kysten udad, for derpaa i en større eller mindre afstand paa 
et dyb af omkring 200 favne, at danne en eg, hvorfra den styrter sig 
forholdsvis brat ned mod den dybere havbund. Mellem stordybet og 
kysten ligger saaledes en ovenpaa forholdsvis lidet skraanende vold, der 
omgiver Norges kyster som et sammenhængende belte, der intetsteds 
er gjennemskaaret af nogen til kysten eller dens fjorde fra det store 
dyb indgaaende, dyb tverrende. Dette er de norske kystbanker. Man 

forfølge dybdelinien for 200 favne og man vil finde, at den overalt 

9 



130 



holder sig fra kysten. Den sender en kort arm ind i den norske rei 
der fra Stat af gaar udenom vestkysten og ind i Skagerak, og i 
udenfor Hardangerfjorden kun er I20 favne dyb; den nærmer sigk}d 
udenfor Romsdal, der hvor banken kaldes Storegen, den fjerner 
meget langt fra Helgelands kyst og nærmer sig igjen udenfor Ves( 
aalen, hvor den overhovedet er Norgfe nærmest, men kun for atter 
svinge ud fra landet ret nordover, en retning, som den efter en s^ 
indover Østerhavet, tager igjen vestenfor Beeren-Eiland og Spitsbergd 

Undersøger vi nu selve havbunden og de fysiske forholds I 
skaffenhed langs havbunden i det store Nordhav, da vil man, som ( 
jo var at vente, finde, at forholdene paa de store havdyb er ovi 
ordentlig forskjellige fra forholdene paa bankerne. 

Nede paa de store havdyb finder vi bunden bestaaende af bl 
slik (biloculina ler), vandet der er iskoldt med en temperatur af ned til - 
i,°ii, og der lever en sparsom, arktisk fauna saadan, som man find 
den ved de nordligste breddegrader. Ganske anderledes er det pi 
bankerne, især paa egen af disse ved skraaningerne ned mod åyh 
Havbunden er her fastere, mere stenet, med smaasten, singel og skja 
sand ; vandet er varmt, har en temperatur fra 5 *^ til 7 ^ og dyreliv 
er overordentlig meget rigere end paa dybet. Det minder om det li 
der findes ved vore for sin nordlige bredde saa varme kyster. 

Det er nu her ude paa disse kystbanker og deres øverste skrå 
ninger nedover mod dybet, at prof. Sars efter Nordhavsekspeditionei 
resultater mener, at vi maa søge skreiens rette hjem. Her ude streifi 
torsken den meste tid af aaret; bankernes rige dyreliv skaffer den de« 
føde, og naar gydetiden kommer, samler den sig i store masser, soi 
siger op mod land, ofte helt til stranden, for at gyde. Visse sted( 
som ved Lofoten er forholdene specielt gunstige for den. Den følg< 
da her dybrenden fra banken og siger herfra op paa de gunstig 
sand og slqælgrunde, som strækker sig langs Lofotøerne, og fiske 
begynder. 

Men ogsaa over sildevandringerne skulde der ved Nordhavseks 
peditionen kastes meget nyt lys. Man troede før, at sildens hjem va 
de uendelige dyb, man tænkte sig oppe ved Nordpolen. Nordhavseks 
peditionen havde nu vist, at havdybet var meget fattigt paa ievend( 
organismer, saa at det umulig kunde ernære de store sildemasser 



131 



od fandt man, at de øverste lag i Nordhavet havde et yderst rigt 
e- og planteliv, og blandt de talrige organismer var netop de, som 
en lever af, de talrigste. Ud fra lignende erfaringer havde Sars al- 
de tidligere i aaret 1873 fremsat sin bekjendte theori om sildens 
dringer, en theori som nu er almindelig antaget. Silden, mener Sars, 
om vintertid siger ind i umaadelige stimer, streifer resten af aaret 
enkeltvis eller i smaastimer i de øverste lag af det aabne hav. 
jager de smaa organismer, som havet indeholder i utallige milliarder, 
som baade udgjør dens og de store hvalers næring. »Kun under 
este sommertid, og naar havet er speilblankt, findes aaten lige oppe 
Ive overfladen af vandet, medens den ved mindste krusning straks 
nker sig nogle fod under samme, i hvilket tilfælde ogsaa de spredte 
er, som søger den, unddrager sig observationen«. Naar aaten om 
ten stuves ind mod kysten, og naar dens generationsorganér modnes 
vintertid, da samler stimerne sig, og de begynder at vandre mod 
d. Under denne vandring mod land er stimerne gjentagne gange 
serveret tilhavs. Boeck fortæller saaledes, at i 1861 kom »en skipper 
til Haugesund, der berettede, at han 12 — 15 mil nordvest for Utsire 
vde seilet gjennem tætte stimer af sild og seet søen aldeles grøn 
edes som den viser sig, naar sildemasserne staar nærmere overfladen, 
omtrent 12 dage efter begyndte fisket ved Utsire og Røvær«. Prof. 
rs meddeler os en overordentlig interessant observation. »Nogen tid«, 
er han, »før det betydelige sildeindsig ved Espe vær foregik, erholdt 
edes) makrelfiskerne i en afstand af indtil 6—8 mil fra kysten ofte 
\ sine drivgam ikke ubetydelige partier af stor og fed sommersild, lige- 
|Som ogsaa stimer af større og mindre sild jevnlig observeredes fra ma- 
^ krelskøiteme under deres indseiling. Kort efter satte strømmen paa 
ugrund af et pludseligt omslag i veiret usedvanligt voldsomt ind mod 
øerne ved Espevær og bragte med sig enorme mængder af aate, der 
; stuvedes sammen i alle omliggende bugter og sunde, og nu begyndte 
ogsaa sildeindsiget fra havet«. 

Efter Sars' theori er altsaa sildens vandringer afhængige af aatens 

I forekomst, men denne er igjen afhængig af havets strømme. »Vi 

kommer saaledes«. siger Sars, »til det resultat, at variationerne i vaar- 

sildefisket ved vor vestkyst i sidste instants maa antages at være 

beroende paa meteorologiske (h}'drografiske) forholde i det udenforliggende 



9* 



132 



hav«. >Et faktum er det«, siger han fremdeles, »at der i aatens fe 
komst om sommeren udenfor vor vestkyst er betydelig forskjel de fe 
skjellige aar. Visse aar har havet saagodtsom den hele sommer ini 
ved kysten været opfyldt af mængder af forskjellige slags aate, an( 
aar har denne næsten været sporløst forsvunden«. Eftersom nu silde 
ved aaten om sommeren af strømmen blev ført længere eller fjernei 
fra kysterne, vil fiskerierne blive forskjellige. 

Disse strømme, hvoraf fiskenes vandringer efter Sars* theori i si( 
instants er afhængige, har indtil den sidste tid været lidet unders« 
Der er vistnok blevet udført endel lokale undersøgelser langs land, sol 
har samlet mange fakta af stor vigtighed, men disse fakta kan kun føl 
til nogen rationel forstaaelse, naar de belyses i sammenhæng med m< 
systematiske undersøgelser. Jeg sigter her til de temperaturmaaling( 
som for den norske stats regning i tidens løb er udført ved vaarsil^ 
distriktet og ved Lofoten. — Det er klart, at vil man bringe paa d^ 
rene, hvorvidt variationer i de hydrografiske forhold medfører fon 
dringer i fiskenes indsig og dermed ogsaa fisket, saa maa man und( 
søge baade det hav, hvorfra fiskene kommer, og det hav, hvor 
vandrer hen, fremdeles maa havet og fiskenes gang studeres samti( 
under forskjellige forhold, naar fisket er godt, og naar det er daarl 

En saadan plan blev tor første gang udført af svenske forskei 
under ledelse af prof. Pettersson og ingeniør Ekman, Til arbeidsfe 
havde de valgt sig Skagerak og Kategat, hvor der som bekjendt foK 
gaar et rigt sildefiske ved den svenske Bohuslånskyst. »Det ledendl 
princip«, siger prof, Pettersson, »for undersøgelserne i Nordsøen 
Østersøen, betragtet som et helt, hydrografisk system, maa blive det 
at skjelne mellem indoverstrømmende og udoverstrømmende lag«. 
De lag, som fra Østersøen gjennem Kattegat og Skagerak strømrot 
udover mod Nordsøen har faaet navnet »Den baltiske strøm«, og d( 
fører hvert aar overordentlige mængder ferskt vand ud i Nordsøen. 
Østersøen er vandet meget ferskt. Helt fra Rugen og Falster til Got- 
land er saltgehalten i overfladen kun 8 7oo P*^^ grund af de ston 
mængder elvevand, som flyder ud fra Sveriges, Ruslands og Tysklan< 
elve. Fra Rugen opover mod Skagen vokser saltgehalten sterkt, idet 
vandet opblandes med det saltere vand udenfra. Saaledes er strømmenl 
ved Bohuslånskysten gjennemsnitlig vokset til 27 %o- Støttet paaj 



133 



itige observationer fandt da Pettersson og Ekman, at alt vand, som 
prd for Skagen var under 30 %o var udoverstrømmende, medens alt 
på over 32 Voo var indoverstrømmende. 

, Pettersson har nu paapeget, at den overordentlig vigtige baltiske 
Inim maa følge følgende love. 

I. Maa den baltiske strøm være en overfladestrøm, da dens vand 
er ferskere og altsaa lettere end de indstrømmende lag. 

12. Maa den følge den skandinaviske halvø (paa grund af jordro- 
tationen). 

3. Dens styrke maa være periodisk, fordi tilløbet af ferskvand er for- 
skjeDigt til forskjellige tider i Østersøen. 

Om vaaren, naar isen smelter, vokser elvene og dermed den bal- 
ie strøm. Den flyder da med stor hastighed som en overfladestrøm 
)ver de saltere lag i dybden ud i Skagerak op mod Kristiania- 
rdens munding, hvor den forsterkes med norsk elvevand for saa at 
^de vestover langs den norske kyst som den af alle søfolk vel- 
ijendte vestgaaende strøm. »Denne strøm«, siger firof. Mohn, »der 
ker vort kart løber mod sydvest, vest og nordvest fra Kristianiatjordens 
tøding til Lister og videre med en fart af 10 Icvmil i døgnet er vore 
fclk vel bekjendt. Med modvind af SW kunne de, krydsende med 
bede seil, i nogle faa dage komme fra Færder til Oxø, Lindesnæs og 
ister«. I dybet under denne strøm finder vi da de udoverstrømmende 
g. Man kan med Pettersson og Ekman adskille flere saadanne: 

1. Oceanvandet, Atlanterhavsvandet med en saltgehalt af over 35 Voo 
Det har samme saltgehalt som Atlanterhavet og bedækker overalt 
bunden som et mægtigt lag i Skagerak. Paa de her vedføiede 
overfladekarter A — E er Atlanterhavsvandet farvelagt med mørke- 
blaa farve. 

2. Nordsøvandet med en saltgehalt af 35 — 34Voo- Det er leiret 
ovenpaa Atlanterhavsvandet i Skagerak og gaar i Nordsøen op i 
overfladen. Angivet med lyseblaa farve. 

3. Bankvandet eller blandingslagene saltgehalt 34 — 33 %o og 33 — 
32V001 som liggger umiddelbart under den baltiske strøm og 
gaar op i overfladen paa de norske kystbanker og langs den 
danske vestk>''st. Farvelagt med mørke- og lysegrøn farve. 



134 



Disse forskjellige lag har nu ikke alene sin karakteristiske saltgehak, 
men ogsaa mange andre egenskaber; saaledes har hvert lag en bestemt 
— eller temmelig bestemt mængde kulsyre og surstofmængde, fremfor- 
alt er det imidlertid her vigtigt, at hvert lag til de forskjellige aarstider 
har en bestemt temperatur. Om sommeren er f. eks. det baltiske lag 
varmere end alle de andre, da det kommer fra de varme Østersøegnc, 
men om vinteren er det overordentligt meget koldere, da det dannes 
ved isens og sneens tinen. Atlanterhavsvandet er da varmt, ligesaa de 
andre lag, om end i mindre grad. 

Det vilde her føre for langt at meddele endog de vigtigste af alle 
de interessante iagttagelser, de svenske forskere meddeler. Hvad der 
fremforalt her har betydning er, at Pettersson og Ekman har fundet, 
at sildefisket ved Bohuslånskysten paa det nøieste er afhængigt af, 
hvorledes strømmer er langs kysten. Saaledes har flere aars udmer- 
kede undersøgelser vist, at sildens indsig til Bohuslånskysten i februar 
kun foregik, naar bankvandet strømmede ind og fyldte de Qorde, hvor 
fisket i regelen foregaar. Bankvandet er da, som jeg nævnte, varmt, 
har en temperatur af omkring 4 ° og den høie saltgehalt 33 7uo- 
3 aar itræk hændte det nu, at saasnart dette bankvand blev drevet 
tilbage fra kysten af den voksende baltiske strøm, saa forsvandt silden. 
Den baltiske strøm er da dyb, meget fersk og kold, har tempera- 
turerne fra 2 ° til -T- I **. Sildefisket er derfor efter Petterssons og Ek- 
mans mening direkte knyttet til bankvandets tilstedeværelse ved kysten. 

Man vil forstaa, hvor vigtigt det var at indsamle videre erfaring 
over disse forhold. Der kom da efler de svenske forskeres initiativ et 
samarbeide istand fra den engelske, tyske, svenske og norske regjerings 
side, et samarbeide, som har været fortsat siden 1893. 

Planen for arbeidet har været den ved forenede undersøgelser at 
faa kartlagt havet helt fra Shetlandsøerne ind i Østersøen med hensyn 
til saltgehalt og temperatur. Fra hvert land har der været udsendt en 
del mindre ekspeditioner, som har undersøgt havet udenfor kysten paa 
den maade, at der paa forskjellige stationer indsamledes vandprøver fra 
alle dyb til bunden. Derved har man kunnet konstruere op, hvorledes 
de forskjelllige lag, strømme, har forholdt sig udenfor kysten. Des- 
uden har talrige skibsførere og rhedere vist den velvillie at indsamle 
vandprøver med 2 eller 4 timers mellemrum under farten over Nord- 



135 



løen, saa man paa den maade ogsaa har kunnet faa karter over salt- 
ftehaltens fordeling i overfladen til forskjellige tider*). 

Vi begynder da med sommertid, august. Som man ser, viser 
inrerfladekartet A særdeles instruktivt den baltiske strøms (farvelagt med 
pil farve) store udbredelse i august. Strømmen oversvømmer da hele 
Kattegat, Skagerak og flyder langs den norske kyst i en bredde af over 
30 mil. Jeg skal nævne, at dette forhold ved sommertid tildels før var 
Igendt, idet vi tor vestlandets vedkommende finder afbildet samme for- 
bold baade paa Tornøes kart fra Nordhavsekspeditionen og paa den 
^tyske kanonbaad, Draches, karter. Prof Mohn siger ogsaa i sit verk 
fra Nordhavsexpeditionen: »Udenfor Norges vestkyst mellem den 59de 
og 63de breddegrad løber strømmen nordover med betydelig fart, indtil 
20 kvmil i døgnetc. 

Udenfor den baltiske strøm finder vi nu bankvandet eller blan- 
dingslagene. Som man ser, er de ved sommertid kun af liden mæg- 
tighed; vi skal siden se, at det til andre aarstider er anderledes. 

Fra den saakaldte Færø-Shetlandrende trænger en gren af At- 
lanterhavsvandet sig frem i sydlig — sydøstlig retning frem over Nord- 
søen, medens hovedmassen følger Norges nordlige kyst. 

Nordsøens overflade er da væsentlig indtaget af vand af 34 Voo- 
Temperaturforholdene er, som før nævnt de, at den baltiske strøm 
fører varmt vand 15°, 16 ^, 17 ", medens Atlanterhavsvandet efter de 
engelske undersøgelser har 11 ^ 12®, 13 ^ 

I dybet er nu forholdene yderst karakteristiske ved sommertid. 
Da jeg paa grund af forholdene kun har havt anledning til at gjøre 
undersøgelser inde ved land, kan jeg her kun omtale forholdet i havet 
i nærheden af kysten samt et snit af Skagerak fra sommertid fra Pet- 
terssons og Ekmans tidligere arbeide. 

Af dette sidste fremgaar det, at den baltiske strøm langt ude fra 
kysten, kun har en ganske ringe mægtighed, mod kysten sænker den 
sig, saa vi ved vaarsilddistriktet finder et lag 40 meter dybt. 



*) De overfladekarter A— E, som man her vil finde vedføiede, angiver da resultaterne 
af de svenske forskeres og egne undersøgelser, medens de dybvandsundersøgelser, 
som vil blive omtalte i det følgende helt refererer sig til de for norsk regning ud- 
førte undersøgelser. 



136 



Inde i Kristianiafjorden er laget endnu større og man skal sidei 
her se, hvor forskjelligt sommerbilledet er fra andre aarstider. Mede« 
disse lag altsaa ved sommertid væsentlig er udbredte i horizontalret 
ningen, har Nordsø- og Atlanterhavsvandet overordentligt sterkt tiltage 
i mægtighed. Disse lag løfter sig ved sommertid mindst 150 meter 0( 
mod kysten. Følgen deraf er, at de grunder ude paa vore kystbanke 
som om vinteren beskylles af bankvand med engang bedækkes af Nord- 
sø- eller endog af Atlanterhavsvand. Samtidig, siger prof. Pettersson, 
siger makrelstimerne ind i fjordene. 

Om dyrelivet i overfladen udenfor vor kyst ved vi endnu ikke 
meget, men jeg skal meddele at prof. Sars under Nordhavsekspeditionen 
fandt, at sildeaaten stadig tiltog udover fra land, og, siger Sars, den 
»var størst i en afstand fra samme af ca. 20 mile«. Dette svarer over- 
ordentlig til den baltiske strøms udbredelse. 

Udover sommeren og begyndelsen af høsten holder det sterke 
tilløb af ferskvand op. De baltiske lag bliver da mindre samtidig med 
at bankvandet sterkt tiltager i mægtighed. Der indtræder desuden om 
høsten i regelen sterke vestlige storme. Alt dette gjør, at den baltiske 
strøm lidt efter lidt dæmmes op i Skagerak og Kattegat samtidig med, 
at bankvandet drives helt hen til kysten. Særdeles udpræget viste 
disse forhold sig høsten 1893, ^^ )^S havde den udmerkede anledning 
at undersøge den norske rende ombord paa redningsskibet »Heimdal«. 

Af overfladekartet for november 93 (se overfladekart B) ser man, 
at bankvandet ligger som et bredt bælte langs hele vestkysten; ja, 
selv helt inde i Kattegat finder vi det salteste bankvand i overfladen. 
Atlanterhavsvandet har — ogsaa en følge af de sterke vestenstorme — 
en overordentlig udbredelse over Nordsøen, medens den baltiske strøm 
helt og holdent er dæmmet op ved Kattegats sydøstside. Ved dyb- 
vandsundersøgelserne fandtes i den norske rende bankvandet som et 
dybt lag langs land, og Heimdalstogtets undersøgelser kunde forfølge 
dette lag helt fra nordenfor Sognefjorden forbi Lindesnæs til langt ind 
i Kristianiafjorden, hvor søen i løbet af flere dage blev undersøgt. 
Laget overdækkedes herinde af et ganske tyndt, ferskt og forholdsvis 
koldt baltisk lag, men under dette havde bankvandet en overordentlig 
mægtighed. Af en undersøgelsesrække ved Vallø november 1893 skal 
jeg anføre følgende. 



137 





Temperatur, 


< 


Saltgehalt. 


o 


m. 


— 4",8 





29,08 «/oo 


6 




— 10 »5 





30,60 » 


9 




= 10 »,6 




31.45 » 


19 




— II »,8 




32,29 » 


28 




— 12 0,1 




32,21 » 


40 




— 12 »,1 


= 


32,29 » 



Sammenligner man disse forhdld med sommertiden vil man finde den 
største forskjel. Medens ved sommertid det baltiske lag har en stor 
mægtighed i Kristianiafjorden, kan ved høsttid bankvandet hæve sig 
helt til 10 — 15 meter fra overfladen. Disse forhold spiller den største 
rolle saavel for planktonet som for sildens vandringer. 

Som jeg i begyndelsen af mit foredrag nævnte, finder ved høsttid 
ved Kristianiaf jordens munding »østlandsfisket« sted. Dette fiske har 
vist en meget variabel karakter og var hidtil saagodtsom uundersøgt. 
Saavel høsten 1893 som 1894 havde jeg anledning til at undersøge 
silden. Den viste sig at være typisk fedsild, havsild. stor sild af samme 
størrelse som vaarsilden med store fedtafleiringer og — især i begyn- 
ddten af fisket — med svagt udviklede kjønsorganer. I november 93 
fendt jeg da under et ganske rigt fiske ved den ovennævnte station store 
masser af sildens aat, forskjellige sorter diatoméer, i søen, og under disse 
forhold seg silden helt op til Langgrunden ved Horten, hvor den fiskedes 
om ikke i store kvantiteter. Ved Kristianiafjordens munding var imid- 
lertid fisket meget godt og paa strækningerne fra Jomfinland til Tjømø 
og ved Hvaløeme var der i beg>'^ndelsen af november et stort fiske. 

I høsten 1894 var baade de hydrografiske forhold og fisket væ- 
sentlig anderledes. Overfladekartet (se overfladekart C) viser os frem- 
foralt, at de baltiske lag har en meget større udbredelse end aaret 
forud; langs hele vor vestkyst flyder den baltiske strøm i 4 — 5 mik 
bredde. Paa den anden side har bankvandet en meget mindre mæg- 
tighed. Det salteste lag af bankvandet finder vi i overfladen først langt 
fra land. Heller ikke Atlanterhavsvandet har trængt saa langt frem, 
skjønt det nordpaa nærmer sig kysten. Lignende forhold fandtes ogsaa 
i dybet. Sammenligner man dybvandsundersøgelserne fra vaarsilddi- 
striktet november 94 med resultaterne fra aaret forud, viser der sig i 



138 



flere henseender forskjel. For det første finder man den baltiske 
strøm som et ganske dybt, kileformigt lag, dernæst fandtes at fremforalt 
de salteste lag var trængt sterkt nedad i dybet. Inde i Kristianiafjor- 
den var nu dette end mere iøinefaldende. Et snit ret ud fra Fredriks- 
værn, perpendikulært paa kysten viste meget tydeligt den baltiske 
strøms store mægtighed. Ved opsynschefens velvillie har jeg nu for- 
uden dette snit en større række observationer fra de forskjelligste tider 
af fisket saavel november som december. Af disse fremgaar det, at 
forholdene hele fjor høst (senhøst) var de samme, nemlig en bred, kold 
(5® — 7^) strøm langs kysten og det ned til et stort dyb. Bankvandet 
har saaledes ifjor høst ikke nogen gang, saavidt mig bekjendt, løftet sig 
op mod overfladen i Christianiafjorden, og i overfladen standsede det 
langt udenfor fjordens munding. Under disse forhold slog fisket i hi^ 
grad feil. Silden viste sig udenfor i »syner« i større mængder, men 
vilde intetsteds sige op mellem øerne ved land. Fremforalt er det af 
vigtighed, at man ikke kjender et eneste eksempel paa, at silden seg 
ind i den egentlige Kristianiafjord. 

Under et ophold ved Fredriksværn fortalte alle de fiskere, jeg 
talte med, at silden stod 4 å 5 mil tilhavs, og at lodsskøiter og andre 
skøiter havde faaet god fangst paa drivgarn der, medens folk ved land 
trak sorte garn. Sammenholder man dette med forholdene 1893 og 
med, hvad jeg har berettet om aarets hydrografiske forhold, saa har man 
ret til at udtale, at silden i disse 2 aar overveiende kar holdt sig til 
bankvandet^ samt at den kun i stnaastimer og undtagelsesvis har været 
fanget i de baltiske lag. 

Den næste aarstid, som skal beskjæftige os, er vintertid februar- 
marts. De sterke vestenstorme, som rasede høsten 93, fortsatte udover 
vinteren, og februar 94 var der ved vestkysten uafladelig vestenstorm 
og mildt veir. Overfladekartet for februar maaned 94 (se overflade- 
kart D) viser os da en overordentlig høi saltgehalt langs hele Norges 
vestkyst. Enkelte steder findes endog Nordsøvandet, som ved som- 
mertid mindst er 30 — 35 mil fra kysten, helt inde ved land. Samtidig 
bedækker Atlanterhavsvandet en overordentlig stor del af Nordsøen og 
det nærmer sig endog Norges vestkyst. Bankvandet er særdeles mæg- 
tigt, det beskyller Jæderen og hele det gamle vaarsilddistriktet. Der- 
imod er de baltiske lag sterkt opdæmmede ved Skageraks sydøstside og i 



139 



Kristianiafjorden. Dybvandsundersøgelserne viste, at det salteste bank- 
tandslag og Nordsøvandet laa som mægtigt lag langs land ligesom i 
Bovember 1893. Saaledes varede nu forholdene begge maanedeme 
februar og marts med mindre variationer, og samtidig fandt sildens ind- 
sig sted. 

Kysten begrændses paa den strækning, hvor vaarsildfisket i det 
sidste har slaaet til nemlig mellem Stavanger og Bømmeløens nordende 
laf tusinde øer og holmer. Fra den norske rende, som her er ca. 150 
■fevne dyb, gaar der dybrender op mod land. Rendernes bund er be- 
dækket af graat slik, men mellem renderne findes der høiere flader, flak, 
med sand og skjælbund. Et saadant stort flak strækker sig fra den 
vestligste Utsire indover mod Haugesund. Paa flaket findes der en 
I mængde øer og skjær som Urter, Røvær o. s. v. Mellem alle disse 
'bundreder af holmer findes der småle sund, nogle bevokset med for- 
! skjellige sorter tang, andre med fin sandbund. Disse steder er sildens 
mest >Tidede gydepladse. I gunstige aar siger den helt op mod stran- 
den, og man finder da rognen over store strækninger af bunden. Et 
saadant aar var 1894. Under de sterke storme i slutten af februar og 
begyndelsen af marts var der samtidig med, at alle fiskerne maatte ligge 
paa land for uveir, og der næsten holdt paa at udbryde hungersnød, som 
opsynschefen skriver, »uhyre sildemasser under land«. For de dage, da 
materialet til vort overfladekart (D) blev indsamlet, skriver opsynschefen, 
at et helt »siUebjerg« var inde i Gitterøsundet ved Røvær. Med skra- 
ben fandt jeg her udover store flader masser af silderogn kun paa 3 — 4 
favnes dyb, saltgehalten var da i overfladen 34,12 %o altsaa Nordsøvand 
og temperaturen var 5 ®,2. De første dage af marts gik silden helt ind 
mod fastlandet indenfor ørækken og man stængte laase i smaabugterne 
i nærheden af Haugesund. 

Disse forhold varede nu til slutten af marts, da jeg maatte forlade 
vestlandet. Tre uger efter fik jeg anledning til at faa materiale fra 
fiskehavet. Fisket var da længst ophørt. Nordsø- og bankvandet var 
1 trængt ned til et dyb af 60 — 70 meter og ovenpaa laa et mægtigt lag 
af den baltiske strøm. Dette forhold var af den største interesse, idet 
det saaledes var paavist, hvilke store vekslinger i de hydrografiske for- 
fold, der kan finde sted ved vor vestkyst. I løbet af 3 uger var over- 
I fladens saltgehalt sunket fra 34 "/oo til 27 Vo«. 



140 



I denne vinter har forholdene været overordentlig vekslende. 

Jeg har iaar saavel i februar som i marts havt den bedste an- 
ledning til at studere fisket, idet jeg har faaet en stor mængde observa- 
tioner med dampskibe fra Kristianssand til Newcastle, Hamburg og 
Antwerpen, desuden har jeg ved vaarsilddistriktet dels havt skøite dels 
dampbaad, som har indsamlet prøver og samtidig noteret, hvorledes 
fiskets gang har været, og endelig er der nordpaa ved Vigten og Lo- 
foten anstillet en større række systematiske undersøgelser. 

I begyndelsen af februar var vestkysten helt beskyllet at salt 
bankvand af 33 %o saltgehalt og med temperaturen 4 ° i overfladen. 
Der foregik da en del fiske ved Utsire. I KristianiaQorden og derfra 
helt hen til Kristianssand var der imidlertid overordentlig store mæng- 
der baltisk vand af lav saltgehalt og med en temperatur af -J- 1,0 — 2®. 
Denne strøm brød da ogsaa sterkt frem langs vestkysten, og i løbet 
af 2 døgn (7. — 9. februar) sank det varme, salte lag indenfor Utsire 
omtrent 50 meter ned, og i overfladen fandtes temperaturen 2 ° (sam- 
menlign overfladekartet for febr. E). Samtidig skriver den mand, som 
samlede vandprøverne for mig, fiskedes der kun ved Utsire. Efter mine 
prøver fra dette tidspunkt har jeg konstrueret et snit af havet ud for 
Haugesund. Dette viste, at de ferskere lag af 32 % saltgehalt fandtes 
langs land, og bankvandet af høiere saltgehalt var trængt ned i dybet 
Hvad der nu har størst interesse ved disse forhold, er den omstændig- 
hed, at de forskjellige lag har sin bestemte forskjellige temperatur. 
Temperaturkurveme og saltgehaltkurverne følger hinanden. Til Nordsø- 
vandet svarer ligesom ogsaa if jor 5 °, til det salteste bankvand 4 ° og 
for de baltiske lag fra 2 ® r- i ®. 

Dette har nu den betydning, at derved det materiale, som fore- 
ligger i vore tidligere fiskeberetninger fra vaarsilddistriktet, kan blive til- 
gjængeligt for forstaaelse og kan sammenlignes med de her fremstilllede 
resultater. 

Jeg skal nævne nogle eksempler fra disse fiskeberetninger og søge 
at belyse dem fra resultaterne af de hydrografiske undersøgelser. Man 
vil da se, at ogsaa disse tidligere beretninger kaster meget lys over 
fiskets gang. 

For aaret 1881 beretter conservator O. S. Jensen: »I aaret 1881 
saaes silden hele januar i aater ude i havet paa samme maade som i 



141 



i88o; men i februar, da den var bleven gydefærdig, gik den dog ikke 
tillands; den ferdedes fremdeles i aater indtil begyndelsen al marts, 
da fisket ophørte. Det ved sin regelmæssighed altid mest lønnende 
fiske med natsatte garn blev der følgelig meget lidet af, men fiskerne 
henvistes stadig til den usikre og besværlige fangst af silden ude i det 
aabne hav. De talrige notelag, der havde samlet sig, biede ogsaa for- 
gæves paa et godt stæng; de smaastæng, der gjordes, skyldtes intet 
regelmæssigt landtag af silden for gydningens skyld, men kun stourhvalen, 
der tilfældigvis jagede enkelte stimer mod land«. »Som bekjendt er 
sflden meget ømtaalig for temperaturen og holder sig fortrinsvis i den 
dybde, hvor en vis temperatur findes«. »Det er da ogsaa en gammel 
er&ring, at den i milde vintre gaar tillands, medens den i koldere og 
roligere gjerne holder sig paa dybet«. 

»Den gjennemsnitlige temperatur«, siger Jensen fremdeles, »var 
— temmelig lav i febr. maaned fra den 7de af: i overfladen 2^3, paa 
38 m. dyb 2^7, paa 75 m. dyb 3^3 og paa 113 m. 4°,8«. »Da«, 
nu, »silden i 1881 ei kom op under land for at gyde, gjød den i havet 
udenfor. Den 9de febr. saaes søen hvidnet af gydningen udenfor 
Brandesund, den 17de febr. ligeledes i mil vest af Røvær«, »Den iste 
marts saaes silderogn paa liner, der var satte i en dybde af 70—80 
fevne«. 

Dette aar var altsaa temperaturen lav, de ferskere lag dybe hen- 
imod 100 meter og silden gjød udenfor sine gydepladse paa dybt vand. 

1883 var det væsentlig anderledes. Buchs tabeller viser tempera- 
turen 5 ® i overfladen. »Den 19de februar«, siger han, »stødte silden 
under land ved Urter, hvor der mellem 20de og 23de foregik et garn- 
og notefiske, der mindede om de rige fiskerier i gamle tider. Silden 
var i disse dage i fuld leg og gik ind mellem alle de smaaholmer, som 
danner denne øgruppe«. »Hvert eneste sund var opfyldt af kagger og 
dubbel, der betegnede de talrige sætninger, der endog stod saa godt 
som oppe i tørre tåren og selv paa 10, 16, 20 meters dyb fiskedes 
særdeles jevnt og rigt«. 

Jeg har andetsteds omtalt aaret 1886, som igjen var et koldt aar 
og disse eksempler kan mangedobles. For de forskjellige aar har jeg 
opstillet temperaturkurver, og jeg har ikke fundet noget eksempel paa, 
at et fiske har foregaaet i temperaturer, som svarer til de ferskere lag. 



142 



Ogsaa fra Lofotfisket foreligger der temperaturmaalinger af stor 
interesse. Aaret 1889 laa kolde lag langs land i en dybde af 100" 
favne. Forfølger man 100 favne-coten ved Lofoten, saa finder raan, at 
derved hele fiskegrunden var bedækket af koldt vand. Samtidig med- 
deler nu opsynschefen, kommandørkaptein Knap, at fiske kun fandt 
sted ude paa den saakaldte eg (100 favne coten) ned mod renden, 
hvor altsaa fisken stoppede op i det varme vand af temperaturen 5 *. 
Flere høvidsmænd, som da benyttede thermometre, paastod kun at 
have faaet fisk i det varme vand og paastod at have fisket bedre end 
sine kammerater. 

Aarene 1891 og 92 blev temperaturmaalingeme fortsat i større 
maalestok af hr. premierløitnant Gade paa statens bekostning. De førte 
til samme resultat. Løitnant Gade fremhæver endogsaa : »Til tider, 
da der har været skarp grændse mellem det kolde og det varme vand, 
kan jeg ikke paavise et eneste tilfælde, hvor fisken har holdt sig i det 
kolde vand.« 

Mine dybvandsundersøgelser nordenfjeldsfra fra februar maaned 
fandt en høiere saltgehalt end sydpaa. Havet bestod ned til 250 m. 
dyb af bankvand og Nordsøvand. Kun i overfladelagene fandtes lavere 
temperaturer. Hvorvidt disse derfor ogsaa nordenfjelds er ligesaa af- 
hængige af ferske strømme som sydpaa, vover jeg ikke at afgjøre. 
I allefald synes det utvivlsomt, at temperaturforholdene spiller den 
største rolle for fisket og dets forløb. 

Ud fra alle disse erfaringer tror jeg da at kunne slutte, at ^ti af 
de vigtigste aarsager til de store variationer i fisket maa bero paa de 
store vekslinger i de hydrografiske forhold, som vi har seet kan finde 
sted ved vor kyst. Fra Sars' undersøgelser ved vi, at saavel silden 
som torsken den første del af aaret opholder s^ i det aabne hav, silden 
langt ude tilhavs, torsken nede paa kystbankerne. 

Paa begge disse opholdssteder er der ved vintertid salt, atlantisk 
vand, og temperaturen er begge steder 6 ® — 7 ®. Naar nu de store 
stimer nærmer sig kysterne for at gyde saadan, som jeg før har skildret 
det efter Sars' fremstilling, da møder de forskjellige aar forskjellige for- 
hold. Enkelte aar er havet helt op til stranden varmt og salt; fiske- 
masserne kan da uhindret sige op til stranden; et andet aar ligger der 
langs land et dybt lag med koldt ferskt vand. Forholdene ved kysten 



143 



fer da saa forskjellige fra det sted, fiskene kommer fra, at de stopper 
jbp. »Fisken sturer«, siger man i Lofoten. »Silden mangler jag« heder 
ilet paa vestlandet, og fisket slaar feil. 

At nu ogsaa det samme har været tilfældet i de tidligere daarligere 

jsfldeperioder som Boeck omtaler, fremgaar, mener jeg, direkte af hans 

'egen fremstilling. Jeg nævner her kun et par eksempler af hans bog: 

!»I 1836 slogr fisket til indtil midten af februar ved Skudesnæs, Hvidings- 

ieerne, Haugesund og op til Espevær. Det blev derefter koldt, og paa 

i fastlandet var godt føre. Uhyre stimer af sild saaes da at staa udenfor 

!k)'sten ligefira Skudesnæs til Kinn og der blev fisket lidet ligetil midten 

i af marts maaned. Fra begyndelsen af 1838 til 12te januar samme aar 

var der roligt veir og kulde, i regelen -f- 6 ® R. En sildestraal gik den 

6te ind ti! Skudesnæs, men mod den sædvanlige regel begyndte fisket 

allerede den 8de, altsaa forinden kulden var forsvunden. Forøvrigt 

I holdt stimerne sig dog, saalænge den strenge kulde vedvarede, dybt, 

og fisket var af den grund mindre godt. Ved Flekkef jord mislykkedes 

(^saa fisket af samme aarsag og den bedste fangst skeede paa en 

dybde fra 60 til 100 favne. I 1840 var der fra den i6de til 20de 

februar klar luft og stille med frost og store masser af sild stod fra 

Korsf jorden til Sletten, men de »manglede jag«, og silden toges paa 

60 favnes dybde; først den 24de, da der blev omslag i veiret, gik 

silden rigt til ved Espevær«. Dette er kun nogle eksempler af faa. 

Baade gamle og nye erfaringer synes mig derfor i høi grad at 
talefor, at der finder den intimeste sammenhæng sted mellem strøm- 
mene ved vore kyster og det liv, som færdes i havet. Dette vilde 
og^ utvivlsomt allerede længe før have været erkjendt, hvis havet 
langs kysten var bleven undersøgt i sammenhæng med det udenfor- 
\ Bggende hav. Hertil har der imidlertid før aldrig været anledning. 

Vil nu de hidtil vundne erfaringer kunne nyttiggjøres? Dette 
vi naturligt være forskjelligt de forskjellige aar. I varme aar, hvor f 
eks. de varme, salte lag gaar helt i overfladen, vil talrige dybvands- 
undersøgelser sandsynligvis ikke være nødvendige og ikke af stor be- 
^dning. Af betydning tror jeg imidlertid, at det vil kunne være i 
kolde aar at vide, hvor dybt de kolde lag ligger, da heri kan være de 
største variationer. I alle tilfælde kan man utvivlsomt kun faa svar paa 
et spørgsmaal om disse tings økonomiske betydning ved direkte forsøg. 



144 



Til saadanne forsøg er det imidlertid fremfor alt andet nødvendigt, al 
de foretages med den alsidigste kundskab til forholdene. Enhver, som 
kjender noget til, hvor uendelig vanskeligt og kompliceret alt, som i 
gjælder havet, er, han vil forstaa, at ukritisk udførte forsøg er værre' 
end ingen og kun vil give vildledende resultater. 

I alle fald tror jeg, at den maade, hvorpaa der her maa arbeides 
videre, maa være den først og fremst at søge at udvide vore erfaringer 
gjennem flere aar saaledes at der gjøres videnskabelige undersøgelser. 
Er det da muligt enten med større sikkerhed end før at vide, i hvilket 
dyb fisken staar, eller ogsaa paa forhaand at slutte sig til et kom* 
mende fiskes forløb, saa vil dette fremskridt da komme af sig selv. 

Dette vil imidlertid i allefald blive et spørgsmaal for en nærmere 
eller fjernere fremtid. 

Hvorledes end løsningen af det siden vil blive, saa vil det alminde- 
ligt indrømmes, at vi her har for os et meget vigtigt videnskabeligt 
problem. Det er et forhold af den største biologiske interesse, at 
fiskenes vandringer i saa høi grad er afhængige af strømmen. 

Det har nu ogsaa vist sig, at det ikke alene er den voksne fisk. 
som staar i dette afhængighedsforhold til de forskjellige lag i søen. 
Det vil saaledes være bekjendt, at mange fiskeæg svømmer i de øverste 
lag og føres passivt afsted med strømmene, saaledes torskens og ma- 
krellens æg. Ogsaa disse æg og den spæde yngel holder sig til visse 
bestemte lag i søen, idet de forskjellige æg har hver sin bestemte specifike 
vægt. Det er da ogsaa noget, som de, der har drevet med udklækning 
af fiskeæg, ved, at æggene synker i glassene, naar vandet bliver 
for ferskt. 

Disse forhold der paa den bedste maade er blevet undersøgt af 
forstanderen af den danske biologiske station, dr. Joh. Pttersen Den 
danske biologiske station er et skib med arbeidsrum ombord som bug- 
seres fra sted til sted. Dette skib ankrede nu i et sund i Danmark, 
Fænøsund, hver nat blev der udhængt hove, som samlede alle de 
organismer, som driver i søen og hver morgen blev de undersc^, Dr. 
Petersen anfører fra disse undersøgelser meget interessante resultater over 
æggenes udbredelse i havet. Naar strømmen gik nordover, altsaa naar 
baltisk vand strømmede gjennem sundet, fandtes der ingen æg i hoven, 
men naar strømmen satte sydover og saltere vand strømmede ind fra 




145 



t, fangedes der overordentlige masser æg. Naar man erfarer, at 
en eneste nat gjennem det lille sund efter dr. Petersens bereg- 
r kan drive op til 750 millioner æg, forstaar man, hvor vigtige 
Id vi her har for os, især naar man tænker paa de milliarder af 
ea^ som om vaaren gydes ved vor kyst, og hvis skjæbne altsaa 
eller mindre er afhængig af strømmene. 

I de danske sund er der mest rødspætteæg om vaaren. Medens 
findes der i milliarder, findes der da og siden yderst faa smaa 
fordi æggene driver tilhavs til Kattegat og udvikler sig der, 
(arvtd utallige gaar tilgrunde, idet de smaa unger aldrig naar ind til 
d igjen. Selv har jeg fundet saadanne fiskeæg i store masser 5 — 6 
vest af kysten ved vintertid. Ogsaa for forstaaelsen af denne livs- 
iode af fiskenes liv har derfor kjendskabet til strømmen den største 
rdning. Dr. Petersen har nu ved mange aars undersøgelser paa 
mest slaaende maade vist, at ogsaa de dyreformer, som sidder fast 
paa bunden følger samme love. Af de talrige interessante eksempler 
Tril jeg her kun fremhæve et nemlig østersen. 

>I den eneste danske fjord«, siger dr. Petersen, »hvor saltholdig- 
ikeden er over 3 Vo» nemlig Limfjorden, der lever østersen, men kun paa 
jde steder i denne, hvor saltholdigheden er over 2,5 % og i regelen 
j^'cr 3 7o; hvor den synker ned i nærheden af 2%, findes ingen østers«, 
j >Da Limfjorden før gjennembruddet 1825 ved Agger var en fjord fra 
(Kattegat, levede der ingen østers i den; men efter gjennembruddet 
(kom østersen hurtig tilligemed alle de andre sydlige og salte former«. 
; »Dette«, siger han, »forekommer mig at være ligefrem et eksperiment i 

I 

det store af naturen, der viser, at denne fauna ønsker oceanets paa- 
virkning — ja ikke kan undvære denne. Paa de steder udenfor vore 
fjorde, f. eks. i Kattegat, hvor østers lever til stadighed (i nutiden), er 
saltholdigheden overalt meget stor over 3 7o* 

Samtidig med mine hydrografiske undersøgelser er der ogsaa 
anstillet observationer over og indsamlet materiale af de i havet dri- 
vende organismer (»plankton«.) Ved undersøgelse af dette materiale 
viste det sig, at de forskjellige strømme af forskjellig saltgehalt havde 
forskjelligt plankton. Ved sommertid fandtes saaledes andre dyre- og 
planteformer ved kysterne end f eks. i november og februar. Specielt 

fandtes dette, som ogsaa tidligere antydet, for de diatomacéer, der 

10 



146 



udgjør en del af sildens næring (aat.) Disse planteformer fandte 
november maaned aarene 1893 og 1894 kun i bankvandslagene og 
saltere lag, medens de ikke forekom i den baltiske strøm. Lignen 
observationer meddeler ogsaa Petterson og Ekman fra Bohuslånskystj 
Disse forhold synes mig derfor at være i den grad vigtige, at 
videre studium af dem maa antages at være en af dé nærmestliggeo 
videnskabelige og økonomiske opgaver for et folk som vort, hvis dl 
stents i saa høi grad er afhængig af havet. 




Den 6te internationale geografiske kongres % 

Ved 
Oberst Haffner. 



Af de tidligere kongresser afholdtes den første i Antwerpen 1871, 
den anden i Paris 1875, den tredie i Venedig 1881, den fjerde i Paris 
1879 og den femte i Bern 1891, og blev det paa denne sidste bestemt, 
at den næste skulde afholdes i London 1895. I London overtog T/te 
Ray€il Geographical Society ledningen af forberedelserne. Noget stats- 
tOskud var ikke at vente, hvorfor alt maatte baseres paa frivillige 
bidrag, hvilke det ikke var nogen let sag at tilveiebringe, da det gjaldt 
om at skaffe tilveie ganske betydelige beløb. Ved ihærdige anstræn- 
gelser fik komiteen samlet henimod 3500 £, hvilket med medlemskon- 
tingenten i & bragte summen, hvorover komiteen kunde raade, op i 
Soco Jfc, og dog er man bange for at komme i underbalance. Leie af 
lokale har jo rigtignok alene kostet over 1000 £. Ikke mindre vanske- 
ligheder skaffede det literære arrangement; der skulde skaffes foredrag 
og afholdes diskussioner om næsten alle de paa geografiens videnskab 
indgaaende underafdelinger; disse skulde fordeles paa 6 dage, og der 
skulde sørges for, at der gaves kongressens medlemmer tid til at se 
sig lidt om i denne umaadelige verdensstad og deltage i de mange 
festligheder, som selskabet og dets venner havde indbudt medlem- 
merne til. 

Samtlige regjeringer og geografiske selskaber blev anmodede om 
at sende delegerede samt om at tage del i den udstilling, som blev 



*) Delvis efter en for »Aftenposten« udarbeidet oversigt, der med redaktionens velvil- 
lige tilladelse her er benyttet. 



lo* 



148 



anordnet i forbindelse med kongressen. Komiteens appel mødte ea; 
overordentlig stor imødekommenhed. Kongehuset gik i spidsen; dro^ 
ningen og prinsen af Wales tegnedes som kongressens beskyttere, 
og blandt ærespræsidenterne finder man kongen af Belgien, hertu-^ 
gen af Connaugkt, hertugen af York, ærespræsident for »The Royal; 
Geographical Society«, kronprinsen af Danmark, præsident for >Det! 
danske geografiske selskab« og stor fyrst Nikolaus Michaelowitsch^ 
præsident for »Det keiserlige russiske geografiske selskab«. Næsten: 
samtlige landes regjeringer med undtagelse af Tyskland, Italien og; 
Danmark sendte delegerede, og ikke mindre end 83 geografiske eller, 
dermed beslægtede selskaber var repræsenterede ved sine udsendinge. 
Af andre, dels i og dels udenfor London boende personer, erhver- 
vede over 1600 ved at betale sin medlemskontingent af i £ sig 
rettighed til at overvære kongressens forhandlinger. Den store del- 
tagelse kan vistnok for en væsentlig del tilskrives de mange be- 
kjendte reisende og geografer, som havde tilsagt sin medvirken. Naar 
folk som Nansen og Peary, som var fraværende i embeds medfør — 
om man saa skal kalde det — undtages, savnedes næsten ikke et 
mere bekjendt navn. De fleste deltagere i foredragene eller diskus- 
sionerne var folk, hvis navne har gjenlydt over hele jorden. 

Paa polarforskningens omraade finder vi saaledes admiralerne Sr 
E. Ommanney, Nares og Markham, general Greeley, bekjendt fra 
polarstationen paa Grinnell Land, Mr. Bryant, E. Astrups ledsager paa 
Peary's expedition, svensken W^ Andrée, som agter sig til Nordpolen i 
ballon. Sydpolaregnene havde sine repræsentanter i Sir I. Hooker, 
den sidste overlevende fra Sir I. Ross's expedition i 1843 og nord- 
manden C, Borchgrevink, som 50 aar senere var den første, der satte 
sin fod paa det antarktiske fastland. 

Undersøgelser i Asien var repræsenterede ved M. de Semenoff, 
den transkaspiske jernbanes anlægger general Annenkoff, P^^f Armenius 
Vambery, bekjendt fra sin reise i Bokhara og Khiva, forklædt som 
dervisch, general Walker^ direktør for den indiske opmaaling, kapt. 
Younghusband, sidst engelsk agent i Chitral, Mr, T. Bent^ netop hjem- 
kommen fra en reise i det indre af Arabien, Mr, Rockhill fra Mongo- 
liet- Thibet m. fl. 



149 



Fra Afrika mødte op : Henry Stanley, Slaiin Pascha, Grev ffeil, 
kaptein Lugard, kommandør VassancelloSj Paul du Chaillu m. fl. 

Fra Europa var mødt næsten alle spidser for de geografiske 
videnskaber i alle lande. Af dem, som gjorde sig mest bemærkede 
under diskussionerne, kan nævnes prins Roland Bonaparte, P^of- Bassoi, 
prof, Levasseur fra Frankrige, prof Neumayer, Hamburg, prof Penck 
fra Wien, prof von der Steinen fra Berlin, Wagner fra Gottingen, Gobat 
prof Forel fra Schweiz, general Ferrero, prof Guido Cora fra Italien, 
prof Petterson fra Stockholm, samt ikke at forglemme den bekjendte 
geograf og anarkist Elisée Reclus og nihilisten Fyrst Kropotkin, For- 
uden de ovennævnte englændere greb kongressens præsident CL Mark- 
kam samt det geografiske selskabs fungerende sekretærer: Major 
Darwin^ Mr, Coles, dr. Mills og Mr. Silva Wliite hyppig ind i dis- 
kussionerne, hertil maa føies den sympathiske dr. John Murray, redak- 
tøren af den netop afsluttede redegjørelse for Challenger-expeditionens 
resultater, en virksomhed, som var bleven paaskjønnet med det geo- 
grafiske selskabs store guldmedalje, generalerne Wdson og Chapman 
samt oberst Watson. 



Kongressens møder afholdtes i »The Imperial Institute«, en stor- 
artet bygning paa 5 etager med en frontbredde af 750 fod, bygget i 
stilen fi"a dronning Elisabeths tid, med 2 mindre taame og et midttaarn. 
Den tanke, som ligger til grund for det hele »Institute« og som har 
ledet til bygningens opførelse, er vel værd at lægge mærke til. 

I 1886 afholdtes i London en udstilling fra alle engelske kolonier, 
hvoriblandt særlig Indien udmærkede sig. Den vakte en usædvanlig 
opmærksomhed; den faldt omtrent samtidig med dronning Victorias 
50-aarige jubilæum, og det blev derfor af prinsen af Wales foreslaaet, 
at dette sidste paa en varig maade skulde knyttes til den første ved 
oprettelsen af en ny forening, som under navn af »The Imperial Insti- 
tute«, skulde have til opgave: 

i) Erhvervelse og udstilling af samlinger omfattende baade de raa 
materialier og deraf forfærdige produkter saavel fra det britiske rige 



n 



150 



som andre lande og saaledes udstillede, at de kan belyse udviklingen ; 
saavel fra agerdyrkningens som handelens og industriens side, ikkej 
alene i England, men ogsaa til sammenligning med andre lande. 

2) Oprettelse eller understøttelse af handelsmuseer og udstillinger 
af prøver samt efterretningsbureauer i London og andre dele af det 
britiske rige. 

3) Samling og ofifentliggjørelse af meddelelser, der vedrører handel, 
industri, emigrationsforhold og lignende gjenstande, der kan være af 
interesse for rigets undersaatter. 

4) Befordring af handel og haandværk ved udstillinger i de sær- 
skilte brancher. 

5) Befordring af undervisning i de tekniske videnskaber og han- 
delens forskjellige grene, ligesom i de industrielle kunster og viden- 
skaber. 

6) Hjælp ved en systematisk kolonisering. 

7) Afholdelse af foredrag og diskussioner omfattende institutets 
almindelige formaal navnlig med hensyn til ønskeligheden af at lette 
samarbeide mellem rigets forskjellige dele. 

Naar vi har givet et saavidt udførligt uddrag af de af dronningen 
bifaldte love for selskabet (the Royal Charter), har vi troet herved at 
burde henlede vor handelsstands opmærksomhed paa et selskab, hvis 
formaal og virkemaade visselig i mange henseender burde finde efter- 
ligning ogsaa hos os. 

Strax selskabet var konstitueret, nedsattes en komite med prinsen 
af Wales som formand for at skaffe lokale. Efter endel undersøgelser 
fik man overladt tomt i South Kensington lige i nærheden af det her 
liggende store museum. Grundstenen blev lagt den 4de juli 1887 af 
dronningen, og allerede den lode mai 1893 kunde Hendes Majestæt 
indvie den færdige bygning. Den havde da kostet 360,000 £, som var 
indkommet ved frivillige bidrag. Ethvert medlem fik ret til efter sit 
navn at føie F, L Inst. (Fellow Imperial Institute) noget, hvorpaa 
enhver engelskmand sætter stor pris. 

I de lange galerier og store sale, hvor Indien og hver af kolo- 
nierne har sine særskilte rum, er allerede nu udstillet store samlinger af 
vedkommende koloniers frembringelser, lige fra raastoffet til det færdige 
produkt. Paa en særskilt plade var endog under glas og ramme ud- 



151 



liDet de for stedet udfærdigede frimærker, formodentlig til brug for 
Batelister. I underste etage er værelser for direktionen, bibliothekar, 
lekretærer og skrivere. Her findes ligeledes bibliothek, læse- og skrive- 
lærelser for medlemmerne, post-, telegraf- og telefonkontor, en større 
q1 for kolonierne i hver af de fire verdensdele Amerika, Australien, 
MnksL og Indien samt desuden en fælles foredragssal >the East Confe- 
lence Hall« for enden af den lange, gjennem bygningens hele længde 
paende korridor. For midten af bygningen er planlagt en stor festivi- 
letssal >the great Hall« til flere tusinde mennesker, som skal strække 
s^ ind i den af galcrier omgivne have. Den var nu erstattet ved en 
midlertidig, af træ med aabent bjælkeloft opført stor sal. Det var i 
dEsse to sale, at kongressens foredrag og diskussioner afholdtes. 

En større del af institutets iste og 2den etage var stillet til dis- 
position for kongressens medlemmer. Foruden telegraf- og postkontor, 
hvorfra breve ombragtes hver time, fandtes et særskilt Poste restante- 
bureau, hvor hvert medlem havde sit eget rum (pigeon hole), hvor alt, 
som indkom til ham, blev henlagt og kunde afhentes naarsomhelst paa 
dagen. De, som ikke gad skrive sine breve selv, kunde henvende sig 
til en af de 3 unge damer, som, øvede i hurtigskrift og brugen af 
skrivemaskinen, var sendt op fra »Remington type-writing company« til 
åsposition for kongressen. Man dikterte sit brev og fik det fuldt færdig 
trykt til underskrift. I anden etage var fuldstændig restauration, hvor 
lunch og middag serveredes for medlemmerne. Billig var den egentlig 
ikke efter vore begreber, middagen f. ex. kostede 5 shillings uden vin. 
I et eget rum havde det bekjendte reisefirma Cook & Son arrangeret 
et eget efterretningsbureau, hvor oplysning meddeltes om seværdigheder 
og ture i og udenfor London. 



Det med megen omhu udarbeidede program for de foredrag, der 
skulde holdes, omfattede fællesmøder og sektionsmøder. De første 
afholdtes altid om formiddagen fra kl. 10 til i i den store festivitetssal, 
de sidste om eftermiddagen fra kl. 2 til 4 å 5, dels i den samme sal 
dels samtidig i den østre forsamligssal. Herved var det umuligt at 



152 



paahøre alle foredrag; man maatte om eftermiddagen vælge det, soi 
laa ens eget studium nærmest. 

Paa fællesmøderne behandles: Opdagelsesreiser i sin almindelij 
hed samt særlig arktiske og anarktiske forhold; spørgsmaal vedkommende 
Afrika; karttegningens historie; rapporter fra paa forrige kongres m 
satte kommissioner, de hertil knyttede og ogsaa nye tilkomne resoli 
tioner samt aabnings- og afslutningstaler. 

Sektionerne behandlede spørgsmaal vedrørende undervisningen 
geografi i skoler og paa universiteter; fotografiens anvendelse i opma; 
Ungens tjeneste; fysisk geografi; geodæsi; læren om havene (oceam 
grafi) og indsøerne (limnologi) ; karttegningens detaljer ; geografiske navn< 
skrivemaade ; undersøgelse af huler ; studiet af landenes overflade. 

Som man ser, et overmaade righoldigt program, der imidlertid 
sin helhed blev gjennemført, hvorhos der til hver foredragsserie 
gjerne 4 å 5 paa hvert møde — knyttede sig en kortere eller læng< 
diskussion. Foredragene og diskussionerne blev afholdt dels paa engelsl 
dels paa fransk eller tysk og undertiden paa italiensk, hvilke fire sprc 
var tilladte, hvorfor det var noksaa vanskeligt at følge med, særlig 
de akutiske forhold var yderst daarlige i begge sale. Det er en seh 
følge, at en stor del af foredragene indeholdt sager, som tidligere v; 
kjendte fra tidsskrifter og særskilte publikationer. Men dels bragte di 
supplerende oplysninger, dels fremkaldte den paafølgende diskussion 
i mange tilfælde forandret anskuelse om de fremsatte undersøgelsei 
vigtighed, set fra den geografiske videnskabs standpunkt som enhed be- 
tragtet. 

Kongressen aabnedes fredag 26de juli om aftenen i den store 
festivitetssal af hertugen af York, der i dronningens og prinsen af Wales 
navn i en kort tale ønskede medlemmerne velkommen. Hertil føiede 
det geografiske selskabs præsident Markham sin velkomsthilsen i sit 
eget, de øvrige britiske selskabers samt engelske geografers navn* 
Ønsket blev besvaret af overdommer Daly, formand i Newyorks geo- 
grafiske selskab, den af alder ældste formand i noget geografisk selskab. 
Forinden den egentlige officielle aabningshøitidelighed var samtlige dele- 
gerede blevne forestillede for hertugen i den østre sal. Samtlige blev 
forestillede af sit lands diplomatiske repræsentanter eller hans sted- 



153 



fortræder og efter landenes forbogstav og i alfabetisk orden. Først 
kom alle europæiske stater, begyndende med Østerrig-Ungam (Austria- 
Hungary) og endende med Tyrkiet, derpaa Amerika, Afrika, Australien 
og Asien samt sidst Storbritanniens egne. Da Norge og Sverige den 
hele tid blev betragtede og behandlede som særskilte stater, var vi 
skilte fra vore svenske kollegaer ved Portugal, Rumænien, Rusland og 
Spanien. 

Efter den egentlige aabningshøitidelighed samledes man i institutets 
have, hvor prinsen lod de mere bekjendte af de fremmødte medlemmer 
prassentere for sig. Der serveredes forfriskninger, og Strauss' orkester 
spillede mellem kl. lo og 12. 

Lørdag den 27de begyndte kongressens egentlige arbeide. Først 
holdt præsident CL Markham en aabningstale, som varede i næsten to 
timer, og hvori han omtalte de bidrag, som hver enkelt nation havde 
ydet til løsningen af de geografiske problemer siden forrige kongres, 
redegjorde for de spørgsmaal, som var opførte til behandling i det 
denne kongres forelagte program, og ønskede forsamlingen velkommen 
til arbeidet Prins Roland Bonaparte fremførte paa' fransk og prof v. d, 
Steinen paa tysk forsamlingens tak for præsidentens velvillige ord. 



Fo redragene. 



Af foredragene vil her kun blive gjengivet indholdet af dem, 
som nærmest kan antages at berøre forhold, vedrørende vore egne 
interesser, uden hensyn til den rækkefølge, hvori de paa kongressen 
fremkom. 

Det for alle europæiske nationer brændende spørgsmaal: hvor skal 
vi emigrere? fik for Afrikas vedkommende en indgaaende behandling i 
to paa hinanden følgende møder, dels ved foredrag og ikke mindst ved 
den dertil knyttede diskussion. Talernes række aabnedes af den gamle 



156 



formaalene for og værdien af undersøgelser i polaregnene. Mr. Payart 
anbefalede en fælles og samtidig optræden af samtlige magter til en 
grundig undersøgelse af saavel land som hav rundt polen. Var det 
nordmanden Borchgrevink, som gav det stærkeste stød til, at inter- 
essen for Sydpolarlandene vaktes, i en grad, der senere har givet sig 
luft i de i aviserne optagne artikler, saa blev det svensken Andrée, 
som ved sit projekt om at naa Nordpolen i ballon bragte liv i den 
efter de temmelig lange foredrag paabegyndte diskussion. Hans ide 
angrebes af admiral Markkam, Mr, Silva White, som nærmest synes 
at betragte den som vanvittig, samt af general Greely, der oplyste, at 
ifølge de af ham foretagne meteorologiske observationer under et fler- 
aarigt ophold saavel i nord som vest af Amerikas nordligste dele blæste 
der om sommeren stadig vind fra SV., der vilde hindre Andrée fra at 
komme tilbage over Nordamerika; han ansaa derfor foretagendet for 
lidet udførbart, men haabede, at Andrée alligevel vilde kunne samle de 
fornødne penge. Det vakte almindelig munterhed, da Andrée oplyste, 
at han aldrig havde tænkt paa at vende tilbage over Nordamerika, men 
den hele tid nærmest havde havt opmærksomheden henvendt paa Sibi- 
rien, hvorhen netop Mr. Greelys vind vilde føre ham, og at han allerede 
havde de fornødne penge. Hans plan blev støttet af dr, L Ahirray, 
oberst Watson, den tidligere bestyrer af det engelske miltiære ballon- 
væsen, og prof, F. Nielsen, Ligesom der under foredragene ikke vel 
kunde fremkomme noget nyt, var der ogsaa under den fortsatte diskus- 
sion væsentlig tale om fremtidens maal og midlerne til at naa samme. 

Oceanografi er en forholdsvis ny del af geografien. Det var ved 
nedlæggelsen af de store transatlantiske telegrafkabler, som saa at sige 
gav stødet til de senere med lige meget held som ihærdighed iværk- 
satte videnskabelige undersøgelser af en flerhed af de store have. 
Blandt disse kan særlig nævnes den engelske expedition med fregatten 
»Challenger«, amerikanske og russiske undersøgelser af det stille ocean 
og den norske Nordhavsexpedition i det nordlige Atlanterhav. Fore- 
dragene angaaende denne del af geografien aabnedes af Mr, Buchanan, 
der kastede et tilbageblik paa de sidste 20 aars resultater. Derpaa 
fulgte en redegjørelse fra prinsen af Monaco, som har gjort oceanogra- 
fien til sit specialstudium, angaaende de af ham hidtil indvundne resul- 



157 



tater. Hans nye, for tre aar siden byggede dampyacht »Prinsesse 
Alice«, som har erstattet hans tidligere seilyacht »Hirondelle«, er for- 
sjTiet med alle til havundersøgelser fornødne instrumenter af nyeste 
konstruktion. Prinsen ledsagedes af dygtige videnskabsmænd; der 
findes ikke den branche, som ikke har sin bestemte undersøger, og der 
gjøres alt, hvad iver for sagen og penge kan naa for at gjøre »Prin- 
sesse Alices« togter saa frugtbringende for videnskaben som muligt. 
Prinsen undskyldte sit fravær fra kongressen med haabet om, at han 
vilde gjøre mere nytte ombord end i London. Hans beretning blev 
oplæst af en af sekretærerne. Derpaa fulgte et par foredrag om strøm- 
forholdene i oceanet og forholdet mellem Golfstrømmen og Labrador- 
strømmen af kaptein Thomson og prof, Libbey samt et forslag fra 
franskmanden prof. L Tkoulet om, at de forskjellige landes geografiske 
selskaber skulde foretage undersøgelser af havet, nærmest deres egne 
k)'ster. 

Det samme thema var atter gjenstand for forhandlingerne i et 
paafølgende møde, denne gang dog med et mere begrændset formaal, 
da det gjaldt de efter prof Petterson ved Stockholm høiskoles initiativ 
paabegyndte undersøgelser af Nordsøen. Disse har allerede været satte 
i gang i flere aar, og deres forhaabentlig overordentlige betydning for 
vore fiskerier har faaet en smuk bekræftigelse ved de af dr. L Hjort 
i forr^e og indeværende aar anstillede undersøgelser. Om end sagen 
er i god gjænge, ansaaes det dog hensigtsmæssigt, at der fra kongres- 
sens side blev øvet et paatryk, og der blev derfor nedsat en kommis- 
sion til at tage spørgsmaalet under overveielse. Til medlemmer blev 
valgt en repræsentant for hvert af de Nordsøen omgivne lande •— for 
Norge oberst Haffner — og blev kommissionens indstilling, om at de i 
gang værende undersøgelser af Østersøen og Nordsøen i videnskabelig 
og økonomisk henseende — navnlig af hensyn til fiskerierne — maa 
ansees at være af saadan betydning, at de særlig anbefales til fortsæt- 
telse og udvides til at omfatte alle interesserede nationer, enstemmig 
vedtaget af kongressen. For sagens realitet optraadte navnlig prof 
Petterson med et længere ved karter illustreret foredrag, og deltog i 
den paafølgende diskussion dr. I, Murray og Mr. Dickson, der havde 
ledet undersøgelser af havet omkring Skotland. 



158 



De øvrige foredrag var af mindre interesse for os. Her skal kua 
nævnes, at prof^ Pencks paa kongressen i Bern fremsatte forslag om 
tidgirelsen af et kart over hele jorden i i : 1,000,000 vistnok blev an- 
befalet ogsaa af denne kongres, dog ikke uden stærk modstand. De 
bemærkninger, vi tidligere har havt anledning til at fremsætte mod dette 
projekt, blev gjentagne af flere talere, og man fik det indtryk, at for- 
svarerne heller ikke havde nogen videre tro paa, at kartet vilde se 
dagens lys i den nærmeste fremtid, men at det for dem mere gjaldt at 
holde spørgsmaalet aabent. 

I samme forbindelse skal ogsaa omtales diskussionerne om navnes 
rette skrivemaade paa karter. Om man end her var enig i, at nav- 
nene burde skrives saaledes, som de paa stedet udtales, fremkom mod-^ 
sigelserne, naar der var spørgsmaal om navne, som vanskelig lader s^ 
gjengive med vore almindelige bogstaver, som kinesiske, japanesiske, 
arabiske etc. Her holdt hver paa sin opfatning af lydens gjengivelse, 
og denne er jo ganske betydelig forskjellig for en engelskmand, for en 
franskmand eller for en tysker. Spørgsmaalet har forøvrigt staaet paa 
dagsordenen i flere aar, og har bl. a. ledet til, at enkelte lande f. ex. 
Nordamerika udgiver fuldstændige navnefortegnelser for sit eget lands 
vedkommende. Her har man maaske løsningen. 

Spørgsmaalet om undervisningen i geografi paa skoler og univer- 
siteter var ogsaa oppe og gav en noksaa god prøve paa, hvor grund- 
forskjellige fordringerne kan være selv i de store kulturlande. Tyskland 
stod naturligvis øverst. Universitetslæreren skulde være profesÆr, der 
sad inde med kjendskab til alle paa nogen maade under geografien 
henhørende fag, saaledes f. ex. astronomi, ethnografi og meteorologi; 
der anbefaledes studiereiser af eleverne under lærerens ledelse. 

Franskmændene holdt sig mere til de fordringer, der burde op- 
stilles for undervisningen i de forskjellige skoletrin. Det af prof. Levas- 
seur udarbeidede program var simpelt og tiltalende. Engelskmændene 
indrømmede, at de, hvad undervisningen i geografi angik, stod over 
maade lavt. Først i den allersidste tid holdtes der frivillige foredrag \ 
Cambridge og Oxford efter initiativ fra det geografiske selskab; det 
første skridt maatte være at uddanne lærere. 

Et forslag fra Mr. Frank Campbell, bibliothekar ved British mu- 
seum, om katalogisering af den geografiske literatur var visselig et ord 



159 



i rette tid. Enhver, som har befattet sig med geografiske studier, ved, 
hvor overordentlig vanskeligt det er at finde sig tilrette i den mængde 
aviser, tidsskrifter og aarbøger indtagne opsatser. Forslagsstilleren vilde, 
at staten skulde overtage den systematiske opstillen af katalogen og 
besørge dennes udgivelse med passende mellemrum. 

Lørdag den 3die august var sidste møde. Efterat kaptein de 
Amaral fra Portugal i sin regjerings navn havde fremført indbydelse til 
at overvære de festligheder, som om to aar skal afholdes i Lissabon i 
anledning af Vasco de Gamas 400-aarige jubilæum, og den russiske 
general Annenkoff havde holdt et foredrag om vigtigheden af geogra- 
fiske studier sat i forbindelse med de agrariske kriser, gik man over til 
at stemme over, hvor og naar næste møde skulde holdes. Først frem- 
kom general Greely med forslag om at vælge Washington, men tog sit 
førslag tilbage for den fra Tyskland fremkomne indbydelse om at vælge 
Berlin og fastsætte tiden til 1899. Derpaa voteredes over de forskjel- 
%e specialkomiteer opstillede resolutioner. Generalsekretæren major 
Darwin oplæste en kort beretning over det af kongressen udførte 
arbeide, og endelig holdt præsidenten, Clements Markham^ sin slut- 
ningstale. 

Kl. 12.30 skiltes man efter en vistnok anstrængende, men sam- 
tidig overordentlig lærerig og interessant samling, hvis hovedresultat 
formentlig vil vise sig i et større samarbeide mellem landene til fremme 
af det geografiske studiums forskjellige grene, hvorved større udbytte 
vil naaes af de paagaaende praktiske undersøgelser. 



Udstillingen. 



Til kongressen var knyttet en udstilling, hvortil var leiet lokale i 
institutets 2den og 5 die etage samt i et større rum i den saakaldte 
udstillingsbygning, der laa i en sidefløi i umiddelbar forbindelse med 
hovedbygningen. I hovedbygningens 2den etage var korridorernes 
vasgge bedækkede med portrætter af afdøde berømte reisende fra 



160 



Marco Polo til kaptein J. M. Speke samt af en mængde udmærket ud- 
førte fotografier og akvareller fra alle jordens egne, flere af de sidste 
var rene kunstværker. Af de tilstødende rum var det første, no. 8, 
forbeholdt Tyskland, som havde sendt en righoldig samling saavel fra 
offentlige autoriteter, saaledes fuldstændige samlinger af land- og sjø- 
karter, de geografiske selskaber havde sendt sine tidsskrifter og bøget 
og endel private firmaer prøver paa deres publikationer. Det andet 
rum, no. 9. indeholder udstillinger fra endel mindre stater: Sckwiitz^ 
Sverige^ Danmark^ Holland og Belgien^ hvilke kun samtlige havde sendt 
enkelte blade af de officielle kartværk, dog optraadte ogsaa fira Sverige 
og navnlig Belgien enkelte private firmaer med bøger og kartet nærmest 
som reklame. I samme rum havde ogsaa Østerrig- Ungarn faaet plads, 
dette land var dog kun repræsenteret vod et par blade karter fra det 
militær-geografiske institut og endel fotografier fra Bosnien, I rum no. 
19 kom først Italien med en større udstilling fra Istituto Militare, i ah 
60 numere, hvoraf flere store mapper, derhos søkarter, geologiske kar- 
ter og karter over bergværkeme; derpaa Portugal med en større dd 
land- og søkarter over moderlandet og kolonierne, udgivne af de for- 
skjellige ministerier, samt en fuldstændig samling af Lissabons geogra- 
fiske selskabs skrifter, omfattende iio bøger og 25 karter. Spanien 
var kun repræsenteret ved et par blade af dets topografiske kart over 
landet i i : 150,000, ved et atlas og nogle gamle kystkarter fra forrige 
aarhundrede. Rusland havde kun sendt 4 prøver paa karter over for- 
skjellige dele af dette vidstrakte rige. Derimod var Finland, den sidste 
udstiller i dette rum, gjennem Finlands geografiske selskab, sendt alt, 
hvad der var af interesse paa geografiens omraade inden dette land, 
deriblandt en hel række bøger, karter, skitser og fotografier til et antal 
af 72 numere. 

I rum no. 22 havde Frankrig ordnet en overordentlig righold^ 
samling af geografiske karter og literatur, ikke alene staten og de mange 
geografiske selskaber, men ogsaa en flerhed af private forlæggere og 
boghandlere var repræsenterede ved deres vigtigste publikationer, sær- 
lig udmærkede sig de mange smagfuldt illustrerede værker, af hvilke 
de privates udstilling omfatter f. ex. ikke mindre end 214 numere. Den 
officielle del af the Britisk Empire havde lagt beslag paa to af de 
største sale no. 12 og 16, hvoraf den første indeholdt udstillingen fra 



161 



de engelske officielle institutioner: Ordonance survey, Hydrografic de- 
partraent of the admiralty, Geologicai survey, Meteorological council 
m. V., i det hele 80 numere, hvoraf flere store vægkarter. Rum no. 16 
var forbeholdt kolonierne, af hvilke de fleste var repræsenterede ved 
sine officielle kartværk. Af særlig interesse for militære var en hel del 
rekognosceringer, udførte af engelske officerer, tildels under paagaaende 
felttog og indsendte af chefen for den engelske generalstabs efterret- 
oiogsvæsen. 

I det sidste rum i denne etage, no. 13, havde Norge faaet en 
særdeles god plads for sine fra Opmaalingen udstillede karter og for- 
toninger. Ved siden hang et stort vægkart over RepiAlica Argentina, 
fra hvilken der derhos laa et atlas paa, et af bordene. Her fandtes og- 
saa de nordamerikanske staters topografiske atlas i 5 tykke bind, samt 
fra Statistical Society, særlig omfattende agricultural statistik. Dette 
lands udstilling var forøvrigt yderst tarvelig og omfattede kun nogle 
prøver paa karter af forskjelligt indhold. Fra Peru hang der et jern- 
banekart og fra Japan nogle bøger og kystkarter samt en speciel ud- 
stilling fra Tokio geografiske Society, omfattende dens bulletin og ma- 
gasin samt endel karter og fotografier. Naar man nævner nogle karter 
og bøger fra Mexico samt et kart fra Ægypten — vandledningskart — 
og et generalkart over Oranje Freestaat, har man afsluttet udstillingen 
i 2den etage. 

Den øvre etage var forbeholdt skole- og turistmateriel. Udstil- 
lerne her var for den overveiende del repræsenteret ved engelske fir- 
maer, hvoraf enkelte havde agenter tilstede, som udbød kataloger og 
roste varerne; at ikke alle disse var af prima kvalitet viste et stort 
vægkart over Afrika udstyret med en mængde farvelagte grænser og 
bestemt til skolebrug, men hvorpaa Congofloden ikke var indlagt. Paa 
mit forbausede spørgsmaal blev der svaret, at det var et forældet 
exemplar. 

Den ubestridelig interessanteste del var den historiske udstilling i 
sidebygningen. Her var fra offentlige og private samlinger bragt sam- 
men et historisk materiale til belysning af kartografiens og geografiens 
fremskridt gjennem tiderne, som vanskelig havde kunnet tilveiebringes 
paa noget andet sted. I et antal af 388 karter kunde man her følge 

udbredelsen af kundskaben til vor verdensdel fra Ptolemæus (repræsen- 

II 



162 



teret ved 30 forskjellige udgaver) indtil Cook, og for kartografiens ved- 
kommende havde man liggende for dels i original, dels i facsimile exem- 
piarer af de fleste ældre karter og tegninger fra Leonardo da Vincis 
sldsser (udlaante af dronningen) til arabiske og kinesiske, for os aldeles 
uforstaaelige karter, hvoraf her til glæde for sinologer gives titelen 
paa den ene: »Ta ching chung Wai i Tung Yii Tu«, hvilket skal be- 
tyde: »Fuldstændigt kart over det kinesiske rige« i 2 dele 1756. 

Den sidste del af udstillingen, ligeledes anbragt i bagbygningen, 
var en samling af ældre og nyere landmaalings- og meteorologiske in- 
strumenter. Foruden en del af offentlige institutioner udstillede sager, 
var denne del af udstillingen væsentlig en reklame for engelske instru- 
mentmagere og fabrikanter, der var nemlig medtaget ogsaa udrustnings- 
gjenstande for reisende. Af de faa videnskabsmænd, som havde frem- 
sendt sine instrumenter, kan nævnes prof O. Petterson ved Stockholms 
hogskola, hvis interessante og praktiske apparater til undersøgelsen af 
havet, har vakt saa velfortjent opmærksomhed. 




Geografiske notiser 

vedrørende polaregnene. 



Pearys polare xpeditian. Den expedition, der blev udsendt under 
ledelse af Peary's svoger Mr, Emil Diebitsch for at hente Peary og 
hans to ledsagere hjem, vendte den 22de september i god behold 
tilbage til St. Johns (New-Foundland). 

Peary og hans to ledsagere, zoologen Mr. Lee og negeren Hen- 
son, begav sig ud paa sin expedition den iste april. Lee var dengang 
ikke ganske frisk. Eskimoerne ledsagede dem de første 100 eng. mile. 
De fandt et depot, hvor de fandt nogle beskøiter i hermetiske boxer. 
Efter sex dagsreiser kom de til et sted, hvor der skulde findes store 
fonraad af pemmican ; men de var saa nedsneede, at det var umuligt 
at gjenfinde stedet. 

Efter to ugers forløb havde man tilbagelagt 200 eng. mile og 
naaet op i 7000 fods høide over havet. De blev her overfaldt af vold- 
somme vinde, og temperaturen sank til -J- 30 — 45 gr. Fahrenheit; men 
reisen fortsattes, og i den næste uge tilbagelagdes atter 100 eng. mile. 

I fjerde uge døde en hel del hunde paa grund af anstrengelser og 
savn, og proviant m. m. fordeltes derpaa paa to slæder. I denne uge 
tilbagelagdes 122 eng. mile. De var nu naaede op i ScxxD fods høide, 
og anstrængelserne i forbindelse med den fortyndede luft gjorde det 
vanskeligt at puste og voldte næseblødning. Raat kjød, frosset til en 
fast masse, var alt, hvad folk og hunde havde at leve af. Efter at 
500 mile var tilbagelagte, røg en af meieme paa den ene slæde itu, og 
den kunde ikke repareres. Kun j i hunde var nu ilive, og de var alde- 
les unyttige. 



166 



tre dage efter var scenen aldeles forandret, saa der krævedes ihærdige 
anstrengelser for at komme iland over isen, som ikke længere laa rolig, 
Vinteren var i virkeligheden begyndt usædvanlig tidlig, og det var hel- 
digt, at Jackson fik bragt skibet i sikker havn, før det frøs inde for de 
næste sex maaneder. 

Da forraadene var bragt sikkert iland og husene opførte, gik be- 
stræbelserne ud paa at skaffe forsyning af ferskt kjød, hvorpaa helbre- 
dens bevarelse i saa høi grad beroede. I flere dage var ingen isbjørne 
at se. Derefter begyndte de at komme enkeltvis og parvis, stundom i 
hele familier, for at aflægge visit hos de fremmede paa deres strande. 
Hvah-osser viste sig ogsaa i huller i isen, og det var sjelden, det ikke 
lykkedes Jackson at give anselige bidrag til spisekamrets forsyning^. I 
løbet af de første fire maaneder skjød han ikke mindre end 30 bjørne 
og 3 bjørneunger samt 8 hvalrosser, med det meget tilfredsstillende 
resultat, at alle mand kunde leve paa fersk kjød vintermaanedeme ud. 
Dette bidrog utvivlsomt meget til den udmærkede sundhedstilstand, som 
hele tiden herskede blandt expeditionen iland. I virkeliyheden var den 
første mand, som døde af skjørbug, den eneste, som haardnakket havde 
vraget bjørnekjød. 

Bek\'emt installerede i det store træhus fra Arkangel, som Jack- 
son havde døbt »Elmwood« efter Harms vvorths landsted i Kent, be- 
gyndte expeditionens medlemmer paa sit vinterliv. En mand fik det 
hverv at passe de fra Chabarova medbragte 30 hunde, en anden over- 
tog madlavningen, og en tredie havde paa grund af den vedholdende 
blæst stadigt arbeide med at maake sneen væk fra døren. Armiiage^ 
expeditionens nautiske astronom, holdt lange vagter i det nærliggende 
observatorium, og andre af expeditionens medlemmer anstillede geolo- 
giske undersøgelser i leirens omegn. Alle tog regelmæssig motion i 
fri luft alle de lange triste vinterdage. Ufvilsortit har man dette at 
takke for, at da solen kom tilbage, var alle ikke blot istand til reise 
nordover, men havde ogsaa seirrig modstaaet de mørke vintermaaneders 
svækkende indflydelse. 

Det hus, hvori expeditionen tilbragte vinteren, fortjener alle for 
arktisk forskning interesseredes opmærksomhed; thi det var den bedst 
indrettede bolig, som nogensinde er bleven opført under en saa hoi 
breddegrad. Huset havde dobbelte vinduer og dobbelt tag, var indven- 



167 



dig 20 fod langt og 20 fod bredt og var bygget af 12 tommer tykke 
bjelker. Det var ikke alene bekvemt indrettet, men fuldkommen istand 
til at modstaa baade storm og kulde. Indvendig var det betrukket med 
grøn filt. Jackson fortæller Harmswort, at de fandt det »saa lunt og 
koseligt som indsiden af et geværhylster«. I forbindelse hermed kan 
det være af interesse at meddele, at bjørne kunde luske rundt bygnin- 
gen og titte ind gjennem vinduerne paa mændene, og skjønt det hændte, 
at de gned hovedet mod ruderne, prøvede de aldrig glassets styrke 
med labberne. 

Solen kom igjen den 23de februar, og den lode marts afgik Jack- 
son paa sin første landreise nordover med to ponyer og to slæder, led- 
saget af løitant Armitage og en anden deltager i expeditionen. De fire 
første dage var taagen eller snedrevet saa tæt, at det var umuligt at 
se femti skridt foran sig. Siden klamede det dog op, og man naaede 
Peterhead, ved indløbet til Markham Sund. Thermometret faldt paa 
denne tur til -^ 45 gr. Fahr. (ca. -J- 34 gr. R.); men de reisende sov 
under bar himmel i sine fortræffelige pelsklæder og befandt sig fuld- 
kommen vel herved. Allerede nu fik Jackson bevis for, hvor værdi- 
fulde ponyer er paa en saadan expedition, og senere, efter yderligere 
erfaringer, skrev han, at hvis der skulde gjøres nogen længere reise til- 
lands i de ukjendte egne nordenfor Franz Josefs land, lod dette sig 
efter hans mening bedst udføre ved hjelp af stærke ponyer, som var 
istand til at trække slæder og vante til at gaa i sneen. 

Tidlig i april, efler en uges meget stærk østenvind, brød isen om- 
kring skibet op uden et minuts varsel, og en ved skibssiden liggende 
hvalbaad reves bort, saa vi aldrig saa den mere. Lykkeligvis var 
skibet imidlertid fastfrosset til et landfast isflag og holdtes i stilling ved 
forankrede bøier, og da stormen aftog, lukkede isen sig atter om skibet, 
og det laa igjen trygt. 

Den første korte tur nordover havde bidraget til at stadfæste de 
i løbet af vinteren tagne observationer med hensyn til Franz Josefs 
lands beskaffenhed. Hele landet — skriver Jackson — er bedækket 
med lange mellemrum langs kysten afbrudt af høie basaltklipper med 
en brat skraaning af løse stene og jord. Her findes mange siv- og 
mosarter og arktiske blomstrende planter, som danner en ligesaa over- 
raskende som behagelig kontrast til de snedækte skraaninger ovenfor. 



~^ 



168 



Landet er i det hele temmelig høit og naar en gjennemsnitshøide af 
2500 fod over havet. Et af de interessanteste træk ved kysten er de 
mange forhenværende strandbredder, af hvilke nogle ligger saa høit som 
120 fod over den nuværende strandlinje. 

Paa den første, men især den anden færd nordover leverede Jack- 
son bevis for, at vort kjendskab til Franz Josefs lands sydlige del i det 
hele taget er meget unøiagtigt. Det omhyggelige kart, han har været 
istand til at udføre, viser ikke blot land, Payer ikke har opdaget, i 
Austria Sund; men ogsaa kystlinjen er aflagt anderledes end den øster- 
rigske expeditions karter. Jackson synes i virkeligheden at have fulgt 
en rute, der kun engang imellem berørte den, Payer tog for tyv^ aar 
siden, og han skriver: »Vi har aldeles forandret kartet og beskrivelsen 
over en stor del af Franz Josefs land, og vi har fundet hav og øer, 
hvor fastland antoges at existere. Vi har ogsaa omhyggelig kartlagt 
Markham Sund og vor rute til det nordligste punkt, vi naaede, 81 gr. 
20'. Markham Sund og landet længere nord er ganske forskjellige fra 
fremstillingen paa Payers kart, og den lille del af Zichy Land, som 
grænser til Markham Sund, er absolut uoverensstemmende med den i 
den østerrigsk-ungarske expeditions beretning givne skildring. Desuden 
kan de i denne omtalte fjelde ikke engang paa den klareste dag iagt- 
tages.« 

Paa denne færd nordover kunde Jackson ikke blot medtage til- * 
stækkelig proviant til at oprette tre velforsynede depoter; men det 
lykkedes ham endog saa langt nord som 81 gr. 21' at nedlægge to . 
baade til brug i slutningen af sommeren. ' 

Under færden blev taget mange observationer af bredde og længde, 
og et antal meget interessante geologiske specimina indsamledes fra de 
klipper, som ikke var bedækkede med is. Formationen var næsten 
helt og holdent basaltisk. 

Anden færd begyndte i april og endte i midten af mai. Veiret 
var for det meste meget stormfuldt, og thermometret faldt ofte til 
-f- 50 gr. Fahr. (ca. -^ 36 gr. R.). Under disse omstændigheder er 
det mærkeligt, at expeditionens medlemmer, tungt belæssede som de 
var, tilbagelagde en saa lang distance over den ujævne is, som tilfældet 
var. Desuden blev isen henimod slutningen af turen fuld af sprækker, 
thi det maa erindres, at de reiste over søens tilfrosne overflade, og at 



169 



hestene ofte maatte hales op af sprækkerne, som med faa skridts mel- 
lemrum aabnede sig paa deres vei. Dybe moradser af sand og sne- 
sørpe dannede forræderske faldgruber og sinkede mangen gang reisen. 
Dcke desto mindre led de reisendes helbred i ingen henseende, og. de 
var istand til at gjøre mange nye opdagelser af stor betydning. 

I sit sidste brev for skibets afreise til England taler Jackson meget 
begeistret om udsigterne for den reise, han stod. i begreb med at fore- 
tage nordover. Endel af de interessanteste fotografier er sendte hjem 
med »Windward« tilligemed saadanne trofæer fra vinteropholdet i polar- 
egnene som isbjørnskind, hvalrostænder o- 1. En kartskizze af expedi- 
tionens rute er'ogsaa kommen sikkert frem, i forbindelse med mange 
geografiske detaljer, som snart vil blive meddelte i et foredrag i Royal 
Geographical Society. 

>Windward< reiser i juni tilbage til Franz Josefs Land med ny 
forsyning* for mindst to aar og et lidet, omhyggelig udvalgt mandskab 
til assistance for expeditionen. 



Hr, M, H. Ekroll, der itjor sommer afreiste til Spitsbergen med 
den af ham selv ifdrustede skonnert »Wilhelm Barentz« paa en kombi- 
neret fangst- og videnskabelig expedition, vendte den ilte september 
tilbage til Hammerfest. Af skonnertens lo mands besætning havde han 
mistet en af navigatørerne, der en dag sporløst forsvandt, da han var 
gaaet ud for at tage motion. Af et brev til selskabets formand hid- 
sættes: »Hverken mørket eller kulden var saa paafaldende som ventet, 
hvorimod luftens relative mangel paa fugtighed var saa overordentlig, at 
den paaførte samtlige deltagere periodiske anfald af en art feberfri kli- 
matsyge, der især angreb øinene og f ex. holdt mig tilkøis i to maa- 
neder, fra jul af og udover. Efter anfaldene fulgte en lav legemstem- 
peratur; jeg noterte engang paa mig selv 34,6° C.« — Han har under 
sit vinterophold optaget et kart over den nærmeste omegn af det sted 
i Storijorden, hvor han overvintrede og udført en hel del lodninger og 
temperaturmaalinger. 

Nansens nordpolsexpedition, Angaaende Nansens expedition fore- 
Ugger endnu ingen sikre efterretninger og lykken maatte jo ogsaa have 



" 1 

« 



170 



været ham særlig gunstig, om han allerede nu efter kun lidt over to aan 
forløb kunde vende tilbage fra sin vovsomme færd. Imidlertid er tider 
kommen, at man i bedste fald kunde vente -at høre fra ham, og da 
derfor ishavsfareren »Hirta« i midten af september maaned bragte en 
beretning fra Angmagsalik om at eskimoerne paa østkysten af Grønland 
havde seet et tremastet skib drivende i isen 5 — 6 mile fra land, saa 
jættede man strax paa, at dette maatte være »Fram«. 

De anstillede efterforskninger angaaende dette skib har imidlertid 
ikke ført til noget bestemt resultat og de sidste danske efterretninger 
for iaar har heller ikke bragt nærmere oplysninger i sagen, saa man 

■ 

vel foreløbig gjør rettest i at stille sig skeptisk overfor eskimoernes be- 
retning. I ethvert fald kan der ikke ventes videre efterretninger fra 
Grønland før til næste sommer. 



De antarctiske egne, Hr. C. Borchgrevink har i selskabets mode 
den 30te oktober holdt foredrag om* >Antarctic«'s reise til Victorialand. 
Dette foredrag samt planen for hans nye expedition vil blive meddelt i 
næste aarbog. »Antarctic«'s kaptein, hr. L. Kristensen, har tilstillet sel- 
skabet et kopi af et kart, hvorpaa den fulgte rute er aflagt. Han 
agter efter forlydende at udgive en længere beretning om reisen. 

Bj. 




Rettelser. 



Side 80 staar: (Hertil pi. 2), skal være: (Hertil pi. 2 og 3). 
Side 95 staar: (Hertil pi. 3) skal vrere: (Hertil pi. 4\ 



r 



r 



^ 



<? 






f » 



L: 



. -, AHY 







J 



=} o N L/\ h 



I 

i 

I 



i8'*^> n 2. 





'.i^L y" *< , 



L. 



■PEO HEAD 



PJWN STOR BKt 



O 



y-^t'i<t'^»^*t.^7^9^^^'**ib , ^»»^/^y«!; 



V: 



I 



|fL: ■!,: ■ . . -„I 



y^ti£ Tto^v^ff yeo^ra/lTÆf. Sf-7skaA. 




4r 




t 



i 




1 



DET 






Norske Geografiske Selskabs 



A.-A.I^BOC3- 



VII 








KRISTIANIA 

I KOMMISSION HOS HAFFNER *, HILLI-: 



THRONSE« & CO. 5 BOGTftYKKERi 



1 8c/; 



Pris: Kr. 3,00. 



._ V 



■ifl"haM 



Indhold af de »Idre aargaoge 



y 



Aarbog I, 1889-^90: 

Br. F, Navse)i. Fra Grønlandstærden (med 1 kart). 

Ih-, Y. ^^ichen. Lappernes fremrykning mod syd i Trondhjeras sti£t og Hede- 
markens amt (med 1 kart). 

Dr. F. Namof. Plan til en ny polarexpedition (med 1 kart). 

Dr. Y. N'u'lsvH. Om Pelau-oerne (med 1 kart). 

Prof. E. Collctt Om nogle af kaptein Knudsen hjembragte dyreformer fra 
Grønlands østkyst. 



Aarbog II, 1890-91: 

Prof. G. Storm. Om Zenieraes- reiser (med 4 karter). 

Ik\ Andr. M. Hansen. Om indvandringen i Skandinavien (med 1 kart}. 

Olmsi W. Haffne)\ Afrikas deling (med 1 kart). 

Geofjraf Olaf Lange. Minder fra tvende reiser i Katikasus (uddrag). 

Dr. Sven Hedin. En resa från Teheran till Kaschgar. 



Aarbog III, 1891-92: 

Pa.sfor E. Astrup. Xatal og Zululand.' 

Oberst jr. Haffner. Om tidsforskjel og klokkeslet. 

Pastor O. Michelsen. Om naturforholdene og de indfødte paa Ny-Hebriderne 
(med 4 illustrationer). 

Prof I. H. L. Voi/t. Om istiden under det ved de lange norsk-finske ende- 
moræner markerede stadium fmed^l kart og 3 illustrationer). 

Prof II. Mohu Øen Jan Mayeli (med 1 kart og 7 illustrationer). 

Cand. real. J. Pekstad. Om Svartisen og dens gletschere (med 1 kart). 

Cand. VHh'. En eiendommelig huledannelse i Graataadalen i Beieren- 

PJr. F. yansm. Ora den kommende norske polarexpedition og dens udrustning 
(med o illustrationer). 



Aarbog IV, 1892-93: 

Cand. H. Ronuke. 7 aar i Ostindien (med 1 pi. og 3 illustrationer\ 
FAvmd Astrup. Løitnant Peary's Grønlandsexpedition 1891—92 (med 1 kart u 
LoUnant iV. Coachnon-Aamof. Et par Momenter af Japans historie og en efter- 
middag paa Asaksa, Tokios religiøse tivoli (med 1 illustration). 
Prof (r. Storm. Columbus paa Island og vore forfædres opdagelser i det nord- 
vestlige Atlanterhav (med 1 kart). _ - 
Cand. real. K. O Bjorhjkke. Den norske nordpclsexpedition (med 3 illustrationer, 
Vi portrætter og 1 kartskisse). 
— Skredet i Yærdalen (med 1 farvetrykt kart). 



DET 



ORSKE Geografiske Selskabs 



A..A.I5.BOC3- 



1895—1896 



KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS HAFFNEfi & HILLE 



THRONSEN Bl CO. S BOGTRYKKERI 



1896 



dlDLOXci- 



8ide 

Airsbcretning ." V 

Det norske geografiske selskabs funktionærer 1895 — 96 XIII 

Medlemsfortegnelse XIV 

Fortegnelse over bytteforbindelser og bidrag til bibliotheket XXIV 

Babylonien af dr. med. yohn C. Sundberg i 

Den sidste antarctiske reise og foreløbig plan for en ny expedition af C E. Borch- 

grevink 1 1 

Et par billeder med text af kaptein H. L, Bull 24 

Britisk Guiana af cand. real. Nils Schjander 26 

Congo af tngeniør yohannes Stharffenberg 40 

Kort oversif^ over »Den Dahlske expeditions« arbeide og skisse af Nordaustraliens 

urfolk af cand. philos. Knut Dahl 73 

Den norske nordpolsexpeditions hjemkomst 97 

Nansens ofBcielle beretninger om nordpolsexpeditionen 99 

Geografiske notiser vedrørende polaregnene 109 

Eivind Astrup 117 

Generalkonsul Peter Petersen I2i 



'^^^^Jr^ 



A årsberetning. 



det forløbne aar er medlemsantallet steget til 598 mod 590 i 
forrige aar; tilgangen af nye medlemmer har været 45; afgangen 37. — 
Indtægterne har i regnskabsaaret udgjort kr. 2046.95 ; dertil kommer 
en del udestaaende fordringer. 

Udgifterne har beløbet sig til kr. 21 16.31 og regnskabet viser 
altsaa et underskud af kr. 69.36; desuden er ikke iaar som tidligere 
opført noget som forskud for trykningen af aarbogen ; trykningsomkost- 
ningerne for aarbogen vil altsaa først blive opført paa næste aars bud- 
get At regnskabet i det hele viser sig saa ugunstigt, skriver sig 
fornemmelig fra de kostbare profiler og karter, der medfulgte forrige 
aarbog; desuden er iaar opført en ny post paa regnskabet under tittelen 
»inventar, telegrammer og kranse« ; udgiften til lysbilleder har ogsaa 
været større end tidligere. 

Selskabets kontante beholdning udgjør fortiden kr. 977.26, der er 
indestaaende i Kristiania bank og kreditkasse. 

Der har i aarets løb været afholdt 6 foredragsmøder, hvortil sel- 
skabet af det akademiske kollegium velvillig har faaet overladt lokale i 
universitetets festsal. 

Første møcU afholdtes den i6de oktober 1895 med foredrag af 
fork. konsul dr. med. J, Sundberg om Babylonien, ledsaget af lysbilleder. 

I andet møde, den 30te oktober 1895, holdt Ar. C. Borchgre^fink 
foredrag om den sidste antarctiske reise og planen for hans nye expedi- 
tion. Lysbilleder. 

# 

Efter foredraget fremviste hr, kaptein C A, Larsen endel prøver 
af forstenet træ og lava fra Graham's land, indsamlet under »Jason« 's 
reise i Sydishavet i 1893 — 94. 



VI 



I tredje møde, den 13de november 1895, holdt kr, cand. reai 
Nils Sckj ander foredrag om britisk Guiana. 

I fjerde møde, den 15 de januar 1896, holdt kr. ifeidirektøx 
H. Krag foredrag om Schweitz og Norge statistisk og grafisk sammen 
lignet. Foredraget ledsagedes af talrige lysbilleder. 

I femte møde, den 29de januar 1896, holdt kr, ingeniør Scharf 
fenberg foredrag om Kongonegrenes sæder, skikke og gudsdyrkelse. 

I sjette møcU, den 5 te februar 1896, holdtes foredrag af samme 
foredragsholder om Kongofloden og dens omgivelser. Foredraget led- 
sagedes af lysbilleder og fremvisning af vaaben, verktøi etc. 

I bestyrelsesmøde den 19de oktober og i sammensat møde al 
bestyrelse og raad af 31te oktbr. 1895 behandledes spørgsmaalet om 
indkjøb af et lysbilledapparat, muligvis sammen med Selskabet for Kri- 
stiania bys vel; i den anledning besluttedes nedsat en komite bestaaende 
af jernbanedirektør Pihl, veidirektør Krag og cand. real. Axel Steen, 
der sammen med formanden skulde ta sagen under nærmere over- 
veielse. Denne komite traadte sammen den 13de oktbr. d. a. Man 
blev ening om, at anbefale en sammenslutning mellem de tre selskaber; 
Det geografiske selskab, selskabet for Kristiania by's vel og den poly- 
tekniske forening om indkjøb af et lysbilledapparat af fransk fabrikat 
til en pris af 1000 å 1200 fr. 

Foranlediget ved en henvendelse fra »Fram«*s rederi, der gjorde 
opmærksom paa, at man manglede midler til udbetaling af hyTer læn- 
ger end til i8de juni d. a., indgik bestyrelsen af det geografiske sel- 
skab med et andragende til kirkedepartementet, hvori den henstillede 
til dette at udvirke fremsat kgl. proposition for storthinget om bev^ilg- 
ning af et beløb af kr. 850 pr. maaned til hyrer for de af >Fram«s 
besætning, der var familjeforsørgere. 

Andragendet hidsættes i sin helhed: 

Til kirkedepartementet. 

Som det kgl. dept. bekjendt, blev der i 1890 fremsat kgl. prop. 
om bevilgning til Nansens polarexpedition, i henhold til hvilken der af 



VII 



rtorthinget med 200,000 kr. bevilgedes de V3 parter af de til 300,000 kr. 
anslaaede udgifter, idet det skulde paahvile Nansen ad privat vei at 
skaffe de resterende 100,000 kr. Efterat dette var lykkedes, sattes 
igang med bygning af fartøi og anskaffelse af udrustning m. v., hvor- 
under det viste sig, at det fremlagte overslag ikke holdt stik, men at 
navnlig fartøiet vilde kræve et langt større beløb, end fra først af paa- 
regnet Efter et nyt vaaren 1893 forfattet overslag, stod der dengang 
endnu tilbage at honorere udgifter til et beløb af 195,000 kr., til hvis 
dækkelse havdes i behold ca. 115,000 kr., saaledes at der endnu mang- 
lede 80,000 kr., hvilke paa dr. Nansens derom direkte til storthinget 
under ^U indgivne andragende ogsaa af dette blev bevilget. I dette 
overslag var ogsaa indtaget hyrer for mandskaberne, med hvilke der 
var afslutttet kontrakt om, at de skulde oppebære for hver enkelt be- 
stemte beløb, der udbetaltes den hjemmeværende familie, idet der dog 
for Nansen selv ikke var stipuleret nogen godtgjørelse. Udover de 3 
aar kan besætningen ikke gjøre lovlig fordring paa yderligere under- 
støttelse. 

Det endelige regnskab over expeditionens kostende er nu opgjort 
med en total udgiftssum af kr. 444,339.36, hvori ogsaa er medregnet 
det fornødne beløb til dækkelse af mandskabernes hyre indtil den i8de 
juni førstkommende. At man har kunnet dække denne betydelige sum, 
som med 24,000 kr. overskrider det af dr. Nansen i april 1893 frem- 
lagte overslag uden atter at ty til fremsættelse af forslag om yder- 
ligere offentligt bidrag, skyldes alene enkelte personers overordentlige 
offervillighed og interesse for sagen. 

Ved dr. Nansens afreise kunde der selvfølgelig ikke foreligge nogen 
bestemt formening om, naar expeditionen kunde ventes afsluttet; dog 
ansaa han et tidsrum som 3 aar som den sandsynligste tid, efter hvis 
udløb man kunde vente »Fram« hjem igjen, og blev i henhold hertil 
kontrakterne med mandskaberne underskrevne. Hvis de nu verserende 
rygter skulde vise sig at medføre sandhed, vil denne forudsætning ogsaa 
forsaavidt gaa i opfyldelse, som man muligens kunde vente dr. Nansen 
med følge hjem i løbet af indeværende aar. 

Da der imidlertid, som paapeget, ikke haves midler til aflønninger 
af mandskabet længere end til i juni, har bestyrelsen for det norske 
geogr, selskab troet at burde henvende sig til det kgl. dept. med an- 



vm 



modning om for det nu forsamlede storthing at fremsætte kgl. prop. om 
bevilgning af det til udredelse af mandskabets hyre efter i8de juni for- 
nødne beløb, da man finder, at billighed taler for, at de efterladte 
familier ikke sættes paa bar bakke, men fremdeles udbetales hyrerne, 
selv om de dertil ikke længer skulde have streng lovlig adgang. 

Vi maa her bemærke, at den private offervillighed for denne sag 
allerede er saa langt udnyttet, som man paa nogen maade kan vente, 
og at det vil være fuldstændig spildt arbeide at anstille yderligere for- 
søg i denne retning. 

Man skal tillade sig at oplyse, at hyrernes samlede beløb andrager 
til 1300 kr. pr. maaned, hvoraf dog kun 850 kr. er bidrag til de 7 mand 
af besætningen, der er familieforsørgere. Der bør efter vor formening 
kun søges bevilgning til disse, da de til de øvrige udbetalte beløb even- 
tuelt kun vil komme arvingerne tilgode, hvilket efter de med dem 
afsluttede 3 aars kontrakter nærmest maa betragtes som staten uved- 
kommende. Angaaende for hvor lang tid bevilgningen bør søges, skulde 
vi udtale som vor formening, at den foreløbig bør gives for na^ste 
budgettermin med forbehold om senere tillæg ogsaa for den følgende. 
Efter udløbet af 5 aar forfalder nemlig livsassurance-policer for 6 af de 
gifte mandskaber, og nationens forpligtelser lige over for disse maa da 
siges at ophøre. 

I henhold til ovenstaaende tillader bestyrelsen af det norske geogr. 
selskab sig at henstille til det kgl. dpt. at udvirke fremsat kgl. prop. for 
det nu forsamlede storthing om, at der bevilges det til udbetaling af 
hyrer for de af »Fram«s besætning, der ere familieforsørgere det for- 
nødne beløb efter i8de juli d. a., beregnet efter 850 kr. pr. maaned. 
Bevilgningen bør formentlig foreslaaes knyttet til budgetterminen og 
summen anvises paa og forvaltes af det geogr. selskab. Det er en 
selvfølge, at enhver udbetaling bortfalder ved hjemkomsten. 

Hermed følger som bilag et exemplar af den af forretningskomi- 
téen aflagte redegjørelse for expeditionens endelige kostende. 

Paa bestyrelsens vegne: 
W. Haffner, H. Mohn, 

formand. viceformand. 



IX 



Paa foranledning af dette andragende fremsattes kgl. prop. om be- 
ilgning af indtil io,20o kr. for budgetterminen til udbetaling af hyrer 
\ff >Fram«s besætning. 

Propositionen vedtoges enstemmig af storthinget den 17 de marts 
896, og af det saaiedes bevilgede beløb har »Fram«s rederi fra i8de 
imi d. a. kunnet hæve 850 kr. pr. maaned. Efter expeditionens lykke- 
ge tilbagekomst i august, blev mandskabet afmønstret nogle dage efter 
inkomsten til Kristiania i midten af september maaned; men da man 
naatte gaa ud fra, at deltagerne ikke med en gang kunde opnaa pas- 
icnde lønnet beskjæftigelse, faldt der den 9de september kgl. resolution 
br, at de 850 kr. pr. maaned fremdeles indtil videre skulde anvises 
»Fram<s rederi til fortsat udbetaling af hyrer, eftersom man dertil 
andt behov. 



Fra det keiserlige russiske geogr. selskab i St. Petersburg mod- 
toges underretning om, at dette selskab feirede sit 50 aars jubilæum 
Jen 2den februar d. a., i hvilken anledning selskabets formand over- 
sendte følgende gratulationstelegram : 

Président Société Imperiale de Géographie^ 

Saint Peter^xmrg. 

Agréez nos félicitations sincéres å Toccasion du jubilé. Nous som- 
ines fermement persuadés que votre société sous les auspices de tant 
(fiDustres géographes a l'avenir comme toujours gardera sa renommée 
si bien méritée et marchera a la tete des recherches géographiques. 

Le président de la société norwegienne de gébgraphie 

W. Haflher. 



I april maaned modtoges underretning fra »Geologiska foreningen 
i Stockholm«, at den feirede sit 25 aars jubilæum den 15de mai d. a. 
og selskabet opfordredes at lade sig repræsentere ved festen. Hertil 
fik man dog ikke anledning. 



X 



Gjennem indredepartementet modtog selskabet den 22de apr 
d. a. et udklip af >St. Petersburger Zeitung«, indeholdende en artikc 
om oberst Wilkizlds expedition for at undersøge ishavets kyster; de 
meddeles i oversættelse under »Geografiske notiser«. 



I sammensat møde af bestj'relse og raad den 28de aug. 189I 
blev det enstemmig besluttet at udnævne dr, Fridtjof Nansen til se] 
skabets første æresmedlem. 

Nansen blev telegrafisk underrettet om udnævnelsen. 

I sammensat møde af bestyrelse og raad den 3die sept. blev mai 
. enig om, at bestyrelse og raad skulde afholde en privat middag i W\c 
toria hotel fredag 11 te sept. kl. 6 for dr. Nansen og hans expedition; 
videnskabelige medlemmer samt for de her i byen under Nansen- 
festlighederne tilstedeværende repræsentanter for udenlandske geografiske 
selskaber og andre videnskabelige institutioner. 

I de to sidste møder fungerede viceformanden hr. prof. dr. H. Mohn 
som formand i hr. oberst Haffners fravær fra byen. 

Under sekretærens fravær i udlandet og paa geologiske under- 
søgelser har hr. cand. Victor Engstrøm fungeret som sekretær. 



/ 



XI 



Den aarlige generalforsamling afholdtes den 28de oktober 1896. 
Efterat den foran meddelte aarsberetning var oplæst, skred man til det 
i lovenes § 5 og § 6 omhandlede valg. 

Af bestyrelsen skulde professor Y. Nielsen, professor G, Storm 
f^ generalkonsul Chr. Christophersen udgaa; de tre afgaaede gjenvalgtes ; 
foniden de valgte havde cand. real. A. Steen og sekretær N. R. Bull 
hver en stemme. 

Af raadet udgik sekretær N. R. Bull, admiral N, Ihlen, professor 
0. Rygh, stadskemiker L> Schmelck, cand^ real Axel Steen, konsul 
Axel Heiberg, kaptein J, L. Bull og assessor E. T, Kjerschow. De 
afgaaede gjenvalgtes undtagen professor O. Rygh, der havde frabedt 
sig gjenvalg ; i hans sted valgtes professor R, Collett som nyt medlem 
af raadet; desuden havde fabrikeier E. Ringnes, sogneprest Andr. 
Hansen og konsul J. Andersen Aars en del stemmer. 

Til revisorer gjenvalgtes kaptein Thv. Holtan og istedetfor konsul 
J. Andersen Aars, der havde frabedt sig gjenvalg, valgtes advokat A, 
Nansen. 

Inden bestyrelsen gjenvalgtes oberst W. Haffner til formand og 
^ofessor Mohn til viceformand. 



xn 



Den 28de oktober 1896 afholdtes sammensat møde af bestyrelse 
og raad, i hvilke i henhold til lovenes § 7 indstilling over det forløb™ 
aars regnskab blev decideret. 

Af regnskabet hidsættes følgende : 

Ekstrakt 

af 

Selskabets kasseregnskab for 1890—96. 



I 

2 

3 

4 

5 
6 



Indtægt. 

Saldo fra forrige aarsregnskab ........ kr. 1046.62 

Indbetalt resterende kontingent » 46.00 

Salg af aarbogen 9 80.00 

Kontingent for et livsvarigt medlem » 40.00 

— » 373 aarlig betalende medl. å 4 kr. » 1492.00 

— » 174 » — — å 2 » » 348.00 
Renter for 1895 > 40.95 



Summa kr. 3093.57 

Udgift. 

1 . Administrationsudgifter : 

a) Avertissementer kr. 155.53 

b) Postporto, skrivemateriale og tr>'kningsomkostninger » 85.68 

c) Udlæg til bud og ombringelse af aarbogen ... > 85.05 

d) Inventar, telegrammer, kranse ....... » 162.35 

e) Til sekretær og kasserer > 200.00 

2. Bøger og bogbinderløn , . » 44.30 

3. Foredrag og lysbiUeder > 297.00 

4. Lokale > 64.00 

5. Aarbogen med karter og clichécr » 1022.40 



kr. 2[i6.u 



6. Balance, indestaaende i kreditkassen > gjj.26 

Summa kr. 3093.57 



xm 



Det Dorske geogmflske selskabs ftinktioosBrer i 895— 96. 



Beøtyrelflies 



^erst IV. Haffner, formand, 
Vofessor dr. H. Mokn, vicefor- 
mand, 
Professor dr, K Nielsen, 



Dr. H. Reusch. 
Professor dr. G, Storm, 
Generalkonsul Chr, Christophersen, 
Grosserer Th» Fearnley, 



Raa<l: 



^jdf Andvord^ Ikonsul, 

Ixel Arstaly cand, theol, 

I R- Astrup, statsraad, 

L Blytt, professor. 

V. C. Brøgger, dr. professor, 

\ L, Bull, kaptein. 

i. R. Bull, sekretær. 

Itv. Dannevig, kommandørkaptein. 

L C. Drolsum, univ,'bibliothekar. 

wttA. Gade, konsul, 

\ Geeltnuyden, ingeniør. 

/. Geelmuyden, professor. 



Axel Heiberg, konsul, 
N. Ihlen, admiral, 

E, T, Kjerschow, assessor, 
H, H, Krag, veidirektør. 
P, Nissen, oberstløitnant* 

F, Næser, generalløitnant, 
C, Pihl, jernbanedirektør, 
O, Ryghy dr. professor, 
L, Schmelck, kemiker. 

C. H, Schweigaard, advokat, 

A. Steen, cand. real. 

y, H. L. Vogt, professor. 



Seki*eteBi* ogr kmsøerers 

K, O, Bjørlykke, cand, recd. 

RevitiioiTex*: 



y. Andersen Aars, konsul. Thv. Holtan, kaptein. 



Fortegnelse 



over 



Det norske geografiske selskabs medleminer i 1895 — ^96. 



Æresmedlem : 
Dr. Fridtjof Nansen 



A. Livsvarige medlemmer. 



Baschin, Otto, dr., Berlin. 

Christophersen, Chr., generalkonsul. 

Danne vig, Th., kommandørkaptein. 

Grøndahl, C, bogtrykker. 

Haffner, W., oberst. 

Hals, K., hof pianofabrikant. 

Heiberg, Axel, konsul. 

Holst, M. T., o.r.sagfører. 

Mohn, H., professor. 

Nielsen, Y., professor. 



Reusch, H., dr., bestyrer af den ged 

undersøgelse. 
Stang, E., lagmand. 
Storm, G., professor. 
Wedel-Jarlsberg, Herman, fhv. pre- 

mierløitn., godseier (Hogstad pr. 

Kristiania). 



14 



B. Medlemmer, der betaler 

Aamot, P., grosserer. 
Aamot, W. Coucheron, marin eløitn. 
Abildgaard, kap tein. 
Alexander, Anton, cand. real. 
Alme, Helge, cand. real. 
Andersen Aars, J., konsul. 
Andersen, C. W., assessor. 
Anderssen, Otto, skolebestyrer. 
Andrén, J. E., grosserer. 



aarlig kontingent å 4 kr. 

Andresen, N., grosserer. 
Andresen, Nic. C, cand. jur. 
And vor d, Bich., stadshaaptmand. 
Andvord, Rolf, konsul. 
Arbo, fru E. 
Arentz, F., læge. 
Arntzen, A., bankchef. 
Årstal, Axel, cand. theol. 
Arup, frøken Marie. 



XV 



iflchehoug, T., cand. jur. 

istrnp, H., stadshauptmand. 

istnip, Heiming, arkitekt. 

iStrnp, H. B.., statsraad. 

iMTsnid, Martin, grosserer. 

(•de, L.; sekretær. 

lalchen, Lauritz, generalkonsul. 

felchen, Fru institutbestyrer. 

iassée, Th., havnefoged. 

leer, J. H«, kgl. fuldmægtig. 

iendixen, Alfred, advokat. 

hntzon, F., apotbeker. 

ferentzen, frk. So£e. 

krg, Olaf, skolebestyrer. 

krgj Kristofer, værkseier. 

iei^gslien, K., kunstmaler. 

iemer, statsraad. 

fertheau, frk. Therese. 

iirch, Carl, skolebestyrer. 

Krch-Beichenwald, P., borgermester. 

ijercke, Alf, kjøbmand. 

ijerknes, professorinde. 

l|jnrstedt, A., ritmester. 

Jjurstedt, frk. 

^ørlykke. K. O., cand. real. 

ijøro, statsadvokat. 

tjømson, B., sceneinstruktør. 

Ijørnson, P., expeditionssekretær. 

Bom, C. P., grosserer. 

Sytt, A., professor. 

kmmen, Ant., grosserer. 

forrebæk, Joh. Henr., cr.sagfører. 

JoBchen, frøken. 

bt)ch, oberstinde. 

^Tiun, frk. Ingerta. 

^ryo, K., telefondirektør. 



Brøgger, W. C, dr., professor. 
Brøgger, frk. T. 
Buch, H., cand. philos. 
Bugge, telegrafinspektør. 
Bull, Edvard, dr. med. 
Bull, J. L., kaptein. 
Bull, N. R., sekretær. 
Bull, S., kaptein. 
Bull, Th. A., farmaceut. 
Burchardt, kaptein. 
Burchardt. J. M., kgl. fuldm. 
Butenschøn, N. A. Andresen, general- 
konsul. 
Buvig, H. L., fiskeriinspektør. 
Biilow-Hansen, læge. 
Bødtker, C. J. F., kaptein. 
Bøgh, Vollert H., læge. 
Cappelen, frk. Augusta. 
Cappelen, frk. Aagot. 
Christiansen, Georg. 
Christophersen, And., agent. 
Collett, A., ekspeditionssekretær. 
CoUett, R., professor. 
Conradi, frk. Louise. 
Dahl, frk. N. 
Dahl, frk. AUa. 
Dahl, Ove, cand. mag. 
Dahll, Jørgen, ingeniør. 
Damm, Carl, amanuensis. 
Delgobe, Ch., ingeniør. 
DethloiF, Henr., handelsf uld mægtig. 
Dick, C. J. A. 
Dietrichson, L., professor. 
Dop, Fr., advokat. 
Drolsum, A. C, univ.-bibliothekar. 
Duborgh, fru Caroline. 



XVI 



Dybwad, Bertram, boghandler. 
Dybwad, Jakob, boghandler. 
Ebbell, M., kgl. fuldmægtig. 
Ebbesen, J. K. B., kaptein. 
Eckhoff, kaptein. 
Egeberg, K. A , stabsfanejunker. 
Egeberg, Th., livmedikus. 
Eger, frk. Nora. 
Ellingsen, Th., grosserer. 
Eriksen, E. A., kaptein. 
Falck, Rudolf, o.r.sagfører. 
Falsen, O., cand. philos. 
Faye, L., dr., overlæge. 
Feamley, Ths., grosserer. 
Feamley, Thomas, direktør. 
Fischer, A., sorenskriver. 
Fischer, C. E., cand. mag. 
Fleischer, toldinspektør. 
Fredericksen, F., direktør. 
Fridtz, R., amanuensis. 
Friele, D. H., kgl. fuldmægtig. 
Frølich, Th., første hofmarskalk. 
Furu, O. A., amtmand. 
Gade, Gerh., konsul. 
Gedde, J. Kleist, fabrikeier. 
Geelmuyden, B , ingeniør. 
Geelmuyden, H., professor. 
Getz, direktør. 
Gløersen, F., bureauchef. 
Gjertsen, Fr., skolebestyrer. 
Gotaas, O., skibsmægler. 
Grimsgaard, Kr., boghandler. 
Grønberg, C, agent. 
Grønn, J. M., overlæge. 
Grønneberg, J. F., kunsthandler. 
Grønvold, A., ekspeditionssekretær. 



Guidotti, frk. 

'Haagensen, Bemh., urmager. 
Haanshus, J.. apotheker. 
HafiEiier-Jenssen, frk. H. 
Haffner, Wilhelm, boghandler. 
Hald, J. K., direktør. 
Hall, Chr., stiftsprovst. 
Halvorsen, O. A., grosserer. 
Hammer, K. V., journalist. 
Hammond, Th., børskommissær. 
Hansen, Andr., sogneprest. 
Hansen, Andr. M., dr. phil. 
Hansen, G. M., advokat. 
Hansen, frk. Elisabeth. 
Hansen, Eyvind, cand. jur. 
Hansen, H., institutbestyrer. 
Hansen, H. V., bankkasserer. 
Hansen, K., generalmajor. 
Hansen, S., skibsreder. 
Hansen, Th., direktør. 
Hartmann, frk. Antonie. 
Hartmann, cand. real. 
Heam, miss Ethel. 
Heftye, Th., kaptein. 
Helliesen, H., toldskriver. 
Henrichsen, S., overlærer. 
Hesselberg, Iver, cand. real. 
Hesselberg, K., cand. jur. 
Heyerdahl, A., grosserer. 
Heyerdahl, frk. J. 
Heyerdahl, N. A., grosserer. 
Heyerdahl, P. M., ingeniør. 
Hildrum, E. 

Hjorthøy, H., o.r.sagfører. 
Hoel, Klaus, cand. jur. 
Holm, frk. 



xvn 



Holmboe, O., overkontrollør. 
Holst, Elling, dr., overlærer. 
Holst, L., redaktør. 
Holt, kaptein. 
Holtan, Thv., kaptein. 
Holter, Einar. 
Holter, fru direktør Wilh. 
Homan, H., advokat. 
Hopstock, J., læge. 
Horn, H. T., kjøbmand. 
Housken, O. Smith, tandlæge. 
Hvistendahl, W., grosserer. 
Hvoslef, frk. Helga. 
Hvoslef, H. H., dr , apotheker. 
Ihlen, N., admiral. 
Irgens, J. A., overlæge. 
Irgens, Kr., cand. real. 
Isachsen, G. A., cand. philos., bog- 
holder. 
Jacobsen, Harald, cand. jiir. 
Jensen, L. O., skolebestyrer. 
Johannessen, A. T., dr., proff^ssor. 
Johannsen, J., generalkonsul. 
Jørgensen, A., kjøbmand. 
Jørstad, frk. M. 
Jørstad, C, ritmester. 
Kaalaas, B., cand. real. 
Kamstnip, fru Helga. 
Keyser, C, skolebestyrer. 
Kielland, fru W. 
Kierulf, R., generalløitnant. 
Kildal, B., statsraad. 
Kjelsen, Th., o. r. sagfører. 
Kiær, A. N, direktør. 
Kiær, A. Th., cand. jur. 
Kjerschow E. T., assessor. 



Klem, P. N., ci\dlingeniør. 
Klingenberg, T. O., oberstløitnant. 
KUingenberg, H. O., advokat. 
Klouman, Gerh. 
Klæboe, H. B., prest. 
Knudsen, Ditlef, ingeniør. 
Koren, bureauchef. 
Krafft, Carl, cand. philos. 
Krag, H. H., veidirektør. 
Kristiansen, Oskar, cand. mag. 
Krog, F. A., advokat. 
Krogh, Carl, grosserer. 
Krohn, W., oberstløitnant. 
Lambrechts, M., høiesteretsjustitiarius. 

9 

Lambrechts, Th., boghandler. 
Langberg, frøken. 
Lerche, frk. Marie. 
Lie, frk. Laura. 
Lind, Andr., grosserer. 
Lochmann, cand. jur. 
Lous, H. K., advokat. 
Lumholtz, L., advokat. 
Lund, fru kaptein M. 
Lunde, kaptein. 
Lundh, kommandør. 
Lyche, C, læge. 
Lyche, Henr., cand. theol. 
Løken, Johan, grosserer. 
Maartmann, frk. Nina. 
Malthe, A., læge. 
Mathiesen, institutbestyrer. 
Maurer, A., ritmester. 
Melhus, frk. Effi. 
Moestue, Ludvig, grosserer. 
Moestiie, Thv., grosserer. 
Mohn, Henrik E., ingeniør. 



xvin 



Morell, Andr., godseier. 
Motzfeldt, Axel, kap tein. 
Motzfeldt, Ernst, statsraad. 
Muller, S., marinekaptein. 
Møller, frk. Sofie, lærerinde. 
Møller, frk. Lovise. 
Nansen, A., advokat. 
Nergaard, K., handelsfuldmægtig. 
Nickeisen, N., prest. 
Nickeisen, N., marineløitnant. 
Nielsen, N. J., cand. real. 
Nilsen, Ingar, advokat. 
Nissen, E., ingeniør. 
Nissen, P., oberstløitnant. 
Nissen, frk. Stine. 
Normann, J. F., kaptein. 
Nygaard, W., boghandler. 
Nyquist, J., premierløitnant. 
Nysom, H., havnedirektør. 
Nærup, A., overlærer. 
Næser, F., generalløitnant. 
Nørregaard, oberst. 
Ollendorff, frk Mimi. 
Olsen, Harald, arkitekt. 
Olsen, M., snedkermester. 
Ording, J , premierløitnant. 
Overwien, Teod. 
Pannewitz, K., enkefru. 
Parmann, G. K. Johs., boghandler. 
Pauss, B., skolebestyrer. 
Pedersen, N., ekspeditør. 
Petersen, A. C, grosserer. 
Pettersen, Hj., amanuensis. 
Pihl, C, jernbanedirektør. 
Pihl, Carl J., agent. 
Prebensen, cand. mag. 



Presterud, O., lærer. 

Qvisling, N. A., læge. 

Reinhardt, frk. A. 

Rieck, O., kom. -kaptein. 

Riis, frk. Fanny. 

Ring, D. W., kaptein. 

Ring, L., korpslæge. 

Ringi, M., skolebestyrer. 

Ringnes, E., fabrikeier. 

Rink, fru Signe. 

Rode, William, arkivar. 

Roll, enkefru. 

Rosenberg, Axel, agent. 

Ru stad, F., kammerherre. 

Rygh, O., dr., professor. 

Rye, premierløitnant. 

Rømer, H., pastor. 

Røyem, C, feierinspektør. 

Sagen, K., stabsfanejunker. 

Sandberg, E., cand. theol. 

Sars, G. O., dr., professor. 

Saxlund, E , advokat. 

Schaanning, P., overingeniør. 

Schartum Schwensen, grubedirektør. 

Scheel, J. H., ingeniør. 

Scheen, J., forstmester. 

Schetelig, H. F., skibsreder. 

Schibsted, A., redaktør. 

Schilling, F., bygmester. 

Schiøtt, P. O., professor. 

Schiøtz, O. E., professor. 

Schjøth, Hans, overlærer. 

Schjøth, frk. Thora. 

Schlytter, Carsten, kammerherre. 

Schmelck, L., stadskemiker. 

Schou, frøken. 



XIX 



choa, frk. ED. 

chram, Jacob, grosserer. 

chweigaaxd, C. H., advokat. 

chweigaard, Fr., grosserer. 

chønberg, frk. Wilhelmine. 

lenstad, Olav, skolebestyrer. 

Snding-Larsen, Alfr., brigadeauditør. 

imding-Liarsen, F., premierløitnant. 

issener, Einar, dr. phil., apotheker. 

Skamarken, Gustav, student. 

ikattam, O. J., cand. mag. 

>køyen, O., tandlæge. 

Smith, Einar, arkitekt 

Smith, frk. Thora E., lærerinde. 

Solem, Johs., kaptein. 

Bteen, A., cand. real. 

Steen, Chr., grosserer. 

Steen, Joh., grosserer. 

Steen, Rich., grosserer. 

Steenstrup, frk. H. 

Steffensen, P. M., grosserer. 

Stønner, E., ingeniør. 

Stønner, J. L., apotheker. 

SuDdt, Michael, cand. mag. 

Swensen, D., fabrikeier. 

Szadnski, fru Hulda. 

Sørenssen, frk. V. 

Sørensen, fru. 

Tangevald, L. A., grosserer. 

Taranger, A., univ.-stipendiat 

Trap-Meyer, arkitekt. 

Thesen, J., læge. 

Thesen, O., kontorfuldm. 

Thome, statsraad. 

Thue, Kr., dr. med. 



Thune-Larsen, A., grosserer. 

Tobiesen, Henr., bureauchef. 

Todsen, Jacob A. 

Torp, Alf,- professor. 

Torkildsen, T. Kielland. 

Treschow, F. W., f. hofjægermester. 

Tviberg, P., bankrevisor. 

Tølche, Albert E., korrespondent. 

Tøtterman, Alb., generalkoosul. 

Uchermann, V., professor. 

Unger, C, advokat. 

Vartdal, N., skolebestyrer. 

Vedeler, B. C, dr. med. 

Vibe, J., cand. jur. 

Vogt, J. L. H., professor. 

Vogt, N., redaktør. 

Vold, J. Mourly, professor. 

Webjørnsen, Christian, kjøbmand, 

Ween, M. A., stabsfanejunker. 

Welhaven, H., arkitekt. 

Wennevold, O., fuldmægtig. 

Wessel-Berg, H. A., telegrafbestyrer. 

Western, Andreas. 

Wetlesen, frk. Marie. 

Wexelsen, cand. mag. 

Wille, A., læge. 

Willms, A., sekretær. 

Willumsen, kjøbmand. 

Winge, G., doktor. 

W^ith, Carl, generalløitnant. 

With, Johannes N., grosserer. 

Wright, Just, konsul. 

Ødegaard, K. V., kaptein. 



373 



xxn 



Pettersen, fin Hildur. 

Pettersen, fi-k. R. 

Pihl, fi-u Ellie. 

Prebensen, fim. 

Reusch, tru dr. 

Reusch, fi-k. Kristine. 

Rieck, fin kom. -kaptein. 

Rieck, fi*øken. 

Ringnes, fin Kaja. 

Rustad, fin Marie. 

Rømer, fin Pastor. 

Saxlund, fin A. 

Schiøtz, fin professor. 

Schjøth, fin Inga. 

Schlytter, fiii. 

Schweigaard, fi^øken. 

Schwensen, Alfi:., stud. philol. 

Sissener, firu Ida. 

Skøyen, fi*k. Mina. 

Smith, fi-k. Walborg. 

Steen, fi-u Elisabeth. 

Steen, fi'u Chr. 

Steen, fin grosserer Joh. 

Steen, fi-u grosseser Rich. 

Størmer, Carl, stud. real. 



Swensen, fin Thrine. 

Swensen, fi*k. Thrine. 

Swensen, G., cand. jur. 

Sørensen, K. 

TheUefsen, fi*k. Karen, lærerinde. 

Thesen, fin. 

Thome, fin statsraad. 

Tølche, fin Elisabeth. 

Unger, fi"u advokat. 

Vogt, fin professor. 

Vogt, fin Helene. 

Webjømsen, fru Alwina. 

Ween, Einar. 

Welhaven, Arne. 

Welhaven, fru Margrethe. 

Welhaven, firk. Ragnhild. 

Wilms, frk. A. 

Wilms, frk. K. 

Wilms, frk. Ragna. 

Winge, fi'k. Sophie. 

With, frk. Aagot. 

Wright, fin konsul. 

Odegaard, fru Inga. 



182 



D. Udenbys Medlemmer. 



Aalholm, J., Arendal. 
Aas, E., skolebestyrer, Sandnæd. 
Berg, Haakon, statsadvokat. Elverum. 
Berg, Otto, adjunkt, Kristiansund. 
Bibliothéque nationale, Paris. 
Dietrichson, O., kaptein, Trondhjem. 
Falch, grosserer, Laurvik. 



Fougner, O. A., ingeniørmajor. Os- 
karsborg. 

Grundtvig, Otto, apotheker, Lilleh. 

Harbitz, Georg, premierløitnant, Fred- 
rikstad. 

Hartman, Jac, cand. tbeol., T.hjem. 

Holmboe, Conrad, konsul, Tromsø. 



xxin 



jorn, rektor, Hamar, 
ioldenip, C, cand. real., Bergen, 
jagerø kommunale bibliothek. 
iminers, Aage, ingeniør, Drammen. 
Andmark, Th., docent, Aas. 
ADge, Olaf, geograf, Haslev real- 
skole, Danmark. 

Arsen, C. A., skibskapt., SandeQord. 
levanger seminar, 
jondgreeo, !EV., Throndhjem 
ionds universitetsbibliothek, Sverige. 



Neuberth, I. Fr. W., skolebestyrer, 
Holmestrand. 

Nielsen, C, foged, Tønset. 

Eømcke, H. plantagebest.. Dram- 
men. 

Sem, E., Fredrikshalds bibliothek. 

Strøm, Boye, stiftamtmand, Tromsø. 

Throndhjems Kathedralskole. 

Throndhjems tekniske læreanstalt. 



29 



-^ 



4^ 



XXR^ 



Det norske geografiske selskab er indtraadt i bytteforbindelse 
med følgende institutioner og selskaber: 

Bergen. Bergens Museum. 
Berlin. Gesellschaft fur Erdkunde. 
Berkeley. University of California. 
Bordeaux. Société de Géographie commerciale. 
Bremen, Geographische Gesellschaft. 
Dresden. Verein fiir Erdkunde. 
Edinburgh. Royal Scottish Geographical Society. 
Creifswald. Geographische Gesellschaft, 
Halifax. Nova Scotian Institute of Naturel Science. 
Hamburg. Geographische Gesellschaft. 
Havre. Société de Géographie commerciale. 
Helsingfors. Sållskapet for Finlands geografi. 

Geografiska foreningen i Finland. 
Kiel. Naturwissenschaftl. Verein f Schleswig-Holstein. 
Kjøbenhavn. Det kgl. danske geografiske selskab. 
Lima. Sociedad Geografica de Lima. 
Liverpool. Liverpool Geographical Society. 
London. Royal Geographical Society. 
Marseille. Société de Géographie. 
Melbourne. Royal Geographical Society of Australasia. 
Neapel. Societa Africana D'Italia. 
Neuchatel. Société Neuchåteloise de Géographie. 
Newcastle. Tyneside Geographical Society. 
New- York. The American Geographical Society. 
Paris. Société de Géographie. 

Société de Géographie commerciale de Paris. 

Libraire Hachette & C*®- 
Philadelphia. The Geographical Club. 
Rom. Societa geographica Italiana. 



XXV 



San Francisco, The Geographical Society of the Pacific. 
Si. Petersburg, Société Imperiale Russe de Géographie. 
StockkoLtn, Svenska Sellskapet for Antropologi och Geografi. 

Geologiska foreningen. 
Svenska turistforeningen. 
Trandkjem. Det kgl. norske videnskabers selskab. 
Upsala^ Det geologiske institut. 
Universitetsbibliotheket. 
Washington, Smithsonian Institution. 
Wien. K. k. geographische Gesellschaft in Wien. 
Verein der Geographen an der Universitet. 
K. u. k. naturhistorisches Hof-Museum. 
Winnipeg. The Historical and Scientific Society of Manitoba. 



Desuden sendes aarbogen til følgende institutioner og tidsskrifter: 

Bergen, Naturen. 
Braunschweig. Globus. 
Gotha Petermann's Mitteilungen. 
Geographisches Jahrbuch. 
Kristiania. Kristiania arbeiderakademi, 

Den høiere landbrugsskole i Aas. 
Stuttgart, Das Ausland. 
Wien, Deutsche Rundschau. 

Geographische Jahrbiicher. 



Selskabets bibliothek har modtaget fødende bøger som ga 
tteme : 

?. BuU. The Cruise of the Antarctic. 
Baschin. Bibliotheca Geograpliica. Herausgeben von der ( 

schaft flir Erdkunde zu Berlin. Bind I. Jahigang 1S91 o^ 
Schweizerische Landesvermessung 1832-64 (Geschichte derD 

karte). Herau^egeben von Eidg. topc^;raphischen B 

Bern. 
•ent von Haardt. Siid polar- Karte, Maszstab i : 10,000,000. 
I Ryder. Isforholdene i Nordhavet 1877 — 1892. Med 16 lou 
Karl Grisshtger. Untersuchungen iiber die Tiefen- und T 

ratur-Verhåltnisse des Weissensees in Karnten. Abdruc 

Dr. A. Petermanns Metteilungen 1892, heft. 7. 
éne Payart. La Découverte du Pole Nord. 
landeskundliche Litteratur der Provinzen Ost- und Westpreuss 
ihjems turistforenings aarsskrift for 1896. 



Dr. med. John G. Sandberg: 

B.AuB^5ri-i03SriE 



Poredrag den 26de oktober 1895. 




en reise, som vi skal foretage tilsammen iaften, vil føre os 
igjennem en af jordens mest interessante regioner. Her er bibelhisto- 
riens ældste skueplads, bibelarchæologiens rigeste gruber, og svundne 
civilisationers grave. Her florerer ogsaa den dag idag slavehandelen, og 
intet gjøres til at standse den. Vistnok blev slaveriet ophævet ved lov 
for flere aar siden, og existerer altsaa ikke længere i navn, men kun i 
virkelighed. Slaver kjøbes og sælges i Bassorah og Bagdad nu som for 
aarhundreder siden. De bringes fra den afrikanske kyst i gammeldagse 
arabiske seilfartøier med høit agterdæk og speil, to master og store 
latin-seil, som paa det Røde hav kaldes »Dhow« og i den persiske bugt 
»Baghala«, og lander enten i Djeddah, hvor de kjøbes af Mekka-pilgri- 
meme, eller de føres om Arabiens sydkyst op den persiske bugt og 
landes i Bushir (Persien), Bahrein eller Bassorah. Disse slaveskibe hører 
som oftest hjemme i Obok og fører fransk flag, hvilket udentvivl i høi 
grad beskytter dem. Desuden, om de indhentes af et orlogsskib, vil 
altid de ombordværende slaver paastaa, at de er fartøiets mandskab 
og de kvindelige slaver mandskabets hustruer. Faktum er, at slaver 
mishandles sjelden eller aldrig i Persien eller Arabien. Cirkassiske slav- 
inder for haremerne bringes overland gjennem Armenien. 

Vi kan nu tænke os, at vi er komne op den persiske bugt i et 
saadant slaveskib og har seilet opad Schat-el-Arab omtrent 120 km., 
saa kommer vi til Bassorah, Asiens Venedig; thi ligesom Venedigs 
gader bestaar af kanaler, der befares af lange, småle baade, »gondoler«, 
saa bestaar ogsaa Bassorahs gader af kanaler, der ligeledes befares af 



lange småle baade af næsten samme udseende, men som her kaU 
'bellam*. Bassorah med 60,000 indbyggere er en livlig søhandelssl^ 
og man finder her til alle tider flere store dampskibe fra 2,000] 
4,000 tons drægtighed. I juni og oktober skal det være 4 favne v^ 
paa barret ved springtid, resten af aaret fra 3V4 til 3^/j; ved Iav-\-an 



Parti fra Bassorah. 

er det kun 10 fod, og, naar schamålen, en stærk NV-vind, blæsa 
neppe 8 fod. De større dampskibe maa derfor indtage en betydelii 
del af lasten udenfor barret. Allerede i det 1 2te aarhundrede amset 
lede arabiske søfolk Indien og besøgte Canton i Kina, med hviltes 
stad de drev betydelig handel. Fra Bassorah udføres uld, huder, faare- 
tarme, hvede, dadler, galæbler og andre farvestoffe, gummi o. s, v.; 
de vigtigste indførselsartikler er bomuldstøier, sukker, kaffe, europæiske 
lu xu s-artikler, berusende drikkevarer m, m. ; disse sidste {cognac, whis- 
key, vine og øl) fortæres mestendels af de kristne og af tyiiaske 
embedsmænd — i smug. 

Schat-el-Arab, der er dannet ved sammenløbet af Euphrat og 
Tigris, modtager nedenfor tilløb af to andre floder, der kommer østenfia, 
Kherkak og Karun. Den sidste, der er seilbar for mindre dampskibe 
langt opover, forener sig med Schat-el-Arab ved Muhamrah, omtroit 
halvveis mellem Bassorah og den persiske bugt, og danner her gra* 
sen imellem Persien c^ tyrkisk Arabien. Disse er af mange betniBtet 



b de i første Mosebog omtalte fire paradisiske floder; og den hele 
4^ er ogsaa et veritabelt paradis : Flodbredderne er bevoxede med 
Hige palme- og orange-skove, og rosens og orangeblomsternes duft 
)fle luften med sin vellugt, mens tusinder af nattergalers sang forener 
I med vindens sagte hvisken imellem trærnes grene i en liflig concert. 
Ved Kurnah, Mesopotamiens sydspidse og »Edens have« 's cen- 
alpunkt, fremvises »Kundskabens træ« til de lettroende, og noget 
ttere oppe, paa Tigris's vestre bred, staar Ezras gravminde, hvortil 
Hier gjør valfart i tusindtal. 

Nu begynder snart den egentlige ørken, som dog ikke er saa 
de, thi overalt ser man beduinernes store, sorte gjedchaars telte og 
tore hjorder af faar, kameler og heste; hist og her ogsaa en indheg- 
ing bygget af soltørrede mursten, hvor beduinerne driver sine hjor- 
ler, naar de venter overfald af fiender. De større beduiner-stammer 
le Abu-Muhamed og Beni-Lam (elamiter) paa den ostre bred og Monte- 
ik, 2^beid og Ma'adan paa den vestre. Disse sidste bor i faste boliger 
)ygget af siv med hvælvet tag, og da jordbunden er sumpig, opholder 
le sig i 2den etage af sine huse. De ernærer sig ved kvægavl; de er 
egentlig buftalohyrder, og foragtes af de omflakkende beduinerstammer. 
ftøiere op langs Tigris paa begge dens bredder er Schamar-araberne, 
et mægtigt folk, og over ved Euphrat 'Anizah og Wahåbi, foruden 
mange andre mindre stammer. Disse stammer er delte imellem de to 
muhammedanske sekter, schiah og sunni; disse finde vi fornemmelig i 
den nordlige del af Mesopotamien, hine i den sydlige. 

I fortiden var Mesopotamien gjennemskaaret af kanaler paa kryds 
og tværs, jorden var opdyrket og frugtbar — ja i hvede skal den 
endog, ifølge Herodotus, have givet fra 200- til 300- fold høstning; men 
kanalerne er nu opfyldte med sand, og hvor før var pragtfulde hvede- 
agre er nu de halvvilde beduiners tumleplads. En af de største af 
disse kanaler, Seklavia kaldet, som kommer fra Euphrates og forener 
sig med Tigris et par km. nedenfor Bagdad, er endnu temmelig vel 
bevaret, og dens bred er bevoxet med vidjer. 

En dags reise opover med dampskib fra Kurnah ligger byen 
Amarah paa Tigris's østre bred. Her bor en særegen stamme kaldet 
*Subbå«, som er i religion halv stjernetilbedere, halv kristne. De anser 
<log Johannes den Døber for større end Kristus, fordi han døbte ham, 



4 



Og de lader sig gjendøbe ugentlig. Deres hellige bøger, af hvilke ck 
skal være fem, og som bevares i manuskript i Subbå-sproget, bevogte 
med omhu, saa at fremmede ikke skal faa fat i dem og lære dere 
hemmeligheder. Subbå-sproget hører til den semitiske sprogfamilk 
Disse folk ernærer sig som guld- og sølv-smede og baadbyggere. 

Nogle timer nedenfor Bagdad er den store ruin Ctesiphon, af h\i 
ken den ene fløi er faldende, tversover paa den vestre flodbred ligge 
staden Selencia, Babylons rival, begraven. Ctesiphons hvælvede tag c 



i 



'i. 







Ctesiphon. 

105 fod høit, medens festsalen, som i sin tid skal have været oplyst mec 
I OCX) sølvlamper, der hang fra taget, er 84 fod bred og 163 fod dyb. 
Da høire fløi stod, var det 310 fod fra venstre til høire fløis ender; 
muren er 19 fod tyk. Denne kolossale ruin daterer sig fra den tid- 
lige kristne periode. Her ligger ogsaa Salomon Pak, Mohameds bar- 
berer, begravet, og til hans gravminde gjøres valfart. 

Nu forlader man snart ørkenen, og flodens bredder begynder at 
blive bedækkede med pragtfulde haver og villaer, og idet floden plud- 
selig gjør en skarp krumning, kommer kaliphernes berømte hovedstad 
isigte; og skulde vort første syn af Medinat-us-Salam, »Fredens stad«, 
eller »Ørkenens dronning«, som den ogsaa kaldes, træffe til at være 
en sommeraften, naar de høie minaretter og graciøse kupler, der stige 



p af en palmeskov, bades i den nedgaaende sols straaler, saa er det 
rie virkelig en malers drøm. Men naar man senere komnaer ind i 
fen forvandles det ligesaa pludselig tQ en sundhedspleiers mareridt. 
Afstanden mellem Bassorah og Bagdad er 500 km. i ret linie, 
saa krummer floden sig i endeløse slangebugtninger, at afstanden 
rages til 890 km. Reisen medtager almindelig fire dage med flod- 



Ak ker guf. 

dampbaad. Om høsten er der kun 3 fod vand paa de grundeste 
steder, om vaaren derimod 6 å 7 fod. Ved Bagdad stiger floden ofte 
pludselig 25 fod i mai, naar sneen smelter i Armenien; den overflyder 
da sine bredder og omdanner ørkenen til et stort hav med ren hori- 
wnt i alle retninger, kun hist og her en liden 0, hvor ruiner ligge 
travede. I 1831 var der en saadan oversvømmelse og 7000 huse 
styrtede om i en nat i Bagdad og begravede indvaanerne. Denne 
efterfulgtes af et udbrud af pest, som krævede over I00,000 ofiere, to 
Irediedelc af Bagdads befolkning. I 1849 var der lignende oversvøm- 
melse og atter i 1894, begge fulgte af epidemier af ondartet feber. 



t 



J 



* 



i 



\' 



Tigris-floden flyder tvers igjennem staden og deler den i to uUgc 
dele, hvoraf 591 akre paa den østre og 146 akre paa den vestre bred. 
En bro af baade forener begge sider. Foruden flere større og niindrc 
dampbaade, befares floden af en mængde »sefinaerc, tomastede seit 
fartøier af fra 20 til 100 tons. De mindre baade, der er bygget 3d 
kurvmagerarbeide og bedækket med jordbeg, er runde som en vadske- 
balg eller en kop, og har stor bærekraft. 

»Kuffah« er benævnelsen paa disse baade, som var i brug alle- 
rede paa Herodotus's tid. Til at bringe varer, uld og marmor, samt 
og til passagerbefordring, især om vaaren, naar floden er stor og strøm- 
men stærk, fra Djarbekr og Mosul (Niniveh) til Bagdad, benyttes store 




En „Kuffah" ved flodbredden. 




tømmerflaader, kaldet »kalakc, som flyder paa fra 10,000 til 15,000 
opblæste faar- eller gjedeskind-sække. Billeder af saadanne er blevne 
fundet paa stentavler, udgravne i Niniveh. 

Bagdads befolkning tæller noget over 200,000, hvoraf 5000 er 
kristne, 50,000 jøder, og resten mohammedanere. Man træffer folk 
af alle farver fra bleg hvid hud, lyse gult eller rødt haar og blaa 
øine, til negersorthed. Gaderne ere trange, krumme og ubeskrivelig 



mudsige, husene derimod store og rummelige. Man kommer ind 
[jennem en overmaade liden, snever port konstrueret af massive 
Aokke, planker og jemplader, og forsynet med et dusin laase og 
»ke, ind i et stort gaardsrum, eller maaske rettere sagt en mindre 
lave, rundt hvilken huset, med indadvendende brede verandaer, er 
>ygg^^- Her bor den mandlige del af husets beboere, og her mod- 
iager manden sine besøg. Fra denne afdeling af huset fører en anden 
snever port ind i den kvindelige afdeling, »haremet«, den for fremmede 
krbudne del, det være i mohammedanske, jødiske eller kristne huse. 
[f^en utilsløret kvinde lader sig se paa gaden, og hele legemet maa 
w^re saa indhyllet, at man paa ingen maade kan gjette sig til dets 
form. Endog med det tætteste slør vil en europæisk dragt blive betragtet 
som uanstændig. Heden om sommeren er stor, op til 52 ® C. i skyggen, 
og jeg har seet det 46 ° paa mit hustag kl. 2 om morgenen. Om 
sommeren tilbringer man dagen i kjælderen (»sardab«) og natten paa 
taget Livet paa taget er behageligt. Fra mai til november findes 
ikfce en skyplet paa himmelen og luften er overmaade klar, saa at 
s^emerne er tilsyneladende større, nærmere og talrigere end noget 
andet sted i verden. I denne tid er luften ogsaa saa tør, at blækket 
tørrer paa pennen mellem blækhuset og papiret; man maa dyppe pen- 
nen for hvert ord og to gange for et langt ord. Retningen af vinden 
er oftest fra NW, og SW-vinden ansees som pestilentsbringende. Om 
vinteren falder 4 til 6 tommer regn, og temperaturen falder et par 
g^mge i januar, om natten, ned til frysepunktet. Byens mure 49200 
fod i længde er meget forfaldne, men forstærket ved hjælp af matter 
c^ jord tjener de dog til at holde vandet ude ved oversvømmelser. 
Portene ere vel bevaret. Over Bab-el-Talassun, som byggedes tidlig i 
det 13de aarhundrede, men blev gjenmuret ifølge skik og brug, efter 
at sultan Murad IV drog ud igjennem den ved sin afreise til Konstan- 
tinopel efter at have erobret staden fra perserne, ser man hugget i 
sten en siddende mand, hvis udstrakte hænder stikkes i munden af en 
drage paa hver side, et virkeligt kunstværk, men ikke mohammedansk, 
da det er en mohammedaner forbudt at lave et billede af noget levende 
væsen. Rimeligvis er det af tartarisk oprindelse, da Bagdad kort efter 
portens bygning blev erobret af Halaku og senere ved slutningen af 
det 14de aarhundrede, af Timur Lang. 



Bagdads maanedlige middeltemperatur for lo aar (i 
t " Celciiis. 



Januar . . 

Februar .... 14" 

Marts 18 " 

April 22 " 

Mai 28 ' 

Juni 32 " 



j"ii 

August . . 
September 
October . . 
November 
December 



36" 
34" 
32" 



AarLg middeltemperatur 24 * Celcius. 

Høieste temperatur observeret i skyggen 54 *, laveste -i- i ". 

Tigris-vandet er berømt for sin velsmag og ørkenens luft foi 
Mhed. Ved Bagdad er dog Tigrisvandet meget urent, og om ; 
leren har det en temperatur af 30" C. 

Haifiske, som hele aaret findes saa høit oppe som Kumah, koi 
september helt op til Bagdad og endog lige op til Samara, 120 
aiere op. Skjønt flodvandet drikkes saa langt nede som Mul; 
lerah, saa er det ikke saa lidet salthold^ endog ovenfor Kur 



ivor det er under indflydelse af ebbe og flod. Aligatorer findes ikke. 
*aa vilde dyr er ørkenen fattig. Løver, hvoraf der før var mange, 
>g som ofte blev skudt fra dampbaadene, er nu forsvundne ; af ga- 
«ller er der dog en del. 

Omtrent 30 km. fra Bagdad i nordvestlig retning findes en gammel 
ruin kjendt under navnet »Akkarguft, et uregelmæssigt taarn, henimod 
200 fod høit og bygget af soltøn-ede mursten 12 tommer i firkant og 
9 tomntier tykke. Imellem hver 7de, undertiden imellem hver 9de sten 
er et lag af matte. At »Akkarguf« er hjørnetaafnet af en gammel stad 
er vist, thi man ser levninger af begravne mure, der løbe i lige 
linie og ret vinkel med hverandre. Der er en tradition, at det skal 
være bygget af Nimrod. Er det ikke muligt, at vi her har Akkad af 
iste Mosebog X,io? 

Interessante og værdifulde udgravninger er blevne gjort i de sidste 
aar i Niffar, Calneh af iste Moseb., af dr, John H. Haynes, forhenvæ- 
rende amerikansk consul i Bagdad, for Pensylvania universitet. Templer 
og paladser fra Sargon den førstes tid (38CX) f Chr.) og en længere 
tunnel med hvælvet tag er blevne udgravet. Hr, arkitekt Meyer, en 
amerikaner, der ledsagede expeditionen og foretog nøiagtige. opmaal- 
ninger af disse ældgamle bygninger, døde i mit hus i Bagdad den 20de 
december 1894, og begravedes i den engelske kirkegaard den paaføl- 
gende dag. Hans virksomhed i expeditionens tjeneste har gjort hans 
navn udødeligt. Ligeledes foretages udgravninger Tellu af Mans. de 
Sarsec, forhenværende fransk consul i Bagdad, og i 1894 udgravedes 
Abu Habba af Pater ScheU, en dominikaner-munk, der som ægyptolog 
Og assyriolog staar i sultanens tjeneste. Ved hans virksomhed kom 
store historiske bibliotheker ud af jordens skjød, hvor de har ligget 
begravet aartusinder. De er nu i det imperiale museum i Constan- 
tinopel. 

Foruden beduinerne bevandres ørkenen fra det Røde hav til den 
persiske grændse og fra det Døde hav til Yemen af en ikke-arabisk 
stamme, »Salibeme« eller korsbærerne, som klædt i gazellens hud 
ernærer sig ved jagt samt ved at samle medicinske urter. De ansees 
som »Ørkenens gjæster« og blive aldrig røvet eller paa anden maade 
foruleiliget paa sine vandringer. Saa dygtige jægere er de, at araberne 
kalder dem »Gazelle-hyrder«, og siger om dem, at naar de ser 



10 



n flok gazeller, siger de : (denne vil vi skyde idag og hin næste u 
{jønt deres geværer ofte kun er gamle flintelaas, nied længst 
/undne flint og laas og kun en geværpibe c^ krudtpande, 
ntændes ved en lunte af visse vegetabilske fibre dyppet i saltpi 
»e er extemporedigtere og meget musikalske, men deres melodie 
Jce arabiske. 

De improviserer taler og sange, for hvilket de belønnes af arab 
øvdinger. De nyder hverken tobak, kaffe eller spirituosa. I di 
ational-digte synger de om fjelde saa høie, at ørnen ikke kan fl 
ver dem, om gazeller, som springer fra tinde til tinde og om j 
aadanne sange bringer dem taarer i øinene. 

Min mening er, at »Salibeme« er en levning af de gamle k 
irere. Et dunkelt sagn om en traktat med en sultan, som giver i 
lladelse uhindret at vandre i ørkenen, bestyrker denne mening. T 
iten skal være skrevet paa en gazelle-hud prydet med billedet a 
azellehoved <^ en dolk. Disse saliber vil udførligere beskrives 
[idet værk. 

Jeg sagde i begyndelsen af mit foredrag, at slaveri existerede i 
anger i navn, men kun i virkelighed; med religionsfrihed er det m 
et modsatte: den existerer kun i navn, men ikke i virkelighed. 
1 mohammedaner eller jøde bliver kristen, maa missionærerne se 
im bort og paalægge ham aldrig at vende tilbage. Skulde han ve 
Ibage, bliver han myrdet af sine egne slægtninge. 

Overalt ruiner ! hvor øiet vendes er der ruiner, over jordens O' 
ide og under, som minder om svundne tiders storhed. Men detl« 
ke alene i historisk henseende en af verdens interessanteste egne. 
■ ogsaa maaske jordklodens r^este, frugtbareste <^ af naturen mest 
anstigede land, og naar det engang, jeg haaber i den snare frem 
liver fratj^et Tyrkiet c^ kommer under kristen styrelse, despotisk 
helst despotisk, men en despotisme dikteret af kristen humani 
la skal vi igjen se Mesopotamiens kanaler restaurerede og jorden ■ 
jTket, i byerne og paa landet. 



#i+w*- 



c. E. BorchgreTink; 

Den sidste antarctiske reise og forelabig plan for 

en ny expedition. 

Foredrag den 30te oktober 1895. 




Mine damer og herrer! 

laa det først være mig tilladt at oplyse, under hvilke om- 
stændigheder mine videnskabelige iagttagelser blev gjort under den 
sidste antarctiske expedition. Det vil til en vis grad svække kritikken, 
som et daarligt resultat altid er udsat for. De fleste af mine venner 
holdt det for en dumhed, at jeg lod mig hverve ombord paa hval- 
fangeren »Antarctic«. Jeg syntes imidlertid, at jeg ikke havde noget 
andet valg. Enten maatte jeg lade mig paamønstre og overtage min 
køie og pligter blandt folkene, eller blive paa land og opgive mit fore- 
havende. 

Bekvemlighedeme ombord paa en af de moderne hvalfangere er 
i almindelighed daarlige. Ombord paa »Antarctic«, et skib, der er 23 
aar gammelt, kunde det neppe være tale derom, i det mindste ikke 
for mandskabet. 

Jeg vidste godt, at et videnskabeligt resultat i bedste fald vilde 
blive ringe, saa meget mere, som jeg medbragte faa instrumenter. Vist- 
nok tilbød de fremragende mænd i Melbourne, som var opfyldt af den 
største godhed for mig og den største begeistring for min opgave, mig 
instrumenter. Havde imidlertid jeg, som hvervet matros ombord paa 
en hvalfanger, ret til at paatage mig forpligtelser, der nødvendigvis 
vilde kræve en del af den tid, som ikke længere tilhørte mig? 

Saadan var forholdene, under hvilke jeg begyndte expeditionen. 



12 



''i forlod Melbourne den 20de september 1894. Oprindelig 
r hensigt, at anvende nogle uger paa jagt efter spermaceth' 
iden af Tasmaniens sydvestkyst; men da vi ikke traf paa nc 
; vi til Royal-Compagniøeme. 

)en i8de oktober havde vi første gang sne ombord. Den 
i vindstød tværs igjennem takkelværket og førte ombord et 
lar af Diamedea exulans, en stor albatross. Den fik være 
ndtil veiret opklaredes, hvorefter vi atter lod den flyve, 
havde vi maaneskin og kl. 12 var Aurora australis for fi 
sigte, med hvide glindsende skyer som drev fra vest mod 
de en glimrende elipse i en høide af 35 " over den sydlige hori 
Antartic var paa den tid i nærheden af Macquarie-øen t^ a 
t paa 54 " sydlig bredde. 

Aurora syntes bestandig at faa sin lysstyrke fra vest og int< 
if deni lysskyer kulminerte hvert 5te minut; efter denne 
sluknede den pludselig, for under de følgende 5 mim 
it erholde sin tidligere pragt og skjønhed. Fænomenet va 
2 og tabte sig da lidt efter lidt i en uigjennemtrængelig ta 
;n gik høi og det var liden sandsynlighed for, at resultatet a 
jning vilde være af nogen nytte, begav vi os til Campbell 
;tede anker om aftenen den 2Sde oktober i Nordhavnen. 
le dag bragte vi vort skib til Perse ve rene e- bugten, der ei 
sikrere havn, og hvor vi, saa snart vore sidste forberedelser 
fyldte vore vandbeholdere, før vi fortsatte vor reise. Camp! 
ier paa lang afstand sin vulkanske oprindelse og karakter, 
;ver sig med sine bølgeformede toppe i talløse spidse fra 
m. over havet. Endskjønt øen fra søen synes aldeles øde 
omkring bitten rig paa vegetation c^ den største del af øei 
;t med græs, hvoraf nogle faar synes at leve aldeles yppe 
V bragt did for skibbrudne søfolk og da de synes at trives g 
driftig New-ZeaUender forpagtet Campbell-øen mod en forp 
im af f> 15 pr. aar. Talrige bæversæle solede sig paa I 
og vi fandt ogsaa mange søleoparder, Stenorychen UfiUn 
ntes alle at trives godt og deres hud var glat uden spoi 
eller indsnit, og i os menneskelige væsener syntes de i d 
le ikke at have nogen fiende. 



13 



Medens jeg skjød ænder paa Campbell-øen, traf jeg paa tre 
prægtige strandløbere af sneppe-familien. Det lykkedes mig at faa fat 
paa dem og jeg betragtede dem som en værdifuld del af den lille sam- 
ling, som jeg bragte med til civilisationen. Jeg gjorde flere udflugter i 
det indre af øen og, hvor intet krat i noget forkrøblet tilstand bedæk- 
kede jorden, var der græs at se. 

Den 31te oktober lettede vi anker, og da vi var lige ved den 
sydlige strandbred, sendte vi et par baade ud for at søge efter sæl. 
Ved denne anledning for en af baadene i brændingen og blev aldeles 
sønderslaaet mod klippen, saa at dens mandskab kun med nød og 
neppe undgik at drukne. En af dem kjæmpede en halv time tappert 
med bølgerne uden at miste sit gevær. 

Ved de næste dages videre fremtrængen beholdt luft og vand en 
lig temperatur af 44 ® F. (y ^ C). Vi saa en masse pcngviner, som hop- 
pede omkring. Vi traf flere isbjerge, fra 100 til 150 fod høie. Disse 
bjerge var af store masser svømmende is med lodrette vs^gge og dan- 
nede et fladt plateau paa toppen. Den 6te, den følgende maaned, saa 
vi under den 58" 14' s. B. og 162® 35' 0. L. en uhyre barriere af is 
eller en kjæde af isbjerge i en udstrækning af ikke mindre end 40 til 
60 mile fra øst til nordvest eller faktisk, saa langt øiet kunde se — 
toppene var ganske flade og fuldstændig hvide. 

De perpendikulære sider var af dunkel askegraa farve med grønne 
udhulninger, hvori de sydende bølger rasede og kastedes tilbage med 
glinsende skum, hundreder af fod op i veiret. 

Flere isbjerge, lig de, som vi før havde truff"et paa, svømmede 
omkring i alle retninger, og var uden tvivl børn af disse skrækkelige 
uhyrer. Her opdagede vi, at vor skrue ikke var i orden. Denne 
efterretning kom som et frygteligt slag over os alle. Et saadant uheld 
kunde den foregaaende dag, da vi befandt os i isen, være blevet 
skjæbnesvangert, idet vi da paa engang maatte tilsætte alle seil og lade 
maskinen gaa med fuld fart, for at slippe mellem to bjerge. Da vi ikke 
holdt det for raadeligt at fortsætte vor vei i isen med et saa hjælpeløst 
skib, blev »Antarctic« igjen ført nordover og, begunstiget af en stærk 
bris fra syd-ost, ankrede vi den i8de i Port Chalmer, hvor skaden 
snart var udbedret. 



Efterat vi havde faaet nogle nye mandskaber fra Stewart 
vi d. 28de november igjen sydover, indtil vi igjen havde n 
reddegraderne. Paa den tid, da vi naaede den 55 breddef 
e albatrosen saa vel som kapduen, DapHon capensis, forladt 

den hvidbrystede stormfugl fulgte endnu vort spor. En Le 

mørkebrunt hoved og hvide kantede vinger samt en Uden 
rifugl viste sig. Jeg ønskede meget at faa fat paa en af disse f 

havde ingen anledning dertil. Den 7de december saa vi ka 
akisen og skjød vor første sæl af den hvide race, Stenor 

carcinsphaga, dens hud var beskadiget af flere dybe rift. 
c et meget stærkt snefald, og skibet var for første gang bec 

sne paa dæk og i takkelværk. Den 8de dececnber i 68" 45 
71" 30' 0, I, ophobede sig svære masser afis omkring os, et st 
er viste sig mod syd, og de vakre hvide stormfugles, Pttgodr 
r, tilstedeværelse var os et ufeilbarligt tegn paa, at vi nu hi 
3S hine svære isbjerge, gjennem hvilke for 54 aar siden den t 
r Sir James Clark Ross med sine berømte skibe >Erebus< 
ror« den 5te januar 1841 heldig trængte igjennem. 

Om aftenen arbeidede vi os langsomt gjennem den yderste 
akisen, der bestod af sterkt pakket is. Med høie brag for iss 
; mod skibet, men blev skjøvet tilside af dets stærke baug. 
r saa vi en mængde krebsdyr overalt i pakisen, sædvani 
imende i isstykkemes udhulninger, hvor de øiensynlig søger til 
in fiende, hvalen, der hovedsagelig ernærer sig af dem. Den = 
■al, Physalus australis, i Norge kaldt blaahval, sendte sine str; 
; retninger, og vi kunde milevis høre den deraf foranrsagede 

Vi traf 3 eller 4 af disse, men da vi trak linen tilbage, brast 
om den kun var en traad. Denne sort hval fandtes i stor mæn 
lavde vi kun havt en af de damp -hval fan gere, som de nu sæd 
I bruger i Noi^e, havde vi uden tvivl havt rig anledning til at f 
skib med spækket af disse værdifulde hvaler. De hvide stormf 
ler talrige, og jeg skjød flere. Den hvidbrystede stormfugl forsv, 
ig overlod isregionen til sine mørkere, modigere brødre. Ocem 
ticus. Vi skjød flere sæl, men de var kun sparsomt udbr 
vi saa sjelden mer end en eller to og aldrig mer end 
nen. De hvide havde merker og rift i huden. Sir James I 



15 



saa leende saar paa sælen, og man formoder, at de er fremkom- 
met af de store hugtænder, med hvilke søleoparden er forsynet, og at 
de har faaet disse saar i kampen med hinanden. Efter min mening 
maa disse merker være paaførte af en fiende af en anden art end 
sælenes, idet disse saar ikke er som de almindelige, der er foraar- 
saget af en hugtand, paa 2 til 20 tommer. De er rette og småle, og 
hvor der fandtes flere af disse indsnit paa et dyr, var de altfor langt 
6a hinanden til at være foraarsaget af sælenes talrige skarpe tæn- 
der. At disse sælenes ubekjendte og farlige fiender i disse farvande 
maa være af en større og farligere art end sælene selv, slutter jeg 
af den omstændighed, at de saarede sæle aldrig har merker paa 
hoved og hals, hvilket uden tvivl vilde være tilfælde, hvis kampene 
blev udkjæmpet mellem disse. I overensstemmelse med min ven, 
dr. Fridtjof Nansen, tør jeg sige, at jeg ikke tvivler paa, at hannerne 
blandt sælene har sine indbyrdes kampe og kjæmper fortvivlet for hun- 
nens sag, men det er jo en saa almindelig sag paa jorden, at det kun 
for høier livets tillokkelser. Hvis min mening holder stik, kunde den 
tjene som en forklaring for sælenes paafaldne skjeldenhed i regioner, 
hvor man skulde tænke, disse dyr næsten fandtes overalt. 

Da vi trængte ind i pakisen var temperaturen i luften -f- 4® C, 
i vandet -r- 2,5 *^, hvilket sidste vedvarede, saalænge vi var i pakisen. 
Pengviner fandtes i stor mængde, og de holdt sig gjeme paa den anden 
side af isstykkerne, idet de øiensynlig betragtede skib og mandskab 
med største interesse, og undrede sig over, hvem vi var, og hvorfra vi 
kom. Det faldt os ikke vanskeligt at dræbe nogle af dem, omend vi 
havde mange haarde kampe at bestaa, og ret ofte maatte dukke i den 
kolde sø for deres skyld. 

At dræbe sælene synes mig en skrækkelig opgave, det var ræd- 
selsfuldt og blodigt, isærdeleshed naar jemspydet bliver benyttet i 
dette øiemed. Det var meget liden sport forbundet dermed, da sælene 
i regelen hvilte, da vi landede paa isstykkerne. Den synes ikke at 
nære nogen fiygt, indtil fienden kommer ganske nær, da hæver den 
det ædle hoved og modtager dødsstikket, idet den skuer mennesket 
kjækt ind i øiet med sine to mørke prægtige øine, og medens det 
skarpe staal sønderriver dens smukke fæld, rinder sælenes varme, røde 
blod strømmevis paa den hvide sne. 




16 



Den 14de saa vi Balleney-øen og fandt den, som Ross angiva*« 
under 66^ 44' s. B. og 164® 0. L. Isstykkerne blev tykkere eft 
vi nærmede os landet; og det var øiensynligt, at pakisen her om 
var dannet for en stor del af gletscheren paa Balleneyøen, thi den 
med sig nogle stykker jord og stene. Omend den høiere del af 
leneyøen var bedækt af taage, da vi kom did, havde vi dog en god 
udsigt til dens høie fjelde, hvilke hæver sig 12000 fod over havet 

Pakisens størrelse og udseende ved Balleney-øen bød betænkd^ 
farer for vort skib, og vi tilbragte flere angstfulde timer her; den var 
bedækket med flere alen høi sne paa sin forholdsvis lille overflade over 
vandet og med lange, skarpe spidse lig en vædders horn, løbendende 
under vandet. I vore kampe med elementerne var disse monitorer af 
denfarligste slags, idet flere af dem traf vor skrue uden at skade den 
alvorlig, men det er ikke sandsynligt, at et skib, der fuldstændig er 
anvist til sine seil, vilde været istand til at holde længe ud i saadan 
is, og vi merkede endogsaa med damp, hvor liden og magtesløs vi 
var overfor dens ubarmhjertige herredømme. Temperaturen paa Bal- 
leney-øen var i luften + i " og i vandet -f- 2,5 ® C. 

Da vi fandt pakisen i disse egne saa uigjennemtrængelig, besluttede 
vi at opsøge østover de spor, hvor »Erebus« og »Terror« saa heldig 
havde seilet. 

Den i6de December ankrede vi med »Antarctic« ved et stort isbjeig, 
der tydelig aflagde vidnesbyrd om en forangaaende lang hvile. Saa 
langt øiet kunde naa, var intet andet at se end uhyre istjelde. I løbet 
af eftermiddagen gjorde tiltagende søgang vor stilling usikker, idet de 
uhyre ismasser med svære, langsomme bevægelser steg og faldt, og 
stødene, som vort skib fik paa siderne, bragte det til at ryste fia Igøl 
til mastetop. Den 22de December, under den 66® 3' s. B. og i6j^ 
37' 0. L. skjød jeg en sæl fuld af saar. Den var af almindelig stør- 
relse og farve, men uden nogensomhelst antydning til øren og med 
meget tyk hals. Ingen af vore gamle sælfangere ombord havde seet 
nogen af denne art før, desværre blev pandeskallen, som jeg havde præ- 
pareret, ved et tilfælde brukket istykker. 

Den 24de december var vi under den 66® 3' s. B. og 167" 
37' 0. L. 



J 



17 



Om dagen havde vi stormfuldt veir; men aftenen var smuk, og 
olen berørte horizonten kun med den yderste rand. Jeg tror, vi er de 
jieste folk, som har seet med midnatsolen en juleaften. Onsdag den 
|6de krydsede vi den sydlige polarkreds. Den 28de havde vor første 
iaskinist det uheld at brække et ben og at ødelægge sin haand alvorlig. 
ITi bragte ham dog ved hjælp af den ringe lægekunst, som stod til vor 
aadighed, saa godt det lod sig gjøre, igjen paa benene. 

Nytaarsaften kl. 12 var vi under 66® 47' s. B. og 174® 8' 0. L. 
tfedens solen skinnede klart, ringede vi det gamle aar ud og det nye 
nd og saluterede med vore kanoner. 

Under den 67** 5' s. B. og 175° 45' 0. L. fangede jeg et exemplar 
if Appenodytes forsterii, en stor pengvin. I det hele fik jeg fire af disse 
hgle. Jeg saa dem aldrig i selskab med nogen anden end dens mage, 
saa jeg maa tro, at selv i hine kolde regioner det gamle ordsprog 
tiolder stik: »det er ikke godt for pengvinen at være alene«. 

Den 14de under 69® 55' s. B. og 152® 50' 0. L. kom vi igjen i 
aabent vande, efterat vi havde tilbragt 38 dage med at arbeide os gjen- 
oem pakisen. En ren, aaben vandflade laa nu for os, og ingen vindpust 
krusede vandets overflade. Det eneste tegn paa is var et lidet stykke 
i udseende af en baad, hvorpaa fire pengvincr sad og syntes, ligesom vi, 
at fryde sig i det herlige veir og den skjønne klare himmel. Vi sty- 
rede derpaa lige til Kap Adare, Victoria land, som vi saa den i6de 
januar. 

Den i8de under 71® 45' s. B. og 176" 3' 0. L. var luftens tempe- 
ratur o ** og vandets -f- i ® ; himlen var fuldstændig klar. 

Om middagen styrede vi til bugten i nordvest af Kap Adare. 
Kap Adare ligger mellem 71" 23' s. B. *) og 169° 58' L., hæver sig til 
en høide af 3779 fod og bestaar af en firkantet basaltklippe med per- 
pendikulære sider. Derfra saa vi, saa langt øiet kunde naa mod vest 
Syd-Victorialandets kyster. Det hævede sig fra mørke, nøgne klipper 
til toppe med evig sne og is, 12000 fod over havet. 

Mount Sabine, ragende over alle de andre, glindsede i midnats- 
solens straaler; koniske toppe bedækkede plateauet og gik over til 



*) Efter kartet 71^ 18' s. B. saa dette vist beror paa en skrivfeil. Konfr. Ball: Kap 

Adare. „ j 

Red. anm. 

2 



mægtige isbræer, af hvilke jeg i bugten ved Adares umiddelbare r 
talte 20 stykker. En af disse syntes bedækket med lava, med 
tykt snelag laa under; dette hvilte paa et andet lag lava, der igj 
paa isbræens bølgeformige overflade. En vulkansk top, antagelig 
fod hoi, der forholdsvis var fri for sne, havde uden tvivl for ki 
siden været i virksomhed. 

Den 1 8de saa vi Possession-øen, hvis underhge omrids 
nede sig skarpt mod den klare himmel. Vi landede lykkelig paa 
siden af øen, bragte vor baad paa land og blev strax angre 
pengviner, der aldeles bedækkede øen og som syntes meget 1 
over vor indtrængen i deres gebet. Deres hæse skrig opfyldte 
og jeg maatte anstrænge min stemme betydelig for at gjøre dt 
staaelig for mine landsmænd, at vi ikke var de første, der satte 
paa denne 0, idet Sir James Ross, der for 54 aar siden var lam 
havde plantet det engelske flag her, havde været her før os. ' 
bragte et tredobbelt hurra saavel for den store britiske søfarer se 
kommandør- kaptein Svend Foyn, der havde udsendt den nærva 
antarctiske expedition. 

Pengvineme havde halvvoxne unger og blev ofte angrebet 
graa Lestris, der i stor mængde fløi omkring. Jeg saa to af disse 
kaste sig ned paa øen og angribe en pengvinfamilJe; medens de 
holdt de gamle borte fra redet, hakkede den anden roligt et 
stykke kjød af en ung pengvin. Saa dristig var denne fiigl, at jej 
gange maatte bruge min stok til forsvar. Øens jordbund var b 
med et tykt lag guano, der med tiden vil vise sig meget gavnl 
Australasien. Øen bestaar af vulkansk lava og har i sydvest to 1 
300 fod høie. jeg l>esteg den høieste af dem og kaldte den 
Archer efter A. Archer E^q. D. L. A. i Rockhampton, Queen 
Mod vest hævede øen sig langsomt tilveirs og dannede et sj 
kap, som det var overladt til m^ at døbe, da Sir James Ross 
har nævnt det. Jeg gav det navn efter Sir Ferdinand von MiiUer 
videnskabel^e oplysninger om fastlandet jeg allerede som gut 1 
lært at skatte. Jeg fandt aldeles uventet vegetation paa fjeldet, on 
30 fod over havet. Vegetation havde aldr^ før været seet pa, 
sydlige steder. Jeg har grund til at tro, at disse celleformige, ki 
game planter er en lavart. Saavel plantens struktur som luftens t 



19 



i det sted, jeg fandt den, tyder herpaa. Possession-øen ligger mel- 
i 71** 56' s. B. og 171^ 10' 0. L. 

Den var mærkelig fri for sne. Jeg anslaar denne fra 7 til 8cxx) are. 
gav den navn af »Sir James Ross øen c. Den 2C)de januar reiste 
sydover, og saa ved midnatstid den 21de Colman-øen. Da vi fandt 
i østlige kap af denne store ubenævnt, kaldte vi det »Kap Oscarc 
I ære for H. M. Kongen, hvis fødselsdag det var. Jeg saa store 
tgelmæssigheder i vort kompas ved Colman-øen. Denne har uden 
^\ hemmeligheder af videnskabelig værd, hvilke vel vilde være værd 
tla^^e mærke til under et senere antarctisk forsøg. 

Den 22de var vi under den 74de B., og da ingen hval viste sig, 
tv det bestemt at styre nordover igjen, endskjønt vi alle beklagede, 
I omstændighederne ikke tillod os at trænge længere mod syd. 

Den 23de var vi igjen ved Kap Adare, hvis kyst frembød et 

ist originalt og vakkert syn, idet de uhyre, snebedækte toppe i eien- 

Nnmelig hvidhed og skjønhed glimrede og glitrede i middags- og 

idnatssolens herlige lys. Store isbjerge saaes overalt og viste tydelig, 

rorledes de var brukket af den store barriere eller var løsnet fra 

bræerne paa Victoria-land. Lig store majestætiske fepaladser svøm- 

lede disse naturens mesterværker omkring, saa hvide, saa rene, at en 

ødeligs øie syntes uværdig til at se en saadan skjønhed, over al beskri- 

else skjøn, skrækkelig i sin gigantiske majestæt. Væggenes krystaller 

pndsede i solen, medens udhulningerne og hvælvingerne halvt var 

IquU i en himmelblaa taage og med voldsom støj kastede havet sine 

piger høit op mod de perpendikulære sider og frembød, idet bøl- 

jeme prælledetilbage, et billede af imponerende høihed. 

Om natten landede vi ved Kap Adare og var de første menne- 

kelige væsener, der satte foden paa fastlandet. Vort landingsted var 

tn slags halvø eller landtunge, der sænkede sig ned fra de steile fjelde 

^ Kap Adare, indtil den, som lang flad strand gik ud i bugten. 

Halvøen dannede en fuldstændig dæmning for den indre bugt. Pengvi- 

Beme var her om muligt endnu talrigere end paa Possessian-øen, 

yg vi saa dem selv paa kap over 1000 fod høit oppe. Denne fugl 

ferer et forunderligt liv. Den maa ofte tilbringe flere dage uden føde; 

^ den behøver nødvendigvis to å tre dage for at naa 1000 fod op 

paa fjeldet, hvor nogle af dem har sine reder, og da Argonauta antarc- 

2* 



20 



tica og fiske udgjør dens næring, er det al sandsynligbed for, 
denne fugl paa en eller anden maade maa samle føde for flere 
Efterat vi havde samlet stene paa fjeldet og fundet den samme 
togame vegetation, som paa Possession-øen, roede vi igjen ombord 
Vi havde stor møie med atter at naa vort sldb, som var drevet os 
af syne, og var skilt fra os ved svær drivis. Eflerat vi i flere 
havde kjæmpet mod strøm og is, blev vi opmærksom paa mærset, 
kjæmpede os saa lige frem til skibet. Vi styrede nu igjen nordover, 
og naaede den 26de igjen pakisen under den 69^* 52' s. B. og 169^ 56^ 
0. L. Den følgende dag skjød vi en liden finhval, hvis kjød var en udsøgt 
ret. Vi havde stor besværlighed for at komme dette uhyre nær, og 
faa dræbt det. Der behøvedes en meget lang line dertil, og da ismas*^ 
serne var meget kompakte, kunde vor baad ikke naa hvalen. Ved 
denne anledning sprang jeg fra det ene issykke til det andet og havde 
snart arbeidet mig frem til det sted, hvor hvalen befandt sig med sit 
uhyre hoved over vandet, rivende og slitende i linen som holdt den. 

Idet jeg nærmede mig hvalen, overbeviste jeg mig nu om, hvor 
bedragerisk den tilsyneladende sikkerhed paa isstykkeme er. Da jeg 
sprang paa et, som jeg troede, tykt isstykke, faldt jeg igjennem en 
blød masse sne og is, og det lykkedes mig kun med nød og næppe 
at holde mig oppe, indtil manden, der fulgte mig, rakte mig en stok og 
drog mig op paa isstykket, hvorefter jeg spiddede hvalen. Den første 
februar under 66® s. B. 172® 31' 0. L. kom vi igjen i aabent vande, efterat 
vi denne gang kun havde tilbragt 6 dage i pakisen. Den 17de var 
Aurora ausiralis stærkere synlig end jeg endog har seet Aurora boreaUs^ 
den hævedede sig op fra SV, strakte sig ud i en bred strøm mod 
zenith og sank ned igjen mod den østlige horizont. Fænomenet fi-embød 
denne gang et ganske andet syn, end det vi saa den 21de oktober. 
Det synes nu lig lange, lysende forhæng, der hævede og sænkede 
sig i underlige figurer og skygger, undertiden syntes den ganske nær 
vor mastespids. Den øvede øiensynlig betydelig indflydelse paa mag- 
netnaalen paa vort kompas. Ved den 44® 35' s. B. og 147® 34' 0. L. 
traf vi en mængde spermacet-hvaler. Vi jagede dem i vor baad og 
dræbte en, og jeg havde denne gang anledning til paa m^et activ 
maade at tage del i denne glimrende sport. 



21 



Efterat vi i flere dage havde kjæmpet mod en rasende storm, der 
srde en cykloniske karakter, saa vi den 4de marts Tasmanias kyster, og 
b den 1 2te ind i Port Philipp Heads, sVs maaned efter vor afreise 
i Melbourne. 

Som min beretning viser, havde vi forholdsvis høi temperatur under 
r reise, høiere end hvad Sir James Ross og høiere end hvad fangst- 
aden søndenfor for Kap Horn forrige aar havde bemærket. Under den 
dlige polarkreds var minimumstemperaturen, som jeg lagde merke til, 
• 4® C, maximum -f- 8® C, gjennemsnitstemperaturen i januar og 
bruar holdt omtrentlig det samme. Efter 200 noteringer om maaneden 
5te den -}- 0,5® C. for januar og — i® for februar. Vandets tempe- 
tur holdt sig -J- 2,5® C. i pakisen, altid stigende en grad, hvor en 
wre vandflade afbryder istjeldet. I den store bugt ved Syd-Victoria 
ad stod temperaturen næsten bestandig paa frysepunktet. 

Uvilkaarlig fremkommer det spørgsmaal, om gjennemsnitstem pe- 
turen paa kysten af Victoria land under de sidste 54 aar er steget, 
n vegetationen i hin sydlige bredde nu for første gang siden Ross 
ir her, har udviklet sig, og som altsaa ville levere bevis for, at evolu- 
)nsprincipet endnu er virksomt. Det er ikke sandsynligt, at vegeta- 
>nen paa Possession øen, skulde være undgaaet det skarpe, søgende 
e af hin nævnte naturforsker, der var ombord paa »Erebus og »Ter- 
ir.« Det er øiensynligt, at der i hugten eksisterer en varm mod nord 
bende strøm, hvilken uden tvivl har en konstant nordlig retning og af- 
yder ismarken paa det sted, hvor før Sir James Ross og senere vi saa 
^ldig trængte ind i den aabne bugt ved Victoria land. Inden sydpolar- 
•edsen viste barometret ved -r- 1,5® altid roligt, klart veir. Denne 
ve barometerstand er at lægge merke til her, hvor luftens tørhed 
wide bidrage til at udøve et høit tryk. De almindeligste vinde i 
ugten syntes at være østlige, medens der ved Kap Adare syntes at 
idtræde en forandring, idet det syntes som om de vestlige vinde her 
ir de almindeligste. Isens bevægelse viste tydelig en nord-østlig ret- 
^f og isens sparsomhed i bugten ved Victoria land maa uden tvivl 
ke alene tilskrives den varme strøm, men ogsaa den beskyttelse, som 
ugten har, mod drivis af fastlandet ved Kap Adare indtil vulkanerne 
»e »Erebus« og »Terror«. Fjeldene paa Possession øen synes alle at 
fviilkan5k natur og bestaa af basaltisk lava, hvis udbrud har fundet 



22 



sted i en senere geologisk tid. Basalten er af meget forskjellig karakter* 
fra kompakt sparsomt vesokulær til let og overordentlig vesi 
De prøver, som jeg medbragte fra Syd- Victoria fastland, adskiller 
kun lidet fra de, jeg fandt paa Possession øen og bestaar ligel 
af kompakt basalt. En underlig sten, som jeg samlede, har en utydefiji 
granitisk struktur, ligner meget granit-sandsten paå Broken Hill ogl 
synes at staa i nært slægtskab til granulit. Hint eiendommelige exem- 
plar er sammensat af kvarts, feldspat og granatbrudstykker. 

Halvøen, hvorpaa vi landede ved Kap Adare, maa være omtrent- 
lig 30 ha. stor. Oven paa jorden laa pengvinernes primitive reder, bestaa- 
ende af kisselstene. Nogle hundrede alen tilveirs stødte jeg paa to 
døde sæle, der efter al sandsynlighed har ligget der i flere aar. De 
var haarde og tørre og havde holdt sig saa godt som en d£gypéi 
mumie. Jeg gjennemsøgte dette landdingssted grundigt, da jeg tror, at 
dette vilde være et passende sted, hvor en senere videnskabelig expe- 
dition kunde opholde sig selv i vintermaanederne. Flere noksaa gode 
stie førte fra det sted, hvor vi var, op paa toppen af kap, og derfra 
førte en svag sænkning til det store plateau ved Syd- Victoria kontinent. 
Tilstedeværelsen af pengvinkolonien, deres gJimle uberørte reder, synet 
af de døde sæl, vegetationen paa fjeldet og til sidst den flade top 
paa det høit beliggende kap, var alt et tegn paa, at her er et sted, 
hvor den sydlige polarkredses ubændige magt ikke udfolder hele sin 
styrke. Hverken is eller vulkaner synes at have raset paa halvøen 
ved Kap Adare, og jeg anbefaler indtrængende en senere videnskabelig 
expedition at vælge dette sted, som centrum for sine opperationer. 
Paa dette fremragende kap vilde der, efter min mening, være rig anled- 
ning forhaanden til at anstille meteorologiske iagtagelser og neppe fordrer 
nogen anden gren af videnskaben mere forskning inden den sydl^e 
polarkreds, end netop meteorologien. 

Paa dette eiendommelige sted er der plads for huse, telte og 
proviant. Jeg selv er beredt til at være fører for en landexpedi- 
tion, enten vilde lande paa pakisen eller paa fastlandet i nærheden 
af Colman øen med ski, kanadiske snesko, slæder og hunde. Derfra 
er det min plan at trænge frem mod den magnetiske sydpol, (efter 
Ross' beregning 75^ 5' s. B. og 170® 0. L.), og da Colman øen ligger 
under 73® 36' s. B. og 170® 02' 0. L. vilde jeg antageligvis have 160 



23 



nil at gaa for at naa denne pol.. Tiden er for kort til at opregne alle 
je fordele, som de paa dette sted gjorte iagttagelser, vilde have. Men 
ivis det alene var maalet at bestemme den magnetiske pols periodiske 
brandring, saa vilde en senere expedition i videnskabelig henseende 
rære af stor betydning. Dette var i grunden en af Sir James Ross's 
lovedformaal ved besøget i disse regioner, og det var en stor skuffelse 
hr ham. at det ikke lykkedes ham. Skulde det lykkes afdelingen at 
længe saa langt ind i fastlandet, maatte ruten, om muligt, lægges mod 
ICap Adare, for der at træffe expeditionens hovedafdeling. 

Hvad det zoologiske udbytte af en senere forskning angaar, da 
lar jeg store forventninger deraf I et punkt grunder jeg af min for- 
nodning paa de merker, som jeg fandt paa sælen, hvilken omstændighed 
jfter min beskedne mening, danner et ufeilbarligt tegn paa, at et stort 
ikjendt pattedyr existerer i det indre af den sydlige polarkreds. Om- 
aidskjønt den hvide polarbjørn fra de arctiske egne aldrig er blevet 
iinden i syden, vilde det ikke forundre mig, at træffe en lignende art 
ier. Det er i grunden underligt, hvis man ikke paa det uudforskede 
iTictoria kontinent, hvilket sandsynligvis strækker sig over et areal af 
k)0,ooo kvadratmile eller omtrentlig to gange større end Europa, skulde 
inde animalsk liv, der har været ukjendt paa den sydlige halvkugle. 
L)et er naturligvis muligt, at det ukjendte land om rotationsaksen bestaar 
if øer, som kun er sammenføiet af evig sne og is, men landets udseende 
}g vandets farve i fort)indelse med den antarctiske is's bevægelse tyder 
»a existensen af en landmasse, der er mere udstrakt end en ø. 

Det er sandt, at det videnskabelige resultat af denne expedition 
lar været ringe, men hvor allerede saa mange vigtige kjendsgjerninger 
ordrer videre efterforskninger, giver mit lille arbeide mig i det mindste 
len tilfredsstillelse, at det vil udfylde en nyttig om end forsvindende 
iden plads, blandt hine stærke argumenter, dér nu har ophobet sig, og 
om saa tydelig viser, at en længere opsættelse af en videnskabelig 
Jxpedition til Syd-Victoria kontinent neppe er retfærdig. 



-»^- 



hvor sir James Ross (ente gang landede i januar 1841 og hvor en landgang, 54 
senere — i januar 1895 — blev gjoit af en del af >Anlarctics< besfetning. Sir Ji 
Ross log fra denne i dronning Victorias navn besiddelse af Syd-Victoria land. 
blev af kapl. Krislenscn og mig kaldL .fivend Foyns a' lil »re for den mand. 
væsentlig udrustede •AnUrctic«. 

(Efter folagufi af nuuitn ved E. J. BdIIi. 



Kap Adare 71" >8' s. B. 

(dat unUrollilw konllnani) 
hvor en landslignuig blev iv:erka>l af endel af delfageme i expcdilionen med hval- 
fangeren .Antarctic januar 1895. 

Nordmænd lilkdmmer derfor æren at have været de første til at sætte fod 
paa det antarctjske fastland. 

(KtlH lotognn ti Dataran rad H. J. Bnll). 



Cand. ml. Mils ScUudBr: 
B 17 i t i s 3£ C3t- IX i SL XX s.. 

Foredrag 4. 13de Novbr. 1895. 



Æjritisk Guiana er en del af det nordøstre hjørne af Sydame 
^ndet mellem de to kjæmpefloder Orinoco og Amazon op tfl 
Jegros kilder, med kyststrækning mod Atlanterhavet og mod ves 
il floden Casiguiare, der forbinder Orinoco og Amazon, danner i 
.enseender, uden netop politisk, ét land. Politisk er det derimod 
lellem efterkommere af spaniere, englændere, hollændere og franskra; 
)en nordligste del ved Orinoco tilhører Venezuela, dernæst kon 
len engelske koloni, saa den hollandske koloni Surinam og sydl 
rænsendf mod Brasilien, den franske koloni Cayenne. Grænserne 
;m disse forskjellige dele har altid været vage og aldrig fastslå; 
led sikkerhed, hvorfor der fra tid til anden har opstaaet grænsestr 
eder. I den sidste tid har disse stridigheder mellem England 
'^enezuela antaget en mere truende karakter, specielt fordi det on 
uterede grænsedistrikt viser sig at være temmelig rigt paa guld. i 
enderne er for øjeblikket i faktisk besiddelse af det omtvistede. 

Britisk Guianas grænse mod Venezuela dannes, efter de engel, 
lening, af floden Amakuru og længere mod vest skjærer linjen Cuy 
oden ved dens udspring, medens venezuelanerne paastaar sig at f 
;t til landet helt ned til Essequibos munding, med denne flod 
uyuni i dens hele længde som grænse- 
Mod syd danner Coventyn-floden grænsen mod hollandsk Gui 
Iler Surinam. 



27 



Størrelse, vasdrag etc. 

Britisk Guiana er i størrelse næston lig hele Britanien, dækker 
nemlig en areal af 229600 Q km-, men med blot 280,000 indbyggere 
efter folketællingen 1891. 

De forenede vasdrag inden kolonien er nordenfra sydover : Ama- 
kuru, Barima, der fører op til nord-vestdistriktets guldleier, Waini, 
Pameroan^ hvor endel agerdyrkning finder sted, Essequibo, koloniens 
største flod, med de to arme Cuyuni, og Mazaruniy Demerara, ved 
hvis munding hovedstaden ligger, og hvori den største udskibning af 
tømmer foregaar, Berbice og Corentyn, grænsefloden mod Surinam. 

Af byer haves der egentlig kun én, nemlig hovedstaden George- 
town, liggende ved mundingen af floden Demerara. Den har et ind- 
byggerantal paa omtrent 60000 og er regjeringens sæde. Der er intet 
mærkeligt og intet tiltrækkende ved byen. Den ligger som hele kysten 
under høivande og har i tidligere tider været og er ogsaa delvis frem- 
deles noget usund. Ingen bygning af arkitektonisk værd findes, om end 
enkelte gamle bygninger fra hollændernes tid kan interessere én noget. 
Mesteparten af byen bestaar af negerhytter, byggede for de bedstes 
vedkommende paa høie stolper, saa man er sikret mod jordbundens 
fugtige uddunstning. Byen dræneres paa en meget simpel maade, 
idet man ved lavvande aabner portene for de gjennem byen gravne 
aabne kanaler. En stor ulempe ved et sligt dræneringssystem er natur- 
ligvis, at hvis man faar et uveir over byen under høivande, staar hele 
byen under vand, indtil lavvande indtræder. 



Beskaff enh ed. 

Lad os nu betragte landet lidt nærmere. Naar man nærmer sig 
fra søsiden, sees hele landet fra kysten indover at være dækket af den 
tætteste skov ned til Pomeroonflodens munding. Herfra og sydover 
til grænsefloden Corentyn er kyststrækningen ryddet og dyrkes. Denne 
dyrkede del af landet udgjør omtrent 725 Q km., danner altsaa mindre 
^^^ ^W *^f J^^l^ landets overflade. Alt forresten med undtagelse af de 



lieste partier i koloniens indre, den saakaldte Savannali, dækkes 
esten ugennemtrængelig skov. 

Baade den dyrkede og udyrkede kyststrækning ligger under ! 
inde- Nærmest havet dannes skoven fornemmelig af to træsor 
angroven (Rizophora mangle) og Couridaen (Avicennia nitida), I 
animer bæres over høivande af stylterødder, hvis netværk o^ 
nner et naturligt værn mod bølgerne. Længere inde i landet. b< 
1 oceanvandets og det brakke vands virkninger, men hvor den liges 
ampagtige grund er mættet med vand fra det indre, bortfalder sty 
ddenie og vegetationen bliver mere rig paa arter, men med sam 
jsten ugjenn em trænge lige tæthed overalt. Aldeles umærkeligt hæ 
idet sig, saa at høivandet trænger sig adskillige kilometre indo' 
runden er overalt alluvial, bestaaende af, i dekomposition værer 
getabilske stoffe liggende over et lag lere, der paa sine steder 
it sig at gaa dybere end 2$ meter. 

Forst fra 15 til 80 kilometers afstand fra kysten mødes en ræl 
ndhoie af ringe hoide, sjdden naaendo op til et par hundrede I 
LT bliver det lidt mere aabent mellem træstammerne, medens arter 
tal stadig forøges; cedertræets ranke stamme med den regelmæ,*; 
[;nede bark kappes med balatatræet og greenheart i mægtighed, b; 
træet med sin kautschukligncn<ie substans og den paa grund af 
ardhed bekjendte greenheart. Crabwood, silverbally og utallige an 
ter, der alle leverer ypperligt bygningsmateriale staar hulter til bu 
nkring. Ogsaa palmearter som tumen med sine som kakao smagei 
igter, manicol c^ flere, hvis blade benyttes til hytternes tagtækni 
gesaa purpleheart, et enkelt let ter woodtræ, kakkarally og andre, h 
;d sin specifike egenskab, som i det mindste indianeren véd at ben> 
: af 

Langs elvebredderne og paa de lavere steder er skoven tætt 
her optræder slyngere og snylteplanter i hobevis, medens inde i ( 
Ivmørke skov ingen smaaplante dækker bunden, der blot bestaar 
idnende blade, blomster og frugter. Kraftigt er jordsmonnet og 1 
ulde tænkes, at den fugtige drivhusvarme skulde drive frem 
idig underskov og et blomstrende plantetæppe; men lyset mangl 
jvlgæmperne værner om sin plads. Blot hvor der er bleven rydt 
indianeren fgr hans kones cassava-mark, har skoven midlertid 



29 



maattet opgive sit herredømme, men blot for en stund; efter længst 
en to å tre aars kamp opgiver indianeren at kjæmpe mod den sig frem- 
trængende skov; arbeidet bliver ham for håardt, og han foretrækker 
at rydde en ny mark. En slig forladt rydning dækkes først af buske 
og trær, som man ellers aldrig træffer paa inde i tætte skoven; men 
lidt efter lidt spirer skovmonarkerne frem og kvæler disse ny optræ- 
dende arter, og terrænet bliver igjen vundet tilbage af den uendelige 
urskov. 

Fra de oven omtalte lave sandhøie, der strækker sig tværs over 
landet, naar undtages ved Orinoco, fortsætter landet at hæve sig ind- 
over, hurtigere og hurtigere i en række terrasser, der kulminerer i 
forholdsvis høi tjeldsavannah, der er en del af Guianas fjeldsystem. 
Dette fjeldsystem staar uden forbindelse med nogen af hovedsystemerne 
i Syd-Amerika, er af ringe høide og ofte delt. Det danner paa en 
maade Guianas ryg og løber med sin hovedretning parallelt kysten mel- 
lem Amazon og Orinoco. Dette tjeldsystem danner ogsaa vandskillet, 
og alle de før omtalte floder udspringer derfra og danner paa sin vei 
mod kysten stryg og fald over de forud omtalte terrasser, der leder 
op til det indre Guianas høider. 

En mærkelighed i landets nordvestre hjørne maa jeg omtale. 
Floderne er her temmelig nær hinanden og forbundne med hinanden 
ved et helt netværk af naturlige kanaler. 

Klima. 

Ved kysten er aarets middeltemperatur 82 ® F. eller lidt over 
27 ° C. og den varrierer lidet aaret igjennem. Den aarlige midlere 
regnmængde er 86" eller 2184 mm. Temperaturen i det indre er 
lavere og mere variabel end paa kyststrækningen og i Georgetown, 
hvorfra de nævnte data er hentede. Regntiden og den tørre tid optræ- 
der forskjelligt i de forskjellige dele. Paa kyststrækningen maa der 
regnes fo regntider, nemlig en længere fra april — august og en kortere 
fra december — februar. Derimod noteres mange steder i det indre 
blot én regntid fra januar — ^juni. Nedbøren varierer stærkt med aarene 
og med perioder af aar. Undertiden har der været hele to aars for- 
holdsvis tørke efterfulgt af en lignende periode med regn. Den største 



regnmængde blev observeret i I890 med 118" eller 2997 i 
ivest observerede var i 1885 med 63" eller 1590 mm. 
observerede nedbør paa 12 timer 13" eller 320 mm. 

B e f o 1 k a i n g. 

tefolkningen er en blanding af høist forskjellige racer. I 
rllingen i 1891 var der 

f europæere (portugisere ikke medregnede) 4.S58 

f portugisere 12,166 

e to bestanddele, der er mest overveiende er 

egere, fødte i Vestindien 1 12,155 

g ostindierc, koolier 105^3 

>et ser underligt ud, at Britisk Guiana, der jo i almindelig 

til Vestindien, har en befolkning, hvoraf tredieparten skriver 
indien. Men grunden hertil l^ger i den immigration af arbeid 
ite s^ nødvendig efter negernes emancipation i 30-aarene. 
if andre racer i kolonien har vi kinesere 3,714, der næsten 
ftiger sig med handel. De fleste er ogsaa kristne c^ har n 
lladelse til at opføre sin egen kirke med egen præst, bekjende 
den engelske Idrke. 

i( indvandrede, i Afrika fødte, negere, mest kongonegere, fir 
taget i folketællingen 3433. 

)ernæst kommer de af blandet blod, mulater, kvadroner, oktrc 
, og heri ogsaa medregnet de saakaldte »bokianders«, der fin 
'ed floden Demeraras bredder og er en blanding af indianer 
ler. Disse af blandet blod tæller ialt 29,029 sjæle. 
)esuden findes der i statistiken 347 uden angivelse af race 
if indianere 7,463. 

)ette sidste antal er naturligvis for lidet, da der findes umaa 
æknii^er i det indre, der endnu ikke er betraadt af nogen am 
nd den røde, og hertil har rimeligvis mange Indianere trukket 

med sine familier, skyende den hvide, kreolen og negeren. 



31 



Næringsvcie. 

Af næringsveie maa først og fremst nævnes sukkerindustrien. 
Sukkeret udvindes af sukkerrøret og paa disse plantager anvendes ost- 
indiere foruden negere som arbeidere. Jeg skal senere komme tilbage 
til negeremancipationens virkning paa saavel denne som de øvrige indu- 
strigrene. Sammen med sukker udvindes ogsaa rum og sirup. 

Siden 185 1 har man begyndt at eksportere forskjellige træsorter 
og denne industri, som desværre endnu drives i saa liden maalestok, 
har et umaadeligt felt at tage sit raastof fra. Det mest efterspurgte 
tømmer har været greenheart, der egner sig fortrinligt til undervands- 
bygning og derfor ogsaa i stor maalestok er bleven anvendt ved byg- 
ningen af Manchesterkanalen og ved de store havnearbeider paa øen 
Santa Lucia, den engelske marinestation i Vestindien. Mora er en anden 
stærk træsort, hvoraf der eksporteres endel. Wallaba-træet leverer 
ypperligt materiale til tagtækning og det udskibes til de Vestindiske øer 
i større maalestok. 

I de sidste aar er en ny industri kommen op ved udvindingen af 
en kautschuklignende substans af balata-træet, der findes i mængder 
inden kolonien. 

Endelig maa ikke glemmes som en stadig voksende industri, guld- 
industrien. Allerede for tre aarhundreder siden søgte Sir Walter Raleigh 
under Elizabets regjering efter guld i Guiana. Ligeledes blev enkelte 
forsøg gjort i forrige aarhundrede. Men f2»rst i midten af vort aarhun- 
drede lykkedes det at finde det i betalbare mængder. I 1860 bragtes 
det første guld ned til Georgetown fra Cuyuni og i 63 dannedes det 
første kompani, der ogsaa bragte maskineri op til forekomststedet; men 
af frygt for venezuelanerne kunde ikke tilstrækkelig kapital bringes 
tilveie til fortsat arbeide og det hele blev foriadt. Saa endelig fra 84 
af begynder den stadige guldvaskning. Hvorledes udbyttet stadig har 
vokset sees af nedenstaaende oversigt. 

1885 opviser en produktion paa 29 kg. 

86 — > — > 202 > 

87 — » — » 370 » 

88 — » - » 453 » 



) opviser en produktion paa 879 kg. 



90 
91 
92 
93 
94 



'947 

3'SO 

, 4031 

4440 

, 4067 



Dette sidste resultat, 4067 kg., repræsenterede eksempelvi 
di af 8,172,000 kr. 

Af andre produkter, der i begyndelsen af aarhundredet ek 
des fra britisk Guiana kan nævnes bomuld og kaffe. Men 
istrigrene har ligget fiildstændig nede siden negernes frigivels 

i de sidste aar har enkelte igjen begyndt forsøg med kaftebu 
Sukkerindustrien var den eneste industrigren, der atter reist 
r emancipationen ved hjælp af den kunstigt indfarte immi^atii 
idiere eller koolier. Noget maatte dengang gjøres, om ikke 

koloni skulde gaa økonomisk tilgrunde. 

Hvad skade ncgeremancipationen i sin tid gjorde koloniens 
Hige næringsveie kan £ees af statistiken. Det var i slutning« 
larene, de blev frigjorte. Vi ser da, at produktionen af suk! 
laret, som endte 1830 var 60247 l^hds., i 1840 gik den ne 
38, altsaa */j af hvad 10-aaret forud havde produceret (^ i 
ti' 37351 i næsten blot halvparten af 30-aarenes produktion. 
iartes koolier i 5o-aarene og da begynder sukkerudvindingen 
itige jevnt fra i 1860 6219S hghds. til 117204 i 1890, 

Ser vi paa bomuldsindustrien, staar den opført 1 1830 med 
;r. I 1840 er den nede i blot 331 baller c^ fra da af pi 
s intet. 

Endnu sørgeligere viser det sig med hensyn til kaffeen. Dei 
530 en produktion af 9,502,956 ®, der i 1840 gik ned til tredjt 
nemlig 3,357.370 S og fra den tid er intet bleven udvundet 
kaffe, der dyrkedes inden kolonien, bliver pludselig moden og 1 

en kort tid i denne tilstand, for frugten falder af og raadner. 

derfor plukkes hurtig og inden et vist kort tidsrum ; men tii c 
lide var det umuligt at faa de frigivne slavers hjælp, og kaffe[ 
:me forsvandt. 



33 



Fauna. 

For den fremmede synes urskoven rent øde og blottet for vildt. 
)er findes ingen aabne pladse og først lidt efter lidt, eftersom øiet 
rænner sig til det behagelige halvmørke, kan man skjelne den ene 
ræstamme fra den anden, og ved nærmere bekjendtskab opdager man, 
it der er liv overalt. 

Der findes ingen græsædende dyr, da der ingen græ^ange findes, 
ikjønt en enkelt gang en af Savannahens hjorter kan træffes saa nær 
lodeme og paa disses sandbredder. Det største dyr i britisk Guianas 
iove er tapiren. Den er et natdyr og gjemmer sig som oftest om 
lagen i tæt krat paa sandbanker, ved flod- eller bækkeleier. Naar den 
loræmmes op om dagen, er den let at følge endog for en hvid mand, 
la baade sporene er store efter det tunge dyr, og den baner sig vei 
gennem krattet ved at trampe alt ned. Den jages af indianeren for 
qødets skyld, der er ypperligt og saftigere end vort oksekjød. Naar 
m af vore indianere havde skudt en tapir, kom han altid og viste frem 
Jet ene afskaarne øre som tegn og fik saa med sig 4 å 5 andre til 
Aedet, hvor dyret laa fældet. De tog oftest sine hængekøier med sig 
)g blev natten over for rigtig at fraadse, og først dagen efter saa vi 
fem igjen med hver sin fulde byrde tapirkjød. 

To arter svin lever i urskoven. De optræder altid i flokke for 
ikke at falde som bytte for jaguaren, pumaen eller de forskjellige tiger- 
catte, der findes overalt; men som menneskene sjeldent faar se, da de 
^r saa sky. 

Af hjorteslægten har jeg seet to arter; men de tilhører egentlig 
fen træløse, høitliggende Savannah og træfll'es blot enkeltvis, ligesom 
brvildede i selve skoven. 

Agoutien eller accourien er det hyppigste vildt. Den tilhører 
jnaverne, som ogsaa den sjeldne labba. Agoutien er listig som vor 
ræv og er flink til at undgaa hund; men indianeren kjender de fleste 
i! dens kneb, og den undgaar ham sjelden. 

Et af de underligste dyr i skoven er vel myrslugercn med sine 
stærke forlemmer, bevæbnede med kraftige klør, sin forlængede snude, 
lille mund og lange udstrækkclige tunge. I begyndelsen undres man 



34 



over, at et saa stort dyr kan finde nok myrer at spise; mer 
skifter snart mening: ved hvert skridt ind i skoven trasffer mai 
millioner og atter millioner af disse travle insekter, og man ønsket 
at skoven var fiild af myrslugere. 

Af pungdyrene har vi ogsaa en represenlant i britisk Gi 
skove, nemlig en pungrotte, der er overmaade graadig og gjør li 
m^en skade blandt fjærkræet, om man fører saadant med sig, 
tigerkattene. 

Af andre pattedyr, borseet fira dem, som færdes i trækroi 
haves c^saa en gnaver, som de i britisk Guiana kalder >Crab-i 
den er ilter af sig og forholdsvis begavet med stor styrke. En af 
hunde blev endog engang angrebet af en saadan, skjønt den r 
var fjerdeparten af hundens størrelse. De er smaa og lave, er forr 
ikke, hvad det engelske navn tilkjendegiver, af hundeslægten; c 
saalegjængere og tilhører bjørnene. 

Af pattedyr, der tQbrii^er mesteparten af sit liv i tnetopp 
maa naturligvis først og fremst abekattene nævnes, som altid paatr 
i skarer. Blandt dem vækker mest forbauselse den røde brølabe, 
rullende, dybe basbrøl kan høres milevidt til hvilkensomhebt tid 
dagen eller om natten. En liden ekomart findes c^saa. Og to r 
sentanter af gumlerne, det store og det lille dovendyr. Dovendyi 
pibende lyd kan undertiden høres om natten, men de er vanskelig 
opdage i trækronerne. Men ved fælding af trær overraskes man 
som det er, ved at et dovendyr findes i kronen paa det fældede 
det rører sig ikke under hugsten, faldet eller bagefter; øinene ei 
eneste, som der er noget liv i. Det store dovendyr er det eneste 
i urskoven, der ikke falder som let bytte for jaguaren ; med sine kjaei 
stærke, lange arme omfavner det angriberen; lidt efter lidt borei 
mere end fingerlange kløer sig ind i jaguaren, og om end dovend 
maa lade livet, slipper det end ikke i døden sin morder, som 
slut maa lade sit liv i offerets favntag. Saa fortæUer idelmm 
indiajieren. 

Af fugle skal jeg blot nævne nogle faa. Der optræder kun 
arter af papegøier, der alle lever i flokke med undtagebe af den si 
røde, blaa og grønne macaw, der lever parvis. To slags duer fim 
Hønsefuglene er ganske godt representerede ved pawten (skovkalkim 



36 



mamen, maroudien, warakabra (der har navn efter den lyd, den udstø- 
der) o. a. 

Det vilde føre mig for langt blot at nævne de almindeligste og 
mærkeligste representanter i insekt-, krybdyr- og slangeverdenen. Arter- 
nes antal er legio og representantemes antal inden hver art er saa 
enormt, at det mylrer af liv, hvor man vender sig hen i skoven. Ikke 
et blad uden at det har sine beboere; overalt, overalt er der liv og 
ser man liv, saasnart man er bleven vant til og hjemme i skoven. 

Som de, der er talrigst repressenterede, skal jeg faa lov til at 
gjøre nogle bemærkninger om myrerne. Intet sted er man sikker for 
dem. De findes i den mad, man spiser, i éns klæder, i éns hænge- 
køie, ja hvorsomhelst man vender sig. Og i størrelse fra den næsten 
usynlige liDe sorte til den halvanden tomme lange manuir-myr, der af 
negeren kaldes »guldgraverens pest« og af indianeren benyttes for at 
prøve sin søns evne til at taale smerte; dens bid er nemlig giftigt 
og meget smertefuldt En rød myre af størrelse og farve som vor 
røde m>T, er kjendt under navnet »paraply-myren«. De er agerdyr- 
kende; deres larver lever af en sop, som de faar til at gro ved at 
gjødsle jorden med blade af enkelte trær. Naar de har fundet et saa- 
dant træ, klipper hver myr ud sit stykke halvmaaneformet og saa stort 
som halvdelen af et kronestykke. Alle bærer stykkerne paa samme 
maade som et slags banner eller som en paraply over sig og det brede, 
af liv mylrende, grønne tog vedbliver til træet er ribbet. 

Man maa altid være paa vagt mod myrerne. Finder de først 
veien til éns levnetsmidler, er de snart forsvundne. Jeg har været vidne 
til, at de paa en eneste nat har skaffet væk en halv sæk med ærter, 
ært for ært. 

De hvide myrer eller termiterne findes ogsaa overalt Blot de 
ferreste, haardeste træsorter kan i nogenlunde frisk tilstand modstaa 
deres ødelæggende virksomhed. Saasnart en gren raadner eller dør 
paa et træ begynder deres arbeide og inden kort tid falder træet om. 
Ødelæggelsen fortsættes, til alene en rig, mørkebrun hob af muldjord 
vidner om, hvor træet faldt. 



3* 



Indianerne. 

iana-indianerne er rime%vis af tre forskjellige oprindelser, 
naa antages at være den saakaldte warau-stamme, der 
■dyrkende, heller ikke egentlige jasgere, men levede et '. 
f som jægere og fiskere i myrstrækninger, paa samme m 
nu den dag i dag stammen lever omkring mundingen af fl 
Hvorfra denne stamme egentlig skriver sig, har det v 
at udfinde, 
n indvandrere kom dernæst arawack-stammen, der blev _ 

i den vestindiske økjede <^ tilslut drevet iland nordi 
Og herfra er de senere draget sydover, sat over Orinoci 

maade naaet Guiana. Arawackerne er agerdyrkere og jæ\ 

s^ ned nær kysten, hvor terrænet var saa vidt høit, a 
ygge sine primitive hytter uden at generes af høivande. ; 
d arawack-stammen blev ogsaa endel caribstammer jagede 
Vestindiske øer. Da de naaede Orinoco, har de reist op 
Iv og derpaa først gaaet sydover og taget land til dyrknin] 
t indre af Guiana, bag arawackemes land. 
:e før europæernes ankomst til landet har saa den tredje ii 
ndring fundet sted. Det var ogsaa en caribstamme, de m 

cariber, som de kalder sig. De kjæmpede s^ frem i la 
allerede besiddende stammer, og derfor finder man dem o 
It over hele kolonien, blandt myrstrækningemes warauer, k>' 
ivackcr og de i det indre boende ældre caribstammer. 
rne kom, benyttede de sig af disses, de sande caribers, H 
de øvrige indianerstammer. 

lianeren i britisk Guianas urskove staar i fuldstændig han 
e omgivelser og er derfor det lykkel^ste menneske, man 
g. Han er altid venlig c^ villig til at gjøre én en tjen 
im vilde det ofte være umuligt at finde frem i den ugjeni 
;e, stiløse urskov; men med ham falder det helt let 
ke neger ser ned paa ham som én af en underlegen r 
t bryder han sig hdet om; han maa føle som enhver, 

i berøring med ham efter at have havt at gjøre med de i 



37 



hdiske negere, at der taales ingen sammenligning mellem dem. Indi- 
aneren er født gentleman, intet raat, vulgært og paatrængende ved ham 
som ved negeren derude. Sanddru er han, en dyd man aldrig skal 
beskylde britisk Guianas neger for at besidde. Æresfølelse, skamfølelse 
der han, hvad negeren ikke engang Igender som begreb. 

Guiana -indianerne er meget smaa, ikke stort over 5 fod høie som 
regel, men saa vel proportionerede, at de udi skoven gjør indtryk af 
at være af almindelig mandshøide og jeg husker, hvor forundret jeg blev 
fiwste gang jeg traf dem og kom nær dem, ved at se, at de var saa 
smaa. Deres hudfarve er ren kobberrød, derfor langt lysere end de 
indianere, jeg forud havde truffet i Patagonien og Pampa Central i 
Argentina. Der er ogsaa stor forskjel i gemyttet. Argentinas thehuel- 
chas og manzanetas er alvorlige og tause folk, der optræder med ro, 
naar de ikke netop jager afsted paa hesteryggen, medens Guianas rød- 
huder er et livligt folkefærd og snaksomt, især i hængekøiene om 
aftenen, naar de fortæller om sine jagtbedrifter under latter og spøg. 
Ja en spøg forstaar de godt. Ved et guldvaskeri, hvor jeg opholdt 
mig en tid, plagede bestyreren daglig sin jæger, en arawack-indianer 
med, at han ikke kunde skyde en labba, som bestyreren satte mest 
pris paa som føde. Indianeren blev kjed af dette tilsidst, og en dag kom 
han ind med et dyr, som han ventede med at overrække, til han traf 
bestyreren personlig, og da gav han ham dyret med den bemærkning: 
»Her har du labbaen din«; det var en stor — rotte. Det bringer mig til 
at tænke paa, at naar man har med disse indianere at bestille, maa man 
ikke kommandere dem, da faar man lidet eller intet arbeide af dem; 
men man maa komme med det i form af en anmodning og helst med 
et smil eller en spøg, og de gaar til arbeidet som til dans. I miner og 
guldvaskerier arbeider de ikke forresten; det er for tungt og uvant for 
dem og vanskeligt er det ogsaa at faa dem til at arbeide sammen med 
negere; men til at rydde og transportere findes ikke deres mage. 

En stor feil har indianeren derude fælles med de fleste vilde 
folkeslag. Det er deres mangel paa sympati ligeoverfor endog sine 
nærmeste, naar de lider. Blandt henved 12 indianere, vi engang havde 
boende sammen i en hytte, blev én temmelig syg for os af feber og 
og det var ubehageligt at se, hvor lidet de andre vilde hjælpe ham; ja 
de tog intet hensyn til ham og da vi bebreidede dem det, lo de bare. 



en nat og ingen af hans kammerater meldte os det. \ 
det, før vi gik over for at se til ham. Om eftermidd 
le øvrige indianere sig en ny hytte (^ flyttede derover 
; ikke længere i en hytte, hvor én er død, og som c 
ytten med liget og den afdødes eiendele. 
neren holder intet husdyr til føde. Det eneste han d) 
I-roden, hvoraf han laver sit brød og sit øl (piwaree); 
r han henvist til jagt og fiskeri, og generationers tradib 
cdfødte egenskaber gjør ham istand til at spore og følge vil 
/id mand eller neger intet kan se, indtil han nedlæger 

de vilde dyr trækker indianeren sig stadig tilbage for 
orte mand. Han kan ikke vænne sig til nye omgivelse 
> derfor indover. Ved de floder, ad hvilke man føres o 
, og hvor man før kunde træffe paa indianerfamilier, om 
rigde, dog hyppig nok, dér træffes ingen mere nu. Blot 

sig ud i ny trakter, hu^er sig gjennem skoven for at 
paa steder, hvor endnu ingen guldgraver har sat sin fod, 
elig komme over en indianerfa milte. Ulig negeren, som s 
/ænne sig til de største forandringer, saa dør indianer 
Iser. Historien om den spanske erobring opviser frygt 

paa, hvad spanierne kaldte indianernes stivsind; heller 

paa plantager og i miner, b^k massevis selvmord, me 

pbkede tildøde eller henrettede, fordi de ikke vilde ur 
)g arbeide. 

andre vilde folkeslag finder vi herrer og slaver. Det 
?t saa blandt Guinana -indianerne. Til forsvar kunde de s 
>n om en fælles høvding; mon dot var blot i dlfæld 
iten maatte høvdingen som alle de øvr^e selv jage t^ : 
y families livsophold, han havde ingen tjener. 

bekjendt har de sande cariber altid været bekjendt fe 
i baler. Men rimeligvis har de været tvungne dertil, 
sndskab med de bosiddende stammer og kunde derfor ai 
[1 fast jagtgrund. Desuden taler deres uvillighed l^eovi 
ler, hollænderne og englænderne, til at tilstaa denne d 
igsaa den skam de derved viste sig at føle, mod. at det 

at de optraadte som kannibaler. 



39 



Guianas rødhuder lever sammen i smaa familiegrupper, hvis fælles 
indbyrdes forhold er vel ordnede ved faste, men uskrevne love. Deres 
boller, de saakaldte benab, er meget simple, blot et ly mod regnet, 
sat op paa stolper. De større huse er gjerne aflange og tækkede med 
palmeblade, hvorunder da hængekøieme ophænges. Disse hængekøier 
er baade stol og seng og er det eneste bohave, som forefindes; de er 
(^gsaa det eneste udslag af disse indianeres opfindsomhed. Indianske 
landsbyer eksisterer ikke og heller ikke forbliver en familie længe paa 
samme sted; de vandrer til en anden bæk og snart har den frodige 
urskov gjenvundet herredømmet over de smaa, dyrkede flækker og 
intet staar tilbage, som kan vidne om, at mennesker har boet dér. 
Naar de flytter, føres deres husgeraad enten i en kano eller paa konens 
lyg, thi der findes ikke mere, og om konen har et lidet barn, der endnu 
ikke kan gaa, bærer hun ogsaa det i en liden hængekøie over den ene 
skulder. Det vilde være foragteligt for manden at bære mere end sine 
vaaben, sin bue med pUe. 

Naar undtages det vakre, lille perleforklæde, som oftest bæres af 
kvinderne, er det her mændene alene, der bærer ornamenter i form af 
hals-, ankel- og armbaand af tænder eller forskjellige slags frø. Ved 
festlige anledninger maler de sig ogsaa, oftest ganske vakkert og aldrig 
grelt Det er kvinden, der vælger sin mand og ægteskabet indgaaes 
uden ceremonier. 

Ved fødsel trækker konen sig alene tilbage til skoven. Saasnart 
faderen faar se sin lille, begynder ogsaa enkelte pligter for ham. Han 
maa ikke jage, skyde eller fælde træer for en tid, fordi der bestaar et 
usynligt baand mellem faderen og den lille, hvis aand følger ham paa 
alle hans vandringer, i alle hans gjøremaal og derfor kunde udsættes 
for at blive skudt eller dræbt af et faldende træ. Han lægger sig 
derfor helst i sin køie og modtager sine venners lykønskninger og raad. 
Dersom han alligevel bliver nødsaget til at gaa længere strækninger, 
maa han jo gaa langsomt, forat barneaanden ikke skal blive træt, og 
skal han passere en bæk, maa han enten bygge en liden bro eller lave 
en kano af et blad for den lille barneaand. Det faar ikke hjælpe, om 
de maa sulte flere dage, skyde maa han ikke; barnets aand maa be- 
vares mod al fare. 



Ingeniar Johannes ScharlTenberg: 
CONGO. 

Foredrag den 29de Januar og 5te februar 1896. 



"(Jj^el har vi her i Norge ikke nogen direkte pekuniære intert 
igo, men jeg har ved et 6'/t a^rs ophold dernede lært at 
at der findes markeder ogsaa for vore produkter, demæsi 

i Noige kjender lidet eller intet til Congo t^ dets oprindi 
jgere, negerne. Det var ønsket om, at kunne give nogle o\ 

om forholdene dernede samt om mulig aabne et nyt marked 
; varer, der har bragt mig paa den tanke at holde nogle forei 
ongo; og hvis det kunde lykkes mig at bibringe om blot n 

mine tilhørere den samme interesse, agtebe og hengivenhed, 
erer for negerne, saa vilde jeg synes mine foredrag var vel 
:; thi saalænge har jeg levet blandt negerne, at jeg har lær 
1, at disse ei alene er mennesker, men mennesker, os hvide 
s i alle menneskerettigheder, men de lever endnu i jemalde 
en er negerne paa grund af den slavehandel, som vi hvide 
; dernede i over 3 hundrede aar, saa demoraliserede, at del 
vanskeligt, om vi hiide nogensinde kan gjøre det godt igjen, 
I denne grusomme og umenneskelige slavehandel og slavetrans 
rbrudt mod disse stakkeb folk. 

Jeg skal begynde min beskrivelse af Congo og den mæg 
iflod ved først at omtale, hvorledes og af hvem floden er opda 
; maa da gaa tilbage tit aaret 1841, da, ved kong Johan 

bestigelse af tronen i det portugisiske rige, paven gjennen 
bekræftede Portugals rettigheder til de landstrækninger, som 



41 



igere og daværende portugisiske reisende havde opdaget langs Afrikas 
icystcr. 

For at betegne disse landstrækninger blev en portugiser ved navn 
Diago Coa udsendt af kong Johan den 2den ombord i en af et par 
skibe bestaaende expedition, for ved hjælp af store stenstøtter, hvori 
var indhugget portugisiske og latinske indskrifter, at betegne de mere 
fremspringende pynter langs kysterne; denne sort sten kaldes paa 
portugisisk »Padræos«, og det første sted, hvor Diago Cao opreiste en 
saadan stenstøtte, var paa den odde, som stikker ud ved Congoflodens 
sydlige bred; denne fik saa navnet »Cap Padræos«. Støtten blev reist 
i 1484, og fra dette aarstal regnes altsaa Congolandets og flodens 
historie. 

En af de navnkundigste deltagere i expeditionen var niirenber- 
geren Martin Bekaint, der medfulgte som astronom. I aaret 1492 
udarbeidede han sin berømte globus, der endnu findes opbevaret, og 
paa denne afsatte han Congofloden under navn af »Rio de Padron«. 
Portogisemes magt voksede hurtigt dernede blandt negerne, be- 
grundet de store presenter, som høvdingerne fik; og nogle faa aar 
bagefter begyndte da ogsaa denne grusomme slavehandel foraarsaget 
ved den saakaldte menneskevenlige portugisiske præst Las Casos*s i 
aaret 15 17 udstedte forslag, for, som han sagde, at spare de stakkels 
arme indianere skulde man hente de stærke afrikanske negere over til 
Amerika og lade dem arbeide og trælle. Hans forslag vandt bifald, og 
saaledes begyndte denne slavehandel og slavetransport over Atlanter- 
havet og har holdt paa lige til aaret 1868, da det sidste slaveskib blev 
taget ret udenfor Congoflodens munding af et engelsk krigsslcib. Naar 
man da tænker paa disse tusinder, ja kanske millioner mennesker, som 
vi hvide saaledes har kjøbt eller rettere røvet fra sit eget modersland, 
saa atter solgt dem til trældom og nød, saa tænker jeg nok, vi alle 
maa anerkjende, at vi hvide aldrig kan gjøre det godt igjen eller af- 
betale den store gjæld, som vi staar i overfor negerne ; og desværre er 
det jo heller ikke det, som gjøres dernede nu, det er nok saa langt 
fra, at vi prøver paa at gjøre godt igjen, hvad vi før har forbrudt, nei, 
vi øger nok tvertimod vor gjæld paa den maade, som civilisations- 
arbeidet nu drives dernede; thi hvis vi vil være ærlige, saa maa vi dog 
bekjende, at hovedhensigten med vort arbeide er at trække saa mange 



42 



ndets store rigdomme over til Europa, for at skaffe os hvide saa 
rneste som mulig. At slavehandelen, som vi hvide jo i aar 
er havde drevet, pludselig skulde ophøre, ja tilmed strafles, ki 
me ikke foistaa; dette er da ogsaa grunden til, at denne frem< 
rer i det indre af landet og vil vel ogsaa holde ved endnu i r 
ealdre; thi den er saaledes indgroet i negernes bevisthed, at 
:t mod den forekommer dem l^esaa urimelig, som det vilde s 
'.n bonde herhjemme, hvis man en dag forbød tiam at holde h 

kjør; en slave betragtes nu nemlig af den frie mand slet 
■e end et hvilketsomhelst kreatur herhjemme. 

Den frie mand og da først og fremst høvdingen staar som 
jte og eneste raadende, c^ deres valgsprc^ er: Vi kjæmper 
brsvarer vort land, derfor vil vi ogsaa selv være de raade 
;n <^ kvinden skal arbeide for os og skaife os mad. 

Kvindens stilling i Congo er derfor aldeles undertrykket, (^ 
r nok vanskeligt at lære nierne op til, at kvinden maa staa 1 
t med manden. 

Dog tilbage til opdagelseshistorien. Fra det iSde, i6de og i 
lindrede omtales flere expeditioner c^ reiser, som dels portugis 
ionærer, dels handelsmænd har foretaget opad floden, som nu 
»Zairi*; dette er dog blot en forvanskning af congoordet N'i 

N'Sadie, der betyder flod eller stort vand. Dokumenter om d 
ditioner skal findes i Lissabons arkiver, men deres oflentli^ør 
^æret forbudt endog ved dødsstraf, medmindre man fik den pa 
ce regjerings tilladelse. Landet var derfor for andre europæ 
ner omtrent ukjendt, indtil der i aaret 1788 i London blev dai 
■Iskab under navn »The British-African Association*, hvis fom 
/ar at udsende expeditioner for at undersøge det indre af Afri 
a incognita«. 

Den mest bekjendte af dette selskabs mænd var Mungo Park, 
: 1805 døde paa en reise, han foretog paa Nieren, Han tro 
ig, at denne flod og Congofloden stod i forbindebe med hveram 

haab om at kunne bevise dette, som vi nu ved var en vildfare 
le han sit liv; dog blev tanken derfor ikke opgivet; thi 1 a: 

blev der udrustet en ny expedition bestaaende af 54 europæ 
r anførsel af kaptein / K. Tuckey. 



43 



Iblandt expeditionens deltagere kan nævnes nordmanden, professor 
i botanik ved vort daværende nye, norske universitet, Christian Smith 
samt den engelske videnskabsmand Mr, Ttidor. Denne expedition 
tengte under en masse besværligheder, sygdom og savn op til Issan- 
gila, derfra videre pr. kano op til Mukimbungu, men blev her, dels paa 
grand af kaptein Tuckey's sygdom, dels paa grund af, at de negere, 
der medfulgte som bærere, nægtede at følge med høiere opad floden, 
tvungne til at vende om igjen. Dels under denne marsch, dels efter 
at være kommen ombord i skibet igjen, døde 21 af expeditionens 54 
deltagere. Det videnskabelige udbytte var ringe i forhold til, hvad 
denne expedition havde kostet baade af mennesker og penge. 

Efter denne mislykkede expedition hører man lidet eller intet om 
nye forsøg for ad denne vei at trænge ind i Congolandet; der er nok 
en og anden søofficer og reisende, der foretager ture dels til Boma, 
dels til Sivi, men enten standses disse af de indfødte eller af portu- 
gisiske slaveopkjøbere. Man ser altsaa, at det blot var mundingen og 
de nærmest omkringliggende distrikter, der var lidt kjendt, indtil Stan- 
ley paa sin reise 1874 — ^^ bragte løsningen paa Congoflodens løb. 
At nævne alle de andre expeditioner, der fra Afrikas østkyst har trængt 
ind helt til de store søer, ja en endog til Congoflodens udspring, uden at 
man dog med vished kunde sige, at det var Congofloden, vilde føre mig 
udenfor mit foredrags grænser, men jeg vil dog tillade mig at minde 
om en, hvis navn der for os, som har færdet inde i det mørkeste af 
Afrika, fulgt dets opdagelseshistorie, seet og levet sammen med de 
indfødte før for meget af den saakaldte europæiske civilisation har øde- 
lagt dem, for os siger jeg, vil navnet Livingstone altid staa med lysende 
skrift, og hans beskrivelse af livet blandt disse naturbøm vil altid be- 
tragtes som den, der nærmest har truffet det karakteristiske ved disse 
voxne børn, som af naturen er i besiddelse af saa mange gode egen- 
skaber, men som paa grund af slavejægere og undertvingen er blevet 
et rovbegjerligt og krigslystent folk. »Congo free state« kaldes altsaa 
landet, der ligger rundt om Congofloden og dens biflode; landet har 
kun en ubetydelig kyststrækning, men floden er jo seilbar helt op til 
Matadi for dampskibe op til 2000 å 2500 tons drægtighed. Vanskelig- 
heden i krigstilfælde udadfra bestaar saaledes hovedsagelig i at kunde 
forsvare indseilingen i floden; thi bliver mundingen taget af en fiendtlig 



44 



■ke, er vi, der befinder os inde i landet i en slem rottefælde. A 
el vil blive stoppet og dermed alle europæere afvæbnede; ti 

endnu ikke være i Congo uden stad^ tilførsel fra Europa. 
L bede mine ærede tilhørere læj^e vel mærke til, at jeg s^er »< 
;me«; thi congonegeme behøver sandelig ikke os hvide; paasku 
rfor vi hvide er trængt ind i de sortes land, er jo for at udb 
taldt europæisk civilisation og kristendom, men frugterne, den fi 

baaret, bør man nok helst tale saa smaat om, thi disse er v 

ingenting; thi drukkenskab, udskeielser, dovenskab og sygdor 
I negerne aldrig har kjendt eller anet, før vi hvide bragte dem 
lok hvad nu dagligdags møder ens øte overalt, hvor de hvide 
et bosatte en tid. 
Det er intet under, at negerne ei vil anerkjendc os hvide 

overordnede, det er sandt, som nierne siger: »Vi var bedn 
celigere for I hvide kom til vort land, vi havde alt, hvad vi 
ede og manglede intet, men nu mangler og behøver vi alt.« 

Naar man nu betragter alle de vaaben, tøier og brugsgjensta 
i vi hvide bringer hjem fra Congo, kalder vi disse ting kuriosil 

vi beundrer negernes kunstfærdighed og smag; men mine d; 

herrer disse ting er ingenlunde kuriositeter for negerne, de 
tom deres hverdagslige brug^enstande, ting som enhver af 

lave <^ laver, men jeg er bange for, at hvis vi hvide skulde p 

blot tilnærmelsesvis med det samme værktøi, som negerne hå 
raadighed, at tilvirke disse ting, vilde vi nok komme til at tra 

korteste straa. 
Angaaende kristendommens udbredelse i Congo skal jeg ei 

ind paa den; det er jo ikke i mange aar missionen har arbt 
lede, saa man bor vel ei trække slutninger endnu, dog vil jeg 
iion ærernes skyld haabe, at der maa vindes flere tilhængere 
ime i en bedre gjænge, end nu er tilfældet. Alle europæiske 
islærer har fuld frihed i Congo, men det ser desvasrre ud til 
jionskampenes tid ei er fuldt færdige endnu. Hvordan kan 
la foriange, at negerne skal forstaa forskjellen paa at vælge 
t saliggjørende tro, naar ikke vi hvide, der i aarhundrcder 
t i saakaldte kristne lande, endnu er paa det rene med, hvii 
; er den rette? 



45 



Hvad der endnu mere vanskeliggjør kristendommens udbredelse 
er kanske de, om end i det skjulte førte kampe, for at vinde flest til- 
bængere til sin troesbekjendelse og for at rakke ned paa anderledes 
troende; at den sort uenigheder mellem de hvide ikke virker godt paa 
de allerede før mistænksomme og undertrykte negere, er jo en selv- 
felge; frugterne af missionens arbeide dernede er derfor ogsaa for de 
flestes vedkommende smaa, ja næsten ingen i forhold til de mange 
hvide, der ofrer baade helbred og liv samt de enorme kapitaler, der 
hvert aar tiltrænges for at vedligeholde missionen dernede. 

»Congo free state« staar under den belgiske kong Leopold den 
2dens beskyttelse, men jeg beder mine ærede tilhørere lægge vel 
mærke til, at endnu er Congo ikke belgisk provins; om den nogensinde 
vil blive det, er et stort spørgsmaal ; thi der er en meget stærk opinion 
inden enkelte partier i Belgien angaaende overtagelsen; spørgsmaalet 
skal afgjøres inden 1900, og hvis ikke Belgien vil overtage Congo, er 
det Frankrige, der har den næste ret. 

For nuværende bestyres Congo at en guvernør, der bor i Boma; 
til sin hjælp har han saa endel inspektører og distriktskommissærer. 
Hele Congo er nemlig inddelt i 1 1 distrikter. Den høieste embedsmand 
inden distriktet er saa kommissæren; han har til sin hjælp en dommer 
og en »commandant du force public«. Dommeren har at afgjøre alle 
tvistigheder, saavel mellem hvide som sorte; kommandanten er den 
øverstbefalende over den militærstyrke, der ligger garnisoneret inden 
distriktet. Der er ingen fast værnepligt i Congo, det er krigsfangerne 
og de løskjøbte slaver, der oplæres til soldater; dog passer man altid 
paa, at en fange ei kommer til at tjenestegjøre i det distrikt, hvor han 
hører hjemme, derved opnaaes, at de ei flygter; thi hvis de gjorde 
dette, vilde de blive fangede af en anden negerstamme; de forskjellige 
stammer er nemlig som oftest fiendtiigsindede, og forskjellen paa stam- 
merne sees let baade paa klædedragten, sproget og tatoveringen. 

Tatoveringen begynder allerede i den yngste barnealder; saavel 
manden som kvinden tatoveres, saaledes at mandens tatovering hoved- 
sagelig er i ansigtet og brystet, hvorimod kvinden tatoveres over hele 
legemet. Tatoveringen er udført med megen kunstfærdighed og efter 
bestemte regler for hver stamme ; der ben3^tes hverken tush eller farve ; 
huden skjæres blot gjentagende gange; saasnart ny hud har begyndt 



4ti 



læ^e sig over de første saar. At saadan tatovering er smert 
en given sag, men moden kræver det, og som vi jo ved af 
iring, maa modens bud følges, selv om pinslerne er noksaa stoi 

Jeg skal faa lov at meddele, hvad en liden negerp^e, som 
tru havde i sin tjeneste, fortalte om sine lidelser, da hun i 
der blev tatoveret: 

>En dag Sc^de min moder til mig, nu skal du tatoveres, du 
3[ræde, fordi det gjør ondt; thi du bliver saa smuk, naar du I 
:, <^ tatoveringen er færdig. Saa begyndte de at skjære, oj 
rde saa ondt, og det randt blod, bk>d, blod, og jeg graad og f 
bad om at faa sbppe, men j^ fik ikke, og blodet randt (^ r 
ilut var jeg færdig; jeg gik ned til floden for at vaske blodet a 
prøve paa at faa sove. Efterat have vasket mig, lagde jeg 
I paa den varme sand, først paa den ene side, men det gjorde 
paa den anden side, men det gjorde ogsaa ondt; saa lagde jeg 
d ansigtet ret ned i sandet, men det gjorde ogsaa ondt, saa | 
graad j^, og tilslut sovnede jeg ind.« 

For at mine ærede tilhørere kan faa et lidet b^fteb om i 
gosprogene, skal jeg gjenfortælle denne hendes skildring paa kicc 
aget 

Lombo mosi, mama sa mono kotuba, bobo betu kosenga i 
lilla vø, bembo na n'passi kansi enge kwisa moneni, enge k 
3tte mingi. Bao kosenga mono kodilla bembo na n'pasi minj 
flga, menga, menga kwisa, mono kosola k'katuka, na bao k'si 
10, na menga kwisa, kwisa. Kansi bao asiri, mono kwendi 
di k'jubila, na k'lalla. Kansi assiri kjubila mono ktia na ban 
si ksola k'lalla, k'lenda vø bembo na n'pasi, k'tia na bamoko 
a, klenda vø bembo na n'pasi, mono kotia jonso na n'toto n 
lla, k'dilla menga kwisa n'passi mingi n'tama mingi mono kolalla 

Hvad var saa resultatet af alle disse pinsler? Jo for denne 
es vedkommende blev ørene, næsen c^ overiæben gjennenistuli 
smaa træpinder indstukket i hullene. Fra begyndelsen af var ( 
ler blot 2 å 3 milimeter tykke, men eftersom vedkommende vo 
sættes større pinder, saaledes at hullerne i ørene bliver 5—8 i 
;er, hullet i næsen omtrent 4 å J milimeter og hullet i overlæ 



47 



gøres saa stort som et kronestykke og her indsættes et stort stykke 
elfenben, der faar overlæben til at staa ret ud, dernæst var hele pan- 
den opskaaret med smaa, rette streger; ligeledes var hun opskaaret med 
DC^e figurer paa brystet og maven. Denne pige var oppe fra Stanley 
bSs distriktet, og den beskrevne tatovering er hendes stammes mærke. 

Tatoveringen blev imidlertid ikke fuldt færdig paa hende; thi hun 
blev blot nogle faa dage efter, medens hun en dag gik og samlede 
ved og fi-ugter til sin moder, røvet af araberne, og saa liden hun var, 
vel ikke mere end 4 å 5 aar, maatte hun begynde at arbeide for ara- 
beren Radschids hustruer. 

Under krigen mod araberne i aaret 1892 — 93 blev hun tilligemed 
mange andre, baade børn og voxne, af os hvide udfriede af dette 
fangenskab. Min hustru fik hende saa til pige, og mange og besynder- 
Bge historier har dette lille barn — hun er vel nu antagelig 9 aar — 
fortalt baade om livet hjemme i sin landsby og tillige om livet blandt 
araberne. Sent eller aldrig vil min hustru eller jeg glemme de stor- 
artede beviser paa Igærlighed og trofasthed, som dette lille naturbam 
udviste mod os. 

Jeg har før nævnt, at det var fanger eller slaver, der blev oplærte 
til soldater. Jeg skal nu beskrive, hvorledes vi faar disse fanger samt 
hvilken magt den hvide har, der leder krigstogene, og samtidig give 
endel oplysninger om den i den senere tid saa bekjendte »Stokes 
affære«. 

I ethvert civiliseret samfund er der jo skatter at betale til staten 
og den almindelige værnepligt at aftjene; hvad havde saa kong Leo- 
pold at gjøre, da han ved Berlinerkonferancen blev udnævnt til »Congo 
free States« protektor, landet skulde kultiveres. For at udføre dette, 
maatte der indkaldes hvide; disse skulde baade lønnes og have føde; 
dampskibe og jernbaner skulde anlasgges, kort sagt, der fordredes mas- 
ser af penge. Saa fandt man paa, at negerne skulde betale som en 
skat til os hvide en tribut, som det kaldtes, for at vi hvide skulde 
beskytte dem mod overfald. 

Negerne, som jo aldeles ikke havde bedt eller ønskede, at vi 
hvide skulde være der, nægtede naturligvis paa mange steder at betale 
denne tribut; saa en vakker dag bliver den hvide nødsaget til at skaffe 
sig selv og sine soldater føde og med vaabenmagt at angribe negerne. 



48 



t hvad de finder af spiseligt tages saa, men dette er jo ikke 
ten maa jo have sin tribut, men negeme eier intet af værdi, 
dt de hvide paa at beholde krigsfangerne; disse tilhører saa si 
aar, og maa i denne tid arbeide for staten, men faar mad og 
hver maaned. Efter disse 7 aar er de fri og kan gaa, hvor dt 
det heder sig, at staten skal beskytte dem. Men hvor skal ■ 
kler gaa hen; deres landsby ligger langt borte, ja kanske den 
e existerer længere. Følgen er, at de bliver hos den hvide, till 
at de mangen gang har det alt andet end godt. 

Det er selvfølgelig blot de voxne, der hos os hvide bUver s; 
eide; børnene derimod fordeles paa missionsstationeme, saaledf 
st faar de katholske missionsstationer saa mange, de ønsker, og n 
r saa de øvrige protestantiske missioner, saa det er en selvfolgi 
1 katholske mission har flest tilhængere, hvis man har lov til at 
te dette ord om børn, der med magt er blevet overgivet til 
len. Deres antal, der frivillig gaar ind i missionen, er nok s 
, ja forældrene gaar endc^ saa langt, at de fordrer, at missi< 
1 betale dem, for at børnene skal faa lov at komme til unde 
gen i missionsstationen. Angaaende de forskjellige fremgai^ma; 
benyttes ved missionerne dernede for hurtigst at omvende negt 
j^ ei afgive n<^en dom, dc^ tror jeg, at katholikernes maad 
I beste; thi her læres barnet op til al slags arbeide, og den kathc 
sionær foregaar dem jo med et udmærket exempel; flittigere 
sommere missionærer har jeg aldrig truffet paa. Under t^ bag 
ine læretid faar saa barnet lidt efter lidt høre og se kristend( 
eidet; dt^ har katholikerne en, som jeg synes, stor feil nemlig 
ter og piger holdes fuldstændig separerede. Jeg er bange foi 
jerne derved faar det indtryk, at kvinden i Europa indtager sar 
ierordnede stilling som kvinden i Congo ; je^ saa oftere exempel 
negere næsten nægtede at adlyde min hustru ; hvis hun for at 
befaling mere eftertryk gav negeren en liden ørefig, hændte 
e, at disse kom hen (^ spurgte mig: *£r din hustru <^saa en m 
^rsom hun tør slaa os<. 

Jeg har nu omtalt, hvorledes fangerne anbringes, lad os nu 

ad magt og myndighed den hvide har, der leder krigstogene, i 

før har sagt, er der for hvert distrikt en kommissær; han har t 



49 



de love og forskrifter, som han modtager fra guvernøren, at styre og 
lede alle anliggender inden sit distrikt samt at indsamle og opkræve 
skatterne; han har ret til, hvis saa fordres, at begynde krig eller slutte 
fcd, men han maa ikke lade nogen henrette uden guvernørens dom. 
De, der bliver skudt i krig, kommer naturligvis ikke ind under denne 
paragraf. 

Det er imod denne paragraf af Congoloven, at kaptein Lothaire har 
begaaet en feil. Lothaire var nemlig ude paa et krigstog og kom under 
dette underveir med, at der var en hvid, som solgte vaaben til de sorte, 
og netop til de sorte, som Lothaire skulde kjæmpe imod. Det er jo 
en regel overalt, at den, som sælger vaaben til fiender af det land, hvori 
man selv lever, han betragtes som landsforræder og dømmes til øie- 
blikkelig død; thi man maa vel huske paa, at det her var krig. Kap- 
tein Lothaires feil var, at han ikke skjød Stokes i aaben kamp; thi naar 
han først havde ham fangen, var det hans pligt at lade ham blive for- 
kort og dømt af en krigsret; dette undlod imidlertid Lothaire; han fandt 
vel, at Stokes forbrydelse fortjente døden, og i overilelse har han ladet 
ham hænge. Det er paa grund af denne formfeil, at Congostaten har 
betalt en skadeserstatning til Stokes efterladte. 

Hvad kaptein Lothaire angaar, saa er han nok en haard mand, 
men der trænges ogsaa haarde folk til at holde hvide og sorte i ave; 
thi man maa aldrig glemme, at det er under ganske egne forholde, 
man lever i derude; desuden maa man i krig altid være paa sin post; 
er man et øieblik for blødhjertet eller uforsigtig, kan dette senerehen 
komme til at koste ens eget liv. 

Congonegernes værste feil er menneskeæderiet, flerkoneriet og 
(^ fetischdyrkelsen. Angaaende menneskeæderiet er det nok desværre 
meget udbrudt i Congo, ja jeg tror næsten, at flesteparten af negerne 
er menneskeædere, ikke alene i Congo, men i hele Afrika, i allefald i 
det indre, og det vil vistnok komme til at tage menneskealdre, for- 
inden man faar oplært negerne i det urigtige i denne forfærdelige skik. 
Naar man betænker, at der i Congo alene vel er 20 å 30 millioner 
negere og blot 2 å 3000 hvide, saa forstaar nok enhver, at det gaar lang- 
somt. Der gjøres jo alt for at forhindre og for at straffe menneskeæde- 
riet blandt de sorte, enten soldater eller arbeidere, der er hos de hvide, 

men end ikke blandt disse er det altid muligt at føre stræng nok kon- 

4 



50 



trol, isærdeleshed da blandt soldaterne. Hvad der end mere vansk< 
gjør kontrollen er maaden, hvorpaa negerne preparerer' alt kjød; 
saasnart et dyr eller et menneske er dræbt, skjæres det øieblikkelig 
i ganske smaa stykker og røges eller tørres over ilden; engang pr< 
reret paa denne maade er det umuligt at bestemme, hvad slags 
det egentlig er. 

Angaaende negernes anden gamle skik, flerkoneriet, vil vel dettt 
blive endnu vanskeligere at udrydde; thi flerkoneriet ansees af negenK 
saa langt fra at være synd, at det tvertom er bevis paa mandens r^ 
dom, ære og dyd. 

Sine hustruer faar de ved kjøb, kjærlighed er ingenlunde nødv«^ 
dig for et saadant ægteskab; ja kjærlighed i den forstand, som vi h\'idc 
mener med det, findes vel ikke blandt negerne; thi hovedsagen for 
negerne er, at kvinden er flink til alt arbeide. Manden, der ønsker at 
gifte sig, ordner med faderen kjøbesummen, og saasnart denne er betalt, 
maa kvinden følge med den mand, som har kjøbt hende; og ve den 
kvinde, der prøver paa at svige sin mand ; thi ingen straf synes negeren 
streng nok imod en kvinde, der har begaaet eller blot er mistænkt 
for ægteskabsbrud. 

Vi hvide har beskyldt negerne for at leve et svært usædeligt liv; 
ja fra vort synspunkt betragtet, der anser flerkoneri for synd, er natur- 
ligvis denne opfatning korrekt; men man maa se paa tingen med neger- 
nes øine, og saa faar vi huske paa, at i det gamle testamentes tid blev 
det heller ikke betragtet som synd at have flere koner. Efter de 
erfaringer jeg har fra mit ophold i Congo, tør jeg med bestemthed 
sige, at negerne lever meget mere sædelig end vi hvide, at der blandt 
slaverne findes en hel del usædelighed, det er ganske sandt, men disse 
kan jo simpelthen aldrig eie en hustru, og en slavinde bliver heller 
aldrig en fri mands hustru; det er dette forhold vi hvide har taget feH 
af, at vi har beskyldt den frie neger for, hvad slaven gjør; det er jo 
slaverne, som vi hvide mest kommer i berøring med i det daglige liv; 
thi den frie neger vil saamen ikke arbeide for os hvide; hvis vi har 
faaet nogle frie mænd som krigsfanger, hvorved disse jo ofte bliver 
skilte fra sine hustruer, og at de da lever usædelig, er vel mere de 
hvides feil; thi selv om det er sandt, at der er usædelighed blandt 
negerne, saa er det en anden ting, som er endnu mere sand, og det 



61 



r, at europæerne har givet og giver de sletteste og værste exempler 
retning af usædelighed; og at vi hvide har besmittet og befængt 
^legeme med sygdomme, som de ikke før har kjendt, ja som heldigvis 
imdnu ikke er kjendt der, hvor de hvide ikke har grasseret endnu. 
Negerne læres jo, om man saa skal sige, op i alle de europæiske ud- 
skeielser; det er jo altid lettere at tage efter, hvad som er synd og 
daarlighed; saaledes har ogsaa drukkenskaben sat stygge mærker i 
Congo. Brændevin og rum var ikke kjendt i Congo, før vi hvide 
bragte det did, og takket være et strengt forbud, er det ikke kommet 
op i øvre Congo; thi der fandtes vel intet værre vaaben til at ødelægge 
negerne med end brændevinet. Langs karavaneveiene i nedre Congo 
ser man desværre nu neger efter neger mere død end levende, sovende 
rusen ud efter denne europæernes giftdrik; men det lader ikke til, at 
vi europæere er saa ømfindtlige, om det gaar endel negere med i 
vasken, naar vi blot faar vore pengepunge godt fyldte. Hvis man vil 
have et begreb om, hvilken masse af brændevin, der hvert aar sendes 
til Afrika, saa undersøg udskibningslisten fra Hamburg, saa faar man se 
tal, der vistnok vil forbause de fleste; og hvad sort vare er det saa 
der sendes ud, jo et stof, som vi hvide ikke selv kan benytte, men til 
negerne skal det være godt nok; thi det at være neger, forstaaes jo 
desværre af mange hyide som en dyret lignende, ja kanske under- 
ordnet skabning; men, mine damer og herrer, jeg beder eder vogte 
eder for denne vildfarelse; thi der findes sandelig mange baade ædle 
og gode egenskaber hos negerne, og det er de hvides pligt at 
trække alle disse gode egenskaber frem og paa disse bygge, den civi- 
lisation, som vi ønsker at bibringe dem; det er ikke nok, at vi hvide 
blot gaar og ser ned paa negerne, berøver dem sit land, fratager eller 
bringer dem til at tvivle paa .^ine fædres tro, tilvender os for daarlig 
betaling deres rigdomme og eiendele; nei, vi maa være ærlige ligeover- 
for negerne, prøve paa at vise dem alle de gode sider ved vort liv 
her i Europa, lære dem op til arbeide, saa at de gjennem dette kan 
skaffe sig de samme behageligheder og fordele, som vi har her i 
Europa; lær negerne op til dette, og faa alle de europæere, der lever 
iblandt dem, til altid at foregaa dem med et godt exempel, saa vil 
civilisationen af sig selv gaa fremad med kjæmpeskridt. 

4* 



62 



g h^ nu omtalt menncskeæderiet og flerkoneriet, tilbage st 
chdyrkelsen. 

den hver negerstamme findes der en saakaldt fetischskole ; der 
;, om man saa skal' sige, af en medicinmand eller fetisch 
kunne bestyre en saadan skole maa han være meget bere 
siddeise af en hemmelig magt, der kan helbrede syge, opspi 
n af forbrydelser, skaffe regn eller sol. godt og daarligt a 
Jler jægerlykke; er han, eller rettere kan han faa folk til at t 
i besiddelse a( en saadan magt, vil hans skole blive berømt, 
;ver vil, ligesom ham selv, blive berømte og rige mænd; j 
line ærede tilhørere lægge vel mærke til, at jeg s^er rige mær 
ligaer netop fetischørens største hemmelighed, at tilvende 
;t mulige af sin næstes gods, ja tilmed hustruer. 
;t er selvfølgelig blot gutter, der bliver antaget i skolen i S å 
Icren; disse bliver saa under de mest besynderlige ceremon 
;ret til fetischøren. Engang overleverede til ham, har forældre 
■t til dem, ja de bliver betragtet som dode fra alle jordis 



:t er ikke saa mange ceremonier, vi hvide faar lov til at s 
ede nærværelsen af en hvid betragtes af fetischøren som en vs 
e og en ceremonien modarbeidende magt. Hvad j^ selv h 
følgenee : 

-tischøren indfandt sig, udpyntet med en utrolig masse tøier, L 
ansigtet, paa armene og paa brystet med hvide, gule, sorte i 
v€r, sammensat til de mest besynderlige tegninger. Han ga 

til et for ham bestemt hus, opfører nogle besynderlige dan 
siger nogle formularer, altsammen for at drive de onde aand 
ide i huset bærer han sig ligedan ad. Naar saa huset p; 
laade er præpareret, og solen gaaet ned, bliver den gut, der 
,'ærdig til at gjennemgaa skolen, ført til ham; dog maa ing< 
ed ham ind. Hvad der saa foregaar inde i hytten, faar aldr 

se; dog det ved vi, at gutten faar en sort sovedrik; saasna 
lar virket, bliver han indsmurt over hele kroppen med en slaj 
ling, og hele hans beklædning bestaar af lidet stykke tei rum 
; saasnart han saa vaagner, skal det forestille, at han er et M 
nyt menneske. Saa forlader han sammen med fetischøren land 



53 



byen; dog maa han ikke tale til nogen og ikke se sig tilbage, blot gaa 
direkte til fetischørens hjem. Dette er i almindelighed paa et ensomt 
og afsidesliggende sted. 

Eleven læres saa først op i et for fetischørerne eget sprog. Det 
er dette sprog, der benyttes ved alle besværgelser og formularer; der- 
efter læres de op i at kjende de forskjellige planter og urter samt gift- 
stoffet, der benyttes til alle deres gudsdomme. Giften er i barken af 
et løvtræ og kaldes Akazga, Ikaja eller Boundou og stammer egentlig 
fra en strychous-art, men indeholder vistnok ikke stryknin, derimod et 
eget alkaloid Akazein. Giften er undersøgt af englænderen Fraser 1867 
samt af fysikerne Heckel og Slagdenhauffen 1882. 

Som læger er fetischørerne lidet værd, men til at helbrede skud- 
saar, selv om disse er forgiftede, til at udsuge geværkugler, og i det 
heletaget til udvendige sygdomme er de noksaa bra, men saasnart det 
er indvendige sygdomme, maa de, som de siger, spørge guddommen 
tilraads. Deres gudebilleder er udskaame dels i træ, dels i elfenben 
og alletider i menneskeskikkelser; disse gudebilleder maa være bestæn- 
kede med blod uden dette, betragtes de som værdiløse. Tilslut faar 
eleven en fetischstok til tegn paa, at han er udlært. Jeg skal meddele 
et par tilfælder^ hvor jeg har seet fetischøren optræde, og enhver vil 
da kunne forstaa, hvor fastgroet troen er paa disse humbugmagere. 

I 1890 var jeg paa en tur i nedre Congo sammen med en anden 
hvid samt 6 å 8 sorte tjenere kommen til en liden landsby. Allerede 
paa afstand hørte vi skrig og spektakel; vi gik da ind i landsbyen og 
fandt alle dens beboere samlede udenfor høvdingens hytte; paa jorden 
laa der en kvinde med sine 2 børn. Paa vor forespørgsel fik vi vide, 
at denne kvinde netop havde drukket et glas med gift for at under- 
kaste sig gudsdommen ; hun var anklaget af sin mand for utroskab, og 
dette skulde nu prøves. Negerne har nemlig den tro, at hvis man er 
uskyldig, kaster man giften op igjen, er man derimod skyldig, bevirker 
giften stivkrampe og døden efter 8 a 10 minuter; saasnart der saa 
viser sig tegn til, at stivkrampen kommer, gjælder det at pine vedkom- 
mende saa meget som mulig, før døden indtræffer, ja de gaar endog 
saavidt, at de afskjærer næse, øren, fingre, tæer, ja tilmed kvindens 
bryster; ingen pinsler er store nok, synes negerne. Hvis den anklagede 
nægter at drikke giften, erklaeres dette for skyldbevis, og pinslerne be- 



54 



gynder strax. I dette tilfælde havde altsaa kvinden strax drukket gif- 
ten; hun har maaske selv vist, at hun var uskyldig og har blindt stolet 
paa guddommen. Alle landsbyens beboere stod forventningsfulde rundt 
om hende, blot fetischøren stod lidt fjernet, som om det hele slet ikke 
kom ham ved, og dog viste han saa godt paa forhaand, hvad resul- 
tatet vilde blive ; thi fetischøren er altid underkjøbt, enten af anklageren 
eller den anklagede, det beror blot paa, hvem der betaler mest; har 
den anklagede betalt mest, saa giver fetischøren saa liden dosis gift, at 
denne blot virker som brækmiddel, har derimod anklageren betalt mest, 
faar den anklagede saa meget gift, at døden er sikker, selv om vedkom- 
mende er aldrig saa uskyldig. 

I det tilfælde, jeg her omtaler, var det altsaa en fattig kvinde, som 
intet kunde give; hun har derfor faaet saa meget gift, at hun, tiltrods 
for alle hendes anstrængelser, ikke kunde kaste giften op igjen. Efter 
faa minuters forløb hang tungen langt ud af hendes hals, øinene sprang 
frem af sine huller, og der viste sig tegn til krampe baade i arme og 
ben ; hun var altsaa efter negernes mening af guddommen erklæret for 
skyldig og nu skulde da pinslerne begyndes. De greb den stakkels 
kvinde i benene, saaledes at ansigtet og brystet kom ned mod jorden, 
og paa denne maade slæbte de hende rundt landsbyen og tilbage foran 
høvdingens hus ; at saavel skind som kjød paa ansigtet og brystet var 
flænget og oprevet, er en selvfølge, men endnu var de ikke tilfredse. 
Min kammerat og jeg var imidlertid blevet enige om at prøve at sætte 
en stopper for dette plageri; min kammerat greb sit gevær, stillede sig 
ret over den nu mere døde end levende kvinde og forklarede de for- 
bausede negere, at han vilde skyde ned enhver, der vovede at røre 
ved kvinden. Jeg tog mit gevær, et nyt magasingevær, stillede mig: 
ret foran høvdingen og fetischøren, viste dem, at jeg lagde 6 patroner 
ind og forklarede dem, at den første, der rørte sig af flækken, vilde 
blive skudt ned. 

Negerne stod som himmelfaldne, en og anden prøvede paa at 
trække sig bort, formodentlig for at hente vaaben, men strax saa han 
et eller to geværer rettet mod sig. Paa denne maade stod vi vel 4 å 5 
minutter, men jeg tror aldrig, jeg har oplevet minutter længere end 
disse; jeg skal aldrig hellere glemme de taknemmelige blikke, som den 



55 



stakkels kvinde sendte min kammerat og mig. Fra døden kunde vi jo 
ikke redde hende, men vi havde skaanet hende for de værste pinsler. 
Kt par dage bagefter meldte vi det passerede i en stadsstation, 
og baade høvdingen og fetischøren blev hængte; men det er nok des- 
værre de færreste tilfælder, man faar høre om; som oftest slipper nok 
fetischøren sin velfortjente straf. 

Foruden sine guder har negerne ogsaa hvad de kalder »mokis- 
sier« ; disse er nærmest at betragte som amuletter. Der findes mokissier, 
der beskytter mod tyveri, sygdom, skud og al slags trolddom. Jeg 
skal omtale 2 tilfælder, der er hændt mig. Jeg har en tjener, der da 
denne historie skeede, havde været hos mig i 4 aar; han havde del- 
taget i alle mine jagter, og de gange jeg var i krig, saa han vidste, at 
jeg kunde skyde ganske godt. Saa en dag kommer han meget glæ- 
desstraalende og fortæller mig, at nu kunde han aldrig blive skudt i 
krig, for nu havde han faaet en »mokissi« mod skud, og han vilde, at 
jeg skulde prøve at skyde paa ham. Jeg forklarede ham naturligvis, 
at jeg ikke turde skyde paa ham, for da vilde jeg jo dræbe ham. Nei, 
mente gutten, du tør ikke skyde, for du ved, at hvis du skyder paa 
mig, saa springer kuglen tilbage og dræber dig selv. Jeg disputerede 
længe med ham, men det hjalp ikke; saa blev vi enige om at lægge 
hans mokissi i en blikæske, og denne fyldtes saa med jord; hvis jeg 
saa kunde træffe blikæsken og ødelægge den, skulde dette tjene som 
bevis for, at hans mokissi ikke duede. Jeg lagde en exploderende 
kugle i min rifle og skjød paa passende afstand ; kuglen maa have explo- 
deret strax den traf, thi der fandtes ikke engang levninger af æsken at 
opdage. Gutten stod som forstenet, gik og ledte overalt, men fandt 
ingenting; saa tog han mit gevær, undersøgte det paa alle sider, saa 
paa mine armer og hænder, men opdagede intet mærkværdigt og sagde 
saa ganske roligt: »Ja herre, du har dræbt min mokissi, men det er, 
fordi du har en, som er stærkere«. 

En anden gang kom jeg paa karavaneveien forbi et stort N'Safo- 
træ fuldt af frugt ; jeg bad saa nogle af mine folk gaa for at hente mig 
endel frugt. De gik ogsaa, men kom strax meget slukøret tilbage og 
fortalte, at der var hængt mokissier i træet. Jeg gik saa hen og fandt 
hele stammen omhængt med tøi og græsfiller, alle oversmurte med et 
3Qrtagtigt stof, og negerne fortalte mig, at det var en fetischør, der 



56 



havde hængt disse mokissier der, for at ingen skulde tage af frugterne. 
Med en stok fik jeg saa alle disse filler nedrevet tiltrods for, at alle 
mine folk paastod, at jeg vilde dø, hvis jeg rørte ved »mokissierne«. 
Ja, naturligvis var det farlig at røre ved disse filler med blotte fingre, 
thi de var alle oversmurte med gift. Fetischøren har saa indbildt ne- 
gerne, at man døde af mokissiens magt; i virkeligheden er det jo paa 
grund af giften. Ikke før var imidlertid tøifillerne væk, saa var ogsaa 
træet fuldt af mine folk, der forsynte sig rigtig grundig. I dette til- 
fælde blev imidlertid fetischøren grundig snyt, men tiltrods for at ne- 
gerne saa, at jeg gang paa gang ringeagtede deres guder, var det dog 
ikke muligt at rokke troen hos dem; de sagde blot altid: >Ja, du kan 
gjøre det, fordi du har en mokissi, der er stærkere end vor; giv os 
den, saa kan vi gjøre det samme«. 



« 



Congonegeme ere af naturen nøisomme og snilde folk; men i 
nedre Congo og i særdeleshed rundt omkring byerne Banana, Boma og 
Matadi, har civilisationens skyggesider sat forfærdelige mærker, saa ny- 
ankomne bliver ofte rent forfærdede over at se, hvor pengegriske, for- 
drukne og udsvævende negerne ere; deraf kommer ogsaa saa mange 
feilagtige meddelelser til Europa, idet hvide, der mangengang ikke 
kommer længere ind i landet end til Matadi, bedømmer alle Congo- 
negeme, efter hvad de der ser. 

Det er ondt at se, hvordan negerne, der under almindelige for- 
holde er kraftige folk med en smuk chocoladebrun farve, ser ud 
hernede; de er magre, kraftesløse og næsten graaagtige i huden og 
forfærdelig dovne, men handelsmænd er de og pengegriske saa det 
forslaar; som exempel anføres, at der ofte forlanges fra 3 — 5 francs for 
en liden maver høne; en voxcn mand har ikke nok til et maaltid mad 
deraf engang. 

Byen Banana ligger ved Congoflodens nordlige bred, helt ude ved 
havet. Banana betyder ikke, som man maaske skulde tro, et .sted, hvor 
der er mange banantrær; nei, Banana er et Congoord, der bet>'dcr 
slutningen, altsaa i dette tilfælde slutningen af Congofloden. Her er et 



57 



"meget sundt og godt klimat og det almindelige tilflugtssted for recon- 
valecenter og syge fra øvre Congo. Fra Banana foregik der før en 
betydelig udskibning af palmeolie, idet et hollandsk handelskompagni 
her havde anlagt et srorartet oliekogeri. I den senere tid er imidlertid 
dette oliekogeri flyttet over til den sydlige side af Congofloden; denne 
er som bekjendt portugisisk. Alle skibe, der skal opad Congofloden, 
mløber Banana, dels for at faa lods, dels for at lægevisiteres. Reisen 
mellem Banana og Boma tager ca. 5 timer; afstanden er omtrent 100 
Idiometer, strømhastigheden er mellem 3 og 5 mil. Floden er overfyldt 
af en utallighed af øer og sandbanker, men takket være det gode lods- 
rasen, som Congostaten har, hvorved floden er godt opmærket, saa 
Beilladsen foregaar uden fare. Jeg skal med engang faa bemærke, at 
wntrent samtlige lodse, kapteiner, styrmænd og maskinister i saavel 
statens som kompagniernes tjeneste er danske, norske eller svenske, og 
it de i almindelighed ansees som dygtige og kjække folk. 

Jeg indser, at det ikke vilde nytte mig, blot tilnærmelsesvis, at 
ddldre den vegetation, der overalt møder øiet; thi saavel paa øerne 
»m paa fastlandet er der store, ugjennemtrængelige skove, bestaaende 
rf mægtige kjæmpetrær, der trodser baade øks og sag, andre lange 
slanke, blot med en løvkrone øverst oppe og saa alt sammen forbundet 
ned en utallighed af slyngplanter, der danner fuldstændige broer om 
kke for mennesker, saa dog for abekatter, hvoraf her findes i masse- 
ris; langs strandene ser man heirer, pelikaner, ænder og mange andre 
jvømmefugle, her og der en doven krokodille, der ligger og soler sig, 
nde i skovene store, mægtige ørne og griber samt den graa papegøie 
)g et utal af nydelige smaafugle, men mærkværdig nok, ingen ordent- 
ige sangfugle. 

At trænge gjennem en saadan urskov er ikke alene farlig paa gnind 
if den masse slanger, rigtignok ikke saa mange giftige, men desto flere 
x)a constrictor slanger; jeg har sect en, der maalte 21 fod, og da den 
)Iev opsprættet, fandtes der et armbaand af den sort, som negerne 
Jen^'tter, i dens mave, et bevis for, at den ogsaa anfalder mennesker. 
Foruden slanger findes der nemlig skorpioner og skolopendere, der, 
Jelv om deres bid ikke bevirker døden, dog kan foraarsage meget 
ilemme smerter og saar. I øvre Congo kjender fetischørerne et middel 
»od skorpionbid; dette inna nærmest sammenlignes med vor vakcina- 



58 



tion og foretages paa følgende maade: En levende skorpion fanges; 
dog maa der nøie paasees, at den har sin giftbraad med iværende gift; 
en lergryde sættes saa over ilden, og naar denne er passende varm^ 
slippes skorpionen deri; den bliver snart aldeles tør og knuses til d 
pulver, saa skjæres vedkommende, der skal vakcineres, dels i armene og 
dels i benene, blot saa meget, at blodet kommer frem, og pulveret af 
skorpionen gnides ind i saaret. Armene og benene hovner op de par 
første dage, og vedkommende befinder sig noksaa daarlig; men det staar 
blot paa et par dage; bagefter kan man tage paa skorpioner, lade dem 
spadsere baade paa armene og benene, og jeg har aldrig seet noget 
tilfælde, hvor skorpionen har prøvet at stikke en, der er vakcinereL 
Af større dyr, saasom elefanter og flodheste, findes der ikke saa mange 
i nedre Congo, derimod er leoparder og hyener ikke sjeldne; løver og 
næsehorn findes aldeles ikke i nedre Congo og vistnok særdeles faa i 
øvre Congo ogsaa. 

Boma eller M'Boma, som den før bestandig kaldtes, er Congo fhee 
States hovedstad. Boma er et congoord, der betyder en skanse eller 
jordvold; formodentlig har de første europæere, der kom did, arbeidet 
en skanse for at beskytte sig mod de indfødte. Byen er vistnok 
2 å 300 aar gammel og var bekjendt for sit store slavemarked. Som 
levninger fra den tid staar der et uhyre af et boabab-træ; dette kaldes 
nu »Stanley træet«, formodentlig fordi Stanley, som mange andre, har 
indskaaret sit navn deri. Under dette træ har nok det berømte slave- 
marked været holdt. 

I Boma er der som fast bosatte antagelig 300 hvide og 6 å 8 
tusinde sorte. Her bor guvernøren, den høieste dommer, den høieste 
katholske geistlige samt hele Congo free states centraladministration. 
Byen er delt i to afdelinger, nemlig nedre Boma eller Beachen og øvTe 
Boma eller Plateauet. Her findes en dampsporvogn til forbindelse med 
disse bydele. Under bygning er der nu en telegraflinie, der skal for- 
forbinde øvre og nedre Congo; til at forsvare byen er der bygget et 
lidet, men stærkt fort. 

Mellem Banana og Boma har landet været forholdsvis flat, men 
strax efter Boma bliver landet mere og mere kuperet, og flodleiet 
indsnevres og strømmen sta^rker^. Vegetationen, der før var fyldige, 



59 



lager nu meget, og det er blot nede i dalbundene og langs med 
Duabækkene, der staar klynger af palmer, bananer og akasiatræer. 

At plantevæxten her er saa ringe, skyldes vel ogsaa for en hel 
Id de store græsbrande, der i hver tørtid antændes af negerne. Paa 
i maade er denne græsbrand god; thi derved forebygges, at al 
fenne masse græs bliver liggende paa jorden og raadne, hvoraf det da 
3de afstedkomme en del usunde dampe; desuden bliver vel ogsaa 
lange slanger dræbt ved denne leilighed. 

Mellem Boma og den næste by Matadi er floden betydelig sma- 
se og strømmen stærkere, ja paa et sted, kaldet »Djævelens pynt«, 
ar strømmen i regntiden op til 9 å 10 mils fart; floden gjør her en 
iøining og i bugten ret indenfor ligger Matadi; dette er ogsaa et 
ongoord og betyder sten, og aldrig har jeg seet en by faaet et navn, 
len har fortjent saa godt som denne, thi det er intet andet end sten 
g fjeld overalt. Da jeg kom did i marts 1889, var der blot 3 huse 
oa hele stedet, og lidet anede jeg, at dette blot faa aar bagefter skulde 
ilive den største by i Congo. Saa begyndte imidlertid jernbaneanlægget, 
g man £andt, at de store europæiske dampskibe godt kunde gaa lige 
fldop, og dermed var Matadis fremtid sikret. Som bevis for, hvor van- 
keligt det var at bygge i Matadi, skal jeg blot nævne, at det tog jern- 
onekompagniet over 2 aar, forinden der kunde udvindes plads nok for 
ulægget af stationsbygning og magaziner. At et jernbaneanlæg under 
aa vanskelige klimatforholde og svære naturhindringer, som her var, 
særdeleshed de første 80 kilometer, vilde blive dyrt og sent, var jo en 
dvfølge, men desto større bliver æren og fortjenesten, naar banen 
sigang bliver færdig; men dette anlæg har kostet masser af menneske- 
iv og enorme kapitaler. Man er nu kommet til 200 kilometer; den 
anskeligte og kostbareste del er saaledes færdig, thi man er nu kom- 
net op paa plateauet, og den resterende del, 240 kilometer, er for- 
loldsvis flad og uden større forhindringer. 

Den del af banen, som er færdig, benyttes allerede til transport 
)aade af passagerer og gods ; de indfødte er jo rigtignok ikke begyndt 
it benytte banen endnu; men det varer vel ikke saa længe, inden 
fisse ogsaa indser fordelen af at have en jernbane, istedetfor som nu 
it maatte vandre tilfods, bærende sine byrder paa hovedet eller skul- 
drene. 



60 



Banen antages at blive færdig om 3 å 4 aar, og da først vil mas 
her i Europa kunne forstaa, hvad et saa frugtbart og stort land soi 
øvre Congo kan producere; som det nu er, kan man naturligvis W 
sende en ringe del af landets overflod til Eluropa, thi transporten vildeT 
blive for dyr. De nuværende vigtigste udførselsartikler er: elfenben, 
gummi, copal, palmeolie, palmenødder og mais. Indførselen bestaar 
hovedsagelig af: konserverede fødevarer for os hvide, saa vel kjød som" 
fiskepreserver samt melk, smør, ost, mel, øl og andre drikkevarer; ti- 
de indfødte indføres der bomuldstøier af de mest forskjellige sorter og 
kvaliteter, perler, muslingskal (kauris), flintelaasgeværer, krudt, specielt 
af daarlig Icvalitet, messingtraad, færdigsyede klæder og tilsidst spiritus, 
rum eller genever. 

Som et exempel paa, hvor hurtigt gummiudførselen har steget, 
skal jeg meddele, at i 

aaret 1889 udførtes der 4,700 kilo gummi (kautschouck) 

— 1892 — » 59,087 > — — 

— 1893 — » 162,885 » — — 

— 1894 — » 235,148 » — — 

— 1895 — » 551.074 » — — 

Prisen pr. kilo varierer mellem 6.15 og 7.12 francs. Helt til for 
2 aar siden begyndte saa vi hvide, der skulde til øvre Congo, paa 
karavaneveien i Matadi og brugte i almindelighed 14 å 18 dage for 
at tilbagelægge den 360 kilometer lange vei; negerne kan, naar de 
vil, gjøre det paa den halve tid. Ved en karavanevei forstaaes en 
elendig sti, mest lig en kreatursti i vore fjelde, med mandshøit græs 
paa begge sider og saa smal, at man stadig har græsset slaaende sig 
i ansigtet, og det er ikke vort bløde, fine græs, nei det er meget værre 
end den groveste halm og stivt som pinder. I almindelighed marscheres 
der 6 timer pr. dag; man medbringer telt, seng og proviant og lever 
fuldstændig paa feltfod, og man gjør best i at sætte sig lidt ind i koge- 
kunsten, forinden man begiver sig ud paa en saadan tur; thi i alminde- 
lighed faar man være sin egen kok; man faar nok en tjener med sig, 
men har man ikke været i Congo før og lært sproget, er det omtrent- 
lig umulig at gjøre sig forstaaelig for ham. 



61 



Langs karavaneveien er der paa forskjellige steder store markeds- 
bdse, hvor negerne driver deres tuskhandel; her sælges alt muligt, 
pfira hustruer og slaver ned til jordnødder og palmevin eller »malafo«, 
Kn den heder paa congosproget. Denne palmevin kan nærmest sam- 
lenltgnes med birkesaft, dog lidt sødere; den tappes af træet ganske 
VI samme maade som birkesaften, og dette var den eneste rusdrik, 
egerne kjendte, før vi hvide kom til deres land. Paa disse markeds- 
tdse kan der være samlet flere tusinde mennesker, og det er aldeles 
1 umulighed at faa en karavane til at passere et marked, thi her 
aa de vente, om ikke for andet, saa for at træffe bekjendte, som 
Ui fortælle den sidste nyhed; thi der findes ogsaa sladresøstre blandt 
^erne. 

Da jeg paa min sidste reise i Congo havde min hustru med, vagte 
un almindelig opsigt, isærdcleshed paa en stor markedsplads, hvor 
esteparten af de der forsamlede negere aldrig havde seet en hvid 
vinde før. I førstningen vilde de ikke tro, at det var en kvinde, men 
la opdagede en, at hun havde langt haar; dette troede de, var en 
ags hovedpynt. Da jeg forklarede dem, at haaret sad fast, lo de blot 
f mig og bad om de maatte faa lov at trække i min hustrus haar. 
^a saa et par af dem fik lov til dette og saaledes blev forvisset om, 
t det var naturligt haar, blev de rent ellevilde; alle skulde hilse paa 
ende, alle vilde føle paa hende og trække i hendes haar, overalt lød 
et: »Mama mondelle n'botte, n'bottc mama« (»Hvid moder vel mødt, 
d mødt moder«). Da jeg oversatte denne hilsen for min hustru, gren 
un paa næsen og sagde: »Fy, jeg vil ikke kaldes moder til alle disse 
:ygge negerkjærringer«. Min hustru var jo netop kommet herud og 
iste ikke, at dette var negernes høieste maade at hylde hende paa. 

Da vi havde været en liden stund paa markedspladsen, kom en 
ammel høvding hen til mig og sagde, at vi maatte gaa derfra; thi 
vis vi blev, vilde alle folkene blot staa og se paa min hustru, og mar- 
edet vilde blive ødelagt. Vi gik da en Vs times vei derfra, men det 
jalp nok ingenting; thi alle folkene fulgte efter, saa markedet var og 
lev nok ødelagt for den dag. 

Vandringen paa karavaneveien er, tiltrods for at den mangen gang 
r anstrængende og tung, dog interessant og fuld af fornøielige tildra- 
elser, man maa blot indrette sig praktisk og tage alt fra den fornøie- 



62 



lige side, især er det da regntiden, som er den vanskligste aarsdd al 
færdes paa karavaneveien. 

I Congo er det som bekjendt ikke sommer, vinter, høst og vaar, 
nei, der er regntid og tørtid, saaledes at regntiden eller Congos som- 
mer er i maanederne oktober, november, december og halve januar; 
den sidste halvdel af januar er den lille tørtid. Februar, marts, april 
og midten af mai er den største regntid, resten af mai til og med sep- 
tember er saa den store tørtid eller Congos vinter. 

Nu er det ikke saa at forstaa, at der i regntiden er uophørlffj 
regn, nei, vi kan ofte i 4 å 6 dage have det nydeligste, omend varme; 
solskin; men saa pludselig ser man henne i horizonten en liden, sort 
sky, der med rasende fart udvider sig og paa faa minutter er hdc 
himmelen overskyet, og det bliver mørkt, luften bliver stille og tung,j 
ligesom samlende alle kræfter sammen for rigtig at kunne rase, naar 
om en liden stund elementerne skal vise sig i al sin magt 

Ja, man maa have seet en tornado hernede for rigtig at kunne 
forstaa, hvad det vil sige; vi har nok regn, torden og lynild herhjemme 
ogsaa, men det er barneleger i forhold til en tornado i Congo. Det er 
ikke et og et lyn paa engang, nei, det ligesom knitrer og brænder ud 
af disse ramsorte skyer og som tusindvis af kanoners drøn, der (aar 
huse og trær til at ryste, og saa er det ikke regn paa almindelig maade, 
det er som der blev hældt i spandevis og med saadan kraft, at det 
spruter høit op fra jorden igjen. Selv om man har aldrig saa godt 
regntøi, bliver man gjennemblødt i et saadant veir; det mest praktiske 
er at gjøre som negerne og tage af sig alt tøiet, pakke det godt sam- 
men og saa lade det regne, saa har man iallefald tørt tøi at tage paa, 
naar bygen er over; thi heldigvis varer jo ikke en saadan tornado mere 
end Va å V4 time, saa er alt som blæst væk; luften, som før var varm 
og trykkende, er nu frisk, træer og marker straaler i al sin pragt, (^ 
veiene, som under tornadoerne mere ligner elve, bliver saa utrolig hur- 
tig tørre. 

Regntiden er, tiltrods for den høie temperatur, gjennemsnitlig 35 å 45 
grader C. i solen, dog af alle betragtet som den bedste og sundeste. 

Foruden tornadoerne har vi ogsaa cykloner, der ofte foraars^er 
store skader. En saadan cyklon for saaledes i januar 1895 over den 
amerikanske mission ved Stanley pool og rev ned ii huse; et murhus 



63 



^sat3L ud som om det var skaaret over med en kniv, thi den ene halv- 
del stod igjen uskadt, og den anden halvdel var fuldstændig i ruiner. 
I Over paa den franske side rev en cyklon et stort zinktag af et hus og 
iferte det over 50 meter bort og splintrede naturligvis det hele i smaa- 
stykker. 

Zinkhuse og tage benyttes nu meget i Congo istedetfor de gamle 
fræs og sivtage; væggene bygges dobbelte for at tillade luftcirkulation, 
thi ellers bliver naturligvis saadanne huse for varme. 

Tørtiden begynder, som før bemærket, i midten af mai ; himmelen 
er da, saa besynderlig det end høres ud. som oftest overskyet, man 
kunde tro, at det hvert øiebHk skulde begynde at regne; men det er 
Mot alle de fugtige dampe, som jorden udsender, der foraarsager denne 
overskyede himmel; om morgenen ligger der en tyk taage overalt, og 
græsset er da aldeles vaadt og dugget og temperaturen blot 11 å 12 
graders varme, det vil sige, det føles for os, som er vante til den høie 
temperatur, lige saa koldt som 11 å 12 graders kulde, og det er disse 
enorme temperaturforandringer, der er skyld i en hel del af de syg- 
domme og dødsfald, som finder sted netop i juni og juli, saavel blandt 
hvide som sorte. 

De i Congo mest almindelige sygdomme er følgende: 
i) Malaria eller sumpfeber. 

2) Biliesus feber, 

3) Hymatorich feber. 

4) Dysentrie. 

5) Enkelte tilfælder af solstik og varmeslag. 

6) Zames. 

7) Blandt negerne desuden kopper. 

Malaria eller sumpefeberen er ikke egentlig farlig, naar man blot 
er en smule forsigtig og faar den drevet ud, forinden den faar for 
meget magt over den angrebne; men desværre udvises der ofte en 
kolossal ligegyldighed med disse smaafebere. Denne ligegyldighed kom- 
mer nok mangen gang paa grund af ukjendskabet til feber, og for 
det meste er det nok den nyankomne, der vil spille overlegen og 
ikke høre paa et velment raad. Et af hovedspørgsmaalene i Congo 
er at holde maven i god orden; dette er naturligvis ofte vanskelig, 
naar man blot lever paa konserverede fødevarer, der ofte er daarlige. 



64 



Vi nordboere har en stor feil i ikke at benytte nok grønsager isteden« 
for kjødspiser dernede. Naar man lægger mærke til negernes maal- 
tider, ser man snart, at hovedbestanddelen i disse er grønsager og 
blot tilsat med lidt kjød og fisk. Hvad der ogsaa ofte foraarsager 
mavesygdomme, er overdreven nydelse af frugter og da i særdeleshed 
ananas og bananer. 

Angaaende solstik og varmeslag skal jeg blot bemærke, at disse 
som oftest skyldes vedkommendes egen uforsigtighed, for exempel ved 
at benytte for liden hovedbeklædkning, eller strax efter et bedre maal- 
tid at begive sig ud i solen, eller efter en streng marsch i solen plud- 
selig kommer til en kjølig, ofte sumpig plads, og der lægger sig ned 
paa den fugtige jord for at hvile. Aldrig vil en neger gjøre dette; er 
han blevet træt og varm, lægger han sig i den hedeste sol og helst 
paa den tørre sand og trækker sig saa, lidt efter lidt, bort i skyggen. 

At være læge i et land som Congo er ikke saa let ; thi alt er jo 
nyt, og man maa experimentere sig frem, men man faar haabe, at 
lægernes ihærdige arbeide med tiden maa krones med held, saa at der 
findes virksomme og gode mediciner, der for en del kan reducere de 
nu noksaa hyppige dødsfald, hvoraf dog mange er foraarsaget ved ved- 
kommendes egen uforsighed, ja vanvittige levevis. 

Af byer langs karavaneveien skal jeg blot nævne Luvituku, Lu- 
kungu, M'pioka. Disse tre byer eller stationer er nærmest beregnet 
for transportens skyld. Den første station i øvre Congo er Leopold- 
ville; den ligger ved Stanley-pools nederste ende. Stationen er anlagt 
af Stanley som hoveddepot for øvre Congo; thi fra Leopoldville er 
floden igjen seilbar, nemlig fra Lepoldville til Stanley falls, ca. 1600 kilo- 
meter. Fra Stanley falls har man 120 kilometer over land paa grund 
af de 7 fald, men ankommen til Kibonge er floden igjen seilbar helt 
ned til Kasongo, ca. 500 kilometer. Dette var opad selve Congofloden; 
de vigtigste bifloder er: 

i) Kassai, der er seilbar til Loulouabourg ; distancen fra LeopoIdi-iDe 
er ca. 1000 kilometer. Kassais biflode er igjen Sankuru, M'fini, 
der kommer fra den store indsø Leopold II., samt Lukinic, der 
ogsaa antagelig kommer fra en stor indsø helt henne ved Loma- 
mifloden. 






65 



2) Ubangi, der danner Congostatens nordlige grændse. Denne flod 
er seilbar først til Zongo eller 1050 kilometer fra Leopoldville og, 
strax faldet er passeret, seilbar til Bangasso, ca. 450 kilometer. 

3) Lomami, der næsten løber parallelt med Congoflodens øverste 
del og i en distance af lidt over 100 kilometer, er seilbar op til 
Bena-Kamba eller 1900 kilometer fra Leopoldville. 

4) Amwimi, der dog blot er seilbar ca. 200 kilometer. 

5) Lulonga med sine 2 biflode I^pori og Maringa. 

6) Mongaia. 

7) Rubi. 

Alle disse floder er inden Congo free states grændser; fra fransk 
Congo kommer der 3 bifloder, nemlig: Sanga, Likuala og Alima. 

Det er jo rimeligt, at et land med saa mange seilbare floder maa 
have en stor og god fremtid, og det er nu allerede anlagt en hel del 
stationer og faktorier opover langs alle floder. 

Jeg skal her blot nævne endel af de vigtigste. Kinschassa ved 
Stanley pool, 11 kilometer fra Leopoldville, er det belgiske handels- 
kompagnies hovedstation. Der drives udelukkende tuskhandel med ne- 
gerne; for vore tøier, perler og kauris faar vi elfenben, gummi og 
copal istedet. 

Tvers overfor Kinschassa paa den anden side af Stanley pool 
Ijgg^r Brazzeville, fransk Congos hovedstad i øvre Congo. Af missions- 
stationer findes der 5 rundt Stanley pool, nemlig en fransk-katholsk paa 
fransk side, 2 belgisk-katholske, i engelsk-baptist og i amerikansk- 
baptist mission. I de tre sidste aar er der blevet plantet en hel del 
kaffe ved forskjellige stationer rundt poolen, og det er en sand for- 
nøielse at se, hvor udmærket kafletræet voxer her. Man har jo des- 
værre endnu ikke havt tid til at lægge sig ordentlig efter jordbrug, 
men saasnart landet bliver aabnet for almindelig indvandring, vil der 
nok blive baade agerbrug og kvægavl, som vil lønne sig. 

Negernes hovedsagelige agerbrug bestaar i dyrkningen af mais, 
bønner, jams, søde poteter samt manjoc; i Kassai-distriktet samt ved 
Stanley falls dyrkes desuden en masse ris. Manjoc er dog det hoved- 
sagelige, thi af den laves brødet, der kaldes »chiquanga«. Det er roden, 
der benyttes ; denne ligner mest en stor turnips, dog lidt længere og skal- 



66 



let haardere, ja næsten barkagtig. Den tilberedes paa en letvint maade; 
hele roden lægges i vand i 20 å 30 timer, hvorved skallet bliver løst 
og er let at tage af. Kjødet, om man saa vil kalde det, ligger i 
store trevler; de groveste traade trækkes ud og resten gnides saa 
ved hjælp af en elfenbens eller træstøder til det bliver en fin deig; 
denne tulles saa ind i store blade og koges. Jeg vil jo ikke sige, at 
dette negernes brød netop er velsmagende, første gang man smager 
paa det; men sundt er det, og det er mange hvide, som ikke benytter 
andet brød. 

Seilladsen paa Congofloden foregaar med specielt dertil byggede 
dampskibe, og disse varierer fra 150 tons ned til 10 tons; flesteparten 
er aldeles fladbundede og i 2 etager, saaledes at 2den etage er for- 
beholdt de hvide passagerer. For nærværende er der 45 dampskibe 
paa øvre flod; deraf tilhører 16 Congo free state, 14 det belgiske han- 
delskompagni, 2 den engelske mission, i den amerikanske mission, 
I den franske mission, i den belgiske mission, 5 det hollandske han- 
delskompagni, 5 det franske guvernement; ved Stanley pool findes der 
3 mekaniske værksteder med tilhørende bedinger samt 2 flydedokker. 

Da floden jo endnu ikke er opmærket med fyre, foregaar seil- 
ladsen blot om dagen; om natten hugges saa det nødvendige brænde. 
For at kunne udføre dette, er der paa vore største skibe 70 å 80 
mands besætning. 

Den første station opad øvre flod er saa Kwamouth, der ligger 
ved Kassaiflodens udløb i Congofloden; her foregaar en ganske li\'lig 
elfenbenshandel. Paa den modsatte bred ligger den store katholske 
mission Bergh Ste Marie. Missionen er endnu temmelig ny, men der 
arbeides meget baade med bygninger og med jorden, saa om ikke ret 
lang tid bliver her nok en smuk station. 

For 6 aar siden laa der lidt ovenfor Bergh Ste Marie en neger- 
landsby ved navn Tchumbiri, beboet af det bekjendte Bajenschi-folk. 
Det var om denne bys høvding, Stanley siger, at aldrig har nogen mand 
snydt ham saa grundig, som denne neger gjorde det. Paa en reise jeg 
gjorde, kom ogsaa jeg i berøring med den samme høvding. Jeg skal i 
al korthed fortælle denne begivenhed som bevis for, hvor let man mod 
sin vilje kan komme op i en krig. 



67 



Det var den 28de januar 1890, paa en reise til Stanley falls med 
dampskibet »Floridac, vi anløb Tchumbiri, dels for at give besætningen 
anledning til at kjøbe mad, dels til sig selv, dels til os hvide. Vi var 
blot 2 hvide ombord og ca. 50 sorte. Landsbyen laa omtrent 15 mi- 
nuters vei fra floden, bagenfor en tæt skov. Nogle faa af vore folk 
var gaaet op i byen for at kjøbe høns; de fik ogsaa af en kone kjøbt 
2 høns og var paa veien nedover med dem; da kommer høvdingen og 
spørger, hvem skal have hønsene. Da han hørte, at det var os hvide, 
blev han sint, tog hønsene fra vore folk og sagde, at han ikke tillod 
nogen at sælge os noget. Folkene bad da om at faa tilbage den be- 
taling, de havde givet for hønsene; men høvdingen vilde intet give til- 
bage c^ truede folkene med, hvis de ikke øieblikkelig gik bort fra 
landsbyen, vilde han skyde dem. 

En af vore folk blev ærgelig over dette og sagde, at hvis ikke høv- 
dingen enten gav dem hønsene eller betalingen tilbage, vilde han hente 
de hvide, og saa vilde vi komme med mange geværer og tage byen og 
alle negerne tilfange. Ikke før skulde denne trudsel være udtalt, før 
høvdingen fik fat paa et gevær og skjød paa vore folk; disse var jo 
ubevæbnede og skyndte sig ned ombord og fortalte, at en af vore folk 
var skudt. For ikke at vække for meget opstyr, tog vi blot hver vor 
revolver i lommen og gik op til landsbyen. Der stod høvdingen, 
ladende sit flintegevær, og en af vore folk laa saaret paa jorden. Paa 
vort spørgsmaal, hvorfor han havde skudt paa vore folk, svarede høv- 
dingen: »Jeg vil ikke have nogen fremmede her i min by. I er vel 
kommen hid for at røve; gaa ombord ellers bliver I dræbt alle sam- 
men«. Dette var jo en grov tiltale. Vi gjorde saa høvdingen opmærk- 
som paa, at vi fordrede skadeserstatning for den mand, han havde 
saaret ; men nu blev han rasende og begyndte at fingre med sit gevær, 
som om han tænkte at skyde paa os. Vi blev da enige om at tage 
ham tilfange. Dette gjorde vi ogsaa, forinden han fik tid til at benytte 
sit gevær; vi rev nemlig begge to vore revolvere op af lommen og 
sprang ind paa ham, samtidig kom der 3 af vore folk op til hjælp. 
Fyren blev saa bundet, og vi begyndte at gaa nedover mod skibet. 
Under alt dette havde han raabt og skreget en hel del, som desværre 
vi ikke forstod. Netop som vi var inde i skoven, hvor vi maatte igjen- 
nem for at komme ned til skibet, kastede høvdingen sig plat ned, og 



68 



i samme øieblik smalt det en hel del skud rundt om os. Min kammei 
faldt strax skudt gjennem hjertet og maven; selv fik jeg den ene 
og det ene ben alvorlig saaret. Da jeg saa, at min kammerat var å 
blev jeg rasende over dette lumpne overfald og besluttede mig til 
straffe det, saa godt jeg kunde. Dette gjorde jeg ved 2 revolvers! 
saa høvdingen blev liggende ved siden af min faldne ven. Takket v; 
den lange tid, det tager for negerne at lade flintelaasgeværeme, k 
jeg ombord uden flere overfald. Strax jeg saa kom ombord, fik 
ved hjælp af et par taugender standset det meste af blødningen, 
blev der uddelt geværer til skibets besætning, og der begyndte 
ordentlig kanonade, som vedvarede, til vi havde damp nok til at kunne 
komme bort. En maaned bagefter blev der af Congoregjeringen sendt 
en hær didop; landsbyen blev stormet, en hel del fanger toges og hele 
byen blev afbrændt. 

Lidt ovenfor Tchumbiri ligger den store engelske baptistmissioo 
Bolobo. Dette er vistnok for nærværende den smukkest bebyggede mis- 
sionsstation i Congo; men den har jo dronning Victoria til protectrice. 

En dagsreise fra BoIoJdo ligger statens station Kokolela. Rundt 
denne station findes der enorme skove af teaktræ; herfra forsynes da 
ogsaa værkstederne ved Stanley pool med de nødvendige træmaterialer 
til dæk og kahytter for dampskibene. 

Den næste by er Wangata, eller, som vi hvide kalder den, Equa- 
teur. Wangata-negerne er bekjendte som dygtige arbeidere og be- 
nyttes meget ved alle værksteder og ombord i skibene. 

Den næste station af betydning er Bangala eller Ny-Antwerpen, 
som belgierne kalder den. 

Stationen er nydelig bygget med smaa flotte murhuse hver med 
sit lille haveanlæg foran; mod flodsiden er der et pent lidet batteri. 
Bangal a-negerne er kjække, uforfærdede folk; krig er for dem en hel 
fornøielse, men desværre, de er vistnok de værste menneskeædere, der 
findes i Congo. Bangala-negerne er smukt og kraftigt hyggede, og den 
maade, hvorpaa de er tatoverede og deres tænder filede, beviser, at 
de maa være haardføre folk; hele deres pande er omdannet til en stor 
kam, fra ørene bortover mod tindingen er der saa skaaret et 3-delt 
blad, haaret er afbarberet, paa en stribe nær af 2 tommers bredde. 
Haaret er saa sammenflettet til en pisk, der staar ud som et horn fra 



69 



lB<ien. Deres klædedragt er blot en smal remse tøi; kvindens er blot 
r, der paa en kunstfærdig maade er flettet sammen foroven og dan- 
T et lidet danserindeskjørt. Deres vaaben er et lidet, men kraftigt 
fcstespyd, en liden kniv samt skjoldet Ikke før har de dræbt sin 
aide, før hovedet afskjæres, og dette bringes med hjem som seiers- 
Dfae ; resten af legemet spises i almindelighed op. Det ser desværre 
esten ud, som om det er umulig, at vende den nulevende generation 
F med dette forfærdelige menneskeæden, ja man skulde næsten tro, 
et var en nødvendighed for dem at faa menneskekjød. Jeg kjender 
jcempler paa, at de, som er fanger hos os hvide, hvor det altsaa har 
æret umulig for dem at skaffe sig friskt menneskekjød, har gravet lig 
p, der har lagt 2 å 3 dage i jorden og ikke alene spist kjødet, men 
gsaa indvoldene. Naar man spørger en af negerne, hvorledes de kan 
pise kjød, der lugter saadan, svarer de ganske naturlig: »Vi spiser 
kke lugten, men spiser kjødet« (»Beter kudia k'naaka vø, kudia n'bisi 
caa<). Dette var nu Bangala-negemes daarlige side, men se paa ham 
»in jæger, se ham med et lidet spyd angribe baade elefanter og flod- 
leste, eller med en liden kort kniv dukke under i vandet og dræbe 
crokodiller, eller faa 6 å 8 bangalas i en kano og se, om det er muligt 
br nogen at undfly eller at padle forbi. Under deres taktfaste og af 
sang ledsagede padling, farer kanoen som en pil gjennem vandet. Det 
er et stolt syn at se de store krigskanoer med 40 å 50 mand ombord, 
alle krigsbemalede og med store fjærbusker paa hovedet, dannende en 
fuldstændig skjoldborg; hveranden mand padler, hveranden er bevæbnet 
med skjold og forrest i bougen en stor tromme. Under sang og mu- 
sik nærmer saa disse krigskanoer sig sin fiende, og ve den, som er 
udseet til at angribes. 

Efter Bangala udvider floden sig betydelig og er overfyldt af øer 
og sandbanker; det er blot den nordlige bred, der er kjendt, og hvor 
der er anlagt stationer. Den første man kommer til efter Bangala, er 
Upoto. Befolkningen staar meget lavt og er daarlige arbeidere; de 
kan saaledes ikke væve tøier. Kvinden gaar aldeles nøgen og har blot 
nogle perlerader rundt om hofterne. Det betragtes som en skam, hvis 
en kvinde der viser sig med tøi paa, ja hun forstødes simpelthen som 
uren. Befolkningen lever hovedsagelig af fiskeri, og det er nok som 
oftest blandt disse Bangala-negerne henter sin føde. 



70 



Den næste station er Bumba og lidt længere oppe Jambinga. 
Begge disse steder er bekjendt for sine store elfenbens- og palmeolie- 
markeder. 

Som chef i Bumba er ansat den norske kaptein Sundt, der ved 
sin dygtighed som officer og sin godhed som menneske har faaet det 
smukke navn »manden fra himmelen, der ikke kan dræbes«. I Bumba 
ligger desuden vor kjække og brave landsmand, løitnant Kielland, be- 
gravet. Han blev paa et krigstog overfaldt fra et baghold og slemt 
saaret, men kom dog heldigvis ombord i et af statens skibe, omgivet 
af kammerater, som alle, trods den korte tid Kielland havde været i 
Congo, i ham havde lært at lejende baade en kjæk soldat og en tro 
kammerat. Den næste station er Basokko. Denne er nærmest at 
betragte som en stor fæstning; den blev bygget for at forhindre ara- 
berne i at trænge nedover Congofloden. Fæstningen var for faa maa- 
neder siden beleiret af de indfødte; de var nemlig blevet rasende over 
den skat, som kommandanten affordrede dem. De holdt, tiltrods for 
at de ikke havde andet vaaben end spyd og pile, dog besætningen 
indesluttet i 3 maaneder. Beleiringen endte med, at kommandanten 
maatte fjærnes, og ikke før var han væk, saa ophørte ogsaa negerne 
med beleiringen. 

Efter Basokko indsnevres floden igjen betydelig, saaledes at man 
ser begge bredder og efterat den sidste biflod »Lomami« er pas- 
seret, er den vel ikke mere end icxx) meter bred. 

Den næste station er Stanley falls eller Singetin, som negerne 
kalder den. Her var før en hel del rige arabere bosatte. Stanley 
falls var nemlig saavel Tippo-Tips som Radschids hovedresidents, og I 
disse to mægtige araberhøvdinger trak mange andre arabere efter 
sig, og allesammen drev de en meget stor handel og dyrkede en masse 
ris. Da saa Congostaten fordrede, at ogsaa araberne skulde betale 1 
skat af den jord, de dyrkede, samt afgift af deres elfenben, begyndte 
der lidt efter lidt en opstand; saaledes blev i 1892 »Katangaexpedi- 
tionen« overfaldt. Af dens 12 mand hvide medlemmer blev 6 dræbte, 
og varer for en stor værdi blev stjaalet. Efter dette overfald blev det 
bestemt, at enten skulde araberne overgive sig, eller ogsaa skulde de 
med vaabenmagt undertvinges. Der gik længe rygter om, at araberne 
holdt paa at ruste sig, men hvide var ogsaa beredte. Da saa araberne 



71 



en vakker dag begyndte krigen med et overfald paa handelskompagniets 
station, fik de snart føle, at vi hvide denne gang vilde have et ord med 
i spillet. Jeg skal ikke her trætte med en beskrivelse af denne sidste 
araberkrig, hvor araberne blev drevet fra station til station, indtil vi 
tilslut fik dem aldeles omringet nede ved Kasongo. Her blev der 
da leveret et hovedslag, og araberne fik da endelig den prygl, de saa 
længe havde fortjent. Alle de største høvdinger blev tagne tilfange, 
deriblandt ogsaa Radschid. Han blev som livsvarig statsfange ført ned 
til Boma og dømt; derfra op til Kassaidistriktet, hvor han da skal blive 
resten af sit liv. Han har faaet beholde endel af sine hustruer samt 
sine børn og faar lov at dyrke saa meget land, han vil, og lever saa- 
ledes meget godt. Blot ikke denne Congostatens godhed bliver mis- 
brugt, og han en dag faar reist en opstand imod os blandt de indfødte. 

Selve Stanley-faldene er ikke, hvad vi herhjemme kalder fosse, 
men mere at betragte som stryg; høiden er omtrent i meter. Langs 
bredderne kan man trække kanoerne op ved hjælp af taug. Af sta- 
tioner ovenfor Stanley-faldene skal jeg blot nævne Kibongi, lUba-Riba, 
Nyangoni og Kasongo; disse, der alle før var araberstationer, er nu i 
statens hænder. 

Af stationer ved biflodene skal jeg blot nævne ved Kassai, Bena- 
Luidi og Luebo; dette er de to største markeder for den bekjendte 
Kassaicoutschuk ; ved Sankuru, Mukikamu, Lubefu, Inkongo og fæstnin- 
gen Lusambo. Fra de tre førstnævnte stationer udføres en sort cout- 
schuk, der er maskinbehandlet; den udføres enten i store runde skiver 
eller lange strimler. Fremgangsmaaden er amerikansk og indført af 
amerikaneren Mr. Unkless. 

Ved indsøen »Leopold II« ligger stationen Inongo, hvorfi-a der 
sendes en sjelden smuk copal. Da negerne endnu ikke kjender til, hvad 
vi hvide ben5rtter denne copal til, faar vi den for omtrent ingen ting. 

Af stationer ved Ubangifloden skal blot nævnes Zongo, Banziville, 
Jakoma og Bangasso. Fra disse fire steder udføres der en hel del 
elfenben. 

Ved Lomamifloden var der, før araberkrigen, mange byer; men 
da araberne blev fordrevet, nedlagdes disse, og nu er det blot Bena- 
Kamba tilbage. 



72 



Alle disse stationer eller byer, som jeg har omtalt, er anlagte { 
os hvide; men der findes jo utallige negerlandsbyer, som jeg ikke ha 
nævnt, ja som ingen af os hvide kjender. Man kan ikke bevare sij 
langt, hverken tillands eller tilvands, uden at støde paa negerbyer 
mange af dem er jo smaa, men flere af dem har dog et indbyg^eranta 
af 10,000 til 20,000. 

Til slutning vil jeg udtale ønsket om, at disse mine foredrag ha 
givet endel oplysninger om dette nye land, som forhaabentlig ind« 
ikke saa lang tid vil blive et godt afløb for den europæiske overpro 
duktion, samt at der ogsaa her i Norge maa have vakt interesser fcM 
at deltage i konkurrancen. 




I 



Gand. philos. Knut Dahl: 
Oyersigt over ,,Den DaUske expeditions'' arbeide 

og 

En skisse af Nordaustraliens urfolk. 

Foredrag den 28de oktober 1896. 




AHne damer og herrer I 

(n del af de tilstedeværende vil maaske erindre en liden opsats, 
der i de første dage af 1893 stod at læse i »Morgenbladets« spalter. 

Universitetets zoologiske musæum var ved afdøde cand. jur. Jør- 
gen Youngs gavmildhed sat istand til at udruste en videnskabelig expe- 
dition og musæets bestyrer, prof CoUett, havde overdraget ledelsen af 
dette foretagende til mig. 

Som præparant medfulgte paa min opfordring frivilligt hr. Ingel 
Olsen Holm, en gut fra min hjembygd. 

Expeditionen var væsentligt tænkt som en jordomseiling med tre 
hovedstationer, Syd-Afrika, Nord-West-Austalien og Sydamerika, og 
dens opdrag var at indsamle materiale for det zoologiske musæum. 

Særlig vægt blev lagt paa, at underkaste det lidet kjendte Nord- 
West-Australiens fauna en saa grundig undersøgelse som muligt, og 1 
fornødent fald at fortsætte disse undersøgelser paa bekostning af expe- 
tionens sydamerikanske afsnit. 

I marts 1893 forlod vi Norge og efter et kort ophold i London 
indskibede vi os til Port Natal. 

Kammerherre Gude havde i London skaftet mig anbefalinger fra 
Colonial Office til alle de britiske kolonier, jeg kunde antages at be- 
søge, en omstændighed, der naturligvis paa mange maader kom expedi- 
tionen til stor nytte. 



74 



Uden ophold kjøbte jeg i Durban hest, oxer og vogn og trængte 
nord igjennem Natal og Zululand frem til de endnu vildtrige trakter 
omkring floderne Umvolozi og St. Lucias Bay. 

Under 3 maaneders omflakken i disse egne lykkedes det os at 
erhverve præparater af omtrent 30 større pattedyr, deriblandt flodheste, 
zebraer, større og mindre antiloper, vildsvin etc. Desuden gjordes en 
samling af over loo fugle samt et større antal reptilier og batrachier 
paa spiritus. 

Ved regntidens indtræden vendte jeg tilbage til den sydlige del 
af Zululand og tog kvarter paa Echowe. Jeg bogførte og afsendte 
mine samlinger, indsamlede fugle og foretog alene en reise ind over 
Natals grændser, hvor jeg erhvervede en samling af den kapske klippe- 
grævling (hyrax capensis). 

Ved min tilbagekomst til hovedkvarteret modtog jeg fra professor 
Collett den glædelige underretning, at cand. jur. Jørgen Young atter 
havde stillet et større beløb til expeditionens raadighed. 

I november drog vi med to pakæsler og to negre atter ud paa 
en expedition til trakterne mellem den sorte og hvide Umvolozi for der 
muligens at supplere samlingen med næsehorn-, bøffel- og endel anti- 
lopearter, som vi endnu manglede. 

Fra vort kvarter i nogle indfødtes hytter tæt inde ved sorte Um- 
volozi gjorde vi streiftog ind i ødemarkerne langs floden; men voldsomt 
regn hindrede os saavel fra at slaa leir midt inde blandt selve vildtet, 
som det ofte satte en stopper for vort arbeide. 

Mangengang blev vore præparater ødelagte af regn og det var 
kun med møie vi fik en bøffel og nogle antiloper conserverede. 

Et hvidt næsehorn havde jeg den ærgrelse at saare, uden at 
komme i besiddelse af dyret. 

Henved jul saa jeg mig nødsaget til at forlade disse trakter, hvor 
jeg nu kun havde været istand til at erhverve et dusin pattedyr, for- 
uden et større antal fugle. 

Der fandtes her høit oppe ved sorte Umvolozi og længere nord i 
Libombobjergenes skraaninger en god bestand af sjeldne antilopearter, 
og endnu et aars ophold vilde uden tvivl have sat mig istand til at 
bringe meget gode samlinger. 



76 



Men hensynet til mit budget og expeditionens egentlige maal, det 
nord-vestlige Australien, nødte mig til at reise. 

Jeg drog atter til Echowe, ordnede og afsendte mine samlinger 
og begav mig saa snart vandstanden i floderne tillod det, til Durban, 
hvorfra vi efter et kort ophold indskibede os paa et seilskib via Dela- 
goa Bay til Adelaide. 

I Delagoa Bay gjordes nogle faa indsamlinger, og vi stod snart 
atter tilhavs. 

Overreisen til Adelaide var meget trist. I det sumpige Delagoa 
Bay havde vi faaet den mest ondartede feber ombord. 

Skibets kaptein bukkede efter faa dage under for sygdommen, 
og Holm og flere af skibets besætning var lige inde i døden. 

I april 94 ankom vi til Adelaide og forsynet med anbefalinger fra 
regjeringen reiste vi i mai rundt østkysten til Pt. Darwin i Sydaustra- 
liens nordlige territorium. 

I disse af civilisationen kun lidet eller intet berørte trakter haa- 
bede jeg paa et rigt udbytte. 

Den del af den Nordaustraliske halvø, der paa kartet gjerne 
benævnes Arnheims land og mod syd begrændses af floderne Kathe- 
rine og Roper, underkastede jeg nu en saa grundig undersøgelse, som 
jeg med mine midler var mig muligt. 

Den vestlige del af dette Arnheims land fra kysten af det Indiske 
hav indtil det store centrale tafelland, halvveis indtil Carpentariabugten, 
afsøgte jeg fuldstændig systematisk, stykke for stykke i løbet af de 15 
maaneder jeg tilbragte der. 

Efter en 3 — 4 maaneders arbeide nede ved Daly-floden, saa jeg 
mig istand til at hjemsende en ganske repræsentativ samling af lokali- 
tetens almindelige former og kunde nu med større iver give mig til at 
søge efter skjeldenhederne og da især underkaste pattedyrfaunaen en 
indgaaende undersøgelse. 

At der i disse lidet eller intet kjendte trakter maatte findes for- 
mer, hidtil ukjendte for videnskaben, følte jeg mig overbevist om. 

Den eneste praktiske methode, hvorpaa jeg kunde drive mine 
undersøgelser, var at anvende indfødte jægere og hele resten af vort 
ophold anvendtes til praktisk talt at streife om fra stamme til stamme 
i de forskjellige distrikter og i flæng indsamle alt af værdi, der kom i 



76 



min vei og skaflfe mig exemplarer af alle former, de indfødte fortalte 
mig om. 

I næsten et aar levede vi, med et par afbrydelser, et fuldstændigt 
omstreiferliv. Hvert spor, hvert navn paa dyr eller fugl forfulgtes ned 
til dets ophav og efter mange skuflfelser lykkedes det mig endelig i 
mai 1895 at opdage et for videnskaben nyt pattedyr, en pungabe med 
høist eiendommeligt levesæt, der af professor Collett ifjor blev beskre- 
ven i »Zoologischer Anzeiger«. 

Jeg fortsatte fremdeles mine undersøgelser paa samme vis som før 
og trængte ind til Amheims lands store centrale tafelland; men syg- 
dom tvang os til snart at vende tilbage til beboede steder ved jern- 
banen. Min økonomi tillod mig ikke at kjqf^e flere heste til længere 
expeditioner og jeg vendte mig derfra sydover mod Katherine River, 
hvis omgivelser vi en tid undersøgte. 

Mine samlinger var nu saa perfecte, at jeg ikke saa mig udsigt 
til at forøge dem i nogen grad, der vilde svare til udgifterne ved et 
forlænget ophold. 

Efter i næsten et halvt aar uafladeligt at have streifet om i ursko- 
vene og kun af og til været inde ved beboede steder for at proviantere, 
reiste vi nu til Pt. Darwin. 

Ved Victoria River, et forøvrigt aldeles uundersøgt felt, havde jeg 
i regntiden havt anledning til at se lidt paa faunaen ; men hvorvel jeg 
kunde ønske at underkaste den en grundigere undersøgelse, vilde mit 
budget dog ikke kunne bære de dermed forbundne udgifter. 

Jeg besluttede at anvende resten af expeditionens midler paa en 
saavidt muligt forskjellig lokalitet fra den jeg nu havde gjennemstreifet 
og en reise til Vestaustraliens nordlige kyst, hvis fauna saagodtsom 
aldrig før har været undersøgt, stod for mig som meget ønskelig. 

Vi indskibede os i september til Singapore og reiste derfra ned til 
Roebuck Bay, en verdens afkrog, som vel de færreste har hørt tale om. 

I det ørkenlignende kystland haabede jeg at finde interessante 
former og under 5 maaneders ophold gjordes betydelige samlinger, især 
af reptilier og fugle og desuden saltvandsfiske. 

I marts dette aar tiltraadtes hjemreisen og jeg kunde den 14de 
mai dette aar prcsentere os begge for prof. Collett, rigtignok lidt magre 
og gule efter malaria; men forøvrigt hele og velbeholdne. 



77 



Samlingerne, der alle i god behold har naaet musæet, er kun 
delvis gjennemgaaede og mange for videnskaben nye interessante former 
er allerede paaviste. Det er ogsaa at formode, at det hidtil ubearbei- 
dede materiale vil vise sig rigt paa nyheder. 

Mine egne erfaringer og iagttagelser fra reisen vil jeg med tid og 
stunder kunne forelægge publikum i et større reiseverk. 



II. 

Den reisende vil i Amheims land's eller, overhovedet i nordens 
og nord-vestens urskove af og til møde en nøgen sort mand. En 
nøgen kvinde følger ham og nøgne børn klynger sig om hende. 

De bygger ikke hus, de lager ikke klæder, de dyrker ikke jord, 
de holder ikke kvæg. Rastløst flakker de om i skovene og nærer sig 
af jordens rødder og de dyr, de kan fange. — Faa er deres vaaben og 
redskaber, faa deres fornødenheder og enkelt er deres liv. 

Det er Australiens urmenneske, verdens laveste race, der nordligst 
paa kontinentet optræder i en endnu lavere form end de stammer, der 
engang befolkede dets sydlige dele, og hvem et barskere klima synes 
at have tvunget til at udvikle nogle faa, men ogsaa kun nogle faa af 
de muligheder, som ogsaa nordens stammer er i besiddelse af 

Disse mennesker, — man kan næsten tvivle om sin ret til at 
kalde dem saa — disse mennesker har ingen historie, ingen traditioner 
af synderlig alder, og alt hvad man derfor kan sige om deres oprindelse, 
vil mere eller mindre bære gisningens præg. 

Hvorvidt racen paa dens nuværende stadium representerer en 
høiere race, der er degenereret eller en race, der under menneskehedens 
tidligste udvikling er bleven staaende stille, standset af uoverstigelige 
naturhindringer, er et spørgsmaal, der næppe nogensinde vil kunne 
afgjøres, og som her for mit øiemed har liden vægt. 

Det eneste, man med fuld tryghed kan udtale, er at disse menne- 
sker, der nu i det 19de aarhundrede endnu lever paa jæger- og fisker- 
stadiet, endnu befinder sig i sin stenalder, staar paa det laveste kulturtrin, 
vi overhovedet kan tænke os. 



78 



Vi befinder os paa grænsen mellem dyr og mand. — Vi staar 
ligeoverfor mennesket, netop som det er kommen saalangt, at det kan 
kaldes menneske, vi møder det her i dets oprindelige skikkelse. 

Foruden at disse menneskers levesæt er det lavest tænkelige, 
frembyder deres bygning ogsaa eiendommeligheder, der nøder os til at 
betegne dem som de laveste af alle levende folk, ja fører os endnu et 
skridt længere, nøder os til at sidestille dem med enkelte forhistoriske 
folk, der gjennem spredte fund er blevne bevarede for videnskaben. 

Jeg indsamlede under mine reiser i Amheims land en rældcc 
kranier og skeletdele af afdøde individer i endnu levende stammer. — 
Det var disse individers efterkommere i første og andet led, der bragte 
mig hjerneskallerne. 

Kranierne er her ved universitetet blevne undersøgte af prof. Sars 
og han betegner typen som nærmest sidestillet med Kanslarracen, der 
kjendes fra enkelte fund fra Europas glacialtid. Dette kranium er et 
dolichocaephalt. 

Som man vil se, er det sterkt dolichocaephalt prognat, mangler 
saagodtsom pande. Supraorbitalprocesseme er svære og fremstaaende, 
underkjæven er tilbagetrukken, og mangler hage ligesom hos aberne. 

Hjernekassens væg^e er umaadeligt tykke og forringer derved 
betydeligt hjernens støiTelse. 

Saa lavtstaaende er altsaa disse menneskers hovedform, at rnan 
maa søge tilbage til forhistoriske racer for at finde et sidestykke. 
Og jeg er sikker paa, at hvis jeg havde kunnet anvende riflen til ind- 
samling af kranier, skulde jeg have kunnet bringe hjem endnu lavere 
former. — I den grad abelignende er enkelte af de individer, man blandt 
disse stammer støder paa. Men man kan jo ikke godt skyde en mand, 
fordi om hans hovedform tiltaler en. 

Imidlertid med de foreliggende fakta for øie, tror jeg ikke man 
vil begaa stor feil ved at betragte Nordaustraliens indfødte som typen 
paa den lavest tænkelige menneskeform, urmennesket. 

Jeg vil ikke hermed betegne ham som urmennesket i dets ^ent- 
lige betydning, som menneskehedens rod. Jeg skal kun faa lov til at 
betone, at disse folk og deres liv i urskovene er et billede paa, hvor- 
ledes mennesket i tidernes morgen maa have været og levet. 



79 



Ansigtsformen er yderst uskjøn. Den tilbagetrædende hage i 
forbindelse med den frcmstaaende mund, den saagodtsom manglende 
pande og kraniets dolichocaephale prognate form giver den en sterkt 
ibelignende karakter, der yderligere forøges ved de fremspringende 
■enbryn, de vældige tyggemuskler og den brede, flade næse. 

Panden er sterkt furet og dybe rynker folder sig ved mundvig 
)g kind. 

Øiet ligger dybt. Iris er sortbrun med en underlig glands som af 
ibnende ild, sclerotica gullig og sterkt blodskudt. 

Halsen er kort, ryggen velbygget og ret og musculaturen i det 
lele vel modelleret. 

Pictoralmusklerne er altid sterkt udviklede og hos ældre mænd i 
len grad fremtrædende, at de danner en dyb fure midt efter brystbenet. 

Bygningen er let, elastisk, aldrig plump. Skuldrene er brede, 
Mystet hvælvet, hofterne småle og holdningen fri og rank. 

Gangen er let, alle bevægelser frie og utvungne som hos et dyr. 

Fødderne, der følgelig aldrig har været trykkede af sko, er vel- 
brraede, brede og med sterkt bevægelige tær. 

Stortaaen er ofte lidt fraskildt de øvrige og de kan let gribe stene 
)g andre gjenstande mellem denne og nærmeste taa. 

Mænd gaar udtilbens, kvinder indtilbens. 

Fingrene er smidige, ofte abelignende ved sin længde og krumme 
irent begrænsede negle. 

Tommelen har hos enkelte individer forekommet mig at være 
nindre vel udviklet end de øvrige fingre. 

Ved greb, f. eks. om en stol eller gren, anvendes den ofte ikke. 

Enkelte individer anvender, naar de griber mindre gjenstande, ikke 
ommel- og pegefingerspids, men i lighed med aberne tommel- og 
nderste led af pegefingeren. 

Hovedhudens haarvækst er sterk og strækker sig næsten ned til 
Henbrynene. 

Haaret er oftest krøllet, undertiden ret en eiendommelighed, der 
biger enkelte familier eller endog stammer. Det bæres gjerne indtil et 
>ar tommers længde. 

Enkelte stammer afskjærer det aldrig, men bærer det langt som 
» kvindes. 



80 



Skjægget er i almindelighed tyndt og de øvrige legemsdele kur 
svagt behaarede. 

Huden er fin som fløiel og af en dyb chokoladebrun farve; dei 
varierer lidt i tone hos de forskjellige individer. 

Neglene er hvidlige, haand og fodfladen brungule og alle slimhindei 
dybt blodigt røde. 

Lugt, syn, hørsel og tactus er fortreffelige, skarpere end hos 
nogen hvid mand. 

Disse menneskers vaaben, redskaber og smykker er faa, høist 
enkle og primitive. 

Spydet forekommer under mange forskjellige former. 

Dets skaft er almindeligvis af bambus. 

Odden kan enten være et ret og slet tilspidset stykke træ, eller 
en træspids med svære modhager. Men den fuldkomneste og farligste 
er stenodden, der med et stykke voks fæstes i enden af bambusstangen. 

Dette spyd kastes ikke direkte med haanden. Der anvendes et 
kastetræ, hvormed man opnaar at forlænge kastearmen og kan drive 
spydet frem med umaadelig kraft, som ved en slynge. Det er i de 
forskjellige former deres eneste virkelige vaaben. 

Øksen er af sten og fæstes med voks og surring i en træklype. 

Til forarbeidelsen af vaaben anvendes skarpe stene og muslinge- 
skaller. 

Ved tildels ved ildens hjælp at udhule en tømmerstok skaffer de 
sig en baad. 

Deres væsentligste prydelser bestaar i med forskjellige okker- 
farver at bemale sit legeme, men de forarbeider ogsaa armbaand, 
halsbaand, pandebaand o. s. v. af fibrer, græs og muslingeskaller og 
tattoverer sig paa forskjellige maader. 

Kurve og poser til indsamling af levnedsmidler forarbeides ogsaa 
af kvinderne. 

Boomerangen, dette mcrkelige australiske vaaben, anvendes ikke 
som regel af stammerne i Arnheims land, og de enkelte exemplarer 
man støder paa, er kun indførte fra indlandets stammer og bruges 
saagodtsom udelukkende til legetøi. 



r 



81 



Spredt i smaa stammer befolker disse mennesker urskovene 
overalt paa det Australiske kontinent, hvor civilisationen endnu ikke 
Jiar vundet fast fod. Fra nordkystens vel vandede egne til hjertet af 
fastlandets centrale ørkener forekommer de i stammer paa sit større 
dier mindre, sjelden absolut definerede territorium. Enkelte vaner og 
karaktertræk kan varierere med sted og naturforholde; men i det store 
og hele har urindvaanernes liv det samme stempel overalt. 

Jeg skal imidlertid her saa meget som muligt holde mig til, hvad 
jeg iagttog hos de indfødte, med hvem jeg i Amheims land og tilgræn- 
sende dele levede i stadig berøring. 

Stammen lever paa sit territorium spredt i mindre familier, der 
flakker om, snart hist, snart her. 

Aldrig lever de i længere tid paa samme sted, men streifer stadigt 
om søgende nye fangstfelter. Nødvendigheden af dette vil let indsees, 
naar man betænker, at disse mennesker kun lever af, hvad landets flora 
og fauna, fuldstændigt overladt til sig selv, yder dem. 

Et distrikt bliver saaledes let udjaget og maa lades i ro en stund 
for atter at kunne give godt hytte. En samling af hele stammen 
bliver ogsaa paa grund af dette forhold lidet praktikabel og gaar kun 
sjelden for sig. 

Mand, kone og barn, kanske fulgt af gamle forældre eller yngre 
slægtninge, alt eftersom deres familieforholde er, streifer gjennem skoven. 
Alle deres skarpe sandser er fuldt vaagne, thi af dem afhænger deres 
aftensmaaltid. De har intet andet at mætte sin hunger med, end hvad 
de om dagen kan fange af dyr eller finde af planter. 

Naar solen synker og den korte tropiske kveld indtræder, søger 
de til vand, kaster sit bytte paa jorden og tænder et baal. Uden 
skaffes tilveie enten ved en ilddril eller oftere ved en brand, der hele 
dagen af hustruen er bleven baaren i haanden og stadig under marschen 
fornyet. 

Efterat byttet er stegt paa baalets glødende kul, sønderslides 
det, og ædes med sultent dyrisk begjær. 

Trætheden overvælder dem, de lager sig hvert sit lille baal, 

kaster sig paa den haarde jord og falder i en dyb søvn, hvoraf de 

kun langsomt og ligesom gradvis ved. solopgang vaagner. 

6 



82 



Kun drevne af sulten tager de atter fat paa sit dagverk at 
sig og sine føde. 

Er fangstfeltet godt og har de besluttet sig til at slaa sig 
for en tid, efterlades de faa eiendele i leiren og folkene spreder sig 
igjennem skoven, søgende føde. 

Mænd gaar for sig og kvinder for sig. Smaa børn følger kvind 
lidt ældre gutter mændene. 

Det er kvindernes arbeide at skaffe vegetabilsk føde. — 
bredden af floder og mindre vandløb opgraver de med en a 
gren eller med en dertil lavet spids stok masser af de forskjeilige 
frugter, der udgjør en overveiende del af disse folks næring. 

Især yndes rødderne af dioscorea transversa^ der kan spi 
baade raa og stegt i asken. Meget søgt er ogsaa den kolossale 
af amorphophallus variabilis, en stor yam, der hvis den spises 
fremkalder en voldsom svie og hudløshed paa tungens og mun 
slimhinder, men som vel stegt danner et næringsmiddel, hvortil 
mennesker paa visse tider af aaret er væsentligt henviste. 

I lagunerne opsamler de svømmende og dukkende frugti 
rodstokke og blomsterstilke af de blaa og hvide nympkaeaarfer, 
altid bedækker disse vandansamlinger. 

Disse rødder og frugter steges og er taaleligt gode, selv for « 
europæers gane. 

Stilkene spises raa, væsentligst for under arbeidet at stille hun- 
geren, og jeg har ofte seet baade mænd og kvinder spise de sk/øre 
stængler af svære græsarter øiensynligt i samme øiemed. De indeholder 
nemlig et ubetydeligt kvantum sukker. 

Den røde lathus (nelumbacmn speciosum^), der paa enkelte steder 
forekommer særdeles talrig, danner ogsaa ved sine rødder og frugter 
en meget vigtig artikel i de indfødtes husholdning. 

Under forskjeilige Urfninalia- og eugeniaarter opsamles disse 
trærs ganske velsmagende stenfrugter og der gives forøvrigt et utal af 
frugter, frø og plantedele, som disse mennesker forstaar at anvende ti 
næring. Af skruepalmens stenhaarde frøhuse uddrager de ved meget 



*) De tekniske naViie paa de her omtalte planter er mig velvilligst meddelte v 
N. Holze, conservator ved Bot. Garden Pt. Darwin. 



83 

^ 'Ictisk at brænde dem paa den ene side, de velsmagende kjerner, de 
skjellige viftepalmers unge skud giver dem palmekaal og selv giftige 



iiii 



gter forstaar de at anvende til føde. 



Frugten af den bregnelignende cycas media, der indeholder en 
erk gift, indsamles saaledes i store mængder. De knuses og gif- 

" "- me udvandes i 5 dage, hvorpaa denne grødagtige masse rulles i bark 
; steges til et slags brød, der smager ganske godt, men har en efter 

^ 'ire begreber afskylig lugt. 

" Som det vil sees, staar en masse vegetabilier til disse menneskers 

I, 

*^'^iadighed, men kan dog ikke til enhver tid skaffes tilveie, da hvert 

ag gjerne har sin bestemte sæson. 
'■' Kvindernes færdighed i indsamlingen af disse vegetabilier er meget 
-tore og de udfører sit arbeide hurtigt og sikkert med aarhundreders 
■"nedarvede kyndighed, ja enkelte stammer afhugger hos dem den ven- 
>'*re haands pegefinger i andet led, for at haanden skal blive spidsere 
'>g lettere kunne anvendes til at opgrave rodfrugter. 

Det er selvsagt, at kvinderne, naar leilighed byder sig, sikrer sig 
større firben, slanger, mindre pattedyr og lignende, ligesom de ogsaa 
ved dukning i laguner og stillestaaende vande indsamler mængder af 
flodmuslinger og krebse. 

I mandens lod falder det imidlertid, at skaffe den overveiende del 
af den animalske føde, hvortil disse menneskers trang er saa stærk, at 
den under haarde tider, naar tilstrækkeligt vildt ikke kan skaffes til- 
veie, endog driver dem til menneskeæden. 

Langsomt og speidende vandrer manden gjennem den glisne skov, 
hvor han kjender hvert træ, hver sten, hver klippe i de revne høider. 
Ligesom hans lille søn følger ham som lærling, saaledes fulgte 
han sin far og lærte skovens hemmeligheder af ham. 

Han er i besiddelse af et slags rudimentær naturvidenskab, et om- 
fattende kjendskab til alle arter og de vigtigste træk i deres biologi, i 
allefald de træk, der har betydning for ham. Og denne erfaringsmæs- 
sigt hentede kundskab drager han sig rent instinktsmæssigt til nytte. 

Der gives ikke det spor, den stemme, den tæft af dyr eller fugl, 
som han ikke ved at forfølge til ophavet. 

Han efterstræber og gjør til sit bytte alt, der gaar ind under be- 
grebet hvirveldyr, og til fangsten anvender han kun sjelden vaaben. 

6» 



84 



De større australske hvirveldyr er nemlig i sammenligning med 
de mindre arter sjeldne og meget sky, kan kun dræbes paa afstand 
med spyd. 

Jagten paa disse, der udkræver en list og vaabenfærdighed, hvor- 
til oftest kun ældre mænd er naaede, er derfor gjeme overladt til en 
eller to af familiens ældre medlemmer. 

Hver mand bærer rigtignok sit spyd og kastetræ for paakom- 
mende tilfælde, men indskrænker dog sin søgen til de mindre arter. 

Han graver med sine hænder firben og slanger ud fra de jord- 
huller, hvori de skjuler sig, han sætter foden paa den vævre lille pung- 
grævling, der tryg sover i sit græsrede og han plyndrer fuglereder for 
unger og æg. 

I de hule trær finder han store rotter, maare og pungaber, 
som han med sine skarpe sandser let opdager. Kun ved at banke 
ganske forsigtigt paa træet og lægge øret til, kan han overbevise sig 
om, hvorvidt det indeholder dyr eller ikke. 

Med sin øx hugger han hul paa træet, trykker dyret ud og dræ- 
ber det med sine hænder. Har han ikke øx, vil han gribe en skarp 
sten og dermed bearbeide træet, indtil han faar hul, eller selv i mangel 
deraf vil han med ild drive dyret ud. 

Disse skovens mennesker er aldrig raadløse, under alle omstæn- 
digheder ved de at finde sig tilrette. 

Om man kunde tage en indfødt og placere ham i urskoven loo 
mil borte fra ethvert menneske, uden vaaben, uden spor af andet end 
hans eget nøgne jeg, han vilde dog inden aften stege sin fangst ved et 
flammende baal. 

Den hurtighed og udholdenhed han ved at lægge for dagen under 
forfølgelsen af et eller andet rapfodet pungdyr er enestaaende, og man 
forbauses uvilkaarligt over, hvad mennesket med hungeren som drivfjær 
virkelig kan præstere. Jeg har saaledes ofte seet den indhente de 
smaa punggrævlinger, der i allefald løber ligesaa hurtigt, som vor 
almindelige rotte og selv større macropusarter kan enkelte af de ind- 
fødte i den hede tid af dagen bogstavelig talt springe omkap med. 

Jeg husker saaledes et exempel. 

En dag vandrede jeg bort fra min leir gjennem skoven oppe ved 
Katherine River og saa efter kænguru. 



86 



En indfødt, der ved samvær med hvide havde lært sig at haand- 
tere et gevær, fulgte mig. 

Som vi gik ved siden af hinanden og speidede, sprang en macro- 
fus agilis, en kænguru af omtrent et faars størrelse op langt borte 
mellem de hvide eucalyptusstammer og flygted over hals og hoved. 
Hurtig bad nieren mig om at fea bøssen, fik den og drog med pilens 
hurtighed efter det flygtende dyr. 

Jeg tog hans spyd og gik efter i retningen. Efter omtrent et 
kvarters forløb, hørte jeg et svagt skud og en vedvarende huien, og 
omtrent 3 kilometer borte fandt jeg kænguruen og negeren liggende 
side om side paa jorden. 

Kænguruen var død; men den indfødte var i bedste velgaaende. 
Hans sorte krop var bare lidt blankere af sved end vanligt. 

Han havde aabenlyst i ærlig jagt forfulgt en af Australiens hur- 
tigste macropusarter, jaget den, til den bogstavelig ikke kunde gjøre et 
hop mere, — og saa skudt den. Og jeg er overbevist om, at et spyd, 
en sten eller et træstykke vilde have gjort omtrent samme nytte som 
geværet. 

Det vildt, der især af gamle mænd efterstræbes med spyd, er 
kænguruer og krokodiller. 

For med sikkerhed at kunne dræbe disse, maa han komme dem 
meget nær, i almindelighed paa kun nogle faa skridts afstand, og deri 
ligger den gamle jægers fine kunst. — Med lydløse, listende skridt kan 
han paa den bløde sand eller i det sleipe mudder paa elvebredden 
nærme sig den sovende krokodille og med et kraftigt spydkast dræbe 
den. — Men kænguruerne er vare og listige, og for at komme dem nær 
maa han gribe til ganske andre kunster. 

Den erfarne jæger gaar til en mudderpøl, vælter sig i sølen og 
oversmører hele sin krop med et tykt lag af mudder. Dette mudder- 
lag hindrer den stærke duft, der staar af en svedende neger, fra at 
føres i aUefald helt ublandet til konguruens fine næse, og paa samme 
tid giver det jægeren en farvetone, der bringer ham til let at falde 
sammen med omgivelserne. 

Han tager nu spyd og kastetræ og stiller sig paa lur ved kængu- 
ruens stier eller sovesteder, eller han forsøger at nærme sig de græn- 
sende dyr. 



86 



Naar han opdager et saadant, vil han lægge spydet tilrette i 
kastetræets hage, indtage en bestemt stilling og med uhyre langsomhed 
begynde at nærme sig. 

Saasnart det vare dyr retter sig op og speider omkring, vil han 
staa fuldstændig urørlig og ligner da skuffende en gammel, tør træ- 
stubbe med en sprikende gren eller to. Naar vildtet igjen bøier sig 
og spiser, bevæger han sig fremad indtil dyret atter retter sig op og 
saaledes videre. 

Kun yderst langsomt og med en forsigtighed, der stadig øges, 
lykkes det ham at nærme sig kænguruen, som tilslut ikke anser ham for 
andet end en gammel træstamme. 

Endelig er han kun nogle faa skridt fra sit offer, der for sidste 
gang reiser sig op og fuldstændig bedragen stirrer paa sin tiende. 

Naar den saa igjen krummer sin ryg og nipper af græsset, retter 
jægeren langsomt spyddet ind og driver saa med al sin kraft den skarpe 
stenod gjennem dyret. 

Af og til kan en hel stamme i forening afholdte store drivjagter, 
hvor masser af dyr dræbes; men i almindelighed gaar kængurujægeren 
tilværks som nylig beskrevet. 

I enkelte lokaliteter er urfolkene for en stor del henvist til fisk, og 
utallige er de maader, hvorpaa de fanger dem. 

Naar laguner og mindre vasdrag efter regntiden begynder at minke 
opføres i afløbene smaa tætte gjærder i lighed med en almindelig 
rypegard her hjemme. Kun en aabning i midten blir tilbage og i denne 
aabning anbringes en stor kurv. Al den fisk som passerer gjennem vas- 
draget bliver saaledes liggende i kurven og yder fangeren daglig en rig 
forsyning. 

Spyddet anvendes ogsaa meget til fiskeri og enkelte har stor fær- 
dighed i at benytte det, men selv med de blotte hænder vil en indfødt 
kunne skaffe sig en ret fisk, og skulde han komme i knibe, vilde han 
opsøge forskjellige giftige rødder, anbringe dem i en mindre vandsaroling 
og efter kort tids forløb bringe al den fisk, der fandtes, til at flyde 
bedøvet op i overfladen. 

Som man vil se, mangler disse Australiens urfolk ingenlunde til- 
strækkelige fødemidler, og i de bedre stillede distrikter kan de oftest 
med lethed skaffe sig og sine føde. 



87 



Efter endt jagt begiver mændene sig hjem til leirpladsen, hvor 
allerede kvinderne er ifærd med tilberedelsen af de indsamlede vege- 
tabilier. 

Alt det dræbte vildt, pattedyr, firben, slanger etc. bliver nu stegt 
og denne stegning er som oftest uhyre enkel, i allefald for mindre dyrs 
vedkommende. 

Efterat haar, skjæl og lignende er svedne af dyrets hud, rives bugen 
op med en s)carp sten eller at benstykke, dyret slides i stykker og 
uddeles og disse stykker placeres derpaa over baalets kul, vendes et 
par gange og fortæres med rivende hurtighed. 

Det vildt, der ikke kan fortæres paa en gang, bliver bare svedet, 
indvoldene taget ud og det lægges tilside til sulten atter melder sig. 

Med større dyr, f. eks. en kænguru, anvendes imidlertid en vidt- 
løftigere og forresten meget kløgtig methode. 

Et hul graves i jorden, en ild gjøres op i det og alt haar svides 
af dyret, som derpaa blir oplemmet. Uden rages nu ud af det ophedede 
hul, der fores med den bøielige bark af »thetræet« {melaUuca Uucadendron), 

Kjødstykkeme stables nu op i hullet, glødende stene eller stykker 
af termitboliger lægges indimellem, endel vand dynkes over og kjødet 
bedækkes nu med barkstykker, hvorpaa et tykt lag sand eller jord skra- 
bes over det hele. 

De glødende stene, det raa kjød og det tilsatte vand udvikler nu 
under barken i det ophedede hul en masse vanddamp, der kun for en 
ringe del undslipper, og derfor i løbet af kort tid dampkoger kjødet. 

Fangsten deles ligt mellem alle og kun for gamle mænd reserveres 
enkelte sjeldne lækkerbider. 

Den heldige og den uhældige, den driftige og den dovne faar 
samme lod. Der deles som mellem brødre. 

Hvor nøisomme disse mennesker end er, og hvor lidet der end 
skal til for at opholde deres liv under trange tider; efter en rig fangst 
vil de dog spise sig til overmaal mætte. 

Det er imidlertid efter en saadan heldig jagt, der kanske skaffer 
dem et sorgløst udkomme for flere dage, at de mere menneskelige 
sider ved urfolkenes karakter kommer frem. 

Under gunstige kaar, naar han er fri for at sørge for dagens 
behov, da vaagner vildmandens kunstdrift. Da forarbeider han vaaben 



86 



og pryder dem med fantastiske udskjæringer. Da synger han i kveWeai 
om dagens bedrift. 

Forinden jeg imidlertid gaar over til at beskrive dette, maa j^ 
sige nogle ord om hans religiøse forestillinger og enkelte af hans vaner 
og egenskaber. 



Disse mennesker har ingen religion^ de dyrker ingen guddom, 
de bloter ikke til nogen fetisch, og det der hos høiere racer frem- 
træder som religiøse forestillinger og i de forskjeliige kulturens sla^[ter 
har konsentreret sig som religioner, spores hos disse skovens folk kun 
som svage spirer. 

Al religion bunder kanske inderst inde i menneskets søgen efter 
livets og dødens ophav. 

Urmennesket ser livet yre om sig i fugl og dyr og forplante sig 
fra led til led. Det forekommer ham ikke fremmed, fordi han selv lever 
og forplanter sig. Han ser hvordan det opstaar og spørger ikke 
videre. 

Men døden præsenterer sig for ham ganske anderledes. 

Han dræber skovens dyr og skovens mænd med haand og spyd, 
og han ved, hvorfor de dør. Han kan pege paa en forklarlig grund til 
døden. 

Men naar en mand dør, hvad vi vil kalde en naturlig død, 
straadød, da er skovmanden paa usikker grund. 

Han finder ikke spydsaar, ikke merke efter slag, og hans forstand 
staar stille. 

Han spør sig selv efter dødens aarsag og kan ikke svare. 

Han kjender sig at staa overfor noget stort forfærdeligt, ufor- 
klarligt. 

Og slægt efter slægt har siddet om sine døde og i dødens rædsel 
brudt sine smaa hjerner for at finde dødens grund. 

Og slægters famlende gisninger har kaldt den djævel. 

Om denne djævel, der gjeme benævnes barrang, bolongo eller 
wurrang, er forestillingerne høist rige, meget forskjeliige, og han tænkes 



89 



nart som et dyr snart som et menneskelignende væsen, snart synlig, 
»art usynlig. 

Men i hovedsagen er barrang kun en betegnelse for alt ondt, for 
ilt der kan sætte liv i fare og de former, hvorunder han tænkes at 
optræde, er kun resultatet af disse menneskers famlende forsc^ paa 
personiiication. 

Snart er denne djævel en svær krokodille, der gjør et enkelt sted 
i floderne farlig; snart et tigerlignende rovdyr, der lurer i junglernes 
dyb, snart en dvergagtig mand med store gloende ugleøine, der i natten 
lurer udenfor leirbaalets iyscirkel, og hvis fodspor undertiden er seet af 
de gamle vise mænd. 

Og det onde kan tage bolig i et menneske og give ham magt 
til med koglerier og heksekunster at dræbe sine fiender. Om natten 
farer han lange veie gjennem luften over floder og skove og bøier sig 
i den mørke nat over sit offer, der slumrer ved leirilden <^ tager hans 
»fedt«, som den indfødte udtrykker sig. Offeret sygner hen, afmagres 
og dør. 

I stadig knugende frygt lever urmennesket, i evig rædsel for onde 
magter, som han føler er om sig og ikke kan klare. Selv paa sin 
egen stammes grund er han ikke tryg. 

Om dagen er han sorgløs, men i nattens mørke, naar bare leirilden 
blaffer og stjernerne tindrer over, da sidder han var og med opspilte 
sandser. 

Hvert suk i skoven blir til susen af en ond aand, der farer over, 
hver ildflue blir til gloende øine, hver uvant lyd i natten blir til stemmer 
og trin af djævle, der lusker om leiren. 

Jeg har ofte seet rædselen i disse folk stige høiere og høiere med 
hver uforklarlig lyd fra skoven, seet dem stirre spørgende paa hinanden 
i forfærdelse over det uforklarlige, ligesom mørkrædde børn, og saa 
tilslut i vild panik springe op og sende lette rørspyd hvislende bort- 
igjennem græs og stammer. 

Mekanisk søger de at forsvare sig. Inderst inde paa bunden 
af alle disse famlende forestillinger ligger dog frygten for døden og 
selvopholdelsesdriften søger efter dens aarsag og maaden at undgaa 
den paa. 



90 



Og dog, — naar den træder dem uundgaalig ind paa livet, — 
er de ikke ræd den. En dødssyg vildmand vil med stor ro og sik 
kerhed forudsige sin dødsstund, og ingen skræk for døden synes da 
at beherske ham. 

Hvorvidt dette skulde tyde paa, at de havde forestillinger om d 
liv efter døden, skal jeg ikke kunne udtale mig om; men der findes 
hos dem muUgens spirer til en tro paa individets udødelighed. De tror 
saaledes paa gjengangere, og der er visse omstændigheder ved deres 
begravelsesceremonier, der muligens kunde pege paa en udødelighedstro. 

Et barnelig f. Eks. lægges kun hen paa et stillads, indtil det er 
forraadnet, hvorpaa benene puttes i et hult træ. Et gammelt individ 
derimod nedgraves, en pæl slaaes endog undertiden gjennem liget, og 
benene tages først efter forraadnelsesprocessen op. 

De indfødte selv forklarer forskjellen i methoden derhen, at børn 
ingen uvenner havde i levende live, og derfor ikke efter døden har 
nogen at skade, medens gamle folk ufeilbarlig vilde gaa igjen og hevne 
sig paa sine fiender. 

Imidlertid spiller fiygten for gjengangere, der vel i de fleste 
tilfælde skyldes en daarlig samvittighed, en langt større rolle end den 
derved ubevidst anerkjendte udødelighed. I alle fald eier de ingen 
bestemte forestillinger om et liv efter døden. 



Kun en eneste gang har der under mit samliv med skovmændene 
hændt mig noget, der bragte mig til at sige mig selv, at jeg stod 
ligeoverfor noget, der muligens kunde ansees som den svageste Hle 
spire til en fetischdyrkelse. 

Ved Hermit Hill søndenfor Daly slog vi engang leir under et 
vældigt banjantræ, hvorunder den derboende stamme i mange aar 
havde pleiet at samles. Under vort arbeide med at indrede os der, 
hug Holm en af træets mange udoverhængende grene af og til oiin 
forundring bebreidede en af mine ledsagere ham dette paa det hidsigste. 
»Hvorfor«, sagde han, »dræber du mit træ«. 



91 



I den vildes sind stod det vældige træ, der i decennier havde 
skygget over hans fædres leirplads, som noget kjært, helligt, og jeg 
oaatte sige mig selv, at skulde man tænke sig oprindelsen til en fetisch- 
<fyrkelse, da maatte den være slig. 

En hel del af de former for overtro man uafhrudt støder paa 
blandt disse folk, er simpelthen praktiske løsninger af forskjellige økono- 
miske spørgsmaal. 

Man vil saaledes blandt yngre mænd støde paa tilsyneladende 
overtroiske fordomme mod nydelsen af bestemte næringsmidler. Snart 
tør han ikke spise gjæs, snart er det krokodiller og større firben han 
ikke maa nyde, og straffen for overtrædelse ansees altid at bestaa i, 
at overtræderen blir syg og dør, eller paa en eller anden maade kommer 
tilskade. Saa siger i allefald de gamle kloge mænd. 

Men de gamle mænd har klogeligen indseet, at hvis man skulde 
tillade saadanne kraftige ungdommer at spise alt det bedste vildt, vilde 
der Édde yderst lidet af dette paa de gamle mænds part. Følgelig 
søger de at skræmme ungdommen paa lignende maader, som man hos 
os anvender ligeoverfor smaa børn. Utallige var de afskrækkende 
exempler, der blev fremdragne, og de gamle mænd vidste at drage sin 
fordel af rene tilfældigheder. 

Fra en stamme kan jeg meget vel erindre en gammel mand, hvis 
næse af en eller anden grund var fuldstændig defect. Istedetfor dette 
organ havde han midt i ansigtet et stort tragtformet hul og i hullets 
bund sad en liden boble og blev trukken ud og ind med luftdraget, 
naar han pustede. 

Denne mand blev altid fremholdt som et afskrækkende exempel 
?aa, hvordan det vilde gaa dem, der overtraadte forbudet med at spise 
jaas i en vis alder, og den gamle kjæltring, der selv vilde have saa 
neget gaas som muligt, undlod naturligvis aldrig at spille denne sin 
tore triumf ud. 

Først lidt efter lidt eftersom han ældes, faar manden øinene op 
br humbugen i disse forbud; men da er han allerede selv en gammel 
nand og vilde gjøre sig selv en daarlig tjeneste ved at forklare myste- 
let for ungdommen. 

I enkelte stammer har hvert enkelt individ en fordom mod at 
iræbe eller skade en vis for individet bestemt art af dyr eller fugl. 



92 



• 



Han kalder denne bestemte art, f. eks. en and, en heire eller et pattedyr,! 
for sin »broder«, betragter den som et slags heldbringende fylgie of I 
dræber den hverken selv eller ser gjerne andre gjøre det. 

Overtroen er indgroet mere eller mindre hos de forskjellige indi- 
vider ; men dens oprindelse maa nærmest søges i, at urfolkene instinkt- 1 
mæssig har indseet, at der trængtes en modvægt mod en altfor sta 
beskatning af fangstfeltet. 

Grradvis har saa denne overtro construeret sig og virker i forening 
med de forud nævnte fordomme som et slags fredningsbestemmelser. 

Naar maven er fuld og kveldens klare maanesldn forjager fi-ygten 
for onde nætter, da har den vilde ingen sorger. 

Han kjender sig glad og han maa have et udtryk for sin glæde. 

Han nævner et ord eller to, næsten ligegyldigt hvilke, bare ord, der 
for ham betegner øieblikkets stemning. Han skraaler disse ord ud, af- 
deler dem taktmæssigt i stavelser og slaar takten dertil med to træ- 
stykker, stene eller hvadsomhelst der falder ham i hænderne. Hans 
kammerat trakterer det primitive instrument luren, der i sin enkleste 
skikkelse kun er en hul gren, i den kunstigste et stykke bambus, 
hvoraf leddene er stødt ud. 

Kvinderne slaar med de hule haandflader mod sit skjød og frem- 
bringer et drønnende taktfast accompagnement og de smaa s\'arte 
negerunger opfører en vild dans rundt leirens baal. 

Til langt paa nat fortsattes denne underholdning i den høieste 
exstase af lykke og velvære. 

Hvorvel deres musik bestaar væsentlig i takt og der kun findes 
svage tilløb til egentlig modulation, eier dog en saadan consert en egen 
stemning, der mangengang (i allefald i de omgivelser) ikke gjør det latter- 
lige indtryk, man skulde formode. 

Dette kan imidlertid være rent personligt; men hvor lattertigt den 
hele underholdning end kan være i kulturmenneskets øine, saa bevæges 
den barbariske virtuos uden tvivl af de samme følelser som kunstneren, 
der spiller kulturens melodi. 

Der er ingen arts, der er kun en gradsforskjel, og hvad der hos 
os er kunst, er hos disse mennesker kun en spire, et første udslag af 
kunstdrift. Og hvor liden den end er, den spiller dog i disse vildmenne- 
skers liv en uhyre stor rolle. Foruden at den udgjør en af deres 



98 



i)rneøiste glæder, danner den et af de vigtigste bindeled mellem stam- 
seme og kan gjeme siges at staa i forplantningens tjeneste paa samme 
vis som vore skogfligles spil. 

Kveld efter kveld indøves de selvgjorte sange, og naar saa stam- 
mens forskjellige familier mødes, holdes generalprøve i sang og dans. 

De maa kunne sine sager til det store aarlige stevne, da stam- 
merne mødes. 

Naar græsset i høstmaanedeme begynder at tørke, søger stam> 
meme i et vist distrikt hen mod det vanlige mødested. 

Under sin vei afbrænder de græsset og røde lysninger i skyerne 
bliver i natten for skovmanden et tegn paa, at hans naboer nasrmer 
sig. Kveld efter kveld tiltar lysningerne i styrke og endelig mødes 
stammerne paa det aftalte sted under megen forhandling og cermonier. 

Det saakaldte korrobborree, det store internationale stevne tager 
sin begyndelse. 

Stammerne, hvis sprog ofte er meget forskjelligt, forhandler nu 
gennem tolke. Alle tvistigheder, alt mellemværende drøftes og bilægges 
ofte med blodsudgydelse, unge gutter omskjæres og våaben udveksles. 

Snart skrider man imidlertid til en fredelig nydelse af dans og 
musik. Stamme efter stamme optræder (^ viser sine færdigheder og 
milevidt ud i natten lyder skraal og tramp og taktfaste slag paa maver 
og træstykker. 

Nu er vildmandens saligste stund og hans begeistring og iver kjen- 
der ingen grændser. 

For at kunne hengive sig til nydelsen af den, underkaster han sig 
gerne den sultekur, som et saadant stevne medfører. 

Flere hundrede mennesker kan ikke i disse egne færdes dagevis 
!)aa samme sted og finde tilstækkelig næring; men han sulter gjeme. 
rhi foruden at han i og for sig elsker sang og musik, saa sidder der 
inge kvinder rundt baalet og han opbyder al sin kunst for at bc- 
lage dem. 

Kvinder udveksles nemlig under disse sammenkomster. De gives 
iom bod i tvistigheder, afhændes som venskabspant, er ofte bordovede 
ra barn af; men talrige er de forbindelser, der knyttes mellem unge 
blk, trods d« ældres bestemmelse, og talrige bortførelser giver fuldt af 
{tof til næste aars tvistigheder. 



96 



fører en kummerlig tilværelse omkring hvide mænds boliger, snart atte 
drives af en uimodstaaelig trang ud i skoven. 

Han er afvent med sit gamle liv, har tildels glemt sine gaml 
færdigheder, og foi^ber sig snart paa den hvide mands kv2^. 

Saa kommer riflen i arbeide og de sygdommme, der altid følge 
den fremrykkende civilisation fuldender verket. Endnu findes i norden 
skove tusinder og atter tusinder af vilde og den omstændighed, a 
disse egne er mindre skikkede for kolonisation, kan muligens forhak 
deres undergang; men den maa komme og det er kun et tidsspørgmaal 
naar Australiens urfolk vil have ophørt at existere. 




Den norske nordpolsexpeditions lUemkomst. 




en 24de juni 1893 afreiste expeditionen fra Kristiania, tilviftet 
en sidste afskedshilsen fra en skare venner og beundrere, endel tvivlere 
og mange spørgere. Det gik mod det ukjendte, men godt forberedt; 
det var alt man vidste. 

De sidste efterretninger modtog man den 23de august s. a. fra 
Chabarowa; expeditionen havde den 4de august forladt de beboede 
egne, afbrudt forbindelsen med yderverdenen og styret ind mod ishavet 
I nogen tid slog man sig tiltaals med intet at vide; expeditionen 
skulde jo være borte — nogen sa' 2, andre 3 aar, efter Nansens egne 
udtalelser. Men neppe var de 2 aar forløbne, før rygter dukkede op, 
at »Fram« var i farvandet; første gang, høsten 1895, kom meddelelsen 
fra eskimoerne paa Grønlands østkyst, anden gang i afvigte vinter fra 
Sibirien. Begge viste sig grundløse. Man følte sig en smule skuffet, 
men ingen var igrunden ængstelig. 

Saa med en gang — ganske uventet — bragte telegraf og telefon 
den glædelige underretning over land og strand: Nansen var den 13de 
august ankommen til Vardø. Telegrammet var fra Nansen selv, adres- 
seret til statsministeren; 

»Har den glæde at kunne meddele Dem og den norske regjering, 
at expeditionen har udført sin plan, har trængt gjennem det ukjendte 
Polarhav fra strøget nordenfor de Nysibiriske øer og har undersøgt strø- 
get nordenfor Franz Josefs land op til 86 ® 14' nordlig bredde. Intet 
land saaes nordenfor 82 °. Løitnant Johansen og jeg forlod »Fram« 
og expeditionens øvrige medlemmer den 14de marts 1895 paa 84° 
nordlig bredde og 102 ® 27' østlig længde. Vi drog mod nord for at 
undersøge havet nordenfor »Frams« rute og drog derefter til Franz 



98 



Josefs land, hvorfra vi er kommet med »Windward«. Venter >Fra^ 
hjem iaar.« 

Det var tydeligt nok; kun satte man et spørgsmaalst^^ vej 
»Venter »Fram« hjem iaar« — men glæden blev fuldstændig, da tcj 
grafen en uges tid efter ogsaa meldte >Fram<s tilbagekomst ved q 
gende telegram fra Sverdrup^ 

Skjervø, 20de august, kl. 3.30. 

»Har den glæde at meddele statsministeren og den øvrige regji 
ring. at »Fram« ankom hertil idag efter lykkelig drift over PoIarha\iel 
»Fram«s høieste breddegrad 85 gr. 57 min. 

Alt vel ombord.« 

Nu gik festjubelens bølger høit over det hele land, følgeod 
»Fram«s rute langs kysten og kulminerede ved expeditionens ankoms 
til Kristiania den 9de september. Her var ogsaa alle betingelser ti 
til fuldt ud at give gjensynets glæde udslag. Selv de mest sangvinskl 
følte sig slaaet over expeditionens heldige forløb. Forudsætningen o« 
polarstrømmen og skibets konstruktion havde holdt stik, en del al dd 
hidtil ukjendte Polarhav var undersøgt, den var naaet næsten 3 ° længa 
nord end nogen tidligere expedition, indsamlet et videnskabeligt mate- 
riale af største betydning, overvundet med skib og tilfods de arktiske 
egnes naturhindringer og sygdomme og derved inddraget ogsaa dette 
felt af jordkloden under menneskenes herredømme. 

Videnskaben, som somme folk ofte sparker til som upraktisk 
og unyttig, havde feiret en ny triumf; for alle skjønte, at havde ikke 
expeditionen været saa godt planlagt og udrustet efter videnskabelig 
methode og med udnyttelsen af alle moderne hjælpemidler, vilde resul- 
tatet neppe have været saa enestaaende heldigt; tidligere expeditioner 
vidner i tilstrækkelig grad herom. Men ikke mindst er expeditionens 
betydning som et nationalt foretagende; den har styrket troen paa vor 
opgave og vor evne og den har vist, hvorledes ogsaa en liden nation med 
ære kan deltage paa forskningens og fremskridtets store arbeidsmaiic. 



99 



lanseos offleielle beretninger om nordpolsexpeditionen '). 



Vardø, 13de august, kl. 5 efterm. 

Johansen og jeg er ankommet til Vardø i »Windward«, 

Alt er vel. 

Expeditionen har lykkedes, og Polarhavet er gjennemkrydset fra 
t nysibiriske øer nordenom Franz Josefs land. 

Jeg venter »Fram« med de øvrige deltagere hjem i høst. 

»Fram« forlod Jugorstrædet den 4de august 1893. Vi maatte 
ane os Vei gjennem meget is langs Sibiriens kyst. Vi opdagede en 
• i Karahavet og mange øer langs kysten til kap Tscheljuskin og fandt 
laa flere steder umiskjendelige spor efter en istid, som maa have 
lækket det nordlige Sibirien med en indlandsis af betydelig udstrækning. 

Vi var den 15 de september udfor Olenek, men fandt det for sent 
>aa høsten at gaa ind efter hnndene; det kunde let kostet os et aars 
3]^hold. 

Vi trængte i aabent farvand nord forbi de nysibiriske øer til 78 ^ 
50' nordlig bredde og 133 ° 37' østlig længde, hvor vi den 22de sep- 
tember gjorde fast til et isflag og lod os indeslutte i isen. 

Vor drift gik langsomt i nordlig og nordvestlig retning, som expe- 
ditionens plan forudsatte. 

Vi havde stadig voldsomme skruninger om høsten og vinteren; 
men »Fram« overgik vore dristigste forventninger og var enhver skru- 
ning overlegen. 

Temperaturen faldt hurtig og holdt sig jevnt lav hele vinteren. 

I uger var kviksølvet frosset. Den laveste temperatur var 52.6°. 

Alle mand var ved ypperlig helbred hele turen. 

Det elektriske lys dreves af vindmøllen og svarede fuldstændig til 
forventningerne. 



') Telegrammer til »Verdens Gang« og »Daily Chronicle«. 

7* 




Kart over Kanaens ogr „Frams" ruta. 



r 



101 



Tiden gik i alle henseender hyggeligt; der var det bedste forhold 
mellem alle mand ombord, og enhver gjorde sin pligt med glæde. 
Bedre mænd for en polarexpedition kunde vanskelig findes. 

Vi fandt optil 90 favnes dybde søndenfor 79 ® nordlig bredde. 
Nordenfor var havet overalt mellem 1,600 og 1,900 favne dybt, hvilket 
kuldkaster alle tidligere teorier baseret paa et grundt Polarhav. 

Havbunden viste overalt her en merkelig mangel paa organisk liv. 

Vi havde under hele færden gode betingelser for at tage viden- 
skabelige observationer af betydning. 

Løitnant Hansen, assisteret af Johansen, tog en sjelden fuldstæn- 
d^ række meteorologiske, magnetiske og astronomiske observationer. 

Doktor Blessing gjorde nordlysiagttagelser. 

Desuden gjordes betaniske og zoologiske iagttagelser og samlinger, 
dyblodninger, undersøgelser af vandtemperaturen, saltgehalten i sjøvan- 
det, isens dannelse og bevægelse og saa videre. 

Disse iattagelser vil i ikke ringe udstrækning forandre de alminde- 
lige anskuelser om Polarhavet. 

Under det kolde isvand, dækkende Polarhavets overflade, fandt 
jeg snart varmere og saltere Golfstrømvand af optil Va ® varme. 

Som ventet, var vor nordvestlige drift stærkest om vinteren og 
vaaren, mens nordlige vinde standsede os om sommeren. 

Den 1 8de juni 1893 var vi paa 81 ® 52' nordlig bredde, men drev 
atter sydover. 

Først den 21de october passeredes 82 ^ nordlig bredde. 

Julekvælden var 83 ® nordlig bredde naaet, nogle dage senere 
83 • 24', den nordligste indtil da opnaaede bredde*). 

Den 4de og 5te januar 1895 udsattes >Fram« for den voldsomste 
skruning, vi erfarede. Den var da fast indefrosset i is mere end 30 fod 
tyk, over hvilken svære ismasser kom glidende med uimodstaaelig kraft 
mod bagbords side og truede med at begrave, om ikke knuse den. 

Den nødvendige proviant, seildugskajaker og øvrige udrustning var 
bragt i sikkerhed paa isen, og alle mand var færdige til at gaa fra 
borde om nødvendigt. 



^) Naaet af Lockwood i 1882 paa den amerikanske expedition under Greely, Paa den 
engelske expedition under Nar es naaede kontreadmiral Markham i 1876 83° 20' 
26* n. br. R. »t 



102 



Vi var da forberedt paa at fortsætte reisen drivende paa et isflag; 
men »Fram« viste sig endog stærkere end vor tro paa den. 

Da skruingen steg til det høieste, og isen taamedes op høi 
over rækkerne, brødes fartøiet løs og løftedes langsomt op af sit Ide, 
hvori den havde været fastfrosset; ikke en flis var knækket 

Efter den erfaring anser jeg »Fram« henimod uovervindelig af isen. 

Siden havde vi ingen skruning. 

Driften fortsatte hurtig nordover. 

Da jeg nu forudsaa, at »Fram« snart maatte naa sin høieste 
bredde nord for Franz Josefs land, bestemte jeg mig til at forlade 
skibet for at undersøge havet nordenfor dets rute. 

Johansen var villig til at følge, og en i alle henseender mer vel- 
skikket kammerat kunde vanskelig faaes. 

Ledelsen af expeditionen i »Fram« gav jeg til Sverdrup. 

Med min tillid til hans dygtighed som leder og evne til at over- 
komme vanskeligheder, nærer jeg ingen frygt for, at han jo vil føre aBe 
mand velbeholdne hjem, selv om det værste skulde hænde- og »Fram« 
mistes, hvilket jeg anser usands3mligt. 

Den 3die marts naaede vi 84® 4' nordlig bredde. 

Den 14de marts 1895 forlod Johansen og jeg »Fram« paa 83* 
59' nordlig bredde, 102 ® 27' østlig længde. 

Vort maal var at undersøge havet nordover, naa den høiest mu- 
lige bredde og gaa over Franz Josefs land til Spitsbergen, hvor vi var 
sikre paa at finde skute. 

Vi havde 28 hunde, 3 kjelker og 2 seildugskajaker, for om vi 
muligt skulde naa aabent vand. 

Hundeprovianten var beregnet for 30 dage, vor egen proviant til 
100 dage. 

Vi gjorde i begyndelsen dagsmarscher, og isen syntes ikke at 
drives synderligt. Vi var allerede den 22de marts paa 85 • 10' nordlig 
bredde; men isen blev ujevnere, og vi fik sydlig drift. 

Den 29de marts havde vi bare naaet 85^30'. Vi blev tyde%vis 
drevet syd med sterk fart. Isen var f bevægelse; der var skrunii^ 
paa alle kanter. 

Et evindeligt slid at bryde os vei og fragte kjelkerne over de 
høit optaamede isryggel 



103 



Den 4de april var vi paa 86^3' nordlig bredde; vi haabede paa 
bedre is, men den blev stadig værre, og den 7de april blev den saa 
ijevn, at jeg fandt det utilraadelig at fortsætte længere mod nord. 

Vor bredde var da 86® I4'. 

Vi gik en skitur længere nordover, men øinede ingen rimelig 
fremkomst, bare optaarnet is som stivnet brænding til horisonten. 
Temperaturen holdt sig hele tiden lav; i 3 uger omkring 40^ Med 
vind følte vi det ofte bitterlig koldt i vore gode, men for lette ulddragter. 

For at spare vegt havde vi efterladt vore pelser. 

Minimum i marts var 45 ^ maksimum 24^ minimum i april 38® 
maksimum 20® kulde. 

Ingen antydning til land saaes, isen syntes at drive for vinden 
uhindret af land i mange miles afstand. 

Den 8de april sattes kurs mod Franz Josefs land. 

Den 1 2te april stansede urene. Da dagsmarschen varede for 
længe, var vi derfor efter den tid usikker paa vor længde; men haa- 
bede, at bestikket var nogenlunde rigtigt. Sydover tiltog raakeme og 
sankede fremkomsten, mens provianten minkede, og hundene slagtedes 
ned en for en for at føde de andre. Hunderationeme minkedes til det 
mindst mulige, og hundene blev snart sørgelig udslidte. 

I juni blev raakene slemme, dertil føret elendigt; hunde, ski og 
kjælkemeier gik gjennem skaren dybt i den vaade sne, hundenes antal 
minkede stadig, fremkomst var næsten umulig; men vi havde intet 
v*Jg og sled os frem, mens menneske- og hunderationer nedsattes til 
et minimum. 

Vi ventede stadig at faa land i sigte, men forgjæves. Sidste 
mai var vi paa 81® 21' nordlig bredde, den 4de juni paa 82® 18', 
15de juni var vi drevet nordvest paa 82® 26'; men som jeg trodde 
paa kap Fligelys længdegrad, øined vi fremdeles intet land, hvilket 
blev mere og mere gaadefuldt, og føret blev værre. 

Vi skjød endelig 22de juni en storkob og besluttede at vente, til 
sneen var bortsmeltet, mens vi levede paa sælkjød; vi skjød ogsaa 3 
bjørne. Vi havde 2 hunde tilbage, som blev godt foret med kjød. 

Den 23de juli drog vi videre og fik endelig 24de juli ukjendt 
land isigte; vi var da paa omtrent 82° nordlig bredde. Isen var 
overalt opbrudt i smaa flag, raakerne imellem fyldte af isklumper og 



104 



issørpe, hvori fremkomst i kajakeme var umulig. Vi maatte balancere 
os frem fra isklump til isklump med meget slid; vi naaede først land 
6te august paa 8i® 38' nordlig bredde og omtrent 63® østlig længde; 
det var tre helt snedækte øer, som jeg kaldte Hvittenland. 

Vi holdt vestover i aabent vand langs disse, opdagede 12te august 
et udstrakt land fra sydost til nordost, forstod ikke det hele, trodde 
at være paa Austria Sunds længde, men fandt ingen overensstemmelse 
med Payers kart, antog derfor, at vor længde var fuldstændig feilagtig, 
og at vi var kommet ind i Franz Josefs lands ukjendte vestkyst; vi 
styrede vest gjennem et sund paa 81® 3o', bøiede sydvest langs lan- 
dets vestkyst og haabede snart at kunne sætte kurs mod Spitsbergen. 
Vi saa intet land i vest. 

Den 1 8de august blev vi indespærret af isen en uge og naadde 
den 26de august et land paa 81^ 12^ nordlig bredde, 56^ østlig længde, 
som syntes vel skikket for overvintring. 

Vi fandt det nu sikrest at stanse og forberede os for vinteren, 
da det var forsent for den lange reise til Spitsbergen, skjød Bjørne 
til mad, hvalros til brændsel; vi byggede en hytte af sten c^ jord 
og mos, lagede taget af Hvalrosskind dækket med sne, brugte spæk 
til kogning, lys og opvarmning, bjørnekjød og spæk var vor eneste 
føde, bjørneskind vor seng og sovepose. Vinteren gik bra, og begges 
helbred var udmerket. 

Vaaren kom endelig med solskin og aabent vand i vest og syd- 
vest; vi haabede paa en hurtig reise over drivis og aabent vand til 
Spitsbei^en. Vi maatte sy klæder, sovepose og saa videre. Provianten 
var raat bjørnekjød og spæk; vi ventede at finde tilstrækkelig vildt 
paa veien. 

Den 19de mai var vi reisefærdige og mødte 23de mai aabent 
vand paa 81® 5' nordlig bredde, men stansedes af storme til 3die 
juni. Da fandt vi paa 81® nerdlig bredde et stort land i vest, og 
det aabne vand strakte sig vest paa nordsiden af dette land; vi fore- 
trak da at drage syd over isen gjennem et bredt ukjendt sund og 
kom iste juni paa sydsiden af landet, samt traf aabent farvand vestover. 

Vi seilede og rodde i denne retning for at sætte over fra den 
vestligste pynt mod Spitsbergen, men mødte dén i8de juni Jacksons 



105 



^Icspedition — et uventet glædeligt møde — og fandt i hans hus en 
gæstfri modtagelse. 

Vi opdagede nu, at vi var kommet til kap Flora, og at vi havde 
Jtyrt syd gjennem et sund lige vest for Austria Sund, større end 
fette; vor længde havde alligevel ikke været langt fra det rigtige, men 
E*^yers kart var feilagtigt og misledende. 

Vi forlod Franz Josefs land den 7de august ombord i »Windward«. 

Vi har havt en sjelden god og kort veise til Vardø, takket være 
den dygtighed, hvormed kaptein Brown tog sit sldb ud gjennem isen. 



Tromsø, 25de august kl. 8.30 efterm. 

Fra kaptein Sverdrup har j^ modtaget følgende om >Fram«s 
reise, efter at vi forlod den: 

»Det var den 14de marts 1895, at Nansen og Johansen forlod os. 
Den første tid derefter var isen meget rolig og driften liden. Mod 
slutningen af april fik vi god drift vestover, og den 22de juli var 
>Fram€ paa 84® 50' nordlig bredde og 73® øst. Vi observerede paa 
denne tid megen skruning, men den naaede ikke skibet. 

Efter denne tid satte det ind med sydvestlige og vestlige vinde, 
som udover sammeren satte »Fram« tilbage øst og nordover. Først 
i oktober begyndte atter den gunstige drift, og den blev udover 
høsten og vinteren bedre end nogensinde. Særlig var den god i januar 
og den første del af februar 1896. 

Den 16 oktober 1895 var »Frame paa sin høieste observerede 
bredde nemlig 85® 57' og 66*^ øst. I midten af februar var vi paa 
84* 20' og 24® øst, men her laa »Fram« omtrent stille til mai, da vi 
atter begyndte at drive sydover, indtil vi den 19de juli var paa 83^ 14' 
og 14® øst. Her sprængte vi »Fram« løs af Iseft og begyndte at 
forcere os frem. Under hele denne drift var »Fram« udsat for hyppige 
og voldsomme skruninger, hvoraf dog ingen var saa ondartede som de 
ved nytaarstid, før Nansen reiste. 

Den første tid efter Nansens afreise anvendtes til bortkjøring af 
den opskruede masse, som ved den leilighed var reist mod »Fram«s 



106 



side. Netop som den sidste rest af denne i slutningen af marts 
var bortbragt, revnede isen paa kryds og paa tvers rundt skibet, 
og der dannedes en raak, som passerede »Fram« faa fod fra skibets 
agterende. 

Snart begyndte sterke skruninger i denne raak, og isen splittedes 
helt op, saa »Fram en stund i slutten af juli laa omtrent i aabent 
vand og et mineskud var tilstrækkeligt til at befri skibet helt. Da 
dette gik, rausede »Fram« fra isen ud i vandet med dundrende larm 
som en skude, der gaar af stabelen, under mandskabets jublende 
hurraraab. 

Efter at »Frem« ved varpning og sagning var bragt i sikker havn, 
frøs den atter fast i august. 

Isskruningen var dette aar ikke af megen betydning sammenligRet 
med, hvad den var denne sidste sommer. 

Under en uges tid nu i juni, da der netop var springflod, var 
»Fram« stadig udsat for voldsomme skruninger, frembragte ved skif- 
tende tidevandstrømme. Den blev da regelmæssig en eller to gange 
i døgnet løftet en eller halvanden mandshøide, saa bunden saaes 
over isen. 

»Fram« viste sig ogsaa herunder som den overlegne isdcude. 
Den hævede sig, uden at en l^'^d hørtes indenbords i tømmer eDcr 
træverk. 

Ingen ombord vækkedes af skruningen, selv da den var paa det 
voldsomste, og vi vaagnede om morgenen uden idé om, hvad der havde 
passeret om natten. Først naar vi kom paa dæk bemerkede vi, hvor 
høit skuden var hævet over isen. 

Temperaturen i luften holdt sig jevn under vor réise og var ikke 
lavere end den første vinter. 

Dybden holdt sig under driften saa omtrent paa det samme, som 
vi havde, før Nansen reiste, nemlig 1800 — 1900 favne (3500 — 3700 
meter). 

Vandtemperaturen holdt sig ogsaa temmelig uforandret; men det 
varme lag af Golfstrømmen blev lidt mægtigere vestover. 

Proviantdepoter, baade, kajakker og al nødvendig udrustning 
havdes stadig paa isen i nærheden af »Fram« for tilfælde af ildebrand 
eller andre uforudseelige ulykker. 



107 



Tiden gik hyggelig og fredelig paa samme maade som tidligere, 
og en mageligere ekspedition kan neppe tænkes. Det hovedsagelige 
arbeide var at tage de vanlige observationer, sove, spise og drikke. 

Helbreden var fortrinlig den hele tid, og vi havde ingen antydning 
tO skjørbug. 

Da isen begyndte at slakne denne sommer, lagdes der meget 
arbeide paa at faa »Fram« løs, hvilket ikke var let i den svære op- 
skruede is; men det lykkedes endelig efter nogle dages strengt arbeide 
og ved anvendelse af mange miner paa optil 50 kilo krudt. Bomulds- 
krudtet viste sig bedst for dette brug. 

Fra 19de juli til 13de august forceredes veien gjennem 150 
kvartmil tæt is sydover. Isen var gjennemgaaende temmelig høi og i 
saa store flag, at vi ikke kunde se over den med kikkerten. 

Det saa ofte haabløst ud, og hvis ikke »Fram« havde været en 
saa ypperlig skute, vilde det have været unyttigt at forsøge at forcere 
veien gjennem slige ismasser. 

Det var ved damp og ved varpning, vi tvang os frem stykke for 
stykke, og hvor det blev for galt, brødes aabning ved sprængning. 

Den 14de august kom vi ud af isen, netop samme dag som 
Nansen og Johansen kom til Vardø. 

Straks efter traf vi galeas »Søstrene« af Tromsø, ført af kaptein 
Bottolfsen, der straks kom ombord i »Fram«. 

Det første vi spurgte efter, var selvfølgelig, om man havde hørt 
noget til Nansen og Johansen, og da dette ikke var tilfælde, blev 
stemningen ombord meget nedtrykt, og faa havde haab om at se 
dem igjen. 

Jeg mente dog, at der foreløbig var liden grund til at nære frygt, 
da jeg antog, at de kunde være komne til Franz Josets land ud paa 
høsten og havde overvintret der. 

Af Bottolfsen hørtes om Andrée, og vi lagde derfor kursen for 
Danskeøeme; men Andrée kunde ingen nærmere oplysning give, og 
vi bestemte os til at gaa hjem efter nærmere underretning og straks 
ud til Franz Josefs land igjen for at søge Nansen og Johansen. 

»Fram« var jo færdig til ny polarfærd med det samme, idet den 
havde fuld udrustning af proviant osv. ombord. Af kul havdes ogsaa 
en god del, men vi vilde i tilfælde have taget noget mere. Den 20de 



108 



om aftenen kom vi ind Kvænangen, og den 2 ide Idokken to om mor- 
genen gik vi iland i Slgærvø, hvor telegrafbestyreren bragte os den 
glædelige nyhed, at vore kammerater var komne før os. Den mod- 
toges med overstrønmiende jubel og gjorde vor glæde fuldkonrnien.« 

Otto Sverdrup. 

Hertil har j^ intet at føie for tiden, undtagen at »Fram« ser 

ligesaa sterk og sikker ud som før, og at Sverdrups egen beretning 

viser, hvor mesterligt han har passet sit skib og sikkert bragt det 

tilbage fra polarisen, som kloge hoveder spaaede vilde ødelægge baade 

den og os. 

Fridtjof Nansen. 




Geografiske notlser 

vedrørende polaregnene. 



Russisk expedition til undersøgelse af ishaveis kyster, I det kei- 
serlig-russiske geografiske selskabs møde den 17de februar fi-emkom 
oberst Wilkizki af styrmandskorpset med en beretning om den under 
hans ledelse i forrige aar foretagne farvandsundersøgelse i ishavet, for 
hvilken der er redegjort i »St. Petersburg Zeitung« for 2den marts 
(19de februar), hvoraf vi her skal levere et uddrag. 

Den store betydning af Wilkizkis arbeider fremgaar tilstrækkelig, 
naar erindres, at der siden »den store nordiske, expedition«, som under 
usigelige vanskeligheder og kun ved deltagernes heltemodige udholden- 
hed i aarene 1734 — 1743 kartlagde hele den russiske ishavskyst fra 
Arkangel til Beringstrædet, har der ikke fundet sted nogen under- 
søgelse af søveien mellem Europa og Ob — Jenissei-mundingerne. At 
berigtige de ældre undersøgelser var det maal, som var stillet hr. Wil- 
kizld. Efter marineministeriets ordre begyndte han sit arbeide i 1894 
med kartlægningen af terrænet om Jenisseis munding; i 1895 fortsattes 
ind i Ob-bugten, og iaar skal der fortsættes videre vestover i det 
Kariske hav. Foruden hydrografiske og topografiske arbeider har Wil- 
kizki foretaget bestemmelser af de magnetiske elementer og af pendel- 
svingninger, og vil til sommeren hertil føie iagttagelse af solformørkelsen 
den 8de august, hvilken er total paa en linje, som gjennemskjærer Ob- 
bugten fra NV mod SO. 

Først den 5te august 1895 kunde expeditionens to fartøier — en 
damper og et seilskib — forlade vinterhavnen i Jenisseisk og naaede 
Obflodens munding den 30te s. m. uden at være hindret af is i nogen 
betragtelig grad. En maaned senere eller den 30te september afslut- 



110 

tedes arbeiderne, og vinterkvarter indtoges i Tobolsk. Af de indvundne 
resultater kan nævnes opdagelsen af en hidtil ukjendt ø beliggende lige 
overfor halvøen Mattesale, som skiller Ob-bugten fra Jenissei-mundingen. 
Øen er af størrelse som Sibiriakows ø, der ligger i denne flodmunding 
og findes ikke angiven paa noget kart. Østkysten af Ob-bugten har et 
ganske andet udseende end tidligere angivet; istedetfor at være retlinjet, 
er den tvertimod meget udtunget, og beliggenheden er forskjøvet over 
45 sømil. 

I videnskabelig henseende vilde det være af særlig interesse, om 
geologiske undersøgelser kunde bringe paa det rene, enten denne for- 
skjel skriver sig fra unøiagtighed i den tidligere maaling eller fra mulige 
forandringer i havets niveau i forbindelse med afleiringer fra Jenissei og 
Ob. Skovgrænsens beliggenhed, som ved Ob er ved 67 gr. n. Br., 
medens den ved Jenissei gaar op til 70 gr. n. Br., synes at tyde paa, 
at landet nordenfor Obs munding er saa nyt, at skov ikke har faaet 
tid til at fæste sig. 

Klimaet var i afvigte sommer i det hele gunstigt. Temperaturen 
var i middel mellem + 7 gr. og -|- 8 gr., men steg ligetil + 24 gr. C. 
med Idar himmel og frisk vind. Under ligesaa gunstige forhold for inde- 
værende aars arbeider vil undersøgelserne kunne fremmes helt til det 
Hvide hav, og gode kystkarter over disse strøg snart ventes. En væ- 
sentlig hindring for en regelmæssig forbindeke mellem Europa og Sibi- 
rien vil derved være fjernet, da kaptcin Wiggins' 1 1 expeditioner har 
vist, at ishindringer kun spiller en forholdsvis liden rolle ved befaringen 
af denne del af Ishavet. 
^ Vore skibsrederes opmærksomhed burde itide være henvendt paa 

denne visselig meget lønnende rute. 



Den russiske expedition til Novaja Semlja iSgs^ Expeditionens 
leder var chefgeologen Th, Tscktrnyschew og dens formaal var dels 
en nøiere kartlægning, dels undersøgelse af fjeldbygningen. 

I expeditionen deltog — foruden lederen — ' astrégomen A. Km- 
dratjew og mineralogen Th. Morosowicz. Den forlod Arkangelsk den 



111 



lode juli og ankom den 14de til L. Karmakuly, midtpunktet for den 
beboede del af øen; her bor de fleste samojeder og man regner, at 
der bor omtrent 30 familjer paa øen. De drog derpaa til Matotschldn 
Schar (sundet mellem dobbeltøen) c^ begyndte her sine undersøgelser; 
senere drog de sydover langs sydøens vestside til L. Karmakuly, hvor- 
fra de med slæder og hunde satte tvers over øen og naaede efter 6 
dages marsch østkysten. Her foretoges kartlægningsarbeider og geolo- 
giske undersøgelser, hvorpaa de igjen vendte tilbage til L. Karmakuly. 
Derpaa foretoges undersøgelser i nord og syd for L. Karmakuly. Den 
Ilte september vendte de tilbage til Arkangelsk efter ca. 2 maaneders 
ophold paa Novaja Semlja. Af de geologiske undersøgelser fremgik, 
at sydøen i nord og syd bestaar af devoniske bergarter; i de midtre 
dele af sandstene og skifer tilhørende kultiden. Novaja Semlja har 
samtidig med istiden. i Europa været dækket af en sammenhængende 
ismasse. Fortiden synes øen at hæve sig, hvorved gletscherne og fim- 
omraadet tilta£:er i udbredelse. 



Sir Wi M. Comvays expedition til Spitsbergen. Denne expe- 
ditions fornemste formaal var en undersøgelse af det indre land paa 
Spitsbergen. Den i8de juni naaede de IsQorden og den 20de Advent- 
bugten; derfra satte de tvers over landet til Van Mijens bugt i Belsund 
og derpaa til Sassenbugten. Den 17de juli naaede de Agardhs bugt 
paa østkysten og kom 20de juli igjen til Sassenbugten, hvorfra de langs 
kysten vendte tilbage til Adventbugten. Den 5 te august forlod de dette 
sted med dampskibet »Express« og landede efter to dages forløb paa 
Waldenøen ; de reiste derpaa igjennem Hinlopen-strædet til Kong Karls- 
land, men blev nødt til at vende paa grund af sydlig vind og drivis. 
Derpaa besøgtes Wijde bugt, Magdalene bugt og Kings bugt. To af 
expeditionens medlemmer Trevor Battye og Garwood besteg Hornsunds- 
dnd. Fra Adventbugten tog de med dampskibet »Lofoten« tilbage til 
Hammerfest, hvor de ankom den i8de august. 

Denne expedition er den første, der har reist tvers over Spits- 
bergens indland fra den ene kyst til den anden. Expeditionens geolog 
ir, Gregory har indsamlet en vakker fossilsamling og fundet adskilligt 
nyt i geologisk henseende. J^'. 



112 



Andréis polarexpediHan, Expeditionens deltagere var: 5. A 
Andrée, overingeniør, chef; M, Ekholm, dr. phil., meteorolog ogastroDom; 
N. Strindberg, kand. phil., fysiker. 

Lørdag den 7de juni drog det af expeditionen leiede dampskib 
»Virgo« ud fra Goteborg, og efter en heldig reise ankom den ti 
Tromsø den 12te juni. Samme aften meddelte observatoriet i Kristiania 
Andrée »den sande tid«. Man lod alle telegrafstationer være aabne, 
saa at linien var uden afbrydelser direkte til Tromsø. Præcis kL 9 
trykkede observator Schroeter paa en knap, hvorved Andrée sattes 
istand til at stille sit kronometer paa »sand tid« med Vio secunds 
nøiagtighed. 

Lørdag den 20de juni ankom »Virgo« til Isfjorden paa Spitsbcrgen 
efter at være bleven opholdt af is mellem Hornsund og Istjorden. 

Her standsedes kun et par timer for at landsætte den geologiske 
expedition under statsgeolog dr. G. de Geer's ledelse, hvorefter »Virgo« 
drog videre mod nord, og den 20de juni kl. 3 fm. ankrede den i sundet 
mellem Ndrskøerne. 

Man skred straks til undersøgelse af øen for at finde en bekvem 
plads til opsættelse af ballonhuset, men da man fandt, at Norskøeme ikke 
egnede sig hertil, undersøgte man ogsaa Amsterdamøen og Danskøen. 
Endelig besluttede man at vælge det nordøstre hjørne af Danskøen 
ved Dånes Gate. Den 23de juni gik man igang med arbeidet 
og den 23de juli kunde fyldningen af ballonen paabegyndes, og 
den 27de om aftenen var fyldningen endt. Gunstig vind lod dog 
vente paa sig; der blæste gjerne fra nord. Saaledes gik tiden til den 
1 6de august. Da besluttede Andrée at opsætte reisen til nacste aar; 
thi i midten af august er jo aarstiden saa langt fremskreden, at dagene 
hurtig blir kortere, saa at han ikke kunde haabe paa et lykkeligt udfold 
af sin expedition. 

Den 20de august kl. 4 eftrm. forlod expeditionen Spitsbei^en og 
ankom til Goteborg den 29de august. 

Ballonfarten blev der denne gang saaledes ikke noget af, men det 
var dog ikke derfor en bortkastet tid, thi expeditionens medlemmer 
havde den hele tid foretaget en hel del nøiagtige observationer, baade 
meteorologiske og astronomiske; tillige er der taget en del fotografier. 



113 



Udrustning af en ny expedition sommeren 1897 er bestemt og 
omkostningerne ved denne er anslaaet til ca. 530CX) kr., hvoraf hr. 
Andrée allerede har modtaget 2cxxx) kr. som gave. 

Det er endnu ikke bestemt, hvilke deltagere der kommer til at 
være med. Hr. Ekholm kommer nok til at undslaa sig. 

F. E. 



^atsgeolog, friherre G, de Geer's geologiske expedition tU Spits- 
bergen. Angaaende denne expediton, der medfulgte Andrée's polar- 
cxpedition og hvis maal var en nøiere undersøgelse at Spitsbergens 
geologi, kan meddeles følgende af et brev fra de Geer til undertegnede: 

»Selv er jeg meget tilfreds med sommeren: et kart i i : 100,000 
over største delen af Isfjorden med 500 — 600 fotografier i fotogramme- 
trisk øiemed tagne fra triangelpunkter samt dertil 100 — 200 andre. 
Isfjorden & Co. bevisligt opstaaet ved store forkastninger; før ukjendt 
storartet system af fjeldkjædefolder i landet vest for Isijorden; detalj- 
karter i i : 20,000 over fire større gletschere, af hvilke en har udbredt 
ag 4 km., siden jeg sidst fotogrammetrisk kartlagde den samme for 
14 aar siden 1882; dertil glasiale iagttagelser i parti og samlinger af 
forskjellig slags, hvorom mere i rapporten«, der med det forste vil 
blive optaget i »Ymer«. 



yackson-Harmsworthske polarexpedition, Expeditionens skib » Wind- 
ward«, der i september maaned forrige høst vendte tilbage fra Franz 
Josef land drog igjen den 9de juni iaar ud paa sin anden reise under 
ledelse af mr. James Brown. Som ny deltager i Jackson-expeditionen 
medfulgte mr. W. S. Bruce, der tidligere har besøgt de antarctiske 
farvande med en hvalfanger fra Dundee i 1892 — 93. Desuden førte 
»Windward« proviant og kul med for expeditionen. Mr. Jackson 
foretager omhyggelig kartlægning af øgruppen og gjør daglig viden- 
skabelige observationer, men forøvrigt har der hidtil foreligget faa 

8 



114 



oplysninger om expeditionens arbeide og resultater. Den 7de august 
forlod »Windward« igjen Franz Josefs land medbringende dr. Nansen og 
ankom den 13de s. m. til Vardø, hvorfra den videre fortsatte reisen 
til England. ^^ 



Pearys sjette arctiske expedition, hvis hovedøjemed det var at 
hente den store meteorsten fra Kap York, om hvilken Sir John Rosz 
aflagde beretning i 18 18, og hvilken siden den tid ikke var blit set af 
nogen hvid mand, før Peary og Lee i 1894 gjenfandt den og fastslog 
dens beliggenhed, kom i slutningen af september maaned tilbage til God- 
havn paa Grønland, uden at det havde lykkedes den at medbringe stenen. 
Den vældige meteorsten, der har en vægt af omtrent 40 tons eller 80,000 
pund og efter analyse indeholder idetmindste 90 procent jern, blev vel 
slæbt hen til dampskibet »Hope«, men dettes heiseapparater formaaede 
ikke at løfte den op paa skibet. Det nævnte dampskib forlod den 
I ode juli dette aar St. Johns paa Newfoundland og landede den 20de 
s. m. ved Tumavick-øen paa Labrador for der at anstille magnetiske 
iagttagelser. Derfra fortsattes reisen gjennem det store arctiske hav, 
og samtidigt traf Peary foranstaltninger til at udsende to af hinanden 
uafhængige videnskabelige forskningstog til den grønlandske kyst. Det 
første, som bekostedes af det teknologiske institut i Massachusetts og 
lededes af professor Alfred Burton, skulde lande i Omenakfjorden i 
Baffinsbugten; det andet, besørget af Cornell university i Ithaka, stod 
under ledelse af professor Ralphe S. Tarr og skulde fra sydenden af 
Melvillebugten undersøge en hidtil af lærde uudforsket egn. Pearys 
reiseplan gik ud paa at krydse nord for Baffinsbugten og at naa 
Bowdoinbay {yy^ 47' n. B.) den lode august. Efter tre ugers forløb 
skulde saa tilbagereisen mod syd tiltrædes og et ophold paa 14 dage 
gjøres paa »Meteorøen« ved Kap York for at bringe den vældige 
meteorsten ombord. Derefter skulde Devil's Thumb og Omenakfjorden 
anløbes for at opta de to ovennævnte videnskabelige forskergrupper, og 
efterat ha berørt de større danske kolonier paa Grønland samt fiskeri- 
stationerne paa Labradorkysten, skulde saa ekspeditionen omtrent den 



115 



lode oktober tiltræde hjemreisen. Det mislykkede forsøg paa at løfte 
tneteorstenen ombord paa »Hope« bevirkede imidlertid, at »Hope« 
allerede den 26de september ankom til Kap Breton. Ved siden af 
den store meteorsten laa 2 mindre blokke, den ene paa 3V2> ^^^ 
anden paa Vj ton. Eskimoerne har i lang tid aflagt besøg paa 
»Meteorøen* for af meteorstenene at skaffe sig jern til forskjellige 
redskaber. 



De antarctiske egtu. Efter sæl- og hvalfangerne »Jason« og 
>Antarctic<s reiser i Sydishavet i 1893 — 94 og 94 — 95 har det oftere 
i forskjellige lande været paa bane at udruste videnskabelige expediti- 
oner til disse egne; men endnu er ingen kommen saa langt, at de har 
tiltraadt reisen. 

Den længst forberedte er den belgiske sydpolarexpeditiqn under 
den belgiske kaptein Adrien de Gerlache's ledelse. 

Gerlache har isommer opholdt sig her i landet og har paa tilbage- 
reisen under opholdet i Kjøbenhavn meddelt »Dannebrog« følgende om 
sin paatænkte expedition: 

»Den 15 de juli næste aar reiser vi fra Norge med vort skib, som 
j^ har kjøbt deroppe. Det er døbt »Belgica«. Vi reiser først til 
Antwerpen, men agter at stoppe underveis i Kjøbenhavn. Vi indlader 
her forskjellige instrumenter m. m., som jeg bestiller i disse dage her i 
byen. I Antwerpen tager vi største delen af vor fragt ombord, provi- 
anten, kul m. m. Der vil mine landsmænd samtidig faa en kjærkommen 
leilighed til at se skibet; expeditionen er jo startet ved en national- 
subskription, ved hvilken der er indkommet ca. 130,000 francs. Staten 
har derhos ydet 5000 francs, dog først efter at ovennævnte sum var 
samlet. Det er det geografiske selskab i Briissel, som er traadt i 
spidsen for indsamlingen. Vort lands presse, særlig L Indépendance 
Mge, hvis korrespondent jeg var under mit ophold i Norge, har ydet 
sagen en meget kraftig støtte. »Belgica«, der er omtrent paa størrelse 
som »Fram«, faar en besætning paa ca. 20 mand. Expeditionen vil 
komme til at bestaa af tre naturforskere. Desuden følger en belgisk 
artilleriofficer med; han skal foretage magnetiske og meteorologiske 
undersøgelser. Vi faar ligeledes en læge med paa turen. 



116 



Fra Antwerpen styrer vi vor kurs til Sydishavet; vi vil besøge 
den østlige del af Grahams land. Vi regner at forblive fra oktober til 
marts paa dette sted. Vi seiler saa til Melbourne i Australien, hvor vi 
vil proviantere og indtage kulforsyning. Expéditionens andet aar — 
det er hensigten, at expeditionen skal vare i to aar — vil blive helliget 
til forskninger i Stillehavet samt til et fornyet besøg i Sydishavet, hvor 
vi denne gang vil undersøge Victorialandet. 

Expéditionens maal er at udforske de omtalte egne videnskabelig, 
men nogen pol agter vi, som sagt, slet ikke at beskjæftige vore 
tanker med.« 



C, Borchgrevink har i England drevet underhandlinger om en 
kombineret hvalfangst- og videnskabelig expedition; men er endnu ikke 
færdig med forberedelserne. 




Eivind Astrip 

var født i Kristianiii 17de september 1871, og søn af stadshauptmand 
Harald Astrup; han uddannedes først til handelen, gjt-nnemgik handels- 
gymnasiet, hvorfra han havde afgangsexamen 1889. For sin uddan- 
nelses skyld reiste han saa to aar senere over til Filadelfia. 

Erindringen om Eivind Astrups kraftige skikkelse med det vakre, 
aabne ansigt staar vistnok levende for en flerhed af det i Geografiske 
Selskabs« medlemmer; vi husker, hvorledes han fra selskabets talerstol, 
ligetil c^ greit, fortalte om sin deltagelse i de to fra Amerika til Grøn- 
land afgaaede Peary-expeditioner i 1891—92 og 1893 — 94. 

Med glæde og stolthed hørte vi vor landsmands beskedne fortælling 
om, hvorledes han, den tyveaarige unggut, blev udvalgt blandt de mange 



118 



deltagere til at følge Peary paa hans eventyrlige, slidsomme expedition 
over den nordligste del af Grønlands sneørken. — Vi følger ham med 
spænding paa den 2,000 km. lange færd, der varer over tre maaneder. 
Det lykkedes Peary og Astrup paa Grønlands nordøstkyst at bestemme 
et punkt, som de gav navnet Navy klippen, ved Independencebugten. 

Ved sin hjemkomst fik Astrup, kun 21 aar gammel, Olafsordenen. 

Under expeditionen 1893 — 94 blev Eivind Astrup to gange angre- 
bet af dysenteri fremkaldt ved nydelsen af bedærvet pemmikan ; svækket 
heraf fandt han det ikke raadeligt at deltage i selve expeditionen over 
indlandsisen ; han foretog imidlertid paa egen haand, kun ledsaget af sin 
ven eskimoen Kolotengva, en reise til Melvillebugten, hvis ukjendte 
kyster det lykkedes ham at kartlægge. — Hjemkommen fra denne færd 
modtog Astrup fra »The Royal Geographical Society« i London Murchis- 
fondets udmærkelse for : »His Journey along the North Coast of Mel- 
ville Bay in 1894«. 

Eivind Astrup havde et sundt legeme, hvis naturlige styrke han 
allerede tidlig søgte at udvikle paa en harmonisk maade ved- at deltage 
i vore hjemlige idrætter ; dog havde vel neppe disse naturlige evner alene 
hjulpet ham til at blive den haardføre, udholdende polarreisende. Han 
forstod imidlertid snart, at skulde han kunne udrette noget i polaregnens 
strænge kulde og lange mørke, saa maatte han søge at akklimatisere 
sig saa meget som muligt; han fik lære at leve de nøisomme og haard- 
føre eskimoers liv, »snart i mørke gammer og jordhytter, og snart bag 
væggen af et ensligt skindtelt eller indunder en snehules vanddryppende 
hvælv,« og saa flyttede han ind til disse folk, lærte at leve deres liv i 
hjem og paa reiser, lærte at kjende og beundre den maade, hvorpaa 
denne mærkelige, haardføre folkestamme førte sin kamp for tilværelsen. — 
Livfuldt og med kjærlighedsfuld forstaaelse har han skildret landet med 
den lille kraftige stamme, der i de aller fleste retninger lever et moralsk 
liv i fuld overensstemmelse med vore ideelle grundsætninger. 

Vi hører ham fortælle om et samfund, hvor en udpræget kjærfig- 
hed til næsten synes at beherske alle, et samfund uden had og løgn 
og med en frihed, saa fuldkommen som vi overhovedet kan haabe at &a 
den her i verden. — Naar vi hører om alt dette, kan vi nok tænke, at 
Eivind Astrup har ret, naar han siger, at »eskimoens gode humør er 
uudtømmeligt«. — »Eskimoerne danner«, siger han, »ligesom tilsammen 



119 



en eneste familie, for hvis fælles bedste de alle uden undtagelse vier sit 
I iiv's arbeide; det er derfor en umulighed blandt dem, at nogle skulde 
kunne leve høit, medens andre sultede, thi livets glæder saavelsom dets 
lidelser tager de i fællesskab.« 

Astrup talte ofte med stor længsel om eskimoens enkle, vakre 
livsførelse, som sammenlignet med vort forfinede civiliserede liv kun 
syntes ham dobbelt tiltalende og fyldte ham med bitterhed og mismod 
ligeoverfor det saakaldte civiliserede samfund, han tilhørte. — 

Efter sin hjemkomst fra den anden Peary-expedition holdt Eivind 
Astrup en række foredrag; hans hovedarbeide bestod imidlertid i at 
skrive sin bog, som han under titel : »Blandt nordpolens naboer« udgav 
i løbet af 1895. I en klar og livfuld form skildrer han sine oplevelser 
paa de to polarexpeditioner. — Den unge idrætsmand røber paa mange 
steder i denne bog et kritisk blik og en iagttagelsesevne, der udviklet 
paa den rette maade kunde have gjort ham skikket til at indtage en 
fremragende plads blandt de af videnskabens pionerer, der har stillet 
ag som opgave lidt efter lidt at fravriste polaregnene alle de hemmelig- 
heder, som disse strøg af vor jordklode søger at skjule under sit uhyre 
isdække. 

Stor var sorgen, da i januar 1896 det budskab gik over landet: 
Eivind Astrup, den elskværdige, unge opdagelsesreisende, er ikke læn- 
ger blandt de levendes tal. 

Der var sorg, dyb sorg over tabet af denne løfterige idrætsmand, 
men i vor sorg og vort vemod steg der en tak til den unge mand, som 
med saa megen hæder havde bidraget sin skjærv til videnskabens 
fremgang, med saa megen hæder ført vort fødelands navn over verden. 

»Ensom stordaad fik han øve. 
Knn et løfte blev hans værk, 
Men ved det han stod sin prøve 
Hjertevarm og migdomsstærk.« 

Eivind Astrup ligger begraven paa Vor Frelsers kirkegaard. Paa 

et vakkert punkt i Holmenskoven er indkjøbt et grundstykke, og her er 

sat en 23 fod høi granitblok, hvori er indhugget: »Landsmænd reiste 

Eivind Astrup denne bautasten.« 

Hj. Welhavon. 



Aatrupi bautasten i Holm«ntkov«n. 



GeneralkonsQl Peter Petersen. 

selskabets forhenværende viceformand, afgik ved døden efter længere 
tids sygelighed den 15de marts 1896 i en alder af henved 75 aar. 

Vor forretningsverden tabte i ham en af sine fornemste forgangs- 
mænd; mange foreninger og veldædige stiftelser mistede en af sine mest 
trofaste understøttere c^ altid beredvillige hjælper. Vi vil imidlertid her 
kun pege paa, hvad han ved sin sjeldne administrative og representative 
begavelse har udrettet for vort selskab og for den geografiske forskning 
overhovedet. 

Ved det norske geografiske selskabs stiftelse i 1889 var general- 
konsul P. Petersen blandt indbyderne og valgtes i det konstituerende 
made den 27de sept. s. a. til dirigent. Ved det paafølgende valg, ind- 
voteredes han som medlem af selskabets bestyrelse. 



122 



I bestyrelsesmødet den iite november 1890 valgtes han 
selskabets viceformand og fungerede som saadan — stadig gjenvalgt 
til han paa grund af sygelighed maatte frasige sig hvervet ved genei 
ralforsamlingen i oktober 1895. 

Under sin virksomhed som viceformand lagde han ved flere ani 
ledninger for dagen sin interesse for den geografiske forskning; speciel^ 
kan henvises til hans ihærdige arbeide for at skafte midler til Nansei 
nordpolsexpedition. Da det nemlig viste sig, at den til denne expeditioi 
oprindelig beregnede sum ikke strak til, henvendte dr. Nansen sig 
selskabet, der først lod foranstalte en privat indsamling og senere lo( 
udgaa en indbydelse til en nationalsubskription. I begge de i denn< 
anledning nedsatte komitéer var generalkonsul P. Petersen den ledende, 
der med usædvanlig dygtighed og iver gav sig til arbeidet for at søgej 
at bringe det mest mulige ud af foretagendet, 

Ogsaa pekuniært ydede han selskabet sin støtte, især naar det] 
gjaldt at optræde repræsentativt overfor indkaldte udenlandske foredrags-j 
holdere. 

I det hele fik man indtrykket af, at han med særlig interesse! 
omfattede selskabet, hvilket ogsaa saavel ved de hjertelige afskedsord,: 
som formanden paa dets vegne oversendte ham ved hans udtrædelse! 
af bestyrelsen, som ved at nedlægge en krands paa hans baare søgte 
et udtryk for sin taknemmelighed. 




\^' 



D ET 



Norske Geografiske Selskabs 



A..A.I5.BOC3- 



1896—1897 



-iS^^li — ^'■ 



KRISTIANIA 

I KOMMISSION HOS IIAFFNEtt & HILLE 



THRONSEM te CO. S BOGTRYKKERI 



1897 



Pris: Kr. 3,00. 



1 



Indhold af de ældre aargange 



Aarbog I, 1889—90: 

Dr, F. Naiwm. Fra Grenlandsfærden (med 1 kart). 

Dr. Y. Nielsen. Lappenies frerarykniDg mod syd i Trondhjems stift og Hede- 
markens amt (med 1 kart). 

Lh'. F. Nansen. Plan til en ny polarexpedition (med I kart). 

Dr. Y. Nielsen. Om Pelau-øeme (med 1 kart). 

Prof. R. ColUtt Om nogle af' kaptein Knudsen hjembragte dyreformer fra 
Grønlands østkyst. 



Aarbog n, 1890—91: 

Prof. G. Storm, Om Zeniernes reiser (med 4 karter). 

Dr. Andr. M. Hansen. Om indvandringen i Skandinavien (med 1 kart ;. 

Oberst W. Haffher. Afrikas deling (med 1 kart). 

Geograf Olaf Lange. Minder fra tvende reiser i Kaukasus (uddntg). 

Dr. S ren Hetlin. En resa från Teheran till Kaschgar. 



Aarbog m, 1891-92: 

Pastor H. Astrup. Natal og Zululand. 

Oberst W. Haffner. Om tidsforskjel og klokkeslet. 

Pastor O. Michelsen. Om naturforholdene og de indfødte paa Ny-Hebriderne 
(med 4 illustrationer). 

Prof. I. H. L. Vogt. Om istiden under det ved de lange norsk-finske ende- 
moræner markerede stadium (med 1 kart og 3 illustrationer). 

Prof. H. Mohn. Øen Jan Majken (med 1 kart og T illustrationer). 

Cand. real. J. Eekstad. Om Svartisen og dens gletschere (med 1 kart). 

Cand. Vibe. En eiendommelig huledannelse i Graataadalen i Beieren. 

Dr. F. Nansen. Om den kommende norske polarexpedition og dens udrustning 
(med 6 illustrationer).- 



Aarbog lY, 1892—93: 

Ca7i4. H. Romcke. 7 aar i Ostindien (med 1 pi. og 3 illustrationer). 

Eivind Astrup. Leitnant Peaiy's Gr«nlandsexpedition 1891—92 (med 1 kartV 

Løitnant W. Conihemn-Aanwf. Et par Momenter af Japans historie og en efter- 
middag paa Asaksa, Tokios religiøse tivoli (med 1 illustration). ■ 

Prof. G. Storm. Columbus paa Island og vore forfædres opdagelser i det nord- | 
vestlige Atlanterhav (med 1 kart). \ 

Cand. real. K. O Bji^rlykke: Den norske nordpolsexpedition (med 3 illustrationer 
12 portrætter og 1 kartskisse). 
— Skredet i Værdalen (med 1 farvetrykt kart). 



r 



DET 



Norske Geografiske Selskabs 



1896—1807 



KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS HAFFNER ét HILLE 



dDn-olci- 



Side 

Aarsberetning V 

Det norske geografiske selskabs funktionærer 1896 — 97 X 

Medlemsfortegnelse XI 

Fortegnelse over bytteforbindelser og bidrag til bibliotheket XXIX 

Valamo i Ladoga af prof, Y. Nielsen i 

Islandske forhold i nutiden af dr, Th, TTunroddsen 22 

Venetianerne paa Røst i 1432 af prof, G. Storm 37 

L>en norske polarexpedition 1 893 — 96 af prof Fr, Nattsen 53 

Geologiske billeder fra Kristiania by af cand. reaL K. O. Bjørlykke 77 

Geografiske notiser vedrørende polaregnene 114 



Mj^gjré- 



Aarsbe retning. 



tv 



Delskabets medlemsantal, der lige siden selskabets oprettelse i 
1889 har vist en jevn stigning, er i det forløbne aar steget i ret 
betydelig grad. 

Medens medlemsfortegnelsen ved udgangen af forrige aar angav 
antallet af medlemmer til 590 er det nu steget til 12 10; for en væsentlig 
del skyldes dette den interesse, der skabtes ved den norske nordpols- 
expeditions heldige udgang og prof. dr. l^Vidtjof Nansens foredrag om 
samme i selskabets møde den 27de februar 1897. Den stærke tilgang 
af nye medlemmer stiller sig naturligvis gunstig for selskabet i økono- 
misk henseende, men har paa den anden side ogsaa sine vanskeligheder 
særlig med hensyn til lokale, da der her i byen fortiden er en paata- 
gelig mangel paa passende forsamlingslokaler, der kan rumme looo a 
1200 personer. 

Indtægterne har i regnskabsaaret udgjort kr. 4385,14; dertil kom- 
mer en del udestaaende fordringer. 

Udgifterne har beløbet sig til kr. 3658,22; heri er indbefattet 
anskaffelsen af et nyt projectionsapparat (lanterna magica), der med 
tilbehør har kostet kr. 945,09. Selskabets kontante beholdning er 
kr. 1704,18, hvori dog indgaar kr. 350, der er udbetalt som forskud for 
trykningen af aarbogen for 1896-97. 

Der har i det forløbne aar været afholdt 6 foredragsmøder ; til 2 af 
disse leiede man byens festivitetslokale ; de øvrige har været holdte 
i universitetets festsal, der af det akademiske kollegium velvillig blev 
overladt selskabet til benyttelse. 

Første møde afholdtes den 28de oktober 1896 med foredrag af 
hr. cand, philos. Knut Dahl: Oversigt over »Den Dahlske expeditions« 
arbeide og en skisse af Nordaustraliens urfolk. 



Efter foredraget fremvistes lysbilleder og forskjellige ethnograf 
istande fra Nordaustralien. 

Andel møde afholdtes den 25de november I896 med foredrai 
professor dr. Y. Nielsen om Ladoga og Valamo kloster, i 
'draget fremvistes lysbilleder. 

Iredje made afholdtes den 16de december 1896 med foredraj 
cand. real. K. O, Bjérlykke: Geologiske billeder fra Kristiania 
ler foredraget fremvistes 43 lysbilleder. 

Fjerde mede afholdtes den 27de januar 1897 med foredrag al 
fessor dr. Fridljof Nansen om »Den norske polarexpedition 1893 — 1 
foredraget overrakte formanden dr. Nansen diplom som selska 
smedlem. 

Femte møde afholdtes den lode februar 189; med foredrag af 
Th. Tkoroddsen om islandske forhold i nutiden. 

Efter foredraget fremvistes en del fotografier af islandske folk 
Iskaber. 

Sjette møde den 24de mårs 1897 med foredrag af kr. profet 
Gustav Storm om venetianeren Quirini's sjøreisc og skibbrud 
Røst i 1432. 

Hr. cand. philos. Knut Dahl's foredrag blev medtaget i for 
30g; de andre er optaget i aarbogen for iaar. 



Den 13de april 1897 afholdtes sammensat møde af bestyrelse 
i ; i dette indvoleredes den franske geograf mr. Qiarles Rabot 
nmig som cor responderende medlem af selskabet, dels paa grum 
s fortjenester ved gjennem en række opsatser i forskjellige t 
fter at have gjort Nordens og navnlig Norges geografi bekjendt 

landsmænd dels paa grund af direkte tjenester, som han ha 
t selskabet, b. a, ved at være behjælpelig ved anskaffelsen af 
bets nye projectionsap parat. 

Paa bestyrelsens meddelelse om mr. Rabots kaldelse til co 
nderende medlem har man fra ham modtaget følgende Tak 
velse: 



VII 



Monsieur le Président 

Jai l'honneur de vous prier d'agreer et de faire agreer å la Société 
de Géographie de Norvége tous mes plus chaleureux remerciements 
pour le grand honneur que vous m'avez fait en me nommant Membre 
Correspondant. 

Je suis particulierement sensible a cette distinction. Elle est la 
sanction de mes travaux dans votre belle patrie, et elle m'est donnée 
par un pays pour lequel je garde une profonde affection. Jamais je 
noublierai les belles années que j'ai passé au milieu des fjelds si 
grandioses du Nordland et toujours je garderai le souvenir de la cordiale 
sympathie que tous vos compatriote m'ont temoigné. 

Soyez persuadé que toujours je m'efforcerai de rendre service a la 
Norvége et aux Norvégiens. 

J'aurai voulu adresser a la Société de Géographie de Norvége 
tous mes travaux, malheureusement ce sont pour la plupart des articles 
de revues ou de journaux dont je ne possede plus un seul éxemplaire. 
Mais dans quelques semaines ces articles seront reunis en un volume 
dont je m'empresserai de vous faire hommage. 

Veuillez, Mr. le Président agreer avec la nouvelle éxpression de 
mes remerciments l'assurance de mes sentiments les plus distingués 

Charles Rabot. 



Ved underretningen om overingeniør Andrées ankomst til Tromsø 
paa tur til Spitsbergen sendte formanden ham paa selskabets vegne en 
telegrafisk hilsen med ønske om held og lykke paa farten. Herpaa 
modtoges følgende svar: 

Øfverste Haffner^ 

Christiania, 

Mottag och framfbr till det norske geografiske selskab ett hjertligt 

tack for det vånliga telegrammet. 

Andrée. 



Under sekretærens fravær i udlandet og paa geologiske under- 
søgelser har hr. cand. V. Engstrøm fungeret som sekretær. 



Den 28de oktober 1897 afholdtes sammensat møde af besty 
og raad, i hvilke i henhold til lovenes § 7 indstilling over det fori 
aars regnskab blev decideret. 

Af regnskabet hidsættes følgende : 

Ekstrakt 

af 

Selskabets kasseregnskab for 1896—97. 



Indtægt. 

Saldo fra forrige aarsregnskab kr. 9; 

Indbetalt resterende kontingent » ( 

Salg af aarbogen » ( 

Kontingent for 12 livsvarige medlemmer '4! 

— " 690 aarlig betalende medl. a 4 kr. » 27! 

— > 478 » — — a 2 » > 9; 
Renter for i8q6 * 

Summa kr. 53* 

Udgift. 

Administrationsudgifter: 

a) Avertissementer kr. 2; 

b) Postporto, skrive materiale og trykningsomkostninger • if 
c} Udlæg til bud og ombringelse af aarbogen ... ■ 1; 

(i) Tegning af et æresdiplom > u 

c^ Til sekretær og kasserer » 21 

Bøger og bog!)inderløn =■ ^ 

Foredrag, lysbilleder og karter > ;. 

Lokale ? 3; 

Et nyt projectionsapparat med tilbehør »9; 

Aarbogen med karter og clichéer - 9J 

kr. 365 

Beholdning kr. 17c 

Summa kr. 536 



IX 



Den aarlige generalforsamling afholdtes den 28de oktober 1897. 
Forhandlingerne lededes paa grund af formandens sygdomsforfald af 
viceformanden professor Mohn. Efter at den foran meddelte aarsberet- 
ning var oplæst, skred man til valg af bestyrelse, raad og revisorer. 

Af bestyrelsen skulde oberst Haffner, professor Mohn, dr, Reusch 
og grosserer Fearnley udgaa. De fire afgaaedc gjen valgtes ; foruden 
de valgte havde oberst Nissen 3 stemmer, prof. Collett og cand. theol. 
Årstal hver i stemme. Af raadet udgik oberst P. Nissen, cand. theol. 
A. Årstal, statsraad H. R, Astrup, veidirektør H> H. Krag, professor 
A, Blytty konsul Gerh. Gade, konsul R, Andvord og gener alløitnant 
F. Næser. De afgaaede gjenvalgtes. Til nyt medlem af raadet istedet- 
for jernbanedirektør C. Pihl, der var afgaaet ved døden, havde fabrik- 
eier E. Ringnes og sogneprest Andr. Hansen hver 8 stemmer; ved 
lodtrækning valgtes sogneprest Andi^. Hansen til nyt medlem af raadet. 
Til revisorer gjenvalgtes de afgaaede, kaptein Thv. Holtan og advokat 
Alex. Nansen, ved akklamation. 

Efterat valget var afsluttet fremsatte prof. G. Storm et forslag om, 
at selskabet burde afsætte et passende beløb af overskuddet ved Nan- 
sens foredrag til et fond til en guldmedalje. Forslaget, der støttedes 
af grosserer Fearnley og veidirektør Krag, blev besluttet oversendt til 
forberedelse i bestyrelse og raad. Prof. I. H. L. Vogt mindede om, at 
et forslag tidligere havde været fremme gaaende ud paa at danne et 
reservefond af de livsvarige medlemmers kontingent. Den fungerende 
formand refererede derpaa et revisionsforslag af selskabets love, ud- 
arbeidet af assessor E. Kjerschow og sekretær N. R. Bull; forslaget 
besluttedes behandlet af bestyrelse og raad for derefter at forelægges 
enten paa en extraordinær generalforsamling eller paa den ordinære 
generalforsamling til næste aar. 

I bestyrelsesmøde den 2den november 1897 gjenvalgtes oberst W. 
Haffner til formand og professor H. Mohn til viceformand. Sekretæren, 
cand. real. K. O, Bj ør lykke, frasagde sig sin stilling som sekretær; i 
hans sted valgtes cand. V. Engstrøm. 



X 



Det norske geografiske selskabs (linktionairer 1896—97. 



Beeityrelse 



Oberst W. Haffner, formand^ 
Professor dr, H, Mohn, vicefor- 
mand. 
Professor dr. Yngxfar Nielsen. 



Dr, H. Reusck. 
Professor dr. G. Storm. 
Generalkonsul Chr. Christophersen 
Grosserer Th. Fearnley. 



R a.a,<l 



Rolf Andvor d^ konsul. 
Axel Årstal^ cand. theol. 
H. R. Astrups statsraad. 
A. Blytt, professor. 

W. C. Brøgger, dr. professor, 
y, L. Bull, kaptein. 
N. R. Bull, sekretær. 
R. Collett, professor. 

Tlw. Dannerng, kofnmandør kaptein. 

A. C. Drolsmn, univ.-didliothekar. 
Gerh. Gade, konsul. 

B. Geelmuyden, ingeniør. 



H. Geelmuyden, professor. 
Axel Heiberg, konsul. 
N. Ihlen, admiral. 

E. T. Kjerschow, assessor. 
H. H. Krag, veidirektør. 
P. Nissen, oberst. 

F. Næser, gener all øitnani. 
C. Pihl^ jernbanedirektør. 
L. Schmelck, kemiker. 

C. H. Schweigaard, adnokat. 

A. Steen, cand. real. 

y. H. L. Vogt, professor. 



S ekret aB I* og;' k as s e ir e irs 

K. O. Bjørlykke, cand. real. 



Re vi»orer: 



Thv. Holtan, kaptein. A. Nansen, advokat. 



Fortegnelse 



over 



Det norske geografiske selskabs medlemmer i i 896— 97. 



Æresmedlem : 

Professor dr. Fridtjof Nansen 

Korresponderende medlem: 
Charles Rabot, fransk geograf, Paris. 



A. Livsvarige medlemmer. 



Baschin, Otto, dr., Berlin. 

Brun, Lyder, bankchef. 

Cappelen, D., godseier (Holden pr. 

Skien). 
Christophersen, Chr., generalkonsul. 
Dannevig, Th., kommandørkaptein. 
Feamley, Ths., grosserer. 
Graarud, G., læge, Holmestrand. 
Grøndahl, C, bogtrykker. 
Haffner, W., oberst. 
Hals, K., hofpianofabrikant. 
Heftye, J. H., ritmester. 
Heftye, Johs. G., kandidat. 
Heiberg, Axel, konsul. 
Holst, M. T., o.r.sagfører. 
Knudsen, Gunnar, ingeniør (Borgestad 

pr. Porsgrund). 



Larssen, Johan O., grosserer. 

Mohn, H., professor. 

Nielsen, Y., professor. 

Rafen, Ludvig, skibsreder, Holmestr. 

Reusch, H., dr., bestyrer af den geol. 

undersøgelse. 
Sommerville, D. M. M. Crichton, 

konsul. 
Spørck, A., kaptein. 
Stang, E., lagmand. 
Storm, G., professor. 
Wedel-Jarlsberg, Herman, fhv. pre- 

mierløitn., godseier (Bogstad pr. 

Kristiania). 
Wium, P. E., grosserer. 



26 



B. Hedleffltncr, der betaler aarltg kontingent å 4 kr. 

AHchengreu, fru J. 

Astrup. H., stadshauptm&nd. 

Astrup, H. R., statøraad. 

Astrup, Sigurd, 

Baarsrud, Martin, grosserer. 

Backe, Joh., kjøbmBnd. 

Backer, frk. Harriet. 



ird, O., literat. 
t, P., grosserer. 
t, W. Coucheron, marineløita. 

fru Fredriike. 
, G. A. 
;aard, kapteio. 
inger, Frits. 
1, frk. Elise. 
nder, Anton, cand. real. 

Helge, cand. real, 
, pastor. 

-sen Aars, J., konsul. 
■sen. August, restaurator. 
■sen, C. W., assessor, 
■sen, frk. Thora. 
-Bsen, Otto, skolebestyrer. 
in, J. E., grosserer, 
rsen, N., grosserer. 
:sen, Nic, C, cand. jur. 
ird, BIch., stadshaupttnand. 
)rd, Rolf, konsul. 
■, kammerherre. 
■, Bernt, cand. jur. 
, Conrad, grosserer, 

fru E. 
'., F,, læge. 
erg, fru Nina, 
;n, A., bankchef. 
, Axel, cand. tbeol. 

froken Marie. 

fru R. 
boug, T., cand. jur. 



Bftcke-Wiig, fabrikeier. 

Bade, L , sekretær. 

Balchen, Lauritz, generalkonsul. 

Balchen, fru institutbestyrer. 

Bang, oberstinde. 

Barth, frk. Jenny. 

Barth, bureauchef. 

Bassne, Th., havnefoged. 

Bassøe, frk. Edla 

Beer, J. H., kgl. fuldmægtig. 

Beer, N, S,, grosserer, 

Bendixen, Alfred, advokat. 

Bennett, Francis. 

Bentzon, F., apotheker. 

Berentzen, bureauchef. 

Berg, Olaf, skolebestyrer. 

Berg, Kristofer, værkseier. 

Bergslien, E , kunstmaler. 

Bergvall, Ar^d, agent. 

Berle, arkitekt. 

Berle, S. K,, skolebestyrer. 

Berner, kvæstor. 

Berner, statsraad. 

Bertheau, frk. Therese. 

Bezaure V" de, konsul. 



xm 



Binder, frk. 

Birch, Carl, skolebestyrer. 

Birch-Reichenwald, P., borgermester. 

Birkeland, assessor. 

Bjerck, A., storthingsbiWiothekar. 

Bjercke, Alf, kjøbmand. 

Bjerknes, professorinde. 

Bjursted t, A., ritmester. 

Bjursted t, frk. 

Bjørlykke, K. O., cand. real. 

Bjørnson, B., sceneinstruktør. 

Bjørnson, P., expeditionssekretær. 

Bjømstad, Albert, grosserer. 

Blich, Kristofer, bankkorrespondent. 

Blom, C. P., grosserer. 

Blunck, L., verkseier. 

Blomberg, læge. 

Blom, resid. kapellan. 

Blytt, A., professor. 

Boeck, C, professor. 

Bomhoff, bankchef. 

Bommen, Ant., grosserer. 

Bommen, Haakon, agent. 

Bonnevie, J. A., direktør. 

Borgen, Chr., kjøbmand. 

Borgen, Poul, o.r.sagfører. 

Borchgrevink, fru Sofie. 

Borchsenius, H., kontorchef. 

Borrebæk, Joh. Henrik, o.r.sagfører. 

Bøschen, frøken. 

Brandt, ingeniør. 

Brandt, frk. Birgitte. 

Brandt, V., cand. theol. 

Breder, I. H., cand. jur. 

Broch, oberstinde. 

Broch, J., sektionsingeniør. 



Bruenech, Fredrik. 
Brun, frk. Bolette. 
Brun, Lyder, professor. 
Brun, frk. Martha. 
Bruun, fru Hanna. 
Bruun, frk. Ingerta. 
Bryn, K., telefondirektør. 
Brøgger, frk. T. 
Brøgger, W. C, dr., professor. 
Bugge, telegrafinspektør. 
Bugge, F. M., advokat. 
BuU, Edvard, dr. med. 
BuU, J. L., kaptein. 
Bull, N. R., sekretær. 
Bull, S., kaptein. 
Bull, Th. A., farmaceut. 
Burchardt, kaptein. 
Burchardt, J. M., kgl. fuldm. 
Butenschøn, N. A. Andresen, general- 
konsul. 
Buvig, H. L., fiskeriinspektør. 
Bulow-Hansen, læge. 
Bødtker, C. J. F., kaptein. 
Bøgh, Vollert H., læge. 
Bølling, Helmer, ingeniør. 
Cappelen, frk. Aagot. 
Cappelen, frk. Augusta. 
Christie, frk. Thrine. 
Christensen, C. S., grosserer. 
Christensen, M. A., kgl. fuldm. 
Christensen, L. E. 
Christiansen, Georg. 
Christophersen, And., agent. 
Christophersen, frk. Jenny. 
Cloetta, Otto, grosserer. 
Collett, A., ekspeditionssekretær. 



Ilett, R,, professor. 

aradi, frk. Louise. 

oradi, fm oberstlflitnant. 

hl, A., cand. jur. 

hl, frk. N. 

hl, Johan O. H. 

hl, Ove, cand. mag. 

hil, Jørgen, ingeniør. 

mm, Carl, amanttenBis. 

Igobe, Ch., ingeniør. 

asen, frk. B. 

thloff, Henr., handelsfuldmægtig. 

!k, C. J. A. 

Irikson, ingeniør. 

itrichaon, L,, professor. 

p, Fr., advokat, 

ilsum, A. C, univ.-bibliothekar. 

borgh, fru Caroline. 

bwad, Bertram, boghandler. 

bwad, Jakob, boghandler. 

bwad, Jens, grosserer, 

cker-Smith, Julius, grosserer. 

bell, Jacob, 

besen, J. K. B., oberstløitnant. 

khoff, kaptein. 

eberg, frk, Anna. 

eberg, K. A., stabefanejunker. 

eberg, kabinetskammerherre. 

eberg, Th., livmedikus. 

er, E., grosserer. 

er, frk. Nora. 

gers, frk. Margrethe, 

le, Alfred, grosserer. 

ie, fru grosserer. 

lundh, fru Nora, 

ingsen, Th,, grosserer. 



Engebretsen, Emil, kasserer. 
Engelstad, Alfred, kopist. 
Engstrøm, Victor, kandidat. 
Eriksen, E. A., kapteiu. 
Faber, fru. 

Falck, Rudolf, o.r.sagfører. 
Falsen, O., cand. philos. 
Faye, L., dr., overlæge. 
Feamley, Thomas, direktør. 
Fischer, A., sorenskriver. 
Fischer, C. E., cand. mag. 
Fleischer, toldinspektør. 
Flood, G., oberstløitnant. 
Plood, Imm., overlærer. 
Flood, enkefru E. 
Fogth, Fr., ingeniør. 
Fossam, frøken. 
Fredericksen, F., direktør. * 
Freng, frk. Aagot. 
Fridtz, R., amanuensis, 
Frisak, J., sorenskriver. 
Frølich, Th., første hofinarskalk. 
Furu, O. A., amtmand. 
Gade, Gerh., konsul. 
Gade, kaptein i marinen. 
Gamborg, korpslæge. 
Gedde, J. Eleist, fabrikeier. 
Geelmuyden, B., ingeniør. 
Geelmuyden, H., professor. 
Gjertsen, Fr., skolebestyrer. 
Gjertsen, Ringolf, tttndlæge. 
Getz, direktør. 
Gi æ ver, konsul. 
Gløersen, F., bureauchef. 
Gloersen, G., vinhandler. 
Gotaas, O., skibsmægler. 



XV 



Graff, Fredrik. 
Grosch, H., direktør. 
Grøn, A. F., læge. 
Grønberg, C, agent. 
Grønberg, frk. Laura. 
Grønn, J. M., overlæge. 
Grønneberg, J. F., kunsthandler. 
Grønvold, A., ekspeditionssekretær. 
Gulowsen, oberstløitnant. 
Gundersen, J., agent. 
Gude, fru doktor. 
Guidotti, frk. 
Gulbranson, H. 
Gtddberg, Axel, Dr. 
Guldberg, G., professor. 
Gylche, fru Nanna. 
Haagensen, Bernh., urmager. 
Haanshus, J. O., agent. 
Haanshus, S., apotheker. 
Haffiier, Einar, cand. real. 
HafiEher, Wilhelm, boghandler. 
Haffner-Jenssen, frk. H. 
Hagerup, E., kaptein. 
Hald, J. K., direktør. 
Hall, Chr., stiftsprovst. 
Hallager, G., kgl. fuldm. 
Halvorsen, O. A., grosserer. 
Halvorsen, sekretær. 
Hamilton, kaptein. 
Hammer, K. V., journalist. 
Hammond, Th., børskommissær. 
Haneborg, frk. Sophie. 
Hansen, Andr., sogneprest. 
Hansen, Andr. M., dr. phil. 
Hansen, A., bagermester. 
Hansen, C. M., advokat. 



Hansen, frk. Elisabeth. 
Hansen, Eyvind, cand. jur. 
Hansen, Frits, cand. theol. 
Hansen, F. J., grosserer. 
Hansen, Gustav Conrad, grosserer. 
Hansen, H., institutbestyrer. 
Hansen, Hans O., grosserer. 
Hansen, H. V., bankkasserer. 
Hansen, K., generalmajor. 
Hansen, Peter, grosserer. 
Hansen, S., skibsreder. 
Hansen, Th., direktør. 
Hartmann, frk. Antonie. 
Hartmann, Johan, cand. real. 
Haslund, generalagent. 
Hauge, Erik. 
Hearn, miss Ethel. 
Heftye, Jacob, cand. jur. 
Heftye, Th., kaptein. 
Heiberg, C. J., cand. jur. 
Heiberg, frk. Emma. 
Helliesen, H., toldskriver. 
Helliesen, H. M., advokat. 
Henrichsen, S., overlærer. 
Hesselberg, Iver, cand. real. 
Hesselberg, K., cand. jur. 
Heum, O. C, lærer. 
Heyerdahl, A., grosserer. 
Heyerdahl, F. A., læge. 
Heyerdahl, frk. J. 
Heyerdahl, N. A., grosserer. 
Heyerdahl, P. M., ingeniør. 
Hildrum, E. 

Hiorth, Adam, grosserer. 
Hjort, C, kirkeværge. 
Hjort, Johan, dr. phil. 



XVI 



Hoel, Klaus, cand. jur. 
Hoff, frk. Anna. 
Hoffmann, F., ingeniør. 
Hoffmann, Petter, grosserer. 
Hofgaard, fru Andella. 
Holby, W. 
Holm, frk. Caroline. 
Holm, doktor. 
Holmboe, frk. Marcilie. 
Holmboe, O., overtoldkontrollør. 
Holst, Elling, dr. overlærer. 
Holst, L., redaktør. 
Holt, Kaptein. 
Holtan, Thv., kaptein. 
Holter, Einar. 
Holter, fru direktør Wilh. 
Homan, H., advokat. 
Hopstock, J., læge. 
Horn, H. T., kjøbmand. 
Housken, O. Smith, tandlæge. 
Hov, frk. Katrine. 
Hovland, fru ttmdlæge. 
Hvistendahl, frk. Hulda. 
Hvistendahl, W., grosserer. 
Hvoslef, frk. Helga. 
Hvoslef, H. H., dr., apotheker. 
Høe, J., advokat. 
Høydahl-Ohme. 
Ihlen, N., admiral. 
Ingstad, H., advokat. 
Ingvoldstad, frk. 
Irgens, J. A., overlæge. 
Irgens, Kr., cand. real. 
Isachsen, G. A., cand. philos., bog- 
holder. 
Jacobsen, Harald, cand. jur. 



Jacobsen, Johan. 
Jacobsen, Sigval, advokat. 
Jensen, fru Elise. 
Jensen, L. O., skolebestyrer. 
Jenssen, A., agent. 
Jervell, magistratssekretær. 
Jespersen, A., inspektør. 
Johannessen, A. T., dr. professor. 
Johannsen, J., generalkonsul. 
Johansen, Hjalmar, premierl. 
Johansen, J. L., cand. jur. 
Johansen, frk. Jensine. 
Johnsen, Rosenkran tz, literat. 
Johnson, Gr., løitnant i marinen. 
Jørgensen, A., kjøbmand. 
Jørgensen, Hans. 
Jørstad, C, ritmester. 
Jørstad, frk. M. 
Kaalaas, B., cand. real. 
Kahrs, E., kontorchef. 
Kaltenborn, grosserer. 
Kamstrup, fru Helga. 
Keyser, C, skolebestyrer. 
Kielland, frk. Kitty. 
Kielland, Tycho. 
Kielland, fru W. 
Kierulf, F., kgl. fuldm. 
Kildal, B., statsraad. 
Kiær, A. N., direktør. 
Kiær, Johan, dr. phil. 
Kjelsen, Chr., kontorchef. 
Kjelsen, Th., o.r.sagfører. 
Kjerschow, E. T., assessor. 
Klem, P. N., civilingeniør. 
Klingenberg, H. O., advokat. 
Klingenberg, E.., sekretær. 



xvn 



Klingenberg, T. O., generalmajor. 
Klouman, Gerh. 
EQæboe, H. H., prest. 
Knudsen, C. A., grosserer. 
Enudsen, Ditlef, ingeniør. 
Eonow, Sinar. 
Koren, bureauchef. 
Koren, August, overlærer. 
Krafft, Carl, cand. philos. 
Krag, E. H., veidirektør. 
Kristiansen, Oscar, cand. mag. 
Krog, F. A., advokat, 
von Krogh, tandlæge. 
Krogh, Carl, grosserer. 
Krohg, frk. A. 
BLrohn, W., oberstløitnsmt. 

Lambrechts, M., høiesteretsjustitiarius. 

Lambrechts, Th., boghandler. 

Lamm, iru Anna. 

Landmark, frk. Henriette. 

Landmark, fiskeriinspektør. 

Langaard, Fr., grosserer. 

Langaard, Rasmus, grosserer. 

Langberg, frøken. 

Larsen, And., kjøbmand. 

Larsen, Anton. 

Larsen, frk. Olga. 

Lassen, K., adjunkt. 

Lerche, frk. Marie. 

Lie, frk. Laura. 

Lind, Andr., grosserer. 

Lindbåch. Ad. 

* 

Lindboe, Hj. doktor. 
Linthoe, O., kaptein. 
Lochmann, cand. jur. 
L'orange, generalmajor. 



Lothe, frk. Ingftborg. 

Lous, K. H., advokat. 

Lumholtz, L., advokat. 

Lund, kommandør. 

Lund, M., kap tein. 

Lund, Ole W., kaptein. 

Lunde, oberstløitnant. 

Lunde, H., resid. kapellan. 

Lundquist, løitnant. 

Liitken, Oscar, o.r.sagfører. 

Liitken, Tor, advokat. 

Lyche, C, læge. 

Lyche, o.r.sagfører. 

Lyche, Henr., cand. theol. 

Lysholm, fru Jenny. 

Løken, Johan, grosserer. 

Løvenskiold, Otto, kandidat. 

Maa