Skip to main content

Full text of "Aarsberetning"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark"  you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countiies.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 

som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 

aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 

finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 

er  vanskelig  h  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  iinnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 

bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene- materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.    Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".   Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 
Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommorsioUo  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål, 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  brak  av  offentlig 
dornene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google-" vannmerkct"  som  du  finner  i  hver  fil,  or  viktig  for  å  infornioro  hnikoro  oni  dotto  prosjektct  og  iijolpc  iloiii  mcil  å  finne 
Også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vcnnligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offenthg  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tiUatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  mate,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  infonnasjonen  i  verden  Og  g,]øK  dcn  universelt  tilgjengelig  Og  utnyttbar.  Google  Book  Searcli  hjelpcr  leseriio 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 
hele  teksten  i  denne  boken  på|http :  //books .  google .  com/| 


L  Soc    •i3  3<:.5' 


Harvard  College 
Library 


Bj  Exchange 


V 


HARVARD  C0':E3E  LI3RARY 
BY  tAtf.AN.3E 

1941 


BERGENS  MUSEUMS 


AARSBERETNING 


for 


1887 


Fremlagt  paa  Generalforsamlinsen  den  21de  April  1888. 


Bergen. 

John  Griegs  Bogtrykkeri. 
1 888. 


A 


K  ^ 


\  -^'-  .». 


% 


Indhold. 

No.  I.    D.  C.Danielssen,  Actinida  of  The  Norwegian  North- 

Atlantic  Expedition. 
No.  2.   James  A.  Grieg,   To  nye  Comularier  fra  den  nor- 
ske kyst. 
No.  3.  —      Undersøgelser  over  dyrelivet  i  de  vestland- 

ske fjorde. 
No.  4.   A.  Lo  range,  Storhaugen  paa  Karmøen.    Nyt  Skibs- 
fund fra  Vikingetiden. 
No.  5.   J.  Brunchorst,   Oversigt  over  de  i    Norge  optræ- 
dende, økonomisk  vigtige  plantesygdomme. 
No.  6,  —      Ueber   eine   neue,   verheerende   Krankheit 

der  Schwarzfbhre. 
No.  7.   Fridtjof   Nansen,    A    Protandric   Hermaphrodite 
(Myxine  glutinosa,  L)  amongst  the  Vertebrates. 


Indberetning  fra  den  historisk-antikvariske  Afdeling. 
Indberetning  fra  den  botaniske  afdeling. 
Indberetning  fra  den  naturhistoriske  Afdeling. 
Indberetning  fra  Bibliothekaren. 
Indberetning  til  Generalforsamlingen. 
Extrakt  af  Aarsregnskabet. 


Actinida 


Of 


The   Norwegian   North-Atlantic  Expedition. 


Preliminary  Report. 


By 


D.  c.  Danielssen. 


The  complete  Memoir  od  the  Actinida  coUected  during  the  expedition  is 
Id  course  of  preparation,  and  will  be  accompanied  by  about  22 — 24  Piates.  Ils 
publicadon  may  be  expected  about  March  or  April  of  next  year. 


Tribus  Ægireæ.') 

Actinida,  with  a  perfect  body-cavity  (Coelome)  and  a  developed 
digestive  apparatus,  consisting  of  oesophagus,  intestine  and  anus. 


Family  Ælgiridæ. 

Ægireæ,  whose  body  is  cylindrical,  vermiform;  12  single  septa, 
with  the  Coelome  divided  into  12  longitudinal  chambers. 


Genus  Fenja.*) 

The  body  cylindrical,  elongate;  iurnished  with  12  longitudinal 
grooves,  between  which  12  longitudinal  areas  covered  with  suckers. 
A  series  of  a  few  retractile  tentacles.  Anus.  12  perfect  septa. 
12  longitudinal  muscles;  between  which  strongly  prominent  trans- 
versal muscles.  12  genital  pores  around  the  anus,  outside  the 
rectum.     Mesodermal  circular-muscles.     Hermaphrodite. 


Fenja  mirabilis* 
PI.  I.  fig.  I — 14. 

The  body  is  cylindrical;  70  m.  m.  in  lengtfa,  and  15  m.  m.  in 
breadth  at  the  anterior  extremity,  whilst  the  posterior  part  is  rather 
narrow,  partly  rounded,  and  partly  conically  acuminated,  according 

^)   Ægir  —  The  God  of  the  sea  in  Scandinavian  mythology. 
*)    Fenja  —  A  sorceress   of  the  J6tun  race,  dwelling  in  the  depths  of  tiie  sea, 
occupied  in  grinding  salt     (Scandinavian  mythology.) 

I* 


D.  C.  Danielssen.  [No.   i. 


to  the  nature  of  the  contractions  (PL  I  fig.  i).  The  exterior  sur- 
face  of  the  body  is  smooth  and  shining,  and  it  has  12  longitudinal 
furrows,  between  which  the  same  number  of  broad  longitudinal 
areas  are  seen,  extending,  like  the  furrows,  from  the  posterior  oral 
disc  to  the  outermost  extremity  of  the  animal  (PL  I  fig.  i);  and 
fumished  with  a  multitude  of  extremely  small  suckers,  only  to  be 
observed  with  the  aid  of  a  powerful  magnifying  glass,  and  which 
do  not  appear  to  be  placed  in  any  systematic  arrangement  (PL  I 
fig.  14).  On  the  anterior  part  of  the  body,  on  the  contrary,  the 
suckers  are  somewhat  larger  and  appear  to  arrange  themselves 
in  series. 

When  the  tentacles  are  extended,  the  anterior  third  part  of 
the  body  is  somewhat  tumified,  and  the  integument  becomes,  then, 
so  far  transparent  that  septa,  which  show  themselves  to  correspond 
to  the  longitudinal  furrows  that  indicate  their  insertions,  may  be 
distinguished.  The  media  1  part  of  the  body  is  not  quite  so  much 
expanded,  and  not  quite  so  transparent;  but  the  posterior  part, 
which  composes  about  a  fourth  part  of  the  whole  length  of  the 
body,  is  narrower,  perfectly  opaque,  and  incapable  of  being  re- 
tracted,  although  it  still  becomes  expanded  occasionally,  and  its 
integument  then  becomes  partially  transparent;  whikt  the  medial 
part  contracts,  at  same  time  becomes  narrower  and  almost  per- 
fectly opaque.  Altogether,  the  body  alters  its  form  very  consider- 
ably,  according  as  the  animal  expands  or  contracts  itself. 

At  the  extremity  of  the  posterior  part  a  minute  round  aper- 
ture  is  seen  (PL  I  fig.  4  a)  surrounded  by  12  extremely  small 
folds  or  papillæ  (PL  I  fig.  4  b).  When  the  aperture  dilates  itself  it 
is  always  stelliform,  and  there  is,  in  that  state,  frequently  ejected 
sand  or  excrementa,  after  which  it  is  very  firmly  closed,  so  that 
there,  then,  is  only  a  stelliform  depression  visible. 

The  oral  disc  is  conically  protuberant  (PL  I  fig.  i),  and  fur- 
nished  with  12  rather  broad  folds  that  coUect  round  the  oral 
aperture  (PL  I  fig.  12)  which  is  rather  round,  with  smooth  but 
thick  lips,  and  no  gonidia.  The  margin  of  the  disc  is  round,  and 
upon  it  there  is  seated  a  cycle  of  12  tentacles  occupying  a  space 
equal  to  about  one  third  of  the  length  of  the  body  (PL  I  fig.  i  and  12). 
The  tentacles  are  retractile,  cylindrical,  and  tolerably  slender,  and 
terminate  almost  filamentously.  Not  only  the  tentacles,  but  also 
the  oral  dise  may  be  retracted  and  quite  concealed  by  the  superior 
margin  of  the  body. 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  5 

When  the  animal,  by  its  contraction,  shortens  itself,  the  inte- 
gument  becomes  strongly  folded,  both  longitudinally  and  trans- 
versally,  and  acquires  a  chequered  appearance,  and  the  suckers 
then  coaie  prominently  out  in  the  checks.  The  movements  of  the 
animal  consist,  otherwise,  of  prolongations  and  shortenings,  expan- 
sions  and  contractions  of  the  body,  but  the  posterior  extremity 
is  never  retracted  into  the  body.  The  animal  lives  in  the  sand  of 
the  stony  bottom,  and  from  what  I  observed,  whilst  I  had  it  alive  some 
time  in  the  glass  vessel,  it  roUed  about  on  the  surface  of  the  sand 
and  did  not  burrow  into  it.  Only  now  and  then  did  it  raise  the 
anterior  part  of  the  body  and  extend  the  tentacles  vigourously, 
whilst  the  oral  disc  projected  itself  prominently  forward;  but  in 
general  it  lay  extended  on  the  surface  of  the  sand  and  roUed  itself 
to  the  sides. 

The  colour.  The  anterior  part  of  the  body  is  almost  pel- 
lucid,  with  a  reddish  play  of  colour;  the  medial  part  is  flesh- 
coloured,  with  lighter  coloured  longitudinal  stripes;  and  the  post- 
erior part  has,  when  expanded,  about  the  same  colour  as  the 
anterior  part;  but  when,  on  the  other  hånd,  it  is  contracted,  it 
ako  is  flesh  coloured.  The  oral  disc  is  almost  pellucid,  with  pale 
rosy  red  rays  (folds)  having  a  violet  play  of  colour.  The  tentacles 
are  light  red,  almost  pellucid,  and  at  their  base  have  a  brown- 
violet patch  which,  like  a  stripe,  extends  itself  along  the  adoral 
side,  right  up  to  the  point. 

The  extemal  surface  of  the  body  is  everywhere  clad  with  a 
broad  ectoderm,  consisting  of  long  ciliating  cylinder-cells,  with 
nucleus  and  nucleolus  surrounded  by  a  finely  granulated  proto- 
plasmic  mass  (PL  I  fig.  6  a,  PI.  II  fig.  2  a). 

Between  the  cells  there  are,  here  and  there,  seen  bottle- 
s  hap  ed  unicellular  mucous  glands,  many  of  which  are  filled  with 
a  finely  granulated  viscid  mass  that  quite  conceals  the  nucleus, 
whilst  others  are  quite  empty.  The  slightly  elongated  throat  opens 
on  to  the  external  surface  (PI.  II  fig.  2  b).  But  besides  the  ipucous 
glands,  there  lie  entrenched  between  the  cylinder  cells  of  the  ec- 
toderm a  great  abundance  of  nematocysts  (PI.  II  fig.  2  c),  which 
are,  however,  present  in  the  richest  abundance  on  the  oral  disc 
and  the  tentacles.  Inside  of  the  ectoderm  there  is  a  broad  layer 
of  fibrillar  connective  tissue  (PI.  I  fig.  6  b),  in  whose  middle  is  seen 
a  belt,  consbting  of  circular  muscle-fibres  which  appear  to  coUect 
into  fine  bundles  (PI.  I  fig.  6  c).  From  the  inner  surface  of  this 
connective-tissue    12    septa   issue,    standing   at    a  uniform  distance 


D.  C.  Danielssen.  [No.   i. 


apart  from  each  other,  and  which  do  not  form  pairs;  neither  is 
there  anything  that  serves  to  indicate  that  any  of  them  take  the 
place  of  directive  septa  as  is  usually  the  case  in  the  Actinidæ; 
but  they  extend  themselves  from  the  posterior  part  to  the  oral 
dise,  and  secure  themselves  to  the  intestine  and  the  guUet-tube 
(Oesophagus)  in  the  whole  of  their  length  (PL  I  fig.  7,  1 1  a)  causing 
the  body-cavity  to  be  divided  into  12  chambers  (PI.  I  fig.  7  b), 
which  at  the  top,  round  the  guUet-tube,  are  rather  broad  but  ex- 
tremely  narrow  round  the  rectum. 

These  septa  are  usually  fumished  with  transversal  and  longi- 
tudinal muscles  but,  still,  the  arrangement  is  somewhat  diiferent 
from  the  usual  one.  The  transversal  muscles  appear  to  be  little 
developed,  and  are  almost  entirely  covered  by  the  longitudinal 
muscles  that  occupy  both  surfaces  of  the  septa.  At  the  origin  of 
the  septum  in  the  wall  of  the  body,  the  longitudinal  muscles  divide 
themselves  ih  such  a  manner,  that  one  portion  extends  along  the 
inner  surface  of  the  wall  of  the  body,  and  form  the  12  strong  lon- 
gitudinal muscles  which  are  attached  by  loose  connective-tissue  to 
it  (PI.  I  fig.  2  a,  5  a,  7  c),  and  that  may  even  be  recognised  in 
the  12  longitudinal  areas  on  the  exterior  surface  of  the  body;  ano- 
ther  portion  distribute  themselves  over  both  surfaces  of  the  septum 
(PI.  I  fig.  7  d),  and  foUow  these  to  the  guUet-tube  (Osophagus)  and 
intestine.  From  the  connective-tissue  of  the  septum  (the  sup- 
porting  membrane)  prolongations  issue,  which  become  ramified,  and 
the  muscle-fibres  are  secured  to  these,  causing  the  longitudinal 
muscles  to  acquire  a  fruticous  appearance,  which  indeed  is  rather 
common  among  the  Actinidæ. 

They  are  most  fuUy  developed  at  the  origin,  and  in  proxi- 
mity  to  the  oesophagus  and  intestinal  canal;  in  the  middle  they 
are  much  thinner,  and  there  the  connective-tissue  membrane  appears 
altogether  to  be  thinner  (PI.  I  fig.  7).  But  besides  the  12  longi- 
tudinal muscles  that  foUow  the  inner  wall  of  the  body,  there  is, 
besides,  upon  it,  a  layer  of  strongly  developed  transversal  muscles 
that  collect  together  into  regular  ribbons,  placed  at  uniform  di- 
stances apart  (PI.  I  fig.  5  b)  and  which  pass  under  the  longitudinal  mus- 
cles to  the  septum  (PL  I  fig.  S  c).  They  lie,  therefore,  in  each 
chamber,  and  impart  to  the  inner  surface  of  the  integument,  both 
by  their  regularity  and  their  transsection  by  the  longitudinal  mus- 
cles, a  trellised  appearance  (PL  I  fig.  5).  The  musculous  layer  is 
ever3nvhere,  both  on  the  septa  and  the  wall  of  the  body,  clad  with 
an  endothelium,  consisting  of  long,  ciliating,  cylinder  cells,  but  how 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  7 

far  these  rest  directly  upon  the  muscles,  or  whether  there  is  an 
intermediate  layer  —  or  ventral  layer  —  (Peritoneum)  to  which 
they  are  attached,  in  the  manner  that  will  subsequently  be  shown 
to  be  the  case  with  the  oesophagus  and  the  intestinal  canal,  can 
not  be  here  determined. 

All  the  septa  carry  mesenterial  filaments  and  reproductive  or- 
gans (PI.  I  fig.  2).  These  have  their  origin  exactly  at  the  upper- 
most  part  of  the  guUet-tube,  just  below  the  oral  dise;  and  are 
secured  to  the  one  surface  of  the  septum,  between  the  muscle- 
fibres,  by  a  membranous  prolongation  of  the  connective-tissue  of 
the  septum.  The  septa  have  not,  here,  as  usually  is  the  case  with 
the  Actinida,  a  free  margin  to  which  the  oi^ans  named  are  attached, 
as  it  will  be  remembered  that  there  is  in  Fenja  no  gastrovascular 
cavity  in  which  the  septa  could  freely  hang;  on  the  contrary,  they 
are  everywhere  secured,  exteriorly,  to  the  body-wall,  and  interiorly 
to  the  guUet-tube  and  the  intestinal  canal.  The  mesenterial  fila- 
ments are  placed  next  to  the  guUet-tube,  and  extend  themselves 
spirally,  backwards,  (downwards)  to  nearly  the  middle  oftherectum 
without,  however,  being  secured  to  it  (PL  I  fig.  2  b).  Their  struc- 
ture  presents  no  divergence  from  the  common. 

The  reproductive  organs  are  situated  outside  the  mesenterial 
filaments,  and  are  also  secured  to  the  septum  by  a  connective- 
tissue  prolongation  which  is  clad  with  endothelium  (PI.  I  fig.  8,  9, 
10  a).  The  ovaries  form  ribbon-shaped,  somewhat  adpressed,  tubes 
that  twine  themselves  down  along  the  septum,  quite  from  the  oral 
disc,  and  much  farther  than  the  mesenterial  filaments  (PL  I  fig.  8  b). 
I  have  seen,  indeed,  in  one  specimen,  the  ovary  on  a  couple  of 
septa  terminate  in  the  proximity  of  the  bottom  of  the  body-cavity. 
These  tubes  are  clad,  intemally,  with  an  epithelium,  consisting  of 
lai^e,  round  cells,  with  nucleus  and  nucleolus,  and,  here,  the  ova 
are  seen  in  various  stages  of  development,  usually  lying  two  to- 
gether  (PL  I  fig.  2  c,  10  b). 

The  testicles  lie  outermost  (PL  I  fig.  2  d,  8  c),  so  that  the  ova- 
ries are  situated  between  them  and  the  mesenterial  filaments. 
They  have  their  origin  exactly  at  same  point  as  the  ovaries,  but 
extend  themselves  farther  backwards  than  the  latter  do.  They  are, 
like  the  ovaries,  secured  to  the  septum  by  a  prolongation  of  its 
connective-tissue  (PL  I  fig.  9  a),  and  consist  of  two  spiriform,  al- 
most  round,  tubes  that  are  clad,  extemally,  with  cylindrical  en- 
dothelial  cells,  which  also  cloth  the  mesentery,  and  between  which 
a  multitude  of  nematocysts  are  visible.     Intemally,  they  are  coated 


8  D.  C.  Danielssen.  [No. 


I. 


with  epithelium,  formed  of  large,  round  cells  with  a  round  eccentric 
nacleus  in  which  there  is  a  round  corpuscle  (PL  I  fig.  9  b).  Many 
of  those  cells  are  occupied  by  round  shining  bodies  (undeveloped 
spermatozoa)  (PI.  I  fig.  9  c).  Others  are  almost  perfectly  empty, 
but  outside  these  there  are  seen  great  crowds  of  shining  bodies 
similar  to  those  found  in  the  cells  (PI.  I  fig.  gd).  Among  these 
crowds,  many  of  the  round  shining  bodies  are  seen  to  be  fumished 
with  a  short  tail  (more  perfectly  developed  spermatozoa)  (PL  I  fig. 
9e).  It  appears,  here,  as  if  the  spermatogenesis  proceeds  from 
the  spermatoblast's  protoplasmic  contents;  perfectly  diflferent  there- 
fore  from  what  I  stated  to  be  the  case  with  Edwardsioides  vitrea, 
where  the  spermatozoa  is  supposed  to  originate  principally  in  the 
cellular  nucleus. 

On  dissecting  the  animal,  longitudinally,  it  appears  that,  unlike 
the  Coelenterata,  there  is  no  so-called  gastrovascular  cavity  to  be  found 
(PL  I  fig.  2).  The  guUet-tube  is  cylindrical,  and  about  10  m.  m. 
in  breadth  at  its  origin  (PL  I  fig.  2  e),  but  diminishes  a  little  in  thick- 
ness  for  a  distance  of  8-10  m.  m.,  and  then  passes  over  in  to  a 
thick  intestine  (PL  I  fig.  2  f),  which  becomes  gradually  narrower  as 
it,  in  almost  a  straight  line,  extends  itself  down  towards  the  post- 
erior  extremity,  where  it  passes  over  into  the  rectum  (PL  i  fig. 
2  g)  which  opens  into  the  previously  described  round  anus  (PL  I 
fig.  2h). 

Upon  the  outer  surface  of  the  guUet-tube  and  intestinal  canal, 
12  septa  are  adherent,  which,  as  previously  mentioned,  have  their 
origin  in  the  inner  wall  of  the  body,  and  extend  themselves  quite 
from  the  posterior  extremity  to  the  under  surface  of  the  oral  disc, 
to  which,  also,  they  are  attached.  These  septa  divide  the  body- 
cavity  (the  Coelome)  into  12  longitudinal  chambers  which,  at  the 
top,  just  under  the  oral  disc,  communicate  with  each  other,  inas- 
much  as  there  is,  in  each  septum,  an  oval  aperture  just  at  the 
point  where  the  septum  is  secured  to  the  oral  disc  (oral-stomata). 
There  is  no  such  communication  posteriorly;  here  the  chambers 
close  round  the  rectum,  but  at  their  bottom  —  formed  by  the 
body  integument  which  is,  here,  somewhat  less  thick;  between  the 
previously  mentioned  papillæ,  or  really  the  terminal  posterior  in- 
sertions  of  the  septa  —  there  is  found  a  fine  fissure  which  is 
opened  and  closed  by  a  fold  that  appears  to  form  a  kind  of  valve 
(PL  I  fig.  13  a).  This  fissure  piaces  each  chamber  in  communica- 
tion with  the  extemal  medium  (the  sea-water),  and  must  be  consid- 
ered  as  really  a  genital  pore.    Whether  the  seawater  flows  into  the 


1887.]  The  Norw.  North- Atlantic  Exped.  9 

chambers  through  these  fissures  is  indeed  very  doubtfiil;  I  have 
been  unable  to  detect  any  indications  of  that  In  one  specimen, 
the  extreme  end  of  the  rectum,  with  its  anus,  is  a  little  projected 
by  the  contraction,  and  an  excrementory  plug  of  slimy  sand  occu- 
pies  the  anus.  On  removing  this  plug  the  folds  of  the  inner  wall 
of  the  rectum  became  visible  (PL  I  fig.  4  c). 

On  the  inner  wall  of  the  guUet-tube  there  are  an  immense 
number  of  longitudinal  folds,  which  are  broken  oflf  by  the  contrac- 
tions  of  the  transversal  muscles  causing  the  folds  to  acquire  the 
appearance  of  running  transversally  (PL  I  fig.  3  a).  This  relation  chan- 
ges  as  soon  as  the  oesophagus  passes  over  into  the  intestine,  as  the 
longitudinal  folds,  here,  appear  much  more  prominently,  although 
they,  also,  have,  here,  a  bulging  appearance,  owing  to  the  action  of 
the  transversal  muscles  (PL  I  fig.  3  b) ;  but  in  the  rectum  they  are 
still  more  distinct,  and  thicker,  and  extend  in  nearly  straight  lines 
down  to  the  anus  (PL  I  fig.  3  c),  round  which  they  coUect  (PL  I 
fig-  3  d)-    There  is  no  guUet-groove  fsiphonoglyphe). 

On  making  a  transversal  section  of  the  outer  wall  of  the  guUet- 
tube  and  intestinal  canaL  fillet-formed  protuberances  of  fibrillous  con- 
nective-tissue  are  seen  (PL  I  fig.  7  e,  1 1  b),  whose  epithelial  covering 
consists  of  long,  narrow,  cylinder  cells  with  a  very  thin  membrane, 
and  an  oblong  nucleus  with  corpuscle  surrounded  by  a  transparent 
protoplasmic  mass.  The  connective-tissue  fillets  are  arranged  in 
such  manner,  that  a  few  of  them  are  more  prominent  than  others, 
and  it  appears  as  if  they  are  broken  oflf  by  the  septa,  as  in  the 
space  formed  between  two  septa  the  fillets  reach  far  forward  into 
the  middle  of  the  chamber,  whilst  they  also  diminish  in  breadth 
the  closer  they  approach  to  the  septa.  The  whole  object  appears, 
under  the  microscope,  as  if  the  guUet-tube  and  intestinal  canal  are 
surrounded  by  a  coUar  of  connective-tissue  covered  by  cylinder 
cells  fumished  with  ciliæ;  but  whether  there  is  only  one  or  se- 
veral  ciliæ  on  each  cell  it  has  not  been  possible  for  me  to  ob- 
serve. 

These  connective-tissue  fillets  may  be  regarded  as,  really,  rudi- 
mentary  septa,  but  there  is  this  peculiarity  about  them,  that  they 
issue  from  the  gullet-tube  and  intestinal  canal,  and  not  from  the 
wall  of  the  body;  and  that  they  increase  in  breadth  the  nearer 
they  approach  to  the  posterior  part  of  the  body  of  the  animal,  so 
that  they  become  broadest  round  the  rectum.  Between  the  epithe- 
Uum  and  the  connective-tissue,  there  is  an  extremely  fine  membrane 
(Peritoneum?)  to  which  cylinder  cells  are  attached,  and  which  rovers 


lO  D.  C.  Danielssen.  [No.  i. 

a  thin  layer  of  circular  muscle  fibres  that  appear  to  be  a  pro- 
longation of  the  musculosity  of  the  septa,  and  unite  to  a  very 
broad  layer  of  connective-tissue.  This  layer  is  strongly  fibrillous, 
and  is  fumished  with  a  multitude  of  connective-tissue  corpuscles 
having  one  or  several  prolongations,  and  also  with  nutritory  duets 
with  their  epithelium.  From  this  connective-tissue  layer,  pretty 
long,  conical  prolongations  issue,  that  in  a  material  degree  contri- 
bute  to  form  the  folds  on  the  inner  wall  of  the  guUet-tube  and 
intestinal  canal  (PL  I  fig,  7  f ).  On  the  inner  surface  of  the  con- 
nective-tissue and  its  prolongations  there  is  a  strongly  developed 
muscular  layer  formed  of  transversal  and  longitudinal  fibres,  and 
clad  with  a  thick  epithelium  consisting  of  relatively  broad  cy- 
linder cells  fumished  with  rather  long  ciliæ  (PL  I  fig.  /g).  Be- 
tween  the  cells,  oblong  unicellular  mucous  glands  are  seen,  whose 
excrementary  duets  open  out  upon  the  surface  of  the  epithelium. 

As  regards  the  nervous  system,  I  have  not  very  much  tosay; 
however,  the  little  I  have  to  report  enables  me  to  state,  that  in 
Fef^a  mirabilis  the  nervous  system  does  not  diifer  materially  from 
that  of  the  Actiniæ,  first  shown  by  the  Brothers  Hertwig.  Just 
below  the  oral  disc  —  immediately  inside  (below)  the  ectoderm,  be- 
tween  it  and  the  connective-tissue  —  a  narrow  layer  is  observed, 
which  is  finely  granular,  and  which  upon  maceration  foUowed  with  the 
ectoderm.  Besides  the  minute,  round,  shining  grains  (transsected 
nerve-fibrils)  there  are  seen,  here  and  there,  ganglial  cells  con- 
taining  a  large,  almost  round,  nucleus  enclosing  the  nucleal  cor- 
puscle  and  surrounded  by  a  dark  protoplasmic  mass  (PL  II  fig.  4). 
Alongside  these  ganglia,  with  their  3  or  4  prolongations  (PL  II  fig, 
4  a),  long  nerve  filaments  appear,  crossing  each  other,  and  which 
appear  to  issue  from  oblong  ganglial  nodules  rich  in  protoplasm 
(PI  II  fig.  4  b).  It  has  not  been  possible  to  detect  any  nucleus  in 
these  nodules,  and  it  is  possible  that  they  are  only  artificial  vari- 
cose  dilations. 

But  not  only  on  the  oral  disc  are  these  ganglia  and  nervous 
fibrils  observed;  they  are  abo  found  upon  several  parts  ofthebody, 
even  far  back  upon  it,  and  they  show  themselves  pretty  distinctly 
in  very  thin  transverse  sections,  but  most  distinctly  in  macerated 
preparations  treated  with  weak  osmic  acid.  It  appears  to  me, 
with  considerable  certainty,  that  there  is  a  rich  nervous  reticu- 
lation  with  corresponding  ganglia  distributed  over  the  whole  body, 
and  that  we  ought  to  find  that  something  like  it  certainly  occurs 
on  the  guUet-tube  and  intestinal  canal.    On  the  uppermost  part  of 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  il 

the  inner  surface  of  the  guUet-tube,  between  the  epithelium  and 
the  musculous  layer,  a  fine  nervous  reticulation  is  observed  (PI.  II 
fig.  3  a)  whose  filaments  extend  themselves  partly  to  the  epithelium 
(PL  II  fig.  3  b),  and  partly  to  the  musculous  layer  (PI.  II  fig.  3  o, 
and  over  this  reticulation  lie  scattered,  large  ganglia  with  large, 
round  nuclei,  enclosing  round  nucleus-corpuscles  surrounded  by  a 
iinely  granular  protoplasmic  mass  (PI.  II  fig.  3  d).  The  ganglial 
cells  have  various  forms,  are  more  or  less  angular,  and  project  se- 
veral  prolongations  which  are  very  rich  in  protoplasmic  contents. 
I  have  not  been  able  to  detect  any  connection  between  the  gang- 
lial cells  and  the  nervous  reticulation,  although  it  is  sufHciently 
probable  that  such  a  connection  exists.  Farther  down  the  intestine 
similar  nervous  distributions  are  seen,  so  that  I  am  disposed  to 
believe  that  the  entire  intestinal  tube  is  well  supplied  with  them. 
In  a  transverse  section  of  the  uppermost  part  of  the  guUet  it  ap- 
peared,  to  me,  that  upon  its  exterior  side,  inside  of  the  epithelium 
and  well  covered  by  it,  there  lay  a  group  of  small,  almost  piri- 
form  ganglia,  which  had  a  pretty  large  nncleus  with  nucleus- 
corpuscle;  but  as  they  were  rather  indistinct,  and  I  did  not  succeed 
in  obtaining  from  this  part  satisfactory  macerated  preparations,  I 
must  confine  myself  to  indicating,  that  probably  in  that  way  a 
nervous  distribution  takes  place  to  the  septa  and  to  the  organs 
attached  to  them. 

Habitat 

Stations  No.  173  and  174.  Several  specimens;  but  only  a  few  of 
them  (2  adult  and  i  young)  were  brought  up  undamaged.  In 
most  of  them  the  integument  was  tom  on  the  anterior  part  of 
the  body,  towards  the  oral  disc,  and  through  the  rifts,  thus 
produced,  the  mesenterial  filaments,  and  partly  also  the  repro- 
ductive  organs,  were  forced  out  and  lay  quite  exposed. 

Specific  Characteristics. 

The  body  cylindrical,  70  m.  m.  in  length,  1 5  m.  m.  in  breadth 
at  the  anterior  extremity,  conically  acuminated  at  the  posterior 
extremity,  which,  latter,  is  fumished  with  12  papillæ  giving  to  the 
anus  a  stelliform  appearance. 

The  extemal  surface  of  the  body  smooth,  with  12  longitudinal 
furrows,   and  scattered   suckers,  which  in  the  anterior  part  of  the 


12  D.  C.  Danielssen.  [No.   i- 

body  are  arranged  in  series.  The  integument,  when  the  animal  is 
in  full  vigour  and  has  its  tentacles  extended,  transparent;  so  mucli 
so  that  the  septa  with  the  mesenterial  filaments  may  be  distm- 
guished.  The  oral  dise  conically  protuberant,  has  an  almost  round 
oral  aperture  from  whidi  12  folds  issue  towards  the  periphery- 
No  gonidia.  12  tentacles,  having  about  a  third  part  of  the  iength 
of  the  body,  retractile,  attenuated,  terminating  ahnost  filamentously- 
The  uppermost  mai^^in  of  the  body  may  be  drawn  over  the  oral 
disc.  During  the contractions  the integument  acquires  a  chequered 
form.  The  Colour.  The  anterior  part  of  the  body  is  ahnost 
pellucid,  with  a  reddish  play  of  colour;  the  medial  part  is  flesh- 
coloured,  with  lighter  coloured  longitudinal  stripes;  the  posterior 
part  has,  when  it  is  extended,  about  the  same  colour  as  the  an- 
terior part,  but  when  contracted  is  also  flesh-coloured.  The  oral 
disc  is  almost  pellucid,  with  faint  rosy-red  rays  having  a  violet  play 
of  colour.  The  tentacles  light-red,  almost  pellucid;  at  their  base 
a  browD  violet  patch  prolonging  itself  as  a  stripe  along  the  adoral 
side  right  up  to  the  point 


Genus-Ægir. 

The  body  elongate,  cylindrical,  with  a  mucous  vaginal  covering 
and  12  longitudinal  ribs  between  which  small  suckers  are  scattered. 
One  cycle  consisting  of  a  few  tentacles.  In  the  posterior  part  of 
the  intestinal  canal  (Rectum),  immediately  above  the  anus,  12  slender 
fissures  communicating  directly  with  the  intestinal  passage.  12 
equally  situated  perfect  septa.  Endodermal  circular  muscles.  Her- 
maphrodite. 


Ælgir  Mgidus. 

PL  II  fig.  I,  5— II. 

The  body  cylindrical,  about  30  m.  m.  in  Iength;  8 — 10  m.  m. 
in  breadth  in  the  anterior  extremity,  and  4— 5  m.  m.  in  breadth  in 
the  posterior,  somewhat  rounded,  extremity  (PI.  II  fig.  i).  The 
extemal  surface  of  the  body  has  an  extremely  thin,  mucous,  slightly 
ener  usted  covering,  and  is  fumished  with  12  rather  protuberant  ribs 
(PL  II  fig.  S  a)  between  which  slightly  depressed  longitudinal   areas 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  13 

are  found  (PL  II  fig.  5  b);  in  which,  with  the  aid  of  a  powerful 
magnifying  glass,  small,  scattered,  suckers  are  seen,  that  appear  to 
stand  two  and  two  together.  The  covering  mentioned  is  pretty 
firmly  attached  to  the  ribs  and  does  not  clothe  the  whole  of  the 
body,  as  the  uppermost  part  is  exposed  for  a  length  of  4 — 5  m.  tn. 
from  the  oral  disc  (PI.  II,  fig.  5  c)  but,  on  the  other  hånd,  it  is 
found  clothing  the  whole  of  the  posterior  part,  with  exception  of 
the  extremity,  which  is  fumished  with  a  round  aperture  (anus)  that 
dilates  and  contracts  itself,  and  through  which  the  excrementa  are 
ejected  in  the  shape  of  plugs  of  course  sand  and  mucous  (PI.  II 
fig.  5d). 

In  the  superior  (anterior)  naked  part,  which  dilates  itself,  some- 
what,  towards  the  oral  disc,  the  12  ribs  appear  still  more  distinctly, 
and  between  them  the  suckers  are  more  distinctly  observed  and 
are  a  little  larger  than  on  the  rest  of  the  body. 

The  oral  disc  is  a  good  deal  broader  than  the  anterior  margin 
of  the  body;  it  is  rather  plane,  butfolded,  and  is  a  little  depressed 
towards  the  slightly  oblong  oral  aperture  situated  in  the  middle 
(PI.  II  fig.  I,  5,  7).  The  folds,  which  issue  from  the  oral  aperture 
radially,  towards  the  periphery,  are  narrowest  at  their  origin,  but 
gradually  become  broader  towards  the  margin  of  the  oral  disc, 
which  is  fumished  with  12  tentacles  standing  in  a  serie«  (PI.  II 
fig.  I,  7).  These  are  rather  short,  thick  at  the  base,  and  retractile. 
The  tentacles,  as  well  as  the  oral  disc  and  the  entire  anterior  ex- 
posed part  of  the  body,  are  capable  of  being  withdrawn  into  the 
vaginal  mucous  covering,  which  then  appears  to  form  a  tube  that 
closes  itself  at  the  top.  This  tube  is,  otherwise,  very  thin  and  trans- 
parent, and  is  easily  detached  from  the  body,  but,  yet,  is  so  well  se- 
cured  to  the  longitudinal  ribs  that  the  animal  cannot  quite  throw  it  off. 
Detached  portions  are  quickly  replaced  by  exudation  of  a  viscid 
substance  from  the  naked  exterior  surface  of  the  body. 

The  colour.  The  tube,  or  the  mucous  covering,  is  a  beauti- 
ful  chestnut  brown,  having  a  violet  play  of  colour.  The  integument 
of  the  body  is  pale  rosy-red.  The  oral  disc  and  the  tentacles  are 
an  intense  criinson-red,  but  the  disc  is  a  little  paler  in  colour  than 
the  tentacles. 

Upon  dissecting  the  animal  longitudinally  it  becomes  immedi- 
ately  evident,  that  we  have,  here,  an  intemal  arrangement  like 
that  described  in  connection  with  Fenja  mirabilis.  Here,  there  is 
an  absence  of  gastrovascular  cavity,  as  the  guUet-tube  passes  im- 


14  D.  C.  Danielssen.  [No.    i. 

mediately  over  into  a  well  developed  intestine  that  terminates  in 
an  anus  (PI,  n  fig.  7). 

The  guUet-tube  (oesopha^s)  is  cylindrical,  8  m.  m.  in  length, 
aind  4  m.  m.  in  breadth  just  at  the  oral  aperture  (PL  II  fig.  7  a), 
diminishing  somewhat  in  thickness  as  it  passes  over  into  the  in- 
testine (PI.  II  fig.  7  b).  The  intestine  becomes  a  little  dilated  im- 
mediately  below  the  oesophagus,  and  passes  in  almost  a  straight 
line  towards  the  posterior  extremity,  where  it  again  dilates  itseif 
a  little,  in  order  to,  as  a  rectum  (PI.  II  fig.  7  c),  temiinate  in  the 
round  anus.  On  the  exterior  side  of  the  guUet-tube  and  intestine, 
the  insertions  of  12  septa  are  observed  (PI.  II  fig.  7  d);  at  a  distance 
of  a  couple  of  millimetres  fi-om  the  anus,  there  is  seen  —  on  the  in- 
testine (rectum),  exactly  in  each  longitudinal  belt,  consequently  be- 
tween  each  two  septal  insertions  —  an  extremely  fine  fissure  about 
2  m.  m.  in  length  (PI.  II  fig.  7e),  and,  as  we  shall  subsequently 
see,  it  leads  right  into  the  rectum.  The  inner  surface  of  the  guUet- 
tube  is  longitudinally  folded,  and  the  folds  are  relatively  very 
broad  (PL  II  fig.  6  a);  as  the  guUet-tube  passes  over  into  the  in- 
testine the  folds  become  narrower,  but  a  little  way  back  in  the 
intestine  they  project  more  forward,  and  assume  almost  the  foliace- 
ous  form  (PL  II  fig.  6  b)  whikt  in  the  posterior  part  (rectum)  they, 
become  extremely  narrow,  become  placed  closer  together,  and  are 
present  in  far  greater  abundance  (PL  II  fig.  6  c). 

The  covering  of  the  body  is  formed  of  a  mucous  mass  on 
whose  exterior  surface  scattered  grannules  of  sand  are  seen  to  be 
entrenched,  whilst  the  interior  surface  is  smooth  and  has  no  organic 
connection  with  the  integument  of  the  body.  The  latter  has  a 
pretty  thick  ectoderm,  consisting  of  a  layer  of  long,  narrow,  ciliat- 
ing  cylinder-cells  with  nucleus  and  nucleus-corpuscle  (PL  II  fig.  8  a). 
Between  the  cells,  and  partly  covered  by  them,  claviform  unicellular 
mucous  glands  are  observed  (PL  II  fig.  8  b),  abo  a  multitude  of 
nematocysts  (PL  II  fig.  8  c).  These  last  are  especially  richly  pre- 
sent on  the  tentacles  and  oral  disc.  Inside  of  the  ectoderm,  there 
is  a  fibrillous  connective-tissue  layer  (PL  II  fig.  8  d)  rich  in  connec- 
tive-tissue  bodies  with  prolongations,  and  also  nutritory  duets. 
Towards  the  inner  surface  of  this  connective-tissue  there  is  found 
a  rather  narrow  belt  of  circular  muscles  that  appear  to  be  situated 
in  bundles  but  are  not  much  developed  (PL  II  fig.  8  e).  On  the 
inner  surface  of  the  connective-tissue,  longitudinal  and  transversal 
muscles  are  secured  (PL  II  fig.  8  f)  and  are  covered  with  cylinder 
epithelium  (PL  H  fig.  8  g). 


1887.]  The  Norw.  North- Atlantic  Exped.  15 

There  are  12  septa,  which  have  their  origin  in  the  inner  wall 
of  the  body  and  extend  quite  from  the  anal  aperture  and  up  to 
the  under  surface  of  the  oral  disc,  to  which  they  attach  themselves, 
whilst  also,  they  all  insert  themselves  on  the  exterior  surface  of  the 
guUet-tube  and  intestine  (PI.  II  fig.  11,  PL  III  fig.  2). 

The  cavity  of  the  body  is  thus  divided  into  12  chambers 
(PI.  m  fig.  2)  that  communicate  with  each  other  through  a  small 
semi-lunar  opening  (oral-stomata)  which  is  found  on  the  septa,  ex- 
actly  at  the  point  where  they  attach  themselves  to  the  oral  disc; 
the  chambers,  otherwise,  appear  to  be  closed.  Anteriorily,  or  at 
the  top  round  the  guUet-tube,  they  are  very  broad,  but  the  more 
they  approach  to  the  posterior  extremity  the  narrower  do  they  be- 
come,  so  that  around  the  rectum  they  are  very  narrow.  The  in- 
dividual  septa  are  placed  at  uniform  distances  apart,  and  are  not  in 
pairs,  whilst,  also,  there  are  none  of  them  that  can  be  considered 
as  directive  septa  (PI.  III  fig.  2).  In  one  specimen  a  few  septa  ap- 
peared  to  be  somewhat  different  from  the  rest,  as  they  were  a  Uttle 
shorter,  so  that  the  distance  between  the  wall  of  the  body  and  the 
intestine  became  less,  and,  as  a  consequence  of  that,  the  correspond- 
ing  chambers  became  narrower;  but  it  may  perhaps  be,  that  this 
difference  may  have  arisen  from  an  irregular  and  violent  contrac- 
tion,  and  we  are  therefore  not  in  a  position  to  form  a  definite  con- 
clusion  from  it. 

The  septa  are  formed  of  fibrillous  connective-tissue,  which  is, 
here,  pretty  thick,  and  really  is  a  continuation  of  the  connective- 
tissue  of  the  wall  of  the  body,  with  a  muscular  arrangement 
quite  like  that  of  ler^a  mirabilis;  as  both  sides  are  clad  with  long- 
itudinal muscles,  whilst  the  transversal  muscles,  which  only  occupy 
one  side,  appear  to  be  little  developed,  and  are  covered  by  the 
longitudinal  muscles  (PI.  III  fig.  i). 

From  both  sides  of  the  septa  a  multitude  of  thin  connective- 
tissue  ramifications  issue  (PL  III  fig.  i  a),  and  on  these  sit  the 
muscle-fibrils  (PL  HI  fig.  i  b),  causing  the  whole  to  acquire  a  beauti- 
ful  fruticous  appearance.  But  as  the  longitudinal  muscles  issue  from 
the  wall  of  the  body,  in  order  to  distribute  themselves  on  both 
sides  of  the  septa,  they  send  along  their  insertions  a  coUection  of 
strong  muscular  bundles,  which  form  the  longitudinal  muscles  of  the 
wall  of  the  body  and  extend  from  the  posterior  extremity  to  the 
under  surface  of  the  oral  disc,  where  they  distribute  themselves. 
These  12  longitudinal  muscles  are  so  broad,  that  when  the  animai 
is  dilated  they  may  be  observed  through  the  integument. 


1 6  D.  C.  Danielssen.  [No.   i. 

The  longitudinal  muscles,  which  pass  along  both  sides  of  the 
septa,  are  about  uniform  in  breadth  over  the  whole  (PL  HI  fig.  2), 
but  towards  the  guUet-tube  and  intestinal  canal  they,  as  it  were, 
coUect  more  together,  and  give  off  strong  muscular  bundles  which 
accompany  the  insertions  of  the  septa  on  the  digestive  apparatus 
(PL  n  fig.  /d,  PL  III  fig.  I  c).  Here  they  opera  te  as  12  special  longi- 
tudinal muscles  that  assist  in  shortening  the  guUet-tube  and  in- 
testinal canal. 

But  besides  the  12  septa  which  divide  the  entire  cavity  ofthe 
body  into  12  closed  longitudinal  chambers,  there  is  seen,  on  the 
exterior  wall  of  the  guUet-tube  and  intestinal  canal,  between  each 
two  septa,  a  coUection  of  fiUet-formed  prominences  which  issue 
from  the  connective-tissue  of  the  digestive-apparatus  (PL  IH  fig.  i  d, 
2  b),  are  formed  by  the  connective-tissue,  and  clad  with  rather 
short  ciliating  cylinder-cells  (PL  III  fig.  i  e).  These  prominences 
extend  pretty  far  into  the  chamber;  indeed,  in  the  posterior  part 
of  the  chamber  they  extend  almost  to  the  wall  of  the  body;  they 
are  pretty  firm,  and  sometimes  divide  themselves  bifurcately,  without 
however  losing  anything  of  their  special  character  (PL  III  fig.  i  f). 

I  have  cailed  attention  to  a  similar  relation  in  Fenja  mirabilis^ 
but  in  that  animal  they  are  not  nearly  so  prominent.  I  do  not 
know  with  what  to  compare  these  peculiar  prominences,  unless  it 
be  with  undeveloped,  imperfect  septa,  such  as  are  sometimes  met 
with  in  Actinidæ,  but  it  must  be  remembered,  always  issuing  from 
the  wall  of  the  body.  Here,  as  has  been  shown,  they  issue  from 
the  guUet-tube  and  intestinal  canal,  and  have  no  other  histological 
structure  than  the  one  spoken  of,  It  has  not  been  possible,  for 
me,  to  discover  muscles  on  these  organs,  which,  so  far  as  I  can 
make  out,  can  have  no  other  function  than  to  divide  the  chambers 
in  such  a  manner  that  a  far  larger  belt  anses  with  which  the  nu- 
tritory  fluids  may  come  in  contact.  No  correspondent  connection 
between  them  and  the  channel  of  the  intestine  exists,  as  there  is 
a  very  broad  connective-tissue  layer  sharply  defining  those  parts 
from  each  other. 

The  connective-tissue  of  the  guUet-tube  and  the  intestine  is 
very  broad,  strongly  fibrillous,  and  rich  in  connective-tissue  corp- 
uscles  and  nutritory  duets;  and  upon  its  exterior  surface,  longitu- 
dinal and  transversal  muscles  are  found.  From  the  inner  surface 
of  this  connective-tissue,  thick,  long,  prolongations  issue,  which 
extend  into  the  channels  of  the  guUet  and  intestine  and  form  the 
large   folds   which   are   here   observed    (PL    III   fig.    i  g).       These 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  17 

connective-tissue  beams  are  clad  with  pretty  long  cylinder-cells 
carrying  ciliæ  (PI.  III  fig.  i  h),  and  between  which  unicellular  mu- 
cous  glands  are,  here  and  there,  observed;  espccially  does  the 
posterior  part  of  the  intestine  appear  to  be  rich  in  such  glands. 

A  transversal  section  of  the  posterior  part  of  the  rcctum ;  just 
at  the  point  where  the  fine  fissures  previously  mentioned  are  found, 
upon  the  exterior  surface;  shows  that  those  fissures  lead  direct 
into  the  intestine.  In  this  situation  the  intestine  is  much  dilated, 
and  from  its  inner  surface  12  canals  bulge  out;  thcse  are  oblong, 
penetrate  through  the  connective-tissue  —  which  is,  here,  not  very 
broad  —  and  open  out  exactly  in  the  interval  between  2  septa, 
where  the  fissures  named  are  found  (PI.  II  fig.  1 1  cj.  These  canals 
are  clad  with  epithelium,  consisting  of  ciliating  cylinder-cells  (PI. 
II  fig.  1 1  d),  like  that  which  clothes  the  inner  wall  of  the  intestine, 
and  in  it  there  are  seen,  here  and  there,  a  few  oblong,  quite  clear 
and  empty  cells,  which  are,  presumably,  mucous  glands  (PI.  II  fig. 
1 1  e).  Here  there  appears  to  be  almost  a  kind  of  cloacum  into 
which  the  fissures  open.  In  the  transversal  section  illustrated,  4 
such  canals  are  seen,  but  there  are  really  12,  which  may  be  seen 
on  comparison  of  several  closely  continuous  sections,  by  which  the 
true  number  is  brought  out.  Here,  therefore,  a  direct  communi- 
cation  between  the  chambers  and  the  intestine  is  found;  which  is 
not  the  case  in  Fe^ja  mirahilis,  where  the,  presumably,  genital  fis- 
sures found  in  the  bottom  of  the  chambers,  open  around  and  out- 
side  the  rectum  between  the  integumental  papillæ  or  folds  de- 
scribed,  and  thus  communicate  direct  with  the  extemal  medium  (the 
sea-water).  But  both  these  descriptions  of  fissures  certainly  perform 
the  same  function  viz,  to  lead  the  offspring  out  of  the  body. 

All  the  12  septa  carry  mesenterial  filaments  and  reproductive 
organs  (PI.  II  fig.  7).  They  first  issue  from  the  anterior  part  of 
the  guUet-tube,  exactly  under  the  oral  aperture,  and  are  secured 
to  the  connective  tissue  membrane  that  forms  the  septum,  and 
retreat,  sinuously,  backwards  to  about  the  middle  of  the  in- 
testine. 

The  ovaries  are  situated  outside  the  mesenterial  filaments, 
farther  from  the  guUet  tube  and  the  intestine,  but  in  front  issue  at 
the  guUet-tube  under  the  oral  disc,  and  extend  backwards  almost 
right  up  to  the  genital  fissures.  In  a  few  septa,  however,  they  were 
not  so  long,  but  extended  only  a  little  way  behind  the  anterior 
half-part  of  the  intestine;  but  it  may  be,  that  these  short  ovaries 
are  not  fuUy  developed. 

2 


1 8  D.  C.  Danielssen.  [No.   i. 

They  are  attached  to  the  septal  walb  by  an  extremely  loose, 
very  delicate  connective-tissue,  that  like  a  tape-like  membrane  accom- 
panies  them  (PI.  II  fig.  9  a).  From  this  membrane,  pedunculatcd. 
navel-shaped  capsules  issue,  one  on  each  side  (PI.  II  fig.  7  f,  9  b); 
in  each  of  these  capsules  an  ovum  is  developed  (PI.  II  fig.  9  c). 

We  see  that  the  ovaries,  hcre,  are  diffcrent  from  those  found 
in  Fenja  mirabilis,  where  they  do  not  differ  materially  fi'om  the 
ovarian  character  of  Actinidæ  in  general;  whilst  in  Ægir  frigidns 
they  greatly  approach  the  form  which  is  general  in  Alcyonidæ. 

The  testicles  ile  still  farther  from  the  guUet-tube  and  intcstine, 
and  have  their  origin  a  little  vvay  behind  the  oral  disc,  behind 
both  the  ovaries  and  mesenterial  filaments.  They  are  formed  in 
the  same  manner  as  in  Actinidæ  usually,  and  tvvinc  backwards  for 
the  same  length  as  the  ovaries  (PI.  II  fig.  10).  The  foUicles  ofthe 
testicles  are  prctty  large,  and  contain  round  cells  with  particularly 
large  nuclei;  the  spermatozoa  develope  themselves  in  those  cells. 
In  the  spccimen  examincd  the  spermatozoa  are  but  slightly  devel- 
oped, and  show  as  extremely  small  round  shining  molecules. 

Habitat. 

Station  No.  124.  A  couple  of  specimens,  of  which  one  is  much 
injured  by  the  dredge. 
»  No.  200.  Several  specimens,  but  all  of  them  more  or  less 
injured,  inasmuch  that  a  large  part  of  the  body-intcgument  is 
tom  away,  so  that  only  the  oral  disc,  tentacles,  also  the 
guUet-tube  and  intestine  with  attached  scpta,  are  serviccable 
for  investigations.  It  is  possible  that  the  animal  bores  itsclf 
with  its  posterior  extremity  into  the  sand,  and  that  the 
dredge,  therefore,  as  it  dragged  it  along,  tore  the  integu- 
mental  covering  in  pieces. 

Specific  Characteristics. 

The  body  cylindrical;  30  m.  m.  in  length,  8 — 10  m.  m.  in 
breadth  in  the  anterior  extremity,  and  4  — 5m.  m.  in  breadth  in  the 
posterior  extremity,  which  is  furnished  with  a  round  anus.  The 
exterior  surface  of  the  body  has  a  thin,  mucous,  vaginal  covering; 
also  12  ribs,  between  which  depressed  longitudinal  belts  in  which 
scattered,  extremely  small,  suckers  appear.  The  anterior  part  bare. 
The  oral  disc  broader  than  the  anterior  margin  of  the  body,  folded, 


1887.)  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  19 

and  a  little  depressed  towards  the  oblong  oral  aperture      12  rather 
short,  thick,  retractile  tentacies,  situated  in  a  series. 

The  colour:  —  The  sheath  has  a  deep  beautiful  chestriut- 
brown  colour,  having  a  violet  play.  The  integument  of  the  body 
salmon-red.  The  tentacles  intense  crimson-red;  the  oral  disc  some- 
what  paler  in  colour. 


In  respect  of  the  systematic  position  of  these  remarkable  ani- 
mals,  I  must  confess  that  I  have  been  in  great  dubiety.  One  thing 
may  be  considered  as  certain,  and  that  is,  that  they  belong  to  the 
great  aniraal-group  of  »Radiata«.  There  is  nothing  that  points  to 
a  bilateral  symmetry,  not  even  a  tcndency  to  approach  it  is  appar- 
ent  in  the  developed  animals,  although  the  embryons,  however,  pre- 
sent such  an  indication. 

There  were  collected  during  the  expedition,  not  so  very  few 
specimens  of  both  genera,  but  the  greater  number  were  more  or 
Icss  injured  by  the  dredge,  so  that  I  only  obtained  a  couple  of 
live  specimens  for  my  investigations.  It  was  nearly  24  hours  after 
the  animals  were  placed  in  the  glass  vessels,  before  they  began  to 
show  animation,  by  extending  the  tentacles.  The  ship,  it  is  true, 
roUed  a  good  deal,  so  that  it  was  not  altogether  quiescent  in  the 
glass  jars,  but  after  a  couple  of  days  and  nights  Fenja  mirabilis 
appeared  to  be  in  fuU  vigour,  and  was  then  drawn  and  observed. 
Upon  this  observation,  I  arrived  at  the  preliminary  conclusion  that 
I  had  to  do  with  an  Actinida,  and  that  is  was  probably  a  Halcampa, 
for  which  reason  I  entered  it  as  such,  temporarily,  in  my  Note- 
Book.  The  case  was  however  a  little  different  v/ith  Ægir  frigidus; 
it  was  more  sluggish  in  its  movements,  and  first  extended  its  tentacles 
after  a  longer  interval,  but  altogether  it  did  not  appear  to  be  at  all 
comfortable,  as  it  generally  kept  itself  pretty  much  contracted ;  my 
observations,  however,  led  in  the  distinct  direction  that,  here,  also, 
I  had  to  do  with  an  Actinida,  that  ought  most  properly  to  be  as- 
signed  to  the  Cerianthidæ,  and  as  such,  therefore,  it  was  entered 
in  my  Note-Book.  The  specimens  examined  during  life  were  care- 
fully  preserved  in  alcohol,  and  it  is  therefore  them  that  have  prin- 
cipally  served  for  my  subsequent,  more  detailed,  investigations. 
From  these  it  results  that  we  have,  here,  very  remarkable  transition 
forms  to  do  with,  that  cannot,  without  difficulty,  be  assigned  to 
the  present  existent  established  animal  divisions. 


20  •         D.  C.  Danielssen.  [No.   i. 

The  integument  with  its  epithelium,  nematocysts,  mucous  glands, 
and  connective-tissue;  the  tentacular  form,  septal  formation,  repro- 
ductive  organs  and  nervous  system,  are  all  in  perfect  harmony  with 
the  Coelenterata  type;  but  the  feature  which  is  established  as  the 
chief  characteristic  of  that  type  viz.  the  gastrovascular  cavity,  is 
awanting,  or  is,  here,  transformed  into  a  real  body-cavity  (Coelome); 
whilst  at  same  time  there  is  a  fully  developed  intestinal  canal  with 
its  origin  at  the  mouth,  and  terminating  in  an  anus,  which  in 
Fe^ja  mirabilis,  does  not  directly  communicate  with  the  body-cavity, 
which  is  dividcd  by  I2  perfect  septa  into  12  longitudinal  chambers. 
In  the  genus  Ægir  there  are,  at  the  extremity  of  the  rectuni 
a  few  millimetres  in  front  of  the  anus,  12  minute,  scarcely  a  milli- 
metre  long,  fissures  by  which  the  chambers  of  the  body-cavity  are 
placed  in  direct  communication  with  the  intestinal  canal.  Here 
therefore,  we  have  a  relation  which,  also,  in  respect  of  the  digestive 
apparatus  approaches  somewhat  to  that  of  the  Coelenterata,  especially 
to  that  of  the  Ctenophora  that,  as  is  well  known,  has  a  long  guUet- 
tube  extending  through  almost  the  whole  length  of  the  body,  and 
opening  into  the  lateral  gastrovascular  space  by  two  narrow  lateral 
fissures.  But  what,  however,  marks  an  important  difference,  is  the 
circumstance  that,  in  Ægir,  there  is  a  perfectly  developed  intestine 
which  opens  into  a  real  anus  independent  of  the  body-cavity;  whilst 
in  Ctenophora  the  guUet-tube  opens  into  the  gastrovascular  space. 
The  intestinal  apparatus  of  the  genus  Fenja  is,  on  the  other  hånd, 
quite  shut  off  from  the  body-cavity  and  therefore  distinguishes 
itself  more  from  the  Coelenterata  than  Ægir  does. 

If  we  make  the  Coelome  the  decisive  feature,  it  becomes  then  evident 
that  my  two  species  must  be  removed  from  the  ranks  of  the  Coel- 
enterata; but  where  they  should  then  be  placed,  I  can  really  not 
determine.  It  may,  however,  be  the  case,  that  too  much  stress  has 
been  laid  on  the  so-called  gastrovascular  apparatus,  as  a  systematic 
feature,  in  naming  the  whole  af  the  animal  group  that  Cuvier  cailed 
Zoophytes,  Coelenterata.  What  is  cailed  guUet-tube  in  Actinidæ  is 
possibly  a  rudimentary  intestinal  formation,  and  those  at  the  sides 
of  the  adjoining  chambers  may  perhaps  be  considered  as  a  rudiment- 
ary formation  of  the  coelome.  This  is  still  more  distinct  in  the 
Ctenophora,  where  the  guUet-tube  not  only  has  the  form  of  an 
intestine,  but  also  the  function  of  a  real  digestive  canal,  even  though 
anus  is  awanting,  and  is  placed  in  direct  communication  with  the 
gastrovascular  cavity.  In  any  case  there  is,  here,  in  reality,  no 
great   distance   from  a  complete   separation   between  the  intestine 


1887.]  The  Norw.  North-Atlantic  Exped.  21 

and  the  body-cavity.  Probably,  even  in  the  group  of  the  Actinidæ, 
it  may  be  possible  to  show  a  different  development  of  gullet-tube, 
and  in  connection  with  it  a  more  or  less  distinct  separation  of  the 
so-called  gastrovascular  cavity;  leading  the  relation  in  the  genera 
Ægir  and  Fenja  to  be  regarded  as  the  final  stage  of  a  process  of 
development  already  begun  in  other  Actinidae.  Butcertain  knowledge 
in  respect  of  those  relations  will  scarcely  be  obtained,  except  by  a 
logicai  septem  of  investigation  of  embryons;  as  then  it  will  be  seen 
whether  they  develope  themselves  as  genuine  Coelenterata,  or  whether 
they  possibly  show  themselves  to  belong  to  either  Pseudocoelia  or 
Enterocoelia.  In  the  meantime  I  am  satisfied  with  an  assignment 
of  them  to  the  great  division  of  Actinida,  but  have,  however, 
found  it  necessary  to  form  a  new  family  (tribus)  for  them. 


22  D.  C.  Danielssen.  [No. 


Explanation  of  the  Piates. 

Plate  I. 

Fig.    I.     Fenja  mlrahiliSy  natural  size. 

X  2.  Fenja  mirahilis,  dissected  longitudinally,  and  a  little  mag- 
nified.  a.  Longitudinal  niuscles.  b.  Mesenterial  filaments, 
c.  Ovaries,  d.  Tentacles.  e.  Oesophagus.  f.  latestine. 
g.  Rectum.     h.  Anus. 

»  3.  The  same.  Both  the  integument  and  the  intestinal  canal 
dissected  longitudinally.  a.  Inner  surface  of  the  gullet-tubc 
vvith  its  longitudinal  folds.  b.  Inner  surface  of  the  intestine 
with  its  folds.  c.  Inner  surface  of  the  rectum  vvith  its 
folds. 

»  4.  Posterior  extremity  of  the  animal:  magnified.  a.  Anus. 
b.  Papillæ  around  the  anus.     c.  Folds  on  the  rectum. 

»  5-  A  portion  of  the  integument  of  the  same  viewed  from  the 
inner  surface;  magnified.  a.  Longitudinal  muscle  with  in- 
sertion  of  the  septum.  b.  Transversal  muscles.  c.  Trans- 
versal muscles  which  pass  under  the  longitudinal  muscle, 
towards  the  septum. 

»  6.  Transverse  section  of  the  integument  of  the  same:  magni- 
fied. a.  Ectoderm.  b.  Connective-tissue.  c.  Circular 
muscles. 

>  7.  Transverse  section  of  the  integument  and  intestinal  canal 
of  the  same;  magnified.  a.  The  mesial  portion  of  the 
septum;  the  longitudinal  muscles  are  torn  away.  b.  The 
chambers  between  the  septa.  c.  Longitudinal  muscles  on 
the  body-wall.  d.  Longitudinal  muscles  on  both  sides  of 
the  septa.  e,  Fillet-formed  prominence  on  the  outer  wall 
of  the  intestinal  canal.  f.  Connective-tissue  prolongations 
from  the  inner  wall  of  the  intestinal  canal,  which  form  the 
folds  on  same.    g.  Epithelium  of  the  same. 


1887.]  The  Norw.  North- Allantic  Exped.  23 

Fig.  8.  A  portion  of  the  connective-tissue  membrane  which  con- 
nects  the  reproductive  organs  to  the  septum;  magnified. 
a.  Connective-tissue  membrane.  b.  Ovaries,  c.  Testicles. 
?  9.  Connective-tissue  membrane  with  the  testicles:  magnified. 
a.  Connective-tissue.  b.  Cells  on  the  inner  vvall  of  the 
testicular  tubes  (spermatob lasts).  c.  Similar  cells  filled 
with  undcveloped  spermatozoa.  d.  Loosened  undcvelopcd 
spermatozoa.     e.  More  perfcctly  developed  spermatozoa. 

>  10.     Connective-tissue  membrane  with  ovaries:    magnified.     a. 

Connective-tissue.  b.  Ova. 
1 1 .  Transverse  section  of  integument  and  intestine  of  the 
posterior  part:  magnified.  a.  The  mesial  part  ofa  septum. 
b..  Fillet-formed  connective-tissue  prolongations  on  the  outer 
wall  of  the  rectum.  Attached  ova  are  seen  on  the  septa. 
*     12.     Oral  disc  with  tentacles;  superior  aspect,   magnified. 

>  13.     Transverse   section    of  the  bottom  of  a   chamber,  with  a 

portion  of  the  rectum.     a.  The  fissure  at  the  bottom  of 
the  chamber.     b.  Rectum. 
^     14.     A   portion    of  the    outer    surface    of  the  integument,  on 
which  suckers  are  seen,  magnified. 


Plate  n. 

I.     Ægir  frigidus,  natural  size. 

2-  Transverse  section  of  the  body  integument  of  Fenja  mi- 
rabilis,  magnified.  a.  Cylinder-epithelium  (Ectoderm).  b. 
Unicellular  mucous  glands.     c.  Nematocysts. 

»  3.  Transverse  section  of  the  superior  portion  of  the  guUet- 
tube,  close  to  the  oral  disc  of  Fenja  mirabilis;  macerated 
preparation,  magnified.  a.  Ncrve-reticulation.  b.  Epithe- 
lium.  c.  Muscles.  d.  Ganglial  cells.  The  epitlielium  is 
tom  a  considerable  distance  away  from  the  muscular  layer. 

>  4.  Nervous  ganglia,  and  swoUen  nervous  threads  from  the 
inferior  portion  of  the  oral  disc  and  the  adjoining  portion 
of  the  body  integument  of  Fe^ja  mirabilis,  magnified. 
a.  Nervous  ganglia.     b.  SwoUen  nervous  threads. 

»  5.  Ægir  frigidtis:  magnified.  a.  Protuberant  ribs.  b.  Longi- 
tudinal areas  between  tlie  suckers.  c.  The  exposed  part 
of  the  body.  d.  An  excrementory  plug  passing  through 
the  anus. 


24  D.  C.  Danielssen.  [No.  i. 

Fig.  6.  The  digestive  apparatus,  dissected  longitudinally:  magni- 
fied.  a.  The  oesophageal  folds.  b.  The  intestinal  folds, 
c.  The  folds  of  the  rectum. 

>  7.     Gullet-tube,  intestine,  oral  disc,  and  tentacles:  magnified. 

a.  The  gullet-tube.  b.  The  intestine.  c.  Rectum.  d.  Septal 
insertion.     e.  Fissurcs  of-  the  rectum.    f.  Ovaries. 

>  8.     Transverse  section  of  the  integument  of  the  body.    a.  Ec- 

todermal  cylinder-cells.  b.  Mucous  glands.  c.  Nemato- 
cysts.  d.  Connective-tissue.  e.  Circular  muscles.  f.  Lon- 
gitudinal and  transversal  muscles.    g.  Endothelium. 

^  9.  Portion  of  an  ovary  detached  from  the  septum:  magni- 
fied. a.  Connective-tissue.  b.  Pedunculated  ovarian  cap- 
sule.     c.  Ovum. 

»    10.     Portion  of  a  testicle,  magnified. 

Plate  m. 

»  I.  Transverse  section  of  integument  and  intestine  of  Ægir 
frigiduSy  magnified.  a.  Connective-tissue  prolongations  is- 
suing  from  the  septum.  b.  Longitudinal  muscles  attached 
to  those  prolongations,  c.  Longitudinal  muscles  on  both 
sides  of  the  septum,  forming  tufts.  d.  Connective-tissue 
prolongation  issuing  from  the  outer  wall  of  the  intestine. 
e.  Epithelium  of  the  same.  f.  An  epithelial  connective- 
tissue  prolongation,  divided  bifurcately.  g.  Connective- 
tissue  prolongation  issuing  from  the  inner  wall  of  the  in- 
testine, forming  an  intestinal  fold.  h.  Epithelial  covering 
of  the  same. 

»  2.  Transverse  section  of  the  posterior  part  of  the  body  of 
Ægir  frigidus;  showing  the  integument,  septa,  and  in- 
testine, in  whose  cavity  excrementa  are  seen:  magnified. 
a.  A  chamber.  b.  The  fillet-formed  connective-tissue  pro- 
longations from  the  outer  wall  of  the  intestine. 


Bergens  Museum. 


D.  C  Danielssen. 
5 


H.  Surkerj'."-  Ad.  mi  Uih. 


Acimida. 


Tab:L 


1'  V    - 


;'■'  '.ril'    ^     ■■/ 


e 


r- 


'  22 .  p.  ei  sp  . 


Bejréens  Miueam 

.r      «,     ,,  •' 


Si-CDuiielsserv. 


pi 


r'^^ 


H.Butl'fiP  /"r^*:.liii   Uih 


FenJA  mir^abilw-  Fio.  %.S.^.     Ægj'r  i 


ActinidA. 


Taill 


j//'"^  / 


•rojdus  ■  n  -p".  ei.  i^ja.  Fio    /  5.  ff^  // 


Bergens.  Ahiseum 


D.  CDdnieltt^    Aetinid^ . 


H-Bae^arJ^  iiL.aa.i.  liik,. 


Æpip  fr^joidue. 


n. 


To  nye  Comularier  fra  den  norske  kyst. 

(Med  2  tavler.) 

Ved 

James  A.  Grieg. 


Rhizoxenia  alba  n.  sp. 

(Tab.  I  fig.  1—34.) 

Stammen  eller  stolonen,  der  paa  de  undersøgte  exemplarer  var 
fæstet  til  røret  af  Onuphis  conchylega  M.  Sars,  er  næsten  snehvidt, 
baandformet,  membranøst,  krybende  i  større  eller  mindre  slyng- 
ninger, kun  sjeldent  danner  den  en  ret  linie.  Hist  og  her  udvider 
den  tynde  krusteagtige  hovedstamme  sig  til  en  tynd  plade,  hvor- 
paa  der  hyppigt  sidder  en  liden  cylinderformet  polypcelle,  denne 
mangler  dog  lige  ofte,  muligens  er  den  dog  paa  saadanne  steder 
kun  degenereret,  idetmindste  kunde  der  paa  et  exemplar  sees  nogle 
uregelmæssigheder,  der  lignede  rudimenter  af  en  polyp.  Polypeme 
sidder  ikke  udelukkende  paa  disse  pladeformige  udvidelser,  man 
finder  dem  ofte  selv  paa  de  smaleste  partier  af  stolonen.  Med 
visse  mellemrum  udgaar  der  fra  stolonen  sidegrene,  der  sætter  den 
i  forbindelse  med  nærliggende  stammer;  sidegrenene  danner  som 
regel  en  ret  vinkel  med  hovedstammen,  de  udgaar  enkeltvis  og 
som  oftest  fra  partier  af  stammen,  hvor  der  ikke  findes  polyper. 
Denne  Rhizoxenia  adskiller  sig  saaledes  meget  skarpt  fra  den  ene- 
ste tidligere  kjendte  nordiske  art,  Rhizoxenia  flliformis  M.  Sars,^) 
hvis  sidegrene  altid  udgaar  i  en  mere  eller  mindre  spids  vinkel  fra 
en  polypcelle,  kun  i  et  eneste  tilfælde  fandt  Sars,  at  sidegrenen  ud- 
gik fra  stolonen.«)      Stolonens  bredde  varierer  mellem  1—3  mm., 

*)    Fauna  litoralis  II  pag.  65.     Tab.  X  fig.  13 — 17. 

*)  Den  af  M.  Sara  i  Krist.  Vidensk.  Selsk.  Forhandl,  f.  1860  (p.  141)  kortelig 
beskrevne  Rhizoxenia  arctica  bør  henføres  til  slægten  Clavularia  paa  grund  af  de 
spindelformede  spikler  og  de  store,  farede  polyper  (cfr.  Studer  Monatsber.  d.  Akad.  d. 
Wiss.  Berlin  1878  p.  632).  Sandsynligvis  er  Sars's  Rhizoxenia  identisk  med  Cla- 
vularia arctica  Dan.  &  Kor.,  med  hvem  den  har  spikler  fælles.  Clavularia  arctica  har 
nemlig  foruden  en  membranøs  basaldel,  som  paa  det  af  Danielssen  og  Koren  be- 
skrevne exemplar  (»Nye  Alcyonider«  etc.  p.  12,  tab.  III  fig.  25 — 35),  ogsaa  sto- 
loner,  dette  svarer  ganske  til  Sars*s  beskrivelse:  »Basis  communis  repens,  recta  aut 
tortuosa,  linearii,  tenuissima,  plana,  .  .  .<  At  dømme  efter  et  ret  rigt  materiale, 
prof.  G.  O.  Sars  indsamlede  ved  Vardø,  synes  stoloner  at  være  det  almindeligste 
hos  Clavularia  arctica. 


James  A.  Grieg.  [No.  2, 


den  almindeligste  bredde  er  1.7  mm.;  afstanden  mellem  polypeme 
er  2 — 8  mm.  Coenosarket,  der  er  dækket  af  et  polyedrisk  epithet 
(ektodermet)  er  tæt  pakket  med  spikler,  de  almindeligste  formerer 
stærkt  knudrede  spindler  (0.144  ^n^-  !•»  0.049  ^^'  br.)  (Tab.  Ifig.  3)^ 
disse  spindler  har  ofte  en  baandformig  indsnøring  paa  midten 
(0.076  mm.  L,  0.040  mm.  br.,  0.014  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  4)^ 
0.072  mm.  1.,  0,025  mm.  br.,  0.014  mm.  br.  paa  midten  (fig.  5);. 
desuden  findes  meget  ofte  en  mellemform  mellem  dobbeltkuglen  og 
spindlen  (0.047  ^^^-  !•>  0,025  mm.  br.,  0.01 1  mm.  br.  paa  midten> 
(fig.  6).  Sjeldnere  er  køllen  (0.104  mm.  1.,  0.047  mm.  br.)  (fig.  io,V 
firlinger  (0.058—0.061  mm.  I,  0.040—0.058  mm.  br.,  0,014—0.021 
mm,  br.  paa  midten)  (fig.  7,  8),  kors  (0.097  mm.  1..  0.076  mm.  br.) 
(fig.  9),  samt  nogle  eiendommelige  buketlignende  stærkt  vortede  og: 
knudrede  spikler  (0.061  mm.  1.,  0.047  ^°^*  br.)  (fig.  11). 

Coenosarket  bestaar  af  et  hyalint  bindevæv,  hvori  der  findes 
bindevævsceller.  Ofte  ligger  der  langs  spikleme  nogle  småle  celler 
med  kjeme,  der  meget  ligner  de  celler,  Koch  fandt  hos  Clavularia 
prolifera  Koch,  det  ligger  derfor  nær  at  antage,  at  c^aa  disse- 
celler  er  »die  Erzeuger  der  Spicula«*);  lignende  celler  kunde  ogsaa 
iagttages  i  polypen  og  cellen. 

Stolonen  er  saa  rigt  forsynet  med  emæringskanaler,  at  den 
paa  tværsnit  ligner  et  tæt  fint  netværk.  Emæringskanaleme  sætter 
polypeme  i  forbindelse  med  hinanden,  men  de  staar  desuden  ogsaa 
indbyrdes  i  forbindelse;  som  oftest  finder  man  en  eller  to  større 
kanaler,  hvorom  de  mindre  har  leiret  sig.  Kanalerne  er  bedækket 
af  et  0.004 — 0.007  mm.  høit  cylinderformet  endothel. 

Cellen  er  stiv,  glat,  cylinderformet,  rigt  forsynet  med  spikler, 
den  er  bedækket  med  et  encellet  lag  epithelceller.  Hr.  overlæge 
dr.  D.  C.  Danielssen,  der  som  medlem  af  Atlanterhavsexpeditionen 
havde  anledning  til  at  studere  polypen  levende,  meddelte  mig  veU 
villigst,  at  »cellens  rand  havde  8  lancetformede  papiller,  som  kun 
kunde  sees  under  lupen  og  naar  polypen  var  udstrakt.«  Paa  spiri- 
tusexemplarer  viser  celleranden  sig  derimod  helrandet,  det  var  mig 
ikke  muligt  selv  ved  stærkere  forstørrelser  at  paavise  de  lancetfor- 
mede papiller;  da  imidlertid  alle  de  polyper,  jeg  havde  til  dispo- 
sition, var  stærkt  sammentrukne,  maa  grunden  til,  at  papilleme 
ikke  kunde  sees,  muligens  søges  her;  at  faa  polypen  udtrukken  ved 
hjælp  af  svag  maceration,  mislykkedes  ganske.     Cellen  er  2  mm» 


')    Koch:  Anatomie  der  Clavularia  prolifera  n.  sp.     Morph.  Jahrbuch  vol.  VII 
s.  467  tab.  XXII  u.  XXIII. 


1887.]  To  nye  Coraularier.  5 

liøi,  1.7  mm.  bred  ved  basis,  omtrent  lige  bred  for  oven  og  neden, 
farven  er  hvidgul. 

Cellen  er  som  sagt  meget  rig  paa  spikler,  som  ligner  meget 
stolonens,  ogsaa  her  er  spindlen  den  almindeligste  form  (0.108 — 
0.158  mm.  U  0.036 — 0.054  mm.  br.)  (fig.  19,  20,  2i\  hyppig  er 
ogsaa  spikler  med  en  baandformig  indsnevring  paa  midten  (0.054 
mm.  L,  0025  mm.  br.,  o.oii  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  22),  (0.040 
mm.  L,  0.018  mm.  br.,  0.01 1  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  23).  Sjeld- 
tiere  er  kors  (0.054  mm.  1.,  o  047  mm.  br.)  (fig,  24)  og  enkle  stjer- 
ner (0.032  mm.  1.,  0032  mm.  br)  (fig.  25). 

Polypen  er  langstrakt,  cylinderformet,  glat,  omtrent  af  cellens 
høide  og  næsten  vandklar.  Polypen  er  med  undtagelse  af  septa, 
som  ganske  mangler  kalk,  vel  besat  med  spiklefr,  der  adskiller  sig  gan- 
ske fra  stolonens  og  polypcellens  spikler.  I  polypens  bagkrop, 
-nærmest  cellen,  danner  spikleme  et  bredt  baand  med  tværsliggende 
spikler.  I  forkroppen  følger  spikleme  derimod  polypens  længde- 
retning, i  nærheden  af  tentaklernes  basaldel  bøier  de  lidt  efter  lidt 
af  fra  længderetningen  for  efterhaanden  at  blive  tversliggende  igjen, 
og  gaar  som  saadanne  helt  ud  i  tentaklernes  og  pinnulemes  spidse. 
De  almindefigste  spikler  i  polypen  og  tentaklerne  er  lange  spidse, 
ofte  noget  bøiede  spindler  (0.122—0.252  mm.  1.,  0.018—0.028  mm. 
1)r.)  (fig.  26,  27,  28),  samt  nogle  tykke  i  begge  ender  afskaame 
spikler  {oi>88— 0.119  mm.  L,  0.036—0.047  mm.  br.)  (fig,  29,  30), 
der  ofte  kan  have  en  næsten  kvadratisk  form  (0.043  ^^'  ^-^  0.036 
mm.  br.)  (fig-  31);  sjelden  er  kors  (0.083  ni^-  l-»  0.072  mm.  br.) 
(fig.  34),  kølfcr  og  klubber  (0.097—0.126  mm.  L,  0032—0.043  mm. 
br.)  (fig.  32,  33)  samt  stjerneformede  spikler  (0.043  nini.  I,  0.036 
mm   br.)  (fig.  12% 

Tentaklerne  har  omtrent  polypens  længde,  de  er  slanke,  spidse 
og  forsynede  med  pinnuler,  farven  er  vandklar.  Naar  polypen  er 
indtrukket  i  bægeret,  cellen,  sees  en  8-straalet  stjerne,  der  dannes 
af  polypen  og  de  8  indtrukne  tentakler. 

Munden  er  en  tværspalte,  som  omgives  af  to  forholdsvis  tykke 
læber.  Svælget  er  paa  den  ydre  side  forsynet  med  8  rader  tvers- 
liggende spikler  (Tab.  I  fig.  13),  4  rader  paa  hver  side.  Spikleme 
er  alle  spindler  (0.083 — 0.151  mm.  1.,  0.022—0.036  mm  br.)  (fig.  14, 
15,  16).  Svælgets  indre  flade  er  forsynet  med  8  længdefolder  (fig.  17), 
der  er  bedækket  med  et  0.009—0.014  mm.  høit  cylinderformet  epi- 
thel  (fig.  18  ep.),  hist  og  her  sees  imellem  disse  cylinderceller  nogle 
tykkere  celler,  slimceller  ffig.  18  c),  der  adskiller  sig  fra  cylinder- 
cellerne   ved    et  klarere  celleindhold,   upaatvivlelig  er  de  identiske 


Jaraes  A.  Grieg.  [No.  2^ 


med  de  af  Danielssen  i  hans  sidste  arbeide  over  alcyonarierae  be- 
skrevne kolbeformige  celler,  slimceller  eller  kjertier. 

Paa  svælgfladens  ventrale  side  vil  man  ved  svagere  forstør- 
relser se  en  svag  indsænkning  (fig.  17  f.),  ved  stærkere  forstørrelser 
ser  man,  at  denne  indsænkning,  svælgfuren,  eller  »svælggrubenc  er 
dækket  af  nogle  lange  eiendommelige  celler,  »piskcellerc,  der  er 
forsynede  med  lange  cilier  (fig.  18  p.).  Piskecelleme  er  forsynede 
med  en  lideii  aflang  kjeme,  celleindholdet  er  klart,  længden  er 
omtrent  den  dobbelte  af  svælgets  almindelige  celler.  Den  isolerede 
celle  viser  sig  som  en  lang,  meget  smal  cylinder,  der  er  forsynet 
med  et  langt  ciliehaar  (cfr.  Danielssen^)  Tab.  I,  fig.  27 — 29).  Svælg- 
gruren  er  ganske  grund,  den  øvre  del  er  noget  smalere  end  den  ne^ 
dre,  furen  findes  kun  i  svælgets  nederste  halvdel.  Svælgets  øverste 
parti  nærmest  mundaabningen  er  derimod  bedækket  med  almin^- 
delige  ektodermceller. 

Svælggruben  er  oftere  iagttaget  hos  cølenterateme,  den  omtales^ 
for  første  gang  i  Gosses  arbeide  over  aktinieme  under  navnet  »go- 
nidial  groovesc,*)  af  senere  forskere  skal  kun  nævnes  S.  Hickson,^)^ 
der  først  paaviste  svælggruben,  som  han  kaldte  »siphonoplyphe«,  hos 
alcyonarieme.  Bortseet  fra  svælggrubens  store  fysiologiske  betyd- 
ning for  dyret,  har  den  liden  interesse,  da  den  varierer  meget  lidet 
i  form  og  bygning  hos  de  forskjellige  slægter  og  arter.  Svælgets, 
muskelfibre  synes  udelukkende  at  være  længdefibre,  der  ligger  mellenx 
entodermælleme  og  bindevævet  ffig.  18  m). 

Polypkroppen  er  bedækket  med  ét  epithel,  hvis  celler  ligner 
meget  cellens  og  stolonens,  dog  synes  de  at  være  noget  høiere  og" 
smalere  —  epithelet  var  imidlertid  saa  slet  konserveret,  at  det  ikke 
var  muligt  at  undersøge  dets  celler  nøiere.  Indenfor  epithelet  lig- 
ger det  hyaline  bindevæv  (mesodérmet)  med  spikler  og  talrige  fine 
emæringskanaler.  Polypkroppens  indre  flade  er  bedækket  med  et 
0.007 — o.oio  mm.  høit  encellet  lag  cylinderceller,  entodermet  (fig. 
18  en.),  der  ogsaa  bedækker  de  8  septa;  entodermcelleme  er  {for- 
hold til  sin  høide  forholdsvis  brede.  Imellem  entodermcelleme  og 
del  hyaline  bindevæv  ligger  muskellaget,  der  bestaar  af  længdefibre 
og  tværfibre,  som  er  anordnede  paa  sædvanlig  maade  (cfr.  Kdlliker).. 


^)    Danielssen:  AIcyoDida.     Norske  Nordhavs  Exp.  Zool.  XVII. 

*)  H.  Gosse :  Actinologia  Britannica.  A  History  of  the  British  Sea  Anemones- 
and  Corals. 

')  Hickson :  On  the  ciliated  groove  in  the  storoodæum  of  the  Alcyonarians,  inj 
Phil.  Trans.  R.  Soc.  London,  vol.   174,  s.  693. 


1887.]  To  nye  Cornularier. 


—  Skjønt  Ehrenbergs  Rhizoxenia '}  skal  have  stive  polyper,  der  ikke 
er  retraktile,  bør  dog  denne  art  henføres  til  slægten  Rhizoxenia  og 
det  saa  meget  mere,  da  baade  Rhizoxenia  rosea  Phil.  og  Rh.  fili- 
formis  M.  Sars  af  alle  forskere  henregnes  til  denne  slægt,  uagtet  de 
har  retraktile  polyper  (cfr.  Sars^).  Rigtignok  synes  mange  at  have 
været  uopmærksom  herpaa,  saaledes  M.  Edwards  %  naar  han  i  sin  dia- 
gnose over  slægten  Rhizoxenia  siger,  at  polypeme  er  »non  retractiles«, 
men  desuagtet  henfører  Sars's  art  til  denne  slægt;  dette  er  saa 
meget  mærkeligere,  da  M.  Edwards  synes  at  have  kjendt  Sars's 
arbeide  og  saaledes  maa  have  seet,  at  Sars  paa  det  bestemteste 
siger,  at  polypeme  er  retraktile. 

Findested.  Norske  nordhavsexpedition  station  251,  68®  6' 
N.  Br.  9°  44'  0.  L.  fra  Greenwich,  634  favne  (11 59  m.),  temperatur 
^-  1.3°  C,  gulbrunt  ler  iblandt  et  større  antal  rullesten. 

Artskarakter. 

Stolonen  er  fæstet  til  submarine  gjenstande,  næsten  snehvid, 
baandformig,  membranøs,  krybende.  Den  udsender  sidegrene,  der 
danner  en  ret  vinkel  med  hovedstammen  og  sætter  denne  i  for- 
bindelse med  nærliggende  stammer.  Hist  og  her  dannes  pladeagtige 
udvidelser. 

Cellen  er  stiv,  glat  og  cylinderformet,  ca.  2  mm.  høi,  omtrent 
lige  bred  foroven  og  forneden,  farven  hvidgul.  Cellens  rand  har  8 
lancetformede  papiller,  der  dog  kun  er  synlig  paa  levende  exem- 
plarer. 

Polypen  er  langstrakt,  cylinderformet,  glat,  omtrent  af  cellens 
høide,  næsten  vandklar.  Septa  og  gastralfillamenter  uden  kalk.  I 
svælget  8  rader  tværsliggende  spindler,  4  rader  paa  hver  side. 
Svælget  er  furet  efter  længden.  Tentaklerne  slanke,  spidse,  forsy- 
nede med  pinnuler,  vandklare. 

Stolon,  celle  og  polyp  tæt  pakket  med  spikler.  I  polypens 
bagkrop  ligger  spikleme  paatvers,  i  forkroppen  paalangs,  i  tentak- 
lerne paatvers.    Spikleme  gaar  helt  ud  i  pinnulemes  spidse. 


*)    Ehrenberg:  Die  Korallthiere  des  rothen  Meeres  s.  55. 

*)    M.  Sars:  Middelhavets  littoral  fauna,  Nyt  Magazin  f.  Naturv.  vol.  IX  p.  114. 

Fauna  littoralis  vol.  II  p.  65. 
')    M.  Edwards:    Histoirc  naturelle  des  coralliaires  I  p.  107. 


8  James  A.  Grieg.  [No.  2. 

Sympodium  margaritaceum  n.  sp. 

Tab.  I,  fig.  3S— 43.     Tab.  II. 

Basaldelen  er  baandformet,  fint  komet,  0014 — 0.025  mm.  tyk, 
ved  polypcellernes  basis  er  tykkelsen  endog  0.035  mm.  Farven  er 
havannabrun  hos  friske  levende  polyper,  hos  spiritusexemplarer  er 
den  lys  gulbrun.  Basaldelen  er  fæstet  til  skjæl  og  andre  faste 
submarine  gjenstande,  den  er  stærkt  bugtet  og  snoet  med  sidegrene 
og  pladeformige  udvidninger,  hvorpaa  der  sidder  indtil  5  polyper. 
Som  regel  sidder  polypeme  enkeltvis,  dog  træffes  de  ofte  parvis 
selv  paa  de  smaleste  partier.  Polypeme  eller  rettere  polypcelleme 
viser  sig  som  smaa  lidt  fremspringende  vorter,  hvis  indbyrdes  af- 
stand varierer  mellem  i — 2  mm.    Basaldelen  er  1.5 — 3  mm.  bred. 

Basaldelen  er  tæt  pakket  med  spikler,  som  alle  er  vel  forsy- 
nede med  knudrede  og  tapformige  udvæxter  og  vedhæng.  Almin- 
deligst er  kors  (0.101 — 0.104  mm.  1.,  0.061  mm.  br.)  \fig.  35,  36), 
og  spindler  (0.144 — 0.194  mm.  1.,  0.040 — 0.065  ^^'  br.)  (fig.  37, 
38),  spindlerne  antager  ofte  former,  der  nærmer  sig  meget  til  dob- 
beltstjemen,  idet  de  har  en  baandformig  indsnevring  paa  midten, 
(0.094 — 0.169  mm.  1.,  0040 — 0.059  ^01-  '^^•»  0-0i8 — 0.032  mm.  br. 
paa  midten)  (fig.  39,  40);  endvidere  findes  klubber  (0.158  mm.  1., 
0.068  mm.  br.)  (fig.  41),  dobbeltstjerner  (0050  mm.  1.,  0.032  mm. 
br.,  0.0 II  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  42)  og  dobbeltkugler  (0.090 
mm.  1.,  0.058  mm.  br.,  0.032  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  43).  Et 
0.01 1 — 0.014  mm.  høit  polyedrisk  epithel  bedækker  basaldelen. 
Indenfor  dette  epithel  ligger  det  hyaline  bindevæv  med  spikler  og 
emæringskanaler,  som  regel  er  der  4 — 5  hovedkanaler  (fig.  54) 
samt  talrige  mindre;  disse  kanalers  vægge  er  bedækket  af  et  0.007 
— 0.01 1  mm.  høit  encellet  endothel,  hvis  celler  er  ganske  småle  og 
forsynede  med  en  rund  kjeme. 

Polypcellen  er  fast,  yderst  fint  komet,  af  samme  havannabrune 
farve  som  basaldelen,  omtrent  2  mm.  høt  og  1.2  mm.  bred  ved 
basis.  Polypcellen  er  ikke  retraktil,  derimod  er  polypen  sandsyn- 
ligvis »capable  of  involving  the  summits  of  the  verrucæt;  overlæge 
Danielssen  iagttog  nemlig,  at  de  8  ribber,  hvormed  polypcellen  er 
forsynet,  traadte  skarpest  frem,  naar  polypen  var  ganske  indtrukken, 
dette,  der  ganske  svarer  til,  hvad  Verrill*)  fandt  hos  slægten  Calli- 


*)    Verrill:    Notes   on   Radiata  in  the  Museum  of  Yale  College.     Trans.  Con- 
necticut Acad.,  vol.  I  p.  455. 


1887.]  To  nye  Comularier. 


podium,  kan  alene  forklares  derved,  at  celleranden  ruller  sig  sam- 
men ved  polypens  contraktion  og  derved  frembringer  en  større 
spænding.    Cellen  er  lav,  bred,  svagt  konisk. 

Ligesom  basaldelen  er  cellen  vel  forsynet  med  spikler.  De 
spikelformer,  som  her  optræder,  er  firlinger  (0.054  mm.  1.,  0.054 
mm.  br.)  (fig.  55),  køller  (0.173  mm.  1.,  0.061  mm.  br.)  (fig.  56), 
dobbelt  stjerner  (0.047  ^^'  '•»  0.029  mm.  br.,  0.0 11  mm.  br.  paa 
midten)  (fig.  57),  korte  butte  stavformige  spindler  (0.086  mm.  1, 
0.029  mm.  br.)  (fig.  58),  spindler  (0.061 — 0.128  mm.  1.,  o.oio — 0.068 
mm.  br.)  (fig.  59,  60),  samt  nogle  brede  pladeformige  spindler 
(0.079  mm.  1.,  0.047  nim.  br.,  0.029  mm.  br.  paa  midten)  (fig.  61). 

Polypkroppen  er  fin  bleg  rosenrød  paa  levende  individer,  hvid 
paa  spiritusexemplarer,  den  er  cylindrisk,  af  omtrent  samme  længde 
som  cellen  og  forsynet  med  8  korte  tykke  tentakler.  Polypens 
bagkrop  er  glat,  dens  forkrop  derimod  forsynet  med  8  grunde 
længdefurer  (fig.  46).  De  korte  tykke  tentakler  har  en  blegere 
farve  end  polypkroppen,  de  er  forsynet  med  4 — 8  korte  pinnuler 
paa  hver  side;  naar  der  kun  er  4  par  pinnuler,  findes  de  kun  paa 
tentaklens  øverste  halvdel;  er  der  8  par  pinnuler,  bedækker  de 
ganske  tentaklens  siderænder  helt  til  basis  (fig.  47).  Tentaklernes 
aborale  flade  og  polypkroppen  har  perlemorglands. 

Baade  polypkrop  og  tentakler  har  spikler,  pinnuleme  mangler 
<Jog  ganske  kalk.  Spikleme  ligger  paalangs  i  polypkroppen  (fig. 
46),  i  tentaklerne,  hvor  de  gaar  helt  ud  til  spidsen,  ligger  de  paa- 
tværs  (fig.  46  og  47),  overgangen  mellem  de  paalangsliggende  spikler 
i  polypkroppen  og  tentaklernes  paatværsliggende  sker  lidt  efter 
lidt.  I  polypkroppen  er  lange  ofte  noget  bøiede  stavformige  spindler, 
de  almindeligste  spikler  (0.162 — 0.194  mm.  1.,  0.025 — 0.036  mm. 
br.)  (fig.  62,  63,  64).  Som  oftest  er  disse  spindler  afekaame  i  begge 
ender.  Desuden  forekommer  køller  (0.094 — 0.097  mm.  1.,  0.029 — 
0.032  mm.  br.)  (fig.  65,  66).  I  tentaklerne  ligger  spikleme  saavel 
paa  den  orale  som  den  aborale  flade.  De  almindeligste  spikler  i 
tentaklerne  er  stavformige  spindler,  der  ligesom  polypkroppens 
spindler  som  oftest  er  stumpt  afskaame  i  begge  ender  (0.079 
—0.1 12  mm.  1.,  0.022 — 0.029  mm.  br.)  (fig.  67,  68,  69),  undertiden 
kan  spindlens  ene  ende  være  gaffelformet  forgrenet  (0.086  mm.  1., 
0.032  mm.  br.)  (fig.  70);  af  andre  spikelformer  kan  nævnes  spidse 
spindler  med  pladeformig  udvidning  paa  midten  (0.072  mm.  1.,  0.022 
mm.  br.)  (fig.  72),  paa  enkelte  spikler  gaar  der  større  eller  mindre 
.sidegrene  fra  de  pladeformige  udvidninger  (0.101  mm.  1.,  0.036 mm. 
Ijr.)  (fig.  73).    Disse  tre  sidste  former  sees  kun  i  tentaklerne,  men  selv 


I  o  James  A.  Grieg.  [No.    2. 

her  er  de  meget  sjeldne.  I  tentaklerne  er  køllen  (0.061  mm.  1., 
0.014  mm.  br.)  (fig.  71),  ogsaa  meget  sjelden.  Polypkroppens  og 
tentaklernes  spikler  adskiller  sig  fra  basaldelens  og  cellens  spikler 
ved  sin  udprægede  spindelform,  de  er  heller  ikke  saa  rig  paa  vorter 
og  torner  som  spikleme  i  cellen  og  basaldelen;  glattest  erspikleme 
i  tentaklerne.     Samtlige  spikler  er  farveløse. 

Mundskiven  er  glat,  lidt  hvælvet  og  har  samme  lyse  farve  som 
tentaklerne.  Munden  er  aflang  og  en  smule  fremstaaende.  Om- 
kring munden  er  der  en  hvid  ring,  hvorfra  der  udstraaler  8  hvide 
ribber,  som  gaar  til  tentaklernes  mellemrum  (Danielssen),  denne 
hvide  ring  kan  kun  sees  paa  levende  polyper,  paa  spiritusexem- 
plarer  er  hele  mundskiven  hvid.  Svælget  er  svagt  foldet  og  uden 
kalkspikler.  Det  er  bedækket  af  et  0.0216 — 0.0288  mm.  høit 
cylinderepithel.  Det  første  spor  til  svælggruben  viser  sig  næsten 
umiddelbart  under  mundskiven,  her  kan  nemlig  sees  en  svag  ind- 
sænkning  i  svælgets  ventrale  væg,  denne  indsænkning  er  imidlertid 
blot  dækket  af  cylinderceller,  som  ganske  ligner  svælgets  almin- 
delige celler  i  form  og  størrelse.  Først  1  de  to  nederste  trediedele 
af  svælget  optræder  de  for  svælggruben  karakteristiske  piskeceller. 
Svælggruben  er  bredest  midt  i  svælget,  0.115  mm.  bred,  herfra 
aftager  den  lidt  efter  lidt  i  bredde  baade  opad  mod  munden  og 
nedad  mod  gastralhuleii.  Piskecelleme  er  0.036 — 0.043  ^i"^-  l^i^g 
og  forsynede  med  cilier  af  omtrent  samme  længde;  svælggruben 
udfyldes  ganske  af  cilieme. 

Polypkroppen  er  bedækket  af  et  0.009 — 0.014  ^^-  høit  epi- 
thel,  som  paa  polypkroppens  basale  del  er  polyedrisk,  paa  for- 
kroppen bliver  det  derimod  mere  og  mere  cylinderformet,  jo  høiere 
det  kommer  op.  Paa  tentaklerne  er  epithelet  høiere  og  smalere 
end  paa  polypkroppen,  det  dannes  her  af  cylinderceller,  som  kan 
være  indtil  0.020  mm.  høi  (fig.  52  ep.).  Tentaklernes  indre  flade  er 
bedækket  af  et  0.007 — o.oii  mm.  høit  cylinderformet  entoderm, 
som  ganske  ligner  basaldelens;  et  lignende  cellels^  beklæder  ogsaa 
polypkroppens  indre  side  samt  septa.  I  tentaklerne  synes  muskel- 
fibrene kun  at  være  længdefibre,  som  ligger  mellem  ektodermet  og 
det  hyaline  bindevæv,  fibrene  sees  ikke  alene  i  tentaklerne,  men 
ogsaa  i  pinnuleme;  længdefibre  kan  ogsaa  paavises  i  septa,  men^ 
fibrene  er  her  af  en  entodermal  oprindelse.  Tverfibre  sees  derimod 
blot  mellem  polypkroppens  entoderm  og  bindevævet,  samt  paa  den 
ydre  side  af  svælget. 

Kropshulen  er  kort  Fillamenteme  er  ordnede  som  sædvanligt 
hos   alcyonarieme,    de   to   dorsale   er  lange  og  følger  de  dorsale 


1887.]  To  nye  Comularier.  ii 

septa  helt  ned  til  gastralhulens  bund,  de  sex  ventrale  er  derimod 
kortere  og  frithængende.  Alle  de  undersøgte  polyper  indeholdt 
talrige  æg  i  forskjellige  delingsstadler.  Æggene  var  fæstede  til  de 
ventrale  fillamenter,  de  var  lidt  ovale,  c.  0.26  mm.  lang,  0.18  mm. 
br.  og  omgaves  af  en  0.028  mm.  høi  kapsel. 

Den  her  beskrevne  art  adskiller  sig  fra  slægten  Callipodium- 
Verrill,  med  hvem  den  har  meget  tilfælles,  ved  sine  mere  regel- 
mæssigt dannede  spikler.  Sandsynligvis  staar  den  Sarcodictyon 
Forbes  nærmest,  om  hvem  Johnston^)  siger,  at  dens  spikler  er  »si- 
milar  to  those  of  Alcyonium«,  dette  passer  jo  ganske  godt  til  de 
her  fundne  spikler;  men  da  jeg  imidlertid  kun  kjender  slægten  Sar- 
codictyon efter  Johnstons  desværre  altfor  korte  beskrivelse,  vover 
jeg  ikke  at  henføre  den  til  denne  art,  men  sætter  den  ialfald  fore- 
løbig til  den  nærstaaende  slægt,  Sympodium  Ehr.^) 

Findested.     Norske   nordhavsexpedition   station  26,  63®  10' 
N.  B.,  5®  16'  0.  L.  fra  Greenwich  (den  ydre  side   af  Storeggen),. 
237  favne  (433  m.),  temperatur  7.1®  C.  sandler. 

Artskarakter. 

Basaldelen  er  baandformet,  krybende,  fint  komet,  noget  op- 
svulmet ved  cellens  basis;  den  er  fæstet  til  skjæl  og  andre  faste 
submarine  gjenstande,  er  stærkt  bugtet  og  snoet  med  sidegrene  og 
pladeformige  udvidninger,  hvorpaa  der  sidder  indtil  5  polyper. 
Farven  er  havannabrun.  Polypeme  sidder  som  oftest  enkeltvis,  de 
er  smaa,  lidet  fremspringende  vorter,  hvis  indbyrdes  afstand  vari- 
erer mellem  i — 2  mm.    Basaldelen  er  1.5 — 3  mm.  bred. 

Polypcellen  er  fast,  yderst  fint  komet  af  samme  havannabrune 
farve  som  basaldelen,  lav,  bred,  svagt  konisk,  omtr.  2  mm.  høi, 
1.2  mm.  bred  ved  basis.  Cellen  er  forsynet  med  8  ribber,  som 
træder  tydeligst  fi*em,  naar  polypen  er  indtrukken. 

Polypkroppen  er  fin  bleg  rosenrød,  cylindrisk,  omtrent  af 
samme  længde  som  cellen  og  forsynet  med  8  korte  tykke  tentakler. 
Polypens   bagkrop   er   glat,   forkroppen   derimod   forsynet   med    8 


**)    Johnston  British  Zoophytes  vol.  I,  p.  179. 

*)  Som  støtte  for  min  antagelse  kan  nævnes,  at  Studer  i  »Versuch  eines  Sy- 
stemes  der  Alcyonaria«  (Arch.  f.  Naturgesch.  53.  Jahrg.  B.  IH.  I.)  siger  om 
Callipodium,   at   den   minder  meget   om   Sarcodityon,   hvem   han  nærmere  omtaler: 

» die  Polypen  der  Colonie  reihenweise  verbunden und  nur  an  ein- 

zelnen  Stellen  in  grosseren  Complexen  auf  einer  gemeinsamen  Basalflache  vereinigt 
sind.«  Desværre  kjender  jeg  ikke  Herdmanns  arbeide:  »On  Ihe  Structure  of  Sarco- 
dictyon«, hvortil  Studer  henviser. 


12  James  A.  Grieg.  [No.    2. 

grunde  længdefurer.  De  korte  tykke  tentakler  har  en  blegere 
farve  end  polypkroppen,  de  har  4—8  korte  pinnuler  paa  hver  side. 
Tentaklernes  aborale  flade  og  polypkroppen  har  perlemorglands. 
Mundskiven  er  glat,  lidt  hvælvet  og  har  samme  lyse  farve  som 
tentaklerne.  Munden  er  aflang  og  en  smule  fremstaaende.  Om- 
kring munden  er  der  en  hvid  ring,  hvorfra  der  udstraaler  8  hvide 
ribber,  som  gaar  til  tentaklernes  mellemrum.  Basaldel,  celle,  polyp 
og  tentakler  tæt  pakket  med  spikler;  pinnuler  og  svælget  uden 
kalk.  I  polypen  ligger  spikleme  paalangs,  i  tentaklerne,  hvor  de 
gaar  helt  ud  i  spidsen,  ligger  de  paatværs.  Polypen  og  tentak- 
lernes spikler  adskiller  sig  fra  basaldelens  og  cellens  ved  sin  ud- 
prægede spindelform.    Spikleme  er  farveløse. 


1 88 7-]  ^o  nye  Cornularier.  13 


Tavleforklaring. 


Tab.  I. 

Fig.  I.  Rhizoxenia  alba,  fæstet  til  røret  af  Onuphis  con- 

chylega  M.  Sars,  svagt  forstørret. 

>  2.  Lidtrukken   polyp   med  stolon  af  samme.     Zeiss. 

Oc.  IL    Obj.  a^. 

>  3 — II.  Spikler  fra  stolonen. 

>  12.  Stjerneformet  spikel  fra  polyp  og  tentakler. 

>  13.  Svælget   med   dets   8  spikelrækker.     Zeiss.  Oc.  I 

Obj.  AA. 

>  14,  15,  16.  Isolerede  spikler  fra  svælget. 

>  17.  Tversnit  af  en   polyp  gjennem  svælget;  ec  ecto- 

derm,  en.  entoderm,  ep.  svælgets  epithel,  f.  svælg- 
gruben, s  septa,  D  dorsal,  V  ventral  side.  Zeiss. 
Oc.  II.  Obj.AA. 

>  18.  Tværsnit  af  svælggruren  ep.  epithel,  en.  entoderm, 

c.  slimcellen  eller  kjertier,  m.  muskelfibre,  p.  svælg- 
grubens piskeceller,  s.  septa,  b.  hyalint  bindevæv  med 
hulrum  efter  afkalkede  spikler.  Zeiss.  apochr.  Obj. 
4*0*  >-^c.  4* 

>  19 — 25.        Spikler  fra  cellen. 

>  26—34.        Spikler  fra  polypkrop  og  tentakler  hos  Rhizoxenia 

alba. 

>  35 — 43.        Spikler  fra   basaldelen  hos   Sympodium   margari- 

taceum. 

Tab.  n. 

Fig.  44.    Sympodium  margaritaccum,  forstørret. 

>  45.    En  anden  gren  af  samme,  stærkere  forstørret. 

>  46.    Udstrakt  polyp  med  tentakler  og  celle. 


14  James  A.  Grieg.  [No.  2. 

Fig.  47.    Tentakel  med  spikler. 

48.  Tværsnit  af  en  polyp  ved  tentaklernes  basis. 

49.  Tværsnit  af  en  polyp  gjennem  svælget.  Polypen  er  no- 
get sammentrukket. 

50.  Tværsnit  af  en  del  af  gastralhulen  med  septa  og  æg. 

51.  Tværsnit  gjennem  svælggruben,  ep.  svælgets  epithel,  en. 
entodermet,  p.  svælggrubens  piskeceller,  s.  septa.  Zeiss. 
Oc.  II.    Obj.  F. 

52.  Længdesnit  af  en  tentakel,  ep.  ektodermet,  en.  entodermet, 
m.  muskelfibre,  b.  hyalint  bindevæv  med  spikler.  Zeiss. 
Oc.  IL    Seibert  homog.  Vg. 

53.  Længdesnit  af  en  polyp. 

54.  Tværsnit  af  basaldelen  ved  cellens  basis,  g.  gastralhulens 
bund  med  et  septum  og  to  æg,  h.  basaldelens  hovedka- 
naler, e.  fine  emæringskanaler,  s.  spikler.  Zeiss.  Oc.  L 
Obj.  AA. 

55—61.    Spikler  fra  cellen. 
62—66.    Spikler  fra  polypkroppen. 
67—73.    Spikler   fra  tentaklerne. 

Spikleme  er  tegnede  med  Zeiss.  Oc.  I.    Obj.  DD. 


1887.]  To  nye  Cornularier.  15 


Summary. 

Rhizoxenia  alba  n.  sp. 

PI.  I.     Figs.  1 — 34. 

The  stolon  is  adherent  to  submarine  objects;  almost  snowy 
white,  ribbon-shaped,  nembranous,  and  creeping:  i — 3  m.  m.  in 
breadth. 

From  the  stolon  lateral  branches  issue,  forming  a  right  angle 
with  the  parent  stem,  and  connecting  it  with  adjacent  stems.  Here 
and  there,  upon  the  stolon,  flat  dilations  occur.  The  cell  is  stifT, 
smooth,  cylindrical,  and  about  2  m.  m.  in  height,  1.7  m.  m.  broad  at 
the  base,  and  about  uniform  in  breadth  from  top  to  bottom.  The 
colour  whity-yellow.  The  margin  of  the  cell  has  8  lanceolate  pa- 
pillæ,  which  are,  however,  only  visible  in  living  polyps,  and  then 
only  on  powerful  magnification. 

The  polyp  is  elongate,  cylindrical,  smooth;  about  same  height 
as  the  cell,  and  almost  pellucid.  Septa  non-calcareous.  On  the  exter- 
nal  side  of  the  guUet,  8  series  of  transversal  spindles,  4  series  on 
•each  side.  The  guUet  grooved  longitudinally.  The  attenuated 
points  of  the  tentacles  pellucid,  furnished  with  pinnules. 

The  stolon,  cell,  and  polyp,  closely  covered  with  spicules.  In 
the  posterior  body  of  the  polyp  the  spicules  are  situated  trans- 
versally;  in  the  anterior  body  longitudinally;  in  the  tentacles  trans- 
versally.    The  spicules  extend  quite  to  the  point  of  the  pinnules. 


Syxnpodiiun  xnargaritaceiun  n.  sp. 

PI.  I.  Figs.  35-43.   PI.  n. 

The  basal  part  ribbon-shaped,  creeping,  finely  granulated, 
somewhat  tumified  at  the  base  of  the  cell;  adherent  to  shells 
and  other  submarine  objects;  strongly  bent,  and  entwined  with  lat- 
eral branches  and  flattened  dilations,  on  which  are  seated  as  many 
as  5  polyps.  Colour  Havannah-brown.  The  polyps  are  most  fre- 
quently  seated  singly.     They  are  small,  little  prominent,  mamillæ, 


1 6  James  A.  Grieg.  [No.   2, 

placed    I — 2    m.    m.   apart   from    each    other.     The  basal  part  is 
1.5—3  m.  m.  in  breadth. 

The   polyp-cell  is   firm,  extremely  finely  granulated,  and  has 
the   same   Havannah-brown   colour   as    the  basal  part;    it  is  low,. 
broad,  faintly  conical,  about  2  m.  m.  in  height,  and  1.2  m.  m.  in 
breadth  at  the  base.    The  cell  is  fumished  with  8  ribs,  which  show 
most  prominently  when  the  polyp  is  retracted. 

The  polyp-body  has  a  fine  pale  rose-red  colour;  is  cylindrical, 
about  the  same  length  as  the  cell,  and  fumished  with  8  thick  ten- 
tacles.  The  posterior  body  of  the  polyp  is  smooth;  the  anterior 
body,  on  the  contrary,  is  fumished  with  S  shallow  longitudinal 
furrows.  The  short  thick  tentacles  have  a  paler  colour  than  the 
polyp-body,  and  have  4—8  short  pinnules  on  each  side. 

The  aboral  surface  of  the  tentacles  and  the  polyp-body  has  a 
mother-of-pearl  lustre.  The  oral  disc  is  smooth,  slightly  arcuate,. 
and  has  the  same  colour  as  the  tentacles.  The  mouth  is  oblong 
and  a  little  protuberant.  Round  the  mouth  there  is  a  white  an- 
nulus,  from  which  8  white  ribs  radiate,  extending  to  the  intervab 
between  the  tentacles.  The  basal  part,  cell,  polyp,  and  tentacles, 
closely  covered  with  spicules.  Pinnules,  and  guUet,  non-calcare-- 
ous.  In  the  polyp,  the  spicules  placed  longitudinally:  in  the  ten- 
tacles, where  they  extend  quite  out  to  the  point,  they  are  placed 
transversally.  The  spicules  of  the  polyp  and  the  tentacles  distin* 
guish  themselves,  from  those  of  the  basal  part  and  cell,  by  their 
prominent  spicular  form.    The  spicules  are  colourless. 


1887.]  To  nye  Comularier.  17 


Explanation  of  the  piates. 

Plate  L 

Fig.   I.  Rhizoxenia   alba,   adherent   to   the  tube  of  Onuphis 

conchylega,  M.  Sars;  slightly  magnified. 

>  2.  Retracted  polyp  with  stolon  of  same.    (Zeiss.  Oc.  II. 

Obj.  a  2.) 

>  3 — II.     Spicules  of  the  stolon. 

»  12.  Stelliform  spicule  of  the  polyp  and  tentacles. 

>  13.  Gullet,  with  its  8  spicular  series.  (2^iss.  Oc.  I.  Obj.  AA.) 
»  14—16.  Isolated  spicules  of  the  gullet. 

>  17.  Section  of  a  polyp  through  the  gullet.  —  ec.  Ectoderm, 

en.  Entoderm.  ep.  Epithelium  of  the  gullet.  f.  The 
ciliated-groove  (siphonoglyphe).  s.  Septa.  D.  Dorsal 
side.    V.  Ventral  side.    (Zeiss.  Oc.  I.    Obj.  AA.) 

>  18.  Section  of  the  ciliated-groove.  —  ep.  Epithelium.  en.  En- 

toderm. c.  Mucous  cells,  or  glands.  m.  muscle-fibres. 
p.  Flagelliform  cells  of  the  ciliated  groove.  s.  Septa. 
b.  Hyaline  connective-tissue,  with  cavities  left  by 
loosened  spicules.    (2^iss.  apochr.  Obj.  4,  o.  Oc.  4.) 

>  19 — 25.   Spicules  of  the  cell. 

»  26—34.  Spicules  of  the  polyp-body  and  tentacles  in  Rhizox- 
enia alba. 

»     35—43-   Spicules   of  the  basal  part  of  Sympodium  margari- 

taceum. 

Plate  n. 

Fig.  44.    Sympodium  margaritaceum ;  faintly  magnified. 

>  45.    Another  branch  of  same;  more  magnified. 
»     46.    Polyp  and  cell  of  same. 

»     47.    A  tentacle  with  spicules. 

2 


1 8  James  A.  Grieg.  [No.    2. 

Fig.  48.     Section  of  a  polyp  from  the  base  of  the  tentacles. 
»      49.     Section  of  a    polyp    through    the   guUet:    the   polyp    is 

somewhat  contracted. 
»      50.     A   portion    of  the    gastral    cavity,    with   septa    and   ova 

(section). 
*      51.     Section  of  the  ciliated  groove  (siphonoglyphe).     ep.  epi- 

theliumofthegullet.    en.  entoderm.    s.  septa,    p.  Flagelli- 

form  cells  of  the  ciliated  groove.    (Zeiss.  Oc.  II.    Obj.  F.; 
»      52.     Longitudinal  section  of  a  tentacle.     b.  connective-tissue 

with  spicules.     en.  entoderm.     ep.  ectoderm.     m.  muscle- 

fibre.     (Zeiss.  Oc.  I.     Seibert  homog.  immer.  Vs-) 
»      53.     Longitudinal  section  ofa  polyp.  (Zeiss.  Oc.  I.    Obj.  AA.} 
»      54.     Section  of  the  basal  part,  at  the  base  of  the  polyp.     g. 

Bottom   of  the  gastral  cavity,  with  septa  and  2  ova.    h. 

Main  duets.    e.  Fine  nutritory  duets.    s.  Spicules.    iZeiss. 

Oc.  I.     Obj.  AA.) 

>  55 — 61.    Spicules  of  the  cell. 

>  62—66.    Spicules  of  the  polyp-body. 

>  67 — 73.    Spicules  of  the  tentacles. 

All  the  spicules  are  drawn  with,  Zeiss.  Oc.  I.     Obj.  D  D. 


Set^&uMat^iun     7ib.I. 


■?,■*> 


"*«&&/ 


.■«>'£t,^ 


¥■'-'/> 


Jf.Sieia-JiriJ.lutlifk 


fihrejf  Cumaluitr. 


U^ 


id 


4:0 


)*'' 


il 


"^m 


u 


H. 


is 


r 


NS-'.*^ 


ieifens  Mnsemn.      T«b:  IL 

w. 


H.Siu}i,a'J>yr  åd:M(,    Ulk: 


GrieJ,  Cornularier. 


HL 


Undersøgelser  over  dyrelivet  i  de 

vestlandske  fjorde. 

Ved 

James  A.  Grieg. 


I. 

Moster. 


Bergens  stift  har  i  sine  dybe  fjorde  og  trange  sund  en  sjelden  rig 
fauna,  som  med  rette  fra  gammel  tid  af  har  tiltrukket  sig  norske 
og  fremmede  zoologers  opmærksomhed.  Disses  arbeider  omhandler 
imidlertid  som  regel  kun  enkelte  dyreformer,  desuden  er  de  spredte 
rundt  om  i  forskjelligc  tidsskrifter;  en  samlet  oversigt  over  faunaen 
i  vore  fjorde  har  derimod  ganske  manglet,  naar  undtages  Frieles 
arbeider  over  molluskerne.  Af  mere  lokalfaunistiske  arbeider  er  der 
derimod  flere,  saaledes  har  Sars  bearbeidet  krustaceeme  i  Hardan- 
gerfjorden  (Utne  og  Mosterhavn),  Kiikenthal  og  Weisenbom  har 
givet  en  meget  fuldstændig  fortegnelse  over  faunaen  i  Alværstrøm- 
men,    som  i  flere  aar  har  været  station  for  tyske  zoologer,  o.  s.  v. 

Da  det  derfor  længe  har  været  ønsket  at  faa  vore  fjorde  mere  sy- 
stematisk undersøgt  end  hidtil,  har  jeg  med  musedirektionens  sam- 
tykke anvendt  det  stipendium,  direktionen  velvilligst  tilstod  mig  af 
konsul  Frieles  legat,  til  at  paabegynde  en  saadan  oversigt,  et  ar- 
beide,  jeg  senere  haaber  at  kunne  faa  fortsat 

Som  udgangspunkt  valgtes  Mosterhavn,  som  et  af  de  sydligste 
steder  i  stiftet  Fra  Moster  havde  jeg  tænkt  at  reise  videre  mod 
vest  til  Hisken.  E>et  viste  sig  imidlertid  snart,  at  faunaen  omkring 
Moster  var  saa  rig  og  arealet  saa  stort,  at  sommeren  vilde  gaa 
med,  dersom  der  skulde  være  tale  om  en  nogenlunde  nøiagtig  un- 
dersøgelse af  denne  del  af  Bømmelf jorden  og  jeg  besluttede  derfor  at 
tage  fast  station  paa  Moster.  Naar  desuagtet  store  strækninger 
ikke  blev  undersøgte,  var  grunden  hertil  for  en  del  de  uheldige 
veirforholde,  som  herskede  paa  Vestlandet  i  forløbne  sommer;  det 
hændte  saaledes,  at  der  i  en  hel  uge  ikke  kunde  skrabes  paa  grund 
af  søndenvindsstorme.  Den  her  leverede  fortegnelse  er  derfor  ikke  saa 
nøiagtig,  som  ønskeligt  kunde  være,  jeg  haaber  imidlertid,  at  den 
giver  saa  nogenlunde  et  indtryk  af  dyrelivet  ved  Moster. 

Over  krustaceeme  har  allerede  som  nævnt  G.  O.  Sars  leveret 


James  A.  Grieg.  [No.  3. 


en  fortegnelse,  hvortil  henvises.^)     Angaaende  havbundens  forma- 
tion, dybde  o.  s.  v.  henvises  til  samme  arbeide. 

Det  indsamlede  materiale  er  for  det  meste  præpareret  efter  de 
nyere  methoder,  især  anvendtes  sublimat  (kold  eller  kogende), 
Langs  vædskeogsvag  alkohol  (30  %)\  hydroideme  behandledes  for 
en  del  med  osmiumsyre  (o.i — i  ®/o),  svampene  med  absolut  alkohol 
og  pikrinsvovlsyre. 


^)    Sars:    Undersøgelser  over  Hardangerf jordens  Fauna,  Forh.  i  Vidensk.  Selsk. 
i  Kristiania  1871,  p.  246. 


1887.J  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     L  5 


MoUusca. 

Brachiopoda. 

Crania  anomala  Miill.,  almindelig. 

Waldheimia  cranium  Miill.,  meget  almindelig,  dog  ikke  saa  hyppig 

som 
Terebratulina  caput  serpentis  L.,   der  især  findes  i  bakken  mellem 

svampe  (50 — 80  favne). 


Conchifera. 

Anomia  ephippium  L.  Saavel  hovedformen  som  varieteten  squ- 
amula  L.  er  overalt  meget  hyppig. 

A.  striata  Brocchi,  ligesaa. 

A.  aculeata  L.  noget  sjeldnere. 

Ostrea  edulis  L.  er  nu  en  sjeldenhed,  da  en  hensynsløs  fangst  har 
ganske  ødelagt  de  før  saa  rige  østersbanker  ved  Moster. 

Pecten  maximus  L ,  almindelig,  hvor  der  findes  sandbund.  I  sand- 
bakker langs  stranden  er  den  ligeledes  meget  almindelig. 

Pecten  varius  L.,  ret  almindelig. 

P.  pusio  L.  Enkelte  exemplarer  af  denne  art  toges  ved  Fyrhol- 
men, Mosterhug  og  Valestrand. 

P.  opercularis  L.,  meget  almindelig  ligesom  længere  ude  i  fjorden 
ved  Bømmelhug,  hvor  den  fandtes  i  stor  mængde  af  Sars. 

P.  septemradiatus  Miill.,  sjeldnere,  den  toges  hyppigst  i  bakken  ved 
Mosterhug  og  Fyrholmen. 

P.  sulcatus  Miill.,  aratus  Gmel.,  almindelig  selv  i  de  dybeste  partier 
af  fjorden. 


James  A.  Grieg.  [No.  3. 


P.  tigrinus  Miill,  almindelig. 

P.  striatus  Miill.,  ligesaa. 

P.  similis  Laskey,  meget  almindelig. 

P.  vitreus  Chmn. 

P.  abyssorum  Sars,  forekom  talrigt  i  lerslammet  fra  fjordens  største 
dybder  (icx) — 200  favne). 

Pecten  islandicus  L.  Døde  skaller  af  denne  art  er  meget  almin- 
delig i  sandbakkerne  langs  stranden. 

Lima  hians  Gmel.,  yderst  almindelig,  ved  Hestholmerne  fandtes 
den  i  saa  store  mængder,  at  skraben  ganske  fyldtes  af  den. 

L.  loscombi  Sowb.,  og 

L.  subauriculata  Mont.  er  ligeledes  meget  almindelig. 

L.  excavata  Fabr.  forekommer  ret  talrig  i  Langedybet  og  Diger- 
næssundet,  hvor  den  er  fæstet  til  paragorgia  arborea.  Dr. 
Aurivillius  fandt  efter  sigende  ifjor  et  exemplar  ved  Hestholms- 
fluen,  hvor  det  ikke  lykkedes  mig  at  gjenfinde  den. 

Mytilus  edulis  L.,  almindelig,  dog  ikke  saa  hyppig  som 

M.  modiolus  L. 

M.  phaseolinus  Phil.  Nogle  exemplarer,  der  var  fæstet  til  et  dødt 
skal  af  pectus  maximus  L.,  toges  ved  Fyrholmen  (80  f.) 

Modiolaria  marmorata  L.  fandtes  hyppigt  indleirede  i  phallusia 
mentula's  skalkappe. 

Nucula  nucleus  L. 

Portlandia  tenuis  Phil. 

P.  lenticulata  Miill. 

Arca  nodulosa  Miill.,  talrig  i  bakken. 

Cardium  edule  L.  og 

C.  minimum  er  meget  almindelig. 

C.  fasciatum  Mont.  noget  sjeldnere. 

Lævicardium    norvegicum    Spengl.   fandtes  kun  ved   Bredvigen  (20 

favne). 
Cyprina  islandica  L., 
Astarte  sulcata  da  Costa., 
A.  compressa  L., 
Venus  casina  L.  og 

Timoclea  ovata  Penn.,  meget  almindelig. 
Tapes  puUastra  L.,  ret  hyppig. 
T.  dicussata  L.,  i  stranden  ved  Hestvigen. 
Dosinia  exoleta  L.,  hyppig. 

D.  lincta  Pulten,  ligesaa. 
Axinus  sarsii  Phil.,  ligesaa. 


1887.] 


Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.    I. 


almindelig. 


Mactra  miptica  Brown. 
Scrobicularia  piperata  Bell 
Tellina  pusilla  Phill. 
Solenensis  L. 

Lyonsia  norvegica  Chemn. 
Thracia  paparacea  Poli. 
Rupicola  distorta  Mont. 
Mya  arenaria  L. 
M.  truncata  L. 
Saxicava  pholadis  L. 
S.  arctica  L. 

Solenoconchia. 

Antalis  entalis  L.,  meget  almindelig. 

A.  striolata  Stimps.,  abyssorum  Sars  ligesaa  i  de  dybere  partier  af 
fjorden. 

Gastropoda. 

Chiton  abyssorum  M.  Sars.  Ved  Fyrholmen  i  bakken  mellem 
svampe  (80 — ico  favne)  toges  et  exemplar  af  denne  art.  G.  O. 
Sars  har  taget  den  i  nærheden  af  Stavanger  ved  Hvitingsø 
(150—200  favne),  den  er  ligeledes  fundet  af  M.  Sars  ved  Man- 
ger og  af  Storm  i  Throndhjemsfjorden  ved  Galgenesset,  saaat 
den  synes  at  være  udbredt  om  end  sparsomt  langs  hele  vest- 
kysten. 

C.  cinereus  L.,  asellus  Spengl. 

C.  ruber  Lowe. 

Patella  vulgata  L. 

Acmæa  testudinalis  Miill. 

A.  virginea  Miill. 

A.  pellucida  L.  er  sjeldnere  end  de  foregaaende. 

Pilidium  fulvum  Miill. 

Puncturella  noachina  L. 

Emarginula  fissura  L. 

Margarita  gronlandica  Chemn. 

M.  helicina  Fabr. 

Gibbula  cineraria  L. 

G.  tumida  Mont. 

Trochus  zizyphinus  L. 

T.  millegranus  Phil. 

T.  occidentalis  Migh.,  alabastrum  Beck,  fandtes  kun  i  et  exemplar 
ved  Notlandsvaagen. 


almindelig. 


almindelig. 


almindelig. 


8  James  A.  Grieg.  [No.  3.- 

Capulus  hungaricus  L.,  sjelden,  Mosterhug. 

Velutina  lavigata  Penn.,  er  hyppig  i  Mosterhavn  (5 — 17  favne). 

Trivia  (Cypræa)  europæa  Mont.   er  meget  udbredt,  men  optræder 

altid  enkeltvis. 
Amauropsis  islandica  Gmel.     Et  levende  exemplar  af  denne  arktiske 

mollusk  toges  ved  Totland  (20—30  favne).    Friele  har  tidligere 

fundet    den,   som    dødt   skal,   i   Lerosen  (Korsfjord),  professor 

Sars  har  ligeledes  taget  den  i  nærheden  af  Bergen. 
Lunatia  montagui  Forb. 
L.  intermedia  Phil. 
L.  grønlandica  Beck. 
Natica  clausa  Brod.  &  Sowb. 
Trichotropis  borealis  Brod.  &  Sowb. 
Littorina  littorea  L. 
L.  rudis  Maton  (i  flere  varieteter). 
Lacuna  divaricata  Fabr.,   ret  almindelig.     Varieteten  quadrifasciata- 

Mont.    forekommer   ikke  saa  talrig  som  den  ensfarvede  form, 

den  er  dog  ikke  sjelden. 
Onoba  striata  Mont.  meget  talrig 
Alvania   abyssicola   Forb.    tog  professor  Sars  i  stor   mængde  ved' 

Bømmelfjordens  munding  (Espevær). 
A.  punctura  Mont. 
Rissoa  violacca  Desm. 
R.  parva  da  Costa. 
R.  incospicua  Aid. 
Turitella  terebra  L.,  ret  talrig  ved  Mosterhavn,  Notlandsvaagen  og: 

Vasli  vigen. 
Cerithium  reticulatum  da  Costa,  meget  almindelig. 
Aporrhais  pespelicani  L.,  almindelig,  men  altid  meget  lokal. 
Eulimella  scilla  Scacchi.      | 
E.  ventricosa  F*orb.  i    ret  hyppig. 

Eulima  intermedia  Cantr.    J 

E.  bilineata  Alder,  sjeldnere,  Mosterhug  50—100  favne. 
E.  distorta  Desh.,  ligesaa. 
Clatturella  linearis  Mont 
Mangelia  attenuata  Mont.    [    almindelig. 
Belå  bicarinata  Couth. 
Meyria    (Latirus)   pusilla,   Sars,  toges  i  2  exemplarer  fra  fjordens 

dybeste   partier  (130 — 200  favne).     Arten  er  tidligere  funden 

af  Danielssen  og  Friele  i  Korsf jorden  (200—300  favne). 


almindelig. 


1887.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     I.  9« 

Trophon  clathratus  L.      v 

T.  barvisensis  Johnst.        I 

Nassa  incrassata  Møll.      |  ^* 

Buccinutn  undatum  L.      j 

Sipho  gracilis  da  Costa  toges  ved  Fyrholmen  og  Hauglandsnæsset. 
Koren  og  Friele  har  tidligere  taget  arten  i  Korsfjorden,  paa 
Atlanterhavsexpeditionen  toges  den  udenfor  Sognefjordens 
munding  (station  9). 

Troschelia  (Boreofusus)  bemiciensis  King  toges  i  et  enkelt  noget 
defekt  dødt  skal  af  den  tyndskallede  form  i  bakken  mellem 
svampe  ved  Mosterhug.  Friele  har  engang  fundet  den  i  Kors* 
fjorden,  med  undtagelse  af  en  enkelt  lokalitet,  hvor  denne 
mollusk  fandtes  i  større  mængder  af  Atlanterhavsexpeditionen 
(stat.  9),  er  den  meget  sjelden  langs  vor  vestkyst,  først  i  Lo- 
foten  og  Finmarken  optræder  den  i  større  mængder,  selv  i 
Trondhjemsfjorden  er  den  ifølge  Storm  meget  sjelden. 

Cylichna  alba  Brown  meget  talrig. 


10  James  A.  Grieg.  [No.  3. 


Tunicata. 

Ascidia  simplices. 

Cynthia  echinata  L.,  yderst  almindelig  paa  laminarierne. 

-Styela  rustica  L. 

St.  pomaria  Savig,  toges  i  mange  exemplarer  ved  Revsnæs  (9 — 15 
favne)  mellem  modiola  vulgaris,  forøvrigt  syntes  den  intet- 
steds ganske  at  mangle. 

Eugyra  glutinans  H.  P.  C.  Møller. 

Corella  parallelograma,  O.  F.  Muller,  meget  almindelig. 

Ciona  canina,  O.  F.  M.,  sjelden. 

Phallusia  mentula,  O.  F.  M.,  yderst  almindelig. 

Ascidia  (Phallusia)  obliqua  Alder,  hist  og  her  mellem  Ph.  mentula, 
Nansen  har  taget  denne  art  ved  Alværstrømmen  (Bognestrøm), 
M.  Sars  har  fundet  den  i  Lofoten  (ifl.  Herdman).  Tidligere  er 
arten  funden  ved  den  svenske  kyst  og  ved  Shetland  (Alder). 
Ifølge  Heller  skal  den  ogsaa  forekomme  i  Adriaterhavet,  dette 
er  imidlertid  tvivlsomt,  da  Hellers  As.  obliqua  ikke  ligner  den 
nordiske;  hos  As.  obliqua  har  gjællesækkens  netværk  kun  pa- 
piller  i  hjørnerne,  de  smaa  papiller  mellem  hjømepapilleme, 
som  Ph.  mentula  har,  mangler  her  ganske,  desuden  har  papil- 
1erne  hos  As.  obliqua  en  membranøs  hinde  (cfr.  Herdman,  ^) 
hvad  jeg  aldrig  har  seet  hos  Ph.  mentula,  men  disse  karakterer 
staar  i  strid  med  Hellers  undersøgelser,  hos  hans  art  er  nemlig 
»Form  der  Gittemetzes  und  Anordnung  der  Papillen  an  der 
Kiemenoberflåche  wie  bei  As.  mentulac*) 

Ph.  prunum  O.  F.  M.,  sjelden,  Hestholmen  (ca.  20  favne). 

Ph.  aspersa  O.  F.  M.,  pustulosa  Alder,  er  ligeledes  sjelden. 


')  Herdman:       On     British    Tunicata.      Joarn.    of   the    Linnean    Society  vol. 
XV  p.  286. 

^)  Heller:     Untersuchnngen  Uber  die  Tunicaten  der  adriatischen  Mures  1.  p.  13. 


1887.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.    I.  ii 

Ph.  venosa  O.  F.  M.,  ikke  almindelig,  toges  hyppigst  langs  Fyr- 
holmen. 

Ph.  virginia  O.  F.  M., 

Ph.  conchilega  O   F.  M.  og 

Ph.  patula  O.  F.  M.  er  m^et  almindelig,  den  sidste  art  forekom- 
mer især  i  store  mængder  paa  tang  og  zostera  marina  ved 
Mosterhavn  (12  favne). 

Asddia  scabra  O.  F.  M.  (Ph.  scabra  Grube),  toges  i  nogle  exem- 
piarer  ved  Fyrholmen. 

Ascidiæ  compositæ. 

Botryllus  schlosseri  Pallas. 

Botrylloides  albicans  M.  Edw.    Begge  arter  er  ret  talrig. 


12  James  A.  Grieg.  [No.  3. 


Colenterata. 

Anthozoa. 

Alcyonium  digitatum  Linn. 

Paragorgia   arborea  (L.)   Edw.,  forekommer  ved  Valestrandslandet 

samt  i  Digemæssund  (100 — 150  favne). 
Lophohelia  prolifera  Pall.  og 

Amphihelia  ramea,  fandtes  sammesteds,  men  noget  nærmere  land. 
Actinia  equina  L.,  meget  almindelig  i  fjæren. 

Hydroida. 

Clava  squamata  Miill.,  meget  almindelig. 

Podocoryne  carnea  M.  Sars,  fandtes  oftere  sammen  med 

Coryne  pusilla  Gaertner,  paa  skjæl  og  krabber. 

Eudendrium  ramosum  L. 

Tubularia  laryne  Ellis,  yderst  almindelig  paa  laminariestammer. 

Obelia  geniculata  L.  og 

Obelia  gelatinosa  Pall.,  er  ligeledes  meget  almindelig. 

Campanularia  flexuosa  Hincks.,  er  ogsaa  meget  hyppig. 

Salacia  abietina  M.  Sars,  toges  i  et  par  smaa  exemplarer  ved  Va- 
lestrand  (ca.  80  favne). 

Lafoéa  gracillima  Alder,  er  ifølge  Sars  ikke  sjelden  ved  Moster. 

Lafoéa  pinnata  G.  O.  Sars.  Nogle  faa  exemplarer  af  denne  eien- 
dommelige  hydroide  toges  udfor  Fyrholmen  (80 — 100  favne). 
Foruden  ved  Mosterhavn,  hvor  Sars  først  fandt  denne  art,  er 
den  kun  kjendt  fra  Throndhjemsfjorden  (Rødbjerg  og  Skam- 
sund), hvor  konservator  Storm  har  fundet  den. 

Halecium  halecinum  L.,  forekommer  mere  eller  mindre  hyppig 
overalt  i  fjorden. 

Halecium  muricatum  Ellis.  Et  exemplar  toges  ved  Mosterhug  (50 
favne).  Arten  er  tidligere  kun  funden  ved  Bergen  og  i  Thrond- 
hjemsfjorden. 


1887.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     I.  13 

Sertularella  polyzonias  L.,  meget  almindelig  paa  grundere  vand 
(indtil  50  favne). 

Sertularella  gayi  Lamrx ,  er  funden  af  Sars  i  Hardangerf  jorden. 

Diphasia  fallax  Johnst,  ret  almindelig  i  bakken. 

Diphasia  elegans  G.  O.  Sars.  To  exemplarer  erholdtes  midtfjords 
(ca.    130  favne).     Sars  har  taget  den  ved  Hvitingsø  og  Utsire. 

Diphasia  pinaster  Ellis  &  Sol.  Af  denne  for  Norges  fauna  nye  art 
fandtes  en  del  exemplarer  i  bakken  ved  Fyrholmen  (80 — ICX) 
favne).  Den  var  fæstet  tiisvampe,  de  største  exemplarer  var 70 — 80 
mm.  høi.  I  sin  habitus  stemmer  den  ganske  overens  med 
Hin  eks  beskrivelse  og  afbildning  De  fleste  exemplarer  mang- 
lede gonotheker,  hvor  disse  fandtes,  var  de  yderst  faa. 

Sertularia  abietina  L.  Hist  og  her,  Notlandsvaag,  Valestrand,  Hest- 
holmen. 

Thuiaria  thuia  L..  hører  heller  ikke  til  de  almindeligst  forekomne 
hydroider,  den  fandtes  paa  samme  lokaliteter  som  fore- 
gaaen de  art. 

Thuiaria  articulata  Pall ,  sjelden  Notlandsvaag  (3  expl.) 

Hetropyxis  norvegica  G.  O.  Sars,  fandtes  af  prof.  Sars  ved  Moster- 
havn (90 — 100  favne). 

Plumularia  setacea  Ellis,  sjelden,  Vasliholmen. 
lumularia  elegantula  G.  O.  Sars.     En  del  exemplarer  fandtes  ved 
Fyrholmen  og  Mosterhug  (80  — 100  favne).     Foruden  ved  Moster- 
havn,   hvor    prof.    Sars    først   fandt  den,   forekommer  den  ved 
Manger  og  i  Throndhjemsfjorden. 

Plumularia  gracillima  G.  O.  Sars,  meget  sjelden  (i  expl.),  Hest- 
holmfluen  (ca    70  favne). 

Aurelia  aurita  L.  og 

Cyanea  capillata  L.,  saaes  ofte  i  store  skarer  i  fjorden. 

Porifera. 

Foruden  den  overalt  i  vore  fjorde  meget  almindelige  Phakellia 
ventilabrum  (Johnst.)  Bow.,  fandtes  en  del  svampe  tilhørende  slæg- 
terne Sycon,  Risco,  Ascandra  H.,  Tethya  Lam.,  Geodia  Lam.,  Re- 
niera  (digitata)  Schm.  og  muligens  endnu  et  par  slægter.  Særlig 
rig  paa  svampe  var  bakken  udenfor  Fyrholmen. 


IV- 


Storhaugen  paa  Karmaen. 

Nyt  Skibsfund  fra  Vikingetiden. 

Af 

A.  Lorange. 


Paa  begge  Sider  af  Karmsund  er  i  Oldtiden  opført  mange 
grønklædte  Gravhauge  synbare  for  alle  dem,  der  seiler  forbi. 

Stoltest  kneisede  Kongshaugen  paa  Brinken  ved  Avaldsnæs 
Kirke  med  Avaldsnæsbugten  tæt  under  og  med  vid  Udsigt  over 
Leden  baade  mod  Nord  og  Syd.  Dens  Muld  er  imidlertid  nu  spredt 
som  Fyld  paa  Kirkegaarden,  og  kun  en  Del  af  Grundfladen  lader 
sig  fremdeles  paavise  udenfor  den  østre  Side  af  Kirkegaardsmuren. 

Et  Stykke  længer  mod  Nord  paa  et  lidet  Fjeldplateau  omtrent 
1 60  Meter  fra  Stranden,,  hvor  Sundet  er  smalest,  laa  Storhaugen, 
der  havde  Ord  for  at  være  Karmøens  mægtigste  Oldtidsminde. 
Idet  Opfyldingen  eller  Haugens  Runding  var  ført  nedenfor  Fjeldets 
bratte  Afsats  mod  Øst,  saa  den  fra  Søen  af  endog  meget  større  og 
høiere  ud,  end  den  i  Virkeligheden  var.  Dog  var  Tværmaalet 
ovenfor  Stupet  vel  40  Meter  og  Høiden  omkring  Midtpartiet  mellem 
5  og  6  Meter.  I  de  sidste  50  Aar  har  der  imidlertid  jævnligen 
været  smaagravet  og  hentet  Blandingsmuld  fra  Haugen.  Derved 
er  naturligvis  ledet  Luft  og  skadelig  Fugtighed  ind  i  Haugens  Indre. 

Efterhaanden  var  paa  denne  Maade  omtrent  Halvdelen  af  Hau- 
gens Runding  mod  Nord  bleven  bortført.  Under  dette  Arbeide 
var  paatrufTet  Egebord  og  andre  forarbeidede  Træstykker,  der  uden 
videre  var  tagne  til  Indtægt  for  Eierens  knappe  Vedforraad.  Vist- 
nok var  det  for  alle  let  at  se,  at  disse  Trærester  var  af  et  Fartøi, 
men  dels  fordi  Gravningen  foregik  uden  nogen  antikvarisk  Tanke, 
dels  fordi  der  kunde  gaa  Aar  imellem  hver  Gang  Arbeidet  bragte 
nye  Stykker  for  Lyset,  vakte  disse  Skibslevninger  ingen  Opmærk- 
somhed før  Høsten  1886,  da  Lærer  Døsseland  kom  paa  Aastedet 
og  godhedsfuldt  sendte  mig  Indberetning. 

Under  hans  Ledelse  blev  strax  foretaget  nogle  orienterende 
Undersøgelser  for  at  skaffe  nærmere  Vished  om  Resternes  Tilstand, 
Fartøiets  Stilling  o.  s.  v.,  og  fandtes  da  ret  ovenfor  Kjølplanken 
først  et  Sæt  Spillebrikker  af  Rav,  dernæst  et  Sæt  Spillebrikker  af 


4  A.  Lorange.  [No.  4 

farvet  Glas,  et  ufuldstændigt  skiveformet  Stykke  Vox,  hvorpaa  Rester 
af  et  punkteret  Korsmærke  og  endelig  en  pæreformet  vel  tildannet 
Sænkesten  til  et  Dybvandssnøre.  I  den  ved  samme  Anledning  ud- 
kjørte  Muld  fandt  Eierens  Hustru  nogen  Tid  efter  en  oval  Haand- 
ledsbøile  af  Guld,  Vægt  43  Vj  Gram. 

Ved  min  Ankomst  blev  først  gravet  i  det  gjenliggende  Under- 
lag af  Haugens  bortførte  nordre  Side.  Den  oprindelige  Græsbakke 
var  endnu  kjendelig  og  helt  dækket  med  Lyngtorv,  ordnet  saaledes 
at  Oversiden  vendte  ned.  Naar  disse  Torvstykker  fjernedes,  viste 
baade  Græsset  og  Lyngen  endnu  friske  Farver. 

Den  gjenstaaende  Del  af  Haugen  frembød  et  nogenlunde  ret 
og  rent  Tværsnit  fra  Øst  mod  Vest. 

Til  Bygningsmaterial  var  anvendt  væsentlig  rødgul  lerholdig 
Muld  med  mellemliggende  uregelmæssige  Lag  af  Torvmyr  og  Træ- 
kul. Myrtorven  dannede  udbredte  flade  Lag,  medens  Trækullene 
som  oftest  var  lagte  i  Hob  af  indtil  en  Meters  Høide  med  hurtig^ 
aftagende  Striber  ned  til  Siderne. 

Øverst  var  et  Dække  af  ensartet  Muld  bevoxet  med  kraftig 
Græstorv. 

Tværs  over  Haugens  Top  gik  fra  N.  mod  S.  en  lang  Forsænk- 
ning som  efter  en  tidligere  Gravning.  Lagenes  Stilling  i  Tvær- 
snittet beviste  imidlertid,  at  denne  Forsænkning  maatte  have  en 
anden  Aarsag.  Alle  underliggende  Lag  viste  nemlig  samme  Bue 
ned  mod  Bunden.  Ved  Gravning  vilde  de  forskjeUige  Jordarter 
kommet  om  hverandre,  medens  den  her  stedfundne  Forrykkelse 
tydeligvis  alene  kunde  skyldes  og  forklares  ved  en  Indstyrtning  af 
et  oprindeligt  Tomrum  paa  Haugens  Bund. 

I  Linie  med  og  ret  under  denne  Forsænkning  laa  Resten  af 
en  0.07  tyk  Egetræs  Kjøl,  der  viste,  at  det  haugsatte  Fartøi  havde 
været  stillet  i  Retning  N. — S.  i  en  liden  Dalsænkning,  der  fra 
Plateauet  skraaner  mod  N.  O.  i  en  Bue  mod  Stranden  og  angiver 
den  Vei,  langs  hvilken  Dødsskibet  maa  være  trukket  op  til  sin 
hellige  Plads. 

I  Haugens  Tværsnit  saaes  to  Stenmure  hver  omtrent  en  Meter 
høie  og  brede,  begge  paralelle  med  Kjølplanken  og  i  lige  Afstand 
fra  denne,  opførte  af  Kampesten  og  med  Næverstykker  paa  det 
øverste  Stenlag.  Den  indvendige  Afstand  mellem  begge  Mure  var 
6  Meter. 

I  den  udgravede  Del  af  Haugen  var  paa  Bakken  mellem  disse 
Mure  i  indbyrdes  regelmæssig  Afstand  paatruflet  tre  Par  omtrent 
lige  høie  tildannede  Hellestene,  hvis  Bestemmelse  allerede  af  Grund- 


1887.]  Nyt  Skibsfund.  5 

nieren  var  opfattet  saaledes,  at  de  tydeligvis  maatte  have  tjent  til 
at  afstøtte  Fartøiet,  efter  at  det  var  bragt  op  paa  Haugens  Tomt. 

Andre  Trærester  end  Kjølen  var  imidlertid  ikke  at  se  i  Hau- 
gens Tværsnit,  derimod  mange  baandlignende  Stumper  af  fladklemt 
tjæret  Haartang,  af  samme  Slags  som  baade  i  Thunebaaden  og  i 
Gokstadskibet  er  anvendt  til  Tætning  mellem  de  klinkede  Skibsbord. 

Imidlertid  kunde  der  efter  de  fremkomne  Oplysninger  og  de 
bevarede  Rester  ingen  Tvivl  længer  være  om,  at  Storhaugen  var 
opført  over  en  »Begravelse  i  Skib«.  Haugens  usædvanlige  Størrelse 
var  desuden  Bevis  paa,  at  den  her  begravne  maatte  have  været  en 
niægtig,  af  sin  Samtid  hædret  Mand,  der  ogsaa  efter  Døden  var 
bestemt  til  at  indtage  en  Høvdings  Plads  blandt  Enherjernes  Skarer. 

Ved  den  fortsatte  Gravning  fandtes  yderligere  efterhaanden  tre 
Par  Støttestene,  men  forresten  viste  det  sig,  at  Fugtigheden  havde 
trængt  saaledes  ind  i  Haugen,  at  den  lerholdige  Muld  var  bleven 
til  en  seig  klæbrig  Masse,  der  forlængst  havde  tilintetgjort  alle  Be- 
gavelsens forkrænkelige  Minder.  Kun  i  de  mellemliggende  Torvlag 
var  der  Anledning  til  at  paatræffe  Smaarester  af  Skib  og  Inven- 
tarium. 

Efter  at  der  var  gravet  omtrent  fem  Meter  ind,  det  vil  sige 
omtrent  en  Meter  forbi  Haugens  Midtpunkt  maalt  fra  N. — S.  stødte 
man  paa  en  mellem  begge  de  to  ligeløbende  Stenmure  opført 
Tværmur,  der  var  noget  bredere  men  af  samme  Høide  som  Sidemu- 
rene. Paa  den  anden  Side  af  denne  Tværmur  fandtes  en  Del  af 
Styrbords  Side  saavidt  bevaret,  at  et  større  Stykke  kunde  optages 
bestaaende  af  Rælingsbord,  to  Planker  og  tre  korte  Bordstumper. 
Fig.  I.  Indvendig  sees  to  Topstykker  af  Knæer,  der  ovenfor  Span- 
terne har  støttet  Skibssiderne  og  ovenfor  disse  Topstykker  to  korte 
Tværtrær,  som  har  støttet  Robordet  og  øverste  Planke.  Af  Knæ- 
ernes Topstykker  ender  nemlig  det  ene  ved  øverste  og  det  andet 
ved  næst  øverste  Planke.  De  ere  fæstede  ved  Jemspiger  men  des- 
uden ved  en  solid  Bolt  med  ankerformet  Klinkplade,  der  som  et 
stærkt  Tværbaand  omslutter  hele  den  afrundede  Fremside.  Lig- 
nende ankerformede  store  Klinknagler  fandtes  efter  det  brændte 
Skib  i  Haugen  paa  Møklebust,  Eid,  Nordfjord.  Robordet  hviler  i 
€n  i  øverste  Plankes  Overkant  udarbeidet  Fals.  For  øverste  Planke 
•er  udarbeidet  en  lignende  Fals  i  2den  Planke,  der  desuden  har  en 
fremstaaende  List  paa  Indsidens  Overkant  og  en  fordybet  List  paa 
Ydersidens  Underkant,  der  ved  Klinknagler  er  fæstet  til  første 
Sidebord;  først  her  til  Sidebordenes  Forbindelse  begynder  nemlig 
Anvendelsen  af  Klinknagler.    I  de  to  tykke  Planker  og  i  Robordet 


6  A.  Lorange.  [No.  4. 

sees  kun  udenfra  inddrevne  spigerformede  Nagler  se  Tav.  III  Fig.  2, 
Af  Spanterne  er  ingen  Rester  bevaret,  ei  heller  af  Bundbordene 
saameget,  at  Bundkonstruktionen  kan  sees.  Men  da  der  af  Skibs- 
baaden  er  bevaret  et  Bordstykke  med  gjennemboret  Klamp,  se 
Tav.  III,  Fig.  3,  er  der  vel  al  Grund  til  at  antage,  at  samme  Byg- 
ningsmaade  ogsaa  har  været  anvendt  paa  det  større  Fartøi,  saaledes 
altsaa  at  ligesom  paa  Gokstadskibet,  Bundbordene  kun  ved  Baand 
af  Fururødder  har  været  fæstede  til  Spanterne.  Hele  Indsiden  var 
dækket  med  et  jævnt  Lag  af  Mose,  tydeligvis  for  at  hindre,  at 
Mulden  skulde  komme  i  direkte  Berørelse  med  Træværket.  Dette 
Brudstykke  stod  omtrent  i  sin  naturlige  Stilling,  hvoraf  s>'nes  at 
følge,  at  Fartøiet  idetmindste  i  denne  søndre  Ende  maa  være  bleven 
først  udvendig  støttet  med  Muld  og  siden  fyldt. 

I  det  bevarede  Brudstykke  af  det  øverste  Bord  er  i  er.  en  Meters 
indbyrdes  Afstand  anbragt  3  ovale  Aarehuller,  se  Fig.  i.  Den 
øverste  Del  af  en  afbrudt  Granaare  stod  tæt  udenfor  Skibssiden 
lodret  i  Torvjorden  med  Haandtaget  ned.  Et  andet  større  Brud- 
stykke fandtes  paa  Græsbakken  under  den  bevarede  Skibsside. 
Dette  Stykke  er  velformet  og  fint  afhøvlet,  desuden  mærkeligt  der- 
ved, at  der  paa  Slidningspunktet  er  indfældt  to  Lapper  eller  Ud- 
bedringer, den  ene  med  rette,  den  anden  med  skraa  Tværender, 
fæstede  med  Trænagler,  men  saa  omhyggeligt  indpassede,  at  man 
skal  se  nøie  for  at  opdage  Udbedringen.  Et  Stykke  af  en  Aarelæg 
fandtes  paa  Bakken  forsætlig  afhugget  i  begge  Ender. 

Hele  Stævnen  var  opfyldt  med  Rustdeig.  Her  maa  meget  Jern 
have  været  tilstede,  blandt  andet  formodentlig  et  Anker,  men  alt 
var  opløst  til  Ukjendelighed.  Rustmassen  strakte  sig  helt  ned  mod 
Bakken  og  henimod  en  stor  rund  Helle,  der  var  oplagt  paa  nogle 
Kampestene  strax  østenfor  Bagbords  Side.  Arbeideme  ventede  sig 
sikkert  noget  under  denne  Helle,  men  der  fandtes  kun  graa  aske- 
lignende  Jord  under  og  omkring.  Ikke  umuligt  at  Hellen  har  været 
benyttet  under  Haugens  Opførelse  til  at  stege  Fladbrød  paa.  Mellem 
denne  og  Skibets  søndre  Ende,  tildels  tæt  henimod  Kjølen,  laa  for- 
revne Rester  af  en  letbygget  Skibsbaad,  der  ligesom  det  større 
Fartøi  har  været  af  Ek.  Bordstykkeme  er  kun  lidt  over  Vs  Tom. 
tykke,  fint  afhøvlede,  forbundne  med  smaa  Klinknagler  og  har  ved 
udhuggede  Klamper,  se  Fig.  3,  og  Baand  været  fæstede  til  Span- 
terne. Langs  Kanterne  er  indvendig  og  udvendig  høvlede  Forsi- 
ringsbaand.  Langs  Overkanten  af  det  øverste  Bord  løber  indvendig 
en  stærk  List,  der  danner  Esingen  og  hvori  Keipeme  har  været 
indfeldte.     Ovenpaa   disse   vel   bevarede   men  høist  ufuldstændige 


1887.]  Nyt  Skibsfund. 


Baadrester  var  lagt  en  Landgangsplanke  af  Furu,  se  Tav.  III,  Fig. 
8.,  cfr.  Aarb.  86.  72.  Paa  Oversiden  er  udhugget  aflang  firkantede 
trugformede  Fordybninger.  De  gjenstaaende  Tværstykker  maa  være 
beregnede  til  Støtte  for  Foden.  Paa  Undersiden  er  ved  den  ene 
Ende  en  Hage  eller  Tværklods,  tydeligvis  til  at  hindre  Landgangen 
fra  at  glide  fra  Rælingen. 

Paa  den  gamle  Græsbakke,  dækket  af  Lyngtorv,  fandtes  under 
Gravningen  forskjellige  til  Fartøiet  hørende  mindre  Inventarie- 
stykker: 

1.  Et  skovlformet  Redskab  af  Furu,  Tav.  III,  Fig.  4,  Længden 
0.62.  Bladet  er  bredest  0.2  nær  den  afrundede  Ende.  I  0.15 
A&tand  fra  Enden  er  i  Bladet  anbragt  to  store  noget  skraa 
Huller.  Et  mindre  Hul  nærmere  Kanten  er  fyldt  med  en  Træ- 
prop. Skaftet  er  rundt,  men  nu  ufuldstændigt.  Bestemmelsen 
usikker. 

2.  Redskab  af  Furu,  Tav.  III,  Fig.  6.  En  paa  Undersiden  flad, 
paa  Oversiden  hvælvet  Træplade,  0.28  bred,  er  i  den  ene  Ende 
tildannet  i  Form  af  en  togrenet  Gaffel.  Ovenfor  Gaffelens  Rod 
er  i  begge  Sider  anbragt  en  buet  Indskjæring.  Ovenfor  disse 
aftager  Bredden  og  synes  at  have  dannet  et  kort  tapformet 
Skaft  Nuværende  Længde  0.85.  Bestemmelsen  usikker,  cfr. 
Fig.  I  a  og  b.  Tav.  IV  i  »Gokstadskibet«. 

3.  Redskab  af  Eketræ,  se  Fig.  7,  omhyggelig  tildannet  med  fire- 
sidet  Tværsnit  Smalsiderne  danner  to  noget  ulige  Buer, 
saaledes  at  Bredden  tiltager  mod  den  ene  Ende,  hvor  den  in- 
dre Bue  ved  en  skarp  Bøining  nærmer  sig  den  ydre  Bue  og 
med  denne  danner  et  Næb  eller  en  buet  Spids.  Ved  Næb- 
roden, hvor  Redskabet  altsaa  har  sin  største  Bredde,  er  an- 
bragt et  Hul,  der  paa  den  ene  Side  er  omgivet  med  et  op- 
høiet  siksakforsiret  Baand,  hvis  Yderkant  ved  en  spidsvinklet 
Bøining  er  forbundet  med  en  forsiret  Linie  langs  Redskabets 
indre  Langside.  Foran  dette  Hul  er  udskaaret  et  firetunget 
Knudeomament  Ogsaa  langs  ydre  Bue  er  indskaaret  Forsi- 
ringslinier.    Længden  0.8,  største  Bredde  0.065. 

4.  Et  1.8  langt  Ekebord,  o.  11  bredt,  noget  buet  med  to  ind- 
skaame  Hak  ved  hver  Ende  og  t»  paa  Midten.  Dette  Stykke 
er  kun  tiløxet,  ikke  høvlet. 

5.  Redskab  af  Furu  0.95  lang.  Ryggen  eller  den  ene,  tykkeste 
Langside  danner  en  ret  Linie,  den  anden  er  derimod  saaledes 
tildannet,    at  den  ene  Ende  danner  et  firesidet  Skaft,  medens 


8  A.  Lorange.  [No.  4. 

den  anden  danner  et  Blad  med  skraa  Bredsider.    Paa  den  ene 
Bredside  nær  Spidsen  er  indridset  en  sexoddet  Stjerne. 

6.  Et  Banke  træ  af  Ek,  se  Fig.  5,  ganske  af  samme  Form  som 
endnu  benyttes  ved  Bankning  af  Vasketøi,  fladt  paa  Oversiden, 
buet  paa  Undersiden  og  med  et  kort  Haandtag. 

7.  Redskab  i  Form  af  en  liden  Aare,  1.05  langt  med  kort  bredt 
Blad. 

8.  Kølleformet  Redskab  afhugget  i  begge  Ender. 

9.  To  Rundtrær,  det  ene  nu  5  m.  langt,  det  andet  3  m.  med  omtr. 
0.13  Tværsnit. 

10.  Tre  stærkt  profilerede  Brudstykker  af  Ek  med  Forsiringslister, 
Bestemmelsen  usikker. 

11.  Mange  Stumper  af  Bastetoug  af  forskjellig  Tykkelse.  Strax 
søndenfor  den  omskrevne  Tværmur  laa  en  større  Rulle,  der 
saa  aldeles  frisk  ud,  men  alligevel  var  ganske  mør. 

Paa  Bakken  under  Fartøiets  vestre  Langside,  strax  nordenfor 
Tværmuren  havde  Tømmermænd  tydeligvis  havt  sin  Arbeidsplads. 
Her  var  hele  den  gamle  Græsvold  oversaaet  med  Træstykker,  af- 
huggede Fliser  og  Næver.  Alle  Fliser  var  af  Furu.  Til  det  her 
udførte  Tømmermandsarbeide  har  altsaa  kun  været  benyttet  Ma- 
terialer af  denne  Træsort  Derimod  laa  blandt  disse  Fururester 
omtrent  2  Dusin  Ekenagler  med  store  Hoveder,  Gjennemsnitslængde 
0.3,  en  i  et  Stykke  udhugget  liden  Træklubbe  foruden  mange 
Stumper  af  Bastetoug.  Paa  denne  Plads  var  alle  Træstumper  og 
Smaastykker  saa  uforandrede,  at  hver  Hugflade  endnu  var  skarp, 
og  Farven  saa  frisk  og  hvid,  som  om  Arbeidet  netop  var  udført. 

Rundt  om  i  Haugen  fandtes  Rester  af  lodretstaaende  Pæle  af 
forskjellig  Længde,  tilspidsede  i  den  nedre  Ende,  altsaa  vistnok 
Mærkepæle,  benyttede  under  Haugens  Opførelse.  Nogen  Regel- 
mæssighed i  deres  indbyrdes  Afstand  kunde  imidlertid  ikke  be- 
mærkes. 

Sammenfattes  de  Iagttagelser,  hvortil  Udgravningen  gav  An- 
ledning, viser  det  sig,  at  der  i  Haugen  har  været  indsat  et  Fartøfi 
med  omtrent  20  m.  Kjøllængde.  Da  der  ingensomhelst  Spor 
var  af  de  for  Masten  sædvanlige,  cfr.  Gokstadskibet  og  Thunebaaden, 
anbragte  kraftige  Forstøtninger,  og  da  AarehuUeme  var  anbragte 
øverst  paa  Siderne,  i  et  Bord  ovenfor  de  øverste  to  stærke  Rælings- 
planker  (medens  de  i  Gokstadskibet  ere  anbragte  i  3die  Bord),  er 
det  vistnok  rimeligt  at  antage,  at  Fartøiet  har  været  en  stor  og 
lav  Robaad,  ikke  beregnet  paa  Mast  og  Seilads.    Aarb.  1886.    80. 

Efterat  Fartøiet  er  bleven  ført  op  fra  Stranden  til  den  dalfor- 


1887.]  Nyt  Skibsfund. 


tnede  Forsænkning  i  det  for  Gravhaugen  bestemte  Fjeldplateau  og 
der  afstivet  med  sex  Par  Støttestene,  har  man  i  eller  over  Fartøiet 
paa  den  for  Skibsteltet  sædvanlige  Plads  opført  en  teltHgnende 
Bygning  af  Furu.  For  at  Spærrene  ikke  skulde  sprænge  Skibets 
Sider,  har  Stokkenes  Ender  været  førte  forbi  Rælingen  og  støttede 
mod  to  i  den  Hensigt  opførte  Grundmure.  Da  den  indbyrdes  Af- 
stand mellem  disse  Mure  var  6  Meter,  kan  Fartøiets  Bredde  paa 
Midten  antages  at  have  været  omtr.  5  Meter.  Den  tværsover  Far- 
tøiet gaaende  Stenmur  har  tydeligvis  været  Grundlag  for  Gavl- 
væggen mod  Syd.  Saaledes  som  disse  Grundmure  nu  viste  sig, 
havde  de  ganske  Form  som  de  langs  Vestlandet  ofte  forekommende 
Fundamenter  for  Oldtidens  Skibsnøst,  men  efter  al  Rimelighed  har 
der  ogsaa  i  den  forlængst  bortgravede  Del  af  Haugen  været  en  til- 
svarende Tværmur  med  Gavlvæg  mod  Nord. 

Inde  i  Skibet  under  denne  Træbygning  har  saa  Begravelsen 
været  indrettet.  Sandsynligvis  har  den  døde  havt  Plads  enten  i 
liggende  eller  siddende  Stilling  nær  søndre  Tværmur,  hvis  Overkant 
Tiar  tjent  som  et  Slags  Hylde  i  Gravkammeret.  Paa  denne  fandtes 
nemlig  henlagt:  2  Sværd  og  Spyd,  forskjellige  Smederedskaber:  2 
Tænger  og  2  File,  5  firesidede  Hvæssestene,  hvorafden  største  er  0.6 
lang,  en  liden  fin  Brynesten  af  chokoladefarvet  Skifer,  2  Haand- 
kvæmstene  af  grovkomet  Granit,  en  Uden  Æske  hvori  en  Bronce- 
ring  og  skarpt  Aftryk  af  en  stor  Fuglefjær,  Fyrstaal  og  Flint  m.  m. 
Ved  Foden  af  Muren  var  stillet  en  Jemgryde  med  rundt  overbrettet 
Rand  —  men  alt  sørgelig  forrustet  og  tildels  knust.  Her  var  det 
ogsaa,  kun  noget  længer  mod  Nord,  at  de  foran  nævnte  2  Sæt 
smukke  Spillebrikker,  Fiskestenen,  Voxskiven  og  Guldbøilen  m.  m. 
blev  fundne.  Ved  den  tidligere  Gravning  var  her  ogsaa  paatruffet 
forskjellige  Jemsager,  af  hvilke  imidlertid  kun  er  bevaret  Skafthol- 
deren af  et  Spyd  og  et  forrustet  men  tydeligt  Brudstykke  af  et 
med  Pile  fyldt  rundt  Kogger.  Koggerets  Tværsnit  er  0.08  og  Pile- 
spidsernes Antal  har  vistnok  været  2  Tylvter. 

Saaledes  som  de  paa  Arbeidspladsen  gjenliggende  Fliser  og 
rSpaan  udviser,  har  denne  teltformede  Overbygning  været  af  Furu 
med  Næver  i  Overflod  til  Tætning  og  Træværkets  Beskyttelse. 

Først  efter  at  denne  Træbygning  var  færdig,  kan  Opførelsen 
af  selve  Haugen  være  begyndt.  Paa  de  søndenfor  Tværmuren 
fundne  bevarede  Rester  af  Skibsbord  bemærkedes,  som  foran  nævnt, 
et  tyndt  men  nøiagtigt  dækkende  Lag  af  Mose.  Dette  beviser,  at 
-i  begge  Ender  maa  Skibet  være  bleven  fyldt  med  Jord,  medens  der 
under   det   dækkende  Tag   skulde  være  en  aaben  Gravhvælving,  i 


I  o  A.  Lorange.  [No.  4, 

Hovedss^en  svarende  til  det  i  Gokstadskibet  opførte  Gravkammer. 
I  Gisle  Surssøns  Saga  berettes,  at  da  Thorgrim  Thorstensøn  var 
dræbt  og  skulde  hauglægges,  lagde  man  ham  i  et  Skib  og  opførte 
Haug  efter  gammel  Skik.  Men  da  man  skulde  »lukkeHaugenc  gik 
Gisle  frem,  tog  en  stor  Sten,  kastede  den  ind  i  Skibet  »saa  at  hver 
Planke  var  nær  ved  at  briste«  og  sagde  o.  s.  v. 

Denne  Beretning  forudsætter  tydeligvis  en  Overbygning,  hvor- 
ved Skibet  stod  delvis  frit  i  Haugen,  thi  hvorledes  skulde  den  af 
Gisle  indkastede  Sten  ellers  kunne  have  frembragt  den  beskrevne 
Virkning? 

Det  kan  heller  ikke  være  Tvivl  om,  at  den  til  Haugen  anvendte 
Jordart  paa  Grund  af  sin  lerholdige  Beskaffenhed  har  været  med 
Flid  valgt  i  den  Hensigt  at  bevare  Skib  og  Grav.  De  store  Mas- 
ser af  Trækul  kan  vistnok  antages  at  have  havt  samme  praktiske 
Bestemmelse,  ligesom  der  i  hver  Myr  kan  hentes  Beviser  paa  Torv- 
jordens Evne  til  at  bevare  Træ. 

Men  uheldigvis,  de  tagne  Forholdsregler  har  ikke  svaret  til 
Forventningerne.  Ligesom  Mulden  i  Gokstadhaugen  ovenfor  Blaa- 
leren  havde  bragt  Dødsskibets  Stavnspidser  til  sporløst  at  forsvinde 
og  i  Thunehaugen  fortæret  hele  Fartøiets  Overdel,  saaledes  har 
den  rødgule  Muld  i  Storhaugen  trods  sin  Lerholdighed  tydeligvis 
efterhaanden  virket  ødelæggende  paa  Skib  og  Træværk.  Saaledes 
som  Jordlagenes  Stilling  og  bueformede  Forsænkning  langs  Haugens 
Midtlinie  over  det  indsatte  Skib  tydelig  viste,  maa  Gravkammerets 
Tag  forholdsvis  snart  være  styrtet  ind.  Derved  er  naturligvis  ikke 
alene  Fartøiet  blevet  delvis  sprængt  og  Begravelsen  forstyrret,  men 
Opløsningen  af  alle  forkrænkelige  Rester  i  og  udenfor  Graven  r 
væsentlig  Grad  befordret.  Paa  den  Maade  kan  det  forklares,  at  der 
hverken  paa  Gravkammerets  Plads  bemærkedes  Skeletrester  eller 
udenfor  i  Haugen  Rester  af  oflfrede  Dyr.  Kun  en  tilfældigen  be- 
varet Hestekjæve,  der  laa  tæt  op  under  det  største  Skibsstykke,  er 
Bevis  paa,  at  offrede  Dyr  ikke  har  manglet. 

Sin  største  archeologiske  Betydning  har  Fundet  derved,  at  det 
er  den  første  Haugsætning  i  Skib,  som  hidtil  er  iagttaget  i  hele 
det  vestenfjeld  ske  Norge.  Haugen  var  vel  saa  stor  som  paa  Gok- 
stad. Ogsaa  Udstyret  og  Gravskikken  synes  at  have  været  meget 
overensstemmende,  beregnet  paa  at  sikkre  Høvdingen  en  hædrende 
Reise  over  Havet  til  de  dødes  Land,  til  Enherjemes  ventende 
Skaren 

Ligbrand  har  i  Regelen  fortæret  alt  Vikingetidens  Gravgods  af 
Træ.     De   i  Storhaugen  fundne  Rester  er  forsaavidt  sjeldne  Old- 


1887.]  Nyt  Skibsfund.  II 

sager,  tilsammen  danner  de  ogsaa  en  ganske  righoldig  og  oplysende 
Samling  af  Træarbeide  fra  Vikingetiden,  der  har  saa  meget  større 
Betydning,  som  det  Slags  Gjenstande  hidtil  ganske  har  manglet  i 
Museet.  Sammenlignet  med  Gokstadskibet  er  det  hele  imidlertid 
kun  Stumper  og  Stykker,  hvoraf  mange  først  kan  forstaaes  og  for- 
klares ved  Belysning  af  hint  andet  mærkværdige  Oldtidsminde. 
Saaledes  f.  Ex.  angaaende  de  ved  Gravfesten  offrede  Dyr.  I  Gok- 
stadhaugen  havde  baade  Heste,  Hunde  og  Fjacrkræ  faaet  Plads.  I 
Storhaugen  var  derimod  alle  Skeletrester  opsmuldrede  og  kun  den 
foran  nævnte  tilfældig  bevarede  Hestekjæve  med  isiddende  Tænder,, 
der  fandtes  tæt  op  under  det  bedst  bevarede  Stykke  af  Fartøiet, 
er  tilbage,  som  Bevis  for  at  samme  karakteristiske  Gravskik  ogsaa 
her  har  været  i  Anvendelse. 

Af  det  i  Haugen  fundne  Gravgods  giver  Jemsageme  desværre 
kun  liden  Anledning  til  nærmere  Beskrivelse;  de  er  alle  stærkt 
medtagne  og  ødelagte  af  Rust  Paa  flere  Steder  og  især  i  Far- 
tøiets  søndre  Stævn  var  Rustmassen  saa  betydelig,  at  den  forud- 
sætter større  opløste  Gjenstande,  som  f.  Ex.  Anker  og  lignende. 
At  netop  de  større  Gjenstande  viste  sig  mest  medtagne,  forklares 
naturligt  derved,  at  de  har  været  af  urent  Jern  og  forholdsvis  løst 
sammenhamrede.  Af  de  to  Sværd  har  det  ene  været  tveægget 
med  kort  ret  Indrehjalt,  det  andet  enegget  uden  at  Haandtagets 
Form  kan  sees.  Derimod  er  et  ovalt  langt  Træhaandtag  til  en 
Follekniv  helt  tilstede  dækket  af  en  Rustskorpe.  Forholdsvis  bedst 
vedligeholdt  er  det  bevarede  Tværstykke  af  Pilekoggeret.  Pile- 
spidserne har  været  af  ulige  Størrelse,  bladformede  med  Undtagelse 
af  en,  der  har  været  treegget.  At  Antallet  i  Koggeret  svarer  til 
de  to  Tylvter  Pile,  som  ifølge  de  gamle  Ledingslove  skulde  svares 
til  hver  Tofte  paa  Ledingsskibet,  er  vel  en  Tilfældighed,  men  synes 
i  Forbindelse  med  nævnte  Regel  at  godtgjøre,  at  24  Pile  var  det 
for  hver  Bue  sædvanlige  og  passende  Forraad. 

Af  de  sammen  med  Vaabnene  fundne  iirsidede  Hvæssestene  er 
den  længste  0.6  lang  og  en  kun  ubetydelig  kortere.  Saafremt  de 
har  været  benyttede  til  at  skjærpe  Eggen  paa  Sværd  og  Spyd- 
spidse, hvilket  jo  synes  rimeligt,  maa  de  have  været  førte  paa 
samme  Maade  som  de  lange  Hvæssegreier,  hvormed  man  nutildags 
skjærper  Ljaaer,  altsaa  til  at  stryge  langs  Eggen  vexelvis  en  Gang 
paa  hver  Side.  Det  lille  Skiferbryne  er  fint  og  glat,  firesidet,  lidt 
aftagende  mod  begge  Ender  og  med  Remhul  i  Toppen.  Gryden,, 
af  sammenklinkede  Jemplader  med  forstærket  ombøiet  Rand,  har 
ikke  været  stor,  omtrent  kun  0.35  i  Tværmaal.     Overraskende  var 


12  A.  Lorange.  [No.  4. 

det  at  finde  en  Kværn  blandt  Skibsinventariet.  Den  bestaar  af  to 
ligestore  Stene  med  Axelhul  og  ligner  ganske  flere  andre  haug- 
fundne;  det  synes  altsaa  som  om  »de  tapre  Krigerec  selv  paa 
Reise  har  maattet  male  Komet  til  sin  Grød  eller  Velling. 

Af  Smedredskabeme  kan  gjenkjendes  mindst  to  Tænger,  eri 
•grov  og  en  finere  Fil. 

Uforandrede  og  saa  godt  som  ubeskadigede  er  de  to  Sæt  med 
Spillebrikker.  Det  ene  af  Rav  indeholder  tyve  Brikker  og  kan 
vistnok  ansees  som  fuldstændigt.  Brikkerne  er  dreiede,  flere  med 
en  fordybet  Ring  paa  Underfladen.  De  afviger  noget  indbyrdes  i 
Størrelse  og  Høide,  men  Tværmaalet  er  omtr.  0.025.  Ogsaa  Far- 
ven er  noget  forskjellig,  dog  ikke  saaledes,  at  den  kan  have  tjent 
som  Skillemærker  mellem  dem.  Nogle  er  ensartet  rødlige,  andre 
gulagtige,  atter  andre  af  gul  og  rød  flammet  Masse.  Af  det  andet 
Sæt  er  tilstede: 

12  kegleformede  af  blaat  mat  Glas,  alle  med  et  dybt  Hul  paa  Un- 
dersiden, der  er  omtr.  002  i  Tværmaal. 
4  af  samme  Form  men  lidt  høiere  af  voxgult  Glas  med  Topstykke 

af  rødbrun  uigjennemsigtig  Glasmasse. 
I  af  mørk  blaat,  hvidflammet  Glas,  større  end   de  andre   og   ud- 
mærket   fremfor    dem    ved    at   have   rødbrun   Top    med   gul 
Spids. 

Disse  Glasbrikker  passer  tydeligvis  til  det  saakaldte  Hnefa- 
tafl,  hvor  en,  den  saakaldte  hnefi,  blev  angrebet  og  forsvaret  af  de 
andre  Brikker:  »de  mørke  værge,  de  lyse  angribe  Drotten.« 

Forresten  kjender  man  ikke  Reglerne  for  dette  Spil,  ligesaa- 
lidt  som  for  det  andet  Slags,  der  hyppig  nævnes,  det  saakaldte 
hnottafl,  hvortil  sandsynligvis  Ravbrikkerne  har  været  bestemte.  Ved 
dette  Spil  synes  den  fornemste  Brikke  at  have  havt  Temingform: 
»hvad  er  det  for  et  Dyr,  som  dræber  Fæ,  er  gjordet  med  Jern  og 
har  otte  Horn  men  intet  Hoved?  huni  (Bjømebinnen)  i  Hnottafl.« 
En  Terning  har  otte  Hjørner.  I  en  Kleberstensskaal  funden  ved  et 
Skelet  i  en  Haug  paa  Thjøtø  i  Nordland  laa  10  Brikker  og  en 
langagtig  Terning  af  Ben.    Urda  I,  184. 

Tafl  spilledes  paa  Bret  (Taflborft).  Hos  Haugboen  i  Gokstad- 
skibet  var  indsat  baade  Bret  og  Brikker,  men  de  som  først  brød 
'Haugen  levnede  kun  én  Brikke,  der  er  af  Horn  og  af  Form  som 
Ravbrikkeme  (se  Fig.  6,  a,  b,  Tav.  IX  1  »Gokstadskibet.c) 

Glasbrikker  kjendes  neppe  fra  mere  end  et  tidligere  Fund  her  i  Lan- 
det, nemlig  fra  Hegge  ved  Stenkjær.  (Se  Aarsb.69  S.  10.)  Naar  de  ikke 
•var  i  Brug,  opbevaredes  Brikkerne  sædvanligvis  i  en  Pung:  »fredelige i 


1887.]  Nyt  Skibsfund  1 3, 

Posen  men  trættekjære  paa  Brettet.«  Tavlspil  var  i  Vikingetiden 
meget  yndet,  og  som  Fundene  viser,  meget  udbredt  De  Huller^ 
som  ofte  sees  anbragte  paa  Brikkernes  Underflade  ere  tydeligvis  be- 
regnede paa  smaa  Tapper  i  Brettet,  hvorved  Brikkerne  fik  den 
nødvendige  Stødighed,  saaledes  at  det  blev  muligt  at  spille  ogsaa 
ombord,  naar  Tiden  faldt  lang.  Allerede  i  Voluspaa  omtales  Tavl* 
spil  som  en  af  Gudernes  Forlystelser  og  naar  efter  Ragnarok  en 
ny  Jord  og  nye  Guder  stiger  frem,  gjenfindes  Valhals  gamle  gyldne 
Bretspil  som  Tegn  paa,  at  den  gamle  lykkebringende  Fred  er  kom- 
men tilbage. 

I  Sagaerne  kan  man  høre  Høvdinger  rose  sig  af  at  være  flinke 
Spillere,  og  i  Harald  Haarfagres  Tun  sidder  hans  Hird  og  »leger 
med  Hunert. 

At  kaste  med  Terninger  om  Gevinst  blev  tilsidst  paa  Island 
straffet  med  Fredløshed  og  Kongespeilet,  der  hævder  strænge  mo- 
ralske Grundsætninger  kalder  Terningspil  om  Penge  uværdigt  for 
en  dannet  Mand. 

I  Forbindelse  med  Brikkerne  eller  i  alle  Fald  tæt  ved  dem 
optoges 

1)  en  tyk  skiveformet  Perle  af  mørkt,  uigjennemsigtigt  Glas;  paa 
Oversiden  er  indlagt  en  firdobbelt  Spiral  af  grønblaa  Farve, 
rundt  Midten  gaar  to  gule  Siksakbaand,  afbrudte  paa  to 
Steder  ved  en  rød  og  en  Haa  oval  Draabe.  Under  dette 
Midtbaand  er  to  paralelle  gule  Linier.    Tværmaal  0.027. 

2)  Mosaikperle  med  skarp  Midtrand.  De  indlagte  Ornamenter 
er  lige  paa  Over-  og  Undersiden,  fremstiller  en  hvid  Draabe 
omgivet  med  uregelmæssige  Ringe  af  rød  og  gul  Farve.  Tvær- 
maal 0.025. 

3)  En  flad  Perle  af  klart  gulbrunt  Glas,  med  et  bølgeformet  gult 
Baand  rundt  Midten.    Tværmaal  0.021. 

4)  Skiveformet  Perle  af  rød  blank  uigjennemsigtig  Glasmasse.  Tvær- 
maal 0.02. 

Et  andet  Minde  om  Vikingernes  Tidsfordriv  i  ledige  Timer 
er  den  omhyggeligt  forarbeidede  Sænkesten  for  et  Dybvandssnøre, 
der  ogsaa  fandtes  indenfor  det  formodede  Gravkammers  Grændser. 
Den  er  af  Vægsten,  ægformet  men  noget  flad  og  med  en  dyb  Fure 
for  Snoren  rundt  hele  Kanten.  Desuden  gaar  et  Hul  igjennem 
Stenen  paa  Midten  fra  Fure  til  Fure.  Længden  er  o.  11.  Den 
kan  antages  benyttet  paa  Havfiske  efter  Stortorsk  og  Kveite.  Men 
intet  Spor  af  de  ellers  i  norske  Vikingegrave  saa  almindelige  Mes- 
singspænder, Rembeslag  eller  lignende  Smaating!    Jordens  klæbrige 


14  A.  Lorange.  [No.  4. 

Beskaffenhed  vanskeliggjorde  naturligvis  i  høi  Grad  Opdagelsen  af 
alle  mindre  Gjenstande.  Hvert  Spadtag  dannede  en  firesidet  Klump, 
og  i  hver  saadan  kunde  forvist  ligge  skjult  mange  rare  Ting.  Selv 
den  Omstændighed,  at  Mulden  i  Regelen  blev  lempet  tre  Gange, 
forbedrede  ikke  synderlig  Forholdet.  Utvivlsomt  er  derfor  mange 
Smaating  gaaet  tabt,  men  Jordmassens  Beskaffenhed  forklarer  allige- 
vel ikke  fuldt  ud  det  paafaldende  i,  at  der  ikke  blev  paatruffet 
mindste  Rest  af  dette  Slags  Gravgods,  der  pleier  at  udmærke  de 
norske  Fund,  og  hvorpaa  Gokstadskibet  var  saa  rigt  trods  den 
allerede  engang  foretagne  Plyndring. 

Haandledsbøilen  fandtes  i  den  fra  Gravkammerets  Plads  ud- 
kjørte  Muld.  Rigtigheden  heraf  bestyrkes  ved,  at  der  paa  samme 
lille  Agerflæk  ogsaa  er  fundet  en  Ravbrikke  og  den  ene  Mosaik- 
perle. Bøilen  er  stærkt  oval  0.07  og  0.045  ^  indvendigt  Tværmaal. 
Undersiden  er  en  glat  Ten,  der  jævnt  tiltager  i  Tykkelse  mod  En- 
derne, der  mødes  midt  paa  Oversiden.  Indsiden  er  glat  men  med 
tydelige  Mærker  efter  Hammerens  Slag.  Udsiden  er  derimod  pry- 
det med  dybt  indstemplede  Halvmaanefigurer,  paa  hvis  Bundflader 
er  tre  ophøiede  Guldperler  og  som  indbyrdes  ere  saaledes  ordnede, 
at  de  danner  et  Slags  Kjædemønster,  ligner  altsaa  adskilligt  N.  O. 
719,  men  Ornamenterne  er  ulige  kraftigere  næsten  som  paa  N.  O. 
721.    Ved  hver  Ende  er  et  perlet  Træbaand. 

Dengang  Egil  Skallagrimssøn  havde  mistet  sin  Broder  Thorolf 
i  et  Slag  i  Nordengland,  lod  Egil  Liget  lægge  i  Graven  paaklædt 
og  med  Vaaben.  Derpaa  stak  han  en  Guldring  paa  Broderens 
Haand,  tog  Afsked,  lod  lægge  Stene  omkring  og  Jord  over.  Sigurd 
Ring  sparede  heller  ikke  efter  Sagnet  paa  Offerguld  ved  Harald 
Hildetands  Gravfest,  ligesom  Odin  hædrede  Balder  ved  at  offre  sin 
Armring  paa  Baalet.  Men  ellers  er  i  Vikingetidens  Grave  Gjen- 
stande af  ægte  Metal  de  største  Sjeldenheder.  Fingerringe  fore- 
kommer næsten  ikke,  og  den  her  fundne  Armbøile  er  den  første  i 
sit  Slags,  som  hidtil  er  paatruffet  i  nogen  norsk  Vikingegrav.  Denne 
Værdigjenstand  synes  derfor  at  kunne  tolkes  som  et  Bevis  paa 
Rigdom  hos  den,  der  forestod  Gravfesten  og  god  Villie  ligeoverfor 
den  hauglagte  Høvding,  der  altsaa  ogsaa  efter  Døden  skulde  have 
Anledning  til  at  »bryde  Ringec  og  »uddele  Guld. c 

Hvilken  Bestemmelse  den  i  Graven  fundne  Voxplade  kan  have 
havt,  er  ikke  godt  at  sige,  idet  den  er  afsmuldret  paa  alle  Kanter, 
saaledes  at  den  nu  danner  en  oval  Skive,  der  har  stor  Lighed  med 
en  flad  Østersskal,  0.08  lang  og  0.055  bred.  Paa  Pladens  ene  Side 
sees   imidlertid   tydelige   Mærker  efter  en  »perlett,  af  smaa  runde 


1887.]  Nyt  Skibsfund.  15 

Fordybninger  dannet  Korsfigur.  Stammen  gaar  tværs  over  hele 
Pladen  og  synes  at  være  helt  tilstede  ligesom  den  ene  Korsarm  og 
en  Del  af  den  anden.  Derimod  mangler  hele  Korsets  Topstykke. 
Figuren  kan  efter  de  bevarede  Rester  antages  at  have  været  0.07 
høi  og  0.04  bred  over  Armene,  men  om  den  rettest  bør  tydes  som 
et  Ornament  eller  som  »det  kristne  Symbol  i  den  hedenske  Grav«, 
ligesom  det  perlede  Kors  i  Thyras  Høi  (se  Kongehøiene  i  Jellinge 
Fig.  2.  Tav.  XIII)  maa  det  være  fremtidige  Fund  og  Iagttagelser 
forbeholdt  at  afgjøre.  Desværre  kjender  man  nemlig  intet  til,  for 
hvem  Storhaugen  er  opført.  Ifølge  Sagnet  var  det  imidlertid  netop 
her  og  paa  denne  Side  af  Karmsundet,  at  Haakon  den  Gode  havde 
Anledning  til  første  Gang  at  værge  det  samlede  norske  Riges  natio- 
nale Selvstændighed  mod  udenlandsk  Fiendehær.  Vistnok  var  det 
Haakons  egne  Brodersønner,  der  ledede  Angrebet,  men  Udrustningen 
var  skeet  ved  Danekongens  Hjælp  og  for  at  tjene  hans  Planer. 

I  dette  Slag  »blev  Striden  meget  haard,  thi  begge  Parter 
havde  en  stor  Hær.  Kong  Haakon  søgte  ivrig  frem  og  mødte 
Guthorm  Erikssøn,  kjæmpede  med  ham  og  nedlagde  ham  med 
egen  Haand.c 

Aaret  efter  kom  de  andre  Brødre  igjen,  men  havde  samme 
Uheld  paa  Rastarkalv  paa  Nordmøre,  og  Snorre  fortæller,  at  da 
Kampen  var  endt,  lod  Kongen  trække  op  paa  Land  nogle  af  Eriks- 
sønnernes  Skibe,  lod  Egil  Ullsærk  og  andre  faldne  Venner  faa 
Plads  i  disse,  opførte  derpaa  hædrende  Gravhauger  over  Døds- 
skibene  og  lod  høie  Bautastene  pryde  Egil  Ullsærks  Grav.  Denne 
Beretning  giver  adskillig  Sandsynlighed  for,  at  samme  Gravskik 
ogsaa  kan  have  været  anvendt  efter  Seieren  ved  Karmsund  det 
foregaaende  Aar.  At  Storhaugen  omsluttede  den  eneste  hidtil  langs 
hele  Vestkysten  paatrufne  Haugsætning  i  Skib  synes  at  vise,  at  en 
særegen  Anledning  og  en  stærk  Villie  har  været  bestemmende. 
Stedet  passer  saa  nøie,  som  man  ved  den  Tids  Sagaberetninger 
kan  forlange.  Det  kristne  Korsmærke  paa  Voxtavlen  i  det  for 
Valhallafærden  udrustede  Dødsskib  er  mærkelige  Illustrationer  til 
den  skarpe  Brydning  mellem  den  gamle  og  den  nye  Lære,  til  den 
intense  Overgangskamp  mellem  Hedenskab  og  Kristendom,  der 
netop  er  betegnende  for  Haakon  den  Godes  Regjeringstid. 

Mellem  Haakon  og  Erikssønneme  var  der  neppe  noget  per- 
sonligt Uvenskab.  Det  var  som  Rigets  og  Kronens  Forsvarer,  at 
Haakon  kom  til  at  blive  sin  Brodersøns  Banemand.  Det  synes 
derfor  ikke  at  være  en  altfor  dristig  Formodning  eller  ganske  uden 
Sandsynlighed,   at   Haakon  efter  Seieren  ved   Karmsund  har  ladet 


1 6  A.  Lorange.  [No.  4- 

anstille  en  ligesaa  hædrende  Gravfest  som  efter  Seieren  paa  Ra- 
starkalv,  og  at  vi  altsaa  i  Storhaugens  nyopdagede  Skibsbegravelse 
kan  have  gjenfundet  Kongssønnen  Guthorm  Erikssøns  Gravminde, 
saaledes  som  dette  omtr.  Aar  953  blev  indrettet  af  hans  seiersæle 
Farbroder. 

Under  disse  Omstændigheder  og  i  Henhold  til  Snorres  bestemte 
Udtalelse  om,  at  paa  Rastarkalv  var  det  et  Par  af  de  fra  Fienden 
erobrede  Fartøier,  som  Kongen  lod  haugsætte,  skulde  ogsaa  det  i 
Storhaugen  anbragte  Dødsskib  nærmest  kunne  antages  for  at  være, 
ikke  et  norsk  Vikingeskib,  men  et  af  de  Fartøier,  som  havde  bragt 
Gunhildsønnernes  Hær  fra  Danmark,  og  som  ved  Danehærens  Flugt 
var  kommet  i  Kong  Haakons  Besiddelse. 


1887.]  Nyt  Skibsfund. 


Baadrester  var  lagt  en  Landgangsplanke  af  Furu,  se  Tav.  III,  Fig. 
8.,  cfr.  Aarb.  £6.  72.  Paa  Oversiden  er  udhugget  aflang  firkantede 
trugformede  Fordybninger.  De  gjenstaaende  Tværstykker  maa  være 
beregnede  til  Støtte  for  Foden.  Paa  Undersiden  er  ved  den  ene 
Ende  en  Hage  eller  Tværklods,  tydeligvis  til  at  hindre  Landgangen 
ira  at  glide  fra  Rælingen. 

Paa  den  gamle  Græsbakke,  dækket  af  Lyngtorv,  fandtes  under 
Gravningen  forskjellige  til  Fartøiet  hørende  mindre  Inventarie- 
stykker: 

1.  Et  skovlformet  Redskab  af  Furu,  Tav.  III,  Fig.  4,  Længden 
0.62.  Bladet  er  bredest  0.2  nær  den  afrundede  Ende.  I  0.15 
A&tand  fra  Enden  er  i  Bladet  anbragt  to  store  noget  skraa 
Huller.  Et  mindre  Hul  nærmere  Kanten  er  fyldt  med  en  Træ- 
prop. Skaftet  er  rundt,  men  nu  ufuldstændigt.  Bestemmelsen 
usikker. 

2.  Redskab  af  Furu,  Tav.  III,  Fig.  6.  En  paa  Undersiden  flad, 
paa  Oversiden  hvælvet  Træplade,  0.28  bred,  er  i  den  ene  Ende 
tildannet  i  Form  af  en  togrenet  Gaffel.  Ovenfor  Gaffelens  Rod 
er  i  begge  Sider  anbragt  en  buet  Indskjæring.  Ovenfor  disse 
aftager  Bredden  og  synes  at  have  dannet  et  kort  tapformet 
Skaft  Nuværende  Længde  0.85.  Bestemmelsen  usikker,  cfr. 
Fig.  I  a  og  b.  Tav.  IV  i  »Gokstadskibetc. 

3.  Redskab  af  Eketræ,  se  Fig.  7,  omhyggelig  tildannet  med  fire- 
sidet  Tværsnit.  Smalsiderne  danner  to  noget  ulige  Buer, 
saaledes  at  Bredden  tiltager  mod  den  ene  Ende,  hvor  den  in- 
dre Bue  ved  en  skarp  Bøining  nærmer  sig  den  ydre  Bue  og 
med  denne  danner  et  Næb  eller  en  buet  Spids.  Ved  Næb- 
roden, hvor  Redskabet  altsaa  har  sin  største  Bredde,  er  an- 
bragt et  Hul,  der  paa  den  ene  Side  er  omgivet  med  et  op- 
høiet  siksakforsiret  Baand,  hvis  Yderkant  ved  en  spidsvinklet 
Bøining  er  forbundet  med  en  forsiret  Linie  langs  Redskabets 
indre  Langside.  Foran  dette  Hul  er  udskaaret  et  flretunget 
Knudeomament.  Ogsaa  langs  ydre  Bue  er  indskaaret  Forsi- 
ringslinier.    Længden  0.8,  største  Bredde  0.065. 

4.  Et  1.8  langt  Ekebord,  o.  11  bredt,  noget  buet  med  to  ind- 
skaame  Hak  ved  hver  Ende  og  to  paa  Midten.  Dette  Stykke 
er  kun  tiløxet,  ikke  høvlet. 

5.  Redskab  af  Furu  0.95  lang.  Ryggen  eller  den  ene,  tykkeste 
Langside  danner  en  ret  Linie,  den  anden  er  derimod  saaledes 
tildannet,   at  den  ene  Ende  danner  et  flresidet  Skaft,  medens 


Y. 


Oversigt 


over 


de  i  Norge  optrædende,  økonomisk  vigtige 

plantesygdomme. 


(Indberetning  om  en  sommeren  1887  foretagen  botanisk  reise.) 


Af 
dr.  J.  Brunchorst 


Mens  i  de  fleste  andre  lande  plantesygdommene,  og  særlig 
de  paa  landbrugsveksteme  og  skovtræeme  optrædende,  i  lang  tid 
har  været  gjenstand  for  indgaaende  studier  baade  fra  jordbrugernes, 
forstmændenes . 'og  botanikernes  side,  har  denne  praktisk  vigtige 
del  af  botaniken  her  hos  os  kun  i  yderst  ringe  grad  været  gjen«* 
stand  for  opmerksomhed.  Deraf  kommer  det  vel  ogsaa,  at  der  fra 
mænd,  som  gjør  fordring  paa  fagkundskab,  har  kunnet  fremkomme 
udtalelser,  der  gaar  i  den  retning,  at  plantesygdommene  —  maaske 
med  undtagelse  af  potetessoppen  —  hos  os  er  uden  økonomisk 
betydning.  Man  har  ikke  lagt  merke  til  sygdommene  og  derfor 
gjeme  indbildt  sig,  at  de  ikke  eksisterede. 

Det  er  derfor  umuligt  af  den  foreUggende  literatur  at  danne 
sig  noget  billede  af,  hvilke  plantesygdomme  det  er,  som  hos  os 
optræder,  og  hvilke  af  disse,  som  har  nogen  økonomisk  betydning. 
Landbrugsliteraturen,  forstliteraturen  og  den  botaniske  literatur  — 
alle  er  de  lige  fattige  paa  oplysninger  i  denne  henseende.  Den  af 
insekter  foraarsagede  skade  paa  nytteveksteme  har  i  nogen  grad 
været  undersøgte  baade  af  zoologer  og  af  forstmænd;  de  af  vege- 
tabilske parasiter,  snyltende  soppe,  bevirkede  sygdomme  derimod 
—  forsaavidt  kulturplanterne  angaar  —  har  man  aldrig  ofret  syn- 
derlig opmerksomhed,  hverken  i  praktisk  eller  videnskabelig  ret- 
ning. Og  dog  er  det  netop  disse  sygdomme,  man  i  andre  lande 
har  fundet  at  være  de  vigtigste. 

Det  var  tydeligt,  at  her  var  et  hul  at  udfylde,  og  jeg  søgte 
derfor  for  1887  et  stipendium  af  det  Rathkeske  legat,  forat  sættes 
istand  til  at  foretage  undersøgelser  over  de  hos  os  forekommende 
plantesygdomme,  særlig  de  af  soppe  foraarsagede. 

Det  endelige  maal  for  undersøgelserne  over  kulturplanternes  syg- 
domme er  selvfølgelig  at  finde  midler  til  bekjæmpelse  af  syg- 
dommene. Henimod  dette  maal  har  der  ivrig  været  arbeidet  af 
udenlandske  forskere  og  tildels  med  held.  Mod  enkelte  sygdomme, 
f.  eks.  branden  hos  kornsorterne  og  melduggen,   har   man   fundet 


I* 


}.  Brunchorst.  [No.  5* 


sikkert  virkende  midler;  ligeoverfor  andre  sygdomme  har  man  ial- 
fald  kunnet  angive  præventive  midler  til  indskrænkning  af  den  skade, 
de  anretter.  Før  man  her  hos  os  kunde  brynde  at  arbeide  plan- 
mæssigt i  denne  retning,  var  det  imidlertid  nødvendigt  at  faa  bragt 
nogenlunde  paa  det  rene,  hvilke  sygdomme  det  er,  som  for 
vort  lands  vedkommende  har  praktisk  betydning.  Det 
stipendium,  som  det  akademiske  kollegium  bevilgede  mig  for  1887, 
bestemte  jeg  mig  derfor  til.  at  anvende  til  en  reise  gjennem  de 
skovrigeste  og  bedst  opdyrkede  egne  af  vort  land,  forat  faa  dette 
brs^  paa  det  rene.  Senere  haabede  jeg  at  faa  anledning  til  at 
gjøre  mere  indgaaende  undersøgelser  og  forsøg  over  de  sygdomme, 
som  viste  sig  at  være  af  praktisk  betydning. 

Udgangspunktet  for  reisen  var  Trondhjem,  hvor  jeg  havde 
haabet  ved  landbrugsudstillingen  at  faa  anlednmg  til  at  se  en  sam- 
ling af  plantesygdomme  fra  forskjellige  egne  af  landet  Dette  haab 
slog  fuldstændig  feil:  afdelingen  »plantesygdomme c  eksisterede  kun 
i  programmet,  til  yderligere  bevis  for,  hvor  fuldstændig  sovende 
interessen  for  dette  felt  har  været.  Derfra  tog  Jeg  til  ørkedalen, 
i  hvis  laveste  del  jeg  opholdt  mig  i  nogen  tid  forat  studere 
de  første  udviklingsstadier  af  enkelte  mindre  kjendte  sygdomme. 
Derfra  reiste  jeg  gjennem  Ørkedalen,  Meldalen,  Rennebo  og  Op- 
dal over  Dovrc  ned  gjennem  Foldalen  til  Lilleelvdal,  idet  jeg  overalt, 
hvor  jordbruget  havde  noget  større  omfang,  stansede  en  eller 
to  dage.  Med  lignende  ophold  paa  de  hensigtsmæssigste  ste- 
der fortsattes  reisen  fra  Lilleelvdalen  nedover  hele  Østerdalen  til 
Hamar,  idet  jeg  der  særlig  havde  opmerksomheden  henvendt 
paa  de  i  skoven  optrædende  sygdomme,  der  tildels  var  af  den 
allerstørste  økonomiske  betydning.  Paa  Hamar  opholdt  jeg  mig 
i  længere  tid,  idet  jeg  derfra  gjorde  længere  og  kortere  ture 
til  forskjellige  dele  af  Hedemarken  og  egnen  paa  den  vestre  side 
af  Mjøsen.  Overalt  her  var  det  væsentlig  kornsorternes  sygdomme, 
der  kom  i  betragtning;  desværre  havde  hele  forsonuneren  været 
rent  usædvanlig  tør,  saa  sygdommene  —  særlig  de  af  sop  foraar- 
sagede  —  var  forholdsvis  lidet  udbredte  og  aaret  altsaa  temmelig 
ugunstigt  for  mine  undersøgelser,  hvad  jeg  dog,  da  reiseplanen  lag- 
des, ikke  havde  kunnet  forudse.  Det  samme  var  tilfældet  omkring 
Kristiania  og  i  Smaalenene,  til  hvilket  sidste  sted  jeg  kun  fik 
gjort  en  kortere  tur,  da  høsten  allerede  var  saa  langt  fremskredet, 
at  komet  paa  de  fleste  steder  var  skaaret  og  tildels  kommet  i  hus. 

Resultatet  af  de  herunder  gjorte  iagttagelser  sammen  med 
endel   iagttagelser   paa   vestlandet  i    1888   er  i  det  følgende  kort 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  5 

fremstillet,  forsaa<ridt  angaar  nytteplanternes  økonomisk  vigtige 
sygdonune,  særlig  de  af  soppe  bevirkede.  Rent  sporadisk  optræ-  ' 
dende  sygdomme,  uden  praktisk  betydning,  har  jeg  kun  undtagel- 
sesvis taget  med,  ligesom  jeg  ganske  har  undladt  at  omtale  de  paa 
vildtvoksende  planter  optrædende  soppe,  der  muligens  i  et  andet 
arbeide  vil  blive  gjort  til  gjenstand  for  behandling. 

Sygdommenes  udseende  og  kjendetegn  er  kun  undtagebesvis 
taget  med,  da  denne  del  af  sagen  er  udførligt  behandlet  i  en 
1887  udgiven  bog,  >De  vigtigste  plantesygdommec  i),  til  hvilken  jeg 
har  henvist,  og  til  hvilken  de  efterfølgende  sider  kan  tjene  som  et 
supplement  Nogen  absolut  fuldstændighed  kan  selvfølgelig  denne 
oversigt  ikke  gjøre  fordring  paa;  bl.  a.  er  ingen  af  de  for  de 
kunstige  træplantninger  vigtige  sygdomme  medtagne.  Disse,  der 
allerede  ved  foreløbige  undersøgelser  har  vist  sig  at  være  af  vital 
betydning  for  plantningernes  trivsel,  vil  i  næste  bind  af  museets 
aarsberetning  blive  gjort  til  gjenstand  for  behandling,  saafremt  jeg 
fremdeles  sættes  istand  til  at  fortsætte  undersøgebeme  paa  dette  felt 


^)    Bergen,  Ed.  B.  Giertsens  forlag. 


J.  Bninchorst.  [No.  5» 


Land  brugs  vekster. 

Byg,  Rug  og  Havre. 

Byg  var  vistnok  overalt  i  den  bereiste  del  af  landet  den  i 
størst  udstrækning  dyrkede  kornsort. 

Den  sygdom,  som  for  byggets  vedkommende  spiller  den  aller- 
største rolle  baade  paa  grund  af  dens  store  geografiske  udbredelse 
og  paa  grund  af  den  skade,  den  gjør  i  ageren,  er  den,  som  betegnes 
med  de  forskjellige  navne,  støvbrand,  kulaks,  sotaks,  sotbrand, 
og  som  foraarsages  af  snyltesoppen  \MtUago  segetum,^) 

Der  er  knapt  en  eneste  ager,  som  er  fri  for  hjemsøgelse  af 
denne  sygdom  i  større  eller  mindre  grad,  og  ofte  ødelægger  syg- 
dommen op  til  ca.  IC  pCt.  af  aksene  i  ageren,  saa  tabet  i  høst- 
mængde undertiden  er  særdeles  betydeligt.  Som  regel  turde  dette 
tab  dog  kun  beløbe  sig  til  mellem  i  og  2  pCt.,  i  hvilket  tilfælde 
den  direkte  skade  vel  er  noksaa  følelig,  men  dog  langt  overtræflfes 
af  det  indirekte  tab,  sygdommen  bevirker  ved  /at  forurense  komet, 

I  udenlandske  bøger  om  plantesygdomme  meddeles  i  regelen,  at 
støvbranden  er  en  lidet  farlig  sygdom,  idet  den  ikke  forurenser 
komet.  Det  sorte  støv  (sporepulveret),  der  indtager  komets  plads, 
skal  sidde  saa  løst,  at  det  af  vind  og  regn  for  størstedelen  fjernes 
allerede  før  indhøstningen  og  saaledes  kun  i  forholdsvis  ringe 
mængde  kommer  i  det  tærskede  kom.  Dette  er  desværre  ikke  til- 
fældet her  hos  os,  ialfald  ikke  som  almindelig  regel.  Den  af  komets  skal 
gjenstaaende  hvide  hinde,  indenfor  hvilken  det  sorte  sporepulver 
danner  sig,  er  tværtimod  i  regelen  saapas  resistent,  at  den,  saalænge 
komet  staar  paa  ageren,  modstaar  regnets  og  vindens  paavirkning. 
De  med  sporepulver  fyldte  aks  høstes  saa  med  det  andet  kom, 
kommer   med   dette  i  tærskemaskinen,  hvor  hinden  ødelægges  og 


*)    »Plantesygdomme«  p.  87. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  7 

sporepulyeret  ofte  i  saa  høi  grad  fonirenser  komet,  at  det  deraf  la- 
vede mel  £aiar  en  graaagtig,  smuddg  ferve. 

Heldigvis  har  man  ligeoverfor  denne  sygdom  et  udmerket  fore- 
byggelsesmiddel  i  de  forskjellige  beitsningsmethoder,  af  hvilke 
særlig  den  med  kobbervitriol  kan  anbefales  som  upraktisk  brugbar.^) 
Ogsaa  hos  os  synes  denne  beitsning  at  vinde  større  og  større  ud- 
bredelse, hvad  den  ogsaa  i  høi  grad  fortjener.  Men  endnu  anven- 
des dog  midlet  i  altfor  liden  udstrækning,  og  der  bør  arbeides 
hen   til  at  gjøre  methoden  mere  kjendt,  end  den  for  tiden  er. 


En  anden  overordentlig  udbredt  sygdom  paa  bygget  foraar- 
sages  af  en  endnu  lidet  kjendt  sop,  som  af  Eriksson  er  givet  nav- 
net kelminthosporium  gramimcum  (Rabbe)  Eriksson,  men  kun  er  lidet 
forskjellig  fra  den  paa  andre  græs-  og  kornsorter  optrædende  sco- 
lecotrichum  gramims,   Fuckel.^) 

Sygdommen  optræder  i  to  noget  forskjellige  former,  af  hvilke, 
ialfald  iaar,  kun  den  ene  syntes  at  optræde  synderlig  skadeligt; 
maaske  er  disse  sygdomsformer  foraarsagede  af  hver  sin  forskjellige 
sop,  men  med  det  ringe  kjendskab,  vi  for  tiden  har  til  alle  herhen- 
hørende soppe,  er  det  ugjørligt  at  drage  nogen  sikker  grænse 
mellem  dem,  og  ligesaa  lidt  turde  det  med  bestemthed  lade  sig 
afgjøre,  om  denne  sop  er  forskjellig  fra  den  paa  visnede  plante- 
rester yderst  almindelige  cladoi^onum, 

I  sin  mere  skadelige  form  begynder  sygdommen  at  vise  sig 
temmelig  tidligt,  før  akset  endnu  har  skudt  frem,  idet  bladene  faar 
gule  affarvede  længdestriber,  der  ofte  indtager  hele  bladets  længde 
og  ofte  flyder  sammen  paa  større  eller  mindre  strækninger.  Paa 
disse  affarvede  partier  fremkommer  der  senere  et  ganske  fint,  brun- 
ligt, sodagtigt  overdrag. 

Vinder  de  affarvede  partier  tilstrækkelig  udbredelse,  saa  visner  til- 
slut de  angrebne  blade  ganske,  og  hjemsøges  alle  straaets  blade  af 
sygdommen,  saa  varer  det  ikke  længe,  før  akset,  paa  grund  af 
stanset  ernæring,  fuldstændig  tørker  ind.  De  syge  planter  er  da, 
foruden  ved  sine  visnede  brune  eller  gulstribede  blade  let  kjende- 
lige  ved  modsætningen  mellem  deres  indtørkede  skrumpede  aks  og 


^)    Anf.  st.  p.  90. 

*)  Sygdommen  cr  kortelig  nævnt  i  »Plantesygdomme«  p.  173;  den  omtales 
udførligt  i  Eriksson:  »Bidrag  til  kannedomen  om  de  adlade  væksters  sjukdomer«, 
hvor  der  ogsaa  findes  afbildninger  af  sop  pen. 


8  J«  Bninchorst.  [No.   5. 

de  sunde  planters  svulmende,  friskt  grønne.  Dog  er  det  selvføl- 
gelig ikke  alle  angrebne  planter,  hvis  aks  visner,  men  kun  de, 
hvor  en  større  del  af  biadsubstansen  forholdsvis  tidligt  i  vegetations- 
perioden  blir  ødelagt. 

Allerede  i  de  tidligst  optrædende,  rent  gule,  striber  paa  bla- 
dene findes  der  soptraade,  som  er  temmelig  tykke,  farveløse  og 
forsynede  med  tværvægge.  Dette  sopmycel  findes  allerede  ganske 
tidligt,  mens  bladets  cellevæv  endnu  er  temmelig  friskt,  saa  der 
kan  ikke  være  tvil  om,  at  det  er  dette,  som  er  den  virkelige  aar- 
sag  til  visningen.  Senere,  og  gjeme  først  naar  bladsubstansen 
er  dræbt  og  gulnet,  sender  soptraadene  grene  ud  gjennem  over- 
huden og  danner  udenpaa  bladene  frugtgrene  (konidiebærende  grene), 
der  gjeme  er  løgformigt  opsvulmede  ved  grunden,  mere  eller  min- 
dre rigeligt  afdelte  ved  tværvægge,  ofle  uregelmasssigt  bugtede  og 
vredne,  samt  brunfarvede.  Frugtgrenene  staar  ofle  sammen  i  bundter 
og  er  temmelig  tykke,  saa  de  ogsaa  med  ubevæbnet  øie  er  synlige 
paa  bladene  som  det  allerede  nævnt  brunsorte  sodagtige  overdrag 
eller  som  mere  adskilte  sorte  prikker.  Paa  frugtgrenene  dannes 
der  store,  langstrakte,  sammensatte  sporer,  bestaaende  af  op  til  5 
enkelte  celler.  Disse  spirer  let  og  tjener  til  sygdommens  udbre- 
delse. Efter  al  rimelighed  formaar  de  ogsaa  at  overvintre,  saa  det 
er  fra  dem,  den  oprindelige  smitte  om  vaaren  udgaar.  Soppen  ved- 
bliver at  leve  efterat  bladet,  den  vokser  paa,  er  fuldstændig  visnet, 
og  lever  foruden  paa  levende  plantesubstants  —  parasitisk  —  og- 
saa paa  visnede  plantedele  —  saprofytisk.  Visne  straa  og  blade, 
gjenstaaende  stubber  etc.  er  derfor  efter  al  rimelighed  overvint- 
ringsstederne for  soppen  og  arnestederne  for  smitte  med  sygdom- 
men. Dog  udkræves  der  videre  undersøgeber  før  disse  forholde 
kan  ansees  fuldstændig  bragt  paa  det  rene. 

Den  her  beskrevne  form  for  sygdommen  var  særlig  i  Ørkedalen, 
Meldalen,  Rennebo  og  Opdal  meget  udbredt  og  anrettede  betydelig 
skade,  idet  ofte  flere  procent  af  planterne  i  ageren  var  angrebne 
og  totalt  visnede,  før  akset  modnedes. 

I  østerdalen  og  paa  Hedemarken  optraadte  den  samme  sop(?) 
paa  en  noget  forskjellig  og  meget  mindre  skadelig  maade,  idet 
bladene  ikke  affarvedes  og  gulnede  i  større  længdestriber,  men 
flekvis.  Der  optraadte  paa  de  ellers  friske  blade  mere  eller  min- 
dre mørkt  brune  til  næsten  sorte  flekker,  som  dels  var  store 
langstrakte  og  stod  stribevis  langs  hele  bladet,  men  med  temmelig 
store  friske  mellemrum,  dels  ganske  smaa  rundagtige  og  mere  ure- 
gelmæssigt fordelte. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge. 


Planten  skades  ikke  i  nc^en  merkelig  grad  af  disse  ilekker,  i  hvilke 
der  findes  et  lignende  sopmycel  som  ved  den  anden  sygdomsform,  og 
paa  hvilke  lignende  frugtgrene  som  de  før  beskrevne  fremkommer.  Dog 
er  paa  de  mørke  flekker  konidiebæreme  mindre  talrige  end  paa  de 
over  større  strækninger  affarvede,  visne  blade  og  har  en  lidt  for- 
skjellig  form,  der  dog  ikke  er  saa  afvigende,  at  jeg  finder  nogen 
grund  til  at  anse  soppen  for  en  forskjellig  art. 

Skadeligere  turde  denne  sygdomsform  kunne  blive,  hvis  den  i 
større  udstrækning  angriber  selve  blomstens  dele.  Paa  stakken  er 
de  brune  flekker  ikke  sjeldne;  paa  blomstens  øvrige  dele  optræder 
de  undertiden,  men  dog  —  saavidt  jeg  hidtil  har  seet  —  ikke  syn- 
derlig sterkt. 

Sygdommen  er  identisk  med  den,  der  paa  svensk  kaldes  »Brun- 
randsjuke«  og  kunde  ogsaa  paa  norsk  ganske  passende  gives  et 
tilsvarende  navn.  Paa  Hedemarken  benævntes  den  rust,  hvad  der 
er  høist  misvisende,  da  dette  navn  udelukkende  bør  forbeholdes  de 
^{  puceinia  bevirkede,  i  sit  udseende  rent  forskjellige  sygdomme. 
Den  eneste  overensstemmelse  mellem  de  virkelige  rustsygdomme 
og  brunrandsygen  er,  at  de  ofte  angriber  de  samme  dele  af  planten, 
begge  særlig  bladene.  Den  virkelige  rust  synes  hos  os  at  være 
sjelden  paa  byg,  nogen  skadelig  optræden  af  den  har  jeg  ikke  be- 
merket. 


Af  skadelige  dyr  op traad te  bladlus  paa  enkelte  steder  i  over- 
ordentlig mængde;  paa  byg  og  de  andre  kornsorter  særlig  i  egne, 
som  havde  været  hjemsøgte  af  den  sterke  tørke  (Østerdalen,  Kri- 
stianiaegnen).  Her  kan  ogsaa  for  ikke  senere  at  komme  tilbage  til 
disse  insekter  nævnes,  at  langs  hele  veien  fra  Ørkedalen  opover 
Meldalen,  Rennebo  og  Opdal  var  der  neppe  en  eneste  Hæg,  som 
ikke  havde  faaet  sine  blade  totalt  ødelagte  af  bladlus,  og  det  tiltrods 
for  den  overordentligt  fugtige  og  kolde  forsommer,  som  paa  de 
steder  havde  hersket.  Sammenholdt  med  det  ovenfor  bemerkede 
om  de  samme  insekters  sterke  optræden  i  egne,  der  havde  lidt 
under  tørke  og  varme,  tyder  dette  ikke  paa  nogen  nøie  sammen- 
hæng mellem  bladlusenes  mængde  og  veirforholdene,  saaledes  som 
almindelig  antages. 


I  o  J.  Bnmchorst.  [No.   5. 

En  temmelig  stor  økonomisk  betydning  har  for  byggets  ved- 
kommende kornfluens  (CMoropa  sp,)  angreb.^  De  citrongule, 
fodløse  larver  af  dette  insekt  lever  gjeme  mellem  straaet  og  det 
øverste  blad  og  æder  ofte  en  fiirc  )angs  den  ene  side  af  straaet^ 
før  akset  er  skudt  ud.  Ofte  visner  derved  akset  ganske;  ofte 
svækkes  stilken,  saa  den  ikke  formaar  at  drive  akset  ud,  og  dette  derfor 
uden  at  visne  bliver  siddende  i  sit  bladhylster,  idet  straaet  lige  under 
det  bøies  og  vrides  uregelmæssigt  til  alle  kanter.  Tildels  skyder 
dog  akset  frem  som  sædvanligt,  men  aksstilken  blir  kortere  end 
normalt,  og  de  syge  aks  er  ogsaa  da  let  kjendelige  ved  flere  eller  færre 
golde,  forkrøblede  og  blege  blomster  blandt  de  sundt  udviklede. 
Sandsynligvis  skriver  disse  forkrøblede  blomster,  der  giver  hele 
akset  et  blegt  udseende  (hvidaks)  sig  fra  larvernes  direkte  angreb 
paa  blomstens  dele,  idet  saadanne  hvide  aks  undertiden  fremkommer,^ 
uden  at  straaet  har  nogensomhelst  fure,  eller  uden  at  furen  er  saa 
stor,  at  den  paa  nogen  maade  kan  gjøre  skade. 

Jeg  har  i  mindre  agre  seet  optil  halvparten  af  aksene  angrebne 
af  denne  larve,  i  hvilket  tilfælde  dens  skadelighed  jo  er  overordent- 
lig. Ikke  sjelden  fandt  jeg  op  til  10  pCt.  angrebne,  og  idethele 
skulde  jeg  antage,  at  denne  sygdomsaarsag  med  hensyn  til  skade- 
lighed indtager  pladsen  næst  efter  støvbranden,  ustilago  segetum^ 
Hvilken  speciel  komflueart,  der  spiller  den  væsentligste  rolle,  og 
om  der  kanske  er  to  forskjellige,  der  har  betydning,  kan  jeg  ikke 
udtale  mig  om. 

Mindre  væsentlige  angreb  bemerkede  jeg  hist  og^her  paa  byg  ved 
angreb  af  thr  ips  og  en  del  andre  insekter,  blandt  hvilke  kanske  særlig 
minerlarverne  fortjener  at  fremhæves.  Baade  paa  byg  og  de  andre 
kornsorter  er  disse  smaa  sorte  larver,  der  gnaver  sig  gange  i  bla- 
denes indre,  meget  hyppige,  og  den  skade,  de  gjør  ved  at  formindske 
bladenes  ernæringsevne,  er  ingenlunde  saa  ubetydelig,  som  det 
almindelig  antages.  Skaden  er  lidet  iøinefaldende,  da  planterne 
aldrig  dør  eller  visner  af  angrebet,  men  assimilationstabet  maa  ofte 
være  saa  stort,  at  det  betinger  en  betydelig  forringet  kornudvikling. 


Paa  rug  er  den  ubetinget  skadeligste  sygdom  stængelbrand, 
urocystis  occulta^),  en  sygdom,  som  hidtil  synes  at  være  næsten  over- 
seet  her  i  landet  og  som  f  eks.  ikke  er  opført  i  Blytts  fortegnelse 


*)    »Plantesygdomine«  pag.  208. 
^)    Anf.  st.  pag.  92. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  II 

over  norske  snyltesoppe.    Sygdommen  var  særdeles  udbredt  i  hele 
det  strøg,  jeg  gjennemreiste.     Efter  et  omtrentligt  overslag  skulde 
jeg  antage,  at  gjennemsnitlig  halvdelen  af  samtlige  rugagre  var  mere 
eller  mindre  sterkt  angrebne,  ofte  meget  sterkt,  saa  agrene  var  be- 
tydelig udtyndede  paa  grund  af  sygdommens  angreb.     Grunden  til, 
at  sygdommen  hidtil  er  overseet  og  til,  at  den  oftest  slet  ikke  blir 
bemerket    af   landmændene   selv,   ligger  i,  at  de  angrebne  planter 
meget  tidlig  blir  stanset  i  sin  udvikling  og  næsten  aldrig  kommer 
saa  langt,  at  de  skyder  aks.   De  syge  planter  blir  derfor  som  korte, 
uudviklede  skud  staaende  indunder  de  høiere  friske,  aksbærende  og 
bemerkes    ikke,   uden   at  man  ser  meget  nøie  efter.     Undersøger 
man   ageren   omhyggeligt,  saa  er  sygdommen  let  kjendelig  ved  de 
sorte  længdesprækker,  det  uudviklede  og  ofte  uregelmæssigt  opsvul- 
mede straa  viser.     Disse  længdesprækker  er  opfyldte  med  soppens 
sporepulver.    Ogsaa  denne  sygdom  skal  kunne  undgaaes  ved  beits- 
ning   af  saakomet.      Dog  turde  det  kanske  særlig  overfor  stængel- 
branden ogsaa  være  nødvendigt  at  kombinere  denne  forholdsregel  med 
et  rationelt  vekselbrug,  saa  man  ikke  to  aar  i  rad  saar  rug  paa  en 
angrebet  ager.     Sygdommen  kan  med  hensyn  til  økonomisk  betyd- 
ning fuldstændig  konkurrere  med  brandsygdommen  paa  byg,  men 
har  altsaa   den  fordel  ligeoverfor  denne,  at  selve  kornet  ikke  foru- 
renses  af  soppens  sporepulver. 


Den  næst  vigtigste  af  de  af  mig  iagttagne  sygdomme  paa  rug 
er  meldrøien  (claviceps  purpur ea),  der  i  de  fleste  egne  var  temmelig 
hyppig  paa  rugen,  medens  den  paa  byg  kun  forholdsvis  sjelden 
optræder  i  saadan  mængde,  at  derved  opstaar  nogen  merkbar 
formindskelse  af  udbyttet  eller  nogen  fare  for  forgiftning.  Kjend- 
skaben  til  rugmeldrøiens  giftighed  er  forøvrigt  paa  mange  steder 
liden,  og  troen  paa  dens  farlighed  temmelig  svag.  Triører  vil  vel, 
naar  de  blir  mere  anvendte,  for  en  væsentlig  del  formindske  denne 
sygdoms  udbredthed  for  rugens  vedkommende.  Derimod  er  de  i 
bygaksene  dannede  meldrøier  saa  lig  komet  i  størrelse,  at  de  van- 
skelig uden  ved  haandsortering  lader  sig  bortfjerne. 


Noget  synderligt  sterkt  angreb  afrust  havde  jeg  ikke  isommer 
anledning  til  at  iagttage  paa  nogen  af  kornsorterne  og  saaledes 
heller  ikke  paa  rug.  I  den  sydligere  del  af  Østerdalen,  hvor  ogsaa 
berberis  undertiden  findes  plantet,  optraadte  dog  pt^cinia  graminis 


J2  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

af  og  til  i  ringe  udstrækning.    Som  bekjendt  er  det  denne  rustart, 
jsom  har  sin  anden  generation  paa  berberissen.^) 

Paa  en  enkelt  eng  i  Rennebo  bevokset  med  loUum  var  der 
optraadt  et  meget  sterkt  angreb  at  puccinia  straminis,  oksetungerust. 
Engen  var  saa  sterkt  angrebet,  at  den  saa  rent  gul  ud  allerede  i 
slutten  af  juli.  Særlig  bemerkningsverdigt  er,  at  der,  trods  søgen, 
ikke  var  nogen  af  de  planter  at  opdage,  paa  hvilken  denne  rustarts 
.anden  generation  lever.  Puccinia  straminis  er  jo  ogsaa  kjendt  for  at 
kunne  overvintre  uden  hjælp  af  vintersporer  og  accidier. 


Havren  var  paa  Hedemarken,  omkring  Kristiania  og  i  Smaalenene 
<len  kornsort,  der  var  sterkest  angrebet  af  rust,  uden  at  dog 
nogen  egentlig  større  skade  var  anrettet  iaar.  Hertil  har  vel  imid- 
Jertid  i  væsentlig  grad  den  meget  tørre  forsommer  bidraget,  og  i 
fugtigere  aar  turde  vel  forholdene  kunne  stille  sig  anderledes.  Den 
iagttagne  rustart  var  ligesom  paa  rug  puccinia  graminis,  og  hvis  syg- 
dommen optræder  sterkt  har  man  altsaa  i  tilintetgjørelsen  af  ber- 
berisbusken et  letvint  og  virksomt  middel  mod  dens  omsiggriben. 


Ogsaa  for  havrens  vedkommende  spiller  brand  foraarsaget 
ved  ustilago  segetum  en  stor  rolle  som  sygdomisaarsag  af  økonomisk 
betydning  og  det  over  hele  det  bereiste  distrikt. 

Mindre  betydning  har  brunnrandsygen  (se  ovenfor  under 
byg),  der  dog  ingenlunde  var  sjelden.  Den  optraadte  enten  i  form 
af  lignende  sorte  pletter,  som  de  paa  syge  forekommende,  eller 
den  bevirkede,  at  større  dele  af  bladet  visnede  og  affarvedes,  idet 
de  antog  en  rødlig  farve.  Den  paa  havre  ligesom  paa  timotei  op- 
trædende sopform  er  noget  forskjellig  fra  den,  der  findes  paa  byg 
og  er  derfor  af  Eriksson  antaget  for  at  være  en  forskjellig  art 
iscoleeotrichum  graminis).  Imidlertid  er  forskjellen  meget  liden  og 
overgangsformer  ikke  sjeldne,  saa  det  ikke  er  usandsynligt,  at  det 
er  den  samme  sop,  som  optræder  paa  begge  kornsorter,  og  at  altsaa 
smitte  fra  den  ene  til  den  anden  kan  finde  sted. 

Andre  sopsygdomme  var  paa  havren  af  uvæsentlig  betydning,  der- 
imod iagttoges  betydelig  skade  af  minerlarver,  der  i  enkelte  agre 
.gjennemgaaende  havde  ødelagt  de  nederste  2 — 3  blade  og  derved 
udentvil  maattet  bevirke  et  betragteligt  ernæringstab. 


>)    Anf.  st.  p.  95. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  IJ. 

En  anden  overordentlig  udbredt  skade  bevirkes  af  et  insekt^ 
muligens  thrips,  der  foraarsager  golde,  hvide  smaaaks  blandt  de 
grønne  og  friske.  En  sjelden  gang  bliver  samtlige  smaaaks  i  top- 
pen golde  og  man  faar  da  et  fuldstændigt  »hvidaksc.  Dyrene  som 
gjør  denne  skade,  der  ofte  kan  være  ganske  betydelig,  formaaede 
jeg  ikke  at  faa  fat  i,  men  formoder  at  det  har  været  de  smaa  blære- 
fødder, som  om  sommeren  er  saa  hyppig  overalt. 

Bladlusskade  paa  havre  var  ligeledes  meget  udbredt,  som  før 
nævnt  særlig  i  de  af  tørke  hjemsøgte  egne,  hvor  undertiden  de 
tynde  agre  rent  sortnede  af  lus. 


Poteter. 

Den  vigtigste  af  alle  plantesygdomme  her  hos  os  er  udentviK 
den  almindelige,  af  phytophtora  infeatans  bevirkede  potetessyge^ 
der  dels  optræder  som  tørraaddenhed  i  knoUeme,  dels  som  blad- 
raaddenhed.')  Denne  sygdoms  udbredelse  skal  jeg  aldeles  ikke  op- 
holde mig  ved ;  den  er  jo  tilstede  næsten  overalt,  hvor  poteter  dyr- 
kes. Kun  et  enkelt  strøg  af  Østerdalen  skal,  efter  hvad  man  op- 
gav mig,  være  næsten  ganske  forskaanet  for  sygdommen,  sandsyn- 
ligvis paa  grund  af  de  der  særdeles  gunstige  jordbund  og  veirforholde^ 
Er  dette  tilfældet,  burde  det  blive  af  betydning  for  bekjæmpelsen 
af  sygdommen.  Den  bedste  og  bekvemm.este  forholdsregel,  man> 
kan  tage  mod  potetessygen,  er  jo  nemlig  rene  sættepoteter,  sæt- 
tepoteter,  der  ikke  viser  antydning  til  tørraaddenhed,  og  saadanne 
vilde  bekvemmest  kunne  skaffes  netop  fra  steder,  hvor  forhol- 
dene er  saa  gunstige,  at  sygdomme  sjelden  eller  aldrig  viser  sig. 
For  amtsagronomeme  i  Østerdalen  maatte  det  være  en  let  og  løn- 
nende opgave  at  faa  sikkert  konstateret,  hvorledes  det  forholder 
sig  med  enkelte  strøgs  immunitet  mod  potetessygen;  paa  en  enkelt: 
reise  et  enkelt  aar  lader  sig  selvfølgelig  ingen  sikre  resultater  er- 
hverve, laar  var  veirforholdene  overalt  i  Østerdalen  saa  gunstige,, 
at  potetessygen  paa  den  tid,  jeg  reiste  der,  endnu  slet  ikke  havde 
vist  sig  nogetsteds,  hvad  der  dog  ikke  giver  nogen  garanti  for,  at 
man  hele  høsten  til  ende  skulde  blive  fri  den  farlige  fiende. 

Et  middel  mod  potetessygen,  som  i  den  senere  tid  har  været 
anbefalet,  bestaar  i  ophedning  af  sættepoteteme  til  40^  i  løbet  af 
4  timer.    Dette  forsøgtes  i  høst  med  180  poteter,  angrebne  af  tør- 


>)   Anf.  st  p.  70  og  følgende. 


14  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

raaddenhed  og  stammende  fra  en  ager,  hvor  løvet  var  ganske  øde- 
lagt af  potetessyge.  Foruden  myceliet  af  den  egentlige  potetessop 
var  der  i  de  raadne  flekker  rigeligt  mycel  af  flere  almindelige  mug- 
soppe  tilstede,  saaledes  som  det  efter  min  erfaring  i  regelen  er 
tilfældet. 

Poteteme  deltes  i  3  portioner  å  60  stykker. 
I.    Ophedet  i  4  timer  til  40  å  44°  C. 

(Opvarmningen  foretoges  i  en  thermostat  og  begyndtes  kl. 

10  f.  m.     Kl.  4  e.  m.  var  temp.  steget  til  40°  og  holdtes  mel- 
lem 40  og  44  til  kl.  8.) 
IL    Ophedet  i  4  timer  til  50°  C. 

(Opvarmningen  skede  paa  samme  maade  som  i  foregaaende 

forsøg  og  det  tog  omtrent  samme  tid  at  faa  temperaturen  bragt 

op  til  maximum.) 
III.   Kontrol,  ikke  ophedet 

Efter  ophedningen  styrtedes  hver  portion  for  sig  i  en  flad  træ- 
kasse, hvor  poteterne  laa  udbredte  paa  bunden  i  et  enkelt  lag. 
Kassen  lukkedes  og  blev  staaende  til  5  te  november.  Der  var  da 
ikke  sop  af  nogen  slags  paa  de  ikke  ophedede  poteter,  der  var 
ganske  friske  og  sunde  med  undtagelse  af  to — fre  stykker,  hvor 
der  sad  smaa  kolonier  af  mugsop.  Poteteme  af  forsøg  I  og  II 
derimod  var  alle  dræbte,  idetmindste  paa  overfladen  (øinene  øde- 
lagte) og  var  jævnt  bedækkede  med  en  yderst  rigelig  v^etation 
af  de  forskjelligste  mugsop{>e.  Phytophtora  var  dog  ikke  at  opdage, 
saa  muligens  var  dens  mycel  dræbt.  Da  dog  samtidig  ogsaa  po- 
teteme havde  tabt  sin  spireevne,  var  resultatet  af  forsøget,  at  Jensens 
opvarmningsmethode  ialfald  ikke  er  paalidelig. 

Muligens  kan  den  være  heldig,  hvor  der  i  tørraadne  flekker 
kun  findes  phytophtora-myctl.  Dette  var  ikke  tilfældet  i  nogen  af 
de  tørraadne  poteter,  jeg  i  høst  havde  adgang  til:  de  syge  flekker 
indeholdt  mycel  af  de  forskjelligste  soppe  foruden  den  egentlige 
potetessop,  og  disse  fremmede  myceler  dræbtes  ikke  af  ophed- 
ningen, som  derimod  gjorde  poteteme  til  et  let  bytte  for  ødelæg- 
gebe  ved  de  andre  tilstedeværende  mugsoppers  mycel. 


Omkring  Kristiania  (f.  eks.  i  Vestre  Åker  og  ved  Bryn)  iagt- 
tog jeg  en  eiendommelig  form  for  potetessyge,  som  vel  i  regelen 
ikke  blir  tibkrevet  potetessoppen,  og  som  derfor  fortjener  at 
nævnes. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  15 

Sygdommens  skadelighed  laa  i,  at  der  frembragtes  faa  og  smaa 
underjordiske  knoUer.  Derimod  viste  de  angrebne  planter  tilbøie« 
lighed  til  at  frembringe  knoller  i  de.  nederste  bladhjørner 
(altsaa  overjordisk),  og  grunden  hertil  viste  sig  ved  nærmere  un<- 
dersfl^else  at  være  en  mere  eller  mindre  fuldstændig  bortraadning 
af  stænglernes  underjordiske  dele  med  deres  udløbere 
og  rødder.  Stænglernes  underjordiske  a&malnende  del  viste  sig  fra 
marven  af  mere  eller  mindre  sterkt  bortraadnet  og  opløst  De 
overjordiske  dele  af  planten  var,  naar  undtages  den  hyppige  knoUe- 
dannelse  i  bladhjømeme,  fra  først  af  ganske  normal  —  om  end  noget 
mmdre  end  hos  sunde  planter  —  eller  den  døde,  naar  raadden- 
heden  greb  formeget  om  sig,  meget  tidlig,  idet  bladene  og  sten- 
gelen antog  en  bleg  gul  farve,  uden  dog,  ved  de  velkjendte  raad- 
nende  bladflekker,  at  vise  tegn  til  det  sædvanlige  angreb  af  pote- 
tessoppen.  I  denne  altfor  tidlige  gulning  laa  selvfølgelig  aarsagen 
til  den  ringere  knoUeudvikling  under  de  angrebne  planter. 

I  de  forraadnende  stængeldele  fandtes  mellem  cellerne  rigeligt 
mycel  af  phytophtora.  Der  kan  ikke  være  tvil  om,  at  det  var  det, 
^m  var  den  virkelige  aarsag  til  raadningen  og  sandsynligvis  har 
sygdommens  gang  været  den,  at  mycel  fra  den  satte  knoUe  er  trængt 
ind  i  de  af  denne  fremskudte  stængler.  Paa  grund  af  de  ydre  for- 
holde har  imidlertid  myceliet  ikke  formaaet  at  trænge  op  i  de  overjor- 
diske dele  og  i  bladene  og  der  frembringe  almindelig  potetessyge  og 
fruktifikationsorganer;  i  de  underjordiske  dele  derimod  har  det  til  gjen- 
gjæld  udbredt  sig  saa  sterkt,  at  stængelen  fra  marven  af  er  bleven  mere 
eller  mindre  destrueret  Ved  destruktionen  af  de  nederste  stængel- 
stykker er  saa  ledningen  af  næringsstoffer  fra  de  overjordiske  dele  til 
knoUcme  bleven  forhindret;  næringsstofferne  har  samlet  sig  i  stænge- 
lens nederste  i  begyndeben  sunde  partier  og  har  der  bevirket  abnorm 
knoUedannelse.  Fra  andre  undersøgelser  ved  vi,  at  beskjæring  af  po- 
tetesplantens  underjordiske  dele  bevirker  dannelse  af  overjordiske 
knoller;  en  lignende  beskjæring  har  her  fundet  sted  paa  grund  af 
myceliets  virksomhed,  og  det  kan  ikke  forundre,  at  da  resultatet 
er  det  samme. 

Sygdommens  mest  karakteristiske  ydre  kjendetegn  er  den 
jevne  og  samtidige  gulning  af  samtlige  blade  paa  de  angrebne  stæng- 
ler. Oftest  var  en  plantes  samtlige  stængler  angrebne;  tildels  kunde 
nogle  stængler  være  ganske  friske  og  grønne,  mens  andre  var 
totalt  ødelagte  og  gule. 

Denne  form  for  potetessygdom  var  paa  enkelte  steder  høist 
skadelig,   men    er  jo  mindre  farlig  end  den  sædvanlige  bladraad- 


i6  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

denhed,  forsaavidt  som  soppen  vel  neppe  kommer  til  at  fruktifiere 
og  følgelig  knolierne  ikke  bliver  smittet  fra  de  syge  blade.  Der- 
imod vil  ved  denne,  som  ved  den  sædvanlige  sygdomsform,  smitte 
kunne  finde  sted  ved  direkte  overgang  af  mycel  fra  den  syge 
knolle  til  de  fra  denne  frembragte  gjennem  de  underjordiske 
stængler. 


Skurv  paa  poteter  har  jeg  væsentlig  kun  paa  Vestlandet havt 
anledning  til  at  iagttage;  der  er  imidlertid  sygdommen  yderst  ud- 
bredt og  griber  tildels  saa  sterkt  om  sig,  at  poteteme  faar  et  ud- 
seende, der  gjør  dem  til  vanskelig  salgbar  vare. 

Sygdommen  ytrer  sig  fra  først  af  ved  opsvulmede  buler,  fra 
en  erts  til  en  liden  nøds  størrelse,  paa  overfladen  af  knollen. 
Disse  buler  er  ligesaa  faste  og  tilsyneladende  ligesaa  sunde  som 
den  øvrige  del  af  knoUeme,  men  paa  gjennemsnit  forskjellige  fra 
denne  ved  at  bestaa  af  et  betydelig  hvidere  substans.  Skallet,  som 
dækker  bulerne,  er  ens  med  skallet  paa  knoUemes  sunde  partier. 
Saaledes  er  de  syge  knoUer  beskajfhe  en  tid,  før  de  endnu  er  gan- 
ske modne,  og  tildels  endnu  naar  de  høstes.  Paa  denne  tid  har 
imidlertid  for  de  fleste  knoUers  vedkommende  sygdommens  ud- 
seende forandret  sig:  bulerne  er  indskrumpede,  mere  eller  mindre 
opsmuldrede,  og  bestaar  af  en  brunlig,  moren  masse,  dækket  af 
et  ujevnt  »skurvet«  skal,  som  ogsaa  ofte  er  aflaldt.  Naar  dette 
stadium  er  indtraadt,  er  det,  knoUemes  udseende  er  skjæmmet 

Sygdommens  aarsag  er,  efter  hvad  mine  undersøgelser  har  lært, 
en  sop  (spongspora  solani,  Brunchorst),  hvis  udviklingsgang  og  byg- 
ning er  beskrevet  og  afbildet  i  forrige  bind  af  museets  aarsberet- 
ning  (og  ganske  korteligt  i  min  plantesygdomsbog). 

Sygdommen  vil  visselig  findes  at  være  overordentlig  udbredt  i 
det  hele  land  og  gjør  vistnok  tildels  skade,  ved  at  forringe  pote- 
ternes  salgsværdi.  Nogen  direkte  skadelig  indflydelse  paa  knoUemes 
godhed  eUer  paa  høstmængden  har  den  neppe. 


Meget  farligere,  og  der,  hvor  den  optræder,  Uge  skadeUg  som 
den  af  phytophtora  bevirkede  potetessyge,  er  den  sygdom,  jeg  har 
givet  navn  af  stængelraaddenhed  eller  stængelsyge.*) 


*)    »Plantesygdomme«  p.  148. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  17 

Sygdommen  optrsder  enkelte  aar  meget  sterkt  omkring  Stavanger 
og  paa  Jæderen,  men  fandtes,  trods  eftersøgning,  ikke  paa  noget  sted  i 
den  i  sommer  bereiste  del  af  landet.  At  denne  sygdoms  aarsag  var  en 
sop  blev  først  omtalt  i  en  notis  i  »Naturene  for  1882;  endel  af  de 
til  mig  indsendte  sclerotier  blev  saa  gjennem  prof.  Blytt  sendte  til 
De  Bary,  der  bestemte  soppen  til  at  være  peziza  aclerotiorum.  I 
Storbrittanien  og  Irland,  hvor  en  ganske  lignende  og  sandsynligvis 
identisk  sygdom  er  optraadt,  er  soppen  derimod  bleven  benævnt 
pejsiza  poatuma,  hvad  dér  neppe  har  nogen  berettigelse. 

Sygdommen  optræder  i  de  forskjellige  aar  med  høist  forskjellig 
heftighed;  iaar  (1887)  var  det  saaledes  vanskeligt  at  erholde  et  blot 
nogenlunde  rigeligt  materiale  af  den;  andre  aar  kan  den  angribe 
paa  enkelte  agre  op  til  halvparten  af  planterne.  Noget  middel 
mod  sygdommen  er,  saavidt  jeg  ved,  endnu  ikke  i  praksis  forsøgt. 
Om  mulige  forholdsregler  har  jeg  udtalt  mig  udførligt  i  den  tidli- 
gere citerede  bog  om  plantesygdomme. 

Det  vilde  være  ønskeligt,  om  landmændene  selv  i  de  forskjellige 
dele  af  landet  vilde  have  sin  opmerksomhed  henvendt  paa  denne 
sygdom,  som  muligens  kan  blive  farlig  paa  andre  steder  end  der,  hvor 
den  hidtil  har  vist  sig;  skal  sygdommens  udbredelse  kunne  hindres, 
kan  dette  kun  ske,  om  man  griber  kraftigt  ind,  med  det  samme 
ondet  viser  sig. 


Kiever. 

Paa  kløver  optraadte  hist  og  her  meldug  (erysiphe  martii)^), 
og  ofte  en  af  sop  foraarsaget  bladileksygdom,  der  ytrer  sig  som 
smaa  sorte  pletter  paa  bladene.  Ingen  af  dem  gjorde  nævneværdig 
skade,  der  hvor  jeg  iagttog  dem. 

Farligere  er  kløveraalen  (tyknchus  deva$tatrix)%  hvor  den  op- 


^)  Anf.  st.  p.  163  og  164-  Om  denne  sygdom  end  ikke  hidtil  har  vist  %ig 
at  være  af  praktisk  betydning,  saa  forekom  den  dog  saapas  udbredt,  at  man  ikke 
kan  være  sikker  paa,  at  den  ikke  under  passende  klimatiske  forholde  kan  gribe 
sterkt  om  sig  og  blive  generende. 

*)  »Plantesygdomme«  p.  204.  Efter  hvad  man  vidste,  dengang  denne  bog 
blev  skrevet,  var  kløveraalen  og  den  hos  os  ikke  hidtil  iagttagne  rugaal  to  for* 
skjellige  arter  (U  havensteinii  og  t  deoaatatrix).  Senere  undersøgelser  har  vist, 
at  det  er  den  samme  orm,  der  bevirker  kløversygdommen  og  andre  ormesygdomme 
bl.  a.  ogsaa  paa  rug.  (Smig.  Ritzema  Bos  i  Biolog.  Centralblatt  1887  og  1888 
og    Schøyens    referat   af  disse   undersøgelser  i  N.  Landmandsblad  for  1888  p.  53 

^g  59.) 

2 


1 8  J.  Brunchorst.  [No.  5. 


træder  i  større  mængder  saaledes  som  ved  Houg  landbrugsskole 
pr.  Gjøvik,  hvor  den  allerede  for  flere  aar  siden  er  fundet  af  hr.  B^ 
Larsen,  og  hvor  den  fremdeles  enkelte  aar  herjer  temmelig  sterkt. 
Dens  skadelighed  varierer  forøvrigt  meget,  efter  hvad  der  blev  mig 
opgivet  Enkelte  aar  er  den  meget  slem,  andre  aar  kan  den  tilsy- 
neladende uden  nogen  foranledning  optræde  forholdsvis  mildt. 

De  angrebne  planter  er  kjendelige  paa  sine  tætte  duske  af 
forkrøblede  smaa  blade,  der  dog  er  normalt  grønne,  men  især  paa 
den  brunlige,  raadne  gang,  som  strækker  sig  fra  roden  opigjennem 
den  nederste  del  af  de  ældre  planters  stængler.  Sandsynligvis 
turde  der  ofte  medgaa  to  aar  mellem  det  første  angreb  paa 
en  plante  og  dennes  endelige  bortraadnen.  Om  vaaren  begynder 
angrebet,  og  første  sommer  vantrives  planten  paa  denne  maade 
uden  dog  at  dø.  Om  vinteren  overvintrer  dyrene  og  deres  eg  i 
den  med  sort  eller  mørkebrunt  morkent  væv  opfyldte  gang,  som 
pleier  at  danne  sig  midt  i  hovedroden  og  i  de  derfra  opigjennem 
de  korte  skud  udgaaende  raadnende  kanaler.  Først  aaret  derpaa 
griber  raaddenheden  saa  meget  om  sig,  at  planten  ganske  dør. 
Ofte  gaar  dog  planten  allerede  første  aar  tilgrunde,  naar  forholdene  er 
særlig  gunstige  for  dyrenes  omsiggriben.  Disse  forskjelligheder  i 
angrebenes  hurtighed  turde  det  tildels  være,  som  ligger  tilgrund  for 
forskjellighedeme  i  angrebenes  heftighed  de  forskjelHge  aar. 

Sandsynligvis  spiller  klimatiske  forholde  en  væsentlig  rolle  for 
dyrenes  overvintring  og  udvikling;  ialfald  er  det  hidtil  trods  gjen- 
tagne  forsøg  ikke  lykkedes  mig  at  faa  »kløverraaddenheden«  overført 
her  til  Bergenskanten. 


Turnips,  næper  og  kaal. 

Den  farligste  sopsygdom  og  idethele  det  slemmeste  onde,  som 
her  i  landet  har  optraadt  paa  de  i  overskriften  nævnte  korsblomst- 
rede, er  den  saakaldte  knop,  foraarsaget  2l{  soppenplasmodiophora 
hrassicae,  der  er  beslegtet  med  potetemes  skurvsop.  Med  hensyn 
til  soppens  udvikling  og  beskaffenhed,  sygdommens  ytringsmaade 
og  mulige  midler  mod  den,  kan  jeg  henvise  til  tidligere  medde- 
lelser^), her  skal  kun  ianledning  udbredelsen  omtales,  at  jeg  hidtil 
kun  har  iagttaget  sygdommen  paa  Vestlandet,  i  omegnen  af  Bergen. 


"*^    •Plantesygdomme«    p.    182.      »Zur   Bekåmpung   der  Kohlhcrnic«  i  Bergen* 
museums  aarsberetning  for  1887. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  19 

og  i  omegnen  af  Stavanger,  særlig  paa  Hvidingsøeme,  hvor  kaal- 
dyrkning  for  nogle  aar  tilbage  havde  taget  et  overordentlig  sterkt 
opsving,  men  nu  er  —  praktisk  talt  —  ophørt  paa  grund  af  sop- 
pens  herjinger. 

Sygdommen  optræder  paa  hovedkaal,  gronkaal,  rødkaal,  kaal- 
rabi,  turnips  og  næper. 

Ved  Bergen  har  sygdommen  været  kjendt  i  mange  aar,  paa 
Hvidingsøerne  er  den,  saavidt  vides,  først  optraadt  for  6—7  aar 
tilbage;  paa  Østlandet  bemerkede  jeg  den  ikke,  og  der  synes  heller 
ikke  andre  at  have  fundet  den.  Imidlertid  er  den  sidste  aar  (if. 
Eriksson)  optraadt  i  Sverige,  og  den  turde  vel  da  neppe  længe 
lade  vente  paa  sig  paa  Østlandet.  Omkring  Bergen  er  sygdommen 
meget  udbredt,  som  det  synes  i  temmelig  vid  omkreds  og  paa 
alle  de  ovenfor  nævnte  planter. 

Særlig  gjør  den  skade  paa  fugtig  jord;  ved  Stend  landbrugs- 
skole var  1  et  par  myrlændte  tumipsagre  betydelig  mere  end  halv- 
parten af  rødderne  ødelagte,  enten  ved  at  blive  smaa  og  uudviklede 
eller  ved,  som  følge  af  den  beskadigelse,  soppen  bevirker,  at  raadne. 

Kaalrabi  angribes  overordentlig  sterkt  af  »knop«;  grønkaal 
som  det  synes  mindre;  de  øvrige  kaalsorter  turde  —  saavidt  jeg 
uden  særlige  forsøg  tør  sige  —  i  disposition  for  sygdommen  staa 
mellem  disse  yderligheder.  Dog  turde  vel  jordbundsforholdene  og 
kanske  veirforholdene  have  en  indflydelse  paa  sygdommens  heftig- 
hed, der  overveier  den  betydning  varieteten  har. 

Baade  i  kaalrabi-  og  kaalbed  med  forskjellig  slags  kaal  ødelæg- 
ger sygdommen  ikke  sjelden  halvparten  af  planterne,  undertiden 
saagodtsom  hver  eneste.  Sygdommen  er  derfor  m.  h.  t  intensitet, 
slemmere  end  nogen  anden  her  hos  os  optrædende  plantesygdom 
og  vil  vel  desværre  i  tidens  løb  komme  til  at  spille  en  endnu 
større  rolle,  end  den  hidtil  har  gjort.  Der  er  nemlig  ingen  udsigter 
til,  at  den  indskrænkede  geografiske  udbredelse  i  længden  vil  vare 
ved;  i  Sverige  er  sygdommen,  som  nævnt,  allerede  optraadt  og 
vore  m.  h.  t.  jord-  og  havebrug  rigeste  distrikter  har  den  følgelig 
paa  be^e  sider  af  sig.  At  de  da  i  længden  skulde  gaa  fri,  er 
lidet  sandsynligt.  Skulde  sygdommen  vise  sig  sporadisk  i  egne, 
1:ivor  man  hidtil  har  været  fri  for  den,  vilde  der  være  al  grund  til 
at  tage  energiske  forholdsregler  mod  den,  hvis  man  ikke  vil  resikere,  at 
det  skal  gaa,  som  det  har  gaaet  paa  Hvidingsøerne  ved  Stavanger. 

Disse  energiske  forholdsregler  maatte  nærmest  være  fuldstæn- 
digt ophør  med  dyrkning  af  for  smitte  modtagelige  planter  paa  og 
i  nærheden  af  det  angrebne  sted  samt  omhyggelig  ødelæggelse  — 


20  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

ved  opbrænding  —  af  alle  de  syge  rødder.  Disse  forholdsregler 
vil  utvilsomt  indskrænke  udbredelsen,  muligens,  hvis  veirforholdene 
ikke  modarbeider  bestræbelserne  altfor  meget,  kunne  hemme  den. 
ganske  og  bringe  den  til  igjen  at  forsvinde. 


Den  naturlige  naaleskov. 

Naaletræemes  sygdomme  fortjener  visselig  her  i  landet  større 
opmerksomhed,  end  der  hidtil  er  blevet  dem  til  del  • —  særlig  for 
de  sygdommes  vedkommende,  som  bevirkes  af  soppe.  Disse  gjør,. 
lalfald  paa  Østlandet,  overalt  meget  større  skade,  end  vistnok  de 
fleste  forstmænd  tror  og  indrømmer,  og  spiller  en  stor  rolle  i  sko- 
venes økonomi. 

Dette  turde  først  og  fremst  gjælde  den  sygdom,  som  bevirkes 
af  »rodkjuken«  (»Rodens  træsop«,  polyporus  annosusy),  en  sop,  der 
vanskelig  bemerkes,  idet  dens  frugtlegemer  ofte  er  temmelig  smaa 
og  sidder  paa  undersiden  af  de  grovere  rødder,  altsaa  (naar  træet 
staar  paa  roden)  under  jorden-)  og  hvis  eksistens  af  denne  grund  er 
lidet  kjendt  af  forstmændene.  Denne  sop  iagttog  jeg,  tiltrods  for 
dens  skjulte  levevis,  noksaa  ofte  nedover  Østerdalen.  Endnu  oftere 
iagttoges  raaddenhed,  foraarsaget  af  den,  og  jeg  tror  derfor  at 
kunne  paastaa,  at  den  er  meget  udbredt  i  nogle  af  vore  vigtigste 
skovdistrikter,  dog  —  saavidt  kunde  opdages  —  kun  paa  gran. 
Paa  fure,  hvor  soppen  i  andre  lande  optræder,  har  jeg  endnu  ikke 
seet  den. 

Veden  hos  de  af  rodkjuke  angrebne  træer  raadner  fra  roden 
af  opover,  idet  den  antager  en  lys  gulbrun  farve.  I  begyndelsen 
sees  heri  talrige  smaa  sorte  mycelflekker,  senere  forsvinder  disse  og 
der  opstaar  i  deres  sted  mycelfyldte,  hvide  hulrum  i  den  morkne 
masse.  Tilslut  bliver  hele  stammens  indre  ødelagt,  kun  det  yder- 
ste skal  er  friskt,  hvorefter  træet  dør.  Et  øvet  øie  kan  allerede 
før  dette  sker  af  barkens  udseende  (mindre  jævnt  end  normalt)  se, 
at  stammen  er  raadden,  ligesom  man  ogsaa  af  den  hule  lyd  stam- 
men giver,  naar  man  slaar  paa  den  med  økshammeren,  kan  nogen- 
lunde bedømme  raaddenhedens  udstrækning  opover  stammen,  baade 
naar  det  er  denne  sop  og  den  følgende,  man  har  med  at  gjøre. 


')    »Plantesygdomme«   pag.  133. 

*)    J^B   ^*r   i^^c  ^^^  ^os  os  bemerket  denne  sops  frugtlegemer  saa  nær  jord- 
overfladen, at  de  uden  videre  er  synlige. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  21 

Samtidig  med  at  soppens  mycelium  udbreder  sig  opover  stam- 
men og  gjør  veden  gulraadden,  som  man  vel  nærmest  maa 
kalde  det,  undertiden  ogsaa  tidligere  end  dette  sker,  ødelægges 
ogsaa  træets  rødder.  Er  ødelæggelsen  af  de  større  støtterødder 
skreden  tilstrækkelig  langt  frem,  bliver  disse  meget  skjøre  og  svage, 
og  under  den  første  voldsommere  storm  vil  da  træet  blæse  over- 
ende og  blive  »rodvæltec.  Saavidt  jeg  kan  skjønne,  er  det  sær- 
deles ofte  denne  sop,  som  er  den  egentlige  aarsag  til,  at  graner 
bliver  rodvælter,  som  bekjendt  paa  mange  strøg  et  yderst  almin- 
deligt fænomen.  Først  naar  træet  er  blasst  overende  og  røddernes 
underside  blottede,  kan  ogsaa  soppen  faa  anledning  til  paa  effektiv 
maade  at  udstrø  de  sporer,  den  danner  i  sine  hvide  frugtlegemer; 
bliver  træet  undtagelsesvis  staaende  paa  roden,  kan  vel  endel  spo- 
rer komme  til  nytte,  men  de  fleste  turde  gaa  tilgrunde  uden  at 
hjælpe  til  snylterens  udbredelse.  Det  er  derfor  i  soppens  egen 
interesse,  at  den  ødelægger  rødderne  og  derved  faar  træet  til  at 
blæse  omkuld,  og  antagelig  gjør  der  sig  vel  heri  en  »Anpassungc 
gjældende. 


Mens  den  af  rodkjukens  mycelium  ødelagte  ved  er  mere 
gulbrun,  saa  den  nærmest  kunde  benævnes  gulraadden,  har  den 
ved,  som  ødelægges  af  kjuken  (trametea  pini)^),  den  andeninaale- 
skovene  almindeligere  optrædende  træsop,  gjennemgaaende  en  mere 
brunlig  farve,  der  dog  ikke  er  jævn,  men  spettet  ved  de  talrige 
hvide,  tilslut  forsvindende  mycelpletter. 

Denne  sop  begynder  sit  angreb  ovenfra;  ofte  er  derfor  foden 
af  stammen  ligesom  rødderne  aldeles  ubeskadigede,  mens  den 
øvre  del  af  stammen  og  ofte  ogsaa  de  større  grene  er  helt  og  hol- 
dent brunraadne.  De  af  kjuken  angrebne  træer  blir  derfor  sjelden 
rodvælter;  blæser  de  overende,  saa  er  det  helst  et  stykke  oppe  paa 
stammen,  de  brydes  af. 

Ogsaa  denne  sop  synes  hos  os  fortrinsvis,  om  ikke  udelukkende 
at  hjemsøge  graner,  hvad  der  er  akkurat  det  modsatte  af,  hvad 
man  paa  andre  steder  har  iagttaget  Grunden  til  furernes  (idet- 
mindste  relative)  immunitet  mod  begge  disse  træsoppes  angreb, 
ligger  sandsynligvis  i  vedens  store  harpiksgehalt;  ialfald  i  fjeld- 
trakterne  hos  os  er  jo  furerne  betydelig  »malmrigere c  end  i  syd- 
ligere egne.   Det  vilde  være  af  interesse  at  faa  undersøgt,  om  furerne 


')     »Plantesygdomme«  pag.  138. 


22  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

ogsaa  i  de  lavereliggende  skovstrækninger  her  i  landet  er  i  besid- 
delse af  den  samme  immunitet  som  i  de  høiereUggende,  et  spørgs- 
maal,  som  jeg  isommer  desværre  ikke  havde  anledning  til  at  un- 
dersøge. 

Frugtlegemerne  af  kjuken  (irametes pini)  fremkommer  i  regelen 
paa  grenbrudsteder  paa  stammen.  Som  en  undtagelse  fortjener  det 
at  nævnes,  at  jeg  paa  en  gran  fandt  undersiden  af  en  af  de  ne- 
derste grene  tæt  dækket  med  smaa  frugtlegemer  i  hele  sin  længde 
(ca.  1.5  m.).  Frugtlegemerne  var  fastvoksede  til  grenen  med  sin 
overside  og  skjød  frem  fra  den  ganske  ubeskadigede  bark.  Træet 
var  endnu  i  live,  da  det  var  fældet. 

Nogen  virksomme  forholdsregler  mod  disse  skadelige  træsoppes 
udbredelse  vil  det  i  de  fleste  af  vore  skove  ikke  være  muligt  at 
iverksætte.  Det  eneste  kunde  være,  at  man,  hvor  rodkjuken,  der 
udentvil  er  den  fordærveligste  af  dem,  griber  formeget  om  sig,  bør 
fælde  de  angrebne  træer  og  rand  træerne  omkring  disse. 
Ogsaa  hos  os  er  det  oftest  let  at  iagttage,  at  denne  sopsygdom 
udbreder  sig  ringformigt  omkring  et  sygt  træ,  hvad  der  har  sin 
grund  i,  at  den  væsentligste  smitte  finder  sted  ved  mycel,  der  ud- 
^  reder  sig  i  jordbunden  fra  et  sygt  træs  rødder  til  de  sunde  na- 
Lolræers. 

Kjukens  uc.bredelse  hemmes  som  bekjendt  bedst  ved,  at  man 
saavidt  gjørligt  undgaar  saar  og  grenbrud  paa  de  friske  træer,  en 
forholdsregel,  som  erfaringen  allerede  har  gjort  til  regel  ogsaa 
hos  os. 


Honningsoppen  (agaricus  melleus),  som  f.  eks.  i  Danmark  er  en 
yderst  farlig  skovfiende,  bemerkedes  hist  og  her,  men  ikke  synderlig 
udbredt,  som  aarsag  til  graners  og  furers  visning.  Træer,  dræbte 
af  honningsoppen  eller  syge  paa  grund  af  dens  angreb,  kjendes  fra 
de  af  kjukerne  ødelagte  ved,  at  man  i  og  under  deres  løsnende  bark 
finder  hvidlige  (eller  brune)  mycelbundter,  de  saakaldte  rhizomorpher. 
Paa  tversnit  af  stammen  viser  der  sig  i  veden  en  uregelmæssig 
bugtet  fin  sort  linje,  som  adskiller  det  af  soppen  ødelagte  ydre 
parti  af  veden  fra  den  endnu  uangrebne  indre  del.  Den  sygdom, 
honningsoppen  bevirker,  udbreder  sig  altsaa  fra  barken  indover. 
I  virkeligheden  dør  træet  ofte,  før  veden  i  synderlig  udstrækning  er 
ødelagt,  idet  døden  indtræder  ved  barkens  og  sevjens  tilintetgjørelse. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  23 

Med  navnet  Ram  top  betegner  man  paa  Østlandet  den  fjerde 
af  de  sygdomme,  som  i  vore  naturlige  skove  har  nogen  økonomisk 
betydning,  og  som  —  dog  kun  paa  fure  —  foraarsages  af  soppenp«- 
ridermium  pint  corticola,  eller,  som  den  i  nyere  tid  kaldes  coleo- 
^orium  senecionis.  Foruden  den  egentlige  ramtop  bevirker  denne 
sop,  hvad  der  kunde  kaldes  kræft  paa  stammen  af  yngre  og  grenene 
—  helst  de  nedre  —  af  ældre  træer.  Sygdommen  er  i  juni  og 
juli  meget  let  kjendelig  paa  den  smukt  rødfarvede  blærerust,  som 
bryder  ud  af  de  opsprukne  og  gjerne  lidt  opsvulmede  kræftsteder 
i  barken.  Nogen  synderlig  udstrakt  skade  gjør  denne  sygdom  ikke 
i  den  ældre  skov.    Af  interesse  er  imidlertid  dens  udbredelse. 

Efter  hvad  den,  af  kjendskaben  til  de  pathogene  soppe  høit 
fortjente,  danske  forsker  Rostrup  mener,  smitter  denne  sop  ikke 
direkte  fra  en  fure  til  en  anden.  Soppen  har  sin  2den  generation 
paa  arter  af  senecio,  og  fra  disse  udgaar  altid  smitten  paa  furegre- 
nene. Nu  var  imidlertid  soppen  overordentlig  udbredt  gjennem 
hele  Foldalen  og  Østerdalen  nedover,  og  intetsteds  paa  hele 
denne  strækning  fandtes  nogen  art  senecio  i  skovene. 
Den  antagelse,  at  senecio  er  en  nødvendig  mellemvert,  er  derfor 
ikke  rigtig;  hvis  en  mellemvert  er  nødvendig,  maa  dette  hos  os 
være  en  anden  plante  end  den,  som  andetsteds  udfører  samme 
funktion.  Muligens  hjælper  soppen  sig  imidlertid  hos  os  uden  nogen 
anden  vertplante  end  furen.  Infektionsforsøg,  som  anstilledes  forat 
bringe  dette  paa  det  rene,  er  endnu  ikke  afsluttede. 

Merkeligt  er  det  ogsaa,  at  peridermium  pini  acicola,  paa 
naalene  af  fure^),  hvilken  sop  antages  at  være  identisk  med 
den  paa  barken  optrædende,  er  meget  sjelden  her  i  landet  og  ikke 
nogetsteds  fandtes  sammen  med  kræftsygdommen. 


Furens  skyttesop  {lophodermiun  pini)  er  overalt  i  skovene 
almindelig  paa  aifaldne  naale,  og  optræder  undertiden  parasitisk. 
I  den  naturlige  skov  hos  os  skulde  jeg  dog  være  tilbøielig  til  at  an- 
tage, at  sopskytten  er  af  Uden  økonomisk  betydning. 


Lærken  findes  ikke  her  os  os  som  skovtræ,  men  har  i  lange 
tider  og  i  adskillig  udstrækning  været  plantet  i  haver  og  parkanlæg, 
særlig  maaske  paa  Vestlandet.     Imidlertid  har  træet  netop  der  — 


')    Se   »plantesygdomme«  pag.   115. 


24  J.  Brunchorst.  [No.   5. 

jeg  kjender  særlig  forholdene  omkring  Bergen  —  vist  den  eien- 
dommelighed,  at  det,  som  en  forstmand  udtrykte  sig,  »ikke  bliver 
mere  end  30  aar  gammeU.  I  virkeligheden  er  det  yderst  sjeldent 
at  finde  et  ældre  træ,  og  oftest  er  ogsaa  de  ældre  træer,  hvor  saa- 
danne  findes,  paa  vei  til  at  ødelægges  af  den  samme  sop,  som  be* 
virker  de  yngre  træers  ødelæggelse,  nemlig  lærkens  kræft  sop 
pezisa  wilkommii.  Det  er  her  paa  Vestlandet  sjeldent  at  finde  en 
lærke,  som  ikke  paa  grene  eller  stamme  bærer  talrige  smaa,  flade, 
indvendig  rødfarvede  frugtlegemer  af  denne  sop.  Oftest  begynder 
angrebet  for  de  ældre  træers  vedkommende  paa  de  ganske  unge 
skud,  der  hurtigt  ødelægges  og  er  let  kjendelige  ved,  at  de  staar 
nøgne  eller  med  gulnede,  halvtudviklede  naale,  mens  de  friske 
grene  er  ft^odigt  grønne.  Lidt  efter  lidt  forfleres  angrebsstedeme, 
ogsaa  de  tykkere  grene  angribes,  og  tilslut  finder  soppen  anledning 
til  at  faa  fodfæste  i  selve  stammens  bark,  hvor  den  snart  frembrin- 
ger et  stadig  omsiggribende  »kræftsaar«,  kjendeligt  fra  almindelige 
saar  særlig  ved  at  være  rigt  bestrøet  med  de  skiveformede  frugt- 
legemer (i  juli,  august  og  september). 

Imidlertid  har  denne  sygdom  ^)  endnu  langt  større  betydning 
for  træplantningerne  end  for  de  mere  enkeltstaaende  ældre  træer, 
og  i  den  ovenfor  nævnte  senere  opsats  om  træplantningemes  syg- 
domme skal  den  blive  gjort  til  gjenstand  for  udførligere  omtale 
sammen  med  de  økonomisk  ligeledes  mindre  betydningsfulde  syg- 
domme paa  older  og  birk. 


Havevekster. 

Frugttræer. 

For  disses  vedkommende  er  vel  —  bortseet  fra  insektskade  — 
brand  og  kræft  de  farligste  sygdomme.  I  særdeles  mange  tilfælde 
turde,  i  overensstemmelse  med  nyere  undersøgelser  fra  Tysk- 
land, en  sop  (nectria)  være  at  anse  som  den  primære  aarsag. 
Sygdommene  er  saa  bekjendte,  at  jeg  ikke  skal  opholde  mig  ved 
deres   ytringsmaade   eller  midlerne  mod  dem.     Ogsaa  hos  os  har 


*)    Ikke  omtalt  i  »Plantesygdomme«. 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  25. 

grundig  bortskjæring  af  saarene  og  oversmøring  med  tjære  (helst 
trætjære)  vist  sig  virksom. 


I  de  særlig  frugtproducerende  egne  af  Vestlandet  —  fornem- 
melig Sogn  —  skades  æblerne  meget  af  skurv,  foraarsaget  af  fusi- 
cladium  dendriticum.  Sygdommen  ytrer  sig  ved  større  eller  mindre 
brune  eller  sorte  flekker  —  oftest  næsten  runde  —  paa  de  modne 
æbler  og  skader  væsentlig  salgsværdien,  ikke  saa  meget  frugten 
selv.  Ligger  æblerne  længe,  saa  raadner  de  ogsaa  gjeme  med  de 
angrebne  flekker  som  udgangspunkter. 

Tildels  optræder  sygdommen,  mens  frugterne  sidder  paa 
træet;  tildels  ogsaa  først  efter  indhøstningen  og  særlig  herved  gjør 
den  ofte  størst  skade,  idet  den  hindrer  frugtens  opbevaring.  Man 
kan  ved  indhøstningen  lægge  æblerne  ned  ganske  sunde  og  flekfri; 
udover  vinteren  optræder  da  »skurven«,  frugten  blir  vanskelig  salg- 
bar og  taber  betydelig  i  værdi. 

Noget  middel  kjendes  Uge  lidet  mod  denne  sygdom  som  mod  kir- 
sebærrenes skurv  fusicladitim  (aerosporium)  ccra«i,  eller  mod  pæ- 
reskurven fusicladium  pyrinum.  Begge  er  hyppige  paa  Vest- 
landet, men  den  skade,  de  gjør,  synes  ikke  at  være  saa  stor  som 
den,  æbleskurven  foraarsager,  maaske  fortrinsvis  paa  gravenstenere. 
Kirsebærskurven  ytrer  sig  paa  lignende  maade  som  æbleskur- 
ven: ved  rundagtige  brune  flekker,  der,  naar  de  optræder  tidligt, 
gjør  bærrene  smaa  og  forkrøblede.  Flekkeme  er  oftest  meget 
mindre  end  paa  æblerne  og  i  kanten  skarpt  begrænsede,  mens 
æbleflekkeme  oftest  mere  ligner  flekkeme  af  asteroma^)  ved  sin  straa- 
lige  struktur. 

Paa  plommer  er  —  ligesom  paa  frugterne  af  hæg  —  spe- 
nesoppen  {exoascus  pruni)  temmelig  almindelig  og  vel  undertiden 
skadelig.*) 

Humle. 

Paa  humle,  der  i  en  stor  del  af  landet  dyrkes  ved  hver  gaard  paa 
et  lidet  stykke  til  husbrug,  er  meldug  foraarsaget  af  spaerotheca 
castagnei  en  yderst  konstant  optrædende  sygdom,  der  er  let  kjen- 
delig  baade  i  sit  begyndelsesstadium,  naar  de  hvide  spindelvævlig- 
nende  temmelig  smaa  flekker  optræder  og  i  det  stadium,  hvor  der 
paa  soppens  mycelium  er  dannet  saa  talrige  og  tætstaaende  frugt- 


*)    »Plantesygdomme«  pag.  142. 


26  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

legemer,  at  de  angrebne  pletter  faar  et  brunt  eller  sort  udseende. 
Paa  den  tid  er  de  tillige  oftest  skarpt  begrænsede,  rundagtige  plet- 
ter opblæste,  saa  hele  bladet  faar  et  »spedalske  udseende. 

Betydelig  indskrænkning  i  denne  sygdom  kan  man  vente,  hvis  man 
om  høsten  omhyggelig  vil  borttage  alle  visne  blade  og  stængler 
samt  tillige  helst  ogsaa  forsigtig  fjerne  det  øverste  jordlag,  hvor 
bladene  har  ligget.    Det  visne  løv  og  de  døde  stilke  bør  brændes  op. 

Svovling,  der  angives  at  være  et  godt  middel  mod  den  ogsaa  her  i 
landet  hyppige  meldug  paa  roser  (sphærotheca  pannosæ)  og  paa  andre 
værdifuldere  vekster  turde  neppe  lønne  arbeidet  ligoverfor  humlens 
meldug  og  har  ogsaa  vist  sig  uvirksomt. 

Roser. 

Foruden  meldug  (sphærotheca  pannosa)  optræder  paa  dyrkede 
roser  en  meget  skadelig  sopsygdom,  foraarsaget  af  asteroma  radi- 
osum Fr.  (a.  rosae  De.)',  sygdommen  har  jeg  hidtil  kun  seet  paa 
Vestlandet,  omkring  Bergen,  men  jeg  tviler  ikke  paa,  at  den  ogsaa 
vil  findes  paa  andre  kanter  i  landet,  særlig  da  den  ogsaa  i  Sverige 
er  optraadt  skadeligt.  Sygdommen  ytrer  sig  ved  sorte  flekker  paa 
bladene,  blomsterstilkene  og  underbægeret.  Flekkeme  viser  en  straalig 
radiærstruktur  og  dannes  af  i  bladets  indre  vegeterende  sopmycel, 
som  i  flade  beholdere  mellem  bladet  og  yderhinden  (cuHcula)  dan- 
ner egformede  sporer,  som  dels  formerer  soppen  og  med  den  syg- 
dommen i  sommerens  løb,  dels  tjener  som  overvintringsorganer 
(sandsjmligvis  ialfald).  Saasnart  flekkeme  har  udbredt  sig  tilstræk- 
kelig paa  et  blad  (gjeme  fra  midtnerven  udover),  gulner  bladet  og 
falder  af  i  utide.  Angribes  underbægeret,  før  blomsten  er  udfoldet, 
bliver  ofte  blomsten  vanskabt  ved,  at  bægeret  krummer  sig  til 
den  ene  side,  eller  hvis  det  er  blomsterstilken,  som  er  sædet  for 
sopangrebet,  saa  tørrer  hele  knoppen  ind. 

Selv  om  det  kun  er  bladene,  der  angribes,  gjør  sygdommen 
megen  skade,  om  end  buskene  —  der  hvor  jeg  har  undersøgt  syg- 
dommen —  lever  og  blomstrer  i  aarevis  tiltrods  for  stadige  angreb. 
Veksten  og  blomsterdannelsen  skades  selvfølgelig  betydelig  veddet 
ernæringstab,  det  tidlige  bladfald  foraarsager. 

Som  middel  mod  sygdommen  har  været  prøvet  bortplukning 
af  de  syge  blade,  efterhvert  som  de  fremkom,  og  indsamling  af  det 
visne  løv.  Jeg  tror  ikke,  at  disse  midler  endnu  har  været  tilstræk- 
kelig forsøgte  til  at  kunne  forkastes  og  skulde  anbefale  deres  an- 
vendelse ialfald  i  haver,  som  ligger  nogenlunde  isolerede,  saa  smitte 


1887.]  Om  plantesygdomme  i  Norge.  27 

fra  naboerne  vanskelig  kan  finde  sted.  Bortplukningen  af  det  an- 
grebne løv,  efterhvert  som  flekkeme  viser  sig,  kan  selvfølgelig  kun 
anvendes,  hvor  sygdommen  netop  begynder  at  optræde,  og  hvor 
den  endnu  ikke  har  grebet  for  sterkt  om  sig.  Fjernelse  og  op- 
brænding af  det  visne  løv  burde  anvendes,  saalænge  sygdommen 
optræder,  ligesaavel  overfor  rosen-asteromaet  som  overfor  de  fleste 
andre  sopsygdomme.  Helst  burde  indsamlingen  finde  sted  lidt  efter 
lidt  f.  eks.  hver  uge,  og  nødvendig  er  det,  at  den  foretages  om- 
hyggeligt. 


Trykfeil. 

Pag.  7,  r2te  linie  f.  o.  skal  staa  helminihosporium  gramineum  (Rabh). 
M    12,  8de  linie  f.  n.  skal  staa  (scolecotrichum  graminis). 


VI. 


Ueber 

eine  neue,  verheerende  Krankheit  der 

Schwarzfohre 

(Pinus  austriaca  Hoss). 

Von 

dr.  J.  Brunchorst. 


Verbreitung  der  Krankheit. 

Die  starke  Abwaldung,  welche  Norwegen  so  wie  die  meisten 
anderen  europåischen  Lander  betroffen  hat,  musste  nothwendiger- 
weise  auch  in  diesem  Lande  kiinstliche  Waldkultur  hervorrufen. 
Besonders  die  Westkiiste  des  Landes  ist  es,  welche  in  alterer 
und  neuerer  Zeit  entwaldet  wurde,  ohne  dass  man  —  bis  vor 
wenigen  Jahren  —  einen  Versuch  machte,  der  Entwaldung  Einhalt 
zu  thun.  Beinahe  ausschliesslich  in  diesem  Theile  des  Landes  ist 
es  daher  auch,  dass  in  den  letzten  Jahren  Waldpflanzungen  angelegt 
wurden.  Eine  im  Verhåltniss  zu  der  iibrigen  Westkiiste  ausser- 
ordentlich  baumlose  Gegend  ist  besondeis  der  siidwestliche  Rand 
des  Landes,  die  Kiistenstrecke  zwischen  Stavanger  und  E^ersund, 
eine  beinahe  ganz  flache,  sich  nach  dem  offenen  Meere  allmahlig 
absenkende  Ebene,  welche  den  Namen  Jåderen  tragt  Auf  dieser 
Strecke,  welche  einen  Flåchenraum  von  etwa  sieben  Quadrat- 
meilen  einnimmt,  fand  sich  bis  vor  kurzer  2^it  nii^ends  ein  Wald; 
kleine  Ansammelungen  verkriippelter  Eichen  und  einige  wenige 
zerstreute  Birken  oder  Eschen  waren  die  ganze  Baumvegetation. 
Vor  etwa  dreissig  Jahren  wurden  dann  die  ersten  Pflanzungen  an- 
gelegt; spåter  haben  sie  jåhrlich  zugenommen,  so  dass  jetzt  ein 
ganz  bedeutender  Flåchenraum  mit  Pflanzungen  verschiedenen  Alters 
bedeckt  ist,  welche  theils  Privaten,  theils  dem  staatlichen  Forstwesen 
gehoren. 

Wegen  der  klimatischen  Verhåltnisse  war  die  Wahl  der  richtigen 
Båume  fur  das  Gedeihen  dieser  Pflanzungen  von  der  grossten  Be- 
deutung.  Das  Klima  dieser  Kiistenstrecke  ist  besonders  durch  die 
rauhen  Winde  karakterisirt,  welche  das  ganze  Jahr  hindurch,  aber 
besonders  im  Winter,  mit  ausserordentlicher  Heftigkeit  vom  Meere 
hereinblasen;  es  war  daher  nothwendig,  wenigstens  fiir  dieersteBe- 
pflanzung  sehr  kraftige  widerstandsfåhige  Sorten  zu  wåhlen,  welche 
ausserdem  nicht  zu  grosse  Anspriiche  an  die  Giite  und  Tiefe  des 


J.  Brunchorst.  [No.   6^ 


Bodens  stellen  durften.   Beinahe  liberall  ist  nåmlich  der  Boden  ziemlich 
unfruchtbar,   meistens  sandig  und  an  vie  len  Stellen  sehr  wenig  tief. 

Es  war  daher  natiirlich,  dass  man  ausser  den  einheimischen  Nadel- 
holzern,  Fichte  und  Kiefer,  von  welchen  besonders  die  letzlere  ge- 
pflanzt  wurde,  auch  auslåndische  Baumsorten  versuchte,  welche  als 
kraftig  und  anspruchslos  bekannt  waren.  Unter  diesen  auslåndischen 
Nadelholzem  war  es  dann  wieder  dieSchwarzfohre  oder»oster- 
reichische  Fohre«,  wie  sie  hier  zu Lande  meistens  genanntwird, 
welche,  zugleich  mitderZwergfohre,  die  Aufmerksamkeit  der  forst- 
lichen  Autoritåten  auf  sich  ziehen  musste.  Dieser  schone  Baum 
verbindet  ja  mit  einem  hohen  Grade  von  Widerstandsfahigkeit  gegen 
ungiinstige  klimatische  Verhaltnisse  grosse  Geniigsamkeit  in  seinen 
Anspriichen  an  den  Boden;  er  verbessert,  wegen  des  reichlichen 
Nadelabfalles  und  der  Stårke  der  Benadelung,  in  verhåltnissmåssig 
kurzer  Zeit  den  Boden,  ist  schnellwiichsig  und  liefert  dabei  Holz  von 
hoher  technischer  Brauchbarkeit,  wåhrend  die  Zwergfohre,  welche 
sonst  mindestens  ebenso  geeignet  wåre,  ja  nur  Brennholz  liefert. 
Hinzugefiigt  kann  noch  werden,  trotzdem  dieser  Moment  wohl  nicht 
in  Betracht  gezogen  wurde,  dass  die  Schwarzfohre  nach  den  Erfah- 
rungen,  welche  in  ihrem  Heimathlande  gemacht  worden  sind,  auch 
gegen  Pilzkrankheiten  sehr  resistent  ist^).  Es  war  daher  ganz  be-^ 
rechtigt,  dass  man  an  der  Schwarzfohre  sehr  grosse  Hoflfnungen 
hatte,  und  dass  sie  in  ziemlich  grosser  Ausdehnung  gepflanzt  wurde. 

Diese  Hoffnungen  sind  leider  nicht  erfiillt  worden.  In  såmmtlichen 
Pflanzungen  an  der  Westkiiste  Norwegens,  welche  ich  untersucht 
habe^),  scheint  die  osterreichische  Fohre  ganz  und  gar  ausgehen  zu 
woUen,  trotzdem  dass  sie  in  Bezug  auf  Geniigsamkeit  und  Harte 
alle  gestellten  Anforderungen  erfiillt  hat,  indem  sie  iiberall  ganz 
kraftig  gewachsen  ist,  so  lange  sie  gesund  blieb.  Nur  in  einer  ein- 
zigen  Pflanzung  —  welche  von  allen  die  åltesten  Båume  enthålt')  — 
ist  die  Schwarzfohre  von  diesem  allgemeinen  Schiffbruch  verschont 


')  Diese  Erfahrungen  (vergl.  vonThiimen:  Die  Pilze  der  Schwarzfohre)  slimmen 
allerdings  mit  decjenigen,  die  man  in  Danemark  gemacht  hat,  gar  nicht  uberein. 
Cfr.  Rostrup:  Beretninger  om  Undersøgelser  angaaende  Snyltesvampeangreb  paa 
Skovlræerne  l88i,  1884,   1885  og  1886.     iRef.  Just,  JahresberichO. 

2)  Ausser  den  vielen  verschiedenen  Pflanzungen  auf  der  genannten  Kiislen- 
strecke  Jiideren  —  bei  Weitem  die  bedeutendsten  von  allen  —  sind  dies  die  ziemlich 
ausgedehnten  Pflanzungen  bei  Bergen  und  eine  kleine  Pflanzung  bei  Kopervik 
etwas  stidlich  von  Bergen.  Ausser  diesen  finden  sich  auf  der  ganzen  Kiiste  nur  wenige 
Waldkulturen  von  einiger  Bedeutung. 

^)  Hindal  nahe  bei  Stavanger. 


1887.]  Krankheit  der  Schwarzfohre.  5 

worden,  in  sammtlichen  anderen,  von  welchem  Alter  sie  auch  sind, 
ob  sie  an  ganz  windharten  Stellen  liegen  oder  an  mehr  geschiitzten, 
ob  der  Boden  gut  ist  oder  weniger  gut,  stehen  die  »Oesterreichen 
—  man  darf  beinahe  sagen  såmmtliche  —  ganz  abgestorben  da, 
oder  sie  sind  mehr  oder  weniger  gerothet  und  im  Absterben  be- 
griffen.  Das  Fehlschlagen  der  Schwarzfohre  ist  so  allgemein,  dass 
die  flir  ofTentliche  Rechnung  betriebene  Pflanzenschule  in  Sandnæs 
bei  Stavanger,  welche  das  Material  fiir  die  meisten  Pflanzungen 
an  der  Westkiiste  Norwegens  liefert,  ganz  aufgehort  hat,  diese  Baum- 
sorte  auszusåen. 

Das  Absterben  der  Båume  betrifft  alle  Altersstadien,  von  dem 
5— 6jåhrigen  an  bis  zu  den  20— 30jåhrigen.  Bei  jungeren  Pflanzen 
wie  5 — 6jahrige,  håbe  ich  die  Krankheit  ebensowenig  wie  bei  Samen- 
pflanzen  bemerkt;  doch  waren  solche  jiingeren  Pflanzen  zu  der  Zeit 
wo  ich  meine  Untersuchungen  machte  sehr  sparlich  vorhanden,  und 
«s  ist  also  gamicht  sicher,  dass  nicht  auch  die  ganz  jungen  Pflanzen 
angegriffen  werden  konnen. 


Symptome  der  Krankheit. 

Die  Krankheit,  welche  so  unerwartete  Verheerungen  angerichtet 
hat,  befållt  sowohl  die  Zweige  wie  die  Nadeln,  welche  an  den  er- 
krankten  Trieben  sitzen,  und  ist  von  den  anderen  Krankheiten  der 
Schwarzfohre  und  der  anderen  Kiefemspecies  deutlich  und  leichtzu 
unterscheiden. 

Indem  die  Nadeln  absterben  nehmen  sie,  wie  es  auch  bei  den 
anderen  Pilzkrankheiten  und  bei  dem  Erfneren  der  Fall  ist,  eine 
braune.  Fårbung  an;  wåhrend  aber  dasErfrieren  entweder  dieganze 
Nadel  gleichmassig  betrifft  oder  an  der  Spitze  anfangt,  und  wåhrend 
die  Entfårbung  bei  den  anderen  Pilzkrankheiten  entweder  zonenweise 
auftritt  oder  die  ganze  Nadel  beinahe  gleichzeitig  todtet,  fångt  bei 
der  hier  behandelten  Krankheit  die  Braunfarbung  immer  an  der 
Basis  an.  Mitte  Juni  z.  B.,  wo  ich  die  Krankheit  zuerst  untersuchte, 
war  dies  besonders  auffallend;  sehr  viele  der  etwa  decimeterlangen 
Nadeln  waren  in  dem  oberen  und  grosseren  Theile  anscheinend  gesund 
und  griin,  an  der  Basis  dagegen  waren  sie  in  einer  mehr  oder  weniger 
langen  Strecke  ganz  abgestorben,  so  dass  die  Communication  zwischen 
dem  gesunden  Theile  und  dem  Zweige  unterbrochen  war  und  die 
Nadeln   also   in  jedem  Falle  der  Zerstorung  anheimfallen   mussten, 


J.  Brunchorst.  [No.  6- 


selbst  wenn    der  Zweig   und   der  obere  Theil   der   Nadeln    gesund 
geblieben  wåren. 

Dieses  diirfte  aber  nur  selten  eintreflfen;  meistens  wird  mit  der 
Zeit  auch  der  obere  Theil  der  Nadeln  von  der  Krankheit  befallen, 
und  immer  sind  die  Zweige  schon  angegriffen,  wenn  die  Entfarbung 
der  unteren  Theile  der  Nadeln  ihren  Ånfang  nimmt. 

Wåhrend  des  ganzen  Sommers  —  Juni,  Juli,  August  —  håbe 
ich  Nadeln  beobachtet,  welche  nur  an  der  Basis  gebråunt  waren; 
doch  mochte  ich  beinahe  glauben,  dass  dieses  Stadium  der  Krankheit 
vorzugsweise,  wenn  auch  keineswegs  ausschliesslich,  im  Friihling 
und  Vorsommer  zu  finden  ist. 

Die  an  der  Basis  gebraunten  Nadeln  nehmen  zuerst  eine  gleich- 
måssige  rostbraune  Farbe  an.  Spåter  entf årbt  sich  die  untere  Hålfte 
des  braunen  Theiles  vollstandig  und  wird  blass  gelblich  - weiss. 
Dieses  gilt  besonders  von  dem  Theile,  welcher  in  den  sehr  langen 
dicht  anliegenden  Nadelscheiden  eingeschlossen  ist.  Der  freie  Theil 
dagegen  behålt  seine  braune  Farbe,  bis  die  ganze  Nadel  gebråunt 
ist  und  schliesslich  abfållt  (cfr.  Tab.  II,  A). 

Die  Bråunung  der  Nadeln  betrifft  vorzugsweise  die  åussersten 
Jahrestriebe  des  jemaligen  Zweiges  und  sehr  håufig  nicht  einmal  den 
ganzen  Trieb,  sondem  nur  den  åussersten  Theil  desselben;  niemals 
håbe  ich  dagegen  die  Nadeln  an  der  Spitze  der  Triebe  gesund  ge- 
funden,  wåhrend  die  weiter  zuriick  sitzenden  gebråunt  waren.  Die 
vorletzten  Jahrestriebe  sind  nur  selten  angegriflfen;  wenn  die  Nadeln 
derselben  gebråunt  sind,  ist  es  auch  immer  nur,  wenn  der  ganze  obere 
Theil  schon  erkrankt  ist.  Die  Krankheit  greift,  mit  anderen 
Worten,  immer  von  der  Spitze  der  Triebe  aus  um  sich,  und  hat  vor- 
zugsweise in  den  åussersten  Jahrestrieben  ihren  Sitz. 

Diese  åussersten  Triebe  sind,  wenn  ihre  Nadeln  zu  erkranken 
anfangen,  immer  wenigstens  ein  Jahr  alt.  Die  Bråunung  fångt  also 
immer  erst  ein  Jahr  nach  dem  Austreiben  an.  Wenn  die  Nadeln 
gebråunt  sind,  dann  bleiben  sie  noch  ein  oder  vielleicht  zwer 
Jahre  am  Zweige  sitzen,  so  dass  die  kranken  Triebe,  welche  im- 
mer die  åussersten  sind,  in  vielen  Fallen  vor  zwei  Jahren  gebildet 
worden  sind. 

Die  Ursache  dieses  Verhaltens  ist,  dass  die  Krankheit,  wenn 
sie  als  Nadelbråunung  bemerkbar  wird,  schon  eine  zeitlang  in  den 
Zweigen  gewuchert  hat  und  die  Endknospen  derselben  getodtet,  so> 
dass  sie  nicht  mehr  austreiben  konnen.  Daher  werden,  wenn  die 
Erkrankung  der  Nadeln  begonnen  hat,  keine  gesunden  Triebe  mehr 


1887.]  Krankheit  der  Schwarzfohre.  7 

gcbildet  und  die  kranken  Triebe  miissen  folglich  immer  die  Spitze 
der  Zweige  einnehmen. 

Wenn  dieBråunung  derNadeln  anfångt  ist  ako  schon  dieEnt- 
wickelung  der  Triebe  sistirt  und  darin  liegt  eben  die  Schådlichkeit 
der  Krankheit.  Wiirde  die  Krankheit  nur  die  Nadeln  befallen,  so 
konnte,  wie  es  bei  der  gewohnlichen  Form  von  Schiitte  derFallist, 
der  Baum  sich  erholen,  indem  die  neuen  Triebe  gesund  blieben. 
Wie  aber  diese  Krankheit  verlauft,  werden  die  jungsten  der  schon 
ausgebildeten  Triebe  zerstort,  und  die  Bildung  neuer  verhindert. 
Nach  kiirzerer  oder  långerer  Zeit  sterben  dann  die  Nadeln  der  ålteren 
nicht  angegriffenen  Triebe  im  natiirlichen  Verlauf  der  Dinge  ab,  und 
der  ganze  Zweig  steht  ganz  gebraunt  da.  Hat  die  Krankheit  an 
einem  Baume  nur  einige  wenige  Jahrestriebe  befallen  oder  gehen 
nur  einige  Zweige  zu  Grunde,  dann  wird  sich  der  Baum  noch  erholen 
konnen.  Indessen  hat  die  Krankheit  beinahe  iiberall  wo  ich  sie 
untersucht  håbe,  so  stark  um  sich  gegriflfen,  dass  keine  oder  ganz 
wenige  Triebe  an  jedem  Baume  gesund  geblieben  sind;  die  Båume 
sind  daher  ziemlich  bald  zu  Grunde  gegangen. 

Die  gebråunten  Nadeln  bleiben  nach  dem  Absterben  noch  ziemlich 
lange  am  Baume  hangen.  Sie  sitzen  zwar  in  ihren  Scheiden  ganz 
lose,  werden  aber  von  den  Scheiden  soweit  festgehalten,  dass  sie 
wohl  mindestens  ein  Jahr  nach  dem  Absterben  zum  grossten  Theile 
noch  am  Zweige  sitzen.  Die  abgestorbenen  Båume  stehen  daher  ziemlich 
lange  ganz  roth  da  und  sind  schon  von  weitem  auffallend. 


Die  Ursache  der  Krankheit. 

An  den  kranken  Trieben  kann  man,  nach  dem  oben  angefiihrten, 
zwei  verschiedene  Krankheitsformen  unterscheiden,  die  selbstverstånd- 
lich  nicht  scharf  unterschieden  sind,  und  die  aller  Wahrscheinlichkeit 
nach  auch  zeitlich  in  einander  iibergehen.  Theils  sind  die  Nadeln 
in  ihrer  ganzen  Lange  oder  wenigstens  in  dem  unteren  Theile  g  1  e  i  c  h  - 
m  å  s  s  ig  rostbraun  gef  årbt,  theik  ist  der  unterste  Theil,  der  in  der  Scheide 
eingeschlossen  ist,  ganz  entfårbt,  gelblichweiss  und  etwas  geschrumpft, 
und  geht  nach  oben  in  den  braunen  Theil  iiber,  welcher  entweder 
die  ganze  Nadel  einnimmt  oder  nur  eine  Zone  bildet  (PL  II,  Fig.  A, 
6r.),  indem  der  obere  Theil  noch  gesund  ist. 

In  diesen  såmmtlichen  Nadeln  ist  Pilzmycel  vorhanden,  sowohl 
in  der  braunen  Zone  wie  besonders  in  dem  ganz  entfarbten  unteren 
Theile.    Das  Mycel  ist  septirt,  reichlich  verzweigt,  etwa  3  Mik.  dick. 


8  J.  Bninchorst.  [No.   6. 

Die  meisten  Zellen  sind  cylindrisch,  einige  zu  unregelmassigen  und 
ungleich  grossen  Blasen  angeschwolien.  Der  Inhalt  ist  komig,  mit 
ziemlich  zahlreichen  Oeltropfchen  untermischt,  und  ebenso  wie  die 
Wånde  farbios. 

Dass  es  dieses  Pilzmycel  ist,  welches  dasAbsterben  derNadeln 
bedingt,  geht  daraus  hervor,  dass  es  schon  in  reichlicher  Menge  in 
den  Nadeln  vorhanden  ist,  welche  nur  an  der  Basis  erkrankt  sind, 
wåhrend  der  obere  Theil  gesund  geblieben  ist.  Diese  Art  der  Er- 
krankung  kann  durch  Frost  nicht  bedingt  sein,  indem  die  durch 
»Frostschiitte«  getodtetenKiefemadeln  immer  entweder  in  ihrer  ganzen 
Lange  oder  in  dem  oberenTheile  gebråunt  sind,  wåhrend  in  dem 
vorliegenden  Falle  die  Erkrankung  von  unten  beginnt.  Auch  ist 
bekanntlich  bei  den  durch  Frost  getodteten  Nadeln  dieGrenze  zwischen 
dem  abgestorbenen  und  dem  gesunden  Theile  s  c  h  a  r  f  und  b  e  s  t  i  m  m  t , 
wåhrend  bei  diesen  Nadeln  die  Grenze  ganz  verschwommen  ist 
An  Beschådigung  durch  Thiere  ist  nicht  zu  denken,  und  da  das 
Pilzmycel  in  den  kranken  Nadeln  constant  vorkommt,  darfmanwohl 
mit  Sicherheit  annehmen,  dass  dasselbe  die  Ursache  der  Erkrankung  ist. 

Wie  schon  oben  erwåhnt  wurde,  werden  nicht  die  Nadeln  allein, 
sondern  auch  der  Zweig  von  der  Krankheit  befallen.  In  den  kranken 
Zweigen  findet  man  in  der  That  auch  reichliches  Pilzmycel,  welches 
demjenigen,   dass  in    den   Nadeln   vorkommt,   ganz   åhnlich   sieht. 

Das  Mycel  ist  besonders  in  der  Rinde  und  im  Marke  reichlich 
vorhanden,  dringt  aber  zuletzt  auch  in  das  Holz  ein.  (Tab.  I,  D). 
Schon  wenn  die  Nadeln  erst  zu  erkranken  beginnen  und  noch  wenig 
Mycel  enthalten,  ist  der  Zweig  iiberall  sehr  reichlich  inficirt,  und 
ebenso  wie  die  Endknospe  vollståndig  getodtet.  In  der  Rinde  und 
im  Marke  sind  die  Zellen  coUabirt  und  mehr  oder  weniger  unkennt- 
lich,  die  Wånde  gebråunt  und  von  dem  Mycel  in  allen  Richtungen 
durcJibohrt  und  durchwebt  Im  Holze  ist  das  Mycel  in  geringerer,  aber 
doch  in  ziemlicher  Menge  vorhanden;  es  verlåuft  vorzugsweise  inter- 
cellulår  und  låsst  dieZellenwånde  beinahe  unveråndert,  nur  an  einzelnen 
Stellen  des  Querschnitts,  besonders  um  die  Harzkanåle  herum,  werden 
grossere  Liicken  herausgefressen,  indem  die  Zellwånde  aufgelost 
werden.  Dort  legen  sich  dann  die  Mycelfaden  oft  in  dichten  Biindeln 
oder  Båndem  zusammen.  (Tab.  I,  D). 

Das  vom  Pilzmycel  durchwucherte  Holz  sowie  die  Rinde  und 
das  Mark  der  kranken  Zweige  ist,  wåhrend  die  Nadeln  theilweise 
noch  griin  sind,  ganz  schwammig  und  weich.  Entweder  muss  daher 
die  Einwanderung  des  My<;els    in  die  Triebe  fruher  stattfinden  wie 


1887.]  Krankheit  der  Schwarzfohre.  9 

die  Infection  der  Nadeln  oder  man  muss  annehmen,  dass  das  Mycel 
in  dem  Zweiggewebe  sich  rascher  verbreitet  wie  in  dem  Gewebe 
der  Nadeln.  Wenn  man  die  schon  erwåhnte  Erkrankungsweise  der 
Nadeln  mit  in  Betracht  zieht,  wird  das  erstere  bei  weitem  das 
wahrscheinlichere,  und  die  Annahme  scheint  berechtigt,  dass  die 
Infektion  des  Zweiges  das  Primare  ist,  und  dass  die  Erkrankung 
der  Nadeln  durch  Einwanderung  von  Pilzmycel  bewirkt  wird,  welches 
von  der  Zweigrinde  aus  in  die  Nadelbasis  hineinwåchst. 

Es  verdient  in  dieser  Verbindung  bemerkt  zu  werden,  dass  die 
Erkrankung  des  Zweiges,  nach  dem  was  ich  tinden  konnte,  immer 
-den  obersteTheil  zerstort;  ich  håbe  nie  einen  Fall  gesehen,  wodie 
Zweigspitze  gesimd  geblieben  wåre,  wåhrend  der  untere  Theil  des 
Triebes  erkrankt  war.  Dagegen  kommt  es  vor,  dass  der  untere 
Theil  des  Zweiges  erkrankt  ist  und  Pilzmycel  enthålt,  wåhrend  die 
daransitzenden  Nadeln  noch  ganz  pilzfrei  sind. 

Was  die  Einwanderungsstellen  des  Pilzes  betreffen,  so  liegt  es  auf 
der  Hånd,  dass  dieselben  nicht  zufålligen  Verletzungen  der  Zweigrinde 
sein  konnen.  Die  Krankheit  ist  viel  zu  allgemein  verbreitet  und 
greift  viel  zu  schnell  um  sich,  als  dass  man  anzunehmen  berechtigt 
wåre,  der  Pilz  konnte  nur  durch  zufållig  blossgelegte  Stellen  eindringen. 
Viel  wahrscheinlicher  ist  es,  dass  die  Infection  regelmåssig  an  der 
Befestigungsstellen  der  Nadelpaare  stattfindet.  Wåhrend  der  iibrige 
Theil  der  Zweigoberflåche  von  starkwåndigen  mit  cuticularisirter 
Aussenwand  versehenen  Zellen  bedeckt  ist,  ist  die  nåchste  Umgebung 
der  Nadelbasis,  der  Winkel  zwischen  der  letzteren  und  der  Zweig- 
oberflåche, von  ganz  diinnwåndigen  Zellen  gebildet,  von  denen  die 
åussersten  regelmåssig  abgestorben  sind.  Diese  ringformige  Zone 
liegt  also  wie  eine  natiirliche  Wunde  da,  und  ist  der  Pilzinfection 
leicht  zugånglich.  Auch  aus  dem  Grunde  muss  dieser  Winkel  der 
Invasion  besonders  ausgesetzt  sein,  weil  sich  die  Pilzsporen  hier  leichter 
wie  irgendwo  sonst  festhaften  konnen.  Von  aussen  durch  Regen 
oder  Wind  herbeigeflihrte  Pilzsporen  wiirden  von  der  Nadelober- 
flåche  oder  von  der  glatten  Zweigoberflåche  leicht  wieder  weggefiihrt 
werden  konnen;  sind  die  Sporen  dagegen  in  den  geschiitzten  Winkel 
auf  der  oberen  oder  unteren  Seite  der  Nadel  hineingelangt,  dann 
sind  sie  in  der  vortrefflichsten  Weise  dagegen  geschiitzt,  wieder  fort- 
gefuhrt  zu  werden.  Dass  an  dieser  Stelle  die  Infection  stattfindet, 
glaube  ich  daher  mit  grosser  Wahrscheinlichkeit  annehmen  zu  diirfen, 
umsomehr  als  ich  an  ganz  gesunden  Zweigen  geråde  an  dieser  Stelle 
Pilzmycel  gefunden  håbe,  welches  von  aussen  her  eingedrungen  war 


lO  J.  Brunchorst.  [No.   6. 

und  welches  mit  dem  Mycel  der  kranken  Zweige  genau  ubereinstimmte* 
Doch  muss  die  sichere  Entscheidung  weiteren  experimentellen  Unter- 
suchungen  vorbehalten  bleiben,  welche  es  mir,  des  Mangels  an  Ver- 
suchspflanzen  halber,  bis  jetzt  unmoglich  gewesen  ist  vorzunehmen. 

Wåhrend  der  Pilz  zuerst  in  den  Zweigen  einwandert,  findet 
die  Fructification  zuerst  in  den  Nadeln  statt. 

An  den  noch  am  Baume  sitzenden  Nadeln  kann  man  zu  keiner 
Zeit  irgend  welche  Zeichen  einer  Fructification  finden.  Erst  wenn 
man  die  Nadeln  aus  den  dlrht  anliegenden  Scheiden  herauszieht, 
werden  die  Fructificationsorgane  sichtbar,  und  zwar  als  eine  oder 
mehrere  schwarze,  mit  dem  unteren  Theile  in  die  Nadelsubstanz  ein- 
gesenkten  Perithecien.  Dieselben  sitzen  vorzugsweise  oder  beinahe 
ausschliesslich  an  denjenigen  Nadeln,  deren  unterer  Theil  weissliche 
Farbe  angenommen  hat  (Tab.  II,  A.);  sehr  selten  an  solchen,  die 
noch  an  der  Basis  braun  sind.  Die  Anzahl  der  an  jeder  Nadel 
sitzenden  Perithecien  variirt  zwischen  einem  und  sechs  oder  sieben; 
meistens  sind  doch  nur  zwei  oder  drei  vorhanden,  von  denen  das 
unterste  immer  das  grosste  und  ålteste  ist,  und  schon  die  Reife  erreicht, 
wåhrend  die  hoher  sitzenden  nicht  ganz  ausgewachsen  sind  —  ein 
weiterer  Beweis,  dass  die  Einwanderung  des  Mycels  in  die  Nadeln 
von  unten  her  stattfind^t. 

Auch  in  den  Nadeln  ist  das  Mycel  in  der  Rindenschicht,  ausser- 
halb  der  Gefåssbiindel  am  reichlichsten  vorhanden.  Mycelfåden  sind 
wohl  immer  auch  in  dem  Gefåssbiindel  vorhanden,  in  dem  weichen 
Assimilationsgewebe  wuchern  sie  aber  weit  reichlicher  wie  in  dem 
iarblosen  Innengewebe  und  in  dem  eigentlichen  Gefåssbiindel. 

Wenn  die  Fruchtkorperchen  gebildet  werden  sollen,  ballen  sich 
die  Mycelfåden  dicht  unter  der  Epidermis,  am  håufigsten  an  den 
Ecken  der  im  Querschnitte  halbmondformigen  Nadeln,  zu  dichten 
Knåueln  zusammen.  Die  Zellen  des  Assimilationsgewebes  und  des 
Hypoderms  werden  auseinander  gedrångt,  zum  Theil  von  dem 
Knåuel  eingeschlossen ,  zusammengedriickt  und  vielleicht  zuletzt 
resorbirt.  Doch  sind  in  der  spåter  entstehenden  Perithecienwand, 
wenigstens  in  dem  unteren  festgewachsenen  Theile  desselben,  immer 
braungefårbte  Zellwandreste  vorhanden. 

Das  Gewebe  der  Fadenknåuel  ist  ziemlich  dicht  und  fest,  und 
hat  aufQuerschnittenein  beinahe  pseudoparenchymatisches  Aussehen^ 
Zuerst  sind  die  Mycelfåden  durch  und  durch  farbios,  und  esistkein 
wesentlicher  Unterschied  zwischen  dem  peripherischen  und  dem  een- 


1887.]  Krankheit  der  Schwarzfohre.  11 

tralen  Gewebe  bemerkbar.  Bald  wird  aber  eine  von  dem  centralen 
Gewebe  deutlich  unterschiedene  Wandschicht  ausgebildet,  welche  doch 
von  dem  centralen  Gewebe  und  von  dem  die  eigentliche  Perithecen- 
anlage  umgebenden  dichten  Mycelgeflechte  nicht  scharf  gesondert 
ist  Die  Zellwånde  dieses  peripheren  Theiles  nehmen  eine  graue 
und  zuletzt  theilweise  eine  schwarze  Farbe  an,  welche  besonders 
unmittelbar  unter  der  Epidermis  deutlich  ausgeprågt  ist  Gleich- 
zeitig  vergressert  sich  die  Perithecenanlage  bedeutend,  auch  in  die 
£pidermiszellen  wandert  das  Mycel  ein,  dteselben  werden  aus- 
einandergedrångt  und  theilweise  zerstort,  so  dass  die  schwarze 
Perithecienwand  von  aussen  sichtbar  zu  werden  beginnt  (Taf.  I,  A). 

Und  auch  im  inneren  der  Perithecienanlage  gehen  gleichzeitig 
Umbildungen  vor  sich :  indem  sich  das  Volum  wesentlich  durch  peri- 
pheres  Wachsthum  vergrossert,  wird  des  centrale  Gewebe  gelockert 
und  es  bildet  sich  ein  dichtes  Lager  von  der  Innenseite  der  Wand- 
schicht ausgehender  radial  gesteilter  Basidien  aus  (Taf.  I,  A;  Tab.  II  C). 
Die  Basidien  fussen  in  der  grauen  oder  schwarzen  eigentlichen  Wand- 
schicht (Tab.  II,  C),  welche  auf  der  Aussenseite  des  Peritheciums 
die  ganze  Wanddicke  einnimmt  und  stark  ausgebildet  ist,  wåhrend 
sie  in  dem  festgewachsenen  diinnwandigeren  Theile  nur  schwach 
gef  årbt  ist  und  von  einer  farbiosen  Schicht  umgeben  wird  (Taf.  II,  C) 
oder  wohl  auch  fehlen  kann. 

Die  Basidien  sind  mehrzellig,  unverzweigt  und  sehr  dicht  gesteilt 
ohne  Paraphysen. 

Indem  die  Volumvergrosserung  zunimmt  entsteht  zuletzt  inner- 
halb  der  Basidienschicht  ein  wirklicher  Hohlraum,  der  aber 
bald  dadurch  ausgefiillt  wird,  dass  die  Basidien  an  ihrer  Spitze 
halbmondfbrmig  gebogene,  septirte  Sporen  abschniiren.  (Tab.  II,  C)^). 
Dieselben  bilden  sich  in  grosser  Menge  und  fiillen  den  zuletzt  ziemlich 
grossen  centralen  Hohlraum  beinahe  voUstandig  aus. 

Manchmal  bildet  sich  nicht  ein  einziger  centraler  Hohlraum  aus^ 
sondem  es  bleiben  eine  oder  mehrere  pseudoparenchymatische 
Scheidewande  erhalten,  welche  den  Hohlraum  entweder  in  zwei  oder 
mehr  vollstandig  getrennte  Fåcher  theilen,  oder  als  Rippen  und  Falten 
in  die  centrale  Hohlung  hineinragen.  Die  mehr  oder  weniger  voll- 
standigen  Scheidewande  sind  beiderseits  dicht  mit  Basidien  besetzt 
und  tragen  folglich  bedeutend  zur  Vergrosserung  der  sporenbildenden 
Oberflåche  bei. 


')  Die  Sporen  sind  hier  irrthiimlicherweise  unseptirt  dargestellt. 


12  J.  Brunchorst.  [No.   6. 

Die  voUståndig  ausgewachsenen  an  den  Nadeln  sitzenden  Peri- 
Ihecien  sind  etwa  anderthalb,  bisweilen  zwei  Millimeter  lang,  ein 
Millimeter  hoch  und  breit,  in  trockenem  Zustande  an  der  Oberflåche 
unregelmassig  gefurcht  (cfr.  Tab.  II,  B)')  und  schwarz  gefarbt. 

Bedeutend  grosser  sind  die  Perithecien,  welche  sich  an  den 
Zweigen  bilden ,  wenn  die  Nadeln  mit  den  daran  sitzenden  Kapseln 
schliesslich  abgefallen  sind.  Dann  ballt  sich  das  Mycel  in  der  friiher 
beschriebenen  Weise  dicht  unter  den  Narben,  welche  die  Nadeln  hinter- 
lassen  haben,  zu  Knåueln  zusammen,  und  aus  diesen  Knaueln  bilden 
sich  allmåhlig  Perithecien  heraus,  welche  bedeutend  grosser  sind 
wie  diejenigen,  welche  an  den  Nadeln  sitzen  und  weit  zahlreichere 
vollståndige  oder  unvollstandigeScheidewånde  enthalten.  Auf  Tab.  I,  B 
ist  ein  medianer  Durchschnitt  durch  ein  solches  Zweigperithecium 
abgebildet.  Der  innere  Hohlraum,  der  in  der  Zeichnung  leer  gelassen 
ist,  ist  im  geschlossenen  Perithecium  mit  Sporen  dicht  gefullt,  welche 
aber  beim  Durchschneiden  herausgefallen  sind. 

Mit  I  ist  die  Stelle  bezeichnet,  bis  zu  welcher  das  Perithecium 
in  der  Rindenschicht  eingesenkt  ist.  k  bezeichnet  eine  Zone  unter- 
halb  des  Peritheciums,  welche  mit  Mycel  sehr  reichlich  angefiillt  ist. 

Der  Bau  der  beiderlei  Perithecien  ist,  von  der  Grosse  und  der 
damit  zusammenhangenden  Zahl  der  Scheidewånde  abgesehen  genau 
derselbe,  und  auch  die  Sporengrosse  ist  in  beiden  genau  gleich. 

Die  Sporen  (Tab.  I,  C)  sind  halbmondformig  gebogen,  selten 
geråde,  nach  den  abgerundeten  Enden  hin  allmåhlig  abschmalemd, 
aus  drei  bis  sechs  —  durchschnittlich  etwa  vier  —  Zellen  zusammen- 
gesetzt,  voUståndig  farbios,  mit  kornigem  Inhalt. 

Die  Lange  variirt  zwischen  33  und  50  Mikromillimeter,  ist  aber 
gewohnlich  etwa  40,  die  grosste  Dicke  etwa  3  Mik. 

Werden  die  ausgewachsenen  sporengefiillten  Perithecien  in  Wasser 
oder  in  einen  feuchten  Raum  gebracht,  dann  offnen  sie  sich  binnen 
wenigen  Stunden  und  lassen  die  Sporen  heraustreten.  Dies  wird  da- 
durch  eingeleitet,  dass  die  åussere  Perithecienwand  an  einer  oder 
mehreren  Stellen  unregelmassig  aufquillt  (Tab.  I,  B).  Die  aufgequollenen 
unregelmassig  begrenzten  Wandstellen  verlieren  ihre  schwarze  Farbe. 
werden  graulich-weiss  und  verfliissigen  sich  bald  so  weit,  dass  die 
gleichfalls  aufquellende  weissliche  Sporenmasse  eine  Durchbruchs- 
stelle  bilden  und  in  die  umgebende  Feuchtigkeit  herausgelangen  kann. 


*)  Es  sitzen  an  der  hier  abgebildeten  Nadelbasis   zwei  ausgewachsene  und  ein 
uureifes  Perithecium  nebeneinander. 


1887.J  Krankheit  der  Schwaxzfohre.  13 

In  Wasser  gebracht  keimen  die  Sporen  nach  etvva  24  Stunden 
indem  eine  oder  zwei  Zellen  —  sehr  oft  die  Endzellen,  manchmai 
auch  die  mittleren  — .  Mycelfåden  bilden,  welche  sich  rasch  ver- 
langem  und  bald  septirt  werden.     (Tab.  II,  E). 

Keimungsfahige  Sporen  findet  man  von  Juni  an*)  bis  in  den 
Herbst  hinein  sowohl  in  den  Perithecien,  welrhe  an  den  Nadeln 
sitzen,  wie  an  denjenigen,  welche  aus  den  Nadelnarben  hervorbrechen. 

Die  Bildungsweise  und  die  Keimung  der  Sporen  karakterisirt 
den  hier  beschriebenen  Pilz  als  das  Pycnidenstadium  eines  Asco- 
myceten.  Trotz  sot^altiger  Untersuchung  einer  grossen  Anzahl 
kranker  abgefallener  Nadeln  und  abgestorbener  Zweige  verschiedenen 
Alters  ist  es  mir  aber  nicht  gelungen,  die  Schlauchform  des  Pilzes 
aufzufinden.  An  alten  abgestorbenen  Zweigen  findet  man  geoffnete, 
entleerte  und  geschrumpfte  Perithecien  in  grosser  Menge;  irgend 
eine  Andeutung  von  Schlauchbildung  war  aber  nie  vorhanden  und 
uenigstens  vorlåufig  muss  daher  der  Pilz  in  der  Rumpelkammer  der 
Fungi  imperfecti  untergebracht  werden. 

In  keiner  der  hieher  gesteliten  Gattungen,  welche  in  der  mir 
zuganglichen  systematischcn  Literatur  beschrieben  sind,  kann  der 
Parasit  der  Schwarzfohre  eingereiht  werden.  Auch  in  der  Arbeit 
von  Thiimens  (»Beitråge  zur Kenntnissder auf derSchwarz- 
fohre  vorkommenden  Pilze«-),  wo  die  in  dem  Heimatlande  der 
Schwarzfohre  bekannt  gewordenen  parasitischen  und  einige  nicht 
parasitische  Pilze  zusammengestellt  sind  und  in  der  Literatur 
iiber  Pflanzenkrankheiten  findet  sich  kein  Pilz  beschrieben,  der  mit 
dem  vorliegenden  iibereinstimmt  und  es  diirfte  dahcr  berechtigt  sein, 
fiir  den  Pilz  eine  eigene  Gattung  aufzustellen.  Indessen  ist  die  Lite- 
ratur die  mir  zu  Gebote  gestanden  hat  nicht  so  voUståndig,  dass 
ich  mit  absoluter  Sicherheit  behaupten  konnte,  der  Pilz  sei  wirklich 
neu,  und  um  nicht  zur  Bereicherung  der  Synonymik  beizutragen, 
will  ich  daher  keinen  neuen  Namen  aufstellen  und  stelle  nur  eine 
Art-  und  Gattungsbeschreibung  von  dem,  wenigstens  als  Forst- 
schådling  neuen,  Zweig-  und  Nadelparasiten  der  Schwarz-  und 
Zwergfohre  zusammen: 

Pycniden  mit  dem  unteren  Theile  in  dem  Gewebe 
der  Nahrpflanze  eingesenkt;    die  kleineren  ungefåchert» 

')  Fniher  im  Jahre  håbe  ich  die  Krankheit  nicht  untersucht,  aber  hochst  wahr- 
scheinlich  sind  schon  im  Friihling  keimfåhige  Sporen  vorhanden. 

')  Mittheilungen  aus  dem  forstlichen  Versuchswesen  Oesterreichs.    Neiie  Folge, . 
Heft  II  (1S83). 


14  J.  Brunchorst.  [No.  6. 

die  grosseren  mit'  vollståndigen  und  unvollståndigen 
Scheidewånden  versehen.  Die  ganze  innere  Oberflåche 
der  Kapselwand  und  der  Scheidewånde  mit  dicht  ge- 
steliten, beinahe  geraden  Basidien  versehen,  welche  an 
der  Spitze  Stylosporen  abschniiren,  die  mit  2  —  5  Quer- 
wånden  versehen  sind.  Paraphysen  nicht  vorhanden. 
Die  schwarze  Perithecienwand  offnet  sich  mit  eineroder 
mehreren  unregelmåssigen  Poren. 

Perithecien  långlich  oder  rundlich,  unregelmåssig 
schwach  gefurcht,  i — ^2  Millimeter  im  Durchmesser.  Spo- 
ren 30  bis  40  Mik.  lang,  etwa  3  dick,  beiderseits  abschma- 
lernd,  die  Enden  abgerundet. 

An  dem  untem  Theile  der  Nadeln  und  an  den  von  abge- 
fallenen  Nadeln  hinterlassenen  Narben  bei  Pinus  Austriaca. 

Ausser  bei  Pinus  Austriaca  håbe  ich  die  oben  beschriebene 
Krankheit  auch  bei  der  Zwergkiefer  (Pinus  montana,  Mill) 
bemerkt.  Diese  Baumart  ist  an  der  Westkiiste  Norwegens  in  noch 
viel  grosserer  Ausdehnung  wie  die  Schwarzfohre  gepflanzt  worden 
und  hat  sich  auch  weit  besser  bewåhrt  Sehr  håufig  besteht  die 
Hauptmasse  eines  Bestandes  aus  Zwergkiefem,  und  Schwarzfbhren 
stehen  nur  reihenweise  zwischen  denselben;  oder  auch  wechseln 
Reihen  von  Zwergfohren  mit  Reihen  von  Schwarzfbhren.  An  solchen 
Stellen,  wo  kranke  Schwarzfohren  gestanden  hatten  oder  noch  standen, 
waren  manchmal  an  den  benachbarten  Zwergfohren  einzelne  Triebe 
von  der  Krankheit  angegriffen.  Die  Zweige  waren  getodtet,  die 
Endknospen  zerstort  und  die  Nadeln  an  der  Basis  braun  gefarbt, 
und  in  allen  kranken  Theilen  war  reichliches  Pilzmycel  vorhanden, 
welches  genau  dieselbe  Beschaflfenheit  hatte  wie  das,  welches  den 
Fruchtkorper  an  den  kranken  Zweigen  und  Nadeln  der  Schwarzfohre 
bildet.  Perithecien  wurden  aber  niemals  an  der  Zwerg- 
kiefer gefunden.  Moglicherweise  werden sie  durch  spåtere  Unter- 
suchungen  nachgewiesen  werden  konnen,  jedenfalls  sind  sie  aber  auf 
Jåderen  sehr  selten  und  es  scheint,  als  ob  der  Pilz  nur  auf  den 
»Oesterreichemt  zur  voUen  Entwicklung  gelangen  kann,  in  den 
Zwergfohren  dagegen  nur  vegetiren,  nie  fruktificiren  konnte.  Die 
Krankheit  wird  daher  den  Zwergfohren  nur  dann  gefåhrlich  werden 
konnen,  wenn  die  Moglichkeit  einer  Infektion  von  kranken  Schwarz- 
fbhren gegeben  ist,  und  auch  wenn  dies  der  Fall  ist,  scheint  die 
Krankheit  fiir  diesen  sehr  kråftigen  Baum  nie  gefåhrlich  oder  auch 
nur  von  merkbarer  Schålichkeit  werden  zu  konnen.    Fiir  die  Schwarz- 


1887 -J  Krankheit  der  Schwarzfohre.  1 5 

fbhre  ist  sie  dagegen,  wie  ich  oben  hervorgehoben  håbe,  åusserst 
verderblich,  und  ich  kann  foiglich  den  Satz  von  Thiimens:  >Die 
Schwarzfohre  ist  einer  der  gesundesten,  am  wenigsten  von  pilzlichen 
Parasiten  heimgesuchten  Waldbåume,  die  es  liberhaupt  gibtt,  was 
Norwegen  anbetrifft,  nicht  unterschreiben.  Viel  eher  hatte  ein  solcher 
Ausspruch  fiir  die  Zwergfohre  Giiltigkeit;  auch  dieser  Baum  leidet 
aber  an  Pilzkrankheiten  —  in  jungen  Pflanzungen  besonders  an 
Melatnpsora  pinitorqua;  viel  resistenter  ha  ben  sich  die  Fichten  und 
dann  besonders  die  Åbies  alba  erwiesen. 


1 6  J.  Brunchorst.  [No.  6. 


Figurenerklarung- 


Zweig-  und  Nadelkrankheit  der  Schvvarzfdhre    durch  die  Pycniden- 

form  eines  parasitischen  Ascomyceten. 

Tab.  I. 

A.  Querschnitt  durch  die  Basis  einer  kranken  Nadel  der  Schwarz- 
fohre  mit  zwei  halbreifen  Pycniden. 

B.  Querschnitt  durch  eine  grossere  Pycnide  von  der  Nadelnarbe 
eines  kranken  Zweiges.     (Camera  lucida,  6i  mal  vergrossert\ 

C.  Stylosporen  aus  einer  reifen  Pycnide.    (540  mal  vergrossert). 

D.  Querschnitt  durch  das  Holz  eines  kranken  Zweiges;  diezuBiindeln 
vereinigten  Mycelfåden  haben  in  dem  Holze  Hohlungen  heraus- 
gefressen. 

E.  Abgestorbener  kranker  Zweig  von  Pi  nus  austriaca,  Hoss,  mit 
Pycniden.  An  zwei  Stellen  (bei  p)  sind  die  Spitzen  der  Schuppen 
weggeschnitten  um  die  Pycniden  freizulegen.  (Natiirliche  Grosse). 

Tab.  II. 

A.  Kranke  Nadeln  der  Schwarzfdhre  mit  daran  sitzenden  Pycniden. 
Der  untere  Theil  der  Nadel  ist  weisslich  entfårbt,  darauf  folgt 
eine  braune  Zone  (6r.);  der  obere  Theil  endlich  ist  gesund  und 
griin.    (Naturliche  Grosse.) 

B.  Nadelbasis  mit  Pycniden.    (Schwach  vergrossert.) 

C.  Sttick   der  Innenwand   einer  Pycnide   mit  Basidien  und  Sporen. 
E.  Keimende  Sporen,   48  Stunden    nachdem   sie    in  Wasser  gelegt 

worden  sind.     (540  mal  vergrossert.) 


Brtaiditr^  tSaeha-m'  mJ.ihC.  kik. 


vn. 


\  Protandric  Hermaphrodite  (Myxine  glutinosa,  L) 

amongst  the  Vertebrates. 


By 


Fridtiof  Nansen,  Ph.  Dr., 

Corator  of  tha  Bergtn  1f  oMom. 


Introduction. 

During  my  investigations  regarding  the  nervous  system  of  Myxine, 
I  exaniined  a  great  many  specimens  of  this  interesting  fish.  It 
rseemed  as  if  females  only  came  under  review,  as  I  could  not  dis- 
<over  a  single  male,  in  spite  of  diligent  search.  It  was  not,  however, 
Aintil  after  a  visit  to  Edinbui^h  (in  the  autumn  of  1886)  when  I 
had  an  opportunity  of  speaking  to  Mr.  Cunningham  of  the  matter, 
and  until  after  the  appearance  of  his  interesting  paper  on  the 
generative  organs  of  Myxine,  that  I  devoted  more  particular  study 
to  this  subject.  My  investigations  have,  however,  been  made  only 
incidentally,  as  my  interest  was  principally  absorbed  by  other 
scientific  problems;  they  are  therefore  very  far  from  being  com- 
plete,  and  there  are,  yet,  many  highly  interesting  points  (e.  g.  the 
situation  of  the  germinal  epithelium ;  the  origin  of  the  first  germinal 
-celk  and  the  folicular  epithelium  etc.)»  which  I  would  otherwise 
have  eamestly  wished  to  elucidate.  I  must  therefore  crave 
the  readers  forbearance  when  I  let  my  investigations  appear  in 
•an  incomplete  state,  caused  by  the  faet  that  I  am  just  about 
to  set  out  on  a  scientific  Arctic  expedition,  and  it  is  impossible 
to  say  when  I  may  be  able  to  return  to  my  zoological  studies. 
As  I  am  convinced,  however,  that  my  researches  in  regard  to 
the  sexual  relations  of  Myxine  contain,  in  several  respects,  inter- 
esting features;  and  as  I  hope  that  they  may  lead  other  zoologists 
to  take  up  the  subject,  and  may  thus,  perhaps,  contribute,  insome 
degree,  to  the  solution  of  the  still  involved  questions  as  to  herma- 
phroditism  and  the  origin  of  sexes,  I  publish  the  result  of  my 
investigations,  now,  rather  than  wait  upon  an  uncertain  future  to  com- 
plete  tfiem,  in  the  hope  that  they  may  serve  as  a  guide  to  others 
in  the  same  field  of  study. 

In  order  to  trace  the  development  of  Myxine,  I  have  made 
numerous  attempts  to  make  them  breed,   or   to   obtain   deposited 


Fridtjof  Nansen.  [No.  7, 


ova.  I  have  tried  to  keep  full-grown  specimens  in  wooden  cases 
(hospitals)  at  the  same  depths,  and  on  the  same  description  of  bot* 
tom,  as  they  generally  exist.  I  have  even  been  able  to  keep  them 
in  those  cases  for  about  half  a  year,  and  I  had  spedmens  there 
which  I  could  see  were  filled  with  lai^e  ova;  but  my  eflforts  were 
in  vain;  they  obstinately  retained  their  ova.  I  have  tried  with  the 
dredge,  in  the  same  localities  as  immense  numbers  of  Myxine  may 
be  obtained  at  every  season  of  the  year,  but  all  in  vain,  not  a  single 
deposited  ovum  springing  from  the  aniinal  mentioned  was  found* 
Once,  my  fisherman  »Iver«  brought  me  three  ova  which  he  had 
found  one  morning,  deposited  in  one  of  the  wooden  cases  in  which 
some  dozens  of  specimens  of  Myxine  lived;  my  heart  beat  violentlyat 
the  sight  of  the  three  ova,  but,  alas!  uponalittle  closer  examination 
they  proved  to  be  unripe;  they  had  probably  been  loosened  from  the 
ovary  by  force,  and  had  then  been  evacuated  from  the  body;  the 
polar  threads  were  still  undeveloped,  and  the  ova  were  still  surroimded 
by  the  follicle,  tom  probably  from  the  ovary  along  with  the  ovum. 

I  have  therefore  been  no  more  successful  than  my  predecessors 
in  obtaining  deposited  ova  of  Myxine.  I  think,  however,  that  the 
only  way  to  obtain  them  is  by  dredging,  it  may  be  that  we  have  not 
yet  sought  for  them  in  the  localities  where  they  are  to  be  found;. 
it  may  be  that  we,  some  day,  will  find  them  quite  by  accident,  but 
that  we,  when  they  are  once  discovered,  may  be  able  to  get  them 
just  as  easily  as  the  ova  of  any  other  fish.  In  the  localities  where 
they  occur,  here  —  in  the  neighbourhood  of  Bergen  —  I  think  they  are 
more  common  than  any  other  fish;  in  a  single  night  we  may,  in  one^ 
or  a  few,  eel-pots  baited  with  a  little,  quite  firesh,  haddock  or  cod, 
capture  such  multitudes  of  them,  that  it  would  indeed  be  a 
profitable  business  if  the  captured  fish  could  be  used  for  domestic 
consumption.  It  is,  therefore,  perfectly  indubitable  that  quantities 
of  ova  are  deposited  all  the  year  round,  and  that  what  we  have 
now  to  discover  is  —  where  does  the  animal  deposit  its  ova. 

Whilst  I  was  trying  to  find  deposited  ova  of  Myxine  by 
dredging  etc.,  I  found,  strangly  enough,  quite  by  accident,  a  deposited 
ovum  (which  will  subsequently  be  described)  in  the  coUection  of 
Bergens  Museum.  It  was  enclosed  in  a  small  glass  bottle  together 
with  some  Annelides;  the  bottle  had  two  lables  on  which  was 
written  »Molde«,  in  a  neat  and  distinct  hand-writing,  butno  other 
information  as  to  when,  or  how,  the  ovum  was  taken  was  to  be  ob- 
tained from  that  old  and  dusty  bottle,  which  had  been  hidden  for 
many  years  in  the  cellars  of  the  Museum.     But  fortune  favored  me^ 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  7 

for  upon  shoiving  Dr.  Danielssen,  the  Dirertor  of  the  Museum,  the 
bottle,  and  asking  him  if  he,  by  any  chance,  knew  the  history  of 
that  bottle  and  the  ovum  contained  in  it,  or  how  it  had  arrived  in 
the  Museum,  he  was  fortunately  able  to  tell  it;  he  knew  the  hand- 
writing  on  the  labels;  it  was  that  of  his  late  son,  who  had  ae- 
companied  him  on  a  zoological  exgursion  in  the  summer  of  1857; 
then  they  had  also  dredged  near  Molde;  he  could  not,  however, 
exactly  remember  the  ovum,  or  how  it  was  obtained.  Dr. 
Danielssen  thought  that  the  ovum  must  have  been  obtained  there, 
during  their  dredging  operations,  and  put  away  in  thb  bottle  in 
ignorance  of  what  an  interesting  object  it  rqally  was,  and  that  they 
had  thought  nothing  more  of  it.  It  is  therefote  highly  probable  that 
this  ovum  was  really  dredged  near  Molde  in  the  summer  of  1857, 
and  Dr.  DANIELSSEN  is,  thus,  so  far  as  we  know,  the  only  naturalist 
who  has,  hitherto,  been  fortunate  enough  to  find  a  deposited  ovum 
of  Myxine  by  dredging. 

As  regards  the  development  of  Myxine,  thb  paper  contains, 
consequently,  no  information;  but  still  there  are  so  many  interesting 
questions  connected  with  its  sexual  organs,  that  they  alone  supply 
tnaterial  enough  for  a  special  memoir  if  thoroughly  investigated. 
In  this  paper,  I  hope  to  be  able  to  add  a  little  to  our  knowledge 
in  respect  of  these. 

I  would  here  express  my  sincere  thanks  to  my  friend  Mr.  WiLsoN 
of  Bergen,  who  has  promised  to  revise  my  English  and  correct  the 
printers  proofs  of  this  paper,  which  will  be  printed  after  my  de- 
parture  for  Greenland  on  the  expedition  I  have  referred  to. 


8  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 


Historical. 

To  give  a  circumstantial  account  of  the  previous  investigations 
regarding  the  structure  of  the  generative  organs  in  the  Myxinoida  is 
unnecessary,  as  it  b  already  done,  sufficiently,  by  previous  vvriters. 
I  will,  however,  especially  refer  my  readers  to  Cunningham's  recent 
paper*)  and  to  Wilhelm  MCller's  paper  (1875  pp.  107 — 109)^). 
I  will  devote  special  attention  to  those  two  papers  only,  (the 
latter  of  which  is  not  mentioned  by  CUNNINGHAM  in  his  paper 
referred  to  above)  mentioning  at  same  time,  quite  shortly,  the  other 
previous  authors  on  the  subject. 

Johannes  Møller  is  the  first  zoologist  who  has  given  a  de- 
scription  of  the  minute  structure  of  the  generative  organs  of  Myxine. 
He  says  that  >the  sexual  organs  hang  in  a  long  peritoneal  fold  on 
the  right  side  of  the  mesenteryc.  He  gives  a  tolerably  correct  de- 
scription,  illustrated  with  figures  of  the  ovary  and  of  the  young 
eggs  of  Myxine,  as  well  as  of  Bdellostoma.  He  also  describes 
»testes«,  and  gives  illustrations  of  them,  but,  judging  from  his  de- 
scription  and  figures,  I  think  it  is  very  dubious  whether  he  has 
really  seen  testes;  his  description  suits  just  as  well,  or  perhaps 
better,  for  young  undeveloped  ovaries,  when  he  says:  »The  testes 
consist  of  a  number  of  round  and  roundish  long  grains,  which 
resemble  the  eggsc.  As  will  subsequently  be  shown,  the  testes 
have  a  different,  and  more  granular,  appearance,  and  in  their  appear- 
ance  differ,  considerably,  from  the  young  ovaries. 

In  1859  a  mature  eg^  of  Myxine  was  described  and  illustrated, 
for  the  first  time,  by  Dr.  Allen  Thompson  in  »Todds  Cyclopædia 
of  Anatomy  and  Physiology«,  but  unfortunately  this  author  does 
not  State  where,  or  how,  he  obtained  the  egg  he  has  examined. 


»)  Vide,  list  of  literature  1886. 
«)  Vide,  list  of  literature  1875. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  9 

Not  knowing  Thompson's  description,  Prof.  Japetus  Steenstrup 
of Copenhagen  published,  in  »Oversigt  over  det  k.  danske  Vidensk. 
Selskabs  Forhandlingerc,  1863,  an  account  of  a  specimen  of  Myxine 
which  contained  mature  eggs.  This  specimen  was  found  amongst  a 
number  sent  to  the  Museum  of  Copenhagen,  in  September  1862. 
The  mature  eggs  were  enclosed  in  a  comeous  shell  with  homy  threads 
at  the  ends,  as  also  described  by  Thompson.  Those  eggs,  in  the 
Museum  of  Copenhagen,  are  the  only  ova  regarding  which  we  know 
with  certainty  where,  and  how,  they  were  obtained.  Steenstrup's 
paper  was  published  as  a  guide  to  any  who  might  attempt  to 
compete  for  the  prize,  offered  by  the  Academy  of  Science  of 
Copenhagen,  for  the  elucidation  of  the  problem  of  the  reproduction 
and  development  of  M3rxine.  The  Academy  has  never  yet  had  the 
oportunity  afforded  it  to  award  the  prize. 

Owen  (1866)  also  gives,  in  his  Comparative  Anatomy  of  the 
Vertebrates  (vol.  I,  p.  598)  an  illustration  of  a  mature  egg  of  Myxine. 

Dr.  GCnther  mentions,  referring  to  Steenstrup's  paper,  the 
eggs  of  Myxine  in  his  »Study  of  Fishes«  in  the  British  Museum 
Catalogue,  and  in  his  article  Ichthyology  in  the  »Encyclopædia 
Britannica«  9th  edition. 

Prof.  Robert  Collett  in  his  memoir  »Norges  Fiske«  (Kristi- 
ania  1875)  mentions  eggs  of  Myxine;  those  eggs  are,  however,  as 
also  stated  by  CUNNINGHAM,  immature  eggs  originally  taken  from 
the  ovaries  of  the  animals. 

In  1875,  the  first  important  account  of  the  minute  histological 
structure  of  the  generative  oi^ans  of  Myxine  was  given  in  WILHELM 
MCller's  paper:  »Ueber  das  Urogenitalsystem  des  Amphioxus 
und  der  Cyclostomen«  (Jenaische  Zeitschrift  Bd.  9).  The  author 
States  that  Myxine  is  dioecious,  and  he  describes  and  illustrates 
the  ovaries  as  well  as  the  immature  testes,  which  it  is  evident  from 
his  illustrations,  as  well  as  from  his  very  distinct  description,  that 
he  has  closely  examined.  As  it  has  special  interest  for  the  present 
paper,  I  will  quote,  in  extenso,  his  account  of  the  males  and  the 
male  organs. 

>Was  die  Angaben  Joh.  MCllers  iiber  die  Beschaffenheit  des 
Hoden  betrifft,  so  entsprechen  dieselben  so  wenig  dem  wirklichen 
Befund,  dass  ich  zweifelhaft  bin,  ob  JOHANNES  MOLLER  wirklich  das 
Månnchen  von  Myxine  glutinosa  vor  sich  gehabt  hat.  Die  Månn- 
chcn  sind  viel  seltener  als  die  Weibchen  und  wie  ich  Grund  håbe 
zu  vermuthen,  etwas  kleiner;  alle  mannlichen  Exemplare,  welche 
ich  erhielt,  wurden  ganz  kurz  nach  dem  Aussetzen  des  Koders  ge- 


I  o  Fridtjof  Nansen.  [No.  7.- 

fangen.  Der  Hode  hat  die  gleiche  Lage  wie  das  Ovarium  und 
gibt  sich  auf  den  ersten  Blick  als  solcher  zu  erkennen,  indem  er 
eine  flache  gleichmassig  grauweiss  gefårbte,  seicht  gelappte  Masse 
langs  des  freien  Randes  des  Mesorchium  hildet.  Er  besteht  aus 
einer  grossen  Zahl  rings  geschlossener  Follikel  von  0.08 — 0.2  Durch- 
messer,  welche  durch  stårkere  Bindegewebziige  in  låppchenartige 
Gruppen  gesondert  werden.  Jeder  Follikel  bezitzt  eine  binde- 
gewebige  Gefåsse  fuhrende  Hiille  von  0.004—0.01  Dicke,  deren 
innerste  Schicht  zu  einer  diinnen  Membrana  propria  verdichtet  ist 
und  einem  epithelialen  Inhalt.  Letzterer  besteht  aus  einer  peri- 
pherischen  Schicht  protoplasmareicher  flacher  der  Hiille  des  Follikels 
anliegender  Zellen  und  einer  grossen  Zahl  frei  im  Inneren  des  Fol- 
likels liegender  rundlicher  Zellen,  Der  Druchmesser  der  letzteren 
schwankt  zwischen  o.oi  und  0.02,  sie  besassen  einen  deutlichen 
Kern  und  ein  biasses  Protoplasma,  welches  in  den  grosseren  Zellen 
eine  Anzahl  eliipsoidischer  Komchen  åhnlich  in  der  Ausbildung  be- 
griflenen  Spermatozoiden  kopfchen  enthielt  Freie  spermatszoiden 
die  Follikel  zur  Zeit  der  Untersuchung  (im  August)  nicht.  Vergl. 
Tafel  V  Fig.  12  und  13«^).  This  desciption  agrees  in  many  re- 
spects,  completely,  with  my  investigations.  It  is  obvious  that  W- 
MOLLER  has  examined  real  testes,  and  that  he  has  not  found  them 
in  protandric  hermaphrodites  which,  as  will  be  subsequently  seen, 
are  most  common  in  Myxine,  but  in  specimens  which  are  perma^ 
nent  males  for  life,  and  extremely  rarely  met  with. 

W.  MOLLER  also  gives  a  description  of  the  ovaries  and  the 
development  of  the  ova.  The  ovary  as  well  as  the  testes  »vcrlaufen 
entlang  des  Darms  und  sind  an  dissen  rechte  Seite  genau  an  der 
Anheftung  des  Mesenterium  durch  ein  Mesorchium  resp.  Meso- 
varium  befestigt.  LiNKS  fehlt  eine  Geschlechtsdnise.«  »Das  Ova- 
rium ist  durch  die  Eianlagen  auch  an  jiingeren  Thieren  leicht 
kenntlich;  sie  sind  von  kugliger  Form  und  bestehen  aus  einem 
grossen  runden  Kern  ....  mit  glånzenden  Kemkorperchen  und 
einer  diinnen  Protoplasmahiille«.  »Die  grosseren  Eizellen  Uegen 
in  der  Regel  mehr  gegen  das  Mesovarium  zu,  sie  behalten  die 
kugelige  Form  bis  zu  einem  Durchmesser  von  0.6  mm.  bei. 
Das  Protoplasma  sondert  mehr  und  mehr  gelblichen  åusserst  fein 
vertheilten  Dotter  ab.  Vergl.  Taf.  V.  Fig.  14.  15.  Umgeben. 
wird  jedes  Ei  von  dieiser  Grosse  zunåchst  von  einer  einfachen  Lage 
polygonaler  ganz  flacher  Zellen  .  .  . ;  auf  diese  Zellenlage  folgt  eine* 


^)  Loc.  cit.  p.   117. 


1887.]  A  Protandric  Hennaphrodite.  ir 

.  .  .  Schicht  zellenreichen  fibrillåren  Bindegewebes«.  >Bei  weiterea» 
Wachsthum  geht  die  kugelige  Form  des  Eies  in  eine  ellipsoidische 
iiber.  Zugleich  wåchst  das  Mesovarium  in  der  Umgebung  des  Eies^ 
zu  einem  formlichen  Divertikel  aus,  so  dass  die  in  der  Entwickelung 
vorgeschrittenen  Kier  allmåhlich  in  gestelte  taschenformige  Anhånge 
des  Mesovarium  zu  liegen  kommen,  c 

Ova  of  18  mm.  in  length  are  enclosed  in  two  connective-tissue 
envelopes.  The  outer  one  is  a  continuation  of  the  mesovarium;  it  is* 
thin  and  only  losely  connected  with  the  inner  membrane.  The 
latter  »haftet  fest  an  der  unterliegenden  Testa«  is  formed  by  »einer 
sehr  zellenreichen  Bindesiistanz«,  containing  blood  vessels.  The 
inner  surface  of  this  membrane  forms  a  Membrana  propria.  »An 
letztere  stosst  eine  in  der  Mitte  des  Eies  einfache,  an  den  Polen 
mehrfache  Schicht  von  Zellen«.  Near  the  middle  of  the  ovum  these 
cells  are  square  or  cubical,  near  the  Foles  more  cylindrical.  >Genau 
in  der  Mitte  des  weissen  Eipols  zeigt  diese  Zellenschicht  eine  kon- 
ische  Einbuchtung  von  0.06  Basis  bei  0.1  Tiefe,  welche  eine  trichter- 
formige  geråde  gegen  den  unterliegenden  Kern  und  das  ihn  um- 
gebende  Protoplasma  gerichtete  Oeffnung  enthålt,  die  Mikropyle«,^ 
As  will  be  subsequently  seen,  this  description  does  not  quite  agree 
with  that  of  Cunningham.  MCller  gives,  further,  a  description  of 
the  nucleus  and  yolk-elements  of  the  ovum. 

MOLLER  s  description  of  the  mature  ovum  is  of  great  impor- 
tance. He  has  been  so  fortunate  as  to  have  obtained,  for  his  in- 
vestigations,  two  specimens  of  deposited  eggs  of  Myxine  from  the 
late  director  of  the  Goteborg  Museum,  A.  W.  Malm.  These  eggs 
were  taken  from  a  chain  of  eggs  linked  together  by  their  polar 
threads.  Of  the  polar  threads,  and  the  connection  of  the 
eggs,  MOLLER  says:  »Diese  Eier  zeigten  den  merkwiirdigen 
Ankerapparat,  welchen  Steenstrup  besrhrieben  und  abgebildet 
hat,  in  voller  Ausbildung.  Die  Eier  waren  durch  denselben  zu 
einer  Kette  verbunden,  indem  die  dreiarmigen  Anker,  in  welche 
die  Homfåden  jedes  Eipols  am  Ende  ausliefen,  zwischen  einan- 
der  griffen  und  dadurch  die  einander  zugekehrten  Fole  je  zweier 
Eier  verbandenc,  He  states,  further,  that  the  testes  of  these 
eggs  showed  no  trace  of  the  inner,  or  outer,  connective  tissue 
envelope;  he  thinks,  therefore,  that  they  must  have  disappeared 
like  the  enamel-organ  of  teeth  after  the  enamel  is  completely 
formed,  a  supposition  which  is  erroneous,  as  will  subsequently^ 
be  seen.  As  to  the  contents  of  these  eggs  MOLLER  says:  »Nacb 
Abzug   der   Eihaut    zeigte    sich    an    dem   einen    Eipol   iiber   dem 


12  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 

Dotter  eine  annåherad  krebfbrmige  etwa  Vi  des  Dotters  umgebende 
Keimscheibe,  welche  bestimmte  Embiyonalanlagen  noch  nicht  er- 
kennen  liessc. 

From  W.  MCller's  important  observations  on  these  deposited 
€ggs  of  Myxine,  the  foUowing  conclusions  may  be  drawn,  as  he 
himself  states:  »dass  Myxine  ihre  Eier  in  Schniiren  legt  und  dass 
die  Aneinanderreihung  durch  den  Ankerapparat  vermittelt  wird, 
welcher  von  den  beiden  Polen  jedes  Eies  ausgeht;  es  ergibt  sich 
:  aber  femer  die  im  Hinblick  auf  die  totale  Furchung  des  Petromyzon- 
Eies  interessante  Thatsache,  dass  die  Furchung  bei  Myxine  eine 
partielle  ist«.  He  promises,  also,  that  he  will  soon  bupply  a  more 
•  circumstantial  account  of  the  ova  of  Mjrxine;  but  it  has,  however, 
so  far  as  I  know,  unfortunately,  not  yet  appeared. 

As  regards  the  time  of  oviposition,  and  how,  or  where,  those 
deposited  eggs  were  taken,  MUller's  paper  contains  no  information. 
From  Cunningham's  paper  in  »Zoolog.  Anzeiger«  X  Jahrg.  p.  391 
(1887}  we  leam,  however,  »that  the  late  Professor  A.  W.  Malm 
says  in  his  >Vertebrate  Fauna  of  Bohuslånc,  that  »the  ova  were 
presented  to  the  Museum  of  Goteborg  in  Aug.  5,  1854,  and  that 
they  had  been  found  the  year  before;  that  they  were  taken  from 
the  stomach  of  a  cod,  but  as  to  the  time  of  the  year  when  they 
were  found  nothing  is  known,  and  the  person  who  found  them  has 
been  dead  several  yearsc.  The  information  was  given  to  CUNNING- 
HAM  by  Dr.  ANTON  Struxberg,  the  present  director  of  the  Mu- 
seum of  Goteborg.  As  stated  by  Prof.  Max  Weber  (vide  Zoolog. 
Anzeig.  1887  p.  319)  the  ova  were  found  at  Lysekil  (Bohuslån\ 
according  to  the  label  on  the  specimens. 

The  most  important  account  of  the  sexual  organs  of  Mys.\nt 
which  has  appeared,  is  given  by  Mr.  J  T.  CUNNINGHAM  in  Quart. 
Joum.  of  Mier.  Science  Vol.  XXVII,  1887.  This  author  has  investi- 
gated  the  minute  structure  of  the  immature  testes,  as  well  as  that 
of  the  ovary;  he  has  also  made  the  most  important  observation 
that  »a  large  proportion  of  immature  Myxine  are  hermaphrodite, 
the  posterior  portion  of  the  reproductive  organ  containing  testicular 
-capsules  which  have  the  same  structure  as  those  found  in  the 
male.c 

As  regards  the  males  Cunningham  says  (1.  c,  p.  70):  »Among 
the  hundreds  of  specimens  which  have  passed  through  my  hånds,  I 
have  only  succeeded  in  identifying  eight  males,  and  these  are  all 
very  immature«.  Of  the  male  organs,  he  gives  the  foUowing  de- 
scription:    »The  (male)  organ  is   similar  in  general  arrangement  to 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodie.  13. 

the  ovary:  it  lies  along  the  right  side  of  the  body,  the  organ  of 
the  left  side  not  being  developed,  and  it  consists  of  an  extremely 
thin  flat  mesorchium,  with  a  slightly  thickened  free  border.  In  this 
border  the  male  elements  of  reproduction  are  produced.  When 
.  .  .  examined  under  a  low  power  of  the  microscope  in  the  fresh 
State,  the  thickened  border  is  seen  to  consist  of  connective  tissue- 
containing  a  number  of  more  or  less  spherical  capsules,  varying 
niuch  in  size.«  The  interior  of  these  capsules  is  completely  filled 
up  by  spherical  cells,  the  average  diameter  of  which  is  .017  mm«. 
This  structure  of  the  capsules  was  observed  not  only  in  the  fresh 
State  and  in  stained  preparations,  but  it  was  also  brought  clearly 
into  view  on  cutting  sections  transverse  to  the  thickened  border 
of  the  male  organ.  Illustrations  are  given  of  a  section,  as  well  as 
of  a  stained  preparation  from  the  testis  of  an  immature  male  (cf. 
loc.  cit.  PL  VI,  fig.  7—9).  From  what  he  had  seen,  Cunningham 
concludes  »that  the  cells  in  the  capsules,  after  subdivision,  were 
converted  directly  into  spermatozoa,  which  by  rupture  of  the  cap- 
sules escaped  into  the  body  cavity  of  the  animal.  There  is  every 
reason  to  believe  that  the  fertilization  in  Myxine  takes  place 
outside  the  body.« 

As  Cunningham  himself  has  recently  said  (vide  Zool.  Aug.,- 
1887,  p  243)  this  description  of  the  male  organs  is  practically 
identical  with  that  af  W.  MCller,  quoted  above  ^vide  p.  9),  but 
which  he  did  not  know:  in  one  respect  MULLER'S  description  is 
even  more  complete,  as  MCLLER  has  observed  and  described  the 
foiicular  epithelium  (in  the  capsules)  which  seems  to  have  escaped 
the  attention  of  CUNNINGHAM.  But  as  to  the  occurrence  of  testes 
Cunningham  makes  the  following  highly  interesting  and  surprising 
statement:  »After  identifying  the  male  organ  and  investigating  its 
structure,  I  was  surprised  to  find  that  in  nearly  all  specimens  with 
very  immature  eggs,  the  posterior  portion  of  the  sexual  organ  had 
the  same  structure  as  the  testis.  This  testicular  portion  occupies 
about  2  inches  of  the  posterior  end  of  the  sexual  organ,  and  I 
have  only  found  it  in  specimens  in  which  the  eggs  were  very  small, 
that  is,  less  than  4  mm.  in  length.«  An  illustration  (loc.  cit  fig.  10) 
is  given  of  a  section  through  »the  male  portion  of  the  organ  in 
such  a  hermaphrodite  specimen,  it  >agrees  in  all  respects  with  the 
ftguTe  of  a  section  of  ^e  testis,  c 

In  one  hermaphrodite  specimen  CUNNINGHAM  discovered,  »on 
teasing  up  a  portion  of  the  testicular  portion  of  the  generative  or- 
gan  a  number  of  spermatozoa,   and  stages   of   spermatogenesis«. 


•14  Fridtjof  Nansen.  fNo.     . 

These  spermatozoa  were  motionless,  and  only  a  very  limited   number 
were  observed.    The  description  and  illustrations  (loc.  cit.  fig.  14) 
which  CuNNiNGHAM  gives  of  these  spermatozoa,  do  not  agree  with 
my  observations  of  the  real  spermatozoa  of  Myxine,  which  I  have 
found  in  the  greatest  abundance.  I  am  afraid  that  what  he  has  found  has 
been  the  abnormal  product  of  an,  in  this  respect,  abnormal  specimen; 
at  all   events,  I  cannot  understand  the  matter  in  any  other  way. 
During  a  short  visit  to  Edinburgh,  in  November  1886, 1  was  by  the  ex- 
treme  kindness  of  Mr.  Cunningham  allowed  to  see  his  preparations. 
I  thought,  then,  that  what  he  showed  me  resembled  spermatozoa, 
though  there  were  only   a   few   corpuscles   which  had  this   aspect. 
Since   then,    I    have   mysclf   found    spermatozoa   in    the    greatest 
abundance  in  Myxine,  and  do  not  know  what  to  say  about  those 
found   by  Cunningham.     He  gives  the  foUowing  description  of 
them:    »The  spermatozoa  possess  a  pear-shaped  head,  which  is  very 
liighly   refringent,   and  has  a  distinct  outline;  round  the  posterior 
thicker  end  of  the  head  is  a  translucent  protoplasmic  body,  which 
is   produced   into   a   long  taiU.     »In  some  cases  two  spermatozoa 
were  connected  by  their  tails,  and  on  the  connecting  thread  thus 
produced  were  slight  dilatations  composed  of  clear  protoplasm.    In 
other  cases  a  cell  somewhat  spherical  in  shape  gave  off  two  pro- 
cesses,  one   of  which   was   the  tail  of  a  spermatozoon,  while  the 
other  terminated  in  a  point,  the  head  of  the  spermatazoon  belonging 
to  the  process  having  probably  become  detached  in  the  operation 
of  teasing.     There  were  also  seen  cells  in  which  were  present  one 
or  more  structures  resembling  the  heads  of  the  spermatozoa;  these 
heads  had  howcver  no  tailsc.     As  to  the  process  of  the  sperma- 
togenesis.     Cunningham  says:    »It  is  evident  that  the  cells  and 
spermatozoa  described  were  derived  from  the  spherical  cells  of  the 
testicular  capsules.      These  cells  apparently  develope  the  heads  of 
the  spermatozoa  which  then   grow  out  from  the  cells,  trailing  a 
thread   of  protoplasm  which  forms  the  tail.     The  curious    thing 
.about  the  spermatogenesis  observed  in  Myxine  is  that  the  sperma- 
tozoa are  attached  to  the  spermatoblast  by  the  taik,  and  not  by 
their  heads,   as   usually  occursc.      Those  Strange  statements  are 
completely  erroneous  as  regards  the  structure  of  the  normal  sper- 
matozoa, as  also  the  process  of  spermatogenesis ;  my  investigations 
liave  led  me  to  no  such  surprising  conclusion,   as  will  subsequcntly 
be  seen,  though  the  testis  and  spermatogenesis  of  Myxine  is,  in 
/several  respects,  very  remarkable. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodie.  1 5 

In  the  specitnens  of  Myxine  which  had  well-developed  ovarian 
•cggs,  there  was,  according  to  CuNNiNGHAM,  no  testicular  portion 
present  in  the  sexual  organ.  He  says:  >the  only  conclusion  I  can 
draw  is,  that  in  the  young  state  the  female  are  nearly,  but  not 
quite  always  hennaphrodite«  and  that  the  testicular  portion  normally 
disappears  as  the  eggs  become  more  maturet. 

The    minute   structure   of  the  ovary  and  the  ovarian 

<eggs  has   been  the  subject  of  special  attention  in  Cunningham's 

researches.     We  will  give  a  short  summary  of  his  results.   The  ovary 

is  extremely  thin  from  side  to  side;  there  is  no  distinct  boundary 

between  ovary  and  mesovarium.    The  mesovarium  is  attached,  not  to 

the   back    of  the   body   cavity   but   along  the  line  of  attachment 

of  the   mesentery   with  the  straight  intestine.    The  eggs  are  pro- 

duced    at  the  free  edge  of  the  ovary,  which  is  covered  by  a  thin 

•epithelium,   and    the    eggs   are   produced   from  this  germinal  epi- 

thelium  in  the  same  way   as   in   other  Vertebrates,  and  are  sur- 

rounded,  after  their  separation,  by  a  foUicle  consisting^  of  a  connec- 

tive-tissue    capsule  and   foUicular   epithelium.      As  the  eggs  grow 

larger  by  the  accumulation  of  yolk,  they  pass  inwards  towards  the 

attached  border  of  the  ovarium,  the  lai^est  and  oldest  being  always 

the  innermost.      The  connective«tissue  membrane  surrounding  the 

ovum  is  thick,  composed  of  very  thin  interlaced  iibrils  with  numerous 

soudl  nudei,  and  contains  blood-vessels.    The  folicular  epithe- 

iium  within  this  capsule  is  composed  of  »several  layers«  of  elongated 

cells,  disposed  with  their  axes  perpendicular  to  the  surface  of  the 

epithelium.    Within  this  epithelium  is  the  »vitelline  membrane.c 

This  membrane  is  not  yet  present  in  quite  young  stages  of  the  eggs, 

and  it  is,  in  Cunningham's  opinion,  formed  by  the  folicular  epithelium, 

which  is  also  present  in  the  young  stages  of  the  eggs  but  only  slightly 

developed.    The  vitelline  membrane  consbts  of  a  single  layer  only, 

and  is  in  immediate  contact  with  the  substance  of  the  ovum  proper, 

the  vitellus.   The  polar  portion  of  the  vitellus,  at  a  certain  pole  of 

•  the  ovum,  is  protoplasmic  in  its  nature,  contains  the  germinal  vesicle 

and  forms,  thus,  the  germinal  disc,  whilst  the  rest  of  the  vitellus 

is  filled  with  yolk«discs. 

The  vitelline  membrane  at  one  pole  of  the  ovum,  that  at  which 
the  germinal  disc  is  situated,  is  perforated  by  a  micropyle,  which 
is  produced  by  the  growth  of  a  cellular  process  from  the  follicular 
'epithelium  towards  the  vitellus,  while  the  vitelline  membrane  is  being 
fonned.  Cunningham  compares  the  vitelline  membrane  in  the  ovum 
of  Myxine  (which  possesses  minute  pores  perpendicular  to  its  surface. 


1 6  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 

and  is,  therefore,  a  Zona  radiata,  in  the  usual  sense  of  the  term)  with 
the  protective  coverings  of  the  ova  of  other  Vertebrata,  and  he 
comes  to  the  conclusion  that  it  is  homologous  with  the  single  or 
double  zona  radiata  in  the  ova  of  Teleosteans  and  Petromyzone.  In 
Myxine,  this  vitelline  membrane  fonns  the  sole  protective  coveting 
of  the  deposited  ovum ;  there  is  no  homology  or  comparison  posstble,. 
between  this  membrane  and  the  homy  capsule  in  which  the  eggs 
of  oviparous  Elasmobranchs  are  enclosed,  as  supposed  by  Dr.  Allen 
Thompson;  the  Elasmobranch  capsule  being  produced  by  a  special. 
gland  in  the  oviduct.  When  the  ova  approach  maturity,  the  thickness 
of  the  vitelline  membrane  increases  rapidly,  and  at  each  pole  of  the 
ova  processes  begin  to  be  formed  h'om  its  surface;  these  processes 
are  the  first  stages  of  the  well-known  polar  treads,  which  consequently 
consist  of  the  same  substance  as  the  vitelline  membrane,  and  are 
formed  in  the  same  way,  probably  by  the  foUicular  epithelium.  On 
the  examination  of  a  polar  thread  of  a  deposited  ovum  in  Prof.. 
Turner's  Museum  at  Edinburgh,  CunninGHAM  found  that  these 
polar  threads  are  not  tubular  as  stated  by  Dr.  Thompson. 

The  deposited  ovum  which  Cunningham  examined,  is  one  of 
the  few  deposited  ova  of  Myxine  existing  in  any  Museum.  It  is 
to  be  regretted  that  nothing  is  known  of  wherc,  nor  when,  this  ovum 
was  taken.  As  already  mentioned,  I  have  quite  recently  detected  a 
deposited  ovum  of  Myxine  in  Bergens  Museum,  but  neither  in  this 
case  can  it  be  said  with  certainty  how,  or  where,  the  ovum  was 
taken.  There  is  thus  a  void  connected  with  the  origin  of  all  known 
deposited  eggs  of  Myxine. 

Cunningham  recognised  several  females  that  had  recently 
discharged  their  ova.  >In  place  of  the  29 — 25  lai^e  ova  which 
are  usually  present,  there  was  a  corresponding  number  of  coUap- 
sed  foUicles;  each  of  these  had  a  slit-like  aperture  at  one  end 
through  which  the  ovum  had  been  expelled.«  He  obtained 
similar  recently  »spent«  specimens  over  a  period  of  severat 
months,  and  from  what  he  has  seen,  he  concludes  that  in  MyxinCr 
the  deposition  of  ova  occurs  in  the  neighbourhood  of  the  Firth  of 
Forth  during  the  months  of  December,  January,  February,  and 
March;  he  believed  that  oviposition  was  limited  to  that  season. 
Recently  he  has,  however,  stated  (vide  Zool.  Anz.  1887,  p.  391) 
that  he  has  taken  similar  spent  females  also  in  April,  May,  and 
in  the  first  half  of  June.  CUNNINGHAM  now  expects  to  find  that 
oviposition  is  not  limited  to  a  particular  season.  As  will  be  scem 
subsequently,  this  quite  agrees  with  my  results. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  17 

Since  this  memoir  by  Cunningham,  no  paper  of  importance 
cenceming  the  sexual  oi^ans  of  Myxine  has  appeared. 

At  a  meeting  of  the  Nederl.  Dierkundige  Véreenigung  (Febru- 
ary  26,  1887)  Prof.  Max  Weber  made  a  communication  on  the 
subject  of  the  sexual  organs  of  Myxine,  and  in  it  he,  essentially, 
describes  the  results  of  the  papers  of  Cunningham  and  W.  Muller 
only;  the  last-named  writer's  paper  having  escaped  Cunningham's 
notice. 

In  consequence  of  this  communication,  several  papers  were 
written  by  CUNNINGHAM  and  WEBER  in  Zool.  Anz.  (No.  250,  253, 
256.  1887).  As  those  papers  are  principally  of  personal  interestto 
the  writers,  we  will  pay  no  special  attention  to  them  herc ;  what  they 
contain  of  general  interest  is  already  mentioned  in  the  foregoing. 


Report  of  my  Investigations. 

Like  the  zoolc^t  mentioned  above,  I  have  found  that  true 
males  are  extremely  rare  in  Myxine.  Out  of  several  hundred  spec- 
imens  examined,  I  have  recognized  only  very  few  males,  and  even 
those  were  unripe.  The  male  organs  are,  usually,  easy  to  distin- 
guish  from  the  ovaries;  they  are  generally  lobate,  have  a  milky 
whitish  colour  —  especially  in  somewhat  mature  state — whibt  the  ova- 
ries are  more  translucent  Small  nodules  are  visible  in  both,  but  the 
nodules  of  the  testes  (i.  e.  the  sperma*follicles)  are  smaller,  and 
whiter,  than  the  nodules  of  the  ovaries  (i.  e.  the  young  ova).  In 
quite  an  early  stage  there  is,  however,  little  difference  between 
testes  and  ovaries;  they  have  the  same  translucent  appearance,  and 
are  developcd  only  on  the  right  side  of  the  straight  intestine.  As 
stated  by  previous  authors,  the  testis,  as  well  as  the  ovary,  is  secured 
by  a  membrane  (mesorchium,  mesoarium)  to  the  mesentery,  at  the 
point  where  it  is  fastcned  to  the  intestine  (vide  PI.  I  &  PI.  II,  fig. 

7-9). 

The  minute  structure  of  the  male  organs  will,  subsequently,  be 
described;  but  we  will  first  examine  their  occurrence  and  extension. 

A  feature  which  attracted  my  attention  on  the  first  superficial 
examination  of  the  testes  of  the  few  true  males  I  had  been  able 
to  recognize  was,  that  the  testes  were  usually  much  more  developed 
and  prominent  at  their  posterior  than  at  their  anterior  end.     The 

2 


1 8  Frid^of  Nansen.  [No.  7. 

reason  of  that  I  could,  for  some  time,  not  discover;  it  will  subse- 
quently  be  seen  that  I  have,  perhaps,  traced  the  cause. 

But  why  do  the  males  occur  so  extremely  seldom?  Before 
we  attempt  to  solve  this  question  let  us  discuss  the  generative 
organs  of  the  large  number  of  Myxine  which  were  recognized  not 
to  be  true  males.  On  opening  lai^e  specimens  of  Myxine,  we 
generally  find  well  developed  ova  in  their  sexual  organs.  If  we, 
however,  take  smaller  specimens,  of  about  28 — 32  ctm.  in  length, 
and  examine  their  sexual  organs,  we  generally  find  that  the  anterior 
portion  is  but  slightly  prominent,  and  contains  very  small  and  young 
ova,  whilst  the  posterior  portion  is  often  very  broad  and  prom- 
inent, is  lobate,  and  has  a  distinct  whitish  colour  along  its  margin, 
and  has,  in  all  respects,  the  appearance  that  we  would  expect  to 
find  in  a  testis;  and  this  it  really  is.  If  we  take  a  piece  of  the 
margin  of  this  portion  of  the  generative  organ,  tease  it,  and 
examine  it  in  the  fresh  state  under  the  microscope,  we  generally 
find  abundance  of  spermatozoa  in  various  stages  of  development 
(fig.  4).  There  can,  thus,  be  no  doubt  that  that  portion  of  the  genera- 
tive organ  is  a  real  male  organ  (sections  will  show  this  still  better 
cf.  infra  and  fig.  11)  it  is,  indeed,  Strange  that  Cunningham  has 
so  little  succeeded  in  finding  spermatozoa.  Those  young  specimens 
(of  28 — 32  ctm.  in  length)  are,  consequently,  hermaphrodites,  with 
quite  immature  ovaries  but  well  developed  testes;  and  they  must 
be  able  to  perform  male  fiinctions. 

If  we  now  examine,  somewhat  more  minutely,  the  generative 
organ  of  the  large  specimens,  which  generally  contains  a  number  of 
large  and  well  developed  ova,  we  find  that  those  ova  occur  only 
in  the  anterior  portion  of  the  generative  oi^an,  and  that  the  meso- 
arium  of  this  portion  is  very  broad  and  prominent,  whilst  the 
membrane  corresponding  to  the  mesoarium  of  the  posterior  portion 
of  the  generative  oi^an  is  very  narrow,  and  carries  no  reproductive 
elements,  neither  ova  nor  spermatozoa  (vide  fig.  2  &  3;. 

If  we  examine  specimens  of  Myxine,  of  sizes  between  that  of 
these  large  females  and  that  of  the  hermaphrodite  previously  men- 
tioned,  we  will  often  find  spedmens  in  which  the  anterior  portion 
of  the  generative  organ  is  rather  prominent,  and  contains  oblong 
young  ova,  whilst  the  posterior  portion  is  of  testicular  nature  and 
not  very  prominent.  These  specimens  seem,  consequently,  just  to 
be  in  a  transitory  stage  between  male  and  female  state.  Indeed, 
on  examining  a  sufficient  number  af  specimens,  we  will  easily  be 
able    to   find    every  transition-stage  from   hermaphrodite-males  (as 


1887.] 


A  Protandric  Hennaphrodite. 


19 


illustrated  in  fig.  i)  to  fully  developed  females  (as  illustrated  in 
fig.  3);  and  the  rule  seems  to  be  that  the  lai^er  the  specimen  is, 
the  more  are  the  female  oi^ans  developed,  and  the  more  do  the 
male  organs  disappear. 

From  what  has  been  stated  above,  we  seem,  already,  entitled  to 
conclude,  that  Myxine  is  generally,  or  always(?),  in  its  young 
state,  a  male;  whilstat  a  more  advanced  age  it  becomes 
transformed  into  a  female.  Indeed,  I  have  not  yet  found  a 
single  female  that  did  not  show  traces  of  the  early  male  stage. 

But  is  there  any  constant  relation  between  the  extension  of 
the  male  and  the  female  portions  of  the  generative  organs  of 
Myxine?  and —  is  there  anycertain  length,  or  age,  of  theanimalat 
which  the  function  of  the  testes  ceases,  and  the  development  of  the 
ova  begins? 

To  eluddate  those  questions,  it  is  perhaps  most  convenient  to 
give  the  foUowing  measurements  of  various  specimens  examined: 


Leng^th  of 

the  animal 

in  centi- 

metres 


Length  ofthe 

reproductiye 

organ  or 

membrane 


Length  ofthe 
posterior 

male  portion 
(or  sterile 
portion  in 

females)  ofthe 

reproductiye 
organ 


Hermaphrodite-male  with 
well  developed  testes;  the  ova 
are  seen  as  distinct  small 
(spherical)  nodules  (vide  fig.  i) 
Hermaphrodite-male  with 
distinct  testes,  which  are,  how- 
ever,  already,  somewhat  de- 
generated.  The  ova  of  the 
ovary  have  already  begun  to 
become  oblong;   they  are  3 

mm.  in  length 

Hermaphrodite-male  with 
well  developed  testes;  the  ova 
are  small  spherical  nodules. 
The  male  portion  of  there- 
productive  organ  is  not  dis- 
tinctly  defined  from  the  female 


29.7  ctm. 


14.3  ctm. 


30  ctm. 


14.5  ctm. 


5.0  ctm. 


7.2  ctm. 


20 


Fridtjof  Nansen. 


[No.  7- 


Length  of 

the  animal 

in  cend- 

metres 


portion;  they  are  mixed  for 
some  distance  in  the  boun- 
dary  between  both  portions, 
in  such  manner  that  testicular 
follicles  (forminga  continuation 
of  Ihe  posteriorly  situated 
testes)  occur  along  the  exterior 
free  margin  of  the  membrane 
canying  Ihe  reproductive  ele- 
ments, whilst  ova  are  situated 
more  interiorly  (vide  fig.  6)  . 
4*  Spent  female  with  (about 
IC?)    empty  ovarial  capsules 

5.  Hermaphrodite-male  with 
testicular  foUicles  occurring 
along  the  free  margin  of  the 
whole  reproductive  organ 
(especially  developed  in  the 
posterior  portion,  6.7  ctm.  in 
length);  whilst  in  it's  anterior 
portion  (7.4  ctm.  in  length) 
young  ova  occur  inside  the 
testicular  follicles,  or  are  mixed 
with  Ihem 

6.  Female  with  small  spherical 
ova  (2  mm.  in  length),  and  a 
few  spent  ovarial  capsules. 
One  ovum  was  5.5  mm.in  length. 
The  posterior  (male)  portion 
of  the  reproductive  organ  is 
still  rather  prominent  and  has 
a  distinct  thick  margin,  but 
no  longer  contains  sperma- 
tozoa 


3 1.6  ctm. 


32.0  ctm. 


Length  of  the 

reprodnctive 

organ  or 

membrane 


Length  of  the 
posterior 

male  portion 

(or  sterile 

portion  in 

females)  of  the 

reprodnctive 
organ 


I5>5  ctm. 


16.2  ctm. 


(about) 
6.5  ctm. 

5.3  ctm. 


32.4  ctm. 


33  ctm. 


15*1  ctm. 


6.7  ctm 


15.5  ctm.     4.8  ctm. 


1887.] 


A  Protandric  Hennaphrodite. 


21 


Length  of 
the  animal 
in  centi- 
metres 


Length  of  the 

reprodnctive 

organ  or 

membrane 


Length  of  the 

posterior 

male  portion 

(or  sterile 

portion  in 

females)  of  the 

reprodnctive 

organ 


7.  Female  with  very  small  ova 
(2  mm.  in  diameter).  In  the 
posterior,  sterile,  portion,  of  the 
reproductive  organ  there  is  a 
single  ovum  situated  only  3.7 
ctm.  from  the  posterior  ex- 
tremity  of  the  organ  .... 

8.  Female  with  large  ova  (22 
mm.  in  length) 

9.  Female  with  oblong  ova 
(about  9  mm.  in  length)  .    . 

10.  Female  with  14  large,  deep 
yellow,  ova  (20  mm.  in  length) 

IL  Female  with  small  ova  (2.5 
mm,  in  diameter)  but  with 
empty  (spent)  ovarian  cap- 
sules  and  corpora  lutea.    .    . 

12.   Female  with  large  ova  (23 

mm.  in  length) 

For  the  sake  of  comparison 
the  measurements  of  a  true 
male  may  be  here  added: 

13-  Male.  The  reproductive  or- 
gan contains,  only  male  re- 
productive elements ;  its  poster- 
ior portion  (7.3  ctm.  in  length) 
is  well  developed  and  promi- 
nent, whilst  its  anterior  por- 
tion is  much  less  developed, 
and  but  slightly  prominent  . 


33.7  ctm. 


34.0  ctm. 


34.7  ctm. 


34.7  ctm. 


34.7  ctm. 


35,0  ctm. 


32.0  ctm. 


17.5  ctm. 
18.0  ctm. 
19.9  ctm. 
17.2  ctm. 


1 7. 1  ctm. 


17.5  ctm. 


16.5  ctm. 


4.7  ctm. 


5.0  ctm. 


5  •4  ctm. 
5.6  ctm. 


3.8  ctm. 


6.8  ctm. 


1 


^)  The  measurements  given  above  are  those  of  specimens  preserved  in  alco* 
hol,  new  in  the  Museum  of  Bergen.  It  may  be  that  the  measurements  of  the 
^ving  specimens  would  have  been  a  little  different,  but  I  scarcely  think  the  diffe- 
rence would  have  been  material. 


22  Fridljof  Nansen.  [No.  7. 

Upon  a  glance  at  the  for^oing  series,  it  becomes  evident  tfaat  no 
constant  relation,  between  the  extension  of  the  male  portion  and  that 
of  the  female  portion  of  the  reproductive  organ,  can  be  established« 
In  the  hermaphrodite-male  N0.2,  for  instance,  the  male  portion  is 
about  the  same  length  as  the  female  portion,  whilst  in  No.i  it 
is  about  half  the  length  only;  and  in  the  lai^er  specimens  —  the 
females  —  it  may  be  seen  that  the  posterior,  sterile,  portion  is^ 
generally,  even  less  than  the  half  of  the  rest  of  the  reproductive 
oif[an. 

As  a  mie,  it  may,  however,  be  said,  that  the  proportion  between 
the  male  portion  and  the  female  portion  of  the  reproductive  oi^n 
is,  generally,  in  the  hermaphrodite-males,  much  about  the  same  as 
it  is  in  No.i  or  in  N0.3;  (i.  e.  the  male  portion  is  about,  or 
somewhat  more  than,  one  third  of  the  reproductive  organ)  whilst 
in  the  females,  the  posterior,  sterile,  (male)  portion  of  the  organ  b 
much  less,  in  proportion  to  the  anterior  ovarian  portion;  indeed,  it 
seems  as  if  the  anterior  ovarial  portion  of  the  reproductive  organ 
is,  to  some  extent,  developed  at  the  expense  of  the  posterior  testi- 
cular  portion,  the  latter  being  gradually  decreased,  whilst  the 
former  is  ingreased. 

As  to  the  length  of  the  animals  when  the  flinction  of  the 
testes  ceases  and  the  development  of  the  ova  begins,  it  seems  to 
be  the  rule  that  they,  generally,  change  sex  when  they  have  reached 
a  body-length  of  about  32  or  33  ctm.  (cf.  N0.4  &  N0.6);  how 
old   they   are  at  this  period,  it  is  at  present  impossible  to  decide. 

As  regards  the  nature  of  the  very  few  true  males  which  I 
have  recognized,  I  think  it  very  probable  that  it  is  quite  the  same 
as  that  of  the  hermaphrodites,  i,  e.  they  are  only  transformed 
hermaphrodites.  Indeed,  I  have  found  transition-stages  between  true 
males  and  conmion  hermaphrodites,  cf.  No,  5  in  the  series  given 
above. 

A  feature  which  is  rather  striking,  on  examinadon  of  the 
reproductive  organ  of  the  true  males,  is  that  the  posterior  portion 
is  very  prominent,  similar  to  what  it  is  in  hermaphrodite  males; 
whibt  the  anterior  portion  b  but  slightly  developed,  and  does  not, 
generally,  contain  ripe  spermatozoa,  (cf.  fig.  8),  At  the  first  glance, 
it  resembles  very  much  the  undeveloped  anterior  portion  of  the 
reproductive  organ  of  a  hermaphrodite  male.  The  proportion, 
between  the  posterior  prominent  portion  of  the  male  organ  (of  the 
tnic  male)  and  the  anterior  less  developed  portion,  b  ako  about 
the  same   as  between  the  male  and  female  portions  of  the  repro- 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  23 

ductive    organ   of  the  hermaphrodxte-males.     When  we  now  con- 
sider,  that  there  are  hermaphrodxte-males  with  no  distinct  demarca- 
tion    between   the   male   and   female   portion   of  the  reproductive 
organ,    but   where   ova   and  testicular  capsules  are  intermixed  for 
some  distance  in  the  boundary  region  (cf.  N0.3  of  the  series  above 
and    fig.   6)  and  when  we,  further,  consider  that  in  some  herma- 
phrodite-males  testicular  capsules  occur  intermixed  with  ova  along 
the  whole    length   of  the  anterior  (»female«)  portion  of  the  repro- 
ductive oT^an  (cf.  no.  5  of  the  series  above)  it  seems,  in  my  opinion, 
that    we    are   entitled  to  conclude  that  the  reproductive  organs  of 
the   latter    specimens   form  transition-stages  between   those  of  the 
hermaphrodites   and   those   of  the   »true«   males,  and  that,  conse- 
quently,    the   reproductive   organs   of  the  males  and  those  of  the 
hermaphrodites  are  the  same  organs;  the  anterior  (»female«)  portion 
of  the  organ  produces,  in  the  males,  only  male  reproductive  elements, 
instead    of  ova   as  it  originally  does  in  the  hermaphrodite.     The 
males  are  thus,  in  reality,  not  »true«  males,  but  are  probably  trans- 
formed   hermaphrodites,  and  in  that  faet  we  have  also  the  reason 
why  they  occur  so  seldom. 

Upon  the  whole,  it  must  be  admitted  that  there  is  a  Strange 
irregularity  in  the  occurrence  and  extension  of  the  male  and 
female  oi^ans  in  Myxine.  Myxine  seems  to  me  to  be  an  animal 
which,  in  sexual  respects,  is  just  at  present  in  a  transition-stage; 
from  what  and  to  what,  it  is  however  not  easy  to  say.  It  seems 
still  to  be  seeking,  without  yet  reaching,  that  mode  af  reproduction 
which  is  most  profitable  for  it  in  the  struggle  for  existence. 


The  Structure  of  the  Male  Organs. 

The  male  organ  forms,  as  we  have  shown,  in  most  individuals 
of  Myxine,  a  direct  continuation  of  the  female  organ,  it  being  the 
posterior  portion  of  the  generative  organ  or  membrane,  if  we  may 
call  it  so.  The  male  organ  has  a  structure  which  is,  in  most  respects, 
quite  analogous  to  that  of  the  female  organ;  it  consists  of  a  thin 
flat  mesorchium,  the  free  border  of  which  is  thickened,  distinctly 
lobate,  has,  in  fresh  individuals,  a  whitish  colour,  and  contains  a 
i^umber  of  testicular  or  spermatic  capsules,  generally  situated  close 


24  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 

together  (vide  fig.  7,  t').  These  capsules  are  filled  with  small  cells 
or  spermatozoa;  exteriorly,  they  are  surrounded  by  a  connective- 
tissue  envelope  which  is  a  direct  continuation  of  the  connective- 
tissue  of  the  mesorchium.  Among  the  cells  filling  the  capsules,  it 
is,  in  well  prepared  sections  of  the  testes,  very  easy  to  distinguish 
two  kinds,  viz.  epithelial  cells  forming  a  folicular  epithelium 
investing  the  inner  side  of  the  connective-tissue  envelope  of  the 
capsule,  and  the  real  sexual  cells  which  after  subdivision  are 
converted  into  spermatozoa. 

The  folicular  epithelium  is  very  prominent,  especially 
in  young  capsules  (vide  fig.  12,  f,  e);  it  forms,  here,  a  distinct 
continuous  layer  on  the  inner  side  of  the  connective-tissue  envelope, 
and  consists  of  square  or  cubical  cells  with  distinct  ovoid  or  spherical 
nuclei.  These  nuclei  are,  in  young  testicular  capsules  (where  the 
sexual  celb  are  very  large,  cf.  infra),  much  smaller  than  the  nuclei 
of  the  sexual  cells  (spermatogons  and  spermatocytes);  they  have  a 
distinct  and  prominent  membrane,  a  not  very  granular  (generally 
rather  clear)  contents,  in  which  one,  or  sometimes  a  few  nucleoli 
usually  are  observed;  there  is,  as  a  rule,  no  indication  of  an 
extraordinary  activity,  or  of  divisions,  to  be  traced  in  those  nuclei. 

In  the  testicular  capsules  approaching  the  mature  state,  and 
containing  swimming  spermatides  or  spermatosomes  (cf.  infra),  the 
folicular  epithelium  is  very  often  rather  difficult  to  trace.  It  forms 
there,  as  a  rule,  a  flat  epithelium.  In  sections  of  such  capsules, 
oblong  epithelial  nuclei  with  surrounding  protoplasm  occur,  more 
or  less  sparingly,  along  the  inner  surface  of  the  thin  connective- 
tissue  envelope  enclosing  the  capsule  (vide  fig.  11,  fe).  That  these 
nuclei  belong  to  the  original  folicular  epithelium  of  the  young 
testicular  capsules,  may  easily  be  seen  on  examination  of  capsules 
in  the  transition-stages  of  maturity.  The  epithelium  remains  as  a 
rather  thick  continuous  layer,  through  a  great  many  stages  of  the 
capsules,  but  when  the  formation  of  the  spermatides  begins,  and 
during  the  later  stages  of  the  spermatocytes ;  when  the  capsules  are 
enlarged  so  much  that  the  sexual  cells  begin  to  be  separated  from 
each  other,  and  to  swim  isolated  in  the  fluid  filling  the  capsule; 
the   folicular   epithelium   is  gradually  flattened  and  the  nuclei  be- 


^)  These  capsules  are,  as  a  rule,  situated  much  closer  together  than  the 
ovarinn  capsules,  and  are  not,  generally,  as  Cunningham  has  represented  in  one  of 
his  iigures  of  a  transverse  section  of  a  male  organ  (loc.  cit  PI.  VI,  fig.  8).  His 
fig.  10  is  more  like  the  ordinary  state. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  25 

roxne  oblong.  I  have  not  been  able  to  elucidate  what  the  function 
of  the  folicular  epithelium  is,  but  I  am  of  the  opmion  that  this 
epithelium  produces  a  secretion  which  (wholely  or  partiz^Uy)  forms 
the  fluid  of  the  sperma;  possibly  this  secretion  may,  to  some  extent, 
be  formed  at  the  expense  of  the  epithelial  ceUs,  and  the  folicular 
epithelium  is  thus,  to  a  certain  extent,  directly  converted  into  a 
secretion.  The  flattening  of  the  epithelium  in  the  mature  capsuies 
must,  probably,  be  ascribed  to  the  rapid  growth  of  the  connective- 
tissue  walls  of  the  capsuies ;  if  the  epithelium  does  not  grow  at  the 
same  time,  it  is  evident  that  its  cells  must  either  be  quite  separated 
from  each  other,  and  perhaps  partially  loosened  from  the  walls,  or 
they  must  be  flattened  to  cover  the  walls  of  the  large  mature 
capsuies. 

It  seems  as  if  the  situation  of  the  cells  of  the  foUicular  epithe- 
lium is  not  limited  to  the  walls  of  the  capsuies  only ;  quite  similar 
cells  are  often  found  amongst  the  spermatocytes,  from  which  they 
distinctly  differ  in  shape  and  appearance,  and  they  seem,  really,  to 
be  foUicular  cells  which  have  emigrated  from  the  epithelium  to- 
wards  the  interior  of  the  capsuies.  In  most  cases,  a  direct  proto- 
plasmic  connection  between  these  cells  and  the  foUicular  epithelium 
can  even  be  obscrved  (vide  fig.  13,  ecj — ecj);  it  has  the  appear- 
ance  of  having  trailed  a  string  of  protoplasm  after  it,  when  emi- 
grating. 

Cells  in  a  similar  situation  do  not,  generally,  occur  in 
young  testicular  capsuies,  but  seem  to  first  appear  during  the  growth 
of  the  capsuies.  They  are  not  common  as  long  as  the  sexual  celU 
(spermatogons  and  spermatocytes)  form  a  quite  compact  mass,  but 
seem  to  occur  especially  in  that  period  of  the  development  of  the 
capsuies  (cf  infra)  when  the  spermatocytes  cease  to  form  a  com- 
pact mass,  and  begin  to  be  loosened  from  each  other  and  from  the 
walls  of  the  capsuies;  the  appearance  is,  as  if  the  walls  with  the 
foUicular  epithelium  withdraw  from  the  conglommerate  of  sperma- 
tocytes situated  in  the  interior  of  the  capsuies,  whibt,  however,  some 
epithelial  cells  have  more  afHnity  to  the  spermatocytes  than  to  the 
walls  of  the  capsuies,  and  are  thus  separated  from  the  latter  but  with 
a  bridge  of  protoplasm  connecting  them;  sometimes,  however,  this 
bridge  is  also  broken,  the  cells  are  isolated,  and  are  then,  perhaps, 
after  some  time  destroyed.  Howsoever  this  may  be,  I  have  not 
observed  anything  which  speaks  in  favour  of  the  possibility  that 
these  cells  are  converted  into  spermatozoa,  I  think,  on  the  con- 
trary,    that  the  testicular  capsuies  of  Myxine  are  most  favourable 


26  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 

objects,  in  proof  that  the  foUicular  epithelium  does  not  directly 
produce,  or  contribute  to,  the  formation  of  spermatozoa;  these  are 
exclusively  derived  from  the  spermatocjrtes. 

The  development  of  the  spermatozoa  from  the  8permatog(ms  seems 
to  be  very  easy  to  trace  out  in  Myxine,  and  I  think,  therefore, 
that  this  animal  offers  excellent  material  for  investigations  on  sper- 
matogenesis. 

From  what  I  have  seen,  I  think  it  to  be  most  probable  that 
in  the  first  stage,  in  the  quite  young  male  organ,  each  testicular 
capsule,  consists  of  one  large  cell,  spermatogon,  with  a  very  large 
nucleus,  and  surrounded  by  a  foUicular  epithelium.  This  young 
testicular  capsule  is,  thus,  in  its  structure  quite  similar  to  the  young 
ovum  with  its  epithelium;  I  have,  however,  never  observed  a  testi- 
cular capsule  in  this  stage,  the  reason  probably  being  that  I  have 
not  yet  examined  specimens  young  enough.  At  a  somewhat  later 
stage,  the  large  central  cell,  spermatogon,  begins  to  subdivide,  and 
instead  of  one  large  nucleus  several  large  nuclei  are  seen  situated 
in  a  protoplasmic  mass  inside  the  foUicular  epithelium.  I  have  often 
observed  testicular  capsules  in  this  stage  (vide  fig.  12). 

The  spermatogon-nuclei  continue,  however,  to  divide,  and  in- 
stead of  the  original  spermatogon,  a  conglommerate  of  smaUer  cells, 
spermatocfftes,  is  gradually  formed  within  the  capsules  (vide  fig.  11, 
cai  — ca«.  No  protoplasm  is  left  in  the  centre  of  the  capsule,  as 
often  is  the  case.  In  these  spermatocytes  plenty  of  nuclei  with 
karyokinetic  forms  are  generally  seen  (cf  fig.  11).  When  the 
spermatocytes  have  become  reduced  by  subdivison  to  a  certain  size, 
the  testicular  capsule  is  rapidly  enlarged,  and  the  spermatocytes 
are  gradually  separated  from  each  other  and  isolated  (vide  fig.  11, 
caj).  They  continue,  however,  to  subdivide;  fig.  14,  a — h  and  fig. 
15,  a — e  represent  several  such  spermatocytes  with  karyokinetic 
forms.  When  these  spermatocytes  have,  by  subdivisions,  become  re- 
duced to  a  certain  size,  they  cease  to  subdivide,  i.  e.  they  have 
reached  the  stage  of  spermatides;  fig.  11,  cag  represents  a  capsule 
containing  such  spermatides. 

By  an  elongation  of  the  nucleus,  as  well  as  the  whole  body  of 
the  ceU  (cf  figs.  16&  17)  these  spermatides  are  now  gradually  trans- 
formed  into  ripe  spermatozoa.  At  the  same  time  the  capsule  is 
prominently  enlarged,  and  its  envelope  becomes  very  thin.  Fig.  11, 
cag  represents  part  of  such  a  capsule  containing  spermatides  and 
spermatozoa,  more  or  less  developed.  Fig.  7,  cai,  ca^,  ca,  also 
represents  similar  capsules  containing  spermatozoa. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  27 

When  the  spennatozoa  become  ripe,  the  envelope  of  the  rap- 
sule probably  bursts  and  the  spermatozoa  pass  into  the  body  cavity, 
which  they  leave  through  the  abdominal  pores. 

As  to  the  details  of  the  development  of  the  spermatides  into 
spennatozoa,  I  will  give  no  circumstantial  description  here;  myin- 
vestigations  of  that  branch  of  the  subject  are  not  yet  finished. 
From  the  little  I  have  seen,  I  think,  however,  that  it  is  evident,  that 
the  spermatozoon  is  formed  from  the  nucleus  as  well  as  from  the 
protoplasm  of  the  spermatide,  i.  e.  the  whole  spermatide  is  trans- 
formed  into  a  spermatozoon.  As  to  the  tail;  that  is  pcrhaps  formed, 
partly  by  an  elongation  of  the  nucleus,  partly  by  the  protoplasm 
of  the  spermatide  (vide  fig.  16). 

As  mentioned  before,  there  is,  so  far  as  my  experience  goes, 
nothing  in  the  spermatogenesis  of  Myxine  which  serves  to  indicate 
a  development  of  the  spermatozoa  like  what  is  supposed  by  Mr. 
Cunningham;  that  which  he  has  seen  in  his  preparation  I  cannot 
distinguish;  is  it  possible  that  it  is  spermatozoa  which  have  been 
artificially  changed. 


As  regards  the  structure  of  the  anterior  female  portions  of  the 
reproductive  organs  (the  ovaries);  I  have  ofTered  these  no  special 
attention,  and  would  refer  the  reader  to  Cunningham's  paper 
and  what  I  have  before  quoted  from  it;  to  which  I  have  nothing 
to  add. 

I  will,  however,  before  I  conclude,  mention,  shortly,  the  re- 
productive organ  of  the  »true«  males,  and  of  some  specimens  with 
mixed  oi^ans. 

As  before  stated,  the  reproductive  oi^ans  of  the  males  are 
more  developed  in  their  posterior  than  in  their  anterior  portion. 
The  posterior  portion  has  a  structure  similar  to  that  of  the  male 
organ  of  the  hermaphrodite-male,  to  which  it  also  corresponds. 
The  anterior  portion  has,  however,  a  somewhat  different  structure, 
it  being  much  less  developed.  Fig.  8  is  a  transverse  section  of 
such  a  portion.  The  number  of  the  testicular  capsules  is  very 
small.  I  have  not,  yet,  succeeded  in  finding  spermatozoa  in  these 
capsules;  they  contain,  generally,  small  spherical  cells  somewhat  sim- 
ilar to  the  spermatides  of  the  common  testes;  whether  those  cells 
are  ever  developed  into  spermatozoa,  I  have  not  been  able  to  eluc- 
idate.      The  connective  tissue   envclopes  of  the  testicular  capsules 


28  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 

seemed  to  be  thicker  than  they  generally  are  in  common  testes. 
Upon  the  whole,  these  organs  gave  me  the  impression  of  being  in 
a  somewhat  degenerated  or  rudimentary  state. 

The  mixed  reproductive  organs  of  some  hermaphrodites  were, 
in  several  respects,  similar  to  these  organs  in  the  males.  The  an- 
terior  portion  of  the  reproductive  organ  of  these  specimens  con- 
tained  ova  as  well  as  testicular  capsules  mixed.  Fig.  9  &  10  are 
transverse  sections  of  this  portion  of  the  organ  in  such  a  specimen, 
o,v,  are  transsected  ova;  c,a,  are  the  testicular  capsules.  The  testi- 
cular capsules  are  generally  situated  nearest  to  the  free  border  of 
the  organ,  with  the  ova  inside  them  (cf.  fig.  9),  but  sometimes  ova 
also  occur  outside  the  capsules  (cf.  fig.  10).  The  testicular  capsules 
have  a  structure  very  similar  to  that  of  the  portion  of  the  repro- 
ductive organ  of  the  male  (cf.  supra).  As  before  mentioned,  the 
specimens  with  mixed  reproductive  organs,  as  here  described,  form, 
in  my  opinion,  transition«stages  between  the  common  hermaphrodites 
and  the  so-called  »true«  males,  and  both  of  them  are  transformed 
hermaphrodites. 

As  regards  the  time  at  which  Myxine  deposits  its  ova,  this  is 
already  discussed  by  Cunningham  and  Max  Weber  (ZooL  Anz. 
1887).  It  seems  from  that  discussion,  as  if  CUNNiNGHAM  was  dis- 
posed  to  change  his  view  that  Myxine  has  a  limited  breeding- 
season.  Indeed,  I  think  it  is  now  proved  that  Myxine  deposits  its 
ova  all  the  year  round.  On  opening  specimens  of  Myxine,  it  is 
easily  seen  that  there  always,  in  summer  as  well  as  in  winter,  are 
some  specimens  with  very  large  (up  to  24  mm.)  and  nearly  mature 
ova,  whilst,  at  same  time,  we  may  find  other  specimens  with  ova  of 
every  smaller  size.  This,  already,  makes  it  probable  that  there  is 
no  limit  of  season  when  the  ova  become  ripe.  But,  besides  this, 
Cunningham,  as  well  as  myself,  have  found  recently  »spent«  females 
with  large  empty  ovarian  capsules  at  various  seasons  of  the  year, 
in  the  autumn  as  well  as  in  the  winter  and  summer.  The  few 
deposited  ova  the  locality  of  which  is  known,  were  taken  in  the 
summer,  the  Gothenburg  ova  were  found  in  August,  at  Lysekilen, 
and  the  Bergen's  Museum  ovum  was  taken  by  Dr.  Danielssen  at 
Molde  in  the  summer  of  1857. 

When  we  also  consider  the  time  at  which  the  male  repro- 
ductive elements  are  ripe,  we  find  the  same  irregularity.  At  every 
season  of  the  year  you  may  easily  find  hermaphrodite-males  with 
nearly  ripe  reproductive  elements. 


1887.]  A  Protandric  Hermaphrodite.  29 

When  we  sum  up  these  various  facts,  I  think  we  are  entitled 
to  conclude,  that  Myxine  has  no  limited  breeding  season,  but  breeds 
at  every  season  of  the  year. 

Before  I  conclude  this  paper,  it  may  not  be  amiss  to  draw  a 
comparison  between  the  protandric  hermaphroditism  of  Myxine 
and  the  hermaphroditism  of  the  few  other  hermaphroditic  verte- 
brates  known  (Serranidæ,  Sparridæ);  but  as  my  time  is  very  limited, 
at  present,  I  must  put  it  aside  for  a  later  and  better  occasion,  when 
I  have,  perhaps,  also  studied  the  hermaphroditism  of  Myxine  some- 
what  more  thoroughly. 


Summary. 

I.    Myxine  glutinosa  is  a  protandric  hermaphrodite. 

Up  to  a  body-length  of  about  32  or  33  centimetres,  it  is 

a  male,  after  that  time  it  produces  ova. 
2«   The   proportion,  between    the   posterior   male   portion  of  the 

reproductive  organ  and  the  anterior  female  portion,  is  not  con- 

stant;  the  male  portion  is  generally,  however,  about  one  third 

of  the  whole  length  of  the  organ. 

3.  The  few  »true«  males  of  Mjrxine  observed,  are  probably  trans- 
formed  hermaphrodites. 

4.  The  young  testicular  foUicles,  or  capsules,  have  a  structure  quite 
similar  to  that  of  the  young  ovarian  foUicles.  They  contain  a 
large  sexual  cell,  spermatogon,  which  is  enveloped  by  an  epi- 
thelium,  follicular  epithelium,  and  a  connective-tissue  envelope. 

5.  The  spermatogon  is,  by  subdivision,  converted  into  spermatides, 
which  are  separated  from  each  other  and  swim  in  a  fluid 
inside  the  testicular  capsules.  By  gradual  elongation  of  the 
nucleus,  as  well  as  the  whole  cell,  the  spermatides  are  con- 
verted into  ripe  spermatozoa  which  pass  into  the  body  cavity 
when  the  testicular  capsules  burst 

6.  Nearly  ripe  spermatozoa  may  be  found  in  specimens  af  Myxine 
at  every  season  of  the  year. 

7.  Myxine  deposits  its  ova  at  every  season  of  the  year. 


30  Fridtjof  Nansen.  [No.  7. 


List  of  Literature. 

1845.   Johannes  Muller.     >Untersuchungen  iiber  die  Eingeweide 

der   Fischet,  Schluss  der  Vei^leichenden  Anatx>mie  der 

Myxinoiden.    Berlin  1845. 
1859.   Allen   Thompson.     Art    »Ovum«,  Todd's  Cyclopædia  of 

Anat.  and  Phys.,  Vol.  V.     1859. 
1863,   Japetus  Steenstrup.    »Oversigt«.    Dansk.  Vidensk.  Sekk. 

Forhandl.    Kjøbenhavn  1863. 
1875.    Wilhelm  Muller.     »Ueber  das  Urogcnitalsystem  des  Am- 

phioxus  und   der   Cyclostomenc.      Jenaische  Zeitschr.  f. 

Naturwiss.    Bd   2.     1875. 

1875.  Robert  Collett.     »Norges  Fisket.     Suplement    Vidensk. 

Selsk.  Forh.  i  1874.    Kristiania  1875. 

1876.  J.  T.  Cunningham,  B.  A.   —   »On  the  Structure  and  De- 

velopment  of  the  Reproductive  Elements  in  Myxine 
glutinosa,  L.c  Qvart.  Joum.  Mier.  Science.  Vol. 
XXVII.     1886—87. 

—  2Jool.  Anzeiger.     1887.    No.  250  &  256. 

Max  Weber.    Zool.  Anzeiger.     1887.    No.  253. 


1 88 7-]  A  Protandric  Hermaphrodite.  31 


Explanation  of  the  Piates. 

Plate  I. 

Fig.  I.  HtrmsLphrodite-msile  ofMffxine  glutinosa,  openedalong 
the  ventral  side,  in  order  to  show  the  reproductive  organ. 
t  Posterior  testicular  portion  of  the  reproductive  oi^an. 
o.  Anterior  ovarian  portion  of  the  reproductive  organ. 
ov.  Young  ova.  i.  Intestine.  I  dt  F  Liver.  hw.  Body- 
wall.  m.  Mesentery.  s.  Margin  along  which  the  mesen- 
tery  is  fastened  to  the  body-wall.  a.  Analopening.  The 
figure  is  drawn  exactly  natural  size,  direct  upon  the 
stone,  from  the  natural  object. 

>  2.    Female  of  Myxine,  opened  in  the  same  wayasin  fig.  i. 

The  letters  have  the  same  signification  as  in  fig.  i.  st 
The  posterior,  sterile,  portion  of  the  reproductive  organ. 
ov.  Oblong  ova.  ov\  Small  spherical  ova.  x.  The  posterior 
extremity  of  the  ovary.  The  figure  is  drawn  natural 
size,  direct  upon  the  stone,  from  the  natural  object. 

>  3.    Female   of  Myxine,  opened  in  the  same  way  as  in  the 

former  figures.  The  letters  have  the  same  signification  as 
in  figs.  I  &  2.  cl.  Corpora  lutea.  The  figure  is  the  na- 
tural size,  and  drawn  in  the  same  way  as  above. 

Plate  n. 

1  4.  Spermatozoa  of  Myxine  in  various  stages  of  develop- 
ment;  seen  in  fresh  state.  fdtg  are  nearly  ripe  sperma- 
tozoa.   Zeiss.  F,  2;  drawn  under  Cam.  lue. 

»  5.  Spermatozoa  and  spermatides  of  Myxine,  freshly 
isolated,  fixed  with  vapour  of  osmic  acid,  and  stained 
with  hæmatoxylin.  o — m.  Spermatozoa  in  various  stages 
of  development.     1—3.   Spermatides.      hl.  c.  Blood  cor- 


32  Frid^of  Nansen.  [No.  7. 

puscle.  Zeiss.  F,  i;  drawn  under  the  Cam.  lue.  direct 
upon  the  stone,  from  the  natural  object. 
Fig.  6.  Fortion  of  the  reproductive  oi^an  of  a  hermaphrodite- 
male  showing  the  gradual  transition  of  the  posterior  male 
portion  into  the  anterior  female  portion.  By  a  mistake, 
the  figure  has  been  transposed  in  drawing  the  posterior, 
testicular,  portion,  which  now  is  on  the  left  side  but  should  be 
to  the  right  side.  t,  f,  f\  Testes,  ovi,  ovf,  ov^  Young  ova. 
ovi  and  ov^  etc.  are  situated  inside  the  testes  f  and  t", 
me.  Mesoarium  or  mesorchium.  1.  Intestine.  Drawn 
natural  size  direct  upon  the  stone,  from  the  natural  object. 

>  7.    Transverse   section   of  the  male  reproductive  organ  of  a 

hermaphrodite-male.  t.  Testes,  me.  Mesorchium.  i.  Wall 
of  intestine.  mes,  Mesentery.  b,  Thickening  by  which 
mesorchium  and  mesentery  are  fastened  to  the  intestine. 
ea,  Immature  testicular  capsules.  cai,  cof,  ca^  Testicular 
capsules  containing  nearly  ripe  spermatozoa.  Zeiss  a^,  2\ 
drawn  under  the  Cam.  lue.  from  the  natural  object,  direct 
upon  the  stone. 
»  8.  Transverse  section  of  the  anterior  portion  of  the  generative 
organ  of  a  »truec  male.  The  testicular  capsules  are,  all 
of  them,  immature  in  this  portion.  The  letters  have  the 
same  signifieation  as  in  fig.  7.  Zeiss  Of,  2\  drawn  in  the 
same  way  as  in  fig.  7. 

>  9.    Transverse   seetion   through   the   anterior   portion   of  the 

reproductive  organ  of  a  hermaphrodite-male.  The  letters 
have  the  same  signifieation  as  before.  In  this  seetion  ova 
(ov,)  are  seen,  as  well  as  testicular  capsules  (ca.),  both 
being  mixed  along  the  whole  anterior  portion  of  the 
reproductive  organ  of  this  speeimen.  Zeiss.  a«,  2.  Drawn 
in  the  same  way  as  in  fig.  7. 

>  10.  Transverse  section  through  the  same  portion  of  the  herma- 

phroditie  organ  of  the  same  speeimen,  more  highly  magni- 
fied.  me*  Mesorchium.  ov,  Ovum  situated  to  the  inside 
of  the  testicular  capsules,  as  is  the  rule  when  the  organ  is 
hermaphroditic  in  this  way.  ov^,  ov^.  Ova  situated  exter- 
nally  to  the  testicular  capsules.  ca.  Testicular  capsules. 
e,  Thickening  in  the  mesordiium.  ep.  Connective^tissue 
eapsule  enveloping  the  ovum.  Zeiss  AA^  2,  Drawn  in 
the  same  way  as  in  fig.  7. 


1887]  A  Protandric  Hermaphrodite.  33 

Fig.  1 1 .  Portion  of  a  transverse  section  of  the  male  organ  of  a 
hermaphrodite-male  (cf.  fig.  7).  cai—ca^.  Testicular  cap- 
sules  containing  spermatocytes.  cot,  Testicular  capsule 
containing  loose  spermatocytes.  ca«.  Capsule  containing 
spermatides.  ea^.  Capsule  containing  spermatides  and 
spermatozoa.  fe.  Follicular  epithelium.  Zeiss.  CC,  i ;  drawn 
in  the  same  way  as  in  fig.  7. 

»  12.  Portion  of  a  transverse  section  through  the  testes  of  a 
hermaphrodite-male,  showing  a  young  testicular  capsule 
(ca,)  containing  spermatogons  with  large  nuclei.  N,  N^,  N^. 
Nuclei  of  the  spermatogons;  ^1  é^  N.^  are  remarkably  smaller 
than  the  three  large  ones.  ca^^  ca^.  Portions  of  cap- 
sules  containing  spermatocytes.  fe.  Follicular  epithelium. 
ctm.  Connective-tissue  membranes  enveloping  the  capsules. 
«.  Nuclei  of  connective-tissue.  hl.  v.  Blood  vessel  con- 
taining blood-corpuscles.  Zeiss.  CC^  4;  drawn  in  the  same 
way  as  before. 

>  13.    Portion  of  a  section  through  a  testicular  capsule,  showing 

how    nuclei  (ecj — ec^)  from   the  follicular  epithelium,  may 

be  situated  amongst  the  spermatocytes  [sp)  fe.  Follicular 

epithelium.  ec.  Epithelial  cells.      et  m,  Connective-tissue 

membrane.  Zeiss.  CC,  4;  drawn  in  the  same  manner 
as  fig.  7. 

>  14.   Portion  of  a  section  through  a  testicular  capsule  of  a  her- 

maphrodite-male. The  capsule  contains  spermatocytes 
that  have  already  begun  to  separate.  a — h,  Spermato- 
cytes, the  nuclei  of  which  show  various  karyokinetic  figures. 
fe,  Follicular  epithelium.  1.  Cavity  of  the  capsule,  pro- 
bably  filled  with  fluid.  ctm.  Connective-tissue  membrane. 
Zeiss.  F,  I.  (Flemming's  liquid,  Safranin).  Drawn  in  the 
same  way  as  before. 

»  15.  a — e.  Spermatocytes.  Zeiss.  F,  i  (Flemming's  fluid,  Sa- 
franin).    Drawn  in  the  same  way  as  fig.  7. 

>  16.    Various   stages  in  the  development  of  the  spermatozoa  of 

Myxine;  taken  from  a  transverse  section  of  the  testes  of 
a  hermaphrodite-male.  a.  Young  stage.  h—d.  Interme- 
diate  stages,  e.  Nearly  ripe  spermatozoon.  /.  Spermatozoon 
with  peculiar  staining.  Zeiss.  F,  i  (Flemming's  fluid;  saf- 
ranin) Drawn  in  the  same  way  as  fig.  7. 


34  Fridtjof  Nansen.  [No.  7 

Fig.  17.  Various  stages  of  development  of  the  spennatozoa  of 
Myxine,  taken  from  a  section,  as  in  fig.  16.  The  pro  to 
plasm  of  c  contains  some  structures  resembling  vacuoli,  which 
seem  sometimes  to  occur.  e  and  /.  Nearly  ripe  spermatozoa. 
In  hy  i  and  k  the  nuclei  have  a  remarkable  structure  and 
position,  very  unlike  that  of  most  spermatozoa.  Zeiss. 
F,  I.  (Flemming's  fluid,  hæmatoxylin)  Drawn  in  the  same 
way  as  fig.  7. 


Derlens  Museum 


.3. 


^Y^ttci^er /'»'•  øi.Mift.UtK. 


PI:1. 


«^ 


I 

« 


^-^WS- 


'■4/. 


i 


f 


-  -•=~>9C»P5^.->'.-    ♦  V  ^%.-*, 


.ci 


id  'X 


»i 


r«^ 


-I 


V. 


r<. 


Triétjof  ^'anstn  ad,  nat  iifA 


Indberetning 


fra 


Bergens   Museums 

historisk-antikvariske  Afdeling 


til 


Generalforsamlingen  2 ide  April  i8S8. 


(HertU  PI.  I  og  n.) 


Bergens  Museums 

historisk-antikvariske  Samlingers  Forøgelse  i  1887. 

Det  sidst  forløbne  Aar  har  for  Oldsamlingen  været  rigt  paa 
^ode  Fund. 

Fra  Stenalderen  er  indkommet  28  større  Redskaber,  blandt 
hvilke  7  Stenøxer  og  en  sjelden  i  Ryfylke  funden  tveægget  Ski- 
ferkniv. 

Fra  Broncealderen  er  indkommet  en  vægtig  Spiralring  af  Guld, 
funden  paa  Lister,  og  en  Kniv  med  massivt  Haandtag  funden  i  en 
Broncealders  Gravkiste  paa  Egerøen  ved  Egersund.  Af  speciel  In- 
teresse er  en  Armring  (Fig.  3)  funden  paa  Blotheien  ved  Avaldsnæs,  idet 
den  ved  Form  og  Ornamenter  viser  sig  at  tilhøre  Overgangstiden 
fra  Bronce-  til  Jernalderen,  en  Kulturperiode,  der  her  oppe  kun  har 
efterladt  sig  meget  svage  Spor.  Ringen  fandtes  i  en  Grav,  men  er 
vistnok  et  fremmed,  indført  Stykke.  Samtidigt  er  fra  Jæderen  ind- 
kommet det  første  sikkre  Bevis  for,  at  man  i  Broncealderen  pgsaa 
i  Norge  har  forstaaet  at  torarbeide  Broncesager,  nemlig  en  i  Va^- 
sten  udskaaret  Støbeform  for  smaa  øxeformede  Hugredskaber,  de 
saakaldte  Celter.  Selv  i  Danmark  og  Sydsverige  ere  saadanne  Stø- 
beformer sjeldne.  \ 

Fra  Godøen  ved  Aalesund  er  indkommet  et  Exemplar  af  de 
smukke,  med  Filegran  forsirede  Guldberlokker,  der  ere  eiendom- 
melige  for  den  ældre  Jernalders  første  Aarhundrede  i  Nordeuropa. 
Jernalders  Fund  af  saa  høi  Alder  har  hidtil  kun  optraadt  sparsomt 
langs  Norges  Vestkyst,  men  fra  de  søndmørske  Øer  er  allerede 
før  indkommet  Fund,  der  tyder  paa  en  forholdsvis  tidlig  Bebyg- 
gelse. 

Paa  »Kongsgaarden«  Hebnæs  i  Jelse  i  Ryfylke  blev  ved  tilfældig 
Gravning  paatruffet  to  klokkeformede  Glasbægere  (Fig.  10)  af  provinciel 


Indberetning  1887 


romersk  Oprindelse,  mærkelige  ved  sin  F*orm  og  kraftigt  indslebne 
Ornamenter. 

En  stor  Lerume  (Fig.  g)  (tb.  Etne  fortjener  at  nævnes  paa  Grund  af 
sine  Forsiringer,  der  væsentlig  adskiller  sig  fra  den  for  saadanne 
Kar  almindelige  Udsmykning. 

Paa  Næs  i  Kvindherred  blev  aabnet  et  stort  Hellekammer, 
hvori  var  hauglagt  en  Kriger  med  fuld  Vaabenudrustning  fra  ældre 
Jernalder:    to  Spyd,  Sværd,  Skjold  og  kileformet  Øx. 

Ved  Undersøgelse  af  Storhaugen  paa  Karmøen  er  Museet  kom- 
met i  Besiddelse  af  en  Del  Skibsrester  og  Træredskaber  fra  Vikin- 
getiden. Som  Følge  af  den  langs  Vestkysten  i  Vikingetiden 
almindeligt  herskende  Ligbrand  har  Museets  Samling  hidtil  endog 
ganske  savnet  det  Slags  Oldsager. 

Fra  samme  Haug  er  en  Haandledsbøile  af  Guld,  den  første  i 
sit  Slags,  der  hidtil  er  opdaget  her  i  Landet,  desuden  to  Sæt  Spille- 
brikker,  det  ene  af  Rav,  det  andet  af  broget  Glas,  forskjellige 
Vaaben  og  andre  Vidnesbyrd  om  Velstand,  udenlandske  Forbin- 
delser og  storartede  Gravskikke. 

Endnu  mærkeligere  ved  udenlandske  Oldsager  er  forresten  et 
Fund  fra  en  Kvindegrav  i  Vik  i  Sogn.  Foruden  Rester  af  fire 
smukke  Broncekar,  alle  vistnok  af  irsk  Oprindelse,  og  hvoraf  det 
ene  har  skjoldformede  Beslag  med  kunstfærdig  Mosaikindlægning, 
indeholdt  denne  Grav  et  endnu  bevaret  Træspand  (Fig.  21)  med  brede 
forsirede  Broncebaand,  vistnok  ogsaa  fra  Irland,  en  østerlandsk  Skaal- 
vægt  med  Lodder  (Fig.  19, 20).  hvoraf  to  har  irske  Ornamenter,  en  halv 
Kufisk  Sølvmynt  og  Museets  første  to  Glaskar  (Fig.  22,  23)  fra  den 
yngre  Jernalder  foruden  mange  Jemsager. 

Fra  Rosfjorden  ved  Farsund  er  indkommet  et  karakteristisk 
Vikingefund  i  en  ualmindelig  stor  Vægstens  Gryde;  fra  ViksPreste- 
gaard  og  fra  Bakke  i  Strandebarm  to  Vikingesværd  med  sølvfor- 
sirede  Hjalt. 

Fra  Jondal  har  Museet  erhvervet  en  firebladet  Døbefunt  af 
Vægsten  foruden  flere  gode  Inventariestykker  fra  Bygdens  i  forrige 
Aarhundrede  nedrevne  Stavekirke. 

Af  Gjenstande  fra  den  nyere  Tid  fortjener  at  fremhæves  et 
Krus  af  Serpentin  med  Laag  og  Beslag  af  forsiret  Sølv.  Serpen- 
tinkar blev  som  bekjendt  i  ældre  Tid  anseet  for  at  sikre  mod  For- 
giftning. Desuden  to  Tavler  af  Egetræ  med  mønstergyldige  Ud- 
skjæringer  i  italiensk  Renaissance  og  en  yderst  sjelden  Vinkande  af 
Traadglas   foruden    mange    for  den  national-ethnografiske   Samling 


fra  den  hist.-antikv.  Afdeling. 


gode  Gjenstande,  som  Museet  ved  Samlagets  velkomne  Bidrag  har 
fundet  Anledning  til  at  erhverve. 

Af  nyt  Inventarium  er  anskaffet  et  stort  Dobbeltskab  for  Ud- 
stilling af  yngre  Jernalders  Fund  og  en  sexdelt  Vinduesramme  til 
Indfatning  af  malede  Ruder. 

Hr.  Skolebestyrer  Salvesen  i  Farsund  har  ogsaa  forrige  Som- 
mer godhedsfuldt  foretaget  antikvariske  Undersøgelser  og  Indkjob 
for  Museet  i  Lister  og  Man  dals  Amt. 

Konservator  Lorange  foretog  i  April  en  Reise  til  Jondal  for  at 
sikkre  Museet  de  ovenfor  nævnte  Middelalders  Inventariesager,  da 
den  gamle  Kirke  blev  nedrevet,  og  i  Juni  og  August  to  Reiser  til 
Karmøen  i  Anledning  den  ovenfor  nævnte  Undersøgelse  af  Stor- 
haugen  i  Torvestad. 

Indberetning  om  denne  Udgravning,  der  bragte  for  Lyset  den 
første  i  det  vesten  fjeldske  hidtil  kjendte  Skibsbegravelse,  vil  blive 
trykt  i  Museets  Aarsberetning  ligesom  Beskrivelse  over  de  mærke- 
ligste af  de  ovenfor  nævnte  Fund  ledsaget  af  tre  Blade  Tegninger. 

Bergen  i  Direktionen  for  Museets  historisk-antikvariske  Afdeling, 

2 1  de  April  1888. 

Platou.  Henrichsen. 

A.  Lorange. 


Indberetning  1887 


Fortegnelse 

over  de  i  1887  til  Bergens  Museums  historisk-antikvariske  Afdeling 

indkomne  Gaver. 

1.  Fra  Davikens  Kommunebestyrelse:  en  Del  gamle  Vinduesruder. 
hvorpaa  indbrændte  Prestenavne,  fra  Davikens  Kirke. 

2.  Fra  Sømand  Henrik  Henriksen,  Skib  Aurora:  en  i  Sortehavet 
opfisket  Jerndræg  med  fire  Klør  og  Spor  af  Indskrift  paa 
Stammen. 

3.  Fra  Juveler  P.  O.  Lie,  Christiania:  galvanoplastisk  Kopi  af  en 
i  Sundelvens  Pgd.  paa  Søndmøre  funden  Sølvprydelse  med  File- 
granornamenter  fra  yngre  Jernalder. 

4.  Fra  Gaardbruger  Thorbjørn  Houge:  en  yngre  Jernalders  Sax 
funden  i  Ruinerne  af  en  Gravhaug  paa  Bø  i  Tykkebygden 
paa  Vos. 

5.  Fra  Gaardbruger  Elling  Johannesen,  Vanelven:  en  forsætlig 
bøiet  Spydspids  med  kunstfærdigt  smedet  Blad  funden  i  en 
Haug  paa  Gaarden  Landsværk  i  Vanelven. 

6.  Fra  Hr.  Anton  Nilsen,  Hollændergaden:  Indianerøx,  Pilespids 
af  Flint  og  en  Pilespids  af  Jern,  alt  fra  Dakota,  U.  S.  , 

7.  Fra  Gaardbruger  Thore  Nedrelid:  et  Kvartsbryne  fra  Sten- 
alderen fundet  paa  Nedre-Liavaag  i  Horeid,  Søndmøre. 

8.  Fra  Gaardbruger  Gunnar  Næmæs  ved  Kand.  theol.  Gunnar 
Frette:  en  stor  og  ved  sine  Ornamenter  mærkelig  Lerume 
fra  Etne. 

9.  Fra  Gaardbruger  Ole  Olsen  Rand  i  Indviken:  2  Skill.  dansk 
1654  og  Monet.  Gliickstadt  1665. 

10.  Fra  Gaardbruger  Erik  Svendsen,  Clifton,  Bosque,  Texas:    en 
Samling  Flintredskaber  fundne  ved  Markarbeide  i  Texas. 

11.  Fra  Havneingenieur  Smith,  Aalesund:    kileformet  Stenredskab 
fundet  paa  Godøen,  Søndmøre. 


fra  den  hist.-antikv.  Afdeling. 


12.  Fra  Hr.  Skibskaptein  Reimers:  en  liden  engelsk  sjelden  Sølv- 
niynt. 

13.  Fra  Provst  A.  Ingjer:  Rester  af  et  tveægget  Vikingesværd 
fundet  paa  Prestegaarden  1  Vik  i  Sogn. 

14.  Fra  Hr.  Peder  Arnesen,  Bei^en:     en  Gortzdaler  17 18. 

15.  Fra  Forstander  G.  A.  Wilson:  et  forrustet  Øxeblad  fundet 
paa  Mo  Landbrugsskole. 

16.  Fra  Sogneprest  Jespersen,  Førde:  en  gammel  Messchagel  fra 
Førde  Hovedkirke. 

17.  Fra  Jakob  Trondsen  Norheimsund  ved  Skolebestyrer  B.  E. 
Bendixen:  Bidselmundbid,  Fyrflint  og  Rester  af  Jemnagler 
fundne  i  en  Langhaug  paa  Sandven  i  Vikør. 

18.  Cand.  I.  Ross:  Brudstykker  af  en  lav  urtepotteformet  Lemme 
funden  i  Surendalen,  Nordmøre. 

19.  FraHr.  Henrik  Mohn:  en  udskaaret  firkantet  Trææske  mærket 
1778. 

20.  Fra  Fm  Catharina  Hauge  født  Tresselt:  en  som  Amulet  be- 
nyttet forgyldt  byzantinsk  Sølvmynt 

21.  Fra  Hr.  Bendix  Rasmussen,  Øvregaden,  Bergen:  en  skivefor- 
met Snusflaske  af  Ben  med  Messingbeslag  mærket  1687. 

22.  Fra  Gaardbruger  O.  I.  Hillestad:  et  yngre  Jernalders  Spyd 
fundet  paa  Hillestad  i  Hafslo. 

23.  Fra  Gaardbmger  Lars  Eikeland:  en  i  en  Haug  paa  Eikeland 
i  Kvindherred  funden  Forstening. 

24.  Fra  Gaardbmger  I.  G.  Bøe,  Vos:  en  gammel  Smørbøtte  med 
godt  udskaaret  Laag,  to  gamle  Messingspænder  og  en  ud- 
skaaret Syl  af  Ben. 

A.  Lorange. 


Indberetning 


fra 


Bergens  Museums 

historisk-antikvariske  Afdeling 


til 


Generalforsanilins^en  2 ide  April  18S8. 


(Hertil  PI.  I  og  XL) 


Bergens  Museums 

botaniske   afdeling  1887. 

Ved    oprettelsen  af  den  botaniske  konservatorpost  forefandtcs 
ved  Museet  følgende  botaniske  samlinger: 
i)   Et  ældre,  uordnet  og  ufuldstændigt  norsk  herbarium,  samlet  af 
dr.   D.    C.   Danielssen,    professor    M.   N.    Blytt    og   amtmand 
Meinich. 

2)  En  uordnet  samling  planter  fra  Pyrenæerne,  Frankrig,  Schweitz, 
Tyskland  og  Danmark.  Planterne  er  samlede  og  bestemte  af 
prof.  M.  N.  Blytt. 

3)  Et  ufuldstændigt,  uordnet  og  for  størstedelen  ubestemt  nord- 
amerikansk herbarium,  samlet  af  prof.  W.  Boeck. 

4)  En  del  tørrede  planter  —  væsentlig  bregner  — fra  Ny-Zeeland. 
Sandsynligvis  kjøbt  paa  stedet  og  indkommet  som  gave.  Be- 
stemmelserne er  sandsynligvis  temmelig  tvilsomme. 

5)  Nogle  faa  ubestemte  tropkke  frugter,  i  ældre  tid  indkomne 
som  gave. 

Siden  juli   i886,  men  væsentlig  i  løbet  af  1887,  er  tilkom- 
met følgende  ting: 

6)  En  samling  norske  karkryptogamer,  monocotyler  og  gamopetale 
phanerogamer,  udgjørende  en  del  af  Museets  part  af  prof.  M. 
N.  Blytts  af  staten  indkjøbte  herbarium. 

7)  Et  faa  aar  gammelt  og  næsten  fuldstændigt  norsk  herbarium 
(karkryptogamer  og  phanerogamer)  givet  til  Museet  af  den  bo- 
taniske konservator. 

8)  En  plantepathologisk  samling  omfattende  de  fleste  i  Norge  op- 
trædende sygdomme  paa  nyttige  planter  og  bestaaende  af 
a)  spirituspræparater,  b)  større  tørrede  gjenstande,  c)  pressede 
planter,  hvoraf  en  del  typer  fæstede  paa  karton. 

Størstedelen    af  disse  gjenstande   er  samlede  af  konserva- 
toren ved  en  reise  i  sommeren  1887. 


12  Indberetning  1887  fra  den  bot.  afdeling. 


Med  den  under  7  opførte  samling  som  grundlag  er  indrettet 
et  norsk  herbarium,  som  er  katalogiseret  og  indlagt  i  et  dertil  an- 
skaffet skab.  Herbariet  omfatter  1300  nummere  karkryptogamer 
og  phanerogamer  og  er  fuldstændig  og  systematisk  ordnet  efter 
Hartmanns  skandinaviske  flora. 

Til  den  plantepathologiske  samling,  som  i  fuldstændighed  og 
righoldighed  overgaar  de  andre  samlinger  af  denne  art  i  vort  land. 
er  anskaffet  et  udstillingsskab,  der  er  opstillet  i  det  til  konserva- 
torens arbeidsværelse  opstødende  rum  i  iste  etage.  Samlingen  er 
saavidt  ordnet,  at  den  naarsomhelst  kunde  gjøres  tilgjængelig  for 
publikum.  Naar  dette  ikke  hidtil  er  skeet  har  det  sin  grund  i  den 
vanskelige  adgang  til  samlin gsværelset.  De  paa  karton  ophæftede 
planter  er  bestemte  til  paa  passende  maade  at  udstilles  under  glas. 
Hertil  er  der  imidlertid  ikke  plads  i  det  lille  værelse,  som  er  af- 
delingen anvist,  og  en  ikke  uvæsentlig  del  af  samlingen  henligger 
derfor  for  tiden  i  skuffer.  Ogsaa  for  de  udenlandske  herbarier  har 
det  været  umuligt  at  skaffe  tilfredsstillende  rum.  Nogen  ordning 
af  disse  kan  derfor  foreløbig  ikke  finde  sted.  Et  norsk  herbarium, 
som  er  skjænket  til  Museet  af  præsten  Henrik  Greves  efterladte, 
har  af  samme  grund  ikke  hidtil  kunnet  hentes.  Det  synes  derfor 
nødvendigt,  at  den  botaniske  samling  saa  snart  som  muligt  faar  til 
sin  disposition  et  større  rum,  hvortil  der  fra  den  zoologiske  samling 
er  bekvem  adgang. 

Efter  opfordring  i  aviserne  er  der  til  Museets  botaniske  afdeling 
indsendt  forespørgsler  angaaende  sygdomme  paa  de  dyrkede  og 
øvrige  nytteplanter.  Forespørgslernes  antal  har  i  1886  og  1887 
beløbet  sig  til  omtrent  80  foruden  endel  mundtlige.  Hvilke  syg- 
domme de  har  angaaet  vil  fremgaa  af  en  til  optagelse  i  aarsberet- 
ningen  bestemt  afhandling  om  de  i  Norge  forekommende  plante- 
sygdomme. 

Bergen  d.  20de  april  1888. 

Dr.  J.  Brunchorst 


Indberetning 


fra 


Bergens  Museums 


naturhistoriske  Afdeling 


til 


Generalforsamlingen  2 ide  April  1888. 


Bergens  Museums 

naturhistoriske  Samlingers  Forøgelse  i  1887. 

Fortegnelse  over  indkomne  Gaver. 

Jakob  H.  Bratespe,  Børve  Hardanger:     Phakellia  ventilabrum. 

H.  Pedersen,  Mosterhavn:     Paragorgia  arborea. 

Severin  Andersen:     Myxine  glutinosa. 

Anders  P.  Kalven,  Rosendal:    Bernicla  torquata  (2.  2.  87). 

O.  A.  Oken,  Terøen:     Berglaks. 

Kapt   M.  A.  Selliken :    2  Par  Underkjæver  af  Balænoptera  Sibaldii. 

Rektor  Voss,  Aalesund:    Trachypterus  arcticus  ogBelone  vulgaris. 

Skolelærer  Utne:     2  Ekom. 

Professor  Hjortdahl:     14  Stykker  sjeldnere  Mineraler. 

Kaptein  Spiegelberg:    Skorpion  og  Sugefisk  fra  Mexico. 

Fiskebazaren :     Nephrops  norvegicus. 

O.  Huglen,  Dalen,  Haugesund:    Tangbrosme. 

Dr.  Krohn,  Amevaagen:     Myxine  glutinosa. 

John  O.  Thorsnæs,  Jondal:     Pennatula  borealis. 

Skolebestyrer  Salvesen,  Farsund:     Insektlarver. 

L.  O.  Meidell,  Dimmelsvig:     Holothuria  elegans. 

E.  Svendsen,  Clifton  Bosque  Texas:     Forsteninger  fra  Texas. 

Tandlæge  Høeg:     Phycis  blennoides. 

Ingeniør  Gill:    Astur  nisus,  Unge  af  Numenius  arcuatus. 

Lars  A.  Skogsvaag:    Rundorm  (10.  6.  87,  Hokenø). 

Dr.  Klaus  Hanssen:     Menneskefoster. 

Dr.  N.  NicoU:    Muscicapa  atricapilla. 

Direktør  Friele:     Anas  penelope. 

Inspektør  Buch:     Stamsild  fra  Skonevig. 

Cand  theol.  G.  Frette:     Monstrøst  Hønseæg. 

O.  Hansen:     Chimæra  monstrosa. 

Fredrik  Lund :    Accipenser  sturio  fra  Askevold  Søndfjord  (15.6.  87). 

4 


1 6  Indberetning  1887 


Kommunedyrlæge  L  Nielsen:    Ascaris  megalocephala. 

H.  Pedersen,  Mosterhavn:     Callionymus  lyra. 

J.  A.  Jensen:     Tusindben  og  Græshoppe  fra  Afrika. 

Cand.  mag.  Gerhard  Gran:     Bændelorm. 

Snedker  Andersen:     2  Insekter. 

J.  L.  Børve,  Hardanger:     Sorex  vulgaris. 

Amtsingeniør  Thoresen:    Lema,  snyltende  paa  Gjælleme  af  enHyse. 

Konsul  Chr.  Børs:     Macrorhinus   angustirostris    (ung    Han),  Eume- 

topias  Stelleri,  Nyctereutes  procyonoides  fra  Japan,  Haplodon 

rufus  fra  Oregon. 
Kapt.  Evjenth:     En  Samling  Reptilier  fra  Ostindien. 
Britisk  Konsul  i  Ny  Caledonia  Layard :  27  Bullimusarter  (64  Exem- 

plarer)  fra  Ny  Caledonia. 
Kjøbmand  Falsen:    Bredflab. 
D.  Bruland  jr.:    Gamarider  fra  Dovre. 
Konstabel  Skiftesvig:     Actilis  hypoleucus. 
Dr.  Paasche:     2  Menneskefostre. 
Uhrmager  Iversen:     3  Caryocatactes  guttatus. 
Maiforeningen:     2  Cygnus  olor. 
L.  Grimseide,  Fane:     Caryocatactes  guttatus. 
Adjunkt  Vetlesen:     do. 
John  Lygren,  Lindaas:     do. 
J.  R.  Svanøe,  Solhaug,  Svanøe:     do. 
Arsenalforvalter  Grindstad:  Leuciscus  cephalus  fra  Rakkestad,  Smaa- 

lenene. 
Dyrlæge  Nielsen:     Tinter  i  Svinekjød. 
Kapt.  Nielsen:     Insekter  fra  La  Platafloden. 
Feierinspcktør  Rasmussen:     Kuffertfisk  fra  Ostindien. 
Professor  Collet:    Perameles    macroures,   Rupicola   crocea   og  Pie- 

chophanes  laponicus  fra  Fokstuen. 
Kapt.  Solem,  Kristianssund :    Fossiler  og  en  Hvalrostand  fraNowaja 

Semlja. 
Naturaliehandler  Barstad:     Mergelboller  fra  Romsdalen. 
Kabclmcster  Bruun  Hansen:    Sammensatte  Ascidier. 
Vilhelm  Svendsen:     Blæksprut. 
Toldfunktionær  Bergstrøm:     Caryocatactes  guttatus. 
M.  Riik,  Salhus:     do. 

Direktør  H.  Friele:     Flyndre,  mørkfarvet  paa  begge  Sider. 
M.  A.  Selliken:     Øresten  af  Balænoptera  musculus. 
F.  Rasmussen:     Skorpion  fra  Baracao. 
Skolebestyrer  Salvesen,  Farsund:     Buteo  vulgaris. 


fra  den  naturhist.  Afdeling.  l^ 


Bruun,  Aurland,  Sogn:    Aktinie. 

Havnefoged  Johnsen,  Haugesund:    Lampris  guttatus. 

Kapt    Gregers  Thomsen,    Grimstad:    Foster  af  Delphinus  delphis. 

Carl  Henriksen:    2  Havslanger. 

Rebslager  Bruland:     Ringdue. 

Kapt.  Nielsen  ved  Bogholder  F.  Chr.  Isdahl:  Et  Stykke  af  Bark- 
skibet » ørnen  «s  Side  med  isiddende  Tand  af  en  Sværdfisk 
(Histiophorus  gladius). 

Kristofer  P.  Gjersegen,  Lyster:    Et  Par  Bukkehom. 

Ingeniør  H.  Arentz,  Stavanger:    2  Jæderharer. 

S.  Meyer:    Fuglekonge. 

Stud.  Hugo  Mowinckel:     Hareida  glacialis. 

Præparanteme  Dahl  og  Glimme:    Indenlandske  Fugle. 

Oversigt  over  Samlingernes  Tilvækst 

Naturalier  indkomne  ved  Bytte. 

Pattedjn-skind 3 

Pattedyrskeletter i 

Fugleskind 3 

Fugleæg I 

Reptilieskeletter 3 

Fiskeskeletter 2 

Mollusker .  320 

Tilsammen  333 

Naturalier  indkomne  ved  Qaver. 

Menneskefostre 3 

Pattedyrskind 8 

Pattedyrskeletter,  Kranier  og  Skeletdele    ...  7 

Pattedyrfostre i 

Fugleskind 26 

Reptilier  og  Amfibier 12 

Fiske 22 

Mollusker 70 

Leddyr 45 

Echinodermer 6 

Coelenterater 4 

Mineraler  og  Fossiler .  43 

Tilsammen  247 


l8  Indberetning  1887 

Naturalier  indkomne  ved  Kjøb: 

Pattedyrskind 7 

Pattedyrfostre 8 

Pattedyrskeletter 19 

Fugleskind 37 

Fiske 14 

Echinodenner 3 

Tilsammen  88 

Naturalier  indkomne  ved  Excursioner: 

Ca.  200  Fugleskind  og  700  Evertebrater. 
lait  er  der  indkommet  til  den  naturhistoriske  Afdeling: 
ved  Bytte 333 

>  Gave 247 

>  Kjøb 88 

>  Excursioner 900 

Tilsammen  1568 


Af  de  indkomne  Naturalier  er  følgende  sjeldnere  og  større  at 
udhæve: 
Fostre    af   Delphinus   delphis   og   albirostris,    Phocæna    communis, 

Orca  gladiator,  Balænoptera  rostrata. 
Skeletter  af  Delphinus  albirostris  og  Orca  gladiator. 
Macrorhinus  angustirostris,   Eumetopias  stelleri,  Haplodon  rufus  fra 

Oregon,  Nyctereutes  procyonoides  fra  Japan. 
Perameles  macroures  fra  Queensland. 
Rupicola  crocea. 

Plechophanes  laponicus  fra  Fokstuen  Dovre. 
Antilope  leucoryx. 
Capra  hymelayana. 
Æg  af  Casuarius  unoappendiculatus. 
Ringdue,  skudt  ved  Nevengaard,  Sandvigen,  11.  12.  87. 
Trachypterus  arcticus,  Harhaug  pr.  Aalesund  (13.  2.  87). 
Lampris  guttatus,  Haugesund  (6.  11.  87). 
En  Samling  LandmoUusker  fra  Forenede  Stater. 

—  BuUimusarter  fra  Ny  Caledonia. 

—  LandmoUusker  fra  Middelhavslandene. 

—  —  fra  Sydhavsøerne. 


fra  den  naturhist.  Afdeling.  19 


Disarticulerede  Kranier  af  Cercopithecus,  Python  og  Gadus. 

—  Bug-  og  Rygskjold  af  Testudo  graeca: 

Et  Stykke  af  Barkskibet  ȯrnene,  gjennemboret  af  en  Histiophorus 

gladius.      Tandens   Længde    c.  45   cm.     Atlanterhavet   2®  56' 

N.  Br.,  2&^  o*  V.  L.  fra  Greenwich. 
Den  indenlandske  Fuglesamling  er  blevet  completteret  med  en  Del 

Ungfugle  i  Dundragt  og  Overgangsdragt. 
14  sjeldnere  Mineraler  (Krystaller). 


En  Del  Glas  samt  en  Pibe  Spiritus  er  anskaffet. 


I    Aarets    Løb    har   Museet  staaet  i  Bytteforbindelse  med  føl- 
gende Herrer  og  videnskabelige  Anstalter: 
Prof.  Robert  CoUett,  Kristiania. 
Mr.  Chas.  S.  Simpson,  Ogalalla,  Nebraska  U.  S.  A. 
Mr.  R.  Damon,  Weymouth,  England. 

Dr.Kobelt,  Senckenbergische  naturforschendeGesellschaft,  Frank- 
furt a.  M. 
Naturaliehandler  G.  A.  Frank,  London. 
Prof.  D'Arcy  W.  Thompson,  University  College,  Dundee. 
Prof.  Giinther,  British  Museum,  London. 

Museets  naturhistoriske  Afdeling  21de  April  1888. 

D.  C.  Danielssen.        G.  A.  Hansen.       Herman  Friele  B.  S. 

N.  NicoU.        C.  Berner. 


Indberetning 


fra 


Bergens  Museums  Bibliothekar 


til 


Generalforsamlingen  2 ide  April   1888. 


Museets  Bibliothek  er  i  Aaret  1887  bleven  forøget  med  746 
Bind  og  Hefter,  hvoraf  400  No.  er  Gaver.  Af  dette  Antal  hen- 
hører 557  til  den  naturhistoriske  Afdeling  og  189  til  den  historisk- 
antikvariske Afdeling. 

C.  Fastings  Bibliothek  er  heller  ikke  i  dette  Aar  bleven  forøget. 

Bøgernes  Antal  i  Musebibliotheket  beløb  sig  ved  Udgangen 

af  1886  til 11,638  No. 

Tilvæxt  i  1887 746   ^ 

12,384  No. 
C.  Fastings  Bibliothek .        798    » 

For  begge  Bibliotheker  tilsammen 13,182  No. 

Fortegnelse  over  Gaver  til  Bibliotheket  i  Aaret  1887  ved- 
lægges. 

Bergens  Museum,  20de  April  1888. 

P,  Hysing. 


Gaver  til  Bergens  Museums  Bibliothek  1887. 

Overlæge  Dr.  D.  C.  Danielssen.     Bulletin  de  la  Societée  Zoologique 

de  France  1886,  No.  5—6  og  1887  No.  1—6. 
Einfache  AsCidien  aus  der  Bai  von  Batavia  1887  (8)  von  C.  P. 

Sluiter. 
Studies  from  the  morphological  laboratory  in  the  University  of 

Cambridge,  by  A.  Sedgwich.    Vol.  II  pt.  2  og  Vol.  III  pt. 

I.    London  8. 
Report  on  the  anatomy  of  Aletia  xylina,  by  C.  S.  Minot  and 

E.  Burgess.     Wash.  1884.     8. 
La  Castration  parasitaire  et  son  influence  sur  les  caracteres  ex- 

terieurs  du  sexe  male  ches  les  crustacés  décapodes,  par  A. 
Giard.    Paris  8. 
Histology  of  the  locust  and  of  the  cricket  (Anabrus)  by  C.  S. 

Minot.     Wash.  1880.     8. 
Le  Varangerfjord,  catalogue  des  mollusques  testacés,  recueilles 

pendant  la  mission  de  Lapponie  par  J.  de  Guerne.      Brux- 
elles 1886.     8. 
Note   sur   quelques    points    de    la  morphologie   des  orchestics 

suivie  d'une  liste  succincte  des  amphipodes  du  boulonnais, 

par  Th.  Barrois.     Lille  1887.     8. 
The  Cayuga  flora  by  W.  R.  Dudley,  pt.  I.    Ithaca  N.  Y.  1886.  8. 
Manifestation    en   Thonneur  de  Mr.  P.  J.  v.  Beneden  cenquan- 

tenaire  de  professorat  1836— 1886.     Louvaine  8. 
Zur  Kenntniss  der  Insektenhaut  par  C.  S.  Minot.    Boston  8. 
Sur    les    recherches    zoologiques    pour    suivies     durant  la  se- 

conde   campagne   scientifique    de  THirondelle    1886  par  le 

Prince  Albert  de  Monaco.    Paris  8. 
Arbeiten  aus  dem  zoologischen  Institut  zu  Graz.     Band  i  No. 

1—4.     1886.     Leipzig  8. 
Annual    report   of  the    Yorkshire    philosophical    society   1886. 

York  8. 


24  Indberetning  1887 


La  race  humaine  de  Neanderthal  ou  de  Canstadt  en  Belgique 

par  J.  Fraipont  et  M.  Lohest.     Bruxelles  1886.     8. 
Sveriges  Statskalender  for  Aaret  1886. 
Leopoldina  for  Aaret  1887.     Halle  4. 
Some  observations  of  the  Embryology  of  the  Teleosts  by  J.  S. 

Kingsley.    Boston  1883.    4. 
Lower  invertebrates.     Mollusca  by  Kingsley.    Boston  1885.  4- 
Carcinological  notes  by  Kingsley,    Essex  8. 
Notes   on  the   embryology  of  Limulus  by  Kingsley.    Londoa 

1885.     8. 
Transactions  of  the  Wisconsin  Academy  of  sciences,  arts  and 

lettres.     Vol.  VI.     Madison  1886.     8. 
Tijdschrift  der  nederlandsche  dierkundige  Vereeniging  Ser.  2. 

Deel  I,  3—4. 
64ter  Jahresbericht  der  Schlesischen  Gesellschaft  fiir  vaterlan- 

dischen  Cultur.     Breslau  1887.     8. 
Zacharias   Alberts  Tagebuch  aus  dem  Jahre   1627,  herausgeg. 

von  Dr.  Julius  Krebs.     Bresl.  1887.     S- 
Annales  de  la  Société  royale  malacologique  de  Belgique.    Ser. 

4.    Tm.  1—2.     1886—87.    Bruxel.  8. 
Proces-verbaux  des  seances  de  la  Société  royale  malacologique 

de  Belgique  1887. 
Die  Evertebraten   aus  der  Samlung  der  Kgl.  naturwis.  Vereins 

in  niederland.  Indien.     Batavia  1887.     8. 
Contributions  a  L'etude  des  Bopyriens  av.  xpl.  par  A.  Giard 

et  J.  Bonnier.     Lille  1887.     4. 
On    a    coUection    of  birds,    made    by    M.  Namige  in  the  Liu 

Kiu    islands,   with  descriptions  of  new  species  by  L.  Stei- 
neger.    Wash.  1886.     8. 
Konservator  A.  Lorange.     The  history  of  the  Liddesdale,  Eskdale, 

Ewesdale    etc.    by    R.    B.    Armstrong.     I.    with    illust.  and 

maps.     Edinburgh  1883.     4- 
Fiskeriselskabet.     Norsk  Fiskeritidende  for  1887. 

Aarsberetning  for  1886. 
Archivassistent  Benemann.     Nogle  kristiansandske  Praesteautografier 

ved  E.  A.  Thomle. 
Studenter  i  nedre  Borgesyssels  Provstie  ved  Do. 
En  bergensk  Slægtebog  fra  det  17de  Aarhundrede.      Kjøbenh. 

1886. 
Do.  2den  Række  I. 


fra  Bibliothekaren.  25x 


Apotheker  Chr.  Ellermann.     Muspratt's  theoretische,  praktische  und 
analytische  Chemie.    6  Theile  im  XI  Bande.   Braunschweig 
1865—70.     8. 
Graham-Ottos    ausfurliches   Lehrbuch    der   Chemie,    3te   Aufl. 

Band  1  —  6.    Braunsw.  1857 — 60.     8. 
Kommentar   zu   deutsche   Pharmakopoeen    von    H.  Hager.      2* 

Bånde.    Lissa  1855—57.     8. 
Pharmacopoea    borussica,    ubersetzt   und    erlåutert   von    F.    P. 

Dulk.     2  Theile.     Leipzig  1833— -34.     8. 
Die    Vogel    Deutschlands  und  ihre  Eier  von  F.  Gråssner,  mit- 
10  Tfl.     Halle  1865.    4- 
Biskop  Hvoslew.    Norsk  Lovtidende  for  Aaret  1887. 
Dr.  Nicoll.     Norske  Land-  og  Ferskvands-Mollusker  ved  J.  F'riele. 

Christiania  1853.    8. 
Konservator  F.  Nansen.    Du  systeme  nerveux  chez  les  invertebrates 
(MoUusques  et  Annelés)  par  E.  Blanchard.    Paris  1849.     8. 
Rektor  Henrichsen.    Indbydelsesskrift  til  Examen  i  Kathedralskoleni 

1887. 
Skolebestyrer  Berner.    Do.  for  den  tekniske  Skole. 
Konservator  Brunchorst.     Smaaskrifter  om  Natur  og  Menneskeliv. 
Observator  Åstrand.     Mindre  Afhandlinger  I  og  II.     Bergen  4. 
P.    Fylling    (Søndmøre).      Compendium    cosmographicum    ved    H. 
Nansen.    Kjøbenhaffn  1634.     8. 
Feroeinga  reserata  ved  L.  J.  Debes.     Kjøbenh.  1673.     8. 
Solatium     relapsorum    ved    Laurentius    Quisling.      Christianiæ 

1697.     ^• 
Apostlernes   Liv   og   Levnet  m.  m.  ved  Nicolaus  Helvaderus. 

Kjøbenh.  1634.     4. 
Lægebog  m.  m.  ved  Tyge  Nilssen.     Kjøbenh.  1639.     ^• 
Norigia  illustrata  ved  J.  L.  Wolff.     Kjøbenh.  1657.     4. 
Gaardbruger   Mandrup   Hjeltnæs,  Ulvik.      Sognepræst  Anders  An- 
dersen  Ribers  Stamtavle  med  Anhang:    Galtung-Familiens« 
Slægtstavle.    Stavanger  1885.     8. 
Fru  Undal,  Valen  i  Fjeldberg.    Bibliotheca  historica  Dano-Norvegica,- 
auctore  N.  P.  Sibbem.    Hamburgi  17 16.     8. 
Ligprædiken  over  Biskop  Jens  Schelderup  ved  Ambrosius  Har- 

denbeck.     Kjøbenh.  1666.    4. 
Triumphans  nuptialis  danicus,  Christian  5  te  og  Magdalena  Sy- 
billas  Bilager  ved  J.  H.  Buch.     Copenhagen  1648.    4. 
Konservator   M.    Foslie,   Tromsø.     Nye  Havsalger  med  3-  Tavler,. 
Tromsø  1887.     8. 


26  Indberetning  1887 


Kritisk  Fortegnelse  over  Norges  Havsalger.     Tromsø  1886.   8. 

Tromsø  Museum.     Aarsberetning  1886  og  1887. 

Toldkasserer  K.   Pettersen  i  Tromsø.     Den   nord-norske  Fjeldbyg- 
ning.    Tromsø  1887.     8. 

Amtsformandskabets  Forhandlinger  i  Stavanger  1887.     8. 

Departementet   for   Kirke-  og  Undervisningsvassenet.    Rapport  om 
det   artistiske  Undervisningsværk  i  Storbritanien  og  Irland. 
Krist.  1 887.     8. 
Archiv  for  nordisk  Philologie  ved  G.  Storm.     Bind  3.     Hf  1—4. 

Justitsdepartementet.       Norsk    Lovtidende,     2den     Afdeling    1886 

Hf.  3-4. 
Finantsdepartementet    Storthingsefterretninger  1836— 1854.   Bind  1. 
Hf.  7 — 10. 
36te    ordentlige    Storthings    Forhandlinger    i   Aaret    1887.     9 

Bind.     Christ.  8. 
Forklaringer  til  Statsregnskabet  1885 — 1886. 
Det    statistiske    Centralbureau.      Norges   officielle   Statistik.     3die 
Række. 
No.  30.     Folkemængdens  Bevægelse. 

Konsulatberetninger  1885.     Hf.  4. 

>  31.    Sundhedstilstanden   og   Medicinalforholdene   i   Norge 

1884. 
»     32.     Kriminalstatistik  1883. 
*     33.    Jernbanernes  Drift  1885 — 86. 

■ 

»     34.     Skibsfarten  1885—86. 

Meddelelser  Bind  5,  No.   i  — 12   1887.     8. 
»     35,    Skiftevæsenet  1884. 
»     37.     Skolevæsenet  1882. 

>  38.     Kommunale  Finantser  1881 — 1883. 
y>     39.     Kriminalstatistik  1884. 

»  40.  Konsulatindberetn.  1886.     Hf.   i,  2 — 3. 

»  41.  Norges  Bergværksdrift  1883  — 1885. 

»  42.  Strafarbeidsanstalter  i  Norge  1885—86. 

»  43.  Norges  Handel  1886. 

>  36.  Norges  Finantser  1878—85. 
»  44.  Rekruteringsstatistik  1886. 

»     45.     Sparebanker  i  Norge  1886. 

»     46.    Statstelegrafen  i  do. 
International  Skibsfartsstatistik.    Tabeller  over  Handelsflaademe 

1850—86.     Krist.  1887.     8. 
Tømmerflødning  i  de  norske  Vasdrag  1876 — 85.    Krist  1887.  8. 


fra  Bibliothekaren.  27 


No.  47 


Norges  Postvæsen  1886. 


>  48.     Smdssygeasylemes  Virksomhed  1886. 
»     49.     Norges  Fiskerier  1886. 

>  50.     Om  Norges  indenrigske  Skibsfart  1885. 

»     51.     Sundhedstilstanden   og   Medicinalforholdene   i   Norge 
1885. 
Den  geografiske  Opmaaling.    Topografiske  Karter  No.  19  D.,  43 — 44. 

B.     Kart  over  Kristianias  Omegn,  Blad  VI. 
Professor  Dr.  H.  Mohn.     Observations  internationales  oolaires  1882 — 
1883.     Expedition  danoise  faite  a  Godthaab  en  Groenlande 
par  A.  Paulsen.     Copenhagne  1886.     4. 
Die  Beobachtungs-Ergebnisse  der  deutschen  Stationen, 
Band  i.     Kinguafjord,  Labrador, 

»     2.     Siid-Georgien.    Berlin  1886.     4. 
Forhandlinger  ved  de  skandinaviske  Naturforskeres  13de  Møde 

i  Christiania.     Krist.  1887.     8. 
Observations   faites   an    Cap.   Thordsen,  Spitsberg  par  Texpe- 
dition  svédoise.    Tome  II.    Aurora  borealis  par  C  Gyllen- 
skjold.    Stockh.  1886.     4. 
Die    osterreichische   Polarstation   Jan    Mayen.      Beobachtungs- 
Ergebnisse,  Band  II,  Abtheil  2.     Wien  1887.     4. 
Magnetisme  terrestre  Tome  II.     Helsingfors  1887.     4. 
Beobachtungen  der  russischen  Polarstation  auf  Nowaia  Semlja. 
Theil    II    meteorologische    Beobachtungen.     St.   Petersburg 
1878.     4. 
Beobachtungs-Ergebnisse  der  norwegischen  Polarstation  Bosse- 
kop in  Alten.    Theil  1.     Krist.  1887.     4. 
Professor  Hjortdahl.      Begyndelsesgrundene  til  den  kvalitative  Ana- 
lyse.    3die  Udgave  1886.     8. 
Krystallform  der  Erdalkali-Moliibdate.    Leipzig  1887.     8. 
Die  Terveyanide  von  Methylamin  und  Piperidfn. 
Analyse  af  Tysnaesmeteoriten. 
Amanuensis  W.  M.  Schøyen.    Tillæg  og  yderligere  Tillæg  til  Norges 

Lepidopterfauna.     Christ.  1887.     8. 
Videnskabsselskabet   i   Christiania.      Selskabets   Forhandlinger  for 

Aaret  1886. 
Antikvar  N.  Nicolaysen  i  Kristiania.      Atter  om  Trondhjems  Dom- 
kirke.    1887.     8. 
Om  Hov  og  Stavekirker. 
Overhofintendant  C.  Holst  i  Christ.     Katalog  over  Skrifler  og  Af- 
handlinger af  G.  O.  Sars  indtil  1884  og  Do.  af  R.  CoUett. 


28  Indberetning  1887 


Joannis  Agricolæ  Islebiensis  apophthegmata  nonnuUa  edidit  L. 

Daae.    Christ.  1886.     4. 
Anatomisk  Beskrivelse  af  Burcæ  nucosæ  paa  Over-  og  Under- 

extremiteteme    ved    A.  S.   D.  Synnestvedt    og   udgiven  af 

Prof.  Dr.  J.  Voss.     Christ.  1864.     8. 
Viridarium   norvegicum.      Norges   Væxtrige,    2   B.,    ved  F.  C. 

Srhiibeler.     Christ.   1886.     4. 
Die  Pflanzenwelt  Norwegens.     Chr.  1875.     8. 
Norges  Fiske  ved  R.  Collett.     Chr.  1875.     8. 
Forhandlinger  ved  de  skandinaviske  Naturforskeres  lode  Møde 

1868  i  Christiania     Chr.  1869.     8. 
Bidrag  til  Kundskaben   om  Norges  arktiske  Fauna  ved  G,  O, 

Sars.     B.  I  Mollusca.     Chr.  1878.     8. 
Die    lateinische    Partikel   »Ut«.     Herausgeg.  von  J.  E.  VVeisse. 

Krist  1882.     8. 
Om  Autografiens  praktiske  Anvendelse  i  Zoologien  ved  G.  O. 

Sars.    Chr.  1875.     8. 
Universitetets  Aarsberetning  1885 — 86. 

Fortegnelse    over   videnskabelige   Instituler  og  literaire  Bytte- 
forbindelser ved  C.  Holst     2den  Udg.    Chr.  1885.    8. 
Ungedruckte,    unbeachtete    und    wenig   beachtete   Quellen  zur 

Geschichte  des  Taufsymbols  und  der  Glaubensregel  ved  C 

P.  Gaspari.    Abt.  III.    Chr.  1875.     8. 
Postula   Sogur,    efter   gamle   Haandskrifter,    udgivet   af  C.  R. 

Unger.     Chr.  1874.     8. 
Karlamagnus    Saga    ok    Kappa    hans,    udg.   af  Unger.      Chr. 

1860.     8. 
Om    den    romerske    Literaturs   Udvikling   ved   J.   P.    Weisse. 

Chr.  1875.     8. 
Bibliothekar  Drolsum.     Universitetsbibliothekets  Aarbog  for  Aaret 

1886. 
Det    fysiologiske   Institut   i   Kristiania.      Om   Blodets  Kredsløb  og 

Funktion.     Krist.  1887.     8. 
Undersøgelser  over  Sædlegememe  hos  Pattedyr,  Fugle  og  Amphi- 

bier  ved  O.  S.  Jensen.     Krist.  1887.     8. 
Eriksson  J.    (Stockh.).     Bidrag   till   kånnedomen   om   våra  odlade 

vaxters  sjukdomar.     I.    Stockh.  1885.     8. 
Vetenskaps   Akademien    (Stockh.).     Ofversigt  af  Akademiens  For- 

handlingar  1887. 
Bihang  til  Akademiens  Handlingar.    B.  XI  og  XII,  samt  B.  VIII, 

Hf.  2. 


fra  Bibliothekaren.  29 


MeteorologUka    iakttagelser   i  Sverige.      Serie  2,  B.  9—10  for 
Aarene  1881—82. 
Intendant  A.   V.  Ljungman,  Orust  i  Sverige.     Bohuslånsk  Fiskeri- 
tidsskrift for  1886  og  1887. 
Professor,  Friherre  Nordenskjold.      Vega-Expeditionens  vetenskap- 

liga  iakttageker.    B.  IV— V.     Stockh.  1887.     8. 
Upsala  Universitet.    Nova  acta.    Ser.  3.    Vol.  XIII.     1887.     4. 
Redogorelse   for   Kgl.    Universitet  i  Upsala   1886 — 87,  ved  E. 
Lund. 
Dr,  A.  Stuxberg  i  Goteborg.      Fauna  på  och  kring  Novaja  Semlia. 

Goteborg.     1878.     8. 
Boghandler  Qviding  i  Lund.     Månadskataloger  for  1886  og  87. 
Lunds  Universitet.     Acta  universitatis  lundensis.     Årsskrift  1885  og 

1886.    Lund  4. 
Upsala  Universitet.     Bulletin   mensuel  de  l'observatoire  meteorolo- 
gique,  Vol.  XVIII  1886.     4. 
Sveriges  offentlige  Bibliotheker.    Upsalas,  Stockholms  og  Lunds 
Accessionskataloger  1886. 
Professor   M.   P.    la   Cour.    Resumé  de  journal  meteorologique  de 
Tycho   Brahe,   pendant  les  années   1582—97.     Copenhage 
1886.     8 
Tonhjulet.     Kjøbenh.  1878.     8. 

Femaarsberetning   fra  det  Kgl.   Landhusholdningsselskabs  me- 
teorologiske Comite  for  1866  — 1870     Kjøbenh.  1872.    8. 
Det  zoologiske  Museum  i  Kjøbenhavn.     Djimpna-Togets  zoologisk- 
botaniske   Udbytte   med   21   Tavler  og   i   Kart,  ved  Prof. 
Dr.  C.  F.  LiJtken. 
Kommissionen  for  det  amamagneanske  Legat.    Snorra  Edda  Tome 

3  pars  posterior.     Kjøbenh.  1887.     8. 
Overhofmtendant  C.  Holst.     Guderne  hos  Virgil  ved  A.  B.  Drach- 
mann.    Kjøbenh.  1887.     8. 
Catuls  Digtning.    Do.  do.     8. 
Do.  ved  L.  B.  Stenersen.    Krist.  1887.     8. 
Index  scolarum  iste  og  2det  Semester.     Krist.  1887. 
Die    zoologisch-botanische    Gesellschaft   i    Wien.       Verhandlungen 

Band  XXXVI  und  XXXVII,  Jahrgang  1886  u.  1887. 
Der  Verein  fiir  Erdkunde  zu  Halle.    Mittheilungen  Jahrgang  1886.  8. 
Die  geographische  Gesellschaft  zu  Bremen.    Deutsche  geographische 

Blåtter,    Band  IX.    Hf.  3—4.     1886.    8. 
Der  botanische  Verein  fiir  Thiiringen.     Irmischia-Korrespondenzblatt 
No.  I — 10.    6te  Jahrgang  1886.    Sondershausen  8, 


30  Indberetning  1887 


Prof.  Dr.  F.  C.   Noll.     Der  zoologische  Garten,  Jahrgang  XXVIII 

1887.     Frankf.  a.  M.     8. 
C.  G.  Sue  i  Kiel.     Beitrage  zur  Anatomie  und  Histologie  vonjaera 

marina.     Dessertatio.     Kiel  1887.     8, 
Prof.  Dr.  K.   Mobius  i  Kiel.      Schlusbericht  iiber  den  Versuch  des 

deutschen     Fischereivereins     kanadische    Austem.       Berlin 

1887.     8. 
K.  K.  Hofmuseum  in  Wien.     Annalen,  Band  2,  No.  i — 3.    1887.  8, 
Die    meteorologische  Central-Anstalt  i  Miinchen.      Uebersicht  iiber 

die  Witterungs- Verhalltnisse  1886 — Sj. 
Beobachtungen  der  meteorologischen  Station  im  Bayern.  Jahr- 
gang IX.     1887. 
Det  literære  Selskab  i  Reykjavik,  Island.     Arbok  hins  islanska  fem- 

leifafélags  for  Aaret  1886.     Reyk.  8. 
Sloidfbreningen  i  Stockholm.     Meddelelser  1887.     8. 
K.  K.  Central-Anstalt  fiir  Meteorologie  und  Erdmagnetisme.     Jahr- 

biicher,  Jahrg.  1885.     Band  XXII.     Wien  1886.     4. 
Professor   G.    vom   Rath   i   Bonn.      Einige   geologische   Wahmeh- 

mungen  in  Mexiko.     Bonn  1887.     8. 
Ueber   Cristobalit   von   Cerro   St.    Christobal   bei    Pachuca  in 

Mexiko.     Bonn  i886.     8. 
Worte  der  Erinnerung  an  Dr.  Martin  Websky  1887.     ^• 
Einige   geologische   Wahmehmungen   in    Griechenland.     Bonn 

1887.    8. 
K.    Videnskabernes   Selskab    i   Kjøbenhavn.     Skrifter,  6te  Række. 

B.  4,  No.  III.    4to. 
Oversigt  af  Forhandlingerne  1887.     8. 
Regesta    diplomatica    historiæ    Daniæ,    2den    Række.       B.   I. 

Kjøbenh.  1886.     8. 
Naturhistoriske    Forening  i  Kjøbenh.      Videnskabelige   Meddelelser 

for  Aarene  1884 — 1886.    Kjøbenh.  8. 
Die  naturhistor.  Gesellschaft  zu  Niimberg.     Jahresbericht  1886.  8. 
Der  Verein  fiir  Erdkunde  zu  Stettin.    Jahrbiicher  1886.     8. 
Die  physikalisch-okonomische  Gesellschaft  zu  Konigsberg.    Schriften 

1886.     Konigsberg  1887.     8. 
Die  geographische   Gesellschaft  zu  Greifswald.     Jahresbericht  1883 

—86.     Greifsw.  1887.     8. 
Der  naturwissenschaftliche  Verein  zu  Bremen.   Abhandlungen,  B.  IX, 

Hf.  3—4.     1887.     8. 
Flora   der  ostfriesischen  Inseln  von  F.  Biichenau.     Nordemey 

1881.     8. 


fra  Bibliothekarett.  ^i 


Der  botan.  Verein  zu  Landshut     loter  Bericht  1886  -  87.    8. 

Die  oberhessische  Gesellschaft  fiir  Natur-  und  Heilkunde  zu  Giessen. 

25  Bericht.    Giessen  1887.    8. 
Die  senckenbergische  naturforschende  Gesellschaft  i  Frankfurt  a.  M. 

Bericht  fiir  1887.     8. 
Gesellschaft  zu  Giessen  (se  næstforegaaende).     Flora  der  Umgebung 
von  Laubach. 
Geht  Diobas  in  Schaatstein  iiber? 
Die    rationale   Plancurve   4te  Ordnung  in  Zusammenhang  mit 

der  binåren  Form  6te  Grades. 
Ein    Beitrag  zur  Lehre  von  dem  Vorkommen  gehomter  weib- 
licher  Rehe.     (4  Dissertationes.) 
Die  naturforschende  Gesellschaft  in  Ziirich.     Vierteljahrsschrift,  B. 

30  og  31,  No.  1—2.     1886.     8. 
Der  naturwissen.  Verein  zu  Elberfeld.    Jahresberichte  1887.     8. 
Der  Verein  fiir  Erdkunde  zu  Leipzig.     Mittheilungen  1886,     8. 
Die   Gewerbeschule   zu  Bistritz,  Siebenbiirgen;     XIII  Jahresbericht 

1887.     8. 
Ministero  di  Agricoltura,  Industria  e  Commercia  in  Roma.    Annale 
di  Agricoltura  1886: 
Relazione  della  stazioni  di  prova  agrarie  e  speciali. 
Annali  1887.     8. 

1.  Consiglio  di  Agricoltura  1886. 

2.  Notizie  intorno  alle  condizioni  deli'  agricoltura. 
Scuole  superiori  agrarie  all'  estero. 

3.  J.  Cibri  genealogici  del  bestiame  rurale. 

4.  Atti  della  commissione  consultiva  per  la  pesca. 

5.  Instruzioni  pratiche  per  conoscere  e  combattere  la  perono- 
spora  delle  vite. 

6.  Zootecnia-provedimenti  a  vantaggio  della  produzione  equina 
neir  anno  1886. 

7.  Legislazione  suUa  pesca. 

8.  Atti  della  commissione  incaricata  di  studiare  i  metodi  intesi 
a  combattere  la  peronospora  delle  vite. 

Zootechia  1887. 

9.  L'Industria   dell'   alcool  e  della  vinificazione  in  Germania 
ed  in  Austria. 

10.  Concorso  intemazionale  di  piccole  trebbiatrici  a  vapore  in 
pesaro  1885. 

11.  Revista  del  servazio  minerario  nel  1885. 

12.  Natizie  e  documenti  suUe  scuole  minerarie  del  regno. 

4 


32  Indberetning  1887 


13.  Mostre  di  apparecchi  anticrittogamici  ed  insettiddi. 

14.  Atti  della  commiszione  per  le  malattie  degli  animali. 

15.  Osservazioni  fenoscopiche  sulle  piante. 

16.  Insegnamento  agrario  elementåre. 

Musée   royal   d'histoire   naturelle    de   Belgique.     Bulletin  Tome  4. 

Bruxelles  1886.     8. 
Annales,  Vol.  XIII  texte  avec  Planches.    Bruxelles  1887.    4. 
La   Société  royale  des  sciences  de  Liege.      Memoires  2den  Serie. 

Tome  XIII.     Bruxelles  1886.     8. 
La   Société  imperiale  des   Naturalistes  de  Moscou.      Bulletin  1886. 

No.  4  og  1887  No.  1—3. 
Meteorologische   Beobachtungen  am  landwirthschaftlichen  Aka- 

demie  bei  Moscou      1886  2te  Hålfte. 
Commission  des  travaux  geologiques  du  Portugal.     Recueil  d'ctudes 

paleontologiques  sur  la  faune  cretacique  du  Portugal.   Serie 

I.     Vol.  I  og  2.     Lisbonne  1886.     4. 
Academia  real  da  sciencias.     Lisboa,  Portugal.    Journal  desciencia«' 

mathematicas,  physicas  e  naturaes.     1887.     Lisboa  1887.  S. 
Der   naturhistorische    Verein    der   preussischen    Rheinlande   m.  m. 

Verhandlungen,    ste    Folge,   Jahrgang   4,    Hålfte   i.     Bonr. 

1887.     8. 
G.    Burmeister.     La    Paleontologia   actual  en  sus  tendencias  y  sus 

resultados,     traducion     de     una    obra    del    G.    Burmeister. 

Buenos  Aires  1864.     4. 
La  Academia  nacional  de  Ciencias  en  Cordoba.     Republica  Argen- 
tina.   Boletin  Tom  IX  entrega  2 — 4,  1886.     8. 
Actas  Tome  V,  entrega  3.     Buenos  Aires  1886.     4. 
New  Zealand  Institute.      Manual  of  New  Zealand  Coleoptera  by  T. 

Broun,  Part  i— 11.    Wellington  1881.     8. 
Royal  Society  of  New  South  Wales.     Journal  and  Proceedings  for 

the  year  1885,  Vol    XIX.    Sydney  1886.    8. 
N.  Zealand  Institute.     The  official  record  of  the  N.  Zealand  indu- 

strial  exhibition  1885.     Wellington  1886.     8. 
The  geologicai  and  natural  history  survey,  Canada.    Annual  report. 

Serie  2.     Vol.  i.     1885  with  maps.     Ottawa  1886. 
Australian  Museum.     Report  1886.     Sydney.     Fol. 
N.    Zealand    Institute.      Transactions   and    proceedings.      New   ser. 

Vol.  II.     Wellington  1887.     8. 
The  Meteorological  service,  Toronto,  Canada.     Monthley  weather 

review  1887. 
Report  1884.    Ottawa  1887. 


fra  Bibliothekaren.  33 


Thé   Royal   Society   of  London.     Proceedings,  Vol.  XLII — XLIII. 
1887.    8. 
Philosophical  transactions  1885  and  1886.    Vol.  177,  parti— 2. 

London  1886.    4, 
List  of  duplicats  periodicals  an  the  library,  for  exchance. 
Greenwich    Observatory.      Introduction  to   Greenwich  astronomical 
observations  1885.    London.    4. 
Results  of  the  Gr.  art.  observations  1885.    Lond.    4. 
Society  of  Antiqvaries  of  Scotland.     Proceedings,  Vol.  XX.     Edin- 
burgh 1887.    8. 
Johns  Hopkins  University.    Baltimore.    II  annual  report  1886.   8. 
University  Circulars,  Vol.  VI,  1887.    4. 

Studies  from  the  biological  laboratoy.    Vol.  III — IV,  No.  9.  22. 
Comell  University,  Ithaca,  N.  Y.     Library  bulletin.  Vol.  2. 

The  Comell  Univers-register  1886 — 87.     Ithaca.     8. 
Assistent   Leonhard  Steineger,   Washington.     Further  notes  on  the 

genus  Achantees. 
Un.  St.  National   Museum.      Proceedings    1886.     No.  40 — 44  with 
piates.     Wash.    8. 

—  1887.       »      1—28. 

Museum  of  comparative  Zoology.     Cambridge,  Mas.    Bulletin.  Vol. 
XIII,  No.  1-6.     1887. 
Memoirs.     Vol.  XVI,  No.  i — 2. 
Annual  report  1886—87.    8. 
Un.   St    coast    and    geodetic    survey.      Report   with    maps    1885. 

Wash.    8. 
Connecticut  Academy  of  arts  and  sciences.    Transactions.    Vol.  XII 

pt.  I.     New  Haven  1886.     8. 
Prof.  Robert  Ridgway,  Boston.     A  Nomenclature  of  colors  for  na- 
turalists, and  compendium  of  useful  knowledge  for  omitho- 
logists  with  17  plat.  by  R.  Ridgway.     Boston  1886.     8. 
The  Boston  Society  of  natur-history.      Proceedings.     Vol.  XXXIII. 
Boston  1886.    8. 
Memoirs.    Vol.  III,  No.  12 — 18.     1886.    4. 
The  Academy  of  natur-science,  Philadelphia.    Proceedings  1886.  8. 

—        1887  pt.I. 
Prof.  W.  H.  Dall.    Report  of  the  moUusca,  pt.  I,  Brachiopoda  and 

Pelecypoda.    Cambridge.     8. 
The  Essex  Institute,  Mas.    Bulletin,  Vol.  17,  1885.     Vol.  18,  1886. 
Salem.    8. 


34  Indberetning  1887 


California   Academy   of  sciences.     Bulletin.     Vol.   i — 2,  i — 7.    *St 

Franciscx)  1886.     8. 
The    geologicai    and  natural   history  survey,  Minesota.     14  annual 

report  1885.    St.  Paul.     8. 
The  Smithsonian  Institution.     Washington.     Report  1884,  pt  Iland 
1885  pt.  I. 
Smithsonian   miscellaneous   collections.      Vol.    XXVIII — ^XXX. 
Wash.  1887.    8. 
The  Wagner  free  Institute  of  sciences.     Philadelphia.    Transactions. 

Vol.  I.     Philad.  1887.     8.     ' 

Un.  St  geological  survey.     Mineral  resources  oftheUn.  St.  1885.  S. 

Monographs.    Vol.  X  and  XI.     Dinocerata,  an  extinct  order  of 

gigantic  mammals  by  O.  C.  Marsh  with  LVI  plat.     Wash. 

1886.    4. 

Un.  St.  National  Museum.   Bulletin.    No.  20 — 30,  31—39.    1883 — 85 

with  piates.     Wash.     8. 
The  New  York  Academy  of  sciences.     Transactions  1884 — 85   and 
1885—86.    N.  York.    8. 
Annals.    Vol.  III— IV.  No.  1—2.     1887.    8. 
The  public  Museum  of  Milvaukee,  Wisc.     5  annual  report  1887.    8. 
Prof.  R.  Rathbun  (U.  S.  nat.  Museum).    Catalogue  of  the  coUection 
of  recent  Echini  in  the  U.  S.  nat.  Museum.     1886.     8. 
Descriptions   of  parasitic   copepoda   belonging   to   the  genera 

pandarus  and  chondrachantus. 
Report  upon  the  echini,  collected  by  Albatros  in  the  gulf  of 

Mexico.     1885. 
The  litoral  marine  fauna  of  Provincetown,  cape  code,  Mas. 
Catalogue   of  the   species   of  corals  in  the  Un.  St.  nat.  Mu- 
seum. 
Parasitic   copepoda   from   American  waters  in  the  U.  S-   nat. 

Mus. 
List  of  the  brazilian  echinoderms. 

Descriptive  catalogue  of  the  coUection  illustrating  the  scientific 
investigation  of  the  sea  and  fresh  waters.     1883.     8. 
Buffalo  Society  of  natural  s<:iences.     Bulletin  1886.     8. 
New  Orleans  Academy  of  Sciences.    Papers  1886 — 87.    N.  Orl.    8. 
U.  St.  Fish-Commission,  Wash.    Report  1883  and  1884. 

Bulletin.    Vol.  VI.     [886. 
Department   of  the  interior,  Wash.     Report  of  the  social  statistics 
of  cities  pub.  I.     Wash.  1886.    4. 


fra  Bibliothekaren.  35 


U.  St  geological  survey.     6  annual  report  1884—85.     4. 

Prof.  P.  H.  Carpenter.     Zoologische   Bijdragen    tot    de  kennis  der 

Karazee.     (Nederl.  polar-cxpedition  1882 — 83.) 
Ved  Nordhavs-Expeditionen   1876— 1878.     Zoologie.    XIV  og  XV. 

Crustacea  ved  G.  O.  Sars  med  21  Plancher. 
Do.  XVI.    Mollusca  II  med  XH  pi.  ved  H.  Friele. 
Do.   XVn.     Alcyonida   med   XXH  pi.  og   i   Kart  ved  D.  C. 

Danielssen. 
Do.  XVm.     Nordhavets  Dybder,  Temperatur  og  Strømninger 

ved  H.  Mohh. 
Vi:d    Naturen.      Le   Ciel  et  Terre.     Revue  populaire  d*astronomie, 

meteorologie  et  de  physique  du  globe.     1887. 
Nature,  a  weekly  illustrated  Journal  of  science.    Vol.  35 — 36. 
Biologisches  Centralblatt.     Band  VII. 
Sundhedsbladet,   populært   Tidsskrift  for  Sundheds-  og   Syge- 

pleie  for  I887.     Krist.     8. 
La  Nature,  Revue  des  sciences  etc,  Journal  hebdomadaire  illust., 

annee  1882 — 1887. 
Knowledge,  illust.  Magazine  of  science,  literature  &  art.    Vol. 

I— Vra.     London.     8. 
Norsk  Magazin  for  Lægevidenskaben.     B.  9 — 18.     Krist.    8. 
Medicinsk  Revue  udg.  af  G.  A.  Hansen,  Klaus  Hanssen  og  J. 

Wiesener.     4de  Aarg.  1887. 
Die  Natur  for  1877— 1883. 
2  Jahresbericht  der  geographischen  Gesellschaft  zu  Greifswald. 

Theil.  n.     1883—86. 
Dilatatio   ventriculi   ved   U.   Wetlesen.     (Tillæg  til  Magaz.  for 

Lægevid.     1887. 
Bulletin  de  la  société  beige  de  microscopie,  3me  Année.    Brux- 
elles 1886. 
Do.    4  Année,  No.  i — 12.    Bruxelles  1887. 
Sur   une   condition   fondamentale   et  équilibre  der  cellules  vi- 
vantes  par  L.  Errera.     Paris  1887. 
Botanisches  Centralblatt  1887. 

Mittheilungen  des  Verems  fiir  Erdkunde  zu  Halle  1887. 
Humboldt,  Monatsschrift  flir  die  gesamten  Naturwissenschaften. 

Stuttgart.     8.     i — 5  Jahrg. 
Teknisk  Ugeblad  1887.     Krist.     8. 
Norsk  teknisk  Tidsskrift,  4de  Aarg.  1886.     Krist.     4. 
Norsk  Landmandsblad,  6te  Aarg.  1887.    Krist.     8. 


36  Indberetning  1887 


Norsk  Havetidende  for  1887.     Krist.     8. 

Den  norske  Forstforenings  Aarbog  1886.     Krist.     8. 

The  American  Naturalist.     Vol.  XIV— XVIII.     1880—84.    l'hi- 

ladelphia.     8. 
Norsk  Jagt-  og  Fiskeritidende,  Aarg.  1885  —1887.    Krist.   8. 


Indberetning 

til  Generalforsamlingen  den  21de  April  1888  over  Museets 

Tilstand  i  1887, 

afgivet  ifølge  Lovens  §  5. 

1.  Museets  økonomiske  Tilstand.    Regnskabet  for  Regnskabs- 

aaret  fra  iste  April  1887 — iste  April  1888  fremlægges: 
Af  dette    Regnskab    erfares,    at   den    historisk-anti- 

kvariske  Afdeling  har  overskredet  sit  Annuum -med  738  Kr. 

og  den  naturhistoriske  Afdeling  med  512  Kr. 

Summarisk   Extrakt   af  Regnskabet   oplæses   og   et 

lignende  oversendes  Kommunebestyrelsen,  Sparebankens 

Direktion  samt  Brændevinssamlagets  Bestyrelse. 

Summarisk  Extrakt  af  Joachim  Frieles  Legater  op- 
læses og  et  lignende  oversendes  Kommunebestyrelsen. 

2.  Samlingerne  vedkommende.     Under  i8de  November  1887 

bevilgede  Kommunebestyrelsen,  ifølge  Musedirektionens 
Andragende,  2500  Kr.  til  fortsat  Indredning  af  den  for- 
henværende Malerisal.  Indredningen  paabegyndtes  strax 
og  er  nu  skreden  langt  fremad. 

De  fra  Museets  tvende  Afdelinger  affattede  Beret- 
ninger, betræffende  Virksomheden  i  det  forløbne  Aar, 
oplæses. 

3.  Bibliotheket.     Bibliothekarens    Beretning   oplæses.     Forteg- 

nelse over  Gaverne  vedlægges. 

4.  Medlemmernes  Antal.     120. 

5.  Valg.     a)  Revisorer:    Foregaaende  Aars  Revisorer  er 

D'Herr.  Konsul  F.  G.  Gade  og 
Mægler  P.  Blytt. 
b)  Decisorer:         >        Bankchef  Faye  og 

Konsul  Christen  Gran. 

D.  C.  Danielssen.     Platou.     Herman  Friele  B.  S.     Henrichsen. 
N.  Nicoll.  Ths.  Angell.  G.  A.  Hansen. 


Extrakt 
af  Bergens  Museums  Regnskab  fra  1ste  April  1887  til  31te  Marts  1888. 

Indtægt: 

Statskassens  Bidrag  iS^Vas Kr«  12000.00 

Brændevins  Bolaget >  5000.OC1 

Sparebanken y*  8000.00 

Solgt  Kataloger >>  i4oO 

Kontingent *  424.00 

Kassereren  skyldig  f.  A.  Regnskab >  1479.03 

Kr.  26917.53 

Udgift: 

Konservator  Hysing   Gage Kr.  1300.00 

—  Lorange      >     og  Statsbidrag  >  3200.00 

—  Nansen        » •  ^  999-95 

—  Brunchorst  » »  1 599  96 

—  Grieg           ^> ->  1200.00 

Præparanterne  Dahl  og  Glimme    ...»  1599.84 

Portner  Øfsthun  Gage »  500.04 

Botariske  Afdeling >>  485.00 

Naturhist.       —        3427.34 

Antikvariske  —        »  323S.15 

Bibliotheket »  4391.61 

Lys  og  Brænde »  903.41 

Diverse  Udgifter »  1721.08 

Kassabeholdning  hos  Kassereren    ...  *  i3Si»5 

Kr.  26917.53   Kr.  26917.53 

Bergen  iste  April  1888. 

^  Ths.  Angell. 


Indhold. 

A.  Lorange,  portræt  og  biografiske  notiser. 

No.    I.     D.  C.  Danielssen:  Cerianthus  borealis.     (Mit  2  Tafeln.) 
Xo.   2.     James  A.  Grieg:    Undersøgelser  over  dyrelivet  i  de  vest- 
landske fjorde  II.     (Med  2  Plancher.) 
Xo.   3-  —         Hvalstænget   ved   Bildøen  den   15de  April   1889. 

(Med  I  Planche.) 
Xo.   4.    T.   Ch.  Thomassen:    Berichte   iiber   die,    wesentlich    seit 

1834,  in  Norwegen  eingetroffenen  Erdbeben.    (Mit 

5  Holzschnitten.) 
Xo.    5.    Dr.  J.  Brunchorst:    Notizen   Uber  den  Galvanotropismus. 

(Mit  8  Holzschnitten.) 
Xo.   6.    G.  Armauer  Hansen:   Neomenia,  Proneomenia  und  Chå- 

toderma.     (Mit  i  Tafel.) 
Xo.    7.    Johan  Bøgh:  Bergenske  Laugsgjenstande  i  Bergens  Museum. 

(Med  2  Plancher.) 


Indberetning  fra  Bergens  Museums  Direktion. 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  zoologiske  Afdeling. 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  botaniske  Afdeling. 
Indberetning   fra    Bergens    Museums    historisk-antikvariske  Afdeling. 

(Med  I  Planche.) 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  Bibliothekar. 
Extrakt  af  Bergens  Museums  Regnskab. 


^/T\a-/'9-^^ 


A.  Lorange. 


I  aaret  1888  har  Bergens  museum  lidt  et  betydeligt  tab,  idet 
konservatoren  ved  den  historisk-antikvariske  afdeling,  A.  Lorange^ 
den  26de  september  er  afgaaet  ved  døden. 

Følgende  korte  linier  skal  gjøre  rede  for  de  vigtigste  begiven- 
heder  vedkommende  den  afdøde,  til  minde  om  hans  hv  og  hans 
gjerning  i  museets  tjeneste. 

Anders  Lund  Lorange  var  født  i  Fredrikshald  den  12te  mar 
1848  af  forældrene  konsul  Hans  Lorange  og  hustru  Georgine  Lund. 
Efter  at  have  gjennemgaaet  Fredrikshalds  skole  dimitteredes  han  i 
1865  til* universitetet,  hvor  han  1866  tog  examen  philosophicum  og 
1872  juridisk  embedsexamen.  Dermed  var  han  ogsaa  færdig  med 
sin  jus;  en  anden  interesse  havde  tidligt  grebet  ham,  interessen  for 
vor  fortid.  Han  begyndte  som  samler,  fortsatte  som  udgraver  og 
erhvervede  snart  tilstrækkelige  kundskaber  for  at  kunne  tage  del  i 
det  videnskabelige  arbeide.  Fra  sine  tidligste  undersøgelser  i  Smaa- 
lenene  indleverede  han  i  1866  og  1867  arkeologiske  notiser,  der  er 
benyttede  af  antikvar  N.  Nicolaysen  i  »Tillæg  til  Norske  fomlevnin- 
ger«.  I  »Aarsberetning  fra  foreningen  til  Norske  fortidsmindesmær- 
kers bevaring«  for  1868  optraadte  han  første  gang  som  selvstændig 
forfatter,  idet  han  redegjorde  for  sine  antikvariske  forskninger  i  løbet 
af  samme  aars  sommer. 

I  slutningen  af  1873  aabnedes  der  ham  udsigt  til  stadig  beskjæf- 
tigelse  med  sit  yndlingsstudium,  idet  posten  som  konservator  ved 
Bergens  museums  historisk-antikvariske  afdeling  blev  ledig.  Han 
besluttede  da  helt  at  ofre  sig  for  den  arkeologiske  forskning  og 
søgte  den  nævnte  post,  i  hvilken  han  ogsaa  blev  ansat. 


Efter  to  aars  arbeide  i  museet,  hvis  samlinger  han  omordnede 
og  beskrev  i  en  1876  udgivet  katalog,  forlod  han  Bergen,  da  de 
økonomiske  betingelser,  som  dengang  bødes  den  antikvariske  kon- 
servator, ikke  stod  i  forhold  til  det  arbeide,  han  fandt  at  burde 
ofre  paa  sin  gjerning. 

Efterat  storthinget  paa  musedirektionens  andragende  havde  be- 
vilget midler  til  en  mere  udstrakt  antikvarisk  virksomhed,  blev  han 
imidlertid  i  1876  paany  ansat,  og  vedblev  nu  til  sin  død  at  arbeide 
med  forøgelsen  af  museets  samlinger  og  med  antikvarisk  undersø- 
gelse af  vestlandet. 

I  løbet  af  denne  tid  voxede  museets  historisk-antikvariske  af- 
deling stærkt;  da  han  i  1873  overtog  samlingerne,  indeholdt  kata- 
logen for  den  forhistoriske  tid  og  middelalderen  2894  nummere;  den 
sidste  gjenstand,  han  indførte  i  katalogen,  bærer  nummer  4539,  og 
tilvæxten  i  disse  aar  beløber  sig  altsaa  til  over  1600  nye  fund  og 
oldsager.  Med  disses  konservering,  opstilling  og  beskrivelse  i  den 
værdifulde  og  omhyggelig  førte  hovedkatalog,  samt  om  sommeren 
med  forskningsreiser  og  udgravninger  i  det  vidtstrakte  omraade,  op- 
toges hans  tid.  I  de  senere  aar  blev  hans  arbeide  ude  i  marken 
dog  meget  indskrænket  paa  grund  af  tiltagende  sygelighed. 

Desuden  virkede  han  som  direktionsmedlem,  senere  formand  i 
fortidsforeningens  bergenske  filial  og  som  medlem  i  komiteen  for 
Haakonshallens  restauration.  Overalt  medbragte  han  energisk  virke- 
lyst og  enthusiasme  for  sin  videnskab. 

Ved  sin  tidlige  død  hindredes  han  i  at  fremlægge  resultaterne 
af  de  studier,  som  han  i  mange  aar  havde  drevet  over  vikingetidens 
jernindustri,  og  specielt  over  denne  tids  sværd,  paa  hvis  klinger  det 
var  lykkedes  ham  i  flere  tilfælde  at  bringe  for  dagen  indskrifter,  der 
hidtil  havde  været  dulgte  af  det  tykke  rustlag.  Da  disse  indskrifter 
viste  sig  at  være  af  fremmed  oprindelse,  gav  dette  stødet  til  under- 
søgelser over  det  vigtige  spørgsmaal,  hvor  meget  af  vikingetidens 
industrielle  frembringelser  der  kunde  paavises  at  være  hjemmegjort 
arbeide  og  hvor  meget  der  skyldtes  den  tids  livlige  forbindelser  med 
fremmede  lande.  Disse  interessante  spørgsmaal  behandlede  han  i  et 
større  arbeide,  som  han  ikke  fik  fuldført,  men  til  hvilket  manuskrip- 
tet for  en  stor  del  forelaa  færdigt  ved  hans  død.  Efter  hans  manu- 
skript og  notiser  blev  dette  hans  hovedværk  fuldført  af  hans  ven  og 
metallurgiske  medarbeider  Ch.  Delgobe.  Det  udgaves  i  1888  af 
Bergens  museum,  ledsaget  af  talrige  afbildninger. 

Her  i  museets  egen  aarsberetning  skal  der  ikke  afgives  nogen 
dom  over  Loranges  videnskabelige  virksomhed.     Kun  to  udtalelser 


skal  vi  hidsætte,  som  vidner  om,  hvorledes  hans  virksomhed  blev 
opfattet  af  hans  kolleger  paa  det  antikvariske  forskningsfelt.  En 
tysk  arkeolog  siger:  »Die  Berichte  des  Herrn  Lorange  zeichnen  sich 
stets  durch  die  ihm  eigene  Frische  und  anziehende  Darstellung  aus.< 
Og  en  bekjendt  norsk  forsker  skriver  ved  hans  død:  »L.  var  en 
virksom  og  heldig  undersøger  i  marken  og  en  dygtig  museumsmand, 
ivrig  og  energisk  for  sit  museums  forøgelse  og  fortjent  af  dets  old- 
sagers præparering  og  konservering  samt  deres  smukke  opstilling; 
han  var  en  interesseret  fører  i  museet,  og  mange  ere  de  fremmede, 
som  fra  Bergens  museum  har  medbragt  et  smukt  indtryk  af  dets 
nge  antikvariske  afdeling  og  dennes  sympathetiske  konservator.« 


Lorange  har  i  trykken  udgivet  følgende  skrifter: 

1.  Student    A.  Loranges   udsigt   over   hans   virksomhed  i  1868.     1 
Aarsb.  fra  foren,  til  N.  ftm.  bev.  for  1868,  46  sider. 

2.  Student  A.  Loranges  udsigt  over  hans  antikvariske  virksomhed  i 
1869,     I  Aarsb.  for  1869,  16  s. 

3.  Découvertes  archéologiques  préhistoriques  en  Norvége.     I  Compte- 
rendu  du  Congrés  d'archéologie,  session  å  Copenhague  1869,  i  s. 

4.  Fra    Raknéhaugen.     Antikvarisk    meddelelse,     I  Forhandlinger  i 
Videnskabsselskabet  i  Christiania  aar  1870,  9  s.  med  i  pi. 

5.  Om  spor  af  romersk  kultur  i  Norges  ældre  jernalder.     I  samme 
Forhandlinger  for  1873,  52  s.  med  i  farvetr.  pi. 

6.  Indberetning   om    en   reise   i    Søndmøre   i   1874.     I  Aarsb.   for 

1874,  6  s. 

7.  Fortegnelse  over  de  tU  Bergens  museum  i  1874  indkomne  oldsager, 
I  Aarsb.  tor  1874,  14  s. 

8.  Sur  tåge  de  la  pierre  en  Norvége,     I  Compte-rendu  du  Congrés 
d'archéologie,  session  å  Stockholm  1874,  4  s. 

9.  Sur  tåge  du  hronee  en  Norvége.     I  samme  Compte-rendu,  3  s. 

10.  Sur  tåge  du  fer  en  Norvége,    I  samme  Compte-rendu,  5  s. 

11.  Bergens   museums    tilvcext   af  oldsager   i   1875.       I    aarsb.    for 

1875.  II  s. 

12.  Do,  1876,     I  do.   1876,  12  s. 

13.  Samlingen  af  norske  oldsager  i  Bergens  museum.     Bergen  1876, 
196  s.  8vo.  med  56  fig. 

14.  Bergens  museums  tilvæxt  af  oldsager  i  1877,     I  aarsb.  for  1877, 
32  s. 

I?.    Indberetning   om   en  reise  paa    Lister  1877,     I  samme  aarsb., 
i;  s. 


i6.  Bergens  museums  tUvæxt  af  oldsager  i  1878.  I  aarsb.  for 
1878,  20  s. 

17.  Reiseindbereining  til  direktionen  for  den  bergenske  fUialafdeling. 
I  aarsb.  f.  1879,  21  s. 

18.  Bergens  museums  tilv€ext  af  oldsager  i  1879.  I  samme  aarsb. 
29  s. 

19.  Do.  for  1880.     I  do.   1880,  35  s. 

20.  Do.  for  1881.     I  do.   1881,  28  s. 

21.  Antikvariske  undersøgelser  i  Søndhordland  1881.  I  samme  aarsb.^ 
20  s. 

22.  Antikvariske  undersøgelser  i  1882.     I  aarsb.  for  1882,  14  s. 

23.  Bergens  museums  tilvæxt  af  oldsager  i  1882.  I  samme  aarsb.^ 
27  s. 

24.  Oldsager  indkomne  til  Bergens  museum  1883.  I  aarsb.  1883, 
20  s, 

25.  Do.  1884.     I  do.   1884,   18  s. 

26.  Do.  1885.     I  do.  1885,  19  s. 

27.  Do.  1886.     I  do.   1886,  16  s. 

2S.  Indberetning  fra  den  histor isk-antikvariske  afdeling.  I  Bergens 
museums  aarsberetning  for  1886,  17  s. 

29.  Do.     I  do.  for  1887,  7  s. 

30.  Storhaugen  paa  Karmøen.  Nyt  skibsfund  fra  vikingetiden.  I  do, 
do.,  16  s.  med  i  pi. 

31.  Alrune  eller  galgemand  i  Bergens  museum.  I  tidsskriftet  »Natu- 
ren« for  1887,  3  s.  med  i  pi. 

32.  Fortegnelse  over  de  i  1887  til  Bergens  museum  indkomne  oldsager 
ældre  end  reformationen.     I  aarsb.  fra  fortidsforen.  for  1887,  24  s. 

Efter  forfatterens  død  er  udgivet: 

33.  Den  yngre  jernalders  sværd.  Et  bidrag  til  vikingetidens  historie 
og  teknologi.  Udgivet  ved  Ch.  Delgobe  paa  bekostning  ai 
Joachim  Frielcs  legat.  Bergen  1889,  80  s.  stor  4to,  med  S 
farvetr.  pi.  og  flere  fig.  i  texten. 


I. 


Cerianthus  borealis. 


Von 


D.  C.  Danielssen. 


In  der  »Fauna  littoralis  Norvegiæ«  H.  III  ist  auf  Tab.  IV,  Fig.  8  & 
9  ein  Cerianthus  abgebildet,  den  ich  1858  bei  Molde  fand,  wo  ich 
mit  meinem  verstorbenen  Freunde  und  Mitarbeiter  Dr.  Johan  Koren 
zoologische  Untersuchungen  vornahm.  Ich  sah  ihn  damals  als  eine 
Tieue  Art  an  und  nannte  ihn  Cerianthus  borealis.  Bei  spåteren  Unter- 
suchungen kam  aber  Dr.  Koren  zu  dem  Resultate,  dass  er  mit  dem 
von  Gosse  beschriebenen  C.  Lloydii  identisch  war,  und  das  Thier 
wurde  infoige  dessen  nicht  nåher  beschrieben. 

In  den  vielen  Jahren,  die  seitdem  verflossen  sind,  håbe  ich  von 
Zeit  zu  Zeit  Gelegenheit  gehabt  mich  mit  der  Gattung  Cerianthus  zu 
beschåftigen  und  håbe  ich  mich  bemiiht  Originalexemplare  von  C. 
Lloydii  zu  bekommen,  was  mir  nicht  gelungen  ist;  ich  håbe  mich 
deshalb  mit  der  Beschreibung  Gosse's,  ^)  die  doch  in  wesentlichen 
Punkten  weniger  vollståndig  ist,  begniigen  mlissen.  Indessen  scheint 
es  ganz  sicher  zu  sein,  dass  C.  borealis  von  C.  Lloydii  vollståndig 
verschieden  ist,  was  die  folgende  Beschreibung  zur  Geniige  beweisen 
wird. 

Das  Thier  lebt  in  einem  Rohre,  das  wenigstens  doppelt  so 
lang  ist  wie  das  Thier,  am  unteren  Ende  geschlossen,  am  oberen 
aber  eine  ziemlich  weite  Oetfnung  hat,  durch  welche  die  Tentakeln 
und  theilweise  der  Korper  ausgestreckt  werden.  Die  Aussenseite  des 
Rohres  ist  rauh,  sieht  grauem  Filz  åhnlich,  wåhrend  die  inwendige 
Flåche  von  einer  glatten,  glånzenden  Schleimhiille  iiberzogen  ist;  es 
besteht  aus  einem  zåhen  mit  Thon  infiltrierten  Schleim,  in  welchem 
eine  grosse  Menge  Nematocysten  gefunden  werden.     Tab.  I,  Fig.  i. 

Der  Korper  des  Thieres  ist  cylindrisch,  bis  36  Mm.  lang,  5 — 6 
Mm.  dick  in  der  Mitte,  wird  gegen  beide  Enden  ein  klein  wenig  diin- 
ner  und  hat  eine  ebene,  fast  glatte  Oberflåche.     Am  unteren  (hinteren), 


*)  Gosse,  Philip  H.  A.,  Ilistory  of  the  British  Sea-Anemones  and  Corals.    London 
1868,  pag.  268. 


D.  C.  Danielssen.  [No.  i 


etwas  zugespitzen  Ende  sieht  man  eine  ziemKch  grosse,  runde 
Oeffnung;  gegen  den  oberen  Rand  des  Korpers  und  auf  dem  Rande 
sieht  man  feine,  ziemlich  regelmåssige  Falten,  die  ca.  2 — 3  Mm. 
lang  sind,  Tab.  I,  Fig.  3,  a.  An  einigen  Exemplaren  ist  eine  dieser 
Falten  mehr  hervortretend  und  erstreckt  sich  den  Korper  weiter 
hinab;  bisweilen  findet  sich  an  der  entgegensetzten  Korperseite 
eine  ausserst  schmale  Furche,  die  dicht  an  der  Mundscheibe  anfångt,. 
und  sich  iiber  die  obere  Halfte  des  Korpers  fortsetzt,  bis  sie  zuletzt 
verschwindet.  Die  Randtentakeln  stehen  an  der  Peripherie  der 
Mundscheibe  in  zwei  alternirenden  Reihen,  Tab.  I,  Fig.  2,  a, 
sind  nicht  sehr  lang  und  verhåltnissmåssig  ziemlich  dick;  ihre  Zahl 
ist  variirend,  vermuthlich  nach  dem  Alter  und  dem  Geschlecht  des 
Thieres;  bei  den  meisten  der  untersuchten  Exemplare  fanden  sich 
in  jeder  Reihe  24,  bei  einem  27  und  bei  einem  anderen  (Månnchen) 
nur  18.  Bei  samtlichen  Thieren  sind  2 — 3  Randtentakeln  kiirzer 
wie  die  iibrigen;  von  diesen  entspricht  die  eine  der  friiher  erwåhnten 
hervortretenden  Falte  und  kann  als  ungepaart  bezeichnet  werden 
insofern  als  sie  zwischen  der  åusseren  und  inneren  Reihe  zu  stehen 
scheint. 

Die  Mundtentakeln,  Tab.  I,  Fig.  2,  b,  stehen  ebenfalls  in  Reihen 
in  derselben  Zahl  wie  die  Randtentakeln,  aber  mehr  unregel- 
måssig,  fast  in  Gruppen  so  dass  es  schwer  gewesen  ist  die  Reihen 
zu  erkennen.  Sie  sind  kiirzer  und  diinner  wie  die  Randtentakeln, 
auch  unter  ihnen  sind  unpaarige  Tentakeln  vorhanden,  und  z^^^ar 
zwei,  Fig.  4,  a  &  b,  welche  mehr  hervortretend  und  leichter  zu 
beobachten  sind  als  unter  den  Randtentakeln;  besonders  gilt  dies 
von  dem  unparen  ventralen  Tentakel,  der  geråde  im  Mundwinckel 
steht,  Fig.  4,  a. 

Von  dem  unpariejen  Tentakel  aus,  der  der  Dorsalseite  entspricht,^ 
nehmen  die  Tentakeln  nach  beiden  Seiten  an  Grosse  zu,  so  dass 
sie  an  der  Ventralseite  am  grossten  sind;  an  dieser  Seite  sitzt  ein 
Tentakel,  der  der  erwåhnten  feinen  Furche  entspricht;  derselbe  ist 
der  långste,  steht  ziemlich  isolirt  und  ist  der  unparige  ventrale  Rand- 
tentakel. 

Die  Tentakeln  sind  nicht  retraktil,  wenn  aber  der  obere  Korper- 
rand  sich  iiber  dieselben  zieht,  werden  sie  fast  vollståndig  versteckt 

(Fig.  3)- 

Die   Mundscheibe  ist  etwas    vertieft   und    in    ihrer  Mitte  sieht 

man  einen   långlichen  Mund  mit  gefalteten  Lippen  und  zwei  Mund- 

winckeln,  Fig.  2,  c.     Der  eine  Mundwinckel  ist  ziemlich  weit  und  tragt 

geråde   an    der  Mitte   des  Randes  den  friiher  erwåhnten  unparigen^ 


1 888.^  Cerianthus  borealis.  5 

ventralen  Mundtentakel  Fig.  4,  a.  Zwischen  Mund  und  Kandtentakeln 
ist  das  Perisom  fein  gefaltet. 

Die  bilaterale  Symmetrie,  die  Prof.  Carl  Vogt  in  seiner  Ab- 
handlung:  »Des  genres  Arachnactis  et  Cerianthus«')  bei  C.  mem- 
branaceus,  Haime,  nachgewiesen  hat  und  die  ich  bei  C.  Vogti*)  håbe 
bestatigen  konnen,  wird  schon  im  Åusseren  des  C.  borealis  angedeutet 
und  wird,  wie  es  sich  spåter  zeigen  wird,  im  inneren  Bau  entschieden 
^usgepragt. 

Die  Korperhaut  hat  eine  åussere,  homogene,  durchsichtige  Cuti- 
cula;  innerhalb  dieser  liegt  das  Ektoderm,  das  aus  einer  breiten 
Lage  hoher,  schmaler  Cylindercellen  besteht  Fig.  5,  a,  zwischen 
welchen  eine  ausserordentlich  grosse  Menge  Nematocysten,  Fig.  5, 
b,  deren  ziemlich  dicke  Kapsel  an  der  inneren  Wand  ein  Epithel 
tragt,  Fig.  6,  a,  und  einen  feinkornigen  flussigen  Inhalt  hat,  Fig. 
6,  b,  der  den  stark  spiralgewundenen  Faden  einschliesst.  Wenn 
der  Faden  ausgeschleudert  ist,  Fig,  6,  c,  sieht  man,  dass  derselbe 
hohl  ist  und  in  seiner  Hohle  sieht  man  streckenweise  Korner  des 
flussigen  Inhalts  der  Kapsel,  Fig,  6,  d.  Der  Faden  hat  mehr  als 
2omal  die  Lange  der  Kapsel,  und  die  Menge  der  ausgeschleuderten 
Faden  kann  so  gross  sein,  dass  die  Hautoberflåche  unter  der  Loupe 
fast  ein  filziges  Aussehen  bekommt.  Neben  diesen  Nematocysten 
findet  sich  auch  zwischen  den  Ektodermzellen  eine  grosse  Menge 
einzelliger,  kolbenformiger  Schleimdriisen  mit  ziemlich  langen  Ausfuhr- 
gången,  Fig.  5,  c. 

Unter  dem  Ektoderm  findet  man  ein  helles,  ziemlich  breites, 
fibrillåres  Feld,  das  Heider')  Interbasalsubstanz  genannt  hat  und 
das  nach  seiner  Auffassung  nicht  das  Nervensystem,  sondem  eine 
Fortsetzung  der  Cylinderzellen  des  Ektoderm  sein  sollte,  das  aber  die 
Gebriider  Hertwig*)  ganz  richtig  als  dem  Nervensystem  zugehorig 
angesehen  haben,  indem  sie  sich  folgendermassen  ausdriicken:  »das 
Heiders  sogenannte  Interbasalsubstanz  selbst  eine  sehr  schon  ent- 
wickelte  Nervenfaserschicht  ist«     Bei  starker  Vergrosserung  (Zeiss, 


*)  Archives  de  Biologie,  publ.  par  Ed.  Van  Beneden  et  Charles  van  Bambeke, 
Tome  Vm,  Fascicule  I,  Uhge  1888. 

*)  In  meiner  Abhandlung  tiber  die  ouf  der  Norwegischen  Nordmeerexpedition 
gefimdenen  Actiniden,  die  jetzt  im  Druck  ist,  håbe  ich  einen  neuen  Cerianthus 
beschriebzn  und  ihn  nach  Prof.  Vogt  benannt. 

•)  Dr.  A.  V.  Heider:  Cerianthus  membranaceus,  Haime.  Sitzungsberichte  der 
Mathem.-Naturwissenschaftliche  Classe  der  K.  K.  Akademie  der  Wissenschaften. 
Jahrgang  1 879  Pag.  204. 

*)  Die  Actinien,  von  Oscar  und  Richard  Hertwig,  Jenaischc  Zeitschrift  f. 
Naturwiss.  B.   13  Pag.  482. 


D.  C.  Danielssen.  [No. 


homogene  Immers.  2  Millimeter,  Ocular  4),  zeigt  sich  dieses  Feld 
als  ein  wohl  ausgebildeter  Nervenapparat,  bestehend  aus  einer  Mittel- 
partie,  Fig.  5,  d,  in  welcher  eine  grosse  Menge  Nervenfibrillen,  von 
welchen  nach  der  einen  Seite  unzåhlige  Nervenfåden  ausgehen,  Fig.  5, 
e,  die  durch  netzformige  Veråstitungen  sich  endlich  in  die  Muskellage 
verlieren,  Fig.  5,  f,  wåhrend  auf  der  anderen  Seite  Ganglienzellen 
gelagert  sind,  die  ihr  breites  Ende  der  Nervenfibrillenlage  zuwenden 
^^S-  S»  R-  Die  Nervenzellen  haben  einen  grossen  Kern,  der  von  einem 
ziemlich  dunklen,  feinkornigen  Protoplasma  umgeben  ist,  und  von  dem 
einen  zugespitzten  Ende  entspringen  theils  ein,  theils  mehrere  Aus- 
låufer,  die  sich  wieder  theilen,  Anastomosen  bilden  und  sich  in  die 
Cylinderzellen  des  Ektoderms  verlieren,  Fig.  5,  h.  Dieses  Ner\^en- 
gewebe  ist  nicht  nur  iiber  den  ganzen  Korper  ausgebreitet  sondern 
erstreckt  sich  auch  in  die  Tentakeln  hinauf,  wo  der  Bau  derselbe 
bleibt,  nur  sind  die  Nervenzellen  nicht  so  zahlreich. 

Innerhalb  des  Nervenapparates  liegt  eine  starke  Muskellage,  die 
.  aus  Quer-  und  Långemuskeln  besteht,  Fig.  5,  e.  Die  Quermuskeln 
liegen  nach  aussen  und  bestehen  aus  ausserordentlich  feinen  F'ibrillen, 
die  zu  diinnen  Biindeln  vereinigt  iiber  die  Långemuskeln  hinlaufen; 
diese  letzteren  bilden  dickere  Biindel,  die  sich  genau  an  das  Bin- 
degewebe  schmiegen.  Indem  die  zwei  Muskelstrata  sich  kreuzen, 
wird  das  Aussehen  schon  gegittert,  Fig.  7.  Die  Bindegewebslage 
ist  sehr  diinn  und  homogen,  Fig.  5,  k,  und  an  ihrer  inneren  Flåche 
liegt  eine  diinne  Lage  circulårer  Muskeln,  Fig.  ^,  1,  die  mit  Endothel 
bekleidet  sind.  Bei  Cerianthus  borealis  findet  sich  also  eine  wesent- 
liche  Abweichung  in  der  Muskulatur.  Wåhrend  es  bei  C.  Vogtr, 
Dan.  und  C.  membranaceus,  Haime,  nur  zwei  Muskellagen  giebt, 
Långemuskeln,  die  zwischen  dem  Nervenapparat  und  der  Bindegewebs- 
lage (Mesoderm)  liegen,  und  Quermuskeln,  die  innerhalb  der  Binde- 
gewebslage liegen,  so  giebt  es  bei  C.  borealis  3  Muskellagen,  Quer- 
und  Långemuskeln  zwischen  Nervenapparat  und  Bindegewebslage 
und  innerhalb  der  letzeren  noch  Cirkulårmuskeln. 

Es  giebt  8  Par  Septa,  die  såmtlich  vollståndig  sind  und  von 
denen  2  Par  als  Richtungssepta  betrachtet  werden  konnen,  indem 
sie  von  den  ubrigen  etwas  abweichen,  Fig.  8,  9.  Die  ventralen 
Richtungssepta,  Fig.  8,  a,  9,  a,  stehen  weit  aus  einander,  befestigen 
sich  an  der  åusseren  Wand  der  Speiserohre  geråde  da,  wo  sich  an 
der  inneren  Wand  die  grosse  ventrale  Schlundfurche  befindet,  Fig. 
9,  b,  und  setzten  sich  bis  einige  Mm.  vom  Boden  der  Gastrovascular- 
hohle  fort,  Fig.  8,  a.    Zwischen  Speiserohre  und  Korperwand  wird 


1 888.]  Cerianthus  borealis. 


so  die    grosse  unparige  ventrale  Kammer,  Fig.  9,  c,  gebildet,  und 
unterhalb  der  Speiserohre  die  Bauchfurche,  Fig.  8,  b. 

Die  dorsalen  Richtungssepta  stehen  einander  nåher,  Fig.  9,  d, 
wodurch  die  unparige  dorsale  Kammer  bedeutend  enger  wird,  Fig. 
9,  e,  und  sich  bis  an  das  aborale  Ende  fortsetzt,  Fig.  8,  c. 

Zwischen  den  Richtungssepta  giebt  es  an  jeder  Seite  3  Par 
vollståndige  Septa,  Fig.  8,  9,  die  von  der  Mundscheibe  bis  auf  den 
Boden  der  Gastrovascularhohle  gehen  und  etwas  an  Breite  abnehmen 
bevor  sie  sich  um  die  runde  Oeffnung,  Fig.  8,  d,  befestigen. 

Såmtliche  Septa  werden  von  einer  ziemlich  dicken  Bindegewebs- 
lamelle,  Stiitzmembran,  gebildet  Fig.  9,  f,  10,  a,  von  deren  Machen 
åusserst  diinne,  blattfbrmige  Verlångerungen,  Fig.  10,  b,  ausgehen, 
an  welchen  Långemuskeln  Fig.  10,  c,  und  wahrscheinlich  auch  Quer- 
muskeln  befestigt  sind.  Die  Långemuskeln  trcten  als  åusserst  diinne 
Fibrillen  hervor  und  scheinen  nicht  sehr  entwickelt  zu  sein,  Fig.  10,  c; 
die  Quermuskeln  konnen  nur  andeutungsweise  als  einzelne  feine, 
etwas  buchtende  Streifen  gesehen  werden. 

An  såmtlichen  Septa  sind  Mesenterialfilamente  und  Generations- 
organe  befestigt.  Die  ersten  gehen  wie  gewohnlich  von  dem  unteren 
freien  Ende  der  Speiserohre  aus,  folgen  korkzieherartig  zusammen- 
geroUt  dem  freien  Rande  der  Septa,  der  etwas  verdickt  ist,  und 
strecken  sich  abwårts  ungefahr  die  halbe  Lange  des  Korpers  ohne 
etwas  besonders  darzubieten. 

Die  Generationsorgane  dagegen  sind  ganz  eigenartig,  und  da  die 
Geschlechter  bei  C.  borealis  geschieden  sind,  treten  sie  in  hochst 
verschiedener  Weise  auf.  Es  muss  bemerkt  werden,  dass  die  Septa 
des  Månnchens  etwas  abweichend  von  denen  des  Weibchens  sind, 
indem  es  nur  zwei  Septa  giebt,  die  kontinuirlich  sind,  das  heisst  die 
bis  auf  den  Boden  der  Gastrovascularhohle  reichen;  alle  die  iibrigen 
enden  etwa  beim  Anfang  des  unteren  Drittels  der  Hohle,  was 
ungetåhr  dem  entspricht,  was  Haime')  schon  bei  C.  membranaceus 
erwåhnt.  Bei  den  Weibchen  haben  wir  schon  gesehen,  dass  geråde 
das  Gegentheil  stattfindet,  indem  såmtliche  Septa  mit  Ausnahme  von 
zweien  bis  auf  den  Boden  reichen  und  sich  am  Rande  der  aboralen 
Oeffnung  befestigen. 

Beim  Weibchen  entwickeln  sich  die  Geschlechtsorgane  an  der 
einen  Seite  der  Bindege websmembran  des  Septums  Fig.  10,  11, 
a,  zwischen  den  blattformigen  Verlångerungen  derselben.    Es  bilden 


M   Haime,  I.,  Memoire   sur  le  Cerianthe.     Annales   des  sciences  naturelles,  4 
Ser,  Tome  I.  1854. 


8  D.  C.  Danielssen.  [No.  i- 

sich  an  der  Membran  selbst  eine  oder  mehrere  runde  Kapseln,  die 
isolirt  und  zum  Theil  weit  auseinander  stehen,  Fig.  lo,  ii.  VVo 
die  Kapsel  gebildet  wird  beginnt  es  mit  einer  protoplasmatischen 
Verdickung,  Fig.  lo,  d,  und  wenn  die  Kapsel  wåchst,  wird  die  Basis 
breiter,  mehr  oder  weniger  oblong,  Fig.  lO,  e;  die  innere  Wand 
wird  mit  einem  Epithel  von  runden  Zellen  mit  einem  runden  Kern  und 
Kernkorperchen  bekleidet,  Fig.  lo,  f,  wahrend  das  freie  mehr  ab- 
gerundete  Ende  diinner  wird.  Innerhalb  dieser  Kapsel  entwickelt  sich 
das  £i,  Fig.  lo,  g  —  es  giebt  nur  ein  Ei  in  jeder  Kapsel  —  und 
wenn  dieses  gereift  ist  berstet  die  Kapsel  und  das  Ei  wird  frei,  bleibt 
aber  zwischen  den  blattformigen  Verlangerungen  liegen,  wc  es 
wahrscheinlicherweise  befruchtet  wird.  An  jedem  Septum  der  Exem- 
plare,  die  ich  untersucht  håbe,  sind  nicht  mehr  als  8—10  solcher 
Kapseln  gewesen;  es  ist  aber  moglich,  dass  sich  weit  mehrere  ent- 
wickeln,  wenn  die  Befruchtung  vor  sich  gehen  soli.  Es  sind  die  zwei 
unteren  Drittel  der  Septa,  die  Geschlechtsprodukte  tragen.  Die  Sepia 
haben  wie  die  ganze  Gastrovascularhohle  eine  Endothelbekleidun^, 
und  zwischen  den  Zellen  derselben  sieht  man  hie  und  da  Nemato- 
cysten,  die  spater  beschrieben  werden  sollen. 

Beim  Månnchen  werden  die  Septa  von  einer  Bindegewebs- 
membran  gebildet,  an  deren  Flachen  Lange-  und  Qermuskeln  befestigt 
sind,  Fig.  12,  a;  und  hier  findet  man  nicht  die  blattformigen  Binde- 
gewebsverlångerungen  wie  beim  Weibchen.  Gegen  den  freien  Rand 
des  Septum,  etwas  unterhalb  der  Speiserohre,  sieht  man  die  Testikel 
sich  als  schlangenformige  Organe  eine  weite  Strecke  abwårts  hin- 
ab  winden,  Fig.  12,  b.  Sie  werden  von  einer  grossen  Menge  wurst- 
formiger  Blindsåcke,  Fig.  13,  gebildet,  die  gruppenweise  an  einem 
Bindegewebsmembran  befestigt  sind,  auf  welcher  sich  Kapseln  finden, 
die  inwendig  mit  einem  Epithel  bekleidet  sind  und  in  welchen  sich 
die  Blindsåcke  entwickeln,  Fig.  14.  Gewohnlich  enthålt  jede  Kapsel 
6—8  Blindsåcke,  und  wenn  diese  voU  entwickelt  sind,  berstet  die 
Kapsel,  und  die  Blindsåcke  bleiben  dann  frei  am  Septum  hangen. 
Die  Blindsåcke  sind  an  ihrer  inneren  Wand  mit  einem  Epithel  von 
runden  Zellen  mit  Kern  und  Kernkorperchen  versehen,  Fig.  15,  a, 
und  wahrend  viele  Blindsåcke  mit  kleinen,  runden,  glånzenden  Kor- 
perchen.  Spermatozoen  in  Entwickelung,  Fig.  15,  b,  gefiillt  waren, 
waren  andere  ganz  leer. 

Den  Testikeln  entlang  und  zum  Theil  zwischen  den  Blindsåcken 
sieht  man  eine  grosse  Menge  Nematocysten,  die  in  zwei  etwas 
verschiedenen  Formen  auflreten,  von  welchen  sich  die  eine  auch 
beim  Weibchen,  obwohl  spårlich  findet.     Diese  Form,  die  beiden 


1 88 8.]  Cerianthus  borealis. 


Geschlechtern  gemeinsam  ist,  ist  gewiss  identisch  mit  der  von  Heider  ^) 
in  folgender  Weise  erwåhnten.  »Noch  zu  erwahnen  sind  hier  die  als 
Xesselkapseln  gedeuteten  ovalen  und  långlichen  Korper,  die  mir 
zuweilen  im  Entoderm  begegneten.  Ein  Ende  derselben  ist  breit 
abgerundet,  das  andere  spitz  zulaufend.  Das  homogene  Innere 
enthålt  nur  einen  dunkel  gefårbten  ståbchenfbrmigen  Axenkorper, 
welcher  am  zugespitzten  Ende  die  Wand  der  Kapsel  beriihrt.«  Die 
Beschreibung  passt  ziemlich  gut  flir  die  eine  Form,  die  ich  bei  C. 
borealis  gefunden,  Fig.  i6;  nur  will  ich  hinzufugen,  dass  diese  Form, 
vvelche  die  Generationsorganen  begleitete,  bei  dem  Mannchen  in  ganz 
ausserordentlichen  Mengen  zugegen  war  und  in  einer  Weise  befestigt, 
dass  ich  sie  eine  Weile  fiir  Acontien  hielt.  Die  Nematocystenkapsel 
hatte  eine  wenigstens  doppelte  Crosse  von  der  von  Heider  angege- 
benen,  und  der  stiletformige  Faden,  der  die  ganze  Lange  der  Kapsel 
einnahm,  war  von  einer  feinkornigen  Flussigkeit  umgeben,  welche 
durch  die  feine  Oeffnung,  die  sich  am  zugespitzten  Ende  der  Kapsel 
findet,  ausgepresst  war. 

Die  andere  Form,  Fig.  17,  ist  mehr  langgestreckt ;  die  Kapsel 
ist  dicker;  der  Inhalt  ist  auch  hier  eine  feinkornige  Flussigkeit,  die 
einen  Stilet  umgiebt,  der  konisch  zugespitzt  gegen  das  schmalere 
Ende  der  Kapsel  hinabgeht  und  mit  dichtstehenden  Borsten  versehen 
ist,  deren  freie  Enden  von  der  Axe  etwas  nach  aussen  stehen  und 
gegen  den  breiten,  mehr  abgerundeten  Theil  der  Kapsel  wenden, 
Fig.  17,  a.  Diese  Form  von  Nematocysten  findet  sich  zwischen 
den  oben  erwåhnten,  doch  sind  sie  viel  sparsamer  vorhanden  als  diese. 

Aus  den  Beschreibungen  Haime's,  Heiders,  Vogt's  etc.  von  C. 
membranaceus  geht  hervor,  dass  dieses  Thier  Hermaphrodit  ist, 
und  man  hat  dararus  den  Schluss  gezogen,  dass  dasselbe  bei  dem 
ganzen  Genus  der  Fall  sei;  es  zeigt  sich  aber  jetzt,  dass  nicht  nur  bei 
C.  borealis,  sondern  auch  bei  dem  von  mir  beschriebenen  C.  Vogti 
die  Geschlechter  getrennt  sind.  Von  diesem  letzteren  håbe  ich  nur 
VVeibchen  gehabt,  so  dass  bei  diesem  die  getrennten  Geschlechter 
nicht  mit  derselben  Sicherheit  nachgewiesen  sind  wie  bei  C.  borea- 
lis, von  welchen  ich  Individuen  beiderlei  Geschlechts  håbe  unter- 
suchen  konnen,  von  Mannchen  zwar  nur  ein  Exemplar.  Nach 
diesem  zur  urtheilen  scheint  das  Mannchen  kleiner  zu  sein  und 
weniger  Tentakeln  zu  besitzen;  es  fanden  sich  bei  ihm  namlich 
nur  36  Randtentakeln  und  etwa  dieselbe  Zahl  von  Mundtentakeln. 

Die  Speiserohre  ist  cylindrisch,  5—6  Mm.  lang,  an  der  åusseren 


')    Heider,  1.  c.  Pag.  240. 


10  D.  C.  Danielssen.  [No.  i. 

Wand,  wo  sich  die  Septa  befestigen,  mit  Endothel  bekleidet,  inner- 
halb  welchem  die  Muskellage  dicht  an  einer  ziemlich  schmalen  Binde- 
gewebslage  liegt.  Die  innere  Wand  ist  stark  långsgefaltet,  Fig.  8,  e, 
und  an  ihr  sieht  man  zwei  Schlundfurchen,  von  denen  die  der 
Bauchseite  ziemlich  breit  und  in  die  Augen  fallend  ist,  Fig.  8,  f ;  9,  b^ 
wåhrend  die  andere,  die  der  Ruckenseite,  åusserst  fein  ist  und  nur  mit- 
telst  starker  Lupenvergrosserung  gesehen  werden  kann.  Die  ventrale 
Schlundfurche  hat  in  der  Mitte  eine  etwas  tiefere  Furche,  Fig.  9,  f, 
an  jeder  Seite  von  einem  etwas  gewolbten,  glatten  Wall,  Fig.  9,  g, 
begrenzt,  der  an  die  stark  gefalteten  Seitenwande  stosst,  Fig.  9,  h. 
Das  Epithel  in  der  ganzen  Schlundfurche  besteht  aus  kurzen  Cylinder- 
zellen,  mit  Cilien  versehen,  wåhrend  die  Seitenwande  der  Schlund- 
rohre  mit  langen  cilientragenden  Cylinderzellen  bekleidet  sind,  die 
auf  leistenformigen  Verlångerungen  der  Bindegewebslage  sitzen.  Die 
feine  dorsale  Schlundfurche,  Fig.  9,  i,  ist  ebenfalls  glatt  und  unter- 
scheidet  sich  dadurch  von  den  anstossenden  Seitenfalten.  Aus  der 
oben  beschriebenen  inneren  Organisation  geht  deutlich  genug  herv^or, 
dass  die  bilaterale  Symmetrie,  die  nach  Prof.  Carl  Vogt  bei  C.  mem- 
branaceus  durchgehend  ist,  sich  auch  bei  C.  borealis  findet  wie  ich 
sie  auch  bei  C.  Vogti  nachgewiesen  håbe. 

Fundorte :  Molde  30 — 50  Faden,  Bergen,  grosser  Lungegaardsee, 
20  Faden,  Hardanger,  Varaldso  50—60  Faden. 

Artdiagnose. 

Korper  cylindrisch,  langgestreckt,  bis  36  Mm.  lang,  in  einer 
doppelt  so  langen,  unten  geschlossenen  Rohre  eingeschlossen.  Kor- 
per in  der  Mitte  wenig  erweitert,  gegen  beide  Enden  schmåler,  be- 
sonders  gegen  das  hintere,  wo  eine  runde  Oeffnung.  Der  obere  Rand, 
fein  långsgefaltet,  kann  iiber  die  Mundscheibe  und  die  Tentakeln 
gezogen  werden,  dieselben  fast  vollståndig  verbergend.  Die  Mund- 
scheibe etwas  vertieft,  ein  oblonger  centraler  Mund  mit  zwei  Mund- 
winckeln.  Die  Randtentakeln  in  zwei  altemirenden  Reihen,  nicht 
retraktil,  18 — 2^  in  jeder  Reihe.  Mundtentakeln  in  derselben  Zahl, 
nicht  retraktil  und  in  zwei  unregelmåssige  Reihen  gesteilt.  Farbe; 
Korper  weissgelb,  die  Mundscheibe  etwas  dunkler.  Die  Tentakeln 
haben  einen  bråunlichen  Anflug. 


i888.]  Cerianthus  borealis.  ir 


Erklårung  der  Figuren. 

Fig.     I .     Cerianthus  borealis  in  der  geoffneten  Rohre  liegend,  etwa  Vi- 

>  2.     Die  Mundscheibe   mit  Tentakeln,   vergrossert.   a  Randten- 

takeln,  b  Mundtentakeln,  c  Mund. 

^  3.  Vordertheil,  wo  der  obere  Rand  sich  uber  Tentakeln  und 
Mundscheibe  gezogen  hat.     a  Oberer  Rand  des  Kdrpers. 

3-  4.  Querschnitt  der  Mundscheibe.  a  der  unpare  ventrale  Mund- 
tentakel, b  der  unpare  dorsale  Mundtentakel. 

>  5.     Querschnitt  der  Korperhaut,  vergrossert.    a  Ektodermzellen, 

b  Nematocysten,  c  einzellige  Schleimdriisen,  d  der  mittlere 
fibrillåre  Theil  des  Nervensystems,  e  Nervenfasern  von 
demselben  ausgehend,  f  die  Nervenfasern  in  die  Muskellage 
ubergehend,  g  Ganglienzellen,  von  denen  Fasem,  h,  zum 
Ektoderm  gehen,  i  Muskellage  aus  Quer  und  Långemuskeln 
bestehend,  k  Bindegewebslage,  1  Circulårmuskeln  an  der 
inneren  Wand  derselben. 

>  6.     Nematocyste,  vergrossert.     a  Kapsel   mit   Ephitel    an  der 

Innerwand,  b  korniges  Fluidum,  c  der  ausgeschleuderte 
Faden,  d  korniges  Fluidum  in  der  Hohle  des  Fadens. 

>  7.     Quer  und  Långemuskeln  der  Muskellage. 

>  8.     Cerianthus  borealis  der  Lange   nach  geoffnet,  vergrossert. 

a,  a  ventrale  Richtungssepta,  b  Bauchrinne,  c,  c  dorsale 
Richtungssepta,  d  aborale  Oeffnung,  e  innere  Wand  der 
Schlund  oder  Speiserohre  mit  ihren  Långef alten,  f  ventrale 
Schlundflirche. 
*  9.  Querschnitt  des  Korpers  mit  Schlundrohre,  vergrossert.  a, 
a  ventrale  Richtungssepta,  b  ventrale  Schlundfurche,  c 
ventrale,  unparige  Kammer,  d,  d  dorsale  Richtungssepta, 
e  dorsale  unparige  Kammer,  f  Mittelfurche  der  ventralen 
Schlundfurche,  g  die  Seitenwålle  derselben,  h  die  Falten. 
der  Seitenwånde,  i  die  dorsale  Schlundfurche. 


12  D.  c.  Danielssen.  [Ko.  i. 

Fig.  I  o.  Querschnitt  von  Septa  mit  Generationsorganen,  vei^ossert. 
a  Bindegewebsmembran,  die  die  Mittelpartie  bildet,  b  blatt- 
formige  Verlångerungen  an  jeder  Seite  der  Membran,  c,  c 
Långemuskeln  an  den  blattformigen  Verlångerungen,  d  be- 
ginnende  Eierkapsel,  e  Eierkapsel  mit  ihrer  breiten,  oblongen 
Basis,   f  Epithel  an  der  Innerwand  einer  Eierkapsel,  9  Ei. 

»  II.  Querschnitt  des  Korpers  gegen  das  Hinterende,  wo  die 
ventralen  Richtungssepta  nicht  långer  existieren,  so  dass 
nur  14  Septa  (7  Par)  da  sind,  vergrossert.  a  Bindegewebs- 
membran, an  welcher  sich  die  Eierkapseln  bilden. 

»  12.  Testikel  auf  einem  Septum,  dem  er  anhaftet.  a  Septum.  b 
Testikel. 

»     13.     Blindsåcke,  von  denen  der  Testikel  aufgebaut  ist,  vergrossert. 

»  14.  Kapseln,  in  welchen  die  Blindsåcke  entwickelt  werden, 
vergrossert. 

>  15.    Blindsack,    vergrossert.     a  Epithel  an  der  Innenwand  des 

Sackes,  b  unentwickelte  Spermatozoen. 

>  16.    Nematocyste  des  Entoderms,  vergrossert. 

*  17.  Nematocyste  des  Entoderms,  vergrossert.  a  der  mit  Borsten 
besetzte  Stilet. 


*«#™»,.,^  O-  c.  Dmieltten 


H  BuAgrJn'  éd.iiåf.  li/L 


<■    i  f 


Cerianthus  borealis. 


IL 


.  Undersegelser 


over 


dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde, 

(Med  1  tavle.) 
Ved 

James  A.  Grieg. 


n. 

Eehinodermer,  Annelider  ete. 

fra 

Moster. 


Echinodermata. 

Crinoidea. 

Antedon  (Alecto)  petasus  Diib.  &  Kor.,  fandtes  paa  begge  sider  at 
fjorden,  men  syntes  altid  at  forekomme  enkeltvis.  Kun  ved 
Hestholmen  (30 — 50  f.)  optraadte  den  i  større  mængde. 

Ophiuridea. 

Astrophyton  Linckii  Miill.  &  Trosch.,  toges  i  nogle    exemplarer   i 

Digernæssund  og  Langedybet  (150  favne). 
Ophiocoma    nigra   O.    F.    Miill.,    meget    almindelig;    ved    Rivsnæs 

(9 — 20  favne)    fandtes  den  i  saa  store   mængder,    at   skraben 

ganske  fyldtes  af  den. 
Ophiopholis  aculeata  O.  F.  Miill.,  meget  almindelig. 
Amphiura  Chiajii  Forbes,  ikke  sjelden  (Mosterhuk  og  Fyrholmen  — 

50 — 80  favne). 
A.  filiformis  O.  F.  Miill.,  ikke  sjelden. 
Opioglypha  textura  Forbes,  almindelig. 

O.  camea  M.  Sars,  ikke  almindelig  (Fyrholmen  —  60—80  favne). 
O.  squamosa  Liitken,  ikke  sjelden. 

Asteroidea, 

Luidia  Sarsii  Diib.  &  Kor.,  ikke  hyppig. 

Astropecten  Miillerii  Miill.  &  Trosch.,  hyppig. 

Archaster  Farelii  Dub.  &  Kor.,  hist  og  her,  saasom  ved  Vasliholmen 
og  Notlandsvaag.  Arten  fandtes  af  den  tyske  Nordsøexpedition 
i  1872  paa  106  favnes  dyb  i  Bømmelf jordens  begyndelse. 

Asteropsis  pulvillus  O.  F.  Miill.,  sjelden. 

Astrogonium  phrygianum  Parelius  (Hippasteria  plana  (Linck)  Gray), 
ret  hyppig. 


James  A.  Grieg.  (No.  2, 


A.  (Pentagonaster)  granulare  O.  F.  Miill.,    er   noget   sjeldnere  end 

foregaaende  art. 
Pteraster  militans  O.  F.  Mull.,  forekommer  ifølge  den  tyske  Nordso- 

expeditions  beretning  i  Bømmelf jorden  (106  favne). 
Solaster  endeca  Lin.,  og 

S.  paposus  Lin.,  fandtes  paa  de  fleste  lokaliteter. 
Cribella  sanguinolenta  O.  F.  Miill. 
Stichaster  roseus  O.  F.  Miill. 
/Xsterocanthion  rubens   (A.  violaceus  Miill.),  yderst  almindelig  indtil 

en  dybde  af  60  favne. 
A.  glacialis  Lin.     Kun  et  exemplar  fandtes  mellem  tåren  paa  grundt 

vand  ved  Rivsnæs. 
A.  Miilleri  M.  Sars  (Asterias  Miilleri  Norman),  er  heller  ikke  almindelig* 

Echinoidea. 

Echinus  esculentus  Lin.,  almindelig;  noget  sjeldnere  er 

E.  Flemmingii  Forbes,  og 

E.    nor\'egicus    Diib.   &  Kor.     Den   sidste   art    forekommer  ifølge 

Mobius  ogsaa  længere  ude  i  fjorden. 
E.  Miliaris  Liske,  er  ret  hyppig. 

Strongyloccntrotus  (Toxopneustes)  drobachiensis  O.  F.  Miill. 
Echinocyamus  pusillus  O.  F.  Miill. 

Amphidetus  cordatus  Penn.  \  almind. 

A.  ovatus  Leske. 
Spartangus  purpureus  O.  F.  Miill. 

Holothuriodea. 

Cucumaria  frondosa  Gunn. 

C.  Hyndmanni  Forbes,  ikke  hyppig  (Notlandsvaag). 

C.  Mosterensis  n.  sp. 

Udenfor  Fyrholmen  bragte  en  dag  skraben  fra  60 — 80  favnes 
dyb  (hvid  skjælsand)  tre  smaa  cucumarier,  som  jeg  ved  en  foreløbig 
undersøgelse  antog  for  at  være  unge  exemplarer  af  den  fra  Middel- 
havet velkjendte,  men  for  Norges  fauna  nye  art  Cucumaria  Planei 
Brandt  (C.  volium  Grube).  En  nøiere  undersøgelse  viste  imidlertid 
snart,  at  de  tilhører  en  fra  denne  forskjcllig,  omend  nærstaaende  art. 
Sandsynligvis  er  arten  ny,  da  en  beskrivelse,  der  passer  paa  disse 
tre  exemplarer,  ikke  findes  optaget  i  Lamperts  store  arbeide:  »Die 
Seewalzen«.') 


')    Scmper:  Reisen  im  Archipcl  der  Philipincn.     Theil  II.  B.  IV.  Abth.  3. 


1 888.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     II.  5 

Beskrivelse.  Kroppen  er  langstrakt,  cylinderformet,  blød  og 
glat.  Forpartiet  er  stut  afskaaret,  bagpartiet  derimod  svagt  tilspidset. 
Farven  er  gulagtig  hvid.  Det  største  exemplar  var  25  mm.  langt, 
3.5  mm.  bredt.  I  hver  af  de  fem  ambulakrer  findes  der  20 — 25 
sugefødder,  som  staar  i  en  enkelt  rad.  Hist  og  her  blir  denne  noget 
zikzakformet,  som  regel  danner  den  dog  en  lige  linie.  Sugefødderne 
er  cylinderformede,  ca.  2.5  mm.  lange,  retraktile;  de  kan  dog  ikke 
trækkes  aldeles  ind  i  kroppen,  og  ender  i  en  rund  flad  sugeskive, 
der  er  lidt  bredere  end  fødderne. 

Tæt  bag  de  sidste  par  ventrale  sugefødder  saaes  under  lupen 
et  lidet  gulagtigt  baand  eller  belte,  hvorpaa  der  sad  tre  smaa  vorte- 
formede knuder  (fig.  3).  Dette  baand  fortsætter  ikke  over  paa  den 
dorsale  side,  hvor  der  heller  ikke  kunde  iagttages  nogen  knude. 
Sandsynligvis  maa  de  betragtes  som  slimkjertler.  Det  ringe  ma- 
teriale tillod  imidlertid  ikke  nogen  nøiere  undersøgelse,  noget  sikkert 
kan  derfor  ikke  siges  om  deres  funktion  og  bygning. 

Tentaklernes  antal  er  10,  8  store  forgrenede  dorsale  og  2  smaa 
ventrale  (fig.  2).  De  8  store  tentakler  er  lidet  forgrenede,  ca.  4  mm. 
lange,  naar  de  er  fuldt  udviklede.  De  to  ventrale  tentakler  er  deri- 
mod ugrenede,  de  er  ganske  korte  og  forsynede  med  papillelignende 
frynser. 

Krop,  sugefødder  og  tentakler  er  rigelig  forsynet  med  kalkpla- 
der, som  i  sugefødder  og  tentakler  danner  en  eneste  infiltreret  masse 
(fig.  14).  I  kroppen  er  kalkpladerne  dels  runde,  dels  mere  eller 
mindre  ovale.  De  dannes  ligesom  hos  Cucumaria  Planci  Brandt  af 
*  kuglerunde  knuder,  der  er  forbundne  ved  meget  korte  og  cylindriske 
bjælker,  adskilte  ved  runde,  ikke  meget  store  huller«  (kfr.  Sars).') 
Det  mindste  antal  huller  er  4,  to  store  og  to  smaa,  som  regel  er 
der  flere.  De  to  midterste  huller  er  altid  de  største  (fig.  8 — 11). 
Udenfor  dette  lag  med  tætpakkede  kalkplader  findes  der  et  tyndt 
lag  af  smaa,  meget  spredt  liggende  runde  straaleformede  plader 
(fig.  12,  13),  der  ligner  meget  nogle  kalkstykker,  Duben  &  Koren 
fandt  hos  Thyonidium  Drummondi  Thompson. 2) 

Medens  kalkpladerne  i  kroppens  hud  er  runde  eller  ovale  og 
som  oftest  uregelmæssige,  er  sugeføddernes  plade  langstrakte,  under- 
tiden uregelmæssigt  formede  (fig.  15 — 20),  og  er  alle  forsynede  med 
større  eller  mindre  huller.  Tentaklernes  kalkstykker  ligner  sugefød- 
dernes, dog  er  de  som  regel  mere  uregelmæssigt  formede  (fig.  21-26). 


')    Sars:  Middelhavets  littoralfauna.  IV.     Mag.  f.  Naturvidenskab  vol.  X.  pag. 
65,  Tab.   I,  fig.   19 — 21. 

^)  Vetensk.  Akad.  Handl.   1846.     Tab.  IV,  fig.  23. 

2 


James  A.  Grieg.  No.  2.] 


Længde-  og  tvermusklerne  paa  kroppens  indside  var  vel  ud- 
viklede. De  5  Musculi  retractores  bulbi  fæster  sig  til  længderausk- 
lerne  ved  begyndelsen  af  anden  trediedel  af  dyrets  længde. 

Fordøielseskanalen  bøier  et  lidet  stykke  nedenfor  bulbus  af  i 
.  omtrent  en  ret  vinkel  mod  rygsiden,  hvor  den  slaar  sig  om  den 
høire  dorsale  retraktormuskel  (fig.  4).  Kommen  vel  rundt  denne 
muskel  danner  kanalen  en  for  det  blotte  øie  kraasclignende  udvidelse. 
Løsnes  imidlertid  forsigtig  mesenteriet,  som  omgiver  dette  parti,  vil 
man  se,  at  det  bestaar  af  tre  meget  foldede  vindinger,  første,  anden 
og  tredie  tarmvindirg  (fig.  4  g,  fig.  5).  Den  første  nedadstigende 
vinding  ligger  paa  den  dorsale  side  og  naar  omtrent  til  kroppens 
midte,  hvor  den  bøier  om  og  gaar  over  i  den  anden  opadstigende. 
Denne  gaar  i  sin  øvre  del  op  under  første  vinding  paa  høire  side; 
her  bøier  den  om  i  tredie  vinding,  der  gjennem  den  lange  rette 
rectum  gaar  over  i  kloaken.  Paa  tegningen  (fig.  4)  er  den  første 
nedadstigende  tarmvindings  stilling  noget  forrykket  mod  høire  forat 
de  underliggende  vindinger  skal  sees. 

»Vandlungen«  eller  »lungetræet«  (fig.  4v,  fig.  6)  er  lidet  for- 
grenet. Hver  gren  endte  i  en  blæreformig  eller  fingerformig  udvid- 
ning.  Paa  spidsen  af  disse  udvidninger  saaes  under  lupen  en  eller  flere 
vorteformede  forhøiningcr,  der  ligner  de  af  Semper  m.  R.  iagttagne 
papiller  paa  blærernes  spidse.  Semper  vil  have  seet  fine  kanaler, 
der  skulde  gaa  fra  papillerne  til  »lungens«  indre  lumen,  hvorved 
altsaa  kropshulen  kom  i  direkte  forbindelse  med  yderverdenen  gjen- 
nem lungen  og  kloaken.  Hvorvidt  der  ogsaa  her  fandtes  saadanne 
kanaler,  var  ikke  muligt  at  afgjøre  med  sikkerhed,  dertil  var  ma- 
terialet altfor  ringe.  Det  er  dog  ikke  usandsynligt ;  thi  under  mikro- 
skopet kunde  der  nemlig  paa  enkelte  snit  af  blærerne  iagttages 
nogle  fine  kanaler,  der  gik  fra  blærernes  lumen  ud  mod  papilleme; 
de  forsvandt  imidlertid  alle,  før  de  kom  saa  langt,  muligens  kan 
de  derfor  kun  betragtes  som  finere  forgreninger  af  de  stærkt  foldede 
indre  rum  i  blærerne. 

Generationsorganernc  var  lidet  udviklede.  De  bestod  som  sæd- 
vanligt hos  slægten  Cucumaria  af  en  del  fine  smaa  rør. 

Den  poliske  blære  (fig.  4  p)  er  stor  og  enkel,  den  staar  ved  en 
ca.  I  mm.  lang  kanal  i  forbindelse  med  vandkarringen.  Denne  er 
desuden  forsynet  med  en  liden  dorsalt  liggende  stenkanal  (fig.  4  s). 

Kalkringen  (fig.  /)  dannes  af  10  ensartede  radiale  og  interradiale 
stykker,  der  har  en  uregelmæssig  »sulagtig«  eller  gaflfelagtig  form. 
De  er  0.84  mm.  lange  og  0.25— 0.29  mm.  brede.  Det  pladeformede 
nedreparti  er  O.21  mm.  høit.     Armene  krydser  som  oftest  hinanden 


1 888.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     II.  7 

og  er  kun  ganske  løst  forbundne  med  hinanden  ved  bindevæv. 
Kalkringen  hos  denne  art  adskiller  sig,  som  man  vil  se,  ganske  fra 
ringen  hos  Cucumaria  Planci  Brandt,  hvis  tre  ventrale  stykker  af 
kalkringen  er  sammenvokset  til  en  trespidset  plade.  Her  er  ogsaa 
den  væsentligste  forskjel  mellem  den  her  beskrevne  art  og  Middel- 
havsarten  C.  Planci.  Hertil  kommer,  at  den  sidste  har  retraktile 
sugefødder.  Det,  at  sugeføddeme  hos  Cucumaria  Mosterensis  er 
ordnede  i  en  række,  medens  de  hos  C.  Planci  staar  i  to,  kan  der 
derimod  ikke  lægges  stor  vægt  paa,  da  de  hos  unge  individer  af 
C.  Planci  ogsaa  kan  staa  i  en  række. 

Ocnus  (Cucumaria)  lacteus  Forbes  hist  og  her  paa  laminarier. 
Echinocucumis  typica  Sars  ret  almindelig  paa  de  større  dyb  (loo — 

130  favne).    Paa  samme  dybder  (106  favne)  findes  den   ogsaa 

ifølge  Mobius  ved  Bøm melfjordens  begyndelse. 
Thyonidium  Drummondii  Thomps.,  commune  Forbes.     i  exemplar 

fandtes  ved  Fyrholmen  (30 — 40  favne). 
Thyone  fusus  O.  F.  Miill.  ret  hyppig  paa  skjælsand  ved  Moster  og 

Hestholmen  (40 — 60  favne). 
T.  raphanus  Diib.  &  Kor.     Flere    exemplarer   toges   sammen    med 

foregaaende  ved  Hestholmen. 
Holothuria  intestinalis  Ascanius  &  Rathke. 
Stichopus   natans  M.  Sars.     Et    exemplar   af  denne   af  Sars   ved 

Moster  tidligere   fundne  art  erholdtes  midtfjords  paa  100 — 130 

favnes  dyb. 
Synapta  inhærens  O.  F.  Miill. 

Annelida. 

Aphrodite  aculeata  L.    Hist  og  her  fandtes  nogle  smaa  exemplarer. 

Lætmonice  filicornis  Knbg.  toges  ved  Mosterhuk.  Arten  forekom- 
mer ogsaa  længere  ude  ved  Bømmelfjordens  begyndelse  (Mo- 
bius). Indover  fjorden  forekommer  den  idetmindste  til  Varaldsø, 
hvor  den  er  taget  af  dr.  Danielssen. 

Lepidonotus  squamatus  Lin.  almindelig. 

Harmothoé  imbricata  Lin.  ikke  hyppig,  paa  grundt  vand  (10 — 20  fv.). 

Alentia  gelatinosa  Sars  sjelden  (Hestholmen). 

Nephthys  ciiiata  Miill. 

N.  coeca  Fabr.  Kun  et  par  exemplarer  erholdtes  udenfor  Vatslien. 
Den  skal  forekomme  endog  i  de  dybeste  partier  af  fjorden 
(Mobius). 

Phyllodoce  laminosa  Sav.,  lamilligera  Johnst. 


8  James  A.  Grieg.  [No.  2. 

Nereis  pelagica  Lin.  hyppig. 

Lumbrinereis  fragilis  Miill. 

Leodice  (Eunice)  norvegica  Lin.  meget  almindelig.  Den  forekom- 
mer ligesom  den  foregaaende  selv  i  de  dybeste  partier  af  Bøm- 
melfjorden. 

Onuphis  conchyliga  Sars  er  ikke  almindelig  (Mosterhug  80  favne). 
Den  tyske  Nordsøexpedition  fandt  den  paa  106  favnes  dyb 
noget  længere  ude  i  fjorden.     Sammesteds  fandt  den  ogsaa 

O.  quadriscuspis  Sars. 

O.  tubicola  Miill.  er  en  af  de  almindeligste  annelider. 

Glycera  alba  Rathke  forekommer  ligeledes  overalt. 

Aricia  norvegfca  M.  Sars  hist  og  her.  Den  forekommer  ogsaa  læn- 
gere ude  i  fjorden  (Mobius), 

Ammotrypane  aulogaster  Rathke  sjelden,  kun  et  exemplar  fandtes 
ved  Fyrholmen  (60 — 80  favne). 

Eumenia  crassa  Ørst.  forekommer  ifølge  Mobius  paa  106  favnes 
dyb.     Danielssen  har  taget  den  ved  Varaldsø. 

Arenicola  marina  Lin. 

Trophonia  flabellata  M.  Sars  er  funden  noget  længere  ude  i  Bøm- 
melfjorden  paa  106  favnes  dyb.  Ligeledes  er  den  taget  læn- 
gere inde  i  Hardangerfjorden  af  dr.  Danielssen. 

Cirratulus  cirratus  Miill. 

Notomastus  latericius  Sars  sjelden  i  bakken  udenfor.  Ifølge  Mobius 
er  den  taget  paa  106  favnes  dyb  ved  Bømmelfjordens  begyn- 
delse.    Sammesteds  forekommer  ogsaa 

Axiothea  catenata  Mgrn. 

Praxilla  prætermissa  Mgrn. 

P.  Mulleri  Sars.     Ikke  fuldt  saa  hyppig  som  foregaaende  art. 

Pectinaria  belgica  Pall.  meget  almindelig. 

Amphictene  auricoma  Miill.  ligesaa. 

Melinna  cristata  Sars  er  taget  i  fjorden  af  den  tyske  expedition. 

Pista  cristata  Miill.  og 

Terebellides  Stroemi  Sars  toges  sammen  med  foregaaende  art. 

Sabella  pavonia  Sav.,  penicillus  Sars  almindelig. 

Protula  protensa  Phil,  som  den  tyske  expedition  fandt  i  Bømmel- 
fjorden,  er  saavidt  vides  ny  for  vor  fauna,  idetmindste  findes 
den  ikke  optaget  i  Malmgrens  arbeider  over  de  nordiske  anne- 
lider. 

Filigrana  implexa  Berk. 

Hydroides  norvegica  Gunn.  ikke  hyppig. 

Serpula  vermicularis  Lin.  meget  almindelig. 


1 88 8.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.     II.  9 

Placostegus  tridentatus  Fabr.  ikke  sjelden.  Arten  forekommer  som 
det  synes  overalt  i  fjorden,  i  det  mindste  ind  til  Varald^ø 
(Danielssen). 

Polyzoa. 

Gemellaria  loricata  Lin.,  ikke  sjelden  paa  grundt  vand. 

Menipia  (Cellularia)  temata  Ellis  &  Sol.,  almindelig. 

Scrupocellaria  reptans.  Lin. 

Bicellaria  Aldri  Busk  fandtes  af  den  tyske  Nordsøexpedition  noget 
længere  ude  i  fjorden. 

Bugula  (Flustra)  Murrayana  Johnst.,  meget  almindelig. 

Kinotoskias  Smithi  Dan.  &  Kor.  3  exemplarer  af  denne  vakre 
bryozo  toges  sammen  med  Mytilus  modiolus  og  Lima  hians 
ved  Hestholmen  paa  30 — ^40  favnes  dyb.  Bunden  bestod  af 
grov  singel  blandet  med  ler.  Stilken  paa  det  støste  exemplar 
maalte  76  mm.,  paa  det  mindste  28  mm.  Folyzoariet  havde 
4 — 6  hovedgrene;  disse  var  paa  alle  tre  exemplarer  11  mm. 
lange.  I  enkelte  af  ooecierne  fandtes  æg.  Denne  art  blev  først 
funden  af  dr.  Danielssen  ved  Slotholmen  i  Nordland  (80  favne). 
Senere  er  den  funden  i  Korsf  jorden  ved  Haakon  sund  paa 
150 — 200  favnes  dyb  (Danielssen  &  Koren)  og  ved  Slakken  i 
Trondhjemsfjorden  (70 — 200  favne),  hvor  den  ifølge  konservator 
Storm  skal  være  ret  almindelig. 

Flustra  securifrons  Pallas,  almindelig  paa  stene,  skjæl  etc.  indtil  paa 
80  favnes  dyb. 

F.  Barlei  Busk  forekommer  ifølge  Kirchenpauer  i  Bømmelfjorden 
(106  favne). 

Membranipora  membranacea  Linn.,  meget  almindelig  paa  lamina- 
rieme. 

Cribrilina  (Lepralia)  annulata  Fabr.,  ret  hyppig. 

Michroporella  (Lepralia)  ciliata  Pallas.  Nogle  exemplarer  fandtes 
ved  Mosterhug. 

Chorizopora  Brougniartii  Aud.,  Lepralia  tenuis  Hass.,  ikke  sjelden. 

Retipora  Beaniana  King,  ret  almindelig  i  bakken  udenfor  Moster 
(80  favne).  Længere  ude  i  fjorden  er  den  funden  paa  106 
favnes  dyb  af  den  tyske  Nordsøexpedition, 

Cellepora  pumicosa  Linn.,  paa  stene  og  skjæl  (20 — 30  favne). 

Crisia  comuta  Linn.  og 

C.  eburnea  Linn.  hyppig. 

Idmonea  5erpens  Lin.,  almindelig  paa  tang,  stene  og  skj-^!  indtil 
80  favne. 


I  o  James  A.  Grieg.  No.  2.] 

Diastopora  patina  Lam.,  er  ligeledes  almindelig  paa  tang  etc. 
Homera  lichenoides  Lin.,  hyppig  i  bakken  (60 — 80  favne). 
Alcyonidium  mamillatum  Alder. 
Bowerbankia  imbricata  Adams.     Nogle  faa  exemplarer  fandtes  ved 

Mosterhug  (20  favne). 
Farella  repens  Farre,  hist  og  her  paa  skjæl  etc. 

Myzostomida. 

Af  denne  dyregruppe  fandtes  kun  et  exemplar  af 
Myzostoma  cirrifera  (F.  S.  Leuckardt)  paa  Alecto  petasus  Diib.  & 
Kor.,  som  blev  taget  ved  Hestholmerne. 

Pycnogonida. 

Nymphon  strømii  Krøyer,  meget  almindelig. 
N.  longitarse  Krøyer,  sjeldnere  (Revsnæs). 

Phoxichilidium  femoratum  Rathke.     i  exemplar  toges  ved  Hesthol- 
men (20—40  favne). 
Pycnogonum  litorale  Strøm,  almindelig. 


1 888.]  Dyrelivet  i  de  vestlandske  fjorde.  Ii 


Tavleforklaring. 

Cucumaria  Mosterensis,  n.  sp. 

Fig.    I.      Cucumaria  Mosterensis,  naturlig  størrelse. 
9       2.      Mundskiven  med  de  udtrukne  tentakler,     v  de  to  ventrale 

tentakler,  forstørret. 
»       3.      Det  bagerste  parti  af  Cucumaria  Mosterensis  seet  fra  den 

ventrale  side,  forstørret. 

>  4.      Cucumaria  Mosterensis  aabnet  efter  længden,    forstørret. 

t  tentakler,  b  bulbus,  k  kalkringen,  vk  vandkarringen,  s 
stenkanalen,  p  den  poliske  blære,  m  musculi  retractores 
bulbi,  o  oesophagus,  g  de  tre  tarmvindinger,  r  rectiim, 
V  vandlungen,  c  kloaken,  a  kloakens  retraktormuskler. 

>  5.      De  isolerede  tarmvindinger  med  brudstykker  af  det  løs- 

revne mesenterium  (m).     (Zeiss  Oc.  I  Obj.  ag.) 
»      6.      Vandlungen  med  den  øverste  del  af  kloaken  (k).     (Oc.  II 

Obj.  ag.) 
»      7.      Den  ene  halvdel  af  kalkringen  isoleret.     (Oc.  II  Obj.  AA.) 

>  8 — II.     Kalklegemer  fra  kroppen.     (Oc.  I  Obj.  DD.) 

>  12—13.     Smaa  uregelsmæssige  kalklegemer  fra  kroppens  hud. 

(Oc.  II  Obj.  DD.) 
»     14.     Et  stykke  hud  af  en  sugefod  med  kalklegemer.     (Oc.  III 

Obj.  AA.) 
»     15 — 20.     Isolerede  kalklegemer  fra  sugefødderne. 
»     21 — 26.     Kalklegemer  fra  tentaklerne.     (Oc.  I  Obj.  DD.) 


Berifint  Muawun . 


\ 


H  Bueher Jf:'-  aiii.ivti  Mk. 


A4r€iereininJ  /S89. 


id  S' 


m. 


Hvalstænget  ved  Bildøen 

den  15de  april  1889. 

(Med  1  tavle.) 
Ved 

James  A.  Grieg. 


Lagenorhynchus  albirostris  Gray  er  med  sikkerhed  kun  fanget 
tre  gange  ved  vor  kyst.  Det  første  exemplar  er  fra  Bergens  om- 
egn J)  Kraniet,  som  er  det  eneste,  der  er  bevaret  af  dette,  er 
475  mm.  langt.  Det  opbevares  nu  i  Bergens  museum.  De  to 
andre  fangedes  i  sildegarn  i  Kjosen  og  er  beskrevne  af  konservator 
Schneider.*)  Langs  de  europæiske  kyster  skal  der  ialt  være  fanget 
19  individer  af  denne  art,^)  alle  enlige  dyr.  Man  har  saavidt  vides 
heller  ikke  andetstedsfra  nogen  beretning  om,  at  »hvidnæsen«  optræ- 
der ligesom  Lagenorhynchus  acutus  i  store  flokke.*)  »Såvidt  vihafva 
os  bekant,  har  den  icke  antråflats  i  några  storre  skaror,  utan  ensam, 
eller  blott  et  par  tre  tiisammans,«  siger  ogsaa  prof.  Lilljeborg*)  om  den. 
Hvidnæsen  synes  imidlertid  at  være  et  ligesaa  selskabeligt  dyr 
som  de  øvrige  delfiner.  I  1887  fik  nemlig  museet  indsendt  ikke 
mindre  end  7  skeletter  tilhørende  denne  art,  alle  stængte  13de  mai 
s.  a.  ved  Bildøen,  en  liden  0,  der  ligger  mellem  Store-  og  Lille- 
Sartor.  Et  endnu  bedre  bevis  for,  at  ogsaa  denne  art  er  selskabe- 
lig, viser  det  hvalstæng,  som  her  skal  omtales.  Ved  denne  leilighed 
blev  der  nemlig  stængt  60 — 70  hvidnæser.  De  stængte  dyr  var 
bleven  sprængt  ud  af  en  større  flok,  som  af  bønderne  ansloges  at 
bestaa  af  100 — 200  individer.  Blandt  de  stængte  hvaler  var  noget 
over  halvparten  hunner,  som  alle  med  undtagelse  af  de  mindste,. 
*  saavidt  jeg  erindrer,  havde  melk  i  yveret.  Trods  det  store  antal 
hundyr  fandtes  kun  et  foster.  At  dyrene  nylig  skulde  have  født,, 
er  lidet  sandsynligt,  da  ingen  af  de  fangede  dyr  var  paafaldende 
smaa.  Sammenlignes  desuden  det  ovenfor  nævnte  foster  samt  ta 
fostre  af  samme  art,  museet  erholdt  sammen  med  de  7  skeletter 
fra  stænget  i  1887,  med  fostre  afPhocæna  communis  og  Lagenorhyn- 


')  Collett:  Bemærkninger  til  Norges  Pattedyrfauna.  Nyt  Mag.  f.  Naturviden^ 
skaberne  22de  bind. 

*)   Scbneider:  Delphinus  albirostris  Gray  i  Tromsø  museums  aarshefter  I  p.  54^ 

')  Weber:  Ueber  Lagenorhynchus  albirostris  Gray  i  Tijdschr.  d.  Nederl.  dierk.. 
Vcrceniging  2  Ser.  I  p.  114. 

*)  Det  af  prof.  Guldberg  beskrevne  subfossile  fund  af  20  hvidnæser  fra  Mul- 
nken  ved  Holmestrand  (Kristiania  Vidensk.  Selsk.  Forhandl.  1882  No.  3)  kan  ikke 
opfattes  som  noget  sikkert  bevis  for,  at  denne  hval  optræder  i  større  flokke.  Det 
kan  nemlig  godt  tænkes,  at  dyrene  er  strandede  enkeltvis  i  tidernes  løb. 

^)   Lilljeborg:  Sveriges  och  Norges  Ryggradsdjur  I  p.   1042. 


James  A.  Grieg.  No. 


chus  acutus,  maa  moderdyrenes  befrugtning  have  foregaaet  i  beg>'^n- 
delsen  af  høsten.  Fødselstiden  maa  altsaa  sættes  til  omkring  midt- 
sommers, da  jo  befrugtningen  foregaar  kort  tid  efter  fødselen. 
Fostrenes  størrelse  synes  ogsaa  at  tale  for  denne  antagelses  rigtighed. 
Forklaringen  paa  det  fænomen,  at  der  blandt  saa  mange  hundyr 
kun  fandtes  en  eneste  drægtig,  maa  søges  i,  at  hvidnaasen  i  lighed 
med  vore  finhvaler  ikke  yngler  hvert  aar  (cfr.  Guldberg). ^)  Hvor- 
vidt de  yngre  individer  diede,  var  det  ikke  muligt  at  faa  rede  paa, 
da  dyrene  ikke  var  i  ro  i  noget  øieblik;  i  løbet  af  nogle  faa  timer 
var  den  hele  flok  dræbt,  halt  paa  land  og  for  størstedelen  parteret. 
Det  er  imidlertid  ikke  usandsynligt,  da  det  daarligt  forbenede  skelet 
hos  de  mindre  individer  viser,  at  de  var  meget  unge.  Muligens  var 
enkelte  af  dem  blot  aarsgamle.*) 

Gammel  han. 

Totallængde 299    cm. 

Rygfinnens  lodrette  høide 35  ^^ 

—  basale  længde 46  > 

—  længde  langs  den  ydre  rand 67  > 

Halefinnens  bredde 80  » 

Luffernes  længde  (ydre  maal) 5i-5  * 

—  —      (indre  maal) 3^-5  * 

Afstand  fra  snudespids  til  luffer 57  > 

—  »  —  »    rygfin 116  * 

—  »    overkjævespids  til  blæsehul 35 

—  *    rygfinnens  bagerste  kant  til  halens  indsnit.    .124  » 
Forholdet  mellem  lufil'eme  og  totallængden  er  som  i  :  5.8.    Ryg- 
finnen ligger  foran  dyrets  midte. 


i 


tk 


> 


Ung  hun. 

Totallængde 190  cm. 

Omfang  bag  lufferne 105 

Rygfinnens  lodrette  høide 19.5 

—  basale  længde 31.5 

—  længde  langs  den  ydre  rand 39    * 

Halefinnens  bredde 44    * 

Luffernes  længde  (ydre  maal) 36.5  » 

—  —      (indre  maal) 25    ^ 

')  Guldbcrg:  Bidrag  til  Cetaceernes  biologi.  Christiania  Vidensk.  Sclsk.  Forh. 
1886  No.  9. 

*)  I  dette  aars  juninummer  af  »Naturen«  har  dr.  Brunchorst  leveret  en  be- 
skrivelse af  fangststedet  og  fangstmethoden,  der  ogsaa  i  kulturhistorisk  henseende 
har  sin  store  interesse,  da  den  har  holdt  sig  uforandret  igjennem  tiderne  helt  fra 
vore  forfædres  tid. 


1888]  Hvalstænget  ved  Bildøen.  5 

Afstand  fra  snudespids  til  luffer 39  cm. 

—  »  —  »    rygfin 53     * 

—  »     overkjævespids  til  blæsehul 30     » 

—  »  —  »  øiet 26     * 

—  »     rygfinnens  bagerste  kant  til  halens  indsnit  .    .  85     » 

—  ^     anus  til  halens  indsnit 57     » 

Orbitas  diameter 1.8  » 

Forholdet  mellem  lufferne  og  totallængden  er  som   i :  5.2.     Ryg- 
finnen ligger  foran  legemets  midte. 

Hun  (Tab.  I). 

Totallængde 211   cm. 

Omfang  bag  lufferne 115     » 

Kroppens  høide  foran  rygfin 33     . 

—  >       bag  >       24.5  » 

—  »       foran  halefin,  hvor  sammentrykningen  er 

stærkest 16     > 

Dens  bredde  sammesteds 4 

Rygfinnens  lodrette  høide 17.5 

—  basale  længde 30 

—  længde  langs  den  ydre  rand 32.5  » 

Halefinnens  bredde 36.5  » 

—  længde  langs  den  ydre  rand 27.5  » 

—  >       vertikalt  fra  basis 15     >» 

Luffernes  længde  (ydre  maal) 32 

—  —      (indre  maal) 23.5 

Afstand  fra  snudespids  til  mundvig 18     > 

—  »           —          »    lufferne 37-5  -^ 

—  »           —           »    rygfm 84     > 

—  >           —          »    øiet 25     » 

—  >    blæsehul       »    rygfin 55     » 

—  >    rygfins  bagre  kant  til  halens  indsnit 72     » 

Orbitas  diameter 2     » 

Rygfinnens  plads  er  hos  dette  exemplar  ligesom  paa  de  to 
ovenfor  nævnte  foran  dyrets  midte,  hvad  der  svarer  til  Lilljeborgs 
angivelse:  >litet  framom  kroppens  midt«.  Paa  en  1685  mm.  lang 
han,  som  Schneider  beskriver,  ligger  rygfinnen  derimod  bagenfor 
legemets  midte.  Det  samme  var  tilfældet  med  det  af  Cunningham 
beskrevne  individ.  Rygfinnen  synes  saaledes  snart  at  ligge  lidt  foran, 
snart  lidt  bagenfor  dyrets  midte.  Saavidt  jeg  kunde  se  paa  de  ved 
Bildøen  fangede  hvidnæser,  havde  hannen  en  forholdsvis  større  og 
høiere  rygfin  end  hunnen;    dette  kjønsmærke   trænger  dog  en  nær- 


» 


James  A.  Grieg.  [No. 


mere  bekræftelse,  da  tiden  ikke  tillod  mig  at  anstille  tilstrækkelige 
maalinger  til  at  faa  det  sikkert  bevist.  Et  analogt  tilfælde  har  vi 
imidlertid  hos  Orca  gladiator;  her  har  hannen  nemlig  en  saa  hoi  og 
spids  rygfin,  at  den  øieblikkelig  kan  adskilles  fra  hunnen.  Forholdet 
mellem  lufferne  og  totallængden  er  som  i  :  6.6.  Kun  et  af  de  senere 
omtalte  individer  har  et  saa  høit  forholdstal.  Middeltallet  for  disse 
^r  6.  At  sætte  det  til  5V2,  som  Liitken*)  gjor,  er  sikkerlig  altfor 
lavt.  Med  undtagelse  af  hos  et  individ,  den  side  4  nævnte  unge 
hun,  der  havde  forholdstallet  5.2,  var  det  ikke  under  5.5.  Forholdet 
mellem  lufferne  og  totallængden  synes  at  være  det  samme  hos  han 
og  hun,  hos  begge  kjøn  var  det  som  i  :  6.  Alderen  synes  ligesaa 
lidt  som  dyrenes  kjon  at  have  nogen  indflydelse  paa  dette  forhold. 

Der  findes  ikke  mindre  end  8  afbildninger  af  hvidnæsen,  alle 
vidt  forskjellige  i  farvetegninger;  af  disse  er  Schneiders  den  mest 
typiske,  forsaavidl  man  her  kan  tale  om  typisk  tegning,  hvor  der 
knapt  er  to  individer,  der  er  ens  tegnede.  Hos  alle  de  yngre  exem- 
plarer,  som  jeg  havde  anledning  til  at  undersøge,  findes  den  samme 
farvefordeling  som  paa  Schneiders  exemplar,  dog  modificeret  noget, 
idet  de  lysere  partier  snart  kan  være  lidt  bredere  og  længere,  snart 
lidt  smalere  og  kortere  end  paa  hans  exemplar.  Jo  ældre  dyret  blir, 
desto  kortere  blir  disse  lyse  partier.  En  saa  mørk  ensfarvet  tegning, 
som  paa  Reinhardts^)  og  Brightwells ')  individer,  er  imidlertid  meget 
sjelden  selv  paa  de  ældste  og  største  dyr;  som  regel  er  de  lysere, 
mere  lig  Clarks  afbildning.*)  Fælles  for  alle  individer  tilhørende 
arten  Lagenorhynchus  albirostris  Gray  er  kun  de  to  lysere  afsk>'g- 
ninger  paa  ryggen,  en  paa  hver  side.  De  beg>'nder  lidt  bagenfor 
og  lidt  til  siden  for  blæsehullet  og  gaar  bagover  mod  rygfinnen. 
Flækkene  adskiller  sig  fra  ryggens  dybe  sorte  farve  ved  sin  lysere, 
mere  graabrune  tone. 

Luffernes  farve  er  som  regel  rent  sort  baade  paa  over-  og 
underside;  den  er  imidlertid  underkastet  den  samme  variation  som 
farvetegningen  paa  kroppens  sider,  omend  ikke  saa  ofte.  Paa  en 
ung  hun  (no.  27)  var  saaledes  den  sorte  farve  i  det  midterste  parti 
af  luffen  stærkt  isprængt  med  hvidt  eller  rettere  med  en  graa  gul- 
hvid farve,  saa  at  man  fik  indtryk  af,  at  denne  farve  var  grundtonen. 
Mellem  denne  lyse  form  og  den  rent  sorte  er  der  alle  overgangsformer. 

*)    Liitken:    Kritiske   Studier   over   nogle   Tandhvaler   af  Slægterne   Tiirsiops, 
Orca,  Lagenorhynchus.     Vidensk.  Selsk.  Skr.  6  R.  Bd.  IV.  No.  6. 
«)    Vidensk.  Selsk.  Skr.  Række  6.  Bd.  TV.  No.  6. 
^)    Ann.  a.  Mag.  of  natur,  history  vol    XVII. 

*)    Proc.  of  Zool.  Soc.   1876.     Desværre    kjender  jeg   ikke    v.    Benedens   af- 
.  bildning,  som  ifølge  Weber  skal  være  en  af  de  bedste. 


i888.]  Hvalstænget  ved  Bildøen. 


De  fleste  forfattere,  som  har  havt  anledning  til  at  undersøge 
hvidnæsens  farve,  beskriver  snudespidsen  som  hvid  eller  »creamy 
yellow« ;  kun  af  og  til,  f.  ex.  hos  Sundevall  og  Schneider,  findes 
der  omtalt,  at  det  yderste  parti  er  graasort.  Denne  farve  er  imid- 
lertid den  almindeligste,  ialfald  havde  de  fleste  af  de  ved  Bildøen 
stængte  dyr  en  graasort  snudespids.  Kun  de  færreste  dyr  havde 
en  ensfarvet  hvid  eller  gulhvid  snud.  Det  graasorte  parti  fandtes 
som  oftest  paa  overkjæven,  undertiden  kunde  dog  ogsaa  underkjæve- 
spidscn  være  graasort,  dette  var  saaledes  tilfælde  med  det  her  af- 
bildede individ.  Hvidnæsen  bærer  saaledes  sit  navn  med  urette;  det 
or  forøvrigt  et  navn,  fiskerne  paa  Bergenskanten,  ikke  vil  kjendes 
ved,  her  kalder  de  den  »hvidskjæ vinge,  medens  Lagcnorhynchus 
acutus,  som  fortjener  dette  navn,  blot  kaldes  springer. 

De  fire  børster  paa  hver  side  af  den  hvide  overkjæve,  som 
findes  hos  alle  fostre  og  som  tidligere  kun  er  iagttaget  to  gange 
paa  voksne  dyr:  af  Clark  paa  en  164  cm.  lang  hun,  og  afCunning- 
ham,  som  fandt  dem  hos  en  125  cm.  lang  hun,  synes  som  regel  at 
forsvinde  meget  tidligt.  De  kan  dog  af  og  til  forekomme  ogsaa 
paa  forholdsvis  store  dyr;  paa  de  ved  Bildøen  fangede  dyr  fandtes 
de  saaledes  hos  en  205  cm.  lang  han  (no.  23).  Denne  var  forøvrigt 
den  eneste,  som  havde  børster;  de  manglede  ganske  hos  de  mindre 
individer.  Børsterne  var  sortbrune  og  »strong«  ligesom  paa  det  af 
Cunningham  iagttagne  dyr.     De  stod  i  en  enkelt  række. 

Det  her  afbildede  individ  (Tab.  I),  der  er  tegnet  efter  fotografi, 
var  paa  ryggen  blaasort  med  to  lysere,  mere  graabrune,  ca.  25  cm. 
lange  flækker  bag  blæsehullet.  Nedover  mod  siderne  lysner  den 
sorte  farve  lidt  efter  lidt  for  umærkelig  at  gaa  over  i  sidernes  graa. 
Denne  afbrydes  af  4  større  lysere  felter  eller  baand,  hvis  grundfar\'e 
er  graa  eller  gulhvid.  Det  første  af  disse  er  triangulært  og  ligger 
mellem  øiet  og  lufferne.  Det  ander  begynder  noget  bag  og  i  høide 
med  øiet;  det  gaar  som  et  smalt  baand  parallelt  med  og  umiddel- 
bart bag  det  første  og  ender  lige  bag  lufferne.  Det  tredie,  et  ganske 
smalt  baand,  begynder  høit  op  mod  ryggen  noget  foran  rygfinnen 
og  ender  omtrent  midt  paa  siden,  ret  ned  for  rygfinnens  midte. 
Det  fjerde  og  sidste  gaar  næsten  i  et  med  det  foregaaende;  det  er 
det  største  af  dem  alle  og  optager  omtrent  hele  siden  mellem  ryg- 
finnen og  anus.  Flækkernes  hvide  farve  er  stærkt  isprængt  med 
med  sort.  Bugen  er  skinnende  hvid  indtil  anus  med  skarp  afgræns- 
ning fra  sidernes  graa  farve.  Overkjæve  og  underkjæve  er  ligeledes 
hvide  med  undtagelse  af  snudespidsen,  der  er  graasort.  Rundt 
oinene  er  der  en  bred  graa  ring.  Lufferne,  rygfin  og  halefin  er 
ligesom  ryggen  blaasort.     (Dyrets  maal  findes  anført  side  5.) 


8 


James  A.  Grieg. 


[No.  3. 


♦i     6 


o; 
H 


CO 


11 


c« 

c« 

s 


[duijojidSaij 


]dp  djpsu 
udp  i  duiui'es  jB  appdjg 

Bujn  jB  9p9aæ'7 


(lap  Qjpau) 
QoiuiBs  jB  9pp9jg 


snipuj  jTB  9p2{idS'j 


pp  9ipaa 

Udp  l  9U1U1BS  jB  dppdjg 


sniduinq  jb  dpduæq 


U0IUI0J3B 
J9A0    9U1UIBS  jB   9pp9jg 


BindBos  jB  dpiøH 


(iBBUl 

9jpX)  spduæi  sdniQjgnq 


siApd  so  jB  Qpdnas'^ 


udqqu  9)Siøj  JB  oppdjg 


IUJ9)S 

uinuqnuBui  jb  dppdjg 


sdioudj 
■ui  isoaids  snssdoojj 


U9qqi^ 


J31AJTAH 


opåuaiiB^ox 


uøfx 


•OM 


NO 


\r\      \0  vr\       ijT*   vr»vO  v£)  VC  VO    *^ 


CO 


^  CO  ro  *^ 

I 
C\  t>*  O  C\  Os  2 
^    os 


CO  CO  CO  CO  ro  ro  co  n 

r>.  tN^  t>%  tN^  t^  i^  t^  1^ 


0 

Tf  Tf 

0 

00  *^»  »'^  "^0 

Tf    Tt    Tt   ^    ^ 

4 

-^ 

00 

0 

00 

00    C\ 

a 

NN  NN  r<  00  »^ 

00  00  00  00  00 

c* 

00 

vg^ 

vSvO* 

VQ  \0  0^  ^  w 
OO^NOvO 

? 

Ni4 

00 

Os 

0    « 

NN      NN 

0 

NN 

Q   M   ir^  fO  Tf 

0  0  c\o  0 

^■^      f*                  NN      NN 

S 

VO 

ar; 

Tf 

0  "^  ^'^  "^  Cv 
00  00  t>^i^\5 

NN 
ON 

VO 
00 

NN 

00 

M    0    CO  CO  N 

Ov  0    ON  ONOO 

HN 

ro 

GN 

o 

00 

c« 


o 

CO 
CO 


O 


O 
00 
ON 


VO 


4>^VO 


vO   00  VO  vO  VO  v5 
r«   c«  c^  ri  w  w 


O 

CO 
CO 


O  O 
CO  CO 


o 

CO 


O  O  O  O  Q 

<^  NN   M   M  O 

CO  CO  CO  CO  CO 


*^      O       00       o       000"-iO 
CO       CO        coco        CO        cococococo 


o 


00 

Tf  \r\ 


O 


O 
CO 


s 


%%% 


^        00    O 


Ov        GN       00 


o 

ri 

GN 


OnOn 


M 


Ov        ON        \r\\Q 


^ 

W 


CO 


Tf 

0 

CO 

i% 

8 

Q  0  g  Q  0 

Cv  t^vO  vO  t^ 

'^Tf   ^'^   Tf 

vg 

Tf 

0 

0 

t^vo 

0 

N.« 

00000 
NN      NN      MM      NN      NN 

0 

C* 

"C" 


(S       •-•       OGv      •-•       tSOvOOO       Cv 
CO      CO      copi       en      coconcocn      c* 


Tf        vr>        N^vo       vr»       voN^N^Tf'^       VO 


NN         l-N    GN  «^    O   CV        Q 
GN        GNOO    GN  GNOO         C"' 


o  O  Q  o  o  C 

ON  t>*\D    VO  lO  Tf 

00  00  00  00  00  i^ 

C^    C^    f^    M    M  M 


B     6      ES      S      EEESE'-^ 


n    •-    cOCi    "^        ^* 

HN  PI  « 


1 888.] 


James  A.  Grieg. 


u^vO        VO  vovovO  \r\      \Q        \0        \Q  \r\      \Q        \Q        \0        \Q  xA  i^ 


1 

ro 

^•4 

f*^  r'n    rOj  M      r*^ 

rn    rri   m 

(N      c« 

CO    CO    ^ 

rn  r^  rn 

<^     Cl      fO 

f<^    M    CO  ro 

•              •               al«                  • 

Tf  Tf    ^    TT     rj- 

•       •       • 

Tf     '^     Tf 

•               • 

4  4  + 

Tf   ro  4    <^ 

•           •            • 

ro    Tf    Tf 

■       •      •     • 

t^  tN»     fcs^ 

t^  vd 

•          «          ■ 
t^     t^    t^ 

00    vd 

IS.     l>*    '^ 

• 

•      -:      •     mis 

t^  VO  r^  *^ 

• 

vd  t^  vd 

a               *            •            • 

r^  VO  t>*t>» 

Os  On   0\ 

•           •            • 

os    es 

•             ■ 

Os  Os  Os 

•      •      • 

os   00 

•                 • 

ds  os  »^ 

• 

•    Os 

ds  00  od  ^ 
•   dv 

00  d\  on 

•     •     • 

os  CO  Osoo 
•      •     •     • 

^•4          1-4 

*-*    ^^    t^ 

NN           t-4 

• 

1-4        1-4      N4 

• 
NH 

^4         NN         >-4 

NH         NN      NN      M« 

*oriO  coOsO  vO'^c<»^^vO'-'C< 

"^"^"^  TfrO"^  corocococOM         coco 


NN    00      1-4 

CO  rj   ro 


c  o 

oo  oo 

^ 

-^ 
i^ 

VO 

VO 

VO 

VO 

vOvO 

VO 

VO 

S 

S 

O  00  VQ 
l>^  vovO 

Q\0 
VO  »^ 

Os 

00 

VO 

s 

ri 

'^ 

VO  t^ 

Tf  Tf 

% 

VO 

o 

O  •"•  r« 

^Tf  Tf 

8S> 

»•4       NN 

8 

N^ 

NN 

00 

OS 

8 

85 

00 

00 

NN     VO 

00  00 

00 

S 

00 

Tf  Tf  ^ 

00  t^oo 

0\0 

\o  t^ 

^3- 

CO 

VO 

CO 

VO 

VO 

S 

CO 
VO 

o     Tf 
VO  VO 

VO 

VO 

^00    Qv 

lO  Tf   Tf 

ri  vO 
oo  oo 

00 

g 

00 

00 

tr\  O 
VO   t^ 

S 

OS 
VO 

S' 

vovO  »J^ 
VO  ^O  VO 

SS 

^ 

N 

O 
CO 

O 

CO 

o 

CO 

o 

NN 

O 

SS. 

O 

NN 

S 

S 

t-N  vO  vO 

NN      NN      NN 

VO 

O 

5 

8 

O 

O 

N^ 

»-< 

00 

00 

r>. 

CO  fO 

Cl 

CO 

Cl 

Cl 

O 

O 

lO 

o 

o 

8 

M 

VO 

Cl 

lO 

VO 

Tf  Tf 

Tf 

Tf 

'^ 

4 

O  o  Q  QO  Q  O  »^OOO 
co«^  O  Os^  O  ^  Ost>.  t>*oo 
Cl      c^       Cl       »iM      r<      n       -^      ^  ^  ^ 


aO       O       ^O       Q       O       O       QOO 
Cl       "^«t>*0       «       ^       Os  Cl  NN 

CO        CO       coco       CO       CO        CO       Ciroco 


CO 


28 


O 
CO 


O 

Cl 


ON 


S 


o 

00 


O  O 


% 


O 

00 


O 


o  o  *^ 
VO  r^  i>>. 


VO  o 

Cl    CO 


VO 

Cl 


O 

Cl 


O 
CO 


O 

CO 


O 

Cl 


O 

Cl 


O 

Cl 


O    VO 

Cl    Cl 


VO 


VO 


VO 


u->  O  O 

•-"    Cl    Cl 


O  O 


% 


o 

CO 


O 

Cl 


O 

CO 


8    8 


VO 

os 


lO 

OS 


8 


VO 


00       Ov     00 


O  O 
00  t^ 


NN    00 

CO  Cl 


Cl 


O 

CO 


VO  O      VO       t^     00  VO 

Cl  CO        Cl         c«         Cl   Cl 


VO 

Cl 


00 

Cl 


VO  ro 
Cl    Cl 


Tf  VO 


+<'^ 


S 


00 


Cl 

os 


VO 


VO 


VO 


vOvOvOVOvovO        ^vO       vovO  *^ 


S. 


00 

00 


os 


Cl 

os 


ON 
00 


OS 


Cl  00 

osoo 


00 
00 


&  a 


vO  Cl  Cl 

00  Os  os 


o  o 

M   Cl 

O 
VO 

Cl 

Cl 

O 

lO 

VO 
Cl 

O 

VO 

VO 
Cl 

o 

Cl 

CO 

Cl 

8 

Cl 

o 

VO 

o 

Cl 

ozoz 

O 

CO 

OS 

O 

Cl 

ON 

NN 

NN 

Ovoo  li^ 

00  00  00 

^■^  ^^  ^^ 

^^ 

Wn' 

u: 

u: 

*-w. 

u: 

Vnn* 

Vnn' 

•          • 

E  B 

u4 

• 

E 

• 

E 

'^  éé 

NN      ^^ 

Tf 

r^ 

00 

Cl 

VO 

H4 

VO 

Cl 

ro 
Cl 

00  O 

•-•    Cl 

Cl 

00 

Cl 

c^ 

Cl 

VO  lo  r>, 

•-I      d      NN 

E 


s 


o 

cd 
u 


c« 


S)9iu'ej^  3o  suopnus 
uidipui  )9p{oqjoj 


9p)9uæi    SUdSS'B^t 

-diuafq  9o   sadpnus 

UI9II91U   )9pl0l{J0j 


9p3uæi 

2o    9pp9jq    S)9IU?J3l 
UI9n9UI    )9pi04JO^»{ 


9pSaæii7)0)  s)9iXp 
2o  9p9aæ[   s)9iubj^ 

U19I19UI   ^9piOl{iOjI 


puiJojpuBx 


9p9aæi  su9Aæf3iJ9puf^ 


SpidS9AæfltJ9A0 

3o   9U9))1USpUI   UI9I19UX 

U9IUI[   "EJJ    pUBJSJV 


9U9))iaSpUI    UI9I[9UI 

9IUI[    U9    9o    pUBJ 

9JAØ  S9lB)ldlDD0  U9UICJ0J 

UI9IpUl    pUB)SJV 


puBJ  9)S9Jjoj  sinq9sæiq 

9o    pU'e)9Aæf3lJ9AO 
9)SpIS    UI9l{9UI   pUB)SJY 


pWSI     9)S9iJOJ 

S|nq9sæfq  9o  spids9pnus 
ui9ipui    U9pui;)sjy 


U9nq 

•StSTS  J9A0  9pp9Jq  S}9Q 


spids9pnus  [p  iiiCpuoD 
vij  9pduæi  s)9ia'ej^ 


uøf^ 


•ON 


ri  ri 


es 
ri 


es 


r« 


r« 


es 
ri 


r« 


n 


r< 


r« 


O  r< 

ONOv 


ri 

O 


O  O       « 


00 
O 


ON 
O 


rj 

O 


Tf 

ON 


ON 

6 


r^ 
O 


O 

OS 

6 


oo  ^ 

•  ■ 

^  ri 


r« 


ON 


r* 


n 


n 


ri 


oo 


e^i 


ir%00 


GO 

• 


ON       00 

•  • 


m 


OO 


00 


ON 


O  ivO 
ri    ri 

vd :  ^ 

ri  1  ri 


ri  I  ri 


ri    ri 


ri 


rj  ' 


ri 


ri 


\r\'  ■^ 

ri    ri 


ri 


ri 


Tf 

ri 


ri 


r^ 


C^    1 


• 


00  O      o 
00  00         l^ 
ro  ro       m 


ro 


ri 

00 

CO 


OO 


00 

ro 


ON 
CO 


CO 


O 
oo 

ro 


vr»  O 

CO  Tf- 

ri  ri 


O 
ri 
ri 


ri 

CO 

ri 


CO 

ri 


ri 


O 
CO 

ri 


ri 


O 
CO 

ri 


O 

CO 

ri 


t^ri 
ri  ri 
ri  ri 


CO 
ri 


ri 
ri 


ri 
ri 
ri 


O 
n 
ri 


ri 

CO 

ri 


ri 
ri 


O 
ri 
ri 


T^ 

CO 

ri 


rs 


O 
ri 


O 
ri 


O 

CO 


O 

CO 


O 


o 

ri 


O 
CO 


O 
ri 


xr\ 


O  o 
en  n 

CO  CO 


O 
ri 

CO 


CO 
CO 


O 

CO 

CO 


O      o 
CO      ri 

CO        CO 


O 
CO 


CO 


ri 

CO 


o 

ri 


O 

"LO 

ri 


O      o 
ri      ri 


O 
ri 


O 
ri 


o 

00 

ri 


O 
ri 


O 

CO 

ci 


n 


8    8    8    8    8    8 


Qv  On  On 

"^  ^  ^ 


E  s      E      g      E 


•-•  CO     O       ON      O       ^       n 


ON 


Ci 


\r% 


OO 


ri 

■ 

c^ 

Cl 

• 

Ni« 

• 

CO 

• 

• 

• 

Cl 

• 

• 

1^ 

• 

• 

ri 

es 

«  • 

(N 

f^ 

c« 

P« 

Cl 

M 

Cl 

Cl 

Cl 

Cl 

- 

*— 1 

p^ 

•   • 

^-4 

•  • 
*m4 

•  • 
N^ 

•     • 

•  • 

•  • 
NH 

•   • 

NH 

•  • 
^4 

•  • 

NN 

«  • 
»-4 

rr» 

VO 

li-» 

ro 

n 

00 

vr% 

m 

8^ 

^ 

t>. 

QO 

"^ 

o 

ON 

ON 

O 

O 

o 

O 

HH 

N^ 

O 

Cl 

NN 

• 

• 

• 

• 

• 

« 

• 

• 

« 

• 

N^ 

O 

o 

^H 

N^ 

1^ 

N^ 

^•^ 

»-4 

NH 

^ 

H4 

H* 

- 

•  • 

•    m 

•  • 
*m4 

•  • 
N^ 

»  • 

•  • 
1-4 

•  • 

•     * 

•     • 

1-4 

•    • 

Ni4 

•    * 

NN 

Ov 


oo 


O 


Cl 


N 


Cl 


Cl 


Cl 


ON 


ON 


Cl 


Cl 


N- 

4 

« 

N 

M 

•■ 

4 

t^ 

N4 

taN 

• 
•  • 

k 

NN 

vq 

•  • 
N^ 

m 
m   • 

NN 

Tf 

• 

Tf 

•  • 
M4 

•  • 

VO 

Tf 

•    • 

NN 

ON 

• 
•   » 

ON 

• 

Tf 

•    • 

• 

•   m 

• 

Tf 

•    • 

*m4 

• 

vn 

•  • 

00 

• 

Tf 

\.r\ 
Cl 

-i- 

Cl 

c< 

Cl 

Cl 
Cl 

l-Tk 
Cl 

• 

Cl 

CJ 
Cl 

ro 
Cl 

ro 
Cl 

CO 
Cl 

CO 
Cl 

Cl 
Cl 

Ti- 
el 

Tf     Cl 

Cl     d 

•            • 

Cl     d 

VO 
Cl 

• 

Cl 

Tf 

Cl 

« 

Tf 
Cl 

Cl  1  CO 
Cl     Cl 

Tf,   CO 

Cl     Cl 

NO  |Tf 
Cl  \  Cl 

•              « 

Tf     Tf 
Cl     Cl 

CO    ^ 
Cl  ,  Cl 

•  1     • 
CO    Cl 
Cl  1  Cl 

VO   irv 

Cl  1  Cl 

VO     Tf 
Cl     Cl 

CO    Tf 
Cl     Cl 

•               * 

Tf     Tf 

Cl  1  d 

Tf     Tf 

Cl     d 
»o    VO 

Cl    d 

cOi  CO 
d     d 

col  "^ 

d  '  Cl 

i 

SO 
ro 

s 

ro 

O 
CO 

CO 

O 

CO 
CO 

O 

Cl 
CO 

o 

Cl 

CO 

VO 

CO 

Cl 
CO 

O 

Cl 
CO 

O 

ro 

CO 

8 

CO 

^N 

8 

CO 

# 

i 

vn 

NN 

Cl 

O 

Cl 
Cl 

O 

CO 

Cl 

oo 

8 

Cl 

ON 

VO 

00 

Tf 

oo 

O 
oo 

a 

NN 

O 

« 
1 

Cl 

c< 

Cl 

O 

Cl 

Cl 
Cl 
Cl 

CO 

ON 

^N 

Cl 

CO 

ON 

1^ 

8 

Cl 

o 

CJ 

8 

Cl 

VO 

O 

Cl 

Cl 

o 

d 

o 

VO 

ON 

ri 

) 

4 

o 

ro 

NN 

8 

*m4 

NN 

O 

8 

8 

a 

8 

o 

VO 

ON 

8 

*N 

8 

^N 

1 

1 

O 
c^ 
ro 

O 

CO 

o 

Cl 

CO 

O 

Cl 

Cl 

O 

00 
Cl 

o 

Cl 

a 

Cl 

o 

00 
Cl 

a 

Cl 

O 

Cl 

o 

d 

S 

d 

D 

n 

1 

O 

S 

Cl 

Cl 

8 

Cl 

o 

Cl 
Cl 

o 

Cl 

O 

Cl 

8 

Cl 

8 

o 

Cl 

O 

Cl 

8 

d 

i 

O 

i 

i 

O 

Cl 

Tf 

o 

Cl 
Tf 

o 

Cl 

O 

O 

Tf 

1 

1 

1 

i 

1 

CO 


O 

00 

00 

O 

VO 

d 

CO 

d 

d 

^•^ 

d 

t^ 

d 

d 

vr^ 
d 


d 


12  James  A.  Grieg.  [No.  3. 

Hannen  er  adskillig  større  end  hunnen,  thi  medens  den  største 
han  maalte  2.99  m.,  naar  hundyrene  ikke  længere  op  end  til  2.74  m. 
Denne  forskjel  kan  ikke  være  rent  tilfældig,  thi  sammenstilles  listen 
over  de  tidligere  kjendte  hvidnæser,  kommer  man  til  samme  resul- 
tat, hannen  maaler  paa  denne  ligesom  her  2.99  m.,  den  største  hun 
naar  derimod  ikke  længere  end  til  2.49  m.  Begge  de  ovenfor  nævnte 
dyr  maa  være  meget  gamle,  da  de  fleste  tænder  enten  var  ganske 
afslidte  og  fortærede  af  caries  eller  affaldne,  og  maa  derfor  antages 
at  have  naaet  sin  største  udvikling,  der  altsaa  hos  hannen  kan  sættes 
til  3  m.,  hos  hunnen  derimod  blot  til  2.75  m.^  Hannen  er  ikke  alene 
større,  den  er  ogsaa  kraftigere,  mere  robust  bygget;  bortseet  fra 
enkelte  individuelle  variationer,  kommer  dette  tydeligt  frem  paa  de 
vedføiede  tabeller. 

Forholdet  mellem  kraniet  og  dyrets  totallængde  er  hos  det 
mindste  individ  i  :  4.4,  men  eftersom  dyrene  vokser,  vokser  ogsaa 
dette,  som  man  jo  kunde  vente,  og  er  hos  det  største  dyr  i :  5.9. 
Den  samme  forskjel  sees  ogsaa,  omend  ikke  saa  tydeligt,  i  tabellen 
over  forholdet  mellem  snudens  og  hjernekassens  længde;  hos  et  af 
de  yngre  individer  (no.  25)  er  forholdet  som  i  :  1.28,  hos  et  af  de 
ældre  (no.  3)  derimod  som  i  :  0.92.  Gjennemsnitsforholdet  mellem 
snudens  og  hjernekassens  længde  blir  her  omtrent  ligt.  Hos  Liitken 
er  forholdet  lidt  større  end  her,  gjennemsnitsforholdet  sættes  af  ham 
til  1.2.  Denne  differents  skriver  sig  sandsynligvis  fra,  at  Liitken 
har  maalt  hjernekassens  længde  fra  condyli  ossis  occipitis,  medens 
de  her  anførte  maal  er  tagne  fra  foramen  occipitale's  øvre  rand. 
Hjernekassens  bredde  sættes  af  Liitken  til  lig  med,  større  eller 
mindre  end  dens  længde,  her  er  den  derimod  med  undtagelse  af 
hos  no.  20  og  25  stadig  større.  Denne  dififerents  skriver  sig  vel, 
som  ovenfor  nævnt,  fra  vore  forskjellige  maal  af  hjemekassens  længde. 
At  denne  formodning  maa  være  rigtig,  viser  forholdet  mellem  snu- 
dens og  kraniets  totallængde,  hvor  vi  begge  faar  gjennemsnitsforhol- 
det I  :2.i.  Hos  os  begge  varierer  ogsaa  forholdet  mellem  2  og  2.2 
med  undtagelse  af  no.  28,  hvor  forholdet  er  i  :  2.3.  Ogsaa  her  viste 
det  sig,  at  prænasalfeltet  er  planere  hos  de  yngre  og  mere  hvælvet 
hos  de  ældre  (cfr.  Gulberg). 

Tændernes  antal  varierer  mellem  22  og  26  paa  hver  side.  Den 
inderste  tand  adskiller  sig  fra  de  øvrige  ved  sin  mere  krumme  form. 
Paa  de  ældre  individer  var  det  ofte  meget  vanskeligt,  ja  endog  rent 


^)    Det   største    individ   af  de   ved   Bildøen  i  mai  1887  stængte  7  hvidnæser 
maalte  2640  mm.  fra  snudespids  til  halefin;  halens  bredde  var  633  mm. 


1 888.]  Hvalstænget  ved  Bildøen.  13 

umuligt  at  faa  tælle  tændernes  antal,  da  de  fleste  af  dem  var  bort- 
faidne,  hvor  de  fandtes,  var  de  enten  aldeles  afslidte  eller  saa  an- 
grebne af  caries,  at  der  blot  var  smaa  stumper  igjen,  der  skjultes 
af  det  omgivne  tandkjød. 

Hvirvlernes  antal  varierer  mellem  88  og  92  og  kan  vel  normalt 
sættes  til  90 — 91.  Naar  no.  15  blot  har  86  hvir\Mer,  skriver  dette 
sig  sandsynligvis  fra,  at  mindst  et  par  af  de  sidste  hvirvler  er  gaaet 
tabt;  den  sidste  hvirvel  gav  nemlig  paa  grund  af  sin  størrelse  og 
form  indtryk  af,  at  den  ikke  var  absolut  den  sidste,  men  at  der 
burde  have  fulgt  endnu  et  par  hvirvler  efter.  Af  halshvirvleme  er 
altid  atlas  og  epistropheus  sammenvoksne.  Paa  ældre  dyr  var  ofte 
et  par  eller  flere  hvirvler,  især  af  ryg-  eller  lændehvirvlerne,  sammen- 
voksne ;  paa  en  gammel  han  (no.  3)  var  endog  6te  og  7de  halshvirvel 
samt  iste  ryghvirvel  for  størstedelen  sammenvoksne  til  et  stykke. 

Ribbenenes  antal  er  14 — 16,  oftest  15.  Det  15de  og  i6de  par 
er  altid  saakaldte  løse:  o:  de  naar  ikke  op  til  processus  transversi. 
Af  ribbenene  er  de  første  7 — 9  par  fæstede  til  brystbenet.  Deraf 
er  igjen  de  5  første  par  som  regel  costæveræ,  dog  kan  der  under- 
tiden blot  være  4  par  sande  ribben,  saaledes  som  paa  Schneiders 
exemplar.  Brystbenet  er  som  oftest  delt  i  4  stykker,  af  og  til  kan 
der  dog  blot  være  3  stykker.  Første  par  ribben  fæster  sig  til  bryst- 
benets manubrium  ved  basis  af  dets  vinger,  2det,  3die  og  4de  par 
ribben  fæster  sig  til  brystbenet  ved  indsnit  i  skjæringslinierne  mellem 
de  respektive  stykker.  5te  par  er  fæstet  til  spidsen  af  4de  stykke. 
Hvor  brystbenet  blot  er  dannet  af  3  stykker,  er  der  som  oftest  blot 
4  par  sande  ribben;  det  kan  dog  have  indsnit  til  5  par  efter  hvad 
Munter ')  beretter.     Manubrium  sterni  havde  stadig  et  dybt  indsnit. 

Bækkenbenene  er  ikke  alene  længere  hos  hannen,  de  er  ogsaa 
tykkere  og  noget  anderledes  formet.  Forskjellen  sees  tydeligt  hos 
Malm,  der  har  afbildet  begge  kjøns  bækkenben  (Tab.  IH,  fig.  21 
&  22).*)    Det  er  derfor  unødvendigt  her  at  gaa  nærmere  ind  paa  dette. 

Antallet  af  processus  spinosi  inferiores  varierer  mellem  23  og  32. 
Det  mindste  individ  (no.  17),  som  blot  havde  23  processer,  var 
meget  daarlig  forbenet;  det  er  derfor  ikke  utænkeligt,  at  tallet  er 
for  lavt  sat,  idet  jeg  har  overseet  nogle  af  de  sidste  processer,  som 
endnu  ikke  er  bleven  forbenede.  Gjennemsnitsantallet  blir  29.  Dette 
antal  af  processer  er  noget  lavere,  end  hvad  andre  forfattere  har 
fundet;  saaledes  har  Malm  fundet  fra  26  til  34  processer,  Liitken 
31—33.    Lilljeborg  sætter  antallet  til  32.    Sidste  proces  findes  som 


*)    Mitth.  aus  d.  Natur wiss.  Ver.  v.  Ncu-Vorpommeren  u.  Rugen  1876.  Vol.  VIII. 
*)    Malm:  Hvaldjur  i  Sveriges  Museer  år  1869. 


«4 


James  A.  Grieg. 


[No.  3. 


oftest  mellem  11  te  og  12te  bagerste  hvirvel;  der  er  dog  mange  und- 
tagelser; saaledes  findes  den  hos  no.  2  og  18  først  mellem  14de  og 
15de;  hos  no.  24  ligger  den  mellem  13de  og  14de.  Hos  no.  i  fin- 
des den  endog  saa  langt  tilbage  som  mellem  lode  og  iite  hvir\^eU 
processerne  ligger  altsaa  her  mellem  hvirvel  no.  48  og  no.  79. 

Carpus  dannes  som  regel  af  fem  ben,  3  proximale  og  2  distale; 
i  første  række  ligger  radiale  (R),  intermedium  (I)  ogulnare  (U),  eller 
som  Malm  kalder  dem:  os  scaphoideo-trapezium,  lunare  og  cunei- 
unciforme.  I  anden  række  ligger  de  to  distale  carpale2-f3  (Q)  og 
carpaleé  (Qi),  Malms  os  trapezoides  og  magnum.  Carpus  stilling 
blir  saaledes  som  allerede  af  Weber*)  angivet  for  ældre  hvidnæsen 


Denne  haandrodsstilling  findes  ikke  alene  hos  de  ældre  hvid- 
næser; den  er  ogsaa  typisk  for  de  yngre.  Undertiden  bestaar 
carpus  strængt  taget  blot  af  4  ben,  idet  der  kan  finde  en  sammen- 
voksning sted  af  intermedium  og  carpale4.  Dette  var  tilfældet  med 
den  ene  luffe  hos  no.  9,  11,  19  og  24.  Sammenvoksningen  var  som 
regel  saa  fuldstændig,  at  det  ikke  engang  var  muligt  at  finde  nogen 
sutur  mellem  de  to  ben.  Alle  de  fire  dyr  var  ældre  individer,  som 
man  vil  se  af  tabellen ;  grunden  til  sammenvoksningen  skriver  sig  vel 
derfor  nærmest  herfra.  Paa  den  ene  luffe  hos  no.  7,  9  og  21 
fandtes  i  den  distale  række  et  tredie  ben,  der  sandsynligvis  maa 
betragtes  som  et  carpales,  der  endnu  ikke  er  sammenvokset  med 
carpale2.    Schematisk  fremstillet  faar  man  nemlig  følgende  formel: 


')    Weber:  Anatomisches  uber  Cctaccen.     Morpholog.  Jahrb,  Bd*  XIII,  s.  615. 


i888.]  Hvalstænget  ved  Bildøen.  1 5 

Det  tredie  carpale  ben  er  her  betegnet  med  C,  betegnelsen  er 
forøvrigt  som  ovenfor.  Benet  var  ganske  lidet  og  laa  tæt  ind  til  Q. 
Weber  har  ogsaa  fundet  et  tredie  distalt  ben  hos  en  ung  hvidnæse, 
men  som  man  vil  se,  afviger  vore  fund  betydeligt,  idet  hans  maa 
betragtes  som  et  carpale4  og  hans  Cn  som  carpale5  (cfr.  Weber  s.  632). 
Jeg  skal  imidlertid  ikke  her  indlade  mig  nærmere  om  dette  inter- 
essante fund,  men  ved  en  senere  leilighed  komme  tilbage  til  det, 
naar  jeg  har  faaet  undersøgt  forholdet  hos  de  tre  fostre. 

Det  fjerde  proximale  ben,  os  pisiforme,  kunde  ikke  paavises  trods 
den  omhyggeligste  søgen,  det  synes  heller  ikke  tidligere  at  være  fundet. 
Naar  Weber  afbilder  det  *)  —  det  beskrives  heller  ikke  af  ham  —  maa 
dette  betragtes  som  noget  rent  potentielt  ikke  faktisk,  thi  det  er  vel  til 
dette  ben,  han  sigter,  naar  han  siger:  >  . . .  wahrscheinlich  6  Carpalia.c^) 
Fingerformelen  kan  sættes  til  i,  9,  7,  4,  3.  Tommelfingeren 
mangler  som  bekjendt  enhver  phalang;  det  er  dog  et  spørgsmaal, 
om  ikke  det  bruskede,  paa  ældre  individer  noget  forbenede  parti, 
der  hefter  sig  til  metacarpens  spids,  ikke  bør  betragtes  som  saadan ; 
det  er  vel  ogsaa  hertil,  v.  Beneden  sigter,  naar  han  for  tommelfinge- 
ren anfører  2  led.  Anden  og  tredie  finger  kan  stundom  have  10  og 
8  led.  Fjerde  og  femte  havde  aldrig  mere  end  4  og  3  led.  Naar  et 
eller  et  par  led  mangler  paa  en  finger,  er  dette  meget  ofte  »medfødte 

Maal  af  tre  fostre  (i  mm.). 

Datum  og  kjøn ^Vs  87  m.    ^Vs  87  f.    »Vi  ^9  m- 

Totallængde 1130  720  765 

Omkreds  bag  lufieme 685  437  442 

Luffernes  længde  (ydre  maal)  ....       265  156  170 

—  >         (indre  maal)  ....       174  106  128 

—  største  bredde 96  54  60 

Halefins  bredde 250  175  180 

Rygfins  vertikale  høide 128  63  85 

—  basale  længde 185  100  102 

Afstand  fra  halekløft  til  anus.    .    .       350  221  240 

-   —       »         —  >  kjønsaabning  443  237  305 

—  »         —  »  navlen  .    .       597  362  397 

—  » underkjævespids  >  lufferne    .       266  174  182 

—  » overkjævespids    »rygfin  .    .       552  397  415 

—  »  —  >  blæsehul  .       202  137  I40 
-^       "           —              » øiet  ...       179            123  130 

—  >            —              »  mundvinkel     142  95  102 
Blæsehullets  længde 33              20  26 

>)    Morphol.  Jahrb.  Bd.  XIII,  Tab.  XXVII  fig.  5  og  6,  og  Tab.  XXIII  fig.  8. 
•)    Ueber  Lagenorrunchus  albirostris  p.   118. 


1 6  James  A.  Grieg.  [No.  3. 

Det  største  foster  har  antagelig  naaet  omtrent  halvparten  af 
moderdyrets  længde  og  maa  saaledes  siges  at  være  fuldbaaret. 
Forskjellen  i  disse  tre  fostres  størrelse  synes  at  tyde  paa,  at  tiden, 
hvori  fødselen  hos  denne  hvalart  foregaar,  i  lighed  med,  hvad  der 
er  tilfælde  hos  finhvalerne,  udstrækker  sig  til  et  tidsrum  af  omkrin^r 
et  par  maaneder;  her  foreligger  imidlertid  et  altfor  lidet  materiale 
til  at  afgjøre  noget  med  sikkerhed.  De  to  fostre,  Liitken  omtaler, 
giver  heller  ikke  nogen  oplysning,  da  der  ikke  findes  anført,  naar 
moderdyrene  er  blevne  dræbte. 

Alle  tre  fostre  var  forsynet  med  fire  børster  i  en  række  paa 
hver  side  af  overkjæven.  Paa  de  to  mindre  fostre  var  de  lysere 
partier  paa  siderne  ensfarvede  og  noget  mørkere  end  hos  de  voksne 
dyr.  Paa  det  største  foster  havde  de  faaet  det  voksne  dyrs  farve, 
og  var  ligesom  hos  disse  stærkt  isprængt  med  sorteflækker,  »Næb- 
bet« er  paa  alle  tre  fostre  adskilt  fra  panden  med  en  dyb  fure. 
Rygfinnen  hos  de  to  hanner  var  forholdsvis  høiere  og  større  end 
hos  hunnen.  Det  samme  fandt  Liitken.  Det  synes  saaledes  at 
bero  paa  en  kjønsforskjel  og  bekræfter  det  tidligere  anførte  om  ryg- 
finnen hos  de  voksne  dyr. 

Det  mindste  hanfoster  laa  med  den  caudale  ende  vendt  mod 
corpus  uteri,  hovedet  laa  derimod  forover,  fosterets  leie  var  altsaa 
saaledes,  at  halen  vilde  være  født  først.  Denne  fosterstilling  ansees 
af  mange  forskere  (Gulberg,  Turner,  van  Beneden  og  Gervais)  for 
at  være  abnorm;  efter  dem  skal  fosterets  normale  stilling  være  saa- 
ledes, at  hovedet  fremfødes  først.  Denne  stilling  har  jeg  ogsaa 
iagttaget  to  gange  hos  vaagehvalen  (Balænoptera  rostrata).')  Samme 
stilling  som  ovenfor  nævnte  hvidnæsefoster  har  jeg  derimod  ia^- 
taget  hos  6  vaagehvalfostre  og  3  nisefostre.*)  Alle  de  undersøgte 
dyr  var  blevne  dræbte  lige  før  undersøgelsen;  der  kan  saaledes 
ikke  være  tale  om  nogen  abnorm  leieforandring,  fremkaldt  ved  spæn- 


')   Det  ene  foster  maalte  245  mm.  og  blev  taget  den  12te  mai  1888  i  Skogs- 
vaag,  det  andet  toges  sammesteds  21de  mai  1889,  det  var  405  mm.  langt. 
')  Maal-  og  tidsangivelse  naar  fostrene  er  tagne: 


Balænoptera   rostrata: 

7de     mai 

1889 

215 

mm.  lang 

17de       » 

1888 

300 

6te        » 

1889 

310 

— 

19de       » 

1888 

395 

15  de     juni 

480 

3die     juli 

330 

Phocæna  commanis: 

4de  decbr. 

— 

59 

29de    april 

1889 

660 

29de       » 

— 

730 

— 

1 888]  Hvalstænget  ved  Bildøen.  17 

dingen  af  den  ved  forraadnelsen  udviklede  gas.  Denne  stilling  synes 
tidligere  at  være  iagttaget  af  Eschricht  hos  nisen.^)  Det  er  derfor 
al  grund  til  at  antage,  at  hos  vaagehvalen  og  nisen  idetmindste 
fødes  fosteret  normalt  med  halen  først.  Denne  antagelses  rigtighed 
synes  at  bekræftes  i,  »Hvad  Grønlænderne  ville  vide  om  Hvaldyrenes 
Fødsel €,  efter  hvad  prof  Lutken  meddeler  i  »Videnskabelige  Med- 
delelser for  1887«.  Det  foreliggende  materiale  er  imidlertid  forlidet 
til,  at  man  deraf  med  sikkerhed  kan  drage  nogen  slutning,  saameget 
mere,  da  flere  af  nutidens  dygtigste  cetologer  hylder  den  modsatte 
anskuelse. 


>)  K.   d.  Vid.  Selsk.  Skr.  5te  R.,   iste  B.,  p.   105, 


Bergéns  Museum.  AarsVerelning  18SS. 


IV. 


Berichte 


uber 


lie,  I  eseBtlicli  seit  1834,  Ib  Norweeen  eionetroffeBeB  SrlteteB. 


Gesammelt 


von 


T.  Ch.  Thomassen. 


LJas  Phånomen  der  Erdbeben  ist  eins  der  wichtigsten  in  der  Naturgeschichte 
der  Erde,  und  seine  nioglichste  Ergriindang  ist  daher  eine  Aafgabe,  welcher  schon 
mehrfach  der  Fleiss  der  Sammier  und  Forscher  sich  zugewandt  hat.  Gegenfiber  der 
R&thselhaftigkeit,  welche  diesem  Phånomene  gleichwohl  noch  immer  eigen  geblieben 
ist,  trotzdem,  dass  die  bisher  gesammelten  Thatsachen  von  so  Tielen  Denkem  ^e- 
wfirdigt  und  gewogen  wurden,  scheint  sich  die  Nothwendigkeit  zu  ergeben,  die 
Sammlung  von  Thatsachen  zu  vervollstandigen,  um  eine  festere  Grundlage  fur  die 
SchlØsse  zu  erlangen,  mit  deren  Httlfe  wir  die  Gesetze  der  Erdbeben  zn  verstehen 
und  das  Phånomen  ttberbaupt  als  Funktion  in  der  Physiologie  des  tellnrischen 
OrganismuSf  wenn  dieser  Ausdruck  einmal  erlaubt  sein  darf,  zu  erkennen  suchen. 

Volger. 


E  i  n  I  e  i  t  u  n  g. 

Im  »Magazin  for  Naturvidenskabernec  (2.  Reihe,  2.  Band,  Chri- 
stiania 1836)  hat  Professor  B.  M.  Keilhau  iiber  die  ihm  damals  be* 
kannten  Erdbeben,  die  seit  den  åltesten  Zeiten  bis  1834  in  Norwe- 
gen  und  angrenzenden  Landem  eingetroffen  waren,  ein  Verzeichnis 
gegeben. 

In  der  Einleitung  spricht  er  die  Hoffnung  aus,  dass  seine  Ab- 
handlung  die  Grundlage  eines  voUstandigeren  Verzeichnisses  sein 
moge,  welches  dann  spåter  fortgesetzt  werden  konne. 

Bekanntlich  hat  in  spåteren  Jahren  Dr.  H.  Reusch  von  den  in 
jiingster  Zeit  eingetroffenen  Erdbeben  eine  systematische  Uebersicht 
vorgenommen.  Fur  die  Jahre  zwischen  1834  und  1887  findet  sich 
indessen  kein  gesammeltes  Verzeichnis. 

Vorliegende  Arbeit  ist  ein  Versuch  zu  einem  solchen  und  soli 
gldchsam  eine  Verbindung  zwischen  dem  Verzeichnisse  Keilhau's 
und  der  von  Dr.  Reusch  angefangenen  und  fortgesetzten  Uebersicht 
bilden.  Selbstverstandlich  macht  dies  Verzeichnis  keinen  Anspruch 
darauf  vollstandig  zu  sein.  Dies  ist  ja  fur  jedes  erste  Verzeichnis 
beinahe  unmoglich. 

Ebenso  wie  ich  im  stande  war  in  einzelnen  Stiicken  das  Ver- 
zeichnis Keilhau's  zu  vervollstandigen,  so  wird  auch  zweifelsohne 
dieser  von  mir  gegebne  Bericht  in  vielen  Stiicken  einer  Vervollstån- 
digung  bedUrfen  und  diese  wohl  auch  erhalten. 

Nur  die  Erschutterungen,  die  innerhalb  der  Grenzen  unseres 
Landes  stattgefunden  haben,  sind  beriicksichtigt  worden. 

Herm  Dr.  Reusch,  dem  ich  mehrere  wertvolle  Beitrage  zu 
diesem  Verzeichnisse  verdanke,  statte  ich  hierdurch  meinen  erkennt- 
lichsten  Dank  ab. 


4* 


T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 


1758. 

In  Utsjoki,  Schweden,  wurde  eine  Erschiitterung,  die  sich  auch 
bis  nach  Norwegen  hineinstreckte,  bemerkt. 

Den  31  December,  nachmittags  4  Uhr,  wurde  plotzlich  neb- 

liges  Wetter.     T.  -f-  17 r-  31^  Bar.  24"  7'"  dec.     Gegen  loVo 

Uhr  abends  horte  man  ein  starkes  unterirdisches  Getose,  was  nach 
und  nach  stårker  wurde  und  naher  zu  kommen  schien.  Als  es  ein 
paar  Minuten  gedauert  hatte,  begann  der  Boden  »wie  ein  Kahn  bei 
måssiger  See  auf  offnem  Meere  zu  wippen«.  Gleichzeitig  wurden 
nahe  unter  der  Oberflåche  des  Bodens  einige  heftige  Knalle  gehort. 
Diese  riihrten  wahrscheinlich  vom  Bersten  des  gefrornen  Bodens  her. 
Das  Wippen  dauerte  2 — 3  Minuten,  und  das  Getose  ward  mit  nach 
und  nach  abnehmender  Stårke  noch  eine  Weile  gehort. 

Ungefåhr  2  Minuten  spåter  vernahm  man  dasselbe  auf's  neue, 
wonach  eine  Erschiitterung  ebenso  andauernd  und  stark  wie  die 
vorhergehende  erfolgte. 

In  derselben  Nacht  12V2  Uhr,  also  i  Januar  1759,  wurde  ein 
schwåcheres,  kurzdauerndes  Getose  gehort,  aber  keine  Erschiitterung 
gespiirt.  Das  Getose  und  die  Erschiitterung  schienen  von  SW  nach 
NO  zu  gehen. 

Ein  Mann  berichtete,  dass  er  wåhrend  des  Erdbebens  wie  Blitze 
am  Himmel  sah.  Dies  hat  doch  der  Berichterstatter,  Henric  Ve- 
gelius,  Pfarrer  zu  Utsjoki  und  Enare,  nicht  bemerkt.  Man  sah  den 
folgenden  Tag  das  Eis  auf  dem  Felde  an  mehreren  Stellen  geborsten. 

Die  Erschiitterung  war  so  heftig,  dass  schlafende  Leute  erwachten 
und  das  Entsetzen  allgemein  war. 

In  Karasjok  in  Norwegen,  ca.  zehn  Meilen  von  Utsjoki^ 
waren  die  Erschiitterungen  so  heftig,  » dass  das  Eis  eines  Binnensee's 
ganz  und  gar  zerbrockelt  wurde«.  Man  will  auch  da  dieselbe  Nacht 
mehrere  Stosse  bemerkt  haben. 

Zu  Enare,   15  Meilen  SSO  1   t^joki,  haben  alle  die  zwei 

ersten  Erschiitterungen,  doch  nicht  so  stark  als  in  Utsjoki,  bemerkt. 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  *  5 

Das  Erdbeben  erstreckte  sich  Uber  ganz  Kimi-Lappmark 
bis  nach  Kimi-Socken.  Vier  Tage  zuvor,  27  December,  stand 
der  Barometer  niedriger  als  der  Berichterstatter  jemals  gesehen  hatte, 
nåmiich  23"  9V4'". 

(Kgl.  Svenska  Vetenskaps- Akademiens  Handlingar  I7S9*) 

1762. 

Den  2  April  wurde  in  Nord  fjord,  sowohl  im  Meere  als  in 
den  Binnenseen  »eine  ungewohnlich  heftige  und  wunderbare«  Be- 
wegung  bemerkt.  Das  Wasser  wurde  noch  stårker  und  andauernder 
erregt  als  am  1  November  1755.  »Sogar  am  Horningdalssee 
ging  das  Wasser  um  13  Fuss  vor.  c 

(Ministerialbuch  zu  Daviken.) 

176S. 

Am  4  November  abends  fand  ein  Erdbeben  statt,  aber  es 
war  so  schwach,  dass  es  von  den  meisten  nicht  verspiirt  wurde. 

(Hans  Strom:  Meteorologische  Beobachtungen  zu  Borgesund  1 763. 
Det  Trondhjemske  Selskabs  Skrifter  III  1765.) 

1780. 

Am  25  November,  ungefahr  3  Uhr  morgens,  ward  ein  ziem- 
lich  starkes  Erdbeben,  das  einige  Minuten  dauerte,  wahrgenommen. 
Die  Erschiitterung  ging,  wie  es  schien,  von  SO  nach  NW  und  wurde 
von  einem  gellenden  Tone  begleitet.  Zugleich  wurde  in  der  Luft 
stellenweise  Feuer  gesehen. 

(Hans  Strom:   Meteorologische  Beobachtnngen  zu  Eger.     Nyeste 
Samling  af  det  Kgl.  Norske  Videnskabs  Selskabs  Skrifter  I  1798.) 

1785. 

Den  25  November  morgens  4  Uhr  traf  ein  Erdbeben  mit 
Erschiitterung  und  heftigem  Wind  ein.  Der  ganze  Himmel  war  rot 
und  der  Barometer  sank  von  Morgen  bis  Abend  2Vs  Linie  und  bis 
auf  Mittag  des  nåchstfolgenden  Tages  5  Linien. 

(Hans  Strom:  Meteorologische  Beobachtungen  zu  Eger  1.  c.) 

1786. 

Am  31  Juli,  morgens  5  Uhr,  vemahm  man  ein  ziemlich  hefti- 
ges Erdbeben,  von  einem  Gekrach  in  der  Luft  begleitet,  von  dem 
Leute  erwachten. 


• 


T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 


Dasselbe  wurde  in  Flekkefjord,  das  langer  gegen  Westen 
liegt,  schon  am  30  Juli,  morgens  7  Uhr,  bemerkt. 

Zu  Sovde,  Ober-Thelemarken,  ward  es  am  i  August,  mor- 
gens 4  Uhr,  verspiirt. 

Der  Barometer  stand  zu  Eger  ziemlich  niedrig,  nåmlich  aut 
27  Zoll.  4  Lin.,  und  fiel  bis  zum  Morgen  des  nåchstfolgenden  Tages 
iVj  Lin. 

Zu  Flekke fjord  war  der  Stand  des  Barometers  der  niedrigste, 
den  man  im  ganzen  Jahre  beobachtet  hatte,  namlich  2*]  Zoll.  3  Lin. 


In  Christiania  und  Umgegend  wurde  am  3 1  December 
nachmittags.5  Uhr  ein  Erdbeben  bemerkt. 

Der  Barometerstand  war  28  ZoU,  fiel  aber  einige  Linien  bis 
zum  Morgen  des  nåchstfolgenden  Tages. 

(Hans  Strom:   Meteorologische  Beobachtangen  za  Eger  1.  c.) 

182S. 

In  der  Nachf  vom  16  auf  den  17  November  wurde  in 
Christiania  von  der  Schildwache  der  Festung  ein  Erdbeben  ver- 
merkt. 

Elrdbeben  in  Schweden  und  dem  Ostlichen  Norwegen. 

Christiania,  24  November,  nachmittags  5V4  Uhr.  Die 
Erschiitterung  wurde  auf  dem  Auditorium  der  Anatomiekammer, 
iwo  sogar  eine  derThuren  ziemlich  heftig  zitterte«,  gemerkt  iDie 
ErschUtterung  dauerte  ungefåhr  3  Secunden.€ 

(Chr.  Boeck,  stud.  med.) 

Der  Generalauditeur  Bergh  erzahlte,  dass  in  seiner  Stube  ein 
hoher,  runder  Kachelofen  auf  seinem  Fusse  zu  wackeln  begann. 

Am  24  November  am  5  Uhr  20  Minuten  nachmittags  erfolgten 
in  Christiania  und  Opslo  zwei  Stosse  oder  Erschiitterungen,  die 
gleich  nach  einander  folgten  und  von  denen  der  erste  der  heftigste 
war.  Einige  meinen  noch  einen  dritten  Stoss  gespiirt  zu  haben. 
Die  Stosse  schienen  mehr  vertikal  als  horizontal  zu  sein. 

(»Rigstidende«  No.  95.) 

Die  Temperatur  stieg  von  -r-  0.6  (3  Uhr  20  Min.  nachmittags) 
auf  -|-  5.1®  (11  Uhr  9  Min.  nachmittags). 

Am  24  November  sVj  Uhr  nachmittags  wurde  zu  Drammen 
ein  starker  Stoss,  der  mit  einem  hohlen  unterirdischen  Drohnen  ver- 
bunden  war,  vernommen.    Der  Stoss  schien  von  W — O,  oder  viel- 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen. 


leicht  WSW — ONO  zu  gehen  und  dauerte  kaum  2  Secunden.  Abends 
desselben  Tages  zwischen  9  und  10  Uhr  erhob  sich  ein  heftiger 
Sturm,  gleichfalls  von  W  oder  WSW.  Derselbe  dauerte  jedoch  nur 
eine  Viertektunde,  wonach  es  wieder  still  wurde. 

Am  24  November  5Vj  Uhr  nachmiltags  wurde  zu  Moss  ein 
Erdbeben  mit  zwei  kurz  nacheinander  folgenden  Stossen  bemerkt. 
Dasselbe  wurde  am  Strande  am  stårksten  verspiirt. 

Fredrikshald  am  24  November  5  Uhr  55  Min.  nachmittags. 
Erschiitterung,  die  3  Secunden  dauerte. 

Fredriksstads  Vorstadt .  Dasselbe  Erdbeben  wurde  hier  zwi- 
schen s  und  6  Uhr  abends  ungelahr  10  —  12  Secunden  lang  verspiirt. 
Die  Glaser  im  einem  Schranke  stiessen  an  einander.  >Der  Sloss 
endete  etwas  stårker  als  er  begann  und  nahm,  nach  meinem  Erachten, 
die  Richtung  OSO.« 

(Ole  Mandskow.) 

Vom  Pfarrhofe  zu  Soggendal  (Jåderen)  berichtet  Pastor 
Bernhoft:  Am  24  November  zwischen  4  und  5  Uhr  morgens 
wurde  ein  Erdbeben  gemerkt.  Das  ganze  Haus  wurde  ershiittert. 
Die  Landleute  erzåhlten,  dass  das  Erdbeben  ungemein  staric  gewe- 
sen  ware.  Der  ganze  Tag  war  wolkig  mit  heftigem  nordwestlichen 
Winde.  Abends  wurde  die  Luft  mild  und  es  regnete  die  ganze 
Nacht  zwischen  dem  24  und  25  November.  Man  sah  auch  Blitze, 
horte  aber  keinen  Donner. 

Grue  in  S  ol  or.  »Sudlich  vom  Haardsee,  der  sich  von  O  nach 
W  streckt  und  an  welchem  Moistad  liegt,  wurde  der  Stoss  abends 
zwischen  4  und  5  Uhr  solcherweise  verspiirt,  dass  man  zuerst  ein 
heftiges  hohles  Drohnen  horte  und  danach  heftige  Stosse,  die  das 
Haus  und  alle  Mobilien  erschiitterten,  vemahm.  Sowohl  das  Ge- 
rausch  wie  die  Erschtitterung  gingen  nach  Westen. 

Ich  war  damals  in  einem  Bauemhofe  zu  Fjeld- Siden,  der  nur 
eine  Viertelmeile  oder  noch  weniger  von  Moistad  entfernt,  aber  in 
einer  andern  Lage  zu  dem  Gebirge,  welches  sich  hier  von  N  nach 
S  erstreckt  liegt,  ohne  etwas  zu  sehen  oder  zu  verspiiren.  Im  Pfarr- 
hofe Grue  wurde  auch  nichts  bemerkt.  Im  benachbarten  Hofc 
Skul  stad  dagegen  ward  das  Erdbeben  von  mehreren  gehort  und 
verspiirt.« 

(Pastor  Hesselberg.) 

Schweden.  Der  Professor  Berzelius  hat  hier  Beobachtungen 
gesammelt,  von  denen  folgendes  angeftihrt  werden  soli: 

Am  24  November  6  Uhr  abends  wurde  in  mehreren  Teilen 
Schwedens  ein  Erdbeben  vermerkt. 


8  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

In  Stockholm  wurde  es  nur  von  wenigen  verspurt.  Der  nord- 
lichste  Ort,  von  dem  Berichte  gekommen  sind,  ist  Falun,  der  siid- 
lichste  Hogby  in  Ostergothiand  und  der  Gasthof  Slåttång  in 
Westergothiand.  Der  westlichste  Ort  ist  Uddeholm  inWerme- 
land. 

Das  Erdbeben  ist,  wie  es  scheint,  am  starksten  in  Werme- 
land  und  an  der  westlichen  Grenze  desselben  gewesen. 

Im  nordlichste  Teile  Skaanes  wurde  die  Erschiitterung  nicht 
bemerkt. 

Die  Berichte  stimmen  darin  iiberein,  dass  die  Erschiitterung  in 
Wermeland  starker  als  in  den  iibrigen  Provinzen  verspurt  wurde, 
dass  sie  nur  einige  Secunden  dauerte  und  sich  zweimal  wiederholte 
wie  von  zwei  nacheinanderfolgenden  Stossen  herriihrend. 

Einige  beschreiben  die  Bewegung  als  vertikal,  andre  als  hori- 
zontal.  Dies  muss  von  lokalen  Verhåltnissen  herriihren.  Der  Er- 
schiitterung voraus  ging  ein  Getose,  das  nach  und  nach  starker 
wurde.  Es  glich  dem  Geråusch  eines  schnell  daherroUenden  Wa- 
gens  und  endete  mit  dem  ersten  Stosse.  Dies  Getose  wurde  in 
Wermeland,  ja  sogar  in  Stockholm  gehort  und  zwar  so  stark, 
dass  es  Aufmerksamkeit  erregte.  Einige  åussem  einen  Feuerschein 
gesehen  zu  haben,  doch  hat  es  niemand  geradezu  angezeigt,  und  er 
kann  entweder  durch  eine  lebhafte  Einbildungskraft  hervorgerufen 
sein,  oder  hat  in  keinem  Zusammenhange  mit  dem  Erdbeben  ge- 
standen. Denn  ein  Schein,  der  sich  an  weit  von  einander  liegenden 
Orten  gezeigt  haben  soli,  hatte  auch  an  den  Zwischenstationen  sicht- 
bar  sein  miissen,  zumal  in  der  dunkeln  Jahreszeit. 

Der  Barometerstand  war  an  den  meisten  Orten  niedrig,  der 
Thermometer  stand  iiber  dem  Gefrierpunkte  und  den  ganzen  Tag 
zuvor  war  heftiger  sudlicher  Wind.  Kurz  nach  dem  Erdbeben  er- 
hob  sich  ein  heftiger  Sturm.  Auch  glaubte  man  wahrzunehmen, 
dass  das  Geråusch  und  die  Stosse  dieselbe  Richtung  hatten,  nåmlich 
zwischen  SW  und  NO;  doch  schien  es  einigen  als  ob  sie  von  SO 
nach  NW  gingen.  Alle  geben  doch  eine  Richtung  von  N — S  an. 
Dem  Zunehmen  des  Phånomens  von  W  nach  O  zufolge  schien  es 
aber,  als  ob  die  Richtung  von  O  nach  W  sein  miisste. 

Der  Assessor  Geyer  zu  Persberg  in  Wermeland  erwåhnt 
in  seiner  Beschreibung  des  Phånomens,  dass  zuerst  6 — 7  Secunden 
lang  ein  starkes  Getose  gehort  wurde,  wonach  eine  heftige  Erschiitte- 
rung  folgte.  An  einigen  Orten  barsten  die  Mauern.  Er  sah  keinen 
Feuerschein,  den  man  doch,  wie  gesagt  wurde,  im  NO  bemerkt 
Jiaben  woUte.     Von   da  schien  auch  das  Getose  zu  kommen.    Der 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen. 


Thermometer  zeigte  -f-  8®  C.  Nach  dem  Getose  und  der  Erschut- 
terung  folgte  ein  starkes  Sausen,  wonach  sich  ein  heftiger  sudwest- 
licher  Wind  erhob.  Leute,  die  auf  dem  Felde  waren,  horten  das 
Getose  stark,  verspiirten  aber  die  Erschiitterung  nicht.  Die  Berg- 
ieute,  die  sich  in  der  Tiefe  der  Gruben  befanden,  weder  horten 
noch  fiihlten  die  Erschiitterung,  wåhrend  die,  welche  auf  den  Leitern 
waren,  um  heraui-  oder  herabzusteigen,  eine  so  heftige  Erschiitterung 
vemahmen,  dass  sie  befiirchteten,  die  Leiter  werde  mit  ihnen  hinab 
stiirzen.  Leute,  die  sich  auf  der  See  befanden,  verspiirten  ein  heftiges 
Zittem  des  Wassers,  das  von  dem,  welches  vom  Winde  herriihrt,  ganz 
verschieden  war.  Personen,  die  sich  in  den  oberen  Stockwerken  der 
Håuser  befanden,  merkten  das  Erdbeben  viel  stårker  als  die  in 
den  unteren.     An  mehreren  Orten  begann  dass  Vieh  zu  briillen. 

Professor  Hansteen,  der  alles  vorhergehende  mitgeteilt  hat 
(siehe:  »Magazin  for  Naturvidenskaberne  VE,  Christiania  1826c)  fiigt 
folgende  Bemerkungen  hinzu: 

Aus  Obigem  geht  also  hervor: 

i)  Dass  am  24  November  1823  um  5V4  Uhr  (die  Zeit  nach 
dem  Meridiane  Christiania's  gerechnet,  ungefåhr  5V4  nach  dem  Stock- 
holms) ein  Erdbeben  stattfand,  das  sich  von  den  ostlichsten  Kiisten 
Schwedens  nordlich  durch  Uppland,  Sodermannland,  West- 
mannland,  das  sudliche  Dalarne  nach  Wermeland,  wo  es  am 
heftigsten  gewesen  zu  sein  scheint,  erstreckte.  Siidlich  streckte  es 
sich  durch  den  nordlichsten  Teil  von  Oster-  und  Westergoth- 
land. 

In  Norwegen  wurde  es  im  siidlichen  Teil  von  Hedemarken, 
im  Akershus  Amt,  Christiania  und  Drammen  bemerkt.  Ob 
diese  Erschiitterung  am  westlichen  Ufer  des  Christiania  fjords 
auch  an  anderen  Orten  als  Drammen  verspiirt  worden  ist,  ist 
nicht  bekannt. 

2)  Dass  ein  anderes  Erdbeben  denselben  Tag  4 — 5  Uhr  mor- 
gens an  der  siid westlichen  Kiiste  des  Stiftes  Christiansand  wahr- 
genommen  wurde.  Im  ostlichen  Norwegen  ward  dieses  Erdbeben 
nicht  verspiirt.  Es  stand  aber  doch  wahrscheinlich  mit  dem  12 
Stunden  spåter  in  Schweden  und  dem  ostlichen  Teile  Norwegens 
verspiirtem  Erdbeben  in  Verbindung. 

Dass  die  Heftigkeit  der  Erschiitterungen  sehr  verschieden,  sogar 
in  ganz  nahe  an  einander  liegenden  Orten  gewesen  ist.  Dies  wird 
zum  Teil  durch  die  verschiedene  Lage  erklårt,  zum  Teil  durch  fUe 
Annahme,  dass  die  zitternde  Erdoberflåche,  wie  eine  zittemde  Saite, 
verschiedene   Schwingungsknoten    hat,    in   welchen    eine  Bewegung 


I  o  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

nicht  verspiirt  wird.  So  bemerkt  man  bei  einem  Quecksilber- 
horizonte,  der  zu  astronomischen  Observationen  mit  den  Reflexions- 
instru  menten  benutzt  wird,  wenn  dieser  auf  lockere  Erde  gesetzt 
wird.  heftige  Erschiitterungen  durch  die  Fusstritte  eines  Menschen, 
z.  B.  in  einem  Abstande  von  icx)  Schritten,  wåhrend  man  in  kleineren 
oder  grosseren  Abstanden  nichts  verspurt,  um  so  wieder  in  anderen 
zunehmenden  oder  abnehmenden  Abstanden  heftigere  Bew^^ngen 
zu  verspuren. 

1824. 

Soggendal  (Jåderen).  Am  6  Januar  zwischen  4  und  5  Uhr 
morgens  fand  ein  ziemlich  heftiges  Erdbeben  von  SW  nach  NO  statt 
Die  Dauer  war  5  Minuten,  Die  Luft  war  triibe  und  der  Wind  west- 
lich.  »Erdbeben  sind  in  dieser  Gegend  håufig;  im  Laufe  von  3 
Jahren  sind  4  wahrgenommen  worden.« 

(Pastor  fiernhoft  in   »Ma^.   f.  Naturviden »k.«    VII.     Christiania  1826.) 

18S8. 

Die  heftigste  Erschiitterung  in  Nord  fjord,  deren  sich  Leute 
noch  jetzt  erinnem,  scheint  die  zu  sein,  welche  im  Herbste  1833 
stattfand.  Die  Zeit  kann  nicht  nåher  angegeben  werden,  doch  war 
es  vermutlich  nach  Mitte  September,  abends  zwischen  8  und  9  Uhr. 
Das  Erdbeben  wurde  gleichzeitig  in  Rugsund,  Davik  und  Gloppen, 
4  Meilen  ostlich  von  Davik,  bemerkt  und  wiederholte  sich  dreimal 
hintereinander.  Eine  alte  Frau,  damals  ein  Kind  von  6-7  Jahren 
und  zu  Ryg  in  Gloppen  wohnend,  erzåhlt  noch  mit  Grausen 
da  von.  Kisten  wurden  vom  Fussboden  emporgehoben  und  die 
Fensterscheiben  klinten.  Ihr  Vater,  der  auf  dem  Feide  war,  sagte, 
dass  sich  der  Boden  wellenformig  bewegt  håbe. 

(O.  s.  Hansen  im  Briefe  an  Dr.  H.  Reusch.) 

18S4. 

Am  21  Mårz,  morgens,  Erschiitterung  zu  Luro  (Helgeland). 
Im  Berichte  wirdgesagt,  dass  Erschiitterungen  mehrmals  des  Jahres 
verspiirt  wurden.  Vor  der  oben  erwåhnten  hatte  man  doch  långere 
Zeit  keine  bemerkt. 

(Morgenbladet  »'/^  34.) 

In  der  Nacht  vom  16  auf  den  17  August,  kurz  nach  Mitter- 
nacht,  ist  an  mehreren  Orten  unsres  Landes  ein  Erdbeben,  das,  wie 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  II 

es  scheint,  sich  weit  erstreckt  hat,  bemerkt  worden.  An  mehreren 
Orten  ist  die  Erschiitterung  zweifelsohne  ziemlich  stark  gewesen. 

Das  Erdbeben  ward  zuerst  in  Sondmore  »einige  Minuten  nach 
12  Uhr«  verspiirt  und  wird  als  eines  der  betråchtlichsten  deren  man 
sich  erinnem  kann,  geschildert.  Die  Bewohner  wurden  durch  die 
Bewegung  geweckt.    Die  Dauer  desselben  auf  eine  Minute  geschåtzt. 

In  der  Umgegend  von  Trondhjem  war  die  Erschiitterung  auch 
stark.  >Das  Bett  zitterte,  das  Haus  krachte,  die  Fenster  klirrten 
und  die  Thtiren  sprangen  auf.«  *  Die  Luft  war  still  und  die  Nacht 
mondhell.  Die  Zeitangabe  »zwischen  12  und  i  Uhrt  ist  sehr  un- 
bestimmt. 

Aus  UUensvang  in  Hardanger  (Pastor  N.  Hertzberg)  wird 
gemeldet,  dass  man  da  in  der  ganzen  Gegend  »den  17  August  mor- 
gens 12V4  Uhr  ungefåhr,  das  Erdbeben,  welches  etliche  Secunden 
dauertec  bemerkte.  >Die  Eistern,  die  unter  der  Dachrinne  ruhten, 
flogen  auf  die  Båume  und  schrieen;  der  Stoss  schien  von  NW  nach 
SO  zu  gehen;  die  Luft  war  still,  der  Himmel  klar.  Barom.  28—2 — 5. 
Therm.  -j-  13«  R.c 

Eine  Feuerkugel  (meteorisches  Phånomen)  wurde  von  O  nach 
W  fahrend  gesehen.  Ein  Mann  auf  einer  Jacht  im  S  am  I  ef jord 
sah  dieselbe;  es  kam  ihm  vor  als  ob  sie  Funken  aut  das  Deck  der 
Jacht  wUrfe.  Keine  Bewegung  der  See  und  kein  Zittern  der  Jacht 
wurde  bemerkt. 

In  Bergen  wurde  die  Erschiitterung  verspiirt  und  die  Feuer- 
kugel gesehen. 

VVie  es  scheint  ist  das  Erdbeben  iiberall  im  siidlichen  und 
nordlichen  Bergenhus  verspiirt  worden. 

Zu  Kinn  wurde  das  Erdbeben  um  12V2  Uhr  wahrgenommen. 
Das  Wetter  war  heil.  »Gegen  SW,  woher  die  Erschiitterung  zu 
kommen  schien,  wurden  einzelne  Wolken,  die  wie  eine  brennende 
Flamme  aussahen,  gesehen.« 

4 — 5  Meilen  auf  dem  Meere  ausserhalb  Stadt  wurde  die  Er- 
schiitterung am  Bord  einer  Jacht  sehr  stark  verspiirt.  Der  Stoss 
war  so  heftig,  dass  die  Leute  >befurchteten  auf  ein  Wrack  gestossen 
zu  sein«. 

Zu  Moen  in  Kviteseid  (Thelemarken)  bemerkten  die 
Leute  um  i2Va  Uhr  ein  heftiges  Erdbeben,  wodurch  viele  Leute 
aus  dem  Schlafe  geweckt  wurden.  Man  nahm  zwei,  durch  einen 
kurzen  Zwischenraum  getrennte  Stosse  wahr. 

Nach  dem  ersten  Stosse  >der  beinahe  eine  Minute  dauertec 
wurde   >ein  sonderbares  Sausen  und  Brausen  sowohi  in  als  ausser 


12  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 


dem  Hause  gehort«.  Einer  der  Bewohner,  der  au<^^angen  war, 
»sah  und  horte  die  Ziegel  der  Håuser  bebeiu.  In  einem  Brunnen- 
hause  lief  das  Wasser  iiber.  Eine  Mangel  wurde  in  Bewegung 
gesetzt.  Die  Bewohner  versichern  bestimmt,  »dass  beide  Stosse 
zusammen  2  bis  3  Minuten  dauerten.<^ 

Auch  auf  dem  Gehofte  Midsund,  das  beinah  1300  m.  von 
Moen  entfernt  liegt,  wurde  das  Erdbeben  gleichzeitig  bemerkt, 
wahrend  die  Bewohner  eines  anderen  Gehoftes,  das  zwischen  Moen 
und  M  id  sund  liegt,  nichts  verspulten. 

In  Drammen  wurden  ebenfalls  zwei  Stosse  gespiirt  (12V2  Uhr 
wird  angegeben),  doch  ist  die  Bewegung  weder  stark  noch  von 
langer  Dauer  gewesen.  Die  ganze  Erschiitterung  dauerte  »minde- 
stens eine  Minute«.  »Die  Luft  war  des  Nachmittags  vorher  sehr 
warm,  still  und  ziemlich  klar,  bis  auf  den  Abend,  ab  sich  der 
sogenannte  Erdrauch  in  allen  Richtungen  zeigte.« 

Dies  Erdbeben  wurde  in  Elverum  (Østerdalen)  von  einer 
seltenen  Lufterscheinung,  die,  wie  es  scheint,  anderswo  nicht  be- 
merkt  worden  ist,  begleitet.  Ein  Mann,  der  um  diese  Zeit  der 
Nacht  von  einem  Knecht  begleitet  in  einem  Wagen  auf  der  Land- 
strasse  fuhr,  beschreibt  das  Phånomen  wie  folgt: 

»Wir  wurden  plotzlich  von  einer  so  ausserordentlichen  Helle  um- 
geben,  dass  wir  beide  so  zu  sagen  das  Bewusstsein  verloren.  Unsre 
Augen  waren  dermassen  geblendet,  dass  wir  das  Pferd  mit  dem  wir 
iuhren  nicht  sehen  konnten.  Als  wir  endlich  wieder  sehen  konnten, 
erschien  im  Zenith  ein  dicker,  goldner  und  gleichsam  funkeinder 
Streif,  der  anscheinend  10  Ellen  lang  war.  Derselbe  blieb  lange 
unveråndert  stehen,  schwand  aber  endlich  von  der  Mitte  ab  hin, 
wahrend  die  Enden  am  långsten  sichtbar  waren.  Der  Himmel  war 
iibrigens  heiter  und  die  Nacht  sternhell.« 

Diesen  Notizen  zufolge  scheint  das  Erdbeben  seinen  Ausgangs- 
punkt  irgendwo  ausserhalb  der  Kiiste  von  Sondmore  gehabt  zu 
haben.     Dort  im  Meere  ist  ja  der  Stoss  sehr  stark  gewesen. 

In  Sondmore,  wo  die  Erschiitterung  etliche  Minuten  nach  12 
Uhr  eintraf,  ebenso  in  Trondhjem  ist  sie  sehr  heftig  gewesen. 

Nicht  so  stark  war,  wie  es  scheint,  die  Bewegung  zu  Kvites- 
eid  und  noch  schwåcher  in  UUensvang  und  Drammen. 

Die  Richtung  wird  nur  aus  UUensvang  (NW — SO)  und  zwar 
von  einem  geiibten  und  zuverlåssigen  Beobachter,  dem  Pastor  N. 
Hertzberg,  angegeben. 

Die  Angabe  der  Richtung  aus  Kinn  >SW,  woher  es  zu  kommen 
schien«  ist  unbestimmt  und  iibrigens  wird  SW — NO  und  NO — SVV 
unter  solchen  Umstånden  leicht  verwechselt  werden  konnen. 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  13 

Auch  die  Zeitangabe  deutet  auf  Sondmore  als  Ausgangspunkt 
hin:  Sondmore  einige  Minuten  nach  12  Uhr,  UUensvang  12 
Uhr  15  Min.,  Kviteseid  um  12V,  Uhr,  Drammen  12V2  Uhr. 
(Auch  die  Zeitangabe  von  Kinn  muss  fehlerhaft  sein.)  Nehmen 
wir  den  Zeitunterschied  zwischen  Sondmore  und  Drammen  in 
Betracht  (ca.  14  Minuten)  so  finden  wir,  dass  die  Erschiitterung  die 
350  Kilometer  von  Sondmore  (wenn  der  Zeitpunkt  hier  zu  12^  5™ 
gesetzt  wird)  bis  nach  Drammen  in  11  Minuten  zuriickgelegt  hat. 

Diese  Geschwindigkeit,  ca  32  Kilom.  in  der  Minute  ist  ja  sehr 
glaublich. 

Die  zu  Kinn  und  Elverum  beobachteten  Lichterscheinungen 
sind  bemerkenswert. 

(»Morgenbladet«  20  Aug.,  7,  10,  13,  27  Sept.,  10  Octb.   1824.) 


Am  17  August  abends  loV,  Uhr  wurde  in  Lesje  eine  Er- 
schiitterung verspiirt. 

Den  23  August  wurde  zu  Ruim  in  Kviteseid  ein  Erdbeben 
bemerkt.  Zweimal,  morgens  7  und  9  Uhr,  wurde  das  Haus  und 
einige  Mobilien  in  eine  zitternde  Bewegung  gesetzt. 


Am  3  Sept.  wurde  ein  Erdbeben  in  weiten  Strecken  unseres 
Landes  gespiirt;  zuerst  zu  UUensvang  in  Hard  an  g  er. 

Abends  J^U  Uhr  ward  hier  ein  stårkeres  Erdbeben  wahr- 
genommen,  Barom.  27 — 11 — 5,  Therm.  -\-  9.5^.  Dunkle  Wolken 
und  schwacher  sudwestlicher  Wind,  aber  kein  Regen.  Der  Beob- 
achter,  der  Pfarrer  N.  Hertzberg,  schreibt:  Ich  stand  eben  zu 
dieser  Zeit  draussen  vor  der  Thiir  auf  einer  steinernen  Treppe 
als  es  plotzlich  rummelte  wie  wenn  ein  Wagen  iiber  das  Pflaster 
rolle.  Ich  griflf  an  die  Hauswand,  welche  zitterte,  wåhrend  der  Stein 
auf  dem  ich  stand  kein  Zittern  merken  liess.  Das  ganze  Gebåude 
bebte  heftig.  Der  Stoss  dauerte  3 — 4  Secunden,  das  Getose  aber 
langer.  Der  Barometer  war  ruhig.  In  demselben  Augenblicke  als 
der  Stoss  kam,  fuhr  es  mir  wie  ein  elektrischer  Schlag  durch  den 
Korper.  Ich  hatte  wohl,  indem  ich  in  die  dunkeln  Wolken  sah  an 
das  Erdbeben  vom  17  August  gedacht  und  geråde  zu  mir  selber 
gesagt:  es  konnte  ja  wohl  sein,  dass  wir  in  dieser  so  starken  Regen- 
zeit  Erdbeben  verspiiren  wiirden,  als  das  Krachen  anfing,  und  daher 
lief  es  mir  vielleicht  kalt  iiber  den  Riicken.  Doch  wurde  mir  vor 
kurzem  von  einem  glaubwiirdigen  Manne,  dem  ich  nichts  von  meiner 
Empfinding    wåhrend   des  Erdstosses  gesagt  hatte,    erzåhlt,  dass  er 


14  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

eben  zu  gleicher  2^it,  10  Meilen  nordlich  von  Bergen  in  einer 
Thiir  stand  und  dass  er  in  dem  Augenblicke  als  der  Stoss  kam, 
eine  Erschiitterung  im  ganzen  Korper  gefiihlt  håbe. 

Ueberall*  weit  und  breit  wo  das  Erdbeben  vernommen  wurde 
zittertendie  Håuser.  Aus  Bergen  wird  dasselbe  gemeldet:  Fenster- 
und  Schrankscheiben  zitterten,  zwei  Kåfige  fielen  von  der  Wand 
herab.  Ein  Haus  in  der  Nåhe  von  Bergen,  das  einen  auf  Pfeilem 
ruhenden  Ausbau  hatte,  wurde  dermassen  erschiittert.  dass  die  Be- 
wohner  daraus  flohen.  Auf  einer  steinbelegten  Briicke  standen 
einige  Fischer,  die  sich  ans  Gelånder  lehnten;  diese  wurden  uber 
die  Erschiitterung  sehr  erschrcckt  und  dachten  sie  wurden  ins  Wasser 
geworfen  werden.  Einige  andere  Fischer,  die  dicht  daneben  in  ihren 
Boten  waren  merkten  keinerlei  Erschiitterung,  weder  im  Boote  noch 
im  Wasser.  Doch  wird  mir  von  einem  Manne,  der  zu  der  Zeit  am 
Bord  seiner  Jacht  im  Samle  fjord  war,  berichtet,  dass  die  Jacht 
erschiittert  ward,  die  Leute  aber  welche,  weil  Windstille,  die  Jacht 
bugsierten  nichts  merkten.  Auch  hier  berichtet  man  mir,  dass  die 
Leute,  die  auf  dem  Felde  waren  entweder  nichts  oder  nur  eine 
geringe  Bewegung  des  Bodens  merkten.  Dies  wird  dadurch  erklårt 
dass  die  Håuser  auf  einer  grosseren  Grundflåche  als  ein  Mensch 
stehen.  Man  sah  keinen  Blitz.  Die  Richtung  des  Stosses  wurde 
von  einigen  als  von  NW  nach  SO,  von  anderen  als  von  SO — N\V 
angegeben. 

Hertzberg  fiigt  seinem  Berichte  iiber  das  Erdbeben  1834 
einige  allgemeine  Bemerkungen  hinzu,  die  dadurch  Intresse  haben, 
dass  sie  von  einem  Manne,  der  viele  Jahre  hindurch  ein  fleissiger 
und  genauer  Beobachter  war,  herriihren.  Ich  will  deshalb  das  Wesent- 
liche  dieser  Bemerkungen  anfiihren. 

Er  sagt,  dass  es  eine  alte  Erfahrung  in  diesen  Gregenden  sei, 
dass  die  Erdbeben  auf  heftigen  und  anhaltenden  Regen  deuten,  dass 
man  dieselben  in  regnerischen  Jahren  erwarten  konne  und  dass  die 
meisten  Erdbeben  in  der  letzten  Hålfte  des  Jahres  eintråfen.  iMeine 
36jåhrigen,  tåglichen  Beobachtungen  scheinen  dies  zu  beståtigen.« 

Von  7  von  ihm  seit  1797  beobachteten  Erdbebeq  sind  5  »von 
anhaltendem  Regen  und  vielen  dunklen  und  wolkigen  Tagene  be- 
gleitet  gewesen.  Auch  dem  Erdbeben  vom  3  September  waren  13 
Regentage  vorangegangen,  wie  es  auch  von  anhaltendem  Regen 
gefolgt  ward.  >Und  nach  dazu  hier  in  Hardanger  im  Sorfjord, 
wo  es  von  allen  Orten  des  Amtes  am  wenigsten  r^net.« 

Er  richtet  auch  die  Frage  an  die  Naturforscher,  »ob  es  nieht 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  15 

elektrische  Stosse  sowohl  tief  in  der  Erde,  ja  im  Innern,  als  auch 
auf  der  Oberflåche  derselben  gabe  c. 

Die  Mondwechsel  sind  nach  seiner  Erfahrung  ohne  Wirkung  auf 
die  Erdbeben. 

Zu  Skien  wurde  das  Erdbeben  nur  schwach  verspiirt.  Die  Uhr 
wird  sowohl  zu  7V4  als  7V2  angegeben.  Das  letzte  ist  wahrschein- 
lich  das  richtigste. 

In  Kviteseid  wurde  die  Erschiitterung  starker  und  langer  als 
die  am  17  August  bemerkt.  Auf  mehreren  Gehoften  verspurte  man 
das  Erdbeben  7Vj  Uhr.  Es  war  so  heftig,  »dass  die  Bewohner  ei- 
nes  der  Gehofte  nicht  wagten  im  Hause  zu  verweilen  sondern  in 
den  Hofraum  hinaus  sprangen;  die  Wånde  krachten,  Fensterscheiben 
klinten  und  das  Hausgeråt  ward  hoch  empor  gehoben.  Unter  letz- 
terem  befand  sich  auch  eine  grosse  schwere  Kiste  von  Eichenholz; 
diese  wurde  so  heftig  erschiittert,  dass  zwei  dicke  eiserne  Biigel  auf 
den  Seiten  derselben  emporgehoben  wurden  und  mit  grossemLarm 
zuruck  fielen  c. 

Zu  derselben  2^it  wurde  auch  in  Nisse  dal,  Hitterdal  und 
Bo  das  Erdbeben  bemerkt.  An  letztgenanntem  Orte  war  die  Er- 
schiitterung so  heftig,  dass  die  Bewohner  eines  der  Gehofte  das 
Haus  verliessen. 

Auch  zu  Eidsvold  trat  das  Erdbeben  mit  grosser  Stårke  auf. 
(Die  Uhr  wird  zu  8  angegeben.)  >Das  ziemlich  grosse  Gebåude 
des  Pfarrhofes  wurde  in  allen  seinen  Fugen,  wie  es  schien  von  NW, 
bewegt.€  Es  dauerte  ununterbrochen  6 — loSecunden,  wie  es  schien 
in  zwei  Stossen,  von  denen  der  letzte  der  stårkste  war.  Das  Wet- 
ter  war  fast  heiter  mit  mildem  siidlichem  Winde,  die  Temperatur 
eher  mild  als  kiihl. 

In  Christiania  und  Umgegend  traf  die  Erschiitterung  fast  um 
dieselbe  Zeit  ein.  Sie  wird  als  wellenfbrmig  von  O  nach  W  gehend 
und  als  sehr  heftig  geschildert.  Ihre  Dauer  wird  auf  eine  halbe 
Minute  angegeben.  An  einzelnen  Stellen  der  Stadt  wurde  nichts 
verspiirt. 

Zu  Grimsrud  und  Jeloen  wurde  das  Erdbeben  um  8  Uhr 
bemerkt.  Mobel  und  Thiiren  zitterten  heftig;  es  wåhrte  ca.  i 
Minute. 

Aus  Lesje  hat  man  zwei  Berichte.  In  dem  einen  wird  die 
Uhr  zu  8,  im  andem  zu  7  **  40™  angesetzt,  doch  mit  der  Bemerkung, 
>dass  die  Uhr  vielleicht  zu  langsam  gegangen  wårec.  Die  Dauer 
wird  hier  auf  2  bis  3  Minuten  geschåtzt.  »Die  Stube  wurde  so  er- 
schiittert,  dass  man  ordentlich  fiihlte   wie  sich  der  Fussboden  unter 


1 6  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

den  Fiissen  bewegte;  das  Geråusch  war  so  stark  wie  wenn  man 
einen  Wagen  in  ganz  geringer  Entfemung  schnell  iiber  das  Pflaster 
tahren  horte.c  In  dem  einen  Bericht  heisst  es,  dass  das  Erdbeben 
tdurch  ein  starkes  Sausen  angekijndigt  wurde.«  Dunkle  Wolken 
sollen  sich  um  dieselbe  Zeit  an  dem  vorher  heitern  Himmel  ange- 
sammelt  haben. 

In  Trondhjem  wurde  die  Erschiitterung  um  8  Uhr,  in  Stav- 
anger 7^  50"  (beinahe  wie  in  Lesje)  verspiirt. 

Besonders  stark  scheint  sie  in  Kinn  gewesen  zu  sein. 

Dort  traf  das  Erdbeben  um  7V4  Uhr  ein  und  war  so  heftig 
tdass  man  nicht  wagte  in  den  Håusern  zu  bleiben,  da  das  Klirren 
der  Fensterscheiben  und  das  Krachen  der  Balken  den  nah  her\'or- 
stehenden  Einsturz  anzukiindigen  schienen.  Die  Mauem  eines  neu- 
lich  erbauten  Schornsteines  fielen  um«. 

Aus  Snaasen,  wo  man  die  Erschiitterung  nicht  bemerkte, 
schreibt  man:  »doch  wurde  am  3  September  abends  der  westliche 
Horizont,  der  fast  vollkommen  klar  war,  von  dicht  auf  einander  fol- 
genden  Blitzen,  wie  in  Flammen  stehend,  gesehen.« 

Die  Richtung  der  Bewegung  wird,  ausser  von  Ullensvang 
von  NW  nach  SO,  nur  von  Eidsvold  und  Christiania  angre- 
ben und  zwischen  diesen  Angaben  herrscht  ein  grosser  Unterschied 
(von  NW  in  Eidsvold,  O  nach  W  in  Christiania). 

Die  Stårke  scheint  an  den  meistenOrten  bedeutend  und  unge- 
fåhr  gleich  gewesen  zu  sein,  so  dass  man  auch  hierdurch  keineAn- 
deutung  iiber  den  Ausgangspunkt  der  Bewegung,  die  einem  centra- 
len Erdbeben  angehort  zu  haben  scheint,  bekommen  kann. 

Werden  die  angegebnen  Zeitangaben  in  Betracht  genommen 
und  werden  diese  auf  denselben  Meridian  geleitet,  so  bietet  sich 
zunåchst  als  Ausgangspunkt  irgend  ein  Ort  in  der  Nåhe  vom 
Hardangerjokul  dar.  Zu  diesem  Ausgangspunkte  passen  die 
Zeitangaben  von  Kinn,  Lesje,  Stavanger,  Kviteseid  und 
Ullensvang. 

(»Morgenbladet«  Septbr.  5,  6,   10,   14,   17,  27,  Oklbr.   ii  und  Novbr.  8,  1834«) 


Oktober  13  morgens  2 — 3  Uhr  (nach  Mutmassung)  wurde 
in  Snaasen  eine  Erschiitterung  verspiirt. 

Die  Angabe  ist  doch  so  mangelhaft  und  tragt  in  solchem 
Grade  das  Geprage  von  Unsicherheit,  dass  das  Ganze  åusserst 
zweifelhaft  wird. 

(»Morgenbladet«  November  9,  1834) 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  17 

1888. 

In  Bo  do  wurde  Februar  20.  morgens  4  Uhr  ein  Erdbeben 
bemerkt.  Es  war  von  kurzer  Dauer,  erschiitterte  aber  die  Håuser 
ziemlich  heftig.  Es  wird  von  einem  Berichterstatter  angenommen, 
dass  das  Erdbeben  die  Richtung  von  W  oder  SW  hatte.  Die  Kålte 
hatte  den  vorhergehenden  Tag  plotzlich  aufgehort,  so  dass  der  Ther- 
mometer  +  0.5®  zeigte. 

Ein  anderer  Berichterstatter  schildert  die  Erschiitterung  als  hef- 
tig: »Die  Håuser  krachten,  die  Betten  und  die  Oefen  zitterten, 
Flaschen  und  Glaser  klirrten.«  Er  fugt  hinzu,  dass  der  Wind  von 
SW  kam  und  dass  der  Himmel  bewolkt  war.  Die  Erschiitterung 
wurde,  ihm  zufolge,  von  einem  Getose  begleitet.  Dieses  Getose  so- 
wohl  als  der  Stoss  schienen  einigen  von  S,  anderen  von  W  zu  kom- 
men.    »Einzelne  glaubten  dass  es  ein  Gewitter  wåre.« 

Man  will  seit  18 19  :>da  die  Erdbeben  vielleicht  stårker  gewesen 
waren«  keine  so  heftige  Erschiitterung  bemerkt  haben. 

(»Morgenbladet«  Marts  18 — 25.,   1838.) 


Mårz  16.  morgens  2  Uhr  wurde  zu  Egset  (Sondmore)  ein 
Erdbeben,  das  10—12  Secunden  dauerte»  verspiirt. 

(»Morgenbladet«  April  3.,  1838.) 

Zu  Lillehammer  wurde  December  28  nachmittags  um  3 
Uhr  eine  Erschiitterung  verspurt.  Zu  derselben  Zeit  soli  die  Erschiit- 
terung auch  in  den  Pfarren  Land  und  Toten  verspurt  worden  sein. 

(»Morgenbladet«  Januar  12.,   1839.) 

1889. 

Bergen,  Januar  18.  Zwischen  9—10  Uhr  abends  wurde  ein 
nicht  unbedeutendes  Erdbeben  wahrgenommen.  Ein  starkes  Schnee- 
wetter  traf  die  nachfolgende  Nacht  ein. 

(»Morgenbladet«  Januar  26.,  1839.) 


Oktober  23.  nachmittags  3  Uhr  wurde  zu  Egset  (Sondmore) 
tin  heftiges  Drohnen  gehort.  Zu  derselben  Zeit  wurde  eine  schwache 
Erschiitterung  verspiirt.  Die  Dauer  war  im  Ganzen  30  Secunden. 
Der  Himmel  war  meistens  klar  und  die  Luft  still. 

(»Morgenbladet«  November  12.,  1839.) 

5 


1 8  T.  Ch.  Thomassen.  ^No.  4. 

1841. 

April  3.,  die  Zeitangabe  ist  unbekannt,  fand  zu  Egersund 
ein  ziemlich  heftiges  Erdbeben  statt.  Die  Richtung  wird  vonO— W 
angegeben. 

(Nach  einem  Briefe  an  Prof.  Kjerulf.     Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1842. 

Januar  13.,  5V4  Uhr  morgens,  wurde  zu  Egset  (Sondmore) 
ein  heftiges  Erdbeben  bemerkt.  Im  Berichte  heisst  es:  Das  klare 
und  warme  Wetter  wurde  plotzlich  unterbrochen.  Ein  heftiges  Erd- 
beben, das  ungefåhr  25  Secunden  dauerte,  fand  13  d.  M.  morgens 
5V4  Uhr  statt,  und  nachmittags  desselben  Tages  zogen  dunkle  Wol- 
ken  auf  u.  s.  w. 

(*Morgenbladet<  Juli  5.,  1842.) 


August  24.  nachmittags  2  Uhr  wurde  in  mehreren  Gegenden 
derVogtei  Tromso  ein  Erdbeben  verspurt.     Nåhere  Nachricht  fehlt. 

(»Morgenbladet«   September  27.,  1S42.) 

1844. 

December  3.  nachmittags  ungefåhr  2  Uhr  wurde  zu  Kongs- 
vinger ein  Erdbeben  verspurt.  Die  Erschiitterung  war  so  stark, 
dass  die  Fensterscheiben  in  allen  Håusern  klirrten.  Ein  brummen- 
der  Laut  »wie  Brand  in  einem  Schornsteinec  sauste  durch  die  Luft 
und  verklang  nach  ca.   i  Minut. 

Auch  zu  Eidskogen  wurde  der  Stoss,  von  denselben  Um- 
stånden  begleitet,  verspurt. 

(»Morgenbladet*   December  7.,   1S44.) 

1845. 

Den  4.  Januar,  morgens  3'/,  Uhr,  wurde  auf  dem  Leucht- 
turme  Torungen  in  der  Nåhe  von  Aren  dal  ein  heftiges  Erd- 
beben wahrgenommen. 

Nach  einem  NO  Sturme  mit  Schneegestober  von  Abend  bis 
12  Uhr  wurde  es  plotzlich  still  und  der  Himmel  klarte  sich  allmahlich 
auf  Ungefåhr  3  Uhr  iiberzog  es  sich,  doch  ohne  Wind,  bis  cinc 
halbe  Stunde  spåtcr  ein  brummender  Laut,  wie  wenn  ein  Wageii 
iiber  das  Pflaster  fåhrt  oder  wie  fernes  Donnern,  eine  Empfindung 
hervorbrachte  als   wenn   etwas  von  der  Erde  den  Turm  hinaufrolle 


1 888.)  Erdbeben  in  Norwegen.  19 

und  dann  dort  mit  einem  kurzen  aber  ausserordentlich  starken  Knalle, 
wie  bei  einer  Explosion,  aufhorte.  Die  Empfindung  hierbei  war  wie 
bei  einem  aufwårts  gehenden  Stosse,  so  dass  die  Lampe,  die  Glaser 
und  Spiegel  der  Laterne  zitterten  und  klirrten  als  soUten  sie  zu- 
sammenstiirzen.  Der  Wachthabende  wurde  mehrere  Secunden  ganz 
verwirrt  und  blieb  betåubt  stehen,  furchtend  dass  der  Turm  um- 
stiirzen  werde.  Gleichzeitig  sprang  der  Wind  nach  Westen  um  und 
es  blies  andauemd  frisch  und  schien  ein  boses  Wetter  zu  werden. 

(»Morgenbladett  Januar  9.,  1H45.) 


Februar  24.  morgens  ungefåhr  i  wurde  an  mehreren  Orten 
in  Fol  le  bo  (Gausdal)  ein  starker  Laut  gehort.  Es  war  als  wenn 
schwer  belastete  Wagen  schnell  iiber  ein  Pilaster  fiihren.  Der  Laut 
ging  in  der  Richtung  SO  —  NW.  Ehe  man  ihn  horte,  wurde  an 
mehreren  Stellen  eine  ziemlich  starkc  Erschtitterung  verspiirt. 

Therm.  h-  12,  Barom.  27'  3". 

Der  Himmel  war  umwolkt  und  die  Luft  still;  gleich  aber  nach- 
dem  der  obenerwahnte  Laut,  der  ungefåhr  3 — 4  Secunden  dauerte, 
gehort  worden  war,  begann  es  heftig  von  Osten  zu  wehen.  Dieser 
Wind  dauerte  bis  auf  nåchsten  Morgen. 

(»Morgenbladet«  April  5.,   1845.) 


In  der  Nahe  von  Kongsberg  wurde  am  2.  April,  morgens 
einige  Minuten  nach  2  Uhr,  ein  schwaches  Erdbeben  bemerkt.  Die 
Dauer  war  8 — 10  Secunden.  Nach  der  Erschtitterung  folgte  ein 
Getose  wie  von  einem  in  Entfemung  auf  der  Strasse  fahrendem 
Wagen. 

Die  Temperatur  war-|-2®  und  die  Luft  still.  Unmittelbar  nach 
der  Erschtitterung  folgte  aber  ein  heftiger  Wind,  der  doch  nach 
Kurzem  nachliess. 

Wahrscheinlich  ist  es  dieselbe  Erschtitterung,  die  von  Jels  o 
(Kirchspiel  Jelso)  erwåhnt  wird.  Die  Erschtitterung  war  hier  »von 
einem  heftigem  Larme  als  dem  eines  Kanonschusses  begleitet. 
Dieser  Laut  schwand  gleich  in  ein  Getose  hin  wie  das  von  einem 
schwer  belasteten  Wagen,  der  schnell  iiber  das  Pflaster  fåhrt.« 

Die  Dauer  wird  auf  i  Minute  geschatzt.  Der  Laut  schien  von 
W  zu  kommen  und  sich  nach  O  zu  verlieren.  »Einige  wollen  auch 
einen  Blitz  gesehen  haben.    Die  Luft  war  klar.« 

(»Morgenbladet«  April  6.  und  22.,   1845.) 


5* 


20  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Im  Pfarrhofe  zu  Selld  wurde  den  21.  September,  abends 
ungefåhr  10'/?  Uhr  ein  ziemlich  heftiges  Erdbeben,  das  von  S  nach 
N  zu  gehen  schien,  vermerkt.  Mehrere  Leute  erwachten  mit  Ent- 
setzen  durch  das  Geråusch,  das  Thiire,  Fensterscheiben  und  Mobel 
verursachten.     Das  Erdbeben  wurde  iiberall  in  Se  Ho  bemerkt 

(»Morgenbladet  Oktober  7.,  1845.) 

1846. 

Den  13.  Mårz  morgens  1V2  Uhr  wurde  zu  Nannestad  ein 
ziemlich  heftiges  Erdbeben  bemerkt.  Die  Erschiitterung  wurde 
mindestens  in  einer  Strecke  von  12  Kilometer  und  wahrscheinlich 
noch  viel  weiter  verspiirt. 

Die  Erschiitterung  wurde  als  ein  starker  Stoss  in  horizontaler 
Richtung,  der  von  N  nach  S  (oder  NNW — SSO)  ging,  gefuhlt  und 
war  von  einem  dumpfen  Drohnen,  ungefåhr  wie  von  einem  femen 
Donnergerolle  begleitet.  Die  Erschiitterung  dauerte  vielleicht  nicht 
mehr  als  i — 2  Secunden,  wogegen  das  Drohnen,  sich  in  der  ange- 
gebenen  Richtung  entfernend,  mehrere  Secunden  gehort  wurde. 

Das  ganze  Haus  wurde  erschiittert. 

(»Morgenbladet«^  Mårz   17.,   1848.) 

1848. 

Zu  Moss  wurde  Mårz  21.,  morgens  5  Uhr,  ein  paar,  gleich 
nacheinanderfolgende,  ziemlich  starke  Erschutterungen  nebst  einem 
Getose,  wie  von  einem  entfernten  Donnergerolle  vernommen. 

(»Morgenbladet*   April  5.,   1848.) 


Den  I.  September  nachmittags,  wurde  zu  Egset  (Sondmore) 
ein  unbedeutendes  Erdbeben  in  nordlicher  Richtung  verspiirt. 

Es  wird  als  eine  gewohnliche  Bemerkung  hinzugefugt,  dass  alte 
Leute  das  Erdbeben  »Vedbrest«  (Veirbrist)  nennen,  »weil  mit  den 
Erdbeben  Veranderungen  des  Wetters  einzutreten  pflegen«. 

uMorgenbladet«    September   14.,   1848.) 

Der  Pastor  Hertzberg  zu  Ullensvang  erwiihnt  auch  den 
»Veirbrist«,  unterscheidet  es  aber  als  ein  bloss  atmosphårisches 
Phånomen  vom  eigentlichen  Erdbeben. 

Zwischen  dem  27.  und  28.  December,  ungefåhr  mitternaclits 
wurde  in  den  Pfarren  Narstrand,  Vigedal,  Jelso  und  wahr- 
scheinlich in  noch  weiteren  Kreisen  ein  Erdbeben,  von  einem  Drohnen 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  2i 

wie  von  einem  femen  Donnergerolle  begleitet,  bemerkt.  Die  Er- 
schiitterung  war  so  heftig,  dass  die  Håuser  bebten  und  die  meisten 
Leute  geweckt  wurden.  Die  Dauer  betrug  jedoch  nur  wenige 
Secunden. 

(»Morgenbladet«  Januar  25.,   1849.) 

1849. 

Zu  Stensby  in  Eidsvold  wurden  am  7.  und  8.  Januar 
mehrere  Erschiitterungen  verspiirt.  Den  7.  Januar  wurde  eins,  den 
S.  vier  zum  Teil  aufeinanderfolgende  Erdbeben  wahi^enommen. 

Auf  einem  benachbarten  Gute  wurde  die  eine  Erschutterung  wie 
der  starkste  Kanonschuss  bemerkt.  Der  Gnmd  unter  dem  Gebaude 
bekam  einen  grossen  Riss,  der  auch  in  den  Wanden  und  den  Fuss- 
boden  des  Kellers  wahrgenommen  wurde. 

Eine  grosse,  leuchtende  Kugel  ist  auch  kurz  im  voraus  —  friih 
am  Abend  —  am  westlichen  Himmel  gesehen  worden.  Die  Erschei- 
nung  zeigte  sich  in  vcrschiedenen  Gestalten,  bald  wie  der  Neumond, 
bald  viereckig,  bald  wie  der  Vollmond,  und  in  letzter  Gestalt  ver- 
schwand  das  Phånomen  hinter  dem  sogenannten  Mistberg. 

(»Morgenbladet«  Januar  16.,   1849.) 


Den  28.  Juli,  nachmittags  3  Uhr,  wurde  an  mehreren  Orten  in 
der  Pfarre  Faaberg  ein  gleichmåssiges,  ziemlich  lange  dauerndes, 
starkes  Getose  gehort,  ungefåhr  wie  von  einem  Wagen,  der  auf  dem 
Pflaster  roUt.  Da  Thiiren  und  Fensterscheiben  zitterten,  wurde 
angenommen,  dass  es  von  einem  Erdbeben  herriihre. 

(»Morgenbladet«  August  5.,  1849.) 

1850. 

Den  II.  Januar,  abends  gVt  und  11  Uhr,  wurden  zu  Egset 
(Sondmore)  zwei  leichte  Erschiitterungen  verspiirt. 

()» Morgenbladet«  Januar  23.,   1850.) 

1851. 

Den  13.  April,  mittags  von  12— i  Uhr  wurde  ein  grosser  Teil 
des  siidwestlichen  Norwegens  von  einem  Erdbeben  erschiittert. 

Nachrichten  iiber  dasselbe  hat  man  aus  Svinesund,  Kongs- 
vinger, Holmestrand,  Laurvig,  Skien  und  mehreren  Orten. 

Zu  Svinesund  war  die  Erschiitterung  heftig  und  wurde  nach- 
mittags I  Uhr  bemerkt.    »Thiiren,  Fensterscheiben  und  andere  Gegen- 


22  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

stande  in  den  Håusern  wurden  erschiittert.  Die  Dauer  war  ungefahf 
20  Secunden,  die  Richtung  von  W  nach  O.  Das  Wettér  war  still 
mit  etwas  Regen. 

Die  Erschiitterung  wurde  liberall  in  der  Umgegend  verspiirt. 
Leute,  die  sich  auf  dem  Meere  befanden,  bemerkten  dieselbe  auch; 
einige  behaupten  auch,  dass  sie  von  langerer  Dauer,  als  hier  ange- 
geben,  gewesen  sei. 

Von  I  d  wird  die  Erschiitterung  als  ziemlich  stark  efwåhnt  Das 
ganze  Pfarrhaus  zitterte  heftig,  und  kupfeme  und  eiserne  Geschirré 
an  den  Wånden  bewegten  sich. 

Von  dort  werden  zwei  Stosse  erwåhnt.  Gegen  i  Uhr  nach- 
mittags  ward  der  erste  Stoss,  »als  wenn  sich  ein  Sturm  erhebec, 
gefiihlt  und  ein  dumpfes  Rollen  gehort.  Danach  kam  noch  ein  Stoss 
mit  der  Erschiitterung,  die  ungefahr  1  Minute  dauerte.  So  ward  es 
ca.  i  Minute  still,  wonach  der  zweite  und  heftigere  Stoss  kam.  Das 
Gebåude  kam  dadurch  in  eine  zitternde  Bewegung.  Die  Dauer 
betrug  doch  nur  ca.  i  Minute. 

Im  Nachbarhause  wurde  dasselbe  zu  gleicher  Zeit  bemerkt. 

Zwischen  12  und  i  Uhr  wurde  die  Erschiitterung  zu  Kongs- 
vinger verspiirt.  Auch  an  diesem  Orte  war  sie  von  einem  starken 
Getose  begleitet. 

Zu  Holmestrand  traf  die  Erschiitterung  zwischen  12  und  i 
Uhr  ein.  Man  sagt,  das  Erdbeben  håbe  sich  in  derselben  Weise  wie 
zu  Oslo  (Christiania)  geaussert.  Von  dort  håbe  ich  indessen 
keinen  Bericht  gesehen. 

Aus  Tonsberg  heisst  es:  An  mehreren  Stellen  hier  in  der 
Stadt  und  Umgegend  hat  man  auch,  ungefahr  I2V»  Uhr,  eine  Er- 
schiitterung wahrgenommen,  die  in  Sandefjord,  wie  verlautet, 
ziemlich  heftig  war. 

Von  La  ur  vig  wird  die  Uhr  zu  12V4  angegeben.  Im  Berichte 
heisst  es,  dass  das  Erdbeben  sehr  stark  war  und  in  der  Richtung 
von  O— W  ging.  Vor  der  Erschiitterung  wurde  ein  Gerausch  wie 
von  starkem  Fahren  durch  die  Strassen  gehort.  An  mehreren  Stellen 
war  dasselbe  so  stark,  dass  die  Leute  aus  den  Wohnungen  hin- 
ausgingen  um  nachzusehen  was  fiir  Fuhrwerke  dieses  Getose  ver- 
ursachten. 


Die  nachfolgende  Erschiitterung  wurde  in  der  ganzen  Stadt 
bemerkt.  Die  Håuser  zitterten,  in  den  Zimmem  bewegten  sich  die 
Oefen  und  Mobel.  Das  Wetter  war  still  mit  nebeligér  Luft.  Der 
Barometer  stand  wåhrend  der  ganzen  Zeit  auf  :>schones  Wetter«. 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  $3 

Auch  in  Fredriksvarn  und  in  den  Pfarren  um  die  Stadt 
wurde  die  Erschiitterung  und  das  Getose  zu  ebenderselben  Zeit  wie 
in  Laurvig  bemerkt.  Die  Beobachter  wollen  zwei  Erschiitterungen 
wahrgenommen  haben,  welche  einige  Secunden  hinter  einander 
folgten.     Die  Dauer  des  ganzen  Phånomens  betrug  kaum  i  Minute. 

In  Langesund  wurde  die  Erschiitterung  zwischen  12 — i  Uhr 
bemerkt.     Die  Mobilien  bewegten  sich. 

Das  Erdbeben  war  von  einem  dumpfen,  rollenden  Drohnen 
begleitet. 

Auch  in  Brevig  (ungefåhr  i  Uhr)  und  in  Stathelle  wurde 
die  Erschiitterung  verspiirt.  Die  Håuser  zitterten,  und  man  horte 
einen  Laut  »wie  von  einem  brennenden  Schornsteine«. 

Der  Erschiitterung  wird  ebenfalls  von  Eidanger  erwåhnt.  In 
einem  Gehofte  zu  Eidanger  erwachte  der  Mann,  der  eben  seinen 
Mittagsschlaf  hielt,  dadurch,  dass  er  eine  Empfindung  hatte,  als  ob 
sein  Kopf  nach  der  andern  Seite  gedreht  wiirde. 

In  Porsgrund  wurde  die  Erschiitterung  nur  schwach  verspiirt. 
Die  Uhr  zeigte  1272,  keines  Lautes  wird  erwåhnt. 

Aus  Skien  heisst  es,  dass  die  Uhr  ungefåhr  i  war.  Die  Er- 
schiitterung war  ziemlich  stark  und  wurde  auch  in  Solum  und 
Slemmedal  bemerkt.  Am  letzten  Ort  soli  das  Erdbeben  so  heftig 
gewesen  sein,  dass  die  Leute  erschracken  und  ihre  Håuser  verliessen. 


Diesen  Berichten  zufolge  scheint  die  Erschiitterung  von  einem 
Punkte  im  Meere  ostlich  von  Laurvig  ausgegangen  zu  sein,  indem 
die  Richtung  in  Laurvig  von  O — \V,  in  Svinesund  von  W — O 
angegeben  wird. 

Der  Ausgangspunkt  hat  wahrscheinlich  Laurvig  am  nåchsten 
gelegen.  In  Laurvig  wird  nåmlich  die  Zeit  zu  12 V4  angegeben, 
wåhrend  die  Erschiitterung  sonst  iiberall.  sowohl  gegen  W  als  O 
spåter  eingetroffen  ist. 

Obgleich  die  Stårke,  mit  welcher  eine  Erschiitterung  gefuhlt 
wird,  in  hohem  Grade  von  dem  geologischen  Bau  der  Gegend  ab- 
hångig  ist,  und  obgleich  es  ja  auch  sehr  auf  der  personlichen  Auf- 
fassung  des  Beobachters  beruht,  was  in  den  Berichten  als  ziemlich 
stark,  stark,  u.  s.  w.  genannt  wird,  so  scheint  es  doch  bei  dem  hier 
erwåhnten  Erdbeben,  unzweifelhaft,  dass  die  Stårke  am  grossten  in 
Laurvig  war,  und  von  hier  zu  beiden  Seiten  abgenommen  hat. 

Das  der  Erschiitterung  folgende  Getose  scheint  auch  zu  Laur- 
vig am  stårksten  gewesen  zu  sein. 

ZweiStosse  sind  in  Fredriksvarn  in  der  Nåhe  von  Laurvig 


24  T.  Ch.  Thomassen.  [.^o.  4. 

und  zu  Id  bemerkt.  Wåhrend  aber  die  Stosse  in  Fredriksvårn 
von  kurzer  Dauer  waren  und  schnell  auf  einander  folgten  war  zu  Id 
die  Dauer  der  Stosse  sowohl  als  der  Zwischenråume  långer. 

(»Morgenbladet«  April   16.,   18.,  20.,  23.,  26.,  185 1.) 


Am  6.  August,  morgens  4  Uhr,  wurde  im  Pfarrhofe  Fane, 
in  der  Nåhe  von  Bergen,  eine  Erschiitterung,  die  auch  in  der 
Umgegend  verspiirt  wurde,  bemerkt.  Das  Erdbeben  wurde  von 
einem  Larme,  der  ungefahr  i  Minute  dauerte,  begleitet.  Das  Ge- 
tose  war  ungefahr  von  der  Stårke  des  Rollens  eines  vorbeifahrenden 
Wagens.  Thiiren  und  Fensterscheiben  klinten,  und  Leute,  die  nicht 
zu  Bett  lagen  oder  sich  auf  dem  Felde  befandeu,  hatten  eine  Emp- 
findung  als  ob  der  Boden  unter  ihren  Fiisscn  von  NO  gegen  S\V 
weggeriickt  wiirde. 

(»Morgenbladet«  August  24.,   1851.) 

1852. 

Am  17.  Januar,  abends  ungetahr  9  Uhr,  wurde  in  Opdal  eine 
ziemlich  starke  Erschiitterung,  die  ca.  i — 2Minuten  dauerte,  bemerkt. 
Die  Starke  des  Erdbebens  wird  von  den  verschiedenen  Stellen  selir 
verschieden  angcgeben.  Die  Erschiitterung  begann,  nach  den  mei- 
sten  Erzahlungen,  mit  einem  Knalle  gleich  einem  Kanonenschusse  in 
der  Ferne,  worauf  eine  leise,  schwere  Erschiitterung  erfolgte,  wo- 
durch  Håuser  und  Mauern  bewegt  wurden,  Teller  und  andere  harte 
und  losliegende  Gegenstånde  klirrten. 

Die  verschiedenen  Berichterstatter  sind  iiber  die  Richtung  der 
Bewegung  uneinig.  Die  meisten  nehmen  jedoch  an,  dass  die  Rich- 
tung von  S  nach  N  ging.  Es  wird  hinzugefiigt,  dass  die  alteSage, 
dass  nach  Erdbeben  Ungewitter  folgt,  in  ErfuUung  gegangen  ist; 
denn  nach  dieser  Erschiitterung  traf  ein  der  Jahreszeit  nach  beinahe 
beispielloser  und  andauernder  Sturm  von  S  ein. 

(»Morgenbladet«  Februar  5.,  1852.) 


Am  4.  Februar,  einige  Minuten  nach  12  Uhr  mittags,  wurden 
an  mehreren  Steilen  in  Stavanger  deutliche  Spuren  eines  Erdbe- 
bens verspiirt. 

(»Morgenbladet<<^  Februar  19.,  1852} 


1 88 8.]  Erdbeben  in  Norwegen.  25 

Zu  Sello  in  Nordfjord  wurdeam  6.  August,  morgens gegen 
7  Uhr,  ein  ziemlich  starkes  Erdbeben,  das  von  W  gegen  O  ging, 
verspiirt. 

(»Morgenbladet«^  August  29.,   1852.) 


1858. 

Am  12.  August,  morgens  ca.  4  Uhr,  wurde  3  Kilom.  siidlich 
von  Kongsberg  eine  schwache  Erschiitterung  verspiirt,  ungefahr 
wie  die,  welche  ein  Schneesturz  vom  Dache  verursacht. 

Die  Erschiitterung  war  von  einem  starken  Getose,  wodurch  der 
Berichterstatter  geweckt  wurde,  begleitet. 

Einer  der  Leute,  der  dasselbe  wahrgenommen  hat,  bemerkte 
zugleich  dass  die  Dachziegel  zitterten. 

Das  Phånomen  dauerte  nur  einige  Secunden. 

Die  Temperatur  war  -|-  9**,  der  Wind  schwach  siidwestlich  und 
der  westliche  Horizont  leicht  bedeckt. 

(•Morgenbladet«  August  17.,  1853.) 

1855. 

Am  II.  April,  abends  »in  der  Dåmmerung«,  wurde  in  der 
Pfarre  zu  Kinservik  ein  Drohnen  gehort,  wonach  ein  so  heftiges 
Erdbeben  erfolgte,  dass  die  Gegenstånde  in  den  Håusern  wie  auch 
diese  selbst  erschiittert  wurden. 

Der  Stoss  oder  die  Erschiitterung,  die  etliche  Secunden  dauerte, 
schien  in  die  Richtung  S— N  zu  gehen. 

Leute,  die  auf  dem  Felde  waren,  merkten  keine  Erschiitterung, 
nur  ein  Sausen  åhnlich  einem  Windstoss. 

Das  Wetter  war,  so  wie  es  lange  Zeit  hindurch  gewesen  war, 
kalt  mit  heiterer  Luft  und  beinahe  Windstille. 

(■MorgenbladetN<  April  29.,   1855.) 


Am  24.  November,  nachts  zwischen  i'/a  und  2  Uhr,  wurden 
in  Bergen  zwei  nicht  sehr  starke  Erdbeben  in  horizontaier  Richtung 
von  O  nach  W  bemerkt. 

Die  an  den  Wånden  hångenden  Gegenstånde  klirrten. 

Die  Stosse  wurden  von  einem  hohlen  Rollen  begleitet,  als  wenn 
ein  Wagen  in  der  Ferne  iiber  ein  Pflaster  fiihre. 

(»Morgenbladet«   December   i.,   1855.) 


26  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4 

1858. 

Am  7.  December,  7  Uhr  30  Minuten  abends,  vernahm  man 
zu  Rinde  in  Sogn  einen  Erdstoss  von  einer  zittemden  Bewegung 
begleitet,  die  V3  Secunde  dauerte  und  von  W  nach  O  ging,  ak 
wenn  das  Haus  nach  Osten  zu  umstiirzen  sollte.  Kein  Laut  wurde 
gehort.  Das  Erdbeben  wurde  in  Vik  und  in  der  Richtung  zum 
Meere  hinaus,  ebenso  auch  in  Balestrand  und  westwårts  bemerkt. 

(»Naturen«    1884  No.  2.) 

1860. 

Rinde  in  Sogn.  Den  2.  Juli,  5  Uhr  10  Minuten  morgens. 
Eine  secundenlange  zitternde  Bewegung  von  O  nach  VV.  Ich(F.  C. 
Jager)  sass  im  Freien  und  sah  gegen  Westen  als  mir  war  als  ob 
ich  nach  vom  iiber  fallen  sollte.  Das  Erdbeben  wurde  in  Fresvig, 
Feios,  Vangsnås,  Vik,  Ortnevik  und  weiter  dem  Fjord  nach 
aussen  entlang  bemerkt.  Am  nordlichen  Ufer  wurde  doch  nichts 
verspiirt. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 


Rinde  in  Sogn.  Am  8.  October  10  Uhr  13  Minuten  abends, 
2  Stosse  in  iV?  Secunde,  von  W  nach  O.  Das  Erdbeben  war 
ziemlich  stark,  so  dass  mehrere  Gegenstånde  durch  die  heftigen 
Stosse  herabfielen.     Den  Stossen  folgte  eine  zitternde  Bewegung. 

(»Naturen«    1884  No.  2.) 

1861. 

Rinde  in  Sogn.  Juni  24.,  11  Uhr  55  Minuten  (Vormittagsr). 
Zitternde  Erschiitterung  in  i  Sec,  die  von  einem  hohlen  Drohnen 
wie  von  einem  Wagen  begleitet  wurde. 

(»Naturen«    1884  No.  2.) 


3.  October,  nachmittags  2  Uhr,  Erdstoss  zu    Skudesnås. 

(Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1868. 

Rinde  in  Sogn.  Januar  23.,  2  Uhr  17  Minuten  nachmittags. 
Heftige  Erschiitterung  von  W  gegen  O,  Das  Erdbeben  wurde  von 
Lårdal  bis  nach  Gulen  an  der  Miindung  des  Sognefjords  zu 
beiden  Seiten  des  Fjordes  bemerkt.     Kein  Laut  wurde  gehort. 

(»Naturen«   1884  No    2.) 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  27 

7.  April,  nachmittags   3  Uhr   12  Minuten.     Erdstoss  zu  Sku- 
desnås. 

(Mitteilusg  von  Ur.  H.  Reusch.) 


Am  23.  Juni,  ungefåhr  4  Uhr  morgens,  erfolgte  in  und  um 
Bergen  ein  ziemlich  heftiges  und  andauerndes  Erdbeben.  Nicht 
nur  leicht  bewegliche  Gegenstånde,  wie  Flaschen  und  Glaser,  sondern 
auch  Bettstellen  und  Schrånke  wurden  in  eine  stark  zitternde  Be- 
wegung  versetzt.  Zu  derselben  Zeit  wurde  auch  ein  fernes,  an- 
dauerndes Getose  gehort  wie  von  vielen  fahrenden  Wagen. 

Die  Luft  der  letzten  Tage  war,  trotzdem  es  geregnet  hatte,  sehr 
schwiil  gewesen,  und  die  Temperatur  war  bis  iiber  -f-  20^ 

(»Bergensposten«   25.  Juli   1863.) 

1865. 

Am  31.  Januar,  9V4  Uhr  abends,  erfolgte  zu  Lindaas 
(Bergen)  eine  schwache  Erschiitterung,  die  von  einem  starken  und 
andauemden  unterirdischem  Getose,  das  von  S  nach  N  zu  gehen 
schien,  begleitet  wurde. 

Die  Luft  war  hciter  und  still. 

In  der  vorhergehender  Woche  wurde  eines  Morgens,  ungefåhr 
5  Uhr,  ein  åhnliches  Getose  gehort.     Doch  erfolgte  kein  Erdbeben. 

(»Bergensposten«   16.  April  1865.) 


Am  24.  Mårz,  ungefåhr  4  Uhr  nachmittags,  wurde  zu  Lind- 
aas, unweit  Bergen,  ein  heftiges  Drohnen  gehort.  Der  Himmel 
war  klar  und  die  Luft  ruhig.  Dass  dieses  kein  DonnergeroU  war 
ist  daraus  zu  schliessen,  dass  das  Drohnen  an  meilenweit  von  ein- 
ander  liegenden  Stellen  gleich  stark  war.  Die  Richtung  war  beinahe 
N— S.  Zuerst  wurde  zweimal  nacheinander  ein  Gekrach  gehort. 
(Leute,  die  sich  auf  dem  Felde  in  der  Nåhe  des  Gebirges  befanden^ 
glaubten  zuerst,  dass  der  Larm  von  niederfallenden  Steinen  herriihrte). 
Es  trat  eine  kurze  Pause  ein;  darauf  erfolgte  wieder  ein  lautes 
Rollen. 

(»Bergensposten«   16.  April  1865.) 


Rinde  in  Sogn.  Mai  i.,  1  Uhr  51  Minuten  nachmittags.  Eine 
zitternde  Erschiitterung  V2  Sec.  lang  von  W  gegen  O.  Der  Stoss 
wurde  nicht  an  der  nordlichen  Seite  des  Fjordes,  sondern  nur  an 
der  Siidseite  zu  Fresvik,  Vik,   Ortnevik  und  Rinde  bemerkt. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 


28  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Den  7.  Mai,  2  Uhr  4  Minuten  nachmittags,  wurde  zu  Stavanger 
ein  Erdbeben  bemerkt. 

Zuerst  kam  ein  ziemlich  starker  Stoss,  dem  ein  paar  unbedeu- 
tende  folgten,  und  endlich  eine  roUende  Bew^ung,  die  von  einem 
Laute  wie  von  fernem  Donnergerolle  begleitet  wurde. 

Der  Barometer  zeigte  keine  Veranderung. 

Die  Witterung  war  iibrigens  ganz  wie  den  Tag  vorher:  der 
Himmel  wolkig,  und  die  Temperatur  niedrig. 

Die  Erschiitterung  scheint  am  heftigsten  gegen  S  und  O  gewe- 
sen  zu  sein.  Man  kann  sich  von  der  Starke  einen  B^riff  machen 
wenn  man  hort,  dass  die  Leute,  die  eben  in  der  Hauptkirche  dem 
Gottesdienst  beiwohnten,  in  solchem  Grade  erschracken,  dass  mehrere 
nach  den  Thiiren  und  einige  sich  sogar  durch  die  Fenster  hinaus 
stiirzten,  wodurch  etliche  zu  Schaden  kamen. 

Auch  zu  Haugesund  wurde  ein  ziemlich  heftiges  Erdbeben 
bemerkt. 

Es  wurde  von  einem  hohlen  Drohnen,  das  in  der  Richtung  von 
N — S  zu  gehen  schien,  begleitet.  Die  Zeit  wird  zu  »beinahe  2  Uhr« 
nachmittags  angegeben. 

In  Bergen  wurde  dieses  Erdbeben  2  Uhr  3  Minuten  nachmit- 
tags bemerkt.  Die  Richtung  der  Erschiitterung  war  von  S  gegen  N. 
Das  Erdbeben  war  ziemlich  stark  und  von  einen  dumpfen  Drohnen, 
gleich  einem  fernen  Donnergerolle,  begleitet.  Die  Fensterscheiben 
klirrten,  die  Thiiren  sprangen  auf,  in  den  Zimmern  bewegten  sicli 
die  Mobel  sichtbar  wellenformig  und  das  an  der  Wånden  der  Kiichen 
hangende  Geschirr  stiess  gegen  einander  an. 

Die  Erschiitterung  dauerte  beinahe  i  Minute,  das  Drohnen  un- 
gefahr  2  und  wurde  sehr  weit  gehort. 

Der  Verfasser  dieses  Verzeichnisses  erinnert  sich,  dass  er  eben 
mit  Lesen  beschaftigt  war.  Der  Tisch  bewegte  sich  da  so  heftig, 
dass  das  Lesen  unmoglich  wurde. 

In  Soggendal  (Jaderen)  wurde  dasselbe  Erdbeben  als  eine 
ziemlich  heftige  Erschiitterung  um  27,  Uhr  bemerkt.  Die  Richtung 
war  von  W — O  und  die  Bewegung  scheint  schwåcher  an  der 
W-Kiiste  als  weiter  im  Lande  hinein  gewesen  zu  sein.  An  mehreren 
Orten  sprangen  Thiiren  und  Fenster  auf.  Das  Getose  war  dem 
heftigen  Rollen  eines  Wagens  gleich.  Am  Barometer  wurde  kein 
Sinken  bemerkt. 

(»Bergensposten«  Mai  ii.  und   18.,  1865.) 

Die  Erschiitterung  wurde  auch  zu  Skudesnås  um  2  Uhr 
nachmittags  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Rense h.) 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  29 

In  Egersund  horte  man  zu  derselben  Zeit  ein  Getose  und 
bemerkte  eine  ziemlich  heftige  Bewegung  in  der  Richtung  O  nach  W. 

Dasselbe  wird  auch  aus  Birk  rem  berichtet 

Von  Egersund  wird  an  Prof.  Kjerulf  geschrieben,  dass  der 
Laut  so  stark  war  wie  von  einer  Reihe  Artillerie-Wagen,  die  auf 
dem  Pflaster  fahren.  Das  Getose  war  ziemlich  andauernd  und  ging 
in  der  Richtung  SO— NW. 

Aus  Flekke fjord  wird  geschrieben:  Gestem  (Mai  7),  ungefåhr 
2  Uhr  nachmittags,  wurde  hier  eine  nicht  unbedeutende  Erschlitte- 
ning  bemerkt.  Sie  war  nicht  an  allen  Stellen  von  gleicher  Starke. 
Die  Richtung  der  Bewegung  war  von  S  nach  N. 

Die  Erschiitterung  wurde  auch  zu  Christianssund  verspiirt. 

Auch  in  Sol  vom  (Sogn)  bemerkte  man  das  Erdbeben.  Die 
Richtung  scheint  auch  hier  SO  — NW  gewesen  zu  sein.  Dreimal 
horte  man  das  Drohnen  und  bemerkte  auch  drei  Erschtitterungen, 
die  so  stark  waren,  dass  die  Wande  krachten. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1866. 

In  der  Nacht  vom  8  zum  9  Mårz  erfolgte  ein  weitgestrecktes 
Erdbeben  auf  der  skandinavischen  Halbinsel. 

Dieses  Erdbeben  betreffend  hat  Professor  Kjerulf  Nachrichten 
gesammclt,  welche  er  in  »Forhandlinger  i  Videnskabsselskabet  i 
Christiania  Aar  1866c  mitgeteilt  hat.  Aus  dieser  Abhandlung  wird 
hier  folgendes  angefiihrt: 

Die  åussersten  Grenzen  des  Erdbebens  sind: 
Gegen  N:      Bodo  und  Skelefteå, 

—  O:      Soderhamn, 

—  SO:    Gehofte  ungefåhr  i  Meile  SO  von  der  Eisenbahnstation 

Fetsund, 

—  S:       Langesund, 

—  SW:  Bergen,  und 

—  W:     Der  Leuchtturm    Fluggarock  an  der  Nordseite  der 

Shetlandsinseln. 

Der  Abstand  zwischen  den  åussersten  Punkten  ist  von  Bodo 
bis  Langesund  ca.  130  geogr.  Meilen,  und  von  Skelefteå  bis 
Shetland  ungefåhr  160  geogr.  Meilen. 

Sucht  man  nach  einem  Orte,  der  eine  centrale  Lage  in  diesem 
so  abbegrenzten  Raume  hat,  wird  dieser  Punkt  in  der  Nåhe  von 
Christianssund  sein. 


30  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Wenn  man  auf  die  Heftigkeit  der  Bewegung  Riicksicht  nimmt, 
muss  man  deswegen  annehmen,  dassChristianssund,  Veblungs- 
nås  und  Trondhjem  verhaltnissmåssig  nahe  dem  Ausgangspunkte 
der  Bewegung  liegen. 

Schliesst  man  aus  den  Nachrichten,  die  riicksichtlich  der  Zeit 
zuwege  gebracht  sind,  muss  man  annehmen,  dass  Christianssund 
und  der  Leuchtturm  Kvitholmen  beide  verhaltnissmåssig  dem 
Ausgangspunkte  am  nåchsten  liegen. 

Schliesst  man  ferner  aus  den  Richtungen  in  denen,  teils  der 
Laut  der  Bewegung  angegeben  wird,  teils  etliche  Gegenstande  her- 
unter  gefallen,  Thiiren  aufgesprungen  oder  einzelne  Spalten  aufgeris- 
sen  sind,  da  muss  man  gleicherweise  annehmen,  dass  der  Ausgangs- 
punkt  der  Bewegung  irgendwo  in  der  Nahe  und  westlich  von 
Christianssund  zu  suchen  sei. 

Das  Erdbeben  traf  in  Christianssund  am  9.  Mårz  i  Uhr 
45  Va  Minuten  morgens  ein. 

Werden  die  iibrigen Zeitangaben  auch  zu  der  Zeit  Christians- 
sunds  hingefiihrt,  bekommt  man  folgende  Zeitangaben  fiir  den  Ein- 
tritt  des  Erdbebens: 

Christianssund    ....    i  Uhr  45 Va  Minuten  morgens 
Shetland  (Fluggarock)    i    —    5iVa       —         — 

Floro 1    —    55  —         — 

Bergen 2    —   9  —        — 

Roraas 2—15  —        — 

Soderhamn 2    —    52  —         — 

Das  Erdbeben  scheint  ein  centrales  gewesen  zu  sein. 

Der  grosste  Teil  des  Erschiitterungskreises  mit  dem  Auj^angs- 
punkt  liegt  folglich  draussen  im  Meere. 

Von  dem  supponierten  Ausgangspunkte  in  der  Nahe  von  Chri- 
stianssund und  nach  Christiania  ist  die  Bewegung  mit  einer 
Schnelligkeit  von  éVj  Meilen  in  der  Minute  gegangen. 

Das  Getose  ist  in  der  Regel  der  Bewegung  selbst  beim  Ein- 
trittsaugenblicke  gefolgt. 

Die  Dauer  des  Erdbebens  ist  allen  zuverlåssigen  Nachrichten 
zufolge  ganz  kurz,  hochstens  ein  paar  Minuten  gewesen.  An  mehre- 
ren  Stellen,  sowohl  in  der  Nahe,  als  dem  supponierten  Ausgangs- 
punkte ferner,  hat  man  die  Wellenbewegung  oder  den  Stoss  zwé- 
oder  dreimal  verspiirt.  Von  allen  Stellen  in  der  Nahe  des  supponierten 
Ausgangspunktes  wird  ausdriicklich  gesagt,  dass  man  keinen  Stoss, 
aber  eine  heftig  wellenformige  Bewegung  geflihit  håbe.  Dagegen 
wird  von  einigen  ferneren  Stellen  von  »Stossen«  gemeldet. 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  31 

Man  konnte  gegen  die  Lage  des  Ausgangspunktes  gegen  VV 
einwenden  dass  wir  in  den  Nachrichten  keine  deutliche  Spuren  von 
der  gewaltigen  Wasserwelle  finden,  die  notwendigerweise  und  nament- 
lich  nach  dem  Erdstosse  eintrefien  sollte.  Hierzu  konnte  man  nun 
erstens  erwidem,  dass  der  Stoss  auf  dem  Meere  in  der  Nåhe  von 
Christianssund  und  Trondhjem  wie  ein  Ansegeln  geflihlt 
worden  ist  und  zweitens  scheint  man  die  Wasserwelle  in  Molde 
selbst  bemerkt  zu  haben. 

Der  Zeitunterschied  war  iibrigens  hier,  in  der  Nåhe  des  Ausgangs- 
punktes nur  gering  und  die  Wasserwelle  kann  daher  der  Beobachtung 
entgangen  sein.  Endlich  muss  bemerkt  werden,  dass  die  Welle, 
wenn  sie  sich  der  Kiiste  entlang  fortpflanzen  sollte  —  durch  die 
zahlreichen  Einschnitte  gebrochen  wurde,  und  dass  sie  so  geschwåcht 
in  der  Nacht  unbemerkt  geblieben  ist. 

1867. 

Rinde  in  Sogn,  7.  Mårz,  8  Uhr  13  Minuten  abends.  Er- 
schiitterung,  die  i  Sec.  dauerte.  »Es  wurde  gefiihlt,  als  ob  knotige 
Korper  unter  dem  Boden  von  W  gegen  O  geschleppt  wiirden. 
Kein  Laut  wurde  gehort. 

(»Naturen«    1884  No.  2.) 

Die  Bewegung  muss  also  wahrscheinlich  eine  unregelmåssig 
wellenformige  gewesen  sein. 


In  der  »Stavanger  Amtstidende«  wird  von  einem  merkwurdigen 
Naturphånomene,  das  an  mehreren  Stellen  im  westlichen  Norwegen 
Mai  7.  ca.  10  Uhr  vormittags  eintraf,  berichtet.  Man  vermutete, 
dass  das  Phånomen  von  einem  Erdbeben  herriihre. 

Am  heftigsten  haben  sich  die  Wirkungen  in  Skudenåshavn 
an  der  Westseite  der  Karminsel,  Hvittingsinsel  und  inFlekke- 
fjord  gezeigt. 

Der  Vorsitzende  des  Stadtrates  in  Skudesnåshavn  teilt 
unter  anderem  iiber  das  Phånomen  dem  Amtmanne  folgendes  mit: 
Wåhrend  eines  milden  siidwestlichen  Windes,  der  kaum  das  Wasser 
kråuselte,  entstand  plotzLch  im  inneren  Hafen  eine  Stromung  so 
heftig,  dass  alle  Schiffe  sich  losrissen.  Sie  trieben  zuerst  gegen  die 
Miindung  des  Hafens  und  wieder  zuriick,  danach  wieder  hin  und 
zuriick.  Die  Stromung  begann  ungefåhr  10  Uhr  vormittags.  Eine 
halbe  Stunde  danach  war  das  Wasser  wieder  still.  Zwolf  Schiffe 
wurden  mehr  oder  weniger  beschadigt  und  mehrere  Bote  zerdriickt. 


32  T.  Ch.  Thomassen.  (No.  4. 

Die  Ursache  dieses  Phånomenes,  heisst  es  ferner  im  Berichte, 
ist  nicht  leicht  zu  entscheiden.  Doch  war  in  den  nåchst  vorher  gehen- 
den  Tagen  im  Wasser  eine  ungewohnliche  Stromung  gewesen  wie 
auch  in  den  Scheeren  ein  ungemein  heftiges  Branden  der  See  statt- 
fand,  obgleich  der  Wind  schwach  war  und  vom  Lande  wehte.  Man 
war  daher  auf  Ungewitter  vorbereitet,  und  die  Schiffe  waren  vertaut 
als  ob  ein  Sturm  zu  erwarten  wåre. 

Der  Barometer  war  ein  wenig  gesunken  und  es  regnete  heftig. 

Aus  Flekke fjord  wird  berichtet  dass  dort  Gewitter  war. 
Zwischen  10  und  1 1  Uhr  stromte  das  Wasser  des  Flusses  hinaus,  so 
dass  er  beinahe  trocken  wurde.  Binnen  weniger  Minuten  war  der 
Wasserstand  im  Flusse  doch  wie  gewohnlich.  Eine  sehr  schwache 
Erschiitterung  wurde  zu  derselben  Zeit  verspiirt. 

(»Bcrgensposten«   16.  Mai  1869.) 

Diesen  Nachrichten  zufolge  begann  das  Phånomen  mit  einem 
Zuriicktreten  des  Wassers.  An  etlichen  Stellen  hat  doch,  zufolge 
der  von  Prof.  Mohn  gegebenen  Mitteilungen  (Siehe:  Forhandlinger 
i  Videnskabsselskabet  i  Christiania  for  Aar  1876)  das  Phånomen  mit 
einem  Steigen  des  Wassers  begonnen. 

In  einem  Hause,  ^i^  Meile  siidlich  von  Kopervig,  bemerkte 
man  eine  schwache  Erschiitterung  wie  von  einem  Stosse,  und  wurde 
dieselbe  von  einem  Laute  wie  von  einem  fernen  Donnergerolle  be- 
gleitet.     Dies  geschah  zwischen  10  und  11  Uhr. 

Leuchtturm  zu  Egeroen:  Ein  Laut  wie  von  einem  schwachen 
Donnergerolle  wurde  gegen  N  gehort. 

Egersund:  Keine  Erschiitterung  wurde  bemerkt,  aber  ein 
heftiges  Sausen  oder  ein  Drohnen,  von  einem  Donnergerolle  deut- 
lich  zu  unterscheiden,  wurde  gehort  und  schien  von  SW  oder  SSW 
zu  kommen. 

Flekke  fjord:  Einzelne  Personen  haben  eine  Erschiitterung, 
ungefåhr  10  Uhr  vormittags,  verspiirt.     Sie  ging  von  W  nach  O. 

Leuchtturm  zu  Lister:  Eine  schwache  Erschiitterung  wurde 
bemerkt.    Die  Richtung  war  wahrscheinlich  von  O  gegen  W. 

Der  nordlichste  Ort  wo  das  Phånomen  verspiirt  wurde  ist 
Haugesund,  der  siidlichste  und  ostlichste  Lin  de  s  nås.  Zwischen 
diesen  Punkten  ist  die  ungewohnliche  Bewegung  im  Meere  die  ganze 
Kiiste  entlang  bemerkt  worden.  Nur  zu  Farsund  und  Utsire 
wurde  nichts  wahrgenommen. 

Das  Phånomen  scheint  vom  Meere  gekommen  zu  sein,  das 
Centrum  der  Flrschiitterung  etwas  siidlich  und  westlich  von  Norwegen 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  33 

gewesen  zu  sein.    Das  Wasser  stieg  von  2  auf  6  Fuss  sehr  rasch 
um  dann  nach  5  Minuten  zu  sinken  und  zu  oscillieren. 


Den  18.  Juli,  5V3  Uhr  nachmittags  fand  in  Lervik,  Maals- 
elven  und  Reisen  ein  heftiges  Erdbeben  statt.  Die  Richtung  war 
von  NW  nach  SO.  Die  Håuser  bebten  stark,  die  Fensterscheiben 
klinten  und  die  Thiiren  sprangen  an  mehreren  Orten  auf.  Die 
Erschiitterung  war  auf  dem  festen.  Lande  am  heftigsten,  wåhrend 
sie  z.  B.  auf  der  Senjeninsel  und  an  mehreren  andem  Orten  un- 
merkbar  war. 

Die  Elrschiitterung  wird  von  Ibestad,  Dyro  und  mehreren 
Orten  in  Senjen  als  ziemlich  stark  geschildert.  Man  vernahm  ein 
unterirdisches  Drohnen.  Die  Erschiitterung  ging,  nahm  man  an,  in 
der  Richtung  von  SW — NO  und  es  folgte  ihr  ein  zischender  Laut 
>wie  von  auflodemden  Flammen«  nach.  Die  Bewegung  war  so  ge- 
waltig,  dass  die  Oefen  zitterten  und  das  Geschirr  klinte.  Aus  Dyro 
wird  berichtet,  dass  an  einem  Orte,  wo  etliche  Latten  an  einer  Haus- 
wand  aufgerichtet  standen,  diese  ein  paar  Minuten  lang,  wie  die  Er- 
schiitterung an  den  meisten  Orten  gedauert  zu  haben  scheint,  gegen 
die  Wand  trommelten. 

(»Bergensposten«  August  28.  und  29.,   1867.) 


21.  November,  7  Uhr  19  Minuten  (morgens?),  wurde  zu 
Rinde  (Sogn)  eine  schwache  Erschiitterung  von  W  gegen  O  gefuhlt. 
Die  Dauer  war  V2  Sec. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 


27. December,  7  Uhr  51  Minuten  abends,  wurde  ebendaselbst 
eine  schwache  Erschiitterung  von  W  gegen  O  verspiirt.  Die  Dau^r 
wird  auf  nur  V4  ^^c.  angegeben. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 

1869. 

II.  Februar,  9  Uhr  5  Minuten  morgens,  wurde  zu  Rinde  in 
Sogn  eine  schwache  Erschiitterung,  die  i  Sec.  dauerte,  bemerkt. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 


1.  Juli,  4  Uhr  morgens,  wurde  ebendaselbst  eine  Erschiitterung 
bemerkt.  Der  Berichterstatter  wurde  geweckt  und  nimmt  an,  dass 
diese  Erschiitterung  bedeutender  als  die  oben  erwåhnte  gewesen  sei. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 

6 


34  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

1870. 

Den  4.  April,  iiV»Uhr,  wurde  in  Tromso  ein  Erdbeben  be- 
merkt.  Die  Erschutterung  scheint  nicht  von  bedeutender  Heftigkeit 
oder  Dauer  gewesen  zu  sein.  Die  Berichterstatter  giebt  die  Richtung 
zu  N— S  an.  Doch  will  er  nicht  flir  die  Genauigkeit  dieser  Angabe 
einstehen. 

Dasselbe  Erdbeben  wurde  auch  in  S  en  j  en  bemerkt. 

Von  Bjarko  wird  die  Zeit  zu  12  Uhr  2  Minuten,  nachts 
zwischen  dem  4.  und  5.  April,  angegeben.  Die  Erschutterung  war 
ziemlich  heftig,  dauerte  ca.  i  Minute  und  schien  von  O  nach  W  zu 
gehen. 

In  Trano  vernahm  man  in  der  Nacht  zwischen  dem  4.  und  5. 
April  12V2  Uhr  das  Erdbeben. 

Aus  Berg  wird  berichtet  dass  in  der  Nacht  auf  den  5.  April 
pracis  12  Uhr  im  ganzen  Districte  ein  sehr  heftiges  Erdbeben  statt- 
fand.  Alles  wurde  derartig  erschiittert  als  ob  es  umstiirzen  sollte, 
ja  man  wurde  fast  aus  dem  Bette  geworfen.  Leute,  die  wach  wa- 
ren,  horten  vor  der  Erschutterung  ein  starkes  Sausen. 

Einem  anderen  Berichte  zufolge,  welcher  zuverlåssiger,  als  der 
zuerst  angefiihrte  scheint,  war  die  Erschutterung  in  Tromso  einige 
Minuten  nach  12  Uhr.  Die  Richtung  wird  zu  SO  nach  NW  ange- 
geben. 

(•Bergensposten«  April  23.,  1870.) 

Im  Pfarrhofe  Lodingen  wurde  die  Erschutterung  12 Vj  ^^ 
bemerkt.  Sie  dauerte  nur  einige  Secunden,  war  aber  so  beft^,  dass 
die  Betten  und  Oefen  erschiittert  wurden  und  die  Bewohner,  die 
alle  schliefen,  erwachten. 

(»Bergensposten«  Mai  3.,  1870.) 


Zu  Rinde  in  Sogn  wurde  April  11,  i  Uhr  3  Minuten  nach- 
mittags,  ein  heftiger  Stoss  von  W  gegen  O  bemerkt.  Die  Dauer 
war  V4  Sec. 

(>Naturcn«   1884  No.  2.) 

31  Mai,  nachmittags  i  Uhr,  fand  zu  Andenes  eine  Erschut- 
terung statt. 

(Mitteiliing  von  Dr.  H.  Reusch.) 


30.  December,  11  Uhr  7  Minuten  abends,  wurde  zu  Rinde 
in  Sogn  ein  Erdbeben  bemerkt.  Die  Erschutterung,  die  nur  ^^ 
Sec.  dauerte,  war  sehr  heftig.    Sie  ging  von  W  gegen  O. 

(:^Naturen«   1884  No.  2.) 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  35 

1871. 

Den  26.  Mårz,  9  Uhr  20  Minuten  vormittags,  wurde  in  Eid- 
skogen  ein  Erdbeben,  das  ca.  10  Sec.  dauerte,  bemerkt.  Die 
Richtung  war  N — S.  Im  Stationsgebaude  wurde  die  Erschiitterung 
gefiihlt  als  wenn  ein  Eisenbahnzug  mit  halber  Fahrt  vorbeifuhre. 

(Christiansen  an  der  Station  Eidskogen.  —  Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 


Vom  26.  Juni,  11  Uhr  vormittags  ungefåhr,  bis  zum  9.  Juli 
morgens,  sind  von  mehrereri  Leuten  in  der  Pfarre  Nesne  mehrere 
Erschiitterungen  bemerkt  worden;  von  einigen  werden  sogar  deren 
19  angegeben.  Obgleich  vielleicht  ein  grosserer  Teil  derselben 
schwach  gewesen  ist,  waren  doch  einige  von  ausserordentlicher 
Stårke.  Einige  der  heftigeren  Stosse  sind  von  den  Fischem  auf  der 
See  bemerkt  worden.  Im  Pfarrhofe  sah  man  wåhrepd  einem  der 
Stosse  die  Wellen  gegen  das  Ufer  rollen,  wie  wenn  ein  Dampfschifi* 
vorbeifiihre. 

Die  Richtung  der  Stosse  wird  verschieden  angegeben;  flir  die 
Mehrzahl  von  O  oder  SO  nach  W,  aber  man  giebt  auch,  namentlich 
bei  den  starksten,  von  W  nach  O  an. 

(»Bergensposten«  Juli  26.,  1 871.) 


30.  Juni,  5V4  Uhr  nachmittags,  wurde  sowohl  in  Kristians- 
sand  als  in  derUmgegend  eine  Erschiitterung,  die  von  einem  Droh- 
nen  begleitet  war,  bemerkt.  Der  Stoss,  der  nur  einige  Augenl^licke 
dauerte,  ging  gegen  SO.  In  den  Håusern  zitterten  dieMobilien,  an 
einzelnen  Stellen  barsten  die  Mauem.  Im  Felde  wurde  die  Erschiit- 
terung gefiihlt  als  ob  sich  der  Boden  unter  den  Fiissen  wellenformig 
bewege. 

(»Bergensposten«  Juli  6.,  1871.) 


UUensvang.  8.  December,  6Va  Uhr  nachmittags.  Eine 
schwache  Erschiitterung  mit  dumpfem  Laut  wurde  bemerkt.  Die 
Richtung  war  SW-NO. 

(Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1872. 

28.  April,  4  Uhr  nachmittags  und  12  Uhr  nachts,  wurden  Er- 
schiitterungen in  Bo  do  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 


36  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Zu  Rinde  in  Sogn  wurde  am  5.  Mai,  6  Uhr  i  Minute  mor- 
gens, ein  sehr  kurzdauernder  aber  heftiger  Stoss  bemerkt.  Die  Uaucr 
war  Vs  Sec.     Nach  dem  Stosse  folgte  eine  zittemde  Bewegung. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 


12.  August,  3  Uhr   10  Minuten  nachmittags,  wurde  eine  Er- 
schiitterung  in  Presto  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 


I  3.  August,  ungefåhr  3  Uhr  morgens,  wurde  sowohl  in  Trond- 
hjem  als  an  mehreren  Stellen  in  der  Umgegend  eine  leichte  und 
kurzdauernde  Erschiitterung  bemerkt. 

(•Bergensposten«  24.  August  1872.) 


14.  August,  ungefåhr  2V2  Uhr  morgens,  wurde  in  Namsos 
ein  Erdbeben  bemerkt.  Die  Erschiitterung  war  so  heftig,  dass  die 
Thliren  aufsprangen  und  Hångematten  sich  hin  und  her  bewegten. 
Das  Getose  war  dem  Larm  von  Wagen,  die  auf  einer  gepflasterten 
Strasse  hinfahren,  gleich.     Das  Dauer  des  Ganzen  war  ca.  2  Minuten. 

(»Bergensposten«  August  20,  1872.) 


Rinde  in  Sogn.  September  29.,  9  Uhr  5  Minuten  (die  Zeit 
wird  nicht  nåher  angegeben),  Ein  heftiger  Stoss  mit  Erschiitterung 
in  der  Richtung  von  W  gegen  O.     Die  Dauer  war  nur  Vs  Sec. 

(»Naturen«   1884  No.  2.) 

1878. 

Den  21.  Februar,  ungefåhr  5  Uhr  moigens,  fand  ein  Erdbeben 
in  Vadso  statt.  Mehrere  Håuser  wurden  so  heftig  erschiittert,  dass 
Leute,  die  noch  zu  Bett  waren,  dadurch  erwachten,  dass  sie  in 
ihren  Bettstellen  bewegt  wurden.  Die  Oefen,  Thiiren  und  Fenster- 
scheiben  klinten.  Diese  Erschiitterung  wurde  doch  von  vielen  nicht 
bemerkt. 

(»Ber^ensposten«  in  der  Beilage  zu  No.  65,  1873.) 

In  Elvenes  wurden  morgens  4 — 5  Uhr  desselben  Tages  zwei 
Erschiitterungen  bemerkt.  Jede  Erschiitterung  dauerte  5 — 6  Sec. 
und  war  von  einem  hohlen  Drohnen  wie  von  einem  fernen  Donner- 
gerolle  begleitet. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  37 

1874. 

Februar  24.,    10 V2    Uhr   vormittags,    fand    ein   Erdbeben   in 
Bod  o  statt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 


September  29.,  12  Uhr  9  Minuten  mittags,  wurde  im  Leucht- 
turme  Villa  eine  Erschiitterung  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1876. 

4.  Februar,  12  Uhr  mittags,  Erdbeben  in  Bo  do. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1877. 

8.  November,   6   Uhr    10  Minuten   nachmittags,   wurde   im 
Leuchtturme  Torungen  eine  ErschUtterung  verspiirt. 

(Mitteilung  von  Dr.  II.  Reusch.) 

1878. 

28.  April,  8  Uhr  und  8  Uhr  20  Minuten  nachmittags,  fand  ein 
Erdbeben  in  Skudesnås  statt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Rensch.) 


5.  August,  5  Uhr  4  Minuten  nachmittags,  Erschiitterung  im 
Leuchtturme  Hal  ten. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1879. 

4.  Januar,  Vj^  Uhr  (morgens?),  Erdbeben  zu  Flesje  (Sogn). 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch). 


16.  Mai,  10V4  Uhr  vormittags,  Erschiitterung  zu  Davik. 

(O.  S.  Hansen  im  Briefe  an  Dr.  H.  Reusch.) 


In  der  Nacht  vom  24.  auf  den  2  5.  September  12 V>  Uhr  wurde 
in  Skudesnås  eine  schwache  Erschiitterung,  die  ca.  10  Sec.  dauerte, 
bemerkt. 


38 


T.  Ch.  Thomassen.  l^o.  4- 


Zu  Hyllestad  in  Såtersdalen  war  am  25.  September,  1V4 
Uhr  morgens,  ein  heftiges  Erdbeben.  Der  Berichterstatter  erwachte 
durch  ein  langes,  donneråhnliches  Getose,  das  mit  einer  Erschutte- 
rung  so  heftig  endete,  dass  einige  Tassen  die  in  der  Stube  standen, 
Idirrten.      Zu   Hyllestad    vermutete   man,   dass  die  Erschiitterung 

gegen  SW  ging. 

In  der  Pfarre  By  g  land  horte  man  auch  ein  Drohnen  und  be- 

merkte  eine  Erschutterung  von  åbnlicher  Stårke. 

In  Ullensvang  wurde  die  Erschutterung  schwach  verspurt  i\, 
Uhr.     Sie  war  von  einem  schwachen.  dumpfen  Laut  begleitet. 

In  Aall  (Hallingdal)  kam  wahrend  eines  Sturmes  und  Regen- 
gusses.  ein  sehr  heftiger  Stoss,  Das  Haus  wurde  erschuttert,  und 
Oefen,  Fensterscheiben  und  alle  lose  Gegenstande  klirrten.  Die 
Dauer  war  im  Ganzen  ungefåhr  3  Minuten.  Die  Bewegung  schien 
von  W  gegen  O  zu  gehen. 

In  derselben  Nacht  um  i  Uhr  horte  der  Professor  Mohn  in 
Christiania  einen  Larm,  der  vielleicht  dieser  Erschutterung  zuge- 
schrieben  werden  kann.  Zuerst  vemahm  er  ein  Getose  wie  von 
einem  niederfallenden  Gegenstand  und  unmittelbar  danach  einen 
Laut  wie  von  einem  vorbeifahrenden  VVagen.  Dieser  Larm  horte 
plotzlich  auf. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.; 


26.   September,  1—2   Uhr  nachmittags,    wurde   ein   heftiges 
Erdbeben  von  W  in  Egersund  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Rcnscb.) 


26,  Oktober,  3  Uhr  48  Minuten  nachmittags,  war  ein  ziemlich 
heftiges  Erdbeben  in  Bo  do.  Die  Dauer  war  etliche  Secunden,  die 
Richtung  von  W — O. 

In  Lodingen  wurde  dasselbe  Erdbeben  4  Uhr  nachmittags 
bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1880. 

InderNåhe  von  Katnosa  in  Nordmarken  wurde  am  4.  Juni 
7  Uhr  4  Minuten  nachmittags  eine  ziemlich  starke  Erschutterung  in 
der  Richtung  N— S  bemerkt. 

(Th.  Stalsby.  —  Mitgcteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  39 

Aus  Volden  wird  berichtet,  dass  die  Einwohner  daselbst  am 
7.  Juni  2Vj  Uhr  nachts  von  einem  Erdbeben  geweckt  wurden.  Die 
Erschiitterung  ging  von  O  gegen  W.  Fensterscheiben,  Oefen  und 
Thiiren  wurden  heftig  erschiittcrt.  Die  Dauer  des  Erdbebens  war 
iV»  a  2  Minuten. 

(C.  Budde.  —  Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Rcusch.) 

In  Balestrand  (Flesje)  Sogn,  wurde   dieses  Erdbeben  um 

2  Uhr  20  Minuten  bemerkt.     Auch  in  Fj  år  land  wurde  es  verspiirt. 

Von  Aalesund  wird  auch  einer  Erschiitterung  erwåhnt.  Sie 
traf  da  2  Uhr  15  Minuten  (morgens)  ein.  Die  Richtung  war  S— N. 
Dies  ist  wahrscheinlich  dasselbe  Erdbeben  wie  das  oben  erwåhnte. 

Auch  aus  Dom  sten  berichtet  man  von  einem  Erdbeben  mit 
unterirdischem  Getose  und  von  W  nach  SW  gehend.     Dies  geschah 

3  Uhr  morgens  desselben  Tages. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 


Am  4.  August,  6V4  Uhr  morgens  fand  ein  Erdbeben  in 
Ytteroen  statt.  Bettstellen  wurden  bewegt  »als  ob  sie  von  einer 
kråftigen  Hånd  heftig  crschiittert  wurden.  So  stark  war  die  Bewe- 
gung,  dass  man  die  Thiiren  gegen  die  Thurftitter  stossen  horte.  Die 
Erschiitterung  dauerte  ungefahr  1V2  Minute  und  endigte  mit  einem 
leichten  Zittern«. 

Das  Wetter  war  ganz  still  und  warm. 

In  Osen  wurde  die  Erschiitterung  7  Uhr  schwach  verspiirt. 
Sie  begann  mit  einem  kurzdauemden,  scharfen  Ruck,  wonach  ein 
Zittern  in  etlichen  Secunden.  Es  war  nicht  moglich  die  Richtung 
zu  bestimmen. 

(»Aftenposten«  Augiist  9.,   1880.) 

Der  »Romsdalspost«  zufolge  wurde  die  Erschiitterung  in  Kvan  de 
und  Stangevik  um  6V4  Uhr  bemerkt.  Sie  war  stark,  so  dass  die 
Leute  erwachten. 

(»Dagbladet«  August  12.,  1880.) 


21.  December,  ungefahr  7  Uhr  abends,  wurde  ein  schwach  es 
Erdbeben  in  Brono  bemerkt. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1881. 

9.  August,  9  Uhr  vormittags,  wurde  in  S  ondfjord  ein  Erd- 
beben bemerkt.  Die  Erschiitterung  war  so  stark,  dass  Blumentopfe 
zitterten. 

(•Aftenbladet«  August  18.,  1881.) 


40  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

1882. 

• 

Den  26.  Mårz,  9  Uhr  28  Minuten  vormittags,  war  in  E id- 
sko  gen  eine  Erschiitterung,  die  ca.  10  Secunden  dauerte  und  die 
Richtung  von  N — S  hatte. 

Im  Stationsgebaude  fiihlte  man  die  Erschiitterung  als  wenn  ein 
Eisenbahnzug  mit  halber  Kraft  vorbeifiihre. 

(G.  Christiansen.  —  Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 

188S. 

In  Nordfjordeid  traf  am  13.  Juni,  ungefahr  2  Ulir  nachmit- 
tags,  ein  Erdbeben  ein.  Zuerst  kam  ein  eigenthiimlicher,  starker, 
hohler,  donnerartig  roUender  Laut,  dem  bald  darauf  eine  ziemiich 
starke  bebende  Bewegung  des  Zimmers  folgte.  Das  Ganze  dauerte 
vieDeicht  20  Secunden. 

Vier  Minuten  danach  wiederholte  sich  derselbe  Laut  und  aufs 
neue  erfolgte  ein  Stoss,  aber  kiirzer  und  schwåcher. 

Endlich  nach  einer  kurzen  Pause  kam  eine  dritte  ganz  schwache 
Erschiitterung. 

Der  Berichterstatter  (Dr.  Faye)  hatte  wåhrend  der  ganzen  Zeit 
eine  sehr  eigentiimliche,  unangenehme  Empfindung  durch  den  ganzen 
Korper. 

In  einem  in  der  Nåhe  liegenden  Gebåude  wurde  ein  Unteroffizier 
durch  den  heftigen  Stoss  aus  seinem  Mittagsschlåfchen  geweckt  und 
bemerkte  da,  dass  die  Spiegel  und  Gemålde  gleichsam  von  der 
Wand  hinausgeschoben  wurden.  Ein  altes  Gebåude  wurde  so  heftig 
erschiittert,  dass  man  den  Einsturz  betiirchtete. 

Ein  Mann  glaubt  bemerkt  zu  haben,  »dass  die  See,  die  kurz 
vorher  leicht  erregt  gewesen  war,  plotzlich  ganz  still  wurde«.  Er 
behauptet  »dass  dies  unter  solchen  Umstånden  ganz  gewohnlich 
wåre  (I)f. 

Die  Erschiitterung  scheint  von  sehr  grosser  Ausdehnung  gewe- 
sen zu  sein;  am  stårksten  in  der  Nåhe  des  Meeres  und  ist  daher 
wahrscheinlich  von  W  gegen  O  gegangen. 

In  Floro  kamen  kleinere  Gegenstånde  in  den  Stuben  durch 
die  Erschiitterung  in  heftige  Bewegung  und  »tanzten  umher«. 

Im  Pfarrhofe  zu  Bremanger  kamen  auch  verschiedene  Gegen- 
stånde in  den  Zimmern  in  heftige  Bewegung  und  die  Oefen  drohten 
mit  Einsturz. 

(Dr.  Reusch  in  )»Naturcn«   1885  No.  7.) 


1 888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  41 

In  Davik  war  das  Erdbeben  ungefahr  2  Uhr  nachmittags. 
Die  Erschiitterung  wiederholte  sich  mit  kurzen  Pausen  mehrmals. 
Besonders  war  der  erste  Stoss  gewaltig,  so  dass  alle  hinaus  stiirzten 
(O.  S.  Hansen).  Ein  Laut  wie  von  einem  Wagen,  der  auf  einer 
harten  sandigen  Landstrasse  fåhrt,  wurde  gehort. 

(Mitteilangen  von  Dr.  H.  Reusch.) 

In  der  Umgegend  von  Vosse vangen  wurde  dieses  Erdbeben 
als  ein  zusammenhångender  Stoss,  der  mehrere  Secunden  dauerte, 
bemerkt.  TSs  wurde  von  einem  Laut  wie  von  einem  vorbeifahrenden 
Eisenbahnzug  begleitet. 

(»Naturcf   5.  Juli  1883.) 

Dieses  Erdbeben  wurde  in  der  ganzen  Strecke  zwischen  Ber- 
gen und  Aalesund,  am  heftigsten  aber  in  Dalsfjord  bemerkt. 


In  Davik  wurde  am  15.  Juni  ungefahr  2  Uhr  nachmittags  eine 
schwache  Erschiitterung  verspiirt. 

Auch  am  16.  Juni  glaubt  man  ebendaselbst  eine  schwache  Er- 
schiitterung zu  derselben  Stunde  verspiirt  zu  haben. 

(Mitieilunfjen  von  Dr.  H.  Reusch.) 

Dieser  letzterwåhnte  Stoss  wurde  auch  zu  Vosse  vang  en  be- 
merkt, doch  schon  um  11  Uhr  vormittags. 

(»Nature«  Juli  19.,  1883.) 

17.  August,  10  Uhr  nachmittags,  wurde  zu  Fjosanger  in 
der  Nåhe  von  Bergen  ein  Erdstoss  bemerkt. 

(»Nature«  September  6.,   1883.) 

1884. 

I.  August,  10 Uhr  25  Minuten  vormittags,  wurde  ein  Erdbeben 
in  Valen  (Sondre  B^rgenhus)  bemerkt. 

(Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 


II.  August,  II V2  Uhr  vormittags,  fand  eine  Erschiitterung  in 
Davik  statt. 

(O.  s.  Hansen.  —  Mitteilung  von  Dr.  H.  Reusch.) 

1885. 

In  Sundal  undOxendal  wurde  am  28.  December,  ungefahr 
7  Uhr  morgens,  ein  starkes  Erdbeben  bemerkt.  Der  Stoss  war  so 
heftig,  dass  die  Håuser  gewaltsam  erschiittert  wurden,  und  die  Leute 


42  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

von  Entsetzen  hinaus  liefen.    Es  ist  nicht  moglich  die  Richtung  an- 
zugeben. 

(»Nature«  Januar  22,  1885.) 

1886. 

Januar  i,  11  Uhr  4  Minuten  Abends,  war  ein  starkes  Erd- 
beben  zu  Lo  i  ten  in  der  Nåhe  von  Hamar.  Die  Erschiitterung 
soli  auch  in  Elverum,  Romedal,  Vang,  Stange  und  Hamar 
bemerkt  worden  sein.  Es  wird  angenommen.  dass  sie  in  Elverum 
und  Løiten  am  heftigsten  gewesen  sei.  Daselbst  zitterten  die 
Gebåude. 

Aus  Elverum  wird  berichtet,  dass  man  zuerst  ein  rollendes 
Getose  gegen  N  wie  von  femem  Donnergerolle  horte.  Der  Laut 
wurde  stårker  und  slårker  und  dann  erfolgte  der  Stoss.  Das  Haus 
begann  zu  zittern  und  der  Ofen  sich  ziemlich  stark  zu  bew^en. 
Alle  losen  Gegenstånde  tanzten  und  lårmten.  Die  Erschiitterung 
dauerte  mehreren  Secunden  um  darauf  nach  und  nach  abzunehmen 
und  sich  gegen  S  zu  entfernen.  Alle,  die  im  Hause  waren  (einige 
kleinere  Kinder  ausgenommen),  erwachten  durch  die  Bewegung. 
Die  Pferde,  die  im  Stalle  waren,  bemiihten  sich  los  zu  kommen. 

Auch  in  Aasnås  (am  Glommen  S  von  Elverum)  schien  die 
Bewegung  von  N  oder  NO  zu  kommen. 

Zuerst  bemerkte  man  einen  schwachen  Stoss,  der  von  einem 
starken  Rollen  begleitet  war,  und  danach  einen  heftigen. 

Von  Hof,  das  in  der  Nåhe  liegt,  wird  geschrieben,  dass  man 
zuerst  ein  Sausen  oder  Drohnen  von  O  kommend,  horte.  Darauf 
vernahm  man  ein  sehr  starkes  Gekrach,  danach  ein  Sausen  und  dann 
wieder  ein  Gekrach,  vielleicht  stårker  als  das  erste,  und  zuerst  wiederum 
ein  Sausen,  das  deutlich  im  W  und  etwas  gegen  N  ging. 

Auf  der  Ostseite  des  Glommen  wird  die  Richtung  des  Erd- 
bebens  als  W— O  angegeben. 

In  Hamar  vermutete  man,  dass  die  Bewegung  NO — SVV  ge- 
gangen  wåre. 

In  Kongsvinger  bemerkte  man  keine  Erschiitterung,  horte 
aber  einem  Laut  der  einem  fernen  Donnergerolle  gleich  war. 

Dasselbe  wird  von  Såterstoen  berichtet. 

In  einen  Gehofte  V2  Meile  siidwestlich  von  S  kam  ås  wurde 
doch  eine  Erschiitterung,  durch  welche  die  Fensterscheiben  klirrten, 
bemerkt. 

In  Lillestrommen  hatte  man  nichts  verspUrt. 

Wåhrend  bei  einem  starken  Erdbeben  der  Boden  an  Ort  und 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  43 

Stelle  in  kurze  wellenartige  Bewegungen  gesetzt  wird,  åussert  sich 
dasselbe  in  grosserer  Entfemung  wie  schwacher  langgestreckter  Wellen- 
gang.  Eine  derartige  Bewegung  nahm  man  in  Aas  wahr.  Ein 
Berichterstatter  erzåhlt,  dass  er  lesend  im  Bette  lag  ak  er  plotzlich 
vernahm,  wie  sein  Korper  gleichsam  hin  und  her  gerollt  wurde. 
Das  Bett  stand  in  der  dritten  Etage.  Larm  oder  Erschiitterung 
wurde  nicht  bemerkt.  »Weil  ich  mir  dies  eigentumliche  Rollen 
meincs  Korpers  nicht  ausser  durch  ein  Erdbeben  erklåren  konnte, 
sah  ich  auf  meine  Uhr,  welche  1 1  Uhr  2  Minuten  zeigte.  Als  ich 
am  nåchsten  Morgen  die  andern  im  Hause  fragte  ob  sie  ein  Erd- 
beben bemerkt  hatten,  bekam  ich  von  allen  eine  verneinende  Ant- 
wort.« 

Der  schwedische  Geolog  Otto  Gumålius  hat  mitgeteilt,  dass 
das  Erdbeben  auch  in  Dalby  (am  Klaraelv),  in  Ostmark,  Lyse- 
kil,  Sunnås  (zwischen  dem  Klaraelv  und  der  Reichsgrenze)  und 
m  Vågsjoberg  in  T  ry  sil  bemerkt  wurde. 

(H.  Reusch  in  »Naturen«    1886  No.  6.) 


Am  5.  Januar,  10V9  Uhr  abends,  wurde  auf  dem  Gehofte 
OvreBohn  (Eidsvold)  eine  schwache  Erschiitterung  bemerkt.  Etwa 
10  Minuten  spåter  eine  starkere  durch  welche  alles  in  der  Stube, 
namentlich  die  Fensterscheiben,  zitterten. 

Der  Barometer  zeigte  724  mm.  wie  an  den  vorhergehenden 
Tagen. 

Unmittelbar  danach  kam  ein  dritter  und  heftiger  Stoss.  Man 
hdrte  wie  mehrere  Wagen  im  voUen  Laufe  in  den  Hof  gefahren 
kamen.  Alles  mogliche  in  der  Stube  zitterte,  sogar  der  Ofen;  der 
Fussboden  schien  sich  wellenformig  zu  bewegen  und  die  Empfindung 
war,  wie  bei  eintretender  Seekrankheit,  sehr  unangenehm.  Der 
Stoss  dauerte  ca.  2  Secunden.  Ein  Madchen,  das  sich  im  nord- 
westlichen  Teile  des  Gebåudes  befand,  sagte,  das  sie  ein  Sausen 
wie  von  einem  Damptkessel  gehort  håbe.  Såmtliche  Stosse  schienen 
von  NW — SO  zu  gehen.    Der  letzte  traf  um  1 1  Uhr  5  Minuten  ein. 

Dieser  letzte  Stoss  wurde  in  Hamar,  in  der  Mitte  des  Glom- 
menthales,  Trysil,  und  in  dem  an  Norwegen  grenzenden  Teil 
von  Wermeland  bemerkt.  Der  svidlichste  Punkt  ist  Aas  in  der 
Nåhe  von  Drobak. 


Am  16.  Januar  gegen4Uhr  morgens  war  in  Christiania  ein 
Erdbeben,  das  so  heftig  war,  dass  die  Thiiren  an  einzelnen  Stellen 
aufsprangen. 


44  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Dasselbe  Erdbeben  wurde   auch  zu  Eg  bei  Christianssand 
bemerkt. 

(Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Rcusch.) 

In  der  »Nature«  wird  erwåhnt,  dass  dieses  Erdbeben  in  Chri- 
stianssand von  lebhaftenr  Bhtzen  begleitet  war. 

(»Nature«  Februar  25,  1886.) 


Etwas  nach  i  Uhr  nachmittags  am  5.  September  wurde  eine 
Erschiitterung  an  der  Kiiste  des  nordlichen  Teils  von  Bergens 
Stift  bemerkt. 

In  Osmundsvaag  (siidlich  von  Stat)  wurde  die  Erschiitterung 
nur  von  wenigen  (z.  B.  von  einem  Kinde,  das  auf  dem  Boden  lag) 
bemerkt. 

In  Moldoen  klirrten  die  Thiiren  und  die  Hångelampen  wurden 
in  Bewegung  gesetzt.  Auch  ein  Laut,  der  von  NO  nach  SW  zu 
gehen  schien,  wurde  gehort. 

In  Smorhavn  (an  der  Siidseite  Bremangers)  schien  dieRichtung 
der  Bewegung  SW  gegen  NO  zu  sein. 

Auf  der  Insel  Kinn  wurde  i  Uhr  9  Minuten  »em  sehr  starkes« 
Erdbeben  in  der  Richtung  SW — NO  bemerkt. 

I  Uhr  17  Minuten  wurde  ein  anderes,  schwaches  Erdbeben  in 
derselben  Richtung  verspiirt.  Beide  Erschiitterungen  werden  als 
sehr  kurz  bezeichnet. 

In  Flor  o,  das  nur  16  Km.  weiter  nach  Osten  liegt,  ist  die 
Erschiitterung  wahrscheinlich  nur  schwach  gewesen. 

Aus  Grytten,  in  der  Nahe  der  Kirche  in  Eivind  vig,  wird 
berichtet,  dass  das  Erdbeben  um  i  Uhr  23  Minuten  stattfand. 
Ein  starkes  Getose,  das  von  N  kam,  wurde  ein  paar  Secunden 
vor  dem  eigentlichen  Erdbeben  gehort.  Die  Erschiitterung  war  so 
heftig,  dass  es  war  als  ob  die  Håusereinfallen  wiirden.  Sie  wurde 
nicht  als  eine  wellenformige  Bewegung,  sondem  als  ein  convulsivisches 
Zittern  gefiihlt.  Die  Dauer  der  Erschiitterung  war  6  Sec,  wåhrend 
das  Getose  3  Secunden  nachher  gehort  wurde  und  sich  gegen  S 
entfernte. 

Von  dem  Erdbeben  wird  auch  von  Bofjord,  Vik,  Balestrand 
und  Fresvik,  alle  am  Sognefjord  liegend,  berichtet: 

In  Flesje  in  Balestrand  war  das  Erdbeben  sehr  stark  und 
ging  in  der  Richtung  S — N.  Die  Zeit  wird  zu  i  Ulir  20  Minuten 
angegeben. 

In  Evan  g  er,  NO  von  Bergen,  krachten  die  Håuser  durch  die 
Erschiitterung.     Die  Uhr  war  hier  i^  30™. 


i888]  Erdbeben  in  Norwegen.  45 

In  Brud  vig,  wo  die  Erschiitterung  um  i  Uhr  10  Minuten  ein- 
Iraf,  wird  diese  mit  dem  Rucke,  den  ein  Eisenbahnzug  bekommt 
wenn  sich  die  Maschine  in  Bewegung  setzt,  verglichen. 

Ullensvang  in  Hardanger  ist der sudlichste Ort von  welchem 
man  Nachrichten  hat.  Nur  wenige  Leute  wurden  auf  das  Erdbe- 
ben dadurch  aufmerksam,  dass  losstehende,  kleine  Gegenstande  er- 
schiittert  wurden  und  Feuerzangen  die  am  Ofen  hingen,  klinten. 

(Hans  Reusch  in  »Nataren«   1886  No.  10.) 


In  der  Nacht  vom  24.  zum  25.  Oktober  zwischen  1—2  Uhr 
erfolgte  eine  sehr  starke  Erschiitterung  in  Rugsund.  Der  Berichter- 
statter  wurde  von  dem  starken  Getose  und  der  Bewegung  geweckt. 
Der  Laut  war  dem  eines  Eisenbahnzuges  åhnlich.  Die  Bewegung 
schien  von  S  durch  die  Sunde,  dem  Kirchhiigel  zu  Rugsund  gegen- 
iiber,  zu  kommen. 

Im  Pfarrhofe  zu  Davik  warendie  Leute  mit  grossem  Entsetzen 
erwacht.  Die  Mangel  aut  dem  Boden  kam  von  selbst  in  Gang,  ein 
schwerer  Schleifetein  wurde  von  seinem  Platz  bewegt,  im  Gastzim- 
mer  fiel  das  Gesims  vom  Ofen  nieder  u.  s.  w.  Dieses  dauerte  mehrere 
Minuten  hindurch. 

(O.  S.  Hansen.  —  Mitgeteilt  von  Dr.  H.  Reusch.) 

Diese  Erschiitterung  wurde  auch  an  mehreren  Hof  en  in  Lek- 
nåstangen  in  der  Pfarre  Hammer  (ca.  22  Km.  N  von  Bergen) 
bemerkt.  Sie  ging  gegen  N.  Man  horte  einen  Schall,  der  von  einem 
hohlen  Drohnen  begleitet  wurde. 

Die  Erschiitterung  wurde  auch  in  Nordheimssund  bemerkt. 

(Die  englische  Zeitschrift  »Nature«  hat  die  Erschtttterung  als  swischen  i — 2 
November  stattgefonden  erwåhnt.) 

In  Sol  vom  wurden  viele  Leute  durch  die  Erschiitterung  geweckt. 
Ein  starker  Laut  wurde  gehort,  und  die  Håuser  wurden  heftig  er- 
schiittert. 

Von  Sandnås  in  der  Nåhe  vqn  Stavanger  wird  die  Zeit 
zu  ungefåhr  12  Uhr  angegeben. 

Die  Bewegung  war  wellenformig  und  ziemlich  heftig  und  regel- 
måssig.  Sie  schien  von  S  gegen  N  zu  gehen  und  dauerte  i^'j  å  2 
Minuten.  Sie  wurde  von  einem  nach  und  nach  abnehmenden  Rol- 
len gefolgt.  Die  Bettstellen  wurden  wellenformig  bewegt,  so  dass 
die  Leute  erwachten.  Ein  unterirdisches  DonnergeroUe  wurde  etliche 
Secunden  vor  der  Bewegung  gehort.     Die  Thuren  krachten. 

Im  Leuchtturm  zu  Helliso  wurde  die  Erschiitterung  ungefåhr 
12  Uhr   12  Minuten  bemerkt.     Ein  Stoss  mit  zitternder  Bewegunej 


46  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

wurde  gefuhlt.     Die  Dauer  war  etliche  Secunden.    Kein  Laut  wurde 
gehort. 

Auf  dem  Gehofte  Mure  (Norddalens  Sogn,  Sondmor)  fand  das 
Erdbeben  12  Uhr  35  Minuten  statt.  Ungefahr  10  Secunden  vor 
der  Erschiitterung  wurde  ein  Laut  gleich  dem  eines  Wagens,  der 
auf  dem  Pflaster  fahrt,  gehort.  Der  Laut  ging  von  N  g^en  S. 
Der  Ofen  zitterte  stark. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Rensch.) 


Rinde  in  Sogn.  Am  i.  November,  12  Uhr  5  Minuten 
morgens,  erfolgte  ein  ziemlich  heftiges  Erdbeben.  Ein  starkes  Ge- 
tose  wurde  3  Secunden  vor  und  2  Secunden  nach  der  Erschiitterung 
gehort. 

Die  Erschiitterung  selbst  dauerte  4Va  Secunden.  Die  Beweg^ng 
wird  als  convulsivisch  geschildert  und  ging  von  N— S. 

(Mitteilung  von  Dr.  H.  Rcusch.) 

Vielleicht  ist  es  diese  Erschiitterung,  die  von  dem  Correspon- 
dente  in  »Nature«  nach  Nordheimssund  verlegt  worden  ist. 


i888.]  Erdbeben  in  Norwegen.  47 


Schlussbemerkungen. 

Im  Vorhergehenden  sind  Nachrichten  von  Erdbeben,  wesentlich 
seit   1834,    mitgeteilt  worden,  und  dieses  Verzeichniss  schliesst  sich, 
wie  schon  in  der  Einleitung  bemerkt,  dem  vom  Professor  Keilhau  an. 
In  folgenden  Bemerkungen  ist  auch  aul  die  von  Professor  Keil- 
hau erwåhnten  Erdbeben  Riicksicht  genommen. 

Hinsichtlich  der  Erdbeben  in  der  Schweiz  hat  namentUch  Pro-, 
fessor  Otto  Volger  nachgewiesen,  dass  eine  Eigenthtimlichkeit  in 
der  Håufigkeit  der  Erdbeben  riicksichtlich  der  verschiedenen  Monate 
Jahreszeiten  und  Tageszeiten  stattfinde. 

So  hat  er  gefunden,  dass  von  1230  Erdbeben,  nachfolgende 
Anzahl  auf  die  verschiedenen  Monate  fållt,  und  zwar: 

Januar 150 

Februar 143 

Mårz 138 

April 119 

Mai 56 

Juni 54 

Juli 40 

August 47 

September 117 

Oktober 11 1 

November 85 

December 168 

In  derselben  Weise  fand  Perrey,  dass  von  214  von  ihm  ange- 
fiihrten  Erdbeben  in  Skandinavien  fielen  auf: 

Januar 33 

Februar 20 

Mårz 21 

April 13 

Mai 16 


48 


T.  Ch.  Thomassen. 


[No.  4. 


Juni 10 

Juli 17 

August 13 

September 18 

Oktober 17 

November 19 

December 17 

Viele  åltere  Nachrichten  sind  sehr  unvollstandig,  sogar  in  solchem 
Grade,  dass  die  Angabe  von  dem  Monate  in  welchem  das  Erdbeben 
eintraf,  fehlt. 

Unter  den  Erdbeben  von  welchen  ich  Nachrichten  bekommen 
håbe,  sind  von  denen  welche  innerhalb  der  Grenzen  Norwegens  statt- 
geflinden  haben,  328  mit  Datoangabe  versehen.  Von  diesen  328 
kommen  auf : 

Januar 45 

Februar 26 

Mårz 32 

April 22 

Mai 26 

Juni 19 

JuU 16 

August 34 

September 32 

Oktober 21 

November 25 

December 30 

Sucht  man  dieses  graphisch  darzustellen,  erhålt  man  nachstehende 
sismische  MonatsMurve.    Des  Vergleichs  wegen  ist  auch  die  Monats- 


Jan.    Fbr.  Harz   April    Mai     Jani     Juli     Ang.    Spt«    Okt.     Nvb.     Dcb.    Jas. 
Sismische  Monatskurve  fiir  Norwegen  und  die  Schweiz. 


1 888.]  Eidbeben  in  Norwegen.  49 

kurve  der  Schweiz  mit  punktirten  Linien  eingezeichnet  worden. 
Sehen  wir  diese  Kurven  an,  finden  wir  neben  einer  auffallenden 
Uebereinstimmung  sehr  bemerkenswerte  Verschiedenheiten  in  den 
Einzelheiten. 

Wir  sehen,  dass  es  in  beiden  Låndern  ein  ausgeprågtes  Maxi- 
mum  im  Winter  und  ein  ebenso  ausgeprågtes  Minimum  im  Sommer 
giebt.  Wåhrend  aber  das  Maximum  flir  die  Schweiz  im  December 
eintrifft  und  sich  unveråndert  durch  Januar,  Februar  und  Mårz  halt 
um  danach  rasch  bis  zum  Minimum  im  Juli  zu  sinken,  tritt  in  Nor- 
wegen das  Maximum  im  Januar  ein  um  fast  augenblicklich  gegen 
Februar  bedeutend  und  danach  etwas  unregelmiissig  weiter  bis  zum 
Minimum  im  Juli  zu  sinken. 

In  der  Schweiz  dauert  auch  das  Minimum  långer  und  erstreckt 
sich  durch  die  Monate  Mai,  Juni,  Juli  und  August,  wåhrend  in  Nor- 
wegen das  Minimum  kiirzer  ist.  Wåhrend  sich  flir  die  Schweiz  die 
sismische  Kurve  zwischen  August  und  September  zu  heben  anfångt, 
tritt  diese  Steigerung  fur  Norwegen  schon  zwischen  Juli  und  Au- 
gust ein. 

Fur  die  Schweiz  behålt  die  Kurve  ihre  Hohe  den  September 
und  Oktober  hindurch  und  fållt  danach  zwischen  Oktober  und  No- 
vember. In  Norwegen  findet  dasselbe  statt,  aber  nur  einen  Monat 
friiher. 

Wåhrend  nun  aber  flir  die  Schweiz  die  Steigerung  zum  Maxi- 
mum schon  zwischen  November — December  rasch  eintritt,  bleibt 
Norwegen  hier  einen  Monat  zuriick.  Die  Steigerung  findet  zuerst 
zwischen  December  und  Januar  statt. 

Das  Eigentiimliche  fur  die  Schweiz  ist  also  sowohl  ein  långeres 
Maximum  als  Minimum  mit  rascheren  Uebergången  zwischen  beiden, 
wåhrend  fur  Norwegen  sowohl  das  Maximum,  und  dieses  besonders, 
als  auch  das  Minimum  von  kiirzerer  Dauer  sind  und  mit  langsameren 
und  uregelmåssigeren  Uebergången  zwischen  beiden. 


Dieses  ist  auch  deutlich  ausgesprochen  in  der  sismischen  Kurve 
flir  die  Jahreszeiten,  wo  besonders  das  kurzdauernde  Maximum  in 
Norwegen  im  Gegensatz  zu  dem  langwierigen  Maximum  in  der 
Schweiz  hervortritt. 

Folgen  wir  Perreys  Einteilung  der  Jahreszeiten,  indem  er 
die    kalendarische    statt    der    meteorologischen    Einteilung    benutzt. 


50 


T.  Ch.  Thomassen. 


[No.  4. 


HWFSHWFSH 
Sismische  Jahreszeiten-Kurve  fur  Norwegen  und  die  Schweiz. 

bekommen  die  Kurven  ein  anderes  Aussehen.  Die  Kurven  flir  die 
Schweiz  sind  hier  dieselben  als  in  vorhergehender  Figur  und  schliessen 
sich  den  meteorologischen  Jahreszeiten  an,  wåhrend  die  Kurven  ftir 
Norwegen  fiir  die  kalendarischen  Jahreszeiten  gelten. 


Sismische  Jahreszeiten-Kurve  ftir  Norwegen  und  die  Schweiz. 
(Fiir  Norwegen  folgen  die  Kurve  den  kalendarischen,  fUr  die  Schweiz  dagegen   den 

meteorologischen  Jahreszeiten.) 


iS88.] 


Erdbeben  in  Norwegen. 


51 


Die  Zeitangaben  sind  fur  viele  Erdbeben  so  genau  gewesen, 
dass  es  mir  moglich  wurde  auch  eine  sismische  Kurve  flir  die  Tages- 
zeiten  zu  konstruiren. 

Diese  Kurve  zeigt,  twie  man  sieht,  eine  auflfallende  Uebereins- 
stimmung  mit  den  Kurven  der  Monate  und  Jahreszeiten.  Dieses 
mag  uns  doch  nicht  wundem,  denn,  wie  O.  Volger  bcmerkt: 

»Die  Tagesperiode  ist  wirklich  ein  Bild  des  Jahres  im  engeren 
Zeitraume;  der  Mittag  ist  des  Tages  Sommer,  die  tiefe  Nacht  des 
Tages  Winter.  Daher  kann  uns  die  merkwlirdige  Analogie  der 
Jahreszeiten-  und  der  Tageszeiten-Kurve  und  die  der  Monats-Kun^e 
und  der  Stunden-Kurve  nicht  iiberraschen.« 


Nm 


Nacht 


Nm 


Sismische  Tageszeiten-Kurve  fUr  Norwegen  und  die  Schweiz. 

Wie  man  sieht,  tritt  in  Norwegen  das  Minimum  am  Vormittage, 
in  der  Schweiz  nachmittags  ein. 


Zuletzt  håbe  ich  versucht  von  den  Richtungen,  in  welchen  die 
Erdbeben  kamen  einen  Ueberblick  zu  erhalten.  In  beistehender 
figur  ist  die  Lange  der  Linien,  der 
Haufigkeit  der  Erdbeben  in  der  durch 
die  Linie  bezeichneten  Richtung  an- 
gepasst. 

Wir  sehen,  dass  die  Erdbeben  am    V 
hiiufigsten    vom    W    oder  N   kommen. 
Dies  scheint  nicht  ganz  zufållig  zu  sein. 

Der  Professor  Th.  Kjerulf  hat  nach- 
gewiesen,  dass  man  annehmen  muss,  dass  die  Erdrinde  in  unserem 


52  T.  Ch.  Thomassen.  [No.  4. 

Lande  von  bestimmten  Spalten  durchsetzt  wird.  Diese  Spalten 
finden  nach  ihm  in  ausgeprågten  Dislokationen,  in  den  Hauptlinien 
unserer  Kvisten,  Fjorde  und  Thaier  ihren  Ausdnick.  Es  ist  auffal- 
lend,  dass  die  Richtungen  der  Erdbeben  vorzugsweise  den  Haupt- 
linien in  diesen  Spaltensystemen  folgen  W — O  und  N — S. 

Die  Richtungen  der  Erdbeben  in  Norwegen  scheinen  dahcr  fiir 
das  Dasein  dieses  Spaltensystemes  zu  reden.  Auch  scheinen  sie 
die  von  Professor  Albert  Heim  behauptete  Auffassung  von  der  Natur 
der  Erdbeben  zu  beståtigen. 

Ihm  zufolge  sind  die  Erdbeben  Ausserungen  der  durch  die 
Abkiihlung  der  Erde  stets  stattfindenden  Zusammenziehung  der 
Erdrinde.  Die  Ausgangspunkte  der  meisten  Erdbeben  fallen  daher 
mit  den  Falten-  und  Verschiebungslinien,  die  wir  als  gebirgsbildende 
Dislokationen  kennen,  zusammen. 


V. 


Notizen  tiber  den  Galvanotropismus. 


Von 


Dr.  J.  Brunchorst. 


(Mit  8  in  den  Texc  gedrnckten  Holzschnitten.) 


Oei  Gelegenheit  meiner  Untersuchung  iiber  die  Funktion  der 
Spitze  bei  den  Richtungsbewegungen  der  Wurzeln  nahm  ich  auch 
die  von  Elfving*)  entdeckte  Kriimmung,  welche  die  Wurzeln 
ausiuhren,  wenn  sie  in  Wasser  wachsen,  das  von  einem  galvanischen 
Strome  durchflossen  wird,  in  Arbeit.  Es  war  flir  die  Beantwortung 
der  Frage  nach  der  merkwiirdigen  Rolle  der  åussersten  Spitze  bei 
den  Richtungsbewegungen  der  Wurzeln  von  Interesse  die  Wirkung, 
des  åusseren  Reizes  moglichst  lokalisieren  zu  konnen,  und  wåhrend 
dieses,  wenn  man  die  geotropische  Kriimmung  zur  Untersuchung 
benutzt,  wie  es  alle  friiheren  Beobachter  getban  hatten,  geradezu 
unmoglich  ist,  liess  es  sich  bei  der  galvanotropischen  Kriimmung 
verhåltnissmåssig  leicht  durchfiihren. 

Ich  ging  dabei  von  der  Voraussetzung  aus,  dass  der  Galvano- 
tropismus  wirklich,  so  wie  von  Elfving  angenommen,  den  ubrigen 
Richtungsbewegungen  voUstandig  analog  sei.  Ich  fand  nun  (»Ueber 
die  Funktion  der  Spitze  bei  den  Richtungsbewegungen  der  Wurzeln. 
II.  Galvanotropismus«.  Berichte  d.  Deutschen  Botan.  Gesellschaft 
1884  p.  213)  dass  bei  Anwendung  von  Electroden  gleicher  Grosse 
die  Krummungen  der  in  Wasser  wachsenden  Wurzeln  ihre  Richtung, 
je  nach  der  Stårke  des  galvanischen  Stromes,  welcher  das  Wasser 
durchfloss,  anderte.  War  der  Strom  relativ  stark,  kriimmten  sich  die 
Wurzeln  so,  dass  ihre  Concavitåt  nach  der  positiven  Electrode  ge- 
richtet  war;  wurde  der  Strom  schwåcher  genommen  fand  die  Kriim- 
mung in  entgegengesetzter  Richtung  statt.  Wenn  die  galvanotro- 
pische  Kriimmung  der  Wurzeln  in  der  That  den  ubrigen  Richtungs- 
bewegungen analog  wåre,  hatten  wir  hier  ein  sicher  constatirtes 
Beispiel  vor  uns,  dass  eine  Reizwirkung  je  nach  der  Inten- 
sitåt  der  Einwirkung  entgegengesetzte  Bewegungen  her- 

*)  Ueber    eine    Wirkung    des    galvanischen    Stromes   auf  wachsende   Wurzeln 
(Botanische  Zeitung  1882  p.  257). 

7* 


J.  Brunchorst.  [No.  5. 


vorruft.  Eine  gelegentliche  Beobachtung,  wonach  dasselbe  fur  den 
Heliotropismus  der  Wurzeln  der  Fall  zu  sein  scheint,  veranlasste 
mich  den  Galvanotropismus  —  mit  welchem  sich  viel  bequemer  wie 
mit  dem  Heliotropismu  sexperimentiren  låsst  —  einer  etwas  genaueren 
Untersuchung  zu  unterwerfen,  wesentlich  um  zu  constatiren,  ob  die 
beiden  Formen  der  galvanotropischen  Bewegung  den  iibrigen  Reiz- 
bcwegungen  wirklich  analog  seien,  oder  ob  sie  vielmehr  auf  patho- 
logischen  Verånderungen  beruhen  soliten.  Um  diese^Frage  ins  Klare 
zu  bringen  kam  es  zunåchst  darauf  an  die  eigentliche  Ursache 
der  galvanotropischen  Kriimmungen  ausfindig  zu  machen. 
Es  musste  klargelegt  werden,  ob  die  Kriimmungen  von  den  che* 
mischen  Wirkungen  des  Stromes  unabhangig  sind  oder  ob  sie  viel- 
mehr geråde  auf  chemischer  Stromwirkung  beruhen.  Wenn  das 
letztere  der  Fall  sein  sollte  musste  dann  weiter  untersucht  werden 
ob  die  Ursache  der  Kriimmung  in  den  an  den  Elec troden  aus- 
geschiedenen  Zersetzungsproducten  zu  suchen  sei,  und  welche  be- 
sondere chemische  Stoffe  an  dem  Hervorbringen  der  Kriimmung 
theilnehmen. 

Ich  will  gleich  bemerken,  dass  es  mir  nicht  gelungen  ist  diese 
verschiedenen  Fragen  endgultig  zu  losen;  der  Beitrag  zur  Kenntnis 
der  galvanotropischen  Fanomene,  den  ich  im  folgenden  darbringe 
ist  ziemlich  unbedeutend.  Indessen  håuften  sich  die  Schwierigkeiten 
je  weiter  die  Arbeit  fortschritt,  und  schliesslich  stand  ich  der  Noth- 
wendigkeit  gegeniiber  entweder  die  Untersuchung  abzuschliessen 
oder  neben  den  physiologischen  auch  fast  rein  physikalische  Unter- 
suchungen  anzustellen.  Davon  håbe  ich  aus  naheliegenden  Griinden 
Abstand  nehmen  miissen,  und  was  ich  hier  mittheilen  kann  ist  daher 
lange  nicht  erschdpfend,  umsomehr  weil  ich  die  Arbeit,  die  zum 
grossten  Theile  im  botanischen  Institute  der  Landwirthschaftlichen 
Hochschule  in  Berlin  ausgefiihrt  wurde  wegen  meiner  Abreise  von 
Berlin  unterbrechen  musste  noch  ehe  sie  die  zu  erreichende  Voll- 
standigkeit  erlangt  hatte  und  weil  ich  spåter  nicht  in  der  Lage  ge- 
wesen  bin  sie  wieder  aufzunehmen.  Wenn  ich  trotz  alledem  meine  Ver- 
suche  jetzt  veroffentliche  geschieht  es,  weil  ich  diese  Arbeit  nicht  weiter 
fortRihren  werde  und  weil  meine  Notizen  moglicherweise  als  Materiale 
fiir  eine  eingehendere  Bearbeitung  des  Gegenstandes  dienen  konnen. 
Von  diesem  Standpunkte  aus  bitte  ich  die  Mittheilung  auffassen  zu 
wollen.  Einige  der  hier  erwåhnten  Versuche  sind  schon  in  dem  oben 
angefuhrtenAufsatze  in  den  Berichten  derDeutschenBotan.Gesellschaft 
oder  in  einer  kleinen  Erwiderung  auf  eine  Arbeit  des  russischen  Bota- 
nikers Rise  ha  wi  veroffentlicht  worden  (Botanisches  Centralblatt,  Bd. 


1 888.]  Notizen  Uber  den  Galvanotropismus.  5 

XXIII  No.  33),  werden  aber  der  VoUstandigkeit  wegen  hier  wieder 
angefiihrt. 

Ehe  ich  meinen  Aufsatz  tiber  »Die  Funktion  der  Spitze  etc.« 
veroft'enlichte  war  sehr  wenig  uber  den  Galvanotropismus  bekannt. 
Elfving  ist,  wie  schon  gesagt,  der  Entdecker  des  Galvanotropis- 
mus*). Er  liess  seine  Wurzeln  senkrecht  in  ein  Gefåss  mit  Wasser 
eintauchen  und  dann  einen  galvanischen  Strom  durch  das  Wasser 
gehen,  indem  er  parallell  den  Wurzeln  zwei  Metallplatten  aufstellte, 
und  dieselben  mit  den  Polen   einer   galvanischen  Batterie  verband. 

In  diesem  Voltameter  wachsend  verhielten  sich  die  Wurzeln 
verschiedener  Pflanzen  in  etwas  verschiedener  Weise:  einige  (und 
besonders  Faba)  kriimmten  sich  so,  dass  die  Concavitat  gegen  die 
positive  Platte  gerichtet  war  (positiv  galvanotropische  Wur- 
zeln); eine,  und  zwar  BrtMSica,  machte  die  entgegengesetzte  Kriim- 
mung  (negativ  galvanotropische  Wurzeln),  wahrend  eine 
dritte  Gruppe  sich  unbestimmt  verhielt  und  keine  gesetzmåssige 
Bewegung  ausflihrte,  sondern  ihre  Spitzen  bald  nach  der  positiven, 
bald  nach  der  negativen  Platte  richtete  und  bald  ganz  unregel- 
niassige  Kriimmungen  ausflihrte. 

Im  Gegensatz  zu  Elfving  fand  Miiller-Hettlingen*),  dass 
sich  auch  die  Wurzeln  von  Brassica  positiv  krummen,  wenn  man 
den  Versuch  in  dem  Elfving'schen  Apparate  ausfiihrt,  dass  aber 
sowohl  diese  wie  die  von  Elfving  als  positiv  galvanotropisch  an- 
genommenen  Wurzeln  sich  negativ  verhalten  (d.  h.  nach  der  nega- 
tiven Electrode  hinwachsen)  wenn  der  Versuch  in  anderer  Weise 
angestellt  wird.  Indessen  war  die  Versuchansteliung  Miiller-Hett- 
1  ingens  wenig  geeignet  die  Ursachen  des  verschiedenen  Verhaltens 
der  Wurzeln  aufzudecken  (cfr.  Berichte  der  Deutsch.  Botan.  Ges. 
1884  p.  206)  indem  seine  Wurzeln  nicht  in  einem  gleichartigen  Medium 
wuchsen  sondern  auf  einer  horizontalen,  aus  nassem  Flanell  ge- 
bildeten,  Unterlage  angebracht  waren,  durch  welche  der  Strom 
ging.  Bei  dieser  Versuchsweise  hat  man  gar  keine  Sicherheit 
dafiir,  dass  die  ganze  wachsende  Region  der  Wurzeln'  gleich- 
måssig  den  Wirkungen  des  Stromes  ausgesetzt  wird.  Es  bleibt 
innerhalb  gewisser  Grenzen  dem  Zufall  uberlassen  welcher  Theil 
der  Wurzel  von  dem  Strome  beeinflusst  werden  soU,  ob  die  ganze 
Wurzel  oder  nur  die  eine  Seite,  und  ausserdem  sind  die  Wurzeln 
wegen  der  horizontalen  Lage  sehr  geneigt  andere  Kriimmungen  als 


*)  Ueber  eine  Wirkung  der  galvanischen  Stromes  auf  wachsende  Wurzeln 
(BoUn.  Zeitung  1882,  P.  257). 

*)  Ueber  galvanische  Erscheinungen  an  kelmenden  Samen.  (Pfltigers  Axchtv 
1  Physiologie  Bd.  XXXI,  P.  193). 


6  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

die  rein  galvanotropischen  auszufiihren.  Dazu  kommt  noch  dass 
sich  die  Starke  des  auf  den  Wurzeln  effectiv  einwirkenden  Stromes 
bei  dieser  Versuchsanstellung  gar  nicht  bestimmen  låsst.  Nur  so- 
viel  låsst  sich  aus  den  Angaben  entnehmen,  dass  die  einzelnen 
Wurzeln  bei  der  eben  beschriebenen  Versuchsanstellung  von  wdt 
schwåcheren  Stromen  betroffen  worden  wie  bei  der  Elfvingschen. 

Bei  meinen  Vcrsuchen  iiber  den  Galvanotropismus  håbe  ich 
daher  ausschliesslich  die  Elfvingsche  Versuchsanstellung  angewendet, 
insolem  als  ich  die  Wurzeln  immer  vertical  zwischen  zwei  in  Wasser 
tauchende  Electroden  aufstellte.  Im  ubrigen  håbe  ich  an  dem 
Apparate  verschiedene  Aenderungen  vorgenommen  (cfr.  »Funktion 
der  Spitzec  etc),  besonders  was  die  Grosse  und  die  Beschaffenheit 
der  Electroden  betrifft,  welche  ich  immer  aus  Gaskohle  oder  aus 
Platinblech  machen  liess,  und  bedeutend  grosser  nahm  wie  die  von 
Elfving  verwendeten.  Die  Stromstårke  wurde  mittelst  eines  mit 
Kupfervittriollosung  gefuUten  Voltameters  gemessen,  welches  in  dem 
Stomkreise  eingeschaltet  war. 

Die  Frage,  die  sich  zuerst  zur  Beanwortung  darbot,  war  die, 
wie  sich  die  Wurzeln  verhalten  wenn  sie  der  Wirkung  verschiedener 
Stromstårken  ausgesetzt  werden. 


Wirkung  verschiedener  Stromstårken  auf  die  Wurzeln. 

Weder  von  Elfving  noch  von  Miiller-Hettlingen  war  die 
Bedeutung  verschiedener  Stromstårke  fur  das  Zustandekommen  der 
Kriimmungen  hinreichend  beriicksichtigt  worden.  Elfving  nimmt 
an,  dass  >der  Sinn  der  Krilmmung  von  der  Stromstårke  unabhångig 
ist«;  Miiller-Hettlingen  spricht  sich  iiber  diesen  Punkt  nicht  sehr 
deutlich  aus  und  hat  auch  keine  speciellen  Versuche  gemacht  um  die 
Frage  zu  losen. 

Meine  Versuche  (cfr.  »Berichte«  1884)  lehren,  wie  die  fol- 
genden  Tabellen  zeigen,  dass  bei  Anwendung  gleich  grosser 
Electroden  und  unter  sonst  gleichen  Verhåltnissen  die 
Kriimmungsrichtung  der  Wurzeln  von  der  Stromstårke 
abhångig  ist.  Ganz  schwache  Strome  rufen  keinerlei  Bewegung 
hervor;  auf  die  Einwirkung  etwas  stårkerer  Strome  reagiren  die  Wur- 
zeln so  dass  sie  ihre  Spitzen  nach  der  negativen  Electrode  richten, 
wåhrend  noch  stårkere  die  entgegengesetzte  (positive)  Kriimmung 
bewirken.  Bei  der  Verwendung  starker  Strome  sterben  die  Wurzeln 
ab,  oder  stellen  wenigstens  fur  einige  Zeit  ihr  Långenwachsthum 
ein,  wåhrend  schwåchere  Strome  zwar  das  Wachsthum  verlangsa- 
men  aber  kein  Absterben  bewirken. 


i888.] 


Notizen  ilber  den  Galvanotropismus. 


PAo^eo/us. 

Temperatur 

20 — 21 

0  C. 

V 

B 
B 

3 

Cu  pro 

Stunde 

emente 

u  a 

tJ  o 
9  i3 

iah\  der 
^urzeln 

Krtl 

mmu  ng 

z 

1    Mg 

IS 

1 

^'^ 

I 
II 

HI 

IV 

V 

VI 
VII 


0,I4 

o,54 

3»5 

5.6 

17,0 
20,3 


I 

I 

2 

3 
4 

Si 
13. 


8 
8 
8 
8 

7 

5 

9 


6 

5 

17O 
6 

10 

8 
10 


2  negative,  4  geråde  oder  seitliche. 

4  negative,   i  geråde. 

13  negativet  3  geråde  oder  seitliche. 

Alle  sehr  stark  negativ,  ein  Paar  rechtwinklig. 

Temperatur  14 — 15  •  C,   4   positiv,   6  ^-formig, 
Spitze  schwach  negativ,  der  obere  Theil  positiv. 

5  stark  positiv,  3  tf-formig,  Spitzé  negativ. 
Alle  schon  nach  einer  Stunde  positiv. 


BrMsica. 
Temperatur  18 — 20®  C. 


B 

a 
z 


2  » 

9   B 


Mg 


Kriimmung 


Vin 

8^ 

3 

4,5 

10 

Alle  stark  negativ,  turgescent  und  nachher  weiter 
gewachsen. 

IX 

14 

6 

9 

400«) 

Schon  nach  wenigen  Stunden  Spitzen  negativ,  bei 
vielleicht  den  meisten  im  oberen  Theil  eine 
Kriimmung  nach  dem  positiven  Pole. 

X 

24 

8 

i 

4,5 

10 

Alle  nur  positit,  sehlafT  und  abgestorben. 

Lepidium. 


6 

B 


9  s 


c 
B 


u 
4}    C 


^9 

1^ 


Kriimmung 


XI 
XII 

xin 

XIV 
XV 


____ 

3 

6 

100 

— 

6 

9 

500 

— 

8 

0 

20b 

16 

7 

4.5 

100 

37 

8 

4  . 

.'O 

Schwach  negativ. 

Alle  krSftig  negativ  (auf  Gaze  gewachsen). 

In  einem  scharfen  Bogen  negativ  (2  Verrache  mit 
je  100  auf  Gaze  gewachsenen  Wurzeln). 

Einige  positiv,  die  meisten  negativ. 

Nach  I  Stunde  alle  positiv. 


^)   2  Versuche  bei  derselben  Stromstårke. 
*)    2  Versuche  mit  je  ca.  200  Wurzeln. 


8 


J   Brunchorst. 


[No.  5 


Sinapis. 

Temperatur 

19—21  0  C. 

Nummer 

p    V 

^  c 
s  B 

mg 

Elemente 

Abstand  der 
Electroden 

Anzahl   der 
Wurzeln 

Kriim  mu  n  g 

XVI 

8,4 

3 

4.5 

lO 

Negati\ 

,  schon  nach  wenig  Standen  deutlicb. 

nacii 

22 

beinahe 

rechtwinklig. 

xvn 

22,9 

8 

4 

lO 

Positiv, 

schon 

in  22  Stunden  stark. 

Die  in  der  zweiten  Colonne  angefiihrten  Zahlen,  welche  ein  Maass 
flir  die  Stromstårke  abgeben  sollen,  haben  nur  eine  sehr  relative 
Giiltigkeit,  so  dass  man  bei  Wiederholung  der  Versuche  nicht  darauf 
rechnen  kann,  dass  man  bei  derselben  Gewichtszunahme  im  Kupfer- 
voltameter,  auch  dieselben  Kriimmungen  erzielen  wird. 

Wenn  nåmlich  die  Grosse  der  Electroden  bei  zwei  Ver- 
suchen  nicht  dieselbe  ist,  dann  wird  man  trotz  gleich  grosser 
Stromstårke  ganz  verschiedene  Kriimmungen  erzielen,  und  z^^^ar 
so,  dass  die  stårksten  positiven  Kriimmungen  bei  An- 
wendung  der  kleinsten  Electroden  eintreten.  Dass  dies 
der  Fall  ist  geht  aus  den  folgenden  Versuchen  hervor. 


In  zwei  viereckigen  Glaswannen  von  verschiedener  Grosse  wurden 
je  zwei,  aus  Gaskohle  gefertigte,  plattenformige  Electroden  an- 
gebracht;  in  der  einen  Wanne  (A)  zwei  Electroden  von  looQ  Cm. 
Grosse,  in  der  anderen  (B)  ein  kleineres  Paar,  dessen  Grrosse  bios  un- 
gefåhr  die  Halfte  betrug.  Eine  der  grossen  Electroden  wurde  dann 
durch  einen  Kupferdraht  in  zweckmåssiger  Weise  mit  einer  der 
kleinen  verbunden  und  das  so  hergerichtete  Doppelvoltameter,  nach- 
dem  Wasser  eingefuUt  war,  in  den  Stromkreis  einer  Battene  von 
8  Elementen  eingeschaltet.  Die  Wannen  wurden  soweit  mit  Wasser 
gefiillt  dass  von  denElectroden  95  beziehungsweise  60 Mm.  eintauchten. 
Die  effective  Grosse  der  Electroden  betrug  folglich  95  und  43,2 
□  Cm.  In  der  mit  den  Voltametem  verbundenen  Batterie  waren 
die  Elemente  sowie  auch  bei  den  friiher  referirten  Versuchen,  »nach 
einanderc  aufgestellt. 

In  den  beiden  Wannen  wurden  dann  Keimwurzeln  von  Phaseohås 
mulHflarus  aufgestellt  und  der  Strom  geschlossen. 


i888.] 


Notizen  Uber  den  Galvanotropismus. 


Versuch  XVIII. 

12  Wurzeln,  sechs  in  der  grossen,  sechs  in  der  kleinen  Wanne. 
Batterie  von  8  Leclanché-elementen,  Kupferausscheidung  wåhrend 
21  Stunden   3,47  Mgr.  pr.  Stunde. 
Tenip.    17 — 19  o  C. 


I 


A.     Grosse  Electroden 


B.    Kleine  Electroden 


Nach  4V2  St.  I  2  Wurzeln   ganz  schwach 

I      positiv   gekriimmt;    die 
ubrigen  geråde. 

Nach  6V2  St.  '  Nur   bei  einer  Wurzel  ist 

die  Kriimmung  deutlich; 
die  ubrigen  kaum  merk- 
bar  beeinflusst. 

Nach  21  St.  Såmmtliche  Wurzeln  ge- 
kriimmt, aber  schwach; 
die  Spitzen  sehen  ge- 
sund  aus. 


5  Wurzeln  deutlich  positiv 
gekriimmt;   eine  geråde. 

S  W^urzeln  sehr  deutlich 
gekriimmt  (Kriimmungs- 
winkel  45 — 60  ^);  eine 
nicht  gekriimmt. 

Såmmtliche  W^urzeln  stark 
gekriimmt.  (Kriimmungs- 
winkel  60 — 90  ®.)  Die 
Wurzelspitzen  sehen  ge- 
bleicht  und  krank  aus. 
Einige  Wurzeln  håbe  ihre 
Turgesenz  verloren. 


Nach  21  Stunden  wurde  der  Strom  unterbrochen  und  die  Wurzeln 
in  frisches  Wasser  gestellt,  wo  sie  noch  wåhrend  fiinf  Tage  beobacthet 
wurden. 

Das  Verhalten  der  in  den  beiden  Wannen  gewesenen  Wurzeln 
war  dabei  folgendes. 


B 


Nach  3  Tage 


Nach  5  Tage 


Die  Wurzeln    alle  weiter- 1  Såmmtliche  Wurzeln  unver- 
gewachsen;    die  Kriim-       åndert;  keine  derselben 
mung   noch  etwas  ver- 1     weitergewachsen. 
stårkt.  I 

Die  Wurzeln  gesund   und  1  Såmmtliche    Wurzeln    ab- 


weiterge  wachsen . 


gestorben  und  verfault 


Aus    diesem  Versuche  geht  hervor,    dass  die  Kriimmung  der 
Wurzeln,  nicht  einfach  von  der  Stromstårke  abhångig  ist,  sondern  in 


10  J.  Bnmchorst.  [No.  5. 

hohem  Grade  auch  von  dem  Querschnitte  des  durchflossenen  Wasser- 
quantums,  und  zwar  so,  dass  die  positive  Krummung  um  so  starker 
ausgesprochen    ist  je    kleiner   der    Stromquerschnitt.      Die   Grosse 

^: — —-n  wird  bekanntlich   mit   dem    Ausdruck   Stromdichte 

Stromquerschnitt 

bezeichnet,  und  von  dieser  Grosse  hångt  folglich  die  Kriim- 
mung  ab.  Dasselbe  geht  auch  aus  einigen  anderen  Versuchen  her- 
vor, die  mit  demselben  Apparate  angestellt  wurden,  wo  aber  die 
Stromstårke  zu  gering  war  um  das  Resultat  so  klar  hervortreten  zu 
lassen  und  die  ich  deshalb  nicht  ausflihrlich  referiren  werde. 


Aus  Versuch  XVIII  -geht  nun  weiter  hervor,  dass  die  am 
stårksten  gekriimmten  Wurzeln  auch  am  stårksten  ge- 
schådigt  sind,  was  darauf  hindeutet,  dass  zwischen  der  positiven 
Krummung  und  der  Schådigung  der  Wurzeln  ein  gewisser  Zusam- 
menhang  stattfindet.  In  derselben  Weise  låsst  es  sich  auch  am 
ungezwungensten  deuten,  wenn  die  drei  Tage  nach  der  Unterbre- 
chung  des  Versuches  vorgenommene  Beobachtung  zeigt,  dass  die 
Krummung  zugenommen  hat  nachdem  die  Stromwirkung  schon 
aufgehort  hatte.  Die  einfachste  Deutung  dieses  Verhaltens  ist,  dass 
die  positive  Kriimmung  auf  einerSchådigung  derWurzel 
beruht,  welche  die  der  positiven  Electrode  zugekehrte 
Wurzelseite  starker  betroffen  hat  wie  die  entgegenge- 
set z te.  Die  positive  Wurzelseite  —  wenn  mir  der  Kiirze  halber 
dieser  Ausdruck  gestattet  ist  —  hat  sich  daher  auch  spater  von  der 
Stromwirkung  erholt  wie  die  negative  Seite,  was  nothweridigerweise 
zu  einer  Verstårkung  der  Krummung  fuhren  musste.  Dass  die  in 
der  kleinen  Wanne  aufgestellt  gewesenen  Wurzeln  nicht  dasselbe 
Verhalten  gezeigt  haben,  ist  ohne  weitere  Erklårung  verstandlich: 
Die  Wurzeln  in  dieser  Wanne  sind  eben  nachdem  die  Krummung 
eingetreten  war,  durch  die  fortgesetzte  Wirkung  des  Stromes  auch 
auf  der  negativen  Seite  so  stark  geschadigt  worden,  dass  von  einem 
Weiterwachsen  und  folglich  auch  von  einem  Verstarken  der  Kriim- 
mung nicht  die  Rede  sein  konnte. 

Das  Absterben  der  positiv  gekriimmten  Wurzeln  ist  schon  von 
Elfving  und  MUller-Hettlingen  beobachtet  worden  undfindetbei 
Anwendung  hinreichend  starker  Strome  immer  statt. 

Die  einseitige  Schådigung  der  Wurzeln,  welche  zu  einer  Zu- 
nahme  der  Krummung  nach  Unterbrechung  des  Stromes  ftihrt 
tritt  dagegen  bios  bei  gewissen  Stromstårken  (oder  wie  wir  jetzt 
besser  sagen  Stromdichten)  ein  und  ist  deshalb  ein  sclteneres  Fåno- 


1 888.]  Notizen  uber  den  Galvanotropismus.  ii 

men,  das  man  doch  wenn  eine  grossere  Versuchreihe  angestellt  wird 
manchmal  antreflfen  wird.  In  den  unten  angefiihrten  Versuchen 
XXIV — ^XXVI.  Uegen  weitere  Beispiele  dieses  Verhaltens  vor. 

In  manchen  Fallen  jedoch  tritt  auch  bei  schwachen  Stromen  keine 
raerkbare  Verstårkui^  der  Kriimmung  ein,  was  jedoch  mit  der  An- 
nahme  in  keinem  Widerspruch  steht,  dass  die  positive  Kriimmung 
eine  pathologische  Erscheinung  ist.  Die  schwåcheren  Stromen, 
welche  noch  positive  Kriimmung  hervorrufen  verlangsamen  zwar 
durch  pathologische  Einwirkung  das  Långenwachsthum,  besonders 
an  der  positiven  Wurzelseite,  bewirken  aber  keine  dauemde  Beschå- 
digung  weder  der  ganzen  Wurzel  noch  der  am  meisten  exponirten 
Wurzelseite. 


Die  Ursache  der  positiv  galvanotropischen  Krummung. 

Ris  c  ha  wi  sucht  in  der  oben  angefiihrten  Mittheilung  (Botani- 
sches  Centralblatt,  Bd.  XXII,  No.  4)  die  Ursache  der  positiven  Kriim- 
mung der  Wurzeln  im  Strome,  oder  der  Elfvingschen  Kriimmung 
wie  sie  vielleicht  ebensogut  genannt  werden  konnte,  in  der  sogenannten 
kataphorischen  Stromwirkung.  Er  fasst,  wenn  ich  ihn  richtig  verstehe, 
um  die  positive  Kriimmung  zu  erklåren,  die  lebendige  Pflanzenwurzel 
als  einen  porosen,  wassei^esåttigten  Korper  auf ;  wenn  der  Strom 
durch  einen  solchen  hindurchgeht,  dann  wird  sich  bekanntlich  das 
Wasser  in  der  Richtung  des  positiven  Stromes  bewegen.  Von  der 
positiven  Seite  der  Wurzel  sollte  sich  also  das  Wasser  nach  der 
negativen  hinbewegen,  wodurch  ein  Anschwellen  der  Zellen  an 
dieser  letzten  Seite  stattfinden  miisste.  Dieses  Anschwellen  sollte 
dann  durch  Wachsthum  fixirt  werden,  und  somit  eine  dauernde  Ver- 
langerung  der  negativen  Seite  im  Verhåltnis  zur  positiven  und  eine 
entsprechende  Kriimmung  der  ganzen  Wurzel  bewirkt  werden. 

Dass  diese  Deutung  unrichtig  oder  wenigstens  unzureichend 
ist  geht  schon  daraus  hervor,  dass  sie  den  Zusammenhang  der  Kriim- 
mung mit  dem  Absterben  resp.  der  Schådigung  der  Wurzeln  nicht 
erklårt.  Diese  beiden  Fånomene  sind  aber  so  eng  verkniipft,  dass 
sie  entschieden  auch  in  der  Erklårung  nicht  getrennt  werden  diirfen. 

Mit  grosserer  Bestimmtheit  geht  aber  die  Unrichtigkeit  diéser 
Erklårungsweise  aus  dem  folgenden  Versuche  hervor. 

Versuch  XIX. 

Der  Apparat  war  derselbe  wie  oben  unter  Vers.  XVHI  beschrie- 
ben;   die  Wurzeln   (sechs  Phaseohis  in  jeder  Wanne)  wurden  aber 


12 


J.  Brunchorst. 


[No.  5 


ganz  nahe  bei  den  Electroden  aufgestellt,  eine  Reihe  von  drei  Wur- 
zeln  dicht  bei  der  positiven  Electrode,  drei  dicht  bei  der  negativen. 

Kupferausscheidung  in  Voltameter  (Mittel  wåhrend  33  Stunden) 
2.24  Mg.  pr.  Stunde.  >) 

Temperatur  19°  C. 


A.     Grosse  Electroden 


B.    Kieine  Electroden 


a)   An   der  posi- 
tiven Platte 


b)  An  der  nega- 
tiven Platte 


a)  An    der  posi- 
tiven Platte 


b)  An  der  nega- 
tiven PUtte 


Nach 
3  Stunden 


Deutliche  Kriim- 

mung    bei    allen 

Wurzeln. 


Sehr   schwache 
Krummung. 


Kriimmung  be- 

deutend  starker 

wie  bei  den  unter 

A,  a  aufgefuhrten 

Wurzeln. 


Sebr  schwache 
Knimmnng  (kein 
merkbarer  Unter- 
schied   von   deo 

Wurzeln  A,  b). 


Nach 
8  Stunden 


Krummung  ver- 
stårkt;  betragt 
ungefahr  45  *>. 


Kriimmung   be- 
deutend  schwå- 
cher  wie   in   der 
an   der  positiven 
Platte  aufgeslell- 
ten  Reihe. 


Wurzeln   recht- 

winklig  ge- 

krummt. 


Kein  merkbarer 

Unterschied   von 

den  Wurzeln 

unter  A,  b. 


Nach  33 
Stunden 


Kriimmnngs- 
winkel  45 — 60 


Kriimmnng   zu- 

genommen    aber 

schwåcher  wie 

in   der  andem 

Reihe. 


Wurzeln   recht- 

winkllg  ge> 

knimmt. 


Die  Wurzeln  sehen  s&mmtlich 
gesund  ans. 


Krununungs- 
i  winkel  ca.  45  ^ 
I  (Knimmang  star- 
I  ker  wie  in  der 
]  entsprechenden 
Reihe  der  grossen 
Wannc). 


Die  Wurzeln  gebleicht  und 
krank. 


Es  tritt  in  diesem  Versuch  dasselbe  Verhalten  wie  in  dem  vor- 
hergehenden  (Vers.  XIX)  hervor,  dass  nåmlich  die  Wurzeln  bei 
gleicher  Stromstarke  in  derjenigen  Wanne  am  stårksten  gekriimmt 
sind,    wo    die    Stromdichte    am    grossten    ist,    und    weiter,    dass 


'}  Wåhrend  der  sehr  langen  Versuchzeit  hat  die  Stromstarke  nach  und  nach 
abgenommen.  Am  Anfang  des  Versuches  war  sie  deshalb  bedeutend  grosscr  wic 
diese  Zahl  angiebt. 


j888.] 


Notizen  uber  den  Galvanotropismus. 


13 


diese  starkere  Krummung  mit  einer  stårkeren  Beschadigung  zusani- 
menhångt. 

Weiter  deutet  aber  das  verschiedene  Verhalten  der  Wurzelreihen 
a  und  b  in  den  beiden  Wannen  darauf  hin,  dass  die  Einwirkung, 
welche  die  Krummung  bewirkt,  von  der  positiven  Elec- 
trode  ausgeht  Wenigstens  spricht  der  Versuch  mit  Bestimmtheit 
dagegen,  dass  wir  es  in  der  Elfvingschen  Krummung  mit  einer  ein- 
fachen  kataphorischen  Stromwirkung  zu  thun  haben  sollten.  Wåre 
dieses  der  Fall  miissten  sich  ja  nåmlich  die  beiden  Reihen  a  und  b 
genau  gleich  verhalten  haben,  da  doch  auf  beide  genau  derselbe 
Strom  eingewirkt  hat. 

Noch  beweisender  sind  jedoch  in  dieser  Hinsicht  die  Versuche, 
die  mit  einera  Voltameter  von  etwas  verånderter  Konstruction  ange- 
stellt  wurden. 


Fig.  I. 
W  ~  Glaswanne;  T  —  porose  Thonplatte;  Pt  —  Platinelectroden ;  K  —  Klemm- 

schrauben. 

Eine  viereckige  Glaswanne  von  15  cm.  Lange,  9  cm.  Hohe 
und  Breite  wurde  in  der  Mitte  quer  abgesprengt,  und  die  beiden 
Schnittflåchen  genau  abgeschliffen.  Zwischen  diesen  wurde  eine 
Platte  aus  porosem  Thon  angebracht,  so  dass  die  Wanne  in  zwei 
Hålften  getheilt  wurde.  Die  Platte,  die  ungefåhr  4  Millimeter 
dick  genommen  wurde,  und  deren  beide  Flåchen  zuerst  plan  ab- 
geschliffen worden,  wurde  in  den  verschiedenen  Versuchen  theils 
durch  ein  Wachs-Colophonium-Kitt  an  den  beiden  Wannenhålften 
befestigt,  theils  wurde  der  ganze  Apparat  in  einen  viereckigen  Rah- 
men  eingeschraubt  und  dadurch  zusammengehalten.  Nothigenfalls 
kamen  dann  Zwischenlagen  aus  Gummi  zur  Verwendung  um  die 
Befestigung  der  Platte  wasserdicht  zu  machen.  In  der  so  herge- 
richteten  »getheilten  Wanne  c  wurden  parallell  der  Thonplatte  zwei 
Platinelectroden  angebracht.  Dieselben  wurden  so  gross  genommen 
(8^8  centimeter)    dass    sie   die  der  Thonplatte    parallellen   Innen- 


14  J-  Brunchorst.  [No.  5. 

wånde  der  Wanne  beinahe  vollståndig  bedeckten,  und  wurden  durch 
passende  Klemmschrauben  festgehalten.  Durch  die  letzteren  konnten 
sie  auch  mit  den  Poldråhten  der  galvanischen  Battene  verbunden 
werden.  Die  Einrichtung  des  ganzen  Apparates  geht  aus  dem 
Långenschnitte  Fig.  i  deutiich  hervor.  Die  Entfemung  der  Electro- 
den  betrug  ungefåhr  14  Centimeter,  die  Crosse  des  eingetauchten 
Theiles  8X7  Centimeter. 

In  den  beiden  Halften  der  so  hergerichteten  Wanne  wurden  die 
Wurzeln  angebracht  und  der  Einwirkung  verschieden  starker  Strome 
ausgesetzt.  Dabei  wirkt  selbstverstandlich  auf  sammtliche  Wurzeln 
einStromvon  derselben  Dichte  ein;  der  directen  Stromwirkung 
gegeniiber  miissten  sich  daher  die  Wurzeln  alle  gleiche  verhalten. 
Durch  die  porose  Thonplatte  wird  aber  bewirkt,  dass  die  an  der 
positiven  Platte  ausgeschiedenen  Producte  nur  langsam  zu  den  in 
der  negativen  Hålfte  angebrachten  Wurzeln  hingelangen  konnen  und 
vice  versa.  Die  Wirkung  der  Electrolyten  auf  die  Wurzeln  wird 
sich  folglich  in  den  beiden  Halften  verschieden  gestalten:  in  do- 
positiven  Hålfte  werden  wesentlich  die  an  der  positiven  Electrode 
ausgeschiedenen  Produkte  auf  die  Wurzeln  einwirken,  und  zwar 
vorzugsweise  auf  deren  der  positiven  Platte  zugekehrten  Seite;  in 
der  negativen  Hålfte  dagegen  werden  die  Wurzeln  in  erster  Linie 
der  Wirkung  der  negativen  Electrolyten  ausgesetzt  sein. 

Wenn  die  positive  W^urzelkriimmung  im  Strome  auf  der  Wirkung 
der  an  der  positiven  Platte  ausgeschiedenen  Stoffe  beruht,  dann 
miissen  sich  folglich  die  Wurzeln  der  beiden  Wannenhålften  bei 
dieser  Versuchsanstellung  verschieden  verhalten;  ist  dagegen  die 
directe  kataphorische  Stromwirkung  an  der  Kriimmung  schuld,  dann 
darf  kein  Unterschied  zwischen  den  beiden  Halften  hervortreten. 

Wie  die  folgenden  vier  Versuche  zeigen  ist  der  Unterschied 
zwischen  den  Wurzeln  der  beiden  Wannenhålften  sehr  hervortretend. 

Versuch  XX. 

5  Phaseolus  in  jeder  Hålfte  der  Wanne. 

Batterie  von  6  Bunsen  und  12  Leclanché  Elementen.  Ausser- 
dem  wurde  fiir  diesen  Versuch  eine  kleincre  getheilte  Wanne  und 
etwas  kleinere  Electroden  wie  fiir  die  drei  nåchsten  verwendet. 
Auch  die  Entfernung  der  Electroden  war  geringer  (9  cm.)  um  die 
Stromstårke  moglichst  zu  vergrossern.  Kupferausscheidung  pr.  Stunde 
54.3  mgr. 

Temperatur  20®  C. 


1 888.] 


Notizen  Uber  den  Galvanotropismus. 


15 


a.    Positive  Hålfte 


b.     Negative  Hålfte 


Nach 
15  Min. 


Såmmtliche  Wurzeln  deutlich  positiv  gekriimmt;  ein 
Unterschied  zwischen  den  beiden  Hålften  der  Wanne 
nicht  bemerkbar. 


Nach 

3V2  St. 


Såmmtliche  Wurzeln  sehr 
stark  gekriimmt  (Kriim- 
mungswinkel  iiberall  90®), 
und  abgestorben. 


Såmmtliche  Wurzeln  stark 
gekriimmt,  aber  weit 
schwåcher  wie  in  der 
positiven  Hålfte  (Kriim- 
mungswinkel  40®— 50*^), 
und  noch  am  Leben. 


Nach  Unterbrechung  des  Stromes  wurden  die  Wurzeln  in  reines 
Wasser  gebracht  und  nach  24  Stunden  beobachtet 

Die  Wurzeln  der  positiven  Hålfte  waren  jetzt  abgestorben, 
Kriimmung  unveråndert;  die  der  negativen  Hålfte  turgescent, 
Kriimmung  bei  einer  Wurzel  stark  zugenommen  und  hakenfdrmig 
geworden,  bei  den  iibrigen  nur  wenig  verstårkt  oder  unveråndert. 

Versuch  XXL 

5   Wurzeln  von  Phaseolus  in  jeder  Wannenhålfte. 
Batterie  von  12  Elemente  Leclanché.     Kupferausscheidung  pr. 
Stunde  (Mittel  wåhrend  7  Stunden)  9.2  mgr. 


a.     Positive  Hålfte 


b.     Negative  Hålfte 


Nach 
I  Stunde. 


Die  Wurzeln  alle  merkbar 
negativ  gekriimmt. 


Såmmtliche  Wurzeln  grade. 


Nach 
2  Stunden. 


Vier  Wurzeln  deutlich  ne- 
gativ (Kriimmung  wie 
bei  den  beiden  auf  Fig. 
2  bei  m  abgebildeten). 
Eine  S-formig,  oben 
positiv  (Fig.  2,  n). 


Såmmtliche  Wurzeln  grade 
oder  in  willkiirlicher  Rich- 
tung  ganz  schwach  ge- 
krummt   (Fig.  2,  rechts). 


i6 


J.  Branchorst. 


[No.  5. 


Versuch  XXI  (Fortsetzung). 


Nach         Eine  Wurzel  (Fig.  2,  n)  hat 


3  Stunden. 


sich  rechtwinklig  nach  der 
positiven  Platte  hin- 
gekriimmt.  Die  iibrigen 
haben  schwach  5-fbrmige 
Kriimmung  angenommen. 


Såmmtliche  Wurzehi  deut- 
lich  wenn  auch  schwach 
positiv  gekrummt;  dicht 
hinter  der  Spitze  ist  je- 
doch  sehr  schwache  nega- 
tive Kriimmung  bemerk- 
bar. 


Nach       '  Såmmtliche  Wurzeln  stark   Såmmtl.  Wurzeln   schwach 


7  Stunden. 


hakenformig  nach  der 
positiven  Platte  und 
nach  oben  gekrummt  (Fig. 
3  links;  die  beiden  ge- 
zeichneten  Wurzeln  stel- 
len die  maximale  und  die 
minimale  Krummung  dar). 


positiv  und  ungefahr 
gleich  gekrummt,  (In 
Fig.  3  rechts  ist  die  maxi- 
male und  die  minimale 
Krummung  abgebildet). 


1^'k^^ 


■v;^ , 


Fig.  2.  >) 


')  In  dieser  und  den  folgendcn  Figuren  ist  durch  T  die  porose  Thonplatte  be- 
zeichnet;  durch  -f-  und  -*-  die  Seiten  wo  die  positive  und  negative  Electrode  an- 
gebracht  waren.  Die  Wurreln  die  bei  den  Versuchen  gewohnlich  in  einer  oder  zwei 
Reihen  den  Electroden  parallel  aufgestellt  waren  sind  in  den  Figuren  nebeneinander 
gezeichnet.  Um  die  Kriimmung  abzubilden  wurden  die  Wurzeln  auf  das  Papier 
hingelegt  und  mit  einem  spitzen  Bleistift  die  Aussenseite  der  Kriimmung  nachge- 
zeichnet ;  der  obere  Theil  mit  den  Cotyledonen  ist  in  såmmtliche  Figuren  weggelassen. 


1 888.] 


Nodzen  ttber  den  Galvanotropismus. 


17 


Fig.  3. 

Nach  7  Stunden  wurde  der  Strom  unterbrochen.  Die  unter  a 
aufgefiihrten  Wurzeln  waren  jetzt  an  der  Wasseroberflåche  collabirt 
und  schlaff;  die  untere  gekriimmte  Zone  nicht  collabirt,  aber  ge- 
bleicht  und  nicht  so  straff  wie  bei  den  in  der  anderen  Wannenhålfte 
gewesenen,  die  alle  ganz  gesund  aussahen. 

15  Stunden  spåter,  wåhrend  welcher  Zeit  sich  die  Wurzeln  in 
reinem  Wasser  ohne  Strom  befunden  hatten,  waren  die  oben  mit  a 
bezeichneten  Wurzeln  alle  unveråndert  und  nicht  weitergewachsen ; 
die  mit  b  bezeichneten  (von  der  negativen  Hålfte  der  Wanne)  waren 
d^^S^*^  S^^  gewachsen  und  durch  Geotropismus  wieder  geråde 
geworden. 

5  Tage  spåter  sind  die  letztern  noch  ganz  gesund  gewesen 
wåhrend  die  anderen  verfault  waren. 

Versuch  XXII. 

5  Wurzeln  von  Phaseolua  in  jeder  Wannenhålfte. 
Batterie  von  6  Elementen  Leclanché.     Kupferausscheidung  pr. 
Stunde  (Mittel  wåhrend  7  Stunden)  3.1  mgr. 
Temp.  16—18®  C. 


8 


i8 


J.  Brunchorst. 


[No.  5. 


a.    Positive  Hålfte 


b.     N^ative  Hålfte 


Nach 

3Va  Stund. 


Kriimmungen  undeutlich. 
4  VVurzeln  ganz  schwach 
negativ;  i   S-formig'). 


Keine      deutliche      Kriim- 
mungen  eingetreten. 


Nach         2  Wurzeln  hakenformig  po-   4  Wurzeln  deutlich  negativ; 

I  • 

6  Stunden.  |      sitiv  (d.  h.  so  stark  ge-       i  grade. 

kriimmt,   dass  die  Spitze 
etwas  nach  oben  gerichtet ' 
ist),   I  rechtwinklig. 

Bei  2  Wurzeln  ist  die 
Kriimmung  undeutlich. 


Nach 
7  Stunden. 


4  Wurzeln  rechtwinklig  oder 
hakenformig  nach  oben 
gekriimmt  (Fig.  4  links). 

Bei  der  einen  Wurzel  die 
Kriimmung  schwach  und 
unregelmassig  (Fig.  4  p). 

Die  Wurzeln  sehen  mit  ei- 
ner  Ausnahme  gesund  aus. 


4  Wurzeln  deutlich  negativ; 
Kriimmung  wie  bei  den 
beiden  auf  Fig.  4  rechts, 
mit  m  bezeichneten. 

I  schwach  S-fbrmig 
(Fig.  4,  n). 

Die  Wurzeln  alle  ganz 
turgescent  und  gesund. 


+ 


■^ 


i 


s 


^ 


if 


i 


Fig.  4.') 


\ 


m 


*)    D.  h.  an   der  Spiue  schwache   Kriimmung    nach    der    negativen  Elcctrodei 
etwas  hoher  hinauf  schwache  positive  Krummung. 


1 888.] 


Notizen  Uber  den  Galvanotropismus. 


19 


Nach  7  Stunden  wurde  der  Strom  unterbrochen,  die  Wurzeln 
aber  nach  15V2  Stunde  in  reinem  Wasser  wieder  beobachtet: 

Die  Wurzeln  von  der  positiven  Hålfte  der  Wanne  unverandert 
und  nicht  weitergewachsen.  Nur  hat  die  friiher  unregelmåssig  ge- 
kriimmte  Wurzel  Fig.  4,  p  jetzt  eine  sehr  deutliche  positive  Kriim- 
mung  angenommen,  die  durch  punktierte  Linien  angegeben  ist 
(Fig.  4,  q). 

Die  Wurzeln  der  negativen  Hålfte  sind  dagegen  stark  weiter- 
gewachsen und  von  dem  Geotropismus  beeinflusst,  so  dass  sie 
wieder  grade  geworden  sind. 

Versuch  XXIII. 

4  Wurzeln  von  Phaseolus  in  jeder  Wannenhålfte. 
Battene  von    4   Leclanchéelementen.     Kupfcrausscheidung   pr. 
Stunde  (Mittel  wåhrend  24  Stunden)  0,48  Mgr.') 
Temp.  15 — 16®  C. 


a.     Positive  Hålfte 

b.     Negative  Hålfte 

Nach 
4  Stunden. 

Zwei  Wurzeln  sehrschwach 
positiv  geknimmt. 

Keine  merkbare  Kriimmun- 
gen  eingetreten. 

Nach 
23  Stund. 

3    Wurzeln     positiv    ge- 
kriimmt,  i  grade. 

Die  Kriimmung   ziem- 
lich    stark    (cfr.   Fig.    5, 
links). 

3    Wurzeln    negativ    ge- 
krvimmt,  i  grade. 

Die  Kriimmung  ziemlich 
schwach(cfr.Fig.  5  rechts). 

Nachdem  die  Wurzeln  wåhrend  23  Stunden  der  Stromwirkung 
ausgesetzt  gewesen  wurden  sie  herausgenommen,  in  frisches  Wasser 
gesteilt  und  wåhrend  der  folgenden  drei  Tage  beobachtet. 

Die  vier  Wurzeln,  die  in  der  Wannenhålfte  aufgestellt  gewesen, 
wo  sich  die  positive  Electrode  befand,  wuchsen  wåhrend  dieser  Zeit 
nicht  weiter,  und  sind  folglich  durch  den  Aufenthalt  in  dem  von 
Strome  durchflossenen  Wasser  getodtet  worden. 


^)    Wegen   der  Inconstanz   der  Elemente   ist  die  Stromstarke  am  Anfang  des 
Versuches  weil  stårker  gewesen  wie  diese  Zahl  angiebt. 

8* 


|No.  5. 


V^ 


Die   vier  Wurzeln   in    der   negativen  Halfte   sind   dagegen 
ordentlich  weitei^ewachsen  und  sehen  ganz  gesund  aus. 


Bei  såmmtlichen  diesen  Versuchen  sind  die  Wurzeln 
in  der  positiven  Wannenhalfte  weit  starker  positiv  ge- 
kriimmt,  und  auch  bedeutend  starker  geschadigt  worden 
wie  diejenigen  in  der  negativen,  trotzdem,  dass  auf  beide 
Gruppen  ein  Strom  von  genau  derselben  Starke  und  Dichte  eingewirkt 
hat.  Bei  gewissen  Stromdichten  steigert  sich  der  Unterschitd  zwischen 
den  Wannenhålften  so  sehr,  dass  sich  die  Wurzeln  in  der  eincn 
positiv,  in  der  anderen  negativ  knimmen  (Versuch  XXII  und  XXffll- 
Bei  grosseren  Stromdichten  werden  zwar  såmmtliche  Wurzeln  zuklil 
positiv,  die  Kriimmung  ist  aber  in  der  positiven  Halfte  immer  be- 
deutend starker,  und  trilt  viel  schneller  ein,  wie  in  der  negativen 
(Vers.  XX  und  XXI);  die  Wurzeln  der  letzteren  Halfte  sind  tlann 
auch  entsprechend  weniger  geschadigt  oder  ganz  intact. 

Dieses  eigenthijmliche  Verhalten  der  Wurzeln  låsst  keine  andere 
Erkliirung  zu,  als  dass  die  positive  Krummung  durch  die  a" 
der  positiven  Electrode  ausgeschicdenen  Stoffe  bewitl;' 
wird. 

Wenn  nåmlich  der  Strom  durch  eine  wassergefiillte  Wanne  gehl, 
worin  Wurzeln  aufgestellt  sind   und  Krummung  dieser  Wurzeln  be- 


1 888.]  Notizen  iiber  den  Galvanotropismus.  21 

wirkt,  dann  kann  die  Wirkung  des  Stromes  auf  drei  verschiedene 
Weisen  erklårt  werden.  Eiitweder  konnte  der  Strom,  der  ja  die 
Wurzeln  quer  durchfliesst,  eine  åhnliche  Reizwirkung  auf  das 
Protoplasma  der  Wurzekellen  ausuben  wie  zum  Beispiel  die  Schwer- 
kraft  und  das  Licht.  Oder  der  Strom  konnte  dadurch  wirken,  dass 
er  die  Wasservertheilung  in  der  Wurzel  rein  mechanisch  åndert 
(kataphorische  Stromwirkung).  Oder  endlich  konnte  man 
denken,  dass  der  Strom  an  und  flir  sich  keinen  Einfluss  auf  die 
Wurzel  hat,  sondern  dass  die  an  den  Electroden  ausgeschiedenen 
Stoffe  —  Sauerstoff,  Wasserstoft  und  verschiedene  Nebenprodukte 
—  welche  sich  durch  Diffusion  in  dem  Wasser  ausbreiten,  und  un- 
zweifelhafl  auch  in  die  Wurzelzellen  eindringen  miissen,  rein  che- 
misch  das  Wachsthum  dieser  Zellen  und  somit  das  Verhalten  der 
ganzen  Wurzel  beeinflussen. 

Was  die  positive  Wurzelkriimmung  in  Strome  betriffl, 
so  ist  durch  die  oben  angeflihrten  Vesuche  unzweifelhafl  dar- 
gelegt,  dass  wir  es  weder  mit  einer  Reizwirkung  noch  mit  einer 
kataphorischen  Wirkung  des  Stromes  zu  thun  haben  konnen,  und 
nur  die  dritte  Moglichkeit  bleibt  also  iibrig.  Bios  auf  die  Ausbrei- 
tung  der  Electrolyten  im  Wasser  vermag  ja  die  Einschaltung  der 
porosen  Thonwand  eine  Wirkung  auszuiiben,  und  zwar  so,  dass  sie 
die  Verbreitung  der  positiven  Electrolyten  in  der  negativen,  die  der 
negativen  Electrolyten  in  der  positiven  Wannenhalfte  verzogert. 

Da  nun  die  positive  Wurzelkriimmung  immer  zuerst  und  am 
starksten  in  der  gleichnamigen  Wannenhalfte  eintritt,  ist  es  weiter  klar, 
dass  es  die  an  der  positiven  Electrode  ausgeschiedenen  Stoffe 
sind,  welche  diese  Kriimmung  bewirken.  Mit  dieser  Erklårung  der 
Kriimmung  steht  es  nicht  im  Widerspruch,  dass  sich  auch  die 
Wurzeln  an  der  negativen  Electrode  positiv  krummen.  Die  porose 
Thonplatte  verlangsamt  zwar  die  Diffusion  der  positiven  Electrolyten 
in  der  negativen  Gefasshålfte,  verhindert  sie  aber  nicht.  Deshal b 
kann  sie  auch  das  Eintreten  der  positiven  Kriimmung  in  der  nega- 
tiven Hålfte  auf  die  Dauer  nicht  verhindern,  sondern  nur  verlang- 
samen  und  abschwåchen,  geråde  so  wie  es  aus  den  Versuchen  XX 
und  XXI  hervorgeht. 

Was  die  Wirkungsweise  dieser  Stoffe  betrifft,  dann  muss  man 
annehmen,  dass  sie  von  der  positiven  Electrode  aus  durch  das 
Wasser  difiiindieren  und  —  vielleicht  durch  kataphorische  Strom- 
wirkung unterstiitzt  —  in  der  positiven  Seite  der  Wurzeln  eindrin- 
gen. Dort  werden  die  Zellen  getodtet  resp.  geschådigt,  wåhrend 
die 'Zellen  auf  der  anderen  Seite,  wenigstens  relativ,  intact  bleiben. 


24 


J.  Brunchorst. 


[No.    s- 


Versuch  XXIV  (Fortsetzung). 


Nach 
4oStunden. 


Kriimmung   wieder    etwas, 
aber    ganz    wenig    zuge- 
nommen  (Fig.  7,  links). 
Kein  Zuwachs. 


Kriimmung  noch  mehr  zu- 
genommen  so  dass  die 
Spitzen  spiralformig  ein- 
gerollt  sind  wie  in  der 
Fig.  7  rechts  dargestellt. 
Kein  Zuwachs. 


Nach 
3V2  Tag. 


Kriimmung  etwas  zugenom- 
men.  Auf  der  Aussen- 
seite  Wurzelanlagen,  aber 
keine  Haare  (Fig.  8,  links). 


Spiralwindungen  noch  mehr 
zugenommen.  Auf  der 
Aussenseite  Wurzelhaare 
und  Wurzelanlagen  gebil- 
det  (Fig.  8,  rechts). 


+ 


I 

i 


1 


Si 


y 


Fig.  6. 


y 


"^ 


^ 


+ 


1/ 


> 


Fig.  7. 


w 


^ 


1 888.] 


Notizen  ilber  den  Galvanotropismus. 


25 


+ 


kl 


b  ■ 


i 


e^ 


Fig.  8. 

Versuch  XXV. 
5  Wurzeln  von  PhMeolus  in  jeder  Hålfte  der  Wanne.    Kupfer- 
ausscheidung  (wåhrend  zwei  Stunden)  ca.  50  Mgr.  pr.  Stunde.     Das 
Wasser  in  der  negativen  Hålfte  der  Wanne  erneuert;  i  Liter  pro 
Minute  abgeflossen.    Temp.  14®  C. 


T>    •*•       u-  IA                   b.     Negative  Hålfte 
a.    Positive  Hålfte.                 (Wassir  erneuert). 

Nach 
I  ^   10  ™. 

4  Wurzeln  stark  positiv,  da- 
von   drei  rechtwinklig;  i 
etwas  schwåcher. 

4   Wurzeln   ganz   schwach 

• 

positiv;  I  grade. 

Nach 
2  Stunden. 

Såmmtliche  Wurzeln   stark 
positiv  (3  rechtwinklig;  1 
ca.  60;  I  ca.  45  [Fig.  9, 
links]).  0 

Wurzeln    schwach    positiv, 
weniger  wie  40®  (Fig.  9, 
rechts.)^) 

*<^vy>1 


^> 


V.; 


aN 


É 
II 


i 


i 

i 


Fig.  9. 


■ )  In  der  Figur  ist  filr  beid«  H&lften  die  mftximale  nnd  die  mioimele  Krttmmnng  ebgebildet. 


26 


J.  Brunchorst. 


[No.  5. 


Nach  Unterbrechung  des  Stromes  in  frisches  Wasser  gebracht 
war  wåhrend  der  nachsten  44  Stunden  das  Verhalten  der  Wurzeln 
folgendes : 


a. 

b. 

(ausgewaschen.) 

Nach 

Die   Kriimmung   bei    einer 

Die  Kriimmung  iiberall  zu- 

2oStunden. 

VVurzel    stark,    bei    den 

genommen,  Wurzeln  ha- 

iibrigen   nicht  oder  ganz 

kenfbrmig. 

schwach  zugenommen. 

Kein  Zuwachs. 

Kein  merkbarer  Zu wachs. 

(Vergl.  Fig.  6,  rechts,) 

Nach 

4  Wurzeln  unveråndert  und 

Sam  mtliche  Wurzeln  spiralig 

/1/|Stnnden. 

todt;    die  Wurzel    deren 

umgebogen   oder    wenig- 

Kriimmung  wåhrend  der 

stens  sehr  stark  geknimmt. 

vorigen  20  Stunden   zu- 

(Vergl. Fig.  7,  rechts.) 

genommen    hat  ist  jetzt 

spiralig  umgebogen. 

Versuch  XXVI. 

5  Wurzeln  von  Phaseolus  in  jeder  Wannenhålfte. 

Batterie  von  6  Bunsen  und  12  Leclanché-elemente.  Kupler- 
ausscheidung  pr.  Stunde  (wåhrend  iV*  Stundeu)  51.4  Mgr. 

Das  Wasser  in  der  negativen  Hålfte  immerfort  erneuert. 

Schon  nach  i  Va-stiindigem  Ven^'eilen  in  dem  Voltameter  waren 
såmmtliche  Wurzeln  positiv  gekriimmt.  Wie  in  dem  Versuch  XX\' 
die  in  der  positiven  Hålfte  etwas  stårker  wie  die  in  der  negativen.') 

Nach  Unterbrechung  des  Stromes  wurden  die  Wurzeln  in  frisches 
Wasser  gebracht  und  wåhrend  4V2  Tag  beobachtet: 


Nach       i  Kriimmung  zugenommen.     1  Kriimmung  zugenommen. 


i6Stunden. 


4  Wurzeln  hakenfbrmig 
nach  oben  gekriimmt.  2 
rechtwinklig. 


4  hakenfbrmig;  2  ca.  55^ 


')    Die    Stårke    der  Kriimmung    ist   bei    diesem  Versuche   leider   nicht  noiirt 
worden. 


1 888.] 


Notizen  iiber  den  Galvanotropismus. 


27 


Versuch  XXVI  (Fortsetzung). 


Nach 

Kriimmung  unveråndert. 

Kriimmung  zugenommen ;  3 

4oStunden. 

spiralig  eingerollt;    i   ha- 
kenformig;    i   schwåcher 
gekriimmt. 

Nach 

Kriimmung       unveråndert ; 

Kriimmung     zugenommen. 

4V2  Tag. 

Wurzeln  mit  einer  Aus- 

An  den  Flanken  und  auf 

nahme  abgestorben.  Eine 

der  convexen  Seite  bilden 

Wurzel  hildet  spåter  Ne- 

sich  Wurzelhaare  und  Ne- 

benwurzelanlagen,      aber 

benwurzelanlagen  in  reich- 

wåchst  nicht  weiter. 

licher  Menge. 

Die  drei  hier  angefiihrten  Versuche  sind,  wie  schon  gesagt,  mit 
demselben  Apparate  wie  Versuch  XX  und  mit  derselben  Strom- 
stårke  angestellt  Wenn  man  darauf  die  nothige  Riicksicht  nimmt, 
dass  bei  dem  letzgenannten  Versuche  erst  nach  3V2  Stunde  beo- 
bachtet  wurde,  sind  folglich  die  Versuchsresultate  unter  sich  ver- 
gleichbar. 

In  Versuch  XX  waren  die  Wurzeln  der  positiven  Gefåsshålfte 
nach  3V2  Stunde  im  Strome  alle  sehr  stark  positiv  geknimmt: 
Kriimmungswinkel  90°.  In  Versuch  XXV  waren  die  entsprechend 
aufgestellten  Wurzeln  schon  nach  2  Stunden  gleichfalls  alle  stark 
positiv:  3  rechtwinklig,  I  ca.  6o^  i  ca.  45 ^  In  reines  Wasser  ge- 
stellt  nahm  die  Kriimmung  der  letztgenannten  Wurzeln  sehr  stark 
zu,  und  man  irrt  sich  deshalb  sicher  nicht,  wenn  man  aus  diesen 
Versuchen  den  Schluss  zieht,  dass  das  Auswaschen  der  negativen 
Electrode  die  Kriimmung  der  Wurzeln  in  der  positiven  Hålfte  des 
Gefåsses  nicht  beeinflusst. 

Dann  sind  aber,  was  die  Wurzeln  der  positiven  Hålfte  betriflft, 
die  Versuche  XXIV  und  XXV  direct  vergleichbar. 

Aus  diesem  Vergleich  geht  nun  mit  grosser  Deutlichkeit  hervor, 
dass  das  Erneuern  des  Wassers  an  der  positiven  Electrode 
die  Kriimmung  der  Wurzeln  in  der  positiven  Gefåsshålfte  stark 
vermindert. 

Die  nicht-ausgewaschenen  Wurzeln  sind  nåmlich  nach  2  Stun- 
den stark  positiv  gekriimmt,  die  ausgewaschenen  dagegen  nur  ganz 
schwach. 


28  J,  Brunchorst.  [No.  5. 

In  Uebereinstimmung  hiermit  steht  es,  dass  die  ausgewaschenen 
Wurzeln  hochstens  auf  der  concaven  Seite  getodtet  sind,  indem  auf 
der  convexen  zuletzt  Wurzelanlagen  gebildet  worden,  wåhrend  die 
nicht  ausgewaschenen  mit  einer  Ausnahme  bald  ganz  abgestorben 
sind. 

Hier  zeigt  sich  also  wieder  deutlich,  dass  das  Entfemen  der 
positiven  Electrolyten  die  Kriimmung  der  Wurzeln  vermindert  und 
dass  folglich  die  positive  Kriimmung  rein  chemischer  Na- 
tur ist.  Dasselbe  ist  auch  mit  der  Schådigung  der  Wurzeln  der 
Fall;  dieselbe  wird  durch  die  an  der  positiven  Electrode 
ausgeschiedenen  Produkte,  nicht  durch  directe  Stromwirkung 
verursacht. 

Die  positive  Kriimmung  der  Wurzeln  in  der  negativen  Gefåss- 
hålfte  wird  ebenfalls  durch  das  Auswaschen  der  positiven  Platte 
vermindert,  wie  der  Vergleich  von  Vers.  XXTVb  mit  XX  b  deut- 
lich zeigt.  Der  Unterschied,  der  zwischen  den  beiden  Reihen  her- 
vortritt  ist  viel  zu  gross  um  auf  Rechnung  der  långeren  Versuchs- 
zeit  in  dem  letzteren  Fall  geschrieben  zu  werden.  Die  positive 
Kriimmung  ist  also,  auch  was  die  Wurzeln  in  der  negativen  Gefass- 
halfte  betrifft,  pathologisch-chemischer  Natur  und  wird  durch  Diffus- 
sion  von  Stoffen  durch  die  Thonplatte  bewirkt. 


Die  Wirkung  von  WasserstofFsu peroxyd  auf  das  Wachsthum 

der  Wurzeln. 

Die  nåchste  Frage,  die  sich  jetzt  darbietet,  ist  die,  was  fiir  spe- 
cielle Stoffe  es  sind,  welche  die  positive  Wurzelkriimmung  bewirken 
und  woher  es  kommt  dass  die  schadlichen  Stoffe  nicht  allseitig  auf 
die  Wurzeln  einwirken,  sondern  die  eine  Seite  stark  bevorzugen. 

Der  an  der  positiven  Platte  in  grosster  Menge  gebildete  Stoff 
ist  bekanntlich  Sauerstoff,  welcher  zum  Theil  in  Form  von  Gasblasen 
weggeht,  theils  aber  im  Wasser  aufgelost  wird.  Indessen  darf  man 
nicht  annehmen,  dass  molecularer  Sauerstoff  an  und  fur  sich,  auch 
wenn  das  Wasser  damit  gesåttigt  wiirde,  schådlich  auf  die  Wurzeln 
einwirken  konnte.  Viel  eher  muss  man  an  die  electrolytischen  Ne- 
benproducte  denken,  welche  sich  bei  der  Wasserzersetzung  bilden, 
besonders  Wasserstoffsuperoxyd  und  Ozon. 

Ueber  die  Einwirkung  des  Wasserstoffsuperoxyds  auf  die  Wurzeln 
håbe  ich  eine  Versuchsreihe  angestellt,  welche  unten  angefiihrt  ist 


1 888.]  Notizen  tiber  den  Galvanotropismus.  29 

Die  Wirkung  des  Ozons  Hess  sich  dagegen  schwer  untersuchen, 
ist  aber,  wie  man  wohl  mit  Sicherheit  voraussetzen  darf,  ganz  die- 
selbe  wie  die  des  Wasserstoffsuperoxydes,  indem  ja  beide  Stoffe  bios 
durch  Abgabe  von  Sauerstoff  wirksam  sein  konnen,  und  indem 
beide  in  ganz  unschådliche  Stoffe  umgewandelt  werden  sobald  sie 
das  iiberschiissige  Sauerstoffatom  abgegeben  haben. 

Die  Wirkung  des  Superoxydes  wurde  einfach  in  der  Weise 
untersucht,  dass  ich  Wurzeln  von  Phaseolus  in  Wasser  wachsen  liess, 
dem  bestimmte  Mengen  reines  und  såuerefreies  Wasserstoffsuper- 
oxyd  zugesetzt  war.  Gleichzeitig  wuchsen  ebenso  viele  Wurzeln 
in  gewohnlichem,  lufthaltigem  Wasser  ohne  irgend  welchen  Zusatz. 
Die  Controll-  und  die  Versuchswurzeln  befanden  sich.  was  die  son- 
stigen  Umstande  betreffen,  unter  genau  gleichen  Verhåltnissen ;  sie 
wurden  vor  dem  Versuch  mittelst  Tuschstrichen  15  mm.  von  der 
Spitze  markirt  und  nach  Verlauf  der  gleichen  Zeit  wieder  gemessen. 

Fiir  die  Versuche  wurden  aus  einer  grosseren  Anzahl  Wurzeln 
immer  paarweise  zwei  moglichst  gleiche  ausgewahlt,  wovon  die  eine 
in  das  Superoxyd-haltige  Wasser  kam,  die  andere  in  das  ControU- 
gefåss. 

Sowohl  in  diesen  wie  in  den  friiher  referirten  Versuchen  wurden 
die  Keimlinge  in  einer  ganz  bequemen  Weise  aufgestellt,  die  vielleicht 
der  Erwåhnung  werth  ist.  Aus  diinnem  Holze  (z.  B.  Cigarrenkisten- 
deckel)  wurden  viereckige  Rahmen  von  2  bis  3  Centimeter  Hohe 
gemacht.  Auf  der  einen  Seite  derselben  befestigtigte  ich  dann  so 
straff  wie  moglich  ein  Stiick  ganz  weitmaschiger  Gaze.  Die  so 
gebildete  flache  Schachtel  wurde  mit  gut  durchfeuchteten  Sågespåh- 
nen  gefiillt  und  iiber  der  Oeffnung  eines  wassergefiillten  Gefåsses  an- 
gebracht.  Um  die  Wurzeln  einstecken  zu  konnen  ohne  die  Tuschmarke 
abzuwischen  bohrt  man  mit  einem  diinnen  Glasstabe  Locher  in  die 
Sagespåhne;  durch  diese  hindurch  werden  die  vVurzeln  in  das  Was- 
ser hineingesteckt,  wåhrend  die  Cotyledonen  in  den  feuchten  Såge- 
spåhnen  zu  liegen  kommen.  Dadurch  wird  der  Keimling  festgehal- 
ten  und  gleichzeitig  fur  Feuchthalten  des  oberen  Theiles  gesorgt. 
Um  das  Hineingerathen  von  Sågespahnen  in  das  Wasser  zu  verhinde- 
ren  muss  zwischen  der  unteren  Flache  des  Rahmens  und  des  Was- 
ser sein  kleiner  Zwischenraum  iibrig  bleiben,  wo  folglich  die  Wurzeln 
von  Luft  umgeben  sind,  ohne  dass  sie  jedoch  dadurch  geschadigt 
werden,  auch  wenn  man  den  Apparat  nicht  mit  einer  Glocke  bedeckt. 


30  J    Bnmchorst  [No.  5 

Als  Ausgangspunkt  fiir  die  Bestimmung  der  anzuwendenden 
Mengen  von  Wasserstoflfhyperoxyd  nahm  ich  die  Angabe  Mohrs 
(»Titrirmethodec)  wonach  i  Kern.  Normal-Chamåleon  0.0303  Gr.  H^Oj 
entspricht. 

Versuch  XXVII. 

7.380  Gr.  H2O.2  pr.  Liter.  8  Versuchswurzeln  in  ein  Fliissigkeits- 
kvantum  von  iiooKcm.,  und  8  ControUwurzeln.     Destillirtes  Wasser. 

Der  durchschnittliche  Zuwachs  wahrend  24  Stunden  bei  gewohn- 
licher  Zimmertemperatur  (15®  C.)  betrug: 

Mit    Zusatz  von  HjOa 2.25  Mm. 

Ohne    —        >      — 13.0      > 

Differenz:  10.75  Mm. 
Die  in  Superoxydlosung  gewachsenen  Wurzeln  waren  nach  dem 
Versuch  schlaff  und  abgestorben. 

Versuch  XXVIII. 

1.476  Gr.  H2O2  pr.  Liter.  9  Versuchs-  und  8  ControUwurzeln. 
Destillirtes  Wasser. 

Durchschnittlicher  Zuwachs  wahrend  24  Stunden: 

Mit    Zusatz  von  H2OJ 3.6  Mm. 

Ohne    —        »       — 12.9    > 

Differenz:  9.3  Mm. 
Die  in  Superoxydlosung  gewachsenen  Wurzeln  schlaff  und  ab- 
gestorben. 

Versuch  XXIX-XXXI. 

Diese  drei  Versuche  mit  0.5,  0.25  und  0.125  Gr.  H2O2  pr.  Liter 
wurden  gleichzeitig  mit  je  14  Wurzeln,  und  unter  genau  gleichen 
Verhaltnissen  angestellt.  ControUe  von  14  Wurzeln.  Sowohl  fur  die 
ControUe  wie  flir  die  Versuche  wurde  gewohnliches  Leitungswasser 
genommen. 

Durchschnittlicher  Zuwachs  wahrend  54  Stunden:*) 

Differenz. 

XXIX.  Mit  Zusatz  von  0.5    Gr.  HjOg 10.6  Mm.     11.5 

XXX.    »      —      »    0.25  >     —    13.9  »       8.2 

XXXI.     »        —        >     0.125  »       — 19.5    »  2.6 

Reines  Leitungswasser 22.1    »  — 


^)    Die  Temperatur  wahrend  24  Stunden  10 — 12®  C,  sonst  ca.  15. 


i888.} 


Notizen  iiber  den  Galvanotropismus. 


31 


Die  Zuwachsabnahme,  die  durch  Zusatz  von  0.125  Gr.  Super- 
oxyd bewirkt  wird,  ist,  wie  hieraus  hervorgeht,  ganz  gering,  wenn 
auch  unzweifelhaft  vorhanden.  Zwischen  zwei  Gruppen  von  Wurzeln, 
die  beide  in  reinem  Wasser  wachsen  tritt,  wenigstens  wenn  sie  sorg- 
fåltig  ausgewåhlt  sind,  kein  so  grosser  Unterschied  hervor  wie  in 
diesem  Versuche  der  Fall.*) 

Die  Wurzeln  in  dem  letztgenannten  Versuche  (XXXI)  waren 
kaum  von  den  ganz  gesunden  zu  unterscheiden,  wåhrend  sie  in 
Vers.  XXDC  und  XXX  sichtbar  geschådigt  waren  und  etwas  gebråunt. 

In  såmmtlichen  hier  angefuhrten  Versuchen  wurde  durch  Titri- 
rung  mit  Chamåleon  der  Gehalt  des  Kulturwassers  an  Superoxyd 
vor  und  nach  dem  Versuch  bestimmt.  Es  zeigte  sich  dabei,  wie 
aus  der  folgenden  kleinen  Tabelle  hervorgeht,  dass  eine  betråchtliche 
Abnahme  von  Wasserstoffsuperoxyd  stattfindet,  sobald  sich  Wurzeln 
in  der  Fliissigkeit  befinden.  Fehlen  dagegen  die  Wurzeln  dann 
bleibt  die  Zusammensetzung  der  Fliissigkeit  wåhrend  derselben  Zeit 
ganz  unveråndert. 

Titrirung  von  HjOj. 


Vers.  No. 


Wasser 
mit  H,0^ 

ohne 
Wurzeln*) 


Wasser 
mit  H2O, 

und  mit 
Wurzeln.*) 


Verbrauch 
von   HjO, 

wåhrend 
54  Stunden 


Verbrauch 
von  HjOa 
pr.  Wurzel 


XXIX 

XXX 

XXXI 


8.1  Kern. 
4.1      » 
2.1      » 


5.4  Kcm. 
2.9       » 
1.4      » 


0.196  GrJ    14  Mgr. 
0.087    *         6      » 
0.050    >         3      * 


Nehmen  wir  an,  dass  der  Verbrauch  von  Wasserstoffsuperoxyd 
wåhrend  der  ganzen  Versuchszeit  derselbe  ist  und  die  Verlangsamung 
des  Wachsthums  cbenfalls  gleichmåssig  iiber  såmmtliche  54  Stunden 
vertheilt,    und  berechnen    wir   dann    den  Verbrauch    pr.    Stunde, 

')  Um  die  Grosse  der  individuellen  Schwankung  des  Zuwachses,  zu  bestimmen 
machte  ich  zwei  Versuche  mit  je  zwei  Gruppen  von  10  Wurzeln.  Beide  Gruppen 
M^Tirden  gleich  behandelt. 

Der  Zuwachs  betrug  in  dem  einen  Versuche  v/åhrend  31  Stunden  fur  die  eine 
Gruppe  17.5,  fiir  die  andere  18.7  Mm.  In  dem  anderen  Versuche  (Temp.  12 — 15® 
C.)  10.5  und  9.5.     Die  Differenzen  waren  folglich  bios   1.2,  resp.   i  Mm. 

*)  Die  Zahlen  der  zweiten  und  dritten  Colonne  geben  die  auf  50  Kcm.  der 
Losung  verbrauch  ten  Kcm.  Vi  o  «ormal  Chamåleon  beides  nach  54  Stunden.  In 
der  vierten  Colonne  ist  der  Verbrauch  vom  HgOg  in  dem  angevvandten  Wasser- 
quantum  (1200  Kcm.)  angegeben. 


32  J.  Brunchorst.  [No.  5. 

welcher  nothig  ist  um  Verlangsamung  des  Zuwachses  zu  bewirken, 
dann  gelangen  wir  zu  den  folgenden  Zahlen: 

Ad  XXIX   ....  0.26  Mgr. 

>  XXX 0.11     » 

>  XXXI   ....  0.06     * 

Wenn  so  geringe  Mengen  schadiich  auf  die  Wurzeln  einwirken 
konnen,  dann  werden  noch  kleinere  Mengen  geniigen  um  Kriim- 
mung  zu  veranlassen  und  es  kommt  mir  deshalb  gar  nicht  unwahr- 
scheinlich  vor,  dass  wir  die  bei  der  positiven  Kriimmung  wirksamen 
Stoffe  in  der  That  in  den  bei  der  Electrolyse  entstehenden  Sauer- 
stofiftragern  — Wasserstoffsuperoxyd  und  Ozon  —  zu  suchen 
haben.  Ein  zwingender  Beweis  fiir  die  Annahme  liegt  allerdings 
nicht  vor,  und  wird  schwerlich  dargelegt  werden  konnen  ehe  die 
Bedingungen  fiir  die  Entstehung  der  Nebenproducte  bei  der  Zer- 
setzung  des  Wassers  von  physikalischer  Seite  genauer  studiert  sind 
wie  zur  Zeit  der  Fall  zu  sein  scheint. 


Die  negative  Wurzelkrummung. 

Die  Kriimmung  der  Wurzeln  nach  der  negativen  Electrode 
kann  ebenso  wie  die  entgegengesetzte  Kriimmung  auf  drei  verschie- 
denen  Ursachen  beruhen:  Auf  kataphorische  Stromwirkung,  auf  di- 
recte  galvanische  Reizwirkung,  oder  endlich  auf  einfache  chemische 
Einwirkung,  entweder  der^  positiven  oder  der  negativen  Electrolyten. 

Um  die  Kriimmung  durch  kataphorische  Stromwirkung 
zu  erklåren,  miisste  man  annehmen,  dass  der  den  Wurzeln  durch- 
fliessende  Strom  von  Ausseh  her  Wasser  in  die  Zellen  der  positiven 
Seite  der  Wurzel  hineintreibe. 

Dadurch  wiirde  die  positive  Wurzelseite  im  Verhaltniss  zu  der 
anderen  zu  lang  werden  und  Kriimmung  in  der  Richtung  des  Stro- 
mes,  d.  h.  negative  Kriimmung,  eintreten.  Dass  bei  grosseren  Strom- 
dichten  bios  positive  Kriimmung  stattfindet,  bei  mittleren  eine  Kom- 
bination von  positiver  und  negativer  (»S-formige  Kriimmung«)  und  bei 
schwachen  Stromen  bios  negative,  liesse  sich  dann  einigermassen 
erklåren,  wenn  man  annehmen  woUte,  dass  bei  jeder  Stromdichte 
zwei  verschiedene  Einwirkungen  ihrenEinfluss  auf  die  Wurzeln  iibten. 
einmal  die  kataphorische  Wirkung  und  dann  die  chemische.  Bei 
stårkeren  Stromen  sei  die  erstere  bei  weitem  iiberwiegend,  und  es 
trete  rein  positive  Kriimmung  ein  (oder  ganz  zuerst  schwach  nega- 


i888.]  Notizen  tiber  den  Galvanotropismus.  33 

tive,  d<inn  positive,  Vers.  XXI,a);  bei  mittleren  Stromstårken  dagegen 
verbinden  sich  beide  Kriimmungsweisen  zu  der  S-fbrmigen  Combina- 
tion  und  bei  ganz  schwachen  Stromen  endlich  trete  die  schadliche 
VVirkung  der  Electrolyten  (wegen  der  geringen  Zersetzung)  in  den 
Hintergrund,  nur  die  kataphorische  kame  zum  Ausdruck. 

Die  chemische  Erklårung  der  negativen  Kriimmung  kann 
zwei  verschiedenc  Wege  einschlagen.  Entweder  konnte  man  an- 
nehmen,  dass  auch  von  der  negativen  Electrode  schadliche  Stoffe 
ausgeschieden  werden,  welche  durch  das  Wasser  diffundirten  und 
auf  die  negative  Wurzelseite  einen  schadlichen  ^2influss  ausuben, 
welche  jedoch  gewohnlich  von  der  stårkeren  Wirkung  der  positi- 
ven Electrolyten  verdeckt  und  aufgehoben  wird.  Diese  Erklårung 
ist  aber  sehr  wenig  befriedigend  indem  man  nothwendig  annehmen 
muss,  dass  die  von  der  negativen  Electrode  ausgeschiedenen  Stoffe 
weniger  schådlich  wie  die  von  den  positiven  Platten  produzirten 
seien  —  sonst  miissten  sich  ja  die  Wurzeln  immer  theils  negativ,  theils 
positiv  krummen  je  nach  der  Stellung  zu  den  Electroden.  Und 
dann  ist  es  ganz  unverståndlich,  warum  die  Wurzeln  bei  geringen 
Stromdichten  die  Wirkung  der  einen,  bei  grosseren  die  der  entge- 
gengesetzten  Electrolyten  folgen  soliten. 

Viel  eher  konnte  man  dann  die  Hypothese  aufstellen,  dass  die 
von  der  positiven  Electrode  ausgehenden  Stoffe,  welche,  wenn  sie 
in  grossen  Mengen  vorhanden  sind  (d.  h.  bei  grossen  Stromdichten), 
die  positive  Wurzelseite  schådigen  oder  todten  —  und  somit  posi- 
tive Kriimmung  bewirken  —  dass  dieselben  Stoffe,  wenn  sie 
nur  in  geringen  Mengen  produciert  und  von  der  positi- 
ven Wurzelseite  absorbiert  werden  das  Wachsthum  der- 
selben  fordern  und  dadurch  die  entgegengesetzte  Kriim- 
mung bewirken. 

Durch  diese  Hypothese  wird  ungezwungen  erklårt  warum  die 
negative  Kriimmung  in  dem  gewohnlichen  Voltameter  nur  bei  relativ 
geringen  Stromdichten  auftritt,  oder  bei  Anwendung  der  durch  die 
Thonplatte  getheilten  Wanne  vorzugsweise  in  der  von  der  positiven 
Electrode  entferntesten  Hålfte  derselben. 

Und  eine  gewisse  Wahrscheinlichkeit  gewinnt  die  Hypothese 
durch  den  Nachweis,  dass  in  der  That  das  Wasserstoffsuper- 
oxyd  (und  somit  wahrscheinlich  auch  das  Ozon),  welches  in 
grosseren  Mengen  die  Wurzeln  schådigt  und  das  Wachs- 
thum herabsetzt  in  ganz  geringen  Mengen  die  entgegen- 
gesetzte Wirkung  hervorbringt. 


34  J*  Bninchorst.  [No.  5 

In  derselben  Weise  flir  die  obigen  Versuche  XXIX — XXXI 
wurden  mit  Wurzeln  von  Phaseoftis  zwei  Versuche  gemacht,  wo  die 
Menge  von  Wasserstoffsuperoxyd  bios  0.05  Gr.  pr.  Liter  betrug. 

Versuch  XXXI. 

9  Wurzeln  in  Wasserstoffsuperoxyd;  9  Controllen. 

Der  Zuwachs  betrug  wåhrend  der  40  Stunden  des  Versuches 
im  Mittel: 

Mit    Zusatz  von  HgOg 39.0  Mm. 

Ohne    —         »       — 33.4    » 

Differenz     5.6  Mm. 
Versuch  XXXII. 

10  Wurzeln  in  Wasserstoffsuperoxyd;  8  Controllen  (urspriinglich 
10  aber  bei  2  die  Tuschmarke  verwischt). 

Zuwachs  wåhrend  25V2  Stunden: 

Mit    Zusatz  von  H.2O2 26.3  Mm. 

Ohne    —         »       —        19.2    s 

Differenz    7.1  Mm. 
Dass  diesc  Differenzen  nicht  auf  einem  Zufall  beruhen,  scheint 
aus  der  Betrachtung  der  Zuwachsdifferenzen  innerhalb  der  einzelnen 
Gruppen  hervorzugehen. 

In  Versuch  XXXI  waren  die  kleinsten  und  grossten  Zuwachse 
mit  und  ohne  Wasserstoffsuperoxyd  folgende: 

Mit  H^Oa:  Ohne  H^O,: 

35.5*)  bis  41.5  Mm.  27  bis  38  Mm. 

In  dem  anderen  Versuche  waren  dieselben  Zahlen: 

Mit  HA:  Ohne  H-A^ 

8.0  bis  29  Mm.  14  bis  38  Mm. 


Indessen  låsst  sich  diese  Hypothese  nicht  ohne  weiteres  mit 
dem  Verhalten  der  Wurzelspitze  bei  der  negativ  galvanotropi- 
schen  Kriimmung  in  Uebereinstimmung  bringen  und  ist  deshalb 
kaum  zutreffend. 

Wie  ich  in  der  friiher  citirten  Arbeit  (Berichte  der  Deutsch. 
Bot.  Ges.  1884,  Pag.  214  ff.)  gezeigt  håbe,   ist  die  positive  Wurzel- 


^)    Bei   einer  Wurzel   die   in   der   Durchschnittsberechnung   mitgenommen  ist, 
aber  hier  weggelassen,  allerdings  nur  22.5. 


1 888.]  Notizen  tiber  den  Galvanotropismus.  35 

krummung  im  Strome  von  der  Spitze  ganz  unabhångig,  und  wird 
von  decapitirten  ebensogut  wie  von  intacten  Wurzeln  ausgefuhrt. 
Anders  mit  der  negativen  Krummung:  die  ihrer  Spitze  beraubten 
Wurzeln  krummen  sich  niemals  negativ,  intacte  dagegen  auchdann, 
wenn  bios  die  åusserste  Spitze,  nicht  die  sich  krummende  Zone, 
von  dem  Strome  durchflossen  wird,  Dieses  verschiedene  Verhalten 
der  Wurzeln  den  beiden  Kriimmungsweisen  gegeniiber  deutet  darauf 
hin,  dass  die  beiden  Kriimmungen  verschiedener  Natur  sind  und 
låsst  sich  nur  dann  verstehen,  wenn  man  den  positiven  Galvanotro- 
pismus als  eine  directe,  pathologische Erscheinung,  den  negativen 
dagegen  als  ein  Reizfånomen  auffasst.  Man  muss  sich 
vorstellen,  dass  bei  jeder  Stromstarke  zwei  verschiedene  Einwirkun- 
gen  auf  die  Wurzeln  ausgeiibt  werden,  erstens  eine  chemische, 
seitens  der  electrolytischen  Produkte,  zweitens  eine  indirecte  von 
dem  Vorhandensein  der  Spitze  bedingte  Reizwirkung.  Die  erstere 
bewirkt  durch  Schådigung  der  positiven  Wurzelseite  positive  Kriim- 
mung,  die  zweite  verursacht  die  Krummung  in  der  Richtung  des 
positiven  Stromes,  welche  letztere  Krummung  jedoch  bios  dann  zum 
Ausdruck  kommt,  wenn  die  electrolytischen  Producte  in  irgend  einer 
Weise  eliminirt  oder  in  so  geringen  Mengen  produzirt  werden,  dass 
ihr  schådlicherer  Einfluss  in  den  Hintergrund  tritt  (bei  schwachen 
Stromen). 

Moglicherweise  fallen  die  beiden  letzgenannten  Hypothesen  zu- 
sammen,  indem  die  Reizwirkung  nicht  von  dem  Strome  an  und  flir 
sich  ausgeiibt  wird,  sondern  von  denselben  electrolytischen  Produc- 
ten,  welche,  wenn  sie  in  grosseren  Mengen  vorhanden  sind,  durch 
directe  patologische  Einwirkung  Schådigung  der  Wurzel  und  dadurch 
positive  Krummung  veraulassen.  Die  Reizwirkung  wåre  dann  che- 
mischer  Natur,  was  ja  an  dem  iibrigen Sachverhalt  nichts  åndert. 

Ueber  die  eigentliche  Natur  der  Reizwirkung  låsst  sich  jedoch 
nach  den  vorliegenden  Versuchen  nichts  bestimmtes  sagen.  Vor- 
låufig  miissen  wir  was  den  Galvanotropismus  betrifft  dabei  stehen 
bleiben,  dass  die  negativ  galvanotropische  Krummung  auf 
Reizwirkung  beruht  und  insofern  mit  den  geotropischen 
und  heliotropischen  Bewegungen  analog  ist,  wåhrend 
die  positiv  galvanotropische  Krummung  eine  einfach 
chemisch-pathologische  Erscheinung  ist,  die  mit  den 
Richtungsbewegungen  der  Wurzeln  nur  eine  rein  åusser- 
liche  Analogie  besitzt  und  deshalb  gar  nicht  den  Namen 
Galvanotropismus  verdient. 


YI. 


Neomenia,  Proneomenia  und  Chåtoderma. 


Von 


G.  Armauer  Hansen. 


Im  Jahre  1868  hat  M.  Sars')  bei  Aufzahlung  verschiedener 
Thiere,  die  in  grosseren  Tiefen  gefunden  waren,  Solenopus  nitidulus, 
nov.  gen.  &  nov.  spec.  genannt,  aber  keine  Beschreibung  des  Thieres 
gegeben.  1875  beschrieb  TuHber^*)  dasselbe  Thier  unter  dem 
Namen  Neomenia  carinata.  Koren  und  Danielssen,  die  das  Thier 
von  friiher  kannten,  beschrieben  es  dann  1877*)  und  meinten, 
dass  der  Name  Solenopus  den  Vorrang  haben  miisse;  sie  lieferten 
auch  eine  kurze  Beschreibung  mehrerer  neuen  Arten  desselben  Ge- 
sclilechts.  1877  lieferte  Graff*)  auch  eineArbeit  Uber^Neomenia  und 
Chåtoderma,  und  1882  beschrieb  Hubrecht*)  Proneomenia  Sluiteri, 
nov.  gen.  &  nov.  spec,  im  Barents-Sea  gefunden. 

Chåtoderma  haben  Graff*)  und  ich^  beschrieben. 

Da  Neomenia  offenbar  erst  durch  Tullbergs  Beschreibung  in  die 
Wissenschaft  eingefuhrt  worden  ist,  muss  man  den  Namen  Solenopus 
fallen  lassen. 

In  dem  Museum  zu  Bei^en  ist  im  Laufe  der  Jahre  ein  recht 
bedeutendes  Material  von  diesen  Thieren  angesammelt  worden.  Das 
Chåtoderma-Material  håbe  ich  schon  friiher  flir  die  Bearbeitung  der 
Anatomie  dieses  Thieres  verbraucht.  Das  Neomenia-Material  um- 
fasst  die  von  Koren  und  Danielssen  1877  beschriebenen  Arten  und 
einige  auf  der  norwegischen  Nordmeerexpedition  eingefangenen 
Thiere.  Da  das  Material  von  einzelnen  Arten  sehr  spårlich  ist, 
håbe  ich  nicht  alle  Thier  ihrem  Bau  nach  untersuchen  konnen,  glaube 


')  Forhandlinger  i  Videnskabsselskabet  i  Christiania  1868,  pag  257. 
*)    Neomenia,   a  new   genus   of  invertebrate   animals,   Bihang   till  K.  svenska 
Vet-akad.  Handlingar  Bd.  3,  No.   13. 

')  Archiv  for  Mathematik  og  Naturvidenskab,  2. 

*)  Zeitschr.  f.  wiss.  Zoologie,  Bd.  XXVIII. 

*)  Niederl.  Archiv  f.  Zoologie^  Suplementband  I. 

*)  Zeitschr.  f.  wiss.  Zoologie  Bd.  XXVI. 

')  Nyt  Magaiin  for  Naturvidenskaberne  Bd.  XXII. 


G.  Armauer  Hansen.  [No.  6. 


aber  nach  den  vorgenommenen  Untersuchungen  die  Thiere  zwischen 
die  zwei  Genera  Neomenia  und  Proneomenia  vertheilen  zu  konnen. 
I.  Neomenia: 

a)  N.  carinata,  Tullberg. 

Solenopus  nitidulus,  M.  Sars. 

b)  N.  affinis,  Koren  &  Dan. 

c)  N.  Dalyelli,  Koren  &  Dan. 

Vermiculus  crassus,  Dalyell. 
n.  Proneomenia: 

a)  P.  incrustata,  Koren  &  Dan. 

b)  P.  margaritacea,  Koren  &  Dan. 

c)  P.  borealis,  Koren  &  Dan. 

d)  P.  Sarsii,  Koren  &  Dan. 

e)  P.  Sluiteri,  Hubrecht. 

f)  P.  filiformis,  n.  sp. 

Die  Neomenien  und  Proneomenien  sind  durch  die  åussere  Ge- 
stalt leicht  zu  unterscheiden,  indem  die  Neomenien  eine  vid  mehr 
gedrungene  Gestalt  besitzen  als  die  Proneomenien,  die  sammtlich 
langgestreckt  und  diinn  sind,  wie  Hubrecht  P.  Sluiteri  abbildet  Es 
ist  somit  nur  nach  der  Gestalt,  dass  ich  die  neue  Form  P.  filiformis 
aufstelle;  die  anatomische  Untersuchung  des  einzigen  Exemplars 
håbe  ich  nicht  vornehmen  konnen.  In  Fig.  I  ist  eine  Neomenia 
carinata,  nach  dem  lebenden  Thiere  gezeichnet,  dargestellt. 

Der  einzige  wesentliche  Unterschied  im  Bau  der  zwei  Genera 
ist  der,  dass  Neomenia  keine  Radula  besitzt;  wahrend  bei  Proneo- 
menia eine  solche  vorhanden  ist,  jedenfalls  nach  meinen  bisherigen 
Untersuchungen. 

Hubrecht  giebt  femer  an,  dass  P.  Sluiteri  keine  Penes  hat  und 
auch  keine  Branchien.  Das  einzige  Exemplar  von  P.  Sluiteri  håbe 
ich  nicht  zerschneiden  konnen,  aber  bei  P.  Sarsii  und  mar^- 
tacea  giebt  es  an  jeder  Seite  ein  Penis,  der  aber  hier  nicht  eine 
Halbrinne  bildet  wie  bei  Neomenia  und  in  dieser  Halbrinne  ein  runder 
oder  ovaler  (im  Durchschnitt)  Stylus;  der  Penis  scheint  hier  nur 
eine  runde,  hohle  Rohre  zu  sein  (siehe  Fig.  X,  p,  die  einen  Querschnitt 
des  Hinterendes  von  P.  Sarsii  darstellt).  Was  die  Branchien  betrifft, 
so  finde  ich  bei  diesen  zwei  Thieren  keine  wohl  entwickelte  faden- 
fbrmige  Branchien  wie  bei  Neomenia,  aber  ich  finde  nicht  nur 
was  Hubrecht  bei  P.  Sluiteri  beschreibt,  in  >the  anal  cavity«  ein 
gefaltetes  Epithelium,  sondern  wirkliche  Falten,  die  ein  Lumen  be- 
sitzen, in  welchem  man  hier  und  da  Blutkorperchen  sieht  (Fig.  VIII 
und  IX).     Diese  Falten  miissen  wohl  als  Branchien  angesehen  werden, 


1 888.]  Neomenia,  Proneomenia  und  Chåtoderma.  5 

und  da  sich  dieselben  hinter  der  Ausmiindung  des  Rectum  befinden 
wollte  ich  statt  »anal  cavity«  lieber  »branchial  cavity«  setzen.  Bei 
P.  margaritacea  sind  die  Branchien  noch  deutlicher  und  ganz  un- 
zweifelhaft.  Ausserhalb  der  Branchien  liegt  bei  P.  Sarsii  ein  Raum 
durch  hindurchziehende  Muskelfasern  in  unregelmåssige  Abtheilungen 
getheilt,  die  mit  Blutkorperchen  gefiillt  sind  Fig.  VIII,  a.  Ein  åhn- 
liches  Gewebe  findet  sich  um  die  Branchienhohle  der  P.  margaritacea 
und  der  Neomenien. 

Die  einzige  veroffenlichte  Abbildung  des  Hinterendes  von  Neo- 
tnenia  ist  Tullbergs  und  da  dieselbe  lange  nicht  alles  was  da  zu 
sehen  ist  zeigt,  so  gebe  ich  hier  Abbildungen  von  Praparaten,  die 
ich  in  den  siebziger  Jahren  gemacht  håbe. 

Fig.  n  ist  ein  medianer  Langenschnitt  des  Hinterendes.  Man 
sieht  hier  oben  am  Riicken  dicht  unter  dem  Mantel  die  Geschlechts- 
driise,  a,  und  unter  derselben  die  geråumige  Darmhohle  mit  ihren 
Falten;  dieselbe  wird  bei  d  von  dem  Ausflihrungsapparat  der  Ge- 
schlechtsdriise  eingeengt,  so  dass  das  Rectum,  b,  ganz  eng  wird 
und,  wie  man  sieht,  in  den  oberen  Theil  der  Branchienhohle  aus- 
miindet.  Ueber  dem  Rectum  liegt  das  Pericardium  (Tullbergs  egg- 
bag)  und  in  demselben  das  Herz,  c,  in  welches  von  hinten  zwei 
Gefåsse,  die  von  den  Branchien  kommen,  einmiinden  und  von  dessen 
vorderem  Ende  ein  Gefåss  ausgeht,  das  sich  zwischen  Mantel  und 
Geschlechtsdriise  dem  Riicken  entlang  verlåuft.  Unter  dem  Rectum 
findet  man  crst  einige  Querschnitte  von  Kanålen  und  weiter  nach 
unten  das  Kopulationsorgan,  e,  das  ganz  unten  in  die  Branchien- 
hohle mundet.  Die  Branchien,  g,  sind  diinne  Fåden,  die  oben  am 
långsten  sind,  nach  unten  allmåhlich  kiirzer  werden,  und  hier  gehen 
sie  ohne  scharfe  Grenze  in  die  Falten  der  Bauchfurche  iiber. 

Fig.  in  stellt  das  Hinteren  de  von  oben  nach  Entfernung  des 
Manteis  dar.  Man  sieht  hier  die  doppelte  Geschlechtsdriise,  a,  un3 
hinter  derselben  das  Rectum,  b,  iiber  welchem  das  Herz,  c.  Die 
zwei  Bånder  d  glaubte  ich  friiher  wåren  die  Ausfiihrungsgånge  der 
Geschlechtsdriise;  das  sind  sie  aber  nicht.  Da  das  Pråparat  nicht 
långer  existirt,  kann  ich  nicht  genau  angeben,  was  sie  sind ;  e  und  f 
sind  Windungen  des  Ausfiihrungsganges,  die  b  und  c  auf  Fig.  IV 
entsprechen ;  h  ist  die  Miindung  des  Rectums,  i  die  des  Kopulations- 
organes,  g  die  Branchien. 

Fig.  IV  stellt  das  Geschlechlsapparat  von  der  Seite  gesehen 
dar.  f  ist  die  Miindung  des  Kopulationsorganes  und  g  die  Scheide 
desselben,  a  die  Einmiindung  des  Ausfiihrungsganges  in  das  Kopula- 
tionsorgan; c  ist  nach  spåteren  Untersuchungen  ein  Anhångsel  des 


G.  Armauer  Hansen.  [No.  6. 


Anfangstheils  des  Ausfiihrungsganges  und  ist  mit  Spermatozoen 
gefiillt.  Der  Ausfiihrungsgang  geht  vom  hinteren  ausseren  Ende  des 
Pericardium  aus,  låuft  erst  nach  hinten,  blegt  dann  nach  vome  um 
und  setzt  sich  in  c  fort,  also  sehr  åhnlich  dem  Verlaufe  desselben 
Kanals  bei  P.  Sluiteri,  wie  von  Hubrecht  beschrieben.  Den  Theil  d 
des  Ausfiihrungsganges  weiss  ich  nicht  genau  zu  charakterisiren,  da 
das  Epithel  an  dem  Exemplare,  das  in  Serienschnitte  zerlegt  wurde, 
nicht  gut  erhalten  war,  doch  glaube  ich  gesehen  zu  haben,  dass 
dieser  Theil  in  die  Eiweissdriise  einmiindet,  wåhrend  ein  hoher 
gelegener  und  hier  nicht  abgebildeter  Kanal  sich  direkt  in  den 
Ausfiihrungsgang  fortsetzt;  f  ist  die  Eiweissdriise,  die  bei  e  in 
die  Penisscheide  einmiindet,  h  ist  der  Penis  in  seiner  Scheide. 

Pig.  V  ist  dasselbe  Pråparat  von  unten  gesehen  und  Fig.  VI 
ist  das  Kopulationsorgan  von  oben  gesehen.  Man  sieht  hier,  dass 
die  Ausfiihrungsgånge  von  beiden  Seiten  zusammenschmelzen  und 
als  einzelner  Kanal  in  das  Kopulationsorgan  einmiinden.  Die  zwei 
Seitenwinkel  des  Pericards  sind  in  ihrer  ganzen  Lange  von  einem 
z'emlich  hohen  Flimmerepithel  bekleidet,  das  sich  wie  eine  Fortset- 
zung  des  Ausfiihrungskanals  ausnimmt. 

Bei  Chatoderma  nitidulum  håbe  ich  nachgewiesen,  dass  die  Eier 
in  das  Pericardium  ausgeleert  werden  und  dass  vom  Pericard  ein  in 
die  Eiweissdriise  eingegrabener  Kanal  nach  aussen  fiihrt.  Bei  Proneo- 
menia  gehen  die  Eier  auch  durch  das  Pericardiiam ;  von  diesem  geht 
auf  jeder  Seite  ein  Kanal  nach  hinten,  biegt  dann  nach  vome  um  und 
miindet  in  das  vordere  Ende  der  Eiweissdriise,  durch  welche  endlich 
die  Geschlechtsprodukt  enach  aussen  entleert  werden.  Bei  Neomenia 
ist  der  Anfangstheil  des  Ausfiihrungsganges  wie  bei  Proneomenia; 
an  den  Ausfiihrungsgang  schliesst  sich  aber  hier  ein  Spermathek  an, 
und  nachher  spaltet  sich  wahrscheinlich  der  Ausfiihrungsgang  in  zwei 
Aeste,  von  denen  sich  der  eine  direkt  in  den  Ausfiihrungsgang  fortsetzt, 
dér  andere  aber  in  die  Eiweissdriise  ausmiindet.  Der  Ausfiihrungs- 
gang miindet  in  das  Kopulationsorgan,  die  Eiweissdriise  dagegen  in 
die  Penisscheide.  Das  Kopulationsorgan  kann  wahrscheinlich  ausser- 
halb  der  Branchienhohle  ausgestulpt  werden. 

Neomenia  ist  in  Bezug  auf  die  Geschlechtsorgane  of^enbar  das 
hochst  entwickelte  und  ich  werde  im  folgenden  die  3  Thiere  auch 
mit  Rucksicht  auf  die  anderen  Organsysteme  mit  einander  ver- 
gleichen. 

Die  Haut  ist  bei  Chatoderma  sehr  einfach  gebaut;  eine  einfache 
Lage  C)'linderzellen    bilden    eine    diinne    chitinose   Cuticula,   die  in 


x888.]  Neomenia,  Proneomenia  und  Chåtoderma. 


seichten    Gruben    an    der   Oberflåche    die    frei   aufstehenden    Kalk- 
spicula  tragt. 

Bei  Proneomenia  scheidet  eine  sehr  diinne  Lage  von  Zellen 
eine  sehr  dicke  chitinose  Cuticula  aus,  in  welcher  die  Spicula  ein- 
gelagert  sind. 

Bei  Neomenia  gibt  es  eine  dicke  Cutis,  die  von  Muskelnfasem, 
Nerven  und  Blutgefåssen  durchsetzt  ist.  An  der  åusseren  Ober- 
flåche der  Cutis  findet  sich  eine  Lage  Zellen,  die  eine  ziemlich  dicke 
chitinose  Cuticula  ausscheiden;  in  der  Cuticula  stehen  kleine  Spicula 
aufrecht  mit  ihren  Spitzen  ausserhalb  derselben.  Ausserdem  finden 
sich  in  der  Cuticula  zahlreiche  grosse  kornige  Zellen,  iiber  deren 
Natur  ich  nicht  klar  bin;  sie  hangen  mit  der  Zellenlage  unter  der 
Cuticula  zusammen  und  rågen  wie  umgekehrte  Ballons  in  die  Cuticula 
hinein.  Keine  von  ihnen  erreichen  die  Oberflåche  der  Cuticula  und 
sie  konnen  daher  kaum  als  einzellige  Schleimdriisen  aufgefasst  werden. 
An  vielen  sieht  man  in  den  unteren  halsformigen  Theil  einen  Faden 
eindringen,  der  sich  pinselformig  ausbreitet,  Fig.  XI.  Ob  dieser  Faden 
ein  Nervenfaden  ist  kann  ich  nicht  mit  Sicherheit  sagen ;  doch  muss 
man  denken,  dass  diese  Gebilde  vielleicht  Nervenenden  in  der  Cuti- 
cula sind.  Bei  Chåtoderma  finden  sich  zwischen  den  Cylinderzellen 
unter  der  Chitincuticula  auch  grossere  runde  klare  Zellen,  die  nicht 
die  Cuticula  durchbohren,  mit  denen  die  grossen  Zellen  bei  Neome- 
nia vielleicht  verglichen  werden  konnen. 

Die  Geschlechtsdriise  liegt  in  derselben  Weise  bei  allen  drei 
Thieren,  dem  Riicken  entlang  iiber  dem  Darm.  Bei  Chåtoderma 
ist  die  Driise  einfach  und  die  Geschlechter  nach  meinen  Unter- 
suchungen  getrennt.  Bei  Proneomenia  und  Neomenia  ist  die  Driise 
dagegen  doppelt,  mdem  es  zwei  nebeneinander  liegende  Rcihen 
von  Driisenacini  gibt  und  die  Thiere  sind  Zwitter,  indem  Hubrecht 
bei  P.  Sluiteri  Spermatozoen  und  Eier  in  derselben  Driise  gefunden 
hat,  und  ich  bei  Neomenia  denselben  Befund  gemacht  håbe. 

Die  Circulationsorgane  sind  auch  bei  allen  drei  Thieren  in  der- 
selben Weise  angeordnet.  Bei  allen  liegt  in  dem  Pericardium,  das 
zur  Ausfuhrung  der  Geschlechtsorgane  dient,  ein  Herz,  das  von  hin- 
ten das  Blut  von  den  Branchien  bezieht,  nach  vome  ein  einzelnes 
Gefåss  aussendet,  das  als  Riickengefåss  zwischen  Haut  undGeschlechts- 
druse  vorwårts  låuft.  Wie  es  vome  endet  ist  nicht  sicher  ermittelt ; 
da  man  aber  iiberall  im  Vorderende  Blutkorperchen  in  den  Geweben 
findet,  scheint  es  wahrscheinlich,  dass  das  Gefåss  sein  Blut  intersti- 
tiell  in  die  Gewebe  entleert.  An  der  Bauchflåche  låuft  auch  ein 
Långsgefåss,  das  bei  Chåtoderma   einen   grossen  Theil  der  Leibes- 


G.  Armauer  Hansen.  [.^o.  6. 


hohle  einnimmt,  indem  dieselbe  durch  ein  horizontales  Diaphragma 
in  zwei  Abtheilungen  gcschieden  ist,  von  denen  die  untere  das  Bauch- 
gefåss  repråsentirt,  die  obere  die  Eingeweide  enthålt.  Bei  Proneomenia 
und  Neomenia  ist  dieses  Diaphragma  nicht  so  deutlich  als  Scheide- 
wand  entwickelt,  bildet  vielmehr  nur  die  obere  Wand  des  Bauchge- 
fåsses,  ausserdem  finden  sich  bei  diesen  zwei  Thieren  Blutkorperchen 
in  den  Falten  der  Bauchfurche.  Wie  das  Bauchgefass  hinten  endet 
ist  auch  nicht  sicher  ermittelt,  das  wahrscheinliche  ist  aber,  dass  das 
Blut  aus  dem  Bauchgefåsse  und  dem  Fusse  bei  P.  und  N.  in  die 
Branchien  hineinkommt. 

Das  Blut  ist  nach  Beobachtungen  an  lebenden  Thieren  roth ;  ob 
die  Farbe  in  den  Blutkorperchen  oder  im  Serum  sitzt  kann  an  den 
in  Alcohol  aufbewahrten  Thieren  nicht  entschieden  werden.  Die 
Blutkorperchen  sind  bei  allen  drei  Thieren  runde  oder  ovale  Zellen 
mit  einem  centralen  Kerne. 

Verdauungskanal.  Bei  Chåtoderma  gibt  es  um  die  Mundoffnung 
eine  ziemlich  dicke  chitinose  Lippe,  die  bei  Proneomenia  und  Neo- 
menia fehlt.  Die  Mundmasse  ist  bei  allen  dreien  muskulos.  Am 
Boden  der  Mundhohle  findet  sich  bei  Chåtoderma  ein  grosser, 
conischer,  chitinoser  Zahn,  bei  Proneomenia  eine  vollståndige  Radula 
mit  vielen  Zåhnen,  bei  Neomenia  dagegen  statt  Radula  zwei  longi- 
tudinale  Wiilste,  die  mit  einem  Cylinderepithel  bekleidet  sind,  aber 
ohne  Zahnbesatz.  (Fig.  VII).  Bei  Chåtoderma  ist  keine  Trennung 
zwischen  Mundmasse  und  Pharynx,  auch  nicht  bei  Proneomenia.  Der 
Pharynx  mundet  in  den  Darm  durch  eine  verengte  Oeffnung.  Bei 
Neomenia  ist  dagegen  die  Mundmasse,  wenn  sie  eingezogen  ist,  in 
den  Pharynx  eingestiilpt  (Fig.  VII).  Der  Pharynx  ist  sackformig  weit 
und  die  hintere  Wand  desselben  biegt  sich  von  der  Korperwand  nach 
innen  und  hat  auch  hier  eine  enge  Oeffnung  als  Eingang  in  den  Darm. 
Bei  P.  Sluiteri  beschreibt  Hubrecht  zwei  Speicheldriisen ;  solche  håbe 
ich  auch  bei  P.  Sarsii  gefunden;    bei  Neomenia  gibt  es  aber  keine. 

Der  Darm  hångt  bei  Chåtoderma  frei  in  der  Leibeshohle,  ruht 
auf  dem  horizontalen  Diaphragma.  Ungefåhr  in  der  Mitte  der  Kor- 
perlånge  theilt  sich  der  Darm  in  zwei  Abtheilungen,  indem  er  einen 
wciteren,  blindsackformig  endenden,  unteren  Theil,  von  mir  als  Leber 
gedeutet  wegen  der  eigenthiimlichen  in  ihm  vorkommenden  Zellen, 
nach  hinten  aussendet,  wåhrend  der  eigentliche  Darm  bedeulend 
verengert  in  der  Furche  zwischen  Geschlechtsdriise  und  dem  blindsack- 
formigen  Theil  nach  hinten  geht. 

Bei  Proneomenia  und  Neomenia  dagegen  fiillt  der  Darm  die 
ganze  Korperhohle  aus,   indem  die  Darmwand  der  Korperwand  dicht 


1 888.]  Neomenia,  Proneomenia  und  Chåtoderma.  9 

anliegt  und  mit  dieser  verwachsen  ist.  Die  Darmwand  bildet  in  das 
Lumen  vorspringende  Falten,  siehe  Fig.  II  und  VII.  Unter  der 
GeschJechtsdriise  und  iiber  dem  Bauchgefåsse  ist  die  Darmwand  auch 
gefaltet;  die  Falten  aber  sehr  niedrig;  es  wird  gleichsam  eine  Furche 
oben  und  unten  zwischen  den  hohen  Falten  der  Seitenwånde  ge- 
bildet.  In  diesen  zwei  Furchen  ist  das  Epitiiel  cy lindrisch ;  Cilien 
an  demselben  håbe  ich  nicht  entdecken  konnen.  An  den  Falten 
wird  das  Epithel  aus  runden  Zellen  gebildet;  die  »SchleimkugeU, 
die  Graff  erwåhnt,  håbe  ich  nicht  gefunden,  was  vielleicht  von  dem 
Erhaltungszustande  des  untersuchten  Exemplars  abhångt.  Diese 
Schleimkugel  soli  den  ahnlichen  Zellen  in  dem  bhndsackformigen 
Theil  des  Darmes  bei  Chåtoderma  entsprechen.  Ueberall  in  der 
Darmwand  findet  man  Blutkorperchen,  an  vielen  Stellen  in  so  grossen 
Ansammlungen,  dass  sie  Blutgefåsse  simuliren. 

Den  fruheren  Beschreibungen  des  Nervensystems  der  Thiere 
håbe  ich  nichts  neues  hinzuzufugen.  An  der  hinteren  Commissur 
der  Långsnervenståmme  von  Neomenia,  der  Branchiencommissur, 
håbe  ich  doch  keine  Nervenzellen  gesehen. 

Endlich  ist  zu  erwåhnen  dass  keine  Bauchfurche  bei  Chåtoderma 
vorhanden  ist.  Graff  gibt  an,  dass  am  Schwanztheile  von  Chåto- 
derma eine  rudimentare  Bauchfurche  zu  finden  ist. 

Die  Musculatur  ist  bei  Chåtoderma  reicher  entwickelt  als  bei 
Proneomenia  und  Neomenia.  Es  gibt  hier  vier  måchtige  Långs- 
muskeln.  Bei  Proneomenia  und  Neomenia  ist  die  Muskulatur  viel 
schwåcher  und  nur  an  der  Bauchflåche  findet  man  deutliche  Långs- 
muskelbiindel.  In  der  Haut  von  Neomenia  sind  Muskelfasern  zer- 
streut  ganz  wie  im  Mantel  der  Mollusken. 

Mit  Riicksicht  auf  die  Muskulatur  und  den  Verdauungskanal 
scheint  Chåtoderma  hoher  organisirt  zu  sein  als  Proneomenia  und 
Neomenia,  indem  die  Muskulatur  mehr  differenzirt  auftritt  und  am 
Darmkanal  ein  besonderer  Anhang  sich  findet,  der  von  mir  als 
Leber  gedeutet  worden  ist,  wåhrend  bei  Proneomenia  und  Neome- 
nia nach  Graff  die  Zellenform,  die  mich  veranlasste  den  Anhang  als 
Leber  zu  deuten,  zerstreut  in  dem  Darmepithel  vorkommt. 

Wåhrend  Chåtoderma  in  Bezug  auf  die  Muskulatur  und  die  Haut, 
mit  Ausschluss  der  Kalkspicula  Aehnlichkeit  mit  einer  Annelide  hat, 
steht  es  in  seiner  ubrigen  Organisation  den  Mollusken  nåher.  Be- 
sonders  ist  der  grosse  Zahn  als  eine  modificirte  Radula  aufzufassen, 
seine  Branchien  und  Geschlechtsorgane  konnen  nur  als  die  eines 
Mollusken  angesehen  werden.  Proneomenia  ist  noch  deutlicher  ein 
Mollusk;  er  hat  eine  gut  entwickelte  Radula,  ist  Hermaphrodit  und 


I  o  G.  Armauer  Hansen.  [No.  6. 

hat  jedenfalls  bei  einigen  Arten  Penis;  das  Eigenthumliche  bei  den 
Geschlechtsorganen  ist,  dass  sie  doppelt  angelegt  sind,  was  sie  auch 
bei  Chåtoderma  sind,  nur  dass  die  Geschlechtsdriise  selbst  bei  dem 
letzteren  einfach  ist.  Bei  Neomenia  ist  der  MoUuskencharakter  in  den 
Geschlechtsorganen  noch  deutlicher  ausgesprochen,  indeni  an  den 
Ausflihrungsgang  der  Geschlechtsdriise  ein  Receptaculum  seminis 
angehångt  ist  und  der  Ausflihrungsgang  sich  wahrscheinlich  spaltet, 
eine  Andeutung  zu  Oviduct  und  Vas  deferens.  Ausserdem  findet 
sich  bei  Neomenia  ein  Kopulationsorgan. 

Auch  das  Circulationssystem  hat  den  MoUuskencharakter,  indem 
das  Blut  sich  in  die  Gewebe  entleert  und  diese  gleichsam  infikrirt. 
Nur  in  der  Haut  von  Neomenia  gibt  es  scheinbar  Blutgefasse;  an 
diesen  Gefassen  ist  aber  keine  besondere  Wand  zu  erkennem;  sie 
sehen  wie  in  die  Haut  gegrabene  Liicken  aus. 

Ich  håbe  noch  zu  bemerken,  dass  in  der  Diagnose  Korens  und 
Danielssens  von  Pronomenia  Sarsii  angegeben  ist,  dass  das  Hinterende 
quer  abgestutzt,  das  Vorderende  schnabelformig  verlångert  ist,  was 
ganz  richtig  ist,  wenn  man  nur  Hinterende  mit  Vorderende  umtauscht. 

Die  Diagnose  von  Pronomenia  filiformis  ist  folgende:  Thier 
6i  Mm.  lang,  V4  Mm.  dick,  Vorderende  abgerundet,  Hinterende 
quer  abgestutzt. 


1 888.]  Neomenia,  Proneomenia  und  Chåtoderma.  ii 


Erklårung  der  Figuren. 

Fig-        I.     Neomenia   carinata,  von   der  Bauchseite,   nach  einem  le- 
benden Exe  m  piare  gezeichnet. 

>  II.     Langenschnitt  des   Hinterendes   von  Neomenia  carinata. 

a  Geschlechtsdriise,  b  Rectum,  c  Herz,  d  Einengung  des 
Darmkanals  durch  die  Eiweissdriise  und  Penis  f,  e  Kopu- 
lationsorgan,  g  Branchien. 

>  III.     Hinterende  von  Neomenia  carinata  nach  Entfernung  des 

Manteis.  a,  b,  c,  g  wie  in  der  vorigen  Figur,  h  Miin- 
dung  des  Rectums,  i  Miindung  des  Kopulationsorgans, 
e  Windung  des  Ausfiihrungsganges,  b  in  Fig.  IV  ent- 
sprechend,  f  Windung  desseiben  c  in  Fig.  IV  entsprechend. 

»  rV.  Ausfiihrungsapparat  der  Geschlechtsdriise  isolirt  von  der 
Seite  gesehen.  a  Einmiindungsstelle  des  Ausfiihrungs- 
ganges in  das  Kopulationsorgan,  b  Windung  des  Ganges 
e  in  Fig.  III  entsprechend,  c  W^indung  des  Ganges  f  in 
Fig.  III  entsprechend,  Receptaculum  seminis,  d  Theil  des 
Ganges  wahrscheinlich  einmiindend  in  f  Eiweissdriise, 
e  Einmiindung  der  Eiweissdriise  in  die  Penisscheide  h, 
f  Miindung  des  Kopulationsorganes,  g  dessen  Scheidc. 

»         V.     Dasselbe  Pråparat  von  unten. 

»       VI.     Kopulationsorgan  von  oben. 

>  VII.     Neomenia    carinata-    Horizontalschnitt   des    Vorderendes. 

a  die  Mundhohle  mit  den  zwei  longitudinalen  Wiilsten, 
die  in  den  Pharynx  b  hineinreichen,  c  Darm  mit  seinen 
Falten,  d  Bauchgefåss. 

>  Vin.     Proneomenia  Sarsii,  Querschnit  des  Hinterendes.     c  Cuti- 

cula,  a  der  blutgefullte  Raum  um  die  Branchien,  b 
Branchien. 

>  IX.    Pronomenia  Sarsii,  eine  Branchie.     bl  Blutkorperchen. 

^        X.     Pronomenia  Sarsii,    Querschnitt  des  Hinterendes.      a   das 
Pericardium,  geråde  wo  der  Ausfiihrungsgang  anfångt,  was 


12  G.  Arraauer  Hansen.  [No.  .6 

durch  das  hohe  Epithel  in  den  beiden  Winkeln  angedeutet 
ist,  b,b  die  vorwårts  gehenden  Schenkel  des  Ausfiihrungs- 
ganges,  e,e  Eiweissdriise,  p,p  Penis,  n,n  Bauchnerven- 
strånge. 
Fig.  XI.  Neomenia  carinata.  Eine  grosse  Zelle  in  der  Chitincuti- 
cula  mit  einem  in  ihm  endenden  Nervenfaden  (?). 


1  -r^:     " 


Seomenia  cartnAtå  I-FIIM.  ProneomenU  Sårsil  M-X. 


"m. 


Bergenske  Laugsgjenstande 


Bergens  Mueeum. 


En  beskrivende  Fortegnelse 


af 


Johan  Bøgh. 


LJcn  Samling  af  beigenske  Laugsgjenstande»  som  Museet  er  i 
Besiddelse  af,  er  ikke  meget  righoldig,  men  yder  ikke  destomindre 
et  overmaade  interessant  Materiale,  dels  fordi  enkelte  af  Gjenstan- 
dene  er  i  og  for  sig  fortræffeligt  Arbejde,  deis  fordi  deres  for- 
skjelligartede  Karakter  giver  et  temmelig  fyldigt  Billede  af  LaugsUvet 
i  ældre  Dage.  Ligeledes  er  det  Tidsrum,  som  Samlingen  repræ- 
senterer, al  ikke  ringe  Udstrækning,  idet  den  ældste  med  Aarstal 
forsynede  Gjenstand  skriver  sig  fra  1554,  medens  de  yngste  stammer 
fira  vort  Aarhundrede. 

De  bergenske  Laugs  Historie  er  endnu  uskrevet.  Materialet 
er  ganske  ubearbejdet,  men  foreligger  dog  i  ikke  ringe  Fylde  i  de 
i  Bergens  Museum  opbevarede  LaugsprotokoUer  og  Dokumenter. 
For  at  gjøre  en  Begyndeke  til  Udredning  af  det  Materiale,  som 
Museet  besidder,  meddeles  i  det  efterfølgende  en  beskrivende  For- 
tegnelse af  samtlige  Laugsgjenstande,  som  befinder  sig  i  Museets 
Eje,  i  det  Haab,  at  eflerhaanden  det  hele  Materiale,  saavel  de  skrifl- 
lige  Vidnesbyrd  som  de  bevarede  Gjenstande,  kan  blive  sammen- 
arbejdet til  en,  saavidt  mulig,  fyldig  Fremstilling  af  de  bergenske 
Laugs  Levnetsløb. 

Som  bekjendt  var  »Ladene  den  Gjenstand,  som  i  første  Række 
var  det  synlige  Udtryk  for  Laugets  hele  Institution.  Det  var  først 
for  »aaben  Ladec  at  Forhandlingerne  og  Beslutningerne  fik  laugs- 
mæssig  Krafl  og  Betydning,  og  naar  Laden  var  aabnet  med  for- 
nødne Ceremonier,  var  alle  de  for  Lauget  givne  Regler  og  Forord- 
ninger i  Virksomhed. 

Af  saadanne  Lader  besidder  Museets  Samling  otte  Exemplarer, 
hvoraf  dog  kun  et  Par  udmærker  sig  ved  et  ret  rigt  og  solid  Udstyr. 

I.  Smede-  og  Uhrmagerlaugets  Lade  (1786)  af  Egetræ.  Paa 
Forsiden  er  anbragt  i  udskaaret  Arbejde  to  Nøgler,  der  krydser 
hinanden,  og  over  dem  en  Krone;  det  hele  er  omgivet  af  en  deko- 


Johan  Bøgh.  [No.  7. 


rativ,  ligeledes  udskaaret  Ramme.  Paa  begge  Sider  af  denne  er  i 
sort  Træ  indlagt  Aarstallet  1786.  Hvad  der  imidlertid  gjør  denne 
Lade  i  fortrinlig  Grad  til  Samlingens  bedste  Stykke,  er  Laagets 
indvendige  Udstyr.  I  Midten  ligger  det  høje  og  brede  Laas, 
dækket  med  rigt  Messingbeslag  i  gjennembrudt  Arbejde.  Øver^ 
sees  Overdelen  af  en  Mandsskikkelse  i  romersk  Krigerkostume  med 
Hjelm  og  Harnisk;  derpaa  følger  stiliserede  Bladornamenter,  der  for- 
binder den  øvre  Figur  med  en  nedenfor  staaende  Løve,  som  i  sine 
Forpoter  bærer  en  stor  Nøgle,  i  hvis  Skjæg  er  anbragt  Bogstaverne 
R.  I.  E.  med  en  kronelignende  Dekoration  ovenover.  Paa  begge 
Sider  af  dette  Laas  findes  brede,  ligeledes  rigt  dekorerede  Hængsel- 
beslag af  Messing,  der  strækker  sig  i  hele  Laagets  Bredde.  Orna- 
menterne bestaar  af  groteske,  højst  fantasifulde  Fremstillinger  i  bro- 
get Blanding:  store  Fugle,  Havfruer  og  stiliserede  Plantemotiver,  alt 
i  gjennembrudt  og  graveret  Arbqde  paa  en  Bund  dels  af  Staal,  dels 
af  Kobber.  Paa  det  ene  Beslag  er  anbragt  inde  i  Ornamenterne  en 
stor  R  og  paa  det  andet  et  stort  E,  og  nede  paa  begge  Beslag- 
baands  Afelutning  er  graveret  Aarstallet  1787.  —  Paa  Leddiggen 
findes  en  ligeledes  smukt  udarbejdet  Laasplade  af  Messing  i  graveret 
og  gjennembrudt  Arbejde,  samt  en  sirlig  Messingnøgle.  Af  de  to 
til  Ladens  ydre  Laas  hørende  Nøgler  af  Jern  er  den  ene  mæricelig 
ved  sit  Haandtag,  i  hvis  Midte  er  smedet  en  Gut  eller  Svend,  der 
løber  med  et  Bæger  i  den  ene  Haand.  I  Nøglens  Skjæg  er  udar- 
beidet  Bogstaverne  R.  L  E. 

2.  Smedesvendenes  Lade  af  Egetræ.  Den  gjør  et  ret  smukt 
Indtryk  med  sine  Søjler  og  arkitektoniske  Fodstykker  paa  alle 
Hjørner  og  med  sine  massive  Messinghanker  paa  Siderne.  Indvendig 
paa  Laaget  er  anbragt  Beslagbaand  af  Jern  i  gjennembrudt  Arbejde 
paa  en  Bund  af  rødt  Klæde.    Laden  har  kun  ét  Laas  foran. 

3.  Snedkerlaugets  Lade  af  forskjellige  Træsorter.  Den  er  i 
sit  Ydre  Samlingens  smukkeste  Lade.  Paa  For-  og  Bagsiden  er  i 
Midten  et  Felt,  hvori  Laugets  Emblemer,  Passer  og  Vinkelhage,  er 
indlagt  i  grønt  og  brunt  Træ.  Paa  hver  Side  heraf  findes  fritstaaende 
Søjler,  der  danner  to  tempellignende  Facader.  Indvendig  paa  Laa- 
get findes  et  stort  Laas  og  to  Beslagbaand  af  ringere  Arbejde. 
Laden  hviler  paa  Kuglefødder. 

4.  Skrædderlaugets  Lade  af  Egetræ.  Den  er  firkantet,  uden 
arkitektoniske  Prydelser.  Paa  Fremsiden  er  indlagt  en  Stjerne  af 
iyst  Træ  og  paa  Siderne  findes  Hanke  af  Jern  med  Plader  i  gjen- 
nembrudt Arbejde.  Oppe  paa  Laaget  to  Laase.  Indvendig  Beslag- 
baand. 


1 8^8.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  5 

5.  Glarmesterlaugets  Lade,  rød-  og  grønmalet  med  stærkt 
fremspringende  Felter.  Paa  Forsiden  staar  malet:  91ar  ^irftertieø 
gangeø  ^a^t.    Paa  Forsiden  to  Laase. 

6.  Glarmesterlaugets  Svendelade  af  Egetræ,  firkantet,  uden 
Forsiringer.  Paa  Laaget  en  ophøjet  Ramme.  Laden  er  temmelig 
liden. 

7.  Skomagerlaugets  Lade  af  Egetræ.  Stor  og  plump  i  sine 
Former.  Hver  af  Siderne  er  inddelt  i  arkitektoniske  ophøjede  Felter 
med  Pilastre  imellem. 

8.  Malersvendenes  Lade,  gulmalet  med  brune  Lister.  Paa 
Laaget  en  ophøjet  Ramme,  hvorpaa  er  malet  med  sorte  Bogstaver: 
Malersvendenes  Lade.  Paa  Siderne  Jemhanker  og  paa  Hjør- 
nerne Pilastre.  Indvendig  paa  Laaget  er  anbragt  Beslagbaand  i 
gjennembrudt  Arbeide. 


Næst  Laden  spillede  Drikkekar  den  største  Rolle.  Af  saa- 
danne  har  Museets  Samling  et  temmelig  rigt  Udvalg. 

Først  og  fremst  er' at  nævne  de  store  »Velkomster«,  der  lige- 
som Laden  spillede  en  særegen  Rolle  i  Laugenes  Sammenkomster. 
Museet  ejer  fem  saadanne  Velkomster,  to  af  Sølv,  to  af  Kobber  og 
en  af  Tin. 

I.  Stor  Kobberpokal  (1655),  d^^  har  tilhørt  Bageri  au  get  i 
Bergen  (Fig.  i).  Højde  51 V2  cm.  (medregnes  Topfiguren  62V2  cm.). 
Bredde  over  Mundingen  14  cm.,  største  Bredde  17  cm.  —  Overalt 
rigt  og  i  tektonisk  Henseende  fortrinligt  drevet  Arbejde  paa  Laag 
og  Pokal. 

Paa  Laagets  Kors  er  anbragt  en  i  gjennembrudt  og  graveret 
Arbejde  gjengivet  Fremstilling,  bestaaende  af  to  kronede  Løver,  der 
med  Forlabberne  bærer  en  ligeledes  kronet  Kurv  (?)  eller  Krukke 
med  Hanke.  Paa  den  ene  Side  er  indgraveret  en  Kringle  og  en 
Simle  (Fastelavns-Strutte). 

Paa  Laagets  Overkant  er  uddrevet  følgende  Indskrift: 

GOTT  .  NIT  .  VERGIS  DRINKH  .  VND  .  IS  •  DAR  •  PEV. 

Paa  Laagets  nedre  Kant  læses: 

ANDRES 


"M5??SdSk5g^*    GEGENFELDEN  + 


HENRICH  O  DICKMEIR  O  B  O  K  O  1655  O 


6  Johan  Bøgh.  [No.  7. 

Det  første  udbugede  Led  paa  selve  Pokalen  er  meget  rigt  or- 
neret med  de  mest  forskjelligartede  Renæssanceomamenter.  Deri* 
blandt  to  Vaabenskjolde,  hvoraf  det  ene  viser  Brystbilledet  af  en 
Mand,  der  holder  en  Blomst  i  venstre  Haand.  Over  Slgoldet  er  an- 
bragt en  Hjelm  med  to  Vesselhom,  mellem  hvilke  ligeledes  sees 
Brystbilledet  af  en  Mand  med  en  Blomst  i  Haanden.  Paa  hver  Side 
af  Skjoldet  staar  A  — •  M,  —  I  det  andet  Vaabenslgold  sees  en  ube- 
stemmelig Gjenstand,  og  over  Skjoldet  er  anbragt  en  Hjelm  samt 
to  Løver,  der  bærer  en  Kurv.  —  (Det  tør  maaske  antages,  at  disse 
to  Vaaben  er  Givernes,  saaledes  at  det  med  A.  M.  betegnede  er 
Andres  Gegenfeldens,  idet  M  muligvis  danner  Forbogstavet  til  det 
Navn,  der  har  staaet  paa  det  tidligere,  nu  af  et  nyt  Stykke  erstat- 
tede (se  ovenfor),  og  det  andet  Vaaben  er  Henrich  Dickmeirs.) 

Paa  Pokalens  brede  Midtled  er  Fladen  inddelt  i  Felter,  adskilte 
ved  Søjler,  som  oventil  forenes  ved  buede  Blomsterkranse.  Hvert 
Felt  indeholder  en  Figur,  nemlig:  a)  Retfærdighedens  Gudinde  med 
Sværd  og  Vægtskaal;  b)  Samson,  bærende  Stadens  Port  paa  sine 
Skuldre.  I  Baggrunden  sees  Portbygningen;  c)  Haabets  Gudinde 
med  foldede  Hænder  og  trædende  med  den  ene  Fod  paa  et  Anker; 

d)  en  nøgen  Vildmand  med  Krans  om  Lænden  og  Kølle  i  Haanden ; 

e)  en  Kvindeskikkelse  (i  Gevant)  med  en  søjlelignende  Gjenstand 
over  den  ene  Skulder;  f)  en  nøgen  Kvindeskikkelse  med  et  Klæde 
omkring  Lænden  og  over  Skulderen  en  akslignende  Gjenstand  (Frugt- 
barheden?). 

Paa  Fodstykket,  der  er  smyldcet  med  vakkert  udarbejdede  Mo- 
tiver (Blomster  og  Fugle),  læses  ligeledes  Aarstallet  1655. 

2.  Stor  Selvpokal  (1661),  der  har  tilhørt  Bagerlauget  i 
Bergen.  Højde  til  Figurens  Hoved  53  cm.,  selve  Pokalen  uden 
Laag  35  cm.    Bredde  ved  Mundingen  14  cm. 

Pokalen  er  rigt  udstyret  med  drevne  og  graverede  Ornamenter. 
Paa  Laaget  staar  en  støbt  Figur:  en  romersk  Kriger  med  Hjelm  og 
Skjold,  hvortil  han  støtter  sig  med  venstre  Haand.  I  den  højre 
holder  han  en  Stav,  der  nu  er  afbrukket  ligeoverfor  Haanden,  men 
som  sandsynligvis  har  baaret  en  Fane. 

Paa  selve  Bægerets  øverste  Omgang  er  indgraveret  en  Klled- 
frise  af  meget  forskjelligartet  Indhold,  der  fra  venstre  til  høire  viser 
følgende:  et  Landskab  med  Bygninger,  hvoriblandt  en  Vandmølle; 
fra  denne  kommer  en  Mand  med  en  Melsæk  paa  Ryggen  og  nær- 
mer sig  en  Vogn,  bvorpaa  der  allerede  ligger  tre  Melsække.  Videre 
sees  en  siddende  Hund  og  en  Jæger,  som  er  ifærd  med  at  lade 
sit  Gevær,  derpaa  en  løbende  Jæger,  som  blæser  paa  Horn,  samt 


1 888.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  7 

to  spiingende  Hunde.  I  Baggrunden  et  Landskab  med  en  Kirke  og 
en  Vindmølle.  Derpaa  følger  en  flygtende  Hjort,  en  Hest  eller  et 
Æsel  (?)  samt  en  Bjørn  i  fiildt  Firsprang,  en  siddende  Hare  og  en 
flygtende  Hare,  og  endelig  to  Abekatte,  hvoraf  den  ene  raekker  den 
anden  nogle  Frugter.  Derpaa  følger  et  Hus  bag  en  Høj,  et  Træ, 
en  hvilende  Hjort  og  en  Hund,  som  gjør  ad  Hjorten,  hvoretter  Fri- 
sen afsluttes  af  et  idyllisk  Fjordlandskab,  i  hvis  Baggrund  sees  et 
Skib,  en  Baad,  en  svømmende  And,  og  i  Luften  flyvende  Fugle. 

Pokalens  anden,  udbugede  Omgang  bestaar  af  rigt  drevet  Ar- 
bejde: Maskaroner  og  Renæssanceslyngninger  i  bred  Stil. 

Faa  Bægerets  glatte  og  brede  Midtfelt  er  indgraveret  et  Vaaben- 
skjold,  hvori  sees  fire  Brød,  og  paa  begge  Sider  af  Vaabenets  øverste 
Kfone  læses: 

Die  fiedietB  -  31)r  UDilkttmll 
$(nno  1661. 

Derpaa  følger  Laugsmestemes  Navne  saalydende  i  6  Rækker: 

ffi^rifloffer  ^ttmmto.     ^ani  2)anielfcn»     ^^armett 

^tmxman.    ^on«  ©euerbt 

(£oft)er  SQMtn.    Wlattin  ^an«jcn.    W>tvt  ®unber«xett. 

Paa  Fodens  Underkant  er  indgraveret:  W  121  LOD.  —  Poka- 
lens V^egt  er  nu  1.754  Kg. 

3.  Stor  Kobberpokal  (1622),  der  bar  tilhørt  Skomager- 
svendenes Laug  i  Bergen.  Højde  30.3  cm.,  Mundingens  Bredde 
18  cm.  Form  og  Udsmykning  er  meget  eiendpmmeUg.  Laaget, 
der  har  eit.  hættelignende  Fagon,  er  rigt  forsiret  med  drevne  Orna- 
menter i  fyldig  Renæssance :  Blad-  og  Blomstersnoninger  med  Maska- 
roner. Paa  Toppen  er  anbragt  et  lidet  Splitflag  uden  Indskrift  eller 
Ornamenter. 


8  Johan  Bøgh.  [No.   7. 

Selve  Pokalen  dannes  af  et  nedad  svagt  smalnende  Bæger,  hvis 
brede  Mellemparti  begrænses  oppe  ved  Mundingen  og  nede  ved 
Kanten  af  to  stærkt  udbugede  Bladbaand.  Paa  den  ene  Side  af 
Bægerfladen  sees  et  Vaabenskjold  baaret  af  to  Løver.  I  Vaabenet 
er  anbragt  en  liggende  Træstamme  med  to  opadgaaende  Grene  eller 
langstrakte  Blade  og  derover  et  hanklignende  Tegn,  hvis  Ender 
løber  ud  i  Slangehoveder.  Paa  venstre  Side  heraf  læses  H  og  paa 
højre  I.  —  Paa  Bægerfladens  anden  Side  er  l^eledes  anbragt  et 
Vaabenskjold,  hvori  der  findes  en  Kurv  med  Hank,  og  over  denne 
Bogstaverne  I.  V.  N.  Paa  højre  Side  af  Skjoldet  staar  en  Kvinde- 
skikkelse, der  holder  i  Skjoldet  med  den  ene  Haand,  og  til  venstre 
en  mandlig  Figur,  som  i  sin  højt  løftede  Haand  holder  et  smalt 
Drikkebæger  (?). 

Paa  Bægerets  nederste  Rand,  mellem  det  udbugede  Bladbaand 
og  de  stærkt  udhamrede  Knopper,  der  danner  Bægerets  Afslutning, 
læses  følgende  Indskrift: 

lERG  ^  VON  •  NoRTLINGEN  0°  1622. 

Bogstaverne  I.  V.  N.  paa  Kurveskjoldet  er  rimeligvis  Forbog- 
staverne til  Navnet  paa  Randen  (Fabrikantens  eller  Giverens  Navn). 
Stiftamtmand  Christie  antager  (i  Urda  II  Side  70),  at  Bogstaverne 
H.  I.  paa  det  andet  Skjold  betegner  Giverens  Navn. 

Pokalens  Fod  er  enkel  og  kraftig  i  Linjer  og  Udsmykning. 
Særlig  er  de  stærkt  uddrevne,  skraatliggende  Læg  paa  Fodstykkets 
Nederdel  af  megen  Virkning, 

4.  Selvpokal  (1712),  der  har  tilhørt  Skomagersvendenes 
Lau  g  i  Bergen.  Højde:  til  Laagets  øverste  Flade  30  cm.,  til 
Flagstangens  Top  45  cm.    Mundingens  Bredde  1 1  cm.    (Se  Fig.  2.) 

Hele  Pokalen  er  overmaade  rigt  udstyret  med  drevne  Ornamen- 
ter paa  samtlige  Led,  dels  i  rundt  og  højt,  dels  i  fladt  Relief.  Over- 
alt er  ben}rttet  gode  Renæssancemotiver,  der  dog  er  lidt  tørt  og 
almindeligt  behandlede,  især  for  Fodstykkets  Vedkommende. 

Pokalens  Topfigur  dannes  af  en  nøgen  Gut  med  Pilekogger  ved 
Siden  (Amor?);  han  holder  i  sin  venstre  Haand  en  Fanestang,  hvor- 
paa  er  fæstet  et  uforholdsmæssigt  stort  Flag  (qVs  cm.  bredt  og 
4Va  cm.  højt). 

Rundt  Bægerets  Midtparti  er  fremstillet  i  højt  drevet  Arbejde 
to  livlige  Jagtscener :  paa  den  ene  Side  sees  en  Tyr  anfaldt  af  tre 
Hunde,  efterfulgte  af  en  tililende  Jæger  i  romersk  Kostume  med 
Hjelm  og  vajende  Fjærbusk  og  et  kort  Sværd  i  Haanden.  Baggrun- 
den dannes  af  et  Landskab  med  Huse  og  Træer.  —  Paa  den  anden 


1 888.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  9 

Side  sees  to  Hunde  i  Kamp  med  en  flygtende  Ulv.  En  Jæger, 
ligeledes  i  romersk  Kostume,  men  uden  Hjelm,  iler  til,  idet  han  med 
begge  Hænder  hæver  en  Lanse  over  sit  Hoved. 

Pokalens  Indskrifter  er  følgende: 

Paa  Fanen,  der  er  et  splittet  Dannebrog,  findes  som  Midtparti 
et  paanittet  Vaabenskjold,  hvori  læses: 

l^etter 

og  nedenunder  Skjoldet  i  Korsstriben  Aarstallet  1 7  S  3* 

I  hver  af  de  fire,  af  Korset  dannede.  Felter,  læses  følgende  Vers: 

1.  Aljeit  traurig  i|t  iBeft^erlirtj* 

2.  3lljett  ciFrSltdj  i|l  ©efætprltdj* 

3.  Alieit  mMiit^  3ft  Knrnftgliclr* 

4*  fSmsi  nm  (ums?)  anberø  3ft  Dergtmglirtj. 

I  Korsets  Tverstriber,  paa  begge  Sider  af  det  paanittede  Vaaben- 
skjold, staar: 

^aa  n^  gorfærbigct 

af 


<S»cnnc 
til  cere 


<S:  S^rifloperfen. 


Rundt  Laaget  læses: 

®ott  »erK^et^e  baø  ^U9  too^I  gebe^e.  ^leø  mit  be^ 
haå^t  ifl  bife  SBi^Ifomfl  gtmad^t,  Slnno  1712.  SDifc  ifl 
»om  ©tibcr  unb  niå^t  »on  élc^.  SBc^r  ein  <S(3^ilbt 
baran  »erc^rcn  toti  ben  @tet«  frcv-  S«  @tct  ^5bf(3^  unbt 
fein^  bafitr  tt)ir  tooflen  banfbar  fein. 

Som  af  medfølgende  Afbildning  vil  sees,  er  Pokalen  behængt 
med  Skilter  eller  »Løve    Disse  er  6  i  Tallet. 

No.  I.  I  Midten  en  ophøjet,  glat  Plade,  omgivet  af  en  bred,  i 
drevet  Arbeide  udført  Blomsterkrans.    Paa  Pladen  læses: 

3um  ^ixabt  bicfef«  »ilfomfl  ifl  »on  mir  bamalfl  gc^ 
»c«ttc  dtcrman  SScr.  ^.  ®crt  Sargen  Songc  1711. 

No.  2.  I  Midten  en  rund  Medaljon,  omgivet  af  fladt  drevne 
Ornamenter,  mellem  hvilke  tre  mindre  Medaljoner  er  anbragte.  I 
Midtmedaljonen   er  graveret  en  Mand,    iført  Dragt  fra  det  forrige 


lO  Johan  Bøgh.  [No.  7. 

Aarhundredes  første  Halvdel  med  Hat  og  høje  Støvler.  I  højre 
Haand  holder  han  et  Skomagermaal,  medens  han  med  den  venstre 
gjør  en  bydende  Gestus  mod  en  foran  ham,  paa  en  Stol  siddende 
^ame.  Denne  har  trukket  sine  Skjorter  højt  op  over  Knæet  og 
strækker  den  ene  Fod  frem  til  Maaling.  Situationen  udmales  videre 
i  følgende  Indskrifter: 

Paa  Pladen  over  Billedet:   SUdU  foweU  auf. 

Paa  Pladen  tilvenstre:    9(^^m  U4  Sa^  ŀ^n  unf  4ca^  S^uUs^ 

Paa  Pladen  tilhøjre:  9t^  fU  99^  åoS^h  w4f  M>olUn  ^oU^  «• 
Sti  féåtn* 

Paa  øverste  Plade  læses  desuden  Navnet:  Daniel  HoUerman, 
No.  3.    Drevne  Blomsteromamenter  omkring  en  ophøjet  Plade. 
Paa   denne   er   graveret   en   Støvle    med   Krave.    Ovenover  læses 

No.  4.  Paa  den  af  Ornamenter  omgivne  ovale  Plade  er  grave- 
ret en  Pokal  og  Navnet:  l^anø  plljtU 

No.  5.  En  ligeledes  oval  Plade,  omgivet  af  Blomsterslyngninger. 
Paa  Pladen  er  graveret  en  Støvle,  og  under  den  læses :  l^anø  C^tt- 

ftoplier  liomtiii*    Oltøefel  1718. 

No.  6.  Et  rundt  Skilt  helt  dækket  med  drevne  Ornamenter: 
Amor   ridende   paa   en  Delphin.     Øverst  i  Kanten  læses:   permt 

5.  Pokal  af  Tin  (1724),  der  har  tilhørt  Glarmesterlaugets 
Svendelade  i  Bergen.     Højde  (Topfiguren  iberegnet)  44 Vj  cm. 

Paa  Laaget  er  anbragt  som  Topfigur  en  nøgen  Gut,  der  i  sin 
ene  Haand  holder  en  Fane  af  Messing,  hvorpaa  er  graveret  Glar- 
mesterværktøj og  Indskriften: 

Vivat  di  Glaser. 

Pokalen  har  ingen  Ornamenter,  men  er  ret  smuk  med  sine  mange 
vel  formede  og  forskjelligartede  Led.  Paa  Bægerets  brede,  glatte 
Midtstykke  læses  følgende: 

Dieser  •  Wilkomsi*  Ist*  A:  1724  •  d:  20  April  •  Von  •  Nachfolgende  • 

Benahmie  •  MeisPi  •  Des  •  Ehrhahren  •  AmpU  •  Der  •  Olaser  • 

GesHftei  •  Nembl: 

Jens*  Frørop  •     Anthon*  OUnter  • 

Bernhardt  •  Siedentopf" 

Claus-  Bchaboe'    Johan*  Herman*  Bøse* 


1 888.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  ii 

Foruden  disse  fem  store  Pokaler  eller  »Velkomsterc  besidder 
Museet  en  Samling  af  andre,  simplere  Drildcekar,  der  iiildstændiggjør 
BiUedet  ai  livet  i  Laugssamlingeme,  og  hvoraf  enkelte  baade  paa 
Grund  af  sin  Ælde  og  sine  Indskrifter  er  meget  interessante. 

No.  I.  Langt,  smalt  Steb  af  Tin  (1554)  uden  HankogLaag. 
Højde  30  cm. 

Nede  ved  Foden  er  anbragt  tre  Vaabenskjolde ;  ^  paa  det  ene 
er  indridset  et  Krus,  paa  det  andet  et  Triangel  og  paa  det  tredie 
en  Skomagerkniv  (?). 

Omtrent  midt  paa  Støbet  læses  følgende,  mindre  tydelige  Indskrift: 

ANNO  §  DOMINI  1554  X  DO  X  SPELDEN  X  DE 
SCHOMAKER  §  GOLTSME  §  VNDE  §  SCIN  §  HINNERS  § 

DAT  §  RAWEL  §G§W§B§I§E 

No.  2.  En  cylindrisk  Tinkande  (166$)  med  Laag  og  Hank. 
Højde  22  cm.    Indvendig  fire  Maaleknapper. 

Midt  paa  Kanden  er  indgraveret  et  rundt  Felt,  hvori,  foruden 
Bladomamenter,  er  anbragt  en  Del  ubestemmelige  Gjenstande.  Mel- 
lem disse  sees  et  Bomærke  og  Bogstaverne  I.JD.  samt  Aarstallet  1665. 

Oppe  ved  Randen  læses  følgende  Indskrift  i  tre  Rækker: 

LAS  .  DICH  .  NICHT.  IRREN.  WIE.  DIE  .  GODTLOSEN  . 
NACH  .  GVDT .  TRACHTEN  .  VERTRAVE 

DV  .  GODT  .  VNDT  .  BLEIBE  .  IN  .   DEIN  .  BERVF. 
DEN  .  ES  .  IST  .  DEM  .  HERREN  •  GAHR  .  LIGHT 

EINEN  •  ARMEN  •  RICH  .  SV.  MACHEN  .  SIRACH  • 
AM  .  II  .  CAPETEL  .  ANNO  •  1.6.6.5 

No.  3.  Et  cylindrisk  Tinkrus  (1663)  med  Hank  og  Laag. 
Højde  22  cm.,  Bredde  12  cm. 

Kruset  staar  paa  tre  Kugler,  der  er  bedækket  med  Druer  og 
forbundet  med  Karret  ved  et  Vinløv.  Midt  paa  Kruset  gaar  en 
Frise  af  indprikkede  Ornamenter  (stiliserede  Blade). 

Paa  Laaget  læses: 

KEY.;.  HANSEN 
BEKER 
1663. 
Derefter  følger  et  primitivt  Forsøg  paa  en  Vaabendekoration, 
nedenunder  hvilken  er  graveret  Bogstaverne  99 — S8t. 

No.  4.  Et  stort  Standkar  af  Tin  (1684)  med  Laag  og  Hank; 
har  tilhørt  Skomagerlauget  i  Bergen.  Højde  32  cm..  Bredde 
12  cm. 


12  Johan  Bøgh.  [No.  7. 

Foran  paa  Kanden  er  graveret  en  Dekoration,  bestaaende  af  to 
Grrene,  der  nedentil  er  sammenbundne  ved  et  Baand.  Inde  i  Kran- 
sen sees  to  Skomagerknive  og  Aarstallet  1684,  hvilket  sidste  er  an- 
bragt ogsaa  udenfor  Grenene, 

No.  5.    E^  Standkar,  der  i  alt  væsentligt  ligner  foran  nævnte. 

No.  6.  En  cylindrisk  Tinkande  (1682)  med  Hank  og  Laag. 
Højde  23V2  cm. 

Paa  Laaget  er  indfattet  et  svensk  Firemaiksstykke  fra  161 7 
med  Gustaf  Adolfs  Billede. 

Foran  paa  Kanden  er  graveret  en  tyk  Laurbærkrans,  indenfor 
hvilken  sees,  foruden  en  ubestemmelig  Gjenstand  i  Midten,  Navnet 
FAVL  KOCHVM  samt  Aarstallet  1682. 

No.  7.  Et  stort  Standkar  af  Tin  (1730},  der  har  tilhørt 
Snedkerlauget  i  Bergen.  Karret  har  Laag,  Hank  og  Tud. 
Højde  30  cm..  Bredde  13  cm. 

Under  Tuden  er  graveret  en  Vinkelhage  og  en  Passer  samt 
Aarstallet  1730.    Desuden  læses: 

DER  DISCHLER  KAN. 

No.  8.  Et  cylindrisk  Tinkrus  (1790),  der  ligeledes  har  tilhørt 
Snedkerlauget  i  Bergen.  Kruset  har  Hank  og  Laag.  Højde 
15V,  cm.,  Bredde  10 Va  cm. 

Hanken  er  forsiret  med  Blomster,  og  paa  Laaget  findes,  som 
paa  foregaaende.  Vinkelhage  og  Passer  samt  Aarstallet  1790,  under 
hvilket  læses  samme  Indskrift  som  paa  foran  nævnte. 

No.  9  Et  Tinkrus  med  Hank  og  Laag  (1758).  Smalner  stæikt 
ind  ved  Foden  som  et  Glas. 

Paa  Laaget  er  anbragt  en  Tinmedalje,  hvorpaa  sees  to  Herrer 
og  to  Damer  i  Rococodragter,  siddende  om  et  Bord,  røgende  og 
drikkende.    Omkring  Billedet  læses: 

Wir  vertreiben  die  Zeit  in  Lustbarkeit 

Foran  paa  Kruset  er  graveret  to  Grene,  forbundne  ved  et  Baand. 
Inde  i  Kransen  læses  efterstaaende  Navn;  den  hele  Indskrift  er  an- 
bragt saaledes: 


&X4K  a^ 


Sen  1  SKoii 
1758. 


i888.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  13 

Under  Krusets  Fodstykke  er  indsat  en  gjennembrudt,  stjerne- 
formet Messingplade,  indenfor  hvilken  findes  en  Tæming. 

No.  10.  Et  Drikkekrus  (Fizérkrua)  af  Tin,  af  lignende  Form 
som  forannævnte.  Højde  21  cm.  —  Øverst  ved  Randen  er  gjennem- 
brudte  Ornamenter.  I  Hankens  Underkant  er  anbragt  det  Hul, 
Fingeren  maa  dække,  naar  man  drikker,  og  i  Krusets  Overkant 
Hullet,  gjennem  hvDket  Drikken  opsuges. 

Foruden  de  her  nærmere  angivne  Drikkekar  indeholder  Samlin- 
gen 6  mindre  Tinkrus,  hvoraf  et  er  stemplet  med  Bergens  Vaaben 
og  Aarstallet  1705  I.  W.  P.,  og  et  andet,  bægerformet,  er  rigt  or- 
neret med  graverede  Blomsteromamenter.  —  Desuden  findes  en 
Sennepsdaase  af  Tin  med  Hank  og  Laag;  Stemplet  i  dets  Bund 
viser  en  Taambygning  og  Bogstaverne  H.  P.      S.  S. 


Af  Laugssigneter  forefindes  følgende: 

1631.    Snedkerlauget 

Stort  Signet  med  et  Vaabenskjold,  hvori  Passer,  Vinkelhage, 
Omslags-Bor,  Hammer  og  andet  Værktøj  samt  Høvlebænk.  Øverst 
i  Skjoldet  staar  Aarstallet  163 1.    Langs  Randen  læses: 

DES  •  AMPT  .  SIGEL  •  DER  •  DESCHLER  •  IN  .  BERGENSIS 

1680.    Glarmesterlauget. 

Stort  Signet  med  Vaabenskjold,  hvori  en  Rude,  gjennembrudt 
af  Glarmesterværktøj.  Over  Skjoldet  en  kronet  Løve  med  en  Stav 
i  Forlabberne.    Rundt  Randen  lasses: 

VTTREARIORVM  •  BERGENSIVM  .  INSIGNE  •  1680. 

1682.    Skrædderlauget. 

I  Midten  to  staaende  Løver,  der  i  Forpoterne  bærer  en  Saks. 
Derover  Aarstallet  1682.    Rundt  Randen  læses: 

SKRÆDDERNES  LAUGS  SEGL  i  BERGEN. 

Signetet  er  nyt;  som  det  synes  stukket  efler  1850.  Aarstallet 
1682  er  altsaa  overført  fra  det  ældre  Signet  eller  maaske  anbragt 
af  den  Grund,  at  Skrædderlauget  erholdt  sine  nye  Laugsartilder  i 
Aaret  1682. 

1689.    Skomager-  og  Logarverlauget. 

Aflangt  stort  Signet  af  Sølv.     I   Midten   et  Vaabenfelt,   hvori 


14  Johan  Bøgh.  [No.  7. 

sees  den  norske  Løve  med  Øksen  og  derunder  de  syv  Kugler  fra 
Bergens  Vaaben.  Til  venstre  af  Vaabenet  et  Oxehoved  med  lange 
Horn,  til  højre  en  Støvle,  paa  hvis  Skaft  sees  en  flaldcet  Øm.  Under 
Vaabenet  Aarstallet  1689.    Rundt  Randen  læses: 

SKOMAGER  OG  LOGARVER  LAUGETS  SEIGL  I  BERGEN. 

Paa  Signetpladens  ene  Side  er  graveret:  Stukket  af  M.  Dahl  1826 f 
tydeligvis  som  Kopi  efter  det  ældre  fra  1689  —  i  Modsætning  til 
foregaaende,  der  er  helt  moderne.  Aarstallet  1689  synes  ligeledes 
at  tyde  paa,  at  Signetet  er  en  Kopi  efter  det  oprindelige,  thi  da 
Skomagerne  erholdt  nye  Laugsartikler  1782  havde  det  været  rime- 
ligt, at  man  havde  anbragt  dette  Aarstal,  naar  man  anskaffede  sig 
et  nyt  Signet. 

1706.    Knapmagerlauget 

Stort  Signet.  I  Midten  en  Snor,  hvortil  i  tungede  Snore  er 
heftet  syv  Kvaster.  Over  og  under  dette  sees  et  Ornament  af 
sl)mgede  Traade.    Rundt  Randen  læses: 

KNOPFMACHER  .  AMPTZ  •  SIGEL  •  ZV  .  BERGEN.    1706. 

1706.    Samm«  Laug. 
To  mindre  Signeter  med  to  Kvaster.    Indskrift: 

KNOPFMACHER  •  ZV  .  BERGEN  .  1706. 

1743.    Parykmagerlauget. 

I  Midten  et  Vaabenskjold  med  Krone  over.  I  Skjoldet  sees  en 
Parykblok  med  en  Allongeparyk  samt  Aarstallet  1743.  Rundt 
Randen  læses: 

BERGENS  .  PARUQUE  .  MAGERES  .  AMBTS  •  SEIGEL. 

Parykmagerlauget   i   Kjøbenhavn    erholdt    Laugsartikler    1742. 

Disse  Artikler  har  tillige  været  gjældende  iov  Parykmagerlauget  i 

Bergen. 

1749.    Mal«rlauget 

I  Midten  et  Vaabenskjold,  hvori  tre  Malerbøtter  (?),  Over  Vaa- 
benet sees  Hjelm  og  to  Horn,  mellem  hvilke  staar  en  Mand,  der 
holder  sig  med  Hænderne  i  Hornene,  og  nedenunder  disse  Aartallet 
1749.    Rundt  Randen  læses: 

MAHLER  .  BERGEN  '•  AMBTS  .  SINGENET. 

1819.    Hattemagerlauget. 

Stort  Signet.  I  Midten  en  staaende,  kronet  Løve,  der  med 
venstre   Forpote   holder  Bergens  Vaaben  og  i  den  høire  en   Hat. 


x88S.]  Bergenske  Laugsgjenstande.  I S 

Tilvenstre  for  Bergens  Vaaben  staar  et  Grrantræ,  og  under  det  hele 
Aarstallet  1819.    Rundt  Randen  læses: 

DER  FILTMACHER  AMTS  SIGEL  IN  BERGEN. 


Ældre  Signeter  uden  Aarstai: 

Skomagerlauget.  Et  mindre  Signet  med  et  Vaabenskjold, 
hvori  to  Skomageiicnive.    Rundt  Randen  læses: 

DIT  .  IS  .  DER  •  SCHOMACKER  •  WAPENTB  • 

Snedk«rlaiiget.  Et  mindre  Signet,  hvori  Passer  og  Vinkelhage 
med  følgende  Indskrift: 

DIT  •  IS  •  DES(chi6r)  AMP  •  SE(gei) 

Smedelatiget  Et  lidet  Signet,  hvori  Knibetang,  Hammer  med 
Krone  over,  Hængelaas  og  Nøgle,  samt  saadan  Indskrift: 

BERGENSIS  X  NORWEGIE. 

Desuden  forefindes  to  Stempelsigneter  af  nyere  Dato,  det 
ene  tilhørende  Skomagerlauget  og  det  andet  Smede-  og  Uhrmager- 
lauget  i  Bergen,  samt  et  mindre  Signet,  ligeledes  moderne,  der  har 
tilhørt  Glarmesteriaugets  Svendelade.  I  Midten  er  anbragt  Glarmester- 
værktøj og  over  dette  læses  BERGEN. 

I  en  Presse  af  Træ  er  anbragt  et  Signet,  tilhørende  Skrædder- 
lauget,  med  samme  Indhold  som  det  ovenfor  med  Aarstai  1682  be- 
tegnede Segl:  to  Løver  bærende  en  Sax.    Aarstallet  er  her  1687. 


Til  Slutning  skal  nævnes  en  Del  forskjelligartede  Laugs- 
gjenstande. 

Fire  malede  Skafferstokk«,  alle  skaarne  i  regelmæssige  Sex- 
kanter  og  med  drejede  Haandtag  og  Knop  i  den  modsatte  Ende. 
Den  ene  har  tilhørt  Skomagersvendenes  Laug,  den  anden 
Skræddersvendenes.  Til  hvilket  Laug  de  to  øvrige  har  hørt, 
kan  ikke  opgives. 

Et  Skomagermaal  fra  1770. 

En  Budstikke,  der  har  tilhørt  Knap  mager  lauget.  I  den 
ene  Ende  er  anbragt  en  forsvarlig  Jempig.  Budstikken  er  i  to  Dele, 
er  hul  indeni  til  Opbevaring  af  de  skriftlige  Meddeleker,  og  ender 
i  en  drejet  Knop. 


1 6  Johan  Bøgh.  [No.  7. 

En  sortmalet  Langhevl,  hvormed  de  Svende,  der  skulde  opta- 
ges i  Lauget,  blev  behøvlede.') 

En  Tobakspung  af  grøn  Silke  med  Guldbroderier  og  Snore. 
Den  er  bleven  benyttet  af  Oldermanden  i  Bagerlauget 

En  Messinglygte,  der  sandsynligvis  har  tilhørt  Smedelauget 
Den   er   overmaade   smukt   udarbejdet   i   gjennembrudt  Arbejde, 
hvilket  særlig  bemærkes  en  Nøgle  med  Krone  over,  baaret  af  to  Løver 

Et  Blæk-  og  Sandhus  af  Tin  i  firkantet  Kasse  af  samme  Me 
tal,  sandsynligvis  af  ikke  ringe  Ælde.  Det  har  tilhørt  Skomager 
lauget. 

En  liden  Hammer  af  Messing  (drejet  Skaft  og  Hoved).  Faa 
Skaftet  er  graveret:  Johan  Lange  1722.  Ifølge  en  Optegnelse  har 
Hammeren  været  benyttet  >i  Amtsforsamlingeme  til  at  slaa  i  Bor- 
det for  at  tilvejebringe  Taushed«. 

En  forgyldt  Flagstangs-Knap  med  tilhørende  Emblem  i  Mes- 
sing: Vinkelhage  og  Passer,  der  har  tilhørt  Snedkerlauget  og 
været  benyttet  »ved  festlige  Processioner«. 

Af  Laugs-Sparebøsser  ejer  Samlingen  6  Exemplarer,  nemlig: 

En  rund  Basse  af  Træ,  beslaaet  med  Jerabaand  og  et  plumpt 
Laas,  sandsynligvis  fra  det  17de  Aarhundrede.  Den  har  tilhørt 
Skræddersvendenes  Laug  i  Bergen.  Ifølge  en  Optegnelse  blev 
i  denne  Bøsse  nedlagt  de  Bøder,  som  ilagdes  for  usømmelig  Opfør- 
sel under  Sammenkomsterne. 

En  firkantet  Basse  af  Træ,  jernbeslaaet  og '  forsynet  med  et 
svært  Laas.    Den  har  tilhørt  Knapmagerlauget  i  Bergen. 

En  liden  Basse  af  Jern  med  Hængelaas.  Den  har  tilhørt 
Skræddersvendenes  Laug  i  Bergen.  Ifølge  en  Optegnelse  blev 
denne  Bøsse  benyttet  til  at  optage  de  Bøder,  som  ilagdes,  naar 
nogen  ved  uforsigtig  Brug  af  Sølv- Velkomsten  beskadigede  eller  af- 
rev de  Skilter,  hvormed  den  var  behængt. 

En  rund  Basse  af  Træ,  beslaaet  med  solide  Jembaand,  sand- 
synligvis fra  det  17de  Aarhundrede.    Lauget  ubekjendt. 

Snedkerlaugets  Fattigbasse  af  Kobber,  grøn-  og  rødmalet.  —  I 
hvidt  Felt  læses  følgende  malede  Indskrift :  Anno  1806  den  14de  Martz. 

En  liden  Blikbasse,  der  har  tilhørt  Glarmesterlaugets 
Svendelade.  I  Bøssen  findes  en  Del  Sølv-  og  Kobbermynter 
fra  Tiden  før  1870. 


^)    Ang^aaende  denne  Ceremoni  henvises  til  C.  Nyrop:  Fra  den  kunstindustii- 
elle  Udstilling.     Side  85.     Kjøbenhavn  1879. 


.    Kobberpoli*)  fra   1655.      Har  tilhørt  Ilngerlnuget  i  Bergen. 


Fig.  II.     Salvpokal  fra  1712.     Har  tilharl  SkoroagersvenJenes  r.aug  i  Beryen 


Fifi.  Il-     Salvpokal  fra  1712 


»■endfiies  I.aug  i  Bergen. 


Indberetning 

fra 

Bergens  Museums  Direktion. 


1.  Museets  økonomiske  Tilstand. 

Regnskabet  for  Regnskabsaaret  fra  iste  April  1888  til  iste 
April  1889  fremlægges. 

Af  dette  Regnskab  erfares,  at  den  naturhistoriske  Afdeling 
har  overskredet  sit  Annuum  med  33  Kr.  40  Øre,  medens  den 
historisk-antikvariske  Afdeling  har  i  Behold  76  Kr.  42  Øre ;  men 
ingen  af  Afdelingerne  har  seet  sig  istand  til  at  dække  noget  af 
den  Underballance,  hvori  de  ved  forrige  Budgettermins  Udgang 
var  komne.  Bibliothekkontoen  er  overskreden  med  430  Kr. 
75  Øre. 

Kassebeholdningen  udviser  3280  Kr.  80  Øre.  Denne  for 
Museet  usædvanlig  gunstige  Status  hidrører  fra,  at  der  i  Vakan- 
cen efter  Konservator  Loranges  Død  er  opsparet  locx)  Kr.  og 
fra  de  for  forrige  Budgettermin  i  Kasse  beroende  135 1  Kr. 
15  Øre. 

2.  Samlingerne  vedkonunende. 

Beretninger  fra  Afdelingerne  fremlægges.  Taamsalens  Indre 
er  forlængst  færdig.  Indflytning  af  Samlingerne  er  fuldendt  og 
Systematiseringen  i  god  Gang,  hvilket  alt  omtales  i  den  natur- 
historiske Afdelings  Indberetning. 

3.  Bibliotheket. 

Det  er  i  en  ualmindelig  Grad  voxet  ved  de  mangfoldige 
Bytteforbindelser,  Museet  har  indledet  ved  Hjælp  af  sine  Skrifter. 
Bibliothekarens  Beretning  ledsaget  af  Fortegnelse  over  Gaverne 
vedlægges. 


I* 


IV  Indberetning  1888. 


4.  Medlemmernes  Antal.     112. 

5.  Valg. 

a)  Revisorer:  Foregaaende  Aars  Revisorer  er: 

D'Herrer  Bogtrykker  John  Grieg  og 
Kjøbmand  Wiborg. 

b)  Decisorer :         —      Bankchef  J.  Faye  og 

Konsul  Christen  Gran. 

D.  C.  Danielssen.    Henrichsen.    Herman  Friele  B.  S.    N.  NicoU. 
B.  £.  Bendixen.  G.  A.  Hansen.  Ths.  AngelL 


Indberetning 

fra 

Bergens  Museums  zoologiske  Afdeling. 


Arbeidet  har  i  det  forløbne  Aar  væsentlig  været  et  Oprydnings- 
og  Ordningsarbeide. 

Af  Mangel  paa  Plads  var  en  hel  Del  tildels  meget  heterogene 
Gjenstande  lagrede  sammen  paa  store  Glasbeholdere  og  hensatte  i 
Kjælderrummene.  Paa  denne  Maade  havdes  der  kun  ufuldstændig 
Rede  paa,   hvad   man  endnu  havde  i  Behold  af  brugbart  Materiale. 

Da  der  saa  ved  Bygningen  af  et  Galleri  til  i  Taarnsalen  og 
dettes  Forsyning  med  Skabe  og  Pulter,  ligesom  ogsaa  ved  Bygning 
af  Skabe  i  flere  andre  Dele  af  Samlingen  var  givet  Plads,  paa- 
begyndtes Arbeidet  med  en  Oprydning  af  det  i  Kjælderetagen  hen- 
satte Materiale. 

Det  første  Arbeide  gjaldt  at  udsondre  det  brugbare  fra  det, 
som  paa  Grund  af  mindre  god  Konservering  var  ubrugbart,  et  Ar- 
beide, som  krævede  ikke  saa  liden  Tid  paa  Grund  af  den  store 
Mængde,  som  i  Tidernes  Løb  havde  ophobet  sig. 

Der  toges  saa  fat  paa  en  Ordning  af  alt  brugbart  samtidig  med 
at  der,  efterhvert  som  Ordningen  skred  frem,  forfattedes  Kataloger 
over  Samlingerne. 

Katalogerne  er  af  dobbelt  Art:  i)  En  forløbende  Fortegnelse 
med  løbende  Numer  for  de  større  Afdelinger.  Til  denne  knytter 
sig  en  Protokol  for  udførligere  Bemerkninger,  som  angaar  enkelte  af 
Gjenstandene.  2)  En  alfabetisk  Fortegnelse  over  Slægter  og  Arter 
grupperet  efter  de  forskjellige  Klasser.  Katalogen  er  indrettet  med 
løse  Blade,  saaledes  at  der  til  enhver  Tid  kan  foretages  nødvendige 
Forandringer. 


VI  Indberetning  1888 


Ordningen  begyndte  med  Spongieme,  som  fik  Plads  paa  det 
øverste  Galleri  i  Taamsalen,  Spiritusexemplarer  i  Skabe,  tørrede 
Svampe  opklæbede  paa  Glasplader  i  Pulter. 

Paa  samme  Galleri  opstilledes  ogsaa  i  systematisk  Orden  Coe- 
lenterater  og  endel  Echinodermer  (Asterider  og  Ophiurider). 

Paa  nederste  Galleri  i  samme  Sal  opstilledes  Ex:hinider,  Holo- 
thurier  og  Vermes,  og  her  vil  antagelig  blive  Plads  for  Crustaceer. 

Paa  Taarnsalens  Gulv  er  ordnet  et  stort  Skab,  i  hvilket  de  tør- 
rede norske  koraller  er  opstillede  som  en  stor  Gruppe.  Her  er  og- 
saa bygget  et  nyt,  stort  Skab,  i  den  nedre  Del  forsynet  med  Skuffer. 
I  dette  ligesom  i  Pulterne  paa  Gulvet  er  for  Øieblikket  Mollusk- 
samlingen  under  Opstilling. 

Ved  Indgangen  til  Taarnsalen  er  paa  den  øverste  Trappeafsats 
opstillet  to  Skabe  med  udenlandske  tørrede  Koraller. 

I  Bygningens  anden  Etage  er  ogsaa  foretaget  en  Del  Omord- 
ninger. Ved  at  Mollusksamlingen  ligesom  ogsaa  Samlingen  af  Echi- 
nodermer, Vermes  og  Crustaceer  fik  Plads  i  Taamsalen,  blev  her  3 
Udstillingsværelser  ledige  til  at  optage  Samlingen  af  udenlandske 
Fugle,  som  for  en  Del  er  kommet  i  systematisk  Orden.  Ogsaa  her 
er  foregaaet  Bygning  af  nye  Skabe. 

Endel  stoppede  Krybdyr  har  ligeledes  faaet  Plads  i  denne  Del 
af  Samlingen. 


Ved  en  Gjennemgaaelse  af  Museets  SamUnger  har  det  tillige 
været  muligt  at  faa  affattet  en  Katalog  over  Duplikater.  Denne, 
som  er  ordnet  efler  de  forskjellige  Klasser,  med  alfabetisk  Forteg- 
nelse over  Duplikaterne  inden  hver  Klasse,  er  nu  under  Trykning. 


Ogsaa  at  Museets  temmelig  betydelige,  men  af  Mangel  paa 
Plads  endnu  ikke  opstillede  Samlinger  af  Mineraler  og  Bergarter  er 
paabegyndt  Ordning  og  Katalogisering. 

Af  Aak  Samlinger  var  der  til  Museet  kommet  4  store  Kasser 
med  Mineraler  og  Bergarter.  Af  denne  Samling  udtoges,  hvad  der 
kunde  have  Interesse  for  Museet,  hvorpaa  Resten  afsendtes  til  Museet 
i  Stavanger. 


fra  den  zoologiske  Afdeling.  VII 


Oversi^  over  Samlingernes  Tilvæxt. 

Naturalier  indkomne  som  Gave. 

Pattedyrskind 5 

Pattedyrfostre 3 

Fugleskind 250 

Reptilier  og  Amfibier    ....  4 

Fiske 30 

MoUusker 15 

Leddyr 20 

Echinodermer 10 

Coelenterater  og  Svampe  ...  16 

Mineraler 6 

Tilsammen  409 

Naturalier  indkomne  ved  B3rtte. 

Pattedyrfostre 15 

Fugleskind 7 

Crustaceer 21 

Gibsafstøbninger .  9 

Tilsammen    42 

Naturalier  indkomne  ved  KJ  eb. 

Pattedyrfostre 15 

Pattedyrskeletter i 

Fugleskind 25 

Fiske 8 

Mollusker 175 

Leddyr 250 

Echinodermer 6 

Coelenterater 8 

Tilsammen  488 

Naturalier  indkomne  ved  Exkursioner. 

Fugleskind ca.  100 

Evertebrater »    600 

I  alt  er  til  den  naturhistoriske  Afdeling  indkommet 
ved  Gave 409 

>  Bytte 42 

>  Kjøb 488 

t     Exkursioner 700 

Tilsammen  1639 


VIII  Indberetning  1888 


Af  de  indkomne  Naturalier  er  følgende  sjeldnere  og  større  at 
fremhæve : 

Fostre  af  Phocæna  communis, 
Balænoptera  rostrata, 
—  Sibbaldii, 

Hyperoodon  diodon. 
Skelet  af  Balænoptera  Sibbaldii  (juv.  mas.)  48'  1. 

»       -  —  rostrata. 

En  Samling   Gibsafstøbninger  af  Pattedyrhjerner. 
»  »        Svampe,   Coelenterater  og  Echinodermer  fra  den  zoo- 

logiske Station  i  Triest. 
»  »         norske  Sommerfugle. 

>  >         arktiske  Crustaceer  fra  Tromsø  Museum. 

>  »         norske  Land-  og  Ferskvandsmollusker. 
»  »         udstoppede  Fugle  fra  Guatemala. 

>  »         afrikanske  Pattedyr-  og  Fugleskind. 

Syrrhaptes  paradoxus,    skudt   '%   ^8   og    nærmest    følgende   Dage 

ved  Farsund. 
Syrrhaptes  paradoxus,  skudt  ^V*  88  ved  Dimmelsvik  i  Hardanger. 
Skind  af  Antilope,  Ren  og  Rocky-Mountainsgeden  (Mazana  arnen- 

cana). 
Kjæmpekrabbe  fra  Japan. 

Foruden  med  de  ovennævnte  Steppehøns  er  den  indenlandske 
Fuglesamling  suppleret  med  endel  nye  Exemplarer  i  forskjellige  Ud- 
viklingsstadier, blandt  andet  med  en  fuldstændig  Suite  Heirer. 

lait  er  der  i  Aarets  Løb  blevet  udstoppet  ca.  ICX)  Fugle.  Af 
Pattedyr  er  udstoppet  15,  blandt  hvilke  en  Elgko,  Ren,  Hjort,  Daa- 
dyr.  Antilope. 

Den  osteologiske  Samling  er  bleven  forøget  med  18  No.  for- 
uden med  en  hel  Del  Brystben  af  Fugle. 

Blandt  Skeletterne  kan  her  nævnes:  2  Skeletter  af  Delphinus 
albirostris,  et  desartikuleret  Skilpaddeskelet,  samt  Skelet  og  Cranium 
af  Lampris  guttatus. 


I  Aarets  Løb  har  Museet  staaet  i  Forbindelse  med: 
Professor  Dr.  Max  Weber,  Amsterdam. 

>  >     Mobius,  Berlin. 

»  D'Arcy  W.  Thompson,  Dundee. 
Mr.  Clark,  University  Museum,  Cambridge. 
Rev.  Higgins,  Free  Public  Museum,  Liverpool. 


fra  den  zoologiske  Afdeling.  IX 


Konserv'ator  Sparre  Schneider,  Tromsø  Museum. 
Froken  B.  Esmark,  Kristiania. 
Naturaliehandler  V.  Frie,  Prag. 

—  G.  A.  Frank,  London. 


Fortegnelse  over  indkomne  Gaver. 

« 

Den  zoologiske  Station  i  Triest  ved  Dr.  Graefife:  en  Samling  Svampe, 

Coelenterater  og  Echinodermer  fra  Adriaterhavet. 
F.  Meidell,  Engevighavn:  Nephrops  norvegicus  og  Eremitkrebs. 
Kabelmester  F.  Bruun-Hansen:    en  Samling  Evertebrater  fra  Nekø- 

osen  pr.  Florø. 
Chr.  Høeg:  en  Lappedykker. 
Knud  Johnsen  Molbakken:  en  Spurvehøg. 
Kommunedyrlæge  I.  Nielsen :  Hjertet  af  et  Svin  med  isiddende  Cy- 

sticercus  cellulosus. 
John  Olsen  Teigen,  Gjermundshavn:  Cyclopterus  lumpus. 
Froken  Falck:  Phaiacrocorax  graculus. 
Maler  Barkley:  Nephrops  norvegicus. 
Forstmester  Sandved  ved  Rektor  Voss:  Coryphænoides  rupestris  fra 

Hareide  pr.  Molde. 
Professor  Collett:  Draco  fimbriatus,  Deli,  Sumatra. 
Styrmand  Johannesen:  en  Nereis. 
Knud  Jørstad,  Grimo,   Hardanger:    Gobius,    fundet  i  en  Grøft  ca. 

200'  o,  H. 
Direktør  Friele:  Ommatostrephes  todarus. 
H.   Kjærsteen,    Eidfjord,    Hardanger:    Accipenser   sturio,    fanget   i 

Simodalsfjord  1%  88. 
Kaptein  Rasmussen:  en  Kakadue. 
Grosserer  Schønberg:  Fuligula  ater  fra  Manger. 
Fyrvogter  v.  d.  Lippe,  Høievarde:  Colymbus  arcticus. 
Aksel  Olsen,  Almenningen,  Nordfjord:  Pennatula  borealis. 
Skolebestyrer  Salvesen,  Farsund:    Syrrhaptes  paradoxus  og  Eudro- 

mias  morinellus. 
Anders  Kalven,  Dimmelsvik:  Syrrhaptes  paradoxus. 
Stud.  med.  Hvoslef :  Fiske,  Mollusker  og  Krebs  fra  Suez  og  Diamond- 

Island. 
Kaptein  Angell:  en  Slange  fra  Haiti. 
Bjørn  Paasche:  en  dobbelt  Bekkasin. 
Sogneprest   U.    Sverdrup,    sen.:    Accipenser   sturio    fra   Balestrand, 

Sogn  (^Ve  88). 


X  Indberetning  1888 


Wilhelm  Iversen,  Valestrand:  Trachinus  draco. 
Sogneprest  Hansen,  Daviken:  Gordius  aquaticus. 
Kaptein  M.  C.  BuU,  Sørvær:  Foster  af  Balænoptera  Sibbaldii. 
Rektor  Voss,  Aalesund:  Coryphænoides  rupestris. 
E.  A.  Hamre:  Alosa  vulgaris  fra  Lekanger,  Sogn  (*%  88). 
Lods  Ringdahl:  3  Balaner  fra  en  Blaahval. 
Stud.  med.  Johan  A.  Høeg:  5  Falco  tinunculus  Quv). 
Glasmester  Thomsen:  Cypselus  apus. 

Tekniker  Lie:  Acantolepis  silus,  Chimæra  monstrosa  og  Centronotus. 
Kaptein   Matzau:    Stor  Drypsten,  impregneret  med   Svovl.    Svovl- 
gruberne  ved  Girgenti. 
Kaptein  Falck :  Foster  af  Hyperoodon  diodon. 
Frk.  Stamer:  Trachinus  draco. 

0.  P.  Præsteng,  Hemnæs,  Nordland:  Trigla  gurnandus. 
Kaptein  Evjenth:  Tand  af  Pristis  antiquorum. 

Stud.  jur.  Hugo  Mowinckel:  Crex  prætensis  og  Rangifer  tarandus  (juv.). 
Konsul  Carlo  Thomsen :  en  Samling  udstoppede  Fugle  fra  Guatemala. 
Kaptein  Hansen:  en  Antilope  fra  Kaukasien. 
Skolebestyrer   Salvesen,   Farsund:     Strepsilas    interpres    og  Tringa 

canutus  fra  Lister. 
Rev.  Higgins,  Liverpool:  en  Kjæmpekrabbe  fra  Japan. 
Dankert  Wiese,  Osmundsvaag:  Cyclopterus  lumpus. 

1.  Haarvold:  Mineraler  fra  Finmarken. 

Styrmand  Huun:  Kamæleon,  Eremitkrebs  og  en  Helix  fra  Algier. 
Tandlæge  Høeg:  en  Lappedykker. 

Direktør  Friele:  Lepus  timidus  og  Somateria  mollissima  (juv.). 
Skolebestyrer  Salvesen,  Farsund:    Surnia  nyctea  og  Astur  palum 

barius. 
I.  Bratespe,  Hardanger:  en  Tangsnelle. 

Konsul  Christian  Børs,  Newyork:  Skind  af  Rocky-Mountains-Geden. 
Dr.  Klaus  Hanssen:  Menneskefoster  fra  Slutten  af  2den  Maaned. 
A.  Almenning,  Nordfjord:  Astrophyton  Linckii. 

iste  April  1889. 

C.  Th.  Thomassen.  James  A.  Grieg. 


Indberetning 

fra 

Bergens  Museums  botaniske  Afdeling. 


Arbeidet  ved  den  botaniske  afdeling  har  i  det  forløbne  aar  lige-  . 
som  tidligere  gaaet  i  praktisk-videnskabelig  retning  og  har  fornem- 
melig gaaet  ud  paa  fortsat  undersøgelse  af  de  i  vort  land   optræ- 
dende, økonomisk  vigtige  plantesygdomme. 

Ved  to  reiser  til  Jæderen  i  midten  af  juni  og  slutningen  af  juli 
1888  foretoges  en  indgaaende  undersøgelse  af  de  i  de  udstrakte 
jæderske  skovplantninger  forekommende  sygdomme  paa  naaletræerne, 
en  undersøgelse,  der  bragte  interessante  resultater,  idet  den  gav  for- 
klaringen paa,  hvorfor  flere  af  de  træsorter,  til  hvilke  man  ved  an- 
lægget af  plantningerne  havde  stillet  store  forhaabninger,  aldeles 
ikke  har  villet  trives.  Dette  gj ælder  særlig  den  østerrigske  fure 
(Pintés  austriaca  Hoss),  som  i  tidligere  aar  blev  plantet  i  meget  stor 
udstrækning,  da  erfaringerne  fra  Tyskland  gik  ud  paa,  at  træet  eg- 
nede sig  særdeles  vel  for  veirhaarde  strøg.  Denne  erfaring  holdt 
ogsaa  stik  for  Jæderens  vedkommende  forsaavidt  som  træerne  voksede 
særdeles  kraftigt  i  endel  aar.  Senere  indfandt  der  sig  imidlertid 
vantrivsel,  og  for  tiden  er  der  blandt  de  mange  tusen  østerrigere 
udover  hele  Jæderen  neppe  et  friskt  træ;  de  allerfleste  er  ganske 
udgaaede,  de,  som  endnu  er  i  live,  holder  paa  at  dø.  Endel,  men 
ikke  meget,  bedre  er  forholdet  i  de  bergenske  plantninger.  Aarsa- 
gen  til  denne  almindelige  vantrivsel  viste  sig  at  være  en  hidtil  ukjendt 
sygdom,  der  angriber  naalene  og  grenene,  særlig  af  de  unge  skud, 
og  som  bevirkes  af  en  parasitsop,  som  synes  at  være  aldeles  ukjendt 
i  andre  lande.  Foruden  den  østerrigske  fure  angriber  den  samme 
sygdom  ogsaa  bu  sk  furen,  uden  at  den  dog  synes  at  skulle  blive 
farlig  for  dette  træ. 


XII  Indberetning  1888 


Af  de  øvrige  træsorter  i  de  vesdandske  skovplantninger  har 
særlig  lærken  vist  tilbøielighed  til  at  gaa  ud.  Aarsagen  viste  sig 
at  være  en  i  Tyskland  og  Danmark  særdeles  frygtet  parasitsop 
(Pceiea  calycina),  der  bevirker  »brand«  paa  grene  og  stammer,  og 
meget  ofte  ender  med  at  dræbe  træet.  I  enkelte  plantninger  var 
sygdommen  endnu  saa  lidet  udbredt,  at  der  ved  energisk  indgriben 
kunde  være  haab  om  at  redde  træerne. 

Ogsaa  den  almindelige  fure  (Pinus  silvestris)  har  i  mange  jæ- 
derske  plantninger  en  farlig  fiende  i  en  snyltesop  (Melampsora  pini- 
torqua),  som  —  i  overensstemmelse  med  erfaringer  fra  andre  lande 
—  kun  optræder,  hvor  der  er  asp  lige  i  nærheden.  Paa  saadanne 
steder  maa  derfor  denne  træsort  og  helst  ogsaa  buskfuren  undgaaes. 

Ligesom  tidligere  har  der  ogsaa  iaar  været  anledning  til  at  faa 
udført  undersøgelse  af  de  paa  nytteplanterne  forekommende  syg- 
domme ved  indsendelse  af  prøver  af  de  syge  planter  til  afdelingen, 
en  foranstaltning,  som  visselig  vil  vise  sig  betydningsfuld  baade  i 
rent  praktisk  henseende  og  ved  at  udvide  det  videnskabelige  kjend- 
skab  til  landets  plantesygdomme.  Bekjendtgjørelse  angaaende  ind- 
sendelse af  prøver  har  været  offentliggjort  igjennem  aviserne  og  i 
almanaken.  Af  de  sygdomme,  som  paa  denne  maade  har  kunnet 
gjøres  til  gjenstand  for  undersøgelse,  fortjener  særlig  at  fremhæves 
en  fra  Østerdalen  indsendt  sygdom  paa  gran,  der  synes  at  være 
af  adskillig  økonomisk  betydning  og  ny  for  videnskaben.  Hvis  de 
fortsatte  undersøgelser  bringer  den  forventede  klarhed  over  sygdoms- 
aarsagen,  vil  udførligere  beretning  blive  afgivet  i  en  særlig  opsats  i 
aarsberetningen. 

Forespørgslernes  antal  har  ialt  beløbet  sig  til  noget  over  50,  et 
antal,  som  i  forhold  til  plantesygdommenes  økonomiske  betydning 
er  altfor  lidet,  men  som  finder  sin  naturlige  forklaring  i,  at  det  forst 
er  ved  oprettelsen  af  museets  botaniske  afdeling,  at  plantesygdom- 
mene er  bleven  gjort  til  gjenstand  for  mere  omfattende  undersøgel- 
ser her  hos  os.  Dette  felt  af  den  anvendte  botanik  laa  tidligere 
aldeles  nede,  og  det  er  derfor  naturligt,  at  sansen  for  sagens  store 
betydning  ikke  endnu  har  kunnet  vækkes  i  saa  høi  grad  hos  os  som 
i  andre  lande,  hvor  anledningen  til  undersøgelse  af  syge  planter  alle- 
rede i  lang  tid  har  været  givet,  tildels  ved  en  særlig,  statslønnet 
»konsulent  for  plantesygdomme«,  hvis  virksomhed  netop  falder  sam- 
men med  denne  del  af  arbeidet  ved  museets  botaniske  afdeling. 

Med  bistand  af  Selskabet  for  Norges  Vel  paabegyndtes  ifjor 
sommer  experimentelle  undersøgelser  over  nogle  af  vore  vigtigste 
plantesygdomme  og  midlerne  til  deres  bekjæmpelse.     Om  disse  for- 


fra  den  botaniske  afdeling.  XIII 


søg  er  beretning  afgivet  til  det  nævnte  selskabs  aarsberetning,  til 
hvilken  derfor  kan  henvises.  Det  jordstykke,  som  stilledes  til  afde- 
lingens disposition  i  denne  anledning,  viste  sig  desværre  altfor  lidet 
til,  at  mere  omfattende  dyrkningsforsøg  kunde  foretages,  og  er  des- 
uden saa  ufuldstændig  indgjærdet,  at  forstyrrelse  af  kulturerne  næsten 
med  sikkerhed  kan  paaregnes  at  ville  finde  sted.  Disse  forsøg  vil 
derfor  vanskelig  kunne  fortsættes  —  ialfald  ikke  i  nogen  større  ud- 
strækning —  før  det  større  grundstykke  søndenfor  museet  blir  sat 
i  dyrkbar  stand  og  indgjærdet,  saa  forsøgsleltet  kan  udvides  endel. 

Foruden  over  plantesygdommene  har  ogsaa  arbeiderne  over 
klipfiskens  mugsop  været  fortsatte,  for  de  rent  praktiske  forsøgs 
vedkommende  paa  bekostning  af  fiskeriselskabet.  Af  resultaterne 
fortjener  at  fremhæves,  at  tilblanding  af  borsyre  til  saltet  —  idet- 
mindste  i  større  mængder  —  hår  vist  sig  som  et  sikkert  præserva- 
tiv mod  soppen,  tvert  imod  hvad  man  fra  andre  hold  har  paastaact. 
Idetmindste  for  visse  klipfiskesorters  vedkommende  turde  dette  re- 
sultat blive  af  praktisk  betydning. 

Afdelingens  samlinger  er  i  aarets  løb  fuldstændig  omordnede, 
idet  hjørneværelset  mod  sydvest  i  2den  etage  er  stillet  til  afdelingens 
disposition.  Til  dette  værelse  er  den  plantepathologiske  sam- 
ling bleven  overflyttet,  og  i  samme  rum  har  ogsaa  to  samlinger  af 
norske  karplanter  fundet  plads.  De  ældre  norske  herbarier, 
hvoriblandt  museets  del  af  afdøde  prof.  Blytts  samling,  er  sammen 
med  de  udenlandske  karplanter  og  de  lavere  planter  an- 
bragte i  et  dertil  anskaffet  skab  i  det  lille  arbeidsværelse  i  iste  etage. 

Den  plantepathologiske  samling  er  betydelig  forøget, 
dels  ved  indsendte  eksemplarer  af  syge  planter,  dels  og  væsentligst 
ved  indsamling  paa  de  ovenfor  nævnte  ekskursioner.  Særlig  smukke 
ting  har  man  modtaget  fra  hr.  proprietær  Ole  Evenstad  i  Stcrelve- 
dalen  og  hr.  forstkandidat  Thorsen,  bestyrer  af  planteskolen  paa 
Sandnæs  ved  Stavanger.  Med  understøttelse  af  forstvæsenet  opholdt 
sidstnævnte  sig  ved  museet  for  at  studere  den  plantepatologiske 
samling  og  sætte  sig  ind  i  den  mikroskopiske  undersøgelse  af  plante- 
sygdomme. 

Herbarierne  har  faaet  sin  væsentligste  tilvekst  gjennem  presten 
Henrik  Greves  samlinger,  som  af  hans  efterladte  blev  skjænket  til 
museet.    Samlingen  omfattede: 

i)  norske  fanerogamer  og  karkryptogamer, 

2)  norske  moser, 

3)  nyzeelandske  planter. 

De  norske  fanerogamer  var  tildels  slemt  medtagne  af  dyr;  de 


XIV  Indberetning  1888 


nyzeelandske  planter  derimod  og  moserne  er  vel  konserverede. 
Særlig  var  den  meget  righoldige  mossamling  en  værdifuld  forøgelse, 
da  moserne  var  yderst  svagt  repræsenterede  i  de  tidligere  samlinger. 
Tidsskriftet  »Naturene  har  fremdeles  været  udgivet  med  under- 
tegnede som  redaktør.  Af  redaktionskomiteen  er  hr.  kjøbmand 
Friele  udtraadt. 

iste  april  1889. 

Dr.  J.  Bnmchorst 


Indberetning 

fra 

Bergens  museums  historisk-antikvariske  afdeling. 

(Hermed  PI.  I.) 


Afdelingen  har  i  løbet  af  det  forbigangne  aar  mistet  sin  for- 
mand, borgermester  Platou.  Allerede  i  1850  blev  han  indvalgt  i 
museets  direktion,  hvoraf  han  dog  ved  sin  fraflyttelse  fra  Bergen 
udtraadte  i  1853.  Da  han  i  1864  var  kommen  tilbage  hertil  som 
borgermester,  indtraadte  han  paa  ny  i  direktionen,  hvor  han  fra  1875 
var  viceformand  og  formand  i  den  historisk-antikvariske  afdeling. 
Platou  var  en  mand  med  stærke  videnskabelige  interesser  og  fuld 
af  iver  for  museets  fremgang. 

Samtidig  med  Platou  døde  afdelingens  konservator,  Anders 
Lorange,  efter  laing  tids  sygelighed.  Han  blev  ansat  ved  museet  i 
1873  og  var  knyttet  til  det,  dog  med  en  afbrydelse  af  omtrent  et 
halvt  aar  i  1876,  til  sin  død.  I  den  tid,  han  var  konservator,  har 
han  offentliggjort  fortegnelsen  over  den  antikvariske  samlings  tilvext 
for  hvert  aar  i  aarsberetningeme  fra  foreningen  for  norske  fortids- 
minders bevaring,  og  har  sammesteds  udgivet  indberetninger  om 
sine  reiser  og  undersøgelser  paa  Søndmør,  Lister,  Søndhordland, 
Voss  o.  s.  V.  for  aarene  1874,  1877,  ^^7^*  ^^79*  ^881  og  1882. 
Hans  tiltagende  sygelighed  hindrede  ham  i  at  foretage  længere  reiser 
i  de  senere  aar;  dog  udførte  han  endnu  i  1887  en  undersøgelse  af 
Storhaugen  paa  Karmøen  (skibsfund),  hvis  resultater  han  har  meddelt 
i  museets  aarsberetninger.  De  dersteds  offentliggjorte  beretninger  fra 
nærværende  afdeling  er  ligeledes  forfattede  af  ham.  Et  større  verk 
om  den  yngre  jernalders  sverd,  hvorpaa  han  havde  arbeidet  i  flere 
aar,  var  ikke  færdigt  fra  hans  haand,  men  vil  snart  blive  udgivet 
ved  ingeniør  Delgobe,   som   efter  forfatterens  ønske  har  fuldført  de 


XVI  Indberetning  1888 


ikke  bearbeidede  dele  af  verket  efter  hans  notiser.  Lorange  var 
enthusiastisk  virksom  for  sin  videnskab  og  havde  et  lykkeligt  greb 
paa  at  finde  og  faa  frem,  hvad  de  forskjellige  egne  bød  af  oldtids- 
minder, ligesom  han  som  konservator  havde  et  praktisk,  greit  skjøn. 
Museet  har  lidt  et  stort  tab  ved  hans  bortgang. 

Som  hans  eftermand  er  med  kirkedepartementets  approbation 
ansat  hidtilværende  amanuensis  ved  Upsala  oldsamling,  cand.  Gabriel 
Gustafson;  som  midlertidig  konservator  fungerer  literat  Johan  Bøgh. 

De  ovenfor  nævnte  omstændigheder  har  ganske  naturligt  bevir- 
ket, at  samlingernes  tilvext  i  1888  viser  sig  endel  mindre  end  sæd- 
vanligt,  og  at  ingen  undersøgelser  har  kunnet  foregaa  for  museets 
regning. 

Bergens  samlag  har  ogsaa  det  forløbne  aar  givet  bevilgning  til 
indkjøb  af  national-ethnografiske  gjenstande,  hvorved  denne  afdeling 
af  samlingerne  har  kunnet  kompletteres,  uden  at  det  almindelige 
budget  er  bleven  for  stærkt  betynget. 

Den  tid,  da  museet  kunde  glæde  sig  ved  en  stærk  tilstrømning 
af  gaver,  er  forbi,  og  priserne  for  baade  jordfundne  sager  og  især 
for  gjenstande  fra  senere  tider  er  paa  grund  af  den  stærke  efter- 
spørgsel stegne  saa  voldsomt,  at  museet  allerede  har  vanskelighed 
for  at  erhverve  de  nationale  industri-  og  kunstgjenstande,  som  by- 
des det. 

Imidlertid  er  samlingerne  i  aarenes  løb  saa  meget  forøgede,  at 
der  tiltrænges  nye  udstillingsskabe,  og  delvis  en  anden  ordning  vil 
blive  fornøden,  for  at  gjenstandene  kan  blive  bedre  tilgjængelige 
saavel  for  forskeren  som  for  den  almindelige  besøger. 

Fuldstændig  katalog  over  oldsamlingens  tilvext  vil  som  sæd- 
vanlig blive  meddelt  i  aarsberetningen  fra  foreningen  for  fortidsmin- 
ders bevaring. 

Denne  samling  har  faaet  en  forøgelse  af  19  numere  fra  sten- 
alderen, hvoriblandt  er  at  mærke  i  kvartsbryne  fra  Re  i  Time,  Jæ- 
deren,  i  stenhakke  fra  Halsenø,  i  kniv  af  hærdet  kalksten,  sand- 
synligvis fra  Moster  (afb.  fig.  i),  i  buet  øx  med  skafthul,  haard 
skifer,  fra  Ysteaas  i  Graven,  i  flintekniv,  der  er  fundet  tilfjelds  i  en 
røs  paa  sætervei  ved  Jordalsstøen,  Nærødalen,  og  en  ligeledes  buet 
øx  af  lysgraa,  med  sort  isprængt  granit,  fra  Halkelsvik,  Volden. 
De  to  nævnte  øxer  har  samme  form  og  er  slebne  til  en  skarp,  paa 
begge  sider  over  skafthullet  gaaende  ryg;  selve  skafthullet  har  den 
egenhed,  at  det  i  den  ene  ende  er  meget  smalere  end  i  den  anden. 
Baade  heri  og  i  formen  ligner  de  den  i  museets  aarsberetning  1886 


fra  den  historisk-antikvariske  Afdeling.  XVII 

side  252  omtalte  stenøx  fra  Finneteigen  paa  Voss.  Flintekniven 
fra  Jordalsstøen  er  nærmest  at  bemærke  paa  grund  af  findestedet. 

Ældre  jernalder  er  blevet  forøget  med  6  fund,  hvoraf  dog  det 
ene  er  blandet  sammen  med  et  yngre  jernalders,  i  det  hele  16  gjen- 
stande.  Deriblandt  kan  mærkes  fund  fra  en  kvindegrav  ved  Sand- 
næs, Jæderen,  hvor  der  i  en  krukkeformet,  ikke  ornamenteret  ler- 
ume  laa  brændte  ben,  forbøiede  jernstykker,  muligt  baand  og 
beslag  til  et  kar,  korsformet  spænde  med  dyrehoved,  ravperle, 
kvartsbryne  og  haandsneldehjul. 

Brudstykker  af  et  i  sin  balg  nedlagt  sverd  er  indkommet  fra 
den  haug  ved  Ebne  i  Jelse,  hvorfra  museet  ifjor  fik  de  2  eiendom- 
melige,  klokkeformige  glasbægre. 

Fra  Kalnes  paa  Jæderen  er  indkommet  i  usædvanlig  stor  urte- 
potformet  lerume,  og  fra  en  rundhaug  paa  Lillesund  i  Torvestad, 
Karmøen,  2  saadanne,  der  stod  ved  siden  af  hinanden  paa  hangens 
bund,  omgivne  af  stene.  Den  ene  af  dem,  forsiret  og  af  rød;  fin 
masse,  var  tom;  den  større,  som  indeholdt  resterne  af  ligbaalet, 
viser  den  egenhed,  som,  saavidt  vides,  hidtil  er  uden  sidestykke,  at 
den  støtter  sig  paa  korte,  tykke  ben. 

Yngre  jernalder  har  faaet  en  tilvext  af  15  numere  med  i  det 
hele  49  gjenstande.  Blandt  disse  maa  særskilt  mærkes  de  2  vakre 
sølvhalsringe,  fundne  paa  Skjervø  i  Finmarken  og  kjøbt  hos  juveler 
Hammer  hersteds,  begge  dannede  af  snoede  sølvstænger,  men  lidt 
forskjellige  (afb.  fig.  2  og  4). 

Fra  Spilderen,  Ømæs,  Helgeland,  er  indkjøbt  et  lidet  net  fund 
(kvindegrav),  bestaaende  af  2  enkelte  skaalformige  spænder  med 
noget  særegen  ornamentation,  en  rund,  keltisk  spænde  (afb.  fig.  6) 
af  rigt  forgyldt  bronce  med  2  tunger  og  de  for  disse  smykker  al- 
mindelige figurer,  3  grønne  glasperler,  lidt  forskjellige  i  form,  farve 
og  størrelse,  samt  i  liden  hvid  rullesten.  Fra  Fondenes,  Erfjord 
aanex,  Jelse,  er  indsendt  i  spydspids  og  i  haandledsbøile  af  bronce 
(afb.  fig.  5). 

Som  sædvanligt  er  indkommet  flere  saavel  eneggede  som  tve- 
eggede  sverd,  tildels  sammenbøiede  eller  kløvede.  Et  tveegget 
bøiet  sverd  fra  Opland  paa  Voss  omsluttede  et  ganske  lidet  øxe- 
blad.  Fra  den  samme  haug  paa  Bakke  i  Jondal,  hvorfra  samlingen 
forrige  aar  fik  et  vakkert,  kløvet  sverd  med  sølvbelæg  paa  hjalterne, 
er  atter  indsendt  i  tveegget  sverd  af  samme  form  som  det  tidligere, 
der  først  er  forsøgt  bøiet  og  derefter  er  kløvet,  nederdelen  af  et 
øxeblad  sandsynligvis  behandlet  paa  samme  maade,  en  jernklump, 
der  synes  at  være  knappen  til  et  tredie  sverd  samt  et  redskab  af 


XVm  Indberetning  1888 


jern,  der  har  nogen  lighed  med  tangen  paa  sverd,  men  som  for 
tiden  ikke  lader  sig  bestemme  (fig.  3).  Midten  af  haugen  er  ud- 
gravet for  længere  tid  siden,  det  første  sverd  blev  fundet  i  vestre 
ende,  de  i  1888  indsendte  sager  i  østre.  Der  synes  saaledes  at 
have  været  2,  kanske  3  begravelser  i  den  store  røs. 

Et  lidet  fund  fra  Vatnedal  i  Etne,  tveegget,  sandsynligvis  da- 
masceret  sverd  med  rette,  småle  hjalter,  spydspids  og  øxeblad,  kan 
fremhæves  paa  grund  af  den  fortrinlige  tilstand,  hvori  sagerne  fremkom. 

Den  middelalderske  samling  har  kun  faaet  en  liden  tilvext  Dog 
maa  omtales  de  sager,  som  antikvar  Nicolaysen  fandt  ved  under- 
søgelser af  3  grave  i  Lyseklosters  ruiner,  sandsynligvis  abbedsgrave, 
nemlig  stykker  af  sko,  hvoraf  en  har  kunnet  sammensættes  til  en 
fodbedækning,  der  meget  ligner  nutidens  med  split  foran  og  smalt 
taastykke,  fremdeles  af  en  slags  sldndgamasjer,  stykker  af  fjæle,  af 
en  stav,  nagler,  tøistumper,  større  stykke  træ,  hvoraf  et  har  lange, 
tætsiddende  nagler  eller  snarere  tynde  jernstænger,  af  uvis  bestem- 
melse, samt  en  vel  bevaret,  kraftig  hjerneskal,  hvorpaa  sidder  rester 
af  kutten. 

Mynt-  og  medaljesamlii^en  er  kun  forøget  med  13  numere. 

Fra  fremmede  lande  er  saagodtsom  intet  erhvervet,  hvad  der 
er  saameget  mere  paafaldende,  som  vor  stærke  skibsfart  maatte 
gjøre  det  let  at  skaffe  museet  gjenstande  af  interesse,  især  fra  asia- 
tiske lande. 

Samlingen  af  ler-  og  stentøi  er  forøget  med  forskjellige  gode 
sager,  deriblandt  6  krus  af  Rhein-gut. 

Fra  renaissance-tiden  er  2  kaarder,  2  Kristus-billeder  af  bly, 
der  har  hørt  hjemme  i  en  af  de  kirker  i  Sogn,  som  har  været  i 
familien  Daaes  eie,  lampet  og  lysestager. 

Den  national-ethnografiske  samling  er  blevet  forøget  med  over 
100  gjenstande,  smykker  af  sølv  (søljer  af  forskjelligt  slags,  spænder, 
knapper  o.  s.  v.),  sølvstøb,  tumlinger  o.  1.,  sølvskeer,  trækar,  fornem- 
melig kjænger,  desuden  arbeider  i  jern,  staal,  ben  og  messing  (bælter 
med  beslag,  knive,  laas  o.  s.  v.).  Dertil  kommer  endvidere  vævede 
arbeider,  hvoraf  maa  fremhæves  2  gamle  tæpper,  det  ene  med  sti- 
liserte  blomster  og  menneske-  og  dyrefigurer,  det  andet  i  grønt  og 
blaat  med  fuglefigurer  (gobelin-imitation). 

Henimod  halvhundrede  smaa  malede  glasruder  er  indkjøbt,  hvor- 
ved et  stort  nyt  vindu  har  kunnet  sammensættes. 

Fra  Bergens  havnekommission  har  man  modtaget  en  konsol  af 
kalksandsten,  hugget  i  form  af  en  løve,  hvilken  blev  fundet  i  Vaagen 
søndenfor  spidsen  af  det  forsænkte  batteri  og  omtrent  30  favne  ud 


fra  den  historisk-andkvariske  Afdeling.  XIX 

for  muren.    Den  maa  have  været  anbragt  i  en  af  bygningerne  paa 
Bei^enhus. 

Tilslut  skal  nævnes,  at  museet  fra  enkefru  Sarah  Bull  har  faaet 
i  gave  hendes  mands  Guarnerius-violin.  Man  har  tidligere  gjennem 
den  samme  modtaget  Ole  Bulls  notestol  af  sølv  fra  Moskva  og 
laurbærkrans  af  guld  fra  San  Francisco,  og  fra  hans  søn  Alexander 
Bull  hans  Hardanger-violin. 

Bei^en  i  direktionen  for  museets  historisk-antikvariske  afdeling 

iste  marts  1889. 

B.  E.  Bendixen.  Henrichsen. 


Fortegnelse  over  indkomne  Gaver. 

1.  Fra  E.  Oflferdahl,  Sogn:  To  Toskillinger  (Christian  IV  og 
Fredrik  El)  samt  en  ubestemmelig  slidt  Mynt. 

2.  Fra  Lars  Olsen  Spilde,  Graven,  Hardanger:  En  lang  Pilespids 
med  Tange,  fundet  sammesteds. 

3.  Fra  stud.  art.  Conrad  Pihl,  Nordf jordeide :  En  Halsring  fra 
Santalistan. 

4.  Fra  Ole  Kristoflfersen,  Sveen:  Brudstykker  af  en  Klæberstens- 
Bolle,  fundet  i  Gravhaug,  Sveen. 

5.  Fra  Lensmand  Løvik,  Fjære:  To  Halsjern,  det  ene  med  til- 
hørende Laas  (Fangejern). 

6.  Fra  Foreningen  for  Fortidsminders  Bevaring  ved  Formanden 
Antikvar  Nicolaysen,  Kristiania:  Stykker  af  to  Sko  og  Læder- 
gamasjer,  en  Hjemeskal,  Stykker  af  en  Kiste  med  lange  Nagler 
samt  af  tyndere  Fjæle,  af  Næver,  Tøj  og  en  Stav.  Fundet  i 
en  Abbedsgrav  ved  Nicolaysens  Udgravninger  i  Ruinerne  af 
Lysekloster. 

7.  Fra  Fru  Sarah  Bull,  Amerika:  En  Violin  (Guarnerius,  Cremona), 
der  har  tilhørt  Ole  Bull. 

8.  Fra  Overlæge  G.  A.  Hansen,  Bergen:  i  tencent  Seddel. 
United  States. 

9.  Fra  Gaardbruger  Johan  Haavold,  Ørsten,  Søndmøre:  Stykke  af 
en  Beitel  eller  Hulbor,  fundet  i  Røs,  Haavold. 

10.  Fra  Mandrup  Hjeltnæs,  Ulvik:  En  Dobbelslire,  angivelig  200 
Aar  gammel. 

11.  Fra  Læge  NicoU,  Bergen:   Et  graablaat,  hollandsk  Krus. 

12.  Fra  Boghandler  C.  Floor,  Bergen:  Udstillingsmedaljen  i  Kjøben- 
havn  1888. 


XX  Indberetning  1888 


13.  Fra  Universitetets  Oldsamling,  Kristiania:  To  Kristusbilleder  af 
Bly  fra  Tiden  efter  Reformationen.  Antages  at  være  komne 
fra  de  Kirker  i  Sogn,  som  har  tilhørt  den  der  bosatte  Gren  af 
Familien  Daae. 

14.  Fra  Hans  Lau's  Efterladte,  Bergen:  Et  Billede  i  Ramme  og  tre 
Lodder  af  Ben. 

15.  Fra  Forfatterinden  Anna  Borch,  Kjøbenhavn:  Fotografi  af  Hol- 
bergs ældste  kjendte  Underskrift  i  det  Bodleyanske  Bibliotheks 
Protokol  i  Oxford  (1706). 

16.  Fra  Fru  Benny  Michelsen,  Bergen:  3  Par  japanesiske  Kopper 
(Yokohama). 

17.  Fra  J.  H.  E.  Ellerhusen,  Bergen:  3  Medaljer,  som  Giveren 
tidligere  havde  deponeret  i  Museet. 

18.  Fra  Juveler  M.  Hammer,  Bergen:  En  Samling  gravfiindne  Old- 
sager, bestaaende  af  Sverd,  Skjoldbule,  to  Spyd,  Jemhadder, 
Klinknagler  m.  m.  fra  Vik  i  Sogn,  samt  to  svære  Jemhanker, 
formentlig  til  Ligkister. 

19.  Fra  Bergens  Havnekommission:  En  Løve,  udhugget  i  Kalk- 
sandsten, fundet  under  Havnevæsenets  Mudringsarbejde  uden- 
for Fæstningskajen. 

20.  Fra  Skolebestyrer  B.  E.  Bendbcen,  Bergen:  9  Flækker  og  2 
Potteskaar  fra  Kjøkkenmøddingen  ved  Havelse  Mølle  i  Nærheden 
af  Roskilde. 

21.  Fra  John  Vatne:  Enegget  Sverd,  en  stor  Spydspids  og  Rest 
af  Skaftet  til  en  lignende,  en  Celt,  en  Økse,  en  Sigd,  flere 
knaplignende  Stykker.    Uvist  Findested. 

Bergen  den  26de  Februar  1889. 

Johan  Begh. 


Indberetning 

fra 

Bergens  Museums  Bibliothekar. 


Museets  Bibliothek  er  i  Aaret  1888  bleven  forøget  med  1000 
Bind  og  Hefter,  hvoraf  594  Nummere  er  Gaver.  Af  dette  Antal 
henhører  753  til  den  naturhistoriske  Afdeling  og  247  til  den  historisk- 
antikvariske Afdeling. 

C.  Fastings  Bibliothek  er  kun  bleven  forøget  med  Hefte  15 
Tome  rV  af  »Les  Fonds  de  la  Mer  par  L.  de  Folin  og  L.  Périerc 

I  Aaret  1887  udgjorde  Bøgernes  Antal  for  begge  Bibliotheker 

tilsammen 13192  No. 

Tilvæxt  i  1888 1000    > 

Tilsammen  14192  No. 

Heraf  Fastings  Bibliothek  799  Bind  og  Hefter. 

Bergens  Museum  staar  nu  i  literær  Bytteforbindelse  med  136 
videnskabelige  Selskaber  og  Institutioner  i  Ind-  og  Udlandet,  hvis 
Navne  er  anført  paa  Gavefortegnelsen,  og  flere  har  yttret  deres 
Ønsker  om  lignende  Forbindelse,  hvilke  Navne  forhaabentlig  vil 
kunne  anføres  i  Aarsberetningen  for  1889.  Den  Tilvæxt,  Bibliotheket 
paa  denne  Maade  erholder,  er  temmelig  betydelig  og  andrager  for 
Aaret  1888  omkring  6cx)  Bind  og  Hefter,  hvilket  dog  væsentlig  har 
sin  Grund  i,  at  flere  videnskabelige  Institutioner  har,  som  Indledning 
til  Forbindelsen,  fremsendt  bindstærke  Serier  af  deres  udgivne  Skrif- 
ter, hvad  naturligvis  ikke  kan  ventes  at  ville  blive  Tilfældet  i  kom- 
mende Aar. 

Bergens  Museum  17de  April  1889. 

P.  Hysing. 


XXn  Indberetning  1888 


Fortegnelse  over  Gaver  til  Bergens  Museunns  Bibliothek  i  1888. 

Norge. 

Overlæge  D.  C.  Danielssen,  Dr.  med.  &  phil.     Leopoldiana,   amt- 

liches  Organ  der  kais.  Leopoldino-Carolinischen   deutschen 

Akademie  der  Naturforscher.    Jahrg.  1888. 
Note   on   the   Variations    of  Amphiura  Chiajii.     By  F.  Jeffrey 

Bell.    (Annals  and  Magazine  of  natur.  hist.  1887.) 
Description  of  a  new  Species  of  Evechinus.      By  F.  J.  Bell. 

(Ann.  and  Mag.  1887.) 
Report  on  a  zoological  coUection  at  Christmas  Island.     No.  \TII 

Echinodermata   by   F.   J.   Bell.     (Proceed.    of  the    zoolog. 

Society  of  London  1887.) 
Studies  in  the  Holothuroidea.    Descriptions  of  new  species  by 

J.  Bell.    (Proceed.  of  the  zool.  Soc.  of  Lond.  1887.) 
Echinodermic  fauna  of  the  island  of  Ceylon  by  J.  Bell.    Scien- 

tific.  transact.    Ser.  2  Vol.  IH  (1887). 
Sveriges  Statskalender  1888. 
Bulletin  de  la  Société  zoologique  de  France  pour  l'année  1888 

Tome  Xm. 
Instruction  pour  la  récolte  des  objets  d'histoire  naturelle  a  la 

mer,  par  G.  Pouchet.     Paris  1887.     8. 
Catalogue  des  Crustacés  marins  recueillis  aux  Agores.    Avec 

4  pi.  par  Th.  Barrois.    Lille  1888.    8. 
Sur   le   structure  des  muscles  des  mollusques  lamellibranches. 

Par  Raphael  Blanchard.      (Bulletin  de  la  Société  zoologique 

de  France  Tome  Xm  1888.) 
Annelés.    (Extrait  du  dictionaire  encyclopédique  des  sciences 

medicales  par  Raph.  Blanchard  1887.) 
Tijdschrift  der  nederlandsche  dierkundige  Vereeniging.    Serie  2 

Deel  n  1—2.    Leiden  1888.    8. 
Do.    Supplement.    Deel  II.     1888.     8. 
Ubersicht   der   Seethierenfauna   des   Golfes  von  Triest.    Wien 

1888.     8. 
Annales  de  la  Société  Royale  Malacologique  de  Belgique.    Tome 

XXII.    Année  1887.    Bruxelles.     8. 
65er  Jahresbericht  der  schlesischen  Gesellschaft  fur  vaterlandische 

Cultur.    Breslau  1888.     8. 
Note  zur  la  prétendu  obscurite  du  fond  de  l'ocean  par  Dr.  G. 

Pouchet.      (Extrait   des  comptes  rendus   de  la  Société  de 

Biologi  1887.    Paris.     8.) 


fra  Bibliothekaren.  XXIII 


Instruction   pour  la  récolte  des  objets   d'histoire  naturelle  a  la 

mer,  par  G.  Pouchet. 
Annual    report   of  the    Yorkshire    philosophical    Society    1887. 

York  1888.     8. 
Arbeiten  aus  dem  zoologischen  Institut  zu  Graz.     Bd.  I  og  Bd.  II. 

No.  I — 3.     Leipzig  1886  -87.     8. 
Sur  un  nouveau  Cyamus  parasite  du  Cachalot,  par  G.  Pouchet. 

Paris  1888.    4. 
Note    sur   la    prétendue    obscurité    du  fond  de   l'océan.     Paris 
1888.     8. 
Boghandler  F.  Beyer.    Beyer's  Weekly  News,  a  special  Tourist  News- 

paper  1888.     Bergen.     4. 
Dr.  Brunchorst,  Konservator.      Annales  de  la  Société  belgique  de 

Microscopie.    Tome  VU  1880 — 81.    Bruxelles.     8. 
Ed.  B.  Giertsen,  Boghandler.     lUustrated  Norway.    Bergen  1888.    4. 
Fru  Ida  Jessen.    Den  Danske  Skue-Plads,  deelt  udi  7  Tomer.     Kjø- 

benhavn  17**.     8. 
Dr.  Fr.  Nansen,  Konservator.     Nerveelementerne,  deres  Structur  og 
Sammenhæng  i  Centralnervesystemet.     Kristiania  1887.     8. 
Fiskeriselskabet.     Norsk  Fiskeritidende  1888. 

Aarsberetning  1887.    Bergen.     8. 
Rektor  Henrichsen.     Indbydelsesskrift  til  Examen  i  Katedralskolen 

1887. 
Skolebestyrer  Berner.    Do.  for  den  tekniske  Skole. 
Skolebestyrer  Bendixen.    Tanks  Skoles  Aarsberetning  1888. 
Stiftamtmand  Hoffmann.    Lovtidende  for  1888. 
Cand.  phil.  Johan  Bøgh.    Bergens  Kunstforening  i  50  Aar.    Bergen 

1888.     8. 
Justitsdepartementet.    Norsk  Lovtidende  1887  og  88. 
Finants-  og  Tolddepartementet.    Storthings  Efterretninger  1836—54 
Bd.  I  Hft.  4—10.     Christ.  1887—88.     8. 
37  ordentlige  Storthings  Forhandlinger  1888.    10  Dele.    Krist.    8. 
Medicinalkontoret.    Medicinaltaxten  for  1888. 
Veterinærtaxten  for  1888. 

Fortegnelse  over  Læger,  Tandlæger  og  Dyrlæger  1888. 
Det  statistiske  Centralbureau.     Norges  officielle  Statistik  3die  Række, 
følgende  No.  (1888): 
No.  54.    Statistiske  Oplysninger  om  Norges  Jordbrug  og  Fædrift 
1876— 1885. 
>     55.    De  offentlige  Jernbaner.     1886— 1887. 
»     57.    Tabeller  vedkommende  Skiftevæsenet  i  Noi^e  1885. 


XXIV  Indberetning  1888 


No.  58.     Beretning  om  Skolevæsenets  Tilstand  i  Noi^e  1883. 

60.  Uddrag    af  Aarsberetninger    fra   de   forenede   Rigers 
Konsuler  1887. 

61.  Tabeller  vedkommende  Arbeidslønninger  i  Aarene  1875, 
1880,  1885. 

62.  Rekrutteringstatistik  for  den  norske  Arme  1887. 

64.  Fattigstatistik  1884  og  85.     (Aargang  19  og  20.) 

65.  Tabeller  vedkommende  Norges  Sparebanker  1887. 

66.  Tabeller  vedkommende  Norges  Postvæsen  1887. 

67.  Den  norske  Statstelegrafs  Statistik  1887. 

68.  Livs-  og  Dødstabeller  for  det  norske  Folk  efter  Erfa- 
ringer for  Tiaaaret  iS^/y, — iS^^/g,. 

69.  Tabeller  vedkommende  Norges  Kriminalstatistik  1885. 

70.  Oversigt  over  de  vigtigste  Resultater  af  Norges  Kri- 
minalstatistik 1846—85. 

71.  Beretning  om  de  Spedalske  i  Norge  iFemaaret  1881—85. 

72.  Beretning  om  Rigets  Strafarbeidsanstalter  1886—87. 

73.  Tabeller  vedkommende  de  faste  Eiendomme  1876 — 85. 

74.  Beretning  om  Skolevæsenets  Tilstand  i  Norge  1884. 
7  5 .    Beretning  om  Sundhedstilstanden  og  Medicinalforiioldene 

i  Norge  1886. 
76.    Beretning  om  Rigets  Distriktsfængsler  1887. 
^^.    Oversigt  over  Sindssygeasylemes  Virksomhed  1887. 

78.  Den  civile  Retspleie  i  Aaret  1886. 

79.  Tabeller  vedkommende  Norges  Kriminalstatistik  1886. 

80.  Tabeller  vedkommende  Norges  Skibsfart  1887. 

81.  Tabeller  vedkommende  Norges  Fiskerier  1887. 
Statistisk  Aarbog  1888. 

Meddelelser  Bd.  6.     1888.     8. 
Videnskabsselskabet  i  Kristiania.    Forhandlinger  1887.     8. 
Den  geografiske  Opmaaling.    Topografisk  Kart  overNamsens  østre 
Del. 

Do.  42  A  og  20  B. 

Do.  43. 

Do.  over  Sitskogen. 

Fiskekart  over  Varangerfjorden.     3  Blade. 

Geologiske  Karter.     15  A  Eidsberg  og  26  C  Aamot. 

Topografiske  Karter.     23  A  og  48  B. 
Professor  Dr.  H.  Mohn.    Beobachtungen  der  russischen  Polarstation 
an  der  Lenamiindung  1883 — 84,    Theil  2. 

Meteorolog.  Beobachtungen.    St.  Petersburg  1886.    4. 


fra  BibUothekaren.  XXV 


Bulletin  météorologique  du  Nord  année  1887.     Kjøbh.    4. 

Tordenveirenes  Hyppighed  i  Norge  1867—83.    Krist.  1887.     8. 

Les  orages  dans  la  péninsule   Scandinave   par  H.  Mohn  et  H. 
Hildebrandson.    Upsal  1888.    4. 

Veiledning  til  Udførelse  af  meteorologiske  Iagttagelser  ved  det 
norske  meteorologiske  Instituts  Stationer.     Krist.  1888.     8. 

Bulletin  météorologique  du  Nord  publié  par  les  instituts  météoro- 
logiques  de  Norvége,  de  Danemark  et  de  Svede.    Année 
1874 — 86.     Copenhagen  1888.    Fol. 
•  Beobachtungs-Ei^ebnisse  der  norwegischen  Polarstation  Bossekop 
in  Alten.    Theil  II.    Krist.    4. 

Studier  over  Nedbørens  Varighed  og  Tæthed  i  Norge.     (Sepa- 
rataftryk af  Krist.  Vid.  Selsk.  1877.) 
Professor  Dr.  Gustav  Storm.     Islandske  Annaler  indtil  1578.    Ud- 
givet  ved    det   norske  historiske  Kildeskrifts-Fond.     Krist. 
1888.     8. 

Archiv  for  nordisk  Philologi,  udgivet  under  Medvirkning  af  flere 
Lærde  ved  de  3  nordiske  Rigers  Universiteter  ved  G.  Storm. 
Bind  4.     Krist.  1888.     8. 
Overhofintendant  Chr.  Holst.    Universitetets  Aarsberetning  1886 — 87. 
Krist.    8. 

Norges   Væxtrige   ved   Professor  Schubeler.     Bd.  2.    Hft.  a. 
Christ.  1888.    4. 
Antikvar  N.  Nicolaysen.   Mere  om  Hov  og  Stavkirker.    Krist.  1888.    8. 
Den  geolc^iske  Undersøgelse.     Bømmeløen  og  Karmøen  med  Om- 
givelser af  Dr.  H.  Reusch.    Krist.  1888.    8. 
Konservator  Schøyen.     Supplement  til  Siebkes  enumeratio   insec- 
torum.    pt.  I. 

Tillæg  og  Berigtigelse  til  Norges  Lepidopterfauna,  samt  yder- 
ligere Tillæg  til  samme.     (Vid.  Selsk.  Forhandl.  1887.) 

Om  Forekomsten  af  Dipteralarver  under  Huden  hos  Mennesker. 
(Entomol.  Tidssk.  Årg.  7.     1887.) 

Oversigt  over  de  i  Norges  arktiske  Region  hidtil  fundne  Lepi- 
doptera.     (Archiv  for  Mathem.  og  Naturvid.  Bd.  V.) 
Tromsø  Museum.    Tromsø  Museums  Aarshefter  XI  1887.    Tromsø 

1888.    8. 
Toldkasserer  K.  Pettersen.     Skuringsmærker   efter   det   nuværende 
strandbelte.    (Aarshefter  XI  1887.    8.) 

Den  nordnorske  Fjeldbygning.     (Aarshefter  X.) 

De   geologiske  Bygningsforholde   langs   den   nordlige   Side   af 
T6me-Træsk,  med  i  Tv. 

Den  geolog.  Forenings  Forhandlinger  1887.    Bd.  IX. 


XXVI  Indberetning  i888 


B.  C.  Drolsum,  Universitetets  Bibliothekar.     Universitets-Bibliothekets 

Aarbog  1887.     8. 
Hartvig  Munthe,  Ingeniør-Løitn.    Efterretninger  om  Familien  Munthe. 

3die  Hefte.     Christ.  1888.     8. 


Bøger  indkomne  ved  Bytte. 

Sverige. 

Kgl.  Vetenskaps  Akademien.    Handlingar,    ny  foljd.     Bd.  XXI  No. 

I  og  2  1886—87.     Stockh.     4. 
Atlas  i  Folio,  innehållande  6  Taflor  och  13  Tabeller  till  F.  A. 

Smitts  kritiska  Forteckning  ofver  de  i  Riksmuseum  befind- 

liga  Salmonider. 
Bihang   till    Akademiens   handlingar.     Bd.    13.     Afdeling  1—4. 

Stockh.  1887—88.     8. 
Ofversigt  af  Akademiens  fbrhandlingar  1888.  Arg.  45.  Stockh.  8. 
Upsala  Universitet.    Sveriges  offentlige  bibliothek  i  Stockholm,  Up- 

sala  och  Lund.    Accessions-Katalog  II  ved  E.  W.  Dahlgren. 

Stockh.  1888.    8. 
Bulletin  mensuel  de  l'Observatoire  méteorologique  de  l'Univer- 

sité  D'Upsala  Vol.  XIX  1887.    4- 
Kulturhistorisk  Museum  i  Lund.     Vågledning  for  besokande  vid  G. 

J.  Karlen.     Lund  1888.     8. 
Samfundet  till  nordiska  museets  fråmjande.     Minnen  från  nordiska 

museet.    Bd.  2.    Ved  A.  Hazelius.    Stockh.    Tverfol. 
Afbildningar  af  foremål  i  nord.  Mus.     1888.     4. 
Das  nordische  Museum  in  Stockholm.    Stimmen  aus  der  ft^mde 

als  Beilage  zu  Fuhrer  durch  die  Sammlungen  des  Museums. 

Stockh.  1888.    8. 
Runa,    Minnesblad   från   nordisk   museum    1888    ved   Hazelius. 

Alle  med  Tegninger  og  Illustrationer. 
Slojdforeningen.    Meddelanden  från  svenska  slojdforeningen  i  Stock- 
holm 1888.    8. 
Docent  C.  Bovallius.     Mimonectes,  a  remarkable  genus  of  Amphi* 

poda  hyperidea.    Upsala  1885.     8. 
Amphipoda  synopidea  with  3  pi.    Ups.  1886.     8. 
Notes   on  Pterygocera   arenaria   with  4  pi.    Stockh.  1878.    8. 

(Bihang  till  Akad.  Handl.  Bd.  4.) 
Thranites  —  ett  nyt  slagte  af  familien  Portunidæ  från  Skandin. 

kuster.    Stockh.     8.    (Ofversigt  af  Akad.  fbrhandl.  1876.) 
Janthe  —  a  new  genus  of  Isopoda  with  3  pi.    (Bihang  Bd.  6  1881.) 
A  new  Isopod  from  the  coast  of  Sweden  w.  2  pi.  (Bih.  1885  Bd.  10.) 


fra  BibUothekaren.  XXVH 


A  new  Isopod  from  the  Swedish  arctic  expedition  of  1883  with 

2  pi.     (Bih.  Bd.  10  1885.) 
On   some   forgotten  genera  among  the  amphipodous  crustacea 

w.  I  pi.     (1  ih.  10  1885.) 
Remarks   on   the   genus  Cysteosoma  or  Thaumatops  w.  i  pi. 

(Bih.  II  1886.) 
Notes  on  the  family  Asellidæ.    (Bih.  11  1886.) 
Isopoda,  new  or  imperfectly  known  I— IH.  (Bih.  10—12  1885—87.) 
Systematical  list  of  the  Amphipoda.    (Bih.  11  1887.) 
Arctic   and   antarctic    Hyperids   w.  8  pi.      (Vegaexpeditionens 

vetenskapl.  lakttagelser  Bd.  4  1884.) 
Embryologiska   studier   I   Om   Balanemas   utveckling.      (Akad. 

Afhandl.  1885.) 
En  resa  i  Talamanca-Indianernes  land.     Stockh.  1886. 
Interoceaniska  samfårdsvågor  i  Central-Amerika.  Stockh.  1887.  8. 
En  segling  i  Las  Perlas-arkipelagen.    Stockh.  1885.    8. 
Antiquités   céramiques   trouvées   dans   le   Nicaragua   en    1882. 

(Antiquar.  Tidsskrift  for  Sverige  Del.  9.) 
Universitetet  i  Lund.     Acta   Universitatis   Lundensis.     Tm.  XXIII. 

Lund  1888.    4. 
Dr.  A.  W.  Ljungman,  Orust.    Bohuslånsk  Fiskeritidsskrift  1887  och 

1888.    Goteborg.    8. 
Handlingar  rorande  åtgårdar  till  samfardselns  forbåttrande  inom 

Bohuslånska  skårgården.    Samlingen  No.  5 — 7. 
Lektor  P.  Olsson,  Ostersund,  Jemtland.     Om  Myrornes  liv.     Oster- 

sund.     8. 
Ett  Graffynd  från  vikingatiden  i  R6d6ns  socken  i  Jemtland. 
Nya  bidrag  tiU  kånnedomen  om  Jemtlands  fauna.    I  och  II. 
Om  Sarcotaces  och  Acrobothrium,  två  nya  Parasiter  frånfiskar. 
Om  en  anmårkningsvård  varietet  af  gunellus  vulgaris,  Cuv. 
Beråttelse  om  en  zoologisk  resa  till  Bohuslån  och  Skagerak  1868. 
Do.  do.  till  Norges  vestkust  1867. 
Dr.  A.  Wiren  i  Upsala.     Beitråge   zur  Anatomie   und   Histologie. 

Anneliden  mit  5  Tafl.  on  A.  Wiren.    Stockh.  1887.    4. 

Danmark. 

Det  Kgl.   Videnskabernes   Selskab   i   Kjøbenhavn.      Skrifter.     6te 
Række  Bd.  IV. 
No.  4.    Om  Arterne  af  Slægten  Cyamus  ved  F.  Liitken.    Kbh. 
1887.    4- 
>     5.     Om  det  arktiske  Dybhavs  Tudsefiske  ved  F.  Liitken. 


XXVIII  Indberetning  1888 


No.  6.    Kritiske   Studier   over   nogle  Tandhvaler  af  Slægterne 

Tursiops,  Orca  og  Lagenorhynchus  ved  C.  Liitken.    4. 

Skrifter  —  den  htstorisk-philosofiske  Afdelings  6te  Række  Bd.  2 

No.  I  om  den  oprindelige  Ordning  af  nogle  af  den  islandske 

Fristats  Institutioner  ved  I.  Finnsen.    Kjøbh.  1888.    4. 

Oversigt  af  Selskabets  Forhandlinger  1887  og  1888  No.  1-3. 

Den  naturhistoriske  Forening.    Videnskabelige  Meddelelser  Aatgang 

1887.    Kjøbh.    8. 
Kolderup  Rosenvinge.    Undersøgelser  over  ydre   Faktorers  Indfly- 
delse  paa   Organdannelsen  hos   Planterne,   med  3  Tavler. 
Kjøbh.  1888.    8. 
Universitets-Jubilæets   danske   Samfund.    Comoedia   de   Mundo  et 
Paupere;  et  dansk  Skuespil  fra  det  17de  Aarhundrede.    Ud- 
givet ved  S.  Birket-Smith.    Kjøbh.  1888.    8. 
Dr.  Jonas  Collin.    Bidrag  til  Kundskaben  om  Danmarks  Fuglefauna. 
Supplement  til  Skandinaviens  Fugle.    Kjøbh.  t888.    8. 
Brachionopoder,  Muslinger  og  Sn^le  fra  Karahavet  ved  J.  Collin. 
Kjøbh.     1886.    8. 
Dr.  J.  Hansen.     Oversigt   over  det  vestl^e   Grønlands   Fauna  af 
malakostrake  Havkrebsdyr  med  7  Tavler  og  Kart.    Kjøbh. 
1887.    8. 

Belgien. 

Musée  Royal  d'histoire  naturelle  Belgique.    Bulletin  TomeV.   Bnix- 

elles  1888.    8. 
La  Société  Royale  des  sciences  de  Liége.    Memoires  Serie  II  Tome 

XIV  et  XV.    Bruxelles  1888.    8. 
Prof.  Dr.  P.  J.  V.  Beneden.    Histoire   naturelle   des   Balénoptéres. 

Bruxelles  1887.    8. 

Frankrig. 

M.  H.  Viallanes.  Etudes  histologiques  et  organologiques  sur  les 
centres  nerveux  k  les  organes  des  sens  des  animaux  årti* 
culés  par  M.  H.  Viallanes.  (Annales  des  Sciences  natur. 
1887.    IV.     I.) 

Dr.  J.  Poirier.    Trématodes  nouveaux  ou  peu  connus  par  J.  Poirier. 
1886.    8. 
Description    d'Helminthes   nouveaux   du   Palonia   frontalis  par 

Poirier. 
Note  sur  une  nouvelle  espéce  de  distome  parasite  de  l'homme 
le  Distomum  rathouisi  par  Poirier. 


fra  Bibliothekarcn.  XXIX 


Observations  anatomiques  sur  le  genre  Urocyclus  par  Poirier. 
Recherches  anatomiques  sur  l'Halia  priamus  (Risso)  par  Poirier. 
Contribution  a  l'histoire  des  Trematodes  par  Poirier. 
Appareil  excreteur  et  systéme  nerveux  des  Duthiersia  expansa 
Edm.  Perrier  et   du   Solenophorus    megalocephalus  Creplin 
par  Poirier. 
A.  Girard.    Bulletin  scientifique  de  la  France  et  de  la  Belgique  avec 
planches.    Serie  HI.     ireannée  No.  i— VIII.    Paris  1888.    8. 
Museum  d'Histoire  naturelle  de  Lyon.    Archives  Tome  4,     Lyon 

1887.  4. 
Bureau  international  des  poids  et  mesures.  Traveaux  et  Memoires, 
publiés  sous  l'autorité  du  comité  international  par  le  direc- 
teur  du  bureau.  Tm.  I — VI.  Paris  1883—88.  4. 
Ministéres  de  la  marine  et  de  l'instruction  publique.  Mission  scienti- 
fique du  Cap  Horn  1882 — 83,  Tome  VI  Zoologie,  tome  IV 
Géologie,  tome  I  Histoire  de  voyage,  tome  III  Magnetisme 
terrestre,  avec  planches.    Paris  1886 — 88.    4. 

Holland. 

Hubrecht,  Prof.  A.  A.  W.    Dondersia  festiva,  genus  &  species  nova 

met  2  Tafl.  door  A.  W.  Hubrecht.    Utrecht  1888.    8. 
Het  Génootschap  Natura-Artis  Magistra  te  Amsterdam.    Bijdragen 

tot   de   Dierkunde.     Aflevering  14 — 16.     Amsterdam  1887 

—88.    8. 
Feestnummer  uitgegeven  bij  Gelegenheit  van  het  SOJarig  bestaan 

van  het  Génootschap.    Amsterdam  1888.    4. 
Koninkl.  Natuurkundige  Vereeniging,  Batavia,  Java.    Natuurkundig 

Tijdschrift   voor   Nederlandsch-Indie.     Serie  8.    Deel  VIII. 

Batavia  1887.    8. 

Italien. 

Societa  Toscana  di  Scienze  Naturali,  Pisa.    Atti,    Processi  verbali 

Vol.  VL    Pisa  1887-89. 
Do.  Memorie  Vol.  VIII  og  IX.    Pisa  1886—88.     8. 
Reale  Accademia  Dei  Lincei.    Atti.    Serie  4  Vol.  III  Semest.  i  — 2. 

Vol.  IV  Semest.  i — 2.    Roma  1887 — 88.    4. 
Reale  Accademia  delle  Scienze  dell'  Instituto  di  Bologna.    Memorie, 

Serie  4  Tome  VII— VEL    Bologna  1887—88.    4. 
Societa  di  Naturalisti  di  Modena.    Memorie,  Serie  3  Anno  XII  Vol. 

VII  fase.  1—2,    Modena  1888.    8. 


XXX  Indberetning  1888 


Ministero  di  Agricoltura,  Industria  e  Commercio,   Roma.      Annali 
di  Agricoltura  1887: 
No.    I.     Notizie  intomo  alle  condizioni  dell' agricoltura.    I  conti 

culturali  del  frumento. 
»      2.     Osservazioni  fenoscopiche  sulle  piante. 
»      3,     Procedimenti  di  estrazione  dello  zucchero  dalle  melasse. 
»      4.     Procedimenti  di  estrazione  dello  zucchero.     Plancher  i 

Tverfolio. 
»      5.     Insegnamento  agrario  elementåre. 
»      6.     Studio  sulle  endemie  del  cretinismo  e  dell'  gozzo. 
»      7.     Notizie  e  documenti  sulle  scuole  minerarie. 
»      8.     Revista  del  servizio  minerario  nel  1885. 
»      9.    Atti  della  commissione  per  de  malattic  degli  animali. 
»    10.     Mostre  di  apparecchi  anticrittogamici  ed  incetticidi. 
>    II.    Notizie  sulla  pesca  marittima  in  Italia. 
»    12.     Atti  della  commissione  consultiva  per  la  fiUossera. 
»    13.    Le   R.    scuole   pratiche   e  speciali   di   agricoltura  nel 

biennio  1883 — 84  e  1884— -85. 
»    14.     Suir  industria  dell'  amido  e  sulle  principali  applicazioni 

delle  sostanze  amidacee. 
»    15.     Atti  delle  commissione  consultiva  per  la  pesca. 
»    16.     Zootecnia.     Provvedimenti  a  vantaggio  della  produzione 

equina  nell'  anno  1886. 
»    17.    Legislazione  sulla  pesca. 
»    18.     Atti  della  commissione  incaricata  di  studiare  i  metodi 

intesi  a  combattere  la  peronospora  delle  vite. 
»    19.     Zootecnia.    Provedimenti  a  vantaggio  della  produzione 

bovina,  ovina  e  suina. 
»    20.     L'industria  dell'  alcool  e  della  vinificazione  in  Germania 

ed  in  Austria. 
»    21.     Concorzo  internazionale  di  piccole  trebbiatrici  a  vapore 

pesara  1885. 
»    22.     Consiglio  di  Agricoltura  1886.    Scuole  superiori  agrarie 

all'estero. 
»23.     I  libri  genealogici  del  bestiame  rurale. 
Annali  di  Agricoltura  1888: 

No.    I.     Educazione  agraria  Britannica.    Relazione  di  J.  Giglioli- 
»      2.     Esperienze    ed    applicazioni   del   metodo  curativo  col 

solfuro  di  carbonio  nel  vigneti  fillosserati  in  Italia. 
»      3.     Irrigazioni  e  laghi  artificiali  della  spagna,  con  atlante. 


fra  BibUothekaren.  XXXI 


No.  4.     Concorsi  agrari  regionali  No.  17  Serie  2  a  Anno  1882. 
Concorso  di  arezzo. 

>  5.     Rivista  del  servizio  minerario  1886. 

»      6.    Le  R.  scuole   pratiche   e    speciali    di    agricoitura    nel 
biennio  1885—86  e  1886—87. 

>  7.    Zootecnia,    Provedimenti  a  vantaggio  deila  produzione 

equina  negli  anni  1887—88. 

>  8.     Relazione   intorno   al   lavori    della  R.  stazione  di  En- 

tomologia  agraria  di  Firenze  per  gli  anni  1883 — 85. 

>  9.    La  razza  bovina  macchiata  rossa  del  cantone  di  Berna. 
»    10.    Atti  del  concorso  intemazionale  di  caseificio,  tenuto  in 

Parma  1887. 

»    II.     La  proprietå  del  sottosuolo.     Studio  storico   giuridico 
per  Giovanni  Abignente. 
Societa    italiana   dei  Microscopisti.    Progetto    di   statuto.     Acireale 
1888.     8. 

SuUa  constanza  morfologica  dei  micrococchi.  Ricerche  spiri- 
mentali  di  Girolamo  Mirto.  Acireale  1888.  8. 
Dr.  Giovanni  Cuccati,  Bologna.  SuUa  struttura  del  ganglio  sopra- 
esofageo  di  alcuni  ortotteri.  Memoria  del  Dr.  G.  Cuccati. 
Bologna  1887.  4. 
Prof.  Francesco  Todaro,  Roma.  Studi  ulteriori  suUo  sviluppo  delle 
salpe.     Memoria  di  F.  Todaro,    Roma  1886.    4, 

SuUa  fine  struttura  della  substanzia  nigra  Sommeringii.  Memo- 
ria del  Giovanni  Mingazzini,  con  i  tav.     Roma  1888.    4. 

SuUo  sviluppo  delle  salpe  di  F.  Todaro  1886.    Roma  4. 

Osservazioni  anatomiche  sopra  75  crani  di  alienati  con  i  tav. 
pel  G.  Mingazzini.     Roma  1887.    4. 

Sopra  quattro  anomalie  e  varieta  anatomiche  del  corpo  umano. 
con  3  tav.     Memor.   del  Dr.  M.  Giuliani.     Roma  1886.    4. 

Intorno  al  solchi  e  circonvoluzioni  cerebrali  dei  primati  e  del 
feto  umano  pr.  Mingazzini.    Roma  1888.    4. 

Sulla  morfologia  del  cranio  e  del  cervello  dei  delinquenti.  Nota 
del  G.  Mingazzini.     1888.     8. 

Encefalo  e  cranio  di  una  microcefalo,  cranio  megacefalo  e  cra- 
nio scafocefalo.  Osservazioni  anatomiche  dei  G.  Migazzini. 
Roma  1887-.     8. 

Rapporti  dei  muscoli  coi  tendini.     Memor.  del  M.  Giuliani.    Roma 

1886,     8. 
Contribuzione  alla  anatomia  e  alla  fisiologia  de'  tubi  di  senso 
de'  plagiostomi.     Mem.  del  F.  Todaro.     Messina  1870.     8. 


XXXn  Indberetning  1888 


Ricerche  fatte  nel  laboratorio  di  anatomia  normale  della  Reale 

Universitå  di  Roma  1875.     8. 
SuUa   struttura   intima   della   pelle    de   rettili   del   F.    Todaro. 

Roma  1878.     8. 
Dr.  W,  Giesbrecht,  Neapel.     Elenco  dei  copepodi  pelagici  pr,  Dr. 

W.  Giesbrecht.    Roma  1888.    4.     (Rendiconto  della  R.  Aca- 

demia  dei  Lincei  1888.) 
Marchese  Antonio  di  Gregorio,  Torino.     Fossili  del  Giura  —  lias  di 

segan   e    di   valpore    del   A.    Gregorio   con   2  pi.     Torino 

1885.    4. 
Nota  intorno  a  taluni  fossili  di   monte  Erice  di  Sidlia  del  A. 

Gregorio.     Torino  1886,    4. 
Sulla  fauna  delle  Argile  scagliose  di  Sicilia  (oligocene  —  eocene) 

di  A.  Gregorio  con  3  tav.    Palermo  1881.    4. 
Fossili    del    dintorni    di   Pechino    di   A.    Gregorio    con   6   pi. 

Palermo  1882.     8. 
Una  gita  suUe  madonie  e  sall'  Etna  pr.  A.  Gregorio.     Torino 

1882.    8. 
Coralli  titonici  di  Sicilia  pr.  A.  Gregorio.    Palermo  1882.    8. 
Nota    intorno    ad    alcuni    fossili    di    Asiago   pr.    A.    Gregorio. 

Palermo  1882.     8. 
Su  talune  specie  e   forme   nuove   degli  strati  terziari  di  Malta 

e   del   sudest   di   Sicilia   (Conchiglie)  pr.  A.  Gregorio.    Pa- 
lermo 1882, 
Fossili  titonici  (Stramberg  Schichten)  del  biancone  di  rovere  di 

velo.    Palermo  1885. 
Coralli  giuresi  di  Sicilia.    Pars  I,  II,  III.    Palermo  1882.    8. 
Moderne  nbmenclature  des  coquilles,  des  gastéropodes  et  des 

pélécypodes  avec  i  pi,    Palermo  1881.     8. 
Nota  intorno  ad  alcune  conchiglie  mediterranee  viventi  e  fossili 

pel.  A.  Gregorio.    Palermo  1886.     8. 
Intorno  a  un  deposito  di  carnivori  sulla  vetta  di  monte  Pelle- 

grino  con  4  pi.  pr.  A.  Gregorio.     Pisa  1886.    8. 
Studi    un    tolani    conchiglie  mediterrannee  viventi  e  fossili  pars 

I — II  e  appendice  con  5  pi.  pr.  A.  Gregorio.    Siena  1884 

—85.     8. 
Reale  Istituto  veneto  di  scienze,  lettere  ed  årti, 'Venezia,    Memorie 

XXII  pt.  1—3.     Venezia  1884—87,    4. 
Monografia  stratigrafica  e  paleontologica  del  lias  nelle  provinde 

Venete  con  plat.  VIII  e  II  Cart,    Venezia  1880.    4. 


fra  Bibliothekaren.  XXXIH 


Portugal. 

Acadcmia  Real  das  Sciencias  de  Lisboa.  Communicagoes  da  com- 
misao  dos  trabalhos  geologicos  de  Portugal.  Tome  I  fase. 
n  1885—87.  Lisboa.  8. 
Estudo  sobre  os  bilobites  e  outros  fosseis  das  quartzites  da  base 
do  systema  silurico  de  Portugal.  Supplemento  por  J.  F.  N. 
Delgado.     Lisboa  1888.    4. 

Observatorio  do  Infante  D.  Luiz.     Observacoes  dos  postos  meteoro- 
logicos secundo  o  piano  adoptado  no  Congresso  de  Vianna 
D'Austria  1883-84.    Lisboa  1886—87.    4. 
Annacs.     Humidade  do  ar  em  Lisboa  1856 — 80.    Lisboa  1888.    4. 

Commission  des  travaux  geologiques  du  Portugal.     Description  de 

la  faune  jurassique  du  Portugal.     MoUusques  lamellibranches 

par  P.  Choflfat.     Lisbonne  1888.     4. 

Recueil  d  etudes  paléontologiques  sur  la  faune    crétacique    du 

Portugal.     Vol.  II  fase.  2  par  P.  de  Loriol.     Lisbonne  1888.    4. 

Rusland  og  Finland. 

La  Société  Imperiale  des  Naturalistes,  Moscou.     Bulletin  1887  No. 
3—4,  1888  No.  I — 2 — 3.     Moscou.     8. 
Beobachtungen  am  meteorologischen  Observatorium   der  land- 
wirtschaftl.  Akademie  1877.     Hft.  i — 2.     8. 
Die  Naturforschende  Gesellschaft  zu  Dorpat.     Sitzungsberichte  Bd. 
Vm  Hft.  2  1887.     Dorpat  1888.     8. 
Schriften  1887—88.     8. 
Societas    pro    fauna   et  flora   Fennica,    Helsingfors.      Meddelanden 
Hft.  I  — 14  med  taflor.    Helsingfors  1876—88.     8. 
Beobachtungen  iiber  die  periodischen  Erscheinungen  des  Pflanzen- 
lebens  in  Finland  1883  von  Dr.  A.  O.  Kihlman.    Hels.  1886.    4. 
Acta  societatis  pro  fauna  et  flora  Fennica.     Vol.  I — IV,     Hels. 

1877—87.     8. 
Notiser  ur  Sållskapets  forhandlingar.     Bihang  Hft,  1857  och  ny 
serie  Hft.  5— 11   1862-75.     Hels.     8. 
Der   Naturforscher   Verein   zu   Riga.      Korrespondenzblatt   XXXI. 
Riga  1888.    8. 

Storbritanien  og  Irland. 

The  Royal  Society  of  London.    Proceedings  Vol.  XLIII  and  XLIV. 
London  1887—88.     8. 
Philosophical  Transactions  in  the  Royal  Society.    Vol.  178  A— B. 
London  1888.    4. 

3 


kXXIV  Indberetning  iSSé 


The  Royal  Physical  Society  of  Edinburgh.     Proceedings   1886 — 87. 

Edinb,    8. 
The  Royal  DubUn  Society.     The  scientific  proceedings   Vol.  V  pt 

1—8  and  Vol.  VI  pt  1—2.     Dublin  1883-87.    8. 
Do.  Transactions  Vol.  IH  and  IV  Ser.  II. 
The   Society   of  Antiquaries   of  Scotland.     Proceedings   1886 — 87 

Vol  XXI  With  illust.     Edinburgh  1887.     8. 
The  Royal  Scotish  Geographical  Society.    The  scotish  gegraphical 

Magazin  Vol.  IV  1888.    Edinb.    8. 
The  Royal  Society  of  Edinburgh.     Transactions  Vol.  XXX  pt.  IV 

1882—83,   Vol.  XXXI  pt.  I,    Vol.  XXXII  pt.  n— IV,   Vol. 

XXXm  pt.  I-n  1886-87.    Edinb.    4. 
The  Natural  History  Society.    Proceedings  and  Transactions  Vol.  I 

and  Vol.  II  pt,  I.     Glasgow  1888.    8. 
The  Morphological  Laboratory,  Cambridge,  England.    Studies  from 

the  oiorph.  laboratory  by  Adam  Sedgwick.     Vol.  II,  III  and 

IV  pt.  1—2.    London  1888.     8. 
The  Greenwich  Observatory,    Introduction  to  Greenwich  astrono- 
micai observations  1886.    4. 
Astronomicai  results  1886.    4. 
The    Edinburgh   Geological   Society.     Transactions  Vol.  V  pt.  IV. 

Edinb.  1888.     8. 
Rev.  A.  M.  Normann.    Museum  Normanianum    or   a   catalogue  of 

invertebrata   of  Europe   and   the   arctic  and  north  atlantic 

oceans.    London.    8. 
Prof.  W.  A.  Herdman,  Liverpool.    The  foundation  and  first  seasons 

work  of  the  Liverpool  marine  biological  station  of  Pulfin 

island  by  W.  A.  Herdman.    Liverpool  1888.    8. 
S.  J.  Hickson,  Cambridge.    The  structure  and  relations  of  tubipora. 

(Quart.  joum.  of  mier.  scienze  1883.)    London  1883.    8. 

Schweiz. 

Die  St.  Galleschen  Naturwiss.  Gesellscliaft.  Bericht  uber  die  Tåtig- 
keit  der  Gesellsch.  im  Jahre  1885—86.    St.  Gallen  1887. 

Die  Schweizer.  Naturforscher.  Gesellschaft,  Bern.  Verhandlungen 
1880-87.    Basel.    8. 

L'Institut  Natural  Genevois.   Bulletin  tome  XXVIII.    Geneve  1888.   8. 

La  Société  de  Physique  et  D'Histoire  Naturelle  de  Geneve.  Me- 
moirés  de  Société  de  Physique  et  D'Histoire  naturelle  de 
Geneve.    Tome  XXVIH— XXX.    Geneve  1884— 88.    Gr.4. 


fra  Bibliothekaren.  XXXV 


La    Société   Helvétique    de    Sciences    Naturelles.      Actes  68   et  69 
Session.     Compte-rendu  1884—86.     Geneve.     8. 

Tyskland. 

Die  Senckenbergische  Naturforschende  Gesellschalt.     Abhandlungen 
Bd.  15.     Frankfurt  a.  M.  1887.    4. 
Bericht  Vol.  XV  1888.    Frankf.     8. 
Kgl.    Bayer.    Akademie    der   Wissenschaften.     Sitzungsberichte  der 
mathemath-physikalischen  Classe  1881  —  88.     Miinchen.     8. 
Abhandlungen  der  mathem. -physikalischen  Classe  Vol.  14 — 16. 

Miinchen.     4. 
Gedachnissreden  von  R.  Hertwig  und  C.  M.  Bauernfeind.    Miinch. 
1886-87.     8. 
Der   Naturhistorisch-Medicinische  Verein  zu  Heidelberg.      Verhand- 

lungen,  neue  Folge  Bd.  4.     Heidelberg  1887.     8. 
Konigl.  Sachsische  Gesellschaft  der  Wissenshaften.    A.  G.  Mobius 
gesammelte   Werke  Bd,  IV,    herausgegeben    von   Scheiber 
und  Klein.     Leipz.  1887.     8. 
Die  Naturwissens.  Gesellschaft   Isis   in    Dresden.     Sitzungsberichte 
und    Abhandlungen,    Jahrgang    1877    und    1888.      Dresden 
Die    Gesellschaft  naturforschender  Freunde  zu  Berlin.     Sitzungsbe- 
richte, Jahrgang  1846  und  47..    Berlin.     8. 
Der    Naturwissenschaftl.    Verein    fur   Schleswig-Holstein.      Schriften 
Bd.  Vn  Hft.  I.    Kiel  1888.    8. 
Neue  Mittheilungen  von  den  Runesteinen  bei  Schleswig  von  H. 
Hendelmann.    Kiel  1889.     8. 
Die    Physikalisch-Medicinische    Gesellshaft  zu   Wiirzburg.     Sitzungs- 
berichte, Jahrgang  1887.     Wiirzburg.     8. 
Der  naturhistor.  Verein  der  Preussisch.  Rheinlande,  Westfalens  und 
des  Reg.  Bezirks  Osnabriick  zu  Bonn.     Verhandlungen,  Jahr- 
gang 44.     5te  Folge  Jahrgang  4.    Bonn  1887.     8. 
Do.  Jahrgang  5.     1888. 
Prof.  Gerhard  vom  Rath,    eine  Lebensskizze,    Vortrag  von  H. 

Laspeyres.     Bonn  1888.     8. 
Die   Kais.    Leopoldinisch-Carolinische  Deutsche  Akademie  der 
Naturforscher,    Halle.      Westafricanische    Tagschmetterlinge. 
(Aus  nova  Acta  der  Akad.)    Halle  1888.     4. 
Die  meteorologische  Central-Station  zu  Miinchen.     Witterungsverhålt- 
nisse  im  Konigreiche  Bayern.    Jahrg,  1888. 
Beobachtungen  Jahrg.  IX  1887  und  1888.    Miinchen.    4. 
Der  Verein  flir  Erdkunde  zu  Stettin.    Jahresbericht  1887.    Stettin.    8. 

3* 


XXXVI  Indberetning  1888 


Der  Naturwissenschaftl.  Verein  zu  Bremen.      Abhandlungen  Bd.  X. 

Bremen  1888.     8. 
Do.  zu  Augsburg  flir  Schwaben   und    Neuburg.      Bericht    29    1887. 

Augsb.     8. 
Die  Geografische  Gesellschaft  zu  Bremen.     Deutsche  geographische 

Blåtter  Bd.  XV.    Bremen  1888.     8. 
Der  Verein  fiir  Erdkunde  zu  Halle.      Mittheilungen  1887  und  1888. 

HaUe  a.  S.    8. 
Die  Naturwissenschaftl.  Gesellschaft  zu  Hannover.     Hann.  1888.    8. 
Der  Verein  fur  Erdkunde  zu  Leipzig.     Mittheilungen  1887.     Leipzig 

1888.     8. 
Die  Naturforsch-  Gesellschaft  zu  Leipzig.     Sitzungsberichte  Jahrg.  13 

u.  14  1886-87.     Leipzig  1888.     8. 
Der  Botanische  Verein   fiir  Pommern  und  Brandenburg.     Verhand- 

lungen  Jahrgang  28  und  29.     Berlin  1887 — 88.     8. 
Die  Physikalisch-okonomische  Gesellschaft  zu  Konigsberg.     Schriften 

28  Jahrgang  1887.     Konigsberg  1888.     4. 
Der  naturwissenschaftliche  Verein  in  Karlsruhe.     Verhandlungen  Bd. 

X  1883—88.     8. 
Association  Géologique  Internationale.     Prof.  Dr.  Helmert,  Directeur. 

Comptes    rendus   de  la  Commission    permanente  å  Nice  en 

1887.  Supplement  raport  par  L.  Ferrero.     Berlin  1888.    4. 
Verhandlungen  auf  der  Stemwarte  zu  Nizza  mit.  1 1  Tfl.    Berlin 

1888.  4. 

Die  Kgl.   Bay.   Akad.  der  Wissenschaften.      Ueber    die    Molekiilar- 

beschaffenheit    der   Krystallc.       Festrede    zur   Feier    I29te 

Stiftungstages  28  Mars  1888  von  Dr.  K.  Groth.     MQnch.    8. 
Das    bayerische    Praecisions-Nivellement.     7te    Mittheilung   von 

C.  Max  V.  Bauernfeind.     Miinch.     8. 
Ludwigs  Universitet  zu  Giessen.     Covarianten  eines  ebenen  Systems. 

(Dissertatio  v.  K.  Keil.)     Giessen  1888.     8. 
Ueber  eine  neuc  Methode  zur  Darstellung  von  aromatischen  Suc- 

cinaminsåuren  und  Succinimiden.     Von  F.  Earp.     8. 
Emil  Steffahny  —  Topographie   der    motorischen  Innervations- 

wege  im  Ruckenmark. 
J.  Daub  —  Ueber  einige  die  binåren  und  ternåren  Formen  be- 

treffende  Aufgaben. 
Briickel  —  Untersuchungen  iiber  die  reciproke  Verwandlschaft  in 

der  Ebene, 
Hefter  —  zur  Theorie  der  linearen  homog.  Differentialgleichungen. 
G.  Greim  —  Die  Diabascontactmetamorphose. 


fra  Bibliothekaren.  XXXVII 


G.  Heuermann :  Konnen  grossere  Mengen  gebundener  Schwefel- 

såure  nachteilig  auf  die  Vegetation  wirken? 
J.  Lang  —  Experimentelle  Beitråge  zur  Kenntnis  der  Vorgånge 

bei  der  Wasser-  und  Heizgasbereitung. 
L.  Schøn  —  Ueber  Nichtvorkommen  der  Hypogaasåure  im  Erd- 

nusso). 
Seitz  —  Belrachtungen  iiber  die  Schutzvorichtungen  derThiere. 
R.  Hesz  —  Ueber  Waldschutz  und  Schutzwald. 
H.  Hoffmann  —  Phrenologische  Untersuchungen. 

(Foregaaende  Række  Smaaskrifter  er  Disputatser  og  Disser- 
tationer fra  Giessens  Universitet.) 
Prof.  F.  E.  Schulze.     Zur   Stammesgeschichte    der   Hexactinelliden. 
Berlin  1887.     4- 
Ueber    die    inneren    Kiemcn    der   Batrachierlarven,    mit  4  Tfl. 
Berlin.     4. 
Dr.   H.    V,    Ihering.      Zur   Kenntniss    amerikanischen    Limax-Arten 

mit  I  Taf.    Leipzig  1887.     8. 
Prof.  Dr.  Albrecht.      59  Versammlung  deutscher  Naturforscher  und 

Aerzte  zn  Berlin  aus  der  Sektion  flir  Anatomie. 
Prof.  Dr.  P.  C.  Noll,  Frankfurt  a.  M.     Der  zoologische  Garten.  Jahr- 
gang  XXVm  1887,    Jahrg.  XXIX  1888.     Frankf.  a.  M.     8. 
Prof.  G.  V.  Rath,  Bonn.     Vortrage  und  Mittheilungen.     Bonn  1888.     8. 
Wilhelm  Freese.     Anatomisch-histologische  Untersuchung  von  Mem- 
branipora  pilosa   (L.)  nebst  einer  Beschreibung  der   in  der 
Ostsee  gefundenen  Bryozoen.     Berlin  1888,     8. 
Ueber    den  Krystallstiel    der   Muscheln,    nach    Untersuchungen 
verschiedener  Arten  derKieler-Bucht  vonB.Haseloff.  Osterode 
1888.     8. 
(Begge  er  Inaugural-Dissertationer.) 
Dr.  L.  Plate.     Studien  iiber  Protozoen.     (Separatabdruck    aus    den 

zoolog.  Jahrbuchem  Bd.  3  1886.)    Marburg  1887.     8. 
Prof.  Dr.  A.  Kolliker.     Zur    Kenntnis    der   qucrgestreiften    Muskel- 
fasern    mit   2    Tfl.      Leipzig    1888.      8.      (Separ.  Abdr.  aus 
Zeitschr.  f.  wissensch.  Zool.  B.  47.) 
Prof.  Dr.  K.  Mobius.     Bruckstiicke  einer  Infusorienfauna  der  Kicler- 
Bucht.     Berlin  1888.     8.     (Aus  Arch.  f.  Naturgesch.  1888  I.) 

Osterrig. 

K.   K.    zoolog.-botanische    GescUschaft    in    Wien.      Verhandlungen. 
Jahrgipg  1887  u.  SS,     Bd.  XXXVII— VIII.     Wien.     8. 


XXXVm  Indberetning  1888 


K.  K.  Naturhistorische  Hofmuseum.     Annalen  1887 — 88.     Bd.  II  u. 

m.     Wien.     8. 
K.   K.   Centralanstalt  fur  Meteorologie    und   Erd magnetisme.     Jahr- 

biichcr  Jahrgang  1886—87.     Neue  Folge  Bd.  XXni— XXIV. 

Wien  1887—88,     4. 
Der  naturforsch.  Verein  zu   Briinn.     Verhandlungen  1886  Bd.  XIV. 

Brunn  1887.     8. 
Vter  Bericht  der  meteorologischen  Commission.     Ergebnisse  1885 

mit  2  Karten.     Briinn  1887.     8. 
Regia  Societas  Scientiarum  Hungarica.      Crustacea  cladocera  faunæ 

hungaricæ  elaboravit  Dr.  Eng.  Daday  de  Deés,  cum  4  tab. 

Budapest  1886.     8. 
Enumeratio    floræ    transsilvanicæ,    edid.  Dr.  Ludov.    Simonkai. 

Budapest  1886.     8. 
Mathematische  und  naturwissenschaftliche  Berichte  aus  Ungarn. 

Bd.  I  — S  mit  Tfl.     Budapest  &  Berlin  1881—87.     8. 
Das  Zoologische  Institut  zu  Graz.      Arbeiten   Bd.  II.     Studien  iiber 

Råderthiere  v.   Dr.  C.   Zelcnka  mit  Tfl.  und  Holzschnitten. 

Leipzig  1888.     8. 
Die  Siebenburgische  Verein   fur  Naturwissenschaften   in  Hermanns- 

stadt.  Verhandlungen  und  Mittheilungen  Jahrgang  37.  1887.8. 

Amerika. 

De  forenede  Stater. 

U.  S.  National  Museum,  Washington.  Proceedings  1887  and  1888 
I— 15.     Wash.  D.  C.     8. 

U.  S.  Commission   of  Fish   and   Fisheries.     Report   1885  Part  IH. 
Wash.  1887.     8. 
The  Fisheries  and  fishery  industries  of  the  U.  S.  by  G.  Brown 
Goode.     Section  II.     Wash.  1887.     8. 

U.  S.  War  Department.  Annual  report  of  the  chief  signal  ofifice  of 
the  army  1886.     Wash.     8. 

U.  S.  Geological  Survey.  Mineral  Resources  of  the  U.  S.  1886. 
Wash.   1887.     8. 

U.  S.  Coast  and  Geodetic  Survey  Office.  Report  of  the  super- 
intendent showing  the  progress  of  the  work  during  1885 — 
86  pt.  I— II  and  1884—85  pt.  I  Text  and  pt.  II  Sketches. 
Wash.     8. 

Smithsonian  Institution,  Washington  D.  C.     Smithsonian  report  1885 
pt.  I— II.     Wash.  1S86.     8. 
Smithsonian  misccllaneous  collections  Vol.  31.     Wash.  1888.    8. 


fra  Bibliothekaren,  XXXIX 


The  Biologicai  Society,  Washington  D.  C.     Proceedings  Vol.  I — IV. 

1880—88.     Wash.     8. 
U.  S.  Geologicai  Survcy,  Washington.     Monograph  Vol.  XII.     Geo- 
logy  and  Mining  industry  of  Leadville,   Colorado   with  atlas 
by  I.  F.  Emmons.     Wash.  1886.     4. 
John  Hopkins  University,  Baltimore,  Mar.     University  circulars  1888 
Vol.  7.     Baltim.     4. 
Studies  from  the  biological  laboratory  Vol.  FV.     Baltim.  1888.     8. 
Museum    of  Comparative  Zoology   at  Harvard  College,   Cambridge, 
Mass.      Bulletin   Vol.   XIIl-XVI  and  XVII   1-2.     Cambr. 
1887—88.     8. 
Memoirs  Vol.  XV.     Report  of  the  results   of  dredging  in  the 
gulf  ol  Mexico  by  Pourtales  and  Agassiz.     Cambr.  1887.     4- 
The  Cornell  University,   Ithaca,   N.  Y.     Special  list  No.   i,     Mathe- 
matics.     Ithaca  1883.     8. 
Studies  in  practical  agriculture.     Ithaca  1887.     8. 
The    geology  and  vein-structure  of  south  western  Colorado  by 

Prof.  Comstock. 
Annual    report  to  the  board  of  trustees  1883 — 84.     Ithaca.     8. 
Bulletin  Vol.  i.     Ithaca  1874.     8. 

Notes  upon  the  geological  history  of  Cayuga  and  Senecalakes 
together  with  a  fur  general  remarks  upon  the  glacial  period 
by  Charl,  Foote.     Ithaca  1887.     8. 
Proceedings  and  Addresses   at  the  inauguration  of  Char.  Ken- 
dall Adams  to  the  presidency  of  Cor.  Univers,   1886. 
Annual  report  1884 — 85  and  for  the  academic  year  1886 — 87. 

Ithaca.     8. 
Library  Bulletin  Vol.  I  No.  i — 7. 
Smithsonian  Institution.     The  American  monthly  microscopical  jour- 
nal by  H.  L.  Osborn.     Wash.  1887.     8. 
The  New  York  State  Museum  of  Natural  History.      Bulletin    1887. 
Albany.     8. 
36 — 39  Annual  report  by  the  regents  ot  the  university.     Alb.  8. 
New  York  Academy  of  Sciences.      Transactions  Vol.  VI  1886 — 87 
and  Vol.  VII  1887-88.     N.  Y.     8. 
Annals  IV  1888.     N.  Y.     8. 
The  Academy  of  Natural  Sciences,  Philadelphia,  Pen.     Proceedings 

1887—88.     Philadelphia.     8. 
Museum  of  Comparative  Zoology,  Cambridge.     Three  cruises  of  the 
Blake  Vol.  I— II.     Cambr.  1888.     8. 
On   the    development   of  the  calcareous   piates  of  Asterias  by 
J.  W.  Fewkes. 


XL  Indberetning  1888. 


The  Cincinati  Museum  Association,    Ohio.      Seventh    annual  report 
1887.     8. 
Sixt  annual  report  1885  and  86. 
Catalogus  of  the  bookwalter  coUection  1887.     8. 
The  California  Academy  of  Sciences,  St.  Francisco.     Bulletin  Vol.  2 
1887.    St,  Franc.     8. 
Sixth  annual  report  of  the  State  Mineralogist  pt.  I — II.    Sacra- 
mento 1886—87.     8. 
Memoirs  Vol.  II  No.  i   1888.     4. 
On  the  anatomy  of  Sutrea  rostrata  by  G.  Eisen. 
Gustav  Eisen,   Fresno  City,   Califor.     Oligochaetological  researches 

With  XIX  pi.     Wash.  1885.     8. 
The  Geologicai  and  Natural  History  Survey  of  Minnesota.    Bulletin 
Vol.  rV  No.   I — 4.    Minneapolis.     8. 
Fifteenth  annual  report  1886.     St.  Paul  1887.     8. 
Boston  Society  of  Natural  History,  Mas.     Memoire  Vol.  IV  No.  i  -  6. 

Boston  1886—88.     4. 
John  Hopkins  University,  Baltimore,  Mar.     On  Insects  and  Arachnids 

by  Adam  Bruce.     Baltim.   1887.     4. 
The  Connecticut  Academie  of  Arts  and  Science,  New  Haven.    Trans- 
actions  Vol.  VII  pt.  2.     N.  Haven   1888.     8. 
The  Public  Museum  at  Milwaukee,  Wis.     6  Annual    report   of  the 

trustees  1888.     Milw.     8. 
Prof.  Edward  Morse,  Salem,  Mas.     Address  of  Edw.  Morse.    Salem 

1887.     8. 
Prof.  A.  S.  Packard.     History  of  the  thorasic  fut  in  a  carboniferous 
phyllocaridais  by  A.  Packard. 
Om  the  systematic  position  of  the  mallophaga  by  A.  Packard. 
On  the  class  podostomata  by  A.  Packard. 

Canada. 

Meterological  Service  of  the  Dominion  of  Canada,  Toronto.     Monthly 
weather  review  1887  and  1888. 
Report  of  meteorological  service  1885.     Ottawa  1888.     8. 
The   Geologicai  and   Natural    History    Survey,    Ottawa.     Summary 
report  of  the  operations  1887  pt.  III.     Annual  report  1887. 
Ottawa  1888.     8. 
Annual    report,    nouvelle   serie    Vol.   II   1886.      Mappes  No,  i 
and  3 — 7. 
The  Canadian  Institute,  Toronto.     Proceedings  Ser.  3  Vol.  IV  1888. 
(Continuation  of  the  canad.  joum.  of  science,  literatur  a.  history.) 
Annual  report  1886—87.     Toronto  1887.     8. 


fra  BibHothekaren.  LXI 


Commission  Geologique  et  D'Histoire  Naturelle  du  Canada,  Ottawa. 

Rapport  annuel  Vol.  II  1886.     Ottawa  1887.     8. 
The  Nova  Scotian  Institute  of  Natural  Sciences,   Halifax.     Proceed- 

ings  and  transactions  Vol   VII  1887 — 88.     Halifax.     8. 

Costa  Rica. 

Museo  Nacional.  Republica  de  Costa  Rica.     Anales    1887    Tome  I. 
San  José  1888.     4. 

Republiken  Chili. 

Der  Deutsche  Wissenschaftl.  Verein,  St.  Jago.     Verhandlungen  1887 
Hft.  5.     Valdivia.     8. 

Republiken  Argentina. 

Academia  Nacional  da  Cicncias  en  Cordoba.     Holetin  tome  X — XI. 

Buenos  Aires  1887 — 88.     8. 
Musco  Nagional   de   Buenos  Aires.     Anales   tome  III  entrcga  XIV. 

Buenos  Aires  1885.     4. 

Australien. 

The   Geologicai    Survey    of   New   South    Wales.     Geology   of  the 
vegetable   creek  Tin   mining  field,   New  South  Wales,  with 
maps  by  T.  Edgeworth  David.     Sydney  1887.     4. 
Annual    report    of  the    department   of  Mines    1886.      Sydney 
1887.     4. 

The  Royal  Society  of  N.  S.  Wales.  Journal  and  Procecdings  Vol. 
XX— XXII  1886—88.     Sydney.     8. 

The  Royal  Society  of  Natural  History  of  Victoria.  Prodromus  of  the 
Zoology  of  Victoria.  Decad.XVw.pl.  Melbourne  1878 — 87.  4. 

The   Australian    Museum,    Sydney.      Descriptive    catalogue    of  the 
Medusae  of  the  Australian  seas  by  R.  v.  Lendenfeld.     Syd- 
ney 1887.     8. 
History  and  description  of  the  Skeleton  of  a  new  sperm  whale 
in  the  Austr.  museum,  Euphysetes   called,    by  W.  S.  Wall, 
w.  2  pi.     Sydney  1887.     8. 
Report  of  the  trustees  1887.     Sydney.    Folio. 
Catalogue  of  the  fishes  in  the  collection  of  the  Austr.  museum. 
Pt.  I  by  Duglas  OgUby.     Sydney  1888      8. 

The  Colonial  Museum  and  geol.  Survey  New  Zealand.  Studies  in 
Biology  for  New  Zealand  students.  No.  3,  The  anatomy 
of  the  common  mussels  (Mytilus  latus,  edulis  and  magella- 
nicus)  by  Alex.  Purdie.     N.  Zealand  1886-87.     8. 


XLII  Indberetning  1888 


20—22  Annual  report.     N.  Zeal.  1886 — 87.     8. 

Reports  of  zoological  explorations  during  the  years  1885—87. 

with  maps.     N.  Zeal.  1887.     8. 
Index  to  reports  of  the  geologicai  survey  of  New  Zealand  from 

1866  to  1885.    N.  Zeal.  1887.     8. 
The  Royal  Society  of  South  Australia.     Transactions  and  Procctd- 

ings  Vol.  X.     Adelaide  1888.     8. 

Ved  „Naturen^*. 

Fortsættelser  af  efternævnte  Tidsskrifter: 
Sundhedsbladet  1888.    Krist.     8. 

Norsk  Magazin  for  Lægevidenskaben  Bd.   19.     Krist.   1888.    8. 
Medicinsk  Revue,  udgivet  af  G.  Armauer  Hansen,  Klaus  Hanssen  »»ij 

J.  Wiesener.     5te  Aargang  1888.     Bergen.     8. 
Teknisk  Ugeblad  1888.     Krist.    4. 
Norsk  Landmandsblad  6te  Aargang  1888.     Krist.     8. 
Norsk  Havetidende  1888.     Krist.     8. 
Norsk  Jagt-  og  Fiskeritidende  1888.     Krist.     8. 
Le  Ciel  &  la  Terre,  Revue  populaire  d'astronomie,  météorologic  el 

de  physique  du  globe  1888.     Paris.     8. 
Revue  scientifique  1888.     Paris.    4. 
La  Nature,  revue  des  sciences  1888.     Paris,     4. 
Journal  hebdomadaire  illustr.  1888.     Paris.     8. 
Nature,  a  weekly  illustrated  journal  of  science  Vol.  37 — 38.    Lond.    .> 
Knowledge,  illustrated  magazin  of  science  and  art  Vol.  IX.     Lond.    t>. 
Biologisches  Centralblatt  Bd.  VII.     Erlangen  1888.     8. 
Die  Natur,  Zeitung  zur   Verbreitung   naturwissenschaftlicher  Kenni- 

niss  flir  Leser  aller  Stande.     Jahrg.  1888.     Halle.    4. 
Mittheilungen  des  Vereins  fiir  Erdkunde  zu  Halle    1888.     Halle.    s. 
Jahresbericht  der  geographischen  Gesellschaft  zu  Greifswalde  1888.  N 
Botanisches  Centralblatt  1888.     8. 
Humboldt,  Monatsschrilt  fiir  die  gesamten  Naturwissenschaften,  Jahrg. 

6.    Stuttgart  1888.     8. 
Deutsche  geographische  Blatter  1881 — 88.     Bremen.     8. 
Vierteljahrschrift  der  naturforschenden  Gesellsch.  1886 — 88.  Zurich.  8. 


Extrakt 

af 

Bergens  Museums  Regnskab 

fra  I  April  1888  til  31  Marts  1889. 


Indtægt. 

Statskassens  aarlige  Bidrag      Kr.  12000.00 

Sparebankens                do »  8000.00 

Brændevinsbolagets      do »  4000.00 

do.                    do.    tilden  antikvariske  Afdeling  >  1000.00 

Beholdning  fra  forrige  Aar »  1351.15 

Kontingent »  424.00 

Kr,  26775.15 
Udgift. 

Konservatorerne  Grieg  &  Brunchorst    .  Kr.  2900.00 

do.              Lorange  &  Bøgh.    .    .  »  2200.00 

Konservator  Thomassen >  1999.92 

do.          Hysing »  1300.00 

Præparanterne »  1600.00 

Portner  Øfsthun »  500.00 

Botaniske  Afdeling >  17-35 

Naturhistoriske  Afdeling »  3416.05 

Antikvariske            —        »  2423.58 

Bibliotheket »  4430.75 

Lys  og  Brænde »  965.23 

Diverse »  1732.09 

Cassabeholdning   til   Direktionens    Dis- 
position      »  3280.18 

Kr.  26775.15    Kr.  26775.15 


Bergen  i  April  1889. 


Ths.  Angell, 

Kasserer. 


BERGENS  MUSEUMS 


AARSBERETNING 


Notii  fir  lei  BwUMer. 

Durcb  ein  Veniehen  des  BochUnJ^  ,^  3,  ^ 
-hen   E,en,pla«„  des  vorige„  fi^  ^  ,='^- 

»ber  den  Galvaootropismo,-.  ,B.  x.  a.  j  J^^ 

"«gelas8e»  worden.    JH^^  ^        ^'^ 

wrbegenden  Bandes  eingeheftet  ^^ 


Fremlagt  paa  Oeneralforsamlmgen  den  19de  April  1890. 


Bergen. 

John  Griegs  Bogtrykkeri. 
1890. 


Udgivet  paa  Bekostning  af  Joachim  Frieles  Legat. 


Indhold. 


No.  1.    Gabriel  Gustafson:   Evebøftindet  og  nogle  andre  nye 

gravfund  fra  Gloppen.     (Med  3  Plancher  og  11 

Figurer  i  Teksten.) 
No.  2.    B.  E.  Bendixen:   Aus   der   mittelalterlichen  Sammlung 

des  Museums  in  Bergen.    (Mit  3  Planchen  und 

3  Fig.  im  Texte.) 
No.  3.    Dr.    A.   Appell5f:     Teuthologisohe    Beitrftge.      (Mit   1 

Doppeltafel.) 
No.  4.    James  A.  Grieg:   Cetologiske  notiser. 
No.  6.         —         Lagopus  urogallo-albus.      (Mit  einer  photogra- 

phischen  Tafel  und  3  Figuren  im  Texte.) 
No.  6.         —         En  zoologisk  exkursion  til  Husøen. 


Indberetning  fra  Bergens  Museums  Direktion. 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  zoologiske  AfdeUng. 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  botaniske  Afdeling. 
Indberetning  fra  Bergens  Museums  historisk-antikvariske  Afdeling. 
Indberetning  fra,  Bergens  Museums  Bibliothekar. 
Extrakt  af  Bergens  Museums  Regnskab. 


I. 


Evebøfundet 

og  nogle  andre  nye  gravfund  fra  Gloppen. 

Beskrevne  al' 

Gabriel  Gustafson. 

Med  3  plancher  og  11  figurer  i  teksten. 


BERGENS  MUSEUMS 


AARSBERETNING 


Ml  fir  dei  Biekbiider. 

^":hen  Exemplaren  des  vorigen  Band«  di.  a  i  J^ 
^.-  der  AbhandK  D^-  B™„Z^,''  t  ^L" 
»ber  d«.  Galvaootnjpism«...  (B.  ilTlm 


vorliegenden  Bande«  eingeheftet 


Fremlagt  paa  Oeneralforsamlingen  den  19de  April  1890. 


Bergen. 

John  Oriegs  Bogtrykkeri. 
1890. 


Gabriel  Oustafson. 


nogle  bemerkninger  til   enkelte  af  de  merkeligere   gjenstande. 
Fundet  har  1  museets  katalog  No.  4590. 


Fig.  4.    Sverdfeeate.    */,. 


blev  given  ved  fundets  katalogisering,  og  som  er  fulgt  i  redegjørelMn  ^'>^ 
Bergens  Muaeuras  tUvekst  i  1889,  trykt  i  Kristiania-aarsberetn ingen  for 
samme  aar. 


1880.J  Evebøfundet.  9 


a.  Træ  s  pand,  helt  og  vel  bevaret,  høide  25,5  cm.,  diameter  i 
mundingen  28,  i  bunden  29  cm.;  træmaterialet  er,  som  ofte 
paa  lignende  stykker,  barlind  (Taa;M5  haccata).^)  Siderne  om- 
sluttes af  seks  brede  broncebaand  helt  ovenfra  og  ned,  og 
mellemrummene  mellem  disse  dækkes  af  smalere  baand,  lige- 
ledes af  bronce ;  overkanten  er  beklædt  med  et  broncehylster. 
Det  fandtes  liggende  paa  siden  i  gravkammerets  SO.  ende. 
Et  lignende  spand,  men  mindre  og  daarlig  bevaret,  er  fundet 
paa  prestegaarden  Verejd  i  Gloppen  (B.  M.  329). 

b.  Træskaal,  (afb.  pi.  3  fig.  1)  dreiet  af  birketræ  („valbjerk"), 
lav  med  buede  sider;  formen  bredt  oval,  nu  noget  forandret, 
mindre  dele  af  kanten  bortfaldne.  Diam.  i  mundingen  nu  14  X 
17  cm.  To  cm.  under  overkanten  sees  tre  ophøiede  ornament- 
linjer.  De  buede  sider  gaar  lidt  efter  lidt  over  i  den  flade 
bund,  der  begrænses  af  en  ophøiet  rand,  hvis  diam.  er  7 
X  8  cm.  Skaalens  høide  omtrent  6  cm.  Den  fandtes  inde  i 
træspandet. 

c — f.     Rester  af  træskrin  (?),  nemlig: 

c.  Jernhank,  fuldstændig  i  to  stykker.  Hanken  danner  en  jevn 
bue,  enderne  er '  ombøiede  i  spiral,  ligesom  paa  de  følgende. 
Afstanden  mellem  bankernes  kroge  14,5  cm. 

d.  Jernhank,  fuldstændig  i  2  stykker;  midtdelen  af  hanken 
næsten  ret,  forøvrigt  lig  foregaaende;  men  længden  kun 
9 — 9,5  cm. 

e.  Jern  hank,  hvoraf  den  ene  ombøining  mangler,  lig  fore- 
gaaende.    Længde  omtrent  8  cm. 

f.  Jernhank,  fuldstændig  i  2  stykker,  med  store  spiraler  i  en- 
derne, lig  de  foregaaende.  Afstanden  mellem  krogene  omtr. 
6,5,  hele  hankens  længde  10,2  cm. 

g.  Nogle  stumper  af  et  dreiet  træfad  eller  skaal,  hvoriblandt  to 
fragmenter  af  kanten,  som  synes  at  have  dannet  en  omtr.  2,2 
cm.  bred,  glat  rand.  Paa  den  ydre  side  under  randen  og  paral- 
lelt med  denne,  fire  indskaanie  linjer.  De  forhaanden værende 
fragmenter  er  for  faa  og  ubetydelige  til  deraf  at  kunne  be- 
stemme karrets  form.     Træarten  er  older  (Almis). 

h.  Tre  stykker  af  træ,  der  foimentlig  horer  sammen  og  maa 
antages  at  være  rester  af  en  æske  af  langstrakt  form,  sand- 
sjiiligvis  som  R  180,  med  skyvelaag:^)  den  laaget  mødende 

')    For    undersegelsen   af  træsageme  i   fundet  har  jeg  at  takke   min 
kollega  dr.  J.  Bi-unchorst. 

'^)    Jfr.  ogsaa  Vimo3efundet  pi    17  fig.  9,  10. 


Gabriel  GuBtafson.  |Ko.  1, 

smalside  eees  at  være  udskaaret  af  samme  stykke  som  i  det 
mindste  to  af  siderne.  Disse  sidestykker  er  uftildstæinHge  i 
deu  ydre  ende;  deres  største  læuf^e  er  nu  heoved  15  cm^ 
bredde  ca.  3  cm.  Den  ene  synes  at  have  været  flad  og  er 
formentlig  æskens  bund,  den  anden  er  derimod  noget  buet. 
Begge  er  ornerede  med  parvise  parallele  linjer  i  flere  gjen- 
fagelser.  Den  tredie  side  mangler,  hvorimod  laaget  synes  at 
være  helt  bevaret.  Dets  længde  er  16—16,6  cm.,  bredden 
omtr,  2  cm.;  det  er  orneret  paa  lignende  maade  som  siderne, 
Fragment   af   trækar,   nemlig   to  brudstykker   med  dele  af 


Fig.  (J.    Remspeende  af  bronce.    '/j. 


Fig.  5.    Endebeslag  af  bronce.    '/j. 

kanten,  som  er  forsiret  med  to  parallele  linjer,  samt  et  tre^e 
muligens  hertil  liorende  stykke. 

k.  Lerkar  uden  ore,  helt  og  vel  bevaret,  af  hovedform  K  367, 
Forsiret  med  stregeomamenter.  Indvendig  og  udvendig  sort 
politur,  der  endnu  giver  blank  glans.  Karrets  høide  12-2 
cm.,  hvoraf  halspartiet  omtr.  5,7,  bugens  omtr.  6,6,  Diam-  i 
mundingen  11,  i  videste  kant  16,7,  i  bunden  omtr.  7,  cm. 

1-  Spydspids  af  type  R  211  med  fal  og  modhager,  yderste 
spids  afbrudt.     Længde  nu  36  cm. 

m.  Spydspids  af  type  R  209,  hel,  længde  38  cm.  Paa  begge 
fpyd  merkes  i  faleu  levninger  af  træ. 


1889.]  Evebøfundet  11 


n.  Lerkar  af  urtepottefonnet  type  (R  370 — 377).  Siderne  svagt 
buede;  omkring  overkanten  har  gaaet  en  jernring,  hvoraf  der 
nu  kun  findes  rester,  ligesom  af  hanken.  Rigt  orneret  i 
retlinjede  mønstre. 

o.  Sverd  (fig.  3  og  4),  tveegget  med  fæste  af  træ  (løvtræ,  sand- 
synligvis birk)  og  levninger  af  skeden.  Klingens  længde  77,2 
cm.,  haandtagets  længde  12,8,  tilsammen  90.  cm.  Nedre  hjaltets 
længde  9,8  cm.,  det  øvre  sandsynligvis  6,6  cm.  (den  ene  ende 
mangler).  Afstandene  mellem  hjaltene  9,6  cm.  Nedre  hjalt  er 
paa  længden  tredelt.  Kavlen  har  tre  brede  ophøiede  tverbaand, 
hvert  delt  i  to  småle  opstaaende  rande.  Dopskoen  (af  bronce) 
er  af  den  simple  form  R  194,  men  har  forneden  en  liden 
fremspringende  knap.  I  dopskoen  og  paa  nogle  steder  af 
klingen  findes  endnu  rester  af  skeden,  der  synes  at  have  be- 
staaet  af  træ  med  læderbetræk.  Hertil  hører  endvidere  sik- 
kerlig  nogle  mindre  fragmenter  af  træ. 

p.   Beltebeslag,  nemlig: 

1.  et  aflangt,  firkantet  broncebeslag,  hvorpaa  en  op- 
staaende spidsoval  ramme,  der  omfatter  en  vævskyttel- 
formet  sten  af  kvartsit.  Paa  begge  ender  er  tilhængslede 
mindre  beslagstykker  med  afrundede  ender,  hvoraf  kun  det 
ene  er  bevaret. 

2.  Et  aflangt  firkantet  broncebeslag,  ligt  foregaaende, 
men  i  stedet  for  stenen  er  det  opstaaende  parti  lukket  og 
helt  af  bronce. 

3.  Endebeslag  af  bronce  til  remmen,  (fig.  5)  fladtog 
tyndt,  smalnende  nedad  mod  spidsen,  der  med  et  trefliget 
ornament  gaar  over  i  en  liden  rund  skive.  Ved  stykket, 
som  foroven  har  en  ganske  simpel  liden  underplade,  sidder 
et  „smøjgstol"-lignende  broncebeslag. 

4.  To  broncebeslag  af  samme  „smøjgstol"-form  som  foran- 
staaende. 

6.  En  remspænde  af  bronce  (fig.  6);  bøilen  er  oval,  men 
meget  fladtrykt,  fremsiden  har  en  skjevt  opstaaende 
ramme,  forsiret  med  hulkehl  og  indsænkede  linjer.  Tor- 
nen er  todelt.  Pladen  har  en  firkantet  grundform,  hvori 
sees  i  gjennembrudt  arbeide  paa  hver  side  et  dyrehoved 
med  udspærrede  kjæver.  Paa  bagsiden  en  triangelf ormet 
plade  med  buede  sider,  kun  halvdelen  saa  lang  som  for- 
pladen. Remmen,  hvoraf  der  findes  rester,  har  været  3,8 
cm.  bred.     Hele  spændens  længde  6,2  cm. 


Gabriel  Ouatafson. 


[So. 


Trægjenstaud  af  ukjendt  bestemmelse  („tankering*. 
Fig-  7  og  y)-  Bestaar  nu  af  3  sammenhængende  træstykker, 
hver  med  3  småle  stænger,  som  sammenholdes  paa  enderne 
af  hele  plader  og  i  den  ene  kant  løber  ud  i  hageformede 
stykker.  Kun  et  af  disse  træstykker  er  nu  omtrentlig  helt. 
20,4  cm.  langt,  3,7  bredt  og  ca.  0,6  tykt.  De  to  andre  er 
fragmentariske  i  den  ene  ende;  det  sees  dog,  at  det  ene  har 


Fig.  7,    „Tankering"  af  træ.     '/,. 


Fig.  9.    En  af 
ringen",  fra 


havt  samme  form  som  det  helt  bevarede  og  samme  længde 
som  dette.  Træstykkernes  endeflader  er  ornamenterede  med 
fine  indridsede  streger,  de  fleste  med  korsede  ruder  (se  fig,  ^!- 
én  med  en  utydehg  djTefigur  (?),  og  en  anden  med  et  slyn- 
geoiTiament  (som  Kragehul  II.  7,  øverst).  Siderne  af  de  hage- 
formede  stykker  er  ligeledes  forsirede  med  linjesirater,  tiiau- 
gehnotiver  og  et  beskadiget  ornament  eller   figur  af  anden 


1889.] 


Evebøfundet. 


13 


slags.  Ogsaa  selve  stængerne  er  forsirede;  de  har  parallele 
rænder  og  tverhak  mellem  disse.  De  fleste  af  ornamenterne 
er  nu  meget  utydelige,  men  i  heldig  belysning  og  med  lupe 
kan  man  finde  frem  største  delen.  Træslaget  er  older  (Alnus). 
r.  Rester  af  en  skaalevegt  af  bronce;  balancestangen 
(20  cm.  lang),  som  ikke  har  været  til  at  lægge  sammen,  er 
facetteret  og  forsiret  med  gruppevis  anbragte  tverrænder. 
Enderne  har  form  af  et  fuglehoved.  Af  vegtskaalene  findes 
kun  fragmenter.  De  er  ornerede  med  fire  indridsede  Unjer 
og  cirkelsegmenter.  Af  kj  æderne  findes  kun  ubetydelige 
rester. 


Fig.  10.     Skindpung  med  vægtlodder.     ^/^. 


s.  En  skindpung  med  syv  vegtlodder  af  bronce  (fig.  10). 
De  tre  største  lodder  er  cylinderformede,  som  R.  181  c,  men 
uden  merker.  De  to  mindre  er  af  lignende  form,  men  med 
noget  buede  sider.  De  to  mindste  (fig.  10,  f)  udgjøres  af 
tynde,  runde,  myntlignende  plader  med  midtpunkt  og  spor 
af  ornamenter.  Loddernes  resp.  vægt  er  nu:  24,3  —  14,9 
—  3,4  —  1,0  —  0,9  —  0,4  —  (0,4?),  alt  gram.  Pungen  er 
sammensyet  og  løber  ud  i  et  langt,  smalt  endestykke,  som 
fandtes  rullet  om  selve  pungen. 

t.    Skjoldbule  af  jern,  type  R.  221,  men  med  en  kort  pig,  diam. 


14  Gabriel  Gustafson.  [No.  1. 


15  cm.,   samt  beslag  af  jern  til  skjoldhaandtaget,  nesten 

jevnbredt  med  svag  ndliuliug  paa  bagsidens  midte,  14  cm.  1. 

u.   Rester  af  tø  i,  hvoraf  en  del  stykker  merkværdig  vel  bevaret 

1.  Flere  større  og  mindre  stykker  af  grovt  uldent  toi. 
farven  nu  mørkebrun  til  sort. 

2.  Mange  større  og  mindre  stykker  af  finere  uldent  toi, 
farven  nu  for  det  meste  rustbnui,  changerende  fra  rød- 
brunt til  gulbrunt,  vævningen  ganske  simpel  firskaftet 
kypert.  Paa  en  del  stykker  merkes  en  indvævet  gron 
traad,  der  danner  meget  store  ruder.  Et  større,  endnu 
sammenhængende  stykke,  der  ser  ud  til  at  være  af  noget 
finere  vævning  end  de  andre,  synes  at  være  en  livgjord 
eller  den  del  af  klædningen,  som  har  i  flere  folder  sluttet 
om  den  dødes  midje.  Den  fandtes  vistnok  paa  plade  I 
men  kan  ikke  oprindelig  have  ligget  paa  denne  plads  i 
graven ;  paa  tøistykket  laa  nemlig  endnu  beltespænden.  og 
merker  efter  saavel  denne  som  flere  andre  beslagstykker 
sees  i  tøiet. 

3.  Flere  stykker  af  en  vakker  og  med  stor  kunst  vævet, 
ornamenteret  bord  al  uldent  tø  i,  der  har  været  fasteyet 
til  visse  dele  af  tøiet  no.  2.  To  slags  findes  nu.  Det  første 
er  2,4  cm.  bredt  og  har  langs  baandets  midte  indvævede 
dyreomamenter,  der  træder  frem  paa  den  forskjelligf anede 
bund,  men  i  modsat  farve  paa  hver  side.  Farverne  er  nu 
mørkere  og  lysere  brunt,  men  changerer  paa  flere  steder. 
Et  stykke,  der  er  omhyggelig  vasket,  synes  at  vise.  at 
farverne  oprindelig  har  været  brunt  og  grønt.  Følgende 
stykker  findes  nu,  foruden  ubetydelige  stumper,  af  dette 
slags,  nemlig: 

a  Et  større  smukt  bevaret  stykke  (afb.  pi.  1.)  med  3 
dyrefigurer  og  2  andre  ornamenter,  hvis  karakter  er 
vanskelig  at  bestemme,  samt  en  gruppe  af  4  tverlinjer. 
Det  er  fastsyet  til  et  stykke  af  tøi  no.  2,  der  er  saale- 
des  ombøiet,  at  det  hele  minder  om  en  moderne  krave. 
Midtpaa  dette  tøi  sees  et  smalt  fastsyet  baand. 

P  Et  lidet  fragment  med  en  ret  tydelig  dyrefigur  (afb. 
pi.  2.  fig.  2). 

Y-  Et  hjømestykke  af  samme  slags,  der  afsluttes  i  en 
fryndse  (afb.  pi.  2  fig.  1).  Et  retvinklet  hjømestykke 
af  tøi  no.  2  sees  at  have  havt  paa  begge  kanter  en 
saadan    bord,    hvoraf    nu    kun    ubetydelige    rester;  i 


1889]  Evebøfiiudet.  IB 


hjørnet  udløber  disse  i  en  fryndse  med  fem  eller  seks 
tykkere  snore  til  hver  side.  Det  kvadratiske  stykke, 
hvor  horderne  krydser  hinanden,  har  havt  et  dyre(?)- 
omament,  h\ds  oprindelige  form  nu  ikke  kan  bestemmes. 
Den  anden  slags  bord  synes  at  være  indvævet  med 
sølv(?)traad  og  er  3,2  cm.  bred,  altsaa  noget  bredere 
end  foregaaende: 
S-  et  stykke  af  denne  slags  viser  figurer,  der  nu  des- 
væiTe  neppe  kan  udredes,  anbragte  i  rektangulære 
felter,  stillede  ganske  nær  hverandre. 
6.  Rester  af  to  kant-  og  hjømestykker,  der  endnu  sammen- 
holdes af  en  nedenfor  imder  gg  anført  hegtespænde  med 
forgyldte  knapper.  Det  er  muhgens  det  øverste  stykke 
af  dragtens  fremside ;  de  border,  der  i  dette  tilfælde  har 
siddet  opad  og  altsaa  gaaet  rundtom  halsen,  viser  et 
arbeide  af  Hgnende  slags  som  paa  stykket  ^;  blandt 
omamentenie  kan  man  skimte  en  del  af  en  menneske- 
lig figui\  Af  de  border,  som  gaar  vinkelret  mod  disse, 
er  kun  ubetydelige  rester  bevarede,  der  dog  synes  at 
vise,  at  disse  border  har  været  af  førstomtalte  slags  («— y)- 
V.   Rester  af  en  dyrefeld  med  langt,   sort,   sanmaenfiltret  haar 

samt  2  klør,  sandsynHgvis  af  bj  ørn. 
X.  Birkenæver. 

y.  Guldsolidus  (afb.  pi.  3  fig.  2),  præget  for  østromerske  kei- 
ser  Theodosius  II  (408 — 450),  forsynet  med  hempe  og  desuden 
i  nedre  kant  gjennemboret.  Adv:  keiserens  brystbillede  med 
omskrift  DN  THEODOSIVS  PFAVG.  Rev:  to  siddende 
figurer  med  diverse  attributter  og  omskrift  SAL  VS  REIPV- 
BLICAE  S,  i  afskjæringen  CONOB.  Vegt  5  gr.  Nærmest 
svarende  til  Coh.  (første  udgave)  I  pi.  V  no.  2  og  3. 
z.  Sax  i  træ  foderal,  der  nu  er  meget  beskadiget,  men  dog  det 
fuldstændigste  stykke  af  den  slags,  der  hidindtil  er  kjendt 
fra  norske  fund  (afb.  fig.  11).  Hele  stykkets  længde  nu 
18,6  cm.  hvoraf  jernsaxen,  der  har  den  almindelige  ullsax- 
form,  17,6  cm.  Foderalet,  hvis  spids  mangler,  bestaar  af  to 
stykker,  der  sanmienholdes  af  en  gjennem  et  hul  stukken 
rem,  af  hvis  omvikUnger  om  foderalet  spor  endnu  sees.  Gjen- 
nemskjæringen  er  rektangulær  med  afskaame  kanter  (se  fig. 
11) ;  de  saaledes  opkomne  småle  skraasider  er  prydede  med  to 
fine  linjer  langs  hver  kant.  Øvre  ende  er  afnmdet.  Materi- 
alet er  løvtræ,  men  kan  ikke  nærmere  bestenmies. 


Gabriel  Gustafson  fSo.  1. 

Et  sæt  pilespidser,  treeggede,  af  type  R.  213,  13,3  cm. 
lange,  flere  med  korte  stiynper  af  træskaftet  ^naaletræ).  I 
alt  findes  nu  9  eksemplarer.  Nogle  sammenrustede  viser,  at 
de  har  været  nedlagt  indpaa  hinanden,  i  et  knippe. 
Træskaft,  ninddreiet,  snnikt  og  iialmindelig  vel  bevaret  (afb. 
pi.  3  fig.  3).  Midtstykket  er  glat,  svagt  udsvinget,  begræn- 
set mod  enderne  af  et  tandornament;  enderne  afdreiede  i 
fremspringende  baand  af  forskjellig  bredde  og  høide,  I  den 
ene  ende  er  en  bronceklimip,  der  synes  at  være  rester  af  en 
hempe  med  deri  hængende  ring,  saadau  som  paa  figmi^n  er 
antydet.  I  den  anden  nu  sprukne  ende,  hvis  nederste  del 
har  havt  et  beslag,  sees  et  kvadratisk  hul  og  spor  af  jemrast, 
ganske  vist  af  en  syl,  Skaftets  længde  11  cm.  Træslaget 
er  Taxas  baccnla. 


■1) 


Fig.  11.    Sax  i  trætbderal.     '/»- 

Rester  af  et  glaskar,  men  i  saa  smaa  stykker,  at  intet  kan 
siges  om  karrets  form  og  størrelse.  Alle  stykker  er  skarp- 
kantede og  uden  spor  af  smeltning.  Man  maa  nærmest  tænke 
paa,  at  glasset  har  sprunget  i  stykker  som  felge  af  en  horlig 
temperaturveksling  eller  lignende.  Et  paa  samme  maade  i  smaa- 
stykker  sønderspmnget  glaskar  fandtes  i  en  mandsgrav  i  stort 
gravkammer  ved  Lunde  i  Vanse  (B,  M,  3203),  I  sin  beskri- 
velse af  fundet  (cfr.  Ab.  1877  s.  76)  har  Lorange  fremsat  en 
lignende  mening  om  aarsagen  til  sønderspringningen.  Ogsaa 
i  en  anden  grav  ved  Lunde  er  lignende  stykker  fundne  (B, 
M.  3543).  Paa  en  knusning  ved  ydre  vold  f.  eks,  gjennem 
en  nedfalden  sten,  ved  at  blive  katitet  ned  i  graven  eller  lig- 
nende, kan  man  neppe  tænke.     Af  nogle  smaastj'kker  sees  at 


1S89.J  Evebøfundet.  .  17 


glasset  har  havt  den  ydre  del  blaafarvet  og  overfladen  prydet 
med  indslebne  ornamenter. 

dd.  To  stykker  sølvblik,  der  sandsynligvis  har  været  anbragte 
paa  glaskarret  for  at  reparere  i  oldtiden  opkomne  brøstfæl- 
digheder; jfr.  eb  glaskar  fra  Ej-ekjehaugen  paa  Borgundøen, 
B.  M.  3731,  hvor  et  afslaaet  stykke  af  kanten  er  erstattet 
med  en  bronceplade.  Det  ene,  større  stykke  har  mregelmæs- 
sige  konturer  og  bestaar  af  to  plader,  der  synes  at  have  havt 
et  mellemlag  af  træ.  De  sammenholdes  oventil  af  en  ombøiet 
sølvskive,  der  danner  karrets  overkant.  Paa  fremsiden  simpelt 
ornamenteret  med  et  forgyldt  rektangel,  omgivet  af  halv- 
cirkler og  triangelomamenter.  Det  mindre  stykke,  der  bestaar 
af  kun  én,  ombøiet  plade,  er  prydet  med  trekantede  ornamen- 
ter og  smaa  halvcirkler  langs  den  uregelmæssige  kant.  Styk- 
ket synes  nu  noget  beskadiget. 

ee.  Et  baandf ormet,  lidt  krummet  sølvbeslag  med  nithuller  i 
enderne.  Det  har  muligens  ogsaa  hørt  til  glaskarret.  Vist- 
nok viser  en  bevaret  nitnagle,  at  gjenstanden,  hvorpaa  be- 
slaget har  siddet,  har  været  omtr.  0,6  om.  tyk,  mens  flere  af 
glasstykkerne  er  dobbelt  saa  tykke,  men  glasset  har  sand- 
synligvis mod  kanterne  været  tyndere. 

ff.  En  rektangelf ormet  sølvplade  hvis  fremside  prydes  af  tæt 
satte  rader  af  forgyldte  spiralomamenter  (som  R.  267).  Det 
er  uvist,  hvorhen  dette  beslag  har  hørt,  muligens  til  beltet. 
Ingen  naglehuller.    Længde  5  cm.  bredde  2,4  cm. 

gg.  To  hegt  esp  ænder  med  knapper  af  forgyldt  sølv  af  den  ret 
almindelige  form  R.  269;  pladerne  er  af  bronoe.  En  af 
spænderne  sidder  endnu  fast  ved  tøiet;  se  ovenfor  under  t^  3  e. 

hh.  Nogle  simplere,  smekre  hegtespænder  af  sølv,  der  endnu 
sidder  fast  ved  smaa  tøistykker,  men  er  meget  skrøbelige  og 
tildels  hensmuldrende.  To  par  saadanne  er  2,1  cm.  lange  og 
har  paa  hver  plade  to  flade,  runde  knapper  eller  naglehove- 
der. Desuden  findes  rester  af  to  andre  lignende,  hvor  pladen 
er  3,3  cm.  lang  og  knappernes  antal  tre. 

ii.  To  smaa,  massive  bronceringe  i  hemper,  hvoraf  den  ene 
endnu  sidder  fast  i  et  beslagstykke  af  tynd  bronce  med  spor 
af  nitnagler.  Ringene  er  trinde  med  en  indfalset  rende  i 
udkanten.  De  hører  muligens  til  beltet  (jfr.  beltet  fra  Hove, 
Loranges  katalog  over  Bergens  Museum  sid.  98),  men  fandtes 
ved  fundets  oppakning  paa  plade  IH. 

kk.  Et  lidet  stykke  læder  med  indpressede  omamentlinjer. 

2 


28  ,  Gabriel  Gustatson.  [No.  1. 

11.     Et  lidet  fragmentaiisk  sølv  beslag  med  2  nitnagler. 

mm.  Rester  af  en  kniv  med  træskaft  i  skede.  Det  hele  er  omtr. 
22,5  cm.  langt,  hvoraf  skaftet  8,6  cm.  Dette  har  tver  afslut- 
ning oventil,  paa  midten  et  hul  og  langs  kanterne  fine  orna- 
mentlinjer. 

nn.  Flere  ubetydelige  rester  af  træ,  hvoriblandt  en  længere, 
smal  gjenstand  med  langsgaaende  furer  (spydskaft?),^) 

oo.  Eli  liden  sylformet  pinde  afben(?),  af bnidt  i  den  tykkere 
ende. 

pp.    Et  hdet  fragment  af  ornamenteret  sølvbeslag. 

qq.    Nogle   andre,   ganske  smaa  og  fragmentariske  sølvbeslag. 

rr.    Forskjellige  ubetydeHge  rester  af  bronce,  jern,  træ  ek. 

SS.  Nogle  stykker  af  det  menneskelige  skelet,  nemlig,  foruden 
ubestenunelige  fragmenter,  øvre  del  af  en  radius  og  do.  af 
en  ulna,  samt  et  par  fingerfalanger. 


I  dette  righoldige  fund,  et  af  de  merkeligste,  som  i  de  senere 
aar  er  fremdraget  af  Norges  jord,  og  blandt  de  smukkeste  af  alle  de 
rigt  udstyrede  skeletbegravelser  i  stort  gravkammer  fra  den  ældre 
jernalders  senere  del,  hvilke  især  paa  Vestlandet  er  saa  hjT)pige,  — 
tiltrækker  sig  flere  af  de  fundne  gjenstande  særlig  opmerksomlied. 

Den  her  fundne  guldsolidus  (pi.  3.  fig.  2)  er  vistnok  af 
et  i  de  nordiske  fund  fra  denne  tid  almindeligt  slags,  idet  Theo- 
dosius'  mynter,  sammen  med  Leo  I's,  er  de  hyppigste  i  solidus- 
fundene.^)  Men  den  er  i  høieste  grad  merkelig  derved,  at  deii 
er  det  første  kjendte  eksemplar  fra  den  egentlige  solidusperiode. 
der  er  fundet  i  Norges  jord.  De  to  romerske  guldmynter,  som 
hidtil  er  kjendte  i  norske  fund  fra  denne  tid  er  nemlig  temmelig 
enestaaende  (Valentinianus  og  Gratianus),  og  noget  ældre  end  de 
almindelige  solidi  fra  det  femte  aarhundrede.  De  4  barbariske 
imitationer,  som  kjendes  fra  Norge,  tilhører  ogsaa  en  anden  og 
tidligere  klasse,    idet  de  er  efterligninger  af  store  guldmedaljer 

')  Træet  i  et  af  di.^se  stykker  har  vist  sig  at  være  ask  {Frajcinus  excehiorl 
Som  bekjendt  var  i  en  senere  tid  asketræ  saa  almindelig  benyttet  til  spyd- 
stager, at  endog  a  s  k  r  i  oldsproget  ofte  betyder  spyd.  Spydskafterne  i  de 
danske  mosefund  er  ogsaa  mest  af  a^iketræ. 

*)  Fra  de  tre  nordiske  lande  kjender  man  400  guldsolidi  fra  tiden 
895—520;  af  disse  udgjor  Theodosius  II's  og  Leo  Vs  mynter  omtrent  V* 
Hovedmasj^en  af  disse  fund  tilhører  —  som  bekjendt  —  de  tre  øer  i  Øster- 
soen :  Bornholm,  Øland  og  Gotland,  der  tilsammen  har  givet  omtr  ^4  ^ 
det  hele  antal. 


1889.]  Evebøftmdet.  19 


fra  den  Constaatinske  tid.  —  Det  nordlige  findested  er  fremdeles 
merkeligt.  To  svenske  lund  fra  Medelpad  er  vistnok  noget,  skjønt 
ikke  meget  nordligere;  men  derefter  kj endes  intet  fnnd  førend  i 
Mellemsverige,  i  Upland.  Hovedmassen  af  fundene  tilhører  som 
sagt  landsdele,  der  ligger  endog  meget  sydligere  end  Norges 
sydspids.  At  mynten  skriver  sig  fra  et  gravfund,  beror  vistnok 
paa  en  for  det  norske  Vestland  særegen  gravskik,  da  ogsaa  de 
samtidige  guldbrakteater  her  ret  hyppig  findes  blandt  gravgodset. 
—  De  fleste  guldbrakteater  og  solidi  er  ellers  i  de  nordiske  lande 
tilfældig  fundne  i  jorden. 

Af  det  rigt  udstyrede  bel  te  er  desværre  kun  ubetydelige 
rester  i  behold;  derimod  er  alle  eUer  de  fleste  herhenhørende 
broncebeslag  bevarede.  Den  indfattede  beltesten  sidder  endnu 
paa  sin  plads  i  broncebeslaget  og  har  et  tilsvarende  pendant 
af  bronce,  Ugesom  paa  det  usedvanlig  vel  bevarede  belte  fra 
Vik  i  Sogn  (B.  M.  661).  —  Dette  sidstnævnte  er  vistnok  nu 
urigtig  sammensat  (jfr.  afbildn.  i  Loranges  katalog  side  98). 
Desværre  er  heller  ikke  beltet  fra  Evebø  bleven  aftegnet  forinden 
optagelsen,  og  beslagenes  plads  kan  derfor  ikke  sikkert  bestemmes. 
Det  er  dog  rimeligt,  og  synes  ogsaa  at  fremgaa  af  Sverdrups 
iagttagelser,  at  beltestenen  og  dens  pendant  har  siddet  paa  heltets 
fremside  og  paa  hver  sin  side  af  beltespænden.  —  Foruden  de 
to  nævnte  eier  Bergens  Museum  rester  af  endnu  et  lignende 
belte,  fra  TJteide,  Hammers  pg.  i  Nordland  (B.  M.  791),  mens 
saadanne  i  andre  nordiske  samlinger  turde  være  ukjendte. 

Sin  største  interesse  har  dog  maaske  fundet  i  de  mange  gjen- 
stande  af  let  forgjængelige  stofie,  skind,  tøi  og  træ. 

Skindpungen,  hvori  vegtloddeme  opbevaredes,  fandtes 
paa  plade  HI,  altsaa  noget  over  1  m.  fra  gravens  NV  ende, 
hggende  sammenrullet;  den  har  vel  da  ikke  været  baaren  i 
beltet,  men  sandsynligvis  ligget  i  en  æske  eller  lignende,  der 
nu  er  fortæret,  mens  oxyden  af  bronceloddeme  fuldstændig  har 
bevaret  dette  lille  sjeldne  stykke.  —  Af  skind  er  ogsaa  i  behold 
et  Hdet  fragment,  der  sidder  fast  ved  sverddopskoen ;  sverdets 
træskede  har  altsaa  været  belagt  med  skind  udvendig. 

Af  tøi  har  man  vistnok  rester  i  mange  norske  fund  fra  den 
ældre  jernalder;  men  det  meste  er  ubetydelige  stumper,  som  er 
blevet  reddede  fra  ødelæggelse  ved  rusten  fi»  en  nærliggende 
metalgjenstand.  Saaledes  finder  man  ofte  mindre  rester  af  tøi 
ved  fibulaeme.  —  Større  sammenhængende  stykker  fra  ældre  jern- 
alder kjender  man  fremfor  alt  fra  de  danske  mosefund.     Man 

2* 


20  Gabriel  Gustafsoii  [No.  1. 


har  ogs-aa  stone  stykker  fra  uogle  noiske  gravftmd  f.  eks.  fra 
Øvre  Berge  i  Lyngdal,  Lister  og  Mandals  amt  (Krist.  M.  3o34t 
samt  fra  Ø^tb  Snaitemo  i  Ilæggebostad,  samme  amt  (Stav.  M. 
272—  305).  Alle  disse  viser  en  meget  fin  og  fast  vævning,  betydelig 
finere  og  kunstfærdigere  end  den,  som  man  finder  i  de  bekjemlte 
danske  broncealders  drager.') 

I  Evebøfundet  ligger  nu  en  hel  del  tøistykker,  alle  uden  t^iI 
tilhørende  den  begravedes  dragt,  men  desværre  intet  saa  stort,  at 
dragtens  form  eller  beskaffenhed  kan  skjønnes.  AUe  fragmentera<5 
er  af  uldent  tøi,  ifølge  de  undersøgelser  professor  J.  O.  Andersson 
i  Stockholm  og  marinearzt  dr.  G.  Buschani  Kiel  har  anstillet.*) 

Flere  stykker  er  af  en  grovere  vævning  end  de  andre  samt 
har  nu  en  meget  mørk,  næsten  sort  farve.  Dr.  Buschan  tror,  at 
den  dunkle  farve  er  naturlig  og  ikke  tilkommet  gjennem  nogen 
kemisk  proces,  samt  finder  deri  en  ny  bekræftelse  paa  sin  meningj 
at  de  lysf arvede  faar  er  et  senere  kulturprodukt.')  —  Disse  toi- 
stykker  har  vel  tilhørt  en  kappe  eller  andet  overtøi. 

De  fleste  stykker  er  af  et  finere  stof,  der  nu  har  en  rødbnin 
farve.  Vævningen  er  ifølge  velvillig  meddelelse  fra  professor 
Andersson  en  firskaftet  eller  dobbelt  retsidet  kypert.  Denne  væv- 
ning synes  ikke  at  forekomme  under  broncealderen,  men  bliver  i 
jernalderen  ganske  almindelig.*)  Disse  rester  tilhører  uden  tvil 
den  afdødes  egentlige  dragt,  en  kjortel  eUer  lignende.  Dens  kanter 
har  været  forsirede  med  paasyede  border  af  fortrinligt  arbeide, 
som  meget  ligner  den  af  Rygh  (N.  O.  233)  afbildede. 

')  Engelhardt  i  Thorsbjerg  Mosefund  side  19. 

')  .Jeg  benytter  her  leiligheden  til  at  udtale  min  tak  til  begge  disse 
herrer  for  deu  hjælp,  de  velvillig  har  ydet  mig  ved  at  undersoge  toiprover 
fra  fundet. 

^)  Jfr.  Buschan,  Uber  prtthistorische  Gewebe  undGespinuste, 
i  Archiv  tiir  Anthrop.  bd.  XVIII  side  240.  Dr.  Buschan  skriver  angaaende 
de  ham  tilsendt©  prøver  af  3  slags  tøi  fra  Evebøfundet:  „Alle  3  Proben 
sind  SchafwoUe  und  stammen  von  verschiedenen  Theilen  des  Felles.  Die 
dunkle  Farbe  fuhre  ich  auf  das  natiirliche  Pigment  des  Haares  zuriick  und 
finde  darin  wiederum  einen  Beweis,  dass  die  hellen  Scbafe  ©rst  ein  Zuch- 
tungsproduct  darstellen.  Ich  leugne  daher,  dass  die  dunkle  Farbe  etwa 
durch  einen  chemischen  Process  entstanden  sein  kann. 

Dass  diese  Zeugreste  Wolle  sind,  lehrt  scbon  die  mikroskopische  Unter- 
suchung,  bei  der  man,  besonders  an  den  beiden  helleren  Proben,  ganz 
deutlich  die  Schuppen  des  Haarschaftes  unterscheiden  kann.  Ausserdem 
bestatigt  dies  das  mikro-chemische  Verhalt«n  bei  Behandlung  mit  Schwe- 
felsåure." 

*)  Buschan.  anf.  arb.  side  257. 


1889.J  Evebøfundet.  21 

Det  største  stykke  sees  afbildet  paa  pi.  1  i  en  kemityj)!  fra 
professor  Magnus  Petersens  haand.  Borden  sidder  fastsyet  til  et 
stykke  af  det  almindelige  brune  tøi,  hvis  kant  nu  er  ombøiet. 
To  af  de  indvævede  billeder  er  meget  tydelige  dyr  med  fire 
ben  og  hale,  et  tredie  er  ufuldstændigt  og  kan  derfor  ikke  be- 
stemmes, men  synes  ogsaa  at  have  forestillet  et  dyT;  endnu  er  der 
to  figurer  til,  der  er  meget  stiliserede  og  vanskelige  at  forklare. 
Dog  synes  man  ogsaa  i  disse  at  kunne  skjønne  en  dyrekrop  og 
ben.  At  utydeligheden  ikke  har  sin  grund  i  tilvirkerens  udygtig- 
hed til  at  gjengive  dyrekropperne  i  retlinjede  konturer,  viser  de 
førstnævnte  meget  tydeUge  og  klare  figurer.  En  særlig  mening 
maa  vel  da  ligge  i  disse  eiendommeKge  ornamenter;  men  hvilken 
denne  kan  have  været,  kan  jeg  for  nærværende  ikke  forsøge  at 
bestemme.  —  De  to  først  omtalte  dyr  vender  fødderne  til  modsatte 
kanter.  Da  man  ikke  let  kan  antage,  at  nogen  figur  paa  klædedrag- 
ten har  staaet  „op  og  ned",  er  det  ikke  sandsynligt,  at  stykket  er 
en  del  af  klædningens  krave,  hvilket  ved  første  øiekast  kunde  synes 
rimeUgt.  Snarere  kunde  man  antage,  at  kjortelen  har  været  aaben 
fortil,  og  at  omhandlede  bord  hører  til  en  af  dens  lodrette  kanter.^) 

Dette  gjøres  ogsaa  sandsynligt  af  det  ovenfor  under  lit.  «36- 
beskrevne  stykke,  som  vel  er  en  del  af  plaggets  fremside  oppe 
ved  halsen.  Kjortelen  viser  sig  her  aaben  og  er  bleven  sammen- 
holdt af  en  hegtespænde.  Men  rester  af  borden  paa  de  nedad 
vendte  kanter  synes  at  være  af  samme  slags,  som  den  paa  pi.  1 
afbildede,  mens  halslinningen  (hvis  min  tydning  er  den  rette)  er 
noget  anderledes  beskaffen.  Denne,  af  hvilken  yderligere  et  stykke 
er  i  behold,  har  været  prydet  med  nogle,  rimeligvis  med  metaltraad 
(sølv?)  indvævede  firkanter,  der  er  placerede  i  nogen  afstand  fra  hver- 
andre og  forsynede  med  nu  beskadigede  og  utydelige  ornamenter. 

Dyrefigureme  paa  den  først  nævnte  bord  er  indvævede  paa  den- 
nes midtrand  i  to  farver,  som  i  tidens  løb  har  forandret  sig,  men 
muligens  har  været  brunt  og  mørkegrønt.  Vævningen  er  saaledes 
indrettet,  at  det,  som  paa  den  ene  side  er  bundfarve,  paa  den  anden 
fremtræder  i  dyreornamenterne  og  vice  versa,  d.v.  s.  vævningen  er  en 
dobbeltvævning  med  to  uligefarvede  rendinger  (varper)  og  mønster- 
vævet. Lignende  væves  —  efter  hvad  prof.  Andersson  meddeler 
mig  —  i  vore  dage  paa  mønstervævstol  (i  almindelighed  Jaquard.^) 


')  Den  i  Thorsbjerg  mose  fundne  kjortel  er  derimod  ikke  aaben  fremtil. 

^)  Det    rudede   mønster  i   et  par   af  klædningerne  fra  Thorsbjerg  er 

ogsaa  „af  den  saakaldte  Jackards  vævning".    Engelhardt,  Thorsb.  side  19. 


22  Gabriel  Gu st afson.  [No.  1. 


Paa  siderne  af  omamentbaandet  kantes  borden  med  særdeles 
kunstigt  vævede  render.  De  bestaar  nemlig,  som  prof.  Anders- 
sons analyse  har  vist,  af  seks  (paa  andre  stykker  synes  det  at 
være  flere)  grupper  rendingstraade,  hver  gruppe  bestaaende  af  4 
traade,  som  efter  hvert  islag  er  bleven  vredet,  hveranden  gruppe 
til  høire  og  hveranden  til  venstre.*) 

Hvis  man  kan  dømme  efter  udseendet  paa  afbildningen  turde 
det  være  samme  vævning,  som  forekommer  i  Thorsbjergsfundet 
paa  nogle  fragmenter  (et  er  afbildet  Thorsbj.  pi.  2  fig.  6),  hvorom 
Engelhardt  udtaler,  at  det  er  „den  fineste  vævning  i  mønster, 
som  vel  er  bevaret  fra  en  saa  fjern  tid**.  Lignende  kanter  viser 
sig  ogsaa  paa  det  af  Rygh  (NO  333)  afbildede  stykke  fra  fundet 
ved  Øvre  Berge  i  Lyngdal. 

Hvor  det  hjømestykke  med  frynser,  som  afbildes  her  pi.  i 
fig.  1,  har  siddet  paa  dragten,  kan  nu  ikke  bestenunes.  Frynsernes 
stilling  taler  mod  at  antage  det  for  kjortelens  ene  kant^tvkke 
nedentil.  Dog  viser  de  vedhængende  ubetydelige  fragmenter  af 
borden,  at  denne  har  været  af  samme  beskaffenhed  som  den  paa 
pi.  1  afbildede.  Selve  frynserne  er  kunstfærdig  gjort,  men  jeg 
har  ikke  havt  anledning  til  at  faa  dem  undersøgte  af  en  sagkjTidig. 

Endnu  et  tredie  slags  toi  forekommer  der  i  fundet;  det  era: 
rødbrun  farve  og  antagelig  af  samme  kyprede  vævning,  som  de 
sidst  omtalte,  med  bord  forsynede  dele  af  dragten,  men  synes  ar 
være  noget  finere.  Der  er  ovenfor  fremsat  den  mening  at  vi  kr 
har  at  gjore  med  et  slags  livgjord. 

Saa  bliver  det  da  et  sporgsmaal:  er  disse  smukke  stj'kker  en 

M  Professor  Andersson  ytrer  derom  følgende  i  et  brev  til  mig:  ^Hvad 
som  torefaller  mig  mest  markligt  ar  emellertid,  att  på  omse  sidor  om 
mellanpartiet  i  denna  bård  ar  o  gruppvis  tyra  och  fyra  varptr&dar  biindna 
af  inslagstrådame  på  ett  satt,  som  så  vidt  jag  kånner,  ej  torekommer  i  kom- 
bination med  våra  nu  brukliga  monstervåfnader.  De  fyra  varptrådanie  i 
hvarje  sådan  ginipp  ha  nåmligen  blitvit  vridna  melian  hvarje  inslag,  så  att 
hvarje  grupp  bildar  en  fjTi:vinnad  tråd,  som  inslagstrådame  gå  tvart 
i  g  e  n  o  m,  —  ej  ofver  och  under  såsom  vid  vanlig  våfnad  med  tvinnad  varp. 
Och  deraf  att  hvarannan  grupp  år  snodd  till  hoger  och  hvai*annan  till  venster 
får  våftiaden  inom  det  område  der  bindningssåttet  i  fråga  forekommer  lika- 
som  ett  flåtadt  utseende.  Intressant  vore  att  veta,  huru  den  som  våt\  denna 
våliiad  torfarit,  for  att  vrida  och  åstadkomma  skelbUdning  inom  hvarje 
torutnåmnda  varptrådgrupp.  Detta  skulle,  i  kombination  med  den  vauliga 
varp-  och  inslagskorsning  som  forekommer  hos  våfiiaden  i  ofrigt,  med  våra 
dagars  fordran  på  snabbhet  i  produktion  forutsåtta  ganska  invecklade  an- 
ordningar.     Våfnaden  år  synnerligen  omsorgstxiUt  uttord." 


1889.]  Evebøtundet  23 

fra  sydligere  lande  indføi*t  kostbarhed,  eller  kan  det  i  egentlig 
forstand  ansees  for  at  tilhøre  Norges  jernalder? 

I  den  senere  tid  er  der  blevet  større  og  større  tilboielighed 
til  i  pragtstykker  af  forskjellig  slags  at  se  udenlandske  arbeider. 
Det  er  ligesom  man  ikke  vilde  tiltro  de  tidligere  kulturepokernes 
folk  her  hjemme  at  kunne  udføre  noget,  der  vidner  om  høiere 
teknisk  færdighed  eller  en  mere  vaagen  kunstsans.  Ikke  ganske 
sjelden  synes  det  blotte  faktum,  at  vedkommende  oldsag  er  et 
pragtstykke,  at  antages  som  bevis  for  dets  fremmedhed.  —  Det 
er  muligt,  at  saa  er,  men  det  maa  bevises,  og  forinden  beviser  for 
udenlandsk  oprindelse  er  fremlagt,  maa  findestedet  være  det  be- 
stemmende. Det  kjendskab  om  vor  oldtid,  vi  efterhaanden  har 
kunnet  vinde,  har  jo  vist,  hvor  ganske  anderledes  høiere  materiel 
kultur  de  nordiske  landes  tidligere  indbyggere  har  havt,  end  man 
for  kunde  ane. 

I  stenalderen  forfærdigede  man  her  flinteredskaber,  som  ikke 
paa  noget  sted  er  blevet  overtrufne;  i  broncealderen  støbte  man 
her  vaaben  og  smykker,  som  hører  til  de  fortrinhgste,  der  findes 
i  nogen  broncekultur,  baade  med  hensjoi  til  arbeidsdygtighed  og 
formskjønhed.  —  Naar  altsaa  langt  tidligere  nordboerne  var  istand 
til  i  industrielle  frembringelser  at  maale  sig  med  sydlige  folke- 
færd, saa  er  der  intet  i  veien  for  at  antage,  at  dette  ogsaa  kunde 
have  fundet  sted  i  ældre  jernalder.  Den  løse  paastand,  at  den 
eller  den  ting  maa  være  importeret,  ikke  har  kunnet  fabrikeres 
her  oppe,  netop  fordi  den  er  altfor  god,  burde  nutildags  være 
forældet.  Altfor  god,  —  for  hvad?  jo,  for  den  kulturtilstand, 
som  man  just  paa  grundlag  af  fundene  skal  bedømme.  Men  ma- 
terialet af  fundne  tøirester  er  altfor  lidet,  baade  i  og  udenfor 
Xorden,  til  at  man  kan  danne  sig  nogen  forestilling  om  den  tekstile 
kunsts  stilling  her  i  de  tider.  Indtil  dette  bliver  tilfældet,  synes 
be\isbyrden  at  burde  ligge  paa  dem,  der  forfægter  det  abnorme; 
—  og  at  sager,  fundne  i  et  lands  grave,  er  importeret  gods,  maa 
jo  vistnok  betragtes  som  en  tmdtagelse  fra  det  almindelige,  ialfald 
i  ældre  tider  med  deres  vanskeligere  forbindelser  landene  imellem. 

Hvad  særlig  disse  tøistykker  angaar,  maa  der  mindes  om, 
at  den  tid,  da  de  benyttedes,  var  vævningskunsten  ingenltmde  ny 
i  Norden.  Kjøbenhavns  museum  eier  jo  en  suite  hele  dragter, 
som  er  halvandet  aartusinde  ældre  end  dette  fund.  Men  at 
disse  er  forfærdigede  i  Danmark  er,  saavidt  vides,  ikke  bleven  be- 
tvUet.  Og  at  kvindelig  haandsløid  ikke  var  noget  ualmindeligt 
paa  Evebofundets  tid,  det  ser  vi  blandt  andet  deraf,  at  de  maaske 


24  Gabriel  Gustafsoii.  [So    h 

mest  konstante  og  karakteristiske  gjenstande  i  kvindegrave  fra 
denne  tid  i  det  vestlige  Norge  —  ligesom  paa  saa  mange  andre 
steder  —  er  haandsneldehjul  (ofte  to  stykker),  og  deraf,  at  væv- 
skeer ligeledes  undertiden  er  nedlagte  som  udstyr  i  kvinders  grave. 

Hvad  sverdet  var  for  den  rige  og  mægtige  mand  paa  den 
tid,  hans  pryd  og  hans  stolthed,  verktøiet  for  hans  bedrifter,  det 
var  for  kvinden  hendes  spinde-  og  væveredskaber.  Færdighed  i 
vævningskimsten  har,  saa  langt  mindet  eller  forskningen  gaar  til- 
bage, været  berømmelig  for  kvinderne  af  den  germaniske  stanmir. 
—  Ifølge  en  gammel  optegnelse  blev  en  sneide  af  sølv  ophængt 
ved  den  grav,  hvori  Luitgard,  keiser  Otto  I's  datter,  blev  nedlagt, 
og  et  andet  oldskrift  fortæller,  at  Theodorik  til  kampen  mod 
Odovakar  iførte  sig  den  pragtklædning,  som  hans  egen  moder 
og  søster  havde  forfærdiget^)  —  Her  i  Norden  mangler  det  jo 
heller  ikke  eksempler  fra  gammel  tid  paa,  hvor  høit  færdighed  i 
vævning  skattedes. 

Indtil  videre  tror  jeg  altsaa,  at  man  kan  vove  at  betragte  de 
pragtfulde  og  kunstfærdige  tøier  i  vore  fund  som  indenlandsk 
arbeide.  De  her  omtalte  dyrefigurer  synes  heller  ikke  at  tale 
imod  en  saadan  opfatning. 

Evebøfundet  indeholder  fiere  sager  af  træ,  hele  eller  frag- 
menter, end  noget  andet  fund  fra  den  ældre  jernalder  i  Bergens 
museum. 

Sverdhaandtaget  (fig.  4)  er  vistnok  adskillig  beskadiget, 
men  dog  tilstrækkelig  vel  bevaret  til  at  give  en  fuldstændig  fore- 
stilling om  dets  oprindelige  udseende.  De  tre  ophøiede  baand 
om  kavlen  gjenfindes  paa  sverd  i  de  danske  mosefund  (f.  eks. 
Nydam  pL  VI  fig.  3,  træ  med  sølvbeslag,  og  især  fig.  4,  af  beu: 
jfr.  ogsaa  R.  193,  af  bronce);  men  sverdfæstet  i  sin  helhed  min- 
der mest  om  det  pragtfulde  fæste  fra  Vendelgraven  no.  9  (Ant. 
Tidsskrift  for  Sverige  VIII,  side  49,  ogsaa  afbildet  af  Hilde- 
brand i  Scandinavian  arts,  side  46).  Evebøsverdet  har,  skjøut 
meget  simplere,  samme  tredeling  paalangs  af  parerstangen  som 
Vendelsverdets  broncefæste.  Derimod  mangler  her  øvi^ehjaltet,  og 
knappen  sidder  luniddelbart  paa  kavlen.  —  Fragmenter  af  ti-æ 
paa  sverd  fra  den  ældre  jernalder  forekommer  temmelig  ofte.  men 
høist  sjelden  er  saa  meget  bevaret,  at  fæstets  form  kan  sees. 

Træsager  er  i  gravfund  yderst  sjeldne,  hvilket  dog  ikke  be- 


')  Lindenschmit,  Handbuch  der  Deutschen  Alterthumskuude,  side 
411  og  413. 


1889.]  Evebøfundet.  26 


tyder,  at  de  sjelden  blev  nedlagte  i  gravene.  Men  de  har  sjelden 
kunnet  modstaa  ødelæggelse  i  jorden.  I  vand  holder  de  sig,  som 
bekjendt,  bedre;  det  er  ogsaa  til  de  danske  mosefund  man  maa 
vende  sig  for  at  faa  nogen  rede  paa  den  ældre  jernalders  fom- 
sager  af  dette  materiale.  Det  ser  imidlertid  ud  til,  at  man  af 
det  norske  vestlands  store  gravkister  fra  meUemjemalderen  kan 
vente  sig  oplysende  og  kompletterende  fund.  Den  omhyggelige 
næverdækning  har  vist  sig  at  kunne  beskytte  endog  saa  ømtaahgt 
materiel  som  træ  og  tøi.  —  Men  høist  faa  af  de  allerede  frem- 
komne rige  fund  er  optaget  af  gravkisten  paa  en  tilfredsstillende 
maade,  og  en  hel  del  vigtige  ting  er  bleven  ødelagte  ved  skjødes- 
løshed.  Men  forhaabentlig  vil  nu  almuen  efterhaanden  indse  nød- 
vendigheden af  at  tilkalde  en  sagkyndig,  naar  saadanne  fund 
gjøres. 

Sylskaftet  (pi.  3  fig.  3)  er  merkværdig  vel  bevaret,  skjønt 
selve  jeminstrumentet  er  ødelagt.    Profilering  og  ornamentering 
minder  meget  om  pilekoggeret  fra  Nydam  (Nyd.  XTTT  63).    Flere 
ii^le  med  træskaft  findes  ogsaa  i  mosefundene,  om  end  —  saavidt 
det  fremgaar  af  de  afbildede  eksemplarer  —  intet,  der  helt  mod- 
svarer dette.    Ogsaa  i  norske  fund  har  man  nogle  gange  tiiiffet 
syle  i  stort  gravkammer  ved  mandligt  skelet.    De  har  sandsynlig- 
^is  hængt  i  beltet,   ligesom  ogsaa  et  andet  redskab,    der  synes 
lidt  eiendommeligt  som  mandsudstyr,  nemlig  saksen.    Den  er  dog 
ganske  almindelig  i  denne  periodes  mandsgrave.    Af  23  gravfund 
i  B.  M.  med  mands -gravgods  har  9  (39  %)  indeholdt  sakse;  af 
14  kvindegrave  blot  3  (22  %).    Paa  ingen  af  kvindesaksene  har 
man  iagttaget  spor  af  træfoderal,  hvilket  derimod  er  fundet  paa 
4  af  de  sakse,  der  er  optagne  af  mandsgrave.    De  før  fra  Norge 
kjendte  eksemplarer  har  dog  blot  havt  ubetydelige  rester  af  træ- 
foderalet, og  det  er  først  dette  eksemplar,  som  har  vist  os  dets 
form.  —  Ogsaa  i  tyske  fund  fra  omtrent  saiome  tid  er  sakse  al- 
mindelige i  mandsgrave.    Lindenschmit,  som  paapeger  dette,  anser 
dem  —  ligesom  pincetterne  og  kammene  —  for  at  have  været 
toiletredskaber.*)     Hvorvidt   samme   forklaring  kan   antages  for 
de  norske  fund  af  sakse,  derom  er  det  vel  endnu  for  tidlig  at 
udtale  sig  bestemt.     Dog  maa  erindres,    at  ogsaa  kamme  fore- 


^)  Lindenschmit,  anf.  arb.  I  sid.  820.     „Wie  der  Xamm  zur  Pfiege 

des  Haupthaares  und  des  Bartes  diente,  so  auch  die  Scbeere. Selbst 

in  Gråbem  vollstandig  bewaffiieter  M&nner  liegt  sie  bei  dem  Kamme,  so 
dass  ihre  Bestimmung  zur  Ordnung  und  Beschr&nkung  des  Haarwuchses 
unverkennbar  ist." 


26  Gabriel  Gustafson.  [No.  1. 

kommer  i  vore  vaabengrave  fra  denne  tid,  f.  eks.  det  prægtige 
stykke  i  broncefoderal  fra  Vemmestad,  List.  (B.  M.  4414,  afb.  i 
Kristiania-aarsberetningen  for  1886  pi.  3  fig.  13). 

Af  træsager  indeholdt  graven  fremdeles  en  forbausende  mængde 
trækar,  hvoraf  nu  blot  et  spand  og  en  skaal  er  hele;  større  frag- 
menter findes  af  en  æske  med  skyvelaag,  og  desuden  har  der  været 
endnu  flere  fade  eller  skaale,  som  ovenfor  nævnt.  Af  et  eller  flere 
træskrin,  som  antagelig  ogsaa  har  været  der,  er  blot  jemhankeme 
i  behold. 

Jeg  har  gjemt  til  sidst  en  ting,  der  maaske  er  den  merke- 
ligste  af  alle  i  hele  fundet,  den  s.  k.  „tankering**.  Særdeles  gun- 
stige omstændigheder  beiade  med  hensyn  til  gravens  omhyggelige 
indretning  og  den  forsigtighed,  hvormed  den  aabnedes,  har  her 
gjort,  at  der  er  blevet  bevaret  en  oldsag,  der  —  saavidt  jeg  ve«i 
—  hidtil  er  enestaaende.  —  Den  er  et  slaaende  eksempel  paa. 
hvor  mange  rare  ting  der  kan  være  nedlagt  i  gravene.  Meu 
hvor  meget  gaar  ikke  tabt  for  forskningen  paa  grund  af  ma- 
terialets skjørhed  eUer  udgravningens  skjødesløshed!  Var  det 
gaaet  til  her  saaledes,  som  desværre  er  almindeligt,  naar  hauger 
bliver  aabnet  af  nysgjerrighed  eller  begjær  efter  skatte,  saa  havde 
vi  nu  i  det  høieste  havt  en  dunkel  meddelelse  fra  finderen  om 
tingen,  en  meddelelse  som  kunde  bruges  til  lidet.  Nu  er  derimoil 
hele  stykket  bevaret  eller  ialfald  saa  meget  af  den,  som  har  kunnet 
holde  sig  i  jorden. 

Mangel  paa  aUe  paraUeler*)  gjør  det  yderst  vanskeligt  at 
danne  sig  nogen  forestilling  om,  hvad  meningen  har  været  meJ 
denne  eiendommelige  ting;  saa  meget  tør  man  vel  dog  sige,  at 
den  ikke  har  været  skikket  til  nogen  praktisk  brug.  Men  den 
omstændighed,  at  den  har  faaet  følge  den  døde  i  graven  og  endog 
der  faaet  indtage  pladsen  paa  hans  bryst,  viser,  at  gjenstandeu 
maa  i  sin  tid  have  havt  stor  betydning.  Man  kunde  tænke  paa 
et  eller  andet  religiøst  apparat;  men  man  kan  neppe  paavise, 
hvilken  dets  betydning  skulde  være,  —  noget,  som  dog  selvfølge- 
lig ikke  udelukker  muligheden  af,  at  denne  antagelse  er  rigtig, 
saasom  vi  kjender  saa  lidet  til  denne  tids  religiøse  anskuelser  og 
skikke.  —  Hvad  der  dog  taler  mod  denne  forklaring,  er  den  om- 


')  1  Hvilehøi  ved  Randers  (yngre  jernalders  fund)  laa  i  graven  ube- 
stemmelige stykker  af  træ.  Om  man  skal  dømme  af  plantegningen  i  Aar- 
bøger  1881  sid.  142,  er  det  muligt,  at  der  kan  have  været  noget  lignende, 
men  da  meget  støn*e. 


1889.]  Evebøfundet.  27 


stændighed,  at  skjønt  alle  flader  paa  gjenstanden  er  ornamenterede, 
forekommer  der  dog  ikke  deriblandt  noget  tegn,  som  kan  antages 
at  være  af  symbolsk  eller  religiøs  betydning.^)  Et  af  periodens 
hellige  tegn  er  det  bekjendte  hagekors ;  men  det  er  ikke  lykkedes 
mig  at  faa  et  saadant  frem  af  de  mange  stillinger,  der  kan  ind- 
tages af  træstykkerne,  og  jeg  tror  ikke,  det  er  muHgt. 

Hr.  Sverdrup  har  benævnt  stykket  en  „tankering"  og  altsaa 
sammenlignet  det  med  de  kunstige  spil,  hvor  det  gj  ælder  at  kunne 
løstage  og  atter  sammensætte  forskjellige  sindrig  i  hverandre 
indsatte  stykker,  hvUket  den  dag  i  dag  er  et  yndet  tankespil, 
men  som  formodentlig  har  gamle  aner.  —  Det  lader  sig  dog  ikke 
gjøre  at  løstage  de  i  hverandre  indsatte  stykker,  hvis  det  hele 
har  havt  den  form,  som  jeg  anser  sandsynlig,  og  som  er  angivet 
i  figur  8. 

Jeg  har  ved  mine  forsøg  paa  at  forklare  denne  gaade  ført 
følgende  ræsonnement.     Gjenstanden  bestaar  nu  af  tre  i  hver- 
andre indsatte  trearmede  stykker,  hvoraf  kun  det  ene  er  komplet; 
paa  de  andre  to  mangler  den  ene  ende.    Heldigvis  er  dog  et  Udet 
fragment  af  det  ene  endestykke  bevaret,  der  viser,  at  ogsaa  disse 
to   —   eller   ialfald   det  ene  af  dem  —  har  været  afsluttet  paa 
samme  maade  som  det  helt  bevarede  stykke.  —  Den  indbyrdes 
stilling  af  gjenstandens  dele,  da  den  fandtes  i  graven  (se  fig.  7), 
bringer   en   let  til  at  tænke  sig  det  hele  afsluttet  af  et  fjerde 
stykke  af  samme  slags  som  de  andre.    Jeg  lod  da  gjøre  en  kopi 
i  træ  af  „tankeringen"  under  disse  forudsætninger  (afbildet  fig.  8), 
hvorved  det  viste  sig,  at  det  hele  kimde  lægges  sammen  og  saa- 
ledes  dannede  en  firkantet  stok.  —  Naar  jeg  nu  tog  bort  den  ene 
arm,  saa  at  „ringen"  kun  bestod  af  tre  —  saaledes  som  nu  er 
tilfældet  med  originalen  —  blev  det  firkantede  træstykke  mangel- 
fuldt; de  tre  arme  kan  nemlig  ikke  lægges  sammen,  uden  at  et 
mellemrum  opstaar.    Min   antagelse,  at  der  oprindelig  har  været 
en   §erde   arm,  blev  altsaa  herved  styrket.     En  yderligere  be- 
kræftelse giver  ornamenterne.    Af  de  flader,  der  paa  den  sammen- 
lagte „stok"  skulde  vende  udad,  er  ved  originalen  kun  tre  beva- 
rede;  men  mens  de  andre  bevarede  flader  har  simple  retlinjede 
ornamenter,  er  netop  disse  tre  finere  forsirede  (en  dyrefigur  [?], 
en  baandslyngning  og  et  nu  beskadiget  ornament  med  krumme 


*)  Muligens  kunde  man  som  saadanne  betragte  de  kors,  som  sees  paa 
de  fleste  endeplader  (jfr.  fig.  9);  de  forefalder  dog  at  være  simple  orna- 
menter uden  videre  betydning. 


28  Gabriel  Gustafson.  [No.  1. 

linjer).  Dette  synes  at  vise,  at  apparatet  ogsaa  har  været  be- 
regnet paa  at  lægges  sammen  paa  samme  maade  som  den  omtalte 
kopi.  —  Men  naar  det  hele  lod  sig  saaledes  lægge  sammen,  laa  det 
nær  at  tænke  sig  det  udskaaret  af  ét  stykke.  Dette  var  og- 
saa sandsynligt  af  den  gnmd,  at  nu  intet  spor  af  sanmienføining 
lader  sig  opdage  paa  de  bevarede  stykker.  Hvis  apparatet  skal 
sammensættes  af  forskjellige  stykker,  maa  to  hverandre  mod- 
satte arme  være  sammenføiede  af  flere  dele.  Nu  findes  imidler- 
tid to  hosliggende  stykker  i  behold  i  hele  sin  længde,  og  paa 
ingen  af  disse  kan  man  se  spor  af  sammenføining.  —  Endvidere, 
hvis  gjenstanden  simpelthen  var  sammennittet  eUer  sammenlimet 
af  flere  stykker,  saa  maatte  .hensigten  med  det  hele  være  at  frem- 
stille just  nogen  af  de  figurer,  som  af  den  kan  dannes.  Men  saa- 
vidt  vort  rigtignok  meget  mangelfulde  kjendskab  tU  perioden 
rækker,  formaar  jeg  ikke  at  indse,  hvad  magt  der  skulde  li^e 
derpaa,  at  danne  just  disse  figurer. 

Skjønt  muligheden  af  at  udskjære  det  hele  af  ét  stykke  ved 
første  øiekast  synes  lidet  rimelig,  viste  dette  sig  dog  ved  nærmere 
undersøgelse  at  kunne  gjøres,  og  jeg  har  siden  praktisk  vist  mnlig- 
heden  deraf,  ved  i  et  let  bearbeideHgt  stof  at  forfærdige  en  kopi 
af  ét  stykke.  —  Uden  derfor  med  sikkerhed  at  kunne  paastaa, 
at  denne  forklaring  er  den  rette,  tror  jeg  dog,  der  er  stor  sand- 
synlighed for:  at  den  merkelige  gjenstand  virkelig  oprindelig  har 
seet  ud,  som  den  fremstilles  i  fig.  8,  at  den  er  bleven  udskaaret 
af  ét  stykke,  og  at  dens  betydning  ligger  netop  deri. 

Dette  kunststykke  har  ikke  kunnet  gjøres  uden  sindrig  op- 
findsomhed og  let  og  behændig  færdighed.  Den  afdøde  kriger 
har  været  en  i  haandsløid  øvet  mand,  eUer  har  havt  en  saadan 
blandt  sine  omgivelser,  og  et  af  hans  kimststykker  har  faaet 
følge  ham  i  graven.  —  Hvis  nu  denne  forklaring  er  den  rette, 
saa  er  den  ikke  uden  interesse.  Yi  ved,  at  endnu  den  dag  idag  er 
det  hos  almuen  overalt  i  de  skandinaviske  lande  en  høit  skattet 
„sport^,  at  kunne  udskjære  af  ét  træstykke  ting,  som  ved  første 
øiesyn  ser  umulige  ud,  f.  eks.  løse  kugler  indi  et  udskaaret  træ- 
skaft, to  skeer  forbundne  ved  en  lang  kjæde  m.  m.  Flere  smakke 
eksemplarer  af  den  slags  findes  i  Bergens  museum  saavel  som  i 
de  fleste  samlinger  af  nordiske  almuegjenstande.  Men  en  saadan 
parring  af  kløgt  og  kunstfærdighed  har  man  altsaa  sat  pris  paa 
i  tider,  der  ligger  forud  for  dem,  fra  hvilke  vi  har  noget  egentr 
ligt  kjendskab  til  de  skandinaviske  folks  naturel. 

Endvidere   er   det   merkeHgt,    at  et  saadant  snurrepiberi  er 


1889.1  Evebøfundet.  29 


bleven  anseet  værdigt  til  at  følge  sin  mester  —  eller  ialfald  sin 
eier  —  i  graven,  da  den  døde,  efter  al  sandsynlighed,  var  en  høv- 
ding eller  paa  anden  maade  fremragende  mand  paa  sin  tid.  — 
Endelig  viser  denne  „tankering**,  at  dens  mester  maa  have  været 
i  besiddelse  af  meget  fint  verktøi.  Ingen  spor  af  feilsnit  kan  nu 
sees,  og  armene  er  meget  regelmæssig  skaame.  Dette  kan  neppe 
være  gjort  uden  ved  hjælp  af  et  meget  fint  bor,  en  syl  eller  naal 
samt  en  meget  fin  stiksag.  ^) 

Skjønt  jeg  altsaa  tror,  at  gjenstandens  betydning  ligger  deri, 
at  den  er  kunstfærdig  udskaaret  af  ét  stykke,  er  det  dog  muligt, 
at  dette  kan  have  været  knyttet  til  en  mystisk  eller  religiøs  op- 
fatning; og  vi  kommer  da  tilbage  til  et  allerede  fremsat  for- 
klaringsforsøg.  —  Hvis  jeg  ikke  tager  feil,  gives  der  eksempler 
paa,  at  visse  naturfolk  ved  saadanne  monoxyler  (ordet  dannet 
efter  ,,monolither'^)  fæster  særUge  forestillinger,  anser  dem  for  at 
besidde  en  særegen  magt  som  amuletter  o.  s.  v.,  og  det  er  tænke- 
ligt, at  nutidens  almuegjenstande  af  lignende  beskaffenhed  har  sin 
rod  i  ældgamle  mystiske  opfattelser.  Sagen  skulde  vistnok  for- 
tjene en  egen  undersøgelse  af  en  kyndig  ethnolog.  Her  maa  det 
være  nok  med  antydningen,  uden  at  jeg  vil  tiUægge  den  nogen 
videre  vegt.  —  Skjønt  altsaa  efter  min  mening  gjenstanden  ikke 
har  været  nogen  „tankering"  i  dette  ords  egentlige  betydning, 
synes  dog  denne  benævnelse  passende  og  heldig  truffet,  samt 
værd  at  beholde.*-) 

Til  slut  skal  jeg  endnu  tilføie  et  par  ord  om  et  „korsformigt 
indtryk",    som  hr.  udskiftningsformand  Sverdrup  iagttog,    mens 

^ )  Afstanden  fra  armenes  ene  ende  til  den  retvinklet  udspringende  kant 
er  større,  end  den  behøvede  at  være.  Derved  opstaar  i  den  sammenlagte 
stok  udhulinger,  som  vistnok  kun  gaar  gjennem  stokkens  halve  tykkelse, 
men  dog  forstyiTer  indtrykket  af  et  helt  og  sammenhængende  stykke.  Med 
nutidens  finere  redskaber  kunde  man  &jøre  dette  mindre  iøinefaldende. 

*)  Siden  ovenstaaende  allerede  var  skrevet,  er  det  lykkedes  at  finde 
en  lignende  gjenstand.  Men  det  findested,  der  opgives  for  samme,  er  saa 
merkelig  og  giver  den  allerede  føi  interessante  tankering  en  saa  uventet 
ny  betydning,  at  sagen  kræver  en  ny  behandling,  som  jeg  ogsaa  hurtigst 
mulig  agter  at  give  den.  Her  vil  jeg  kun  paapege,  at  det  nu  fundne 
parallel  stykke  paa  den  eklatanteste  maade  viser  rigtigheden  af  det  forslag 
til  Evebøeksemplarets  rekonstruktion,  som  jeg  her  har  fremsat.  Men  op- 
fatningen af  gjenstanden  maa  nu  modificeres;  om  noget  „snurrepiben"  kan 
ikke  længere  blive  tale.  Den  faar  tvertimod  nu  en  meget  liøi  betydning, 
og  lover  at  bringe  os  paa  spor  af  religiøse  eller  mystiske  forestillinger  med 
lang  rækkevidde  baade  i  tid  og  rum. 


30  Gabriel  Gustafson.  [No.  1. 


alt  endnu  laa  urørt  i  graven.  Det  forekom  i  gravens  nordvestre 
ende,  saa  at  den  ene  arm  gik  i  gravens  midtlinje  fra  NV  gavl- 
væg henimod  skjoldbulen  (se  planen  fig.  2),  hvor  dens  ende  ei 
bestemt  kunde  sees,  og  en  tverarm  gik  med  omtrent  1  alens  af- 
stand fra  gavlen  tvert  over  kammeret  fra  den  ene  sidevæg  til 
den  anden.  De  indtrykte  ^(?)  rænder  var  omtrent  V?  t<^™-  dybe 
og  kanske  et  par  tommer  brede.  Hr.  Sverdrup  fremhæver  i  flere 
af  sine  breve  de  nævnte  forhold  og  siger,  at  hans  første  opfat- 
ning, da  han  fik  se  det,  var  at  her  laa  fire  jemplader,  brune  af 
rust.  Det  brune  viste  sig  straks  efter  at  være  rester  af  tøi. 
Muligens  kunde  det  korsformede  indtryk  være  merke  efter  i  kors 
lagte  tverslaaer  af  træ  paa  skjoldets  bagside  (?);  da  fundet  ud- 
pakkedes paa  museet  var  dog  desværre  intet  spor  at  se  af  ind- 
trj^kket,  hvorfor  jeg  ikke  kan  have  nogen  mening  om  dets  be- 
tydning. 

De  øvrige  sager  i  fundet  er  forud  vel  kjendte  ting,  Hgesom 
fundet  i  sin  helhed,  i  anordning  o.  s.  v.  stemmer  overens  med  de 
mange  rige  gravfund  „i  stort  gravkammer'*,  som  man  særlig  kjen- 
der  fra  Norges  vestland.  Ligesom  i  disse  er  ogsaa  her  den  døde 
bleven  nedlagt  fuldt  paaklædt  og  med  alt  dragtens  tilbehør,  saadan 
som  han  levede  i  livet.  Dragtens  hegtespænder  og  beltet  med 
dets  beslag  gjenfindes  altsaa  i  fundet;  fremdeles  har  høvdingen 
gaaet  fuldt  vaabenrustet  i  graven,  med  sverd  og  skjold,  spyd 
og  pile;  men  af  buen  viste  sig  ingen  levninger.  Af  verktøi  og 
redskaber  finder  vi  nu  tilbage  hans  saks  og  syl,  hans  kniv,  en 
vegtskaal  og  én  pung  med  dertil  hørende  vegtlodder.  Ingen  andre 
piydelser  end  den  med  hempe  forsynede  byzantinske  guldpeuge 
har  hørt  til  den  dødes  udrustning.  Enestaaende  i  sit  slags  er 
„  tankeringen  ^,  som  har  faaet  hæderspladsen  paa  hans  bryst.  Et 
betydeligt  antal  kar  er  endvidere  bleven  nedsat  til  hans  brug  i 
et  kommende  liv:  hans  kostbare  diikkebæger  af  glas,  som  han 
ofte  har  benyttet  og  en  gang  kanske  knust,  men  siden  istandsat 
med  en  sølvplade ;  kar  af  ler  og  træ,  muligens  indeholdende  mad 
til  den  lange  færd,  samt  en  del  andre  trækar,  æsker  og  skrin, 
hvis  indhold  vi  nu  ei  kjender. 

Saaledes  udrustet  er  han  efter  tidens  skik  bleven  nedlagt  paa 
en  prægtig  bjornefeld,  kanske  et  bytte  fra  en  af  hans  egne  jagl- 
færder.  Og  det  kostbare  indhold  i  graven  er  da  til  sidst  med 
omsorg  bleven  beskyttet  med  næver  i  mangfoldige  lag;  de 
store  dekheUer  er  lagte  paa  stenkisten,  en  røs  af  sten  er  ophobet 
derpaa,    og  den  vældige  haug  af  grus  beskyttende  kastet  sam- 


18S9.I  Evebøfiindet.  31 


men  over  det  hele,  for  at  bevare  den  dødes  minde  for  den  sene 
efterverden.  Men  aarhnndreder  er  gaaet.  Haugen  har  ligget  der 
den  hele  tid,  men  høvdingens  navn  og  hans  bedrifter  er  hjælpe- 
løst sunket  i  forglemmelsens  nat.  —  Nu  kan  vi  blot  sige,  at  han 
har  været  en  stormand  for  sin  tid  i  Nordfjord. 

Gravfundets  og  fomsagemes  lighed  med  en  vel  kjendt  gruppe 
af  norske  fund  tillader  os  at  henføre  det  til  samme  tid  som  disse. 
Det  tilhører  altsaa  den  senere  del  af  den  ældre  jernalder,  „mel- 
lemjernaldren",  tiden  mellem  det  5te  og  8de  aarhundrede.  Snarest 
maa  det  vel  sættes  til  slutningen  af  det  6te  eller  begyndelsen  af 
7de  aarhundrede. 


I  løbet  af  vinteren  1890  blev  den  smukke  haug  af  eieren 
planeret,  hvorved  man  traf  paa  et  par  mindre  begravelser  i  den  i 
hangens  midte  liggende  røs. 

Under  enden  af  en  af  dækhellerne  til  den  store  kiste  fandtes 
saaledes  en  Uden  samling  brændte  ben,  tæt  indtil  kammerets 
sydlige  langside. 

En  lignende  samling  brændte  ben  laa  i  røsens  udkant 
mod  vest. 

Omtrent  60  cm.  fra  gravkammerets  sydøstre  ende  og  noget 
høiere  end  dets  øvre  kant  fandtes  indsat  i  rosen  et  lerkar,  fj'^ldt 
med  brændte  ben.  Det  er  uitepottef ormet,  at  meget  lys  farve 
(svagt  brændt)  og  ornamenteret  rundtom  med  stregesirater,  der 
synes  at  skulle  efterUgne  kurvefletning.  Siderne  er  svagt  buede 
og  karets  høide  10,9  cm.  Blandt  de  brændte  ben  fandtes  et  par 
smaa  stykker  af  en  ornamenteret  bengjenstand,  sandsynligvis 
en  kam. 

De  to  førstnævnte  fund  er  ikke  indkommen  til  museet  og 
man  kan  altsaa  ikke  nu  søge  at  bestemme,  om  de  brændte  ben 
er  af  et  menneske,  hvilket  dog  er  sandsynligt.  Det  tredie  fund 
er  derimod  sikkert  et  gravfund  og  maa  være  omtrent  samtidigt 
med  den  store  begravelse.  I  hvad  forhold  disse  mindre  grave 
staar  til  den  store  centralbegravelse,  er  derimod  vanskeligt  at 
bestemme.  Sandsynlige  hypoteser  kan  jo  fremsættes,  men  uden 
be\4ser  er  de  ikke  meget  værd. 

Fundet  har  i  museets  hovedkatalog  no.  4631. 


32  Gabriel  Gustafson.  ;No.  1. 

Det  nu  beskrevne  fund  opmuntrede  eieren  til  videre  udgrav- 
ninger, som  dog  ikke  medførte  saa  lysende  resultater.  En  kort 
beskrivelse  af  de  derved  gjorte  fund  er  dog  her  paa  sin  pkt. 
For  de  udgravninger  som  senere  af  mig  er  udførte  i  Gloppen. 
haaber  jeg  i  en  følgende  aarsberetning  at  faa  leilighed  til  a: 
gjøre  rede. 

Nær  ind  til  den  haug,  hvor  ovenbeskrevne  fund  blev  ^»»n. 
ligger,  som  jeg  tidligere  har  omtalt,  en  anden  af  omtrent  samE? 
størrelse,  hvor  i  lang  tid  veifyld  er  taget.  For  et  par  aar  si>k 
fandtes  der  ved  saadant  arbeide  en  grav.  .„Midt  oppe  i  haugrii* 
fandt  man  da  en  mindre  liggende  helle,  hvorpaa  i  skraa  stillir^ 
var  reist  3 — 4  mindre  heller  („i  pyramideform"),  og  i  det  saaleii- 
dannede  rum  laa  brændte  ben  m.  m.  Gravindholdet  blev  da  att-*T 
indlagt,  men  i  1889  udtaget  og  indsendt  til  museet,  samtidig  irn^i 
at  hangen  blev  udgraven  tU  bunds.  Nogle  mindre  heller  rig  en 
del  sammenhobede  stene  fandtes  derved,  men  ingen  grav. 

Det  indsendte  fund  (B.  M.  4591)  udgjøres  af: 

a.  Det  dyreho vedformede  endestykke  af  en  broncefibula  af 
den  almindelige  korsformede  type  (R.  247  og  følg.) 

b.  Nogle  brændte  stumper  af  en  ben  kam  med  almindelig  fa 
og  ornamenteiing. 

c.  Nogle  brændte  stmnper  af  ben  med  forsiringer  (siksaklinifi. 
cirkler  med  midtpunkt)  tildels  paa  begge  sider. 

d.  En  del  stykker  af  harpikstætning. 

e.  En  mængde  brændte  ben,  hvoriblandt  nogle  fragment'^r 
kan  konstateres  at  være  menneskeben,  andre  er  af  dyr  A 
bjømeklør). 

Paa  den  østlige  side  af  de  to  store  hauger  laa  nogle  andre. 
men  ganske  lave  (mindre  end  1  m.).  Den  nærmeste  er  enrumi- 
haug,  12  m.  i  diameter.  Den  befandtes  at  indeslutte  en  be|ira- 
velse  fra  yngre  jernalder.  Omtr.  0,60  m.  under  overfladen  bl^^ 
truffet  i  hangens  midte  et  mørkere  lag,  næsten  2  m.  i  tværiMai 
blandet  med  kul  og  nogle  faa  brænd  te  ben.  I  dette  lag  faudt*^ 
følgende  oldsager:  et  tveegget  sverd,  nærmest  som  B.  505.  b^et 
i  S-foim;  en  spydspids,  en  øks,  tre  pilespidser,  (de  to  lig- 
nende R.  639,  den  tredie  af  den  sjeldnere  tvedelte  form,  E.  551 : 
stykker  af  en  knust  skjoldbule;  3  knive  af  ulige  former;  stj-kk^ 
af  en  sigd  (kriunkniv);  et  gaffelformet  redskab  af  jem. 
nedentn  med  fal,  oventil  togrenet;  en  lang  jernten,  atbrudi  i 
ene  ende;  en  rem  spænde  af  jern;  flere  stykker  buet  jernpW'- 
formodentlig  af  en  kjedel,  der  har  været  nittet  sammen  af  nn'J- 


18Hy.  I  Evebøhindet.  33 


dre  stykker;  omtvr.  40  nit  nagl  er  af  jern  samt  brudstykker  af 
flere;  en  brynesten,  en  liden  flinteskjærv  samt  nogle  heste- 
tænder og  nogle  fragmenter  af  andre  ubrændte  dyreben.  Des- 
uden fandtes  nogle  mindre  brudstykker  af  et  lerkar  af  teglrød 
farve  med  ornamenter,  som  ligner  dem,  der  forekommer  paa  de 
urtepotteformede  kar;  formen  kan  ikke  bestenmies.  I  graven  skal 
liave  været  brudstykker  al  to  kar.  Karret  tilhører  den  ældre  jern- 
alder, og  her  maa  altsaa  have  været  en  ældre  begravelse,  men  i 
vikingetiden  har  man  paa  nyt  benyttet  den  gamle  haug,  et  for- 
hold, hvorpaa  man  har  flere  eksempler  fra  andre  steder.  Dette 
fund  har  i  museet  no.  4592. 

I  lidt  længere  afstand  fra  de  store  hauger  laa  en  langhaug, 
37  m.  lang,  7  m.  br.,  men  kun  2 — 3  fod  høi,  liggende  i  N — S. 
I  haugens  sydlige  del  fandtes  et  usædvanlig  langt  og  smalt  grav- 
kammer, skjødesløst  bygget  af  omtr.  60  cm.  høie  heller,  hvis  over- 
kant stod  omtr.  60  cm.  under  haugens  overflade.  Kammerets 
^?^'dlige  ende  laa  ca.  12  m.  fra  den  sydlige  ende  af  hangen;  uden- 
for den  nordre  ende  stod  en  liden  reist  sten,  1  m.  høi,  med  over- 
kanten kun  nogle  cm.  under  overfladen.  I  kammeret  fandtes  paa 
spredte  steder  kun:  nogle  brudstykker  af  et  lerkar  med  sort- 
poleret  ovei-flade.  af  type  R.  367,  369;  nogle  smaa  stykker  af  et 
lerkar,  der  har  været  rigt  ornamenteret,  samt  et  jernfragment. 
Omtr.  9  m.  fra  haugens  nordende  laa  paa  0,60  cm.  dybde  en 
mindre  helle,  hvorunder  fandtes :  nogle  brændte  brudstykker  af  en 
benkam,  et  haandsneldehjul  samt  brændte  ben,  hvoraf  et 
par  af  menneske,  to  bjørneklør  og  nogle  andre  dyreben. 
Pundet  har  no.  4693. 

Paa  østre  side  al  og  parallelt  med  denne  ligger  en  anden 
langhaug,  25  m.  lang  og  6  m.  bred.  I  dens  nordre  ende  fandtes 
ruiner  af  et  langt  og  smalt,  simpelt  bygget  gi*avkammer,  lignende 
det  nys  beskrevne,  og  6 — 6  m.  Ira  samme  ende  havde  staaet  en  bred 
og  tynd  reist  sten,  nær  1  m.  lang,  hvis  spids  for  flQre  aar  siden 
var  paatruffet  i  jordoverfladen.  For  øvrigt  fandtes  intet  i  denne 
liaug.  I  en  sjette  haug,  der  var  rund  og  8,60  m.  i  diam.,  laa  i 
midten  en  flad  helle  og  denmder  brændte  ben,  men  ellers  intet. 
Antydninger  til  endnu  en  eller  et  par  hauge  sees  i  nærheden. 
Disse  er  dog  ikke  undersøgte. 


Paa  den  til  Evebø  grænsende  gaard  Haaleviks  mark  blev  i  sam- 
menliæng  med  de  nu  beskrevne  udgravninger  to  hauger  aabnede. 


84  Gabriel  Gustafson.  [No.  1. 


I  et  par  bøsseskuds  afstand  i  syd  fra  gaarden  og  ude  mod 
kanten  af  terassen  ligger  spredte  nogle  mindre  gravhauger.  De 
ligger  paa  omtrent  samme  høide  som  Evebøhaugene,  men  et 
stykke  vei  i  NO  fra  disse  og  paa  den  anden  (nordøstlige)  side 
af  den  nye  landevei  og  Haalevikselven. 

I  den  ene  haug,  der  var  rund  og  noget  over  11  m.  i  tvermaal 
samt  omtr.  0,50  m.  høi,  fandtes  i  midten  „en  ophobning  af  sten 
og  grus,  hvori  indtil  en  dybde  af  IV4  alen  indblanding  af  aske 
og  kul",  samt  nogle  ubetydelige  oldsager. 

I  den  anden,  9,50  m.  i  diam.  og  af  sanmie  høide  som  fore- 
gaaende,  fandtes  et  rundt  eller  mangesidet  gravkammer,  1,25  m. 
i  tvermaal,  af  kantsatte,  0,66  m.  høie  heller;  over  kammeret  laa 
en  dæksten  (1,26  X  lj90  ni.  og  over  dennes  kanter  nogle  skraat 
liggende  mindre  heller.  Ved  et  brændt  lig  var  her  nedlagt  en 
sølvden  ar  af  Constantinus  junior  (337—340;  afb.  pi.  3  fig.  4),  en 
jernkniv  med  cylindrisk  broncehy ister  om  skaftet,  brudstykker 
af  en  broncefibula,  nogle  lænker  af  en  broncekjæde,  mer 
end  40  smaA  perler  af  glasfluss  og  2  af  rav  samt  et  stykke  til- 
dannet klebersten  med  en  eiendonunelig  togrenet  fure  paa  begge 
sider.     (B.  M.  4694). 

Den  merkeligste  af  disse  oldsager  er  den  romerske  sølvmjnt. 
Den  tilhører  et  tidsrum,  fra  hvilket  kun  et  meget  ringe  antal 
romerske  mynter  er  komne  tH  Norden,  tiden  mellem  denar-  og 
solidus-importen,  og  desuden  er  det  af  sølv,  hvilket  saavidt  jeg 
kjender,  er  ganske  enestaaende  for  denne  tids  vedkommende  i  de 
nordiske  fund.  Montelius^)  kjender  kun  en  mynt  af  sølv  fra 
denne  periode,  en  Grordianus,  altsaA  fra  tiden  nærmest  efter  den 
almindelige  denarimport  og  tydeligvis  sammenhængende  med 
denne,  en  sidste  reminiscens  af  de  gamle  forbindelser.  Denne  er 
derimod  100  aar  yngre  og  er  altsaa  indkonunen  i  en  tid,  hvor 
ellers  kun  guldmynter  blev  importeret.  Et  af  de  vigtigste  mynt- 
fond  for  denne  tid  er  det  bekjendte  Brangstrupfund.*)  Der 
fandtes  med  flere  andre  mynter  ogsaa  2  af  Constantinus  junior, 
men,  ligesom  alle  fra  denne  og  følgende  myntimportperiode,  af 
guld. 

Vor  mynt  viser  paa  den  ene  side  keiserens  hoved  uden  om- 
skrift,  paa  den  anden  en  bevinget  skikkelse  med  en  palmekvist  og 


»)  Från  Jernåldern.    Stockholm  1869.  I 


«)  Herbst,  i  Aarb.  1866. 


1889.]  Evebøfundet.  36 


krans     samt    overskriften:     CONSTANTINV(S)  AV(G).      I    af- 
skjæringen:    SIS.     I  den  ene  kant  er  boret  et  hul. 

Fibulaen  er  „yngre  romersk**,  rimeligvis  af  Vedels  type  F  1,^) 
der  paa  Bomholm  sættes  til  tidsrmnmet  350 — 400,  hvilket  passer 
godt  sammen  med  mynten  i  nærværende  fund. 


')  Vedel,  Bornholm,  4:o,  side  85  fig.  143. 


36  Gabriel  Gustafson.  |No.  L 


Oplysning  til  plancherne. 

PI.  I.      Stykke    af   uldent    tøi    med    ornamenteret   bord   (B.  M. 

4590  ti3a).    Kemitypi  af  prof.  Magnus  Petersen.    K\ 
PI.  n.    Fig.  1.   Hjømestykke  af  tøi  med  frynse  (4690  m3y'.    ^l. 

Fig.  2.    Stykke  af  bord  af  uldent  tøi  med  en  dyrefigiir 
(4590  uS  P).    '  , 
PI.  m.  Fig.  1.   Træskaal  (4590,  b).    Va- 

Fig.  2.   GuldsoHdus  (4590,  y).    •/,. 

Fig.  3.    Træskaft  til  en  syl  (4690,  bb).    \/,. 

Fig.  4.    Sølvdenar  (4594,  a).    Vi- 


[Fig.  6.  Yngre  jernalders  broncespænde  fra  Bu  i  Kinservik. 
Hardanger  (4699,  a).  Vi  •  Figuren  vedkommer  ikke 
nærværende  afhandling,  men  har  ikke  kunnet  af- 
skilles fra  pladen,  der  er  laant  fra  aarsberetning 
for  1889  fra  foreningen  til  norske  mindesmerkers 
bevaring.] 


jat  VvHUU  AuibaratnlBg  1S89.  lo,  1, 


Toist^TOt^r  fra  "Eoebofandtt . 


Btrgit"  Muini-ntAaTtimtniBg 


Fig  i'3  fraEvebofundet.    Hg  ^  fra  Haaleoik^atdet . 
Fig.  å  fra  Bu.Hardanger. 


n. 


Aus  der  mittelalterlichen  Sammlung 

des  Museums  in  Bergen. 


Von 


B.   E.    Bendixen. 


Mit  3  Planchen. 


iJas  Museum  besitzt  eine  nicht  geråde  umfangsreiche,  in 
mehrfaclier  Richtung  aber  eigenthtimliclie,  theilweise  sogar  ganz 
seltene  Sammlung  von  Gegenstånden  aus  dem  christlichen  oder 
katholischen  Mittelalter  Norwegens  (von  1000 — 1636),  wesentlich 
aus  Kirchen  im  westlichen  Theil  des  Landes  herruhrend.  Eine 
gesammelte  Uebersiclit  dieser  Gegenstånde  ist  nie  herausgegeben 
worden,  ebenso  wenig  existiert  ein  gedruokter  Katalog  tiber  die- 
selben. Mehrere  derselben  aber  sind  in  der  vom  Museum  fruher 
herausgegebnen  antiquarisch-liistorischen  Zeitsohrift  „Urda"  (Ber- 
gen 1837 — 47),  in  Nicolaysen's  „Norske  bygninger  fra  fortiden" 
(Kristiania  1860 — 66,  worunter  die  Fortale  der  Stavkirche),  in 
„Kunst  og  haandverk  fra  Norges  fortid"  (Kristiania  1881 — 89 
u.  w.)  desselben  Verfassers,  femer  in  dem  „Illustreret  Nyheds- 
blad" ftir  1866  (Kristiania)  und  endlich  in  O.  A.  Oeverland's 
„Llustreret  Norges  historie"  Christiania  1886  u.  flg.  Jahre),  be- 
sonders  in  Band  II  und  III  beschrieben  und  abgebildet  worden. 
Uebrigens  finden  sioh  einzelne  Gegenstånde,  deren  an  versohie- 
denen  Stellen  Erwåhnung  gethan  ist.  Die  in  diesem  Jahres- 
bericht  angefangnen  Veroffentlichungen  werden  besonders  die 
intressanten  gemalten  Antependia  oder  Antemensalia  umfassen, 
von  denen  das  Musetmi  in  Bergen  eine  Sammlung  besitzt,  welche 
einzig  in  ihrer  Art  und,  meines  Wissens,  reichhaltiger  als  diej  enige 
irgend  eines  andem  Museums  ist. 

Den  Herren  Antiquar  Nioolaysen  in  Kristiania,  Justizrath 
Herbst,  Direktor  des  Museums  in  Kjobenhavn,  Amanuensis  Dr. 
Ekhoff  in  Stockholm  und  Docent  Sven  Soderberg  in  Lund  håbe 
ich  ftir  die  werthvoUen  Mittheilungen,  welche  sie  mir  mit  grosster 
Bereitwilligkeit  haben  zukommen  lassen,  meinen  verbindlichen 
Dank  auszusprechen. 


* 


B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


I. 

Die  Procession sfahne  aus  Lavik. 

(PI.  I.) 

Derselben  wird  zum  ersten  Male  in  P.  G.  Blom's  „Historisk- 
antiquaiiske  anmerkninger  paa  en  reise  i  Bergens  stift*^ ')  erwåhnt, 
spåter  in  der  Urda  (I,  S.  134),  in  Nicolaysen's  „Norske  fomlev- 
ninger**  (Kristian.  1862 — 66,  S.  480 — 81)  und  in  dem  „Illustreret 
Nyhedsblad  f.  1866**  (S.  206),  das  auch  eine  mittelmåssige  Ab- 
bildung  der  einen  Seite  der  Fahne  und  eine  in  mehrfaclier  Be- 
ziehung  unrichtige  Beschreibung  derselben  entliålt.  Die  Fahne 
war  in  der  Kirclie  zu  Lavik  (Lamvikakirkja)  in  Sogn,  im  nordl. 
Bergenhus  Amte  aufbewahrt  worden  und  wurde  dem  Museum 
vom  Besitzer  der  Kirche,  dem  Generallieutnant  O.  E.  Holck  ge- 
schenkt.  Sie  ist  aus  Leinwand,  untcn  in  fiinf  Zungen  getheilt 
und  roth  mit  gelben  Kanten  in  Oel  gemalt.  Jede  der  Zungen 
ist  mit  drei  rosettenåhnelnileu  Figui'en,  abwecbselnd  weiss  mid 
gelb  mit  fiammenartigen  Stralilen  besetzt.  Das  oberste  Viereck 
hat  einen  Rahmen  mit  kleinen,  schwarzen,  kleeblattahnlichen  Fi- 
guren, die  in  Form  von  Rauten  gesteilt  sind.  Die  gleichfalls 
roth  gemalte  Stange  endet  oben  in  einem  gelben  ovalen  Knopfe. 
worin  sich  ein  durch  einen  Zapfen  eingeftigtes  Kreuz  befindet, 
dessen  Mitte,  Sockel  und  Armschltisse  Viereoke  bilden,  auf  gleiche 
Weise  wie  der  Rahmen  um  die  Bilder  verziert.  Die  Querstange 
ist  durch  eine  seidene  Schnur  an  den  Sockel  des  Kreuzes  befestigt 
und  hatte  frtiher  TJeberbleibsel  von  seidenen  Fransen.  Die  Form 
der  Fahne  ist  von  der  fur  Earchenfahnen  tiblichen  etwas  ab- 
weichend.  Die  Lange  der  Stange  betragt  3,156  m.,  wovon  da^ 
Kreuz  mit  dem  Knopfe  0,46  m.  einnimmt;  der  Querann  des 
ersteren  betragt  0,27  m.  Die  Fahne  selber  ist  1,10  m.  lang,  die 
Zungen  ein  wenig  långer  als  das  obere  Viereck,  und  0,53  m. 
breit.  Es  ist  dies,  so  viel  ich  weiss,  die  einzige  Prooessionsfahne 
aus  dem  Mittelalter,  hier  zu  Lande. 

Das  Bild  auf  der  einen  Seite  j:eigt  uns  den  h.  Martin  vou 
Tours,  der  seinen  Mantel  zersohneidet  um  ihn  mit  dem  bettelnden 
Knippel  zu  seinen  Fiissen  zu  theilen,  eine  sehr  gewohnhche  Dai- 
stellung  sowohl  im  Mittelalter  als  auch  zum  Theil  in  der  spåtereii 

')  In  „Det  kgl.  norske  Videnskabersselskabs  skrifter  i  det  19  aarh.** 
(Trondhj.)  Bd   H  S.  165. 


1H89.]  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  5 

Kunst.  Desto  sonderbarer  ist  es,  dass  såmmtliche  friihere  Be- 
schreibungen  diese  Figur  als  einen  St,  Olaf  auffassen.  In  dieser 
Scene  und  auch  sonst  zuweilen  wird  der  hellige  Bischof  immer 
als  Bitter  oder  Adelsmann  dargestellt ;  er  war  nåmlich,  der  Legende 
zufolge,  ehe  er  in  den  geistlichen  Stand  trat,  von  seinem  16.  Jahre 
an  Krieger  gewesen.  Daher  ist  er  hier  jung,  ohne  Bart  und  mit 
langgelocktem  Haare  dargestellt.  Auf  dem  Kopfe  tragt  er  eine 
niedrige  blaue  Miltze,  rSthlich  verbråmt,  vielleiclit  doch  mit  Pelz. 
Der  lange,  weite,  griine  Mantel,  auf  der  rechten  Schulter  nur  zu- 
^ammengenåht  oder  gekndpft  um  den  rechten  Arm  frei  zu  lassen, 
ist  mit  Pelzwerk  gefuttert  und  hat  am  Saume  und  Halse  eine 
weisse  Einfassung,  wahrscheinUoh  von  Hermelin.  Er  ist  in  ein 
geschlossnes  Wamms,  Tappert,  gekleidet,  an  den  Seiten  geschlitzt, 
aus  dunkelgelbem  Stoff  mit  rothen,  geschn5rkelten  Verzierungen 
und  an  den  Såumen  und  Arml6ohem  von  dunklem  Pelzwerk  ein- 
gefasst.  Die  Beine  sind  mit  griinen,  dicht  anschliessenden  Bein- 
lingen,  Hosen,  bekleidet;  an  den  Fiissen  hat  er  schwarze  Sohnabel- 
schuhe,  um  den  Leib  einen  lose  hångenden  Gtirtel.  Das  Schwert 
ist  breit,  zweischneidig,  mit  geråder  Parierstange,  langem  Griff 
und  dickem  Knopfe.  Die  Figur  des  Bettiers  ist  kaum  halb  so 
gi'oss  wie  die  Hauptfigur;  sie  erhebt  die  rechte  Hånd  bittend  und 
sttitzt  sich  mit  der  linken  auf  die  Kriicke.  Die  Flisse  fehlen  und 
die  Waden  sind  mit  hOlzemen  Schienen  mit  KJammem  bedeckt. 
Auf  der  andem  Seite  der  Fahne  ist  K5nig  Olaf  der  Hellige, 
der  National-Heilige  Norwegens,  der  in  der  Schlacht  bei  Stikle- 
stad 1030  gegen  die  aufiruhrerischen  Håuptlinge  und  Bauem  fiel, 
dargestellt.  Er  ist  in  der  gegen  Ende  des  Mittelalters  tiblichen 
Weise  abgebildet.  Auf  dem  Kopfe  tragt  er  die  offne,  mit  lilien- 
artigen  Zacken  verzierte  Krone,  in  der  Rechten  halt  er  die  Helle- 
bardaxt  und  in  der  Linken  das  Giborium  (ein  Gefåss  flir  das 
geweihte  Brot,  spåter  auch  fiir  Eeliquien).  Er  tritt  auf  ein  ge- 
krOntes  Ungeheuer,  das  Symbol  des  Heidenthums.  St.  Olafs 
Kleidung  hat  denselben  Schnitt  wie  St.  Martin's.  Tappert  und 
Mantel  sind  von  gleicher  Farbe,  doch  scheint  letzterer  mit  Herme- 
lin gefuttert,  ersterer  mit  breiterem  Pelz  verbråmt  zu  sein.  Die 
Beinlinge  sind  purpurfarben,  ohne  Schuhe,  also  mit  Leder-Sohlen. 
Im  Giirtel  scheint  ein  Dolch  befestigt.  Er  ist  als  ein  alterer 
Mann  mit  starkem,  langen,  r5thHchen  VoUbart,  so,  wie  er  in  der 
Saga  beschrieben  wird,  dargestellt.  Das  Giborium  hat  eine  runde 
Schaale  mit  Deckel  von  gleicher  Form.  Das  griine  Ungeheuer 
tragt,    wie   gewohnlich,    eine   niedrige  Krone  mit  Aachen,    dicht 


B.  E.  Bendixen.  [So.  2. 


schliessenden  Zacken  nnd  hat  ausserdem  einen  Ring  nm  den 
Hals;  Kopf  und  Schwanz  sind  hoch  erhoben.')  —  Beide  Hellige 
haben  einen  runden  Heiligenschein  (Nimbus)  um  den  Kopf. 

Wie  gew5lmlioli  auf  den  mittelalterliolien  Malereien  ist  die 
Zeichntmg  so  ausgeftthrt,  dass  die  Umrisse  mit  schwarzen  Linien 
aufgezogen  sind  und  die  Figuren  nachher  ausgeftOlt;  docH  ist 
dies  nur  zum  Theil  hier  der  Fall. 

Die  Trachten  deuten  auf  1450  oder  die  letzte  Halfte  des  15. 
Jahrhunderts  hin.  Uebrigens  hat  dieser  ganze  Zeitraum  eine 
bunte  Mannigfaltigkeit  an  Trachten  und  die  grOssten  Gegensatze^ 
sowohl  in  deren  Formen  wie  Farben  aufzuweisen,  dem  Einfall 
oder  individuellem  Geschmacke  des  Einzelnen  angepasst.  Neben 
den  spåteren  Scheckenrocken  (jaque,  jacket)  und  Schauben,  kur- 
zeren  oder  långeren  Kitteln,  vom  in  ihrer  ganzen  Lange  effen, 
und  Wammsem  die  nur  vom  auf  der  Brust  oflFen  waren,  ward 
auch  der  altere  Tappert  (tabard,  surcot),  der  ganz  geschlossen  war 
und  tiber  den  Kopf  gezogen  wurde,  gebraucht.  Er  war  ursprung- 
lich  lang,  bis  zu  den  Kn5cheln  reichend,  wurde  aber  spåter  kurz, 
h5chstens  bis  zimi  Knie  gebraucht.  Diese  Tracht  ist  es,  welche 
die  Figuren  auf  der  Fahne  tragen.  Ende  des  Jahrhunderts  kam 
diese  bei  den  hohem  Standen  ausser  Brauch.  Auch  den  aus  alter 
Zeit  stanunenden  weiten  und  langen  Mantel  brauchte  man  noch 
zu  dieser  Zeit,  sowohl  als  Schulter-  wie  B.uckenmantel,  doch  nur 
als  Festtracht ;  er  wurde  aber  bald  durch  andere  kurzere  Formen 
verdrangt  Ebenso  hielten  sich  die  dicht  anschliessenden  Bein- 
kleider  vom  12.  bis  zum  16.  Jahrhundert.  —  Eine  bestimmte  Zeit- 
angabe  nach  einer  Seite  geben  doch  die  Formen  der  Schuhe  und 
Beinlinge:  erst  um  1480 — 90  fing  man  an  breite  Schuhe  anstatt 
der  langschnabligen  zu  gebrauchen.  Aus  spaterer  Zeit  kann  die 
Fahne  denmach  nicht  sein.  Die  Form  des  Tapperts  ist  die,  Mitte 
des  Jahrhunderts  gebrauchUche.  Sie  kommt  auf  den  Abbildnngen 
des  h.  Olaf  auf  unsem  Altarbildem  vor,  deutschen  Arbeiten  ans 
dem  15.  Jahrhundert,  wo  das  Kosttim  tlberhaupt  dem  hier  an- 
geflihrten  gleicht.  Ich  will  einiger  weiteren  Beispiele  erwåhnen. 
Bei  Viollet-le-Duc  findet  sich  eine  Abbildung')  eines  franzdsischen 
Edelmanns  um  1440,  der  in  einen  Tappert,  ganz  der  hier  dar- 


' )  Durch  einen  unbedeutenden  Fehler  der  Zeichnung  ist  die  Figur  zu 
hoch  angebracht  anstatt  auf  dem  Rahmen  selber  zu  ruhen.  Ebenso  kommt 
die  rothliche  Farbe  des  Haares  und  Bartes  nicht  hervor. 

*)  Dictionaire  du  mobilier  fran^ais  IV  Artikel  „surcot". 


1880.]  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen. 


gesteUteji  Form  entsprechend,  gekleidet  ist,  mit  weiten  Aermeln, 
die,  wie  auch  der  Saum  des  Kittels  mit  breiter  Pelzverbrftmtmg 
besetzt  sind;   um   den  Hals   geht   ein  breiter  Pelzkragen.     Der 
Tappert   ist   griin  mit  gestickten  goldenen  Eingen,   ein  Mnster, 
das   dem   auf  der  Fahne   abgebildeten   etwas   ahnKch  ist.     Die 
Beinlinge  sind  purpurfarben,  ohne  Scliuhe  und  mit  langen  Schna- 
beln,   ganz   wie   beim  St.  Olaf.     Im  16.  und  auch  im  14.  Jahr- 
Imndert   ist  ja   tiberhaupt  Pelzbesatz   bei   d^n  bSheren  Standen 
allgemein   gebrauchlich.  —  Auf  dem  berflhmten,   um  die  Mitte 
des  16.  Jahrhunderts  (1463)  gemalten  Todtentanz  in  der  Marien- 
kirche  zu  Ltibeck,  kommen  mehrere  Trachten,  den  hier  abgebil- 
deten åhnelnd,  vor,  obgleich  ihnen  keine  einzelne  v5llig  gleicht. 
Die  Tracht  des  K5nigs   hat   dieselbe  Farbe   und   ein    ahnliches 
Mnster  (rothe  Figuren  auf  gelbem  Grunde);  der  Edelmann  tragt 
einen  grtinen  Tappert  mit  Pelzbesatz,  der  Kaufmann  einen  ahn- 
lichen  aber  ohne  Pelzwerk,  eine  Mtltze  von  gleioher  Form  wie  St. 
Martins  und  einen  Schultermantel,    nur  ktirzer  als  der  auf  der 
Fahne  abgebildete.    Uebrigens  hat  der  Tappert  bei  allen  diesen 
Figuren  im  Schoosse  breite  und  dioke  Falten,  was  an  den  um 
diese  Zeit  gebrauchlichen  Schoosswamms  erinnert,  dessen  Schooss 
durch   eingenahte   Rohre   aus  Leder   oder  Pergament  in   orgel- 
pfeifenahnelnde  Falten  gelegt  wurde.^)    Aehnliche  Trachten  fin- 
den sich  auch  in  einer  Bilderhandschrift  aus  der  Mitte  des  16. 
Jahrhundert's  im  germanischen  Museum  zu  Ntlmberg,*)  ausser- 
dem  noch  an  mehreren  Orten.    Das  Sohwert  in  St.  Martin's  Hånd 
weist  auf  dieselbe  Zeit  hin,  ebenso  wohl  auch  das  Oiborium  als 
St.  Olafs  Attribut.    Gegen  Ende  des  Mittelalters  werden  Heilige 
haufig  mit  solchem  Gefass  in  der  einen  Hånd  abgebildet,  wahrend 
sie  in  der  andem  einen  Gegenstand  halten,  der  sie  besonders  kenn- 
zeichnet.    Da  diese  Geftsse  oft  zum  Aufbewahren  von  Reliquien 
dienten,  sind  sie  gleichsam  ein  Sinnbild  des  Heiligsein's.') 

Meiner  Beobachtung   naoh   scheinen   die   eigenthiimlich  ge- 


')  Sieh  hieriiber  unter  anderem:  Weiss,  „Kostumkunde"  IV,  P.  205, 
214,  216,  220,  222,  228—238  u.  s.  w.  —  A.  E.  Eye  und  Jakob  Falke:  „Kunst 
u.  Leben  der  Vorzeit"  2.  Auflage  I,  8.  75,  76  u.  80.  —  F.  Hottenroth: 
,,Trachten,  Haus-,  Feld-  und  Kriegsgerftthschaften  der  V5lker  alter  u.  neuer 
Zeit"  n,  S.  88—92,  um  nur  einzebier  Schriften  zu  erwfthnen.  Die  Bibliothek 
des  Museums  ist  iibrigens  noch  ziemlich  arm  an  Werken  der  Art. 

*)  Otto  V.  Rhyn:   „Kulturgeschichte  des  deutschen  Volkes"  I,  S.  290. 

■)  H.  H.  Hildebrand:  „Den  kyrkliga  konsten  under  Sveriges  medel- 
tid",  S.  138. 


8  B.  £.  Bendixen.  [Ko.  2. 

mnsterten  Stoffe  (meist  gelbe  mit  rothen  und  blauen  Figuren, 
auch  rothbraune  mit  gelben  Figuren)  hauptsåchlicli  im  15.  und 
Anfang  des  16.  Jahrhunderts  vorzukommen.  Die  Tracliten  sind 
8ch5n  und  reioh,  so,  wie  sie  nur  der  Adel  und  die  Patricier  tragea 
durften,  aber  mit  richtigem  Takte  ganz  frei  von  den  schlimmsteu 
Uebertreibungen  jener  Zeit  gehalten.  Die  ganze  Art  der  Behand- 
lung  und  der  Stil  weisen  auf  dieselbe  Zeit  hin. 

Na^ch  dem  was  ich  hier  angefiihrt  håbe,  muss  die  Fahne  Mitte 
des  15.  Jahrhunderts  verfertigt  sein,  genauer  bestimmt  vielleicht 
zwischen  1440  und  1480.  Sie  ist  wahrscheinlich  eine  deutsche 
Arbeit.  Hier  zu  Lande  scheint  um  diese  Zeit  eine  voUstandige 
Stagnation  auf  dem  Gebiete  der  Kunst  wie  auch  in  anderen  Be- 
ziehungen  geherrscht  zu  haben;  und  man  hat  eine  ganze  Beihe 
von  Arbeiten,  hauptsåchlich  Altarschrånke  und  geschnitzte  Holz- 
figuren,  auch  silbeme  G^fåsse,  iiberhaupt  kirchHche  Gegenstande, 
die  von  Deutschland  aus  und  von  den  Hanseaten  eingefuhrt  worden 
sind,  da  diese  nicht  allein  durch  ihren  Handel,  sondem  auch  durch 
ihre  dberlegene  Entwicklung  in  Handwerk  und  Kunst,  und  durcli 
ihre  Verbindungen  mit  den  in  der  Kunst  hochgebildeten  sud-  und 
mitteldeutschen  Stådten  einen  iiberwiegenden  Einfluss  ausubten. 
Die  Altarschrånke,  meist  deutschen  oder  spåter  auch  flanderschen 
Ursprungs,  sind  immer  in  Eichenholz  ausgeftihrt,  wahrend  die 
norwegischen  Arbeiten  in  Holz  (so  die  Antemensale)  fast  immer 
aus  Kiefemholz  gemacht  sind.  Auf  mehreren  jener  Gefasse  wie 
z.  B.  Kelchen,  kommen  deutsche  Inschriften  oder  das  Wappen 
des  Kontors  der  Hansa  zu  Bergen  vor. 

Der  h.  Olaf  stand  in  Norddeutschland  hoch  in  Ehren.  Er 
war  der  Schutzpatron  der  hanseatischen  Bergenfahrer,  die  in  der 
Marienkirche  zu  Liibeck  ein  Vikarie  zu  Ehren  der  Maria,  des  h. 
Olaf  und  der  h.  Sunniva  (der  Schutzpatronin  des  westl.  Nor- 
wegens)  samt  alier  Heiligen  stifteten,  und  an  dem  Stuhle  ihrer 
Kapelle  in  dieser  Kirche  kann  man  noch  sein  Bild  sehen.  Auch 
an  andem  Orten  Deutschlands  und  der  Niederlande  ward  er 
verehrt')  und  Legenden  von  ihm  waren,  ganz  besonders  in 
Ltibeck  bekannt.  So  war  der  h.  Olaf  eine  den  norddeutschen 
Malem  vertraute  Figur  und  hier  in  Norwegen  giebt  es  verbalt- 
nissmåssig  wenige  grossere  Arbeiten  von  ihrer  Hånd,  die  nicht 
ein  Bild  von  ihm  tragen,  und  mit  einzelnen  Ausnahmen  in  den 


')  Siebe  Hr.  Prof.  Ludwig  Daae^s  intressantes  Werk:  „Norges  Helgener". 
Seite  67  u.  flg.  wo  der  bieber  gehorige  Stoflf  gesamnielt  ist. 


1889. J  Alis  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  iu  Bergen.  9 


Details  zeigen  diese  alle  denselben  Heiligentypus.  Es  ist  somit 
kein  Grund  vorhanden,  weshalb  die  Processionsfahne  nicht  eine 
deutsche  Arbeit  sein  k5iinte. 

Das  ålteste  Bild  des  h.  Olaf  kommt  auf  den  Mtinzen  seines 
Sohnes,  Magnus  des  Guten,  vorJ)  Auf  der  B-iickseite  haben 
viele  von  diesen  eine  månnliche  Bliste  mit  dem  Kreuzstabe  zur 
Hechten  und  der  Axt  zur  Linken  (wahrsoheinlich  die  oft  erwåhnte 
Axt  des  h.  Olaf  „HeP).«) 

Andre  liaben  eine,  den  byzantinischen  Mtinzen  entlehnte 
Figur:  Christus  als  salvator  mundi  sitzend;  auf  einer  von  diesen 
støbt  Olafs  Namen  verkebrt  und  es  sieht  somit  fast  aus,  als  sei 
er  in  der  Gestalt  des  Erloser's  dargestellt.  Noch  eine  dritt« 
Munze  hat  eine  sitzende  Heiligenfigur  ohne  Buch,  nur  auf  einem 
Exemplare  mit  dem  Scepter  in  der  Linken. 

Auf  (lem  merkwtirdigen  Eeliquienschrein  in  der  Kirche  von 
Hedal,  vom  Anfang  des  13.  Jahrhunderts,  findet  sich  wahrschein- 
lich  die  friiheste  der  aufbewahrten  Darstellungen,  die  Mtinzen 
ausgenommen.  St.  Olaf  ist  da  mit  der  kurzen  Axt  dargestellt, 
die  er  auf  der  linken  Schulter  tragt,  die  rechte  Hånd  ist  aus- 
gestreckt,  mit  erhobenen  Fingern;  er  tragt  einen  langen  Rock 
und  einen  etwas  ktirzeren  Rtickenmantel.  So  sieht  man  ihn  auch 
auf  dem  Siegel  des  Franciskanerklosters  zu  Bergen  (conventus 
fratrum  minorum)  wahrscheinUch  aus  der  letzten  Hålfte  des  13. 
Jahrhunderts.  Ein  bestimmter  Typus  hat  sich  jedoch  erst  spåter 
eutwickelt,  oder  besser,  die  Attribute  treten  bei  diesem  Heiligen, 
so  wie  bei  anderen,  erst  nach  und  nach  hervor  und  sind  erst  in 
dem  spåteren  Mittelalter  voUstandig  nachweisbar.  —  Es  ist  na- 
tlirUch  nicht  meine  Absicht  die  mannigfaltigen  Bilder  des  h.  Olaf, 
die  sich  in  unsem  Museen  und  Kirchen  vorfinden,  hier  durch- 
zugehen,    um   so   mehr  als  die,   welche  in  letzteren  aufbewahrt 


' J  CI.  Schive:  „Norges  Mynter  i  Middelalderen*',  S  20—22,  PL  I  Fig. 32 
u.  n  u.  flg.  sammt  Zulagetabelle  Fig.  1  (?).  Im  obenerwåhnten  Werke  des 
Pi-of.  Daae  „Norges  Helgener"  sind  S.  123  nnd  flg.  ver«chiedene  Berichte 
iiber  Bilder  des  h.  Olaf  sowohl  innerhalb  als  ausserhalb  Norwegens  ge- 
sammelt,  doch  mehr  beispielsweise,  und  Legenden  von  ihm  werden  erzåhlt. 
In  Nicolaysen's  „Norske  Ibrnlevninger"  und  zum  Theil  auch  spater  in  den 
„Aarsberetninger  f.  forening,  til  norske  fortidsmindesm  bevaring"  sind  die  in 
Norwegen  bekannten  Darstellungen  aufgezahlt  (vergl.  Nicolaysen's  „Register" 
flir  187f»).  Ich  selber  håbe  die  Sammlungen  der  iu  Ki*istiania,  Kjobenhavn 
und  Bergen  aufbewahrten  Bilder  des  h.  Olaf  unt^rsucht. 

*)  Die  Axt  kann  auch  die  Waffe  bezeichnen,  mit  der  er  getodtet  wurde. 
wie  so  oft  bei  andern  Heiligen 


10  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 

werden,  nur  ganz  oberflåchlich  besckrieben  sind.  Es  giebt  derea 
wahrscheinlich  70  oder  80,  gemalte,  geschnitzte,  gravierte  oder  in 
getriebner  Arbeit,  von  denen  tiber  die  Hålfte  mit  den  vollståndigen 
Attributen  aus  dem  16.  Jahrhundert  stammt.  Hierzu  kommen  nocli 
Bilder  in  Danemark,  Schweden,  ja  sogar  in  Finnland. 

Er  wird  gewShnUch  mit  der  langstieligen  Axt  dargesteUt  und 
ist  diese,  sammt  der  Krone,  auf  den  alteren  Abbildnngen  sein  ein- 
ziges  besondres  Kennzeichen.  So  kommt  er  auch  immer  auf  den 
historischen  und  legendarischen  Bildem  vor  (dem  Kampfe  bei 
Stiklestad  oder  den  ihm  vorangehenden  Begebenheiten,  der  wnn- 
derbaren  Seefahrt  und  dem  Kampfe  mit  den  Dftmonen),  in  Minia- 
turen und  Handschriften,  auf  dem  Trondhjem'schen  Antemensalø 
in  Kjobenhavn  (um  1300),  auf  der  Kalkmalerei  in  der  Kirche  von 
VaUensbak  auf  Seeland  (um  1400),  auf  den  etwas  jiingeren  Kalt- 
malereien  der  Kirchen  von  Floda,  Tegelsmora  und  Kumbla,  dem 
Altarbild  in  KOping,  Vestmannland,  die  letzteren  alle  in  Schweden, 
und  auf  Kristian  des  1.  Beisealtar  aus  Walrosszåhnen,  dem  Pabste 
Sixtus  rV  1474  vom  K5nige  geschenkt.M  Auf  dem  altem  Siegel 
des  DomkapiteLs  zu  Trondhjem  halt  er  doch  nicht  die  Axt,  sondem 
das  Lillienscepter  in  der  rechten  Hånd  (um  1260).^) 

Um  1300  oder  Ende  des  13.  Jahrhundert's  hat  der  h.  Olaf 
ein  neues  Attribut  namlich  den  Reichsapfel  bekonunen,  der  in 
den  alteren  Zeiten  immer  ein  Kreuz  tragt.  So  tritt  er,  den  welt- 
lichen  Begebenheiten  entriickt,  als  Heiliger  auf.  Dass  sich  in 
Nidaros  oder  Tronhjem,  wo  in  der  grossen  Domkirche  sein  Hei- 
ligenschrein  stand,  eine  Industrie  im  Verfertigen  seiner  Bilder 
entwickelt  hat,  ist,  wie  O.  A.  Oeverland  meint,^)  wohl  wahrschem- 
lich,  und  ebenso,  das  diese  durch  die  vielen  Pilgrimme,  die  ans 
allen  nordischen  Landen  zu  seinem  HeDigthum  wallfahrteten,  ans- 

*)  Dr.  Henry  Petersen:  „Hellig  Olafsmaleriet  i  Vallensbæk  kirke"*,  in 
„Folkekalender  f.  Danmark"  1871,  wo  alle  die  vier  obengenannten  in  Holz- 
schnitt  abgebildet  sind.  In  Daae^s  „Norges  Helgener^  ist  das  Antemensal 
aus  Trondhjem,  das  Bild  in  Floda,  eine  Centralfigur  im  Flatoboken  tSt. 
Olafs  Fall)  und  Kristian  I  B«isealtar  abgebildet.  Das  Antemensal  findet 
sich  auch  in  I.  Undset's :  „Norske  oldsager  i  fremmede  musæer  *  (Kristiania 
1878)  S.  67  beschrieben,  dasselbe  und  einzebie  Scenen  davon,  samt  das  Ge- 
måJde  von  Vallenbak  sind  in  „Nordens  historie"  v.  Niels  Bache  I  (Kjoben- 
havn 1886).  In  O.  A.  Oeverland's  „Illustreret  Norges  historie"  I  koramen 
såmmtliche  hier  angefuhrte  Bilder  vor.  —  Endlich  ist  ein  Initial  in  „Norges 
gamle  love",  pi.  XH  abgebildet. 

*)  „Aarsb.  f.  foren.  f.  norske  fortidsmindesm.  bevaring",  1875,  S.  57—58. 

=*)  Illustreret  Norges  historie  IH,  S.  643. 


1889.]  Aus  der  mittelalt.  Samml   des  Museums  in  Bergen.  H 


gebreitet  worden  sind.  Solch  eine  Nidaros-Darstellung  konnen 
wir  vielleicht  auf  dem  Antemensal  aus  Trondhjem  sehen,  auf 
dem  der  Heilige  die  Mittelfigur  bildet  und  mit  Eeichsapfel  und 
Axt  abgebildet  ist.*)  Auf  dem  hier  abgebildeten  Antemensal  aus 
Aardal  ist  er  sitzend  obne  Axt,  aber  mit  dem  Reichsapfel  dar- 
gestellt.  Mit  beiden  Attributen  sieht  man  ihn  auf  der  Glocke  der 
Kirche  zu  Moster,  stidl.  Bergenhus  Amt,  auch  von  1300  oder 
hochstens  vom  Anfang  des  14.  Jahrhunderts.  Diese  Darstellung 
kommt  auch  auf  spåteren  Arbeiten  bis  zum  15.  Jahrhundert  vor, 
aber  dann  zumeist  mit  anderen,  zu  der  Zeit  gebrauchlichen  At- 
tributen versehen.  So  auf  dem  Thtirflugel  eines  Altarsohrankes 
aus  der  Kirche  in  Graven,  sildl.  Bergenhus  Amt  (jetzt  im  Museum 
zu  Bergen),  wo  der  etwas  undeutliche  Gegenstand,  den  ich  friiher 
fur  ein  Ciborium  gehalten,  wohl  der  Apfel  ohne  Kreuz  sein  mag. 
Auf  Kristian  I  Reisealtar  ist  der  K5nig  zu  Pferde,  dargestellt, 
die  Axt  in  der  Hånd,  wåhrend  der  grosse  Reichsapfel  an  der 
Erde  zu  Ftlssen  des  Pferdes  Uegt. 

In  unsern  Museen  und  zum  Theil  in  unsem  Kirchen  (z.  B. 
in  der  Kirche  zu  B.5ldal,  siidl.  Bergenhus  Amt)  kommen  sitzende 
Konigsfiguren  vor,  entweder  auf  niedrigem  Sessel  ohne  Lehne 
oder  auf  hohem  Thronstuhl.  Diese  Figuren  sind  oft  verunstaltet 
und  es  fehlen  zuweilen  sowohl  die  Attribute  als  auch  die  Hånde, 
welohe  sie  hielten.  Aber  da  mehrere  von  ihnen  die  Axt  und  den 
Apfel,  jedenfalls  einen  dieser  Gegenstånde  haben,  darf  man  wohl 
annehmen,  dass  sie  alle  oder  doch  die  meisten  von  ihnen  den 
h.  Olaf  vorsteUen.  Bei  Einzelnen  kommt  eine  spåtere  Entwicklimg 
zum  Vorschein:  der  HeiUge  tritt  den  Drachen  mit  den  Ftissen. 
Dies  dritte  Kennzeichen  ist  wahrscheinlich  im  Laufe  des  14.  Jahr- 
hunderts hinzugekommen. 

Der  Drache  ist  das  Attribut  mehrerer  Heiligen,  am  gew5hn- 
lichsten  das  des  Erzengels  Michael  und  des  h.  Georg  von  Kappa- 
dokien,  die  beide  als  Pendants  des  h.  Olaf  vorkommen.  Auch  die 
Jungfrau  Maria,  die  h.  Margarethe,  der  Hauptmann  Longinus 
u.  A.  m.  werden  ihn  entweder  tSdtend  oder  ihn  unter  die  Fiisse 
tretend,  auch  ihn  gebunden  leitend,  dargestellt.  Der  Sinn  davon 
ist  der  Sieg  tiber  das  Bose,  uber  den  Teufel,  uber  das  Heiden- 


')  Die  Tafel  ist,  wie  die  Brei ten  verbal tnisse  zeigen,  kein  eigentliches 
Antemensal;  sie  kann  ihrer  fast  kvadratgleichen  Form  wegen  auf  keiner 
Vorderseite,  wohl  aber  auf  einer  der  Querseiten  des  Altars  angebracbt  ge- 
wesen  sein,  oder  sie  kann  auch  an  der  Kircbenwand  eingefugt  oder  auf- 
gebångt  gewesen  sein,  uls  einzeln  bångendes  Gemålde. 


12  B.  E   Bendixen.  [No  2. 


thum.  Diese  Darstelluugen  des  h.  Olaf  konuen  auch  von  deu 
vielen  Legenden  seiner  Kampfe  mit  den  Damonen  (Trold)  und 
Meerfrauen  beeinilusst  worden  sein. 

Von  derartigen  Figuren  konnen  erwahnt  werden:  Die,  welche 
auf  einem  kleinen  Keliquienkreuze  aus  Groven  in  der  Pfarre 
Vinje  im  Amte  Bratsberg,  eingegraben  ist,^  vielleicht  auch  ein 
Reliquienverschluss  aus  der  Pfarre  B5e  im  demselben  Amte,^)  ein 
Holzbild  aus  der  Kirche  zu  Harstad,  Bohuslehn,  das  sicherlich 
unrichtigerweise  auf  das  13.  Jahrhundert ')  zurtickgefuhrt  wird, 
und  endlich  besonders  die  Bilder  auf  dem  Siegel  des  Erz-Bischofe 
Gaute  Ivars5n  (1474 — 1610),  und  auf  den  Miinzen  der  beideD 
letzten  Erz-Bisohofe  von  Trondhjem,  auf  denen  des  Erik  Walken- 
dorf  (1610—1622)  und  des  Olaf  Engelbrechtson  (1523—1637).* 
Auf  den  ersteren  ist  Olaf  auf  der  Riickseite  mit  gezackter  Rrone 
und  Heiligenschein,  langem  Mantel  iiber  der  Rustung  ( wie  gewohn- 
lich  auf  den  Altarschrånken),  Axt  und  Reichsapfel  haltend  und 
auf  dem  gekronten  Drachen  stehend,  dargestellt.  Olaf  Engel- 
brechtsOn's  Miinzen  wie  Gaute  Ivarson's  Siegel  sind  nur  insofeni 
verschieden,  als  er  auf  einem  mit  einem  Baldachin  liberdeckten 
Throne  sitzend  dargestellt  ist.  Die  Inschriften  auf  allen  erz- 
bischoflichen  Miinzen  ist:     Sanctus  Olavus  rex  Norwegiae. 

Die  Stellung  der  Figur  ist  iibrigens  dieselbe  wie  die  auf  den 
Miinzen  der  gleichzeitigen  Konige  Hans,  Kristian  II  imd  Friedrich  I. 
—  Als  ein  Mittelding  zwischen  den  verschiedenen  Formen  steht 
die  Figur  auf  dem  Saeimshorne  aus  Hardanger,  wo  der  Hellige 
mit  dem  Ciborium  und  der  Axt,  doch  ohne  Drachen  dargestellt  ist. 

Im  14.  Jahrhundert  wird  gleichfalls  der  Apfel  mit  dem  Ci- 
borium vertauscht.  Dass  St.  Olaf  ftlteren  Beschreibungen  næh 
immer  einen  Kelch  in  der  Linken  halten  sollte  beruht  auf  einer 
Verwechslung.  Durch  die  Einfiihnmg  der  Breformation  kameu 
die  meisten  kirclilichen  Gefåsse  ausser  Brauch  oder  verschwanden. 


^)  Nicolaysens:  ,,Norske  fornlevninger",  S.  232,  niin  in  der  Universitåts- 
sammlung  in  Kristiania,  bei  Oeverland  abgebildet  HI,  8.  196. 

*)  Aarsberetning  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesraerkers  bevaring 
1877,  S.  24. 

=»)  Bei  Oeverland  I,  S.  564  abgebildet. 

•»)  b'chive:  „Norges  Mynter  i  Middelalderen",  S.  16a-55,  PI.  XVU. 
„.\ar8beretniug  f.  foreningen  f.  norske  fortidamindesmerkei*s  bevaring"  1884, 
S.  73.  Sieh  auch  Olafs  Bild  aus  der  Kiiche  von  Liike  oder  Olufs  Kirche 
in  Finnland.  in  Hadorph's  Ausgabe  der  „Olafs  saga*'  (1675)  u.  nach  diesem 
bei  Oeverland  I,  S.  578  afgebildet. 


1889.]  Aus  der  mittelalt  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  13 


SO    dass  man  in  spåteren  Zeiten  kein  anderes   hochfilssiges   als 
eben   den  Kelch  kannte.     Aber  die  meisten  kirchlichen  Gefåsse 
wie  Ciborium,  Monstranz,  Thmibula  (Bauchbecken)  und  Chrisma- 
torien  (Gefåsse  fur  die  h.  Oele)  hatten  gegen  Ende  des  Mittel- 
alters  diese  Form,  ja  sogar  weltliohe  Gegenstånde  wie  Hanapen 
rgrosse,   reich   verzierte   Trinkschaalen,    in   spateren   Zeiten   mit 
Deckel)  und  HandspiegelJ)     Das  Gefåss,  welches  der  h.  Olaf  in 
der   Hånd  halt,  hat  einen  entweder  runden  oder  sechsblattrigen 
Fnss,  eine  weite,  runde  oder  eifdrmige  Schaale  mit  Deckel  gleicher 
Form,  seltner  ist  dieselbe  bauschig,   nach  oben  eingebogen  mit 
stark  vorspringendem  spitzem  Deckel,  Formen  die  der  Kelch  nie 
hat.      Herr   Beichsantiquar   H.  Hildebrand   hat  in   seinem  noch 
tinvollendetem  Werke  „Sveriges  medeltid"  *)  ein  aus  Holz  geschnitz- 
tes   Bild  des  h.  Olaf  aus  der  Kirche  von  Vate  auf  Gotland  ab- 
gebildet,    welches    er    aus   dem    14.    Jahrhundert   schatzt.     Auf 
deniseiben  halt  der  HeiHge  in  seiner  Linken  ein  rundes  Gefåss 
mit  Deckel  derselben  Form,  welches  Herr  Hildebrand  als  einen 
Hanap,   mit   dem   es   auch   grosse  Aehnlichkeit  hat,  bezeichnet. 
Doch   gleichen   mehrere   der    auf   norwegischen    Altarschranken 
dargestellten  Gefåsse  vollstandig  Ciborien  und  die  runde  Form 
kommt  auch  bei  diesen  vor,  nur  fehlt  allen  der  fur  den  Hanap 
charakteristische  gebogene  Henkel.     Wahrscheinlicher  ist  es  doch, 
dass    der   Heilige    ein    Reliquiengefåss   und  nicht  den  festlichen 
Becher  tragt.    Der  erwåhnte  bedeutende  Archaolog  hat  auch  friiher 
immer  das  Gefåss  als  ein  Ciborium  bezeichnet  (so  im  „Bidrag  til 
svenske  medeltidens  konsthistorie",  in  der  „Antiquarisk  tidskrift 
for  Sverige"  H).    Dies  Holzbild  aus  dem  14.  Jahrhundert  scheint 
alter  als  die  norwegischen  Darstellungen  mit  dem  Ciboriimi  zu 
sein.     Die   letzten    kdnnen    kaimi    friiher  als  aus  dem  15.  Jahr- 
hundert sein  und  sind  wahrscheinUch  deutsche  Arbeiten.    Jeden- 
falls  sind  die  deutsch,  bei  denen  man  mit  Sicherheit  den  Ursprung 
fe.ststellen  kann,   und  alle  die  andem   tragen    dasselbe  Gepråge. 
In    dieser   Form,    den    grossen   Mantel    tiber   dem   Tappert  oder 
håufiger  iiber  der  Platten-Eiistung,  mit  Axt  und  Ciborium,   auf 
den  Drachen  tretend,  kommt  der  h.  Olaf  am  håufigsten  vor.     So 
auf  den  meisten  Altarschranken,   sowohl  inwendig  in  denselben 


')  Sieh  mit  Riicksicht  auf  letzteren  VioUet-le-Duc :  „raobilier  fran^." 
II,  S.  420  u.  129. 

«)  n,  s.  264  u.  256.  Siehe  auch  sein;  „Den  kyrkliga  konsten  under 
Sveriges  medeltid",  S.  70. 


14  B.  E.  Bendixen.  [No.  2 

aus  Holz  geschnitzt,  als  auch  gemalt  auf  den  Thurflugeln;  sowoM 
in  einzelnen  Holzfiguren,  die  ja  urspriinglich  zum  grOssten  Theile 
ihren  Platz  in  Schrånken  gehabt,  als  auch  auf  silbemen  Kelchen. 
so  dem  aus  Ulfsten  in  Eomsdalen  (um   1500),  wo  auch  die  In- 
schrift  auf  deutsch  istJ)    Es  kdnnte  somit  scheinen,  als  wåre  diese 
eigne  Form  bei  deutschen  Ktinstlern  entsprungen.    Aber,  ist  das 
Bild  das  h.  Olaf  von  Våte  alter  als  die  norwegischen  mit  åhn- 
lichen  Attributen,  und  sind,  wie  Hildebrand  meint,  die  Skulptur- 
arbeiten  an  dem  Portal  der  Kirche  in  Oere,  dem  Pilaster  in  Stånga. 
den  Portalen  in  Bro  und  Lårbro,  alle  auf  Gotland,  aus  dem  14. 
Jahrhundert,  vielleicht  aus  dessen  erster  Hålfte,^)  so  liegt  es  nahe 
anzunehmen,  dass  diese  Form  zuerst  auf  Gotland  entstanden  ist. 
Das  wåre  auch  an  und  fiir  sich  nichts  unwahrscheinliches.    Der 
h.  Olaf  hat  sich  auf  dieser  Insel  aufgehalten  und  wurde  von  deren 
Bewohnem  als  ihr  Apostel  angesehen,  ganz  wie  ihn  auch  Nor- 
wegen  als  den  seinen  verehrte.    Die  halb  deutsche  Stadt  Visby 
hatte  eine  ihm  geweihte  Kirche,  mehrere  Orte  der  Insel  waren 
nach  ihm  benannt  oder  erinnerten  durch  Sagen  und  Legenden 
an  ihn,  und  die  Faktorei,  welche  deutsche  Kaufleute  aus  Visby 
in  Novgorod  grlindeten,  wurde  der  Olaihof  genannt.    Aus  Visby 
hatten  sich  daher  die  norddeutschen  Maler  und  Holzbildner  ihre 
Vorbilder  holen  konnen.    Es  ist  doch  dies  selbstredend  mu*  eine 
Vermuthung.      Die   schwedischen   und   dånischen    Darstellungen 
haben  dasselbe  Gepråge  wie  die  norwegischen.^)     So  ist  der  h. 
Olaf   auf    den    schwedischen    Altarschrånken    sowohl    mit  dem 
Eeichsapfel  als  auch  mit  dem  Ciborium  dargestellt,  zuweilen  mit 

*)  „Aarsberetning  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesmerkers  bevaring** 
1880,  S.  69 — 62  Meine  ,,Beobachtungen  auf  einer  Stipendienreise  in  Sondmore* 
1880,  und  „Norsk  histor.  tidsskrift",  2.  Reihe  3.  Band,  S.  113  und  flg. 

*)  Hildebrands  oben  citirte  Abhandl.  aus  „Antiquarisk  tidsskrift"  IL  S, 
370—71. 

')  „Kgl.  Vitterheds  Historie  och  Antikvitets  Akademiens  Månadsblad"^  I. 
S.  109.  Auf  einem  Chorstubl  der  Sammlung  zu  Kjobenbavn  ist  er  mit  dem 
Ciborium  aber  ohne  Drachen  dargestellt;  auf  einem  andem  mit  dem  Ciborium 
oder  dem  Reichsapfel,  auf  das  Ungeheuer  tretend.  —  Hochst  eigenthiimlich 
ist  das  geschnitzte  Bild  aus  der  Kircbe  zu  Olof,  Kristianstads  Ian  in  Skaane. 
wo  er  mit  allen  den  oben  erwåhnten  Attributen  abgebildet  ist,  zugleich 
aber  mit  einem  Ringe  von  vier  menschlichen  Kopfen  oder  Masken  ain 
Giirtel  und  mit  einem  Spielmann  als  Nebenfigur.  N.  H.  Sjobergs  „Sam- 
lingar  for  Nordens  fornålskare  IH"  (Stockholm,  1830).  —  Ueber  die  Verehruu^ 
dieses  Olafsbildes  siehe  Daae's  „Norges  Helgener",  S.  82 — 86,  wo  verschiedene 
Berichte  dariiber  mitgetheilt  werden. 


1889  J  Alis  der  mittelalt.  Samml   des  Museums  in  Bergen  15 


dem  Scepter,  zuweilen  olme  Ungeheuer,  aber  gewohnlich  auf 
dieses  oder  auch  auf  eineu  Menschen,  meist  als  Krieger  gekleidet, 
tretendJ) 

Die  Darstellungen  zeigen  nattirlicherweise  einzelne  Variationen; 
so  ist  zuweilen  sein  Kopf  von  einem  Baret  oder  einer  Miitze 
mit  oder  ohne  Fedem  bedeckt,  statt  der  Krone.  Auf  den  meisten 
Bildem  tragt  er,  wie  schon  erwåhnt,  eine  Platten-Elistung,  auf 
anderen  den  Tappert,  fast  immer  den  fiirstlichen  Mantel.  Auf 
einzelnen  halt  er  anstatt  der  Axt  ein  Scepter.  Auf  diesen  Ar- 
beiten  aus  der  letzten  Zeit  des  Mittelalters  ist  er  immer  als 
alterer  bårtiger  Mann  abgebildet. 

Wie  alle  KJirckenfahnen  hat  die  Processionsfahne  aus  Lavik 
Standartenform,  sie  ist  an  eine  Querstange  befestigt.  Im  romischen 
Ritual  sind  dreieckige  Banner  oder  solche,  die  wie  Kriegsfahnen 
an  die  Stange  selber  befestigt  sind,  verboten.  Man  nimmt  an, 
dass  die  Form  dem  Labarum  Constantin  d.  Gr.  entlelmt  ist,  das 
"wiederum  den  romischen  Reiterfahnen  (vexilla)  geglichen  und  im 
frtihen  Mittelalter  eingeftihrt  wurde.  Die  Fahne  wurde  friiher 
wie  jetzt  noch  bei  Processionen  an  den  grossen  Festtagen  und 
dén  sogennanten  Gangtagen  umhergetragen,  nåmlich  Himmelfahrts- 
tag  (uppstigudagr  drottins)  imd  den  drei  vorhergehenden  Tagen. 
Bei  der  Procession  trug  man  ausser  der  Fahne  (merki),  das 
Krucifix  (kross),  Tragleuchter  (torcea,  uphaldsstikur  med  kertum), 
Rauchgefåsse  und  Reliquien  herum.  Diese  Art  Fahnen  waren 
nattirlich  einst  allgemein,  sind  aber  nun  verschwunden  und  man 
fiudet  nur  wenig  Spuren  derselben.  Im  Inventarienverzeichniss 
der  Kirche  zu  Uelmheim,  jetzt  Norum,  im  Jahre  1321  verfasst, 
werden  3  Fahnen  erwahnt,  zwei  mit  dem  Bilde  der  Maria,  die 
dritte  mit  dem  des  Johannes.^)  Von  der  Kirche  in  Oestereim 
(Kirkebo)  hat  das  Museum  in  Bergen  eine  Fahnenstange  erhalten. 
Aiich  diese  beiden  Kirchen  liegen  wie  die  von  Lavik  in  Sogn. 

Der  MittheUung  des  Direktors  des  Museums  Herbst  zufolge 
giebt  es  in  Danemark  keine  Kirchen-Fahne  aus  dem  Mittelalter. 
Dagegen  hat  man  in  Schweden,  infolge  der  mir  gegebnen  Nach- 
richten  und  Beschreibungen  von  Herm  Amanuensis  Dr.  E.  Ekhoff 
und  Docent  Sven  Soderberg,  ihrer  drei.  In  der  historischen  Samm- 
lung  der  Universitet  Lund  sind  zwei,  der  dortigen  Domkii'che  an- 


»)  H.  Hildebrand:  „Antiquarisk  tidsskrift"  II,  S.  369. 

«)  Bergens  kalf'skind,  ed  P.  A.  Munch,  S.  83  flg.  —  Urda  II,  S.  78  u.  flg. 


16  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


gehorende  Fahnen  deponiert ;  sie  sind  aus  blaugemalter  Leinwand, 
beide  sehr  beschådigt,  die  eine  nur  noch  ein  Fragment.  Bei  beiden 
ist  die  Querstange  sowohl,  als  auch  die  ledemen  Eiemen,  womit 
diese  an  die  Hauptstange  befestigt  war,  erhalten.  Die  Stange  der 
best  erhaltnen  Fahne  ist  jetzt  0,81  m.  lang,  aber  das  eine  Ende 
ist  abgesdgt,  und  sie  ist,  der  Breite  der  Fahne  nach  zn  nrtheUen, 
0,90  m.  lang  gewesen.  Sie  hat  mit  einem  Zapfen  in  dem  ein 
Knopf  gesteckt  hat,  geendet.  Die  Lange  der  Fahne  betrågt- 
wenigstens  1  m.,  doch  låsst  sich  dieselbe,  da  alle  Bånder  zer- 
schlissen  sind,  nicht  genau  bestimmen.  Ai^f  beiden  Seiten  steht 
eine  Figur  von  silberfarbnem  Rande  umgeben,  ausserhalb  der- 
selben  sind  Omamente,  rothe  Rosen  und  goldne  Blåtter,  gewesen, 
von  denen  doch  nur  einige  tlbrig  sind.  Auf  der  einen  Seite  ist 
die  Dreieinigkeit  dargestellt.  Gott  Vater,  thronend,  halt  den  ge- 
kreuzigten  ErlOser  vor  sich  und  iiber  ihnen  schwebt  die  Taube. 
Auf  der  andem  Seite,  als  Pendant,  Anna  mit  der  Maria  und  diese 
wieder  mit  dem  Jesuskinde  auf  dem  Schoosse,  eine  gewohnliche 
Darstellung  aus  dem  spaten  Mittelalter.  Die  Farben  sind  violett 
in  mehreren  Nuancen,  hochroth,  grtin,  golden  und  silbem.  Die 
zweite  Fahne  ist  grosser  gewesen  und  hat  vier  Bilder,  zwei  auf 
jeder  Seite,  gehabt;  aber  nur  ein  20  cm.  grosses  Sttick  ist  von 
denen  librig,  auf  welchem  zwei  Bilder  sind:  Die  h.  Katharina 
von  Alexandria  mit  dem  Ciborium  und  Schwert  in  den  Handen  und 
dem  zerbrochnen  Rade  zu  Fiissen,  und  ein  Bischof  (^Augustinus?). 
Die  Farben  sind  wesentlich  dieselben  wie  auf  der  ersten  Fahne. 
Die  Querstange  betragt  nun  1  m.,  ist  aber  wahrscheinlich  etwa»s 
grosser  gewesen  (1  m.  10  c),  das  unbeschådigte  Ende  schliesst 
mit  einem  Zapfen.  Die  Lange  der  Fahne  hat  wenigstens  1  m. 
26  betragen.  Alle  Bilder  sind  in  Oel  gemalt  und  gut  ausgefiilm. 
Sie  gehoren  wie  die  Fahne  aus  Lavik  in's  16.  Jahrhundert  und 
sind  kaum  alter  als  von  1460.  —  Ausserdem  befindet  sich  eine 
Processionsfahne  in  einer  Kirche  in  Upland,  entweder  in  Orkestad 
oder  Markim.  Sie  soli  aus  Leinwand  und  in  Standartenform  seiu. 
mit  Konturzeichnungen  in  Schwarz;  nåheres  iiber  dieselbe  weiss 
man  aber  nicht. 

In  der  Riistkanuner  zu  Stockholm  befindet  sich  gleichfalk 
eine  Processionsfahne;  dieselbe  ist  aber  vom  Ende  des  17.  oder 
aus  dem  18.  Jahrhundert  und  muss  erst  in  einer  spåteren  Zeit 
nach  Stockholm  gekommen  sein. 

Auch  anderswo  scheinen  diese  Fahnen  aus  dem  Mittelalter 
seiten  zu  sein.     H.  Otte  erwåhnt  nur  einige  aus  Penig,  aus  der 


IHsi)  I  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  17 

Zeit  tun  1600,  welche  im  Museum  im  Grossen  Garten  bei  Dresden 
anfbewahrt  werden.  Andre  und  åltere  iinden  sich  in  der  Kirche 
zu  Lune  bei  Ltineburg.O 


n. 

Die  Antemensalia  aus  der  Kirche  von  Aardal 

in  Sogn. 

(PL  II  und  m.) 

Antependia  oder  Antemensalia  (frontalia)  sind  Tafeln  oder 
Decken  mit  Bildem,  welche  die  Vorderseite  des  Altares,  zuweilen 
auch  die  Seitenwånde  desselben  bekleideten  (vestire).  Von  An- 
fang  an  war  der  Altartisch  ohne  Schmuck ;  aber  schon  Constantin  I 
liess  eine  solche  Tafel  von  Gold  und  kostbaren  Steinen  flir  die 
Kirche  des  h.  Grabes  in  Jerusalem  anfertigen  und  es  werden 
schon  im  frilhsten  Mittelalter  mehrere  solche  Metal-Antependien 
erwåhnt.  Besonders  wurde  es  gebråuchlich  die  Vorderseite  des 
Altars  mit  reichgestickten  Seidenstoffen  zu  schmucken,  auf  denen 
Scenen  aus  dem  Leben  des  Erlosers  oder  aus  der  Kirchengeschichte 
dargestellt  waren,  oder  in  die  man  nur  Figuren  oder  Omamente 
liineinwebte.  Sie  hingen  entweder  frei  oder  waren  in  Kahmen 
gespannt.  Diese  Altarzierden  hatten  verschiedene  Namen,  von 
(lenen  doch  der  Name  Antependium  (Vorhang,  das  Vorgehångte) 
(ler  allgemein  gebråuchliche  ward,  obgleich  derselbe  eigentlich 
nur  auf  die  Decken  und  nicht  auf  die  Tafeln  passt,  die  entweder 
aus  IIolz,  Stein  oder  Metall  gemacht  waren.  Es  ist  daher  kor- 
rekter  diese  mit  dem  Namen  Antemensale  (Vorsetztafeln)  zu  be- 
zeichnen. 

Die  gestickten  Altarvorhånge  sind  zu  allen  Zeiten  gebraucht 
worden,  und  mehrere  solche,  auch  aus  andern  Stoffen  als  Seide, 
sind  besonders  aus  dem  16.  und  16.  Jahrhundert  aufbewahrt 
worden.  Als  ein  Mittelding  zwischen  diesen  und  den  gemalten 
Holz-Antemensalen  kann  man  die  ab  und  zu  vorkommenden  Altar- 
bekleidungen  von  gemalter  Leinwand  betrachten. 

*)  H.  Otte:    „Handbucli  der  kirchl.  Kunstarchaologie  des  deutschen 
Mittelalters^,  4.  Aufl ,  I,  S.  '25^5. 

4 


18  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


Von  solchen  Zeug-Antependien  ist  bei  uns  kaum  etwas  be- 
kannt.  Die  Decken,  deren  ab  und  zu  erwåhnt  werden.  sind  theiLs 
dazii  gebraucht  worden  die  Wånde  der  Kirche,  namentlich  des 
Chores  an  den  grossen  Festtagen  zu  bekleiden,  theils  sind  es 
Altartiicher  aus  feiner  Leinwand  (mappae  altaris,  pallae),  oder 
auch  grossere  gestickte  Decken  flir  den  Altartisch  (stragula, 
palludamenta  altaris)  gewesen. 

Im  historischen  Staats-Museum  in  Schweden  wird  eia  solches 
Antependium  aus  Biskopskulla  in  Ui^land  aufbewahrt;^  dasselbe 
Lst  aus  griinem  Sammt,  mit  24  aufgenåhten  und  mit  Gk)ldfedeu 
gestickten  Bildern  aus  Cliristi  Geschichte  geziert,  romamsch  untl 
dem  12.  Jalirhundert  angehorig.  Ausser  diesem  wird  noch  eins 
aus  Leinwand  mit  Figuren  und  Ornamenten  in  Wachsdruck  da- 
selbst  auf bewahrt. 

Stein-Antemensale  sind  im  Norden  kaum  bekamit,  yde  sie 
tlberhaupt  sicherlicli  selten  sind. 

Die  metallverkleideten  Vorderseiten  der  Altare  bestelien  aus 
kleineren  oder  grosseren  Platten,  entweder  aus  vergoldetem  Kupfer, 
das  oft  tlieilweise  braun  firnisiert  ist,  oder  aus  edlem  Metall. 
Silber  oder  Gold.  Die  Platten  tragen  Darstellungen  aus  der  h. 
Schrift  in  getriebner  und  zum  Theil  sehr  erholiter  Arbeit,  sind  auf 
eichene  Tafeln  oder  Bretter  geheftet  und  von  metalluberzogenen, 
ornament ierten  Ralunen  umgeben. 

Kostbare  Antemensalia  waren  oft  mit  Edelsteinen  verziert, 
die  meisten  aber  sind  im  Sturme  der  Zeiten  zu  Grunde  gegangen.*) 
Das  Retabulum  des  Altars  (die  aufrechtsehende  Wand  oder  der 
Rand  der  hinteni  Kante)  war  gleichfalls  mit  Darstellungen  in 
getriebner  Metallarbeit  bedeckt  (superfrontale)  und  dariiber  erhob 
sich  ein  Kruzifix  åhnlicher  Arbeit. 

Bis  jetzt  ist  hier  zu  Lande  nur  ein  einziges  solches  Ante- 
mensale  bekannt,  nåmlich  das,  welches  Konig  Sigurd  Jorsalfarer 
1127  in  der  Kreuzkirche  zu  Konghelle  an  der  damaligen  stid- 
lichsten  Grenze  des  Landes  aufstellen  lie.ss,  und  das  bald  danach, 
bei  der  Erobeining  der  Stadt  durch  die  Wenden,  verloren  ging. 
Diese  „Tabula",  die  aus  Silber  und  Kui)fer,  reich  vergoldet  und 

*)  H.  H.  Hildebrand:  „Den  kyrkliga  konsten  under  Sveriges  medeltid.*^ 
S.  101.    Montelius:    „Statens  histonska  Museum",  2.  Aufl.  S.  70—71. 

«)  Otte:  „Handbuch  der  kirchl.  Kunst- Archaologie",  4  Aufl.,  S.  ia>— 101. 
VioUet-le-Duc:  „Dictionaire  raisonné  de  Tarchitecture  franvaise  du  XI  au 
XVI  siécle,  n",  der  Artikel  „autel"  (S.  26).  H.  A.  MuUer  u.  O.  Mothes: 
Illustriertes  Arcbaolog.  Worterbucb  I,  S.  (»B— 04. 


lH8i).  Aus  der  mittelalt.  Saminl.  des  Museums  in  Bergeu.  19 


mit  Edelsteinen  und  Emaille  verziert  war,  hatte  der  Konig  in 
G-riechenland,  wahrend  seines  Aufenthaltes  dort  auf  der  Riickkehr 
aus  dem  h.  Lande  1111,  verfertigen  lassen  J)  Wie  ich  glaube  sind 
jedoch  Eeste  eines  Antemensals  aus  vergoldetem  Kupfer  auf- 
bewahrt,  von  denen  man  annahm,  es  seien  Ueberbleibsel  eines 
grosseren  Reliquienschreines,  eine  Ansicht,  die  auch  ich  frtilier 
theilte. 

Der  verstorbne  Conservator  A.  Lorange  hat  im  „Verzeich- 
niss  iiber  die  1881  in  das  Museum  zu  Bergen  eingebrachten 
Alterthtimer"  *)  etliche  Platten  aus  vergoldetem  Kupfer,  die  als 
Verzierungen  eines  Schrankes  angebracht  sind,  beschrieben. 
Dieser,  der  wahrscheinlich  aus  dem  17.  Jahrhundert  stammt,  war 
lange  Zeit  in  Flaavår,  Sondmore,  Romsdals  Amt  aufbewahrt 
worden,  soli  aber  von  dem  nahgelegnen  Sålo,  nordl.  Bergenhus 
Amt,  dahin  gekommen  sein.  Die  Figuren  sind  romanisch  und 
gehoren  wahrscheinlich  dem  12.  Jahrhundert  an.  Die  Hauptfigur 
ist  Christus  als  Salvator  mundi,  mit  dem  Alpha  und  Omega  zur 
Seite  und  von  einem  parabolischen  Rahmen,  der  Mandorla  (der 
mystischen  Mandel)  umgeben,  mit  den  Symbolen  der  Evangelisten 
in  den  Ecken.  Auf  anderen  Platten,  0,182  m.  hoch,  sind  im 
ganzen  9(?)  Apostelfigurcn,  alle  ohne  Attribute,  dargestellt,  und 
auf  einer  Anzahl  kleinerer,  0,115  m.  hoch.  Scenen  aus  der  h. 
Geschichte:  Die  h.  di'ei  Konige,  der  auf  dem  Throne  sitzenden 
Maria  mit  dem  Kinde  Gaben  darbringend;  Jesus  auf  dem  Throne; 
Jesus  am  Kreuz  mit  offnen  Augen  und  neben  einander  gestellten 
Fiissen  zwischen  Maria  und  Johannes;  femer  die  Verktindigung 
und  endlich  die  von  Lorange  nicht  erklårte  Scene,  die  gewiss  die 
Steinigung  des  Stefanus  darstellt.  Ein  schmales  krmnmgebognes 
Band,  mit  Rauten  und  lilienartigen  Omamenten  in  braimem  Fimiss 
gemalt  verziert,  welches  den  obem  Rand  des  Schrankes  schmiickt, 
ist  der  Wulst  in  einem  Rahmen  gewesen.  Mit  Ausnahme  der 
Mittelfigur  sind  alle  Figuren  in  rundbogigen  Nischen  angebracht. 
Der  Tafeln  sind  sowohl  zu  viele  und  zu  grosse  \xm  auf  einem 
der  gewohnlichen  Reliquienschreine  angebracht  gewesen  zu  sein, 
um  so  mehr  als  mindestens  drei  Apostelfiguren  imd  m5glicherweise 
mehrere  kleinere  Tafeln  fehlen.     Ganz  gewiss,  dass  ein  grOsserer 

')  Snorre  Sturlasons:  „Norske  kongesagaer",  Saga  Sigurds  Jorsalfara, 
Eystens  ok  Olafs,  kap.  41  (40).  —  Nicolaysens:  „Om  reliquiegj emmer  i 
norske  kirker"  Norsk  hist.  Tidsskrift  3  Reihe  I,  S.  156. 

*)  Aarsberetning  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesmærk.  bevaring 
1881,  S.  103  u.  flg. 

4* 


20  B.  E.  Bendixen,  [No.  2 

Reliquienschrein,  nåmlich  St-Simnivas',  in  Sålo,  wohin  die  L^nde 
von  ihr  verlegt  ist,  existiert  hat,  aber  dieser  wnrde  1152  nach 
Bergen  gebracht.  Ausser  diesem,  dem  des  h.  Olafs  in  Trond- 
hjem  und  des  h.  Halvard  in  Oslo  sind  weiter  keine  in  Noxw^en 
bekannt.  Auch  håbe  ich  auf  keinem  Beliquienschreine  Christns  iu 
der  Mandorla  angetroffen,  wohl  aber  konunt  er  auf  den  Antemen- 
salen  am  håufigsten  so  vor,  wie  auf  einem  aus  Sindbjerg,  Kjoben- 
havn,  einem  aus  Broddetorp  in  Vestergotland  jetzt  in  Stockhohn, 
einem  aus  Komburgs  Stiftskirche  in  Wtirtemberg,  femer  anf  den 
gemalten  norwegischen  Antemensalen,  auf  dem  aus  der  Kirche  von 
Hiterdal,  nun  in  Gols  angebracht,  auf  dem  aus  Ulvik,  siidl.  Bergen- 
hus  Amt,  jetzt  im  hiesigen  Museiun,  auf  welchem  aber  die  Mandorla 
eine  etwas  abweichende  Form  bekommen;  an  den  Kalkgemalden 
in  D&nemark  und  Schweden,  z.  B.:  Skibby,  Stubbekjobing  und 
Vrigstad.*)  Auf  andem  Antemensalen  scheint  der  Bahmen  mn 
den  Salvator  mmidi  eine  Aenderung  der  parabolischen  Form  zu 
sein,  so  auf  dem  Lyngsj5  Antemensal  auf  Skaane,  oder  er  åhnelt 
auch  einem  Viei-pas  (das  Antemensal  aus  Tvenstrup  in  Kjoben- 
havn). 

Auch  der  runde  Wulst  passt  nicht  reclit  fur  einen  Reliquien- 
schrein, wohl  aber  fto  eine  Vorsetztafel.*)  Die  kleineren  Figuren 
kOnnen  auf  einer  obern  Reihe  angebracht  gewesen  sein,  so  wie 
es  auf  mehreren  von  den  im  Norden  aufbewahrten  der  Fall  ist: 
oder  auch,  doch  mit  geringerer  Wahrscheinlichkeit,  auf  einer  Super- 
frontale. Ueberhaupt  ist  es  ziemlich  leicht  die  Figuren  auf  einem 
Antemensal  anzuordnen,  schwierig  dagegen  auf  einem  Rehquien- 
schrein.  Die  Darstellung  und  Behandlungsweise  gleicht  voll- 
standig  der  auf  den  dånischen  Antemensalen,  und,  der  Zeichnung 
imd  Beschreibimg  nach  zu  urtheilen,  auch  den  schwedischen; 
wahrend  sie  verschiedeu  von  der  auf  den  Reliquienschreinen  ist, 
wenigstens  von  denen,  die  das  Museum  in  Bergen  besitzt. 

In  Danemark  kennt  man  im  Ganzen  8  åhnliche  Antemensaha. 


O  Siehe  ubrigens  J.  Kornerup:  nOm  nogle  i  danske  Kirker  opdagede 
Kalkmalerier",  i  Aarboger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie,  1868,  8. 
40 — 41. —  H.  Hildebrand:  „Bidrag  til  sv.  medeltidens  konsthistoria  —  i  An- 
tiquarisk  Tidsskrift  1869,  S.  342 

*')  Der  Schrank  ist  bei  Oeverland  in  dessen  „Illustreret  Norges  Histo- 
rie" pi.  F.  abgebildet.  Im  Inhaltsverzeichniss,  S.  XXVU,  heisst  es  durch 
ein  Missverståndniss :  ^1^^^  Schnitzereien  riihren,  wenigstens  zum  grossteu 
Theil  aus  dem  Mittelalter  her."  Diese  Schnitzereien  sind  getriebene  Kupfer- 
platten. 


183*>.|  Au3  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  21 


mit  Platten  aus  vergoldetem  Kupfer  bekleidet  und  mit  Figuren 
in  getriebner  Arbeit  bedeckt.  Eins  aus  Sønderjylland  ist  jetzt  in 
Numberg.  Sie  alle  stammen  sicherlich  aus  dem  12.  JahrhundertJ) 
In  Schweden  kennt  man  die  zwei  oben  erwåhnten,  aus  Broddetorp 
in  Vestergotland^)  imd  Lyngsjo  in  Skaane.') 

Aehnliche  Antemensalia  kommen  auch  in  Deutschland  vor, 
sollen  aber  ausserhalb  des  Nordens  tiberhaupt  selten  sein.  Auf 
der  Jahresversammlung  der  historischen  und  antiquarischen 
GreseUschaften  Deutschlands,  in  Hamburg  1881  gehalten,  wurde 
der  Ursprung  dieser  Antemensalia  eingehend  behandelt,  auf  Grund- 
lage des  oben  erwåhnten  aus  Sonderjylland,  und  man  kam  zu 
dem  Resultat,  dieselben  als  Erzeugnisse  einer  zur  romanischen 
Zeit  im  Norden  selber  bliihenden  Schule  zu  betrachten.*)  Jeden- 
falls  muss  man  annehmen,  dass  byzantinische  Arbeiten  zum  Vor- 
bild  gedient  haben. 

Einer  Tafel  åhnlicher  Art,  aber  zum  Theil  aus  anderem  Mate- 
rial,  wird  aus  Island  erwåhnt.  Der  Bischof  zu  Skaalholt,  Paal 
JonssOn  (1195 — 1211)  liess  vom  Goldschmied  und  Holzbildner 
(skrinsmidr)  Thorstein  eine  Tafel  f&r  den  Altar  seiner  Domkirche 
anfertigen,  und  gab  dazu  viel  Gold  und  Silber  her;  und  Mar- 
garethe  hin  haga  (die  Kunstfértige)  schnitt  (grof)  dazu  prach- 
tige  Arbeiten  in  Walrosszahn  aus.*)  Dies  ist  wohl  zunåchst  so 
zu  verstehen,  dass  die  Platten  der  Tafel,  wenigstens  zum  wesent- 
lichsten  TheUe  aus  Walrosszahn  gemacht  waren,  wie  der  weit 
spåtere  Eeisealtar  Kristian  des  ersten. 


» )  In  den  „ Aarboger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie"  1868.  C,  En- 
gelhardt: „Udsigt  over  Museet  for  de  nordiske  Oldsagers  Tilvæxt  i  Aarene 
1863 — 67",  S.  152—67,  wo  das  Antemensal  von  Libjerg  genau  beschrieben 
ist.  „niustr.  tidende"  1871,  8.  315.  TJeber  das  Antemensal  von  Tvenstrup 
in  den  „Antiquariske  Annaler"  4,  p.  177. 

*)  Beschrieben  und  abgebildet  in  H.  Hildebrands:  „Fr&n  aldre  tider", 
Stockhobn  1882,  S.  43—45,  ebenfalls  in:  „Akademiens  Månadsblad"  f.  1872, 
S.  67. 

■)  Beschrieben  von  C.  G.  Brunius:  „Skånes  konsthistoria  tor  medel- 
tiden"  (Lund  1850),  S.  545. 

*)  Siehe  Hildebrandt  erwåhntes :  „Från  aldre  tider".  Die  Bericht«  tiber 
idiese  Versammlung  håbe  ich  nicht  bekommen  konnen. 

»)  Biskupa  sogur  (Kjobenhavn  1858)  I,  S.  143—144.  Margret  „er  t>å 
var  oddhogust  aUra  manna  k  Island",  schnitt  einen  Bischofstab  aus  Wal- 
rosszahn, und  Thorstein,  „hagastr  madr  at  malmi  å  oUu  Islandi",  arbeitete 
den  Schrein  des  Bischofs  Thorlak,  wozu  der  Bischof  PM  Gold,  gebranntes 
Silber  und  Edelsteine  hergab. 


22  B.  E.  Bendixen.  [Xo.  2. 


Die  gemalten  Holz-Antemensalia  kommen  in  Norwegen  in 
solcher  Menge  wie  kaum  in  irgend  einem  andem  Lande  vor.  In 
Schweden  kennt  man  keine  solche;  im  Museum  zu  Kjobenhavn 
sind  4  dånische  und  1  islåndisches,  ausser  dem  sclion  erwåhnten 
aus  Trondhjem;  es  sollen  sich  aber  ausser  diesen,  Ilerm  Herbst's 
Mittheilungen  zufolge,  in  den  Kircben  des  Landes,  besonders  in 
Sjålland  mehrere  derselben  vorfinden.  Sie  stammen  gewohnlich 
vom  Ende  des  Mittelalters  oder  aus  der  Zeit  \xm  1500.  Die 
gewohnlichsten  Darstellungen  auf  denselben  sind:  Die  b.  drei 
Konige,  die  Verkiindigimg,  Maria  im  Rosenkranz  und  abnliche. 
—  Von  den  im  Kopenbagener  Museum  aufbewabrten  ist  das  eine, 
aus  dem  Logumkloster  sehr  alt,  romaniscb  und  aus  der  Zeit  nm 
1200.  Auf  dem  blau  gemalten  Grunde  sind  Sonne  und  Stenie 
gemalt,  inmitten  tbront  der  Erloser,  von  dessen  Munde  das 
Scbwert  des  Lebens  ausgebt ;  zu  beiden  Seiten  sind  Darstellungen 
aus  der  b.  Gescbicbte  gemalt.  Die  Figuren  steben  in  Niscbeu, 
die  von  einem  dreitbeiligen  Rundbogen  iiberwolbt  sind.  Sowobl 
Såulen  wie  Bogen  sind,  was  icb  auf  keinem  norwegiscben  Ante- 
mensal  geseben  babe,  aus  gescbnitztem  Holz  gebildet,  das  auf  die 
Tafel  befestigt  ist.  Ueberbaupt  ist  die  Bebandlung  verscbieden 
von  derjenigen  auf  den  unsem,  von  denen  man  annebmen  muss, 
dass  sie  junger,  obscbon  nicbt  viel  junger  sind.  Die  andem 
dåniscben  Holz-Antemensaba  sind  aus  weit  spaterer  Zeit,  alle  au*s 
der  letzten  Hålfte  des  15.  Jabrbunderts  oder  um  1500  und  geboren 
zur  spåteren  KOlniscben  oder  Flanderscben  Scbule.  Das  eine  aus 
Gyrstinge  stellt  das  mystiscbe  Einbom  dar,  das  vom  Erzengel 
Micbael  gejagt,  in  der  b.  Jungfrau  Scbooss  Zuflucbt  sucbt.  Ein 
anderes  aus  Asminderod  zeigt  die  Maria  im  Rosenkranz,  mit  Hof- 
scenen zu  beiden  Seiten,  darunter  die  Portraitfiguren  Kristian  I 
und  seiner  Gemablin  Dorotbea  von  Brandenburg.')  Auf  einem 
aus  Hagestad  sind  die  b.  drei  Konige  vor  dem  Eonde  gemalt. 
Alle  baben  reicb  abwecbselnde  Landscbaften  im  Gescbmack  der 
Flanderscben  Scbule  als  Hintergrund.  Im  Q^gensatz  zu  deu 
fruberen  Antemensalen  zeigen  diese  nur  eine  Scene,  jedoch  von 
grosserem  Umfang  und  mit  reicberen  Mitteln  ausgestattet  Aut' 
den  zwei  erstgenamiten  (Gyrstinge  und  Asminderød)  nimmt  die 
Malerei  nur  die  Mitte  der  Tafel  ein,  wåbrend  sicb  zu  beiden 
Seiten  weisse  Felder,  mit  breiten  vergoldeten  Streifen  iiberzogen, 


^)  Aarsberetning  f.  d.  kgl.  nordiske  Oldskrift-selskab  1844,  S.  19.    Anti- 
quarisk  Tidsskrift  1843—46,  S.  25. 


188H.]  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  23 


befinden,  das  erste  mit  roth  und  golduen  Ornamenten  auf  Grold- 
grund,  das  zweite  mit  goldnen  auf  rothem  Grund.  Diese  gleiohen 
den  norwegischen  noch  weniger  als  das  aus  dem  Logumkloster 
uud  haben  einen  ganz  andem  Charakter,  doch  hat  das  Bergener 
Museum  eine  Tafel  aus  Volden,  Sondmore,  die  einige  Aehnlichkeit 
mit  ihnen  hat.  Sie  steht  aber  auch  ganz  vereinzelt  da  und  ihre 
Bestimmung  als  Antemensal  ist  zweifelhaft. 

Das  islåndische  Antemensal,  das  aus  der  Kirche  von  Grund 
ist,  stellt  den  gekreuzigten  Erloser  zwischen  Maria  und  Johannes 
dar,    St.  Olaf  zur  Linken,   St.  Laurentius  zur  Rechten.     Ersterer 
ist   ohne  Rtistung,   in  k5niglicher  Tracht,  mit  der  Axt  und  dem 
Scepter  abgebildet,  letzterer  als  Diakon  mit  Buch  und  dem  Boste, 
seinem  Marterwerkzeuge.     Der  Hintergrund  ist  als  Teppichmuster 
gehalten,  roth  mit  Blumen,  das  Ganze  aber  ziemlich  plump  be- 
handelt.     Auf  einem  Inschriftenband   steht   mit  gothischen  Mi- 
nuskeln:     Eriker   Loptson    han    eygar.^     Man   weiss,    dass    sioh 
dieser  Eriker  Loptson  1430  in  Grund  niedergelassen.     Eine  Pre- 
della,  die  dazu  gehort,  hat  dieselbe  Darstellung  und  Inschrift,  nur 
in  verkleinertem  Maasstabe.    Auch  dieses  Antemensal  muss  spater 
als  die  norwegischen  sein,  mit  denen  es  auch  keinerlei  Aehnlich- 
keit hat.     Auch  hier  sind  die  Figuren  in  einem  Felde,  ohne  tren- 
nende  Rahmen  oder  Såtden  gemalt,  was  auf  unsern  Antemensalen 
nicht  der  Fall   ist.     Was  Deutschland  anbelangt,  werden  dort  5 
oder  6  gemalter  Anteniensalia  erwåhnt,  von  andem  Låndern  nur 
åusserst  wenige. 

In  Norwegen  sind  nicht  weniger  als  32  solcher  Antemensalia 
bekannt,  die,  meines  "Wissens,  alle  noch  vorhanden  oder  es  wenig- 
stens  vor  kurzem  waren,  aber  freiUch  zum  Theil  schlimm  beschådigt, 
einzelne  nur  in  Bruchstticken.  Der  Archåolog  Nicolaysen  schlågt 
die  Zahl  auf  ungefåhr  26  an;*)  aber  seinem  1876  herausgegebnen 
„Register"  als  Beilage  zum  Jahresbericht  des  Vereins  zur  Be- 
wahrung  norwegischer  Alterthumer  1876  nach,  verglichen  mit 
dem  Register  seines  „Norske  fomlevninger"  und  Berichten  iiber 
einzelne  neuere  Funde  in  den  spåtem  Jahresberichten,  konunt 
obengenannte  Zahl  heraus.  Aus  Kristians  Amt  kennt  man  6, 
wovon  drei  aus  der  Kirche  zu  Tingelstad,   1  aus  Oeie  in  Vang 


O  Antiquarisk  Tidsskrift  1843—46,  S.  25. 

«)  Li  „4.  Beretning  om  Bygdo  Kongsgaard",  Tillæg:  Gols  Klirke  paa 
Bygdo,  S.  19.  Ueber  alle,  die  vor  1876  bekannt  sind,  wird  auf  das  „Re- 
gister" hingewiesen ;  fur  die  spåter  gefundnen  auf  den  „Jahresbericht",  wo 
sie  besprochen  werden. 


24  B.  E.  Bendixen,  [No  1 

1  aus  Volbu,  Ostl.  Slidre  und  1  aus  Ulnæs,  nordre  Aurdal.^)  Das 
letzte  befindet  sich  jetzt  in  der  Sammiung  der  Universitåt  in 
Kristiania.  Ebenso  die  drei  erstgenannten,  wovon  nur  das  eine 
ganz  erhalten  ist;  die  beiden  andem  sind  abgesagt  om  diø  Seiten- 
wånde  des  nåmlichen  Altars  za  bedecken,  aof  dem  das  erste  aD- 
gebracht  war,  haben  also  friiher  andem  Altåren  angehort.  Das 
gleiche  ist  mit  einem  der  nnten  angeftihiten  Antemensale  ans 
Aardal  der  Fall.  Aus  dem  Amte  Bratsberg  hat  man  3,  nåmlicli 
eins  aus  der  Eirche  zu  Hiterdal,  jetzt  in  Gols  £irche  auf  Bygdø 
bei  £ristiania')  imd  eins  aus  der  Kirche  von  Bo.*)  —  Diese  acht 
sind  also  aus  den  Aemtem  des  ostlichen  Norwegens.  Aus  dem 
westlichen  hat  man  eine  bedeutend  grOssere  Anzahl,  im  ganzen  17. 
Von  denen  aus  dem  Stifte  Bergen:  5  aus  dem  stidl.  Bergeuhnt« 
Amt,  eins  aus  jeder  der  folgenden  Kirchen:  EjLn8er\Tk,  Dlvik,*/ 
Samnanger,  Odde  und  B5ldal,  alle  im  Museiun  zu  Bergen^  eins 
aus  Myking  ist  verloren  gegangen.  Aus  dem  nordl.  Beigenhns 
Amte  hat  man  12;  aus  Aardal  in  Sogn  3,  von  denen  eins  ab- 
gesagt und  von  einem  andem  Altar  dahingebracht  worden  ist, 
Aus  Lyster  2,  aus  der  Annexkirche  zu  Næs  gleichfalls  2,  aus 
Hauge  in  Lærdal,  aus  Eaupanger,  Thjugum  in  Balestrand,  Fet 
in  Hafslo  (nur  Bruchstticke)  imd  Nedstryn  in  Nordfjord  je  V\ 
Bis  auf  das  letzte  sind  also  alle  diese  aus  Sogn,  wo  sich 
ausserdem  noch  in  diesem  Jahrhundert  Ant«mensalia  in  den 
Kirchen  von  Solvom,  Stedje  in  Sogndal  und  Amefjord  vor- 
fanden. Endlich  werden  auch  zwei  Tafeln  aus  der  Kirche  von 
Ylmheim  erwåhnt,   wahrscheinlich  auch  Antemensalia.*)   —  Au> 


*)  Aarsberetninger  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesm.  bevaring 
1882,  S.  93. 

*)  In  den  oben  erwahnten  „Beretninger  om  Bygdo  Kongsgaard"*,  Tillæg 
S.  16  abgebildet,  und  in  lithographieHem  Farbendruck  in  A.  O.  Oeverland's 
„Illustreret  Norges  Historie"  II,  PI.  III. 

'j  Aarsberetning  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesmerkers  bevaring 
1886,  S.  138. 

*)  In  dem  geschriebnen  Katalog  des  Museums  iiber  die  bis  1875  ein- 
gebrachten  mittelalterlichen  G  egen  stande  sind  2  aus  Kinservik,  keins  au^ 
Ulvik  angefuhi*t. 

^)  Letzteres,  was  die  merk\\'urdige  Darstellung  des  Kampfes  um  da^ 
h,  Kreuz  zwischen  Kaiser  Hei-aklius  und  Chosroes  Parviz  enthalt,  ist  von 
W.  F.  K.  Christie  in  der  Urda  I,  S.  105  u.  flg.  beschrieben  u.  auf  pi.  ^^^ 
abgebildet. 

«)  Bergens  kalfskinn  ed.  P.  A.  Munch,  S.  83  u.  lig.  —  Urda  H, 
S.  78  u.  flg. 


ISfit)  I  Au3  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  26 


dem  Amte  Romsdalen  sind  3  vorhanden;  1  aus  Vanelven  in 
Sondmore  im  Bergener  Museum  wird  zu  den  westlich  norwegi- 
8chen  gerechnet,  da  Sondmore  zum  Stifte  Bergen  gehort;  1  aus 
Eid  (ebenfalls  im  hiesigen  Museum)  imd  1  aus  Sylte  in  Veatnas. 
Ans  dem  sudl.  Throndhjems  Amt  2,  eins  aus  Bdrseskogn  und  1 
aus  Trondhjem  selber  (das  schon  ofter  erwåhnte  in  der  Kopen- 
hagener  Sammlung),  und  endlich  aus  Kvedfjord  im  Amte  Troms5  1 
(in  der  Universitåtssammlung  in  Kristiania).  Im  ganzen  aus  dem 
nordlichen  Norwegen  6.  Ausserdem  weiss  man  von  einem  in 
Hevne,  siidl.  Trondhjems  Amt.  —  Ich  nehme  an,  dass  man  auch 
das  schon  oben  erwåhnte  aus  Volden  in  Sondm5re  (Bergen's 
Museum)  hinzurechnen  muss.  Dasselbe  ist  ganz  verschieden  von 
allen  iibrigen,  wahrscheinlich  100  Jahre  spåter  als  das  jtingste 
derselben,  und  in  ganz  anderem  Stile,  wie  auch  gr5sser;  doch 
hat  es  ganz  die  Form  eines  Antemensals  und  gehort  wahrschein- 
lich zur  jtingeren  Kolnischen  Schule.^)  —  So  wåchst  die  Anzahl 
der  Antemensale  auf  33,  von  denen  19  aus  den  westl.  Distrikten 
sind.  Das  Museum  zu  Bergen  besitzt  20,  also  mehr  aLs  die 
Hålfte  derselben,  davon  die  19  aus  dem  Stifte  Bergen  und  1 
aus  dem  eigentUchen  Eomsdal  (Eid).  Viele  von  ihnen  sind  jedoch 
in  schlechter  Verfassung,  die  Darstellungen  undeutlich  oder  theil- 
weise  verdorben. 

Die  gemalten  Antemensalia  sind  aus  drei  oder  vier  Brettem, 
der  Lange  nach,  verfertigt;  die  Tafeln  sind  gewohnlich  1,50 — 
2,00  m.  lang  und  gegen  1  m.  oder  etwas  weniger  hoch.  Einzelne, 
wo  Hohe  und  Lange  gleich  gross  sind,  oder  wo  die  H5he  grOsser 
als  die  Lange  ist,  miissen  zur  Verkleidung  der  Seitenwånde  des 
Altares  gedient  haben.  Die  Bretter  sind  auf  der  Rtickseite  durch 
zwei  oder  drei  Querleisten  znsammengefiigt  und  wdrden  ausser- 
dem durch  einen  Rahmen  noch  mehr  zusammengehalten.  Ueber 
die  Fugen  zwischen  den  Brettem  ist  Leinwand  oder  Pergament 
gelegt,  zuweilen  ist  auch  die  ganze  Flåche  mit  Leinwand  bedeckt; 
bei  einigen  sieht  man  keine  Unterlage.  Die  ganze  Tafel  ist  mit 
Kxeidegrund  belegt,  auf  dem  die  Farben  in  Tempera  angebracht 
sind,  selten  in  Oel.  Der  Grund  ist  oft  vergoldet,  seltner  versilbert, 
oder  auch  mit  Farbe  gedeckt.  Eine  ganze  Reihe  aus  den  westl. 
Aemtem  haben  gelben  Grrund.  —  Um  die  Tafel  herum  geht  ein 
flacher  Rahmen  bisweilen  mit  einem  Leisten;  auf  dem  Rahmen 


^)  Von  mir  ausfiihrlich  in  den  „Aarsberetninger  f.  foreningen  f.  norske 
fortidsmindeflmerkera  bevaring'^  1880,  S.  56  u.  flg.  beschrieben. 


26  B-  E.  Bendixen.  [No.  2. 


sind  viereckige,  runde  oder  ovale  Ornamente  angebracht,  gruii, 
roth,  gelb  oder  versilbert  und  vertieft,  was  augenscheinlich  ge- 
schnittne  Steine,  Krystalle,  Edelsteine,  Glasfluss  oder  Emaill^ 
nachahmen  soli  und  somit  ganz  bestimmt  auf  Vorbilder  von  Metall- 
arbeiten,  von  den  getriebnen  Antemensalen  und  den  Reliquien- 
schreinen  hinweist.  Die  holzemen  Tafeln  mtissen  somit  aus  einer 
spåtem  Zeit  als  diese  sein  und  als  eine  Art  Ersatz  fur  jene  kost- 
baren Arbeiten  betrachtet  werden. 

Die  Figuren  sind  mit  einem  Stifte  in  schwarzen  Umrisseu 
gezeichnet  und  nachher  ausgefullt,  nur  ganz  einzelne  kleiue  Onia- 
mente  in  Decken-  oder  åhnlichen  Mustem  sind  frei  gemalt.  Die 
zwei  Querleisten  gehen  oft  tiber  den  Rahmen  hinaus  und  endeu 
in  Zapfen,  durch  welche  die  Tafeln  in  den  Fuss  des  Altars  ein- 
gefugt  gewesen  sind,  auch  findet  man  dieselben  durch  eine  Hok- 
platte  auf  dem  Altartisch  fest  gehalten. 

Die  allermeisten  sind  aus  Kiefernholz  gearbeitet,  ein  Material, 
das  kaum  ausserhalb  Norwegens  zu  Tischlerarbeit  verwendet  wimle; 
alle  auslåndischen  Arbeiten,  die  wir  aus  dem  Mitt^lalter  haben,  siml 
aus  Eichenholz.  Nur  einige  Tafeln,  die  von  Hauge  in  Lærdal  und 
Borseskogen  sind  aus  letzt  genannter  Holzart.  Gewohnlich  hat 
die  Tafel  in  der  Mitte  eine  Hauptfigur  oder  Haupt-Darstellung. 
die  sich  in  voller  Hobe  erstreckt,  so  z.  B.  Christus  als  Salvator 
mundi,  die  KJreuzigung,  die  Kreuzabnahme,  Maria  mit  dem  Kinde, 
Maria  von  Jesus  gekrGnt  (?)  oder  eine  Heiligenfigur.  Zu  beideii 
Seiten  sind  dann  gewohnlich  in  zwei,  selten  in  einer  oder  drei 
Reihen  Bilder  der  Apostel  (immer  den  Salvator  mundi  umgebendV 
Scenen  aus  Jesu  Eondheit,  aus  der  Leidengeschichte  oder  andre 
biblische,  seltner  legendarische,  geschichtliohe  (St.  Olafs  Kampt 
bei  Stiklestad)  oder  symbolische  Darstellungen  angebracht.  Eiii- 
zelne  Tafeln  haben  nur  eine  Eeihe  gleichgrosser  Medaillons  mit 
Scenen  aus  der  Leidengeschichte  oder  einem  geschichtlich  legeii- 
darischen  Sujet  (der  Kampf  um  das  h.  Kreuz)  aufzuweisen. 

Die  åltesten  dieser  Antemensale  mtissen  auf  die  Mitte  oder 
letzte  Hålfte  des  13.  Jahrhunderts  verlegt  werden,  die  jungsten 
zu  Ende  des  14.  oder  vielleicht  Anfang  des  15.  Jahrhundert.<. 
Sie  umfassen  also  nur  einen  Zeitraum  von  beinah  150  Jahreu. 
Die  wenigen  Gemalde,  die  wir  sonst  aus  unsem  Kirchen  besitzeii. 
umspannen  einen  långeren  Zeitraum,  vom  12.  Jahrhundert  ab 
(Hoprekstad)  bis  zu  Ende  des  Mittelalters  (Slidre),  imd  daruber 
hinaus.    Ebenso  geht  die  Ftille  von  Kalkmalereien,  die  Danemark 


1BS9.]  Au8  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  27 

und  insbesondre  Schweden  noch  in  den  mittelalterlichen  Kirchen 
'besitzt,  von  Mitte  des  12.  Jahrhunderts  und  weiter. 

Die  Antemensalia  sind  hier  zu  Lande  wahrscheinlich  sehr 
gebråuchlich  und  allgemein  gewesen,  und  dass  so  viele  bewahrt 
worden  sind,  kann  man  wohl  niclit  allein  der  grossen  Vorliebe 
fiir  das  Alte,  sondem  zunåchst  dem  Umstande  zuschreiben,  dass 
vielen  armen  Dorf  kirchen  die  Mittel  fehlten  sich  neuen  Altar- 
sohmuck  anzuschaffen. 

Dass  sie  in  Norwegen  angefertigt  wurden  hat  der  Archåolog 

Nicolajsen  schon  an  mehreren  Stellen  bewiesenJ)    Das  Material 

ist,  wie  schon  friiher  bemerkt,  fast  immer  Kiefemholz,  wåhrend 

anslåndische  Arbeiten  aus  Eichenholz  sind.    Dass  einzelne  Tafeln 

in  dieser  Holzart  ausgeftihrt  kann  kein  Hindemis  sein  anzunehmen, 

class  auch  diese,    die  sonst  ganz  und  gar  den  andem  gleichen, 

inlåndische   Arbeiten   sind,    indem   die  Eiche,    die  besonders  im 

stidlichen  und  westlichen  Norwegen  iippig  wåchst,  auch,  wenn- 

gleich  viel  seltner  als  die  Kiefer,  sowohl  zu  kleineren  Arbeiten  als 

auch  zu  Theilen  von  Gebåuden,  selten  zu  Håusem  (Rauchstuben 

oder  Boden)  angewendet  worden  ist.     Eins  der  Antemensale,  das 

aus  Ned-Stryen  hat  altnorwegische  Inschriften  tiber  allen  seinen 

Medaillons.    Die  Holznågel,  womit  die  Querleisten  an  die  Bretter 

befestigt  sind,  sind  gleichzeitig  mit  dem  ubrigen  uberzogen  und 

gemalt;   die  ganze  Tafel  muss  folghch  auf  einmal  gemalt,  nicht 

jeder  einzelne  Theil  flir  sich  und  erst  spåter  zusammengefugt  sein. 

Es  ist  daher  wahrscheinlich,  dass  das  Ganze  an  Ort  und  Stelle, 

in  oder  bei  der  Kirche  ausgefuhrt  worden  ist.    Die  verschiedenen 

Gemålde,  die  man  kennt  und  die  sich,  wenn  auch  selten,  an  den 

Wolbungen   und   Decken   unsrer  Kirchen   (Hoprekstad,    Aardal, 

Slidre,  Vang,  Aal,  Thorpe)  vorfinden,  mtissen  offenbar   auch  an 

eben  dem  Orte,  wo  sie  sich  befinden,  ausgefuhrt  worden  sein. 

Es  bleibt  dann  die  Frage,  ob  sie  von  einheimischen  oder 
auslåndischen  Ktinstlem  herruhren.  Die  vielen  Zeichnungen  und 
Initiale  in  unsem  alten  Handschriften  zeigen,  dass  in  Norwegen 
und  auf  Island  ttichtige  Miniaturmaler  gewesen,  und  in  Island 
werden  mehrere  erwåhnt,  die  sowohl  der  Malerei  wie  andrer 
Kiinste  kimdig  waren.*)     Indessen  sind  die  Nachrichten,  die  wir 


*)  „Norske  fomlevninger",  S.  498.  —  „Aarsberetning  f.  foreningen  f. 
norske  fortidsmindesmerkers  bevaring  1867^*,  S.  108  u.  flg.  „Om  reliquie- 
gjemmer  i  norske  kirker"  in  „Norsk  hist.  Tidsskrift",  3  R.,  1  B.,  S.  161. 

«)  Sieh :  „Antiquarisk  Tidsskrift"  (f.  Danmark)  1843—45,  S.  66-67. 


28  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


dartiber  haben,  besondei-s  was  Noi-wegen  anbelangt,  sehr  spårlich. 
Von  Anfang  an  aber  muss  die  Kunst  von  fi-emden  Geistlichen 
ausgeiibt  worden  sein.     Mit  der  Verkiindigung  des  Christenthums 
kam  die  kirchliche  Kunst  von  England  zu  uns,  und  es  miissen 
englische  Klerke  gewesen  sein,  die  unsere  åltesten  Kirclien  aut- 
geftihrt  und  gesclunuckt  haben.    Ueber  die  Thatigkeit  der  Kloster- 
geistlicben  nach  dieser  Richtung  hin  haben  wir  auch  Berichte, 
da  Steinmetze  und  Maurer  oft  als  Laienbnider  (fratres  barbatu 
in  norwegischen  Klostem  erwfthnt  werdenJ)    Maler  werden,  doch 
meines   Wissens    nach,    nicht  in  unsem  QueUschriften   erwahnt. 
Aber,  dass  die  Kl5ster  auch  nach  dieser  Seite  hin  thåtig  gewesen 
sind,  darf  mit  Sicherheit  angenommen  werden,  und  unter  denen. 
die  spater  als  tiichtige  Ktinstler  genannt  werden,  sind  die  Gteist- 
lichen  in  verhaltnissmåssig  grosser  Anzahl  vertreten.     Es  ist  all- 
gemein  anerkannt  welch  grossen  Einfluss  zuerst  der  Benediktiner- 
orden  und  nachher  besonders  dessen  Tochterorden,  die  Cistercienser, 
in  kunstlerischer  Richtung  ausgeiibt  haben  und  nahe  bei  Bergen 
lag  eben  ein  grosses  Kloster,  diesem  Orden  angehorend  und  von 
England  aus  gegrundet.  Lysekloster.')    Von  Mitt«  des  13.  Jahr- 
hunderts  an,  ungefåhr  zur  Zeit  des  Auftretens  der  gothischen  Kunst, 
ging  diese  Thatigkeit  in  die  Hånde  der  Laien  iiber  und  um  diese 
Zeit   trifft    man   auch   auf  Namen  von  Kunstlem.     Sowohl  dif^ 
kl5sterlichen  Laienbriider  als  auch  die  mehr  zunftmSssigen  Laien 
reisten  oder  wurden  auch  dahingeschickt  ihre  Kunst  auszuiiben, 
wo  man  ihrer  Htilfe  bedurfte.    Das  altnorwegische  "Wort.  fiir  malen 
und  Maler:  „penta"  und  „penturr"  (oder  in  einer  dem  ^Oldnorsk*^ 
mehr   entsprechenden    Form    „pentari'*)    „pentan**    (malen)   zeigt, 
woher  die  Kunst  gekommen  ist ;  es  sind  die  franz5sischen  Worter 
„peindre"  und  „peintre**  (englisch  ^paint"  und  „painter"),  die  zu 
ims  tlberftihrt  worden,   wohl  kamn  direkt,   aber  liber  England. 
Mit  Frankreich  haben  wir  nur  einzelne  Verbindungen  gehabt  und 
dessen  Kunst  hat  nur  zu  gewissen  Zeiten  und  in  gewissen  Eich- 

')  Lange:   „De  norske  Klostres  Historie",  2  AtiA.  S.  158 — 159. 

*)  Sieh :  Viollet  „Dictionaire  raisonné  de  Parchitecture  fran^aise  107—1*)^ 
(der  artikel :  architecte).  —  Fiir  Schweden  sieh  Hildebrand  in  „Antiquarisk  tids- 
skrift for  Sverige"  H,  1869:  „Bidrag  til  svenska  medeltidens  konsthistorie'*, 
S.  350  II  .„Akademiens  m&nadsblad"  1873,  S.  67  (Vapendragter  under  medel- 
tiden.)  Fiir  Danemark  J.  Kornerup  in  „Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndighed 
og  Historie"  f.  1884.  „To  Foredrag  om  gamle  Kalkmalerier",  S.  117  u.  %• 
—  Sieh  auch  von  demselben  Verfasser  in  Aarboger  f.  1879:  ,,Minder  om 
Cistercienserklostret  i  Esrom",  S.  18. 


ISJ^J*.]  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  i  Bergen.  29 


tungen  einigen  Eiiifluss  bei  uns  ausgeiibt;  dahingegen  ist  der 
euglische  Einfluss  deutlich  und  vorherrschend  in  unsern  alteren 
Stein-Architekturen,  sowohl  in  der  romanischen  wie  in  der 
gothischen  Periode. 

In  der  letzten  Halfte  des  13.  Jahrhunderts  werden  zmn  ersten 
Male  Maler,  „pentarar",  erwåhnt.  Sie  werden  zugleich  mit  andem 
Handwerkem  besprochen,  waren  altso  Laien.  In  Magnus  Laga- 
boters  Stadtgesetz  ftir  Bergen  ^)  1273  gegeben  und  1276  bestatigt, 
Averden  sie  mit  ihren  Arbeiten  und  Verkaufsladen  mit  noch  zwei 
andem  Arten  Håndlem  und  Handwerkem  auf  einen  ganz  be- 
stimiuten  kleinen  Stadttheil  gewiesen. 

Aus  etwas  spåterer  Zeit  hat  man  einen  Brief  des  Bischofs 
Arne  in  Bergen,  wahrscheinlich  von  1308,  an  seinen  Bruder  Aud- 
finn,  der  zur  Kurie  in  Poitiers  ging  und  sich  wahrscheinlich  um 
die  Zeit  in  Frankreich  aufhielt.  In  diesem  Briefe  bittet  ihn  Arne 
ihm  einen  Mann  zu  verschaffen,  der  sich  auf  das  Dachdecken, 
besonders  im  Brechen  und  Legen  der  Schiefer  (petras  tenues)  ver- 
stehe,  und  noch  besser  ware  es,  wenn  er  noch  mehrerer  Gewerbe 
kundig  sei,  im  Malen  (ad  pecturam)  und  im  Verfertigen  von  Glas- 
fenstem  (ad  fenetras  vitreas  faciendas).*)  Aus  dem  Wortlaut 
scheint  tibrigens  hervorzugehen,  dass  es  sich  hier  um  Glasmalerei 
handelt.  Vielleicht  war  es  auch  dem  sparsamen  Bischof  dårum  zu 
thun  einen  Mann  zu  bekommen,  den  man  zu  allem  moglichen 
frebrauchen  konnte. 

In  den  islåndischen  „Biskupa-sogur"  werden  oft  GeistUche 
erwåhnt,  die  ttichtig  im  „pentan"  waren.  Dabei  wird  wohl  zu- 
nåchst  dei  Pergament-  oder  Miniaturmalerei  gedacht.  Aber  beide 
standen  ja  in  nahem  Zusammenhang  und  soweit  es  die  ver- 
Kchiedenen  Mittel  und  die  verschiedene  Grosse  zuhessen,  wurde 
wohl   bei   beiden   derselbe   Stil   angewendet.     In   der  Saga   des 


')  ,^Bergens  gamle  Bylov",  udgiv,  af  Gr.  Fougner-Lundh,  S.  42  und 
„Norges  gamle  Love"  II  (nyere  Bylov)  S.  246.  —  „Ut  fra  Breifta-almen- 
ning  ok  til  Bua-almennings  firi  otan  stræti  ok  nedan  skolu  vera  glis- 
mangarar  ok  pentarar  allar  ok  sodlarar."  —  Eine  Handschrifb  fugt  zu: 
y,ok  skripta  meistarar,"  entweder  Leute  die  mit  geschriebenen  und  geBchmiick- 
ten  Pergamentbuchem  han  delten  oder  auch  gemalte  und  geschnittene 
Heiligenbilder  verfertigten.  Unter  „pentarar  allar"  sind  wohl  Tafelmaler, 
Miniaturmaler,  Holzbildner  gemeint.  —  Uebrigens  ist  Bergen  die  einzige 
Stadt  Norwegens,  wo  diese  Håndler  oder  Handwerker  erwåhnt  werden. 

*)  Diplomat-Nor vegicum  X,  No.  10;  Bergens  Kalfskinn  ed.  P.  A.  Munch, 
S.  131—32. 


30  B.  E.  Bendixen.  [No.  ± 


gelehrten  und  kunstliebenden  Bischofs  Pål  Jonsson  auf  BkaaJ- 
holt  (1196 — 1211)  wird  erzahlt,  dass  der  Bischof  den  Priester  Atle 
^  alles  Sperrwerk  im  Glockenthurm  und  die  Wånde  des  Chores 
bemalen  liess",  das  soli  wohl  heissen  mit  Omamenten  und  Bil- 
dern,  so  wie  man  es  noch  heutigen  Tages  in  den  mittelalterUchen 
Kirchen  sehen  kann.  *)  Der  Glockenthurm  (Stopul)  war  wohl 
neben  der  Kirche  gebaut,  wie  bei  norwegischen  Kirchen,  jedeu- 
falls  Holzkirchen  gebråuchlich,  und  es  wird  femer  berichtet,  das.s 
sich  oben  in  demselben  eine  Kirche  (capel)  dem  h.  Thorlach  ge- 
weiht,  befand.  Uebrigens  versah  er  sowohl  die  eigentliche  Earche 
als  auch  den  Stopul  mit  Krucifixen,  geschnitzten  Bildem  und  Ma- 
lereien  (i  skriptum,  likneskjum)  u.  s.  w.  Von  seinen  Kindem.  die 
alle  tiichtige  Leute  waren,  wird  Ketil  als  des  Schreibens*)  ''riti» 
kundig  gertlhmt. 

Vom  Bischof  Audun  Thorbjergsson  Raude  auf  Hole  (1313— 
1322)  wird  unter  anderem  erzahlt,  dass  er  die  Wolbung  (Tonnen- 
wolbung)  des  Chores  malen  Hess.*)  Als  sich  sein  Nachfolger 
Laurentius  Kafsson  (1322 — 1331)  als  Electus  in  Nidaros  aufhielt, 
wåhlte  er  Stefan  Hauksson  zu  seinem  Famulus,  da  er  der  grosste 
Meister  in  allerhand  Kunsten,  im  Goldschmieden,  Grøvieren  xind 
Zeichnen  (uppkast)  war.'*) 

Lu  Diplomatår  Norvegicum  wirå  1338—1340)  eines  Thorariu 
Eriksson  peii^ur,  der  kein  Geistlicher  war,  erv^-^ahnt,  zunachst  ak 
Abschreiber  und  Miniaturmaler  (er  nokot  kan  penta  ok  skrifva.* 
Desselben  wird  auch  in  den  „Islendskm:  annalar"  (1335)  Erwåhn- 
ung  gethan.*)  In  diosen  wurde  auch  der  Priester  Torstein  Dlugar- 
wOn,  1334  gestorben,  seiner  seltnen  Ttichtigkeit  im  Buchschreiben, 

')  „Biskupa-sogur"  I,  Kjobenhavn  1858  I,  S.  1:52.  Die  Stelle  heissi 
vollstandig:  ,^Han  let  Atla  prest,  skinfara.  pent«  allt  i^æfr  innan  i  stoplinum 
ok  8vå  bjorinn  ok  tjalda  allan  it  nedra,  {)rennum  tjoldum,  vel  ok  fagrligaL 
ok  svå  lét  han  skrita  yfir  serhvérs  leidi  {)eirra  umsetning,  hvers  })eira  er 
j>ar  hvila  i  stoplinum."  —  Von  den  ubrigen  Arbeiten,  die  Paal  Jonsson 
ilusfiihren  Hess,  siehe  am  d.  O.  S.  1B4  flg.  und  S.  143  flg. 

«)  A.  d.  O.  S.  138. 

■)  Hufa  wird  sowohl  von  Wolbung  wie  BaJdachin  gebraucht,  auch  von 
der  Decke  iiber  dem  Hochaltar.  J.  Fritzner:  „Ordbog  over  det  gamle  norske 
Sprog",  2.  Aufl.  II.  Gemalte  Tonnenw^olbungen  iiber  dem  Chore  in  unseni 
Kirchen  sind  bewahrt.  weiter  unten  wird  die  m  Aardals  Kirche  besprocheii 
werden.  —  Laurentius  Saga  in  „Biskupa  sogur"  1,  S.  83()  u.  890. 

*)  „Biskupa  sogur",  S.  843  u.  900. 

*)  Dipl.  Norvegicum  VII,  No.  155,  IX,  No.  123—124.  Islenskur  aiuialar 
<Kj6benhavn  1847),  S.  242. 


lSs^>.'  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  31 


Zeichiien  und  im  Anfertigen  von  geschnitzten  Botschaftskåstchen 
(budstikke)  gepriesen.^) 

Vom  Bischof  Vilkin  von  Skaalholt  (1405  gestorben)  wird 
berichtet,  dass  er  ein  ttichtiger  Mann  im  Bauen  und  anderem 
ge^wesen  sei.  Doch  k5imen  die  Bilder,  welche  er  auf  seinen 
Biscliofssitz  mitgebracht  und  in  seiner  Domkirche  aufgestellt, 
axislåndiache  (deutsohe)  gewesen  sein.  Endlich  wird  im  Dipl. 
Norwegicum  lun  das  Jahr  1401  eines  Bildners  (Bildermeisters)  im 
ostUchen  Norwegen  erwåhnt.^)  Diese  wenigen  Nachrichten,  die 
villeicht  nicht  ganz  erschopfend  sind,  zeigen  doch  jedenfalls,  dass 
man  in  Island  und  Norwegen  Månner  gehabt  hat,  die  sich  des 
Malens,  besonders  der  Miniaturmalerei  befleissigten.  Die  Nach- 
richten horen  aber  um  die  Mitte  des  14.  Jahi'hunderts  auf,  wenn 
man  nicht  die  zwei  letztgenannten  mitzåhlen  will.  Ungefåhr 
gleichzeitig  scheint  auch  das  Anfertigen  der  gemalten  Antemen- 


sale  aufzuhoren. 


Die  abgerissene  Elirche  zu  Aardal  in  Sogn  war  eine  Stavekirche 
(Bohlenkirche)  von  gewohnlicher  Foim,  mit  drei  Schiffen  und  ur- 
sprllnglich  mit  offnen  Corridoren  (sval),   die  aber  bei  einer  Er- 
weiterung  der  Kirche  beseitigt  worden  waren.     Als  die  Kirche 
1867  abgetragen  wurde,  gingen  dem  Museum  in  Bergen  von  dort 
folgende  Gegenstånde  zu:  Eine  Tonnenwolbung  aus  Holz  (hufa), 
die  tiber  dem  Altar  angebracht  gewesen,  mit  Malereien  in  Leim- 
farbe    auf  Kreidegrund  aus  dem  spåteren  Mittelalter,   folgendes 
darsteUend :  In  der  Mitte  Christus  mit  den  Symbolen  der  Evange- 
listen in  den  Ecken;  unterst  links:  Maria  mit  dem  Kinde  auf  dem 
Schoosse  und  der  h.  Georg  mit  dem  Drachen  kåmpfend;   zu  un- 
terst rechts:    Christus  am  Kreuz  zwischen  Maria  und  Johannes, 
Petrus  (?)  und  Paulus.  —  Weiter:    Zwei  Holzstabe  mit  Runen; 
ein  Sttick  Holz  von  einer  der  grossen  Såulen  der  Kirche,  eben- 
falls  mit  Runenschrift;  ein  Schrank  in  Form  eines  Portals  mit 
Giebel,  schrager  Wand  und  rundbogiger  Thiir  um  welche  herum 
Archivolte   gehen,    die   auf  halben   Såulen   mit  Wtirfel-Kapiteln 
ruhen,  alles  in  romanischem  Stile  und  hier  zu  Lande  ohne  Seiten- 
stiick ;  ferner  Milnzen  und  Brakteate,  von  denen  die  meisten,  wohl 

')  Islendskur  annaler,  S.  240.     Er   wird   ofl   als  Officialis   der   oben- 
genannten  Bischofe  Auduns  und  Laurentius  in  den  ,3^^^upA~^<^g^^^'  erwåhnt. 
^)  Dipl.  Norvegicum  I,  No.  578 


82  B.  E.  Bendixeu.  (No.  2. 

an  100,  norwegische  aus  dem  13.  und  14.  Jahrhnndert  stammen, 
und  endKch  3  Antemensalia,  wovon  das  eine  die  vordere  Seite,  die 
beiden  andern  die  Querseiten  des  steinernen  Altares  bedeckt  haben. 
Ausserdem  erhielt  das  Museum  das  prd/chtige  ausgeschnitzte  Portal 
mit  Drachenverzierungen  bedeckt,  und  3  Stucke  des  spanbelegten 
Daches.^) 

Von  den  drei  Antemensalen  sind  die  zwei  hier  abgebildet. 
Das  dritte,  welches  einen  andern  Gharakter  tragt,  zeigt  auf  sil- 
bemem  Grunde  in  der  Mitte  Maria  mit  dem  Jesuskinde,  anf 
dem  Throne  sitzend,  wåhrend  auf  vier  Seitenfeldem  Scenen  bbs 
Jesu  Kindheit  dargestellt  sind :  Die  Yerkundigung,  die  Begegnung 
der  Maria  und  Elisabeth,  Jesu  Geburt  und  die  Botschaft  der  Engel 
an  die  Ilirten.  —  Diese  Tafel  hat  wohl  von  Anfang  an  dazu  ge- 
dient,  eine  Seitenwand  des  Altares  zu  decken;  sie  ist  wahrschein- 
lich  junger  als  die  beiden  andern,  jedenfalls  als  die  grosste  Tafel. 
Sie  ist  1,08  m.  lang  und  0,98  m.  hoch,  ganz  erhalten  und  ist  nicht, 
wie  es  in  den  „Norske  fomlevninger"  steht,  nur  ein  Stuck  einer 
Tafel.  Das  Pendant,  welches  auf  PL  III  abgebildet  ist,  ist  dagegen 
langer  gewesen  und  kann  nicht  auf  seinem  urspriinglichen  PlaUe 
gestanden  haben,  als  die  Kirche  abgebrochen  wurde,  was  wohl 
mit  der  erstgenannten  Tafel  der  Fall  gewesen  sein  kann.  Die- 
selbe  wird  im  nåchsten  Jahresbericht  abgebildet  werden. 

Das  grosste  Antemeusal,  auf  pi.  II  abgebildet,  das  also  die 
Vorderseite  des  Altars  bedeckt  hat,  betragt  1,66  m.  in  der  Lange 
imd  0,90  m.  in  der  Hohe  und  ist  gut  erhalten.  Es  i?t,  wie 
gewohnlich,  aus  drei  Brettem  zusammengesezt,  die  durch  zwei 
Querleisten  fest  gehalten  sind,  und,  so  viel  man  sehen  kann,  isr 
die  ganze  Tafel  mit  Leinwand  bezogen.  Die  Figuren  haben 
schwarze  Umrisse,  mit  eiuem  Stifte  aufgezogen,  die  weiss^L, 
pflanzenåhnlichen  Omamente  auf  rothem  Grunde  (iber  dem  mittel- 


M  L>ie  Kirche  und  ihi*  Inventar  sind  in  Nicolaysen's :  „Norske  tora- 
levninger"  S.  450  u.  Hg.  und  in  den  „Aarsbei'etn.  f.  forening,  f.  norske  for- 
tidsmindesrn.  bevar.''  18(>(),  S.  7B  besprochen.  In  genannten  Vertassei-' 
„Norske  bygninger  fra  fortiden"  1.  Beihe,  S.  5,  ist  die  Kirche  niiher  be- 
schrieben  und  ihr  Portal,  Grundriss,  Durchsnitt  des  Schiffes,  Chores  u.  s.  w. 
auf  PI.  VII,  VIII,  IX  abgebildet.  Das  Portal  ist  iibrigens  an  mehreren  Stelleu 
abgebildet,  so  in  L.  Dietrichson's :  „Den  norske  Træskjærerkunst"  S.  84  und 
H.  Hildebrandes:  „Från  aldre  tider"  S.  14.  —  Ueber  die  Runeninschril\*u 
sieh  „Aarsberetn.  f.  forening,  f.  norske  fortidsmindesm.  bevar."  1868,  von  >^. 
Bugge  (S.  30— I-tfi).  —  Ueber  die  Antemensalia  findet  sich  einiges  in  åeu 
„Aarsberetn.  f.  forening,  f.  norske  fortidsmindesm.  bevar."  18(>7,  S.  107. 


1889.]  Au8  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  33 

sten  Bogen  ansgenommen.  —  In  der  Mitte  sitzt  der  h.  Botolf,  dessen 
Namen  in  der  grtinen  rahmenahnlichen  Einfassung  mit  gothischen 

Majnsceln    angegeben    ist:     4^  gQ S  I  BOTOLF ^S 

Sanctns  Botolfiis.  In  den  Nebenfeldem  ist  oben  reohts  die  Pei- 
nigung  des  h.  Laurentius  auf  dem  eisemen  Roste,  unten  das  Mar- 
tyrium der  h.  Elatharina  von  Alexandria,  oben  Knks  die  Verkiindi- 
gung,  unten  der  Tod  des  h.  Olaf  dargestellt.  Der  Grund  ist 
hellgelb  gemalt,  jetzt  theilweise  mit  einem  grtinlichen  Schimmer. 
Die  Nebenfelder  sind  vom  Mittelfelde  und  unter  sich  durch  breite 
Doppelrahmen  getrennt,  vorwiegend  hochroth,  daneben  carmoisin, 
braun  und  hellblau.  Um  die  ganze  Tafel  herum  geht  eine  grUne 
Borte,  dann  kommt  die  Abschragung  des  Russeren  erhabnen 
Rahmens,  die  hochroth  ist,  und  zuletzt  der  flache  Rahmen  selber, 
der  von  gelber  Farbe,  abwechselnd  mit  rothen  und  grtinen  vier- 
eckigen  Platten  und  ganz  kleinen  ebenso  gefårbten,  doppelt 
gesteliten  Kreisen  besetzt  ist,  das  Ganze  wohl  eine  Nachahmung 
eines  goldnen  Metallrahmens  mit  verschieden  farbigen  Edel- 
steinen.  Wo  sich  die  doppelten  innem  Einfassungen  zwischen 
den  Feldem  begegnen  oder  sich  an  den  aiissem  Rahmen  anschlies- 
sen,  sind  sie  von  gelben,  doppelten,  næh  innen  gezackten  Kreisen 
eingefasst,  welche  genau  dieselbe  Form  wie  der  Heiligenschein 
tiber  dem  Kopfe  Botolfs  haben. 

St.  Botolf  griindete  664  das  Kloster  Jcanlev  in  Ostangeln  in 
England  und  war  ein  sehr  gefeierter  Heiliger  im  englischen 
Kalendarium,  aus  dem  er  in  das  norwegische  aufgenommen  wurde. 
Am  Primstabe  (dem  norwegischen  Almanachstabe)  ward  sein 
Messtag,  der  17.  Junius  (Botolfsmessa,  Botolfsvaka,  Botssok),  der 
von  1276  an  bis  weit  in  die  Zeit  hinab  der  „Lagtiogstag^  ru  ganz 
Norwegen  war,  und  auch  sonst  als  halber  Feiertag  angesehen 
ward,  dm:ch  ein  Kreuz  und  einen  Halm  bezeiohnet.  „An  diesem 
Tage,"  heisst  es,  „sollte  der  Boden,  der  wåhrend  des  Jahres  ruhte, 
aufgewtihlt  werden,  weil  dann  alle  Wurzeln  aus  der  lockem  Erde 
leicht  auszureissen  sind.**')  Der  Name  war  in  Norwegen  ziemHch 
gebråuchlich  und  einige  Kirchen  (Enebak  im  Amte  Akershus  und 
Hlagn  in  dem  Amte  Jarlsberg  und  Laurvig)  waren  ihm  geweiht. 
Dies  muss  auch  mit  der  Kirche  von  Aardal  der  Fall  gewesen 
«ein ;  die  Inschrift  und  das  Bild  auf  dem  Hochaltar  bezeichnet,  zu 

^)  Norsk  Folkekalender  1860.  P.  A.  Munch:  „Om  Kalenderens  Indhold, 
Indretning  og  Bmg".  —  „Norges  gamle  Love",  R.  Keyser  u.  P.  A.  Munch 
II,  S.  367  u.  flg.  —  „Islendskur  annalar"  (Hafniæ  1877)  S.  138. 

5 


34  B.  E.  Bendixen.  |No.  2. 


Ehren  welches  Heiligen  derselbe  errichtet  ist,  und  dieser  Altar  ist 
immer  dem  Titelheiligen  der  Kirche  gewidmet.  Vielleicht  hatte 
die  Kirche  melu'ere  Altare;  es  scheint  wahrscheinlich,  wemi  man 
an  das  verktirzte  Antemeusal  denkt,  welches  doch  nicht  ans 
weiter  Entfemiing  herbeigeholt  werden  konnte.  —  Der  Heilige 
erhebt  die  rechte  Hånd  segiiend,  mit  ansgestreckten  Schwurfingem : 
in  der  Linken  halt  er  den  Abtstab,  mit  einwårts  gebogner  Bj-iim- 
mung  in  Figur  einer  LiHe,  und  mit  dem  weissen  Schweisstuche, 
sudarimn  (dem  Zeichen  der  åbtlichen  Wiirde)  von  dem  Knopfe 
herabhangend.  Ueber  dem  linken  Arm  liegt  der  Manipulus,  wie 
ein  schmales  Band  gestaltet,  eine  Form,  welche  dies  Tuch  im 
12.  Jahrhundeil  erliielt.  Um  den  Hals  tragt  er  das  weisse  Hal>- 
oder  Schultertuch  (amictus,  superhumerale),  das,  wie  as  scheint, 
mit  Bindebåndem  versehen  Lst.  Dasselbe  ist  mit  rautenahnlicheu 
Verzierungen  ausgestattet  (amictus  paratus).  Sein  Unterkleid 
(tunica  talaris)  ist  weiss,  an  den  Handwurzeln  sichtbar,  wahrschehi- 
lich  kommt  es  auch  an  den  Fiissen  hervor,  obschon  die  Farbeu 
und  die  Zeiclmung  hier  undeutlich  sind.  Darilber  hat  er  eiu 
grilnes  Ueberaiehkleid,  dalmatica,  mit  langen  Aermeln  an ;  dasselbe 
wurde  oft  an  den  Seiten  mit  Langstreifen  geschmiickt,  vielleicht, 
dass  die  rothen  Tuchstiicke  unten  am  Fusse  solche  bezeichneu 
sollen.  EndUch  hat  er  das  den  Monchen  eigenthiimliche  Skapulier, 
das  hier  grau  ist,  ohne  Aermel  und  wohl  an  beiden  Seiteu  auf- 
geschlitzt.  Die  Ftisse  sind  mit  rothspitzigen  Halbschuhen  (caligæ) 
bedeckt.  Graue  Skapuliere  trugen  hier  im  Norden  die  Cister- 
cienser  und  die  Franciscaner. 

Botolf  sitzt  auf  einem  kastenformigen  Sessel  ohne  Lehne,  aber 
reich  ausgeschnitzt,  mit  attischer  Ba^is  imd  einem  åhnlichen  ^'or- 
sprung  oben.  Wie  es  scheint  Lst  der  Sessel  mit  einem  rauteu- 
gemustert  gestickten  oder  gestopften  Kissen  mit  vier  Zipfehi 
bedeckt.  Derartige  Stiihle  kommen  in  filteren  Zeiten  haufig  vor 
und  der  Ileiland  wird  immer  als  Salvator  mundi  auf  einem  solcheu 
Sessel  sitzend  dargestellt,  auch  sind  sie  auf  unsern  ausgeschnittnen 
Heiligenbildern  gewohnlich.  Zwischen  den  Fiissen  sielit  mau 
einen  Schemel,  gleichfalls  rautengemustert  verziert,  wie  gewohn- 
lich, den  kastenfoimigen  Thronsessel  begleitend.  Der  Heilige  ist 
in  einer  bogenfonnigen  Nische  dargestellt.  Die  Seiten  rulien  auf 
rothgemalten  Saulen  mit  niedrigen  Glocken-Kapitålen ,  welche 
mit  Blåtterwerk  bedeckt  sind  und  wohl  der  spat-romanischen  oder 
fruh-gothischen  Zeit  angehoren.  Die  Saulen  haben  einen  Kiiauf 
oder  ein  breites  Band  an  der  Mitte  des  Sohaftes  und  eine  abge- 


1889.]  Aus  der  inittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  35 

plattete  Basis.  Der  Bogen  ist  etwas  gedrtickt,  mit  sechs  Nasen 
versehen  und  in  einer  schwach  hervortretenden  Schneppe  endigend. 
Am  Gipfel  des  Bogens  ist  ein  kronenåhnlicher  Eeif  mit  drei  klee- 
blattfbrmigen,  freistehenden,  zarten  und  sehr  schlanken  Krabben 
oder  Kriechblmnen  besetzt,  angebracht;  an  jedem  Bogenarme  stehen 
\'ier  åhnliche.  Alle  sind  gelb  und  erinnem  an  getriebne  Metall- 
arbeit,  wie  ja  auch  in  gothischen  Gebåuden  bei  polychronen 
Innenråumen  das  Laubwerk  håufig  vergoldet  ist. 

Eine  solche  Bogenform  und  daran  befestigte  Ornamente 
kommen  wohl  kaum  bei  Steingebåuden,  eher  an  Holzbauten  vor, 
wie  z.  B.  ein  decoriertes  hSlzemes  Portal  in  AJdham,  Essex,  eine 
åhnliche  Form  hat.  Doch  ist  wohl  der  Maler  in  den  Einzelheiten 
mehr  seiner  Phantasie  als  der  Wirklichkeit  gefolgt.  Den  Hinter- 
grund  iiber  dem  Bogen  bildet  eine  rothe  Mauer  oder  Wand,  mit 
schlanken,  weiss  gemalten  PflanzeDomamenten;  diese  sind  ange- 
legt  ohne  vorher  mit  schwarzen  TJmrissen  gezeichnet  zu  seiu. 
Das  Ganze  ist  polychrom  gehalten;  gelb,  blau,  schwarz  und  roth 
wechseln. 

Der  h.  Laurentius  liegt  auf  dem  Roste  dahingestreckt,  nackt, 
die  Hånde  zum  Beten  zusammengelegt,  den  Nimbus  um  den 
Kopf.  Zu  beiden  Enden  des  Rostes  stehen  zwei  Schergen,  der 
eine  mit  einem  schmalen  Spaten,  der  andre  mit  einer  Heu-  oder 
Feuergabel  den  K5rper  des  Heiligen  zurecht  riickend.  Der  Rost 
ist  nicht  im  Perspektiv  gegeben,  sondem  in  seiner  vollen  Breite, 
wie  aufrecht  stehend.  Die  Knechte  tragen  aufgeschurzte  R5cke, 
die  tiber  die  Kniee  hinabreichen  und  eng  anliegende  Beinlinge 
mit  Schuhen;  die  Kopfe  sind  unbedeckt. 

Die  h.  Katharina  von  Alexandria  war,  der  Legende  nach, 
aus  edlem  Geschleoht  (spåter  als  Prinzessin  erwåhnt  und  deshalb 
mit  koniglicher  Krone  dargestellt),  wurde,  weil  sie  das  Evan- 
gelium verktindigte  und  Viele  bekehrte,  eingekerkert,  auf  die 
Brust  gegeisselt,  und  soUte  auf  ein  mit  spitzen  Messem  versehenes 
Rad  geflochten  werden;  auf  ihr  Gebet  jedoch  zerbrach  dieses 
oder  ward  durch  einen  Engel  zerst5rt;  zuletzt  wurde  sie  mit  dem 
Schwerte  enthauptet.  Um  die  Darstellung  symimetrisch  zu  machen 
hat  sich  der  Maler  nicht  mit  einem  Rade  begntigt,  sondern  die 
Heilige  zwischen  zwei  Råder  gesteilt,  von  denen  ein  jedes  von 
dem  Engel  zertrtimmei-t  wird.  Aber  noch  melir;  im  Bilde  sind 
zwei  nach  einander  f olgende  Momente  gegeben :  oben  schlågt  der 
Engel  sein  Schwert  in  das  Rad,  imten  sinken  die  Schergen  und 
Knechte  von  den  Triimmem  der  zerschmetterten  Råder  zu  Boden 

5* 


36  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


geschlagen.  In  der  Mitte  steht  Katharina  bis  zu  den  Hoften  ent- 
blosst,  die  Krone  auf  dem  Kopfe,  die  Hånde  znm  Beten  erhoben; 
ein  rothes  Gewand  umschliesst  den  untem  Theil  ihres  Korpers. 
Die  Bdder  sind  in  den  Lichtungen  schwarz  gemalt,  anf  gleicbe 
Weise  wie  der  Abtstab  des  Botolf. 

Die  Verkfindigung,  der  englische  &rus8,  ist  wie  gewohnlich 
dargestellt.  Zwischen  der  h.  Jungfran  und  dem  Engel  steht  ein 
lioher,  dickbauchig3r  Blumentopf,  mit  einem  Henkel  an  dem 
langen  Hals  und  breitem  Fusse;  ein  Lilienstengel  hebt  sich  hckk 
empor.  Maria  tragt  imter  dem  rothen,  lang  herabhångenden 
Rtlcken-Mantel,  der  liber  beide  Schultem  gelegt  und  wohl  mi: 
einer  Doppelschnur  festgehalten  ist,  ein  kurzes  violettes  Kleid 
mit  langen  Aermeln,  und  darunter  das  lang  auf  dem  Bodei 
Kchleppende,  dunkelgnine  Unterkleid.  Ihr  Kopf  ist  mit  einem 
schleierartigen  weissen  Tuche  bedeckt  (altnorwegisch:  hOftiddub', 
auch  wohl  sveigr).  In  der  linken  Hånd  h&lt  sie  ein  Buch,  die 
rechte  hebt  sie  in  Staunen  empor.  Auf  sie  herab  schwebt  die 
Taube,  das  Symbol  des  h.  G-eistes.  Der  Engel  ist  in  einen  car- 
moisinrothen,  bis  an  die  Ftlsse  reichenden  Bock  gehullt  und  trig: 
einen  langen  Mantel,  der,  ganz  wie  Mariens,  unter  der  Brast  zu- 
sammengefaltet  ist,  so  dass  er  den  ganzen  untem  Kdrper  bedeckt. 
Die  rechte  Hånd  hebt  er  grfissend,  in  der  linken  halt  er  da« 
grosse  Inschriftsband  mit  dem  englischen  Grusse:  Ave  Maiia,  m 
gothischen  Majusoeln. 

Die  vierte  Scene  ist  der  Tod  Olafs  des  Heiligen,  der  eigent- 
lich  in  zwei  Momenten  dargestellt  ist.  Olaf  fiel  kampfend  in  der 
Schlacht  bei  Stiklestad.  Hier  sitzt  er  auf  dem  Throne,  gekront 
und  in  der  linken  Hånd  den  weissen  Beichsapfel  mit  dem  hohen 
rothen  Lilienkreuz  haltend,  als  der  Heilige  K5nig.  So  wird  er 
hier  auf  dem  Bilde  getddtet,  sonst  iibrigens  ganz  auf  die  Weiee 
wie  es  die  Sagaen  schildem.  Der  Håuptling  Thore  Hund  durch- 
bohrt  ihn  mit  dem  Speere,  und  Thorstein  Eaiarrarsmid  verwundet 
ihm  das  rechte  Knie  (in  der  Geschichte  das  linke).  Die  dritte 
Person,  die  gewOhnlich  auch  dabei  erwåhnt  wird,  der  Haapthng 
Kalf  Ameson,  ist  hier  nicht  mitgenommen ;  auch  Snorre  Sturlason 
sagt,  dass  man  dartiber  gestritten  håbe,  ob  er  den  KOnig  verwundet 
hatte.  St.  Olai's  Gebårde  der  rechten  Hånd  ist  fast  dirøelbe  wie 
die  der  Jungfrau  Maria.  Er  ist  mit  einem  griinen  Rock  bekleidet 
und  tragt  daniber  den  rothen  Mantel,  uber  den  Schooss  zusammen- 
gelegt  ganz  wie  bei  den  Figuren  auf  der  Verktindigung.  lEhex\^ 
sind  die  beiden  andem  wie  die  Schergen  des  Laurentius  gekleidet. 


1889.J  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  37 


Thore  Hund  hat  keine  Kopfbedeckung,  wahrend  Thorstein  die  flir 
einen  gewissen  Zeitramn  (13.  Jahrhundert)  charakteiistische,  giatt 
aiiliegende  weisse  leinene  Haube,  die  unter  dem  Kinn  gebunden 
'wixrde  (Bundhaube,  altnorwegisch  linhufa  und  kveif,  vom  fran- 
zosischen  coiffe),  auf  hat.  Thore  Hund  hebt  die  Hånd  wie  in  Stau- 
nen  oder  Schrecken  empor.  Es  wird  erzåhlt,  dass  eine  Wunde, 
die  er  an  der  Hånd  hatte,  durch  das  Blut  des  Kdnigs,  geheQt 
wnrde;  vielleicht,  dass  jene  Bewegung  darauf  hindeuten  soli. 

Die  Trachten  geben  nur  wenige,  aber  doch  genugende  An- 
haltepunkte  um  die  Zeit  zu  bestimmen.  Ein  charakteristischer 
ZvLg  ist  est,  dass  die  Månner  ohne  Kopfbedeckung  sind,  wie  der 
iiralte  Gebrauch,  unbedeckten  Hauptes  zu  gehen,  noch  bis  zui* 
Mitte  des  13.  Jahrhunderts  allgemein  war,  im  Norden  vielleicht 
noch.  etwas  langer.  Um  diese  Zeit  kamen  zu  den  schon  frtiher 
gelegentlich  angewandten  Eundkappen  die  Bundhauben  (coiffe), 
deren  Form  oben  erwahnt  ist;  sie  waren  gew5hnlich  weiss,  doch 
auch  gestreift  oder  bunt  und  mit  einer  Einfassung  geziert.')  Diese 
Haube  wurde  sowohl  von  Månnem  als  Frauen  benutzt,  scheint  sich 
im  Norden  langer  als  in  den  stidlichen  und  stidwestlichen  Nachbar- 
låndem  erhalten  zu  haben,  wurde  spater,  um  die  Mitte  des  14.  Jahr- 
hunderts wenigstens,   allein  von  Frauen  getragen,  und  ist  noch 

O  Siehe:   Weiss  „Kosttimkunde"   IV,    S.   11.    Abbildungen  S.  9;  m, 
S.  566  u.  585.  —  Hottenroth :    „Trachten  eet."  U,  S.  58  mit  vielen  Abbild- 
ungen S.  73,  pi.  29,  3-15,  33,  3—34,  5  n.  6  u.  s.   w.  —  VioUet-Le-Duc 
^Mobilier  Fran^ais"  IQ,  S.  176  „coiffe":    „Bonnes  de  toile,  de  laine  ou  de 
soie,  juste  å  la  tete,  que  les  hommes  nobles  et  les  riches  bourgeois  por- 
talent  sous  le  chaperon  et  les  gens  d*armes  sous  le  heaume.    Les  gens  de 
metiers,  les  artisans,  dés  la  fin  du  XII  siécle  et  pendant  le  cours  du  XHI, 
portaient  une  coiffe  de  toile  ou  de  laine,  suivant  la  saison,  que  enserrait  les 
cheveux,  couvrait  les  oreilles  et  s^attacbait  sous  le  menton.    Ce  genre  de 
coiffe  est  adopté  par  tous  les  bommes  de  la  classe  inféneure  occupés  de  tra- 
vaux  manuels.    Les  petits  marcbands,  les  artisans,  les  ouvriers  sont  constam- 
ment  représentés  coiifés  de  cette  fa9on  de  1220  k  1270."  Zablreicbe  Abbildungen 
finden  sich  in  Mobilier  fran9ais  HI,  S.  laS,  176,  404.    IV,  S.  250—252,  309. 
V,  S.  52.  —  Unter  der  Kapuze  des  Bingpanzers  trugen  die  Krieger  eine 
ganz  ahnlicbe  gefutterte  Haube   um   den   Druck   des   Eisens   zu   mildem. 
Hewit:   „Ancient  armours  and  weapons  in  Europe"  I,  S.  238  und  mehrere 
Stellen  bei  den  schon  citirten  Verfassem.    Eine  solche  Haube  sieht  man  auch 
auf  dem  Antemenscd  aus  Ned-Stryen  (Bergens  Museum).  —  Ueber  die  alt- 
norwegische   „linbufa"  siehe  I   Fritzner^s  „Ordbog   over  det  gamle  norske 
Sprog",  2  Aufl.  n  unter  „hufa".  —  Wenn  das  ostgotbische  Gesetz  „hatter" 
und  „huvar"  als  Gegensatze  aufstellt,  indem  „hatter"  die  M&nner,  „huvar" 
die  Frauen  bezeichnen,  erklårt  sich  dieses  aus  dem  Gebrauch  sp&terer  Zeiten. 


38  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


in  einzelnen  Gegenden  in  der  Nåhe  von  Bergen  gebrauchlich; 
eine  åhnliche  Form  wird  auch  von  den  Bauemmadchen  auf  See- 
land  getragen.M  Die  Bundhauben  konunen  auch  auf  dem  anderu 
unten  erwfthnten  Antemensale  aus  Aardal  vor,  ebenso  auf  denen 
aus  Eoldal,  Ned-Stryen  und  Trondhjem.  Die  Rocke  der  Månner, 
die  bis  an  oder  unter  die  Kniee  reichen,  oben  ziemlich  anschlie-i- 
8end,  unten  aber  durch  Fåltelung  und  einen  Htiftengurtel  zu- 
sammengefasst  sind,  und  lange  enge  Aermel  haben,  zeigen  die 
Form,  deren  sich  die  Månner  aus  den  untem  Schichten  des 
Volkes  im  13.  und  auch  in  der  ersten  Hålfte  des  14.  Jahr- 
hunderts  bedienten.  Einen  åhnlichen  Rock  tragt  auch  der  Konig 
unter  dem  griinen  Oberkleide,  das  bis  auf  die  Fusse  reicht,  sich 
nach  unten  allmåhlich  erweitert  und  mit  weiten  Aermeln  versehen 
ist,  ein  Kleid,  das  auch  dem  genannten  Zeitraume  angehort,  aber 
nur  von  Månnem  vomehmen  Standes  getragen  wurde.  Alle  sind 
bartlos,  den  ålteren  Schergen  ausgenommen,  und  tragen  langes 
Ilaupthaar,  wie  es  die  Sitte  bei  den  hohem  Standen  seit  Anfang 
des  12.  Jahrhxuiderts  bis  tief  in's  14.  forderte. 

Eigenthiimlich,  besonders  fiir  das  13.  Jahrhundert,  ist  eben 
diese  Verweichliohung  der  månnlichen  Tracht,  durch  die  sich 
eine  Ausgleichung  der  Kleidung  beider  Geschlechter  vollzog. 
Dieselben  langen  Gewånder,  die  Bundhaube,  das  herabfallende 
Haar  sind  fiir  beide  gemeinsam,  und  die  Bartlosigkeit  der  Månner 
endlich  macht  es  oft  schwierig  sie  von  den  Frauen  zu  unter- 
scheiden.  Auch  die  Tracht,  welche  Maria  tragt  passt  in  dieses 
Jahrhundert,  ebenso  stinunt  auch  der  Charakter  der  gothischeu 
Majusceln   damit   iiberein;^)    sie   gehoren  gewiss  dem  Ende  des 

')  Auf  der  Zeichnmig  scheint  die  Haube  am  Ohre  einen  Ausschnitt 
zu  haben,  doch  ist  dem  nicbt  so:  ein  Biischel  Haare  steckt  horvor  und 
verbirgt  theilweise  die  Haube. 

')  Besonders  nind  die  Formen  der  Buchstaben  M  (  \  j  /    in  Ave  Maria}, 

T  und  U  zu  bemerken.  Letzteres  kommt  in  der  hier  gegebnen  Form  ziemlich 
selten  vor,  nur  auf  den  Miinzen  des  Magnus  Lagaboters  (1263 — 80),  auf  einem 
Grabsteine  aus  Ostensjo  in  Hardanger  (um  1300),  einem  åhnlichen  aus  Ullens- 
vang  in  demselben  Bezirke  und  auf  mehreren  im  Dome  zu  Trondhjem: 
diese  wenigstens,  deren  Zeit  sich  mit  einiger  Sicherheit  und  Wahrschein- 
lichkeit  bestimmen  lassen,  gehoren  zur  Mitte  oder  letzten  Hallte  des  13. 
Jahrhunderts  (bis  1297).  —  Die  eigenthumliche  Form  des  T  findet  man 
triiher,  vom  12.  Jahrhundert  an,  auf  Brakteaten  von  Anfang  des  13.,  auf 
dem  Sigil  des  Haakon  Magnussons  als  Herzog  (1281),  auf  den  Miinzen 
seines  al  tern  Bruder  s  des  Konigs  Erik  Magnussøn  (1280 — 1299)  auf  einer 
Miinze  des  Haakon  als  Kiinig  (1299 — 1319),  auf  dem  oben  erwahnten  Grab- 


1HB9.]  Aus  der  inittelalt.  Samnil.  des  Museums  in  Bergen.  39 


13.  Jahrhunderts  an.  Die  Architectur  deutet  theilweisse  auf  Ueber- 
gAngsformen,  wenigstens  gehort  sie  wohl  dem  fruhen  Spitzbogen- 
stile  an.  Ich  glaube  daher  mich  nicht  sehr  zu  irren,  wenn  ich  die 
Tafel  als  zur  letzten  Hålfte  des  13.  Jahrhundert's  gehorend  be- 
stinune.  Vielleicht  war  der  Maler  einer  jener  „penturar",  deren 
das  Stadtgesetz  for  Bergen  erwåhnt;  vielleicht,  und  bei  seinem 
eigenthiimlichen,  von  dem  aller  anderer  Antemensale  verschiede- 
nem  tfeprage  dtirfte  man  den  Ktinstler  auch  fur  einen  Geistlichen 
halten,  und  in  dem  Falle  wohl  fur  einen  Cistercienserbruder  aus 
Lysekloster.  Die  ganze  Manier  zeugt  von  einer,  in  ihrer  Art 
bedeutenden  Entwicklung  der  kiinstlerischen  Auffassung,  gehort, 
so  zu  sagen,  einer  tiichtigen  Schule  an.  Die  Anordnung  ist  zier- 
lich,  synunetrisch,  die  wenigen  Figuren  stehen  fast  vereinzelt  da 
oder  drangen  sich  nicht  an  einander,  im  Gegensatz  zu  der  Com- 
position  auf  andem  Antemensalen,  wo  die  Figuren  zahlreioher 
und  mehr  durch  einander  gemengt  sind.  —  Alles  hier  ist  ruhig, 
der  Schmerz  wird  nicht  ausgedrtickt,  die  Heiligen  sind  Sieger 
iiber  Tod  und  Leiden.  Es  geht  wie  ein  Hauch  der  åltem  Zeit, 
der  romanischen  Kunst-  und  Lebensauffassung  durch  die  Dar- 
stellung,  nur  die  langen  schmåchtigen  Figuren  scheinen  dem  zu 
Tvidersprechen.  Die  Guten  haben  ein  långliches  Gesicht  mit  hiib- 
schen  ideellen  Ztigen;  die  Bosen  sind  håsslich  und  sollen  Bosheit 
und  leidenschaftHchen  Ilass  ausdriicken,  aber  wie  gewohnlich 
auf  Gemålden  dieser  Zeit,  werden  die  Gesichter  nur  verzerrt 
und  fratzenhaft. 

Die  Symmetrie  ist  so  viel  als  moglich  durchgefuhrt.   Katha- 
rina steht  zwischen  zwei  Rådem,  die  Schergen  des  Laiu'entius  am 


steine  åus  Uliens  vang,  auf  einem  åhnlichen  daselbst  vom  Anfauge  des  14. 
Jahrhunderts,  auf  dem  erwåhnten  aus  Oestensjo,  auf  einem  zu  EidQord, 
H  ardanger,  vom  Ende  des  13.  Jahrh.,  auf  mehreren  Inschriften  zu  Trond- 
hjem,  in  der  Dedicationsinschiift  aus  der  Kirche  zu  Nesland,  Amt  Brats- 
berg.  Das  M  in  der  abgebildeten  Form  gehort  demselben  Zeitraume  an 
und  kommt  in  denselben  Inschrit^^en  vor,  ebenso  auf  den  Miinzen  des  Magnus 
Lagaboter  und  denen  seiner  Sohne,  Erik  u.  Haakon,  doch  wie  es  scheint 
nur  auf  friiheren  des  ersten  und  allein  auf  denjenigen  des  letzteren,  die  er 
als  Herzog  schlagen  Kess,  also  vor  dem  Jahre  1299.  Ausserdem  auch 
auf  andem  Inschriften.  —  Die  hier  gegebnen  Mittheilungen  beståtigen  was 
im  Texte  hinsichtlich  der  Zeit  des  Antemensals  gesagt  ist.  —  Sieh  iibrigens 
Nicolaysens  „Norske  fomlevninger",  I.  Undset:  „Indskrifter  fra  Middel- 
alderen i  Trondhjems  Domkirke",  meine  „Fomlevninger  i  Hardanger"  in 
„Aarsberetning.  f.  foreningen  f.  norske  fortidsmindesm.  bevaring  18H8  u.  89", 
und  besonders  Schiwe's  „Norske  Mynter  i  Middelalderen". 


40  B.  E.  Bendixen.  [No.  2. 


obeni  und  iintem  Ende  des  Rostes;  der  Blumentopf  inmitten  der 
Verkimdigiingsscene,  und  die  M5rder  des  h.  Olaf  stehen  dem 
K5nige  gegeuilber  und  in  einer  Entfemung,  wodurch  die  Anord- 
nung  gleichmåssig  wird. 

Die  Darstellungsweise  u?t  naiv,  und  nicht  einmal  realistisch 
genug  um  zwei  Handlungen  getrennt  zu  halten  oder  lun  niclit 
unmogliche  Situationen  mit  einander  zu  veiimsclien;  aucli  iu 
dieser  Hinsicht  erinnert  sie  an  die  åltere  romamsche  Kunst. 

Die  Farben  sind  kraftig,  harmonisch  sch5n,  aber  die  Zeich- 
nung  ist  schwach,  und  anatomisch  sind  die  Grestalten  zum  Theil 
unm5glioh,  was  besonders  bei  der  sonst  anmuthigen  Haupttigiir 
hervortretend  ist,  besser  sind  einige  von  den  kleineren.  Die  weib- 
lichen  Formen  sind  ganz  wie  die  månnlichen;  Katharina  i*<t  als 
dem  andem  Gteschlechte  angeh5rig  allein  dadurch  gekennzeichnet. 
dass  ihr  weibliche  Bruste  angemalt  sind.  Wie  das  Perspectiv 
aufgefasst  oder  bei  Seite  geschoben,  zeigt  besonders  der  Rost  de^ 
Laurentius;  derselbe  steht  aufrecht  und  doch  liegt  der  Heilige 
ungebunden  darauf.  Die  Gtewftnder  liegen  in  breiten,  natiirlicL 
geordneten  Falten,  aber  sind  entweder  schwach  oder  gar  nicht 
schattiert.  Wie  auf  allen  Arbeiten  aus  den  firtlheren  Perioden  sieht 
man  keine  Naturumgebungen,  nicht  einmal  den  Erdboden;  es  sind 
die  Personen,  sind  allein  diese,  welche  das  Intresse  an  sich  ziehen. 
Die  Natur  kommt  nicht  mit  in  den  geistigen  Gesichtskreis. 


Das  zweite  Antemensal  (pi.  III)  tragt  ein  verschiedenes 
Grepråge,  obschon  in  den  Einzelheiten  5fter  mit  dem  vorigen 
ubereinstimmend.  Es  ist  in  Form  und  Charakter  ganz  gothisch. 
Der  Ausdruck  des  Leidens  ist  stark,  fast  unheimlich  hervorgehoben. 
und  die  Bewegungen  sind  derber. 

Diese  Tafel  aus  vier  Brettem  gemacht,  ist,  wie  schon  fruher 
erwahnt,  mn  ein  gutes  Sttick  verktirzt.  Sie  ist  jetzt  1,08  m.  lang, 
0,80  m.  hoch;  aber,  wie  man  leicht  ausmessen  kann,  ist  ihre  Lange 
1,36  m.  gewesen,  ihre  Hohe  —  der  Rahmen  am  untem  Bande 
fehlt  —  0,976  m.;  sie  hat  itberhaupt  mehr  gelitten.  Eine  Reilie 
von  Någeln,  theilweise  mit  anhångenden  Resten  von  lederneu 
Streifen,  geht  quer  iiber  die  Tafel,  nahe  dem  abgesftgten  Rande 
hin;  wahrscheinlich  ist  sie  einst  auf  diese  Weise  transportieii 
worden;  die  Nagel  stehen  namlich  dicht  neben  dem  hier  befestigten 
Querleisten,  stecken  aber  nicht   in  demselben.     Die  Fugen  sind 


1889-1  Alis  der  mittelalt.  Samml.  de^  Museums  iii  Bergen.  41 


mit  Pergament  bedeckt,*)    an  einer  Stelle  des  verktirzteu  Theiles 

mit  Leinwand.     Der  Grund  ist  gelb,   ein  wenig  dunkler  als  auf 

dem  Botolf-Antemensale.    Im  tibrigen  aber  iat  es  wie  dieses  ein- 

getheilt  und  eingefasst;    der  Bahmen  mit  denselben  Verzierungen 

geschmtickt;    nur   mit   dem  Unterschiede,    dass  hier  regelmæssige 

ovale,  versilberte  Vertiefungen,  wahrsclieinlich  Nachahmungen  von 

Krystallen,  mit  den  farbigen  Vierecken  abwechseln.    Das  Mittel- 

feld    ist   durch   breite,   grflne,   balkenåhnliche   Streifen   von  den 

Nebenfeldem  getrennt,    letztere  wiederum  unter  sich  durch  dop- 

\)elte  Sinfassungen,  rothe  und  grtine.     Ganz  auf  dieselbe  Weise 

wie    auf  dem  friiher   beschriebnen  Antemensal  sind  die  Einfass- 

ungen,   wo  sie  zusammenstossen,  durch  grosse  Kreise  zusammen* 

gehalten,  deren  Slussere  B.£lnder  gelb,  die  Mitten  roth  gemalt  sind. 

Die  Composition  ist  hier  einfacher,   da  sie  ihren  Stoff  nicht 

aus  verschiedenen  Legenden  hemimmt,  sondem,   wie  es  scheint, 

nur  Scenen  aus  der  Leidensgeschichte  behandelt.     In  der  Mitte 

ist  der  Tod  des  Heilands  dargestellt,  in  den  obem  Feldem  links 

die  Kreuztragung,  rechts  die  Auferstehung;  unten  rechts  Christus 

in  der  VorhoUe.     Was  die  untere  Scene  links  darstellt,  vermag 

ich  nicht  zu  denten.     Eben  da  sind  die  Farben  sehr  verwischt, 

die  Zeichnung  undeutlioh  und  mehr  als  die  Hslfte  weggeschnitten. 

Der  Ramn   scheint   ein   kleines  Gew5lbe   mit   mehreren  Abtheil- 

ungen,    aus   Ziegeln   erbaut,   vorzustellen.     In    einer  Vertiefung 

sitzt  eine  gekronte,    von  einem  Heiligenschein  umgebne  Person, 

in  deren  Schosse  der  Kopf  einer  andem  ruht,*)   wåhrend  um  sie 

her  Flammen  emporschlagen.     Es  ist  das  Pendant  zu  der  Scene 

in    der  Vorholle   und   dtirfte   wohl   demselben  Cyclus   von   neu- 

testamentlichen    Darstellungen    angehdren,     aber    welchem    von 

diesen? 

' )  Herr  Conservator  Gustafson  entdeckte,  dasa  an  einer  Stelle,  wo  die 
Kreideschicht  mit  den  Farben  abgefieillen  war.  rechts  iiber  der  Euirahniung 
zwischen  dem  Mittel-  und  dem  untem  Nebenfelde,  sich  ein  Stiick  Perga- 
ment umbiegen  liess  und  dass  dieses  auf  der  Buckseite  beschrieben  war. 
Die  Buchstaben  sind  aber  sehr  verblichen  und  es  ist  schwierig  die  Worte 
zu  lesen.  Deutlich  liest  man  doch:  „sender  ek  ydi-  ok  eit  bref^*  (schicke 
ich  euch  auch  einen  Brief)  und  „komo  morg  god  tid  .  .**  (kamen  viele  gute 
Nachrichten)  woraus  man  sehen  kann,  das  es  ein  Bruchstiick  eines  alt- 
norwegischen  privaten  Briefes  ist.  Herr  H.  J.  Hvitfeldt  Kaas,  der  Heraus- 
geber  des  „Diplom,  norregicum"  in  Kristiania  meint,  dass  er  vielleicht  der 
letzten  Halfbe  des  14.  Jahrh.  angehort,  wenigstens  diesem  Jahrh. 

■)  Auf  der  Planche  ist  die  Scene  bestimmter  gestaltet,  als  sie  sich  in 
Wirklichkeit  auf  der  Tafel  zeigt. 


42  B.  E.  Bendixen.  >io.  2. 

Das  Mittelfeld  wird  durch  einen  reichen,  mit  dichtstehenden 
Krabben  oder  Kriechblmnen  besetzten  hoben  Giebel  gebildet. 
Dieser  ist  nicht  durch  eine  Kreuzblnme,  sondem  durch  zwei 
gegen  einander  gesteilte  Krabben  gekront.  Der  Giebelbogen  lein 
Kleeblattbogen)  hat  zwei  Nasen  und  ruht  auf  zwei  rothbraunen 
Såulen  aus  komigem  Stein,  dessen  Farbe  vielleicht  Porphyr  oder 
rothen  Granit  bezeichnen  soU.  Die  Blåtter-Kapitale  sind  niedrig. 
schaalen-  oder  kelchf&nnig.  Im  Hintergrunde,  iiber  dem  Bogen, 
erheben  sich  paarweis  gestellte,  symmetnsch  geordnete  Kirchen 
mit  spitzbogigen  Fenstem  und'  Thiirmen,  die  wohl  das  himm- 
lische  Jerusalem  bezeichnen  sollen.  Das  Kreuz  ist  wie  ein  Holz- 
stamm  oder  Balken  gebildet  und  streckt  seine  Arme  in  die 
Kriinunungen  zwischen  die  Bogenspitzen  hinein.  Die  sckrag 
gesteilte  Tafel  uber  dem  Kopfe  des  Erlosers  zeigt  die  gewohu- 
liche    Inschrift    in    gothischen    Majusceln,    von    der    doch   mir 

S'MAZA  /K  Xi  IVOaORV  -  i-n  k. 

Der  K5rj)er  des  Heilands  ist  mit  Blutetropfen  bedeckt  und  hångt 
schlaif  herunter,  die  Arme  sind  ausgespannt,  die  Ftisse  gekreuzt  und 
zusammen  genagelt;  das  Haar  hångt  in  langen  feuchten  Locken 
herab  und  der  Kopf  ist  wie  im  Tode  gesenkt.  Ein  grimes  GewanJ 
umgiebt  die  Hiiften,  der  weisse  Heiligenschein  mit  dem  rothen 
Kreuze,  dessen  Arme  etwas  gebogen  sind,  bezeichnet  den  Solm 
Gottes.  Zu  Seiten  des  Kreuzes  stehen,  wie  gewohnlich,  Maria,  vom 
Schwerte  durchbohrt,  und  Johannes.  Maria  scheint  die  Bluti?trop- 
fen  aufzufangen,  Johannes  halt  in  der  Linken  ein  Buch  und  erhebt 
die  Rechte  wie  in  Trauer  und  Schrecken.  Sie  sind  gleicharti^ 
gekleidet,  nur  hat  Maria  ein  Kopftuch;  sonst  ist  der  eipzige 
Unterschied  der,  dass  die  Ober-  und  Unterkleider,  wie  fast  immer 
auf  diesen  Bildern,  die  Farben  wechseln,  griin  und  hellroth  oder 
hellviolet.  Im  obern  Nebenfelde  links  sieht  man  einen  Schergen 
und  die  halbe  Figur  des  Heilands ;  das  (ibrige  fehlt.  Der  Scherge, 
dessen  Gesicht  h5hnische  Grausamkeit  ausdrtickt,  ist  wie  die  Morder 
und  Schergen  auf  dem  Botolf-Antemensal  gekleidet,  mit  Bund- 
haube,  langem  Rocke,  engen  Beinlingen  imd  Schuhen.  An  einem 
Seile  zieht  er  den  Heiland,  welcher  das  Kreuz  auf  der  Schulter 
tragt  und  sich  umwendet  irni  vielleicht  zu  den  Weibem  zu 
sprechen,  hinter  sich  her.  Dessen  Oberkorper  ist  nackt  und  blut- 
triefend  und  der  Kopf  ist,  wie  auch  auf  den  ilbrigen  Darstellungen, 
von  (lem  durch  das  Kreuz  getheilten  roth  und  gelben  Nimbui? 
umgeben. 

In  (ler  Auferstehungsscene  sitzt  Jesus  am  Rande  des  Grabes 


1889.]  Aus  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  43 


in  ein  griines  Gewand  gehtillt,  die  rochte  Hånd  segnend  erhoben, 
die  linke  das  Kreuzpanier  haltend.  Ein  Engel  mit  hoch  erhobnen 
Flugebi  schwingt  vor  ihm  ein  Bauchgefåss;  neben  dem  ofihen 
Grabe  schlafen  drei  Krieger.  Das  Grab  selber  ist  ans  rothen 
komigen  Steinplatten  erbaut,  von  denen  die,  welche  die  Oefinung 
bildet,  nur  angelehnt  da  steht,  mit  einem  glatten  einfachen  Kreuze, 
sehr  alterthiimUoher  Form,  geschmuckt  ist.  Das  weisse  Panier 
hat  drei  Zungen  nnd  sowohl  Fahne  als  Stange  tragen  das  Kreuzes- 
zeichen.  Die  Wachter  sind  mit  Bingpanzem  und  rothen  Waffen- 
rocken  dartiber  bekleidet,  der  eine  tragt  einen  spitzen  Eisenhut, 
die  beiden  andem,  wie  es  scheint,  runde  Topfhelme  mit  Visier. 
Die  Schilder  sind  angelehnt,  der  eine  griin  mit  einer  schwarzen 
Krote  als  Wappenzeichen,  der  andere  roth  mit  einem  schwarzen 
LowenJ)  Die  Wachter,  sowohl  der  im  Hintergrunde,  der  vom- 
liber  gebeugt  auf  dem  Kasen  dahingestreckt  liegt,  als  auch  die 
beiden  andem,  welche  an  das  Grab  gelehnt  schlafen,  sind  in 
sehr  verkleinertem  Maasstabe  gezeichnet.  Das  Leichentuch  liegt 
in  Falten  iiber  den  Rand  des  Grabes  hinaus. 

Auf  dem  vierten  Nebenfelde  ist  der  Heiland  wie  oben  dar- 
gestellt.  Er  steht  triumphierend  vor  dem  offnen  HoUenschlunde, 
aus  dem  die  Flammen  emporschlagen ,  um  die  in  denselben 
befindlichen  alttestamentlichen  Gerechten,  die  sich  an's  Thor 
drången,  zu  erlosen.  Der  Herr  ergreift  den  Adam  bei  der  Hånd, 
neben  diesem  kommt  Eva  hervor.  Die  Thore  der  HoUe  sind  aut 
doppelte  Weise  gekennzeichnet ,  durch  den  Eachen  des  Unge- 
heuers  und  durch  die  in  demselben  befindlichen  doppelten  Bogen- 
oflFnungen,  deren  umgesttirzte  Thore  man  gleichfalls  sieht.  Letztere 
sind  mit  grosser  Genauigkeit  gemalt,  mit  langen  Krampen  und 
Beschlagen  um  das  Schliisselloch  versehen,  ganz  wie  wir  sie 
noch  in  mittelalterlichen  Gebåuden  sehen  konnen.  Der  Rachen 
des  Ungeheuers  ist  mit  Hauzåhnen  und  einem  grossen  dicht 
besetzten  Gebiss  ausgeriistet,  am  untern  Rande  stecken  gråuliohe 
Fetzen,  die  wohl  Ohr  und  Zunge  oder  eine  Måhne  bezeichnen 
soUen,  hervor.  Oben  am  Bogen  liegt  ein  Teufel,  der  sein  fratzen- 
artiges  Gesicht  hervorsteckt. 

Die  Zeit,  welcher  diese  Tafel  angehort,  diirfte  wohl  sicher 
das  14.  Jahrhundert   sein,    ganz   besonders    dessen   erste   Hålfte. 


*)  Die  Farben  sind  hier  etwas  verwischt;  die  Ringpanzer  griin  statt 
blau,  die  Krote  ist  ganz  undeutlich  auf  der  Zeiclinung,  nicht  auf  der  Tafel, 
KoU  Schwarz  statt  braun  sein,  die  Fiisse  mehr  hervortretend. 


44  •         B.  E.  Bendixen.  [Xo.  2. 


Die  Tracht  der  Schergen  ist  die  der  letsrten  Hålfte  des  13.  und 
dem  Anfange  des  14.  eigenthtiipliche,  die  Bundhaube  geht  als 
Kopfbedeckung  der  Mftnner  auch  in  dieses  Jahrhundert  hinein. 
Die  tibrigen  Trachten  sind  zu  unbestimmt  und  traditionel  um 
Aufschlilsse  geben  zu  k5nnen;  die  Waffen  allein  geben  uas 
sichere  Anhaltepunkte.  Hier  sind  besonders  die  Waffenrocke,  die 
E.ingi)anzer  oder  Hauberge,  die  Formen  der  Schilder  und  Helme 
zu  beachten. 

Die  Bingpanzer  (die  geflochtenen  Kettenhemden)  hielten  sich 
in  Deutschland  weit  långer  ak  in  England  und  Frankreich,  wo 
man  schon  Ende  des  13.  Jahrhunderts  anfing  die  Stellen  vorzugs- 
weise  stark  zu  machen,  die  einer  etwaigen  Verletzung  besonders 
ausgesetzt  waren  und  um  1350  waren  Anne  und  Beine  ganz  und 
gar  von  Schienen  umschlossen.  In  Deutschland  hingegen  blieb  mas 
noch  geraume  Zeit  bei  den  altherkdmmUchen  Bingelharmschen 
stehen')  mit  nur  geringer  Verstarkung  der  ausgesetzten  Korper- 
theile.  Diese  Verstårkungen  waren  zuerst  die  EUbogenstticke 
(cubitiéres)  und  Kniekapseln  (genouilliéres ,  altnorwegisch  kné- 
bjargir),  wie  solche  an  den  schlafenden  Wåchtem  deutlich  zu 
sehen  sind.')  Erst  in  der  zweiten  Hålfte  des  14.  Jahrhunderts 
fing  man  in  Deutschland  an  die  Ringelbepanzerung  in  grosserem 
Umfange  zu  verstårken.  Die  Handschuhe  (gantelets,  gauntles 
sind  noch  von  Bingen,  nicht  oben  auf  der  Oberflache  verblecht 
wie  man  es  deutlich  an  dem  liegenden  Wftchter  und  dem  in  der 
Mitte  sitzenden,  dessen  Hånd  die  obere  Kante  des  Schildes  um- 
fasst,  sehen  kann. 

Der  Waffenrock  hatte  gewGhnlich  dieselbe  Farbe  wie  der 
Schild;  hier  hat  der  eine  Krieger  einen  grtinen  Rock  an  und 
rothen  Schild,  beim  andem  ist  es  umgekehrt.  Die  Waffenrocke. 
die  sowohl  den  KOrper  vor  dem  Einflusse  der  Sonne  auf  da.*« 
Eisen  schtitzen  sollten,  als  auch  die  kostbare  B.iistung  vor  Staub 
und  Eegen  bewahren,  waren  hftufig  roth  gefilrbt.  Sie  waren  seit 
Ende  des  12.  Jahrhunderts  allgemein  verbreitet,  wurden  spåter 
mit  gestickten  Emblemen  imd  Wappen  geziert  und  entsprachen 
im  ganzen  dem  gleichzeitig  im  gew5hnlichen  Verkehr  angewandten 
ftrmellosen  Ueberziehkleide,  dem  Schapperun.*)    Anfangs  reichten 


»)  Weiss  „Kostumkunde"  IV,  S.  265. 

*)  Die  Zeichnung  auf  der  Planche  ist  auch  hier  nicht  ganz  richtig. 
man  sieht  aber  doch  wenigstens  an  mehreren  Stellen  den  genannten  Schutz 
»)  Weiss  „Kostumkunde"  IV,  S.  18. 


1889.J  Aus  der  mittelalt.  Samuil.  des  Museums  in  Bergen.  45 

dieselben  liber  die  Kniee,  wurden  aber  gleichzeitig  mit  der  Ver- 
ånderung  der  Btistung  verktirzt. 

Die  Helme  weisen  verschiedene  Formen  auf.  Der  eine  Blrieger 
tviSigt  einen  Eisenbut,  eine  Kopfbedeckung,  die  in  vielen  Varia- 
tionen vom  12.  bis  17.  Jahrbundert  anzutreffen  ist.  Unter  dem 
Helme  siebt  man  die  den  £opf  bedeckende  Kettenkapuze,  eine 
Verlångerung  des  Bingpanzers.  Der  andre  Krieger  trftgt  den 
Topfbelm  (béaume),  der  gewohnlich  eine  iiache  Glocke  hat,  docb 
auch  wie  hier  eine  abgerundete  oder  conische;  die  letztere  ist 
von  der  letzten  Hslfte  des  13.  Jahrhunderts  an  gebråuchlich. 
Der  hier  abgebildete  Helm  hat  offenbar  einen  beweglichen 
Gesichtsschutz  (visiére,  ventaille),  der  zuerst  in  der  eben  genannten 
Zeit  oder  am  Ende  des  Jahrhunderts  vorkommt.  Schon  vor 
1360  fing  die  Beckenhaube  mit  Visier  (bassinet  åvisiéres)  an  den 
unbequemen  Topfhelm  zu  verdr&ngen,  sp£Lter  erfuhr  derselbe  eine 
vOllige  Umtoderung  und  wurde  nur  bei  Tumieren  angewendet.  - 
Des  Dritten  Helm  scheint  auch  ein  åhnlicher  zu  sein,  wenigstens 
deutet  das  Band  oder  der  Kamm,  der  Itogs  der  G-locke  Uegt^ 
darauf  hin.  Der  Schild  ist  dreieckig  und  hat  die  Fonn,  die  im 
14.  Jahrhunderte,  wenigstens  bis  zur  Mitte  desselben,  ausschliess- 
lich  gebrSluchlich  war.  Auf  dem  einen  ist  ein  schwarzer  Lowe^ 
ganz  derselben  Qestalt,  wie  er  auf  Fahnen  und  Wappenschildem 
aus  dieser  Zeit  gemalt  ist,  zu  sehen.')  Der  grdne  Schild  hat  eine 
Bjr5te  als  Abzeichen,  das  unreine  Thier,  oft  Symbol  des  Teufels, 
und  låuft  oben  fast  dreieckig,  mit  geringer  Krtimmung,  in  eine 
Spitze  aus.  Diese  Form  ist  mir  unbekannt  und  ich  håbe  sie^ 
ausser  auf  dem  schon  mehrfach  erwåhnten  Antemensal  aus  Ned- 
Stryen,  wo  die  Perser,  die  Ungl&ubigen  die  Krote  auch  als 
Wappenzeichen  auf  ihren  Schildem  tragen,  nicht  gesehen.  Jene 
Tafel  geh5rt  wohl  dem  Ende  des  13.  Jahrhunderts  an  und  mag 
iw^ohl  dem  Maler  bekannt  gewesen  sein.  Wenigstens  ist  die  Ueber- 
einstimmung  zwischen  beiden  auffallend;  doch  ist  die  Tafel  aus 
Ned-Stryen  offenbar  alter.  Das  Schwert  auf  dem  Mittelfelde  ist 
das  iia  13.  und  zu  Anfang  des  14.  Jahrhunderts  gew5hnliche. 

Die  Arohitectur,  der  hobe  Giebel  mit  den  kråfdgen  Krabben 
und  L5wenk5pfen  zeigt  die  schon  reich  entwickelte  Gothik  des 
14.  Jahrhunderts. 


' )  Zahlreiche  Abbildungen  und  Erklamngen  der  Waffen  bei  Viollet-Le- 
Duc  „Mobilier  fran9ais^  V  u.  VI.  —  Weiss  „Kostumkunde"  m  u.  IV.  — 
Demmin.  „Die  Kriegs waffen".  —  J.  Hewit ;  „Andent  Armour"  u.  a.  m. 


46  B.  E.  Bendixen.  [No.  > 

Zum  Schluss  m5chte  ich  betxeflfende  Stellen  aus  der  alteu 
norwegischen  Litteratur  angeben. 

Die  „Hirdskraa**  KSnig  Magnus  Lagab5ter8  (Gresetzbesserersi 
giebt  uns  tiber  die  Ausriistung  der  Q-efolgschaft  (hird)  der  Eonige 
die  beste  Auskunft.  Die  Månner  der  hochsten  Klasse  (Skutil- 
sveinar,  Ritter)  sollten  ein  gefiittertes  Wanuns  (gambaison,  in  der 
Herdskraa  „våpntreya"  oder  spalndener),  Brunnenkapuze  (biyn- 
koUa),  Bingpanzer  oder  Brtbine  (brynja)  mit  Brtmnenhosen  (bnn- 
hosur)  und  Handschuhen  (brynglofur)  haben;  ausserdem  den  Helm 
(hjalm,  den  geschlossnen  oder  Kesselhelm)  oder  die  Stabllianbe 
(st&lhufa,  den  oflftien  Helm,  mit  oder  ohne  Nasenschirm);  femer 
Schwert,  Spiess,  Schild  und  Platte  (od.  Plattenhamiscli,  der  nur 
die  Brust  bedeckte  und  unter  dem  Bingpanzer  getragen  wurdei; 
auch  eines  „Buklari**  (bouclier,  der  kleine  runde  Schild)  wird 
erwåhnt.  Dazu  kommt  noch  entweder  der  Håndbogen  oder  die 
Armbrust  (handboghe  eda  låsboghe).  Die  andem  Klassen  haben 
mehr  oder  weniger  dieselben  Waflfen;  am  besten  ausgerustet  sind 
von  diesen  die  Hirdmenn,  doch  fehlt  ihnen  die  Platte,  der  eigent- 
liche  Helm  (dagegen  die  Stahlhaube)  und  die  Armbrust;  die 
„Gestir**  und  „Kertisveinar"  tragen  ntur  das  Wamms  und  haben 
keinen  Buklari,  sonst  sind  sie  wie  die  andem  bewafihet.') 

Die  Landwehr  war,  wie  begreiflich,  nicht  so  gut  ausgerustet. 
Schild,  Spiess  und  Axt,  die  drei  unentbehrlichen  Waflfen,  bheben 
ihr.  Nur  die  mehr  Begiiterten  sollten  Stahlhauben  tragen.  die 
Eeicheren  auch  Briinne  oder  Panzer  (Schuppen-  oder  Leder- 
panzer).*) 

Im  „Retterbod*^  des  K5nigs  Erik  Magnusson  um  1282  werden 
verschiedene  Schildformen  imd  Waflfen  erwåhnt,  darunter  auch 
mit  gewichstem  Leder  tiberzogene  Stahlhauben.') 

Der  K5nigsspiegel  (Konungs  skuggsjå)  giebt  uns  ein  Ver- 
zeichniss  der  Waflfen,  welche  der  Ritter  gebrauchte.  Er  soUte 
Hosen  von  wohl  geschwårzter  Leinwand  tragen,  dartiber  gute 
Briinnenhosen,  tiber  die  endlich  gute  Brtinnenbrttche  (brynbrækr 
auf  Leinwand  genåht;  auf  diese  werden  Knieschutze  (knebjargin 
von  dickem  Eisen  gebunden.  Auf  dem  Oberkorper  zuerst  einen 
Panzerrock  oder  ein  Wamms,  ftber  diesem  eine  Platte  von  ELseu 


')  „Norges  gainle  Love"  II,  S.  427.    -  Siehe  auch  K  Weinhold:  „Ah- 
nordisches  Leben^S  S.  191  u.  192  u.  211. 

«)  „Norges  gamle  Love"  H,  S.  42  u.  206,  —  K.  Weinhold,  S.  191. 
=*")  „Norges  gamle  Love"  III,  S.  15. 


18B9.)  Aus  der  mittelalt.  Sainml.  des  Museums  in  Bergen.  47 


ibijostbjdrg),  die  von  den  Brustwarzen  bis  zum  Bruchgtirtel  geht; 
dariiber  eine  Brtinne  und  iiber  diese  endlich  einen  Panzer-  oder 
Waffenrock  ohne  Aermel  ziehen.^)  Der  Konigsspiegel  wird  von 
dem  dånischen  Forscher  Obristen  O.  Blom  wohl  mit  vollem  Recht 
als  der  Mitte  oder  letzten  Hålfte  des  13.  Jahrliunderts  angehorend 
bestimmt. 

Auf  dem  Antemensal  von  Ned-Stryen  sind  fast  dieselben 
WafFen  wie  auf  dem  aus  Aardal  zu  sehen.  Nur  kommen  dort 
die  ofienen^  oben  zugespitzten  Stahlhauben  mit  Nasen  am  haufig- 
sten  vor,  auch  die  mehr  kalotartigen  und  die  Topfhelme.  Auf 
dem  aus  Aardal  findet  man  nur  den  Topfhelm;  ftir  beide  aber 
gemeinsam  ist  der  schwarze  spitze  Eisenhut  mit  breitem  Rande.  2) 
—  Die  Schilder  haben  dieselben  Formen,  auch  zeigen  die  Ring- 
panzer  dieselben  Verstarkungen,  Ellenbogen-  und  Knieschutz. 
Den  letzten  erwåhnt,  wie  schon  gesagt,  der  Konigsspiegel;  dass 
8einer  in  der  Hirdskraa  nicht  Erwåhnung  gethan  wird,  ist  viel- 
leicht  eine  Folge  der  kurzgefassten  Aufzåhlung. 

Die  Reihenfolge  der  Arbeiten  durfte  also  hier  folgendermassen 
festgestellt  werden:  Um  1275  ist  der  K5nigsspiegel  und  die  Hird- 
skraa verfasst.  Ende  des  13.  Jahrhunderts  das  Antemensal  aus 
Ned-Stryen,  Anfang  des  14.  das  aus  Aardal  gemalt. 

Die  Chiistus-Type  gehOrt  der  voUståndig  entwickelten  Gothik 
au.  Um\s  Jahr  1300  wird  der  Heiland  fast  iiberall  mit  tiber- 
einander  geschlagnen  Fiissen  (den  rechten  zu  oberst)  und  mit  der 
Dornenkrone  dargestellt.  Der  Kopf  ist  nach  rechts  gesenkt,  die 
Kniee  und  der  Kdrper  nach  derselben  Seite  geneigt,  die  Arme 
lang  und  mager,  der  K6rper  schmåchtig  mit  der  Wunde  an  der 
rechten  Seite.  Die  feuchten  Locken  fallen  tief  herab  wåhrend 
die  schmale  Stim  fast  vom  Haare  bedeckt  ist.  Ein  kurzer  Bart 
umgiebt    den    untern   Theil   des    Gesichtes.      Auch   hier   ist   die 


^)  „Kougespeilet",  cap.  XXXVIU,  Kristiania,  S.  87  —  Uebrigens  hat 
<Jtto  Blom  in  einer  trelHichen  Abhandlung:  „Bemærkninger  om  Konge- 
speilets  Ailattelsestid"  (Aarbeger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie, 
Kjbh.  ISiyl)  sowohl  die  Zeit  der  oben  erwåhnten  »Schrift  als  auch  die  des 
Antemensals  aus  Ned-Stryen  festgestellt. 

*)  Auf  einem  Miniaturbild,  Mitte  des  14.  .fahrh.  im  Codex  Balduini 
^  revoreusis,  kp^l.  Prov.  Archiv  zu  Coblenz,  å&s  den  Zug  Heinrich  VH  nach 
Bom  darstellt.  mir  bekannt  aus  Dr.  Otto  Henne  am  Bhyns:  ^^Kulturgeschichte 
des  deutschen  Volkes"!,  S.  235  ist  eine  åhnliche  abgebildet,  auch  bei  VioUet-Le- 
Duc :  „Mobilier  fran9ais"  V,  S.  47  (sai-acenischer  Reiter  aus  13.  Jahrhundert). 
Ueberhaupt  h&ufig  auf  Darstellungen  aus  den  Kreuzziigen. 


48  B.  E.  Bendixen.  |Nu-  2. 


anatomische  Zeichuung  schwach,  aber  es  herrscht  doch  mefar  Be- 
wegung  ond  ein  Streben  danach  die  Mnskeln  und  Fonnen  des 
Kdrpers  zn  bezeichneu.  Die  Beschreibimgen  der  Bilder  ans  dieser 
Periode  passeu  auch  auf  das  hier  dargestellte.')  Der  Unterschied 
zwischen  den  beiden  hier  beschiiebnen  Tafebi  ist  ein  bedeutender. 
Aber  um  die  Zeit,  wo  sie  entstanden,  geht  ja  auch  eine  groase 
Umwandlung  in  Anschaunngen  und  Darstellungen  vor  sich.  Der 
sanften  Buhe,  dem  schmerzlosen  Tode  auf  dem  ersten  Bilde  steht 
auf  dem  andem  der  Ausdruck  des  hochsten  Leidens  und  des 
peinvoUen  Todes  gegentiber. 

' )  L.  Dietrich8on  „Christusbilledet**  (KriBtiania  1880)  S.  361—66. 


Bcr|aM  Mugeums  Ainb«r«tninf  18S9  Hr.Z. 


Bcrjtrvg  MuHumj  Air>btr«tnln£  1889   Ht.Z. 


B«i^ing  MvHumi  Ainbaratnlng  1SS9   Nr 


1889.]  Aus  der  mittelalt.  SammL  des  Museums  in  Bergen.  49 


Ein   Hanap. 

(Fig.  1-3.) 

Wahrend  icli  grade  tiber  die  Bedeutimg  des  Gefåsses,  welches 
St.  Olaf  in  der  Hånd  trftgt,  sohrieb,  wurde  dem  Museum  von  einem 
Håndler  in  Stavanger  ein  Hanap  zum  Kaufe  angeboten.  Er  war 
daselbst  gekauft,  aber  sonst  wusste  man  nicht  mehr  fiber  ikn. 
Meines  Wissens  giebt  es  keinen  andem  in  den  Museen  des  Landes. 

Der  Hanap  ist  aus  Ahorn  oder  Aliorjiwurzel  gedrechselt,  mit 
reicbem  Beschlage  von  vergoldetem  Kupfer  und  besteht  aus  einer 
grOsseren  runden  Schaale,  einem  sOmUclien  kleineren  Deckel,  einem 
Tusse  und  einem  Kronenstiick,  die  beiden  letzten  aus  Kupfer.  — 
Der,  am  Baucbe  der  Schaale  befestigte,  breite,  verzierte  Henkel 
ist  hohl. 

Seine  voUe  H6he  b^trftgt  174  mm.,  davon  der  Fuss  46  mm., 
die  Schaale  67  mm.,  der  Deckel  28  mm.  und  der  Knauf  33  nun. 
Letzterer  betragt  69,  der  Deckel  100,  die  Schaale  123  und  der 
Fuss  92  mm.  im  Durchmesser. 

Die  Platte  ist  irrthtlmlich  oben  etwas  zu  gross  gezeichnet 
(42  mm.  anstatt  36  mm.). 

Der  Hanap  wurde  bei  Festlichkeiten  bisweilen  den  einzelnen 
G-åsten  zugetheilt;  gew6hnlich  war  er  doch  eia  Ehrenpokal,  an 
dem  mehrere  theibiahmen  oder  den  mehrere  benutzten.  Vom  14. 
Jahrhundert  ab  werden  die  Hanape,  welche  bis  dahin  grosse  Beoher 
mit  hohen  Ftissen  gewesen,  mit  Deokeln  versehen.  VioUet-Le-Duc 
beschreibt  und  bildet  einen  vom  Anfange  des  16.  Jahrhundert, 
der  mit  dem  imsem  grosse  Aehnlichkeit  hat  und  aus  einem  Stticke 
Ahomwurzel  gedrechselt  ist,  ab.  Man  bediente  sich  dberhaupt 
lange  dieser  ahornen  Hanape,  deren  Holz  als  ftir  Trinkgerathe 
besonders  geeignet  angesehen  wurde. 

Der  hier  abgebildete  hat  sehr  gelitten,  und  an  der  Schaale 
ist  ein  grosses  Loch  durch  ein  Stiick  Kitt  ausgefuUt.    Die  Oma- 

6 


B.  £.  Bendixen. 


mente   tmd    die  Formen   ilberhaupt  sind  spåt^gothisch,    den  Be- 
sohl&gen   auf  den  Trinkhdrnem   aus   derselben  Zeit,  deren  das 


Museum   eine    ziemlich   grosse  Anzahl   hat,    ganz   åhulicb.     Der 
Deckel    oder    obere    Theil   wurde  beim  Trinken  umgedreht  ond 


ale  Becher  gebraucht;  er  konnte  ngmlich  auf  dem  Aachen  Knaufe, 
welcher  dann  als  Fuss  dieute,  stehen.     Indem  man  den  Henkel 


1889]  Ans  der  mittelalt.  Samml.  des  Museums  in  Bergen.  51 

ergrifP,  goss  man  dann  den  Inhalt  ans  der  Schaale  in  den  Deckel 
hineinJ) 

Auf  der  Platte  ist  das  Bild  eines  Heiligen  (vielleicht  das 
des  Heilands)  graviert,  doch  ist  es  sehr  abgeschliffen  und  nicht 
ganz  deutlich;  nur  die  zum  Segen  erhobne  rechte  Hånd  und 
ein  Buch  in  der  linken  sieht  man  genau. 


M  Viollet-Le-Duc :    Dictionnairo   raisonné  du   mobilier  fran^ais   II,   s. 
115—121. 


m. 


Teuthologische  Beitråge. 

I. 

Chtenopteryx  n.  g.,  Veranya  sicula  Krohn,  Calliteuthis  Veirill. 

Von 

Dr.   A.  Appel lof. 

Custos  am  MoBeum  zu  Bergen. 
Mit  1  Doppeltafel. 


Wåhrend  eines  sechsmonatlichen  Aufenthalts  in  Messina  im 
Jahre  1888,  wo  ich  den  Yortheil  hatte  in  dem  Laboratorium  des 
Herm  Prof.  Eleinenberg  arbeiten  zu  k5nnen,  hatte  ich  gate  G-elegen- 
heit  viele  von  den  interessanten  Cephalopodenformen,  die  dnrch 
die  Meeresstrdmungen  in  den  Hafen  von  Messina  eingetrieben 
werden,  zu  bekonunen  und  auch  lebendig  zu  studiren.  Ausser- 
dem  håbe  ich  durch  das  Wohlwollen  des  Prof.  Kleinenberg,  ttlr 
welches  ich  ihm  meinen  herzlichsten  Dank  ausspreche,  einige 
Formen,  die  in  der  Universitåts-Sammlung  aufbewahrt  und  s&mmt- 
lich  in  Messina  gefangen  waren  zur  Untersuchung  zubekommen. 
Unter  diesen  Cephalopoden  befanden  sich  einige,  die  ein  grOsseres 
Interesse  beanspruchen  dtlrfben  und  tiber  welche  ich  deshalb 
einige  Mittheilungen  machen  m5chte. 

Yor  allem  hat  ein  kleiner  Oegopside  mein  Interesse  erweckt, 
mn  80  mehr  als  derselbe  gan^  neu  ist  und  ausseidem  einige  sehr 
bemerkenswerthe  EigenthtLmUchkeiten  in  seinem  Bau  aufzuweisen 
hat.  Derselbe  muss  den  Typus  eines  neuen  Q-enus  bilden,  ftir 
welchen  ich  hier  den  Name  Chtenopteryx')  vorschlage. 

G-attungscharaktere.  Die  Flossen  (Fig.  1,  fl)  bestehen  aus 
einer  Beihe  muskuloser  FSiden,  die  an  ihrer  Basis  durch  eine  &us- 
serst  dtinne,  durchsichtige  Haut  verbunden  sind;  jede  Flosse  be- 
kommt  dadurch  ein  kammdhnUches  Aussehen.  Der  Mantelschliess- 
apparat  ist  aus  einem  auf  jeder  Seite  an  der  Basis  des  Trichters 
befindUchen,  långUchen,  sich  nach  hinten  etwas  erweitemdem 
E^norpelstUck  gebildet  (Fig.  2  t),  in  dessen  Mitte  eine  ftusserst 
schmale  Furche  hinl&uft ;  eine  dieser  entsprechende  Knorpelleiste 
liegt  auf  der  Innenseite  des  Manteis.  Nur  zwei  Paare  Trichter- 
adductoren  vorhanden,  von  denen  das  obere  Paar  von  aussen 
sichtbar  ist;  ein  åusserer  Trichter-Kopf-Muskel,  wie  dieser  bei 
Ommatostrephes  vorkommt,  fehlt  dagegen.   —  Die  AugenOffiiung 


^)  Von  xTcCc,  Kamm,  und  icr^puS,  Fliigel. 


A.  Appello£  [No.  3. 


(Fig.  4  as)  ist  nach  vom  spitz  ausgezogen  und  hat  dadnrch  eine 
bimenfbrxnige  Gestalt.  Keine  deutlich  abgegrenzte  Tiichtergmbe 
vorhanden;  Tricbter  mit  Yalvel.    Einzige  Art 


Chtenopteryx  fimbriatus  n.  g.  et  sp. 

(Fig.  1-6). 

Karper  Loligo-fbnnig,  nach  hinten  nor  wenig  verschmftlert; 
hinteres  KOrperende  ziemlich  abgestuinpfb.  Der  vordere  Mantel- 
rand  hildet  anf  der  BtLckenseite  eine  unbedeutande  Erh5hnng  fcir 
die  Schalenspitze;  unten  ist  derselbe  m&ssig  ansgeschnitten. 
Lftngenunterschied  der  Axme  gering;  erstes  Paar  das  ktkrzeste,  die 
tlbrigen  drei  von  nngefkhr  gleicher  Lftnge. 

Die  Sangn&pfe  sind  ftnsserst  klein  und  nehmen  an  den  ver- 
schiedenen  Axmen  eine  verschiedene  Stellung  ein  (Fig.  5).  An 
den  ersten,  zweiten  und  dritten  Armpaaren  stehen  die  Sangn&pfe 
gegen  die  untere  Hftlfte  der  Arme  zn  in  h5chstens  zwei  Seihen; 
gegen  den  oberen  Theil  dagegen  wird  die  ILeihenzahl  vergrOssert 
indem  die  Saugnftpfe  hier  in  8 — 4  Beihen  stehen,  doch  immer 
ziemlich  unregelm&ssig.  Auf  dem  vierten  Armpaare  stehen  die 
Saugn&pfe  in  zwei  nnregelmftssigen  Beihen.  Dieses  vierte  Aim- 
paar  ist  anf  beiden  Seiten  von  einer  dnrchsichtigen  Hånt,  einøm 
^Schwimmsaum^  begleitet;  auf  der  ftnsseren  Seite  des  Armes  ist 
dieser  Saum  breiter  als  der  fleischige  Theil  des  Armes.  Solche 
Hftute  kommen  auch  an  den  tlbrigen  Am^iaaren  vor,  hier  bildet 
aber  die  breitere  auf  der  Btickenseite  der  Arme  eine  Leiste. 

Die  Tentakeikeule  (Fig.  3)  ist  mit  mehreren  Seihen  kleiner 
Saugn&pfe  besetzt;  die  gr5ssten  befinden  sich  in  der  Mitte  der 
Keule  wtthrend  die  an  der  Basis  und  der  Spitze  ausserordenilich 
klein  sind.  Die  Oefihungen  sowohl  der  Axm-  wie  Tentakebaug- 
nftpfe  sind  sehr  verengert  und  ihre  Bånder  zeigen  keine  Spur  von 
Bezahntmg.  Die  Saugn&pfe  sind  ausserdem  so  klein,  dass  die- 
sdben  erst  bei  Lupenvergrdsserung  sichtbar  werden. 

Die  Anssahl  der  Fftden  aus  denen  die  Flossen  zusammengesetz 
sind  betrilgt  etwa  24  auf  jeder  Seite.  Der  hinterste  von  diesen 
ist  der  ktlrzeste  und  abgeplattet,  nicht  rund  wie  die  tlbrigen;  die 
Lftnge  der  Fftden  ninmit  ziemlich  pl5tzlich  zu,  doch  so,  dass  die 
Iftngsten  in  dem  hinteren  Theil  der  Flossen  vorkoiomen;  gegen 
den  vorderen  Theil  werden  die  Fftden  wieder  kttrzer.  Dieselben 
sind   durch   eine   ftusserst  dtlnne  Haut  mit  einander  verbunden, 


1889.]  Teuthologiscbe  Beitrage. 


welche  sich  doch  nicht  bis  zur  Spitze  der  Fåden  erstreckt;  der 
grOsste  Theil  jedes  Fadens  ist,  wenigstens  an  dem  untersuchten 
Exemplare,  frei.  Die  Flossen  nehmen  etwas  mehr  als  drei  viertel 
der  ganzen  Mantell&iige  ein.  Der  Mantel  ist  tibrigens  dick  imd 
muskulds. 

Die  Arme  sind  durch  keinerlei  Haut  verbunden. 

Anf  der  Unterseite  des  Kopfes,  zu  beiden  Seiten  des  Trich- 
ters,  liegt  ein  weissUches  Gebilde.  Es  besteht  aus  einem  in  der 
Langerichtung  des  Kopfes  verlanfenden  Hautkamm  (Fih.  2  hk.) 
und  diesem  als  Anhang  aufsitzenden,  l&ngUchen  K5rper  (Fig.  2 
go),  Dieses  Gebilde  ist  wohl  dem  sog.  Geruchsorgane  angehOrig; 
in  betreff  der  l&nglichen  Gestalt  des  obengenannten  Anhangs- 
korper  erinnert  das  Organ  an  dasjenige  von  Chiroteuthis  Veranyi, 
wie  dies  von  Weiss')  abgebildet  ist. 

Ueber  die  Form  der  Schale  kann  ich  niohts  sagen,  weil  ich 
das  einzige  Exemplar  nicht  verletzen  wollte.  Sie  scheint  doch 
eine  schmale  Form  zu  haben,  etwa  wie  die  Schale  von  Omma- 
tostrephes  oder  Onychoteuthis. 

Lange  des  Manteis  10  mm.,  vom  vorderen  Mantelrand  zur 
Spitze  der  Btickenarme  5  mm.    Lange  der  Flossen  7  mm. 

Diese  neue  Gephalopoden-Gattung  weicht,  wie  wir  sehen,  in 
mehreren  Beziehungen  von  den  schon  bekannten  Formen  ab. 
Mit  einem  KOrperbau  der  in  seinem  Habitus  mit  den  Omma- 
tostrephiden-artigen  Formen  tibereinsstimmt,  vereinigt  unsere  Form 
einen  bisher  einzig  dastehenden,  eigenthtLmUchen  Bau  der  Flossen. 
Hier  sind  nåmlich  die  Muskelbtlndel,  welche  die  Flossen  zu- 
sammensetzen,  so  zu  sagen  in  den  F&den  koncentiirt,  anstatt 
wie  bei  allen  tibrigen  Cephalopoden  tiber  die  ganze  Flosse  gleich- 
måssig  vertheilt  zu  sein.  Die  die  Muskelfåden  verbindende  Haut  ist 
so  dilnn,  dass  sie  sehr  wenig  muskuløs  sein  muss.  Leider  ist  es 
mir,  wedl  nur  ein  Exemplar  vorhanden  ist,  unmOglich  auf  eine 
nåhere  TJntersuchung  einzugehen  um  dadurch  zu  ermitteln,  wie 
sich  der  Bau  der  Flossen  unserer  Form  zu  dem  der  tibrigen 
Cephalopoden  verh&lt.  Soviel  geht  doch  aus  dem  oben  gesagten 
hervor,  dass  unsere  Form  in  dieser  Hinsicht  sehr  auffallend  von 
allen  tibrigen  Cephalopoden  abweicht. 

Eine  andere  Eigenschaft,  die  zwar  von  geringen  Bedeutung 
zu   sein   scheint,   aber  doch   eine  bemerkenswerthe  Abweichung 


*)  On  some  Oigopsid  Cuttle  Fisbes.    Quart.  Joum.  Microsc.    Se.  Vol. 
29.  1889.  PI.  8,  Fig.  4. 


A.  Appell6£  [No.  3. 


von    dem  gewdhnlichen  Verhåltniss   bei   den  oegopsiden    Cepha- 
lopoden   bildet,   ist  die  Stellnng   der  Saugn3,pfe   der  Arme.     Die 
Oegopsiden  zeichnen  sich  mit  nur  wenigen  Ansnahmen  dnrch  eine 
grosse   Gleichmdfisigkeit    in    der    !Reihenzahl    und    Stellung    der 
Armsaugnåpfe   aus,   indem   diese  in  der  Begel   in   zwei  fieihen 
stehen.      Soweit    mir    bekannt    ist,    macht    nur   Gronatus    Gra3% 
Bathyteuthis  megalops  (Verrill)  Hoyle  und  Dosidicus  Stp.  eine  Aus- 
nahme,  indem  der  erstgenannte  vier  !Reihen  von  Saugnåpfen  oder 
zum  Theil  Haken  auf  allen  Armen  tr£^,  der  letztgenannte  dagegen 
nur  die  verlangerten  Armspitzen   mit   mehreren  Saugnapfreihen 
besetzt   hat;   Bathyteuthis   megalops  hat  nach  der  Beschreibung 
von  Verrill*)   vier  unregelmåssig   angeordnete  Reihen  von  Saug- 
nåpfen.     Eine   ganz  eigenthtbnliche  Stellung  nehmen  die  Saug- 
napfe  bei  Chtenopteryx  fimbriatus  ein.    Nur  die  Baucharme  zeigen 
das  gew5hnliche  Oegopsiden- Verhåltniss   mit   zwei  Beihen   zwar 
etwas    unregehnassig    gestellten    Saugnåpfe.      An    den    ubrigen 
Armen  ist  diese  Stellung  nur  an  der  Basis  der  Arme  zu  finden, 
wahrend   gegen   den  oberen  Theil  eine  Vermehrung  der  Anzahl 
eintritt.      Ausserdem   zeichnen    sich   die   Saugnåpfe    durch    ihre 
ausserordentliche  EQeinheit  aus,  ebenso  durch  den  vSUigen  Mangel 
an  Bezahnung  ihrer  Bånder. 

Charakteristisch  muss  man  ebenfaUs  den  Mantelschliess- 
apparat  nennen.  Bei  keiner  anderen  Form  finden  wir  eine 
Trichterknorpel,  in  der  die  Furche  eine  verhåltnissmassig  so 
geringe  Breite  hat;  sie  bildet  nur  eine  åusserst  schmale,  scharf 
markirte  Vertiefung,  die  die  Mitte  des  Knorpels  durchzieht.  Im 
Bau  des  Schliessapparates  steht  unsere  Form  doch  gewissen 
Ommatostrephiden,  wie  Tracheloteuthis  u.  a.  am  nåchsten. 

Was  die  systematische  SteUung  von  Chtenopteryx  betrifft, 
kann  wohl  der  Genus,  wenigstens  vorlaufig,  in  die  Familie  der 
Ommatostrephiden  eingereiht  werden,  wenn  auch  die  Abweich- 
ungen  grSsser  sind  als  bei  irgend  einer  anderen  der  beksuinten 
Gattungen  dieser  FamiKe. 

Veranya  sicuia  Krohn. 

(Fig.  12—23.; 

Wahrend  meines  Aufenthaltes  in  Messina  hatte  ich  G^legen- 
heit   mehrere  Exemplaren   dieses   interessanten  Cephalopoden  zu 

*)  Transact.  Conn.  Acad.  Vol.  6.    S.  4^ 


1889.]  Teutbologiscbe  fieitr&ge. 


bekommen.  Sie  wnrden  mir  zum  Theil  in  Alkohol  von  meinem 
Fischer  gebracht,  zum  Theil  waren  mir  auch  von  Prof.  EQeinen- 
berg  einige  Exemplare  liberlassen,  die  såmmtlich  von  dem 
Museidiener  Marco  in  dem  Hafen  von  Messina  gefangen,  leben- 
dig ins  Laboratorium  gebracht  waren.  Im  ganzen  håbe  ich 
zebn  Exemplare  untersuchen  k5nnen. 

Am  Leben  war  das  Thier  halb  durchsichtig,  nur  wenn  es 
beunruhigt  ward,  zeigte  es  ein  lebhaftes  Chromatoforenspiel.  Am 
meisten  stand  es  ziemlich  ruhig  in  den  BehSLltem,  unablåssig  die 
g7*088en  Flossen  bewegend.  Oftmals  sah  ich  dasselbe  die  Arme 
ganz  auf  Octopodenweise  liber  den  Kopf  zuriickschlagen. 

Die  erste  Beschreibung  dieses  Cephalopoden  ist  unter  dem 
Namen  Octopodoteuthis  sicula  von  Krohn')  geUefert.  Das 
beschriebene  Lidivid  war  im  Jahre  184B  in  Messina  gefangen  und 
gleichzeitig  hatte  auch  Btlpell  ebenda  einige  Exemplare  bekommen. 
Såmmtliche  dieser  Exemplare  hatten  nur  acht  Arme,  die  alle 
mit  Haken  besetzt  waren;  die  Tentakeln  fehlten.  Ln  folgenden 
Jabr  kehrte  Ejrohn  nach  Messina  zurUck  und  fand  nun  zwei 
kleine  Individen,  von  denen  das  eine  ausgebildete  Tentakeln,  das 
andere  Spuren  von  solchen  zeigte.^)  Demzufolge  ward  nun  der 
Name  verftndert  und  die  Art  ist  unter  dem  neuen  Genusnamen 
Verania  in  dem  grossen  Werke  Verany's  tiber  die  Mittelmeer- 
Cephalopoden  eingeftLhrt.  Krohn  hat  ausserdem  festgestellt,  dass 
die  Tentakeln  nicht  mit  Haken  sondem  mit  Saugnåpfen  aus- 
gestattet  sind.  Verany  nimmt  an,  dass  die  Tentakeln  in  einem 
gewissen  Alter  des  Thieres  verschwinden. 

Trotz  dieser  deutlichen  Angaben  scheint  doch  bis  zur  neueren 
Zeit  eine  ziemlich  grosse  Verwirrung  in  der  Auffassung  von 
Gen.  Veranya  geherrscht  zu  haben.  Li  Bronn,  Klassen  und 
Ordn.  des  Thierreichs  3.  2.  S.  1446,  finden  wir  die  Gattung  auf 
die  Weise  charaktarisirt,  dass  kleine  Haken  auch  fur  die  Ten- 
takeln angegeben  werden.  Li  seiner  schon  oft  citirten  Arbeit*) 
giebt  Brock  an,  dass  die  Tentakeln  „in  nichts  von  den  tlbrigen 
Armen  unterschieden  sind." 

Pfeffer*)  erwahnt  (S.  28)  die  krallenlosen  etwas  angeschwol- 

')  Ueber  einen  neuen  Cephalopoden  (Octopodoteuthis),  Arch.  f.  Natur- 
gesch.,  11.  Jahrg.  1845. 

*)  Siehe  Verany,  Cephalop.  Mediterran.    O  enes  1861,  S.  88. 

*)  1.  c.  S.  278,  Note.  Brock  scheint  doch  selbst  kein  Exemplar  zur 
Untersuchung  gehabt. 

^)  Die  Cephalopoden  des  Hamburger  Naturhist.  Mus.-Abhandl.  Natur- 
wiss.  Vereins,  Hamburg  Bd.  8.    Abth.  I.    1884. 


8  A.  Appellof.  [So.  3. 

leaen  Aimspitzen,  die  doch  schon  von  Krohn  (1.  c.)  beschrieben 
Bind,  und  deutet  dieselben  als  hektokotylisirte  Theile  der 
Anne  aus. 

Ein  Beitrag  zur  Kenntniss  dieser  Form  hat  auch  Weiss  vor 
korzem  geliefertJ)  Er  hat  ein  Exemplar  mit  Tentakeln  unter- 
sncht  und  sagt  von  diesem:  ^The  tentacular  arms  are  very  short 
and  thin,  and  the  club  bears  only  a  few  suckers,  three  of  which 
are  relatively  very  large.  These  suckers  are  narrow  but  do  not 
bear  hooks.**  Er  beschreibt  ferner  das  „Geruchsorgan^  (olfactory 
organ)  und  das  in  dem  Trichter  befindliohe  sog.  Yerrillsche  Organ. 

Die  Exemplare,  welche  ich  untersucht  håbe,  sind  von  sehr 
yerschiedener  QrOsse.  Die  kleinsten,  bei  denen  die  Tentakeln 
noch  erhalten  sind,  haben  eine  L&nge  von  resp.  11  und  26  mm. 
vom  hinteren  KOrperende  bis  zur  Spitze  der  långsten  Arme,  die 
hier  nicht  die  Tentakeln,  sondem  das  zweite  Armpaar  sind.  Die 
grossten  Exemplare  m&ssen,    die  Arme  mitgerechnet,  66 — 70  mm. 

Die  Tentakeln  sind  nun  wie  dies  schon  aus  Verany's  'Figur 
hervorgeht,  ktLrzer  als  die  Arme  und  tragen  nur  auf  der  Keule 
Saugn&pfe.  Dass  diese  doch  in  Grosse  und  Anzahl  vaniren  darf 
ich  daraus  schliessen,  dass  meine  zwei  Exemplare  in  dieeer  Hin- 
sicht  weder  mit  einander  noch  mit  der  von  Weiss  gegebene 
Abbildung*)  ubereinstimmen.  Das  grassere  Exemplar  (Fig.  14) 
hat  auf  jedem  Tentakel  acht  Saugnftpfe  (Fig.  16),  von  denen  die 
zwei  unteren  sehr  klein  sind;  die  nachst  oberhalb  sitzenden  sind 
,die  gr5ssten  und  gegen  die  Spitze  der  Keule  nimmt  ihre  Grosse 
wieder  ab.  Wie  Weiss  bemerkt,  sind  die  Oefihungen  der  N&pfe 
sehr  verengert.  —  Das  zweite  kleinere  Exemplar  hat  auf  dem 
einen  Tentakel  nur  fOnf  Saugnlipfe,  auf  dem  anderen  zeigt  sich 
keine  Spur  von  solchen;  wahrscheinlich  sind  doch  dieselben  durch 
Verletzung  verloren  gegangen.  Die  von  Weiss  gegebene  Abbild- 
ung  zeigt  nur  sechs  Saugnllpfe   auf  den  Tentakeln. 

In  betreff  des  Hakenbesatzes  der  Arme  mag  folgendes  be- 
merkt werden.  Das  kleinere  mit  Tentakeln  versehene  Exemplar 
zeigt  auf  dem  unteren  Theil  der  Arme  noch  keine  Haken,  nur 
eine  runde,  ringfdrmige  Oeffnung  in  den  Saugn&pfen.  Auch  die 
untersten  Saugnapfe  auf  den  Armen  des  grOsseren  Tentakel- 
exemplares  zeigen  keine  ausgebildete  Haken.     Bei  den  Exemplaren 


M  1.  c.  S.  87. 

«)  1.  c.  PI.  8,  Fig.  3,  a. 


1889]  Teuthologische  Beitrage. 


dagegen  die  schon  ihre  Tentakeln  verloren  oder  wo  diese  wenig- 
stens  sehr  rudimentar  sind,  d.  h.  bei  den  grdsseren  Exemplaren 
sind  die  Nftpfe  schon  auf  dem  nntersten  Theil  der  Arme  mit 
deutliohen  Haken  versehen.  Es  scheint  darans  hervorzugehen, 
dass  die  Haken  erst  aUmåhlich,  wåhrend  des  Wachsthmns  des 
Thieres,  ihre  v6llige  Entwicklung  erreichen. 

Wie  schon  gesagt  hat  zuerst  Pfeflfer  die  Ansicht  ausge- 
sprochen,  dass  die  krallenlosen  Armspitzen  hektokotyhsirte  Theile 
der  Arme  sind.  Ich  håbe  bei  meinen  sammtlichen  Exemplaren 
diese  Bildung  beobachtet  und  muss  deshalb  bezweifebi,  dass  wir 
hier  eine  Hektokotylus-Bildung  vor  uns  haben.  Es  ist  doch  kamn 
wahrscheinlich  dass  sich  unter  allen  den  von  Krohn,  Pfeflfer,  Weiss 
und  mir  untersuchten  Exemplaren  kein  einziges  Weibchen  befinden 
sollte.  Uebrigens  ist  es  auch,  wie  mir  scheint,  kamn  anzunehmen, 
dass  Veranya  in  dieser  Hinsicht  eine  so  auflfallende  Abweichmig 
von  allen  tibrigen  Cephalopoden,  bei  denen  die  HektokotyUsation  mit 
Sicherheit  festgestellt  ist,  zeigen  sollte,  indem  diese  immer  nur  an 
einem  Arm  oder  einem  Armpaar  auftritt.  Zuletzt  will  ich  auf  die 
von  Weiss  gegebene  Figur  von  Veranya  aufinerksam  machen.*)  Er 
hat  da  ein  Organ  abgebildet  (mit  ov  bezeichnet),  das,  wenn  tiber- 
haupt  den  Generationsorganen  angeh5rig,  aller  Wahrscheinlich- 
keit  nach  das  Ovarium  ist.*)  Aber  nach  ihm  haben  sammt- 
liche  untersuchte  Exemplare  angeschwollene  Armspitzen  ohne 
Krallen,  also  auch  das  letzgenannte.  Ich  glaube  deshalb,  dass 
dies  QebUde  ein  fdr  die  Form  eigenthtbnliche,  nicht  nur  dem 
einen  Gteschlecht  zukommende  Einrichtung  ist.  Auf  den  von 
mir  untersuchten  mftnnlichen  Exemplaren  håbe  ich  nichts  gefunden 
was  als  eine  Hektokotylisirung  deutet  werden  kann. 

Die  Tentakeln  sind  wie  schon  Weiss  bemerkt,  und  wie  dies 
in  der  Verany'schen  Figur  dargestellt  vnrd,  sehr  kurz  und  diinn. 
Schon  bei  oberflåchlicher  Betrachtung  geht  deutlich  hervor,  dass 
dieselben  ihrem  Baue  nach  von  den  tibrigen  Armen  verschieden 
sind.  Die  Tentakeln  sind  nftmlioh  halb  durchsichtig  wahrend  die 
tibrigen  Arme  v5llig  undurchsiohtig  sind,  dadurch  einen  festeren 
Bau  andeutend.  Ein  Querschnitt  durch  die  Tentakeln  bestatigt 
dies,  und  in  dieser  Hinsicht  weicht  Veranya  von  allen  anderen 
mir  bekannten  Cephalopoden  ab.    Auf  dem  Querschnitte  (Fig.  23) 


O  1.  c.  PI  8,  Fig.  2. 

')  Ich  schliesse  dies  daraus,  dass  ich  an  meinen  månnlichen  Exem- 
diaren  keine  solche  Bildung  gefunden  håbe. 


10  A.  AppeUof.  [No.  3. 

beobachtet  man  zn  åusserst  eine  ziemlich  dfiane  Muskelscheide  (ms), 
die  also  den  Tentakel  bekleidetJ)  Innerhalb  dieser  Schicht  be- 
merkt  man  ein  verworrenes  Geflecht  von  Bindegewebe,  zerstreuten 
Muskelfasem  und  Zellenkemen.  Der  den  Tentakel  durchziehende 
Nervenstamm  (n.  br.)  scheint  wie  im  Zerfall  begriffen.  Nach. 
den  Untersuchungen  von  Stieda^)  bestehen  die  peripherische 
Nervenfasem  bei  den  Cephalopoden  aus  einem  mittleren  homogenen 
oder  etvas  komigen  Theil,  dem  Achsencyiinder  der  Nervenfasem 
der  Wirbelthiere  zu  vergleichen,  und  einer  deutUchen,  bindegeweb- 
igen  und  kemhaltigen  Scheide.  Diese  Elemente  sind  auch  bei 
den  Tentakelnerven  der  Veranya  vorhanden,  aber  wie  gesagt,  in 
sehr  degenerirtem  Zustande.  Ringsum  den  k5migen  mittleren 
Theil,  der  ein  so  zu  sagen  verwittertes  Aussehen  zeigt,  liegeu 
einige  zerstreute  Zellenkeme  (zk),  die  nicht  einmal  scheidenartig  nm 
den  Achsencyiinder  geordnet  sind.  Im  Gtegentheil  Uegen  dieselben 
sehr  unregelmåssig,  da  sie  an  einer  Stelle  angehåuft  sind,  an 
einer  anderen  ganz  fehlen.  Uebrigens  scheinen  nur  die  Kerne 
da  zu  sein,  wåhrend  von  dem  eigentlichen  Bindegewebe  fast  gar 
nichts  zu  sehen  ist. 

Ich  mochte  in  diesem  Zusammenhang  die  Aufinerksamkeit 
auf  eine  Arbeit  vom  grossem  Interesse  lenken.  Es  ist  dies  das 
neuerdings  erschienene  Werk  von  Loos'),  in  welchem  er  ein- 
gehende  Untersuchungen  tlber  die  naheren  Vorgånge  bei  der 
Eeduction  besonders  der  Froschlarvenschwanzes  gemacht  hat. 
Was  er  da  tiber  den  Zerfall  des  Rilckenmarks  sagt  (S.  42 — 46) 
scheint  mir  zum  Theil  auch  auf  die  Tentakelnerven  von  Veranva 
Anwendung  zu  finden.  Nach  Loos  wird  der  Zerfall  des  Bticken- 
markes  in  dem  Larvenschwanze  von  einem  Auseinanderweichen 
der  Centralkanalzellen  begleitet.  Diese  geben  ndmlich  ihre 
friihere  Stellung  auf,  indem  dieselben  entweder  nach  aussen 
weichen  oder  in  die  Hohlung  des  Kanales  eindringen.    Eine  ahn- 


')  Aller  Wahrscheinlichkeit  nach  ist  ausserhalb  dieses  Muskelstratum 
noch  eine  Bindege webeschicht  mit  Epitel  gewesen,  obwohl  diese  ihrer  Zart- 
heit  wegen  weggefallen  ist.  Wenigstens  ist  an  anderen  Exemplaren  eine 
Bekleidung  dieser  Art  zu  finden. 

*)  Studien  iiber  den  Bau  der  Cephalopoden.  Zeitschr.  wiss.  Zool.  Bd. 
24.   1874.    S.  84. 

*)  A.  Loos,  Ueber  Degenerations-Erscheinungen  im  Thierreich  be- 
sonders iiber  die  Reduction  des  Froschlarvenschwanzes  u.  die  im  Ver- 
laufe  derselben  auftretenden  histolytischen  Processe.  Preisschriften  Furst- 
lich  Jablonowski'schen  Gesellsch.   Leipzig.  —  Leipzig  1889. 


1889.]  Teuthologische  Beitrage.  11 

liche  TJnregelmassigkeit  in  ihrer  Lage  zeigen  nun  die  Zellenkeme 
in  der  Nervensoheide  und  es  ist  deshalb  nicht  unwahrscheinlich, 
dass  hier  ahnliche  Zerfallsvorgange  stattfinden.  —  Ein  grosser 
Theil  des  Tentakels  wird  von  einem  Hohhraum  eingenommen. 
Von  den  lungebenden  Wånden  dieses  Hohhraumes  gehen  binde- 
ge'webige  Auslaufer  in  denselben  hinein;  ausserdem  zeigen  sich 
hier  und  da  nahe  den  Wanden  des  Hohhraumes  Theile  von 
Muskelfåden. 

Der  ganze  Bau  macht  mir  ganz  und  gar  den  Eindruck,  als 
ob  eine  Degenerirung  in  dem  Inneren  der  Tentakeln  stattfånde. 
Dass  die  „porose"  BeschaflFenheit  der  Tentakeln  von  Zerst5rung 
durch  schlechte  Conservirung  herriihren  sollte,  ist  gar  nicht  wahr- 
scheinhch,  da  das  Exemplar  voUkommen  gut  aussieht.  Kommt 
noch  dazu,  dass  auch  das  kleinere  Exemplar  dieselben  halb  durch- 
sichtigen  Tentakeln  hat,  darf  man  wohl  annehmen,  dass  die 
oben  gegebene  Beschreibung  der  Tentakeln  dem  wahren  Verhålt- 
nisse  des  lebendiges  Thieres  entspricht. 

Zum  Vergleich  håbe  ich  auch  Schnitte  durch  den  Tentakel 
eines  kleinen  Ommatostrephes  gemacht  und  dieser  zeigt  ein  ganz 
anderes  Aussehen.  Der  ganze  Tentakel  ist  von  kraftigem,  musku- 
losem  Bau ;  der  Nerv  zeigt  einen  dichten  Achsency linder  und  eine 
Scheide,  wo  die  Zellenkeme  nahe  bei  einander  gehåuft  liegen. 

Leider  erlaubt  mir  das  Material  nicht  eine  eingehende  Unter- 
suchung  der  Einzelheiten  in  dem  Tentakelbau  der  Veranya 
vorzunehmen.  Erstens  waren  die  Exemplare  nicht  fur  histo- 
logische  Zwecke  pråparirt  und  zweitens  wollte  ich  die  seltenen 
Thiere  nicht  ganz  zerschneiden.  Ich  muss  mich  deshalb  auf 
obenstehenden  Bemerkungen  tiber  den  groberen  Bau  beschranken. 

Tinter  meinen  Exemplaren  befinden  sich  mehrere,  die  noch 
Reste  von  Tentakeln  aufzuweisen  haben.  Es  sind  dies  die  mittel- 
grossen  Exemplare  von  etwa  30 — 40  mm.  Totallange.  Ich  håbe 
in  Fig.  16  zwei  Arme  mit  dazwischen  Hegenden  Reste  des  Ten- 
takels abgebildet.  Dieser  Eest  besteht  nur  aus  einer  sehr  kleinen 
Erhohung  zwischen  dem  dritten  und  vierten  Armpaar.  Bei  den 
grossten  Exemplaren  findet  sich  keine  Spur  von  dieser  ErhOhung 
(Fig.  18);  aUes  hier  ist  resorbirt. 

Wahrscheinlich  werden  doch  die  Tentakeln  nicht  aUmåhhch 
von  der  Spitze  bis  zur  Wurzel  resorbirt,  wie  dies  z.  B.  mit  dem 
Froschlarvenschvanze  der  Fall  ist,  denn  in  dem  Falle  wtlrde  ich 
doch  an  den  kleineren  Exemplaren  gr5ssere  Verschiedenheiten 
in    betreflf*   der   Lange    der   Tentakelreste   gefunden   haben.     Es 


12  A.  AppeUof.  [No.  3. 


scheint  mir  wahrscheinlicher,  dass  eine  st&rkere  Besorption  an  der 
Wurzel  stattfindet,  und  dass  der  Tentakel  demzufolge  hier  ab- 
bricht,  wie  es  z.  B.  bei  den  hektokotylisirfcen  Armen  der  Argo- 
nautiden  und  Philonexiden  der  Fall  ist.^)  Einen  direkten  Beweis 
ffir  die  Richtigkeit  dieser  Annahme  kann  ich  freilich  nioht  geben; 
von  aussen  gesehen  zeigt  sicli  bei  meinen  Exemplaren  an  der 
Wuizel  der  Tentakebi  kein  Einschnitt.  Aber  wie  gesagt,  die 
Beste,  die  sich  bei  den  kleineren  Exemplaren  vorfinden,  scbeinen 
mir  eine  solche  Entstehungsweise  anzudeuten. 

Eine  andere  M5chlichkeit  w&re,  dass  gar  keine  Reduktion 
stattfånde,  die  Tentakeln  aber  ihres  schwachen  Baues  wegen 
ganz  einfstch  durch  Zufall  abgerissen  wftrden.  Gegen  eine  solche 
Annahme  spricht  doch  folgendes.  Erstens  dass  es  docb  eigen- 
thtbnlich  wftre,  wenn  bei  allen  Exemplaren  die  Tentakeln  geråde 
an  der  Wurzel  abrissen  und  Zweitens,  dass  es  ebenso  eigen- 
thilmlich  wåre,  wenn  alle  die  grQsseren  Exemplare  die  Tentakeln 
verloren.  Brittens  muss  jedenfalls  zum  Theil  eine  Resorption 
stattfinden,  indem  man  sich  nicht  denken  kann,  dass  die  kleinen 
Reste  auf  eine  andere  Weise  vorschwånden. 

Auch  eine  andere  Auffassung  der  Qattung  Veranya  kann 
in  Betracht  kommen,  nftmlich,  dass  wir  hier  eine  Reihe  ver- 
schiedener  Formen  vor  tms  haben,  die  gar  keine  Verftnderungen 
erleiden,  d.  h.  dass  die  Tentakelexemplare  ihre  Tentakeln  wåhrend 
des  ganzen  Lebens  behalten,  und  dass  diese  bei  anderen  vom 
Anfang  an  gar  nicht  oder  nur  sehr  rudimentir  vorhanden  sind. 
Anfangs  als  ich  noch  keine  eingehendere  TJntersuchung  vorge- 
nommen  hatte  war  ich  geneigt  diese  Meinung  zu  hegen;  als  ich 
aber  die  grosse  Uebereinsstimmung  der  Exemplaren  in  allen 
Detaljen,  nur  die  Tentakeln  ausgenommen,  gefunden,  håbe  ich 
mich  die  ursprtlnglichen  von  Verany  begrdndeten  Ansicht  ange- 
schlossen,  obwohl  ich  freilich  nicht  v5llig  entscheidende  Beweise 
ftlr  die  Richtigkeit  håbe  liefern  kSnnen. 

Es  ist  freilich  unter  den  Cephalopoden  keine  hÅufig  vor- 
kommende Erscheinung,  dass  K5rpertheile,  wenn  die  Thiere  schon 
das  Embryonalleben  verlassen  haben,  einer  Reduktion  heim- 
gefallen  sind.  Solche  Resorptionsvorgånge  finden  sich  bei  den 
hektokotylisirten  Armen  der  Argonauten  und  Philonexiden;  wenig- 
stens  ist  wohl  das  Abl5sen  des  Hektokotylus   auf  keine  andere 


*)  Hier   gehen    doch    natiirlich  die  ResorptionsvorgSnge  nur  an  den 
Wurzel  vor  sich. 


1889.]  Teuthologische  Beitrage.  13 


Weise  zu  erklåren.  In  der  RiickbLldung  des  sog.  VeriUschen 
Organs  ^)  das  besonders  bei  jungen  Thieren  in  den  Trichter  vor- 
konunt,  haben  wir  ebenfalls  ein  fieispiel  von  Eesorptionsvorgtogen, 
indem  dasselbe  nach  den  Angaben  mehrerer  Auctoren,  einer  be- 
deutenden  Qrosse-Abnahme  bei  den  ausgewaohsenen  Thieren 
unterliegt.  Es  steht  somit  die  Eesorptions-Erscheinung  bei 
Veranya  nicht  ganz  vereinzelt  da. 

Es  ist  freilich  eine  eigenthtlmliche  Thatsache,  dass  ein  fur 
die  zehnarmigen  Cephalopoden  so  wichtiges  Organ  wie  die  Ten- 
takebi  oder  die  Fangarme  ganz  und  gar  eingebtisst  werden  konnen. 
Auch  bei  einem  anderen  Genus  —  Leachia  Les.  —  ist  dies  der 
FaH;  doch  ist  es  nicht  bekannt,  ob  diese  Gattung  die  Tentakebi 
vollstandig  anlegen  oder  ob  dieselben  vom  Anfang  an  rudimen- 
tår  sind. 

So  wie  die  Tentakebi  bei  Veranya  eiomal  eingerichtet  sind, 
ist  ein  Verschwinden  derselben  ziemlich  natiirlich.  Wir  mussen 
uns  nåmlich  erinnem,  dass  ihre  Tentakebi,  im  Gegensatz  zu  den 
Tentakebi  der  meisten  tibrigen  Dekapoden,  sogar  klirzer  als  die 
Arme  sind  und  deshalb  nicht  ihre  urspningUche  Funktion,  das 
Beutefangen,  austiben  k5nnen.  Kommt  noch  hierzu,  dass  die- 
selben von  Anfang  an  ganz  sohwach  gebaut  sind,  wird  man 
leicht  einsehen,  dass  das  Thier  wenig  Vortheil  von  diesen  Organen 
haben  kann,  und  dies  kann  wohl  ihr  Verschwinden  bei  den 
Erwachsenen  erklåren. 

In  seiner  Beschreibung  dieser  Form  sagt  Verany,  dass  der 
Trichter  ohne  Valvel  sei.  Weiss  dagegen  lasst  den  Trichter  an 
seiner  Basis  mit  einem  Valvel  versehen  sein,  der  mit  dem  mitt- 
leren  Theil  der  VeriU'schen  Organes  verbunden  ist.  Ich  håbe  nun 
eine  genaue  Untersuchung  vorgenommen  und  keine  Valvel  ge- 
funden.  Ich  kann  nSmlich  nicht  die  von  Weiss  erwåhnte  Bild- 
ung  an  der  Basis  des  Trichters  ftir  ein  Homologen  eines  Valvels 
halten  um  so  mehr  als  ich  bei  den  Erwachsenen  keine  Spur  davon 
gefunden  håbe;  nur  bei  einem  kleinen  Exemplare  ist  mir  diese 
valvenåhnliche  Einrichtung  vorgekommen  und  diese  geh5rt  somit 
aUer  Wahrscheinlichkeit  nach  nur  dem  Verrill'sche  Organ  an  und 
ist  bei  den  Erwachsenen  der  Eeduktion  heimgefallen.    Durch  den 


^)  Oder  richtiger  Mullers^sches  Organ.  Wie  Brock  zuerst  nachgewiesen 
hat  (Nachr.  Gesellsch.  Wissensch.  Gottingen,  No.  17.  1888),  ist  dieses  Organ 
bei  mehreren  Cephalopoden  schon  von  H.  Muller  (Zeitscbr.  wiss.  Zool.,  Bd. 
4.  1853.  S.  389)  beschrieben  und  als  eine  Art  Nesselorgan  gedeutet. 

7 


14  A.  Appellof.  [No.  3. 


Mangel  eines  Trichtervalvels  stimmt  somit  Veranya  mit  Eno- 
ploteuthis  uberein. 

Der  Mantelschliessapparat  besteht,  wie  es  Weiss  beschreibt, 
aus  einer  einfachen  Vertiefung  an  der  Basis  des  Tiichters,  die 
nach  hinten  erweitert  ist  und  dadurch  eine  bimenformige  Gestalt 
bekommt  (Fig.  17). 

Von  der  Schale  giebt  Veranya)  eine  Abbildung,  die,  was  die 
allgemeine  Form  betrifil,  ziemUch  gut  ist.  Indessen  hat  er  eine 
Thatsache,  die  von  Wichtigkeit  ist,  ubersehen.  Es  ist  dies  nåm- 
lich  die  Beschaffenheit  des  hinteren  Schalenendes,  das  von  Verany 
einfach  abgerundet  ohne  Spur  von  des  bei  Ommatostrephiden, 
Onychoteuthiden  und  Enoploteuthiden  befindlichen  Conus  abge- 
bildet  wird.  Ein  solcher  ist  jedoch,  wie  ich  gefunden  håbe,  vor- 
handen;  doch  ist  derselbe  von  sehr  geringen  Tiefe  und  tritt  erst 
bei  Vergr5sserung  deuthch  hervor. 

Die  Augenoffnung  ist  nach  vom  in  einer  kleinen  Sinns  aus- 
geschnitten,  åhnlich  wie  die  Augenoflfnung  von  Onunatostrephes 
und  Onychoteuthis. 


Anatomisches  ilber  Veranya. 

Das  eigentliche  Gehim  oder  das  Oberschlund-Ganglion 
(Fig.  21  gh)  ruht  auf  dem  zwischen  den  beiden  Ganglia  optica 
verlauf enden  dicken  Nervenstamme,  der  mit  dem  Gehim  eng 
verbunden  ist.  Das  Ganglion  ist  herzformig,  indem  dasselbe 
hinten  eingeschnitten  ist.  Es  besteht  bei  Veranya  nur  aus 
zwei  deutlich  getrennten  Abtheilungen,  nåmlich  einer  hinteren 
grOsseren  und  einer  vorderen  sehr  schmalen;  durch  eine  sehr 
markirte  Furche  sind  die  beiden  Abtheilimgen  von  einander 
getrennt.  Bekanntlich  wird  von  Chéron*>  u.  a.  das  Gehim  bei 
Sepia  u.  Loligo  als  von  drei  deuthch  getrennte  Theile  zusammen- 
gesetz  beschrieben,  indem  dessen  vorderer  Theil  durch  zwei 
Querfurchen  getheilt  wird.  Ich  finde  ein  solches  Verhåltniss 
bei  Veranya  wenigstens  nicht  deutlich  ausgepragt.  Zwar  bemerkt 
man  bei  Lupenvergrosserung  eine  åusserst  seichte  Impression,  die 
bogenformig  quer  tiber  die  hintere  Abtheilimg  verlåuft.    Impres- 

»)  1.  c.  PI.  29. 

^)  Recherches  pour  servir  k  l'hist.  du  syst.  nerveux  des  Cephalop. 
Dibranchiaux.  Ann.  Se.  Nat.  5  Sér   Zool.  T.  5.  18(>^. 


1889.]  Teuthologische  Beitråge.  IB 

sionen  solcher  Art  finden  sioh  auch  zu  beiden  Seiten  der  Ein- 
kerbnng  im  hinteren  Bande,  und  ich  bin  deshalb  sehr  in  Zweifel, 
ob  die  erstgenannte  bogenformige  Impression  wirklich  der  hinteren 
Qnerfurohe  in  dem  Sepia-Gehim  homolog  ist;  doch  scheint  es  mir 
mit  dem  thatsachlichen  Verhåltnissen  mehr  iibereinsstimmend  nur 
von  zwei  Abtheilungen  zu  sprechen.  Die  zu  beiden  Seiten  des 
hinteren  Einschnittee  verlaufenden  Impressionen  sind  mit  der 
Mittelforche  (vom  Einschnitt  aus  setzt  sich  nåmlich  eine  Lftngs- 
forche  ein  Stiickchen  tiber  das  Granglion  fort)  parallel  und  strecken 
sich  bis  zu  der  quer  verlaufende  Impression.  Dadurch  bekommt 
man  den  Eindruok  als  ob  die  hintere  Gehimabtheilung  in  ftinf 
Feldchen  eingetheilt  wåre. 

Auf  dem  zwischen  den  beiden  GangUa  optica  verlaufenden 
dicken  Nervenstamme  bemerkt  man  ganz  ia  der  Nahe  der  Grang- 
lien  zwei  sehr  kleine  weissUche  GebUde  (Fig.  21,  g.  ol.).  Diese 
sind  wahrscheinlioh  mit  den  von  Kowalewsky  und  Owsjannikow^) 
abgebildeten  Eiechganglion  bei  Sepia  homolog,  obschon  ich  die 
von  diesen  ausgehenden  Nerven  nicht  beobachtet  håbe. 

Aus  der  vorderen  Abtheilung  entspringen  beiderseits  zwei  Com- 
missuren  (Fig.  21,  i.a.);  die  innere  derselben  Iftuft  dem  Oesophagus 
entlang  zum  hinteren  Rande  des  Oberpharynxganglion;  die  åussere 
geht  zum  BrachialgangHon.  Das  Oberpharynxganglion  hat  eine 
beinahe  rectangulare  Form  und  liegt  dicht  hinter  der  Mundmasse. 
TJnmittelbar  an  der  Aussenseite  der  Cerebro-pharyngeal-Commissur 
^ntspringt  eine  andere,  die  sich  zum  BraohialgangUon  forteetzt. 
Da,  wo  die  beiden  Commissuren  —  die  vom  Cerebral-  und  die 
vom  Oberpharynxganglion  —  in  das  Brachialganglion  eintreten, 
stossen  sie  unmittelbar  aneinander.  Bei  Sepia  und  Loligo  scheinen 
sich,  den  Abbildungen  von  Chéron^  nach  zu  urtheilen,  die  beiden 
Commissuren  sohon  lange  vor  dem  Eintreten  in  das  Brachial- 
ganglion zu  vereinigen,  was  bei  Veranya  nicht  der  Fall  ist.  Von 
den  vorderen  Ecken  des  Oberpharynxganglion  entspringt  auf 
beiden  Seiten  eine  ziemhch  dicke  Commissur  zum  unteren  Pha- 
rynxganglion.  Ausserdem  gehen  vom  vorderem  Bande  des  Gang- 
lions  kleine  Nerven  ffir  die  Mundmasse  aus. 

Die  unter  dem  Oesophagus  gelegenen  Ganglien  sind  die  filr 
die  Dekapoden  typischen  nåmlich  die  Visceral-Pedal  und  Brachial- 


*)  Ueber  das  Centrahiervensyst.  u.  das  Gehororgan  d.  Ceph.  —  Mém.  de 
TAcd.  impér.  de  St.  Pétersbourg  1867.  (Nach  Vogt  und  Yung,  Vergl. 
Anat.,  1.  Bd.) 

•)  1.  c.  PI.  5.,  Fig.  49  u.  50. 


16  A.  Appelldf.  [No.  3. 

ganglien  nebst  unteres  Pharynxganglion.  Dieses  letzgenannte 
liegt  in  der  Medianlioie  in  dem  Winkel  zwischen  Oesophagus 
und  Mundmasse.  Die  beiden  ersten  sind  durcli  eine  Querfurche 
von  einander  getrennt;  in  der  Mitte  derselben  ist  eine  kleine  Oeff- 
niing,  durch  welche  ein  Zweig  der  Aorta  geht.  Dieser  lauft  dem 
Pedalganglion  entlang,  liegt  in  dessen  hinteren  Theil  sogar  in 
einer  rinnenf5rmigen  Vertiefung  desselben  eingesenkt;  es  ist  somit 
hier  eine  Andeutung  zur  ZweitheUung  des  Ganglions  vorhanden, 
was  ich  fur  keine  andere  Form  angegeben  finde. 

Das  Visceralganglion  (Fig.  21,  gv.)  hat  eine  halbcirkelfonnige 
Gestalt  und  etwa  dieselbe  Gr6sse  wie  das  Pedalganglion.  Es  ist 
auch  von  der  oberen  Seite  des  Kopfes  vollig  sichtbar,  liegt  hin  ter 
dem  Gehim  und  ist  von  diesem  durch  eine  ziemlich  breite  Furche 
in  welche  Zweige  der  Kopfaorta  verlaufen,  getrennt.  An  der 
Unterseite  des  Ganglions  bemerkt  man  zu  beiden  Seiten  eine 
schmale  Randzone,  die  durch  eine  Furche  vom  tibrigen  Theil  des 
GangUons  getrennt  ist.  Diese  Furche  streckt  sich  doch  nicht 
durch  das  ganze  Ganglien  von  unten  nach  oben,  sondem  zeigt 
sich  wie  gesagt,  nur  auf  der  unteren  Seite;  ebenso  ist  dieselbe 
nur  an  den  Seitentheilen,  aber  nicht  an  dem  hinteren  Sande  des 
Ganglions  sichtbar.  Fiir  die  iibrigen  Cephalopoden  finde  ich  eine 
solche  Randzone  nicht  angegeben. 

Durch  zwei  ziemlich  dicke  Commissuren  ist  das  Pedalgang- 
lion mit  dem  Ganglien  brachiale  verbunden.  Das  letzgenannte 
entsendet  acht  grosse  Nervenståmme,  die  fiir  die  Armen  bestinmit 
sind.  Dagegen  håbe  ich  bei  den  untersuchten  Exemplaren,  wo 
die  Tentakeln  schon  verschwunden  waren,  Tentakelnerven  nicht 
mit  Sicherheit  nachweisen  kOnnen.  Von  der  unteren  Seite  des 
GangHons  und  von  dessen  hinterem  Theil  entspringen  zu  beiden 
Seiten  der  Mittelfurche  zwei  sehr  feine  Nervenståmme,  die  in  der 
Muskulatur  an  der  Basis  des  vierten  Armpaares  eintreten.  Doch 
darf  ich  nicht  mit  Bestinuntheit  sagen,  dass  diese  die  Tentakel- 
nerven sind. 

Die  fiir  die  acht  iibrigen  Arme  bestimmten  Nerven  sind 
ziemlich  dicke,  kraftige  Stamme,  imd  entspringen  je  vier  zu 
beiden  Seiten  der  seichten  Vertiefung,  die  in  der  Mitte  des 
Ganglions  verlaufend,  dasselbe  in  zwei  Halften  theilt.  Das 
Ganglien  zeigt  auf  seiner  Oberflåche  eine  långsstreifige  Struc- 
tur.  Dieselbe  wird  durch  das  Auftreten  schmaler  Langs- 
furchen   auf  der  Oberflåche    bewirkt;   vom    vorderen  Ende    der 


1889.]  Teuthologische  Beitrage.  17 

Furchen  entspringen  die  Nerven.  Flir  Sepia  giebt  Chéron  ^)  an,  dass 
es  die  Armnerven  sind,  die  auf  der  Oberilåche  des  Gangliens  eine 
Serie  Långsstreifen  hervomifen ;  wahrscheinlich  gilt  fiir  Veranya 
dasselbe,  indem  die  Nerven  durch  das  Ganglien  bis  zum  hinteren 
Rande  desselben  fortsetzen.  Vom  Rande  des  Gangliens  gehen 
ausserdem  einige  feine  Nerven  aus,  die  sich  in  der  Muskulatur 
an  der  Basis  der  Arme  verzweigen. 

Von  den  grossen  peripherischen  Nerven  will  ich  nur  die 
Mantelnerven  (Nervi  paJliales)  und  die  Nervi  viscerales,  welche 
beide  von  Ganglien  viscerale  ausgehen,  erwåhnen.  Die  erst- 
genannten  sind  sehr  dicke  Nervenståmme  (Fig.  21  np),  die  in 
geråder  Richtung  zum  Ganglia  stellata  verlaufen.  Diese  Gang- 
lien haben  die  gewShnliche  Lage  auf  der  Rtickenseite  des  Man- 
teis, sind  von  etwas  långlicher  Gestalt  und  liegen  dem  Nerven- 
stamm  gleichsam  aufgelagert.  Die  beiden  Ganglien  sind  wie  bei  den 
tibrigen  untersuchten  Oegopsiden  durch  eine  ziemlich  feine  Commis- 
sur  verbunden.  Die  Spaltung  des  Nerven  unmittelbar  vor  dem 
oberen  Ende  des  Ganglions  in  einen  åusseren  und  einen  inneren 
Ast  kommt  aucb  bei  Veranya  wie  bei  den  meisten  tibrigen  Oegop- 
siden vor  2),  ist  aber  wenig  bemerkbar.  Doch  geht  vom  Nerven- 
stanun  ein  Zweig  ab,  der  sich  als  åusserer  Ast  zum  oberen  Ende 
des  Ganglions  fortsetz,  wahrend  sich  der  Hauptnervenstamm  als 
innerer  Ast  auf  der  Unterseite  des  Ganglions  hinzieht.  Eine 
wirkUche  Spaltung  des  Nerven  ist  also  auch  bei  Veranya  durch- 
geftOirt;  nur  sind  die  beiden  Zweige  noch  so  wenig  von  einander 
getrennt,  dass  das  Ganglien  auf  dem  inneren  von  diesen  ruht, 
wåhrend  bei  Loligo,  Sepia  u.  a.  der  innere  Ast  auf  der  Innenseite 
des  Ganglions  verlåuft  und  von  diesem  getrennt  ist. 

Unterhalb  des  Ganglions  setzt  sich  also  der  Nervus  pallialis 
als  ein  einfacher  Stanun  fort.  Sobald  derselbe  zwischen  die 
beiden  muskulOsen  Blåtter  der  Flossen  eintritt,  verzweigt  er 
sich  so,  dass  er  nicht  mehr  den  Hauptstamm  erkennen  låsst;  der 
Weg,  den  er  zwischen  Ganglien  und  dem  Verzweigungs-Punkte 
zuriickzulegen  hat,  ist  sehr  kurz.  Es  hångt  sowohl  dieses  wie 
auch  die  Art  der  Verzweigung  mit  der  grossen  Ausdehnung  der 
Flossen  zusanunen;  diese  strecken  sich  nåmlich  dem  ganzen 
Korper   entlang   und   haben    ausserdem    eine  bedeutende  Breite. 


')  1.  c.  S.  47. 

•)  Siehe  Brock,  Versuch  einer  Phylogenie  der  dibranch.  Cephalopoden. 
Morphol.  Jahrb.  6.     1880.     S.  226. 


18  A.  Appellof.  [No.  3. 

Ich  håbe  in  einer  fiiiheren  Arbeit')  in  betreff  einer  anderen  Form 
—  Inioteuthis  —  die  Ansicht  ausgesprocben,  dass  die  Lage  der 
Flossen  den  Verlauf  und  die  Verzweigungsarfc  des  Nervns  palli- 
aJis  beeinflusst.  Dies  wird  durcb  das  Yerbåltniss  bei  Yeranya 
beståtigt.  Bei  Onycbotheuthis,  Onunatostrephes,  Loligo  u.  a.  setzt 
sich  der  N.  paUialis  bis  zmn  hinteren  Theil  des  Korpers  fort,  wo 
derselbe  seine  Aeste  den  Flossen  abgiebt.  Bei  Sepia  geht  der 
Nerv  dem  ganzen  Kdrper  entlang  und  giebt  unterwegs  den 
Flossen  Zweige  ab.  In  meiner  oben  citirten  Arbeit  håbe  ich 
flir  Inioteuthis  nachgewiesen,  das  der  Verlauf  des  N.  pallialis  ein 
ganz  anderer  ist  als  bei  Sepia  und  Lohgo  und  dass  derselbe 
ftlr  die  Innervirung  der  Flossen  der  zweckmåssigste  ist.  So 
auch  ftir  Veranya.  Es  wfixe  fur  diese  Form,  die  so  umfang- 
reiohe  Flossen  hat,  ohne  Zweck  wenn  sich  der  Nerv  als  Haupt- 
stamm  bis  zum  hinteren  Theil  des  K5rpers  fortsetzte.  Fiir  die 
Innervirung  der  Flossen  ist  eine  gleichmåssige  Verzweigung  des 
Hauptstammes  am  oberen  Bande  desselben  das  zweckm&ssigste. 
Aus  der  Mitte  des  hinteren  Bandes  des  Visceralgapglions 
entspringt  ein  Nervenstamm,  der  sich  nachher  in  den  beiden 
Nervi  viscerales  spaltet.  Der  Nerv  verlauft  auf  der  Unterseite 
der  unteren  Speicheldriisenmasse  und  liegt  dieser  dicht  an.  An 
der  Austrittsstelle  ist  der  Nervenstamm  einfach,  spaltet  sich  aber 
noch,  wåhrend  er  auf  der  Drflsenmasse  Hegt  in  zwei,  die  sich 
an  dem  hinteren  Bande  der  Masse  wieder  mit  einander  ver- 
einigen.  Nachdem  die  Spaltung  aufs  neue  eingetreten  ist  gehen 
die  beiden  dadurch  entstandenen  Stamme  parallel  mit  einander 
zu  beiden  Seiten  der  grossen  Vena  cava.  Etwas  oberhalb  der 
HamsackOflfnimgen  biegen  dieselben  aus  einander  um  der  "Wand 
des  Nierensackes  entlang  die  Kiemen  zu  erreichen.  Die  Com- 
missuren  zwischen  den  Viscerahierven  weichen  von  denjenigen 
der  iibrigen  Dekapoden  ab,  indem  ich  bei  Veranya  zwei  ge- 
fanden  håbe.  Bekanntlich  Hegt  bei  allen  Cephalopoden  soviel 
wir  bisher  wissen,  eine  Visceralcommissur  etwa  in  der  H5he 
der  oberen  Nierenanfånge.  Nur  bei  Octopus  und  Eledone 
giebt's  nach  Chéron  *)  weiter  nach  vom  eine  sehr  feine 
Commissur  zwischen  den  beiden  Nerven.  In  der  H5he  der 
Ureteren  dagegen,   wo   ein   kleines  Ganglien  (G-.  fusiforme  Ch.) 


')  Japanska   Cephalopoder,    S,  17—18.      Kgl.   Sv.  Vet.  Akad.  Handl. 
Bd.  21, 

»)  L  c.  S.  26  u.  39. 


1889.]  Teuthologische  Beitråge.  19 

in  den  Nerven  eingelagert  ist,  erwahnt  er  keine  Commissur, 
obwohl  er  diesen  Punkt  als  homolog  mit  der  Ausgangsstellen 
der  Commissur  en  bei  den  Dekapoden  ansieht^  In  meiner 
oben  erwåhnten  Arbeit*)  håbe  ich  fur  Octopus  vulgaris  nach- 
gewiesen,  dass  eine  Commissur  in  der  That  zwischen  den 
beiden  erwåhnten  Ganglien  vorkommt;  dagegen  håbe  ioh  die 
vordere  von  Chéron  beschriebene  nicht  wiedergefunden.  Wenn 
die  Angabe  von  Chéron  richtig  ist,  wtirden  also  bei  den 
Octopoden  zwei  Commissuren  zwischen  den  Visceralnerven 
existiren.  —  Auch  bei  Veranya  kommen  nun  zwei  deutliche 
Commissuren  vor.  Die  erste  von  diesen  (Fig.  22  c^)  Hegt  etwas 
hinter  der  Analoffnung,  aJso  ungefåhr  wie  die  vordere  Commis- 
sur der  Octopoden  nach  der  Beschreibung  von  Chéron,  und  ver- 
låuft  eiu  wenig  unregelmåssig,  indem  links  die  Commissur  von 
der  åusseren  Seite  des  Nerven  abgeht  und  also  imi  den  rechten 
Nerv  zu  erreichen  den  linken  Nervenstamm  kreuzen  muss.  Die 
ComLmissur  ist  sehr  deutlich.  Die  andere  (c*)  Commissur  liegt  in 
der  Hohe  der  Nierenanfånge,  muss  also  der  Commissur  der 
librigen  Dekapoden  homolog  sein.  Diese  Commissur  verbindet 
den  Nerven  nicht  in  geråder  Richtxmg,  sondem  geht  von  rechts 
schråg  nach  hinten.  GangHose  Anschwellungen  finden  sich  nicht 
an  den  Stellen  wo  sich  die  Commissuren  mit  den  Nerven  ver- 
einigen.  —  An  der  Basis  der  Kiemen  liegt  ein  kleines  sehr  deut- 
liches  Kiemenherzganghon  und  von  diesem  aus  låuft  der  Nerv 
den  Kiemen  entlang;  in  dem  Kiemennerv  kommen  keine  gang- 
liosen  Anschwellungen  vor  und  in  dieser  Hinsicht  stimmt  also 
Veranya  mit  den  iibrigen  Dekapoden  tiberein. 

Das  Magenganglion  (G.  splanchnicum)  (Fig.  19  g.  st.)  ist  von 
runder  Gestalt  und  måssiger  GrOsse;  es  hat  seine  Lage  zwischen 
Cardia  und  Pylorus,  nicht  zwischen  den  beiden  Magenabthei- 
lungen. 

GeiBFnet  man  den  Mantel  von  der  Bauchseite,  so  zeigen 
sich  zu  beiden  Seiten  des  Enddarmes  zwei  långUche,  weissHche 
Muskelbander,  welche  die  Anal5ffnung  zwischen  sich  fassen  (Fig. 
12  m.,  13  m.).  Diese  Muskeln  verlieren  sich  nach  hinten  in  der 
die  Viscera  umgebenden  Haut;  nach  vom  laufen  die  Bander  in 
der  auf  der  Unterseite  des  Kopfes  befindlichen  Muskulatur  aus, 
entsprechen  also  ihrem  Yerlauf  nach  dem  Muse.  adductor  pallii 


>)  1.  c.  S.  64. 
r  1.  c.  S.  14. 


20  A.  Appellof.  [No.  3. 

medianus  bei  Sepiola  und  Octopus.  Solche  Muskelbånder  Iiabe 
ich  auch  von  aussen  in  der  Mantelli5lile  von  Enoploteuthis  ge- 
sehen, kein  Exemplar  jedooh  gedffnet.  Eigentbumlicli  genug 
erwåhnt  Brock  nichts  von  diesen  Muskeln  bei  Enoploteuthis. 
Eine  Eigenthiimlichkeit  in  dem  Bau  derselben,  die  mir  bei  keinem 
anderen  Cephalopode  bekannt  ist,  sind  zwei  warzenformige  An- 
schwellungen,  die  auf  der  dem  Rticken  zugekehrte  Seite  des 
Muskels  vorkommen  (Fig.  13  wz.).  Diese  beiden  muskulosen 
Warzen  sind  in  zwei  seichte  Vertiefungen  des  Tintenbeutels  einge- 
senkt.  Es  ist  nicht  leicht  die  Bedeutung  dieser  Einrichtimg  ein- 
zusehen.  Doch  ist  es  nicht  unmoglich  dass  wir  hier  eine  speci- 
elle Vorrichtung  fCir  die  Zusammenpressung  des  Tintenbeutels  vor 
uns  haben.  Eine  Contraction  dieser  beiden  Muskelbtindel  muss 
namlich  geråde  durch  diese  .in  die  Wand  eingreifenden  Warzen 
in  nicht  unbedeutendem  Grade  ein  Zusammenpressen  des  Tinten- 
beutels und  dadurch  ein  Ausstossen  der  Fliissigkeit  bewirken. 
Der  Muskel  muss  selbstverstandlich  kråftiger  wirken  wenn  ein 
solches  Apparat  vorhanden  ist,  als  wenn  er  nur  ganz  einfach 
fiber  den  Beutel  ausgestreckt  l&ge. 

Zwischen  Mantel  und  Eingeweidesack  ist  im  hinteren  Theil 
des  K5rpers  ein  sehr  schwach  entwiokeltes  håutiges  Septum  aus- 
gespannt. 

In  betreff  der  Hamsacke  håbe  ich  bei  dem  einzigen  unter- 
suchten  Exemplare  deren  Bau  nicht  v5llig  ermitteln  konnen,  muss 
deshalb  auf  jede  Beschreibung  verzichten.  Nur  sei  bemerkt,  dass 
die  Harnsack5ffhungen  (Fig.  12  ur)  Schlitze  sind,  die  nicht  auf 
Papillen  sitzen. 

Das  Herz  (Fig.  20  h)  bietet  einige  intressante  Verhåltnisse 
dar.  Bekanntlich  ist  die  Form  und  Lage  des  Herzens  bei  Deka- 
poden  und  Octopoden  verschieden.  Bei  den  Octopoden  ist  das 
Herz  quergesteUt,  d.  h.  es  hat  seine  grosste  Ausdehnung  in  der 
Querrichtung  des  K5rpers.  Bei  den  Oegopsiden  hat  es  eine  fast 
spindelformige  Gestalt  und  streckt  sich  in  der  Långenrichtung 
des  KSi'pers.  Bei  den  Myopsiden  ist  es  in  der  Querrichtung  des 
Korpers  ausgedehnt,  ist  aber  im  Winkel  gebogen.  In  der  Littera- 
tur håbe  ich  keine  Angaben  iiber  Abweichungen  von  diesen  Ver- 
håltnisse gefunden.  Um  so  eigenthtimlicher  ist  es  dann,  dass  sich 
Veranya  in  dieser  Hinsicht  den  Octopoden  nåhert,  ohne  doch  mit 
diesen  in  betreff  der  Gefåssurspriinge  tibereinzustimmen.  Die 
Lage  des  Herzens  weicht  namlich  sehr  auffallend  von  derjenigen 
alier  tibrigen  Dekapoden   ab,    indem  dasselbe  in  der  Hdhericht- 


1889.]  Teuthologische  Beitråge.  21 

ung  des  Korpers  seine  grOsste  Ausdehniing  hat,  d.  h.  die  Långs- 
streokung  des  Herzens  fållt  beinahe  in  der  Biohtung  vom  Bticken 
zum  Bauch.  Aus  der  dem  Rticken  zugekehrten  Spitze  entspringt 
die  Aorta  cephalica  —  der  Ursprung  dieses  GefUsses  stimmt  fast 
voUig  mit  demjenigen  der  Aorta  Cephalica  der  Octopoden  liber- 
ein;  um  so  mehr  ist  dies  der  Fall  als  die  Lage  des  Herzens 
bei  Veranya  nicht  vollig  mit  der  Hsherichtung  des  K5rpers 
zusammenftlllt,  die  Spitze  aber,  von  welcher  die  A.  cephalica  ent- 
springt, fast  mehr  nach  hinten  gedreht  ist,  wie  dies  auch  bei 
den  Octopoden  der  Fall  ist.  Von  der  der  Bauchseite  zugekehrten 
Spitze,  die  in  ihrer  nattirlichen  Lage  ein  wenig  nach  vom  ge- 
dreht ist,  geht  die  Aorta  posterior  aus  (Fig.  20  ap).  Diese  theilt 
sich  in  zwei  Hauptzweige,  von  welchen  der  eine  nach  hinten,  der 
andere  nach  vom  seine  Richtung  nimmt.  Der  nach  hinten  ver- 
laufende  Zweig  versorgt  wohl  wie  gew5hnlich  die  Flossen  und 
den  Mantel. ')  In  dem  zwischen  dem  Eingeweidesack  imd 
Mantel  ausgespannten  Septum  verlåuft  ein  Zweig  zum  ventralen 
Theil  des  Manteis.  Der  nach  vom  gerichtete  Ast  theilt  sich 
bald  in  zwei,  von  welchen  der  eine  nach  links  biegt ;  diesen  håbe 
ich  bis  in  die  Nahe  der  Generationsorgane  verfolgen  k6nnen  und 
muss  dieser  also  die  Arteria  genitalis  sein.  Der  zweite,  grossere 
Zweig  geht  zum  Tintenbeutel. 

Vergleichen  wir  also  den  Ursprung  der  Blutgefåsse  bei 
Veranya  mit  denen  der  tibrigen  Oegopsiden,  insoweit  derselbe  be- 
kannt  ist.  Bei  Ommatostrephiden  und  Onychoteuthiden  faUen  wie 
schon  gesagt  die  Spitzen  des  Herzens  mit  der  Långerichtung  des 
Korpers  zusammen.  Die  Hauptstamme  —  a.  cephalica  und  poste- 
rior —  gehen  resp.  von  der  nach  vom  und  der  nach  hinten 
geiichteten  Spitze  aus.  Von  der  a.  posterior  geht  kurz  nach  dem 
Austritt  des  Gefåsses  aus  dem  Herzen  ein  Ast  ab,  der  nach  vom 
biegt;  dieser  Ast  ist  viel  schwacher  als  der  nach  hinten  laufende 
Hauptstamm.  Der  sich  nach  vom  blegende  Zweig  versorgt  Tinten- 
beutel, Rectum  und  Generationsorgane ;  der  hintere  Zweig  ist 
ausschliesslich  fiir  den  Mantel  und  die  Flossen  bestinunt.  Durch 
das  håutige  Septum  zwischen  Eingeweidesack  und  Mantel  geht 
ein  Gefåss,  das  fiir  den  Mantel  bestimmt  ist. 

Wir   finden    bei  Veranya  ganz    dieselben  Gefåsse  mit  ihren 


')  Zwar  håbe  ich  diese  Aeste  nicht  in  den  Mantel  eintreten  sehen, 
weil  der  Mantel  hier  zerrissen  war,  doch  darf  man  wohl  dieses  als  sicher 
ansehen. 


22  A.  Appellof.  INo.  3. 


Aesten  wieder,  die  Drehung  des  Herzens  aber  hat  wie  zu  erwar- 
ten  war,  einen  Unterschied  in  betreflF  des  Ursprungs  der  Haupt- 
gefåsse  bewirkt.  Nur  bei  einem  Oegopside,  so  weit  mir  bekannt 
ist,  finden  wir  einen  ålmlichen  abweichenden  Ursprung  der  beiden 
Hauptst&mme,  nåmlioh  bei  Leachia  der  Beschreibung  von  Grant  ^) 
nach.  Nåhert  sich  somit  Veranya  in  betrejøf  der  Lage  des  Herzens 
den  Octopoden,  stimmt  diese  Form  doch  anderseits  in  betreff  des 
Verlaufs  imd  der  Verzweigung  der  Gefåsse  vollig  mit  den  ubri- 
gen  Oegopsiden  tiberein.  Bei  den  Octopoden  ist  durch  die  Ver- 
schiedenheit  der  Lage  der  Organe  auch  der  Verlauf  der  Gefåsse 
ein  anderes;  die  vom  vorderen  Kande  des  Herzens  ausgehende 
Aorta  posterior  schiokt  ihre  Zweige  ausschliesslich  naob  vom, 
keinen  nach  hinten.  Vom  hinteren  Rande  geht  als  selbststån- 
diges  Gefåss  Art.  genitalis  aus,  die  nach  hinten  verlåuft  um  die 
Generationsorgane  zu  versorgen;  dieses  Gefåss  ist  bei  den  Deka- 
poden  ein  Zweig  der  a.  posterior. 

Was  tiber  das  Herz  und  die  daraus  entspringenden  Gefåsse 
gesagt  ist  kann  also  kurz  so  zusammengefasst  werden.  Li  betrefiT 
des  Verlaufes  der  Gefåsse  ebenso  wie  des  Ausbreitungsbezirkes 
stimmt  Veranya  mit  den  iibrigen  Oegopsiden  imd  in  ihrem  Haupt- 
ziigen  auch  mit  den  Myopsiden  tiberein.  In  betreff  der  Lage  des 
Herzens  schliesst  sich  Veranya  den  Octopoden  an. 

Aorta  cephaHoa  bietet  in  ihrem  weiteren  Verlauf  keine  be- 
merkenswerthen  Abweichungen  von  den  gewohnlichen  Verhålt- 
nissen  dar.  Er  verlåuft  auf  der  Rtickenseite  des  Thieres  in  einer 
tiefen  Furche  der  Leber  (Fig.  19  ao),  unterwegs  diesem  Organ 
Zweige  abgebend,  tritt  dann  in  den  Kopf  hinein,  wo  sich  derselbe 
verzweigt. 

Ueber  das  Venensystem  håbe  ioh  nur  wenig  zu  sagen.  Die 
beiden  Kiemenherzen  (Fig.  12  kh.)  sind  von  etwas  rundlicher 
Gestalt  und  haben  median  einen  sehr  kleinen  fast  rudimentar  zu 
nennenden  Kiemenherzanhang  angeheftet  (Fig.  12  kha).  Das 
Kiemenherz  entsendet  die  Arteria  branchialis,  die  auf  der  Kticken- 
seite  der  Kiemen  verlåuft;  durch  die  auf  der  Bauchseite  der 
Kiemen  verlaufende  Vena  branchialis  (Fig.  20  kv)  kehrt  das  Blut 
zum  Herzen  zurUck. 

Die  Kiemen  sind  auf  der  Rilckenseite  fast  bis  zur  Spitze  am 
Mantel  befestigt  und  hier  liegt  nun  auch  eine  wohl  entwickelte 
Milz  von  rOthlicher  Farbe.     Dieselbe  ist  aus  dicht  an  einander 


\)  Transact.  Zool.  Soc  London,  Vol.  1.   1836.    S.  21. 


1889.]  Teuthologische  Beitråge.  23 


liegenden,  grossen  polyedrischen  Zellen  mit  ziemlich  grossen 
Kernen  znsammengesetzt.  Das  Vorhandensein  einer  wohlent- 
wickelten  Milz  bei  Veranya  ist  bemerkenswerth  weil  nacb  den 
Angaben  von  Brock')  und  Vigelius^)  eine  solche  unter  den  Deka- 
poden  nur  bei  Enoploteuthis  Owenii,  Chiroteuthis  Veranyi  und 
Thysanoteuthis  gefunden  wurde.  Nach  spåteren  Angaben  von 
Brock  3)  scheint  doch  eine  Milz,  wenn  auch  bei  den  meisten  sehr 
schwach  entwickelt,  bei  allen  Dekapoden  vorzukonunen. 

Der  Darmkanal  fångt  mit  einer  wohl  entwickelten  Mund- 
masse an.  Die  Eadula  stimmt  in  ihrem  Bau  mit  Onychoteuthis  und 
Ommatostrephes  mehr  als  mit  Enoploteuthis  tiberein,  wenigstens 
nach  der  von  Brock*)  gegebene  Abbildung  der  Badula  von  Eno- 
ploteuthis Owenii  zu  urtheilen.  Die  Mittelplatte  ist  ntoilich  mit 
einem  grossen  Mittelzahn  und  zu  beiden  Seiten  d^sselben  mit 
einem  kleineren  Seitenzahn  versehen.  Die  zwei  Zahne  der  ersten 
Seitenplatte  sind  ein  grosser  innere  und  ein  kleiner  Seitenzahn 
an  der  Aussenseite  der  Platte.  An  den  beiden  åusseren  Platten 
giebt's  keine  Seitenzåhne,  nur  einen  grossen  Zahn  auf  jeder. 

Brock*)  hebt  hervor,  dass  alle  Oegopsiden  mit  Ausnahme 
von  Enoploteuthis  sich  durch  das  Vorhandensein  zweier  Seiten- 
zåhne  auf  der  Mittelplatte  den  Octopoden  anschhessen.  Man 
wtirde  nun  vielleicht  erwarten,  dass  Veranya  in  dieser  Hinsicht 
mehr  mit  Enoploteuthis  libereinsstimmte.  Im  GegentheU  schHesst 
sich  Veranya  geråde  den  Formen  an,  welche  am  meisten  von 
Enoploteuthis  abweichen  iadem  sie  sich  durch  das  Vorhandensein 
des  Seitenzahnes  auf  der  ersten  Seitenplatte  Ommatostrephes  und 
den  Octopoden  anschliesst. 

Der  Oesophagus  verlauft  in  geråder  Richtung  auf  der  Kticken- 
seite  der  Leber  (Fig.  19  oe).  Die  hintere  Halfte  dieses  letzgenannten 
Organes  (1)  ist  durch  eine  tiefe  Furche  eingeschnitten  und  in  dieser 
hegt  der  Oesophagus  nebst  der  Aorta  cephaHca  eingesenkt.  Un- 
mittelbar  an  der  hinteren  Spitze  der  Leber  liegt  der  Magen.  Wie 
gewohnlich  besteht  derselbe  aus  zwei  Abtheilungen.  Der  eigent- 
liche  Magen  (mg.)  ist  sehr  dtinnwandig  und  bis  zum  hinteren 
Kdrperende  ausgedehnt;  in  dieser  AbtheUung  mundet  der 
Oesophagus  ein  und  von  dieser  geht,  ganz  in  der  Nåhe  der  Ein- 


1)  1.  c.  S.  261. 

*)  Untersuch.  an  Thysanoteuthis  rhombus  Troschel.   Mitth.  Zool.  Stat 
Neapel,  2  bd.  1881. 

•)  Zur  Anat.  u.  Syst.  d.  Ceph.  —  Z.  wiss.  Zool.    Bd.  36.    S.  B47. 
*)  Phyl.  Ceph.  PI.  12,  Fig.  10  c. 
*)  1.  c.  S.  236. 


24  A.  Appellof.  [No.  3. 


mundungsstelle  des  Oesophagus,  auch  der  Darm  (dd)  aus.  Die 
Wand  dieser  Abtheilung  ist  fast  durchsichtig,  wird  nur  in  dem 
vorderen  Theil  des  Magens  d.  h.  in  der  Umgebung  von  Cardia 
und  Pylorus  ein  wenig  dicker  und  ist  hier  von  weisslichem  Aus- 
sehen. 

Der  Nebenmagen  (nm)  ist  bedeutend  kleiner  als  der  eigent- 
liche  Magen  und  hat  ein  o  dickere  Wand.  Bei  den  Ommato- 
strephiden  und  Onychoteuthiden  ist  derselbe  bekanntlich  an  seinem 
blinden  Ende  spiralformig  eingerollt,  was  auch  bei  den  Octopoden 
der  Fall  ist.  Bei  Veranya  hat  der  Nebenmagen  nur  eine  schwache 
Andeutung  zur  Kriimmung  ohne  doch  eine  eigentliche  Spirale  zu 
bilden.  In  dieser  Hinsicht  steht  Veranya  vielleicht  Enoploteuthis 
naher  als  den  librigen  Oegopsiden;  bei  dieser  letzgenannten  Form 
besitz  nach  Brock')  der  Nebenmagen  keine  spiralige  Drehung. 
Uebrigens  ist  dieser  Magen  auf  der  Innenseite  mit  aufstehenden 
Leisten  vei*sehen. 

Die  geschilderten  Verhaltnisse  in  betreff  der  Magenabtheil- 
ungen  gelten  den  grdssten  von  mir  ge6ffneten  Exemplaren  und 
ich  war  sehr  erstaunt  als  ich  bei  zwei  kleineren  Exemplaren  das 
Verhåltniss  umgekehrt  fand.  Hier  war  nåmUch  der  Nebenmagen 
an  Umfang  der  grosste  und  seine  Lage  nåherte  sich  mehr  der 
MitteUinie.  Mit  dem  Wachsthum  des  Thieres  nimmt  also  der 
eigentliche  Magen  in  Volum  verhaltnissmåssig  bedeutend  zu  und 
gleichzeitig  wird  der  Nebenmagen  auf  die  Seite  gedrångt. 

Die  Leber  Uegt  in  einer  Kapsel  eingeschlossen,  die  von 
muskulOsem  Bau  ist,  wenn  sie  auch  keine  grossere  Starke  erreicht. 
Wie  schon  gesagt  zeigt  dieses  Organ  eine  Andeutung  zum  Zer- 
theilen  in  zwei  Lappen,  indem  dasselbe  auf  der  Rtickenseite  durch 
eine  Furche  in  zwei  Loben  getheilt  ist.^)  Vom  hinteren  Ende 
jedes  Lobus  entspringen  nun  zwei  symmetrisch  gelegene  Qullen- 
gånge  (Fig.  19  gg),  die  in  den  Nebenmagen  einmunden.  Die- 
selben haben  dicke  Wånde,  sind  von  weisslichem  Aussehen  und 
zeigen  sich  bei  mikroskopischer  Betrachtung  von  drusigem  Bau, 
miissen  also  pankreastische  Anhånge  haben,  obschon  dieselben 
nicht  vde  bei  Sepia  in  åusserlich  sichtbare  Follikeln  gesondert  sind. 

Der  Mitteldarm  (dd)  entspringt  aus  dem  Magen  ganz  in  der 
Nåhe  von  Cardia.  Dieser  Theil  des  Darmkanals  hat  eine  betråch- 
liche  Weite,  bedeutend  gr5sser  als  diejenige  des  Rectums.  Von 
aussen  gesehen  scheint  er  mit  weissen  Streifen  versehen,  was  von 


M  1.  c.  S,  239,  Note  2. 

*)  Was  nach  Brock  (1.  c.  S.  242-  auch  bei  Enoploteuthis  der  Fall  ist. 


1889.]  Teuthologische  Beitråge.  25 

aufstehenden  Långsleisten  auf  der  Innenseite  henuhrt.  Ziemlich 
plotzlich,  indem  derselbe  eine  kleine  Biegung  macht,  wird  nun 
der  Darm  bedeutend  verengert  und  geht  in  das  Rectum  iiber. 

Es  ist  mir  leider  unm5glich  etwas  bestimmtes  tiber  die  Anal- 
anhånge  zu  sagen,  weil  deren  Form  in  meinen  Exemplaren 
nicht  gut  erhalten  war.  Es  kam  mir  doch  vor  als  ob  dieselben 
nicht  ganz  symmetriscli  wåren,  also  mehr  mit  den  Anhangen  der 
Qmmatostrepliiden  und  Onychoteuthiden  als  mit  denjenigen  der 
Enoploteuthis  tibereinsstimmten. 

Der  Tintelbeutel  (Fig.  13  tb)  ist  ziemlich  klein.  Seine  Lage 
ist  die  gewohnliche  unmittelbar  unter  dem  Rectum  (r).  Er  streckt 
sich  mit  seinem  hinteren  Ende  etwa  bis  zu  der  Grenze  zwischen 
Eectum  und  Mitteldarm  und  mundet  mit  einem  schmalen  Aus- 
fulirungsgange ,  der  ktirzer  als  der  Tintenbeutel  ist,  nahe  der 
Afteroffiiung  in  das  Rectum  ein. 

Als  Anhångsdrlisen  des  Darmkanales  haben  wir  die  unteren 
und  oberen  Speicheldriisen  zu  erwahnen.  Die  unteren  Speichel- 
drtisen  (Fig.  21  spd)  sind  wie  bei  den  Oegopsiden  tiberhaupt,  in 
so  fem  die  Verhåltnisse  untersucht  sind,  zu  einer  Masse  mit  ein- 
ander  verschmolzen.  Diese  Masse  liegt  unmittelbar  vor  der  Leber- 
spitze,  ist  von  långlicher  Gestalt  und  bedeckt  mit  ihrem  vorderen 
Ende  den  hinteren  Theil  des  Visceralganglions.  Bemerkenswerth 
ist  es  doch,  dass  bei  Veranya  eine  Andeutung  zur  Zweitheilung 
der  Drtise  vorkommt,  indem  nåmlich  das  vordere  Ende  durch  einen 
Einschnitt  getheilt  wird.  Dieser  Einschnitt  wird  nicht  durch 
den  Visceralnerv  verursacht  (siehe  oben  pag.  18),  muss  aber  als 
eine  wirkliche  Andeutung  zur  Zweitheilung  aufgefasst  werden. 
Leider  hat  mir  kein  brauchbares  Material  von  Enoploteuthis  und 
Onychoteuthis  zu  Gebot  gestanden  und  kann  ich  deshalb  nicht 
angeben  wie  sich  die  Driisenmasse  da  verhålt.  Von  Brock  wird 
eine  solche  Furche  bei  den  genannten  Formen  gar  nicht  erwåhnt. 
BekanntUch  besteht  bei  der  Myopsiden  und  Octopoden  die  Drtise 
aus  zwei  vollig  getrennten  Theilen,  ein  Verhåltniss,  das  also  bei 
Veranya  angedeutet  ist,  es  sei  nun  dass  es  den  Anfang 
einer  Theilung  oder  das  letzte  Stadium  einøs  Verschmelzens  aus- 
druckt.  Der  Ausfuhrungsgang  ist  einfach,  verlauft  auf  der  Unter- 
seite  des  Oesophagus  und  senkt  sich  in  die  Muskulatur  der  Mund- 
masse ein. 

Auch  zwei  obere  Speicheldriisen  sind  vorhanden  und  liegen 
zu  jeder  Seite  des  Oesophagus  in  dem  Winkel  zwischen  diesem 


26  A.  AppeUof.  [No.  3. 


und  der  Mundmasse.  Dieselben  sind  klein  wie  bei  Onychoteuthis 
u.  a.  aber  doch  sehr  deutlich  zu  unterscheiden. 

Die  Generationsorgane  liegen  auf  der  linken  Seite.  Das  von 
mir  untersuchte  Exemplar  war  ein  Månnchen  und  zeigte  eine 
sehr  geringe  Ausbildung  der  genannten  Organe.*)  An  der  Wurzel 
der  linken  Kieme  liegt  eine  sehr  geringe  weissliche  Masse  von 
etwa  2  mm.  Lange,  wåhrend  das  ganze  Thier  eine  Lange  von 
ungefåhr  70  mm.  hatte.  Der  untere  Theil  dieser  Masse  ist  ein 
wenig  geknåuelt;  derselbe  enthålt  wahrscheinlich  Testis  mit 
dazugeh5rigen  Drusen  wåhrend  die  obere  Hålfte  der  Ausftihr- 
imgsgang  ist.  Gegen  die  Spitze  ist  letzterer  in  Winkel  gebogen. 
Bemerkenswerth  ist,  dass  auch  ein  anderes  Exemplar,  das  ich 
gedfihet  håbe,  geråde  dieselbe  winzige  Entwicklung  der  Grenera- 
tionsorgane  zeigte;  auch  dies  war  ein  Månnchen. 

Die  Muskulatur  ist  schwach  entwickelt,  viel  schwåcher  als 
bei  Onychoteuthis.  Ich  håbe  die,  ihrem  Verlauf  nach  ein  M.  pall. 
med.  der  Octopoden  und  Sepiola  entsprechenden,  Muskelbunder 
schon  beschrieben.  Li  dem  vorderen  Theil  hangen  dieselben  mit 
den  Retractores  cap.  laterales  zusammen.  Diese  letzgenannten 
Muskeln  sind  an  ihrem  Ursprung  sehr  deutlich  markirt  und  hangen 
hier  mit  den  Depressores  infundibuU  zusammen;  doch  entspringen 
sie  weiter  na,ch  hinten  als  die  Depressoren.  Nur  eine  ganz  kurze 
Strecke  hangen  die  beiden  Muskeln  zusammen,  nach  vom  sind  sie 
v5llig  getrennt.  Ein  Retractor  capitis  medianus  ist  vorhanden,  aber 
ausserordentlich  schwach  entwickelt.  Zwischen  den  beiden  Eetrac- 
toren  tritt  auf  beiden  Seiten  Nervus  pallialis  aus.  Die  Depressores 
infundibuli  zeichnen  sich  durch  ihren  ausserordentlich  schwachen 
Bau  aus.  Ein  Querschnitt  durch  den  Muskel  zeigt,  dass  derselbe  in 
seinem  Lineren  mehrere  grosse  Lilcken  hat;  hier  sind  namlich 
bindegewebige  Balken  mit  grossen  Zwischenraumen  ausgespannt. 
Ueberhaupt  kann  von  der  Muskulatur  gesagt  werden,  dass  die- 
selbe z.  B.  mit  Onychoteuthis  verglichen  in  allen  ihren  Theilen 
eine  verhaltnissmassig  schwache  Entwicklung  zeigt. 

Die  aussere  Haut  von  Veranya  ist  von  ausserordentlich  zarter 
Consistenz,  so  dass  dieselbe  sehr  leicht  zu  Grunde  geht.     Diese 


*)  Der  geringen  Ausbildunp^  der  Organe  wegen  håbe  ich  die  ein- 
aelnen  Theilen  nicht  untersuchen  konnen.  Weil  doch  die  weiblichen  Gene- 
rationsorgane  bei  Ommatostrephen,  Onychoteuthen  u.  Enoploteuthen  pa^g 
Bind,  darf  man  wohl  ohne  weiteres  annehmen,  dass  dies  auch  bei  Veranya 
der  Fall  ist,  die  fraglichen  Organe  also  månnliche  sind. 


1889.J  Teuthologisclie  Beitrage.  27 


zarte  Consistenz  rtihrt  daher,  dass  auch  in  dieser  åusseren  Haut 
grosse  Lticken  vorkommen.  Zu  åusserst  liegt  nSlmlich  ein  ziemlich 
niedrieges  Epitel  und  zwischen  diesem  und  einem  darunterliegen- 
den  Muskelstratrum  befindet  sich  ein  G-ewebe  von  sehr  lockerer 
BeschaflFenheit. 

Was  die  anatomLschen  Verhaltnisse  betriffl  stimmt  also 
Veranya  in  ihren  Hauptztigen  mit  den  meisten  librigen  Oegop- 
siden,  soweit  sie  genauer  untersucht  sind,  iiberein.  Einige  Eigen- 
thtinilichkeiten  hat  sie  doch  aufzuweisen  aber  in  wie  fern  diese 
fiir  Veranya  cbarakteristiscli  sind  oder  auch  anderen  noch  nicht 
untersuchten  Oegopsiden  zukommen,  kann  ich  nicht  entscheiden. 
So  giebt's  zwischen  den  Visceralnerven  zwei  Commissuren,  was 
noch  bei  keinem  anderen  Dekapode  angegeben  ist.  Femer  ist  die 
Lage  des  Herzens  eine  ganz  andere  als  bei  den  tibrigen  Deka- 
poden,  und  stimmt  mehr  mit  der  Herz-Lage  der  Octopoden  iiber- 
ein. Eine  ganz  auffallende  Abweichung  von  den  Onychoteuthiden 
und  Enoploteuthiden  ist  doch  —  abgesehen  von  dem  eigenthilm- 
lichen  Tentakelbau  —  die  schwache  Muskulatur.  In  dieser  Hin- 
sicht  nåhert  sich  Veranya  weit  mehr  den  Cranchiaden  und  Chiro- 
teuthiden. 

Mit  der  geringen  Kenntniss  die  wir  bis  jetzt  tiber  die  ana- 
tomischen  Verhåltnisse  der  letzgenannten  Gruppen  haben,  ist  es 
schwierig  etwas  bestimmtes  tiber  die  Verwandtschaftsverhaltmsse 
auszusprechen.  Gregenwartig  kann  nur  kurz  gesagt  werden,  dass 
Veranya  in  vielen  Punkten  mit  Onychoteuthis  und  Enoploteuthis 
libereinsstimimt  aussserdem  einige  Verhåltnisse  aufweist,  die 
sich  zum  Theil  bei  Octopoden,  zum  TheU  bei  Cranchiaden  und 
Chiroteuthiden  wiederfinden.  Ueber  einige  der  interessantesten 
Organe  —  die  weiblichen  Generationsorgane  —  håbe  ich  leider 
keine  Auskunft  geben  kOnnen. 

Gen.  Calliteuthis  Verrill. 

Calliteuthis  Alessandrini  (Vérany)  mihi. 

Syn.  Loligo  Alessandrini  Vér. 

Fig.  7—11. 

Unter  den  vielen  von  Vérany  unter  dem  G-enusnamen  Loligo 
beschriebenen  Formen  giebt's  wie  bekannt  mehrere,  die  entweder 
mit  Sicherheit  anderen  Gattungen  angehorig  sind  oder  tiber 
deren  Deutung  bis  jetzt  grosse  Unsicherheit  herrscht.    Eine  Revi- 


28  A.  Appellof.  [No.  3. 


sion  dieser  Arten  ist  schon  von  Steenstrup  *)  gemacht.  Ein  wei- 
terer  Beitrag  zur  Auf  klårung  derselben  wird  vielleicht  durch  die 
Beschreibung  vorliegender  Form,  die  ich  in  den  Sammlongen 
Kleinenbergs  fand,  gegeben. 

Der  Korper  ist  bei  den  Spiritusexemplaren  halb  durchsichtig 
nnd  bei  dem  lebendigen  Thiere  scheinen  wahrscheinlich  die  Ein- 
geweide  durch.  Wie  bei  Calliteuthis  reversa  Verrill  und  Histiop- 
sis  atlantica  Hoyle  ist  der  K5rper  auf  der  unteren  Seite  niit 
kleinen,  regehnassig  geordneten  Tuberkeln  besetzt,  die  doch  zer- 
streuter  als  bei  den  genannten  Formen  stehen  (Fig.  8  w).  Auch 
auf  der  Unterseite  des  Kopfes  stehen  solche  und  eine  einfache 
B^ihe  erstreckt  sich  der  Aussenseite  der  Tentakebi  entlang.  Nach 
hinten  ist  der  K5rper  etwas  verschmålert,  doch  ziemlich  abge- 
stumpft.  Der  freie  vordere  Band  des  Manteis  bildet  auf  der 
Rtickenseite  keinen  vorspringenden  Winkel  fur  die  Schale,  zeigt 
aber  eine  ganz  ebene  Kontur ;  keine  deutlich  abgegrenzte  Trichter- 
grube  vorhanden.  Im  Trichter  ist  ein  kleiner  Valvel  vorhanden; 
ebenso  nur  ein  åusserer  adductor  zwischen  Trichter  und  Kopf. 

Der  Trichterschliessapparat  besteht  aus  einem  långlichen 
Knorpelsttick  mit  einfacher,  långlicher  Vertiefung.  Dagegen  finde 
ich  in  der  Furche  nicht  zwei  Abtheilungen,  wie  es  Hoyle*)  bei 
C.  reversa  VU.  beschreibt.  Auch  die  entsprechende  Knorpelleiste 
des  Manteis  zeigt  keine  Andeutung  einer  Zweitheilung  dieser  Art. 

Die  Flossen  sind  am  hinteren  Korperende  gelegen  und  nehmen 
etwa  ein  Drittel  der  KOrperlange  ein;  ihre  Konturen  sind  gleich- 
massig  abgerundet.  Ihr  hinterer  Band  streckt  sich  nicht  tiber 
den  des  Korpers.  Die  Arme  sind  verhaltnissmåssig  lang  und 
schlank  und  mit  zwei  Beihen  Saugnåpfen  besetzt  (Fig.  9),  welche 
ganz  und  gar  unbezahnt  sind.  Das  vierte  Armpaar  ist  das  k^rze- 
ste,  ein  wenig  langer  ist  das  Bfickenarmpaar;  die  beiden  Seiten- 
armpaare  sind  von  ungefåhr  gleicher  Lange  und  weit  langer 
als  das  erste  und  vierte. 

Die  Tentakeln  sind  auflF'ållig  dicker  als  die  Arme  und  die 
Keule  ist  mit  vier  Beihen  Saugnåpfen  besetzt.  Von  diesen  sind 
die  NStpfe  der  zwei  mittleren  Beihen  bedeutend  kleiner  als  die- 
jenigen  der  åusseren  (Fig.  11).  An  den  grossen  Saugnåpfen 
wenigstens  sind  keine  Z3.hne  auf  dem  Chitinring  zu  sehen. 


I)  Orientering    i    de    Ommatostrephagt.    Blækspr.    indbyrd.    Forhold. 
Overs.  Danske  Vid.  Selsk.  Forhånd.    1880.    S.  73—110. 
«)  Challenger  Cephalopoda  S.  183. 


1889.]  Teuthologische  Beitrage.  29 

Von  einem  Exemplare  håbe  ioh  die  Schale  untersucht.  Die- 
selbe  hat  einen  schmaleii  vorderen  Theil,  der  sich  nach  hinten 
erweitert,  wodurch  die  ganze  Schale  eine  lancettartige  Form  be- 
kommt  etwa  wie  dies  Hoyle')  flir  CaUiteuthis  reversa  abbildet. 
Unsere  Art  zeigt  doch  keine  Einschnurung  an  dem  Hinterende 
der  Schale,  die  Hoyle  an  der  Schale  der  Verillsohen  Art  abbildet. 
Dagegen  ist  der  hintere  Kand  ein  wenig  verdickt  und  nach  vom 
mngebogen  wodurch  ein  kleiner  und  wenig  tiefer  Conus  gebildet 
wird. 

Der  Korper  ist  hier  und  da  mit  kleinen  Chromatoforflecken 
versehen,  die  auch  auf  dem  Kopf  und  den  Armen* vorkommen. 
Wenigstens  [das  eine  Exemplar  zeigt  auf  der  ftusseren  Seite  der 
Arme  eine  Keihe  dunkler  Chromatoforflecken,  welche  den  Armen 
ein  sehr  zierliches  Aussehen  verleihen. 

Die  Lange  des  Manteis  betragt  10  mm.,  Ltoge  der  Flossen 
3  mm.;  Breite  derselben  7  mm.  Der  saugnapf-tragende  Theil 
der  långsten  Arme  ungefåhr  8  mm.;  die  Baucharme  3 — 4  mm.; 
die  Rtickenarme  6 — 7  mm.  Die  LlUige  des  Kopfes  vom  vorderen 
Mantelrande  bis  zur  Basis  des  ersten  Btlckenarmpaares  4  mm. 

Was  mich  zuerst  auf  den  Gedanken  brachte  die  nun  be- 
beschriebene  Form  als  mOgliohes  Synonym  der  Verany'schen 
Loligo  Alessandrini  zu  halten  war  vor  allem  das  ungew5hnliche 
Verhaltniss  der  Tentakelsaugnåpfe.  Anstatt  dass  bei  den  Loligi- 
niden,  Ommatostrephiden  u.  a.  wenn  vier  Reihen  von  Saugnftpfen 
auf  der  Tentakelkeule  vorkommen  immer  die  aussere  Beihe  die 
kleinste  ist,  ist  hier  das  umgekehrte  der  Fall.  Sowohl  die  Be- 
schreibung  als  die  Figur  Verany's  drtiokt  dies  Verhfiltniss  sehr 
deutlich  aus.*) 

Das  Långeverhaltniss  der  Arme,  wie  dasselbe  in  der  Figur 
angegeben  wird'),  stimmt  gut  mit  der  oben  beschriebenen  Form. 
So  auch  die  Form  und  die  Lage  der  Flossen,  mit  Ausnahme  nur 
dass  dieselben  bei  unseren  Lidividen  nicht  von  dem  Korper  tlber- 
sagt  werden.  Doch  giebt  Verany  weder  im  Text  noch  in  der 
Figur  etwas  tiber  das  Vorkommen  dieser  kleinen  Tuberkeln  auf 
dem  KOrper  an,   was   freihch   fiir   die   Identitat   der   fraglichen 


O  ChaU.  Ceph.    PI.  33,  Fig.  15. 

•)  1.  c  S.  99  PI.  36. 

")  Ich  mache  darauf  au&erksam  dass  die  Beschreibung  und  Figur 
Verany's  nicht  iibereinsstimmen.  Er  beschreibt  das  erste  und  zweite 
Armpaar  als  von  gleicher  L&nge,  ebenso  das  dritte  und  vierte.  An  der 
Figur  ist  das  Yerhalten  wie  ich  oben  beschrieben  håbe,  angegeben. 

8 


30  A.  Appellof.  [No.  3. 

Formen  einiges  Bedenken  erregen  kann.  M5gKch  ist  doch,  dass 
diese  in  weniger  gutem  Conservirungszustande  der  Aufmerk- 
samkeit  Verany's  entgangen  sind.  Ein  kleiner  Valvel  xind  nur 
ein  Paar  Trichteradductoren  giebt  Verany  auch  fur  Loligo  Åles- 
sandrini  an.  Auf  Verany's  Angabe  „yeux  converts  par  les  tégu- 
ments  de  la  peau**  (S.  89),  unter  welchbr  Kategorie  er  auch  L. 
alessandrini  aufnimmt,  darf  nicht  allzu  grosses  Gewicht  gelegt 
werden,  weil  unter  dieser  Abtheilung  Formen  beschrieben  sind, 
die  allen  Charakteren  nach  gar  nicht  Myopsiden  sein  konnen. 

Im  Jahre  1880  hat  Prof.  Steenstrup  in  oben  citirter  Arbeit 
die  damals  bekannten  Ommatostrephesarten  einer  kritischen  Be- 
handlung  unterworfen.  Hier  wird  vom  ihm  unter  anderen  auch 
Loligo  Alessandrini  erwåhnt,  die  mit  \oUem  Recht  wie  mir  scheint 
von  den  Loligiden  ausgesondert  wiid.')  Steenstrup  deutet  die 
kleinen  Saugnåpfe  in  der  Mitte  der  Tentakelkeule  als  schlecht 
beobachtete  Haken  und  betrachtet  demzufolge  die  genannte  Form 
als  eine  Onychia  (==  Teleotheuthis  Vil.)  O.  caribbæa  Les.  Wenn 
sich  nun  auch  meine  Vermuthung  von  der  Identitåt  oben  be- 
schriebener  Form  mit  der  Veranj^'schen  nicht  als  richtig  herausstellt, 
ist  sie  doch  ein  Beweis,  dass  es  wirklich  Formen  giebt,  die  in 
hohem  Grade  L.  Alessandrini  Ver.  åhneln  und  die  weder  den 
Ommatostrephen  nooh  den  Onychoteuthen  angeh5rig  sind.  Es  ist 
deshalb  genftgender  Grund  anzunehmen,  dass  die  Verany 'sche 
Beschreibung  jedoch  in  den  Hauptsachen  richtig  ist,  seine  Form 
also  nicht  den  Onychoteuthen  angehort.^) 

Von  der  Anatomie  von  Calliteuthis  kann  ich  der  Kleinheit 
des  Materiales  wegen,  und  weil  ich  nur  ein  Exemplar  zur  Unter- 
suchung  haben  konnte,  nur  einige  kurze  Notizen  geben.  —  Die 
Leber  besteht  aus  nur  einer  Masse,  die  durch  eine  seichte  Furche 
eine  Andeutung  zur  Zweitheilung  zeigte.  Der  Nebenmagen  ist 
bedeutend  umfangsreicher  als  der  eigentliche  Magen  und  mit 
einer  deutlichen  Spiraldrehung  versehen ;  auf  der  Linenseite  liegen 
aufstehende  Leisten.  Die  untere  Speicheldriisemnasse  liegt  wie 
gewohnlich  unter  dem  Oesophagus  vor  der  Leber;  nicht  einmal 
eine  Andeutung  zu  Zweitheilung  ist  in  dieser  Masse  zu  sehen. 


')  1.  c.  S.  90,  Not.  3. 

•)  Prof.  Steenstrup  betrachtet  ebenfalls  Loligo  meneghioi  Ver.  als 
einen  jungen  Onjxhoteuthide.  Diese  Fonn  steht  doch  der  Beschreibung  u. 
Figur  nach  L.  Alessandrini  so  nahe,  dass  es  wohl  nicht  allzu  kiihn  ist  sie 
als  demselben  Genus  angehorig  zu  betrachten. 


1889.]  Teuthologische  Beitrage.  31 


Das  Herz  ist  in  der  Quemchtiing  des  KOrpers  gestreckt, 
doch  80  gebogen,  dass  die  Spitze,  von  welcher  Aorta  cephalica 
ausspringt,  sioh  nach  vom  wendet.  Aorta  posterior  hat  ihren 
Urspmng  in  dem  hinteren  Rande  des  Herzens.  Der  Kimenherz- 
anhang  ist  sehr  klein  und  liegt  auf  der  medianen  Seite  des 
Kimenherzens.  Auf  der  Riickenseite  der  Kiemen  liegt  eine  sehr 
wohl  entwickelte  Mik.  Der  Ausfdhrungsgang  des  Tintenbeutels 
ist  sehr  kurz. 

Calliteuthis  reversa  Verrlll. 

Vier  kleinere  Exemplare  dieser  fur  das  Mittehneer  soweit  mir 
'bekannt  ist,  noch  nicht  angegebene  Art  waren  in  den  Kleinen- 
berg'sohen  Sammlungen.  Diese  Art  scheint  eine  grosse  Ver- 
breitung  zu  haben.  Verrill  hat  dieselbe  an  den  Atlantischen  Kiiste 
von  Nord- Amerika  gefunden;  die  Challenger-Expedition  hat 
£xemplare  aus  New-Seeland  und  Japan  gebracht. 


8^ 


1889.]  Teuthologische  Beitr&ge.  33 


Erklårung  der  Abbildungen. 

Fig.  1 — 6  Chtenopteryx  fimbriatus  n. 

Fig.     1.    Das  Thier  von  der  Rtiokenseite.   bl.  Flossen.  2Mal  vergr. 

„  2.  Linke  Seite  des  Trichters  mit  dem  Schliessknorpel. 
t.  Schliessknorpel,  go  das  Iftngliche  Gemchsorgan,  das 
auf  einer  Leiste  hk  sitzt;  v  Triohtervalvel.    Vergr. 

„        3.    Tentakelkenle.   Vergr. 

„        4.    Kopf.   as  Augensinus,  vm  vorderer  Mantelrand.    Vergr. 

„  6.  Kopf  von  der  Mundseite  gesehen  um  die  Arme  und 
die  Anordnung  der  Saugn&pfe  zu  zeigen.    Vergr. 

„        6.    Dasselbe;  nat.  G-r. 

Fig.  7—11  Calliteuthis  Alessandrini  (Ver.)  mihi. 

Das  Thier  von  der  Rtickenseite  etwa  3V»  Mal  vergr. 

Mantel  von  der  Unterseite.    w  Warzen.    Vergr. 

Zwei  Arme.    Vergr. 

Tentakelkenle.    Vergr. 

Kopf.   as  Augensinus,  vm  vorderer  Mantelrand.   Vergr. 

Fig.  12 — 23  Veranya  sicula  Krohn. 

Fig.  12.  Das  Thier  von  der  Bauchseite  geOfihet.  ur  Ureteren, 
k  Kiemen,  kh  Kiemenherz,  kha  Eaemenherzanhang, 
m  Muse.  pallii  medianus,  r  Broctum,  m.  dp.  muse.  depre- 
sor  infundibuli. 

„  13.  Becttun  und  angrenzende  Theile.  r  Bectum,  m  muse. 
paJlii  medianus  aus  seiner  Verbindung  gel5st  um  die 
muskulOsen  Warzen  wz  zu  zeigen,  tb  Tintenbeutel,  vt 
Vertiefung  in  demselben,  in  welcher  die  Warzen  ein- 
gesenkt  liegen.    Vergr. 

„      14.    Exemplar  mit  Tentakeln.    Nat.  Qr. 

„      15.    Tentakelkenle.    Vergr. 

„  16.  Dritter  und  vierter  Arm  der  einen  Seite.  tr  zwischen- 
liegende  rudiment&re  Tentakelreste,  sp  krallenlose  Arm- 
spitze.    Vergr. 


^ig. 

7. 

n 

8. 

n 

9. 

»t 

10. 

n 

11. 

34  A.  Appellof.  [No.  3. 

Fig.   17.    Trichterscliliessknorpel,  nat.  Gtr. 
„       18.    Dritter  und  vierter  Arm  der  einen  Seite.    Die  Tentakel- 

reste  sind  ganz  und  gar  verschwunden.  Vergr. 
y,       19.    Hinterer  Theil   der  Leber   mit  angrenzenden  Organen. 

1  Leber,  oe  Oesophagus,  ao  aorta  ceph.,  gg  Grallengånge, 

dd  Mitteldarm,  g.  st  Gangl.  splanchnicum,  mg  Magen, 

nm  Nebenmagen,  r  Rectum.    Vergr. 
„      20.    Herz  und  lungebende  Theile.  h  Herz,  kv  Kiemenvenen, 

ap  aorta  postener,   v.  a  vorderer  Zweig  derselben,   mg 

Magen,    nm  Nebenmagen,    gg  Gallengang,    r  Bectum, 

n  Nieren.    Vergr. 
„      21.    gh  Gehim,    1,  2  Commissuren,   go  Ganglion  opticum, 

g.  ol.  Gangl.  olfactor.,    gv  Visceralgangl.,    np  Mantel- 

nerven,    oe  Oesophagus,  spd  untere  Speicheldriisen,   af 

Ausftihrangsgang  derselben.    Vergr. 
„      22.    ve  Vena   cava,    nv  Nervi   visoerales,   c^  vordere  Com- 

misaur,  c*  hintere  Conmiissur.    Vergr. 
„      23.    Burchsclmitt   eines  Tentakels,   ms  muskul5se    Scbeide, 

n.  br  Nerv,  zk  Zellenkeme  der  Nervenscheide.    Vergr. 


B«r|«n«  Mut«umtA*ribtr*tnini  1Bt9KrS. 


1-1S.  'fafEBohn  H  Bi.^hrj-"-iinå(  LA 


li" 


■N,A 


IV. 


Cetologiske  notiser, 


Ved 


James  A.  Grieg. 


James  A.  Grieg.  [No.  4. 


Sammenstilles  de  her  anførte  maalinger  med  Guldbergs  fin- 
der man: 

I  april  (12  maalinger)  blir  minimums-  (58  mm.)  og  mazimnms- 
længden  (462  mm.)  uforandret.  Det  ny  indkomne  foster  nedsæt- 
ter dog  denne  maaneds  gjennemsnitslængde  noget  (20i  mm.). 

I  mai  maaned  haves  nu  12  maalinger  med  en  minimumslængde 
af  31  mm.  og  maximumslængde  af  405  mm.  De  her  anførte  fostre 
er  alle  større  end  Guldbergs  anførte  fire  fostre,  thi  medens  disse 
varierer  meUem  31  og  206  mm.  med  en  gjennemsnitelængde  af 
kun  180  mm.,  ligger  hine  mellem  206  og  405  mm.  Gjennemsnits- 
størrelsen  for  alle  12  fostre  blir  247  mm.,  altsaa  større  end  den 
for  iqiril. 

Juni  maaned  er  forøget  med  8  maalinger;  de  ligger  alle 
mellem  Guldbergs  6,  der  varierer  paellem  87  og  696  mm.  Gjennen^ 
snitsstørrelsen  blir  imidlertid  ogsaa  for  denne  maaned  større 
(357  mm.)  end  hos  Guldberg  (314  mm.),  da  de  ny  tilkomne  maa- 
linger (355 — 605  mm.)  gjennemgaaende  er  større  end  de  g^unle. 

I  juU  maaned  varierer  fostrenes  størrelse  (6  maalinger)  mellem 
330  og  805  mm.  Gjennemsnitslaangden  nedsættes  noget  for  denne 
maaned  af  de  ny  tilkomne  tre  maalinger,  den  er  dog  endnu 
over  en  halv  meter  lang  (665  mm.)* 

I  august  varierer  størrelsen  (8  maalinger)  mellem  936  og 
1266  mm.  Gjennemsnitsstørrelsen  er  1088  mm.  Denne  er  ufor- 
holdsvis høi  i  sammenligning  med  de  tidligere  anførte  og  vil 
sandsynligvis  reduceres  adskilligt,  naar  dér  foreligger  flere  obser- 
vationer. Vi  har  nemlig  her  et  sprang  af  over  en  halv  meter 
(623  mm.)  mellem  denne  og  forrige  maaneds  gjennemsnitslængde, 
medens  den  tidUgere  stigning  har  været  henholdsvis  43,  110  og 
208  mm. 

I  november  haves  ligeledes  3  observationer,  nemlig  en  af 
Melchior  fra  1826  (ca.  2560  mm.  1.),  en  af  prof.  Eschrioht  fra  7de 
november  1844  (2035  mm.  1.))  og  det  her  anførte  foster  (2120  mm.  1.). 
Gjennemsnitslængdeh  blir  altsaa  2235  mm.  Det  sidste  tester  var 
lidt  mindre  end  Vi  S'f*  moderdyrets  længde  (ca.  8.8  m.)  og  synes 
saaledes  ikke  at  være  ganske  fiildbaaret,  thi  den  nyfødte  unges 
størrelse  angives  at  være  „ca.  9  fod  eller  2.8  m.  eller  lidt  mindre 
end  Vs  ^  moderdyrets  længde^  (kfr.  (xuldbérg).  Under  moder- 
dyrets dødskamp  fødtes  ungen.  Bandsyuligvis  maa  dette  efter 
ovenstaaende  ^bétragtes  som  en  abort  fremkaldt  ved  den  yderst 
smertefulde  død;  hvalen  blev  nemlig  skudt  med  rifie  istedetfor 
med  de  forgiftede  pile,  som  bønderne  sædvianligvis  bruger,  og 
som  virker  hurtigere  og  sikrere  end  en  nliT)iiid<^ig  rifielkugle. 


1888.]  Cetologiske  notiser. 


Sammenstilles  de  forskjellige  maaneders  gjennemsnitsstørrelse, 
finder  vi  altsaa,  at  den 


for  april         med  12 

maaUnger 

er    204  mm. 

V    mai              „     12 

— 

-     247    , 

„    juni             „     14 

— 

-     367    „ 

«    j^               r>       ^ 

— 

-     566    „ 

j,    august         „      3 

— 

-   1068    „ 

^     september   „       1 

— 

-   1624    „ 

«     november    -      3 

-  2236    „ 

Disse  maalinger  bekræfter  saaledes  end  mere  Eschriclits  og 
Ouldbergs  antagelse,  at  vaagehvalen  parrer  sig  tidligt  om  vaaren 
og  føder  sent  paa  høsten  eller  midtvinters.^)  Imidlertid  er  heller 
ikke  det  nu  foreliggende  materiale  nok  udtømmende,  saaledes 
mangler  der  ganske  observationer  fra  maanedeme  januar,  februar, 
marts, ^  oktober  og  december;  i  august,  september  og  november 
er  der  ligeledes  for  iaa  iagttagelser  til  at  afgjøre  noget  med  sik- 
kerhed. Det,  at  det  mindste  foster  i  april  er  27  mm.  større  end 
det  mindste  i  mai,  og  at  det  største  foster  i  april  er  67  mm. 
større  end  det  største  i  mai,  viser  ogsaa,  at  observationerne  endnu 
er  for  faatallige. 

I  ^Histoire  naturelle  des  Cétacés  des  mers  d^Europe"  (pag.  172) 
nævner  prof.  P.  J.  von  Beneden  ikke  mindre  end  7  ganske  smaa 
unger  af  vaagehvalen.  Af  disse  er  to  fra  februar:  et  8  m.  langt 
individ,  der  blev  taget  ved  kysten  af  Bretagne  1861,  og  en  9'  11" 
(3.1  m.)  lang  hun,  fanget  1834  i  Firth  of  Forth.  18de  februar 
eUer  marts  1878  fangedes  et  3.50  m.  langt  individ  ved  Ville  franche. 
I  april  1791  toges  ved  Cherbourg  et  individ  paa  14 — 15  fod  (ca. 
4V2  ni.).  En  ung  hun,  13'  8V2"  (4.3  m.  lang,  fangedes  i  samme 
maaned  ved  Weymouth  i  1870.  8de  mai  1863  strandede  et  ungt 
dyr,  lO'  2"  (3.2  m.)  langt,  ved  Cloger  Head  paa  den  irske  kyst; 


^)  Fadselen  kan  endog  foregaa  saa  sent  som  i  februar  maaned.  For 
nogle  aar  siden  fangedes  der  nemlig  i  Skogsvaag  i  denne  maaned  en  dræg- 
tig hun  med  en  efter  sigende  „fuldbaaren"  i^ge;  desværre  blev  ikke  foste- 
ret tilvaretaget,  saa  at  neiagtige  maal  ikke  kan  angives.  Det  er  kun  rent 
undtagelsesvis,  at  man  fanger  hval  i  Skogsvaag  saa  tidlig  som  i  februar 
maaned. 

*)  Det  af  Eschricht  i  „Undersøgelser  over  Hvaldyrene"  (2den  afh. 
pag.  19,  1844)  omtalte  18"  (470  mm.)  lange  foster  fra  denne  maaned  kan 
ker  ikke  tages  i  betragtning,  da  det,  som  man  vil  se  af  Guldbergs  og  mine 
tabeller,  er  exceptionelt  stort. 


James  A.  Grieg.  [No.  4. 


en  anden  unge,  3.62  m.  1.,  fangedes  ved  Fecamp  15de  mai  1885. 
Disse  unger  er  saaledes  end  mere  en  bekræftelse  paa  det  resultat^ 
vi  kom  til  ved  maalingeme  af  fostrene,  thi  ogsaa  de  viser,  at 
hvalen  føder  omkring  juletider. 

De  vaagehval,  der  fanges  i  Skogsvaag,  den  bedste  „hval« 
vaag**  for  fangst  af  denne  hval,  og  som  gjennemsnitlig  kan  sæt- 
tes til  6  aarlig,  er  som  regel  hunner,  kun  undtagelsesvis  tages  en 
han.  I  de  øvrige  „hvalvaage"  tages  ligeledes  som  oftest  kun  hun- 
dyr. Hvad  der  kan  være  aarsag  til  dette,  er  for  tiden  ikke  mu- 
ligt at  sige.  Den  almindelige  mening  blandt  bønderne  er,  at 
hunnerne  søger  vore  fjordes  varmere  vand  for  at  føde.  Mod 
denne  antagelse  taler  imidlertid  det,  at  der  fanges  mindst  ligesaa 
mange  ubefrugtede  hunner  som  befrugtede,  samt  at  den  bedste 
fangsttid  er  om  foraaret,  i  maanedeme  apiil,  mai  og  juni,  medens 
fødselen  jo  foregaar  om  høsten  eller  vinteren.  Hvis  det  paa  den 
anden  side  blot  var  søgen  efter  føde,  der  drev  hvalen  ind  i  jor- 
dene, skulde  man  antage,  at  begge  kjøn  omtrent  var  lige  repræ- 
senterede. Saa  meget  viser  dog  denne  hvalfangst  angaaende 
vaagehvalens  levevis,  at  begge  kjøn  lever  adskilte  udenfor  par- 
ringstiden, medens  hunnerne  udenfor  parringstiden  kommer  ind  i 
jordene,  holder  hannerne  hele  aaret  til  i  aaben  sø;  her  foregaar 
sandsynligvis  parringen. 

Prof.  Eschricht  synes  at  være  tilbøielig  til  at  tro,  at  vaage- 
hvalen  lever  i  polygami.  Som  støtte  for  denne  antagelse  anfører 
han  foruden  som'  ovenfor  nævnt,  at  de  fleste  fangne  hval  er  hiui- 
ner,  ogsaa,  at  der  af  7  fostre,  som  han  undersøgte,  blot  var  2 
hanner.  Dette  maa  imidlertid  være  rent  tilfældigt,  thi  af  68  vaage- 
hvalfostre,  som  Bergens  museum  er  i  besiddelse  af,  er  35  hunner, 
33  hanner;  medtages  Eschrichts  7  fostre,  ser  vi  altsaa,  at  af  75 
fostre  er  40  hunner,  36  hanner  eller  53  %  hunner  og  47  7o  ban- 
ner. Skal  vi  drage  nogen  slutning  af  de  her  anførte  tal,  blir  det 
snarere  det,  at  vaagehvalen  er  monogam.  Det  her  nævnte  forhold 
mellem  begge  kjøn  er  sandsynligvis  nogenlunde  overensstemmende 
med  det  i  naturen  forekommende,  thi  fostrene  er  indsamlede  i 
løbet  af  omkring  30  aar.  I  et  saa  langt  tidsrum  og  med  et  saa  rigt 
materiale,  som  det  foreliggende,  vilde  tilfældige  uregelmæssigheder 
efter  al  rimelighed  være  blevne  regulerede. 

Maalene  paa  det  foster,  der  blev  taget  den  9de  november 
1886,  hidsættes  her,  da  det  desværre  var  for  stort  til  at  opbevares 
helt,  kun  enkelte  dele,  saasom  hjernen,  kunde  derfor  konserveres. 


1889.]  Cetologiske  notiser. 


Totallængde 2120  mm. 

Omkreds  foran  lufferne •    .    .  1600  „ 

—  ved  rygfinnens  begyndelse 900  „ 

—  i  en  afstand  af  37  om.  fra  halekløft  ....  506  „ 
Luffernes  længde  (ydre  maal) 410  „ 

—  —       (indre   —  ) 260  „ 

Hygfinnens  basale  længde 146  „ 

—  vertikale  høide 90  n 

—  længde  langs  den  ydre  rand 180  „ 

Halefinnen,  der  var  sammenfoldet,  havde  en  bredde  af  620  ^ 

Øiespaltens  længde 36  „ 

Afstanden  fra  underkjævespids  til  mundvig 470  „ 

—  „               —                „    lufferne 746  „ 

—  „               —                „    Étxillen 886  „ 

—  „               —                „    navlestreng  ....  1260  „ 

—  „               —                „    genitalspalten  .    .    .  1660  „ 

—  T)               -                7)    anus 1611  „ 

—  „     overkjævespids      „    mundvig 440  „ 

—  „               —                „    blæsehul 308  „ 

—  n               —                n    Øiet 430  „ 

—  n                -                 .    rygfin 1370  „ 

Underkjævens  længde 640  „ 

Længden  af  rectum,  colon  og  coecum 1000  „ 

—  -   intestinum  tenue 9860    „ 

Hertil  kommer  ventrikelen  og  oesophagus,  der  vel  kan  sættes 
til  ca.  1  m.,  hele  tarmkanalen  blir  saaledes  11 — 12  m.  lang. 

Medulla  spinalis  gaar  til  6te  vertebra  lumbaUs. 

Barderne  begynder  paa  os  palatum  omtrent  i  høide  med  øiet 
og  ophører  omtrent  20  mm.  fra  overkjævens  spids.  Det  midterste 
parti  havde  de  bedst  udviklede  barder,  her  havde  disse  en  bredde  af 
18  mm.  og  en  længde  af  20  mm.    Bardernes  farve  var  ren  hvid. 

Saavel  paa  overkjæven  som  paa  underkjæven  fandtes  adskillige 
follikler  med  isiddende  haar. 


8  Jimfts  A.  Grieg.  [Na  4. 


Phocæna  communis  Less. 

(8301.:    Delphinus  Phocæna  Lixm.,  Phocæna  commania  Lesson,  Phocæna 

tuberculifera  Gray,  Phocæna  Linnei  Malm.) 

Skjønt  der  neppe  er  nogen  hvalart,  der  saa  ofbe  er  bleven 
beskreven  som  Phocæna  communis  Less.,  foreligger  der  dog  for- 
holdsvis faa  notiser  om  dens  parring  og  formerelse;  disse  notiser 
er  desuden  meget  vildledende,  thi  medens  nogle  forfattere  beretter, 
at  nisen  gaar  dægtig  i  6  maaneder,  skal  dens  svangerskab  ifølge 
andre  vare  10  maaneder.  Fødselstiden  henlægges  snart  til  vinte- 
ren, snart  til  vaaren  eller  tidligt  paa  sommeren  (juni  maaned). 

Hvor  usikker  kjendskaben  til  denne  hvals  formerelse  er, 
viser  bedst  prof.  P.  van  Benedeus  udtalelse:  „Quoique  le  Mar- 
souin  soit  commun  sur  toutes  les  cotes  en  Europe  et  méme  sur 
celles  de  l'Aménque  septentrionale,  on  ne  connait  pas  plus  Tépoque 
de  leurs  amours  que  la  durée  de  la  gestation  et  les  lieux  de  leur 
mise-bas.  On  s'est  méme  demandé  si  ce  Cétacé  ne  s'accouple  pas 
pendant  toute  l'année  et  s'il  y  a  bien,  comme  pour  les  Baleines, 
une  époque  fixe  des  amours,  et  des  lieux  de  prédilections  pour  la 
parturition."  ^)  Forat  faa  rede  paa,  hvorledes  dette  forholder  sig, 
har  jeg  her  samlet  en  fortegnelse  over  nisefostre  med  dato-  og 
længdeangivelse  i  lighed  med,  hvad  der  tidligere  af  Guldberg  er 
gjort  over  finhvalernes  fostre,  i  haab  om  paa  denne  maade  at 
kunne  komme  til  noget  sikkert  resultat.  Før  disse  imidlertid 
nærmere  omtales  skal  her  kortelig  gives  en  oversigt  over  den  her- 
hen hørende  literatur ;  kun  maa  jeg  beklage,  at  der  var  flere  ar- 
beider,  som  ikke  var  mig  tilgjængelige. 

Literaturoversigt. 

Angaænde  nisens  formerelse  siger  Fabricius^):  ^Parit  pullum 
soUtarium,  qui  matrem  sequitur  primo  anno,  cum  illa  iugitur  sub- 

0   Histore  naturelle  des  Cétacés  des  mors  d'Europe.    Bruxelles  1889, 
pag.  426. 

*)  Fauna  Grønlandica  1780,  pag.  46. 


1889.]  Cetologiske  notiser.  9 

mergens  et  emergens.  Si  gravida  occiditur  ex  utero  cauda  pulli 
prominens  conspici  solet  forsitan  matre  in  angustiis  parere 
conante.^ 

Lacepéde^)  siger,  at  ^le  temps  de  la  gestation  est  soivant 
Anderson  *)  et  quelques  aatres  observatenrs,  de  sixmois;  il  est  de 
dix  mois  lunaires  suivant  Aristote  et  d'aatres  auteurs  anciens  ou 
modeme3;  et  cette  demiere  opinion  paroit  la  seule  conforme  a 
l'observation  puisque  communement  les  jeunes  marsouins  viennent 
au  jour  vers  Tequinoxe  d'été.  La  portée  n'est  le  plus  souvent  que 
d'une  petit  qui  est  deja  parvenu  å  une  grosseur  considerable 
lorsqu'il  voit  la  lumiere  puisquun  embryon  tire  du  ventre  d'une 
femeUe,  et  mesure  par  Klein,  avoit  pres  de  six  decimeter  de 
longueur." 

Cuvier')  citerer  Anderson,  Klein  og  Fabricius;  desuden  til- 
føier  han,  at  parringen  foregaar  om  sommeren;  i  denne  tid  skal 
hannen  intet  sky  for  at  komme  sammen  med  himnen. 

Nilsson^)  synes  at  hylde  Andersons  anskuelse,  at  nisen  kun 
gaar  drægtig  i  6  maaneder,  thi  han  anfører,  at  „honan  ynglar 
under  vintren  eller  tidigt  p&  v&ren." 

Eschricht*)  siger  i  sin  beskrivelse  af  nisefangsten  ved  Isefjord: 
„Die  erwaohsenen  (etwa  5V2  Ftiss  langen)  Weibchen  sind  zu  die- 
ser  Zeit  („ved  Løvspring",  fra  slutten  af  marts  til  begyndelsen  af 
mai)  in  der  Begel  tråchtig;  die  Foetus  anscheinend  fast  ausgetra- 
gen,  etwa  IVa— "2  Fuss  (50 — 60  cm.)  lang  oder  driiber."  Endvi- 
dere heder  det  i  samme  arbeide  (pag.  194),  at  man  ved  Grønlands 
kyster  finder  smaa  føtus  i  hunnerne  i  oktober,  maaned;  i  juni 
træffes  smaa  unger,  der  ledsager  moderdjrrene.  I  et  brev  til  prof. 
P.  van  Beneden  siger  Eschricht,  at  i  maanedeme  november  til 
januar  vokser  fostrene  fra  nogle  faa  tommer  til  en  fod  (33  cm.). 
I  et  senere  brev  omtales  et  8  tommer  (22  cm.)  langt  foster,  taget 
den  28de  november  1860. 

Giebel^)  angiver  drægtighedstiden  til  6  maaneder. 


M  Histoire  naturelle  des  Cétacées  1804  pag.  218  og  ibidem:  Oeuvres 
Tome  I  Cétacées  1830  pag.  817. 

*)  Nachricliten  von  Island,  Grønland  etc.  Desværre  kjender  jeg  ikke 
dette  arbeide  ligesaa  lidt  som  Kleins:  Quadrupedem  dispositio-etc. 

»)   De  ITiist.  nat.  des  Cétacées  1836,  pag.  174. 

*)   Skandinavisk  Fauna.    I.  Dæggdjuren.    1847,  pag.  616. 

*)  ZooL  anat.  physiol.  Untersuch.  iiber  die  nord.  Wallthiere.  Bd.  I. 
1849,  pag.  15. 

•)   Die  Såugethiere  1859,  pag.  96. 


10  James  A.  Grieg.  [No.  4. 

Lilljeborg*)  beskriver  en  hun,  der  blev  skudt  ved  Stockholm 
i  den  sidste  del  af  sommeren  1860:  ^Dyrets  skdts  under  pamingen 
och  denne  skulle  enligt  uppgift  af  den  som  skot  henna  hafva  skett 
på  samma  sått  som  Gr5nlandshvalen.^  Ligesom  Nilsson  henlægger 
Lilljeborg  fødetiden  til  vinteren  eller  tidligt  paa  vaaren;*)  dræg- 
tighedstiden  skulde  altsaa  bUve  6  maaneder. 

Holmgren')  siger,  at  nisen  føder  i  januar  eller  februar  maaned. 

Malm*)  omtaler  og  beskriver  et  lidet  udviklet  foster,  139 mm. 
langt  fra  issen  til  halespids,  taget  9de  oktober  1871  ved  Lysekil, 
et  668  mm.  langt  foster,  taget  23de  april  1866  i  Gøteborg  skjær- 
gaard,  en  ung  718  mm.  lang  han,  dræbt  10de  juni  1870,  og  en 
ung  700  mm.  lang  hun,  dræbt  14de  juU  1869.  Om  begge  disse 
to  heder  det,  at  de  sandsynligvis  kun  var  nogle  faa  dage  gamle. 
Heraf  drager  Malm  den  slutning,  at  „det  synes  att  arten  ynglar 
om  våren  antageligen  i  Maj**.*)  Den  700  mm.  lange  unge  hun 
synes  imidlertid  at  tyde  hen  paa,  at  nisen  ogsaa  føder  i  den  første 
halvdel  af  sommeren. 

Efterat  have  omtalt,  at  parringen  foregaar  om  sommeren,  og 
at  drægtighedstiden  ifølge  Anderson  er  6  maaneder,  siger  Bell  ^): 
„This  agrees  with  the  account  given  above  on  Dr.  Salters  au- 
thority,  in  which  a  female  was  found  to  be  pregnant  towards  the 
end  of  the  year;  but  Mr.  Jenyns  relates  that  one  brought  to  the 
London  market  in  May  1833  was  found  to  contain  a  fiill  formed 
young  one." 

Brehm^)  siger:  „Die  Brunst  beginnt  zu  An  fang  des  Som- 
mers, wahrt  aber  vom  Juni  bis  zum  August Nach  neun* 

oder  zehnmonatlichen  Tragzeit,  gew5hnlich  im  Mai,  werfen  die 
Weibchen  ein  oder  zwei  kleine,  nur  50  Centim.  lange  und  6  Ki- 
logramm  schwere  Junge  .  .  .  ." 


*)  Ofvers.  af  de  inom  Skand.  (Sverige  och  Norrige)  antr.  Hvalart. 
l^aggdj.  (Cetacea)  i  Upsala  Univ.  Årsskrift  1862  pag.  77;  se  ogsaa  Flowers 
engelske  oversættelse  i  Ray  Society  pag.  908. 

»)   Sveriges  och  Norges  Byggradsdjiir.    I.  Dfiggdjur  1874,  pag.  1014. 

')  Handbok  i  Zoologi.  I.  Skandinaviens  Dåggdjur,  2den  udgave^ 
pag.  440. 

*)  Om  Phocæna  Linnei  i  Goteborgs  K.  Vet  och  Vitter.  Samh.  Handl. 
Xn.  1873,  pag.  43.  Cfr.  Hvaldjur  i  Sveriges  Museer  1869  i  K  Sv.  Vet. 
Akad.  Handl.  1871,  Bd.  9,  No.  2. 

^)   Ooteborgs  och  Bohusians  Fauna,  Eyggradsdjaren,  1877,  pag.  156. 

•)  A  History  of  British  Quadrupeds,  1874,  pag.  468. 

^)   Thierieben  AbtheU.  I,  Band  IH,  1877,  pag.  690. 


1889.] 


Cetologiske  noUser. 


11 


J.  Sparre  Schneider  *)  omtaler  kortelig  et  840  mm.  langt  nise- 
foster,  der  blev  taget  ved  Skjærvø  den  23de  april  1878. 

Jourdain*)  beskriver  et  32  cm.  langt  foster,  taget  den  12te 
januar  1879. 

Prof.  R.  Collett  omtaler  i  ,,Meddelelser  om  Norges  Pattedjn: 
i  Aarene  1876 — 1881"')  et  drægtigt  individ,  der  blev  skudt  19de 
marts  1878.  Det  684  mm.  lange  foster  var  over  Va  ^^  moder- 
dyrets længde. 

I  det  tidligere  citerede  arbeide*)  af  P.  van  Beneden  omtales 
et  „næsten  fuldbaaret"  foster,  som  Van  Bemmelen  erholdt  16de 
marts  1866;*)  endvidere  et  41  cm.  langt  foster  taget  ved  Concar- 
neau  i  oktober,  samt  et  66  cm.  langt  foster,  som  antagelig  er  fra 
sommeren.  Van  Beneden  kommer  til  det  resultat,  at  nisens  par- 
ring ikke  altid  foregstar  til  en  bestemt  tid  af  aaret ;  de  fleste  par- 
rer sig  dog  i  slutten  af  sonuneren  og  føder  den  følgende  sonuner. 
Den  nyfødte  unge  er  næsten  halvt  saa  stor  som  moderdyret. 

Fostre/) 


Datum 

Aar 

Lokalitet 

Total- 
længde 

Kjan 

Anmærkninger 

1 

mm. 

August 

1887 

Trondhjemsfj. 

46 

Konserv.  V.  Storm 

12te  oktbr. 

1889 

Hjeltefjord 

137 

m. 

Ude   - 

— 

104 

f. 

19de   - 

1888 

125 

m. 

November 

1889 

TrondhjemsiQ. 

10 

Konserv.  V.  Storm 

13de 

Bildøen 

200 

m. 

26de   - 

1886 

Hjeltefjord 

197 

77 

4de  decbr. 

1888 

— 

169 

77 

17de  janr.l  1890 

— 

310 

77 

28de 

1884 

Florvaag 

364 

77 

28de  febr.'iæi 

Bergen 

446 

77 

')  Delphinus  albirostris  Gray  etc.  i  Tromsø  Museums  Aarshefter  I, 
1878,  pag.  62. 

*)   Sur  la  parturition  du  Marsouin  commun.    Compt.  Rend.  jan.  1880. 

»)  Nyt  Mag  for  Naturv.  XXVII  1883,  pag.  248. 

*)   1.  c.  pag.  428. 

^)  I  dette  tilfælde  er,  som  vi  senere  skal  se,  udtrykket  ,,næsten  fuld- 
baaret^'  rigtigt.  Hvor  lidet  man  imidlertid  kan  stole  paa  denne  angivelae- 
sees  bedst  af,  at  Fleming  i  ,,B^ti8h  animals"  siger  om  et  7  tommer  langt 
foster,  at  det  er  fuldbaaret. 

*)  Af  de  her  anførte  maalinger  har  jeg  velvilligst  modtaget  2  fra  herr 
konservator  V.  Storm.  De  øvrige  her  omtalte  fostre  opbevares  i  Bergens 
museum. 


12 


Jaines  A.  Gri^. 


[No.  4. 


Datum 

A«r 

Lokalitet 

Total- 
Iffingde 

Kjan 

Anmærkninger 

min« 

3die  marts'  1890 

Hjeltefiord 

627 

f. 

Luffens   længde   70 

mm.     Carpus  be- 

staar  af: 

E.      L       U. 

pi. 

Cj        c^. 

ni|  m>  ms  m^  m^. 

der   er  anordnede 

paa  den  af  Weber 

angivne  maade.^) 
Falangemes  antal: 

2,7,6,4,2.     Me- 

dulla  spinalis  gaar 
til  7de  lumballivir- 

vel. 

6te      — 

1888 

Fjeld 

460 

7) 

16de 

1890 

Hjelte^ord 

697 

m. 

18de    - 

— 

— 

625 

f. 

22de  — 

— 

442 

TI 

24de 

618 

Tn 

26de  — 

687 

tf 

m. 

Luffens  længde  107 
mm.  Carpus  som 
hos  fostret  fraSdie 
marts.  Falanger- 
nesantal2,7,6,4,2. 
Medulla  spinalis 
gaar  til  7de  lum- 
balhvirvel. 

15de  april 

1885 

Fjeld 

630 

f. 

15de 

Bildøen 

630 

m. 

19de 

1888 

Kobbeltvedt 

617 

f. 

20de  - 

Florvaag 

630 

m. 

22de   - 

1885 

Ran  nef jord 

666 

l 

24de    — 

— 

680 

26de 

1889 

Hieltefjord 

746 

m. 

29de 

V                                V 

730 

Luffens  længde  124 
mm.  Carpus  som 
ovenfor.  Falanger- 
nes  antal2, 7, 6, 4, 2. 

29de 

— 

660 

f. 

Mai 

Herlø 

746 

m. 

3die 

1888 

Hjeltefjord 

655 

f. 

6te      — 

1886 

Sund 

737 

m. 

8de 

1890 

BHeltefjord 
Laagøen 

697 

Ti 

10de  — 

1889 

860 

V 

^)  Weber:  Anatomisches  iiber  Cetaceen. 


1889.] 


Cetologiske  notiser. 


la. 


Datum 

Aar 

Lokalitet 

Total- 
længde 

^øn 

Anmærkninger 

2den  jnni 
8de      - 

22de    — 

1886 
1888 

Bildøen 
Hjeltefjord 

Kobbeltvedt 

mm. 

884 
850 

m. 

Fødtes  ved  moder- 
dyrets død. 

Carpus  som  ovenfor. 
Falangemes  antal 
2,  8,  é;  4,  2. 

Unger. 


Datum 


Aar 


Lokalitet 


Total- 
længde 


Kjøn 


Anmeerkninger 


Ilte  juni 


1887 


17de  juli 


1888 


Solheimsvigen 


mm. 

886 


Kobbeltvedt 


970 


rttaMa 


f .  Dyret  kan  ikke  have 
været  stort  mere 
end  en  dag  gam- 
melt, da  det  havde 
vanskeligt  for  at 
svømme  og  lod  sig 
med  lethed  gribe. 
Det  havde  ganske 
friske  ar  efter 
navlestrengen. 

Blev  skudt  sammen 
med  moderdyret. 
Arret  efter  navle- 
strengen var  næ- 
sten vanske  tilhe- 
let; ayret  er  ad- 
skilligt ældre  end 
det  ovenfor  nævn- 
te dyr,  hvad  stør- 
relse ogsaa  viser ; 
det  kan  dog  neppe 
være  stort  mere 
end  en  maaned 
gammelt. 


I  august  (1  maaling)  kan  altsaa  nisefostrene  have  en  stør- 
relse af  45  mm. 

Det  mindste  foster  i  oktober  er  kim  89  uun.  (Malm),  det 
største  derimod  410  mm.  (Van  Beneden).  Dette  foster  maa  an- 
tages at  have  naaet  halvdelen  af  det  ifaLdbaarn^  fosters  længde, 
der  gjennemsnitlig  han   sættes  til  770  mm.    Brehm   sætter   det 


14  James  A.  Grieg.  fNo.  4. 

fuldbaame  fosters  længde  til  50  cm.  Van  Beneden  siger,  at  den 
er  „parfois  au  delå  de  2  pieds**.  Begge  disse  angivelser  er  imid- 
lert  for  lavt  satte,  de  lier  anførte  maalinger  viser  nemlig,  at  det 
fuldbaame  foster  neppe  kan  være  stort  mindre  end  700  mm.  eller 
saa  stor  som  den  kun,  Malm  erholdt  den  23de  april  1869,  samt  at 
den  kan  naa  en  længde  af  860  mm.  Den  886  mm.  lange  nyfødte 
hun  fra  Ilte  juni  1887  synes  at  tyde  hen  paa,  at  det  fuldbaame 
foster  endog  kan  naa  en  længde  af  ca.  880  mm. 

Fostrenes  gjennemsnitsstørrelse  i  oktober  (4  maalinger)  blir 
163  mm. 

I  november  (4  maalinger)  er  det  mindste  foster  10  mm.,  det 
største  220  mm.  (Eschricht).  Gjennemsnitsstørrelsen  for  denne 
maaned  er  167  rom.  eller  noget  mindre  end  forrige  maaneds. 

I  december  (1  maaling)  kan  nisefostrene  have  en  længde  af 
169  mm. 

I  januar  (3  maalinger)  er  det  mindste  foster  310  mm  langt, 
det  største  364  mm.  Middelsstørrelsen  er  328  rom.  De  her  fundne 
resultater  samstemmer  godt  med  de  erfaringer,  Eschricht  gjorde, 
at  i  de  tre  maaneder  november — januar  vokser  nisefostrene  fra 
nogle  faa  tommers  længde  til  en  fods  (33  cm.). 

I  februar  (1  maaling)  kan  fostrene  have  en  længde  af  446  mm. 
Først  i  denne  maaned  finder  vi  en  størrelse  hos  nisefostrene,  der 
svarer  til  den,  fostret  fra  Concameau  allerede  havde  naaet  i  ok- 
tober.   I  februar  maa  denne  størrelse  antages  at  være  den  hormale. 

I  marts  (8  maalinger)  er  fostrene  442—618  mm.  lange  med 
en  gjennemsnitslængde  af  643  mm. 

Fra  april  maaned  haves  det  største  antal  af  observationer  (11). 
Det  mindste  foster  i  denne  maaned  er  630  mm.  langt,  det  største 
840  mm.  (Schneider),  middelsstørrelsen  er  661  mm.  Eschricht 
fandt  som  tidligere  nævnt,  at  fostrene  paa  denne  aarstid,  ^ved 
løvspring**,  havde  en  længde  af  60 — 60  cm.  eller  derover. 

I  mai  (6  maalinger)  har  fostrene  en  længde  af  666 — 860  mm. 
med  en  gjennemsnitslængde  af  738  mm. 

I  juni  maaned  haves  3  maalinger  med  en  fosterlængde  af 
792 — 860  mm.    Middelsstørrelsen  for  denne  maaned  blir  826  mm. 

Gjennemsnitsstørrelsen  blir  altsaa: 

i  august     med  1  maaling  46  mm. 
i  oktober       „6      —      163    „ 
i  november   „4      —      167     „ 
i  december    „1      —      169    „ 
i  januar         „3      —      328    ^ 


1889.1  Cetologiske  notiser.  15 

i  februar    med  1      —      445  mm. 
i  marts  „    8      —      543    „ 

i  april  „11      —      661     „ 

i  mai  „6      —      738    „ 

i  juni  „3      —      825    „ 

Fostrene  er  med  andre  ord  mindst  i  slutten  af  sommeren, 
vokser  høsten  og  vinteren  udover  og  er  fuldbaame  om  vaaren,  i 
maanedeme  april — juni. 

Det  410  mm.  lange  foster  fra  oktober,  som  Van  Beneden 
omtaler,  maa,  som  tidligere  nævnt,  antages  at  have  naaet  halv- 
delen af  det  fuldbaame  fosters  længde;  gaar  vi  ud  fra,  at  dræg- 
tighedstiden  er  9 — 10  maander,  vilde  det  sandsynligvis  allerede 
være  bleven  født  i  marts  maaned.  Det  synes  dog,  som  om  en 
saa  tidlig  fødsel  er  sjelden.  Undtagelsesvis  synes  fødselen  ligele- 
des at  kunne  foregaa  i  juU  maaned;  saaledes  er  antagelig  den 
700  mm.  lange  hun  fra  14de  juli  1869,  som  beskrives  af  Malm, 
født  i  samme  maaned  (juli).  Det  10  mm.  lange  foster  fra  novbr. 
1889  vilde,  om  det  havde  faaet  udviklet  sig,  sandsynligvis  ogsaa 
være  bleven  født  i  juli.  Trods  de  enkelte,  delvis  store,  variatio- 
ner i  fosterstørrelsen  viser  tabellen  en  vis  regelmæssighed,  der 
synes  at  tyde  hen  paa,  at  de  fleste  fødsler  falder  i  mai.  Til  det 
samme  resultat  er  ogsaa  Brehm  og  Malm  konunen.  Eschrichts 
meddelelse  om,  at  man  ved  Grønlands  kyster  i  juni  maaned  træf- 
fer niseunger,  der  ledsager  moderdyrene,  synes  ligeledes  at  tale 
for  det  samme,  at  de  fleste  fødsler  falder  i  mai. 

Det  tidsrum,  inden  hvilket  nisens  fødsel  falder,  er  saaledes 
temmelig  langt  (ca.  5  maaneder).  Det  er  dog  ikke  saa  langt,  at 
vi  har  ret  til  at  sige,  at  nisen  føder  til  ubestemte  tider  af  aaret. 

Der  er  flere  forfattere,  der  vil  henlægge  fødselen  til  vinteren, 
januar  og  februar  maaned.  Herfor  er  der  imidlertid  intet  sikkert 
bevis;  aUe  paalidelige  notiser  i  literaturen  samstemmer  ganske 
med  de  resultater,  vi  er  komne  til  ved  maaling  af  fostrene,  at 
nisen  føder  om  vaaren. 

Alle  forfattere,  der  omtaler  parringstiden,  henlægger  denne 
til  sommeren.  Ifølge  Brehm  skal  den  foregaa  i  maanedeme 
juni — august.  Ved  Nordamerikas  kyster  skal  parringen  især  fore- 
gaa i  august — september.*)  Ved  vore  kyster  parrer  nisen  sig, 
ifølge  udsagn  af  fiskerne,  som  regel  i  maanedeme  juli  og  august. 


*)   Goode:   The  fisheries  &  fishery  Industries  of  U.  S.    Sect.  I.    Nat 
Hist.  of  useful  aquatic  animals  1884,  pag.  15. 


16  James  A.  Grieg.  [No.  4. 

Tabellen  synes  at  antyde,  at  parringen  begynder  i  juli  eller  mu- 
ligens  i  den  sidste  halvdel  af  juni  og  varer  til  oktober,  at  dømme 
fra  det  IQ  mm.  lange  foster  fra  november.  Da  dette  imidlertid 
er  rent  exceptionelt  Udet,  er  det  vel  sjeldent,  at  parringen  falder 
saa  sent  paa  aaret.  Parringstiden  har  saaledes  ligesom  fødsels- 
tiden  en  varighed  af  ca.  5  maaneder.  Men  ligesom  de  fleste  fødsler 
sandsynligvis  falder  i  mai,  er  der  al  grund  til  at  antage,  at  de 
fleste  niser  parrer  sig  i  august,  idetmindste  ved  Norges  vestkyst, 
hvorfra  de  fleste  her  anførte  fostre  skriver  sig.  Kan  vi  sige,  at 
bardehvaleme  har  „une  epoque  fixe  des  amours^,  har  saaledes 
ogsaa  nisen  en,  om  den  end  er  noget  længere.  Drægtighedstiden 
blir  9 — 10  maaneder. 

De  resultater,  vi  kommer  til,  er  altsaa :  Nisen  parrer  sig  om 
sommeren  eller  høsten,  i  maanedeme  juni— oktober.  Den  gaar 
drægtig  9—10  maaneder  og  føder  om  vaaren,  i  maanedeme  marte 
—juli,  en  unge,  der  ved  tødselen  har  en  længde  af  700 — 860  mm. 


1889.J  Cetologiske  notiser.  17 


Hval, 

ia^gttagne  eller  strandede  ved  Norges  vestkyst.*) 

Phocæna  communis  Less.  er  hele  aaret  rundt  meget  almindelig. 

Globiocephalus  melas  Traill.  Af  denne  hval  findes  der  i  museet 
skeletter  og  fostre  fra  det  store  stæng  paa  50 — 150  individer 
ved  Hisken  i  januar  1869.  Museet  eier  desuden  et  skelet 
fra  et  stæng  i  1844  fra  Bergens  nærmeste  omegn,  og  et  par, 
tagne  ved  Askevold  i  Søndfjord  1847.  Ved  denne  leilighed 
skal  der  der  være  bleven  stængt  2  -  3000  individer.  I  de 
senere  aar  er  grindehvalen,  saavidt  vides,  ikke  bleven  stængt 
ved  denne  del  af  kysten,  kun  en  gang  er  den  bleven  obser- 
veret, ved  Aalesund  i  midten  af  december  1876  (CoUett). 

Orca  gladiator  Lacepéde  er  i  løbet  af  de  sidste  aar  oftere  bleven 
fangen  ved  Norges  vestkyst;  saaledes  stængtes  der  i  begyn- 
delsen af  februar  1885  en  flok  paa  62  individer,  hvoraf  6 
unger,  ved  Bildøen,  Fjelds  præstegjeld.  Af  hunnerne  var 
12  drægtige.  Det  mindste  foster  havde  en  totallængde  af 
408  mm.,  det  største  af  875  mm.  Fra  Herlø  indsendtes  den 
18de  februar  1886  til  museet  tre  fostre  (590,  820  og  860  mm. 
lange).  I  begyndelsen  af  november  1887  stængtes  ved 
Bildøen  13  spækhuggere,  5  hanner  og  8  hunner,  hvoraf 
2  var  drægtige.  Den  største  han  havde  en  totallængde 
af   5.97    meter.      Fostrenes    totaUængde    var    1870    mm.*) 


')  Kfr.  CoUett:  Bemærkninger  til  Norges  Patted3rrfauna,  i  Nyt  Mag.  for 
Naturvidensk.  bind  22  pag.  134,  og  Medd.  om  Norges  Pattedyr  i  1876—81, 
i  samme  tidsskrifts  bind  27  pag.  217. 

«)  Moderdjnret  dræbt  IBde  november  1887. 

Totallængde 187  cm. 

Omfang  foran  lufieme 94    „ 

—  bag  —        100    „ 

—  ved  rygfinnens  forkant 108    „ 

—  „    anus 68    „ 


18  James  A.  Grieg.  [No.  4 


og  2080  mm.*)  eller  mellem  Vs — Vj  af  moderdyrenes  længde 
(6.2  m.).  Fostrene  maa  saaledes  siges  at  være  omtrent  fiild- 
baame.  Der  er  derfor  al  grund  til  at  antage,  at  Orca  gla- 
diator føder  sent  om  høsten  eller  midtvinters,  omtrent  paa 
samme  tid  som  vaageh valen;  fostrene  fra  februar  maaned 
synes  at  tyde  paa,  at  befrugtningen  ogsaa  foregaar  paa 
denne   tid   af  aaret,   hvad   allerede  Van  Beneden   har  an- 


Rygfinnens  længde  langs  den  ydre  rand 31  cm. 

—  —  «        n    mdre    „ 22  „ 

—  basale  længde 27  „ 

Luffernes  længde  (ydre  maal) 31  „ 

—  —       (indre    „    ) 23  „ 

Halefinnens  bredde 43  „ 

Afstand  fra  onderkjævespids  til  mundvig 22  „ 

—  „  —  „   luffer 42  „ 

—  n  —  w   axiUen 65  „ 

—  n  —  «   navlen 88  „ 

—  „  —  n   kjønsaabning 111  „ 

—  n  —  n   anus 126  „ 

—  „    ovei  Igævespids      „   øiet 26  „ 

—  „  —  „   blæsebul 90  n 

—  n  —  n   ry^fin 115  „ 

Øiets  diameter 2  „ 

Fosteret  var  en  han.    Tyndtarmen  ca.  6.9  m.  lang,  tyktarmen  ca.  1  m. 


>)  Moderdyret  dræbt  21de  november  1887. 

Totallængde 208  cm. 

Afstand  fra  over^'ævespids  til  mundvig.  • 28    „ 

—  n  —  T,   øiet 28    „ 

—  „  —  „  blæsehul 32    „ 

—  n  —  n  rygfiu 94    „ 

—  „  —  „   lufferne 53    „ 

—  „  —  „   luffernes  spids 86    „ 

—  „  —  i,    asdllen 64    „ 

—  „  underkjævespids  „   navlen 98    „ 

—  „  —  „   kjønsaabning 125    „ 

—  n  —  n   auus 144    „ 

Rygfinnens  lodrette  høide 22.5  „ 

—         basale  længde 24    „ 

Halefinnens  bredde 44    „ 

Overkjæven  rager  2  cm.  udover  underkjæven.  Indsnittet  i  halefinnen 
er  omtrent  4  cm.  dybt.  Medulla  spinalis  gaar  til  5te  vertebra  lumbalis. 
Ligesom  det  ovenfor  nævnte  foster  var  dette  en  han. 


1889.]  Cetologiske  notiser.  19 

tydet; O  spækhuggeren  skulde  saaledes  gaa  drægtig  i  ca.  12 
maaneder. 

Delpliinus  delphis  Lin.  Foruden  de  to  af  Collett*)  omtalte  kranier, 
der  sandsynligvis  er  erholdte  udenfor  vor  vestkyst,  findes 
der  i  museets  hvalsamling  et  skelet  af  denne  art,  etiket* 
teret  Bergen.  Nærmere  oplysninger  om,  naar  det  er  taget 
etc.,  mangler  desværre  ganske.  Skelettets  totallængde  er 
1660  mm.,  kraniets  længde  390  mm.,  dets  bredde  136  mm. 

Lagenorhyncus  albirostris  Gray.  7  individer  af  denne  axt  stængtes 
ved  Bildøen  den  13de  mai  1887.  Sammesteds  stængtes  den 
15de  april  1889  en  flok  paa  60-70  individer  (kfr.  „Hval- 
stænget  ved  Bildøen").') 

Lagenorhyncus  acutus  Gray  er  vel  næst  nisen  den  hyppigste  tand- 
hval og  fanges  leilighedsvis  omtrent  hvert  eneste  aar,  især 
om  vinteren  under  fisket.  Af  større  stæng  har  der  i  de 
senere  aar  kun  været  et,  ved  Torskøen,  Mangers  præstegjeld, 
hvor  der  i  de  sidste  dage  af  oktober  1886  stængtes  en  flok 
paa  200 — 300  individer.  Denne  flok  var  bleven  sprængt  ud 
af  en  større,  der  af  bønderne  ansloges  til  at  bestaa  af  ca. 
1000  dyr.    . 

Physeter  macrocephalus  Lin.  er  med  sikkerhed  kun  to  gange  ble- 
ven observeret  ved  Norges  vestkyst,  et  individ  ved  Nordfjord 
i  slutten  af  forr.  aarh.  og  et  udenfor  Kristianssund  1849. 
Yaaren  1889  sendte  herr  Alexander  Kielland  Bergens  museum 
en  tand,  funden  i  sanden  ved  Orre  paa  Jæderen.  Tanden 
var  136  mm.  lang,  deraf  falder  100  mm.  paa  roden ;  ved 
alveolarranden  var  den  35  mm.  tyk  og  42  mm.  bred. 

Hjrperoodon  diodon  Lacep.  I  det  sidste  tiaar  er  der  strandet 
fem  individer  af  denne  art.  Den  14de  oktober  1881  stran- 
dede en  ca.  6  m.  lang  han  i  Daafjorden,  Stordøen.  Skelettet 
af  dette  individ  er  nu  opstillet  i  den  naturhistoriske  samling 
i  Bremen.  Det  andet  individ  fandtes  den  25de  januar  1884 
drivende  død  i  havet  udenfor  Ulvøen,  Kilstrømmen.  Det 
var  en  gammel  han,  G-rays  Hyperoodon  latifrons.    Kraniet, 


Ml.  c.  pag.  458. 

*)  bemærkninger  til  Norges  Patted3rrfauna^'  i  Nyt  Mag.  f.  Naturvdsk. 
vol.  XXTT  pag.  144. 

')   Bergens  Museums  Aarsberetning  1888  No.  3. 


20  James  A.  Grieg.  [No.   i. 

desværre  det  eneste,    der  blev  tilvaretaget  og  indsendt  til 

Bergens  museum,  havde  følgende  maal: 

Totallængde  fra  condyli  til  overkjævespids   .    .    .   1829  mm. 

Største  brodde 985    „ 

Høide  ved  occipitalkammen 680    ^ 

—        „     frontalkammen    (regnet  fra  underkjæ- 

vens  underside) 810    „ 

Frontalkammens  høide  over  intermaxillareme  .    .     610    „ 
Snudens  længde  fra  frontalkammene  til  overkjæve- 
spids      658    „ 

—     bredde  ved  frontalkammene 230    „ 

Underkjævens  længde 1580    „ 

Den  venstre  frontalkam  var  45  mm.  høiere  end  den  høire 
og  110  mm.  høiere  end  occipitalkammen.  Frontalkammenes 
største  bredde  var  225  mm.  Deres  ydre  flade  var  omtrent 
lodrette,  de  indre  derimod  stærkt  konvexe,  ved  deres  basis 
var  nemlig  mellemrummet  mellem  dem  fortil  155  mm.  bredt, 
bagtil  ca.  100  mm. ;  høiere  oppe  indsnevredes  dette  rum,  indtil 
det  ved  den  øverste  trediedel  kun  var  15 — 20  mm.  bredt, 
hvorpaa  det  igjen  udvidedes  noget.  Frontalkammenes  for- 
reste flader  dannede  med  den  horizontale  plan  en  vinkel  paa 
ca.  45^ 

Det  tredie  individ  fandtes  vinteren  1888—89  drivende  i 
stærkt  beskadiget  tilstand  i  havet  udenfor  Utvær,  Sulen. 
Sandsynligvis  havde  spækhuggeren  været  ikast  med  det,  da 
store  stykker  spæk  var  afrevne.  Antagelig  har  dette  individ 
været  et  yngre  djn:,  da  kraniet  kun  var  1470  mm.  langt;  de 
forholdsvis  lave  frontalkamme  viser  ligeledes,  at  det  har 
været  et  yngre  dyr. 

Det  fjerde  individ,  en  hun,  fangedes  25de  juli  1890  ved 
Kristianssund.  Skelettet,  der  skjænkedes  museet  af  herr 
grosserer  M.  H.  Astrup,  var  kun  4  m.  langt;  dyret  kan  saa- 
ledes  ikke  være  gammelt,  hvad  det  daarhgt  forbenede  skelet 
ogsaa  tyder  paa.  Hovedet,  der  ved  herr  Astrups  velvilje 
ikke  var  bleven  afspækket,  lufferne,  rygfin  og  halefin  havde 
følgende  maal: 
Hovedets  totallængde  fra  condyli  til  overkjævespids  lOOOnmi. 

Kraniets  længde.    . 750  „ 

Fra  underkjævespids  til  mimdvig 280  „ 

Fra  underkjævespids  til  de  to  divergerende  furer 

under  struben 220  „ 


1889.]  Cetologiske  notiser.  21 

Fra  overkjævespids  til  øiet 650  mm. 

Næbbets  længde 150    „ 

Underkjævens     — 625     ^ 

Luffernes  —    (ydre  maal) 360    „ 

—  —     (indre   —  ) 340    „ 

—  bredde 120    „ 

Rygfinnens  længde  langs  den  ydre  rand     ....  320    „ 

—  basale  længde 310    „ 

—  høide 160    „ 

Halefinnens  bredde  910    „ 

—  høide 350    „ 

Frontalkammen  hævede  sig  i  en  ret  vinkel  150  mm.  over 

næbbet.  Hovedets  totalhøide  var  her  375  mm.  I  over- 
kjæven  fandtes  ingen  tænder.  I  underkjæven  fandtes 
tre  tænder,  foruden  de  to  bekj  endte  tænder  i  spidsen 
var  der  nemlig  paa  høire  side,  7  mm.  bag  den  store  tand, 
en  liden,  der  sad  ganske  løs  i  gummen.  Bag  denne 
fandtes  fire  fordybninger,  øiensynlig  huller  efter  affaldne 
foetale  tænder.  Paa  venstre  side  fandtes  5  lignende  for- 
dybninger i  underkjæven.  De  to  store  tænder  var  21  mm. 
lang,  8  mm.  bred  og  9  mm.  tyk  ved  roden.  Den  lille  løse 
tand  var  7  mm.  lang,  IV2  mm.  bred.  Tænderne  sad  ganske 
skjult  i  gummerne.  Den  største  del  af  hovedets  hud  var 
løsnet;  hvor  den  var  bevaret,  havde  den  paa  oversiden  en 
sortblaa,  paa  imdersiden  en  lysere  blaagraa  farve.  Lufferne, 
rygfinnen  og  halefinnen  havde  oversidens  farve.  Ganen  var 
ligesom  undersiden  blstagraa. 

Et  fotografi,  der  blev  taget  af  hvalen,  før  den  blev  af- 
spækket, viser,  at  rygfinnen  laa  noget  foran  den  bagerste 
trediedel  af  dyrets  totallængde.  Halefinnen  var  ikke  ind- 
skaaret  paa  midten  saaledes  som  paa  Yroliks  individ,  der 
var  snarere  en  liden  konvexitet,  saaledes  som  Eudes-Deslong- 
champs  har  fondet.  En  lignende  konvexitet  paa  midten  af 
halefinnen  saaes  ogsaa  paa  to  næbhvalfostre,  der  opbevares 
i  museets  hvalsamling.  Halefinnens  form  lignede  det  af 
Eschrioht  givne  rids.^) 

Det  sidste  individ  strandede  31te  august  1890  ved  Kvit- 
hohnens  fyr,  3  mil  syd  for  Kristianssund.    Ifølge  velvillig 


')   XJndersagelser  over  Hyald3n:eue,  4de  afhandl,  pag.  9. 


22  James  A.  Grieg.  [No.  4. 

meddelelse  fra  herr  fyrforvalter  Pedersen,  har  den  antagelig 
været  ca.  14  meter  lang;  da  den  var  stærkt  beskadiget, 
kunde  dog  ikke  dens  længde  nøiagtig  angives. 

Ziphius  bidens  Sow.  Den  21de  juni  1869  fandtes  et  4417  mm. 
langt  mandligt  individ  drivende  dødt  i  søen  18-20  mil  NV. 
for  Utsire  (kfr.  Malm). 

Megaptera  boops  Fabr.  En  drægtig  hun  strandede  i  begyndelsen 
af  april  1846  ved  Fæø,  vest  for  Karmøen  (Eschricht).  Dette 
er  det  eneste  exemplar,  der  er  strandet  paa  Norges  vestkyst. 
Det  er  imidlertid  ikke  usandsynligt,  at  knølhvalen  om  vinte- 
ren oftere  viser  sig  udenfor  vestkysten.  Da  nemlig  kaptein 
Selliken  i  november  1886  forsøgsvis  jagede  hval  i  havet 
mellem  Stat  og  Sognefjorden,  forfulgte  forgjæves  en  dag  et 
af  hans  skibe  en  knølhval.  En  forvexling  med  en  af  vore 
øvrige  finhvaler  er  lidet  trolig,  da  skibets  besætning  bestod 
af  øvede  folk,  der  var  vel  kjendt  med  hvalfangsten  i  Fin- 
marken. 

Balænoptera  rostrata  Fabr.  er  meget  almindelig  og  gjenstand  for 
regelmaassig  fangst  paa  flere  steder  af  kysten. 

Balænoptera  boreaUs  Less.  I  juli  1863  dræbtes  et  individ  af 
denne  art  i  Skogsvaag.  Dette  individ  blev  desværre  ikke 
bsvaret. 

Balænoptera  musculus  Comp.  er  en  regelmaassig  gjæst  under  vaar- 
sildefisket  om  vinteren.  Da  den  oftere  er  bleven  observeret 
udenfor  kysten  ogsaa  om  sonuneren,  er  den  sandsynligvis 
stationær,  hvad  allerede  prof.  G.  O.  Sars  har  antydet.  I  novbr. 
1885  strandede  en  ca.  22  m.  lang  han  ved  Lyngø,  Mangers 
præstegjeld.  For  nogle  aar  siden  strandede  ligeledes  et  in- 
divid ved  Husøen.  17de  august  1890  strandede  en  oa.  20  m. 
lang  han  ved  Bjørnø,  Askevolds  præstegjeld. 

Balænoptera  sibbaldii  Gray.  En  ung  han  (ca.  16  m.  lang),  fan- 
gedes søndag  den  3die  september  1888  ved  Sandnæs  i  bun- 
den af  Gannsfjorden.  Dyret,  der  slæbte  paa  en  20—30  favne 
lang  staalkjætting,  havde  faaet  denne  viklet  om  ankerkjæt- 
tingen  paa  en  jagt,  som  laa  til  ankers  paa  vaagen.  Under 
bestræbelserne  for  at  komme  løs  blev  den  kun  end  mere 
indviklet  og  blev  saaledes  et  let  bytte  for  jagtens  besætning. 
Hvor  hvalen  har  faaet  staaJkjådttingen  fra,  er  en  gaade. 
Man  antog  i  begyndelsen,  at  det  var  en  blaahval,  der  samme 


1888.]  Cetologiske  notiséf.  23 


sommer  var  bleven  harpuneret  nord  for  Hammerfest,  men 
som  efter  en  længere  tids  buksering  af  hvalfangerbaaden 
sprængte  kjættingen  og  undslap  med  harpun  og  20 — 30  favne 
kjætting.  Dette  er  dog  lidet  sandsynligt,  da  man  ikke  kunde 
finde  nogen  harpun  i  dyret.  Muligens  er  det  denne  hval, 
som  den  27de  og  28de  august  samme  aar  saaes  i  den  nær- 
liggende trange  Hjøsenfjord. 


V. 


Lagopus  urogallo-albus 


Ein  neuer  Moorschneehuhn-Bastard. 


Von 


James  A.  Grieg. 


(Mit  einer  photographischen  Tafel  und  3  Figuren  im  Texte.) 


Wåhrend  wir  mehrere  Bastarde  der  meisten  unsrer  Htihner- 
vogel  kennen,  kennt  man  nur  einen  yom  Auerhahne,  den  Backel- 
liahn,  Tetrao  orogallo-tetrix,  Abk&mmling  des  Birkhuhnes  nnd 
der  Auerhenne.  Dass  sich  jedoch  der  Auerhahn  oder  vielmehr 
die  Auerhenne  auch  mit  andem  Vogeln  als  dem  Birkhuhne  paaren 
kann,  das  zeigt  der  Vogel,  der  hier  beschrieben  werden  soli. 

Beim  ersten  Anblick  gleicht  dieser  Vogel  einem  Schnee-Birk- 
huhne  (Lagopus  tetrici-albus) ;  die  Gr5sse  jedoch,  der  gerundete 
Schwanz  und  die  metallgrune  Brust  zeigen  sogleich,  dass  wir  mit 
keinem  solchen  zu  thun  haben;  diese  Kennzeichen  erinnem  viel- 
mehr an  den  Auerhahn.  Anfangs  glaubte  ich  daher,  das  Museum 
sei  in  den  Besitz  eines  Albinos  des  Auerhahns  gekommen,  denn 
ich  dachte  nicht,  dass  ein  Bastard  zwischen  Auerhahn  oder  besser 
Auerhenne  und  dem  Schneehuhne  m&glich  ware,  da  ja  letzteres 
nicht  viel  mehr  als  halb  so  gross  wie  die  Auerhenne  ist.  Der 
Vogel  war  freilich  ziemlich  kleiner  als  der  Auerhahn,  aber  da  ja 
die  Htihnerv5gel  an  Grosse  sehr  verschieden  sein  k5nnen,  hatte 
das  nicht  viel  zu  bedeuten.  Eine  genauere  Untersuchung  zeigte 
jedoch  bald,  dass  wir  hier  keinen  Albinos  sondem  einen  Bastard 
der  Auerhenne  und  des  Moorschneehuhns  vor  uns  hatten.  Es 
war  sogleich  klar,  dass  hier  von  einer  neuen  Art  oder  von  einem 
Bastarde  andrer  Hlihnervogel  nicht  die  Rede  sein  konnte,  denn 
Gr5sse,  Schwanzform  und  die  metallgrune  Brust  glichen,  wie  ge- 
sagt, dem  Auerhahne,  wahrend  das  weisse  Gefieder,  die  befederten 
Zehen  und  die  Form  des  Schnabels  seine  Abstammung  vom  Moor- 
schneehuhn  bewiesen.  Dies  ist  somit  der  vierte  Moorschneehuhn- 
Bastard.  Schon  fruher  bekannt  sind  nåmlich :  Bastarde  des  Moor- 
und  des  Alpenschneehuhns,  des  Birkhuhnes  (Schnee-Birkhuhn, 
Lagopus  tetrici-albus)  und  des  Haselhuhns  (Schnee-Haselhuhn, 
Lagopus  bonasioides). 

Der  Schnee-Auerhahn  befand  sich  unter  einer  Partie  Auer- 
håhnen.  Birk-  und  Schneehiihnem,  die  ein  hiesiger  Wildhandler 


James  A.  Grieg.  [No.  5. 


in  den  ersten  Tagen  des  Mårz  dieses  Jahres  aus  Mo,  Banen  in 
Nordland  empfing.  Wahrscheinlich  war  der  Vogel  in  den  letzten 
Tagen  des  Januar  oder  Anfang  Februar  in  der  Schlinge  gef angen 
worden,  denn  er  war  bei  seiner  Ankunft  hier  vollig  friscL  Beim 
Versuche  des  Thieres  loszukommen  scheint  die  Schlinge  herauf- 
geglitten  zu  sein,  indem  die  Fedem  an  einem  grossen  Theil  des 
Halses  abgeschabt  waren  und  sich  unter  der  Haut  an  derselben 
Stelle  ein  starker  Blutunterlauf  gebildet  hatte. 


TotaUånge 610  mm. 

Kopflange 84    — 

Abstand  von  der  Spitze  des  Unterkiefers  bis  zum  Mund- 

winkel 33    — 

Abstand  von  der  Spitze  des  Oberkiefers  bis  zum  Nasenloch  18  — 
H5he  des  Schnabels  beim  Vorderrand  der  Nasenlocher  16  — 
Breite   „  —  „  —  „  —  16    — 

Diameter  des  Auges 11    — 

Abstand  zwischen  den  Flilgelspitzen 870    — 

Fltigell&nge  vom  carpus  bis  zur  Fltigelspitze 290    — 

Die  innem  Schwanzfedem 186    — 

Die  ftussem  —  170    — 

Der  Lauf  (Tarse) 60    — 

Mittelzehe  (mit  Kxalle) 68    — 

—        (ohne    „      ) 46    — 

Was  die  Grosse  anbelangt  steht  somit  der  Schnee-Auerhahn, 
ebenso  wie  das  Schnee-Birkhuhn  (Lagopus  tetrici-albus)  demGhe- 
schlechte  Tetrao  naher  als  dem  Geschlechte  Lagopus ;  er  ist  nåm- 
lich  nur  etwas  kleiner  als  die  Auerhenne,  die  nach  GoUett  eine 
Lange  von  622—668  mm.  hat,  wahrend  die  des  Moorschneehuhns 
380—421  mm.  betragt. 

Die  erste  Hand-Schwungfeder  ist  langer  als  die  7.,  die  zweite 
langer  als  die  6.  Die  3.  und  4.  sind  gleich  lang;  die  6,. etwas 
kiirzer  als  diese,  doch  langer  als  die  zweite. 

Der  Schwanz,  der  120  mm.  iiber  den  Fltigelspitzen  hervorragt 
ist  leicht  abgerundet.  Die  untem  Deckfedem  bedecken  wie  beim 
Schneehuhne  das  meiste  der  mittleren  Steuerfedem.  18  Steuer- 
fedem.  Die  Hinterzehe  ist  wie  beim  Schneehuhne  ganz  kurz. 
Die  Farbe  gleicht  sehr  der  Wintertracht  des  Schnee-Birkhuhns. 
Ueber  die  Stim  geht  ein  breiter,  grau  und  schwarzgestreifter 
Gtirtel,  der  auf  dem  Scheitel  und  den  Hals  entlang  mehr  einfarbig 


1889.]  Lagopus  iirogallo-albus. 


wird.  Zwischen  dieser  Partie  und  dem  Auge  befindet  sich  ein 
weisses  Band,  das  sich  vom  Schnabel  bis  ein  Stiick  auf  den  Hals 
erstreckt,  wo  es  mit  dem  weissen  Bande  auf  der  andem  Seite  des 
Kopfes  zusammenzustossen  scheint;  ob  sie  jedoch  zusammenstossen, 
lasst  sich  nicht  mit  Sicherheit  bestimmen,  da,  wie  oben  erwåhnt, 
die  meisten  Nacken-  und  Halsfedem  abgeschabt  waren.  Um  die 
Nasen5ffnungen  ist  eine  kleine  schwarz  und  weissgesprenkelte 
Partie,  zwischen  Augen  und  Mundwinkeln,  sowie  unter  dem  Eann 
eine  grossere  schwarze.  Die  Unterseite  des  Halses  hat  eine  reine 
weisse  Farbe,  die  an  den  Seiten  mehr  oder  weniger  in's  Graue 
tibergeht;  einzelne  Fedem  an  der  Seite  des  Halses  sind  femer 
schwarzgepunktet  oder  gestreift. 

Die  Fedem  auf  dem  Rticken  sind  wie  beim  Auerhahne  grau, 
Schwarz  und  braungesprenkelt,  die  Rander  derselben  jedoch  weiss; 
oft  konnen  diese  ganz  schmal  sein,  so  dass  nur  geråde  die  Feder- 
spitze  weiss  gefårbt  ist;  in  der  Regel  sind  sie  doch  sehr  breit, 
wodurch  der  Rticken  ein  schones  buntes  Aussehen  bekommt.  Der 
Oberburzel  hat  dieselbe  Farbe  wie  der  Riicken.  Die  Brust  hat 
einen  grossen  schwarzen  Schild,  der  dem  des  Auerhahns  entspricht, 
jedoch  nicht  so  gross  wie  bei  diesem  ist,  aiich  keinen  so  stark 
grunlichen  Metallglanz  aufzuweisen  hat.  Das  Schnee-Birkhuhn 
hat  auch  einen  solchen  schwarzen  Schild  auf  der  Brust,  doch  hat 
dieser  einen  violetartigen  Metallglanz,  weshalb  man,  selbst  wenn 
kein  andrer  Unterschied  zwischen  diesen  beiden  Bastarden  vor- 
handen  wåre,  sie  unschwer  an  dem  verschiedenartigen  Metallglanz 
der  Schilde  wtirde  unterscheiden  k5nnen.  Der  untere  Theil  und 
die  Seiten  sind  weiss. 

Die  Spulen  der  Hand-Schwungfedem  sind  dunkel;  die  aussere 
Fahne  weiss,  die  innere  schwarzbraun  mit  weissen  Flecken  und 
Punkten.  Die  Arm-Schwungfedem  haben  eine  sehr  breite  weisse 
Spitze;  oberhalb  derselben  sind  sie  wie  die  innere  Fahne  der 
Hand-Schwungfedem  gefårbt.  Wåhrend  die  Deckfedem  der  Hånd 
fast  rein  weiss  sind,  sind  die  des  Armes  fast  wie  diejenigen  des 
Riickens  gefårbt.  Die  untem  Deckfedem  sind  weiss.  Die  Steuer- 
fedem  sind  schwarz  mit  weisser  Spitze,  welche  letztere  wie  beim 
Schnee-Birkhuhne  sehr  breit  auf  den  mittleren  Fedem  ist,  nach 
beiden  Seiten  hin  aber  abnimmt  und  sich  auf  den  åussersten  nur 
wie  einen  kleinen  Punkt  an  der  Spitze  der  Fedem  zeigt.  Die 
obersten  der  obem  Schwanzdeckfedem  sind  wie  der  Rticken  und 
Oberburzel  gefårbt,  doch  ist  die  weisse  Farbe  die  vorherrschende. 
Die  untersten  der  obem  Schwanzdeckfedem  haben  dagegen  die 


James  A.  Grieg.  [No.  5. 


Farbe  der  mittleren  Steuerfedem,  schwarz  mit  breiter  weisser 
Spitze.  Die  untem  Schwanzdeckfedem  sind  weiss.  Die  Laufe 
und  Zehen  sind  ebenfalls  weiss.  Wie  das  Schnee-Birkhulm  und 
das  Schnee-Haselhuhn  hat  dieser  Bastard  nur  theilweis  befiederte 
Zehen;  oben  ist  nåmlich  nur  die  innere  Hålfte  derselben  mit 
Fedem  bedeckt;  an  den  Seiten  sind  ungefahr  zwei  Drittel  befie- 
dert;  der  ausserste,  den  Krallen  zunachst  liegende  Theil  dagegen 
ist  ganz  nackt.  Dieser  nackte  Theil  ist  wie  beim  Auerhahne  oben 
von  schwarzgrauen  Hornringen  und  an  den  Seiten  von  einer  Eeihe 
runder  Schuppen  bedeckt,  unter  welchen  sich  die  dem  Geschlechte 
Tetrao  eigenthumUchen  Lamellen  befinden.  Diese  Lamellen,  weiss- 
grau  geftxbt,  sind  bedeutend  grOsser  als  die  des  Schnee-Birkhuhn.s, 
haben  aber  doch  nicht  die  Grosse  wie  beim  Auerhahne.  Die 
Elrallen,  mehr  denen  des  Schneehuhns  als  des  Auerhahns  gleichend, 
sind  lang,  breit,  leicht  gebogen  und  dunkel  homfarben,  doch  nicht 
80  dunkel  wie  die  des  Auerhahns.  Die  Kralle  der  Mittelzehe  ist 
an  der  Wurzel  5  mm.  breit. 

Wie  die  Krallen,  so  gleicht  auoh  der  Schnabel  mehr  dem  des 
Schneehuhns  als  des  Auerhahns;  doch  zeigt  sich  auch  hier  di^ 
Verwandtschaft  mit  diesem  deutlich,  da  er  namlich  kråftiger  und 
an  der  Spitze  stårker  gebogen  ist  als  der  des  Schneehuhns,  dessen 
Schnabel  sich  von  der  Wurzel  ab  mehr  gleichmassig  wolbt.  Auch 
sind  die  Seitenzweige  des  Oberschnabels  nicht  so  scharf  und  deut- 
lich entwickelt  wie  beim  Schneehuhne.  Am  best^n  sieht  man 
den  Unterschied  und  die  Aehnlichkeit  zwischen  dem  Schnabel  des 
Bastard  und  dem  des  Schneehuhns  oder  Auerhahns  auf  beistehen- 
der  Zeichnung  eines  Moorschneehuhn-  (nat.  Grosse),  des  Bastard- 
(V4)  und  eiaes  Auerhahnkopfes  (V-i)-  lu  Betreff  der  Grosse  steht 
der  Schnabel  des  Bastard  geråde  zwischen  dem  des  Schneehuhns 
und  des  Auerhahnes  und  ist  nur  ein  wenig  kiirzer  als  der  der 
Auerhenne,  Die  Farbe  des  Schnabels  ist  schwarz.  Der  Schnabel 
des  Schnee-Birkhuhns  gleicht  mehr  dem  des  Birkhuhnes  als  des 
Schneehuhns  (Collett),^)  doch  hat  man  auch  Beispiele  vom  um- 
gekehrten ;  so  erwahnt  CoUett  eines  Schnee-Birkhuhnes,  in  Nede- 
nås  im  Winter  1864  geschossen,  von  dessen  Schnabel  es  heisst: 
„structura  et  formå  rostri  toto  velut  in  Lagopo  rupestre  mas."  2) 


')  „On  the  Hybrid  between  Lagopus  albus  and  Tetrao  tetrix"  in 
Proceed.  of  the  Zoolog.  Soc.  1886,  Pag.  224. 

*)  Norges  Fugle  og  deres  geografiske  Udbredelse  i  Landet.  Kristia- 
nia  Vidensk.  Selsk.  Forhdl.  for  1868  Pag.  158. 


Logopiis  urogallo-albua. 


I'^ 


li 


8  James  A.  Grieg.  [No.  5. 


Die  nackte  Partie  iiber  dem  Auge  ist  schOn  scharlachroth, 
7  mm.  hoch  und  somit  etwas  h5her  als  die  Hålfbe  vom  Diameter 
des  Auges.  Sie  ist  wie  bei  dem  Schnee-Birklmlme,  beim  Auer- 
hahne  und  Birkhuhne  mit  zahlreichen  kleinen  Warzen  versehen 
und  hat  wie  beim  Schneehuhne  einen  gezaekten  Kamm. 

Die  Hoden  waren  gut  entwickelt,  beide  gleich  gross  und 
weissgrau,  9  mm.  lang,  3  mm.  breit.  Bei  einem  wahrsclieinlic}! 
gleichzeitig  gefangnen,  ganz  ausgewachsnen  Auerhahne  waren  die 
Hoden  8  nun.  lang,  6  mm.  breit,  bei  einem  Moorschneehuhn  6  mm. 
lang  und  2.5  nun.  breit. 

Der  Magen  und  Kxopf  des  Bastard  waren  voller  Kåtzchen 
der  Betula  glutinosa. 


L&nge  des  Brustknochens 130  mm. 

Breite     „  —  hinter  dem  Costalvorsprung  .     38    — 

Lange    „     Brustkammes 114    — 

H5he      „  -  39    — 

Scapula,  L&nge 92    — 

—        Breite  in  der  Mitte 7     — 

Os  caracoideum,  L&nge 63    — 

„  —  Breite  an  der  Basis 20    — 

Furoula,  Lange 81    — 

L&nge  von  dessen  unterm  ungepaarten  Theil 26    — 

Breite  desselben 16    — 

Lange  des  Beckens  bis  zum  1.  Schwanzwirbel   ....     88    — 

Gr5sste  Breite  des  Beckens  iiber  ossa  ilii 46    — 

„  —        „  —  „     ossa  ischii 68    — 

Vergleicht  man  die  Skelettheile  des  Schneehuhns  und  des 
Auerhahns,  so  ist  der  am  meisten  in  die  Augen  fallende  Unter- 
schied  die  Gr5sse.  In  der  Mitte  zwischen  beiden  steht  der  hier 
beschriebene  Bastard,  dessen  Becken  nåmlich  ungefålu:  um  ebenso 
viel  långer  (30  mm.)  als  das  des  Schneehuhns,  als  es  kurzer  als 
das  des  Auerhahns  ist.  Seine  scapula  ist  femer  ungefahr  30  mm. 
långer  als  die  des  Schneehuhns,  aber  20  mm.  kiirzer  als  die  des 
Auerhahnes  u.  s.  w. 

Es  sind  jedoch  einige  kleine  Unterschiede  da,  wie  die  Fonn 
des  Brustknochens,  die  fur  die  Geschlechter  Tetrao  und  Lagopus 
charakteristisch  scheinen.  Doch  kann  dies  m5glicherwei5e  auf 
einem  Zufall  beruhen,  der  bei  einem  zur  VerfOgung  stehenden 
reicheren  Materiale  nur  auf  individuelle  Abweichungen  zuriick- 
zufuhren  sein  wird. 


1889.]  Lagopus  urogallo-albus.  9 


Wenn  man  den  hintem  Theil  des  Brustknoohens  betraclitet, 
werden  Einem  gleich  die  dem  Geschlechte  Tetrao  eignen  stark 
concaven  Konturen  der  Seiten  in  die  Augen  fallen.  Bei  einem 
Tetrao  nrogallus  m.  war  z.  B.  die  Breite  des  Brustknoohens  beim 
Verbindungspunkte  des  Pleurosteon  und  Metosteon*)  34  mm.;  in 
der  Mitte,  wo  der  Knochen  am  schmalsten  ist,  17  mm.;  hinten 
42  mm.  Bei  einem  andem  Individ  (ebenfalls  einem  Mårnnchen) 
waren  die  gleichen  Maasse:  31,  18,  40  mm.  Beim  Tetrao  tetrix 
mas.  sind  sie:  20,  13,  26  mm.  Beim  Tetrao  tetrix  fem.  sind  sie: 
19,  13,  32  mm. 

Beim  Geschlechte  Lagopus  hingegen  sind  die  Seitenlinien 
beinahe  paralell  oder  wenigstens  nur  hOchst  unbedeutend  concav ; 
dieselben  Maasse  sind  n^mlich 

beim  Lagopus  albus 19,  13,  16  mm. 

„  —        mutus 19,  12,  13    — 

Diese  Zahlen  scheinen  bei  unsem  Lagopus-Arten  sehr  constcmt 
zu  sein.  Obgleich  ich  verschiedene  Individien  untersucht  håbe, 
ist  mir  nur  einmal  eine  Abweichung  hiervon  vorgekommen,  bei 
einem  Lagopus  albus  namlich,  dessen  Brustknochen  18,  11,  20 
mm.  breit  war,  (die  Maasse  wie  oben)  und  der  sich  somit  stark 
den  Tetrao-Arten  nåherte.  Als  Mittelding  zwischen  Tetrao  und 
Lagopus  steht  nun  der  Bastard  mit  den  Maassen :  25,  13,  22  mm. 
Sein  Brustknochen  ist  wie  der  der  Lagopus-Arten  nach  hinten 
sohmaler  als  nach  vom,  erinnert  aber  anderseits  duroh  seine 
grassere  Concavitat  mehr  an  die  Tetrao-Arten. 

Der   hintre  Band  des  Brustknoohens  ist  beim  Bastard  wie 
bei  den  Eltem  leicht  abgerundet.    Das  Verhaltniss  zwischen  der 
gr5s8ten  H5he  des  Brustkammes  und  dessen  Lange  ist  beim: 
Tetrao  urogaUus 1 : 3.04 

—  tetrix  m 1 : 3.2 

—  —     f. 1:3.1 

Lagopus  urogaUo-albus 1 : 2.9 

—  albus 1 : 2.7—2.8 

—  mutus 1 :  2.8 

Auch  hier  bildet  somit  der  Bastard  das  Mittelglied  zwischen 
dem  Schneehuhne  und  dem  Auerhahne.  Man  kann  doch  kaum 
aus  diesen  Zahlen  den  Schluss  ziehen,  dass  der  Brustkamm  des 


^)  Die  hier  benutzten  Bezeichnungexi  betreffend,  sieheHuxley:  „Hånd- 
buch  der  Anatomie  der  Wirbeltbiere"  Pag.  280,  Fig.  81,  und  Briihl :  „Zooto- 
mie  åller  Thierklaesen''  Tab.  XXXIX. 


10  Jame«  A.  Grieg.  [No.  5. 


Tetrao  verhåltnissmassig  långer  und  niediiger  sei  als  bei  La- 
gopus; das  Verhaltniss  zwischen  Hdhe  und  Lftnge  scheint  nicht 
constant,  sondem  kleinen  Abweichungen  unterworfen  zu  sein. 
So  hat  Conservator  Kolthoff^)  gefunden,  dass  beim  Sclineehuhiie 
die  H6he  des  Brustkammes  dreimal  in  dessen  Lange  enthalten 
ist,  also  wie  beim  Auerhahne. 

Der  untere  ungepaarte  Theil  der  Purcula,  das  Hypocleidium, 
ist  dreieckig,  fast  doppelt  so  lang  als  breit  (26  mm.  lang,  15  mm. 
breit),  das  Verhaltniss  zwischen  Breite  und  Lange  ist  ungefahr 
wie:  3 :  B.  Ich  håbe  bei  den  Sohneehiihnem  und  Auerhåhnen 
dasselbe  Verhaltniss  gefunden,  doch  scheint  auch  das  etwas  wech- 
seln  zu  kSnnen;  so  sagt  z.  B.  Kolthoflf,  dass  der  untere  Theil 
der  Furcula  des  Schneehuhns  fast  ebenso  breit  als  lang  seL  Ein 
ahnliches  Verhaltniss  wie  das  von  Kolthoff  angefahrte  håbe  ich 
beim  Birkhahne  gefunden,  wohingegen  es  bei  der  Birkhenne  wie 
beim  Bastarde  3  :  B  war. 

Der  Beckenknochen  des  Bastard  ist  stark  gewolbt;  da  ich 
aber  weder  beim  Auerhahne  noch  beim  Schneehuhn  eine  ahnUclie 
Krtimmung  gefunden,  so  muss  dieselbe  wahrscheinlich  bios  fur 
dies  Individ  eigenthtkmlich  sein. 

Bei  allen  unsern  H(ihnerv6geln,  mCglicherweise  jedoch  mit 
Ausnahme  des  Haselhuhns,  das  ich  zu  untersuchen  keine  Gele- 
genheit  gehabt,  ist  das  Verhaltniss  zwischen  der  Lange  des 
Beckens  und  dessen  gr5sster  Breite  (tlber  ossa  ischii)  ungefahr 
das  gleiche;  es  wechselt  namlich  zwischen  1.2  und  1.4,  durch- 
schnittlich  1.3,  wie  man  aus  folgender  Tabelle  ersehen  kann 
Lagopus  mutus ....  Breite  32  mm.,  Lange  65  mm.,  Verbalt 

—  albus  ....     —     47  —        —      56  —         — 

—  —...     —     42—        —      66—         — 

—  tetrici-albus«)     —     67  —        —      73  —         — 

—  urogallo-albus     —     68  —        —     88  —  — 
Tetrao  urogallus          .     —     96  —        —    116  —          — 

—  —       ..,     —     94—        —    119—  — 

—  tetrix  m.  ...     —     67   -        —      79  —         — 

—  —      f.    ...     -     62  —        —     73  —         — 
Wahrend  also  das  Verhaltniss  zwischen  der  grossten  Lange  und 

gr5ssten  Breite  des  Beckens  bei  unsern  sammtlichen  Hiihnerv6gelii 
ziemlich  dasselbe  zu  sein  scheint,  stellt  sich  das  Verhaltniss  etwa^ 

')  „Lagopus  bonasioides''  in  Bihang  till  K,  Sv.  Vet  Akad.  Handl. 
Band  13.    Afdl.  IV.    No.  6. 

•)    CoUett:  Proceed.  of  the  Zool.  Soc.  1886,  Pag.  240. 


1.2 
1.2 
1.3 
1.3 
1.3 
1.2 
1.3 
1.4 
1.4 


1889.] 


Lagopus  urogallo-albus. 


11 


ånders,  sobald  wir  die  Breite  iiber  ossa  ilii  mit  der  tiber  ossa 
ischii  vergleichen.  Da  finden  wir  nåmlich,  dass  beim  Geschlechte 
Lagopus  das  Becken  uberall  eine  gleichere  Breite  liat,  dass  beim 
Geschlechte  Tetrao  hingegen  der  vordere  Theil  verhåltnissmassig 
schmaler  als  der  hintere  Theil  ist;  indessen  ist  auoh  hier  der 
Unterschied  gering  und  mit  Uebergangsformen.  Die  Breite  iiber 
ossa  nii  verhålt  sich  nåmlich  zu  der  tiber  ossa  ischii 


wie 


1 
1 
1 
1 
1 
1 


1.3 

1.4 

1.4 

1.6 

1.5-1.6 

1.5 


bilden  hier  den  Ueber- 


bei  Lagopus  albus 

„        —        mutus  „ 

„     Tetrao  tetrix  m.  „ 

—        —      f 

„        —     urogallus  „ 

„     Lagopus  urogaUo-albus   ^ 
Lagopus  mutus  und  Tetrao  tetrix  mas. 
gang,  beide  mit  der  Verhaltnisszahl   1 : 1.4.     Der  Bastard  steht 
dem  Auerhahne  am  nåchsten. 

Bei  beiden  Schneehuhnarten  ist  sowohl  foramen  ischio 
pubicum  (obturatorium)  anterior  als  auch  posterior  gut  entwickelt, 
beim  Schnee-Auerhahne  imd  Auerhahn  dagegen  nur  for.  isch. 
pub.  ant.;  vom  andem  ist  beim  Bastard  nur  ein  kleines  feines 
Loch  tibrig,  beim  Auerhahne  ist  auch  dieses  voUig  verschwunden. 
Vielleicht  ist  dies  fur  den  Auerhahn  charakteristisch,  dooh  kann 
ich  hieriiber,  da  nur  zwei  Beckenknochen  zu  meiner  Verf tigung 
standen,  vor  der  Hånd  nicht  entscheiden.  Bei  dem  Geschlechte 
Tetrao  ist  es  jedoch  nicht  der  Fall,  denn  sowohl  beim  Birkhuhne 
wie  auch  beim  Schneehuhne  håbe  ich  for.  isch.  pub.  ant.  und 
auch  for.  isch.  pub.  post.  gut  entwickelt  gefunden. 


Obgleich  man,  meines  Wissens  nach,  niemals  das  Moor- 
schneehuhn,  so  wie  das  Birkhuhn  auf  den  Paarungsplåtzen  des 
Auerhahnes  beobachtet  hat,  ist  doch  geniigender  Grund  anzu- 
nehmen,  dass  dieser  Bastard  ebenso  wie  das  Schnee-Birkhuhn 
und  das  Schnee-Haselhuhn  von  dem  Moorschneehuhn  abstamme; 
denn  schwerlich  halt  sich  das  Alpenschneehuhn  je  an  den  Orten 
auf  wo  der  Auerhahn  zu  Hause  ist.  Dagegen  hat  man  ofter 
Moorschneehuhnfamilien  auf  demselben  Terrain  wie  Auerhahn- 
fanulien  angetroflfen,  wie  solches  in  der  jagdzoologischen  Litte- 
ratur mehrfach  erwåhnt  worden  ist;  beispielsweise  sei  hier  nur 
auf  Barth's  Schilderung  einer  Auerhahnjagd  in  „Norges  Fugle- 
vildt"   (Pag.  435)   hingewiesen.      Ob    der   Schnee-Auerhahn   von 


12  James  A.  Grieg.  [So.  5. 


einem  Tetrao  urogallus  mas.  und  Lagopns  albus  fem.  oder  nmge- 
kehrt  abstamme,  kann  man  nattirlicherweise  jetzt  nocli  nicht  mit 
Sicherheit  bestimmen;  doch  mussen  wir  das  letztere  annehmen, 
dass  er  von  Lagopus  albus  mas.  und  Tetrao  urogallus  fem.  ab- 
stamme;  ist  es  doch  kaum  denkbar,  dass  ein  so  Heines  Thier  wie 
das  Schneehuhnweibchen  einen  so  grossen  Nachkommling  wie 
diesen  Bastard  hervorbringen  k5nnte. 

Vergleichen  wir  das  Schnee-Birkhuhn  und  den  Schnee-Auer- 
hahn,  finden  wir,  dass  beide  der  GrOsse  nach  den  Tetrao  nåher 
stehen  als  den  Lagopus,  dass  das  åussere  Drittel  der  Zehen  bei 
beiden  nackt,  die  Hinterzehe  wie  beim  Schneehuhne  kurz  ist,  dass 
auch  die  Krallen  denen  des  Schneehuhns  gleichen  und  wie  bei  dem 
Qeschlechte  Tetrao  die  Zehen  auf  der  Unterseite  mit  Lamellen  ver- 
sehen  sind.  Der  Schwanz  ist  bei  keinem  von  beiden  quer  wie  beim 
Schneehuhne ;  er  ist  entweder  wie  beim  Birkhuhne  eingeschnitten 
(Schnee-Birkhuhn)  oder  wie  beim  Auerhahne  abgerundet  (Schnee- 
Auerhahn).  Beide  Bastarde  haben  18  Steuerfedem.  Die  Farben- 
zeichnung,  wenigstens  diejenige  der  Wintertracht,  ob  nicht  die 
Farben  an  sich,  gleichen  einander  sehr.  Bei  beiden  hat  der 
schwarze  Schild  auf  der  Brust  einen  Metallglanz  wie  bei  den 
Tetrao- Arten.  Bei  beiden  Bastarden  ist  die  nackte  Partie  uber 
den  Augen  bewarzt  und  mit  gezacktem  Kamme  versehen.  Der 
Schnabel  des  Schnee-Birkhuhns  åhnelt  mehr  dem  des  Birkhuhns, 
wahrend  der  des  Schnee-Auerhahns  mehr  dem  des  Schneehuhns 
gleicht;  die  Differenz  ist  indessen  nicht  so  gross  'wie  es  den 
Anschein  hat,  denn  obgleich  sich  der  Schnabel  des  Schnee-Birk- 
huhns mehr  dem  des  Birkhuhns  nfihert,  so  hat  er  doch  auch 
mehrere  Eigenschaften  von  dem  des  Schneehuhns,  wåhrend  andrer- 
seits  der  Schnabel  des  Schnee-Auerhahns,  obgleich,  wie  schon 
gesagt,  mehr  dem  des  Schneehuhns  gleichend,  doch  auch  wieder 
Verschiedenes  von  dem  des  Auerhahns  hat.  Kurz,  die  Qeschlechter 
Tetrao  und  Lagopus  finden  sich  in  der  Schnabelform  beider 
Bastarde  repråsentiert.  —  So  viele  zusanmientreffende  Eigen- 
schaften kOnnen  kein  Zufall  sein;  sie  mtissen  davon  herruhren, 
dass  derjenige  der  Eltem,  welchen  die  Bastarde  gemein  haben, 
Lagopus  albus,  entweder  der  Vater  oder  die  Mutter  von  beiden 
ist.  Dies  gilt  auch  vom  Schnee-Haselhuhne,  indem  wir  eine 
entsprechende  Uebereinstinamung  zwischen  diesem  und  dem  Schnee- 
Birkhuhne  (sieh  Kolthoff)  wie  zwischen  dem  Schnee-Birkhuhne 
und  dem  Schnee-Auerhuhne  finden. 


1889.J  Lagopus  urogallo-albus.  13 

FrtQier  wurde  angenominen,  dass  das  Schnee-Birkhuhn  von 
Tetrao  tetrix  mas.  und  Lagopus  albus  fem.  stamme,  weshalb  es 
den  Namen  Tetrao  lagopoides  erhielt.  Unter  denen,  welche  diese 
Theorie  verfochten,  kann  Nilsson  genannt  werden.  Dem  setzte 
CoUett  1872  in  ^Bemarks  on  the  omithology  of  Northem  Norway"^) 
die  Ansicht  entgegen,  dass  das  Verhåltniss  ungekehrt  sei,  das 
Schnee-Birkhuhn  stamme  vom  Lagopus  albus  mas.  und  Tetrao^ 
tetrix  fem.,  weshalb  er  ihm  den  Namen  Lagopus-tetrici-albus  gab. 
Wohl  hat  man  keinen  direkten  Beweis  weder  fiir  noch  gegen 
diese  Theorieen;  da  aber  die  letztere  die  am  besten  begriindete 
ist  und  sich  auf  eine  Reihe  von  Vergleichen  mit  dem  Ba^kel- 
hahne  sttitzt,  von  dem  wir  ja  mit  Sicherheit  wissen,  dass  er  von 
Tetrao  tetrix  mas.  und  Tetrao  urogallus  fem.  abstammt,  scheint 
alles  daftir  zu  sprechen,  dass  dies  die  richtige  ist;  um  so  mehr 
noch  als  dieselbe,  meines  Wissens  nach,  noch  nicht  widerlegt 
worden  ist,  obgleich  jetzt  18  Jahre  vergangen  sind  seitdem  sie 
aufgestellt  wurde. 

Da  man  demnach  auch  annehmen  muss,  dass  das  Schneehuhn 
Vater  des  Schnee-Auerhahns  ist,  stammt  dieser  also  von  Lagopus 
albus  mas.  ulid  Tetrao  urogallus  fem.,  und  sein  Name  sei  daher 
Lagopus  urogallo-albus. 

')  Kristiania  Vid.  Selsk.  Forh.  for  1872  Pag.  238,  siehe  auch  CoUett: 
„On  the  Hybrid  between  Lagopua  albus  and  Tetrao  tetrix"  in  Proceed.  of 
the  Zoolog.  Soc.  1886  Pag.  232. 


lanbaratninE  1669.      No.  !i. 


VI. 


En  zoolog^isk  exkursion  til  Husøen 


Ved 


James  A.  Grieg. 


Det  præparant  N.  Glimme  og  mig  for  sommeren  1889  til- 
staaede  stipendimn  af  konsul  J.  Frieles  legat  anvendtes  til  en 
fem  ugers  exkursion  (fra  5te  juni  til  10de  juli)  til  Husøen  for  der 
at  indsamle  evertebrater  og  fugle.' 

Da  der  i  „Undersøgelser  over  dyrelivet  i  de  vestlandske 
fjorde"  nærmere  vil  blive  redegjort  for  de  indsamlede  evertebra- 
ter, skal  jeg  her  blot  omtale  Husøens  fugleverden. 

Husøen  med  omliggende  smaa  øer  og  holmer,  hvoraf  den 
yderste.  Utvær,  er  det  vestligste  beboede  sted  i  Norge  (61^  2'  n. 
br.,  4^  31'  0. 1.  Greenwich),  ligger  paa  den  nordvestre  side  af  Sogne- 
fjordens munding,  helt  ude  i  havet,  adskilt  fra  Ytre  Sulen  ved 
den  2 — 3  km.  brede  Strømfjord.  Fladt  og  veirhaardt,  som  dette 
økompleks  er,  er  det  ganske  blottet  for  træer  og  buske,  naar 
undtages  en  og  anden  Rosa  canina,  der  hist  og  her  i  fjeldspræk- 
kerne fører  en  kummerlig  kamp  for  tilværelsen.  Spurvefuglene 
er  derfor  ogsaa  meget  tarveligt  repræsenterede  (7  arter).  Vaderne 
er  heller  ikke  meget  talrige  (12  arter),  da  de  fleste  af  øerne,  der 
er  ganske  smaa,  mangler  myrer. 

Er  imidlertid  øerne  fattige  paa  spurve-  og  vadefugle,  er 
svømmefuglene  desto  talrigere  repræsenterede,  om  ikke  ved  arter 
(21),  saa  dog  ved  individer.  I  hundredevis  hækker  der  med  maa- 
ger og  terner  paa  de  fladere  græsklædte  øer  og  holmer;  i  flere  af 
øernes  sterkt  sønderrevne  og  forvittrede  fjeldsider  ruger  store 
kolonier  af  alke,  lomvie,  lunde  og  skarv,  ved  Beglas  nordspids,  i 
og  omkring  Beglastuen,  endog  i  en  saadan  mængde,  at  der  er  et 
helt  lidet  fuglebjerg. 

Høst  og  vaar  gaar  en  del  af  kysttrækket  over  Husøen,  ofte 
tager  da  fuglene  standkvarter  der  for  nogle  dage;  om  høsten  skal 
det  saaledes  ikke  være  sjeldent  at  se  graagaasflokke  paa  60 — 100 
individer. 

Skjønt  vi  i  1889  fik  en  meget  tidlig  og  varm  vaar  og  som- 
mer,  syntes  ikke  dette  at  have  havt  nogen  stor  indflydelse  paa 


James  A.  Grieg.  [No.  6 


æglægningen.  De  første  unger  af  Tadoma  tadoma  (omtrent  4 
døgn  gamle)  saaes  saaledes  den  13de  juni,  altsaa  blot  3  dage  tid- 
ligere end  de  første  unger  af  samme  størrelse,  som  prof.  R.  Col- 
lett  har  iagttaget  (16de  juni). 

Af  de  her  omtalte  40  arter  ruger  ved  Husøen  og  omliggende 
øer  antagelig  26  eller  vel  Vs  ^f  de  i  Norge  rugende  fugle  (ifølge 
Collett  197  arter).  Da  sandsynlig\as  de  færreste  af  de  fugle,  der 
trækker  over  Ilusøen,  er  medtagne  i  denne  fortegnelse,  vil  arts- 
antallet  muli^ens  kunne  forøges  noget,  om  man  nøiere  vilde 
undersøge  vaar-  og  liøsttrækket.  Det  er  saaledes  ikke  usandsyn- 
ligt, at  flere  af  vore  tringaarter  forekommer  der.  Heller  ikke  er 
de  fugle,  der  gjæster  øerne  om  vinteren,  saasom  Bissa  tridactyla 
og  Mergulus  alle,  medregnede  her. 

Passeres. 

Corvus  corax  Lin.  ikke  alm. 

Corvus  oomix  Lin.  alm. 

Stumus  vulgaris  Lin.  hyppig  ved  de  beboede  øer. 

Linota  flavirostris  Lin.  En  dag  saaes  i  en  fjeldsprække  paa  Begla 
en  liden  flok  fugle,  hvis  sang  og  udseende  lignede  denne 
arts ;  desværre  var  det  ikke  muligt  at  komme  dem  paa  skud- 
hold og  saaledes  faa  arten  med  sikkerhed  konstateret.  Uden- 
for Manger  er  denne  art  almindehg  selv  paa  de  yderste  øer 
og  holmer. 

Anthus  rupestris  Lath.  almindelig.  Den  22de  juni  fandtes  et  rede 
med  fire  endnu  ganske  friske  æg. 

Motacilla  alba  Lin.  Hyppig  ved  de  beboede  øer.  Linerlen  og 
stæren  havde  allerede  fuldt  flyvedygtige  unger  ved  vor  an- 
komst til  Husøen  (6te  juni). 

Saxicola  oenanthe  Lin.  almindelig. 

Grallæ. 

Strepsilas  interpres  Lin.  almindelig. 

Mas.,  totali.  222  mm.,  vinge  148  mm.,  hale  53  mm.,  ^V«  90. 

Fem.,     -      230     „        —      148     „       —    66     „  — 

Vanellus  cristatus  Mey.   &  Wolf.     Nogle  mindre  kolonier  ruger 

ved  Notøen  og  Indrevær. 
Charadrius  pluviatilis  Lin.  er  almindelig  under  høsttrækket  (i  aug,). 

Mas.,  totall.  280  mm.,  vinge  180  mm.,  hale  66  mm.,   "/«  90. 


1889.]  En  zoologisk  exkursion  til  Huseen. 


Aegialites   hiaticula   Lin.     Mindre   flokke   af  denne  art  var  ret 

Hæmatopus  ostralegus  Lin.  meget  alm.  Den  12te  jimi  saaes  nogle 
ca.  en  uge  gamle  unger.  En  halvvoksen  unge,  taget  den 
30te  juni  1890  ved  Fitje,  havde  følgende  maal:  Totallængde 
267  mm.,  vinge  (fra  carpus)  114  mm.  næbryg  39  mm.,  tarse 
62  mm.,  meDemtaa  40  mm.  Denne  unge  svømmede  og  duk- 
kede med  stor  lethed.  Skjøndt  de  fleste  kjæld  havde  lagt 
sine  æg  i  de  første  dage  af  juni,  fandtes  dog  friske,  nylagte 
æg  endog  den  10de  juli. 

Niunenius  arcuatus  Lin.  sjelden;  den  ruger  sandsjmligvis  paa 
holmeme  ved  Utvær,  hvor  den  oftere  saaes. 

Limosa  lapponica  Lin.,  L.  rufa  Br.  er  ikke  sjelden  om  høsten. 
Fem.,  totall.  408  mm.,  vinge  220  mm.,  hale  76  mm.,  ^Vi  90. 

Actitis  hypoleucus  Lin.  sjelden  om  sommeren. 

Totanus  caHdris  Lin.  meget  alm. 

Tringa  •  striata  Lin.,  T.  maritima  auct.  Mindre  flokke  af  denne 
art  saaes  oftere  paa  de  yderste  holmer  og  skjær. 

Tringa  alpina  Lin.  meget  ahnindelig  om  høsten. 

Ardea  cinerea  Lin.  saaes  oftere  ved  Husøen,  men  ruger  der  ikke. 

Anseres. 

Anser  anser  Lin.  ruger  paa  de  fleste  større  holmer  ved  Indrevær 
og  Notøen.  Den  5te  juni  og  nærmest  følgende  dage  forlod 
ungerne  allerede  redet.  20de  juni  havde  de  en  rypes  stør- 
relse. Antagelig  ruger  der  ca.  10  kuld  paa  øerne  ved  Husøen. 
Mas.,  totall.  805  mm.,  vinge  450  mm.,  hale  145  mm.,  ^7$  89- 
„         -     815     „        -     480    „       -    150     „         - 

Tadoma  tadoma  Lin.  Kun  to  kuld  syntes  at  ruge  paa  øerne. 
Det  første  kuld  saaes  den  13de  juni.  Ungernes  størrelse  og 
farve  samstemmede  ganske  med  professor  CoUetts  beskri- 
velse af  nogle  unger  han  tog  ved  Sulen  i  Frohavet  den 
16de  juni  (Omithol.  Bemærkn.  til  Norges  Fauna)').  Det 
andet  kuld  udklækkedes  først  14  dage  senere. 

Somateria  mollissima  Lin.  yderst  almindelig.  De  første  unger 
saaes  den  6te  juni.  Medens  de  unge  hanner  var  meget  tal- 
rige og  ofte  saaes  i  store  flokke,  var  de  gamle  faldt  udfar- 
vede forholdsvis  sjeldnere  og  iagttoges  kun  ved  de  yderste 
skjær. 


I)  Nyt  Mag.  f.  Naturvidsk.  XVm  pag.  214. 


James  A.  Grieg.  [No.  6. 


Mergus  serrator  Lin.  saæs  daglig  i  de  trange  sund  ved  Husøen, 
den  ruger  dog  neppe  her.  I  de  talrige  smaavand  paa  den 
indenfor  liggende  ø,  Ytre  Sulen,  fandtes  derimod  mange 
kold  af  denne  art  i  de  sidste  dage  af  juni. 

Phalacrocorax  carbo  Lin.  er  ikke  almindelig. 

Ma^.,  totali.  942  mm.,  vinge  340  mm.,  hale  176  nun.,  ^Vs  90. 
Fem.,    —      810    „  -      324    „        —    160    „         — 

Phalacrocorax  graculus  Lin.  ruger  ved  Oksen,  Begla  og  Baghol- 
men. Den  20de  juni  fandtes  de  første  unger,  som  endnu 
var  ganske  nøgne.  En  unge,  taget  den  27de  juni,  var  be- 
dækket af  en  kort  tæt,  graa^ort  dun  med  undtagelse  af  paa 
pande,  kind  og  hals,  som  var  nøgne.  De  nøgne  partier 
havde  en  mørk  brunsort  farve.  Næbbet  fra  næsebor  til 
næbspids  var  33  mm.  langt,  tarsen  42  nun.,  yderste  taa  70  mm. 
Alle  de  undersøgte  voksne  individer  manglede  toppen,  det 
samme  iagttog  kandidaterne  Lønnberg  og  Jågerskj5ld  i  juli 
maaned  ved  Q-læsvær.  Ved  øen  Eott,  Stavanger,  haf  CoUett 
ligeledes  i  juh  fundet,  at  denne  art  mangler  toppen  (Mindre 
Medd.  vedk.  Norges  Fuglefauna  1877— 80)^).  En  han,  skudt 
25de  august  1890,  havde  heller  ikke  spor  til  top. 
Mas.,  totall.694  nun.,  vinge  266  nun.,  hale  130  mm.,  Pitje  ^Ve^O. 
Fem.  —  684  „  —  264  „  —  128  „  —  — 
Mas.     —    766   „        -     270   „       —   150   „     Husø»V|90 

Stema  fluviatilis  Naum.  &  Bd.  ruger  i  størst  mængde  paa  nogle 
smaa  øer  og  holmer  vest  for  Notø. 

Lams  argentatus  Lin.  De  første  unger  saaes  den  5te  juni.  En 
unge  taget  den  17de  juni  havde  følgende  maal:  Næbryg 
13  mm.,  næbbet«  høide  6  mm.,  tarse  og  mellemtaa  19  nun., 
bagtaa  3  nmi.  Dunens  farve  som  hos  Lams  marinus,  dog 
med  en  stærkere  rødgul  anstrygning. 

Lams  marinus  Lin.  En  et  døgn  gammel  unge  toges  6te  juni. 
Næbryg  19  mm.,  næbbets  høide  9  nun.,  tarsen  25  nun.,  mel- 
lemtaa 26  mm.,  bagtaa  6  mm.  En  anden  unge,  taget  den 
24de  juni  maalte :  38,  12,  42,  47,  6  mm. 

Svartbaggen  jager  ikke  alene  egne  og  andre  søfugles 
unger,  men  endog  voksne  fugle,  saaledes  saaes  en  dag  en 
svartbag  i  længere  tid  forfølge  og  tilslut  dræbe  en  voksen 
teiste. 


>)  Nyt  Mag.  f.  Naturvidsk.  XXVI  pag.  387. 


1889.]  En  zoologisk  exkursion  til  Huseen. 


Lams  fuscus  Lin.  er  ligesom  de  to  ovenfor  nævnte  arter  meget 

almindelig. 
Larus  canus  Lin.  er  ikke  saa  alm.  som  de  tre  andre  maagearter. 
Et  omtr.  et  døgn  gammelt  kuld  imger,  taget  den  19de  juni, 
maalte : 

130  mm.,  124  mm.,  117  mm. 
16     „        16     „        13     „ 


Totallængde  . 
Næbryg .  .  . 
Næbbets  høide 
Tarse  .... 
Mellemtaa .  . 
Bagtaa  .    .    . 


6  „  6V2T,  ^7) 

21  .  23     „  22     „ 

26  „  27     „  26     „ 

5  „  B     „  4V,„ 


Stercorarius  crepidatus  Banks,  parasitica  Lin.  er  ligeledes  alm. 
Mas.,  sortbuget,  totall.  493mm.,  vinge  310mm.,  hale20Qmm.  ^  Vs  90. 
_  -     487  „       -    31B  „      -  200  ,       - 

Colymbus  arcticus  Lin.  og 

Colymbus  septentrionaHs  Lin.  saaes  oftere  fiskende  i  sundene  ved 
Husøen.  Begge  arter  ruger  muligens  i  de  høiere  liggende 
ferskvande  paa  Ytre  Sulen. 

Uria  grylle  Lin.  alm.  En  unge,  taget  den  22de  juni,  maalte: 
Næbryg  13  mm.,  næbbets  høide  ved  roden  6  mm.,  tarsen 
15  mm.,  mellemtaa  19  mm.  Ungernes  hovednæring  var 
Centronotus  gunellus. 

Juv.  totaU.  327  mm.,  vinge  100  mm.,   hale  43  mm.,  "/g  90. 
„        ~      344     „         -     142     „        -   50     „ 

Uria  troile  Lin.  Hækker  i  stor  mængde  paa  Bagholmen  og  Begla, 
især  omkring  Beglastuen. 

Fratercula  arotica  Lin.  Talrige  kolonier  findes  paa  Begla  og  om- 
liggende holmer,  samt  paa  Bagholmen,  hvor  den  ruger  i 
fjeldsprækkeme,  da  holmen  er  ganske  blottet  for  jord.  Paa 
Begla  ruger  den  derimod  som  regel  i  jordhuller. 

En  unge,  omtr.  et  døgn  gammel,  toges  den  27de  juni. 
Næbryg  15  mm.,  næbbets  høide  ved  roden  10  mm.,  tarsen 
17  mm.,  mellemtaa  24  mm.  En  anden  unge,  taget  samme 
dag,  maalte:  16 Vj,  11,  22,  32  mm. 

Alca  torda  Lin.  En  liden  koloni  findes  paa  Kraakeøen,  nær  Hus- 
øen,  her  fandtes  de  første  unger  den  24de  juni.  Næbryg 
11  mm.,  næbbets  høide  ved  næsebor  7V8  non.,  tarsen  22  mm. 
Ungen  var  bedækket  af  en  tæt  kort  dun,  der  paa  hoved, 
hals  og  bug  var  graa,  paa  ryggen  var  den  graabrun  isprængt 
med  sort;   næbbet  var  sort  homfarvet  med  hvid  næbknold. 


8  James  A.  Grieg.  [No.  6. 


De  største  alkekolonier  findes  paa  Begla  (især  i  og  ved 
Beglastuen)  og  paa  Bagholmen.  Paa  Begla  havde  kun  de 
færreste  alker  lagt  æg  den  6te  juni. 

Om  høsten,  i  august  og  september,  forlader  alken  lige- 
som limden  øerne  og  vender  først  tilbage  tidligt  paa  vaaren. 

En  delvis  albinos  (han)  blev  skudt  den  27de  juni  ved 
Beglastuen,  hvor  den  øiensynlig  hækkede. 

Totallængde 398  mm. 

Vinge  (fra  carpus) 186     „ 

Hale 90     „ 

Forhovedet  er  normalt  sort,  baghovedet  sort  med  en 
og  anden  hvid  fjær.  Ryggen  med  undtagelse  af  et  bredt 
normalt  farvet  parti,  der  ligger  mellem  nakken  og  en  Unie 
trukket  mellem  fuglens  skulderpartier,  er  hvid,  kun  hist  og 
her  er  fj ærene  sorte;  overgumpen  er  ligeledes  hvid.  Naar 
undtages  en  del  hvide  dækfjær,  er  vingerne  normalt  far- 
vede. De  fleste  af  halens  fjære  er  hvide.  Undersiden  er 
normalt  hvid. 


Indberetninger 


afgivne  til 


Generalforsamlingen  den  19de  April  1890 


ifølge  Lovenes  §  5. 


(Omfatter  Tidsrummet  fra  Ute  April  1889  til  31te  Marts  1890.) 


Indberetning 

fra 

Bergens  Museums  Direktion, 


1.  Museets  økonomiske  Tilstand. 

Regnskabet  for  Regnskabsaaret  fra  1ste  April  1889  til 
1ste  April  1890  fremlægges. 

Af  dette  Regnskab  erfares,  at  den  historisk-antikvariske 
Afdeling  har  overskredet  sit  Annnum  med  140  Kr.  90  Øre, 
medens  den  naturhistoriske  Afdeling  har  i  Behold  126  Kr. 
66  Øre.    Bibliothekkontoen  er  overskreden  med  333  Kr. 

Kassebeholdningen  udviser  3229  Kir.  84  Øre,  hvorfra  dog 
maa  drages  600  Kr.,  der  var  bevilget  for  forrige  Budget- 
termin til  Hjælp  ved  Udgivelser  af  Museets  Antipendier, 
samt  endnu  6  å  600  Kroner,  der  vare  disponerede  der,  men 
ikke  udbetalte  ved  Budgetaarets  Udløb,  saa  den  egentlige 
Kassebeholdning  er  opført  med  2000  Kr.  i  Budgettet  for 
1890-91. 

Regnskabet  for  Budgetterminen  1ste  April  1888 — 1ste 
April  1889  fremlægges  i  revideret  Stand. 

2.  Samlingerne  vedkommende. 

Beretninger  fra  Afdelingerne  fremlægges. 

3.  Bibliotheket. 

Bibliotheket  voxer  stadigen,  idet  Museet  nu  erholder  fra 
de  fleste  Videnskabsakademier  i  Europa  deres  Skrifter.  Bekla- 
geligt er  det  imidlertid,  at  Brændevinssamlaget  ikke  har 
seet  sig  istand  til  at  yde  et  større  Bidrag  til  Bibliotheket, 
end  hvad  det  i  flere  aar  har  tildelt  det.  Museet  savner  der- 
for en  hel  Del  Literatur,  som  det  paa  Grund  af  manglende 
Pengemidler  ikke  formaar  at  anskaffe.    Det  ligger  jo  i  Sagens 

1* 


rV  Indberetning  1889. 


Natur,  at  vil  man  at  Museet  skal  advide  sig,  og  derved  muli- 
gens  lægge  Grundvolden  til  en  vordende  Høiskole,  saa  maa 
der  tilveiebringes  større  Pengemidler;  og  Direktionen  kan 
forsikre,  at  der  fra  dens  Side  skal  gjøres  Alt  for  at  saa  kan 
ske.    Beretning  fru  Bibliothekaren  vedlægges. 

4.   Medlemmernes  Antal.    112. 

6.   Valg. 

a)  Revisorer:   Foregaaende  Aars  Revisorer  er: 

D'Herrer  Bogtrykker  John  Grieg  og 
Kjøbmand  Wiborg. 

b)  Decisorer:  —        Bankchef  J.  Faye  og 

Konsnl  Christen  Gran. 


D.  C.  Danielssen.       Henrichsen.      B.  E.  Bendixen.      H.  Friele. 
G.  A.  Hansen.      N.  NicoU.      Ths.  Angell. 


Brunchorst. 


Indberetning 

ira 

Bergens  museums  zoologiske  afdeling. 


Det  forrige  aar  paabegyndte  ordnings-  og  katalogiserings- 
arbeide  er  fortsat  gjennem  hele  det  forløbne  aar.  Paa  nederste 
galleri  i  taamsalen  er  opstillingen  ai  vermes  afsluttet.  Paa  dette 
galleri  har  man  ligeledes  faaet  opstillet  systematisk  crustaceeme. 
Af  disse  sidste  forefandtes  i  museet  en  saa  stor  samling  af  saavel 
norske  som  fremmede  arter,  at  man  kunde  faa  to  afdelinger,  en 
for  udenlandske  og  en  lor  indenlandske  crustaceer. 

I  det  store  nye  vægskab  paa  gulvet  i  samme  sal  er  mollusker 
paa  spiritus  og  ascidier  opstillede.  Af  mangel  paa  hensigtsmæssig 
plads  er  bryozoerne  kun  blevne  katalogiserede,  medens  deres  op- 
stilling først  kan  finde  sted,  naar  de  for  dem  bestemte  skabe  er 
blevne  indrettede. 

Den  udenlandske  fuglesamling  er  nu  færdig  opstillet,  idet 
svømme-,  spurve-  og  rovfugle  er  systematisk  ordnede  i  det  for- 
løbne aar.  Denne  del  af  samlingen  fylder  nu  tre  af  salene  i  den 
nordlige  fløis  anden  etage.  Foreløbig  har  ogsaa  de  udstoppede 
reptilier  faaet  plads  her,  disse  skal  dog  senere,  nstar  de  gamle 
altfor  dybe  skabe  paa  gulvet  i  taamsalen  er  blevne  forandrede, 
opstilles  der.  Her  vil  ogsaa  samlingen  af  reptilier  og  amfibier 
paa  spiritus  faa  sin  plads. 

Den  i  forrige  aarsberetning  omtalte  „Check-list  of  dublicates 
of  animals^  udkom  i  mai  og  uddeltes  til  forskjellige  museer  og 
naturhistoriske  samlinger  i  Europa  og  Amerika  og  er  museet  ved 
den  kommet  i  forbindelse  med  flere  udenlandske  samlinger. 

Foruden  talrige  mindre  excursioner  i  Bergens  nærmeste  om- 
egn af  museets  funktionærer  har  konservator  Grieg  og  præparant 


VI  Indberetning  1889 


Glimme  foretaget  en  6  ugers  tur  til  Husøen  forat  indsamle  everte- 
brater  og  fogle.  Senere  paa  aaret,  om  høsten,  laa  desuden  pr»- 
parant  Glimme  14  dage  paa  Voss,  for  ligeledes  at  indsamle 
fugleskind. 

I  aarets  løb  er  der  blevet  udstoppet  og  opstillet  i  samlingen 
16  pattedyr,  blandt  hvilke  kan  nævnes  hjort,  moskusokse,  Socky- 
Mountainsgjed  og  kænguru. 

Af  fugle  udstoppedes  der  71  norske  og  44  udenlandske, 
væsentligst  amerikanske,  skindsamlingen  forøgedes  desuden  bety- 
deligt. Af  de  norske  fogle  er  over  halvparten  ungfogle  i  forskjel- 
lige  udviklingsstadier  og  eier  museet  nu  flere  gode  udviklingsserier 
af  de  indenlandske  fugle.  Forat  skaffe  bedre  plads  i  den  norske 
ftiglesamling  har  man  seet  sig  nødsaget  til  at  udrangere  endel 
af  de  ældre,  mindre  godt  stoppede  exemplarer  af  vore  alminde- 
ligste fugle,  og  er  disse  blevne  uddelte  til  skolerne. 

Den  osteologiske  samling  er  forøget  med  23  no.,  deraf  patte- 
dyr 7,  fugle  8,  reptilier  2,  fiske  6.  Blandt  skeletterne  kan  næv- 
nes: et  desartikuleret  skelet  af  Phocæna  communis  (fætus), 
skeletter  af  Felis  marmorata,  Casuarius  sp.?,  Aquila  chrysaétus, 
Ohelonia  mydas,  Vipera  berus,  Gadus  morrhua,  Pleuronectes 
platessa,  Conger  maritima  og  Sebastes  norwegicus.  De  ved  hval- 
stænget ved  Bildøen  'den  16de  april  1889  erholdte  skeletter  af 
Lagenorhyncus  albirostris  er  desuden  blevne  rensede  og  magasi- 
nerede. 


Afdelingen  har  staaet  i  forbindelse  med: 

Hr.  dr.  F.  Meinert,  Kjøbenhavn. 
„     prof.  dr.  Mobius,  Berlin. 
„        „       „     Ludwig,  Bonn. 
„        „       „    Hoemes,  Graz. 
y,        „      D'Arcy  Thompson,  Dundee. 
„        „      GtLnther,  London. 


Oversigt  over  samlingernes  tilvext. 

Naturalier  indkomne  øom  gaver. 

Pattedyrskind 9 

Pattedyr-  og  menneskefostre      ....      4 
Pattedyrskeletter,  kranier  og  skeletdele  .      6 

19 


fra  den  zoologiske  afdeling.  VTT 


Transport  19 

Fngleskind 63 

Æg 32 

Beptilier  og  amfibier 20 

Fiske 14 

Evertebrater 40 

Tilsammen  178 

Naturalier  indkomne  ved  kjab. 

Pattedyrskind 4 

Pattedyrfostre  .     .    ,     . 14 

Pattedyrskeletter  og  kranier  .....  30 

Fngleskind 21 

Fiske 18 

Evertebrater 20 

Tilsammen  107 
Ved  bytte  er  der  indkommen  8  arktiske  crustaceer. 

Naturalier  indkomne  ved  excursioner. 

Fugleskind ca.  200 

Evertebrater 600 

lait  er  der  til  den  zoologiske  afdeling  indkommet: 

ved  gaver 178 

„     kjøb 107 

„     bytte 8 

„     excursioner 800 

Tilsammen  1093 


Af  de  indkomne  naturalier  kan  fremhæves: 
Fostre   af  Phoca   vitulina,    Phocæna   communis,    Lagenorhyncus 

albirostris,  Hyperoodon  diodon  og  Balænoptera  rostrata. 
Skeletter  og  anatomiske  præparater  af  Lagenorhyncus  albirostris. 
Kranium   af  Hyperoodon   diodon,    strandet  ved  Utvær  vinteren 

1888-89. 
Tand   af  Physeter   macrocephalus,    funden   i   sanden   ved   Orre, 

Jæderen. 
Hylobates   lar,    Hylobates   syndactylus,    Nycticebus   tardigradus, 

Tragulus  kamohil  og  Bhinoplax  vigil  fra  Sumatra. 
Kranium  af  Caprovis  montana  fra  Arizona  U.  S.  A. 


Vni  Indbei-etniug  18«) 


Ovibos  moschatus  fra  Grøiilands  østkyst  (75®  N.  Br.) 

Oervus  capreoluis  fra  Tyskland. 

Picus  leuconotus,  skudt  ved  Arne  ^»/^  89.  Af  demie  især  paa 
vestlandet  meget  sjeldne  art  er  der  i  løbet  af  høsten  og 
vinteren  blevet  skudt  ikke  mindre  end  tre  individer,  alle 
fra  forskjellig  lokalitet  (Arne,  Bergen,  Voss). 

Tetrao  urogallo-tetrix  fra  Lærdal,  Sogn. 

Tetrao  tetrix,  delvis  hvid,  skudt  Vii  89  ved  Flekkefjord.  Fra 
Kristiansand  besidder  museet  tidligere  et  lignende  individ. 
Professor  Collett  omtaler  i  „Omithol.  Bemærkn.  til  Norge> 
Fauna"  (Nyt  Mag.  f.  Naturv.  XVlii,  pag.  191),  denne  varietet 
som  karakteristisk  for  kystegnene  om  Kristiansand  og  Maudal. 
Det  heromtalte  individ  var  ligesom  aUe  de  tidligere  kjendte 
en  han. 

Platalea  leuoorodia  skudt  7de  og  8de  oktober  1889  paa  Lister. 

En  samling  fugleæg  (30  arter)  fra  AustraHen. 

Scymnus  borealis  fangede  i  Osterfj  orden  *%  89. 

Lampris  guttatus,  funden  drivende  død  i  søen  ved  gaarden  Gjeit- 
ung  pr.  Wøkling  "/ij  89. 

En  samling  oestoder  og  trematoder  (17  arter)  indsamlede  ved 
Glæsvær  af  kandidat  E.  Lønnberg  fra  Upsala. 


Fortegnelse  over  indkomne  gaver. 

Cand.  theol.  Jan  Greve:    Scolopax  rusticola. 

The  Natural  History  Society,  Newcastle:    3  tænder  og  et  øreben 

af  Physeter  macrocephalus. 
A.  Bøskeland,  Strudshavn :  Plectrophanes  nivaUs,  Loxia  curviiostra, 

Alauda  arvensis,  Picus  canus. 
H.  J.  Waage,  Tysnæs:    PhakelUa  ventilabnmi. 
Kaptein  Aga:    Gonger  maritima,  fanget  V3  8^  ved  Enæs,  Maur- 

anger. 
Maskinist  Løberg:   Amfipoder  fra  Nordland. 
Apotheker  Krohn:    2  duer  fra  Lagos,  Afrika;  Biziura  lobata  og 

en  samling  æg  (30  arter)  fra  AustraHen. 
Prof.  D'Arcy  W.  Thompson,  Dundee:    Cyamus  monodontis  fra 

Monodon  monoceros  og  C.  ceti  fra  Balæna  mysticetus. 
Valentin  Voss:   Indenlandske  fugle. 
Rektor  Voss,  Aalesund:   Nephrops  norwegicas. 
Toldbetjent  Hagen:    Acanthis  carduelLs. 


fra  den  zoologiske  afdeling.  IX 


Dr.  Christie:   Menneskefoster. 

Theodor  Schou,  Førde,  Søndfjord:    Cycloptenis  Irnnpus. 

Eivind  Bordevig,    Henningsvær:    Gradns  morrhua   162  cm.  lang, 

vægt  33  kilo. 
H.  Friele:    Tadoma  vulpanser,  Anas  penelops. 
H.  Ravn,  Vanelven:    Pagellus  centrodontus. 
Alexander  Kjelland,  Stavanger:    Tand  af  Physeter  macrocephalns, 

funden  i  sanden  ved  Orre,  Jæderen. 
D.  O.  Johnsen:    Vipera  berus. 

H.  Grarman,  Laagøen:   Foster  af  Phocæna  communis. 
Prof.    E.    Collett,    Kristiania:     Hylobates    lar,    H.   syndactylus, 

Nycticebus  tardigradus,    Tragulus  kamchil,  Bhinoplax  vigil 

fra  Smnatra. 
Dyrlæge  Ivar  Nielsen:    Strongylus  armatus  og  Filaria  papillosa. 
Alfred  Meidell :  Kranium  af  Caprovis  montana  fra  Arizona,  U.  S.  A. 
Cand.  Lønnberg  &  Jågerskjold,  Upsala:    Vadefugle  fra  Jæderen. 
K.  Johannesen,  Os:    Chimæra  monstrosa. 
N.  Skartland,  Vikebygd:    Unio  margaritifera. 
Henrik  Meyer:   Macacus  cynomolgus. 
Cand.    Lønnberg,   Upsala:     En   samling   cestoder  og  trematoder 

(17  arter)  fra  svømmefugle  og  fisk,  indsamlede  ved  Glæsvær 

sommeren  1889. 
Ingeniør  Grill:   Picus  leuconotus,  skudt  ved  Arne  ^Vs  89. 
Stud.  theol.  V.  Traasdahl:    Colymbus  glacialis. 
Skolebestyrer  Salvesen,  Farsund:   Platalea  leuoorodia  fra  Lister. 
Kaptein  Hansen:    Lacerta  viridis. 

Bundtmager  Chr.  Brandt:  Ovibos  moschatus  fra  Grrønlands  østkyst. 
Maiforeningen  ved  farver  Jens  Lampe:    Æg  af  Cygnus  atratus. 
Kjøbmand  Kristian  Jansen:    Pyrrhula  vulgaris. 
Stud.  jur.  Ingolf  Christensen,  Førde,  Søndfjord:    Fulioa  atra. 
Kaptein  Falck:    Foster  af  Hyperoodon  diodon. 
Fr.  Clausen:    Reptiler  fra  China. 
Dr.  Hagelsteen:   Et  menneskefoster  i  3die  maaned. 
Stud.  jur.  Hugo  Mowinckel:     Cervus  elaphus  fra  Nordfjord  og 

C.  capreolus  fra  Tyskland. 
Paul  B.  Qjeitung,  Wøkling:    Lampris  guttatus,   funden  død  ved 

gaarden  Gjeitung  ^Vis  89. 

1ste  april  1890. 
T.  Ch.  Thomassen.  James  A.  Grieg. 


Indberetning 

fra 

Bergens  museums  botaniske  afdeling. 


Arbeidet  ved  den  botaniske  afdeling  har  været  fortsat  i 
samme  retning  som  tidligere,  saaledes  at  hovedvægten  har  været 
lagt  paa  undersøgelser,  der  foraden  sin  videnskabelige  interesse 
ogsaa  er  af  praktisk  betydning. 

Med  understøttelse  af  det  kgl.  Selskab  for  Norges  Vel  foretog 
undertegnede  konservator  en  længere  reise  til  undersøgelse  af  de 
paa  nytteplanterne,  og  særlig  paa  skovtræeme,  optrædende  syg- 
domme. De  skovstrækninger,  som  herunder  bereistes,  var:  fure- 
skovene omkring  Karasjok,  i  bunden  af  Altenfjorden,  ved  Mo  i 
Maalselvdalen,  granskovene  i  Banen  og  plantningerne  omkring 
Trondhjem.  Til  undersøgelse  af  den  i  forrige  indberetning  om- 
talte sygdom  paa  gran  foretoges  endelig  nogle  ekskursioner  i 
skovene  omkring  Basten  station  i  Storelvdalen. 

Under  hele  reisen  indsamledes  prøver  af  de  forefundne  syg- 
domme til  den  pathologiske  samling,  som  hengjennem  har  faaet 
en  forøgelse  af  henimod  200  nummere.  De  smukkeste  af  de  ind- 
samlede stykker  er  katalogiserede  og  opstillede  i  hjømeværelset 
i  2den  etage;  en  del  af  materialet  har  imidlertid  endnu  ikke 
kunnet  bearbeides  af  mangel  paa  tilstrækkelig  litteratur. 

Blandt  de  under  denne  reise  gjorte  iagttagelser  fortjener 
følgende  at  fremhæves. 

Foruden  de  tidligere  kjendte  naaletræfiender  Trametes  pini  og 
Trametes  radiciperda  (Palyporus  a/nnosus)  er  en  tredie  til  Basidio- 
myceteme  hørende  sop,  Polypofus  vaporarius,  af  udbredt  betyd- 
ning som  ødelægger  af  tømmerføre  graner  og  furer.  Den  bevir- 
ker   to    forskjeUige    slags    raaddenhed    i    stammernes    indre   — 


XII  Indberetning  18«J> 


saakaldt  vat«raate  og  hulraate  —  og  er  meget  udbredt  ikke  mindst 
i  landets  nordligste  skove.  I  økonomisk  betydning  staar  ^^skorpe- 
soppen'',  som  Folyporus  vaporarius  passende  kan  kaldes,  fuldstændig 
ved  siden  af  de  ovenfor  nævnte  soppe,  skjønt  den  ikke  ødelægger 
de  angrebne  stammer  saa  totalt  som  disse.  lalfald  i  enkelte 
skovstrækninger  er  den  til  gjengjæld  adskillig  mere  udbredt  end 
nogen  af  Traiwetes-arteme.  Af  mindre  betydning  er  Polyporm 
pinicola,  om  hvis  parasitiske  optræden  jeg  først  fik  meddelelse  fra 
hr.  forstkand.  Evenstad,  og  som  senere  er  iagttaget  saavel  paa 
gran  som  paa  fure,  dog  ikke  synderlig  udbredt.  Som  parasit 
kj  endes  denne  sop  hidtil  kun  fra  vort  land. 

Ungfureme  (indtil  mandshøide)  angribes  i  de  finmarkske  og 
nordlandske  skove  af  flere  parasitiske  Peeisa-sirteT^  der  bevirker 
kræflsaar  paa  stammen,  og  af  hvilke  en,  eller  muligens  to,  turde 
være  hidtil  ukjendte  som  aarsag  til  sygdom.  Sanunen  med 
Peridermium  pini  corticola,  der  er  overordentlig  udbredt  gjennem 
hele  landet,  er  disse  soppe  blandt  de  sterkest  medvirkende  aar- 
sager  til  den  slette  eftervekst  i  vore  nordlige  skove. 

Blandt  sygdomme,  der  angriber  naaletræemes  bar,  kan  for- 
uden de  tidligere  velkjendte  arter,  Lophodermium  pinastri  og 
Qirysomyxa  abietis,  nævnes:  Hypoderma  sulcigenum  paa  fure; 
Hysterium  macro^orum  og  abietis  samt  Herpotricha  nigra  paa  gran. 


Ligesom  tidligere  har  der  ogsaa  iaar  i  almanakken  været 
indrykket  opfordring  om  indsendelse  af  syge  planter  til  den  bota- 
niske afdeling.  Forespørgslernes  antal  har  været  omtrent  det 
samme  som  tidligere,  men  har  for  en  væsentlig  del  angaaet  insekt- 
skade. Af  mere  interessante  ting  som  ved  hjælp  af  disse  fore- 
spørgsler er  bragt  paa  det  rene,  kan  nævnes,  at  „at  „potetemes 
stengelsyge'*,  foraarsaget  af  Sclerotinia  sclerotioram,  en  sygdom 
der  tidligere  kun  var  kjendt  fra  vestlandet  og  særlig  fra  Jæderen, 
hvor  den  har  anrettet  stor  skade,  nu  ogsaa  er  optraadt  paa  øst- 
landet (Elverum  og  Vårdal).  Fra  et  par  steder  i  nordre  Bergen- 
hus  amt  er  der  indkommet  en  anden  eiendommelig  potetessyge, 
der  ytrer  sig  ved,  at  der  i  de  angrebne  knollers  indre  opstaar 
tomme  hulnmi  af  betydelig  størrelse,  hvis  væg  er  belagt  med 
et  tykt  lag  stivelse  stammende  fra  de  celler,  ved  hvis  destruction 
hulrummet  er  dannet.  Sygdommen  har  ifølge  meddelelse  fra 
lensmændene  i  Ladvik  og  Hyllestad  gjort  adskillig  skade  og  for- 


fra  den  botaniske  afdeling.  XTTT 


tjener  derfor  en  nøiere  undersøgelse,  end  det  sparsomme  materiale 
hidtil  har  givet  anledning  til. 

Herbarierne  har  i  aarets  løb  været  adskillig  benyttede  af 
lærere  og  elever  ved  de  herværende  skoler  og  har  faaet  en  anseelig 
forøgelse,  særlig  ved  en  af  frk.  Sofie  Møller  skjænket  mossam- 
ling. Samlingen  omfatter  over  600  nummere,  deriblandt  talrige 
alpine  former  fra  Dovre.  Ved  sammensmeltning  af  denne  sam- 
ling med  presten  Henrik  Greves'  vil  det  antagelig  lykkes  at 
skaffe  museet  et  fuldstændigt  norsk  Mosherbariimi.  Fra  ingeniør 
Meidell  har  afdelingen  modtaget  en  del  amerikanske  planter 
samlede  i  Baja  Califomia,  Mexico,  og  fra  universitetets  botaniske 
museum  resten  af  den  museet  tilkommende  del  af  prof.  M.  N.  Blytts^ 
phanerogamherbarium. 

Forstkandidat  Sjølie  fra  Rendalen  har  i  noget  over  en  maa- 
ned  opholdt  sig  ved  museet  forat  benytte  den  plantepatnologiske 
samling  og  under  konservators  ledelse  sætte  sig  ind  i  den  mikro- 
skopiske undersøgelse  af  sopsygdommene.  Idethele  har  forst- 
mændenes interesse  for  studiet  af  plantesygdomme  tiltaget  bety- 
deligt i  de  senere  aar  og  der  er  fra  flere  hold  skeet  forespørgsler, 
om  der  ved  museet  er  anledning  til  at  faa  gjennemgaa  et  kursus 
i  plantepathologi.  Det  er  derfor  sandsynligt  at  museet  ogsaa  for 
fremtiden,  ligesom  begge  de  sidste  aar,  vil  bhve  besøgt  af  mænd, 
der  ønsker  at  studere  plantesygdomme,  saamegetmere  som  skov- 
direktøren  har  stillet  sig  meget  velvillig  til  spørgsmaalet  om  skyds- 
og  diætgodtgj  øreise  for  statens  forstmænd  paa  reiser  i  dette  øie- 
med.  Det  er  derfor  beklageligt,  at  de  indskrænkede  rumforhold 
gjør  det  vanskeligt  at  optage  flere  elever  paa  en  gang,  og  at  det 
derfor  ikke  er  muligt  at  kombinere  disse  kurser  med  foredrags- 
rækker over  mycologi  og  pathologi,  hvorved  de  vilde  give  et 
adskillig  større  udbytte  end  nu  kan  blive  tilfældet. 

Det  maa  ogsaa  nævnes,  at  de  botaniske  samlinger  meget 
snart  vil  tiltrænge  støiTe  plads,  udenat  det  for  tiden  kan  skjønnes, 
hvorledes  denne  skal  tilveiebringes.  Hensynet  til  denne  omstæn- 
dighed har  bevirket,  at  konservator  ikke  har  kunnet  stille  forslag 
om  indkjøb  af  forskjeUige  samlingsgjenstande  som  det  vilde  være 
af  stor  interesse  at  faa  anskaffet,  som  f.  eks.  en  samling  modeller 
af  de  vigtigste  spiselige  og  giftige  soparter. 


XIV  Indberetning  lb89 


Tidsskriftet  „Naturen*'  har  fremdelee  været  udgivet  med 
undertegnede  som  redaktør.  Abonnementantallet  har  ifølge  eks- 
])editionens  opgave  steget  endel. 

Bergen  den  31te  marts  1890. 

Dr.  J.  Brunchorst 


Indberetning 

fra 

Bergens  museums  historisk-antikvariske  afdeling. 


Samlingerne  fra  forhistorisk  tid  har  i  aarets  løb  f aaet 
en  forøgelse  af  24  større  og  mindre  samlede  fiind  samt  en  del 
løse  jordfiindne  sager,  tilsammen  henimod  300  gjenstande. 

Af  oldsager  fra  stenalderen  er  12  nummere  indkomne,  hvoraf 
4  af  flint,  foruden  en  samling  flintaffald  fra  verkstedspladsen  paa 
Haarknipemarken  paa  Lister.  Blandt  de  øvrige  sager  kan  nævnes 
en  smuk  stenøx  med  skafthul  fra  Ryfylke. 

Til  broncealderen  henhører  en  dolkeklinge  fra  Lister  og  to 
celter,  den  ene  fra  Nordfjord,  den  anden  fra  Hammer  pg.  nord 
for  Bergen. 

Museets  ældre  jernalder  har  faaet  en  smuk  forøgelse  i  et 
ualmindeligt  stort  og  interessant  gravfund  fra  Evebø  i  Gloppen. 
I  et  stort  gravkammer  fandtes  levninger  af  et  med  vaaben,  kar 
og  andre  oldsager  rigt  udstyret  mandligt  skelet,  hvilende  paa  en 
bjømefeld  og  nedlagt  i  sin  fulde  dragt,  hvoraf  en  del  merkelige 
stykker  er  i  behold.  Blandt  oldsagerne  nævnes  her  kun  en  guld- 
mynt  præget  for  den  østromerske  keiser  Theodosius  II  (408—450); 
forøvrigt  henvises  til  den  udførlige  beskrivelse  af  fundet  som 
publiceres  i  denne  aarsberetning.  Endvidere  er  indkommet  to 
andre,  mindre  betydelige  gravfund  fra  Evebø,  et  fra  Eide  og  et 
fra  Haalevik,  alle  i  Q-loppen.  Det  sidste  er  merkeUgt  ved  en 
sølvdenar  af  Constantin  d.  st.,  vistnok  enestaaende  i  hele  det 
skandinaviske  Norden. 

Fra  Lister  er  et  par  fund  fra  denne  tid  erhvervede  ved  under- 
søgelser og  udgravninger  foretagne  af  museets  ihærdige  hjælper 
i  denne  landsdel,  hr.  skolebestyrer  A.  Salvesen  i  Farsund.    Blandt 


XVI  iBdberetning  1889 


de  øvrige  indkomne  gjenstande  fra  denne  periode  skal  nævnes  en 
broncekjedel  af  almindelig  vestlandsk  type  fra  Osterøen  og  en  af 
de  merkelige  stene  med  halvkugleformet  overdel  paa  søileformet 
skaft,  hvoraf  museet  tidligere  eier  smukke  exemplarer;  denne  er 
fimden  paa  Søndmøre  og  velvillig  skjænket  af  hr.  rektor  V.  Voss. 

Yngre  jernalder  er  ligeledes  bleven  forøget  med  flere  gode 
fund.  Fra  et  firkantet  hellesat  gravkammer  i  en  haug  paa  Ruge- 
sæter  i  Sogndal  er  indkommet  et  større  fund  af  for  det  me«te 
vel  bevarede  vaaben  og  redskaber.  Fra  Gloppen  er  8  gravfund 
erhvervede,  hvoraf  flere  indeholder  mange  og  værdifulde  old- 
sager. I  aarets  løb  er  ialt  ikke  mindre  end  17  gravfund  fra  for- 
skjellige  perioder  af  jernalderen  indkonme  fra  Gloppen,  medens 
museet  tidligere  kun  eiede  faa  fund  fra  denne  bygd.  For  en 
væsentlig  del  har  man  herfor  at  takke  hr.  udskiftningsformand 
J.  Sverdrups  iver  og  interesse  for  oldforskningen. 

Fra  Hardanger  er,  foruden  mindre  vigtige  ting,  indkomne 
to  fund  af  større  interesse.  Et  smukt  lidet  gravfund  med  eu 
vakkert  ornamenteret  spænde  af  sjelden  form  (afbildet  i  denne 
aarsberetning  afh.  nr.  1,  pi.  3,  fig.  5),  erhvervedes  ved  et  besøg 
paa  Bu  af  Bendixen  og  Gustafson.  Et  fund  fra  Ulvik  indeholdt 
syv  jemøxer,  hvoriblandt  to  af  den  ikke  almindelige  type,  Rygh 
Norske  Oldsager  nr.  560.  Desværre  savnes  for  tiden  nærmere 
oplysninger  om  dette  fund,  sandsynligvis  et  depotfund.  Et  saa- 
dant  er  ogsaa  et  sølvfund  fra  Søvde  i  Ryfylke,  som  indeholder 
10  sølvarmringe,  nemlig  7  af  type  712  i  Norske  Oldsager,  en  af 
en  nærstaaende  varietet  og  2  af  type  711.  Til  denne  tid  hører 
ogsaa  to  smukke  perler  af  kameol,  fundne  i  Jølster.  En  del 
mindre  betydelige  oldsager  fra  forhistorisk  tid  kan  ikke  sikkert 
bestemmes  med  hensyn  til  periode. 

Den  middelalder  ske  samling.  Foruden  nogle  enkelte 
gjenstande,  hvoriblandt  kan  nævnes  en  romansk  lysestage  af 
bronce  fra  Jordanger  kirke  i  Sogn,  har  denne  afdeling  modtaget 
en  del  oldsager,  fremkomne  ved  antikvar  N.  Nicolaysens  udgrav- 
ning af  Lyseklosters  ruiner,  og  skjænkede  af  frøken  Vibeke 
Nicolaysen.  Blandt  disse  er  planker  til  en  ligkiste  fra  den  abbed- 
grav, hvis  indhold  museet  tidligere  har  erholdt,  prøver  paa  kapi- 
tæler og  andre  ornamentdetaljer,  gulyplader  m.  m.  samt  en  merkelig 
ligsten  med  norsk  indskrift,  som  angiver,  at  stenen  er  lagt  over 
Sigurd,  bonde  paa  Jaastad  og  hans  hustru  Sigrid,  „konongs  frend- 
kona".  Det  er  det  første  sikre  exempel  fra  vort  land  paa  en 
middelalderlig  ligsten  over  to  personer.  —  Af  de  ved  restaurations- 


fra  den  historisk-antikvariske  afdeling.  XVII 

arbeidet  paa  Haakonshallen  gjorte  fund,  som  af  bestyrelsen  er 
overleverede  til  museet,  skriver  sig  ogsaa  et  par  fra  denne  tid.  — 
En  detailleret  redegj  øreise  for  sagerne  fra  den  forhistoriske  tid 
og  middelalderen  gives  som  sædvanlig  i  „Aarsberetning  for  for- 
eningen til  norske  fortidsmindesmerkers  bevaring". 

Den  moderne  afdeling  er  bleven  forøget  med  over  100 
gjenstande,  hvoriblandt  en  del  malede  ruder  fra  17de  og  18de 
aarhundrede.  Tire  af  disse  har  siddet  i  en  pakbod  i  Sandviken 
og  bærer  navnene:  Madame  Heilchiæ  Ciccius  1727,  EUen  Mel- 
chiors datter  Ellerhorst,  Janniche  von  Lewen,  og  Sing^  Claus 
Warwich  1727.  Endvidere  partisaner,  sværd  og  andre  vaaben, 
flere  udskaame  krudthom  i  elfenben  og  horn,  signet,  tilhørende 
knapmagerne  i  Bergen  af  1706,  en  broderet  pude  fra  1668,  en 
silkevest  fra  rococotiden,  skrin,  stole  og  andre  møbler,  to  slæder 
i  rococo  m.  m. 

Til  den  kunstindustrielle  afdeling  er  indkjøbt  en  del 
gode  gjenstande,  mest  fajancer,  porcellæner,  gamle  krus  af  sten- 
gods fra  Rhintrakten.  Siden  det  nye  kunstindustrimuseum  nu 
er  aabent,    vil   for  eftertiden  denne  afdeling  ikke  blive  forøget. 

Samlingen  af  national-etnografiske  gjenstande  er  for- 
øget med  over  200  nummere,  særlig  udskaame  træarbeider  og 
andre  prøver  paa  bondearbeide  fra  Fane,  Manger,  Lindaas, 
Ekanger,  Hardanger,  Voss,  Sogn,  Nordfjord  og  Romsdalen,  samt 
fra  Hallingdalen,  Thelemarken  og  egnen  omkring  Flekkefjord. 
Det  meste  er  indkommet  fra  Hardanger;  en  del  kalhovder,  en 
gammel  brudgomsstav  og  en  brudeslire  m.  m.  erhvervedes  under 
Bendixens  reiser  i  indre  Hardanger  forrige  sommer.  Af  folke- 
dragter har  museet  indkjøbt  en  smuk  brudedragt  fra  Sørfjorden 
i  Hardanger,  en  kvindedragt  fra  Halhngdal  og  enkelte  stykker 
fra  andre  landsdele.  Da  de  gamle  folkedragter  bliver  mere  og  mere 
sjeldne,  vilde  det  være  ønskeligt,  medens  det  endnu  er  muligt, 
at  erhverve  en  fuldstændig  samling  af  hele  dragter,  i  det  mindste 
fra  Vestlandet.  Vistnok  savnes  der  endnu  plads  til  en  tilfreds- 
stillende ordning  og  opstilling  af  disse  gjenstande,  men  hvis  midler 
kan  erholdes  til  en  ny  indredning  af  den  national-etnografiske 
samlings  sal,  vil  saa  meget  rum  kunne  spares,  at  i  alt  fald  det 
vigtigste  vil  kimne  opstilles.  Paa  grund  af  den  store  konkur- 
rence fra  turisters  og  opkjøberes  side  er  dog  priserne  paa  saa- 
danne  ting  altfor  høie  til,  at  museet  i  større  skala  skulde  kimne 
varetage  denne  interesse.  Brændevinssamlaget,  hvem  museets 
direktion   søgte  om  et  bidrag  af  1000  kr.  aarlig  til  dette  øiemed 

2 


XVni  Indberetning  1889 


foraden  den  nu  bevilgede  sum,  har  desværre  endnu  ikke  kannet 
imødekomme  dette  andragende. 

Den  etnografiske  samling  er  forøget  med  et  funå  af  64 
smaa  pilespidser  af  obsidian,  8  større  do.  af  kvarts  m.  m.,  som 
hr.  ingeniør  Meidell  har  fundet  i  klippehuler  paa  østsiden  af  San 
Pedro  de  Martis-Qeldene,  Baja  Califomia,  Mexiko.  Endvidere 
med  26  gjenstande,  hvoraf  mærkes  6  gamle  interessante  bronc5er 
£ra  Peru,  gave  fra  hr.  skibskaptein  Ferman,  og  et  stykke  af  en 
grubekurv  fra  romertiden,  flettet  af  espartogræs  og  fanden  i  pro- 
vinsen Murcia.  Foruden  de  nævnte  er  etnografiske  gjenstande 
indkomne  fra  Japan,  Birma,  Ostindien,  Ceylon,  egnen  af  Aden, 
Madagasker  og  Amerika.  Samlingen  forøges  næsten  udelukkende 
ved  gaver.  Med  en  ikke  altfor  stor  pengeopofrelse  og  ved  hjælp 
af  herværende  vidstrakte  forbindelser  med  iQeme  lande,  vilde  dog 
denne  instruktive  samling  i  endnu  høiere  grad  end  nu  kunne 
vække  det  store  publikums  interesse  og  blive  mere  videnskabeligt 
værdifuld. 

Myntsamlingens  tilvæxt  beløber  sig  til  ca.  230  nummere, 
hvoraf  7  medaUler,  det  øvrige  ældre  og  yngre  mynter.  Det 
meste  er  gaver.  Blandt  disse  kan  fremhæves  et  udvalg  af  170 
mynter  og  bracteater  fra  fundet  i  Hoprekstad  kirke,  gave  fra 
Universitetets  myntkabinet. 

Samlingernes  tilvæxt  i  det  hele  beløber  sig  til  henimod  900 
gjenstande. 

Konservatoren  har  i  september  1889  gjort  en  reise  til  Nord- 
flord  i  anledning  det  store  Evebøfund.  En  del  til  fundet  hørende 
fragmenter  opsamledes  og  notiser  gjordes  om  gravens  anordning. 
Desuden  foretoges  nogle  mindre  udgravninger  ved  Evebø  og 
Mardal,  og  tragten  undersøgtes  med  hensyn  til  eventuelle  ud- 
gravninger i  denne  sommer.  I  anledning  af,  at  et  gravkammer 
blev  fundet  i  en  haug  paa  Bimmereid,  Stordøen,  foretog  konser- 
vatoren en  reise  derhen  i  februar  1890,  da  kammeret  aabnedes 
og  hangen  gjennemgravedes. 

En  omordning  af  flere  dele  af  samlingerne  er  nødvendig 
for  at  vinde  større  plads.  En  begyndelse  er  gjort  med  den  første 
sal,  hvor  stenalderen,  broncealderen  og  ældre  jernalder  er  op- 
stillet. Da  det  er  ønskeligt,  at  samtidig  en  grundig  revision  af 
fundene  bliver  foretaget,  vil  dog  en  del  tid  hengaa,  før  denne 
del  af  samlingerne  atter  er  i  orden. 

Fra  slutningen  af  september  maaned  f.  a.  har  konservator 
Johan  Bøgh  været  beskjæftiget  med  at  forfatte  beskrivende  for- 


fra  den  historisk-antikvariske  afdeling.  XTX 

tegnelse  over  museets  kunstindustrielle  samling  og  har  til  dato 
beskrevet  og  katalogiseret  over  300  gjenstande,  omfattende  rhinsk 
stengods,  glas,  porcellæn  og  fajance. 

Bergen  i  Direktionen  for  museets  historisk-antikvariske  afdeling 

den  17de  april  1890. 

B.  E.  Bendixen.  Henrichsen. 


Gabriel  Ghistafson. 


Fortegnelse  over  indkomne  gaver. 

1.  Fra  bager  Ditlef  Martens:  sølvmedalje  præget  i  anledning 
af  Kristian  YI.s  og  Sophie  Magdalenes  salvning  i  Fredriks- 
borg  slotskirke  6te  juni  1771,  samt  en  tysk  leilighedsmedalje 
i  legering. 

2.  Fra  bibliothekar  P.  Hysing:  en  flaske  i  form  af  en  gris. 

3.  Fra  opkjøber  A.  Olsen:   en  remspænde  af  forgyldt  sølv. 

4.  Fra  fru  Marie  Helland:  en  porcellænskop  fra  Tokio, 
Japan. 

5.  Fra  universitetets  myntkabinet:  170  mynter  og  brac- 
teater  fra  Hoprekstad  kirke. 

6.  Fra  hr.  J.  L.  D.  Engel,  Amsterdam:  2  ældre,  nederlandske 
mynter. 

7.  Fra  enken  Anna  i  de  Søfarendes  fattighus:  knapmagemes 
sigill,  Bergen  1706,  af  messing. 

8.  Fra  universitetets  oldsamling:  fotografi  af  runestens- 
fragmentet  Krist.  mus.  14436,  fra  Myklebostad,  Nesset  pg., 
Komsd. 

9.  Fra  forgylder  Jensen,  Bergen:  et  musikalsk  instrument, 
en  træøse  og  to  spadserstokke,  alt  fra  Madagaskar. 

10.  Fra  Lars  O.  Ellingsen,  Bergen:  en  broderet  pude,  sig- 
neret K.  L.  D.  B.  1668,  fra  Bo  pg^,  Romsd. 

11.  Fra  en  ubekjendt:   en  smørkande  af  træ  med  udskjæringer. 

12.  Fra  ingeniør  Henrik  Mohn,  Bergen:  en  beduinflaske, 
som  giveren  har  faaet  af  arabere  i  ørkenen  nær  Aden;  et. 
sudanesersværd  fra  samme  egn;  et  Buddhabillede  af  forgyldt 
ler,  kjøbt  af  giveren  i  Birma,  samt  to  knive  fra  Ceylon. 

13.  Fra  Andreas  O.  Østevik,  Kobbervik:  et  Siegburgerkrufl 
med  hank,  optaget  af  søen  paa  20  favnes  vand. 

2* 


XX  Indberetning  1889 


14.  Fra  pastor  Vinsnes,  Vossestiunden:  en  rigt  udskaaren  stok, 
signeret  1791,  har  tilhørt  kirkesanger  Nils  Sjursen  Ulven. 

15.  Fra  bogholder  Kr.  Pedersen,  Bergen:  en  sølvmynt,  Napo- 
leon I,  1811. 

16.  Fra  fru  Anker  Andersen:  en  sølvmedalje,  foræret  af  den 
russiske  keiser  til  regimentslæge  Adolf  Schnelle  til  erindring 
om  Sabalkanskys  tog  over  Balkan  1826 — 28. 

17.  Fra  Hammerfest  by  ved  ordfører  O.  Lund:  Sølvmedalje 
præget  i  anledning  af  byens  hundredaars  jubileum  17d6 
juH  1889. 

18.  Fra  ingeniør  Meidell:  64  st.  smaa  pilespidse  af  obsidian, 
8  større  pilespidse  af  kvarrs,  skjærver  af  obsidian  og  kvarts 
samt  potteskaar;  fondet  af  giveren  i  ornamenterede  klippe- 
huler paa  østsiden  af  San  Pedro  de  Martisfjeldene,  Baja 
GaUfomia,  Mexico. 

19.  Fra  postaabner  Torgils  Olsen  Mæland,  Hardanger:  en  sten- 
meisel  og  en  perle  af  bjergkrystal,  f.  paa  Mæland. 

20.  Fra  gaardbruger  Tveisme,  Hardanger:  to  kljaastene,  f.  paa 
gaarden. 

21.  Fra  gaardbruger  Lars  B.  Nebstad,  Hammer,  ved  cand  I. 
Bross :   en  spadserstok  med  indlæg  af  perlemor. 

22.  Fra  frøken  Vibeke  Nicolaysen,  Lysekloster,  ved  hr. 
antikvar  N.  Nicolaysen:  to  sølvmynter,  en  liden  nøgel  af 
bronce,  et  lidet  forgyldt  broncebeslag,  et  firkantet  tyndt 
broncebeslag,  et  stykke  af  broncebeslag  med  middelalders 
ornamentik,  nogle  jemsager,  en  skakbrikke,  et  vindsel  af 
ben,  en  tinknap,  en  benbrikke,  et  træstykke,  4  stykker  af  en 
figureret  glasrude,  en  broncenaal,  en  homskive,  et  haand- 
sneldehjul  af  ben,  et  andet  benredskab,  et  ajisigt  af  kleber- 
sten,  en  haandkvern,  syv  guldplader  af  brændt  ler,  prøver  af 
forskjellige  slags  kar  af  brændt  ler,  2  stykker  af  ligstene 
med  majuskel  indskrift,  3  kapitæler,  et  buestykke  med  smuk 
roset,  planker  af  en  ligkiste  fra  middelalderen,  samt  øvre 
halvdel  af  en  merkeHg  ligsten  over  Sigurd  og  Sigrid  med 
majuskelindskrift.  Alt  fimdet  ved  antikvar  Nicolaysens  ud- 
gravning af  Lyseklosters  ruiner  i  1888  og  1889. 

23.  Fra  frøken  Vibeke  Nicolaysen:    et  gammelt  aaklæde. 

24.  Fra  en  ubekjendt:   en  jemkugle  fimden  i  Foswinckelsgade. 
26.   Fra  frøken  Mathilde  Gran:  et  vævet  tæppe  fra  Kjærland 

i  Graven  sogn. 


fra  den  historisk-antikvariske  afdeling.  XXT 

26.  Fra  konservator  G  ustafs  o  n:  en  mærkedug  fra  17.0,  Øst- 
reim,  Gloppen. 

27.  Fra  skolediscipel  Johan  Sivertsen:   6  danske  sølvmynter. 

28.  Fra  kaptein  Hvoslef:  en  del  kinesiske  og  japanesiske  m.  fl. 
mynter,  en  af  sølv,  de  andre  af  kobber. 

29.  Fra  kjøbmand  Wallendahl  jun.:  et  enegget  sværd  fiB 
Brække  i  ytre  Sogn. 

30.  Fra  Knud  Olsen,  Kjærland  i  Graven:  et  bidsel  og  et 
hengelaas,  funden  i  jorden  paa  Kjærland. 

31.  Fra  kirkesanger  O.  Furrevik,  Vik  i  Sogn:  en  fingerring  af 
bronce  og  en  jernring,  f.  paa  Viks  prestegaard  samt  en  kljaa- 
sten  fra  Hoprekstad,  Vik. 

32.  Fra  rektor  P.  Voss,  Aalesund:  en  tilhugget  kugleformet  sten 
(„hellig  hvid  sten")  fra  ældre  jernalder. 

33.  Fra  konservator  Johan  Bøgh:    en  japansk  sølvdollar. 

34.  Fra  kjøbmand  Gerhard  Stoltz:  et  instrument  af  staal, 
kombination  af  ildstaal,  signet,  korketrækker  m.  m.,  med  til- 
hørende pung. 

36.  Fra  boghandler  F.  Beyer :  en  indianertrøie  fra  Washington- 
territoriet. 

36.  Fra  direktionen  for  selskabet  „Havedyrkningens 
venner:    selskabets  medalje  i  sølv,  præget  i  1889. 

37.  Fra  hr.  Henrik  Bull:  to  schweitziske  schiitzenthaler  1879 
og  1885. 

38.  Fra  overlæge  Danielssen:   en  rød  hue  fra  Thelemarken. 

39.  Fra  ingeniør  Henrik  Mohn:  en  baadmodel  fra  Ceylon  og 
en  hat  fra  Ostindien. 

40.  Fra  direktionen  for  Haakonshallens  restauration 
ved  arkitekt  Fischer:  to  krukker  af  stengods,  en  „lunte- 
beholder'' og  en  anden  gjenstand  af  bronce,  et  lidet  kar  af 
lergods,  fragment  af  skaft  med  sølvholk  hvorpaa  indskrift  frB 
middelalderen,  nogle  sager  af  jern  og  sten  samt  en  sølvmynt, 
alt  fondet  under  restaurationsarbeidet  med  Haakonshallen. 

41.  Fra  konservator  dr.  Brunchorst:  fire  vinduer  fra  en  pak- 
bod i  Sandvigen,  med  malede  indskrifter  fra  1727. 

42.  Fra  skibskaptein  Fer  man:  8  gudebilleder,  en  symbolsk  figur, 
en  naalformet  gjenstand  og  et  fragment  i  form  af  en  kongle, 
alt  af  bronce,  fra  gamle  grave  i  Peru. 

43.  Fra  gaardbruger  Johan  Birkeland:  en  halvdel  af  en 
støbeform  af  skifer,  f.  paa  Sæim  ved  Alversmid. 


yyTT  Indberetning  1889 


44.  Fra  ingeniør  Gustav  Torkildsen  ved  toldbetjent  A.  Ty- 
vold:  levninger  af  en  grabekurv  fra  romertiden,  flettet  af 
espartogræs,  funden  ca.  200  hl  under  jordoverfladen  i  en 
blygrube  i  Mazarron,  prov.  Murcia,  Spanien,  og,  efter  de  paa 
samme  tid  fundne  mynter  at  dømme,  hidrørende  fra  4de  aarh. 
e.  Ex.  Et  par  smaa,  moderne  tøfler  af  espartogræs  fira  prov. 
Almeria  i  Spanien. 

45.  Fra  postexpeditør  Michelsen:  en  sølvmynt,  Kristian  IV,  1641. 

46.  Fra  konservator  Brunchorst:  en  broncemedalje  fra  land- 
brugsudstillingen  i  Trondhjem  1888. 

1ste  april  1890. 

Gabriel  Gustafson. 


Indberetning 

fra 

Bergens  museums  bibliothekar. 


Museets  bibliothek  er  i  aaret  1889  bleven  forøget  med  882 
bind  og  hefter,  hvoraf  612  nummere  ere  indkomne  ved  gaver 
og  literære  bytteforbindelser.  Af  dette  antal  henhører  B87  til 
den  naturhistoriske  afdeling  og  295  til  den  historisk-antikvariske 
afdehng. 

Afdelingen  C.  Fastings  bibliothek  er  i  det  torløbne  aar 
kun   bleven   forøget   med   et   bind,    nemlig   Boston   Proceedings 

Vol.  xxm. 

I    aaret    1888   udgjorde   bøgernes    antal   for   begge   bibliotheker 

tilsammen 14192  bd.  og  hft. 

Tilvekst  i  1889 ._^ 882       — 

Tilsammen  16074  bd.  og  hft. 
heraf  Fastings  bibliothek  800  bd.  og  hft. 

Museets  literære  bytteforbindelser  forøges  jevnlig,  hvorved 
bibliotheket  erholder  en  ikke  ubetydeKg  aarlig  tilvekst,  der 
stadig  kræver  udvidet  plads.  I  det  forløbne  aar  er  dog  inven- 
tariet bleven  forøget  saa  meget,  som  de  snevre  bibliothekværelser 
har  givet  anledning  til. 

Bergen  18de  april  1890. 

P.  Hysing. 


XXIV  Indberetning  1889 


Fortegnelse  over  gaver  til  Bergens  museums  bibliothek  i  1889. 

Norge. 

Overlæge  D.  C.  Danielssen,  Dr.  med.  &  phil.     Leopoldina,  amt- 

liches  Organ  der  Kais.  Leopold.-Caroliiiischen  deutschen 

Akademie  der  Naturforscher.    Jahrg.  1889. 
Zur  Stammesgeschichte   der   Hexactinelliden  von  Prof.   Dr. 

F.  E.  Schulze.     Berlin  1887.    4. 
Bulletin   de  la  Société  zoologique  de  France.     Tome  XTV" 

pour  Taneé   1889.     Paris.     8.     Extrait  du  Bulletin  1889. 

Paris.    8. 
Sur  la  faune  des  eaux  douces  du  Grroenland  par  Jules  de 

Grueme  J.  Richard.    Paris.    8. 
The  scientific  transactions  of  the  Roy.  Dubl.  Society.     Ser.  2 

vol.  IV.    Part  n.    A  monograph  of  the  marine  and  fresh- 

water  Ostracoda  of  the  north  atlantic-  and  north  western 

Europe  I,  w.  XV  pi.    Dublin  1889.    4. 
Report  upon  the  natural  history  coUection,  made  in  Alaska 

1877   and   1881   by   Edw.  W.  Nelson  No.  m  w.  21  pi. 

Wash.  D.  C.  1887.    4. 
Banda,  Timor  und  Flores ;  Tagebuch-Notizen.   Berlin  1889.   8. 
Bulletin  de  la  Société  Beige  de  Microscopie.   An.  15  No.  2 — 7. 

Bruxelles  1889.    8. 
Extrait  du  Bulletin  de  la  Soci.  zool.  de  France  1889:   Note 

sur    péches     effectuées     par    M.     Ch.     Kabot    dans    les 

lacs   Enare,    Mandra   et   dans   Kolozera  par  J.  Richard. 

Paris.     8. 
Zur  Kenntniss  der  Azorenfauna  von  Dr.  H.  Simroth. 
Descriptions  of  some  new  or  rare  species  of  Plexaurids  and 

Xiphigorgia  (Ridleyi)  by  F.  Jefifrey  Bell.    London  1888.   8. 
Sm'  les  affinités  des  genres  Favosites,  Emmonsia,  Pleurodictyum 

et  Michelinia  par  J.  Fraipont.    Liége  1888.    8. 
Poissons  du  famennien  par  M.  Lohest.    Liége  1888.    8. 
Descriptions  of  the  species  of  Heliaster  (a  genus  of  starfishes), 

represented   in   the   U.    S.    National   Museum,   by   Rich. 

Rathbun.    Wash.    8. 
Annotated  catalogue  of  the  species  of  Porites  and  Synaræa 

in  the  U.  S.  National  Museum.     Wash.    8. 
The  early  stages  in  the  development  of  Antedon  rosacea  by 

H.  Bury.    London  1888.    4. 


fra  bibliothekareii.  XXV 


Sveriges  statskalender  for  aaret  1888.    Stockh.    8. 

Uber    die  Zahl  der  Richtungskorper  bei  befruchteten  und 

nnbefrucht.   Bieneneiem  mit  I  Tfl.   von   F.  Blochmann. 

Heidelberg  1888.    8. 
Notes   on   Echinoderms  coUected  at  Port  Phillip  by  J.  B. 

Wilson.     (Annals  and  Magaz.  of  Nat.  history  1888.) 
Grundlinien  einer  algemeinen  Psychophysiologie  bei  A.  Herzen. 

Leipzig  1889.    8. 
Sur  la  morphologie  et  la  position  systematique  des  Epicarides 

de   la    famille    des  Dajidæ  j)ar  A.  Giard  et  J.  Bonnier. 

Paris  1889.    4. 
Sur  la  castration  parasitaire  de  PHypericum  perforatum,  L., 

par  la  Cecidomya  hyperici  et  par  rErysij)he  Martii  (Lev.) 

(Bulletin  scientifique  tome  XIX  1888.) 
Sur   quelques   particularités    ethnologiques    de   la   traite   de 

mer,  par  A.  Giard.    Paris.    8. 
Sur  rinfection  phosphorescente  des   talitres  et  autres  crus- 

tacés   par   A.    Giard.      (Annales    des    sciences    naturelles. 

Serie  3  1863.    Paris  8.) 
66  Jahresbericht  der  schlesischen  Gesellschaft  fiir  vaterlån- 

dische  Cultur  1888.    Breslau  1889.    8. 
Bulletin  des  seances  de  la  société  des  sciences  de  Nancy. 

Année  I  No.  1—6.     1889.    8. 
Verhandlungen    des    naturforschenden    Vereins    in    Briinn. 

Bd.  XXVI  mit  Tafl.     Brtinn  1888.    8. 
Bericht  VI  der  meteorologischen  Commission  des  naturforsch. 

Vereines.   Beobacbtungen  im  Jahre  1886  mit  2  Kar.   Briinn 

1888.    8. 
Fiskeriselskabet.     Norsk  Fiskeritidende  1889.    Bergen.     8. 

Aarsberetning  1888.    Bergen.    8. 
Den  tekniske  skoles  direktør.     Beretning  om  Bergens  tekniske 

skoles  virksomhed  1887.     Bergen.    8. 
Boghandler    C.   Floor.     Love,  resolutioner  m.  m.  vedkommende 

Norges    medicinalvæsen.      Bd.    1 — 3    1672 — 1867   ved   J. 

N.    M.    Johansen    og  F.  H.  G.  Heuch.     Kristiania  1867 

—69.    8. 
Præstelærens  usandhed  og  den  sande  kristendom.     Et  Mod- 
skrift mod  Prof.  Stenersen  og  Pastor  J.  C.  Heuch  ved 

J.  B.  Barth.     Kristiania  1889.    8. 
Boghandler  Beyer.    Weekly  News  1889.    Bergen.    4. 
Boghandler  Ed.  B.  Giertsen.    Norway  illustrated  1889.  Bergen.  4. 


XXYI  Indberetning  1889 


Konservator  J.  Bøgh.    The  fine  arts  in  Norway.    A  reprint  from 

Norway  illustrated  1888. 
Skolebestyrer  Bendixen.    Tanks  Skoles  Aarsberetning  1888  og  89. 
Fortegnelse  over  Oldsager,   ældre  end  Reformationen,  ind« 
komne  til  Bergens  Museum  1888.    Kristiania  1889.    8. 
Rektor  Henrichsen.    Kathedralskolens  Aarsberetning  1889. 
Direktør  C.   Berner.    Den  tekniske  Skoles  Aarsberetning  1889. 
Kjøbmand  N.  Schumann.    The  Works  of  F.  M.  Balfour,  memorial 

edition  Vol.  I — IV  w.  illust.  piates.    London  1886.    8. 
Selskabet  for  Videnskabelighedens  Fremme.    Neutralitetens  lagar. 
1ste  Delen.     Stockh.  1889.    8. 
Om   krigskontraband  enligt  allmån  folkrått  samt  statemas 
lagar  och  f5rdrag  af  R.  Klen.     Stockh.  1888.    8. 
Det  statistiske  Centralbureau  i  Kristiania.     Statistisk  Aarbog  for 
1889  —  Norges  officielle  Statistik.    3  Række. 
No.  60.    Aarsberetninger  fra  de  forenede  Rigers  Konsuler 
1888. 
„     80.    Norges  Skibsfart  1887. 

„     81.    Tabeller  vedkommende  Norges  Fiskerier  1887. 
„     82.     De  norske  Jernbaners  Drift  1887  —  88. 
„     83.     Skolevæsenets  Tilstand  1885. 
„     84.    Folkemængdens  Bevægelser  1881 — 86. 
„     86.     RekiTiterings-Statistik  for  den  norske  Arme  1888. 
Topografisk-statistisk  Beskrivelse  af  Stavanger  Amt 
ved  Boye  Strøm.     Kristiania  1889.    8. 
„     86.     Beretning  om  Rigets  Strafanstalter  1887—88. 
„     87.    Tabeller  vedkommende  Norges  Postvæsen  1888. 
„     88.     Tabeller  over  Skiftevæsenet  1888. 
„     81).    Fattigstatistik  1886. 
„     tX).     Den  norske  Statstelegrafs  Statistik  1888. 
„     91.     Tabeller  over  Norges  Sparebanker  1888. 


„     92.     Skolevæsenets  Tilstand  1886. 
„     93.     Tabeller  over  Norges  Handel  1888. 
„     94.     Kriminalstatistik  1887. 

„     95.     Beretning    om    Sundhedstilstanden    og   Medicinal- 
væsenet i  Norge  1887. 
Oversigt  over  Kongeriget  Norges  civile,  geistlige  og  judici- 
elle Inddeling.     Kristiania  1889.    8. 
Meddelelser  fra  det  statistiske  Bureau.     Bd.  7.     1889.    8. 
Prof.  Dr.  H.  Mohn.    Observations  faites  en  Cap.  Thordsen  (Spitzberg) 
par  Texpedition  suedoise.     Tome  II.     Stockholm  1887.    4. 


tra  bibliothekaren.  XXVII 


Bulletin  météorologique  du  Nord.  Année  1888.  Krist.  Tverfol. 

Jahrbuch   des    norwegischen  meteorologisclieii  Instituts  flir 
1887.    Krist.  1889.    4. 

Observations   internationales   polaires.     Expedition  danoise; 
observat.  faites  å  Godthaab,  Tome  2.    Copenhagen  1889.  4. 
Dr.  J.  Undset.    Indskrifter  fra  Middelalderen  i  Trondhjems  Dom- 
kirke, med  16  PI.    Ejistiania  1888.    8. 

Norske  jordfundne  Oldsager  i  „Nordiska  Museet"  i  Stockholm. 

.     'Kristiania  1888.    8. 

Terramaren  in  Ungarn  mit  Illust.  u.  Tfl.    Wien  1889.    8. 

Om  den  nordiske  Stenalders  Tvedeling.    Kjøbh.  1889.    8. 

Ældre  Arbeider  med  de  gamle  norske  Indskrifter.     Kristiania 
1889.    8. 

Om  Antikvaren  L.  D.  Kitiver  og  hans  Manuscripter.     Kri- 
stiania 1889.    8. 

En  literær  Begivenhed.    Kristiania  1889.    8. 

La  préhistorique  Scandinave.     (Extrait  de  Revue  d'antropo- 
logie  1889  No.  6.)    1889. 
Finantsdepartementet.    Den  nye  reviderede  Matrikul  for  Fogde-^ 
rieme  i  Smaalenenes,  Akershus's,  Buskeruds  og  Jarlsbergs 
og  Laurvigs  Amter. 

Do.    for   Valders    og   Nordre    og   Søndre    Gudbrandsdalens 
Fogderier,  Hadelands  og  Lands  Amter. 

Do.   for  Totens,  Nordre  Østerdalens  og  Vinger  og  Odalens 
Fogderier,  samt  Hedemarkens  Amter. 

Storthings-Efterretninger  1836—1854,  Bd.  2,  og  38te  ordent- 
lige Storthings  Efterretn.  1889.    Ejistiania.     8. 

Forklaringer  til  Statsregnskabet  i  Budgetaaret  1887 — 88. 
Justitsdepartementet.    Norsk  Lovtidende  for  Aaret  1889. 
Kirke-   og   Undervisnings-Depart.     Arckiv   for   nordisk  Filologi 
Bd.  6  og  ny  Følge  Bd.  1. 

Storthings  Propos.  No.  1,  Hovedpost  IV  1889. 
N.    Nicolaysen,    Antikvar,    Kristiania.      Om   Relikviegj  emmer   i 

norske  Kirker.    Kristiania  1888.    8. 
Den  geografiske   Opmaaling  i  Kristiania.      Specialkart  over  den 
norske  Kyst  fra  Lovø  til  Halten  og  Terningen. 

Geologisk  Kart  No.  20  C.  Eidsvold,  og  46  A.  Eendalen. 

Topografisk  Kart  31  B.  Søndre  Gudbrandsdalen,   og  20  D. 
Søndre  Solør. 

Do.  45  D.     Dele  af  Hitterens,  Edøs  og  Aure  Præstegjælde. 


XXVm  Indberetning  1889 


Universitets-Bibliothekar  Drolsiim.    Universitetsbibliothekets  Aar- 

bog  for  Aaret  1888. 
C.  Delgobe,  Ingeniør  i  ICristiania.    Jan  van  Monkhoven.    Capi- 
taine  Flamand  au  service  de  la  Suéde.    Gand  1889.    8. 
Overintendant   Chr.   Holst.      Norske   Universitets   Aarsberetning 
1887-^. 
Index  scolarum  1888  og  89. 
Vidensk.  Selskab  i  Kristiania.    Forhandlinger  1888.   Kristiania.  8. 
Vidensk.   Selskab  i  Trondhjem.     Skrifter  i  Aarene  1886  og  87. 

Trondhjem.    8. 
Konservator  J.  Sparre  Schneider,  Tromsø.      Oversigt  over  de  i 
Norges  arktiske  Region  hidtil  fundne  Coloptera.    Tromsø 
1889.    8. 
Dyrelivet  paa  vore  Havskjær;   en  zoologisk  Udflugt  til  Hil- 

lesø  Juni  1887.    Tromsø.    8. 
Tromsø  Museums  Aarsberetning  for  1888.    8. 
Do.  Aarshefter  XII  1889. 
Toldkasserer  Karl  Pettersen.     Den  nord-norske  Fjeldbygning  II. 
Tromsø  1889.    8. 
In  ansteh enden  Felseingschnittene  Strandlinien.  Wien  1889.  8. 
Om  Blokketransporten  i  Strøget  om  Tometrøsk.  Tromsø  1889.  8. 
Kildeskrift-Commissionen  i  Krist.    Norske  Rigsregistranter  Bd.  XI 
1653-B5.    Krist.  1888.    8. 
Norske  Regnskaber  og  Jordebøger  fra  det  16de  Aarhund. 
Bd.  2.    Krist.  1888.    8. 
P.  FyUing,   Sondmøre.     Gamle  Dokumenter,   Skjøder,  testament. 
Bestemmelser  m.  m.  fra  18de  og  19de  Aarhundrede.     Manu- 
scripter. 
Bestyrelsen   for  Aas  høiere  Landbrugsskole.     Aarsberetning  for 
1880—87. 
Beretning   om   offentlige   Foranstaltninger   til   Landbrugets 
Fremme  i  1886  og  87. 
Amtmanden  i  Stavanger  Amt.    Amtformandskabets  Forhandlinger 

for  1889.     Stav.    8. 
Konservator  W.  M.  Schøyen  i  Kiist.    Bidrag  til  Kundskaben  om 
Norges  Hemipter-  og  Orthopter-Fauna.     Ejist.  1889.     8. 
Fortegnelse  over  de  i  Norge  hidtil  observerede  Neuroptera 

planipennia  og  Pseudo-Neuroptera.     1887.    8. 
Om  Scoliaunifasciata(Cyrel.)  som  skandinavisk  Insect.  1887.  8. 
Analytisk  Oversigt  over  de  skandinaviske  Slægter  af  phy- 
tophage  Hymenoptera.     1887.    8. 


fra  bibliothekaren.  XXTX 


Bombyx  populi  fra  den  arktiske  Region;  og  Strøbemærk- 
ninger om  entomologiske  Foreteelser  i  Norge  1887.    1887.  8. 

Notes    on    Dr.    Jordans    entomological    ramble   at   Bergen 
Norway  1887.     1887.    8. 
Medicinal-Kontoret.    Fortegnelse  over  autoriserede  Læger,  Tand- 
læger og  Dyrlæger  i  Norge  Aar  1889.    Krist.    8. 


Ved  bytteforbindelser  1889. 

Sverige. 

Kgl.  Vetenskaps  Akademien.     Ofversigt  af  Akademiens  Forhånd- 

lingar.     Årgangen  46.     1889.     Stockh.    8. 
Bibang  til  Akademiens  Hånd  lingar.    Bd.  14,  afdeling  1—4. 

Stockh.  1889.    8. 
Docent  Dr.  A.  Wiren.     Om  en  hos  Eremitkråftor  lefvande  annelid^ 

med  3  tali.     Stockh.  1888.    8. 
E.  W.  Dahlgren.     Sveriges  offentUga  Bibliothek  i  Stockh.,  Upsala, 

Lund  och  Goteborg.    Accessionskatalog  1888.    Stockh.    8. 
Lunds  Universitet.   Acta  Universitatis  Lundensis.   Lunds  Univers. 

Årsskrift  tome  XIV  1887—88.    Lund.    4. 
Svenska  Fomminnesforeningen.   Svenska  Konstminnen  från  medel- 

tiden  och  renåssansen.    Hft.  6.    Stockh.  1888.    Fol. 
Lektor  Dr.  P.  Olson  Jemtland.    Redogorelse  for  hogra  allmånna 

laroverket   i   Ostersund.     Forteckning   ofver  dets  Mynt- 

ock    Medaljsamling    ved    Lektor    P.    Olson   i   Ostersund 

1889.    8. 
Upsalas     Observatorium.       Bulletin    mensuel    de    FObservatoire 

météorologique   de   Tuniversité   d'Upsala,   vol.  XX  1888. 

Ups.  4. 
Dr.  Arthur  Hazelius.     Samfundet  for  nordiska  Museets  fråmjande 

1887.     Meddelanden  ved  A.  Hazelius.     Stockh.  1889.    8. 
Fiihrer  durch  die  Sammlimgen  des  Nordischen  Museums  in 

Stockholm  ved  A.  Hazelius.     Stockh.  1888.    8. 
Dr.  Westerlimd  M.     Sur  la  faune  malacologique  extramarine  de 

TEurope  arctique.     Stockh,  1889.    8. 

Danmark. 

Dr.  C.  C.  Joh.  Petersen.  Det  videnskabelige  Udbytte  af  Kanon- 
baaden  Hauchs  Togter  i  de  danske  Have  indenfor  Skagen 
1880—86.    Text  og  Atlas.    Kjøbh.  1889.    4. 


yyX  Indberetning  1889 


Prof.   Dr.    Jap.    Steenstrup.     Indledning  til  Skriftet:    Kjøkken- 
møddinger,  einer  gedrångte  Daxstellung  dieser  Monuments 
sehr  alter  Kulturstadien.    Kjøbh.  1888.    8. 
Manunuthjæger-Stationen  ved  Predmost  i  østerrigsk  Måhren, 
efter   et   Besøg   der  Juni— Juli  1888,  med  1   Tv.     Kjø- 
benhavn.    8. 
Nogle  Bemærkninger  om  Ottars  Beretning  til  Kong  Alfred 
om  Hvalrosfangsten  paa  hans  Tid.    Kjøbh.  1889.    8. 
Kgl.  Vidensk.    Selskab   i   Kjøbenhavn.     Oversigt   af  Selskabets 
Forhandlinger  1889.    Kjøbh.    8. 
Skrifter,    6te  Bække  naturvid,  mathem.  Afdeling,  Bd.  IV, 

No.  vm. 

Do.    histor.    philos.   Afdeling,   Bd.  II,   No.  II — V.     Kjøbh. 

1889.    4. 
Begesta  diplomatica  historiæ  danica,  Bd.  I,  No.  6,  1622 — 36. 

Kjøbh.  1889.    4. 
E.  Wedel,  Amtmand.    Bomhohns  Oldtidsminder  og  Oldsager  med 

Hlust.  og  Karter.    Kjøbh.  1886.    4. 
Den  naturhistoriske  Forening.      Videnskabelige   Meddelelser  for 

Aaret  1888.    Kjøbh.    8. 
Zoologiske  Museum  i  Kjøbh.    E.  Museo  Limdii.    Palæontologiske 

Samlinger   fra   Kalkstenshuleme   i   det   vestre   Brasihen. 

1ste  Bd.  ved  C.  F.  Llitken.    Kjøbh.  1888.    4. 
Universitets-Jubilæets    danske  Samfund.     Bidrag  til  en  Ordbog 

over  det  jydske  Almuesmaal  ved  H.  F.  Feilberg.    Kjøbh. 

1888.    8. 
Klaus  Lyskander:    Billeslægtens  Rimkrønike  ved  H.  Børdam. 

Kjøbh.  1888.    8. 
Peder    Ilegelunds    Susanria    og    Golumnia    ved    S.    Birket 

Smith.    Kjøbh.  1888.    8. 
C.  J.  V.  Arenstorff.    Generalerne  J.  og  C.  v.  Arenstorff.     Oplys- 
ninger, Berigtigelse  og  Stamtavle.    Kjøbh.  1889.    8. 

Belgien. 

L'Observatoire  Royal.     Annuaire,  année  1886 — 87  par  F.  FoUe. 
Bruxelles  pet.    8. 
Annales,    nouvel.    ser.   annales    astronomiques    tm.    V — VI 

1885-87.    Do.    4. 
Annales  meteorologiques  tm.  II  1886.    Do.    4. 


fra  bibliothekaren.  XXYT 


Musée  Royal  d'histoire  naturelle.  Annales  tm.  XTV.  Faune  du 
calcaire  carbonitere  de  la  Belgique  6me  partie  av.  un  atlas 
de  XXXI  pt.  par  L.  G.  de  Koninck.    Brux.  1887.    Fol. 

L'Academie  Royal  de  sciences.    Bulletin,  ser.  3me,  tm.  XV — XVI. 
Brux.  1888.    8. 
Annuaire  de  L'Academie  1888—89.    Brux.    8. 

La  Société  Beige  de  Microscopie.  Annales  tm.  XHI.  Brux. 
1889.    8. 

Frankrig. 

S.  A.  le  Prince  Albert  de  Monaco.     Sur  le  gulf  stream.    Recher- 

cbes   pour   établir   ses   rapports  avec  la  cote  de  France. 

Campagne  de  L'Hirondelle  1885.    Paris  1886.    8. 
6  mindre  Afhandl,  vedkom,  samme  Reise. 
Sur  les  courbes  barometriques  enregistrées  pendant  la  3me 

campagne  scientifique  de  THirondelle.    Paris  1887.    8. 
Dr.  M.  J.  Poirier.    Etude  anatomique  de  Testria  Alluandi,  nouvelle 

espéce  de  limacien  africain.    Paris  1888.     4. 
Alfred  Giard.    Bulletin  scientifique  de  la  France  et  de  la  Belgique. 

Ser.  m,  an.  I  1888  og  an.  II  no.  I— IV  1889.    Paris.    8. 
Prof.  Georges  Pouchet.    Expérienoes  sur  les  courants  de  l'Atlantique 

nord,    faites   sous   les   auspices   du  Conseil  municipal  de 

Paris.    Paris  1889.    8. 
Prof.  Lacaze-Duthiers.    Histoire  de  la  Laura  Gerardiæ,  type  nou- 

veau  de  crustacé  parasite,  avec  Vlii  pi.    Paris  1882.    4. 

Italien. 

Ministero    di    Agricoltura,    Industria   e   Commercio.     Annali   di 
Agricoltura  1888  og  89. 
No.   1.    Esperience  ed  applicazioni  del  metodo  curativo  col 
solfuro  di  carbonio  nei  vigneti  fillosserati  in  Italia. 
Roma  1888.    8. 
„     2.     Sull'industria  dell'aJcole  del  cremore  dell'acido  tar- 
tarico  nei  rapporti  coU'agricoltura  del  Profes.  Enrico 
Comboni.    Roma  1889.    8. 
„     3.    Atti  deUa  commissione  consultiva  per  la  fillossera. 

Roma  1889.    8. 
„     4.    Atti    della    commissione    consultiva    per    la   pesca. 

Roma  1889.    8. 
^     B.    Zootecnia.    Prowedimenti  a  vantaggio  della  produ- 
zione  bovina,  ovina  et  suina.    Roma  1889.    8. 


XXXn  Indberetning  1889 


No.     6.    Atti  del  concorso  nazionale  di  Fontine  etc.    Roma 

1889.    8. 
„       7.    Monografia  statistica  ed  agraria  sulla  coltivazione 

del  riso  in  Italia.    Roma  1889.    8. 
„       8.     Concorso  intemazionale  di  essiccatoi  da  cereali  in 

Milano.    Roma  1889.    8. 
„       9.     SulPetiologia   dell'infezione   malarica  Memoria  dei 

Profes.  Guameri.     Roma  1889.    8. 
„     10.    Avifauna  italica  compelato  dal  Dr.  E.  H.  Giglioli, 

parte  Ime.     Firenze  1889.     8. 
„     11.    Atti  delle  commissione  per  lo  studio  delle  malattie 

degli  animali  rurali.     Roma  1889.    8. 
„     12.     Zootecnia.  Prowedimenti  a  vantaggio  della  produ- 

zione  eqvina  negli  anni  1888—89.     Roma.     8. 
„     13.     Consiglio  di  agricoltura.    Roma  1889.    8. 
„     14.     Sui  combustibili  fossili  importati  in  Italia.     Roma 

1889.    8. 

■ 

„     15.    La  succhezaggio  dei  mosti.    Roma  1889.    8. 
Societa  dei  Naturalisti  di  Modena.     Atti  Memorie,  ser.  HI,  vol. 

Vn.    Modena  1888.    8. 
Reale    Academia    Dei   Lincei   di   Roma.     Atti    1888.      Ser.    IV. 

Rendiconti,  vol.  IV,  nr.  6—13.    Roma  1889.    8. 
Do.  vol.  V,  nr.  1—10.     1889. 
Dr.   W.    Giesbrecht   di   Neapel.      Elenco    dei   copepodi   pelagici. 

Roma  1889.    8. 
Hyalophyllmn  —  Copilia  Dana  fem.    Neapel  1889.    8. 
Reale  Academia  dell  scienze  dell'  Istituto  di  Bologna.     Memorie, 

ser.  4,  tome  VII,  Vm,  IX.    Bologna  1887—88.    8. 
Note    sur    les    demiers    nogres    de    la   question    de   runification 

du  Calendrier  dans  ses  rapports  avec  Tbeure  universelle. 

Bologna  1888.    8. 
Prof.  P.  Pavesi.    Industria  del  tonno.     Relazione  alla  commissione 

reale  per  le  tonnare.     Roma  1889.    8. 
Reale   Istituto   Veneto  di  scienze,  lettere  ed  årti.     Memorie,  vol. 

XXn,  pt.  I-m.    Venezia  1882-87.    8. 
Societa  Veneto-Trentina  di  scienze  naturali.    Bulletino  redatto  del 

segretario   prof.    Riccardo    Canestrini,    tm.    IV.      Padova 

1888.    8. 
Societa    Toscana    di   scienze    naturali.      Atti.      Processi   verbali, 

vol.  VI.     Piza  1888.    8. 
AUa  memoria  del  profes.  G.  Meneghini.     Piza  1889.    8. 


fra  bibliothekareu.  XXXDI 


Dr.  Qiovanni  Cuccati.  Istogeriesi  ed  istologia  del  becco  e  della 
lingua  dei  polli  delle  anitre  e  delle  osche.   Bologna  1889.   8. 

Intomo  al  modo  onde  i  nervi  si  distribuicono  e  terminano  nei 
polmoni  e  nei  muscoli  etc.     Gottingen  1889.    8. 

Nuove  osservazioni  intomo  deUe  fibre  nervee  nella  vescica 
minaria  di  alcuni  anfibi,  rettili  e  mammeferi.     Bologna 

1888.  4. 

TJlteriori  ricerche  sulle  terminazione  del  ner  vi  nella  vesicaurin- 

aria  deUe  rana  esculenta  e  deUa  rana  buffo.  Bologna  1889.  8. 
Profes.    Giov.    Bellucci,    Perugia.     Materiali   paleontologici  della 

provincia  dell'  Umbria  I— IQ.     Perugia  1884 — 86.    4. 
Seale    Acadenua   deUe  scienze  di  Torino.    Atti,  pubbUcati  dagli 

academici   segretari   deUe    due    classi;   vol.   XXIV,    disp. 

1-lB,  1888-89.    Torino.    8. 

Portugal. 

Observatorio   do   Infante  D.  Luiz.     Annaes  vol  ^"^TTT — XXIV 
1886—86.    Lisboa  1889.    4. 
Observaijoes    dos    postos   meteorologicos,    segundo   o   piano 
adoptado  no  Congresso  de  Vienna  D'Austria  1885.    Lisboa 

1889.  4. 

Academia   reale   dos  sciencias  de  Lisboa.     Journal  de  sciencias 

mathematicas,  physicas  e  naturales.    Ser.  2.    Tm.  I  1889. 

Lisboa.    8. 
Goxmnission  des  travaux  geologiques  du  Portugal.     Etude  geologi- 

que  du  tunnel  du  Bocio;    contribution  a  la  comnussion 

par  Paul  Ghoffat.     Lisbonne  1889.    4. 

Rusland  og  Finland. 

Naturforscher-Verein  zu  Biga.     Korrespondenzblatt  No.  XXXI. 

Eiga  1888.    8. 
Katurforscher-Gesellschaft  zu  Dorpat.     Sitzungsbeiiohtje.    Bd.  8. 
Dorpat  1889.    8. 
Archiv   filr   die   Naturkunde  Livlands,   Estlands   und  Kur- 
lands.    Ser.  1.    Bd.  IX.    Dorpat  1889.    8. 
La  Société  Lnperiale  des  Naturalistes  de  Moscou.     Bulletin  1888 
No.  4  og  1889  No.  1 — 4.    Moscou.    8. 
Meteorologische  Beobachtungen  1888.    Mos.     Tverfol. 
Nouveaux  memoires  Tm.  XV.    Mos.  1889.    8. 

3 


XXXIV  Indberetaiing  1^89 


Die    naturforschende    Gesellschaft   zn    Kasan.      Materialien    zar 
Flora    des    Guvemements   Wiatka    v.    N.   Busch.     Kas. 
1889.     8. 
Die   pelagische  Fauna  des  Kabansees  v.  M.  Bosski.    £[as. 

1889.     8. 
Zur  Lehre  tiber  das  Verhdlltniss  des  Btickenmarks  und  der 
sympatischen  Ganglien  zum  Gefåssystem  v.  W.  Boshansky. 
Kas.  89.    8. 
Trudi  Tm.  XIX  og  XX  m.  Tafl.    Kas.  1888—89.    8. 
La   Société  des  Naturalistes  i  Kiew.     Sapisski.     Tm.  IX  og  X, 

Kiew  1889.     8. 
Societas  pro  Fauna  et  Flora  fennica.    Acta,  Vol.  V.    Helsingfors 
1888.    8. 
Notæ  conspectus  floræ  fennicæ  auctore  Hjabnar  Hjelt.    Hels. 

1888.  8. 

La  Société  de  geographie  de  Finlande.     Fennia  I.    Bulletin,  année 

1889.  Hels.    8. 

Schweiz. 

La  Societe  de  physique  et  d'histoire  naturelle  de  Geneve.   Memoires. 

Tm.  XXXI.     Geneve  18H9.    4. 
Die  naturwissenschaftliche  Gesellschaft  zu  St.  Gallen.     Bericht 

uber  die  Thatigheit  der  Gesellschaft  1886-87.     St.  Gallen 

1888.  8. 

Die  schweizerische  naturforsch.  Gesellschaft  in  Solothum.     Ver- 

handlungen    1888.     71te   Jahressammlung,   Jahresbericht 

1887 '  88.    Solothurn.    8. 
Compte  rendu  des  travaux  présentés  å  la  Société  helvetique 

a  Soleure  1888.    Geneve.    8. 
Do.    zu   Bern.    Mittheilungen    1888,    redigiert   v.    Dr.    H.    Graff. 

Bern  1889.     8. 
L'Institut  national  Genevois.    Memoires.    Tm.  XVH  1886 — 89  av. 

n  pi.     Geneve.    4. 

Storbritanien  og  Irland. 

Edinburgh  geographical  Society .  The  Scottish  geographical  Magazine 

1889.  Vol.  V.    Edinburgh.    8. 

Herdman  W.  A.  Second  annuaJ  report  of  the  Liverpool  marine 
biological  station  on  Puffin  island,  w.  illust.  Liverp. 
1889.     8. 


fra  bibliothekaren.  XXXV 


The  Royal  Society  of  London.    Proceedings  vol.  XLV  and  XL VI. 

London  1888 --89.    8. 
Philosophical   Transactions   of  the  Royal  Society,  vol.   179 

A-B.    London  1889.    4. 
The  Royal  geological  Society  of  Edinburgh.     Transactions  vol.  V. 

Edinb.  1888.    8. 
The    Royal   Observatory   at   Greenwich.     A   monthly  review  of 

Astronomy  by  H.  H.  Turner  and  A.  A.  Common.  1889. 

Greenw.    4. 
The  Royal  Dublin  Society.     The  scientific  proceedings  1888  vol. 

VI,  parts  II— V.    Dublin  1889.     8. 
The  Royal  CoUege  of  Physicians  at  Edinb.    Report  of  the  labo- 

ratory,  edited  by  J.  B.  Tuke  and  G.  S.  Woodhead.     Vol. 

I,  w.  XXTTT  pi.    Edinb.  and  Lond.  1889.     8. 
Manchester   Museum.     The   Owens   College,   its  foundation  and 

growth  and  its  connection  wil^  the  Victoria  University 

by  Joseph  Tompson.    Manchester  1886.     8. 
Morphological  Laboratory,    Cambridge,   England.     Studies   from 

the  morphological  laboratory  in  the  university  of  Cam- 
bridge,   edited   by   Adam   Sedgwick.      Vol.   IV.      Lond. 
.    1889.    8. 
The  Society  of  Antiquaries  of  Scotland.    Proceedings  vol.  XXH. 

Edinb.  1888.     8. 
Belfast   natural   history   and  philosophical   Society.    Report  and 

Proceedings  1888-89.    Belfast  8. 
The   Yorkshire   philosophical   Society.     Annual   Report   for   the 

year  1888.    York  1889.    8. 
The  Royal  physical  Society  of  Edinburgh.      Proceedings,  session 

1887-88.    Edinb.    8. 
Mr.    John   Evans.      On    a   military    decoration    relating    to   the 

Roman  conquest  of  Britain.  Westminster  1886.  4. 
Gnyx  Camea  bearing  the  head  of  Medusa.  Lond.  8. 
Anniversary  address  to  the  numismatic  Society  of  London 

1887—88.    Lond.     8. 
Address   of  John  Evans  at  the  anniversary  meeting  of  the 

Society  of  Antiquaries  of  London  1889.    Lond.  8. 
On  an  iron  sword  of  Scandinavian  type  found  in  London,  by 

C.  H.  Read;  and  notes  on  a  Danish  sword-hilt  by  J.  Evans. 

Westminster  1887.    4. 

3* 


XXXVI  Indberetning  1889 


Tyskland. 

Kgl.   Bayerische   Akademie   der   Wissenchaften.    Abhandlungen 
der  mathematish  physikalischen  Classe,  16te  Bd.,  3  AbtheiL 
Miinchen  1«88.    4. 
Schriften-gesammelte   von   Joseph   von   Fraunhofer   mit  14 

Tafeln.     Von  E.  Lommel.    Mttnchen  1888.    4. 
Pråhistorische  Blatter  No.  1  -  14.    Miinchen  1889.    8. 
Die  meteorologische  Central-Station  ftbr  Konigfeich  Bayern.    Beob- 
achtungen,  Jahrgang  X  u.  XI  1888 — 89.     Miinchen.     4. 
Witterungsverhalltnisse  1888—89.    Miinchen.    Fol. 
Die  G^sellschaft  naturforschender  Frennde  zu  Berlin.     Sitzungsk 

berichte,  Jahrg.  1888.     Berlin.     8. 
Der    anthropologische   Verein    in    Schleswig-Holstein.      Mittheil- 

ungen,  Jahrg.  I.     Kiel  1888.     8. 
Die  naturwissenschaftl.  Gresellschaft  „Isis'^  zu  Dresden.     Sitzungs- 
berichte    und    Abhandlungen.      Jahrg.    1888.      Dresden. 
1889.     8. 
Der  naturhistorische  Verein  der  preussischen  Bheinlande,  West- 
falen  u.   Osnabriick.     Verhandlungen  Jahrg.  46,  6  Folge 
Jahrg.  5.     Bonn  1888.     8. 
Der    naturwissensch.     Verein    filr    Schleswig-Holstein    zu    BaeL 

Schriften  Bd.  Vm.    Kiel  1889.     8. 
Do.  Do.  zu  Osnabrttck.    7  Jahresbericht  1886—88.    Osnabr.1889.    8- 
Die  Kgl.  Gesellschaft  der  Wissenschaften  zu  Grottingen.    Nachrich- 

ten  aus  dem  Jahre  1888  No.  1 — 17.     Gottingen.    8. 
Profes.  Dr.  P.   C.  Noll.      Der  zoologische  Garten  Jahrg.  XXX 

1889.    Frankfurt  a.  M.    8. 
Die    oberhessische    Gesellschaft    fiir   Natur-   und   Heilkunde   zu 

Giessen  26  Bericht.     Giessen  1889.    8. 
Universitetet  i  Giessen.     Syv  Dissertationer: 

No.  1.  Pflanzen-Areal-Studien.  Die  geographische  Ver- 
breitung  unserer  bekanntesten  Strftucher.  Giessen 
1889.  8. 
„  2.  Ueber  das  Verhalten  des  Natriumthiosulfats  gegen 
Skuren,  insbesondere  gegen  Schwefelsfture  und  Salz- 
saure.  Berlin  1889.  8. 
„     3.    Ueber    primitive    Gruppen    mit   transitiven   Unter- 

gruppen  geringeren  Grades.    Berlin  1889.     8. 
„     4.    Ueber    gewisse   Vierecke,    die   von   Viereckspaaren 
abhangen.     Giessen  1888.     8. 


fra  bibliothekaren.  XXXVII 


No.  5.     Ueber  die  Erwarmung  der  Dielectrica  durch  wech- 
selnde  elektrische  Ladung  und  Entladung.     Leipz. 
1888.    8. 
„     6.     KryvStallograpliiscli-chemische  und  physikalische  Un- 
tersuchung  einiger  zweifacher  Uranyl-Doppelacetate. 
Stuttgart  1889.    8. 
^     7.     Ueber  die  Bedeutung  des  Kaliums  in  der  Pflanze. 
Berlin  1888.     8. 
Der   naturwissenschaft.    Verein   flir  Sachsen   und  Thuringen  zu 
Halle.      Zeitschrift    fiir    Naturwissenschaften.     4   Folge. 
Bd.  7—8.    HaUe  1888—89.    8. 
Der    Verein    fur   Erdkunde   zu   Halle   a.  S.     Mittheilungen   des 
Vereins,     zugleich    Organ     des    Thiiringisch-Sftclisischen 
Gesamtvereins  flir  Erdkunde  1889.    Halle.     8. 
K.  Ksl.  Leopoldin.-Carolin.  Akademie  zu  Halle  a.  S.    Das  Problem 
des    Serapeums    von    Pozzuoli   v.    Prof.    D.    Braun   (aus 
Leopoldina  1888).    Halle.    4. 
Die  Versteinerungen  des  cambrischen  Schichtensystems  der 
Insel  Sardinien,  Ist  Abtheil.,  mit  33  Tafl.,  von  G.  Bome- 
mann.    Halle  1886.    4. 
Der  naturwissensch.  Verein  zu  Bremen.    Abhandlungen  Bd.  X. 

Bremen  1889.     8. 
Die    geographische    Gesellschafb    zu    Bremen.      Deutsche    geo- 

graphische  Blåtter  Bd.  12  1889.    Bremen.    8. 
Do.  zu  Liibeck.    Mitteilungen  Heft.  1—12.    Lubeck  1889.    8. 

Jahresbericht  1888.     Lubeck.     8. 
Centralbureau  der  internationalen  Erdmessung.    Geodåtische  Lite- 
ratur   der  internationalen  Erdmessung.     Berlin  1889.    4. 
Verhandlungen  der  Conferenz.    Berlin  1889.    4. 
Prof.  Dr.  E.  v.  Martens.    Griechische  MoUuschen,  gesammelt  von 
Eberh.  von  Ortzen  und  bearbeitet  v.  E.  v.  Martens,  m. 
3  Tafl.    BerUn  1889.    8. 
Dr.    B.    Friedlander.      Ueber    die    markhaltigen    Nervenfasem- 
Neurochorde    der    Crustaceen    und    Anneliden.      Berlin 
1889.  8. 
Der    naturhistorisch-medicinische    Verein    zu    Heidelberg.     Ver- 
handlungen  des   Vereins,   neue   Folge   Bd.  4.     Heidelb. 
1889.    8. 
Die  naturforsch.  Gesellschaft  zu  Danzig.    Schrifben,  neue  Folge 
Bd.  7.    Danzig  1889.    8. 


XXXVm  Indberetning  1889 


Die  physikal.  mediciuische  Gesellschaft  zu  Wiirzburg.     Sitzungs- 

berichte,  Jahrg.  1888.     Wtirzb.     8. 
Museum  ftir  Volkerkunde  zu  Leipzig.    Bericht  des  Museums  1888. 

Leipzig.     8. 
Der  Verein  fiir  Erdkunde.    Mittheilungen  1887.    Leipzig  1889.    8. 
Schleswig-Holsteinisch.  Museum  vaterlåndischer  Alterthiimer   zu 

Kiel.     Der    Krinkberg    bei    Schenefeld   und   die    holstei- 

nischen  Silberfunde  von  H.  Handellmann.  Eael  1890.  8. 
J.  Mestorf.  Aus  der  skandinavischen  Literatur.  Kiel  1889.  8. 
Die  Gesellschaft  fiir  pommerischen  Greschichte  und  Alterthums- 

kunde    zu    Stettin.      Pråhistorische   Funde    in   Pommern 

zwischen  Oder  und  Eega  von  Dr.  Emil  Walter.     Stettin 

1889.    4. 
Baltisohe  Studien  39  Jahrgang.    Stettin  1889.     8. 
Der  Verein    ftir  Erdkunde  zu  Stettin.      Jahresbericht  1888—89. 

Stettin  8. 
Der    Verein     fiir    Naturkunde    zu    Kassel.       XXXIV— XXXV 

Bericht  des  Vereins  1886  -  88.    Kassel  1889.     8. 
Die  geographische  Gesellschaft  zu  Greifswald.     IQ  Jahresbericht, 

Theil.  2  1886-87.     Greifsw.     8. 
Die  physikaUsch  økonomische  Gesellsch.  zu  Konigsberg.    Schriften 

der  Gesellsch.    Jahrg.  29,  1888.    Konigsb.  1889.     8. 

Øs  ter  rig-Ungarn. 

Die  K.  K.  zoologisch-botanische  Gesellschaft  in  Wien.     Verhand- 

lungen,  Jahrgang  1889.    Bd.  XXXIX.     Wien.     8. 
Der  Verein  der  Geographen  an  der  Universitåt,  Wien.    Bericht  iiber 

das  XIV  Vereinsjahr  1888.     Wien.     8. 
K.  K.  Hofmuseum.     Annalen.    Bd.  IV  1889.     Wien.     Gr.  8. 
Der   naturforschende    Verein   in   Briinn.      Verhandlungen.      Bd. 

XXVI.     Brtinn  1888.     8. 
VI   Bericht   der  meteorologischen  Conunission  des  Vereins. 

Ergebnisse    der   metorol.  Beobachtungen  im  Jahre   1886. 

Briinn  1888.     8. 
K.  K.  Centralanstalt  fiir  Meteorologie  und  Erdmagnetisme.     Jahr- 

biicher.      Officielle   Puplicationen.     Jahrgang  1887,  neue 

Folge.    Bd.  XXIV.    Wien  1888.    8. 
Die  Kg.  bOhmische  Gesellschaft  der  Wissenschaft.     Abhandlungen 

der  mathemat.   naturwissen.   Classe.      VII  Folge.      Bd.  2 

1887.     Prag  1888.    4. 


fra  bibliothekaren.  I^ICI^T^ 


Sitzungsberichte  der  aesellscliaft  1886  -89.  Prag  1887—89.  8. 
Jahresberichte  1886  -  88.     Prag.-    8. 
Zråni,  oplozeni  a  r;^hovåiii  vajicka.     Sepsal  Fr.  Vejdovsk:^.    Prag 

1888.  8. 

Prof.   Dr.    Ludwig   von   Graff  zu   Graz.     Enantia   spinifera    — 
der  Representant  einer  neuen  Polyoladon-Familie.     Graz 

1889.  8. 

Naturwissen.  Verein  Lotos  zu  Prag.     Lotos-Jahrbuch  fiir  Natur- 

wissenschaften.       Neue    Folge.     Bd.    IX    u.    X.      Prag 

1889.    8. 
Der  siebenbtirgische   Museumverein.      Orvos-Természettudomånyi 

Értesit5  1888,  No.  1—3.    Kolozsvårt.     8. 
Publicationen     1887.      No.    1.      Palæontologische    Beitrftge 

zur  Kenntniss  der  rumånischen  Karpatben.    Klausenburg 

1887.    8. 
Magyar  Nøvénytani  lapok  szerkeszti  és  kiadja  Aug.  Kanitz. 

XII  évfolyam.    Kolozsv.  1888.     8. 
Museum   nationale   Hungaricæ    in   Budapest.     Acta.  Monuments 

épigrafiques    du   Musée   national   par   Ernest   Desjardins. 

Budapest  1873.    4. 
Academia  scientiarum  bimgaiicæ.     Magyar  Tydsmånyos  Academia. 

Monographia     cbrysidianmi     orbes     terrarum,      universi. 

Alex.  Mocsåry.   Dessert,  inaug.  1889.   Budapest.  4. 
Do.  Matbematikai  és  természettudomånyi  K5zlemények  vonat- 

koz61ag  a  bazai  viszonyokra.    XXII  Kotet  1 — 8  og  XXIII 

1—3.    Budapest  1886—88.    8. 
Természetrajzi  Ftizetek,  kiadja  a  magyar  nemzete  Miizeum. 

Vol.  XI.    Budapest  1889.    8. 

Amerika. 

De  forenede  Stater. 

Tbe  Gomell  University,  Itbaca,  N.  Y.     Library  buUetin  Vol.  II 
1889.    Ithaca.     8. 
The    Ten-year-book    of    Gomell    University    II    1868—88. 

Itbaca.     8. 
The  ComeU  University  register  1888 — 89.     Ithaca.    8. 
Annual  report  1887 — 88.     Ithaca.     8. 
Museum  of  comparative  Zoology  at  Harward  CoUege,  Gambridge, 
Mass.    Annual  report  1887 — 88.     Camb.,  M.    8. 
Bulletin  Vol.  XVI  a.  XVH  1889.     Camb.    8. 


XL  Indberetning  1889. 


Memoirs  Vol.  XTV,  pt.  I — II.      Studies  from  the  Newport 
marine  laboratory  by  A.  Agssiz.     Cambr.  1889.     4. 
Un.    St.    National   Museam,   Wash.,   D.  C.     Proceedings  1888— 

89.     Wa^h.     8. 
Smithsonion  Institution,  Wash.,  D.  C.     Report  upon  international 
exchanges  1888.     Wash.  1889.     8. 
Smithsonian  Report  1886,  I.    Wash.  8. 
Smithsonian  miscellaneus  coUection  Vol.  XXXII  and  XXXTTT> 
Wash.  1889.     8. 
Un.   St.   Geological  Survey,  Wash.,  D.  C.     Bulletin  No.  40—47. 
Wash.  1884—88.     8. 
Mineral  resources  1887.     Wash.    8. 
Ohief  Signal-office,  War  Department,  Wash.      Report  of  A.  W. 

Greeley  1H87— 88  in  4  Vol.     Wash.    4. 
Un.   St.   Commis.   of  Fish  and  Fisheries.     Wash.     The  Fisheries 
and    fishery    industries    of  the   U.    S.      Section   III — V. 
Wash.  1888.     8. 
U.  S.  Coast  and  Geodetic  Survey,  Wash.     Report  1887,  text  and 

maps.     Wash.  1889.     4. 
Cincinnati  Museum  Association,  Oh.     Eighth  annual  report  1888- 

Cincin.     8. 
Academy  of  natural  science  of  Philadelphia,  Pen.      Proceedings 

1889.     Philad.     8. 
The  Essex  institute,  Salem,  Mas.     Bulletin  Vol.  XIX.      Saleni^ 
M.  1888.     8. 
The  old  new  world  by  Sylvester  Baxter  (Southwestem  arche- 
.  olog.  expedition).     Salem  1888.     8. 
Boston  Society  of  natur,  history.     Proceedings  Vol.  XXTTT  1888. 

Boston,  Mas.     8. 
New  York  Academy  of  sciences.      Transactions  Vol.  VUE  1887 
—88.     New  York.     8. 
Annals  Vol.  IV.     N.  Y.  1888.     8. 
The  American  Naturalist  Vol.  XXTEI  1889.     N.  Y.     8. 
Johns  Hopkins  University,  Baltimore,  Mas.     University  Circulars 
Vol.  Vm    IX  1888-89.    Baltimore,  Mar.    4. 
Studies  from  the  biologicai  laboratory  Vol.  IV.  1888.     Balti- 
more.    8. 
New  Orleans  Academy  of  sciences.     Papers  read  before  the  Aca- 
demy 1887—88.    New  Orleans.    8. 
The  geologicai  and  natural  history  survey  of  Minnesota.     Geology 
of  Min.  Vol.  n  With  XXXXH  pi.    St.  Paul,  Min.  1888.    4. 


fra  bibliothekaren.  XT*T 


Sixteenth  annual  report  for  the  year  1887.     St.  Paul  1888.     8. 
The    Newberry    library,    Chicago,    Hl.      Proceedings    1888—89. 

Chicago.     8. 
Califoniian  State  Mining  Bureau.     Eighth  annual  report  of  the 

State  Mineralogist  for  the  year  1888.     Sacramento.     8. 

Canada. 

Meteorological    Service   of   the   Dominion   of   Canada,    Toronto. 

Monthly  weather  review  1888—89.     Fol. 
Canadian  Institute,  Toronto.     Annual  report  1887 — 88.     Toronto 
1889.    8. 
Proceedings  Vol.  XXIV  1889.    Toronto.     8. 
The   geological  and  nat.  hist.  survey,  Ottawa.     Contributions  to 
Canadian  Paleontology  Vol.  I  pt.  II.    Montreal  1889.     8. 
Mr.  Horatio  Hale,  Toronto,  Canada.     The  development  of  language. 
Toronto  1888. 
The  primitive  Money.     Do.   1886. 
The  international  language.     Do.  1888. 
Fourth  report  for  the  purpose  of  iavestigating  and  publishing 
reports  on  the  physical  characters,  language  and  industrial 
condition  of  the  north-westem  tribes  of  the  Dominion  of 
Canada.     Toronto  1888.     8. 

Argentina. 

Academia  nacional  de  ciencias  de  Cordoba.  Boletin  1888.  Tome  XI* 
Buenos  Aires.     8. 

Chili. 

Der  deutsche  wissenschaftl.  Verein  zu  St.  Jago.     MittheUungen 
1888.    Hft.  6  mit  4  Taf.    St.  Jago.    8. 

Australien. 

Australian  Museum,  Sydney.  Descriptive  catalogue  of  the  sponges 
in  the  Austrahan  Museum.  Sydney  and  London  1888.  8. 
Report  1888.  Sydney  1889.  8. 
The  Royal  Sbciety  of  Natural  history  of  Victoria,  Melbourne. 
Prodromus  of  the  Zoology  of  Victoria  or  figures  and 
descriptions  of  the  living  species  of  all  classes  of  Victorian 
indigenous  animals.  Decad.  XVI,  XVH,  XVILL.  Mel- 
bourne 1888—89.     8. 

4 


XLn  Indberetning  1889 


The   colonial   Museum   and   geologicai   survey   of  New  Zealand. 

Meteorological  report  1886.    Wellington.     8. 
Phormium  tenaxas,  a  fibrous  plant  by  James  Hector.     Well- 
ington 1889.    8. 
Report   of  geologioal   exploration  during  1887—88.      Well- 
ington 1889.    8. 
Twenty  third  annual  report  on  the  colonial  Mus.  and  Labora- 

tory.  *  Wellington  1889.     8. 
Transactions  and  proceedings  of  the  New  Zealand  Institute 

1888.    Vol.  XXI.    Wellington  1889.    8. 
The  Boyal  geographical  Society  of  Australia.     Transactions  and 

procedings  Vol.  m  and  IV,  1886—86.     Sydney  1888.    «. 

First  report  on  New  Guinea.     Sydney,  N.  S.  Wales  1889.    8. 

Australian  Museum,  Sydney,  New  South  Wales.    Notes  for  CoUec- 

tors  by  E.  P.  Bamsay  and  F.  Batte.     Sydney  1887.    8. 
Catalogue   of  the  AustraUan   birds  in  the  Austr.  Museum. 

Part  I.     Sydney  1886.    8, 
Catalogue  of  a  collection  of  fossils  in  the  Austral.  Museum. 

Sydney  1883.     8. 
Do.  of  Australian  hydroidzoophytes  by  W.  M.  Bale.     Sydn. 

1884.    8. 
Descriptive  catalogue  of  the  general  collections  of  minerals 

in  the  Aust.  Mus.  by  F.  Batte.     Sydn.  1886.     8. 
History   and   description    of  the  skeleton  of  a  new  Sperm 

Whale  by  W.  S.  Wall.    Sydn.  1887.     8. 
Descriptive  catalogue  of  the  sponges  in  the  Aust.  Mus.  by 

Bob.  V.  Lendenfeld.     Lond.  1888.     8. 
Lord  Howe  Island,  its  zoology,  geology  and  physical  ohar- 

acters  w.  pi.  and  maps.     Sydn.  1889.     8. 
The  Boyal  Society  of  South  Australia.    Transactions,  proceedings 

and  report.    Vol.  XI,  1887—88.    Adelaide  1889.     8. 


Extrakt 

af 

Bergens  Museums  Regnskab 

fra  Iste  April  1889  til  31te  Marts  1890. 


Indtægt. 

Statskassens  aarlige  Bidrag Kr.  12(XX).(X> 

Sparebankens  do „      8000.00 

Brændevinsbolagets     do.      .    .  * „      4000.00 

do.  do.    til  den  antikvar.  Afdeling    „      1000.00 

Contingent „        468.00 

Cassabeholdning  fra  forrige  Kegnskab „      3280.18 

Kr.  28748.18 
Udgift. 

Conservatoreme  Grieg  og  Brunchorst  .  Kr.  3699.90 

do.              Gustafson  og  Bøgh .  „  3366.61 

do.              Thomassen  og  Appelløf    „  1999.92 

Bibliothekar  Hysing „  1300.00 

do.         Fru  Brunchorst „  100.00 

Præparanteme „  1B99.84 

Portner  Øftsthun „  500.04 

Naturhistoriske  Afdeling „  3273.34 

Antikvariske          do ^  2640.90 

Bibliotheket ^  4333.06 

Lys  og  Brænde „  862.6B 

Diverse  Udgifter „  1942.08 

Kr.  26618.34 
Cassabeholdning    til    Direktionens   Dis- 
position     .    .     ^      3229.84 

Kr.  28748.18  Kr.  28748.18 

Fra  dette  Beløb  fradrages  sopi  tidligere  disponeret,  men  ikke. 
hævet  ved  Budgetaarets  Udløb  Kr.  1200.00. 

Bergen  1ste  April  1890. 

Ths.  Angell, 

Kasserer. 


1 888.]  Notizen  tlber  den  Galvanotropismus.  33 

tive,  dann  positive,  Vers.  XXI,  a);  bei  mittleren  Stromstårken  dagegen 
verbinden  sich  beide  Kiiimmungsweisen  zu  der  S-formigen  Combina- 
tion  und  bei  ganz  schwachen  Stromen  endlich  trete  die  schadliche 
Wirkung  der  Electrolyten  (wegen  der  geringen  Zersetzung)  in  den 
Hintergrund,  nur  die  kataphorische  kame  zum  Ausdruck. 

Die  chemische  Erkiårung  der  negativen  Kjrummung  kann 
zwei  vershiedene  Wege  einschlagen.  Entweder  konnte  man  an- 
nehmen,  dass  auch  von  der  negativen  Electrode  schadliche  Stoffe 
ausgeschieden  werden,  welche  durch  das  Wasser  diffundirten  und 
auf  die  negative  Wurzelseite  einen  schådlichen  Einfluss  ausuben, 
welche  jedoch  gewohnlich  von  der  stårkeren  Wirkung  der  positi- 
ven Electroljrten  verdeckt  und  aufgehoben  wird.  Diese  Erkiårung 
ist  aber  sehr  wenig  befriedigend  indem  man  nothwending  annehmen 
muss,  dass  die  von  der  negativen  Electrode  ausgeshiedenen  Stoffe 
weniger  schådlich  wie  die  von  den  positiven  Platten  produzirten 
seien  —  sonst  miissten  sich  ja  die  Wurzeln  immer  theils  negativ,  theils 
positiv  krummen  je  nach  der  Stellung  zu  den  Electroden.  Und 
dann  ist  es  ganz  unverståndlich,  warum  die  Wurzeln  bei  geringen 
Stromdichten  die  Wirkung  der  einen,  bei  grosseren  die  der  entge- 
gengesetzten  Electrolyten  folgen  sollten. 

Viel  eher  konnte  man  dann  die  Hypothese  aufstellen,  dass  die 
von  der  positiven  Electrode  ausgehenden  Stoffe,  welche,  wenn  sie 
in  grossen  Mengen  vorhanden  sind  (d.  h.  bei  grossen  Stromdichten), 
die  positive  Wurzelseite  schådigen  oder  todten  —  und  somit  posi- 
tive Kriimmung  bewirken  —  dass  dieselben  Stoffe,  wenn  sie 
nur  in  geringen  Mengen  produziert  und  von  der  positi- 
ven Wurzelseite  absorbiert  werden  das  Wachsthum  der- 
selben  fordern  und  dadurch  die  entgegengesetzte  Krum- 
mung  bewirken. 

Durch  diese  Hypothese  wird  ungezwungen  erklårt  warum  die 
negative  Kriimmung  in  dem  gewohnlichen  Voltameter  nur  bei  relativ 
geringen  Stromdichten  auftritt,  oder  bei . Anwendung  der  durch  die 
Thonplatte  getheilten  Wanne  vorzugsweise  in  der  von  der  positiven 
Electrode  entlemtesten  Hålfte  derselben. 

Und  eine  gewisse  Wahrscheinlichkeit  gewinnt  die  Hjrpothese 
durch  den  Nachweis,  dass  in  der  That  das  Wasserstoff super- 
oxyd (und  somit  wahrscheinlich  auch  das  Ozon),  welches  in 
grosseren  Mengen  die  Wurzeln  schådigt  und  das  Wachs- 
thum herabsetzt,  in  ganz  geringen  Mengen  die  entgegen- 
gesetzte Wirkung  hervorbringt. 


34  J-  Brunchorst.  [No.  5 

In  derselben  Weise  wie  (lir  die  obigen  V^ersuche  XXIX — XXXI 
wurden  mit  Wurzeln  von  Phaseolus  zwei  Versuche  gemacht,  wo  die 
Menge  von  Wasserstoffsuperoxyd  bios  0.05  Gr.  pr.  Liter  betrug. 

Versuch  XXXI. 

9  Wurzeln  in  Wasserstoffsuperoxyd;  9  ControUen. 

Der  Zuwachs  betrug  wåhrend  der  40  Stunden  des  Versuches 
in  Mittel: 

Mit    Zusaz,  von  H,0,  .    ' 390  Mm. 

Ohne    —         »       — :_^_33:4_» 

Differenz     5.6  Mm. 

Versuch  XXXII. 

10  Wurzeln  in  Wasserstoffsuperoxyd;  8  ControUen  (urspriinglich 
10  aber  bei  2  die  Tuschmarke  verwischt), 

Zuwachs  wåhrend  25 V2  Stunden: 

Mit    Zusatz  von  H^.O^ 26.3  Mm. 

Ohne    —  »       —        19.2     » 

Differenz     7.1  Mm. 

Dass  diese  Differenzen  nicht  auf  einem  Zufall  beruhen,  scheint 
aus  der  Betrachtung  der  Zuwachsdifferenzen  innerhalb  der  einzelnen 
Gruppen  hervorzugehen. 

In  Versuch  XXXI  waren  die  kleinsten  und  grossten  Zuwachse 
mit  und  ohne  Wasserstoffsuperoxyd  iolgende: 

Mit  RA^  Ohne  H,0,>: 

35.5*)  bis  41.5  Mm.  27  bis  38  Mm. 

In  dem  anderen  Versuche  waren  dieselben  Zahlen: 

Mit  H,0,:  Ohne  HA: 

8.0  bis  29  Mm.  14  bis  38  Mm. 


Indessen  låsst  sich  diese  Hypothese  nicht  ohne  weiteres  mit 
dem  Verhalten  der  Wurzelspitze  bei  der  negativ  galvanotropi- 
schen  Kriimmung  in  Uebereinstimmung  bringen  und  ist  deshalb 
kaum  zutreffend. 

Wie  ich  in  der  friihcr  citirten  Arbeit  (Berichte  der  Deutsch. 
Bot.  Ges.   1884,  Pag.  214  ff.)  gezeigt  håbe,  ist  die  positive  Wurzel- 


*)    Bei    einer    Wiirzcl    die    in    der   Durchshnittsberechnung    mitgenommen  ist. 
aber  hier  weggelassen,   allerdings  nur  22.5. 


1 888.]  Notizen  tiber  den  Galvanotropismus.  35 

krummung  im  Strome  von  der  Spitze  ganz  unabhångig,  und  wird 
von  decapitirten  ebensogut  wie  von  intacten  Wurzeln  ausgeliihrt. 
Anders  mit  der  negativ  en  Krummung:  die  ihrer  Spitze  beraubten 
Wurzeln  krummen  sich  niemals  negativ,  intacte  dagegen  auch  dann, 
wenn  bios  die  åusserste  Spitze,  nicht  die  sich  krummende  Zone, 
von  dem  Strome  durchflossen  wird.  Dieses  verschiedene  Verhalten 
der  Wurzeln  den  beiden  Kriimmungsweisen  gegeniiber  deutet  darauf 
hin,  dass  die  beiden  Kriimmungen  verschiedener  Natur  sind  und 
låsst  sich  nur  dann  verstehen,  wenn  man  den  positiven  Galvanotro- 
pismus als  eine  directe,  pathologische  Erscheinung,  den  negativen 
dagegen  als  ein  Reizfånomen  auffasst.  Man  muss  sich 
vorstellen,  dass  bei  jeder  Stromstårke  zwei  verschiedene  Einwirkun- 
gen  auf  die  Wurzeln  ausgeiibt  werden,  erstens  eine  chemische, 
seitens  der  electrolytischen  Produkte,  zweitens  eine  indirecte  von 
dem  Vorhandensein  der  Spitze  bedingte  Reizwirkung.  Die  erstere 
bewirkt  durch  Schådigung  der  positiven  Wurzelseite  positive  Kriim- 
mung,  die  zweite  verursacht  die  Krummung  in  der  Richtung  des 
positiven  Stromes,  welche  letztere  Krummung  jedoch  bios  dann  zum 
Ausdruck  kommt,  wenn  die  electrolytischen  Producte  in  irgend  einer 
Weise  eliminirt  oder  in  so  geringen  Mengen  produzirt  werden,  dass 
ihr  schådlicherer  Einfluss  in  den  Hintergrund  tritt  (bei  schwachen 
Stromen). 

Moglicherweise  lallen  die  beiden  letzgenannten  Hypothesen  zu- 
sammen,  indem  die  Reizwirkung  nicht  von  dem  Strome  an  und  fur 
sich  ausgeiibt  wird,  sondern  von  denselben  electrolytischen  Produc- 
ten,  welche,  wenn  sie  in  grosseren  Mengen  vorhanden  sind,  durch 
directe  patologische  Einwirkung  Schådigung  der  Wurzel  und  dadurch 
positive  Krummung  veranlassen.  Die  Reizwirkung  wåre  dann  che- 
mischer  Natur,  was  ja  an  dem  iibrigen  Sachverhalt  nichts  åndert. 

Ueber  die  eigentliche  Natur  der  Reizwirkung  låsst  sich  jedoch 
nach  den  vorliegenden  Versuchen  nichts  bestimmtes  sagen.  Vor- 
låufig  miissen  wir  was  den  Galvanotropismus  betrifft  dabei  stehen 
bleiben,  dass  die  negativ  galvanotropische  Krummung  auf 
Reizwirkung  beruht  und  insofern  mit  den  geotropischen 
und  heliotropischen  Bewegungen  analog  ist,  wåhrend 
die  positiv  galvanotropische  Krummung  eine  einfach 
chemisch-pathologische  Erscheinung  ist,  die  mit  den 
Richtungsbewegungen  der  W^urzeln  nur  eine  rein  åusser- 
liche  Analogie  besitzt  und  deshalb  gar  nicht  den  Namen 
Galvanotropismus  verdient. 


9f 


This  book  shonld  be  retomed  to 
fhe  Library  on  or  befbre  fhe  last  date 
stamped  below. 

A  fine  of  flve  cents  a  day  is  incurred 
by  retaizung  it '  beyond  the  specifled 
time. 

Flease  return  promptly. 


ih 


[