(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Aarbok"

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 
Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål, 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til brak av offentlig 
dornene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finner i hver fil, or viktig for å infornioro hnikoro oni dotto prosjektct og iijolpc iloiii mcil å finne 
Også annet materiale via Google Book Search. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst mate, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere infonnasjonen i verden Og g,]øK dcn universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelpcr leseriio 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/| 



n 



Den norske 



Turistforenings 

Aarbog 



for 



1868. 



Christiania. 

Det Stuenske JJogtrykkori. 

1868. 



li- 

^'^ Direktion. 



<to 



^ Konsul Tho. Joh. Heftye, Foimand. 

\ Oberst F. Sæser. 

>.» Professor H. Basch. 

\-< Eapitain H. Krag. 

^ Gand. theoL F. Hansen« 



O 



Suppleanter. 

Assessor W. Erichsen. 
Kapitain H. Heyerdahl. 
Gand. jur. H. E. Berner. 

Sekretær. 

Gand« jur. H. Gr. Dietrichson. 

Kasserer. 

Gand. jur. Wllh. Andersen. 

Revisor. 

Gand. jur. H. E. Berner. 

Decisorer. 

KapHain H. Heyerdahl. Professor Sexe. 



01l9* Indmeldelser og andre Meddelelser til Foreningen adres- 
seres til Sekretæren, 17 Theatergaden, Kristiania. 



■^■^"61.59 



117774 
'08. 



Til Fjells 

— til Fjells upover Dal og Lid 
og over Bekk og Aa med Stranmen strid, 
og so fram etter Kult og Knatt og KoU 
med Bakkedrag paa mosagrodde YoU. 
So længer burte seer du Topp og Tindar 
med kvite Baand ikring som breide Lindar, 
og svarte Ryggar att' og fram seg krossar, 
og millom Sidebeini storknad Fossar. 

Dn gjeng og stendi- bg fram du strævar paa 
og set deg ned og kringom deg lyt sjaa. 
Dn pusten er, og aldri nok kan faa 
af dette Syn, som sigler i det Blaa* 
So leitar du ikring og seer og gjeng, 
og legg deg ned paa mjuke Mosaseng. 
Du skjelv af Liv, og Hjarteslaget læter.*) 
Det svarte Blod verdt raudt i denne Æther, 

Al kjære Bymann gakk ei stjur og stiv, 
men kom her up og kjenn eit annat Liv! 
kom hit, kom hit, og vær ei daud og lat! 
kom kjenn, hot d'er, som heiter Svevn og Mat, 
og Drykk og Torste og det heile, som 
er Liv og Helse i en Hovudsum. 



*) af laata = lader sig høre. 



Og Tanken, denne Fugl fraa Ljos og Dag, 
her slær han sine sterke Vængeslag, 
og lyker fortåre end alle Vindar 
bort over alle desse haage Tindar* 

Det var *kje Under Fjellets Gut var Kar, 
og stødt paa Slettelandet Herre var, 
og bar der ned sit Yit og Tnngemaal 
paa Odden af sit gode ArmestaaL 

Du altid saag, at Fjellet var mot Flåten 
som Aand og Tanke mot den kjære Maten. 
Dei hanga maa ihop, men stendig Strid 
der var imillom deim kver evig Tid. 
Gramt Fjellet var, men alt isend det lo, ja 
som daa Achilles kjøyrde kringom Troja 
med Lansa rettad fram til Knas og Knas, 
og „Bringeplata skein som Sirias.^'*) 

A. 0. Vinje. 



*) Diaden 22 Bok 33 V. 



A. Indberetninger m.V. 



Indberelning 

om Undersøgelser udførte for Turistforeningen 1868 af A. Fenger-Krog. 



Ifølge Hr. CoDSul H^ftyes AnmocJDing har jeg for 
TnristtbreDingen i forrige Maaned foretaget endel 
ITtidersøgelser angaaende Anlæg af Bidevei fra 
Dale i VestQorddalen opover modGausta Fjeld og 
tillader mig herved at forelægge den ærede Di- 
rektion Resultatet af disse Undersøgelser. 

Da mine øvrige Forretninger førte mig til 
Gaarden Kleppen i Sanland, tog jeg derfra op 
igjennem Tudal, (hvor man fortiden anlægger en 
meget god Ejørevei, der formentlig om ca. 2 Aar 
bKver færdig til Kirken), og paabegyndte Under- 
dersøgelseme ved Gaarden Bøen, til hvilket Sted 
man har tænkt sig, at omhandlede Ridevei engang 
i Tiden kunde blive forlænget. 

Som vedlagte Kroki udviser, kunde det synes 
naturligst at følge Vasdraget opover forbi Gaarden 
Rui og Usbæk Sæter til Hædersvandet, og Ter- 
rænet tillader ogsaa her med rimelig Q^siJtj^"^- 



-j 



ninger at opnaa særdeles gode Stigningsforholi^ 
med Undtagelse af det første Stykke fra Bøen 
op forbi Gaarden Rui, hyorVeien maatte lægges 
i et Par Slyngninger for at erholde i Stigning, — 
men da der over Kopstulheia frembyder sig An- 
ledning til at erholde en kortere og formentlig 
ikke kostbarere Linie med bedre fordelte Stig- 
ninger, antager jeg, at en fremtidig Vei over til 
Gausta bør lægges efter den paa Krokiet punk- 
terede Linie, hvorved man maaske ogsaa fra 
Sierne af Sæterne i Kopstulheia (ialt 12 Bøn- 
der) kunde opnaa noget Bidrag til Anlægget. 

Ved Flisekjøn er Liniens høieste Punkt, og 
herfra falder den med jævne Stigninger nedover 
forbi Langfondsæter, hvorfra den med stedse stær- 
kere Fald gaar ned til GrændstøL Herfra til 
Dale har jeg underkastet Linien en noiere Un- 
dersøgelse, da det ifølge Consul Heftyes Udsagn 
fornemmelig var dette Parti af Opstigningen, som 
Turistforeningen agtede at udbedre, og er efter ^ 
Maxiinumsstigning udstukket en Vei, der med to 
Alens Bredde følger Terrænet næsten uafbrudt, 
og hvis Oparbeidelse i 3300 Alens Længde i 
det Hele er anslaaet til 450 Spd.*) 

Jeg har tænkt mig Veien bygget af det for- 
haandenværende Material ganske simpel — til- 
dels uden Grøfter — og forudsat, at man af 



*) Det specificerede Overslag er her ikke indtaget. 



Eierne af den omkringstaaende Skov vil erholde 
Tilladelse til gratis at hagge de til de anførte 
to Klopper fornødne Træmaterialier*) 

Linien er i Terrænet markeret med nedslaaede 
Pæle, Stenrøser, Blink i Træerne samt enkelte 
Mærker med Rødkridt og vil forøvrigt knnne paa- 
vises af følgende Nærboende, der assisterede ved 
Udstikningen : John Olsen Dale, Knnt Olsen Dale, 
Ole Østensen Øverland samt Halvor Halvorsen 
Dale. 

Efter Forlydende skulle DHrr. Cappelen i 
Skien og Blehr i Stathelle være Eiere af Største- 
delen af Skoven og Terrænet, hvorigjennem Veien 
er stakken; nogen nøiagtig Grændse for disse 
Herrers Eiendomme kunde ikke paavises, men 
deres Samtykke til Veiens Oparbeidelse maa na- 
turligvis indhentes, saameget mere som det vil 
blive nødvendigt at nedhugge den Skov, der fore- 
findes i Linien, i 3 Alens Bredde, Fra Groset- 
aaen nedover til Elven eies Grunden af John O. 
Dale og Sondre K. Øian, hos hvem jeg derfor 
har erhvervet Tilstaaelse af fri Grund til Veiens 
Oparbeidelse over deres Eiendomme.**) 

Med Hensyn til den i samme Tilstaaelse om- 
handlede Bom for Broen over Maaneelven oply- 
ses, at den er bleven optagen efter Forslag af 



*) Fortegnelsen herover er ikke indtaget. 
**) Tilstaaelsen her ikke indtaget. 






10 



mig, idet jeg tintog, at main paa denne Maade 
lettest vilde erholde Bidrag til Broens og Veiens 
Vedligeholdelse. John Dale etklætede sig villig 
til at lade en Husmand bosætte sig i Nærheden 
af Broen og indkræve Bompengene. 

Denne — ligeledes ifølge Consal Heftyes An- 
modning — projekterede Bro*) har jeg konstrueret 
i ItX) Løb med et stenfyldt laftet Midtkar og to 
murede Landkan Aabningetne ere af Hensyn til 
Isgang og Tømmerflødning gjort forholdsvis store 
(50 og 60 Fod). 

Da Størstedelen af de Gaardbrugere i Vest- 
Qorddalen, for hvem denne Bro vil have Inter- 
esse, vare fraværende paa Slaatterne tilijelds, 
kunde intet Møde med dem komme istand un- 
der min Nærværelse, inen antog John Dale og et 
Par Andre, som han havde talt med om Sagen, 
aft alle de, der nu holde Bro over Elven et Stykke 
iiedenfor Dale, vilde være villige til med person- 
ligt Arbeide at bidrage til Broens Opførelse, og 
er jog derfor i vedlagte Overslag**) over Udgif- 
terne herved gaaet ud fra, at den til Landkarrene 
og Midtkarret fornødne Sten leveres ved Bro- 
stedet af disse Folk, ligesom at de overtage Hug- 
sten og Fremdriften af de til Broen fornødne Træ- 
materialier, som jeg har forudsat man vil faa 



*) Tegningen her ikke indtaget. 
**) Overslaget ikke indtaget^ 






11 



Tilladelse til at tage af det i Vellinien fore- 
&idendes Tømmer, der, som ovenfor bemærkeit, 
skal tilhøre DHrr. Cappelen og Blehr, der for- 
mentlig ogsaa ville være interesserede i dette 
Bygværit* 

John Dale forventer nærmere Underretning 
om de Fordringer, man agt^ at stille til Yest- 
Qorddølerne. 

De Arbeider og Materialier, hvortil der altsaa 
behøves kontante Udlæg, ville ifølge Overslaget 
formentlig beløbe sig til ca« 250 Spd. , hvoraf 
40 Spd. ville blive dækkede af Eieroe af Lang- 
fondsæter, Pytten og Svinerosæter, for hvem An- 
lægget af Bideveien na ikke længer har stor In- 
teresse, efterat de ved endel i sidste Høst fore- 
tagne Arbeider have udbedret den nuværende Vei 
saavidt, at de til Nød kunne komme frem med 
Eløvhest* 

Da Vandstanden i Elven er mindst om Vin- 
teren, bør Broarbeidet udføres paa den Aarstid«. 

Da jeg paa Veien fra Tudal passerede Lang- 
fondsæter, havde det været min Agt at bestige 
Gansta, men stærkt Regnveir hindrede mig heri, 
og da jeg senere betydelig svækkede et allerede 
tidligere svagt Knæ, saa jeg mig nødt til at ind- 
skrænke mine Arbeider i Marken til det mindst 
Mnlige og fik saaledes ikke Anledning til nær- 
mere at udtale mig om Opførelsen af den af Hr. 
Heftye omtalte Stenhytte oppe p^i^. G?^\5ÆXa»* 






• 



[ 



12 



Efterat have udført de her beskrevne Ar- 
beider, reiste jeg ifølge Gonsnlens Anmodning op 
til Gaarden Krokan for om muligt at bevæge 
Eieren til at sælge sin Gaard til Turistforenin- 
gen for 3 å 400 Spd. Hertil var han imidlertid 
ikke at bevæge, da større Tilbud allerede tidligere 
vare indløbne; da jeg imidlertid paa Grund af 
Dampskibet Rjukans Rute maatte blive over paa 
Dale den følgende Dag, sagde jeg ham, at han, 
hvis han vilde sælge Gaarden for 400 Spd., 
maatte indfinde sig paa Dale inden min Afreise. 
Dette skeede ogsaa, og jeg opsatte da en Skri- 
velse fra ham til Foreningen, hvori han tilbyder 
Gaarden for 400 Spd., og vilde han indsende 
denne Skrivelse i Løbet af indeværende Maaned^ 
saafremt han ikke inden den Tid fik Afgjørelse 
paa et tidligere, større Tilbud« Jeg antager saa- 
ledes, at denne Skrivelse allerede er kommen den 
Ærede Direktion ihænde« 



Da det forekom mig — ligesom ogsaa andre 
Reisende, der besøge Rjukanfossen, — ønskeligt, 
om man kunde faa se Fossen nedenfra, undersøgte 
jeg, om der ikke skulde være Anledning til med 
forholdsvis ubetydelige Omkostninger at komme 
ned til Elven lige under det Sted, hvorfra man 



*- •■ I 



• %• 



• • 



13 



nu i Almindelighed iagttager den, og tror jeg 
ogsaa, at man ved at følge den stelle Fjeldvæg 
nedover mod (a) og der bryde sig igjennem en 
skarp Byg, vil med lidt Sprængning og Maring 
for ca. 50 Spdlr.s Udgift kunne danne sig en 
Fodsti nnder denne bratte Fjeldvæg hen til (b), 
saaledes som antydet paa nedenstaaendc Skitze» 

Haukelid den 24de August 1868. 

Ærbødigst 

A. Fenger-Krog. 






^^^?^^^f^^ 



bidberetning fra Ingenienr Hille om Anlæg 
af en Vel til Skjæggedal. 

Eft«r Deres Anmodning i Skrivelse af 24de 
Juni d* A. foretog jeg i Slutningen af August 
ndstleden en Reise opigjennem Skjæggedalen til 
Skjæggedals- eller rettere Bingedalsfossen for at 
bume afgive min Formening om, Vv^a^dk. ^etVwi- 



f 



14 



sjigtsmæssigst kunde foretages for at lette Adkorz?- 
sjtiBQ, til Fossen« 

Den nuværende Vei, der fører op gjennem 
DaJea til Gaarden Skjæggedal, er tildels meget 
miserabel og paa fiere Steder endog til sine Ti- 
der heist vanskelig at passere« Omtrent midtveis 
fører den meget steilt opover en Fjeldryg, og 
, efterat man møisommeligt har arbeidet sig op 
tildels over Svabjerg og gjennem Ulænde, gaar 
den igjen paa et kort Stykke steilt nedover paa 
en tildannet Stenjetté og gjennem Urd og myr- 
lændt Terrain frem til Gaarden Skjæggedal. 

. Det gjælder da fornemmelig at kunne for- 
bedre Adkomsten mellem Søen og Skjæggedal; 
thi herfra maa man i Baad over Elven, hvor 
denne danner et storre Bassin, for derpaa at pas- 
sere en liden Høide til Ringedalsvandet, over 
hvilket man har omtrent en ^ Mil Søvei til Rin- 
gedalsfossen. 

Efter min Opfatning vilde det ikke være 
heldigt at lægge Arbeide og Kapital ned i For- 
bedringer af den nuværende Fodsti. Den kan 
ikke benyttes som Ridevei, og skjønt jeg er vi- 
dende om, at man fører løse Heste over den, saa 
maa den alligevel ansees som ganske impassabel 
paa Hesteryggen. Selv om man nedstemmer For- 
dringerne til en saadan Fremkomst til det mindst 
mulige, tror jeg, at der skal adskilligt Arbeide 
til for at bringe den i saa fremkommelig Tilstand, 



*■ t * 



- f • * 



15 



at den ka^ passeres paa Hesteryggen. Det fore^ 
kommer mig derfor rigtigst, dersom det k.imde 
lykkfss at gjørc^ QOget^ for denpe Sag, at arbeide 
derhen, at Yei^n oiptrent i Mil nedenfor GafirdeA 
Skjæggedal blev ført over paa den anden Side a£ 
Elven, Qg at den senere fulgte denne Side helt 
ned til Søen. Teirrainet er her i sin AlmindeJig-i 
hed ret gunstigt for Oparbeidelsen af en Fodsti,, 
og na^r map fra'' først af ikke har søgt, frem i 
denne Retning, saa ks^n Aarsagen alenei vaere den, 
at man har havt vanskeligt for at komme over 
Elven« Dette enkelte Spørgsmaal er imidlertid 
ikke stort, og de hermed forbundne Udgifter vilde 
vistnok Gaarden Skjæggedal ikke være uvillig til 
i det væsentlige at overtage, saafremt en Fodsti 
kunde blive lagt paa denne anden Side af Elven* 

I en saadan Plan ere alle Lokalkjendte, for 
hvem jeg har omtalt Sagen, enige; men jeg har 
alligevel været i stor Tvivl om at bære den frem, 
naar man er uden Midler til at se den heldigt 
udfort. Jeg frygter nemlig for, at her vil blive 
Spørgsmaal om et Beløb af henimod 1000 Spd« 
for at kunne bringe noget Helt istand. For at 
bringe noget ud af den nuværende Fodsti^ saa at 
den uden Fare kunde blive tjenlig som en simpel 
Ridevei, vilde der ogsaa udfordres flere Hundredor, 
uden at man nogensinde vilde faa noget saa tjen- 
ligt som at lægge Årbeide paa en ny Fodsti. 

Forinden jeg imidlertid kan omgive vsvvt ¥^x- 



16 

slag, skulde jeg ønske at erfare, hvorvidt Turist- 
foreningen ser sig istand til at bidrage noget til 
dens Iverksættelse, og i bekræftende Fald hvor- 
roeget der kunde paaregnes. Jeg tror nemlig, at 
der er Mange, som interesserer sig for denne Sag, 
og at man derfor kan paaregne en Del Hjælp 
saavel i Kinservigs Herred som fra andre Hold. 
Jeg har tænkt at henvende mig til Distriktets 
Amtmand og anmode ham om at være mig be- 
hjælpelig til at virke for Sagen. Men forinden 
turde jeg udbede mig oplyst om, hvorvidt Turist- 
foreningen maatte kunne afse noget til Planens 
Iverksættelse. 

Graven, 13 November 1868. 

Ærbødigst 

L. I. Hille. 

Hr. Kontorchef H. Krag. 



Anvisning paa Yei over Fjeldet fra Lessjø til 
Snndalen samt fra Solliden til Storelvedalen. 



Idet jeg tilbagesender det mig udlaante Kart 
over Hedemarkens Amts midterste Del, skal jeg 






17 



tillade mig at give folgende Anvisning paa to 
Bater, som synes mig at fortjene Opmærksomhed* 
Den første er at tage over Fjeldet fra Lessjø 
til Sandalen* Saaledes som Amtskartet viser, 
søger man tilfjelds omtrent ved Kirken, gaar forbi 
lille og store Horungen og saa nedover til Gaut- 
sjeen« Opunder store Horungen er en herlig Ud- 
sigt over Lomsfjeldene, Fjeldene i Nordfjord, 
Romsdalen, Oxendalen, Eikisdalen og Sundalen. 
Den første Sæter, som træffes, er Kvitsæter 
Ted Gautsjøens sydlige Ende. Sæterdalen, hvori 
Gaatsj5en ligger, kaldes Dalsiden og er særdeles 
smak. Foruden Gautsjøen ligger der en Række 
af vakkre Fjeldvande, rige paa Fisk, og Renen 
har et yndet Tilholdssted paa de omliggende 
Fjelde, saaat denne Dal vilde være en prægtig 
Plads for Fiskere og Jægere. Jeg laa paa Gauts- 
bosæter om Natten, efter at have anvendt 6 Timer 
did fra Lessjø. Fra Gautsbosæter er ^ Mil til 
VoUandsæter, hvorfra Veien gaar op Knutsløftet 
paa den østlige Side af Dalen. Her er ingen 
Sætervei, men nogle faa Varder. Naar man er 
kommet over Knutsløftet, passeres Elven Skel- 
breia over en Snefond, og snart øines saa Lang- 
kjernet tilvenstre. Man holder sig langs den høire 
Bred af dette i dets hele Længde, og inden kort Tid 
har man lige foran sig den Fordybning i Fjeldet, som 
dannes af Grnvedalen, hvor man strax, efterat 
man er begyndt at stige ned, faatC>\^ pa^'&«X«t. 

a 



18 



Sex Timer gik med paa Veien fra Voliandsæteren 
til Graveclaleo, hvorimellem intet Has findes, og. 
paa hvilken Strækning jeg tror, at man gjør ret- 
test i at tage Veiviser med, dersom man ikke er 
Qeldvant. Turen ned til Sandalen fra Gruvedals- 
sæteren, som er aldeles grei, er aalmindelig smuk. 
For det Andet vil jeg henvende Opmærk- 
somheden paa en Fjeldvei fra Solliden over til 
Storelvedalen paa Grund af dens Korthed i For- 
hold til den almindelige Vei, Man følger den 
saakaldte „Præstevei", som fører til Ringebo, 
saalangt til man er kommet forbi al Birkeskov, 
og man øiner en stor Varde* Der tager man 
til Venstre og følger de opreiste Varder, indtil 
man efter en brat, men kort Nedstigning kommer 
ned i Brettingsdalen til en Fæbod, hvor Sætervei 
træffes til Stortjeldssæteren, som yder prægtigt 
Nattek varter. Derfra er dels arbeidet Ridevei, 
dels Kjørevei til Trcnnæs i Storelvedalen. Veien 
fra Solliden til Storelvedalen er 4 — 5 Mil. Fra 
Solliden til Storfjeldssæteren er henimod 2 Mil. 
Paa Veien fra denne Sæter ned i Bygden ligger 
ingen Sæter, som benyttes midtsommers* 

Ærbødigst 

T. A. Aubert, 

stud. philol. 

Til 
Bestyrelsen for den norske Turistforening. 



19 

Til 
Den norske Tnrist-Forening* 

Jeg skylder den ærede* Forening Tak for det 
mig saa beredvilligt udlaante Kart over midtre 
Del af Christians Amt, som jeg hermed tilbage- 
sender, 

I Forbindelse hermed skal jeg efter Løfte 
meddele om min Fodtar, hvad jeg antager Tnrist- 
Foreningen især kan ønske Kandskab om« 

Jeg maa foreløbig gjøre åen Bemærkning, at de 
forskjellige Turister naturligvis have meget forskjel- 
lige Vaner, Fordringer, Kræfter, Smag og Til- 
bøieligheder. Til fornøden Advarsel for dem, 
der kunde have Lyst til at tage samme Vei, som 
jeg fulgte i Sommer, maa jeg derfor sige, at jeg 
ikke har Ord for at høre til de mageligste og 
mest fordringsfulde Fodgjængere« Dernæst maa 
jeg gjøre opmærksom paa« at den korte Tid og 
de smaa Midler, der var levnet mig til den i 
Soramer foretagne Fjeldtur, gjorde det umuligt 
for mig at indhente Oplysninger eller anstille Un-^ 
dersøgelser, som man maaske vilde anse foi* at 
være mere værdifulde end de, jeg kunde faa Tid 
og Levlighed til* Til debné Advarsel mod at 
bygge Planer af nogensomhelst Art paa nærvæ^i- - 
rende Beretning vil jeg alene føie den Bemærk- 
ning, at mine Erfaringer muligéns kande komme 
bedst til Nytte som Supplementer i en mundtliga 



20 



Raadslagning af flere JotanQeldvandrere om ssl 
danne Foranstaltninger, som maatte ligge ind 
den ærede Forenings Opgave eller Evnen 
enkelt Mands Erfaringer og Iagttagelser vil, s^] 
om de vare meget længere og. fuldstændigere eva 
mine, dog altid være mindre trygge at bygge paa, 
navnlig hvor den Gjenstand, der skal meddeles 
Oplysninger m. v» om, er saa vidtstrakt og for- 
holdsvis lidet bekjendt som det Fjeldparti, jeg 
besøgte. Jeg vil derfor henstille til den ærede 
Forening paa sine Generalforsamlinger eller i 
andre Møder at søge indhentet fra saa mange 
som muligt de Oplysninger, som maatte tiltræn- 
ges i Anledning af Foretagender til Reisendes 
Bekvemmelighed, f. Ex. Opførelse af Hytter, An- 
skaffelse af Baade, Veimærker o. s. v., der paa- 
tænkes udførte. Thi vil man være sikker, tror 
jeg man maa konfrontere de forskjellige Oplys- 
ninger med hinanden* Muligens kunde det ogsaa 
være hensigtsmæssigt at undergive Forslagene en 
„befaren" Komitees Drøftelse, forinden noget 
Foretagende besluttes. Men jeg behøver ikke at 
udtale mig videre for at gjøre det klart, af hvor 
sammenligningsvis lidet Værd en Beretning som 
nærværende af en enkelt og mindre befaren Turist 
altid maa blive. 

Vil en Christianiabo (saaledes som jeg) be- 
søge et smukt og interessant Fjeldparti, tror jeg, 
at den Rute, jeg tog til Bygdintrakten, ikke er 



21 



saa ilde valgt. Jeg tog med Dampbaad til Sand- 
viken, derfra over Krogskoven og Ringerike til 
H5nefos* Den snart færdige Jernbane fra Dram- 
men forbi Hønefos kan selvfølgelig med stor 
Fordel benyttes af dem^ som ikke sætte storre 
Pris paa at nyde Fodvandrerens mange og store Pri- 
vilegier, Ved Stavlandsstøen, 3 Fjerdinger ovenfor 
Hønefos, begynder Dampskibsfarten paa den for 
sine smukke Omgivelser bekjendte Spirllien. Fra 
den øverste Ende af Spirillen — Næsmoen — 
kan man tage. en ganske interessant Fodtar op- 
igjennem Hedalen, besøge Hedals Stavkirke, 
bekjendt fra Sagnet om Svartedauden (i Faye^ 
Norske Sagn), og derpaa ad nogle rædsomme 
Bakker, hvorfra man har en smuk Udsigt, komme 
ned i Begnadalen cirka 1^ Mil søndenfor det gode 
Skifte Stor-Sveen. Hele Veien opover til Fa- 
gernæs er, som bekjendt nok, meget smuk; gode 
Skifter overalt. Fra Fagernæs er god, tildels 
ny Vei opigjennem østre Slidre, Man kan, skjønt 
man da maa hale brav ud, gaa fra Frydenlund 
til Beito — den øverste Fjeldgaard, hvor upaa- 
klageligt Nattekvarter kan faaes — paa 1 Dag. 
Den sidste halve Mil er kun Ridevei ; paa denne 
har man især langs Øyangen (se Kartet) de mest 
maleriske Udsigter til Bitihodn i Nord, SletteQeld 
(ikke Stille-Fjeld, som der staar paa Kartet) og 
Mugnatind i Syd og Vest. Disse Fjelde ere 
dog endnu kun at betragte som Forposter til 



22 



^en egentlige Jotunheim, og man skynder uvil- 
kaarlig lidt paa den følgende Dag for at faa gjøre 
et nærmere Bekjendtskab med den storartede 
IFjeldnatar indover Bygdin og Gjendin. Man naar 
godt frem fra Beito til Bygdins vestligste Ende 
paa een Dag. Ved den sydøstlige Arm af Byg- 
din — Raudsjøen — ligger Fiskere, som man 
kan faa til at ro indover Fjorden. Og desnden 
kan den, der er vant til at ro, hjælpe sig uden 
de kostbare Rosfolk, da der her ved Raudsjøen 
ligger en Baad, som kan tages mod en Leie, man 
kan aftale med Lensmanden paa Nortorp i Slidre 
eller med Andre nede i Bygden* Jeg og mine 
Venner rodde selv, da Fiskerne, om jeg ikke 
husker Feil, forlangte 2 Spd» for at skydse til 
Eidsbud; Bygdin er ikke mere end noget over 2 
Mil lang. De 2 eller 3 Felægre, som findøs langs 
dens iøvrigt ganske venlige Bredder, ere vanske- 
lige at opdage for den, som ikke er godt kjendt. 
Det gaar forresten ogsaa an at gaa den alminde- 
lige Vei nordenom eller ogsaa om Olastølen paa 
den sydlige Side til Eidsbud, om Veiret skulde 
forbyde at ro. Ved Eidsbud ved Bygdins vest- 
lige Ende har A» O, Vinje og nogle Venner bygget 
en Hytte for længere Sommerophold. Jeg vil 
anbefale den ærede Forening at følge dette Ex- 
empel; der er tusinde Steder, som kunde blive 
det behageligste Opholdssted for fiskende, jagende, 
f)eldbestigende, botaniserende, malende m. m. m. 



23 



Tarister, naar der bare kom slige Hytter* Den 
lier omtalte, der har 2 større Ram og 3 Fag 
Vinduer, koster vel 100 Spd. Vil man opfore 
en slig Bod i Trakten omkring Bygdin, tjener det 
til Underretning, at Engebrigt Beito har bygget 
Viojes Bod« En flink Baadbygger bor paa Mer- 
'Stad, cirka ^ Mil nordenfor Nortorp, hvor Lens- 
manden bor. En god Baad angav Baadbyggeren, 
hvis Fornavn jeg har glemt, mig at ville koste 
ca. 8 Spd. Vinje og hans Venner kjøbte den, 
J6g omtalte, vi benyttede paa Turen* Den viste 
sig at være udmærket tæt og i enhver Henseende 
forsvarlig; vi fik nemlig Anledning til at prøve 
den i alleslags Veir. Fra Eidsbud kan man gjøre 
Afstikkere ind i Fjeldmassen i alle Retninger* 
Ben er det nok af, og saavel Bygdin som Tyin 
©re fulde af den ypperligste Fjeldørret Tyin 
tror jeg vilde være fortrinlig skikket til at bygge 
©n Hytte ved. Fra Eidsbud har man kun en 
8 Timers behagelig og god Vei til Skiftet Ny- 
stuen, hvor man i fornødent Fald kan proviantere. 
Der er nemlig ikke Sætre, men kun enkelte Fe- 
lægre ved Bygdin og Tyin; og derfor maa man 
belave sig paa Mad, naar man vil slaa sig ned 
for længere Tid. Fra Fjeldet Skineggen tæt ved 
Eidsbud har man den herligste Udsigt over hele 
Fjeldpartiet, navnlig de vestlige sylspidst opstik- 
kende Tinderækker o : Horunggruppen. Fra Eids- 
bud gaar det blandt Åndet ogsaa an at ^^\^ ^n^t 



24 



til Bergens Stift, Lom, Gjendin o. s. v. Da 
man her kan have ondt for at faa Veiviser og 
saaledes kan blive nødt til at stole paa Kompas' 
og Kart, vil jeg bemærke, at Amtskartet, der nu 
er noget gammelt og efter Forlydende paatænkes 
erstattet med et nyt, dels er noget ufuldstændigt 
og tildels, som jeg tror, lidt unøiagtigt paa nogle 
Steder, ligesom Navnene flere Steder ere forvand- 
sket; men i det Hele taget er man dog godt 
hjulpen med dette Kart. Fra Eidsbud tog jeg 
efter nogle Dages Ophold her nedover Vang til 
Skiftet Stee, hvorfra jeg satte over Aasen — 
herlig Udsigt! — og tversover østre Slidre ind- 
over de uhyre Fjeldvidder, der i Nord begrændses 
af Skredalsfjeldene og det for sin uovertræfifelige 
Udsigt bekjendte Skaget. Sætrene ere her min- 
dre gode« Men de blive bedre og tilslut ganske 
ypperlige længer østover. Paa Fjeldvidderne var 
der iaar en Mængde Multer, (især paa Graamy- 
radn og Engjadn). Jeg havde tænkt mig i syd- 
østlig Retning over Thorpen langs Dokka ned til 
Gjøvik, som skal være en interessant YeU 
Men Skodde paa Fjeldet tvang mig til at tage 
mere ret i Øst over til Gausdal. Af Ud- 
sigter vil jeg kun nævne en uforlignelig vakker 
fra Sulutjeldet, hvorover Veien ligger fra Lidum- 
stølen (paa Kartet staar Lid) til Grytelidstølen. 
Naar man er kommen til sidstnævnte Sæter, kan 



25 



man tage fra den ene gode Sæter til den anden 
langs Gansadalføret ned til Lillehammen 

Vei visere ved jeg ikke at opgive til Benyt- 
telse paa den Tur, jeg foretog. Dels ere de 
nemlig at faa næsten overalt for god Betaling, 
og ingen Andre end de, der have god Raad, be- 
høve saadanne. Jeg anser dem i Almindelighed 
som unødige „impedimenta", og med Amtskart 
og Kompas finder man med den Betledning, man 
kan faa hist og her paa Sætre eller Lægre, over- 
alt frem idetmindste i den her omhandlede Stræk- 
ning* 

Det eneste praktiske Forslag, jeg skulde vove 
mig til med nogen større Sikkerhed at fremsætte 
til den ærede Forenings Overveielse, er Opførelse 
af en Hytte for Turister ved Tyin, Jeg tror, at 
der er faa Steder, der ville findes mere hensigts- 
mæssige for et kortere eller længere Fjeldophold. 
Man har, som sagt. Nystuen tæt ved, befinder 
sig midt inde i den mest romantiske HøiQelds- 
egn, og har den ønskeligste Anledning til Jagt 
og Fiskeri, Som det Punkt ved Tyin, jeg tror 
borde komme i fortrinlig Betragtning, vil jeg ud- 
pege Tvinhougen (paa Kartet staar: Tornehoug). 
Herfra ser man lige ind i den trange af næsten 
lodrette, spidse Tinder omgjerdede og af udover- 
hængende Bræer opfyldte Koldedal, hvorigjennem 
man kan komme over til Sogn, Her ligger hver 
Sommer Lystringer med Slagtefe; og maa kax^ 



26 



saaledes faa Melk og Ost, især dersom man — 
hvad let kan ske — i Forveien træffer Aftale 
med Driftekarlene om at have flere Melkekjør 
€nd de ellers for sit Behov pleie at holde* Fisk 
er der nok af, og desuden bor Fiskere (fra Val- 
ders) paa de smaa Øer ret ndfor Tvinhongen, 
hvorfra man raaber over til dem. Garn kan 
man ogsaa faa kjøbt hos dem. Baad er der for- 
mentlig heller ikke vanskeligt at faa. Forresten 
er Fisket i Tyin bortleiet for flere Aar til Land- 
handler Brandt med Flere, men jeg antager, at 
man uden Vanskelighed kan faa Tilladelse til at 
fiske til Husbehov under Opholdet. Tømmer til 
Boden behøver ikke lang Transport, og Hytten 
kan antageligvis saaledes opføres temmelig billig. 
Ved Henvendelse til Knut Nystuen faar man vist 
Alt arrangeret paa det bedste. For Baaden vil 
der være god Havn ved Tvinhougen, og Fiskerne 
ville rimeligvis for et ubetydeligt Honorar paa- 
tage sig den nødvendige Omsorg for den* 

Fremdeles tror jeg at kunne henstille til 
Foreningens Overveielse, om det ikke skulde fin- 
des hensigtsmæssigt og gjørligt at skaffe Broer 
over Melkedøla op Tolorma, der løbe ud i Byg- 
din i dens nordvestlige Hjørne og over Bygdin- 
elven nede veb Strømsvand. Disse Elve, der 
stadig maa passeres af Fjeldvandrere, ere nemlig 
tidt umulige at komme over uden ved Hjælp af 
Hest eller Baad, som ikke altid er ved Haanden. 



27 

*)Endelig vil jeg, da jeg ikke er saa ganøke 
erfaren om de Forholde, en Bymand kan komme 
i under sin Færden blandt Folket i Landsbyg- 
derne, give Turister i Almindelighed og de yngre 
i Særdeleshed et godt Raad, som jeg er vis paa 
skal >staa sin Prøve og idetnriodste forebygge en 
god Deel af de lUbehagetigheder, jeg har seet og 
hørt mindre erfarne og kloge Turister stedte i. 
Mit Raad er da, !at man skal tage med sig paa 
Fodturen et ærligt Forsæt om selv at ville un- 
dersøger Folkets Yilkaar og Forholde og istedet- 
for at sky og mistænke det, alvorlig søge at leve 
sig ind i dets Liv, agte dets Modersmaal og Sal- 
der. Da tænker jeg, man skal have et bedre Ud- 
bytte af Fodturen, end om man blot gaar for at 
indsuge nogle Drag Fjeldluft og bese nogle Na- 
turmærkværdigheder« Idetmindste bar det gaaet 
mig saa, at jeg ved Siden af at medbringe de 
.almindelige Indtryk af en storartet og smuk Na- 
tur endnu har maattet sætte som det langt større 
og som det biivettde Udbytte af mine Sommer- 
udflugter de friske Indtryk, jeg har faaet af et 
Folks Liv, som er vort eget, af dets Sagn og 



*) Uagtet man ikke i Et og Alt deler Forfatterens 
Anskuelse, hvad det Efterfølgende betræffer, og 
uagtet man vistnok helst havde undgaaet at op- 
tage i Aarbogen Udtalelser, der kunne give An- 
ledning til Polemik, har man dog, af Hensyn 
til Indberetningens Indhold forøvrigt, for denne 
Gang troet ikke at buirde øve nogen Censur. 



28 



Saage, af dets Gleder og Sorger og kort at sige, 
af en national Kultur, der arbeider sig frem. 
Folket er ikke saa tvert og umeddelsomt, som 
man gjerne vil tro; men jeg har under mit Tu- 
ristliv stundom seet en Optræden af Byfolk lige- 
overfor Bonden, som har harmet mig, og som maa 
retfærdiggjøre den Opfatning, som hos Folket har 
gjort Navnet „Kjolefant" til et Skjeldsord for 
saadanne Turister, som man i det høieste kun 
kan vise en temmelig kold Høflighed. Men vil 
man omgaaes Folket i Yenlighed og Ligefremhed 
saaledes som vi ellers omgaaes vore Li^e, kaa 
man i enhver selv den fattigste Stue finde Gjest- 
frihed og Imødekommen og tidt en Rigdom paa 
Gemyt og Tanker og Kundskaber, som aldrig de 
Turister have havt Anelse om, som ikke tøi 
stikke sin Næse indom nogen Dør uden paa de 
renomerete halv bymæssige Skydskkifter med alle 
sine udvortes Bekvemmeligheder og Komforts. 
Det Væld, som strømmer af et friskt Sind og et 
alvorligt Gemyt, er mere opløftende og mere værd 
at kjende end noget Fossefald eller Landskab« 
Kort sagt; vi Byfolk kjender endnu altfor lidet 
til vort Fjeld- og Fjordfolk. Og jeg formaar ikke 
at se rettere, end at Turistforeningen maatte have 
sin væsentligste Betydning i den lettere Adgang, 
som gjennem den aabnes til at vinde en større 
Fortrolighed og Kjærlighed til det Folk, som i 
sin Samfundsform, i sit Modersmaal og i sine 



29 



Sæder har reddet de umistelige Betingelser for 
hele vor nationale Tilværelse, Derfor er mit 
Baad eller min Opfordring til enhver Færdes- 
inand: Søg først at vinde Forstaaelsen af vort 
Folks Liv og betragt Naturen kun som en Ram- 
me om dette! Fra dette Synspunkt er det idet- 
mindste Turistlivet har sin største Tillokkelse 
for mig, og med denne Opfatning har jeg fundet 
noget at giede mig over eller at tænke over over- 
alt baade paa Fjeld og ved Fj ære, selv om Maden 
har været skrinn og Leiet haardt. 

Ligesom sedvanligt førte jeg iaar med mig 
i min Skræppe en Del Bøger og et Par Hun- 
drede udvalgte Viser paa Landsmaal, som det 
Norske Samlag havde besørget trykte; jeg gjorde 
dog snart den Erfaring, at mit Forraad var for 
lidet. Jeg tror ikke Nogen uden Giede skulde 
se og høre, med hvilke Følelser Fjeldfolket læser 
eller hører forelæse sit norske Modersmaal. Og 
saa vant som Bonden end i Almindelighed er til 
at høre Bykarlen tale det fra hans eget saa af- 
vigende Sprog, saa har jeg dog Erfaring for, 
hvad der ogsaa i sig selv er indlysende, at fuld 
Fortrolighed kun vindes, naar Tankerne udvexles 
paa Bondens eget Maal. Jeg har her rørt ved 
en Sag, som jeg tror er en stor og praktisk Sag 
for enhver Turist, men som jeg her maa slippe 
med et Ønske om, at den maa blive taget til al- 
mindeligere Eftertanke. Run vil \^% ^\A\s(i '^^^ 



30 



øie, at mit Yiseforraad har sparet mig mangt et 
trætteode Spørgsmaal om Navn, Stilling, Be- 
kjendtskab, Beiseformaal o. s; v.. som den Bei« 
sende hertillands, saaledes som nok overalti Verden, 
plages med, naar han ikke formaar strax at bringe 
sine fremmede Omgivelsers Interesse over fra sin 
egen Person til noget mindre kjedsommeligt. Til 
Oplysning tjener, at 100 Viseark (hvert paa 4 
Sider og indeholdende i Regelen forskjellige Viser) 
koste 24 Skill. og ikke tage mere Plads i en 
Skræppe end en almindelig Chokoladekage« 

Min Beretning er baade ufaldstændig og ma- 
ger; men jeg faar haabe paa Leilighed til at gjøre 
det bedre et andet Aar. 

Christiania i Oktober 1868. 

• Ærbødigst 

H« E. Berner 

Cand. juris. 



Eq FjeldTandriDg fra Kiesenig i Hardanger til 

VSriugfos. 



Hardanger er som bekjendt et af de Steder 
i vort Land, som i Sommertiden mest besøges 
af Reisende« Tre Dampskibe bringe fire Gange 
om Ugen stadig store Skarer deraf fra næsten 



31 



alle Europas Egne«. Foraden Engelskmandeny 
som med sine Knæboxer og lange, tynde Ben 
overalt er en velkjendt Figur og velkommen uden 
for den, som for hans Skyld maa overnatte paa 
Gulvet eller i en Lade, ser man her om hinan- 
den Franskmænd, Tydskere, Danske, Nederlæn- 
dere o* s* V. Det ene Selskab efter det andet 
kommer, sluger i en Fart en Fos eller en Udsigt^ 
og saa til andre Steder og Mærkværdigheder. 
Hovedmaalet og saaledes paa en Maade Centrum 
for dette Beiseliv har hidtil Vøringfossen været, 
og er det vel endnu, hvis ikke Skjæggedalsfos- 
sens voxende By skulde gjøre den Rangen 
stridig. 

Hundreder og atter Hundreder bar tilbage* 
lagt den tunge Yei opover Maabøberget; men 
naar man endelig badet i Sved og efter at have 
opbudt sine sidste Kræfter er kommen op, har 
man rigelig Erstatning i det store Natursyn og i 
Mindet om de overstandne Anstrængelser. Den 
Vei, som naturligvis de aller fleste følge, er med 
Dampskib til Eifjord; herfra gaar da Veien til 
Fossen dels overland dels over et Vand. Naar 
man da kommer ned igjen, maa man enten vente 
et Par Dage paa Dampskib eller tage Baadskyds 
de to Mil tilbage til Utne eller Ulvik. Denne 
Tor har da ikke længer Nyhedens Interesse og er 
trættende ved sin Langsomhed* Derimod frem- 
byder den Vei, hvorpaa vi i nedenstaaeud^ lAsÅst 



ville henlede især Turisternes Opmærksomhed 
baade i og for sig meget af Interesse og yder en 
behagelig Afvexling med Dampskibsfarten. 

Utne hører til de mest bekj endte og ypper- 
ligste Kvarterer, som den Reisende træffer paa i 
vort ellers i saa Henseende ofte daarlig udstyrede 
Land. Man nyder her en venlig og gjæstfri Be- 
handling, og kommer man udmattet og udhungret 
fra Thelemarkens og Røldals evindelige Fladbrød 
og Spegekjød, faar man snart ved et Par Dages 
Ophold paa Utne sit gode Hold igjen. Det er 
derfor meget almindeligt at tage iland og til- 
bringe et Par Dage paa Utne. Herfra er der vel 
en halv Mil til Kinservig, hvorfra vor Fodvan- 
dring til Vøringfossen skal begynde. Dette er en 
overordentlig smuk Baadtur, naar man kan træffe 
en vakker Solskinsdag, hvor den blaa Fjord lig- 
ger rolig, klart gjengivende Billedet af de høie 
Fjelde med de grønne Lier, hvide Bækkestriber 
og skinnende Bræer. Den lette Hardangerbaad 
sniger sig langs de ofte næsten lodrette Klippe- 
vægge, hvor dog overalt den frodigste Vegetation 
hænger udover. Snart har man naaet SørQor- 
den, der, saa langt man ser, bugter sig om de 
mange Næs ; ved Søen har man de frodigste og 
tætteste Frugthaver, der har skaffet Hardanger 
sit By for Æbler og Kirsebær, medens oppe 
paa Toppen af Fjeldene Folgefonden ligger tyn- 



33 



gende med sin vældige Masse, med de sprækkede, 
grønne Gletscher nedover Fjeldsiderne. 

Snart ere vi landede i Kinservig ved den 
store, temmelig plumpe Stenkirke. Her begynder 
den tildels meget bratte, men ikke lange Opstig- 
ning* Den småle Sti slynger sig opad Bjergskraa- 
ningen tilvenstre. (Paa høire Haand har man en 
Elv, der nede i Dalen forener sig med „Kinsa," 
der ikke har saa liden Vandmasse). Veien er 
paa et Stykke muret langs Fjeldsiden i Trappe- 
trin, nedenunder har man i Dybet den brusende 
Elv omgiven af tæt Furuskov. Er man oppe, 
har man for sig en flad Fjelddal, i hvis Bund 
et fiskerigt Vand, i Baggrunden en anseelig Fos. 
Midt i Dalen er en Sæter (Gryting) og for En- 
den en større (Dalamot); her kan man passende 
tage Nattekvarter, naar man ved Middagstider 
har taget fra Utne. Man faar altid et Leie i 
Fjøset, Kreaturene ligge ude og filosofere i Maa- 
neskinnet paa Sætervolden; kun en Patient kan 
staa inde i sin Baas, men forstyrrer os ikke i 
vor Søvn ved sin ensformige Drøvtyggen, værre er 
maaske det „sorte Kavalleri," der i Tusindvis 
kaster sig over os som „gefundenes Fressen" og 
lystig springe omkring paa os. Men man maa 
ikke tage det saa nøie, det hører ligesaavel med 
til Sæteriivet ,som Rømmegrøden og Melkeringen. 
— Fra denne Sæter følger man en anden Dal i 
vestlig Retning. Veiviser behøvei m^w \vKt \v^- 



34 



saalidt som noget andet Sted, Veien kan under- 
tiden gaa over Myrer og mindre Elve, hvor man 
maa gjøre vel Brug af sine Hopperedskaber for 
at nndgaa at faa et koldt, ufrivilligt Bad« Men 
til Gjengjæld for Anstrængelseme træflTer man 
paa de frodigste Multemyrer, hvorpaa disse Fjelde 
ere meget rige. (En stor Masse udføres ogsaa 
hvert Aar fra Eifjord). Ved Middagstider vil man 
være ved Gaarden Viveli (underveis Sæteren Ve- 
dal), ved Bredden af den betydelige Elv „Veig,** 
der kommer fra de indre Fjeldmarker. Den her- 
boende Bonde er bleven velhavende ved sin Han- 
del med Kreaturer, hvoraf han heroppe paa de 
herlige Beiter om Sommeren kan føde et bety- 
deligt Antal. Hos ham vil den trætte Van- 
drer kunne paaregae et godt Maaltid Fjeldørret* 
Man bliver ogsaa her sat over Veig i et Slags 
fladbundet Troug« Har man før Ombordstignin- 
gen havt Betænkeligheder ved at betro sig til et 
saa skrøbeligtjFarkost, ville de ikke formindskes, 
naar man er kommen ud. Den stride Elv fører 
os nedover med en Fart, der synes at kappes 
med den, de plumpe Aarer kan drive frem med, 
og paa samme Tid fosser Vandet ind ad mang- 
foldige Aabninger og Revner i Bunden og Siden 
og truer med snart at bringe os i Flade med £1* 
ven udenfor. Men Færgemanden kj ender sit Far- 
vand og Fartøi og fører os dog i god Behold til 
den modsatte Side. Herfra følger man en Gjen- 



35 



vei, der opad Bjergskraaningen fører os op paa 
Høisletten. Her har man et fuldstændigt Høi- 
Qeldsbillede for sig, storartet og eiendommeligt* 
Man ser langt henover Fjeldvidderne, hist og her 
rågenerne Toppe op, (hvoraf især Haarteigen 
udnaærker sig ved sin Kuppelform), foran sig 
Hallingskarveni dens fulde Udstrækning, rundt 
om i det Fjerne andre mindre Fonde og dybt, 
dybt nede indeklemt mellem de vældige steile 
Fjeldstyrtninger ligger „som et Øie blankt af Graad" 
Sæbevandet, som er i Nærheden af Eiijord. 

Endnu støder man paa to Sætere, og henimod 
Aftenstid naaer man passende frem til Høl ved 
Vøringfos. Her kan man faa et taaleligt Nattekvar- 
ter, for hvilket man dog ogsaa, forvænt ved Engelsk- 
mændene, ved at tage sig godt betalt Fra Høl 
har man en Dagsmarsch til de første Gaarde i 
Hallingdal og en 3—4 Timer nedover Maabø- 
berget til EiQord. 



Fra Thelemarken. 



Jeg tillader mig at fremsende til Turistfor- 
eningen nogle Erfaringer fra min Reise i Sommen 
Denne foretoges fra Skien over Nordsø og gjen- 
nem Sande, Hiterdal, Gran, Tin og VestQordda- 



^* 



36 



len til Mjøsvand og derfra tilbage igjen over 
Kongsberg til Christiania. 

Skien er en noksaa net By og fortjener at 
besees, før man forlader den. Især vil jeg anbe- 
fale en Spadseretur over Broen til Klostret, hvor 
Sluserne og Klosterfossen virkelig afgive et inte- 
ressant Skue. Byens Omegn er nok ogsaa an- 
seet for meget smuk, men noget egentlig Seværdigt 
kan jeg ikke fremhæve* Det skulde da være 
Udsigten fra Høiderne ovenfor Byen. Skien har 
et Hotel (Høiers), hvor man kan leve noksaa 
godt, men hvor man ogsaa faar betale klækkeligt. 
Der er forresten flere Steder, hvor man kan faa 
billigere Logis. Michaelskirken er jo en meget 
bekjendt Mærkelighed, og den fortjener ogsaa et 
Besøg. Man gjør da bedst i enten at gaa til 
Løveid (en halv Times Gang) eller tage did med 
Dampskib og saa faa en Baad, hvormed man ror 
en halv Fjerding Vei op til Stranden under Hu- 
len, hvorfra denne er let at naa. 

Turister, der ville se, hvad Thelemarken har 
at opvise af Skjønt og Seværdigt, vil jeg anbe- 
fale at tage Veien over Tin og VestQorddalen og 
derfra enten over Gausta og Tudal eller over 
Mjøsstranden og Rauland tU Sillejord og Bø« 
Naar man reiser paa Nordsjø, bør man tage iland 
ved Gvarv (efter først at have spist paa Damp- 
skibet) og gaa en Mil til Farvolden ved Hiter- 
dalsvand. Sande er unægtelig en af de smukkeste 



37 



Egne i Thelemarken, og fra denne Yei kan man 
bese det. Man gaar gjennem deilige Birkelunde 
til Gonem og Haugan, hvor man har en ganske 
fortrinlig Udsigt over Nordsjø og Bø, og saa forbi 
Sande Kirke ned til Farvolden, overalt igjennem 
smukke Partier. Har man Tid, vil jeg anbefale 
Udsigten fra Høiderne ovenfor Haukvik, som lig- 
ger paa den anden Side af Nordsjø ellere rettere 
af Sauerelven, der har sit Udløb her, ved An- 
løbstedet Akerhatfgen ; men fremfor Alt maa man 
standse ved Saude Kirke og gaa ned til Haug, 
der ligger strax nedenfor. Udsigten herfra er 
Noget af det Smukkeste, man kan se. I Nærhe- 
den af Kirken er der ogsaa et Par Mærkværdig- 
heder, som jeg maa omtale. 

Et lidet Stykke ovenfor Præstegaarden ra- 
ger der op en steil og temmelig høi Klippe 
naed Adgang fra kun en Kant. Man finder Spor 
af Mure og Befæstninger paa den, saa den en- 
gang maa have tjent som et Slags Fæstning. 
Den kaldes Bratningsborg, og Sagnet gjør den 
til Langben Rises Residents, hvortil vel blot 
det, at hans Borg i Kjæmpevisen fører samme 
Navn, har givet Anledning. Lige ved, i den saa- 
kaldte Askedal under Kingsaas, som ligger ved 
Siden af og rager op over Bratningsborg, er der 
en Hule, der i Lighed med Michaelskirken kal- 
des Askedals Kirke, og hvorom der gaar lignende 
Sagn som om hin. 



38 



Hvad der lægger Vanskeligheder i Veien 
for et Ophold i Sande er, at det ikke er saa let 
at faa Logis, ligesom Sandingerne i det Hele ta- 
get slet ikke vise sig fra en fordelagtig Side lige- 
overfor Fremmede. Haugianeriet harknet ethvert 
Spor af Liv hos dem. Sang og Dands ere Døds- 
léynder; men Nydelsen af Brændevin og Tobak 
ansees nok hellere for en Dyd. Tobak røger 
Alle, endog unge Piger, da de ikke ville være 
mere „barnslige" end deres Veninder. De gaa 
ligesaavel som Gutterne med deres Pibe, To- 
baksrul og Fyrstikæsker i Lommen. Det er Synd 
for dem at nære Interesse for jordiske Ting, og 
derfor maa de iallefald lade, som om de ingen 
slige Interesser have, hvilket igjen gjør, at de 
ere skiddenfærdige, dovne og ofte hykkelske. 
Frygten for, at deres Skiddenfærdighed og daar- 
lige Stel skal vække Anstød, gjør, at de nødig 
ville tage imod Fremmede. Faar man imidlertid 
være hos dem, saa opvarte de, med hvad de have. 
Rømmegrød og stegt Flesk med Pandegrød er 
deres Yndlingsretter, og da de om Sommeren 
ikke kunne byde den første, siden de ikke have 
Kjørene hjemme, saa faar man i Regelen den 
sidste Ret næsten bestandig. Paa Gaarden nor- 
dre Sauar kan man dog faa et nogenlunde ren- 
ligt og godt Logis; men man maa give Tid og 
taalmodig høre paa alle de Vanskeligheder, som 
stj]}e sig iveien for Modtagelsen. Hvad jeg har 



39 



sagt om Saudingerne, gjælder ogsaa for en stor Del 
Hiterdølerne. Haugianeriet har dog bavt mindre 
Indpas hos dem* Derfor er de langt livligere, og 
Stellet lod til at være en Smule bedre, iallefald 
paa de større Gaarde. Med Gjæstfribeden ser 
det ogsaa her sørgeligt ud; det er meget vanske- 
ligt at faa Logis paa Bøndergaardene, selv hvor 
Eierne ere rene Kapitalister, og af dem findes 
åei ikke faa i Hiterdal; men saa er der dog her 
2 Steder, hvor man kan tage ind og faa et godt Lo- 
gis, nemlig bos Jomfra Holst, der bor omtrent 
en halv Fjerding ovenfor Enden af Hiterdalsvand 
og strax nedenfor Kirken, og bos Landband- 
ler Tbommesen, der bor tæt ved Anløbsstedet 
Tinnesanden og lige ved den smukke Tinnefos. 
Kirken og Tinnefossen ere Hiterdals 2 største 
Mærkeligheder. Naar man vil se disse, vil jeg 
raade til at tage ind hos Jomfru Holst; det var 
baade det bedste og billigste Logis, jeg fandt i 
hele Thelemarken. Vil man se Kirken indeni, 
maa man henvende sig til Præsten, som bor lige 
ved, for at faa Nøglen ; men det lønner sig neppe, 
da det moderniserede Indre slet ikke svarer til 
det Ydre, om det end er søgt holdt nogenlunde 
i den gamle Stil. Skal man tage Veien til 
Kongsberg, bør man tage iland ved Tinnesanden, 
da man derved sparer over en Fjerding af Veien, 
og ønsker man at se Fossen, da bør man gjøre 
det, selv om man agter sig opover til Tin. Det 



40 



er da kun en liden Spadseretur til Skydssta- 
tionen. 

Jeg vil raade Turister, som ikke absolut ville 
gaa, til at tage Skyds de tre Mile fra Semb til 
Tinoset, da Veien forstørstedelen gaar gjennem 
Skov, hvor man ingen Udsigt har, og følgelig er 
meget ensformig. Ved Tinoset er der et noksaa 
godt Logis. Skal man nu til YestQ orddalen, saa 
tager man med Dampskibet ^Rjukan^ til Strand, 
der ligger lige ved Udløbet af Maaneelven. Pri- 
sen er her paa 1ste Plads 60 Skill., medens den 
paa 2den blot er 18 SkilK Jeg vil derfor raade 
Turister, som ønske at spare, til at vælge denne 
sidste Plads, hvor man kan have det noksaa be- 
kvemt. Er det stygt Veir, især Storm, hvilket 
ikke saa sjelden hænder paa Tinsøen, saa er man 
ikke synderlig bedre faren paa 1ste Plads, Paa 
Strand, hvor man kommer omtrent KL 10, be- 
høver man ikke at standse, hvis man har spist 
Frokost, før man reiser ud med Dampskibet^ 
hvilket jeg vil raade Alle til at gjøre, da der 
ikke er nogen Restauration ombord, og man helst 
bør undgaa at opholde sig længe paa dette Sted» 
Beværtningen er nemlig baade daarlig og dyr. 
Det er en svensk Madame, som holder Hus der, 
og hvad der maatte mangle ved Anretningen, sø- 
ger hun at bøde paa ved Snak, uden at man 
mærker noget Nedslag i Prisen, tvertimod. 

Fra Strand til Dale gaar man en Mil i en 



41 



trang, af høie Fjelde begræDdset Dal gjennem en 
deilig Egn. Lidt før halweis bliver man over- 
rasket ved at se Gausto lige foran sig, og om 
man end, naar man nu kommer frem, synes, at 
man maa have gaaet langt mere end en Mil^ saa 
er det dog ikke saa. Gausto ser hele Tiden ud 
til at ligge lige foran En, men Afstanden synes 
at være den samme, hvor meget man end gaar, 
og det er dette gjækkende Syn, som gjør, at 
Veien falder lang, om end Omgivelserne ere sjeldent 
smukke« 

Paa Dale har man et noksaa godt og billigt 
Hvilested, dog maa det, at dømme efter de Lov- 
talei^, man kan læse derover i en Bog, hvori de 
Beisende have tegnet sine Navne, have „dalet" 
fra de gamle Høider. Ønsker man nu en Fører 
paa Gausto (som dog er ganske overflødig), saa 
følger Tjenestegutten med, mod at man betaler 
V»rten 1 Spd. Veien til Langfondsæteren, som 
ligger oppe under Toppen af Fjeldet, er meget 
let at finde, og fra denne holder man sig noget 
til Venstre for at undgaa de bratteste Partier, 
før man dreier af til Høire mod selve Toppen. 
Man kommer først til et Sted, som ligger i Syd- 
vest for den egentlige Top, og som de Fleste 
nøie sig med at naa; men vil man bestige det 
høieste Punkt, hvor Varden staar, saa har man 
endnu en Passage igjen, som er langt vanskeligere 
end den foregaaende og ikke ligesom dewvia ^^wv.- 



42 

ske farefri* Til Bjakao er der fra Dale 5 Fjer- 
dinger, hvoraf kun de 4 første kan kjørea, 
medens den sidste er en meget brat Fodsti, der 
fører fra Vaaer op til Krokan — en liden Gaard, 
som ligger lige ved Fossen* Ønsker man Skyds, 
saa kan man faa den frem og tilbage for 1 Spd^ 
saar man akkorderer med en af Bønderne, som 
altid indfinde sig. Paa Krokan er der Melk at 
faa, og hvis man vil, saa kan man ogsaa faa 
ligge der Natten over, dog er det temmelig skid« 
dent der. 

Selv om Ves tfj orddalen ikke havde Andet 
at opvise end Rjukan, saa opveier alene Synet af 
den fuldkommen de Besværligheder og Ubehage- 
ligheder, man kan have havt paa Reisen. Fos- 
sen selv er saa bekjendt af Tegninger, Fotografier 
og Beskrivelser, at jeg ikke skal opholde mig 
ved den. Maristien, der fører fra Krokan til 
Gaardene Fossan og Bergan, som ligge ovenfor* 
Rjukan, har Naturen dannet ved nogle Furer i 
Fjeldvæggen lige over Fossen. Den er ikke farlig 
at gaa, naar man blot ikke er svimmel og ganske 
uvant til at klatre i Fjeldene; men jeg vil ikke 
raade til at sætte afsted med Byrde paa Ryggen. 
Sagnet om Mari, der styrtede sig ned i Fossen 
efter sin Elsker og gav Stien Navn, fortælles 
paa flere Maader og skal nok være en senere 
Digtning. Foruden at være udstyret med 2 slige 
Mærkeligheder som Gausto og Rjukan er selve 
den trange Vesttj orddal med sine Begrændsninger 



43 

af heie Fjelde og den skinnende Maaneelv saa 
skjøn, at blot Synet af den lønner Reisen* Det 
er interessant at lægge Mærke til, hvorledes Gaosto, 
eftersom man kommer opover Dalen, først viser 
sig som en vældig afstumpet Kegle, dernæst som 
en langstrakt Fjeldkam og endelig som en til- 
spidset Top» 

Agter man sig til Tadal, saa tager man 
bedst did fra Gausto af; man ser derfra Dalen 
nedenfor sig og behøver ingen Fører. Skal man 
derimod til Mjøsstranden, saa gjør man bedst i 
at tage en Fører enten paa Vaaer eller Krokan 
over til Holvik, en liden Gaard, som ligger ved 
Mjøsvand. Veien er ikke saa ganske god at 
finde uden Fører, da der gaar en Mængde Veie 
af til Sætre, som ligge paa Fjeldryggen; men man 
kan nok klare det paa egen Haand, naar man 
^ blot erkyndiger sig nøie om Veien forud og husker 
paa at tage til Høire oppe paa Fjeldet, hvor 
Veiviseren staar, Amtskartet er her ikke at 
stole paa. Den Fører, som fulgte mig, var selv 
ikke kjendt og tog Feil af Veien; men jeg slap 
heldigvis med en halv Mils Omvei. Der er om- 
trent halvanden Mil fra Krokan til Holvik, og 
Prisen for en Fører var 2 Mark. 

Paa Holvik er der skrækkelig skiddent, og 
man bør kun i Nødsfald opholde sig der nogen 
Tid, allermindst ligge der om Natten, Selv paa 
Laden, hvor jeg laa, blev jeg overfaldt ^i Vc^\^ 
ader af Lopper, der gjorde, at ^^^ ^Qt^\x^^ ^^ 



44 



Ophold i det Frie, trods Nattekulden. Folkene 
ere imidlertid meget venlige og snille, og skal 
man over til Rauland^ saa kan man ikke faa 
bedre Fører end Manden — Ole Holvik. Til 
Berge i Rauland, hvor der er godt Kvarter, er 
der drøie 2 Mil, og for at følge denne Vei for- 
langer Ole en Daler, naar der blot er En. Paa 
denne Vei maa man absolut have Fører^ 

Naar man reiser i disse Trakter, er det nød- 
vendigt at have Kniv og Ske med og. af Levnets- 
midler, om ikke Andet, saa lidt Sukker ; thi man 
maa bruge Kniven paa de Spiseredskaber, man 
faar der, før der kan være Tale om at benytte 
dem, og onsker man Kaffe, saa kan man nok faa 
den overalt; men enten faar man, og det i de 
fleste Tilfælde, intet Sukker til, eller ogsaa trak- 
teres man med .noget, som er rigelig forsynet med 
Mærker efter skidne Fingre og i Regelen klippet 
med Tænderne, da en saadan Luxusartikel som 
en Sukkersax end ikke kjendes af Navn. 

Vil man fiske i Mjøsvand, som jo er viden 
om bekjendt for sin Rigdom paa stor og deilig 
Fjeldørret, saa maa man ikke reise did for i 
Slutningen af Juli, da man før ikke faar nogen 
Fisk. Man maa da nødvendigvis være forsynet 
med Levnetsmidler, idetmindste noget Brød; thi 
det er kun som en Undtagelse, man paa enkelte 
Steder kan faa noget Fladbrød, og hvad man 
faar, er slet ikke appetitligt. Til Opholdssted 



45 



vælger man bedst Gaarden Hovdan, som ligger 
lige ved Kirken halvanden Mil fraHolvik. Naar 
man henvender sig til den ældste af de 7 Brødre 
paa Hovdan, kan man faa bo i Præstestnen og 
for ikke urimelig Betaling faa de Levnetsmidler, 
man behøver, naar man er tarvelig i sine For- 
dringer, især til Renligheden« 

Laar« Grrastad, 

stud. med. 



Haakelid Fjeld. 

(Af A. Fenger- Krog). 



Som bekjendt hæver det søndenfjeldske Norge 
sig for det Meste jævnt opad mod Vest, indtil 
det har naaet en gjennemsnitlig Høide over Havet 
af 4 å 5000 Fod, men falder da forholdsvis hur- 
tig atter ned til Havets Overflade« Fra Dovre 
indtil Thelemarken er Landet østenfor Høifjeldet 
gjennemfuret med temmelig ensartede, markerede 
Dalstrøg, ligesom ogsaa lignende dybe, bestemte 
Indsnit aabne sig mod Vesterhavet. I Telemar- 
ken derimod og vestenfor i Stavanger Amt op- 
hører denne tydelige, bestemte Inddeling af Landet, 
idet Dalførerne med større Uregelmæssighed søn- 
dersplitte Fjeldmasserne, og den store Fjeldkjæde 
opløser sig i en Mængde steite o^ m\\Ax^^>j»t%- 



46 



rygge, der kun ved enkelte Spor minde om den 
storslagne Natar og det eiendommelige Liv, der 
udfolder sig paa den store Høislette* 

Som sidste Afslutning af dette vidtstrakte 
HøiQeldsplateau — som Haandtaget paa en stor 
Vifte, der dannes af de Dal fører, der mod Øst, 
Syd og Vest gjennemkrydse Bratsberg, Nedenæs, 
Lister og Mandals, Stavanger og tildels sondre 
Bergenhus Amter — hæver sig HaukelidQeld med 
sine fede Græsgange og evige Snefonder, høie 
Bjerge og dybe Dale og tilsteder ingen lavere 
Overgang end 3,580 Fod over Havet (Dyrskar), 
medens dets høieste Toppe naa op over den evige 
Sne's Grændser og i over 5,500 Fods Høide læg- 
ger Landet mellem Nordsøen og KristianiaQorden 
vidt udbredt for Beskuerens Fødder. 

Paa Grund af Dalstrøgenes Koncentrering 
omkring dette Parti er Haukelidfjeld blevet et 
naturligt Krydsningspunkt for Færdselsveiene 
mellem de tilstødende Distrikter, ligesom ogsaa 
i de senere Aar talrige Turister — baade Damer 
og Herrer (sidste Sommer ca, 100) — vælge denoe 
Rute for sin Reise mellem Øst- og Vestlandet, 
idet de her ikke blot faa et fuldstændigt Indtryk 
af Norges HøiQeldsnatur, men i de tilstødende 
Distrikter i Telemarken, Sætersdalen, Saldal og 
Hardanger have Anledning til at besøge nogle af 
vore eiendommeligste Egne, der saavel ved sin 
Befolkning som ved sin rige, afvexlende Natur- 



47 



skjønhed faldelig lønner den Møie, som altid er 
forbunden med en Fjeldovergang efter abanede 
Veie* 

Da der fra FileQeld til Lindesnæs ikke 
gives nogen indre Forbindelse mellem Ost- og 
Vestlandet, er det heldigt, at Interesserne have 
iimdet denne fælles Fjeldovergang, hvorom de 
have samlet sig, og have saaledes givet Anledning 
til, at der i den allersidste Tid er paabegyndt 
af det Offentlige Kjøreveisanlæg over Haukelid- 
Qeld, der over Røldal vil forene Søndre Bergen- 
hus og Bratsbergs Amter og maaske ved en Side- 
arm sættes i Forbindelse med Stavanger Amt» 
Dette Veianlæg blev paabegyndt sidste Sommer, 
ligesom ogsaa endel forberedende Arbeider truffet 
for Anlægget af en Fjeldstne omtrent midtveis 
inde paa Fjeldet, men disse Arbeider — fornem- 
melig det første — ville behøve lang Tid for deres 
Faldendelse, da den høie, afsides Beliggenhed ikke 
tillader stadig Drift hele Aaret igjennem. 

Øverst i Vinje Præstegjeld standser den 
gamle Kjørevei ved Haakelidgræn len, og herfra 
adgaa, som hosføiede Kart viser, tre almindelige 
Færdsel slinier: 

en til Bykle i Sætersdalen, 

en forbi Holms Vand til Roaldkvam ved Sul- 
dals Vand og 

en forbi Fjeldgaardene Botten og Voxlid til 
Røldal, 



48 



iivoraf den sidste er den mest befærdede og yder 
saa store Bekvemmeligheder, som man kan vente 
at træffe paa saadanne ubanede Fjeldovergang«s» 
Da denne Rute er bleven beskreven af andre 
Reisende, ville vi ikke videre opholde os ved 
den, men bede Læseren ledsage os paa en Tur, 
^er blev udført sidste Sommer, dels for at tilse 
Fjeldstuanlægget ved Hustuften, dels for ved en 
foreløbig Befaring at kunne erhverve de fornødne 
Oplysninger til Bedømmelsen af, hvor omhandlede 
Veiforbindelse med Stavanger Amt rettest burde 
søges udført, enten fra Hustuften gjennem Kvan* 
dalen til Roaldkvam eller fra Horra i Reldal til 
Næs ved Suldals Vand. 

Naar man vil forlade de almindelige Færd- 
selslinier og i længere Tid friste Livet mellem 
Høifjeldene og tilstødende, afsidesliggende Dalstrøg, 
maa man udruste sig med mange Ting, som man el* 
lers almindeligvis ikke fører med sig paa Reiser, som 
Madvarer, Kaffekjedel, Sengklæder, og have Heste 
og Veiviser med, hvilket falder meget kostbart, 
— især naar man ikke er kjendt med Befolk- 
ningen. 



Det var i Slutningen af August Maaned. 
Ingenieur T., der var en ivrig Jæger og Præmie- 
tager ved forskjellige Skytterfester, opholdt sig 
netop deroppe i denne Tid. Han havde været 
he]å}g paa et Par Exkursioner efter Ænder, og 



49 



nå øofikede han blot, at Yeiret vilde bedage sig, 
aaa at han kande aflægge Kenedyrene inde paa 
Fjeldet et Besøg, inden han drog tilbage til Ho- 
vedstaden« 

Det havde regnet i flere Dage med sydlig 
Vind, og da Rensdyrene altid gaa mod Yinden, 
vaf det at formode, at de havde trnkket sig ned- 
over paa vore Kanter. Da desuden Slaatten 
vedvarede, havde ikke Bygdens Jægere havt An- 
ledning til at forstyrre Freden deroppe mellem 
de evige Snefouder, og der var saaledes al Udsigt 
til, at vi ikke vilde gaa forgjæves. 

Omsider hørte det op at regne; Luften blev 
i^iigf og tæt Taage lagde sig ned over Fjeldsi- 
derne. Da besluttede vi den følgende Dag at 
begynde vor Udflugt* Da Solen stod op, havde 
den et stort Atbeide med at feie Fjeldtoppene og 
de høiere beliggende Dalstrøg rene for Taagen, 
men det lykkedes dog i Løbet af Formiddagen, 
og Naturen er aldrig skjønnere, end naar Solen 
giver den Kraft til at nyde den vederkvægende 
Regn, der endnu væder Fjeldsiderne, hviler paa 
hver Blomst og glitrer paa hvert Blad. 

Med vore Rifler paa Ryggen og ledsaget af 
en barbenet Drabant, der bar vort Reiset5i og 
lidt Niste, stege vi op efter den temmelig steile 
Fodsti, der fra Haukelidgrænden fører over en 
Fjeldryg til Fjeldgaardene Botten og Voxlid. 
Man kan ogsaa komme til d\^€A Qt^^x^^ n^^ ^^ 



50 



følge Dalføret, hvorigjennem den nye Vei nn an- 
lægges, men her som næsten overalt tilQelds er 
man bedre tjent med at holde sig i Høiden, hvoi 
ikke bløde Myrer, Stenurer og en tæt Vegetation 
lægger den Reisende mange Hindringer iveien. 

Nede i Dalen staar her endna temmelig tæt 
og frodig Fnruskov, men den taber sig efterhvert, 
og oppe ved dé omtalte Fjeldgaarde er den gan- 
ske forsvunden. Ogsaa efter den Vei, vi tog 
over Fjeldet, var Furuskoven borte, men Løv- 
skoven stod temmelig tæt og høi. Dog ser man 
snart, at ogsaa den lider under den lange Vinter, 
der lægger sig med tung Sne paa Skoven og 
trykker den ned, saa Træerne staa næsten hori- 
zontalt ud fra Skraaliden. Dog ogsaa denne Sraaa- 
skov bliver mere og mere forkrøblet. Den tyndes 
af, de enkelte Trær vride sig hen efter Jorden, 
og større og mindre frit liggende Stene kappes 
herefter med Enerbusken om at bringe Afvex- 
ling i de mose- og græsbegroede Myrer og Bakker. 

Men Opstigningen har været tung. „Vær- 
saagod! — her er en Sten - saa myg, som den 
kan præsteres; lad os tage Plads paa den, thi 
Marken er endnu vaad, og lad os saa kaste det 
sidste Blik udover Grungedal med Omgivelser." 
— Dybt fra den trange Dal lyser Grungevandets 
Speil, omkring hvilket dyrkede Marker og Smaa- 
skove ligge i malerisk Afvexling, omsluttede af 
høie Fjelde, bag hvilke Bjergryggene paa den 



51 



aDden Side Totakvandet blaaner i Horizonten* 
Her kjæmper en i Regelen fattig Befolkning med 
en haard Natur; Jordbanden er skarp og fald af 
Sten, saa den er kostbar at rydde« Da Dalbun- 
den ligger en 16 å 1700 Fod over Havet, er man 
ofte udsat for Uaar* Skoven voxer langsomt og 
kan ikke tilfredsstille de store Fordringer, Eierne 
sætte til den. Den tyndes derfor nd. Fisket 
i Fjeldvandene, der ved Lystring, Høstfiske og 
Erogfiske om Sommeren bliver mere og mere øde- 
lagt, giver nu langt ringere Udbytte end tidligere. 
En gammel Mand t* Ex., der før i Tiden i Løbet 
af Sommeren kunde fiske indtil 80 BØf, drev det 
sidste Sommer ikke engang til 20. Endelig be- 
gynder man ogsaa nu at klage over, at Fjeldbei-^ 
terne overanstrænges. — Men vi have tænkt at 
naa Havredalen idag, og vi faar nok ikke sidde 
længer og gruble over Grungedølernes haarde 
Kamp med Livet. Vi naa Toppen af Fjeldet, og 
nu gaar det afvexlende opover og nedover forbi 
flere vakkert beliggende Stoler, indtil efter et Par 
Timers Gang de omtalte Fjeldgaarde bag nogle 
smaa Høider oplive Landskabet med sine gul- 
nende Marker. Her hæver sig over Løvskoven 
de sidste Repræsentanter for Naaletræerue — 
enkeltstaaende ærværdige Furutrær, hvis Grene i 
Regelen alle vende mod Sydost; thi Nordvest- 
stormene spille Mester heroppe. I Solbakken, 
— næsten skjult bag Løvtræerw^ - — VSN-Vsx ^^s«i 



52 



>selige StøU Solheimkjær, frem, og da vi foiv 
jæves søge at fremlokke menneskelige Væsener, 
aalangt vore Stemmer kunne naa, lade vi, som 
»m vi ere hjemme, (vi kjendte forøvrigt Eieren 
/nesiet godt), og forsyne os med saa megen Melk 
og Fløde, som vi ønske* Det er Noget, man i 
ligneade Tilfælde almindelig gjør tilQelds og lader 
et passende Kvantam klingede Mynt til de veo;- 
lige Sæterpiger erstatte den forsvundne Melk 
Imidlertid sank Solen stadig lavere paa Hori* 
zonten, og vilde vi naa ft*em, inden det blev mørkt, 
maatte vi skynde os. Vi havde haabet ved nedre 
Ende af det ^ Mil lange Bordalsvand at finde en 
Baad, men det Haab slog feil, og den yderst 
elendige Fodsti, der fører langs Vandet, gjorde 
os Marschen meget besværlig« Inden vi naaede 
Midten af Vandet, ,,dandsede Solen paa Hauké- 
lidQeld", — spredte sine sidste oplivende Straaler 
ud over det øde Landskab og overlod til os i 
Aftenens Mørke at finde frem gjennem Ur og 
Myr, saa godt vi knude. Ved Solens sidste Straaler 
saa vi paa den anden Side Vandet Storegutstølen, 
hvortil Mindet knytter sig om den af A.O^Vinje 
besungne „Storegut." 

Omsider skimtede vi mod Horizonten Havre- 
dalsstølen, der er en forholdsvis god Bygning, d 
den tidligere har været beboet baade Vinter o 
Sommer, — vækkede Folkene, der allerede have 
htgi sig, bleve med stor Forekommenhed mo 



53 



tagne, beværtede med Mad og Drikke, erholdt 
gode Senge og laa snart i en dyb Søto. — Da 
vi den følgende Dag havd«* spist Frokost, forkla- 
rede Manden os, hvorledes vi skalde gaa for mu- 
ligens at træffe Rensdyr, men da vi vare ukjendte 
og aldrig havde været paa Jagt efter de „Dyr", lod 
han meget haant om dette vort første Forsøg* 
Yi havde besluttet at gaa fremad til lidt over 
Middag og saa vende tilbage, hvadenten vi traf 
Dyr eller ikke. Ved Middagstider vare vi naaede 
frem til en høi Fjeldspids strax østenfor Trold- 
dalene, der ere en Række spidse Fjeldtoppe, for 
en stor Del bedækkede med Snefonder. Da fik 
T* se Noget paa en fjern Snefond, som syntes 
ham maatte være Rensdyr. Vi nærmede os da 
meget forsigtig, undgik at komme i Vinden for 
Dyrene og krøb det sidste Stykke, mere end vi 
gik. Omsider vare vi paa Skud+iold og ganske 
rigtig — der laa en voxen Ren, en Simle (Hun- 
nen) og en Nek (Kalven). Da T^ var den mest 
øvede Skytte, skulde han have det første Skud, 
og dermed blev det; thi Renen laa der snart, og 
de to andre kom os ikke paa Skud. Hermed 
var imidlertid vor Jægerære reddet, og Manden 
i Havredalen, der ikke vilde tro, at vi virkelig 
havde skudt en voxen Ren og derfor ikke vilde 
tage Hest med for at hente Dyret, maatte und- 
gjælde ved selv at bære den tunge Byrde dea 
halve Mil ned til Stølen, \vv\W^\. \«v\$i\'KtN:\^ ^^^ 



i ^ -» 



54 



et kraftigt Bevis paa en Fjeldbondes gode Byg 
og stærke Ben, thi da T* Dagen efter sendte en 
Mand op til Bordalsvandet for at besørge Rens- 
dyret ned til Hankelid, maatte denne faa Hjælp 
til at løfte det op paa Hesteryggen. 

Den følgende Morgen vendte T. tilbage til 
Haukelid, og vi ville bede Læseren med os stige 
tilhest; thi nu gaar det op over Havredalen. 
Over Bække, Myrer og bratte Bakker naa vi op 
til Høideryggen mellem dette Dalstrøg og Sto- 
vandet, ved hvis nordlige Bred den uye Fjeld- 
stue skal bygges. Her befinder man sig rigtig 
til høifjelds. Se, — de omtalte Dalstrøg strække 
sig hen under vore Fødder, — mod Nordvest 
stikke Storenut, Lillenut og Trolddalenes sne- 
dækte, takkede Tinder op mellem Skyerne, gaa 
mod Vest over i de høie Fjeldnuter, der danne 
Vandskillet mellem Søndre Bergenhus, Stavanger 
og Bratsberg Amter, og mod Syd og Øst — se 
der Fjeldmasserne omkring Bykle i Sætersdalen 
og øvre Telemarken høine sig den ene bag den 
anden i mange Miles Afstand. 

Ud paa Dagen naa vi Hustuften ved Sto- 
vandet, og medens de Grundmurarbeider inspice- 
res, der ere udførte i den sidste Tid, ville vi 
bede Læseren krybe ind i „Lægeret", der vil 
blive vor Bolig for Natten. Det er et af løse, 
sammenstablede Stene dannet Hus, hvori de Han- 
deJskarle opholde sig, som Sommeren over ligge i 






55 



Fjeldet med Kvæg- eller Faaredrifter, der om 
Høsten sælges i Byerne til Slagt. 

En Mand fra Botten er ankommen med 
Heste, Sengklæder o* &♦ v«, og vi faa se tU at 
indrette os, som vi bedst kanne. Som De ser, er 
hele Bekvemmeligbeden 3 Alen i Firkant; der 
er en Skorsten i det ene Hjørne, og om det skulde 
ryge lidt, naar det blæser ind mellem Stenene i 
Væggene, maa De ikke tage det ilde op. Den 
ene Halvdel af Jordgulvet er dækket med tør 
Renmose, — det er indtil videre vor Sofa. Naar 
vi nu faa Kaffekjedelen paa, faa varmet os, spist 
og hængt et Plag tbran Indgangen til Paladset, 
vil De glæde Dem ved, at Dagens Gjenvordighe- 
der ere tilende og i Tankerne lade de store Bil- 
leder passere forbi, som i Dagens Løb have ud- 
bredt sig for Deres forbausede Blik. 

Paa Renmose sover man meget godt, naar 
man blot trækker et Teppe over Hovedet, saaat 
Trækken af den kolde Natteluft ikke uleiliger, 

Naar man saa staar op om Morgenen efter 
en styrkende Søvn, gjør sit Toilet i den nærmeste 
Bæk og i store Drag indsuger den friske, lette 
Fjeldluft, medens Solen holder sit Indtog mel- 
lem Fjeldene, da nyder man et Velbefindende, 
hvorom Manden i Dalen ikke har noget Begreb, 
uden han selv har oplevet det, — man føler sig saa 
kraftig og let, og de tunge Tanker og det byrde- 
fulde Stræv, som under de dagli^'^ S^^Xet ^s^axikS^^a^ 



«4i 



56 



Oang kan have traet ni«d at ktié Aandeti and^r 
Jordlivets materielle Aag, ^^ finder ikke lasnger 
nogen Plads ; Livet synei^ let og fuldt «if lokkende 
Behag, — og Fjeldtnrén angrer man ikke paa* 

Nu skulle vi begynde vor Véibefaring. Paa 
den anden Side af Stovandet ser De et Skar 
roeHera Fjeldene ; der gaår Stovasdalen op og møder 
Kvandalen, der (ører ned til SnldaL Vi maa 
først gjøre en stor Krog paa Veien for at finde 
et Vadested over Elven, som løber nd af Sto- 
vandet. Vandet fosser omkring Hesten, og da 
den har To at bære, slingrer den frem mellem 4e 
Iø¥:e Stene og synes hvert Øieblik at ville tabe 
Ligevægten* — „Løft bare Benene op og hæng 
godt fast, saa gaar det nok." — Vi komme hel- 
dig over denne Vanskelighed, men der er en Ur 
af løse Stene. Se, hvor forsigtig Hesten træder! 
nu glider den, — den anstrænger sig og søger at 
faa Fodfæste igjen, - lykkes det? dog nei! der 
ligger den, og Rytteren kravler meiiero Stenene* 

Uden videre Gjenvordigheder gaar det nu 
langs Stovandet op gjennem Stovasdalen, og vi 
have naaet det høieste Punkt for Overgangen, 
oa 3,500 Fod over Havets Nu gaar det nedover 
mod Vest. I Begyndelsen kun med svagt -Fald, 
men snart indknibes Bækken mellem steile Fjeld- 
vægge, og Snefonderne, som endnu fylde Bunden 
af denne Kløft, ere af og til gjennembrndte, saa. 
en Mand med Hestene maa søge at komme frem 






• \ 



57 



ad en Omvei* Imidlertid kravle vi fremad med 
llaalekjæde og øvrige Apparater^ — Kløftea lut- 
vider sig, Dalbanden synker, og pludselig styrter 
Bækken skammende igjennem et trangt ,,Juv" ned 
dl den småle flade Dal, der egentlig bærer Navnet 
Kvandalen. Et ^ar Rypeflokker og Spor af 
Rensdyr ere de eneste Tegn paa levende Væsener, 
vi hidtil have stødt paa. Men Manden med He- 
stene - hvor bliver han af? Der — høit oppe — 
kommer han frem paa en Fjeldskrænt! Han 
raaber og vinker, hvorfor et Par af Folkene klatre 
op til ham. Det varer længe — omtrent en Time, 
— inden de komme tilbage og fortælle,, at de have 
maattet fire Hestene ned i Touge, thi paa anden 
Maade var det ikke muligt at komme frem. At 
man ogsaa tidligere har forsøgt at komme frem 
med Hest denne Yei, kunde skjønnes deraf, at 
der laa Benraden af en Hest, som ikke havde 
været saa heldig at komme uskadt fra Forsøget. 
Nu begynder det at regne. Græsset i de bratte 
Bakker bliver vaadt og glat. Bækkene svulme 
op og danne hele Fossefald, der i Kaskader 
akomme ud over de nøgne, sorte Fjeldsider. — 
Herved bliver vor Veibefaring betydelig vanske- 
liggjort, vi maa gjøre flere Omveie, — maa vade 
gjennem Bækkene og komme først, efterat Mørket 
er faldt paa, vaade og udmattede frem til øverste 
Støl paa Suldalssiden — beliggende omtrent 
2,400 Fod over Havet. Over deu %»^ \^^\^%\xa^x\ifc 



.j 



58 



optraakkede, smudsige Sætervold naa vi frem til 
«t Bordskur, der benyttes til Ildhas og fortiden 
er befolket med Slaattekarle og „Kvendi^« der 
deltage i Slaatten« 

Der koges netop Dravle, og den smager os 
godt, — men vi maa skynde os at faa tørre 
Klæder paa, hænge vore Støvler o. s. v« op tit 
Tørring og tænke paa vort Natteleie« I et tømret 
Has i Nærheden er Størstedelen af Jordgalvet 
dækket med Hø og med et stort Tæppe, der 
minder om ^Samfnndsfælden^, thi ander dette 
Teppe søge 4 Slaattekarle og 3 Fruentimmer Ly 
for Natten, Man tilbyder ogsaa os i den øvrige 
Del af Rammet at strække vore Lemmer, som 
vi bedst kunne, hvilket Tilbud vore Folk benytte 
sig af, men vi ville foretrække Ildhuset, thi Plad- 
sen i det andet Hus bliver lige foran Døren om- 
given af krydsende Ben og Arme. 

Den følgende Dag gaar det jævnt og let ned 
igjennem den flade, af høie, nøgne Fjelde inde- 
sluttede DaU Mange Stoler passeres, og ud paa 
Eftermiddagen naa vi frem til Nordmorkjuvet^ 
der er en af de trangeste, vildeste Trakter, man 
kan tænke sig. Her styrter Bækken, — der nu 
er bleven til en Elv, — larmende ned i flere høie, 
skummende Fossefald og tumler dybt nede mellem 
flere Hundrede Fod hole aldeles stelle Fjeldvægge 
fra den ene Væg mod den anden som gjennem 
en trang Rende. Det første Syn af det mørk^ 



59 



Dyb, hvori Biakanfossen styrter ned, gjør som 
bekjendt et rystende Indtryk, men i endnn høiere 
Grad angribes Nerverne her, hvor man nede i 
denne Kløft til alle Sider ser sig omgiven af over- 
vældende Fjelde og bedøves af Fossenes larmende 
Musik« 

Atter gjennemvaade og hungrige naa vi frem 
til øverste Gaard i Suldal — ■ Nordmork, — og 
det samme Årbeide med Tørring af Klæder etc« 
gjentages. 

Paa den anden Side Dalen ligger Gaarden 
Jordbrække, hvor Færdselsveien fra Haukelid 
kommer frem. Denne Vei er her meget slem at 
passere paa de Steder, hvor den ved yderlig 
simple, småle Broer uden Rækværk er lagt uden- 
paa Fjeldvæggen. Nu have vi blot ^ Mil til 
Roaldkvam ved Suldals Vand, og dermed ere vi 
naaede ned til ca. 200 Fod over Havet. 

Suldals Vand, der i 2 Miles Længde stræk- 
ker sig fra Nordost mod Sydvest, er en smal, 
kroget Fortsættelse af de trange Kløfter, der fra 
Høifjeldet føre ned til Enden af Vandet, og hvoraf 
vi nu have passeret den ene. Mørke, bratte, 
tildels ganske nøgne, tildels med Løvskov dæk- 
kede Fjelde, indeslutte dette dybe Vand, ved hvis 
nedre Ende Fjeldene paa begge Sider gaa ganske 
nær sammen og med sine høie, lodrette Fjeld- 
vægge danne den storartede Indgang til dette 
interessante Klippelandskab, Euk^^Vt^ ¥\x\m^^^^ 



60 



— især ved Vandets øvre Ende — brhage dog 
behagelig Afvexling i denne forøvrigt kold« Naitar* 

Nedenfor Vandet sænker Dalen sig i et Par 
Miles Længde jævnt nedad mod Søen, i hvis Skj5d 
det opblomstrende Strandsted Sand speiler sine'ny- 
byggede Huse og med Stolthed fremviser to Skibs- 
veørfter, hvilke Strandstedet vel egentlig liar at 
takke for sin stærke Tilvæxt i de sidste Åar, men 
hvis Vedbliven vil afhænge af Snldals Skove, der 
allerede begynde at svækkes under Oxens altfoar 
hyppige Brug. For indeværende Storthing er 
Forslag fremsat til Veianlæg fra Suldals Vand 
til Sand^ og da herfra flere Gange om Ugen gaar 
Dampskib til Stavanger, vil hermed Forbindelsea 
ad denne Kant have gjort et betydeligt Skridt 
fremad. Man kan ogsaa med forholdsvis Lethed 
fra omtrent Midten af Vandet over det ca. 700 
Fod bøie Hylsskar komme ned til HylsQorden, 
der ved sine trange, bratte Fjelde da;nner et 
værdigt Sidestykke til ovenbeskrevne Kløfter, og 
hvor ogsaa ugentlig Dampskibsfart giver Anled- 
ning til at naa Stavanger. 

Enkelte Steder langs Vandet have smaa 
dyrkbare Dalstrøg samlet en flittig Befolkning, 
der om Sommeren har fuldt op at bestille med 
sit Jordbrug og Fædrift og om Vinteren drive 
Tømmerbrug og Vaarsildfiske. Blandt disse Be- 
byggelser er „Næsfladen "* ved Vandets øvre Ende 
den betydeligste, og herfra ville vi nu fortsætte 



61 



v«r Fjeldtor. Den almindelige Færdselsvei gaar 
over et nseget hait Skar til Gaarden Botten i 
Bøldal, men da vi for den paatænkte Veiforbin- 
delse maa søge et fladere Terrain, se vi os nødte 
tii at arbeide os frem gjennem Bratlandsdalen 
langs Elven. Vi finde snart, at Naturen i det 
Hele taget svarer til, hvad vi hidtil have seet af 
Saldal, thi mellem bratte, fremspringende, for det 
Meste skovbedækkede Fjeldrygge vrider Elven sig 
som en anstukken Orm, og i meget ujævne Bugter 
og Bakker fører Gangstien frem forbi de faa 
Gaarde, der have klemt sig ind i disse Afkroge. 
Nys før man naar Røldal, udvider Dalen sig lidt 
og danner Lonevandet, ved hvis ene Bred Gaar* 
dien Lone udbreder sin lille dyrkede Flade til 
velgjørende Afvexling med de vertikale Omgivelser. 
En Baad forer os hen over det klare, lysegrønne 
Jøkelvand, Dagen siger os Farvel, og Natten bre-* 
der sagtelig sit Slør ud over denne ensomme For« 
sænkning i Jorden* En Fos lyser endnu i det 
Fjerne, men den fortæller os kun om vor En- 
somhed. Maanen glider frem over Fjeldryggen, 
titter ned til os og anstrænger sig for at oplyse 
det mørke Dyb med sit blaalige Skjær, — men 
dea kaster kun Skyggerne endnu længere og m5r- 
kere, og gjør Fængslet endnu trangere omkring os. 
Imidlertid ere vi naaede frem til Gaarden 
Lone. Kun sjelden søge ukjendte Reisende frem 
gjennem disse Egne, og vort Be&«% ^x ^«d^x ^k^ 



62 



ren Mærkværdigbed. Alt, hvad Haset formaar, 
bliver stillet til vor Baadighed, og om det end 
ikke er Meget, saa bliver det tilbudt med en 
Hjertelighed, der faldelig erstatter det Uvante 
ved at stige i Seng omgiven af Brødstabler, Oste* 
stykker, Smørbutter, Skjørter o. s. v» 

Den følgende Morgen naa vi efter en kort 
Vandring Røldals Vand* Der ligger Gaarden 
3otten med flere Opsiddere og enkelte Hnsroæod* 
Medens vore Folk gaa med Maalekjæden laogs 
Vandet, ville vi se at faa en Baad for fra denne 
bedre at kunne overskue Terrainet. Fra en Plads 
i Nærheden lykkes det efter flere forgjæves For- 
søg at finde en Mand, der er villig til at ro 08» 
I denne Mand gjenfinde vi en gammel Bekjendt 
fra Veianlægget over RøldalsQeldet Niel Hamre. 
Han havde der under en meget stor Sten — be- 
kjendt under Navnet Histen — indrettet en Bolig 
for sig og Familien, hvor de tilbragte Sommeren 
uden Ulemper, men ud over Høsten viste Væg- 
gene sig for aabne og Gulvet for fugtigt, saa at 
Konen paadrog sig en Sygdom, som hun ikke 
forvandt paa flere Aar. 

Medens Niel meddeler os. disse Familiefbr- 
hold, glide vi sagtelig hen forbi de med Løvskov 
dækkede Strande og naa frem til Gaarden Ekje, | 
hvor et Dalføre gaar op gjennemLien til et Skar i 
i Fjeldryggen (Ekjeskar), der er berygtet for sine 
voldsomme Sneskred. 'ii 



63 



„Hvordaa gik det med Skredløbet her i 
Vinter, Niel ?" 

„Åa, det gik ganske bra; her kom flere Gange 
oed store Mængder med Sne, men den gjorde 
ingen Skade. Engang gik Sneen næsten halvveis 
ud over Vandet. Og dog har her i 1830 gaaet 
endnn større Skred, thi dengang laa Snevolden 
som en Bro over hele Vandet, og det er her vel 
en halv Fjerding bredt. Men oppe ved Hamre 
har nye Skred lagt ned Aspeskoven, som stod i 
Lierne langs Vandet." 

„I havde et Par Furutrær her i Rø] dal, — 
staa de endnn nrørte?^ 

^ Ja, de staa endnn — derborte paa den an- 
den Side Vandet." 

„Have ikke Sneskredene gjort nogen Skade 
paa Husene ved Horranæsset ?" 

„Nei, det have de ikke. Folkene vare flyttede 
ud af Husene, som laa stygt mellem de to store 
Stene, der toge mod Skredene fra begge Kanter; 
— lidt Skade har nok et af Udhusene faaet, 
men for det Meste føg det blot hen over Husene. 
Men for mange Aar siden tog et Skred bort en 
Plads deroppe under Fjeldet strax ovenfor Horra- 
gaarden. Manden og Konen havde lagt sig, og 
havde Kon^ et Barn i Armen. Da høre de et 
forfærdeligt Brag, og pludselig befinder Manden sig 
ude paa bare Snefonden. Han skjønte da, at 
Skreden havde taget Huset, og beg^xiAX.^ ^\.\^^^ 



64 



paa Konen^ Da svarede hun, — de fandtes begge 
uskadte og Barnet ligeledes i Moderens Ann^*^ 

Nu ere vi lige under Gaarden Horra. Der 
gaar Horradalen op, og der se vi Skaret, hvori- 
gjen\iem den nye Vei til Hardanger er ført 
Bøldals Vand ligger 1200 Fod over Havet, og 
da denne Vei naar op til 3,380 Fod, indser man, 
det er en drøi Opstigning, man har. Har man 
imidlertid naaet Høiden, hvorfra man ser hen 
over Fjeldene om Hardangerfjorden med Folge- 
fonden i Baggrunden, strækkende sig stor og bred 
op mod Horizonten, -— saa gaar det herefter rask 
nedad de mange Slyngninger, hvormed Veien snor 
sig gjennem den trange DaU Omgivelserne blive 
mere og mere dækkede med Løvskov, — snart 
træder ogsaa Furuskoven frem strax nedenfor 
Seljestad, og mellem Oddadalens overraskende 
Skjønheder — gjennem de skummende Fossefalds 
Støvregn naar man ganske henrykt ned til det 
„nnderdeilige Hardanger", der, naar man paa en 
heldig Sommerdag for forste Gang besøger det 
netop fra denne Kant, fuldelig synes at svare til 
H. Wergelands begeistrede Skildring. Fra Odde 
ved Bunden af HardangerQoyden gaar flere Gangt 
ugentlig Dampskibe dels til Bergen dels til Haju« 
gesund og Stavanger. 

For at lette den indre Forbindelse mellem 
Hardanger og Stavanger Amt er for indeværende 
Storthing fremlagt Forslag om Rideveisailæg fra 



65 



Jossendal ved den orataUe Vei gjeonem OddedaJen 
til Fjære ved Aagreijorden, hvorhen det ogsaa 
er sandsynligt, at Dampskibene paa de Kanter da 
ville udstrække sine Bater. 

Efter at have gjort denne Afstikker til Odde 
og Fjære ville vi vend« tilbage til Reldals Vand, 
til hvis øvre Ende Baaden imidlertid er naaet 
frem. Paa Fladen her foran os ligger den forben 
saa berømte Lovekirke, hvor endnu en Samling 
gamle Krykker, Træben og lignende Sager minde 
om de Undergjerninger, som et Ghristusbiliede af 
Træ øvede paa vore troende Forfædre, der her 
strømmede sammen til visse Tider af Aaret for 
at helbredes for Datidens ulægelige Sygdomme. 

Hos Lensmand Juvet tilbringe vi Natten og 
nyde en særdeles god Behandling. Naar man 
betænker, at alle Træmaterialier til hans nye 
Hus ere transporterede over det høie Bøldals- 
fjeld fra Hardanger, roaa man forandres over at 
finde en saa stor Bygning i denne indestængte 
Dal. Den er ogsaa beregnet paa de mange Rei- 
sende, der om Sommeren passere gjennem RøldaL 

Den følgende Morgen gaar Reisen efter den 
sædvanlige Færdselsvei tilbage over HaukelidQeld 
gjennem Dyrskar til Hustuften. Her blive vi 
opholdte en Tid, og inden vi naa frem til Botten, 
falder Mørket paa« Hesten er liden og svag og 
føler sig aabenbar udmattet af Da^<&\i% ^^\\<^ ^^ 



66 



Besvær, hvorfor vi beslutte os til at overnatte 
paa en af Stelerne nedenfor „Turvelid'^« Stelen 
er allerede forladt baade af Folk og Fæ, men en 
Gryde staar igjen, og efterat vi have styrket og 
varmet os ved en dygtig Portion afLiebigs Kjed- 
suppe og lidtKjæx, — lægge vi os til Ro i en 
Krog og nyde nogle Timers Hvile. Den følgende 
Dag vælge vi Veien ned forbi Turvelidkjern, 
Eivindbu Vand og Arbo Vand, der ligge yndigt 
lænkede til hinanden og fra en liden Heide ved 
Turvelidkjern frembyde et Prospekt, der er saa 
mildt og varmt, at man ikke skulde tro, at man 
befandt sig over 2,500 Fod over Havet. 

Vi passere dernæst Voxlid og Botten og naa 
om Aftenen tilbage til vort Udgangspunkt: Hauke- 
lidgrænden. 



Hermed er vor Vandring tilende^ Vi have 
fert Læseren omkring i HaukelidQeld og tilste- 
dende Dalstreg og have segt at give et saa tro 
Billede af Livet i disse Egne, som vi tormaa, i 
den Overbevisning, at den, der feler Interesse 
for Livet tilQelds, ved en Beise gjennem disse 
Trakter vil kunne feie et smukt Blad til den 
Buket af lyse Minder, som han samler paa sin 
Vei til Forskjennelse af sit Livs Aften. 



67 



Til 
Den norske Turistforening, Christiania* 

Ved herhos ærbødigst at tilbagesende det 
mig udlaante Kart over -„Christians Amt B", skal 
jeg tillade mig at meddele følgende Iagttagelser 
fra min Sommertur. 

Lystreiser i Gudbrandsdalen bør ikke fore- 
tages før efter Midten af Juli Maaned. Det har 
hændt mig, at jeg har maattet ligge veirfast, rig- 
tignok inde i Bidalen langs Ottaelven, formedelst 
Sne og Slud fra 3die til 6te Juli, For Fiskere 
vil det vise sig temmelig utaknemmeligt at forsøge 
Fluerne tidligere. Elvene gaar endnu fulde af 
Isvand, og i mange Fjeldvande svommer Rester 
af Is, undertiden endog henimod Slutningen af Juli« 

Ankommer Dampskibet til Lillehammer saa 
tidligt, som Tilfældet var i Sommer, (Kl. 8), bør 
Turisten ikke overnatte der, men strax fortsætte 
Reisen til første Skifte, Aronsveen, If Mil, saa- 
fremt forøvrigt Veiret tillader det. Aronsveen 
er en ganske almindelig Station, men ren og pyn- 
teligi og Folkene ere meget forekommende. Man 
opnaar flere Fordele ved at ordne sig saaledes« 
Dels generes man ikke af Solen, der paa denne 
meget træbare Strækning følger med hele Dagen, 
dels er man fri for det ulidelige Støv af de uop- 
hørligt forbifarende Voituren Der findes ikke 
paa dette Veistykke saa intet esaaol^ "^^xVaj^x^ ^^ 



68 



raan derfor skulde afvente Dagens fulde Lys* 
Endelig konimer man billigere afsted end ved at 
forblive Natten over i Hotellet paa Lillehammer. 
Jeg har ogsaa ved at kjøre opover havt den 
Fordel af at tage videre strax om Aftenen, at jeg 
næste Morgen altid kom til de ovenfor liggende 
Stationer foran „Mylord", der overnatter i Byen; 
og temmelig langt op over Dagen, inden Trafiken 
af Mødende tiltog altfor meget, kunde jeg drage 
afsted med friske Heste. 

Fra det forhenværende Skydsskifte Elstad i 
Ringebo, hvor jeg iaar tog fast Ophold med Fa- 
milie mod en maanedlig Betaling af 8 Spd. pro^ 
persona for Alt i Huset, og hvor vi havde al 
Grund til at være udmærket tilfredse, — vil man 
have rig Anledning til interessante Udflugter. 
Den Reisende, som drager videre opigjennem Da- 
len, bør ikke fors5mme at forlade den nye, slagne 
Landevei for at gjøre en Afstikker ovenom Elstad, , 
hvorfra man strax har en yndig Udsigt over 
Laagen og Dalen. Han vil have Anledning til 
at tage et forfriskende Styrtebad, da der paa 
Gaarden findes Badehus. Strækker hans Tid til, 
tage han en Tur opover til den gamle ElstadUev, 
der i Folkemunde nævnes som det Sted, Sinclar 
skal have gruet mest for at passere, og man maa I 
indrømme det rimelige i, at et sligt Sagn kan | 
have knyttet sig til denne halsbrækkende Passage, 
hror den skraaner nedover mod Syd. 



69 



Uheldigt for baade Sinclar og Kleven kom 
han ikke saa langt ; denne vilde maaske i mod- 
sat Fald have spillet Kringens Rolle. Fra Elstad 
tager man (tilhest om ønskes, — Hest og Fører i 
Almindelighed 1 Spd.) op til den | Mil høiere 
liggende Udsigt „Klinkenberg^, hvorfra man har 
et herligt Panorama over H5itjeldssletterne til 
SneQelde rundtom. Jeg har paa Kartet antydet 
Synslinierne^ Man vil bemærke Naatgardstin- 
derne i Vest og Rondane i Nord, foruden mange 
Andre. Denne Tur medtager 4 å 5 Timer. Veien 
er i Begyndelsen nieget brat, men er den første 
Terrasse naaet, gaar det saameget lettere i den 
friske Fjeldluft, som her strax slaar imode. I 
en af de øverste Sraaahytter under Terrassen 
serverer en gammel Kjærring med Kildevand, der 
her vil foretrækkes for den pikanteste Vin. Det 
hentes langt borte og honoreres gjerne med en 
liden Drikkeskilling. Inden man naar Klinken, 
passerer man en Klynge Smaasætre, men uagtet 
Folkene ere renlige, venlige og billige, maa man 
ikke, som jeg hørte et Par Jyder gjorde isommer, 
slaa sig til Ro med her at have faaet et „Indblik 
i det norske Sæterliv"; thi gjør man det, skal 
man ikke forundres over, at bemeldte Jyder fandt 
det „tarveligt og ækelt tiisæters". Det er endel 
Hasmænd, der Sommerdag flytte herop med hele 
sit Husstel; Smaat og Stort, Gods, Fæ, og Alt 
stuves sammen i de smaa Hytten Dev!L vi-^VVv^'^ 



70 



Glorie, som vore Poeter har omgivet Sæterlivet 
med, har man vanskeligt nok for at opdage an- 
detsteds, — hvor meget mindre da hen Men 
hvad Melk og Flode der findes tiisæters, kan Do 
faa Begreb om hos disse snille Folk* Det er 
imidlertid kun f Mil til de nærliggende store 
Sæterbrug Bredstulen, Nysæter og Oxendalssæ« 
tren. Veien er god uden synderlige Stigninger, 
kan til Nod vandres uden Fører, som imidlertid 
for en yderst billig Betaling erholdes i Dalen. 
Her vil Du finde godt Sæterstel og forekommende 
Folk. Underveis passeres en Sidearm af Bred- 
elven (Breia), hvori Foreller, ligesom der i det 
lille Vand ved Nysætren skal findes større Ørret ; 
jeg var dog ikke saa heldig at fange nogen. Fi- 
skeriet maa ske fra Land, Baad findes ikke. Et 
stSrreVand, Langekjærn, lige ostenfor og un- 
der Klinkenberg, er beklageligt nok aldeles fiske- 
lost, men særdeles egnet til Beplantning og for- 
tjente at besættes med Ørret. Idetheletaget findes 
der paa denne Side af Fjeldet mellem Gudbrands- 
dalen og Østerdalen fiere fiskeløse end fiskbesatte 
Vande. Fortsætter man Veien over HøiQelds- 
sletterne fra Bredstulen mod Nordost forbi Øvre- 
lidhøgda, kommer man saaledes til de to herligt 
beliggende Bredkjærn, ligeledes fiskeløse, kun f 
Mil fra den bekjendte, udmærkede Aasdalssæter, 
tilhørende Elstadgaard, hvor der findes ypperlige 
Rype- og Rensdyrtrakter, se Forstmester Barths 



71 



Jagthistorier* Hine Vande ligge i Statens Almin- 
ding; Elstads Eier har andraget paaat faa dem over- 
ladt for at besætte dem med Fisk* Kunde der 
fra Turistforeningens Side gjøres Noget til Støtte 
for Andragendet, vilde det sikkert lønne sig* 
Nu ligge Vandene i det Høieste kun til Nytte 
for Ænder og Lom« Fra Aasdalssætren er en 
Mil almindelig Sætervei til Storfjeldsætren i 
Bretingsdalen; uagtet .beliggende i Ringebo Al- 
minding og Christians Amt tilhører denne Sæter 
Østerdalsbrug, ligesaa Helaksætren f Mil mod 
Øst og SkjærringQeldsætren i samme Afstand mod 
Nord. Disse 3 Sætre ere sande Mønstre for det 
østerdalske Sæterliv og Stel. Jeg ved ikke, uag- 
tet jeg har færdedes meget omkring, at nævne 
Sætre eller Trakter, der bedre fortjene et Bes5g 
end disse og Aasdalssætren. Paa Høisletten mel- 
lem denne og Bretingsdalen stod for omtrent 100 
Aar siden et blodigt Slagsmaal mellem Ringe- 
boerne og Østerdølerne i Anledning af de Sidstes 
Indtrængen over Almindingsgrændsen, hvilket 
«ndte med forrevne Skind og Østerdolernes For- 
drivelse; dog skulde disse fremdeles, ifølge den 
sluttede Fred, beholde de nævnte tre Sætre. 
Det kan være interessant at bemærke dette Sagn 
som betegnende for hin Tids Retstilstand. Det 
traditionelle Nag skal endnu eogang imellem lue 
op blandt Jætergnttern e, og det er altid med 
øn vis Forsigtighed de drive sine Krea.t\3j:<^ \^^\^ 



72 



riiod de afmærkede Grændser, dom d^ men ikke 
Staten anerkjender* Fra Storfjeldets Sokkel vit 
maD se Skjærringijeldet i sin besynderlige Skik- 
kelse af en fladtliggende, kolossal Skorsten^skjasr-* 
ring med fem dybe Hak. Det Iminer ITmagen^ 
inden man tager afsted paa denne Tar, at er- 
holde Tilladelse hos Jørgen Elstad til at fiske i 
hans Eiendomsvand „Lille Hiresjoo^, der ligger 
^ Milsvei fra Storfjeldet og er overmaade fiske- 
rigt. Eieren har Nost, Baad og Fiskebod n»ed 
Sovesteder ved Vandet. Et ParSmaasætre ligge 
i Nærheden, hvor Folkene ere velvillige. Jeg 
gjor her i Forbigaaende den Bemærkning, at jeg 
i alle de Vande, jeg bes5gte, tandt det taknem- 
meligst at benytte temmelig store Fluer (Kendal 
No, 8 og 9, Liraerick No. 5 og 6) med rødbraoe 
Vinger, rod Bug og Guld; mod Aftenen Vinger 
af graaspraglet AndeQer. 

Fra Bredstulen kan man ogsaa tage mod Øst 
over Svælhogda og Qvienfjeld til Ormsæter, hror 
godt Nattekvarter og Anledning til meget godt 
Fiske i Imssjøen ; man skal til denne Tur tage 
Fører fra Gaarden Brandstad, der ligger tæt ved 
Elstad. Brandstad har Fiskeret, Nest, Fiske- 
hytte og Baad i Imssjøen; man bor holde sig i 
den nordre Ende af Vandet indtil Midten, hvor 
de fleste Grunde er, Aasenbækken (østre), der 
gjennemløber et Bjorneterræn og falder i Ims- 
sjoen, er i Nærheden af denne meget fiskerig. 



73 



ram iidet tilkoniAeltg fof Stangftskevii Laogs. 
AasbækkeA (vestre) ferer. en taÆ|.lelig Yei opover 
til AasditIss»treB» Dcéne Yei «r iik» angivet 
paa^ Kartet« 

I Laagenelv et Ørretfisket ødelagt, ifølge den 
almindelige Mening formedelst Udtapningen af 
Lesjevandet^ da Elven- nu nophørligt stiger og 
falder ved mindste Yeirforandring og beøtandig 
gaar med madret Lervand, som Ørreten sk]rer«^ 
Opigjennem Dalen findes derimod adskillig Harr, 
og i Lånerne ved Bistad tillige Abor, Mort og 
Sik. Harren tages paa yderst smaa lyse Finer 
i Skumringen, er en livlig Fisk paa Krogen^ men 
ligesom de øvrige nævnte temmelig beenfuld og 
lidet smagelig. Som en Guriositet bemærker jeg, 
at jeg ved en Udflugt nedad til Elvens udvidede 
Bassin, Losna, fangede en Lax paa 5 Mærker. 
Hr. Hetting har for 3 og 4 Aar siden udplantet 
Laxyngel i Laagen, uden senere at have hørt 
Noget om den. Ved et faststaaende Fiskeri et 
Par Mile høiere oppe, fangedes noget senere en 
Fisk paa 9 Mærker« 

I Froen vil man paa Hundtorp og hos Enke- 
madame Berg ogsaa kunne erholde fast Logis for • 
en meget moderat Betaling. Interessante Udflog* 
ter gjøres til Høiderne paa begge Sider af Dalen. 

Sætter man over Elven, har man Kj5revei 
til flere Sætre og Fiskevande. Ved Gaarden 
Skarstad lige i Veien findes en ovetvi\4^Xk\X\% 



74. 



rig Jernkilde, anmærket med Rødt paa Kartet« 
En halr Mil op paa Fjeldet ligger Langevand, 
meget fiskerigt, taknemmeligst om Morgenen og 
opad Formiddagen. Udmærket Station paa Isnm- 
sætren, fra hvis nærliggende Høide man har den 
bedste Udsigt over JøtanQeldenes maogtige Sne- 
og Isbræer mod Vest og Bondane i Nord* Her 
vil man klart kunne forstaa, hvorfor dette sidste 
Fjeldparti har erholdt saadant Navn. Det præ- 
senterer sig nemlig som tre Hobe gigantiske 
Kogler, tildeels regelmæssigt ordnede som paa 
Militærvis. Fra Isamsætren har man en halv 
Times Gang ad god Vei til Gjetningen; her 
slaar Fisken, der falder jevn stor, bedst om Ef- 
termiddagen og Aftenen. Den erfarne Fisker vil 
af det omgivende Landskabs Form kunne forstaa 
denne Eiendommelighed ved dette og det ovenfor 
nævnte Langevand. Fører til Toaren herop er- 
holdes fra Isumgaard nede i Dalen. Eieren er 
en særdeles forekommende Mand. Fra Høiden 
paa denne Side har man en storartet Udsigt ned- 
ad* Fosaaen gjennem Bjømdalen, paa hvis ene 
skarpt fremragende Skrænt Gaarden Tofte hæn- 
ger som en Svalerede flere hundrede Fod over 
Dalbunden. Adgangen er meget let til Norekam- 
pen med HøiQeldspanorama. 

Som et Resumé af Foranstaaende udhæver 
jeg: Tag til Elstad, derfra over Klinkenberg til 
Nysæter, Bredstulen, Aasdalssæter, StorQeldsætren, 



76 



SkjærringQelds do» og lille Hiresjøn; derfra over 
Helaksætren nedigjeonem langs Aasdalsbækken 
østre Clmsdalen) til Rrokbakken; herfra tilbaads 
for at fiske og videre til Ormsætreo, samt over 
QvienQeld og Skottensæter retoor Elstad* Eller: 
tag til Madm« Berg, Froen, derfra over Elven til 
Isam efter Fører, til Langevand, Station Isum- 
sætren, Gjetningen, Øiangen, Station Bjørnhaug- 
sæter og retonr Toftesætren samt Norekampen« 
Denne Route ligger især for Fiskere, der have liden 
Tid at offre. Faar man dertil fat i ^Per Skræd- 
der^ som Fører, er man velhjalpen. Fra Elstad 
anbefales „Per Kleiven", Husmand, „Immot Gjæ- 
ter'^ eller vel endog Sønnen paa Gaarden. 

Sluttelig bemærkes,^ at jeg ved at gaa et Par 
Hundrede Skridt ovenfor og nedenfor mit faste 
Logis dagligdags kunde langs Veikanten plukke 
hele store Kurve af den ægte Champignon (agari- 
cus campestris) og fik dem udmærket tillavede 
paa Gaarden. Ved Siden af denne Sopart findes, 
saavidt jeg havde Anledning til at se, kun Røg- 
soppén (Lycoperdon Bovista), som ogsaa er spi- 
selig. Imidlertid kan man trøstig plukke og bringe 
hjem ; Folkene kjender nu disse to Arter og bortQer- 
ner de uspiselige, om saadanne skulde være imellem. 

Christiania den 16de November 1868. 

Ærbødigst 

Andr. H. Isacbsen, 

Skae«-^iUL«t« 



7« 



Lidt fra Froen. 



Froen har adskillige Minder fra Fortiden; 
der ligger Huntborp, hiror det gainle Gadehof var, 
og hvor Dale^Gadbrand byggede den første Kirke 
paa de Kanter af Landet. Ikke langt derfra er 
Lista, hvor Kong Olaf holdt Thing med Bøn- 
derne; dersteds staa to Bautastene, under hvilke 
en Kjæmpe skal ligge ; efter Sagnet staar den eoe 
Sten over hans Hoved, den anden over Knæet; 
Afstanden over begge er 5 — 6 Alen, og det vilde 
da blive en noget stor Kja&mpe, hvis Sagnet skulde 
sige sandt. Foruden Hunthorp var ogsaa Gaar- 
den Stig Sædet for eor af Dalens Høvdingeætter, 
Ogsaa i senere Tider deltog Froningeme i Lan- 
dets Ve og Vel; de vare med i Affæren 1612, 
og flere Navne minde om Deltagerne deri , som 
Seielstad, Bandkiev og andre. 

Af smakke Steder i Froen kan nævnes Harp- 
fos ovenfor Hunthorp; Langen sammenknibes her 
i en smal Rende, og fra en Bro over det Ne- 
derste af Strygen har man Oversigt over hele 
Strækningen. 

Af Fjeldhøiderne i Froen maa nævnes Nore- 
kampen. Dens Høide er ikke særdeles stor, om- 



77 



knag 3,500 Fod, men den ligger tæt ved Dalen 
og er let tilgjængelig, saa at det kern vil med- 
føre liden Tidsspilde at gjere en Afstikker derop 
fra Hovedveieb af. Flere Stier føre derop, men 
naar man er kommen et Stykke op i Birkeregi- 
onen, er Opstigningen saa jævn og lidet hindret 
af Baske, at hele Regimenter uden stor Vanske- 
lighed vilde kunne roarschere jevnsides opover. 
Norekampen bestaar egentlig af to jevnhøie Høi- 
der, hvoraf den østlige ansees som den egentlige 
Top og derfor er betegnet med en Varde. Man 
har derfra vid Udsigt over en stor Del af Dal- 
strækningen med Elven i Midten og over Fjeldet 
paa den anden Side af Dalen. En Mængde mere 
eller mindre betydelige Høider og Toppe sees; 
blandt dem er Mnven mærkelig ved sin nøgne 
og bratte Form, som har Lighed med en omvendt 
Kop; den skal kun være tilgjængelig fra en Kant. 
Men høiere og mægtigere end dem allesammen 
hæver sig langt i Nord Bnndanes sammentrængte, 
snedækte Masse, og derinde imellem deres Kløf- 
ter og Dale findes ogsaa andet end Sne og Fjeld; 
der færdes ogsaa Renen* Ogsaa sydover fra No- 
rekampen sees langt indover Fjeldet; ganske tæt 
ved, imod Vest, sees Fjelde med store Snemasser 
paa; det maa være EspedalsQeldene, skjønt ingen 
af dem naar op til roere ened 4,800 Fod. 

Ret i Syd for Norekampen ligger et lidet 
interessant A asknippe, hvis me»ckfe\\%^\fc "^wl^^«. 



78 



ere Dørdalskampeue, SlagQeld og Præstekampen; 
den sidste er høiest (4,000 Fod) og har Udsigt 
til Mjøsen, Hele Strækningen paa venstre Side 
af Gudbrandsdalen indtil Vinstra-Elven i Nord og 
Svadsomdalen i Vest er en eneste Slette paa 
3,000 Fods Middelhøide* Sletten bestaar for det 
meste af fast, tør Græsbakke, som dels er bar 
og dels bevoxet med tætstaaende Enerbuske af et 
Mandsknæs Høide ; hist og her findes forkrøblede 
Birketræer og i Indsænkningerne langs med Fjeld- 
bækkene et Slags Pilekrat. 

Egentlig Lyng findes sjeldent paa denne 
Fjeldslette, det er for høit for den der. Et Sær- 
syn paa Fjeldet er det, at der sjelden eller aldrig 
findes saadanne glatte , rande , kavringformige 
Smaabjerg, som ere almindelige i Dalene og Smaa- 
bygderne; der findes kan Skiferdannelser og Blok- 
ke; Overflødigheden af Skifer viser sig ogsaa i 
dens Benyttelse til Tagtækning. 

En Ting er ubehagelig paa Fjeldet, og det 
er den næsten altid blæsende, gjennemtrængende 
Vind, som ofte blæser med orkanagtig Kraft hen- 
over de nøgne Græssletter. Hvor stærk Sommer- 
varme der end kan være nede i Dalen, bør dog 
Fjeldvandreren føre med sig Frak, Regnkappe 
eller et andet beskyttende Overplag. Indover 
Fjeldet er der en Uendelighed af større og mindre 
Vand, — ikke at regne alle de grande Vandsam- 
Jin^er, som ved stærk Tørke ofte aldeles forsvinde. 



79 



saaledes som i sidste Sommer 68« I de fleste 
Vand findes Fisk« det vil da sige Abbor og Ørret 
(eller Kjøe paa Bondesproget). I Vandene selr 
ere de ikke gode at faa fat i nden BaadogFlue, 
men i Bækkene, som gaa til og fra Vandene, 
faaes Ørreten jevnlig paa almindelig Medemark. 
Fisken fjerner sig dog ikke ret langt fra Vandene 
og holder sig kun der, hvor Vandet i Bækken 
eller Elven løber stille og dybt. I de fleste st5rre 
Vand findes Baad, som overalt staar til fri Af- 
benyttelse. Dalbønderne drage oftere op til Van- 
dene og fiske med Garn, hvorsomhelst det fal- 
der dem ind, og dette Fiske er ingen Indskrænk- 
ning paalagt. 

Af Vildt findes Harer, men mest paa Dal- 
siderne; Fjeldhjerpe er almindelig og let at 
komme paa Skud; Ryper ere ogsaa almindelige, 
men sees ikke saameget tiU Lemæn findes alle- 
steds ander Enerrødderne ; dens smakke, plettede 
Skind er af Værdi for Bundtmagerne. Af større 
Vildt findes Bjørnen sjelden paa det aabne Fjeld; 
i den store Skov paa Sydsiden af Stor-Elven i 
Bødals Annex til Gasdals Præstegjeld skal den 
findes. Ulven sees paa Langen om Vinteren; 
Ræv er almindelig paa Fjeldet. Ren findes ikke 
paa Strækningen ^fra Gudbrandsdalen til Vinstra- 
dalen og Svadsum, men paa Østsiden af Hoved- 
dalen inde i Rundane ; Bonde-Skytterne drage 
jevnlig derind paa Renjagt. 



80 



Der findes paa Fjeldet en Mængde med Stier 
i alle iBuUge Retninger, og det ér deirfor snart 
^ort at filaa ind paa en feil Vei; men da Ter* 
rainet i Almindelighed er jevirt og let freadLom- 
n»e]»^ saa vil £nhv«r, soni har nogen Erfaring 
i slige Tilfælde« tirygt kunne tage ret over lige 
mod si^ Maal, foradsat at det er Sommer og 
klart Veir; man vil doggjore vel i at fæste Blik- 
ket ved en Aas eller Fjeldhøide, der l^ger lige 
ved eller i samme Retning som Bestemmelses- 
stedet, og en saadan vil næsten altid gives. 

Hvad Logi angaar paa Fjeldet indenfor Froen, 
da kan en taalelig Seng faaes paa enhver Sæ- , 
ter; Beboeren af vedkommende Sæterstø tager i 
paakommende Tilfælde sin Tilflugt til en anden 
nærliggende Stø; Sseterstø eller Størelse eller blot 
Stø er Benævnelsen paa Yaaningshnset med til« 
hørende Udhuse fra en enkelt Gaard ; flere af 
disse — ofte indtil et halvt Snes — danne i 
Forening en Sæter og benævnes som saadan un- 
der et Navn. Er der mere end to Logisøgende, 
saa maa de fordeles til forskjeliige Støer, med- 
mindre de ville finde sig i at ligge paa Spærre- 
gulvet opunder Taget paa Høet den Folkene paa 
Froens-Sætrene og de tilstødende Gusdalssætre 
maa i Almindelighed kaldes gjestfrie, skj&nt no- 
get af Dalens og Kjobstadens Egennytte og Hen- 
syntagen til Penge er trængt ind; Melk bliver 
budt enhver Nyankommen som Velkom«tdrik, 



81 



men ellers maa der betales for det Erholdte« To 
Mennesker kan faa Middagsmad — det vil sige alle 
mulige Slags Melkesager, Smør, Ost og Fladbrød 
— for 12 (i tilsammen, og det kan ikke siges at 
være for dyrt. For Kaffe har man den sædvan- 
lige Pris af 2 /^ Koppen; nede i Dalen koster 
Ølflasken 9 y^, — og Halvflasker faaes ikke no- 
getsteds. 

For Nattelogi behøver man strengt tagetin- 
tet at give paa Sætrene; det er afhængigt af 
Folkene og Vedkommende selv; idetheletaget ere 
Folkene mest rimelige og bedst at komme ud af 
det med i de £gne, som ere mindst besøgte og 
gjennemreiste af Turister og andre Reisende. 

Levemaaden paa Sætrene er ikke videre rar; 
en hel Del af Melkeretterne ere ufordøielige for 
Bymaver ; Ovnsbrød er meget sjeldent, og Fisk — 
modsat af, hvad man kunde vente — ligesaa, 

6« C. Krefting, 

Student. 



»cv 



B. Statuter, Kasse-Extrakt, Med- 
lemsfortegnelse m. V. 



Statater 

for 

den Norske Turistforening, 

vedtagne i Generalforsamling den 21de Januar 1868. 

§ 1. Foreningens nærmeste Øiemed er 
dels ved Medlemmernes Kontingent, dels ved 
Udgivelse af Foreningens Skrifter at erhverve 
Midler til at lette og udvikle Turistlivet her i 
Landet. 

§ 2. Disse Midler benyttes til at lette Ad- 
gangen til Steder, der i sær Grad udmærke 
sig ved Naturskjønhed, som Bidrag til Forbe- 
dring af Kvartererne paa de mindre befærdede 
Ruter, til Belønning for paalidelige Førere, til 
Opførelse af Hytter, hvor de Eeisende kunne 
finde Ly paa de større Fjeldovergange. Kar- 
ter og Ruter for Turister bør meddeles i Sel- 
skabets Skrifter. 

§ 3. Foreningens Anliggender og Midler 
bestyres og forvaltes af en i Kristianla værende 
Direktion, bestaaende af 5 Medlemmer, som 



83 



igjen i sin Jlidte udvælger en Formand. Direk- 
tionen antager Sekretær og en lønnet Kasserer. 

§ 4. Forsaavidt noget Medlem af Fore- 
ningen ønsker at fremsætte Forslag til Direk- 
tionen om Anvendelse af Foreningens Midler, 
hør saadant Forslag være indsendt til Direk- 
tionen inden 30 September. 

§ 5. Inden Udgangen af November hvert 
Aar afholdes, til igjennem Dagbladene 14 Dage 
forud nærmere betegnet Tid og Sted, en Ge- 
neralforsamling i Kristiania, ved hvilken Direk- 
tionen forelægger de til den indkomne Forslag 
ledsagede med dens Betænkning. Om Selska- 
bets Midlers Anvendelse i saadant Øiemed fat- 
ter Generalforsamlingen ved simpel Pluralitet 
Beslutning. 

§ (). Generalforsamlingen vælger Direk- 
tion. Af denne udtræder vexelvis 3 og 2 Med- 
lemmer hvert Aar, første Gang efter Lodtræk- 
ning. Den suppleres ved Valg i Generalfor- 
samlingen. Generalforsamlingen vælger hvert 
Aar Revisor og to Decisorer. 

§ 7. Forandringer iStatuterne bestemmes 
i Generalforsamling, med $ Pluralitet. For- 
slag sigtende til saadanne Forandringer skulle 
indleveres inden September Maaneds Udgang. 
De kundgjøres af Direktionen i tvende af Kri- 
stiania mest læste Dagblade mindst 3 Gange 



^•^ 



84 



gjennem et Tidsrum af 4 Uger før Generalfor- 
samlingens Afholdelse. 

§ 8. Saafremt Foreningen engang i Tiden 
bestemmes opløst, bliver dens Eiendele og be- 
holdne Formue at tilstille Selskabet for Norges 
Vel til Anvendelse i et med Foreningens Øie- 
med beslægtet Foretagende. 

Kontingenten er fastsat til 1 Spd. aarlig, 
hvorhos det i Generalforsamling den 30 Novem- 
ber 1868 vedtoges som Tillæg til Statuterne: 
„Enhver, der erlægger et Bidrag af mindst 10 
Spd. engang for Alle, bliver fivsvarigt Medlem 
af Foreningen." 



GcDeralforsamliDg 

i Turistforeningen afholdtes Mandag den 30 
November 1868 EJ. 5 E. M. paa Ejristiania 
Børs. Direktionens Formand, Konsul Tho. Hef- 
tye, ledede Forhandlingerne. Direktionens Ind- 
stilling, gaaende ud paa: 

1. At Gaarden Krokan i Nærheden af Rjukan 
indkjøbes for en Sum af 400 Spd., saa- 
fremt AfbetaUng kan ske paa 10 Aar, 

2. At der til Indredning af Husene paa Kro- 
kan bevilges 30 Spd., 

3. At der til Opførelse af en Hytte ved Tyin 
(ved Bygdin) bevilges indtil 100 Spd., 

4. At der bevilges indtil 50 Spd. til nødven- 



85 



dige Arbeider for at skaffe Vei ind under 
Rjukanfos^ 

5. At Direktionen bemyndiges til at anvende 
indtil 150 Spd. i Løbet af 3 Aar til Opar- 
beidelse af Fodsti til Skjeggedal (i Nær- 
heden af Odde i Hardanger), dog under 
Betingelse af at vedkommende Herreder 
tilskyde mindst dobbelt saameget. 

6. At der til Konen Birgit Larsen i Gk)el, (der 
ofte huser Veifarende), bevilges som Paa- 
skjønnelse 10 Spd. 

blev af Generalforsamlingen bifaldt, dog med 
den Modifikation for Punkt 3's Vedkommende, 
at det overlodes til Direktionen at lade Hytten 
bygge enten ved Bygdin eller ved Gjendin, i 
hvilket sidste Fald der paa Grund af vanske- 
ligere Transport af Materialier m. V. tillodes 
anvendt paa dette Foretagende indtil 120 Spd. 

Af det af Formanden Referede erfaredes, 
at Direktionen i Henhold til tidligere erholdt 
Bemyndigelse har bevilget Bidrag: 

til Anskaffelse af Dameridesadler til Let- 
telse af Turen over Haukelidfjeld 15 Spd. 

til Hjælp til Inventarium paa Haukelidsæter 
10 Spd. 

til Madratser og Tepper paa Juvet i Røl- 
dal 25 Spd. 

til Anskaffelse af Navnebog med Skab til 
Anbringelse paa Gausta m. ^f • v> "^^^^ 



86 



Til Foreningen var iaar indløbet endel 
Beretninger om foretagne Ture, Forslag i for- 
skjelHg Retning m. m., hvilket Alt besluttedes 
trykt i den af Foreningen udgivendes Aarbog, 
til hvilken der under Diskussionen udtaltes 
Ønske om, at der maatte komme Bidrag fra 
flere Kanter. 

Efter Forslag af Kapt. H. Heyerdahl ved- 
toges som Tillæg til Statuterne, at den, der er- 
lægger et Bidrag af mindst 10 Spd., derved er 
Medlem af Foreningen engang for Alle. 

Af Direktionen, der bestod af DHrr. Konsul 
Tho. Heftye, Assessor Erichsen, Oberst Næser, 
Prof.H. Rasch og Kapt. H. Krag, skulde efter Sta- 
tuterne 3 Medlemmer udtræde efter Lodtræk- 
ning. Loddet traf Konsul Heftye, Kapt. Krag 
og Assessor Erichsen. Af disse gjenvalgtes 
Heftye og Krag, og til 3die Medlem udkaaredes 
Kand. Fritz Hansen efter Omvalg med Assessor 
Erichsen, der havde lige mange Stemmer. Til 
Revisor valgtes Cand. jur. H. Berner og til 
Decisorer DHrr. Prof. Sexe og Kapt. H. Hey- 
erdahl. 



87 



a 

09 



a 

X CCS 

6J3 



OQ 





09 



»s 

a 

09 






QO 
QO 



rt* 



(M 



S 

QO 



O 
CO 



n3 



(UD 



P k5 




O) 

OD 



I • 

•FN 

l-l 

'^ • 

c/2 
p 

pq 0^ 



CO 



CO 
CM 

<M 



Oh 
C« 

IS 



floo 
*SSS 



Si ^ 
PQ<5W 



O. S 

tf C 

g- 

oQ a 

o <o 



J- 



O) 



o 



G^CO "»sJ^ O 







GM 

Oh 
02 



QO 
CM 



\ 



Fortegnelse 

over Tnristforeningens Medlemmer Iste December 186$ 

UB. De med * betegnede ere livsyarige Medlemmer. 



Abelsted, Bogtrykker Slristiania. 

Album, M., Oyexlærer . Drammen. 

Alsing, Sorenskriver Eidsvold. 

Andersen, Joak., Ej)i(bmand Aalesund. 

Andersen, Sev. Chr., Konsol Kristiania. 

Andersen, Wilh. Gand. juris Do. 

Andreasen, O. J Fredriksstad. 

Andresen, J. F., Advokat Ejristiania* 

Andresen, Joh. H., Konsul Do. 

Anker, Chr., Grosserer Fredrikshald. 

Anker, N., Do Do. 

Arbo, P. K., Historiemaler Kristiania. 

Archer, Collin Laorvig. 

Arents, H., Protokolsekretær Kristiania. 

Amtzen, Andreas, Gand. jur Do. 

Baastad, A., Grosserer Fredrikshald 

Becker, Gabr., Kjøbmand Kristiania. 

Beer, Jens Henr., Kgl. Fuldmægtig Do. 

Beer, Johan FlekkeQord. 

Berg, F., Siapitain Holmestrand 

Bergh, Anton, Kapitain Drammen. 

Bergh, O. W., Major Kristiania. 

Bennett, Ths Kristiania. 

Berner, H. £., Gand. juris Do. 

Bing, Andreas, Grosserer '. . Fredriksstad. 

Birch'Beichenwald, P., Gand. jur Kristiania. 

Blehr, A. T., Lieutenant Aalesund. 

BoU, B., Landskabsmaler Kristiania* 

Brecke, A., Gand. Jur Drammen. 

Brecke, Hans, Student Kristiania. 



89 



Bredal, Albert M., Sjøbmand Bergen, 

Breder, D., Frøken Fredrikshald. 

Broch, A. M., Student Kristiania. 

Brun, H., Bager Do. 

Brun, J., Do. . . • Do. 

Brynie, Bureauchef Do. 

Bugge, N. M TOnsberg. 

BuU, Ole , Valestrand. 

Capjon, Th., Orosserer Vredrikastad. 

Oappelen, J. W. Boghandler Kristiania. 

Oappelen, S.(D. Jemyerkseier Holden, Thelem« 

Christensen, H. C, Gand. jur Kristiania. 

Christensen, Thv., Kgl. Fuldmægtig Do. 

Christie, Lieutenant Laurvig. 

Christie, Joh., Ingeniør Opdal. 

Chrystie, N., Kgl. Fuldmøgtig Kriitiania. 

Conradi, P., Kapitain Do. 

Dahl, Chr., Kjøbmand • Aaleaund. 

Dahl, Tellef Kragerø. 

Dalton, G., Lady Skotland. 

Dictrichson, N. G., Cand.jur Kristiania. 

Bonner, Conrad Heinrich Altona. 

DrOgemilller, G- Laurvig. 

"Duborgh, Adolph William Kristiania. 

*Duborgh, Harald Alexander Do. 

*Duborgh, Peter Carl Leonard Do. 

Due, F., Student Do. 

Dunker, Begjeringsadvokat Do. 

Engelstad, Kapitain Do. 

Erichsen, W., Assessor Do. 

Falsen, Amtmand .... * Leganger Ptgd. 

Fasting, Lddrulleringschef Arendal. 

Faye, J., Generalkonsul Hafslund. 

Finne, Henrik, Sagfører Stavanger. 

Fischer, A., Frokurator Kristiania. 

Fladager, Ole H., Billedhugger Voldon. 

Flood, G., Lieutenant Kristiania. 

Francis, John Wales. 

Priis, H. W., Kjøbmand Aalesund. 

FQrst, J. D * . . . . Arendal. 

Filrst, Valentin, Grosserer Kristiania. 

Gade, Gerhard, Cand. jur Do. 

Qeelmuyden, B., Civilingeniør T^tvebcox^^x« 



90 



Gjertsen, F., Skolebestyrer .Kristiania. 

Glad, Ghr., Cand. jur Kristiania 

Godman, Percy Borregaard. 

Gutzeit, Hans, Grosserer Prederiksstad 

Haanshus, Apotheker Ejristiauia. 

Hals, Olaf, Kandidat Do. 

Hambro, Everard London. 

Hambro, Fercival Do. 

Hansen, Fredrik, Konsul Aalesnnd. 

Hansen, Fritz, Kandidat Kristiania« 

Hansen, Joh., Kasserer Aalesund. 

Hansteen, C, Høiesteretsassessor Do. 

Hauge, Carl, Grosserer Do. 

Hauge, Erik, Do Do. 

Heftye, Christine, Frøken Åker. 

Heftye, Ingeborg, FrOken Do. 

Heftye, Jakob Meyer • . Do. 

Heftye, Johannes Georg Kristiania. 

Heftye, Joh. Th., Student Åker. 

Heftye, Jørgen H., Bitmester Kristiania. 

Heftye, Louise, Frue Do. 

Heftye, Marie, Frue ,. . . . Åker. 

Heftye, Tho. Joh., Konsul Do. 

Heftye, Tho.s Tho.s Do. 

Hesselberg, A., Grosserer Kristiania. 

Hesselberg, E., Grosserer Do. 

Hesselberg, Ths., Kgl. Fuldm Do. 

Hetting, Fiskeinspektør Do. 

Beyerdahl, A. Frue Do. 

Heyerdahl, Henry, Kapitain Do. 

Hjorth, A., Handlende Do. 

Hjorth, Niels, Grosserer Frederiksstad 

Hofftnann, Bylæge Aalesund. 

HofEmann, Byfoged Kongsberg. 

Holmboe, L., Sagfører Aalesund. 

Homann, H. Advokat Kristiania. 

Homann, Doktor Kragerø. 

ttenfeldt, L Aalesund. 

Ihlen, W., Grosserer Kristiania. 

Ingstad, C, Cand. jur Do. 

Jacobsen, B.. Adjunkt Stavanger. 

Jacobsen, J. N., Grosserer Frederiksstad. 

JenaøDf Cbr, Ang^^ Bureauchef Kristiania. 

j 



91 



Kahrs, Dankort, Kjøbmand Bez^en. 

*van Kerrel, H., Kapitain Kristiania. 

Eeyser, J. C, Kandidat Do. 

Kjerulf, Bich., Oberstlieutenant . . . Do. 

Kjær, A. Bureauchef Do. 

Kjær, F., Cand. med. Do. 

^ønig. Læge • Sarpsborg. 

Kjøsterud, A. S. . • Drammen. 

Kjøsterud, Erland Do. 

Knudtzon, N. H., Konsul Kiistianssund« 

Krag, Hans H., Kontorchef .... Krlstiaoia. 

Krefting, G. C, Student Do. 

Krog, A. Fenger-, IngeniOr • . • . Do. 

Krohg, J. B., Gand. jur Skedsmo. 

Langberg, H., Myntmester Kongsberg. 

Lassen, Hartvig, Gand« filos Kristiania. 

Lawson, Th. Leeds. 

Lie, Jonas, Sagfører Kristiania. 

Lorentsen, A., Kandidat Eidsvold« 

L'Orsa, Student Kristiania. 

Lous, Byfoged ........ Frederikshald. 

Ludwigsen, H., Grosserer Kristiania. 

Løvenskjold, Høiesteretsassessor . . . Do. 

Manthey, Statsraad Do. 

Manthej, Høiesteretsassessor .... Do. 

Meidell, Bedaktør Do. 

Meyer, Thv., Grosserer Do. 

Mellbye, Bureauchef Do. 

Moestue, E., Kapitain Toft pr. Lillehammer. 

Mohn, Ghr. B. Givilingeniør .... Kristiania. 

Morgenstjerne, W., Amtmand .... Stavanger. 

Mowinokel, Gerhard von der Lippe . . Bilbao. 

Mulwad, Morten Frederiksstad. 

Myhre, Bureauchef Kristiania. 

Mørch, E., Kgl. Fuldmægtig .... Do. 

Nicolaysen, Christoffer, Gand. jur. . . Do. 

Nicolaysen, N. Aars, Cand. theoL • • Bergen. 

Nielsen, Julius, Kasserer Kristiania. 

Nissen, Ose, Student Do. 

Norman, N., Student Do. 

Normann, Otto Fredriksstad. 

Næser, F., Oberst Kristiania. 

Næser, W., Oberstlieutenant "^o. 



92 



Fetexaen, Claus, Lieutenant 


Fredriksstad. 


Peteneni C, 


Kristiania. 


Pihl, C, Jembanedirektør .... 


Do. 


Pihl, 0., Ingeniffx 


Kristiania. 


^Badichf Chr., Grosserer . . . , . 


Do. 


Bamm, Mente, Sagfører 


Fredriksstad. 


Banders, Brigadelæge 


Kristiania. 




Kristiania. 


Bawlings, £dward 


London. 


Boll, Ferdinand, Bureauchef . . . . 


Kristiania. 


Bosenberg, St., Grosserer .... 


. Åker. 


Boxburghe, Duchess of 


Skotland. 


Bye, Oberstlieutenant 


Bingerike. 


Bæder, Jac., Kapitain 


Kristiania. 


Bønneberg, B., Ejøbmand .... 


Aalesund. 


Bønnow, Udskiftningsformand . . . . 


Kristiania. 


Salomonsen, Oyerretssagtører . . . . 


Do. 


Sars, Kandidat 


Do. 


Schrøder, H., Institutbestyrer . . . . 


Do. 


Schnitler, M. G«, Ejøbmand . . , 


Do. 


Schou, Chr. .,....••.. 


Sindsen, Åker. 


Schou, Halvor, Fabrikeier .... 


Kristiania. 


Schultz, Elise, Frue 


. Fredrikshald. 


Schultz, E,, Lieutenant . . . . , 


Do. 


Segelcke, Ingeniørlieutenant . . 


. Kristiania. 


Selmer, Gustav, Student 


Do. 


Sexe, Professor 


Do. 


Sinding, Ghr. G., Kandidat .... 


, Fredrikshald. 


Smith, Driftsbestyrer 


Kristiania. 


Smith, Chr., Kapitain 


Do. 


Smith, K. G., Kapitainlieutenant . . , 


Kristianssand. 


Spenning, K., Adjunkt 


Drammen, 


Spørck, G. J., Kjøbn^md .... 


. Kristiania. 


Stabell, F., Doktor 


Do. 


Stabell, Glenny, Frue 


Do. 


Stang, And., Fuldmægtig .... 


. Firedrikshald. 


Stang, N. A. jun., G^rosserer . . . 


Do. 


Stenersen, L., Kandidat 


. Kristiania. 


Stibolt, Konsul 


Do. 


Strøm, S., Kjøbmand 


Do. 


ftnhr, 0. B., Etatsraad 


Kjøbenhavn. 


Suhr, Frue 


Do. 


Sandt, Eilertf Cand. theol. .... 


Kristiania. 



93 



Snndt, Fredrik Eristiania. 

Syzmestvedt, Gand. jur Bostad, InderOen. 

Thaulow, Harald, Apoiheker .... Kristiania. 

Thiis, Jens, Konsul Fredriksstad. 

Tygen, Ingfeniør HallingdaL 

Yinje, A. O Kristiania* 

YosB, Student ••••••• • Do. 

Voss, P., Skolebestyrer Do. 

Wang, J« Em«, Stud« med« Do« 

Wasserfall, K. F«, KgL Fnldm. • . « Do. 

Wedel-Jarlsberg, H«, Baron • « • • Bogstad. 
Wedel-Jarlsberg, N., ]E(arone«ge . • • Do« 

Wedel-Jarlsberg, J«, Lieutenant • • « Åker« 

Weiss, Hotelvært • Kristiania. 

Width, B. M., Yioekonsol Molde. 

Wergeland, Oberst «..«.•. Sjristianssand* 

Wiese, Søren, Grosserer • Fredriksstad« 

Winther-B^elm, HøiesteretsMsessor . . Kristiania. 

Wæringsaasén, Helge ...... Elyemm. 

Ytter, Falck, Kgl. Fuldm Kristiania« 

Øwre, H« Leth, Apotheker • . « . . Aalesund. 



c. Bekjendtgjøredser & Priskuranter. 




mmt-Umnmtt 




for 1869 

vil som hidtil udkomme hos Undertegnede, med 
Angivelse af Hovedveiene mellem Kristiania og 
samtlige norske Kjob- og Ladesteder, til 
Stockholm over Kongsvinger, over Arvika 
til Gøtheborg og over Svinesnnd til Helsingøer. 
Den indeholder Toujist-Router tilligemed Vei- 
kart over det sydlige Norge. Foruden Mileaf- 
standen mellem Skiftemp indeholder den ogsaa 
Skydstaxteme for Embedsmænd m. m. Pris 
^0 å 36 Skill. 

J. Ohr. Abelsted, 

Bogtrykker. 



95 



NORfllS KOIIINIKATIONER 



eDer 




Under ovenstaaende Titel agter Undertegnede 
fra Begyndelsen af næste Aar at udgive et 
14dagligt Avertissements-Blad for Landets Jern- 
bane- og Dampskibsfart i Lighed med, hvad 
der aDerede existerer i Sverige og Danmark. 

Bladets første Side vil indeholde en orien- 
terende Oversigt over Dampskibsfarten, alpha- 
betisk ordnet efter Byernes og Anløbsstedernes 
Navne. Bladets øvrige Spalter ere bestemte 
for Avertissements fra Jernbanerne og Damp- 
skibene, hvilke optages efter 1 Skill. pr. Petit- 
linie. Jernbanerne og Dampskibsselskaberne 
ville, ved at bruge dette mit Blad til sine Aver- 
tissements, aarlig spare Tusinder. En af 
Hovedstadens Dampskibsexpeditører har sagt 
mig, at han alene hvert Aar betaler henved 
1000 Spd. for sine Bekjendtgjørelser. Brutto- 
indtægten af samtlige Avertissements i mit Blad 



96 

vil efter den gjorte Calenl knn andrage til 
nogle hundrede Speoiedaler. 

Abonnementsprisen for hele Aaret er 72 
Skill., for Sommerhalvaaret (1ste April til 30te 
September) alene 48 Skill«, for QvartcUet 30 
SkilL, for Udenbyes Portotillæg 12 Skill. for 
det hele, 8 Skill. for det halve Aar og 5 Skill. 
for Qvartalet, der betales forskudsvis, dog be- 
tales Intet, før de 2 første Numere ere udkomne. 
Abonnement kan fra hvilkensomhelst Tid tegnes 
paa alle Landets Postkontorer og i Bogladerne, 
hvor der ogsaa vil kunne kjøbes enkelte Nu- 
mere. 

Christiania i November 1868. 

Alb. Cammermeyer, 

Juveler Tostrups Gaard, Kirkegaden. 



97 







m 







(Kongensgade 21, Ohrktiania) 

•r stadig godt forsyncrt HMd: 



Kufferter fra 8^ 12 6 ind- 
til 8 8pd« 

Vadsække fr^lSpd.til 4Spd 

Reisevædsker fra 84 ^ til 
3 Spd. 72 6. 

Pengevædflker fra 72 g til 

3 Spd. 

Reiseetuier fra 1 Spd. til 
25 Spd. 

Reisepulte fra 1 Spd. til 
14 Spd. 

Spisebestik fra 4 ^ 12 J 
til 3 Spd. 

Drikkebæffere fra 40 % til 
2 Spd. 

Touriststokke fra 18 6 til 

4 Spd. 



Jagttasker fra 1 Spd. 24 ^ 
til 3 Spd. 2 ^. 

Krudthom fra 36 g til 3 
Spd. 

Jagtflasker fra 36 til 1 Spd. 
96 - 



HagelpuDge fra 18 g til 
2 Spd. 96 J. 

Signalpiber, 12 6 og 72 ft. 

Jagtknive 1 Spd. 24 i 

Tolleknive fra 24 g til 3 
Spd. 

Knaldperleæsker fra 30 ^ 
til 72 % 

Kikkerter, enkelte og dob- 
belte, fra 1 Spd. til 
28 Spd. 



Meergkums Snadder fra 60 /f til 6 Spd. 

Norsk Træskjærerarbeide 

fn TheleourkeB of GodbrtidsdalMi 

1 z*lart XTc3.xr Alfl;. 

Eo Mængde Artikler til Skyltterpræmier, 

som Alt sælges til billige men faste Priser. 



98 



09 






c« P3 -4 
C/) g CM 

»S o 










C« 



Cd 



"o 
o:) 

1 

f-4 




CO <A 00^ ^ 



99 



«2.es. 




•o 

« 

a 









a 
2 



« 
► 



PQ «M 



a 






* • 



1 I I c I I I II II i=i=2 



i 






o 



kl 

Ol 






•rj* CO 



"^ 
Oi 



r« I .. »CO i^O ^ 

CO e^^ct? 

fe . ^ 00 *■ 
^fe -00 ^^^^ I 

52.-5« ^ ^ g 



• I I 

(O -^ 

•so 



<2. ' c8 
CO CO . 



' 52. as. 



• > 



<M 



CO 



.;z5 



OQ o 



'O 

o« 

OD 



S 
■♦-» 

OQ 



52. 



5S. Q^ 



''Ti 









.CQ ^ 

aa. o 



O _ f' 

•CO "3 »00 

^ aoo ®fc( ^ 



bo 

O 



^ I 



09 



■^i© 



a>0 



•SS a^S^ S29£ S ^i!Pw-^'*< 2JS ao « « o ^ 






■^ 00 ^ ^ «ft 






100 




Peter Petersens 6&ar4, 16, KarlJohauagad«, bistiania. 



J 






Krndt, Horsk (Midtvandets Fabricata)^ 
do. Rifit 1. i 1, i, 1 ff i Papæsker pr. ff 40 ^ 



do. 
do. 
do. 
do. 



n 7j 



do. 
do. 



75 » 7? "^"^ 75 

i røde Blikæsk. 
do. 



77 



77 



77 



48 - 



56 - 
48 - 
96 - 



do. 2. 

engelsk „ ^ „ 
do. Canister 
Spidskngler, forskjell. Sorter, pr. Æske 

(a 50 Stkr.) 36 - 

Hagel i alle Numere pr. 8^ 12 /f 

Knaldhætter, engelske .... pr. Æske 24 - 

do., tydske .... - do. 6 - 

Forladninger af Filt, pr. Æske (k 200 Stk.) 24 - 

Jagtvæsker (pr. Stk.) 1 Spd. 96^tfl2Spd.48 - 

Reisevæsker — 1 — 36 - - 1 — 84 - 

Krndthorn — ; — 28 - - 1 — 84 - 

Hagelpnnge — „ — 10 - - 1 — „ - 

Js^åasker — „ — 33 - - 1 — 36 - 






101 

Kradtpnmper af Messing ,• . pif. Stk, 24 ^ 

Signalpiber . . . . fra 14 /f Stk. til 16 - 

Knaldhætdaaser ... » 24 - „ - 48 - 

Plaidremme .... „ 32 - „ - 56 - 

Geværremme 36 - 

Hnndekobler, enkelte &dobb. fra 28 ji til 36 - 

Hnndepidske , . . . 30 - 

Drikkebægere 14 - 

Tonriststokke fra 16 yj til 24 - 

faaes hos 

PETER PETERSENS 6ÅÅRD, 
Kar]JohaB^g;<i4e Ho. 16. 



The Korwegran 
6, 4, 2og1ff*). 



103 



wnau 



Tiur, 1 hel stegt Fugl . . 

Røi n n • . 

Aarfugl „ w . . 
Ryper „ » . . 
Kramsfugl, l2 Stkr 

do. 6 „ . . . . 

Fuglesteeg, 2 & Daaser . 

do. 1 & „ 
Haresteeg, 2 & ^ 

do. 1 ® „ 
Rensdyrsteeg, 2 ® Daaser . 

do. 1 ® « . 



Spd. 

1 

w 

n 
w 



SkilL 

24 
105 
80 
40 
65 
30 
110 
60 
65 
35 
70 
38 



Knive til Aabning af Daaserne pr. Stk. 24 Sk. 

Naar der tages for 10 Spd. paa een Gang, gives 
10 pCt. Rabat. 



Desuden haves paa Lager: 

Hermetisk nedlagte Levnetsmidler fra Chr. Aug. Thome 
paa Moss til Fabrikpriis. 

Franske Delicatesser fra Philippe & Canaud i Nantes, 
som: 

Gaaselever-, Beccasin-, AgerhSns- og Lsrkeposteier, 

Stegt Lærke, Hanekam. 
POlser med TrOfler. 
Franske Sardeller i Olie og i Salt. 

do. An^ovis i do. 

Garlstad Patent Laz i Olie, 42 skill. pr. Æske. 

Norske Ansjovis i Dunker, Glas og Blikdaaser. 
Rnntley & Calmers KJæz i Blikdaaser å l og 2 ® å 36 Sk,, 
40 Sk., 44 Sk., 72 Sk.^ 84 Sk, ^\» Ki^^. 



104 

Liebigs Kjødeztract i i) i« s Krukker. 
Colemaiins Hock Tartle Soap i I ^ i Æsker. 

— Ox-Tail-Sonp i { & i Æsker. 
HeUteextract fra „Det Tydsk-Schwcizerske Melkeextract- 
Compagni" i Schweitz. 



Fuldstændigt Assortement af: 

Fiskeredskaber, Ferskvands & Saltyands. 

Regnklæder, franske, engelske og norske. 

Seveste. 

Vandtætte Lærreder. 

Presenninger* 

Ditlef Lexow^ & Go. 



105 



? 



A. VOLLMANN 

KoDgeos Gade^ ChristiaDia^ 

anbefaler et stort og smukt Udvalg af: 



Kufferter, 

Vadsække, 

Reisevæsker, 

Coureertasker, 

Pengevæsker, 

Cigarvæsker, 

Skrivepulte, 

Skrivemapper, 

Skriveetuis, 

Toiletvæsker, 

Toiletskrin, 

Reisenecessaires, 

Portemonnaies, 

Tegnebøger, 

Cigaretuis, 

Noticebøger, 

Geværer af Lefaucheux, 

Rifler - Do. 

Pistoler, 

Revolvere, 

Salongeværer, 

Krudthorn, 

Hagelpunge, 

Jagtuhre, 



Patroner, 
Jagttasker, 

Læderhylstre til Ge- 
værer, 
Do. til Patroner, 
Touristrandsler, 
Reiseflasker, 
Reiseuhr, 
Reiseblækhuus, 
Reisebarometre, 
Reisethermometre, 
Lommeuhre af Guld 

og Sølv, 
Vækkeruhr, 
Badethermometre, 
Hundekobbel, 
Menagekurve, 
Spadserstokke, 
Fiski stænger. 
Pibesager, 
Signalpiber, 
Etuis med Kniv, Ske 

og Gaffel, 
Reisebæg^t^^ 



106 



Yoxstablef; 
Plaid, 

Plai^enmie^ 
Voxfyrstikker i smaa 

beqvemme Æsker, 
Tobakspunge, 
Bestik, 
Kikkerter, 



I Alt fil Toilettet henhø- 
I rende, som: 

Haarbørster, 

Klædesbørster, 

Tandbørster, 

Neglebørster, 

Barbeerkoster, 

Kamme, alle Slags, 

Speile. 



107- 



Paa mit Forlag er udkommet: 

Hansteen, Chr. Reiseerindringer. Med 5 Litho- 
grafier og 1 Reisekart. Pris 1 Spd. 

Schnlze, H. Fra Lofoten og Soløer. 2aet for- 
øgede Oplag. Pris 48 fi. 

SSegaari P. M. I I^jeldbvgdeme. Pris 48 fi. 

Thesen, 6. Beskrivelse af Romsdals Amt. Med 
1 Kart. Pris 2 Spd. 

Wolfsberg, Chr. A. Om Finmarken. Med 1 
farvetrykt Kart. Pris 90 (i. 

J. W. Gappelen. 



Paa mit Forlag er udkommet og er at 
erholde i alle Landets Boglader: 

YEIKART 

OVBB 








AE 

P. A- MUNCH, 

ProfeBSOT. 

2 Blade. Pris sort 96/?, coloreret 1 Spd. 24/?, 
opklæbet paa Lærred og indbundet i Lomme- 
format 2 Spd. 24 li. 

J. W. Gappelen. 



A 



108 



SQQCO 



Oi 



g2^ 






■ 

O 

p; 



es 

VS 



llllllll 



I I 



QG 



a;> 



03 



O) 

es 

a 

"S 






o 
H 

311 



QOCO 






I I I I 



I I 



§5 CO ' 5^c5 






SS 






Il II I I 



I I I I I I I 



Spd 






iffertep. 

ler lange 








S o 

1-H 


1 Alen 
1 


tH tH tH 



109 



o 

CO 



Od 

Cd 

> 




110 






S 



CO 



.S 



CO 

^ CO 

CO 

=3 *:». 



S 

•TI? 

CO 
CM 



CD 
CO 



s 



•43 
00 

03 
cd 

OD 

I 



^ CD 



s 

t- o 

»-< —S 



o? 

OD "^ 
OQ 



.SS 



* zh 
'^ pi 'S 

?5 5^0 



si 



«i3 g 



^ c? 00 

& fe ^ 

a 93 c8 






« g j2 -Æ fo « 



iS 






CO . 
ce ^ 



111 

FEEDBIKIEBE. 

Christiania, Carl Johansgade No. 23 

anbefaler sit betydelige Lager som stadig vel 

assorteret med: 

Cigarer, ægte Havana fra 14 ^ 12 /f til 8 Spd^ 
pr. 100 Stkr. 

hvoraf fremhæves: 

La Crema Cubana 14 ^ 12 /?, La Compe- 
tencia 3 Spd. 

Miraflores 16 |f 12 /f, Arabella, smaa, 17 |C. 

El CaUope 17 ^ 12 ff, St. Juan y Marti- 
nez 18 ^ 12 fi. 

Arabella 4 Spd., El Jardin 4 Spd. 4 ^, La 
Patria 5 Spd. 24 (i etc. 

Ægte ManiUa Cigarer 13 Jf pr. 100 Stkr. 

Hamburger-, Bremer-, Schweitzer-Cigarer 
fra 4 ^ pr. 100 Stkr. til de bedste Sorter^ 

hvoraf fremhæves: 

Inesperada 1 Spd. 12 /f. La Sevillana 6 ^ 
12 H. 

Flor Jose Cueto 7 ^C 12 /f, Los Dos 7 ^ 
18 li, La Gloria 9 ^. 

Kamillete & Aroma 2 Spd., Alma 2 Spd. 12 /?. 

La Tor re Malakoff 11 ^C, La Integridad, 

12 ^ 12 li. 

Los Dos Carvajal 13 |C 12 /?, Duquesa de 
Theba 3 Spd. etc. 

Alle vel aflagrede Sorter. 



112 

Bøgtobakker, fra forgkjellige norske Fabrikker, 
frt Justas i Hamburg, Breiner-Tobak, hol- 
landsk Tohak, tyrkisk Tobak etc, fra de 
biffigsie til åe bedøte Sorter. 

Bdgtobakkeri Engelske; 8om: 

Return å 4 J & 3 |C pr. IT, Birds Eye å 
72 i(?, 64 ^, 54 /f, 48 ^ & 40 tf pr. fflT, 
Rictmond Smoking Mixture å 4 |f pr. 
ar, Riflfle Cake Tobacco k 12 fi pr. ff. 

Shag^ Chester k 12 fi pr. engelsk ff. 

Cigarretter, russiske i forskellige Kvaliteter. 

Skraatobakker, fra forskjelH^e indenlandske 
Fabrikker, Augustinus, Switzcewt, Pig Tail, 

limerick Twist, Cavendish ete. 

Ægte Meerskums Snaddepiber, Cigar- 
mundstylier, Klodshoveder*, Compossitionspi- 
ber, Træpiber, Piberør, Kjernespidse, Tobaks- 
punge, Cigaretuis, Fyrstiketuis, Cigartændere 
etc. fra de bilUgste til de finesle Sorter. 

Udenbyes Ordre modtages og eflfectueres 
prompte. 

FREDRIK JEBE, 

Christiania, Carl iohansgade No. 23. 



Indhold. 



Pag. 
Fortegnelse over Turistforeningens Funktionærer 3. 
Til FjellsI (A. O. Vinje) ........ 5. 

A. Indberetninger m. Y. 

Indberetning fra Ingeniør A. Fenger-Krog angaa- 
ende Anlæg af Ridevei fra Dale i Vestfjord- 
dalen opover mod Gaustad Fjeld (med Kroki 
og Træsnit) 7. 

Indberetning fra Ingeniør Hille om Anlæg af en 
Vei til Skjæggedal 13. 

Anvisning paa Vei over Fjeldet fra Lessjø til Sun- 
dalen samt fra Solliden til Storelvedalen (af 
V. A. Aubert, stud. philol.) ...... 16. 

Indberetning fra Kandidat H. E. Berner om en 
Tur til Bygdintrakten 19. 

En Fjeldvandring fra Kinservig i Hardanger til 
Vøringfos 30. 

Fra Thelemarken (af L. Orønstad, stud. med.) • 35. 

Haukelid Fjeld (af A. Fenger-Krog) med Kart . 45. 

Indberetning fra Skuespiller A. H. Isachsen om 
et Ophold i Gudbrandsdalen ««.«.. 67. 

Lidt fra Froen (af G. C. Krefting, Student) . . 76. 



B. Statnter, Kasseextrakt, Medlemsfor- 
tegnelse m. Y. 

Pag. 

Turistforeningens Statuter 82. 

Udsigt over Foreningens Virksomhed 1868 m. V. 84. 

Kasse-Extrakt . 87. 

Medlemsfortegnelse 88. 

G. Bekjendtgjørelser og Priskuranter . . 94.